<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil bare sige , at jeg ikke er opfrt p tilstedevrelseslisten i protokollen fra i gr .
Det er sandsynligvis min egen skyld , for jeg kan ikke huske , om jeg skrev under , men jeg var her .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Hr. formand , jeg vil blot meddele forsamlingen , at jeg var her i gr , men ikke er kommet med p tilstedevrelseslisten .
Jeg vil vre taknemmelig , hvis dette kunne blive ndret .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Det er noteret og vil blive rettet , hr Murphy .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , m jeg bemrke , at en af vore kolleger fra Front national i gr opfordrede os til at fejre Bastilledagen , den 14. juli , og danse la carmagnole , medens borgmesteren i Toulon samtidig forbd den fest , der var organiseret af SOS racisme i anledning af frihedsdagen i Frankrig ?
Der glder to forskellige former for mling af vrdier i Strasbourg og Toulon .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , vi har p dagsordenen for onsdag opfrt afstemning uden forhandling af en interinstitutionel aftale og finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi henviser her til forretningsordenens artikel 143 , hvorefter Budgetudvalget frst skal vedtage den betnkning , det forelgger Parlamentet .
Men Budgetudvalget holdt mde i gr og kunne p grund af tidnd ikke behandle den pgldende tekst .
Og selv om Udvalget kunne have gjort dette , kunne den iflge artikel 143 frst have vret sat p dagsordenen i den kommende mdeperiode .
<P>
Jeg skal endelig tilfje , at der er tale om interinstitutionel aftale , der skal glde for samtlige institutioner , der ikke har vret drftet i noget nationalt parlament , der ikke har vret behandlet i Udenrigsudvalget , og som man nsker , at vi skal vedtage uden forhandling !
Nr man med rette ppeger det demokratiske underskud i Den Europiske Union , vidner denne fremgangsmde om en benlys foragt for alle borgerne i Den Europiske Union .
<P>
Jeg anmoder derfor forsamlingen om undlade at godkende den del af protokollen , der vedrrer optagelsen p dagsordenen af dette punkt . Sker dette ikke , m vi anvende de andre muligheder , vi har iflge artikel 143 , for at f denne forhandling gennemfrt .
I vrigt burde man normalt afvente de forskellige landes vedtagelse af Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=7 NAME="Samland">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Fabre-Aubrespys bemrkning kommer ikke som en overraskelse , da han jo allerede bebudede det i gr aftes i Budgetudvalget .
<P>
Det drejer som om den interinstitutionelle aftale , som inden for rammerne af Maastricht-traktaten er indget med Rdet og Kommissionen om finansiering af de udenrigspolitiske foranstaltninger som led i anden sjle .
<P>
Siden afslutningen af forhandlingerne i Amsterdam har dette dokument foreligget i sin ordlyd .
At der som betnkningens dato p forsiden str den 4. juli , skyldes udelukkende , at dokumentet er blevet til en betnkning .
Men dokumentet har foreligget siden Amsterdam , dvs. at det har vret muligt at indgive ndringsforslag siden den 30. juni .
<P>
Vi har i Budgetudvalget aftalt at holde et ekstraordinrt mde i eftermiddag med henblik p at drfte enkelthederne i denne betnkning , da der var stillet forslag om , at denne betnkning behandles uden forhandling p onsdag p grundlag af artikel 143 .
Jeg antager , hr. formand , at der dermed er taget hensyn til formaliteterne - og derfor er dette jo blevet opfrt p dagsordenen - og vil gerne anmode Dem om ikke at efterkomme hr . Fabre-Aubrespys anmodning .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tak , hr . Samland .
P baggrund af de fremsatte argumenter og under hensyntagen til at Budgetudvalget afholder et ekstraordinrt mde i eftermiddag , mener jeg , at dette punkt kan forblive opfrt p dagsordenen for onsdag .
<P>
Er der flere indsigelser mod protokollen ?
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , det fremgr ikke af tilstedevrelseslisten , at jeg var her i gr .
Jeg vil gerne have dette rettet .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Det vil blive rettet , fru Ahern .
<P>
( Protokollen fra foregende mde godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
nsker reprsentanten for Landbrugsudvalget , hr . Colino Salamanca , at udtale sig om den indholdsmssige side af i sagen ?
<SPEAKER ID=12 NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , i gr besluttede Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at godkende anmodningen om uopsttelig forhandling af Kommissionens forslag og at lade forsamlingen afgre , om forhandlingen kan finde sted fredag uden betnkning . Jeg anmoder imidlertid om , at hr .
Funck , som er blevet udpeget hertil af vores udvalg , kan fremlgge en mundtlig betnkning for forsamlingen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 97 , stk . 5 .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=3>
Retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0222 / 97 ) af Rothley for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser ( KOM ( 95 ) 0661 - C4-0063 / 96-95 / 0350 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=14 NAME="Rothley">
Hr. formand , i disse dage har en journalist fra Wall Street Journal spurgt mig , om jeg er patentadvokat .
Nej , svarede jeg , jeg er ikke srlig interesseret i patenter .
Men at mennesker , som har en genetisk sygdom , bliver helbredt , det er jeg interesseret i ! At mennesker finder arbejde , det er jeg interesseret i !
<P>
Og at Europa p det bio- og genteknologiske omrde ikke sakker endnu lngere agterud , det er jeg interesseret i !
<P>
( Bifald ) Vi bner ikke nogen port med dette direktiv .
Vi opfylder vore pligter p grundlag af TRIPS-aftalen . Alle medlemsstater i Den Europiske Union og Den Europiske Union selv har deri forpligtet sig til at yde patentbeskyttelse for produkter og fremgangsmder p alle teknologiske omrder .
Denne patentret har man indfrt i USA , man har indfrt den i Japan .
Det drejer sig kun om , at Den Europiske Union bringer sin patentret op p dette internationale niveau .
Det er alt .
Den Europiske Patentmyndighed meddeler patenter p dette omrde .
Disse patenter kan imidlertid anfgtes p nationalt plan , og derfor er der fare for en retssplittelse i Europa , og denne retssplittelse ville vre gift for investeringerne i Europa .
Derfor har vi brug for dette direktiv .
<P>
I vrigt : Jeg sagde , at denne patentbeskyttelse allerede findes i USA og i Japan .
Jeg mener ikke , at amerikanerne eller japanerne er moralsk degenereret .
Hvilken latterlig arrogance at tro , at vi er de andre moralsk overlegne !
Det vil sikkert blive pstet under forhandlingen , at forskningen hmmes med dette direktiv .
Det er naturligvis forkert !
Patentbeskyttelse er en forudstning for forskning !
Hvordan kan forskning overhovedet vre mulig uden offentliggrelse af opfindelserne ?
Vi ved af erfaring , at en effektiv patentbeskyttelse og forskning gr hnd i hnd .
Eller er forskningen i USA mske get til grunde , eller er forskningen i Japan mske get til grunde ?
Dette er der overhovedet ikke tale om !
<P>
Hvis vi ikke indfrer denne patentbeskyttelse , vil forskningen naturligvis fortstte .
Men den vil fortstte for lukkede dre .
Vi vil ikke have mulighed for at flge og diskutere udviklingen inden for bio- og genteknologien .
Vi vil for vrigt delgge de sm forskningsinstitutter ved universiteterne eller de sm og mellemstore virksomheder , som lever af at slge deres patenter til farmaceutiske virksomheder !
Den , der nsker dette , br stemme imod direktivet !
Men vedkommende br s fremover ikke lngere underskrive nogen beslutning til bekmpelse af arbejdslshed .
<P>
( Bifald ) Det psts , at opdagelser patenteres her .
Det er naturligvis forkert .
Intet menneske i verden , som forstr sig lidt p patentret , pstr dette , undtagen patentretseksperterne fra Greenpeace .
Det psts , at behandlingsmetoder fremover vil blive patenteret .
Det er naturligvis forkert !
Diagnostiske og terapeutiske metoder bliver lige s lidt patenteret , som det var tilfldet tidligere .
Det er udtrykkeligt anfrt i betragtningerne til dette direktiv .
Det psts , at dele af det menneskelige legeme vil blive patenteret .
Det er naturligvis forkert !
Vi har krystalklart foretaget en sondring i teksten i dette direktiv .
Dele af det menneskelige legeme bliver ikke patenteret .
Det , der bliver patenteret , er produkter , der er skabt af menneskehnder , og ellers intet !
Vi har foretaget en krystalklar sondring i artikel 3 . Stk .
1 beskriver , hvad der er opdagelser , og stk . 2 beskriver , hvad der er opfindelser .
Jeg kan ikke gres ansvarlig for visse former for lseretardering .
<P>
( Munterhed ) Europa-Parlamentet har i disse dag vret udsat for et betydeligt pres , ikke kun i Parlamentet .
Den evangeliske kirke i Tyskland , min kirke , tillod , at Greenpeace p dens Kirkedag organiserede et brnekorstog mod dette direktiv .
<P>
( Tilrb ) Jeg antager , at de brn , som deltog i det , ved denne lejlighed for frste gang hrte ordet  patent  .
Lad os afholde os fra sdan noget !
<P>
( Bifald ) Lad os afholde os fra dette , og lad os vende tilbage til denne patentret .
Denne patentret vil ikke kunne lse de etiske sprgsml , som rejser sig i forbindelse med bio- og genteknologien .
Det kan patentretten ikke gre , det er en opgave , som samfundet og lovgivningsmyndighederne til stadighed str over for at skulle lse .
Alene ved hjlp af patentretten kan det ikke gres .
Patentretten har udelukkende til forml at forbyde en anden at udnytte opfinderens opfindelse industrielt .
Det er alt !
Det er , om De vil , en del af konkurrenceretten .
Og derfor har vi brug for dette direktiv for at styrke konkurrencen i Den Europiske Union .
Vi har et presserende behov for det !
Derfor beder jeg om Deres sttte .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , mine damer og herrer , det drejer sig her om et alvorligt anliggende .
Det drejer sig om , at der for frste gang i menneskehedens historie skal meddeles patent p levende materiale .
Og nr hr . Rothley sagde , at det drejer sig om at beskytte produkter , som er skabt af menneskehnder , m vi konstatere , at det , der i dag skal meddeles patent p , er blevet skabt af menneskehnder , hr .
Rothley , gennem mange generationer . Generationer af mennesker fr os har med en kmpemssig kulturel indsats skabt det , som vi lever af i dag , det , som er vort livsgrundlag .
<P>
Og nu kommer interesserede kredse og siger , at af denne kage , af denne selvflgelighed , hvormed landmnd har videreudviklet og set fr , opdrttet dyr og stillet dem til rdighed til ernring , af denne kage nsker vi at f en del .
<P>
Til denne genetiske udvikling og kulturelle indsats fjer vi ganske vist en genetisk impuls , men vi nsker med denne genetiske impuls , som vi s lader patentere , at f adgang til al fr , til hele avlen .
<P>
Her drejer det sig om at gre forretninger , hr . Rothley , med det , som altid har vret selvflgeligt .
Dette nskede Landbrugsudvalget absolut at forhindre .
Vi har fremhvet det skaldte  landmandsprivilegium  .
Det er ikke andet end landmndenes ret til at opdrtte deres dyr og s deres fr .
Vi har ikke kunnet f dette helt igennem , men vi har forankret noget af denne rettighed . Og , hr .
Rothley , Landbrugsudvalget har krvet , at den omvendte bevisbyrde , som findes i dette patentdirektiv , ikke skal finde sted p denne mde .
Jeg beder Parlamentet om ogs i denne forbindelse at flge Landbrugsudvalgets forslag , for at de , der nsker at gre krav p et patent , ogs skal bevise , at de med rette besidder dette patent .
<SPEAKER ID=16 NAME="Secchi">
Hr. formand , kre kolleger , konomiudvalget har med stort flertal tiltrdt det forslag til direktiv , vi forhandler om i dag , men anmodet Retsudvalget om at finpudse det . Jeg kan kun erklre mig helt enig med hr .
Rothley i hans betragtninger og vil kun understrege to eller tre sider af sprgsmlet .
Der er en helt fast eftersprgsel efter genteknologiforskningens frembringelser fra borgernes , srlig de vanskeligst stilledes side , og denne eftersprgsel ligger navnlig i lgemiddelsektoren , samt tillige eftersprgsel fra sektorer , som f.eks. landbruget , hvor produkter af denne type kan indebre betydelige fordele fra mange synspunkter .
Det drejer sig derfor om at fastsl , om Europa , Den Europiske Union , vil njes med alene at vre forbruger og flgelig importr af resultater af den bioteknologiske forskning gennem produkter , der rummer disse resultater , eller tillige producere og flgelig potentielt eksportere .
<P>
Den beskyttelse af opfindelser inden for den bioteknologiske forskning , der krves , ogs for at gre enhedsmarkedet mere funktionsdygtigt , er absolut ndvendig for at skabe en ramme , der begunstiger den europiske industris udvikling inden for sektoren med helt benlyse fordele til flge for beskftigelsen , sledes som det allerede er understreget af ordfreren , hr .
Rothley , og som jeg kun kan gentage , samt for udviklingen af en sektor , der er i hurtig vkst , og skabelse af mervrdi , indkomster og velfrd med henblik p - m det vre mig tilladt at sige - at gre det muligt at opretholde en bedre kontrol med denne sektor over for de bekymringer af etisk og anden art , mange giver udtryk for , og som vi absolut ikke kunne lgge for dagen , dersom vi fortsat var afhngige af andre og flgelig marginale i henseende til det forskningsarbejde og den industrielle udvikling andetsteds i verden eller - som man allerede har erindret om - hovedsageligt i USA og Japan .
<SPEAKER ID=17 NAME="Telkmper">
Hr. formand , ca . 40 % af verdens konomi er i dag baseret p genetiske ressourcer fra udviklingslandene .
I de skaldte udviklingslande finder man p den anden side 86 % af alle plantearter i verden .
Hvert fjerde lgemiddel udvikles af genetiske ressourcer fra tropiske planter .
83 % af den kendte genetiske mangfoldighed og in-situ -viden findes i Afrika , Latinamerika og Asien .
Det tyske forbundsministerium for konomisk samarbejde skriver , at iflge skn fra det internationale etnobotaniske selskab besidder de indfdte folkeslag , som lever der , i alt 99 % af den forhndenvrende viden om den biologiske mangfoldighed , der kan udnyttes .
<P>
Det vil med andre ord sige : En stor del af de ressourcer , som vi nu taler om , ressourcer til bioteknologiske opfindelser og patenter , der er meddelt eller potentielt skal meddeles i den forbindelse , stammer fra den tredje verden .
Disse biologiske ressourcer bliver temmelig tit udnyttet , man kunne ogs sige , rvet , uden at de indfdte folkeslag eller lokale samfund , fra hvis land de stammer , har givet deres samtykke , eller det sker endog mod deres vilje .
<P>
Udnyttelsen af disse ressourcer til bioteknologiske opfindelser omfatter anvendelsen af traditionel viden , f.eks. p det medicinske omrde eller landbrugsomrdet .
Dvs. at de multinationale koncerner opnr enorme fortjenester p grundlag af den biologiske mangfoldighed og den traditionelle viden fra udviklingslande , uden indflydelse , uden samtykke , uden retlig beskyttelse og inddragelse af den berrte befolkning , og det gr s vidt som til patentering af menneskeligt eller biologisk materiale .
De mest kendte eksempler herp er mske Guayami-indianerne i Panama , Hagahai-befolkningen i Papua Ny Guinea eller p Solomon-erne .
Derfor er det srlig vigtigt at styrke de intellektuelle og kulturelle ejendomsrettigheder , for s vidt angr landene i den tredje verden og isr de indfdte folkeslag .
<P>
Nr hr . Rothley pstr , at det drejer sig om arbejdspladser , er dette ikke andet end polemik .
Her fr de multinationale koncerner fingrene i verdensbefolkningens ejendomsrettigheder !
Vi har sledes brug for en aftale om traditionelle rettigheder .
Derfor har udvalget forkastet denne betnkning .
Vi har opnet enighed med hr . Rothley om at overtage artikel 8 , litra j , i overensstemmelse med konventionen om den biologiske diversitet af 1993 .
For udvalget er afstemningen ben .
Hvis artiklen overtages , er situationen ndret .
Som politiker i forbindelse med den tredje verden kan jeg personligt sige , at der her ikke skabes nogen arbejdspladser , tvrtimod ges de multinationale koncerners kapital .
De hidtidige bestemmelser i den europiske patentkonvention var bedre .
Denne harmonisering er ikke nogen harmonisering for menneskene i denne verden med henblik p en flles aftale .
<SPEAKER ID=18 NAME="Sandbk">
Hr. formand , Miljudvalgets udtalelse prver at begrnse hr . Rothleys betnkning .
Nr almindelige mennesker hrer , at vi drfter patenter p gener , s er den umiddelbare reaktion overalt den samme , nemlig at noget sdant kan man da ikke tage patent p , uanset at en substans kan patenteres , hvis den kan karakteriseres gennem sin struktur .
Denne instinktive modvilje br vi tage alvorligt og i hvert fald gre patentbarheden af gener s begrnset som overhovedet muligt , s patentet kun omfatter den specifikke industrielle udnyttelse , der er sgt patent for .
Det br vi ogs gre for patienternes skyld .
Patienter med sjldne sygdomme eller med krft , som involverer viden om mange forskellige gener , er dybt bekymrede for , at forskning ellers ikke vil kunne betale sig .
Hvad angr metoder til diagnosticering , br disse ikke vre patentbare .
<P>
Fra officiel dansk side har det vret vigtigt at sikre , at fremgangsmder til modificering af menneskets kropscellers genetiske identitet ikke kan patenteres .
Herved undgr man , at der eksempelvis kan tages patent p kosmetiske indgreb i mennesker .
Jeg vil derfor opfordre til , at man stemmer for mit ndringsforslag til artikel 9 , stk . 2a - og ikke 2b , som det fejlagtigt er blevet angivet .
ndringsforslaget udelukker en sdan patentering .
<P>
Endelig br det i overensstemmelse med konventionen om den biologiske diversitet sikres , at der er blevet truffet aftale om en retfrdig konomisk fordeling , fr der bliver meddelt patent , i de tilflde hvor der er tale om biologisk materiale fra et udviklingsland .
<P>
I mit ndringsforslag nr . 65 vil jeg af grunde , der ikke er tid til at anfre her , da taletiden jo desvrre er meget , meget kort , bede om , at stningen om offentliggrelse udelades .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , efter otte rs forlb kan vi nu endelig hbe at f vedtaget dette vigtige direktiv , hvis betydning p alle omrder er nvnt af hr . Rothley , og dette takket vre den flles indsats , der er gjort af ordfreren , som jeg siger tak , og de skiftende formnd for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , nemlig indtil for nylig hr .
Casini og i dag hr .
De Clercq .
<P>
Jeg har tre kommentarer , fordi jeg har tre minutter .
Den frste er , at det forslag til direktiv , der ligger foran os , imdekommer de tre vsentligste indvendinger , der - som De vil erindre - medfrte , at vi forkastede det frste forslag i marts 1995 , nemlig forbudet mod genterapi , beskyttelse af dyrenes rettigheder og nedsttelse af et etisk udvalg og sidst , men ikke mindst forbudet mod at patentere det menneskelige legeme , og p dette punkt finder jeg ikke , at den ordlyd , der er affattet af vort Udvalg , og som fjerner uklarhederne i Kommissionens oprindelige formulering , kan vre klarere .
<P>
Min anden kommentar har forbindelse med sloganet  Intet patent p livet  , som er blevet fastslet p en lang rkke mder , som jeg stter sprgsmlstegn ved , i en strm af ord , kort og meddelelser , som er tilget os alle .
Som om modstanderne af direktivet havde monopol p at beskytte livet , og forkmperne for det p sin vis var ddens apostle !
<P>
Jeg vil sige , at beskyttelsen af livet for mig ligger i at muliggre fremskridt inden for den medicinske forskning .
At beskytte livet er at give hbe for brn , der lider af cystisk fibrose .
At beskytte livet er at bne nye perspektiver for bekmpelsen af malaria .
At beskytte livet er endelig at betvinge sulten i verden ved at ge mngden af de levnedsmidler , der er til rdighed .
At beskytte livet er at finde nye former for dyrkningsmetoder , der i hjere grad skner jordbunden , med mindre mngder af kunstgdning og pesticider .
Det skaldte forsigtighedsprincip er en luksus for velbjrgede vesterlndinge !
<P>
Min tredje kommentar er et par ord om undtagelsen fra patenterbarhed af metoder , der har forbindelse med indgreb i fostre .
Lad os tale klart p dette punkt : Der er ikke p nogen mde tale om patent p fostre , der er undtaget fra patentering p samme mde som mennesket og dets bestanddele .
Det er givet .
Men lad os sige , at denne bestemmelse giver anledning til vanskeligheder mellem PPE og os .
Det er en bestemmelse , der er resultatet af et initiativ fra vore kolleger i PPE , og som , lad os erkende det , ud over patenterbarheden vedrrer forskningen , idet den nvner den offentlige orden og de gode skikke .
<P>
Forskning i fostre er som bekendt forbudt i Forbundsrepublikken Tyskland , og jeg respekterer dette standpunkt , jeg respekterer denne ordning , men denne forskning er tilladt , men strengt reguleret ved lovbestemmelser og etiske regler i Det Forenede Kongerige , Spanien , Belgien og Frankrig .
Den er ndvendig ikke blot med henblik p fremskridt - og sdanne er gjort p omrder som f.eks. befrugtning i reagensglas - men tillige for at bne muligheder inden for bekmpelsen af nervesygdomme eller Alzheimers sygdom .
<P>
Kre kolleger , De vil forst , at min gruppe ikke kan acceptere forbudet i dette stykke .
Vi respekterer Deres overbevisninger , der udspringer af Deres historiske baggrund , Deres kulturer og Deres religion , men De m ogs forst vore synspunkter , og hvorfor vi stemmer imod dette stykke .
Vi vil naturligvis stemme for hr .
Rothleys betnkning .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Casini, Carlo">
Hr. formand , jeg tror , at al den mje , vi har haft med dette direktiv , har vret berettiget , fordi der hermed er tale om at give mennesket , der har set ind i og lagt hnd p stoffets mindste bestanddel , atomet , nu ser ind i og lgger hnd p de levende celler , et st retsregler , der er til at anvende og inden for rkkevidde .
Problemerne findes , og de er ikke ubetydelige .
Vanskelighederne forvrres ogs af , at omrdet er svrt at stte sig ind i , fordi det bde er juridisk og biologisk .
Patentomrdet er et vanskeligt retsomrde , stofomrdet er nyt , og biologien er svr at forklare for folk , der ikke arbejder med den .
Endelig er der tale om strk pression fra den europiske medicinalindustri , der krver at blive sat i stand til at hamle op med konkurrencen fra USA og Japan og forudser muligheder for get beskftigelse , men er ndt til at foretage store investeringer , fordi opfindelser i dag ikke lngere er resultatet af en lys id , men af lang tids mlrettet indsats af mange mennesker .
<P>
P den anden side ves der en anden form for pression fra miljfolks og kulturpersonligheders side . De frygter miljforurening , og at nogle f skal tilrane sig fordele p de manges bekostning .
Hvorledes skal vi forsge at tage stilling hertil ?
Jeg har i dag tilfldigvis lst et interview med den tidligere borgmester i New York , Cuomo , der synes mig at give en ledetrd , og som jeg vil citere for Dem :  Jeg mener , at der kun er et punkt at holde sig til  , siger den tidligere borgmester , nr han taler om bioteknologien ,  nemlig livet , der er det kosteligste , mennesket skal beskytte .
Hvis det lykkes os at stte livet , der er det helligste , vi har , i centrum for vore politiske , filosofiske og videnskabelige overvejelser , vil fremskridtet kunne ske smertefrit . 
<P>
Jeg gr flgelig ind for alt , hvad der indfres ved direktivet , fordi jeg tnker p livet , livet for de mange syge , der venter , og som har skrevet til os .
Nogle har mske ogs forbindelse med den industri-lobby , der nsker direktivet vedtaget for enhver pris , men det str fast , at der findes syge mennesker , og at der allerede er opdaget nye lgemidler ved de nye former for genmanipulation , og at flere og mere betydningsfulde midler vil kunne opdages .
Men den samme grund , der gr mig gunstigt indstillet over for hele systemet i dette direktiv , siger mig , at der skal vre tale om skilleveje og grnser , der ikke m overskrides .
Disse grnser er dem , der er fastlagt af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder i ndringsforslaget til artikel 9 .
Med erklret vilje til at forsvare direktivet mener jeg , at dette ville komme i vanskeligheder p sin lange vej , der ikke standser i dag , dersom alle de begrnsninger , der er fastsat i artikel 9 , blev ndret eller udgik .
<P>
I denne henseende m jeg sige , at hr . Rothley har ret , nr han siger , at vi med patentet nsker at beskytte opfindelser , og ikke genlinjer .
Men i dette tilflde m vi drage de yderste konsekvenser af princippet om , at det , der skal beskyttes , netop er opfindelsen og ikke genet , hvilket betyder , at opfindelsen er bundet til en srlig tilkendegivelse i den industrielle tilladelse .
Dette har vi allerede sagt i Retsudvalget , vi gentager det her , og vi hber , at den endelige tekst vil g i denne retning .
I samme retning beder jeg , netop p grund af direktivets store betydning , ligeledes forsamlingen overveje ndvendigheden af at bibeholde Udvalgets ndringsforslag til artikel 9 , sledes som det str .
<P>
Hr . Rothley , det er ikke en gammel ideologi , der str p spil , der er ikke tale om abort eller forsg i almindelighed med fostre .
Det siges kun , at menneskefostre ikke m udnyttes med konomisk vinding for je , og dette sker i en artikel , der med rette faststter , at der ikke m voldes dyr lidelser .
Dette er alt , hvad der siges !
Jeg finder , at Europa-Parlamentet , der betragter menneskelivets vrdi som grundlag for at anmode om investeringer i menneskehedens tjeneste , br have mod til at foretage noget , der alene tjener til beroligelse , ved ogs at acceptere denne begrnsning i tilslutning til de vrige .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , kre kolleger , affattelsen af hr . Rothleys betnkning er resultatet af en brydsom og vanskelig proces .
Som vi alle husker , forkastede forsamlingen forligsudvalgets tekst , idet den ikke fandt , at de nrmere regler og forndne grnser p et s mtleligt omrde som patenterbarheden af bioteknologiske opfindelser tilstrkkeligt klart angivet .
<P>
Takket vre det nye og intense arbejde , der er udfrt af hr . Rothley - som jeg siger tak p min gruppes vegne - har vi i dag foran os en betydeligt klarere tekst , der kan imdekomme bde dem , der p den ene side nsker at sikre de europiske virksomheder et gunstigt retligt milj , der ikke fortsat stiller disse ugunstigt i forhold til deres amerikanske og japanske konkurrenter , og dem , der p den anden side med rette ikke nsker at give afkald p garantier for beskyttelse af mennesket og alle andre levende vsener .
<P>
Det nye forslag til direktiv , der bygger p EF-traktatens artikel 100 A , har visse betydelige holdepunkter .
Navnlig sondrer det mellem opdagelse og opfindelse , det sttter sig p de eksisterende retsprincipper for patenterbarhed , det udelukker patentering af genterapier af mennesker , det fastslr , at det menneskelige legeme og dets dele i deres naturlige tilstand ikke kan betragtes som patenterbare opfindelser , og det tager - som et krav , der er stillet og skal haves for je - hensyn til beskyttelsen af landbrugernes interesser p avldyromrdet .
<P>
De ndringsforslag , der er vedtaget i Retsudvalget , har til forml at udelukke patenterbarhed af bl.a. plante- og dyrevarieteter , biologiske fremgangsmder for plante- og dyreavl , dele af menneskelegemet p dets forskellige udviklingsstadier , den rene og skre opdagelse af sekvenser i selve generne , fremgangsmder for kloning af mennesker eller for ndring af den menneskelig kimlinje , metoder , inden for hvilke der benyttes menneskefostre , og opfindelser , hvis benyttelse og offentliggrelse strider mod den offentlige orden og de gode skikke .
<P>
Sidstnvnte forhold er givetvis noget , der vil give retterne og advokaterne meget arbejde , fordi vi udmrket ved , hvor forskellige begreberne den offentlige orden og de gode skikke kan vre fra tidsalder til tidsalder og fra breddegrad til breddegrad .
De indgr imidlertid i et samlet kompromis , man er net frem til i Retsudvalget , og som vi finder br stttes i sin helhed , idet vi ellers kunne risikere , at Parlamentet p ny endte i en blindgyde .
Vi mener , at det alvorligste , der kunne hnde i dette jeblik , hvor alles jne i Europa er vendt mod det arbejde , der foregr her i Parlamentet , ville vre , at vi endnu engang viste vor manglende evne til at trffe beslutninger .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , dette direktiv er , som man har nvnt , srdeles vigtigt , fordi det harmoniserer patentretten i medlemsstaterne p omrdet for bioteknologiske opfindelser med det forml at fjerne retlig usikkerhed og undg risiko for splittelse .
<P>
I denne henseende er der grund til , sledes som hr . Rothley , som jeg siger tak , har gjort det i sin fremragende betnkning , at erindre om patentets eksistensberettigelse .
Den bestr i at belnne opfinderne for deres kreative aktivitet og anspore til opfindervirksomhed og fremme tekniske fornyelser som vsentlige forudstninger for den konomiske vkst .
Det er takket vre den beskyttelse , der ydes ved patentet , at man sikrer investeringer og lnsomheden af kostbare , ja enorme investeringer p forskningsomrdet og den industrielle udnyttelse af resultaterne .
<P>
Markedet for bioteknologiske frembringelser er i betydelige udvikling .
Man anslr dette til 80 mia ECU i r 2000 , heraf en fjerdedel for de nye lgemidler . Men beklageligvis str Europa stadig i stampe .
Inden for bioteknologien og immunologien overgs vi p vort eget kontinent af de amerikanske virksomheder .
Det frste sprgsml er derfor : Skal vi gre det muligt for den europiske industri at indhente sit efterslb og gre os mindre afhngige af USA p omrdet for nye lgemidler og produkter inden for landbruget ?
Vil man p en eller anden mde skabe de redskaber , der gr det muligt for os at tage vor sundhed i egen hnd ?
Dette er formlet med direktivet .
Men da der er tale om forskning i og patentering af levende celler , har det etiske aspekt naturligvis vret genstand for vor opmrksomhed i lange tider .
Dette er som allerede nvnt grunden til , at det i direktivet klart hedder , at menneskelegemet ikke kan vre genstand for patentering , at kloning af mennesker er forbudt , og at man ikke m modificere genbestanddele i efterslgten .
Alle forsigtighedsforanstaltninger med henblik p at forhindre eventuelle former for afartet anvendelse er truffet , og flgelig er indvendingerne vedrrende risiciene for genmanipulationer ubegrundede , s meget mere som direktivet nvner nedsttelse af et etisk udvalg .
<P>
Som konklusion vil jeg herefter sige , at direktivet i den foreliggende form med de ndringsforslag , der er vedtaget i Udvalget for os skaber ligevgt mellem vilje til at forflge det videnskabelige og bioteknologiske fremskridt og hensynet til beskyttelsen af menneskets vrdighed og integritet .
Til dem , der endnu engang , sledes som de for nogen tid siden har forsgt at gre det med forslaget om et forskningsmoratorium , mtte nske at stoppe ethvert fremskridt for den menneskelige erkendelse , vil jeg simpelthen sige , at de ptager sig et stort ansvar ved at berve patienter , for hvilke den eneste mulighed for ikke at skulle leve som handicappede eller endog at skulle d , bestr i genetiske indgreb , ethvert hb .
<P>
Man kan altid se en bagside af ethvert menneskeligt fremskridt og risikoen for en afartet brug af opfindelser .
Det tilkommer os , der lever i lande med demokrati og demokratiske institutioner , at undg denne risiko , ikke ved at gre historiske tilbageskridt , men ved gennem passende reguleringer at sikre os , at det stadig dybere kendskab til mennesket alene kommer til at tjene kampen imod de fysiske og psykiske dramaer .
Dette er hensigten mede direktivet med de foreliggende ndringer , og dette er grunden til , at ELDR-Gruppen naturligvis vil stemme for hr . Rothleys betnkning .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , det angivelige forml med dette direktiv og dermed med Rothleybetnkningen er hensynet til den offentlige interesse , som man nsker at beskytte ved at udvide patenteringsmulighederne til at omfatte det biologiske materiale .
<P>
Man skal imidlertid se p dette forml med en vis forsigtighed , eftersom patenterne p gener og celler giver private hnder en nsten ubegrnset kontrol med livets grundlggende elementer , og dette er en fare , som man ikke kun undlader at tnke over , men ogs undgr at behandle i betnkningen , idet man i stedet hvder , at de etiske problemer ikke vedrrer patentretten .
<P>
Faktisk udelukker man de moralske sprgsml fra debatten . Og dette er betnkeligt , nr man tager i betragtning , at al lovgivning , ogs patentretten , vedrrer ansvar og forpligtelse .
Og alt hvad der vedrrer livets grundlggende elementer , giver anledning til moralske betragtninger .
Men hvis det er betnkeligt at udelukke moralske sprgsml , s er det endnu mere betnkeligt at foregive , at man ud fra en samhrighedsbetragtning beskytter den offentlige interesse , nr man i virkeligheden skaber juridiske instrumenter , der giver industrien mulighed for at pberbe sig , at den har opfundet naturens processer , og man sttter , at industrien kan f en monopolistisk kontrol med alt dette .
<P>
Hvilke garantier har vi for , at denne kontrol kan udves til gavn for den offentlige interesse .
Ingen , bortset fra den gode vilje hos den , der udver kontrollen .
<P>
konomiske - og ikke offentlige - hensyn vil komme til at bestemme , hvordan og hvornr man en opfindelse skal udnyttes , og hvem , der skal drage fordel af den , eftersom kontrollen med , om en patenteret opfindelse udnyttes , gives til patentindehaveren , som indlysende nok trffer beslutning herom i overensstemmelse med sine egne interesser .
<P>
Det er foruroligende udsigter , og Rothley-betnkningen understreger ogs ndvendigheden af at fjerne de juridiske usikkerhedsmomenter og sikre , at loven om patenter fortolkes p samme mde i alle Unionens medlemsstater .
Men i praksis vedbliver denne usikkerhed med at best , eftersom dette direktiv kolliderer med principperne i den europiske patentkonvention ved at lade patenternes rkkevidde g ud over de nuvrende fastsatte grnser .
<P>
Jeg mener , man skal gre sig nogle overvejelser .
Tildelingen af patenter br ikke udelukkende afhnge af tekniske betragtninger . Ansgningerne br undersges til bunds i relation til deres videste sociale konsekvenser .
<P>
I Kommissionens nye forslag har man ikke forsgt at undersge de videste sociale konsekvenser , ej heller undersgt alternative former for intellektuel ejendomsret , som belnner den gte innovation uden at garantere de monopolistiske kontrolbefjelser , som patenterne giver .
<P>
Alle disse sprgsml giver anledning til alvorlige overvejelser og tilskynder til en politisk beslutning , som gr langt ud over anmodningen om at dkke behovet for bioteknologiske produkter .
Det er ogs ndvendigt at trffe en politisk beslutning , som tilgodeser det etiske aspekt .
Min gruppe nsker , at Parlamentet trffer beslutninger ud fra moralske principper .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , mine damer og herrer , her er alt det , der er muligt , tilladt , har alt det , der er muligt , lov til at vre tilladt , hr .
Rothley ! Vi frer i dag en principdebat , som overskrider grnser og alligevel behver helt nye grnser .
Under denne forhandling drejer det sig om ikke mindre end ansvar .
Det drejer sig om moral og etik .
Det drejer sig om levende organismers vrdighed .
Det drejer sig om naturens ukrnkelighed .
Det drejer sig om menneskerettigheder .
Bringer man ikke med dette nske om vkst og fremskridt og det bedrageriske lfte om flere arbejdspladser svel den sociale retsstat som respekten for naturen i fare ?
Patenteringen af levende organismer og ngtelsen af individets ukrnkelighed er nemlig resultatet af en hybris , som ikke lngere kender nogen grnser .
Hvem er vi egentlig , nr vi betragter evolutionen som privat ejendom og nsker at anmelde ejendomsret til et liv , som har udviklet sig i millioner af r i millioner af levende organismer , og som er vor flles arv , hvis artsdiversitet udgr en ubeskrivelig rigdom ?
Hvem er vi egentlig , nr vi tror , at vi har ret til at hve os over dyr og planter for i sidste instans at beherske og nyttiggre mennesket og reducere det til blot at vre et biologisk materiale ?
<P>
Ansvar over for os selv og vore brnebrn kan kun best i en ufravigelig og konsekvent afvisning .
Ingen patenter p gener , planter , dyr , mennesker eller dele deraf !
Vi gr ind for en fri forskning og udvikling .
Men vi afviser , at sidstnvnte netop snarere forhindres gennem en overdreven patentbeskyttelse , da videnskabelige resultater ikke lngere er frit tilgngelige , men er derimod til disposition for enkelte koncerner og sledes for konomiske interesser , og sprgsmlet om adgang til og deltagelse i resultaterne bliver et sprgsml om penge .
Og vi gr ind for moralen i politik .
Moral , dvs. frem for alt ogs uafhngighed .
Vi er ikke forvaltere af en uhmmet konkurrenceideologi , som underordner og indretter sin politik efter disse interesser .
<P>
Jeg appellerer til vort samfundspolitiske ansvar , som er noget andet end afhngighed af den politik , som BASF , Boehringer osv. frer .
Denne uafhngighed havde jeg nsket fra ordfrerens side , for hvis politik og moral adskilles , er resultatet umoralsk politik .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , kre kolleger , for to r siden forkastede Europa-Parlamentet ved tredjebehandlingen det frste forslag til direktiv om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser .
Som noget enestende i historien for proceduren med flles beslutningstagning lod denne forkastelse forst , at vort Parlament endnu ikke var rede til at vedtage en lovgivning med vagt definerede konturer , der berrte noget af det , mennesket er mest flsomt over for , nemlig dets genetiske arvemasse og bningen af livets bog .
<P>
For et r siden hrte vi under den offentlige hring , der var arrangeret af Retsudvalget , debatter , der i lige hj grad var lidenskabelige og modstningsfyldte , mellem eksperter , der var indbudt til at udtale sig om , hvorvidt der var grund til at indfre patenter p omrdet for den videnskabelige forskning o udviklingsforskning .
Det var i gr , vil De sige , ja , men fra i gr til i dag har debatten beklageligvis kun udviklet sig lidt , og der findes stadig grzoner .
De konomiske interesser , der str p spil , bliver stadig mere presserende , de samme lobbyer har vist sig med de samme argumenter , og Kommissionen har i to r under sammenblanding af begreberne hurtig handling og hovedkulds handling udarbejdet en ny tekst , der vel er vsentlig anderledes , men ikke har ndret en tddel i den oprindelige affattelse .
<P>
Kommissionen tager nemlig sit udgangspunkt i et postulat , hvorefter patensretten under alle omstndigheder er en teknisk ret , der som flge heraf , kun har lidet at gre med etiske sprgsml , selv om den finder anvendelse p menneskeceller .
Kommissionen trkker sledes alene grnsen for patenterbarhed p grundlag at sondringen mellem opfindelse og opdagelse . En smart metode til med en hndbevgelse at afvise enhver filosofisk og politisk debat om menneskehedens fremtid .
<P>
Men der melder sig sprgsml .
Hvorfor har Kommissionen ikke p noget tidspunkt spurgt sig selv , om det var relevant at anvende principperne i patentretten p levende celler , og srlig levende menneskeceller , eller om det var relevant at tilpasse disse principper ?
Det er dog et fundamentalt sprgsml .
Hvad skal man sige om den betnkning , der er vedtaget i Retsudvalget ?
Der er tale om en ufuldstndig klone af Kommissionens forslag .
En klone i den forstand , at Retsudvalget har den samme snvert juridiske opfattelse som Kommissionen af anvendelsen af patenter p menneskelige celler .
Ufuldstndig , fordi man trods alt m understrege de betydelige forbedringer , der er tilfjet af parlamentsmedlemmerne ved ndringsforslag 3 og 9 til teksten , og som omhandler de etiske principper p omrdet .
Men det str ikke desto mindre fast , at bekrftelsen af de etiske principper stadig er lige utilfredsstillende .
Intet overordnet princip , som f.eks. at menneskelegemet ikke kan gres til et handelsobjekt eller om respekt for den menneskelige vrdighed tjener som grundlag for bestemmelserne af etisk karakter .
<P>
ndringsforslag 81 , der er fremsat af ARE-Gruppen , har til forml at genindfre reglen om , at mennesket gr frem for alt , og tanke om , at videnskaben frem for alt skal st i menneskets tjeneste .
Det er bioteknologien , der str i menneskehedens tjeneste , og ikke omvendt . Selv nr de etiske principper er nedfldet skriftligt - jeg henviser her til ndringsforslag 11 fra Retsudvalget om udelukkelse fra patentering af det menneskelige legeme , dets bestanddele og frembringelser - er princippet om udelukkelse fra patentering af disse frembringelser , som f.eks. blod , trer , sved og sperma , ikke nvnt i artikel 3 i ndringsforslag 49 , der omhandler patenterbarhed af det menneskelig legeme .
For jurister , der krver streng anvendelse af patentretten , forekommer denne mangel p stringens mig overraskende .
<P>
Endnu en mangel p sammenhng : I artikel 4 udelukkes principielt patentering af plante- og dyrearter , men begrebet dyrearter er end ikke defineret .
Jeg beklager ligeledes , at de etiske principper udvandes i en heterogen samling af regler .
Hvilken interesse har man i at henvise til retlige standarder som f.eks. den offentlige orden og de gode skikke , opstille en udtmmende liste over genmanipulationer , der er strengt forbudt , og flgelig ikke patenterbare , og angive ml for den smerte , der voldes forsgsdyr ?
Begrunder en vis retlig stringens ikke en srlig ordning for mennesket ?
Det er ubehndigt og fejlagtigt at fremkomme med en etik , der er flles for levende celler af dyr , planter og mennesker .
Men Kommissionen og Retsudvalget har ikke gjort dette .
De vil sledes blive kritiseret af vor gruppe , dersom man fortsat undlader at tage hensyn til vore forslag .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , det emne , der er behandlet af hr . Rothley er et vanskeligt emne , der , som man af og til har sagt , direkte berrer hvert enkelt parlamentsmedlem og hver enkelt dybeste overbevisning .
Jeg erindre i vrigt vore sprgsml under den vanskelige afstemning den 1. marts 1995 .
Om dette emne synes det mig ikke muligt at n frem til en gruppeafstemning , sledes som jeg har hrt her og der .
Enhver m stemme efter sin inderste overbevisning og samvittighed , og jeg vil kun udtale mig p egne vegne .
<P>
Jeg er frst og fremmest modtagelig for argumentet om , at det er ndvendigt at give et direktiv inden for Den Europiske Union .
Der findes ganske vist regler om patenter p internationalt plan , sledes som det er omtalt i det forslag , vi har fet forelagt , og der findes ligeledes de muligheder , der er omhandlet i nationale bestemmelser , i Frankrig f.eks. i lov af 29. juli 1994 , men der krves sandsynligvis mere til en minimumsharmonisering og strre effektivitet p europisk plan .

<P>
Jeg er ligeledes , m jeg tilst , lydhr over for argumentet om , det er ndvendigt at rde over terapier , der ikke kan undvres i behandlingen af mange sygdomme .
Alvorlige sygdomme , ofte af genetisk oprindelse , rammer mange millioner af mennesker .
Men i lighed med mange af mine kolleger sprger jeg mig selv , hvilke etiske betnkeligheder vi nrer .
Er de taget tilstrkkeligt i betragtning ?
<P>
Der er givet behov for et direktiv der giver mulighed for patentering af bioteknologiske opfindelser , nr , men ogs kun nr de har en reel nyttevrdi for samfundet , et direktiv , der giver et reelt svar p lidelsen .
Menneskelegemet vil ikke kunne patenteres , det er alene dets frembringelser , der kan patenteres .
Retsudvalgets arbejde har vret nyttigt .
Er vi get tilstrkkelig langt ?
Jeg sprger srlig mig selv om patenterbarheden af dyr .
<P>
Det er sledes p grundlag af resultatet af afstemningerne om ndringsforslagene , at vi hver isr vil beslutte os .
Selvom jeg p forhnd i dette jeblik nrmest er gunstigt indstillet , afventer jeg dog afstemningsresultaterne , frend jeg beslutter mig endeligt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er overhovedet ingen fornuftig grund til , at EuropaParlamentet slr sig selv oven i hovedet .
Det er der fare for i dag .
Den 1. marts 1995 forkastede vi efter vanskelige og serise forhandlinger med et klart flertal et direktiv om patentering af bioteknologiske opfindelser .
I dag beskftiger vi os igen med det .
Formuleringerne er nye , indholdet er gammelt .
Jeg kunne gre det let for mig selv og sige , lad os som dengang stemme  nej  .
Det ville vre forkert .
Bioteknologiske opfindelser tjener menneskene , ikke kun inden for medicin , men ogs p andre omrder .
De skal sledes beskyttes , men ikke til fordel for den interesserede kapital , men derimod til fordel for vore medborgere .
<P>
De opdagede dele af det menneskelige legeme m ikke omdefineres til opfindelser , som kan patenteres .
Det kan ikke accepteres , at det kun er nogle , der kan rde over dem !
Gener og gensekvenser skal forblive menneskehedens almeneje , st til fri disposition for forskerne , til gavn for alle mennesker .
Det er den politiske beslutning , som vi str over for .
Den gldende patentret spiller her ingen rolle .
Den er orienteret mod kapitalen og ikke tilrettelagt ud fra hensynet til mennesket .
Det er vor opgave som medlemmer af Europa-Parlamentet at tjene 370 mio brn , kvinder og mnd .
Denne forpligtelse er grundlaget for forslag nr . 71-76 .
Derfor har vi stillet dem .
<P>
Endnu en gang : Jeg er ikke imod patentering af bioteknologiske opfindelser .
Jeg er imod , at dele af det menneskelige legeme , at dyr , planter , at opdagelser deklareres som opfindelser og skal kunne patenteres .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser er nu allerede blevet drftet og behandlet i ti r .
<P>
Den omstndighed , at drftelserne ikke kan blive tilendebragt , skyldes ogs , at man gang p gang ikke er opmrksom p dette direktivs retlige systematisering som et direktiv vedrrende det indre marked med henblik p at harmonisere patentretten i Europa .
Der er gang p gang gjort forsg p at begrnse eller endog udhule omfanget af den industrielle ejendomsrets beskyttelse , idet man forsgte at overlsse direktivet med bestemmelser , som ikke hrer til patentretten .
Direktivet behandles p grundlag af tre aspekter : det retlige , det konomiske og det etiske .
Det er blevet ndvendigt at foretage en indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes bestemmelser p dette omrde for at modvirke den forskellige udvikling med hensyn til lovgivning og retspraksis i medlemsstaterne .
Risikoen for en yderligere retssplittelse skal modvirkes .
Vi har i denne henseende brug for retssikkerhed .
Ud fra konomiske aspekter er det vigtigt at stimulere opfindelser og innovationer og ikke fremme imitation .
Den europiske industris konkurrenceevne skal styrkes , de europiske forskere skal motiveres til at blive i Europa , forske i Europa og ikke udvandre til udlandet uden for Europa .
I den henseende er direktivet absolut ogs til fordel for den europiske beskftigelsespolitik .
<P>
Hvordan og i hvilket omfang etiske aspekter skal integreres i direktivet , var og er det egentlige sprngstof i forbindelse med dette direktiv .
Dette afspejles ogs i dag igen i de forskellige indlg .
Den industrielle ejendomsret indeholder bestemmelser vedrrende retsstillingen mellem opfinder og tredjemand .
Den indeholder ikke bestemmelser vedrrende den egentlige brugsret .
Iflge patentretten kan opfindelser ganske vist ikke patenteres , hvis en offentliggrelse og anvendelse er i strid med den offentlige orden . Men svel forskningen som udnyttelsen af forskningsresultaterne er reguleret i andre love , f.eks. loven om genteknik og loven om beskyttelse af embryoer .
Den offentlige orden faststtes p baggrund af de centrale bestemmelser i de enkelte nationale forfatninger og de love , der er afledt deraf .
Med andre ord : Det er ikke patentkontorernes opgave at styre teknologien .
<P>
Direktivet fortjener fuld sttte i den foreliggende form , som Retsudvalget har vedtaget .
Det er nu afgrende , at de krfter , der er bevidste om betydningen af , men dermed ogs grnserne for den industrielle ejendomsret , stter sig igennem , og at direktivet nu snart kan vedtages .
<SPEAKER ID=29 NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , da vi i marts 1995 stemte om det frste direktiv om patenterbarhed af bioteknologi , stemte jeg for .
