<CHAPTER ID=1>
Velkomstord
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne byde velkommen til delegationer fra forskellige ansgerlande , der reprsenterer deres respektive regeringer og parlamenter , som har taget plads i den officielle loge .
De vil i dag sammen med os vre vidne til et historisk jeblik i Den Europiske Union , som vil give os alle mulighed for at udvide og uddybe vores relationer .
Deres tilstedevrelse her i dag er meget relevant , og det er derfor en stor glde for mig at hilse Dem hjertelig velkommen .
<P>
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Hr. formand , jeg har en bemrkning vedrrende lobbyaktiviteterne her i Forsamlingen . De ved , at der skal meget til , frend jeg gr dette .
Kolleger fra en rkke andre grupper , som har vret meget betnksomme , har gjort mig opmrksom p , at der ser ud til i nogle dage at have cirkuleret en fax , som jeg selv frst fandt i morges , patents for life , hvori der omtales et ndringsforslag , som jeg har stillet med en hel gruppe , og som i mellemtiden er overtaget af min gruppe .
Deri siges det , at hvis dette ndringsforslag vedtages , bliver alle oplysninger om patienter i verden , som har noget at gre med bioteknologi og patentering , offentliggjort og sendt til forsikringsselskaber , hvor de kan volde skade .
Jeg tilrder Dem indtrngende : Beskftig Dem ikke med al den slags vanvittige lobbyaktiviteter . Ls nje ndringsforslaget , og De vil se det modsatte .
Det drejer sig om , at hvis der tages et gen fra Dem , Deres nabo eller uanset hvem , skal industrien frst have tilladelse dertil af den juridiske person eller Dem selv eller f.eks. i tilflde af et barn af dettes vrge .
Dernst , nr patentet er givet , forbliver dette fuldstndig hemmeligt .
<P>
Endelig betyder sidstnvnte , at ogs forsikringsselskaber og industrier ikke kan misbruge det , for s gr sagen til retten .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Fru van Putten , jeg vil opfordre Dem til ikke at benytte den tid , der er afsat til bemrkninger til forretningsordenen , til at indlede forhandlinger om reelle sprgsml .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil give Dem ret i , at folk somme tider forsger at tage ting op , som ikke str i protokollen .
Men mine bemrkninger er en rettelse til protokollen .
Punkt 12 om fllesskabsordningen for fiskeri og akvakultur .
Der str , at jeg sagde :  Macartney , der protesterede mod den mde , hvorp Retsudvalget havde behandlet ndringen af det retsgrundlag , som Fiskeriudvalget havde foreslet  .
Jeg fastholder , at det er forkert .
Der skal st :  behandlingen af det retsgrundlag , som Kommissionen havde foreslet  .
Der er en stor institutionel forskel mellem Kommissionen , som her er tale om , og Fiskeriudvalget .
Jeg ser ndig , at Parlamentet blander disse to instanser sammen , s jeg vil bede om at f foretaget denne rettelse .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Vi noterer dette , og protokollen vil blive undersgt .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , jeg gr opmrksom p , at jeg under den foregende afstemning om naturkatastrofer stemte for og ikke imod .
Jeg kom til at trykke forkert p maskinen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Vi noterer Deres bemrkninger .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget en anmodning fra Budgetudvalget om at opfre betnkning af Samland om udkast til insterinstitutionel aftale vedrrende bestemmelser om finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( A4-0249 / 97 ) med forhandling p dagsordenen .
<P>
I betragtning af emnets vigtighed og den omfattende arbejdsbyrde p dagsordenen vil jeg foresl flgende ndring af dagsordenen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 96 :
<P>
betnkning af Samland opfres med forhandling p dagsordenen for dette mde ; -forhandlingen finder sted kl . 11.45 ; -ordfreren forelgger sin betnkning , hvorefter hver politisk gruppe og lsgngerne fr tildelt to minutters taletid ; -afstemningen finder sted under afstemningstiden for dette mde.Er der nogen indsigelser ?
<P>
Hr . Fabre-Aubrespy har ordet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med nogle bemrkninger til forretningsordenen i forbindelse med den erklring , som De har fremsat , samt ndringen af dagsordenen .
<P>
Tillad mig at begynde med at sige , at det er umuligt p et kvarter at give to minutters taletid til hver politisk gruppe og til ordfreren for Budgetudvalget , med afstemninger , der begynder kl .
12.00. Jeg siger dette en passant for at vise , hvor improviseret denne sag er .
<P>
Jeg nsker , hr. formand , at min henvisning til forretningsordenen , der er baseret p artikel 129 , fr juridiske svar og ikke det svar , der bestr i at sige :  Flertallet bestemmer  .
Vi befinder os ganske vist i demokratiske lande her i Europa , men det er ikke en grund til automatisk at fjerne juridiske hindringer , nr man har politisk flertal . Jeg nsker det i hj grad , netop fordi vi er i frste etape af ratificeringen af beslutningerne fra Amsterdam .
<P>
Hr. formand , jeg har sledes syv bemrkninger til forretningsordenen i forbindelse med det , De lige har sagt . Jeg citerer artiklerne , hvis De tillader det , og jeg vil tage ordet for hver af dem .
De artikler , som jeg stter til debat , er artikel 96 , stk .
2 , artikel 143 , stk .
2 , artikel 99 , artikel 96 , stk .
1 , artikel 97 , stk .
2 , artikel 51 , stk .
1 og artikel 124 , stk .
2 .
<P>
Jeg starter med den frste bemrkning til dagsordenen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg erindrer om , at i overensstemmelse med forretningsordenen havde De et minut , som De i vid udstrkning har overskredet .
<P>
Jeg giver Dem endnu et minut for at slutte af .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg begynder med den frste bemrkning til dagsordenen , som jeg har et minut til .
<P>
I artikel 96 , stk . 2 , str der :  Forkastes et forslag om at ndre dagsordenen ...
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , De er jurist .
Denne fremgangsmde strider mod forretningsordenen .
<P>
Bemrkningen til forretningsordenen giver Dem ret til et minut i alt , men ikke et minut til hvert enkelt forslag .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Det er klart , at der for hver bemrkning m vre et minut , hr. formand .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Vi stopper her , ellers fratager jeg Dem ordet .
<P>
Jeg har givet Dem et minut . Redegr for Deres argument , og derefter stemmer vi .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , vi taler meget om demokrati , lad mig i det mindste forelgge en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg forelgger de andre om lidt , det generer mig ikke .
<P>
I artikel 96 , stk . 2 , er flgende fastsat , hr. formand :  Forkastes et forslag om at ndre dagsordenen , kan det ikke genfremsttes i samme mdeperiode  .
Men jeg fremsatte i gr morges en anmodning om ndring af dagsordenen . Jeg fremsatte den under henvisning til emnets vigtighed .
Jeg anmodede , om at der var en forhandling og ikke en afstemning uden forhandling .
Jeg fremkom med nogle argumenter , der i dag findes p side 5 i protokollen .
De gav ordet til formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , der anmodede formanden om ikke at acceptere min foresprgsel og for at gentage det , der blev skrevet i protokollen :  Formanden mente , at det pgldende punkt p baggrund af de fremsatte argumenter kunne forblive opfrt p dagsordenen for mdet i morgen  .
Det findes for vrigt p dagsordenen for i dag som afstemning uden forhandling .
<P>
De foreslr os nu at komme med en ny ndring til dagsordenen .
Artikel 96 , stk . 2 , strider herimod , uanset om anmodningen kommer fra Budgetudvalget , Dem selv eller 29 parlamentsmedlemmer .
<P>
Det var min frste bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne nvne , at jeg har seks andre for at gre opmrksom p den ukorrekte procedure .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr .
Fabre-Aubrespy , artikel 96 , stk . 2 , som De omtalte , fastslr , at for at en ndring ikke kan genfremsttes , krves det , at den er blevet forkastet .
Der er ikke blevet stemt om Deres forslag , fordi De fremsatte det efter den fastsatte frist .
Det er sledes ikke sat til afstemning og er ikke blevet forkastet .
<P>
Vi lgger frste afsnit i stk 2 i samme artikel til grund , der giver formanden befjelse til at stille ndringsforslag til dagsordenen .
<P>
Sprgsmlet er afgjort .
<P>
Jeg stter formandens forslag om at ndre dagsordenen til afstemning .
<P>
( ndringen af dagsordenen vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Aktuel og uopsttelig debat ( indsigelser )
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om skriftlige indsigelser mod debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning ( art . 47 ) .
<P>
Under afstemningen om punkt III  Menneskerettigheder 
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , jeg vil gerne henvise til forretningsordenen .
Der er faktisk allerede 6 punkter under overskriften , menneskerettigheder , mens vi kun har ret til 5 punkter .
Hvis De sledes tilfjer et syvende punkt , tager De meget let p forretningsordenen .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Hr . Giansily , dette findes faktisk ikke i forretningsordenen , det er praksis , et resultat af gruppernes enighed .
Det er ikke forretningsordenen .
Grupperne kan sledes afvige fra denne praksis i ekstraordinre tilflde .
<P>
Det er ikke en regel i forretningsordenen .
Der er ingen regel i forretningsordenen , der forbyder afstemning om dette punkt .
<P>
Jeg stter sledes indsigelsen til afstemning .
<P>
( Den skriftlige indsigelse godkendtes )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om artikel 47 og bemrke , i nrvrelse af s mange kolleger , i hvilken vildfarelse vicegeneralsekretren kan bringe Dem .
Han har lige til besvarelse af hr . Giansilys glimrende sprgsml fortalt , at tallet 5 ikke fandtes i forretningsordenen .
<P>
I artikel 47 , stk . 2 str der , at antallet af emner p dagsordenen ikke m overstige fem .
I artikel 47 , stadig stk . 2 , 2. afsnit , str der , at hvis der er ndringer - der kan foretages - m det samlede antal emner i intet tilflde vre mere end fem .
Derfor vil jeg gerne takke min kollega , hr . Giansily , ved at understrege relevansen af hans argumentation , uanset hvad man mtte sige rundt omkring Dem .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Hr .
Fabre-Aubrespy , De er en dreven parlamentariker . De ved , at under emnet  Menneskerettigheder  er der mange emner , og at man normalt og altid i parlamentet accepterer , at man ved afstemning tilfjer punkter som underpunkter under emnet  Menneskerettigheder  .
Det er det samlede antal , der er begrnset til fem i forretningsordenen .
<P>
Hvorom alting er , erkender jeg , at antallet fem faktisk findes i forretningsordenen , men det drejer sig i det foreliggende tilflde om det samlede antal punkter , ikke underpunkterne under  Menneskerettigheder  .
De har delvis ret og delvis uret .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Agenda 2000
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse ved Kommissionen af meddelelsen om Agenda 2000 ( udviklingen i Unionens politikker , udvidelsen , den fremtidige finansieringsramme ) efterfulgt af forhandling .
<P>
Formanden for Kommissionen , hr . Santer , har ordet .
<SPEAKER ID=24 NAME="Santer">
Hr. formand , hr. rdsformand , mine damer og herrer , den 17. januar 1995 talte jeg i Parlamentet om , hvordan jeg forestillede mig at udfre denne Kommissions mandat , der slutter de frste dage i det nste rhundrede .
Jeg erindrede dengang om perspektivet med udvidelsen . Jeg nvnte de interne reformer , der skulle ivrksttes for at forberede sig til et strre , men helt sikkert ogs strkere Europa .
<P>
De overvejelser , som vi har gjort os i de 2  r , har grundlggende aldrig udeladt disse to ml : En styrkelse af Den Europiske Union og en forberedelse af udvidelsen .
Jeg hrer ikke til dem , der mener , at Den Europiske Union kan ge antallet af medlemmer uden nogen risiko for dens politiske plan .
Vi ved af erfaring , at alene antallet komplicerer og forsinker vores beslutningsproces , men vi er ogs mange , der mener , at den historiske indsats med en bning mod nye demokratier utvetydigt er vigtigere end andre betragtninger .
<P>
Det forenede Europa , som vi har lagt grundstenen til i 1952 , og som vi i fyrre r har bygget p , dette Europa , der har opnet mange ting , det siger jeg med stolthed , ser nu sine kunstige opdelinger bragt til ophr . Det er en historisk chance for gennemgribende ndringer .
<P>
I dag fremlgger Kommissionen , som Det Europiske Rd nskede det p sit mde i Madrid i december 1995 , et sammenhngende udkast til behandling af en helhed af komplekse , og isr gensidigt afhngige , sprgsml . Jeg vil gerne fastholde dette sidste punkt .
Man kan ikke forestille sig fortsttelsen af landbrugsreformerne eller reformen af de politiske strukturer uden samtidig at tage hjde for udvidelsen eller de finansielle krav .
Det er dette ligningssystem , som Kommissionen har besluttet sig for at lse ved at udarbejde meddelelsen  Agenda 2000  .
<P>
Uddybelse og udvidelse fremlgges af og til som modstridende ml , fordi en strre union ndvendigvis m vre mere forskelligartet og mere kompleks , fordi der vil komme nye solidaritetsforhold til dem , der i dag forener medlemsstaterne , fordi det vil tage lngere tid og vre vanskeligere at trffe beslutningerne i en udvidet union , og disse forpligtelser , mine damer og herrer , er reelle .
De kan ikke forbigs i tavshed , for udvidelsen kan ikke i noget tilflde for Kommissionen vre et forsg p at krybe udenom .
De krver et dobbelt svar : Dels uddybelsen af Unionen med gennemfrelse af euroen , som planlagt den 1. januar 1999 og udviklingen af de interne politikker og dels omformningen af vores institutioner .
<P>
Med hensyn til den institutionelle reform vil jeg vre tydelig : Hvis vi nsker , at Den Europiske Union bliver en succesmodel uden sidestykke , hvis vi , trods handicappet med det store antal , nsker at bevare midlerne til at handle , hvis vi nsker , at hver borger i Europa anerkender Unionens beslutninger som legitime , hvis politikerne kort sagt stadig er besluttet p at opbygge Europa , s m vi acceptere at g videre i reformen af institutionerne og beslutningsprocedurerne .
<P>
Regeringskonferencen , der lige er afsluttet i Amsterdam , kommer med det frste svar .
Men vi ved allerede , at dette ikke er tilstrkkeligt .
Det er opfattelsen i protokollen om institutionernes fremtid , der er vedlagt Amsterdamtraktaten .
For at afmrke vejen mener jeg , at det er ndvendigt allerede nu at give sig selv nogle ordentlige tidsfrister .
Inden enhver udvidelse - og jeg siger netop inden enhver udvidelse - skal vgtningen af Rdets stemmer defineres , som skal ledsage reduktionen af antallet af kommissrer til n pr. medlemsstat .
Ud fra Kommissionens synspunkt er det vigtigt at finde en politisk enighed om denne reform , inden vi trder ind i det nste rhundrede .
De sidste timers atmosfre - vi har set det i Ioannina - er nppe gavnlig for de gode beslutninger .
<P>
Som det er fastlagt i den institutionelle protokol , som jeg lige har talt om , kan Den Europiske Union ikke udvides ud over fem nye medlemmer uden en mere gennemgribende reform af bestemmelserne i traktaten om institutionernes sammenstning og funktion .
Kommissionen mener , at der skal indkaldes til en ny regeringskonference hurtigst muligt efter r 2000 .
<P>
( Bifald ) Hr. formand , meddelelsen om Agenda 2000 omfatter tre store afsnit : Udviklingen i Unionens politikker , behandling af udvidelsen og gennemfrelse af en finansieringsramme .
Jeg vil begynde med at nvne Unionens politikker og de reformer , der nu m ivrksttes .
Disse reformer m frst og fremmest planlgges for Unionens borgere .
De skal defineres med henvisning til de udfordringer , der venter os .
Jeg vil sledes nvne de demografiske forpligtelser , indfrelsen af ny teknologi , informationssamfundet , omstruktureringerne , konomiernes gede gensidige afhngighed og ndvendigheden af at give Europa en mere markant international strrelse .
<P>
Jeg vil tilfje , at det er ogs ndvendigt at have en samlet vision for at forst fremtiden for fllesskabshandlingerne .
Man kan ikke lngere forvalte hver stor politik for sig selv , behandle vores programmer som lige s mange selvstndige instrumenter , kort sagt , lade hjre hnd vre uvidende om det , venstre foretager sig , nr den organiserede mobilisering af alle vores midler mere end nogen sinde er ndvendig .
Det er til slut ndvendigt at tage hensyn til det , der er vsentligt , og det , der er mindre vsentligt .
Tillidspagten om beskftigelsen , som jeg har forelagt Parlamentet for et r siden , havde udgangspunkt i en lignende samlet handling .
De beslutninger , der blev truffet i Amsterdam om stabilitets- og vkstpagten , giver os ret .
<P>
Kommissionen har fastholdt fire store ml for de interne fllesskabspolitikker : At skabe betingelserne for en vedvarende vkst , at basere vksten p kundskab , at ivrkstte en gennemgribende modernisering af beskftigelsessystemerne og endelig at fremme et solidarisk og sikkert samfund , der er optaget af den generelle interesse for miljet , og som respekterer det .
For at ivrkstte disse retningslinjer foreslr Kommissionen at ge den relative andel af de interne politikker i fllesskabsbudgettet og samtidig koncentrere sig om prioriteter som forskning og udvikling , uddannelse og naturligvis de store net .
Kommissionen m igen tnke over sin egen rolle , koncentrere sin handling om disse vsentlige opgaver , og som meddelt p regeringskonferencen vil Kommissionen foretage en omgruppering , en omdefinering af sine opgaver samt en tilsvarende reorganisation af sine tjenester .
<P>
Hr. formand , i tidens lb er den konomiske og sociale samhrighed blevet en af sjlerne i den europiske konstruktion .
Den politiske prioritet i dette ml m meget tydeligt fastholdes .
Perspektivet med udvidelsen til nye lande , der er mindre udviklet , ger faktisk ndvendigheden heraf endnu mere .
En reduktion af de regionale uligheder , en sttte til regioner i konomisk forandring og en udvikling af de menneskelige ressourcer overalt i Unionen , det er tre tydelige prioriteter , som Kommissionen har klarlagt , og som br give sig udtryk i tre tilsvarende ml .
<P>
Ved p nuvrende tidspunkt at g fra syv til tre ml vil Unionen ge effektiviteten og synligheden af sin strukturelle aktion .
Ved siden af koncentrationen om temaerne anbefaler vi en strre geografisk koncentration .
P nuvrende tidspunkt fr over halvdelen af befolkningen i Den Europiske Union struktursttte , hvilket er overdrevet .
Dkningsgraden m ned p omkring 40 % . I den forbindelse vil valgbarhedskriterierne for ml 1 , der sledes er beregnet p sent udviklede regioner , dvs. de skal vre under 75 % af fllesskabets BNP , blive nje anvendt med en gradvis phasing out , alts overgangsperioder , for de regioner , der mister valgbarheden .
<P>
Denne indfaldsvinkel kombineret med fastholdelsen , udtrykt i PNB , af den samlede samhrighedsindsats , der bliver net i 1999 , vil p en gang gre det muligt at opfylde de reelle behov for struktursttte i den nuvrende Union og tage hjde for de nye solidaritetsforhold , der krves ved udvidelsen .
Konkret udtrykt vil dette betyde en tildeling p 230 milliarder ECU for perioden 2000-2006 for de nuvrende femten medlemsstater og 45 milliarder ECU for de nye medlemsstater .
Det drejer sig sledes for de femten om en forgelse p 15 % over denne periode , koncentreret om de drligst stillede regioner .
<P>
Samhrighedsfonden vil stadig vre det fremragende instrument , der hjlper de mindst velstillede lande med at fortstte deres udvikling med hensyn til konomisk genoprejsning og konvergens .
Kommissionen foreslr sledes at viderefre tildelingen af denne fond , fordi den opmuntrer projekter vedrrende milj og transport .
Dette vrktj vil vre af stor interesse for de fremtidige medlemsstater , hvis investeringsbehov er srlig store i den henseende .
Da det frst og fremmest drejer sig om et samhrighedsinstrument , foreslr Kommissionen at fastholde fordelen for de lande , der mtte deltage i eurozonen , og hvis BNP pr. indbygger er under 90 % af fllesskabsgennemsnittet .
Kommissionen mener imidlertid , at det er ndvendigt midtvejs at foretage en revision af valgbarheden til Samhrighedsfornden .
Endelig vil Kommissionen bestrbe sig p i et styrket partnerskab at indfre en forenklet og decentraliseret forvaltning af strukturfondene og at ivrkstte passende strukturer til evaluering og kontrol .
<P>
Hr. formand , siden den europiske integration har den flles landbrugspolitik gjort sig gldende som en af de grundlggende politikker .
Jeg tror fuldt og fast p , at den vil forblive central for den europiske konstruktion , som den har vret det med succes i lbet af de sidste fyrre r .
For at styrkes og udvikle sig har den flles landbrugspolitik stadigt mtte reformeres .
Markedernes langsigtede perspektiver viser , at tiden er inde til at planlgge en ny reform .
Vi nsker bde at bevare konkurrencedygtigheden og eksportmuligheden for vores landbrug og at udvikle landdistrikterne .
Denne reform skal forlnge reformen fra 1992 , der p den tid blev meget kritiseret , og som har frt til absorbering af overskud og betydelige forhjelser i landbrugsindtgterne .
<P>
Den yderligere bevgelse mod verdenspriserne , der er foreslet af Kommissionen , vil ikke kun muliggre en forgelse af den fremtidige konkurrencedygtighed i landbruget i sektorer s vigtige som korn og oksekd . Den vil ogs anbringe Unionen i en strk position for de fremtidige forhandlinger , der vil finde sted i WTO .
Endelig vil denne regulering gre den progressive integrering af de nye medlemsstater lettere takket vre en dobbelt bevgelse med prisfald inden for Unionen og prisstigning i de central- og steuropiske lande .
Denne plan gr det ogs muligt at nedstte risikoen for en ukontrolleret forgelse af produktionen i de fremtidige medlemsstater .
Jeg vil tilfje , at de alarmerende forudsigelser , som jeg har kunnet lse her og der om omkostningerne ved udvidelsen i den flles landbrugspolitik , absolut dementeres af vores analyser .
<P>
Kommissionen forudser et fald i de institutionelle priser , og jeg fastholder udtrykket institutionel .
Disse fald , der er betydelige for korn og oksekd og mere beskedne for mlk , der er underlagt et kvotesystem , som sund fornuft siger , at det er vrd at bevare p dette stade , vil naturligvis udlignes af en forhjelse af indtgtsprmierne .
Forbrugeren vil sledes f direkte gavn af den ny metode , mens den offentlige sttte til landbruget vil stige let .
<P>
Men jeg vil gerne understrege , at vi kan ikke tillade os at overkompensere de indtgtstab , der flger af prisfaldene .
Derfor planlgger Kommissionen udligninger , der er lavere end 100 % , et forslag , der berettiges af , at markedspriserne efter vores forudsigelser stadig er over de institutionelle stttepriser .
Derfor kommer vi med vores forslag om at faststte et srligt loft pr. landbrug for al direkte indtgtssttte , der finansieres af Fllesskabet .
<P>
Jeg talte fr om konkurrencedygtighed , men jeg vil ogs gerne nvne udviklingen af landdistrikterne , den ndvendige forandring henimod et landbrug , der er nrmere mennesket , nrmere miljet , og som ogs tnker mere p kvaliteten af sin produktion .
Politikken med landbrugsstrukturer skal mere opfattes som et element i den sociale og konomiske ligevgt i landbrugsomrderne .
Man m ogs understrege miljdimensionen i landbruget .
Til dette forml foreslr Kommissionen at vedtage instrumenterne for landbrugspolitikken for eksempel ved meget tydeligt at lgge vgt p strukturelle ledsageforanstaltninger , der finansieres af EUGFL , Garantisektionen .
Samtidig nsker Kommissionen , at der tildeles gede budgetmidler til miljforanstaltninger i landbruget .
For vrigt vil Kommissionen foresl Rdet at tillade medlemsstaterne at indfre en betingethed mellem de direkte betalinger og overholdelsen af miljbestemmelserne .
<P>
Hr. formand , den anden del af Agenda 2000 omhandler udfordringen med udvidelsen . Den drager konklusioner , der flger af den gennemgribende analyse af situationen i de forskellige ansgerlande med hensyn til de politiske og konomiske kriterier fra Kbenhavn .
Det er ud fra disse konklusioner , at Kommissionen formulerer prcise henstillinger om hver ansgning og ivrksttelse af forhandlingsprocessen .
Jeg er sikker p , at den opmrksomme lsning af de dokumenter , der er forelagt i dag af Kommissionen , vil overbevise Dem om det serise og det objektive i vores arbejde .
Jeg har altid sagt , at Kommissionen ville vre sig sit ansvar bevidst , det har ptaget sig det , uanset om det drejer sig om den demokratiske forudstning , de konomiske perspektiver eller om evnen til at vedtage fllesskabsresultatet .
<P>
Demokratiet , menneskerettighederne , respekten for minoriteterne og retsstaten udgr forudstninger , som det ikke er muligt at g p akkord med .
Den nye Amsterdam-traktat bekrfter denne indfaldsvinkel .
Det er kun de demokratiske stater , der overholder menneskerettighederne , de fundamentale friheder og retsstaten , der kan vre med i Den Europiske Union .
P dette omrde er det nppe muligt at foretage nogen satsninger .
Man kan forlnge en statistisk kurve eller vurdere nogle konomiske tendenser , man kan ikke lade tvivlen komme en til gode , nr det handler om demokrati .
Det er derfor , at Kommissionen ser sig ndsaget til at konstatere , at Slovakiet ikke opfylder det politiske kriterium fra Kbenhavn , hvilket udelukker enhver forhandlingsmulighed .
<P>
Hr. formand , situationen er anderledes p det konomiske plan . At et land ikke p dette tidspunkt har en fuldt udviklet markedskonomi , der kan modst konkurrencepresset i Unionen , er ikke i sig selv en afgrende faktor .
Faktisk er der ingen af ansgerne , der i dag opfylder alle de konomiske kriterier , men nogle af dem har helt sikkert udviklet sig tilstrkkeligt til , at vi med god grund kan forudsige , at de vil vre parate , nr tiden er inde .
Vurderingen af disse kriterier er sledes fremadskuende .
<P>
Den samme bemrkning glder i endnu hjere grad evnen til at gennemfre resultatet .
I den forbindelse vil jeg understrege , at det ikke er tilstrkkeligt at vedtage nogle lovgivningsmssige akter .
Det er ogs ndvendigt at have den administrative kapacitet til at ivrkstte dem .
Ligesom ved de tidligere udvidelser m ansgerlandene ved afslutningen af forhandlingerne vre i stand til at gennemfre resultatet , uden at det af den grund er ndvendigt at forudse nogle alt for lange overgangsperioder og naturligvis heller ikke permanente afvigelser , ellers vil vi ende med et opdelt Europa , et Europa  la carte .
Men det fremgr af vores arbejde , at dette perspektiv for visse lande ikke er sikret for jeblikket .
<P>
Vurderingen af kriterierne frer os til at konkludere , at det er muligt at planlgge starten p tiltrdelsesforhandlingerne med fem lande ud over Cypern .
Det drejer sig i den rkkeflge , hvorefter de har forelagt deres ansgning til Unionen , om Ungarn , Polen , Estland , Tjekkiet og Slovenien .
Jeg vil i den forbindelse understrege , at det fra det ene land til det andet er ndvendigt med en betydelig yderligere indsats , for at en tiltrdelse bliver mulig p mellemlangt sigt , som det for vrigt flger af individuelle udtalelser .
<P>
Jeg mener , at det er relevant at prcisere , at afslutningen af hver forhandling vil afhnge af de fremskridt , som det pgldende land har gjort , men der er intet af det , som Kommissionen i dag foreslr , der tyder p en afvisning af visse ansgere .
Tvrtimod opfordres de alle til at blive fuldgyldige medlemmer af Den Europiske Union .
Vores forslag vil betyde , at de mindst forberedte lande m placere sig med beslutsomhed i perspektivet med fremtidige forhandlinger .
<P>
Det er hele meningen med partnerskabet for tiltrdelse , som Kommissionen foreslr at oprette med hvert af ansgerlandene .
Denne strategi er baseret p indhentning af de mangler , der har kunnet konstateres i anledning af udarbejdelsen af udtalelserne .
<P>
Jeg vil overlade det til min kollega , Hans van den Broek , at redegre mere detaljeret for dette punkt , men jeg vil gerne understrege , at disse partnerskaber for tiltrdelse indeholder et tredobbelt aspekt for ansgerlandene : Den progressive vedtagelse af resultatet , fortrolighed med programmerne og arbejdsmetoderne i Fllesskabet og endelig fra r 2000 finansiel sttte forud for tiltrdelsen .
<P>
Til dette forml foreslr Kommissionen betydelige finansielle rammebelb til alle ansgerlandene i Central- og steuropa : 1 , 5 milliarder ECU til PHARE-programmet , 0 , 5 milliarder ECU som landbrugssttte og 1 milliard ECU til struktursttte .
Det handler naturligvis her om rlige belb , der udgr 21 milliarder ECU i alt over hele perioden for de finansielle overslag .
<P>
Kommissionen aflgger hvert r rapport til Det Europiske Rd om de konstaterede fremskridt .
For de lande , der endnu ikke mtte vre pbegyndt forhandlinger med , vil denne objektive vurdering give Kommissionen mulighed for , nr tiden er inde , at anbefale igangsttelse af tiltrdelsesprocessen .
<P>
Endelig har Kommissionen overtaget ideen om at indkalde alle de europiske stater , der er interesseret i tiltrdelsen , og som er forbundet med Unionen af en associeringsaftale , til en konference .
Det forekommer faktisk vsentligt , at alle disse lande i hjere grad bliver enige om s vigtige sprgsml for Unionens fremtid end den flles udenrigspolitik eller retlige og indre anliggender .
<P>
Hr. formand , den nye finansielle ramme , der skal glde fra r 2000 , br dkke en tilstrkkelig lang periode , finansiere bde uddybelsen af vores politikker og udvidelsen og sikre en sund forvaltning af de offentlige finanser .
For rene 2000-2006 opfylder Kommissionens forslag disse ml , samtidig med at margenerne bevares under loftet for ressourcerne , som det er foreslet at fastholde p 1 , 27 % af BNP .
<P>
Kommissionen mener , at det er muligt under dette loft at fortstte reformen af den flles landbrugspolitik , at fastholde samhrighedsindsatsen og at udvikle de interne og eksterne politikker .
Samtidig vil omkostningerne ved en frste udvidelse og ivrksttelse af et betydeligt finansielt program til at forberede ansgerne til tiltrdelsen kunne finansieres .
<P>
Hvordan kan det foreg , vil De sprge ?
Kommissionen har taget hjde for et vist antal faktorer og navnlig de margener , det er muligt at pvise under landbrugets retningslinjer og virkningen af en get koncentration af strukturudgifterne .
Man br ogs nvne resultaterne af den konomiske vkst og endelig udbyttet af den budgetmssige stramning , der er foretaget i den nuvrende periode for de finansielle overslag .
Det m faktisk erindres , at betalingsbevillingerne for 1997 ligger p 1 , 17 % sammenlignet med det tilladte loft p 1 , 23 % af BNP .
<P>
Tillad mig at nvne nogle tal med hensyn til de finansielle flger af Agenda 2000 : Den senere reform af den flles landbrugspolitik vil i slutningen af perioden give sig udtryk i en ekstra nettoomkostning p omkring 4 milliarder ECU om ret .
Trods disse ekstraomkostninger vil der stadig vre en margen p 4 , 7 milliarder ECU under landbrugets retningslinjer .
Denne margen er absolut ndvendig for at imdeg risiciene p landbrugsmarkedet , for at sikre en god integration af de nye medlemsstater og for at forberede sig p fremtidige udvidelser .
<P>
Hvad angr den konomiske og sociale samhrighed , belber det samlede disponible belb for perioden 20002006 sig til 275 milliarder ECU , hvoraf vi , som jeg har sagt , forbeholder 45 milliarder til de nye medlemsstater .
Af disse 45 milliarder , vil 7 milliarder dog vre udtaget til finansiering af en struktursttte forud for tiltrdelsen for alle ansgerlandene .
<P>
Den kombinerede indsats af de forskellige sttter forud for tiltrdelsen og integrationen af de nye medlemsstater i fllesskabspolitikkerne vil udgre det betydelige belb af 75 milliarder ECU over perioden .
Det handler her , mine damer og herrer , om en egentlig Marshall-plan for de central- og steuropiske lande .
<P>
Med hensyn til tallene vil jeg tilfje , at alt dette vil vre muligt uden at revidere loftet for egne ressourcer og derfor heller ikke finansieringssystemet .
P dette sidste punkt fremstter meddelelsen om Agenda 2000 nogle betragtninger p mellemlangt og langt sigt med hensyn til retfrdigheden i systemet , muligheden for at indfre nye ressourcer og budgetmssige korrektioner .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , af alle de dokumenter , som jeg har forelagt , vil jeg gerne have , at man husker to ting : Sammenhng og objektivitet .
Tillad mig at erindre om mine indledende bemrkninger : Agenda 2000 har til hensigt at behandle alle de sprgsml , der mtte opst i Den Europiske Union i begyndelsen af det 21. rhundrede .
Uddybelsen af Unionens politikker for at opfylde dette behov for et Europa , der bliver ved at vokse ; udvidelsen fordi denne historiske pligt krver et ambitist svar ; og udkastet til en finansiel ramme , der er forenelig med Den konomiske og Monetre Union , som er et prioriteret projekt hos os alle .
<P>
Vi har nu sat nogle pejlemrker .
Kommissionen behandler disse tidsfrister med viljen til at lykkes .
Jeg tvivler ikke p medlemsstaternes og alle ansgerlandenes vilje .
Jeg tvivler ikke p Parlamentets vilje , for det har ved flere lejligheder udtalt sig til fordel for et strkt Europa , der er solidarisk og bent over for nye demokratier og trofast over for de ambitise hensigter , som traktaterne giver det .
<P>
Mine damer og herrer vores succes bliver Europas succes !
<P>
Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=25 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med helt klart og uforbeholdent at tilslutte mig hr . Santers bemrkning om , at dette virkelig er en historisk begivenhed , og det passer specielt godt , at vi her i dag forelgger Agenda 2000-pakken for de valgte reprsentanter for Europas borgere .
Jeg forstr , at Parlamentet har truffet de ndvendige foranstaltninger , s de forskellige aspekter ved denne pakke kan blive overvejet nje , og jeg forventer , at dette i udprget grad vil hjne niveauet i den offentlige debat om sprgsml , som har s vidtrkkende konsekvenser for Europas befolkninger .
<P>
Forud for dette mde havde jeg lejlighed til at forelgge Kommissionens Agenda 2000 og dokumenterne om udvidelsen for ansgerlandenes ambassadrer og give dem lidt flere baggrundsinformationer .
Det glder mig meget , at de er til stede sammen med os her p denne betydningsfulde dag .
Betydningsfuld for dem , men ogs betydningsfuld for os .
<P>
Hr . Santer fremlagde de store linjer i Kommissionens holdning .
Jeg vil gerne specielt fremhve det tilsagn , som han og premierminister Kok p det davrende nederlandske formandskabs vegne gav ansgerlandene om , at man ikke kan bengte , at der skal flere institutionelle reformer til i Den Europiske Union , men tingene br organiseres sledes , at der ikke bliver tale om at udskyde udvidelsen .
Det er derfor , jeg understreger hr . Santers ord om , at Kommissionen har foreslet , at der skal afholdes en ny regeringskonference snarest muligt efter rhundredeskiftet , sledes at den institutionelle reform kan blive gennemfrt inden udvidelsen .
<P>
Jeg vil nu gerne give en lidt mere detaljeret forklaring om den holdning , Kommissionen anlgger i Agenda 2000pakken , for s vidt angr udvidelsen .
<P>
Kommissionens holdning til hver enkelt ansgning om medlemskab tager udgangspunkt i de betingelser for medlemskab , der blev fastlagt i 1993 under Rdets mde i Kbenhavn .
Disse betingelser omfatter ansgerlandets politiske og konomiske situation og dets evne til at opfylde de andre betingelser , der flger med medlemskabet - det , man kalder Fllesskabets acquis .
<P>
Det flger af disse betingelser , at et ansgerland skal have stabile institutioner , der kan sikre demokratiet , retsstatsprincippet skal vre gldende ligesom menneskerettighederne , og der skal vre respekt for og beskyttelse af minoriteter ; en fungerende markedskonomi ; evne til at klare konkurrencepres og markedskrfter inden for Den Europiske Union og evne til at leve op til de yderligere krav i forbindelse med medlemskabet , som flger af vort acquis , herunder ogs tilslutning til mlstningen med den politiske , konomiske og monetre union .
<P>
Ved vurderingen af , hvorvidt hvert enkelt ansgerland lever op til disse betingelser , har Kommissionen foretaget en fuldstndig objektiv analyse .
Denne analyse var baseret p informationer fra ansgerlandene selv suppleret med informationer fra andre kilder .
Kommissionen brer det fulde ansvar for det resultat , den er net frem til , men den har ogs benyttet sig af vurderinger inden for srlige omrder , som er udarbejdet af medlemsstaterne og kompetente internationale organer som for eksempel OSCE og Europardet p den politiske front , og Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling , Verdensbanken samt IMF p den konomiske front .
<P>
Jeg er naturligvis klar over , at Parlamentet har givet udtryk for , at det foretrkker , at forhandlingerne med samtlige ansgerlande pbegyndes samtidig .
Kommissionen skal p sin side fortsat understrege , at udvidelsen er en samlet proces , der involverer samtlige ansgerlande .
Alle vil drage fordel af den styrkede fr-optagelsesstrategi , alle vil blive opfordret til at indg partnerskaber i forbindelse med optagelse , og alle vil f ekstra sttte fra Unionen til at lse de problemer , der ppeges i udtalelserne .
Men den detaljerede , objektive analyse , som Kommissionen har udarbejdet , giver ingen mulighed for at vre i tvivl om , at der sker en ganske naturlig differentiering mellem ansgerlandene af en rkke historiske , politiske og konomiske rsager .
<P>
Udtalelserne viser et klart skel mellem de ansgerlande , hvis fremskridt indtil i dag giver rimelig grund til at antage , at de p mellemlangt sigt vil vre i stand til at ptage sig de forpligtelser , der flger af medlemskabet , uden alt for lange forhandlinger eller overgangsperioder , og p den anden side de ansgerlande , for hvilke der endnu ikke er grundlag for en sdan antagelse .
<P>
Den holdning , som Kommissionen anbefaler , gr ud p , at der i begyndelsen af det kommende r indledes forhandlinger med de lande , som ikke blot lever op til de politiske betingelser for medlemskab , men hvor der ogs med hensyn til opfyldelsen af de andre betingelser er sket tilstrkkelige fremskridt til , at disse lande p mellemlangt sigt kan ptage sig de forpligtelser , der flger af medlemskabet , omend det krver en yderligere indsats .
I den mellemliggende periode er der planlagt en styrket fr-optagelsesstrategi , iflge hvilken vi skal indg partnerskaber i forbindelse med optagelse med hver enkelt ansgerland , uanset i hvilket omfang det er parat til at blive medlem , et partnerskab som er skrddersyet med henblik p at afhjlpe de mangler , der er ppeget i udtalelserne .
Fr-optagelsesstrategien br naturligvis underbygges med yderligere finansiel sttte .
Det var hr . Santer ogs inde p .
Kommissionen foreslr , at der fra r 2000 og frem hvert r stilles ECU 1 mia til rdighed af strukturfondsmidlerne og ECU 500 mio inden for landbrugsprogrammerne i tilgift til PHARE-sttten , som belber sig til ECU 1 , 2 mia rligt .
<P>
Den styrkede fr-optagelsesstrategi vil vre ledsaget af et tilsagn fra Den Europiske Union om , at hvert enkelt ansgerlands fremskridt med hensyn til optagelsesbetingelserne vil blive vurderet senest i slutningen af 1998 , og derefter vil der blive udarbejdet en sdan rapport hvert r .
P grundlag af disse rapporter vil Kommissionen vre i stand til at bedmme , hvornr tiden er inde til at anbefale Rdet , at der indledes yderligere optagelsesforhandlinger .
<P>
Samtlige ansgerlande vil sledes vre med i en omfattende udvidelsesproces .
Differentiering betyder ikke p nogen mde diskriminering .
Der bliver ikke tale om , at nogle er  inde  og andre  ude  , men om at vre  inde  og  fr-inde  , og de sidstnvnte vil have mulighed for at slutte sig til de frstnvnte , s snart betingelserne derfor er til stede .
<P>
De politiske betingelser for medlemskab har fundamental betydning .
Det er atter blevet bekrftet og understreget i Amsterdam-traktatens artikel F .
Hvis et land ikke har etableret stabile institutioner , der sikrer demokratiet , retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne , herunder ogs mindretallenes rettigheder , s kan der ikke blive tale om at indlede forhandlinger om optagelse .
<P>
Udtalelserne munder ud i , at sknt demokratiets kvalitet kan forbedres yderligere i de fleste lande , s er det kun i Slovakiet , at de politiske problemer er s alvorlige , at de i sig selv udelukker , at der kan indledes forhandlinger om optagelse p nuvrende tidspunkt .
Vor vsentligste bekymring gr netop p den manglende stabilitet , der er kendetegnende for de institutioner i landet , som burde kunne give de ndvendige politiske garantier .
<P>
Med hensyn til de andre betingelser for medlemskab , som vedrrer landenes konomiske situation og deres evne til at leve op til Den Europiske Unions acquis , s har Kommissionen ikke blot analyseret den aktuelle situation , men har ogs foretaget en systematisk vurdering af tendenserne for at n frem til en bedmmelse af hvert enkelt ansgerlands evne til at opfylde disse betingelser p mellemlangt sigt .
Der er endnu ingen af kandidaterne , der helt lever op til de konomiske betingelser .
Men fem af ansgerlandene i Central- og steuropa - Ungarn , Polen , Estland , Den Tjekkiske Republik og Slovenien , for nu at nvne dem efter ansgningsdato - har etableret en fungerende markedskonomi , omend visse vsentlige sider som for eksempel den finansielle sektor endnu har behov for at modnes og udvikle sig yderligere .
Hvad angr evnen til at klare konkurrencepresset og markedskrfterne i Den Europiske Union , har hvert af de fem lande sine strke og svage sider , men man kan forvente , at de alle opfylder denne betingelse p mellemlangt sigt , forudsat at der bliver gjort en yderligere indsats , som i nogle tilflde m vre af betydeligt omfang .
<P>
Udtalelserne indeholder ligeledes en vurdering af , i hvilket omfang ansgerlandene er i stand til at  ptage sig de forpligtelser , der flger med medlemskabet , herunder ogs mlstningen med den politiske , konomiske og monetre union  , med andre ord vort acquis .
Der redegres for den anvendte metodik i kapitel 2 i Agenda 2000 .
Det drejer sig her om en rkke forskellige indikatorer , som mler forskellige strke og svage sider i hvert individuelt ansgerland .
Men det ser ud til , at resultatet er , at Ungarn , Polen og Den Tjekkiske Republik i store trk ville kunne flge vort acquis p mellemlangt sigt , hvis der gres en stabil indsats , mens Estland og Slovenien p mellemlangt sigt ville blive i stand til det med en betydeligt forget indsats .
<P>
Kommissionen har afgivet klare henstillinger p grundlag af den samlede , objektive vurdering i udtalelserne .
De frer til den konklusion , at der br indledes optagelsesforhandlinger med de fem ansgerlande , jeg lige nvnte .
Disse lande lever ikke blot op til de politiske betingelser , de har endvidere etableret markedskonomi og gjort tilstrkkelige fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de vrige betingelser , til at det bner mulighed for at indlede sdanne forhandlinger .
<P>
Kommissionen er imponeret over den indsats , de andre ansgerlande har gjort med henblik p at forberede sig til medlemskab , srligt i de seneste mneder .
Vi agter med jvne mellemrum at aflgge rapport om deres fremskridt med opfyldelsen af kriterierne for medlemskab , og vi vil anbefale , at der indledes forhandlinger med dem , s snart de er rede hertil .
<P>
Man m ikke glemme , at der ikke ndvendigvis er lighedstegn mellem det antal lande , som Unionen indleder forhandlinger med , og det antal lande , som i sidste ende bliver optaget i Unionen i en frste gruppe eller blge .
Forhandlingerne med hvert enkelt ansgerland foregr separat og flger deres egen rytme , der vil vre afhngig af hvor vanskelige de sprgsml er , der skal lses .
Hvis vi sledes begynder med at forhandle med seks ansgerlande , herunder Cypern , s flger det ikke ndvendigvis heraf , at de alle seks bliver medlemmer samtidig .
<P>
Lad mig sige et par ord om Cypern .
Det ppeges i Agenda 2000 , at Kommissionen i 1993 afgav en positiv udtalelse om Cyperns ansgning om medlemskab , og Rdet har ved gentagne lejligheder bekrftet , at optagelsesforhandlingerne skal indledes , seks mneder efter at regeringskonferencen er afsluttet .
ens deling giver naturligvis problemer i sammenhng med udvidelsen , men vi hber , at udsigten til medlemskab kan virke som katalysator i forsget p at finde frem til en retfrdig og varig lsning .
Der indledtes i sidste uge direkte samtaler mellem prsident Klerides og hr . Denktash i New York i De Forenede Nationers regi , og vi hber p , at dette kan blive frste fase i en proces , der frer frem til en lsning .
<P>
Der er ogs opmuntrende tegn p fremskridt mellem Grkenland og Tyrkiet med henblik p en lsning af deres bilaterale problemer uden at gribe til voldelige midler .
En lsning p Cypernproblemet vil betyde , at optagelsesforhandlingerne kan gennemfres hurtigere , og disse forhandlinger vil glide lettere , hvis der gres tilstrkkelige fremskridt i retning af en lsning , hvor ogs reprsentanter for det tyrkisk-cypriotiske samfund fr mulighed for at involvere sig i optagelsesprocessen .
<P>
Kommissionen foreslr , at der afholdes en europisk konference , hvor man ikke skal beskftige sig med sprgsml i direkte relation til udvidelsen , men snarere med omrder som udenrigspolitik og kampen imod den internationale forbryderverden , hvor vi har behov for samarbejde med vore partnere , og denne konference kunne skabe tttere forbindelser med alle de associerede europiske lande , der nsker at blive medlemmer af EU .
<P>
Ved forelggelsen af vore indstillinger for Rdet , Parlamentet og frst og fremmest ansgerlandene selv er det srdeles vigtigt , at vi placerer dem i sammenhng med den samlede udvidelsesproces , som ingen ansger er udelukket fra , og budskabet er , at samtlige ansgerlande vil blive medlemmer af Den Europiske Union , nr de har opfyldt betingelserne , og forhandlingerne er frt til ende med et tilfredsstillende resultat .
<P>
Agenda 2000 bekrfter ogs , at Tyrkiet kan blive medlem af EU , sledes som det ogs blev bekrftet p mdet i Associeringsrdet for nylig .
Kommissionen ppeger , at der er grund til bekymring over den manglende makrokonomiske stabilitet i Tyrkiet , og at der frst og fremmest skal yderligere fremskridt til i den politiske situation , i srdeleshed nr det glder beskyttelsen af menneskerettighederne .
Der br etableres et godt og positivt naboskab mellem Grkenland og Tyrkiet , og vi ser frem til , at Tyrkiet yder et aktivt bidrag til en retfrdig og varig lsning med hensyn til Cypern .
<P>
Rdet har bedt Kommissionen om at overveje , p hvilke mder relationerne med Tyrkiet kunne udvikles yderligere p grundlag af toldunionen .
Vi godkendte i gr en meddelelse herom , som ogs vil blive sendt til Parlamentet .
Som vi ved , fungerer toldunionen i vidt omfang , der er et kolossalt overskud for EU p 10 mia dollars pr. r , men vi analyserer i vor meddelelse , hvordan samarbejdet i forbindelse med toldunionen kan uddybes yderligere .
<P>
Til slut vil jeg sige , at Den Europiske Union str med et historisk ansvar gennem de kommende mneder .
Det vil naturligvis vre op til Rdet at trffe beslutning om at indlede optagelsesforhandlinger .
Kommissionen har levet op til sit ansvar i medfr af traktatens artikel O , idet den har forelagt nogle klare og utvetydige henstillinger .
Styrkelsen af fr-optagelsesstrategien , forslaget om yderligere konomisk sttte , optagelsespartnerskaberne og tilsagnene om en rlig vurdering af samtlige ansgerlandes fremskridt , frste gang i december 1998 , understreger altsammen vort engagement i at f skabt en omfattende udvidelsesproces , der medtager samtlige ansgerlande , og Kommissionen vil i de kommende mneder vre meget lydhr over for Parlamentets synspunkter og den bredere offentlige debat i sammenhng med forberedelsen af nste fase i udvidelsesprocessen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Santer , det er godt , at De frst forelgger Agenda 2000 for Europa-Parlamentet , og dette glder jeg mig udtrykkeligt over !
Men jeg havde gldet mig endnu mere , hvis en reprsentant for Kommissionen i gr aftes ikke allerede havde prsenteret vsentlige indhold i Agenda 2000 for pressen !
<P>
Agenda 2000 viser , at Den Europiske Union har ansvar for hele Europa , men den er mere end kun en strategi for udvidelsen .
Den er en afrundet strategi for Den Europiske Unions fremtid ved begyndelsen af det nste rtusinde .
Det er en sammenhngende , afrundet strategi , som De har forelagt os .
De har gjort det , mine damer og herrer fra Kommissionen , som nu er muligt .
Men det vil ikke vre tilstrkkeligt til at tage udfordringerne i fremtiden op .
Meget skal diskuteres og vil i de kommende mneder blive diskuteret udfrligt , hos os i Parlamentet , i offentligheden , i regeringerne og med regeringerne .
Det er det rigtige at gre .
<P>
Men da rdsformanden er her i formiddag - hvilket jeg glder mig over - vil jeg gerne via ham appellere til alle medlemsstatsregeringerne : Begynd nu ikke p at delgge strategien med alt for megen snak , at optrevle den eller hugge den i smstykker !
Den Europiske Union har brug for en sammenhngende og helstbt strategi for mlene og politikkerne !
Der skal sttes en stopper for den hnsegrdsagtige regeringspolitik , hvor hver af de 15 regeringer hist og her samler et korn op og derp erklrer det for at vre en flles politik !
<P>
( Bifald ) Vi nsker og vil , at de steuropiske stater og Cypern tiltrder Den Europiske Union .
Vi anser det for at vre uundgeligt og ndvendigt .
Det er vor politiske og moralske forpligtelse over for de folkeslag , som har genvundet deres frihed .
Vi , som har vret medlem af Unionen i mange r , for nogles vedkommende i rtier , vi mener , at vi kunne reagere en smule gnavent p det , der er europisk politik og Europisk Union .
<P>
Folkene i Europas stlige del ser i Den Europiske Union , i Europas enhed det store hb for deres fremtid , og vi skal og vil honorere dette hb !
Det drejer sig ikke kun om fordeling af sttte eller om overfrsel af midler , det drejer sig derimod om , at vi erkender , at dette Europa er en sammenhngende , kulturel , moralsk vrdienhed i verden og ikke blot en rangerbanegrd for sttte !
<P>
( Bifald ) Viljen til at vre denne store udfordring voksen vil ikke mangle i Parlamentet og min gruppe .
Udvidelsen er ikke blot en moralsk forpligtelse .
Den er ogs i vor interesse , i EU-medlemsstaternes og hele Den Europiske Unions helt egennyttige interesse .
Der vil klart vre omkostninger , der vil vre politiske problemer , i vrigt ikke kun for os , men ogs for staterne i Europas stlige del .
Det drejer sig nemlig ogs om , at de overtager de sociale , konomiske og kologiske regler , som vi er net frem til i Den Europiske Union .
Frem for alt drejer det sig om at skabe eller sttte politisk stabilitet .
Derfor siger jeg , at til overtagelsen af den gldende fllesskabsret kan vi faststte overgangsperioder og -frister .
Men for demokratiet kan der ved udvidelsen ikke faststtes nogen overgangsfrist .
<P>
Vi skal naturligvis sprge : Hvad koster tiltrdelsen ? De , hr .
Santer , er kommet med et forslag vedrrende finansieringen .
Men vi m ikke kun sprge , hvad tiltrdelsen koster , vi skal ogs sprge , hvad koster det , hvis de steuropiske stater ikke tiltrder Unionen ?
Her er det helt klart for os : Enten eksporterer Den Europiske Union via udvidelsen konomisk , politisk , social og kologisk stabilitet til st , eller vi vil en sknne dag vre tvunget til at importere instabilitet fra st .
Stillet over for dette alternativ er det meget let at trffe den beslutning , vi skal trffe !
<P>
( Bifald ) Vi skal ikke kun sprge , hvem og hvor mange steuropiske stater der er i stand til at tiltrde Unionen , det er ogs p sin plads at sprge , hvem og hvor mange tiltrdelser har vi rd til i de kommende r ?
Den udfordring , som vi str over for , bestr ogs i at gre udvidelsen mod st acceptabel for EU-borgerne .
Sttten til udvidelsen er strre inden for medlemsstaternes politiske klasse end i befolkningen .
Vi skal vre os dette bevidst i forbindelse med det , vi gr .
Vi nsker at eksportere stabilitet .
Men vi skal ogs selv blive stabile . Det betyder , at Unionen omsider skal lse sine egne opgaver !
Den skal yde sit bidrag til jobskabelsen i Den Europiske Union .
De 18 mio arbejdslse vil ikke acceptere , at Den Europiske Union ptager sig nye problemer uden at have lst beskftigelsesproblemet !
<P>
( Bifald ) I denne forbindelse skal topmdet i Luxembourg i november give et signal , nemlig signalet om , at Unionen omsider koncentrerer sin politik om beskftigelse , om skabelse af beskftigelse .
Et godt resultat i Luxembourg er ogs et bidrag til at gre udvidelsen acceptabel .
<P>
Hvad koster udvidelsen ?
Jeg vil ikke nu rekonstruere udgiftskalkulationen , hr . Santer - det vil Europa-Parlamentet , det vil min gruppe gre i de kommende mneder .
Jeg nsker ikke nu at vurdere Kommissionens reformforslag , men de forekommer mig ved frste blik at vre plausible .
<P>
Hvordan det end forholder sig , er der n ting , der er klar - dette fremgik ogs af Deres bemrkninger : Udvidelsen kan ikke gennemfres med en nulsats , hverken med en finansiel eller en politisk eller en institutionel nulsats .
<P>
Vedrrende de finansielle omkostninger : Diskussionen skal fortstte , men der er t princip , som jeg gerne vil fastholde i dag , hr. formand .
I de nye fianansielle overslag skal der indfjes en revisionsbestemmelse , som faststter , at de finansielle overslag ogs skal revideres ved optagelsen af nye medlemsstater .
Og i den henseende drejer det sig ikke om at udvide den finansielle ramme ud over 1 , 27 % af bruttonationalproduktet . Det drejer sig om at udnytte den fuldt ud og omfordele udgifterne inden for denne ramme .
Det drejer sig ogs om en eventuel justering af indbetalingsmekanismen .
Denne justering skal ikke ske p bekostning af de fattigere , skaldte nettomodtagere af EF-midler og til fordel for de rigere , skaldte nettobidragydere , derimod drejer det sig om i fremtiden at srge for en strre retfrdighed mellem de rigere , mellem nettobidragyderne .
<P>
( Bifald ) Finansielt kan udvidelsen ikke gennemfres med en nulsats , heller ikke politisk !
De , hr . Santer , har bebudet , at reformen af landbrugspolitikken vil blive viderefrt .
Heller ikke dette vil jeg komme ind p i detaljer .
Vi ser jo alle , at det er ndvendigt .
Men udvidelsen m bestemt ikke alene bres af landmndene .
Men den , der nsker ganske enkelt at trkke det nuvrende system ned over hovedet p steuropa , vil vre medvirkende til , at udvidelsen ikke bliver til at betale .
<P>
Vi er rede til at reformere strukturfondene .
Jeg glder mig over de grundtrk og de hensigter , som De skitserede .
Det er i politisk , konomisk og ogs social henseende meningslst , hvis hver anden EU-borger lever i et EUsttteomrde !
Det vil vi i fremtiden ikke lngere kunne holde fast ved og heller ikke nske at holde fast ved , da det ikke er nogen fornuftig stttepolitik for Den Europiske Union .
<P>
Vedrrende de institutionelle omkostninger : Topmdet i Amsterdam har ikke gjort Den Europiske Union i stand til at gennemfre en udvidelse .
I den nuvrende situation , er Den Europiske Union ikke i stand til at tage udfordringerne efter rtusindskiftet op .
Og i forbindelse med institutionelle reformer er det ikke tilstrkkeligt at tilfje en smule her , f.eks. med hensyn til stemmevgtningen i Rdet , og at fjerne en smule der , f.eks. med hensyn til antallet af kommissrer .
Det er heller ikke tilstrkkeligt at henvise til den jo meget obskure tillgsprotokol fra Amsterdam , hvis fortolkning vil beskftige hele generationer af jurister .
Jeg lader det nu ligge .
Helt alvorligt : Udvidelsen , dvs . Europas skbne , kan da ikke afhnge af , om der er 15 eller 16 eller 20 eller 22 kommissrer , og om land X eller land Y har 10 eller 12 stemmer i Rdet !
Det er da absurd , det kan da ikke vre Den Europiske Unions ml !
<P>
( Bifald ) Evnen til at kunne gennemfre en udvidelse afhnger af , at vi omsider p hele Unionens beslutningsomrde fr flertalsafgrelser i Rdet !
Og den afhnger af , om det lykkes os at tilvejebringe en ny balance mellem den ndvendige fleksibilitet i en strre Union og den ndvendige strre styrke i en udvidet Europisk Union .
Denne balance skal findes .
Vi m ikke fortabe os i snversynede diskussioner om antallet af kommissrer eller stemmevgtningen .
Vi nsker og vi har brug for en omfattende reform .
En omfattende reform , ikke kun en justering af denne eller hin institution ! Hr .
Santer , jeg er Dem overordentlig taknemlig for , at De gjorde dette klart .
Vi har brug for denne omfattende reform inden den frste tiltrdelse og ikke efter en eller anden tiltrdelse .
<P>
( Bifald ) Og jeg tilfjer : Dette kan man heller ikke opn via en regeringskonference , som i nattens mulm og mrke hektisk og usammenhngende flikker en hulter-til-bulter-traktat sammen !
<P>
( Bifald ) En hulter-til-bulter-traktat , hvor ingen kan se , hvad der egentlig er hulter , og hvad der er bulter .
<P>
( Munterhed ) Ikke alle regeringer har forstet , at den kommende udvidelse - uanset om den sker med 5 , 6 eller 11 nye medlemsstater - ikke kan sammenlignes med nogen tidligere udvidelse , hverken med den i 1973 eller med den i 1985 / 1986 eller med den i 1995 .
Denne udvidelse vil under alle omstndigheder ndre Unionen tilbundsgende .
Det vil vre en anden Union , nr vi har optaget steuropiske stater i Unionen .
Og ikke alle regeringerne i Unionen har forstet sammenhngen mellem udvidelse og reform .
<P>
At gennemfre en udvidelse og fortstte som hidtil gr ikke .
Uden reformer vil en udvidet Union meget hurtigt blive oplst til blot at vre et frihandelsomrde .
Dette er ikke vort ml .
Jeg siger helt klart : Hvis prisen for udvidelsen er , at Unionen blot oplses til et frihandelsomrde , m denne pris ikke betales .
<P>
( Bifald ) Den ville vre for hj , ikke blot for de stater , der i dag er medlem af Den Europiske Union , men ogs for staterne i de st- og centraleuropiske lande .
For de nsker jo at tiltrde en fungerende Union , en Union , som er i stand til at udfre de opgaver , som den skal udfre , en Union , som er i stand til at yde dem bistand og solidaritet , og ikke en Union , som er ved at blive oplst !
<P>
Blandt regeringerne er der mange , der siger ja til udvidelsen , massivt ja , men nej til en reform af Unionen .
De nsker ikke andet , end at Unionen bliver til et frihandelsomrde .
Og der er andre regeringer , som siger nej til en reform for at forhindre en udvidelse . Disse findes ogs .
Jeg advarer mod , at vi her begiver os ind i en flde .
Den , der siger nej til en udvidelse for at gennemtvinge en reform , vil forhindre udvidelsen , men kan s heller ikke f nogen reform .
Det er det problem , som vi vil st over for i de kommende r .
<P>
Kommissionen foreslr , at forhandlingerne indledes med 6 stater , 5 + 1 .
Jeg vil gerne understrege det , som kommissr van den Broek har sagt om Cypern , nemlig at dette land kan og skal anses for at vre katalysator . Udvidelsesforhandlingerne med Cypern skal udnyttes til at finde en lsning p Cypern-problemet .
Man skal ogs passe p , at Cypern i den forbindelse ikke bliver gidsel for en , der er forhandlingsuvillig .
<P>
( Bifald ) De resterende fire og andre skal der srges specielt for via denne Europakonference .
Udmrket .
Vi vil se nrmere p , hvad det hele drejer sig om .
Der findes jo ogs en anden fremgangsmde , nemlig at vi pbegynder forhandlingerne med alle i fllesskab , men naturligvis ikke afslutter dem med alle i fllesskab .
Hvordan det end forholder sig , skal det i hvert fald dreje sig om , at vi foretager en differentiering , men ingen udelukkelse .
Vi vil i de kommende mneder skulle undersge , om strategien i form af Europakonferencen er egnet til at sikre dette .
Denne Europakonference m ikke blot vre et debatforum , den skal kunne trffe aftaler , i det mindste under den anden og tredje sjle .
<P>
( Bifald ) Tillad mig i vrigt en personlig bemrkning : Jeg foreslog allerede i begyndelsen af 1993 en lignende ide i en strategibetnkning i Parlamentet .
Jeg sagde det samme p Det Europiske Rds topmde i Essen .
Dengang fandt den ingen genklang .
Det glder mig , at Kommissionen nu har taget den op .
<P>
Uanset om det drejer sig om seks eller flere stater , er der n ting , der er klar : For os - jeg taler for Den Socialistiske Gruppe - er der ingen sammenhng med udvidelsen af NATO .
Vi begrnser os ikke til de tre fra NATO .
En stat kan ikke udelukkes fra forhandlingerne , fordi den ikke er til stede i Madrid , og den skal heller ikke vre til stede under vor forhandlingsrunde , fordi man i frste omgang sagde nej til dens optagelse i NATO .
Medlemskabet af Den Europiske Union er ikke nogen trstprmie for ikke at vre blevet medlem af NATO , det er en vrdi i sig selv og skal ogs behandles sledes !
<P>
( Bifald ) At begynde med seks lande - udmrket . Jeg har sagt , at vi vil overveje , om det er det fornuftige .
Men den , der nsker noget andet end det , De foreslr , skal ogs sige , hvordan vi kan tackle det , og hvordan det kan betales .
Dette glder i vrigt ogs - jeg ser det jo komme - stats- og regeringscheferne i december , hvis de vil noget andet .
S vil de ogs skulle sige , hvordan det kan tackles og betales .
I hvert fald bliver det en stenet vej for os alle , for befolkningerne og staterne i st , da de nu skal gre en kolossal indsats for at gennemfre det , vi faststter for dem , men ogs stenet for os .
For ogs vi , Den Europiske Union , skal vre i stand til at gennemfre en udvidelse .
De , Kommissionen , har i dag ydet Deres bidrag til det .
Jeg komplimenterer Dem for det .
Medlemsstaterne har indtil videre ikke ydet deres bidrag .
Vi , Europa-Parlamentet , vil yde vort bidrag i de kommende mneder , fr og efter topmdet i Luxembourg .
Det drejer sig om intet mindre end Europas fremtid !
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Hr . Alavanos har bedt mig om ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil anmode Dem om at udstte forhandlingen om Agenda 2000 p grundlag af forretningsordenens artikel 102 og 103 .
Lige fr ville jeg - sammen med flere andre medlemmer - hente dokumenterne i distributionen , men dokumenterne findes kun p fransk , engelsk og tysk .
Forretningsordenens artikel 102 , stk . 1 , siger , at alle Europa-Parlamentets officielle dokumenter , der danner grundlag for Parlamentets forhandlinger og afgrelser , skal vre affattet p de officielle sprog .
Jeg mener , det er en stor fejl fra Kommissionens side , at den kun har affattet dokumentet p tre sprog , nr det er noget , der drejer sig om EU ' s fremtid .
Og det vil vre en stor fejltagelse , hvis Parlamentet accepterer dette .
Og De som portugiser vil vel ogs respektere forretningsordenen og Deres eget sprog og frst genoptage forhandlingen , nr dokumenterne findes p alle EU-sprog .
Det er kun medlemmer , der har taget eksamen i engelsk eller forstr fransk eller tysk , der kan deltage i denne forhandling .
Mange tak .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Hr .
Alavanos , jeg vil bede Dem om at lse Parlamentets forretningsorden . I artikel 103 str der , at alle dokumenter skal omdeles til medlemmerne , og i artikel 102 str der , at alle Parlamentets dokumenter skal vre affattet p alle de officielle sprog .
Dette dokument er ikke fra Parlamentet , hvorfor der ikke er grund til at udstte forhandlingen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , hr. rdsformand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe udtrykke anerkendelse af og komplimentere Kommissionen for , at den har udarbejdet og i dag forelgger Agenda 2000 med henblik p en styrkelse og udvidelse af Unionen .
Dette er et godt signal , ogs til samarbejdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Hr. kommissionsformand , vi forventer af Dem , at pressechefer i fremtiden ikke i forvejen bekendtgr indholdet af vigtige debatter , men at vigtige politiske retningslinjer i fremtiden altid frst prsenteres i Europa-Parlamentet som reprsentant for 370 mio borgere .
<P>
Hvis nogen for ti r siden havde vret s modige at sige , at Kommissionen , reprsenteret af sin formand , Jacques Santer , den 16. juli 1997 i Europa-Parlamentet ville foresl at indlede forhandlinger med Estland , Polen , Den Tjekkiske Republik , Ungarn , Slovenien og Cypern om tiltrdelse af Den Europiske Union , havde man betegnet denne person som fantast .
Men vor generation har jo fra og med rene 1989-90 vret vidne til drastiske omvltninger p vort kontinent , som nogen anden epoke fr os vel nppe har oplevet .
<P>
Lad os ikke glemme , at det var menneskene i staterne i Central- og steuropa , som gjorde disse forandringer mulige .
<P>
( Bifald ) Det var menneskene i Central- og steuropa , som blev ptvunget kommunismens diktatur efter 1945 .
Det var menneskene i Central- og steuropa , som hele tiden holdt fast ved ideen om frihed , menneskerettighedernes gyldighed og nsket om selv at bestemme over deres eget liv , over deres egen samfundsorden .
Dette skylder vi , europerne i den vestlige del af vort kontinent , menneskene i Central- og steuropa stor respekt , dyb anerkendelse og en oprigtig tak for .
<P>
Menneskene i Central- og steuropa har nu ret til at sikre den frihed og det demokrati , som de har tilkmpet sig under en fredelig revolution .
De nsker ikke endnu en gang at blive bedraget og misbrugt .
Vi i Den Europiske Union har nu pligt til at hjlpe menneskene i Central- og steuropa til at sikre deres egen frihed .
<P>
Den Europiske Union er knyttet til Estland , Letland , Litauen og Polen , Den Tjekkiske Republik , Slovakiet , Ungarn , Slovenien , Bulgarien og Rumnien via Europaaftaler .
Selv om disse stater endnu ikke er medlem af Den Europiske Union , er de dog alle medlem af den europiske familie .
Det er vor politiske og moralske forpligtelse at gre det muligt for disse lande som led i en hensigtsmssig procedure , med et overskueligt tidsperspektiv , at tiltrde Den Europiske Union , en Europisk Union med demokratiske institutioner , en Europisk Union , som bliver det europiske kontinents stabilitetsanker i det 21. rhundrede , en Europisk Union , som svel indadtil som udadtil kan handle i fllesskab , effektivt , resolut og p overbevisende mde .
Under forberedelsen af tiltrdelsen af Den Europiske Union - De , hr . Santer , og ogs kommissr van den Broek var begge inde p det - m intet land diskrimineres .
<P>
Nr Kommissionen foreslr at indlede tiltrdelsesforhandlinger med seks stater , dvs . 5 + 1 , skal det gres klart , at de andre fem ansgerlande ikke udelukkes .
Der m ikke skelnes mellem in og out !
Det nvnte De , og det hrte vi med glde .
Men vi skal gre det klart , at som led i tiltrdelsesstrategien og p grundlag af den rapport , som Kommissionen hver r skal udarbejde , kan hvert land , som Den Europiske Union har indget en Europaaftale med , i en fleksibel proces rykke op til at blive et land , som der indledes optagelsesforhandlinger med .
Kun hvis vi gang p gang gr dette klart , opmuntrer vi menneskene i alle stater i Central- og steuropa , som vi har indget aftaler med , til beslutsomt at viderefre deres indsats for at gennemfre de besvrlige , men ndvendige reformprocesser .
<P>
Vi har i dag ikke et svar p alle sprgsml i forbindelse med Den Europiske Unions udvidelse .
Men visse svar aftegner sig .
Med hensyn til regionalpolitikken - dette er rettet til fru Wulf-Mathies - skal vi koncentrere de finansielle midler om de mest trngende omrder .
Hr. kommissr Fischler , De har gang p gang sagt , at landbrugspolitikken skal reformeres yderligere .
Hr. kommissionsformand , De talte om kolossale belb : 275 mia DM .
Hvis vi anvender disse midler , hvilket vi som Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter , skal vi imidlertid ogs sikre , at de anvendes fornuftigt , og at udbetalingen kontrolleres fornuftigt .
<P>
Marshall-planen blev nvnt tit .
Marshall-planens succes beroede p , at det drejede sig om lavtforrentede ln , som gav stdet til initiativer fra modtagernes side .
Det er rigtigt , at Den Europiske Unions programmer bnes for ansgerlandene , for at de forbereder sig p tiltrdelsen .
Ville det ikke ligeledes vre fornuftigt at knytte landene til Den Europiske Union ved at inddrage dem i Den Europiske Unions arbejde , f.eks. som observatrer i Europa-Parlamentet ?
<P>
Kommissionen foreslr , at de fleste sprgsml i forbindelse med tiltrdelsen drftes med ansgerlandene p et bilateralt grundlag .
P den anden side er der med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt retsvsen og indre anliggender p et multilateralt grundlag fastsat en Europakonference , som skal mdes hvert r med deltagelse af stats- og regeringscheferne .
Vi sprger os selv , om det ikke ville vre mere hensigtsmssigt , hvis denne Europakonference p ministerniveau blev udvidet til at omfatte flere sprgsml .
Jeg sttter eftertrykkeligt det , som hr . Hnsch antydede i denne henseende , sledes at ogs de lande , som der for jeblikket endnu ikke er indledt tiltrdelsesforhandlinger med , ogs sidder med ved bordet p et multilateralt grundlag , da vi ved , at dette i politisk og psykologisk henseende er af stor betydning for landene i Central- og steuropa .
<P>
Hvilken rolle vil Tyrkiet spille ?
Dette skal vi give svar p !
Frem for alt skal vi rettidigt gennemfre den Europiske Monetre Union inden den 1. januar 1999 , da dette vil give Den Europiske Union nye fremtidsudsigter , hb og krfter .
