<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , jeg vil gerne lige gre opmrksom p , at jeg i gr i forbindelse med Rothley-betnkningen til ndringsforslag nr . 74 afgav to stemmeforklaringer skriftligt , som jeg desvrre ikke har fundet i protokollen , og ogs en mundtlig stemmeforklaring til Kommissionens ndrede forslag .
Jeg vil gerne anmode Dem om , at dette fres til protokols .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , det er for en personlig bemrkning .
Medlemmerne husker sikkert , at jeg p mdet om mandagen under sidste mdeperiode kom med visse bemrkninger til fru Angelilli , som hun bengtede om onsdagen .
Jeg gav hende en kopi af det dokument , jeg havde baseret mine bemrkninger p .
Jeg har i dag modtaget et brev fra hende , hvor hun ud over den vanlige regn af fornrmelser siger , at hun ikke har til hensigt at sagsge bladet , sledes som jeg foreslog .
Jeg hber , at medlemmerne vil drage deres egne konklusioner af det .
Jeg skal give Dem en kopi af hendes brev , hr. formand .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , det er ikke ofte , at vi komplimenterer Parlamentets tjenestegrene , men vi finder altid de daglige nyheder yderst nyttige .
Referatet af grsdagens spndende udtalelse fra Kommissionen har vret genstand for stor opmrksomhed fra alle , der lser den engelske udgave , faktisk i s hj grad at der ikke var nogen tilbage , og jeg ved , at mange medlemmer gerne vil have det referat af Kommissionens forslag , som Parlamentet normalt tilbyder .
Kan De sikre , at tjenestegrenene i forbindelse med sdan noget som det , der skete i gr , srger for , at der er tilstrkkeligt mange kopier til rdighed p engelsk ?
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg fler mig forpligtet til p egen hnd at optrde som advokat og flgelig tale for overholdelse af en vis etik , som vi altid har overholdt her i Parlamentet , idet jeg nsker at tilbagevise hr . Fords angreb af den simple grund , at fru Angelilli ikke er til stede , og flgelig ikke er i stand til at give udtryk for sit eget synspunkt .
Jeg ville have taget ordet , dersom angrebet havde vedrrt en hvilken som helst anden kollega fra en hvilken som helst anden side .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Ophvelse af immunitet
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er lamslet .
Sagen drejer sig om ansttelsen af en professor ved Thessalonikis universitet , som grsk hjesteret kendte ugyldig i 1993 .
Som rektor behandlede jeg sagen sammen med universitetets juridiske komit .
Undervisningsministeren genansatte ansgeren , som i 1993 indgav en klage over mig . Sammen med formanden for den juridiske komit udarbejdede jeg et detaljeret memorandum , og sagen blev arkiveret .
Jeg er derfor lamslet over , at sagen nu tages op igen 4 r senere .
Jeg vil ndigt tro , at der kun ligger politiske motiver bag ; men den pludselige genoptagelse af sagen efter et tidsrum p 4 r taler sit tydelige sprog .
Jeg vil anmode Parlamentets kompetente udvalg om hurtigst muligt at tage stilling til sagen .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak , hr . Trakatellis , men p grundlag af artikel 6 , kan vi her kun give meddelelse om dette .
Dette er ikke stedet til at indlede en debat om emnet .
<CHAPTER ID=3> MED-programmerne
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0236 / 97 ) af Fabra Valls for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 1 / 96 om MED-programmerne ( bemrkninger i henhold til artikel 188 C , stk .
4 , andet afsnit , i EF-traktaten ) med Kommissionens svar ( RAP CC 1 / 96S - C40512 / 96 ) .
<SPEAKER ID=9 NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , som De s udmrket har sagt , og som det str p dagsordenen , vil vi p vegne af Budgetkontroludvalget behandle Revisionsrettens beretning nr . 1 / 96 .
<P>
Denne beretning er en meget klar beretning , hvori man inden for det decentraliserede samarbejde fremlgger de problemer , der har vret , hvad angr konfliktinteresser , mangler i forordningen med hensyn til udbudsprocedurer og manglende retsgrundlag i nogle af beslutningerne .
<P>
Jeg mener , hr. formand , at vi br behandle dette tilflde som et typisk tilflde , ikke kun p grund af den betydning , det decentraliserede samarbejde har , men ogs i relation til den procedure , der skal flges i fremtiden , nr vi befinder os i en lignende situation .
<P>
Netop betegnelsen typisk tilflde er grunden til , at man har behandlet ndringsforslagene med stor forsigtighed .
Jeg hentyder bde til de 72 ndringsforslag , som blev behandlet i udvalget , som de 17 , som skal behandles her i plenum i dag .
Ved at godkende det strst mulige antal af disse ndringsforslag forsger jeg at n frem til det strste sammenfald af holdninger om det vi skal stemme om i dag , idet vi p den mde undgr , at Parlamentet str svagt , hvilket p ingen mde vil gavne hele denne sag .
<P>
P den anden side har jeg set mig ndsaget til at forkaste visse ndringsforslag , fordi man somme tider glemmer , hvad der er vores forpligtelse som Parlament , og hvad der er vores muligheder .
Hverken Europa-Parlamentet eller UCLAF er en undersgelsesdomstol . Hverken Europa-Parlamentet eller UCLAF er en offentlig anklager .
Vi anklager ingen .
Vi begrnser os til at fremlgge Revisionsrettens beretning nr . 1 / 96 og give vores politiske mening om den .
Derfor kan vi ikke g ind p , om der er tale om strafbare forhold , og slet ikke vurdere disse .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne fremhve den korrekte mde , Kommissionen efter min mening har reageret p .
Kommissionen har ivrksat en administrativ undersgelse og har sgt at finde ud af , om de virksomheder , der nvnes i beretningen , har vret indblandet i andre programmer , i andre generaldirektorater og i andre afdelinger .
Det har ikke vret let , og derfor har der vret forsinkelser .
Man skal huske p , at mange gange stod de samme personer bag andre navne i andre selskaber . Man har skullet krydschecke adresser , selskabsnavne og personnavne .
Jeg gentager , det har ikke vret en let opgave .
<P>
Men jeg vil ogs gerne komme et advarselsrb her i dag . Et advarselsrb , som i lgesprog svarer til at finde en metode til tidlig pvisning .
Eller som vi i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender siger : En tidlig alarm . Vi skal finde en metode , hvorved vi undgr at opdage lignende situationer efter s lang tid .
<P>
Jeg ved , at dette ikke kan ske gennem Revisionsretten , eftersom den har sine programmer og altid undersger sagerne a posteriori , men jeg mener , der m vre midler inden for Kommissionen - som i vrigt allerede eksisterer - til at kunne foretage denne tidlige pvisning , denne tidlige alarm , som jeg talte om .
<P>
Et andet sprgsml , jeg gerne vil rejse i dette indlg om den beretning , vi fremlgger , er om UCLAF br fortstte med - som det er tilfldet i dag - at vre totalt afhngig af Kommissionen , eller om den hellere skulle handle ud fra en stilling , der er uafhngig af Kommissionen .
Jeg har kun rosende ord til UCLAF , idet jeg har vret i undersgelsesudvalget om bedrageri i fllesskabshandelen og har set , hvor effektiv den er , og hvor stort et arbejde , den udfrer .
Men jeg er bekymret for , om den kan arbejde frit inden for Kommissionen .
<P>
Under alle omstndigheder sttter vi Kommissionens indsats for at placere ansvar , krve tilbagebetaling af de belb , man har snydt for , og udarbejde en sortliste .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg rette en anmodning til Kommissionen . Vi anmoder Kommissionen om at trffe de foranstaltninger , der er beskrevet i beretningen , da dette vil vre en ufravigelig betingelse for godkendelsen af forvaltningen 1996 .
Hr. kommissr , Kommissionen har seks mneder til dette .
<SPEAKER ID=10 NAME="Malerba">
Hr. formand , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har med stor skuffelse bemrket Revisionsretten alvorlige afslringer vedrrende forvaltningen af MED-programmerne og krver med stor bekymring , at Kommissionen hurtigt og tilfredsstillende flger op p samtlige Revisionsrettens afslringer , at alle undersgelserne afsluttes , og at enhver form for misbrug , der afslres herved , bliver straffet , samt at der omhyggeligt og prcist redegres herfor over for Parlamentet .
<P>
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser er ogs bekymret , og vil jeg sige , srlig i betragtning af dets kompetence p omrdet , for at middelhavspolitikken , der er en vsentlig bestanddel af Unionens identitet udadtil , skal blive udsat for risici p grund af den adfrd , der vises af visse tjenestemnd i og uden for institutionerne .
Vi er ikke beroliget ved og ikke tilfreds med , at man blot suspenderer programmerne , idet dette ogs rammer programmer , der fortjener sttte , virksomheder og arbejdspladser , og stter sprgsmlstegn ved det nyfdte decentraliserede samarbejde .
<P>
Vi ser hellere , at Kommissionen p kortest mulig tid indfrer de forndne midler og den forndne disciplin for en stram og effektiv forvaltning af MED- og MEDA-programmerne .
Blandt de retningslinjer for den nye kurs , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser anbefaler , erindrer jeg om fire , nemlig : for det frste en afgrende bestrbelse for s vidt angr den offentlige udbredelse og synligheden p hele omrdet for udbud , procedure for udvlgelse af projekterne og rapporterne om arbejdernes fremadskriden .
For det andet , at Kommissionen ptager sig en direkte kontrol med udbuddene og gennemfrelsen af projekterne ved sit eget personale ved brug af effektive og moderne overvgningssystemer som Kommissionen desuden kan bruge , og ikke overlader tilsynet til eksterne selskaber .
For det tredje , at tyngdepunktet for udgifterne forskydes i retning af infrastrukturprojekter af mere vsentligt indhold , sledes som reprsentanterne for tredjelandene i Middelhavet anmoder os om , hver gang vi har lejlighed til at mde dem .
Jeg henviser til projekter for vandforsyning , telekommunikation og transport i hjere grad end konsulentbistand og seminarer .
For det fjerde genoptagelse og styrkelse af det decentraliserede samarbejde , ogs gennem netvrk i det civile samfund .
I denne henseende vil jeg varmt foresl oprettelse , som den der nu sker i forbindelse med landene i Central- og steuropa , af et netvrk af Fellow members ' innovation relay centres til styrkelse af forbindelserne mellem universiteterne , hospitalerne og de kompetente institutioner p begge sider af Middelhavet .
<P>
Som konklusion , hr. formand , hr. kommissr , finder jeg , at svigen br forflges med strste strenghed , men at det politiske ml for samarbejdet i Middelhavsomrdet ikke af den grund m sttes i skyggen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Azzolini">
Hr. formand , jeg kan kun erklre mig enig med hr . Malerba , ogs fordi Udvalget om Regionalpolitik har forstet , at Revisionsretten kunne g ind i et s strengt politisk sprgsml .
Revisionsretten har med rette afslret misligholdelser og utilstrkkeligheder p proceduremssigt plan , men ville , som jeg allerede har nvnt i Udvalget om Regionalpolitik , have gjort bedre i tilstrkkeligt at advisere Kommissionen , frend man nede bunden , og sanktionere misligholdelser og andre uregelmssigheder i Den Europiske Unions nd og flgelig efter en form for teori om forbundne kar .
Revisionsretten har rigtigt nok pligt til at g frem p denne mde , men det hrer absolut ikke ind under dens kompetence at g ind i et udprget politisk sprgsml .
<P>
De bemrkninger , der ogs er fremkommet fra de vrige udvalg , sledes som hr .
Malerba lige har bemrket , frer os til en yderligere betragtning . Det er ndvendigt ogs at revidere og omstrukturere kontrolsystemet og srge for , at den rolle , der spilles af UCLAF hves op over systemet med uafhngighed for at kunne blive mere effektiv , mindre betinget og svrere at betinge .
I denne henseende m man understrege , hvad hr .
Malerba med rette har erindret om , nemlig at UCLAF altid har udfrt et meget mlrettet og omhyggeligt arbejde .
<P>
Vor vanskelighed ligger i at leve med udsttelsen og flgelig en udtynding af indholdet af et engagement , som Unionen tvrtimod burde lgge vgt p at forbedre inden for rammerne af Middelhavspolitikken .
Vi er flgelig af den opfattelse , at alle de ndvendige justeringer br foretages , men ogs at MED-programmerne skal intensiveres og gennemfres hurtigt .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi behandler i dag og stemmer i morgen om Fabra Valls-betnkningen .
Denne betnkning havde for kort tid siden overskriften  interimsbetnkning  . Jeg understreger det udtrykkeligt her og helt forstligt .
Nu er det af forvaltningstekniske grunde , som jo er hvet over alt , ikke engang muligt for os at kalde en interimsbetnkning en  interimsbetnkning  .
Og derfor siger jeg det her : Det er en interimsbetnkning !
Og der er forhbentlig ingen , der trster sig med , at vi trffer en beslutning i morgen , og s er sagen ude af verden .
Den er hverken ude af verden eller glemt og da slet ikke fejet ind under gulvtppet .
<P>
Hvis man opmrksomt lser beslutningen , som vi vil sttte , vil man finde tilstrkkelige tilkendegivelser af , hvordan og p hvilken mde udvalget , Budgetkontroludvalget , og dermed Parlamentet vil behandle det hele .
Vi sttter det i dag , inden sommerpausen , alene af den grund , at MED-programmerne kan frigives , for at man omsider hjlper dem , som er mindst skyld i det , der her er mislykkedes som flge af slendrian , forkert ledelse , og hvad det end m have vret , dette vil jeg gerne udtrykkeligt understrege her .
Det er dem , vi nsker at hjlpe , det er dem , vi nsker at imdekomme . Og derfor accepterer vi denne betnkning !
<P>
Men arbejdsmden , betnkningen og alt det , der er foreget i forbindelse med denne betnkning - uden her at ville g i detaljer - rejser for mig visse sprgsml , og ikke kun for mig , men ogs for min gruppe .
<P>
For det frste sprgsmlet : Hvorfor begr Kommissionen egentlig gang p gang de samme fejl ?
Hvorfor ivrkstter man egentlig gang p gang programmer , nr man ikke er i stand til selv at forvalte dem ?
Hvornr lrer Kommissionen noget , og hvordan kommer det til udtryk ?
<P>
Men der rejser sig for os ogs dette sprgsml : Vi udarbejder en betnkning om Revisionsrettens beretning , det er rigtigt .
Men Revisionsretten retter bebrejdelser mod Kommissionen og private organisationer .
Kommissionen har lang tid til at forsvare sig selv i en nje fastlagt procedure , den gr det mundtligt , dens svar offentliggres skriftligt i EFT , den kan forsvare sig i udvalget .
Men hvorfor hrer vi egentlig aldrig de andre ?
Okay , vi har ikke arbejdet p den mde , det erkender jeg . Men har det derfor ndvendigvis vret rigtigt ?
Er det ndvendigvis rigtigt ?
Har kun den ene part mulighed for at forklare , hvad der er sket , og den anden ikke ?
Det er et sprgsml , og det lser vi ikke i dag , men jeg vil alligevel gerne bringe det p bane .
<P>
Vi vil ikke lade os diktere , hvordan vi behandler tingene , det er det ene punkt .
Vi vil nje overveje , hvad vi gr , hvorfor vi gr det , og hvordan vi gr det .
Vi vil vre meget mere forsigtige og meget mere kritiske efter hele denne proces .
Vi er blevet bevidste , ikke kun hvad angr UCLAF ' s afhngighed eller uafhngighed .
Denne forhandling har vist os , at vi skal gre os tanker om vor egen rolle .
Vi skal mske vre mere selvbevidste , vil skal vre mere kritiske over for vort eget arbejde .
Men der er n ting , der er klar : Diskussionen er ikke afsluttet , vi vil tage den op , og ikke kun i forbindelse med MED-programmerne , det er kun et enkelt eksempel .
Der vil komme meget , meget mere .
Den pris , der betales for , at vi i dag eller i morgen under afstemningen frigiver programmerne , vil vre en srdeles intensiv undersgelse af , hvordan Kommissionen behandler disse ting .
<P>
Endnu en bemrkning til slut : Kommissionen har jo handlet meget hurtigt udadtil .
Det ville glde mig , hvis Kommissionen for en gangs skyld var lige s hurtig , nr det drejer sig om disciplinre foranstaltninger internt i Kommissionen , hvis personer ikke blot blev forflyttet til et andet sted eller p et eller anden tidspunkt kunne g p frtidspension , hvis man for en gangs skyld ville gribe lige s hurtigt og konsekvent ind i tilflde af mistnkelige omstndigheder i eget regi !
Dette ville i afgrende grad ge Kommissionens trovrdighed !
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , mine damer og herrer , to minutters taletid er kort tid , derfor vil jeg njes med at komme ind p to sprgsml i denne vigtige betnkning af hr . Fabra Valls , som jeg i vrigt komplimenterer mange gange for hans indgende arbejde .
Men jeg vil ogs gerne takke fru Wemheuer for den diskussion , som m tages op eller viderefres i udvalget vedrrende hele denne problemstilling .
Jeg sttter hende her .
<P>
Med hensyn til sprgsmlene : For det frste skal Kommissionen med denne betnkning p grundlag af Revisionsrettens srberetning forpligtes til omhyggeligt at undersge de pviste tungtvejende mangler i den decentrale forvaltning af MED-programmerne og frem for alt afhjlpe pviste sammenblandinger af interesser .
Fllesskabsmidler , der er udbetalt uberettiget , skal tilbagebetales til EU-kassen .
Men det ligger os samtidig meget p sinde , at det stop for programmerne , som Kommissionen for jeblikket har fastsat , kan ophves p ordnede vilkr i overensstemmelse med finansforordningen og de relevante bestemmelser .
Derfor er det vigtigt , at vi nu vedtager denne betnkning af hr . Faber , da Kommissionen nemlig inden for seks mneder igen skal informere os om de ivrksatte foranstaltninger - og hermed menes ogs disciplinre foranstaltninger - til sin tid forhbentlig med gode resultater .
<P>
Som det andet aspekt vil jeg gerne understrege det , som hr . Fabra Valls siger i punkt 10 i beslutningsforslaget , hvori Budgetkontroludvalget opfordrer til , at EU fr en uafhngig bedrageribekmpelsesenhed .
Betoningen ligger p ordet  uafhngig  , da vi jo allerede har en bedrageribekmpelsesenhed .
Denne bedrageribekmpelsesenhed , UCLAF , udfrer et godt og vellykket stykke arbejde .
Jeg minder blot om afslringen af de nylige bedragerier med BSE-kd .
Men den udstter sig jo nsten automatisk for at blive anklaget for partiskhed , da den jo er integreret i Kommissionen .
Den udstter sig ogs for den risiko , at man enten anklager den for at bagatellisere hele sagen for i mindst mulig grad at mindske Kommissionens anseelse , eller at man anklager den for isr at argumentere til skade for de eksterne rdgivere og ivrkstte foranstaltninger .
<P>
Derfor har vi her brug for uafhngighed svel som en mulighed for at kunne ivrkstte strafferetlige foranstaltninger , som s gennemfres af de nationale domstole , med henblik p at stte en stopper for det forfrdende omfang af misbrug og bedragerier i forbindelse med EU-midler .
<P>
Endnu en gang mange tak til ordfreren for hans omfattende arbejde i udvalget , men ogs til Budgetkontroludvalgets sekretariat .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , i dag taler vi igen om svig , mens vi afventer den vigtige forhandling i september om Kommissionens rsberetning og arbejdsprogrammet vedrrende bekmpelse af svig .
<P>
Med vor kollegas , hr . Fabra Valls ' , betnkning om forvaltningen eller rettere den manglende forvaltning af MEDprogrammerne undersger vi i dag en situation , som blandt andet kan karakteriseres ved , at den er latterlig .
Jeg indrmmer , at den komplekse fllesskabslovgivning og spredningen af ansvaret for udgifterne mellem de mange offentlige og private organer , der har fet tildelt gennemfrelsen for programmerne , i hj grad ger risikoen for svig .
Og det er netop , hvad der er sket med et program , som vor gruppe i hj grad er tilhnger af , og som virkelig ikke behvede at fylde avisspalterne af den grund .
For der er ting , der kan accepteres , og s der ting , der ikke kan .
<P>
Det , der ikke kan accepteres , kre kolleger , er , at Kommissionen , efter at have fet kendskab til den knusende beretning fra Revisionsretten om forvaltningen af MED-programmerne , som pviste mange uregelmssigheder og alvorlige mangler , ikke har besluttet at indlede en administrativ undersgelse , og at de retlige myndigheder i medlemsstaterne ikke hidtil har taget noget som helst initiativ .
Selvom det forholder sig sdan , at 10 ud af 16 kontrakter om faglig bistand ikke har vret genstand for en indkaldelse af tilbud , hvilket har kostet os 170 000 ecu .
Og alligevel har Kommissionen uddelegeret sin kompetence til agenturet uden et klart retsgrundlag og uden principbeslutning p omrdet .
Den kunne lige s godt have givet carte blanche til de eksterne rdgivere , som bde har fungeret som dommer og anklaget .
<P>
Mit sigte er ikke at udfrdige et anklageskrift mod Kommissionen , som ofte uretfrdigt - men meget bekvemt , m vi jo indrmme - udpeges til syndebuk for de problemer og misforhold i Fllesskabet , som ogs skyldes andre .
Det er korrekt , at Kommissionen ikke havde og stadig ikke har midlerne til at sikre en korrekt forvaltning af finansieringen af MED-programmerne , der blev ivrksat i juli 1992 .
Men da MED-programmerne blev vedtaget , kunne Kommissionen have krvet , at Rdet stillede tilstrkkelige midler til rdighed i form af menneskelige og konomiske ressourcer , s de kunne gennemfres , og hvis Rdet ngtede dette , havde den mulighed for at ngte at ptage sig det tunge ansvar for en forvaltning , der uomtvisteligt ville fre til nederlag .
Hvorfor udviste den ikke det mod og klarsyn , som man med rette kan forvente af den , nr det drejer sig om offentlige midler ?
Og hvad skal vi gre nu ?
<P>
Vi skal naturligvis vedtage min kollegas , hr .
Fabra Valls ' betnkning , der , som han selv siger , er et skoleeksempel , men jeg mener , at vi i endnu hjere grad skal krve foranstaltninger og sanktioner - ud over de sdvanlige ord .
Det er op til Kommissionen s hurtigt som muligt at formulere forsalg til en reform for at stte MED-programmerne tilbage p sporet , og det er op til os at vurdere Kommissionen p grundlag af , hvad den gr .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne lyknske ordfreren . Der er efter min mening udfrt et glimrende stykke arbejde .
Det er endnu en gang n af de typiske sager , som gr Parlamentet stor re , for det er netop op til Europa-Parlamentet ogs at undersge den slags sager til bunds .
<P>
Jeg vil p Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppes vegne gerne give udtryk for , at den slags hndelser ikke m kaste en skygge over nogen form for hjlpeprogrammer .
Disse hjlpeprogrammer er ndvendige i Middelhavsomrdet og hvor i verden , det end mtte vre .
Nr der tales om decentralisering , og den er i sig selv heller ikke drlig , den skal finde sted , s er det altid vigtigt at have en adskillelse af magten her .
Dem , der str for udfrelsen , m ikke kontrollere sig selv , det skal foretages af et uafhngigt kontor .
<P>
Jeg vil ogs gerne sttte tanken om den sorte liste over kontorer for faglig bistand og de mange navnendringer , som optrder , hvorved det tit forekommer , at kontorer , som foretager undersgelsen til forberedelse af projektudbuddet , ogs kan indskrive p det .
Alle den slags uklarheder skal efter min mening undgs i fremtiden .
Jeg ser da ogs med stor interesse frem til Kommissionens rapport om seks mneder , s vi endelig kan godkende Kommissionens politik .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. kommissr Marn , jeg mener , at vi her ikke kun behandler et eksemplarisk , men ogs et tragisk tilflde .
Tragisk , fordi projekterne som regel er forlbet godt .
Et eksempel : I Kln findes der en filmproducent , som opbygger et projekt til en tv- og filmstation i Palstina .
Et superprojekt ! Dette projekt er i fare , og dette , det skal siges helt klart , brer De og hele Kommissionen ansvaret for .
<P>
Jeg spurgte Dem flere gange i udvalget , hvordan det kan vre , at Kommissionen i mere end tre r lader en sammenblanding af interesser finde sted , uden at der findes en eller anden mulighed for at afslre det .
Hertil svarede De : Jeg kan jo ikke gre for , hvis en ansat , som begr en fejl i forvaltningen , ikke frivilligt kommer til mig og selv afslrer sin fejl .
Jeg mener , at De har ret her , men jeg finder det dog pfaldende , at De i Kommissionen benbart overhovedet ikke har nogen ide om , hvordan man kan opbygge et kontrolsystem inden for Deres egen forvaltning for at afslre en sdan praksis .
Hvordan skal det egentlig vre muligt at gennemfre en kontrol af anvendelsen af midler , nr De internt i Kommissionen ikke har nogen mekanismer til i det helt taget at afslre sdanne horrible fejl ?
Dette er for mig fortsat det afgrende sprgsml , helt uafhngigt af , hvem der i de enkelte tilflde har hvilket ansvar .
Dette brer De ansvaret for , og dette skal der rettes op p !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. nstformand Marn , kre kolleger , denne beretning , der utvivlsomt er af stor betydning , kommer efter en lang undersgelse , der endelig har bragt manglerne ved gennemfrelsen af MEDA-programmerne frem i lyset .
Jeg ser dog ndig , at man i denne ophidselse glemmer , at det ndvendigt med samme strenghed og omhu at forst , hvorfor systemet som helhed ikke fungerer .
Jeg har altid insisteret , at Kommissionen ikke skulle antage n tjenestemand mere end ndvendigt , og at man skulle kontrollere ansttelserne ogs i kategori C .
Men alle disse programmer , nemlig PHARE , TACIS osv . , som man krver , at Kommissionen skal beskftige sig med , uddelegeres faktisk til eksterne konsulenter .
Det srlige tilflde , vi behandler her i dag , er flgelig ikke enestende .
Jeg sprger derfor mig selv , om jeblikket ikke er inde til at sige  basta  !
Lad os tage dette eksempel som noget forbigende i en praksis , der er drevet for vidt , og som bevirker , at Kommissionen i dag m udbyde , underudbyde og i stadig videre omfang til eksterne virksomheder m betro ikke blot gennemfrelsen , men tillige udarbejdelsen af forskellige hvidbger eller grnbger .
<P>
Det er sandt , at de tjenestemnd , der har beget uregelmssigheder , skal retsforflges , og at eventuelle andre uregelmssigheder skal straffes , men dersom det grundlggende princip , der er fastlagt ved interne og sdvaneretlige regler , mske endda p konomisk reguleringsniveau , var det , hvorefter den eller de tjenestemnd , der har med gennemfrelsen af disse programmer at gre , nr de fandt det korrekt at overlade ansvaret til de store konsulentvirksomheder eller forvaltningsvirksomheder for de eksterne midler inden for det organ , som senere skulle faststte projekterne , idet de fandt denne praksis helt normal i tilflde af projekter med tredjelande , er det klart , at problemet ligger hjere oppe , og det er rigtigt at tage det op .
Det forekommer imidlertid , at disse berettigede former for kritik af personer p en vis mde br fre til en ransagning af vor egen samvittighed .
Nr vi gr dette , vil vi forst , at den linje , vi har fulgt i visse projekter , er rigtig , ogs fordi vi efter min opfattelse ikke giver Kommissionen tilstrkkelige interne menneskelige ressourcer til selv at hndtere denne form for programmer .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , vi str i dag over for en vigtig betnkning ; den er vigtig , fordi de forhold , der nvnes , som vedrrer Kommissionens brug af budgettets bevillinger til MED-programmerne , er srdeles alvorlige .
Jeg er bange for , at ordfreren , hr . Fabra Valls , har gjort alt for at finde formildende omstndigheder for Kommissionen , og derfor faktisk foreslr os at afholde os fra at udve en af Parlamentets grundlggende rettigheder - nemlig kontrollen med en forsvarlig konomisk forvaltning af Fllesskabets midler .
<P>
Forholdene er relativt enkle .
Dem har Revisionsretten fortalt om .
Kommissionen har valgt at give forvaltningen af MED-programmerne i underleverance til ARTM , agenturet for middelhavsnettene , en sammenslutning , der blev oprettet p dens initiativ .
To ud af de fire direktrer for denne sammenslutning var ligeledes direktrer for to kontorer for faglig bistand , som skulle sikre opflgningen af MED-programmerne .
P denne mde har de fet mere end 60 % af bevillingerne til faglig bistand .
P grund af deres dobbeltrolle har de ligeledes kunnet deltage i forhandlinger om kontrakter , der blev indget med dem selv , i udarbejdelsen af projekter , som Kommissionen efterflgende plagde dem at gennemfre , og de har haft adgang til dokumenter , som de aldrig skulle have haft adgang til .
Ud af 16 kontrakter om faglig bistand blev 10 tildelt uden indkaldelse af tilbud , og for de seks resterende var tildelingsproceduren meget uregelmssig og til fordel for de to pgldende kontorer for faglig bistand .
<P>
Vi str alts over for en faktisk uddelegering af Kommissionens kompetence til et tredje organ , og der er ikke blot tale om kontrakter om tjenesteydelser ; der er tale om en uddelegering , som er sket fuldstndig bent , og det er det , der er det foruroligende , uden at nogen har sagt noget om disse mange uregelmssigheder .
<P>
Kommissionen , der siden 6. oktober 1995 har haft kendskab til sagen , har ikke systematisk gennemget alle de kontrakter , der er indget med de to kontorer .
Den er frst begyndt p det nu , mere end 1  r efter , at disse forkastelige forhold blev offentliggjort , og endda har den ikke taget initiativ til disciplinrforanstaltninger eller henvendt sig til de kompetente strafferetlige myndigheder .
<P>
Kre hr . Fabra Valls , i denne sag skal vi tage afstand fra Kommissionens mde at forvalte det decentraliserede samarbejde p .
Vi skal nvne , at nogle af Kommissionens tjenestemnd har beriget sig , og at Kommissionen kunne have gjort noget , bde direkte og indirekte .
Vi skal sige hjt og klart , at det ikke kun er Kommissionens trovrdighed , der str p spil , men ogs alle dens arbejdsmetoder for uddelegering af befjelser , tildeling og indgelse af kontrakter .
Det , der str p spil i dag , er ogs Parlamentets rolle .
Vil vi endnu en gang give afkald p at udfre vor funktion , som vi gjorde i 1992 , da vi meddelte Kommissionen decharge , eller vil vi nedstte et undersgelsesudvalg , s vi endelig kan kaste et klart lys over denne sag ?
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , betnkningen af hr . Fabra Valls analyserer p en grundig og entydig mde , hvordan man i forbindelse med Middelhavsprogrammerne har anvendt skattemidlerne ansvarslst .
Men skal vre ordfreren taknemlig for hans klare ord og hans klare redegrelse for manglerne p alle niveauer .
Det er isr beklageligt , at de afgrende fejl i dette tilflde er beget i Bruxelles , og den omstndighed , at Kommissionens ansvarlige afdeling var udsat for et stort forventnings- og tidspres , kan absolut ikke accepteres som undskyldning .
Hvis det var tilfldet , ville der i nsten alle private og offentlige administrationer i dag vre fuldstndig dkket over uregelmssigheder , da tids- og forventningspres er p dagsordenen p det globale marked .
<P>
At man p en s dilettantisk og useris mde har indladt sig p et s komplekst program , som skulle igangstte et intensivt samarbejde i hele Middelhavsomrdet og immervk indebrer midler p 78 mio ECU , er ganske enkelt uforsteligt .
Der blev etableret et system , som ligefrem har forprogrammeret en sammenblanding af interesser med de bekendte graverende flger .
P baggrund af de eklatante mangler bliver dette i og for sig fornuftige program nedvurderet i borgernes jne .
For mange sm europiske skatteydere , som plages af sparepakker , rejser der sig imidlertid ogs det sprgsml , om De i det hele taget er p rette vej .
<P>
Man kan efter min opfattelse frst sttte en genoptagelse af de decentraliserede programmer , nr alle mangler fra det frste forsg er fuldstndig afhjulpet og ogs anklagemyndighed og domstole har gjort deres arbejde .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Jeg vil begynde med at sige , at jeg absolut tager afstand fra den bemrkning , hr . Azzolini fremsatte som ordfrer for Udvalget om Regionalpolitik , da han sagde , at Revisionsretten ikke m benbare den slags ting , at man skal klare det internt med Kommissionen .
Hvis vi slr ind p den vej , fr man naturligvis aldrig has p den slags problemer .
De kan udelukkende lses via den benhed og det pres , som flger heraf , og desuden vil jeg heller ikke undervurdere den forebyggende virkning af den slags beretninger fra Revisionsretten .
<P>
Jeg vil ikke g i dybden med de faktiske omstndigheder som gengivet i Fabra Valls-betnkningen .
Jeg synes , det er en glimrende betnkning , der , som fru Wemheuer allerede har angivet , krver a follow-up , fordi vi langt fra har set enden p den elendighed i s henseende .
Men jeg vil fremhve t aspekt , som andre og isr hr . Dell ' Alba allerede har taget op her , nemlig flgende aspekt : Er Kommissionen i stand til at gennemfre sit eget budget ?
Hvordan skal Kommissionen gre det ?
Hvilke mellemmnd har Kommissionen lov at samarbejde med ?
Kan vi vre sikre p , at det sker p rigtig vis ?
Kort sagt , hele problemet lige fra PHARE over TACIS til strukturfondene . For hvis jeg kaster et blik p Agenda 2000 , s ser jeg , at Kommissionen lgger stadig strre vgt p decentral gennemfrelse .
Jeg forstr hvorfor , men samtidig presser flgende sprgsml sig mere og mere p dr : Kan Kommissionen stadig tage ansvaret for sit eget ansvar ?
Dr har jeg store , alvorlige sprgsml at stille .
<P>
Det lader til , som fru Mller lige har sagt , at der er kommissionsmedlemmer , som ikke lngere har overblik over deres egne embedsmnd inden for generaldirektoratapparatet , hvad de br have .
Allerede dr fungerer kommunikationen alts ikke . For slet ikke at tale om kommunikationen mellem generaldirektoraterne i Bruxelles og omverden .
Hvad enten det er inden for eller uden for Den Europiske Union . Jeg mener , problemet kan sammenlignes med de problemer , en lang rkke medlemsstater har med gennemfrelsen af udviklingssamarbejdet , som generelt ogs kan karakteriseres som drligt , simpelthen fordi medlemsstaterne ikke har deres egne folk , deres egne apparater i de lande , hvor udviklingssamarbejdet finder sted , men er afhngige af samarbejde med andre .
Og hvis man s oven i kbet lgger det samarbejde med andre over til tredjemand og ikke lngere udfrer det selv , s kan det kun blive indviklet .
Jeg mener , at hele det problem , som egentlig aldrig er blevet undersgt i Den Europiske Union , men som bliver stadig vigtigere p grund den eksterne bistands omfang og strukturfondenes omfang , at det fortjener nrmere opmrksomhed p et tidspunkt .
Kommissionen blev i sin tid etableret som et lovgivningsapparat , ikke som et forvaltningsapparat .
Og det forvaltningsproblem bliver et stadig alvorligere og stadig strre problem i Den Europiske Union .
Jeg mener , vi som Parlamentet skal foretage nrmere , yderst serise undersgelser dr .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , denne forhandling kunne i princippet have endt med en kritik af selve eksistensen af MED-politikken .
Det er rart at se , at det ikke er sket .
Det , der skete , var , at Revisionsretten kom med nogle meget skarpe bemrkninger til Kommissionen nstformand , hr . Marn , og han fandt ud af , at det var relevant at besvare denne kritik og standsede politikkerne med det samme .
Hvis nogen af kontrahenterne fler , at han handlede forhastet , kan de altid indbringe et civilt sgsml for domstolene .
<P>
S vidt jeg husker , stammer alt dette fra det , hr . Santer sagde , da han indtrdte i sit embede .
Han sagde , at Kommissionen skulle gre mindre , men bedre .
Jeg er helt klar over , at MED-programmet blev ivrksat , fr han tiltrdte .
Men hvad er der sket ?
Det blev vedtaget at tildele midler til et udvidet program , og overfladisk set s det ud til , at det var klogt af Kommissionen at dele opgaverne ud i mange forskellige kontrakter .
S kunne den sige :  Dette her er srdeles gennemsigtigt , alle kan se , hvad pengene bruges til  .
Men Kommissionen rdede ikke over tilstrkkelig ledelseskapacitet - bde kvalitativt og kvantitativt - til at gennemfre disse kontrakter .
Der var for mange generaldirektorater indblandet , for mange kontrakter , og der var slet ikke styr p det hele .
MEDprogrammet blev til ' MAD ' -programmet .
<P>
Jeg foreslr Kommissionen , at hr . Marn udviser en smule ydmyghed og accepterer henstillingerne i hr .
Fabra Valls ' fortrffelige betnkning . Der findes lsninger p de problemer , der er dukket op , og jeg er sikker p , at de kan findes i denne betnkning .
Problemet er , at det er en interimsbetnkning , der gr det muligt at viderefre programmerne . Men der br stadig foretages yderligere undersgelser .
Det glder mig , at der er et hul i efterrets dagsorden , s der er plads til endnu en betnkning fra hr . Fabra Valls .
Jeg glder mig til at se mere af det gode arbejde fra hans hnd .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg give udtryk for min psknnelse af hr . Fabras fremragende betnkning , og m jeg sige , ligeledes det fremragende revisionsarbejde , der er udfrt af Revisionsretten , som jeg hber vil forklare sig med samme klarhed og p samme mde ogs om de vrige sektorer , og srlig den , der er betroet udenforstende .
Det forekommer mig rent ud sagt svrt at tro , at fuskerier og uregelmssigheder alene foregr inden for MED-programmerne . Nr dette er sagt , vil jeg understrege , at disse afslringer og former for kritik givet ikke m betyde et stop for det decentraliserede samarbejde , der jo ogs er grundlaget for den nye euro-middelhavspolitik .
Den tanke at oprette netvrk , der er egnede til at skabe horisontal kontakt mellem de civile samfund og de enkelte erhvervsdrivende , uden at man skal g igennem de bureaukratiske korridorer i det vertikale samarbejde , har vret en fundamental forandring , og den br bevares som sdan .
<P>
Jeg vil ligeledes hbe , at denne debat bliver en lejlighed til med eftertryk at gentage , at der krves et omsving i euro-middelhavspolitikken , der blandt de skuffende resultater p Malta-konferencen , vanskelighederne ved at ivrkstte MEDA-programmerne og blokeringen i nsten to r af MED-programmerne , nu praktisk taget langsomt er ved at g i st .
Kommissr Marn har derfor gjort vel i at lgge programmerne p is , men jeg hber p , at han efter dette lange stykke tid har lst de organisatoriske problemer og fundet lsninger , der tjener til at sikre gennemsigtighed og effektivitet i forvaltningen .
Nu er tid at begynde igen , fordi befolkningerne begynder at f mistanke om , at denne euro-middelhavspolitik alene er en politik , der er blevet bebudet , men aldrig ivrksat .
<SPEAKER ID=23 NAME="Marn">
Hr. formand , p grund af debattens betydning , og fordi Kommissionen mener , at den har samarbejdet eksemplarisk med Europa-Parlamentet og med Budgetkontroludvalget , skal jeg bruge noget tid , ogs fordi jeg nsker at annoncere nogle nyheder til forsamlingen .
<P>
For det frste vil jeg under henvisning til hr .
Violas sidste indlg prcisere flgende : Jeg har sagt det adskillige gange , men det lader ikke til at blive forstet .
Jeg ved ikke , om det er med vilje , at man sammenblander de decentraliserede MED-samarbejdsprogrammer med MEDA-programmet , som blev vedtaget p konferencen i Barcelona .
Vi taler om noget , der drejer sig om en forordning vedtaget af Ministerrdet den 29. juni 1992 , mens MEDA-forordningen blev vedtaget i juli 1996 .
Derfor kan det ikke vre rigtigt , at Parlamentet vedbliver med at sammenblande nogle omstndigheder vedrrende en MED-programmerne fra de tidligere protokoller med resultatet fra konferencen i Barcelona og MEDA-programmet .
MEDA-programmet har absolut intet med denne type samarbejde at gre .
<P>
For det andet , hr . Fabra Valls , mener jeg , at Deres betnkning af mange grunde er eksemplarisk .
For det frste fordi den kaster lys over dysfunktionerne i forvaltningen af forskellige virksomheder , som vi havde overdraget gennemfrelsen af de decentraliserede samarbejdsprogrammer i Middelhavsomrdet og af EuropaKommissionens tjenesteydelser .
For det andet fordi den afslrer manglerne i Fllesskabets juridiske mekanisme , hvad angr den strafferetlige beskyttelse af de konomiske interesser i Det Europiske Fllesskab .
For det tredje fordi den ppeger den interne indsats , som Europa-Kommissionen stadig br gre for at udtnke og etablere advarselssystemer og mekanismer , der gr det muligt at undg , at de dysfunktioner , som er blevet konstateret i en af udgiftssektorerne - i dette tilflde MED - bliver gentaget i andre udgiftssektorer , som det har vret tilfldet .
Og endelig fordi den ppeger , at samarbejdet og den kombinerede indsats fra institutionerne - Revisionsretten , Parlamentet , Kommissionen og Rdet - reelt kan gre det muligt at gre fremskridt og nrme sig lsningen p disse problemer , for jeg bilder mig ind , at det , vi alle nsker , er en lsning p disse problemer .
<P>
I forbindelse med det frste punkt , nemlig de dysfunktioner , der er blevet konstateret af Revisionsretten , ved De - for jeg har haft lejlighed til at forklare det mange gange , og jeg beklager , at talerne ikke har givet klart udtryk for det - at da Revisionsretten gennem sine revisorer den 6. oktober 1995 underrettede mig om , at man havde opdaget uregelmssigheder , besluttede jeg to uger senere som en forsigtighedsforanstaltning at suspendere alle kontrakter .
<P>
Det frste jeg gjorde , da jeg ikke klart kunne se , hvad der foregik , var at suspendere kontrakterne med alle de deraf flgende politiske konsekvenser , som jeg senere vil forklare .
I denne operation er de uskyldige blevet straffet med de skyldige , for t kontor for faglig bistand har beget uregelmssigheder , mens et andet kontor for faglig bistand - NGO ' er , institutioner som udfrte et strlende arbejde , det eksempel De ppeger er en af dem - har handlet korrekt . Jeg var godt klar over dette .
Men for to r siden - og jeg beklager , at nogle af de implicerede har forladt salen uden at hre dette argument - traf jeg beslutning om at suspendere kontrakterne .
Jeg havde intet at skjule .
Og jeg m tilfje : Det er bestemt ikke rigtigt , hr . Kellett-Bowman , at Revisionsretten traf beslutningen om at annullere programmerne .
<P>
Revisionsretten traf sin beslutning i maj 1996 , og nsten et r tidligere havde vi truffet beslutning om at suspendere programmerne og annullere alle de igangvrende kontrakter med de implicerede virksomheder .
Samtidig bad jeg - som De ved - UCLAF og Kommissionens finanskontrol om at ivrkstte en undersgelse af hele nettet for virkelig at finde ud af , hvad der foregik .
<P>
Jeg vil gerne svare hr . Dankert , som er kommet med nogle grundlggende bemrkninger .
Det er rigtigt , at med de nuvrende administrative midler er Kommissionen eller kommissrerne ikke i stand til at gennemfre en specifik kontrol med det decentraliserede samarbejde . Det er ingen hemmelighed .
Jeg har allerede sagt , at jeg i dette jeblik ikke er i stand til at fortlle Dem , hvad der sker med de sm projekter , som eventuelt er ved at blive gennemfrt i Peru , Guatemala , Tunesien , Egypten , Cambodia , Filippinerne , Indien eller Pakistan .
Jeg ved ikke , om nogen af medlemmerne er i stand til det .
Lad mig sl fast : Det drejer sig ikke kun om , hvorvidt det er mit ansvar eller ej .
Hvis vi nsker at samarbejde , m vi finde den rigtige lsning .
<P>
Der er en anden oplysning , som jeg endnu en gang skal minde om i denne sal .
I betragtning af hvad der var sket den 17. juli 1996 , dvs. for prcis et r siden , fremlagde jeg i Kommissionen fire nye kontrakttyper , som har gjort MEDA-kontrakterne skudsikre . Det gjorde vi for et r siden , dvs. sige , hr .
Mller , fru Wemheuer , at vi vil komme til bunds i sagen . Det er jeg den frste , der er interesseret i .
Jeg har intet at bebrejde mig selv , for jeg kommer her til Parlamentet og kan bevise over for Parlamentet , at en stor del af de sprgsml , som hr . Fabra Valls med rette rejser , ganske enkelt allerede er blevet lst .
<P>
Der er andre sprgsml , men jeg kan sige , at 80 % af hr . Fabra Valls ' samlede betnkning vedrrer beslutninger , som er blevet truffet .
Vi mangler at afslutte den administrative undersgelse .