Men i dag er jeg i det mindste af to grunde glad over , at dette direktiv er blevet revideret , for det frste fordi jeg er overbevist om , at det foreliggende direktiv er bedre , for s vidt som det er mere prcist med hensyn til definitionerne , sledes som det ogs er blevet understreget af de foregende talere , og for det andet fordi der er sket den formidable videnskabelige begivenhed med det klonede fr , og det senere er blevet meddelt , at man kan fremstille blodplasma ad bioteknologisk vej .
Disse nyheder har gjort det muligt at uddybe den offentlige debat og konkret sammenholde fantasien og det mulige og opfattelser og viden .
Man kan sprge , om den bioteknologiske forskning og industri i Europa i p grund af dette halvandet rs tids forsinkelse har lidt skade i forhold til de amerikanske og japanske konkurrenter , og om der er sket tab af kapital og arbejdspladser .
Jeg frygter , at industriens svar vil vre bekrftende .
<P>
Betydningen af dette direktiv og det nye livsomrde , hvorp vi ser den mistro , hvormed befolkningen flger videnskabens og teknologiens fremskridt og af og til forveksler dem med bedrifter af tvivlsom betydning inden for sektoren for den menneskelige forplantning , maner os til stor forsigtighed og respekt for befolkningens flelser .
Det synes mig derfor srdeles vigtigt , at alle , der er beskftiget p dette indviklede grnseomrde , ud over det direktiv , vi str for at skulle vedtage , uddyber informationsvirksomheden for at lette forstelsen og fjerne den tvivl , der flger af uvidenheden .
Jeg nrer stor tillid til det etiske udvalg , der er nedsat , og i debatten i Forskningsudvalget vil vi fortsat fremme forskningen i den levende celler inden for Det Femte Rammeprogram .
<SPEAKER ID=30 NAME="De Clercq">
Hr. formand , i mere end 10 r har patentbeskyttelsen af bioteknologiske opfindelser vret genstand for diskussion inden for de europiske institutioner . Og siden jeg har haft den re at vre formand for Retsudvalget , er der mellem januar og juni i r brugt ikke mindre end 15 mder p Kommissionens nye forslag , som resulterede i 250 ndringsforslag og 47 kompromisndringsforslag .
Alt dette for at sige Dem , at vore institutioner i al almindelighed og Parlamentet i srdeleshed bestemt ikke har vovet sig ud p tynd is i forbindelse med behandlingen af dette mfindtlige emne , hvor det er normalt , at alle meninger hres .
<P>
Er vi i jeblikket med hensyn til den bioteknologiske forskning p grnsen af det menneskeligt opnelige ?
Nogle hvder  ja  , videnskabsfolk tror , at vi kun befinder os i den indledende fase . Det er derfor op til os politikere at skabe rigtige , men samtidig tydelige rammer herfor .
Og i al objektivitet tror jeg , at den nuvrende tekst strber efter en rimelig balance mellem dem , som vil g videre , og dem , som modstter sig enhver forskning . Teksten strber efter en balance mellem den tekniske dimension og den etiske dimension .
Jeg vil gerne her opfordre alle til , at vi som mennesker ogs tr tage den nye udfordring op , nemlig at srge for , at vi i passende lovbestemmelser tydeligt og rigtigt kontrollerer vor egen opfindsomhed og vor trang til hele tiden at flytte vore grnser .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , alle fornemmer her , at bioteknologien har udviklet sig hurtigt p talrige omrder .
<P>
De konomiske og kommercielle interesser er enorme og vkker stor konomisk appetit .
Vi m erkende , at Europa p dette omrde er sakket afgrende agterud i forhold til sine internationale konkurrenter .
En af de mder , hvorp man kan tage denne videnskabelige , industrielle og handelsmssige udfordring udfordring op , er at overvinde den nuvrende forsinkelse og harmonisere de nationale lovgivninger .
Dette vil gre det muligt at nedbryde skellene inden for forskningen og gre en ende p segmenteringen .
<P>
Ved proceduren med flles beslutningstagning blev dette direktiv forkastet af Europa-Parlamentet i marts 1995 , fordi den etiske dimension ikke var blevet taget tilstrkkeligt i betragtning .
Herefter har Kommissionen fremsat et nyt forslag til direktiv om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser og nrmere fastlagt berigelserne for og undtagelserne fra patenterbarhed .
Parlamentets forslag er ganske vist blevet genoptaget , men endnu engang er der ikke taget tilstrkkeligt hensyn til de etiske krav , som stilles af patenterbarhed p det menneskelige omrde .
<P>
Jeg erindrer om , at lovgivningen i mit land forbyder ikke blot patentering af det menneskelige legeme , det bestanddele og det frembringelser , men tillige af kendskabet til det menneskelige gens samlede eller delvis struktur .
Disse etiske principper burde efter min mening genfindes i direktivforslaget .
Det er absolut ndvendigt for at udg afartede forhold og beskytte den menneskelige vrdighed .
<P>
Det argument , der her er fremsat , er , at sdanne krav skulle lgge forskningen hindringer i vejen .
Jeg finder , at dette argument m afvises , idet forskerne selv er de frste til at rbe vagt i gevr .
Jeg finder sledes , at dette direktiv , som det nu foreligger , baner vej for alle former for afartethed og alene bygger rent kommercielle begreber .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , genetiske ressourcer , patenter og den konomiske kontrol over disse er hovedsprgsmlene i det kommende rtusinde .
Med ubegrnsede muligheder for patentering bliver selve livet og alle levende planter og dyr til industriprodukter .
Selv menneskelivet kan blive udnyttet gennem dette direktiv .
De genetiske ressourcer p vor planet m ikke monopoliseres i hnderne p nogle f private selskaber .
<P>
I jeblikket drager Den Europiske Patentkonvention en klar sondring mellem opfindelser og levende celler .
For det frste kan opdagelser af sdanne ting som gener ikke patenteres . Plante- og dyrevarieteter og fremgangsmder for plante- og dyreavl er udelukket fra patentering .
At fotokopiere gener og herefter kalde dette en opfindelse er en videnskabelig parodi .
Den pression , industrien har vet mod politikerne med henblik p at sikre , at patentsystemet kommer til at indeholde levende materiale , har vret intens .
Den mde , hvorp dette direktiv presses igennem , strider imod acceptabel politisk beslutningstagning .
Denne krver bne drftelser og beslutningstagning med viden om forholdene hos dem , der har fet mandat af deres borgere .
<P>
Dersom Kommissionen har sgt at forbyde sine tjenestemnd frit at udsprede oplysninger til befolkningerne , vil dette vre et indgreb , der rammer vort europiske demokrati i hjertet , og jeg nsker et svar fra kommissren herom .
<P>
Kommissr Cresson forsikrede Parlamentet , at man ville forbyde kloning af mennesker , men direktivet forbyder ikke patenter p produkter af kloning af mennesker .
At en prototype p et menneske skulle kunne drbes med henblik p at f reservedele , kan overhovedet ikke komme p tale .
<P>
Patienter , der lider af arvelige sygdomme har fet at vide , at patentering er ndvendig for udviklingen af behandlingsmetoder , men tilfldet er det omvendte .
Patentering af menneskelige gener vil skabe problemer for udviklingen af behandlingsmetoder .
Fri og umiddelbar adgang til oplysninger , dvs. inden for projektet vedrrende det humane genom , er forudstningen for en nyttig brug af disse oplysninger .
Patenter p gener betyder , at t , og kun t biomedicinsk selskab fuldstndig kan kontrollere al fremtidig forskning og medicinsk udvikling , der stammer fra isoleringen af et specifikt gen .
Dette vil ikke fremme forskningen , men drbe den .
Det vil ogs gre muligheden for genetisk testning af en lidelse som f.eks. brystkrft s prohibitivt kostbar , at den vil ligge uden for de offentlige sundhedstjenesters muligheder .
De nye teknikker vil snart gre det muligt hurtigt og billigt at analysere gener , men dersom et patent skal betales for hvert analyseret gen , bliver testning for anlg for brystkrft let prohibitivt kostbar .
<P>
Et af ngleproblemerne er , om lger og medicinsk personale vil blive frit stillet med hensyn til diagnosticering og behandling af folk uden at skulle betale afgift til patentets indehaver .
Lovgivningen i dag forbyder patenter p metoder for kirurgisk behandling af det menneskelige legeme eller terapi og diagnosticeringsmetoder , der angr det menneskelige legeme .
Dette er fjernet fra udkastet til direktiv .
Jeg anmoder indtrngende mine kolleger om at stemme for ndringsforslag 91 , der er fremsat af De Grnnes gruppe , og hvori vi foreslr en sdan undtagelse for s vidt angr lger .
Et eksempel p de problemer , der opstr , er det brystkrftgen , som jeg allerede har nvnt .
Patenthaveren i USA , Myriad , har indgivet ansgning om et europatent og sger nu at opn betaling p over 2.000 dollars for dets brug under screening .
<P>
Dersom direktivet vedtages , bliver der tale om alvorlige flger for adgang til levnedsmidler og medicin .
Vore genceller og legemsdele og vor modstandsevne mod arvelige lidelser vil blive til et monopol for de selskaber , der har patenterne p dem .
Dette ville legitimere handel med sdanne ting som blodplasma og organer til transplantering , der nu er forbudt i mange medlemsstater og indgr i et komplekst donornetvrk , der er etableret af de nationale sundhedsmyndigheder til varetagelse af almenvellet .
F.eks. kan meddelelse af et patent p blod fra navlestrenge blive til hinder for adgang til disse blodceller for enhver , der ikke kan betale for dem .
<P>
Kre kolleger , Clinton-administrationen i USA har sgt at bevge landets sundhedstjeneste i retning af en europisk model .
Hvis vi nu bevger vor europiske sundhedstjeneste i retning af en amerikansk model og stter almenvellet til side , vil borgerne i disse medlemsstater ikke tilgive os .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , kre kolleger , en forhandling , der fremtrder som vrende af rent retlig karakter , kan dkke over vigtigere sprgsml , og vi opdager i dag frst de enorme konomiske interesser , der str p spil , og som netop er blevet nvnt af hr . Monfils og kommet frem under det intense lobbyarbejde , vi har vret udsat for .
Vi opdager dernst , hvad man m betegne som et ideologisk sammenstd mellem humanisme og liberalisme , ganske vist tillige med nogle srlige skillelinjer , der dannes af de klassiske politiske modstningsforhold , og som er blevet afslret af vor kollega , hr . Casini , i hans indlg eller af hr .
Fabre-Aubrespy i hans indgende indlg .
<P>
Men er der da tale om et retligt problem ?
I dette tilflde har vi nationale lovgivninger , en europisk konvention , udtalelser , der allerede foreligger fra Det Europiske Iagttagelsescenter , og en aftale , der er indget inden for Verdenshandelsorganisationens rammer .
Jeg tror derfor ikke , at der er tale om et rent retligt problem , men snarere - og vi m vre p vagt - om patenterbarhed af levende celler .
<P>
Nr det drejer sig om et teknisk og konomisk problem , hviler direktivet p en afgrende opfattelse , nemlig at det er patenterbarheden , der muliggr tekniske fremskridt .
Men er det sandt ?
Jeg finder tvrtimod , som hr . Telkmper netop har sagt , at patenter ofte gr det muligt for den strke at udplyndre den svage .
Man kan kynisk af konomiske grunde vlge at stille sig p den strkes side , men dette er ikke mit valg p dette omrde .
Og er det i vrigt rigtigt , at patentteknikken altid sikrer fremskridt ?
Jeg kender tusind eksempler , der viser , at patentet p grund af muligheden for opkb kvler videnskabelige og tekniske fremskridt .
<P>
Jeg finder frst og fremmest , at der foreligger et etisk problem .
Og s siger Kommissionen og ordfreren hver p sin mde :  Hr nu her , lad os ikke tale om etik , lad os ikke tale om humanisme , det er ikke det , der er sprgsmlet , det drejer sig om handel , forretning og madlavning , lad os snakke om det  .
Jeg deler overhovedet ikke denne opfattelse , og jeg tror ikke , at man kan rette bebrejdelser om tgesnak mod hr . Monfils og andre talere , der fler en middelalderlig skrk over for teknikkens fremskridt .
Jeg har hrt fru Roths , fru Ainardis og hr . Scarbonchis bemrkninger om at vi er mange , der finder , at denne tekst burde have vret forsynet med en morals og etisk prambel , der klarlagde de tekniske valg , vi burde trffe senere i forlbet .
<P>
Lad os gre os klart , at mennesket har erhvervet midler til absolut at delgge sig selv og til at genskabe sig selv i det uendelige .
Denne udvikling kan sledes ikke begrnses til de tekniske og kommercielle sider .
Det er ikke mig , der har sagt :  videnskab uden samvittighed er sjlens ruin  .
<P>
Men det er rigtigt , at Retsudvalget har forbedret denne tekst .
Vi lytter opmrksomt til debatten her i formiddag . Vi vil lytte til Kommissionens svar og mulighederne for bninger , og vi vil bedmme den skbne , der bliver ndringsforslagene til del , for til sidst at tage stilling , men som direktivet foreligger i jeblikket , er vor gruppe ikke indstillet p at stemme for det .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , diskussionen om dette direktiv har i det forlbne r mere koncentreret sig om de juridisk-tekniske aspekter end om etiske overvejelser .
Det er der i sig selv ikke nogen ulempe ved . Teksten er derved forbedret juridisk .
Alligevel har jeg stadig betydelige betnkeligheder .
Kommissionen og ordfreren , hr . Rothley , vlger en bred fortolkning af TRIPS-aftalen , derved kan der tages patent p det identificerede og isolerede menneskelige gen .
Iflge dem er denne fortolkning den eneste rigtige tekniske lsning , og enhver anden foreslet lsning er ikke teknisk , men inspireret af flelser .
<P>
Herp har jeg to reaktioner .
Den frste er jo af etisk art . Ikke baseret p letkbte flelser , men p den overbevisning , at mennesket er Guds unikke skabning og sledes aldrig , heller ikke dele deraf , kan kaldes en menneskelig opfindelse .
Isoleringen af et gen er i sig selv et teknisk kunststykke . Men derefter at kalde arvemassen uden for kroppen en egen opfindelse , er temmelig arrogant .
Desuden er rkkevidden af et sdant patent meget vidtgende med hensyn til nye anvendelser p grundlag af genet .
<P>
For det andet mener jeg , at en juridisk-teknisk holdning til et problem ikke medfrer , at der kun er mulighed for t rigtigt svar , sledes som hr . Rothley siger .
Her er der stadig en valgfrihed , som politikere p ansvarlig mde skal gre brug af .
I Kommissionens dokument og i Rothley-betnkningen river man efter min opfattelse med alle midler begreberne opfindelse , nyhed og teknisk anvendelse ud af deres sammenhng for at klemme det menneskelige gen ned i patentrettens spndetrje .
Hvad det angr , forekommer fortolkningen iflge Gebhardts ndringsforslag mig mere naturlig .
Jeg mener derfor , at det udmrket kan forsvares at foretrkke patenter p produktionsmetoder eller produkter , som flger deraf , p grundlag af opdagelsen af et gen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , betydningen af hr . Rothleys betnkning om forslaget til direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser er efter min mening blevet godt belyst ved de forskellige indlg , herunder hr .
Casinis . Det er rigtigt , at udarbejdelsen af den endelige betnkning har vret brydsom , men det forekommer mig , at man er net til mlet , nr det fastsls , at livet skal beskyttes , at man ikke m udnytte menneskefostre til konomisk forml og at industrien skal beskyttes mod den amerikanske og japanske konkurrence .
<P>
Jeg vil ikke g ind p realiteten i ndringsforslagene , som vi skal drfte i morgen i forbindelse med afstemningen .
Vi fra Alleanza Nazionale vil stemme for hele betnkningen i forbindelse med de ndringsforslag , der tilsigter at beskytte livet , fostret og moralen - der denne gang skal forbindes med politikken - men ikke de ndringsforslag , der fra et retligt og biologisk synspunkt fordrejer fysiologien i ordets egentlige forstand .
<P>
M det herefter vre mig tilladt at fremstte en betragtning vedrrende patenterne .
Jeg er enig med Udvalget om Udvikling og Samarbejde , nr det ptaler , at patenterbarhed af levende celler har negative flger for menneskeheden dyreriget og miljet p etisk og praktisk plan .
Kort sagt er det ndvendigt at undg patenter for s vidt angr det menneskelige legeme , dele af dette , menneskeligt vv og alt genetisk materiale af menneskelig oprindelse , fremgangsmder for modificering af gener , planter , fr , plantevv og andet formeringsmateriale .
<P>
Kre kolleger , det er vor pligt at bevare livet , beskytte moralen og ikke ndre det , Vorherre har givet os .
Kun p denne mde kan vi tage tidens udfordringer og samtidig gre fremskridt inden for forskningen .
Est modus in rebus !
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Verde i Aldea">
Hr. formand , jeg mener ikke , det er ndvendigt endnu en gang at understrege vigtigheden af denne debat .
Man behver blot at se den mngde af information - og en gang imellem deformation - vi har fet fra Parlamentets medlemmer omkring dette direktiv .
<P>
Principielt vil jeg gerne understrege , at vi br modst alle forsg p manipulation i forbindelse med dette direktiv . Og manipulation betyder at sige ting , som direktivet ikke siger , eller bekrfte ting , som allerede siges at vre ndvendige og str i direktivet .
<P>
Jeg har hrt indlg om moral og ret , moral og politik , og jeg kan helt og holdent g ind for dem alle , men dette har ikke noget med direktivet at gre .
I direktivet bekrfter man moralske principper , man erklrer , at tingene skal vre underlagt god skik og den offentlige orden , og man kommer med en rkke erklringer om de ting , der ikke kan tolereres .
<P>
P den anden side beder man direktivet om noget , som direktivet ikke kan give .
I Spanien er der en sang , der siger :  Jeg tog ud p havet efter appelsiner , men havet har ingen  , og det forstr alle . I dette tilflde beder man somme tider ogs om appelsiner , nr der er tale om et andet tr .
<P>
Vi str over for en patentret .
Der er tale om andre etiske normer .
Kommissionen har en arbejdsgruppe om etik . Her i Europardet har man vedtaget en konvention om beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med manipulationer af lgelig art .
Alt dette er en del af en sammenhng , hvori dette direktiv indgr .
<P>
Vi skal heller ikke ligge under for slogans .
Jeg tror , at det tidligere direktiv navnlig strandede p grund af et slogan , der sagde :  Intet patent p liv  .
Der er ogs nogle , der nsker patenter , for at livet skal fortstte .
<P>
Og endelig kan jeg ikke lade vre med at anbefale alle at lse direktivet inden afstemningen .
<P>
Til slut vil jeg gerne lyknske hr . Rothley , som ikke kun i vid udstrkning her fet meningen i ndringsforslagene med , men ogs har ndret nsten hele direktivet og systematiseret det fra begyndelsen , og jeg tror , at de fleste af medlemmerne i Udvalget om Retlige Anliggender har flt os godt reprsenteret ved hans arbejde .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne frst ogs takke ordfreren .
Det foreliggende direktivforslag er uden tvivl af kolossal konomisk betydning for Europa .
Ni mio arbejdspladser afhnger direkte eller indirekte af , hvilke rammebetingelser vi tilvejebringer til bioteknologien .
<P>
Patentretten er dog kun n af disse rammebetingelser , og jeg mener , at der er mange andre ting , der ligeledes er vigtige , f.eks. skal vi ogs afskaffe alle bureaukratiske hindringer .
<P>
Som lge advarer jeg indstndigt mod , at man under denne debat , som i frste rkke er en konomisk debat , gr patienterne til instrumenter .
<P>
Det glder for begge sider , hvorfor bifaldet mske kom lidt for tidligt .
Nr man her lader , som om vedtagelsen af direktivet ndvendigvis medfrer kmpemssige terapeutiske fremskridt med hensyn til de genetisk betingede sygdomme , er der inden for videnskaben i det mindste divergerende opfattelser heraf .
Ogs de , der siger , at en absolut stofbeskyttelse for DNA kan medfre problemer , har gode argumenter p deres side .
Jeg siger helt klart til begge sider : Vi ved det ikke !
Politikerne nsker altid klare svar , men videnskaben kan for jeblikket ikke give klare svar herp .
<P>
Og jeg gr endnu en gang opmrksom p , at netop udviklingen af diagnostikken , en bedre diagnostik , ikke ubetinget er en fordel for patienterne , hvis vi mske frst fr behandlingsmetoderne om 20-30 r .
Her skal man sledes ganske enkelt udvise forsigtighed og omtanke .
<P>
For vor gruppe er det af afgrende betydning , at der findes visse etisk motiverede grnsedragninger i dette direktiv .
Heriblandt hrer indgrebet i menneskets knsceller , heriblandt hrer patenter p metoder , der indebrer anvendelse af menneskelige embryoer , og ogs dyrevelfrd .
Men det er navnlig vigtigt , at man udelukker muligheden for kloning af menneskelige embryoer .
Kloning strider mod menneskevrdigheden .
Denne analyse var alle politiske krfter i Parlamentet enige i , da kloningen af mennesker ogs kom inden for mulighedernes rammer med fret Dolly .
<P>
Nu skal vi ikke lngere tale , men derimod handle !
Og derfor skal vi ogs i dette direktiv entydigt udelukke muligheden for kloning af menneskelige embryoer .
Det er ikke tilstrkkeligt kun at udelukke implantation i livmoderen , dvs. reproduktiv kloning , hvilket Kommissionens rdgivergruppe nsker .
For det frste er alene det , at der gres forsg med embryoer , forkasteligt og i strid med sdelighed og offentlig orden .
Men for det andet , og her beder jeg Dem om at lytte godt efter , s kommer jeg til afslutningen : Hvad er egentlig en nyhed ?
Implantation i livmoderen er kendt .
Fdslen er heldigvis stadig en naturlig proces .
Derfor kan man vel ikke nske at patentere disse ting .
Skridten til det klonede menneske , som vi i det hele taget stadig kan begrnse et eller andet sted , er kloning af embryoer .
Og vejen til fret Dolly var brolagt med mange freembryoer .
Vi nsker ikke , at vejen til det klonede menneske brolgges med mange menneskelige embryoer .
Derfor beder jeg om sttte til ndringsforslag nr . 55 , navnlig til de to sidste afsnit .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Mezzaroma">
Hr. formand , vi havde en stor batalje med hr . Langer i 1995 for at hindre vedtagelsen af dette direktiv .
Dengang forsvarede hr . Langer strkt planterne og dyrene , medens jeg stod p fostrets og flgelig menneskets side .
Foreningen af disse to ting , mennesket med dyrene og planterne , har forvirret tankerne betydeligt og bevirket tab af megen tid .
Dersom de var blevet adskilt , havde vi allerede for lang tid siden banet vejen for den konkurrence med USA og Japan , der er ndvendig for at udvikle Europa og skabe arbejdspladser .
<P>
I dag fremlgges hr . Rothleys betnkning p ny .
Det forekommer mig , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har gjort et stort stykke arbejde .
Jeg er personlig enig med Udvalget i dette arbejde .
Hvad srlig angr artikel 9 , krver jeg denne bibeholdt undret og opfordrer forsamlingen til at stemme for den , som den er , uden ndringer .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , det er ikke overraskende , at denne forhandling har vakt enorm offentlig interesse , og jeg finder , at den i denne sammenhng stiller Europa-Parlamentet over for en stor udfordring som et lovgivende organ , der modent skal se sit ansvar i jnene .
<P>
Hr . Rothleys betnkning er efter min opfattelse som resultatet af en langtrukket debat et effektivt , velafbalanceret og fornuftigt forslag , og jeg siger ordfreren til lykke .
<P>
Fru Roth , der tidligere talte for De Grnne , talte om sin tro p ndvendigheden af moral i politik .
Jeg deler denne tro , og dette er grunden til , at jeg ved denne lejlighed fler mig tryg ved at sttte denne betnkning og gr det med god samvittighed .
Der drages en klar sondring mellem opdagelse og opfindelse .
Patenter p det menneskelige legeme , kloning af mennesker , fostre og forandring af den menneskelige kimlinie bandlyses alle i udkastet fra Retsudvalget .
Privilegiet for landbrugere beskyttes udtrykkeligt med henblik p fr og sdekorn og dyreopdrt p deres egne ejendomme p samme mde som tilfldet er i dag .
Parlamentet lgger vgt p ndvendigheden af , at man respekterer FN-konventionen om biologisk diversitet og beskytter mod bio-pirateri i ulandene og miljet , og disse to forpligtelser er vigtige og kan ikke tilsidesttes .
<P>
Igen i dag er min postboks fyldt med breve , ikke mindst fra grupper i mit eget land , der reprsenterer folk der lider af genetiske og andre medicinske sygdomme , og som ikke kan f nogen behandling i dag og derfor krver sttte af denne foranstaltning , fordi den giver dem et vist hb .
Jeg kan ikke med god samvittighed stemme imod , at man giver dem dette hb .
Vi har tillige foreslet nedsttelse af et etisk udvalg , og af alle disse grunde tror jeg , at dette er effektivt , men tillige velafbalanceret , og jeg er denne gang i modstning til fr glad for at give det min sttte .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke fru Sierra Gonzlez for hendes indlg , som har min fulde sttte , da ogs jeg mener , at lovgivningen i dag m leve op til de nye krav , som samfundet stiller med hensyn til etiske og sociale konsekvenser .
Der burde vre , og er ogs , stor forskel p maskinteknologiske , industrielle opfindelser og det , som vi i jeblikket drfter .
Patenthaverne fr nu endnu bedre muligheder for at udve magt og kontrol i kraft af den monopolstilling , som de vil kunne opn , og det ser jeg snarere som hmsko for bl.a. de sm og mellemstore virksomheders udvikling .
<P>
Jeg mener , at opdagelsen af eksempelvis et gens funktioner br betragtes netop som den fantastiske opdagelse , som det er , og at den derfor br komme den globale almenhed til gode - ikke frst og fremmest de private , konomiske profitinteresser .
Jeg beklager virkelig , at vi ikke er kommet s langt , at vort konkrete og praktiske arbejde drejer sig om forslag om fremme af et globalt samarbejde i stedet for om konkurrencen mellem virksomheder , isr nr det glder s alvorlige sprgsml som i dette tilflde , nemlig menneskers sundhed og den biologiske mangfoldighed , ikke alene i Den Europiske Union , men i hele verden .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , hr. kommissr Monti , Europa-Parlamentet vil miste sin trovrdighed , hvis det sttter den etisk og moralsk fuldstndig uacceptable Rothley-betnkning .
Det gr sig selv til grin , hvis det vedtager en betnkning , som det forkastede den 1. marts 1995 , efter mottoet om , at Kommissionen lader stemme s lnge , indtil resultatet passer den , og Parlamentet er faldet p kn for den genteknologiske industri .
Ogs det nye forslag indeholder patentering af levende organismer .
Endog menneskelige gener kan patenteres , de skal blot isoleres fra det menneskelige legeme .
<P>
Hvis Parlamentet vedtager betnkningen , besegler det en af de strste og mest skandalse omfordelinger af ejendom !
Liv bliver til en vare , et produkt .
I en guldgraverstemning bliver mennesket reduceret til et rstoflager , der kan udnyttes til det yderste .
Dermed krnkes menneskevrdigheden .
Mennesket degraderes til et biologisk materiale , det menneskelige legeme gives fri til kommercialisering .
<P>
Hvis Parlamentet sttter betnkningen , truer et etisk digebrud .
Menneskets vrdighed og selvbestemmelse sttes p udsalg .
For frste gang siden slaveriets afskaffelse kan der igen erhverves ejendomsret til mennesker .
Er vi opfundet liv ?
Liv er ikke genteknologernes opfindelse .
Selv kloningen med somatiske celler som i forbindelse med fret Dolly eller patenteringen af biologiske vben er ikke udelukket i Retsudvalgets betnkning .
For frste gang vil terapier og diagnoser p mennesker kunne patenteres .
Dette vil medfre en livstruende begrnsning af behandlingsmulighederne .
<P>
Patenteringen af levende organismer vil resultere i en kolossal get kommercialisering inden for det medicinske omrde .
Lger kan ikke lngere frit vlge behandlingsmetoden .
Den skaldte  toklasse  -medicin cementeres .
Med direktivet trffes der ingen principbeslutning om genteknologi .
Patenteringen af et genetisk fremstillet lgemiddel ville vre fuldstndig uomtvistet . I modstning hertil er et patent p et gen , der har eksisteret i rhundreder , aldrig en opfindelse .
En patentering af genetisk materiale ville blokere den anvendte forskning og hmme innovation .
Dette fremgr klart af patenteringen af navleblodceller . Den anvendte leukmiforskning er blokeret .
Gennem patenterne bliver alle - ogs de fremtidige - udnyttelsesmuligheder i forbindelse med generne monopoliseret .
Med direktivet srger vi for en privatisering af naturen .
<P>
Derfor appellerer jeg til Dem om at forkaste betnkningen i den foreliggende form og sttte ndringsforslagene fra Gruppen De Grnne !
Kun i s fald kan vi forhindre , at der i Europa-Parlamentet gennembrydes etiske diger !
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , det synes sledes ganske ndvendigt i dag at ndre den europiske lovgivning om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser efter otte rs tven .
<P>
Den tekst , der denne gang er foreslet af Kommissionen tager i vidt omfang hensyn til naturrettens etiske regler , som absolut m overholdes p dette omrde , bl.a. ved udelukkelsen af det menneskelige legeme fra patentering .
Selvom det p dette omrde var ndvendigt at udtrykke sig lidt mere njagtigt , og i denne henseende kan vi g ind for tilfjelse af ndringsforslag 84 , der er fremsat af fru Sandbk , sledes som det nu foreligger , og som klart fastslr forbudet mod enhver opfindelse , der ikke blot angr menneskelegemet , men tillige fostret .
I vrigt m man naturligvis tage hensyn til de syge , der hber p effektiv helbredelse takket vre disse nye teknologier .
<P>
Endelig skal der erindres om det , der til syvende og sidst er formlet med patentet , nemlig at belnne opfinderne for deres kreative virke med eneret til at rde over deres opfindelser i tyve r .
Det er en tilskyndelse til at forny og investere og flgelig skabe arbejdspladser .
Men vi ved , at vor lovgivning i dag gr os svage i konkurrencen med USA og Japan .
<P>
Iflge ordfrerens redegrelse i begrundelsen er det kun 24 % af de patenter , der godkendes af Det Europiske Patentkontor , der stammer fra Europa .
Jeg mener i vrigt , at der bag talen om moralsk indignation , som man har hrt , og som for nogles vedkommende er alvorligt ment , ofte str betydelige amerikanske konomiske interesser .
Det ville jo ikke vre frste gang .
<P>
Af alle disse grunde vil jeg flgelig stemme for denne tekst , der betegner et godt kompromis mellem de forskellige krav , der stilles til lovgiver , men jeg insisterer endnu engang p , at fru Sandbks ndringsforslag 84 skal medtages i ordfrerens tekst .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Fru formand , i de seneste uger er vi parlamentsmedlemmer blevet udsat for et bombardement af fejlagtige oplysninger om dette emne , der er blevet ivrksat af den grnne bevgelse .
I BBC Prime Time klokken syv her i morges var debatten i vidt omgang unjagtig for s vidt angr indholdet af direktivforslaget .
Den grnne propagandamaskines slogan har vret :  Intet patent p liv  .
Som nvnt af hr . Verde i Aldea for et jeblik siden var det det samme for to r siden .
<P>
Et af de meget bedrvelige forhold i den lbende diskussion er , at man i kampagnen mod direktivet har set bort fra kendsgerningerne og fra de meget vsentlige ndringer , man har forhandlet sig frem til for at dmpe legitime betnkeligheder og frygt for , at den genetiske forskning vil komme til at omfatte forplantningssystemet .
Det er en stor skam , at de ndringer , der er sket , ikke er blevet opfattet af modstanderne mod direktivet .
<P>
Vi m erkende - og det er en meget ubehagelig tanke - at det meste af den medicin , vi tager , faktisk ikke kurerer , men kun lindrer symptomerne .
Vaccination og antibiotika har fet bugt med mange af de livstruende sygdomme i fortiden .
Men da vi lever lngere , udsttes vi for andre former for sygdomme , krft , hjertesygdomme og Parkinsons og Alzheimers sygdomme .
Alle disse har i sig et genetisk element , og udviklingen inden for bioteknologien og genetisk manipulation giver et vist hb om , at der kan findes helbredelsesmuligheder .
<P>
Jeg sttter direktivet ikke blot af lgelige grunde , men ogs fordi bioteknologien giver en renere verden , nemlig en verden , der er mere energi-effektiv , og jeg tror desuden , at den giver os hb om ikke blot et lngere , men ogs et sundere liv i fremtiden .
Modstanderne mod direktivet br nje overveje , hvad de prver p at forhindre .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , hvis vi kunne udnytte alle fordelene ved DNA-teknologierne maksimalt og samtidig kontrollere de medflgende risici , ville det vre den bedste mde at styrke investeringerne i omrdet p .
I dag er et vigtigt redskab til at fremme de bioteknologiske investeringer patenteringssystemet , som ved at belnne opfinderne for den tid , de penge og den erfaring , de har lagt i deres opfindelse , ogs tjener som incitament til sdanne investeringer .
<P>
I praksis kompliceres retsbeskyttelsen imidlertid af sociale , etiske , videnskabelige og juridiske faktorer .
Siden den fiasko , vi oplevede med Parlamentets lovregulering for to og et halvt r siden , har begrebet beskyttelse af bioteknologiske applikationer vret et yderst flsomt offentligt og bent sprgsml .
Dette er en delvis afspejling af den kendsgerning , at bioteknologien pr. definition omfatter anvendelse af teknologi p levende organismer , ogs mennesker .
En patentering , der har med liv at gre , fremkalder naturligt nok strke flelser .
<P>
Nrvrende forhandling har til forml at prcisere nogle af de elementer , der er tvivl om , s der kan vedtages en lovregulering .
Hvad DNA-teknologien angr , bunder konflikten i vanskelighederne med at definere , hvilke elementer af en teknologisk applikation der er opfindelser og hvilke der er opdagelser og hvornr - eftersom kun opfindelser og innovationer og ikke opdagelser efter min opfattelse kan patenteres - idet de jo ogs br fre til industriel udnyttelse .
For DNA-teknologiens vedkommende glder det , at genet eller cellen eller det menneskelige legeme og dets dele ogs eksisterede , da de blev opdaget , hvorfor der ikke er tale om en  opfindelse  , og derfor kan patentretten ikke glde her .
Men hvis det er lykkedes forskerne at finde en metode til at isolere et gen , som kan anvendes ex vivo til fremstilling af det menneskelige protein , som det indeholder koden til , s skal metoden patenteres og beskyttes . Og her er vort krav til Kommissionen og til ordfreren netop , at artikel 3 , stk .
2 , gres mere prcis . Artiklen gr det ikke klart , om der kan sges om patentering af gener , som jeg mener er opdagelser og ikke opfindelser .
<P>
Her er vi ndt til at understrege , at uanset hvad man kan gre med et gen , eksisterede dets struktur og dets informationer ogs fr dets anvendelse , og derfor kan genet ikke vre en opfindelse .
Men anvendelsen af det , hvor man ved hjlp af nye teknikker bliver i stand til at fremstille et nyt stof med industrielle udnyttelsesmuligheder , er derimod genstand for retsbeskyttelse .
Ogs en eventuel ndring af genet , der medfrer en ny struktur , patenteres p betingelse af , at det udnyttes industrielt .
<P>
Vi giver derfor udtryk for alvorlige forbehold , idet der med direktivforslagets nuvrende udformning vil blive sgt om patentering af naturlige gener , som allerede eksisterer , og hvis beskrivelse som sagt er en opdagelse .
Hvis vi accepterer en patentering af naturlige gener , vil vi f en oligopolistisk udnyttelse af bde generne og de proteiner , de indeholder koden til .
<P>
Som helhed - med forbehold af de kommentarer , jeg har fremsat , og som jeg hber vil blive taget i betragtning , idet der er stillet ndringsforslag desangende - kan jeg sttte direktivforslaget , da direktivet via retsbeskyttelsen vil give bioteknologien en beskyttelse , som vil fre til stadig udvidelse , isr p omrder af stor betydning for sprgsml som sundhed og sygdom , ernring , miljbeskyttelse , landbrug samt andre omrder af betydning for menneskets liv og aktivitet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Fru formand , jeg vil ikke i dag komme tilbage til de tekniske sider af patenterbarheden , men hellere holde mig til de srlige aspekter af patenterbarheden af levende celler .
Takket vre det bemrkelsesvrdige arbejde , der er udfrt af ordfreren og Parlamentet , tager det nye direktiv nu hensyn til de etiske og samfundsmssige aspekter og bygger p en sammenhngende tilgang .
<P>
Der er forskel mellem en opdagelse og en opfindelse .
Et gen er ikke livet , man m sondre mellem helheden og de enkelte dele. genteknikken er ikke fostermanipulation . Man m sondre mellem cellemaskineriet og overfrsel af arveanlg .
Kompromisndringsforslagene sikrer respekten for mennesket fra dets undfangelse til dets dd , at det selv eller dele af det ikke gres til genstand for handel , og faststter forbud mod fostermanipulation og kimceller og forbud mod kloning i forbindelse med forplantningen .
<P>
For mit vedkommende finder jeg det etisk at sikre anerkendelsen af den mervrdi , der er forbundet med menneskets intelligens og kreativitet .
Det nye direktiv bygger ikke blot p en harmonisering af patentretten , men tager tillige hensyn til menneskets og de levende cellers srlige trk , det sikrer landbrugets fortrinsret , det muliggr udvikling af bioteknologiens frembringelser , med henblik p imdekommelse af forventningerne hos patienterne og deres familier om behandling af former for krft og leukmi takket vre cellevkstfaktorer , og behandling af bldere og sukkersygepatienter takket vre renere og ikke-smittepfrende produkter , jeg gentager , ikke smittepfrende produkter , der er langt mere effektive end dem , der hidtil har vret benyttet .
Den gr det muligt at behandle ikke blot de store genetiske svber , som f.eks. cystisk fibrose og myopati , men tillige de sjldne sygdomme , der kaldes de upagtede sygdomme .
<P>
Lad os til slut ikke glemme , at et patent ikke er en tilladelse til udnyttelse .
Lad os ikke glemme forskellen mellem beskyttelsen af opfindelsen og forhandlingen af produkter , der stammer fra bioteknologien , der mere specifikt henhrer under subsidiaritetsprincippet .
I sit forberedende arbejde med et sdant direktiv har Parlamentet iagttaget sit ansvar for den demokratiske kontrol med henblik p at sikre anerkendelse af forskningen og forskerne og Den Europiske Unions konomiske konkurrencedygtighed under respekt for livet , mennesket og dets personlige rettigheder .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , dette er reelt et sprgsml , hvorom alt det , der kan siges , allerede er sagt .
Desvrre er der ogs i nogen grad tale om en dialog mellem dve og , som ppeget af hr . Adam lige fr , om visse usandheder .
<P>
Det , der for mig var afgrende , da jeg og min gruppe skulle tage stilling , var , at dette , som hr .
Pompidou ogs sagde , faktisk drejer sig om patentlovgivning - det er ikke alt , der kan patenteres , som der vil blive givet tilladelse til at anvende , f.eks. p det nationale plan .
<P>
Alt for ofte under debatten har vi glemt , at vi befinder os i Europa .
Vi har en europisk patenttradition , som betyder , at man traditionelt har stillet strengere krav til patenterne og forlangt specificerede ansgninger .
Vi har en europisk konvention til beskyttelse af den menneskelige vrdighed i forbindelse med anvendelse af medicin og biologi ; den glder ogs i relation til patenter .
<P>
Jeg hber , at den bioteknologiske forskning frer til fremskridt vedrrende alle de medicinske udfordringer , som eksperterne her i salen har talt om .
Den virkelige ulighed er den , som rammer dem , der ville kunne overleve , hvis de betalte 200.000 mark for en medicin , men som ikke har midlerne til det .
<P>
Kre venner ! P den anden sige skal vi ogs vre ydmyge nok til at erkende , at der er tale om en ny form for patent , og at vi ikke er sikre p , hvad forskningen vil medfre .
Det er derfor , vi skal vre parate til , hvis der sker noget uacceptabelt , at revidere lovgivningen .
Det er derfor , det er vigtigt , at Kommissionen og Den Etiske Komit rapporterer tilbage til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , mange kolleger har brillant fremhvet , hvad der er uacceptabelt for os i denne betnkning af Rothley .
Jeg vil for mit vedkommende holde mig til en side af denne .
<P>
Den europiske patentkonvention der danner grundlaget for de nationale lovgivninger udelukker i artikel 52 , stk . 4 , metoder til kirurgisk og medicinsk behandling af mennesker og dyr samt diagnosticeringsmetoder .
Denne bestemmelse er ikke gentaget i direktivforslaget fra Kommissionen og ej heller af hr . Rothley og Retsudvalget , selvom den stod i det foregende forslag .
<P>
Med to af sine ndringsforslag tilsigter De Grnne genindsttelse af denne bestemmelse .
Hvorfor ?
Fordi vi for vort vedkommende finder det farligt at patentere sdanne metoder , bde for patienternes rettigheder og for fremskridt for lgevidenskaben og den almindelige erkendelse .
<P>
Et eksempel til illustration af dette omrde . Det amerikanske selskab  Biocyte  har fet et patent p menneskelige blodceller hidrrende fra navlestrengen .
Dette patent dkke ikke blot de pgldende blodceller , men tillige den brug til behandling , der kan gres af disse .
Talrige lger og forskere , der arbejder med knoglemarvstransplantationer , er imod dette af bde de etiske grunde , jeg netop har nvnt , men ogs fordi de siger , at der i virkeligheden ikke er tale om en opfindelse , men om et teknisk resultat , det ganske enkelt bestr i at isolere cellerne og nedfryse dem , og som ikke fjer noget virkeligt nyt til vor erkendelse .
<P>
Jeg finder , at den jeblikkelige debat om patentet , der bestrides af talrige forskere og lger , meget vel kan blive tungen p vgtsklen til fordel for  Biocyte  .
Den sammenblander interesserne hos navnlig dem , der lider af genetisk betingede sygdomme , og interesserne hos den lgemiddelindustri , der tager dem som gidsler .
Vi finder den derfor fuldstndig uacceptabel i denne henseende .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Mine damer og herrer , i betragtning af det foreliggende direktivforslags betydning for nutiden , men endnu mere for fremtiden , vil jeg ikke komme ind p de muligheder , der skabes dermed .
Disse er i forvejen behandlet tilstrkkeligt .
Jeg vil derimod gre opmrksom p de farer , som kunne vente os - sfremt forslaget vedtages - og som vi br holde os for je under afstemningen .
Jeg mener nemlig ikke , at man p baggrund af kortsigtede fordele br trkke for store veksler p fremtiden .
Man br derimod tage de betnkeligheder , som mange eksperter har givet udtryk for , alvorligt og beskftige sig indgende med dem .
<P>
Jeg vil ved hjlp af et eksempel gre rkkevidden af beslutningerne begribeligt for Dem : Iflge det foreliggende forslag skal det menneskelige genom og de deri indeholdte gensekvenser kunne patenteres .
Dette skal absolut forkastes , da det menneskelige genom i enhver form er almeneje , som alle br have uhindret adgang til .
At ngte nogen denne ret vil vre det samme som at monopolisere kendskabet til udnyttelsen og anvendelsen .
Mod patenterbarheden af menneskelige DNA-sekvenser taler desuden , at man dermed vil hindre , at andre og dermed forskningen kan udnytte specifikke sekvensvarianter .
Vi vil af den nvnte grund forkaste direktivet , og som strigere med 1 , 2 mio landsmnd , der har underskrevet folkeafstemningen , er vi p disses side .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Fru formand , jeg vil ikke i mit korte indlg g i detaljer med mange passager i dette meget vigtige direktiv og ej heller teknisk-videnskabelige udredninger , som det ikke her er stedet til at afklare .
<P>
Vi italienske medlemmer af De Europiske Socialdemokraters Gruppe finder alt i alt det resultat , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder er net frem til , frst og fremmest takket vre ordfreren , hr . Rothley , velafbalanceret som frugt af en engageret og omhyggelig afvejning af de forskellige standpunkter .
Efter vor opfattelse br det stttes , ogs selvom der naturligvis kan fremkomme ndringsforslag til forbedring eller afklaring af det .
Kre kolleger , vi m have for je , at vi her i det vsentlige beskftiger os med et meget prcist aspekt , nemlig patentretten , og at direktivet faktisk drager en klar sondring mellem opdagelse og opfindelse .
Opdagelsen er ikke og kan ikke vre genstand for patentering .
Kun opfindelsen , dvs. en intellektuel proces og resultatet af forskning , der har behov for denne beskyttelse for at f et grundlggende udgangspunkt for den videre industrielle udvikling , kan vre genstand for patentering .
<P>
Vi finder , at det etiske udvalg , der agtes nedsat , skal have en betydelig rolle at spille , selvom denne ikke skal vre af direkte lovgivningsmssig karakter .
Vi str over for en debat , der ikke er af ideologisk eller teologisk karakter , vedrrende livet men en verdslig garantiforanstaltning , men et redskab for regulering og harmonisering af et europisk omrde for bioteknologi , som i dag er s meget mere ndvendigt , nr man betragter , hvad der sker p internationalt plan .
Hvis Europa flger det amerikanske eksempel og gr i takt , vil bioteknologien - efter eksperternes forudsigelser - underg en eksplosiv udvikling inden r 2005 og blive konkurrencedygtig og give arbejde til mellem 1 , 5 og 3 mio mennesker og samtidig garantere retten til sundhed og forskningens og industriens udvikling .
<P>
Hvis vi ikke gr dette , dvs. hvis industrien , politikken og massemedierne ikke finder sammen , vil bioteknologiens netop udsprungne blomst visne , og Europa vil , som det allerede er sket p edb-omrdet & # x25AA ; , blive et bioteknologisk koloniomrde .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , at komme med et indlg p dette tidspunkt af debatten medfrer , at man kan vre ret enkel : Man kan sige  jeg afviser  eller  jeg tilslutter mig  .
Jeg afviser den tomme retorik , vi har lyttet til her i forsamlingen i dag , jeg afviser de gratis udtalelser , hvis ml kun er - jeg vil nsten sige den personlige - diskvalificering , og jeg tilslutter mig de vigtige ting , som ogs er blevet sagt . De frste er blevet sagt af Dem , hr .
Rothley , og jeg vil gerne give udtryk for min anerkendelse og min beundring af Dem .
Jeg tilslutter mig ogs de vigtige ting , som er blevet sagt af hr .
Casini , som jeg ogs stter pris p og beundrer , de klare udtalelser fra hr . Fabre-Aubrespy samt de meget velbegrundede udtalelser fra hr .
Pompidou . Jeg kunne egentlig bare afslutte mit indlg her , men jeg vil g lidt videre .
Jeg vil stemme for Rothley-betnkningen , selv om den efter min mening lider af nogle tekniske mangler , som f.eks. ndringsforslag 42 og 43 til betragtning 39 og 40 , som ud fra mit synspunkt er forkerte , eller ndringsforslag 45 til artikel 9 , stk .
2 , dvs. problemet omkring udnyttelsen eller patenteringen af opfindelser , hvor der er anvendt fostre .
<P>
Og hvorfor gr jeg s det ?
Det gr jeg , fordi de sorteste , mrkeste og mest atavistiske overbevisninger gr sig gldende i denne fagre nye verden , som den bioteknologiske forskning er i dag , en industri , som i r 2000 vil have en sknnet omstning p 83.000 millioner ecu .
Desuden er dette en situation , der berrer os alle , og hvor Europa bliver ved med at se p fortiden , og hvor lovgivningen endnu en gang ikke kun er tre skridt bag den sociale virkelighed - som den tyske klassiker sagde - men meget langt bag den sociale virkelighed .
For vi m ikke glemme noget , som er nemt at bevise : At mellem 1981 og 1995 blev der givet 1175 DNA-patenter i hele verden .
Vi lovgiver ikke med henblik p fremtiden . Vi skal komme virkeligheden i forkbet , en virkelighed som skal ledes henimod lovgivningen .
Jeg vil ogs stemme for af de nvnte konomiske grunde , men frem for alt , fru formand , vil jeg stemme for af en fundamental grund , som efter min mening er hele essensen i denne debat .
<P>
Dette direktiv er ikke et udkast til et regelst , der skal regulere bioteknologien .
Dens ml er meget mere begrnset , og som det er blevet sagt , drejer det sig om at beskytte de bioteknologiske opfindelser , hverken mere eller mindre . Dette direktiv forsger ikke og kan ikke forsge at vre en lovgivning for bioteknologien , det vil - og br kun - vre en patentret , og dette tvinger os selvflgelig til at huske p , hr .