<P>
Ved trsklen til r 2000 str Europa over for store udfordringer .
Vi , Det Europiske Folkepartis Gruppe , har altid stttet dem , der nsker at reformere Den Europiske Union .
Derfor glder vi os over , at Kommissionen ogs over for medlemsstaterne forpligter sig til umiddelbart efter r 2000 at indkalde til en regeringskonference , som frem for alt vil bidrage til , at der generelt indfres afstemning med kvalificeret flertal i Det Europiske Rd .
<P>
Vi , Det Europiske Folkepartis Gruppe , gr ind for et enigt , fredeligt og demokratisk Europa i det 21. rhundrede .
Vi vil n dette ml , hvis vi lige s modigt som beslutsomt , men ogs med tlmodighed og engagement arbejder for vort gamle , hele tiden fornyende europiske kontinents fremtid .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil allerfrst gerne komme med en kraftig protest mod den mde , som denne forhandling foregr p .
<P>
Mens Agenda 2000 er Den Europiske Unions handlingsprogram , hvis ml er intet mindre end en succesrig gennemfrelse af Europas store ambition i de kommende ti r , nemlig den politiske genforening af Europa , bruger vi knap en halv dag p det , dvs. lige s lnge som p den skaldte aktuelle og uopsttelige debat , hvor mere end halvdelen af punkterne kun indirekte vedrrer Europa .
Og her til morgen har vi endda brugt en halv time p at skndes om disse uopsttelige debatter og sledes afkortet en vsentlig debat endnu mere .
Vi m for vrigt reagere voldsomt p et dokument , der vejer flere kilo , hvoraf vi kun har fet et mundtligt resum .
<P>
Jeg anmoder p Gruppen Union for Europas vegne , om at vi inden rets udgang bruger et ekstraordinrt mde p mindst to dage inden for rammerne af vores tidsplan til denne vigtige debat , efter at de politiske grupper og de kompetente udvalg har kunnet gennemg Kommissionens forslag i detaljer .
Parallelt hermed br vi foretage alle de ndvendige hringer , navnlig af landbrugsorganisationerne , der i hjeste grad berres af reformen af den flles landbrugspolitik .
<P>
Jeg vil i dag begrnse mig til at reagere p et betydeligt politisk problem , som Europa-Parlamentet skal udtale sig om inden rets udgang , nemlig valget af de ansgerlande , med hvem der skal pbegyndes forhandlinger med henblik p deres fremtidige medlemskab .
Det har hidtil vret udtrykkeligt fastlagt , at forhandlingerne skulle indledes samtidig med alle ansgerlandene , hvilket naturligvis p ingen mde foregreb datoen for den endelige afslutning p og resultatet af forhandlingerne .
Men Kommissionen foreslr indledningsvis kun at pbegynde forhandlinger med seks ud af elleve ansgerlande .
<P>
Jeg mener , at dette valg er vilkrligt , klodset og provokerende .
Det er et vilkrligt valg , for det dmmer p forhnd den indsats , som ansgerlandene mtte gennemfre , udelukkende p vurderingen af deres nuvrende prstationer , som meningerne for vrigt kan divergere om .
Det er et farligt valg , for det risikerer at destabilisere regeringerne i de lande , der ikke bestr prven , som underkastes en omprve med usikker tidsfrist .
<P>
Forestil Dem den slovakiske regerings situation , fanget i en knibtang mellem Tjekkiet og Ungarn , der er de eneste , der godkendes i frste omgang af forhandlingerne .
Forestil Dem situationen for den rumnske regering , der allerede har lidt den tort ikke at straks at blive indlemmet i NATO , og den bulgarske regering , de holdes begge igen udenfor , mens nylige valg har givet dem en ubestridelig demokratisk legitimitet .
Hvis man har villet give indtryk af , at Den Europiske Union er en klub for de rige , der forbliver utilgngelig for de mest fattige , kunne man ikke have gjort det anderledes .
<P>
Har man for vrigt villet drage konsekvenserne af det mislykkede topmde i Amsterdam med hensyn til den institutionelle reform ved tilfldigt at begrnse - i det lnlige hb , at en af de seks udvalgte fra begyndelsen vil opgive undervejs - antallet af fremtidige medlemmer af Unionen til tyve for at kunne fortstte med at fungere uden at reformere institutionerne ?
<P>
Det er endelig et farligt og provokerende valg over for Rusland , der betyder , at Slovakiets ansgning tilsidesttes , samtidig med at man fortstter de gode forbindelser med det , og at Estlands ansgning bevares med det enorme problem , der bestr i eksistensen af en meget strk russisktalende minoritet i landet , der ikke er integreret , og som er frataget enhver borgerret .
<P>
Som konklusion udgr Agenda 2000 et bemrkelsesvrdigt arbejde med indsamling af statistik- og regnskabsdata , men manglende politiske dimensioner .
Alle mine kolleger i Gruppen Union for Europa og jeg selv vil aldrig beslutte os til at efterlade vores venner i Slovakiet , Rumnien , Bulgarien , Litauen og Letland i vejkanten .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , dagen i dag markerer afslutningen af en periode og begyndelsen til en ny .
Dagen i dag markerer afslutningen af den europiske integration , som var begrnset til Vesteuropa .
Fra i dag foretager vi de frste skridt p en sti , som vil fre til en Europisk Union , som vil omfatte alle demokratiske lande p dette kontinent .
Udvidelsen af Den Europiske Union er for Unionen den vigtigste opgave i de kommende rtier . Det er derfor passende , at Kommissionen i dag fremlgger sine forslag her i Forsamlingen .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af kvaliteten af den analyse , som Kommissionen forelgger os . Kommissionen har styrket sin politiske autoritet i Europa med denne analyse og har endnu en gang vist sig som drivkraften i den europiske integration .
Jeg udtaler ogs gerne min anerkendelse af hr . Hnsch ' bidrag i denne forhandling , jeg er glad for , at han deltager s aktivt i vore diskussioner igen .
<P>
Jeg vil fremstte tre bemrkninger .
Allerfrst om udvlgelsen af landene .
Kommissionen har bedmt , hvilke lande den forventer vil opfylde kriterierne om en rkke r .
Den har konkluderet , at det vil dreje sig om fem lande plus Cypern .
Denne konklusion forekommer mig velovervejet og afbalanceret .
Jeg glder mig over , at ogs Slovenien og Estland sandsynligvis vil kunne blive optaget i frste omgang .
Det har jeg selv flere gange kraftigt opfordret til .
Sledes kan Den Europiske Union optrde stabiliserende i regioner , hvor NATO forelbig ikke kan gre det . Jeg glder mig ogs over det budskab , som er sendt til Slovakiet .
I modstning til hr .
Pasty anser jeg det for rigtigt , at Slovakiet har fet besked om , at Den Europiske Unions grundregel er demokratiet og respekten for borgernes rettigheder og friheder . Jeg hber , at Slovakiet vil opfatte dette budskab som en tilskyndelse til at styrke demokratiet .
<P>
En bemrkning om finanserne .
Jeg er bange for , at udvidelsen i mange af vore medlemsstater frst og fremmest vil blive betragtet som et finansielt problem .
Samhrighedslandene vil ikke modtage mindre fra Bruxelles ; Det Forenede Kongerige vil ikke tage sin rabat op til diskussion , og nettoyderne vil bidrage med mindre .
<P>
Hr. formand , det er vigtigt at gre opmrksom p , at udgifterne i forbindelse med udvidelsen vil vre begrnsede : 1 , 27 % af Unionens bruttonationalprodukt , men fordelene er mange gange strre .
De konomiske og de politiske fordele ved udvidelsen vejer meget tungere end de eventuelle budgetmssige ulemper .
Der er imidlertid risiko for , at beslutninger om budgettet vil blive udsat . Det er jo ogs sket med de lige s ndvendige beslutninger om institutionelle reformer .
<P>
Jeg er bange for , hr. formand , at man i mange medlemsstater regner med , at de nye medlemsstater ikke vil tiltrde allerede i 2002 , men tidligst i 2005 .
Jeg ville have hilst det velkommen , hvis Kommissionen udtrykkeligt havde fastsat 2002 som det tidspunkt , vi strber efter for de nye medlemmer .
Det ville have get presset p medlemsstaterne med hensyn til at n til overensstemmelse om de ndvendige institutionelle og finansielle reformer inden 2002 .
<P>
En sidste bemrkning om Tyrkiet .
Tyrkiet kan forelbig ikke blive medlem af Den Europiske Union , dertil er menneskerettighedssituationen for drlig . Men hr. formand , hvis Europa vil spille en politisk rolle i den stlige del af Middelhavsbkkenet , m vi ogs med Tyrkiet intensivere den politiske dialog .
Jeg har i den henseende to nsker : For det frste at den politiske dialog , som Tyrkiet var blevet lovet som pendant til toldunionen , alligevel indledes , p alle femten omrder . For det andet at Tyrkiet deltager i den europiske konference , som Kommissionen har bebudet .
Dagen i dag er begyndelsen til en historisk proces .
Muren er fjernet , jerntppet er forsvundet .
Nu glder det om ogs at trkke guldtppet til side i Europa .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , Agenda 2000 forelgges f uger efter det skuffende resultat af Det Europiske Rds mde i Amsterdam , som nede frem til en meget beskeden reform af Maastrichttraktaten og modstrbende gik i gang med debatten om beskftigelsen .
<P>
Det er ikke den bedste optakt til at tage fat p sprgsml af s gennemgribende betydning for Unionens fremtid som udvidelsen med stlandene og Cypern eller de nye finansielle overslag .
<P>
Det virker som om , vi tager fat p disse sprgsml lidt p m og f .
Det handler ikke om , at man i Amsterdam ikke blev frdig med at definere sammenstningen af den ene eller den anden institution . Eftersom dette er relevant , er det det mindste af det .
Det virkelig bekymrende er , at det faktum at der ikke skete fremskridt i den politiske Union p mdet i Amsterdam kan ende med at betyde , at udvidelsen omdanner Fllesskabet til et rent og skrt frihandelsomrde , selv om vi selvflgelig vil have en funklende flles mnt og 20 millioner arbejdslse !
<P>
Mske er det dette , nogle regeringer nsker , men ikke flertallet i dette Parlament , ej heller borgerne .
Det ville simpelthen vre uacceptabelt .
<P>
Netop for at undg dette bliver vi ved med at krve en videreudvikling samtidig med en udvidelse .
Vi anmoder derfor om indkaldelse til en ny regeringskonference inden tiltrdelsen af de nye medlemmer , for at vi kan gre vsentlige fremskridt i den politiske Union . En ny og anderledes regeringskonference bde i form og indhold .
Og vi krver aktive beskftigelsespolitikker for at undg , at udvidelse og arbejdslshed bliver konvergente og eksplosive strrelser i tid og i rum .
<P>
Vi siger ja til udvidelsen i politisk henseende gennem en solid proces hvad angr forhandlinger , med faststtelse af rimelige frister , som sikrer opretholdelse og udvikling af politikker og instrumenter som den flles landbrugspolitik og struktur- og samhrighedsfondene ; som undgr den generering af sociale omkostninger og produktionsomkostninger , som er uacceptable i de nuvrende og kommende medlemslande , med hvilke man br forhandle p individuel basis , idet man skal prioritere udviklingen af demokratiske systemer og social solidaritet , uden at rkkeflgen af samtaler automatisk betyder en privilegeret stilling med til tidspunktet for tiltrdelse eller en kollektiv tiltrdelse .
<P>
Den historiske udfordring , der ligger i udvidelsen af Den Europiske Union med stlandene og Cypern , krver , at Unionen gr en indsats for at videreudvikle og udvide sin kapacitet for at kunne lse borgernes problemer fra dag til dag .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , efter Amsterdam var den mest udbredte kritik , at Unionen ikke havde omdannet sig selv til at kunne pbegynde udvidelsen under forsvarlige omstndigheder .
Denne enorme fundamentale mangel str vi nu over for , og den kan selvflgelig ikke skubbes ind under bordet .
Det egentlige politiske sprgsml , som nu rejser sig , er naturligvis , om det er de steuropiske lande og Cypern , som skal undglde for de femtens manglende evne til at omdanne sig i tide .
Jeg tror , at svaret derp er nej .
P den anden side er det videre arbejde p udvidelsen en eventuel mulighed , en politisk impuls til at gennemfre de ndvendige institutionelle reformer . Men det vil ikke vre nogen automatisme , der skal trffes foranstaltninger med henblik herp .
Og hvad det angr , ville jeg gerne af Kommissionen have hrt noget mere end blot en trosbekendelse , jeg vil vide , hvilke konkrete politiske initiativer der tages for at srge for , at vi virkelig vil vre i stand til institutionelt at tage den udfordring op , som vi str over for .
Vi  grnne  vil give os selv den ndvendige tid til grundigt at undersge det imponerende dokument , som vi her har fet af Kommissionen . Men vi synes dog , at en rkke kritiske sprgsml trnger sig p .
<P>
Et frste sprgsml er naturligvis den kendsgerning , at kun et antal lande udvlges til at vre med til at indlede forhandlingerne .
Vi ved , at den mulighed meget lnge har vret overvejet i Kommissionen , at vi skulle begynde med alle sammen , og jeg ville gerne vide , hvorfor man har opgivet denne mulighed , hvilke afgrende argumenter var der herfor ? For det er indlysende , at der ogs er knyttet politiske ulemper dertil .
Ulemper ssom dannelsen af en rkke nye grnser inden for det eksisterende Europa , idet der vil komme en NATO-grnse foruden en EUgrnse og mske ogs en Schengen-grnse . Og hvilke flger det har , er heller ikke ligefrem srligt positivt .
<P>
For det andet fornemmelsen i en rkke lande af , at de er deklasseret og ikke vil kunne vre med , i tilfldet med Tyrkiet , som ikke kommer i betragtning , fordi det er et islamisk land .
Vi tror , at alt dette drejer sig om , at der ogs er for lidt kritisk sans med hensyn til , hvad man indtil nu har fortalt p Kommissionens vegne , nemlig den kritiske sans i forbindelse med de betingelser , hvorp vi vil indlede denne udvidelse ?
Skal vi heller ikke stille nogen sprgsml til os selv ?
<P>
Det glder mig at hre , at man vil have en seris justering af landbrugspolitikken . Alt vil afhnge af , om dette ogs gennemfres konsekvent , for omplantningen af vor eksisterende landbrugspolitik dertil vil betyde delggelsen af landbrugsstrukturerne der og ville forrsage arbejdslshed i stor stil osv .
Det samme glder for miljsprgsmlet . Der er positive punkter i vor politik , men der er muligheder , som de steuropiske lande har , og som vi kan bruge , sledes at vi pbegynder denne reform for ogs at gennemfre ndvendige forandringer i vor egen interesse .
Det er sledes ikke nogen ensidig proces , hvor de kun skal tilpasse sig til os . Vi m benytte de krfter og elementer , som er strkere hos dem , til i fllesskab at gre fremskridt .
<P>
Et allersidste punkt vedrrer finansieringen .
Den , som taler om udvidelse , m vre rede til at lgge tilstrkkelige finansielle midler dertil p bordet .
Hvad det angr , er det bebudede tal efter min opfattelse for lavt , og man m bestemt ikke g i den retning , hvor fattigdom deles ved at fjerne pengene fra de sydeuropiske lande og overdrage dem til de steuropiske lande .
Lad os srge for , at de vigtigste mlstninger , som man strber efter , realiseres , for det er alt for ofte sket , at man bebuder vigtige mlstninger og bagefter snubler over et antal tomatkasser .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , forhandlingen i dag vedrrer mange sprgsml .
Jeg vil kun holde mig til temaet om udvidelsen , der udgr vores horisont , men ogs en politisk forpligtelse for os .
<P>
Allerede p nuvrende tidspunkt vil jeg gerne reagere p to punkter .
Det frste vedrrer listen over valgbare lande .
Kommissionen har ved at anvende de kriterier , der i forvejen blev defineret i Kbenhavn i 1993 , bevaret fem ansgere , plus Cypern , ud af et samlet antal p elleve .
Ved frste jekast har Kommissionen udfrt det tekniske arbejde , den er blevet anmodet om , men herved risikerer dens analyser , dens valg og den fremlggelse , der er foretaget heraf , at udgre en alvorlig politisk fejl .
Man afviger sledes fra et vsentligt lfte , nemlig at give alle ansgerne det samme udgangspunkt .
Selv om vi i dag er p samme udgangspunkt , er der allerede foretaget en udvlgelse mellem de gode og de andre .
Hvilke frustrationer og hvilken mangel p forstelse kan man ikke forestille sig , for ikke at tale om risikoen for destabilisering , der kom efter skuffelserne i forbindelse med udvidelsen af NATO !
<P>
Denne fremgangsmde er ikke kun beklagelig , den risikerer ogs at vre farlig , hvis Marshall-planen for de central- og steuropiske lande , som De har talt om , hr . Santer , for alle ansgerne uden skelnen , ikke udjvnede den forskel , der uforsigtigt er gjort mellem de seks frste og de andre .
Det vil ikke sige , at man skal have et engleagtigt sprog over for ansgerlandene og skjule de vanskeligheder for dem , som de skal overvinde , og som vi selv skal overvinde .
Men t er at tale tydeligt og noget andet er at give en fornemmelse af uretfrdighed .
<P>
P et andet punkt er jeg heldigvis tilfreds med at vise min enighed .
Ved at sttte tanken om at indkalde til en ny regeringskonference for endelig at gennemfre de institutionelle reformer , der er ndvendige for enhver udvidelse , isr flertalsafstemningen i Rdet , overtager Kommissionen en id , som man selv havde foreslet her efter topmdet i Amsterdam .
Jeg hber , at denne id hurtigt bliver bekrftet .
Jeg vil overlade det til mine kolleger i gruppen at fremkomme med vores bemrkninger om betingelserne og de budgetmssige konsekvenser for udvidelsen .
Ogs p disse punkter er der meget at sige .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Hr. formand , de central- og steuropiske landes tiltrdelse i Den Europiske Union er ikke den velgerning , som kredsene i Bruxelles kalder det for p vegne af deres ideologi uden hensyntagen til de berrte folks egentlige interesse .
<P>
For landene i Centraleuropa m integrationen faktisk vurderes ud fra et geopolitisk og konomisk synspunkt .
Giver denne integration mulighed for en strre sikkerhed , eller bner den vejen for en forsvinden i en helhed , der kontrolleres af andre , og som disse lande kun ville have meget lidt indflydelse p ?
Og hvorfor dette hastvrk med at indlede forhandlinger med disse lande ?
Er det maskerede ml ikke at opgive fiaskoen fra konferencen i Amsterdam og foranledige en ny regeringskonference under dkke af udvidelsen ?
<P>
Der er for vrigt ingen , der ikke kender de traditionelle retninger for den tyske ekspansionisme .
Alle kender ihrdigheden hos kansler Kohl , en statsmand , med hensyn til at forberede fremtiden .
Integrationen i Den Europiske Union ville navnlig medfre , at disse stater ikke lngere kunne modstte sig , at selskaber , der opererer fra andre lande i Unionen overtager lokale virksomheder .
<P>
Ville de genopstede , men skrbelige , konomier i landene i Centraleuropa for vrigt kunne tle chokket ved bning af grnserne , selv nr fordelene p det konkurrencemssige plan mtte forsvinde ?
Det ville vre illusorisk at tro , at de f strukturfonde , der s er til rdighed , ville begrnse stigningen i arbejdslsheden og immigrationen .
Hvad betyder tallene , der blev nvnt for lidt siden i forhold til de enorme behov , nr man kender de betydelige belb , der er brugt af Vesttyskland for at hjlpe sttyskland ?
<P>
Integrationen i Maastrichts Europa er i virkeligheden de centraleuropiske landes vandring mod social tilbagegang og protektorat .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , det synes bekrftet af samtlige de politiske krfter i salen , at Europa ikke skal udvikle sig til et rent kommercielt foretagende , men at Den Europiske Union ikke skal omdannes til et stort frihandelsomrde gennem udvidelsen med landene i Central- og steuropa er et krav , som ikke deles af alle de politiske krfter .
Vi hrer til dem , der frygter , at dette skal ske . Dersom det bliver tilfldet , vil ogs det , der hidtil er opnet i Fllesskabet komme til at smuldre lidt efter lidt , og Unionen vil tabe ethvert politisk prg af fornyelse .
Dette er grunden til , at vi i nogle r har krvet , at udvidelsen tillige skal omfatte den politiske union .
Det vil sige , at der frst skal forhandles med ansgerlandene , nr vi kender reglerne for den udvidede europiske unions funktioner . Og jeg vil g videre .
Vi vil nu endelig have at vide , hvorledes de femten staters Europa skal fungere , idet det endnu ikke har gennemfrt hverken den anden eller den tredje sjle og derfor ikke er nogen politisk union .
Vi nsker oplyst , hvornr man begynder serist at drfte det institutionelle grundlag , og om tanken om en fderal europisk stat er blevet endeligt lagt p hylden , fordi Europa er bestemt til alene at vre et omrde , der kan erobres af de rigeste lande .
<P>
Alleanza Nazionale nsker oplyst , hvorledes man efter tabet af Malta og udmarvende forhandlinger kan tnke sig i lbet af meget kort tid at gennemfre udvidelsen med f.eks. Polen , Republikken Tjekkiet og Ungarn , mens den franske prsident i sine erklringer stter sprgsmlstegn ved , om man inden for de aftalte tidsrammer kan gennemfre den monetre union , der - erindrer vi om - skal gennemfres samtidig med den politiske union .
Vi nsker oplyst , hvad man har til hensigt at gre for de 20 millioner arbejdslse og de over 20 millioner fattige , der i jeblikket bor i Unionen , frend man beskftiger sig med arbejdslsheden og fattigdommen i de nye lande , der skal dele skbne med Europa .
<P>
Vi tager skarpt afstand fra de former for praksis , der er opstet her i salen , med drftelse af omfangsrige tekster , der ikke er til rdighed p de nationale sprog , idet vi krver tilbagegivelse af vor rolle som valgte parlamentarikere der frst og fremmest er ansvarlige for Den Europiske Unions borgere og ikke for de europiske interesser hos nogle stater eller multinationale selskaber .
Udvidelsen vil betyde en forgelse af befolkningen i Den Europiske Union med mere end en tredjedel , hvilket vil bringe antallet af borgere i Europa op p 500 millioner fra de nuvrende 370 .
BNP ville derimod kun vokse med ca . 5 % , hvilket vil sige bevirke en stadig strre klft mellem de rige og de fattige lande , de store og de sm og landene i nord og syd .
Lad os desuden ikke glemme Unionens engagement i Middelhavsomrdet og investeringerne inden for gartneriet , der bliver modsvaret af det store behov for konomisk sttte fra store lande , der driver landbrug .
Udgifterne til landbrugspolitikken , der sluger mere end halvdelen af Unionens budget , vil flgelig stige drastisk , da ansgerlandene vil blive nettomodtagere .
<P>
Vi siger  nej  til udvidelsen , frend den politiske union er indfrt mellem de 15 lande .
Vi foreslr associeringsaftaler , der inden for rimelige tidsrum bringer os alle i retning af en levedygtig udvidelse , et trovrdigt Europa .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">

Hr. formand , den meddelelse , Kommissionen har forelagt i dag , er vsentlig og central , den gr i den rigtige retning og fremstr som en arkitektonisk ramme om de kommende r , hvilket ogs er ndvendigt , hvis vi som Den Europiske Union skal lgge en kurs .
<P>


Nr man ikke har kunnet lse teksten , er det naturligvis heller ikke muligt at komme med detaljerede kommentarer , isr hvad de konomiske sider angr .

Derfor vil jeg holde mig til nogle generelle kommentarer og samtidig tilslutte mig det forslag , der blev stillet tidligere , om at afholde et srligt mde lige efter ferien , s vi kan drfte dette vigtige dokument mere indgende .
<P>
Allerfrst vil jeg nvne et punkt , hvor jeg ikke kan forst Kommissionens synspunkter , nemlig det , at nogle lande vlges ud , mens de andre p en eller anden mde skydes til siden . Europa-Parlamentet har den helt klare holdning , som vi ogs har givet udtryk for , nemlig , at alle br deltage i disse forhandlinger helt fra begyndelsen , uanset hvor lnge det vil tage at afslutte forhandlingerne .
Og i lbet af det pgldende tidsrum kunne man srge for at opfylde alle de gldende betingelser m.h.t. fllesskabsret , forskellige institutionelle ndringer og ligeledes det konomiske udviklingsniveau , s landene kunne optages fuldt og helt i Den Europiske Union . Som sagen ser ud p nuvrende tidspunkt , skaber det nogle problemer , idet - som Kommissionens formand , hr .
Santer , og kommissr Van den Broek ogs fremlagde sprgsmlet - de lande , som ikke er med i frste forhandlingsrkke , i virkeligheden ikke mangler andet end en formel godkendelse for at kunne indlede forhandlinger .
De deltager i  access on partnerships  , er med i alle generelle forhandlinger og alle beslutninger som tilhrere eller observatrer . Faktisk deltager de lande , som ikke er med i den frste forhandlingsrkke , som om de var regulre medlemmer , blot ikke i selve forhandlingsprocessen .
<P>
Jeg kan ikke se , hvorfor de ikke ogs kunne indlede forhandlinger , forudsat at det p forhnd er vedtaget - hvilket faktisk er tilfldet - at der ikke vil glde forskellige betingelser eller beslutninger vedrrende de forskellige landes optagelse .
Landene kan blive optaget efter vidt forskellige tidsrum , netop fordi udviklingen i de kommende r kan vre meget forskellig fra land til land .
Lande , som i dag ser ud , som om de opfylder betingelserne , kan pludselig vre i den helt omvendte situation .
Og andre , som ikke opfylder betingelserne , kan pludselig vre net meget langt . Hvorfor s ikke begynde p en gang ?
Dette nvner jeg bl.a. af politiske grunde som dem , man ogs var inde p tidligere , nemlig at den grundlggende politiske platform for de demokratiske krfter i mange af disse lande netop er landenes optagelse i Den Europiske Union , og vi br ikke s tvivl hos disse befolkninger .
<P>
Det andet punkt er af langt mere praktisk art .
Jeg kan ikke se , hvorfor vi skal straffe disse lande ved at give dem langt drligere muligheder for at finansiere den offentlige gld , end vi giver de andre .
For ingen br vre i tvivl om , at nr et land har indledt forhandlinger med Den Europiske Union , vil dets trovrdighed blive vurderet meget hjt p de internationale markeder . Hvorfor skal de andre , som har strre behov , s lades i stikken ?
Jeg tror , dette er noget , vi br tage op til fornyet overvejelse .
Jeg hrte med stor interesse , hvad Kommissionen sagde i denne forbindelse , nemlig , at man har fet mandat til at foretage en objektiv analyse .
Det politiske element ligger stadig i Rdets og - vil jeg vove at pst - Europa-Parlamentets beslutninger .
Jeg hber derfor , at Rdet vil tage et initiativ og ud fra Kommissionens analyse trffe den afgrelse , at forhandlingerne skal indledes samtidigt med alle landene .
<P>
Et par ord om Cypern . Jeg hrte med stor interesse , hvad hr .
Van den Broek og hr . Hnsch sagde om dette sprgsml , nemlig at udsigterne til et EU-medlemskab kan virke som katalysator for lsningen af de problemer , der eksisterer ; men dette m aldrig blive en form for gidseltagning af Republikken Cypern i forbindelse med dens medlemskab og den politiske udvikling .
Jeg vil gerne tilfje en ting , som jeg vil bede Dem tnke grundigt over . Ingen tnker p , hvad der sker med Cyperns muslimske befolkning , dvs. den befolkning , der befinder sig uden for Republikken Cypern , og som iflge Kommissionens redegrelse lever i stor fattigdom og elendighed .
Deres bruttonationalprodukt ligger p ca. en fjerdedel af Republikken Cyperns BNP . Endvidere er befolkningens sammenstning med indvandrerne , besttelseshren osv. slet ikke god for de faste indbyggere p Cypern .
Er der ingen , der tnker p dem ?
Og hvordan kunne problemerne lses , hvis de blev rigtige borgere i Republikken Cypern i forbindelse med optagelsen i Den Europiske Union ? Er dette noget , vi mske burde have med i vore overvejelser , nr vi trffer beslutninger af en politisk art som denne .
<P>
Hvad den konomiske side angr , kan jeg ikke komme med nogen detaljeret analyse .
En helt overfladisk betragtning af sprgsmlene bringe mange ting frem i lyset .
For eksempel vil det koncept , hvor underlofterne i budgettet viderefres , kunne skabe nogle problemer .
Desuden indeholder forslaget i det hele taget ingen nye politikker .
Det indeholder blot en nydefinition af mlstningerne , men det indeholder ogs noget , der er udmrket : det afskaffer den automatiske overfrsel af midler , og det er fornuftigt , eftersom midler br overfres i overensstemmelse med behov og ikke med en automatisk mekanisme , der sjldent tager virkeligheden i betragtning .
<P>
En ting af stor betydning er ndringen af PHARE , der i virkeligheden bliver et nyt organ , sdan som EuropaParlamentets forslag ogs gik ud p , idet det ogs dkker investeringer , investeringer i infrastruktur og alts opgiver den oprindelige mlstning , samtidig med at det udvides , og det er en helt korrekt disposition .
Det ser dog ikke ud til , at der er afsat tilstrkkelige midler .
Jeg er meget bange for , at det vil give os problemer .
Derfor vil jeg opfordre Dem til at overveje , om de finansielle overslag virkelig br g helt frem til r 2006 .
Jeg hrte hr .
Santer sige , at der kommer en ny regeringskonference , som vil trffe afgrelse om mange ting og vedtage mange nye holdninger eller revidere nogle af dem , der findes i dag .
Hvorfor ikke lade de finansielle overslag blive p 1 , 27 , som Rdet ogs gr ind for , s der vil kunne tages hjde for de ndringer , der kan indtrffe i mellemtiden ?
Ingen kan forudse , hvordan behovene bliver .
Som det ser ud nu , er situationen muligvis tilfredsstillende ; men der er ikke fastlagt noget for den anden sjle og heller ikke for den tredje .
Den politiske og den generelle udvikling kan blive helt anderledes end forventet , og vi vil mske opdage , at vi har langt flere behov .
P denne baggrund er der for mig to lsninger : den ene er , at de finansielle overslag gr frem til den nste regeringskonference , og den anden er , at grnsen sttes hjere , uden gennemfrelsespligt , men med en forudgende godkendelse .
Hvis ikke der sker en af disse ting , s vi undgr at skulle bede de nationale parlamenter om nye ratificeringer , nr der opstr nye behov , er jeg meget bange for , at vi fr finansielle problemer .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , det er med stor overbevisning , at jeg fuldt skriver under p , hvad min medformand , hr . Pasty , sagde for et jeblik siden , og det er med lige s stor overbevisning , at jeg nsker at tale for den fremtidige reform af Strukturfondene og de forslag , Kommissionen har fremlagt i dag .
<P>
Over for de udfordringer , der venter Unionen , er der ingen tvivl om , at reformen af strukturfondene vil blive ndvendig efter 1999 . De udfordringer , vi har sat os , vil blive talrige og forpligtende fra et politisk , konomisk og socialt synspunkt .
Princippet om konomisk og social samhrighed i en sammenhng , der er under bestandig forandring , som f.eks. den europiske , der forbereder sig til en fremtidig udvidelse , bliver derfor af endnu strre betydning og aktualitet .
Nr det derefter str fast , at mlet samhrighed er et af de grundlggende principper for opbygningen af Europa , accepterer jeg med glde Kommissionens forslag om en forenkling af de administrative og finansielle procedurer og kontrolforanstaltningerne , fordi de utvivlsomt vil lette adgangen til finansiering , fremskynde procedurerne og forhbentlig ogs vil blive en yderligere stimulans for de lande , der endnu lider under betydelige forsinkelser .
<P>
P samme mde er jeg ben over for forslagene om geografisk og tematisk koncentration .
Men jeg m som medlem af Udvalget om Regionalpolitisk svel som folkevalgt i et ml nr . 1-omrde p ny give udtryk for min bekymring og over for bde Kommissionen og mine kolleger rbe vagt i gevr over for den risiko , der flger af bde s rgerrige og s kostbare planer for Unionen .
De konomiske begrnsninger gr det ikke muligt at ge procentsatsen for bevillingerne til Fondene , der flgelig fortsat vil ligge p 0 , 46 % af bruttonationalindkomsten i Unionen i overensstemmelse med de beslutninger , der i sin tid blev truffet p mdet i Edinburgh .
Disse bevillinger vil imidlertid mlt i procent i forhold til de fremtidige udvidelser faktisk blive mindre for hver enkelt stat , mens koncentrationsprincippet , selvom det rummer fordele fra et proceduremssigt synspunkt , gr mig en smule forvirret med hensyn til de geografiske og tematiske sider .
En nedsttelse af mlene fra seks til tre , hvoraf kun to er regionale , og en samlet nedsttelse af de omrder , der i jeblikket er berettigede til sttte , synes mig svre at gennemfre , idet det ikke str mig klart , hvorledes dette skal foreg .
<P>
Jeg er nemlig af den overbevisning , at dette uundgelig vil fre til alt for store forenklinger bedmt p baggrund af forholdene i omrder , der er forskellige i henseende til udvikling og konomiske og sociale forhold , og som flgelig har brug for mere specifikke foranstaltninger .
<P>
Jeg vil til slut opfordre Kommissionen til at forelgge Parlamentet mere prcise reformforslag i forbindelse med detaljerede regler herom .
For mit vedkommende forpligter jeg mig til i lbet af ferien at studere alt det materiale , der er fremlagt og forbeholder mig ret til at komme tilbage til sagen med en lang rkke enkeltheder .
<SPEAKER ID=40 NAME="Haarder">
Hr. formand , det er problematisk p forhnd at opdele landene i dem , der er inde , og dem der snart er inde .
Det er drlig pdagogik , og det er drlig politik , hvis det betyder , at vi nu skal bruge flere krfter p visse lande og frre krfter p andre , som mske har strst behov , og som mske betyder nok s meget for freden og sikkerheden i fremtidens Europa .
Det er utrolig vigtigt , at Estland er kommet med , men om f r kunne Letland jo vre i samme gode situation .
Er Letland s p forhnd henvist til nste runde , eller kan Letland i givet fald n at komme med i frste runde ?
Det vil jeg meget gerne bede kommissren svare p .
Og jeg vil bede ham bekrfte over for dette Parlament og ansgerlandene , at denne opdeling kun er en prognose , som ikke udelukker ndringer , hvis nogle lande udvikler sig hurtigt , og at det endelige ml er , at alle lande skal hjlpes ind , og at vi skal undg nye opdelinger .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , hvis man blot har fulgt det mindste med i de seneste rs budgetudvikling , vil man have bemrket , at de restriktive tendenser , der aftegner sig , og visse regler , som gradvis er blevet indfrt , foregriber de finansielle tendenser , som Kommissionen nu formelt prsenterer .
<P>
Det grundlggende sprgsml er for os at se flgende : det i Edinburgh fastsatte loft for egne indtgter vil blive opretholdt undret ud over den fastsatte dato ( 1999 ) og skal samtidig tilgodese ikke alene de ml , der er fastsat for de nuvrende femten medlemsstater , men ogs de udgifter , der er forbundet med frtiltrdelsesstrategien og de frste r i en udvidet Union . Og givet er det , at der vil blive tale om store udgifter .
<P>
Vi har ingen srlige eller principielle indvendinger mod udvidelsen .
Men vi kan selvsagt ikke acceptere den p disse betingelser .
For en sdan ramme indebrer uundgeligt betydelige nedskringer i de nuvrende ml og prioriteter og bringer lsningen af presserende aktuelle problemer i fare .
<P>
Et eksemplarisk tilflde er samhrighedsmlet , som i traktaten er anfrt som en grundsjle i Unionen , et ml , som imidlertid uvgerligt udsttes i det uvisse med de forslag vedrrende strukturfondene og Samhrighedsfonden , der nu er p bordet .
<P>
Hvad angr Samhrighedsfonden , vil de nuvrende sttteberettigede landes mulighed for at f sttte herfra blive kraftigt begrnset .
Og hvad angr strukturfondene , er det givet , at den gennemsnitlige sttte p rsbasis for den nye periode til de nuvrende femten medlemsstater vil vre lavere end den nuvrende .
Det er realiteterne .
Og sledes ser det ud til , at de nuvrende  samhrighedslande  , uvist af hvilken grund , ikke alene ophrer med at have denne status , men ogs i s fald vil vre dmt til at betale for udvidelsen .
<P>
Hvem kan i fuldt alvor vre enig heri ?
Man m sprge , hvad der er blevet af mlet om at afstte  midler , der er p hjde med vore ambitioner  ?
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , mine damer og herrer , mens ansgerlandene hele tiden fr nye hjemmeopgaver , er der indtil videre ikke lykkedes Den Europiske Union at klare dens egne .
Man har ikke taget hensyn til det presserende behov for en kologisk og social bredygtig udvikling .
Reformerne , navnlig med hensyn til landbrugspolitikken og den konomiske politik , er fortsat mangelfulde .
Man fik overvundet konfrontationen i Europa , fordi vi i st utrtteligt har frt en kamp for , at demokrati og deltagelse bliver virkelighed i hele Europa .
<P>
Det er en historisk udfordring nu ogs at udvikle et demokratisk Europa , som ikke har nogen skillelinjer .
Derfor sprger jeg endnu en gang Kommissionen : Hvorfor har den afvist muligheden af , at alle ansgerlande deltager i tiltrdelsesforhandlingerne ?
Bliver der ikke igen sondret mellem dem , der er indenfor , og dem , der forbliver udenfor ?
Er dette grundene til , at man stadig ikke har opfyldt Parlamentets krav om at afskaffe visumpligt mellem Bulgarien og Rumnien ?
<P>
Isr for samarbejdet mellem de baltiske lande ville udskillelsen af et enkelt land have skbnesvangre flger , da de jo er forbundet af en meget nrt konomisk samarbejde og et omrde med fri bevgelighed .
Muligvis forrsager en sdan strategi nye problemer for de unge regeringer over for befolkningen med hensyn til fortsat at legitimere belastningen af den sociale balance , som i hj grad pvirkes af tilnrmelsesprocessen .
Derfor har vi til udvidelsen brug for en effektiv , institutionel , flles rammestruktur til alle ansgerlande og ikke kun med hensyn til udenrigspolitikken og de retlige og indre anliggender .
Ingen af de associerede lande m have indtryk af at vre udelukket .
<P>
Det konomiske samarbejde mellem EU og ansgerlandene savner stadig en ligeberettiget konomisk integration .
EU ngter stadig adgang for mange produkter .
Det , der er af afgrende betydning for en harmonisk udvikling , er , at de ogs deltager i den lange rkke strukturpolitiske sttteforanstaltninger .
<P>
Integrationen i EU m ikke kun vre en politisk elites sag , derimod skal lgges stor vgt p at inddrage alle borgere fuldt ud .
I den henseende er vi meget foruroligede over den nye prioritering i PHARE-programmet .
Her bliver den nye , udemokratiske menneskerettighedskrnkende model for immigrationspolitikken og Schengenprotokollen nu optaget i traktaten og derp overfrt til ansgerlandene .
De udgr en slags buffer for kerne-Europa .
De Grnne anser det for at vre uansvarligt nu ogs at eksportere EU ' s nuvrende politik i forbindelse med retlige og indre anliggender til de central- og steuropiske lande .
Her skal Parlamentets og Domstolens kontrolrettigheder frst og fremmest vre traktatgrundlaget .
De unge demokratiers erfaring med et uafhngigt retsvsen og et demokratisk kontrolleret politik endnu ikke srlig gammel , men de tillgger det stor betydning .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. kommissionsformand , De omtalte her i formiddag Deres tiltrdelsestale den 17. januar , og ogs jeg tillader mig at erindre om denne dag , fordi jeg dengang sagde til Dem , at jeg fra Deres side forventede visioner om et bedre Europa , et Europa i rene efter 2000 .
Jeg finder , at ogs denne vision i nogen grad mangler i Agenda 2000 .
Vel har Kommissionen en vanskelig rolle ; der krves fremskridt med hensyn til udvidelser og reformer , og at det fordres , at man skal g ind i 2000-tallet under bibeholdelse af de ressourcer , der blev fastsat i Edinburgh , og som ikke m overskride 1 , 27 % af bruttonationalindkomsten .
<P>
Det er givet en vanskelig og meget tvivlsom opgave at indstte lande som f.eks. Slovenien , der efter min opfattelse ikke fortjente at blive indsat , og udelukke andre .
De har n og kun n fortjeneste i den Agenda , vi her har til behandling , nemlig at foresl en regeringskonference inden r 2000 .
Parlamentet vil sttte Dem p dette punkt , fordi det er det eneste serise , der i dag skal krves af Rdet .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , det er med stor interesse , jeg her i dag har hrt hr . Santer og hr .
Van den Broek tale om at give os selv et oversigtskort for fremtiden . Jeg m sige , at den vej , De anviste os her i dag , er meget drligt udfrt , der er for mange skarpe sving , og der er ikke udstukket noget endeml .
Der skal en lang forhandlingsperiode til , for at vi kan f gennemfrt de ndvendige reformer inden for de femten medlemsstater , sledes at vi bliver rede til at leve op til den udfordring , som udvidelsen er .
<P>
Forslagene til reform af den flles landbrugspolitik og strukturfondene er vidtrkkende og kommer til at skabe uhyre store vanskeligheder for mange af den nuvrende Europiske Unions regioner .
I sammenhng med udvidelsesprocessen m vi vre meget opmrksomme p at undg at isolere visse regioner i den nuvrende Union .
Jeg vil indtrngende opfordre til , at der fres grundige forhandlinger , hvor man stedse har sin opmrksomhed rettet mod den hrfine balance , vi har nu , og som vi m srge for at bevare .
<P>
Jeg kan godt se , hvorfor vi er ndt til at arbejde for udvidelsen .
Jeg kan sandelig ogs meget nemt forst , hvorfor disse lande nsker at slutte sig til Den Europiske Union .
Men samtidig forstr jeg ogs den skuffelse , man her i dag fler i de andre lande , som ikke blev nvnt .
Jeg vil indtrngende opfordre Kommissionens formand og de andre forhandlere til at tage den kolossale opfordring op , som man har skitseret for os , og jeg nsker dem held og lykke dermed .
Jeg vil opfordre dem til at srge for , at vi kommer til at bevge os fremad p en sikker og forsigtig mde .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , med denne  Agenda 2000  har det atter vist sig , hvor den politiske magt i Den Europiske Union virkelig ligger : hos Kommissionen .

<P>
Ikke desto mindre m jeg gre opmrksom p , at Kommissionen faktisk ikke er mere end et kollegium af politisk udnvnte hje embedsmnd . Man kan ikke tage disse embedsmnd det ilde op , at de benytter den initiativret , som de rder over .
Selvflgelig ikke .
Men det er og bliver i mine jne en usund og endda fundamentalt udemokratisk mde at arbejde p og efter min mening ogs fuldstndig i modstrid med dommen fra Domstolen i Karlsruhe , som faststter , at Den Europiske Union er et statsforbund og ikke nogen fderal superstat med Kommissionen som superregering under udvikling .
<P>
Jeg m endvidere njes med to sidebemrkninger p grund af tidnd , men ogs fordi jeg ikke vil g i dybden med en kommentar til et dokument p godt 1100 sider , som vi frst modtog for nogle minutter siden , og som ikke engang er disponibelt p mit eget sprog .
<P>
For det frste bekrfter Kommissionen sit standpunkt fra 1989 , nemlig at Tyrkiet  endnu  ikke skulle vre parat til at blive medlem af Den Europiske Union .
Hvem vil endelig sige , at der til medlemskab af Den Europiske Union ikke kun er knyttet konomiske og politiske betingelser , men at der ganske enkelt ogs er geografiske og kulturelle begrnsninger , som medfrer , at et ikke-europisk land som Tyrkiet ikke kan blive medlem af Den Europiske Union til trods for det gode naboskab og de bedst mulige forbindelser .
<P>
For det andet konstaterer vi , at mange lande fra den tidligere stblok endnu har en meget lang vej at g med hensyn til konomisk genopretning .
Det er derfor p hje tid , at Europa p ny ser p alle programmer for skaldt udviklingshjlp og absolut prioriterer finansieringen af en slags Marshall-program for disse lande .
Jeg har ikke indtryk af , at der gres nok ved denne ndvendighed i den foreliggende politiske plan .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kommissrer , rede medlemmer , vi har netop hrt forelggelsen ved Kommissionen af den skaldte Agenda 2000 , som sammen med evalueringerne af hver enkelt ansgning om optagelse i Unionen tilstrber at vre svaret p de anmodninger , der blev fremsat p Det Europiske Rds mde i Madrid .
<P>
Denne pakke kan ikke vurderes p en forenklet mde , man er ndt til at analysere de enkelte elementer i pakken hver for sig .
<P>
Vi kan uden forbehold sttte de forslag , der er fremkommet med henblik p at sikre effektiviteten af en udvidelse af Unionen inden for de kortest mulige frister .
Som spanier med en god hukommelse og som reprsentant for et land , der i lang tid stod og bankede p Fllesskabets dr , forstr jeg udmrket de berettigede nsker fra hver og et af ansgerlandene .
<P>
Men det bekymrer os , hr. formand , at man , nr man opstiller en s ambitis og ud fra et politisk synspunkt berettiget udvidelsespakke , s ikke faststter tilstrkkelige og fornuftige finansielle overslag til dens finansiering .
<P>
Da tidligere Kommissioner fremlagde de skaldte  Delors I- og II-pakker  sidelbende med de ambitise ml , man opstillede , fik Fllesskabet bevilget de ndvendige midler til opfyldelsen af deres berettigede ambitioner .
<P>
I dette tilflde ivrkstter man , som Kommissionen erkender i sin meddelelse , den vigtigste udvidelsesproces i Fllesskabets historie ud fra alle mulige synspunkter , det vre sig geostrategiske , politiske , konomiske eller sociale .
<P>
Over 105 millioner indbyggere , over 1 million kvadratkilometer , lande som ikke nr op p en tredjedel af det gennemsnitlige BNP per capita i Fllesskabet , og lande hvor beskftigelsen i landbruget udgr 26 % mod et gennemsnit p 5 % i Unionen .
<P>
Denne store udfordring vil man tage op - samtidig med at man opretholder den konomiske og sociale samhrighedspolitik og lancerer den nye beskftigelsespolitik , der blev udformet i Amsterdam , samt garanterer fortsttelsen af de vrige fllesskabspolitikker - uden p nogen som helst mde at ge fllesskabsbudgettet og uden at ndre dens indkomststruktur .
Man vil overbevise os om , at det hele kan finansieres uden at hve fllesskabsbudgettets nuvrende loft p 1 , 27 % i de finansielle overslag , samtidig med at man faststter nogle overslag , hvor betalingsbevillingerne reduceres i forhold til 1999 , idet de falder fra 1 , 25 % , som vi ser i tabellen , til 1 , 22 % i r 2006 .
Man foretager udvidelsen og reducerer betalingsbevillingerne .
<P>
Hvis dette er oplgget , hr. formand , m en af fllesskabspolitikkerne inden for Unionens femten lande ndvendigvis blive genstand for en forholdsmssig nedskring .
<P>
Og hvilken politik er det s ?
Det kan ikke vre andre end samhrighedspolitikken .
Iflge det fremlagte forslag skal frtiltrdelsen finansieres med en halv mia ecu under udgiftsomrde 1 og 1 mia ecu under udgiftsomrde 2 , hvilket vil stige til 45 mia ecu for udgiftsomrde 2 , nr de frste tiltrdelser sker fra r 2002 og indtil r 2006 .
<P>
Intet sted i meddelelsen forklares det , hvordan man er kommet frem til dette magiske tal p 45 mia ecu til udvidelsen .
Hvorfor 45 mia og ikke 90 mia eller 35 mia ?
Isr nr man taler om en udvidelse , der skal ske trinvis og ikke simultant .
<P>
Derudover fortstter man med at faststte et loft p 0 , 46 % af Fllesskabets BNP p det totale belb til regionalpolitikken , hvilket betyder , at man relativt set fastfryser stigningen i dette udgiftsomrde til 1999-niveauet .
Dette vil betyde en tilbagegang , fordi man faststter et loft for stigningen af de disponible midler for den politik , der er mest forbundet med mlet om konomisk og social samhrighed - eftersom der er en stigning i antallet af regioner og ansgerlande , som sger om midler , hvis forgelse man har bremset - og fordi strstedelen af sttten fra frtiltrdelsesfinansieringen kommer fra udgiftsomrde 2 i de finansielle overslag .
<P>
Man dkker over denne tilbagegang ved at lade , som om der er tale om progressivitet . Man meddeler os faktisk , at der under ml 1 er hensat ca. to tredjedele af de samlede midler , og man meddeler os , at der vil blive tale om en strre geografisk koncentration .
Man m dog huske , at allerede i nuvrende overslag tegner ml 1 sig i dag for to tredjedele af de samlede midler , og det m prciseres , hvad ordet  ca .  betyder , for den procentdel , som ml 1 skal tegne sig for , m under ingen omstndigheder vre lavere end den nuvrende .
Man skal ogs tnke p , at de mest velstende regioner ikke vil bidrage yderligere til udvidelsesbestrbelserne p grund af fastfrysningen af fllesskabsbudgettet p indtgtssiden og p grund af udsigten til en reduktion af betalingsbevillingerne fra 1 , 25 % til 1 , 22 % i de nye finansielle overslag .
Jeg mener , at Kommissionens holdning er i modstrid med unionstraktatens artikel F , stk . 3 , om at Unionen skal tilvejebringe de ndvendige midler , og med Parlamentets davrende politiske holdninger i betnkningerne af Oostlander fra den 30. november 1994 , af Bourlanges-Martin fra den 17. maj 1995 og af Christodoulou fra den 12. december 1996 , som alle ppegede , at udvidelsen ikke mtte bringe solidariteten mellem de femten i fare , og at man i givet fald skulle ge fllesskabsmidlerne med henblik p finansieringen af udvidelsen .
<P>
Det bliver vanskeligt at forklare mange nationale parlamenter , navnlig i samhrighedslandene , hvordan denne udvidelsesproces skal finansieres .
<P>
Efter denne generelle kritik er der i Kommissionens forslag vedrrende den konomiske og sociale samhrighedspolitik ogs meget positive elementer , som man skal lyknske Kommissionen med , navnlig den ansvarlige kommissr , fru Wulf-Mathies , som altid har vret til rdighed for Udvalget om Regionalpolitik i hele reformprocessen , og til hvem jeg vil rette en srlig tak for denne beredvillighed .
<P>
De positive elementer bestr i opretholdelsen i sin nuvrende form af samhrighedsfonden , som efter vores mening er et element , der giver de mest ugunstigt stillede medlemsstater mulighed for at fre en udviklingspolitik i hele sit nationale omrde ; den intelligente forenkling af strukturfondenes ml , som imidlertid vil krve gennemskuelige , enkle og objektive kriterier for udvlgelse af omrder ; og forenklingen af de forvaltningsprocedurer , som i stor udstrkning krves af arbejdsmarkedets parter og af de regionale myndigheder .
<P>
Jeg vil slutte med at takke Kommissionen for den store indsats og det arbejde , som udarbejdelsen af dette forslag helt sikkert har krvet , i tiltro til at Parlamentet i de kommende mneder vil vre i stand til at forbedre de aspekter i forslaget , vi ikke er enige i , for den udfordring , vi str overfor , er af en politisk betydning uden fortilflde og vil krve en samlet indsats fra alle .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , de nuvrende medlemsstater br dele finansieringsbyrden ved Unionens udvidelse mod st p en rimelig og retfrdig mde .
Forslaget om i praksis at fastfryse Den Europiske Unions budget p 1 , 27 % af det europiske BNP indebrer , at der skal en reduktion i faste priser til i den strukturfondpakke , der er til rdighed med henblik p at fremme konomisk vkst i de nuvrende 15 medlemsstaters mindre udviklede regioner .
Det ville vre et tilbageskridt , som risikerer at underminere de positive resultater , der for tiden bliver opnet med det aktuelle program for strukturfondbistand i visse dele af Unionen som for eksempel Irland .
<P>
Strukturfondenes nuvrende omfang br bevares for de 15 eksisterende medlemsstater , indtil vi har net vort ml om at skabe en ensartet og rimelig udgangsposition i hele Unionen .
Der er dog behov for at revurdere kriterierne for tildeling af denne bistand .
Som det er nu , tager man med den arbitrre grnse p 75 % af BNP ikke hensyn til vsentlige faktorer som arbejdslshed og perifer beliggenhed .
Arbejdslshedsniveauerne br medtages som kriterium for tildeling af strukturfondbistand .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at transport- og kommunikationsomkostninger kommer til at spille en stor rolle ved vurderingen af , hvorvidt en bestemt industri er konkurrencedygtig eller ikke .
Der m i et vist omfang tages hensyn til perifer beliggenhed for at sikre , at industrien fortsat skaber beskftigelse i perifert beliggende regioner , nr enhedsvalutazonen er indfrt .
<P>
Unionen m fortsat trffe strukturelle foranstaltninger for at fremme en afbalanceret udvikling i hele Unionen og undg , at mobile investeringer forskydes mod Unionens centrum .
Fr der stilles forslag om ndringer vedrrende de regioner , som kan f tildelt strukturfondsttte efter de forskellige satser , br Kommissionen ogs ivrkstte en vurdering af de konomiske vkstrater i regionen .
Det ville da vre forkert , hvis et omrde , som stadig ligger inden for grnsen p de 75 % , ikke skulle kunne f bistand , blot fordi det af Kommissionen bliver grupperet sammen med det mest velstende naboomrde .
For eksempel gr den strke konomiske vkst i mit lands stkystregion sig ikke ndvendigvis gldende i alle dele af landet , og Kommissionen br tage hjde for , at der kan vre tale om forskellige vkstrater i et land og en region .
<P>
Landbruget er en afgrende sektor for den irske konomi , og det har en helt central betydning for vore udviklingsnsker for landbruget , at vi bevarer indkomstniveauet p de irske familiebrug .
Landbrugssektoren skal vre konkurrencedygtig og der skal ndringer til for at tilpasse sig vekslende omstndigheder som for eksempel EU ' s udvidelse og samhandelsbetingelserne p verdensplan , men det er vigtigt , at der ydes landbrugerne en passende kompensation for de prisfald , der bliver en flge heraf .
<P>
Kommissionens forslag med hensyn til direkte betalinger til landbrugerne er et meget vigtigt element i den samlede pakke .
Landbrugerne m have garantier for direkte indkomststtte p passende niveauer p mellemlangt til langt sigt , hvis de skal have mulighed for at planlgge fremtiden .
Man br kun overveje at ge produktionen inden for de sektorer , hvor der findes et marked , der kan aftage de pgldende produkter , og i denne forbindelse br landbruget ruste sig til at mde de udfordringer , der gr sig gldende p verdensmarkedet .
Den bedste mde at forberede denne sektor p er at indfre et stabilt , langsigtet stttesystem for vore familiebrug .
<P>
Endelig vil jeg strkt tilslutte mig hr . Pastys anmodning om , at der afsttes en anstndig og rimelig periode til diskussionen om de ekstremt vigtige forslag , som hr .
Santer har stillet p Kommissionens vegne . At storke alt dette igennem som om helvede bryder ls , hvis vi ikke er frdige klokken 12 , vil ikke vre at yde hr .
Santers redegrelse retfrdighed . Det er vanvittigt , og han har fortjent en langt bedre behandling .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , Kommissionens forslag om en udvidelse af Unionen er efter min mening vellykket .
Det kan gennemfres uden en ndring af institutionerne .
Estland og Polen er med , og deres medlemskab vil styrke det nordlige omrde .
Reformen af landbrugs- og regionspolitikken m justeres p flere punkter .
For Unionens nordligste omrder br det livsvigtige sjette mlomrde bevares og sttteniveauet br vre det samme som den sttte , der ydes til omrde 1 .
En nedsttelse af landbrugsproducentpriserne br accepteres blot p den betingelse , at der ydes retfrdig kompensation og at producentpriserne til enhver tid er hjere end de forskellige produktionsomkostninger .
Ved denne reform af den flles landbrugspolitik br man i den flles finansiering ogs medtage den srlige nationale landbrugssttte , som Unionen har godkendt p grund af Finlands srlige arktiske forhold , men som Finland imod de generelle principper for reformen af den flles landbrugspolitik nu kommer til at finansiere alene .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , denne forhandling bekymrer mig .
Min bekymring glder for det frste sprogsprgsmlet , som jeg nvnte fr .
I et nyt sprgsml af s stor betydning , et initiativ som det , Kommissionen her har taget , har man ikke engang vret interesseret i at informere medlemmerne og borgerne p lige vilkr .
Der er sprog , der er mere lige end andre : tysk , engelsk og fransk .
For det andet bekymrer det mig , at Kommissionen , reprsenteret ved selveste formanden , kommer her et par uger efter Amsterdam og siger , at vi skal have en ny traktatreform for at kunne lse de institutionelle sprgsml .
Det fr mig til at sprge : hvordan kan de europiske borgere overhovedet nre tillid , nr de ser deres regeringer krve en revision af forfatningen p et tidspunkt , hvor den revision , der lige er foretaget , ikke engang er officielt ratificeret ?
Hvilke politiske problemer ville det ikke skabe , hvis en regering i et medlemsland handlede sdan ?
For det tredje bekymrer det mig , at der er s stor usikkerhed med hensyn til Samhrighedsfonden og strukturudgifterne .
For det fjerde kunne jeg godt tnke mig en mere ben holdning , med nogle bredere perspektiver , til Bulgarien og Rumnien i forbindelse med udvidelsen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kommissrer , i dag begynder vi at afmrke den vej , vi skal bevge os ud ad de frste r af det kommende rtusinde .
En vigtig ndring for Unionens fremtid .
<P>
Dette er den frste diskussion om et emne , som alle har ventet p , og jeg er sikker p , at vi fr mange flere lejligheder - som det er blevet sagt her - til at diskutere vilkrene , aftalerne og ndringerne i forbindelse med udvidelsen og den konomiske pakke , ihukommende en betingelse , som Kommissionen garanterede for p det sidste mde i Udvalget om Regionalpolitik : At de sydlige lande hverken br eller kan betale stlandenes regning .
Vi kan ikke se bort fra visse kendsgerninger , som er blevet bevist efter en undersgelse af den seneste udvidelse af struktur- og samhrighedsfondene .
De ti rigeste regioner opretholder fortsat den samme afstand til de ti fattigste regioner .
Og hvad angr beskftigelsen - et altafgrende punkt for Unionens fremtid - har fondene ikke formet at reducere arbejdslsheden i Europa .
<P>
Endelig , hr. formand , mener vi , at det er farligt at stte sin lid til landbruget med henblik p finansieringen af udvidelsen . For , som De og vi alle ved , er denne sektor underlagt mange risici .
<P>
Til slut vil jeg sttte det , der er blevet sagt om behovet for at afholde en ny regeringskonference , hvor man videreudvikler den ndvendige reform af de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , Agenda 2000 er en imponerende helhedsvision , som gr det ndvendigt at samle alle politiske krfter i Europa om det fremtidige arbejde , ogs dem , hvis opfattelse af , hvad en sund og fredelig fremtid i Europa er , afviger eller endog afviger strkt fra Kommissionens opfattelse .
<P>
Det vil , hvis det skal lykkes , vre ndvendigt rent faktisk p alle omrder at have mod til at faststte prioriteringer og g vk fra princippet om spredning af sttten .
Det er gldeligt , at miljtanken understreges i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne og med hensyn til landbrugspolitikken .
Det vil vre ndvendigt at fjerne tabuerne i forbindelse med alle sprgsml og ikke fre en strudsepolitik .
<P>
Hr . Santer sagde , at euroen vil skulle indfres den 1. januar 1999 som planlagt .
Sprgsmlet er mske , om euroen kan indfres den 1. januar 1999 mod mange borgeres nske , nr man samtidig skal n de store ml som led i Agenda 2000 , navnlig udvidelsen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , jeg ville nske , at Deres tjenestegrene havde haft tid til at forfatte et mindre omfattende vrk .
Det er vanskeligt at skrive kortfattet og godt .
Hvorom alting er , kan jeg ikke finde den mindste antydning af , om det vil vre muligt fremover at opretholde fllesskabsprferencen , enhedsmarkedet og princippet om finansiel solidaritet .
For fyrre r siden var der god mening heri , og det er der ogs i dag !
<P>
Hvad angr den flles landbrugspolitik , ville den foreslede omlgning vre yderst vigtig , hvis den reelt var relateret til de enkelte landes naturlige handicaps , beskftigelsen og territoriet .
Det ville efter min mening vre en yderst meningsfuld foranstaltning , men naturligvis kan jeg ikke med sikkerhed vide , om det er muligt at gennemfre den , da jeg endnu ikke har lst hele dette omfattende dokument .
<P>
For s vidt angr Fllesskabets ressourcer , dets budget , som mange siger er for utilstrkkeligt til at imdekomme de konomiske krav i forbindelse med udvidelsen , gad jeg nok vide , hvorfor man ikke med t ord kommer ind p sprgsmlet om , hvordan institutionerne skal indrettes for effektivt at bekmpe svindelen med Fllesskabets midler , som belber sig til flere milliarder ECU , som , hvis den blev bekmpet , selvflgelig ville give os flere penge til at finansiere udvidelsen og den interne konomiske politik .
Hvordan kan det vre , at vore budget-ayatollaher , som foretager nedskringer i berettigede udgifter til berettigede aktiviteter , altid synes at glemme det faktum , at milliarder af ECU unddrages Fllesskabet i moms , hvilket udover at vre svig med Fllesskabets og medlemsstaternes midler tillige har en konkurrencefordrejende virkning , er en overtrdelse af reglerne om fair konkurrence og truer virksomhedernes overlevelse ?
Det vil jeg gerne have Dem til at tnke nrmere over , hr. kommissionsformand .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , der findes et svar p alle de sprgsml , som de foregende talere har stillet : Kommissionen og dens omgivelser og bagmnd nsker at skjule , at dette drejer sig om en bning af et vitalt omrde for EU ' s finansverdens og storkapitals rveriske , men indbringende virke .
<P>
Denne udvidelse vil have nogle omkostninger , og Kommissionen vil gerne skjule , at det er de sm og svage lande og arbejdstagerne , der kommer til at betale .
Derfor er der ingen omtale overhovedet af bevillinger til bekmpelse af arbejdslsheden ; derimod taler man helt benlyst om begrnsninger , nedskringer af udgifterne til den flles landbrugspolitik og til strukturfondene ; og igen er det de lande , som har haft en smule fordel af disse midler , der kommer til at betale .
<P>
Endvidere gr Kommissionen ud over sine befjelser ved at inddrage sprgsml som opprioriteringen af Tyrkiet , og den erkender og bekrfter Cyperns rolle som gidsel med udtalelsen om , at forhandlingerne vil fre til medlemskab ; men et medlemskab vil altid afhnge af Denktashs , Tyrkiets og amerikanernes gode vilje .
Sdan er det , det er ikke det store , strke Europa , man strber efter med denne Agenda ; det er de europiske borgeres arme Europa og storkapitalens indbringende Europa .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , der er allerede blevet sagt mange ting .
Jeg for mit vedkommende vil gerne sige , at pressen har haft meget travlt med at karakterisere Agenda 2000 som et dokument , der vil f samme betydning for de nste 50 r som Jalta-traktaten havde for de r , der er get forud .
Da vi ikke har lst dokumentet , m vi blot hbe , at det forholder sig sledes , og at det bliver den positive side , vi kommer til at se , og det ikke vil bne de samme sr , som Jalta gjorde .
For udelukkelsen af europiske lande fra den frste udvidelsesrunde vil skabe megen bitterhed , tvivl og konflikter , og dette stemmer slet ikke overens med nogle af de storstilede lfter , der blev givet i starten .
<P>
Kommissionens formand talte om en ny Marshall-plan .
Den forskelsbehandling , vi ser , kan kun accepteres p den betingelse , at programmerne styrkes i de lande , man har udelukket , og isr Rumnien og Bulgarien , som har store problemer .
<P>
Historisk set er det Cypern , der str frst for med hensyn til medlemskab .
Det var det land , der frst var p tale , og Den Europiske Union har klare forpligtelser over for Cypern , som Kommissionens formand ogs var inde p .
I vrigt er Cypern - og dette m understreges - det eneste ansgerland , der opfylder alle de konomiske kriterier , der er opstillet .
I samme forbindelse m ogs fremhves den tillid og positive holdning , som den cypriotiske regering bragte med sig til de seneste forhandlinger om det cypriotiske sprgsml p trods af den tyrkiske parts fortsatte uforsonlighed , og derfor kan Cypern ikke gres til gidsel for disse dispositioner , og en lsning p sprgsmlet kan ikke vre en betingelse for medlemskab .
<P>
Der rejser sig flere sprgsml i relation til EU ' s fremtidige institutionelle omstrukturering , som muligvis er ndvendig , men den br ikke vre af en sdan art , at den svkker samhrigheden og stter samarbejdspartnernes ligestilling p spil .
Det er heller ikke muligt p vor vej mod r 2000 at undg det kriterium , der vedrrer arbejdslsheden , og strukturfondene br ikke betale udgifterne til udvidelsen .
<P>
Til sidst , hvad angr den flles landbrugspolitik , vil jeg gerne understrege , hvad der ogs er almindeligt kendt , at man igennem lang tid reelt har forsgt at smadre Sydens landbrugskonomi .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , det er et almindeligt fnomen , at man dlger mislykkede projekter ved bestandigt at ivrkstte nye .
Nsten alt er mislykkedes for Den Europiske Union : arbejdslshedsbekmpelsen , den konomiske politik , landbrugspolitikken , miljpolitikken og svigkontrollen .
Burde Unionen ikke frst lse sine egne problemer , inden den inddrog andre i dem ?
<P>
Dette projekt er drligt forberedt .
Der foreligger ikke nogen trovrdig beregning af udgifterne og de sociale konsekvenser .
Endelig reagerer man imod , at Unionen dikterer ansgerlandenes indenrigspolitik og krver , at de underkaster sig Unionens destruktive konomiske dogmatisme , njagtig som om de pgldende lande ikke havde deres egne vrdier at bringe med sig , men skulle behandles som kolonier , hvis ressourcer man kan opkbe , og hvis befolkninger man kan dominere .
Det er ikke , hr. formand , noget heldigt udgangspunkt for dette projekt sledes at kopiere Europa r 1930 .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , i dette rhundrede er det ikke ofte forekommet , at vi arbejder p Europas skbne ud fra en situation med fred .
Det er faktisk en historisk chance .
Kommissionen har forelagt et sammenhngende forslag , hvor der str mange penge p spil . Det m imidlertid aldrig g sledes , at dette bliver et matadorspil , hvor subsidier skubbes frem og tilbage , og hvor den i forvejen ringe sammenhng mellem nord og syd inden for Unionen derved vil blive yderligere forstyrret .
Meget vil i den forbindelse afhnge af overtalelsesevnen med hensyn til at realisere tilpasningen af den flles landbrugspolitik . I den forbindelse kan man , hr. formand , ikke forbig de aftaler , som endnu ikke er forhandlet frdigt med Middelhavslandene , og som for en del ogs har et agrarisk grundlag .
Fru Aelvoet har nvnt et eksempel , hvor det ikke gr godt .
Spanien ligger p tvrs i forbindelse med associeringsaftalen med Jordan p grund af et par ton tomater .
Et drligt varsel , ogs for disse lande i steuropa .
Vi er sammen p vej mod et marked , der udvides . Efterhnden skal vi overbevise borgerne om , at Schengen , Nato og Unionen p en eller anden mde str i forbindelse med hinanden og i sidste instans lidt efter lidt vil fre til en ny politisk sammenhng , som hver sig over markedet .
<P>
Jeg er stadig bekymret over underforbruget i forbindelse med PHARE og strukturfondene .
Dette kan ikke forklares over for borgerne . Det m hurtigt ndres , ellers mister vi denne sttte fra borgerne .
<P>
Agenda 2000 gr definitivt op med anden verdenskrig .
Tyskland integreres for altid , og vi brer i fllesskab ansvaret og byrden i denne forbindelse . En udfordring , men ogs en illustrering af Europas indre styrke .
Et initiativ , som vi parlamentarikere vil forsvare over for vore vlgere .
Et initiativ , som , hr. formand , efter at vre gennemget er et bedre tidspunkt vrd end denne lille times tid onsdag formiddag .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , Kommissionens betingelser med henblik p udvidelsen af Den Europiske Union er i al vsentlighed baseret p , at konomier og befolkninger bliver indstillet p konkurrence .
Det er helt specielt tilfldet i landbrugssektoren , hvor Kommissionen for vrigt ikke viser megen fantasi , for dens forslag er i vid udstrkning inspireret af den amerikanske model : De er baseret p faldende produktionspriser , der delvis kompenseres ved direkte indtgtssttte .
<P>
Disse forslag indgr i jerngrebet for WTO ' s regler , som har tendens til at blive et instrument , der udelukkende tjener De Forenede Stater , som kendelserne vedrrende bananer og hormonkd har vist det .
Disse retningslinjer , der er vedtaget i konkurrencens hellige navn , forstrker faldet i landbrugspriserne og reduktionen af antallet af landmnd .
De risikerer i hj grad at give sig udtryk i et fald i landbrugsudgifterne , der vil skade vores landbrug .
<P>
Muligheden for at omstte sttte til indtgt kan vre et interessant spor , under forudstning af at det giver sig udtryk i en genskabelse af ligevgt i sttten til fordel for de sm og mellemstore landbrug og de drligst stillede produktioner .
<P>
Kogalskabskrisen burde foranledige et brud med den nuvrende ultraliberale og produktionsmssige logik , der kan skade producenternes og forbrugernes interesser .
Det er ndvendigt at gre den flles landbrugspolitik mere retfrdig ved at sikre en rimelig aflnning af landbrugsarbejdet , en omfordeling af ressourcerne til fordel for de mindst udviklede regioner , indfrelse af en fornyet fllesskabsprference og en ndring af og et loft over landbrugssttten for bde at bekmpe overintensivering og fraflytning , der begge er skadelige for miljet .
<SPEAKER ID=58 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil komme med et indlg , meget kort , da jeg godt ved , at Deres dagsorden i dag er meget lang , for at takke alle talere i denne forhandling .
Jeg er helt klar over , at Kommissionen har bragt dem i en vis vanskelighed ved samme dag at uddele en pakke med 1350 sider , der omhandler meget betydelige problemer , og som giver selve fundamentet til den europiske arkitektur i den 21. rhundrede .
Den blev meget hurtigt forelagt , det er rigtigt , men p den anden side tror jeg , at man m takke alle dem , der straks ville efterkomme Kommissionens opfordring .
<P>
Jeg er helt sikker p , at det under det luxembourgske formandskab vil vre et af de centrale punkter , der vil optage de forskellige Ministerrd .
De vil f lejlighed til , er jeg sikker p , i vid udstrkning at diskutere med de ansvarlige kommissrer , nemlig fru Wulf-Mathies , hvad angr strukturfondene - der er blevet omtalt flere gange , for vrigt med urette , i en sammenhng , der ikke altid svarer til den , vi selv har besluttet os til - og kommissr Fischler , hvad angr den flles landbrugspolitik .