Og hvis De sprger  hvilket problem har den kommissr , som traf beslutningen om at suspendere programmer for to r siden , med at n til bunds i sagen ?
 , vil jeg svare , at jeg ikke har noget problem med dette , og at vi vil n til bunds med alle konsekvenser og p alle omrder .
<P>
Hvad har Kommissionen gjort ?
<P>
For det frste vil der ikke g n ecu tabt .
Kommissionen har p mit initiativ truffet beslutning om at suspendere og annullere alle programmerne - de fjorten , vi opdagede - og jeg takker hr . Fabra Valls , fordi han klart har givet udtryk for , hvad det har kostet Kommissionen at afslre hele nettet , hvor der somme tider var skudt andre navn ind ; hvad det har kostet at finde frem til de generaldirektorater , der havde kontrakter uden at vide det , for nogle af kontorerne for faglig bistand er dygtige til at skifte navn .
Men vi har dog fundet dem . Alle disse er suspenderet , fastfrosset .
Absolut alle .
Vi kommer til bunds , og her er jeg lidt forvirret , fru Theato .
De kender mig godt , De har bag lukket dr bedt mig vre ubjelig , bedt mig om at udvise total disciplin , om at suspendere kontrakterne , om at forlange belbene tilbagebetalt .
Udmrket , det har jeg s gjort . Og vi kommer til bunds .
<P>
Derfor forstr jeg ikke nu - og deraf min forvirring - hvordan man kan beskylde Kommissionen for at have handlet overilet , da vi traf beslutningerne .
<P>
Samtidig har vi krvet alle de skyldige belb tilbagebetalt , og jeg vil give dem listen over sager , som reelt er blevet opdaget , virksomhed for virksomhed .
<P>
Jeg ptager mig ansvaret i dag , for p den mde vil jeg i fremtiden kunne bede om forklaringer p visse holdninger .
<P>
Man har krvet tilbagebetaling af skyldige belb fra flgende kontorer for faglig bistand :
<P>
 Cit Unie Developpement  .
 Cit Unie Developpement  har betalt det skyldige belb .
Sagen er klaret .
<P>
 Crdoba City Hold  har fet tildelt to projekter .
Denne organisation har gjort opmrksom p et problem med tallene og er villig til at betale 70 % af belbet .
Kommissionen forhandler i jeblikket for at se , om deres tal eller vores tal er rigtige , men ogs i tilfldet med Crdoba-projektet har man krvet pengene tilbagebetalt .
<P>
Hvad angr  Conseil des Communes et des Rgions de l ' Europe  , har vi ogs bedt denne organisation om at betale pengene tilbage .
De har fet frist til at svare i denne uge .
<P>
Selskaberne ARTM , ISMERI og FERE har enten ikke svaret inden for de fastsatte frister eller tilbageviser Kommissionens krav .
<P>
Og jeg kan bekrfte , at vi i sidste uge i overensstemmelse med Kommissionens Generalsekretariat og efter anbefaling fra hr . Fabra Valls har givet ordre til  mise en demeure  i forbindelse med kontrakterne med disse selskaber .
<P>
Hvis de ikke betaler , vil Kommissionen automatisk sge skadeslsholdelse for alle fjorten kontrakter , noget som iflge vores juridiske tjeneste er tilladt iflge den nuvrende lovgivning .
<P>
Dernst har medlemmerne talt om strafferetligt ansvar .
Jeg har sagt det bag lukket dr , og jeg siger det i dag offentligt for at undg uklarheder med henblik p fremtiden : Kommissionen traf p et tidspunkt beslutning om at indstvne et selskab for retten i sit land , for at domstolene i selskabets land kunne undersge , om der forel et strafbart forhold .
<P>
Endelig besluttede Kommissionen - og jeg henviser igen til fru Mller - at indlede en administrativ undersgelse , da rapporten fra UCLAF var afsluttet .
Og rapporten fra UCLAF - det har jeg sagt bag lukket dr , og jeg gentager det offentligt - fastslr , at ingen embedsmand har gjort sig skyldig i ulovlig berigelse .
<P>
De kan mene , at det er rigtigt , eller at det ikke er rigtigt , men jeg er ndt til at arbejde med objektive oplysninger , og ligesom jeg p basis af objektive oplysninger har truffet beslutning om at indstvne nogle selskaber for retten , kan jeg som kommissr ikke tillade mig at beskylde nogen for ulovlig berigelse uden at have trovrdige oplysninger .
Det kan jeg ikke , jeg har forklaret det mange gange , og jeg skjuler intet .
<P>
Den administrative undersgelse er i gang .
Fllesskabets mekanisme er meget klar . Der har vret interne mangler .
Og hvordan har vi reageret over for disse , hr . Fabra Valls ?
<P>
For det frste har generalsekretren givet samtlige generaldirektrer besked om at vedtage regler og trffe sikkerhedsforanstaltninger af bred karakter i hele Kommissionen , for at denne slags sager ikke gentager sig .
<P>
Det , vi vil gre i praksis , er at udstede den skudsikre kontrakttype fra MEDA-programmet fra Barcelona til alle de vrige generaldirektorater , sledes at hvis et kontor for faglig bistand begr uregelmssigheder , vil udbetalingerne straks standse , selskabet vil blive straffet , og penge krvet tilbagebetalt .
Her har vi i det mindste en garanti for , at der i de tidligere MED-programmer ikke vil g en eneste ecu tabt .
<P>
For det andet er Kommissionens Generalinspektorat for tjenesteydelser ved at komme med svar - som vi vil forelgge for Dem inden oktober - med hensyn til de generelle mekanismer , som der anmodes om i Deres betnkning .
Dette er blandt de 20 % af ting - det anerkender jeg - som mangler at blive gjort .
<P>
Dernst har Kommissionen vedtaget at oprette et  Early Warning System  , sledes at fra nu af , nr man opdager noget unormalt i et hvilket som helst program i det eksterne net , kan alle generaldirektorater af forsigtighedsmssige rsager suspendere programmerne .
Dette er en radikal foranstaltning , men et svar p det , hr . Dankert med rette ppegede .
Vi kan ikke gre det p andre mder : Nr oplysningen kommer til den ansvarlige politiker , skal der trffes beslutning om suspension af forsigtighedsmssige rsager .
Derefter skal sagen undersges .
Det er et hrdt system , meget hrdt , men det er uundgeligt .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige flgende .
Det er rigtigt , at Kommissionen i forbindelse med igangvrende kontrakter med andre generaldirektorater har blokeret alle udbetalinger til alle de selskaber , som afviser en tilbagebetaling .
P denne mde vil der - jeg gentager - ikke g en eneste ecu tabt .
Der er givet ordre til at suspendere alle kontrakterne .
<P>
Hr. formand , jeg nsker , at det skal st klart , at Kommissionen vil komme til bunds i denne sag .
<P>
Og jeg kan bekrfte , at Kommissionen har ophvet alle de gldende direkte kontrakter med selskaberne FERE og ISMERI .
<P>
Sammen med disse to kontrakter har vi opdaget tre til under et andet navn , der havde tilknytning til andre kontorer for faglig bistand .
Under dette navn var der kontorer for faglig bistand , som arbejder korrekt , og dem kunne vi heller ikke skade , s det man har gjort er at suspendere kontrakterne med alt , hvad dette indebrer .
<P>
Og til sidst vil jeg komme med flgende udtalelse .
Hr . Fabra Valls og fru Theato , De kan vre sikre p , at vi vil bringe orden i denne sag .
Endda inden Parlamentet har bedt os handle , har Kommissionen gjort det .
Endda inden Revisionsretten kom med sin endelige beslutning , handlede Kommissionen .
For Kommissionen er mere end nogen interesseret i , at der kommer en lsning p dette .
<P>
Jeg ved n ting : Jeg har intet imod at forsvare beslutninger , som vi har truffet .
Det , jeg har noget imod , er at man ikke har forsvaret NGO ' erne , institutionerne og de hderlige kontorer for faglig bistand , som min beslutning har skadet .
<P>
Jeg havde ventet indlg , hvor man havde sagt :  Hr .
Marn , De har vret meget hrd  ,  hr . Marn , De traf en overilet og meget streng beslutning , for denne NGO , denne institution , dette kontor for faglig bistand , som arbejder helt korrekt , er blevet skadet  .
<P>
Jeg har modtaget breve fra mange NGO ' er og institutioner , som har sagt til mig :  Hr . Marn , De har vret uretfrdig over for os , for vi arbejdede korrekt og hderligt , vi gjorde hvad vi skulle , og vi er blevet straffet  .
Og mit svar har vret :  Det er rigtigt , men jeg var ndt til at finde ud af , hvad der skete  .
<P>
Jeg ville have foretrukket , at man havde bekymret sig om de uskyldige , som har lidt under en meget hrd beslutning .
<P>
Men der skal ikke vre tvivl om , at De , hr . Fabra Valls , inden oktober mned har svar p alt , hvad De har bedt om .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , jeg beklager , at nstformanden fejlciterede mig .
Han antydede , at jeg sagde , at Revisionsretten standsede disse kontrakter .
Det vil fremg af protokollen , at jeg sagde , at Kommissionens nstformand , hr . Marn , ophvede kontrakterne , og at jeg videre sagde , at hvis han handlede for forhastet , kunne kontrahenterne og andre f fastslet deres rettigheder i de civile domstole .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke hr. nstformand Marn mange gange .
Jeg er blot bange for , at der er sneget sig et par misforstelser ind - mske via tolkningen .
Det forholder sig ikke sledes , at vi har krvet , at programmerne suspenderes .
Dette er jo Kommissionens opgave under gennemfrelsen .
Tvrtimod har vi konstateret - og det str klart i betnkningen - at Kommissionen har handlet rigtigt , og at det nu m vre vor flles interesse at afdkke fejlene , lre af dem og afhjlpe manglerne .
Men programmerne skal ivrksttes igen .
Jeg sagde det ogs klart i mit indlg tidligere , mske var der en misforstelse her .
I hvert fald vil vi gerne sige tak .
Det var en ndvendig forhandling , men det var ikke den endelige .
Jeg tror , at begge parter er enige i dette .
<SPEAKER ID=26 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg beder om undskyldning , der m vre sket en misforstelse .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Den flles markedsordning for rtobak
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0214 / 97 ) af Rosado Fernandes for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om beretning fra Kommissionen til Rdet om den flles markedsordning for rtobak ( KOM ( 96 ) 0554 - C4-0057 / 97 ) .
<SPEAKER ID=29 NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , indledningsvis gr jeg opmrksom p , at jeg vil bruge mindre end de fem minutter , jeg har til rdighed , da det rgslr som kommissr Marn har lagt ud , ganske givet har foregrebet debattens retning .
Derudover henleder jeg medlemmernes og formandskabets opmrksomhed p , hvad der blev aftalt p formandsmdet i Luxembourg - og dette er ikke et sprgsml om transparens , men om hderlighed , for transparens er et udtryk , der anvendes om glas , hderlighed om mennesker , og hderligheden krver i dette tilflde , at betnkningen som aftalt sttes under afstemning kl . 12.00 .
<P>
Da jeg ptog mig opgaven , var jeg mig bevidst , at det var en betnkning , som ikke var det rene rg , som nogle af de udtalelser , der er faldet her , men som drejede sig om brandfarlige materier .
Jeg ptog mig opgaven ud fra den betragtning , at jeg hermed forsvarer interesserne for 170.000 tobaksavlere - og der er rent faktisk 170.000 - og ikke kun 135.000 tobaksavlere i Europa - , som arbejder p bedrifter p mellem 1 , 5 og 2 hektar , hvor de investerer mellem 1.000 og 2.000 arbejdstimer om ret .
Jeg gad nok vide , hvor mange der her i Europa arbejder 1.0-2.000 timer om ret .
Disse landmnd udgr et eksempel til efterflgelse .
<P>
Sandheden er , at der rent faktisk , efter hvad nogle af kommissrens udsendinge og ayatollaher har oplyst Budgetudvalget , anvendes en milliard ECU til tobakssektoren .
Det er en sandhed , der ikke skal skjules , og som man ikke skal skamme sig over .
Jeg er trt af at se p et Europa , som skammer sig over , hvad det gr , som skammer sig over at bruge de penge p personer , som det ikke bruger til bekmpelse af svig .
Jeg ser ikke den samme nidkrhed i bekmpelsen af bedrageri , i indsatsen for at f indkasseret de milliarder ECU , som unddrages budgettet i moms , lige s lidt som jeg kan se tendenser til en harmonisering af skatteordningerne , som resulterer i et sanktionssystem , som reelt straffer lovovertrderne .
I jeblikket betales lovovertrdelser i Europa til udsalgspris . Hvad man ser i Europa , er en total mangel p etik og samarbejde og sammenspisthed mellem Kommissionen og medlemsstaterne , hvoraf mange end ikke har tilsluttet sig en aftale om harmonisering af straffelovene .
<P>
Men nr jeg oplever , at man stter sprgsmlstegn ved en milliard ECU til tobaksproducenterne , harmes jeg .
De 170.000 landbrugere har ingen alternative muligheder lige s lidt som de 30.000 , der er beskftiget i den frste bearbejdning , og de 84.000 , der er beskftiget i den anden bearbejdning , samt alle de lst ansatte , sm landbrugere , som bidrager til at bevare de socio-konomiske strukturer i meget fattige omrder .
Og hvis de havde alternative muligheder , ville de blot bringe forstyrrelse i konomien i de sektorer , de da skulle omstille sig til .
Det er en skndsel at bruge sundheden som pskud i denne debat !
Jeg minder mine kre kolleger om , at det er mig selv , der skal tage vare p mit helbred , og at jeg ikke har bedt dem om at  tage vare p min sundhed  , et udtryk , der p portugisisk betyder at gennemprygle !
<P>
Sandheden er , at der kan registreres en stigende mccarthyisme , importeret fra Amerika , i forflgelsen af rygere .
Det er McCarthy , heksene fra Salem , inkvisitionen om igen !
Da den frste spanske soldat , Rodrigo de Jerez , vendte tilbage til sit fdreland fra Mexico og blev set i frd med at rulle en aromatisk grsart , som lignede en musket , udbrd en prst , som s ham puste rg ud af nseborene :  Han str i pagt med djvlen !
 Og han blev indklaget for inkvisitionen .
Vi har her i salen flere arvtagere til denne tankegang .
Rygere str i pagt med djvlen , og det samme gr de , der bruger for mange penge p at beskytte arbejdspladser i stedet for at udbetale arbejdslshedsydelser .
Jeg har den modsatte mening og hylder et moralsk princip , som tidligere var gldende i Europa , men som ikke lngere respekteres .
Vi lgger os p ryggen for amerikanerne .
Og i jeblikket kan det betale sig at vre ikke-ryger og at anklage rygerne og virksomhederne for det onde , de ikke har gjort .
Det er en god forretning i jeblikket .
Kre venner , hvad der er skrevet er skrevet , og jeg ptager mig ansvaret for det hele , og det er mig en re at forsvare alle dem , der arbejder i marken og dyrker den , som bidrager til at beskytte miljet , og som helt sikkert vil kunne bidrage til at opdage tobaksorter , som er mindre skadelige for sundheden , og til at fortstte bestrbelserne p at forbedre kvaliteten .
Med henblik herp er en omlgning ndvendig .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg taler p vegne af min kollega , hr . Terry Wynn , for Budgetudvalget , men ogs for mig selv til sttte for mine ndringsforslag .
Desvrre er denne forhandling startet meget sent , og hr . Wynn var ndt til at forlade salen .
<P>
Til forskel fra de fleste af medlemmerne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter synes jeg , at Kommissionens forslag er et velkomment skridt i den rigtige retning , nemlig en reform af den flles markedsordning for tobak .
Men den er ikke vidtgende nok .
Jeg er dybt uenig i , at tobaksavl ikke adskiller sig fra alle andre landbrugsaktiviteter .
Tobak er den eneste landbrugsafgrde , der stttes konomisk af EU , og som drber dem , der forbruger dette produkt , hvis det bruges sdan , som det er hensigten .
<P>
I USA tvinger domstolene tobaksfabrikanterne til at tage et konomisk ansvar for at delgge helbredet p dem , der forbruger deres produkter , ja for endog at drbe dem .
EU m sandelig vre forsigtig med at lade vre med at forpligte sig til at afvikle sttten til tobaksindustrien , nr den er fuldt vidende om , at al forskning peger i retning af dens skadelige virkning p brugernes helbred , hvad enten der er tale om passive rygere eller brn , hvis mdre ryger under graviditeten .
<P>
Det frste rd , lger giver patienter med ndedrts- eller hjerteproblemer , er at holde op med at ryge .
Det er naturligvis uacceptabelt at delgge levebrdet for tusindvis af tobaksavlere uden hjlp med omstruktureringen .
De ndringsforslag , jeg har stillet , omfatter fortsat sttte til landmnd i ml 1- og ml 5b-omrder , s de kan skifte over til at dyrke tobaksformer , som til sidst vil kunne konkurrere p markedet uden sttte , og bistand til nye former for landbrug eller andre job i et omfang , der aldrig er set for de hundredtusindvis af minearbejdere , stlarbejdere , fiskere og andre , der i de sidste to rtier er blevet arbejdslse p grund af omstruktureringer .
Dette skal vre en solidaritet , som ikke fandtes for de andre arbejdstagere , hvis regeringer hverken mtte eller m sttte disse job i henhold til fllesskabsretten .
<P>
Og s til de punkter , som Budgetudvalget har ppeget .
Udvalget mener , at den milliard ecu , der er ndvendig til at sttte arbejdstagerne i tobaksomrder , kan findes under forskellige poster , for eksempel strukturfondene , EUGFL-Udviklingssektionen , budgetposterne B1 5010 til B1 5012 og en rkke budgetposter under kapitel B5 32 , der har til forml at sttte sm og mellemstore virksomheder .
Det ppeger ogs , at fortsat sttte til tobaksindustrien vil plgge EU ' s budget en byrde efter udvidelsen , og at der br gres noget for at skabt en balance mellem EU ' s landbrugs- og sundhedspolitik .
<P>
Det er meget vigtigt , at EU p nuvrende tidspunkt klart giver udtryk for , at den har til hensigt at afvikle sttten helt til dette delggende produkt , hvilket skal vre det langsigtede ml med reformen af tobaksmarkedet .
Hvordan kan vore brn blive overbevist om de reelle farer ved at ryge , nr EU bruger 1 milliard ecu rligt til at hjlpe med til at dyrke tobaksplanter ?
Jeg beder Dem sttte disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Hr. formand , nr jeg fortller , at medlemmerne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ikke brugte srlig lang tid p at udarbejde sin udtalelse om denne betnkning , er det ikke tegn p manglende interesse eller strke , kvalificerede , videnskabeligt baserede holdninger , men snarere p , at dette udvalg er konsekvent i sine holdninger .
S jeg vil derfor med beklagelse endnu en gang komme med en forudsigelig , regelmssigt fremfrt , kraftig modstand mod EU ' s sttte til tobaksfremstilling , som deles af medlemmerne fra nsten alle grupper og stater .
Det er beklageligt , at Kommissionen ikke deler denne holdning , nr det drejer sig om tobak .
For mens GD V forsger at bevare artikel 129 i traktaten om sundhedsbeskyttelse , og handlingsprogrammet for krft mangler midler , s har GD IV forkastet muligheden for at fjerne ressourcerne fra et produkt , som drber mennesker , og som Rdet forhbentlig forbyder at reklamere for til nste r .
<P>
Det er en ganske utrolig modstning , nr der hvert r er 1 million EU-borgere , der dr for tidligt p grund af tobaksrelaterede sygdomme .
Det betyder mere end 1 000 i dag og mere end 50 , mens vi forhandler om denne betnkning .
Og det er ddsfald , der s godt som alle kunne undgs .
I denne uge lancerede man i London en strre regeringssponsoreret kampagne - nsten et korstog - for at afskaffe rygning .
EU burde sttte denne kampagne , ikke undergrave den .
Der kommer sandsynligvis masser af statistikker , som skal begrunde disse modstridende strategier .
Alene dette enorme antal ddsfald - der svarer til rligt at udslette Luxembourgs befolkning - burde vre nok til at sikre , at medlemmerne stemmer for ndringsforslag nr . 1 og 10 , som medlemmerne fra Miljudvalget har stillet .
<P>
Men gemt vk i betnkningen findes en afskrkkende henvisning til den rlige tobaksproduktion i Polen , der er p 10 000 tons .
S det kan godt vre , at fremtiden kommer til at tegne sig noget tget .
Derfor skal vi handle for at sttte landmndene ved en hurtig spredning og et skift til anden produktion , som Revisionsretten foreslog i 1994 .
Fllesskabsfonden for forskning og oplysning inden for tobak br styrkes konomisk og dets mandat udvides , s miljbeskyttelse bliver prioriteret hjere .
<P>
Selvflgelig glder vi os over tilskyndelsen til frivilligt at ophre med tobaksfremstilling , men der str ikke ret meget andet i betnkningen , som kunne lse problemerne for de mange og ikke kun de f .
Det er p tide , at EU fejer for egen dr , s den kan undg de mange negative flger af tobaksforbrug .
<SPEAKER ID=32 NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , det er ikke let i dette forum at komme med et indlg til fordel for tobaksproduktionen , men p vegne af Udvalget om Regionalpolitik , som har udpeget mig som ordfrer , vil jeg gerne minde om og understrege nogle kendsgerninger .
<P>
Frst og fremmest vil gerne sige , at vi sttter beretningen fra Kommissionen og hr . Rosados betnkning .
Jeg m minde om , at det ikke er tilfldigt , at de europiske regioner med tobaksavl for strstedelens vedkommende er regioner under ml 1 .
Det er regioner med indtgter , der ligger langt under Unionens gennemsnit : Trakien og Makedonien i Grkenland , Puglia og Campania i Italien , Andalusien , Extremadura og De Kanariske er i Spanien samt Azorerne i Portugal .
Alle disse regioner er blandt de fattigste regioner i Europa , og i mange af disse er tobakken den vigtigste indtgtskilde , og der eksisterer ingen alternativer .
Dette er f.eks. tilfldet i Trakien og Makedonien .
<P>
Over 80 % af den europiske tobaksproduktion er koncentreret i disse regioner , som beskftiger 180.000 personer i direkte landbrugsarbejde og andre 125.000 i den tobaksforarbejdende industri .
Alle de europiske regioner med tobaksavl har hje arbejdslshedstal .
Man kan ikke tale med smukke ord om at sttte den konomiske og sociale samhrighed til fordel for de fattigste regioner i Europa , og s samtidig i andre politiske sammenhnge gr ind for , at disse selvsamme regioner skal straffes .
<P>
Derfor sttter vi hr . Rosado Fernndez ' betnkning og Kommissionens holdning .
<SPEAKER ID=33 NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , ud fra et budgetkontrolsynspunkt er reformen af den flles markedsordning acceptabel i indhold og form , og vores udvalg har stemt for og accepteret disse konklusioner .
<P>
Vi er enige i , at der er behov for reformen , for den bedste garanti for , at en flles markedsordning fungerer , er en effektiv kontrol med udgifterne .
Derfor insisterer vi p - og det er den vigtigste anke man ud fra et budgetkontrolsynspunkt kan fremstte mod Kommissionens forslag - at der jeblikkelig oprettes nationale kontrolagenturer .
Disse agenturer , som var udtrykkeligt beskrevet i den tidligere forordning , er ikke blevet oprettet , og p grund af den komplekse administration af kontrollen har de alternative instrumenter , medlemsstaterne har opstillet , ikke fungeret . Derfor beder vi Kommissionen om at tage de ndvendige skridt til , at disse oprettes jeblikkeligt .
<P>
Endelig vil jeg sige , rede medlemmer , at mlet med reformen af den flles markedsordning og Parlamentets ml m vre at sikre overlevelsen af den europiske tobaksavl ved at forbedre kvaliteten , ved at fremstille en mere konkurrencedygtig og mindre sundhedsskadelig tobak og - naturligvis - ved at sikre en beskyttelse af Fllesskabets skatteyderes interesser .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , vor gruppe sttter i det vsentlige hr . Rosado Fernandes ' betnkning , men er srlig enig med Kommissionen i dens dokument .
Der er forskellige opfattelser i De Europiske Socialdemokraters Gruppe , men der er dog enighed om , at Kommissionen i denne beretning kommer med gode forslag .
Fra reformen i 1992 er der gjort store fremskridt , og man m anerkende , at tobaksdyrkerne har forstet at tilpasse sig den nye situation og overvinde den udfordring , de blev stillet overfor .
Det ville vre forkert ikke at tage dette til efterretning og ligeledes sige , at det for tobakkens vedkommende , sledes som man har hrt i disse dage , stadig i 10 r har vret det samme , man snakkede om her i salen .
<P>
Producenternes problemer er ikke endt .
Det ville vre en skam , hvis budskabet i dag ld :  Kre producenter , I er brave folk , men tag det nu roligt , fordi ingen forstyrrer jeg mere !
 Jeg tror ikke , at dette ville vre srlig ansvarligt .
Problemerne med kvaliteten og omstruktureringen af sektoren findes stadig .
Det springende punkt er , om drivkraften i retning af en mindre utryg fremtid skal styres af argumentet om rygningens skadelighed , et problem , som vi stadig m vre p vagt overfor , eller strukturelle overvejelser , der vedrrer hele den flles landbrugspolitik , navnlig politikken for de drligst stillede omrder , hvor netop tobaksdyrkningen koncentrerer sig .
<P>
Jeg tror ikke , at det er ved en hidsig indsats mod tobaksdyrkningen , at vi skal lse tobaksmisbrugets svbe .
Dette ville betyde at bevge sig i den forkerte retning og angribe de svageste og mske kun give de strkeste en smuk gave , dvs. de fire multinationale tobaksselskaber , der dominerer forbrugsmarkedet i Europa .
Producenterne br derimod vide , at det kun er ved en strk markedsorientering og en bedre organisationsevne , at de kan gre sig forhbninger , og de skal ligeledes vide , at de i stadig mindre grad kan regne med Fllesskabet i de kommende r , fordi dette , om man vil det eller ej , er den naturlige udvikling inden for hele den flles landbrugspolitik .
Vi m hjlpe dem til at forst og gre dette .
<P>
Men jeg tror , hr. kommissr , at situationen snart vil blive bedre for tobakken , beskftigelsen og vor livskvalitet , dersom vi fr en ny landbrugspolitik i Fllesskabet .
Dersom vi allerede i dag havde en solid landbrugspolitik i Fllesskabet , ville en stor del af vejen allerede vre gennemlbet , ogs for tobaksdyrkerne .
<P>
Vi ved , hr. kommissr , hvor strk Deres tro er p landbrugspolitikkens fremtid .
Vi hber , at indordningen af den under EUGFL , garantisektoren , sledes som De sagde i gr , ikke er tegn p en alt for stor indordning af landbrugspolitikken under den gamle flles landbrugspolitik , som vi nsker at ndre .
I modsat fald vil der virkelig p trods af vore nsker blive tale om hrde tider for vore tobaksdyrkere .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med nogle indlysende bemrkninger , som medlemmerne - netop fordi de er s indlysende - br tage med i betragtning , nr der skal stemmes .
<P>
Vi taler om tobaksproduktionen , som udgr 5 % af verdensproduktionen , som i jeblikket giver direkte beskftigelse til 170.000 mennesker og tegner sig for 135.000 arbejdspladser i forarbejdningsindustrien .
Det vil sige , at vi taler om mere end 300.000 arbejdspladser , hvilket iflge hvad der bliver givet udtryk for her i forsamlingen betyder 1 mia. ecu .
<P>
Dette er en af Fllesskabets rentable politikker . Vi vil ikke nedlgge 300.000 arbejdspladser , som vi n gang har skabt , for at se , om vi er i stand til at skabe dem igen , nr vi nedlgger denne avl , hvorved vi , som hr .
Fantuzzi netop har understreget , giver adgang til de herrer , som styrer forarbejdningen . Vi har ingen vsentlige alternativer at tilbyde vores tobaksavlere , navnlig ikke dem fra de fattigste regioner , som andre medlemmer netop har ppeget .
Selv om jeg ikke agter at opbruge min tid for at gre debatten mere smidig , mener jeg , at vi str over for et acceptabelt forslag fra Kommissionen .
Vi skal forbedre det og korrigere det p nogle omrder vedrrende kontrollen og udformningen .
Vi nsker ogs , at Kommissionen forklarer os , hvordan man bruger forskningsfonden , for selv om vi ikke er imod , at den skal ges , vil vi gerne vide , hvordan den bruges , for at se om der eventuelt er brug for mere end de 2 % .
<P>
Vi nsker ikke , at man med dette forslag straffer os med at skulle skabe 300.000 arbejdspladser , som vi allerede har skabt , og som koster Fllesskabet et anseeligt belb , som jeg anser for fuldt ud berettiget , i og med det p den anden side - som det er blevet sagt udmrket - gavner de fire multinationale selskaber , som styrer denne handel .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg giver afkald p mere end halvdelen af min taletid for at fremme formiddagens afstemning .
Som jeg tidligere har nvnt , vil hele reformen , dersom vi ikke stemmer i dag , blive udskudt til efter 1998 til stor skade for producenterne . I vrigt er betnkningen ganske klar , og ordfreren , hr .
Fernandes har redegjort godt for denne .
<P>
Jeg vil blot tilfje , at en afskaffelse af tobaksproduktionen i Europa vil vre et formeligt konomisk og socialt harakiri , idet den ikke ville nedbringe skaren af rygere med s meget som n , idet de flgelig , sledes som det er blevet understreget , med stor fornjelse ville kbe cigaretter fra de udenlandske , srlig amerikanske multinationale selskaber .
<P>
Lad os huske p beskftigelsesproblemet .
Der er ikke blot 300.000 beskftigede , men 1.420.000 beskftigede med det direkte arbejde og arbejde i forbindelse hermed . Der er tale om 11 % i Grkenland og 9 % i Italien .
De 80 % er kvinder , og alt dette foregr i omrder , der anses for drligt stillede , lad os huske p det .
<P>
Og at forbyde tobak for at forbyde rygning og bekmpe lungekrft ville jo vre det samme som at forbyde vindyrkning for at bekmpe alkoholismen , ikke lngere at avle svin , fordi de indeholder kolesterol , der giver blodpropper , og , om De tillader mig til slut at drage en endnu strkere sammenligning , ikke lngere at avle brn for at bekmpe pdofili !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , der er allerede sagt meget , som jeg ogs gerne ville sige .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe mener , at tobaksavlen er en meget betydningsfuld landbrugsaktivitet i en lang rkke lande i Den Europiske Union .
Denne landbrugsaktivitet er der i jeblikket kun meget f alternativer til .
Den skaber ogs enormt megen beskftigelse .
Der er sledes ingen mening i p kort sigt at afskaffe denne tobaksavl , s skulle vi blot importere fra andre lande , og det fr Europa absolut intet ud af .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe kan i store trk sttte Kommissionens forslag .
Vi mener frem for alt , at der skal lgges mere vgt p avlens kvalitet , og naturligvis skal vi producere mere til markedet .
Det glder for alle andre landbrugssektorer . Det m ogs glde for tobaksavlen .
Tobak af hj kvalitet etcetera , og mindst mulig sttte til den .
Naturligvis hersker der ogs i Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe megen bekymring over rygningens flger for sundheden .
Der hersker overhovedet ingen tvivl om , at rygning er skadelig for folks sundhed .
Lad det vre sagt endnu en gang , at det m Kommissionen tnke p ved politikkens gennemfrelse , der skal avles tobak med vgt p de sorter , som indeholder mindre nikotin , s landbrugerne ogs i den henseende producerer det , markedet krver , og som er i folkesundhedens interesse .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , endnu en gang fortstter hetzen mod tobaksproduktionen .
Det er denne nd og denne mentalitet , der gennemsyrer Kommissionens forslag om en omstrukturering af den flles markedsordning for rtobak .
Desvrre foretager hr . Fernandes ' betnkning kun nogle f og sm forbedringer og gr slet ikke s vidt , som den burde .
<P>
Siden 1992 , hvor vi fik de frste foranstaltninger mod tobaksproduktionen , er denne blevet reduceret med 31 % og producenterne med 7 % .
Det betyder tab af arbejdspladser , arbejdspladser , som ikke kan erstattes , fordi den , der lukker dem , ikke bekymrer sig om , hvad arbejdstagerne skal foretage sig bagefter - de rammes af arbejdslshed , sult og social udstdelse .
<P>
Desuden vil jeg sige , at hvert kilo , den europiske tobaksproduktion reduceres med , erstattes af tobaksindustriens multinationale kartellers mange importerede kilo fra tredjelande , og sdan bekmper man ikke rygning .
Hvis den skaldte anti-rygekampagne ikke er naiv , er den tbelig .
Men den er hverken det ene eller det andet ; den tjener et forml . Den skal hjlpe de store multinationale tobaksmonopoler med at importere billig tobak af drligste kvalitet fra tredjelande , med at kbe markedet og mangedoble fortjenesten .
S det er tbeligt og forbryderisk , hvad man gr for denne spekulation .
<P>
Bortset fra dette har Fernandes-betnkningen visse positive punkter , og jeg kan acceptere denne - der er i vrigt ogs stillet relevante ndringsforslag efter forhandlingen i udvalget - f.eks. om oprettelsen af en brancheoverskridende institution , der skal kontrollere tobakkens kvalitetsklasse osv . Jeg mener , det var bedre , hvis det var en statslig institution , den ville have strre garanti og mere erfaring og videnskabelig baggrund , som det har vist sig med en lignende organisation i Grkenland .
Og til sidst : i stedet for nedskringer af budgettet skal det forhjes , s der afsttes midler til forskning p tobaksomrdet , der kan forbedre kvaliteten ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , EU ' s tobakspolitik er fuld af dobbeltmoral og , rent ud sagt , hykleri .
Vel vidende , hvad tobakken er skyld i , nr det glder antallet af krftddsfald - Kommissionen siger selv , at der hvert r dr omkring en halv million mennesker i EU p grund af tobakken - drfter vi , hvor meget tobaksavlen skal have i tilskud .
EU har endog et program til bekmpelse af krft forrsaget af tobak .
Det kalder jeg dobbeltmoral !
Der er nemlig tale om store tilskud , 1.000 mio ecu rligt , mens det program , der skal forhindre krft p grund af tobak , fr 10 mio ecu .
<P>
Kan dette bero p en bestemt faktor , nemlig at sundhedsudgifterne i EU ' s medlemsstater betales af medlemsstaterne selv , mens EU ' s landbrugspolitik og tobakssttten udgr fra EU ?
Man taber helhedssynet : Man sttter tobaksavl samtidig med , at hospitalerne m tage sig af tobaksskaderne med store sygehusudgifter til flge .
<P>
Dette er det nu p tide at gre noget ved .
En jeblikkelig indstilling af tilskuddene er ikke det mest realistiske . Det glder om at udfase dem og have omstillingsprogrammer , der gr det muligt at g over til andre aktiviteter .
Det drejer sig ikke om at forarme landdistrikterne .
Vi nsker , og skal have , levende landdistrikter .
Det glder i stedet om at have en logisk og konsekvent politik .
I en sdan indgr tobakssttte ikke .
<P>
Landbrugsudvalget har efter min mening kun taget hensyn til tobaksavlerne og forarbejdningsindustrien , mens sundhedsaspekterne , som Miljudvalget ganske rigtigt ppeger , glimrer ved deres fravr .
Derfor br man stemme for nogle af de forslag , der opererer med et omstillingsprogram , f.eks. ndringsforslagene fra fru Hardstaff , hr . Wynn og hr .
Wibe .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , for ikke at bidrage til den eksisterende tgesnak synes jeg , at vi skal skelne mellem de argumenter , der vedrrer offentlighedens sundhed , og dem , der vedrrer produktionen , som er levebrd for 150 000 europiske producenter .
<P>
Tobaksindustrien kber sine rvarer p verdensmarkedet , og det , Europa ikke selv fremstiller i mngde eller kvalitet , kbes uden for Den Europiske Union .
Jeg er enig i , at vi skal reducere overforbruget af tobak , men det er hyklerisk og uhensigtsmssigt at tro , at en afskaffelse af produktionen i Den Europiske Union frer til , at folk holder op med at ryge , for det er jo de frie forbrugere , der skal pvirkes .
<P>
Tobakskulturen skal sammenlignes med en srlig form for grntsagsdyrkning , og alt for hastige omlgninger vil f katastrofale flger for sektoren .
Hvis alternative kulturer p sigt kan trde i stedet for tobakken , skal vi kompensere bde indtgts- og aktivitetsmssigt .
Men kan man gre det med et landbrugsbudget , der konstant bliver mindre ?
Den fornuftigste lsning er at reformere markedsordningen , sdan at vi fastholder indtgts- og aktivitetsniveau og ndrer prmierne , alt i mens vi sger at sikre kvaliteten .
<P>
Jeg ryger ikke , men jeg har forstet , at god tobak kan nydes lige som en god vin .
Af disse rsager sttter vi vor kollegas , hr . Rosado Fernandes ' , betnkning , og i forbifarten vil jeg lyknske ham med hans europiske nd , for han kommer fra Sydeuropa , men har tnkt p de nordeuropiske producenter og p , at de skal have samme prmier som fr 1993 .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske vor kollega , hr . Rosado Fernandes , med hans fortrffelige betnkning , som meget klart gr rede fr , hvordan situationen er for tobakskulturen i Europa , og som med rette tager afstand fra Kommissionens grundlse og forkerte argumenter i dens beretning .
<P>
Vi stemmer for forslaget til beslutning , sledes som ordfreren har prsenteret det , og det er vedtaget i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Personligt stemmer jeg ikke for nogen af de ndringsforslag , der sigter mod at ndre denne beslutning , for under dkke af at ville beskytte forbrugernes sundhed har de fleste som eneste reelle ml at svkke den europiske tobaksproduktion til fordel for tobak og cigaretter , der importeres fra USA .
<P>
Vor gruppe har bedt om en delt afstemning om betragtning A . I den oprindelige tekst skulle tobaksavl foretages  i srdeles ugunstigt stillede ml 1-omrder  .
Vi nsker at slette ordene  srdeles  og  ml 2  i denne betragtning , for der findes omrder , hvor man fremstiller tobak , som falder under ml 5b , ugunstigt stillede omrder .
Jeg beder derfor ordfreren om at sttte dette forslag .
<P>
Kommissionens dokument er opbygget over to prmisser , som ikke har et relevant grundlag .
For det frste foreslr Kommissionen , at en reduktion af Europas tobaksproduktion kan vre til gavn for den offentlige sundhed .
Jeg vil gerne minde om , at Den Europiske Union er nettoimportr af tobak , og at enhver reduktion af europisk tobaksproduktion med det samme vil blive opvejet gennem en importstigning fra tredjelande .
<P>
Kommissionens anden prmis er at foresl en ndring af stttemetoden under den flles markedsordning for tobak , hvilket skulle begrundes med , at europisk tobak er af drlig kvalitet .
Jeg vil erindre om , at de aromatiske tobakker , der produceres i Grkenland , slges i store mngder p det internationale marked .
I Frankrig fremstilles der i dag tobak af fortrinlig kvalitet takket vre udviklingen af en dynamik mellem producenter , forarbejdningsindustri og distributrer , som nsker at slge sorter med lavt nikotinindhold og at indfre kvalitetskrav , der er tilpasset markedets udvikling .
<P>
Hvis markedsordningen for tobak skal fungere ordentligt , er det vigtigt at udvikle en strk tvrfaglig struktur , der kan mle sig med visse store multinationale virksomheders enorme vgt , bde i forbindelse med definitionen af udbudsmaterialets afsnit om kvalitetskriterier og med prisfaststtelsen , s vi undgr de negative flger af overdreven koncentration .
<P>
Det er ndvendigt at bevare arbejdspladserne i en underskudsgivende landbrugssektor , og det kan ikke accepteres at snke sttten til den europiske tobaksindustri , fr vi er blevet selvforsynende .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , af tidsmssige grunde vil jeg begrnse mig til en betragtning i telegramstil vedrrende hykleriet fra mange multinationale amerikanske selskabers side , nr de foregiver at ville forsvare forbrugernes sundhed .
USA burde i stedet for at fre denne hykleriske kampagne tnke p at afskaffe de mange elektriske stole , der findes overalt p deres omrde !
<P>
Jeg kan tiltrde hr . Rosado Fernandes ' betnkning .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , for at gre det ganske kort er vi enige i Kommissionens konstateringer med hensyn til tobaksproduktionens betydning for visse omrder , men uenige i dens forslag , som er i direkte modstrid med konstateringerne .
Kommissionens forslag om overtagelse af kvoterne vil resultere i konomisk sammenbrud i store omrder , get arbejdslshed og affolkning af landomrderne .
Hvad angr midlerne til forskning og oplysning , er vi enige i , at der skal afsttes penge hertil , men p betingelse af , at disse midler ogs kommer til at omfatte andre farlige og skadelige produkter , ssom alkohol , fedtstoffer , hormoner og oksekd , isr nu hvor kogalskaben er en meget aktuel fare for forbrugeren .
Og naturligvis gr vi ind for , at de store tobaksvirksomheder ogs deltager .
<P>
Til dem , der tror , at man vil afskaffe rygning ved at afskaffe tobaksproduktionen i EU , vil vi sige , at dette ikke er tilfldet ; det vil kun ske , hvis vi fr et forbud mod import af tobak fra billige lande og et forbud mod tobaksvirksomheder .
Frst da vil rygning kunne afskaffes .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg tilslutter mig generelt de i Kommissionens forslag indeholdte ml om at forbedre kvaliteten og gre forvaltningen af kvoterne mere fleksibel .
Det er mig imidlertid magtpliggende at gre de medlemmer , der er kritisk indstillet til tobaksavl i Europa , opmrksom p tre ting . For det frste anmoder jeg dem om nje at overveje , hvad 300.000 arbejdspladser i denne sektor betyder i et Europa , hvis mest dramatiske problem er arbejdslsheden .
For det andet at de indser , at tobaksforbruget ikke afhnger af landbrugspolitikken for tobakssektoren ; hvis vi reducerer den europiske produktion , som kun udgr en tredjedel af forbruget , ville det blot resultere i en tilsvarende import , formodentlig fra USA .
For det tredje kan en omstrukturering af en landbrugssektor som tobaksavl ikke gennemfres fra det ene jeblik til det andet , det er en meget langvarig og vanskelig proces , og derfor er det urealistisk at tro , at en reduktion af sttten ville bidrage til at fremskynde en sdan omstrukturering .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke hr . Rosado Fernandes for hans fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tre ting , og jeg behver slet ikke bruge et helt minut .
Rosado Fernandes ' betnkning gr i den rigtige retning , for den dkker hele tobaksspektret og glemmer ikke tobaksproducenterne .
Som det er blevet sagt utallige gange , bruger Kommissionens beretning blot den offentlige sundhed som pskud for at tjene og beskytte de internationale tobakskarteller .
Den tredje ting er , at alle dem , der har talt om alternative afgrder , for det frste ikke har problemet i deres eget land og for det andet aldrig i deres liv har set en tobaksmark .
Det er ikke alle steder , der er mulighed for alternative afgrder .
Man behver blot tage til det nordlige Grkenland og se de bjergskrninger og klippeomrder , hvor der dyrkes tobak .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Rosado Fernndez med hans betnkning , og i forbindelse med den tobaksavl , der finder sted i regionerne under ml 1 - de fattige regioner i Den Europiske Union - vil jeg gerne sige , at vi ikke skal tale demagogisk om en erstatning af denne avl .
<P>
Det drejer sig ikke om at erstatte nogle tobaksafgrder med andre afgrder , men om at give den arbejdskraft , der i jeblikket er beskftiget i tobaksdyrknigen , arbejde inden for en anden form for konomisk virksomhed , som giver indtgter dr , hvor virksomheden findes , og ikke i udkanten af byomrderne .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , jeg vil gerne rose hr . Rosado Fernandes for hans betnkning .
Det er en betnkning , der p rlig vis forsger at imdeg problemet med de europiske tobaksproducenter , set ud fra den europiske borgers synsvinkel .
Desvrre forsger Kommissionen og Rdet at give billedet en anden drejning , nemlig at der er et modstningsforhold mellem at give penge til en anti-rygekampagne , samtidig med at man sttter tobaksproducenterne , som der er ca . 150.000 af i Den Europiske Union .
Dette modstningsforhold er imidlertid kunstigt skabt og indgr blot i bestrbelserne p - uanset hvad hr . Santer sagde her i gr - at trkke midler ud af Den Europiske Union og landbrugsbudgettet for i stedet for at bruge pengene til udvidelsen .
For hvis vi virkelig nsker at begrnse rygningen i Den Europiske Union , m vi frst og fremmest lukke de fabrikker , der fremstiller cigaretter .
Men cigaretfabrikkerne vil kre videre , og der vil fortsat komme tobak til Den Europiske Union , som vi kber fra tredjelande .
Det er sledes ikke for at beskytte den europiske borger , men for at spare penge , som man s vil bruge til udvidelsen .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er n af dem , der nsker at se en ende p modstningen mellem sundheds- og landbrugspolitikken .