Casini - og jeg er p Deres side i denne kamp - at vi mangler en systematisk og generel juridisk ramme for dette direktiv , og at de lindrende midler i direktivet er f og drlige , samt at vi br imdeg bebrejdelsen om , at man ikke startede med fundamentet , da man gik i gang med bygningen .
<P>
P trods af alt dette - og hermed vil jeg slutte - vil jeg stemme for dette direktiv i overbevisning om , at det er et ndvendigt skridt , og at vi stadig har rigelig tid til at forbedre det .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , kre kolleger , der er to industrisektorer , som i de kommende r p verdensplan vil srge for megen beskftigelse , og det er informationsteknologi og bioteknologi , og p begge omrder har Europa-Parlamentet magt til at bestemme , hvor denne beskftigelse skabes .
I Europa eller andre steder i verden ?
Vksten inden for den bioteknologiske industri har Parlamentet indtil nu ikke belnnet med en ordentlig patentlovgivning , som skal sttte denne sektor konomisk . Efter 9 r er der stadig ingen europisk harmonisering .
<P>
Kre kolleger , Parlamentet lider af et specifikt syndrom , nemlig patent-p-liv-syndromet .
Af de europiske bioteknologiske virksomheder hrer godt 95 % ind under de sm og mellemstore virksomheder .
Netop hos disse virksomheder findes Europas innovative og jobskabende potentiale . Men denne innovation bremses af den splittede og i forhold til De Forenede Stater og Japan meget kostbare beskyttelse af bioteknologiske opfindelser .
En patentansgning gennem Det Europiske Patentkontor koster gennemsnitligt 19.000 ECU , hvis det skal glde i 8 lande , og det er det markedsomfang , som kan sammenlignes med De Forenede Stater .
I De Forenede Stater koster dette 1.500 ECU .
Videnskabeligt str Europa p toppen , men vi udnytter ikke denne viden , og det koster beskftigelse , fru formand .
<P>
Bioteknologien har meget lovende anvendelser , idet jeg navnlig vil nvne forebyggelsen og helbredelsen af genetiske sygdomme .
<P>
Kre kolleger , vi har ikke ret til at vlge for andre , om de vil leve livet sundt eller handicappet .
Derfor vil min gruppe stemme for hr . Rothleys udmrkede betnkning og patentdirektivet .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , i henhold til en princip i den kristne tro skal alle levende organismer betragtes som medskabninger .
Hvis dette ikke kun skal vre en from talemde , vil det sledes sige , at disse medskabningers fysiske , genetiske og kreative integritet er et retsgode , som skal beskyttes , og det p alle rettens omrder , ogs inden for patentretten , hr . Rothley .
<P>
Det foreliggende direktiv gr kun dette i utilstrkkelig grad , og p visse punkter ophver det endog denne retlige beskyttelse , f.eks. i ndringsforslag nr .
74 . Det gr det , fordi det , som ordfreren selv siger p side 32 i sin betnkning , flger dem , der krver en industriel udnyttelse af liv .
Det forkaster vi !
Ikke den frie forskning , ikke en videreudvikling af terapierne , ikke fremskridtene inden for den bioteknologiske industri , men derimod den omstndighed , at alt gres afhngigt af konomiske srinteresser , som det jo netop igen blev sagt meget klart .
<P>
Den , der gr dette , m ikke undre sig , hvis man om kort tid vil vre ndt til at ophve de netop fastsatte kloningsforbud , af njagtigt de samme grunde , som nu anfres i forbindelse med dette direktiv .
Livet skal ikke tjene den industrielle udnyttelse , derimod skal alle industrielle udnyttelser tjene livet .
Dette er formlet med lovgivningen og ikke noget andet !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Fru formand , nogle gange m man i politik svel som i livet i almindelighed rkke hnderne i vejret og sige : Der tog jeg fejl .
Jeg m sige , at Europa-Parlamentet tog fejl i 1995 , da vi forkastede det oprindelige direktiv om bioteknologi , og jeg tog fejl , da jeg den gang stemte sammen med flertallet .
<P>
Det afgrende er dog ikke , om man fra tid til anden tager fejl , men om man lrer af sine fejltagelser eller ej .
Jeg er glad for at sige , at Europa-Parlamentet har lrt af sin fejl , og at hr . Rothley mesterligt har styret dette nye forslag gennem Retsudvalget og Udvalget om Borgerlige Rettigheder .
Jeg slutter mig til de mange andre medlemmer , der har bidraget til dette arbejde i det sidste r eller s .
<P>
Vi har nu et forslag , der dels skaber balance mellem det virkelige behov for at beskytte opfindelser og de videnskabsmnd og forskere , der arbejder p at skabe disse opfindelser , og naturligvis de selskaber , der anvender ressourcer p finansieringen af forskningen .
De har krav p afkast af deres investeringer .
<P>
Det foreliggende forslag er ogs rimeligt i forhold til patientgrupperne .
De mest virkningsfulde af de hundreder , ja endda tusinder af breve , jeg har modtaget om dette emne , er kommet fra patientgrupperne .
Det er rimeligt over for patientgrupperne .
Det giver dem hb om , at denne forholdsvis nye videnskabsgren vil hjlpe dem med behandling af genetiske forstyrrelser og under behandlinger for sygdomme som f.eks. krft og AIDS .
<P>
P den anden side , og det er lige s vigtigt , giver det nye forslag miljbeskyttelse . Det beskytter p forskellig mde dyrenes velfrd , det overholder de eksisterende internationale aftaler , og det sikrer , at kloning af mennesker udelukkes .
<P>
For to r siden var vi forfrt af og gik i panik over de rdselshistorier , der fortaltes af dem , der var imod bioteknisk forskning .
Jeg husker den pointe , hr . Liese kom med fr , nemlig at der kun er hb , men denne gang br vi overveje forhbningerne hos de tusinder af europere , der lider af sygdomme , der ikke kan kureres i dag , og give dem et vist hb ved at fremme dette direktiv og tilvejebringe en vis orden p det bioteknologiske omrde .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Fru formand , i mange henseender giver det , hr . Martin lige har sagt , ekko i mine egne tanker om denne sag , sknt jeg til forskel fra ham er glad over at tilst , at jeg faktisk stttede forslaget , sidste gang vi stemte om det for to r siden , og jeg har ikke til hensigt at gre andet denne gang .
<P>
Som hr . Adam tidligere ppegede , har de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet vret udsat for et bombardement af fejlagtige oplysninger om dette emne .
Jeg har her et helt arkiv med forkerte oplysninger .
Som mange af kollegerne vil vide , er jeg helt enig i at betragte lobbyisternes aktiviteter som vigtige , nr vi skal udfre vort arbejde ordentligt , men til syvende og sidst phviler det os parlamentarikere at tage stilling til begge sider af en argumentation .
Det str mig helt klart , hvilken side af argumentationen jeg ville lande p , nemlig patienternes og enhedsmarkedets interesser .
<P>
Meget f talere har i dag fremhvet , at dette er en foranstaltning , der vedrrer enhedsmarkedet .
Den blev frst omtalt her i Parlamentet af Kommissionen i 1988 .
Om ikke lnge er vi fremme ved 1998 .
Det er en industri , der bevger sig hurtigt , og Det Europiske Fllesskab har haltet efter de meget hurtige fremskridt , der er gjort i USA .
Man har vovet at sige , at de , der vil f strst gavn af de biotekniske patenter , vil blive de store multinationale selskaber .
Det er rent sludder .
I mit land har vi 165 betydelige sm og mellemstore virksomheder , der beskftiger sig med bioteknologi .
USA har 1.300. Vi her i Europa br naturligvis kunne udrette lige s meget som amerikanerne eller endog overg dem .
<P>
En anden myte er , at der ikke i jeblikket findes nogen lovgivning vedrrende bioteknologiske patenter her i Europa .
Men det er der !
Der findes 15 forskellige lovgivninger om bioteknologiske patenter , hvilket volder forvirring og kaos og bevirker enorme forgelser af omkostningerne ved at registrere et patent .
Formlet med dette forslag er at erstatte 15 nationale regelst med t europisk regelst .
<P>
For s vidt angr den etiske side af sagen har Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og dets ordfrer - selvom jeg ikke finder , at etiske betragtninger virkelig hrer hjemme i dette direktiv - i ndringsforslag nr . 56 indsat en ny artikel 9 A om nedsttelse af et etisk udvalg .
Som jeg har gjort opmrksom p , har vi ogs varetaget dyrenes interesser og naturligvis ogs menneskets interesser , selvom visse medlemmer af Parlamentet synes at mene , at dyrenes rettigheder er vigtigere end menneskets rettigheder .
<P>
Til slut skal jeg bemrke , at jeg vil sttte dette direktiv , og at jeg hber , at Kommissionen vil vre i stand til at acceptere de fleste , om ikke alle , de ndringsforslag , der er fremsat af Retsudvalget .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , det forekommer mig , at det eneste klare rsonnement , der er fremfrt af ordfreren , er , at Europa skal vedtage en retsakt om patenter p det bioteknologiske omrde. fordi USA og Japan allerede har en lignende lovgivning .
Dette er latterligt , hr . Rothley , fordi det betyder at underlgge vor rolle valg , der allerede er foretaget i andre lande .
Det er derimod ikke latterligt at sprge sig selv om flgerne af et sdant valg , men ordfreren har vogtet sig vel for at gre dette .
<P>
Hvad betyder det at patentere en levende organisme , ogs selvom den er modificeret genetisk ?
Det betyder at f eneret p en organisme , der er resultatet af en menneskelig opfindelse , men dette er videnskabeligt og logisk forkert , og forekommer tvrtimod at vre et udslag af storhedsvanvid hos troldmandens lrling .
I realiteten er det eneste forml konomisk udnyttelse af opdagelser p det bioteknologiske omrde , ja , opdagelser , fordi gener alene kan opdages eller modificeres , men ikke opfindes .
De sofismer , der forekommer i enkelte ndringsforslag , tjener ikke noget forml . Det er virkeligt hykleri fra patenterbarheden at udelukke mennesket og dets enkelte dele , da mennesket fra et biologisk synspunkt er en af dyrearterne .
Vi m flgelig konkludere , at det , der ikke er acceptabelt for mennesker , ej heller br vre det for andre dyreorganismers vedkommende .
Men tvrtimod nsker man i nogle f multinationale selskabers konomiske interesse at faststte et kriterium , der indebrer nye forsg med og lidelser for dyr .
<P>
Herefter hrer man , at det er ndvendigt at patentere gener og genterapier for at opfylde syge menneskers nsker .
Jeg skal erindre om , at sdanne terapier er til rdighed , ogs uden patentering , og at patenteringen tvrtimod betyder , at man alene fremmer forskning i terapier , der er givtige for de multinationale selskaber , ikke til gavn for folk , der lider af lidet udbredte sygdomme , der ikke giver de multinationale selskaber mulighed for at opn profit .
Det er noget andet end at forsvare de syge !
Det skal ligeledes nvnes , at disse gener , som det allerede er sket i USA , tages fra deres retmssige ejere , der , selvom de er brere af dem i deres eget legeme , ikke kan rde frit over dem efter patentet .
Der er tale om alvorlige flger for menneskehedens fremtid , som man ikke kan tage let p , sledes som ordfreren gerne s det .
Derfor stemmer vi imod .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Fru formand , jeg vil gerne udnytte min taletid til at gre opmrksom p visse misforstelser , som ogs under denne forhandling gang p gang er dukket op .
I modstning til mange kollegers opfattelse indeholder Rothley-betnkningen absolut mulighed for , at menneskelige gener , planter og dyr kan patenteres . Alle , som mener det modsatte , beder jeg om at lse artikel 3 , stk .
2 , og artikel 1b , stk . 9 , opmrksomt .
<P>
I artikel 3 , stk . 2 , tales der om et menneskeligt gen , der er isoleret , men det skal fastsls , at ogs det isolerede menneskelige gen forbliver et gen .
Med ndringsforslag nr . 71-75 , som jeg har stillet sammen med fru Gebhardt , nsker vi ikke at forhindre patenter p det bioteknologiske omrde , vi nsker dermed kun at udelukke alt for vidtgende patenter , netop ogs fordi patienterne og helbredelsen af alvorlige sygdomme og arbejdspladserne i Europa ogs er et vigtigt anliggende for os .
For s vidt angr en ansvarsbevidst forskning , muliggr vore forslag absolut proces- og brugspatenter samt produktpatenter p proteiner , lgemidler , vacciner og mange andre ting .
Dette skulle vre en tilstrkkelig impuls og belnning for den europiske bioteknologiske industri ; og mange af dens reprsentanter er ogs af samme opfattelse .
<P>
Det , vi nsker at udelukke , er stofbeskyttelsen af det genetiske basismateriale ; dette af svel etiske som forskningspolitiske grunde .
Den viden , man opnr om det menneskelige legemes funktion , br ogs fortsat vre fri tilgngelig for offentligheden .
Den br ikke vre genstand for eksklusive beskyttelses- og brugsrettigheder .
En stofbeskyttelse af det genetiske basismateriale sikrer nogle f europiske virksomheder , men isr amerikanske og japanske - de vil ganske enkelt vre hurtigere her - ogs monopolet i Europa i mange r .
Disse kan s udelukke andre virksomheder fra at udnytte det patenterede genetiske materiale og krve hje licensafgifter .
<P>
For det tredje : De foreslede bestemmelser vil ogs komme til at koste den europiske landbruger , dyre- og planteavlerne og flgelig ogs forbrugerne meget dyrt .
Dyrt efter europiske forhold , uoverkommeligt efter forholdene i udviklingslandene .
Nr nu dyr og planter vil kunne patenteres , og dette ikke kun i den frste generation , men ogs nr patentbeskyttelsen omfatter alle efterflgende generationer , som er opstet p baggrund af naturlig formering , er det skaldte  landmandsprivilegium  ogs kun en meget lille hjlp .
<P>
Jeg beder afslutningsvis alle kolleger , der sger efter et kompromis mellem de forskellige legitime interesser , som det drejer sig om her , at sttte vore ndringsforslag nr . 71-75 .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , jeg er under debatten om patentdirektivet blevet srdeles ilde berrt af , at visse patientorganisationer , bl.a. den danske cystisk fibrose-forening , har pstet , at der findes en  grn lobby  , som giver pokker i de alvorligt syges behov .
Det er naturligvis forkert !
Srligt opsigtsvkkende er pstanden om , at de store virksomheder uden patentdirektivet vil hemmeligholde deres forskningsresultater .
Men i et demokratisk samfund med fri forskning er det vel en selvflge , at forskningsresultater er frit tilgngelige for alle forskere , uden at der skal betales licensafgift .
Patentdirektivet indebrer , som ppeget af Nordiska Samfundet mot Plgsamma Djurfrsk , at firmaer kan meddeles monopol p vigtige gener , hvilket kan vanskeliggre udviklingen af nye lgemidler .
<P>
Desuden bner hr . Rothleys betnkning mulighed for patentering af behandlingsmetoder , idet den skaldte lgeundtagelse mangler .
Dette betyder iflge Sveriges Kristne Rd , at forskningen blokeres , og at ressourcesvage grupper udelukkes fra at f den bedst mulige behandling .
<P>
Hr . Adam sagde fr , at der findes en  grn propagandamaskine  , som har vet pression forud for denne forhandling .
Det er jo fuldstndig latterligt , nr man tnker p , hvilken enorm propagandaindsats den bioteknologiske industri har gjort for at f et lille antal medlemmer af dette Parlament til at skifte standpunkt i forhold til den holdning , som Parlamentet indtog for to r siden .
Derfor m jeg sige , at hvis dette direktiv bliver vedtaget , vil det ikke alene vre et nederlag for demokratiet , men ogs vanrende for Europa-Parlamentet !
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Fru formand , jeg er p ingen mde i tvivl om , at bioteknologien vil blive selve videnskabens fremtid .
Efter at dette er sagt finder jeg , at den frembyder betydelige etiske dilemmaer , og det etiske dilemma , jeg kan se , kan kort sammenfattes som flger : Hvad siger jeg til forldrene og familien til et barn , der lider af cystisk fibrose , hvis der ikke gives dem noget hb om seris videnskabelig forskning p dette omrde .
P den anden side , hvad sker der , nr vi hrer tale - og det kan vre alvorlig tale - om folk , der nsker selv at udforme deres afkom , der nsker at sige  Mit barn skal have gult hr og en mindre nse ?
 Hvordan mder vi dette dilemma ? Det er et etisk dilemma , hr .
Cassidy , og dette behandles faktisk i etikken .
Da jeg i marts 1995 var en af dem , der stolt stemte mod det sidste direktiv , skyldtes dette , at jeg ikke fandt , at det indeholdt tilstrkkelige etiske beskyttelsesregler .
Det var det klare rsonnement bag dette . Og jeg m sige , at jeg , da vi modtog direktivforslaget i miljudvalget , var forbavset over at se , at den etiske dimension ikke var nvnt .
Denne kom ind i et ndringsforslag fra Miljudvalget , som hr .
Rothley som ordfrer medtog i Retsudvalget , og som senere er blevet suppleret af hr . Cot og undertegnede .
<P>
For s vidt angr det etiske udvalg har vi ikke sagt i dette andet ndringsforslag , hvad det skal omfatte , men alene at Kommissionen skal fremstte et forslag .
Nr dette fremsttes , kan vi overveje , hvad det etiske udvalgs grundlag skal vre , og hvem der skal sidde i det .
Lad os gre det til en forudstning for dette direktivs ikrafttrdelse , at der nedsttes et etisk udvalg , der skal vre et centralt punkt i vor beslutningstagningsproces .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , nr der tales om bioteknologi gentager industrien mantraen om konkurrenceevne lidt i stil med kirken i middelalderen .
Jeg er af den opfattelse , at de politiske beslutningstagere br forholde sig meget mere kritiske til disse lfter om millioner af arbejdspladser i fremtiden p dette omrde .
I virkeligheden er der slet ingen klare beviser for , at forbedringen af virksomhedernes aktivitetsomrde med netop dette direktiv vil kunne vre med til at forge antallet af arbejdspladser .
I dagens avis erklrer en strigsk konom , at der kan vre tale om et direkte tab af arbejdspladser i sm fordlingsvirksomheder , fordi de store virksomheder vil konkurrere dem ihjel .
Patentet betyder en slags monopol .
<P>
Kommissionen kunne ogs have valgt en anden fremgangsmde i sprgsmlet om retsbeskyttelse .
Den havde f.eks. kunnet behandle de mikrobiologiske processer og transgene dyr hver for sig , men nu er alle disse meget forskellige livsformer optaget i det samme direktivforslag , selv om de faktisk havde fortjent en meget mere nuanceret behandling .
F.eks. har plantefordleren pr. tradition ret til retsbeskyttelse og retsbeskyttelsen for s vidt angr dyr havde man ogs kunnet basere p dette grundlag .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Fru formand , efter denne lange forhandling vil jeg stte prikken over nogle i ' er , og srlig over to i ' er .
<P>
Den frste vedrrer patentbegrebet .
Det skal understreges , at patentet er en vsentlig ting , der bde giver en retlig og en konomisk sikkerhed , uden hvilken der ikke ville vre tale om opfindelser .
Hver gang vi drfter disse problemer , understreger vi her Europas svaghed p opfindelsesomrdet .
Men fornyelsesprocessen er snvert forbundet med opfindelsesprocessen og dermed beskyttelsen af denne .
<P>
Vi har for et halvt r siden vedtaget en betnkning , for hvilken jeg var ordfrer , og hvori vi understregede det paradoksale i , at Europa er mester i opdagelser , men svag p opfindelsesomrdet .
Denne betnkning blev vedtaget enstemmigt .
Men s m jeg konstatere , at nr visse her , som hr . Rothley netop har sagt , lider af  Legasteni  , lider de tillige mrkvrdigvis af hukommelsestab , og jeg frygter p deres vegne , at genteknikken ikke kan udrette meget for dem .
<P>
Det andet punkt , jeg vil understrege , er flgende : Man har talt meget om humanisme og moral .
Humanismen betegner klart , at mennesket et mlestokken for alt , og srlig dem , der i dag lider af de legemlige og psykiske sygdomme , man ikke kan kurere , og som genteknologien giver betydelige forhbninger .
Denne humanisme har intet at gre med den naturalisme , man taler om i dag , og som gr den til guddom ophjede natur til mlestok for en hvilken som helst bedmmelse .
Jeg vil sige til fru Roth , at moralen rigtig nok gr politikken levende , men at det er endnu mere givet , at moraliseren drber den .
<P>
Dersom vi i dag skulle diskutere Pasteur og hans opfindelser , frygter jeg strkt , at en del medlemmer af denne forsamling ville fordmme ham p samme mde som andre fordmte Galilei for nogle rhundreder siden !
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Tannert">
Fru formand , mine damer og herrer , ordfreren og jeg har under lange og fair kompromisforhandlinger opnet enighed om ndringsforslag nr .
16 og 49 . De vedrrer betragtning 16a-e og artikel 3 .
De har bl.a. til forml at hindre misbrug .
Dette misbrug , som absolut ogs allerede er forekommet , kunne best i , at man patenterer gensekvenser uden mulighed for videnskabelig pviselig udnyttelse .
<P>
Med formlen  mulighed for kommerciel udnyttelse  foretages der helt klart en afgrnsning : DNA-sekvenser kan ikke patenteres , blot fordi de blev opdaget .
Det kan patenteres p grundlag af den konkret beskrevne udnyttelse , f.eks. til produktion af virksomme stoffer .
<P>
Har man undersgt , hvilke enorme udgifter udviklingen af sdanne virksomme stoffer krver , vil man forst og vre ndt til at acceptere den sdelige retfrdiggrelse , ja ndvendigheden af , at forskning og udvikling stimuleres gennem udsigten til et patent .
Det drejer sig i den forbindelse , som det demagogisk psts , ikke om patenter p liv , men derimod om patenter for liv .
<P>
Genteknologisk fremstillede menneskelige hormoner bliver f.eks. et epokegrende fremskridt for bldere , for personer med anmi og arvelige stofskiftesygdomme .
<P>
Da Parlamentet i 1995 forkastede forslaget til et skaldt biopatentdirektiv , var der mange kolleger , der kaldte det et stort jeblik i Europa-Parlamentet .
Men bioteknologerne i Europa var bestyrtede , for naturligvis har forkastelsen uden noget alternativ ikke kunnet gre det , som var sigtet med forslaget , nemlig at stte skub i motivationen .
Derfor , mine damer og herrer , lad os sledes i dag bidrage til et virkeligt parlamentarisk hjdepunkt !
Lad os omsider efter ni rs diskussion vedtage en lov !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Fru formand , fru Rothley , De har i dag p en meget , meget veltalende mde argumenteret til fordel for beskftigelsessprgsmlet og rent faktisk givet hele dette sprgsml en fremtidsvision .
Men mellem Deres mundtlige redegrelse og Deres skriftlige betnkning er der dog visse mindre uoverensstemmelser .
Lad mig gre opmrksom p nogle af dem !
Det drejer sig i forbindelse med dette sprgsml naturligvis fortsat om lgemiddelproducenternes monopolstilling , som f.eks. forrsages af de langvarige patentperioder .
Vi hindrer de sms forskning .
Licens- og stofindehavere vil i frste rkke forske de steder , hvor det f.eks. drejer sig om store patientgrupper .
Dette har hidtil vret realiteten , og den kan vi heller ikke komme uden om .
<P>
Opdagere af gener skal iflge Deres betnkning fortsat sidestilles med stofindehaverne .
Muligheden for at markedsfre nye forskningsresultater overlades nsten udelukkende til stofindehaveren , og med de nste oligopolagtige koncentrationer p dette omrde findes der jo netop den srlige risiko , at SMV ' erne og de sm forskningsenheder gr til grunde .
Det modsatte af Deres argumentationslinje er tilfldet , og derfor ser jeg for at kunne sttte denne betnkning en mulighed for at foretage visse justeringer , og disse ligger i ndringsforslagene fra Gebhardt og Berger .
<SPEAKER ID=63 NAME="Collins, Kenneth">
Fru formand , jeg tror ikke , at der hersker nogen som helst tvivl om , at denne debat har vret hyldet i forkerte oplysninger og helt overlagt sensationshungrende udtalelser om patentering af dele af menneskelige legeme og lignende .
Vi m se bort herfra og se p realiteten i debatten .
<P>
Bioteknologien er en vigtig industri i Den Europiske Union . Den er en overordentlig vigtig sektor , og vi skal vre overordentlig varsomme med den mde , vi behandler den p .
Skulle vi forkaste dette , ville patenteringen naturligvis fortstte .
Den vil ikke fortstte i Den Europiske Union , men andetsteds , og vi vil f mindre kontrol med den .
<P>
Patenter er jo en belnning for at lbe en risiko og investere i udviklingen af nye lgemidler , og vi br belnne vore virksomheder for at lbe sdanne risici .
<P>
Men alt stopper ikke her .
Hvis vi skal patentere bioteknologiske opfindelser , m vi tage hensyn til etiske betragtninger .
Det er ikke tilstrkkeligt ganske enkelt at ty til , hvad jeg ville beskrive som  et stort teknologisk cirkus  .
Man m erkende , at der skal stilles etiske sprgsml og findes svar herp .
Dette er grunden til , at hr . Whites ndringsforslag om et etisk udvalg vil give os den form for direktiv , vi nsker og har behov for .
Vi har behov for dette , fordi det er et sprgsml , som ikke blot vedrrer virksomhedernes rettigheder , men tillige patienternes ret til lindring af deres lidelser p grund af genetisk betingede sygdomme .
Dette er uhyre vigtigt , men vi m erkende , at der er disse etiske sprgsml .
<P>
Man kan ikke f en etisk vurdering af enhver patentansgning , fordi jeg forstr , at der hvert r er tale om 10.000 ansgninger i Den Europiske Union , og s mange filosoffer har vi ikke gende rundt .
Men vi m have en ramme , inden for hvilken sdanne afgrelser kan trffes .
Dette er frstebehandlingen , og det er af betydning , at vi viser Kommissionen , Rdet og publikum i almindelighed , at vi tager dette ganske alvorligt , og at vi vel anerkender ndvendigheden af et direktiv , men et direktiv med en etisk dimension .
Dette er en absolut forudstning for fremskridt .
<SPEAKER ID=64 NAME="Monti">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , Europa-Parlamentet bestrber sig for at gennemfre denne frstebehandling af det nye forslag til direktiv om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser , og det var en vanskelig udfordring !
Vi husker alle , og nogle blandt Dem har erindret om afstemningen den 1. marts 1995 .
Ved denne lejlighed og i det hele taget under hele proceduren med behandlingen af det foregende forslag havde Parlamentet givet udtryk for uro vedrrende de flger , forslaget kunne have fet , og fremsat vsentlige sprgsml .
Ved afstemningen den 1. marts 1995 og trods de bestrbelser , der blev udfoldet under forligsproceduren , gjorde Parlamentet n ting klar , nemlig at det ikke var overbevist af de begrundelser og forklaringer , det havde fet .
Der var jensynligt ikke givet lige s klare svar p enkle etiske og politiske sprgsml .
<P>
Med det nye forslag til direktiv har Kommissionen grundlggende sat sig et vsentligt ml , nemlig at tage stilling til de bekymringer , der er kommet til udtryk , og trkke grnselinjerne for de forhold , hvorom der ikke var skabt tilstrkkelig klarhed tidligere .
Dette ligger naturligvis inden for det omrde , et sektordirektiv om patenter kan gre .
At sikre , at der tages hensyn til forskningen , industrien og konkurrencedygtigheden inden for klare retningslinjer , hindre enhver tilegnelse af det menneskelige legeme , og selv dets mindste bestanddele .
Jeg erindrer tillige om , at Det Europiske Rde i konklusionerne p sit mde i Amsterdam klart fastslog det absolutte princip om respekt for menneskets integritet .
Der er tale om , hvorvidt biologisk materiale skal kunne patenteres .
Forskellen mellem opdagelse af , hvad der findes i naturen , og den opfindelse , der er resultatet af en menneskelig mlrettet virksomhed , skal fastsls klart .
<P>
Den etiske dimension af bioteknologiske opfindelser , srlig vedrrende enkelte dele af det menneskelige legeme , har derfor vret Kommissionens udgangspunkt for dybtgende overvejelser med henblik p at finde den mest hensigtsmssige lsning p dette flsomme og mtlelige omrde .
<P>
Kommissionen har rdspurgt gruppen af sagkyndige vedrrende etikken p det bioteknologiske omrde om de etiske aspekter af patenterbarhed af opfindelser , der vedrrer bestanddele af det menneskelige legeme .
Udtalelsen kom den 25. september 1996 .
Den var positiv og bekrftede Kommissionen i dens tilgang og frembragte yderligere synspunkter .
Jeg ser for vrigt , at der i ndringsforslag 1 udtrykkeligt henvises hertil .
<P>
Under det forberedende arbejde til dette mde i plenarforsamlingen har hele seks af Parlamentets Udvalg arbejdet med direktivforslaget og afholdt talrige og lange mder .
Debatten har vret gennemsigtig , ben og gennemgribende og karakteriseret ved en udtmmende udveksling af argumenter .
Det er flgelig med alle oplysninger for hnden , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har vedtaget sin betnkning den 18. juni i r , og jeg skal her srlig takke ordfreren , hr . Rothley , for det ekstraordinre arbejde , som han har udfrt , og som fortjener stor beundring .
<P>
Jeg skal ligeledes takke alle , ogs dem , der har ytret sig mindre positivt , fordi der har vret tale om en betydelig debat for hele civilisationen .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har sledes vedtaget 64 ndringsforslag .
Kommissionen er rede til at acceptere samtlige disse ndringsforslag , fordi de giver passende afklaringer ...
<P>
...
af en rkke mtlelige sprgsml , der i jeblikket er under debat .
Det drejer sig grundlggende om flgende punkter : en formel , der meget klart fastlgger forskellen mellem opdagelse og opfindelse i forbindelse med dele af det menneskelige legeme , udelukkelse af patenterbarhed p dyreracer , udtrykkelig udelukkelse af fremgangsmder for kloning af mennesker og fremgangsmder for genetisk modificering af menneskelige kimceller , ndvendigheden af , at man aldrig glemmer den etiske dimension og muligheden for at underkaste denne en forebyggende vurdering , opnelse af ligevgt mellem de lidelser , som visse opfindelser kan volde dyr , og den virkelige nytte af sdanne opfindelser p det lgelige omrde , og den bedste mde , hvorp man kan udforme landbrugernes fortrinsret med hensyn til avlsdyr .
<P>
P alle disse og naturligvis tillige en rkke andre punkter finder Kommissionen de bidrag , der er ydet af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder vsentlige med henblik p opnelse af hovedformlet , nemlig ligevgten mellem de konomiske krav og det absolutte krav om overholdelse af etikken .
Kommissionen er derfor rede til at acceptere samtlige de ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , og indstte disse i sit ndrede forslag til direktiv .
Visse redaktionelle smndringer vil vre ndvendige , men de vil ikke p nogen mde berre ndringsforslagenes indhold , men alene have til forml at ndre deres form med henblik p at forbedre deres form under hensyntagen til visse tvingende juridiske og institutionelle krav .
<P>
For eksempel er det efter Kommissionens opfattelse mere hensigtsmssigt at indstte ndringsforslag 1 , som jeg allerede har nvnt , i en betragtning .
For s vidt angr ndringsforslag 56 , hvorefter der krves indfrt et etisk udvalg , vil Kommissionen henholde sig til den allerede nedsatte gruppe af konsulenter p det etiske omrde inden for bioteknologien .
<P>
I vrigt har Parlamentet for nylig vedtaget en beslutning vedrrende fornyelse af denne konsulentgruppes mandat .
Under hensyn til den ligevgt , jeg allerede har omtalt , er Kommissionen tillige rede til at overveje visse af de senere fremsatte ndringsforslag , som f.eks. nr . 67 , 69 , 77 , 79 og 99 .
Det ndrede forslag vil blive forelagt Rdet med henblik p , at dette kan fastlgge sin flles holdning .
Direktivforslaget er af grundlggende betydning for Rdet , fordi der er tale om t af de fire initiativer inden for den handlingsplan for enhedsmarkedet , som medlemsstaterne efter opfordring fra Det Europiske Rd skal vedtage hurtigst muligt , og senest den 1. januar 1999 .
<P>
Vi kan flgelig hbe , at det vil lykkes for det luxembourgske formandskab , der er yderst opmrksomt p problemet , at skabe en flles holdning p rdsmdet om  Det Indre Marked  den 27. november her i r .
Ved denne lejlighed vil Europa-Parlamentet kunne pregne , at Kommissionen engagerer sig i at f dets bidrag overholdt og fastholdt .
Jeg siger Dem ikke alene p Kommissionens , men ogs p egne vegne srligt tak for dette bidrag .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr !
Dette forekommer mig i dag at vre et eksempel p - som det egentlig er vor nskedrm - at Kommissionen og Parlamentet kan have et fremragende samarbejde .
Det fungerer virkelig !
Jeg vil gerne takke mange gange for Deres redegrelse , hr. kommissr !
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , jeg har et sprgsml til hr . Monti vedrrende ndringsforslag nr .
49 .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Vi har for lngst overskredet den tid , der var fastsat til denne forhandling .
De kan mske henvende Dem personligt til hr . Monti .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr . Monti br erklre , om han sttter dette forslag eller ej , da det dybest drejer sig om , hvorvidt liv kan patenteres .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Jeg tillader ikke flere sprgsml , da diskussionen er meget omfattende .
Mske kan De endnu en gang stte Dem sammen med hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Bioteknologi og hvidbog
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0239 / 97 ) af Bowe for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens rapport ( KOM ( 96 ) 0630 - C4-0008 / 97 ) om revisionen af direktiv 90 / 220 / EF i forbindelse med Kommissionens meddelelse om bioteknologi og hvidbogen .
<SPEAKER ID=71 NAME="Bowe">
Fru formand , vi har allerede haft en omfattende debat her i formiddag om et sprgsml af stor betydning i forbindelse med bioteknologien .
Vi har nu foran os et andet bioteknologisk sprgsml af lige s stor betydning .
I dette tilflde har vi , frend Kommissionen har forelagt Parlamentet en tekst af lovgivningsmssig karakter , haft lejlighed til at kommentere Kommissionens tanker i form af en rapport om revisionen af direktiv 92 / 220 , der regulerer udstning i miljet af genetisk modificerede organismer .
Parlamentet hilser denne mulighed velkommen og ser frem til , at Kommissionen snarest offentliggr et revideret forslag .
<P>
Som jeg allerede har sagt , er formlet med direktiv 92 / 220 at sikre menneskers og miljets sikkerhed i forbindelse med udstning og markedsfring af genetisk modificerede produkter ( GMO ' er ) og indfre et bestemt sted for indfrsel p Fllesmarkedet af GMO-produkter .
Parlamentet er utvivlsomt enig med Kommissionen i , at en revision er ndvendig p baggrund af de nylige problemer i forbindelse med direktivets virkemde , og vi vil fremstte flgende kommentarer til Kommissionens forslag tillige med en rkke yderligere ndringsforslag .
<P>
Det synes klart , at vi fortsat m befste og benytte forsigtighedsprincippet som det grundlag , p hvilket direktivet bygger .
Det er , nr alt kommer til alt , bedre at forebygge end at helbrede .
Ikke desto mindre er der inden for direktivet en klar rolle for risikovurdering af de udbudte produkter med en central definition af ml og midler i risikovurderingen , som vil sikre , at alle potentielle risici for menneskers sundhed og det samlede milj kommer i betragtning .
<P>
Vi anerkender og accepterer , at det p baggrund af erfaringerne er muligt at etablere en klassifikation , der passer til de pviste risici i forbindelse med hver enkelt frigivelse af GMO ' er .
Men vi kan endnu ikke finde nogen overbevisende argumenter fra Kommissionen til sttte for forslag om udstning i flere stater , og vi finder , at der br indhentes flere erfaringer med den forenklede procedure , der er omhandlet i direktivet , frend vi kan overveje eventuelle lempelser af kravene .
<P>
Vi er fast overbevist om , at direktivet ville blive endnu bedre , dersom der var mere konsistente og tilbundsgende oplysninger , og dersom der skete indsamling af data under forsgsudstningerne .
Dette ville muliggre en rigtig vurdering af risiciene i forbindelse med fuld udstning p handelsmssigt plan og vre et nyttigt supplement til en database , som Kommissionen skal oprette med henblik p at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og et bedre samarbejde p grundlag af disse oplysninger .
<P>
Vi finder ligeledes , at direktivet ville fungere meget bedre , dersom beslutningstagningsprocedurerne i Kommissionen blev gjort hurtigere , mere gennemsigtige og mere demokratisk forsvarlige .
Vi finder det derfor vigtigt at sikre , at det videnskabelige tekniske udvalg og procedurerne i det tekniske udvalg bringes p linje med den aftale , der er kendt under navnet modus vivendi , og at mderne i disse udvalg burde afholdes offentligt , samt at referaterne fra disse burde offentliggres .
Borgerne br have behrig adgang til disse oplysninger om de foreslede udstninger og br hres .
<P>
Yderligere erkender vi i stigende omfang , at visse udstninger vil give anledning til etiske sprgsml .
Vi anmoder Kommissionen om ligeledes at erkende dette og sge en fremgangsmde , hvorved sociale og etniske sprgsml kan overvejes i beslutningstagningsproceduren .
<P>
Vi m anerkende offentlighedens ret til information og forbrugernes ret til at gre sig bekendt med oprindelsen til de produkter , man tilbyder dem .
Vi priser derfor Kommissionens nylige skrpelse af mrkningsbestemmelserne i direktivet velkommen .
<P>
Vi finder , at producenterne af GMO-produkter i sidste instans skal vre ansvarlige for deres produkter .
Vi anmoder derfor Kommissionen om at indfre en srlig bestemmelse om ansvar i direktivet med henblik p at sikre , at disse producenter holdes ansvarlige og straffes , dersom der opstr ulykker eller problemer .
<P>
Til slut vil jeg sige , at Europa-Parlamentet , selvom der er mange alvorlige og betydelige betnkeligheder i forbindelse med brugen af bioteknologi , srlig p omrdet for fremstilling af levnedsmidler og lgemidler , er af den opfattelse , at de , der skaber politikken , br nrme sig brugen af bioteknologi p disse omrder meget serist og med stor omtanke og bygge deres afgrelser p sund videnskab og ikke blot uden videre vende ryggen til denne teknologi , der indebrer mange benlyse fordele , dersom den benyttes p en sikker og fornuftig mde .
<SPEAKER ID=72 NAME="Grlach">
Fru formand , mine damer og herrer , allerfrst skal hr . Bowe have tak for , at han i sin betnkning har overtaget praktisk talt alle de ndringer , som Landbrugsudvalget har vedtaget .
Dette forekommer ikke srlig tit mellem landmndene og miljaktivisterne . Derfor er dette srlig positivt for mig .
<P>
Jeg mener , at vi skal gre os klart , at nyttevrdi og farlighed naturligvis ligger srlig tt p hinanden i forbindelse med genetisk modificerede planter og dyr , der udnyttes inden for landbruget . Hr .
Bowe gjorde det klart , at forbrugeren , som i sidste instans forbruger slutprodukterne , har krav p , at der finder en ubrudt , gennemsigtig procedure og offentliggrelse sted .
Hvor tt de positive og negative vurderinger fra svel landmndenes som forbrugernes side ligger p hinanden , fremgr klart af eksemplet med majs .
Kun f har ved nrmere eftertanke virkelig noget imod en resistensfordling ved hjlp af en genetisk modificering af majs , nr man derved undgr et insekt , som kan spise majsen .
S behver jeg ikke lngere at sprjte med nogen insektgift - en kologisk fordel !
Men nr jeg samtidig i forbindelse med majs indavler en herbicidresistens mod et srligt aggressivt ukrudtsmiddel , har jeg betnkeligheder .
Dette giver os ogs anledning til at appellere til industrien om at srge for accept , sledes at man kan skelne nyttigt fra mindre nyttigt .
Sdan som det hidtil er sket , har man opnet njagtigt det modsatte , nemlig en minimal accept eller afvisning blandt forbrugerne .
<P>
De samme sprgsml , som hr . Bowe var inde p , f.eks. sprgsmlene om ansvar , skal afklares .
Man kan ikke forlade sig p , at alt er dkket med et generelt ansvar p dette omrde .
Hertil er omrdet for nyt , og sprgsmlene om ansvar skal nje undersges .
<P>
Nr alt kommer til alt , havde forberedelsen af dette dokument med et mere klart alternativ i form af forskellige muligheder mske lettet arbejdet .
Vi br under det videre forlb tillgge det stor betydning , at forslagene er formuleret juridisk korrekt og ogs kan flges af dem , som skal anvende dem .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , jeg vil takke ordfreren for det vanskelige arbejde , hvor han har bestrbt sig p i det mindste delvis at tage hensyn til Energiudvalgets synspunkter .
Direktiv 90 / 220 br ndres sledes , at de frygteligt uhndterlige procedurer forenkles .
Der br ogs tilfjes en mere effektiv og ben udveksling af informationer mellem de nationale embedsmnd og Kommissionen .
Betydningen af benhed med hensyn til kontrol med genetisk manipulerede organismer i alle faser kan ikke understreges for meget .
Forbrugerne m selv kunne vlge , hvilke produkter de vil bruge .
Af den grund er det i de tilflde , hvor genetisk ndrede organismer udgr en del af et produkt eller anvendes til fremstilling af et produkt , tvingende ndvendigt , at det angives p produktet og at der indfres en klar , forstelig og entydig mrkning .
Der m udarbejdes regler for mrkning .
Jeg anmoder Kommissionen om at respektere Parlamentets standpunkt i denne sag .
<P>
Kommissionen br ogs inddrage resultaterne af social- og adfrdsvidenskabelig forskning , nr det glder vurderingen af miljrisici og identificering af farerne .
Videnskaben gr stadig fremad og vor viden tiltager hele tiden .
Det er vigtigt , at vurderingerne baseres p videnskabelige data , og ved hjlp af disse resultater m man forsge at fastlgge og udvide de principper , som anvendes ved bedmmelsen af risici i forbindelse med forstlig spredning af genetisk manipulerede organismer og deres indvirkning p miljet .
<P>
Ved genteknologien opns de nskede nye egenskaber i fdevarer hurtigere og mere prcis end ved den traditionelle fordling .
Sledes kan planters kvalitet og udbytte forbedres ved udvikling af sorter , som er modstandsdygtige mod bakterie- , virus- og svampesygdomme .
Brug af pesticider og ligeledes rester af pesticider i fdevarer og i miljet kan nedbringes , nr plantesygdomme forebygges ved hjlp af genteknologi .
P den anden side kan genteknologien bevirke , at brugen af bekmpelsesmidler vokser .
Ved de frste kommercielle anvendelser af genteknologi var der tale om soja- og majssorter , som tler pesticider bedre end gennemsnittet .
<P>
Genoverfrsel kan ved siden af de nskede egenskaber ogs fre til farlige egenskaber .
Indholdet af naturlige gifte kan vre strre i de genetisk ndrede planter .
I forbindelse med produkter af genetisk ndrede organismer m forsigtighedsprincippet absolut overholdes .
Direktivets bestemmelser m selvflgelig kunne ndres i trit med de gede erfaringer og videnskabelige data .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Fru formand , jeg vil behandle dette emne nrmest i fortsttelse af den foregende forhandling , fordi hr . Bowe i sin indledende forklaring anfrer flgende :  Da der sker mange fremskridt inden for denne sektor , er det sandsynligt , at der vil opst yderligere sprgsml om etisk forsvarlighed .
Derfor m Kommissionen undersge , hvordan en etisk dimension kan indfjes i beslutningsprocessen i forbindelse med dette direktiv .
 Dette er helt rigtigt , men kommissr Monti syntes i sit svar under forhandlingen for nogle f jeblikke siden at sige , at Kommissionen ville forelgge Parlamentets anmodning om et etisk udvalg for den rdgivende gruppe .
Dette er rent ud sagt ikke og vil ikke vre godt nok .
Hvis man ser p det ndringsforslag til betnkning af Rothley , der er lagt p bordet af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , vil man se , at vi har anmodet Kommissionen om at fremstte forslag .
En henvisning af sprgsmlet til en rdgivende gruppe , der er et organ , der ligger uden for Parlamentet , er ikke tilstrkkelig .
Lad mig gre dette klart .
Jeg vil stte stor pris p et svar fra den tilstedevrende kommissr , fordi jeg ved , at ogs hun var til stede , da kommissr Monti gav , hvad jeg betragter som et utilstrkkeligt svar .
<P>
Udstningen af GMO ' er i hele verden er givet et sprgsml , der giver anledning til videregende etiske problemer .
Det er netop sprgsml af denne art , som burde forelgges et sdant etisk udvalg .
Nr vi taler om dette p baggrund af betnkningen af Bowe , er der igen ikke nogen srlig henvisning til et etisk udvalg , fordi det endnu mangler at blive nedsat .
Vi br nu fr andenbehandlingen af betnkningen af Rothley og den videre udvikling inden for bioteknologien tnke p , hvordan vi skal behandle hele dette sprgsml .
Det vil ikke vre nok simpelthen at henvise dette til et rdgivende udvalg , som allerede er nedsat .
Dette er et betydeligt frste skridt , men det bringer os ikke videre frem i henseende til strukturen af et egentligt etisk udvalg , der fr eller senere skal behandle sprgsmlet i et mere verdensomfattende forum p Den Europiske Unions vegne .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , nrvrende betnkning om revisionen af direktiv 90 / 220 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer er et led i ajourfringen af fllesskabslovgivningen p bioteknologiomrdet .
Sledes vil der blive taget hensyn til de erfaringer og den viden , der er opnet bde under dette videnskabelige omrdes udvikling og fremgang og under de sidste syv rs anvendelse af direktivet .
Et af hovedelementerne i denne revision er risikovurderingen med den tilhrende klassificering , der gr det muligt at skabe en forbindelse til de tilsvarende administrative procedurer for godkendelse af udsttelse af genetisk modificerede organismer i miljet .
Naturligvis m forenklingen og fleksibiliteten ikke bringe sikkerheden i fare , og derfor skal den hovedsagelig glde for de tilflde , der bevisligt er forbundet med f risici .
Nr Kommissionen fremlgger sit forslag til ndring af direktiv 90 / 220 , skal det derfor indeholde klare retningslinjer for risikovurdering .
Jeg hber , at Kommissionen under sit arbejde for at n de ml , der hedder opbygningen af offentlighedens tillid , udviklingen af den europiske industris konkurrenceevne og beskyttelsen af den offentlige sundhed og miljet - ml , som den selv har opstillet i sin bog - ogs vil tage faktorer i betragtning som : for det frste arten af den genetiske modificering , og isr , om den vedrrer en simpel egenskab , f.eks. en bestemt farve eller struktur i en frugt , eller om der er tale om en plante , der er gjort resistent over for et ukrudtsmiddel .
For i sidstnvnte tilflde er det muligt bde at pvirke kosystemets ligevgt og konkurrencedygtigheden , hvis landmndene bliver afhngige af konkrete firmaer , der har patent p den genetisk modificerede plante eller det ukrudtsmiddel , den er resistent overfor .
For det andet skal man se p , om der sammen med overfrslen af et eller flere gener ogs overfres resistens over for et eller flere antibiotika .
Her br det i hvert fald vurderes , om der er risiko for overfrsel af resistens til mikroorganismer .
For det tredje , hvis den genetisk modificerede organisme er en plante , der dyrkes p forsgsbasis med handel for je , skal planter af samme art , som ikke er modificerede , beskyttes .
Det skal de , fordi der jo kan ske en overfrsel af pollen , hvilket naturligvis vil f nye arter af den pgldende plante til at opst , som imidlertid kan have andre og / eller unskede egenskaber .
<P>
Her vil jeg gerne understrege , at direktivets gldende bilag 2 , 3 og 4 p fremragende vis dkkede forskellige vsentlige elementer , og fejlen var , at disse elementer ikke blev omsat til en konkret hndtering af risikoen .
Jeg kommer her med nogle ideer og vil gerne bede om et svar fra kommissren .
For det frste vil jeg gerne vide , hvad han bygger risikovurderingen p , og hvordan risiciene klassificeres .
For det andet , hvordan han kder risikovurderingen sammen med de administrative procedurer .
Hvad sikkerhedsforanstaltninger angr , er jeg stort set enig med ordfreren , Hvad angr mrkning af fdevarer , er jeg af den opfattelse , at alle fdevarer br mrkes , s forbrugerne hele tiden ved , hvad det er , de kber .
I vrigt vil nsten alle forbrugere gerne have alle oplysninger om de fdevarer , de kber .
Det er den eneste mde , man kan genopbygge forbrugernes tillid p .
Ogs forbrugeroplysningen m styrkes , s de fr hjlp til at vlge , hvilke varer de skal kbe .