De vil begge to uddybe de ml , som Kommissionen forflger inden for rammerne af Agenda 2000 .
<P>
Denne Agenda 2000 har til forml at skabe de ndvendige betingelser i en verden , der ndrer sig , og hvor Europa naturligvis ogs m ndre sig .
Udvidelsen skal naturligvis integreres heri , men det er ogs ndvendigt , at vi tilpasser os det internationale milj , og at vi kan spille vores rolle p den internationale scene .
<P>
De fortller mig nu , at vi har forsgt at foretage cirklens kvadratur .
Ja i et vist omfang , fordi vi har taget hjde for udvidelsen , ligesom virkningerne af udvidelsen p et vist antal politikker , navnlig strukturfondene og den flles landbrugspolitik , men ogs p andre .
Vi har s udviklet en ny finansiel ramme for alle de interne politikker , som vi igen har gjort til centrum for at opfylde vores borgeres interesser og for at tage udfordringen op med Europa i det 21. rhundrede .
<P>
Det er en helhed , der genfindes i dette dokument fra Kommissionen .
Vi har i alle tilflde ptaget os vores ansvar i den forbindelse , og herved har Kommissionen netop vist , at den handler som en politisk Kommission , som en politisk fllesskabsinstitution .
Jeg vil gerne sige til hr . Vanhecke , at Kommissionen ikke er denne vise domstol af apatiske teknokrater , som man af og til siger , den bestr ikke af hjtstende embedsmnd .
Snarere tvrtimod .
Jeg blev selv valgt i juni 1994 til Europa-Parlamentet .
Jeg blev valgt som premierminister i mit land .
Jeg kan ligesom andre prale af national og europisk suvernitet .
<P>
Vi spiller sledes sammen med mine kolleger i Kommissionen vores rolle som politisk institution i denne europiske politiske Union og inden for den ramme har vi ptaget os vores eget ansvar .
<P>
Jeg nsker dog at gre indsigelse mod to generelle bemrkninger , der er blevet fremsat p visse tidspunkter .
Allerfrst vil jeg , hvad angr de omkostninger , der er blevet beskret , hvde , at disse omkostninger ikke bres af den flles landbrugspolitik .
De afholdes heller ikke af strukturfondene .
Det er takket vre de reformer , der er ivrksat inden for den finansielle ramme , at vi har strmlinet , omgrupperet og reorganiseret strukturfondene for at give dem mere effektivitet .
Hvis De analyserer tallene , vil De se , at medlemsstaterne gennem strukturfondene over hele perioden modtager 15 % mere i tilskud end det , de modtager for jeblikket .
At fortlle mig , at det er ved reduktion af strukturfondene , at man nu finansierer udvidelsen , det er simpelthen helt forkert .
Det svarer ikke til sandheden . Det svarer ikke til de tal , der er indeholdt i dokumenterne , og som jeg opfordrer Dem til at studere .
<P>
Dernst nsker jeg ogs at gre indsigelse mod de motiver , man tillgger Kommissionens hensigter . Nogle har endda talt om Jalta , om ivrksttelse af en ny demarkationslinje i Europa .
Det er forkert !
Kommissionen har sagt , og hr. van den Broek og jeg selv har forstet det rigtigt , at en hel forhandlingsproces er sat i gang , og at alle ansgerlandene uden nogen undtagelse opfordres til at blive fuldgyldige medlemmer af Den Europiske Union .
Derfor har vi ogs forudset et vist antal strukturer , der skal etablere et egentligt partnerskab for tiltrdelse .
Det er sdan , at vi har forelagt tingene .
<P>
Det er ogs derfor , at vi har indfrt denne europiske konference , hvor alle landene , der er interesserede i at blive medlemmer af Den Europiske Union , samles .
Det er kun i den nd , p grundlag af objektive kriterier og analyser , som vores tjenester har gennemfrt i samarbejde med internationale eksperter , som hr . Van Den Broek har sagt det - vi har ikke deltaget i det af politiske grunde - at vi har meddelt hvilke ansgerlande , der p nuvrende tidspunkt kan pbegynde forhandlinger , der vil give resultat p mellemlangt sigt .
Det er en fremsynethed , der er lagt for dagen her .
<P>
Hvad angr menneskerettighederne , kan der ikke foretages en opdeling mellem de forskellige medlemsstater , da menneskerettighederne er udelelige , og vi har indtaget en meget fast holdning i den forbindelse , der for vrigt svarer til et vist antal interesser i Parlamentet .
Hvad angr konomi og gennemfrelse af de konomiske kriterier derimod , idet man samtidig regner med de forskellige ansgerlandes udvikling i fremtiden i henhold til resultaterne af vores egne analyser , kommer vi til den konklusion , at det allerede er muligt , mens ingen ansger p nuvrende tidspunkt opfylder alle de konomiske kriterier , at begynde at fre forhandlinger med visse af dem .
<P>
Det er naturligvis Det Europiske Rd , der har det sidste ord , men vi har ptaget os vores eget ansvar inden for rammerne af udviklingen i det internationale milj , der optager os .
Jeg er enig med dem , der har hvdet , som jeg gr det , at udvidelsen er en enestende chance .
Vi har for frste gang i mere end fem hundrede r , den historiske chance for at forsone vores kontinent med sig selv i fred og frihed .
Denne chance m vi gribe .
Denne udvidelse skal nu lykkes .
Det er min eneste ambition , ambitionen hos denne Kommission , som jeg har ren at vre formand for .
<P>
Lad os nu lgge alle de politiserende problemer , alle strategierne og knebene til side , der af og til i politikerkredse , det m man sige , vidner om et vist hykleri , fordi det , der er vigtigt , er , at vi fr succes med udvidelsen .
Det er flelsen og pligten hos denne Kommission .
Det er i den nd , at vi har forelagt Agenda 2000 pakken .
<SPEAKER ID=59 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg stillede et meget enkelt sprgsml .
Jeg spurgte om , hvorvidt Letland , hvis det om to r opfylder alle kriterier , stadig kan n at vre med i frste omgang ?
<SPEAKER ID=60 NAME="Santer">
Hr. formand , jeg tror , at hr . Van den Broek meget klart har besvaret dette sprgsml i sit indlg .
Hvis De havde lyttet til det , sagde han meget klart , at denne proces er indledt i det omfang , hvor Det Europiske Rd , som vi aflgger rapport til en gang om ret , mener , at et land opfylder et vist antal kriterier .
Fra dette tidspunkt kan vi henstille til Det Europiske Rd at indlede forhandlinger med det pgldende land , alts i det omfang , hvor det opfylder kriterierne ogs p grundlag af vores egne analyser .
<P>
Jeg tror , at dette besvarer Deres sprgsml bekrftende .
<CHAPTER ID=6>
Finansiering af FUSP
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0249 / 97 ) af Samland for Budgetudvalget om udkast til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Europa-Kommissionen vedrrende bestemmelser om finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=62 NAME="Samland">
Hr. formand , mine damer og herrer , dette dokument , som vi behandler i dag , har plenum allerede betegnet som et godt resultat .
Under den anden mdeperiode i juni fastslog Parlamentet med stort flertal i forbindelse med resultaterne af Amsterdam , at det anser det for at vre et godt resultat og et fremskridt , at Det Europiske Rd er net til enighed om den institutionelle aftale vedrrende budgetaspekterne i forbindelse med FUSP .
<P>
Med denne beslutning har vi gjort det klart , hvilken retning vi gr i .
Jeg vil som ordfrer ikke nu redegre for de nrmere bestemmelser , men vil gerne gre opmrksom p to ting .
For det frste : Den interinstitutionelle aftale blev udarbejdet for at fratage dem , der under regeringskonferencen nskede at gre den anden sjle til obligatoriske udgifter , denne mulighed , og at lade den forblive blandt de ikke-obligatoriske udgifter .
Dette er et godt udfald af forhandlingerne blandt alle dem - og her vil jeg udtrykkeligt medtage Europa-Parlamentets formand , men ogs det davrende nederlandske rdsformandskab - som dermed har sikret og beskyttet Europa-Parlamentets rettigheder .
<P>
Der er en anden ting , der blev opnet , og formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender , hr . Spencer , har udtrykkeligt bemyndiget mig til ogs at sige dette p hans vegne .
Der blev i realiteten opnet en institutionaliseret kommunikation i forbindelse med den anden sjle , en institutionaliseret kommunikation mellem vore udenrigspolitikere og Rdets aktiviteter som led i denne anden sjle , som hidtil ikke har vret aftalt og fastsat .
Jeg mener , at i den henseende er den aftale , der ligger foran os i dag , et fremskridt , og jeg beder derfor Parlamentet om at sttte den under afstemningen om lidt .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , vi br efter min mening endelig underskrive denne aftale .
Men vi br ikke nre nogen illusioner om , at det er en sejr for Parlamentet , for vi blev udsat for et kolossalt pres .
Hvis Parlamentet ikke havde erklret sig indforstet , ville Rdet blot have gjort dette til en obligatorisk udgiftspost i stedet for en ikke-obligatorisk .
Vi har afvrget den vrste udgang , og det kan vi vist vre tilfredse med .
Men samtidig er det ganske korrekt , at alt nu afhnger af , hvordan de to institutioner - Rdet og Kommissionen - gennemfrer dette : Rdet ved at gennemfre denne aftale i oprigtig god tro og med det ndvendige informationsniveau , Kommissionen ved virkelig at samarbejde med Parlamentet om at sikre gennemskuelighed og demokratisk kontrol .
Omstndighederne byder ikke p noget alternativ , men vi br bestemt fremover arbejde p at forebygge tildragelser af denne art , hvor Rdet ganske kynisk forsger at omg befjelser , som Parlamentet har haft god nytte af fr i tiden .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , min gruppe har kraftigt stttet , at udgifterne p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde ikke forbliver obligatoriske og Parlamentets rettigheder med hensyn til budgettet ikke begrnses .
Derfor kan vi ikke gre andet end at sttte dette kompromis , som nu ligger p bordet , fordi vi dermed nsker at forhindre det vrste .
<P>
Jeg ser dog et problem og vil vre taknemlig , hvis Kommissionen kunne give et svar p det , selv om det ikke mtte blive i dag .
Vi har altid konstateret , at det som led i udenrigs- og sikkerhedspolitikken ikke er budgetproblematikken , der er den afgrende svaghed , men derimod har den afgrende svaghed altid vret sprgsml om , hvem vi gr ansvarlig , og hvordan vi kontrollerer udgiftssiden .
Vi har altid talt om , at der er en proceduremssig mangel i artikel J.11. Denne mangel afhjlpes efter min opfattelse ikke ved hjlp af denne institutionelle aftale .
Jeg ville vre taknemlig , hvis Kommissionen endnu en gang kunne udtale sig herom i Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , vor gruppe vil stemme for denne interinstitutionelle aftale , fordi vi fler os ansvarlige , men vi vil gre det uden srlig overbevisning .
Vi finder nemlig , at kun disse to sm sider i Amsterdamtraktaten br sttes under afstemning s hurtigt , mens den vrige del af traktaten er s forvirret , at selv medlemmerne af Det Europiske Rd endnu skal underskrive den og vil gre det i oktober .
Men vi er klar over , at dette kan vre det mindste onde for Parlamentet , fordi det er lykkedes dette i det mindste i store trk at fastholde , at faststtelsen af udgifterne til FUSP fortsat skal vre ikke-obligatoriske .
Vi nsker dog ikke , at afstemningen om denne aftale skal f os til at glemme , at vi har tabt den store udfordring til Rdet , nemlig udfordringen om en ny fastlggelse af alle budgetudgifterne , der for os er et centralt punkt i den behandling af Amsterdam-traktaten , som vi skal foretage i november .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , ved starten af denne forhandling og i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 128 indleverede jeg et forslag til formanden om afvisning af sagen af formelle grunde .
<P>
De har ikke givet mig ordet .
Til trods for den agtelse , jeg har for Deres person , beklager jeg , at De ikke har anvendt forretningsordenen : Forslaget om afvisning af sagen af formelle grunde er juridisk rigtigt , og De skulle have givet mig ordet .
<P>
Med hensyn til indholdet er vores gruppe ikke positiv over for den interinstitutionelle aftale .
Vi vil ikke stemme for den .
Det drejer sig om et kompromis vedtaget af medlemsstaterne i Amsterdam , mens flere af dem med rette modsatte sig , at udgifterne til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke er obligatoriske udgifter .
Ved at vedtage det kompromitterer Parlamentet sig i forhold til sine krav .
Overalt i verden hrer udenrigspolitikken ikke under lovgivende forsamlinger , men under den udvende magt .
Parlamentet kan som gren af budgetmyndigheden ikke vre knyttet til udenrigspolitikken .
<P>
Det handler desuden - jeg takker Dem , hr. formand , for at lede mdet og skabe tavshed i Parlamentet - det handler desuden om en del af Amsterdam-aftalerne : Denne aftale er endnu ikke ratificeret !
Hvilken foragt for demokratiet !
Vi vedtager en tekst , i det hallj , som vi nu konstaterer , er det en tekst , som er vedtaget p mindre end 48 timer , i hast , ved praktisk talt at afvise enhver forhandling .
De to strste grupper i Parlamentet afviser at udtrykke sig om denne tekst , nr de hver kun havde to minutter .
<P>
Alt dette afslrer , at siden Maastricht er der intet , der er forandret .
Det famse demokratiske underskud i Den Europiske Union , der med rette omtales i alle landene i Europa , er ikke tt p at vre absorberet .
De ngter den mindste strid , De afviser den mindste reelle debat , De ngter ordet for parlamentsmedlemmer i medlemsstaterne og borgerne i Europas lande !
<P>
( Bifald fra Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , Gruppen Union for Europa vil stemme for hr . Samlands forslag .
<P>
Selv om vi reelt i udvalget kun har haft lidt forhandling , skal man faktisk ikke gre denne betnkning vigtigere , end den er .
Den giver Parlamentet mulighed for at give sin mening til kende i de kommende uger om alt det , der vedrrer den flles sikkerhedspolitik og det , formanden , hr . Samland , derfor har gjort i sin egenskab af ordfrer , var at bringe Parlamentets forretningsorden i overensstemmelse med denne tekst , der er en vigtig tekst .
<P>
Jeg tror ikke , at man skal give materielle kendsgerninger strre betydning , end de har , men komme til indholdet .
Indholdsmssigt er denne betnkning en retfrdig betnkning , og det er derfor , at Gruppen Union for Europa vil stemme for den .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr straks over til afstemningen .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Efter valg af fru Nicole Pry til den franske nationalforsamling og sledes hendes tilbagetrdelse fra Europa-Parlamentet vil vi foretage valg af en ny nstformand .
Jeg har kun modtaget en kandidat , hr . JeanPierre Cot .
<P>
Hr . Cot , De vil modtage bifald to gange , for jeg vil vende mig mod forsamlingen for formelt at hre den og f at vide , om den accepterer at vlge Dem med akklamation , da jeg kun har modtaget Deres kandidatur .
<P>
( Hr .
Cot valgtes med akklamation ) Hr . Cot , jeg nsker Dem til lykke .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg vil gerne takke for , at De gav mig ordet i overensstemmelse med artikel 129 for en anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lyknske hr . Cot med hans fremragende valg .
<P>
Jeg har tre rsager til min anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , fru formand .
Allerfrst fordi debatten i Budgetkontroludvalget har vret sjusket . Det har ikke vret muligt at forelgge ndringsforslag til forslaget til beslutning , mens dette klart er adskilt fra selve den interinstitutionelle aftale .
<P>
For det andet er Udenrigsudvalget ikke blevet hrt .
Men Udenrigsudvalget er naturligvis kompetent i medfr af forretningsordenens bilag VI , I-1 , hvad angr de sprgsml , der vedrrer Den Europiske Unions flles udenrigsog sikkerhedspolitik .
<P>
For det tredje , og det er det mest alvorlige , fru formand , er Udvalget om Institutionelle Sprgsml ikke blevet hrt .
Det skulle have afgivet sin udtalelse p mdet den 1. og 2. juli , mens dette punkt ikke engang var p dagsordenen .
Der blev ikke uddelt nogen aftaletekst p dette mde , og der fandt ikke nogen afstemning sted om nogen som helst udtalelse .
Jeg har medlemmerne af dette udvalg som vidner .
<P>
Det er derfor , jeg anmoder om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=71 NAME="Samland">
Fru formand , jeg vil gerne tale imod denne anmodning fra hr . Fabre-Aubrespy .
Alle hans tre argumenter er ikke korrekte !
For det frste drftede Budgetudvalget i gr aftes i to timer beslutningens indhold p et ekstraordinrt mde . Dette deltog hr .
Fabre-Aubrespy i , og derfor er det ligefrem uforskammet her at give det indtryk af , at der ikke har fundet nogen drftelse sted .
<P>
For det andet : Bebrejdelsen med hensyn til , at Udvalget om Udenrigsanliggender er korresponderende udvalg , er urigtig .
Budgetudvalget fik til opgave at udarbejde udtalelsen til denne betnkning , og dette blev meddelt plenum uden indsigelser p grundlag af formandens beslutning .
<P>
For det tredje , hr . Fabre-Aubrespy , meddelte Udvalget om Institutionelle Sprgsml med sin skrivelse , der var undertegnet af formanden den 4. juli 1997 , formanden for Budgetudvalget , at Udvalget om Institutionelle Sprgsml sttter denne aftale .
For s vidt er alle Deres tre argumenter ugyldige , og derfor vil jeg gerne bede om , at afstemningen foretages nu .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , jeg vil gerne sttte anmodningen fra hr . Fabre-Aubrespy om henvisning af denne interinstitutionelle aftale til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Jeg sttter det af de rsager , han har redegjort for og ogs af en rsag , som jeg som nstformand for Udvalget om Institutionelle Sprgsml specielt gerne vil fastholde : Jeg erindrer ikke , at der var en afstemning om udtalelsen vedrrende denne interinstitutionelle aftale , og jeg har aldrig set det brev , som formanden har skrevet .
<P>
Jeg sprger for vrigt mig selv , hvornr det dokument , som vi anses for at have stemt om , er blevet uddelt til Udvalget om Institutionelle Sprgsml , fordi , hvis man taler om Amsterdam-traktaten , vil jeg gerne understrege , at den interinstitutionelle aftale , der findes i udkastet til Amsterdam-traktaten , er anderledes end den , som vi opfordres til at stemme om i dag .
For eksempel citeres allerede i anden linje forskellige artikler , artikel J 17 eller artikel J 18 .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Hr . Berthu , for at opfriske Deres hukommelse opfordrer jeg Dem til efter vores mde at lse brevet fra hr. de Giovanni af 3. juli .
<P>
( Anmodningen om fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Jeg lyknsker hr . Rothley og alle dem , der har bidraget til dette resultat .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , den interinstitutionelle aftale om finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som i hast er blevet godkendt af Parlamentet , forekommer os fuldstndig ukorrekt svel med hensyn til den parlamentariske procedure , der er fulgt , som med hensyn til indholdet .
<P>
Frst med hensyn til proceduren : Man faststter bde opfrelsen p dagsordenen , en sjusket forhandling og selve afstemningen til en eneste formiddag uden nogen mulighed for at fremstte ndringsforslag , ikke engang til forslaget om lovgivningsmssig beslutning .
Denne skdeslshed burde have vret tilstrkkelig til at forkaste denne tekst , hvis Parlamentet havde haft en smule vrdighed .
<P>
Med hensyn til indholdet har denne aftale til forml at f vltet de operationelle udgifter i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik uden undtagelse over p de ikke-obligatoriske fllesskabsudgifter , dvs. den del af budgettet , som Europa-Parlamentet har det sidste ord til .
Det er fuldstndig usammenhngende , da FUSP altid har en mellemstatslig karakter , som Det Europiske Rd i Amsterdam stadfstede det ved at give den status af anden sjle i Unionstraktaten .
<P>
Under alle omstndigheder svarer den foreslede ndring i det omfang , hvor den foregriber en ratificering , der er ikke er opnet , til en revision af traktaten , hvilket tydeligt ikke er muligt med en interinstitutionel aftale .
<P>
Alt dette er s improviseret , at den vedtagne aftale henviser til traktatens artikel J 18 , der ikke eksisterer i dag , da den ikke er ratificeret .
<P>
Desuden befinder den forelbige tekst sig endnu p diskussionsplanet mellem de faste reprsentanter .
Det er s sandt , at artikel J 18 , som jeg lige har nvnt , hed J 17 i den eneste traktattekst , som vi sidder inde med , nemlig traktaten fra Det Europiske Rd i Amsterdam .
<P>
Alle disse uregelmssigheder har tendens til at tvinge medlemsstaterne til at godkende den forelbige tekst fra Amsterdam , der er usammenhngende , fordi den blev vedtaget i forvirringen , hvis den da nogensinde blev vedtaget !
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg vil gerne have , om ikke andet s til referatet , at der omtales et vist antal uregelmssigheder .
Jeg taler ikke om indholdet . Min kollega , Georges Berthu , har talt glimrende om det for et jeblik siden .
<P>
Den procedure , der blev fastholdt fra starten , var den forenklede procedure .
Man har ikke bemrket fristerne herfor .
Derefter ndrede man , man nskede en forhandling , men den egentlige rsag har ingen talt om .
Man frygtede med rette , at der var 29 parlamentsmedlemmer , mske medbragt af os , der modsatte sig den hurtige afstemningsprocedure uden forhandling .
<P>
Dernst beslutter man en afstemning med forhandling .
Man fr 15 minutter og en frist p 2 minutter pr. politisk gruppe , uden at opdage , at dette ikke var nok .
De strste politiske grupper i Parlamentet ngter at tale .
Jeg stiller et forslag om afvisning af sagen af formelle grunde , der nr frem p bordet fem minutter inden starten .
Jeg bliver ngtet at udtale mig .
<P>
Fru formand , der var mulighed for ndringsforslag .
Det var en fejl , at formanden besluttede noget andet .
Prv for vrigt at se udkastet til betnkning , det omtaler en frist til indgivelse af ndringsforslag .
<P>
Det er uregelmssighederne .
Alt dette er bevis p , at man ikke udfrer tingene serist , isr nr de er vigtige .
Jeg vil gerne have , at det bliver understreget .
<SPEAKER ID=77 NAME="Souchet">
Det ville klde vores institutioner , der i hj grad ynder rollen som forelser over for alt og alle med hensyn til overholdelse af retten , at begynde at anvende den strenghed p sig selv , som de krver af andre .
Men de betingelser , hvorunder debatten om finansieringen af FUSP har fundet sted , viser endnu en gang , hvor lidt respekt flertallet i Parlamentet har for retsreglerne .
Nr disse regler pberbes , som mine kolleger , Fabre-Aubrespy og Berthu , navnlig gjorde det , er formandens ubjelige svar :  De har juridisk uret , da De politisk er i minoritet ...
 .
<P>
Hvad frygtede strategerne sledes ved denne magtfulde overgang , nr de med en mistnkelig hast fremskynder og sledes improviserer gennemgangen i plenarforsamlingen af en tekst , der ikke engang har vret forelagt Udvalget for Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Man har med forbavselse bemrket dette udvalgs tavshed , selv om det legitimt kunne have krvet kompetence med hensyn til indholdet , da den interinstitutionelle aftale ikke alene vedrrer de finansielle aspekter , men hele ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Man har ogs bemrket , at betnkningen af Samland drog fordel af en positiv udtalelse fra Det institutionelle Udvalg , mens dette punkt aldrig figurerede p dets dagsorden .
<P>
Man har ogs bemrket den forhastede og sjuskede forhandling , der blev arrangeret med stor nonchalance af Budgetudvalget i gr eftermiddags .
<P>
Man har endelig bemrket den overraskende afvisning fra de to dominerende partier her i Parlamentet med hensyn til at udtale sig i dag om Samland-betnkningen .
<P>
Hvorfor denne hast ?
Hvorfor s mange unormale ting ?
Kunne man frygte anger i sidste minut hos visse forhandlere , der pludselig var bevidste om indsatsen , selv om de stadig er i frd med at forhandle et vist antal vsentlige artikler ( herunder den artikel , som den interinstitutionelle aftale , der er forelagt til behandling af os , hviler p ) i en traktat , der dog anses som vedtaget p topmdet i Amsterdam ?
<P>
Denne interinstitutionelle aftale , erindrer jeg om , fremviser , som de foregende , alle et  juridisk uhyres  egenskaber .
Ikke alene er de betingelser , som disse aftaler skal indgs p , ikke belyst , men disse aftaler , der ikke skal ratificeres af de nationale parlamenter , fortolker dog de traktater , der selv er forelagt til ratificering .
Det er nogle mrkelige juridiske objekter , disse interinstitutionelle aftaler , hvorved de europiske institutioner giver sig selv en befjelse til fortolkning af traktaterne !
<P>
Desuden har Parlamentet lige udtalt sig om en aftale , der ikke har det juridiske grundlag , som den pberber sig , da forhandlingen af artikel J 18 pr. dags dato stadig ikke er frdig ... og den er sledes klart ikke ratificeret !
<P>
Der ville endelig med hensyn til indholdet vre meget at sige om processen med forvanskning af en mellemstatslig politik , hvis mellemstatslige karakter hjtideligt er blevet bekrftet p topmdet i Amsterdam af fllesskabsgrelsen af dens finansiering .
Det drejer sig her om en egentlig overfrsel af faktiske kompetencer , da klassificeringen af finansieringen af FUSP som ikke-obligatoriske udgifter giver Europa-Parlamentet det sidste ord og sledes i praksis fratager de udvende magter den reelle styring af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Den Europiske Union .
<P>
I denne fremgangsmde er der hverken demokrati , gennemsigtighed eller realisme , da man aldrig nogen steder har set beslutningsdygtige forsamlinger fre udenrigspolitik med effektivitet ...
<SPEAKER ID=78 NAME="Van Dijk">
Europa-Parlamentet har kun kunnet beholde sin ret til at ndre FUSP-udgifterne ved at love for fremtiden at vre artig og lydig .
Det er hovedlinjerne i denne interinstitutionelle aftale . En illustrering af den situation fra det 19. rhundrede , hvori det europiske demokrati befinder sig .
Med kniven p struben har formanden for Europa-Parlamentet kastet sig i stvet for medlemsstaternes regeringer .
Et antal af disse syntes , at Europa-Parlamentet var for besvrligt i forbindelse med budgettet for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og ville i Amsterdam-traktaten gre kort proces med , hvad omtrent er vor eneste mulighed for demokratisk kontrol med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Det ydmygende knfald , som Europa-Parlamentet gr for at beholde sin ret til at foretage ndringer , kunne da i det mindste rligt have vret nvnt i begrundelsen til Samland-betnkningen , som i denne uge er jaget igennem Budgetudvalget og plenarforsamlingen .
Men nej , denne temmelig minimale begrundelse til den interinstitutionelle aftale tilslrer de ting , som Europa-Parlamentet har mttet opgive : Vi m ikke lngere nedskre FUSP-udgifterne uden overensstemmelse med Rdet , vi m ikke opfre nogen belb som reserve .
Hvad indeholder vor budgetret s ?
<P>
I sine forsg p endnu at redde en smule demokratisk kontrol har formanden for Parlamentet ikke vret opmrksom p , at vi ogs m vise sdan noget som selvrespekt .
Rdets respekt for normale demokratiske procedurer fr vi bestemt ikke forret , den m vi gennemtvinge .
Vi skulle simpelthen ikke have accepteret denne afpresning fra traktatforhandlernes side for dernst at give udtryk for vor forargelse ved vor behandling af Amsterdam-traktaten .
<P>
Endelig tvivler jeg p , om Rdet vil opfylde den informationspligt , som ogs er fastlagt i denne interinstitutionelle aftale .
Hvis ikke , s hber jeg , at Europa-Parlamentet til den tid vil have det mod , som det ikke har udvist i dag , mod til at opsige denne aftale og igen udve sin budgetret fuldt ud .
<P>
Betnkning af Rothley ( A4-0222 / 97 )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , da alle de punkter , der er vigtige for landbruget , ikke opnede flertal i Rothley-betnkningen , vil jeg gerne fre til protokols , at jeg hverken vil stemme for eller imod under den endelige afstemning , det samme glder under den ndrede afstemning om betnkningen .
Desvrre trykkede jeg ved en fejl p plus .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Jeg glder mig over den afstemning , der lige har fundet sted , og som har givet et overvejende flertal til fordel for den betnkning , der blev forelagt af hr .
Rothley . Jeg tror , at vi herved p en hensigtsmssig mde starter den ndvendige dialog med Rdet .
Jeg glder mig over kvaliteten af forhandlingerne , der har fundet sted i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder samt den afstemning , der har gjort det muligt at f dette flertal .
<P>
P min gruppes vegne beklager jeg , at der i artikel 9 med hensyn til begrebet sdelighed og offentlig orden er blevet vedtaget et afsnit , der tydeligt forekommer mig at vre i modstrid med lovgivningen eller praksis hos et vist antal medlemsstater : Jeg mener , at det uundgeligt vil blive konstateret af Rdet i forbindelse med proceduren , der ndvendigvis m flge efter .
<P>
Jeg vil gerne her meget strkt understrege kommissr Montis vigtige handling , der bekrftede , at Kommissionen igen tog ansvaret for alle ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , dvs. det vsentlige af det , vi har vedtaget , og det forekommer mig meget vigtigt for opflgningen af proceduren .
Jeg vil gerne henvende mig til Mnisterrdet og anmode det om at lade sig inspirere af denne forstandighed .
<P>
Vi husker , fru formand , den uheldige mde , som Rdet ved tvetydige formuleringer absolut komplicerede diskussionen om det frste udkast til dette projekt .
Jeg tror , at det ville vre meget inspireret til at indtage en klar holdning , sledes at vi sammen kunne n frem til en tekst , der forekommer os alle ndvendig , og som for at blive vedtaget i Parlamentet skal vre det p en mde , der er tilstrkkelig gennemskuelig og uden disse fatale tvetydigheder fra for kort tid siden .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Fru formand , vi gjorde det rigtige i 1995 , da vi forkastede det direktivforslag , der blev foreslet os dengang .
Den tekst , vi nu har , er faktisk meget beskyttende p det helt vsentlige punkt , der vedrrer menneskets liv og menneskets vrdighed lige fra begyndelsen af dets liv .
Men man m vre vagtsom .
Det er en etape , det kan ikke vre konklusionen .
Faktisk er mennesket ude af stand til at skabe liv .
Det forplanter sig , eller det manipulerer dette liv til det bedre eller det vrre .
<P>
Det forekommer mig - og de samme udtryk i betnkningen angiver det - at man m uddybe overvejelserne .
Livet er ikke et materiale , livet er heller ikke substansens egenskab .
Og jeg tror , at vi alle har interesse i at uddybe overvejelserne for at vre tro mod den store filosofiske tradition i Europa , der gr tilbage til det antikke Grkenland , og som er blevet beriget af den jdisk-kristne indflydelse og for virkelig at tage de udfordringer op , der bestr i den videnskabelige udvikling p genetikkens omrde .
<P>
Det er ikke alene en etisk komit , p toppen af livet i vores samfund , s at sige , som vi har brug for . Vi har endnu mere brug for , tror jeg , i uddannelsesforlbet hos vores unge - vores fremtidige forskere om nogle r , vores fremtidige lger , vores fremtidige ansvarlige politikere - allerede p dette niveau har vi brug for at indfre en kvalitetsovervejelse p dette omrde , der vedrrer livet og den genetiske manipulation .
<P>
Jeg nsker personligt , at vi endnu en gang i overensstemmelse med Europas humanistiske storhed med alle dets traditioner kan finde denne forstandighed , der bestr i at erkende , at man kun styrer naturen rigtigt ved at adlyde den eller med andre ord , at der er en ny alliance mellem den kreative forstandighed og den menneskelige intelligens .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , jeg vil blot gerne have lov til at sige , at jeg stemte imod dette dokument fra Kommissionen her i dag , og at jeg har prvet at f det ndret s meget , jeg overhovedet har kunnet for at sikre , at jeg kunne stemme for det .
Resultatet skuffer mig .
Jeg mener , at Parlamentet har ladet sig kyse af de store farmaceutiske virksomheder og af Kommissionen , og at der er tale om et alvorligt tilbageskridt .
Vi har her i dag i praksis givet de store selskaber tilladelse til at trykke pengesedler .
Selv i den ndrede form - og husk p , at Parlamentet mtte forkaste op til en tredjedel af den oprindelige tekst for at f den igennem - mener jeg , at vi har taget et massivt skridt i den forkerte retning , og jeg tror , at tingene kommer til at glide os af hnde under senere stadier i lovgivningsprocessen , s vi kommer til at begrde den dag , hvor vi stemte for dette dokument fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg har trods store betnkeligheder , som jeg deler med kollegerne Schierhuber og Seillier , stemt for Rothley-betnkningen , fordi den indeholder vsentlige ndringsforslag til beskyttelse af det menneskelige liv og frem for alt de menneskelige embryoer .
Jeg nvner isr 55 ba og 55 bb .
<P>
Men jeg vil gerne helt klart advare Rdet imod at fjerne disse centrale elementer i kompromiset , da mange af os s ikke lngere ser os i stand til at stemme for dette direktiv , da det her virkelig drejer sig om vigtige ting .
I vrigt kan vi glde os over , at vi for mere end et r siden forkastede det elendige frste forslag og ikke lod os pvirke af truslen om , at  hvis I forkaster det , fr I frre rettigheder  .
Vi har i dag flere rettigheder end nogen sinde .
Dengang forsgte man at udve pres med det argument , at  hvis I forkaster det , varer det lnge , inden der forelgges et nyt forslag  .
Vi har allerede i dag det nye forslag .
Man kan sledes spare sig at udve et sdant pres i fremtiden !
Jeg opfordrer Dem til ikke at fjerne det menneskelige liv fra dette kompromis .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ahlqvist, Hulthn, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi har efter nje overvejelse besluttet at stemme nej til direktivet , sfremt en rkke principielt vigtige forslag ikke samler sttte fra et flertal .
Vi mener , at der er behov for en tydeligere tekst , som understreger , at patentering af menneskelige gener under ingen omstndigheder er tilladt .
For os er det ligeledes vigtigt , at man modstter sig metoder , som indebrer anvendelse af menneskelige embryoer .
<SPEAKER ID=85 NAME="Amadeo">
Alleanza Nazionale er gunstigt stemt over for direktivet om bioteknologiske opfindelser .
Vi finder nemlig , at det nu er ndvendigt , og at det ikke kan opsttes , at man bekendtgr patenter p bioteknologiske opfindelser for at stte befolkningen i stand til at konstatere og kontrollere bioteknologiens fortsatte udvikling .
<P>
Vi finder , at patentbeskyttelsen af opfindelserne ikke blot ikke er udtryk for en bremse p forskningen , men ganske enkelt gr det muligt at offentliggre resultaterne og undg et monopol p det videnskabelige omrde .
<P>
Vi understreger , at direktivforslaget har til forml at fjerne den herskende retlige usikkerhed og undg truslen om splittelse p grund af muligheden for , at de nationale retter bedmmer sprgsml af fundamental betydning forskelligt p grundlag af forskellige nationale regler .
<P>
Den Europiske Patentkonvention af 1973 er nemlig ikke egnet til at fjerne den retlige usikkerhed inden for de nationale patentbestemmelser og indeholder ikke nogen bestemmelse , der retligt forpligter medlemsstaterne til at harmonisere deres nationale bestemmelser om patenter .
Med dette direktiv bliver konventionen og patentretten inden for bioteknologien harmoniseret i de 15 af de 18 kontraherende stater .
<P>
Vi er i vrigt enige med Kommissionens etiske udvalg , nr dette erklrer , at det menneskelige legeme og dele af dette i al sin forskelligartethed i henseende til opbygning og udvikling ikke er en opfindelse , der kan patenteres , samt nr dette udvalg hvder , at udstedelse af patent p opfindelser , der har at gre med kendskabet til et menneskeligt gen , kun kan accepteres , dersom pvisningen af genets funktion viser nye muligheder , og dersom den brug , der agtes foretaget af patentet , er tilstrkkelig specifik og angivet .
<P>
Vi finder det ligeledes uomgngeligt ndvendigt at nedstte et etisk udvalg , der skal have til opgave at vurdere alle kendte aspekter inden for bioteknologien og brugen af denne , og det er ligeledes ndvendigt , at Kommissionen hvert femte r fra direktivets ikrafttrdelse den 1. januar 1999 offentliggr en beretning , hvori alle de problemer bliver belyst , man stder p i gennemfrelsen af direktivet og i forbindelse med de internationale aftaler om beskyttelse af menneskerettighederne , som samtlige medlemsstater har tiltrdt .
<SPEAKER ID=86 NAME="Banotti">
Jeg stemmer for direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser .
Det er en meget kompleks og tungtvejende sag .
Patentlovgivningen er uhyre teknisk og vanskelig , og sprgsml som disse har vidtgende forgreninger .
Jeg er overbevist om , at nyttevirkningen for borgerne , beskftigelsen og forskningen bliver enorm .
<P>
For Irland , hvor man har identificeret bioteknologien som en industri med et kolossalt potentiale , har dette srlig stor betydning .
Vi har i Irland meget hyppige forekomster af arvelige sygdomme som cystisk fibrose og spina bifida .
Vi har ogs mange tilflde af andre sygdomme som diabetes , hvor fremskridt inden for insulinproduktionen , som er en direkte flge af bioteknologisk forskning , har gjort utrolig stor gavn .
<P>
Det , vi her i dag skal stemme om , er et regelst , der skal sikre , at industrien fr en chance for at udvikle sig .
Man har allerede lignende regler i USA og Japan , og der er ingen , der antyder , at disse lande skulle vre gerdet ud i moralsk forfald eller er blevet blinde p det etiske felt som flge af disse regler .
Der hersker en vis frygt , og vi m tage hensyn til denne frygt , men der er ogs store forhbninger knyttet til ny udvikling .
Jeg er blevet kontaktet af mange patientgrupper , der sttter dette direktiv .
Der er mange , hvis eneste hb bde for de pgldende personligt og for kommende generationer ligger i forskning og udvikling af ny teknologi .
<P>
Ved den tidligere lejlighed , hvor Europa-Parlamentet forkastede de oprindelige forslag , vi fik forelagt , flte vi etisk bekymring ved , at der skulle kunne gives patent p dele af det menneskelige legeme , og vi havde den praktiske bekymring , at landbrugerne mske kunne f forbud mod at bruge ssd , der var produceret p deres egne landbrug .
Disse bekymringer er efter min opfattelse fuldstndig grundlse med det lovgivningsforslag , vi nu fr forelagt .
<P>
Disse regler er ikke nedfldet for al evighed , der vil altid vre mulighed for at ndre dem , og hvis man skulle pvise misbrug , eller hvis der opstr risici , s vil vi naturligvis reagere , og reagere hurtigt , for at tage hnd om ethvert problem , der mtte opst .
<SPEAKER ID=87 NAME="Berthu">
Vi beskftiger os i dag med et vigtigt emne , som vi flere gange er kommet tilbage til i Parlamentet uden nogen endelig konklusion : Skal man p europisk niveau give en harmoniseret retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser , dvs. opfindelser , der pvirker en plantes , et dyrs eller et menneskes gener ?
<P>
Efter meget opmrksomt at have studeret betnkningen af Rothley om dette sprgsml i Europa-Parlamentet og betnkningen af Mattei i Den franske Nationalforsamling m jeg indrmme , at jeg fler et stort ubehag , der stammer fra den forvirrede karakter i det foreslede direktiv : Man forsger at lse tekniske problemer - nemlig visse opfindelsers patenterbarhed - uden i forvejen klart at have fastlagt de grundlggende etiske principper .
Desuden nsker man i et eneste direktiv at give regler for fuldstndigt forskellige sprgsml , nogle forbundet med medicin andre med landbrug .
<P>
Det frste punkt : Direktivforslaget indeholder i sin konklusion intet om de grundlggende principper , som vi har til hensigt at respektere : Forpligtelsen til at beskytte det menneskelige vsen i sin vrdighed og sin identitet ; garantien for at respektere menneskenes genetiske integritet ; afvisning af enhver arveret , der kunne vedrre det menneskelige legeme , dets dele eller dets produkter ; donationer af dele af det menneskelige legeme samt deres frivillige karakter .
<P>
Nr disse principper ikke findes i direktivet , er det , fordi dette er begrnset til de konomiske reformer , der er forbundet med frdiggrelsen af det indre marked ; i den forbindelse har det til forml at harmonisere et retsligt aspekt i patentretten , men ikke fastlgge moralske principper , som Unionens institutioner ikke har nogen kompetence til .
Vi bliver p dette punkt henvist til de nationale love som den franske lov af 29. juli 1994 , der fastlgger gode principper navnlig princippet , om at menneskelegemet ikke har arvemssig karakter .
Men alle landene i Europa vedtager ikke njagtig den samme indfaldsvinkel .
Man nr her grnserne for en rent teknisk harmonisering .
<P>
Det andet punkt forekommer mig endnu alvorligere : Den tekst , vi har fet forelagt , blander rask vk de medicinske og landbrugsmssige sprgsml , sledes at mange parlamentsmedlemmer fr fornemmelsen af , at man lgger pres p dem .
De relevante sprgsml er faktisk helt anderledes : P den ene side drejer det sig p det medicinske omrde om at finde behandlinger til bekmpelse af alvorlige sygdomme , der i dag ikke kan kureres , ved at pvirke patienternes gener , men ved at udelukke  reproducerende genterapi  , dvs. indgreb , der skal ndre den genetiske arvemasse ; p den anden side drejer det sig p landbrugsomrdet om at ndre generne i faunaen eller floraen for at tilpasse dem til rentabilitetskravene i fdevareproduktionen .
<P>
I det frste tilflde viser den pgldende befolkningsgruppe sig at vre yderst afgrnset ; dens behov er himmelrbende ; eventuelle negative flger begrnses til det behandlede individ .
I det andet tilflde er den omhandlede befolkning meget bred - alle forbrugere - sledes at den eventuelle spredning af negative flger risikerer ikke at kunne styres .
At tillade patenterbarhed af bioteknologiske opfindelser i det ene eller andet tilflde har sledes overhovedet ikke de samme virkninger ; her opmuntrer man til at helbrede syge , der bner man tvrtimod dren til spredning i handelen af genetisk ndrede organismer , som man drligt kan vurdere den endelige virkning af p hele befolkningen .
<P>
I det frste tilflde , der glder medicin , mener jeg , at det kan vre hensigtsmssigt at g forsigtigt frem imod patenterbarheden af de teknologiske opfindelser , under forudstning af at vores grundlggende etiske principper beskyttes rigtigt .
<P>
Kommissionens forslag gr i den rigtige retning i den henseende ved at specificere , at menneskelegemet og dets dele i deres naturlige tilstand ikke er patentbare .
Europa-Parlamentet har med rette opnet at g lidt lngere ved at prcisere , at sekvenserne i menneskelegemet omfatter et gens sekvens helt eller delvis .
Jeg beklager , at man ikke er get endnu lngere , som Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa foreslog det ved desuden at erklre forskellige andre indgreb p genomet for ikke-patentbare .
<P>
I det andet tilflde , der vedrrer landbruget , henhrer de alvorligste problemer mindre under den etiske orden end under den offentlige sundhed .
Vi kan faktisk ikke se , hvordan vi i dag ville kunne tillade patenterbarheden af genetisk modificeret majs for eksempel , nr Europa-Parlamentet selv for nylig har krvet , at dyrkning , import og markedsfring af dette produkt forbydes .
<P>
Vi fr ganske vist at vide , at de to handlinger er juridisk adskilte , og at man i teorien meget vel kan forestille sig et produkt , det er forbudt at fremstille .
Det er sofisterne .
Politisk er de to forbundet , om ikke juridisk .
Ved at afvise fdevarer , der er fremstillet ved hjlp af genetisk modificerede planter eller dyr afviser vi derfor ogs , at der er patenter , der beskytter disse produktioner .
<P>
Derfor forkaster vi dette direktivforslag , der sger at afpresse afstemninger i forvirringen .
Vi krver , at man forelgger Parlamentet to adskilte tekster med to adskilte afstemninger om de bioteknologiske opfindelser , den ene vedrrende det medicinske omrde , den anden det biologiske omrde .
<SPEAKER ID=88 NAME="Crawley">
Jeg vil erkende , at afstemningen om direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser har vret en af de vigtigste afstemninger , Europa-Parlamentet har haft i mange r .
Grunden til , at jeg stemte for Rothleys betnkning , var , at jeg ligesom Parlamentets flertal mente , at vi efter et rti , hvor tingene bare gled afsted for os i dette vigtige sprgsml , nu har brug for et fast grundlag for retsbeskyttelsen af bioteknologiske opfindelser .
<P>
Set ud fra et konomisk synspunkt vil et retsgrundlag for behandlingen af patenteringsprocessen indebre bedre investeringsbetingelser og fremme forskningen .
Det vil vre til fordel for svel patienter og sm forskningsvirksomheder som de strre foretagender , og det vil gavne beskftigelsen i denne sektor .
Ud fra den etiske synsvinkel , der har vret det mest tungtvejende sprgsml under vore forhandlinger , har jeg bakket strkt op omkring det ndringsforslag fra Ian White , iflge hvilket der skal oprettes en etisk komit , fr der etableres et retsgrundlag .
Jeg har ogs stttet ndringsforslag , hvori man udtrykker nske om bedre beskyttelse af dyrenes velfrd .
<SPEAKER ID=89 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt imod hr .
Rothleys betnkning . Den er prget af en principiel holdning , som vi ikke deler .
<P>
Vi mener , at menneskers sundhed og den biologiske mangfoldighed skal vre i centrum .
Dette sprgsml drejer sig ikke om maskinteknologiske eller industrielle opfindelser .
<P>
Opdagelsen af et gens funktioner burde betragtes netop som den fantastiske opdagelse , som det er , og den burde derfor komme den globale offentlighed til gode - ikke private , konomiske profitinteresser .
<SPEAKER ID=90 NAME="Fayot">
Jeg har stemt for betnkningen af Rothley , fordi jeg mener , at bioteknologien er en fremtidsvidenskab , der frembyder enorme muligheder for medicin , fdevarer og milj , og at Europa skal give denne videnskab en juridisk ramme med hensyn til opfindelsespatenter .
<P>
For jeblikket foregr udstedelse af patenter p nationalt plan .
Isr i USA , hvor bioteknologien udvikler sig med lynende hast .
Over for denne tingenes tilstand er betnkningen af Rothley et stykke pionerarbejde ved i ndringsforslagene til direktivet at samle de vsentlige moralske og juridiske emner , der optager vores offentligheder .
<P>
Man skal ikke undervurdere bioteknologiens problemer for menneskehedens fremtid .
Man skal ikke undervurdere frygten og flelserne hos dem , der engagerer sig i forsvaret af vores samfund og vores vrdier mod profit for enhver pris og videnskab uden samvittighed .
<P>
Det var sledes ndvendigt at n frem til en ligevgt mellem de regler , der beskytter den konomiske udnyttelse af de bioteknologiske opfindelser og de bekymringer af etisk karakter , der med rette er kommet frem .
Denne ligevgt har Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder net , selv om man i den ene eller anden detalje kunne vre get lngere i prcisionen .
Men det kan gres i opflgningen af Parlamentets og Kommissionens arbejde .
<SPEAKER ID=91 NAME="Ferrer">
I betragtning af den europiske integrationsproces , men navnlig i betragtning af det globaliserede og mere og mere teknificerede samfund , vi befinder os i , forekommer det indlysende , at der er behov for et direktiv om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser .
<P>
For det frste for at undg den juridiske opsplitning p et s komplekst omrde som dette , hvor medlemsstaternes patentret i vrigt ikke giver prcise svar .
Og for det andet fordi den juridiske sikkerhed , som direktivet giver , tilgodeser forskningen , hvilket sikrer , at Den Europiske Union nr at stige p det tog , der hedder det videnskabelige fremskridt , p et omrde , som til fulde placerer os i det 21. rhundrede .
<P>
Men hvor vigtigt det end mtte vre at gre fremskridt inden for bioteknologiske opfindelser , er det endnu vigtigere at garantere , at disse opfindelser ikke i nogen fase eller under noget som helst pskud skader menneskets vrdighed eller integritet i lbet af dets opbygnings- og udviklingsstadier .
<P>
Derfor skal man ikke kunne tage patent p nogen del af det menneskelige legeme , og derfor skal navnlig ikke kloning af mennesker , ndringen af deres genetiske identitet og anvendelsen af menneskefostre kunne patenteres .
<P>
Ud over at give den ndvendige juridiske sikkerhed for , at Den Europiske Union ogs p det bioteknologiske omrde kan indtage den plads , som i henhold til dens politiske overbevisning tilkommer den , garanterer Rothleybetnkningen om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser , at denne forskning gennemfres i fuld respekt for mennesket , hvilket er mere end tilstrkkelige grunde for at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Ford">
Jeg vil stemme for Rothleys betnkning med ndringer om direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser .
Det har ikke vret nemt at trffe denne beslutning .
Jeg har vret genstand for mere lobbyvirksomhed i sammenhng med denne betnkning end med nogen anden betnkning i de tretten r , jeg har vret medlem af Europa-Parlamentet . Lobbyvirksomhed fra industriens side , fra fagforeninger , patientgrupper , kirkelige grupper og miljorganisationer .
Denne sag har dybtgende konsekvenser p beskftigelses- og miljomrdet , og det er ikke let at skabe balance mellem sdanne hensyn .
Da vi drftede sagen for to r siden , stttede jeg ikke forslagene - der var ikke den rette balance .
Nu har vi fet en rkke betydelige ndringsforslag med sttte til en etisk komit , der kan vurdere samtlige etiske aspekter , og diverse ndringsforslag med henblik p at hindre patentering af liv .
<P>
Jeg stttede jo ndringsforslag nr . 72 fra fru Gebhardt med flere , hvori der str :  Dette direktiv er ikke til hinder for , at plantesorter og dyreracer undtages fra muligheden for patentering .
 Jeg var skuffet over , at der ikke var flertal for dette forslag .
<P>
Jeg agter fortsat at flge udviklingen i denne sag .
Nr den igen bliver forelagt for Parlamentet til nste r , vil min sttte afhnge af , at disse positive ndringsforslag bliver vedtaget af Rdet , og at vi bevarer balancen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Resultatet af afstemningen om genpatentdirektivet er et nederlag for demokratiet , vanrende for Europa-Parlamentet og en kmpesejr for den bioteknologiske industris lobbyister .
Patentdirektivet er ikke alene en trussel mod menneskets vrdighed , dyrenes beskyttelse , den biologiske mangfoldighed og ulandsbndernes konomi , men ogs mod forskningsfriheden og dermed alvorligt syge menneskers muligheder for at blive hjulpet af nye lgemidler og behandlingsmetoder .
Det er sandelig ikke af omsorg for de syge , at storindustrien har satset gigantiske belb p at f tvivlrdige medlemmer af EuropaParlamentet til at skifte mening , men , som det bent indrmmes i et brev fra den europiske bioteknologiske industris brancheorganisation EuropaBio , for  at skabe et milj i Europa , der er fremmende for en konkurrencedygtig bioteknologisk industri  .
Eller , som det hedder i et brev fra MSF , en anden patentpositiv lobbyorganisation : Formlet med patentdirektivet er at fremme  en fortsat vkst inden for den bioteknologiske industri  .
Ikke et ord om hensynet til alvorligt syge mennesker !
<P>
European Alliance of Genetic Support Groups har pstet , at de store firmaer vil hemmeligholde deres forskningsresultater , hvis det ikke bliver muligt at udtage patent p menneskeceller , dyr og planter , og at dette vil hmme udviklingen af nye lgemidler .
Dette afslrer , at disse skaldte patientorganisationer fuldstndig har slugt storindustriens gennemkommercialiserede og videnskabsfjendtlige syn p vidensudvikling .
I umindelige tider har det vret en selvflge i det videnskabelige samfund , at forskningsresultater skal vre frit tilgngelige for alle forskere i kraft af deres offentliggrelse p konferencer og i videnskabelige tidsskrifter .
Patentdirektivet vil imidlertid gre det muligt for visse store firmaer at f monopol , ikke alene p en salgbar bioteknologisk opfindelse , men ogs p opdagelsen af og oplysninger om genetiske celler og sammenhnge , herunder menneskeceller , dyr og planter .
<P>
Det er alarmerende og afslrende , at Parlamentet ikke engang kunne tilslutte sig ndringsforslaget om i direktivet at inkorporere den skaldte lgeundtagelse , som allerede findes i den europiske patentkonventions artikel 52 , stk . 4 , hvori det fastsls , at der ikke kan meddeles patent p metoder til behandling af menneskers eller dyrs kroppe ved kirurgi eller terapi eller p diagnostiske metoder .
<P>
Hensigten med direktivet er ikke at forbedre de eksisterende patentregler , men at indfre helt nye principper for patentering , som i bund og grund kun har t forml , nemlig at tjene den EU-baserede bioteknologiske industris profitinteresser .
Alle andre bliver tabere - ikke mindst alvorligt syge mennesker , som m se deres forhbninger om helbredelse knust , nr den frie udvikling af ny viden og nye metoder kvles i monopolisering af viden og krav om licensafgifter i patentdirektivets klvand .
<SPEAKER ID=94 NAME="Gebhardt">
Den 1. marts 1995 forkastede vi efter vanskelige og serise forhandlinger et direktiv om patentering af bioteknologiske opfindelser .
Med et klart flertal !
<P>
I dag har Europa-Parlamentet vedtaget netop det , som vi dengang nskede at forhindre . Nemlig at opdagede dele af det menneskelige legeme omdefineres til opfindelser .
Dvs. at dele af det menneskelige legeme har lov til at blive patenteret .
<P>
Dette kan resultere i , at forskningen hmmes , at der kommer flere monopoler inden for den farmaceutiske industri , at omkostningerne i sundhedsvsenet ges som flge af , at konkurrence forhindres .
<P>
Denne politiske beslutning kan jeg ikke sttte , derfor mtte jeg stemme nej under den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=95 NAME="Gillis">
Jeg glder mig over Parlamentets nsten enstemmige tilslutning til direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser .
<P>
Kommissionens forslag tager til fulde hjde for vore etiske betragtninger og andre betragtninger , og disse er blevet styrket med de ndringsforslag , som min gruppe - PPE-gruppen - har stillet , og som det overvldende flertal af medlemmerne har kunnet acceptere .
<P>
Jeg er specielt tilfreds med de bestemmelser , der omhandler det skaldte  farmers ' privilege  , hvormed landmndene klart fr ret til at s egen hst .
<P>
Ved den tidligere lejlighed , hvor Parlamentet forkastede de oprindelige forslag , vi fik forelagt , havde vi etiske bekymringer med hensyn til patentering af dele af det menneskelige legeme , og den praktiske bekymring , at man kunne komme til at hindre landbrugerne i at anvende ssd , der var produceret p deres egne brug .
Der er efter min opfattelse til fulde taget hjde for vore bekymringer i det lovgivningsforslag , vi nu fr forelagt .
<P>
Nu er tiden inde til at lovgive p dette vigtige felt , der har afgrende betydning for den europiske forskning og konomiske udvikling , ogs Irlands .
Vi skylder de patienter , der lider af arvelige sygdomme , at prve at finde en lsning p deres og deres efterkommeres problemer .
<P>
Jeg er klar over , at der er lobbygrupper og andre , som er oprigtigt bekymrede for , at man med dette direktiv ikke opnr mulighed for at styre og kontrollere forskning og industri inden for dette felt .
Jeg mener ikke , at denne frygt er velbegrundet , specielt ikke da det er tanken , at der skal nedsttes en komit , der skal vurdere samtlige etiske aspekter .
Endelig kan vi jo vende tilbage til dette sprgsml og ndre reglerne , hvis det af en eller anden grund skulle vise sig ndvendigt .
<SPEAKER ID=96 NAME="Kirsten Jensen, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har valgt at stemme for forslaget ved frstebehandlingen .
Vi mener , det er vigtigt , at der p EU-plan opstilles klare regler for , hvad der kan , og hvad der ikke kan patenteres , og at det defineres , hvad der opfattes som opfindelser , og hvad der defineres som opdagelser , der ikke kan patenteres .
<P>
I jeblikket gives der patenter til bioteknologi efter helt traditionelle kriterier , eller ogs gives de i USA , men bioteknologien rejser etiske sprgsml , som vi vil have ind i EU ' s regler .
Et EU uden et srligt grundlag for patentering af bioteknologiske opfindelser er ikke et EU uden bioteknologi eller uden patenter !
<P>
Vi sttter derfor ndringsforslaget om , at der oprettes en etisk komit p EU-plan .
Det kan forstrke det etiske grundlag for direktivforslaget , som i sit udgangspunkt er bedre end det , vi afviste for 2 r siden , idet det oprindelige forslag var et mere traditionelt patentforslag uden blde hensyn .
<P>
Patentering betyder , at opfindelser offentliggres , og den iboende beskyttelse af opfinderens konomiske interesser kan give strre sandsynlighed for , at bioteknologien anvendes til forskning , der kan medvirke til , at man kommer alvorlige sygdomme til livs .
<P>
Direktivet tillader landmnd at s egen hst uden at skulle betale licens til patenthaveren .
Dette skaldte  farmers privilige  er navnligt helt centralt for bnder i ulandene .
Det er ogs vsentligt , at der i direktivet refereres til biodiversiteten , idet dette vil bidrage til , at oprindelige folks nyskabelser , viden og praksis ikke overtages .
<P>
Vi havde gerne set , at det i direktivet var blevet gjort helt klart , at det ikke er muligt at tage patent p menneskelige kropsceller , og at det ikke er muligt at tage patent p dyr .
Vi har derfor stttet de ndringsforslag , der forsger at ndre direktivteksten i den retning , men bemrker i vrigt , at det iflge direktivteksten ikke er muligt at tage patent p liv .
<SPEAKER ID=97 NAME="Lis Jensen og Krarup">
Folkebevgelsen mod EF-Unionen kan ikke stemme for betnkningen , da det er et utilslret EU-forsg p at kile sig ind mellem national lovgivning og internationale aftaler og konventioner .
Det vil ikke lse det samlede Europas problemer i forbindelse med patentering af bioteknologi , fordi det blot skaber endnu en aktr p omrdet , hvilket ikke kan vre i nogens interesse .
En harmonisering br heller ikke komme p tale , da erfaringerne tydeligt viser , at man ikke vil kunne tage hjde for nationale forskelle , traditioner og holdninger .
Frem for at skabe EU-lovgivning br patentlovgivningsarbejdet styrkes igennem de allerede eksisterende institutioner , som fastlagt bl.a. i den europiske patentkonvention .
<SPEAKER ID=98 NAME="Glenys Kinnock">
Jeg har stemt for Rothley-betnkningen om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser .
Det har dog vret ndvendigt at overveje de forskellige muligheder , EuropaParlamentet har , og jeg har stttet flere ndringsforslag , fordi vi under frstebehandlingen br sikre os nogle sikkerhedsventiler , som s kan tages op ved andenbehandlingen .
<P>
Jeg har stemt for betnkningen , fordi det er ndvendigt p europisk plan at have et klart retsgrundlag for beskyttelsen af ophavsretten p det bioteknologiske omrde .
Jeg har dog ogs stttet en rkke vsentlige ndringsforslag , hvor man tager hjde for de sprgsml , som er blevet rejst af lgesagkundskaben , dyrevelfrdsgrupper , miljinteresserede og udviklingslande .
<SPEAKER ID=99 NAME="Lindholm">
S har Europa-Parlamentet , n gang for alle , bevist , at det er lobbyerne , som afgr de vigtige beslutninger .
Det er lykkedes for industri- og patientlobbyen !
For kortsigtet vindings skyld har man sagt ja til at stte svel udviklingen som den fremtidige forskning p spil .
<P>
Et parlament , der gr industriens rinde , vil hurtigt tabe trovrdighed og miste borgernes tillid .
Nr det samme parlament ogs siger nej til at forbyde patentering af  enhver anvendelse af genetisk viden , der frer til fremstilling af vben , som er bestemt til at skulle anvendes p enkeltpersoners eller specifikke befolkningsgruppers anatomiske , fysiologiske eller psykologiske systemer  ( ndringsforslag 93 fra V-Gruppen ) , s bliver man virkelig bange for den verden og den fremtid , som EU ' s befolkninger gr i mde - hvis Europa-Parlamentet fr lov til at bestemme .
<SPEAKER ID=100 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt imod betnkningen af nedenstende grunde .
Betnkningen gr ind for , at der skal kunne meddeles patent p isolerede menneskegener , nr blot der foreligger mulighed for industriel anvendelse .
For plante- og dyregeners vedkommende foretager man ikke engang denne kobling til en mulig anvendelse .
Det betyder , at det bliver muligt at patentbeskytte gener , dvs. liv , selvom man ikke ved , om de har nogen industriel anvendelse .
Det kan fastlse og monopolisere udviklingen af nye arter og produkter og styrke de multinationale selskaber p bekostning af de mindre virksomheder , miljet og forbrugerne .
<P>
Ydermere er der ikke nogen begrundelse for at indfre patentering af liv eller dele af liv .
De nugldende patentlove er tilstrkkelige .
For lgemidler findes der allerede i dag et fuldt tilfredsstillende beskyttelsessystem i form af produktpatenter , og for landbrugsprodukter glder plantefordlerretten .
<P>
Patentering af menneskelige celler , gener , organer og kropsdele samt plantearter og dyreracer m forbydes .
Desuden er det , som betnkningen foreslr skal kunne patentbeskyttes , ikke opfindelser , men opdagelser af menneskeligt liv , som har fandtes i tusindvis af r ; det er ikke noget , som man skal kunne f patent p .
<P>
At patenter og monopoler skulle vre en forudstning for fortsat forskning i lgemidler osv . , holder ikke som argument .
De eksisterende beskyttelsesregler er tilstrkkelige .
<SPEAKER ID=101 NAME="McCarthy">
Jeg vil gerne have frt til protokol , at jeg har besluttet at stemme for Rothleybetnkningen om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser .
<P>
Det har taget EU ni r at udarbejde dette direktiv , og det ville vre tbeligt at forkaste det p dette stadium .
Den bioteknologiske industri genererer en betydelig mervrdi set ud fra en konomisk synsvinkel , og str for tiden for nyskabende terapeutiske gennembrud i forbindelse med sygdomme , som man indtil i dag ikke har vret i stand til at behandle .
Vi har i Det Forenede Kongerige et klart forspring inden for den industrielle bioteknologi , og de sm og mellemstore bioteknologiske foretagender beskftiger mere end 10.000 mennesker .
Men EU sakker agterud , og harmonisering af patentlovgivningen vil forbedre Europas muligheder for at vinde frem .
<P>
Parlamentet har aldrig vret genstand for s inddt en lobbyvirksomhed som den , vi har oplevet i mnedsvis og revis i sammenhng med dette direktiv , og alle involverede parter har deltaget : Udvere af lgegerningen og deres foreninger , patientgrupper , miljorganisationer og dyrevelfrdsorganisationer .
<P>
Patentering af liv er ikke et sprgsml om sort eller hvidt .
Der er mange gr omrder .
Der findes efter min mening ogs en meget alvorlig rsag til bekymring , som jeg har hrt udtrykt af Den Nationale Stttelinje for Patienter med Arvelig Brystcancer , der har sin basis i min valgkreds .
Der har vret en del kontroverser omkring patentering af brystcancergenet BRAC1 .
Det amerikanske selskab , der har patenteret det , har erklret , at det kun vil tage betaling for testning for dette gen og ikke for forskning .
Det er mit synspunkt , at behovet for EU-rammer for patentering ikke br fre til hje behandlingsomkostninger og heller ikke medfre , at forskning ledes bort fra uprofitable omrder , som er til gavn for offentligheden .
<P>
Derfor stemte jeg for ndringsforslag under frstebehandlingen for at n frem til nogle sikkerhedsventiler , som vi kan overveje yderligere under andenbehandlingen .
Det drejer sig her om medicinsk forskning og behandling til priser , der kan betales , dyrenes velfrd og hensynet til udviklingslandene .
<P>
Jeg gr ind for , at der nedsttes en bio-etisk komit , der kan undersge nogle af de gr omrder , mens jeg samtidig gennem min positive stemme for direktivet nsker at medvirke til at skabe klare rammer for ophavsretten inden for bioteknologien .
<P>
Jeg vil fortsat flge udviklingen inden for nogle af de mere kontroversielle omrder .
<SPEAKER ID=102 NAME="Marset Campos">
Vores gruppe , GUE / NGL , er ikke tilfreds med indholdet af Rothleybetnkningen , fordi de ndringer , der er sket i forhold til den tidligere betnkning , har vret ubetydelige , hvilket betyder , at man har fastholdt de samme bekymrende aspekter , som den gang var grunden til , at flertallet af denne forsamling forkastede betnkningen .
<P>
Grundene til vores bekymring bygger frst og fremmest p etiske betragtninger vedrrende den betydning , vi tillgger den menneskelige vrdighed .
P trods af en tvetydig udformning , mener vi , at der stadig er mulighed for indgreb fosteromrdet , ssom kloning af mennesket , samt for patentering af elementer af menneskelivet under pskud , der henviser til begreber som genterapi eller lignende .
Der fremfres andre grunde , der vedrrer konomiske aspekter , helt konkret erhvervsmssige , p linje med etiske aspekter .
Vi mener , det er farligt at kunne patentere naturlige elementer , som indgr i fremstilling af fdevarer , kvgavl , landbrug , terapi eller lignende , eftersom det ud over at fratage befolkninger , samfund og kulturer for en almindelig ret , ogs udstter dem for uretfrdige , uacceptable og urimelige konomiske udgifter .
Til sidst skal jeg nvne de globale biologiske hensyn , idet der er tale om en trussel mod den genetiske biodiversitet , som er s afgrende for livet p jorden .
Der er ogs andre hensyn i relation til forskningen og opdagelsen af , hvordan de biologiske processer fungerer , og deres eventuelle patentering .
<SPEAKER ID=103 NAME="Nicholson">
Bioteknologisk patentering rejser en rkke sprgsml .
Det centrale sprgsml er , om det er etisk .
Til forskel fra mange andre sager med en etisk dimension , hvor de forskellige sprgsml er enten sorte eller hvide , rummer det bioteknologiske sprgsml et stort grt omrde .
<P>
Det er ikke let at sige til mennesker , der er ramt af arvelige sygdomme , og som i mange tilflde mener , at de kan f gavn af et nsket patent , at deres forhbninger er baseret p drlig etik .
Det er meget nemmere at sige den slags til multinationale selskaber .
Men man m erkende , at der er mange sm og mellemstore virksomheder og velgrenhedsorganisationer , der har investeret betydelige midler i videnskabelig forskning for at kunne gre en indsats i kampen mod genetiske sygdomme .
Det er derfor beklageligt , at uenigheden om patentering har indsnvret argumentationen til et punkt , hvor man antyder , at kommende forskning af denne art vil blive undermineret , hvis man forkaster patentforslagene .
<P>
Der er ganske klart blevet gjort en rosvrdig indsats for at forbedre de oprindelige forslag .
Jeg finder ikke desto mindre , at bioteknologisk patentering er uetisk , specielt hvor der kan blive tale om en unskvrdig indvirkning p selve menneskelivet .
Generne eksisterer , de tilhrer ikke nogen , undtagen mske os alle .
Man br i denne sammenhng tage hjde for de politiske og konomiske sprgsml samt miljaspekterne .
<SPEAKER ID=104 NAME="des Places">
Nr man taler om princippet med patenterbarhed af bioteknologierne , nvner man utallige eksempler for at vise os interessen heraf .
Disse eksempler er hovedsageligt taget fra den menneskelige sundhedssektor ( produktion af insulin , genterapi , ...
) . P det konomiske plan er det vigtigt at erindre , at fremtidsudsigterne for den bioteknologiske industri viser , at det er landbrugs- og fdevaresektorerne , der vil vre de mest fremgangsrige .
<P>
For to r siden var vores gruppe , som et lille flertal af Parlamentets medlemmer , imod det frste forslag til direktiv fra Kommissionen vedrrende patenterbarhed af bioteknologiske opfindelser .
Vi kender konsekvenserne heraf for denne fremtidssektor .
Det er med tilfredshed , at vi har analyseret forbedringerne i det nye forslag fra Kommissionen .
<P>
Betnkningen af Rothley , som den er blevet vedtaget i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , gr det muligt at lfte slret for et vist antal af vores sprgsml .
Srlig hvad angr landbruget , er det faktisk ndvendigt ikke alene at beskytte , men ogs at udvikle princippet med det skaldte  farmer ' s privilege  .
Jeg vil gerne prcisere , at det ikke drejer sig om et privilegium som sdan , men om en p en gang legitim og nedarvet ret , der gr det muligt for landmndene at bruge en del af deres hst til fr .
Det er vigtigt at udvide denne ret til hele sektoren med animalsk produktion og ikke kun til kvg , som Kommissionen foreslog det .
Hvorfor skulle denne ret glde for oksekdsproducenter og ikke glde for fjerkravlere ?
Vores gruppe vil sledes sttte alle ndringsforslagene bde dem fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og dem fra forskellige kolleger , der vil bevirke en styrkelse af denne ret .
<P>
Vores gruppe kan som helhed kun vre positiv over for de videnskabelige fremskridt , der gr det muligt at forbedre den menneskelige sundhed .
Et vist antal betingelser er dog ndvendige for ikke at privatisere verdensformuen , der er reprsenteret af den genetiske rigdom .
Man m hjlpe videnskaben med at udvikle sig til gavn for alles velfrd . Vi vil sledes afvise ethvert princip om patenterbarhed af et hvilket som helst menneskeligt gen og naturligvis af hele menneskelegemet eller en del heraf .
<P>
Endelig kan vores gruppe kun vre positiv over for oprettelsen af en etisk komit , en egentlig komit af kloge folk , der skal vre uafhngig af ethvert konomisk eller politisk pres .
Den nylige fortid , afslret i kogalskabssagen , har vist , at det vil vre vanskeligt , men ndvendigt , at vre krvende med hensyn til dette uafhngighedsprincip .
<SPEAKER ID=105 NAME="Pirker (PPE), Habsburg-Lothringen (PPE), Flemming (PPE), Stenzel (PPE), Rack (PPE), Rbig (PPE), Schierhuber (PPE)">
Vi kunne ikke sttte ndringsforslag nr . 74 , da det er formuleret p en sdan mde , at det udelukker en patentbeskyttelse af bl.a. ogs humane proteiner .
<SPEAKER ID=106 NAME="Ripa de Meana">
Den betnkning af Rothley om patenterbarheden af bioteknologiske frembringelser , herunder planter , dyr og menneskelige gener , der i dag er blevet vedtaget at Europa-Parlamentet svarer beklageligvis til den , Parlamentet havde forkastet for over to r siden .
Realiteten i denne afstemning er , at Europa godkender en foranstaltning om patentering p det bioteknologiske omrde , fordi USA og Japan allerede har et lignende st regler .
<P>
Valget i dag stter ikke blot punktum for vor rolle ved at underordne den valg , der allerede er truffet i andre lande , men rummer enorme risici for diversiteten inden for de biologiske systemer , miljbalancen , den medicinske forsknings frihed og forsvaret for patienterne og bebuder scenarier , der er ufattelige for den menneskelige integritet , som f.eks. udveksling af gener , hybrid dannelse af menneske- og dyreceller og frembringelse af genetiske vben .