Hvor lnge endnu skal vi forgves forsge at forklare borgerne , at der dagligt dr gennemsnitlig 1.400 europere som flge af rygning og gives 30.000 ecu til bekmpelse af rygning , og at der samtidig hver dag pumpes omkring 2 , 5 millioner ecu i den europiske tobaksavl ?
<P>
Hr. kommissr , hr. formand , kre kolleger , vi m nu tage tyren ved hornene .
P langt sigt skal sttten til tobaksavlen afskaffes .
Vi skal gre den mlstning klar for producenterne nu , og p kort sigt via direkte indkomststtte stimulere dem til at sge alternative dyrkningsmuligheder .
<P>
Jeg deler ikke Kommissionens pessimisme med hensyn til omstillingsmulighederne .
Desuden frygter jeg , at vi om ti r frer akkurat samme forhandling , hvis tobaksprmierne fra nu af skal bruges til at forbedre tobakkens kvalitet .
Vores indflydelse i dette sprgsml er desvrre ringe . Det forbliver imidlertid vores pligt som politikere at pldere for fornuftig anvendelse af de offentlige midler .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , Kommissionen har fremsat et forslag om visse ndringer vedrrende tobaksavlen .
Men jeg mener ikke at dette forslag forholder sig til den langsigtede politik p dette omrde .
Miljudvalget ppeger i sin udtalelse til Landbrugsudvalget , at det er hensigtsmssigt p lngere sigt at udfase sttten til tobaksavlen .
Jeg deler denne opfattelse .
<P>
Jeg synes , det er forkert at yde en meget stor sttte til denne avl inden for rammerne af landbrugspolitikken .
Landbrugspolitikkens oprindelige forml var jo at sikre Den Europiske Unions levnedsmiddelforsyninger ; tobakssektoren falder jo klart uden for denne mlstning .
<P>
De omrder , hvor der dyrkes tobak , ligger i regioner , der modtager regionalpolitisk sttte . Det er derfor bedre at stimulere en overgang til anden avl ved hjlp af denne form for sttte .
P lngere sigt ville en gradvis udfasning sikkert ogs vre positiv for erhvervsstrukturen i dyrkningsomrderne .
Ogs Budgetudvalgets opfattelse mener jeg fortjener al mulig sttte .
<SPEAKER ID=50 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , Kommissionen er enig i , at gradvis omlgning vil vre en meget alvorlig sag for de regioner , der har store konomiske problemer , og det vil ikke indvirke p tobaksforbruget .
Derfor er mlet med reformen at ge markedsvrdien af den tobak , der fremstilles i Unionen .
<P>
For at n dette ml er der tre forhold - ndringer af prmierne , fleksible kvoter og intervention i form af tilbagekb fra sektoren .
Vedrrende ndringer af prmierne er markedsprisen nglen .
Den afspejler selvflgelig ikke altid kvaliteten , men der findes ikke nogen bedre mde at n dette ml p .
Vedrrende fleksible kvoteoverfrsler og intervention i form af tilbagekb fra sektoren br der gres alt for at fremme overfrsler af kvoter fra lavkvalitetstil hjkvalitetssorter , og den enkelte landmand br have mulighed for at overfre sine kvoter til andre landmnd .
Desuden kan der indfres en national reserve for at lette tilpasningen og adgangen til produktionskvoterne .
<P>
Mlet med disse foranstaltninger er at ge kvaliteten af den fremstillede tobak .
Men vi erkender , at nogle landmnd mske ikke kan gre det , og det er denne mlgruppe , vi tilbyder et sikkerhedsnet i form af kvotetilbagekb eller lokale landbrugsudviklingsplaner .
Jeg vil se p , hvordan man kan hindre , at disse foranstaltninger nedstter produktionen af kvalitetssorter - det er nemlig ikke vort ml - og sikre , at dette er den sidste mulighed for de landmnd , som ikke kan forbedre kvaliteten .
<P>
Det er hovedpunkterne i Kommissionens hensigt med disse forslag , som jeg anbefaler Parlamentet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i korthed .
Det glder mig , at forhandlingen har kunnet gennemfres til tiden .
Da der er tale om en vigtig betnkning , vil jeg gerne have , at der kan stemmes om den i morgen formiddag . P vegne af min gruppe foreslr jeg derfor , at der stemmes om hr .
Raul Rosado Fernandes ' betnkning efter afstemningen om de lovgivningsmssige betnkninger , det vil sige betnkningen af hr . Argyros , og fr initiativbetnkningerne .
<SPEAKER ID=52 NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , blot for at udtrykke min tilslutning til hr . Pastys udtalelse .
Da det drejer sig om et brndende sprgsml , for hvilket der phviler Europa-Parlamentets medlemmer et stort ansvar , vil det vre srgeligt , om min betnkning bliver sat under afstemning ud p aftenen eller i morgen tidlig , nr der ikke er nogen til stede .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , da De har overtaget forsdet , vil jeg erindre om , at jeg efter forhandlingen om hr . Raul Rosado Fernandes ' betnkning bad om , at der p grund af dens store betydning stemmes om denne betnkning efter afstemningen om hr .
Argyros ' betnkning , det vil sige efter de lovgivningsmssige betnkninger og fr initiativbetnkningerne . Det er for vrigt ogs en lovgivningsmssig betnkning .
<P>
Jeg vil gerne have , at vi stemmer om dette forslag .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Hvis der ikke er indsigelser , kan jeg acceptere Deres forslag .
<P>
Er der indsigelser ?
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser mod dette forslag . )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , til forretningsordenens artikel 9 , stk . 1 , vedrrende bilag 1 , artikel 4 , hvor det hedder , at  medlemmerne , for s vidt angr afgivelse af oplysninger om formueforhold , ( er ) underkastet lovgivningen i den medlemsstat , hvor de er valgt .
 Da vi skal til at stemme om betnkningen af Tillich , synes jeg , at de medlemmer , som modtager EUGFL-midler , skal sikre , at de erklrer deres konomiske interesse og afholder sig fra at stemme .
Hvis der hersker forvirring her , vil jeg i det mindste bede om en forklaring , s vi undgr sdan en situation for fremtiden .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Det er et lidt vanskeligt sprgsml .
Min frste reaktion er , at bestemmelsen glder , men jeg skal srge for , at sprgsmlet bliver undersgt nrmere .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , jeg vil sprge , om ordfreren kan acceptere et mundtligt ndringsforslag til dette ndringsforslag .
Den sidste stning br lyde som flger :  opfordrer Kommissionen til i bilag V at indfje en henvisning ikke blot til landene , men ogs til territorierne .
 Hvis ordfreren kan acceptere dette forslag , kan min gruppe stemme for det .
<SPEAKER ID=58 NAME="Van Velzen, Wim">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg desvrre ikke kan acceptere det , fordi det nemlig ikke lser det virkelige problem .
Jeg foreslr alts , og jeg hber , forsamlingen flger mig , at man stemmer for mit ndringsforslag .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , vedrrende punkt 8 i ndringsforslag 6 , sprger jeg , om ordfreren er enig i at betragte det som et tillg til , og ikke som trdende i stedet for punkt 8 .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Hr .
Fantuzzi , det er hr . Collins , der skal anmode om dette .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Kenneth">
Jeg ville nsten vre glad , hvis det blev tilfjet .
Det ville endog srdeles venligt af ordfreren at acceptere det .
<SPEAKER ID=62 NAME="Rosado Fernandes">
Det er lidt vanskeligt , fordi vi allerede har stemt , s det er for sent .
Jeg er ikke enig , men jeg vil lade det vre op til mine kolleger .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=63 NAME="Van der Waal">
I budgetproceduren for landbrugsudgifterne indtager ad hoc-proceduren en vsentlig plads .
Det er derfor af stor betydning , at nskerne fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter integreres mest muligt i Europa-Parlamentets delegations mandat til drftelserne med Rdet .
Det er da ogs positivt , at hr . Mulders to ndringsforslag blev vedtaget .
Alligevel stemte jeg i den sidste ende mod Tillich-betnkningen . Og det af flgende grunde .
<P>
Allerfrst beklager jeg , at forslaget fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om at give 1998-budgettet dcharge ved at udskyde betalingen for olieholdige fr ikke blev vedtaget .
Jeg forudser store problemer med den af ordfreren foreslede finansiering af Rdets beslutning vedrrende landbrugspriserne .
Den ufuldstndige udnyttelse af bevillingerne p de srlige budgetposter i de forlbne tre r finder jeg et yderst svagt grundlag for reduktion af bevillingerne til nste r .
Ogs forslaget om at oprette en reserve p 329 millioner afviser jeg .
Det m da vre klart , at der ikke er plads til en landbrugsreserve inden for den nuvrende snvre budgetramme .
<P>
I vrigt forekommer Europa-Parlamentets vedvarende kritik af Kommissionens overslag over landbrugsudgifterne mig noget mrkvrdig .
Af Brinkhorst / Fabra Valls-betnkningen om tillgs- og ndringsbudget nr . 1 for 97 fremgr det , at udnyttelsesgraden inden for landbrugskategorien i 1996 l betydeligt hjere end i de kategorier , hvor Europa-Parlamentet har det sidste ord , s som indenrigs- og udenrigspolitik .
Ville det derfor ikke vre fornuftigere lige at se kritisk p bevillingernes strrelse i disse sidste kategorier ?
<P>
For det andet gr jeg imod ordfrerens forslag om igen at tage forskellen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter op til forhandling .
Det hvdes ofte , at landbrugsudgifterne unddrages enhver form for demokratisk kontrol .
Det kan der fremfres ganske mange indvendinger imod .
Jeg henviser blot til Europa-Parlamentets mulighed for at stille ndringsforslag til landbrugsbudgettet .
Hvis det ikke frer til forhjelse af budgettet , krves der kvalificeret flertal i Rdet for at forkaste dem .
Rdet er ogs under pres fra de nationale parlamenters side . De nationale parlamenter afviser kategorisk en forhjelse af loftet over de egne indtgter .
Blandt andet derigennem er perioden med uhmmet vkst i landbrugsudgifterne definitivt slut .
<P>
Betnkning af Brinkhorst og Fabra Valles ( A4-0232 / 97 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Undertegnede har undladt at stemme .
Det er ikke fordi , vi finder den indsats , der ydes p de omrder , som betnkningen behandler , ligegyldig .
Men vi mener , at man burde have udfoldet strre bestrbelser for at undersge , om personaleudvidelserne ikke kunne vre opnet ved hjlp af omprioriteringer inden for Kommissionen eksisterende personale .
<P>
De tre omrder , hvor de nye stillinger foresls oprettet , er netop omrder , p hvilke EU-systemet selv har bidraget til problemernes opsten .
De 35 stillinger , der skal oprettes i GD XXIV med henblik p koordineringen af de videnskabelige komiters arbejde i forbindelse med BSE-krisen , er et resultat af en grundlggende forkert landbrugspolitik , som har betydet , at dyr frst og fremmest er blevet sidestillet med varer .
<P>
Stillingerne med henblik p bedrageribekmpelse har baggrund i programmer , som EU selv har skabt : PHARE , TACIS , MEDA og ECHO .
De nye stillinger i Revisionsretten har til dels med de samme problemer at gre .
<P>
Den Europiske Unions iboende modstninger vil ogs i fremtiden give anledning til problemer , som vil krve foranstaltninger , der skal rette op p Unionens egne fejltagelser .
Blot at oprette nye stillinger risikerer imidlertid at gre EU-bureaukratiet selvgenererende .
<P>
Betnkning af Mouskouri ( A4-0237 / 97 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Caudron">
Vi er meget engagerede i kampen for bger og udbredelsen af litteratur , og derfor bifalder vi Ariane-programmet .
<P>
V har haft mange undertiden vanskelige , men altid konstruktive forhandlinger med Kommissionen og Rdet , og jeg vil gerne takke vore reprsentanter , ordfreren og hele Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier .
<P>
Vi har netop afsluttet forligsproceduren og vi vedtager det flles projekt .
Som mange andre her i salen beklager jeg imidlertid den lave bevilling , der i sidste instans er tildelt programmet .
<P>
Nogle siger mske , at det da altid er en begyndelse , men den kunne og burde have vret strre .
Lad os hbe , at Europas borgere kan gre god brug deraf og overbevise Rdet om , at 7 mio ecu bestemt er for lidt !
<SPEAKER ID=66 NAME="Kirsten Jensen, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til Mouskouris betnkning om ARIANE-programmet .
ARIANE-programmet har frst og fremmest til forml at sttte oversttelse af vrker , som er skrevet p mindre udbredte sprog i EU som f.eks. dansk .
<P>
De danske socialdemokrater er tilfredse med , at Forligsudvalget efter lange forhandlinger endelig er net frem til enighed .
ARIANE-programmet har stor betydning for udbredelsen af litteratur , der er skrevet p mindre udbredte sprog .
Der er mange litterre vrker , der aldrig nr ud til et strre publikum , fordi de er skrevet p et sprog , der kun beherskes af f .
<P>
ARIANE-programmet bner mulighed for , at f.eks. danske forfattere kan f sttte til at f deres bger oversat til andre EU-sprog .
Det samme glder for andre mindre udbredte sprog i EU .
ARIANE-programmet kan derfor vre med til at fremme den interkulturelle forstelse mellem EU-landenes befolkninger .
<SPEAKER ID=67 NAME="Leperre-Verrier">
Det er uden begejstring , at Gruppen Europisk Radikal Alliance stemte for fru Mouskouris betnkning om Ariane-programmet , der navnlig sigter mod at sttte og fremme udbredelsen af litteratur .
<P>
Resultaterne af forligsproceduren er skuffende i forhold til de oprindelige ml , og vi beklager , at den enstemmige afstemning i overensstemmelse med artikel 128 , der skal anvendes i forbindelse med kulturanliggender , atter har gjort det muligt for visse medlemsstater at blokere Unionens kulturpolitik .
<P>
Vi havde hbet , at Amsterdam-traktaten havde gjort systemet mere fleksibelt og indfrt afstemninger med kvalificeret flertal .
P dette punkt er vi blevet skuffede , for Ariane-programmet , hvis lbetid er reduceret til to r , har fet beskret sit budget med fire femtedele .
<P>
Kommissionen har ganske vist lovet os en rammelov , s vi kan sikre en bedre programmering p kulturomrdet .
Mens vi venter p den , kommer ogs litteraturen til at lide under denne henholdende politik ...
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Forligsbeslutningen om ARIANE-programmet hilses velkommen efter en langvarig og indviklet samrdsprocedure .
Det p trods af , at Parlamentet kom til at give efter med hensyn til sine budgetkrav og at der til det firerige program kun bevilges 7 mio ecu .
Programmet fr omsider et retsgrundlag og kommer nu virkelig i gang .
<P>
ARIANE er fremfor alt et program , som skal sttte oversttelse .
Det har til forml at fremme strre udbredelse og kendskab til vrker , der er reprsentative for medlemsstaternes kultur .
Samtidig kan det direkte bidrage til viden om de europiske nationers kultur og historie og styrke den kulturelle mangfoldighed .
<P>
Det er hensigten at sttte de projekter , der gennemfres inden for programmets rammer , og at supplere det arbejde , der gres p nationalt og regionalt plan ved at udvikle samarbejdet i form af netvrk og partnerskab .
Det er hensigten at udvide samarbejdet til ogs at omfatte tredjelande , navnlig lande i Central- og steuropa .
De vigtigste parter i samarbejdet er nationale organisationer inden for den kulturelle sektor og navnlig Europardet .
<P>
Eksisterende forskning og uddannelse br ogs udnyttes effektivt.Der fokuseres i programmet med rette p faglig videreuddannelse af oversttere , som er af afgrende betydning , nr det glder oversttelsens kvalitet .
Der m skabes klarhed med hensyn til overstternes faglige stilling og for at sttte arbejdet m der skabes ajourfrte vejledninger og databaser .
<P>
Det er med henblik p de europiske kulturs fremtid efter min mening yderst vigtigt at yde sttte til oversttelser fra de sm og mindre udbredte sprog .
<P>
Det glder mig , at der i forligsbeslutningen er taget hensyn til Kulturudvalgets og Europa-Parlamentets synspunkter .
Den europiske kulturs srkende og rigdom ligger netop i dens levende mangfoldighed , som bevidst br beskyttes mod den ensretning , som flger med presset fra informationssamfundet .
<P>
Fremme af bogsektoren og lsning som helhed krver en hel anden indsats og andre ressourcer , end hvad der ligger inden for dette programs muligheder .
Forhbenligt bliver ARIANE-programmet en succesfuld indledning til en modernisering af den samlede europiske bogsektor .
<P>
Betnkning af Fontaine ( A4-0246 / 97 )
<SPEAKER ID=69 NAME="Caudron">
Betnkningen af vor kollega , fru Fontaine , om lgers fri bevgelighed er netop blevet frdigbehandlet .
<P>
Med forligsproceduren lykkedes det os at f vedtaget de vigtigste af Parlamentets forslag , og det vil jeg lyknske ordfreren med .
Vi fr med andre ord snart en bedre harmonisering mellem vore lgers uddannelse , men ogs en forbedring af den fri bevgelighed i Unionen .
Det kan vi kun gldes over !
<P>
Jeg vil dog gerne erindre om , at situationen for lger ganske vist er blevet bedre , men det er langt fra tilfldet for mange andre fag og uddannelser .
Vi skal her sl fast , at reel anerkendelse af eksamensbeviser og reel fri bevgelighed for alle fag er et vigtigt element i den europiske integration og for udviklingen af det europiske borgerskab .
<P>
Vi glder os p lgernes vegne , men lad os lgge pres p regeringerne , s de fremskynder anerkendelsen af eksamensbeviser og dermed finder en lsning for unge , som ofte utlmodigt venter p en afgrelse .
<SPEAKER ID=70 NAME="Porto">
Gensidig anerkendelse af lgernes eksamensbeviser i Den Europiske Union er et vsentligt skridt hen imod skabelsen af et mere effektivt indre marked med strre muligheder for de erhvervsdrivende .
<P>
Det m dog ikke glemmes , at der er tale om ml , som indebrer beskyttelse af patienternes interesser , og som krver overholdelse af visse regler og harmonisering af kriterier .
<P>
For s vidt angr lgepraksis , er det uomgngelig ndvendigt med et dybtgende kendskab til patienternes sprog , da disse - navnlig de fattigste og drligst stillede - ellers ikke prcist kan redegre for deres situation .
<P>
Derudover indebrer den frie udvelse af den erhvervsmssige praksis en harmonisering af reglerne for adgang til studierne , da det ellers vil vre omsonst , at et enkelt land isoleret indfrer en numerus clausus-ordning for at tilpasse udbuddet til eftersprgslen efter frdiguddannede , for s vidt som arbejdsmarkedet stadig vil vre bent for borgere fra lande uden en sdan ordning .
Det ville f.eks. vre meningslst , at der indfres en numerus clausus-ordning ved Lissabons fakulteter , men ikke ved de andre portugisiske fakulteter , og at kandidater fra disse andre fakulteter efterflgende kan f adgang til arbejdsmarkedet i Lissabon-omrdet .
Af samme grund m der ndvendigvis ske en harmonisering af numerus clausus-ordningerne mellem de forskellige lande inden for det omrde , som med det foreliggende direktivudkast giver de samme arbejdsvilkr som inden for et nationalt territorium .
<P>
Indstilling af Dybkjr ( A4-0235 / 97 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Bowe">
Jeg bifalder Dybkjr-betnkningen om en justering af Fllesskabets femte miljhandlingsprogram .
Som mine kolleger vil jeg gerne takke fru Dybkjr for alt det arbejde , hun har gjort med denne betnkning , som er en betydelig forbedring af Kommissionens oprindelige rammedokument .
<P>
Da betnkningen omhandler mange vigtige emner , har der vret mange henvendelser fra interesserede parter og navnlig erhversorganisationer . Det ndringsforslag , der har skabt strst interesse , er nr .
34 til artikel 11 , stk . 4 , der omfatter et forslag om at indfre et affaldshierarki .
<P>
Vi har haft et sdant hierarki siden 1989 , hvor Kommissionen frst stillede forslag herom i sit dokument om en strategi for affaldsforvaltning .
Dette forslag anbefalede jeg Parlamentet i betnkningen fra 1990 om denne strategi .
Fru Dybkjr har naturligvis foreslet nye metoder ssom kompostering og biometanisering , som anvendes stedse mere p grund af den nye teknologi .
Det er efter min mening den rigtige fremgangsmde for indevrende , og jeg opfordrer Parlamentet til at sttte den .
<P>
Erhvervslivet har forsgt at gre os opmrksom p en rkke uafhngige rapporter bestilt af Kommissionen , hvor det ppeges , at det hierarki , som fru Dybkjr foreslr , er for stramt og derfor ikke giver virksomhederne den fleksibilitet , som de fler , at de har brug for .
Uden at nske automatisk at forkaste disse rapporter , mener jeg , at der kan sttes sprgsmlstegn ved nogle af de antagelser , som er grundlaget herfor .
<P>
Vi br huske p , at vi er i frd med andenbehandlingen , og at forligsproceduren snart gr i gang .
Dette er ikke det rigtige tidspunkt at ndre en gammel politik p grund af kraftigt lobbyarbejde .
Der finder en hring om affald sted her i efterret , som afholdes af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Dette og andre emner vil da blive drftet indgende .
Det er et meget bedre forum , hvor vi kan finjustere affaldshierarkiet .
<P>
Jeg opfordrer igen mine kolleger til at give denne betnkning deres fulde sttte .
<SPEAKER ID=72 NAME="Holm">
Dagens afstemning i plenarforsamlingen viste endnu en gang , at Europa-Parlamentet ikke evner at skal omstte alle de smukke ord , der bliver sagt om miljet i plenum , i konkrete beslutninger .
Europa-Parlamentets beslutning gr kun vejen til en bredygtig udvikling kroget og mere tidskrvende at tilbagelgge .
<P>
Alle de ndringsforslag , som virkelig ville have holdt Kommissionen og Rdet til ilden , sledes at de handlede og virkelig tog miljproblemerne alvorligt , samlede ikke tilstrkkelig mange stemmer .
Det glder frst og fremmest ndringsforslagene om begrnsning af energiforbruget , om kraftigere satsning p vedvarende energikilder og om begrnsning af personbilers brndstofforbrug til 5 l pr . 100 km senest i r 2005 og til 3 l pr .
100 km senest i r 2010 for s vidt angr benzindrevne biler .
<SPEAKER ID=73 NAME="Vaz da Silva">
Der er en voldsom modstning mellem Den Europiske Unions prtensioner om at indtage en international frerstilling p miljomrdet og de yderst vage formuleringer svel i Kommissionens forslag som i Rdets flles holdning om programmet  Mod en bredygtig udvikling  .
<P>
Ved forelggelsen af Agenda 2000 - som faststter de politiske retningslinjer for begyndelsen af det 21. rhundrede - bekrftede Kommissionen i gr sin vilje til at integrere miljet i den globale strategi .
<P>
Men politiske erklringer og internationale konferencer er ikke nok til at ndre situationen .
Rio-agendaen , klimakonventionen og mange andre aftaler har endnu ikke vist deres vrd i praksis .
Kommissionens Agenda 2000 lber en lignende risiko , hvis viljen til at integrere miljet i de vrige politikker ikke omsttes i praktiske foranstaltninger med faste tidsrammer og sanktionsbestemmelser rettet mod dem , der overtrder reglerne .
<P>
Fru Dybkjrs betnkning har den fortjeneste at konkretisere de vage  miljmssige overvejelser  som der gentagne gange str i Kommissionens tekst .
Omend man kan vre uenig i nogle af forslagene , m det erkendes , at ordfreren understreger ndvendigheden af at indfre politikker til begrnsning af risici , beskyttelse af diversiteten , energipolitiske ml , plggelse af skat , hensyntagen til menneskers sundhed , affaldsforvaltning , og hun imdegr ogs Rdets afvisning af at overtage visse forslag , der tager sigte p at beskytte borgernes rettigheder .
Derfor afstod jeg fra at stemme imod visse foranstaltninger , selv om jeg ikke var enig i dem , og valgte i stedet at undlade at stemme .
At indg forpligtelser uden at faststte tidsrammer , tal og sanktionsbestemmelser er og bliver ikke andet end at stikke folk blr i jnene .
<P>
Betnkning af Jarzembowski ( A4-0243 / 97 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Van Dijk">
Min gruppe er ndsaget til at stemme imod den betnkning .
Vi stemte for ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , men det nyttede ikke noget .
Den betnkning har i realiteten skudt internaliseringen af de eksterne omkostninger for godstransporten ud i det uvisse .
Der har i mellemtiden fundet tilstrkkeligt med forskning og forhandlinger sted til nu endelig at gennemfre den internalisering .
<P>
Prisen p eurovignetten ligger p et s latterligt lavt niveau , at der ikke vil blive transporteret en eneste ton mindre ad landevejen af den grund .
Forskydningen til jernbanetransport forbliver dermed en illusion , sknt s godt som alle her i Parlamentet siger , det er ndvendigt .
<P>
Endelig brer EU et stort ansvar , nr det drejer sig om at finde en lsning for Alperegionen .
Men den indtager dr snarere rollen som blokerende klippe , stttet deri af Parlamentet .
I forhandlingerne med Schweiz tller kun kortsigtet egen interesse i fri bane for 40-tons lastbiler , og strig fr nu en undtagelse for Brenner .
Men dermed er problemerne i Alperne ikke lst p bredygtig vis . Det problem vil utvivlsomt dukke op p vores dagsorden , indtil der er fundet en seris lsning .
<SPEAKER ID=75 NAME="Donnay">
Hr . Jarzembowskis betnkning indeholder omfattende ndringsforslag til Rdets forslag til direktiv om afgifter p lastbiler for benyttelse af visse infrastrukturer .
<P>
Dette forslag til direktiv skal trde i stedet for direktiv 93 / 89 / EF , det skaldte eurovignet-direktiv , som Domstolen ophvede i 1995 .
<P>
Europa-Parlamentet har herved fet lejlighed til at pvirke rkkevidden af denne meget vigtige tekst i retning af at sikre mere effektive , njagtige afgifter p lastbiler i Den Europiske Union .
Det er ogs en lejlighed til at finde de lnge nskede lsninger p de problemer , som den stedse voksende lastbilstrafik medfrer , nemlig for tt trafik , miljskader og forringelse af infrastrukturen .
<P>
Med Kommissionens forslag fr vi visse af de harmoniseringsbestrbelser , der er omtalt i grnbogen om en rimelig prisstning i transportsektoren , som indeholder de langsigtede retningslinjer for en politik , der sigter mod at pligne vejtransportsektoren udgifter til infrastrukturen .
<P>
Her sttes der sprgsmlstegn ved et grundlggende princip , nemlig inddrivelse af alle udgifter til drift og udstyr , som burde opkrves af de forskellige brugere i henhold til harmoniserede kriterier .
<P>
Det nuvrende system er baseret p faste afgifter .
Forslaget sigter mod at indfre en differentiering ud fra , i hvor hj grad forringelsen af infrastrukturen og forureningen kan tilskrives kretjerne .
Der er alts tale om en supplerende differentiering baseret p miljkriterier , takket vre en godt tilpasset klassificering .
<P>
Europa-Parlamentets betnkning omfatter to vigtige ndringsforslag til teksten .
<P>
For det frste opfordrer Parlamentet Kommissionen i sit forslag til direktiv om afgifter p lastbiler til at tage hensyn til de overvejelser , der indgr i grnbogen om internalisering af de eksterne transportomkostninger og konklusionerne i den tilsvarende beslutning fra Parlamentet den 30. januar 1997 .
<P>
Endvidere skal vejgebyrer faststtes p en sdan mde , at de deraf skabte indtgter ikke overstiger udgifterne til opfrelsen af de infrastrukturer , som de er opkrvet p , plus en indtjeningssats , der svarer til den mulige indtjening fra lignende investeringsprojekter .
<P>
Jeg har flgelig stemt for betnkningen af hr . Jarzembowski i hbet om , at der tages hensyn til ovennvnte elementer i det kommende forslag til direktiv .
<SPEAKER ID=76 NAME="Lindqvist">
Miljet i Alperne er yderst flsomt .
Der er snvre passager , som er meget udsat for miljskadelige emissioner .
S meget af trafikken som muligt br foreg med jernbane .
Lastbil- og containertransporterne gennem Alperne br kunne overfres til jernbane .
<SPEAKER ID=77 NAME="Porto">
De skridt , der nu er taget til at indfre bestemmelser om , at tunge godskretjer skal betale afgifter i forhold til benyttelsen af infrastrukturerne , har vores fulde tilslutning , da der hermed dels faststtes en retfrdig metode til deltagelse i finansieringen af vejinfrastrukturerne og dels gives et incitament til at anvende transportformer , der er mindre forurenende og skaber mindre trafikophobning - ssom transport med jernbane og ad svejen og sejlbare vandveje .
<P>
Det er derfor uforsteligt , at de samme overvejelser om betaling i forhold til belastning af vejene ikke udvides til at omfatte lette kretjer , for hvilke der glder de samme argumenter .
<P>
Den her omhandlede finansieringslogik br - i modstning til hvad der er tilfldet i Portugal - i srlig grad gres gldende for storbyomrderne , hvor udgifterne til vejinfrastrukturer er langt strre , og det derfor er uacceptabelt , at samtlige landets borgere skal bidrage til at betale dem , ogs de fattigste fra de mest ugunstigt stillede omrder , s meget mere som det er i alles interesse , at udbuddet drejes mere i retning af kollektive transportformer , der er mindre forurenende og skaber mindre trafikophobning .
<SPEAKER ID=78 NAME="Van der Waal">
Betnkningen fra Udvalget om Transport og Turisme har ndret alle dele i Kommissionens forslag betydeligt .
<P>
Hvad afgift p motorkretjer angr , har jeg stttet Udvalget om Transport og Turisme , hvad afskaffelse af maksimumssatsen og forenkling af forslaget angr .
Indfrelse af en maksimumssats , som ligger 30 gange over minimumssatsen , er der ikke megen mening i .
<P>
Min vsentligste indvending mod det af Udvalget om Transport og Turisme foreslede afgiftssystem er , at der ikke skelnes mellem Euro I-motorer og Euro II-motorer .
Det fremgr af nylige undersgelser i Nederlandene , at emissionen af NOx og SO2 er reduceret ved brug af mindre forurenende motorer . P trods af en stigning i det samlede antal krte kilometer inden for vejtransporten .
<P>
Jeg har stttet den af Udvalget om Transport og Turisme foreslede forenkling af brugsrettighederne .
Afgiftsdifferentieringen , som har muliggjort en nedsttelse af eurovignettens pris for de mindst forurenende motorer , er vsentlig i den forbindelse .
<P>
Jeg har indvendinger mod slettelse af de eksterne omkostninger og mtlelige temaer i Kommissionens forslag .
Jeg erkender , at fastlggelsen af de eksterne omkostninger stadig er en kompliceret sag .
Jeg ved ogs , at den nu foreslede ordning glder midlertidigt , kun tre r .
Alligevel mener jeg , at der skal gres en forsigtig begyndelse p at internalisere de eksterne omkostninger . For ogs uden den undersgelse , som Kommissionen vil / skal gennemfre , str det allerede klart , at vejtransporten , navnlig i de srbare miljer , medfrer omkostninger , som ikke kommer tilstrkkeligt til udtryk i den nuvrende pris .
Den undtagelse , Udvalget om Transport og Turisme gr for Brennerpasset , er ikke vidtgende nok .
<P>
Af disse grunde har jeg stemt for de fleste af ndringsforslagene fra Gruppen De Grnne I Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Wibe">
Jeg har hverken stemt for eller imod denne betnkning .
Jeg mener , at kretjsafgifter og vejafgifter er anliggender , som medlemsstaterne skal trffe afgrelse om .
Betnkningens forslag er imidlertid bedre end Kommissionens , idet betnkningen afviser , at der skal faststtes maksimumssatser fr kretjsafgifterne .
Alligevel kan jeg ikke sttte den .
<P>
Betnkning af Berger ( A4-0238 / 97 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Watson">
Jeg kan ikke sttte den foreslede stigning i det konomiske mindstekrav , som en transportvirksomhed skal rde over for at kunne drive sin forretning videre .
Kommissionen foreslr at ge det nuvrende konomiske mindstegrundlag , det vil sige i kapital og reserver , fra 3 000 ecu pr. kretj til 9 000 ecu for det frste kretj og en yderligere stigning p 5 000 ecu for hvert kretj til godstransport p over 6 tons eller for kretjer , som bliver anvendt til personbefordring af mere end 20 personer .
<P>
Jeg stemmer mod disse forslag , fordi de uundgeligt vil gre det vanskeligere for den enkelte at oprette en ny virksomhed i transportsektoren .
Det fr flgende konsekvenser : det nedstter mulighederne for sm og mellemstore virksomheder med begrnsede ressourcer for at etablere sig i transportsektoren ; det fremmer strre , veletablerede virksomheder med strre kapitalreserver , hvilket mindsker konkurrencen p dette omrde ; og det tilskynder ikke til strre initiativlyst og engagement i transportsektoren .
<P>
Betnkning af Virgin ( A4-0241 / 97 )
<SPEAKER ID=81 NAME="Caudron">
Hvad skal vi gre med vort affald ?
Dette sprgsml er en af nutidens store udfordringer og bliver fremover det centrale aspekt i vor industriudvikling .
Hidtil er det kun lykkedes for vore samfund at producere enorme affaldsmngder , ikke at bekymre sig over , hvordan de forsvinder eller behandles .
<P>
Skal det eksporteres og gres til en handelsvare ?
Skal vi i visse sammenhnge true de tredjelande , der ngter at modtage vort affald ?
Kommissionens forslag er uacceptabelt , og grunden hertil fremgr klart af betnkningen .
<P>
Den Europiske Union m ikke vre den , der dmmende lfter pegefingeren , og det ville klde den at vedtage en mere konstruktiv holdning .
Vi skal skabe betingelserne , herunder stille de konomiske midler til rdighed for en reel behandlingspolitik for alle former for affald .
Vi kan ikke lngere lukke jnene og flygte fra vort ansvar .
Beskyttelsen af vort milj har en pris ! Lad den ikke blive opgjort i menneskeliv !
<P>
Kommissionen skal indtage en holdning , der er p hjde med dens ambitioner .
Europa-Parlamentet kan hjlpe den , herunder ogs ved at lgge pres p egoistiske medlemsstater .
<SPEAKER ID=82 NAME="Rovsing">
Ved eksport af ikke-farligt affald til genbrug til ikke-OECD-lande er det pkrvet , at Kommissionen skal sprge hvert enkelt ikke-OECD-land , om det nsker at modtage affaldet til genbrug , hvilke typer affald det eventuelt vil acceptere , og endelig hvilke kontrolprocedurer der skal overholdes .
<P>
I 1993-94 skrev Kommissionen til flere ikke-OECD-lande .
Flere landes myndigheder har svaret , at de ikke nsker at modtage nogen eller kun visse former af ufarligt affald , mens andre ikke-OECD-lande har valgt ikke at svare p Kommissionens henvendelse .
Begge typer af svar m fuldt ud accepteres , og Den Europiske Union m forbyde eksport af ufarligt affald til de adspurgte lande .
<P>
Iflge Kommissionens forslag skal man fortsat kunne eksportere ufarligt affald til de adspurgte lande ( bde til de lande , som har svaret , at de ikke nsker at modtage nogen eller visse former for ufarligt affald til genanvendelse og til de lande , som ikke har svaret ) under anvendelse af en omfattende godkendelsesprocedure .
Kommissionens begrundelse , at de pgldende lande ikke er fuldt ud klar over betydningen af deres svar for deres industrisektor , er uholdbar .
Jeg sttter derfor ordfrerens betnkning , som inkorporerer  forsigtighedsprincippet  i Kommissionens forslag til Rdets forordning .
<P>
De adspurgte lande skal naturligvis have mulighed for at ndre deres holdning , sledes at eksport af ufarligt affald til landet vil kunne tillades , jf. den komitologiprocedure , der glder for bilaget til forordningen .
<SPEAKER ID=83 NAME="Sandbk">
Jeg s gerne , at man helt forkastede Kommissionens forslag , for det er kort og godt uacceptabelt ikke at anerkende selvstndige landes vurderinger og handlinger .
Men eftersom Virgin i sin betnkning retter op p Kommissionens fejltagelser , vil jeg med glde stemme for hans betnkning og de meget udmrkede ndringsforslag fra Miljudvalget .
<P>
Nok er EU verdens strste handelsblok , men det giver langt fra - snarere tvrtimod - nogen berettigelse for den handlemde , som Kommissionen har lagt for dagen med sit udspil .
Det er skandalst og pinligt , at Kommissionen indtager en s arrogant og patroniserende holdning .
Tnk , at Kommissionen kan f sig selv til at sige , at de lande , der har svaret , at de ikke nsker at modtage affald fra den grnne liste , mske ikke er fuldt ud klar over betydningen af deres beslutning for de dele af deres industrisektor , der kan benytte affald fra den grnne liste til forarbejdning og yderligere bearbejdning .
<P>
Det er helt uacceptabelt , at Kommissionen prver at tvinge lande , som udtrykkeligt eller stiltiende har tilkendegivet , at de ikke nsker at modtage bestemte former for affald , til alligevel at gre dette .
Har et land tilkendegivet , at det ikke vil modtage nogen eller visse former for grnt affald , skal dette respekteres .
Forsendelsen af affaldet skal forbydes og ikke blot betragtes som rdt affald med tilhrende strengere godkendelsesprocedurer .
Forsendelsen br under ingen omstndigheder finde sted !
Forsendelsen af affald til lande , der ikke har svaret p Kommissionens skrivelse , br ogs forbydes . Dette kan nemlig kun betragtes som et tegn p manglende interesse for at modtage sdant affald .
Forsendelsen skal forbydes og ikke blot igennem den strengere procedure for rdt affald !
<P>
En yderligere grund til , at forsendelserne ikke br ske , er , at der er tvivl om den grnne liste .
Selv om strstedelen af det affald , der er opfrt p den grnne liste , ikke er farligt , er der dog nogle former for affald p denne liste , som har vist sig at have farlige egenskaber .
Vil man blot gennemtvinge forsendelsen af dette affald til ikke-OECDlande , selv om de ikke nsker det ?
<P>
EU kan ikke , som den mastodont den er blevet , blot tromle andre selvstndige lande ned .
Det er en sdan handlemde , Kommissionen forsger at legitimere med sit udspil , hvilket er respektlst og dybt anstdeligt .
<P>
Betnkning af W.G. van Velzen ( A4-0215 / 97 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Caudron">
Vi har ved flere lejligheder haft mulighed at nvne vigtigheden af den universelle tjeneste i forbindelse med , at telekommunikationsmarkederne blev bnet for konkurrence .
<P>
Vort Parlament har ved flere lejligheder gjort opmrksom p , at det sttter den universelle tjeneste , der er garant for de europiske borgeres fri , lige adgang til telekommunikationstjenesterne .
<P>
Jeg m i dag atter med beklagelse konstatere , at Kommissionen ngter at betragte den universelle tjeneste som tilstrkkelig vigtig til at blive gjort til genstand for et direktiv .
<P>
Jeg m i dag igen undres over , at man bruger en enkel meddelelse til dette flsomme emne , nemlig evalueringen af beregningen af omkostningerne til og finansieringen af nvnte tjeneste .
Vi ved alle , at virkningen af en meddelelse ikke er srlig stor , og denne meddelelse mangler p grund af visse meget subjektive aspekter i srlig grad juridisk vgt , hvilket vore kolleger fra udvalget allerede har gjort opmrksom p .
<P>
Jeg beklager med andre ord , at Kommissionen kun bruger smukke ord om den universelle tjeneste og opfordrer den til langt om lnge at udarbejde et strkt , globalt direktiv om dette emne , der er s vigtigt for fremtiden .
<P>
Den Europiske Union og alle medlemsstaterne har brug for tydelige signaler om , at Fllesskabets institutioner sttter begrebet universel tjeneste , der jo , hvis vi virkelig nsker det , kan delgge Europas ultraliberale image , som vi har lidt s meget under .
<SPEAKER ID=85 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Undertegnede har stemt imod betnkningen , frst og fremmest af flgende grunde :
<P>
1.Betnkningen giver tydelige eksempler p , hvilke tekniske og bureaukratiske problemer , der opstr , nr en vsentlig offentlig infrastruktur overdrages til kommercielle interesser.2.Forbrugerne vil blive udsat for besvr , hvis man p teleomrdet indfrer et fragmenteret system som det foreslede.3.Infrastrukturer som dem , som dette drejer sig om , br holdes samlet p nationalt plan .
De nationale systemer skal vre offentligt ejede og underlagt tilsyn og kontrol .
Det vil gre det lettere at etablere forbindelser mellem de nationale systemer.4.Nr der kommer private operatrer , mister borgerne deres grundlovssikrede beskyttelse af telefonhemmeligheden , som er en central borgerlig og demokratisk rettighed.- Betnkning af Argyros ( A4-0213 / 97 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Wolf">
Man sger her noget , som det vil vre vanskeligt at f i en tematisk s begrnset form : en  effektiv lovgivningsramme til den europiske telesektor  .
Ved hjlp af stadig flere detaljerede bestemmelser , af tekniske eller ( som her ) snarere retstekniske grunde vil man ikke kunne opn dette .
<P>
Betnkningen af hr . Agyros , navnlig efter supplementet fra ordfreren og fru Read , fr i denne situation konkret det ud af det , som man kan f ud af det .
Vi sttter den derfor .
<P>
Men , det der er ndvendigt og meget lnge savnet , er en principiel nytnkning - i den grundlggende  filosofi  svel som med hensyn til rkkevidden af de sgte lsninger : Vi skal omsider lre at skelne mellem fleksibilisering , bning for nye brugerbehov , liberalisering , individualisering og privatisering - og vi skal tydeligvis som Parlament lre EU-institutionerne omsider igen at tage fat p problemet med en industripolitik i det indre marked , som tager udfordringen med overgangen til informationssamfundet op som en demokratisk opgave .
<P>
Betnkning af W.G. van Velzen ( A4-0215 / 97 ) , betnkning af Argyros ( A4-0213 / 97 ) og betnkning af Herman ( A4-0240 / 97 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til de tre ovennvnte betnkninger .
<P>
Lovgivningen om Open Network Provisions er i dag fordelt p adskillige direktiver .
Som argument for at samle den i t direktiv anfrer betnkningen af Argyros , at lovgivningen , som den er nu , er svr at overskue og uigennemsigtig .
De danske socialdemokrater mener ikke , at en samling af lovgivningen i t direktiv ville gre adgangen til gldende ret lettere .
En samlet , konsolideret tekst ville skabe en ufleksibel situation .
Direktivet ville ofte skulle revideres , og man risikerer jvnligt at st i den situation , at lovkomplekset er forldet , fr det overhovedet er trdt i kraft .
<P>
De danske socialdemokrater synes , at oprettelsen af en europisk reguleringsmyndighed inden for telekommunikation , jf. betnkningerne af Herman og Van Velzen , er en god id .
Det er ikke foreneligt at harmonisere et retsomrde og samtidig fastholde 15 separate , nationale systemer .
Men myndighedens opgaver br defineres klart .
De danske socialdemokrater er tilhngere af , at en eventuel myndighed medvirker til effektiv standardisering og harmonisering , og at den tager sig af behovet for flles koordinering mellem EU-landene i forhold til tredjelande .
P den anden side er de danske socialdemokrater modstandere af , at myndigheden bliver appelinstans for grnseoverskridende udbud , og at den fr befjelser til at udstede harmoniserede koder .
<P>
Betnkning af Rosado Fernandes ( A4-0214 / 97 )
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg taler nu med stemmeforklaringen ikke p vegne af min gruppe , men for mig selv personligt .
Som det ogs ser ud til at vre tilfldet i andre grupper , har vi ganske vist ikke principielt forskellige opfattelser med hensyn til tobak , men der stemmes alt efter sindstilstand .
En linje var : Hvis vi gr ind for en begrnsning af tobaksdyrkningen , skal vi ved hjlp af udligningsbelb og -prmier tilbyde de regioner og virksomheder , som lever af tobaksdyrkning , alternativer , for at arbejdspladserne i disse landdistrikter bevares og virksomhederne sikres .
En politik , der kun gr ud p at nedskre midlerne , og som s betegnes som sundhedspolitik , m ikke medfre en delggelse af disses eksistensgrundlag .
Derfor kan man ikke uden videre foretage en direkte og hurtig sammenblanding af sundhedspolitik og sttte til tobaksavl .
Hvis man nsker at leve sundt , kan man ogs gre det , hvis der dyrkes tobak . Og hvis man nsker at leve usundt , kan man ogs gre det , hvis der ikke lngere dyrkes tobak .
Det ene er et sprgsml om markedsordningen for tobak , og hvordan den skal udformes , og EU ' s sundhedspolitik er en helt anden sag .
<SPEAKER ID=89 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin og Wibe">
Vi finder det principielt forkert , at Den Europiske Union sttter dyrkningen af en vare , som har s skadelige virkninger for helbredet .
<P>
At sttte et produkt med 80 % eller derover for at sikre producenterne en mindsteindkomst er absurd .
Desuden har varen kun en ubetydelig markedsvrdi .