Jeg vil gerne understrege , at hele denne sektor krver overvgning fra bde medlemsstaternes og Kommissionens side .
<SPEAKER ID=76 NAME="Dybkjr">
Fru formand , det her er et emne , som - hvilket andre ordfrere ogs har vret inde p - ligger i direkte forlngelse af det emne , vi har diskuteret tidligere p dagen .
Man kan vel sige , at de er hinandens forudstninger .
Jeg vil indledningsvis starte med at takke ordfreren for hans arbejde og sige , at jeg er enig i de retningslinjer , der er lagt frem i betnkningen .
Det , jeg kunne tnke mig at komme ind p , er derfor nogle enkelte mere specifikke emner , og det frste , jeg kunne tnke mig at sprge Kommissionen om , er , om det fortsat er logisk , at dette direktiv fastholdes som t direktiv .
Der er jo tale om dels en forsgsmssig udstning og dels en markedsfring af noget , der p et tidligere tidspunkt har vret igennem nogle forsg .
Men der er jo , nr det kommer til stykket , p ingen mde tale om de samme regler , og jeg synes , at i lyset af at der er ivrksat andre direktiver , m man sprge sig selv , om det fortsat er logisk kun at have t direktiv , eller kunne man forestille sig , det blev lettere at hndtere , hvis der var tale om to forskellige direktiver ?
<P>
Jeg vil tillige sige , at jeg selvflgelig ligesom andre tilslutter mig Kommissionens nske om en forenkling og dermed ogs en eventuel opdeling i risikoklasser .
Det er jo ikke alle GMO ' er , der er lige risikobetonede , og da det ogs bl.a. er det , vi har gjort i forbindelse med indesluttet anvendelse af GMO ' er , vil det vre logisk at gre det .
Jeg synes ogs , at det er rigtigt , nr Kommissionen foreslr , at man skal prve at fastlgge nogle procedurer , sledes at man kan foretage umiddelbare sammenligninger , og jeg tror faktisk , at det er mden , hvorp man kan f de enkelte lande til at acceptere andre landes resultater , snarere end ved mere generelt at sige , at hvis produktet frst er gennemprvet i et land , s m dette ogs glde i andre lande .
Det er i hvert fald ndvendigt , at vi p nuvrende tidspunkt srger for at harmonisere tingene .
Nr jeg siger dette p denne mde , s er det , fordi det , uanset hvad vi kan mene om det , stadig vk er et meget mtleligt emne i offentligheden , og derfor er det vigtigt , at vi tager hensyn til offentlighedens bekymringer p dette omrde , nr vi diskuterer forenklingsprocesser .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , Kommissionen har omhyggeligt overholdt sit lfte i hvidbogen om frst at evaluere direktiv nr . 90 / 220 i en rapport .
Det er rgerligt , at der ved behandlingen af direktivet om indesluttet anvendelse ikke er sket noget . Det ville have vret nyttigt .
Emnet er nemlig for vigtigt og for komplekst til lige at blive afviklet hurtigt .
<P>
Det ser ud til , at der i Europa i de kommende r vil komme et stort antal nye planter p markedet .
I De Forenede Stater er der i de forlbne r introduceret mere end 3.600 planter . Europa kan sledes forvente det samme .
Et sdant tal m imidlertid ikke f os til lettere at acceptere indfrelsen af nye produkter .
Forsigtighedsprincippet m fortsat vre udgangspunktet , og det betyder den strst mulige omhu bde i forsgsfasen og i markedsfasen af indfrelsen .
<P>
For s vidt angr evalueringen , synes jeg , at Kommissionen har udfrt et godt stykke arbejde .
Den har blot glemt n ting , nemlig at holde et spejl op foran sig selv .
Medens medlemsstaterne er bundet til njagtige frister , har Kommissionen ikke nogen fast frist , inden for hvilken den skal trffe sin endelige beslutning om tilladelse .
P grund af udfrlige interne konsultationer vedbliver sagen somme tider at cirkulere i mnedsvis p Kommissionens kontorer .
Kommissionens forslag i det nye direktiv om ogs at optage kravet om , at fordelene og risiciene ved indfrelsen skal nvnes , tilslutter jeg mig helhjertet .
Offentligheden har ret til information . Det er jo den , som skal spise de nye fdemidler .
<P>
Beslutningsforslaget synes jeg ikke er lige klart p alle omrder .
Sledes er det i de frste punkter ikke tydeligt , at det her udelukkende drejer sig om en forsgsfase . Ogs i andre punkter anvendes der noget tilslrede formuleringer .
I punkt 12 er der ikke taget hensyn til den for nyligt vedtagne ndring af Bilag III .
<P>
Jeg er spndt p Kommissionens nye forslag . Denne evaluering har i hvert fald givet mig tillid .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , mine damer og herrer , der findes to risikoteknologier , som er blevet udviklet og udbygget i det 20. rhundrede .
Den frste er atomkraft , den anden er genmanipulation .
I dag er der ingen , der kan sige , hvilken af de to der til syvende og sidst vil vre den farligste .
<P>
Hr . Bowes betnkning viser helt klart : Netop de fejl , som en generation politisk ansvarlige inden os begik , skal nu gentages .
I forbindelse med atomkraften var der ingen risikovurdering .
Beslutningen om atomenergiens udbygning blev truffet p grundlag af fejlinformationer om den mulige flger .
Vi har i dag kun et srdeles ringe kendskab til de konkrete flger af genmanipulation .
Alligevel skal den gennemfres med en fuldstndig undvendig hastighed .
<P>
Vi skal her sprge os selv : Hvem har brug for denne teknologi ?
Hvem har med det samme brug for den , og hvad anvendes den til ?
Der er et par koncerner , som nsker at maksimere deres profitter uden samtidig at tage del i risikoen .
Kommissionens rapport er et forsg p at fremme denne fremgangsmde .
Hr . Bowe har efter min mening gjort et stort forsg p at begrnse skaderne her .
Der er n ting , som er fuldstndig klar : Den hastighed , hvormed udstningen af genmanipulerede organismer sker , har en enkelt grund : I jo hjere grad befolkningen har fet oplysninger om mulige flger og risici , desto vanskeligere vil det vre at stte disse teknologier igennem .
<P>
Vor opgave som folkevalgte reprsentanter kan kun vre at holde enhver form for trussel mod menneskene s lille som mulig .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Tannert">
Fru formand , mine damer og herrer , dette direktiv skal garantere sikkerheden for menneske og milj i forbindelse med udstninger af genetisk modificerede organismer , i modsat fald m disse produkter ikke tillades p fllesskabsmarkedet .
Men hvis forskningen i Fllesskabet skal gres i stand til at styrke sit bidrag til en hjere grad af konkurrence i forbindelse med bioteknologisk fremstillede produkter , skal man garantere og gennemfre flles bestemmelser og omfattende indsamlinger af data og oplysninger om resultaterne af udstningsforsgene , navnlig om vurderingerne af indvirkningen p miljet .
I det omfang , som Kommissionens hensigter tager hjde for dette ml , hilses dens rapport udtrykkeligt velkommen .
Men det kan ikke accepteres , fru kommissr , at Kommissionen har til hensigt at ndre direktivets anvendelsesomrde , dvs. bilaget dertil , uden Parlamentets deltagelse , som den antyder i sin rapport .
Jeg kan kun advare den imod det , det ville ikke kun vre skadeligt for demokratiet .
<P>
Inden for den bioteknologiske forskning er udstningsforsgene uomgngelig ndvendige som den sidste kontrol af , at GMO ' erne er forsvarlige for menneske og biosfre .
Men det skal nu i forbindelse med revisionen af direktivet lykkes at fastlgge klare risikoklasser for udstninger og ligeledes administrative krav , som entydigt er relateret dertil .
Heraf skal det s fremg , om en skaldt forenklet procedure i det hele taget er ndvendig .
Logisk forekommer det mig ikke at vre . For den laveste risikoklasse br logisk set ogs indplaceres under den mest enkle procedure , sledes at der ikke lngere er behov for en yderligere forenkling .
<P>
Jeg slutter sledes med en appel til Kommissionen : Afskaf den forenklede procedure , gr derimod direktivet mere klart , og srg for , at det gennemfres konsekvent !
<SPEAKER ID=80 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , jeg vil starte med at takke ordfrerne , hr .
David Bowe , fru Matikainen-Kallstrm og hr . Willi Grlach for betnkningen om Kommissionens rapport om revision af direktiv 90 / 220 , som vedrrer udstning i miljet af genetisk modificerede organismer .
Vi taler her om et proceduredirektiv , som har til forml at sikre et hjt sundheds- og miljbeskyttelsesniveau , sledes at vi sikrer en regelret udvikling af GMO-teknologien .
<P>
Direktivet har stor praktisk betydning , og Kommissionen har i den rapport , vi debatterer i dag , foretaget en analyse af , hvorledes direktivet har fungeret , siden det trdte i kraft .
Lad mig pege p nogle af de problemomrder , som har vret nvnt her i dag , og som vi fremhver i rapporten .
Det er f.eks. en utilstrkkelig vejledning i risikovurdering , hvilket ordfreren hr . Bowe ogs understregede i sit indlg .
Det er mangel p et system til klassificering af udstning , det er mangel p et system , der afpasser de administrative procedurer efter udstningsklassen , og det er manglende adgang til at hre et videnskabeligt udvalg om emner vedrrende sundhed og milj .
Det er ogs administrativt besvrlige procedurer og godkendelsessystemer for markedsfring af produkterne .
Der er behov for strre gennemskuelighed , og s er der - som vi alle ved , og som vi har haft lejlighed til at drfte det fr - et strkt behov for mrkning .
<P>
Som Parlamentet ved , vedtog Kommissionen p mit forslag en forelbig teknisk ndring af bilag 3 til direktiv 90 / 220 / EF , hvorefter der stilles krav om mrkning af alle frigivne produkter .
Denne ndring er nu blevet endelig vedtaget , og der vil sledes pr . 1. august i r glde tvungen mrkning for alle de produkter , der er omfattet af dette direktiv .
Det anser Kommissionen for et meget stort skridt i den rigtige retning , og vi mener , at vi hermed har givet den vejledning til forbrugerne , som isr Parlamentet ved adskillige lejligheder har eftersgt .
<P>
Det glder mig meget at se , at rapporten har vret genstand for en meget grundig drftelse i Europa-Parlamentet .
Parlamentets behandling kommer lige netop s betids , at jeg har mulighed for at inddrage Parlamentets forslag i det forslag til revision , som er undervejs i Kommissionen .
Jeg har kun nogle enkelte bemrkninger til Parlamentets forslag til beslutning .
Den frste vedrrer den srlige ansvarsbestemmelse , som Parlamentet nsker at indfre i dette direktiv .
Det er et vigtigt emne , og Parlamentet ved , at jeg er enig med det i , at vi har brug for ansvarsbestemmelser p en lang rkke omrder , bl.a. ogs p bioteknologiomrdet .
For at n dertil er Kommissionen i gang med at udarbejde en hvidbog om dette emne , og jeg hber , at hvidbogen vil give os det forndne grundlag til at etablere fllesskabsregler og hermed gre det muligt at stille krav herom i den konkrete miljlovgivning .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil fremhve , hvilket flere af ordfrerne ogs har vret inde p , er sprgsmlet om etik .
Jeg er atter enig i Parlamentets bemrkninger , men som det ogs fremgik af den foregende debat , har Kommissionen valgt at behandle den etiske dimension i en bredere sammenhng og ikke blot i forbindelse med udstning af GMO ' er i miljet .
Derfor m den mere generelle diskussion tages i betragtning , inden vi kan g i gang med at udmnte sprgsmlet i den konkrete lovgivning .
<P>
Vedrrende rapportens forslag , som ogs blev fremhvet i debatten i dag , om bedre udvekslinger af informationer mellem medlemslandene og oprettelsen af en databank , s er det mig en srlig glde at kunne oplyse , at GD XI allerede har truffet alle de ndvendige foranstaltninger .
Det betyder , at senere i r vil information om GMOudstninger bde videnskabeligt og kommercielt vre tilgngelig p Internettet .
Jeg sttter alts fuldt ud ordfrerens nske om bedre information og strre transparens p dette omrde .
<P>
Derfor vil jeg endnu en gang takke Parlamentet for dets forslag .
Forslaget til beslutning har vret en betydelig sttte for GD XI ved udarbejdelsen af forslaget til ndring af direktiv 90 / 220 / EF , og jeg hber at kunne f det vedtaget i Kommissionen umiddelbart efter sommerferien .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , som de fleste her i Parlamentet ved , er dette den sidste lejlighed , hvor De kan sidde i formandens stol i denne plenarforsamling , frend De trkker Dem tilbage for at optage en fuldtidskarriere i Den Franske Nationalforsamling .
<P>
P min gruppes vegne , og jeg er sikker p p alle parlamentsmedlemmernes vegne vil jeg nske Dem alt godt i Deres karriere og srlig sige , at at ingen kan stte sprgsmlstegn ved Deres integritet og den respekt , De nyder her i Parlamentet , p grund af den mde , hvor De har varetaget hvervet som formand her i plenarforsamlingen i mange r .
Vi nsker Dem held og lykke og vil give Dem denne buket p min gruppes og , ja , hele Parlamentets vegne .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Jeg er uendelig rrt og bevget .
Disse seksten r iblandt Dem har for mig vret en oplevelse s rig , at jeg hber at kunne ve indflydelse p en rkke arbejder i Den Franske Nationalforsamling , srlig vedrrende Den Europiske Union .
De kan regne med min fuldstndige trofasthed .
Jeg skal gre alt , hvad jeg kan , for at det , vi sammen har udrettet i disse seksten r , kan komme til nytte .
Mange , mange tak !
<P>
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=84 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , vi har at gre med en noget usdvanlig afstemning .
Der blev stemt om betnkningen i forret 1995 , og den blev s , da Kommissionen ikke ville overtage Parlamentets ndringsforslag , henvist til fornyet udvalgsbehandling .
I mellemtiden , i disse to r , har vi forhandlet med Kommissionen og er net frem til et flles resultat .
Dette foreligger nu .
<P>
Vi er blevet enige med administrationen om , at der i dag endnu en gang stemmes om de ndringsforslag , som blev vedtaget p davrende tidspunkt .
Endvidere stemmes der om de ndringsforslag , som vi nede frem til sammen med Kommissionen , sledes at vi i dag forelgger hele betnkningen til afstemning .
Kommissionen vil s - det gr jeg ud fra - acceptere ndringsforslagene , og flgelig vil vi s ogs gennemfre den endelige afstemning .
<P>
Dette er et eksempel p , at selv om vi i henhold til artikel 43 kun er en hringsinstans , kan vi via en lovlig procedure opn flles beslutningstagning , idet vi forhandler med Kommissionen som flge af udsttelsen .
Hvis vi nu opnr en flles holdning mellem Kommissionen og Parlamentet , kan denne kun forkastes enstemmigt i Rdet , og derved opnr Parlamentet ogs indholdsmssigt en stor gennemslagskraft .
<SPEAKER ID=85 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg nsker ikke at forlnge diskussionen her og vil gerne tale i forlngelse af det , hr . Graefe zu Baringdorf sagde .
Jeg vil i det vsentlige kun henholde mig til de ndringsforslag , som vedrrer genetisk modificerede organismer , ikke kun fordi de sandsynligvis er de vigtigste , men ogs p grund af , at det er ndvendigt med en rkke mindre redaktionelle ndringer .
<P>
For det frste br der af hensyn til retssikkerheden foretages en mindre ndring af ordlyden i ndringsforslag nr . 22 om miljrisikovurderingen , og sledes br stk .
4 , litra b , lyde som flger :  De procedurer , som skal sikre , at miljrisikovurderingen svarer til den , der er fastsat i direktiv 90 / 220 , fastlgges efter forslag fra Kommissionen i en rdsforordning med det relevante traktatretsgrundlag . 
<P>
For det andet vil jeg gerne komme ind p ndringsforslag nr . 23 , som vedrrer sortskatalogerne og mrkningen , og som er udtryk for Kommissionens og Parlamentets nske om at srge for , at brugeren af fr modtager oplysninger om , hvorvidt det i forbindelse med fr drejer sig om en genetisk modificeret sort eller ej .
Mrkningsbestemmelserne skal imidlertid forankres i de dele af retsforskrifterne , som vedrrer det pgldende produkt , dvs. i dette tilflde fr .
Derfor br mrkningsbestemmelsen ikke st i direktivet om sortskataloget , men derimod i direktivet om handel med fr .
Denne ndring berrer ikke princippet i aftalen og kan til sin tid tilgodeses i det af Kommissionen reviderede forslag .
<P>
Lad mig til sidst kort komme ind p ndringsforslag nr . 8 , som vedrrer forslaget om indfrelse af gensidigt anerkendte inspektioner , dvs. europiske inspektioner .
Efter Kommissionens opfattelse gik man ikke videre med dette ndringsforslag .
Men skulle dette ikke vre tilfldet , vil dette forslag ikke kunne accepteres , da der allerede findes tilfredsstillende bestemmelser i direktiverne .
<P>
I vrigt glder det mig ogs at kunne meddele Dem , at Kommissionen kan acceptere alle ndringsforslag under hensyntagen til disse redaktionelle forbedringer , og jeg vil gerne endnu en gang takke ordfreren , hr . Graefe zu Baringdorf , mange gange for samarbejdet .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 21
<SPEAKER ID=86 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , i forbindelse med ndringsforslag nr .
21 skal der tages hjde for to ting : I den franske oversttelse er det benbart vanskeligt at tydeliggre det forhold , som er angivet i andet afsnit .
Her anfres , hvad der ikke betragtes som handel , og der er s en dobbelt negering , nemlig at handel med fr , der ikke sker med henblik p at udnytte sorten kommercielt , ikke betragtes som handel .
Det synes at have vret noget vanskeligt p fransk , fordi ordene p fransk ligner hinanden meget .
Jeg beder imidlertid de franske kolleger om at lgge originalteksten til grund og tilpasse teksten redaktionelt .
En anden bemrkning : Der blev anmodet om opdelt afstemning , og her drejer det sig i det vsentlige om 3. led , hvor den lokale udveksling af fr mellem landbrugsbedrifter udelukkende til anvendelse p bedriften ikke betragtes som handel .
Det var det , man nede frem til i overensstemmelse med Kommissionen .
Men der er i mellemtiden opstet et betydeligt pres fra frindustriens side med henblik p ikke at medtage denne praksis i direktivet , som er gngs inden for landbruget i alle lande , nemlig udvekslingen blandt naboer , fordi de formoder , at de derved kunne g glip af nogle forretninger .
<P>
Jeg beder kollegerne om at sttte dette 3. led trods presset .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , et sprgsml til forretningsordenen .
Jeg henviser til artikel 53 , stk .
5. Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har svigtet Parlamentet ved ikke at behandle de ndringsforslag , jeg har fremsat vedrrende retsgrundlaget .
Som flge af dette svigt er Parlamentet i fare for at give sig til at beslutte noget , som det ikke retligt er kompetent til .
Det ville ikke f os til at se srlig snedige ud , dersom sagen senere blev indbragt for Domstolen .
<P>
Jeg nsker at f protokolfrt dette sprgsml til forretningsordenen og indskrpe medlemmerne , at den eneste udvej af dette er at g ind for ndringsforslag 3 og 4 , der ganske klart beskytter den flles fiskeripolitik mod valg af fejlagtigt retsgrundlag .
<SPEAKER ID=88 NAME="Souchet">
Fru formand , jeg mener , at det efter hr . Macartneys indlg mske for at lette bedmmelsen for vore kolleger kan vre nyttigt at hre Retsudvalgets mening gennem dets formand .
<SPEAKER ID=89 NAME="De Clercq">
Fru formand , Udvalget skal ikke ndvendigvis tage hensyn til fremsatte ndringsforslag .
Udvalget har udtalt sig , og jeg har intet at tilfje .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , et sprgsml til forretningsordenen .
Hvad hr . Macartney har sagt , er rigtigt .
Det stter virkelig sprgsmlstegn ved den mde , hvorp Retsudvalget behandler problemerne .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Fru formand , der er tale om , at Retsudvalget ikke har forelagt dokumenterne for udvalgsmedlemmerne .
De dokumenter , Retsudvalget havde brug for , for at n til en retlig bedmmelse , blev syltet .
De blev ikke forelagt Udvalget .
Dette er kernen i denne sag .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg vil gerne endnu en gang give udtryk for min tilfredshed med , at vi kunne opn dette afstemningsresultat i forbindelse med betnkningen , og at det under forhandlingerne med Kommissionen lykkedes at f sat visse af Parlamentets indholdsmssige positioner igennem .
<P>
Blandt disse indholdsmssige positioner hrer bl.a. mrkningen af genetisk modificerede fr , en mrkningsaftale , som gr langt videre end direktivet om nye levnedsmidler og - forhbentlig - vil have en forbilledlig virkning , sledes at vi her fr en revision , og der ogs for forbrugerne snart faststtes en lignende mrkning .
<P>
Men af helt srlig betydning i denne betnkning er det ogs , at lokale sorter igen tillades , at der m handles med dem , og at man dermed bidrager til at bevare den genetiske mangfoldighed .
Det , som jeg beklager noget - og her forstr jeg navnlig ikke PPE-Gruppen , som jo ellers altid i srdeles hj grad fokuserer p landmndenes interesser - er , at dette 3. led , hvor det drejer sig om , at man p det lokale omrde , p naboomrdet , udveksler fr til anvendelse p egen bedrift , blev forkastet af PPE-Gruppen .
Dermed blev dette ndringsforslag ikke vedtaget , da der manglede f stemmer .
Jeg hber , at Kommissionen nu overtager denne tekst , som vi jo har forhandlet os frem til sammen med den , i sine gennemfrelsesbestemmelser , for at vi via gennemfrelsesbestemmelserne alligevel opnr en legalisering af den nuvrende nabopraksis .
<SPEAKER ID=93 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag undladt at stemme om den ovennvnte betnkning .
<P>
Frpakken bygger p EF-traktatens artikel 43 , hvilket de danske socialdemokrater kan acceptere , s lnge det kun drejer sig om sammenlgningen af handelsdirektiver under landbrugsomrdet .
Men i dette tilflde handler det ogs om at indfre en del af udstningsdirektivet vedrrende GMO ' er i direktivet om fr .
Da udstningsdirektivet normalt behandles under artikel 100A , hvilket bl.a. giver de enkelte medlemslande mulighed for at anvende miljklausulen , kan de danske socialdemokrater ikke acceptere , at denne mulighed forsvinder .
<P>
Den resterende del af betnkningen er tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=94 NAME="Souchet">
Vor Gruppe har stemt for samtlige de af Landbrugsudvalget fremsatte ndringsforslag vedrrende direktiverne om handel med fr med undtagelse af punkt 3 i ndringsforslag 21 .
<P>
Vor Gruppe kan kun vre tilfreds med det kompromis , der er blevet resultatet af afstemningen i plenarforsamlingen .
De virksomheder , der handler med fr skal nemlig opfylde en rkke berettigede krav om f.eks. mrkning og oplysning af brugeren .
Et regelst af denne karakter vil gre det muligt for denne sektor at udvikle sig og udelukke visse mindre skrupulse forhandlere .
<P>
For s vidt angr landbrugerne , gres der ikke indgreb i princippet om deres fortrinsrettigheder , takket vre de ndringsforslag , der er blevet fremsat og vedtaget i plenarforsamlingen .
<P>
Hvad angr punkt 3 i ndringsforslag 21 har vor Gruppe stemt imod dette og med tilfredshed bemrkes , at det er blevet stemt ned .
Selvom handel med fr mellem naboer vel kan synes at vre legitim , m man nemlig undg indfrelse af et parallelt marked og srlig risikoen for at tabe enhver mulighed for eftersporing af fr fra genetisk modificerede planter .
<P>
Betnkning af Souchet ( A-0144 / 97 )
<SPEAKER ID=95 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen af Souchet .
<P>
De danske socialdemokrater sttter , at den flles fiskeripolitik bygger p principper om rationalitet og bredygtighed .
<P>
Havbrug er en vsentlig forureningskilde i fiskerisektoren .
Derfor nsker de danske socialdemokrater hverken havbrug som en del af en beskftigelsesstrategi eller som en del af en miljstrategi .
Det samme glder lignende forureningskilder i fiskerisektoren .
<SPEAKER ID=96 NAME="Macartney">
Jeg stemte mod benkningen af Souchet , da jeg ikke mener , at EuropaParlamentet tilstrkkeligt har overvejet det problem vedrrende retsgrundlaget , jeg har rejst i ndringsforslagene vedrrende retsgrundlaget for Kommissionens forslag om ndring af grundforordningen for den flles fiskeripolitik .
<P>
Jeg mener , at Retsudvalget har svigtet Parlamentet ved kun at undersge en del af Kommissionens forslag , og ikke den del af forslaget , jeg fandt mest besvrlig .
<P>
Derfor tror jeg ikke , at Parlamentet tillidsfuldt kan sttte sig p udtalelsen fra Retsudvalget med henblik p udelukkelse af muligheden af , at vedtagelsen af Kommissionens forslag kan kompromittere det grundlggende princip for den flles fiskeripolitik om relativ stabilitet og skabe et uheldigt prcedens for den fremtidige udvikling af Unionens fiskeripolitik .
<P>
Fremtiden for grundprincippet for den flles fiskeripolitik med relativ stabilitet str p spil , og det er absurd , at Europa-Parlamentet skal stemme om et s mtleligt og kompliceret sprgsml uden at tage sig fornden tid til at tnke over den mulige fare , der kan opst som flge af dette lse og lidet velovervejede forslag fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=97 NAME="Souchet">
De ndringsforslag , hr . Macartney havde fremsat til min betnkning , gav anledning til et retligt problem , der gik ud over rammerne for denne , og som har givet anledning til udsttelse af afstemningen i to mneder .
Europa-Parlamentets Retsudvalg har netop gives os sine konklusioner . Udvalget finder med stort stemmeflertal , at det af Kommissionen valgte retsgrundlag er rigtigt .
Ved afstemningen havde hr . Macartney givet udtryk for , at Retsudvalget ikke syntes ham at have undersgt det af ham rejste sprgsml tilstrkkelig grundigt .
Som svar p mit indlg har formanden for Retsudvalget tilkendegivet , at Udvalgets konklusionen tvrtimod var tilstrkkeligt njagtige .
P dette grundlag har vor gruppe derfor besluttet ikke at tage hensyn til hr . Macartneys ndringsforslag og naturligvis stemme for det endelige beslutningsforslag .
<P>
Hvad angr realiteten i betnkningen kan jeg kun beklage , at kommissr Bonino under forhandlingen i plenarforsamlingen ikke kunne se det berettigede i de to ndringsforslag , jeg havde fremsat i min betnkning , og som var blevet vedtaget s godt som enstemmigt af Parlamentets medlemmer .
Det er nemlig ikke normalt , at kommissren sger at tiltage sig rettigheder , hun ikke har , for at undg enhver kontrol med den mde , hun forhandler p .
Nr hun i forbindelse med internationale konferencer accepterer nye restriktionen , der skal glde for fiskerne i Den Europiske Union , forekommer det os absolut ndvendigt , at Rdet og Parlamentet skal have mulighed for at udtale sig om disse restriktioner .
Da Rdet til enhver tid skal kunne udve kontrol med Kommissionens handlinger , synes det os ikke hensigtsmssigt at ndre den eksisterende beslutningstagningsprocedure , der indebrer udvelse af denne kontrol .
Jeg konstaterer med tilfredshed , at Parlamentet s godt som enstemmigt har bestemt dette .
<P>
Betnkning af Pry ( A4-0220 / 97 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi vil gerne takke ordfreren for hendes velgennemfrte arbejde med denne betnkning .
Vi vil imidlertid ogs gerne fremhve vor principielle holdning til fiskeriaftaler af denne type .
Vi mener , at Den Europiske Union burde ophre med at indg denne form for kostbare fiskeriaftaler og i stedet g over til frst og fremmest at sttte udviklingslandenes eget fiskerierhverv .
Dermed ville man i hjere grad bidrage til at udvikle fiskeriets betydning for den globale levnedsmiddelforsyning , styrke den konomiske udvikling i de pgldende lande og undg faren for , at der med fiskeriaftalen ydes visse medlemslandes fiskerierhverv en indirekte sttte til en fortsttelse af fiskeriaktiviteterne i en situation , hvor der er behov for vsentlige begrnsninger i hele det europiske fiskeri .
<SPEAKER ID=99 NAME="Sandbk">
Vi stemmer om en forlngelse af en protokol til en aftale , der ikke blot er i gang , men allerede er udlbet .
En grotesk situation .
Jeg undlader at stemme , idet jeg ikke til fulde kan bifalde indholdet af disse fiskeriaftaler med Senegal , nr man samtidig ved , at aftalerne ikke nskes af de lokale fiskere .
<P>
Betnkning af Gallagher ( A4-0229 / 97 )
<SPEAKER ID=100 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
I anledning af EuropaParlamentets behandling af ovennvnte betnkning vil vi gerne fremhve vor principielle holdning til fiskeriaftaler af denne type .
Vi mener , at Den Europiske Union burde ophre med at indg denne form for kostbare fiskeriaftaler og i stedet g over til frst og fremmest at sttte udviklingslandenes eget fiskerierhverv .
Dermed ville man i hjere grad bidrage til at udvikle fiskeriets betydning for den globale levnedsmiddelforsyning , styrke den konomiske udvikling i de pgldende lande og undg faren for , at der med fiskeriaftalen ydes visse medlemslandes fiskerierhverv en indirekte sttte til en fortsttelse af fiskeriaktiviteterne i en situation , hvor der er behov for vsentlige begrnsninger i hele det europiske fiskeri .
Endvidere mener vi , at Europa-Parlamentet , nr lejlighed gives , br overveje at medvirke til at gennemfre en sdan principiel ndring af politikken .
<P>
Betnkning af Papakyriazis ( A4-0211 / 97 )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Fru formand , kre kolleger , Den Europiske Ombudsmands rsberetning giver anledning til at erindre om det store omfang af den opgave , der phviler denne mand .
Som medlem af Udvalget om Andragender kan jeg sledes kun prise det arbejde , der udfres af Ombudsmandens kontor som deltager i den proces , der har til forml af at nrme medlemsstaternes borgere til de alt for fjerne europiske institutioner .
<P>
Jeg er dog urolig ved et forhold , nemlig at det i hr . Papakyriazis ' betnkning hedder , jeg citerer :  at styrke den institutionelle ligevgt , der er fastlagt ved traktaterne , og srlig den rigtige udvelse af de sknsmssige befjelser , der er tillagt Kommissionen og Europa-Parlamentet samt Domstolen  .
Da de sknsmssige befjelser jo imidlertid pr. definition skal kunne udves helt uafhngigt , og alts uden efterflgende kontrol , er det klart , at de europiske institutioner og organer ikke i noget tilflde kan unddrage sig de regler om ret og billighed , som medlemsstaterne selv har fastsat , men det er ikke mindre indlysende , at fllesskabets forvaltning som al anden forvaltning krver smidighed .
Uden denne vil den bevare og endog yderligere udvikle sin tunge og formalistiske karakter .
<P>
Vi understreger derfor sammen med ordfreren , ndvendigheden af klart at fastlgge Ombudsmandens opgaver og srlig begrebet kritisabel forvaltning for at holde ham borte fra enhver fristelse til interventionisme .
Jeg insisterer kort sagt p , at der skal reformeres , nr det er ndvendigt , uden at sl sig til tls med den gode samvittighed , man kunne trste sig med ved de sidste korrektioner , der foretages ved Ombudsmandens mellemkomst .
Og lad os ikke glemme , at vi som valgte reprsentanter for vore folk , er deres bedste talsmnd i Unionen .
<P>
Til slut vil jeg erindre om , at Ombudsmanden iflge artikel 13 i Parlamentets beslutning af 9. marts 1994 om statutten for Ombudsmanden har samme sde som Europa-Parlamentet .
Men dette er , som man nylig har erindret om p Regeringskonferencen , i Strasbourg .
Jeg ser sledes i oprettelsen , og jeg citerer her Ombudsmandens beretning , at  en lille antenne i Bruxelles  alene en praktisk foranstaltning , der ikke er forlber for en yderligere decentralisering , der med tiden kunne bevirke , at Strasbourg blev en lille antenne for Bruxelles .
<SPEAKER ID=102 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm og Lindholm (V), Lis Jensen (I-EDN)">
Fra nordisk side ser vi det som et fremskridt , at der er udnvnt en ombudsmand , som skal tjene offentlighedens interesser .
Det er isr vigtigt i betragtning af EU ' s demokratiske mangler og den bureaukratiske detailreguleringsiver , som prger Unionens myndigheder .
Vi har stemt for forslag , der tilsigter at forbedre offentlighedens muligheder for at fremfre klager .
Derimod har vi stemt imod beslutningsforslaget punkt 4 , hvori det bl.a. hedder , at  ombudsmandens rolle br understtte den institutionelle ligevgt , som er fastlagt i traktaterne ...
 .
<P>
Dette strider imod selve ombudsmandens funktion , nemlig at tjene offentlighedens interesser og viderebefordre dens klager .
Desuden savner formuleringen dkning i relevante dele af traktaten , nemlig artikel 8 D , 138 D og 138 E .
<P>
Betnkning af Larive ( A4-0219 / 97 )
<SPEAKER ID=103 NAME="Holm">
Den barske virkelighed er desvrre , at mange store firmaer bruger enorme pengesummer p at overse os forbrugere med begejstrede reklamer for produkter , som jeg ikke vidste eksisterede , og som jeg endnu mindre vidste , at jeg havde savnet hele mit liv .
<P>
Jeg tror , det ville vre negativt for os forbrugere , hvis reklamen skulle reguleres p EU-plan .
Det er bedre , at staterne p nationalt plan selv faststter regler for , hvad der kan anses for acceptabelt under hensyn til kulturelle forhold .
<P>
I Kommissionens grnbog savner jeg frst og fremmest noget om sprgsmlets betydning for os forbrugere .
Hovedvgten ligger klart p , hvilke regler der skal glde for selskaberne , men jeg finder det vsentligt ogs at fremhve forbrugernes situation .
<P>
Det er vigtigt , at der er strke forbrugerorganisationer eller en offentlig myndighed , der skal tage imod klager og srge for , at de fastsatte regler flges .
Det glder ikke mindst med hensyn til den  grnseoverskridende  reklame , som vi forbrugere er udsat for .
Det ville vre bedst , om denne funktion var udgiftsfri for forbrugerne .
<P>
Markedet har naturligvis den opgave at sanere sig selv . Det fremgr imidlertid , at erhvervslivet for nrvrende ikke magter den ( ellers havde det jo ikke vret ndvendigt at tage sprgsmlet op ...
) .
<P>
Endelig m der stilles srligt strenge krav til reklamer , der retter sig mod brn og unge , da de er srligt udsatte .
<SPEAKER ID=104 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen af Larive , men er imod to punkter om sprgsmlet om anvendelse af oprindelseslands- eller destinationsprincippet .
<P>
De danske socialdemokrater gr af hensyn til forbrugerne ind for et kompromis mellem de to principper , sledes at en forbruger , som kber et produkt i t land p grundlag af reklame med oprindelse i et andet , ikke skal kende det andet lands ret og brancheskik for at kunne klage over eventuelle fejl ved produktet .
<P>
Sledes sttter vi to af de fire ndringsforslag , der er fremsat til de to omtalte punkter .
<SPEAKER ID=105 NAME="Wolf">
Problemet med den kommercielle kommunikation i det europiske indre marked er desvrre for jeblikket et srligt slende eksempel p , at og hvordan og p hvilke betingelser EU fungerer som  dereguleringsfllesskab  , dvs. som en strk lftestang til fjernelse af eksisterende reguleringer p medlemsstatsplan uden til gengld at tilvejebringe tilsvarende reguleringer p europisk plan .
<P>
Den foreliggende betnkning ligger fuldstndig kritiklst under for denne dereguleringstendens - og bner dermed et centralt omrde af den menneskelige kultur og personlighedsudvikling for en grnsels kommercialisering .
Som Grnne kan og vil vi over for denne tendens ikke satse p en renationalisering - men dog udnytte alle muligheder for , allerede inden de lnge savnede europiske rammereguleringer udnytte alle muligheder for ogs at gennemfre mindre skridt med henblik p at begrnse denne destruktive tendens - ved at udnytte Kommissionens initiativret , men ogs gennem en hensigtsmssig anvendelse af nrhedsprincippet .
Dette kan ikke erstatte europiske rammedirektiver , men dog vre en overgangshjlp i den tid , der vil vre ndvendig indtil gennemfrelsen af dem .
<P>
EU ' s flles indre marked kan ogs eksistere med medlemsstaternes og regionernes kulturelle mangfoldighed - der er ingen grund til at lade det virke som en damptromle i det europiske ligemageri .
Tvrtimod : Et opdelt marked , hvor menneskenes behov str i centrum , har ligefrem brug for denne mangfoldighed og dens beskyttelse .
Alene ndringen af markedsudviklingen til at vre et ml i sig selv , hvor menneskenes behov blot bliver et middel i vrdiproduktionen , kan f ikke-reguleringer , som de her foresls , til i det hele taget at forekomme rationelle ...
<P>
Betnkning af Bowe ( A4-0239 / 97 )
<SPEAKER ID=106 NAME="Souchet">
For s vidt angr Kommissionens meddelelse om bioteknologi er vor gruppe af den opfattelse , at man br muliggre en vis udvikling af denne , morgendagens industri , men nje overvge den og pse , at den ikke udvikler sig afartet .
<P>
Under denne synsvinkel finder vi det absolut ndvendigt , at indfre strenge regler om mrkning , der gr det muligt med sikkerhed at spore produkter , der er fremkommet ved gensplejsning .
<P>
Under de forskellige forhandlinger , vi har haft om genetisk modificerede organismer , har industrien mange gange fremhvet over for os , at den var i stand til at hindre udbredelsen af disse .
Af denne grund har vor gruppe stttet den indtrngende opfordring til Kommissionen om at faststte njagtige regler for de forskellige erhvervsdrivendes ansvar .
<P>
Sagerne vedrrende BSE har vist farerne ved en forskning , der alene er koncentreret om hyperproduktivitet inden for landbruget , og ndvendigheden af at indfre et system , der reelt er uafhngigt af de konomiske og politiske krfter .
Med henblik herp har vi stttet forslaget om nedsttelse af et centralt videnskabeligt udvalg .
Men man skal srge for at udarbejde procedurer , der er tilstrkkelige til at forhindre gentagelser af de svigtende funktioner , der blev konstateret i sagen om de gale ker .
<P>
Afslutningsvis fastholder vor gruppe , at det er ndvendigt at bevare forsigtighedsprincippet , for at beskytte forbrugerne og miljet .
Bioteknologien vil kun blive virkeligt accepteret af borgerne i vore medlemsstater , dersom de fr garantier for virkelig sikkerhed .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Teletjenester - Konkurrenceforhold p telekommunikationsomrdet
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0215 / 97 af W.G. van Velzen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens grnbog om en nummereringspolitik for teletjenester i Europa ( KOM ( 96 ) 0590 - C4-0658 / 96 ) ; -A4-0213 / 97 af Argyros for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om udkast til meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af konkurrencereglerne p aftaler om netadgang i telesektoren ( KOM ( 96 ) 0649 - C4-0010 / 97 ) ; -A4-0240 / 97 af Herman for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 90 / 387 / EF og 92 / 44 / EF med henblik p tilpasning til konkurrenceforhold p telekommunikationsomrdet ( CA-0306 / 97-95 / 0280 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=109 NAME="Van Velzen, W.G.">
Hr. formand , jeg vil komme ind p bde grnbogen om nummerering og hr . Argyros ' betnkning .
Efter at vi frst har behandlet lovgivningen med henblik p at f telekommunikationsmarkedet , ssom samtrafik og bevillingerne , til at fungere ordentligt , er vi nu kommet til direktiver og grnbger , som frem for alt beskftiger sig med forbrugernes interesser , nemlig indholdet og funktionen af de universelle tjenesteydelser og denne grnbog om nummerpolitikken i Den Europiske Union .
Det er tydeligt , at navnlig forbrugerne ogs skal nyde godt af resultatet af liberaliseringen af telekommunikationsmarkedet gennem et bedre forhold mellem pris og kvalitet samt bedre og mere omfattende service .
P dette omrde er der stadig meget at gre , sledes som det fremgr af de faldende priser og bedre servicetilbud , som de nye udbydere nu fremstter .
<P>
Hvilke instrumenter kan forbrugerne nu anvende for at gennemtvinge en bedre kvalitet eller pris ?
De findes frem for alt inden for nummerportabilitet og transportrforvalg , det vil sige , at forbrugerne selv kan vlge , hvilken operatr han eller hun vlger ved udlandsamtaler . P grund af den hje pris for fjernsamtalerne lnner det sig mest for forbrugerne .
<P>
Nummerportabilitet , det vil sige , at man tager sit nummer med , nr man skifter operatr , er i den forbindelse det vigtigste .
Det er et meget effektivt instrument , idet operatrerne tvinges til at gre deres yderste for at behandle deres kunder godt , da de ellers risikerer , at kunderne skifter operatr , hvilket er en forholdsvis nem mulighed .
Lad os ikke glemme , at Europa-Parlamentet i forbindelse med den lange vej mod samtrafikdirektivet hele tiden kraftigt har opfordret til en hurtig indfrelse af nummerportabilitet .
Jeg er glad for , at Rdet nu ogs p sit sidste mde har skiftet mening og har overtaget Europa-Parlamentets ldgamle holdning ved kraftigt at opfordre til en hurtig indfrelse af nummerportabilitet .
<P>
Jeg foreslr i min betnkning Parlamentet at betragte de lande , som pr . 1. januar 2000 endnu ikke har indfrt nummerportabilitet , som lande , hvor der endnu ikke hersker fuldstndig konkurrence p telekommunikationsmarkedet , sledes at det periodisk gres synligt for den store offentlighed , at dens land sledes endnu ikke er parat , og at forbrugerne derfor betaler for meget .
Denne nummerportabilitet skal p lngere sigt ogs indfres for mobiltelefonsektoren , men jeg ved , at der teknisk set stadig er nogle hager ved sagen .
<P>
Et andet vigtigt punkt er transportrvalg og transportrforvalg .
Uden at kunne vlge en udlandsoperatr har de europiske forbrugere ikke ret meget ud af liberaliseringen .
Fordi vi vil have rlig konkurrence i hele Unionen , synes jeg , at hvert land skal opfylde forpligtelsen med hensyn til transportrvalg og transportrforvalg .
Jeg vil gerne indtrngende opfordre fru Read til at trkke sit ndringsforslag nr .
1 tilbage . Det er ikke i forbrugernes interesse , og det beskytter de for hje udgifter til en stor operatrs lokalsamtaler , medens samme operatr drager nytte af de gunstige konkurrencemuligheder p fastlandet .
Det er virkelig ikke gensidighed .
<P>
Jeg foreslr ogs , at der for bde nummerportabilitet , transportrvalg og transportrforvalg gives et retsgrundlag gennem revisionen af samtrafikdirektivet .
Jeg hber at kommissr Bangemann vil opfylde dette nske .
<P>
Det nste punkt , som der lgges vgt p i min betnkning , er udviklingen af de skaldte flleseuropiske specialtjenester .
Tjenesteydelser p grundlag af disse numre forventes i de kommende r at kunne vokse enormt . Jeg har understreget , at man ved udviklingen af europiske numre ikke m undlade at vre opmrksom p udviklingen af globale numre .
Jeg har hrt modstridende forklaringer med hensyn til muligheden for srlige europiske numre . Jeg vil gerne af kommissren have at vide , hvordan det str til med udviklingen af disse numre p verdensplan , og hvilken rolle Den Europiske Union efter hans mening skal spille .
Jeg synes i hvert fald , at Europa skal ptage sig en ledende rolle , hvis globale udviklinger lader for lnge vente p sig , sledes som mange er bange for .
<P>
Den , som somme tider ser p Eurosports sider med tilbud - og jeg ved , at de to kommissrer holder meget af sport , de bruger alts megen tid p det - ved , at de mange forskellige numre bestemt ikke fremmer udviklingen af flleseuropiske tjenester .
Jeg mener ogs , at forbrugerne klart m vide , om de bruger gratis numre eller numre , som de skal betale for .
I nogle medlemsstater er forskellen ikke altid tydelig , og der m forbrugerne vente nogle minutter , frend det bliver deres tur , uden at de ved , at det vil koste dem en masse penge .
Man kan ikke belemre borgere med periodiske forandringer af nummereringsplanerne .
Det bliver man skrmt bort af , medens udgifterne dertil samtidig er for store for borgere og for erhvervslivet .
Derfor hellere n god operation om f.eks. fem r end hvert r nye forandringer .
Jeg synes ligeledes , at indfrelsen af en europisk landekode med nummer 3 gr for vidt nu .
Dette krver yderligere undersgelser .
<P>
Min gruppe kan i hovedtrk tilslutte sig grnbogens forslag , og vi er spndt p kommissrernes reaktion p vore forslag og ndringsforslagene .
<P>
S vil jeg lige kort sige noget om hr . Argyros ' betnkning .
Jeg vil gerne konstatere , at det , som det i sidste instans drejer sig om , er at f klarhed med hensyn til forholdet mellem den skaldte adgang til netvrket p den ene side , og hvordan man s skal fortolke dette p den anden side .
Jeg vil gerne have noget at vide herom af kommissren .
<SPEAKER ID=110 NAME="Argyros">
Hr. formand , mine damer og herrer , formlet med Kommissionens meddelelse er at sikre lige konkurrencevilkr for de mange aftaler om adgang til markedet , som vil blive indget mellem de eksisterende selskaber , der udbyder telekommunikationsnet og teletjenester , og nye konkurrenter p grundlag af den kommende liberalisering af telemarkedet fra 1. januar 1998 .
<P>
Som ordfrer for betnkningen om Kommissionens meddelelse har jeg forsgt med mine kommentarer til Kommissionen og Rdet at undersge og belyse de betingelser , der skal vre opfyldt , for at man kan sikre en gte konkurrence , som i givet fald vil kunne fremme udviklingen og den teknologiske fornyelse p telekommunikationsomrdet .
<P>
I min betnkning kommer jeg ind p flgende emner :
<P>
For det frste tidsplanen for liberaliseringen af telekommunikationssektoren og de egenskaber , som lovrammen for omrdet br have , nemlig klarhed , fleksibilitet og overensstemmelse med den internationale lovramme .
<P>
For det andet den teknologiske udvikling og fornyelsen af sektoren .
<P>
For det tredje principperne for en effektiv og ensartet anvendelse af konkurrencereglerne , som vil lette overgangen til det nye konkurrencemilj , dvs. harmoniserede regler og en harmoniseret strategi fra de nationale myndigheders side , samt objektive kriterier i forbindelse med undersgelsen af konkurrenceforvridning .
<P>
Til sidst forsger jeg at undersge den globale dimension af telekommunikation .
<P>
Hvad angr tidsplanen og lovrammen , kan jeg sige , at liberaliseringen er fastsat til den 1. januar 1988 .
Det m bemrkes , at ikke alle EU-lande vil kunne overholde tidsplanen .
Dette udgr allerede et problem for anvendelsen af konkurrencereglerne .
Derfor br Kommissionen tage op til overvejelse , hvordan den agter at hndtere de tilflde , hvor der er tale om konkurrenceforvridning mellem liberaliserede og ikke-liberaliserede markeder p tvrs af grnserne .
Jeg tror , det vil vre gavnligt for alle medlemslandene at fremskynde deres bestrbelser p at opfylde de ndvendige betingelser for , at liberaliseringen kan finde sted .
Lovrammen for telekommunikationssektoren bestr af utallige direktiver , der alle sammen dkker konkrete emner .
Denne meget opsplittede lovramme vanskeliggr situationen for de involverede parter , som ikke har et klart overblik over den gldende lovgivning , og skaber et klima , der vil blokere for investeringer i sektoren .
<P>
Foruden at gre opmrksom p behovet for en klar og fleksibel lovramme vil jeg ogs opfordre til overensstemmelse og sammenhng mellem lovrammerne for hhv. samtrafik og adgangsaftalerne .
Endvidere er det min opfattelse , at Kommissionen br vedtage en samlet lovtekst , der klart og gennemskueligt fastlgger de juridiske rammer for telekommunikation .
<P>
Det andet vigtige sprgsml i betnkningen er de omfattende virkninger af den teknologiske udviklings hurtige udviklingstakt .
Hvis Europa skal gre denne sektor konkurrencedygtig p internationalt plan , m der vedtages en tidssvarende lovgivning , som dels er i overensstemmelse med den nyeste teknologiske udvikling , og dels indeholder bestemmelser om anvendelsen af de nye teknologier og yder de involverede parter retssikkerhed .
For at undg en marginalisering af sektoren p grund af forldet teknologi og p grund af den konvergens , der er mellem telekommunikation , viderespredning og informationsteknologi , tror jeg ogs , det er ndvendigt at anvende konkurrencereglerne inden for digital transmission .