<P>
Dagen i dag er en sort dag for os europiske kologer og for alle de sektorer i nutidens samfund , der er bekymrede for naturens integritet og hellighed .
<SPEAKER ID=107 NAME="Rovsing">
I al for lang tid har Europa vret handlingslammet , hvad angr lovgivning , der regulerer fremstillingen af medicin baseret p bioteknologiske opfindelser .
<P>
Det er bydende ndvendigt , at vi i EU-regi fr vedtaget bestemmelser , der vil ge motiveringen til at forske i genetisk betingede sygdomme .
Betnkningen fra Europa-Parlamentets Retsudvalg omfatter de ndvendige befjelser .
Det er et vsentligt fremskridt for den europiske medicinalindustri .
Den intensive forskning og den dertil knyttede fremstilling af bioteknologiske prparater har alt for lnge vret koncentreret omkring USA og Japan , til skade for europiske patienter og europisk industri , der har haft svrt ved at udvikle en erhvervssektor p omrdet .
Det har ogs skadet beskftigelsen i Europa p dette videnintensive felt .
<P>
Man kan naturligvis ikke tage patent p livet eller p dele af mennesket , men man kan med patentlovgivningen give medicinalindustrien en beskyttelse , der gr det konomisk forsvarligt at give sig i kast med nye forskningsmssige udfordringer , som man ikke p forhnd kender resultatet af .
Der findes en rkke meget sjldne sygdomme , der desvrre har det fllestrk , at de ofte er ddelige .
EU har p grund af en drlig lovforberedelse alt for lnge vret forhindret i at etablere den ndvendige beskyttelse af bioteknologiske opfindelser .
Der er nu taget de ndvendige etiske hensyn , og der m nu udvises handlekraft og beslutsomhed for , s vidt det er muligt , at indhente det forsmte .
De mange patienter med sygdomme , der skyldes genfejl , har ventet lnge nok .
<SPEAKER ID=108 NAME="Schlechter">
Endnu en gang str Europa-Parlamentets  all round men  over for et problem af meget stor betydning for Det Europiske Fllesskabs fremtid og for dets borgeres og dets dyrs velfrd .
<P>
Da jeg ikke er videnskabsmand , er jeg ndsaget til at udtale mig for eller imod et direktiv , der reprsenterer , og diskussionerne har vist det , et meget kontroversielt emne .
<P>
Er det et juridisk problem eller et etisk problem , der adskiller parlamentsmedlemmerne ?
Beskyttelsen af de bioteknologiske opfindelser er fremfor alt et teknisk problem med juridiske flger , selv om den passionerede forhandling i gr for en stor del udviklede sig p en etisk og moralsk mde .
<P>
Som mange blandt os mener jeg , at man m forebygge ethvert misbrug og sidespor , der delgger de etiske og sociale grundlag for vores samfund , men der kan p den anden side ikke vre tale om at ville standse forskningens fremskridt .
<P>
Men hvad konstaterer vi ?
At de betydelige forskelle p forskriftsplanet frer mange europiske forskningsfirmaer til at flytte visse af deres forsknings- og udviklingsaktiviteter til USA , Japan og andre tredjelande , navnlig med henblik p at drage fordel af et mere positivt videnskabeligt , konomisk og regulerende milj .
<P>
Vi m konstatere , at udviklingen i forskningen i bioteknologi sker hurtigere og hurtigere i udlandet , uden at vi kan gribe direkte ind og p et omrde , hvor fremskridtene i bioteknologi skal kunne bruges til gavn for nuvrende og fremtidige generationer .
<P>
Men vi ved ogs , at for europerne er respekten for mennesket som individ en prioritet , som skal garantere os den menneskelige vrdighed , og hvorfor ikke den animalske vrdighed ved med alle midler at undg et angreb p det levende vsens vrdighed gennem den ikke-kontrollerede brug af bioteknologiske opfindelser .
<P>
Det er sledes ndvendigt at give regler , og det er derfor , at jeg vil stemme for betnkningen af Rothley .
Det er en kompromisbetnkning , der er blevet diskuteret gennem mange r , og som burde tilfredsstille det store flertal af borgerne .
<P>
Endelig vil jeg gerne , da jeg har fulgt hr . Rothleys indsats i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , lyknske ham med det juridiske arbejde , som han har forelagt for os .
Det er en betnkning , der hdrer det parlamentariske arbejde .
<SPEAKER ID=109 NAME="Souchet">
For to r siden forkastede Europa-Parlamentet et forslag fra Kommissionen om patenterbarheden af bioteknologiske opfindelser .
Det nye forslag , som vi skal gennemg i dag , viser , at vi havde ret med at forkaste det foregende , for det har fet et vist antal forbedringer .
Som det store antal indgivne ndringsforslag viser , var der imidlertid stadig et stort antal usikkerheder , der skulle fjernes .
<P>
P planteomrdet er vi positive over for brug af bioteknologi med henblik p genetisk forbedring af fr , men vi er negative over for afskaffelsen eller reduktionen af  farmer ' s privilege  .
Det m ikke vre sdan , at verdens landmnd er afhngige af nogle multinationale frproducenter .
<P>
Med hensyn til anvendelsen af bioteknologi p sundhedsomrdet , er vi principielt positive , men naturligvis kan vi af etiske grunde kun vre imod patenterbarheden af et eller andet menneskeligt gen .
Den genetiske rigdom er en del af den menneskelige arv , og det er hvet over enhver tvivl at privatisere den .
<P>
Vi forstr fuldstndigt hensigtsmssigheden i princippet med patenterbarhed , der gr det muligt for virksomhederne at hbe p et afkast af deres forskningsinvesteringer .
Men hvis vi foranlediges til at acceptere dette princip , kan det kun vre p betingelse af at have de tilstrkkelig garantier .
Patenterbarheden kan ikke i noget tilflde muliggre den systematiske markedsfring af genetisk modificerede produkter .
<P>
Da de vsentligste ndringsforslag , der skal definere alvorlige garantier , ikke er blevet vedtaget , og da den tekst , der er et resultat af de forskellige afstemninger i plenarforsamlingen , har en usammenhngende karakter , har det vret umuligt for os at stemme for den .
<SPEAKER ID=110 NAME="Spiers">
Det var i nogen grad mod min vilje , jeg stemte mod Rothley-betnkningen , da jeg er enig i , at der p europisk plan er brug for juridiske rammer for patenter - alle patenter - og jeg respekterer den utrolig store indsats , som hr . Rothley og andre med ham har lagt i denne betnkning .
<P>
Jeg mener dog , at det var vsentligt , at Parlamentet ved frstebehandlingen her udsendte nogle klarere signaler om sine etiske og politiske bekymringer over de potentielle konsekvenser af en storstilet udbredelse af bioteknologien .
<P>
Jeg er i srdeleshed nervs for , om en udvidet anvendelse af bioteknologi inden for landbruget ganske simpelt kan resultere i , at vi nr til nste stadium inden for den form for industrielt landbrug , der allerede har vist sig at vre s skadeligt for vort milj og vore fdevarer .
Vi m gre os mere umage for at bevare planetens biologiske diversitet og dermed fdevaresikkerheden .
<P>
Hvis virksomheder holder deres viden for sig selv i udviklingslandene , kan det ge den globale ulighed , og det kan fre til , at udviklingslandenes genetiske ressourcer bliver privatiseret .
<P>
Nr og hvis direktivet bliver endeligt vedtaget , m Parlamentet omhyggeligt flge den indsats , som EU ' s reprsentanter i WTO gr , sledes at vi kan sikre , at udviklingslandene ikke bliver udnyttet , og at Konventionen om Biologisk Diversitet bliver overholdt .
Det er det biologiske landbrug , der er fremtiden , ikke bioteknologien .
<SPEAKER ID=111 NAME="Theonas">
Som forklaring p vort nej til Rothley-betnkningen og Kommissionens forslag til direktiv vil jeg gerne ppege flgende :
<P>
Den moderne bioteknologis muligheder overgr alt , hvad der ellers er sket inden for den videnskabelige verden og giver lfte om utallige muligheder inden for forebyggelse og behandling af sygdomme og lsningen af problemer inden for landbrug , milj m.m .
<P>
Vi m erkende , at det er farligt at bremse , hvad den menneskelige hjerne har udtnkt .
Vort ml er at styrke videnskaben , nyopdagelserne og den ny teknologi .
Men vi gr ikke p kompromis med vort krav om , at en hvilken som helst udvikling ikke m g imod , men skal underlgges , respektere og beskytte naturen og livet .
<P>
At forsge at pynte p risikoen betyder ikke , at den forsvinder , og slet ikke at den afvrges .
Vi er bange for , at tankelse og uhmmede indgreb i komplicerede systemer , som naturen har brugt hundreder af millioner r p at opbygge , og en indgriben i mske alle levende vseners genetiske koder , ogs menneskets , i den videnskabelige udviklings og sygdomsbekmpelsens navn kan medfre en stor risiko for at forstyrre , ndre og / eller delgge kosystemet med uoverskuelige flger for livet her p kloden .
<P>
Menneskets forvandling fra en helhed , en udelelig enhed , til enkelte , adskilte komponenter , som multinationale firmaer disponerer over , som reproduceres og ndres for at anvendes til alle forml , idet de er underlagt patentbeskyttelse , er et overgreb p og en nedvurdering af menneskearten og gendriver faktisk selve videnskaben og den menneskelige tanke .
<P>
Vi risikerer , at de genetisk manipulerede organismer bliver fremtidens forurening , en forurening , der ikke kan gres noget ved , og som er i stand til at reproducere sig selv , ndre sig selv , brede sig og udkonkurrere de naturlige arter , som hverken har tiden eller evnen til at opbygge forsvarsmekanismer .
<P>
Ingen kan forudsige , hvad der vil ske , eller give nogen garanti med hensyn til omfanget og arten af de sygdomme , som muligvis vil flge af de genetiske indgreb , og med hensyn til de uoverskuelige flger af de laboratoriemonstre , der vil blive skabt .
Resultaterne kan ikke gres op i tal og vil ikke vre direkte synlige bortset fra deres konsekvenser , som mske vil vise sig at vre destruktive og uafvendelige , nr frst man opdager dem .
<P>
Isr bekymrer det os , at disse procedurer , der drejer sig om godkendelse og udnyttelse af bioteknologiske opdagelser , sker i konkurrencens navn og for at sikre det indre markeds regelmssige funktion .
For os er det uforsteligt og utilstedeligt , at man griber ind i selve livet og de kologiske sammenhnge udelukkende for at mangedoble de store multinationale virksomheders konomiske aktiviteter , skabe et marked og muliggre konkurrencedygtige investeringer , og at man lader farlige og i dette tilflde forbryderiske muligheder st bne for at omg kontrolmekanismer , sikkerhedsventiler og garantier for overholdelsen af etiske love blot for at skabe en ny , overordnet genetisk orden .
<P>
Vi str over for en kolossal udfordring for selve livets fremtid , og de farer , der tegner sig , tler hverken forsmmelser , skdeslshed eller lemfldighed .
Og langt mindre tler de , at denne proces overlades til de multinationale , for de interesser , de reprsenterer , er ikke den bedste garanti for respekten for menneskelivets integritet .
Og det er noget , vi indtil nu har set mange dystre eksempler p .
<P>
Vi krver derfor en gennemgribende revision af direktivet i et samarbejde med europiske videnskabelige organisationer , som ud fra en grundig og uangribelig ekspertundersgelse skal vurdere betingelserne for og hensigtsmssigheden af de bioteknologiske applikationer , men frst nr de har indsamlet og videregivet klare oplysninger om de risici og de fordele , et sdant tiltag indebrer , samtidig med at der fastlgges klare og strenge regler og anvendelsesomrder og stilles optimale sikkerhedskrav .
<P>
Som situationen er i dag , er de bioteknologiske opfindelser og deres anvendelse at sammenligne med sprngningen af en ny bombe , mske uforholdsmssigt farligere end atombomben , og herefter vil det vre ligegyldigt , hvem der har  patent  p ansvaret og flgerne .
<SPEAKER ID=112 NAME="Valverde Lpez">
Fremfor alt skal det understreges , at dette forslag om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser er en klar sttte fra Europa til det videnskabelige fremskridt , som bevarer den juridiske sikkerhed og menneskets vrdighed .
<P>
Det er snart 10 r siden , at Kommissionens frste forslag blev offentliggjort .
P det tidspunkt protesterede Parlamentet kraftigt , idet man mente , at den etiske dimension ikke var med i teksten .
Det var klart , at de tekniske aspekter havde strre vgt end de etiske i det indledende forslag . Dette er grunden til , at Parlamentet i sin tid besluttede at forkaste Kommissionens forslag .
<P>
I dag str vi over for en ny tekst fra Kommissionen , som generelt har taget hjde for vores tidligere bekymringer .
De etiske aspekter er blevet styrket og get i betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Faktisk sikrer betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder os , at den etiske dimension nu er en integreret del af teksten .
Det er sledes kommet med i teksten , at kloning af mennesket er forbudt , og Kommissionen opfordres til at nedstte et etisk udvalg til behandling af bioteknologiske sprgsml .
Ingen kan sige , at dette direktiv ikke er blevet tilstrkkeligt debatteret i Europa-Parlamentet .
Vi skal ogs hdre professor Monti , der som ansvarlig kommissr har udfrt et strlende arbejde og har forstet Parlamentets begrundelser og bekymringer ved at acceptere mere end halvtreds ndringsforslag .
Det er et eksempel p frugtbart samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Men det str klart , at for visse politiske grupper er det ikke sprgsmlet om at n til enighed om en fornuftig tekst , men om systematisk at boykotte direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser .
Deres strategi er helt klar : Nemme , flelsesladede argumenter , der nr ud til den store offentlighed , men savner et korrekt juridisk grundlag .
Patentretten er ikke ny hverken i Europa eller i verden .
Den er en del af konkurrenceretten og har vret anvendt i mange r .
Lad os ikke narre : Det , det drejer sig om her , er en harmonisering af lovene i de forskellige medlemsstater .
<P>
Man br understrege den betydning , som denne sektor har med henblik p fremtiden for lgemidler .
Lgemidler , som har deres oprindelse i bioteknologien , er i dag en realitet .
Af de 50 lgemidler , som kommer p markedet hvert r , er mellem 10 og 15 fremstillet ved bioteknologi .
Sygdomme som bl.a. cancer , Alzheimer , diabetes og cystisk fibrose behandles allerede med disse produkter .
For ikke at tale om vacciner mod hepatitis B og C , som takket vre bioteknologien har elimineret de risici for virussmitte , der tidligere eksisterede .
Og jeg kunne fortstte med at opremse andre produkter og sygdomme , som vi alle m anerkende har hjulpet om ikke til definitivt at kurere visse sygdomme , s i hvert fald til at forbedre livskvaliteten for patienterne .
<P>
Den europiske bioteknologiske industri ligger meget langt bag den amerikanske og den japanske .
Vi br som europiske parlamentarikere vre med til at srge for , at Europa fr en stabil lovgivning , som man er net til enighed om , og jeg mener efter alle disse rs diskussion om emnet , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder er net frem til en fornuftig tekst , som ikke kun tager den fremtidige udvikling inden for den bioteknologiske industri i Europa i betragtning , men ogs den hermed forbundne etiske dimension .
<P>
Et direktiv , som ikke indeholder sikre lovgivningsmssige rammer eller er p linje med gldende internationale aftaler , vil blokere udviklingen af den europiske bioteknologiske industri .
Og hvad der er vrre , vi vil blive omdannet til almindelige forbrugere af amerikanske og japanske produkter .
Europa m ikke vre bagud i en sektor , der er i fuld udvikling , og som selv Kommissionen i forskellige tekster har betegnet som en stor fremtidig sektor .
<SPEAKER ID=113 NAME="Vandemeulebroucke">
Jeg vil ikke godkende Rothley-betnkningen , fordi betnkningen ikke kommer tilstrkkeligt ind p og tager for lidt hensyn til de fundamentale principper , som anvendes for menneskets krop .
Jeg gr jo ud fra , at menneskets krop i alle stadier af sin udformning og udvikling , dens dele og frembringelser samt kendskabet til den genetiske struktur ikke er patenterbart .
Mulighederne for videnskabelig forskning fr absolut hjeste prioritet , medens de samfundsmssige flger bedmmes utilstrkkeligt .
Dette betyder en flytning af samfundets prioriteter .
<P>
Patentretten vil endvidere srge for , at farmaceutiske koncerner fr monopolstillinger .
Menneskelivet m ikke p nogen mde vre underkastet monopolstillinger . Patentretten giver jo den hjestbydende absolut forret , uden at de sociale flger heraf tages i betragtning .
<SPEAKER ID=114 NAME="Voggenhuber">
Jeg stemte imod Rothley-betnkningen , ikke fordi jeg er imod retlige bestemmelser for patentering af bioteknologiske opfindelser .
Jeg stemte imod betnkningen , fordi den ligesom Kommissionens forslag slet og ret har tilsidesat de tungtvejende etiske betnkeligheder , som fik Parlamentet til at forkaste forslaget den 1. marts 1995 .
<P>
Direktivet vender op og ned p de grundlggende rettigheder som led i patentretten for at varetage den genteknologiske industris interesser .
Opdagelsen af enkelte gener skal omfortolkes til en patenterbar opfindelse , for at der kan udstedes licenser til den konomiske udbytning af dem , og der kan indfres konomiske monopoler p nyttiggrelsen af dem .
Fortalerne for denne patentret nedriver med dette direktiv elementre etiske grnser for den menneskelige profittnkning og giver konomiske srinteresser et ligefrem totalitrt krav p grundelementerne i alt liv .
<P>
I modstning til industriens pstand vil forskningsfriheden desuden blive begrnset massivt med dette direktiv .
Afprvningen af opfindelsen ville sledes vre licensfri , men ikke videnskabelige forsg , som er baseret p de patenterede resultater .
Denne begrnsning af den videnskabelige frihed er blevet forkastet af den tyske lgeforening svel som undersgelsesudvalget i det strigske og det tyske parlament .
<P>
I sidste instans vil denne monopoldannelse sledes ogs resultere i en massiv fordyrelse af medicinske behandlinger og lgemidler .
<P>
I strid med den internationale konvention om arternes mangfoldighed skal der hermed ogs gives adgang til de genetiske ressourcer i den tredje verden uden nogen form for materiel modydelse .
Dette vil fre til monopoler i de nordlige industrilande i forbindelse med det genetiske potentiale , hvilket i betydelig grad vil skrpe Nord-Sydkonflikten .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.50 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Jeg lyknsker de tilstedevrende .
De fleste fremmdte , m jeg sige , er fra Luxembourg .
De er ikke de eneste , der er andre parlamentsmedlemmer , men den luxembourgske tilstedevrelse er imponerende .
<P>
<CHAPTER ID=8>
Det luxembourgske formandskabs handlingsprogram
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelsen fra rdsformanden om det luxembourgske formandskabs handlingsprogram .
<SPEAKER ID=117 NAME="Poos">
Hr. formand , i betragtning af sammenstningen af de tilstedevrende , har jeg spurgt mig selv , om jeg ikke snarere burde holde min tale p luxembourgsk .
Men da jeg forventer , at mange parlamentsmedlemmer vil komme , vil jeg holde den p et af de officielle sprog i Den Europiske Union .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Luxembourg er blevet opfordret til at ptage sig formandskabet i Rdet for tiende gang .
I lbet af rtierne har det vist sig , at de skiftende formandskaber udgr et vgtigt middel til at gre offentlighederne bevidste om de europiske sprgsml og mobilisere de nationale administrationer til fordel for vores flles sag .
Det er fremfor alt vigtigt at understrege , at Europa opfattes af vores befolkninger som et kollektivt foretagende , hvor hver enkelt deltager i forvaltningen .
Det , at identiteten i det mindste land af medlemslandene ikke er blevet draget i tvivl gennem over fyrre rs integration , betragtes af borgerne i ansgerlandene som et beroligende element og sledes vigtigt i de interne debatter om disse landes tiltrdelse .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , efter afslutningen af regeringskonferencen , hvor jeg gerne endnu en gang over for vores hollandske venner vil bringe mine hjerteligste lyknskninger , er det frst og fremmest op til det nye formandskab at give de tekster deres endelige form , der skal udgre en aftale , endnu engang at kontrollere deres overensstemmelse p de elleve sprog og forelgge dem til underskrift af de befuldmgtigede ministre i Amsterdam den 2. oktober 1997 .
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd vil vi trffe passende foranstaltninger for at sikre , at traktaten fungerer p de anfrte omrder , s snart den er underskrevet .
<P>
Formandskabets hovedopgave vil vre at forberede de beslutninger , som Unionen skal trffe i december 1997 med hensyn til start af nye forhandlinger med henblik p udvidelse af Unionen .
Europa-Parlamentet har her i dag fet forelagt Kommissionens udtalelser om ansgningerne om medlemsskab samt en detaljeret meddelelse , Agenda 2000 , om fremtiden for de flles politikker , om de horisontale sprgsml i forbindelse med udvidelsen og om den fremtidige finansielle ramme .
Agenda 2000 og bilagene til den omfatter mere end tusind sider og udgr helt sikkert den mest omfattende meddelelse , som Kommissionen har givet Rdet siden Fllesskabets start .
Denne meddelelse er yderst vgtig og velformuleret .
Formandskabet roser Kommissionen og dens tjenester for deres imponerende arbejde .
Det glder sig ogs over , at Kommissionen klart har ptaget sig sit ansvar , og at den forelgger et udkast til kursen , der er karakteriseret ved et eksemplarisk klarsyn .
Det er nu srlig op til Rdet , men ogs Parlamentet , grundigt at gennemg meddelelsen , dens indvirkninger og de henstillinger , den indebrer .
Det luxembourgske formandskab er selv besluttet p at behandle denne meddelelse og de forskellige udtalelser om ansgerlandene uden forudindtagethed , helt objektivt og i gennemsigtighed .
<P>
Vi konstaterer , at Kommissionen har valgt fremgangsmden med differentiering i starten af forhandlingerne om medlemsskab med ansgerlandene .
Det Europiske Rd i Luxembourg skal udtale sig om dette valg .
Nr dette er sagt , skal strategien om Unionens udvidelse under alle omstndigheder , og uanset hvilken beslutning , der trffes endeligt i Luxembourg i december , vre en proces med inddragelse og ikke udelukkelse .
I den forbindelse m Rdet vre ganske srlig opmrksom p definitionen af en styrket strategi forud for tiltrdelsen , hvis ml er tiltrdelse p sigt af alle ansgerlandene , der er omhandlet i Kommissionens udtalelse .
Vi vil srge for , at ansgerlandenes interesse i tiltrdelse er helt sikker , og at diskussionen udelukkende vedrrer det jeblik , hvor denne interesse kan blive konkretiseret .
Formandskabet har til hensigt at gre alt for , at vi i Det Europiske Rd i Luxembourg nr frem til en entydig beslutning , der muliggr igangsttelsen af udvidelsesprocessen .
<P>
Kommissionens meddelelse minder os relevant om , at udvidelsesprocessen indgr i en bredere sammenhng , der krver , at alle medlemsstaterne fuldt ud engagerer sig heri .
Kommissionen har forelagt os et antal retningslinjer for Unionens fremtidige politikker , isr strukturpolitikken , den flles landbrugspolitik samt den fremtidige finansielle ramme for Unionen .
Kommissionen har udarbejdet en grundig oversigt over de reformbeslutninger , som Unionen vil blive opfordret til at trffe i de kommende r .
<P>
Som De ved , har Det Europiske Rd i Amsterdam anmodet Rdet om at udarbejde en rapport om disse sprgsml med henblik p Det Europiske Rd i Luxembourg den 12. og 13. december 1997 .
Formandskabet vil ptage sig denne opgave for at give Det Europiske Rd mulighed for at trffe beslutningerne om udvidelsen med fuld viden .
Rdet vedrrende  Generelle Anliggender  blev af Det Europiske Rd plagt at lede forhandlingerne .
Det varetager koordinationen og ensretningen af arbejdet .
I vores nd skal denne rapport afspejle alle medlemsstaternes fornemmelser , navnlig vedrrende fastholdelse af fllesskabssolidariteten og den budgetmssige stramhed .
Den skal ogs gre det muligt at pvise nogle prioriteter for Unionens fremtidige politikker .
Hvis vi tydeligt nsker at medvirke til afklaring af nogle fundamentale retningslinjer , navnlig vedrrende Unionens fremtidige finansielle ramme , den flles landbrugspolitik og strukturpolitikkerne , er tidsfristerne for beslutningstagningerne p dette omrde lngere vk tidsmssigt .
<P>
Som afslutning p dette punkt vil jeg gerne gentage , at det luxembourgske formandskab vil gre alt for at f en beslutning om udvidelse , der er objektiv og inddragende .
Europa-Parlamentet kan gre sit synspunkt gldende under hele denne proces .
De europiske borgere vil gennem os have ret til at udtrykke sig om dette store projekt og om denne store ambition , som udvidelsen af Unionen udgr .
<P>
P Det Europiske Rd i Amsterdam fik det luxembourgske formandskab mandat til at indkalde til et ekstraordinrt mde i Det Europiske Rd .
Dette mde vil navnlig vedrre gennemgangen af initiativerne med jobskabelse i de sm og mellemstore virksomheder , den nye rdgivende gruppe om konkurrencedygtighed , undersgelse af god praksis med hensyn til medlemsstaternes beskftigelsespolitik og de initiativer , som Den Europiske Investeringsbank har taget for at skabe beskftigelsesmuligheder .
Kommissionen og Rdet skal i samarbejde med Den Europiske Bank udarbejde en rapport om arbejdets udvikling med henblik p Det Europiske Rds srlige mde om beskftigelsen .
Det luxembourgske formandskab har straks ivrksat arbejdet vedrrende det mandat , som det har fet .
Det har for vrigt ment , at det var absolut ndvendigt , at statsog regeringscheferne personligt engagerer sig i forberedelsen af  Beskftigelses  -topmdet , sledes at det opfylder forventningerne hos borgerne i Den Europiske Union og munder ud i konkrete resultater .
<P>
For at forbedre analysearbejdet har vi henvendt os til en rkke personligheder .
Disse vil arbejde tt sammen med formandskabet for at udforske nye veje i bekmpelsen af arbejdslsheden og til fordel for bevarelse af beskftigelsen .
Det er utnkeligt , at Europa slr sig til tls med perspektivet om marginalisering af millioner af borgere , og at de konomisk og socialt sttes uden for .
Arbejdslsheden kaster de berrte sociale kategorier ud i en materiel og psykisk elendighed .
De unge er ofte de frste ofre .
Beskftigelsen vil sledes vre i centrum for vores interesser .
<P>
Den eneste mde p mellemlangt sigt at nrme sig fuld beskftigelse er at sikre en kraftig , varig og jobgivende vkst i de kommende r .
Det er muligt , for betingelserne herfor er for jeblikket gunstige .
Vi m nu udarbejde og gennemfre de makrokonomiske og strukturelle politikker , der er tilpassede i tt koordinering .
<P>
Formandskabet har opfordret medlemsstaterne , institutionerne og de sociale partnere til aktivt at deltage i overvejelsen i forberedelsesfasen til topmdet .
Medlemsstaterne er desuden blevet anmodet om at fremskynde forelggelsen af ajourfringen af de flerrige programmer om beskftigelse til slutningen af juli .
P dette grundlag vil Kommissionen og Rdet udarbejde den flles rapport som fastlagt i det ny kapitel om beskftigelse i Amsterdam-traktaten , den del af traktaten , der for vrigt foregribes .
Dette skridt svarer til de relevante bestemmelser , der er gengivet i resolutionen om vkst og beskftigelse , der blev vedtaget i Amsterdam .
<P>
Ved siden af beskftigelsen fortjener de andre dele af den europiske socialpolitik i bredeste forstand ogs hele vores opmrksomhed .
Europa har udviklet en social model , der giver arbejdstagerne et vist antal rettigheder .
Disse udgr en del af vores kultur .
Man m ikke drage vores model , der er baseret p solidaritet , i tvivl ved en politik med social deregulering .
<P>
Vi vil srge for at stte ny gang i en af de sager , som Rdet ikke er kommet videre med i lang tid .
I betragtning af den nylige og smertefulde aktualitet med hensyn til omstrukturering af virksomheder vil vi foretage alle de ndvendige bestrbelser p , at diskussionerne om arbejdstagernes ret med hensyn til information , hring og deltagelse begynder forfra p nye , mere lovende grundlag .
<P>
Samtidig vil formandskabet bestrbe sig p , at Rdet giver en stram juridisk ramme for den aftale , der blev indget for nogle uger siden mellem de europiske sociale partnere om deltidsarbejde .
<P>
Blandt de sager , som vi giver en prioritet i lbet af de kommende mneder , figurerer ogs det sociale resultat i forbindelse med udvidelsen .
Det vil her indledningsvis i forbindelse med den strukturerede dialog , der er fastsat til den 7. oktober 1997 , dreje sig om at knytte tttere kontakter mellem de politisk ansvarlige i vores medlemsstater og deres tilsvarende parter i ansgerlandene i de central- og steuropiske lande .
<P>
Den konomiske og Monetre Union er det strste og mest ambitise projekt , som Europa har givet sig i kast med siden starten p integrationsprocessen .
Det Europiske Rd i Amsterdam har gennemfrt konkrete og vsentlige fremskridt med henblik p gennemfrelsen af MU ' en den 1. januar 1999 , der er den dato , der er fastsat i traktaten , og som vil blive overholdt .
<P>
Vedtagelsen af Vkst- og stabilitetspagten samt resolutionen om vkst og beskftigelse garanterer bde fortsttelse af sunde budgetmssige og makrokonomiske politikker og udviklingen i beskftigelsen .
Takket vre de opnede fremskridt er de fleste tekniske forberedelser med henblik p gennemfrelsen af MU ' en nu afsluttet .
Den juridiske ramme for euroen er fastlagt .
Det handler nu for alle aktrerne , herunder administrationerne , om at fremskynde den praktiske indsats med henblik p at forberede indfrelsen af euroen .
<P>
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Amsterdam forpligter formandskabet sig til , at de effektive gennemfrelsesbetingelser i artikel 109 undersges .
Det handler navnlig om at formulere nogle generelle retningslinjer for valutapolitikken , der er forenelige med vedtgterne for den fremtidige Europiske Centralbank .
Det Europiske Rd i Luxembourg vil ogs f forelagt en rapport om midlerne til forbedring af koordineringen af de konomiske politikker .
<P>
Dette arbejde udfres aktivt .
De europiske konomiske operatrer nsker for langt strstedelens vedkommende den flles valuta som planlagt .
Den vil skabe dette klima af tillid , som den europiske konomi har hrdt brug for .
Den vil vre positiv for et nyt opsving i investeringerne og medvirke betydeligt til skabelse af arbejdspladser .
Bestrbelserne p sanering , der har vret udfoldet , er betydelige .
Aldrig tidligere har de europiske konomier haft et s hjt konvergensniveau .
<P>
Af den grund virker det mod hensigten med alle slags erklringer eller spekulationer at blive ved med at trkke usikkerhederne i langdrag , der i dag bremser ekspansionen i Europa .
MU ' en er teknisk p skinner .
Den er vores hovedml , som trovrdigheden af det europiske projekt ogs for en god del er afhngig af .
Det er nu op til os at frdiggre arbejdet , sledes at beslutningerne trffes nste r med sindsro og af interesse for den konomiske fremtid for hele Unionen .
<P>
Borgerne er desuden meget optagede af stigningen i alle former for kriminalitet .
Derfor vil arbejdet med retlige og indre anliggender som frste prioritet omfatte ivrksttelse af handlingsprogrammet om organiseret kriminalitet , som det blev stadfstet af Det Europiske Rd i Amsterdam .
<P>
Narkotikaproblemet krver en hasteaktion .
De menneskelige omkostninger herved er enorme .
Derfor har Det Europiske Rd i Dublin bekrftet prioriteringen af en effektiv og koordineret handling i bekmpelsen af narkotika og narkotikamisbrug .
Formandskabet har til hensigt at fortstte denne handling med beslutsomhed , navnlig hvad angr det flerrige program , der sigter mod en udveksling af erfaring mellem medlemsstaterne med hensyn til forsknings- og informationsmetoder samt foranstaltninger beregnet p specifikke mlgrupper .
<P>
Hvad angr narkotika , vil Det Europiske Rd f forelagt en vurderingsrapport om ivrksttelsen af den flles aktion vedrrende tilnrmelse af lovgivningerne og de juridiske myndigheder samt politi- og toldtjenesternes praksis .
Ivrksttelsen af fllesskabsaktionen vedrrende syntetiske narkotiske midler str p en god plads p dagsordenen .
<P>
I den forbindelse vil vi komme med et uhrt initiativ .
Formandskabet vil arrangere et fllesmde med sundhedsministrene og justits- og indenrigsministrene med henblik p en debat om de mangeartede facetter i forbindelse med narkotika .
Formandskabets hensigt er at konfrontere de ansvarlige for forebyggelsen og de politisk ansvarlige , der str for bekmpelsen .
<P>
Det luxembourgske formandskab vil ogs bestrbe sig p at stte skub i det regionale samarbejde navnlig med Latinamerika , Vestindien og Rusland samt den strukturerede dialog med de associerede lande og den transatlantiske dialog p narkotikaomrdet .
<P>
Med hensyn til asyl og immigration foreslr vi en gennemgang af Kommissionens udkast til midlertidig beskyttelse af flygtninge samt ivrksttelse af Dublin-konventionen .
P omrdet for bekmpelse af korruption vil der ske en konkret opflgning af Kommissionens meddelelse om en anti-korruptionspolitik .
<P>
Endelig vil det luxembourgske formandskab p et mere generelt plan bane vejen for ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten med inkorporering af resultatet fra Schengen .
<P>
Ndvendigheden af at styrke dynamikken i det indre marked er blevet belyst med prcision og styrke i den nylige handlingsplan om det indre marked forelagt af Kommissionen p initiativ af kommissr Monti .
<P>
Det Europiske Rd i Amsterdam har ptaget sig ansvaret for det generelle ml for denne plan ved at bekrfte :  den betydning , som det tillgger det indre markeds gode funktion som et vsentligt element i en global strategi , der skal fremme konkurrencedygtigheden , den konomiske vkst og beskftigelsen i hele Den Europiske Union  .
<P>
I dette lys vil formandskabet med beslutsomhed arbejde p at gennemfre ivrksttelsen af handlingsplanens fire strategiske ml .
Denne ivrksttelse skal fordeles over tid i et globalt perspektiv , der i n og samme indsats vil involvere de tre nste formandskaber .
<P>
Formandskabet vil bestrbe sig p med Europa-Parlamentets sttte , nsker jeg , at opn bemrkelsesvrdige fremskridt med hensyn til de vigtigste prioriterede sager , der er fastlagt i handlingsplanen .
<P>
Jeg vil endnu en gang gentage , at for det luxembourgske formandskab kan der ikke vre tale om at indtage en rent konomisk vision med hensyn til det indre marked .
Vi er faktisk overbeviste om , at det indre marked kun vil kunne udfolde sig og f sin fulde virkning til fordel for borgerne , hvis det suppleres med en strk og solid social del samt modige politikker med hensyn til miljbeskyttelse og forbrugernes sundhed .
<P>
Hvad angr skattesystemet , vil formandskabet bestrbe sig p at fremme de sager , der for jeblikket findes med hensyn til professionen svel vedrrende indirekte som direkte beskatning .
P dette sidste omrde vil der ved siden af et ventet forslag med hensyn til det flles skattesystem , der glder for betalinger af renter og afgifter mellem moderselskaber og datterselskaber i forskellige medlemsstater , blive givet en srlig opmrksomhed til konklusionerne i den skattepolitikgruppe , der ledes af kommissr Monti .
<P>
Formandskabet forventer , at der kan udarbejdes en frste liste over omrder , der kan tilnrmes , samt en adfrdskodeks .
<P>
Som jeg har anfrt , er opretholdelsen af et hjt beskyttelsesniveau for forbrugerne og sledes de europiske borgeres sundhed og sikkerhed i deres mest daglige handlinger en vsentlig dimension for konstruktionen af et trovrdigt og effektivt indre marked .
Og jeg ved , at Parlamentet er enig i denne indfaldsvinkel .
Det har kunne bevidne det med styrke og engagement gentagne gange .
<P>
ndringerne i artikel 129 og 129 A i Amsterdam-traktaten er et vsentligt fremskridt .
Grundlagene for en ny start med hensyn til beskyttelse af forbrugerne og deres sundhed er lagt .
<P>
Der findes klart en forbindelse med den store bekymring , der har grebet den europiske offentlighed i lbet af 1996 med hensyn til det , man fremover har aftalt at kalde  kogalskabskrisen  .
Gennem Parlamentets midlertidige undersgelsesudvalgs handling , herefter aflst af Parlamentets midlertidige udvalg til opflgning af henstillinger vedrrende BSE , har man kunnet identificere elementerne til en ny indfaldsvinkel med hensyn til fdevaresikkerhed i hele produktions- og forbrugskden .
Kommissionen har p sin side ivrksat et vist antal foranstaltninger og truffet faste beslutninger , der skal genskabe vores tillid , som forbrugere og borgere .
Det handler nu om at forlnge og uddybe denne indsats der , hvor det er ndvendigt .
<P>
Det luxembourgske formandskab har til hensigt fuldt ud at medvirke til ivrksttelsen af denne nye strategi med hensyn til fdevarepolitikken .
Til dette forml vil det foresl igangsttelse af en omfattende politisk debat i Rdets forskellige berrte forsamlinger .
<P>
Ud over de konkrete beslutninger , der forventes fra Rdet , vil det kunne lade sin stemme hre i forbindelse med denne vigtige diskussion , der involverer alle Unionens institutioner , ligesom reprsentanterne for det civile samfund og de konomiske interesserede sektorer , landmnd og fordlingsindustrier .
<P>
Det er kun i det omfang , hvor disse sprgsml behandles p n gang og i fuld gennemsigtighed , at vi vil kunne genvinde og styrke den tillid , der er grundlggende for en harmonisk funktion af det indre marked .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , i forbindelse med denne redegrelse kan jeg desvrre ikke komme ind p de mange andre aktivitetsomrder , der henhrer under Den Europiske Unions indre udvikling , som mine kolleger i den luxembourgske regering vil give al deres energi .
I det skriftlige program fra det luxembourgske formandskab , der er til Deres rdighed , findes en detaljeret fremlggelse af de ml , som vi har sat os i disse sektorer .
<P>
Tilbage er for mig at meddele Dem den nd , hvori formandskabet har til hensigt at g i gang med de vsentlige problemer , som p nuvrende tidspunkt findes p det internationale plan .
<P>
Hvad angr de multinationale handelsforbindelser , vil jeg begrnse mig til de to tidsfrister , der har en prioriteret karakter .
<P>
Efter aftalerne om de grundlggende telekommunikationer og informationsteknologierne , der er indget i lbet af frste kvartal , vil det dreje sig om at arbejde p at styrke liberaliseringen af tjenesterne i Verdenshandelsorganisationen ved en aftale om de finansielle tjenester inden udgangen af dette r .
<P>
Dernst br Unionen bekrfte sin traditionelle aktion til fordel for de drligere stillede lande .
Derfor vil vi give forberedelsen af et mde p hjt niveau om de drligere stillede lande en helt srlig opmrksomhed i oktober 1997 samt ivrksttelsen af Rdets konklusioner om adgangen til disse landes marked .
<P>
Formandskabet vil arbejde for den harmoniske udvikling af de transatlantiske forbindelser , som vi tillgger en meget stor betydning .
Vi vil hurtigt ivrkstte konklusionerne fra topmdet i Haag .
Hvad angr konomien , vil der blive lagt srlig vgt p fortsttelsen af arbejdet om en flles undersgelse og fremme af en transatlantic market place .
Til dette forml m ikrafttrdelsen og den eventuelle udvidelse af aftalerne om gensidig anerkendelse sikres p bedre vilkr .
<P>
Formandskabet vil sammen med vores amerikanske partnere aktivt fortstte med at sge en lsning p de problemer , som de amerikanske love , Helms-Burton og Amato , har medfrt .
Den skal klart vre forenelig med de juridiske principper , som vi er fast engageret i .
<P>
Formandskabet vil samarbejde med sine transatlantiske partnere med at sge en lsning p konflikterne , navnlig i det tidligere Jugoslavien , Mellemsten , p Cypern og i Centralafrika .
<P>
P omrdet for retlige og indre anliggender , der fremover har en srlig betydning i de transatlantiske forbindelser , vil formandskabet intensivere samarbejde med hensyn til bekmpelse af terrorisme , organiseret kriminalitet og international narkotikahandel .
<P>
Formandskabet vil ogs lgge stor vgt p ivrksttelsen af konklusionerne fra topmdet i Denver mellem Den Europiske Union og Canada i overensstemmelse med erklringen om flles politik og handlingsplanen : Den Europiske Union-Canada .
<P>
Jeg kommer nu til de mange kriseramte brndpunkter , hvor Europa er engageret .
<P>
Situationen i Bosnien-Herzegovina er stadig meget foruroligende .
De fremskridt , der er gjort for at styrke Bosnien som selvstndig stat , er alt for langsommelige .
nsker parterne oprigtigt at ivrkstte de forpligtelser , de indgik i Dayton , eller foretrkker de at udstte sig for en ny katastrofe ?
<P>
Rdet har klart erindret om hvilken vej , der skal flges , og har stillet betingelserne for en europisk hjlp .
Det er ndvendigt , at institutionerne i Bosnien-Herzegovina endelig gennemfres i deres helhed , og at deres funktion ikke forhindres .
Det er ndvendigt , at flygtningene vender hjem , og at krigsforbryderne udleveres til den internationale straffedomstol .
<P>
Lokalvalgene i september skal vre frie og ordentlige .
Sammen med OSCE og den verste reprsentant vil Den Europiske Union nje overvge dem og drage de ndvendige konklusioner .
<P>
For vrigt venter det internationale fllesskab stadig p den fuldstndige ivrksttelse af betnkningen af Gonzlez om Den fderale Republik Jugoslavien .
Myndighederne i Beograd skal endelig sikre overholdelsen af menneskerettighederne i Kosovo og starte en dialog om definitionen af et bredt selvstyre .
<P>
Gennemfrelsen af nye etaper i overgangsprocessen i det stlige Slovenien er ndvendig .
I Kroatien skal menneskerettighederne og minoriteternes rettigheder respekteres i hele landet .
Hjemvendelse af fordrevne personer og flygtninge burde endelig ivrksttes . I Albanien giver Den Europiske Union et vsentligt bidrag til den internationale genopbygnings- og rehabiliteringsindsats .
Opflgningen af valgene til de lovgivende forsamlinger i slutningen af juni udgr en vigtig etape i genopretningsprocessen i Albanien . Formandskabet vil handle i samarbejde navnlig med OSCE , hvis koordineringsindsats det sttter fuldt ud , Vestunionen og Europardet .
En konference om den konomiske sttte til Albanien vil snart blive afholdt . I den forbindelse vil jeg rette en stor tak til Italien og de andre europiske lande , der har sendt deres soldater for at hjlpe med at stabilisere situationen .
<P>
I Mellemsten befinder fredsprocessen sig i et foruroligende ddvande .
Men der findes ikke noget alternativ til denne proces .
Den appel , som Den Europiske Union kom med i Amsterdam til fordel for freden i Mellemsten , ridser vejen op til oprettelse af en retfrdig , varig og global fred .
Formandskabet vil ved hjlp af indsatsen fra den srlige udsending fra Den Europiske Union bestrbe sig p at opmuntre de israelske og palstinensiske ledere til at genoptage forhandlingerne for at fremskynde gennemfrelsen af de indgede aftaler og genstarte forhandlingerne om den endelig statut .
Hver part m afholde sig fra at trffe ensidige foranstaltninger , der forud kunne dmme om resultatet af forhandlingerne om den endelige statut .
Til bekmpelse af terrorismen skal der etableres et varigt og effektivt samarbejde med hensyn til sikkerhed .
<P>


Fremme af menneskerettighederne , demokrati og det civile samfund udgr en anden prioritet ligesom genopbygningen af palstinensernes konomiske og sociale situation .


<P>
I forbindelse med arbejdet med udvidelse af Den Europiske Union vil formandskabet ogs forberede starten p tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern . Det lgger stor vgt p en politisk lsning af Cypern-sprgsmlet .
Vi vil aktivt sttte de direkte forhandlinger mellem lederne af de cypriotiske fllesskaber , der er blevet ivrksat igen i De Forenede Nationers regi .
<P>
Associeringsrdet af 29. april 1997 udgjorde en betydelig etape i forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
Vi vil sttte den begejstring , der blev skabt i anledning af dette Rd , ved at opmuntre gennemfrelse af nye fremskridt i sprgsml , der kunne forbedre relationerne med dette land , navnlig med hensyn til menneskerettighederne .
<P>
Udviklingen af de politiske og konomiske forbindelser mellem Den Europiske Union og Den russiske Fderation er af afgrende betydning .
Der viser sig nye perspektiver efter udviklingen i de seneste mneder navnlig efter indgelse af NATO-Rusland-aftalen .
Andet halvr i 1997 vil sandsynligvis se ikrafttrdelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne , der er underskrevet den 24. juni 1994 . Formandskabet vil aktivt fortstte forberedelsen til denne vigtige tidsfrist for at muliggre afholdelsen af det frste Samarbejdsrd med Rusland .
Et topmde med Den Europiske Union og Rusland vil finde sted i lbet af efterret .
Afholdelsen af et frste topmde i efterret i Kiev mellem Den Europiske Union og Ukraine vil ogs gre det muligt igen at bekrfte betydningen af relationerne med dette land .
De burde intensiveres i anledning af ikrafttrdelsen af partnerskabsog samarbejdsaftalen .
Afholdelsen af et frste partnerskab- og samarbejdsrd p ministerniveau er planlagt . Unionen vil ikke reducere sin indsats og fortstter sine aktioner til fordel for atomsikkerheden i Ukraine , ligesom i de andre central- og steuropiske lande , navnlig med hensyn til de konklusioner , der er pvist i den forbindelse ved G8-mdet i Denver .
<P>
Den fortsatte styrkelse af Euro-Middelhavssamarbejdet viser en srlig betydning for Unionens udenrigspolitik .
Vi nsker sledes , at der kan indgs nye Euro-Middelhavsassocieringsaftaler med gypten , Libanon , Jordan og Algeriet i en nr fremtid .

Organisationen af den anden konference af industriministre i Marrakech og af en konference af miljministre i Helsinki vil gre det muligt at give nye impulser .
Formandskabet vil komme med sit eget bidrag til udviklingen af det sociale , kulturelle og menneskelige partnerskab ved i Luxembourg at arrangere en konference p uddannelsesomrdet omkring temaet med opfattelsen af den anden .
<P>
I Afrika vil formandskabet sttte processen med stabilisering , forsoning og demokratisering i regionen med de store ser , navnlig i Den demokratiske Republik Congo .
Det vil isr handle gennem den srlige udsending fra Den Europiske Union .
Der m etableres og udvikles konstruktive relationer med de nye myndigheder i Den demokratiske Republik Congo i forhold til , hvordan denne proces skrider frem .
De forpligtelser , som prsident Kabila har ptaget sig vedrrende afholdelse af valg , beskyttelse af flygtninge og de undersgelser , der skal foretages om brud p menneskerettighederne , m respekteres .
<P>
Med hensyn til fornyelsen af Lom-konventionen , vil formandskabet arrangere to debatter p rdsniveau , den ene skal involvere udenrigsministrene , den anden udviklingsministrene .
Kommissionen har forpligtet sig til inden udgangen af oktober for Rdet at forelgge en meddelelse hovedsagelig af politisk karakter om de tilpasninger , der skal foretages til partnerskabet , der forbinder Unionen med 70 partnerstater .
Kommissionen vil s forelgge et udkast til forhandlingsmandat for Rdet med henblik p fornyelse af den forbilledlige prferenceramme , som Lom reprsenterer .
<P>
Europa lgger srlig vgt p relationerne med Asien .
Formandskabet arbejder til fordel for uddybelsen af relationerne mellem Den Europiske Union og ASEAN-landene i overensstemmelse med konklusionerne af det ministermde , der fandt sted i Singapore , og det vil igangstte arbejdet med forberedelsen af det andet ASEMtopmde , der finder sted i London i 1998 .
Formandskabet vil nje flge den igangvrende overgangsproces i Hong Kong , navnlig overholdelsen af aftalerne samt befolkningens rettigheder og friheder .
<P>
Forhandlingen af nye aftaler og ivrksttelsen af bilaterale aftaler mellem regionerne , der er underskrevet de seneste r samt udviklingen og styrkelsen af allerede etablerede politiske dialoger , udgr de bekendtgjorte prioriteter med hensyn til relationerne mellem Den Europiske Union sammen med landene i Latinamerika .
I den forbindelse vil vi vre srligt opmrksomme p forhandlingen af den nye aftale med Mexico samt forberedelserne til ivrksttelsen af den anden fase af vores aftaler med Mercosur og Chile . De frste overvejelser vil blive gjort om forberedelsen af et topmde af stats- og regeringscheferne , der er fastsat til frste halvr af 1998 .
<P>
Hvad angr relationerne med Europa-Parlamentet , vil det luxembourgske formandskabs halvr vre srlig opfyldt af store debatter vedrrende Den Europiske Unions fremtid .
Amsterdam-traktaten har kunnet foretage de ndvendige institutionelle forandringer for at gre beslutningsprocessen mere effektiv , mere demokratisk og mere gennemsigtig i Unionen .
Europa-Parlamentets rolle som lovgiver , som det fremover deler ligeligt med Rdet , er blevet betydeligt styrket ved forenklingen og udvidelsen af proceduren med flles beslutningstagning .
<P>

Desuden skal nvnes reduktionen af antallet af procedurer til tre , dvs. samstemmende udtalelse , flles beslutningstagning og hring .
For vrigt er Europa-Parlamentets rolle med hensyn til bekmpelse og forebyggelse af kriminalitet blevet styrket : Rdet hrer Parlamentet , inden der vedtages rammebeslutninger , beslutninger eller konventioner herom , og Europa-Parlamentet er bemyndiget til at stille forslag til den procedure , der giver regler for dets eget valg af forslag , der skal vre baseret p flles principper for alle medlemsstaterne .
<P>
Vi vil lytte til Parlamentet med hensyn til udvidelsen og reformerne af vores interne politikker .
Parlamentet bliver regelmssigt informeret om arbejdets udvikling . Det bliver hrt om de strre sprgsml i udenrigspolitikken , som vi skal behandle i lbet af de kommende seks mneder .
Formandskabet nsker at etablere ttte relationer for udveksling og dialog med Parlamentet .
<P>
I lighed med sine forpligtelser over for Europa-Parlamentet vil det luxembourgske formandskab indfri sine forpligtelser over for Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , nppe er regeringskonferencen frdig , fr Unionen igen i lbet af de kommende mneder skal modtage nogle fundamentale udfordringer .
Formandskabet vil bestrbe sig p at srge for , at denne vanskelige debat foregr i et solidarisk klima , der skal karakterisere relationerne mellem de medlemsstater , der har det samme europiske ideal .
Formandskabet vil leve op til dette ideal med engagement og hengivenhed .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , jeg er glad for , p den socialistiske gruppes vegne , at byde velkommen til det luxembourgske formandskab .
Forelggelsen af programmet er foreget for en lille , men meget opmrksom tilhrerskare . Under alle omstndigheder , hr. formand , er luxembourgerne vant til at erstatte kvantitet med kvalitet .
<P>
Hr. formand , det luxembourgske formandskab begynder lige efter topmdet i Amsterdam .
En af beslutningerne fra dette topmde i Amsterdam var at arrangere et nyt topmde om beskftigelsen .
Over for arbejdslsheden , der ikke falder , har Rdet endelig givet et strkt signal .
Uden tvivl er det for jeblikket kun et signal , men den socialistiske gruppe glder sig over det og har til hensigt at bruge de kommende uger og mneder til at medvirke til en ny dynamik for beskftigelsen i Europa .
<P>
Vi vil gerne p den mest effektive , mest offensive og mest konstruktive mde benytte lejligheden , som de kommende fire mneder giver , til at handle til fordel for beskftigelsen .
Parlamentets beskftigelsesudvalg , ved De , beskftiger sig med at udarbejde en rapport om sprgsmlet .
Den socialistiske gruppe har selv nedsat en taskforce til at stte fart p sine egne hringer .
Vores formand , fru Pauline Green , har i denne uge til stats- og regeringscheferne skrevet et brev , hvor hun anfrer de seks spor , som vores overvejelser og vores forslag vil vedrre : Forbedring af koordineringen af de nationale konomiske politikker ; reduktion af arbejdsudgifterne ; afskaffelse af ungdomsarbejdslsheden og langtidsarbejdslsheden ; sgning af nye indretninger af arbejdstiden ; udvikling af nye sociale og miljmssige arbejdspladser ; udvikling af den offentlige og private investering .
<P>
Ud over disse spor , m vi , hvis man nsker , at den flles indsats skal lykkes , blive klart enige - og jeg glder mig over , at De specielt har nvnt dette punkt , hr. formand - om i Den Europiske Union at udforme en social og konomisk model , der kan bruges som reference .
Selv om det er rigtigt , at man m modernisere den sociale model og arbejdslovgivningen , m dette for os socialister ikke medfre nogen systematisk arbejdsutryghed eller delggelse af den offentlige service .
<P>
P et meget mere konkret plan , hr. rdsformand , m det luxembourgske formandskab fortlle os , hvordan det har til hensigt at handle , for at beslutningerne fra topmdet i Luxembourg den 20.-22. november bliver taget i betragtning i 1998-budgettet , hvis frstebehandling i Europa-Parlamentet er fastlagt til den 21. november .
<P>
Hr. formand , det luxembourgske formandskab erklrer , at det nsker at forberede Det Europiske Rd i december om udvidelsen med forsigtighed og omtanke .
Jeg har srlig bemrket , at for Dem skal strategien vre en proces med inddragelse og ikke udelukkelse med hensyn til ansgerlandene .
<P>
For den socialistiske gruppe m man erindre to betingelser i hele denne proces .
For det frste nsker vi , at Den Europiske Union forbliver en sammenhngende politisk helhed .
Vi nsker ikke en udvanding af Den Europiske Union , der ved afslutningen af processen blot vil gre den til et frihandelsomrde .
For det andet og det er den logiske flge af denne frste betingelse , er det fr enhver udvidelse ndvendigt med en aftale om afstemning med kvalificeret flertal , for at Den Europiske Union fortsat kan trffe beslutninger p alle omrderne .
<P>
Hr. formand , disse store ml m ikke f os til at glemme at bringe orden i vores eget hus .
Kogalskabskrisen har skandalse tilbageslag .
Rdet har en vigtig rolle at spille , hvis sundhedens Europa , som hr . Santer har lovet os , skal blive en realitet .
Det er for eksempel ndvendigt , at Rdet yder de ndvendige midler til forskning i BSE .
Det er ogs ndvendigt , at medlemsstaterne tager deres opgave alvorligt med hensyn til kontrol og hjnelse af moralen p kdmarkedet .
Hvad nytter det at udvide det indre marked , at lempe de nationale reguleringer , at fjerne grnserne , hvis man opnr et marked med bedrageri ?
Den Europiske Union , hr. formand , risikerer en institutionel krise i efterret , hvis Rdet og Kommissionen ikke tager beskyttelsen af forbrugernes sundhed alvorligt .
<P>
Hr. rdsformand , den socialistiske gruppe nsker at vre en kritisk og konstruktiv partner til det luxembourgske formandskab .
Vi hber isr - og de forlbne fjorten dag har givet opmuntrende tegn i den henseende - at formandskabet vil f megen kontakt med Europa-Parlamentet , og at det tager vores forslag alvorligt .
<P>
Vi nsker Dem held og lykke med Deres vanskelige og spndende opgave .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , kre kolleger , hr. rdsformand , Deres frste store udfordring er det srlige topmde om beskftigelsen i november .
Jeg tror , at vi alle m frygte risikoen for en ny desillusionering hos befolkningen .
Vi m ogs ptage os vort ansvar , vi afholder en PPE-kongres i Toulouse i begyndelsen af november .
Jeg hber , at jeg vil kunne samle regeringslederne fra vor politiske familie der .
I hvert fald forberedes dette topmde , ogs af vor gruppe , i en srlig arbejdsgruppe .
Jeg tror ikke , at vi m give det indtryk , at mdet mellem Unionens hjeste politiske ledere vil njes med at lse et problem , som i revis har forfulgt os .
I modstning til andre kontinenter er arbejdslsheden i Europa en permanent plage . P lngere sigt kan den udgre en trussel mod vore demokratiske samfunds legitimitet og den europiske integrationsproces .
Jeg tror , at den vellykkede kamp mod arbejdslsheden afhnger af medlemsstaternes konomiers flles bestrbelser .
Saneringen af de offentlige finanser er en vigtig betingelse for en fornyet sund , bredygtig vkst og et absolut krav , hvis der skal skabes nye job .
Samtidig m hver medlemsstat indfre en strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet gennem en nedskring af udgifterne til ufaglrt arbejde og en nedskring af de sociale udgifter og bidrag .
Men PPE-Gruppen understreger endnu en gang , at den lgger vgt p en europisk samfundsmodel , som er baseret p den sociale markedskonomi .
Denne sociale markedskonomi betyder , at kampen mod infleksibiliteten ikke m udarte til en vild deregulering , som fr uligheden til at ges , og som truer de fattigste blandt vore medborgere .
Vi siger alts ja til en bedre konkurrencestilling . Ja til fornyende lsninger , hvorved initiativ og foretagsomhed kan blomstre , men uden den infleksibilitet og de bureaukratiske hindringer , som er karakteristiske for plankonomierne .
Desuden beder vi om , at der trffes beslutning om disse reformer af vor konomiske politik i en ben social dialog , idet der sges strst mulig konsensus .
<P>
Hr. formand , hvordan kan vi overbevise vore medborgere om , at Den Europiske Union byder en mervrdi ?
Efter Amsterdam m vi mere end nogen sinde fuldende og uddybe det indre marked .
MU ' en vil stte de hje transaktionsomkostninger , de monetre risici og devaluering i konkurrencejemed ud af spillet .
Derfor er overholdelsen af mlstningerne og af Den Monetre Unions tidsplan s nrt knyttet til en aktiv beskftigelsespolitik i medlemsstaterne .
Derfor nsker vi , at debatten om de transeuropiske net for transport , energi og telekommunikation genbnes .
De vil fremme handelen inden for Fllesskabet og forbedre den europiske konomiske struktur .
<P>
Hr. formand , den anden store udfordring for Deres formandskab er udvidelsen af Unionen .
Jeg vil gerne advare Deres formandskab om de skbnesvangre flger for vort kontinents enhed , om en flelse af frustration hos de folk , som ikke vil tilhre den frste udvidelsesblge .
Vi m aldrig glemme , at bningen af Unionen over for landene i Central- og steuropa , de baltiske lande og Cypern i srdeleshed er en politisk proces .
Hvis vi begrnser os til de konomiske kriterier , s forringes det europiske projekt til en ren frihandelszone .
Vi vil imidlertid have en politisk Union inspireret af et demokratisk ideal , stttet af et civilisationsprojekt , der er ndvendigt af geopolitiske grunde .
Vi vil ikke under nogen som helst betingelse acceptere en procedure , som ville give mange millioner af europere en fornemmelse af , at de er udstdte .
Vi m holde alle ansgerlandes tiltrdelse ben , indfre en permanent konference og intensivere frtiltrdelsesstrategien , med andre ord acceptere en arbejdsmetode , som Kommissionen i formiddag kaldte ins og pre-ins .
<P>
 Agenda 2000  ,  Santer-pakken  , nogle siger  Jacques III  , betyder en virkelig ny udformning af Unionens strukturpolitik og endda af de flles og s vsentlige politiske omrder som landbrugs- og regionalpolitikken .
Den er uundvrlig for udvidelsen og ogs for at kunne opn de 1 , 27 % af bruttonationalproduktet .
Men disse begrnsninger indebrer ogs en risiko for en virkelig studehandel , som kunne bringe de nationale egoismer og de opnede rettigheder i forgrunden .
Det er Deres og Kommissionens ansvar i de kommende debatter at afvrge en skarp krise , hvis virkning for befolkningen ville vre overordentlig skadelig .
Lad os tvrtimod forsge at f Unionen til at bevge sig endnu mere i kommunautr retning , sledes at den flles interesse vejer tungere i de nationale interessers simple regnestykke .
Tro mod den motorfunktion , som Luxembourg hele tiden har udvet , hr. rdsformand og hr. kommissionsformand , m den stte alt ind p at lade Unionen komme styrket ud af de vanskelige forestende forhandlinger .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr. formand , kre kolleger , hr. rdsformand , i det program , som De anfrer for Deres formandskab , omtaler De tre store tidsfrister : Det ekstraordinre topmde om beskftigelse , udvidelsesprocessen og den fortsatte monetre forberedelse .
<P>
Jeg vil i srdeleshed p min gruppes vegne komme nrmere ind p de to frste punkter .
Hvis det er et mere effektivt og mere solidarisk Europa , De nsker , hvis det frst og fremmest er Deres ml at handle for borgerne , er det beskftigelsesproblemet , man m tage fat i for at opfylde deres egentlige forventning .
Vi vil ikke lgge skjul p , at vi fortsat hber p en egentlig udvikling i adfrden , der vil lette skabelsen af arbejdspladser , navnlig for de sm og mellemstore virksomheder .
Dette punkt er for vrigt direkte forbundet med arbejdet med overfrsel til national ret og gennemfrelse af fllesskabsretten og reduktionen af de administrative udgifter , der phviler de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det Europiske Rds ekstraordinre mde vil uden tvivl vre en test for Deres formandskab .
Enden vil det forblive en tekst , hvor konklusionerne vil indg i kataloget med de gode hensigter , eller ogs vil der komme virkelig konkrete forslag ud af det , og medlemsstaternes vilje til at vedtage dem vil s vre mrkbar .
<P>
Vi godkender Deres forslag til medlemsstaterne om at meddele de nationale foranstaltninger , der har en indvirkning p beskftigelsen .
Der er ingen skam i at bruge effektive opskrifter , selv om man ikke selv har opfundet dem .
<P>
Nr Kommissionen med hensyn til udvidelsen i dag har forelagt et ansvarligt forslag med hensyn til ansgerlandene , ville Rdet vinde re ved at have en politisk vision for denne udvidelse .
<P>
Lande som Rumnien , og jeg citerer Kommissionen ;  der har fet demokratiske institutioner , hvis stabilitet nu synes sikret  , men ogs Slovakiet , der er mindst lige s demokratisk som andre , har brug for den politiske anerkendelse , som en gennemgang af deres ansgning ville udgre .
<P>
Jeg tr ikke tro , at begrnsningen af ansgerne til  fem plus en  er en modig mde at lse det problem med reformen af institutionerne p , der slap ud p topmdet i Amsterdam .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , udvidelsen af Den Europiske Union til landene i Central- og steuropa indgr i et historisk perspektiv , der vil give os lejlighed til at fjerne de sidste eftervirkninger af Jaltas Europa .
<P>
Denne opgaves historiske karakter opfordrer os til , forekommer det mig , at afholde os fra at vre smlige med hensyn til prisen for udvidelsen .
Det er rigtigt , at de budgetmssige midler , der krves til dette forml og omformningen af det institutionelle system , der er blevet uundgelig , kort sagt alle de bestrbelser , som vi skal udfolde med hensyn til udvidelsen mod Central- og steuropa , er af et exceptionelt omfang .
<P>
Ikke desto mindre forekommer det mig fornuftigt at betegne vores medvirken i det foreliggende tilflde som ansvarlighedens pris .
I 1947 blev ansvarlighedens pris betalt af De Forenede Stater i form af Marshall-hjlpen , der skulle genskabe Vesteuropa , ikke uden succes for vrigt , fra ruinerne af Den anden Verdenskrig .
I 1997 er ansvarlighedens pris den pris , der krves af os , hvis vi nsker at give landene i Central- og steuropa den legitime ret til at deltage i opbygningen af en ny politisk , konomisk , fredelig , retfrdig og sikker orden i Europa .
<P>
Hr. formand , der er nppe noget alternativ til ansvarlighedens pris , kun ligegyldighedens pris , som vi ville vre foranlediget til at betale i det , definitivt fjerne , hber jeg , tilflde , hvor vi flygter fra vores ansvar over for dem , for hvem det tidligere var forbudt at fre en dialog , der var vrdig til dette navn , med Den Europiske Union .
<P>
Det phviler det luxembourgske formandskab at lede Rdets anliggender i den forbindelse i de kommende seks mneder .
Herved kan det nuvrende formandskab regne med Europa-Parlamentets velvillige sttte generelt og den liberale gruppes i srdeleshed , der ikke har undladt at bemrke , at kvaliteten af et formandskab ikke ndvendigvis er en funktion af strrelsen af den medlemsstat , der har denne funktion .
<P>
Hr. rdsformand , De udver formandskabet p vegne af en medlemsstat , der allerede i forrige rhundrede havde forstet , at det var for lille til alene at tage alle de konomiske , politiske og sikkerhedsmssige udfordringer op .
Da forpligtelsen til at lykkes er blevet en konstant historie i Deres land , hr . Poos , vil jeg bare nske Dem den fantasi , det mod og det klarsyn , der er absolut ndvendige for at gennemfre Deres historiske opgave .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg vil gerne over for formanden for Rdet , hr . Poos , give udtryk for t nske og to bekymringer .
nsket er , at man p Rdets mde i december vil have held med forberedelsen af udvidelsen .
Her til formiddag har vi haft en lang debat om udvidelsen , vi har fet forelagt Kommissionens synspunkter , hvilket alt sammen er et godt grundlag for , at Rdet med det luxembourgske formandskab kan tage vigtige skridt henimod denne ndvendige udvidelse .
<P>
Men derudover vil jeg gerne forelgge Dem to bekymringer . Den ene af dem , som alle medlemmer nvner , er Det Europiske Rds mde om beskftigelsen den 21. og 22. november i Luxembourg .
Det luxembourgske formandskab har ptaget sig et enormt ansvar .
Og der begynder at vre en vis skepsis i den europiske befolkning og i de politiske partier , for der er store forventninger , og det kan ikke vre sdan , at dette simpelthen bliver til en propagandaaktion for at dkke over manglerne ved Amsterdam-mdet eller manglerne ved de mekanismer , Unionen rder over for at opn en beskftigelsespolitik .
Min gruppe er srlig kaldet til at g ind for en beskftigelsespolitik . Gruppen hedder Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , og dette siger nsten alt .
Vi mener , at hvis man skal underordne sig kriterierne i stabilitetspagten , er det meget vanskeligt at skabe beskftigelse , hvis der ikke sker en ndring i de makrokonomiske politikker .
Under alle omstndigheder opfordrer vi det luxembourgske formandskab til at opstille klare ml samt mekanismer til at n disse .
Formandskabet vil ogs f besg af vores gruppe i Luxembourg , idet vi vil aflevere vores egne forslag .
<P>
Den anden bekymring - jeg skal gre det p f sekunder - er Fllesskabets budget .
Kommissionens frste forslag er meget restriktivt , og vi ser ogs med stor bekymring , at regeringerne hlder til et nul-budget .
Vi stoler p , at det luxembourgske formandskab vil srge for , at det ikke bliver sdan .
<P>
Vi nsker Dem held og lykke , og vi nsker det europiske samfund held og lykke i disse s svre og lovende tider .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , som en fantasifuld , yderliggende og netop derfor ogs ansvarsbevidst opposition vil vi ogs gerne formulere vort lfte over for det luxembourgske formandskab .
Vi vil nje flge , hvad det luxembourgske formandskab giver sig i kast med , og vi vil sttte ethvert skridt , ogs det mindske , som er et frste skridt , som frer bort fra den nuvrende forfejlede politik og i stedet gr i retning af et andet mere demokratisk , kologisk og socialt Europa .
Et Europa , en Europisk Union , som ikke primrt tjener bankerne og de store koncerner , men derimod det jvne menneske , og som spiller en konstruktiv solidarisk-forsonende og prventivkonfliktovervindende rolle i hele verden .
Dette indebrer , at man serist efterkommer kravet om en virkelig ligestilling med hensyn til behandlingen af ansgerlandene , ogs af dem , som ikke er foreslet til frste runde .
Dette indebrer imidlertid ogs , at man mere indgende tager fat p beskftigelsespolitikken .
Jeg kan ogs bebude , at vi 14 dage inden topmdet vil afholde et grnt beskftigelsestopmde i Luxembourg .
Vi vil sammen med andre krfter fra Den Europiske Forsamling for Fuld Beskftigelse vre til stede under topmdet i Luxembourg for at fremlgge vore krav .
<P>
Dette indebrer , at vi virkelig opgiver det neoliberale og monetaristiske grundlag for beskftigelsespolitikken , som sigter mod at foregive , at lave lnninger og usikker beskftigelse er lsningen .
Vi har ikke brug for truslen i form af keynesianske udgiftsprogrammer , hvor man uden mening og forstand nedgraver og igen opgraver milliarder af ECU .
Der skal ivrksttes en europisk beskftigelsespolitik , som naturligvis ogs koster penge , men som frem for alt er baseret p en styringspolitisk overgang til en anden udviklingsmodel : kologiske fremtidsinvesteringsprogrammer , offentlig fremme af en arbejdstidsnedsttelse , direkte styrkelse af den indenlandske eftersprgsel gennem en omfordeling nedad og finansielle foranstaltninger i den tertire sektor .
<P>
Hvis vi ivrkstter dette i fllesskab , vil det lykkes for os , at Agenda 2000 ikke springer op som en brlende lve for s at lande som sengeforligger hos dem , der hidtil har bestemt den europiske politik .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Weber">
Hr. formand , det er en ganske srlig eftermiddag for os luxembourgere .
Som reprsentant for et land med 400.000 indbyggere er jeg helt stolt over at kunne byde det luxembourgske formandskab velkommen p vegne af Gruppen Europisk Radikal Alliance i Europa-Parlamentet .
Dagsordenen rummer , som De ser , adskillige udfordringer , navnlig p det miljpolitiske omrde .
De skal forberede Dem til konferencen i Kyoto om klimaforandringer .
Det er en sag , der har srlig betydning for bevarelsen af skovene verden over . Hr .
Poos har netop vret inde p det handlingsprogram , vi har sammen med Canada , som vil blive drftet her i EuropaParlamentet senere i dag .
<P>
De fler utvivlsomt et oprigtigt engagement .
Jeg vil gerne bede Dem om specielt p dette omrde at tage hensyn til de ikke-statslige organisationers klagepunkter og nsker .
Da der nrmest kun er luxembourgere til stede her , vil jeg slutte af p letzeburgesch .
<P>
Hr Prsident , well mir de metteg ennert eis sin , ass ett mir eng besonnesch ier an e Plesira , Iech enorm vill Erfoleg ze wnschen an rer schwieriger Missionn am Dengscht vun Europa .
Vun eiser Fractionn huet Dir all die bescht Wnsch !
Merci !
<SPEAKER ID=125 NAME="Bonde">
Hr. formand , det blev sagt , at regeringskonferencen blev indkaldt for at gre EU parat til udvidelsen med de nye medlemslande .
Den opgave er ikke lst .
Kommissionen forlanger nu en ny regeringskonference i r 2000 fr en mulig udvidelse .
Men Amsterdam-traktaten gr det svrere at samle Europa .