At betale 1 mia ecu om ret for en hst , der i alt beskftiger ca . 135.000 tobaksavlere , er en hj pris , hvis man regner belbet ud per capita .
Det drejer sig om mellem 75.000 og 100.000 svenske kroner pr. person i direkte indkomststtte .
En fremtidig udvidelse af EU vil gre ordningen endnu dyrere , hvis eksempelvis Polen bliver medlem af EU og fr ret til sttte p samme betingelser .
<P>
Vi mener , at den direkte indkomststtte til tobaksavlen skal udfases s hurtigt som muligt .
Der kan udarbejdes strategiske lokale udviklingsplaner , som omfatter omstilling til andre afgrder , skovplantning , muligheder for frivilligt ophr med tobaksavl og tidsbegrnsede indkomstgarantier .
Vi mener , at der skal faststtes et definitivt rstal som ml for , hvornr sttten skal vre helt afskaffet .
Man kan med rimelighed beslutte , at al sttte til tobaksavlen skal udfases i lbet af nste programperiode og helt ophre i r 2005 .
Det er vigtigt at faststte et sluttidspunkt , ellers vil omstillingsplanerne ikke vre forpligtende .
<SPEAKER ID=90 NAME="Amadeo">
Tobaksproduktionen har , selvom den er skydeskive for en strk opposition fra antirygeres side , vist sig positiv for at undg affolkning af visse europiske omrder .
<P>
Kommissionens analyse er positiv , fordi den anerkender , at der ikke er tale om overproduktion af tobak i Unionen , og produktionens samfundsmssige betydning .
Lad os strkt understrege og tage afstand fra , at denne analyse ikke indeholder noget om prisstabiliteten for fllesskabsproduktionen , der er i modstning til de prissvingninger , der findes p det vilde frie marked , og som de multinationale selskaber drager fordel af .
<P>
Vi kan ikke undlade at understrege , at det forbud mod dyrkning af tobak , der er udstedt p grund af problemerne med den offentlige sundhed gennem nedskringen af tobaksdyrkernes kvoter , ville fre til den endelige forsvinden af tobaksdyrkningen i Europa med to alvorlige konsekvenser , nemlig tab af en fond af viden og kompetence , der er skabt i lbet af rhundreder i alle Unionens Middelhavslande og forskydningen af de produktive virksomheder for den frste forarbejdning med konomiske og politiske vanskeligheder som flge af tabet af titusinder af arbejdspladser .
<P>
Det er ikke rigtigt , at der findes nogen forbindelse mellem nedgangen i den europiske produktion og de gunstige virkninger for den offentlige sundhed . Nedgangen i produktionen kommer kun de multinationale cigaretproducenter til gode , der ville dominere markedet .
Kommissionen er ansvarlig for aldrig at have fastsat kvalitetskriterier , hvis faststtelse har vret overladt til de store forarbejdningsvirksomheder .
<P>
I dag foreslr Landbrugsudvalget vedtagelse af flgende foranstaltninger til fremme af kvaliteten :
<P>
1.Gradueringen af prmierne m ikke overstige 20-25 % ; 2. en tilbageholdelse af ca . 2 % af prmierne skal finansiere en forskning , der tilstrber forbedring af kvaliteten af de kendte varieteter ; 3. det vil blive ndvendigt at faststte konkrete foranstaltninger med henblik p fastlggelsen af kvalitetsbegrebet gennem oprettelse af en uafhngig institution.Man m derfor tilbagevise ethvert forsg p at overbevise tobaksproducenterne om , at de skal opgive deres aktivitet , fordi der ikke er tale om overskud , og man m lette overfrslen af individuelle kvoter til unge tobaksavlere , men dog stadig holde dem knyttet til de drligst stillede omrder .
<SPEAKER ID=91 NAME="Cars">
Jeg undlod at stemme , da jeg er imod enhver fortsttelse af EU-sttten til tobaksavl .
Tobak frer - ikke mindst for mange unge - til alt for store helbredsskader til , at man kan begrunde nogen form for statssttte til denne avl .
<P>
Der kan blive tale om vsentlige konsekvenser for de landbrugere , som i jeblikket ernrer sig ved tobaksavl . De pgldende landbrugere br derfor have en sttte , der gr det muligt for dem at g over til anden produktion .
Men man gennemfrer ikke en ndvendig omstrukturering ved at fortstte sttten .
<SPEAKER ID=92 NAME="Guinebertire">
Denne ligevgtige betnkning er udtryk for en vis sttte til tobaksproducenterne , der ofte dyrker deres afgrder i de sydligste og dermed fattigste dele af Europa .
<P>
Det er utopisk at tro , at man kan standse tobaksrygning i Europa ved at standse den europiske produktion .
Alt for mange multinationale selskaber har interesse i dette forbrug . De ville i s fald kbe deres varer andetsteds , og kun de amerikanske koncerner kommer til at nyde godt af vor frelsthed , hvis vi flger De Grnnes indstilling .
<P>
Jeg sttter ligeledes , at vi bruger forskningsfonden til at sikre en bedre kvalitet , isr forskning i at nedbringe indholdet af nikotin , der er tobakkens skadelige bestanddel .
<P>
Det glder mig , at Parlamentet sttter denne betnkning , der har s store konomiske flger .
<SPEAKER ID=93 NAME="Izquierdo Rojo">
Europernes strste problem er beskftigelsen . Ikke forgves besluttede Det Europiske Rd p mdet i Amsterdam at fremme beskftigelsen og stte det  allerverst p listen  ( for at gentage ordene bogstaveligt ) .
Kan man s ikke krve , at opretholdelsen af beskftigelsen er den grundlggende prmis og utvetydige betingelse for alle de aktioner og foranstaltninger , som er indeholdt i de nye regler ?
<P>
Men , hr. kommissr , nogle af de foranstaltninger , der er indeholdt i Deres forslag , delgger beskftigelsen .
I Granada , Extremadura og i andre omrder under ml 1 , lever tusinder af familier af denne produktion .
Hvis Kommissionens erklring om , at den gr ind for at fremme beskftigelsen af kvinder og landmnd , er rigtig , hvordan kan den s bagefter kynisk besmykke sine forslag med nyttige ord som kvalitet , der ikke er defineret , og bag hvilke der gemmer sig hykleriske politikker , som delgger beskftigelsen .
<P>
Hvis man opgiver denne sektor , vil det vre at fje endnu en katastrofe til nedlggelsen af landbruget .
Hvordan kan man komme med retoriske udtalelser om udviklingen af landbruget og samtidig p denne mde nedlgge tobakssektoren , som har et marked ?
<P>
Kommissionen har ikke svaret p mit krav om at stte tal p forslagenes sociale flger for beskftigelsen , men Kommissionen skal vide , at vi vil stte tal p alle de aspekter i denne reform , som betyder en materiel tilbagegang .
<P>
Vi vil ikke stemme for ndringsforslag 6 , heller ikke som supplerende ndringsforslag , fordi det er skbnesvangert .
Kompromiser i sidste jeblik mellem anti-tobak-fundamentalister kan ikke skjule , at opgivelsen af denne sektor til fordel for interesser og markeder uden for Fllesskabet ikke er en valgmulighed for fremtiden , der gavner nutiden : En ny flles markedsordning for rtobak er kun berettiget , hvis den er i stand til at forbedre den nuvrende situation for de europiske borgere .
<P>
Jeg henleder ogs opmrksomheden p udformningen af en prmieordning p basis af kvalitet , for dette kunne i nogle medlemslande f nogle uheldige virkninger , som oven i kbet strider mod den nskede mlstning om kvalitet .
<SPEAKER ID=94 NAME="Lindqvist (ELDR), Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V), Sandbk (I-EDN)">
EU ' s landbrugspolitik skal vre milj- , sundheds- og forbrugervenlig med en gradvis nedsttelse af landbrugssttten .
EU-sttte til tobaksavl kan ikke begrundes , nr EU samtidig sttter projekter , der skal begrnse tobaksforbruget af sundhedsmssige rsager .
<P>
En jeblikkelig afskaffelse af sttten fra den ene dag til den anden ville skabe stor arbejdslshed blandt avlerne og i forarbejdningsleddet og have omfattende negative flger for landdistrikterne .
Derfor mener vi , at der br ske en gradvis afvikling , som br vre tilendebragt i r 2005 .
<P>
Der m , bl.a. gennem strukturfondene , foretages en kraftig satsning p forskning og p sttte til udvikling af alternative afgrder .
Det EU-system , der sttter produktionen af det sundhedsskadelige produkt , som tobak er , med 9 mia svenske kroner og samtidig anvender 0 , 1 milliard til krftbekmpende foranstaltninger , er bde forkert og selvmodsigende .
<SPEAKER ID=95 NAME="Novo">
Sprgsmlet om en reform af tobakssektoren har fremkaldt forskellige reaktioner , der alle har til forml at beskytte folkesundheden , i nogle tilflde er der tale om velmenende , men som oftest meget lidt klare ideer .
<P>
Visse aspekter i Kommissionens forslag og mange af ndringsforslagene i den foreliggende betnkning ville , hvis de blev omsat i praksis , resultere i , at tobaksproduktionen i Den Europiske Union bliver nedlagt og erstattet af en billigere import fra tredjelande .
I modstning til hvad nogle mener , ville dette ikke fre til en nedsttelse af tobaksforbruget og strre beskyttelse af folkesundheden , men alene til en forgelse af de transnationale forarbejdningsvirksomheders indtjening .
Og det er ganske givet ikke , hvad de , der har stillet eller stttet de nu forkastede ndringsforslag , nsker .
<P>
Ydermere m man ikke glemme , at tobaksavlen er koncentreret i de sydlige ml 1-omrder , at det er en arbejdskraftintensiv sektor , en produktion uden realistiske alternativer , men som , da den er p dagsordenen for den fremtidige flles landbrugspolitik , yder et uerstatteligt bidrag til at bevare den socio-konomiske struktur og modvirke affolkningstendenser i de pgldende regioner , hvoraf nogle er bjergomrder .
<P>
Man m heller ikke glemme , at uden beskftigelse ( det s meget omtalte - men i nogles munde rent retoriske - prioriterede ml ) , uden indtgt , uden alternative muligheder og uden udsigt til et vrdigt liv ville flgerne for den mentale og fysiske sundhed for mange flere end de 150.000 , der er beskftiget i denne sektor , afgjort vrre langt vrre end den skade , som forrsages af rgen fra de cigaretter , som vi alligevel ganske givet ville blive ved med at kbe og ryge .
<P>
Klart nok skal der investeres flere midler i at f begrnset tobaksforbruget svel som forskning med henblik p bekmpelse af tobakkens skadelige virkninger og behandling af sygdomme .
Det skal imidlertid sls fast , at tobaksforbruget ikke vil blive begrnset og da slet ikke bragt helt til ophr med tvangsforanstaltninger mod tobaksdyrkningen , der som nvnt er koncentreret i fattige omrder , hvor resultatet blot ville vre endnu strre arbejdslshed . Tobaksforbruget kan kun begrnses mrkbart gennem uddannelse , forebyggelse og en begrnsning af de transnationale forarbejdningsvirksomheders enorme magt og fortjeneste , men det stik modsatte ville vre tilfldet , sfremt de foreslede ndringsforslag var blevet vedtaget .
Eftersom de rent faktisk ikke blev vedtaget , udgr den foreliggende betnkning et godt arbejdsgrundlag som alternativ til visse aspekter i Kommissionens forslag om reform af den flles markedsordning for rtobak . Betnkningen , som i vrigt har optaget nogle ndringsforslag , som vi stillede under debatten i Landbrugsudvalget , fortjener efter vores mening global tilslutning .
<SPEAKER ID=96 NAME="Parigi">
Jeg vil frst og fremmest sige ordfreren , hr .
Fernandes , tak for det fremragende arbejde , han har udfrt , og for udformningen af betnkningen , hvis indhold vi er helt enige i , og som vi vil sttte ved afstemningen .
<P>
Det er klart , at indstillingerne hos dem , der nsker at fjerne al sttte til tobaksproducenterne , giver udtryk for en integralistisk holdning over for rygerne , og jeg fr mistanke om , at deres kampe snarere end at forsvare forbrugernes sundhed forsvarer sundheden i de multinationale tobaksselskabers regnskaber .
<P>
Hvad mening har det nemlig at hvde , at de europiske forbrugeres sundhed er direkte forbundet med tobaksproduktionen i Europa , nr man samtidig undlader at indfre en streng begrnsning af tobaksimporten fra lande uden for Europa ?
Eller mske regner disse sundhedsapostle med at vende tilbage til politikken fr det flles marked eller mske staternes selvforsyningspolitik fra fr krigens tid ?
<P>
Alleanza Nazionales gruppe i Europa-Parlamentet finder det derfor absolut ndvendigt ikke at nedstte produktionsprmierne og yderligere sttte kvalitetsproduktionen og er enig med ordfreren i , at der skal oprettes en uafhngig institution , hvori producenterne er reprsenteret , og som skal overvge kvaliteten og trffe afgrelser med hensyn til klassifikation og undg den nuvrende opdeling mellem producentorganisationer samt forbedre tobakskvaliteten ved ikke blot at pege p en strre variation inden for denne , men tillige forholdet mellem kvalitet og sundhed .
<P>
Den flles markedsordning for tobak skal derfor tilskynde til ikke at forlade de aktiviteter , der er begyndt , og sttte overdragelsen af de enkelte kvoter til nye tobaksdyrkere , men fastholde dem i de drligst stillede omrder .
<SPEAKER ID=97 NAME="Souchet">
Det glder mig , at der har vret s stort et flertal for betnkningen af Rosado Fernandes .
Jeg har imidlertid med nogen overraskelse noteret mig , at de mest ihrdige modstandere af vore tobaksproducenter ofte er de samme som dem , der konstant og med stor ihrdighed tilslutter sig liberalisering af salg af narkotika i vore lande .
<P>
Ud over de teologiske sknderier , der intet har at gre i denne forhandling , er det den sociale og konomiske rolle , som spilles af de 150 000 producenter i medlemsstaterne , som vi nsker at beskytte , og ogs de tilknyttede fag , som vil nsker at tilskynde til at fremme en europisk produktion af hj kvalitet .
<P>
P et produktionsomrde , der giver underskud for Unionen , er det vor pligt og i vor interesse at tilskynde til , at producenterne selv tager initiativer .
Denne strategi ligger bag indfrelsen af den flles landbrugspolittik , og det skal vi holde os til .
Vi skal for enhver pris undg , at den europiske politik tillader nogle store multinationale selskaber at slge produkter fra Florida , Virginia eller andre tredjelande til lande i Europa , der har overskudsproduktion af tobak , ellers arbejder Fllesskabet mod de interesser , som det formodes at forsvare og beskytte .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.50 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0632 / 97 af Hory for ARE-Gruppen om situationen i Cambodja ; -B4-0635 / 97 af Pasty og Azzolini for UPE-Gruppen om situationen i Cambodja ; -B4-0637 / 97 af Goerens og Bertens for ELDR-Gruppen om situationen i Cambodja ; -B4-0641 / 97 af Pettinari for GUE / NGL-Gruppen om den politiske situation i Cambodja ; -B4-0666 / 97 af Schwaiger og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om situationen i Cambodja ; -B4-0675 / 97 af Junker m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Cambodja ; -B4-0676 / 97 af Titley m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Cambodja ; -B4-0693 / 97 af Telkmper og McKenna for V-Gruppen om Cambodja .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , for fire-fem r siden gjorde de europiske lande en enorm indsats for at gre det muligt for hele den cambodjanske befolkning at blive indskrevet p valglister og stemme for at vlge deres egen fremtid .
Vi troede dengang , at bladet virkelig var vendt - at vi havde set det sidste af folkedrab , mord , bagholdsangreb , vilkrlige anholdelser og henrettelser uden rettergang .
<P>
Sdan gik det ikke .
I dag skydes der tilfldigt i gaderne i Phnom Penh og Siem Reap .
Man anholder og henretter medlemmer af Fincinpec eller PDLB , man forflger alle , der ikke svrger Hun Sen ubetinget troskab .
<P>
Hvad kan vi gre ?
For det frste lgge pres p for at sikre en tilbagevenden til nden og bogstavet i Parisfredsaftalen .
Dernst uden forbehold sttte FN ' s og CICR ' s indsats .
Endelig fastfryse de 450 mio dollars , som Verdensbanken havde lovet , og udskyde vedtagelsen af rapporten om samarbejdsaftalerne .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , det kan ikke forblffe nogen , at det for et land som Cambodja , hvor der har fundet folkedrab sted , tager lang tid at komme i ligevgt .
Det militrkup , som nu har fundet sted , truer med p ny at styrte landet ud i kaos .
Det lader til , at den moralske og materielle sttte , vi har givet udefra i den forlbne tid , har vret forgves .
Der ves vold mod demokratiske udviklinger , oppositionsledere myrdes , journalister og advokater m g under jorden .
<P>
Er udsigten til stabilitet i Cambodja nu vk for bestandig ?
Det tror jeg ikke .
Der er et par positive signaler .
I frste rkke har ASEAN-landene udtalt sig meget kritisk om Cambodjas nye medlemskab .
Regionen selv tager alts sin egen situation i jesyn .
S er der lftet om valg . Dr m vi stte ind .
Vi m krve , at vi kan sende observatrer , som kan garantere de grundlggende menneskerettigheder .
Det budskab ligger helt klart i denne beslutning , som ogs stttes varmt af min gruppe .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , de seneste begivenheder i Cambodja stter igen sprgsmlstegn ved dette lands evne til at fortstte demokratiserings- og genopbygningsprocessen .
Og Cambodja har ogs tabt enhver trovrdighed i det internationale samfund , for s vidt angr overholdelsen af indgede forpligtelser , isr dem , landet indgik med undertegnelsen af Paris-fredsaftalen .
<P>
Vi er ikke de eneste , der afsiger s hrd en dom over Cambodja , det samme glder ASEAN , der ogs synes at mene , at grnsen nu er net , og denne organisation har nu udskudt Cambodjas tiltrdelse , hvilket mildest talt er ualmindeligt .
Det er en skam , at landet er kommet s langt ud , for Cambodja er i frd med at afskre sig fra al den sttte , landet har s hrdt brug for , medmindre det p ny udviser en adfrd , der er forenelig med de internationale aftaler og isr Paris-fredsaftalen .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , jeg mener , at man m tnke over den helt nye udnvnelse i gr aftes af en ny frsteminister i Cambodja .
Ung Huot blev udnvnt i stedet for Norodom Ranariddh .
Dette forklarer ogs situationens indviklede karakter i dette land og viser , at Cambodja endnu ikke er kommet igennem sin politiske stabiliseringsproces .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Unions opgave er at sttte alle bestrbelser , der sger at afvrge , at landet kastes ud i en borgerkrig .
Det er helt klart , at man m beklage Hun Sen styrkernes omstyrtelse af forfatningen og srlig fordmme , at menneskeliv er get tabt .
Jeg tror ej heller , at man kan stte sin lid til en regering med reprsentanter for de Rde Khmerer , der er ansvarlige for det tragiske folkedrab .
<P>
Som flge heraf finder jeg , at Rdet br udve enhver form for pression mod de cambodjanske myndigheder , som er forndne for at genoplive Paris-aftalerne af 1991 , og jeg er ligeledes overbevist om , at Kommissionens opgave skal vre at f aftalen om valg i maj 1998 overholdt , idet denne skal gre en ende p denne tragiske situation , sledes som vi alle hber .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , at fre forhandlinger er principielt altid rigtigt med henblik p at sge efter en konfliktlsning .
Men man stter sig ikke uden videre til bords med en morder og aggressor , som netop med vold har tilrevet sig magten .
Det er ikke tilstrkkeligt , at Rdet i Cambodjas tilflde rejser et halvhjertet krav om vbenstilstand og opfordrer FN-Sikkerhedsrdet til at stte sig til forhandlingsbordet med henblik p en bilggelse af krisen .
<P>
Det internationale statsfllesskab opfordres til helt entydigt og skarpt at fordmme de blodige overgreb i Cambodja og stte Hun Sen p plads .
Det skal vre klart , at et kupregime ikke med bistand fra det internationale donorsamfund kan underbygge den illegale magt , der er gennemtvunget ved hjlp af vbenmagt .
Derfor skal Den Europiske Unions samarbejdsaftale med Cambodja , der allerede er undertegnet , ogs udsttes , indtil der igen er oprettet demokratiske forhold .
Det internationale statsfllesskab skal holde fast ved , at der i maj 1998 i vort nrvr som planlagt kan finde frie og demokratiske valg sted .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , for to r siden deltog jeg i en parlamentsdelegation til Cambodja .
Vi troede optimistisk , at der efter valget i 1993 var indget en aftale mellem Funcinpec og Hun Sen , lederen af Cambodjas Folkeparti .
Vi hbede , at dette valg ville skabe en vis politisk stabilitet i dette fattige land , hvis nylige historie har vret s tragisk .
Men denne optimisme var ikke berettiget , og kaos er vendt tilbage .
<P>
Ministerprsident Hun Sens oprrende , kyniske magtovertagelse er et slag i ansigtet p Paris-fredsaftalen fra 1991 og undergraver det internationale samfund , som stttede valget i 1993 med milliarder af dollars .
Mindst 58 mennesker er drbt og mere end 200 sret , og det er et trist efterskrift til kuppet og tyder p , at der i fremtiden opstr yderligere oprr og problemer .
Og demokratiet er naturligvis taberen .
<P>
S sent som i gr hrte jeg om Hun Sens forslag om at reducere antallet af Funcinpecs tilhngere ved at fjerne parlamentskandidater med dobbelt statsborgerskab - med andre ord gte tilhngere af Funcinpec .
ASEAN besluttede forsteligt nok den 10. juli at udskyde Cambodjas medlemskab af familien af ASEAN-nationer p grund af landets interne stridigheder .
<P>
Hvad skal der nu ske ?
Hvad skal Europa-Parlamentet gre ?
For det frste skal vi gre alt for at insistere p , at volden slutter .
For et andet skal vi standse den konomiske hjlp , som gr direkte i regeringens lommer og derefter bruges til at finansiere krigsmateriel .
For det tredje skal vi fortstte den humanitre bistand . Regntiden kommer snart til Cambodja , og de fattige og hjemlse m ikke blive ofre .
For det fjerde skal vi finde en politisk lsning .
Vi skal genoplive Paris-aftalen og bruge de to formnd , Frankrig og Indonesien , til at lgge pres p Hun Sen for at f ham til at respektere Paris-aftalen , og endelig skal vi naturligvis udskyde ratificeringen af udviklingsaftalen mellem EU og Cambodja , indtil der atter er politisk stabilitet i Cambodja .
Det er holdningen hos Den Socialistiske Gruppe i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , efter militrkuppet den 4. juli i Cambodja var vi alle meget chokerede .
Vi havde hbet p efter den lange periode med massakrer omsider at opn fred med Paris-aftalen fra 1991 .
Vi ved , at korruptionen er steget i Cambodja efter valget i 1993 .
Vi har ogs tit talt om , at en efterkrigstid altid resulterer i et vist voldspotentiale i befolkningen eller aggressivitet mellem befolkningsgrupper , mellem forskellige sociale grupper , og hvordan man mske kan mindske disse ved hjlp af en civil udenrigspolitik .
<P>
Dette br vi ogs benytte som anledning til at udvikle nye strategier og foranstaltninger til lande , som har oplevet magtanvendelse .
Men vi m under ingen omstndigheder acceptere dette militrkup .
Sprgsmlet er : Hvad kan man gre ?
Der kommer hele tiden nye oplysninger , f.eks. at medlemmerne af FUNCINPEC fortsat undertrykkes .
Der er hundredvis af ofre , og jeg mener , at det rigtige skridt i frste omgang er at suspendere EU ' s samarbejdsaftale , at sttte de ASEAN-lande , som har krvet , at tiltrdelsen udsttes .
Jeg mener , at denne militrregering skal se , at den ikke kommer videre med endnu mere magtanvendelse i Cambodja .
<SPEAKER ID=107 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , Kommissionen deler fuldt ud de rede medlemmers fordmmelse af bruddet p forfatningsloven , og at 1. ministerrprsident , prins Ranariddh , er blevet frataget magten .
Den gr opmrksom p den udtalelse , som formandskabet for Den Europiske Union fremsatte som svar p kampene den 5. og 6. juli , hvor den opfordrede til det samme , som mange medlemmer ogs har opfordret til , nemlig en umiddelbar , ubetinget vbenhvile , en tilbagevenden til normale regeringsforhold og afholdelse af de lovede valg til tiden , nemlig i maj 1998 .
<P>
FN ' s Sikkerhedsrd udsendte en udtalelse den 11. juli , hvor det opfordrede til dialog mellem parterne og til at standse fjendtlighederne .
Som nogle talere , blandt andet fru Van Bladel og hr . Harrison , sagde , er det af stor betydning , at ASEAN har givet udtryk for sin misfornjelse ved at suspendere Cambodjas medlemskabsansgning og ogs har taget diplomatiske skridt gennem kong Sihanouk , som har opfordret de berrte parter til at sge en fredelig lsning , overholde loven og afholde sig fra at forflge politiske modstandere .
<P>
Kommissionen har sendt en note verbale til myndighederne , hvor den giver udtryk for bekymring over bistandspersonalets sikkerhed , men har ikke beordret dem til at forlade omrdet .
Enhver plan om langsigtede hjlpeforanstaltninger vil blive tt koordineret med medlemsstaternes reprsentanter p stedet og her i Europa .
NGO-faciliteterne , der sikrer fremsendelsen af ndhjlpen , er intakte og rede til at fungere efter behov .
Dette er en omskiftelig situation , som kan ndre sig fra dag til dag , og vi vil bestemt overvge den nje og vre parat til at reagere p enhver udvikling .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om beslutningsforslag ( B4-0638 / 97 ) af De Vries m.fl. for ELDR-Gruppen om arrestationen af krigsforbrydere i det tidligere Jugoslavien .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , krigsforbryderdomstolen i Haag har ikke kunnet lse sin opgave , nemlig at fre sag imod dem , der er mistnkt for krigsforbrydelser .
At det er mislykkedes , er imidlertid ikke domstolens skyld .
rsagen er , at kun nogle f af de 75 personer , mod hvem der er rejst tiltale for krigsforbrydelser i forbindelse med krigen i det tidligere Jugoslavien , har kunnet stilles for retten .
Endnu vrre er det , at nogle af de vigtigste mistnkte stadig er p fri fod og endog fortstter med at ve politisk indflydelse i deres lande .
<P>
S lnge dette fortstter , er krigen ikke slut .
S lnge bestr der spndinger , som kan bringe sikkerheden i fare flere steder i det tidligere Jugoslavien .
Derfor er det ndvendigt for sikkerheden i ex-Jugoslavien , at forbryderne straffes .
Det er samtidig de overlevendes eneste mulighed for at vise dem respekt , som blev udsat for krigens mest ijnespringende og uhyggelige grusomheder .
<P>
For hver dag , der gr , hvor de mistnkte fortsat er p fri fod , mindskes tilliden til krigsforbryderdomstolen i Haag .
Derfor m omverdenen nu srge for , at de , der er mistnkt for krigsforbrydelser , bringes for retten .
Vi m vise , at ingen form for krigsforbrydelser tolereres , og at de aldrig erklres forldede .
Hvis regeringerne i Den Fderative Republik Jugoslavien , Kroatien og Bosnien-Hercegovina fortstter med at svigte de tilsagn , som de gav i Dayton , m IFOR-styrkerne plgges og gives de ndvendige befjelser til , om forndent med magt , at arrestere og bringe de mistnkte for retten .
Frst da kan srene begyndes at lges og fremtiden igen tegne lysere for menneskene i det tidligere Jugoslavien .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det forslag , der foreligger her , er et forslag , som vi fuldt ud kan sttte .
Det har en positiv og en trist anledning .
Den triste anledning er , at srdeles mange krigsforbrydere stadig er p fri fod .
Trist er det mske ligeledes , at der i forbindelse med anholdelsen skete et ddsfald .
Lige s trist dette er , lige s ndvendigt anser jeg det for at vre , at det internationale samfund via sine militre reprsentanter i det tidligere Jugoslavien klart bekender sig til , at det ikke kan og m accepteres , at krigsforbrydere er p fri fod , uanset hvilken side de frte krig p .
Der er ingen grund , der kan retfrdiggre handlingerne , som skal fordmmes her af krigsforbryderdomstolen i Haag .
<P>
Nr der har vret krig , nr der har vret konflikter , navnlig mellem forskellige etniske grupper , behver man forsoning , behver man samarbejde , behver man imidlertid ogs retfrdighed .
Denne retfrdighed over for alle parter gr vi fuldt og helt ind for .
Det betyder ikke , at vi ikke skal opbygge nye strukturer parallelt hermed , skal yde bistand og sttte , skal skabe tillid .
Der , hvor der er sket mindre fejl , skal der ogs siges undskyld .
Der skal etableres et samarbejde mellem de forskellige grupper , som vi for kort tid siden ogs netop s under et besg i Kroatien ; her er der taget skridt , ufuldkomne , tvende , men immervk skridt i retning af en forsoning , som det netop ogs sker i Bosnien .
Jeg hber , at dette ogs snart bliver en selvflge i Den Serbiske Republik .
<P>
For s vidt er det rigtigt , at det internationale samfund handler , omend det er noget sent . Men nu skal vi fuldt ud sttte denne indsats , da der kun er to ting , der kan hjlpe : Forflgelse af krigsforbrydelserne og bistand og sttte til det berrte samfund .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil gerne isr takke Den Liberale Gruppe for , at den forelagde denne beslutning .
Jeg har tidligere stillet mig kritisk over for ideen om en sdan domstol , men i dag , hvor vi har den , skal vi udnytte den for i det hele taget at vre trovrdige .
Tidligere , dette skal endnu en gang siges , var det ikke i s hj grad de forskellige regeringer i det tidligere Jugoslavien - med undtagelse af serberne - som var skyld i , at krigsforbryderne ikke blev udleveret , derimod var det Vestens svaghed .
Man havde nemlig ganske givet kunnet anholde visse krigsforbrydere , men man gjorde det ikke .
Jeg vil ikke komme ind p detaljerne nu , det har jeg heller ikke nok tid til . Men det er en kendsgerning , som alle p stedet er klar over , at f.eks. mennesker som Karadzic og Pladic ikke blev anholdt p grund af ordrer fra hjere sted .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Swoboda for , at han gik ind for forsoning , men samtidig ogs understregede , at der ogs findes forskelligt ansvar , og at man her generelt begr den fejl gang p gang at skyde det samme ansvar over p alle .
Den , der har vret i Kroatien og i Serbien , ved jo , hvem der var aggressoren , for i Kroatien er husene og kirkerne delagt , mens der i Serbien ikke er faldet et eneste skud .
Her er der store forskelle , og hvis man stter det hele i samme bs , opnr man ikke den retfrdighed , som absolut er ndvendig !
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , jeg undrer mig over , at vi ikke starter med den , der brer den strste skyld i hele denne srgelige historie . Den , der brer hovedskylden , er selve Den Europiske Union , som stod bag splittelsen af Jugoslavien .
Det er Den Europiske Union , som efter splittelsen af Jugoslavien s krigen komme , men intet gjorde for at standse den .
Det er Den Europiske Union , dvs. os alle , som s krigen fortstte , mens vi snakkede og vedtog beslutninger i Europa-Parlamentet og ventede p , at Amerika skulle komme med en lsning , som i virkeligheden ikke er en fredslsning , men blot en vbenhvile .
Dette vidste vi alle , da vi med vor underskrift stttede Dayton-aftalen .
Herudover er alle krigsforbryderne naturligvis skyldige .
Og jeg skal vre den sidste til ikke at g ind for , at de skyldige skal dmmes ; men vi m blot ikke njes med at sge de skyldige hos den ene part .
Der er mske flere hos den ene part , end der er hos den anden ; men der er i hvert fald skyldige hos begge parter , og jeg undrer mig over , at vi kun sger efter de skyldige hos den ene part og ikke hos den anden .
Og jeg vil gre opmrksom p , at begivenheder som dem i sidste uge , hvor man eftersgte en mand , arresterede en anden og endte med at myrde en tredje - for det var det , der skete - ikke bidrager til at cementere den fred i omrdet , som vi alle nsker ; jeg er derimod meget bange for , at de kan blive den gnist , der antnder krigens bl igen .
Vi er ndt til at vre meget forsigtige .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , s er SFOR endelig kommet i aktion og har begyndt pgribelsen af krigsforbrydere .
Men allerede ganske kort tid efter viser det sig igen , at et land som Frankrig spnder ben , og s m vi virkelig sprge os selv : nsker Frankrig ikke , at The bad guys bliver pgrebet , eller har Frankrig blot travlt med at pudse sin egen grandeur og vise verden , at det ikke lader sig tyrannisere af De Forenede Stater ?
<P>
Hvis vi nsker , at der hersker fred i Bosnien , nr SFOR-styrkerne forlader landet , s skal der ske en hel del mere .
Ellers er der stadig alt for mange mnd p fri fod , som skal stilles for domstolen i Haag .
Jeg behver ikke nvne navnene her , dem kender vi alle sammen .
I nste uge mdes donorerne igen , og s synes jeg , det ville vre godt , om vi her retter en opfordring til donorerne om at flge Den Europiske Unions eksempel og indstille hjlpen til Republica Srpska , for jeg finder det rlig talt ikke muligt at fortstte med den hjlp .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Hr. formand , ogs jeg vil sige mine liberale venner tak for dette initiativ .
Jeg mener , at det er meget vigtigt at opretholde pressionen mod det internationale samfund , for at f denne domstol til at fungere .
Det er vigtigt for at f fredsprocessen til at skride frem , det er vigtigt for selve ad hoc-domstolens trovrdighed , men tillige vigtigt for en anden stor plan , nemlig oprettelsen af en fast international domstol .
Dette er utvivlsomt endnu et lille signal , vi kan give .
<P>
Til fru Van Dijk vil jeg sige , at s lnge Den Europiske Union ikke rder over redskaber , der gr det muligt at udsende fredsstyrker og flgelig tillige - som i dette tilflde - pgribe krigsforbrydere , vil vi altid st som dem , der skal kritisere en stat frem for en anden . I dag var det Frankrig , men i morgen kan det blive Italien eller England .
Det er flgelig vigtigt , at Den Europiske Union straks opretter et europisk fredsbevarende eller fredsstiftende korps .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg hrer til dem , som er specielt glade for det , der er sket ogs takket vre SFOR-styrkerne ved arrestationen af forbrydere i Bosnien .
Det er naturligvis p hje tid , at vi ogs selv tager Dayton alvorligt .
Og hidtil har det vigtige aspekt , arrestation af krigsforbrydere og deres pdmmelse ved den internationale krigsforbryderdomstol , samarbejdet med domstolen , egentlig ikke vret varetaget ordentligt hverken fra vores eller fra SFOR ' s side .
Endelig bliver det til noget , og jeg er ogs specielt glad for , at vi altid kan regne med Kommissionen , for i det omfang , det ligger inden for Kommissionens kompetence , har den ogs en politik , som virkelig opfattes som strk .
<P>
Jeg bifalder ogs varmt , at Kommissionen indtager en meget skarp holdning over for Republica Srpska , den enhed , det gr yderst drligt med i jeblikket , ikke blot fordi det er noget rak , der er ved magten i Republica Srpska , men flgerne deraf ser man ogs rundt om den .
Befolkningens situation er betydeligt drligere dr end inden for fderationens omrde , for ikke at tale om Serbien og Kroatien .
Blandt andet ogs med befolknings velfrd for je skal man fortstte med at skabe en retsorden , for uden retsorden kan flygtningene ikke vende hjem p vrdig og sikker vis , kan man alts kun vanskeligt starte industrier op , kan jernbaner , som lber gennem ikke-serbisk omrde , som for eksempel gennem Tuzla , ikke bruges af serberne .
Det er alle mulige yderst alvorlige begrnsninger , man plgger sig selv .
Jeg finder det da ogs helt rigtigt , at Kommissionen har draget de rigtige konsekvenser deraf .
<P>
Jeg s egentlig ogs gerne , at Kommissionen bidrog til , at vi fr noget bedre indsigt i , hvor store hindringer der fra forskellig side lgges i vejen for samarbejdet .
Jeg hrer gang p gang , at der samarbejdes med domstolen fra den bosniske regerings side , fra kroaternes side er det bestemt mindre , og fra Republica Srpska og fra Den Serbiske Republik er det yderst lidt .
Det samarbejde m vi forsikres om for at kunne imdeg det nonsens , man fra SP ' s side lige har disket op med , med kendsgerninger .
Det er ganske enkelt en skandale , at man dr har fred i sindet med , at kriminelle uhindret er p fri fod og blot henviser til andre .
<P>
Vi skal generelt hjlpe domstolen i Serbien , i Republica Srpska og ogs republikken Kroatien .
Dr er et betydeligt samarbejde absolut pkrvet , for at man endelig fr genoprettet retsordenen i omrdet .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil gerne fatte mig i korthed . Det blev oversat til tysk , at der her er tale om det vrste ros af en regering , men trods enhver respekt for hr .
Oostlander br man i Parlamentet virkelig ikke betegne andre mennesker med sdanne ord , forudsat at oversttelsen var korrekt .
Det ved jeg ikke .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , det er ikke fuldstndig korrekt oversat , men jeg har dr mdt borgmestre , som vi begge m regne til den kategori , som i Nederlandene kaldes  rak  , og det er yderst overraskende at mde den slags , dem stder man s godt som aldrig p , men i det omrde sker det beklageligvis .
<SPEAKER ID=119 NAME="Brittan, Sir Leon">
Kommissionen bifalder S-FOR ' s anholdelse af en formodet krigsforbryder .
Det understreger vigtigheden af den dom , som den internationale krigsforbryderdomstol afsagde over hr .
Tadic . Vi har fra begyndelsen ment , at der ikke kan vre fred uden retfrdighed , og enhver handling , der sigter mod at sikre hndhvelse af lovgivningen , br stttes .
Hvis der intet retsvsen er , vil det vre en konstant trussel mod langvarig fred og stabilitet , hvilket vil undergrave et politisk og konomisk opsving i Bosnien-Hercegovina og hindre flygtninge i at vende tilbage .
Kommissionen mener , at anholdelsen af krigsforbrydere i det tidligere Jugoslavien er et vigtigt element i betingelserne for udvikling af forholdet mellem Den Europiske Union og underskriverne af Dayton-fredsaftalen .
<P>
I sidste uge besluttede Kommissionen at ophve al ikke-humanitr bistand til Republikken Srbska , s lnge anklagede krigsforbrydere som hr . Karadzic ikke bringes for den internationale krigsforbryderdomstol i Den Haag .
Produkter til en vrdi af 35 mio ecu , der ikke falder ind under humanitr bistand , er blevet stoppet .
Det forhold , at det ikke er lykkedes at anholde hr . Karadzic , er en klar overtrdelse af Dayton-fredsaftalen , hvis gennemfrelse er en forudstning for hjlp til genopbygningen .
<P>
Det er endvidere klart , at hr . Karadzic stadig i hj grad pvirker den politiske udvikling i Republikken Srbska , hvilket svkker fredsprocessen , og det er ogs en overtrdelse af fredsaftalerne .
Hans meget omtalte skaldte konomiske aktiviteter er af en sdan art , at det ikke kan udelukkes , at han direkte eller indirekte nyder godt af genopbygningshjlpen til Republikken Srbska .
<P>
Under disse forhold kan fortsat genopbygningsbistand ikke begrundes .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Ddsstraffen i USA -B4-0609 / 97 af Imbeni m.fl. for PSE-Gruppen om ddsdommen i USA over Joseph O ' Dell ; -B4-0630 / 97 af Dupuis m.fl. for ARE-Gruppen om ddsdommen over Joseph O ' Dell i USA ; -B4-0653 / 97 af Manisco m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om ddsstraffen i USA og O ' Dell-sagen ; -B4-0678 / 97 af Aglietta og Orlando for V-Gruppen om ddsdommen i USA over Joseph O ' Dell ;
<P>
Kenya -B4-0599 / 97 af Fassa m.fl. for ELDR-Gruppen om situationen i Kenya ; -B4-0644 / 97 af Pettinari m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighederne og situationen i Kenya ; -B4-0650 / 97 af Hory og Macartney for ARE-Gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Kenya ; -B4-0667 / 97 af Oomen-Ruijten og Schwaiger for PPE-Gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Kenya ; -B4-0692 / 97 af Telkmper m.fl. for V-Gruppen om Kenya ;
<P>
Peru -B4-0598 / 97 af Bertens og Andr-Lonard for ELDR-gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Peru ; -B4-0615 / 97 af Howitt for PSE-Gruppen om menneskerettighederne i Peru ; -B4-0656 / 97 af Puerta m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Peru ; -B4-0664 / 97 af Lenz og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om situationen i Peru ; -B4-0679 / 97 af Kreissl-Drfler for V-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Peru ;
<P>
Seksuel skamfering i Egypten -B4-0655 / 97 af Sornosa Martnez m.fl. for GUE / NGL-gruppen om skamfering af kvinders knsorganer i Egypten ; -B4-0672 / 97 af Terrn i Cus m.fl. for PSE-Gruppen om kvindelige omskringer i Egypten ; -B4-0673 / 97 af Kokkola for PSE-Gruppen om en domstols billigelse af skamfering af kvinders knsorganer i Egypten ; -B4-0689 / 97 af Hautala og Van Dijk for V-Gruppen om skamfering af kvinders knsorganer ;
<P>
Tunesien -B4-0594 / 97 af Bertens og Fassa for ELDR-Gruppen om menneskerettighederne i Tunesien ; -B4-0618 / 97 af Roubatis m.fl. for PSE-Gruppen om menneskerettighederne i Tunesien ; -B4-0626 / 97 af Dupuis m.fl. for ARE-Gruppen om situationen i Tunesien og den tunesiske regerings reaktioner efter drftelsen i Strasbourg om menneskerettighedssituationen ; -B4-0688 / 97 af Aglietta m.fl. for V-Gruppen om menneskerettighederne i Tunesien ;
<P>
Filippinerne -B4-0601 / 97 af Apolinario for PSE-Gruppen om de fortsatte fredsforhandlinger mellem Den Filippinske Republiks regering ( GRP ) og Filippinernes Demokratiske Front ( NDFP ) ; -B4-0645 / 97 af Vinci for GUE / NGL-Gruppen om de fortsatte fredsforhandlinger mellem Den Filippinske Republiks regering ( GRP ) og Filippinernes Demokratiske Front ( NDFP ) ; -B4-0686 / 97 af Telkmper og McKenna for V-Gruppen om indarbejdelse af respekt for menneskerettighederne og -lovgivning i fredsforhandlingerne mellem Den Filippinske Republiks regering og Filippinernes Demokratiske Front .
<P>
Ddsstraffen i USA
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg mener at denne beslutning er vigtig , fordi den stempler de mange ddsstraffe , der hvert r rammer hundreder og atter hundreder af mennesker .
Jeg finder ikke , at dette gr et land re , der beundres af mange , herunder mig selv , som et eksempel p demokrati .
Jeg er overbevist om , at der er tale om lige s mange hvnakter fra en stats side , der som i tilfldet Joseph O ' Dell indebrer gentagelse af domstolsfejl for lige s mange mennesker .
Vort parlament tilkendegiver med rette USA , at dette er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Hr. formand , Parlamentet pstr , at det besidder en smule fornuft og medflelse i denne brutale verden , men det ser ud til , at det holder jnene lukkede , nr talen falder p overtrdelser af menneskerettighederne i USA .
Og modsat vlger amerikanerne ledere , som opfatter de rede medlemmer som for dumme til at se sandheden , for moralsk dve til at hre den og for kujonagtige til at hve stemmen mod dem .
<P>
Sagen med Joseph O ' Dell , en angiveligt uskyldig mand , der er dmt til dden i staten Virginia , er en chance til at bevise , at de tager fejl , et hb om , at vor stemme vil blive hrt , s hans liv kan blive reddet , en drm om , at vor flles beslutning kan vre medvirkende til at vende den uciviliserede tendens til , at tusinder drbes af retssystemet .
Det , vi er vidner til , er en uendelig rkke af rutinemssige ddsdomme , en fuldstndig tilsidesttelse af menneskerettighederne .
Aldrig fr har Vestens demokrati vret s tavst , s tomt .
Debatten om ddsdom - nr der alts er sdan en i USA - drejer sig om , hvilken form der er mest menneskelig : gas , hngning , indsprjtning eller elektrisk stol .
<P>
Nu er det nok .
Vi br sge at f vore amerikanske venner tilbage til menneskenes fold ved at gre noget helt konkret , mske ved at opfordre de tusindvis af turister fra Europa til kun at besge de stater , der ikke har indfrt ddsstraf , det vil sige at tage til Vermonts sne i stedet for Virginias blgende bakker , New Englands strande i stedet for Floridas palmer .
Vi br gre alt for at minde amerikanerne om digterens uddelige ord :  Alle menneskers dd gr mig mindre , fordi jeg er en del af menneskene , og derfor skal du aldrig sprge om , hvem klokkerne ringer for .