<P>
Telekommunikation er et omrde inden for konomien , som traditionelt har vret monopoliseret for at sikre , at alle borgere modtager en grundlggende service .
Overgangen fra monopol- til konkurrencestruktur er et flsomt punkt og krver srlig opmrksomhed med hensyn til anvendelsen af EU-konkurrencereglerne .
Overgangen kan kun gennemfres med et heldigt resultat , hvis der indfres utvetydige regler for konkurrencen , og hvis de gennemfres p streng , retfrdig og harmoniseret vis .
De nationale myndigheder , som udver deres befjelser inden for lovgivningsrammen om tilrdighedsstillelse af bne net , dvs. den srlige sektorlovgivning for telekommunikation , kan bidrage til denne harmonisering .
Disse myndigheder br vre helt uafhngige af de instanser , der stiller de pgldende net og tjenester til rdighed og flge en harmoniseret europisk strategi , der helt og holdent respekterer konkurrencereglerne .
<P>
Udvalget har beskftiget sig med den kendsgerning , at de eksisterende instanser vil have en konkurrencemssig fordel , indtil nye alternativer dukker op .
For at opn lige betingelser under disse omstndigheder m det frst og fremmest krves af alle instanser , at der er lige adgang for alle , ligesom Kommissionen br prcisere de faktorer , den vil tage i betragtning i forbindelse med bestemmelse af dominans , flge en mere fleksibel helhedsstrategi og indfre objektive kriterier .
<P>
En sidste ting , som er af stor betydning for Europas position i det globale system i betragtning af den internationale karakter , som prger telekommunikation , og det arbejde , der gres for at bne markederne , er den overensstemmelse , der br vre mellem fllesskabslovrammen og gldende lovgivning i tredjelande .
En sdan overensstemmelse og en udnyttelse af de europiske konkurrencefordele vil styrke de europiske selskaber i konkurrencen med deres modparter uden for EU og give europisk konomi og europiske borgere positive resultater .
<P>
Til sidst en tak til mine kolleger for deres samarbejde og sttte .
<SPEAKER ID=111 NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger min opgave er meget behagelig , fordi jeg over for forsamlingen skal redegre for den meget gunstige udvikling af en procedure , der er blevet forholdsvis godt fulgt af samtlige partnere .
Jeg vil her sige tak til det nederlandske formandskab , der har lagt en betydelig dynamik for dagen , idet det er lykkedes det at f Rdet til at vedtage lsninger , der l de af Parlamentet og Kommissionen nskede lsninger nrmere .
<P>
Jeg vil tillige sige tak til Kommissionen , der meget tidligt forstod , at visse af Parlamentets ndringsforslag til syvende og sidst var fremragende , ogs for dens almindelige politik .
Endelig vil jeg takke de kolleger , der har vist mig den tillid at lade mig gennemfre forhandlingerne med Rdets formandskab .
<P>
Og kort fortalt , hvad drejer det sig om ?
Man skulle have fastlagt den njagtige definition af lejede kredslb .
Dette blev accepteret .
Man skulle ligeledes have sikret portabiliteten af numrene , idet denne er et vsentligt element p konkurrenceomrdet .
Det hjlper ikke noget , at man udarbejder de bedste bestemmelser , dersom man for at skifte operatr hver gang skal opfylde formaliteter eller oprette meget lngere numre , idet man herved svkker konkurrencen .
Ogs dette punkt blev accepteret .
<P>
Endnu tynger to problemer Parlamentet , og deres lsning afhnger ikke alene af Kommissionen , men tillige af Rdet .
Hvad drejer det sig om ?
For det frste de nationale regelfaststtende myndigheders uafhngighed .
Vi ved , at der i visse lande reelt er tale om uafhngige myndigheder , der har kompetence og magt .
Men dette er ikke tilfldet overalt .
I andre lande er disse myndigheder endnu i deres vorden og fremtrder mere som figenblade , der skjuler det , man ikke m se , nemlig deres fuldstndige afmagt over for hovedoperatren .
Dette sprgsml er endnu ikke lst .
Vi ved , at dette ikke er Kommissionens fejl , og at det ligger p rdsplan , hvor man i vrigt ikke tager sig af det .
<P>
Et andet problem , der interesserer os , og hvorom man bliver stadig mere bevidst , er den korrekte gennemfrelse af direktiverne .
Vi har nu direktiver , der begynder at danne en konsistent helhed med indbyrdes sammenhng , men de anvendes langt fra ensartet overalt .
Det ville sledes vre nyttigt at have en instans , der kunne lse de konflikter , der opstr , og som i vrigt allerede er opstet .
Vi har en skriftlig forpligtelseserklring fra Kommissionen , der siger , jeg citerer :  Kommissionen har forpligtet sig til at kontrollere , at reglerne vedrrende medlemsstaternes almindelige tjenester ikke medfrer konkurrencefordrejninger  .
Dette er et betydeligt problem .
<P>
De almindelige tjenester er , som vi har set det her i Parlamentet , et interessant begreb , men det er endnu klart ideologisk belastet : Man taler om almindelige tjenester og offentlige tjenester , man sammenblander det hele lidt .
Vi m sledes srge for , at der ikke sker konkurrencefordrejninger under det meget snedige og lidt demagogiske pskud , at man vil udvide begrebet almindelige tjenester for i realiteten at yde det nationale omrde eller marked en bedre beskyttelse .
Dette er sket i visse lande , bl.a. i mit eget , for nu ikke at nvne det ved navn .
Vi hber at f tilvejebragt god orden p dette omrde takket vre den forpligtelse , Kommissionen sledes har ptaget sige .
<P>
Jeg vil henlede opmrksomheden p et punkt , hvor Kommissionen er en smule frygtsom , nemlig ndvendigheden af at indfre en europisk myndighed .
Jeg forstr meget vel , at Kommissionen ikke i jeblikket selv har lyst til at f tillagt denne myndighed , fordi jeblikket er uheldigt valgt i politisk henseende .
Dette er ikke til hinder for , at der en dag oprettes en europisk myndighed .
Man m frst og fremmest - og jeg bebrejder meget stats- og regeringscheferne , at de ikke gjorde det i Amsterdam - srge for at styrke Kommissionens befjelser i forhandlinger med udlandet .
Der er sledes ikke oprettet tjenester herfor p telekommunikationsomrdet .
<P>
I Rom-traktaten var det som bekendt fastsat , at Kommissionen skulle vre hovedforhandlingsorganet over for udlandet .
Man kunne have nsket sig , at dette var sket , ikke blot for s vidt angr varer og kapital , men tillige p omrdet for tjenesteydelser .
Men i Amsterdam fandtes der to eller tre lande , der med fuldstndig ulogiske og uforstelige begrundelser og i strid med deres borgeres interesser modsatte sig dette .
De fulgte Frankrig og andre , der ikke er tilfredse med den mde , hvorp Kommissionen forsvarer deres interesser under visse forhandlinger .
Dette er et problem , der vil blive regelmssigt tilbagevendende .
Nr dette er sagt , her har vi resultatet : vi er endnu srdeles utilfredse p dette punkt .
<P>
Endelig er der problemet om komitologien .
Ej heller dette sprgsml er blevet rigtigt lst i Amsterdam , men da man har lovet os en regeringskonference fr udvidelsen , vil vi f lejlighed til at rette denne fejl .
<SPEAKER ID=112 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , de herrer kommissrer , for at et liberaliseret telekommunikationsmarked kan fungere ordentligt , er indfrelsen af nummerportabilitet ndvendig . Dette skal ske samtidig i alle medlemsstater for at kunne skaffe virksomheder rlig konkurrence p det indre marked .
Indfrelse af lovgivning br ske omhyggeligt , og markeder br bnes p grundlag af gensidighed .
Telekommunikationssektoren er en stor arbejdsgiver , derfor har denne sektor ogs meget at tabe , og Kommissionen br derfor overvge , at medlemsstaterne ikke bremser denne samtidige indfrelse af nummerportabilitet ud fra protektionistiske overvejelser .
<P>
Et af udgangspunkterne i nummerpolitikken er fremme af innovation .
Innovation inden for telekommunikationssektoren kan fre til en bedre tjenesteydelse , en strre brug af telekommunikationstjenester og dermed til mere beskftigelse .
Forskning og teknologiske udviklinger kan yde et vigtigt bidrag hertil . Markedsaktrers investeringer i forskning kan fremme udviklingen af software og hardware , som hurtigt og p en forbrugervenlig mde stiller en nummereringsplan til rdighed for forbrugerne .
Ved indfrelsen af nummerportabilitet br der tages hensyn til nye teknologiske udviklinger , som frer til konvergens af telekommunikation og edb . Sammenfletningen og den fortsatte integration af de forskellige teknologier br ikke hindres af for mange eller netop manglende bestemmelser .
<P>
Mit sidste punkt , hr. formand , vedrrer bestemmelserne om navne og adresser p Internettet .
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi mener , at mangelen p adresseplads p Internet fortrinsvis skal lses af Internettets udbydere selv p globalt plan .
Tilbageholdenhed med regler ovenfra er nskvrdig for ikke at hindre udviklingen af informationssamfundets vigtige element , og Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi nsker ordfreren , hr . Van Velzen , held og lykke .
<SPEAKER ID=113 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg tager ordet p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder for at give udtryk for vores holdning til betnkningen af hr. van Velzen om grnbogen om en nummereringspolitik for teletjenester i Europa .
<P>
Frst og fremmest vil jeg takke hr. van Velzen for den mde , hvorp han har modtaget konklusionerne i udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , som blev vedtaget med 10 stemmer for og 1 stemme imod , idet han af proceduremssige grunde har gjort konklusionerne til sine egne og forelagt dem for forsamlingen som ndringsforslag .
Derfor anbefaler jeg p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder strkt , at man stemmer for de ndringsforslag , hr. van Velzen har fremsat .
<P>
Ud fra et juridisk synspunkt , som har vret det synspunkt Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har anlagt , er grnbogen uden tvivl et ndvendigt og godt initiativ .
<P>
Ndvendigt og godt fordi det indre marked for telekommunikation er et omrde , der snarest skal tages fat p .
Og i betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har man generelt fremhvet de legitime interesser , der skal beskyttes , dvs. industriens interesser , men navnlig forbrugernes interesser samt interesser , der ikke udelukkende er af konomisk art , f.eks. aspekter vedrrende den hurtige udvikling af teknologien eller sociologiske interesser , som f.eks. i hvilket omfang vi hver isr identificerer os med vores telefonnummer , samt i hvor hj grad det er besvrligt for brugerne - dvs. enhver fysisk eller juridisk person - at skulle ndre telefonnummer , for dette er en stor omkostning , vi skal undg , og derfor er det ndvendigt , at der indfres en foranstaltning som nummerportabilitet eller overfrbare numre .
<P>
Ud over disse sprgsml har Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder fstnet sig ved de mere metodemssige sprgsml .
For det frste er der ud fra et juridisk synspunkt ingen mening i at diskriminere mobile operatrer i forhold til faste operatrer .
For det andet skal vi understrege , at der er behov for en generel systematisering .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen har jeg skullet samle - og jeg beklager at skulle vurdere de juridiske dokumenter i kilo - nsten et kilo fotokopier af regler , der var direkte ndvendige for at studere denne grnbog .
<P>
I overensstemmelse med konklusionerne fra Amsterdam skal vi bevge os henimod klarheden og forenklingen .
Inden for dette felt er det absolut ndvendigt at have en koordineret tekst og ordne det virvar af regler , der findes p omrdet .
Og for at f en fornuftig systematisering p dette omrde behver man ikke skabe nye regler for disse tre aspekter - valg , forvalg og nummerportabilitet - man kan anvende de allerede eksisterende juridiske instrumenter , nemlig taletelefoni-direktivet og samtrafik-direktivet .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , jeg vil begynde med min sdvanlige , men ikke desto mindre hjertelige tak til de tre ordfrere , hr . Herman , hr .
Argyros og hr. van Velzen . Fru Palacio har helt ret med hensyn til omfanget af den lovgivning og de dokumenter , der findes p dette omrde .
Jeg tnker faktisk af og til p , at den eneste kvalifikation , man behver for at vre ordfrer p dette omrde , er at kunne lse hurtigt .
Ikke desto mindre psknner jeg alt det hrde arbejde , der er lagt i disse legislative og andre tekster .
Det er rart at se begge de to ansvarlige kommissrer her , og jeg hber , at de begge vil f lejlighed til at svare under denne forhandling .
<P>
Jeg vil srlig tale om hr. van Velzens betnkning , og hans tanker om transportrforvalget .
Jeg har fremsat et ndringsforslag med sttte fra mange kolleger , og jeg hber p , at jeg til gengld kan overtale hr. van Velzen til at tilbagetrkke sin anmodning til mig om at tilbagetrkke mit ndringsforslag og ligeledes sttte dette .
Jeg anmoder ikke Kommissionen om at tilbagetrkke sine forslag vedrrende transportrforvalget .
Det vre langt fra , selvom jeg vil sprge den , hvorfor dette er ulseligt forbundet med nummervalget .
Der kan her vre en god anledning til at faststte et srskilt direktiv om disse to problemer , men jeg vil anmode Kommissionen om at udfre endnu en undersgelse af de mulige flger af transportrforvalget .
<P>
Det str langt fra klart , hvad disse flger vil blive .
Hvis det gr det mindre attraktivt at investere i konkurrencedygtige net p lokalt niveau , dersom det styrker de nuvrende licenshavere , dersom det forringer forholdene for de lokale kunder , der hovedsagelig foretager lokale opkald , og favoriserer dem , der sdvanligvis foretager flere udenbys eller internationale opkald , vil det virkelig have tjent vor sag drligt .
Alt , hvad mit ndringsforslag gr , er at anmode Kommissionen - og det er det logiske tidspunkt at stille dette , nr vi tnker p et direktiv - om endnu en gang at se p , hvad flgerne vil blive .
Hvis min frygt og frygten hos dem , der sttter forslaget , er ubegrundet , er der ikke noget problem .
Men dersom der er noget at st til regnskab for , er tiden inde til at se meget mere omhyggeligt p det , og jeg hber at nogle kolleger vil sttte mig .
<P>
Hr .
Argyros ' betnkning og hr . Hermans kommentarer til reguleringen har rejst et sprgsml , vi vender tilbage til igen og igen , nemlig om de eksisterende regulerende foranstaltninger vil vise sig tilstrkkelige p det nylig liberaliserede telekommunikationsmarked .
Det er vanskeligt , fordi den hastighed , hvormed liberaliseringen er skredet frem , har vret meget forskellig i de forskellige medlemsstater .
Parlamentet har flgelig anmodet Kommissionen - og jeg ved , at kommissren har gjort et vist arbejde hermed , som vi er taknemmelige for - og Rdet om at fremstte forslag til en europisk forordning .
Hr . Argyros og jeg har fremlagt et flles kompromisforslag , som jeg meget hber , at Parlamentet vil sttte .
<P>
Jeg har en ganske lille kritik - selvom jeg endda tver med at kalde den sdan - af hr . Argyros ' betnkning .
Ordvalget vedrrende liberaliseringen er mske sine steder for begejstret , men det er ikke tilstrkkeligt til at ndre ved afstemningen . Jeg vil blot sige , at visse af de gamle offentlige monopoler havde deres fordele , og at det ville vre katastrofalt , hvis vi ender med nye private monopoler med alle de gamle offentlige monopolers skavanker , men ingen af deres fordele .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , de herrer kommissrer , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest takke de tre ordfrere for det fremragende og omfattende stykke arbejde , de har udfrt , og dette glder srlig hr . Herman , hvis arbejde danner afslutningen p dette emne efter en virkelig brillant forligsprocedure .
<P>
Jeg vil opholde mig et jeblik ved sprgsmlet om portabiliteten af telefonnumrene , der er et vsentligt element i konkurrencepolitikken p telekommunikationsomrdet .
Teknologien kan udrette bemrkelsesvrdige ting , f.eks. foretagelse af opkald i reel tid af en abonnent , der er i bevgelse , ved hjlp af celleteknologien , der udvides af satellitteknologien , men der kan skabes konkurrencehmmende og bureaukratiske hindringer , der er overordentligt hmmende for skifte af carrier .
<P>
Jeg er enig med Kommissionen i de principper , der er kommet til udtryk i den meddelelse , samt henstillingerne fra vort konomiudvalg , og jeg opfordrer derfor Kommissionen til hurtigt at fortstte ad den fastlagte vej , ogs p grund af vksten inden for handelen med elektroniske produkter og de nye tjenester af Internet-typen .
<P>
Jeg vil henlede mine kollegers og Kommissionens opmrksomhed p et problem i forbindelse med medtagelse af numre og harmoniseringen , der synes glemt , nemlig problemet vedrrende calling cards og forudbetalte kort .
Ved en sammenligning med erfaringerne fra USA forekommer det mig at ogs dette opkaldssystem i bred forstand hrer under sprgsmlet om medtagelse og enhedsmarkedet , da der er tale om en mde , hvorp brugeren ved enkle fremgangsmder kan foretage opkald fra ethvert offentligt eller privat apparat .
I Europa har vi derimod et hav af forskellige telefonkort , forudbetalte eller i form af kreditkort , kort med magnetstrimmel eller chip , med lidet gennemskuelige takster , der tilskynder folk til brug af den i teknologisk henseende meget dyrere celletelefon , ogs selv om et opkald fra en offentlig telefon ville vre betydeligt billigere .
<P>
Jeg sprger mig selv og Kommissionen , om der ikke burde gres noget ogs i denne sektor for ud over muligheden for at medtage sit eget nummer ogs at foretage opkald over sin egen konto .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg vil p Den Liberale Gruppes vegne takke Kommissionen og i den forbindelse de tre ordfrere for det arbejde , som er gjort , og som diskuteres her i dag .
Den Europiske Union spiller en vigtig rolle med hensyn til konkurrenceevnen ved fjernelsen af hindrende lovgivning og udviklingen af stimulerende foranstaltninger . Forslagene og betnkningerne derom i dag er med henblik herp et skridt i den rigtige retning .
Jeg glder mig over , at der gres forsg p at n frem til en harmonisering af forskellige vsentlige forudstninger inden for telekommunikationssektoren .
Det er ndvendigt , fordi forskellene mellem medlemsstaterne indbyrdes , f.eks. med hensyn til regler inden for telekommunikation ssom nummerportabilitet , transportrforvalg og transportrvalg , men ogs p andre omrder har frt til en meget splittet europisk ICTpolitik .
Muligheden for at overdrage numre er her afgrende for , at det indre marked kan fungere gnidningslst . Dette fremmer faktisk konkurrence p telekommunikationsomrdet .
Vi kender alle sammen eksemplerne p stadig ikke fungerende liberalisering , ogs i lande , hvor man allerede har beskftiget sig med det i ti r . Det er derfor vigtigt , at alle institutioner i Unionen gr sig bestrbelser for at tilvejebringe en s fuldstndig lovgivning som muligt den 1. januar 1998 .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om at kontrollere , at ogs medlemsstaterne gr sig bestrbelser for p kort sigt at harmonisere deres lovbestemmelser for telekommunikationssektoren .
Lngere overgangsperioder for visse medlemsstater skal s vidt muligt undgs . Jeg takker navnlig ordfreren , hr .
Van Velzen , for , at han med ndringsforslag nr . 8 fra PPE-Gruppen alligevel anerkender det forslag , som jeg fremsatte i konomiudvalget , om hurtigst muligt at indfre nummerportabilitet i hele Europa .
Teknisk set er det alt sammen muligt , nu kommer det an p den politiske vilje .
Jeg minder lige om den vellykkede konference i Bonn , hvor man hyklede meget i forbindelse med disse forslag . Jeg hber , at man ogs vil gre dette hykleri til virkelighed .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , vi behandler i dag nogle af de mere alvorlige sider af den totale liberalisering af telekommunikationsmarkedet fra den 1.1.1998 , men ogs visse dramatiske bivirkninger af samme liberalisering , f.eks. for nummereringssystemet .
Den teknologiske udvikling p telekommunikationsomrdet og de utallige faktorer , der pvirker det , udgr de nye problemer , som bliver mere og mere indviklede og komplicerede .
Det er en tendens , der forstrkes af den kendsgerning , at liberaliseringen af telekommunikationsmarkedet hovedsagelig er blevet behandlet ud fra politiske og konomiske kriterier med en vsentlig undervurdering af de videnskabelige , tekniske , organisatoriske , men ogs sociale aspekter og virkninger .
Det har vret en fremherskende holdning , at sektorens offentlige karakter helt skulle afskaffes ; liges fremherskende har den multinationale storkapitals ekspanderende indtrngen vret med henblik p en selvisk udnyttelse af de store fortjenester , der flger med den revolutionerende udvikling af sektoren , og for at spille en afgrende rolle p det globalt internationaliserede marked .
Sledes er der truffet definitive beslutninger for sektoren , hovedsagelig p politisk plan , samtidig med at kompetente internationale organisationers rolle i og bidrag til telekommunikationens udvikling og det ndvendige internationale samarbejde ignoreres i faretruende grad , jeg tnker bl.a. p den internationale telekommunikationssammenslutning og den europiske post- og telekommunikationskonference .
De nummereringsproblemer , der opstr i forbindelse med den europiske og globale struktur af den klassiske telefoni , mobil telefoni , personkommunikation og momstjenester i kombination med den totale liberalisering af markedet , eksistensen af mange forskellige tjenesteudbydende instanser , vil sandsynligvis antage eksplosiv karakter i den nrmeste fremtid .
Der er ogs en risiko for kaos og for markedets totale monopolisering af de private storforetagender , der opstr p omrdet via fusioner og sammenslutninger af store multinationale virksomheder .
Og alt dette for at det endnu en gang kan vise sig , at liberaliseringen af telekommunikationsmarkedet , uanset hvilke foranstaltninger ordfrerne foreslr eller Kommissionen gennemfrer i den frie konkurrences navn , ikke vil give det store flertal af borgere andet end den offentlige services fald , de store private monopolers overtagelse af markedet , en forhjelse af priserne og tusindvis af fyringer af arbejdstagere .
Det er Kommissionens pligt at koordinere sin intervention i de internationale organisationer , s vigtige problemer i forbindelse med koordinering og internationalt samarbejde kan imdegs , s vidt dette er muligt , efter den aktuelle liberalisering af markedet .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , denne forhandling under t omhandler fire betnkninger om telekommunikationspolitikken , og jeg vil til en indledning takke alle ordfrerne for deres indsats .
<P>
I det flgende vil jeg imidlertid isr beskftige mig med hr . Hermans betnkning , der er udarbejdet for Parlamentets delegation til Forligsudvalget - som jeg er medlem af - om flles udkast til direktiv om tilpasning til konkurrenceforhold p telekommunikationsomrdet , hvis endelige version vi som led i proceduren for flles beslutningstagning skal stemme om i indevrende mdeperiode .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Herman , ikke alene for hans betnkning , men ogs for den effektivitet , hvormed han har styret Europa-Parlamentets indsats under forligsproceduren , hvilket gjorde det muligt at f vedtaget udkastet i lbet af meget kort tid og endnu en gang beviste , at flles beslutningstagning er en god fremgangsmde , som ud over at vre langt mere demokratisk tillige er effektiv , hvis den politiske vilje er til stede hos begge parter .
<P>
At Amsterdam-traktaten vsentligt har udvidet omrdet for Europa-Parlamentets deltagelse i beslutningsprocessen er en god garanti for Den Europiske Unions borgere for , at deres interesser vil blive forsvaret af de reprsentanter , de har valgt , ikke alene med vedholdenhed , men ogs med effektivitet og uden undigt tidsspilde .
<P>
De foreliggende betnkninger er led i en lovgivningspakke , som tager sigte p liberaliseringen af telekommunikationstjenesterne fra og med den 1. januar 1998 , hvor Grkenland , Irland , Spanien , Portugal og Luxembourg har fet en forlnget frist for liberalisering i en overgangsperiode , som br afkortes .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen skal tage det strste hensyn til de flgende fem grundlggende aspekter : for det frste fordelen ved at den retlige ramme for telekommunikationsomrdet fastlgges i en enkelt tekst med henblik p at fremme virksomhedernes kommercielle aktivitet inden for denne sektor , navnlig for de sm og mellemstore virksomheder ; for det andet at Kommissionen fastlgger en forpligtelse til at tilbyde lige adgang til net og tjenester som en af de vigtigste forpligtelser for samtlige netudbydere ; for det tredje ndvendigheden af at sikre almene tjenesteudbud , s liberaliseringen af teleinfrastrukturerne og -tjenesterne ikke sker p bekostning af forbrugerne ; for det fjerde at styrke gennemsigtigheden p omrdet for prisfaststtelse og fastlgge en retfrdig metode til beregning af priserne ; for det femte at der p unionsplan sikres et konkurrencedygtigt milj , som gr det muligt for Fllesskabets telekommunikationsvirksomheder at konkurrere p verdensplan i overensstemmelse med den aftale , der for nylig blev godkendt inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen om gensidig bning af markederne for teletjenester .
<P>
P en sdan baggrund mener jeg , at borgerne og de europiske virksomheder i fremtiden vil kunne nyde godt af en telekommunikationstjeneste , der giver adgang til ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , ndringer i telesystemet br tage udgangspunkt i telefonbrugeren , og systemet br vre enkelt , billigt og kontinuerligt .
Nye numre og systemer skal tnkes grundigt igennem , fr de gennemfres , da de ellers vil kunne medfre stort praktisk besvr for brugerne og pfre samfundet udgifter .
<P>
Jeg har et sprgsml til Kommissionen .
Jeg har ikke rigtig kunnet forst af betnkningen - og her tnker jeg navnlig p hr. van Velzens betnkning - hvordan et flles prfiks i EU automatisk vil fre til lavere udgifter og bedre service .
Det vil jeg gerne bede Kommissionen kommentere .
<P>
Mange cifre i et telefonnummer , f.eks. 9 eller 10 , kan volde brugerne problemer , i det mindste iflge de oplysninger , som jeg har fet af de svenske telemyndigheder .
Telefonnumre , som folk er vant til , br kunne bevares , sledes at man ikke ndrer p et system , som vel i vrigt fungerer udmrket .
Ligeledes br man nje lytte til de nationale telemyndigheder og om muligt se ndringerne p EU-plan i et globalt , internationalt perspektiv .
<P>
I vrigt er vi positive over for ndringsforslagene fra Den Liberale Gruppe .
Vi understreger , at man ved enhver ndring af systemet skal tage udgangspunkt i brugerne .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , det hidtil vedtagne om telekommunikationssektoren skal ses i lyset af konkurrencen , eller bedre konkurrenceevnen , eller endnu bedre det enorme konomiske potentiale , der ligger i denne sektor .
Nu har vi s yderligere fet den foreliggende pakke af betnkninger , der dels omhandler tekniske forhold og dels konkurrenceforholdene , og som alle gr i en retning , som vi ved tidligere lejligheder har tages afstand fra .
<P>
Jeg begrnser mig til to kommentarer , der er i trd med , hvad vi tidligere har sagt , og som her skal understreges som udtryk for en kritisk holdning til den igangvrende privatiserings- og liberaliseringsproces ' retning og form .
<P>
For det frste : afbalanceringen af satserne i forhold til omkostningerne br ikke ske , som det gr nu , p bekostning af stigende priser for lokaltrafikken og abonnenterne til klar ulempe for de sm virksomheder , de lokale sociale tjenester og private med mindre finansiel formen .
<P>
For det andet : forpligtelsen til at sikre universelle tjenesteudbud br ikke udmntes p en sdan mde , at der universelt ydes tilskud til private , som i forvejen nyder godt af liberaliseringen i sektoren .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kolleger , det mest centrale og ulste sprgsml i det moderne informationssamfund glder demokratiet .
Informationsintensive virksomheder er vigtige , produktive og ofte globalt aktive .
Men hvordan str det til med den anden aspekt , hvilket demokrati er vi i gang med at skabe ?
Et nyt samfund uden demokrati kan ikke accepteres .
Kontrollen med informationsnettene er ogs kontrol over mennesker .
Vi har brug for et overordnet kommissionsprogram til gennemfrelse af et demokratisk informationssamfund .
Det er et anliggende af strste betydning , ikke blot et konomisk sprgsml .
<P>
Demokrati indebrer kontrol , men det betyder ogs , at alle borgere uafhngigt kan deltage i f.eks. den elektroniske dialog .
Hr. van Velzen foreslr da ogs i sin betnkning at sttte oprettelsen af et europisk forum for en dialog om internet .
Han siger ydermere , at alle br tildeles en elektronisk postadresse ligelig og uden undtagelse - retfrdig .
Men en ligelig tildeling af elektroniske postadresser fjerner ikke problemet med hensyn til demokrati og telenet .
Svel brugernes som producenternes muligheder for at bruge informationssamfundets tjenester er faktisk afhngige af eksistensen af moderne udstyr og flles infrastruktur svel som af uddannelsesog velstandsniveauet .
Disse store , nsten udelukkende private investeringer koncentreres let i omrder med stor befolkningstthed og derfor ogs i rige omrder .
Det ger marginaliseringen af de befolkningsgrupper og omrder , som allerede i forvejen har utilstrkkelige kommunikationsmidler .
<P>
Nu er tiden inde til at udvikle telekommunikationen ud fra en demokratisk synsvinkel .
Vi m udvikle samfundet som helhed og ikke blot netvrk .
Den tekniske udbredelse af informationsnettene m betragtes som en vej til udbredt deltagelse i samfundet uden konomiske eller kulturelle barrierer .
<P>
Vi har i Finland lst nummerproblemet .
Valg af en anden operatr er problemfrit og almindelig rutine .
Konkurrencen er fuldstndig ben .
P verdensplan str vi ved toppen som internetbrugere .
Der er langt herfra til Finland , men vi har den fordel at kunne gennemfre demokratiet i de nye net og det behver vi .
Det glder mig at bemrke , at de , der sidder p frste rkke , forstr hvad der her er tale om .
Tak , jeg forventer meget af dem .
<SPEAKER ID=122 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil gerne udtale mig om hr. van Velzens og hr . Hermans betnkning .
Betnkningen af hr . Argyros bliver behandlet af min kollega , Karel van Miert .
Jeg vil gerne takke hr. van Velzen for hans virkelig - som sdvanlig - meget sagkyndige betnkning .
Den tendens , som han har peget p , samt ndringsforslagene gr i den samme retning som de svar , vi har modtaget i forbindelse med grnbogen , og ogs i den retning , som Kommissionen nsker at g i .
<P>
Der er n ting , der er fuldstndig klar : Med de to aspekter , der behandles her , dvs. nummerportabilitet , men isr ogs transportrforvalg , griber vi til brugerens fordel helt direkte ind i konkurrencen .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , ogs i relation til udtalelserne fra hr . Theonas , som endnu en gang beskrev denne marxistiske Jurassic Park , hvor de private monopoler tramper alt ned , sledes at der ikke bliver den mindste lille plante tilbage til brugeren , at man lige br se p realiteterne .
Det er jo altid dejligt at strides , men nr man ser p realiteterne , vil man konstatere , at der i de medlemslande , hvor der blev skabt konkurrence , naturligvis ogs fortsat er visse gamle , store virksomheder tilbage . Men de er der fortsat , fordi de i lang tid var offentligretlige monopoler .
Forbrugerens situation er imidlertid blevet vsentligt bedre .
Dette forklarer mske ogs den entusiasme , som hr . Argyros gribes af , nr han tnker p det , og den noget manglende entusiasme , som gr sig gldende hos fru Read , for hvis man stadig sidder fast i denne jungle af offentligretlige monopoler , venter man ligefrem med lngsel p , at det ndres .
Hvis hr . Theonas ikke tror p dette , s udgr telefontaksterne - foruden kvaliteten og den skaldte universal service et tegn p et effektivt telenet - i de lande , hvor man har foretaget en deregulering , til dels kun halvdelen eller en tredjedel af omkostningerne i de lande , hvor der stadig findes offentlige monopoler .
<P>
F.eks. i Grkenland : Grkenland er det land , der har de hjeste telefontakster .
Hvilken fordel det nu skal vre for forbrugeren , er Kommissionen ikke i stand til at se .
Derfor gr vi ind for transportrforvalg .
Dermed er jeg allerede ved det , som fru Read var inde p .
Jeg er ellers altid enig med hende i forbindelse med telekommunikation , da hun meget tit indtager et meget bent og for forbrugeren rigtigt standpunkt .
Kun i forbindelse med transportrforvalg lader hun sig efter min opfattelse i for hj grad prge af situationen i sit land .
<P>
Okay , alle er vant til det , man har derhjemme , og undertiden anser man det ogs for at vre bedre end noget andet .
I dette tilflde er 14 medlemslande imidlertid enige med os i , at transportrforvalget er meget vigtigt for konkurrencen , for forbrugeren og frem for alt for lave telefontakster .
I Storbritannien har man ikke transportrforvalg .
Man kan ganske vist frit vlge den lokale operatr , men vedkommende har s sine faste aftaler med long distance -operatrer , sledes at man , hvis man har valgt den lokale operatr , praktisk talt ogs har valgt dennes valg uden rent faktisk at kunne vlge frit .
Dette er efter vor opfattelse for det frste ikke godt for forbrugeren , og for det andet - og det vil enhver indrmme , som ser nrmere p disse systemer , hr. van Velzen var inde p det - hvis man i et land tillod et andet system end i de 14 andre lande , ville der opst konkurrencefordrejninger , som vi ikke br tillade .
Derfor kan vi ikke sttte hendes ndringsforslag .
Naturligvis kan vi altid udarbejde en studie , og vi gr os naturligvis til stadighed overvejelser , men jeg anser det for at vre forkert at gre tidsplanen afhngigt af det p nuvrende tidspunkt .
Vi nsker hurtigt at komme videre og har derfor ogs imod vore tidligere overvejelser lagt os fast p den 1. januar 2000 .
For s vidt er dette sammenfaldende med det , hr. van Velzen sagde .
<P>
Retsgrundlaget har vi , i hvert fald hvad angr call by call , allerede i samtrafikdirektivet , og vi vil naturligvis tilvejebringe et retsgrundlag til transportrforvalget , formentlig i form af en tilfjelse til samtrafikdirektivet for at gre det ordentligt .
Vedrrende nummerportabilitet kan man sige noget lignende , da det er fuldstndig klart , at nummerportabilitet er det instrument , som ved siden af andre overvejelser kan tilskynde forbrugeren til at skifte telefonselskab .
<P>
Men her vil vi gerne g hurtigere frem , og jeg hber , at Europa-Parlamentet kan sttte denne ide .
Dette fremgr ogs af ndringsforslag nr . 8 , hvorfor vi meget gerne vil sttte dette ndringsforslag nr .
8. I den forbindelse kan jeg mske nvne de ndringsforslag , som vi ikke nsker at sttte , nemlig vedrrende artikel 6 .
Vi anser det ikke for at vre ndvendigt at tilvejebringe et lovgrundlag til call by call . Vedrrende ndringsforslag nr .
1 har jeg allerede sagt noget , og med hensyn til ndringsforslag nr . 10 , som vedrrer Gibraltar , blev der ikke sagt noget under forhandlingen .
Alligevel vil jeg gerne sige flgende : Det er bedre , at vi har opfrt Gibraltar her .
Havde vi nemlig ikke opfrt det , kunne der p den baggrund opst politiske overvejelser .
Det var et rent teknisk anliggende .
Opfrelsen af Gibraltar er naturligvis overhovedet ikke forbundet med nogen politiske overvejelser .
<P>
Nu vedrrende bemrkningerne om den europiske nummerering eller de europiske telefonkoder .
Vi har fra ITU fet et sdant forvalg , der er flles for Europa .
Dette bliver nu afprvet ; jeg hber , at man i den forbindelse kan indhste fornuftige erfaringer .
Derefter m vi se , hvordan det gr .
<P>
Nu hurtigt et par bemrkninger til Herman-betnkningen .
Lad mig helt officielt , men ogs personligt komplimentere ham ; ogs den omstndighed , at rdsformanden i dette jeblikket er kommet til stede her , understreger naturligvis betydningen af mit kompliment . Parlamentets delegation , som bestod af hr .
Verde I Aldea , nstformanden , hr. von Wogau og som sagt hr . Herman som ordfrer , har virkelig prsteret et fremragende stykke arbejde .
Vi er jo her net frem til klare bestemmelser til medlemslandene , bestemmelser , som gr videre end det , Rdet nskede .
Heri ligger betydningen af Parlamentets delegation og dens bestrbelser , som sikrer , at uafhngige myndigheder iagttager det tekniske grundlag , der udvikles p markedet , og vil drage omsorg for , at der overalt er et mindsteudbud af tjenester , og at der frem for alt hersker en loyal konkurrence .
Naturligvis - og det vil jeg gerne indrmme over for hr . Herman - havde vi ogs nsket at opn mere , og jeg kan sige Dem , at vi vil opn mere .
Dette krver dog frst , at medlemslandene er rede til det .
De str over for en lreproces og vil formentlig frst p det tidspunkt komme vk fra deres oprindelige position og n frem til mere europisk solidaritet og koordinering .
Dette alene er grunden .
I modsat fald havde vi allerede nu foreslet en uafhngig europisk myndighed .
Jeg henvender mig til den tilstedevrende rdsformand : Hvis han lover dette her , vil Kommissionen straks forelgge det pgldende forslag .
Os vil det s ikke bero p .
<P>
Nu ogs - jeg beder Dem undskylde , at jeg endnu ikke har sagt det - et par bemrkninger til Retsudvalget .
Selvflgelig har De fuldstndig ret , fru Palacio Vallelersundi , det er et virvar af forskellige bestemmelser .
Vi kan frst ndre det , nr vi fr vedtaget europiske bestemmelser .
For jeblikket arbejder vi med direktiver .
Men vi overvejer , hvordan vi kan gre dette virvar mere overskueligt .
Det er vi i hvert fald ndt til , da vi jo p grund af konvergensen er tvunget til at forberede helt andre bestemmelser .
Lad mig med hensyn til telefontjenesterne nvne t problem : Hvis man i fremtiden via Internet kan telefonere med den samme kvalitet , men til 5-10 % af de nuvrende omkostninger , kan vi glemme alt dette . S er der nemlig ikke lngere nogen , der vil benytte de hidtidige telefonselskabers ledninger og infrastruktur , alle vil derimod benytte nye infrastrukturer , nye tilbud .
Det skal vi s klare p en fornuftig mde .
Det vil vre det jeblik , hvor der forhbentlig kun vil findes europiske regler , og s hrer det virvar op , som De og fru Read beklagede .
I mellemtiden marcherer vi gennem denne urskov .
Jurassic Park har vi som sagt forladt , selv om nogle stadig befinder sig der , men vi er nu s at sige p savannen og ser lyset ude i horisonten .
Jeg hber , at nr vi er ankommet dertil , vil vi f en fornuftig ordning til brugerne .
<SPEAKER ID=123 NAME="Van Miert">
Hr. formand , som nogle i forsamlingen har konstateret , har Martin Bangemann og jeg selv i de seneste r sammen vret til stede bde i Parlamentet og Ministerrdet , og vi har forsgt at fremme en sammenhngende og fast politik under forflgelse af de ml , hr . Bangemann netop har nvnt , nemlig samtidig at srge for , at Den Europiske Union indhenter en vis forsinkelse p omrdet , udformer en politik , der er til gavn for brugerne , uanset om der er tale om virksomheder eller private brugere , og sledes forsge at styrke vor stilling i konkurrencen .
Vi er nu nr mlet fra et lovgivningsmssigt synspunkt , vil jeg sige .
Men vi er kun ved begyndelsen eller slutningen af begyndelsen , hvis jeg m udtrykke mig sledes , og begyndelsen af gennemfrelsen af en politik og en ordning af konkurrencen i hele Den Europiske Union , selvom der i visse stater bliver tale om en mindre forsinkelse .
<P>
For s vidt angr mig selv vil jeg koncentrere mine bemrkninger om hr . Argyros ' betnkning - og jeg siger ham oprigtigt tak for hans fremragende arbejde - ved at gennemg en meddelelse fra Kommissionen , der forklarer og forsger at vise , hvorledes Kommissionen agter at gennemfre konkurrencereglerne p dette omrde .
Der er to dele , nemlig dels de direktiver , der bygger p artikel 90 , og dels den del , der hrer under Martin Bangemann , og som bygger p artikel 100 A .
Der er her frst og fremmest tale om , hvorledes vi i virkeligheden agter at gennemfre konkurrencereglerne p dette omrde .
<P>
Der er tre grunde til , at vi har udsendt denne meddelelse .
For det frste har vi nsket at give markedsoperatrerne strre sikkerhed og p forhnd sige dem , hvorledes vi agter at anvende spillereglerne og herved sikre den forndne gennemsigtighed .
Der er sledes tale om , at Kommissionen sger at skabe gennemsigtighed .
<P>
Dernst - og nogle i forsamlingen har med rette rejst dette problem - sger vi p en eller anden mde at fastlgge grnselinjen mellem det arbejde , der udfres af Martin Bangemann og hans tjenestegrene p grundlag af artikel 100 A , og det arbejde , navnlig ONP , der hrer under de andre direktiver , der er udstedt p grundlag af artikel 90 .
Det er ndvendigt at vre s prcis som mulig p dette punkt , idet - jeg er her helt enig i visse bemrkninger , der er faldet - der her er en rkke tekster , der er blevet udarbejdet , udviklet , forsvaret og vedtaget i de seneste r , og jeg ser vel , at nogle begynder at tabe helhedsperspektivet af syne .
Der er sledes ogs fra vor side bestrbelser i gang for at afklare tingene .
<P>
Endelig sker der en ekstraordinr udvikling , ikke blot i telekommunikationssektoren , men ogs i multimediesektoren .
Der er konvergens mellem aktiviteterne og sektorerne , og ogs her m vi tydeliggre , hvorledes vi agter at anvende konkurrencereglerne p omrdet .
<P>
Og dernst et par ord om betnkningen som sdan .
For det frste glder det mig meget , at den generelt er holdt i en positiv tone over for Kommissionens initiativ , men der er dog tale om en rkke sprgsml , som det forekommer mig rigtigt , at ordfreren og Udvalget stiller .
Disse fortjener , at jeg opholder mig ved dem i nogle minutter . Men jeg vil frst vedrrende den nye betragtning A , der er indsat i Parlamentets tekst , og som omtaler  nummerretransmission  , at dette dokument dvs. vor meddelelse ikke er det bedste sted til behandling af dette sprgsml .
Jeg er enig i realiteten og i Deres betnkeligheder , og desuden er det , som De ved , i behandlingen af de konkrete tilflde faktisk et problem , der bekymrer os .
Der er for vrigt truffet nogle afgrelser , nemlig i MSGsagen for nogle r i Tyskland f.eks. , hvor netop dette spillede en afgrende rolle .
Det er sledes ikke , fordi vi er uenige om realiteten , at jeg taler for , at man ikke skal bevare denne tilfjelse til teksten .
<P>
De har ligeledes , i vrigt med rette , omtalt den lidt vanskelige periode , vi i jeblikket gennemlever .
I jeblikket er der endnu ikke nogen ordning med fri konkurrence . Det vil blive tilfldet fra og med nste r , og i mellemtiden er der stadig monopoler i de fleste medlemsstater , bl.a. p omrdet for taletelefoni .
Det er sandt . De har der med rette sat fingeren p en vanskelighed , som af og til gr det ndvendigt for os at gribe ind i visse medlemsstater , selvom man finder , at det var meget bedre , dersom vanskelighederne blev lst p nationalt plan .
<P>
Jeg tager tilfldet med taksterne i Tyskland .
Normalt burde denne type problem kunne lses af den pgldende medlemsstat selv , men i jeblikket er dette ikke tilfldet .
Som flge heraf har vi p grund af en lang rkke klager set os ndsaget at intervenere - og det gr vi i vrigt fortsat - fordi de takster , der krves af  Deutsche Telekom  for etablering af forbindelser i Tyskland , efter vor opfattelse er for hje .
De m nedsttes .
Der er sledes tale om en konflikt , og vi behandler fortsat dette problem i forventningen om , at denne type problem forhbentlig i morgen vil kunne blive lst p nationalt plan .
<P>
Jeg kunne sagtens give Dem talrige andre eksempler , men dette er tilstrkkeligt til at forklare Dem , hvorledes vi i jeblikket beskftiger os med disse problemer .
Jeg tager Deres bekymringer til efterretning , men jeg mener at kunne sige , at vi i realiteten forsger at behandle dem p passende mde .
I vrigt har Martin Bangemann og jeg , som De ved , for nogle uger siden offentliggjort en redegrelse for situationen , hvis jeg m udtrykke mig sledes , vedrrende anvendelsen af en rkke direktiver i medlemsstaterne og i vrigt konstateret , at man i langt de fleste af disse gjorde fremskridt som aftalt - og at nogle , som f.eks. Nederlandene , er lngere fremme .
Andre m indhente den tabte tid .
Det glder Italien , men Italien synes mig at vre i gang med at gre dette .
Jeg har ogs for nogle dage siden modtaget de belgiske kongelige anordninger om anvendelsen af loven .
<P>
De ser sledes , at tingene modnes , og det er netop dette , vi forsger at udvirke .
I denne forbindelse kan jeg forsikre Dem - og vi har allerede i Martin Bangemanns og mine tjenestegrene dannet en flles gruppe for s at sige fra morgen til aften at flge med i , hvad der sker , og om der er ting , der er ved at lbe af sporet , griber vi ind s hurtigt som muligt .
<P>
Andre sprgsml , der er rejst i Deres betnkning , hr .
Argyros , forekommer mig nrmere at hre under min kollega , hr . Bangemanns omrde , srlig for s vidt kodificeringen af visse regler .
Han har svaret herp . Tingene udvikler sig s hurtigt , at det i morgen vil blive ndvendigt at justere visse dele af politikken , hvilket ikke forekommer mig at udelukke , at vi kan bestrbe os herp i de kommende mneder .
Men i jeblikket lgger vi naturligvis frst og fremmest vgt p at gennemfre det p omrdet for lovgivningsarbejdet , der er blevet aftalt med Parlamentet og ministerrdet .
<P>
Her slutter jeg .
Der er givet andre sprgsml , men - De m ikke blive vrede p mig - vi kan drfte disse direkte og bilateralt , dersom De nsker det .
Til slut vil jeg sige , at vi efter at have modtaget Deres bemrkninger og snesevis af andre bemrkninger vedrrende denne meddelelse fra operatrerne , de offentlige myndigheder osv. vil vre i stand til i efterret at redigere den endelige udgave af denne meddelelse .
De ser , at der er tale om en sag , som vi under alle omstndigheder nsker at afslutte inden rets udlb og sledes skabe bde strre sikkerhed og strre gennemsigtighed .
Men endnu en gang siger jeg Dem hjertelig tak , mange , mange tak for Deres betnkning og for den opbakning , De giver Kommissionens politik i denne .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , vedrrende ndringsforslag 10 . Hr .
Bangemann , jeg har ikke brugt min taletid p at tale om srlig dette ndringsforslag , fordi jeg finder , at bilaterale stridigheder mellem medlemsstaterne ikke br tage tiden fra en ordfrer , der taler p Retsudvalgets vegne .
<P>
Nr dette er sagt , siger De , at De har medtaget Gibraltar i denne fortegnelse , fordi De fandt , at dette teknisk var bedre .
Godt , jeg finder , at det er en mrkelig mde at opfatte teknikken p , fordi der er tale om ikke-udtmmende fortegnelse over medlemsstaternes kaldenumre .
Denne form for teknik er i hvert fald juridisk ukorrekt , nr man blandt fem eksempler vlger eksemplet Gibraltar og tillgger det status som et land .
<P>
Hr . Bangemann , jeg er overhovedet ikke enig med Dem i Deres betegnelse af , hvad der er teknisk .
Hensigten er politisk , og endda meget politisk .
<SPEAKER ID=125 NAME="Bangemann">
Hr. formand , De ser , at man selv ved brug af ti minutter , sledes som jeg tilstr at have gjort det , i stedet for de fem minutter , som De og Deres tjenestegrene havde givet mig , ikke kan svare p alle sprgsml !
Det er det vanskelige punkt .
Tre betnkninger er blevet behandlet under t og giver anledning til mange sprgsml .
Jeg tror , at det vil vre umagen vrd at svare p disse sprgsml , men det krver en vis tid .
<P>
Fru Palacio Vallelersundi , jeg har sagt , hvad der var vor hensigt .
Jeg har gentaget det , og sledes forholder det sig .
Dersom De finder , at dette ikke er tilfldet , forstr jeg ikke , hvorfor De protesterer imod vor hensigt .
Mine udtalelser er klare .
Nu har De med Deres protest skabt en uklar situation , men ansvaret er Deres .