Nye medlemslande skal opfylde endnu skrappere krav til den konomiske politik og til de offentlige budgetter .
De skal deltage i det monetre samarbejde .
Det vil vanskeliggre en bredygtig konomisk udvikling i de tilbagestende konomier .
En betingelse for at vre med er , at de nye medlemslande skal fjerne deres indbyrdes grnser og grnserne til EU .
Er EU parat til at bne arbejdsmarkedet for ny indvandring , mens vi har 18 millioner arbejdslse ?
Kan det ske uden sociale konflikter ?
Med sine skrpede krav til nye lande indebrer Amsterdam en reel udsttelse af udvidelsen .
I modstrid med vores opgave deler vi Europa i stedet for at samle det .
I Amsterdam-traktaten er der pne ord om benhed , bredygtig udvikling og beskftigelse .
Men sammen med mntunionen munder de pne ord om beskftigelse ud i strre ledighed .
Erklringerne om miljet ledsages af afskaffelse af miljgarantien i traktatens artikel 100 A , stk . 4 , til fordel for en dispensationsordning , som Kommissionen administrerer .
benheden kan i dag vedtages af 8 af 15 lande .
Den kan i morgen blokeres af 3 lande som Spanien , Frankrig og Tyskland .
S det , jeg vil rbe hurra for , er der ikke , og derfor m jeg nu stte mig uden at rbe hurra , men jeg vil dog lyknske Luxembourg med overtagelsen af formandskabet i EU .
Vi plejer at have gode formandskaber , nr de sm lande sidder i formandssdet .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at henlede det luxembourgske formandskabs opmrksomhed p et problem , som i jeblikket viser sig i mit land i anledning af omstningen til belgisk ret af det europiske direktiv af 19. december 1994 om stemmeret til europiske borgere .
<P>
Jeg vil allerfrst sige , at dette direktiv er et eksempel - i hvert fald i mine jne - p den udemokratiske europiske beslutningsproces .
For at kunne indfre den europiske stemmeret er en grundlovsndring med et parlamentarisk flertal p to tredjedele ndvendig i Belgien .
Ikke desto mindre blev bde Maastricht-traktaten og selve det bindende direktiv i mit land godkendt med et almindeligt flertal .
Det europiske direktivs faktiske forrang i forhold til den belgiske grundlov er sledes ensbetydende med , at egentlig ligegyldig hvilken minister med et almindeligt flertal eller ligegyldigt hvilket europisk Ministerrd kan ndre mit lands grundlov , hvilket forekommer mig uacceptabelt og udemokratisk .
<P>
Konkret rejser det enorme problem sig nu for os flamlndere , at stemmeretten for EU-borgere i Bruxelles og i de flamske kommuner omkring Bruxelles i praksis er ensbetydende med en slags etnisk udrensning til ulempe for de nederlandsksprogede , til ulempe for flamlnderne .
Jeg mener , at det er en situation , som ikke vil vre ukendt for luxembourgerne , som jo ogs har deres egen specifikke sprogkultur .
<P>
I dag m jeg derfor principielt sige , at det ofte anvendte slogan  europisk mangfoldighed som vort kontinents rigdom  ikke m vedblive at vre tomme ord .
Og at mangfoldighed betyder , at et folk har sit eget beskyttede omrde , hvor dets kultur er dominerende , og hvor indvandrere er velkomne , men forventes at tilpasse sig .
<P>
Flamlnderne m nu konstatere , at de fremmedsprogede , indvandrerne , p deres omrde i Bruxelles og omegn ikke blot undlader at tilpasse sig , men ogs forsger at plgge dem deres kultur , deres sprog og deres lov .
<P>
I dag er det pgldende europiske direktiv stadig ikke omsat til belgisk ret .
Hvis det luxembourgske formandskab eller Kommissionen som bebudet foretager skridt med henblik p alligevel at tvinge mit land , Flandern , m man vre klar over , at et helt folk , flamlnderne , s vil vende sig imod dette Europa , og det ville vre beklageligt .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , det er muligvis ganske overfldigt at sige det , men det er dog vrd at understrege , at det luxembourgske formandskab tiltrder p et kritisk tidspunkt i Europas udvikling .
Vi str her i dag over for afslutningen p regeringskonferencen og fr forelagt Agenda 2000-dokumentet .
Begge disse ting leder p hver deres mde vore tanker i retning af en udvidelse af Den Europiske Union .
Denne udvidelse har uhyre stor betydning , ikke blot rent symbolsk , men ogs p det helt praktiske plan .
<P>
Udvidelsen er betydningsfuld for de lande , som nsker at blive medlemmer af Den Europiske Union , men den er ogs vigtig for os selv , de nuvrende medlemsstater .
Der er ingen tvivl om , at det bliver udvidelsen , som p mange mder - ganske med rette - kommer til at stjle billedet under det luxembourgske formandskab .
Men her i dag vil jeg specielt anmode om , at man ikke glemmer beskftigelsen .
Ja , lad os i endnu hjere grad stte fokus p jobskabelse .
<P>
Jeg er meget tilfreds med , at der bliver et srligt topmde om beskftigelsen til november .
Det bliver ekstremt vigtigt for alle parter , og ikke mindst for de 18 millioner arbejdslse , der er i Europa i dag .
Men jeg hber ikke , at denne konference blot bliver en hflig konference ; det er mit hb , at det kan blive en dynamisk begivenhed .
En dynamisk begivenhed , hvor man ikke blot taler om den bedste praksis , men en begivenhed , hvor man faktisk fr forelagt nogle velgennemarbejdede , konkrete forslag og nr til enighed om at gennemfre disse forslag .
Det , som jeg gerne s , er for eksempel henstillinger om erhvervsevne , om en mere effektiv anvendelse af strukturfondene , om forbedring af Den Europiske Unions konkurrenceevne , om fremme af uddannelse og erhvervsuddannelse , om fremlggelse af ideer til , hvordan man kan lette overgangen fra sociale ydelser til arbejde uden p nogen mde at underminere velfrdsstaten .
<P>
Vi har brug for at komme videre med handlingsprogrammet for det indre marked .
Men jeg mener ogs , at der er brug for at finde ekstra ressourcer til jobskabelse .
Mske er en af de bedste mder at n dette ml p , at man i hele Europa indfrer lavt forrentede ln med henblik p transeuropiske net , og samtidig p de sm og mellemstore virksomheders udvikling - det kunne vre en af de centrale metoder til at sikre effektiv jobskabelse i Europa i dag .
<P>
Hvis vi ikke nr dette ml , lber vi alle en meget alvorlig risiko for at forvrre den desillusionering , der mrkes i Europa i dag , nr det glder hele konceptet med europisk samarbejde og integration .
Men her og nu er jeg optimistisk .
Jeg tror , at vi kan bygge videre p det , vi har opnet i Amsterdam , komme videre frem p dette grundlag , uddybe diskussionerne om udvidelsen og samtidig skabe de job , der er s hrdt brug for .
<P>
Jeg synes , at de indikationer , vi her i dag har fet fra det luxembourgske formandskab , er meget opmuntrende og yderst fornuftige .
Jeg er ogs glad for den meget dybtflte vilje til at samarbejde med Europa-Parlamentet , og jeg er overbevist om , at hvis det luxembourgske formandskab deler Europa-Parlamentets prioritering p en rkke felter , s bliver det et vellykket formandskab .
Jeg nsker Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , tillad mig at hilse p det luxembourgske formandskab p dets eget nationalsprog , luxembourgsk .
<P>
Hr. formand , det luxembourgske formandskab kommer p et afgrende tidspunkt for udviklingen af Unionen .
Efter Amsterdam ventes der nogle fundamentale beslutninger .
<P>
P den ene side har Unionens borgere blikket vendt mod topmdet om beskftigelse , der skal finde sted i efterret .
Millioner af europere uden arbejde , millioner af unge uden fremtidsperspektiv forventer nogle svar af os .
Ikke tomme lfter , ikke nye rapporter eller supplerende lsninger .
<P>
Siden topmdet i Essen i 1994 har Europa regelmssigt talt om beskftigelsen .
Det ville vre p hje tid , at disse ord endelig blev fulgt op af handlinger .
De arbejdslse og de unge skal ikke bare lade topmdet vre et alibi , der kommer med den hundrede og syttende lsning .
De nsker konkrete og reelle lsninger .
Disse praktiske lsninger kan Europa ikke levere alene , men det kan stimulere , mobilisere , give retningslinjer og koordinere .
Det kan opmuntre medlemsstaterne til hos dem at anvende initiativer for beskftigelse , der er blevet bevist i andre lande .
Den kan frigive disse penge , der hviler p bunden af de europiske kasser , s de investeres i jobskabende projekter .
Kort sagt , Europa kan igen give hb og igangstte nationale aktioner , der alene kan bibringe konkrete lsninger p arbejdslshedsproblemet .
<P>
Det m vre klart : Enhver politik , der har til forml at reducere den europiske socialmodel , ville erstatte de arbejdslse med fattige .
Det ville vre en politik imod respekten for individet , imod solidariteten .
En sdan politik ville mde voldsom modstand hos de kristne demokrater !
<P>
For at topmdet om beskftigelse skal blive succesrigt , er det dog ikke tilstrkkeligt udelukkende med det luxembourgske formandskab .
Alle statscheferne m engagere sig personligt ; de nationale parlamenter m komme med deres bidrag .
Europa-Parlamentet m spille sin rolle som drivkraft ; de sociale partnere skal blive egentlige partnere ; den private kreditsektor m prioritere investering i beskftigelse .
Nr alle tager fat p denne opgave p lokalt , regionalt , nationalt og europisk niveau , er det kun p denne mde , at arbejdslsheden kan bekmpes effektivt .
<P>
Det andet strke punkt i det luxembourgske formandskab er forberedelsen af udvidelsen .
Millioner af mnd og kvinder i stlandene , der har generhvervet friheden og demokratiet , har blikket vendt mod os .
Vi kan ikke , og vi m ikke skuffe dem !
<P>
 Agenda 2000  , der blev forelagt i dag af formanden , Jacques Santer , har igangsat debatten om det 21. rhundredes Europas arkitektur .
Det er nu op til det luxembourgske formandskab at stte pejlemrkerne for et historisk foretagende , der vil forsone vores kontinent med sig selv .
Det er rigtigt , at vores borgere betragter udvidelsesprojektet med skepsis .
Man m tage deres tvivl og deres frygt alvorligt .
Man m forklare , at udvidelsen vil foreg p en gennemtnkt mde , fra sag til sag , skridt for skridt , at det er ndvendigt for stabiliteten og freden p vores kontinent , og at den med tiden vil have positive virkninger for alle p det konomiske og sociale niveau .
<P>
Borgernes tilslutning til dette historiske projekt er absolut ndvendig .
Hr. rdsformand , at stimulere denne forstelse , denne tilslutning , phviler sledes det luxembourgske formandskab , og det vil ikke vre en af dets mindste opgaver .
<P>
Luxembourg er et lille land , men det har gentagne gange tidligere vist , at det er i stand til at have store formandskaber .
Jeg er meget overbevist om , at heller ikke denne gang vil hbene blive skuffede !
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , det luxembourgske formandskab tegner til at blive uroligt , men spndende .
Det nste halvr vil faktisk se modsigelser modnes , der vil krve afgrende valg for den europiske konstruktions fremtid .
Den strkeste af disse modsigelser er den , der mere end nogensinde stter kravene til den sociale politik og beskftigelsen op mod den finansielle blokering , der er gennemfrt i den nuvrende konomiske og Monetre Union .
Overalt tilspidser debatten om det forcerede skridt mod den flles valuta , om kriteriernes jerngreb og stabilitetspagten , om den urealistiske tidsplan , ja om selve logikken , der antydes i hele projektet .
<P>
Officielt har sprgsmlet vret lst i fem r , men det er frst i dag , at vores medborgere er i stand til konkret at kontrollere , at disse nyliberale valg helt enkelt er uforenelige med et socialt Europa .
<P>
Det er derfor , at krisen med euroen bryder ud overalt .
Sverige , der dog forleden dag underskrev Maastrichttraktaten uden forbehold , mener nu , at projektet med den flles valuta er usikkert og vaklende og beslutter ikke at g med i Den Monetre Union i 1999 .
Herved beviser Sverige over for dem , der tvivler herp , at det er fuldstndig muligt at ndre valg p basis af erfaringen .
Storbritannien venter selv at kunne dmme skriftligt for at bestemme sig .
I Frankrig har premierministeren selv meddelt , at han , nr tiden er inde , over for offentligheden vil redegre for modsigelserne mellem de sociale krav og skridtet mod euroen , sledes at de kan hjlpe med at skre igennem .
<P>
Tanken om en udskydelse af projektet med den flles valuta gr sig mere og mere gldende .
Endnu bedre , det er ikke lngere formasteligt at stille sprgsmlet : Skal man ikke give arbejdet tilbage til professionen ?
For eksempel har man ment , at faldet i de sociale offentlige udgifter ville nedstte underskuddene .
Men det gr ikke , derfor benytter man sig af kunstgreb for at respektere kriterierne .
Hvorfor ikke vlge det modsatte , en rigtigt udnyttet igangsttelse af de sociale offentlige udgifter igen , med andre ord , udgifter , der medvirker til at skabe mere vkst og flere egentlige arbejdspladser , og sledes flere offentlige og sociale indtgter , som nedstter underskuddene ?
Det monetre samarbejdsinstrument til en sdan politik burde i vores jne ikke vre en flles valuta , med andre ord ensretning efter den strkeste valuta med alle dets konomiske og politiske konsekvenser , men en flles europisk valuta , en egentlig union af nationale valutaer til samarbejde .
<P>
Under alle omstndigheder er jeblikket kommet til at acceptere en ben debat uden tabuer om det sprgsml , der optager os alle , ikke Europas modstandere , men tvrtimod dem , der nsker , at Europa fr succes .
Dette sprgsml er flgende : Hvad skal man ndre grundlggende , for at vores medborgere igen kan finde sig til rette og engagere sig ?
Det er i mine jne den store udfordring i de nste seks mneder .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. rdsformand , De indtager formandskabet for Den Europiske Union p et vanskeligt tidspunkt , hvor De skal medvirke til at lse de vsentlige problemer for den flles valutas fremtid , som Deres forgngere ikke har haft succes med at behandle , og som de kun har skubbet foran sig indtil det nste formandskab .
<P>
Jeg vil i den forbindelse nvne den njagtige geometri for de lande , der deltager i euroen , valutapolitikkens retning , en eventuel konomisk styring af euroen og dens stilling over for Den Europiske Centralbank .
Der skal megen dygtighed til fra Deres side for at styre disse fundamentale problemer , for det bliver klart vanskeligt at bevare den relative enstemmighed , nr man ikke lngere kan forblive tvetydig , og man er forpligtet til at blive frdig .
<P>
Man har tillagt Dem hensigten , for at gre diskussionerne og spekulationerne korte , inden rets udgang at foresl den direkte og endelige fastlggelse af valutakurserne mellem et vist antal valutaer .
Denne metode , der forekommer taktisk god , er imidlertid ikke fastlagt i traktaten og den ville i alle tilflde efterlade de problemer , jeg nvnte for lidt siden , ulste , og give medlemsstaterne fornemmelsen af at vre fanget i en flde p et tidspunkt , hvor det til sidst vil vre ndvendigt at behandle dem .
<P>
Personligt mener jeg - men det er ikke den hensigt , De viser - at det ville vre klogere , om De i overensstemmelse med traktatens artikel 109 J , stk . 4 , inden den 1. januar 1998 anmodede Rdet om at faststte en anden ikrafttrdelsesdato end den 1. januar 1999 for den flles valuta .
Debatten ville sledes blive frigivet til nogle meget vigtige sprgsml for vores fremtid , navnlig sprgsmlene om sammenkdningen af den monetre organisation , institutionerne og udvidelsen .
<P>
Fristelsen er i dag stor til at ville krybe udenom . Hr .
Poos har mske delvis givet efter herfor ved at foresl , at man skulle vlge :  den hurtigst mulige metode  til at ratificere udkastet til Amsterdam-traktaten .
Hvor stor var vores forbavselse ikke ved afslutningen af samme rdsmde at hre en statschef glde sig over , at de ubetydelige reformer iflge ham ville gre det muligt at undg en folkeafstemning i hans land !
I sandhed et mrkeligt demokratisk Europa , hvor manglende hring af et folk betragtes som et positivt punkt !
Det er den rkke af misforstelser mellem Unionen og dens befolkninger , som vi gerne vil ud af , og vi hber , hr. formand , at det luxembourgske formandskab vil medvirke hertil .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , det luxembourgske formandskab vil utvivlsomt blive yderst vanskeligt af to grunde . For det frste at det arver en ufuldendt regeringskonference , og for det andet , at arbejdslshedsproblemet , der nu er det absolut strste problem i Europa , hidtil kun er blevet behandlet med snakkerier , men jeg vil kun fremstte en international betragtning , fordi tiden er kort .
Jeg tager mit udgangspunkt i , hvad der skete p det nylige topmde i NATO i Madrid , hvor det besluttedes at udvide denne militre organisation med Polen , Ungarn og Tjekkiet for at vise , at Europa endnu halter bagefter med hensyn til en flles europisk sikkerhedspolitik .
<P>
P dette topmde var det alene Frankrig og meget frygtsomt Italien , der modsatte sig , at man ved bningen mod st skulle udelukke Slovenien og Rumnien .
Kun Republikken Frankrigs prsident satte hlene i jorden , da han bestred USA ' s beslutninger og med stor styrke stttede sine egne synspunkter og gjorde det fremragende , men desvrre alene og uden resultat .
Europa har flgelig vret med til at trffe et betydeligt historisk valg , mens det endnu str delt og ikke har nogen indflydelse .
Det amerikanske diplomati har efter at have besluttet , at NATO skulle udvides , ligeledes besluttet , at udvidelsen kun skulle omfatte tre lande og sledes med held spillet p splittelsen i Europa og manglen p en flles linje hos de europiske lande .
Efter vor opfattelse havde det vret at foretrkke ikke at udvide NATO mod st i dag p grund af risikoen for , at der i Rusland skal opst et nyt omklamringssyndrom og en ny panslavisk form for militarisme .
Det ville have vret meget bedre at lade disse tre lande samt Slovenien og Rumnien komme ind i Den Vesteuropiske Union , mske i forbindelse med deres fremtidige tiltrdelse af Den Europiske Union .
Men det vi bestrider , er frst og fremmest manglen p en flles , entydig strategi , som desvrre vil fortstte , indtil man reformerer beslutningsprocessen og forlader kriteriet om enstemmighed , og indtil man beslutter at give den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik en rolle i frste rkke i opbygningen af Europa .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="W.G. van Velzen">
Hr. formand , den sidste taler begyndte med at sige , at Luxembourg vil f store problemer , i hvert fald formandskabet .
Jeg vil gribe det anderledes an .
Efter min mening har det luxembourgske formandskab en enorm chance .
Efter min mening er alle i Europa s lede og kede af alle mulige erklringer uden nogen betydning og s overbevist om , at der omsider skal formuleres konkrete kendsgerninger , at der skal opstilles konkrete ml , at chancen for succes i forbindelse med beskftigelsestopmdet er meget strre , end man formoder .
Jeg tr sige dette s dristigt , fordi jeg har stor tillid til det luxembourgske formandskab . Og ikke fordi det er et lille land , for jeg tror ikke , at det er af srlig betydning , men fordi jeg ved , at det er venligt stemt over for sagen , og fordi det har de egenskaber , der skal til for at formulere tingene ganske klart , sobert , men ogs meget konkret .
Jeg er glad for , at formanden , hr . Juncker , i gr i Udvalget om Beskftigelse udtrykkeligt bad os om at yde et bidrag inden midten af oktober .
Vi vil gerne gre dette , og jeg vil sige noget om vor indsats og vore kriterier .
<P>
For det frste skal det vre meget konkret .
Der skal formuleres en tidsplan , der skal opstilles tydelige ml , midlerne skal formuleres , og De m vre konkret med procentdele , antal , osv .
Beslutningerne skal ogs trde i kraft jeblikkeligt , hvilket betyder , at der p dette topmde skal trffes beslutninger , som har betydning dagen efter , ogs for de nationale budgetter .
For det er smukt at sige , at beskftigelsen primrt er et nationalt anliggende , men s skal dette ansvar ogs komme til udtryk i de nationale budgetter .
Jeg hber ikke , at man allerede inden topmdet har afsluttet behandlingen af de nationale budgetter .
Det glder for vrigt ogs for KOFIN-Rdet .
Ogs der m der stadig vre tilstrkkelige muligheder for under andenbehandlingen at fre det ud i livet , som er besluttet p topmdet .
<P>
Jeg vil ogs , og jeg hber , at det glder ogs for Parlamentet , koncentrere mig om arbejdsmarkedets forpligtelser . For disse spiller ligeledes en vigtig rolle .
Efter min opfattelse intet tabu med hensyn til fleksibilisering eller modernisering .
Men det kan aldrig vre et ensidigt offer , som arbejdstagere skal bringe .
Fleksibilisering og modernisering kan udelukkende vre en flge af en kontrakt , idet der p den ene side str fleksibilisering og p den anden side f.eks. flere arbejdspladser eller tilstrkkelig sikring , social sikring .
Vi ville gerne have , at der i hvert fald trffes n konkret beslutning , og det er , at den aktive arbejdsmarkedspolitik primrt vil blive koncentreret om disse atten til tredive millioner mennesker , som er arbejdslse .
Ingen uforpligtende uddannelse mere i Europa , men en forpligtelse , idet en uddannelse altid flges af en arbejdsplads i minimalt t r .
Det gamle forslag fra Delors , det m omsider fres ud i livet .
Dertil har vi for vrigt i hj grad brug for arbejdsmarkedets parter .
<P>
Jeg har allerede sagt , at beskftigelsespolitik er national .
Det er dels rigtigt , dels er det noget vrvl .
Et af de vigtigste instrumenter er skatte- og afgiftspolitikken .
Skatte- og afgiftspolitikken er en af de ting , som primrt udspiller sig p europisk plan , og hvis vi vil give mulighed for tilskyndelsesforanstaltninger , s skal Europa spille en usdvanlig vigtig rolle her .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. rdsformand , jeg vil kun udtale mig om et enkelt aspekt , nemlig skatteharmoniseringen .
Den srdeles forskellige skattelovgivning i Europa medfrer betydelige konkurrencefordrejninger og nedlggelse af arbejdspladser .
Hele firmasammenslutninger og mange beslutninger i virksomhederne trffes i dag ikke ud fra konomiske aspekter , men derimod i praksis ud fra skattemssige aspekter , dvs. ud fra motiver , der ligger uden for virksomheden .
<P>
Her skal De - og jeg appellerer i dag i Europa-Parlamentet til Dem - forelgge forslag , som De var inde p .
Nr det nu ikke er muligt at gennemfre en harmonisering som led i det frste skridt , br man i det mindste realistisk tilstrbe at tage skridt mod en tilnrmelse .
Jeg ved , at netop min regering hidtil har sagt , at enstemmighed er srdeles vigtig i forbindelse med skattelovgivningen .
Jeg foreslr Dem i dag , at vi afskaffer enstemmighedsprincippet , for s vidt angr udsvingsmargenerne og skatternes beregningsgrundlag .
Vi br sledes vre rede til i forbindelse med disse aspekter ogs at trffe afgrelse med flertal uden enstemmighed , da vi i modsat fald ikke fr lst dette problem med hensyn til en skatteharmonisering .
<P>
Derfor er jeg Dem meget taknemlig for , at De tog dette op i Deres tale .
Vi forventer , at De p skatteharmoniseringsomrdet af hensyn til vore borgere og af hensyn til konkurrencen p det globale verdensmarked med amerikanerne og asiaterne virkelig indleder skridt i retning af en harmonisering og foretager dem med Europa-Parlamentets sttte .
I vrigt anmoder jeg om , at det fres til protokols , at jeg ikke har udnyttet min taletid fuldt ud .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , efter at have nsket formandskabet held og lykke , vil jeg komme med en rkke konkrete sprgsml , som jeg , s vidt det er muligt , ogs gerne vil have konkrete svar p .
<P>
For at begynde med det mest nrliggende , s har det vret formandskabets opgave at frdiggre udarbejdelsen af Amsterdam-traktatens aftaler , og jeg har fet at vide , at der er nogle medlemsstater , som kritiserer nogle af aftalerne , helt konkret de aftaler , som vedrrer udvidelsen af Parlamentets befjelser i den flles beslutningstagning , samt nogle aspekter vedrrende den frie bevgelighed for personer .
<P>
Jeg mener , det ville vre nskvrdigt , hr. formand , om formandskabet som garant for den offentlige interesse mobiliserede alle midler for at garantere opfyldelsen af disse aftaler , som man er net frem til p Det Europiske Rds mde i Amsterdam .
<P>
Hvad angr funktionen af det indre marked , hr. formand , er sandheden , at der stadig sker overtrdelser af reglerne omkring det indre marked , helt konkret med hensyn til den frie bevgelighed for varer .
Og denne overdrevne , gentagne og permanente adfrd bringer selve ideen med det indre marked i fare , og derudover bringer den det europiske projekts trovrdighed i fare , for vi kan ikke bede vores borgere om at tro p noget , som ikke fungerer korrekt .
<P>
Sprgsmlet er meget enkelt , hr. formand : Er formandskabet enig i , at man inden for den aktionsplan , som Kommissionen har godkendt for det indre marked , indfrer sanktioner over for de medlemsstater , som ikke garanterer de frihedsrettigheder , traktaten forpligter dem til ?
<P>
Jeg glder mig over Deres omtale af styrkelsen af relationerne til landene i Latinamerika , og jeg vil gerne vide , hr. formand , om det luxembourgske formandskab i forbindelse med topmdet mellem Den Europiske Union og landene fra Latinamerika - som lader til at skulle afholdes under det tyske formandskab - kunne fremskynde beslutningen om stedet , formen , omfanget og datoen for afholdelsen .
<P>
Jeg vil slutte , som jeg begyndte , hr. formand , med at udtrykke mine bedste nsker for udvelsen af Deres formandskab i overbevisning om , at vi takket vre Deres erfaring og vilje til at forsvare den offentlige interesse kan n de resultater , vi alle forventer .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , i morges sagde formanden , hr . Santer , som konklusion p sin forelggelse af Agenda 2000 :  Vores succes vil ogs vre Europas  .
For lidt siden gjorde hr . Poos under forelggelsen af sit program opmrksom p det , der nsten er en benlys sandhed , dvs. at Luxembourg fr formandskabet for Unionen p et kritisk tidspunkt for dennes udvikling .
Det luxembourgske formandskabs succes vil sledes ogs vre Europas . Det nsker jeg af hele mit hjerte .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p de store tidsfrister for dette formandskab , som mine kolleger i vid udstrkning har kommenteret , men som medlem af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med hensyn til det luxembourgske formandskabs hensigter med den skattemssige harmonisering .
Her i Parlamentet kritiserer man ofte mit land , nr det drejer sig om denne sag .
Jeg hber , at det luxembourgske formandskab ogs kan overbevise Parlamentet om , at dets indfaldsvinkel , dvs. en samlet indfaldsvinkel er god for at f standset enhver usund skattemssig konkurrence .
Jeg kan sledes berolige min kollega , hr . Friedrich .
<P>
Mine kolleger i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har plagt mig at sige , at da tingene er , som de er med hensyn til Agenda 2000 , forventer vi af det luxembourgske formandskab og isr af vores ven , landbrugsminister Fernand Boden , en anderledes mere opmrksom behandling af vores indstillinger end den triste skbne , som blev tildelt 20 ud af 22 ndringsforslag i min betnkning for at redde bierne i Europa .
Jeg ved , at det luxembourgske formandskab er bevidst om de nye udfordringer , der skal modtages i den fremtidige udvikling af den flles landbrugspolitik , og at det har til hensigt at g forsigtigt til vrks , men ogs med den absolut ndvendige beslutsomhed for at fremme sagerne .
Men bare det for Guds skyld ikke gr i den forkerte retning og gr de europiske landmnd og vinavlere til evige bistandsmodtagere .
<P>
Landmndene og vinavlerne m ikke blive hovedofrene for udvidelsen : Det , de beder om , er ikke mere sttte , men vilkr til at kunne producere ansvarligt svel med hensyn til kvantitet som kvalitet .
At ville berettige nedsttelsen af priserne ved at pst , at forbrugerne ville f gavn heraf , vidner om en vis kynisme , for s vidt som forbrugerne bruger en strre og strre del af deres indkomst til overfldige ting og mindre og mindre til det vsentlige behov , som en sund og afbalanceret ernring er .
<SPEAKER ID=136 NAME="Poos">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke alle dem , der har reageret spontant p forelggelsen af det luxembourgske formandskabs rammeprogram for de kommende seks mneder , og jeg takker dem oprigtigt p hele formandskabets vegne for de opmuntringer , som de har vret s venlige at fremfre til det tiltrdende formandskab .
<P>
Jeg vil gerne kort besvare tre eller fire store temaer , der er get igen i de fleste af de taler , som vi har hrt .
<P>
Det frste tema og den frste udfordring , topmdet om beskftigelsen , som vi p en effektiv mde skal forberede sammen med Dem .
Vi ved , at De ikke nsker , at topmdet bliver et topmde med deregulering , med demobilisering af retten til arbejde og faglige erobringer .
Vi ved ogs , at topmdet ikke m blive en illusion eller en mediemssig festival uden fremtid .
Derfor har vi indledt en konkret procedure til forberedelse af topmdet ved mobilisering af alle energier i Europa for beskftigelsen .
<P>
I de kommende fire mneder indtil topmdet vil alle regeringer , alle sociale partnere , eksperter , politiske partier og Europa-Parlamentet blive mobiliseret for at meddele os deres forslag med henblik p , at dette topmde skal lykkes .
Med hensyn til indholdet er det ndvendigt , at topmdet bliver et topmde med en europisk mervrdi fjet til de nationale politikker til bekmpelse af arbejdslsheden , dvs. man m styrke konkurrencedygtigheden for vores virksomheder , der er ansvarlige for skabelsen af arbejdspladser ; man m igen tale om nedsttelse af de ikke-lnmssige udgifter ; man m igen tale om miljbeskatning ; man m ogs mobilisere de skjulte penge til beskftigelse , man kan starte med vores egne institutioner , fllesskabsbudgettet , Den Europiske Investeringsbank , uden at glemme de nationale budgetter , hvor kampen for beskftigelsen skal have meget stor opmrksomhed .

<P>
Og s m man gennemg alle de gode forslag , der allerede er p bordet , betnkningen af Delors , betnkningen af Santer om skabelse af arbejdspladser i nrheden . Der findes arbejdspladser i Europa , som skal mobiliseres , og jeg hber , at det europiske topmde vil kunne frembringe visse konkrete spor i den forbindelse .
<P>

Alts ingen reklamemssige dispositioner , men et konkret ml , et topmde om beskftigelsen , der er anderledes end alle de andre topmder , der skal fastlgge nogle ml , der er prioriterede af vores medlemsstater , og som de har sat tal p .



<P>
Det andet tema , udfordringen med udvidelsen . Den er blevet behandlet p to mder ; man har endnu en gang fastholdt ndvendigheden af at uddybe , inden man udvider , og for det andet har man fastholdt ndvendigheden af ikke at skabe en ny deling i Europa .
Hr .
Fayot , og i dag , hr . Hnsch , har sagt , at effektiviteten af vores fllesskabsinstitutioner ikke afhnger af Kommissionens strrelse eller af stemmevgtningen i Rdet .
Effektiviteten af vores institutioner er afhngig af den mde , de trffer deres beslutninger p og af den mde , de er organiserede p . En reorganisation af Kommissionen vil finde sted , og jeg vil ogs foresl Rdet at gennemg sine arbejdsmetoder .
Herudover er der sprgsmlet om det kvalificerede flertal .
<P>
De femten medlemslande kunne for visse omrder i traktaten acceptere mere kvalificeret flertal og en reduktion af de artikler , der endnu er underlagt enstemmighed .
Men hvis man lgger antallet af vetoer sammen , der er fremsat af det ene eller andet land til den ene eller den anden kategori af beslutninger , kommer man frem til , m jeg sige med klarhed , den lille liste over kvalificeret flertal , der findes i Amsterdam-traktaten . Og hvis man i morgen igen ville kaste sig ud i denne velse med at kulegrave traktaten forfra og bagfra for her at finde andre artikler , hvor det kvalificerede flertal kunne indfres , ville man mske finde en eller to artikler til , men det ville ikke vre forsget vrd .
Lad os dog vente nogle r , inden vi gr i gang med denne nye disposition .
<P>
Det er synspunktet i den institutionelle protokol , der er knyttet til Amsterdam-traktaten , der for de frste fem udvidelser fastlgger en rent mekanisk tilpasning af Kommissionens strrelse og af stemmevgtningen , og som faktisk fastlgger en ny regeringskonference for ansgerlande ud over de fem , hvor ikke alene institutionernes strrelse , men ogs deres funktion , herunder sprgsmlet om kvalificeret flertal , igen vil kunne nvnes .


<P>
Med hensyn til ndvendigheden af at undg en ny deling af Europa er jeg enig med alle dem , der har understreget dette krav .
Det er ndvendigt , at processen med udvidelsen af Den Europiske Union holder dren ben for alle ansgerstaterne , at den bekrfter , at alle har interesse i at tilslutte sig .
Det eneste ukendte for os for jeblikket er tidspunktet for deres tiltrdelse .
Det historiske foretagende med genforeningen af det europiske kontinent m ikke blive offer for en procedurefejl .
<P>
Den flles valuta er blevet nvnt af et vist antal talere . Efter min mening indgr den flles valuta i den stabile makrokonomiske ramme , der er ndvendig for skabelsen af arbejdspladser .
Hvis vi forfejler dette ml , kaster vi os selv ud i en krise , der delgger arbejdspladser .
Derfor vil jeg sige til alle dem , der har fremfrt tanken om at udstte gennemfrelsen af euroen , at snarere end at udskyde den til senere , risikerer det sledes at delgge en lang rkke rs indsats med national konvergens og igangstte en alvorlig europisk krise .
Man skal snarere foregribe den , p det tidspunkt hvor det er benbart , at et betydeligt antal medlemsstater opfylder traktatens kriterier .
<P>
Der blev stillet nogle konkrete sprgsml til sidst af en taler ; jeg ved ikke , om han endnu er til stede i salen . Hvad angr Amsterdam-traktaten , bekrfter jeg , at det luxembourgske formandskab ikke vil bne debatten igen .
Traktaten er formelt blevet vedtaget af rdsformanden , premierminister Wim Kok , der konstaterede den formelle enighed om teksten hos alle delegationerne . Vi vil ikke lngere starte diskussionen .
<P>
Krnkelsen af det indre marked i visse lande er en forkastelig praksis , men de stater , hvor en sdan praksis foregr , er ansvarlige for at overholde traktaten og de tilhrende forordninger .
Hidtil har vi ikke haft europiske sanktioner i den forbindelse , men jeg vil ikke udelukke , at dette tema bliver diskuteret p rdsniveau , og at vi indfrer sdanne sanktioner , som for eksempel findes i den stabilitetspagt , der blev vedtaget i Amsterdam vedrrende den flles valuta .
<P>
Det latinamerikanske topmde er vi endnu ikke begyndt at forberede konkret .

Jeg tror , at det vil blive afholdt i et af de latinamerikanske lande , og vi vil i de kommende uger igangstte de hermed forbundne forberedelser .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med endnu en gang at takke .
Det er blevet understreget , at det luxembourgske formandskab finder sted p et kritisk tidspunkt for Den Europiske Unions historie .
Et kritisk tidspunkt har ogs behov for kritiske parlamentsmedlemmer .
I dag har De vret kritiske og konstruktive .
Det nsker jeg , at De vil blive ved med at vre i de kommende mneder , og det luxembourgske formandskab vil bestrbe sig p ikke at skuffe deres forventninger .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Poos , for Deres svar .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=9>
Tyrkiets indtrngen i det nordlige Irak
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet om situationen i Tyrkiet og det nordlige Irak .
<SPEAKER ID=139 NAME="Wohlfart">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne indledningsvis sige , at rene gr , men visse konfliktelementer bestr .
<P>
Jeg havde for seks r siden i forbindelse med det luxembourgske formandskab lejlighed til at fre dialog med Parlamentet om samme emne , der i dag optager os , og desvrre er det ndvendigt at konstatere , at problemerne bestr .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , nr dette er sagt , vil jeg gerne erindre de rede parlamentsmedlemmer om , at respekten for menneskerettighederne og demokratiet i Tyrkiet fortsat bekymrer Ministerrdet .
Efter den tyrkiske indtrngen i det nordlige Irak har Rdet - vil jeg gerne erindre om - vret meget bekymret .
<P>
Samtidig med at Den Europiske Unions formandskab helt forstr Tyrkiets nske om at f en ende p terroristhandlingerne , understregede det , at det kurdiske problem kun kan lses med politiske og ikke militre midler .
<P>
Det har forpligtet Tyrkiet til at udvise den strste tilbageholdenhed isr ikke at bringe uskyldige civile menneskers liv i fare .
Det har for vrigt opmuntret de ansvarlige tyrkere til hurtigst muligt at trkke deres militrstyrker tilbage fra irakisk territorium .
<P>
Hr. formand , jeg vil ogs gerne erindre om , at Den Europiske Union p mdet i Associeringsrdet med Tyrkiet , der blev afholdt den 29. april i r i Luxembourg , igen bekrftede princippet med Tyrkiets mulighed for tiltrdelse i Den Europiske Union , som Associeringsaftalen , der stammer fra 1963 , for resten nvner det .
Dette princip findes ogs i Kommissionens udtalelse , der stammer fra 1989 , og som Rdet har gjort til sin .
<P>
Derfor vil Tyrkiet blive bedmt p grundlag af de samme objektive normer og kriterier som de andre ansgerlande .
Samtidig understregede Den Europiske Union , at den fortsatte styrkelse af relationerne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet er afhngig af et vist antal objektive kendsgerninger , herunder en lsning af det kurdiske sprgsml .
<P>
Samtidig med at vre bevidst om omfanget af det problem , som Tyrkiet str overfor i den sydstlige del af landet , har Unionen ikke desto mindre understreget , at kampen mod terrorisme skal fres med respekt for menneskerettighederne og retsstaten .
Den er derfor kommet med en appel , om at der findes en politisk lsning .
Den har understreget , at det er absolut ndvendigt , at Tyrkiet opfylder de forpligtelser , der phviler det som medlem af Europardet og OSCE .
<P>
Det ser ud til , at strstedelen af de tyrkiske militre styrker nu har trukket sig tilbage fra det irakiske territorium .
I den forbindelse noterer Den Europiske Union med interesse , at den nye regering , med hr . Yilmaz i spidsen , vil igangstte konomiske og sociale programmer med henblik p at forbedre levevilkrene i den sydstlige del af landet .
Og p mdet i Associeringsrdet erindrede Den Europiske Union om den forpligtelse , som Tyrkiet har indget om at gre en fornyet indsats , for at menneskerettighederne overholdes .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at det ville vre for tidligt at kommentere den meddelelse , som Kommissionen har sendt til Europa-Parlamentet og Rdet om uddybelsen af Toldunionen , men jeg kan forsikre Dem , mine damer og herrer , at det luxembourgske formandskab vil behandle denne meddelelse i de kommende uger , og jeg er helt parat til at vende tilbage til dette sprgsml i den nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , s skal vi endnu en gang til at drfte Tyrkiet .
Det er den samme gamle historie med Tyrkiet .
Det er de samme gamle svar fra Tyrkiet , de samme gamle bengtelser fra Tyrkiet og de samme gamle lfter fra Tyrkiet .
Hvad mere er , de kommer fra en politisk elite i Tyrkiet , som bliver mindre og mindre trovrdig .
<P>
Politiske alliancer vokser op og dr hen , og tyrkiske regeringer kommer , afgiver deres lfter og gr .
Husk engang det lfte , vi fik fra den tidligere tyrkiske premierminister , fr vi stemte for toldunionen her i Europa-Parlamentet , om at f sat en stopper for arrestationerne i forbindelse med ytringsfriheden - den frygtelige forbrydelse , som friheden til at tale og tnke er i Tyrkiet !
Her i dag ser vi s en ny pressemeddelelse fra Tyrkiets nye premierminister , der handler om at stte en stopper for arrestationerne i forbindelse med ytringsfriheden ved mnedens udgang og om at give garantier for enhver form for pressefrihed .
<P>
Da jeg var i Tyrkiet i marts mned i r , fik vi et lfte fra den davrende tyrkiske regering om , at man ville sikre , at der inden rets udgang ville vre sat en stopper for enhver form for krnkelse af menneskerettighederne i Tyrkiet .
Alligevel bedres situationen ikke med hensyn til menneskerettighederne , hr. formand , politisk demokrati og retsstatsprincippet er rent tgesnak , som den politiske elite i Tyrkiet gentager nrmest som et helt mantra .
Undtagelsestilstanden i det sydstlige Tyrkiet blev oprindeligt indfrt den 19. juli 1987 , nsten p dato for ti r siden , og i den mellemliggende periode er der nsten 26.500 mennesker , der er dde .
Det er det officielle tal .
Guderne m vide , hvor mange det i virkeligheden drejer sig om .
Og som det fremgr af beslutningsforslaget , s var der mere end 1.800 mennesker , der mistede livet under Tyrkiets seneste aktion i det nordlige Irak .
<P>
Den 20. juli nrmer sig , 23 r er get siden invasionen og besttelsen af den nordlige del af Cypern .
Tidligere p dagen hrte vi fra Kommissionen , at den havde vedtaget en meddelelse om forbindelserne med Tyrkiet .
Jeg har den her , jeg har modtaget den for et jeblik siden og har ikke haft tid til at studere den nrmere endnu , men det , der str klart , er , at man anmoder os her i Europa-Parlamentet om at sttte Tyrkiets konomiske udvikling . Her i dag opfordrede hr .
Santer og hr . Van den Broek meget fornuftigt Tyrkiet til at medvirke til at finde en lsning p det Cypern-problem , der har eksisteret s lnge , med optagelsen af Cypern i Den Europiske Union som katalysator .
Hvordan reagerer Tyrkiet ?
Den tyrkiske udenrigsminister sagde i gr , at hvis Den Europiske Union bner forhandlinger med Cypern , vil Tyrkiet ikke kunne sttte Rauf Dentash ' deltagelse i anden mderunde med henblik p en lsning p Cypern-problemet .
Sikken dog et totalt hykleri !
<P>
Der er dog visse lyspunkter , og det er p disse lyspunkter , vi baserer vore forhbninger : Det reelle nske om en ordentlig udvikling for det tyrkiske civile samfund , som det afspejler sig i TSIAD-initiativerne ; den tyrkiske forretningsverden lgger sig i selen for at sikre en demokratisk udvikling ; fagforeninger og sammenslutninger af sm virksomheder i Tyrkiet stter sig for frste gang nogensinde sammen for at sl et slag for at gennemtvinge demokratiske ndringer i deres land .
Dette er det tyrkiske folks eget hb om fremtidig fred og stabilitet .
<P>
Endelig glder min gruppe sig virkelig over det epokegrende mde i Madrid og aftalen mellem prsident Demirel og premierminister Simitis fra Grkenland , og vi komplimenterer begge parter .
Det er det hb , vi har for fremtiden .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , jeg mener i modstning til fru Green , at den nye tyrkiske regering giver anledning til hb , hb om normalisering af forholdet til Europa , om yderligere fremskridt af demokratiseringen og med hensyn til menneskerettighederne .
Jeg er egentlig glad for , at ministerprsident Yilmaz for fire dage siden fandt et relativt bredt flertal i den tyrkiske nationalforsamling , med sttte fra to socialdemokratiske partier .
Jeg hber , at denne overgangsregering er i stand til indtil det nste valg at tage fat p og forbedre de ting , som de tidligere Erbakan og Ciller-regeringer ikke fik klaret .
<P>
Jeg har det indtryk , at en del af forhandlingen i dag sigter mod at forsvare den gamle regering , som slet ikke fungerer lngere .
Som Europisk Union skal vi se fremad .
Jeg er Kommissionen meget taknemlig for , at den offensivt tager dette sprgsml op .
For vor gruppe er det egentlig stadig for tidligt i dag at udtale sig endeligt om , hvad der er foreget i de forlbne r og mneder .
Den nye regering behver nemlig tid til at udarbejde sin politik .
Den behver tid til at stte sig igennem , til at stabilisere sit socialdemokratisk og konservativt orienterede flertal i parlamentet , at indfre en ny valgret , at sikre ytringsfriheden og gennemfre alle de artikler , som med rette blev taget op i Parlamentet .
Derfor ville det vre bedre ikke at fre denne debat nu , men lige efter sommerpausen .
Rdsformandens korte redegrelse viste mig , at han egentlig er af samme opfattelse .
Jeg vil gerne sl til lyd for , at vi afgiver en moderat udtalelse , hvor vi ikke behver at forngte vor holdning , fru Roth , hvor vi imidlertid erkender den nye regerings muligheder og i fllesskab bestrber os p , at Parlamentet gr sin indflydelse gldende her .
Dette glder selvflgelig ogs for Tyrkiets tilbagetrkning fra det nordlige Irak .
Her er vi vel alle enige .
P dette grundlag br vi vedtage en fornuftig beslutning og give den nye regering en chance .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , ogs jeg finder , at denne forhandling om Tyrkiet falder p et meget mtleligt og ganske srligt tidspunkt , hvor vi er i en overgangssituation , hvori det er srdeles vanskeligt at forst hensigterne hos den nye regering , en regering , der - som vi husker - er dannet efter store diplomatiske udfoldelser og efter pression fra parlamentariske krfter , men en regering , der ikke giver os forhbninger om et nyt kapitel i den tyrkiske politik .
<P>
Det , der er sket i disse mneder , m ikke g ubemrket hen og m ikke forbigs i stilhed , fordi den risiko eller den fare , vi frygter , er at der i forbindelse med den parlamentariske aftale , som har muliggjort Ylmaz-regeringens opnelse af et tillidsvotum , kan have vret tale om underhndsaftaler - men lad os hbe , at dette ikke er tilfldet - med de vbnede styrker , hvorefter disse har fet frit spil til at handle under benlys krnkelse af menneskerettighederne i landets sydstlige del , i Kurdistan og den nordlige del af Irak .
<P>
Men jeg finder det absolut ndvendigt at holde en dr ben for en dialog med den nye tyrkiske regering .
Vi m st fast p , at den internationale menneskerettighedskonvention , sledes som den er underskrevet af Tyrkiet skal respekteres - det er uden for enhver diskussion - og vi m st fast p , at der skal ske en forbedring af vilkrene af behandlingen ved domstolene af sager vedrrende de fanger , der i jeblikket sidder i de tyrkiske fngsler , og som er fngslet , alene fordi de har givet udtryk for deres mening , hvilket er den mest forkastelige grund til fngsling af en borger - dette er ogs uden for enhver diskussion - men vi m vre p vagt og ikke lukke dren for denne nye regeringsdannelse .
Dette kunne vre et alvorligt fejlgreb fra Europas side !
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Parlamentet er da nok temmelig sent p den med hensyn til at drfte situationen i Tyrkiet og det nordlige Irak .
I nogle mneder har Tyrkiet besat en del af dette suverne naboland , uden at det egentlig kritiseres srlig meget .
Selv om ogs jeg forkaster PKK ' s terrorisme , er denne tyrkiske reaktion ikke noget grundlag for en fredelig lsning .
En jeblikkelig tilbagetrkning er naturligvis p sin plads og bestemt ogs kombineret med en anerkendelse af kurdernes mindretals rettigheder .
Tyrkiet har i revis oplevet vanskelige tider .
Heldigvis synes den politiske ustabilitet at vre noget formindsket med dannelsen af den nye regering .
Forhbentlig vil ogs militret , selv om det kmper for et sekulrt Tyrkiet , trkke sig tilbage igen fra politik .
Ogs den nye tyrkiske regering kender Unionens holdning og de fem kriterier , men de lige s mange forventninger , der er skabt ved indgelsen af toldunionen , er stadig ikke opfyldt .
<P>
Jeg forstr , at den politiske ustabilitet gjorde reformprocessen mere kompliceret , men den daglige praksis i de tyrkiske fngsler , den tyrkiske holdning til kurderne , den langsommelige konstitutionelle reform og den urokkelige holdning med hensyn til Cypern udgr ikke nogen anledning for min gruppe til at revidere vor politik .
<P>
Det vigtigste m fortsat vre , at Tyrkiet kunne vre et ansgerland til Unionen .
Dren er ben , hvis kriterierne opfyldes , og af ansgerlande m man godt forvente meget .
At dette ogs glder for Tyrkiet , er ikke nogen diskriminering af Tyrkiet , men kun en anvendelse af objektive kriterier i en yderst vanskelig situation .
Tilbagetrkningen af tropperne fra det nordlige Irak er kun begyndelsen til en lang proces , som Tyrkiet skal igennem , inden landet kan tiltrde Unionen .
<P>
Endelig , hr. formand , er jeg ikke glad for at lse , i hvert fald i de nederlandske medier , at vicepremierminister Blent Ecevit , som notabene i sin tid var ansvarlig for invasionen af Cypern , i anledning af den beslutning , som vi i formiddags hrte bl.a. kommissr Van den Broek tale om , har sagt , at man vil begynde med integrationen af den nordlige del af Cypern i republikken Tyrkiet , hvis Unionen ikke ndrer sin holdning . Dette betyder alts , hvis vi fortstter med at forhandle med Cypern om medlemskab .
Med integrationen af den nordlige del af Cypern menes der tydeligvis en ny invasion .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi talte i dag om Agenda 2000 , dvs. om Europas fremtid .
Nr vi nu behandler Tyrkiet , drejer det sig igen om Europa , og det drejer sig om vor flles fremtid .
Vi nsker en flles fremtid sammen med Tyrkiet .
Vi nsker bne dre og ikke nye mure .
Vi nsker ikke et Europa , som definerer sig selv som det kristelige vesterlands klippe , men et , som er baseret p sekularisering , og hvor der er plads til enhver : kristen , muslim , jde og ateist .
Men denne fremtid er baseret p et umisteligt princip , som den nye tyrkiske regering virkelig m tage alvorligt , dvs . : demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Demokrati og menneskerettigheder , det skal vre mere end de sdvanlige kosmetiske erklringer , som vi bedemlleagtigt hrte fra fru Ciller inden toldunionen .
Demokratisering vil sige , at de grundlggende rettigheder skal have et stabilt fundament , f.eks. garantien for ytrings- og pressefrihed som forudstning for , at man i Tyrkiet ogs hjt kan gre sig tanker om fremtiden .
<P>
Demokratisering vil sige , at man omsider har viljen til en politisk lsning p det kurdiske sprgsml , at militre aktioner og enhver invasion af det nordlige Irak bringes til ophr .
Det kurdiske sprgsml er uadskilleligt forbundet med denne demokratisering . Det kan ikke delegeres til militret , selv om mange hos os og i Tyrkiet forsger at f os til at tro , at militret er garant for demokrati og retsstatsprincipper .
Er det ikke netop antidemokratiske strukturer i Tyrkiet , der er arven fra det seneste militrkup i 1980 ?
<P>
Ingen nye mure vil imidlertid ogs frem for alt sige , at gamle mure nedbrydes .
Cypern har behov for omsider at f udsigt til en lsning .
De seneste trusler fra hr . Ecevit er alt andet end befordrende for denne sag .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg hrer ikke til dem , der som fru Green har som yndlingssport at angribe Tyrkiet .
<P>
Jeg mener , og jeg er ikke enig i dette med Rdet , at Den Europiske Unions politik over for Tyrkiet ikke er den samme som den , man giver andre lande .
Tyrkiet er ikke p den liste over ansgerlande til Den Europiske Union , der er fastholdt , og tyrkerne har udmrket forstet , hvad det vil sige .
<P>
Jeg tror , at man er i frd med at gentage det med Tyrkiet , som man videnskabeligt konstruerede i ti r med Jugoslavien , og som har frt til den katastrofe , man kender .
Enten foreslr Den Europiske Union klart over for Tyrkiet , at det kan indtrde i Den Europiske Union , og den fortller ogs p hvilke betingelser , det kan indtrde i Den Europiske Union , eller ogs er det hele noget sludder , der bruges som alibi svel i Tyrkiet , for fortsat ikke at respektere menneskerettighederne som i Den Europiske Union , der bliver ved med at tro , at det kan fre en politik , der hverken er fugl eller fisk . Men det er ikke en politik , det ved vi godt , det vil fre til katastrofe , til katastrofer som i det tidligere Jugoslavien , som i Algeriet .
<P>
Man kan gre noget andet , men det er ndvendigt at ville det , og det skal gres hurtigt .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Hr. formand , jeg har indtryk af , at den i formiddag s positivt drftede Agenda 2000 fra Kommissionen kom som en slags bombe i Tyrkiet .
Under drftelserne i gr aftes med vore tyrkiske kolleger fra det blandede parlamentariske udvalg har jeg aldrig fr set dem s bitre , og Ecevits erklring om indlemmelse af den nordlige del af Cypern peger i samme retning .
Men jeg tror , at der s er noget galt med tyrkerne , fordi det kunne forventes , hvilken holdning Europa ville indtage i jeblikket med hensyn til Tyrkiet .
Muligheden for medlemskab er stadig ben , forbindelserne kan videreudvikles , men p det politiske omrde findes der i hvert fald en rkke alvorlige hindringer , som str i vejen for medlemskab .
Hindringer , som tyrkerne selv i stigende grad er klar over , hvilket Pauline Green ogs gjorde opmrksom p .
Nr jeg ser p , hvad samfundskrfter som fagbevgelse og arbejdsgiverorganisationer mener med hensyn til demokratisering , s er deres krav og nsker nogenlunde i overensstemmelse med , hvad vi synes , og det er et fremskridt .
Jeg tror , at det ogs er vigtigt p grund af det perspektiv , som jeg gerne under tyrkerne .
<P>
Hr. formand , jeg synes , at det er gldeligt , at Rdets , Kommissionens og Parlamentets holdninger med hensyn til Tyrkiet klart har nrmet sig hinanden i de seneste r .
Parlamentet er ofte skildret som en uansvarlig broget forsamling , i hvert fald beskrives det sledes i den tyrkiske presse .
Nr jeg nu ser p teksterne med hensyn til Cypern , det kurdiske sprgsml , demokrati , menneskerettigheder , og jeg ser p Associeringsrdets erklringer eller p Kommissionens dokument om Agenda 2000 , s tror jeg , at vore holdninger efterhnden passer til hinanden .
En tekst som Kommissionens erklring f.eks. :
<P>
 Vedvarende forlydender om tortur , forsvindinger og Tyrkiets indgreb med henblik p bekmpelse af terrorismen i den sydstlige del af landet .
Tyrkiet m optrde med tilbageholdenhed , gre en strre indsats for at opretholde retsstatsprincippet og menneskerettighederne og finde en civil , ikke en militr lsning .
Vedvarende tilflde af tortur , forsvindinger og henrettelser uden rettergang p trods af gentagne officielle forsikringer om regeringens vilje til at f standset sdanne hndelser stiller sprgsmlstegn ved , hvorvidt myndighederne er i stand til at styre og kontrollere sikkerhedsstyrkernes aktiviteter . 
<P>
( NL ) Hr. formand , den slags erklringer viser tydeligt , hvorfor beslutningsforslag om det nordlige Irak af og til er ndvendige .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rose formanden for Rdet for hans klare fremlggelse af det luxembourgske formandskabs program og minde ham om , at det var hr . Poos selv , der i samme egenskab for et halvt r siden p lige s klar vis belrte os om ndvendigheden af at lse det cypriotiske problem .
I disse dage er det ikke kun 6 , men 23 r siden den tyrkiske invasion af Cypern , og det snderlemmede Cyperns tragedie trodser fortsat alle folkeretlige principper .
<P>
Desvrre er der ogs en anden tyrkisk invasion .
Og andre benlyse krnkelser af folkeretten flger , fordi afstanden mellem de korrekte erklringer og den politiske vilje til at realisere disse opmuntrer lovbryderne , som finder p undskyldninger over for de internationale protester , afgiver vage lfter og bagtaler deres ofre .
Det kurdiske drama er et af de mest benlyse og langvarige tilflde .
Krigen har blget i rtier i det indre Anatolien , hvor hundredvis af mennesker er blevet ofret , og blodet flyder .
Men for Ankaras vedkommende er der ingen krig , som den tyrkiske ambassadr udtalte forleden dag i Bruxelles , der findes ikke en befolkning p 14-15 millioner , som er uden de basale menneskerettigheder , uden muligheder for uddannelse og for at kommunikere p deres eget sprog .
Iflge Gner Oztek er der kun en bande terrorister , som med sin kriminelle aktivitet og listige propaganda vildleder den internationale offentlighed .
Dette berettiger Tyrkiet til at henrette , fngsle , torturere og forflge alle , der forsvarer kurdernes rettigheder , ogs selv om det er parlamentsmedlemmer , forfattere og journalister , og til at trnge ind i et andet land .
<P>
Der m sttes en stopper for dette uhyggelige hykleri . En politisk lsning p det kurdiske problem og respekt for menneskerettighederne er de betingelser , som helt klart glder for ethvert samarbejde mellem Tyrkiet og Den Europiske Union .
Lad os hbe , at den nye Yilmaz-regering efter det umage Erbakan / Ciller-partnerskabs sammenbrud vil kunne garantere en vis europisk orientering ; men derfor br Den Europiske Unions betingelser netop vre udtrykkelige og endegyldige .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne rose formanden for Rdet og hr . Van den Broek for deres udtalelser til journalister om Cypern .
Her var der langt strre klarhed end i det , vi har hrt i plenarforsamlingen .
<P>
For kort tid siden rejste Tyrkiets diplomatiske reprsentanter i de europiske lande til Ankara for at drfte , hvilke metoder Tyrkiet kunne bruge til at forbedre sit officielle image i Den Europiske Union .
Men landet har et meget drligt image , som hnger sammen med alle de gange , internationale organisationer har mttet konstatere , at Tyrkiet vedvarende krnker menneskerettighederne , undertrykker 15 millioner kurdere bosiddende i Tyrkiet , mangler respekt for de folkeretlige principper , fortsat holder en del af Republikken Cypern besat og ikke er en retsstat .
<P>
Forbedringen af Tyrkiets image er imidlertid ikke et sprgsml om PR .
Det drejer sig om indhold , og det er landets politiske ledelse nok ndt til at indse .
Tyrkiet har nu en stor chance for at vise , at det mener , hvad det siger , nemlig at det respekterer de internationale aftaler og vilkr , respekterer menneskerettighederne , accepterer at trkke besttelsestropperne ud af Cypern , og at det nsker et godt forhold til Grkenland .
Alle aftaler kan bruges , hvis Tyrkiet blot holder ord .
Men de seneste udtalelser er foruroligende - fr . Green nvnte nogle af dem , andre er kommet fra den tyrkiske viceprsident , Blent Ecevit , som har udtalt , at hvis Den Europiske Union ikke ndrer holdning , vil hans land ikke have andet valg end at indlemme den besatte del af Republikken Cypern i Tyrkiet .
<P>
Det , vi skal , er at begynde forfra med Tyrkiet , s lad os se det som en arbejdsopgave , som vi tager p os .
Denne nye begyndelse br imidlertid vre prget af rlighed og et bevidst forsg p at forbedre den uacceptable situation , der hersker i Tyrkiet .
Vi er ndt til at omstte ord i handling , reel handling .
Vi gr ikke lngere med til at acceptere lgne , bedrageriske lfter , vildledende ord og trusler som dem , hr . Ecevit har fremsat .
Tyrkiet er en del af Europas historie .
Desvrre tvinger Tyrkiets adfrd det nu til at bevise dette .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. rdsformand , jeg henvender mig til Dem , men mener det rdsformandskab , som fungerede p det tidspunkt , hvor denne folkeretskrnkelse blev beget , da Tyrkiet sendte sine tropper ind i det nordlige Irak .
<P>
Jeg finder det beskmmende , at Rdet ikke har fundet nogle mere energiske ord til at fordmme denne folkeretskrnkelse , ogs at betegne folkeretskrnkelsen som en folkeretskrnkelse i stedet for frst at henvise til , hvilke terroristiske aktiviteter der har fet Tyrkiet til at gre det .
Jeg mener , at vi br vre oprigtige over for gode venner , frem for alt br vi ikke vre feje .
<P>
Vi har naturligvis en forhandling , som vi skulle have haft for to mneder siden .
Det skyldtes ikke os , men derimod Rdet , da det ikke accepterede vor anmodning om en redegrelse p davrende tidspunkt .
Hr . Langen var inde p , at den nye regering nu m hre p bebrejdelserne mod den gamle regering .
Der er en vis kontinuitet , der skal vre en vis kontinuitet i en stat .
Regeringen brer ansvaret for det , som staten gr .
Vi kan ikke , hvis regeringerne udskiftes hvert halve r i Tyrkiet , altid glemme det , som den tidligere regering sagde , og kun se fremad .
Vi har ogs behov for tillidsskabende foranstaltninger .
Parlamentet skal ogs vide , at det har en partner , som det kan forhandle med , som det kan stole p .
Dette er srdeles vigtigt !
Ogs jeg - som hele Parlamentet - stter store hb , hr . Langen , til denne nye regering .
Men denne nye regering m forst , at den skal trffe disse tillidsskabende foranstaltninger , at den skal vise os , at den mener det , den lover os .
Jeg hber meget , at det kommer dertil , at Tyrkiet ptager sig eller holder fast ved sin rolle i Europa .
Jeg gr ind for , at Tyrkiet fortsat skal have mulighed for at tiltrde EU .
Men landet skal overholde alt det , som ogs andre ansgerlande overholder , ikke mere og ikke mindre !
Denne mulighed br det have .
Vi nsker at have Tyrkiet hos os i Europa .
Desvrre har den tyrkiske regering fjernet sig stadig mere fra Europa , p grund af krnkelserne af menneskerettighederne , det manglende demokrati , situationen p Cypern og ogs p grund af det ulste kurdiske problem .
<P>
Vi forventer en fredelig lsning p det kurdiske problem .
Vi forventer , at besttelsen af Cypern bringes til ophr , og vi forventer , at menneskerettighedssituationen og ogs demokratiseringen forbedres .
S er Tyrkiets plads hos os !
<SPEAKER ID=150 NAME="Wohlfart">
Hr. formand , jeg vil gerne kort besvare de talere , der har taget stilling og takke dem for deres bidrag , der af og til er meget kritisk over for formandskabet .
<P>
Hvad angr det klare sprog , kan jeg vre helt ben over for den sidste taler , idet jeg for seks r siden havde privilegiet i den forlngede golfkrig at besge de kurdiske flygtningelejre .
P denne mission havde jeg ogs samtaler med de ansvarlige fra udenrigsministeriet i Tyrkiet , og jeg redegjorde klart over for dem ikke alene for Den Europiske Unions indstilling , men ogs Europa-Parlamentets .
<P>
Lad os forst hinanden rigtigt .
Der er ikke nogen tvetydighed i den forbindelse .
Dengang og endog i dag er der , som De ved , visse ansvarlige tyrkiske politikere , der bengter , at der er et kurdisk problem og siger , at det ikke drejer sig om en minoritet : De betegnede p det tidspunkt , hvor jeg var sammen med dem , kurderne som  bjergtyrkere  .
Det var det udtryk , de brugte .
De bengter fuldstndig problemet .
For mig var det og er stadig uacceptabelt .
<P>
For resten vil jeg gerne slutte , hr. formand , med at prcisere , at jeg trods visse skuffelser og visse frustrationer mener , at det er Rdets og Kommissionens pligt at forblive i en dialog , som jeg vil betegne som kritisk , fast og konstruktiv med den nye tyrkiske regering , samtidig med at man er meget fast og afviser enhver tvetydighed i sprgsmlet om menneskerettighederne og respekten for den kurdiske minoritets rettigheder .
<P>
Jeg vil gerne understrege , hr. formand , at , selv om vi m vre rvgne og forsigtige , m vi ogs samtidig ved alle midler opmuntre alle de tyrkiske demokratiske krfter , der nsker at fremme demokratiet og respekten for menneskerettighederne , men det skal ske p en konkret mde og ikke kun med ord , der for lnge har vret virkningslse .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Wohlfart .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Situationen i Albanien efter valget
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet og Kommissionen om situationen i Albanien efter valget .
<SPEAKER ID=153 NAME="Wohlfart">
Hr. formand , mine damer og herrer , som introduktion til situationen i Albanien vil jeg gerne komme med en kort oversigt over begivenhederne .
<P>
Jeg vil understrege , at Den Europiske Union siden den civile ordens sammenbrud i Albanien i begyndelsen af dette r har spillet en aktiv rolle med at hjlpe landet med at genfinde den politiske og konomiske stabilitet , med at genetablere den indre sikkerhed og fremme demokratiet ved at foretage frie og regelmssige valg under overholdelse af internationale normer .
<P>
Rdet har for vrigt i marts mned taget initiativ til at sende en undersgelsesgruppe til Tirana , der er blevet kernen i rdgivningsarbejdet til Albanien inden for rammerne af koordineringen af OSCE .
Denne gruppe skulle komme med udtalelser med hensyn til situationens udvikling p det humanitre , konomiske , finansielle og sikkerhedsmssige plan .
Rdet har koordineret sin handling med de andre internationale organisationers og har fuldt ud stttet koordineringsindsatsen fra den personlige reprsentant for den fungerende formand for OSCE , hr .
Vranitzky . P dette tidspunkt i krisen bestod Unionens srlige bidrag dels i at give humanitr sttte , navnlig levnedsmidler og medicin , og dels i at medvirke til genetablering af den albanske politistyrke og sttte valgprocessen , der er et nglepunkt i den internationale indsats .
<P>
Som De ved , fandt valget til de lovgivende forsamlinger sted den 29. juni og den 6. juli , og Rdet havde opfordret de politiske partier og alle de albanske borgere til at deltage i valgene i en atmosfre af fred , disciplin og forsoning .
Jeg vil gerne erindre om , at medlemsstaterne inden for rammerne af den overvgningsordning , der er gennemfrt under OSCE , havde sendt observatrer p stedet for at srge for en god afvikling af disse valg .
<P>
Rdet understregede for vrigt , at de fremtidige relationer mellem Den Europiske Union og Albanien vil afhnge af den fuldstndige genoprettelse af de demokratiske principper , overholdelsen af menneskerettighederne og minoriteternes rettigheder og anvendelsen af sund konomisk praksis samt eksistensen af samarbejdsforbindelser mellem Albanien og dets naboer .
Rdet har med tilfredshed modtaget den generelle vurdering af , at valgene til de lovgivende forsamlinger er foreget p en acceptabel mde .
Det har understreget ndvendigheden for albanerne af at respektere resultaterne af valgene og autoriteten hos den nye regering , der er under dannelse .
<P>
Rdet understreger den vigtige rolle , som den multinationale fredsbevarende styrke har spillet , der har medvirket til at skabe et sikkert milj for valgene og de forskellige udsendte grupper fra det internationale samfund til Albanien .
<P>
For vrigt har Rdet opfordret alle de albanske fagforeningsmssige og politiske organisationer til med beslutsomhed at fortstte en national forsoningsproces for at overvinde de opdelinger , der er i samfundet og ge tilliden til de offentlige myndigheder .
Betingelserne for den internationale hjlp afhnger ogs af fortsttelsen af denne proces .
I den forbindelse er Unionen optaget af viljen til at fortstte sin hjlp til Albanien p grundlag af sin flles holdning af 2. juni og under hensyntagen til betingethedsprincippet .
<P>
Den Europiske Union vil handle p sit eget ansvar , men den vil arbejde tt sammen med andre internationale organisationer i forbindelse med koordineringen af OSCE .
For at sttte dette skridt opmuntrer Rdet udarbejdelsen i koordinering med de albanske myndigheder af en flles samlet international handlingsplan .
<P>
Til dette forml glder Unionen sig over hr . Vranitzkys initiativ med at nedstte en gruppe , der blandt andet skal definere elementerne til en sdan handlingsplan .
Unionen har til hensigt at medvirke til at etablere den , og den bestrber sig p at udarbejde en rkke konkrete foranstaltninger med henblik p demobilisering af bevbnede grupper og indfrelse af et gunstigt sikkerhedsklima .
<P>
Unionen vrdstter for vrigt Italiens forslag om den 31. juli at arrangere en konference for hjtstende embedsmnd med deltagelse af albanske ledere .
Denne konference skulle fre til et ministermde i Rom i september mned .
I den forbindelse venter Rdet af de nyligt valgte albanske myndigheder og af alle sektorerne i det albanske samfund , at de sammen med det internationale samfund arbejder p en stabilisering , en demokratisering og en konomisk genoprettelse af deres land , og at de afholder sig fra enhver aktivitet , der gr imod disse ml .
Disse flles bestrbelser burde munde ud i politiske og konomiske reformer , der er ndvendige , og som gr i retning af respekt for menneskerettighederne og de internationalt accepterede demokratiske normer .
<P>
Organisationen , i Kommissionen gennem Verdensbanken , af en international konference af donatorer , vil blive gjort afhngig af den albanske regerings ivrksttelse af et konomisk reformprogram , der fr sttte fra IMF .
En strategi med konomisk genopretning , der er udarbejdet af Verdensbanken , vil tjene som ramme for landets institutionelle og konomiske reformer .
<P>
Det vil ogs vre ndvendigt at sikre en opflgning af de albanske myndigheders forpligtelser .
<P>
P grundlag af det foregende kan Rdet forestille sig genoptagelse af den politiske dialog , der er indledt med Albanien i 1992 .
Samarbejdsaftalen fra samme r vil fortsat bruges som ramme for uddybelsen af relationerne med Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Tak , hr . Wohlfart .
<P>
Hr. kommissr van den Broek har nu ordet p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=155 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg vil sige et par ord til supplering af det , som rdsformanden har sagt , og som jeg gerne tilslutter mig .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til i srlig grad at rose fru Lalumire , der som OSCE-koordinator af de internationale observatraktiviteter under ofte vanskelige omstndigheder har kunnet gennemfre sin mission s succesfuldt .
Vi var glade for , at Kommissionen ogs kunne give den ndvendige opbakning .
<P>
Vi hber , at der endnu i denne mned dannes en ny regering i Albanien , som s sammen med det internationale samfund kan arbejde p dette skaldte flles internationale program for Albanien , som har til forml at anfre , hvad der skal opns p kort , mellemlang og lang sigt .
De prioriteter , som vi i den forbindelse har opstillet for os selv , er naturligvis de demokratiske reformer , herunder udarbejdelsen og godkendelsen af konstitutionel lovgivning , forbedring af den interne sikkerhedssituation - jeg tnker p den vidt udbredte vbenbesiddelse hos befolkningen - og den ndvendige reorganisering af politiet , de institutionelle reformer og forbedring af den offentlige administration og selvflgelig ogs den konomiske genopretning .
<P>
De internationale organisationer , hvormed Kommissionen har et tt samarbejde , vil hver isr p grundlag af deres egen kompetence spille en vigtig rolle i denne proces , og sledes som rdsformanden allerede har gjort rede for , har hr . Vranitzky , OSCE-koordinatoren , sammenkaldt til et frste mde allerede i morgen for at tilpasse de forskellige aktiviteter inden for rammerne af den skaldte common agenda til hinanden .