De ringer for dig  .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Orlando">
Fru formand , i disse dage , i disse timer skal en mand p guvernrens kontor i Richmond i Virginia med en hndbevgelse , med en underskrift afgre sprgsmlet om liv eller dd for et andet menneske .
Det er et af de dramatiske og barbariske aspekter af det rituelle drama og barbari i forbindelse med ddsstraffen .
Dette ritual minder om det dramatiske rituelle barbari i oldtidens cirkus , nr en mand med en hndbevgelse med en opadvendt eller nedadvendt tommelfinger afgjorde sprgsmlet om liv eller dd for et andet menneske .
I gr var det mngdens bifald i cirkus , der afgjorde sagen , i dag er opinionsundersgelser og udsigten til at hente stemmer ved valget .
<P>
Jeg str fast p at tro og krve , at disse barbariske lege helt skal ophre , og at ddsstraffen skal afskaffes , fordi den er umenneskelig og fuldstndig uegnet til at forebygge forbrydelser .
Livet er helligt , og ingen , ej heller en stat , m drbe .
End ikke Kain m drbes , og dette glder alle ddsdmte .
<P>
For at give udtryk for denne vrdi i min by , Palermo , der i for mange r har vret ddens by , tildeles der efter anvisning fra Amnesty International ddsdmte resborgerskab for at bevidne en livskultur .
Hvad dernst angr Joseph O ' Dell , der er resborger i Palermo , er situationen endnu mere barbarisk .
Selvom der fortsat er tvivl om hans skyld , ngter guvernr Allen at benytte DNA-bevismidler .
<P>
Mens vi venter p afskaffelsen af legen med livet eller dden for mennesker og afskaffelsen af ddsstraffen , krver vi , at der foretages konstateringer , med henblik p i det mindste med sikkerhed at fastsl , at Joseph O ' Dell er skyldig , og ikke blot at det tavse skrig fra opinionsundersgelser skal afgre , om han skal leve .
Dersom denne appel ikke bliver hrt , vil Joseph O ' Dell blive henrettet i ddsgangen i et fngsel i Virginia og med sig i dden tage tvivlen om hans skyld og efterlade ikke blot Virginia , men os alle skammen over et drab .
Jeg mener , at vi af dette m drage en meget strk lre . Tiden er inde til , at Den Europiske Union i sine klausuler i konomiske overenskomster indstter en bestemmelse om afskaffelse af ddsstraffen .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Fru formand , jeg siger Dem tak , fordi De ved at fremrykke Deres overtagelse af formandskabet har givet mig mulighed for at tage ordet om et sprgsml , som har vakt den strste bevgelse i vort land og i hele Den Europiske Union .
Det er selv sagt ikke frste gang , men vi hber , at det bliver , omend ikke den sidste gang , s dog en af de sidste gange , hvor man forhindrer en sidste undersgelse af , om en ddsdmt virkelig er skyldig .
I dette tilflde er der tale om en mand , der erklrer sig uskyldig , og som anmoder om at blive underkastet DNA-prven .
Jeg finder ikke , at guvernren over Virginia og de vrige berrte myndigheder kan undlade at fle tvivl , om ikke andet s p grund af de mange appeller , der er blevet fremsat i denne sag . Om mindre end en uge kan en uskyldig blive drbt .
I Den Europiske Union finder vi , at ogs en stats henrettelse af en uskyldig er en forbrydelse , og nr man herefter drber en uskyldig , er forbrydelsen naturligvis endnu alvorligere .
<P>
Vi hber , at guvernren over Virginia i det mindste tager hensyn til Pavens appel , omend ikke de appeller , der er fremsat af enkeltpersoner samt appellerne fra parlamenter , regeringer og de enkelte ndelige myndigheder , der har udtalt sig .
Hvorfor ikke gre en meget enkel gestus for at undg risikoen for i morgen , eller om 10 dage at opdage , at man henrettet en uskyldig ?
Vi nsker ikke at trde i dommernes sted i USA , vi krver simpelt hen en forstandig handling , en ndig handling og en handling , der respekterer menneskelivet .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Fru formand , rede medlemmer , iflge det vi har fet at vide , kan en uskyldig ddsdmt blive henrettet den 23. juli i staten Virginia .
Fordi man helt uforsteligt ngter den dmte at f foretaget en DNAprve , hvilket han i 12 r har bedt om for at bevise sin uskyld og for at f sagen opklaret . En meget uklar sag iflge beviserne .
Man skal tnke p , at et af hovedvidnerne har erkendt , at hans forklaring var opdigtet , og at hjesteret har stadfstet ddsdommen over Joseph O ' Dell med n stemmes flertal .
<P>
Derfor drejer denne beslutning sig ikke kun om at forkaste ddsstraffen , og om at Parlamentet i overensstemmelse med sine gentagne erklringer anmoder om , at ddsdommen over Joseph O ' Dell og fire andre borgere ndres , men den handler navnlig om , at Joseph O ' Dell fr lejlighed til at bevise sin uskyld .
<P>
Den vrdi , som ethvert menneskeliv har for os , fr os til at slutte os til alle dem , som har bedt om nde for Joseph O ' Dell , og til at komme med denne indtrngende opfordring til Virginias guvernr og til den amerikanske regering , for at der ikke endnu en gang bliver beget en uoprettelig handling .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , Joseph O ' Dell-sagen giver os en lre p to punkter , nemlig at Joseph O ' Dell som nvnt af vore kolleger meget vel kan d uskyldig , fordi det amerikanske retsvsen str fast p ikke at lade udfre en ny undersgelse med DNA-prven , som mske kunne frikende denne mand , og for det andet betragter vi O ' Dell-sagen som et symbol p , hvad ddsstraffen i USA og i verden er i dag , nemlig ddsstraffen som en hvnakt fra statens side , en statsforbrydelse , en almindelig forbrydelse og som en hn fra myndighedernes side af menneskelivet .
Vi finder , at dette er en skam for det mnster p demokrati og frihed , som USA i dag str for i hele verden , men vi finder srlig , at O ' Dell-sagen - og det er grunden til at vi m redde ham - er et symbol for alle de ddsstraffe , der daglig eksekveres , uden at offentligheden fr kendskab til dem , i lande som f.eks. Kina , Iran , Sudan og mange andre lande i verden .
Dette er grunden til , at vi m forhindre denne statsforbrydelse , der er tale om et sprgsml , der berrer selve civilisationen !
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , USA er og har lnge vret et demokratisk forbillede for verden .
Men i verdens strste demokrati anvender man stadig en afskyelig form for straf .
Ddsstraffen er uigenkaldelig .
Alligevel sker det ikke s sjldent , at det efterflgende viser sig , at den henrettede var uskyldig .
Ddsstraffen mindsker ikke kriminaliteten .
Den frer derimod til en brutalisering af samfundet .
Ddsstraffen bygger p et forldet princip : je for je , tand for tand .
Men man straffer ikke en voldtgtsmand med voldtgt !
<P>
Vi parlamentsmedlemmer er oprrte over det stigende antal henrettelser i USA .
Vi konstaterer , at henrettelserne kaster en skygge over prsident Clinton .
Ddsdommen over Joseph O ' Dell finder vi srlig oprrende .
Det amerikanske retsvsen har undladt at informere ham om den ret , som han rent faktisk har .
Parlamentet nsker , at USA afstr fra henrettelsen af O ' Dell - og af alle andre .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , kre kolleger , hvis der er noget , der kan fnge her i Europa-Parlamentet , er det dets vedholdende og faste overbevisning om , at det er ndvendigt at afskaffe ddsstraffen i hele verden og kmpe for , at den ikke anvendes , hvor den er hjemlet i lovgivningen .
Dette glder USA og Joseph O ' Dellsagen , som i dette jeblik optager os srlig , en sag , hvori vi foruden den flles afsky , vi nrer over for de henrettelser , vi sger at fordmme , med god grund er overbevist om , at beviserne for tiltaltes skyld langt fra er efterprvet , og at en ny DNA-prve er ndvendig og kan fre til frikendelse af tiltalte .
<P>
Af alle disse grunde er den vilje , vi giver udtryk for , meget vigtig .
Dersom dette budskab foruden budskabet fra Paven og fra talrige mnd og kvinder af god vilje , kan n frem til Virginias guvernr , hber jeg p , at der kan skabes et hb om den 23. juli at redde livet for Joseph O ' Dell og hermed livet for mange andre ddsdmte p ddsgangen i de amerikanske fngsler .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , temaet ddsstraf for alvorlige forbrydelser i De Forenede Stater kommer regelmssigt p tale under den aktuelle og uopsttelige debat . Det sker endnu en gang her i dag .
<P>
Nuvel , jeg m indrmme , at jeg ikke kan udtale mig om det konkrete tilflde med tilstrkkelig viden om tingene - jeg sprger mig selv , hvem i denne halvcirkel mon kan udtale sig om dette tilflde med tilstrkkelig viden om tingene .
Jeg ved ikke , hvilken afskyelig forbrydelse , mske mere end n , O ' Dell har gjort sig skyldig i .
Jeg vil endda ikke udtale mig om de ugrundede pstande i den foreliggende beslutning , der giver indtryk af , at den dmte ikke har fet en retfrdig retssag . Jeg m imidlertid konstatere , at disse pstande om uretfrdig retssag forekommer i alle beslutninger om ddsstraffen i De Forenede Stater , hvad der fr mig til at tvivle p , hvor velbegrundede de er .
Jeg er ganske vist ikke nogen blind beundrer af det politiske eller det retlige system i De Forenede Stater , men jeg ngter at tro , at domstolene dr og appelinstanserne og sgar hjesteret omgs s letfrdigt med menneskeliv og med ddsdomme .
<P>
Jeg vil heller ikke udtale mig om beslutningens lige s ugrundede pstand om , at ddsstraffen skulle vre uegnet som afskrkkende middel , som middel til forebyggelse af forbrydelser .
Jeg ved , at kriminologerne diskuterer det .
Men man kunne mindst lige s vel hvde , at ddsstraffen kunne have sparet en hel del uskyldige menneskers liv - ofre for vaneforbrydere , som der lber mange omkring af .
<P>
Jeg vil blot grundlggende sige , at jeg selv kommer fra et land , hvor vi i det forlbne r til vores afsky har mttet erfare , at dmte pdofile sadister , sygelige brnemishandlere og brnemordere allerede efter et par mneder - hjest et par r - pny lslades og slippes ls p samfundet . Selv om enhver psykiater ved , at disse uhyrer ikke kan helbredes og vil finde nye ofre .
Og hvad mere er : Jeg kommer fra et land , hvor den dmte vaneforbryder og brnemishandler Dutroux ikke blot blev lsladt efter et par r , men oven i kbet fik en social ydelse p 80.000 belgiske frank om mneden , en social ydelse han , som det kunne forventes , brugte til at bygge fngsler for , som nye ofre blev tortureret og myrdet i .
<P>
Nr jeg overvejer alt det , kan jeg efter min bedste overbevisning ikke stemme for den foreliggende beslutning , selv om jeg personlig ikke er tilhnger af ddsstraf .
Men jeg vil frst vre parat til at prdike moral for Amerika den dag , man kan overbevise mig om , at de svage , ofrene i vort land og p vort eget kontinent beskyttes effektivt mod forbryderne , og det er ikke tilfldet i dag .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Fru formand , vi vil stemme for denne beslutning , ikke blot - som vi altid har gjort det - for at bekrfte , at vi er imod ddsstraffen , et valg inden for civilisationen , som Europa-Parlamentet har truffet mange gange , men tillige p grund af vor inderste moralske overbevisning - Paven har for nylig med henvisning til denne sag udtalt , at kun Gud er herre over menneskets liv og dd - men fordi vi i dette tilflde finder , at det er vor pligt som Europa-parlamentarikere at fje vort initiativ til at undg risikoen for en retslig fejl .
Vi str nemlig over for en konkret risiko for at beg en retslig fejl , der har givet anledning til mange reaktioner verden over .
<P>
Vi ved , at en amerikansk dommer ved navn Spencer i disse timer skal trffe en endelig afgrelse .
Netop i gr sagde han , at mange af beviserne mod O ' Dell er diskutable , og ikke er blevet virkeligt bekrftet .
Over for disse risici finder vi som europiske parlamentarikere at mtte tage et initiativ til at krve , at guvernren over Virginia ikke tillader denne henrettelse , frend han har givet samtykke til en yderligere prvelse af beviserne , srlig DNAprven .
Alt , hvad der kan gres for at redde livet ogs for et enkelt menneske , br gres .
I denne nd vil vi i dag stemme for denne beslutning .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , den makabre liturgi om statens hvn er under forberedelse for 117. gang den 23. juli .
P denne dato vil O ' Dell ikke lngere vre et problem for retsvsenet i sit land , men problemet om menneskets samvittighed i form af den  lovlige  mulighed for at drbe et medmenneske , vil fortsat best .
Jeg nsker ikke at vide , om O ' Dell er skyldig eller ikke skyldig , og jeg interesserer mig heller ikke for at f oplyst , om alle dem , der benlyst eller mere eller mindre skjult er blevet henrettet i de sidste 24 timer , var skyldige eller ikke skyldige . De er blevet henrettet , uden at Paven har grebet ind , og uden at Europa-Parlamentet har grebet ind , og uden opsigt i befolkningen .
O ' Dell br danne prcedens , det 117. prcedens for karakterisering af den endnu voldelige kultur i et stort land som USA .
Dette land var det , der fik den frste demokratiske forfatning , og det er i manges jne et mnster , der br efterlignes p mange omrder , og dette fordi man i mange - for mange - af dets stater anvender ddsstraffen og derfor giver de meget mindre demokratiske kommunistiske lande et pskud til i deres mere eller mindre gennemfrte retsorden at anvende ddsstraffen .
<P>
Kenya
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , for nogle dage siden blev nogle borgere , som fredeligt krvede ganske sm institutionelle reformer i Kenya , som var ndvendige for en korrekt afvikling af de forestende valg , behandlet brutalt af politiet , som drbte godt 17 personer .
Uroen i Kenya indebrer en meget alvorlig krnkelse af menneskerettighederne og kan bevirke uro i hele omrdet .
Derfor er i hvert fald to ting absolut ndvendige .
For det frste en klar fordmmelse fra alle , og srlig Europa-Parlamentet , af de kenyanske politistyrkers brutale adfrd , og for det andet at vi yder Kenya al mulig tilstrkkelig bistand med hensyn til afviklingen af frie og regulre valg i landet .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , i lighed med hr . Fassa finder jeg , at den utilstedelige undertrykkelse fra politiets side af oppositionens demonstration i Nairobi klart viser , at det kenyanske styre er baseret p vold og forngtelse af menneskerettighederne og borgernes civile og politiske rettigheder .
Jeg finder det ligeledes rimeligt at krve , at der indfres gennemgribende forfatningsmssige reformer i Kenya fr de bebudede prsidentvalg og kommunalvalg .
Uden disse reformer vil valgene blive en farce og fre til den 117. gennemtvungne legitimering af Arap Mois personlige magtstilling .
Jeg krver , at Rdet og Kommissionen erindrer den kenyanske regering om indholdet af artikel 5 i Lom-konventionen , og samtidig tilkendegiver , at Europa har til hensigt at suspendere det konomiske samarbejde med Kenya , dersom styret fortsat blodigt undertrykker ethvert krav om politisk demokratisering .
Det er helt klart , at Kenya lider under mangel p demokrati , og at den kenyanske befolkning krver radikale reformer ved demonstrationerne i denne uge .
Jeg finder , at det m vre Den Europiske Unions opgave at sttte denne proces , idet vort samarbejde med dette land i modsat fald ikke kommer til at tjene til noget .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , mine damer og herrer , de meldinger , vi modtager fra Kenya , er virkelig alt andet end tilfredsstillende .
Jeg vil imidlertid gerne komme med tre konstateringer og rette tre sprgsml til oppositionen : For det frste har jeg det indtryk , at de ndringer , som fandt sted i Centraleuropa i begyndelsen af 90 ' erne , nu frst til dels nr den tredje verden , nemlig en forskydning af blokke og regimer , som dengang var fasttmrede , og hvis demokratiske legitimitet ingen vovede at rokke ved eller ytre tvivl om .
Disse bliver der i dag sat sprgsmlstegn ved .
<P>
For det andet er en opposition ikke p forhnd en demokratiets vogter .
Lad os hbe , at det her ikke er p samme mde som i Zaire .
For det tredje skal vi passe p , at gadekampe og demonstrationer ikke udarter sig til at blive en ukontrolleret udvikling , som senere , nr det , de har kmpet for , er indtrdt , ikke lngere kan bremses .
<P>
Nu mine tre sprgsml .
For det frste : Regeringen bebrejder oppositionen , at den ikke anmelder demonstrationer , hvilket ville vre mulige efter den gamle lovgivning , der jo stammer fra den britiske kolonitid , for i udlandet at fremkalde det indtryk , at der fortsat er hindringer for deres forsamlingsfrihed .
Er det rigtigt , eller har Kommissionen nogen oplysninger om dette ?
<P>
For det andet : Hvordan str det til med oppositionens vilje til at give afkald p magtanvendelse , hvis de forfatningsmssige reformer , som blev bebudet , gennemfres ?
For det tredje : Hvad overvejer Kommissionen at gre med henblik p at f prsident Moi til ogs virkelig at gennemfre det , han har bebudet med hensyn til forfatningsmssige reformer ?
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , mine damer og herrer , i den seneste tid har vi gang p gang hrt nye meldinger fra Afrika om magtanvendelse , om krige eller om voldelige konflikter under demonstrationer , nu ogs fra Kenya .
Efter en lang kolonihistorie , efter overgangsperioden i tilslutning til kolonihistorien synes det nu at vre ndvendigt , at vi tilbyder disse lande strategier eller sttte , hvad enten det er af finansiel art eller p uddannelsesomrdet , for at de ogs virkelig kan finde vejen til demokrati .
<P>
For jeblikket genforhandles Lom-konventionen .
Det br vre vort ml som led i den nye Lom-konvention at forankre kravet om demokrati og ogs tilbyde instrumenter i den henseende .
Sledes kunne der uddannes mennesker i disse lande , mske kunne de komme hertil og f en uddannelse p omrderne forvaltningsreformer eller forfatning .
<P>
Hvad angr Kenya , kan det naturligvis ikke accepteres , at demonstrationer undertrykkes med magt , uanset om de er anmeldt eller ej .
Jeg mener , at det drejer sig om menneskerettigheder , som br overholdes .
Vi br netop via AVS-konventionen , via det samarbejde , der findes med EU , tilkendegive over for Kenya , at der her skal anvendes fredelige midler .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , artikel 5 i Lom-konventionen faststter den vsentlige ramme for de karakteristiske trk , som ethvert land skal have , for i fuldt omfang at deltage i selve konventionen .
Ved at underskrive denne har alle AVS-landene forpligtet sig til at overholde menneskerettighederne og sl ind p vejen for demokratisering og et godt styre .
<P>
Det , der er sket i Kenya i de sidste dage , viser , at dette land og dets styre endnu er langt fra de minimumsstandarder , der krves for at kunne betegne et land som demokratisk noget steds i verden .
<P>
Folkebevgelsen for demokrati og frihed for den enkelte viser sig nu med stor styrke p hele det afrikanske kontinent .
Denne har allerede i mange r vret det mest vsentlige og positive nye i situationen i Afrika , der kan gre det muligt for hele kontinentet at sttte sin civile , sociale og konomiske udvikling p et solidt grundlag , som alle er enige om .
<P>
Det var det , som forsgtes ved demonstrationerne i Kenya , hvor modstanderne mod Arap Mois regime via store demonstrationer krvede lovgivnings- og forfatningsmssige reformer , der skulle gre det muligt at gre de forestende valg virkeligt frie og lovlige .
<P>
Den brutale undertrykkelse af demonstrationerne , der kostede talrige ofre , og blev efterfulgt af en arrestationsblge , har endnu en gang vist , at det kenyanske styre ikke synes at have til hensigt at acceptere hverken ytringsfriheden eller en virkelig demokratisering af landet .
<P>
Derfor m Europa-Parlamentet strkt fordmme de kenyanske politistyrkers aktion og benytte alle pressionsmidler for at kunne vende et nyt blad i dette lands historie .
<P>
For en gangs skyld kan vi give udtryk for vor sttte til det internationale samfunds initiativ , idet dette gennem 19 landes ambassadrer i Nairobi strkt har fordmt de tragiske begivenheder og bestemt krvet indledning af en proces for demokratiske reformer .
<P>
Udviklingen i Kenya vil desuden vre af fundamental betydning for hele omrdet , nemlig stafrika og De Store Ser , hvori det nu mere end nogensinde er ndvendigt at skabe betingelser for stabilitet , demokrati og udvikling .
<P>
Peru
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Tak , fru formand , Peru var i nyhederne p grund af gidseldramaet , men i jeblikket hres der andre urovkkende beretninger .
Ytringsfriheden og retten til en retfrdig retssag trdes under fode .
<P>
Jeg taler om eksistensen af hemmelige domstole , om amnestilovgivning , som lader overtrdere af menneskerettighederne slippe ustraffet , om trusler mod journalister og foranstaltninger mod de medier , som udtaler sig kritisk om regeringen , om den peruvianske kongres ' afsttelse med regeringspartiets sttte af tre dommere ved forfatningsdomstolen p grund af deres modstand mod en lov , som skal gre det muligt at genvlge den store helt fra afslutningen af gidseldramaet , hr .
Fiujimori .
<P>
Alle disse ting er i strid med de principper , en retsstat anno 1997 skal bygge p .
Derfor skal det gres klart for den peruvianske regering , at det bliver vanskeligt for Den Europiske Union at have normale forbindelser med Peru , hvis de forhold ikke ndres , og man vender tilbage til det normale liv .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , det er tyversdagen for Perus sidste generalstrejke , og i dag deltager strejkende i hele landet i massedemonstrationer for de konomiske , sociale og lovgivningsmssige rettigheder , som ngtes dem .
Efter Parlamentets delegations besg i Peru i september sidste r og de meget alvorlige rapporter , som vi fik af hr . Conseco , medlem af Kongressen , i Bruxelles tidligere p mneden , er det kun rimeligt , at Europa-Parlamentet i dag slutter sig til demonstranterne og udtrykker vor bekymring over den fortsatte , systematiske undertrykkelse af menneskerettighederne i Peru .
<P>
Hr . Consecus vidnesbyrd blev understreget af rapporter i Perus tv sndag formiddag om de peruvianske sikkerhedsstyrkers udbredte brug af telefonaflytning over for oppositionsledere og ledende embedsmnd , herunder regeringens egen udenrigsminister , som , s vidt jeg har forstet , nu er trdt tilbage .
<P>
Det er i den sammenhng , at vi anmoder om at f genindsat de tre dommere , der er blevet fjernet fra Perus forfatningsdomstol .
Hvis det ikke sker , vil det vre et klart signal om , at gentagne internationale opfordringer til at indfre et uafhngigt retsvsen og respekt for de demokratiske normer i Peru atter er blevet ignoreret .
<P>
Det er ogs i denne sammenhng , at vi i dag m fordmme det gentagne mnster med trusler og angreb mod medierne i Peru , som kun sger at give et retfrdigt billede af det misbrug , der finder sted .
Bombeangrebet mod Global Television i Puno i oktober sidste r , de fysiske overgreb p tre journalister fra tvprogrammet En Persona i Nina den 25. juni , det voldsomme angreb mod den politiske redaktr p avisen ' Ojo ' i San Miguel den 1. juli og det forhold , at man i denne uge har frataget Baruch Ivcher , ejeren af Perus TV 2-kanal , hans statsborgerskab , er et angreb p den uafhngige journalistik , som burde vre sikret i grundloven .
<P>
I dag fordmmer Europa de peruvianske sikkerhedsstyrkers systematiske brug af brutal , fysisk tortur .
Vi glder os over det gede arbejde i det ad hoc-udvalg , der rdgiver om bendning af fanger , som er uretfrdigt dmt for terroristiske handlinger , men vi krver en fuldstndig retlig gennemgang af disse sager , og at der betales fuld kompensation i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedslove .
Vi udtrykker i dag vor dybeste bekymring over , at Peru s lnge har ignoreret de internationale protester mod de skaldte ansigtslse domstole , som er fuldstndig uacceptable for det internationale samfund .
<P>
Europa har en rolle at spille , nr vi arbejder med Peru om at udviske de skel , der er opstet p grund af den enorme fattigdom i landet , ikke mindst ved at yde sttte til , at landflygtige kan genetablere sig , hvilket er noget , jeg personligt arbejder med , men det kan vi kun gre p grundlag af forsikringer fra regeringen om , at menneskerettighederne overholdes , og vor forhandling i dag har vist , at noget sdant er en grundlggende mangel .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , i sin tid kom vi med en klar udtalelse imod gidseltagningen af en gruppe meget vigtige personer i den japanske ambassade .
Vi fordmte ogs - vi foreslog en beslutning , men den blev ikke vedtaget - den mde hvorp prsident Fujimori gik ind i den japanske ambassade og uden nogen ret myrdede - for sdan var det - de personer , der befandt sig dr .
<P>
Jeg tror , at dette hurtigt blev glemt , man talte ikke mere om det .
Men desvrre , den som har udemokratiske tilbjeligheder som prsident Fujimori viser bagefter , hvordan det , som han gjorde dengang , hnger sammen med de trusler , der nu er fremsat over for journalister - iflge hr . Howitt - avisen  La Repblica  , TV-kanaler og radiostationer .
Og ikke kun dette , men der er ogs fremsat klare trusler mod politiske modstandere som f.eks. hr . Dez Conseco , som faktisk har vret i Bruxelles og talt med alle grupperne .
<P>
Man har ogs glemt grunden til gidseltagningen , som var den umenneskelige situation i Perus fngsler , hvor der var mere end fem tusinde politiske fanger .
Den Europiske Union burde igen overveje sine relationer - i dette tilflde med Peru , men ogs med andre lande i Latinamerika - og hvordan man skal udve pression , for at dette ikke gentager sig .
<P>
Hr. kommissr , jeg afventer altid Deres svar , men jeg deltager i et andet mde , s jeg er ndt til at forlade salen igen .
Jeg hber at kunne lse Deres svar i referatet fra mdet .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , Peru har altid vret et af vore problembrn i Latinamerika .
Frst var det konomien , men den gr nu noget bedre .
Det har altid vret terrorismen , og den har jo tydeligt vist sit hslige ansigt .
Alligevel m enhver , der angriber regeringen , ikke mistnkes for terrorvirksomhed .
<P>
Og nu glder vore egentlige bekymringer demokratiet i Peru .
I maj havde vi p den interparlamentariske konference i Caracas rigelig lejlighed til at tale med kolleger fra Peru .
<P>
Ytringsfriheden er truet , retsvsenets uafhngighed er truet af den siddende regering , og vi vil derfor gerne indtrngende opfordre den til i det mindste at respektere de bestemmelser , der str i den peruvianske forfatning .
For kun i s fald kan der i landet genoprettes en balance mellem konomisk stabilisering , kampen mod terrorisme , men ogs ytringsfriheden og det politiske livs genopblomstring .
Der hersker overhovedet ingen tvivl om , at den siddende prsident ikke nsker at have srlig meget at gre med politiske partier ; disse er ogs meget svage .
Men jeg mener , at netop fordi alle vore partier har forbindelser med Peru , br vi hjlpe og tilskynde her .
I denne henseende vil min gruppe sttte beslutningen .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , for f uger siden fik Baruch Ivcher frataget sit peruvianske statsborgerskab .
Hans forseelse : Han havde p sin tv-kanal  frecuencia latina  rapporteret om afhringsaktioner mod menneskerettighedsforkmpere og intellektuelle .
I Peru er der for jeblikket hverken presse- eller ytringsfrihed .
Den , der fremstter kritik af prsident Fujimori , udstter sig for fare .
En kvindelig agent fra efterretningstjenesten blev parteret , fordi hun fordmte statens angreb p pressen .
Hendes advokater frygter for deres eget liv .
Retsvsenet i Peru er kneblet , tre dommere , som mente , at det ikke var i overensstemmelse med forfatningen , hvis Fujimori blev genvalgt for tredje gang , blev straks afsat .
Den verste forfatningsdomstol str over for at blive oplst .
I stadig hjere grad ligner det peruvianske system et militrdiktatur .
Prsidentens rdgiver , Montesinos , internationalt kendt som Narco-General , har magten .
Modige parlamentsmedlemmer , som f.eks. Xavier Diez Canseco , som var p besg hos os i Parlamentet for to uger siden , blev og bliver ofre for attentater , der planlgges af personer som Montesinos , og dette er bevist .
I mennskeuvrdige fngsler vegeterer tusinder af politiske fanger uden retssag .
Ikke engang Rde Kors m besge dem .
Samtidig giver en amnestilov militrpersonerne straffrihed for deres voldshandlinger og ugerninger .
<P>
Vi havde lejlighed til sidste r , da vi har i landet , at tale med prsident Fujimori .
Jeg kan kun sige n ting : Jeg har sjldent oplevet en s iskold og rigid politiker som ham .
Ogs selv om han kan fremvise konomiske resultater - et system , som er s udemokratisk , og som tvinger befolkningen til at forholde sig tavs for ikke at blive myrdet , kan under ingen omstndigheder tolereres af os .
Jeg forventer af Den Europiske Union , at et yderligere samarbejde med Peru gres afhngigt af vsentlige forbedringer af menneskerettighedssituationen og demokratiseringen , i modsat fald kan vi ikke fortsat holde fast ved vort hje krav .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , jeg vil ganske vist ndig vre uenig med min ven KreisslDrfler og min ven Bertens , men alligevel har jeg en anden opfattelse her .
<P>
Nr man i dag taler om Peru , br man egentlig altid gre sig klart , hvordan Peru s ud s sent som for ti r siden , i hvilken forfatning landet befandt sig i , da kriminelle terrororganisationers voldshandlinger kostede 20.000 uskyldige livet og voldte samfundet svel som konomien ikke-kalkulerbare skader .
Nr man ser p Peru i dag , ser man et land , der absolut gr en indsats for at institutionalisere et system , som stter en stopper for terrorismen , og som forsger igen i vidt omfang at vinde borgernes tillid til landet .
<P>
Vi br ikke glemme , at den peruvianske regering f.eks. har nedsat en kommission , som undersger de domme , der er afsagt i forbindelse med terrorismen , og i de seneste mneder har revideret mere en 500 domme .
Vi br heller ikke glemme , at en militrdomstol lige har dmt fire officerer for embedsmisbrug .
Peru udfolder kolossale bestrbelser p at slippe af med det drlige omdmme fra sin fortid , der var overskygget af terroraktioner , og jeg mener , at det p nuvrende tidspunkt ville vre klogt af os ikke kun at kritisere - det er undertiden ndvendigt - men ogs at opmuntre og sttte .
<P>
Seksuel skamfering i Egypten
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , det glder mig meget , at vi endelig efter adskillige mislykkede forsg p at behandle dette emne i Parlamentet er net frem til en beslutning om skamfering af kvinders knsorganer .
<P>
For det frste vil jeg gerne beklage og skarpt fordmme den praksis , der bestr i at skamfere kvinders knsorganer , bde i Egypten og dr hvor denne afskyelige praksis end finder sted .
<P>
For det andet vil jeg sige , at denne praksis , som stammer fra Afrika og er beslgtet med gamle traditioner , p ingen mde objektivt hnger sammen med nogen tro eller bekendelse , hvorfor man m fordmme de grove manipulationer , der sker for at retfrdiggre en praksis , der under alle omstndigheder er forkastelig .
<P>
Og for det tredje anmoder jeg indtrngende Europa-Parlamentet og Den Europiske Union om gennem de relevante mekanismer at tvinge de lande , som tillader denne praksis , til samvittighedsfuldt generelt at respektere menneskerettighederne samt kvindernes ubestridelige rettigheder ud fra princippet om absolut ligeret .
<P>
Respekten for menneskerettighederne og kvinders vrdighed skal vre et fast og presserende krav .
Med denne beslutning vil vi bidrage til at forbedre livskvaliteten for mange kvinder og bidrage til , at samfundet generelt og de befolkninger , der udver denne praksis , bliver klar over , hvad den egentlig str for .
<P>
Jeg insisterer derfor p , at alle punkterne opfyldes .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EL" NAME="Kokkola">
Fru formand , med utallige kampe har vi gennem rene opnet resultater og erhvervet os rettigheder , f.eks. FN-traktaten om brns rettigheder fra 1989 , Beijing-konferencen om kvinders rettigheder i 1995 , artikel 4 i erklringen om afskaffelse af vold mod kvinder , resultaterne af den internationale konference i Kairo m.m. Og i dag kommer s forvaltningsdomstolen i Kairo og tillader offentlige sygehuse at udfre omskringer p kvinder , hvorved sundhedsministerens beslutning om at forbyde sdanne indgreb omstdes .
<P>
Hvad nytter s alle konferencerne , erklringerne , traktaterne og beslutningerne , hvis man slet ikke griber ind over for alt , hvad der grnser til krnkelse af menneskerettighederne ?
Vi finder det uacceptabelt , at man benytter religion , sdvaner og traditioner som undskyldning for voldshandlinger mod kvinder og navnlig mindrerige piger , som ikke selv fr lov at vlge . Hvilken ret har en forvaltningsdomstol til at krnke den menneskelige natur og menneskelige vrdighed ?
Den Europiske Union har pligt til at g imod sdanne tilbageskridt , som navnlig de muslimske fundamentalister arbejder for , og som igen gr ud over kvinderne , og til at oplade sin rst i et forsvar for kvindernes rettigheder , som ogs er menneskerettigheder .
Den kvindelige omskring af religise rsager er en barbarisk handling , et overgreb p naturlovene , hvorved kvinden berves en ret , som naturen har givet hende .
Og hvem kan i vrigt forudsige , hvilke konsekvenser - fysiske svel som psykiske - et sdant voldeligt og unaturligt indgreb i den kvindelige organisme vil f ?
Den Europiske Union har pligt til at ivrkstte oplysningskampagner i de lande , som EU har relationer til p en eller anden mde , og pligt til at srge for , at medlemslandene forbyder denne omskring inden for deres egne grnser .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , det er srgeligt , at vi her i Parlamentet igen skal udtale os , og at der er anledning for os til at udtale os mod den skamfering af knsorganer , som stadig finder sted i verden . Og ikke blot , som vi for nemheds skyld stadig gerne vil tro , i Afrika .
Den slags ting sker ogs i Europa .
Det er faktisk en overtrdelse af kvinders ret til at bestemme over deres eget legeme , og det kan ganske enkelt ikke tolereres .
Vi blev da ogs chokerede , da forvaltningsdomstolen i Kairo ophvede forbuddet mod skamfering af knsorganer , som den egyptiske regering havde indfrt .
<P>
Jeg synes , det er godt , at Parlamentet udtaler sig imod det og samtidig ogs viser , at vi skal stte alt muligt i vrk for at forbyde og forflge denne skamfering af knsorganerne , ogs i vore egne medlemsstater .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , jeg kan p mange punkter tilslutte mig de kolleger , der har talt her .
Det er en af de vrste krnkelser for kvinder , som man kan forestille sig , og den kan hverken begrundes ud fra religise eller medicinske hensyn .
Men den begrundes desvrre i mange dele af verden - ikke kun i Europa , men til dels ogs i Asien - ogs ud fra traditioner , som vi kun kan bekmpe ved hjlp af oplysning .
Det er et af de mest vanskelige sprgsml , nr man taler med kvindelige afrikanere eller kvinder fra disse lande , da modstanden egentlig skal udg fra deres egne rkker med vor hjlp med henblik p at stte en stopper for disse traditioner .
<P>
Derfor br vi virkelig gre alt for at bidrage til oplysning .
Vi kan kun appellerer til regeringen i Egypten .
Det vil jo gerne anses for at vre et moderne land , et stort , frende land i regionen .
Det hjlper at give oplysninger og bekmpe disse traditioner , som desvrre ogs tit opretholdes af kvinder fra disse lande .
Ogs her br vi se , at vi via vore kanaler kan gre endnu mere imod det , som det ogs allerede sker via FN og UNICEF .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Jeg fordmmer skamfering af knsorganer , fru formand , derfor er jeg som ordfrer for associeringsaftalen med Egypten bekymret over domstolens kendelse .
At regeringen s anker den er et godt tegn .
Det er efter min opfattelse en illustration af den hrde kamp , prsident Mubarak frer for at holde sit land ude af en fanatisk ortodoks religis gruppes kler .
Forvirrende oplysninger , s som at tyggegummi fra Israel skulle indeholde en seksuelt stimulerende adrenalinsubstans , passer ind i billedet af fanatikernes permanente forsg p at f kontrol over regeringen .
For nylig har man i The Financial Times kunnet lse , at en militant islamitisk organisation efter fem r annullerede en vbenstilstand .
Egypten lider under overbefolkning og alle de dermed forbundne udviklingsproblemer .
Egypten er en del af Mellemsten , et vigtigt land for fredsprocessen .
<P>
Derfor drager jeg som politisk konklusion : Det er vigtigt , at EU hurtigst muligt afstemmer og indgr associeringsaftalen . Dermed kan vi definitivt tage Egypten med i aktiviteterne under vores Middelhavspolitik .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , omskringen i Egypten stiller Europa-Parlamentet over for en interessant retligt problem .
I landene med vestlige retstraditioner har bde de under- og de overordnede forvaltningsdomstole , hvor sdanne findes , den fundamentale funktion at beskytte borgerne mod overgreb fra den offentlige forvaltnings og regeringernes side .
I Egypten er der sket njagtig det modsatte .
Netop af denne grund er det absolut ndvendigt , at Europa-Parlamentet strkt imdegr denne uvrdige praksis , der alene findes ved domstolene , med henblik p beskyttelse af ikke blot den vestlige , men hele verdens civilisation og civiliserede forhold for alle , der er bosat i Den Europiske Union , da omskring af kvinder - som andre af mine kolleger netop har sagt , desvrre ogs finder sted inden for visse lande i Unionen .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Vi fordmmer de beslutninger , der er truffet af forvaltningsdomstolen i Kairo og det egyptiske statsrd , der endnu en gang viser fundamentalismens fremmarch i mange lande , i dette tilflde gennem omskring og i andre tilflde er det gennem familielovgivningen og terrorhandlinger .
Ved at fordmme undertiden ddbringende , men under alle omstndigheder lemlstende omskringer , der hindrer et godt seksualliv , det vil sige som muliggr glde og fuldbyrdelse - hvorfor kan vi ikke ophje dette til en rettighed ?
- hjlper vi den egyptiske regering og alle muslimer , som bekmper fundamentalismen .
<P>
Vi skal klart vise , at disse fysiske torturformer medfrer en symbolsk vold , som antropologen Maurice Godelier har forklaret , som fremmedgr kvinder og fr dem til at gentage barbariske handlinger og dermed retfrdiggre , hvad nogle kalder ' kulturbestemt skik og brug ' , fordi denne praksis angiveligt accepteres og udves af kvinder selv .
<P>
Lad os afslre hykleriet , fejheden eller i bedste fald uvidenheden og overfladiskheden hos dem , som selv her og undertiden under dkke af pseudotolerance flygter bag respekten for kulturelle vaner og dermed netop ikke respekterer alle menneskers fysiske integritet .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Den dom , som forvaltningsdomstolen i Kairo har afsagt , og som omstder det egyptiske sundhedsministeriums bekendtgrelse om forbud mod at udfre kvindelige omskringer p offentlige hospitaler i Egypten , er et tilbageskridt i kampen mod seksuel skamfering , som kvinder i Egypten og andre steder er ofre for .
Den egyptiske regering havde truffet en retfrdig beslutning , der var i overensstemmelse med den universelle erklring om menneskerettigheder og akter om kvinder fra de internationale konferencer , som fandt sted i - ja netop - Kairo og Beijing .
Vi skal tilskynde regeringen til at fortstte sine bestrbelser ved at appellere denne dom , der er i strid med den mest grundlggende menneskelige vrdighed .
<P>
Men ud over det problem , som egyptiske kvinder i dag str over for , er omskringer af kvinder langt fra udryddet i resten af verden .
I 1980 ' erne ivrksatte UNICEF en kampagne om dette emne , men dette slag er langt fra vundet endnu .
Ogs i vore medlemsstater har denne forbudte praksis mange tilhngere , som ofte drager fordel af overdreven overbrenhed .
Det kan ikke siges for ofte , at respekten for den fysiske integritet er en grundlggende menneskerettighed , og kre kolleger , ingen tradition eller religion kan retfrdiggre , at denne integritet delgges .
<P>
Tunesien
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , Tunesien er formelt et demokratisk land , men er det i realiteten ikke endnu .
Den konomiske modernisering af landet har givet forbedret livsvilkrene for tuneserne , men ikke muligheden for konkret at udve deres politiske og borgerlige rettigheder .
Der er i dette land opstet en ganske srlig form for forflgelse . Den , der ikke viser sig som tilhnger af det herskende parti , hindres af de administrative myndigheder og endda af privatpersoner i at udve grundlggende rettigheder , som f.eks. retten til fri bevgelighed og ytringsfriheden , selvom disse anerkendes abstrakt .
<P>
Dette viser sagen vedrrende hr . Chamaria , som man givet ikke kan forbyde at vende tilbage til sit land , blot fordi han har deltaget i en hring med nogle af Europa-Parlamentets medlemmer .
Flgelig str ikke blot udvelsen af demokratiet i Tunesien , men frst og fremmest tillige Europa-Parlamentets og hele Den Europiske Unions vrdighed p spil .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , nr vi i dag behandler denne beslutning om Tunesien , skyldes det ikke kun , at situationen er srlig slem i Tunesien .
Der findes mange lande , hvor menneskerettighedskrnkelserne er meget mere omfattende og meget vrre .
Men vi betragter Tunesien som vor nabo , som vor ven , og vi er srlig kritiske over for naboer i det nordlige Afrika , som befinder sig i en meget vanskelig og prekr situation .
<P>
Vi er overbeviste om , at den konomiske udvikling , den sociale udvikling i ethvert land , ogs i Tunesien , i afgrende grad afhnger af , hvordan man parallelt hermed udvikler menneskerettighederne .
Og jeg vil gerne sige klart her , at der tidligere har vret meget positive udviklingstendenser .
Men jeg vil gerne lige s klart sige , at vi i den seneste tid har oplevet visse hndelser , som vi ikke ligefrem hilser med tilfredshed .
Bl.a. blev et medlem af en politisk organisation , som havde deltaget i et kollokvium i Bruxelles , efter sin hjemkomst behandlet meget hensynslst , mildest talt , og der findes i forbindelse med enhver af disse hndelser forskellige fremstillinger .
<P>
Vi mener , at Tunesien egentlig br vre et symbol , et frste eksempel p en fri , demokratisk udvikling i det nordlige Afrika .
Hvis der findes et middel mod ekstremisme , hvis der findes et middel mod yderliggende fundamentalisme , hvis der findes et middel mod tendenser i retning af isolation og diktatur , er det overholdelsen af menneskerettighederne , er det menneskerettighedernes positive udvikling , og dette forekommer os netop at vre muligt , gennemfrlig og meget ndvendigt i Tunesien .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg synes , at vort Parlament endelig viser sig sine venskabserklringer over for Tunesien vrdig .
For frste gang siger det tingene , som de er , og det mener jeg er vigtigt , det vil jeg understrege .
<P>
Tunesien er et paradoks .
P den ene side har vi et reelt konomisk og socialt fremskridt , og vi har meget klare erklringer fra Tunesiens prsident , Ben Ali ; men p den anden har vi en situation , der bliver vrre og vrre , nemlig respekten for menneskerettighederne , en demokratisering , der ikke bliver bedre .
Det er derfor vigtigt , at vort Parlament som tegn p gte venskab siger noget til regeringen og myndighederne i Tunesien , s vor dialog kan vre baseret p reelle forhold og ikke urealistiske nsketilstande .
<P>
Nr det er sagt , kan man udvikle mere konstruktive forbindelser til Tunesien .
Det skal der arbejdes meget med .
Vi skal vre meget faste over for vore tunesiske venner , over for myndighederne , og vi m ikke tve med hver gang det er ndvendigt at minde om , at det , der er sket med hr . Chamari og hr .
Moada , bestemt ikke er tegn p , at det gr den rigtige vej , vejen med en tilnrmelse til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , ogs jeg tilslutter mig det , som mine kolleger allerede har sagt , og jeg er forundret over , at der i et land som Tunesien , hvor der dog har vret konomisk fremgang og er sket forbedringer af borgernes levevilkr , ikke samtidig har fundet en tilstrkkelig udvikling af vilkrene for demokratisering af landet sted .
Til de episoder , der allerede er blevet nvnt , kommer tvrtimod andre intimiderende handlinger , som f.eks. den fortsatte brug af ddsstraffen , den diskriminerende brug af retten til udrejse af landet , den formelige trussel om forbud mod tilbagevenden til landet , sledes som i hr . Chamarias tilflde og i de allerede omtalte tilflde af chikane og aggression .