<SPEAKER ID=126 NAME="Argyros">

Hr. formand , jeg takker kommissren for hans forklaring , og for at blive ved sprgsmlet om digital transmission vil jeg sige , at den eneste grund til , at jeg tog det med i min betnkning , er , at jeg under fremlggelsen af betnkningen i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik konkret spurgte reprsentanterne fra det generaldirektorat , der hrer under hr .
Van Miert , om de havde planer om at behandle sprgsmlet om digital transmission separat . Svaret var et klart nej .
P denne baggrund flte jeg det som min pligt at medtage det i min betnkning . Det glder mig imidlertid at hre kommissren bekrfte , at sprgsmlet er genstand for srlig opmrksomhed .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Bangemann , fordi han var s venlig at kommentere mit indlg .
Jeg vil dog gerne ppege flgende : enhver har ret til at anvende bde ideologiske og politiske argumenter for at underbygge sit synspunkt ; men synspunkterne skal svare til virkeligheden .
Jeg vil gerne sige til kommissren , at jeg er vidende om , at Grkenland ikke har de dyreste telefonafgifter i Europa .
Hvis han mener , det forholder sig sledes , vil jeg bede ham give os en liste over priserne i alle EU-landene , og s vil man ved sammenligning kunne konstatere , at Grkenland har nogle af Europas laveste telefonafgifter .
<SPEAKER ID=128 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil give det rede medlem denne liste , og s vil han se , at realiteten desvrre ikke svarer til det , han lagde til grund i sit indlg .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , m jeg bede Dem ogs give os andre denne liste .
Vi er meget interesserede i sprgsmlet .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen om de tre betnkninger finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Maksimalhastighed for traktorer
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0218 / 97 ) af Hautala for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 74 / 150 / EF , 74 / 151 / EF , 74 / 152 / EF , 74 / 346 / EF , 74 / 347 / EF , 75 / 321 / EF , 75 / 322 / EF , 76 / 432 / EF , 76 / 763 / EF , 77 / 311 / EF , 77 / 537 / EF , 78 / 764 / EF , 78 / 933 / EF , 79 / 532 / EF , 79 / 533 / EF , 80 / 720 / EF , 86 / 297 / EF , 86 / 415 / EF og 89 / 173 / EF for s vidt angr landbrugs- og skovbrugshjultraktorers konstruktivt bestemte maksimalhastighed ( C4-0150 / 97-96 / 0129 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg har som ung lst ved landbohjskolen og jeg fik dengang mulighed for at f et traktorfrerbevis .
Jeg har desvrre ikke benyttet mig af denne mulighed .
Havde jeg vidst , at der i Europa-Parlamentet ville blive forelagt bestemmelser vedrrende traktorers maksimalhastighed , ville jeg bestemt have slet til .
<P>
I Den Europiske Union eksisterer der i jeblikket en typegodkendelse for traktorer , som krer hjst 30 km / t .
Der er tale om en konstruktivt bestemt maksimalhastighed , ikke om den officielt tilladte krselshastighed eller hastighedsbegrnsninger .
Men i trit med den tekniske udvikling har traktorproducenterne bragt meget kraftigere traktorer p markedet , som krer 40 km / t . Hensigten er nu at udarbejde en ny typegodkendelse , sledes at ogs traktorer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed p 40 km / t. kan f en EF- typegodkendelse .
Det er yderst vigtigt for traktorproducenterne , for at de frit kan afstte traktorerne p det indre marked .
Det har i sig selv intet at gre med traktorernes hastighed , som nu ville vre hurtigere end fr , men det drejer sig derimod i virkeligheden om en ndring , som traktorproducenterne har brug for .
<P>
Ved frstebehandlingen indtog Parlamentet selvflgelig et positivt standpunkt til denne ide , men det gik ud fra , at de srlige forhold i forbindelse med krselssikkerheden samtidig ville blive undersgt .
Det er vel ganske fornuftigt at forestille sig , at nr der kommer strre traktorer , man ogs br vre opmrksom p bedre krselssikkerhed .
Vi nvnte f.eks. sprgsmlet om eventuelle sikkerhedsseler .
Man burde ogs vre opmrksom p krelysene .
Parlamentet mente ogs , at udstdningsgasserne fra disse nye hurtigere traktorer fortjente opmrksomhed .
Et fjerde punkt , som Parlamentet krvede undersgt , var muligheden for regelmssig teknisk kontrol .
<P>
Kommissionen og Rdet forholdt sig efter min mening meget objektivt til Parlamentets krav . I denne flles holdning er det noteret , at vi nsker at henlede opmrksomheden p udstdningsgasserne fra disse nye traktorer .
Der er ogs taget hensyn til , at man br beskftige sig med krselssikkerheden . Parlamentets fjerde krav om regelmssig teknisk kontrol kunne ikke opfyldes .
Det skyldtes , at der ikke forel retsgrundlag dertil . I min egenskab af ordfrer kan jeg udmrket acceptere det , at vi ikke i denne sammenhng insisterer p denne tekniske kontrol og jeg anbefaler , at Parlamentet ved andenbehandlingen godkender den flles holdning .
<P>
Da Parlamentet for frste gang behandlede denne sag , kom det frem , at der ogs burde udarbejdes en typegodkendelse for traktorer med en konstruktivt bestemt hastighed p over 40 km / t . , fordi ogs disse traktorer er ved at blive bragt p markedet .
Rdet har meget behndigt lst dette sprgsml .
Det har meddelt , at det agter at tage sig af dette sprgsml , s snart denne 40 km / t. kan ns , og derved er der efter min mening i den henseende taget hensyn til Parlamentets forhbninger og krav . Jeg kan blot anbefale , at dette forslag godkendes og at bestemmelserne hurtigt gennemfres .
<P>
Flere medlemsstater har tydeligt vret lidt bekymrede for , at Bruxelles igen ville kom med nye ubehagelige tekniske bestemmelser for landmndene , som i forvejen er i en vanskelig situation .
Men jeg kan berolige alle landmnd og sige , at det drejer sig om typegodkendelse af nye traktorer i fremtiden , men at vi denne gang ikke fra Bruxelles er ved at genere landmndene med nye forslag .
Alle kan drage et lettet suk og nu kan dette forslag forhbentligt trde i kraft hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Barton">
Hr. formand , det var vel umagen vrd blot at komme og erklre sig enig med hr . Bangemann - hvilket er noget der kun hnder mig sjldent her i Parlamentet , men jeg gr det meget glad ved denne lejlighed - og nske ordfreren tillykke .
<P>
Dette er et eksempel p , hvorledes Den Europiske Union faktisk har behov for at kaste et velovervejet blik p fremskridtene inden for det tekniske udstyr .
Der er allerede god grund til at krve , at visse af de redskaber , det drejer sig om , skal vre i stand til at tle hjere hastigheder end dem , der er foreslet i dette direktiv .
Men fr vi godkender disse hjere hastigheder , m vi forst , hvad samtlige flger vil blive . Det ville ikke vre rigtigt af os ganske enkelt at antage , at alt vil blive godt .
<P>
Jeg finder , at ordfreren med stor succes har anerkendt dette , nr han siger :  Lad os tage beslutningen nu , hvor vi er overbevist om , at vi har gennemtnkt den i sikkerhedsmssig henseende , i henseende til den stigende effektivitet og alt andet , men lad os overlade den til srskilte og grundige undersgelser , lad os gre opmrksom p , at der er grund til at g ind for hjere hastigheder , men lad os gre dette velovervejet , frend vi tager den endelige beslutning , idet denne ville vre uigenkaldelig  .
Jeg kan kun sige , at jeg ville nske , at denne grundige fremgangsmde var blevet benyttet i alle de tidligere sager .
<SPEAKER ID=133 NAME="Bangemann">
Hr. formand , lad mig allerfrst takke ordfreren mange gange .
Hun har sagt alt det , man skal sige med hensyn til selve sprgsmlet .
Vi har opnet en hurtig lsning , som til dels dkker den nuvrende situation , dvs. alle traktorer , som har en hastighed p indtil 40 km / h .
Vedrrende de tekniske sprgsml , der gr ud over dette , vil vi forberede og derp forlgge et forslag .
<P>
Jeg var frst meget lettet , da jeg s , at min ven Barton ikke var til stede .
Da han kom , blev jeg forfrdet , da jeg troede , at han nu ville krve det samme , som han krvede i forbindelse med motorcykler , nemlig ingen hastighedsbegrnsninger , ingen motorbegrnsninger , ingen bestemmelser for udstdning og stj .
Men jeg ser , at han har lrt noget af erfaringerne .
Og nr vi s forelgger alle forslagene til traktorer , kan vi jo endnu en gang beskftige os med motorcykler .
Det ville mske vre en meget interessant udvikling , da jeg ser , at hr . Barton ogs har udviklet sin tankegang .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Jeg m indrmme , at jeg ikke har lrt at foretage denne slags overvejelser , som man mere forbinder med markedshandel der , hvor jeg kommer fra .
Jeg vidste heller ikke , at min kre ven , hr . Bangemann , med sin store erfaring og sit omfattende menneskekendskab har lrt at tnke i disse baner .
Jeg vil huske det for eftertiden , nu hvor jeg har set , hvordan det gres .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen om fr . Hautalas indstilling ved andenbehandling finder sted onsdag kl .
12.00 . <CHAPTER ID=8>
Tillgs- og ndringsbudget nr . 1 for 1997 - Landbrugsudgifter
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0232 / 97 af Brinkhorst og Fabra Valles for Budgetudvalget om forslag til tillgs- og ndringsbudget nr . 1 for regnskabsret 1997 ( SEK ( 97 ) 750-9210 / 97 - C4-0299 / 97 ) ; -betnkning af Tillich for Budgetudvalget om ad hoc-proceduren for landbrugsudgifterne .
<SPEAKER ID=136 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , vi har gjort betydelige fremskridt i forbindelse med sprgsmlet om forslaget til tillgs- og ndringsbudgettet for 1997 .
Kommissionen var i begyndelsen noget utilbjelig til at acceptere , at en del af personalet ville blive fundet ved omplacering i lbet af 1998 .
Men vi har nu fundet et rimeligt kompromis .
Der er det lyspunkt , at det midlertidige undersgelsesudvalg om BSE kan begynde at arbejde meget hurtigt , fordi dette har en hj prioritet i Fllesskabet .
Et personale p 35 medlemmer til at begynde med er ganske nyttigt .
Jeg hber , at vi vil se de frste resultater ved udgangen af indevrende r , og i 1998 skulle der blive tale om omplacering .
<P>
Mit sprgsml til Kommissionen er : Hvornr kan den virkelig begynde at arbejde med dette ?
Nr vi ser personalet tage til Dublin , vil der delvis blive tale om en midlertidig forflyttelse , frend det endelige veterinragentur oprettes .
Jeg hber , at Kommissionen snart som lovet vil tilbagetrkke forslaget om Grange og indpasse det i alle de vrige agenturer .
<P>
Hovedpunktet i vor forhandling i dag er hr . Tillichs betnkning om ad hoc-proceduren .
Jeg vil frst komplimentere ordfreren for 1998 , hr . Tillich , fordi dette er en meget vsentlig og ny udvikling .
Vi begyndte at behandle landbrugsproblemet for nogen tid siden , og nu fr vi lidt efter lidt noget for pengene .
Sidste r , hvor vi for frste gang reviderede Kommissionens overslag , gjaldt dette kun i meget beskedent omfang .
Men i r har samarbejdet mellem Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Budgetudvalget vret meget positivt .
Yderligere har Kommissionen selv i r justeret sine overslag , sledes at vi for frste gang vil f afsat en srlig reserve p 329 mio ECU .
Det er af betydning , at Parlamentet afstter belbet som en reserve , fordi dette vil betyde , at medlemsstaterne ikke skal begynde at udbetale pengene straks .
Dette er et vsentligt led i kriterierne for Maastricht og euroens indtog i 1999 .
<P>
Som resultat af en beslutning truffet af Rdet om landbrugsanliggender i slutningen af juni vil budgettet , sledes som det er fremlagt af Kommissionen , blive overskredet med 1 , 4 mia ECU , og vi taler ofte om mindre belb end dette her i Parlamentet .
Der er tale om en overbudgettering p 1 , 4 mia ECU , fordi Kommissionens forslag om en justering af kornpriserne ikke blev accepteret af Rdet .
<P>
Fra Budgetudvalgets synspunkt br vi vende tilbage til det forelbige budgetforslag . Hr .
Tillichs forslag om at justere budgettet med en forholdsmssig fordeling for de sidste tre r , sledes at vi faktisk kan vende tilbage til Kommissionens oprindelige forelbige budgetforslag , er meget velkomment .
Dette er mske en bedre lsning end en liner nedskring , og her er vi ganske tilfredse med at flge Landbrugsudvalget , selvom vi ikke under nogen omstndigheder kan acceptere dets lsning , der omfatter kreativ bogfring ved overfrsel af betalingerne for olieholdige fr til 1998 .
Desvrre m jeg vre uenig med ordfreren om landbrugsbudgettet , nr han sagde , at dette var lsningen for sidste r .
Det var faktisk ikke lsningen for sidste r . Det var mske hensigten , men den blev ikke gennemfrt .
Kreativ bogfring er , som formanden for Rdet sagde under vor trepartssamtale , det sidste vi nsker .
<P>
Dette betyder , at budgettet for 1998 skal justeres p landbrugsomrdet , og det m i sidste instans blive til skade for de produkter , for hvilke udgifterne har vret lavest i den sidste periode .
Alt dette viser , at ad hoc-proceduren - selvom den formelt stadig falder ind under kategorien obligatoriske udgifter - nu omsider fungerer .
Den har nu en reel indvirkning p adfrden i Budgetudvalget og Landbrugsudvalget .
Vi arbejder begge nu meget tttere sammen .
Jeg imdeser den berigtigende skrivelse fra Kommissionen .
Jeg ser tillige foruden kommissren indehaveren af reslegionen , og jeg vil nske hjerteligt tillykke , selv den 15. juli .
Dette vil mske ogs fremskynde afsendelsen af den berigtigende skrivelse .
<SPEAKER ID=137 NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , jeg tror , at vi stadig alle husker , at det vigtigste punkt i budgettet for 1997 , hvad angr de andre institutioner , var temaet vedrrende nulstigningen p personaleomrdet .
<P>
Den eneste institution , som fuldt ud opfyldte dette ml , var faktisk Revisionsretten .
Derfor er det ogs naturligt , at det var Revisionsretten , der havde de strste problemer , da den skulle udfre alt det arbejde , den var blevet plagt .
S hvis det er rigtigt , at det strenge budget skal vre et vigtigt punkt , s er det ogs rigtigt , at vi br vre opmrksomme p den fornuftige konomiske forvaltning og cost-benefit-forholdet .
Hvad nytter det med nogle institutioner , som ikke koster meget , og som vi ikke lader vokse , hvis deres effektivitet ender med ikke at leve op til vores forventninger .
<P>
Derfor anmodede man Revisionsretten om at foretage en samlet undersgelse af sine behov , og iflge denne undersgelse - som vi fik forelagt - var der behov for 107 nye stillinger til denne institution .
<P>
Det er rigtigt , at dette tal er vanskeligt at acceptere for dem , der er ansvarlige for budgettet .
Men det er ogs rigtigt , at Revisionsretten havde et underskud af revisorer .
Dertil kommer forgelsen af aktionsradiusen for de kontrolopgaver , der foretages af Revisionsretten , og forgelsen af arbejdsbyrden .
Vi m heller ikke glemme den gede arbejdsbyrde i forbindelse med agenturerne og stigningen i revisionserklringerne .
Her vil jeg ogs gerne nvne noget til de tilstedevrendes oplysning : Alene i forbindelse med flersprogetheden skal en institution som Revisionsretten bruge 25 % flere menneskelige ressourcer .
<P>
Vi kommer sledes til den konklusion , at forskellen p det , Revisionsretten anmodede om , og det vi mente det var muligt at bevilge den , var 48 personer . Efter at have henvendt os til hr .
Tomlinson , som er ansvarlig for budgettet for 1998 , kom vi til den konklusion , at gennem det tillgs- og ndringsbudget , vi her fremlgger , kunne vi i 1997 bevilge 23 stillinger . De andre 25 kunne komme med i hr .
Tomlinsons budgetforslag . Takket vre Rdet , som allerede har bevilget 5 stillinger , vil de 23 stillinger for 1997 , jeg omtalte , i realiteten vre 18 .
Begrundelsen for at fremskynde bevillingen af stillinger for 1997 gennem dette tillgs- og ndringsbudget er p den ene side den tid til uddannelse , som disse medarbejdere har behov for , inden de kan yde et 100 % effektivt arbejde for institutionen , og p den anden side den disponibilitetsmargin , vi har takket vre den favorable kursudvikling , der er registreret siden opstillingen af budgettet og indtil nu .
Jeg hentyder til vekselkursen mellem ecu og den belgiske franc .
<P>
Disse 18 nye stillinger , som bliver bevilget ( jeg gentager : 18 plus de 5 , Rdet har bevilget , hvilket giver 23 ) , vil fordele sig som flger : 1 A3 , 12 A7 og 3 C5 i tilknytning til revisionen og 1 A7 og 1 C5 , dvs. to personer , i tilknytning til administrationen .
Heldigvis vil denne personaleforgelse ikke medfre , at der skal bruges mere lokaleplads , dvs. vi skal ikke tale om ejendomme , noget vi ikke er s glade for her i Parlamentet .
<P>
Og dette er alt . Jeg er overbevist om , at Revisionsretten med denne forgelse af personalet blot vil styrke den rigoristiske linje , som denne institution allerede har vnnet os til , samt om muligt forbedre det strlende samarbejde , den altid har haft med Parlamentet .
<SPEAKER ID=138 NAME="Tillich">
Hr. formand , mine damer og herrer , ad hoc-proceduren blev anvendt frste gang som led i budgetproceduren for 1995 .
Den forelagte betnkning skal med den afstemning , der finder sted p torsdag , give Europa-Parlamentets forhandlingsdelegation et forhandlingsmandat .
Ad hoc-proceduren og forhandlingerne mellem Parlamentet og Rdet om obligatoriske udgifter , der har til forml at opn en aftale i forbindelse med ndringen af Kommissionens forelbige budgetforslag , er en rlig pbegyndelse af budgetproceduren .
For tilskuerne p tilhrerpladserne , men ogs for mange kolleger i Parlamentet synes dette snarere at vre en teknisk-intellektuel udveksling af synspunkter , men det er en i bund og grund politisk handling , en forhandling med Rdet og Kommissionen .
<P>
Iflge proceduren skal Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen efter anmodning fra Parlamentet og Rdet eller Rdet blive enige om at indlede proceduren .
Dette skete formelt den 26. juli som led i en trilog .
I stedet for den aftalte procedure blev Rdet og Europa-Parlamentet enige om ikke at afslutte ad hoc-proceduren inden frstebehandlingen af Rdets budgetforslag , men at give Kommissionen mulighed for i efterret p grundlag af et bedre kendskab til markedssituationen at forelgge et mere reelt budgetforslag for 1998 ved hjlp af en ndringsskrivelse .
Rdet og Europa-Parlamentet skal s begge sttte dette forslag .
Dermed har vi for frste gang en reel chance for at f et budget for et r , som er nrmere realiteten ; dette er i overensstemmelse med vore tidligere beslutninger om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren .
<P>
I den forelagte betnkning kommer ordfreren ind p det hidtil ulste problem med klassifikationen af udgifterne .
Kommissionen har taget det frste skridt , om end det kun er halvhjertet .
Den har samlet de udgifter , som efter Europa-Parlamentets opfattelse skal klassificeres som ikke-obligatoriske udgifter .
Men det afgrende skridt mangler , nemlig ogs at erklre disse udgifter for ikke-obligatoriske .
<P>
I betnkningen foreslr ordfreren Dem desuden , at der oprettes en speciel reserve til udligning af markedsbevgelser , som frst belaster medlemsstaterne , nr pengene bliver ndvendige .
Det samlede belb p landbrugsbudgettet berres ikke af det .
For jeblikket praktiserer vi noget lignende i forbindelse med den humanitre bistand og den monetre reserve .
Endvidere foreslr ordfreren Dem at forhandle med Rdet og Kommissionen om flgende centrale sprgsml : p den ene side overholdelsen af Kommissionens forelbige budgetforslag og dermed stigningen p 0 , 45 % p landbrugsbudgettet . Ingen liner nedskring af posterne p landbrugsbudgettet , men derimod en specifik nedskring p grundlag af den manglende udnyttelse i de seneste r 1994 og 1995 .
Hr .
Brinkhorst var allerede inde p dette , med henblik p at komme tilbage til Kommissionens forelbige budgetforslag .
<P>
Det lykkedes desvrre ikke Landbrugsministerrdet at trffe en afgrelse p sin samling i midten af april .
Flgelig skal Rdet finde en lsning for de 1 , 4 mia ECU , som for jeblikket de facto overstiger Kommissionens forelbige budgetforslag , og dette skal ske inden frstebehandlingen . Vi er selvflgelig indforstet med rdsformandens forslag om at gre dette uden brug af kreativ regnskabsfring .
Det foreliggende forslag fra Parlamentet sikrer budgetneutraliteten og styrker dermed Parlamentets forhandlingsposition .
<P>
Jeg vil navnlig gerne takke kollegerne i Landbrugsudvalget for deres gode samarbejde under denne ad hocprocedure , isr ogs ordfreren , hr . Mulder , for hans pragmatiske tilgang .
Til Kommissionen og dermed navnlig hjtstende reprsentanter fra GD IXX vil jeg gerne sige flgende : De er snart ndt til at beslutte Dem til , hvem der er Deres partner , Rdet eller Europa-Parlamentet .
Vi har ogs forhandlet om flles lsninger med Dem , men nr De ganske pludselig finder fejl i den specifikke nedskring , glder dette ogs for Deres beregninger i forbindelse med det forelbige budgetforslag .
Det , som to A-tjenestemnd prsterer hos os , er 600 Atjenestemnd hos Dem ikke i stand til at prstere !
<P>
Endnu en bemrkning til aftalerne i forbindelse med de internationale fiskeriaftaler .
Under trilogen var det kommissren selv , som bekrftede princippet om , at der ikke skal foretages nogen udbetaling p grundlag af disse aftaler , inden Parlamentet har afgivet udtalelse .
Dette blev aftalt under trilogen , og derfor br der ikke udves mere kritik , som nogle reprsentanter fra Deres tjenestegren gr .
<P>
Jeg beder plenum om at sttte den foreliggende betnkning og dermed give Europa-Parlamentets delegation mandatet til forhandlingerne med henblik p at sikre et afbalanceret budget for 1998 .
<SPEAKER ID=139 NAME="Mulder">
Hr. formand , s snart tallene for det forelbige budgetforslag i r blev offentliggjort , begyndte Landbrugsudvalget at diskutere det .
Vi har gldet os over et godt samarbejde med Budgetudvalget og i srdeleshed med ordfrerne .
Hvilke konklusioner var de vigtigste , som Landbrugsudvalget drog om dette forelbige budgetforslag ?
For det frste sttter vi Kommissionens forslag om kun at lade budgettet stige med 0 , 45 % .
Vi har endnu en gang bekrftet , at vi sttter det synspunkt , som der mange gange er givet udtryk for her i Parlamentet : ingen nedskring i indkomststtten pr. hektar opdyrket areal . Det er sledes ikke nogen beslutning , der kun er truffet af Ministerrdet , det var i lige s hj grad denne Forsamlings egen beslutning .
Hvordan skal disse 1 , 4 mia udfyldes ?
De skal ikke udfyldes gennem kreativt bogholderi .
Vi har simpelthen overtaget forslaget fra sidste r , som ganske vist ikke er anvendt , men indebar en forskydning af betalingen af prmier til olieholdige fr .
Budgetudvalget har accepteret de frste to punkter , men ikke det sidste punkt . Det beklager vi .
Vi kan ikke rigtig indse , hvorfor noget , som i princippet var muligt sidste r , men ikke blev anvendt , ikke mere skulle kunne lade sig gre i r og slet ikke i srlige tilflde . Landbrugsudvalget har erklret sig som modstander af reserver .
Vi befinder os i dette tilflde i godt selskab , hvis jeg har forstet hr . Brinkhorst rigtigt , nemlig med Rdet selv .
Han har citeret Rdet mange gange , og jeg mener , at jeg har forstet , at Rdet ogs er imod det . Det er Landbrugsudvalget alts ogs .
<P>
Hele Landbrugsudvalget har stillet en rkke ndringsforslag , hvoraf ingen koster ekstra penge . En stigning p i alt 1 mio p et budget p 41 mia .
Jeg mener ikke , at det er overdrevet . Vi synes derfor , at Budgetudvalget ikke har ret til at forandre meget ved Landbrugsudvalgets tekniske prioriteter .
Vi vil sledes komme tilbage til det p plenarmdet , og vi ser ogs frem til Kommissionens ndringsskrivelse senere p ret , som vi ogs vil beskftige os med .
<SPEAKER ID=140 NAME="Souchet">
Hr. formand , jeg erindrer om , at budgetlinje B7800 efter Parlamentets anmodning er blevet underinddelt i to , nemlig den nye budgetlinje B7-8000  Internationale fiskeriaftaler  og den nye linje B7-8001  Bidrag til internationale organisationer  .
Denne nye bogfringsmssige fremgangsmde gr det klarere at se udgifterne til fiskerisektoren .
<P>
Inden for rammerne af ad hoc-proceduren var der givet Budgetudvalget et frste budget for gennemfrelsen af flleserklringen om forbedringen af underretningen af budgetmyndigheden vedrrende fiskeriaftalerne af 12. december 1996 .
Den kan kun bekrftes som den er p dette stadium af proceduren .
For s vidt angr opfrelsen af bevillingerne i det forelbige budgetforslag for 1998 havde Kommissionen punktligt fulgt den fordeling , der var omhandlet i punkt 1 A i flleserklringen .
Den havde nemlig foreslet at opfre de belb , der vedrrte de internationale aftaler , der vil vre i kraft i begyndelsen af regnskabsret 1998 p linje B7-8000 og som reserve opfre det ndvendige belb iflge de aftaler , der skal fornys , og eventuelle nye aftaler .
<P>
Fiskeriudvalget er af den opfattelse , at belb , der vedrrer allerede indgede aftaler , vedrrende hvilke Parlamentet endnu ikke har udtalt sig , ligeledes kan opfres som reserve .
Der skal sledes tages hensyn til de seneste aftaler , der er indget med Senegal og Guinea-Bisau .
Alt efter udfaldet af andre forhandlinger og Parlamentets udtalelser skal de belb , der skal opfres som reserve , justeres i lbet af hele budgetproceduren .
<P>
Det kan til slut konstateres , at der ikke er meningsforskelle mellem Fiskeriudvalget og Budgetudvalget inden for rammerne af ad hoc-proceduren .
Jeg ville blot minde om betydningen af de internationale aftaler bde for den europiske fiskeriflde og for de tredjelande , som for de fleste vedkommende er tilknyttet Den Europiske Union gennem AVS-aftalerne .
En god international fiskeriaftale er et kompromis , der bde muliggr bevarelse af beskftigelsen bde om bord i fartjerne og i kystomrderne og fremme en varig forvaltning af fiskeressourcerne i tredjelandene .
Inden for rammerne af fiskeriaftalen med Senegal , som vi har behandlet her i formiddags , har vi f.eks. understreget interessen i at afstte en del af Unionens finansielle bidrag til den lokale sektor for ikkeindustrialiseret fiskeri , navnlig p uddannelsesomrdet , sledes som den senegalesiske regering har besluttet at gre det .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig frst sige noget vedrrende tillgs- og ndringsbudget nr . 1 for 1997 , som hr .
Brinkhorst og hr .
Fabra Valls gjorde rede for .
<P>
Jeg vil her helt klart understrege , at vi med den beslutning , som Budgetudvalget har foreslet plenum , er slet ind p en ny kurs i personalepolitikken .
Og den er s meget desto vigtigere , da den skal vre et symbol p Fllesskabets personalepolitiske udvikling i de kommende uger og mneder .
<P>
Kommissionen havde frst sgt om nsten 160 stillinger for at kunne klare BSE-problemet , en ny prioritet i Fllesskabet .
Vi ligger nu p 35 nye stillinger og har desuden koblet dette sammen med en intern ndring i Kommissionens struktur , for rent faktisk er der med det samme antal C-stillinger og A-stillinger et eller andet rddent i Fllesskabet .
<P>
Nr man - som vi nu har foreslet det - forlanger , at der nedlgges C-stillinger i samme omfang som omkostningerne til udvidelsen af A-stillinger , s viser dette i realiteten , at der er lagt lg p , og det vil der ogs fortsat vre , ogs i 1999 .
Det vil vre ndvendigt , at man klarer de nye opgaver , som vil blive prsenteret i morgen i Parlamentet med forelggelsen af den omfattende meddelelse om Agenda 2000 , gennem omfordeling og faststtelse af nye prioriteter og i den forbindelse ogs med en personalerokering og ikke ganske enkelt kan forsyne sig i den store Europa-butik ved at oprette nye stillinger .
<P>
Det andet , som jeg gerne vil komme ind p , er sprgsmlet om ad hoc-proceduren .
Lad mig knytte et par bemrkninger hertil .
Ad hoc-proceduren blev opfundet som led i en interinstitutionel aftale og stod ved slutningen af en lang diskussionsproces og strid mellem afgrnsningen af de midler , der er obligatoriske og ikke-obligatoriske .
I den forbindelse har det for Parlamentets vedkommende , for vort vedkommende , altid vret klart , at et tal , et budgettal , principielt ikke kan vre obligatorisk .
En markedsordning kan vre obligatorisk , men konsekvensen heraf , hvor stort det belb er , som s opfres , kan ikke vre obligatorisk , da vi ikke p forhnd obligatorisk kan definere vejret og verdensmarkedsprisen .
For s vidt har striden eller diskussionen i de seneste r altid drejet sig om sprgsmlet : Hvordan ser tallene i de pgldende obligatoriske udgifter ud ? Isr da vor erfaring gennem de seneste femten r viser , at de opfrte tal altid har vret hjere end den faktiske udnyttelse i Fllesskabet .
<P>
Dette er en invitation til kreativ regnskabsfring . De hrte lige endnu en gang hr .
Mulder tale , og ogs hr . Sonneveld var jo endnu en gang i udvalget i gr aftes inde p , at man nsker at overfre de olieholdige fr , hvilket vi nu definerer som kreativ regnskabsfring , fra det ene r til det nste .
Men s skal alle disse kolleger besvare flgende sprgsml : Hvad sker der i 1999 ?
S ophrer nemlig de finansielle overslag , og s kan man ikke lngere overfre noget .
S str man over for det problem , at man i 1999 er ndt til at finansiere de olieholdige fr to gange : for det frste for det r , hvor der blev foretaget en overfrsel , og for det andet for det lbende budgetr 1999 .
Dette tillader budgettet imidlertid ikke .
Derfor gldede vi os udtrykkeligt over det , som rdsformandskabet sagde under trilogen . Ingen kreativ regnskabsfring , men derimod en lsning .
Det , som vi her foreslr med Tillich-betnkningen , er en invitation til Finansministerrdet til at opfylde de betingelser , som det selv har fastsat .
Det behver ikke tage imod invitationen , det er et forhandlingstilbud til Rdet , og vi aftalte jo i fllesskab under trilogen , at vi til efterret i r fr opdaterede tal , sledes at vi med denne diskussionen ikke afslutter ad hoc-proceduren i dag .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil sige hr .
Brinkhorst , hr .
Fabra Valls og hr .
Tillich tak p min gruppes vegne og tilfje , at jeg er enig i deres betnkninger . Jeg vil ligeledes sige hr .
Brinkhorst og hr . Fabra Valls personlig tak for deres bestrbelser for at lse problemet vedrrende det veterinre institut i Grange og udtrykke min tilfredshed med resultatet .
<P>
Jeg er enig i betnkningen af Tillich og srlig hans strategi for forbedring af budgetprocedurerne og arbejdet mod udarbejdelsen af rigtige overslag , sledes at budgettet , som vi ser det i overslaget , virkelig er det budget , der er ndvendigt for at opn dette ml .
<P>
P den anden side vil jeg gerne henlede opmrksomheden p et forhold , der er nvnt af hr . Mulder i hans betnkning for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Han ppeger , at vi med henblik p Projekt 2000 ikke kan forvente at finansiere udvidelsen af Den Europiske Union ved beskring af landbrugsudgifterne .
Landbruget er det eneste landbrugsomrde , p hvilket Fllesskabet har det fulde politiske ansvar .
Vi kan ikke undergrave denne politik med henblik p at skabe eller finansiere et andet ml . Enhver form for besparelser , der kan opns p landbrugsomrdet , vil vre ndvendige for at forebygge den miljmssige og faktisk tillige den konomiske nedbrydning af Europas landdistrikter , sledes som det sker i dag .
Vi br erindre , at vi i jeblikket inden for grnserne af de midler , der er til rdighed for inden for de konomiske overslag mske kan skaffe yderligere 10 mia ECU til nste rs budget .
Dette belb skulle kunne finansiere behovet for en flles landbrugspolitik under den frste udvidelse .
Men vi m erindre , at vi ikke kan finansiere en meningsfyldt regionalpolitik for det nye Europa af de nuvrende budgetmidler .
Jeg kunne forestille mig , at det vil krve mindst en fordobling af de nuvrende strukturfonde at finansiere en ny regionalpolitik for det nye og udvidede Europa , dersom vi ikke skal skabe enorm utilfredshed i de lande , der tilslutter sig , og hvis vi ikke skal stde mange af de borgere , som allerede er i Fllesskabet , fra os .
<P>
Selvom jeg er enig i de almindelige procedurer , som er fastlagt i betnkningen af Tillich , er jeg uenig i nogle af de begreber , som sniger sig ind .
Gennem en omordning og en nedtoning af vore nuvrende politikker kan vi finde de ressourcer , som er forndne til at finansiere udvidelsen med 100 millioner mennesker .
Hvis disse mennesker kommer ind , og hvis vi skal hste frugterne af det udvidede medlemskab gennem handel og konomisk vkst , m vi have noget , der minder om en lille Marshall-plan , for at hjlpe dem med at lette fra jorden , sledes at vi alle kan hste frugterne af den udvidede union .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , vor kollega , hr . Tillich , har givet sig i kast med en vanskelig eller endog farlig opgave , nr han femstter sine forslag inden for rammerne af en ad hoc-procedure vedrrende landbrugsudgifterne p budgettet for 1998 .
<P>
Selvom ordfrerens fremgangsmde , der indgr i traditionen for en fast vilje i Europa-Parlamentet til at nedstte bevillingerne til EUGFL , har den fordel , at den er rationel , hviler den dog efter min opfattelse ikke desto mindre p en fejlagtig opfattelse af landbrugsudgifterne .
Disse har nemlig et srligt trk , der gr dem forskellige fra de vrige udgifter p budgettet .
Landbrugsudgifterne er et konomisk instrument til regulering af markederne , som efter deres benvnelse , men ikke deres beskaffenhed , er budgetmssig .
<P>
Jeg har nu gentaget dette i lang tid uden beklageligvis at blive rigtigt forstet . Og trods al den agtelse , jeg nrer for hr .
Stanislas Tillich , m jeg dog sige ham , at hans fremgangsmde , der bygger p en konstatering af en ufuldstndig gennemfrelse af bevillingen til landbruget i de tidligere budgetter , og som fra denne trkker en overlagt overbudgettering fra Kommissionens side i dens overslag , og som endelig foretager beskringer af de fleste budgetlinjer , alene udspringer af en rent aritmetisk opfattelse af landbrugspolitikken .
<P>
Konsekvenserne heraf kan vise sig skbnesvangre for visse konomiske produktionssektorer i landbrugsverdenen .
Jeg tnker srlig p finansieringen af ledsageforanstaltningerne , der er blevet beskret i betydeligt omfang , f.eks. vedrrende oksekd .
I den usikre situation p omrdet for bekmpelsen af BSE og p baggrund af Kommissionens sidste afslringer sprger jeg , hvem der i dag kan sige , at de bevillinger , der er afsat til oksekdsproducenterne i Fllesskabet , er overvurderet .
<P>
Jeg har endelig med forblffelse konstateret , at ordfreren som bilag til sit beslutningsforslag har medtaget en fortegnelse over klassifikationen af EUGFL ' s budgetlinjer og herved omdannet , hvad traktaterne i deres visdom har opfrt som obligatoriske udgifter , til ikke-obligatoriske udgifter .
Denne fremgangsmde er uacceptabel , og derfor kan UPE-gruppen ikke stemme for hr . Tillichs betnkning , der ville udstte landbrugspolitikken for store risici .
<P>
For s vidt angr tillgs- og ndringsbudget nr .
1 for regnskabsret 1997 m det vre mig tilladt at udtrykke min tilfredshed med det fremragende arbejde , der er udfrt af ordfreren , hr . Laurens Brinkhorst , der har forstet at lgge vgt p prioriteringen i oprettelsen af nye stillinger i Kommissionen , men dog give udtryk for min gruppes utryghed vedrrende det tilskud , der er givet til varemrkekontoret i Alicante , for hvilket den samlede bevilling , nemlig 12 , 5 mio ECU , nu er opfrt som reserve .
<P>
En rimelig afgrelse ville vre kun at opfre halvdelen af dette belb som reserve , sledes som kontoret i vrigt anmoder om , for at gre det muligt for denne dynamiske institution at udvikle sit aktivitetsprogram .
Jeg tror nemlig , at den drastiske beslutning om helt at fjerne bevillingen skyldes en misforstelse og en forveksling mellem finansielle midler og bogholderimssige forpligtelser , og at denne fejl br korrigeres her i plenarforsamlingen .
Dette er grunden til , at vor gruppe vil fremstte et ndringsforslag med krav om , at de bevillinger , der er opfrt som reserver , ikke m overskride 6 , 5 mio ECU .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , landbrugsudgifterne udgr den strste udgiftspost p Unionens budget .
Ad hocproceduren for landbrugsudgifterne har til forml at tilvejebringe et realistisk budget i overensstemmelse med de seneste prognoser .
En njagtig vurdering af udgifterne er af mange grunde vanskelig .
Det er bl.a. p grund af vekslende kornhstudbytte og udsving i landbrugsmarkedspriserne ikke let at vurdere budgetbehovet for eksportsttte .
Desuden er budgetterne spndt som flge af BSE-krisen og svinepesten , som det havde vret svrt at tage hjde for i forvejen .
Disse besparelser har heller ikke vret lette for landmndene , hvis indkomstniveau er fortfarende usikkert som flge af de rlige nedskringer i EU-sttten .
<P>
I reformen af EU ' s landbrugspolitik lgges der fremfor alt vgt p evnen til at konkurrere p verdensmarkederne , hvor bl.a. de amerikanske producenter konkurrerer p givne vilkr p baggrund af landbrugs- og budgetrammer , som er vedtaget for en syvrsperiode .
De seneste nedskringer gr navnlig drligt sammen med nsket om at ge indkomsterne inden for landbrugserhvervet og at forbedre konkurrenceevnen .
Jan Mulder , ordfrer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har foreslet en reserveordning , hvor budgetbesparelser sttes til side til fremtidige behov .
Afslutningsvis vil jeg sprge kommissr Liikanen om hans standpunkt til Mulders forslag om en sdan reserveordning .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , blot et par bemrkninger til ad hoc-proceduren , for s vidt som de andre to betnkninger ikke volder os de store problemer .
<P>
Vi har som udgangspunkt en positiv holdning til disse ad hoc-procedurer , for s vidt som de efter vores mening er den eneste mde , hvorp Parlamentet kan deltage i faststtelsen af de obligatoriske udgifter , navnlig landbrugsudgifterne .
Og det br da ogs vre det egentlige forml med disse procedurer at give Parlamentet mulighed for at bidrage til at opstille et adkvat og rationelt overslag over udgifterne p et omrde , hvor det endnu ikke har fet tildelt befjelser .
<P>
Det forekommer os imidlertid ikke , at dette ml afspejles i de forslag , som Budgetudvalget vedtog i gr .
Den altovervejende interesse for at opn besparelser i landbrugsudgifterne overlejrer reelt ethvert andet ml som f.eks. at gre budgettet mere rationelt .
Og vi ved alle hvorfor .
En sdan tendens kan vi klart nok ikke g ind for , idet vi ved , at hvis sdanne nedskringer i landbrugsudgifterne , og i det aktuelle tilflde ogs i fiskeriaftalerne , bliver helt eller delvis vedtaget i Rdet , vil de uundgeligt blive fulgt op af nedskringer i andre udgiftsomrder .
Det er lige prcist , hvad sidste rs erfaringer bekrfter .
<P>
Vi afviser p det kraftigste , at Parlamentet giver afkald p muligheden for at ve indflydelse p en korrekt fordeling af bevillingerne til obligatoriske udgifter og p samme tid gr sig til fortaler for en restriktiv politik .
Der er imidlertid ogs en anden principiel grund til , at vi ikke kan tilslutte os den betnkning , der i gr blev vedtaget i Budgetudvalget .
Ved at acceptere og tilmed aktivt sl til lyd for , at medlemsstaterne frst indbetaler forskud til EU-budgettet , nr der viser sig at vre brug for de belb , der er opfrt under reserven , skabes der en situation uden fortilflde og en yderst alvorlig situation . Klart nok er det overordnede ml at foretage besparelser , men i realiteten er det selve karakteren af EF-budgetproceduren , der hermed anfgtes .
Hvis denne tendens fortstter , vil resultatet fr eller siden blive et budget a la carte , og det kan vi ikke g ind for .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg siger frst og fremmest kommissr Liikanen tak , fordi han her i salen har ladet sig ledsage af en tjenestemand p s hjt niveau som generaldirektren for det generaldirektorat , har er ansvarlig for .
Dette er efter vor opfattelse af betydning for , at vi kan f det budskab igennem , som vi srlig vil sende i forbindelse med det tillgs- og ndringsbudget , et budskab , som jeg i hvert fald fortolker det , og som angr det velkendte sprgsml om tillgsposterne til Generaldirektorat XXIV .
Det synes mig benbart , at de sidste ugers begivenheder klart har vist , hvor sent vi er p den .
Uden at ville give nogen skylden for denne forsinkelse fra vor side , der er opstet som flge af omstndighederne , m man p den anden side understrege , hvor ptrngende ndvendigt det er at ar styrke dette direktorat og give det redskaber , der i videst muligt omfang kan forbedre kontrolforanstaltningerne med henblik p at undg nye dramatiske situationer som den med de gale ker .
<P>
Med den afstemning , vi skal have p torsdag , nsker vi at tilkendegive , at vi vel vil frigive 35 stillinger , men at vi frst og fremmest med krav om at f resultater at se vil krve , at Kommissionen skal gre alt , hvad der str i den magt - og det forekommer mig , at den har rig mulighed herfor - for gennem en intern omrokering af personale at kunne tildele GD XXIV de krvede stillinger fra den 1. januar 1998 .
<P>
Dette er Parlamentets nske , og det er i denne nd , at min gruppe , der oprindelig stod tvende over for den fulgte fremgangsmde , nu finder tiden inde til at benytte den fremgangsmde , hr .
Brinkhorst , efter min mening med stor klogskab , har indfrt for at sikre en korrekt dialog mellem institutionerne , og som bestr i at straks at tildele disse stillinger for s i 1998 at krve , at denne interne omrokering i det vsentlige kommer til at tage hensyn til kravene fra GD XXIV .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , nr man vil komplicere alting , selvom forslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i almindelighed er fornuftige og realistiske og under alle omstndigheder tager hensyn til landbrugerne , er mlet p lngere sigt ikke at finansiere andre politikker end den europiske landbrugspolitik , og at vise , at den eneste flles politik , der har fungeret mindst utilfredsstillende siden Romtraktaten , ikke lngere fungerer , og sledes hente finansiering fra den .
<P>
Det skorter ikke p pskud . Man nvner vore landbrugsomrders og vore produktioners indbyrdes forskellighed , den store verdenshandel og europiske handel og overholdelse af kriterierne .
Ej heller skorter det p falske alibier , som f.eks. omkostningerne ved BSE-krisen , de overvurderede og ikke brugte belb , gaverne til landbruget - 3 mio ECU - og bekmpelsen af svig .
Alts skal der helt klart sttes 310 mio i reserve .
<P>
Med mit kendskab til vanskelighederne i landdistrikterne og nrmere betegnet i landbruget , kan jeg kun beklage den symbolske forhjelse med 0 , 45 % , der er omhandlet i budgettet for 1998 , og at dette budget beskres med ca . 2 , 4 mia ECU i forhold til retningslinjen fra Edinburg-kompromiset .
<P>
I sin betnkning bekrfter vor kollega , hr . Tillich , den maskerede ndring af de obligatoriske udgifter til ikkeobligatoriske udgifter gennem det kunstgreb at oprette en reserve .
Sidste r fortalte vor kollega , hr . Brinkhorst , at lsningen med reserver var effektiv , fordi den gjorde det muligt at justere landbrugsudgifterne efter de finansielle behov i forbindelse med udsvingene i verdensmarkedspriserne , produktionen og forbruget .
Vor gruppe modsatte sig dette .
Vi har kunnet konstatere , at den reserve p 1 mia ECU , der var afsat i 1997 , er blevet fuldstndig fjernet .
<P>
I dag forudser Budgetudvalget for sit vedkommende , selvom vi ikke kender omfanget af svinepesten , kvaliteten af brdkorn og hstens strrelse i almindelighed , nedskringer af visse budgetposter med henblik p oprettelsen af denne reserve .
<P>
Som konklusion vil vor gruppe erindre om , at det er Rdet , der i sidste instans er kompetent for s vidt angr de skaldte obligatoriske udgifter .
Vi vil sledes ikke acceptere et kneb , der gennem en fiktiv udvidelse af EuropaParlamentets befjelser alene har en beskring af landbrugsbudgettet til forml .
Inden for rammerne af Agenda 2000 nsker vi , at der foresls en rimelig og realistisk landbrugspolitik , der gr det muligt at hindre , at landdistrikterne omdannes til rkener .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , Brinkhorst / Fabra Valls-betnkningen behandler et meget flsomt omrde i Den Europiske Union .
Det er nemlig en kendsgerning , at den europiske ide srlig bringes i miskredit netop som flge af bedrageri , spild og drlig forvaltning .
Man skal derfor gre alt for at stte en stopper for denne udvikling .
Frem for alt krves det naturligvis af medlemsstaterne selv , at de hindrer uregelmssigheder .
Men det er samtidig ndvendigt , at kontrolmekanismerne i Kommissionen med hensyn til personale og faciliteter udstyres p en sdan mde , at de kan udfre deres opgaver effektivt .
Dette glder selvflgelig ogs for Revisionsretten , der som led i efterkontrollen skal konstatere uregelmssigheder og via sine forslag til forbedringer kan nedbringe omfanget af spild .
<P>
I denne henseende hilses de yderligere stillinger til Kommissionen og Revisionsretten velkomne .
Man m dog g ud fra , at man i det mindste kan finde en del af de ndvendige stillinger ved at udforme forvaltningsprocedurerne i Kommissionen mere effektivt .
Et andet punkt , som jeg gerne vil fremhve , er , at det er ndvendigt at udnytte enhver mulighed , der byder sig , for at stille yderligere midler til rdighed til konkrete foranstaltninger p omrdet forskning og udvikling .
Ordfrerens forslag om at fordele de 100 mio ECU fra reserven p forskellige budgetposter og sledes anvende dem meget hensigtsmssigt kan derfor stttes meget varmt .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg vil sige hr . Brinkhorst tak for det arbejde , vi har gjort i fllesskab vedrrende tillgs- og ndringsbudgettet .
Jeg vil gerne her behandle to srlige dimensioner af dette budget , frst vedrrende forbrugersundhedspolitikken og dernst vedrrende overfrslen af midler til varemrkeagenturet i Alicante .
<P>
Hvis vi frst kan tale om forbrugersundhedspolitikken , sledes som denne dkkes i tillgs- og ndringsbudgettet , mener jeg , at det efter konklusionerne af den frste udvalgsundersgelse klart fremgik , at der var et behov for virkelig at stte en aktion i gang for fdevaresikkerheden p EU-plan .
Men det er lige s klart , at Kommissionens oprindelige og ret begrnsede forslag om at oprette veterinragenturet i Grange blev overhalet af udviklingen .
Dette er helt utvivlsomt .
Hvad der er mere vsentligt , er , at det var drligt udtnkt og ikke en gang gav hjemmel for oprettelse af en s vigtig organisation .
<P>
Jeg vil understrege , at modstanden mod den oprindelige plan for en sundhedspolitisk enhed ikke var nogen principiel modstand mod etablering af et agentur i Irland eller forbedringen af forbrugersikkerheden .
Den var en modstand mod en form for refleksmssig politik og udskrivning af blankochecks for fremtiden .