<P>
Vi vil ogs vre til stede i slutningen af denne mned i Rom , hvor de politiske og konomiske betingelser , som eventuelt skal knyttes til bistanden , drftes .
Dernst vil der i september p ministerplan trffes beslutning om gennemfrelse af common agenda .
<P>
Efter at gennemfrelsen deraf er sat i gang , og aftaler med den nye regering er indget , kan der s indkaldes til det internationale donormde .
Vi formoder , at det vil vre i efterret , og dermed m det konomiske genopretningsprogram have en yderligere impuls .
En forudstning herfor er , at der indgs aftaler med IMF .
Kommissionen har i de forlbne mneder ydet hjlp dertil , hvor det var muligt .
Gennem ECHO er der stillet humanitr bistand til rdighed , og for vrigt blev der ogs holdt fdevarelagre parat i tilflde af , at situationen skulle forvrres .
<P>
Inden for rammerne af PHARE-programmet blev der allerede gjort en begyndelse med genopbygningen af delvist delagte fngsler , og der kunne ydes assistance til toldmyndighederne .
Sidstnvnte er af stor betydning for i hvert fald igen at sikre det offentlige en vis indtgtskilde .
<P>
Kommissionen er i jeblikket ved at vurdere , hvorvidt hele PHARE-programmet for Albanien skal revideres for at kunne klare den nye situation p passende mde .
P grundlag af de eksisterende programmer skal en fremskyndelse af det program prioriteres , som sigter mod lokal udvikling , herunder skabelse af beskftigelse , assistance ved reorganiseringen af politiet , en revision af den mde , hvorp pyramidespillene var organiserede , infrastrukturelle arbejder med henblik p at forbedre forbindelserne mellem de forskellige byer og forbedring af skatteafgiftssystemet .
<P>
Endvidere arbejder vi med IMF , Verdensbanken og Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling p et dokument , som vil indeholde strategien for den konomiske genopretningspolitik .
Dette dokument skitserer retningslinjerne samt de korte og mellemlange frister for genoptagelsen af den internationale finansieringssttte .
Vi tror , at dette dokument snart kan afsluttes , og i bilaget vil det blive nvnt , hvilke srskilte strategier der skal flges med hensyn til sociale ordninger , transport og offentlig administration , og hvilket behov der er for teknisk og finansiel assistance .
<P>
Albaniens nye regering skal udtale sig om dokumentet , og derefter kan der indgs aftaler om den videre opflgning .
Kort sagt , vi flger ligesom Rdet nje situationen .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , tak for redegrelserne !
Nr det kommer til stykket , har udviklingen i Albanien vel ndret sig til det positive .
Jeg mener , at OECD , som det allerede er nvnt , absolut opnede gode resultater , og som striger er jeg naturligvis stolt over , at det var Franz Vranitzky , som i vsentlig grad kunne hjlpe her .
<P>
Det hele havde dog ikke vret muligt uden Den Europiske Unions effektive sttte og bistand .
Jeg vil gerne sige helt klart , at det ganske vist er rigtigt , at valget i det store og hele forlb fair og retfrdigt . Helt fredeligt gik det dog ikke til , der var absolut visse problemer .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne , hr. kommissr - og jeg beder Dem om at undersge dette - at parlamentsmedlemmernes overvgning af valget ikke kunne gennemfres optimalt , da den skaldte visibility , som gang p gang blev nvnt , var meget minimal , hvis den overhovedet var til stede .
De roste fru Lalumire , hvilket vi fuldt ud kan tilslutte os .
Egentlig havde det vret berettiget , at Parlamentet ogs havde vret reprsenteret officielt i trojkaen p Den Europiske Unions vegne .
Den Europiske Union stter i en vis grad sit lys under en skppe .
<P>
Jeg ville f.eks. ogs se nrmere p flgende . Til overvgningen af valget blev der indkbt srdeles meget radioudstyr , som derp skulle overgives til EU .
Vi - hr .
Roubatis og jeg - kunne absolut ikke finde nogen walkietalkier . Og det samme var tilfldet med mange andre kolleger .
Mske er de sendt direkte til EU , jeg ved det ikke .
Men jeg mener , at man absolut br undersge det .
<P>
Det vsentlige er dog , og her giver jeg Dem ret , at hjlpe nu , nu , i denne vanskelige situation , hvor Albanien har et presserende behov for hjlp .
<P>
Vi sttter fuldt og helt den betingede approach , som blev nvnt her , for at det entydigt kan sikres , at demokratiseringen nu umiddelbart kan efterflges af konomisk udvikling .
Dette er den rigtige approach .
Her vil De ganske givet opn en omfattende sttte i Parlamentet .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , valget i Albanien var ndvendigt for at muliggre en ny begyndelse i dette land .
OSCE forberedte , frst og fremmest med europiske midler , dette valg sammen med de albanske myndigheder , og den multinationale fredsstyrke , som oprindeligt havde en helt anden opgave , garanterede netop p valgdagen , at valget forlb forholdsvis roligt .
<P>
Det er dog en kendsgerning , at dette valg hverken var frit eller retfrdigt , og at f.eks. mange kandidater ikke havde mulighed for under valgkampen at f kontakt til borgerne i deres valgkredse .
Af sikkerhedsmssige grunde havde vi ikke engang p selve valgdagen lov til at tage ud i landdistrikterne som valgobservatrer .
Alligevel er alle kolleger , som overvgede valget der , enige om , at dette valg m accepteres under de givne forudstninger .
Det skal jo danne udgangspunkt for videreudviklingen af demokratiske strukturer .
<P>
Den nye regering str over for vanskelige opgaver .
Den skal allerfrst etablere ro og orden i landet , dvs. den skal indsamle de utallige vben , den skal navnlig ogs omsider oplse oprrskomiteerne , som det parti , der nu har regeringsmagten , indgik en aftale med s sent som i slutningen af marts .
<P>
Vi forventer , at regeringen via uafhngige eksperter sknselslst skaffer klarhed over , hvem der stod bag de pyramidespil , som bragte befolkningen i ulykke p grund af deres forbryderiske handlinger .
<P>
Den Europiske Union skal naturligvis fortsat hjlpe dette land .
Den skal frem for alt hjlpe med til at oprette demokratiske strukturer , og jeg takker de to herrer , der har talt , for , at de var inde p de betingelser , der er knyttet dertil .
<P>
Den omstndighed , at der alene i de seneste tre dage er get elleve menneskeliv tabt , viser , at indsamlingen af vben er uomgngelig ndvendig for en yderligere udvikling .
Den multinationale fredsstyrke br man give et nyt mandat , indtil regeringen har genoprettet ro og orden .
<P>
Vi i PPE-Gruppen nsker denne regering held og lykke med at give de demokratiske krfter i partiet flertallet og lgge den kommunistiske arv langt bag sig .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. rdsformand , hr. kommissr , valget i Albanien var givet et meget vigtigt skridt at tage , ingen er uenig heri , et skridt med henblik p indledning af en langsom og yderst besvrlig proces for landets genopbygning .
Men vi ser , hvad der er sket under dette valg .
Frst og fremmest trkker Europa sig endnu en gang medtaget ud af de albanske problemer . Det gr ud som en politisk dvrg , der er splittet af de sdvanlige interne trakkasserier og af de forskellige holdninger i de forskellige medlemsstater .
Og som sdvanlig har vi mttet indtage en minimalistisk holdning .
Vi m herefter takke Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Vranitzky for genoptagelsen af forhandlingerne i Albanien . Lad os for processen med genopbygning af Europa hbe , at det ikke fortstter i denne selvmordspolitik med lav profil .
<P>
Hvad dernst angr valget er jeg enig med hr . Pack .
Lad os sige sandheden , valgene var hverken frie eller retfrdige . Jeg er naturligvis glad over , at de har fundet sted - og det ville mske i vrigt have vret vrre , hvis de ikke var blevet afholdt - men det er klart , at det er meget svrt at tale om demokrati i en del af landet .
Vi glder os over , at samtlige de politiske krfter har accepteret resultaterne , men det glder tillige , at hvis resultatet af valget var blevet anderledes , dersom det ikke var det demokratiske parti og ikke det socialistiske parti , der havde vundet , hvordan havde reaktionen fra det tabende partis side da vret i dag ?
Man m vre opmrksom her overfor , hr. rdsprsident og hr. kommissr , fordi fremtiden skal vre en virkelig demokratisk fremtid og ikke normaliseres efter de gamle albanske mnstre den stil med virkelig socialisme , vi kender , med 40 rs fordlgelser og en kommunisme p det mest afstumpede , skumle og grusomme niveau .
<P>
Jeg hber frst og fremmest p , at de vbnede grupper kan afvbnes , at de ikke kan bringe civile borgeres liv i fare , og at man frst og fremmest igen vil sl ind p vejen for konomisk udvikling af et liberalt demokrati .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , den som taber magten til en diktator - eller som kmper mod den , der vil gre sig til diktator - taber normalt alt : ejendom , frihed , livet .
<P>
Derimod kendetegnes ethvert sandt demokrati af sejrherrens villighed til at give taberen svel sikkerhed for sin person som mulighed for at kritisere sejrherrens ret til at regere .
For at gre dette m taberen have midler til at bringe sin kritik ud til vlgerne .
Her er der virkelig tale om en oplyst egeninteresse .
Sejrherren ved jo , at rollerne kan vre byttet om allerede ved nste valg .
<P>
I Albanien blev der for nylig afholdt valg .
Ingen har forsgt at pst , at valgkampen har opfyldt rimelige anstndighedskrav .
Tvrtimod synes begge hovedmodstandere at have prvet at forhindre modparten i at komme til orde og at sprede sit budskab .
Men som de internationale valgobservatrers formand fru Lalumire har udtalt , forlb selve valget sledes , at det kunne betegnes som  godkendt med forbehold  .
Det synes jeg , trods alt , er et fremskridt for Albanien .
<P>
Valget gr ikke Albanien til et demokrati .
Skal man vre venlig - og det vil vi jo gerne i dette Parlament - kan man sige , at det er et springbrt til demokrati .
<P>
Albanien - svel regeringen som oppositionen - vil nu have blikkene rettet imod sig .
Vi i Europa-Parlamentet hber at kunne notere fortsatte demokratiske fremskridt .
Vi nsker ogs at understrege sammenhngen mellem den mangefacetterede hjlp , som vi nu gr ind for , at EU yder Albanien , og landets udvikling hen mod en demokratisk retsstat .
<P>
Nr klanhvdingenes tid er forbi , skal Albanien vre velkomment i demokratiernes Europa .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , alle , der var til stede som observatrer ved valget i Albanien , ville sikkert kunne konstatere - ud fra en objektiv synsvinkel - for det frste , at hvis man ser bort fra smepisoder , de sm svagheder , der viste sig , har den albanske befolkning samtidig formet at bevare en ansvarlig og besindig holdning til de omstndigheder , der er skabt i dens land .
Dette mener jeg , vi br bemrke os som et meget vigtigt element i udviklingen af situationen i Albanien ; for det andet , at den albanske befolkning med sit oprr har krvet tre ting : Berishas afgang , at den fr sine penge tilbage , og en ndring af det system , der er skabt , og som har drnet landet .
Det frste opnede befolkningen med sin stemme .
Det er nu p tide , at den proces , der udskifter republikkens prsident , ogs bliver demokratisk , og at det internationale samfund og Den Europiske Union bidrager med konomisk sttte til , at befolkningen fr de penge tilbage , den har mistet , s landet rehabiliteres konomisk .
Det er her , Den Europiske Union skal stte ind med undersgelser , og ikke med sttte til en albansk militrstat .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg finder , sledes som det har forekommet alle de internationale observatrer til trods for de tvivl og bekymringer , vi nrede dagen i forvejen som flge af de srlige forhold og de vanskeligheder , der fandtes i Albanien , at afviklingen af valget m betragtes som acceptabelt , ikke mindst takket vre tilstedevrelsen af den internationale beskyttelsesstyrke og en massiv tilstedevrelse af internationale observatrer .
Men at valgene er foreget og blevet fundet acceptable af ikke blot de internationale observatrer , men tillige de politiske krfter i Albanien , er kun et frste skridt med henblik p genoprettelse af et demokrati i Albanien .
<P>
Som flge heraf m der sttes en rkke ml i forhold til visse problemer .
Det frste problem udspringer af , at den multinationale beskyttelsesstyrke skal pbegynde tilbagetrkningen i midten af juli og fuldende denne i slutningen af august . Men inden denne dato vil der sandsynligvis ikke endnu vre tale om , at de interne kontrolsystemer i Albanien kan klare sig selv .
Som flge heraf m man anmode FN om at forlnge den multinationale styrkes mandat i en ny sammenstning , der ligeledes medtager andre lande .
<P>
Men der krves ligeledes samarbejde fra Den Europiske Unions side med det nye parlament og den nye regering om brug af midler til ikke blot forbrugsgoder , der skal eksporteres , men tillige til forbrugsgoder i selve Albanien i forbindelse med en varig og bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , jeg takker rdsformanden og kommissr van den Broek for de informationer , de lige har givet os om Albanien .
Da jeg af OSCE har fet til opgave at koordinere de observatrer , der skal vurdere valgene , der lige har fundet sted i landet , kan jeg faktisk bekrfte meget af det , der tidligere er blevet sagt .
<P>
I dag efter valgene , der er foreget p betingelser , der anses for acceptable , selv om der har vret mange episoder , vil jeg gerne fastholde flgende punkter .
Intet er stabiliseret i Albanien .
Hver dag sker der uheld , ofte med ddelig udgang .
Den nye magt er endnu ikke p plads .
Strukturerne for en normal stat eksisterer ikke .
Hren er praktisk talt ikke eksisterende .
Retsvsen og politi skal fuldstndig reformeres .
Befolkningen er stadig overbevbnet .
Alle og enhver , eller nsten , har sin egen Kalachnikov og bruger den .
<P>
I en sdan situation er vores ansvar stadig stort .
Jeg vil udtrykke to nsker .
Dels mener jeg , at det er absolut ndvendigt , at Den Europiske Union hurtigt genoptager sin konomiske og finansielle sttte til Albanien uden at glemme sttten til demokratiseringen .
Det haster , for befolkningen mangler alt .
Denne hast betyder dog ikke , at det er ndvendigt at sende penge uden skelnen .
Ud fra dette synspunkt nsker jeg strkt , at Kommissionen skilter med mere rvgenhed i anvendelsen af de midler , den mobiliserer .
Sagen med pyramidespillene viser , at en styrkelse af kontrollen ikke vil vre overfldig .
Vi m forbedre vores metoder .
<P>
Hvad angr tilstedevrelsen af den multinationale fredsbevarende styrke i Albanien , ville jeg desuden nske , at denne styrke , der har gjort et bemrkelsesvrdigt stykke arbejde , ikke brutalt trkkes tilbage , som det er bestemt i Sikkerhedsrdets mandat .
Normalt skal denne styrke forlade Albanien midt i august .
Det vre meget nskeligt , om afgangen sker progressivt , efterhnden som der gennemfres albanske sikkerhedsforanstaltninger .
Det ville ogs vre meget nskeligt , om de opgaver , som denne nye styrke har , ikke kun var opgaver med opretholdelse af orden , men ogs var uddannelsesopgaver for at give Albanien den hr , det har behov for .
Albanien er et lille land , men et europisk land , der geografisk er i nrheden af os og beliggende i et yderst flsomt omrde .
Vores interesse er her at vre storsindede , aktive og effektive .
<P>
Med det forml nsker jeg , at Den Europiske Union vil sttte det meget praktiske og hensigtsmssige forslag , som den tidligere kansler Vranitzky har formuleret , om hurtigt at nedstte en arbejdsgruppe , der skal koordinere de forskellige internationale organisationer i Albanien for at undg splittelse og modsigelser .
<P>
Hr. rdsformand , hr. kommissr , jeg er glad for , at jeg har hrt , at De straks godkender kansler Vrantizkys id .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Tak , fru Lalumire .
<P>
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 i forretningsordenen , som afslutning p forhandlingen .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Hr . Parigi har nu ordet .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , ogs vedrrende Albanien har Europa gjort indtryk af at vre en konomisk kolos p politiske lerfdder .
Efter udbruddet af den albanske krise med folkeopstande , plyndringen af vbendepoterne og udstrmningen af flygtninge har det frst efter nogle ugers forlb takket vre det nsten enkeltstende initiativ fra det italienske diplomatis side og efter forudgende tilladelse fra FN endelig vist sig muligt at udsende en multinational styrke og sledes bibringe dette land et minimum af stabilitet .
Albanien har flgelig , hber vi , ikke blot tilsyneladende kunnet genindstte sin egen styrende klasse , som vi hber med international sttte vil bidrage til at lse de utallige problemer , der foruroliger det albanske folk .
<P>
Vi i Alleanza Nazionale fordmmer dog , at valgene ikke foregik fuldstndigt efter reglerne , og vi nrer mistanke om , at hele denne internationale overbrenhed skyldes , at det var venstrefljen der vandt .
Hvem ved , om forstelsen havde vret lige s stor , dersom oppositionen havde vundet !
Men lad os hbe , at Albanien vil kunne komme ud af den tunnel , hvori landet befinder sig , og at erfaringerne fra Albanien vil anspore Europa til hurtigst muligt at f en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik p at undg , at det endnu en gang skal st uforberedt og tragisk halte bagefter over for de kriser , der af og til blusser op ved dets porte .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Hr. formand , jeg ser en vis skuffelse hos flere af medlemmerne over , at tingene ikke gik som forventet i Albanien .
Det lykkedes albanerne at afholde valg , sknt de var i dyb krise , et valg , som oven i kbet er blevet vurderet som tilfredsstillende .
Hvis nogen er skuffede , kan man blot beklage dette .
Det lykkedes den socialistiske partileder , Fatos Nano , at undg et par flder , der var sat for ham , og nogle provokatrer , og han vandt valget .
Og han ikke blot vandt valget , han dannede ogs en regering , som ikke bestr af kun et parti , men derimod af mange partier .
Der er mange med i denne regering , og formanden for parlamentet og flere ministre kommer slet ikke fra hans parti .
Dette har mske skuffet nogle , men p mig virker det opmuntrende , og jeg hber andre har det p samme mde .
Hvad jeg har hrt fra formanden for Rdet og hr . Van den Broek fr mig til at drage den konklusion , at de er enige med mig .
<P>
Vi str i dag over for en udfordring , som forhbentlig leder os frem til en beslutning om flles aktion i Albanien , s den politiske , sociale og konomiske situation i landet kan bringes p ret kl .
Vi m hjlpe Albanien med at uddybe det demokrati , hvis spde begyndelse vi ser , med at kontrollere og afvbne de vbnede forbryderbander og med at udforme et konomisk program , som vil kunne hjlpe landet med at sl ind p en ny vej .
Jeg vil derfor appellere til , at vi ikke fortstter med at handle p samme mde , som vi har handlet hidtil .
At vi ikke viger tilbage fra at hjlpe Albanien , som vi gjorde , da landet havde brug for vor bistand , og kun nogle f EU-lande tog derned for at hjlpe .
Den Europiske Union som en helhed br vre til stede i Albanien , mener jeg , med en koordineret aktion for at hjlpe landet .
Jeg vil gerne minde om , at Albanien ligger i Europa , lige uden for vor egen dr , og vi har pligt til at hjlpe disse borgere , for de fortjener en bedre tilvrelse .
Og jeg tror ogs , det vil komme Europa til gavn , hvis landet opnr velstand , og den konomiske situation bedres .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , begivenhedernes udvikling giver et indtryk af rigtigheden af de valg , der er truffet .
Man greb ind , frend krisen hurtigt kunne udvikle sig til en situation , der utvivlsomt havde vret bde en social og statslig oplsning .
At dvle i dag ved en vurdering af det , der er foreget , ville vre sterilt .
Valgene har fundet sted , der er ingen skuffelse , valgene har alt i alt vret et udgangspunkt for en videre udvikling .
Europa og de partier , der virker her i Parlamentet svel som i de vrige lande , m passe p ikke at fastlgge former for indflydelse , fordi en af de positive faktorer , der har frt til dette resultat , skal sges i den upartiske holdning , der har vret anlagt .
Fra dette synspunkt finder jeg , at den multinationale styrkes indgriben har vret af grundlggende betydning .
<P>
Jeg m sige til rdsformanden , at Europa har vret ret svagt fra dette synspunkt .
Parlamentet havde krvet en flles aktion , men kun visse lande har accepteret at gribe ind og flgelig yde et betydeligt bidrag til lsningen af den albanske krise .
Man m hbe , at vi i fremtiden fr et Europa , der er forenet om et program , som her er antydet , og som jeg er enig i , og vil kunne handle langt mere effektivt og fleligt .
<P>
Jeg vil erindre om , at de partier , der er get sammen i regeringskoalitionen , mdtes i Rom og nede frem til positive aftaler . Vinderne kan ikke pst , at de har vundet overlegent , og taberne m demokratisk respektere det resultat , der er opnet .
Det er mske ndvendigt , at rdsformanden og tillige kommissren tager hensyn til denne aftale , der er truffet i kommunen Sant ' Egidio , og som er et vigtigt led i opbygningen af fremtiden .
De linjer , der er trukket op , er utvivlsomt positive , og jeg siger ja til kommissrens program , der kan vre et positivt program for alle .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Jeg tager frst og fremmest ordet for at erindre om , at Europas initiativ vel har vret under det forventede , men dog afgrende .
Tilstedevrelsen af den multinationale styrke og det bidrag , der blev ydet til initiativet af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa , var to faktorer , der var afgrende , og som man ikke m forglemme .
<P>
Hvad angr fremtiden mener jeg , at det grundlggende problem er ikke at give et indtryk af at vi er ved at trkke os ud , at det meste allerede er gjort , og at bladet er endeligt vendt .
Valget har vret en betydelig faktor , og da alternativet hertil var kaos , har Vranitzky gjort vel i at insistere p , at det skulle afholdes i slutningen af juni .
Men vi m ikke forglemme hverken os selv eller andre .
Situationen i Albanien er fortsat skrbelig fra ethvert synspunkt .
Frst og fremmest m vi gre os klart , at Albanien ikke er et fattigt land . Den konomiske og sociale situation er dramatisk , men dette skyldes alene , at landet er blevet forarmet af fejlagtige valg , der blev truffet bde i en fjern fortid og tillige i nyere tid .
<P>
Rdet og Kommissionen m nu klart angive frister og programmer for fremtiden , og Albanien skal have vished for , at der er programmer , der vil blive fulgt , og frister , der vil blive overholdt .
<P>
Kommissr van den Broek , jeg vil nu henlede opmrksomheden p et vsentligt punkt , vi har drftet fr valget , nemlig kontrollen med den internationale indgriben og bistanden .
Det , der er sket i fortiden , m ikke gentage sig !
Vi har givet Albanien flere penge end noget andet land , og resultatet har vret katastrofalt p grund af manglende kontrol .
Det m ikke ske igen !
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Hr . Cars har bedt mig om ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
De holder strkt p , at talerne overholder deres taletid .
Det m vi alle respektere .
Dog vil jeg som en af dem , som De ikke har haft grund til at afbryde , gerne gre Dem opmrksom p , at De ofte har frataget et medlem ordet nogle sekunder fr , hans taletid er udlbet .
Jeg beder Dem derfor overveje , om dette er en korrekt fremgangsmde .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Hr . Cars , tiden er et af de store problemer her i Parlamentet .
Formanden kan ikke f parlamentsmedlemmer til at tie stille , men kan meddele dem , nr deres taletid er opbrugt .
Ansvaret for , om man gr over tiden , ligger hos hvert enkelt parlamentsmedlem .
Jeg gr , hvad der er muligt , for at tiden overholdes .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B4-0349 / 97 ) .
Vi behandler sprgsml til Rdet .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Jaime Valdivielso de Cu ( H-0477 / 97 ) :
<P>
Om : Indfjelse af en artikel vedrrende et retsgrundlag for volontrtjeneste i forbindelse med ndringen af traktaten
<P>
Samfundsmssig volontrtjeneste og ikke-statslige organisationer er faktorer , som spiller en stadig strre rolle .
30 % af Spaniens borgere deltager i en eller anden form for frivilligt arbejde .
Hundredvis af europere udfrer humanitrt arbejde og deltager i fredsmissioner i omrder ramt af hungersnd , fattigdom , epidemier eller vbnede konflikter .
<P>
Traktaten indeholder ingen konkrete bestemmelser om volontrers juridiske status , om end de er en tilstrkkelig vigtig faktor til at blive omfattet af en srskilt artikel .
<P>
Agter Rdet at indfje en artikel vedrrende volontrtjeneste og de ikke-statslige organisationers arbejde ?
<P>
Hvilke konkrete foranstaltninger ptnkes ivrksat med hensyn til gensidigt samarbejde mellem humanitre organisationer i de forskellige lande for at optimere disses indsats og fremme den europiske dimension ?
<P>
Findes der et register over ikke-statslige organisationer og humanitre organisationer , gennem hvilke man kunne uddele de produkter , der beslaglgges i forbindelse med bedragerier inden for EU , og som i dag destrueres , til de mest trngende befolkningsgrupper ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Wohlfart">
Jeg vil gerne allerfrst sige , at rdsformanden allerede i mdeperioden i juni havde lejlighed til at besvare et identisk sprgsml stillet af Jaime Valdivielso de Cu .
<P>
Dette sprgsml opfordrer frst og fremmest til flgende korrektion , nemlig at Rdet som institution ikke er en del af regeringskonferencen . Hr .
Valdivielso de Cu er for vrigt ikke uvidende om , at arbejdet med regeringskonferencen i mellemtiden er blevet afsluttet , og at resultatet nu er offentligt tilgngeligt .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg imidlertid er enig med hr . Cu i de ikke-statslige organisationers medvirken og volontrtjenesterne i meget forskellige sektorer , for de udgr afgrende bidrag til lettelse af mange lidelser , samtidig med at de i visse tilflde giver hele sider af samfund i udvikling mulighed for , at de kan tage deres skbne i egen hnd .
<P>
Hvad angr de konkrete foranstaltninger , der er truffet for at optimere indsatsen fra de humanitre organisationer , bestemmer forordningen  Humanitr hjlp  vedtaget i 1996 bl.a. muligheden for finansiering af aktioner til styrkelse af Fllesskabets samarbejde med de internationale humanitre institutioner og organisationer , de ikkestatslige organisationer samt de organisationer , der reprsenterer disse .
<P>
Nr det drejer sig om at oprette et register over de ikke-statslige organisationer og humanitre organisationer , der kan uddele produkter , der er beslaglagt p grund af bedrageri , til de mest trngende , kan jeg kun meddele Parlamentet , at Rdet ikke i den henseende har fet forslag , der gr i den retning , fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand for Rdet , det er et interessant svar , De giver mig .
Jeg vil gerne understrege det europiske samfunds - jeg vil ikke sige ubegrnsede , men fantastiske - potentiale , som vi kunne udnytte meget bedre .
Det mener jeg ikke , vi gr , og det er en mangel , vi skal vre klar over .
<P>
For det andet - og dette vedrrer et meget mere hndgribeligt aspekt - sker det ofte inden for Den Europiske Union , at man i tilflde af bedragerier og industriforfalskninger osv. destruerer varepartier , som stammer fra ulovlige fremgangsmder .
Ofte brnder vi tj , destruerer tpper og sko , fordi man uretmssigt har kopieret et mrke osv .
Jeg forstr udmrket , at man gr dette p grund af regler om varemrkeregistre eller andre registre , men det er en skam , at vi ikke udnytter dette for at hjlpe de mest trngende befolkningsgrupper .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg glder mig over , at der er overensstemmelse mellem hr . Valdivielso de Cus synspunkt og mit eget med hensyn til den helt sensationelle rolle , som vores ikke-statslige organisationer spiller p det omrde , der lige er blevet beskrevet , isr hvad angr de mest trngende og de mest hjlpelse .
Jeg kan psknne det arbejde , der er udfrt af de ikke-statslige organisationer , idet jeg i udenrigsministeriet str for samarbejdsudviklingsafdelingen .
<P>
Hvad angr den sidste del af indlgget , hans nske , som jeg helt kan forst , ville det mske ogs vre godt at sprge Kommissionen , om den ville tage et initiativ i den retning , hr . Valdivielso de Cu nsker .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 2 .
<P>
Sprgsml nr . 3 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0481 / 97 ) :
<P>
Om : Situationen i Algeriet
<P>
Hvorledes vurderer Rdet den nuvrende situation i Algeriet ?
Hvorledes ser perspektiverne for det indbyrdes forhold ud p kort sigt og hvilke aktioner ptnkes ivrksat ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Wohlfart">
Som svar p fru Izquierdo Rojos sprgsml vil jeg gerne sige flgende .
<P>
Som De ved , flger Rdet meget nje udviklingen i den interne situation i Algeriet .
Rdet er tilfreds med afholdelsen af valg til den lovgivende forsamling den 5. juni 1997 .
Det algierske folk har stemt i god ro og orden og p gode sikkerhedsbetingelser . Efter en anmodning fra de algierske myndigheder svarede et betydeligt antal medlemsstater i Den Europiske Union positivt ved p nationalt grundlag at sende observatrer koordineret med FN .
<P>
Unionen har bemrket sig den flles observationsgruppes rapport , der bekrfter , at stemmeafgivningen trods visse bemrkelsesvrdige mangler forlb p betingelser , man kan betegne som generelt tilfredsstillende .
Den relativt hje deltagelse i dette valg vidner efter vores mening om det algierske folks beslutsomhed med hensyn til at tage deres fremtid i egen hnd .
<P>
Rdet mener , at disse valg markerer et skridt fremad i processen med de politiske reformer .
Det hber for vrigt , at den nye flerpartis forsamling og koalitionsregeringen , der har et bredt grundlag , vil vre ngleaktrer i reformprocessen henimod opbygningen af et demokratisk samfund uden vold i Algeriet .
<P>
Rdet vil meget nje flge afholdelsen af nste valg , denne gang kommunalvalg , der afholdes i begyndelsen af efterret .
<P>
Hvad angr de bilaterale relationer , hber Rdet , at situationen vil muliggre en hurtig indgelse af en ny EuroMiddelhavsaftale med Algeriet .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Mange tak for dette svar , hr. rdsformand .
Men eftersom De snarere har omtalt tiden indtil nu samt valget , vil jeg omkring den nuvrende situation sprge Dem : Hvordan vurderer De prvelsladelsen af lederen af FIS , Abasi Madina ?
Ser De den som et effektivt bidrag til forsget p at lse problemerne med volden ?
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg tror , at der er interesse i , at alle de involverede parter i Algeriet har en ben dialog med hinanden .
Jeg tror , at befrielsen i gr af hr . Abassi Madani kunne vre med til at formilde den situation , der hersker for jeblikket i Algeriet , og som bekymrer os alle .
Denne befrielse kunne vre et skridt fremad i den vanskelige forhandling og den vanskelige vej mod en lsning af konflikten , der allerede har haft for mange ofre .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. rdsformand , mener De virkelig , at det gik demokratisk til , nr der kun gennemfres valg for privilegerede partier , nr det parti , som sidste gang opnede absolut flertal , men s blev afsat af militret , er udelukket ?
Det er gudskelov et skridt i den rigtige retning .
Er De rede til fortsat at udve pres p den algeriske regering , for at den virkelig tillader demokrati , hvor det algeriske folk er reprsenteret og ikke kun de mennesker , som magthaverne nsker ?
Helt bortset herfra er De jo helt p det rene med , hr. rdsformand , i hvor hj grad man har stttet dette parti , som har opnet flertallet , finansielt , administrativt og med alle de midler , regeringen har til sin rdighed !
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg tror , at jeg allerede i mit frste svar p sprgsmlet har understreget , at disse valg udgr et frste skridt .
At disse valg har fundet sted p betingelser , der p ingen mde tilfredsstiller det rede parlamentsmedlem , er jeg enig i .
Jeg tror dog , at man nu m gre alt , for at de fremtidige valg foregr p mere demokratiske betingelser .
<P>
Jeg vil dog gerne sige , at det nuvrende klima er drligt egnet hertil .
Det burde dog ikke afskrkke os fra at gre alt hvad , der er muligt for at starte den positive dialog , den konstruktive dialog , der til sidst vil fre til disse demokratiske valg uden at glemme at understrege , at ret beset burde de partier , der benytter sig af vold og terrorisme , normalt ikke have ret til at give deres besyv med .
Alle de andre demokratiske krfter , der accepterer demokratiets principper , burde kunne deltage i kommende valg i landet .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af John Iversen ( H-0488 / 97 ) :
<P>
Om : Burma
<P>
Har Rdet efter de nyligt overstede valg i Storbritannien og Frankrig fet en anden holdning til en flles handelsboykot over for Burma ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Wohlfart">
Hvad angr dette sprgsml om situationen i Burma , vil jeg gerne sige , at Rdet den 29. april i r besluttede at forlnge de administrative sanktioner med en periode p seks mneder , der er fastsat i Den Europiske Unions flles holdning om Burma , der blev vedtaget den 29. oktober sidste r .
<P>
Denne beslutning om forlngelse blev truffet , efter at der i lang tid ikke var sket interne fremskridt i Burma , srlig ikke med hensyn til menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen .
<P>
P det nuvrende stade er der endnu ikke fastholdt nogen forslag til yderligere foranstaltninger p det konomiske omrde .
Disse kunne dog indg i en senere debat , i tilflde af at situationen i Burma skulle forvrres yderligere .
<P>
Jeg kan for vrigt bekrfte , at Den Europiske Union stadig er rvgen over for situationen i Burma , og at den behandler sprgsmlet om ndvendigheden af bemrkelsesvrdige og hurtige reformer med alle sine internationale samtalepartnere , ASEAN-landene isr , som den anmoder om at bruge alle pressionsmidler , de har til rdighed , for at pvirke holdningen i SLORC ( State Law and Order Restoration Council ) .
<SPEAKER ID=183 NAME="Iversen">
Jeg vil gerne sige tak for svaret og vil sprge Dem , hr. rdsformand , hvornr - for vi ved jo alle sammen , at situationen er alvorlig i omrdet og i selve Burma - sprgsmlet er sat p Rdets dagsorden ?
Bliver det inden for en mned , to mneder , eller har man allerede nu fastsat , hvornr Rdet vil drfte yderligere sanktioner mod Burma ?
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg vil gerne tilfje et delsvar til dette tillgssprgsml , som jeg lige har fet stillet nu , og sige , at p nuvrende tidspunkt er der , som jeg har sagt , endnu ikke foretaget nogle sanktioner , men at jeg ikke udelukker , at Ministerrdet kan f forelagt denne sag p rdsmdet vedrrende generelle anliggender i september .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Ulla Sandbk ( H-0490 / 97 ) :
<P>
Om : Ikke-diskriminationsparagraffen og Maastricht-II-traktaten
<P>
I Danmark findes en folkekirke , hvortil staten bidrager med konomisk sttte til f.eks. vedligeholdelse af bygninger og betaling af ln til prster .
<P>
Vil Rdet redegre for , hvorvidt indsttelsen af ikke-diskriminationsparagraffen i den nye Maastricht-II-traktat , kan f den virkning i lande som f.eks. Danmark , der har en folkekirke , at kirkesamfund , der ikke er med i folkekirken , kan krve at blive ligestillet med denne , sledes at man f.eks. modtager den konomiske sttte , og vil det vre muligt at klage til domstolen , sfremt dette i givet fald ikke sker ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Wohlfart">
Som svar p fru Sandbks sprgsml vil jeg gerne understrege , at Domstolen er den eneste , der har befjelse til at fortolke de bestemmelser , som i fremtiden kunne indeholdes i traktat om oprettelse af Det Europiske Fllesskab efter regeringskonferencen , der lige er afsluttet i Amsterdam .
<P>
Jeg tror ikke , at det henhrer under Rdet at fremkomme med en vurdering af en tekst , der endnu ikke er trdt i kraft eller endog underskrevet .
<SPEAKER ID=187 NAME="Sandbk">
Jeg kunne mske sprge rdsformanden , hvilke tanker man gjorde sig , da man netop indsatte kirken i denne ikke-diskriminationsparagraf .
Hvilken form for diskrimination forestillede Rdet sig , man kunne komme ud for som kirke ?
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Af rsager , som jeg lige har nvnt , kan jeg kun forsge med en helt personlig besvarelse af fru Sandbks tillgssprgsml .
Efter min mening vil den fremtidige artikel 6 A i traktaten ved frstebehandlingen ikke have direkte virkning , dvs. at privatpersoner vil ikke kunne pberbe sig dens bestemmelser for en national domstol eller for Fllesskabet Domstol .
<P>
Den giver Rdet , der beslutter ved enstemmighed efter forslag fra Kommissionen og efter hring af EuropaParlamentet mulighed for , men ikke forpligtelse til at trffe foranstaltninger med henblik p at bekmpe og ikke at forbyde et vist antal diskrimineringer over for personerne inden for grnserne af de kompetencer , som traktaten giver Fllesskabet .
<P>
I den forbindelse skal det bemrkes , at relationerne mellem kirken eller kirkerne og staten i hver medlemsstat ikke henhrer under Fllesskabets kompetence og sledes ikke kan indg i fllesskabsforanstaltninger .
Man kan for vrigt i den forbindelse se slutakten fra regeringskonferencen om kirkernes statut i henhold til national ret .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg er taknemlig for , at De nvnte slutakten , som i modstning til traktaten allerede er undertegnet , og som indeholder en bestemmelse om forholdet mellem stat og kirke .
Kristendommen stter p samme mde sit prg i alle medlemsstater , og Europa ville ikke findes uden kristendommen , men forholdet mellem stat og kirke er meget forskelligt udviklet i de enkelte stater .
Derfor er det meget hensigtsmssigt , at man lader nrhedsprincippet rde her .
Jeg vil gerne vide , om De anser henvisningen i slutakten for at vre tilstrkkelig , og hvorfor det ikke var muligt at opfylde de europiske kirkers nske og ogs optage dette i selve traktaten .
Her skal specielt ogs Luxembourg have haft betnkeligheder .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg tror , at De har besvaret Deres eget sprgsml .
De har hentydet til subsidiariteten , til subsidiaritetsprincippet , som jeg selv nvnte som en del af mit svar p det frste tillgssprgsml .
Det er faktisk rsagen til , at der ikke er andet .
Der var ikke noget forbehold fra Luxembourg , det kan jeg forsikre Dem om .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 6 af Felipe Camisn Asensio ( H-0491 / 97 ) :
<P>
Om : Frdselssikkerhedsforanstaltninger
<P>
Som det fremgr af en rkke rdsresolutioner , er frdselssikkerheden gjort til genstand for en stigende interesse fra Rdets side .
<P>
Mener Rdet i den forbindelse , at kravene om undersgelse af de frdselssikkerhedsmssige virkninger af ethvert vejinfrastrukturprojekt og indbygning af hastighedsbegrnsende anordninger i motorkretjer er hensigtsmssige ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Wohlfart">
For at besvare dette sprgsml vil jeg gerne frst sige , at Rdet i mdeperioden den 17. og 18. juni 1997 vedtog konklusionerne med hensyn til Kommissionens meddelelse  Fremme af vejsikkerheden i Den Europiske Union , program for perioden fra 1997 til r 2000  .
<P>
Efter at have taget ovennvnte program , forelagt af Kommissionen , ad notam , gldede Rdet sig over , at det planlgger nye flles initiativer til definition af en integreret indfaldsvinkel til vejsikkerheden .
<P>
Rdet har ikke udtrykt sig udtrykkeligt om de to foranstaltninger til forebyggelse af ulykker , der er omtalt af hr . Camisn Asencio , den ene vedrrende hastighedsbegrnsningsanordninger og den anden undersgelse af den frdselssikkerhedsmssige virkning p infrastrukturerne .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. rdsformand , Det Europiske Transportsikkerhedsrd har forelagt Kommisionen - og Rdet gr jeg ud fra - sin bermte plan med det ambitise ml at reducere antallet af ofre for trafikulykker p vejene i Den Europiske Union fra 45.000 om ret til 25.000 i r 2010 .
<P>
Man vil ligeledes reducere de enorme sociokonomiske udgifter , som Unionen har i dag .
<P>
Blandt de bindende lovgivningsforanstaltninger foresls det , at man i forbindelse med et hvilket som helst infrastrukturprojekt skal undersge , hvilke indvirkninger det har p sikkerheden , noget lignende det der i dag sker p miljomrdet .
Vi synes , denne foranstaltning virker fornuftig , og vi har anmodet Rdet om en udtalelse , men , som det er blevet sagt , har Rdet ikke studeret planen endnu .
Men vi vil gerne hre Rdets mening .
<P>
Den anden sag lgger efter vores mening mere op til diskussion , selv om den ikke br afvises , idet det er et forslag til udarbejdelse af pilotprojekter , som f.eks. muligheden af at udstyre motorkretjer med hastighedskontrol for at reducere antallet af ulykker og trafikofre .
Man skal tnke p , at nogle lastbiler allerede har dem , og mlinger viser , at en nedsttelse af gennemsnitsfarten med kun 5 km / time p landevejene i Den Europiske Union ville betyde , at man kunne redde intet mindre end 11.000 menneskeliv om ret .
<P>
Har Rdet en mening om dette , selv om det ikke har studeret sagen endnu ?
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Ved at stille sit tillgssprgsml har hr . Camisn Asencio faktisk allerede foretaget den tragiske opgrelse over frdselsulykkerne i Fllesskabet : Menneskeliv , men ogs mange tilskadekomne , 1.600.000 tilskadekomne .
Som lge kan jeg forsikre Dem om , at af og til er de tilskadekomnes skbne , som man ikke lngere taler om bagefter , meget vanskelig at klare , ikke alene for de tilskadekomne selv , men ogs for deres familie , for ikke at tale om de enorme samfundskonomiske udgifter .
Alt dette kommer i betragtning .
<P>
For vrigt kan jeg sige Dem , at Ministerrdet over for dette blodbad er helt enig med Dem og med Kommissionens forslag .
Vi mener , at man ikke m forsmme noget spor med hensyn til forebyggelse .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af Patricia McKenna ( H-0499 / 97 ) vil ikke blive behandlet , da emnet allerede er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode .
<P>
Sprgsml nr . 8 af Sren Wibe ( H-0501 / 97 ) :
<P>
Om : KOFIN-Rdets henstillinger til Sverige
<P>
Iflge avismeddelelser i Sverige opfordrede EU-medlemsstaternes finansministre den 12. maj 1997 Sverige til at begrnse budgetunderskuddet ved at snke skatterne for privatpersoner og virksomheder samt foretage nedskringer i den offentlige sektor og / eller i det sociale overfrselssystem .
<P>
Maastricht-traktaten , som Sverige har tilsluttet sig , angiver en maksimumgrnse for medlemsstaternes budgetunderskud . Men traktaten nvner intet om , hvorledes medlemsstaterne skal n dette ml .
Med sin henstilling har KOFIN-Rdet fastlagt en klar politisk mlstning .
Sverige skal foretage nedskringer i sit velfrdssystem til trods for , at undersgelser viser , at svenskerne sttter dette velfrdssystem .
<P>
Anser Rdet det for rimeligt , at KOFIN-Rdet p denne mde fastlgger politiske mlstninger ?
Havde det ikke vret bedre blot at foresl Sverige at n budgetmlet enten gennem nedskringer eller hjere skatter og afgifter ?
Har Rdet overvejet , hvor mange arbejdspladser , der forsvinder i Sverige , sfremt landet gennemfrer disse skattenedsttelser og nedskringer ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Wohlfart">
Artikel 104 C i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab bestemmer , at , nr Rdet beslutter , at der er et uforholdsmssigt stort underskud , retter det henstillinger til den pgldende medlemsstat med henblik p at bringe denne situation til ophr inden for en given frist .
<P>
P den ene side kan en sdan henstilling for at f en hensigtsmssig virkning ikke begrnses til blot en pmindelse om budgetmlet .
P den anden side udtaler Rdet sig altid i tilstrkkeligt generelle vendinger for at give medlemsstaterne en vurderingsmargen med hensyn til deres interne prioriteter .
<P>
Teksten vedrrende Sverige , som de to rede parlamentsmedlemmer henviser til , og som endnu ikke er blevet offentliggjort i overensstemmelse med traktatens artikel 104 C , respekterer i vores jne denne ligevgt .
<P>
For vrigt har Det Europiske Rd i Amsterdam bekrftet , at sunde offentlige finanser er en ndvendig forudstning for en kraftig og vedvarende vkst , der skaber arbejdspladser .
For resten er det interessant i denne sammenhng at bemrke , at det konvergensprogram , der er forelagt af den svenske regering i september 1995 for perioden indtil 1998 , er enigt i denne indfaldsvinkel .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Tak , hr. formand . Jeg skal viderebringe svaret til min partiflle hr .
Wibe . Jeg vil dog gerne sprge : Hvornr vil den tekst vedrrende Sverige , som endnu er blevet offentliggjort , blive det ?
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg hber hurtigst muligt .
Det er det eneste svar , jeg kan give .
Ellers ville jeg vre urlig over for Dem .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne stille Rdet to opflgende sprgsml .
Det er jo sdan , at hvis man snker skatterne , taber staten indtgter , og underskuddet bliver strre .
Derfor forstr jeg ikke rigtig formandskabets logik .
Burde Sverige ikke i stedet ge skatterne for at mindske underskuddet p de offentlige finanser ?
Det var det ene sprgsml .
<P>
Det andet sprgsml er : Da Rdet nu giver Sverige rd om , p hvilket omrde vi skal skre ned , er det s f.eks. inden for forsvaret , p brnepasningsomrdet eller i den sociale sektor ?
Hvor er det , Sverige skal skre ned ?
Efter min opfattelse er der tale om en politisk henstilling , som reelt drejer sig om at f landene til at fre en form for hjreorienteret politik .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg kan ikke foresl nogen opskrift , da jeg lige har givet forklaring med hensyn til de procedurer , der burde fre til en reduktion af budgetunderskuddet .
Vurderingen henhrer under den svenske regering , og det er den , der skal trffe de ndvendige foranstaltninger for at efterkomme kravene .
Hverken Rdet eller rdsformanden kan give den svenske regering lektioner .
Her glder subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Er Rdets formand klar over , at de svenske statsfinanser i jeblikket ikke udviser noget budgetunderskud p de lbende forretninger ?
Er han , for det andet , klar over , at det pstede hje skatteniveau i Sverige kun er tilsyneladende , idet det skyldes , at man i Sverige har offentlige socialsikringsordninger ?
I lande , hvor socialsikringsordningerne og de dertil knyttede afgifter ikke er i offentligt regi , men har individuel karakter , er skatteniveauet tilsyneladende lavere .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Det er snarere en korrektion end et sprgsml , hvis jeg har forstet det rigtigt .
Hr . Svensson har fortalt mig , at der ikke er noget budgetunderskud p grund af de meget hje skatter .
Jeg kan sige Dem , at der i Luxembourg er den modsatte situation med intet underskud trods meget lave skatter .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af Arthur Newens ( H-0503 / 97 ) :
<P>
Om : Handelssamarbejde med Mexico
<P>
Vil reprsentanten for Rdet redegre for de fremskridt , som er gjort i forhandlingerne om handel og samarbejde med Mexico ?
<SPEAKER ID=204 NAME="Wohlfart">
Jeg vil gerne undskylde , fordi svaret kan forekomme en smule langt , men jeg vil gerne komme med de ndvendige informationer , som vi har for jeblikket .
<P>
Forhandlingerne om nye aftaler med Mexico er praktisk talt afsluttede .
Det eneste punkt , der stadig er bent for jeblikket , vedrrer den eventuelle faststtelse af betingelserne og udgangsgrundlaget for forhandlingerne om liberalisering af varer og tjenesteydelser .
Men jeg har et stort hb om , at en lsning vil kunne findes en af de nrmeste dage med henblik p at underskrive teksterne .
Jeg har fet at vide , at det vil ske i morgen .
<P>
Hr. formand , tillad mig sledes at understrege nogle srligt vigtige aspekter i de nye aftaler .
Allerfrst vedrrende substansen .
De to parter har aftalt at udforme en gunstig ramme for udvekslingen af varer , tjenesteydelser og investering , herunder gennem en gensidig og progressiv liberalisering under hensyntagen til flsomheden for visse produkter og i overensstemmelse med de relevante regler i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Desuden forpligter de to parter sig bl.a. til at indlede et konomisk , videnskabeligt , industrielt , uddannelsesmssigt , socialt , audiovisuelt , kulturelt og regionalt samarbejde , til at skabe en politisk dialog og til at fastlgge visse institutionelle bestemmelser .
<P>
For vrigt indeholder de to aftaler , ligesom alle aftaler indget af Fllesskabet , betingelser for overholdelsen af demokratiske principper og menneskerettighedsprincipper , der udgr et vsentligt element i aftalerne .
<P>
P det formelle og proceduremssige plan har de to parter forhandlet en samlet aftale af blandet karakter samt , mens man afventer ratificeringen af denne , en midlertidig aftale om fllesskabskompetence .
Denne aftale skal bruges som instrument for forhandlingerne af det flles Rd , der opretter den , til liberalisering af udvekslingerne .
Desuden har de to parter ved en separat flles erklring forpligtet sig til parallelt at forhandle liberalisering af tjenesteydelser , kapitalbevgelser , foranstaltninger om den intellektuelle ejendomsret etc . , der ikke kan behandles inden for rammerne af den midlertidige aftale , da de henhrer under medlemsstaternes kompetence .
<P>
Herved har de to parter sikret sig en samlet behandling af de forskellige sektorer , der er omfattet af liberaliseringen .
Der er grund til i denne forbindelse at understrege , at ikrafttrdelsen af liberaliseringen af varerne frst vil ske , efter at Rdet har udtalt sig om forhandlingsresultaterne som helhed og efter underskrivelse af den samlede aftale .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Jeg siger ministeren tak for denne grundige redegrelse og glder mig over de fremskridt , der er gjort med hensyn til opnelse af en aftale , som vi hber vil medvirke til at forbedre forholdet mellem Mexico og Den Europiske Union , men jeg vil gerne sprge , om han vil kommentere diskussionerne om menneskerettighederne yderligere , da dette jo jensynlig er et ret mtleligt emne , og om han vil gre det klart , at vi fortsat agter at vre meget opmrksomme p dette aspekt , idet nogle af os regelmssigt modtager rapporter eller klager fra mexicanske borgeres side ?
Vi mener , at nogle reelle fremskridt p dette omrde vil vre til gavn for begge vore befolkninger .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Der er ikke noget srligt problem for de omrder , som hr . Newens lige har omtalt .
<P>
Jeg tror , at man ogs i disse aftaler af en ny generation med Mexico prver at tage hjde for vores horisontale politik med hensyn til menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 10 af Birgitta Ahlqvist ( H-0506 / 97 ) :
<P>
Om : Afviklingen af demokratiet i Belarus
<P>
Prsident Lukasjenko har oplst det demokratisk valgte parlament og oprettet et marionetparlament .
<P>
Der er ret begrnsede arbejdsmuligheder for oppositionens aviser i Belarus , oppositionens ytringsfrihed er endvidere blevet strkt indskrnket , og mange oppositionsledere er blevet vilkrligt arresteret .
<P>
Belarus m i dag siges at vre Europas mindst demokratiske land .
Skal vi tolerere dette p vort kontinent i 1997 ?
<P>
Desvrre njes Europas demokratier i reglen med stiltiende at betragte udviklingen .
Jeg har tidligere rejst sprgsmlet over for Kommissionen og fet som svar :  vi afventer udviklingen  .
Har Rdet ( udenrigsministrene ) drftet dette sprgsml ?
Har man drftet at ivrkstte flles foranstaltninger for at f Belarus ' prsident til at genindfre demokratiet ?
Er handelsforbindelserne mellem EU og Belarus fremover blevet drftet ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Wohlfart">
Jeg vil gerne sige , at Rdet flger udviklingen i situationen i Belarus med stor opmrksomhed og har gjort en flles indsats for at forsge at udve en indflydelse p myndighederne i Belarus , sledes at de igen skaber respekt for og praktiserer de demokratiske principper , der er accepteret p internationalt niveau .
<P>
En undersgelsesmission fra Den Europiske Union under ledelse af en tidligere hollandsk justitsminister , Ad Kosto , blev i januar 1997 sendt til Belarus for at konstatere kendsgerningerne vedrrende lovligheden af folkeafstemningen , at vurdere foreneligheden af en ny relation mellem den udvende , lovgivende og dmmende del af regeringen med principperne om adskillelse af magterne og for til sidst at kontrollere , om oppositionen og medierne blev forfulgt .
<P>
Den har registreret adskillige alvorlige institutionelle og politiske funktionsforstyrrelser i landet .
P grundlag af disse konstateringer har Rdet i februar 1997 vedtaget , at relationerne mellem Den Europiske Union og Belarus skulle indg i en samlet helhed , der understreger , at Den Europiske Union ikke nsker at isolere landet og stadig er optaget af en proces , der gr det muligt for dette land , nr tiden er inde , at spille en betydningsfuld rolle i de europiske strukturer .
Det er dog Belarus , der har nglen til denne proces .
<P>
Rdet undersger ogs flgerne af denne holdning for Den Europiske Union og for det pgldende land .
Det er aftalt , at hvis der ikke kommer positive foranstaltninger fra myndighederne i Belarus , a ) vil medlemsstaterne i Den Europiske Union ikke sttte Belarus ' ansgning om optagelse i Unionen i Europardet ; b ) vil Den Europiske Union hverken indg den midlertidige aftale eller partnerskabs- og samarbejdsaftalen ; c ) vil de bilaterale kontakter med Belarus p ministerniveau blive vurderet fra sag til sag ; d ) vil programmerne om teknisk assistance fra Fllesskabet og medlemsstaterne blive undersgt igen og vurderet ud fra princippet om , at de direkte skal tjene reformprocessen .
<P>
Efter de begivenheder , der omgav demonstrationerne i marts 1997 , og blgen af arrestationer og oppositionsdemonstrationer har Rdet desuden i april 1997 vedtaget en kritisk erklring og igen bekrftet , at samarbejdet mellem Den Europiske Union og Belarus ikke kunne fortstte , hvis der ikke blev gjort en overbevisende indsats for at gennemfre et politisk system i Belarus , der respekterer de normer , der er accepteret p internationalt niveau med hensyn til menneskerettigheder og forfatningsmssige friheder .
<P>
Den opfordrede myndighederne i Belarus til reelt at leve op til deres forpligtelse til at indlede hringer med den valgte trettende verste sovjet for at opn en retfrdig ligevgt mellem magterne .
<P>
Rdet glder sig over nedsttelsen af en trepartsarbejdsgruppe bestende af reprsentanter fra regeringen i Belarus , den trettende verste sovjet og eksperter fra Den Europiske Union , der vil forsge at gennemfre dette ml .
<P>
Jeg vil ogs gerne meddele , mine damer og herrer , at gruppen har holdt sit frste mde i juni i r og endnu ikke har frdiggjort sit arbejde .
Rdet vil fortsat flge resultatet af gruppens arbejde samt den samlede udvikling i Belarus .
<P>
Den Europiske Unions indsats supplerer og styrker endelig bestrbelserne fra OSCE og Europardet .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Det glder mig , at Rdet har truffet i hvert fald lidt mere konkrete foranstaltninger vedrrende situationen i Belarus , end Kommissionen har .
Jeg har tidligere stillet Kommissionen det samme sprgsml og fet et meget , meget afventende og forsigtigt svar .
<P>
De seneste r i Belarus kunne lige s godt have vret en dramatisk spndingsroman , men der er alts tale om virkeligheden .
Vi m gre noget konkret .
Og jeg opfatter i hvert fald Rdets hensigter som mere konkrete .
Det er nemlig ikke nok at vre bekymret , at vurdere og undersge .
Det har man allerede gjort .
Vi ved , hvordan befolkningen har det .
Vi ved ogs , at medierne er udsat for censur , og vi ved , at fagforeninger er forbudt , og at der er demonstrationsforbud .
Jeg vil flge dette sprgsml op senere . Jeg glder mig over det svar , som jeg har fet af Rdet .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Det tror jeg ikke , at der var tale om .
Fru Ahlqvist har takket os for vores svar , og hvis jeg har forstet det rigtigt , vil hun stadig vre opmrksom p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 11 af Anne McIntosh ( H-0508 / 97 ) :
<P>
Om : Afskaffelse af toldfri varer
<P>
Vil Rdets formandskab vre rede til hurtigt at tage den foreslede afskaffelse af salg af told- og afgiftsfri varer med virkning fra den 1. juli 1999 op til fornyet overvejelse af hensyn bde til de ansatte inden for turistog skibsfartssektoren og til de rejsende .
<P>
Er Rdet enig i , at afskaffelsen af toldfrit salg vil medfre hjere billetpriser og andre rejseomkostninger for passagererne , idet frgepriserne forventes at stige med gennemsnitligt 30 % , og forbrugerne vil f frre valgmuligheder ?
<P>
Hvilke sttteforanstaltninger overvejer Rdet i tilflde af , at afskaffelsen af toldfrit salg fastholdes , for at modvirke de uundgelige negative virkninger inden for turistsektoren og for at beskytte de rejsendes interesser ? og sprgsml nr .
12 af Brian Crowley ( H-0545 / 97 ) :
<P>
Om : Kompensation som flge af den foreslede afskaffelse af toldfri handel i 1999
<P>
Kommissionen har for nylig antydet , at statssttte eventuelt kan komme p tale som kompensation for nogle af de sociale og konomiske virkninger p regionalt plan , der flger af afskaffelsen af handelen med toldfri varer inden for EU .
<P>
Er det Rdets opfattelse , at statssttte br overvejes som kompensation for flgerne af , at toldfri handel afskaffes p ruter inden for EU , herunder isr ruter , der forbinder fjerntliggende maritime lande og regioner , som f.eks. Irland , med resten af Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Wohlfart">
Jeg vil gerne besvare sprgsmlene fra fru McIntosh og hr . Crowley i fllesskab , der begge handler om flgerne af afskaffelsen af toldfri handel i havne og lufthavne navnlig for ruter inden for Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne frst understrege , at opretholdelsen af toldfri handel i passagertrafikken inden for Unionen er i modstrid med eksistensen af et indre marked uden grnser .
<P>
Nr Rdet med vedtagelsen af de direktiver , der faststter afskaffelsen af de skattemssige grnser i 1993 besluttede midlertidigt at forlnge den toldfri handel for passagerer inden for Unionen indtil den 30. juni 1999 , var det netop for at undg de sociale og regionale problemer , der kunne flge af en pludselig afskaffelse af denne handel .
<P>
Det drejede sig sledes om at give tilstrkkelig tid til de berrte sektorer , navnlig lufthavnsmyndighederne , flyselskaberne , losnings- og ladningsselskaberne , producenterne af de varer , der sdvanligvis slges i de toldfri butikker og forpagterne af disse butikker , sledes at de kunne forberede afskaffelsen af toldfri handel inden for Unionen som fastlagt i direktiverne fra 1993 .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Det var et meget skuffende svar fra Rdet .
De afgiftsmssige grnser bestr stadig .
Grnsekontrollen mellem Det Forenede Kongerige og andre lande er endvidere nu blevet vrre , fordi vi har bde Schengen og andre ikke-Schengenlande .
Jeg gentager mit sprgsml til Rdets formand : Hvordan agter han at beskytte de mennesker , som nu er beskftigede specielt inden for frge- , luftfarts- og turistsektoren , og den rejsende offentligheds interesser ?
<P>
Jeg kan se , at da Det Forenede Kongerige er en  , vil landet blive specielt defavoriseret ved fjernelse af den toldfri handel .
Det vil blive dyrere at rejse .
Som  er landet svrere at komme til .
Den toldfri handels bidrag til Det Forenede Kongeriges konomi , til vor turistbranche og vor beskftigelse er hjere , for s vidt angr fastholdelse af afgiftsniveauet , fastholdelse af serviceniveauet , valgfrihed med hensyn til service og beskftigelse .
Vil han vre s venlig at besvare sprgsmlet ?
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg kan forst , at det svar , jeg har givet , ikke tilfredsstiller fru McIntosh .
Jeg vil dog gerne endnu en gang erindre om , at , da direktiverne om afskaffelsen af de skattemssige grnser blev vedtaget , besluttede medlemsstaterne at udskyde gennemfrelsen af dem til 1999 .
Denne frist skulle gre det muligt for operatrerne og de ansatte i sektoren at finde lsninger med henblik p en blid overgang , hvis jeg tr udtrykke mig sdan , til andre konomiske aktiviteter .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at det ikke er lige p en studs , at afskaffelsen af den toldfri handel er blevet besluttet .
Nr dette er sagt , vil jeg ogs gerne bemrke , at Rdet for vrigt ikke har fet forelagt noget forslag om at forlnge den toldfri handel p ruter inden for Unionen ud over den 30. juni 1999 .
Det siger sig selv , at Rdet vil give eventuelle forslag , som Kommissionen mtte forelgge det p dette omrde , al ndvendig opmrksomhed .
<P>
Endelig vil jeg ogs gerne erindre om , at den skattefri handel for passagerer , der rejser uden for Fllesskabet , opretholdes .
Fru McIntosch , for at resumere mit svar afventer Rdet stadig eventuelle forslag fra Kommissionen om de omrder , som De har nvnt .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke Rdets formand for dette svar .
Efter det , han sagde , har Parlamentet fet at vide af Kommissionen , at den ikke kan stte noget i vrk , fordi Rdet har truffet en beslutning og har ngtet at ndre denne beslutning p nogen mde .
Vil formanden derfor vre s venlig at give os det lfte , at han vil tage sagen op p det nste mde i Rdet for at undersge , om der kan blive tale om at ndre beslutningen eller om en udvidelse af en eller anden art ?
<P>
For det andet forholder det sig , som min kollega allerede har vret inde p det , med hensyn til den perifere beliggenhed - og det nvnte Rdets formand jo ogs - sledes , at folk , der forlader Fllesskabet , stadig ville have ret til at kbe toldfrit .
Ved De , hvor mange af Fllesskabets borgere , der rejser ud af Fllesskabet , i forhold til det antal af Fllesskabets borgere , der regelmssigt er p rejse inden for Fllesskabets omrde ?
Alene i Irland svarer det til omkring 74 % , der rejser inden for Fllesskabet , og 26 % , der rejser til andre lande .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Med risiko for at skuffe hr . Crowley vil jeg dog understrege , at initiativretten altid henhrer under Kommissionen og ikke Rdet .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Jeg vil gerne sprge formanden for det frste om han har nogen dokumentation for , at turismen vil blive negativt pvirket af , at den toldfri handel falder bort inden for Fllesskabet ?
For det andet , hvis den toldfri handel fortsat skulle eksistere , kan han s give en logisk begrundelse for , at det skulle vre dem , der rejser ad luftvejen eller svejen , der skulle have glde af den , mens togrejsende og bilister , der krydser nationale grnser , ikke skulle have mulighed for at handle toldfrit ?
Hvor er logikken i det ?
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Hr. formand , selv om man ikke gr livet let for mig , vil jeg dog forsge at give et delsvar .
<P>
Jeg tror , at vi befinder os i en situation , der er en flge af det indre marked .
Jeg er meget vel klar over flgende : Da man diskuterede alle disse direktiver og ikke kun dette , der gennemfrte det indre marked , var der mske nogle , som endnu ikke var helt bevidste om de mulige konsekvenser .
Jeg ved ikke , om alle s har stillet sig selv dette sprgsml p det tidspunkt , hvor disse direktiver blev vedtaget ; de blev jo vedtaget , erindrer jeg om , af Ministerrdet med det forml at gennemfre den ndvendige lovgivningsramme , for at det indre marked kan fungere godt .
<P>
Efter at have fungeret i tre r har man i dag draget de frste konklusioner af det indre marked , og man kan se , at visse bestemmelser stadig skal forbedres , s at det kan fungere rimeligt .
Jeg tror , at man i dag har talt om mange ting , der ogs vedrrer det indre marked samt bestemmelser , der vil vre ndvendige , for at det indre marked fungerer 100 % .
Jeg tror , at vi befinder os i denne problematik med det indre markeds funktion .
Det er hele problemet .
Nogle konsekvenser er drlige , det er jeg enig i , men det er en af de konstateringer , som man m vnne sig til : I det indre marked nsker man at afskaffe visse former for konkurrence , der p det indre markeds niveau kunne vise sig illoyale , det m vi ikke glemme .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Hr . Wohlfart , det lader til , at medlemmerne af dette Parlament ikke nsker at udfre vanskelige ting , men somme tider er tingene vanskelige , og mske er dette et vanskeligt sprgsml .
Og lad os nu se , om hr . Lindqvist , som har ordet i et minut , vil gre tingene meget vanskelige for os .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg er ikke s sikker p , at det kan gre det .
Dette sprgsml er jo blevet rejst flere gange .
Svarene har vret nogenlunde ens .
Men vi har jo fakta .
<P>
Jeg vil gerne sprge Rdet , om det ikke , nu hvor der er stillet ganske mange sprgsml fra en rkke medlemslande , kunne overveje at plgge Kommissionen at udarbejde en konsekvensredegrelse af virkningerne for beskftigelsen og turismen i de lande , der bliver berrt af afskaffelsen af det toldfrie salg , sledes at vi kan f tilfredsstillende oplysninger om , hvilke flger afskaffelsen kan f .
Det drejer sig bl.a. om et antal arbejdspladser i EU og har derfor betydning for det , som i dag vel er Europas allerstrste problem .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Beskftigelsen er en af vores store bekymringer , og De kan vre helt sikker p , at jeg er den sidste til ikke at bekymre mig om de mennesker , der mister et arbejde : Jeg tror , at det er en ting , der forener os i denne sag , der deler os .
Jeg ved godt , at der blev truffet beslutninger enstemmigt af KOFIN-Rdet dengang for at gennemfre denne ordning , sdan som jeg har beskrevet det , med en overgangsperiode .
<P>
Hvis der er vanskeligheder , kan jeg forsikre Dem om , at det er noget , der ogs optager os .
Hvis de har sprgsml om virkningerne p turismen og andre brancher inden for vores konomiske aktiviteter , mener jeg - og tro ikke , at jeg ikke nsker at besvare Deres sprgsml - at Kommissionen i den sammenhng er bedre rustet end mig til at give mere tilfredsstillende svar .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 13 af Clive Needle ( H-0510 / 97 ) :
<P>
Om : ndringer i EU ' s politik for beskyttelse af dyr som  sansende vsner 
<P>
Hvilke ndringer i EU ' s politik overvejer Rdet som flge af optagelsen i EU-traktaten af et nyt krav om i fuld udstrkning at tage hensyn til dyrs velfrd som  sansende vsner  ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Wohlfart">
Ved at gentage den mere og mere tydelige bevidsthed hos vores offentlighed er Rdet i stand til at bekrfte , at forbedringen af fllesskabslovgivningen , der skal sikre en strre beskyttelse og en bedre respekt for velfrdet hos dyr som sansende vsner udgr en af prioriteterne i medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<P>
Denne bevidsthedsgrelse har foranlediget vores stats- og regeringschefer p det nylige Europiske Rd i Amsterdam til at aftale at inkludere en protokol om dyrs velfrd i den fremtidige traktat .

Det siger sig selv , hr. formand , at denne traktat p nuvrende tidspunkt endnu ikke er underskrevet ej heller ratificeret .
<P>
Det siger ogs sig selv , at nr det drejer sig om et ml , der fremover skal vre en integreret del af traktaten , skal alle de omhandlede fllesskabsinstitutioner , herunder Rdet , ligesom medlemsstaterne , fuldt ud tage hjde for kravene , der er forbundet med dyrenes velfrd , nr det drejer sig om at formulere og ivrkstte fllesskabspolitikkerne p omrderne : Landbrug , transport , det indre marked og forskning .
<P>
Det phviler frst og fremmest Kommissionen at formulere , hver gang det er ndvendigt , passende forslag hertil .
Jeg er selv overbevist om , at Parlamentet vil komme med et vrdifuldt bidrag til udviklingsprocessen for fllesskabslovgivningen herom .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Hr. formand , jeg vil gerne sige Rdets formand tak for dette positive indlg om den nye prioritering , som ganske sikkert vil give genlyd rundt omkring i Fllesskabet og blive hilst inderligt velkommen af mange , mange mennesker .
Jeg m sige , at dette sprgsml blev stillet i den frste gldesrus , efter at vi i pressen havde erfaret , at protokollen noget uventet ville komme med , hvilket der er mange medlemmer af EuropaParlamentet , der har argumenteret for i s lang tid uden vist helt at tro p , at det ville ske .
Jeg vil gerne have , at Rdet gr sig klart , at vi medlemmer siden da har modtaget en utrolig mngde udtryk for tillid til , at tingene nok skal blive bedre .
Der kommer for eksempel til at ske fremskridt med hensyn til burhnsene , der bliver fremskridt med hensyn til forholdene i de zoologiske haver .
Nu giver det jo alle mulige former for forhbninger , og folk vil forvente at se konkrete fremskridt i de kommende mneder .
Jeg forstr jo godt det , De siger , om at det er ndvendigt frst at ratificere protokollen , men kan De ikke fortlle mig , om der sttes arbejde i gang p specifikke omrder , hvor vi kan regne med at se fremskridt p kort sigt , s vi kan indgyde folk endnu mere tillid til , at dette ikke blot er ord i en traktat , men faktisk kommer til at give sig udslag i konkrete handlinger ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg vil gerne takke hr . Needle for hans positive reaktion p Rdets svar .
Med hensyn til hans bekymringer for den praktiske gennemfrelse af de forskellige foranstaltninger , der skal forbedre dyrs skbne p de forskellige omrder som landbrug , transport , indre marked og forskning , vil jeg gerne sige , at enhver ndring af den eksisterende lovgivning herom , inden den forelgges Rdet , skal vre indeholdt i et forslag fra Kommissionen .
Jeg hber , at Rdet snart fr forelagt initiativer og forslag fra Kommissionen , der gr i den retning , som hr . Needle nsker .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 14 af Christine Oddy ( H-0512 / 97 ) :
<P>
Om : Massakren i Sri Lanka
<P>
Har Rdet kendskab til den igangvrende undersgelse om mordet p 24 civile tamiler , som militrfolk begik i landsbyen Kumarapuram i Trincomalee i Sri Lanka i februar 1996 ?
<P>
Hvad vil Rdet foretage for at sikre , at resultaterne offentliggres , nr den uafhngige undersgelse er afsluttet , og vil det sttte bestrbelserne p at sikre , at de 24 civiles familier fr erstatning fra staten , idet en sdan udbetaling ville vre tegn p statens vilje til at acceptere sit ansvar og til at forhindre , at sikkerhedsstyrkerne i fremtiden gr sig skyldige i sdanne udskridelser ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Wohlfart">
Den Europiske Union har konstant givet udtryk for sine bekymringer over for den vold og overtrdelse af menneskerettighederne , der karakteriserer den civile konflikt p Sri Lanka .
Den Europiske Union har formuleret sine bemrkninger inden for rammerne af den politiske dialog med Sri Lanka og ivrkstter skridt i de egnede internationale forsamlinger , navnlig gennem erklringer .
<P>
Hvad angr det prcise tilflde , som fru Oddy omtaler , er det ikke specifikt bragt til Rdets kendskab .
Rdet er imidlertid parat til at anmode de kompetente myndigheder i Sri Lanka om yderligere oplysninger takket vre de midler , som den institutionaliserede dialog tilbyder .