<P>
Af alle disse grunde , og tillige fordi vi nsker , at Tunesien skal blive et referencepunkt i et srlig risikofyldt omrde som Middelhavsomrdet , finder vi , at man konstant br erindre om , at det samarbejde , der er indledt af Unionen med landene i dette omrde , er betinget af overholdelsen af menneskerettighederne , og at det ikke kan foreg uden passende fremskridt i henseende til demokratisering .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand , som medlem af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne ppege , at anvendelsen af denne parlamentariske procedure med uopsttelig forhandling om et associeret land som Tunesien uden frst at have gennemfrt en parlamentarisk dialog er upassende og virker mod hensigten .
<P>
Denne fremgangsmde kan give anledning til mangel p forstelse , og vi ved , at den gensidige mangel p forstelse er associeringens vrste fjende .
Man risikerer at fremprovokere en konfrontation mellem institutioner , mellem parlamenter , og det strider mod ideen om den flles overenskomst i Euro-Middelhavsassocieringen .
<P>
Associeringsaftalen mellem EU og Tunesien skal gennemfres inden for en bestemt tidsramme .
Den er endnu ikke ratificeret .
Er det ikke for tidligt , at vi allerede nsker resultater ?
Der er tale om en faktisk tid p tolv r .
Vi kan ikke krve alle resultaterne p et for tidligt tidspunkt , oven i kbet inden den er kommet i stand og trdt i kraft .
Det vil sige , at nr regnskabet skal gres op , skal vi ogs medregne de fremskridt , der har fundet sted .
Det skal ppeges , at for f dage siden vedtog man en lov , som styrker folkets suvernitet og er et fremskridt , hvad angr reprsentationen af kvinder og unge .
Dette er ogs vigtigt , og derfor insisterer jeg p , at hvis vi nsker , at denne dialog skal bre frugt , skal vi anvende den parlamentarisk rigtige procedure .
Frst en parlamentarisk dialog inden nogen af institutionerne , det vre sig Europa-Parlamentet eller det tunesiske parlament , kan komme med en ensidig udtalelse .
<P>
Dette er den normale fremgangsmde blandt partnere .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Soulier">
Fru formand , jeg skal forsge at synge en anden melodi .
Det Europiske Folkepartis Gruppe stemmer ikke for denne beslutning .
Ikke fordi den som de vrige kolleger ikke kmper for menneskerettighederne - og den bengter ikke , at overskridelser heraf er en alvorlig sag - men det kan ikke nytte , at vi fjerner brodden fra det strke budskab , vi skal sprede , ved at undsige enhver diskutabel adfrd , uanset hvor den finder sted i verden .
<P>
For s vidt angr Tunesien , er de pskud , der anfres i beslutningen , spinkle , og bevisfrelsen overfladisk .
Den tunesiske regering har angiveligt hindret den fri ret til at komme og g og overvre et mde i Bruxelles , som ikke var i institutionelt regi .
Det er rigtigt , at man frygtede , at en af dem , der var til stede og alts ikke hindret i at komme , ikke kunne komme tilbage til sit land .
Men det skal vi da have bevis for !
Og endelig skulle en tunesisk borger angiveligt vre blevet generet .
<P>
Det er nok til , at vi ikke stemmer for denne beslutning , men vi ngter isr at tilslutte os denne mistnkeliggrelse af Tunesien p grund af det , der sker i et andet af Maghreb-landene , hvis tragiske skbne oprrer os .
<P>
Hvilken mangel p proportionssans mellem disse eventuelle hindringer for den fri ret til at komme og g og de tusinder af mishandlede lig , som ligger stret over Algeriets jord .
Hvem taler om dem ?
Hvorfor tier vi om dette drama ?
Man kunne have ventet , at vi talte om dette land , og i stedet taler vi om et andet , der ikke skaber uro , som ikke truer nogen hverken i dag eller i morgen , i Europa eller p det afrikanske kontinent .
Derfor opfordrer vi Parlamentet til at ngte at fordmme Tunesien i dag .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , Tunesien var et af de frste lande , der blev indget associeringsaftale med , og som i mange r blev fremfrt som eksempel p moderat politik .
Landet ligger klemt inde mellem diktaturerne Libyen og Algeriet , et land med terrorisme .
Jeg er ogs bekymret over tiltagende fnomener , som ikke passer sig for en retsstat .
Men jeg mener , lige som fru Izquierdo Rojo og hr . Soulier , at netop i lyset af de gode forbindelser med Tunesien skulle vi have drftet det med alle myndigheder dr p et andet , et parlamentarisk niveau .
Beslutningen , sdan som den nu foreligger , kan min gruppe absolut ikke sttte .
<P>
Nu bliver landet stigmatiseret , og dermed fr det ligeledes det ufortjente image , som lige passer de fanatiske ortodokse islamister , og det er lige prcis , hvad vi ikke nsker .
Desvrre , fru formand , vil min gruppe heller ikke sttte denne beslutning .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , jeg vil straks reagere p hr . Soulier og fru van Bladel .
Jeg har tabt mlet .
Denne beslutning , som foreligger , tilsigter at sende positive ideer til den tunesiske regering og ikke blot at fordmme .
Men nr hr . Soulier her i Parlamentet som formand for Underudvalget om Menneskerettigheder og som reprsentant for en meget stor gruppe kristelige demokrater , som lige har forhindret , at vi endelig fr lejlighed til at tale om Algeriet her i Parlamentet , vover at sige , at vi ikke m tale om Tunesien , men om Algeriet , taber jeg mlet .
Jeg kan forestille mig , at en rkke af mine franske kolleger her i Parlamentet er noget forsigtige med deres tidligere koloni .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Fru formand , Parlamentet vedtog den 22. maj 1996 en beslutning om overtrdelser af menneskerettighederne i Tunesien , og det fik visse positive flger . De to MDS-medlemmer , hr .
Moada og hr . Chamari , blev sammen med andre regeringsopponenter og fagforeningsfolk sat p fri fod .
Desvrre var disse enkeltstende indrmmelser begrnsede , og der har efterflgende vret flere overtrdelser af menneskerettighederne .
<P>
Bervet deres pas - og det er et faktum , hr . Soulier - eller udsat for pres kunne de mennesker , som initiativtagerne til mdet den 11. juni i Europa-Parlamentet havde inviteret , ikke komme .
De har endvidere vret genstand for en kraftig kampagne i medierne , som endog gik s langt som til at krve , at nogle af de inviterede gster fik frataget deres tunesiske borgerskab .
<P>
Hr .
Moada , der tidligere var valgt for MDS , har siden sin frigivelse - og det er et faktum , hr . Soulier - vret i husarrest og er for kort tid siden blevet lemlstet af dem , der skulle sikre hans overvgelse .
Han er nu p hospitalet , og jeg for min del graduerer ikke respekten for menneskerettighederne .
<P>
Informations- og kommunikationsmidlerne kontrolleres stadig indgende , hvilket har fet det internationale presseforbund til at udelukke det tunesiske presseforbund , fordi denne ikke har forsvaret pressefriheden .
<P>
Vort Parlament har ikke til hensigt at afsige en dom eller vise lftede pegefingre , men vi nsker at gre opmrksom p den tunesiske regerings overtrdelse af de forpligtelser , den har underskrevet i associeringsaftalen med Den Europiske Union , som er baseret p respekt for de demokratiske principper og menneskerettighederne .
<P>
Det er emnet for vor forhandling og den kompromisbeslutning , som jeg har medunderskrevet i hbet om , at den tunesiske regering stter en stopper for sin politik med at genere og udstede forbud mod dem , der forsvarer menneskerettighederne , og respekterer retten til at have en fri mening og forsamle sig .
<SPEAKER ID=161 NAME="Brittan, Sir Leon">
Jeg vil frst nvne hele sprgsmlet med ddsdommen over Joseph O ' Dell i USA . Alle , der har overvret denne forhandling , har stor respekt for de strke flelser , som s mange af Parlamentets medlemmer har givet udtryk for , og de tungtvejende argumenter , der er blevet fremfrt .
<P>
Der stilles ikke nogen direkte sprgsml til Kommissionen i beslutningen , s jeg vil ikke forholde mig til dens direkte ordlyd .
Det er normal praksis ikke at kommentere specifikke sager som denne .
Men Kommissionen vil gerne understrege , at den er meget bevidst om sprgsmlet om ddsstraf og er af den overbevisning , at de garantier , der findes i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og andre internationale instrumenter , br overholdes .
I henhold til den internationale konvention er det forbudt at anvende ddsstraf .
<P>
Med hensyn til Kenya deltog Kommissionen sammen med donorernes demokratiske udviklingsgruppe i Kenya i udarbejdelsen af udkastet til en flles erklring om frie , retfrdige valg senere p ret i Kenya .
I denne erklring lgger vi vgt p vigtigheden af adgang til valgstederne , adgang til vlgerne , adgang til information og fri forsamlingsret .
Det er disse fire punkter , som sammen udgr et ufravigeligt st af betingelser for , at der kan gennemfres frie , retfrdige valg i Kenya .
<P>
Vi er blevet spurgt om , hvad vi har gjort .
Erklringen blev overgivet til prsident Moi den 6. maj .
Det blev aftalt , at donorudviklingsgruppen regelmssigt skulle mdes med kenyanske myndigheder p hjeste plan for at sikre en dialog om de grundlggende sprgsml i forbindelse med det kommende valg i Kenya .
Det resulterede i endnu et mde med prsidenten den 1. juli .
<P>
Gruppen udarbejder nu henstillinger i forbindelse med overvgningen af valget , og en ekspert , der skal finansieres af Europa-Kommissionen som led i et teknisk hold , bistr udviklingsgruppen .
Det , der skete i Kenya sidste uge , og som ogs er blevet nvnt her , viser , at situationen forvrres , og at behovet for dialog mellem regering , opposition og donorsamfund er stadig mere vigtig .
Det er i den sammenhng , at man skal se udtalelsen fra medlemsstaterne og Kommissionen , som blev offentliggjort den 9. juli i Nairobi .
<P>
Den Europiske Union understregede sin bekymring over den eskalerende politiske vold og gentog tidligere udtalelser om , at kenyanerne skal kunne udve deres demokratiske rettigheder i et fredeligt milj .
Den Europiske Union opfordrede atter alle parter - regering og dem , der nsker reformer - om at afholde sig fra vold og bruge fredelige midler til at lse de politiske problemer .
<P>
Og s til Peru . Kommissionen er ogs bekymret over , at tre dommere er blevet afskediget fra forfatningsdomstolen og har noteret sig , hvad der er sagt om menneskerettighedssituationen i Peru .
Kommissionen overvger nje situationen i Peru i overensstemmelse med den fremgangsmde , som Den Europiske Union har vedtaget , og den gr alt , hvad den kan for at sttte , fremme og sikre menneskerettighederne i dette land .
Det er rimeligt at tage hensyn til det , hr . Habsburg-Lothringen sagde , nemlig at uanset problemernes art er den nuvrende situation i Peru meget forskellig fra for et par r siden .
Kommissionen hber dog , at den ikke er en trussel for et uafhngigt retsvsen og deler Parlamentets bekymring for udtryksfriheden og dets hb om , at den peruvianske regering vil gre noget for at sikre ytrings- og pressefriheden .
Det er vigtigt fortsat at sttte denne indsats for at konsolidere institutionernes uafhngighed og gte demokrati .
<P>
Med hensyn til situationen i Egypten er Kommissionen ganske enig i den direkte fordmmelse af skamfering af kvindelige knsorganer i Egypten og for den sags skyld i alle andre lande ogs .
For at medvirke til at f afskaffet denne praksis overvejer Kommissionen en rkke mder at udve positiv indflydelse p , som for eksempel informations- og reklamekampagner , seminarer , uddannelse af rdgivere og sundhedspersonale og uddannelseskampagner , isr p landet .
Dette problem br lses med en omfattende , langvarig kampagne , som ndvendigvis skal stttes af politiske og religise ledere og sundhedsmyndighederne for at gre den effektiv .
Kommissionen vil tilskynde til handlinger med dette ml for je , herunder UNICEF ' s meget vigtige arbejde mod denne praksis .
<P>
Forhandlingen om Tunesien var lidt forskellig fra de foregende forhandlinger under dette punkt p dagsordenen , for s vidt som Parlamentet her ikke var enigt .
Tre talere talte mod at kritisere den tunesiske regering .
Kommissionen ser indgende p udtalelser om foranstaltninger , der trffes mod oppositionens parlamentsmedlemmer eller medlemmer af det civile samfund i Tunesien .
Den er af den mening , at alle midler , herunder ogs diplomatiet , skal bruges for at sikre , at der ikke gres noget til skade for overholdelsen af menneskerettighederne og de demokratiske principper .
Kommissionen glder sig over , at Parlamentet har godkendt aftalen mellem Den Europiske Union og Tunesien , som Kommissionen har forhandlet sig frem til med Tunesien , og som blev underskrevet i 1995 og trder i kraft efter de tre resterende medlemsstaters kommende ratificering af den .
<P>
Denne aftale indeholder to store fornyelser . P den ene side bliver respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper en vigtig del af aftalen .
P den anden skabes der en politisk dialog om emner af flles interesse . Denne aftale skal ses i lyset af de politiske og sikkerhedsmssige dimensioner af Barcelonakonferencen , der var startsignalet til Euromiddelhavspartnerskabet i november 1995 .
Det er ogs relevant at nvne , at vi ikke blot passivt iagttager begivenhederne .
I 1996 ivrksatte Kommissionen 62 projekter , der sigter mod at fremme demokrati og menneskerettigheder , og som er til fordel for alle parter i det sydlige og stlige middelhavsomrde , herunder Tunesien .
<P>
Jeg ved , at der ikke har vret nogen , der har talt om Filippinerne , men der ligger en beslutning .
Jeg vil som svar p denne sige , at Kommissionen glder sig over forhandlingerne mellem Den Nationale Demokratiske Front og den filippinske regering om at f lst op for deres mangerige konflikt .
Forhandlingerne forhales .
Personligt og p vegne af Kommissionen foreslr jeg , at der i denne beslutning medtages et punkt om at tilskynde parterne til at genoptage forhandlingerne p omrder , hvor NDF har vret aktiv .
Alle vore landbrugsudviklingsprojekter i Filippinerne gennemfres i landets fattigste egne af landet og sigter navnlig mod at gavne de drligst stillede .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende seks forslag til beslutning :
<P>
B4-0596 / 97 af Bertens , Andr-Lonard , Fassa og Frischenschlager for ELDR-Gruppen om landminer ; -B4-0625 / 97 af Dupuis , Dell ' Alba og Macartney for ARE-Gruppen om landminer ; -B4-0648 / 97 af Moreau , Alavanos , Manisco og Puerta for GUE / NGL-Gruppen om landminer ; -B4-0660 / 97 af Gnther , Fabra Valls , Cushnahan for PPE-Gruppen om en konvention , som totalt forbyder personelminer ; -B4-0677 / 97 af Swoboda og Vecchi for PSE-Gruppen om personelminer ; -B4-0691 / 97 af Telkmper , Hautala og McKenna for V-Gruppen om personelminer .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , jeg vil gerne frst sige noget til forretningsordenen .
De siger ganske vist , at ingen havde taget ordet til Filippinerne , men jeg har checket det , og jeg var helt bestemt skrevet op til p t minut at sige det om Filippinerne , som Sir Leon Brittan imidlertid allerede har sagt .
S hvad det angr , er det under kontrol .
<P>
Under denne forhandling om landminer vil 25 personer vre blevet drbt af en landmine .
Efterhnden har det krav , vi som samfund stiller om at forbyde landminer og standse handel med dem , udviklet sig til en debat .
Jeg er ogs glad for , at den canadiske regering har taget Ottawa-initiativet , som er fortsat i Bruxelles-erklringen .
Senere i Oslo lgges sidste hnd p en Full-Fledged konvention , som mske derefter til december underskrives af mere end 100 lande .
Det er jeg meget glad for , specielt fordi Rdet og Kommissionen har ladet fremg , at de , hvad det angr , har hjertet p rette sted .
<P>
I den korte tid , jeg som ordfrer har fet til at tale om et forbud mod landminer , vil jeg gerne benytte mig af lejligheden til at sige , at min gruppe i stort tal stemmer for ndringsforslaget til beslutningen , hvori det siges , at det efter vor mening er srgeligt , at Finland og Grkenland , to af Unionens lande , af deres bevggrunde ikke har underskrevet Bruxelles-erklringen .
Det er efter vores mening forkert , og derfor sttter vi det ndringsforslag .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , vi er alle bevidste om vigtigheden af den konvention , der mske bliver undertegnet i Oslo ved rets udgang .
Der hviler imidlertid en lille skygge over hele sagen - det har hr . Bertens netop nvnt - nemlig at vore finske venner mske sammenblander landminer og panserminer .
Mske skulle Kommissionen sende nogle eksperter , s de kan forklare finnerne , at problemet med russiske kampvogne ved den finsk-russiske grnse ikke lses med landminer .
P samme mde skulle man mske forklare vore grske venner , at der er forskel mellem landminer og sminer , og ogs her kunne Kommissionen mske sende nogle eksperter , som kan uddybe sprgsmlet .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt , at vi er alle 15 , det vil sige , at Finland og Grkenland tilslutter sig Unionens 13 medlemmer , sledes at det bliver Unionen som sdan , der enstemmigt forsvarer denne holdning til en konvention , som virkelig er meget vigtig .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , den allerede nvnte minekonference i Bruxelles gjorde et indtryk p alle , som kunne deltage i den .
Vi kunne ogs allerede under denne konference registrere en lille succes , nemlig i form af , at man p nedrustningskonferencen for konventionelle vben i Genve p samme tidspunkt omsider opnede enighed om at udnvne en koordinator til minerydning , hvilket lnge havde stet p dagsordenen dr .
<P>
Vedrrende det netop berrte sprgsml om Grkenland / Finland vil jeg gerne sige n ting : Det , vi siger , br ganske vist vre sandt , men ikke alt det , der er sandt , skal vi ogs altid sige .
Ud fra dette aspekt vil jeg gerne sl til lyd for , at vi ikke vedtager dette ndringsforslag .
I stedet br vi arbejde for , at begge disse lande overvinder deres betnkeligheder og , hvilket jeg ville glde mig meget over , tilslutter sig de vrige 13 EU-lande og ligeledes undertegner Bruxelles-erklringen .
Jeg anser det imidlertid ikke for at vre ndvendigt af den grund nu at nvne dem srskilt i beslutningen .
Hr . Bertens gjorde under pressekonferencerne i Bruxelles klart opmrksom p dette forhold .
<P>
Et andet sprgsml , som optager mig meget , er minerydningen , da det ene jo hnger sammen med det andet .
Her drejer det sig frem for alt om de muligheder , der findes med en mekanisk minerydning .
Men jeg vil gerne indtrngende anmode Kommissionen om , at den igen opfrer mindst lige s mange midler , som der var opfrt p det almindelige budget for 1997 til minerydning , for at vi kan viderefre arbejdet .
Det drejer sig jo ikke kun om miner i Afrika og Asien , derimod har vi jo i mellemtiden ogs denne plage lige uden for Unionens porte , nemlig i stslavonien , og vi kan ikke sende flygtningene tilbage til et mineplaget omrde .
Derfor anmoder jeg meget indstndigt Kommissionen om at vise lidt initiativ i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , det er ogs takket vre Europa-Parlamentets konstante og modige initiativ , at kampen for et totalt forbud mod personelminer er ved at antage en omfattende karakter og kan fre til betydelige resultater .
<P>
Personelminerne er , vil vi erindre om , i dag de farligste og mest ddbringende vben , der findes , fordi de nu ikke lngere har nogen virkelig militr betydning , men tjener til uden forskel at ramme civile og hvert r drber eller invaliderer tusinder af mennesker og gr hele omrder utilgngelige i rtier .
<P>
I mange lande i verden er tilstedevrelsen af miner , ogs nr det lykkes at skabe politiske betingelser for at gre en ende p konflikter , til hinder for millioner af menneskers tilbagevenden under sikre forhold , der muliggr udvikling .
<P>
Trods modstanden fra visse store landes side uden for Unionen er forhandlingsprocessen med henblik p at n frem til en international traktat om fuldstndigt forbud mod landminer allerede begyndt , og Den Europiske Union og samtlige dens medlemsstater m effektivt sttte denne proces og g fuldt ud i brechen for den .
<P>
Rdets afgrelse af 1. oktober 1996 har dannet det frste politiske grundlag for et europisk initiativ p dette omrde , men det er i dag ndvendigt at konkretisere dette indadtil ved indgelse af bindende forpligtelser til afskaffelse af personelminer i samtlige de europiske stater og viderefre dette initiativ gennem en strk politisk indsats .
<P>
97 lande har allerede underskrevet Bruxelles-erklringen , mens der i Oslo vil finde en grundlggende forhandling sted inden for rammerne af Ottawa-processen .
<P>
Samtlige medlemsstater m nu uden undtagelse forene sig og sttte denne proces ved at underskrive Bruxelleserklringen , og Rdet m tage et flles initiativ i denne henseende .
Man m sttte en bred deltagelse i Oslo af svel regerings- som ikke-regeringsreprsentanter og sttte forslaget til traktat om fuldstndigt forbud mod personelminer og styrke dets anvendelsesomrde vedrrende bistand til ofre for denne svbe .
<P>
Vi anmoder Kommissionen og Rdet om at intensivere deres eget arbejde med henblik p at forbuddet mod handelen med minerne overholdes nje , og at der ydes sttte til alle befolkninger , der er ramt af flgerne af minerne .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , det blev afslret her , at Finland og Grkenland ikke har underskrevet Bruxellesaftalen eller erklringen om et totalforbud mod personelminer .
Det er meget godt , at Europa-Parlamentet gr sig klar , at det desvrre forholder sig sdan .
Min gruppe sttter og har ogs foreslet , at Finland og Grkenland klart nvnes i denne erklring .
Desvrre , fru Gnther , er der i dette hus sikkert ogs finner , som tror , at det , som nu forbliver usagt , slet ikke er sandt : I har ogs sagt , at alt hvad der er sandt , ikke behver at blive sagt .
Mange finner tror , at Finlands stgrnse ikke kan forsvares uden personelminer .
<P>
Hr. kommissr , jeg m sprge Dem , om der efter Deres mening knytter sig en EU-synsvinkel til denne anvendelse af personelminer til forsvar af Finlands stgrnse ?
Sprgsmlet drejer sig mske ogs om Den Europiske Unions ydre grnse ?
Jeg ved , at det er et meget flsomt sprgsml , men jeg stiller Dem det alligevel .
<SPEAKER ID=169 NAME="Brittan, Sir Leon">
Kommissionen har i hj grad brugt sine ressourcer til at hjlpe med at f sat en stopper for den tragiske landminesituation .
Den kommende Oslo-konference giver staterne en lejlighed til at forhandle sig frem til en aftale om forbud mod brug , lagre , fremstilling og handel med landminer .
<P>
Det er en lejlighed til gre den politiske sttte , som de 97 stater p Bruxelles-konferencen gav udtryk for , til en international , juridisk bindende traktat , som skal underskrives i Ottawa i december .
<P>
Den Europiske Union tilslutter sig helt mlet , nemlig en fuldstndig afskaffelse af landminer , og alle medlemsstater vil vre reprsenteret , enten som fuldgyldige deltagere eller som observatrer , i Oslo .
Det kan naturligvis beklages , at to af Unionens medlemmer ikke fler , at de for indevrende er i stand til at tilslutte sig et totalt forbud .
Men det br ikke skjule den enorme indsats , som Den Europiske Union har gjort i denne sag .
Vi er den strste enkeltstende bidragyder til FN ' s frivillige fond for bistand til minerydning - mere end 10 mio ecu i de seneste tre r .
Ud over bidraget til FN er vi verdens strste sponsor af mineaktioner i alle de mest berrte omrder - 75 mio ecu i de seneste tre r .
Vi har programmer til udvikling af nye teknologier til minedetektion , og vi har reageret positivt p opfordringen til mere hjlp til mineofre , idet vi har afgivet lfte om 1 , 4 mia ecu til Rde Kors ' internationale komit .
<P>
Vi vil fortsat yde et stort bidrag til finansieringen af aktioner i forbindelse med landminer , idet vi dog vil tage hensyn til de overordnede begrnsninger for Fllesskabets budget .
<P>
Indgelsen i Ottawa af en traktat om forbud mod landminer vil vre et stort fremskridt .
Jeg hber , at alle lande , der er berrt af landminer , vil skrive under . Men det er ikke nok .
Vort arbejde er ikke frdigt , fr et effektivt , globalt forbud gennemfres i alle stater .
Fr alle miner er ryddet fra beboelses- og erhvervsomrder . Fr der er srget godt for alle ofre for miner .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende otte forslag til beslutning :
<P>
B4-0611 / 97 af Papakyriazis m.fl. for PSE-Gruppen om skovbranden og katastrofen i skovene i Thessaloniki ; -B4-0647 / 97 af Papakyriazis , Theonas og Alavanos for GUE / NGL-Gruppen om brandene i Grkenland ; -B4-0663 / 97 af Trakatellis m.fl. for PPE-Gruppen om katastrofer og brande i Grkenland ; -B4-0695 / 97 af Daskalaki og Kaklamanis for UPE-Gruppen om brande i Grkenland ; -B4-0623 / 97 af Ewing og Macartney for ARE-Gruppen om oversvmmelser i Skotland ; -B4-0658 / 97 af Habsburg-Lothringen og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om de seneste dages miljkatastrofe i strig ; -B4-0659 / 97 af Robles Piquer m.fl. for PPE-Gruppen om de skader , der er forrsaget af de voldsomme uvejr i Chile ; -B4-0665 / 97 af Kristoffersen , Habsburg-Lothringen og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om de katastrofale oversvmmelser i Polen og Den Tjekkiske Republik .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , det beslutningsforslag , vi har stillet , siger alt , hvad der er at sige , og jeg har ikke noget at tilfje .
Vi sttter forslaget .
Jeg vil blot stille kommissren tre sprgsml :
<P>
For det frste , om han ikke mener , det er p tide , at vi fr indfrt noget , som vi har talt om i lang tid , nemlig en fllesskabskoordineret forebyggelse og bekmpelse af skovbrande ?
Eventuelt ogs med det omtalte brandforebyggelsescenter , som vi har talt om s mange gange , og som vi ogs meget gerne s oprettet i Grkenland .
<P>
For det andet , om Kommissionen kan garantere , at den ikke vil sttte nogen projekter , heller ikke selv om de kaldes eller reelt er udviklingsprojekter , hvis de er baseret p indirekte eller direkte annekterede skovarealer , der er brndt for nylig .
<P>
For det tredje noget , som ogs nvnes tydeligt i vor beslutning om forordning 308 / 97 : har den grske regering forelagt Dem planerne for forebyggelse af skovbrande frem til november , som den skulle , s Fllesskabet kan hjlpe med deres gennemfrelse ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , i Grkenland , men ogs i andre af Fllesskabets Middelhavslande , brnder hvert r store skovarealer .
I de sidste dage har brandene forrsaget srligt mange delggelser i Grkenland , isr omkring Thessaloniki , den europiske kulturby , hvor branden har delagt over 50 % af den smukke cederskov , byens eneste grnne ndehul .
Derfor anmoder vi Kommissionen om :
<P>
For det frste omgende at yde konomisk bistand til de ramte og til genoprettelse af skaderne .
<P>
For det andet at udnytte alle eksisterende muligheder inden for rammerne af de relevante programmer , som f.eks. INTERREG II C og forordning nr . 308 / 97 , til en indsats for at forebygge og forbedre bekmpelse af brande i Fllesskabets hjrisikoomrder .
<P>
For det tredje at srge for , at der fremover er mulighed for finansiering over Samhrighedsfonden af aktioner og programmer for beplantning af brandhrgede skovarealer .
<P>
For det fjerde at indse , at beskyttelsen af miljet og vore skove er af strste betydning , og at Fllesskabet nu er ndt til at udarbejde en helhedspolitik for beskyttelse og genplantning af skovene , eftersom skovbrandene er s delggende og har s mange konomiske og miljmssige omkostninger .
<P>
Og for det femte og sidste at oprette et europisk center for forebyggelse af brande med henblik p systematiske undersgelser og indfrelse af nye teknikker til forebyggelse og bekmpelse af skovbrande , eventuelt med sde i Grkenland .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Fru formand , som det allerede er blevet sagt , har Sydeuropa i de sidste r stet i brand om sommeren og er blevet oversvmmet om vinteren .
Og hver gang stiller vi os op og siger de samme ting .
<P>
I Grkenland hrte vi i begyndelsen af juli , at skoven rundt om Thessaloniki brndte , og det samme var tilfldet med mange dyrkede arealer p Peloponnes og andre steder .
Hvad er der s behov for ?
Der er frst og fremmest behov for solidaritet og konomisk bistand til de mennesker , der har lidt store tab ; men det er ikke nok .
EU ' s medlemsstater er ndt til at trffe de ndvendige foranstaltninger . Men hvad er der sket indtil nu med alle de ting , Europa-Parlamentet har foreslet , og som Kommissionen antagelig har vedtaget ?
Hvad er der sket med vore beslutninger fra september 1994 og september 1995 , hvor vi krvede en flles indsats , et europisk center for skovpolitik og midler til uddannelse af de lokale brandansvarlige ?
Der er behov for en kampagne til oplysning af borgerne og for , at Kommissionen kontrollerer effektiviteten af de trufne foranstaltninger .
<P>
Jeg vil undlade at gentage , hvad hr . Papayannakis allerede har sagt .
Kommissionen er ndt til , som led i arbejdet for at beskytte det europiske milj , at gribe til alle midler for at forebygge og forbyde bebyggelse af brandhrgede skovarealer og hindre spekulationsprgede , kriminelle handlinger i denne forbindelse .
Middelhavsomrdet er et hjrisikoomrde , isr om sommeren , og i beslutningsforslaget krver vi udarbejdelse af integrerede planer for forebyggelse af skovbrande .
Vi krver endvidere , at Kommissionen udarbejder en helhedsstrategi for forebyggelse af skovbrande i samarbejde med medlemsstaterne samt at den ogs udfrer en eller anden form for overvgning af medlemsstaterne .
Vi krver desuden et system , der sikrer , at denne strategi giver resultater .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , det er ikke kun i Sydeuropa , der er klimatiske problemer ; det har vi ogs i nord .
Folk tnker normalt ikke p Skotland som et trt land , men i det nordstlige hjrne , hvor jeg voksede op , er der meget trt , og flgerne af at have fet en tiendedel af den rlige nedbr p to dage var meget mere , end landet kunne klare .
S jeg tilslutter mig opfordringen til at yde sttte til dette omrde .
Det er meget vigtigt , at Europa har en katastrofefond , s det kan reagere og gre Unionen populr hos borgerne .
<P>
I Moray taler vi om en katastrofe , der i henhold til et frste skn kommer til at koste mere end  50 mio .
Derfor beder vi om hjlp fra Europa .
Vi nsker ikke at f som svar , at :  Nu har vi givet jer hjlp under ml 1 og ml 5b , s kan I jo bruge de penge  .
Den fristelse m Kommissionen ikke bukke under for .
Giv os noget mere .
S bliver Den Europiske Union endnu mere populr i disse omrder , end den er nu .
Jeg sttter derfor med stor glde min grske kollegaer p dette omrde .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , hr. kommissr , som De ved , har Europa i de seneste dage vret ramt af et voldsom uvejr , som mange steder har afstedkommet oversvmmelser og delggelser og til dels , som vi ved fra nyhederne , stadig afstedkommer , f.eks. i jeblikket ved den tysk-polske grnse .
<P>
Et af de lande , der er hrdest ramt af denne katastrofe , er strig .
I delstaterne Niedersterreich og Steiermark var hele dalstrkninger og omrder i dagevis afskret fra omverdenen , hsten blev delagt i store omrder , i tusindvis af huse blev oversvmmet , infrastrukturen , som f.eks. telefon o.l. , fungerer til dels endnu ikke .
Skaderne alene i Niedersterreich angives efter et forsigtigt skn p nuvrende tidspunkt til over 1 mia schilling .
Jeg er overbevist om , at tiden nu er inde til at udvise europisk solidaritet med alle berrte .
Jeg hber meget , at isr Kommissionen nu virkelig udnytter alle muligheder for i videst mulige udstrkning at yde en hurtig og ubureaukratisk hjlp .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Fru formand , ikke kun i vores gamle verden har vi katastrofer .
Vi m ogs tnke p de andre .
Efter en lang tid med trke i Chile - som af en chilensk forfatter blev betegnet som et land med en skr geografi - har der vret frygtelige oversvmmelser , uvejr og snefald i landet .
Syv centrale regioner , nsten to tredjedele af landet , har vret berrt . 60.000 mennesker er uden hjem .
Der har vret 30 ddsfald og mange hundrede mennesker er isoleret .
Landet er naturligvis erklret i undtagelsestilstand . Og jeg mener , at vi , som har en speciel samarbejdsaftale med Chile - et land , der har givet os s mange gode eksempler i det politiske og konomiske liv i den senere tid - br vre opmrksomme p denne tragedie , og Kommissionen br - den har sikkert allerede gjort det eller vil gre det - forsge at koordinere hjlpen fra de europiske regeringer , bidrage med sin egen hjlp og p den mde bidrage til at forbedre en situation , som - hvis vi kigger lidt ud over vores egne grnser - br ryste os .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , i forbindelse med de forskellige katastrofer i strig , som netop blev omtalt , var det i begyndelsen navnlig Den Tjekkiske Republik og Polen , der blev ramt , og de lider stadig under flgerne heraf .
Vi trffer meget tit sdanne solidaritetsbeslutninger , men vi br huske p , at vi i frste rkke har forpligtelser over for de europiske lande , som deler kultur og historie med os , isr da disse lande i de seneste rtier har lidt srdeles meget .
For det er netop de folkeslag , som var under sovjetisk besttelse , der jo har betalt den virkelige pris for den anden verdenskrig .
Her br vi klart vise vor solidaritet , og det s ubureaukratisk som muligt .
Den bureaukratiske hjlp er aldrig s god som en spontan og handlekraftig hjlp .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , p baggrund af den spndte konomiske situation i Polen og Tjekkiet er det en srdeles stor byrde for den sociale balance nu ogs at skulle klare flgerne af miljkatastrofen .
Dette glder isr de mennesker , som har mistet det , de mjsommeligt har arbejdet sig til .
<P>
Miljkatastrofer har ikke kun naturlige rsager .
Her hjlper det ikke kun at jamre , her drejer det sig ogs om i vest at trffe forebyggende foranstaltninger for st og syd .
Her henviser jeg til Rio + 5 og fiaskoen med hensyn til , at det endnu ikke har vret muligt at n til enighed om CO2 -forbruget , som naturligvis skal nedsttes med s meget , at miljkatastrofer forhindres i fremtiden .
Desuden vil jeg gerne sprge kommissren , hvorfor Kommissionen endnu ikke har taget nogen skridt som led i INTERREG , som f.eks. udnyttes til en samarbejde omkring genskabelse af flodernes naturlige lb , med henblik p at f etableret en flles fond .
Der er forsat problemer med at finansiere flles projekter virkelig ukompliceret .
Jeg vil gerne bede om , at De giver os et svar p dette .
Jeg kan kun sige , hold fingrene fra at forstrke floderne med beton !
Dette m ikke ske , da det nemlig er forudstningen for sdanne katastrofer , og derfor m Kommissionen ikke betale en eneste re til , at floder som led i de transeuropiske net forstrkes med beton , som f.eks. Havel i Brandenburg !
<SPEAKER ID=180 NAME="Brittan, Sir Leon">
Fru formand , frst vil jeg p Kommissionens vegne give udtryk for vor sympati for ofrene for de storme , der har ramt egne i Det Forenede Kongerige , strig , Polen , Den Tjekkiske Republik og skovbrandene i Grkenland , og ogs for dem , der er berrt af de nylige oversvmmelser i Chile .
<P>
Frst lidt om de berrte medlemsstater i Den Europiske Union ; 1997-budgettet omfatter ikke bevillinger til ndhjlp til katastrofeofre i Fllesskabet , da post B 43400 kun fik tildelt et symbolsk belb til det andet driftsr .
Vedrrende skaderne p landbrugsproduktionspotentialet og konomiske og produktive sektorer kan vi i henhold til eksisterende procedurer undersge alle anmodninger , som medlemsstaternes myndigheder fremstter om sttte fra strukturfondene inden for de vedtagne konomiske tildelinger og ved at omfordele disse tildelinger .
<P>
Men formlet med strukturfondene er ikke at yde sttte til skader forrsaget af naturkatastrofer .
Denne sttte kan alene vre indirekte .
Det betyder , at det er op til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne at bruge fantasien og stille forslag om , at man br prioritere katastrofeomrder ved tildelingen af den generelle hjlp til konomisk udvikling .
Det er faktisk , hvad jeg kan tilbyde ofrene i lande som strig .
De skal tage initiativ i den retning .
<P>
Med hensyn til beskyttelsen af skove mod brand forlngede Rdet tidligere p ret Flleskabets brandbeskyttelsesplan til fem r .
Formlet er at hjlpe medlemsstaterne med at forbedre deres brandbeskyttelsessystemer gennem finansiering af undersgelser af rsagerne til brandene samt foranstaltninger til beskyttelse , overvgning og personaleuddannelse , under forudstning af at disse foranstaltninger er en del af en omfattende plan til beskyttelse af skove mod brand .
<P>
Under denne fllesskabsaktion blev der ydet 12 , 5 mio ecu til 54 projekter , som de grske myndigheder forelagde for perioden 1992-1996 , og den 9. juli godkendte Kommissionen bistand p 2 , 35 mio ecu til fem grske projekter , der alle var led i den grske nationale skovbrandsbeskyttelsesplan .
Hele det grske omrde blev klassificeret som hjrisikoomrde af Kommissionen i 1993 .
<P>
Kommissionen er ansvarlig for koordineringen af denne aktion i tt samarbejde med Den Stende Skovbrugskomit .
Det betyder brug af Fllesskabets informationssystem , som bliver et fortrinligt instrument til at evaluere beskyttelsesordninger og udveksle information .
Det br ogs tilfjes , at de operationelle programmer for regional udvikling vedtaget for Grkenland for 1994-1999 ogs omfatter foranstaltninger vedrrende beskyttelse mod skovbrand og genskovning .
Det er op til de nationale myndigheder at ndre deres prioriteter i lyset af de behov , der er givet udtryk for .
<P>
Med hensyn til de enorme nedbrsmngder i Moray , Skotland , indeholder strukturfondene ikke en reserve til yderligere konomiske tildelinger til dette omrde .
Men omrdet er sttteberettiget til midler fra strukturfondene .
Ingen af de programmer , der dkker Moray-omrdet , nvner noget om sttte til opbygningen af hensigtsmssige strukturer til forebyggelse af oversvmmelser .
Men begge programmerne indeholder en prioritet , der er rettet mod forbedring og beskyttelse af miljet , som er et af omrdets aktiver .
Hvis de skotske myndigheder mener , at hjlp til omrdet er en topprioritet , er Kommissionen sammen med de lokale partnere rede til at overveje enhver ordning vedrrende miljforvaltning , som mindsker de negative flger af denne nedbrsmngde og sikrer langsigtet bredygtighed , samtidig med at den sttter den konomiske udvikling .
<P>
Jeg glder mig meget over den interesse , som Parlamentet har udvist , og deler bekymringen over de alvorlige flger af de oversvmmelser , der har ramt Polen og Den Tjekkiske Republik .
Jeg for min del er fuldstndig enig i , hvad vi skal gre , og hvorfor vi skal gre det .
Det er derfor en srdeles stor glde at fortlle EuropaParlamentet , at vi har reageret p denne krise ved den 14. juli , det vil sige for tre dage siden , at beslutte at yde humanitr bistand for i alt 500 000 ecu til de hrdest ramte grupper i Polen , Den Tjekkiske Republik , Slovakiet og Ungarn .
Bistanden , der forvaltes af ECHO , EF ' s kontor for humanitr bistand , stilles til rdighed som svar p en opfordring fra Internationalt Rde Kors , og den vil gre det muligt at tilrettelgge ndhjlpsaktioner her og nu , uden bureaukrati .
<P>
Kommissionens gave gr til fdevarehjlp , drikkevand og ndforsyninger ssom sengelinned og hygiejneprodukter .
Beslutningen dkker midler til ndarbejde i en tremneders periode .
Jeg hber derfor , at den er bde hurtig og praktisk .
I tt samarbejde med myndighederne i de berrte lande er vi rede til at behandle ansgninger om yderligere bistand over andre fllesskabsressourcer , navnlig PHARE-programmet , og der fres for indevrende samtaler mellem hjtstende myndigheder om denne sag .
<P>
Vedrrende Chile , som hr . Robles Piquer nvnte , har vi nje fulgt situationen og var rede til at sttte en ndhjlpsaktion , men da vi ikke har fet henvendelser fra de chilenske myndigheder , internationale organisationer eller europiske ikke-statslige organisationer og er blevet forsikret af de chilenske myndigheder om , at de havde kontrol over situationen , har vi ikke gjort noget .
Men vi har frigivet midler , som er tildelt et projekt i Chile i samarbejde med den chilenske regering .
I alt 60 mio chilenske pesos er sledes stillet til rdighed til at opfylde ofrenes umiddelbare behov , og det er sket p foranledning af de chilenske myndigheder og efter hring af medlemsstaternes ambassader i Santiago .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mange tak , Sir Leon Brittan .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , kommissren sagde ikke noget om INTERREG II c .
Sprgsmlet var , om Kommissionen er rede til fremover at lade INTERREG II c fungere som en fond og ikke adskilt som INTERREG og PHARE med henblik p lettere at kunne finansiere flles projekter .
<SPEAKER ID=183 NAME="Brittan, Sir Leon">
Fru formand , det ville medfre en ndring af politikken .
Jeg kan ikke i dag meddele noget sdant , men vil gre de af mine kolleger , der er ansvarlige for disse projekter , opmrksomme p Deres forslag .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="IT" NAME="Orlando">
Fru formand , jeg tager blot ordet for en kort bemrkning om menneskerettighederne og ddsstraffen i USA .
Jeg finder , at det er min pligt at meddele , at jeg for nogle minutter siden har modtaget et telefonopkald fra Joseph O ' Dell , den ddsdmte , der sidder p ddsgangen i et statsfngsel i Virginia .
O ' Dell brugte de f minutters telefontid , han havde fet tildelt af fngselsmyndighederne , til at anmode mig om at udtrykke sin dybe taknemmelighed over for Europa-Parlamentet for den opmrksomhed , dette har vist og stadig viser hans ret til at bevise sin uskyld .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.23 og genoptaget kl .
17.30 )
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , vedrrende opdelt afstemning om punkt 13 ved jeg , at Parlamentet var glad for , at betnkningen blev udskudt fra sidste mdeperiode , s ordfreren kunne vre til stede i stedet for at vre i det britiske Underhus .
Hvis hun er til stede nu , vil jeg bede hende forklare , hvorfor hun stemmer for alle dele af denne opdelte afstemning .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Vi stemmer ikke om punkt 13 . P grund af vedtagelsen af ndringsforslag nr .
1 fr vi ikke en afstemning om punkt 13 . Den forkastes .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , jeg vil gerne oplyse de kolleger , som mske ikke har undersgt forslagene nje , men er get frem efter afstemningslisten , om , at vi har vedtaget et forslag , hvori Kommissionen opfordres til at tilpasse civilretten til strafferetten .
Dette vil enhver jurist finde srdeles besynderligt , og jeg finder det beklageligt , at Parlamentet ikke er mere prcis i retlige sprgsml .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , hvis en ordfrer fortller noget , s m det ogs stemme med det , der str i ndringsforslaget , og ingen af de to ord er brugt her .
Det vil jeg gerne give udtryk for her .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Lad os nu ikke komme ud i en teologisk debat .
<SPEAKER ID=192 NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , efter at have konsulteret strstedelen af Kommissionens og Budgetkontroludvalgets medlemmer og efter at have fet et positivt svar fra disse medlemmer , vil jeg tillade mig at fremstte et mundtligt ndringsforslag til punkt FF , sledes at ordene  virksomheden ISMERI  ndres til  en af disse virksomheder  .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag accepteredes )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , jeg vil bede medlemmerne om ogs at give tolkene et bifald , for de har skullet - og kunnet - flge den utrolige fart , som De har gennemfrt afstemningerne med .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Jeg er altid meget taknemmelig over for tolkene .
<SPEAKER ID=196 NAME="Caudron">
Den Europiske Union m kunne beskytte sig mod luftfartsselskaber fra tredjelande , som ikke respekterer de sikkerhedsnormer , der er gldende i Unionen .
De skal kunne straffes p en eller anden mde .
<P>
Vi kan alle huske nogle flyulykker , som p grund af manglende sikkerhed har drbt i hundredvis af mennesker .
Unionen skal gre sit yderste for at nedbringe disse potentielle farer mest muligt .
Jeg takker derfor ordfreren for hendes forslag vedrrende sikkerhed , bde fr s vidt angr udstyr som uddannelse af flyvende personale og jordpersonale i lufthavnene .
<P>
Vi skal frem til at indfre flles bestemmelser for uddannelse for at sikre alle europiske borgere det samme sikkerhedsniveau .
Alle initiativer i den retning br stttes !
<SPEAKER ID=197 NAME="Donnay">
Fru McIntosh ' s betnkning er af stor vigtighed , fordi den indeholder en dybtgende analyse af de faktorer , der eventuelt kan forbedre sikkerheden i luftfartstransporten .