Hvad der virkelig foruroliger mig i Kommissionens forslag om kontoret i Irland var opdagelsen af , at Kommissionen allerede havde lejet et arbejdsareal i Dublin uden for Den Europiske Unions normale arbejdssteder til arbejdstagere , hvis rekruttering endnu ikke var blevet godkendt - hvilket var yderligere betnkeligt p grund af de eksisterende aftaler om fastfrysning af antallet af ansatte i Kommissionen .
Denne mangel p respekt fra Kommissionens side for Parlamentets nsker lover ikke godt for fremtiden i det andet undersgelsesudvalg . Men jeg er glad for at kunne sige , at der er blevet net en vis form for enighed med hr .
Brinkhorst , Kommissionens personale og hr . Tillich i de mder , vi har haft om fremtiden for enheden for sikkerhed og sundhed , og som nu fremgr af tillgs- og ndringsbudgettet .
Kommissionen har erklret sig enig i at tilbagetrkke det foreliggende forslag om et veterinragentur og komme tilbage med et fuldstndigt og detaljeret forslag til en ny levnedsmiddel- og veterinrenhed , der vil dkke arbejdsprogrammet , det forudsete personalebehov , bygningerne , politikken , beliggenheden osv .
Parlamentet vil da f lejlighed til fuldt ud at drfte dette forslag .
<P>
Parlamentet vil ogs i Budgetudvalget godkende beslutningen om at give Kommissionen 35 flere stillinger der skal sttte reorganisationen af GD XXIV og forbedre samarbejdet med de videnskabelige udvalg , og for det tredje i mellemtiden sikre en sundere og mere effektiv forvaltning .
Vi kan tiltrde , at der oprettes 70 nye stillinger i Dublin som en midlertidig foranstaltning , og 35 stillinger skal fortsat vre i Bruxelles , indtil det veterinre og fytosanitre agentur oprettes endeligt .
Sidst , men ikke mindst er det aftalt , at enheden for forbrugersundhedspolitikken fortsat skal vre i Bruxelles .
<P>
Hvad angr Alicante finder jeg det for s vidt angr overfrslen af strste vigtighed , at agenturet bliver i stand til at rette henvendelse til budgetmyndigheden om et bidrag , dersom det bliver forndent .
Dette str i reglerne for det .
EU oprettede dette agentur som led i det arbejde , der er af vsentlig betydning for fuldendelsen af det indre marked .
Det var tvivlsomt , om dette agentur ville blive en succes , men det har langt overget enhver forventning .
Vi m ikke nu tillade , at det bliver straffet p grund af sin egen effektivitet .
Jeg foreslr derfor forkastelse af Kommissionens forslag om at afstte samtlige de 12 , 5 millioner til en negativ reserve , og jeg foreslr , at hele belbet afsttes som en reserve , der kan anvendes detaljeret af varemrkeagenturet , nr der er grund til hel eller delvis overfrsel af belbet til brug for dette . Til hr .
Giansily vil jeg sige , at vi , dersom vi ikke gr dette , som parlament og som budgetudvalg vil miste kontrollen over finansieringen af dette agentur .
Dette m ikke glemmes . M jeg sige om hr .
Brinkhorst , at han , som Margaret Thatcher sagde om Mikhail Gorbachov , er en mand , det er en fornjelse at samarbejde med .
Vedrrende netop tillgs- og ndringsbudgettet og srlig med hensyn til den nye forbrugersundhedspolitik har det vret en fornjelse at samarbejde med Dem .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Sonneveld">
Hr. formand , ad hoc-proceduren for de obligatoriske udgifter i forbindelse med budgetbehandlingen fr stadig strre betydning i Parlamentet og i Rdet .
Hovedordfreren Tillich og ordfreren for Landbrugsudvalget Mulder har i en intensiv forberedelse forsgt at realisere et afbalanceret mandat for budgetpolitikken , hvori det almene politiske nske om et sobert EU-budget skulle kombineres med sikringen af allerede vedtaget politik .
<P>
Landbrugsudgifterne vil ikke stige med mere end 0 , 45 % , selv om denne stigning iflge den interinstitutionelle aftale godt mtte have udgjort 2 , 1 % .
Der spares derfor kraftigt p visse konti , fordi andre konti viser sig at vre strre , som f.eks. eksportrestitutioner for oksekd .
<P>
Bl.a. tre instrumenter diskuteres . En liner nedskring af alle konti .
Det har Landbrugsudvalget og ordfreren Tillich med rette afvist . I stedet for kommer der en nedskring iflge beregningen af chancen for underforbrug p grundlag af erfaringer i de forlbne tre regnskabsr .
<P>
Dernst indfrer Europa-Parlamentet med Tillich-betnkningen samtidig ogs en ny slags reserve til et belb af godt 300 mio ECU . Overskud p visse landbrugsposter er derved stadig til rdighed for andre landbrugsudgifter , der ligeledes er nedskret .
Det ville vre godt , hvis denne mde at gribe sagen an p vandt almen anerkendelse og tilslutning . Rdet ville ligeledes blive ndt til at lgge strre kreativitet og fleksibilitet for dagen .
<P>
Endelig var der mulighed for forskydning af n bestemt karakteristisk budgetkonto : aconto-betalingen af sttten for olieholdige fr til et belb af 1 , 4 mia ECU .
Der er intet usdvanligt ved , at disse aconto-betalinger , som finder sted omkring oktober , konteres enten i dette eller nste regnskabsr .
Denne valgmulighed , som nogle gange har vret en fordel for os , afviser Rdet og benbart nu ogs Budgetudvalget med betegnelsen  kreativt bogholderi  .
Det er forkert .
Hvis man vil gre denne mulighed , denne type instrument , fuldstndig umulig , s kunne man endda betegne det som budgetmasochisme .
Lad os som Parlament ikke immobilisere os selv , men holde tilstrkkelige valgmuligheder disponible for at tilpasse det vanskelige problem med de obligatoriske udgifter bedst muligt i et velordnet og disciplineret budget .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">

Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at nske ordfrerne tillykke med deres betnkninger .
<P>
Jeg m dog gre det helt klart , at det er Kommissionen , Rdet og Parlamentet , der skal sikre , at indkomstniveauet for de europiske landmnd opretholdes , srlig p et tidspunkt , hvor der er meget store konomiske problemer p indkomstsiden i mange sektorer .
Det er for mig klart , at landmndene kan forvente , at deres indkomster marginaliseres , og at de nu str over for en rrkke med stagnation og vanskelige konomiske tider .
<P>
Det er beklageligt , at Budgetudvalget ikke har gennemfrt henstillingerne fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , srlig da dette fremsatte s klare forslag .
Jeg vil sige hr . Mulder tak for den mde , hvorp han angreb disse problemer .
Jeg er klart imod alt , der kan nedstte landmndenes indtgter , og de forslag , der er fremsat af Landbrugsudvalget , var meget konstruktive og positive . Jeg er totalt modstander af at favorisere n landbrugssektor p bekostning af en anden .
<P>
Vi m afstte flere midler til bekmpelse af svig i Den Europiske Union .
Dette er et omrde , hvorom vi skulle kunne blive enige .
Ingen gr ind for svig , men svig er en realitet og m forflges i alle medlemsstaterne .
<P>
BSE har vret en meget kostbar lektie for os alle , og der kan ikke sttes tal p den .
Vi har nu tillige svinefeber , og vi ved ikke , hvad denne vil komme til at koste i sidste instans .
Disse forhold vil fortsat vre en betydelig byrde i nogen tid .
Det m tillige haves i erindring , at selv med den sttte , oksekdsproducenterne har modtaget i Det Forenede Kongerige , har de lidt betydelige indkomsttab , og nogle af dem str over for meget vanskelige problemer .
<P>
Endelig m vi vre srligt aktive i fremme af landbruget og dets produkter .
Vi m tage udfordringen op .
Vi m vinde forbrugernes tillid tilbage .
For at n dette , har vi behov for yderligere ressourcer .
Dette vil lnne sig i det lange lb gennem get forbrug af europiske landbrugsvarer .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Hr. formand , p De Europiske Socialdemokraters Gruppes og Budgetudvalgets vegne rejser jeg mig for at tage ordet om hr .
Tillichs betnkning . Den debat , vi har i dag om denne betnkning er det andet stadium efter retningslinjerne i marts-beslutningen om Parlamentets forberedende arbejde med udkastet til budget for 1998 vedrrende bevillingerne til Kommissionen .
Dette vil komme til frstebehandling i Rdet den 24. juli og i Parlamentet den 23. oktober .
<P>
P De Europiske Socialdemokratiers Gruppes vegne vil jeg sige hr . Tillich tak for hans beretning og alt det arbejde han lgger i at lede os gennem den jungle af forordninger , institutionelle aftaler , trepartssamtaler og forlig , der kendetegner den rlige budgetforhandlingsrunde .
Jeg vil sige hr . Tillich tillykke og takke ham for hans beredvillighed med hensyn til fleksibilitet med henblik p at n den bredest mulige konsensus .
<P>
Vi drfter ad hoc-proceduren om obligatoriske bevillinger i plenarforsamlingen her i dag med henblik p at give vor delegation til trepartssamtalen med Rdet og Kommissionen et strkt mandat og for at ge gennemsigtigheden og maksimere involveringen af Landbrugsudvalget og Fiskeriudvalget i fastlggelsen af dette mandat .
Denne ad hoc-procedure har tjent os godt her i r og er en procedure , der har fet get betydning som flge af , at der ikke blev tale om nogen reform af beslutningstagningsprocessen vedrrende budgettet p Regeringskonferencen i Amsterdam .
<P>
Jeg vil derfor kort opholde mig ved de resultater , der hidtil er net .
Ngleresultatet har vret vedtagelsen af en flles erklring om landbrugsudgifterne , der gr det muligt for Kommissionen at fremlgge en berigtigende skrivelse til det forelbige udkast til budget uden at skulle flge procedurebestemmelserne i finansforordningen .
Dette vil gre det muligt at udarbejde et landbrugsbudget , der , m man hbe , bliver baseret p de mest ajourfrte prognoser og antagelser , og det skulle kunne hjlpe os et stykke ad vejen til lsning af de konstante problemer , vi har med at forudse landbrugets behov for bevillinger .
Denne udvidelse af ad hoc-proceduren var et krav fra Landbrugsudvalget , og jeg vil her understrege det nre og fremragende samarbejde , der her i r er blevet etableret mellem Budgetudvalget og Landbrugsudvalget i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet for 1998 .
<P>
Vi har dog ikke vret i stand til at imdekomme alle Landbrugsudvalgets krav .
Da Kommissionen har ajourfrt sine krav for 1998 med hensyn til obligatoriske bevillinger og beskret disse med 329 mio ECU , mener vi , at dette belb br sttes i reserve , og for det andet at vi ikke br ty til nogen form for kreativ bogfring med henblik p at holde os inden for den stigning p 0 , 45 % , der var forudset i landbrugsbudgettet i forhold til 1997 .
Vi er glade for at kunne tilslutte os Landbrugsudvalgets tanker om , at en revision af indkomsterne ved dyrkning af afgrder er srdeles nskelig , men vi vil anlgge et mere positivt synspunkt p Kommissionens forslag om at beskre indkomststtten med ca . 1 , 4 mia ECU .
Vi er helt rede til at drfte de srlige aspekter af gennemfrelsen af en sdan beskring .
<P>
Principperne for god budgetlgning tilsiger , at de mest ajourfrte prognoser og antagelser br lgges til grund , og det samme glder de mest plidelige procedurer og metoder .
Hvis vi finder , at de nuvrende procedurer ikke er til at stole p , og at de derfor frer til forfejlet anvendelse af midler , br vi ikke tve med at ndre disse procedurer .
<P>
Vi m tillige vre opmrksomme p , at vi ikke m bringe balancen mellem udgifterne mellem budgetlinjerne for meget i fare , fordi mange er nr ved det mulige minimumsniveau for bevillingerne .
Hvor det er rimeligt at finde besparelser p grund af for hje overslag , br vi gre dette , men vi br ikke overdrevet bebyrde visse sektorer i vor sgen efter besparelser med henblik p at opn den srlige beskatningsmssige disciplin , der sges p Fllesskabets budget her i r .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , mine damer og herrer , aftalen mellem Rdet , Kommissionen og EuropaParlamentet om landbrugsudgifterne p budgettet betegner vi som ad hoc-procedure .
Det er i den forbindelse uomstridt , at vi forhjer det med 0 , 45 % , jeg gentager 0 , 45 . Det , der absolut er omstridt , og som jeg for jeblikket heller ikke kan give min sttte til , er forslaget om svel en liner - jeg har i dag konstateret , at den i mellemtiden bortfalder - men frem for alt en specifik nedskring .
Det kan vi som landmnd ikke acceptere !
<P>
Hvad er rsagen til de manglende 1 , 4 mia ?
Det er ganske enkelt den sikring af finansieringen , som vi har oplevet som flge af BSE-krisen .
I oktober 1996 fastsatte Rdet en overfrsel af olieholdige fr fra 1996 til 1997 .
Vi behvede ikke at gre brug af den , og for s vidt er det mske slet ikke helt fair at tale om kreativ regnskabsfring i dette tilflde .
Hr . Samland , De stillede sprgsmlet , hvad der s sker i 1999 eller 2000 , nr 98 / 99 overfres ?
Jeg gr ganske enkelt ud fra , at vi i givet fald fr en situation som i r og slet ikke behver foretage en overfrsel .
Hr . Mulders forslag sigter jo ogs rent teoretisk p , at i tilflde af , at alt ikke anvendes , ogs i situationer , som ikke ligger p det obligatoriske omrde , kan der findes en udligning .
Vi vil mske tales ved igen om et r . Men jeg mener , at det ganske givet er muligt .
<P>
Rdet af Landbrugsministre har i forbindelse med prispakken afgivet den forpligtelse over for Kommissionen , at man vil holde udgifterne til EUGFL , Garantisektionen , inden for de budgetlofter , der er fastsat til 1998 .
Desvrre har Rdet ikke udtalt sig om mulighederne for en ny overfrsel af sttten til olieholdige fr .
Det havde sparet os for mange rgrelser .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FI" NAME="Otila">
Hr. formand , jeg vil takke ordfrerne for deres arbejde .
Samarbejdet mellem Budgetudvalget og Landbrugsudvalget har vret bent og meget konstruktivt .
<P>
Langvarig erfaring har vist , at hurtigt skiftende markedsforhold og vedvarende overbudgettering hvert r igen har indvirket p landbrugsbevillingerne .
Budgetterne m i videst muligt omfang baseres p ajourfrt information , fordi denne information er forholdsvis let at f , hvis man blot nsker at indhente den .
Navnlig kornsektoren pvirkes som bekendt af mange vedvarende usikkerhedsfaktorer .
Problemerne i kdsektoren , herunder BSE-krisen og svinepesten , er i al deres alvor enkelttilflde , som forhbentligt aldrig gentager sig .
<P>
Ved tilpasningen af landbrugsudgifterne til budgetudviklingen br der nu tages mere hensyn til fllesskabets randomrder , herunder Finland og Sverige .
I disse lande er der flere omrder med en klart svagere produktivitet og udbytte .
Sknt det er sandsynligt , at nedsttelsen af landbrugsindkomststtten i fremtiden m ajourfres , vil jeg understrege , at en radikal ndring af ordningen vil kunne fre til en katastrofe , navnlig for landbrugserhvervet i de nordlige medlemsstater .
Ved en nuvrende ordning er landbruget i de nordlige lande i en vanskelig situation . Oplysningerne om de fremtidige ndringer vil gre det endnu svrere for landbruget i de nordlige egne .
<P>
Ad hoc-proceduren har indtil nu givet rimelig gode erfaringer .
For yderligere at forbedre denne udvikling m vi hbe , at Kommissionen fremover vil forst betydningen af dette konstruktive samarbejde .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg henviser til min betnkning , som vi stemte om for f uger siden , den 12. juni 1997 . Med stort flertal forkastede Parlamentet nedskringen af godtgrelserne for visse markafgrder og til jordudtagning .
Samtidig gik Parlamentet sammen med Budgetudvalget imod en udsttelse af forudbetalingen til de olieholdige fr .
<P>
I et andet ndringsforslag i min betnkning blev det ligeledes vedtaget , at betalingen af hektarsttten , som fastsat i landbrugsreformen , fuldt ud skal garanteres for 1998 og 1999 .
Jeg finder det faktisk meget forbavsende , nr man nu afviger fra denne linje , uden at der forelgges et fornuftigt alternativt forslag .
S sent som i gr kunne jeg lse i fagtidsskrifter , at jordudtagnings- og dyreprmier ogs skal danne grundlag for den fremtidige landbrugspolitik i EU .
Hr. kommissr Liikanen , som medlem af Kommissionen har De vel vret med til at beslutte det .
Desvrre fr vi det at vide via aviserne , endnu inden man informerer om det her .
Sprger man sig for , hedder det s , at det er rigtigt , hvad der str i aviserne .
<P>
Jeg er meget interesseret i , hvad De siger senere , hvordan De vil vinde landmndenes accept af en fremtidig landbrugspolitik , hvis denne udelukkende er en viderefrelse af den hidtidige politik .
Vi har nemlig troet en smule p , at De str for en ny landbrugspolitik , som vi imidlertid s kan gennemfre konsekvent . I stedet fortsttes der med hektarsttte , med dyreprmier .
Og De gr ud fra , at landmndene stadig vil tro p , at vi gennemfrer disse ting konsekvent ?
Jeg er meget spndt p , hvad De siger senere .
Jeg takker frem for alt vor kollega , hr . Mulder , som argumenterede meget fornuftigt ; vi tilslutter os fuldt ud hans argumenter .
Vi vil ikke gennemfre noget med vold og magt , men nsker derimod ogs fortsat at arbejde sammen med Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=156 NAME="Liikanen">
I morgen formiddag vil formanden for Kommissionen , hr . Jacques Santer , forelgge Kommissionens meddelelse om Agenda 2000 .
Den frste prsentation vil ske her i EuropaParlamentet .
Den enorme spekulation den i den europiske presse er kun , hvad vi har forventet , men den frste prsentation af dokumenterne vil ske i morgen her i Parlamentet , sledes at de rede parlamentsmedlemmer fr privilegiet med at starte forhandlingen fr de vrige europiske institutioner .
<P>
Ad hoc-proceduren vedrrende de obligatoriske bevillinger blev indfrt ved den interinstitutionelle aftale af 1993 .
De grundige drftelser inden for og mellem institutionerne viser , at denne procedure lever op til forventningerne .
Den gr det muligt for Rdet , Parlamentet og Kommissionen at foretage en detaljeret gennemgang af de belb , der skal afsttes til obligatoriske udgifter p Fllesskabets budget for 1998 .
<P>
For s vidt angr landbrugsbudgettet for 1998 er kernen i sagen den , at Rdet ikke har accepteret Kommissionens forslag om at nedstte de direkte udbetalinger inden for kornsektoren .
Rdet har ligeledes ngtet at vedtage tilsvarende virkelige besparelser .
Rdet har ej heller modtaget megen opmuntring fra Europa-Parlamentet .
Dette er skuffende .
En velafbalanceret budgetmssig stramhed krver ogs reelle budgetbesparelser inden for denne sektor , som sluger 48 % af Fllesskabets budget .
<P>
I denne situation med undrede underliggende bestemmelser bestr budgetmyndighedens ansvar frst og fremmest i at forudse udgiftsbehovene s njagtigt som muligt .
Det var derfor et vigtigt resultat af trepartssamtalen den 26. juni , at man blev enig om en berigtigende skrivelse i efterret for at tage hjde for de seneste oplysninger .
Yderligere har drftelserne mellem Kommissionen og Parlamentet allerede medfrt forbedringer i prognoserne i visse sektorer , der belber sig til en nedsttelse af behovene med ca . 300 mio ECU .
Det br vre et af emnerne p forligsmdet i nste uge at n til enighed om , hvor og hvorledes der skal tages hensyn hertil i budgettet .
<P>
Jeg har bemrket Parlamentets forslag om at henstte 310 mio ECU til en reserve p grund af usikkerhed p markedet .
Principielt er tanken om en sdan reserve i kategori 1 vrd at undersge , men kravene iflge reglerne synes at vre for stringente til , at dette kan ske p kort sigt .
<P>
For budgettet for 1998 kunne der ligge en alternativ mulighed i alene at justere de pgldende budgetlinjer , der kunne g et stykke vej ved at bestemme , at det belb p 400 mio ECU , der er ndvendigt , skal tilbagefres til FBF .
<P>
Svel Rdet som Parlamentet synes at vre enige i , at manglen p virkelige besparelser br opvejes af en generel nedskring i prognoserne for samtlige budgetlinjer .
De metoder , der benyttes , er imidlertid forskellige .
Rdet hlder til en liner beskring , men Parlamentet gr ind for en mere kompliceret fremgangsmde , der bygger p underudnyttelsen i de seneste tider .
En aftale om metoden skulle vre mulig , da gennemfrelsen af budgettet i begge tilflde m hvile p overfrsler for at bringe budgettet p linje med de jeblikkelige behov .
<P>
For s vidt angr de internationale fiskeritraktater danner flleserklringen af 1996 om en adfrdskodeks en meget nyttig ramme for de oplysninger , der skal skaffes , og de budgetmssige konsekvenser .
Jeg har bemrket Parlamentets tven over for aftaler , der er blevet undertegnet , men endnu ikke ratificeret .
Jeg vil sammen med kommissr Bonino tnke over , hvorledes vi kan berolige Parlamentet vedrrende disse traktater , som vil trde i kraft fra begyndelsen af nste r , og hvortil der derfor m vre midler p budgetlinjen .
<P>
For s vidt angr tillgs- og ndringsbudgetterne vil jeg kun fremkomme med tre bemrkninger .
For det frste vil jeg sige ordfreren , hr . Brinkhorst , og Europa-Parlamentet tak for den konstruktive drftelse af behovet for reorganisering af Fllesskabets forbrugersundhedstjenester .
Den lsning , der nu foresls vedtaget af Parlamentet , imdekommer de mest ptrngende behov for 1997 .
Kommissionen erkender dette .
Men dette er naturligvis ikke enden p historien .
Vi fr behov for visse yderligere forstrkninger senere hen .
<P>
For det andet har drftelserne ogs kastet lys over andre sider af den fremtidige organisation af de pgldende tjenester .
Srlig - og det vil jeg gerne understrege igen - har Kommissionen altid indtaget det standpunkt , at kun levnedsmiddel- og veterinrtjenesten , men ikke andre af GD XXIV ' s tjenestegrene , skulle henlgges til Irland .
<P>
Jeg vil gerne understrege nskvrdigheden af en hurtig vedtagelse af tillgs- og ndringsbudgettet .
Jeg hber , at de frugtbare drftelser mellem Rdet og Parlamentet i forbindelse med trepartssamtalen af 26. juni 1997 vil muliggre vedtagelse efter n behandling .
<P>
Jeg siger alle ordfrerne , hr .
Tillich , hr .
Brinkhorst og hr .
Fabra Valls , svel som formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , tak for deres arbejde under denne procedure .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B4-0349 / 97 ) .
Vi behandler sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=159 NAME="Gradin">
Hr. formand , hr . Truscott har stillet et sprgsml om begrnsninger for tredjelandsstatsborgeres rejser i Den Europiske Union .
Den visumforordning , som Kommissionen vedtog i 1995 , faststter kun regler for , hvilke landes statsborgere der skal have visum for at rejse ind i et af Unionens medlemslande .
Selve udfrdigelsen af visummet sker i det enkelte medlemsland .
Det betyder , at ikke alle tredjelandsstatsborgere er garanteret visum .
<P>
Kommissionen har forsgt at lette visumproceduren for tredjelandsstatsborgere .
Det oprindelige forslag til visumforordning indeholdt eksempelvis et afsnit om , at EU ' s medlemsstater skulle anerkende hinandens visa .
Dette afsnit lod man imidlertid udg under forhandlingerne i Rdet .
Det skete endog uden at Europa-Parlamentet blev hrt .
Fordi Parlamentet ikke var blevet hrt , ophvede EU-Domstolen Rdets afgrelse .
Den nuvrende ordning fik dog lov til at glde , indtil der kunne vedtages en ny forordning .
Iden om gensidig anerkendelse af visa indgik desuden i det forslag til konvention om kontrol af de ydre grnser , som Kommissionen forelagde i 1994 .
Denne konvention har det , som De ved , desvrre ikke kunnet lade sig gre at opn enighed om . Det problem , som hr .
Truscott har taget op , var ikke opstet , hvis enten visumforordningen i dens oprindelige skikkelse eller konventionen om kontrol af de ydre grnser var blevet vedtaget .
<P>
Retten til at indfre visumkrav for tredjelandsstatsborgere , som er medlemmer af en EU-borgers familie , er omfattet af fllesskabsretten .
Det str helt klart , at medlemsstaterne afgiftsfrit skal udstede visa til sdanne personer .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Jeg vil sige kommissren tak for hendes detaljerede svar , men jeg sprger mig selv , om hun er klar over , at statsborgere fra tredjelande , der sger visum i London til at besge Belgien , m vente i mindst tre uger , og at alle disse ansgninger behandles af Udenrigsministeriet i Bruxelles , hvilket forrsager ganske betydelige forsinkelser .
Jeg vil derfor sprge kommissren , om hun betragter et s overdrevet bureaukrati som en hindring for de frie personbevgelser i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Gradin">
Som jeg sagde i mit svar , tilkommer det landene selv at trffe de praktiske foranstaltninger med henblik p udstedelse af visa , og dersom udstedelsen forsinkes , m landene selv omlgge deres arbejde .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Er kommissren klar over , at 1997 er Det Europiske r mod Racisme , hvilket er et relevant sprgsml i betragtning af , at strstedelen af de 12-14 millioner statsborgere fra tredjelande , der bor i Den Europiske Union , faktisk er sorte , og finder hun ikke , at de belgiske myndigheder mske tager dette i betragtning , nr de bevger sig i sneglefart i behandlingen af dette sprgsml ?
I Rom-traktaten hedder det , at der skal vre fri bevgelighed for varer , tjenesteydelser , kapital og personer .
Vi har helt klart frihed p de frste tre punkter , men den frie bevgelighed for personer , srlig personer , der bor i Den Europiske Union , men er statsborgere i tredjelande , og som omfatter en befolkning , der er dobbelt s stor som Belgiens , faktisk hindres af de belgiske myndigheder p en mde , som jeg betragter som fuldstndig uacceptabel .
Er kommissren enig ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Gradin">
Jeg vil gerne minde det rede parlamentsmedlem om , at Kommissionen forsgte at ivrkstte en konvention om kontrol ved de ydre grnser , men et vist land forhindrede os i at tillade fri bevgelighed , som jeg ogs gerne havde set tillagt statsborgere fra tredjelande .
Dette var ikke muligt , hvilket jeg meget beklager , fordi jeg , dersom det stod til mig , ogs gerne s , at folk , der lovligt har bopl i Unionen , ogs skulle have ret til fri bevgelighed .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 39 af Daniel Varela Suanzes-Carpegna ( H-0525 / 97 ) :
<P>
Om : Kommissionens holdning til spansk-britiske joint venture-selskaber inden for fiskerisektoren
<P>
Efter topmdet i Amsterdam har den britiske premierminister over for pressen og i det britiske parlament udtalt , at han regnede med skriftlig sttte fra Kommissionens formand til en ndring af den retlige stilling , som spansk-britiske joint venture-selskaber , der fra Det Forenede Kongerige fisker i fllesskabsfarvande , har .
<P>
I betragtning af at de planlagte foranstaltninger allerede ved flere lejligheder er blevet afvist af De Europiske Fllesskabers Domstol , fordi de strider imod Fllesskabslovgivningen , nskes det oplyst :
<P>
hvordan Kommissionen begrunder sin favorisering af en medlemsstat p et omrde , hvor De Europiske Fllesskabers Domstol allerede gentagne gange har afvist de forskellige britiske forslag p grund af deres systematiske brud p fllesskabslovgivningen og har afsagt domme til fordel for disse virksomheder og anerkendt deres ret til erstatning , fordi de drives i overensstemmelse med de grundlggende principper og frihedsrettigheder , som udgr selve essensen af det indre marked , som det er fastsat i traktaten ?
<SPEAKER ID=165 NAME="Bonino">
Iflge den grundforordning , hvorved den flles ordning for fiskeriet er indfrt , phviler det medlemsstaterne hvert r at meddele Kommissionen , hvilke kriterier de har fastsat for fordelingen af de fiskekvoter , de har fet tildelt .
Det er derfor medlemsstaterne , der selv skal fordele deres kvoter , hvorefter Kommissionen skal konstatere , om principperne i traktaten , bestemmelserne om regulering af den flles fiskeripolitik og retspraksis er overholdt .
Det er i denne nd , at der i lbet af mere end tyve r er blevet etableret en dialog mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrrende de nationale foranstaltninger til fordeling af kvoterne .
I denne forbindelse har Det Forenede Kongerige svel som alle medlemsstaterne anmodet Kommissionen om at udtale sig om landets fordeling af fiskekvoterne p grundlag af bevis for en reel konomisk forbindelse mellem fartjet og det flag , det frer , sledes som det fremgr af den praksis , der findes i andre medlemsstater .
<P>
Den 17. juni besvarede kommissionsformand Santer p Kommissionen vegne de anmodninger om afklaring , der var fremsat af premierminister Blair .
Hr . Santer erindrede om , at Domstolen har fastslet , at formlet med kvotesystemet kan begrunde faststtelse af betingelser , der er egnede til at sikre , at der findes en reel konomisk forbindelse mellem fiskerfartjet og den pgldende medlemsstat , dersom formlet med disse betingelser er at sikre , at kvoterne kommer de befolkninger , der er afhngige af fiskeriet , og industrien inden for sektoren til gode .
<P>
Kommissionsformanden har ligeledes i sin skrivelse understreget , at de pgldende foranstaltninger skal vre forenelige med fllesskabsretten , sledes at de ikke m bevirke forskelsbehandling , og at de skal st i forhold til de ml , der skal opns , og vre alternative , sledes at de giver fiskerne mulighed for at flge flere fremgangsmder eller eventuelle andre forholdsregler med henblik p at godtgre , at der findes en konomisk forbindelse med en flagstat .
<P>
Endelig skal Kommissionen senere udtale sige om de bestemmelser , de britiske myndigheder har til hensigt at faststte . Ved behandlingen af dette sprgsml vil Kommissionen tage stilling til samtlige de undersgte foranstaltningers forenelighed med fllesskabsretten for at konstatere , at de ikke bevirker forskelsbehandling , at de str i forhold til formlet , at de er alternative og stemmer med Domstolens praksis , idet Kommissionen herved , sledes som den skal , vil tage hensyn til samtlige medlemsstaters legitime interesser .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru kommissr , mange tak for Deres oplysninger i denne flsomme sag , hvor man skal g meget forsigtigt til vrks .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne sprge , om de erklringer fra Kommissionens formand , hr .
Santer , som De har omtalt , er udtryk for Kommissionens , dvs. kommissrkollegiets officielle holdning . Om der har vret en udtalelse om disse erklringer , og flgelig om De kan give mig datoen for erklringerne , samt om de har fundet sted med de obligatoriske juridiske rapporter .
Hvis disse rapporter eksisterer , vil jeg gerne vide , om jeg kan f dem , eftersom jeg har en meget stor interesse i at kende denne fortolkning . For fortolkningen i dette brev er - som De siger - tilpasset Domstolens afgrelser , men ikke helt , for der er nogle afsnit eller nogle punkter i prmisserne , som altid gr lidt videre , og som hentyder til vage juridiske formuleringer som f.eks.  der ikke berrer traktatens generelle principper eller flleskabsretten  ,  som ikke m vanskeliggre virksomhedernes almindelig drift  osv .
S derfor , nr man siger , at foranstaltningerne ikke m vre diskriminerende og skal vre rimelige , s m man ogs finde ud af , hvornr de er rimelige , og hvornr de ikke er diskriminerende . Alt dette indebrer enorme vanskeligheder , og jeg vil gerne hre kommissrens mening i forbindelse med de konkrete sprgsml , jeg har stillet hende .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Bonino">
Det har faktisk efter min mening ikke vret ndvendigt med en debat i kommissrkollegiet , for der er ikke tale om nye fortolkninger eller om noget som helst nyt .
<P>
Hr . Santers brev omtaler , som De vil kunne konstatere , kun to ting :
<P>
For det frste at Kommissionen skal sikre sig , at ethvert initiativ fra den britiske regering respekterer traktaten .
Den britiske regering kan ikke gennemfre foranstaltninger uden frst at konsultere Kommissionen derom , sledes som det er tilfldet i andre medlemsstater .
<P>
For det andet fordi det udtrykkeligt drejer sig om den konomiske tilknytning , der var tale om i Domstolens Jaderowsag .
Det er alts ikke en ny id fra Domstolen .
Formanden njedes med at bekrfte , at der blandt andet eksisterer disse to muligheder . Men at Det Forenede Kongerige , inden det beslutter sig for nogen som helst foranstaltninger , skal henvende sig til Kommissionen , som s vil komme med sin egen udtalelse om , hvorvidt foranstaltningerne kan vise sig at vre diskriminerende , rimelige eller vekslende .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Fru kommissr , dette er , som fru Varela har sagt , et meget vigtigt og prekrt sprgsml .
Det indre marked indebrer fordele for alle landene , og hvert enkelt land udnytter dette p sin mde .
Der er svage lande , og der er strke lande , og Spanien kunne godt beklage sig over de forringelser , det indre marked i visse tilflde medfrer for landets konomi .
<P>
Det sprgsml , jeg vil stille til kommissren - og jeg vil holde mig til emnet - er flgende : Kan De bekrfte , at det strider mod det grundlggende princip om den frie etableringsret at krve , at bestningsmedlemmerne p et bestemt fartj - i dette tilflde med britisk flag - skal vre bosiddende i Storbritannien ?
Kan De bekrfte , om det efter Deres mening strider mod den frie etableringsret at krve , at de fisk , der fanges p dette fartj , helt eller delvis skal landes i britiske havne ?
For Domstolens indstilling har vret stik den modsatte , nemlig at dette - at krve denne form for foranstaltninger - strider mod den frie etableringsret .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Bonino">
Ingen medlemsstat kan krve , at fiskefangsten landes i dens havne , eller at bestningerne skal vre nationale , eller at virksomhederne skal vre etableret p dens omrde .
<P>
Hvis man tager i betragtning , at et af formlene med kvoterne iflge Domstolen er , at de gavner kystbyerne , kan en medlemsstat , f.eks. Det Forenede Kongerige , sprge alle virksomhederne uden undtagelse ( og ikke kun dem , der benytter sig af  quota hopping  ) , hvilken form for konomisk tilknytning , de har til hensigt at etablere i kystomrderne .
Man kan opstille kriterier med henblik p en vurdering af den konomiske tilknytning , visse fartjer har til et land , men man kan ikke plgge diskriminerende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg er glad for , at kommissr Bonino har afklaret stillingen , fordi man havde det indtryk , at den britiske regering og premierminister fik en fortrinsbehandling som resultat af erklringen efter Amsterdam .
Svaret i dag viser , at dette ikke var tilfldet , og jeg siger kommissren tak for at have givet os dette svar i dag .
<P>
Jeg vil gerne over for kommissren ppege , at hvad der inden for reglerne for den flles fiskeripolitik er godt for Det Forenede Kongerige , ogs er godt for Irland og faktisk alle andre lande .
Jeg ved , at kommissren som den , der varetager erhvervets og fiskernes interesser , vil erkende dette .
Men kunne kommissren sige , hvad der forsts ved en konomisk forbindelse ?
Hvem trffer afgrelsen ?
Hvem vil mgle ?
Hvem vil dmme , og hvem vil trffe afgrelsen i denne forbindelse ?
<P>
Jeg vil bede kommissren om at sikre , at en konomisk forbindelse ikke blot bestr i at benytte en havn i Irland , Det Forenede Kongerige eller noget andet land med henblik p landing af fisk for derefter straks at f dem transporteret til Spanien eller et andet land .
Dette er ikke tilstrkkeligt til at blive kaldt en konomisk forbindelse , der m vre tale om noget mere .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Der finder faktisk ikke nogen fortrinsbehandling sted .
Dette strider mod lovgivningen i Det Europiske Fllesskab , hvorefter alle medlemsstater er lige .
Dette er noget , jeg ikke kunne lgge navn til .
Tvrtimod .
<P>
I det forlbne r har vi fremsat forslag for de britiske myndigheder om , hvorledes man kunne anvende den konomiske forbindelse , Domstolen har omtalt .
Kommissionen vil undersge anvendelsen af den konomiske forbindelse p en mde , der ikke bevirker forskelsbehandling , og som er velafstemt , nr den har modtaget et forslag til kriterier fra den britiske regering .
Men dette kan ikke pbydes .
Den britiske regering kan sige til hvert enkelt fartj : For at f en kvote , m du bevise , at du har en konomisk forbindelse .
Denne konomiske forbindelse kan bygge p et af de kriterier , Kommissionen har accepteret .
Men Kommissionen er ikke i stand til at gennemtvinge nogen af disse kriterier over for nogen .
<P>
Lad mig erindre parlamentsmedlemmerne om , at Danmark har en national lov , der krver 50 % landinger i danske havne .
Dette er n af de muligheder , hvorp man kan etablere en konomisk forbindelse med flagstaten .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Hr . Varela har bedt mig om ordet til forretningsordenen .
Hvilken artikel i forretningsordenen vil De gre gldende i forbindelse med en bemrkning til forretningsordenen , hr . Varela ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , jeg har ikke forretningsordenen ved hnden , og jeg kan ikke citere nogen artikel , men jeg nsker p ingen mde at komme ind p selve sprgsmlet .
<P>
Kommissren taler om fartjer under  quota hopping  , og jeg vil gerne bede Dem vre s venlig ikke at bruge dette engelske udtryk , men overstte det til italiensk eller til spansk , eftersom dette udtryk har en negativ klang .
Vi taler om en medlemsstats direkte investeringer i en anden medlemsstat .
Derfor taler jeg om joint-venture selskaber .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Hr . Varela , jeg ved ikke , om dette er en bemrkning til forretningsordenen eller et rent og skrt semantisk sprgsml , men under alle omstndigheder har jeg som en meget slap formand givet Dem ordet og takker Dem for Deres oplysninger , ligesom jeg har set , at fru Bonino har takket Dem med sin sdvanlige venlighed .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 40 .
<P>
Sprgsml nr . 41 af Sirkka-Liisa Anttila ( H-0575 / 97 ) :
<P>
Om : Storbritanniens formodede eksport af oksekd trods eksportforbud
<P>
Iflge oplysninger i medierne har Storbritannien til trods for eksportforbuddet eksporteret oksekd til bl.a. Holland .
Sfremt disse oplysninger er korrekte , har Storbritannien handlet i strid med det eksportforbud , der blev vedtaget som flge af BSE-krisen .
Derfor er det srdeles vigtigt at undersge , om oplysningerne om oksekdseksporten er korrekte . Hvis der har fundet eksport sted , som er i strid med forbuddet , br det nje efterforskes , til hvilke lande og hvor meget oksekd der er blevet eksporteret .
Klarlggelsen af sprgsmlet er srdeles vigtigt af hensyn til hele EU ' s trovrdighed .
Det br heller ikke glemmes , at EU p mange mder har forsgt at genskabe tilliden og trovrdigheden blandt forbrugerne bl.a. gennem en salgsfremmende kampagne til 32 mio ecu og mrkningsordninger for oksekdets oprindelse .
Disse bestrbelser er til ingen nytte , hvis de frnvnte bestemmelser bliver overtrdt .
Det er en forudstning for forbrugernes retssikkerhed , at de fr oplysninger om de lande , hvor der eventuelt findes kd , der er smittet med BSE .
Denne sag er srdeles presserende og alvorlig med henblik p at sikre forbrugernes sundhed .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at undersge korrektheden af de oplysninger , der er kommet frem i medierne , dvs. om Storbritannien har eksporteret oksekd , der har vret omfattet af eksportforbud , og i bekrftende fald , til hvilke lande og hvor meget ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Bonino">
Jeg har i gr givet det midlertidige udvalg , der er nedsat til opflgning af henstillingerne vedrrende BSE , en fuld og detaljeret beretning .
Men her i plenarforsamlingen kan jeg kun gentage nogle f grundlggende dele af denne .
Den detaljerede beretning str til rdighed for samtlige parlamentsmedlemmer .
<P>
Den 29. april fik de hollandske myndigheder mistanke om , at 1.650 tons kd , der var solgt af et belgisk selskab ved navn Tragex-Gel , og som var oplagt i Vlissingen , var oksekd , der ulovligt var eksporteret fra Det Forenede Kongerige .
Over 100 tons blev solgt til europiske eksportvirksomheder og senere af disse videresolgt til tredjelande med restitution .
Det resterende kvantum p 700 tons blev beslaglagt af den hollandske anklagemyndighed .
Herefter underrettede de hollandske veterinrtjenester i begyndelsen af maj de belgiske myndigheder og den britiske landbrugsminister om resultatet af deres undersgelser .
<P>
Den 7. maj underrettede den hollandske sundhedsminister UCLAF , men krvede streng fortrolighed med hensyn til den undersgelse , der samtidig foretoges af den hollandske anklagemyndighed .
Den 26. juni blev Kommissionens tjenestegrene underrettet , og den 26. og den 27. juni blev der udsendt en undersgelsesgruppe fra Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret .
De britiske myndigheder bekrftede , at det kd , der var beslaglagt af de hollandske myndigheder , havde oprindelse i Det Forenede Kongerige , og sledes bekrftede , at der var sket et brud p embargoen .
<P>
Undersgelsesgruppen var af den opfattelse , at kontrollen med kd er utilstrkkelig , og der blev sledes sendt en skrivelse med forvarsling af indledning af en artikel 169-procedure til de britiske myndigheder af Kommissionen den 8. juli .
De britiske myndigheder har svaret i dag , og Kommissionen studerer nu skrivelsen .
Men De ved mske , at den britiske landbrugsminister , hr . Cunningham , i jeblikket deltager i et mde i det midlertidige udvalg om BSE .
<P>
Den 2. juli underrettede Kommissionen samtlige medlemsstater , Europa-Parlamentet og offentligheden om den ulovlige kdeksport , og ligeledes er tredjelande , der har kunnet tnkes at vre bestemmelsessted p dette stadium , blevet underrettet .
Disse er Rusland , gypten , kvatorial Guinea , Bosnien-Hercegovina og Polen .
Et kontrolbesg p to belgiske fabrikker blev foretaget den 3. juli .
Situationen blev betragtet som utilfredsstillende i henseende til kontrol , og der var visse beviser for en forbindelse mellem Tragex-Gel og det pgldende britiske foretagende .
<P>
P grundlag af disse resultater anmodede Kommissionen den 4. juli de belgiske myndigheder om jeblikkelig at inddrage godkendelsen af de to virksomheder , og samme dag underrettede den belgiske sundhedsminister selskaberne Tragex-Gel og Lefebre om den ptnkte inddragelse af deres godkendelser og bestemte , at intet kd mtte forlade disse virksomheder .
Kommissionen undersger i jeblikket tillige , om de belgiske myndigheder har anvendt EU-lovgivningen korrekt .
Den 4. juli underrettede de tyske myndigheder Kommissionen om , at de havde opdaget , at et parti p 172 tons , der stammede fra to belgiske virksomheder , var oplagt i Hamburg .
Der udsendtes herefter en undersgelsesgruppe til Tyskland , og de 172 tons mistnkeligt kd blev beslaglagt af de tyske myndigheder .
<P>
En srlig udsendt undersgelsesgruppe til britiske virksomheder startede den 8. juli i samarbejde med de britiske myndigheder , og p grundlag af bevismateriale , der var fremskaffet af Kommissionens tjenestegrene , afsagde den kompetente britiske ret kendelser om ransagning i forskellige britiske virksomheder , der kunne vre involveret i den ulovlige handel .
Der blev fundet beviser for , at britisk kd sandsynligvis er blevet oprindelsesangivet i et andet fllesskabsland end Det Forenede Kongerige .
P grundlag af bevismateriale , der blev fundet hos Safex Cold Store og Heine Foods den 14. juli , anmodede vi de britiske myndigheder om at trkke disse virksomheders godkendelser tilbage .
Hr . Cunningham har over for mig i gr telefonisk bekrftet , at han vil tilbagetrkke de pgldende to virksomheders godkendelser .
<P>
S vi har nu til slut fundet 1.650 tons .
Vi har vret i stand til at efterspore det alt sammen i lbet af en uge .
Vi ved , hvor det er .
Men hvad jeg ikke kan garantere for er , at dette er hele historien , eller at vi ikke vil finde andre partier andetsteds , idet undersgelsen stadig lber .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , jeg vil takke fru Bonino for det udmrkede svar .
Sdan aktivitet i strid med EUbestemmelserne og eksportforbuddet svkker forbrugernes tillid til kdprodukter , hvilket er meget beklageligt for den europiske kdsektor , som jo allerede er i en alvorlig krise .
Jeg vil derfor sprge , hvad Kommissionen agter at gre for fremover at forbedre kontrollen , sledes at vi kan forhindre at lignende sundhedsfarlig svig kan ske igen ?
Der br fremover trffes meget strenge sanktioner mod forsg p at opn konomiske fordele ved svig , som kan bringe menneskers sundhed i fare .
Jeg sprger derfor , om Kommissionen har overvejet at anbefale medlemsstaterne en skrpelse af strafferne ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Jeg vil frst erindre Dem om , at inspektionerne hrer under medlemsstaterne .
Hvad Kommissionen er berettiget til at gre , er at koordinere kontrollen .
Jeg vil erindre Dem om , at Kommissionen har 27 veterinrinspektrer til 15 lande , og at disse skal behandle hele lovgivningen , import fra tredjelande osv .
Dette er grunden til , at Kommissionen har anmodet om et samlet antal p mindst 200 veterinrinspektrer , og jeg er glad for at hre , at Parlamentet vil tillade Kommissionen at anstte endnu 35 inspektrer inden rets udgang .
<P>
Ikke desto mindre har Kommissionen kun to muligheder .
Hvis vi fr flere menneskelige ressourcer , kan vi intensivere antallet af besg p stederne og ved at gre dette tillige om forndent ivrkstte overtrdelsesprocedurer .
Jeg m imidlertid tilst over for Parlamentet , at vi er sent p den med inspektioner p andre omrder , som er af enorm betydning .
Men med kun 27 veterinrinspektrer - og jeg kan ikke klone dem , fordi dette er forbudt - kan vi ikke udrette meget mere .
Jeg var glad for , at vi kunne efterspore dette oksekd i lbet af kun n uge .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Fru Bonino , jeg vil ikke give mig til at omtale Kommissionens uforsigtighed eller hastvrk - et emne , som vi i gr har diskuteret tilstrkkeligt i opflgningskomiten - og det bekymrer mig ikke , at der er overtrdere , for de vil blive retsforfulgt og dmt efter loven .
<P>
Det , der bekymrer mig , er at kontrol- og overvgningssystemerne ikke virker , samt at visse stater fortstter deres overtrdelser .
Er Kommissionen ikke af den opfattelse , at det nuvrende kontrolsystem - uanset antallet af inspektrer , som er noget der kan lses - ikke virker ?
Burde man ikke endnu en gang overveje det tidligere system , hvor man havde en flgeseddel , som fulgte et produkt , bde i tilflde af levende og slagtede dyr , lige fra oprindelsesstedet til bestemmelsesstedet , og som var fuldt ud godkendt af den pgldende dyrlge ?
Det vil sige , at lige fra oprindelsesstedet til bestemmelsesstedet var varen totalt identificeret og kontrolleret .
Burde man ikke endnu en gang overveje dette system ? Det er billigt og medfrer ikke ekstraudgifter for Kommissionen .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Bonino">
Det er muligt , at den tidligere metode var bedre , men det forhindrede ikke , at der opstod en alvorlig krise , og at man ogs beskyldte Kommissionen for manglende kontrol .
Men under alle omstndigheder findes der en forordning , der skal anvendes , og jeg mener altid , man kan ndre tingene .
Men inden forordningen ndres , skal vi have de menneskelige ressourcer , der er ndvendige for at ndre situationen .
Og det er vigtigt at vide , at vi i lbet af nogle mneder vil udarbejde en rapport om kontrolsystemerne , hvilket kan give Parlamentet og Kommissionen mulighed for at diskutere dette og sammenligne de to metoder og de to erfaringer og afgre , hvilken metode der eventuelt er bedst .
Det kunne f.eks. ogs vre en kombination af de to metoder .
Jeg overvejer i jeblikket dette , men det ville vre bedre , hvis vi havde lidt mere erfaring omkring denne metode , sledes at vi kan udarbejde en rapport , der kan diskuteres i Parlamentet og Kommissionen , og sledes finde ud af , hvordan vi forbedrer kontrollen .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Jeg er glad for det positive svar , som kommissr Bonino har kunnet give .
Desvrre er det imidlertid sdan , at det er de drlige nyheder , der fr de store overskrifter , mens de gode nyheder om , at det er lykkedes at spore s og s meget , ikke bliver omtalt .