Rdet erindrer for vrigt om sine erklringer af 17. april 1997 , der hilser brevvekslingen mellem prsidenten i Sri Lanka og oppositionslederen velkommen ; brevene vedrrer en flles indfaldsvinkel for de to parter i den etniske konflikt , der raser i landet .
Den Europiske Union hber , at denne aftale vil medvirke til at skabe tillid og afslutte konfrontationspolitikken .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Jeg glder mig over formandens kommentarer .
Jeg vil gerne gre formandskabet opmrksom p , at massakren var specielt alvorlig , fordi den omfattede kvinder og brn .
Den kan derfor ikke ses som et forsg fra hrens side p at udrydde De Tamilske Tigre og terroristerne .
<P>
Den organisation , jeg har mine informationer fra , er yderst respekteret p Sri Lanka .
Jeg vil opfordre Rdet til at lgge meget stor vgt p dette .
Det ville glde mig meget at kunne hjlpe ved at videregive de informationer , jeg har modtaget .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Da vi har opbrugt den tid , der er afsat til sprgsml til Rdet , vil sprgsml nr . 15 til 37 blive besvaret skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=12>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele Dem , at formanden for PPE-Gruppen har underrettet Prsidiet om , at hr . Graziani ikke er til stede p grund af sygdom , hvorfor han anmoder om ndring af dagsordenen , s forhandlingen om Graziani-betnkningen ( A4-0140 / 97 ) udsttes .
<P>
I henhold til forretningsordenens artikel 96 , stk . 2 , vedrrende godkendelse af dagsordenen kan dagsordenen , nr den er godkendt , kun ndres i henhold til bestemmelserne i artikel 97 eller 128-132 eller efter forslag fra formanden .
Da der ikke er et beslutningsdygtigt antal medlemmer til stede i dag , s der kan holdes gyldig afstemning , accepterer Prsidiet hr . Martens forslag om udsttelse af forhandlingen om Graziani-betnkningen .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg vil blot p vegne af Den Socialistiske Gruppe - selv om det er uden vrdi i forhold til forretningsordenen - sttte Deres forslag og nske , at hr . Graziani snart m blive rask og kan fremlgge sin betnkning i plenum i september mned .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Hr. formand , p Det Europiske Folkepartis Gruppes vegne siger jeg Dem tak for den forstelse , De har lagt for dagen , og for Deres beredvillighed .
Lad os hbe , at betnkningen af Graziani om forholdet mellem Den Europiske Union og Canada vil kunne behandles i den nste mdeperiode i september .
<CHAPTER ID=13>
Situationen i Albanien efter valget ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Albanien efter valget .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , Albanien har i dag mere end nogensinde brug for Europa .
Dette er det betydeligste punkt i den problematik , vi forhandlede om her i eftermiddags .
Over 1.500 mennesker blev myrdet i perioden fr valget den 29. juni og 6. juli her i r , og ca . 1 million automatiske hndskydevben er endnu i hnderne p private borgere .
<P>
Som flge heraf m succesen for de sidste valg , der betragtes som tilfredsstillende af mange kolleger , ikke fre Rdet eller Den Europiske Union i almindelighed til at vre mindre p vagt .
Det er navnlig ndvendigt , at Rdet udretter alt , hvad der er forndent , nyttigt og hensigtsmssigt for at stabilisere Albanien og gre det demokratisk , ikke mindst ved konomisk bistand , der er betinget af overholdelse af menneskerettighederne og gennemfrelsen af demokratiets regler i dette ulykkelige land .
<P>
Kun en holdning af denne karakter kan begrunde den politik for udvidelse med landene i det tidligere steuropa , Den Europiske Union i jeblikket frer .
Vi kan ikke lngere sl os til tls med det princip , der kommer til udtryk i slagordet  hellere lidt end intet  .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg hber , vi - p trods af Kommissionens og Rdets fravr - kan sl flgende fast :
<P>
Ganske vist var der vanskeligheder forbundet med valget , men i sidste instans kunne alle acceptere det .
For eksempel kontrollerede Berisha det albanske tv , som han forbd at vise begivenheder fra valgkampagnen .
Men nu begynder vanskelighederne for den nye regering .
<P>
Det meste er allerede blevet sagt , s jeg vil understrege flgende :
<P>
For det frste hber vi - og her ville jeg gerne have hrt et synspunkt fra de personer , der ikke er til stede - at man vil standse enhver form for sttte til Berisha-styret , hvis trovrdighed vi ikke behver se flere eksempler p , hverken internt i Albanien eller i hans udenlandske eventyr , for han har allerede vist os nok .
Jeg hber , at bde fllesskabsinstitutionerne og de medlemslande , der har nogen indflydelse i denne sag , vil afholde sig fra enhver sttte .
<P>
For det andet , hvad angr bistand , har vi i Den Europiske Union givet den strste bistand pr. indbygger i Albanien .
Hvad er der blevet af pengene ?
<P>
For det tredje m den fremtidige bistand frst og fremmest g til erstatning til ofrene for pyramidespilsudplyndringen , som den forrige regering ogs var ansvarlig for .
Ellers vil der ikke kunne skabes politisk stabilitet i landet .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Ariane
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0237 / 97 ) af Mouskouri for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om et program til sttte for bger og lsning , herunder for oversttelse ( ARIANE ) ( C4-0294 / 97-94 / 0189 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=238 NAME="Mouskouri">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , De husker mske , at jeg for ca. to r siden med stor begejstring fremlagde ARIANE-programmet her i denne sal .
Som bekendt er der tale om et program , der har til forml at sttte udbredelsen af litterre vrker gennem oversttelse af sknlitteratur , drama og opslagsvrker , at fremme samarbejdet p bogomrdet og bidrage til at forbedre uddannelsen af oversttere .
De husker mske ogs , at vi efter den frste fremlggelse mtte vente i over et r , fr Rdet omsider formulerede en flles holdning til de ndringsforslag , der var vedtaget ved frstebehandlingen .
Foruden denne langvarige proces mtte vi ogs ud i hrde forhandlinger , der fandt sted i Forligsudvalgets regi , hvor vi endelig nede til enighed med Rdet .
<P>
Det , jeg vil fremlgge for Dem i dag , er resultatet af denne aftale om ARIANE-programmet , og jeg forsger at bevare min begejstring intakt , da der faktisk er tale om et program , der fortjener at blive stttet .
Ud over oversttelse af bger og det gede kendskab til historie og kultur vil det nemlig ogs bidrage til en indbyrdes tilnrmelse mellem de europiske borgere .
<P>
Jeg vil begynde med de ndringsforslag , som det lykkedes vor delegation at f Rdet til at acceptere .
ndringsforslagene vedrrer to meget betydningsfulde sprgsml .
For det frste prioriteringen af oversttelsen af vrker , der er skrevet p de mindre udbredte EU-sprog .
Disse vrker kan modtage sttte fra ARIANEprogrammet , ogs selv om de ikke tidligere har vret oversat til andre EU-sprog .
For det andet prioriteringen af mindre , selvstndige forlag .
Jeg br desuden tilfje , at man ogs accepterede vore ndringsforslag om oprettelsen af en database til fremme af coproduktioner samt en semantisk database , der vil kunne fungere som et vrdifuldt redskab for oversttere .
<P>
Hvor forhandlingerne om ovennvnte ndringsforslag var vanskelige , men i hvert fald fik et heldigt udfald for delegationen , var det samme desvrre ikke tilfldet for de to vrige komplicerede og flsomme emner , der indgik i forligsforhandlingerne med Rdet .
Jeg tnker her naturligvis p finansieringen af programmet og p komitologisprgsmlet .
Her kan jeg kun udtrykke min beklagelse og skuffelse , ikke kun fordi programmets varighed blev reduceret til to r - 1997 og 1998 - med et samlet budget p kun 7 mio ecu , men ogs fordi Rdet p trods af vedvarende forsg fra vor side afviste enhver forhandlingsmulighed om dette punkt .
Med hensyn til komitologisprgsmlet er jeg ndt til at gre opmrksom p , at den relevante bestemmelse er vedtaget som et kompromis , fordi Kommissionen i sidste jeblik og helt uden varsel besluttede ikke at sttte vort forslag .
<P>
De sidstnvnte bemrkninger overskygger mske til dels glden over ARIANE-programmets vedtagelse .
Men lad os ikke glemme det vigtigste : med dette program tilfjer vi endnu en sten , hvor lille den end mtte vre , til opbygningen af et gensidigt kendskab til de europiske kulturer , til en essentiel kommunikation og tilnrmelse mellem de europiske borgere og til oprettelsen af et reelt borgernes Europa , som jeg ikke kan forestille mig uden den kulturelle dimension .
<P>
Jeg hber , at ARIANE-programmet i de to kommende r , hvor begrnset budgettet end er , vil bevise , at det har noget at tilbyde , og jeg er sikker p , at det vil blive fornyet , s dets varighed forlnges .
Jeg hber , at Rdets medlemmer inden da vil have fundet deres egen rde trd , som kan hjlpe dem ud af labyrinten , s de kan lgge passende vgt p kulturen og den kulturelle dimension af det forenede Europa .
Jeg tror ogs , det er bedre med et program med f penge , som alle kan acceptere , end et program , som aldrig bliver andet end et pilotprogram .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , ARIANE-fljetonen er nu slut . Kommunikationen mellem europiske kulturer gennem bger og lsning er blevet tilgodeset med det latterlige belb af 7 mio ECU for 1997-98 .
Uagtet Parlamentets bestrbelser - og her vil jeg isr fremhve ordfreren , Nana Mouskouri - og ogs Kommissionens bestrbelser p at f forhjet budgettet i lbet af forligsproceduren , stod Rdet - eller rettere sagt et par medlemsstater - forbavsende nok ubjelig fast p sin flles holdning , og der blev derfor ikke ndret s meget som et komma i bevillingerne til programmet , som ellers er et privilegeret instrument til at styrke den kulturelle mangfoldighed , som Rdet selv vrdstter s hjt .
Hvilket i vrigt bekrftes af den specifikke henvisning til den kulturelle mangfoldighed , som Rdet indfjede i artikel 128 i Amsterdam-traktaten .
Det er blot beklageligt , at Rdet ikke frst havde ndret denne artikel i den retning , som vi alle hbede p , og som ville have gjort den operationel , nemlig at lade afstemning med kvalificeret flertal erstatte det eksisterende enstemmighedskrav , som er hblst lammende .
<P>
Samme mangel p overensstemmelse mellem ml og bevillinger kan nu ogs registreres i forbindelse med det andet europiske flagskibsprogram , SOCRATES-programmet , som har til forml at fremme udvekslingen af studerende og lrere og indlringen af fremmedsprog .
Og det p trods af at dette program er et af de mest succesrige EU-programmer .
Hvad kan grunden mon vre til den uforklarlige uoverensstemmelse mellem den hvdede prioritering af et program og de utilstrkkelige midler , som afsttes til det ?
En uoverensstemmelse , som skaber frustration i befolkningen , nr de vakte forhbninger ikke indfries ?
En sdan selvmodsigende holdning kan ikke konstateres p andre af Unionens politikomrder .
Nr det besluttes at styrke landbrugspolitiske eller transportpolitiske foranstaltninger , fedter man ikke med de finansielle midler til at realisere dem .
Selv forskningen , som hidtil ogs har fet en stedmoderlig behandling , har fet tildelt strre bevillinger i det kommende budget , mske fordi den har fet strre tilknytning til industrien , mske endda i for hj grad til at tjene mit lands interesser .
Og dog er der ingen , der i dag vil bengte kulturens fundamentale betydning som udtryk for den europiske nd , som er n og mangeartet , og den store rolle , kulturen spiller med hensyn til at sammenkitte det lokale og universelle borgerskab , bekmpe social udstdelse , styrke samhrigheden , fremme nyskabende projekter i byomrder og sidst men ikke mindst skabe nye arbejdspladser ?
<P>
Jeg er overbevist om , at den kommende traktat , ikke Amsterdam-traktaten , men den efterflgende , som den nu afsluttede regeringskonference ved sine mangler har bidraget til at forberede , ikke vil undlade at give kulturpolitikken den centrale plads , den fortjener , og som den i vrigt allerede nu har i projektet om et Europa for borgerne .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , fru Vaz da Silva har ganske ret i sin besked til Rdet og Kommissionen om det latterlige budget , der er afsat til Ariane-programmet .
Men jeg vil gerne have lov til at citere , at  det er bedre at tnde et lys end at forbande mrket  .
Fru Mouskouri har jo netop tndt et lys her og har holdt det tndt i meget mrke tider .
Det vil vi gerne sige hende tak for .
Der er store forhbninger knyttet til Ariane-programmet , og det glder specielt i lande , hvor vore unge forfattere i stigende udstrkning anvender minoritetssprogene , ligesom det glder de sm forlggere , som er modige nok til at udgive disse bger , selvom de godt ved , at de sandsynligvis ikke kommer til at tjene penge p dem , eller mske ligefrem kommer til at tabe penge p dem .
Vi br anerkende , at dette er en kulturel service , som vi m beskytte og sttte .
<P>
Efterhnden som flere og flere af vore unge forfattere stifter bekendtskab med andre mennesker i den samme situation i andre lande , erfarer vi , at nr de opdager flles tendenser inden for deres forestillingsverden , opstr der en helt ny type litteratur .
Det er en udvikling , vi br lade os begejstre af .
Det er en skam , at fru Mouskouri ikke kunne synge sin betnkning ud her i dag .
<P>
Men faktum er , at i tilgift til de farer , de sm forlggere er udsat for , kommer vi til at opleve et massivt , anmassende kulturfremstd , hvor der tjenes kmpebelb p nogle bger , som ikke sjldent er oprrende drlige .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Mouskouri for hendes betnkning og sttte den med ordene : Lad os sige det om de sm bger ; lad os sige det om de sm bger p de specielle minoritetssprog ; lad os sige det for dem , som stadig nyder de rene og uforfalskede , absolutte glder , som en god bog giver .
Lad os i det mindste vise den nste generation , at livet byder p andet og mere end visse af de bger , der bliver produceret og afsat i alle vore lufthavne .
<SPEAKER ID=241 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis det m vre mig tilladt , vil jeg gerne besvare denne debat i den positive nd , som fru Banotti netop har givet udtryk for , og specielt tilslutte mig hendes tak for det fortrinlige og meget store arbejde , fru Mouskouri har ptaget sig med at fremme dette projekt og sikre , at det fr en positiv afslutning .
<P>
Jeg vil ikke blot sige , at vi br glde os over det , som dette projekt og denne ordning kan indebre til gavn for sm forlggere og minoritetskulturer , men ogs at vi i hj grad br se dette som en indledning p noget , der kan f endnu strre betydning i fremtiden , som det jo helt klart er Kommissionens hensigt .
Jeg hber derfor ikke , at fru Mouskouri fr held til at gennemfre en af de ting , hun sagde , hun agtede at prve at gre ; og det var at lgge en dmper p hendes egen entusiasme .
Det hber vi ikke kommer til at lykkes for hende , for vi har brug for hendes entusiasme for at f projektet frt ud i livet og ogs for at kunne komme i gang med arbejdet med strre forehavender .
<P>
Jeg forstr den skuffelse , man har givet udtryk for med hensyn til de belbsstrrelser , der regnes med , selvom jeg har en mistanke om , at hvis Europa-Parlamentet opnede den samme procentsats af det oprindeligt nskede belb for alt det , Parlamentet nsker , der skal bruges penge p , s ville resultatet her ligge over gennemsnittet .
Jeg forstr alligevel godt , at man har den flelse , at de belb , der er tale om , er sm i sammenligning med den udfordring , vi str overfor .
Men Ariane-programmet er dog et reelt fremskridt i udviklingen af vor sttte p det kulturelle omrde , og vi br glde os over , at det i dag er s langt , at det bliver forelagt til formel vedtagelse .
<P>
Det er kortsigtet , netop fordi det betragtes som en overgangsfase .
Det udgr den basis , ud fra hvilken Fllesskabet kan komme videre i sin sttte til bger og lsning , og giver Fllesskabet anledning til at overveje de langsigtede prioriteringer og instrumenter i vor kulturpolitik .
Det er ikke blot et vagt udtryk for en generel forhbning .
Det er langt mere specifikt end som s , idet Kommissionen allerede har forpligtet sig til at stille forslag om et globalt program p dette felt , og det sker i den nrmeste fremtid .
<P>
Men jeg skal ikke undskylde , at vi , fr vi stiller forslag om et globalt program , nsker at hre Fllesskabets institutioner og interesserede kulturelle organisationer og bede om deres bidrag og ideer og f dem til at fortlle , hvordan de ville prioritere .
Konferencen skal efter planen finde sted til november og tjene netop dette forml .
<P>
Jeg br mske sige et par ord om styringen af Ariane-programmet for indevrende r .
Udbudsproceduren er allerede ivrksat for at f etableret de ndvendige gennemfrelsesforanstaltninger , og der er modtaget omkring 480 ansgninger : 340 vedrrer oversttelse af litterre vrker , 20 oversttelse af dramatiske vrker og 30 oversttelse af referencevrker , og dertil kommer yderligere 20 undervisningsprojekter og henved 80 samarbejdsprojekter .
Det er en markant stigning i forhold til pilotprojektet sidste r , hvor der kun indgik 320 ansgninger i alt .
<P>
Resultaterne bliver i september fremlagt for det udvalg , der er nedsat i overensstemmelse med artikel 5 i beslutningen om at ivrkstte programmet , og der kommer en formel redegrelse for dettes effekt i begyndelsen af oktober mned i r .
S sknt tingene har vret lnge undervejs , hber jeg , at de , der har gjort s stor en indsats for dette projekt , vil fle , at det nu er kommet i gang , at det er kommet godt og effektivt i gang , og at der bestemt er udsigt til reelle og positive resultater kort efter sommerferien .
<P>
Jeg kan p Kommissionens vegne forsikre Dem om , at vi vil forsge at gre styringen af programmet s effektiv og resultatorienteret som muligt , for med et konomisk begrnset program er det s meget desto vigtigere , at der er en effektiv styring .
Vi hber , at vi endnu engang kan forlade os p Europa-Parlamentets sttte - og det ved vi jo , vi kan - under lsningen af denne opgave , hvor vi skal have stbt et fundament for et mere omfattende , globalt program i en forhbentlig ikke s fjern fremtid .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Tak til fr . Mouskouri .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Fri bevgelighed for lger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0246 / 97 ) af Fontaine for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 93 / 16 / EF om fremme af den frie bevgelighed for lger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser ( C4-0307 / 97-94 / 0305 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=244 NAME="Fontaine">
Hr. formand , kre kolleger , den betnkning , der er til forhandling , vedrrer Forligsudvalgets godkendte flles udkast til direktiv om fremme af den frie bevgelighed for lger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser .
<P>
Det direktiv , som vi fik forelagt af Kommissionen , indgik i den lange rkke af initiativer , der er truffet siden 1975 af de europiske institutioner for at srge for , at denne frie bevgelighed efterhnden bliver en realitet .
Det bestr navnlig i at indfre komitologiregler ved hjlp af en ny artikel .
<P>
Ved andenbehandlingen , hr. formand , havde Parlamentet ndringsforslag p tre vsentlige punkter .
Da disse ndringsforslag var blevet forkastet af Rdet , var forlig uundgeligt .
Disse tre punkter vedrrte statsborgere fra medlemsstater med eksamensbeviser , der er udstedt af tredjelande , den rolle , der spilles af Det Rdgivende Udvalg for Lgeuddannelsen og komitologien .
Nr det drejer sig om komotologien , nsker vi at genindfre forvaltningsudvalget i stedet for forskriftskomiteen .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , vi kan konstatere , at resultatet p disse tre punkter samlet har vret positivt .
Jeg er for vrigt det hollandske formandskab taknemmelig for dets personlige engagement , sledes at denne sag slutter positivt .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen , der , m jeg sige , i overensstemmelse med en sdvane , der nu er mere og mere etableret , har givet sin sttte .
Jeg tnker navnlig p den erklring , som Kommissionen har accepteret at tilfje til det flles forligsudkast , og som netop vedrrer lighed for lgers eksamensbeviser , der er opnet uden for Den Europiske Union .
<P>
Hr. formand , det er et problem , som vi m lse inden for den mere generelle ramme af systemet med gensidig anerkendelse af eksamensbeviser .
Det samme glder for vrigt det mtlelige sprgsml med numerus clausus , der risikerer at blive hyppigere og hyppigere , efterhnden som mobiliteten i fagene bliver strre inden for Fllesskabet , og det kan vi naturligvis kun glde os over .
<P>
I den anledning erindrer jeg for vrigt Kommissionen om , at den havde lovet mig en fremadrettet undersgelse om dette punkt i forbindelse med den betnkning , jeg havde forelagt for nogle mneder siden i Parlamentet om status for gennemfrelsen af det generelle direktiv .
<P>
Med hensyn til komitologien har vi kunnet finde en lsning , der er helt acceptabel .
Om det sidste punkt er det endelig fremover specificeret , at Det Rdgivende Udvalg for Lgeuddannelsen sender udtalelser og henstillinger til Kommissionen og medlemsstaterne , hvilket gr det muligt for denne instans , som vi nskede det , at medvirke til at sikre en - almen eller specialist - lgeuddannelse , der er p et forholdsvis hjt niveau i Fllesskabet .
<P>
Endelig , hr. formand , kre kolleger , glder jeg mig generelt over de fremskridt , der er opnet ved forligsproceduren , da vi inden for temmelig korte tidsfrister , har kunnet n frem til de resultater , som jeg forelgger i dag .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , hr. kommissr , netop for den frie bevgelighed for personer - fru Fontaine var inde p dette - i Den Europiske Union har det gang p gang vist sig at vre en stor hindring , at eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser ikke anerkendes i alle medlemslande , eller at der knyttes betingelser til dem .
Dette er uforsteligt for mange borgere og lgger en dmper p deres begejstring for Europa .
Nr jeg hrer , at vi iflge fru Fontaine har beskftiget os med at foretage tilpasninger siden 1975 , er det jo en meget , meget lang vej .
Vi ser det ogs p grundlag af de mange andragender , som gang p gang forelgges Udvalget for Andragender , fordi borgere har de strste problemer , da deres eksamensbeviser ikke anerkendes inden for Unionen .
<P>
Vi behandler i dag denne ndring af direktivet om fremme af den frie bevgelighed for lger .
Det er jo virkelig en srdeles lang titel .
Min gruppe glder sig over det foreliggende resultat , som Forligsudvalget er net frem til , og vi vil ogs sttte det .
<P>
Vi beklager dog , at Kommissionens adfrd gjorde , at denne forligsprocedure helt undvendigt blev trukket i langdrag .
Fru Fontaine var tidligere inde p visse sprgsml , som jeg tilslutter mig .
Jeg vil derfor gerne takke fru Fontaine for det arbejde , hun har udfrt og fremskyndet , sledes at vi i dag kan acceptere dette forslag .
<P>
Parlamentet har kunnet stte sine krav igennem under den skaldte forvaltningsudvalgsprocedure .
Dette er vigtigt , da man via denne procedure kan tage passende hensyn til de nye udviklingstendenser p det medicinske omrde .
De ndringer , som Parlamentet har foreslet , blev ogs vedtaget af Rdet ; de blev udarbejdet og forelagt af fru Fontaine i lbet af forligsproceduren .
Det faldt dog min gruppe meget vanskeligt at vedtage direktivet , fordi vedtagelsen blev foretaget med en erklring fra Kommissionen uden forudgende underretning af Parlamentet .
I denne erklring blev det blot understreget , at ligestillingen af de eksamensbeviser , som erhverves uden for Den Europiske Union , er et af de problemer , der skal lses .
Vi hber ogs , at man fortsat arbejder hurtigt p dette , for at de personer , som har erhvervet deres kvalifikationsbeviser uden for Unionen , ogs kan udve deres erhverv inden for Unionen , hvor de lever og opholder sig .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i henhold til unionsborgerskabet har enhver unionsborger iflge EF-traktatens artikel 8 A ret til at frdes og opholde sig frit p medlemsstaternes omrde .
Alligevel bliver denne grundlggende rettighed , som den enkelte har , vanskeliggjort som flge af en rkke hindringer , der begrnser mobiliteten for dem , som gerne vil leve og arbejde p den anden side af deres hjemlands grnser .
Navnlig er anerkendelsen , certificeringen og valideringen af uddannelser og eksaminer ofte en hmsko p denne vej .
<P>
Som medlem af Kulturudvalget og Udvalget for Andragender bliver jeg ofte konfronteret med disse hindringer for mobiliteten .
<P>
Jeg glder mig derfor over direktivet om den frie bevgelighed for lger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser p Fllesskabets omrde i det flles forslags nuvrende form .
Det vil bringe os et skridt nrmere p mlstningen om fri bevgelighed for personer .
<P>
Heldigvis holdt Forligsudvalget imod Kommissionens oprindelige modstand fast ved , at Det Rdgivende Udvalg for Lgeuddannelsen har ret til at afgive henstillinger vedrrende anerkendelsen af eksamensbeviser til medlemsstaternes regeringer og til Kommissionen .
Netop for Tysklands vedkommende var det srligt vigtigt , at sammenslutningen af speciallger inddrages .
Dette sikrer , at lgeuddannelsen fr et sammenligneligt krvende niveau i Fllesskabet .
<P>
Anerkendelsen af eksamensbeviser , som EU-borgere har erhvervet i tredjelande , blev ligeledes behandlet i Forligsudvalget .
Problemerne i denne forbindelse behandles inden for rammerne af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for videregende uddannelser .
Det er sledes udelukkende EU-borgere , der vil nyde gavn af direktivet .
<P>
Nr vi i dag styrer den europiske bd , har vi et ml , nemlig at tilvejebringe en virkelig fri bevgelighed for personer i Europa .
Lad os i fllesskab styre hen imod dette ml .
<P>
Jeg mener , at dette direktiv vil udgre en vigtigt skridt i denne henseende , og jeg takker fru Fontaine for hendes store og vellykkede indsats !
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , fru ordfrer , hr. kommissr , Parlamentets delegation til Forligsudvalget har enstemmigt vedtaget forslaget til afgrelse , og det gjorde det rigtige under velvillig styring af fru Fontaine , der havde sat sig i hovedet , at medicin ikke er en disciplin , der udelukkende skal sikre gode livsbetingelser for lger , men snarere sikkerhed hos patienterne eller dem , der mener at vre det , hvilket gr , at de allerede ikke er s langt fra at blive det .
<P>
Denne sikkerhed er baseret p tre sjler : Stramheden i universitets- og hospitalsuddannelsen , det hje niveau for tekniske og videnskabelige kundskaber og endelig evnen til at behandle de syge , tilskadekomne og deres prrende i en etisk nd med respekt for menneskene .
<P>
Sundhedspersonalets mobilitet , der indtrdte for omkring 25 r siden , vil nu se en eksponentiel forgelse .
Vedtagelsen af direktivet i overensstemmelse med det flles udkast , vil muliggre den vanskelige forsoning mellem kravene til sundhed og den ndvendige sammenhng mellem udvelse af lgegerningen i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=248 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , mine damer og herrer , m jeg begynde med at tilslutte mig samtlige de andre talere og sige tak til fru Fontaine for det arbejde , hun har gjort p dette vigtige felt .
Jeg vil tilfje , at helt bortset fra hendes indsats under behandlingen af dette direktiv , fremlagde hun det s klart her i dag , at det er ganske undvendigt , at jeg kommer med nogen form for detaljeret redegrelse for , hvad direktivet kommer til at betyde , og hvilke fremskridt det indebrer .
<P>
Det glder mig ogs meget , at fru Fontaine kunne sige - og fik tilslutning hertil fra andre talere , som for eksempel fru Zimmermann - at forligsproceduren fungerede godt og gav et tilfredsstillende resultat .
I stedet for at dvle mere ved de vanskeligheder , som er overvundet , br vi koncentrere os om udfaldet , som har vret yderst positivt .
Det er mig en stor glde .
<P>
Vi er glade for , at der er udsigt til , at vort forslag snart kan blive vedtaget .
Det kommer til at bne mulighed for , at de fortegnelser over eksamensbeviser i lgefaglige specialer , der giver adgang til automatisk anerkendelse , kan blive ajourfrt efter en strkt forenklet lovgivningsprocedure , og det vil atter i hj grad lette lgernes frie bevgelighed inden for Den Europiske Union , hvilket er en vsentlig mlstning for os alle .
<P>
Nr man tnker p de mange forandringer , der er sket inden for de lgefaglige specialer i den seneste tid , fremgr det ganske klart , at det er absolut ndvendigt at opdatere disse lister regelmssigt .
S direktivet er i virkeligheden en reaktion p lgefaglige behov og p de behov , man har , nr man str med ansvaret for behandlingen af ansgninger fra lger over hele Den Europiske Union om anerkendelse af deres kvalifikationer .
<P>
Under forhandlingerne har svel fru Fontaine som andre vret inde p problemerne med eksamensbeviser , der er opnet uden for Den Europiske Union .
Jeg vil ikke pst , at det foreliggende direktiv lser dette problem , men jeg er glad for , at det har vret muligt at n til enighed i forligsudvalget om , at der skal fjes en erklring fra Kommissionen til protokollen fra udvalget i forbindelse med den niende betragtning , hvori der str , at Kommissionen fremhver , at behovet for at fastsl kvivalensen for eksamensbeviser , som lger har erhvervet i tredjelande , er et af de relevante problemer , der skal findes en lsning p .
Det giver ikke en lsning p problemet , men det er en seris og formel anerkendelse af problemet , som i det mindste er et frste skridt i retning af at komme i gang med arbejdet med at finde en lsning .
<P>
Jeg vil gerne sige Europa-Parlamentet og Rdet tak for den store indsats , man har gjort for at f overvundet de vanskeligheder , der har vret p dette omrde , og jeg glder mig over dette lille , men vigtige skridt i retning af den langt vsentligere mlstning for borgernes frie bevgelighed , ogs de selvstndige erhvervsdrivendes , med henblik p at gre det muligt for dem , der har de rette kvalifikationer , at udve deres erhverv i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Vi takker fr . Fontaine , og jeg personligt vil som lge takke hende for den respekt , hun udviser for lgegerningen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=16>
Mod en bredygtig udvikling
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0235 / 97 ) af Dybkjr for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om justering af Fllesskabets program for politik og handling i forbindelse med miljet og bredygtig udvikling  Mod en bredygtig udvikling  ( C4-0170 / 97-96 / 0027 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=251 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , bredygtig udvikling bliver i Brundtland-rapporten fra 1987 defineret som en forandringsproces med det forml at opfylde nutidens behov uden at tilsidestte de kommende generationers mulighed for at tilfredsstille deres behov .
En enkel mlstning , som det imidlertid har vist sig vanskeligt at leve op til .
Den sag , vi nu skal diskutere , drejer sig - i hvert fald iflge titlen - om EU ' s politik og handling p miljomrdet i forbindelse med bredygtig udvikling .
Det er vrd at gentage politik og handling .
For uden politisk overblik handler vi i blinde , men uden handling bliver de politiske ider selvflgelig kun tom snak .
Ved festlige eller officielle lejligheder gr det stort set altid sre nemt med at blive enige om den generelle politiske mlstning , at vi skal gre mere for miljet .
S p det niveau har det sdan set aldrig vret vanskeligt at blive enige om , at vi skal vre miljvenlige .
Det svre er og har altid vret at omstte de pne ord til handling .
Til gengld er handling , dvs. den konkrete udfrelse af hensigtserklringerne , helt afgrende netop p miljomrdet , ellers gr det galt .
<P>
Men i reviewet fra det femte miljhandlingsprogram lagde Kommissionen mest vgt p de overordnede generelle politiske bemrkninger og langt mindre p konkret handling .
Og det til trods for , at de rapporter , der forel som baggrund , klart viste , at uden opstramninger af handlingsprogrammet kan EU ikke leve op til de besluttede mlstninger .
Og uden omfattende justeringer vil vi ikke kunne n en bredygtig udvikling .
<P>
I sin frstebehandling af reviewet af femte miljhandlingsprogram besluttede Europa-Parlamentet derfor at rette op p den situation og vedtog en rkke ndringsforslag , der alle havde det overordnede forml at konkretisere og opstramme Kommissionens udkast .
Det var og er vores holdning , at man i et review af et miljhandlingsprogram har pligt til at srge for at foretage en fornuftig justering p de omrder , hvor man kan se , at man ellers ikke vil kunne opfylde de i miljhandlingsprogrammet opstillede mlstninger .
Hvad er ellers meningen med et review ?
Det skal jo ikke glemmes , at de mlstninger , der er tale om , er fastsat af Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet i fllesskab og vedtaget i 1992 .
Desvrre ville Kommissionen kun overtage ganske enkelte og ikke de vigtigste af EP ' s ndringsforslag , og det str indtil videre ikke meget bedre til med hensyn til Rdets holdning .
<P>
Men Europa-Parlamentet har ikke mistet hbet og troen p Rdets miljministre .
Rdet tog nemlig reelt ikke stilling til Europa-Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen og tilkendegav i en protokol sin vilje til og nske om samarbejde med Europa-Parlamentet .
Og det er fint .
Nu hber vi bare , Rdet vil leve op til dette udsagn .
I jeblikket gr Rdets flles holdning desvrre langt fra i samme retning som Parlamentets .
P enkelte omrder har Rdet ganske vist forbedret Kommissionens oplg , men p andre er det desvrre get den forkerte vej .
<P>
S nu hber vi , at Rdet vil lade sig inspirere af Europa-Parlamentets forslag , ikke mindst fordi miljet har en meget hj prioritet hos et stort flertal af befolkningen i alle medlemsstater .
Og miljet er virkelig et omrde , hvor EU kan levere varen og vise EU ' s borgere positive resultater .
Den chance hber jeg ikke , Rdet vil lade g fra sig .
<P>
Vi har da heldigvis ogs tidligere set eksempler p , at Rdet kan vre ganske miljvenligt og progressivt , nr det stikker dem .
Senest oplevede jeg det selv , da jeg deltog i Rio 2-topmdet i New York i sidste mned .
Her var det tydeligt , at Rdet er en drivende kraft i den globale miljpolitik .
Derfor er vi ogs interesseret i et godt samarbejde med Rdet , ligesom Rdet har givet udtryk for , at de er interesseret i et godt samarbejde med os .
S for at hjlpe Rdet p vej , har de politiske grupper i samarbejde skret antallet af ndringsforslag ned til nogle f mere vigtige forslag , der alle har til forml at bringe os videre i retning af en bredygtig udvikling .
<P>
Forslagene er naturligvis indholdsmssigt forskellige , eftersom de forholder sig til helt forskellige omrder inden for miljudviklingen .
Men de har n ting til flles .
De har til forml at omstte miljpolitikken til konkret handling .
Bredygtig udvikling er helt ndvendigt for vores samfund og p lngere sigt for menneskehedens overlevelse .
Nr vi alligevel har s svrt ved at opn en bredygtig samfundsmssig og konomisk udvikling , hnger det sammen med , at vi gennem flere generationer i de rige lande har opbygget en livsstil , der gr i stik modsat retning .
Det lgger et stort pres p naturressourcerne .
Livsstil ndres ikke fra den ene dag til den anden .
Det kender vi til , der forsger p det med jvne mellemrum .
Men enhver rejse starter som bekendt med det frste skridt , og det frste skridt hedder konkret handling .
<P>
Jeg vil ikke g s langt som at sige , at Parlamentet er the last action hero , men vi ser det dog som vores opgave at vre konkretiserende og handlingsorienteret .
Som nr man laver film , lfter vi klaptret og rber : Action .
Til slut vil jeg gerne takke skyggeordfrerne , udvalgets formand og sekretariatet for et godt samarbejde .
Det tror jeg nsten , man kan kalde bredygtigt .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , jeg vil gerne allerfrst takke ordfreren mange gange for hendes omfattende og opofrende arbejde p omrdet , og jeg hber , at dette arbejde ogs krones med succes .
Miljministerrdet , som jo bestr af enkelte miljministre , der i deres lande absolut finder mange ord for at tale om forebyggende miljbeskyttelse , for at tale om , hvor vigtigt det er for os , at vi beskytter klimaet , hvor vigtigt det er , at landbruget er miljvenligt , hvor vigtig en bredygtig og miljvenlig udvikling er for industrien , vil forhbentlig , nr Parlamentet i morgen vil have truffet afgrelse for miljet , ogs i en forligsprocedure eller mske allerede tidligere anerkende Parlamentets standpunkt , da der nemlig er srdeles meget , vi skal gre .
<P>
I formiddag talte hr . Santer om , at Unionens primre opgaver bestr i at skabe en bredygtig vkst og nye arbejdspladser .
Jeg vil sige , at hvis den bredygtige udvikling anvendes p den rigtige mde , vil den skabe nye arbejdspladser .
For vi ved nemlig alle , at vi ikke kun ved hjlp af miljopretningen - som vi jo m foretage mange steder , da tingene jo stadig langt fra er , som de burde vre - kan skabe nye , bredygtige arbejdspladser , men frem for alt i tilflde af , at vi p alle omrder srger for en forebyggende miljbeskyttelse : dvs. det handler om , at energien anvendes fornuftigt ; det handler om at sikre en vandforsyning , som er miljvenlig og giver menneskene nok vand ; det handler om at organisere en affaldshndtering p en sdan mde , at vi ikke kvles i vore affaldsbjerge .
Kun sledes kan vi opn denne bredygtighed , som gang p gang fremdrages .
<P>
Ordfreren har p alle omrder stillet srdeles gode og vigtige ndringsforslag , som min gruppe gerne vil sttte .
Jeg vil navnlig gerne fremhve den forebyggende miljbeskyttelse p alle omrder : inden for landbruget , inden for industrien , inden for bilproduktionen isr , og p kemikalieomrdet , fordi det netop her er srlig vigtigt , at vi viderefrer arbejdet med srdeles stor omhu og omtanke .
Ogs energiomrdet er meget vigtigt .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne et andet sprgsml , som jeg mener vi vil skulle viderefre , nemlig inddragelsen af befolkningen ; dette glder navnlig de mange lokale aktioner i forbindelse med Agenda 21 .
<P>
Mine damer og herrer , fru kommissr , der er et italiensk ordsprog , som siger , at der mellem ord og handling ofte ligger et halvt hav .
Lad os ikke lade det halve hav ligge mellem aktivitet og handling p miljomrdet !
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg vil gerne sige fru Dybkjr tak - jeg fler med hende , fordi hendes gruppe ikke har givet hende et rigtigt direktivforslag at stte tnderne i .
Dette program er meget svrt at behandle , men hun har lagt stor energi i opgaven .
Selv nr jeg er uenig med hende , beundrer jeg hende .
<P>
Betnkningen fjer nogle meget vsentlige aspekter til revisionen af det femte handlingsprogram , og det skal blive interessant at se , om Kommissionen tager hjde for disse forslag .
Der er en rkke punkter , som Det Europiske Folkepartis Gruppe gerne vil stte fokus p i forbindelse med Dybkjr-betnkningen , og som gruppen hber , Kommissionen vil acceptere .
<P>
ndringsforslag nr . 20 til 22 er tre ndringsforslag , hvor man i detaljer angiver , hvordan vi kan sikre , at Den Europiske Unions lovgivning i hjere grad bliver overholdt .
Her gr fru Dybkjr videre end Kommissionen hidtil har foreslet , idet hun blandt andet nsker et flles europisk miljinspektorat .
Jeg ved ikke , om vi nogensinde kommer til at g videre ad den vej .
Der kan vre mange , der slet ikke bryder sig om tanken , fordi de opfatter det som udtryk for overdreven indblanding , men jeg tror , at jeg taler p mange medlemmers vegne , hvis jeg siger , at Det Europiske Miljagentur i nogen grad har vret en skuffelse for Europa-Parlamentets medlemmer .
Det er tilsyneladende lbet ind i en rkke vanskeligheder i forbindelse med dets eget metodevalg .
Der er ingen tvivl om , at det lser nogle interessante og nyttige arbejdsopgaver , men det er ikke til voldsom stor nytte for os .
Vi s ogs gerne , at Kommissionen greb noget hurtigere ind i medfr af artikel 171 .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag nr . 25 hber vi , at kommissren vil tage hjde for dette , idet det indeholder ideer til udarbejdelse af miljplaner for ansgerlandene .
Den rapport fra Kommissionen , vi modtog her til morgen , ser meget pessimistisk p dette .
Der str , at Unionen ikke vil vre i stand til at dkke det finansieringsunderskud p udvidelsestidspunktet , som opstr , nr ansgerlandene gr sig klart , hvilke konsekvenser forsg p at leve op til den europiske miljlovgivning indebrer .
Fru Dybkjr giver os en rkke ideer om , hvordan vi kan gribe denne situation an .
<P>
Min gruppe foretrkker s langt hr .
Virgins ndringsforslag nr .
40 fremfor fru Dybkjrs ndringsforslag nr . 31 om klimandringer , hvor vi mener , at der opstilles urealistiske mlstninger .
<P>
Endelig er der det omtvistede sprgsml i forbindelse med ndringsforslag nr . 34 , hvor fru Dybkjr introducerer et nyt affaldsstrategisk hierarki - nyt , fordi det ikke er det affaldshierarki , der er indeholdt i emballagedirektivet - vi nsker alle , at genbrug og genanvendelse skal blive mere udbredt - langt mere udbredt .
Men Kommissionens egne undersgelser har vist , at der ikke findes en affaldsbehandlingsstrategi , som er den bedste for alle materialer i samtlige medlemsstater .
Der findes ingen passepartout-lsning her , der passer til enhver situation .
I et mangesidet fllesskab er der i det mindste efter min opfattelse behov for mangesidede lsninger .
Jeg hber derfor , at Kommissionen ikke vil vre enig i ndringsforslag nr . 34 .
<P>
Jeg kan ikke helt se , om der er medlemmer for Labour fra Det Forenede Kongerige til stede her i dag .
Jeg har en mistanke om , at en af rsagerne til , at de ikke er til stede , er , at de formentlig er ved at prve at overtale Tony Blair til ikke at ndre valgsystemet for de europiske valg i Det Forenede Kongerige .
Det passer vldig godt sammen med affaldshierarkiet , hvis jeg m have lov til at sige det .
Sprgsmlet er , om de nuvrende medlemmer af Europa-Parlamentet for Labour vil blive genbrugt , genanvendt eller - og det tror jeg snarest - behandlet som passivt affald til opfyldningsforml ?
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , ordfreren - som vi br takke for hendes betnkning - slutter denne med at sige , at  Vi er trtte af dyre ord , der ikke omsttes i konkrete forslag  , og det , hun gr i betnkningen , der er enstemmigt vedtaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , er netop at komme med konkrete forslag p forskellige velkendte omrder : Vandkvalitet , affaldsbehandling , stabilisering af CO2 -emissioner , at srge for , at et korps af miljinspektorer overvger overholdelsen af fllesskabsretten , forslaget om at man gennemfrer de ndvendige sanktioner , og med hensyn til affaldsbehandling at man mske arbejder i to retninger : Dels forsger at ordne de katastrofer , der er forrsaget af forureneren , der ikke betaler - hvilket er det , der sker i mange lande - og dels forebygger .
<P>
Sidste weekend var jeg i Baracaldo , en baskisk by , hvor der var et forurenet omrde p n million kvadratmeter , hvor det offentlige nu skal bruge mange midler til oprensning .
Derfor mener jeg , man skal frst og fremmest skal forebygge og srge for , at den , der virkelig forurener og forbruger naturressourcerne , betaler , hvilket ikke sker i jeblikket .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , dette drejer sig om noget , som burde vre meget enkelt , men som tilsyneladende er meget svrt , nemlig at f Den Europiske Union til at opfylde sine egne miljpolitiske tilsagn , dvs. at f EU til at opfylde sine egne ml .
<P>
Jeg vil gerne lyknske fru Dybkjr og endog udnvne hende til en slags  resgrn  for hendes stdige forsg p at f denne Union til at opfylde de miljlfter , som den selv har givet i femte miljhandlingsprogram .
Det er et radikalt program , som vi sttter , og som vi har samarbejdet aktivt om at f i stand .
Jeg vil isr gerne fremhve ndringsforslag 37 , punkt f , som indebrer , at de nyeste EU-medlemslande ikke behver at snke deres miljnormer .
Tvrtimod skal EU lre noget af sine nye medlemmer og tilpasse sig dem , hvilket er srlig aktuelt i dag , hvor det ogs drejer sig om , hvordan vi skal optrde i forhold til andre nye medlemmer .
<P>
Hr. formand , sidste gang vi drftede dette sprgsml , s jeg mig ndsaget til p V-Gruppens vegne at anmode kommissren med ansvar for miljsprgsml , fru Bjerregaard , om at overveje sin stilling som miljkommissr p grund af den sjldne arrogance , hvormed hun imdegik Parlamentets krav .
Det hber jeg virkelig ikke , at jeg behver ogs at gre denne gang .
Jeg hber , at miljkommissren har forstet , at dette drejer sig om hendes muligheder for at handle i et tillidsfuldt samarbejde med Parlamentets Miljudvalg .
Hvis hun endnu en gang p samme arrogante mde afviser de beslutninger , som Parlamentet sandsynligvis nu trffer med stort flertal , vil det vre en stor katastrofe for EU ' s miljpolitik .
Og jeg vil gerne tilfje , at det ogs vil vre noget af en katastrofe for miljkommissren .
Derfor hber jeg for EU ' s skyld , og for kommissr Bjerregaards skyld , at der denne gang kommer en anderledes reaktion p de miljbeslutninger , som Parlamentet nu efter al sandsynlighed trffer .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Hr. formand , siden 1967 er der vedtaget over to hundrede foranstaltninger til fordel for miljet .
I 1992 oplevede vi med topmdet i Rio nogle yderst beroligende ambitioner .
Resultaterne fra New York er ganske vist meget lidt opmuntrende .
Den Europiske Unions aktion har dog vret prisvrdig .
Resultaterne af arbejdet i Amsterdam er ogs en markering , der viser vores vilje til at g fremad .
<P>
For vrigt gav en udsending fra Det Europiske Miljagentur vores optimisme nring ved at anfre en lang rkke foranstaltninger , der er vedtaget af Kommissionen med henblik p at tage de miljmssige interesser i betragtning i alle fllesskabspolitikkerne .
<P>
De m undskylde os , at vi tager de ambitioner s alvorligt , som denne Kommission har sat sig .
Disse ambitioner udtrykker vores bekymringer , der er s legitime over for vores ansvar p denne jord , som vi ikke har modtaget som arv , men som vi lner vores brn .
<P>
Vi er desvrre en smule skeptiske , fordi der er s mange fortilflde , som f.eks. inddragelsen af disse miljmssige bekymringer i den flles landbrugspolitik eller transportpolitikken , der fr os til at mene , at der stadig er lang vej endnu .
Vi vil vre dybt overbeviste , nr vi kan se de tydelige finansielle forpligtelser og en fast tidsplan .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig resten af medlemmerne og lyknske ordfreren med det udfrte arbejde .
Men vi er ikke helt tilfredse , for hun har ikke vret tilstrkkelig selektiv , da hun skulle fremstte og godkende ndringsforslagene - hvilket vi har sagt til hende under arbejdet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og forbrugerbeskyttelse - og somme tider er fundamentalismen den vrste fjende for fremskridtet inden for miljpolitikken .
<P>
Nr der kommer voluntaristiske forslag , som ikke er baseret p virkeligheden og teknisk viden , kommer fornuftige forslag i miskredit , og i denne betnkning er der mange fornuftige forslag , som vi nsker at sttte , men vi kunne have undget nogle ting , som ikke underbygges .
Hvordan skal vi kunne n den mlstning , at der intet nitrat og ingen pesticider m vre i grundvandet , nr vi alle ved , at fra 1950 til 1996 er den europiske landbrugsproduktion for s vidt angr hvede lykkeligvis steget fra 20 fold til et gennemsnit p 65 fold sidste r .
Dette har vret muligt takket vre en forbedring af frene og de dyrkningselementer , der anvendes , og som er absolut ndvendige .
Det er et urealistisk forslag .
<P>
Derefter siger vi i et andet afsnit , at vi nsker at kontrollere de stoffer , som nedbryder ozonlaget , og jeg gr ind for denne mlstning .
Men vi siger ogs , at disse stoffer br fjernes i takt med , at man rder over mulige alternativer .
Og lige efter i det flgende afsnit siges det , at man skal reducere forbruget af methylbromid til 50 % , og i r 2000 skal det vre fjernet helt .
Jeg vil gerne sprge Kommissionen og ordfreren , hvilke tekniske alternativer , der findes til erstatning af dette produkt .
Det er et af eksemplerne , der ikke er underbygget .
<P>
Vi vil ndre prioriteringen inden for affaldsbehandling hvert andet eller tredje r .
Det er heller ikke serist . Det kan samfundet ikke klare .
<P>
Derefter siger vi , at vi vil reducere antallet af hvirveldyr , der anvendes til forsg , med 50 % inden r 2000 .
Et andet totalt voluntaristisk forslag .
P denne mde forringes de meget vigtige forslag i denne betnkning , og det havde vret bedre at fjerne de andre forslag , som ikke frer til noget .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , den betnkning , som vi drfter nu , er fortrffelig .
Den drejer sig reelt om EU ' s miljpolitiske trovrdighed , om evnen til at skride fra smukke ord til handling .
Hvad der gr den ekstra interessant , er , at den ogs sger at lse nogle af de systemfejl i EU ' s politik , der betyder , at EU i dag undertiden rent faktisk forvrrer miljproblemerne .
ndringsforslag 7 om miljtilpasning af landbrugspolitikken samt ndringsforslag 18 og 19 om standardiseringsarbejde og offentlige indkb er nogle af de vsentligste forslag .
Men ogs ndringsforslag 26 om Verdenshandelsorganisationen , WTO , og miljet vedrrer et uhyre vigtigt sprgsml , som efter al sandsynlighed kun vil f endnu strre betydning i fremtiden .
<P>
Endnu et par ndringsforslag , som jeg finder meget vsentlige , er nr . 2 og nr .
37 , punkt f , som drejer sig om de nye medlemsstater og om , at de ikke behver at snke nogen af deres miljkrav . Det har jo ikke mindst den ansvarlige kommissr , fru Bjerregaard , lovet ikke behver ske .
Derfor hber jeg , at man kan sttte disse forslag .
Vi agter at sttte alle de forslag , der er indeholdt i denne betnkning .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , Europa-Parlamentets behandling af revisionen af femte miljhandlingsprogram er meget vigtig .
Ordfreren har tilfrt denne revision en rkke vitale elementer , som fortjener helhjertet sttte .
<P>
Der er vel p mange punkter grund til fortstte og uddybe analysen .
P klimaomrdet indeholder betnkningen et forslag om begrnsning af drivhusgasserne med 20 % frem til 2005 , 30 % frem til r 2010 og 50 % frem til r 2030 .
Det er ganske vist nskvrdigt at n disse ml , men det er ikke realistisk .
Rdet har forud for mdet i Kyoto vedtaget en holdning , hvorefter der skal ske en reduktion p 15 % frem til r 2010 .
PPE-Gruppens forslag ligger p 20 % og koncentrerer sig om kuldioxidemissionen .
Det er et opneligt niveau .
<P>
Det er imidlertid ikke muligt at n dette miljml , hvis man samtidig skal afvikle atomkraften .
Det viser bl.a. den tilladelse til at ge kuldioxidemissionen med 5 % frem til r 2010 , som Sverige har fet inden for rammerne af de tilsagn , der er afgivet i forbindelse med Kyoto-konferencen .
Tilladelsen hnger sammen med beslutningen om at lukke to atomreaktorer - en efter min mening fuldstndig forkert beslutning .
Det illustrerer med al nskelig tydelighed , hvad der ville ske , hvis flere lande fulgte Sveriges eksempel .
Det ville f EU ' s ambitioner p klimaomrdet til at falde sammen som et korthus .
<P>
En offensiv miljpolitik burde best i at erstatte et antal fossilbaserede kraftvrker med atomkraft .
Det ville desuden p lngere sigt redde menneskeliv .
Ved at studere materialet i Kommissionens eksternt udarbejdede rapport kan man regne ud , at atomkraften har reddet ca . 20.000 mennesker i EU i en tirsperiode i forhold til en situation , hvor en tilsvarende mngde energi skulle have vret produceret p kulkraftvrker .
<P>
Demonstrationen af elbiler uden for Parlamentet peger frem mod fremtidens miljtilpassede kretj .
Jeg er overbevist om , at dets konkurrencedygtighed om 5-10 r vil vret get vsentligt , og at vi vil have kretjer med nulemission .
Ogs med hensyn til kuldioxid , hvis der er tilstrkkelig atomkraft til at oplade batterierne .
Det ville vre en afgrende miljsejr .
Endelig er jeg enig i fru Jacksons synspunkt vedrrende affaldshierarkiet .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Her str med ndringsforslag nr . 10 alle atomkraftmodstanderes helt store sag til afstemning .
Euratom-traktaten kan ophves i sin nuvrende form , men dens sikkerhedsmssige aspekter skal indarbejdes i EU-traktaten .
Skulle dette forslag rent faktisk blive vedtaget i morgen - og det hber jeg - ville man dermed sandsynligvis for frste gang i Parlamentets historie behandle et antiatomforslag som led i forligsproceduren .
Det ville betyde , at ogs Rdet for frste gang ville vre ndt til at se nrmere p kritikken og forkastelsen af sin atompolitik .
Der har allerede tidligere vret et lignende forslag , men det var baseret p den meget naive ide om , at samtlige atomkraftvrker i Europa ville vre nedlukket i 2002 .
Nr man ved , at 34 % af det samlede strmforbrug kommer fra atomkraftvrker i EU - i Frankrig er det 70 % - ved man , at det ikke kan gres uden videre .
Desuden skal sikkerheds- og sundhedsbestemmelserne ubetinget fastholdes . Dette glder ikke mindst , da udvidelsen mod st vil medfre optagelse af visse stater , hvis sikkerhedsmssige standarder jo overhovedet ikke svarer til vore .
De vil s naturligvis skulle rette sig efter disse sikkerhedsbestemmelser .
<P>
Hvis det i morgen lykkes alle miljbevidste medlemmer p tvrs af partiskel og ogs p tvrs af landegrnser at n frem til en flles afstemningsadfrd , s har vi mulighed for at f det behandlet som led i forligsproceduren .
Jeg vil virkelig glde mig meget til denne forligsprocedure , og jeg mener , at jeg i denne forbindelse ogs m takke ordfreren , Lone Dybkjr , mange gange .
Hun gr det hele srdeles storartet , og hvis det skulle lykkes os , er det ogs hendes succes .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , det femte miljhandlingsprogram udgr grundlaget for Den Europiske Unions nuvrende miljpolitik .
Derfor er den nuvrende revision af dette program af frygtelig stor betydning .
Men det centrale sprgsml er derfor , hvordan dette grundlag br forandres for at n frem til en bedre miljpolitik i Unionen .
Det vigtigste problem med det femte handlingsprogram er , at mange af de tilsagn , som gives deri , navnlig p grund af manglende politisk vilje , ikke er omsat til handlinger og ikke er omsat til lovgivning .
Den eneste metode til at ndre denne situation , er ikke den , som Kommissionen har valgt , nemlig at fortstte ad den nuvrende vej med nogle sm tilpasninger til fornyende opfattelser , nej , min gruppe bakker fuldt ud fru Dybkjr op , som har valgt at definere mlstningerne i det reviderede handlingsprogram meget mere klart og knytte dem til fastsatte datoer , hvor handlinger skal vre udfrt .
<P>
I betragtning af , at det frst og fremmest er Rdet , som i de forlbne r har vret ansvarligt for den manglende handlekraft , er det s skuffende , at samme Rd ikke har gjort sig den ulejlighed at tage Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen under overvejelse .
P grund af denne institutionelle fejltagelse fra Rdets side har Parlamentet intet andet valg end p ny at stille de fleste ndringsforslag fra frstebehandlingen .
Jeg hber , at Rdet i den forligsprocedure , som nu venter os , vil lytte bedre og vil handle bedre .
<SPEAKER ID=262 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest takke Miljudvalget og navnlig ordfreren , fru Lone Dybkjr , for det grundige arbejde , der er lagt i dette forslag .
Som Kommissionen har gjort det klart i sin meddelelse om Rdets flles holdning , s beklager vi ligesom Parlamentet , og som hr . Eisma ogs gjorde det for et jeblik siden , at Rdet har fastlagt en flles holdning uden frst at have foretaget en tilbundsgende undersgelse af de ndringsforslag , Parlamentet havde vedtaget under frstebehandlingen eller for den sags skyld af Kommissionens ndrede forslag .
Efter vores drftelse i dag vil Rdet have en ny mulighed for at behandle Parlamentets ndringsforslag , og jeg hber , at de to institutioner kan afslutte beslutningsproceduren for dette forslag inden udgangen af 1997 .
<P>
P nogle omrder , som fru Lone Dybkjr ogs var inde p , har Rdet svkket Kommissionens forslag .
Jeg tnker navnlig p artikel 2 om landbruget , som bde fru Graenitz og hr . Valverde Lpez var strkt inde p i deres indlg .
Her er teksten i den flles holdning meget svag , og den kommer slet ikke ind p sprgsmlet om integrering .
Vi kan jo s i fllesskab glde os over , at den Agenda 2000 , som formanden , hr . Santer , har forelagt i dag , forholder sig helt anderledes progressivt til sprgsmlet om at integrere miljsynspunkter i landbrugspolitikken .
<P>
Rdets svkkelse af forslaget kommer desvrre ogs til udtryk i forbindelse med miljansvaret i artikel 3 .
Her sger Rdet i den flles holdning at afgrnse handlemulighederne p EU-plan , s de udelukkende bestr i at fremme foranstaltninger p nationalt plan .
Her vil jeg tro , at Kommissionen og Parlamentet har en flles interesse i at f miljansvaret strkere placeret .
Det var i hvert tilflde , hvad jeg hrte i den debat , som vi havde i gr morges om forslag 90 / 220 , og hvorunder hr . Bowe meget klart understregede Parlamentets interesse i denne sag .
<P>
Det glder desvrre ogs artikel 4 , hvor Rdet har svkket bestemmelsen om forbedring af adgangen til retssystemet p miljomrdet og slettet den bestemmelse , hvori det foresls , at det skal overvejes at indfre sanktioner for manglende overholdelse af ny lovgivning .
Det var nogle af de punkter , som fru Jackson i srlig grad var inde p i sit indlg , og som fru Jackson givetvis er opmrksom p , har vi vret meget aktive i sprgsmlet om den manglende overholdelse af miljlovgivningen .
Det forholder sig jo sdan , at miljomrdet er det eneste omrde , hvor man hidtil har anvendt bdeinstrumentet , nemlig over for seks lande og det med - synes jeg - meget gode resultater .
<P>
Jeg har med beklagelse noteret mig , at Parlamentet p grund af nsket om at begrnse antallet af ndringsforslag har accepteret de svkkelser , der er kommet fra Rdet .
Der synes fortsat at herske en misforstelse eller rettere sagt mske snarere forskellige opfattelser af den revision , som vi nu behandler , idet det har vret vores opfattelse , at den ikke skal erstatte det femte miljprogram .
Formlet med forslaget er at sikre en mere effektiv gennemfrelse af det femte program inden r 2000 .
Derfor ppeger forslaget de vigtigste prioriterede foranstaltninger , der skal trffes p EU-plan for at lse op for nogle af de eksisterende problemer .
De anfrte prioriteter skal selvflgelig omsttes i konkrete forslag , og det er Kommissionen i fuld gang med .
<P>
P dette stadium i programmets gennemfrelse er det efter Kommissionens opfattelse vigtigt at fokusere p nogle f ngleemner , som fortjener srlig opmrksomhed og srlig opbakning .
Flere har vret inde p dem i debatten i dag .
Parlamentet har ladet forst , at det nsker at tilfje visse andre emner , og det er ogs forsteligt , eftersom der er mange emner p miljomrdet , der er vigtige .
Det , vi selvflgelig ikke m glemme , er , at jo flere prioriteter , vi opstiller , jo mindre opmrksomhed vil de f hver for sig .
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , der vedrrer konsekvenserne af Unionens udvidelse med strig , Finland og Sverige , som isr hr . Gahrton og hr .
Sjstedt var inde p , s vil jeg gerne endnu en gang understrege , at jeg er fast besluttet p , at ingen medlemsstat - gammel eller ny - skal vre ndsaget til at snke sine miljnormer . Det har vi srget for ikke behver at ske , og Parlamentet vil vre opmrksom p , at der foreligger en lang rkke forslag , bl.a. vedrrende autoolie-programmet og for nylig forsuringsprogrammet med det deraf flgende forslag om nedbringelse af svovludslippet .
Om vi kan holde vores nsker og vores lfter til de nye lande , afhnger selvflgelig ogs af , at vi srger for at flge en procedure , der kan sikre , at vi nr at behandle forslagene inden for den tidsramme , der er til rdighed .
<P>
Hr. formand , Parlamentets indstilling indeholder 38 ndringsforslag til Rdets flles holdning .
Hertil er der kommet yderligere 2 ndringsforslag .
Kommissionen kan acceptere 16 af disse ndringsforslag helt , delvist eller principielt .
Af disse ndringsforslag havde Kommissionen allerede accepteret 5 i forbindelse med frstebehandlingen og medtaget dem i det ndrede forslag fra december 1996 .
Kommissionen kan desvrre ikke acceptere de 24 andre ndringsforslag , frst og fremmest af institutionelle grunde .
De 24 ndringsforslag , der ikke kan accepteres , er nr . 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 8 , 9 , 10 , 16 , 19 , 20 , 21 , 22 , 24 , 26 , 27 , 28 , 30 , 31 , 36 , 37 , 38 , 39 og 40 .
Fru Jackson vil heraf kunne se , at vi godt kan acceptere ndringsforslag nr . 34 , som er i fuld overensstemmelse med den oprindelige tekst fra Kommissionen .
<P>
Hr. formand , ved fremsttelsen af det forslag , vi drfter i dag i forbindelse med andenbehandlingen , har Kommissionens udgangspunkt vret , at Fllesskabet m g foran med et godt eksempel og vise vejen frem bde internt og p internationalt plan , og vi vil senere i aften f lejlighed til at drfte UNGASS-konferencen i New York .
Dette krver get politisk engagement og handling p alle niveauer for at f gennemfrt det femte handlingsprograms overordnede strategi og mlstning , som er den bredygtige udvikling .
Som vi kan se omkring os i Europa , i Denver og i New York , s betragtes dette som en uhyre vigtig udfordring , hvor vi i EU har en vigtig rolle at spille .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=17>
Forsendelser af affald til en rkke lande , der ikke er medlemmer af OECD
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0241 / 97 ) af Virgin for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets forordning om flles regler og procedurer for forsendelser af visse typer affald til en rkke lande , der ikke er medlemmer af OECD ( KOM ( 94 ) 0678 - C40048 / 97-95 / 0029 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=265 NAME="Virgin">
Hr. formand , denne betnkning drejer sig om regler for eksport af affald til genanvendelse til lande , der ikke tilhrer OECD .
Der er i realiteten en tt forbindelse mellem denne betnkning og den betnkning om miljfarligt affald , som vi for nylig behandlede .
Parlamentet vandt ved den lejlighed en betydningsfuld sejr , da det lykkedes os at f flere grupper miljfarligt affald medtaget i afgrelsen , bl.a. en hel del emner fra den skaldte grnne liste , som jo for strstepartens vedkommende kun omfatter miljmssigt harmlst affald .
Det er dybest set denne liste , som nrvrende betnkning drejer sig om .
Dette er samtidig baggrunden for en lang rkke ndringsforslag .
<P>
Kommissionens forslag gr ud p , at eksport skal vre tilladt , hvis modtagerlandene har accepteret det .
Men her opstr der en konflikt med hensyn til de emner , som vi mener skal behandles som miljfarlige .
Denne del af forslaget korrigeres af ndringsforslag 8-10 , hvori det fastsls , at det nye bilag , nr . 5 , som er ved at blive udarbejdet , og som skal omfatte miljfarligt affald , ogs skal indarbejdes i denne forordning .
<P>
Endvidere er der rejst sprgsml om , hvilket retsgrundlag der skal anvendes .
Kommissionen har holdt p artikel 113 , idet den har ment , at der er tale om et handelssprgsml .
Rdet mente , at forslaget delvis var miljrelateret , og at man ogs skulle anvende artikel 130 S .
Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder sttter denne opfattelse ud fra en overbevisende argumentering .
Jeg er sikker p , at ogs Parlamentet vil finde denne holdning selvindlysende .
<P>
Forslaget i betnkningen gr i vrigt ud p at ndre beslutningsproceduren for s vidt angr lande , som enten har svaret , at de ikke nsker at importere affald til genanvendelse , der er opfrt p den grnne liste , eller som slet ikke har svaret .
Kommissionen foreslr en kompliceret undersgelsesprocedure , der skal f importlandene til at ndre holdning .
Det hedder i forslaget , at  nr det drejer sig om lande , der har svaret , at de ikke nsker at modtage nogle eller slet ingen af de former for affald , der er opfrt p listen ( ...
) , er det muligt , at disse lande ikke er fuldt ud klar over betydningen af deres svar for deres industrisektor  .
Dette synes jeg afspejler en patriarkalsk formynderattitude , som er stdende .
Mine ndringsforslag gr ud p , at et nej er et nej .
Det skal respekteres , og eksport m ikke tillades .
Et land skal dog kunne ndre holdning p eget initiativ .
Det skal vre forholdsvis enkelt at foretage en sdan ndring .
Dette er dels omhandlet i ndringsforslag 4 , dels omfattet af de i artikel 4 angivne metoder .
Manglende svar fra et land skal betragtes som et nej , idet landet dog senere skal kunne give et positivt svar .
<P>
Den lange tid , som den afsluttende behandling af dette forslag vil tage , giver mulighed for at bne eksportkanaler , som kan vre af stor betydning for bde eksport- og importlandet .
Man kan sikkert finde eksempler p noget sdant inden for tekstilsektoren .
Vi har i den seneste tid modtaget et betydeligt antal breve .
De er bl.a. kommet fra velgrenhedsorganisationer , som arbejder inden for tekstilsektoren .
P dette omrde finder der traditionelt en eksport sted fra EU til lande , der ikke tilhrer OECD , en eksport , som nppe giver anledning til miljproblemer .
Det er , ikke mindst for mange hjlpeorganisationer , vigtigt , at der ikke lgges hindringer i vejen for denne form for eksport , og at der oprettes enkle kanaler og enkle beslutningsprocedurer for at muliggre den .
Det er med andre ord vsentligt at bevare denne type handel og oprette instrumenter til hurtigt udstedelse af de pgldende tilladelser .
Det skulle der fuldt ud vre mulighed for inden for rammerne af de ndringsforslag , der er indeholdt i denne betnkning .
<SPEAKER ID=266 NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , affald er ikke kun noget , som vi alle ubetinget nsker at komme af med .
Affald er ogs en srdeles indbringende forretning , og det er denne forretning , som Kommissionens foreliggende forslag om overfrsel af affald tager sigte p .
Mest muligt affald skal s hurtigt som muligt fragtes til den anden side af Europas grnser uden hensyntagen til tab og miljskader hos dem , der fr ladningerne , og uden hensyntagen til den gldende EUlovgivning .
<P>
Som ordfrer for REX-Udvalget har jeg set nrmere p forordningsforslaget , og som hr . Virgin kunne jeg kun ryste p hovedet over visse ting , som blev foreslet deri .
Kommissionen tager her udgangspunkt i en forldet liste over affald .
Basel-konventionen , som ogs EU selv , har for lngst betegnet mange som farlige .
Tinrester skal sendes til Albanien , koboltskrot til Colombia og nikkelaffald til Brasilien .
S antager Kommissionen , at lande , som ikke har besvaret dens forslag , ganske enkelt har glemt det .
Her nsker Kommissionen nu hver gang at rette henvendelse til de lande , som udtrykkeligt har afvist disse forslag , for at opn srtilladelser .
<P>
Nej , mine damer og herrer , det , vi ikke nsker at udstte os selv for , kan vi heller ikke udstte andre for .
Og vi kan da slet pst , at lande , som ikke nsker at tage imod velsignelsen i form af europisk affald , muligvis slet ikke er klar over , hvilken konomisk betydning deres vgring har .
Dette er topmlet af arrogance !
Som om man ikke ogs uden for Europa ved , at cadmium og aluminiumrester kan delgge miljet .
Vi har i REX-Udvalget arbejdet os igennem det komplicerede emne og er net frem til den konklusion , at en grn liste rent faktisk skal vre en fuldstndig ufarlig liste og ikke en liste med et par orange eller endog rde stnk .
Vi vedtog enstemmigt fuldt ud at sttte hr . Virgins ndringsforslag til Kommissionens forslag .
Den 1. januar 1998 trder der jo alligevel et nyt direktiv i kraft om overfrsel af affald i kraft .
Hvorfor skal vi nu med denne hast vedtage et direktiv , som allerede vil vre forldet om et halvt eller trekvart r ?
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , i mange r har Parlamentet kmpet for en ny affaldspolitik , for undgelse af affald og for genanvendelse af affald i Den Europiske Union .
Vi har opnet en enkelt succes .
Vi har fastsat artikel 39 i Lom-aftalen om , at der ikke m finde nogen eksport af giftigt og farligt affald sted til AVS-landene .
Desvrre er der ikke blevet indget en lignende aftale med andre lande i den tredje verden .
Vi er imidlertid af den opfattelse , at der omsider skal sttes en stopper for eksporten af affald til den tredje verden !
I denne forbindelse har Sydafrika i vrigt besluttet , at man hverken vil importere affald eller eksportere farligt affald .
Og vi har tilkmpet os et internationalt gennembrud med Basel-konventionen .
I henhold til Basel-konventionen er enhver form for eksport af farligt affald uden for OECD-landene forbudt pr . 1. januar 1998 .
<P>
Denne beslutning blev truffet for et halvt r siden , og den glder egentlig allerede .
Hvorfor er Kommissionen i denne situation nu ndt til at forelgge et dokument , som i realiteten ophver denne beslutning , og som er en ordning til et halvt r ?
Kommissionen drister sig til , efter at denne beslutning er truffet , det internationale gennembrud er sket , nu stadig at ville eksportere farligt affald .
<P>
Endvidere drister den sig til - og dette henviste hr . Virgin til for lidt siden - i betragtning 5 i sin tekst at udtale flgende :  Nr det drejer sig om lande , der har svaret , at de ikke nsker at modtage nogle eller slet ingen af de former for affald , der er opfrt p listen i bilag II til forordningen , er det muligt , at disse lande ikke er fuldt ud klar over betydningen af deres svar for deres industrisektor  .
Ja , hvad vil det s sige ?
Dette er jo en neokolonialistisk formulering , som om disse lande ikke ved , hvad de gr , som om disse lande ikke ved , hvilket potentiale de har !
<P>
Jeg mener , at alene p grund af denne formulering br hele dokumentet forkastes . Vi har drftet dette i udvalget .
Vi har forsgt at tilvejebringe et sagligt grundlag .
De ndringsforslag , som hr .
Virgin har stillet , vil vi sttte fuldt og helt . Det er et forsg p at n frem til en konklusion i en saglig argumentation .
Personligt mener jeg imidlertid , at dette dokument skal tilbagevises ; vi br overhovedet ikke stemme om det !
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EL" NAME="Kokkola">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at mange af menneskets aktiviteter udstter bde miljet og den offentlige sundhed for mange risici .
Denne generelle betragtning br ogs danne grundlag for vor behandling af Kommissionens forslag til ndring af forordning 259 / 93 .