Jeg stemmer for denne betnkning .
<P>
De seneste ulykker i USA og Europa br f os til at styrke sikkerheden i denne transportform mest muligt , ogs fordi flere og flere lader sig transportere p denne mde .
<P>
De fleste luftfartsulykker og -uheld skyldes menneskeskabte fejl .
I betnkningen lgges der derfor vgt p at styrke uddannelsen af flyvende personale .
<P>
Fru McIntosh understreger ogs vigtigheden af en strre harmonisering af europisk flyudstyr , dels af sikkerhedsmssige grunde , men ogs for at mindske visse omkostninger og byrder , som tynger denne europiske industri .
<P>
Her vil jeg understrege et vigtigt punkt , nemlig at Europa-Kommissionen har indledt forhandlinger for at indfre en europisk organisation , der skal vre ansvarlig for sikkerheden i civil luftfart .
Vi glder os over denne nye instans , der skal definere stramme tekniske bestemmelser , som skal vre gldende for alle .
<P>
Isr glder jeg mig over , at et af mine forslag , som er medtaget i betnkningen , s hurtigt bliver gennemfrt af Kommissionen .
Jeg nsker , at Unionen deltager aktivt i de programmer , der har til forml at afslre eventuelle mangler i den mde , myndigheder fra visse tredjelande gennemfrer ICAO-normerne ( den internationale organisation for civil luftfart ) og ogs i programmer , som , nr disse mangler er kommet for dagen , ville gre det muligt at samarbejde med disse myndigheder , s vi atter kan f skabt respekt omkring de internationale sikkerhedsnormer .
<SPEAKER ID=198 NAME="Kestelijn-Sierens">
Med denne stemmeforklaring vil jeg gerne endnu en gang understrege min sttte til den betnkning .
Stigningen i luftfarten krver stadig strre garanti for luftfartssikkerheden .
Risikoen ved et usikkert fly eller en usikker flyvning bres ikke blot af passagererne , men ogs af tredjepart , navnlig dem , der bor i nrheden af lufthavne .
Uden at ville det lber de ogs en risiko .
Sikkerheden bringes frem for alt i fare , nr en regional lufthavn forsger at  overleve  og af den grund stiller mindre strenge krav end andre lufthavne .
De bliver tilflugtssted for fly fra tredjelande , som oftest ikke opfylder de europiske standarder .
Denne udvikling hen imod andenrangslufthavne m vi undg .
Efter forlydende er fly fra fattige lande involveret i 92 % af alle flyulykker .
<P>
For at ge luftfartssikkerheden skal der laves en sort liste over alle luftfartsselskaber fra tredjelande , som ikke lever op til EU-normerne for sikkerhed og rapporteringssystemer .
En database for rapportering af flyhndelser kan anspore luftfartsselskaber med et drligt omdmme til at drage den ndvendige lre .
Man skal srge for , at kabine- og flypersonalet opfylder kravene til kvalifikationer og erfaring .
Efter forlydende lader kommunikationen mellem kontroltrne og kabinepersonalet i fly fra tredjelande ofte en del tilbage at nske . Bestemte piloters mere end mangelfulde engelsk forrsager mange misforstelser , som kan f fatale flger .
Som ordfreren med rette antyder i sin betnkning , medfrer opbygningen af et sikkert luftfartssystem en hidtil uset mlrettet optrden fra alles side og et samarbejde mellem alle involverede p alle niveauer .
<P>
Fremdeles er de forslag , ordfreren har formuleret i konklusion 13 af srlig betydning : Som jeg allerede nvnte , fortjener frem for alt foranstaltningerne til begrnsning af risiciene for tredjepart i nrheden af lufthavne strre opmrksomhed .
<P>
Endelig hilser jeg forslaget om at give passagererne flere oplysninger om de forskellige luftfartsselskabers sikkerhed velkommen . Rejsearrangrerne skal ogs meddele , hvilke luftfartsselskaber udfrer flyvningerne , s den rejsende selv kan bestemme , hvilken risiko han vil tage .
<SPEAKER ID=199 NAME="Theonas">
Vi er dybt bekymrede over det stigende antal flyulykker , der er sket i den sidste tid .
P denne baggrund er det ndvendigt straks at trffe yderligere foranstaltninger p EU-niveau , som frst og fremmest skal forebygge ulykker .
Isr br det tages i betragtning , at den gede risiko skyldes de stadigt mere intense bestrbelser p at mindske omkostningerne ved at benytte uuddannet , midlertidigt personale og nedprioritere vedligeholdelse og driftsudgifter .
<P>
Vi mener , at hyppigheden og omfanget af den tekniske inspektion af flyene br ges .
Den Europiske Union br bidrage til indfrelsen af internationale normer for flyudstyr .
Isr br man srge for , at al handel med reservedele , der er efterligninger af de originale , forbydes og afskaffes .
Der br vre incitamenter til forgelse af midlerne til teknisk bistand , s flysikkerheden maksimeres og flyulukker undgs .
Og der br lgges srlig vgt p en flles tolkning af ICAO ' s sikkerhedsnormer , s der ikke sker omgelser .
<P>
Efter vor opfattelse er det absurd at satse p konkurrence p sikkerhedsomrdet .
Alle EU-luftfartsselskaber br opfylde flles normer for sikkerhedsudgifter .
Samtidig br der indfres strenge sanktioner i tilflde af overtrdelser , sanktionerne skal g s vidt som til fratagelse af tilladelsen til at drive luftfartsvirksomhed .
Vi er ogs enige med ordfreren i , at der ikke br gives landings- og starttilladelse til fly fra tredjelande , som ikke opfylder sikkerhedsforskrifterne .
<P>
Den menneskelige faktor er af altafgrende betydning , nr det glder forebyggelse af ulykker .
Derfor er alle holdninger , der tager udgangspunkt i en mindskelse af arbejdsomkostningerne inden for sektoren , forkastelige .
Der br anvendes fast , uddannet personale , som hele tiden efteruddannes .
Det br vre forbudt at bruge ssonansat flypersonale .
Endvidere br tendensen til at reducere antallet af bestningsmedlemmer stoppes .
Der br vre ensartede krav til bestningens sammenstning og til cockpittets og passagerkabinens indretning .
<P>
Vi er enige i mange af ordfrerens bemrkninger .
Vi afventer konkrete initiativer fra Kommissionen i EU- og ICAO-regi med henblik p gennemfrelsen af ovennvnte retningslinjer .
Desuden opfordrer vi til , at der afholdes et rligt mde om flysikkerhed med deltagelse af reprsentanter fra alle europiske luftfartsselskaber , Den Europiske Union og arbejdstagerne .
Flyenes , passagerernes og personalets sikkerhed er et sprgsml , som ikke tler udsttelse .
<P>
Betnkning af Graenitz
<SPEAKER ID=200 NAME="Oomen-Ruijten">
Kommissionens meddelelse om miljaftaler er et betydningsfuldt bidrag inden for rammerne af det femte miljrammeprogram .
Vi ved , at en mlrettet gennemfrelse af miljlovgivningen er afgrende i bestrbelserne for en bredygtig udvikling .
For at n den skal man se p , om der , ud over lovgivning , ogs findes andre gode politiske instrumenter til at realisere gennemfrelsen .
<P>
At erstatte lovgivning med andre politiske instrumenter er n af det femte rammeprograms hovedmlstninger .
Klare miljaftaler indget af industrien med myndighederne og fastlagt i en aftale kan sikkert vre et alternativt instrument .
Der har allerede i en rrkke vret arbejdet med aftaler i forskellige medlemsstater , med godt resultat .
Kommissionens initiativ til fremlggelse af denne meddelelse m da ogs stttes varmt af Europa-Parlamentet , og fra Parlamentets side m vi ikke forholde os for tvende over for den .
<P>
Med en aftale trffes der mlrettede foranstaltninger , hvorved lov- og forvaltningsmssige foranstaltninger kan begrnses . Jeg har stillet et ndringsforslag til betnkningen desangende .
Herved kan man ogs komme lovgivning i forkbet .
Ligeledes kan aftaler tages i brug som supplement til lovgivning og eventuelt som gennemfrelsesinstrument .
<P>
Aftaler giver tre betydningsfulde fordele : - en fremskridtsorienteret holdning hos industrien ; - de kan frembyde omkostningseffektive og skrddersyede lsninger ; - de kan fremskynde og lette opnelsen af miljpolitiske ml .
<P>
Naturligvis er det ndvendigt med en vis forsigtighed , og visse ting skal udarbejdes nrmere .
Men vi m ikke p forhnd indtage en negativ holdning .
For eksempel skal det tydeligt angives ved indgelsen af en miljaftale , hvad sanktionerne er ved manglende overholdelse ( forslag desangende er stillet ) .
Aftalen skal ogs opfylde bestemte kriterier , hvorved en rkke ting garanteres .
Hvis vi i den forbindelse bruger den kontrolliste , som er udfrligt beskrevet i Kommissionens meddelelse , s skal det nok lykkes .
Hvis de kriterier ikke opfyldes , s skal den kompetente lovgivende myndighed efterflgende kunne g direkte til bindende lovgivning .
<P>
Der er ogs en anmodning til Kommissionen om at undersge , i hvilket omfang muligheden kan udvides til indgelse af aftaler p europisk plan .
Ogs p europisk plan findes i vrigt allerede en rkke aftaler , og det instrument burde mske tages mere i brug .
<P>
Betnkning af Fabra-Valls
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil gerne forklare , hvorfor jeg trods det forhold , at en rkke ndringsforslag blev forkastet , stemte for den beslutning , der fulgte i klvandet p hr . Fabra Valls ' betnkning .
<P>
Jeg beklager , at vore kolleger ikke har benyttet lejligheden til virkelig at spille deres rolle , nemlig at reprsentere de forskellige befolkninger i Europa , borgerne i de forskellige medlemsstater , der ogs er skatteydere .
<P>
Jeg beklager , at mine kolleger sledes ikke har nsket at ptage sig deres ansvar .
Som med Kommissionens decharge i 1992 , som med den nylige BSE-sag har vi ikke nsket at tage de fulde konsekvenser .
Den fordmmelse , der er nedfldet i betnkningen , og som flger en meget klart udformet beretning fra Revisionsretten , er rent faktisk meget hrd .
Men vi har stadig ikke draget konsekvenserne .
Vi skulle have krvet , at der nedsttes et undersgelsesudvalg .
<P>
Her til formiddag sagde hr . Marins , at Kommissionen har gjort meget .
Det er vldig godt , men det eneste problem er , at den frst gr det nu ; den skulle have gjort det for tre r siden .
Jeg stemte med andre ord for betnkningen , men beklager , at den ikke er vidtrkkende nok .
<SPEAKER ID=202 NAME="Souchet">
Kommissionens greml , der er beskrevet af Revisionsretten og efterflgende af vor kollega , hr . Fabra Valls , stter ikke alene sprgsmlstegn ved en bestemt kommissr , men ved hele den uacceptable mde , Kommissionen har fungeret p , og som skal bringes til ophr .
<P>
Det er jo grotesk , at Parlamentet med mange forskellige beslutninger tager afstand fra korruption i hele verden og isr de lande , der fr sttte under MED-programmerne , samtidig med at der i Kommissionen finder forskellige former for bedrageri sted .
<P>
Kommissionen burde tvrtimod fremst som et godt eksempel i kampen mod korruption i sine egne tjenestegrene .
Men som vi har lrt af erfaringerne , er de administrative organers selvkontrol ikke srlig effektiv , og det er derfor ndvendigt , at Parlamentet ikke stiller sig tilfreds med et par smukke ord fra kommissrerne (  De kan vre forsikret om , at vi gr det ndvendige  ) , men p dette omrde ptager sig sit ansvar som seris , streng overvger af Kommissionens finansielle gren og laden .
<P>
Europa-Parlamentet er slet ind p den rette vej med sin professionelle , myndige undersgelse af BSE-sagen og efterflgende sagen om momssvig , som er foretaget af to undersgelsesudvalg , der har gjort et imponerende stykke arbejde .
I stedet for at gribe fat i alle mulige forskellige emner og behandle dem overfladisk , ofte uden at have de ndvendige oplysninger , burde Parlamentet arbejde meget mere med at kontrollere Kommissionens virke ; p den mde kunne vi spille en meget vigtig rolle .
<P>
Derfor sttter vor gruppe det forslag , som blev stillet under forhandlingen af hr . Fabre-Aubrespy , om at nedstte et undersgelsesudvalg om anvendelsen af de midler , der er tildelt MED-programmerne .
<CHAPTER ID=8>
Den sociale dialog
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0226 / 97 ) af Peter for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen om udviklingen af den sociale politik p fllesskabsplan ( KOM ( 96 ) 0448 - C4-0526 / 96 ) .
<SPEAKER ID=204 NAME="Peter">
Hr. formand , mine damer og herrer , udviklingen af en struktureret social dialog p europisk plan er en flge af Fllesskabets beslutning om at gennemfre det indre marked .
Den rolle , som arbejdsmarkedets parter spiller inden for erhvervslivet i medlemsstaterne , er ganske vist af forskellig vgt , men overalt har den en skabende karakter .
Det var derfor kun hensigtsmssigt at inddrage arbejdsmarkedets parter i forbindelse med , at Fllesskabet fik overdraget lovgivningskompetence i forbindelse med det indre marked .
Dette indgr for det frste i modellen for en social markedskonomi , og for det andet er arbejdsmarkedsparternes placering tt p virkelighedens verden en fordel for hensigtsmssigheden af de ordninger , der skal faststtes , ogs for accepten af dem .
<P>
Hvis den sociale dialog skal opfylde de fastsatte ml , skal den have en passende indflydelse p udviklingsprocessen i forbindelse med det indre marked og de dermed forbundne sociale flger .
Opgaverne og organisationen skal tage udgangspunkt heri .
Det er principielt , men ogs helt aktuelt ndvendigt at se nrmere p de dialogformer , der hidtil er udviklet , at udvikle nye tiltag med hensyn til selve substansen svel som formen samt at opstille formlstjenlige og acceptable kriterier for organisationernes deltagelse i den kollektive dialog .
<P>
Kommissionens meddelelse om udviklingen af den sociale dialog p fllesskabsplan er en opfordring til en reformdiskussion .
Ved at redegre for situationer , tage problemer op og opfordre til at besvare sprgsml har Kommissionens meddelelse karakter af en grnbog .
Europa-Parlamentets udtalelse vil kun kunne vre p tilsvarende mde .
Kommissionen har bebudet , at den har til hensigt at forelgge sine konkrete forslag til en forbedring af den sociale dialog i andet halvr af 1997 .
Europa-Parlamentet vil s konkret skulle tage stilling .
<P>
Ser man p hele problemstillingen , er det ndvendigt med en lang rkke organisatorisk-tekniske , finansielle og personalemssige foranstaltninger , hvis betydning for den sociale dialogs funktion i praksis og hjnelsen af dens effektivitet p nsten alle planer under ingen omstndigheder m undervurderes .
<P>
Men der er ogs politiske synspunkter , hvis betydning jeg kort vil komme ind p .
Det er et ufravigeligt krav , at de organisationer , der deltager i den sociale dialog , har en reprsentativ status .
Kun organisationer , som opfylder kriterierne om reprsentativ status , kan deltage i den sociale dialog .
Kriterierne skal vre s klare , at de ikke giver anledning til tvivl , og de skal kunne klare en nrmere juridisk undersgelse .
Det er fllesskabsorganernes opgave at udarbejde disse og overvge , at de overholdes , mens de organisationer og sammenslutninger , som nsker at deltage i den sociale dialog , har til opgave at opfylde dem .
<P>
Hvis der frem for alt i de tilflde , hvor det efter hringsfasen drejer sig om forhandlinger og resultater , der er bindende for tredjepart , br herske et konstruktivt klima trods alle forskellige interesser , skal de deltagende organisationer gensidigt acceptere hinanden .
Dette er en flge af sammenslutningernes autonomi og kan ikke gennemtvinges i et frit , pluralistisk samfund .
<P>
Den sociale dialog er ganske givet ikke noget vidundermiddel til en social retfrdig lsning af alle foreliggende problemer , men absolut et effektivt udviklingsmiddel , som Fllesskabet i stigende grad br benytte .
Anerkendelsen af princippet om social dialog m derfor ikke kun reduceres til det klassiske , socialpolitiske problemstillingsomrde , men skal udvides til at omfatte alle lovgivningsmssige hensigter af fremtrdende social relevans .
<P>
Dette forudstter f.eks. for Kommissionens vedkommende , at alle kommissrer udvikler den ndvendige vilje til samarbejde og srger for , at dette ogs sker i de lavere instanser .
Arbejdslsheden i Fllesskabet gr det absolut ndvendigt , at de kapaciteter , der findes som led i den sociale dialog , beskftiger sig direkte med at udvikle lsningsmuligheder .
Kommissionen skal ufortvet forelgge forslag isr i denne henseende .
<P>
Efter af aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken er optaget i Amsterdam-traktaten og Storbritannien vil tiltrde denne aftale , vil virkningen af de bestemmelser , der udgr fra den sociale dialog , p den ene side fremover blive get , mens det parlamentarisk-demokratiske underskud p den anden side fortsat vil best .
Hvis Parlamentet ogs i fremtiden fortsat udelukkes fuldstndigt fra en lovgivningsprocedure , der har virkninger i hele EU , mens Rdet ogs her fortsat har det sidste ord at skulle have sagt , er og bliver dette en graverende fejl , som ikke kan opvejes ved at udvide mulighederne for medbestemmelse andre steder .
<P>
Jeg opfordrer derfor Rdet og Kommissionen til at indlede forhandlinger med Parlamentet om indgelsen af en interinstitutionel aftale , for at denne skade kan afhjlpes p kort sigt .
<SPEAKER ID=205 NAME="Theonas">
Hr. formand , denne meddelelse fra Kommissionen kunne under visse omstndigheder vre et udmrket udgangspunkt for en frugtbar diskussion omkring mlstningerne , indholdet og resultaterne af den sociale dialog p fllesskabsplan .
S meget desto mere som den nuvrende situation bekrfter alle pstande om , at man bde p flleskabsplan og p medlemsstatsplan forsger at bruge den sociale dialog som en social buffer , der skal afbde de sociale uroligheder og protester , som den overordnede konomiske og sociale politik , der fres i EU og medlemsstaterne , fremkalder blandt arbejdstagerne .
<P>
Man kunne have hbet p , at nrvrende debat kunne sttte en mere essentiel form for social dialog , kollektive forhandlinger og undertegnelsen af kollektive overenskomster mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer , ligesom reprsentativiteten br ges med deltagelse af reprsentanter for de sm og mellemstore virksomheder p samtlige planer inden for den sociale dialog .
Imidlertid har ordfreren og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ikke kunnet sttte de ndringsforslag , der vedrrer ndvendigheden af at styrke de kollektive forhandlinger og fremme indgelsen af kollektive overenskomster p EU-plan , inden for multinationale virksomheder og p sektorielt og regionalt niveau .
Det samme gjaldt for de ndringsforslag , der vedrrer de sm og mellemstore virksomheders deltagelse i Val Duchesse-dialogen og de sociale dialoger p de vrige niveauer .
Det argument , at de sm og mellemstore virksomheder ytrer sig gennem UNICE , er mildest talt komisk og p ingen mde overbevisende , da det overlader til den europiske storindustri at reprsentere de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg vil opfordre medlemmerne til at stemme for disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Kre kolleger , hr. kommissr , jeg vil gerne lyknske ordfreren med sin glimrende betnkning , og jeg vil sandelig ogs gerne takke Kommissionen for den kendsgerning , at denne meddelelse foranlediger os til at fre en bred forhandling om den sociale dialog .
For p trods af Amsterdam-traktaten og sgar p trods af denne meddelelse , om jeg s m sige , er denne sociale dialogs plads p europisk plan bde tvrfagligt og sektorielt fortsat alt andet end klar .
Det er ungtelig bydende ndvendigt med en afklaring dr .
<P>
Jeg vil fremfre tre vigtige eksempler : For det frste organiserer det luxembourgske formandskab til november et ekstra topmde om noget , som endelig kan blive starten p en europisk beskftigelsesstrategi .
For mig str det klart , at det skal besluttes i fremtiden primrt at bruge produktivitetsstigninger til jobs for at udlse beskftigelsesgarantier ved lntilbageholdenhed .
Men det vil ogs sige , at de europiske arbejdsmarkedsparter skal involveres .
Jeg er overbevist om , at lnaftaler og beskftigelsesaftaler i fremtiden ogs skal indgs p europisk plan inden for rammerne af konomisk og monetr union .
Det samme glder sandelig ogs for organisering af arbejdet og arbejdstidsnedsttelse .
Det er fortsat specielt uklart , hvordan arbejdsmarkedets parter nu kan spille en rolle inden for den europiske beskftigelsesstrategis rammer .
Det er jo betegnende , at det luxembourgske formandskab ikke har rettet nogen officiel anmodning til arbejdsmarkedets parter , for eksempel om at udarbejde en europisk rammeaftale , som de ogs sammenkder med et bindende engagement .
<P>
For det andet lader Amsterdam-traktaten i virkeligheden mange sprgsml ubesvarede med hensyn til gyldigheden eller rkkevidden af de aftaler , som er indget i den sociale dialog .
Der er ungtelig grunde nok til at f forholdet til Rdet afklaret .
Hvad skal der for eksempel ske , hvis Rdet ikke er enig i en aftale , som arbejdsmarkedets partnere har opnet .
Er det logisk , at Rdet s alene kan forkaste sdan en aftale , uden man har forudset en procedure for , hvad der skal ske bagefter .
Jeg sttter ordfreren i sin anmodning og sin bekymring , fordi Europa-Parlamentet ikke er involveret .
<P>
Jeg ville ogs gerne have sagt noget om manglerne ved sektordialogen , men jeg kan se , at jeg ikke har tid nok .
For mig er det blevet nsten pinligt klart , foranlediget af Renault-sagen , at der ogs inden for sektordialogen skal indgs meget mere bindende aftaler , og jeg hber inderligt , at Kommissionen vil bruge denne meddelelse til i de kommende mneder at fremstte konkrete og bindende forslag .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Peter har udarbejdet en fortrffelig og overskuelig betnkning om Kommissionens meddelelse om den sociale dialog .
Mine komplimenter !
<P>
Diskussionen om begge dokumenter viser , at Maastricht-traktaten bner et nyt kapitel i den europiske socialpolitik .
Storbritanniens tiltrdelse af aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken i Amsterdam styrker denne udvikling .
Et centralt element i den europiske socialpolitik var i frste rkke koordineringsbestemmelser vedrrende den sociale sikring af vandrende arbejdstagere og mindstestandarder i forbindelse med arbejdstagernes sundhed og sikkerhed .
Begge politiske omrder , arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og sociale sikringsordninger , udgr ogs begyndelsen p den nationale socialpolitik .
<P>
Der opstod s endvidere den ide , at arbejdstageren skulle kunne deltage som partner og inddrages i samfundspolitisk henseende .
Den Europiske Unions socialpolitik befinder sig for jeblikket i denne udviklingsfase .
Jeg nvner direktivet om europiske samarbejdsudvalg , som i vrigt var mislykkedes uden den sociale dialog mellem Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation og UNICE eller hringen efter aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken .
Denne aftale giver desuden mulighed for aftaler mellem arbejdsmarkedets parter , som i givet fald endog bliver fllesskabsret efter afgrelse i Rdet , som det er sket i forbindelse med f.eks. forldreorlov .
<P>
I den forbindelse er det naturligvis af stor betydning , hvem der kan deltage i den sociale dialog .
I 1993 udarbejdede Kommissionen kriterierne for reprsentativ status med hensyn til de organisationer , der deltager i lovgivningsproceduren .
Nr der udarbejdes europisk arbejdsret p denne beskrevne mde , berres ikke mindste sm og mellemstore virksomheder , hvor hovedparten af arbejdstagerne i Europa er ansat .
Ud fra hensynet til dem er det ndvendigt , at oversigten over reprsentative organisationer hurtigt ajourfres .
<P>
Vi forventer en ny meddelelse fra Kommissionen s hurtigt som muligt .
Dette er baggrunden for , at vi krver en srskilt afstemning om punkt 16 i Peter-betnkningen og nsker at lade den del udg , som vedrrer en udsttelse .
Principielt gr vi ind for kriteriet om frivilligt medlemskab af de organisationer , der deltager i den sociale dialog , men ogs for en srordning for mnsterlandet med hensyn til forholdet mellem arbejdsmarkedets parter , strig , dvs. at Republikken strigs offentlig-retlige Wirtschaftskammer skal kunne deltage fuldt ud .
Men dette vil hr . Hubert Pirker sige noget mere om .
<P>
Med henblik p at prcisere vore synspunkter foreslr vi i ndringsforslag nr . 3 , at Parlamentet udtrykkeligt henviser til Reding-betnkningen fra maj 1994 .
Heri defineres begrebet reprsentativ status ikke blot klart , men det krves udtrykkeligt ogs , at Kommissionen opbygger forbindelsesstrukturer mellem alle arbejdsmarkedsparternes reprsentative organisationer .
<P>
Den sociale dialog er udtryk for nrhedsprincippet .
Derfor advarer jeg imod , at man giver de praktikere , der er reprsenteret der , alt for mange officielle rd med hensyn til , hvad de skal gre .
De ved det for det meste bedre selv .
Denne tendens kommer til udtryk i visse ndringsforslag , som vi forkaster .
<P>
Nrhedsprincippet betyder , at i tvivlstilflde har den mindre enhed forrang , men i tvivlstilflde har arbejdsmarkedsparternes ordninger forrang frem for statslige lsninger .
Det er vigtigt , at arbejdsmarkedets parter udnytter de chancer , som unionstraktaten giver dem .
De kan udnytte den omstndighed , at de i forhold til de statslige institutioner og fllesskabsorganerne befinder sig tttere p tingene , i deres forsg p at tackle socialpolitiske problemer .
Lige s vigtigt er det , at Kommissionen udarbejder en ny meddelelse om den sociale dialog .
I denne henseende vil vi sttte Peter-betnkningen .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , kre kolleger , Europa bliver frst et borgernes Europa , hvis de fr noget at skulle have sagt om deres egen fremtid .
Kommissionen tillgger derfor med rette en styrkelse af den sociale dialog stor betydning .
Problemet er , at de kommende aftaler skal anerkendes af alle .
Kre kolleger , her tnker jeg navnlig p , at det i henhold til fransk lovgivning alene er reprsentativiteten , som kan give en faglig organisation ret til at forhandle om paritetiske aftaler . Men ordfreren , hr .
Peter , nsker en gensidig anerkendelse , hvilket er tegn p en tysk opfattelse af arbejdsmarkedets parter , som medfrer visse udelukkelser .
<P>
De sprgsml , som Kommissionen stiller om reprsentativitet i den sociale dialog om Unionens socialpolitik er derfor ganske relevante .
Jeg m dog ogs sige , at visse parter stter sprgsmlstegn ved den indflydelse , som deres mening kan f p de beslutninger , der trffes af Fllesskabets institutioner .
Hvordan er det med de sm og mellemstore virksomheders eller sm landbrugs indflydelse p aftalen om socialpolitik ?
Der er mange deltagere i den sektorvise dialog , men kun tre organisationer er med i aftalen om socialpolitik .
<P>
I lyset af hvad der er sket tidligere , vil vi bede Kommissionen om hurtigst at stille konkrete forslag til , hvordan den sociale dialog kan gres mere effektiv .
De ganske vist spinkle resultater fra Amsterdam har gjort det muligt at medtage en social protokol i traktaten og at anvende den flles beslutningstagning i sociale sprgsml .
Og nu mangler Parlamentet bare at f en plads i denne dialog .
Tanken om at medtage arbejdsmarkedets parter fra de medlemsstater , der nsker at tiltrde Unionen , er interessant , og jeg takker hr . Peter for at have understreget den .
Og jeg lyknsker ham med hans fortrinlige betnkning .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , den sociale dialog er faktisk et sprgsml om en rkke parter . I dette tilflde de europiske myndigheder og arbejdsmarkedets parter .
Jeg mener , vi skal overlade de ting til arbejdsmarkedets parter , som de selv kan klare .
Vi vil derfor som Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe heller ikke sttte en rkke ndringsforslag , som gr ud fra , at vi skal foreskrive , hvad arbejdsmarkedets parter selv kan ordne i overenskomstsammenhng , og det behver efter Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppes mening bestemt ikke altid ske p europisk niveau . Det vil ikke sige , at vi ikke har tiltro til en social dialog .
Det har vi nok . Bestemt inden for rammerne af det beskftigelsestopmde , som snart kommer .
<P>
S kommer jeg til det mtlelige sprgsml , som forskellige medlemmer allerede har bragt p bane her , og det er den kendsgerning , at der fortsat er tre parter i den sociale dialog , og at de sm og mellemstore virksomheder stadig mangler .
Nu havde jeg altid troet , at hvis vi blot bragte det tilstrkkelig meget p bane som medlemmer af Europa-Parlamentet , s gik det i orden .
<P>
Jeg har efterhnden vret medlem af Europa-Parlamentet i tre r . Jeg har i tre r kmpet for de sm og mellemstore virksomheder , og de sm og mellemstore virksomheder er stadig ikke med i den sociale dialog som anerkendt partner .
<P>
Kre kolleger , hr. kommissr , det gr ikke lngere .
Det udelukker de arbejdstagere , som arbejder i den sektor , og det udelukker de arbejdsgivere , som arbejder i den sektor .
Faktisk m vi i fllesskab konstatere , at UNICE reprsenterer en stadig mindre gruppe arbejdstagere , fordi en stadig strre gruppe arbejdstagere falder ind under sm og mellemstore virksomheder .
Lad os nu for en gangs skyld se p dem og ikke blot p de store i denne dialog .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , efter Amsterdam og p initiativ af den franske regering er debatten om de sociale og beskftigelsesmssige sprgsml bnet , og det er forhold , som interesserer os meget .
Men den flles valuta og stabilitetspagten , som vor gruppe er modstander af , er i strid med den sociale protokol og kapitlet om beskftigelse i traktaten .
<P>
Den sociale dialog er et vigtigt element i det sociale , solidariske Europa , som vi nsker at skabe for borgerne i Europas lande .
Vi nsker naturligvis at styrke dette Europa og dets udvidelse , for det har allerede givet positive resultater p mange omrder .
<P>
Men det m ikke medfre diskrimination over for visse faglige organisationer .
Henvisningen til reprsentativitetskriteriet i hr . Peters betnkning gr det muligt at udelukke nogle forbund , at udelukke dem fra forhandlingerne og konklusionerne i den sociale protokol og at udelukke dem fra de rdgivende udvalg , fordi de ikke er medlem af de europiske strukturer , som det er tilfldet for nogle forbund i Frankrig .
<P>
nsket om at indfre en social lovgivning p europisk plan skal ske gennem en demokratisk proces , der respekterer mangfoldigheden , de grundlggende rettigheder og de relevante ILO-konventioner .
I henhold til disse konventioner er forhandlinger med en arbejdsgiver en ret for lnmodtagerne , for s vidt angr arbejds- og sociale sikkerhedsforhold .
Det er endvidere tydeligt angivet , at lnmodtagerne selv kan vlge , hvem de overdrager denne ret til .
Hvordan kan man betragte aftaler , som er indget i Den Europiske Union og accepteret af de berrte borgere , som lovlige , hvis de nationale reprsentative faglige organisationer , som borgerne har betroet forsvaret for deres interesser , ikke deltager p lige fod i forhandlingerne ?
<P>
Sdan er vor demokratiske opfattelse af den sociale dialog , der skal vre uden diskrimination og heller ikke udelukke visse deltagere .
For at lgge hindringer i vejen for arbejdsgivernes og visse regeringers offensiv mod arbejdernes sociale rettigheder er det ndvendigt , at alle Fllesskabets direktiver p det sociale omrde sikrer overholdelse af ILO ' s konventioner , eksplicit angiver , at det er de for arbejdstagerne gunstigste bestemmelser , der er gldende i alle medlemsstater , og bidrager til at fremme de sociale rettigheder i alle medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , meget har ndret sig siden indfrelsen af den sociale dialog i 1985 .
Forudstningerne er helt anderledes nu end dengang .
P arbejdsmarkedsomrdet er der nu omkring 20 millioner arbejdslse og p det sociale omrde , iflge Kommissionen , over 50 millioner fattige i EU-landene .
<P>
EU ' s konomiske strategi er , kan man sige , slet fuldstndig fejl , fordi den alt for snvert har lagt vgt og fokuseret p inflationsbekmpelse og prisstabilitet .
Denne politik har reelt snarere modvirket en stabil udvikling p omrderne arbejde , ln , social tryghed og miljforanstaltninger .
Men de er lige s vsentlige for den konomiske og sociale stabilitet .
Derfor er det vigtigt nu at bruge den sociale dialog , hvori hovedvgten br ligge p beskftigelsespolitikken .
Afregulering og krav om fleksibilitet og tilpasning m ikke fre til afregulering af arbejdstagerrettigheder eller flles overenskomster og kollektive aftaler .
<P>
Der findes gode ider , bl.a. om nedsttelse af arbejdstiden ; en sdan nedsttelse er f.eks. blevet gennemfrt af automobilindustrien i Tyskland , p Volkswagen , og i den offentlige sektor og i virksomheder i mit hjemland , Sverige .
Her har flles overenskomster frt til nedsttelse af arbejdstiden uden , eller med kun en begrnset , lnreduktion .
Nedsat arbejdstid skaber nye arbejdspladser , viser beregninger fra bl.a. organisationen Alternative Europiske konomer .
En arbejdstidsnedsttelse skulle , alt efter dens omfang , kunne give 5-10 millioner nye arbejdspladser i EU-landene .
<P>
Jeg tror , i modstning til ordfreren , at man m udvide den sociale dialog for at f samlet krfterne .
Den br ikke alene omfatte sm og mellemstore virksomheder , som foreslet , men ogs andre organisationer ssom europiske netvrk af arbejdslse , sdan som vi fra V-Gruppens side anbefaler i ndringsforslag 5 .
Dette beder jeg derfor medlemmerne om at sttte .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , den sociale dialog p fllesskabsplan foregr ikke altid i utvetydige vendinger .
Mange gange fres dialogen mellem erhvervene og inden for de enkelte sektorer af udvalg og arbejdsgrupper parallelt med de elementre principper og de vigtigste bestanddele , der gr den til noget srligt .
I dag finder vi inden for rammerne af den sociale protokol andre strukturer og procedurer , der er indfrt for nylig , og er blevet en integrerende del af fastlggelsen af de europiske retsregler .
<P>
Den betnkning , vi behandler i dag , lgger med rette vgt p beskftigelsen og skabelsen af nye arbejdspladser samt ndvendigheden af ikke at overfre arbejdspladser .
Efter vor opfattelse skal arbejdsmarkedets partners organisationer gres bekendt med den sociale dialog , idet man i stadig videre omfang systematisk skal gre brug af informationskontorer under Kommissionen , Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene og srlig EU-Centret for Uddannelse inden for Arbejdsmarkedsret , der har sde i Firenze .
En bning af den sociale dialog og dialogen i Fllesskabet over for de mest reprsentative sammenslutninger p europisk plan og en udvidelse af dialogen inden for den offentlige sektor er forhold , som Kommissionen har understreget , at den ville give prioritet .
<P>
Vi er gunstigt indstillet over for medtagelsen af den sociale protokol i den nye traktat og udvidelsen af proceduren med flles beslutningstagning p sociale omrder , alt efter samarbejdet , men vi hber tillige , at den sociale dialog i bredere forstand p ny vil komme frem under de procedurer med flles beslutningstagning , der er omhandlet i traktaten .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , der er stadig lang vej at g i opbygningen af reelle kollektive forhandlinger p europisk plan .
Det er stadig ndvendigt at gre fremskridt med hensyn til organiseringen og selve definitionen af den sociale dialog p europisk plan , for at den kan f indflydelse p udviklingen af det indre marked og p det sociale omrde , og generelt p implementeringen af alle fllesskabspolitikkerne .
Processen med overfrsel af de delte kompetencer til Den Europiske Union er ikke blevet ledsaget af en forgelse af arbejdsmarkedets parters rolle .
<P>
Det er et emne , som giver anledning til mange sprgsml , hvoraf vi har lyttet til nogle af dem .
Problemerne er arbejdsmarkedets parters reprsentative status , rkkevidden af den sektorielle sociale dialog , at skelne mellem hringer og forhandlinger , aftalernes bindende karakter , dialogens og forhandlingernes forenelighed med selve lovgivningsarbejdet osv .
<P>
I 1985 startede vores erfaringer med den sociale dialog , som vi skal vedblive med at udvikle , for der er ikke gjort tilstrkkelige fremskridt .
Unionstraktaten og dens seneste revision i Amsterdam omtaler ndvendigheden af at sttte den sociale dialog .
Det ndvendige - og mske presserende - er at organisere procedurerne , sledes at resultaterne kan blive s optimale som muligt .
Den sociale dialog kan lse problemer omkring bestemte direktiver , der er genstand for undersgelse eller forhandling . Den sociale dialog kan og br lse problemer vedrrende reguleringen af diverse konomiske sektorer .
Den sociale dialog er det bedste instrument til at regulere arbejdsforhold og til at regulere arbejdsvilkr .
Den sociale dialog er en aktiv beskftigelsespolitik . Derfor skal arbejdsgiverne og arbejdstagerne gennem deres organisationer overfre deres rolle p nationalt plan til europisk plan og fra det europiske plan vre meget mere aktive i gennemfrelsen af flles foranstaltninger og aktioner til fordel for beskftigelsen .
<P>
Jeg nsker ordfreren til lykke , og eftersom det er en stringent og rigtig betnkning , beder jeg Dem om at sttte den , og jeg beder Dem sttte ordfrerens holdning til ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , jeg tror , at alle vi , som deltager i forhandlingen , er enige i , at den sociale dialog kun fungerer , hvis der ogs er reprsentativitet , dvs. hvis alle , som p nationalt plan indgr i den sociale dialog , ogs deltager p europisk plan .
Dette er navnlig vigtigt , nr Den Europiske Union ogs nsker at omstte fllesskabsforanstaltninger p nationalt plan .
Her har den brug for partnere , der er i stand til at gennemfre det . Og disse findes kun , hvis der er reprsentativitet .
<P>
Jeg vil gerne med strig som eksempel vise Dem , at denne reprsentativitet ikke findes overalt .
Jeg er taknemlig for , at hr . Menrad gjorde opmrksom p dette i sit indlg .
I strig forholder det sig sledes , at Wirtschaftskammer , som reprsenterer de sm og mellemstore virksomheder , handels- og industrisektoren , ikke er deltager p europisk plan .
Her er industrisammenslutningen som led i UNICE partneren i den sociale dialog , dvs. at den part , der indgr lnoverenskomster i strig , deltager ikke p europisk plan .
Og dette er et dilemma , fordi mange virksomheder ikke deltager her , og omvendt har Unionen ingen chance for at varetage deres interesser i strig . Dette kan imidlertid ndres .
Jeg har stillet et ndringsforslag - nr .
2 til punkt 17 - og jeg anmoder Dem om at sttte det , da det hedder heri , at vi nsker , at den part , der har befjelse til at indg lnoverenskomster , det strigske Wirtschaftskammer , undtagelsesvis fr tilladelse til at deltage i den sociale dialog .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , EU har brugt alt for megen tid p konomi , MU , konvergenskrav og opfyldelsen af en masse regler i stedet for at gre noget ved Europas allerstrste ulste problem , nemlig arbejdslsheden .
Derfor br der nu ves et strre pres for at f sprgsmlet opprioriteret p alle niveauer .
Denne betnkning er et led i disse bestrbelser .
<P>
Dialogen skal frst og fremmest fres mellem arbejdsmarkedets parter p nationalt og naturligvis ogs p europisk plan .
De bedste resultater kan dog opns i det lille perspektiv p lokalt plan , mellem parterne , uden indblanding fra hverken EU eller staterne .
Det er den vej , man skal vlge .
<P>
Desuden krver betnkningen , at der etableres et samarbejde mellem de eksisterende EU-udvalg og de nye udvalg , som Rdet har nedsat .
Det er en glimrende id .
Endelig kunne en idbank etableret ikke blot af landene og arbejdsmarkedets parter , men ogs af EU vre en mde , hvorp man , forud for konferencen i Luxembourg , kunne tilvejebringe en lang rkke gode forslag til , hvordan man kan lse dette vort strste problem .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg deler ordfrerens bekymringer - og de bekymringer , ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har givet udtryk for - nr han siger , at fllesskabsinstitutionerne og regeringerne ikke skal bruge den sociale dialog som buffer til at afbde de uroligheder og protester , som ivrksttelsen af visse konomiske politikker somme tider giver anledning til .
<P>
Jeg er deler ogs ordfrernes og andre medlemmers bekymring for , om de sm og mellemstore virksomheder er tilstrkkeligt reprsenteret i forhandlingerne , eftersom disse skaber 85 % eller mere af beskftigelsen i Fllesskabet .
Og bekymring for , om forhandlingerne ikke kun skal dreje sig om jobskabelse , men ogs om , at der ikke m g arbejdspladser tabt .
Vi husker alle den mangel p dialog , der var tale om i forbindelse med virksomheden Renault-Vilvoordes beslutning og tabet af tre tusind arbejdspladser .
Og i jeblikket truer det multinationale selskab Electrolux med et tab p tyve tusind arbejdspladser i Europa , nogle af dem i Alcal de Henares i Spanien , et land der har en arbejdslshed p 20 % .
<P>
Derfor skal man koncentrere sig om forhandlingerne omkring arbejdspladserne og forhandlingerne for ikke at miste arbejdspladserne .
Mske kan denne dialog skabe en god adfrdskodeks for multinationale selskaber , som forhindrer dem i at berve Europa tyve tusind arbejdspladser , uden at det har nogen konsekvenser for dem .
<P>
Det vil ogs vre ndvendigt - og her spiller naturligvis ikke kun Parlamentets voluntarisme ind - med kvindernes deltagelse i den sociale dialog .
For som vi s det i tilfldet med den adfrdskodeks for ligeln , der er blevet vedtaget , er kvindernes manglende deltagelse en af rsagerne til , at de ikke kan opn ligeln , idet deres ln i dag ligger mellem 20 % og 30 % lavere end mndenes i mange lande i Den Europiske Union .
<P>
Man skal ogs tage anbefalingen fra Vismandskomiten ledet af fru Pintasilgo i betragtning , som gr ud p , at fllesskabsinstitutionerne bliver enige med arbejdsmarkedets parter om den konkrete gennemfrelse af de grundlggende sociale rettigheder .
Vi befinder os i dag i en vigtig fase af den europiske opbygning .
For nogle var topmdet i Amsterdam en frustration og en fiasko , fordi man ikke koncentrerede sig nok om den sociale samhrighed , om jobskabelsen .
Vi ved , at der vil blive afholdt et topmde i Luxembourg , men mange af os frygter - jvnfr det , hr . Juncker sagde forleden i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender - at hvis der ikke sker en finansiering af denne jobskabelse , s vil topmdet ikke have den forndne gennemslagskraft p beskftigelsesomrdet , som vi alle har brug for .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , tak til hr . Peter for hans hrde arbejde med denne betnkning ; vi i udvalget ved , at den ikke har vret uden problemer .
Han har klaret sagen godt , og vi har gjort store fremskridt .
<P>
Aldrig fr har det vret s vigtigt at beskytte den sociale dialog , og vi kan se , at den p mange mder trues af folk , som jeg tror ville foretrkke industrielt anarki .
Hvis man ser p Renault-problemet , ser det ud , som om man har afprvet ideen med en social dialog , en social dialog , som mske aldrig fr har vret sat p s hrd en prve .
Men det ser ud , som om det eneste gte industrielle , konomiske og sociale fremskridt , der er gjort i renes lb , har vret baseret p , at der har vret et forhold , et konstant , virkeligt forhold baseret p de relationer , der findes p arbejdspladsen .
Ikke kunstige forhold , ikke forhold , som kun opstr , fordi foreninger mdes , men forhold , som eksisterer mellem fagforeningsfolk og virkelige virksomheder , som forhandler p arbejdspladsen , har et godt forhold til hinanden og bruger erfaringerne herfra ved forhandlingsbordet .
Det er helt rigtigt , at disse konomiske enheder br bevare deres forhold p europisk plan . Rent reprsentativt har de vigtigste organisationer p arbejdspladsen spillet en langsigtet rolle for konsolideringen af den eksisterende sociale dialog .
<P>
Det er kun organisationer , som opfylder de kriterier , der oprindeligt blev vedtaget af Kommissionen , som kan forvente at blive inddraget .
Sm erhvervsorganistioner spiller bestemt en rolle , og de skal i hjere grad have adgang og inddrages , men ikke kun fordi sm virksomheder nsker at forkaste social lovgivning .
De skal vre gte partnere omkring bordet .
<P>
Central- og steuropas konomiske fodfste bliver stedse strkere , og derfor er det kun ret og rimeligt , at vi giver dem en observatrstatus og inviterer dem med til forhandlingsbordet , s vi kan ivrkstte en effektiv ndrings- og tilpasningsproces .
Det er ogs kun rimeligt at ppeget , at vi i Det Forenede Kongerige ikke har vret srlig meget med i den sociale dialog .
Det har ogs ndret sig . Hr .
Macartney er nu blevet minister for den sociale dialog .
<P>
Hr . Peter nsker med rette at reformere Det Stende Udvalg for Beskftigelse og ge Parlamentets betydning .
Men jeg har et sprgsml til kommissren .
Da vi nu har den sociale dialog , hvad ved vi s om arbejdsmarkedsforhold i Unionen og om , hvilke garantier og institutionelle instrumenter der er behov for at sikre bedre arbejdsmarkedsforhold i hele Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg glder mig over det faktum , at der i betnkningen rettes eksplicit og specifik opmrksomhed mod SMV . Blot gr hverken betnkningen eller Kommissionens meddelelse vidt nok .
SMV ' s betydning for det sociokonomiske Europa behver jeg ikke belyse lngere her .
Jeg gr ud fra , at De , mine kolleger , og De , hr. kommissr , efterhnden er blevet overbevist om , at strrelsesforholdet mellem SMV og store virksomheder p visse omrder ogs forudstter en differentieret politik .
<P>
SMV ' s behov er ikke altid sammenfaldende med de store virksomheders , og det er grunden til , at mange SMV vlger at organisere sig indbyrdes .
Det er ogs grunden til , at vi m krve en plads i den sociale dialog til en specifik , reprsentativ tilstedevrelse for SMV , i hvert fald hvis vi nsker at give den sociale dialog den strst mulige legitimitet .
<P>
I denne sammenhng er ikke blot dialogdeltagernes legitimitet , men ogs deres dkningsgrad vigtig .
SMV som sdan skal kunne deltage , og s ikke blot i hringen , men ogs i det samrd , der frer til sociale aftaler , som bagefter kan erklres for bindende .
Desvrre ties der i betnkningen om ndvendigheden af , at SMV deltager i samrd og kollektive overenskomster .
Det er en kedeligt forhold , som man kan rette op p , hvis ndringsforslag 4 vedtages .
Min gruppe hber , det sker , og hber frem for alt ogs p et initiativ i sagen fra Dem , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , Kommissionen nsker foretage en revision af den sociale dialog .
Udmrket !
Det er ndvendigt af flere grunde ; bl.a. har vi et arbejdsmarked prget af hurtige forandringer , grnserne mellem arbejdstagere og arbejdsgivere udviskes , og stadig flere bliver deres egen arbejdsgiver .
Mange mennesker , ikke mindst unge , fler sig ikke som en del af de ofte kollektivistiske og hierarkiske arbejdsmarkedsorganisationer .
For at lse arbejdslshedsproblemet m man reformere arbejdsmarkedet .
Der er brug for en struktur , som fremmer omstillingsevne , og som giver mulighed for individuelle og lokale lsninger .
<P>
Hr. kommissr , kre kolleger ! De vrdier , som vi br tage udgangspunkt i under vor fortsatte forhandling om revisionen af den sociale dialog , er ikke blot effektivitet , begrnsninger , gennemskuelighed og benhed , men ogs reprsentativitet og legitimitet .
Jeg mener ikke , at arbejdsmarkedets parter skal have en srstilling i EU ' s demokratiske beslutningsprocesser .
Endvidere er det uhyre vigtigt , at folkevalgte politikere , ikke mindst p nationalt plan , ikke afstr fra den vanskelige opgave at genskabe forudstningerne for et fungerende arbejdsmarked .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , den sociale dialog , p tvrs af brancher og i rdgivende udvalg og sektorielt , dvs. i forskellige erhvervssektorer , yder et vigtigt bidrag til effektive lsninger i forbindelse med beskftigelsespolitikken , til skabelsen af nye arbejdspladser og inddragelsen af kvinder .
Social konsensus er en vsentlig fordel for produktionsstedet Europa , og for de srdeles pkrvede investeringer .
<P>
I betragtning af konomiens globalisering , som mange er fuldstndig tryllebundet af , skal arbejdsbestemmelserne tilpasses , men ikke kastes over bord , skal en social omlgning aftales i fllesskab og sociale nedskringer forhindres i fllesskab .
Samarbejde er det eneste rigtige svar p de konfliktstrategier , der for jeblikket griber om sig .
Den sociale dialog skal sledes styrkes , som Helwin Peter kyndigt siger .
<P>
Dog skal Kommissionen , hr. kommissr , srge for effektive rdgivende udvalg .
Derfor er det ndvendigt med tidlige , systematiske hringer og tematiske koordineringer .
Arbejdsmarkedets parter skal bne sig .
Sledes skal de tre store centralorganisationers kreds om reprsentanterne for de sm og mellemstore virksomheder udvides , hvad enten det drejer sig om hringer eller forhandlinger .
I den forbindelse skal strukturerne i Den Europiske Unions fremtidige medlemsstater integreres .
Den sociale dialog skal rette sig mod fremtiden .
Den indholdsmssige prioritering er ganske vist beskftigelsespolitikken . Men omrderne med fllesskabskompetence skal ogs forhandles , navnlig efter at alle femten medlemsstater har optaget beskftigelseskapitlen , protokollen social- og arbejdsmarkedspolitikken og pagten om arbejdstagernes grundlggende rettigheder i den europiske unionstraktat .
Den , der nsker en social markedskonomi , arbejder for alliancer , arbejder for sammenslutninger for arbejde i regionerne og inden for sektorerne og arbejder for en vedvarende dialog med de sociale aktrer .
<SPEAKER ID=221 NAME="Flynn">
Fru formand , jeg vil gerne takke alle , der har bidraget til denne forhandling .
Den sociale dialog har naturligvis blomstret i de seneste r og har nu net et afgrende trin i sin udvikling .
Arbejdsmarkedets parter spiller en stadig strre rolle for udviklingen af europisk socialpolitik , og dialogen bliver bestemt endnu vigtigere i takt med disse parters store betydning for gennemfrelsen af de politiske beslutninger , der blev truffet i Amsterdam .
Men meddelelsen om udviklingen af den sociale dialog p europisk plan , som Kommissionen vedtog i september sidste r , forudstter , at alle parter foretager en rlig omvurdering af alle aspekter af den sociale dialog .
P grundlag af forhandlingen og de kommentarer , den har affdt , hvor Deres betnkning er et centralt element , vil der blive udarbejdet endnu en meddelelse , og jeg hber , at den vil blive vedtaget i Kommissionen fr rets udgang . Dette dokument kommer til at indeholde en definition af den kommende sociale dialogs rolle og indhold .
<P>
Frst to indledende kommentarer .
For det frste vil jeg takke Dem , fordi De har fremlagt Deres synspunkter nu , s de kan komme til at indg i udarbejdelsen af den anden meddelelse . For det andet vil jeg lyknske ordfreren , hr .
Peter , og hele Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og ogs de vrige udvalg , for den dybtgende analyse , de har udarbejdet om dette vanskelige emne , og takke Dem for den sttte , de har givet Kommissionens holdninger i denne sag .
<P>
Regeringskonferencen har naturligvis yderligere udviklet den sociale dialog , og selv om jeg mener , at det er lidt for tidligt at drfte resultatet i detaljer , vil jeg gerne komme med et par korte kommentarer .
<P>
For det frste bliver den sociale dialog en integrerende del af traktaten , noget , som vi alle har nsket nu varmt bifalder .
Og Det Forenede Kongerige er kommet med .
For det andet er omrdet for den flles beslutningstagning blevet udvidet p nogle vigtige punkter .
Og for det tredje fokuserer man nu p beskftigelsen med et helt nyt kapitel om dette omrde , hvor arbejdsmarkedets parter skal spille en helt specifik rolle .
Jeg tilslutter mig helt det , fru Van Lancker sagde her .
Der er bestemt behov for at ge Den Europiske Unions produktivitet , men jeg vil sige til fru Van Lancker , at denne produktivitet skal tilvejebringes gennem fleksibilitet og get sikkerhed for arbejdstagerne , og jeg tror , at den beskftigelsesstrategi , som blev drftet p Amsterdam-topmdet og vil blive genbehandlet p endnu et topmde senere p ret , ikke bare munder ud i endnu en erklring , men derimod en klar forpligtelse til at tage positive initiativer p nationalt plan og i Unionen , for s vidt angr jobskabelse .
<P>
I forbifarten vil jeg lige sige til fru Van Lancker , at jeg forventer , at arbejdsmarkedets aftale om deltidsarbejde vil blive vedtaget i Kommissionen fr sommerferien .
<P>
Jeg vil dog gerne ogs sige , at jeg er klar over , at Parlamentet er skuffet over , at det ikke har fet et direkte ord at skulle have sagt om vedtagelsen af lovgivning baseret p kollektive aftaler i henhold til traktaten .
Jeg er lige s skuffet , da Kommissionen p topmdet arbejdede for , at Parlamentet skulle have rettigheder p dette omrde .
Selvom vi skal gennemfre den traktat , som medlemsstaterne nede til enighed om , er jeg rede til at drfte praktiske forhold vedrrende informations- og holdningsudvekslinger om dette emne med Dem i fremtiden .
Jeg tror , at det var det centrale i hr . Peters indlg .
Jeg har allerede bedt mine tjenestegrene om at overveje dette , og jeg skal sikre , at det , hr . Peter sagde i prsentationen af sin betnkning , vil blive medtaget i denne proces .
<P>
Og nu til selve betnkningen . Jeg synes , den afspejler en rimelig balance mellem de forskellige involverede interesser , fordi den opfordrer arbejdsmarkedets parter til at udvide den sociale dialog og samtidig respekterer deres uafhngighed .
Mange medlemmer har her i aften understreget hele sprgsmlet om reprsentativitet , og isr hvordan de sm og mellemstore virksomheder er reprsenteret i den sociale dialog .
Kommissionen har altid sondret mellem hring og forhandling og understreget , at den nsker s bred en hring som muligt samtidig med , at den aldrig gr bort fra princippet om , at forhandlingerne skal vre baseret p gensidig anerkendelse af forhandlingsparterne .
<P>
Jeg sttter ganske det nske , der er fremsat i betnkningen om en mere effektiv dialog p alle planer .
Jeg finder flgende handlingsplaner srligt interessante : opfordringen til , at Kommissionen i hjere grad fremmer den sociale dialog i hele Kommissionen samtidig med , at koordineringen varetages af GD V ; behovet for i hjere grad at prioritere den sektorvise dialog .
Jeg er helt enig i , at Europa str over for mange problemer , som kan lses .
Ogs behovet for at reformere Det Stende Udvalg om Beskftigelse - det prioriterer jeg hjt .
Det er blevet endnu vigtigere i lyset af , hvor hjt beskftigelsen prioriteres i traktaten og det nye kapitel .
<P>
Endelig vil jeg igen takke Dem for Deres betnkning , som gr at vi kan finde frem til de bedste mder at styrke den sociale dialog p og i hjere grad gre den til en del af mlene for Den Europiske Union , isr beskftigelse og konomisk vkst .
<P>
Hr . Skinner stillede et sprgsml , og jeg vil gerne besvare det .
Han spurgte om , hvad vi ved om den sociale dialog i alle Unionens medlemsstater .
Jeg m sige , at vi faktisk ved srdeles meget om alle aspekter af den sociale dialog , vi har oplysninger , som er indsamlet og ajourfrt for os af observationsorganet for arbejdsmarkedsforhold , der ligger i Dublin .
Det drives af Leve- og Arbejdsvilkrsinstituttet i Berlin .
Hvis De nsker videnskabelige oplysninger , som dette observationsorgan kan give , og som er af srlig interesse for Dem , vil jeg med glde stille dem til rdighed for Dem .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Lige et sprgsml : Er der en konkret dato ?
Hvornr str den sociale dialog nste gang p dagsordenen , f.eks. i GD V ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Inden jeg giver Dem lejlighed til at svare , giver jeg endnu en gang ordet til fru Boogerd-Quaak .
Mske kan det s behandles under t .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , kommissren bebuder en meddelelse nummer to , men hvis meddelelse nummer to bliver lige s vag som den frste meddelelse og kommissrens svar p de sm og mellemstore virksomheders deltagelse , s gr vi alts ingen fremskridt her .
Jeg gr yderst skuffet sommerferien i mde , hvis ikke myndighederne bryder et ddvande , som arbejdsmarkedets parter selv benbart ikke nsker at bryde .
<SPEAKER ID=225 NAME="Flynn">
Fru formand , som svar p fru Boogerd-Quaak vil jeg gerne ppege , at vor frste meddelelse var et hringsdokument , s vi kunne f alles holdning og s finde ud af , hvad nste skridt skulle vre .
Den anden meddelelse g mere i den retning , De forventer , nemlig konkrete initiativer til , hvordan vi skal fortstte den sociale dialog , s den kommer til at indeholde alt , hvad der er ndvendigt for fremtiden .
Det kommer med i den anden meddelelse .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Jeg spurgte , om der allerede findes en konkret dato for , hvornr den sociale dialog nste gang str p dagsordenen , f.eks. i GD V .
<SPEAKER ID=227 NAME="Flynn">
Fru formand , den sociale dialog behandles konstant - ugentligt - i GD V , som er med i forberedelserne af alle diskussioner og evalueringer , der vedrrer den sociale dialog .
Hvis der er noget specielt vedrrende den sociale dialog , som hr . Rbig nsker svar p , kan jeg besvare det privat .
Men jeg m sige , at GD V bruger store dele af sin tid p at fremme dialogen .
<CHAPTER ID=9>
ndring af finansforordningen
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0217 / 97 ) af Sarlis for Budgetkontroludvalget om forslag til Rdets forordning ( Euratom , EKSF , EF ) ( KOM ( 96 ) 0351 - C4-0497 / 96-96 / 0189 ( CNS ) ) om ndring af finansforordningen af 21. december 1977 vedrrende De Europiske Fllesskabers almindelige budget .
<SPEAKER ID=229 NAME="Sarlis">
Fru formand , den betnkning , som Europa-Parlamentet skal behandle , vedrrer et forslag fra Kommissionen om vedtagelse af Rdets forordning om ndring af visse bestemmelser i finansforordningen vedrrende De Europiske Fllesskabers almindelige budget .
<P>
De ndringsforslag , som Kommissionen stiller i dette forslag , udgr den skaldte serie 7 , der tager sigte p gennemsigtigheden og effektiviteten af EU-institutionernes konomiske forvaltning af Fllesskabets midler samt fastlggelsen af disse institutioners ansvar p en klar og utvetydig mde .
Jeg m erkende , at Kommissionens ndringer er et skridt i den rigtige retning , idet de i realiteten tager udgangspunkt i og skal ses som et led i Kommissionens program for forbedring af den konomiske forvaltning ( SEM 2000 ) , der som bekendt allerede er behandlet og godkendt af Europa-Parlamentet .
Udgangspunktet bde for Kommissionens forslag og isr ogs for de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet stiller til Kommissionens forslag , har vret de problemer , der er opstet under forvaltningen af fllesskabsmidlerne , specielt inden for turismen , og den kendsgerning , at det i forbindelse med den foretagne undersgelse er kommet frem , at der har vret og stadig er mange huller i finansforordningens bestemmelser , lemfldige bestemmelser og uklare skel mellem , hvad en institution kan og ikke kan .
<P>
Det er frste gang , Europa-Parlamentet i en betnkning foreslr ndringer af bestemmelser , som Kommissionen ikke stiller forslag vedrrende .
Jeg tror , det er frste gang , Europa-Parlamentet gr videre end Kommissionens forslag og stiller s at sige selvbestaltede ndringsforslag til konkrete bestemmelser i finansforordningen og ogs foreslr flere nye bestemmelser .
Fr jeg begynder at nvne nogle af de nyskabelser , der indfres med Parlamentets forslag , vil jeg gerne takke bde medlemmerne af Budgetkontroludvalget , som har arbejdet uden hensyntagen til politisk ststed for at gre Parlamentets forslag og holdninger endnu bedre , men ogs Budgetkontroludvalgets sekretariat og Kommissionen , for jeg har som ordfrer oplevet et fremragende , harmonisk samarbejde og har fra Kommissionens side fornemmet en vilje til at forbedre finansforordningens bestemmelser .
<P>
Hvad de konkrete bestemmelser angr , vil jeg nvne det ndringsforslag , der vedrrer artikel 22 , stk . 4 , om en bestemmelse med hensyn til fuldmagter .
Her reguleres p en mde , der ikke efterlader tvivl - for hele dette arbejde gr i det store og hele ud p at formulere en lovtekst - alle sprgsml vedrrende fuldmagter samt overdragelse eller udvidelse af fuldmagter .
P dette omrde er bestemmelserne stadig prget af lemfldighed , hvilket var medvirkende rsag til de ting , der skete p turistomrdet .
Et andet ndringsforslag vedrrer artikel 22 , hvor der opstilles bestemmelser om kontrakter for entreprise og underentreprise .
Andre ndringsforslag vedrrer den bermte  passer outre  -rettighed .
Dette er en kendt rettighed , hvor institutionerne har mulighed for at se bort fra finansinspektrens ptegningsafslag , med mindre afslaget er baseret p tvivl om bevillingernes tilstedevrelse .
Vi tilfjer endnu et tilflde , hvor institutionernes ret til at se bort fra afslaget bortfalder , nemlig hvis der er tvivl om konteringens rigtighed .
Hvis finansinspektren konstaterer , at en udgiftskontering p en budgetkonto ikke er korrekt , kan den verste myndighed ikke se bort fra finansinspektrens ptegningsafslag .
<P>
Et andet ndringsforslag er en ny bestemmelse , som indfrer som generelt princip i finansforordningen , at alle de befjelser til indgelse af kontrakter , som institutionerne har i henhold til traktaten og gldende fllesskabsret , ikke kan overdrages eller uddelegeres til tredjepersoner uden for De Europiske Fllesskabers institutioner .
Hvad betyder s dette ?
At man ikke vil kunne opleve , at De Europiske Fllesskabers institutioner eller tjenestegrene , hverken i Parlamentet eller Kommissionen eller i Rdets tjenestegrene , via overdragelse af en befjelse giver tredjepersoner uden for Fllesskabet mulighed for at udforme betingelserne i en kontrakt .
Dette var , hvad jeg havde at sige , og jeg vil slutte af med endnu en tak til alle , der har bidraget til at gre dette forslag s godt som overhovedet muligt .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Fru formand , denne ndring af finansforordningen gr , som ordfreren har ppeget , tilbage til konklusionerne af den anden fase af Kommissionens SEM 2000-program for forbedring af den konomiske forvaltning .
<P>
Parlamentet udtalte sig allerede samlet om denne anden fase i november 1996 , ligesom vi angav de generelle retningslinjer i denne forbindelse .
I den betnkning , som jeg var ordfrer for , havde jeg anledning til at se problemerne , hvilket i hj grad gr mig i stand til at vurdere det enorme arbejde , vores ordfrer har udfrt .
Hvis vi skal vre rlige , er der ingen der misunder ordfreren det arbejde , han har skulle udfre inden for dette felt .
Det er en meget gennemarbejdet og - m jeg nok sige - noget tr og utaknemmelig , men meget vigtig betnkning , der er udarbejdet p grundlag af de positive aspekter i Kommissionens forslag .
Men i realiteten er det et arbejde , der gr ud p at forene ndringsforslag om ndringsforslag , dvs. ndringsforslag , som ndrer en ndret tekst osv . , der krver stor juridisk indsigt .
<P>
Jeg mener , at det samlede resultat er fornuftigt og indeholder de fleste af ndringsforslagene fra Den Socialistiske Gruppe , hvilket vi glder os over , ligesom vi glder os over ordfrerens bne holdning .
Derfor vil jeg sige til ordfreren , at der ikke er grundlggende problemer i forbindelse med hans holdning , selv om der mske ved afstemningen vil vre en mindre uoverensstemmelse fra vores side .
Somme tider har vores sgning efter det perfekte frt os til lidt forskellige udformninger , men jeg gentager , at vi ikke har grundlggende problemer .
<P>
Blandt vores bidrag , som er blevet accepteret af ordfreren , vil jeg gerne navnlig gre opmrksom p de tekster , der sger at undg problemer vedrrende sammenblanding af interesser , et tilbagevendende emne i forbindelse med forvaltningen af visse programmer , og det er ikke en time siden - under afstemningen om betnkningen af Fabra Valls - at vi havde lejlighed til at se de problemer , der var affdt af en utilstrkkelig regulering af disse programmer .
Derfor mener vi , at de tekster , som vi har kunnet udarbejde endeligt , er meget relevante .
<P>
Det andet aspekt i vores bidrag , som jeg gerne vil ppege , er den korrekte ivrksttelse af et system til stikprvekontrol med ptegninger .
Her m vi sige , at Kommissionens efter vores mening har givet sig selv for stor frihed .
Vi forstr behovet for en stikprvekontrol som en lettelse i forvaltningen , men vi kan ikke give en uindskrnket fuldmagt .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p det , ordfreren ppegede for et jeblik siden .
I dette forslag gr Parlamentet endog meget lngere end Kommissionen , men det er fordi Kommissionens forslag er begrnset .
Og jeg m sige til kommissren , at vi altid modtager Kommissionens forslag om ndring af finansforordningen lidt efter lidt , hen ad vejen , og vi vil gerne vide , om Kommissionen har en intern arbejdsplan , en detaljeret plan for de forskellige etaper , for de forskellige pakker , de agter at sende os .
Vi ved godt , at vi ikke kan lave en ny kodeks , men da vi forstr , at en forbedring krver , at forslagene sendes i pakker , vil vi gerne kende Kommissionens fremtidige arbejdsplan , hvis den findes .
Og hvis ikke , om Kommissionen s vil udarbejde en sdan og fortlle os , hvilke mngder vi skal regne med at modtage i fremtiden .
<SPEAKER ID=231 NAME="Brittan, Sir Leon">
Fru formand , frst lige et svar til hr . Colom i Naval : jeg har ikke noget endegyldigt svar p , hvad fremtiden kommer til at bringe , men vil videregive hans forslag til de af mine kolleger , der beskftiger sig med denne sag .
Jeg glder mig over den grundige analyse af vort forslag og lyknsker hr . Sarlis , men ogs hr .
Dell ' Alba , ordfreren for Budgetudvalget .
<P>
ndringsforslaget til finansforordningen sigter mod at sikre de juridiske rammer for nogle af de strste reformer af den finansielle forvaltning , som vi indfrer i forbindelse med SEM 2000-initiativet .
De centrale aspekter af dette forslag er : forbedret forvaltning af eksisterende finansielle forpligtelser og tttere kontrol med gennemfrelsen af Fllesskabets aktiviteter , uddelegeret til eksterne instanser .
Det har Revisionsretten understreget i forbindelse med sin revisionserklring om Fllesskabets rsregnskab .
<P>
Kommissionen og Parlamentet er net til enighed om strstedelen af dette omfattende forslag , s jeg nsker ikke at give et forkert indtryk ved at koncentrere mig om uenighederne , som jeg jo er ndt til .
Jeg vil gerne understrege , at der er tale om en hj grad af enighed .
Men det er min pligt at sige et par ting om de punkter , vi ikke er enige om .
<P>
Vedrrende ndringsforslag nr .
7 til artikel 22 , stk . 4 , 4. afsnit , angr det frste vigtige punkt den enkelte institutions ret til at tildele fuldmagter i forbindelse med budgettets gennemfrelse - og det har enkelte talere henvist til - i overensstemmelse med dens interne bestemmelser om tildeling af en sdan fuldmagt til generaldirektrer og i visse tilflde til andre tjenestemnd .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at denne bestemmelse alene vedrrer tildeling af fuldmagt inden for institutionerne og ikke til eksterne organer eller instanser .
Jeg vil ogs nvne , at tildeling af fuldmagt til ansatte ikke er noget , der sker uformelt ; formelle dokumenter undertegnes af den berrte generaldirektr , som selv ptager sig det fulde anser for hver tildeling af fuldmagt , som de har fet tildelt af institutionen .
Ud over den nvnte formalitet , som kun er ret og rimelig i sdanne tilflde , sendes en kopi af hver tildeling af fuldmagt til Revisionsretten .
<P>
Af operationelle grunde skal Kommissionen for at kunne gre noget sdant - og den gennemfrer jo 98 % af budgettet - kunne tildele fuldmagt til mere end 500 tjenestemnd , hvoraf nogle uundgeligt kommer til at foretage valg p vegne af deres institution .
Og det ville hverken vre praktisk eller omkostningseffektivt at bevare alle detaljerede beslutninger om budgetgennemfrelsen p allerhjeste plan i institutionerne .
Derfor har vi vanskeligt ved at acceptere den del af stningen i ndringsforslaget til artikel 22 , der hedder :  Fuldmagt til gennemfrelse af budgettet kan aldrig tage sigte p at give mulighed for at udve skn i forbindelse med en fllesskabspolitik  .
Skn lyder , som om man giver en enorm magt til tjenestemndene , men i virkeligheden er det sdan , at nogle af de ting , som de skal trffe beslutning om , ganske vist er dkket af ordet skn , men det er faktisk ret tekniske detailsprgsml .
Vi forstr , at en sdan bestemmelse er nskelig i forbindelse med tildeling af fuldmagt til et eksternt organ , og det tilflde dkkes af ndringsforslag nr . 20 til artikel 55a , som Kommissionen kan acceptere .
<P>
Nu kommer jeg til ndringsforslag nr .
17 til artikel 39 , stk . 2 og 3 vedrrende den enkelte institutions ret til at forkaste finansinspektrens beslutning efter et afslag p godkendelse eller ptegning af en budgettransaktion .
Den eneste grnse for institutionens magt vedrrer tilflde , hvor der ikke er bevillinger er til stede til at gennemfre transaktionen .
Parlamentet har foreslet yderligere to begrnsninger , for det frste hvis der i henhold til finansinspektrens mening kan sttes sprgsmlstegn ved konteringens rigtighed eller i tilflde af manglende overholdelse af et direktiv vedrrende offentlige arbejder eller tjenesteydelser .
<P>
Kommissionen er fuldt ud bekendt med vigtigheden af god konomisk disciplin i forbindelse med disse punkter .
Dens holdning er dog , at finansinspektren i sdanne tilflde skal kunne udtrykke sin mening objektivt i form af afslag p ptegning .
I lyset af finansinspektrens beslutning skal institutionen s ptage sig sit ansvar for at rette op p situationen , herunder behandle eventuelle legitime krav fra tredjemand .
Disse institutionelle beslutninger skal dog trffes inden for rammerne af de til rdighed vrende bevillinger , og de skal naturligvis meddeles Revisionsretten .
Vi mener derfor , at den eksisterende tekst skal bevares .
<P>
De f resterende punkter er af mere teknisk art . ndringsforslag nr .
6 vedrrer et tidligere forsalg til ndring af finansforordningen i EUGFL ( Garantisektionen ) , som nu skal vedtages af Rdet som et A-punkt . ndringsforslag nr .
12 indeholder en stning om genanvendelse af moms , der er betalt af medlemsstaterne , som angiveligt ikke er i overensstemmelse med den nye og - sdan som jeg har forstet det - vedtagne metode til behandling af moms , som den er defineret i ndringsforslag nr . 11 til artikel 27 .
<P>
ndringsforslag nr . 21 vedrrer offentlige arbejder og tjenester og ville medfre , at tilbud direkte skulle omfatte alle krav i udbuddet med risiko for , at de afvises som uacceptable .
Hvis denne bestemmelse anvendes i sin yderste konsekvens , ville den kunne udelukke ellers positive tilbud af mindre vigtige tekniske rsager .
<P>
ndringsforslag nr . 13 , 15 og 19 : Kommissionen kan acceptere princippet bag ndringsforslagene om at konsolidere finansinspektrens ret til at ptegne forpligtelser og betalinger i form af stikprvekontrol i forskellige tilflde .
Vi mener dog , at den eksisterende forordning allerede er kompatibel med brug af stikprver , og ndringsforslagene ville blot bekrfte den eksisterende praksis .
Vi foreslr ogs visse justeringer i udformningen af dette ndringsforslag , herunder mulige ndringer i de detaljerede bestemmelser vedrrende godkendelse af forpligtelser i artikel 38 , stk . 1 .
<P>
Det var et langt , komplekst forslag med en masse ndringsforslag , og det er vigtigt , at vi ikke taber proportionssansen .
Vi er net til enighed om alle punkter undtagen to vigtige , tre tekniske og et punkt om en klarer formulering af teksten .
<P>
Jeg vil atter gentage Kommissionens tak for det ttte , beredvillige samarbejde med Parlamentets udvalg om dette forslag .
Vort ml er at fremlgge et revideret forslag efter sommerferien .
<SPEAKER ID=232 NAME="Sarlis">
Fru formand , jeg vil blot takke kommissren for de smukke ord og ligeledes hr . Colom i Naval og alle medlemmerne af udvalget for det gode samarbejde , vi har haft .
Jeg m dog gre opmrksom p - dette vil jeg gerne gentage , for at vre sikker p , at kommissren forstr det - at de problemer , vi har haft , bde i forbindelse med MED , men ogs med turismen , hovedsagelig skyldtes bestemmelsernes lemfldighed .
Der fandtes bestemmelser , som , hvis de blev fortolket korrekt , ikke ville have givet anledning til det , der skete .
S nr man har et ansvar for at udarbejde en bestemmelse , en regel vedrrende finansielle sprgsml , er man ndt til at vre meget klar i formuleringen og undlade at give mulighed for diverse krumspring .
Dette princip har dannet grundlag for det ndringsforslag om overdragelse af fuldmagter , som Kommissionen stiller sig tvivlsom overfor .
<P>
Jeg m gre kommissren opmrksom p , at netop dette ndringsforslag giver Kommissionen lejlighed til p grundlag af artikel 139 at prcisere den  discretionary power  , De talte om ; men hvad fuldmagter angr , m forordningen ogs indeholde et overordnet princip vedrrende finansforordningen om , at den tjenestemand , der har fet fuldmagt , ikke kan udve denne , som han selv vil , dvs. efter eget forgodtbefindende , hvad dette s end mtte vre .
Dette er imidlertid et sprgsml , der kan prciseres nrmere , som det ogs sker i Parlamentets forslag , s De kan lse de praktiske problemer .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=10>
Finanskontrol af strukturfondsaktioner
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0230 / 97 ) af Colom I Naval for Budgetkontroludvalget om Kommissionens dokument ( C4-0246 / 97 ) om finanskontrol af strukturfondsaktioner - finansielle nettokorrektioner .
<SPEAKER ID=235 NAME="Colom i Naval">
rede medlemmer , nr jeg ser ud i denne pragtfulde sal , bliver jeg endnu mere bange for , at min betnkning blot vil passere som nogenlunde hderlig . Og det er mrkeligt , for nr denne betnkning i nste mned udmnter sig i et nyt st regler fra Europa-Kommissionen , vil den p den frste dag , den trder i kraft , vre i avisernes overskrifter .
Den dag , hvor en medlemsstat skal tilbagebetale retmssigt anvendte strukturfondsmidler , er jeg sikker p , at det vil f store overskrifter - i hvert fald p erhvervssiderne - i pressen i det pgldende land , og muligvis ogs i andre fllesskabspresser .
Det er en af disse tilsyneladende tekniske betnkninger , der imidlertid har et praktisk og reelt indhold , hvad angr gennemfrelsen af en meget stor del af vores budget .
<P>
Den betnkning , som jeg har den re at fremlgge i dag p vegne af Budgetkontroludvalget , er ogs et eksempel p de relationer , der br vre mellem Parlamentet og Kommissionen .
Jeg siger dette , fordi Kommissionen - det vil jeg gerne understrege - ikke er lovligt forpligtet til at hre os i denne sag .
Det er en politisk anerkendelse af Parlamentets aktivitet og ansvar , og jeg m ogs sige , at man havde underskrevet en adfrdskodeks for relationerne mellem Parlamentet og Kommissionen , som indebar at dette skulle ske automatisk med de fordele og ulemper der var .
<P>
Vi mtte , som nogen sagde , have gang i denne aftale , i hvilken forbindelse der har vret nogle forviklinger i vores bilaterale relationer , hvilket har vret positivt for Budgetkontroludvalget og negativt for Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Med dette har jeg gerne villet forklare hvad der har fet formanden for Udvalget om Regionalpolitik og mig som ordfrer til at underskrive et samlet ndringsforslag , idet jeg minder om , at dette punkt var indeholdt i adfrdskodeksen .
Derfor kan jeg p forhnd sige Dem , fru formand , at ordfreren tydeligvis vil g ind for dette ndringsforslag , selv om det i sin tid ikke blev behandlet i Budgetkontroludvalget .
<P>
rede medlemmer , det drejer sig i realiteten om at overfre princippet om de finansielle korrektioner fra kontiene under EUGFL-Garantisektionen , som har vret i kraft i mange r , til andre sektorer inden for fllesskabsbudgettet .
Det er en anmodning , Parlamentet er kommet med adskillige gange , sidst og med strre eftertryk i forbindelse med min egen betnkning om SEM 2000 , som blev vedtaget i november sidste r .
Vi bad om , at dette princip mtte blive afskaffet , og fik det svar , rede medlemmer , at det var meget vanskeligt . At det muligvis var umuligt .
Men senere i denne frugtbare dialog , som vi har haft med Kommissionen , og som vi har haft anledning til at udvikle i den skaldte gruppe af permanente reprsentanter for finansministrene ledet af to kommissrer , hvor Parlamentet har vret reprsenteret af undertegnede , kom man til den konklusion , at det var noget man kunne udvikle og perfektionere . At der ikke var noget til hinder derfor .
Derfor besluttede Kommissionen , at dette skulle godkendes inden slutningen af juli .
Derfor er det bydende ndvendigt , at vi i morgen stemmer for denne betnkning , sledes at Parlamentet har afgjort sin holdning , inden Kommissionen definitivt afslutter dette kapitel .
<P>
Vi har i mange r vidst , hvordan de finansielle korrektioner fungerer inden for EUGFL-Garantisektionen : Udpegelse af et organ i hvert medlemsland , som er ansvarligt over for Kommissionen , sidestilling af udbetalende organer osv. osv . I strukturpolitikkerne var disse mekanismer derimod uklare .
Hvilket grundlag havde vi ?
Tydeligvis artikel 23 og 24 i samordningsforordningen .
<P>
Indtil nu har disse to artikler aldrig vret anvendt i forbindelse med en systematisk procedure til regnskabsafslutning , ej heller til finansielle korrektioner p strukturfondsomrdet , selv om disse var knyttet til detaljerede betingelser .
Hvorfor ?
Helt klart af politiske grunde og af tekniske grunde .
Jeg vil vove at sige - og jeg ved , at medlemsstaterne vil klage - at der ikke var den mindste politiske vilje fra Rdets side , hvor meget Rdet end vil vre den frste til hjt at proklamere , at det nsker en effektiv , retfrdig og streng administration .
Men da det drejede sig om penge fra strukturfondene , foretrak det at kigge den anden vej .
<P>
Over for denne holdning hos Rdet forstr man , at Kommissionen heller ikke var begejstret for at komme ind p dette emne .
SEM 2000 har fungeret som katalysator , og derfor har vi inden for dette program opnet , at denne politiske vilje har ndret sig .
<P>
P den anden side var artikel 23 og 24 mske uklare , hvilket frte til vanskeligheder med deres gennemfrelse .
Nu hvder Kommissionen , at man med artikel 23 og 24 reelt kan foretage de finansielle korrektioner , noget som vi altid har pstet .
Ydermere argumenterer Kommissionen , at den eksisterende retspraksis inden for EUGFLGarantisektionen - for der er sager der har vret indbragt for Domstolen - giver den et tilstrkkeligt grundlag , og at den derfor kan gennemfre en pragmatisk procedure med hensyn til korrektionen af strukturfondenes regnskaber , uden at det er ndvendigt at ndre retsgrundlaget .
<P>
rede medlemmer , vi kan - det er det , vi siger i vores forslag - acceptere dette pragmatiske grundlag som et forsg , men vi mener , at den juridiske arkitektur i forslaget er noget svag , og at vi p mellemlang sigt i henhold til erfaringerne br forbedre det og supplere det .
<P>
Vi mener ikke , at vi skal n frem til en fuldstndig tilbundsgende forordning , men nok en noget mere komplet forordning end den vi har nu .
Vi br give Kommissionen kontrolmidler i de lande , som gennemfrer strukturfondene .
Strukturfondene gennemfres grundlggende af de nationale , subcentrale , lokale eller regionale forvaltninger eller delstatsforvaltningerne osv . , og Kommissionens befjelser p dette omrde skal styrkes .
rede medlemmer , jeg vil ikke misbruge tiden , men jeg vil gerne sige til Dem , at vi ikke anser Kommissionens forslag om , at korrektionerne kan vre med tilbagevirkende kraft , for korrekt .
Det handler ikke om sanktioner .
Hvis der skal vre sanktioner , skal der vre formildende omstndigheder eller en forhandling omkring bdens strrelse . Men det er ikke dette det drejer sig om .
Vi skal faststte en regnskabsmssig procedure , som giver et billede af situationen , og derfor mener vi ikke , at der skal vre tale om tilbagevirkende kraft .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Fru formand , jeg vil gerne gre bde det ene og det andet og ogs fremstte visse bemrkninger for Udvalget om Regionalpolitik .
I 1995 blevet der foretaget udbetalinger p i alt ca . 21 mia ECU fra strukturfondene .
Som det fremgr af den syvende rsberetning om strukturfondene , gennemfrte de ansvarlige generaldirektorater , regionalpolitik og budgetkontrol , i alt ca . 220 inspektioner , 134 af direktoratet for regionalpolitik og 80 af direktoratet for budgetkontrol .
<P>
Ikke nok , som man kunne mene .
Dog kan ethvert projekt , som stttes med EU-midler , ikke kontrolleres af Kommissionens tjenestegrene .
Hovedopgaven med hensyn til at forhindre eller opklare uregelmssigheder ligger iflge partnerskabsprincippet hos medlemsstaterne .
I betragtning af , at hundrede mio ECU rligt gr tabt for budgettet som flge af svig , skal svage punkter imidlertid erkendes og elimineres .
P nuvrende tidspunkt ser jeg tre sdanne svage punkter .
<P>
Frste svage punkt : Organisationsmssige problemer i Kommissionen .
Mellem de nvnte generaldirektorater er der det problem , at resultaterne af finanskontrollen ikke eller for sendt meddeles de ansvarlige organer .
Andet svage punkt : Medlemsstaterne selv .
S lnge midler fra Bruxelles ikke anvendes lige s omhyggeligt som nationale skattemidler , vil enhver kontrol vre ineffektiv .
En eventuel uretmssig anvendelse af strukturfondsmidler skal i medlemsstaterne retsforflges og straffes med samme strenghed som bedrageri i forbindelse med national sttte .
<P>
Tredje svage punkt : Ingen tilstrkkelige lovbestemmelser med hensyn til de finansielle korrektioner .
Vi har ganske vist artikel 23 og 24 i samordningsforordningen , dog er disse endnu aldrig blevet anvendt som grundlag for de finansielle korrektioner .
Jeg er enig med ordfreren , som krver faste juridiske rammer .
Allerede i sin dechargeafgrelse for regnskabsret 1995 krvede Europa-Parlamentet i forbindelse med kategorien decharge til strukturfondene klare lovgrundlag .
Som medlem af Udvalget om Regionalpolitik er jeg bevidst om , at vi brer et stort ansvar for , at en tredjedel af EU ' s budgetmidler anvendes hensigtsmssigt .
Midlerne skal tjene til at ge den konomiske og sociale samhrighed og ikke p grund af en ineffektiv forvaltning eller p grund af bedragerier forsvinde helt formlslst .
Jeg kan sttte SEM 2000-dokumentet , Kommissionens dokument 3 svel som ordfrerens konklusioner .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Fru formand , strukturfondene udgr en stadig vigtigere del af Den Europiske Unions udgifter .
I jeblikket er de den nststrste udgiftspost p Den Europiske Unions budget og den begynder at nrme sig de 40 % .
I fremtiden vil strukturfondenes andel kun vokse , hvilket vi blev opmrksomme p i gr under behandlingen af betnkningen om Agenda 2000 , fordi der fra strukturfondene overfres ca 2 mia mark til garantisektionen til hovedsageligt lignende brug til EUGFL-Garantisektionen og dertil kommer , at det finansielle strukturfondsbidrag p budgettet fortsat vil vre de samme 0 , 46 % af BNP .
Det er medlemsstaternes opgave at benytte disse midler .
<P>
Hr . Colom i Naval har gjort et srdeles godt arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen og har deri fremlagt problemerne i forbindelse med forvaltningen af strukturfondene .
En stor del af strukturfondsmidlerne bruges via mlprogrammer , som i Bruxelles forvaltes via flere forskellige direktorater .
Denne spredte administration vanskeliggr en effektiv forvaltning af midlerne .
For det andet er medlemsstaternes anvendelse af midlerne fordelt mellem flere forskellige styrelser og ogs spredt regionalt .
Af den grund er det svrt at fre kontrol med anvendelsen af midlerne .
Alt dette frer i sig selv til ugennemsigtighed , nr det glder anvendelsen af midlerne .
For det andet anvendes strukturfondsmidlerne lidt forskelligt i de forskellige samfundssektorer , hvilket yderligere vanskeliggr kontrol med deres anvendelse .
<P>
Strukturfondene er dog for Den Europiske Union og medlemsstaterne til en vis grad et trossprgsml .
Man forsger derved at fremme samhrigheden og regional ligestilling .
Derfor er det vanskeligt med njagtige finansielle nettokorrektioner , sdan som Kommissionen foreslr det .
Dertil br der , sdan som ordfreren krver det , vre et passende retsgrundlag , og disse korrektioner m vre klart forudsigelige og kunne forudses .
Kun ad den vej kan man sikre svel medlemsstaterne og borgerne som Den Europiske Union den forndne retsbeskyttelse .
<P>
Hr. formand , jeg tilslutter mig betnkningens vedtagelse .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Fru formand , naturligvis skal der foretages finanskontrol af strukturfondenes virksomhed .
Det er derfor udmrket , at vi har modtaget dette dokument fra Kommissionen .
Jeg er desuden meget tilfreds med den betnkning , som hr . Colom I Naval har skrevet .
<P>
Det er medlemsstaterne , der har ansvaret for kontrollen , som skal forhindre bedragerier .
Det er vigtigt ogs at henlede deres opmrksomhed p denne procedure , sledes at vi kan slippe for at lse om diverse bedragerier i aviserne .
<P>
Men mske er der ikke kun behov for finanskontrol med strukturfondene .
Alt for ofte hrer og lser man i aviserne ogs om , at projekter , der har modtaget strukturfondssttte , har haft virkninger , som sttten absolut ikke havde tilsigtet .
Hvordan pvirker strukturfondene f.eks. den miljmlstning , som EU selv har opstillet , og som vi har slet fast i Europa-Parlamentet ?
<P>
Den omvendte situationen gr sig imidlertid ogs gldende .
Nogle medlemsstater udnytter ikke deres ret til strukturfondsmidler , og nogle midler indefryses , fordi det er svrt at f fat i oplysningerne , fordi mange ikke forstr disse , og fordi der skal ansges om alt i Bruxelles .
Bureaukratiet afskrkker med andre ord , og det br ndres p et lidt senere tidspunkt .
Endelig : Tak , hr . Colom I Naval , for denne betnkning !
<SPEAKER ID=239 NAME="Brittan, Sir Leon">
Ogs jeg vil gerne takke hr . Colom i Naval for det arbejde , han har gjort i denne sag .
<P>
Vedrrende finanskontrollen har Kommissionen gjort to ting , som stttes i betnkningen .
Den frste er at stille forslag om en forordning under artikel 23 i forordningen om strukturfondene for at f en klarere definition af mindstekravene til medlemmernes kontrol med strukturfondene .
Den anden er at udarbejde et st retningslinjer til Kommissionens tjenestegrene om kriterier for finansielle nettokorrektioner i henhold til artikel 24 i forordningen om strukturfondene .
Udkastet til forordning er derfor en tydeliggrelse af den forvaltning og kontrol , der allerede er omfattet af forordningen om strukturfondene .
Det er ikke et sprgsml om at f vedtaget bestemmelser eller krve nye strukturer , men om at f specificeret arten og omfanget af de kontroller , der er ndvendige for at gre det muligt for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne at sikre , at deres aktioner forvaltes og kontrolleres korrekt , og at udgifterne er berettigede .
<P>
Udkastet til forordning tydeliggr navnlig arten af den attestering , som medlemsstaterne skal sikre .
Retningslinjerne for de finansielle nettokorrektioner er efter Kommissionens mening afledt af den eksisterende bestemmelse i forordningen om strukturfondene og krver ikke yderligere retsgrundlag .
Men Kommissionen vil evaluere retningslinjerne om et r og overveje , om der er brug for ndringer i strukturfondforordningen for perioden frem til r 2000 og derefter .
<P>
I mellemtiden vil vi sikre , at Parlamentet er fuldt ud informeret om anvendelsen af bestemmelserne i artikel 24 i de forskellige tilflde ; disse bestemmelser anvendes efter fuld hring af den pgldende medlemsstat .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.55 )