I hvert fald er eksport af affald ikke et handelsanliggende .
Det er af direkte relation til miljet og til alle Jordens borgeres sundhed , ikke kun EUborgernes .
Og navnlig br vi tnke p den katastrofe , vi i dag  skaber  for de kommende generationer .
Det m derfor anses for givet , at hvis et land ikke har svaret p Kommissionens anmodning om at modtage affald til opbevaring eller forarbejdning , betyder det ikke , at det accepterer at modtage dette affald .
Dette er netop formlet med hr . Virgins ndringsforslag , som jeg tror vil opn tilslutning , da det er uacceptabelt , at Kommissionen uden videre tager sig ret til at tolke et lands manglende svar til sin egen fordel .
<P>
Miljets tolerance er p et meget lavt niveau p grund af industrielle aktiviteter bde i de udviklede land og i de central- og steuropiske lande .
For nyligt dde den store forsker og miljekspert Jacques Cousteau , som menneskeheden str i s stor gld til , og han efterlod sig et ndrb .
Et stort ndrb om den katastrofe , der snart vil flge og med stor hast vil ramme vor klode .
Lad os lytte til det .
Og Den Europiske Union har et meget stort og vigtigt politisk ansvar p den globale politiske scene for at beslutte at stte en stopper for denne tankegang , der tillader eksport af affald , som simpelthen er at overfre problemet til et andet sted p kloden .
Hvad angr det punkt i direktivet , der vedrrer arten af affaldet , den grnne liste , som iflge Kommissionen indeholder ufarlige stoffer , hvoraf mange er farlige for miljet og den offentlige sundhed , mener jeg , det er vigtigt at tage den liste i betragtning , der indgr i Basel-konventionen , og inddrage den i forslaget til forordning .
<P>
Jeg vil tillade mig at omtale et andet vigtigt sprgsml , som vedrrer kontrollen af denne forordnings gennemfrelse .
Den Europiske Union br faststte strenge sanktioner gldende for de lande , som ikke overholder forordningen , og fastlgge procedurer , der kan hindre den ulovlige overfrsel , som alle ved finder sted . Jeg takker hr .
Virgin for hans betnkning , hvis tanker og synspunkter jeg er absolut enig i .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , moralen af denne debat er , at man for himlens skyld skal gennemg sin post grundigt og besvare sprgeskemaer omhyggeligt .
Det forekommer mig , at der er en rkke vildfarelser , der gr sig gldende i denne sag , og jeg hber , at kommissren i sit svar kan bringe lidt frisk luft ind her .
<P>
Som mange britiske medlemmer har jeg modtaget en mngde henvendelser om denne sag meget pludseligt og p et ret sent stadium , fra Rde Kors og Frelsens Hr , fra organisationen Hjlp de ldre - ikke Hjlp medlemmerne af Europa-Parlamentet - og s videre .
Alle siger - og her citerer jeg fra et brev : Kommissionens forslag her med Virgin-betnkningen vil vre det samme som et forbud mod handel med brugte tekstiler .
Det er ikke korrekt , og det ville vre yderst frugtbart , hvis kommissren i sit svar ville bekrfte , at handel med brugt tj mellem disse medlemsstater og tredjelande kan fortstte , hvis disse lande udtrykkeligt har angivet , at de nsker at importere dette tj .
Det ville vre en hjlp .
<P>
For det andet er Kommissionens strste problem det meget store antal lande , som ganske enkelt ikke har svaret p denne note verbale .
De troede mske , at det blot var endnu et brev om Europa-Parlamentets procedurer .
Uanset rsagen , s rg det lige lukt i papirkurven , og der blev ikke sendt noget svar til Bruxelles .
Kan kommissren fortlle os , hvor mange tredjelande der aldrig har svaret p denne note verbale ?
Og kan han fortlle os , hvor mange lande , der har svaret , at man ikke nskede dette affald ?
<P>
Jeg kan godt forst , hvad Kommissionen mener , nr den siger , at landene mske har sagt , at de ikke nskede dette affald , uden at gre sig klart , hvad det egentlig betd .
Jeg fler dog en vis sympati for hr . Virgin .
Hvis et land siger , at det ikke nsker at importere dette affald , s er det , fordi landet ikke nsker at importere det .
For os ville det i nogen grad svare til , at et postordrefirma , som ikke havde haft heldet med sig , kom tilbage og sagde : Det var da ikke meningen , at I ville sige nej til det her , vel ?
I krydsede da af i den forkerte rubrik , ikke ?
Lad nu bare vre , I vil jo gerne have det .
<P>
Det kan ikke vre en rigtig fremgangsmde , og jeg hber , at Kommissionen kan f tingene bragt p ret kl her i dag .
Jeg fler stor sympati for hr . Virgin , men vil Kommissionen venligst sige , om der findes en enkel mekanisme , som giver mulighed for , at de lande , som indtil videre har angivet , at de ikke nsker at importere dette affald , eller ikke har svaret , blot kan ndre holdning , hvis de bliver opmrksom p alle denne sags aspekter ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil sige , at ogs jeg er interesseret i et svar p de sprgsml , som fru Jackson stillede , og jeg vil godt tilfje til fru Jacksons indlg , at jeg synes , at Kommissionen ikke har haft en srlig heldig hnd med dette forslag , for hvis man var lidt utilfreds med , hvad folk havde svaret , og hvis det forholdt sig sdan , at folk ikke havde svaret i tilstrkkeligt omfang , s kunne man mske have taget et initiativ for at prve p at f opklaret svarene i stedet for at fremstte dette forslag .
Nu har man alts fremsat dette forslag .
Jeg sttter alle ordfrerens ndringsforslag i betnkningen , og jeg er helt enig i , at det er en total patriarkalsk holdning , Kommissionen har anlagt , hvilket fru Jackson jo illustrerede ganske udmrket .
Derfor er det ogs vigtigt , at vi her i Europa-Parlamentet fr vedtaget de ndringsforslag , som gr op med denne patriarkalske holdning , og s samtidig fr en procedure naturligvis , der er s simpel , at vi kan ndre mulighederne for eksport og import af affald , nr landene virkelig mtte indikere , at det er det , de nsker .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg glder mig over hr . Virgins betnkning om Kommissionens forslag om en regulering af handelen med visse former for affald , der forsendes til lande , der ikke er medlemmer af OECD .
Man udfylder hermed et hul i de eksisterende regler for eksport af affald fra Den Europiske Union .
Men mange af disse materialer har stor konomisk betydning for de lande , de eksporteres til , og vi nsker , at denne handel skal fortstte , men det skal ske p en organiseret og kontrolleret mde .
<P>
I de seneste dage er der dog mange af mine kolleger p denne flj af Parlamentet , der som fru Jackson har vret genstand for kraftig lobbyvirksomhed fra en rkke velgrende organisationers side ; disse hvder , at ved at stemme for Virgin-betnkningen kommer vi til at forbyde eksporten af brugt tj og andre tekstiler til lande , der ikke er medlemmer af OECD .
Som reaktion p disse henvendelser , vil jeg gerne sige flgende :
<P>
For det frste mener jeg , at eksportrerne af industriaffald fejlagtigt har givet de velgrende organisationer et undigt overdrevent og skrmmende billede af den nuvrende situation .
Der er ingen jeblikkelig eller reel fare for , at der skal komme et forbud .
Selve Virgin-betnkningen indebrer en samarbejdsprocedure , som kommer til at vare mneder , eller mske r , hvis Rdet ikke ser at komme i gang .
Efter gennemgang af lovgivningen ved vi alle , at der er skrevet mindst tre gange til de lande , der ikke er medlemmer af OECD , hvor man har spurgt dem , om de nsker at modtage tekstilaffald p den grnne liste over affald i henhold til Basel-konventionen .
Det br bemrkes , at vi ikke kan ndre Basel-konventionen .
Det er en international konvention , som ikke kan ndres af Kommissionen eller Europa-Parlamentet .
<P>
Europa-Parlamentet har udvist en yderst fornuftig holdning til denne sag .
I Virgin-betnkningen bliver Kommissionen anmodet om at respektere de lande , som har svaret Kommissionen , at de ikke nskede at modtage affald , eller kun visse typer affald .
Vi har besluttet at foresl , at de lande , som endnu ikke har svaret , ikke skal have tilsendt affald , fr de svarer .
Endelig har vi identificeret nogle mulige problemer og foreslet , at Kommissionen skal ivrkstte en udvalgsprocedure for at gre det muligt for landene hurtigt og enkelt at ndre holdning , hvis de har svaret forkert eller ikke havde forstet de ting , der er blevet sendt til dem .
Selv herefter vil vi udarbejde et kompromis ved andenbehandlingen sammen med Kommissionen .
<P>
Jeg mener , at ordfrerens forslag er yderst fornuftige , og overraskende nok sttter selv Greenpeace dem .
Man respekterer landenes ret til selv at trffe deres afgrelse .
Ikke desto mindre br det siges , at vi nrer stor respekt for den indsats , der gres af de velgrende organisationer , der har kontaktet os , og for det arbejde , de yder i hele verden for at afbde fattigdom og fremme konomisk udvikling .
Vi kan forsikre dem om , at vi agter at srge for , at den europiske lovgivning ikke kommer til at hmme deres arbejde .
<SPEAKER ID=272 NAME="Brittan, Sir Leon">
Der har virkelig vret nogle misforstelser med hensyn til , hvad dette forslag indebrer .
Det glder mig derfor meget at f lejlighed til at anskueliggre situationen .
Jeg vil gerne sige straks fra begyndelsen , at p trods af den voldsomme tone , nogle af talerne har benyttet , agter jeg at sttte syv af de ti ndringsforslag , der er stillet .
<P>
Jeg vil gerne indledningsvis takke hr . Virgin for hans betnkning om forslaget .
Tekstforslaget skal ses p baggrund af Rdets forordning nr . 259 / 93 .
Det er i denne forordning , der fastlgges et omfattende overvgningsog kontrolsystem for forsendelser af affald indenfor samt til og fra Fllesskabet .
Med det forslag , vi drfter her i dag , indfres der specifikke regler for eksport af ufarligt affald , eller affald fra den grnne liste , til lande , der ikke er medlemmer af OECD .
Det er korrekt , at der er otte farlige typer , som alligevel er omfattet , men hensigten er - og det bnes der mulighed for i bilag V til forordning 259 / 93 - at disse skal indarbejdes i den nvnte kategori med tiden .
S den altovervejende del af dette forslag handler om ufarligt affald .
<P>
Artikel 17 i Rdets forordning nr . 259 / 93 indeholder en bestemmelse om , at Kommissionen skal meddele ikkeOECD lande , hvad der er opfrt p listen over ufarligt affald , og derefter sprge dem , om de vil acceptere forsendelser af disse former for affald uden anvendelse af en kontrolleret procedure , eller om de nsker at flge en mere stringent fremgangsmde .
Kommissionen har sendt breve til hvert af de berrte lande , og i det foreliggende forslag tages der i fuldt omfang hjde for de modtagne svar .
<P>
Der foreligger virkelig en misforstelse her .
Der er absolut ikke tale om , at Kommissionen p nogen mde anlgger en paternalistisk holdning .
Nr et land svarer og siger , at det ikke nsker dette affald , s bliver dette svar respekteret fuldt ud .
Der er ikke tale om , at der bliver sendt affald til det pgldende land .
<P>
Der er nu omkring tredive lande , der ikke har svaret .
Det er svaret p fru Jacksons sprgsml .
Hvad gr man , hvis et land ganske enkelt aldrig svarer ?
I henhold til Kommissionens oprindelige forslag ville forsendelse af ufarligt affald i s fald vre tilladt .
For den frste og den tredje gruppe - det vil sige lande , der havde meddelt Kommissionen , at de ngtede at modtage affaldet , og lande , som ikke besvarede sprgeskemaet - ville denne eksport nu kun vre mulig p betingelse af , at der forel en eksplicit tilladelse fra det pgldende land ved hver enkelt forsendelse med anmeldelsespligt og forudgende accept .
Det betyder , at hvis et land ikke har svaret , s antager vi ikke blot , at svaret er  nej  .
Efter min mening ville det vre prcis liges paternalistisk et synspunkt som at antage , at svaret er  ja  .
Svaret er , at vi ikke ved , hvad de mener .
Derfor er den fremgangsmde , der nu foresls , at hver gang , der afsendes en forsendelse , s har det pgldende land en ubegrnset ret til at sige  ja  eller  nej  , og det skal udtrykkeligt give tilladelse , hvis svaret er  ja  .
S man betragter det som et  nej  , hvis der ikke udtrykkeligt gives tilladelse .
Det forekommer mig aldeles ikke at vre paternalistisk , og jeg mener , at det er udtryk for fuld respekt for det pgldende lands ret til at tage imod en bestemt forsendelse eller lade vre og at det sikrer , at det pgldende lands nsker bliver respekteret , hvis der ikke er afgivet et principielt svar .
<P>
Jeg blev spurgt , hvad der sker , hvis et land ndrer holdning .
Svaret er , at det kun behver at skrive et brev , hvori der str , at det ndrer holdning - der er slet ikke nogen besvrlig procedure , der skal flges - og s vil man respektere den nye holdning .
Der er ikke tale om , at vi ptvinger nogen affald , uden at de nsker det .
Ja , proceduren er jo faktisk temmelig besvrlig for et land , som ikke har svaret .
I hvert enkelt tilflde skal der for hver enkelt forsendelse foreligge en forudgende tilladelse fra det pgldende land i forbindelse med den givne forsendelse .
<P>
Lad mig nu fortlle Europa-Parlamentet , hvorledes Kommissionen stiller sig til de ti ndringsforslag .
<P>
Formlet med det frste ndringsforslag er at tilfje artikel 13 S som retsgrundlag .
Dette ndringsforslag kan Kommissionen ikke g ind for , fordi Domstolen for lngst har fastslet og gentaget , at retsgrundlaget for en fllesskabsforanstaltning skal vre baseret p lovens forml og indhold .
Formlet med dette forslag vedrrer handelsforbindelser med tredjelande .
Det er et klassisk instrument , der omhandler tilladelse til forsendelse med henblik p regulering af handelen med tredjelande .
Den tilladelse til forsendelse , der nvnes i artikel 15 , stk 7 , svarer til en eksportlicens .
Det kontrolsystem , der er omhandlet i artikel 17 , stk . 2 , er ligeledes et klassisk instrument af denne type , sledes at forslaget klart falder inden for det omrde , som artikel 113 dkker .
At der er tale om handel med affald har ingen indflydelse p retsgrundlaget , og det er et underordnet aspekt i forhold til formlet med forslaget , som er at regulere handelen .
<P>
Kommissionen har imidlertid besluttet at acceptere ndringsforslag nr . 2 og nr .
5. De vedrrer de lande , som udtrykkeligt har svaret Kommissionen , at de ikke nsker at modtage import af affald .
Kommissionen har flt , at det ikke ville vre rigtigt at se bort fra disse udtrykkelige , skriftlige nsker , og derfor vil det , Parlamentet nsker , komme til at glde .
Enhver eksport fra Fllesskabet til disse lande af ufarligt affald vil ophre , nr forordningen trder i kraft . S de ndringsforslag , der accepteres , er meget vigtige forslag - nr .
2 og nr . 5 - som sikrer , at hvis et land siger  nej  , s bliver det ikke muligt at eksportere ufarligt affald til det pgldende land .
Hvis landet siger  ja  , vil det vre muligt .
Hvis et land undlader at svare , vil hver enkelt forsendelse skulle godkendes .
<P>
ndringsforslag nr . 4 om revisionsmekanismen for lande , som ndrer holdning , kan ogs accepteres .
Kommissionen har besluttet ikke at acceptere ndringsforslag nr . 3 og nr .
6 , som omhandler lande , som ikke har svaret p sprgeskemaet . Vi har i stedet foreslet , at Fllesskabets eksportrer i s fald nje skal flge en procedure med anmeldelsespligt og forudgende godkendelse .
Vi fastholder vor oprindelige holdning , fordi en manglende reaktion fra et land ikke kan fortolkes hverken som en indikation af , at man nsker et forbud , eller som vrende lig med et samtykke .
Det generelle princip for den grnne liste over ufarligt affald er , at de produkter , der er med p listen , er underkastet de normale handelstransaktioner .
Det foreliggende forslag omfatter proceduren med anmeldelsespligt og forudgende accept , hvor det frst er efter modtagelse af et positivt svar fra det pgldende lands kompetente myndighed , at nogen forsendelse ville f tilladelse til at forlade en havn i Fllesskabet .
Mere restriktive forbud ville ramme legitime og positive transaktioner , som for eksempel brugt tj fra Oxfam , hvorom vi ogs har modtaget en betnkning .
<P>
Jeg er glad for at f lejlighed til at belyse de punkter , som bde fru Jackson og hr . Bowe var inde p , for eksempel eksport af brugt tj , som regnes som affald .
Dette har ikke p nogen mde til forml at stte en stopper for denne eksport .
Det komme ikke til at virke sledes , undtagen for lande , som udtrykkeligt har ngtet at modtage sdanne forsendelser , og det er deres ret at gre ret .
<P>
Kommissionen accepterer ogs ndringsforslag nr .
7. Revurderingstidspunktet br absolut vre 1998 i betragtning af den tid , der er forlbet siden forslaget blev udfrdiget .
Jeg henviser ligeledes til , at hr . Telkmper under forhandlingerne har omtalt et forslag vedrrende 1998 .
Det omhandler farligt affald , og br derfor ikke blandes sammen med dette forslag , som grundlggende handler om ufarligt affald .
<P>
Kommissionen har ingen indvendinger mod ndringsforslag nr . 8 , 9 og 10 .
De omhandler alle klassificering af affald som farligt eller ufarligt .
Forslagets bilag II kan udelukkende omfatte ufarligt affald .
Jeg er klar over , at den internationale klassificering af affald bliver ndret med regelmssige mellemrum .
Kommissionen er helt parat til at tilpasse listen , nr som helst det viser sig ndvendigt .
<P>
Som sagt er syv af de ti ndringsforslag godkendt .
Det drejer sig ikke om sm redaktionelle ndringer .
Ind i mellem str Kommissionen frem og kommer med en imponerende opremsning af de ndringsforslag , som er accepteret , men det drejer sig udelukkende om ubetydelige redaktionelle ndringer .
Det er ikke tilfldet her .
Der er en rkke vsentlige ndringsforslag , der er blevet accepteret .
Efter min opfattelse vil den vsentligste rsag til kontroverser nu blive behandlet p en mde , som Parlamentet skulle kunne acceptere , som giver mulighed for , at handel med varer som for eksempel brugte ting kan fortstte uhindret , som ikke ptvinger tredjelande Den Europiske Unions holdning , som utvetydigt giver dem mulighed for at sige  nej  , hvis det er det , de nsker at sige , og hvis de ikke har svaret giver dem mulighed for at tage stilling til hver enkelt forsendelse , fr den bliver overfrt og sikrer , at denne holdning bliver respekteret .
<P>
Jeg mener , at det er et fornuftigt forslag .
Jeg glder mig over , at Parlamentet har givet os lejlighed til at forbedre det ved at stille nogle vsentlige ndringsforslag , som vi for de flestes vedkommende kan acceptere .
Jeg hber , at Parlamentet , som tingene skrider frem , vil fle , at der i vsentlig grad er taget hjde for dets nsker , og at der , hvor det ikke har vret tilfldet , har vret fornuftige grunde til , at det ikke er sket , samt at det forslag , der nu bliver stillet , er fornuftigt og pnt , rimeligt over for svel eksportrer som de lande , der bliver berrt , ikke tvinger andre til at gre , som vi vil have , men giver mulighed for , at den lovlige handel kan fortstte .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg har et sprgsml til hr . Virgin .
Jeg opfatter det sledes , at vi er lige ved at n til enighed om alle disse ting , og kommissrens oplysninger var yderst konstruktive . Hr .
Virgin er virkelig kommet et langt skridt fremad ved at f Kommissionen til at g med til to af de centrale ndringsforslag , han har stillet . Vil hr .
Virgin i lyset af det , Kommissionen har sagt om ndringsforslag nr . 3 , hvor jeg tror , der virkelig har foreligget en reel misforstelse , overveje at tage det nvnte forslag tilbage ?
<SPEAKER ID=274 NAME="Virgin">
Hr. formand , jeg vil gerne frst kommentere denne regeltvist .
Jeg mener , at ndringsforslag 8-10 , som Kommissionen jo rent faktisk accepterer , er udtryk for , at sprgsmlet har et miljaspekt , som man ikke havde forudset .
Det er vel i og for sig ikke s mrkeligt , eftersom Kommissionen s anderledes p den skaldte grnne liste , da dette forslag oprindelig blev fremsat .
I og med at Parlamentet , og efter nogen tids forlb ogs Rdet , besluttede , at visse emner p den grnne liste skulle betragtes som miljfarlige , er det kun naturligt , at der er nogle miljaspekter i dette forslag , som er vigtige at f med .
Muligvis er der stadig en meningsforskel p dette punkt .
Dog synes jeg , at det gldeligt , at Kommissionen i vrigt accepterer s mange af vore ndringsforslag .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , vi har ganske givet forskellige opfattelser af paternalisme .
Men har landene egentlig en forpligtelse til at svare , hvis de ikke har lyst til at gre det ?
Kan man ikke blot lade det forblive p den mde ?
Vi er jo alle meget glade for , at nogle af hr . Virgins og vore ndringsforslag blev accepteret .
For s vidt angr paternalisme , ville jeg vre meget forsigtig med hensyn til , hvad det egentlig betyder .
<SPEAKER ID=276 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , det vil jeg gerne have lov til at svare p .
Vi gr ind for det princip , som hr . Kreissl-Drfler stiller op , nemlig at man ikke br kunne tvinge lande til at tage imod noget , de ikke nsker at modtage .
De ndringsforslag , vi nu accepterer , vil f flgende virkning .
Hvis et land siger  nej  , s er dette  nej  endeligt , og varerne kan ikke eksporteres til det pgldende land .
Siger landet  ja  , s kan de .
Hvis et land ikke svarer , kan eksport kun finde sted , hvis modtagerlandet i hvert enkelt tilflde siger  ja  til det .
Sledes kan det potentielle modtagerland enten undlade at sige noget , i hvilket tilflde eksport ikke kan ske , eller det kan sige  ja  , hvorefter eksport kan finde sted , eller det kan sige  nej  , hvorefter den ikke kan finde sted .
I alle tilflde vil det pgldende lands nsker blive efterlevet .
Jeg hber derfor , at hr . Kreissl-Drfler ved nrmere eftertanke vil n til det resultat , at vi holder os til det princip , han nsker fulgt .
Der er ingen paternalisme her .
Vi ptvinger ikke nogen noget , men vi udstikker nogle klare retningslinjer for , hvordan tingene kan foreg p en rimelig mde .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=18>
Miljaftaler
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0224 / 97 ) af Graenitz for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om miljaftaler ( KOM ( 96 ) 0561 - C4-0013 / 97 ) .
<SPEAKER ID=279 NAME="Graenitz">
Jeg vil gerne indlede min betnkning om Kommissionens meddelelse med en personlig bemrkning .
I den by , jeg bor i , har man i de seneste r p grundlag af en frivillig aftale undget mere end 90 % af emissionerne af forurenende stoffer fra den lokale svrindustri , uden at denne industri har vret ndt til at lukke eller i vsentligt omfang har begrnset produktionen .
Alligevel mener jeg , at frivillige miljaftaler kun kan udvikles og indgs som et supplement til , men ikke som erstatning for miljlovgivning .
Jeg vil begrunde dette i det flgende .
<P>
Vi talte for en halv time siden om det femte miljhandlingsprogram , hvoraf det ogs fremgik meget klart , at det er ndvendigt at tilvejebringe nye instrumenter for ud over miljlovgivningen ogs effektivt at kunne opn en bredygtig vkst .
Jeg mener , at det er rigtigt , og at vi har behov for disse nye instrumenter .
Jeg har derfor ogs i min betnkning - jeg hber , at kollegerne kan flge mig her - anmodet Kommissionen om at definere disse nye instrumenter mere prcist , end det er tilfldet i meddelelsen .
<P>
Jeg mener , at det er srdeles vigtigt at vide , hvilke fordele og ulemper der er forbundet med et instrument for s i politisk henseende at kunne beslutte , hvor det kan anvendes p en sdan mde , at det sttter en bredygtig udvikling , at det fremmer miljet , og at det ikke resulterer i tilbageskridt eller forsinkelser .
Nr vi taler om frivillige aftaler , forsts der herved mange forskellige ting , og netop derfor ville det vre ndvendigt med en sdan definition , en sdan strre prcision .
<P>
Fordelene kan absolut hurtigt opremses : Man kan ivrkstte skrddersyede foranstaltninger .
Det er mere dynamisk , det gr hurtigere , det er i hvert fald billigere , da investeringerne inden for industrien kan afstemmes bedre .
Man kan undg lovgivning , der kun glder i srlige tilflde .
Det er muligt , hvilket ogs er srdeles vigtigt for mig , at foregribe lovbestemmelser .
Man kan lse regionale problemer hermed .
Men de frivillige aftaler er forbundet med en meget stor ulempe , som efter min mening ikke kan lses og derfor m indg i vurderingen .
Ved en frivillig aftale indgr to parter en privatretlig aftale .
Denne privatretlige aftale yder i juridisk henseende ingen effektiv beskyttelse for tredjepart , hverken for den enkelte borger , som berres af den frivillige aftale , eller for alle andre industrivirksomheder , virksomheder , som opererer p dette omrde .
Jeg mener , at Domstolen derfor i hj grad med rette gr opmrksom p , at dette er et srdeles vigtigt punkt , som man altid skal tage hensyn til , nr man nsker at ivrkstte instrumenter .
<P>
Vi vil ganske givet under forhandlingen hre mange andre fordele og ulemper .
Lad mig her kun nvne et enkelt punkt , som jeg mener er srligt vigtigt , og hvor jeg ikke er helt sikker p , hvordan denne ulempe i forbindelse med en frivillig aftale kan lses eller i det mindste kan ndres til en fordel ; og det er offentlighedens inddragelse , gennemsigtigheden .
Her skal der absolut ske noget for at gre det bedre .
Sprgsmlet om  gratister  er et sprgsml , som ubetinget skal lses , da det jo absolut er muligt , at  gratister  , som vi har set i forbindelse med aftalerne , navnlig p affaldsomrdet , kan forpurre det hele , fordi omkostningerne , som skal bres af f , s er for hje .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne tage et sidste sprgsml op : Vi skal ikke kun anvende de rigtige instrumenter for at gre fremskridt inden for miljpolitikken , men ogs anvende de rigtige instrumenter det geografisk rigtige sted .
Jeg tror , at srdeles mange medlemsstater har opnet overordentlig gode resultater med disse miljaftaler i srdeles mange regioner .
Jeg har haft drftelser i forskellige medlemsstater og m sige , at isr i Nederlandene er disse frivillige aftaler kommet s langt , at de er meget gunstige for miljet .
Dog mener jeg , at svel Kommissionen som organisationerne mangler de ndvendige kompetencer ; derfor er vi endnu ikke kommet s langt , som Kommissionen ogs selv bemrker i grnbogen om levnedsmiddellovgivningen .
<P>
Lad mig til slut takke Kommissionens tjenestegrene og Parlamentets tjenestegrene for den sttte , som de har ydet mig under udarbejdelsen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , i en tid med begrnsede midler og stramme budgetter har miljpolitikken det srlig svrt .
Effektive miljlove resulterer ikke i lave omkostninger .
Selv om de betaler sig i renes lb , er de ikke srlig efterspurgte for jeblikket .
Desuden er vi alle helt klar over , at det er ndvendigt med love , ogs selv om de ikke altid er svaret p alt .
Men at de heller ikke er tilstrkkelige , ved vi ogs .
<P>
I mange r har Europa-Parlamentet via sit Miljudvalg bestrbt sig p at finde og anvende nye instrumenter , som opfylder mlstningen om miljbeskyttelse .
Instrumentet miljaftale er , betragtet ud fra dette aspekt , yderst interessant .
I mange af vore medlemsstater har man allerede erfaringer hermed .
Fru Oomen , som kommer fra Nederlandene - hun ville gerne have talt i aften , men er desvrre forhindret - var sikkert kommet med nogle eksempler .
<P>
Men vi m ogs vide , at aftalerne er truffet p et frivilligt grundlag , men at de ogs kan skabe positive incitamenter .
De stter fantasien i bevgelse , s man kan gennemfre miljbeskyttelsen p en helt anden mde og lse eller i det mindste tage fat p de problemer , som lovgivningsmyndighederne overhovedet ikke eller kun ineffektivt kan tage hjde for .
Der findes f.eks. miljrisici , som kun kan forekomme i bestemte medlemsstater eller kun hos enkelte producenter .
Omkostningerne til at lse sdanne problemer i hele EU ville ikke p nogen mde st i forhold til en aftale , som man med f implicerede meget hurtigt kunne f p plads .
<P>
Miljaftaler kan ikke erstatte lovbestemmelser - her er jeg enig med Dem - men de kan p fremragende vis supplere dem og medvirke til en strre vilje til miljbeskyttelse uden at udve tvang .
Miljaftaler ser jeg som en aftale mellem industrisektorer eller virksomheder og myndigheder , som har til opgave at nedstte eller forhindre miljskader .
Ja , de er i mellemtiden til dels et vellykket instrument , som absolut kan tjene til at pleje en helt produktionssektors image .
Trods al kritik deraf br vi bidrage til at pvise eksisterende mangler og svagheder og i givet fald endog anvende dem som forstadium til en senere lovgivning , hvis det er muligt .
<P>
Derhjemme har vi den skaldte Umweltpakt Bayern , som bidrager til at mindske affaldsmngderne , udvikle en effektiv energiudnyttelse og ogs ge miljstyringen i virksomhederne .
Miljrevisionen er jo en sdan begyndelse , og denne miljrevision har i vidt omfang bidraget til , at tusinder af virksomheder nu har erklret sig rede til at deltage aktivt p dette omrde .
Der mangler dog stadig noget p omrdet branche- , stof- og produktrelaterede systemer , og dette kunne netop opns via miljaftaler .
Jeg er overbevist om , at forbud og miljpolitiske bestemmelser ikke er tilstrkkelige til at lse de foreliggende problemer .
Men jeg mener , at Kommissionens meddelelse er en begyndelse , og vi br forsge at udnytte alle muligheder i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Miljaftaler skal behandles meget forsigtigt , og det har ordfreren , fru Graenitz , ogs gjort i sin udmrkede betnkning .
Hun har udtrykkeligt fremhvet ulemperne ved aftalerne og ogs formuleret meget tydelige og meget strenge kriterier , som aftalerne skal opfylde .
Men fordelene er derved i nogen grad skubbet i baggrunden .
Min gruppe har derfor foretaget en rkke ndringer , bde i udvalget og nu p plenarmdet .
For aftaler kan vre et ganske anvendeligt instrument , det er indlysende .
Fru Graenitz nvner det ogs selv , og i Nederlandene har vi ganske gode erfaringer dermed .
Ogs i andre medlemsstater gres der gode erfaringer med instrumentet aftaler .
Men det skal anvendes under de rette omstndigheder , og s kan det virkelig yde et godt bidrag til miljpolitikken .
Det passer derfor udmrket til Kommissionens bestrbelser p at udvide antallet af instrumenter .
Der br skabes en mulighed for medlemsstaterne for gennem brug af aftaler at gennemfre Den Europiske Unions lovgivning .
Vore ndringsforslag behver derfor ikke begrundes yderligere , og jeg hber , at ordfreren vil acceptere dem .
<P>
Hr. formand , i formiddag lyttede vi til Kommissionen , som prsenterede Agenda 2000 .
Den Europiske Unions miljlovgivning vil vre en enorm hindring for de fremtidige medlemsstaters gennemfrelse af acquis communautaire .
Aftaler kan i denne forbindelse spille en rolle .
I beslutningsforslagets punkt 18 er det nu overtaget : en aftale ville i de central- og steuropiske lande allerede nu kunne f investerende industrier til at overholde Den Europiske Unions miljlovgivning i disse lande .
Jeg vil gerne af kommissren have at vide , hvad hendes reaktion er p denne id .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse om miljaftaler er et godt stykke arbejde .
Af opsummeringen af erfaringer med aftaler i praksis , bagest i meddelelsen , fremgr det , at instrumentet anvendes overalt i Europa , men at der er store forskelle i den juridiske status .
Jeg mener derfor , at der m komme tydelighed med hensyn til denne juridiske status .
<P>
Jeg kan helhjertet tilslutte mig de krav , som Kommissionen stiller til en aftale .
Kun hvis man fastlgger strenge kriterier for indholdet af en aftale , og hvis den har en bindende juridisk karakter , er instrumentet anvendeligt .
Hvis det er garanteret , er en aftale ikke mindre vrd end detaljeret lovgivning .
Tvrtimod kan det s vre et meget mere effektivt instrument til at n miljmlstninger .
<P>
Derfor synes jeg , at der i beslutningsforslaget str nogle punkter , som har en for negativ tone .
Det siges endda , at aftaler kan forrsage en  tillidskrise hos borgerne  .
Det er efter min opfattelse udtrykt lidt for kraftigt .
Jeg tror , at borgernes tillid skades meget mere , hvis mlstninger med hensyn til miljbeskyttelse ikke ns , end hvis der arbejdes selektivt med aftaler .
<P>
Den indvending , at tredjepart ikke skulle kunne beskyttes tilstrkkeligt , holder ikke stik ved en god juridisk udformning .
Det punkt , som siger , at aftaler aldrig kan erstatte lovbestemmelser , er jeg derfor ikke enig i .
Hvis det blot tydeligt str fast , hvilke artikler i direktivet der kan gennemfres ved hjlp af en aftale , og hvilke der ikke kan det .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , fru kommissr , miljaftaler i Det Europiske Fllesskab er det ene emne , miljaftaler p nationalt plan er det andet .
I Nederlandene har man i mange r haft mere end hundrede nationale , retligt bindende aftaler .
De fungerer god i et lille , overskueligt land .
I mit land med 80 aftaler ser det noget vanskeligere ud , da udgangspunktet er helt anderledes p grund af landets strrelse .
Jeg mener , at sdanne aftaler br ledsages og understttes af lovgivning , som skal faststte p europisk plan .
<P>
Kommissionen har nu beskftiget sig med dette sprgsml .
Det glder mig meget , at De er s modig og tror , at De fra Bruxelles kan vre med til at koordinere disse frivillige aftaler .
Jeg ved kun , at mit land ikke engang har omsat mere en 100 direktiver .
Hvordan vil De s kontrollere frivillige aftaler fra Bruxelles ?
Dette er et sprgsml , som jeg meget gerne vil stille Dem .
<P>
Fru kommissr , jeg vil meget gerne vide , hvordan De p den ene side kan g ind for bindende aftaler og ikke for frivillige forpligtelser , selv om De p den anden side absolut ved , at De slet ikke kan deltage her .
S vidt jeg ved , er Kommissionen nemlig ikke berettiget til at indg frivillige aftaler .
<P>
Jeg mener , at initiativet til en sdan aktivitet ligger et andet sted .
Kommissionen har i det helt taget vanskeligheder med at f gennemfrt europiske direktiver .
Vi har her i de seneste to r ivrksat srdeles lidt , og De tror nu , at gennem den store deregulering tilbage til de nationale regeringer kan De via frivillige aftaler gre miljpolitikken en tjeneste .
Det tror jeg ikke !
Et frivilligt instrument er godt , s lnge det ikke er ndt til at blive anvendt som erstatning for rammedirektiver , der ikke er vedtaget .
Dette m ikke ske .
Jeg mener , at det vigtigt , at Kommissionen faststter vsentligt flere og mere klare rammebestemmelser for frivillige aftaler .
Dette skal fremg mere klart her .
S kan jeg forestille mig , at frivillige aftaler er hensigtsmssige p europisk plan .
P nationalt plan glder jeg mig dog absolut over dem !
<SPEAKER ID=284 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Miljudvalget og ordfreren , fru Graenitz , for det grundige arbejde og for den meget afbalancerede tale , som fru Graenitz holdt her i plenum for et jeblik siden .
Sprgsmlet om miljaftaler med industrien er vanskeligt .
Kommissionen har derfor baseret sin meddelelse p en ret bred hring bde af industrien , ikke-statslige miljorganisationer , alts NGO ' er , samt eksperter fra medlemsstaterne , og vi har ogs deltaget i konferencer om emnet .
<P>
Som fru Graenitz ogs nvnte , udgr miljaftaler et vigtigt element i det femte handlingsprogram og er et af de politiske instrumenter , der kan anvendes .
Jeg synes , det er godt , at beslutningsforslaget erkender dette punkt .
Miljaftaler skal vre gennemsigtige , og de skal vre plidelige .
Det er et trk , der ikke er flles for alle tidligere eller hidtidigt indgede aftaler .
Parlamentets forslag til beslutning understreger med rette behovet bde for gennemsigtighed og plidelighed .
Kommissionens indstilling skal sikre , at fremtidige aftaler opfylder disse krav .
<P>
Der er enighed om , at generelle bestemmelser i miljdirektiver i visse tilflde kan gennemfres ved bindende miljaftaler , mens bestemmelser , der giver enkeltpersoner rettigheder , m gennemfres ved hjlp af national ret .
De fleste af disse punkter er ogs nvnt i den resolution , som Rdet vedtog den 19. juni .
En rkke sprgsml er mere kontroversielle .
P grundlag af Parlamentets og Rdets beslutninger og resolutioner m vi klart arbejde videre med disse punkter .
Lad mig blot nvne tre af dem : Forholdet mellem retsforskrifter og aftaler , aftalernes gennemfrlighed og aftalernes anvendelse i Fllesskabet .
<P>
En stor fare eller mske bare en fare ved miljaftaler er , at de kan fre til , hvad man mske kunne kalde en privatisering af miljpolitikken .
Efter min opfattelse kan der best en fare for denne privatisering , nr der forekommer en informationsskvhed mellem de private og offentlige sektorer , eller nr offentlige myndigheder ikke er i stand til at f deres synspunkter igennem med hensyn til , hvad der er gennemfrligt , og for den sags skyld ogs hvad der er konomisk levedygtigt .
I begge tilflde kan farerne for en sdan privatisering undgs ved , at lovgiveren er engageret i mlstningen , f.eks. som led i et EF-direktiv .
<P>
Aftalernes gennemfrlighed er nrt forbundet med deres retlige status .
Med henblik p gennemfrelsen af direktiver er det et obligatorisk krav , at de har en retlig bindende form .
Det vanskeligste sprgsml er sandsynligvis , hvorvidt og hvorledes aftaler skal anvendes p fllesskabsplan , og det var isr det , hr . Florenz hftede sig ved .
I sin meddelelse fra 1996 erkendte Kommissionen klart de vanskeligheder , der opstr , nr dette instrument bruges p europisk plan .
P den anden side har vi allerede truffet arrangementer med industrien , som giver resultater .
Helt tilbage i 1989 aftalte Kommissionen f.eks. med industrien , at indholdet af kemiske stoffer skal angives p vaske- og rengringsmidlers emballage .
Dette arrangement fungerer effektivt og tilfredsstillende .
<P>
Det er helt klart , at vi m blive enige om , hvordan vi skal arbejde videre i fremtiden .
Fremfor at g ind i en ret teoretisk debat om en modus vivendi , synes jeg , at vi br anvende en praktisk fremgangsmde .
Dette krver , at Kommissionen giver meddelelse om de opnede resultater og de indhstede erfaringer , og at sdanne rapporter tilgr Parlamentet .
Lad mig derfor konkludere , at miljaftaler efter min opfattelse indebrer en mulighed for at fremme miljpolitikken , men at denne mulighed kun br udnyttes selektivt og med stor forsigtighed .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Fru kommissr , De anbefaler bindende , frivillige aftaler .
Mit sprgsml : Hvem p europisk plan kan indg en aftale med industrien - ogs selv om det kun er fem omrder ?
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne stille kommissren et sprgsml fra det juridiske omrde : Under drftelsen i udvalget og ogs her fremgik det gang p gang klart , at retssystemerne i de enkelte stater tilsyneladende er for forskellige , at den offentlige ret og privatretten ikke er ens overalt , selv om alle vore retssystemer bygger p romerretten og derfor burde foretage njagtigt denne sondring .
<P>
Jeg vil gerne anmode om flgende : Nr der kommer en ny meddelelse , en ny underretning af Parlamentet , br man i hjere grad beskftige sig med det retlige aspekt , end man har gjort i den nu foreliggende meddelelse , da jeg mener , at netop dette er et af de srligt kritiske og vigtige sprgsml , dvs. sprgsmlet om , hvordan sagen er funderet i retlig henseende .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Der er stillet et sprgsml , og jeg vil gerne have et svar derp , og dette sprgsml lyder som flger : Hvis vi nu kunne bruge aftalen for industrier , som investerer i steuropa , til ogs virkelig at anvende den nuvrende miljlovgivning der , som vi kender .
Synes hun , at det er et godt eksempel p brugen af aftaler p europisk plan .
Det var mit sprgsml .
<SPEAKER ID=288 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , frst havde hr . Florenz et sprgsml til mig om , hvem det egentlig var muligt at indg aftaler med p europisk plan .
Det vil , som hr . Florenz ved , afhnge af de enkelte omrder .
Der vil vre omrder , hvor der er en reprsentativitet , og hvor de pgldende industrier vil fle sig reprsenteret af europiske organisationer .
P andre omrder vil det imidlertid ikke vre tilfldet , og s vil det ikke vre muligt at indg en sdan aftale .
Det vil man vre ndt til at overveje i forbindelse med de enkelte sager , der dukker op .
Det er prcist derfor , at vi i meddelelsen og jeg i mit svar i dag har sagt , at vi bliver ndt til at gre nogle erfaringer .
Jeg har nvnt et godt eksempel p noget , der er lykkedes .
Parlamentet ved , at der er lande , der har haft nogle gode erfaringer med at indg miljaftaler , men at vanskeligheden prcis er den , som hr . Florenz har peget p , nemlig hvem i alverden det er , der inden for de enkelte omrder tegner billedet p europisk plan , og det er vi ndt til at finde ud af helt konkret .
<P>
Jeg er ogs fuldstndig enig med fru Graenitz i , at vi ryger ind i en lang rkke sprgsml , nr vi arbejder med dette middel , og det er derfor , vi har valgt at forelgge meddelelsen .
Vi ved , at der har vret lande , der har haft meget gode resultater , det har hr .
Eisma henvist til . Vi har hrt det samme i rdsmderne .
Andre lande , bl.a. det land , jeg selv kommer fra , anvender ikke dette middel .
Det vil sige , at vi p de omrder , hvor vi synes , det vil vre hensigtsmssigt , m prve det af og se , hvilke muligheder der er .
Vi skal i hvert enkelt tilflde overveje den retlige situation , liges vel som vi skal overveje reprsentativiteten , fr vi kan g videre med sprgsmlet .
<P>
Jeg vil sige til hr . Eisma , at vi har faktisk slet ikke overvejet problemet i forhold til st- og Centraleuropa i den foreliggende meddelelse .
Jeg vil ndigt for indevrende binde mig til en eller anden formulering om , hvorvidt vi kan bruge midlet eller ej .
Her vil vanskeligheden vel nok i endnu hjere grad vise sig i forbindelse med sprgsmlet om , hvem der kan dkke en sdan aftale p andres vegne .
P den anden side vil jeg imidlertid ndigt afvise , at vi ogs kan bruge et sdant instrument , s derfor nsker jeg i denne her debat at lade sprgsmlet st bent .
Vi har simpelthen ikke overvejet det .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=19>
Topmdet  Planeten Jorden  inden for rammerne af UNGASS
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om topmdet  Planeten Jorden  inden for rammerne af UNGASS i New York .
<SPEAKER ID=291 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , rede medlemmer , for tre uger siden samledes statsog regeringsoverhoveder fra hele verden i New York til en srlig samling i De Forenede Nationers Generalforsamling for at gennemg de fremskridt , der har vret frem mod en bredygtig udvikling .
Det var selvflgelig de fremskridt , der var gjort siden Rio-konferencen om milj og udvikling i 1992 .
Kommissionens formand , Jacques Santer , reprsenterede Det Europiske Fllesskab , og det var ogs en stor glde at se to medlemmer af Europa-Parlamentet som observatrer i Fllesskabets delegation .
Der var generelt store forventninger til den srlige samling .
Forventningerne var srlig hje i EU , og Europa-Parlamentet spillede en vigtig rolle ved opstillingen af EU ' s ambitise dagsorden , navnlig ved sin beslutning af 14. marts .
Hvor langt blev EU ' s ambitioner s opfyldt ?
Pressen har vret ret negativ med hensyn til de generelle resultater , selv om EU ' s ledende rolle er blevet anerkendt .
Jeg er overbevist om , at EU langt hen ad vejen kan tage ren af de positive resultater , der trods alt blev opnet , og jeg vil derfor give et lidt mere nuanceret billede af situationen .
<P>
For det frste var der gode resultater med behandling af nye emner .
Som fremhvet af Europa-Parlamentet i beslutningen fra marts gav den srlige samling en tiltrngt mulighed for at behandle nye emner .
Parlamentet pressede p , for at EU skulle tage fringen i New York .
Og det gjorde EU ved at foresl to nye initiativer .
Det ene gik ud p at tage fat p de stadige alvorligere problemer i forbindelse med knapheden p ferskvand .
Det andet initiativ gik ud p at fremme overgangen til en mere bredygtig anvendelse af energi .
Begge initiativer er nedfldet i de endelige resultater fra mdet , der indeholder principper og en tidsplan for de konkrete fremskridt , der skal gres gennem Kommissionen for Bredygtig Udvikling CSD .
<P>
Et andet omrde , hvor vi ikke nede vores ml , men som nogle alligevel vil klassificere som en delvis succes , er skovene .
EU insisterede strkt p , at den srlige samling skulle indlede forhandlinger om en skovkonvention .
Dette var ikke muligt som flge af strk modstand fra navnlig USA , Brasilien og visse indflydelsesrige NGO ' er .
Den srlige samling oprettede et mellemstatsligt forum , der skal udforske mulighederne for en konvention og indberette resultaterne for CSD i 1999 .
P dette grundlag skal CSD i r 2000 trffe afgrelse om hvorvidt - og i givet fald hvordan - en sdan konvention skal udformes .
Der er endvidere konsensus om at gennemfre henstillingerne fra det mellemstatslige panel vedrrende skove samt om at fremme bevaring og bredygtig forvaltning af skove i andre fora , bl.a. under konventionen om biodiversitet .
Vi har gjort det klart , at EU vil arbejde hrdt p at gennemfre panelets forslag og p at skabe enighed om en skovkonvention .
<P>
Jeg vil nu komme ind p de omrder , hvor FN ' s srlige samling ikke indfriede forventningerne .
I Parlamentets beslutning af 14. marts hedder det , at bde klimandringer og finansiering med henblik p bredygtig udvikling er prioriterede opgaver .
Hvad klimandringer angr , var resultatet ikke opmuntrende til trods for Unionens anstrengelser .
I teksten henvises der ganske vist til behovet for  betydelige  reduktioner i emissionerne , og den er p den mde lidt bedre end Denver-teksten .
Prsident Clintons tale indeholdt ogs visse opmuntrende elementer .
Han gav udtryk for beundring for EU ' s stilling og nrmede sig EU ' s mere progressive holdning en smule , da han medgav , at De Forenede Stater hidtil ikke havde taget klimandringerne tilstrkkelig alvorligt .
Prsidenten bebudede ogs , at han ville tage initiativ til at overbevise kongressen og den amerikanske befolkning om behovet for en vsentlig reduktion i emissionen af drivhusgasser .
Men EU m nu fortstte med at ve pres p USA og andre parter , herunder Japan , som brer et stort ansvar som vrt for den kommende partskonference i Kyoto .
Vi m gre , hvad vi kan , for at de pgldende landes holdning bliver klar .
Det vil give os mulighed for at indlede serise forhandlinger om reduktionsml p de forberedende mder forud for Kyoto-konferencen .
<P>
Hvad endelig finansieringssprgsmlene angr , tog EU en ledende rolle for at bekrfte Rio-mlene .
EU forsgte ogs at mgle mellem USA ' s og Japans hrde linje p den ene side og G77-landenes p den anden side .
EU foreslog navnlig , at deltagerne skulle give tilsagn om at vende den nedadgende tendens i den officielle udviklingsbistand , og at der blev indledt en procedure p mellemstatslig plan til behandling af innovative finansieringsider .
Disse forslag var for ambitise for nogle og ikke ambitise nok for andre .
Slutteksten om bistand gr i sidste ende ikke ud over Agenda 21 og gentager i-landenes uopfyldte lfte om hurtigst muligt at afstte 0 , 7 % af bruttonationalproduktet til udviklingsbistand .
<P>
Hvad giver alt dette os af muligheder for fremtiden ?
For det frste har vi fastlagt et godt arbejdsprogram for CSD for de nste fem r og endnu et topmde Rio + 10 i r 2002 .
Indtil da m EU koncentrere sig om at gre konkrete fremskridt i CSD p de omrder , nemlig ferskvand og energi , hvor EU har taget initiativet svel som i det nye mellemstatslige forum for skove .
For det andet m EU udvikle en strategi til gennemfrelse af de ting , der var enighed om i New York .
Og for det tredje m EU afgre , hvilke skridt den uafhngig af FN-processerne kan tage for at fremme bredygtig udvikling globalt .
<P>
Lad mig gre en enkelt bemrkning om den beslutning , som Parlamentet har fremlagt , og som ogs tager stilling til det videre arbejde .
Jeg er i det store og hele enig i indholdet i den pgldende beslutning .
Nr jeg overhovedet nvner den her i aften , s er det , fordi vi har vret en smule bekymrede over den - man kan nsten kalde det - meget strke fordmmelse af Kina i artikel 10 .
Vi synes , det er vanskeligt at kalde Kina destruktiv , selv om vi deler Parlamentets opfattelse , at det vil vre ndvendigt at arbejde aktivt videre for ogs i hjere grad at f Kina integreret i de miljmssige fremskridt .
<P>
Kommissionen agter i begyndelsen af 1998 at forelgge Rdet og Parlamentet en meddelelse om Fllesskabets gennemfrelse af resultaterne af den srlige samling om fremskridtene med hensyn til bredygtig udvikling i verden som helhed .
Vi ser frem til Parlamentets aktive deltagelse i udviklingen af EU ' s strategi for fremtiden .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , de fem r , der er get siden de velmenende resolutioner efter topmdet i Rio i 1992 , har vret kendetegnet af den vestlige verdens manglende engagement i indsatsen for at leve op til den udfordring , som klimandring , milj og udvikling udgr .
De industrialiserede landes forbrugs- og adfrdsmnstre har ikke ndret sig , og den manglende ndring har skabt grobund for passivitet i verdens sydlige del .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe er bekymret over , at fattigdom og underudvikling stadig har en skadelig indvirkning p miljet .
De rige lande har ikke holdt deres lfte om at afstte 0 , 7 % af BNP til udviklingsbistand og samarbejde .
Den afgrende sammenhng mellem bredygtig udvikling og miljbeskyttelse mangler derfor stadig .
Det er godt , at vi ikke er til stede her i dag for at kritisere Kommissionen .
Det gr altid en forskel , nr vi er sdan en lille sluttet kreds her i Parlamentet , og vi str alle sammen i denne sag .
<P>
Men de ynkelige resultater , der er opnet med UNGASS p trods af , at Den Europiske Union og i srdeleshed den nye regering i Det Forenede Kongerige har lagt sig strkt i selen , har tydeligt vist , at nr det glder klimandringer , finansiering , vand og skove , s er der et kolossalt misforhold mellem de lfter , der blev afgivet i Rio , og de skridt , man tager for at indfri disse lfter .
Man kan heller ikke skyde hele skylden p vore egne regeringer .
S hvor str vi s ?
Vi kan jo klappe os selv p ryggen her i Europa og sige , at vor holdning i forbindelse med UNGASS var ganske progressiv med hensyn til indsatsen til fordel for global miljbeskyttelse og bredygtig udvikling , for en verdensomspndende afgift p flybrndstof og vor forpligtelse til at reducere emissionen af drivhusgasser med 15 % inden 2010 .
I sammenligning med andre spillere var dette glimrende , men vi str stadig tilbage med en temmelig lang dagsorden i Kyoto til december .
<P>
Vi har virkelig brug for at samle stumperne og gre en positiv indsats med henblik p den nste lejlighed .
De mest presserende sprgsml str tilbage : Der skal vedtages ml for emissionen af drivhusgasser , specielt for USA ' s og Japans vedkommende , for beskyttelse af skove , ferskvandsressourcer , udvikling af vedvarende energi , kampen mod rkenarealernes udbredelse og beskyttelse af biodiversiteten .
Det str altsammen stadigvk p dagsordenen .
Og man kommer ikke videre med nogen af disse sager uden at stte skub i gennemfrelsen af Agenda 21 og f tacklet de sammenhngende sprgsml om offentlig udviklingsbistand og den negative rolle , som forkerte subsidier spiller .
<P>
En investering i globale miljforbedringer er en investering i beskftigelse og fremgang , og det er p hje tid , at finansministrene tillgger dette strre trovrdighed .
I forsget p at n til enighed om disse sprgsml m vi her i Europa prve at skabe orden i vort eget hus og sikre , at vi fr involveret det borgerlige samfunds forskellige aktrer til fremme for en bredygtig udvikling og uddannelse p miljomrdet svel p hjemmefronten som i den sydlige del af verden .
En mde , hvorp vi kan sikre dette , er ved at ge sttten til lokale Agenda 21-processer , som er ved ganske sagte at vokse frem med spredte mellemrum i Den Europiske Union .
P et tidspunkt , hvor vi skrer ned i vore udviklingsbudgetter , i vore budgetter for arbejdet med henblik p beskyttelse af internationale skove og for netvrk p miljomrdet i byerne og pilotprojekter , er det nogle gange ret uklart , om vore handlinger str ml med vore retoriske udfoldelser .
Vi har de bedste hensigter , men vi fr ikke gjort den ndvendige indsats .
Det er nu , vi m i gang med arbejdet med disse problemer , og det er ndvendigt , at samtlige vore regeringer , vore industrier og vore finansministre udviser en fastere politisk vilje , end det er tilfldet i dag .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , fru kommissr , jeg var sammen med fru Dybkjr til stede under konferencen i New York som Europa-Parlamentets reprsentant , og jeg m sige , at jeg under denne konference blev grebet af en deprimerende stemning .
Der er desvrre ikke sket srlig meget p mange omrder , selv om problemerne , som f.eks. drivhuseffekten , er srdeles presserende .
Vi styrer netop p dette omrde fortsat hen imod en katastrofe .
<P>
Alligevel findes der visse positive tegn .
For det frste var Den Europiske Union i realiteten drivkraften under forhandlingerne , og det er i betragtning af medlemsstaternes forskellige opfattelser jo i sig selv noget , som man m anerkende , at Kommissionen og rdsformandskabet fik styret Den Europiske Union i en positiv retning i fllesskab .
Alle stats- og regeringschefer udtalte sig konstruktivt .
For det andet ser jeg ikke s kritisk p USA ' s rolle , som den til dels er blevet beskrevet i offentligheden .
I Denver var USA den slemme dreng , s at sige the bad guy .
I New York erkendte Clinton selv , at amerikanerne med kun 4 % af verdens befolkning forrsager 20 % af emissionerne af drivhusgas , og at dette skal ndres .
Dette anser jeg i sig selv for at vre et fremskridt .
Vi ved alle , hvor vanskelige forhandlingerne er internt i USA . Men nu er prsidenten for frste gang get foran .
<P>
Jeg mener ikke , der findes noget alternativ til forhandlingerne p multilateralt plan , da der i modsat fald kun er resignation tilbage , og det kan vi absolut ikke over for vore efterkommere angive som begrundelse for , at vi ikke har gjort noget .
Vi skal nu gribe den chance , der findes inden Kyoto .
Vi skal ge presset over for Japan , og jeg mener ogs , at vi skal se nrmere p den srlige situation i forbindelse med G77 .
Man kan vre uenige om formuleringen , men det forholder sig i realiteten sledes , at AOSIS-landene og visse AVS-lande , som udfolder bestrbelser , ikke spillede nogen rolle i New York i G77 , og at store lande som Kina eller ogs Saudi-Arabien pressede G77 i en uheldig retning .
Vi br derfor ogs under vore forhandlinger med AVS-landene forsge at gre opmrksom p vore flles interesser og gre det klart , at der skal ske noget her .
<P>
Dette er naturligvis kun muligt , hvis vi ogs godtgr , at vi som europere overholder vore forpligtelser med hensyn til udviklingsbistanden , og her skal vi alle i fllesskab - Kommissionen , Rdet og Parlamentet - ogs under Den Europiske Unions budgetforhandlinger srge for , at udviklingsbistanden forhjes og ikke nedsttes yderligere .
Desuden skal vi gre vort hjemmearbejde p miljbeskyttelsesomrdet og navnlig med hensyn til klimabeskyttelsen .
Jeg mener , at der er et initiativ , der er godt , nemlig at indfre afgifter p flybrndstof p internationalt plan , men vi skal i Europa ogs gre os nrmere tanker om , hvorvidt der ikke mindst p europisk plan , i forbindelse med flyvninger inden for Europa , findes en overfldig sttte , nr vi ganske vist lgger afgifter p jernbanens diesellokomotiver , men ikke p flyene .
<P>
Den , der siger , at miljbeskyttelse og navnlig klimabeskyttelse pvirker livskvaliteten og den konomiske fremgang i negativ retning , giver jeg et eksempel : En af mine bekendte arbejdede i en periode i New York , og han fortalte , at man i New York har en pullover p om sommeren , fordi klimaanlgget er for koldt , og om vinteren har man en ventilator , fordi varmeanlgget er for varmt .
Dette er for mig at se ikke livskvalitet , det er energispild !
<SPEAKER ID=294 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak til kommissren for talen .
Jeg er stort set enig med hende og med kollega Liese i de lidt pessimistiske vurderinger , men ogs i det positive syn .
Samtidig vil jeg minde om , at dengang vi havde Rio-konferencen , var vi heller ikke alt for begejstrede for resultatet .
Dengang sagde vi ogs , at der var for mange ord og for lidt handling .
Men efterhnden kan vi jo konstatere , at Rio-konferencen var god i sammenligning med andre topmder .
Vi fik bl.a. en konvention om biodiversitet , og der blev sat en proces i gang med Agenda 21 .
Ved hjlp af Agenda 21 har vi fet en flles dagsorden for det lokale og regionale arbejde for et bedre milj .
Pludselig er der faktisk ikke s langt fra Strasbourg til Johannesburg .
<P>
Og s fik vi frem for alt Rio + 5 .
Men fr det hele bliver for lyserdt , m man selvflgelig tilfje , at vi desvrre ikke nede de ml , vi satte os .
P en lang rkke omrder er det get den forkerte vej , og det mest katastrofale er selvflgelig , at udviklingslandene slet ikke fr den hjlp , vi har lovet dem .
Tvrtimod er udviklingshjlpen blevet mindre og mindre i de seneste r .
Som kommissren sagde , fik vi overhovedet ikke vendt denne tendens ved UNGASS i New York .
Men det nytter jo ikke at fortvivle .
Vi er ndt til at se positivt p situationen .
Vi er ndt til at sige , at det hele kunne have vret meget vrre .
F.eks. havde det vret meget vrre , hvis ikke prsident Clinton var kommet torsdag og personligt i en vis udstrkning forpligtede sig med hensyn til Kyoto , og nu er det s vores opgave at f de forpligtelser frt ud i livet , s de bliver en realitet .
Her br EU hjlpe ham , og ikke mindst vi parlamentarikere br vre med til at lgge pres p den amerikanske kongres .
Jeg synes ogs , det er positivt , at vi fik besluttet at gre bredygtig energi til en del af CSD ' s arbejdsprogram , og jeg opfordrer EU til her at spille en ledende rolle .
<P>
Derudover var det en god ting , at NGO ' ernes rolle var blevet styrket .
Hvis vi tnker tilbage p Rio , s m vi konstatere , at man stort set ikke kunne n bde NGO ' erne og det officielle program , men i New York lb NGO ' er og parlamentarikere og regeringschefer rundt mellem hinanden i FN-bygningen .
Der gr endda rygter om , at FN ved nste reform vil formalisere NGO ' ernes rolle i systemet .
<P>
Dette frer mig til mit sidste punkt .
Jeg har ogs lavet et ndringsforslag herom , fordi sprgsmlet faktisk blev glemt i frste omgang .
Det vedrrer en styrkelse af parlamentarikernes rolle i hele FN-systemet og frem for alt en styrkelse af samarbejdet mellem de forskellige parlamentarikere .
Vi har egentlig gjort gode erfaringer af det initiativ , det hollandske formandskab tog i New York , og hvor det viste sig at vre ganske nyttigt med en dialog .
Det tror jeg , man kan udnytte , og det beder jeg Udenrigsudvalgets formand , Tom Spencer , om at tage op .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , hr. kommissr , i Spanien er der et ordsprog , som siger  blandt blinde er den enjede konge  .
<P>
Jeg siger det , fordi Den Europiske Union , som man kan se i fru Dybkjrs betnkning om det 5. miljhandlingsprogram , ikke har opfyldt mlstningerne for 1992 .
Alligevel foreslog Den Europiske Union p topmdet i New York , at man i det mindste inden r 2010 reducerede CO2 -emissionerne med 15 % . Og det gr man over for USA , som ikke alene ikke foreslr dette , men siger at man vil sprge befolkningen , selv om det er det mest forurenende land i verden , eftersom dette land reprsenterer 4 % af befolkningen og 24 % af CO2 emissionerne i verden .
<P>
Med hensyn til et andet lfte fra Rio-Agendaen , nemlig at afstte 0 , 7 % af BNP til landene i den tredje verden , bruger USA i dag 0 , 1 % til udviklingsbistand .
<P>
Den Europiske Union kommer heller ikke op p 0 , 7 % , men har dog et gennemsnit p 0 , 3 % - det er get ned fra 0 , 35 % - det vil sige , at Den Europiske Union , som ikke er et perfekt eksempel med hensyn til beskyttelse af miljet , kan stadig vre et eksempel for andre lande .
<P>
Jeg mener , det er udmrket , hvad fru Bjerregaard sagde om ferskvand og de vedvarende energier , nr man tnker p , at 20 % af befolkningen ikke har adgang til ferskvand , og at 1 ud af 2 afrikanere ikke har adgang til det .
Men hun har ikke fortalt os , om der er blevet foreslet en finansiering af denne agenda og af denne tidsplan .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg tror ikke , at det er s vigtigt at sprge sig selv , om topmdet i New York var drligere eller bedre end topmdet i Rio , og om de aktioner , man udfrte , var bedre eller drligere .
Det , der er vigtigt , er mske at se , hvordan den nuvrende situation er i forhold til den , vi oplevede for fem r siden .
<P>
Men her er de forskellige parametre tydelige .
Hvis man betragter problemet med den genetiske mangfoldighed , bliver situationen ikke bedre .
Man kan konstatere , at der forsvinder 70 arter hver dag , fem r efter Rio .
Man konstaterer , at , hvad angr fdevareproduktionen pr. menneskeligt vsen p jordkloden , gr den ned ; drikkevandsressourcerne pr. indbygger gr ned ; forskellene mellem nord og syd bliver strre ; jordens temperatur stiger fortsat , og generelt lever vi i en verden , der er mindre bredygtig end for fem r siden .
Det er det , der er vigtigt .
Har man i Rio truffet beslutninger , har man ivrksat mekanismer , der giver os hb om en forbedring ?
Personligt tror jeg det ikke .
Jeg hilser dog bestrbelserne fra Kommissionen og Den Europiske Union velkommen : Det er rigtigt , at de har vret relativt vigtigere end dem fra de andre nationer .
<P>
Nr dette er sagt , m man konstatere , at der er en betydelig forskel mellem at opstille ml for sig selv - som Den Europiske Union har gjort - og give sig selv midlerne for at gennemfre disse ml .
Lad os tage eksemplet med at reducere drivhusgaseffekten .
Det er ikke til at se , hvordan man vil kunne n hertil i Den Europiske Union , da man stadig i Amsterdam har reglen om enstemmighed for CO2-afgiften .
Hvordan vil man gre det ?
Hvad forhindrer Den Europiske Union i at trffe interne foranstaltninger i Den Europiske Union med hensyn til skovene ?
Det er godt at krve en konvention , men man kan meget vel handle kollektivt inden for Den Europiske Union til fordel for en bredygtig vedvarende skovdrift .
Endelig er det en god id med en samlet afgift p flytrafik og petroleum .
Hvorfor ikke anvende den p den interne transport i Den Europiske Union ?
Jeg tror , at det ville give stor trovrdighed til Den Europiske Union , hvis den traf nogle konkrete foranstaltninger .
Den kunne s foresl dem til andre , for vi ville st i en strk position .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , jeg mener , at nr man ser tilbage p konferencer , er betragtningsmden forskellig , ligesom det bermte halvfyldte eller halvtomme glas , som , alt efter hvilket synspunkt man ser det ud fra , kan betragtes p den ene eller anden mde !
<P>
Denne konference forpligter Den Europiske Union , som er den strste sammenslutning af industrilande i verden , med stor rigdom og en befolkning , som kan meget og er i stand til meget , til med hensyn til klimabeskyttelse og bredygtig udvikling svel inden for Unionen som i landene i den tredje og fjerde verden samt i de lande , som snart vil tiltrde vort Fllesskab , at arbejde for , at miljsituationen forbedres .
Vi br ogs vre trovrdige og foreg andre med et godt eksempel .
S kan vi fortlle de andre , hvorfor det er godt at arbejde p at forbedre miljsituationen , hvad det resulterer i .
Af hensyn til fremtiden med en bredygtig udvikling , med arbejde til menneskene , med livskvalitet , skal vi arbejde for vort milj .
Jeg mener , at der stadig er srdeles meget , som skal gres , ogs i forbindelse med forberedelsen til Kyoto .
Vejen til Kyoto br nu vre brolagt med srdeles meget arbejde og ikke kun med gode forstter .
Hvis vi nu i en flles indsats - Parlamentet , Kommissionen og Rdet - udvikler forslag til Kyoto , som s kan vedtages og gennemfres , vil vi bidrage til , at dette glas i sidste instans hverken er halvfyldt eller halvtomt , men derimod er helt fyldt med livskvalitet og en god fremtid til alle mennesker .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Hr. formand , jeg tror , at jeg ogs er enig med hr . Liese i , at der kan gives udtryk for en stor skuffelse .
Jeg forstr kommissrens holdning , som naturligvis ogs har en rkke sm lyspunkter , men jeg tror i sidste instans , at vi m konkludere , at der har fundet en utrolig langsommelighed sted , og at FN p ny har vist , at det egentlig er blevet et bureaukratisk apparat , hvor lande kommer flyvende ind , aflgger smukke erklringer , rejser bort og igen konstaterer , at der kun er opnet lidt eller ingenting .
Vi kan ud fra et miljmssigt synspunkt sprge os selv : Skal det fortstte sdan , ogs med Rio ?
Dette sprgsml stiller jeg ikke af mig selv .
Se , hvad der er sket .
I forbindelse med klimaet , det er allerede nvnt , er der godt nok udtalelsen om ndvendigheden af forpligtende , betydningsfulde og realistiske ml med henblik at n dertil , men ingen virkelig konkrete foranstaltninger , det kommer frst i Kyoto .
Hvis det s lykkes , har man p ny indledt en rejse .
<P>
Kapitlet  skove  , det fjerde punkt , hvori der anmodes om opflgning af det mellemstatslige panel vedrrende skove , det er sat i parentes .
Heldigvis er der opfordret til et nationalt skovprogram .
Og , jeg lser det nu p engelsk :  remained including unnegotiated paragraphs dealing with legal instruments and difficulties mostly in the field means of implementation , official development assistance , finance mobilisation of the resources , etc .. ..  .
Medens samtidig produktion og forbruget i Vesten er forblevet det samme , fortstter skovningen , og understttende udviklingsbistand formindskes endda , sledes som De selv nvnte .
0 , 7 % opns ikke , det bliver mindre , hvad der er endnu vrre .
Summen af den kapital i verden , som myndigheder i jeblikket investerer i udviklingslande , formindskes , og den private sektor er p fem r seksdoblet .
Seks gange strre end staternes samlede udviklingsbistand , det m ogs have konsekvenser .
Der er ingen succeser .
Jeg tror , at vi i sidste instans m erkende , og det blev ogs erkendt i teksten , at der med hensyn til finansiel og teknologisk overfrsel og capacity building , der er ikke noget godt nederlandsk ord herfor , er en enorm forsinkelse .
Formindskelsen af udviklingsinvesteringer og gldskrisen er de store hindringer .
Jeg tror i sidste instans , at hvis de ikke finder nogen lsninger herp , m de efter min opfattelse egentlig ophre med cirkuset .
Jeg er mske noget srgmodig p dette tidspunkt , hr. formand , jeg hber , at kommissren stadig har et lyspunkt ved hnden .
<SPEAKER ID=299 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg skal ikke forlnge debatten meget p dette sene tidspunkt .
Der er kun nogle enkelte ting , jeg nsker at trkke op i forhold til det , jeg indledte med at sige .
Det frste , jeg vil nvne , str i meget hj grad i forbindelse med kommende internationale konferencer , hvoraf den vigtigste vil vre den , der finder sted i Kyoto , hvilket de fleste ogs har vret inde p .
Den bemrkning , jeg nsker at fremstte , er , at det er helt benlyst , at vi i den rige del af verden bliver ndt til at forbedre vores forhold til G77-landegruppen .
Det er ikke frste gang , vi har konstateret en klft imellem vores opfattelser .
Det er heller ikke frste gang , vi har konstateret , at det er svrt at argumentere om miljsprgsmlene , og det er jo helt givet , at netop i forbindelse med klimasprgsml vil vi f den helt traditionelle modstning , hvis ikke vi gr en srlig indsats , og det er vi selvflgelig klar til at prve at gre p EU ' s vegne .
<P>
Det andet , jeg gerne ville nvne , er , at jeg i og for sig deler fru Graenitz ' opfattelse af , at man bde kan beskrive en sdan konference som et halvfuldt glas vand eller et halvtomt glas vand .
Det var en meget malende beskrivelse .
Fru Van Puttens indlg gik i samme retning .
Det er rigtigt , at det er fristende at hfte sig ved alt det , der ikke blev net .
P den anden side synes jeg ogs , at det ville vre forkert af os .
Jeg synes , at vi skal hfte os ved de fremskridt , der er sket .
Jeg synes ogs , at vi skal hfte os ved , at der ser ud til at vre en vilje til at reformere FN-systemet .
Jeg kender alle argumenterne om , at det har vret forsgt fr uden resultater .
Alligevel synes jeg , at vi skal sttte de tendenser , der gr i den retning .
Det har selvflgelig ogs gldet mig , ligesom det har gldet Dem her i plenum i aften , at det er lykkedes for os som samarbejdsorganisation og som Union at fremtrde med en progressiv miljpolitik , s vi udadtil har kunnet tegne en linje , som andre ogs har lagt mrke til .
Det plgger os alle sammen et ansvar .
Det er ikke nemt , nr vi skal arbejde videre hen imod Kyoto , men jeg hber p den samme interesse og den samme velvilje , nr vi skal videre med dette sprgsml .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 24.00 )