Derfor vil jeg , for det frste , gerne vide : Har Kommissionen , f.eks. gennem sine informationskontorer i hovedstderne , virkelig mulighed for at informere om , hvordan det er get , dvs. om det er lykkedes for den ?
<P>
For det andet : Giver dette ikke anledning til at fremskynde ikrafttrdelsen af forordningen om mrkning af oksekdsprodukter ?
Jeg frygter nemlig , at der kan opst en lang rkke lignende situationer , hvis forordningen ikke trder hurtigere i kraft .
<P>
For det tredje er jeg taknemlig for den ydmyghed , som fru Bonino udviste , da hun satte sprgsmlstegn ved , om Kommissionen virkelig har opdaget alt , hvad der er at opdage .
Er der tegn p yderligere svig , f.eks. i Storbritannien ?
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
For at undg eventuelle misforstelser har jeg lige sagt , at vi har vret i stand til at efterspore hele partiet p 1.650 tons , men jeg kan ikke sige , om dette er hele det kvantum , med hensyn til hvilket der er sket besvigelser , eller om der andre partier , fordi undersgelsen fortsat lber .
Vi str kun ved begyndelsen .
Nye undersgelser er f.eks. ved at blive udfrt i Det Forenede Kongerige .
De to virksomheder er forelbig blevet lukket , og vi er ved at gennemg alle deres papirer , sagsmapper osv .
For s vidt angr de 1.650 tons ved vi , hvad der er sket , men jeg kan ikke sige , at dette er hele historien .
Det kan vre , at der findes andre partier rundt omkring , men jeg hber det ikke .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml er De bekendt med Kommissionens indstilling til mrkning .
Beslutningen og samtlige medlemsstaters reaktion var , at man skulle begynde at gre mrkning obligatorisk fra r 2000 , men forelbig kun have frivillig mrkning , forudsat at det er muligt at efterspore dette kd .
Jeg hber , at ikke blot denne krise , men tillige den strre bevidsthed blandt forbrugerne vil f medlemsstaterne til i det mindste at fremskynde frivillig mrkning , s vidt det er muligt .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 42 .
<SPEAKER ID=183 NAME="Pinheiro">
Kommissionen er enig med det rede parlamentsmedlem i , at etableringen af rammeaftaler kan hjlpe med at overvinde de administrative belastninger ved finansiering projekt for projekt .
Kommissionen planlgger derfor at indfre muligheden for rammeprogrammer i sine reviderede almindelige betingelser for medfinansiering af NGO ' er .
Revisionen af de almindelige betingelser er allerede i gang .
Disse rammeaftaler vil i starten blive indget p pilotbasis med de NGO ' er , der kan fremvise en tilstrkkelig tilgang til udvikling i partnerskab med lokale NGO ' er , og med hvem kommissrerne har en lang og tilfredsstillende forbindelse inden for medfinansiering , og vil blive opbygget gradvis .
<P>
Rammeaftalerne vil kun tegne sig for en vis procentdel af midlerne til medfinansiering hvert r , idet Kommissionen fortsat vil finansiere individuelle projekter for de europiske NGO ' er , der stadig arbejder p et grundlag , hvor man gr frem projekt for projekt , eller som er for sm til at indg rammeaftaler .
Kommissionen har allerede benyttet dette instrument , srlig p omrdet for humanitr bistand , inden for rammeaftaler .
Disse aftaler blev indfrt i 1993 og danner en samlet retlig ramme for forbindelserne med humanitre institutioner , dvs . NGO ' er og internationale organisationer , og hjlper sledes til at smidiggre og fremme procedurerne for styring af humanitre operationer .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Jeg vil gerne takke for et meget positivt svar , som jeg er meget glad for .
Rammeaftalerne skal jo mindske administrationsudgifterne for svel Kommissionen som de enkelte organisationer .
Det skulle gre det muligt at bruge en strre del af bistandsmidlerne til egentlig bistand .
<P>
Rammeaftalerne er ikke ndvendigvis kun anvendelige i forbindelse med store projekter .
Mange af de store ikkestatslige organisationer har lokalorganisationer , som mske nsker at ivrkstte mindre projekter .
Jeg tror , at de store organisationer , hvis de opnr rammeaftaler , ogs vil kunne ptage sig ansvaret for de mindre projekter , som deres lokalorganisationer mtte nske at gennemfre .
<P>
Rammeaftaler er jo , som kommissren meget rigtigt ppeger , blevet prvet med stor succes inden for ECHO .
Det burde inspirere til ogs at anvende dem p andre omrder .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Fru Lw , jeg er helt enig med Dem i , at der i betragtning af , at sttten til NGO ' er i de sidste 20 r er steget fra 2 , 5 mio ECU til 175 mio ECU , er tale om en enorm forgelse , og antallet af de projekter , der skal hndteres , krver givet s megen forenkling som muligt med hensyn til styringen .
<P>
Vi har arbejdet med forbindelseskomiten for NGO ' erne med henblik p oprettelse af dette skaldte program for medfinansiering .
Formlet er at hjlpe NGO ' erne med at udfrdige deres anmodninger om finansiering , aflggelse af beretninger osv. rigtigt .
Vi hber , at kvaliteten og njagtigheden af beretningerne vil blive forbedret gennem disse programmer for medfinansiering , og det er derfor tanken gradvis at udstrkke disse flerrige ordninger til at omfatte s mange NGO ' er som muligt .
Jeg kan forsikre Dem , at det arbejde , vi hidtil har udfrt med forbindelseskomiten har vret umdeligt opmuntrende , og jeg er sikker p , at vi blot str ved begyndelsen af en ny forbindelse med NGO ' erne .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har et kort , prcist tillgssprgsml .
Findes der en komplet oversigt eller lister over alle statslige og ikke-statslige organisationer , som arbejder p vore vegne og med vore midler , og det ikke kun som led i udviklingssamarbejdet , men i det hele taget i tredjelande , og hvor kan man f denne liste ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Alle projekter kunne ligge i GD VIII for s vidt angr udvikling i AVS-landene .
Jeg er sikker p , at der inden for hvert geografisk omrde i GD ' erne findes en fuldstndig fortegnelse for NGO ' er .
Som De ved , er dette hovedsagelig blevet behandlet p geografisk basis .
Dersom De er interesseret og fremstter anmodning herom , er jeg sikker p , at De vil f et hurtigt svar .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 44 af Graham Watson ( H-0431 / 97 ) :
<P>
Om : Valg i Kenya
<P>
I lbet af i r skal der vre prsidentvalg , parlamentsvalg og lokalvalg i Kenya .
<P>
Hvordan vurderer Kommissionen de fortsatte begrnsninger i forsamlings- og foreningsfriheden for politiske partier , og vil den tilbyde at udsende valgobservatrer til Kenya og derudover opfordre regeringen til at give valgkommissionen i Kenya den uafhngighed , som den har ret til i henhold til Kenyas forfatning , s vlgerne i Kenya kan opleve et frit og retfrdigt valg uden mistillid og frygt ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Pinheiro">
Europa-Kommissionen har deltaget i arbejdet i den skaldte Donor ' s Democratic Development Group i Kenya under udarbejdelsen af en flles erklring om frie og retfrdige valg i Kenya senere p ret .
<P>
I denne erklring understreges den store betydning af flgende fire forudstninger for et mere rimeligt grundlag for Kenyas andet valg med mange partier , nemlig : adgang til valgurnerne , adgang til vlgerne , adgang til oplysninger og forsamlingsfrihed .
<P>
Kommissionen anser disse fire punkter for absolut ndvendige betingelser for afholdelse af frie og retfrdige valg i Kenya .
Den 6. maj blev denne erklring overrakt prsident Daniel arap Moi .
P mdet var der enighed om , at Donor ' s Democratic Development Group skulle mdes regelmssigt med de verste myndigheder i Kenya med henblik p en dialog om grundlggende sprgsml vedrrende de kommende valg i Kenya .
Som resultat heraf fandt der endnu et mde med prsidenten sted den 1. juli .
<P>
Europa-Kommissionen er enig i , at valgkommissionens rolle og uafhngighed er af afgrende betydning for afholdelsen af valget .
Europa-Kommissionen vil sammen med Den Europiske Unions medlemsstater omhyggeligt undersge valgkommissionens forpligtelser med henblik p at ge gennemsigtigheden af afviklingen af valgene i Kenya .
<P>
Donor ' s Democratic Development Group er i jeblikket ved at udarbejde en henstilling angende overvgning af valgene , herunder muligheden for at udsende observatrer og oprette et valgovervgningssekretariat .
En sagkyndig , der lnnes af EF , indgr i det hold af teknikere , der bistr Donor ' s Democratic Development Group .
<P>
De begivenheder , der fandt sted i Kenya i sidste uge , hvorunder 14 mennesker dde i voldsomme konfrontationer , der var provokeret af politiets bestrbelser for at splitte mder , der var indkaldt med henblik p at udve pression til fremme af forfatningsreformer , viste , at situationen er ved at blive forvrret , og at behovet for en dialog mellem regeringen , oppositionen og Donor ' s Democratic Development Group er s meget mere ndvendig og presserende .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Jeg er kommissren taknemmelig for hans svar .
Som det vil vre ham bekendt , er Kenyas konomi og sikkerhedssituationen i landet under forvrring .
Ikke blot nedbrydes vejene , og ikke blot mangler hospitaler og skoler basale forsyninger , men der finder udbredte rverier sted . Regeringspartiet benytter sit magtapparat mod forsamlinger , der krver forfatningsndringer .
Den nylige storm p All Saints Cathedral og pryglingen af biskop Timothy Njoya er blot et enkelt eksempel p dette .
<P>
Jeg er taknemmelig for , at Kommissionen foreslr udsendelse af observatrer til valgene , men jeg sprger mig selv , om Kommissionen ogs vil se p de andre forhold , hvor dette krves , nemlig udpegelsen af en uafhngig valgkommission , der skal forest valgene , afskaffelse af lovgivningen om offentlige forsamlinger , der giver regeringen kontrol med oppositionens forsamlinger , og sprgsmlet om uafhngige radioudsendelser med adgang for alle partier .
Srlig vil jeg sprge Kommissionen , om den , da Kenya klart har overtrdt artikel 5 i den fjerde Lom-konvention , vil overveje at suspendere den bistand , den yder Kenya iflge Lom-konventionen ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Det er klart , at betydningen af at skabe lige vilkr som forudstning for frie og retfrdige valg er kommet til udtryk i den erklring , jeg lige har omtalt , og jeg mener , at de fire betingelser , jeg har nvnt , nemlig adgang til valgurnerne , adgang til vlgerne , adgang til oplysninger og forsamlingsfrihed , om jeg s m sige omfatter visse af de aspekter , som De har omtalt , som f.eks. adgang til radiostationerne , som ikke findes i Kenya i dag .
Vi ved alle , at der er pressefrihed i Kenya , men vi er ogs klar over , at radioen er det eneste kommunikationsmiddel , der kan n frem til mange fjerne omrder .
Heraf flger betydningen af , at ikke alene Den Europiske Union , men alle de grupper , jeg nvnte , kommer til at deltage i overvgningen af , hvorledes forpligtelserne med hensyn til valghandlingerne overholdes .
<P>
Jeg m sige , at ogs vi er meget foruroligede over det skaldte slette styre , der er blevet observeret af nogle af vore ambassader og delegationer i Kenya .
Under mit besg i Kenya gjorde jeg det selv klart for prsident arap Moi og hans hjlpere , at vi ville vre villige til at samarbejde og endda intensivere vort samarbejde , men at vore betingelser er klare og er blevet klart gentaget i revisionen af Lom-konventionen , srlig dennes artikel 5 om borgerlige og politiske rettigheder , men tillige med henblik p god forvaltning .
<P>
De nvnte konomiens drlige tilstand for jeblikket .
Det er klart , og dette har bevirket , at IMF nu betragter Kenya som ikke lngere vrende  p sporet  .
Dette betyder , at det andet trk p den facilitet for strukturjustering , som IMF stod i frd med at bevilge , er blevet udsat , og som flge heraf har ogs vi selv besluttet at stte vor sttte til faciliteten for strukturjustering i Kenya i bero til trods for , at vi anerkender , at finansministeren er en person , som det er vrd at sttte personligt , og hvis virke er umdelig positivt .
Jeg har ogs bemrket , at vi har sagt , at vi ville vre rede til at benytte artikel 5 , dersom vi var overbevist om , at disse betingelser vedrrende frie og retfrdige valg ikke var opfyldt .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Clive Needle ( H-0511 / 97 ) :
<P>
Om : Kommissionens indsats for at udrydde brnelammelse i Afrika
<P>
Kommissionen bedes redegre for , hvad den foretager for at bidrage til udryddelsen af brnelammelse gennem vaccinationsprogrammer i udviklingslandene og navnlig i Afrika ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , navnlig i Afrika yder Kommissionen en omfattende sttte til vaccinationsprogrammer .
Bestrbelserne gr frst og fremmest ud p dels at sikre en varig forsyning med prioriterede vacciner - navnlig mod difteritis , stivkrampe , mslinger , kighoste , tuberkulose og polio - og dels at udbygge og forbedre de skaldte rutinevaccinationsprogrammer .
Navnlig gennem sttte til det primre sundhedsvsen .
<P>
Sigtet med disse interventioner er i nrmeste fremtid at udvide dem med henblik p at styrke den nationale kapacitet inden for epidemiologisk overvgning og bekmpelse af epidemier .
Kommissionen kan desuden p anmodning fra de nationale myndigheder bidrage til finansieringen af udgifter i tilknytning til programmet til udryddelse af brnelammelse , herunder sttte til organisering og gennemfrelse af nationale vaccinationsdage til udryddelse af brnelammelse .
Jeg skal imidlertid endnu en gang understrege , at vort hovedforml er at sikre varig forsyning med vacciner og at styrke det nationale sundhedsvsens kapacitet til at gennemfre rutinevaccinationer mod de ovennvnte sygdomme .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Tak , hr. kommissr , for dette generelle svar .
Under besvarelsen sagde De , at hvis der blev fremsat anmodninger fra nationale myndigheder om udvidelser , da ville De vre tilbjelig til at overveje disse anmodninger .
Jeg ville gerne have oplyst , hvilket svar , De gav p det brev , De modtog fra prsident Mandela i Sydafrika i marts p vegne af en rkke organisationer , der bredt reprsenterer en sammenslutning , der har til forml at afskaffe polio i Afrika .
Jeg ved , at De har haft korrespondance med Verdenssundhedsorganisationen og andre , der har gjort det absolut klart , at et af deres hjst prioriterede ml er at f strre programmer for de vaccinationsdage , De har nvnt .
Men de siger , at EU halter betydelig bagefter USA og Det Forenede Kongerige og de nationale myndigheder .
<P>
Jeg vil bede Dem oplyse mig , hvad der njagtigt bliver givet ud p dette omrde , hvordan De srlig svarer prsident Mandela og de afrikanske lande , der anmoder EU om hjlp , og om De virkelig vil prioritere dette , sledes at EU bliver en egentlig bidragende partner i udryddelsen af polio senest r 2000 efter Verdenssundhedsorganisationens mlstningsdato .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Grunden til , at jeg har understreget anmodningen fra de nationale myndigheder i mit svar , er , at vi har vendt ryggen til anmodninger fra Verdenssundhedsorganisationen om sttte til de skaldte  vaccinationsdage  .
Hvorfor ?
Fordi vi mener , at ressourcerne har en meget strre multiplikatorvirkning , dersom de gr gennem de sdvanlige rutineprocedurer og gennem den grundlggende sundhedstjeneste , der er blevet udviklet i nogle f lande .
<P>
Vi accepterer , at denne tjeneste i visse tilflde ikke kan tilvejebringe den vaccinationsrutine , der er veletableret i mange afrikanske lande og med henblik p alle de sygdomme , jeg nvnte .
I de tilflde , hvor enkelte landes nationale myndigheder beder os om hjlp til denne form for ad hoc initiativ , er vi rede til at yde denne , fordi vi finder , at de nationale sundhedsmyndigheder bedre end vi er i stand til at bedmme , hvor det er bedst at stte midlerne ind .
<P>
Dette har vret vor politik i kampen mod nogle af de sygdomme , sledes som jeg redegjorde for over for direktren for Verdenssundhedsorganisationen og visse NGO ' er fra den anden side af Atlanterhavet og andre steder , der besgte mig i denne anledning .
Det er en fleksibel tilgang , og indtil videre har landene vret tilfredse med den enten ved at vlge at styrke deres sdvanlige programmer eller i andre tilflde at afholde en kampagne for at bevidstgre befolkningen .
<P>
S jeg regner med , at svaret til prsident Mandela var ja .
Det er svrt at sige nej til Nelson Mandela .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 46 af Glenys Kinnock ( H-0556 / 97 ) :
<P>
Om : Konfliktforebyggelse og udvikling
<P>
Sttter Kommissionen det generelle princip om , at sikkerhedsbistand skal integreres i udviklingsprogrammer i regioner med tendens til konflikter (  security first approach  ) ?
I givet fald nskes det oplyst , hvordan Kommissionen agter at sikre , at nationale og regionale indikativprogrammer bliver organiseret p en sdan mde , at der bnes mulighed for at yde en sdan bistand med kort varsel ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Pinheiro">
Kommissionen lgger fortsat stor vgt p problemet med forebyggelse af konflikter .
Kommissionen har taget fringen inden for Den Europiske Union i dialogen med Organisationen for Afrikansk Enhed , srlig med henblik p at yde denne bistand til dens konfliktmekanisme .
<P>
Kommissionen har taget de forndne skridt til at give det skaldte konfliktforebyggelsesnetvrk form , og Kommissionen har spillet en meget fremtrdende rolle i udarbejdelsen af SAC-retningslinjerne for konflikt , fred og udviklingssamarbejde .
<P>
Kommissionen har ogs vret drivkraften bag vedtagelsen af den flles holdning og Rdets konklusioner om forebyggelse og lsning af konflikter i Afrika , der blev vedtaget p rdsmdet om almindelige anliggender den 2. juni 1997 .
Disse dokumenter giver udtryk for de vigtigste tanker og henstillinger i Kommissionens meddelelse om fredsstiftelse og forebyggelse af konflikter i Afrika af 6. marts 1996 .
Kommissionen medvirkede ogs vsentligt til vedtagelsen af den resolution om samhrighed , der blev vedtaget i Rdets mde om udvikling den 5. juni her i r , hvori fredsstiftelse og konfliktforebyggelse figurerer som et srligt emne .
<P>
De to sidstnvnte dokumenter kompletterer hinanden fuldt ud og danner et meget strkt grundlag for en rkke konkrete aktiviteter p forskellige omrder .
Disse dokumenter bekrfter , at udviklingsbistand har en fremtrdende rolle at spille i fredsstiftelse og konfliktforebyggelse .
Men hvis vi nsker at anvende vor bistand effektivt med det forml at stifte fred , m det vre klart , at vi p ny m overveje formlene med vor bistand .
Jeg tror fast p , at det er p tide at stoppe fokuseringen p konomisk udvikling alene , og at vi m tro p og handle i overensstemmelse med det princip , at konomisk vkst alene ikke forebygger eller lser konflikter .
Til tider kan konomisk vkst endda udlse eller forvrre spndinger i samfundet .
<P>
Jeg tror , at politik - fungerende politiske systemer - er nglen til Afrikas velfrd .
Svigt fra staternes side , ineffektive og ikke legitimerede former for styre , korruption , manglende magtbalance og muligheder , tyveri af nationalt velfrd beget af en lille elite og undertrykkelsen af demokrati , rettigheder og frihedsrettigheder er de ngleproblemer , som skal tages op .
De er roden til voldsomme konflikter , og vor bistand m rettes mod dem .
<P>
I vor meddelelse om konflikter i Afrika i begyndelsen af 1996 er der meget klart redegjort for disse problemer .
Bistand til ulande , herunder programmerne inden for Lom-konventionen , skal udtnkes og gennemfres p en mde , der hjlper til at angribe grundene til voldelige konflikter ved roden .
I denne henseende gr jeg fuldt ud ind for den tanke , at sikkerhedsbistand principielt br integreres i udviklingsprogrammerne i omrder , hvor der kan opst konflikter .
Med henblik herp anlagde Kommissionen et mere strategisk synspunkt under tilrettelggelsen af den anden konomiske protokol til Lom IV .
I strategipapirerne lgges der stor vgt p at analysere de enkelte landes og omrders srlige behov med henblik p at tage hensyn til fortidige , nutidige og sandsynlige fremtidige kriser .
<P>
Jeg vil blot tilfje , at disse strategiske papirer for frste gang blev udarbejdet efter forudgende rdslagning med medlemsstaterne , Verdensbanken , UNDP og i visse tilflde USA .
Jeg er af den faste overbevisning , at det var et meget opmuntrende resultat , men et resultat , der stadig ikke lever op til , hvad jeg betragter som et strategisk papir , der er orienteret i retning af en fuldstndig og altomfattende udvikling .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Jeg siger kommissren tak for hans svar .
Det vil vre ham bekendt , at jeg og andre var noget bekymrede over , at der i grnbogen kun stod meget lidt , om overhovedet noget om emnet konfliktforebyggelse .
Jeg hilser naturligvis den omtale , kommissren netop har gjort i sit svar , om at inkludere sikkerheden inden for rammerne af netvrket i Lom-konventionen velkommen .
M jeg sprge kommissren , p hvilke hndgribelige praktiske mder han agter at sikre , at dette virkelig optages i Lom-konventionen ?
<P>
M jeg tillige stille ham et sprgsml vedrrende betydningen af fredsbevarelse .
Afrustning er en vigtig del af denne .
Jeg har skrevet til Kommissionen om hjemsendelsen af over halvdelen af UNITA-styrkerne i Angola .
Det forekommer mig , at vi mangler en mekanisme til hurtig udlsning af midler i disse situationer efter konflikter .
Jeg ved , at vi har visse besvrlige procedurer , men det kan ikke vre den eneste grund .
Kommissren m tage sig af dette .
Er forholdet ikke det , at partnerskabsprincippet i Lom faktisk kunne vre selve kernen til problemet ?
Vil kommissren overveje indfrelse af et finansielt instrument , der kan lse det problem , han klart ser , at vi m beskftige os med ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Jeg siger fru Kinnock tak for hendes understregning af betydningen af konfliktforebyggelse og af , at den ikke er nvnt i grnbogen , sledes som den skulle vre .
Dette glder tillige andre aspekter som f.eks. menneskelig og social udvikling eller de problemer vedrrende kn , Kommissionen har behandlet for ganske nylig .
Vi mente , at de var s nye , at de ville komme til at flge grnbogen som srdeles vigtige aktuelle problemer .
Men jeg er ikke p nogen mde i tvivl om , at vi m have en mere moden politisk dialog med vore AVS-partnere og drfte de sprgsml , jeg lige har nvnt , p et modent grundlag .
I modsat fald vil vi bevge os i cirkler omkring det virkelige problem .
S jeg tror , at dette vil f en meget fremtrdende rolle i den nste Lom-konvention .
<P>
For s vidt angr det andet aspekt af det problem , fru Kinnock omtalte , har jeg vret meget optaget af diskussioner af det angolesiske problem med de angolesiske myndigheder .
Det er rigtigt , at der i konventionen er tvingende forhold , der gr det yderst vanskeligt .
Jeg vil blot nvne et par stykker .
Da vi ikke kan betale eller yde bistand med nogen form for militre forml , kan man for det frste sprge , om hjemsendelsen af soldater med bistand fra hren br anses for et militrt eller ikke-militrt anliggende ?
Jeg finder , at det er ikke-militrt , men der hersker visse tvivl om rigtigheden af denne bedmmelse .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om at mobilisere midler hertil .
Ethvert tilflde af hjemsendelse af soldater er enestende .
Vi havde f.eks. i Liberia princippet  vben for jobs  , og det virker .
I Angola ville det se helt anderledes ud , fordi byer og landsbyer er blevet udraderet af kortet .
Der er derfor tale om genopbygning af byer og landsbyer fra grunden .
Dette er noget helt nyt .
<P>
Nogle har foreslet , at vi kunne kanalisere bistanden gennem NGO ' er , men vore finansielle retningslinjer for NGO ' er er utilstrkkelige , nr man tnker p de 60.000 mand eller deromkring , der straks skal hjemsendes og bosttes et eller andet sted uden for byerne .
Dette er derfor et af de problemer , som GD VIII studerer , hovedsagelig fordi jeg tager til Angola i begyndelsen af oktober og verst p dagsordenen for mine drftelser med de angolesiske myndigheder og UNITA str netop , hvorledes vi p kort sigt skal give os i kast med problemet om hjemsendelsen af mellem 60.000 og 90.000 mand , der har vret i kamp i 30 r .
Det vil glde mig meget at invitere Dem til at ledsage mig , fordi jeg tror det vil vre umagen vrd at foretage denne rejse og fre disse drftelser .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 47 .
<P>
Sprgsml nr . 48 af Jos Barros Moura er trukket tilbage .
<P>
Sprgsml nr . 49 af Ian White ( H-0494 / 97 ) :
<P>
Om : Restriktioner for sttte fra Den Europiske Fond for Regionaludvikling
<P>
Der blev den 7. april 1997 fremsat en skriftlig foresprgsel ( E-1395 / 97 ) om , hvorvidt der var sat begrnsninger for brugen af EU-midlerne , sledes at de anvendtes til civile og ikke militre anlg i forbindelse med udbygningen af lufthavnsfaciliteterne p en Benbecula i De Ydre Hebrider .
<P>
Kommissionen svarede , at den havde anmodet den pgldende medlemsstat om oplysninger om forholdene .
Har man modtaget sdanne oplysninger ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Wulf-Mathies">
Lufthavnen p Benbecula modtog som led i programmet Highlands and Islands National Programm of Community Interest i perioden 1988-1991 to tilskud fra Den Europiske Fond for Regionaludvikling .
Det frste tilskud vedrrte opfrelsen af en ny terminal , det andet blev ydet til et projekt til udbygning af startbane og anlg til materiel .
Af oplysningerne fra den myndighed , der var ansvarlig for gennemfrelsen , kan man udlede flgende : For det frste anvendes den lufthavnsterminal , som blev medfinaniseret af Regionalfonden , ikke af militret , medmindre der er tale om betalende passagerer p kommercielle fly ; for det andet glder der ingen srlige begrnsninger for rullebanen .
Militret har lov til at anvende lufthavnen i transitjemed , de civile fly har imidlertid fortrinsret .
Lejlighedsvis kan lufthavnen ogs anvendes til sjldne velser , men forbliver i denne periode ben for den civile luftfart .
Der findes ingen permanente militre faciliteter i lufthavnen .
For militrfly glder de almindelige erhvervstariffer , hvilket bidrager til lufthavnens rentabilitet .
Militrfly udgr imidlertid en meget lille del af den samlede lufttrafik i lufthavnen p Benbecula ; det , der var afgrende for EU-tilskuddet , var virkningerne for den regionale konomi .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Jeg er kommissren taknemmelig for dette meget nyttige svar .
Det aner mig , at de oplysninger , der blev givet af den  ansvarlige myndighed  , som hun formulerede det , ikke er helt rigtige .
Jeg taler som en af den , der var i Benbecula lufthavnen , og grunden til mit sprgsml var den enkle , at jeg var der som civilpassager og overvrede ankomsten af en rkke militre fly .
Jeg overvrede ogs , at der i umiddelbar tilslutning til lufthavnen er en stor RAF-militrbase , og at Royal Artillery et lille stykke nede ad vejen har en meget stor base .
Jeg spekulerer alvorligt over , om Den Europiske Union faktisk , tilsyneladende ubevidst delvis har subsidieret , hvad der faktisk er en strre militr base p de Ydre Hebrider .
<P>
Jeg vil gerne varsko kommissren om , at jeg er interesseret i svaret , men at jeg finder , at vi br g videre .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , jeg har forstet , at svaret ikke er tilstrkkeligt for Dem .
Beslutningen blev jo allerede truffet i 1988 .
I mellemtiden er midlerne afregnet , og efter mine oplysninger blev midlerne udelukkende anvendt til de tilskudsberettigede projekter .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 50 .
<P>
Sprgsml nr . 51 af Gary Titley ( H-0507 / 97 ) :
<P>
Om : KONVER-programmet efter 1999
<P>
Har Kommissionen p baggrund af den omstrukturering , der er indledt inden for Europas vbenindustri , til hensigt at opprioritere KONVER-programmet efter 1999 ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Wulf-Mathies">
Hr . Titley , dagen i dag er et uheldigt tidspunkt , da Kommissionens formand - som De ved - i morgen vil forelgge Agenda 2000 og dermed ogs ndringer , som vil afspejle sig i strukturfondsprogrammet .
Jeg beder derfor om forstelse for , at jeg ikke nsker at foregribe kommissionsformandens redegrelse , men p nuvrende tidspunkt indledningsvis kun nsker at fremstte visse generelle bemrkninger .
<P>
De ved , at de nuvrende fllesskabsinitiativer er genstand for heftig kritik , fordi deres antal er for stort og de foranstaltninger , som vedrrer fllesskabsinitiativer , for talrige .
Af de 800 foranstaltninger , vi har i alt , vedrrer de 400 fllesskabsinitiativer .
Dette glder imidlertid kun for ca . 9 % af strukturfondsmidlerne .
Dette viser en uforholdsmssig stor administrativ byrde og en indholdsmssig overlapning med mlprogrammerne .
<P>
Da jeg ikke nsker at foregribe formandens redegrelse , vil jeg i dag kun gre opmrksom p , at fllesskabsinitiativer , som ikke viderefres , s vidt muligt br integreres i mainstream -programmerne .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Da svaret grundlggende var  vent til i morgen  , er det svrt at stille et supplerende sprgsml .
Min bekymring er imidlertid , at hvis nogle af historierne om fllesskabsinstrumenterne er sande , vil KONVER-programmet sandsynligvis g i vasken .
KONVER-programmet dkker omrder , som i jeblikket ikke er dkket af ml nr . 1 eller ml nr .
2 , og ej heller faktisk let kan indpasses i noget af Kommissionens andre ml . Ikke desto mindre har de vret af betydning for udviklingen af omstillingen af forsvarsindustrier , hvilket er en nglerolle , vi skal spille .
<P>
Kan kommissren oplyse mig , om hun accepterer , at KONVER-programmet har et legitimt forml , og at hun gerne s disse ml opfyldt i et hvilket som helst program , der afvikles efter 1999 ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr . Titley , jeg forstr Deres argumenter for KONVER , og jeg ved ogs , at der var en helt specifik grund til , at KONVER var vigtig for bestemte omrder .
Alligevel er vi ndt til at udvikle en samlet strategi , som tager hensyn til alle betnkeligheder .
Vi vil skulle undersge , i hvilken form man fremover ogs kan sttte det , der er ndvendigt p dette omrde .
Men jeg beder om forstelse for , at det vil vre meget vanskeligt at bibeholde alt det , som vi gr nu , mindst lige s godt og gre endnu mere p andre omrder .
Derfor vil vi i sidste instans skulle finde et rimeligt kompromis , som tilgodeser interesserne blandt alle berrte og navnlig de regioner , som har strst behov for hjlp .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Som kommissren ved , er den vestlige del af England det omrde i hele Den Europiske Union , der er mest afhngigt af forsvarsindustrien .
Dette er grunden til , at KONVER har s stor betydning for os .
<P>
Jeg vil gerne p vegne af fagforeningerne i den vestlige del af England sprge kommissren , om Kommissionen har nogen plan om vurdering af den mde , hvorp KONVER har virket i de frste f r af sin eksistens som et fllesskabsprogram .
Har Kommissionen foretaget nogen vurdering , og ville det mske endda vre muligt at overveje en eller anden form for konference eller mde , til hvilket man indbd fagforeningerne til at fremstte deres synspunkter p det ?
Jeg kan oplyse kommissren om , at der er udbredt utilfredshed blandt fagforeningerne med den mde , hvorp dette program har virket i fortiden , fordi man har den opfattelse , at folkene p arbejdspladserne har fet utilstrkkelige oplysninger om det .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr . White , vi vil naturligvis , som vi ogs gr i forbindelse med vore andre programmer , evaluere resultaterne .
Men jeg beder om forstelse for , at efter at KONVER til dels er blevet ivrksat srdeles sent , er dette frst muligt , nr vi kan konstatere visse resultater .
Jeg har ikke nu umiddelbart Deres tal liggende , men hvis jeg husker rigtigt , er vi p ca . 6 % af det samlede initiativ .
Men jeg vil gerne sl det efter specielt til Dem , hvad angr Det Forenede Kongerige .
Det vil sledes sige , at vi nsten ikke har kunnet anvende nogen KONVERmidler og logisk set heller ikke har kunnet opn nogen resultater med dem .
<P>
Vi vil for det frste undersge , hvordan virkningerne af KONVER-programmet i det hele taget er , og vi vil for det andet ogs , som det hidtil er sket , muliggre en udveksling af oplysninger p de forskellige omrder .
Der har allerede fundet nogle konferencer med KONVER-regioner sted .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Fru kommissr , jeg vil gerne stille et sprgsml omkring hvad der skal ske med RECHAR-initiativet , som tilsyneladende ikke er medtaget fremover .
<P>
Jeg ved , at De skal fremlgge Agenda 2000 i morgen , men jeg vil gerne hre Deres mening om , hvorvidt disse omstruktureringer vil fortstte , for hvad der end sker p grund af Fllesskabet og p grund af Den Europiske Unions kompetence i EKSF , er dette noget som fortsat vil berre lande som Tyskland , Spanien og Frankrig .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge Dem , om De ikke mener , at man , nr EKSF-traktaten udlber - og dermed al den sttte , der er blevet givet til reindustrialiseringen - og i betragtning af beslutningen p Det Europiske Rds mde i Amsterdam om at afstte disse tiloversblevne midler - EKSF-reserverne - til andre funktioner , burde overveje et overgangsprogram for disse regioner ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Fru Wulf-Mathies , som De har kunnet konstatere , ligger tillgssprgsmlet til fru Garca Arias uden for rammerne af det oprindeligt stillede sprgsml .
De kan imidlertid svare p det , hvis De nsker .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Jeg mener , at jeg skal vre fair .
Hvis jeg nu i dag ikke siger , hvad der sker med KONVER , har jeg i dag heller ikke lov til at sige noget om , hvad der sker med RECHAR .
Jeg beder om forstelse herfor .
Men De ved , at vi forsger at lse problemerne med RECHAR , at vi kender dem srdeles godt , og at vi vil forsge ogs fremover at medvirke til at lse sdanne problemer , uanset arten .
Men jeg beder for det andet ogs om forstelse for , at vi naturligvis skal respektere Rdets beslutninger vedrrende EKSF .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 52 af Miguel Arias Caete ( H-0515 / 97 ) :
<P>
Om : Hovedstadsregionernes net
<P>
Er Kommissionen bekendt med de ganske srlige problemer , der berrer de europiske regioner , som huser staternes hovedstder ?
<P>
Kender Kommissionen til de aktiviteter , der foregr i nettet af hovedstder , som bestr af regionerne Madrid , Bruxelles , Ile de France , Athen , Lissabon , Rom , Stockholm og Helsinki , og som Berlin , Dublin og Wien deltager i som observatrer ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , jeg glder mig naturligvis meget over , at jeg kan svare min udvalgsformand , og dette vil jeg gerne gre ved at sige , at Kommissionen i lbet af 1996 havde en meningsudveksling med reprsentanter for hovedstadsregionernes net .
Ved denne lejlighed kom man ogs ind p den srlige problematik i forbindelse med de europiske regioner , som huser staternes hovedstder .
I denne forbindelse opfordrede Kommissionen hovedstadsregionernes net til at gre deres anliggender gldende i henseende til den strategi for fysisk planlgning , som for jeblikket er ved at blive udarbejdet som led i den europiske strategi for geografisk udvikling , og som bekendt omfatter denne strategi for fysisk planlgning bysystemet i Den Europiske Union , ogs forskellige byers forskellige funktioner .
<P>
Kommissionen har med interesse noteret sig EU-hovedstadsregionernes charter , hvori de vsentlige elementer af den nvnte problematik rejses .
Med sin meddelelse om den europiske byudvikling fra maj 1997 opfordrede Kommissionen de interesserede institutioner til en dialog .
I Noordwijk understregede EU-medlemsstaternes ministre med ansvar for regionalpolitiske sprgsml og fysisk planlgning som led i et uformelt ministermde i juni 1997 , at man var meget interesseret i en menings- og erfaringsudveksling p europisk plan .
<P>
Udtalelserne fra de europiske institutioner , Europa-Parlamentet , men ogs Regionsudvalget , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse og forslagene fra byorganisationer , som f.eks. nettet , kan give vigtige impulser til et  byforum  , som Kommissionen har fastsat til 1998 , og jeg forventer derfor ogs en udtalelse fra denne institution , som s kan hjlpe os med at finde frem til et korrekt billede af situationen i forskellige byer med forskellige problemer .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Fru kommissr , jeg takker mange gange for Deres svar og vil gerne sige til Dem , at hovedstderne som centrum for de politiske , konomiske og kulturelle beslutninger har den hjeste grad af koncentration af tjenesteydelser i de pgldende lande , men denne koncentration gr dem ogs til en tiltrkningspol for den lokale immigration og immigrationen fra tredjelande , hvilket resulterer i en betydelig forgelse af den marginale befolkning , af de arbejdslse med en deraf flgende affolkning og forarmelse af de tilstdende regioner .
Derudover gr det relativt hje indkomstniveau hos den beskftigede del af befolkningen , at strukturfondsmidlerne flyttes til andre regioner .
<P>
Derfor er mit sprgsml , fru kommissr , om Kommissionen i det nye ml 2 , som beskrives i Agenda 2000 , med hensyn til udvlgelseskriterierne vil overveje situationen i disse regioner , som huser staternes hovedstder og har et meget specifikt problem , og som ofte har en stor koncentration af borgere - ogs fra en medlemsstat - men som indtil dato ikke har modtaget strukturfondsmidler .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . Arias Caete , jeg m bede om i dag ikke at vre ndt til at berre emnet Agenda 2000 , da formanden i morgen generelt redegr for emnet .
Men lad mig gre opmrksom p , at det faktisk ville vre vigtigt at undersge , hvad der adskiller hovedstder fra andre byer med lignende problemer , som m kmpe med tilflytning , med miljforurening , som ogs varetager bestemte centrale funktioner for en region .
Jeg vil sledes bede om dette , og vi har ogs bedt nettet af hovedstadsregioner om over for os at redegre for problemerne , da jeg anser det for at vre mere hensigtsmssigt , hvis vi beskftiger os med problemerne som led i de bymssige og bypolitiske initiativer , uafhngigt af , om disse problemer optrder i hovedstder eller i andre byer .
De er nemlig lige tungtvejende for de mennesker , som bor der , og menneskene i hovedstderne lider lige s strkt eller lige s lidt som andre under disse problemer .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Da vi har opbrugt den tid , der er afsat til sprgsml til fru Wulf-Mathies , vil sprgsml nr . 53 til 58 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 59 .
<P>
Sprgsml nr . 60 af Anne McIntosh ( H-0440 / 97 ) :
<P>
Om : Anerkendelse af skilrerkvalifikationer i Frankrig
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe for at sikre en korrekt gennemfrelse af gldende lovgivning med henblik p anerkendelse af skilrerkvalifikationer i Frankrig , sledes at der kan blive sat en stopper for praksis med at bruge egnethedsprver til at diskriminere mod ikke-franske lrere ?
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen for s vidt angr etableringsretten at trffe mod de franske myndigheder , hvis disse undlader at ndre reglerne vedrrende tilladelse til etablering til indehavere af diplomer udstedt af andre medlemsstater , navnlig i overensstemmelse med direktiv 92 / 51 / EF ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Monti">
Hr. formand , Kommissionen er fuldt bekendt med de problemer , de skilrere , der er i besiddelse af britiske diplomer , stder p med hensyn til anerkendelse af deres kvalifikationer i Frankrig .
Kommissionen har faktisk allerede gjort meget for at lse disse problemer .
Jeg vil erindre om , at Frankrig efter Kommissionens indgriben nu har transformeret fllesskabsbestemmelserne korrekt .
For s vidt angr etableringsfriheden er der indledt en traktatbrudsprocedure .
Sprgsmlet skulle blive lst i lbet at kort tid , idet de franske myndigheder for nylig har udstedt et dekret , der transformerer direktiv 92 / 51 / EF og anerkendelse af eksamensbeviser .
Om de franske myndigheder hndhver de nye bestemmelser i fransk ret korrekt , skal nu kontrolleres i praksis , og Kommissionen agter at fortstter sit virke herfor .
<P>
Kommissionen har ogs bestrbt sig meget for at indlede en dialog mellem det britiske forbund , British Association of Skii Instructors ( BASI ) , og de franske myndigheder .
Formlet med dette initiativ er at fremme de bilaterale drftelser om reglerne for anerkendelse af BASI ' s diplom af frste grad .
Der har allerede fundet mder mellem franske tjenestemnd og reprsentanter for British Association of Skii Instructors .
Kommissionen har ligeledes opfordret de franske myndigheder til at give en frste vurdering af bestemmelserne i dekretet om tjenesteyderne , der skulle fremkomme i lbet af de nrmeste uger .
Dersom det viser sig , at egnethedsprver krves aflagt systematisk , vil Kommissionen opfordre de franske myndigheder til ndre denne praksis .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , vel hilser jeg Kommissionens virke indtil dato velkomment , men det er desvrre simpelthen ikke godt nok .
Som et af de grundlggende medlemmer af Den Europiske Union burde den franske regering vide bedre , og den burde vide , at der som nvnt af kommissren er tale om et flagrant brud p bde traktatens bestemmelser om etableringsfrihed og srlig gennemfrelsesdirektivet , der , tr jeg erindre ham om , blev vedtaget i 1992 .
P vegne af de britiske skilbere , hvoraf mange har skrevet til bde mig og andre britiske Europa-Parlamentsmedlemmer , vil jeg venligst bede kommissren oplyse os , hvornr en britisk statsborger , der har et britisk diplom , vil kunne beklde en stilling p lige fod med en fransk statsborger i medfr af traktatens artikel 7 ?
Der er simpelthen ikke tale om lige vilkr , og jeg gentager , at Frankrig begr traktatbrud og brud p gennemfrelsesdirektivet .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Hr. formand , jeg kan mske give de seneste detaljer vedrrende denne sag , som optager Kommissionen lige s meget som Dem , frk . McIntosh .
<P>
For det frste blev der sidste r udfoldet store bestrbelser i form af mder , uformelle kontakter eller officielle skrivelser for at lse de problemer , som mder udenlandske skilrere , der nsker at virke i Frankrig , og der blev gjort virkelige fremskridt .
Vi kan ikke glemme de to franske dekreter .
For det andet har Kommissionen anmodet Frankrig om at undersge alle de endnu uafgjorte enkeltsager , som er Kommissionen bekendt .
For det tredje er der netop fra hr . Holmes , en BASI-advokat , indget en ny klage til Kommissionen .
Den er nu blevet officielt registreret som en klage .
Hr . Holmes er bekymret for , at der systematisk kan krves aflagt prver af tjenesteydere .
Dersom dette er tilfldet , kan Kommissionen beslutte at tage affre .
For det fjerde modtog jeg den 17. juni 1997 en delegation af skilrere for begyndere ledet af fru Billingham .
Endelig blev der den 3. april 1997 tilstillet de franske myndigheder en skrivelse underskrevet af generaldirektr Mogg , hvorefter disse blev anmodet om at give Kommissionen en frste evaluering af dekretet om tjenesteydere .
Kommissionen har netop modtaget disse oplysninger i juni her i r .
S jeg tror , at disse fakta kan overbevise Dem , frk . McIntosh , om den meget store opmrksomhed , hvormed Kommissionen flger denne vigtige sag .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Tak , kommissr Monti .
Jeg er sikker p , at De ikke er overrasket over at hre mig tage ordet i denne sag , selvom mit sprgsml gr videre .
Jeg siger tak for den anerkendelse , De allerede har givet af det meget vigtige mde , vi havde med formanden og forretningsfreren for British Association of Ski Instructors .
De vil af fru McIntosh ' indlg have bemrket , at der hersker stor hblshed , m jeg sige , vedrrende dettes srlige sprgsml .
Jeg er glad over at hre , at der sker fremskridt , men der hersker nogen skepticisme .
Vi nsker handling frem for ord i denne sag .
<P>
Jeg behver ikke at fortlle Dem , at dette er et mikrokosmos af hele Deres handlingsplan for enhedsmarkedet .
Hvis vi ikke kan klare dette problem , hvilke chancer og hvilken sandsynlighed er der da for at klare alle de andre , alle de mange andre mere indviklede problemer , der skal lses ?
For s vidt angr skilrerne er deres konflikt med franskmndene kun en del af problemet .
Jeg er sikker p , at dette vil give genlyd i resten af Europa .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Jeg vil sige fru Billingham tak for den interesse , hun nrer for Kommissionens virke p dette omrde .
M det vre mig tilladt at sige , at de ord , jeg sagde , ikke blot er ord , men ord om kendsgerninger .
Disse kendsgerninger har mske ikke vret tilstrkkelige endnu .
Vi vil foretage enhver ndvendig handling .
Vi taler om handlinger ved at bruge ord , men handling er kernen p dette omrde .
Jeg er enig med Dem i Deres synspunkt om , at disse frie personbevgelser i bred forstand er af vsentlig betydning for enhedsmarkedet .
Dette er grunden til , at vi s hrdt forflger denne sag .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 61 .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 62 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0482 / 92 ) :
<P>
Om : Regeringskonferencen og nye forslag med henblik p at sikre den frie bevgelighed for varer , navnlig fra Frankrigs side
<P>
Hvilke foranstaltninger vil efter Kommissionens opfattelse vre de mest effektive med henblik p fremover at forhindre , at retten til frie varebevgelser krnkes igen og igen , uden at dette medfrer straf ? Hvilke forslag vil den stille med henblik p regeringskonferencen og den nye EU-traktat ?
Og hvilken politik og hvilke konkrete foranstaltninger vil den sl til lyd for ?
og sprgsml nr .
63 af Felipe Camisn Asensio ( H-0492 / 97 ) :
<P>
Om : Foranstaltninger mod hrvrk , som hindrer frie varebevgelser

<P>
Et af mlene i forbindelse med handlingsplanen for gennemfrelsen af det indre marked var at afskaffe handelshindringer inden for de forskellige sektorer til gavn for alle borgere . Hvilke forholdsregler ptnkes der truffet mod det hrvrk , som udves ved forskellige lejligheder , og som hindrer fri udveksling af landbrugsvarer ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Monti">
For s vidt angr de problemer , der rejst af de rede parlamentsmedlemmer , og som i jeblikket er ved at blive undersgt , har Kommissionen allerede flere gange givet udtryk for sin indstilling til de voldshandlinger , der gentagne gange er blevet beget af visse grupper af franske producenter eller visse reprsentative organisationer , over for landbrugsprodukter inden for levnedsmiddelsektoren , der hidrrer fra Spanien .
<P>
Jeg har selv for nogle dage siden tilstillet den franske minister for europiske anliggender en skrivelse , hvori jeg giver udtryk for Kommissionen bekymring vedrrende denne sag .
I vrigt har lignende episoder i de tidligere r foranlediget Kommissionen til at indlede en traktatbrudssag i medfr af Traktatens artikel 169 . Denne sag verserer i jeblikket for Domstolen .
Generaladvokat Lenz har i vrigt for nylig fremsat sit forslag til afgrelse for Domstolen og heri tilsluttet sig Kommissionens opfattelse .
Det er hvet over enhver tvivl , at Kommissionen , dersom Domstolen fastslr , at Frankrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Traktaten , og dersom de foranstaltninger , der trffes af de franske myndigheder , herefter ikke gr det muligt at bringe dette retsbrud til ophr , vil kunne indlede en sag i medfr af EF-traktatens artikel 171 og i denne forbindelse krve Frankrig dmt til betaling af en sknsmssigt fastsat godtgrelse eller en bod .
<P>
Hvad angr de initiativer af almindelig karakter , der kan tages i den nrmeste fremtid - som omhandlet i det andet sprgsml - str det Kommissionen klart , at betingelserne for anvendelse af de procedurer , der er omhandlet i artikel 169 og 171 , ikke vil gre det muligt hurtigt at angribe og lse de problemer , der opstr under forhold som dem , der er nvnt af de rede parlamentsmedlemmer .
Kommissionen har i vrigt henledt medlemsstaternes opmrksomhed p dette punkt i den henstilling , den udsendte i februar 1996 i anledning af Regeringskonferencen .
Desuden har Kommissionen inden for handlingsplanen for enhedsmarkedet ppeget , at den i tilflde af alvorlige overtrdelser af fllesskabsbestemmelserne med alvorlige flger for enhedsmarkedet burde kunne trffe hasteforanstaltninger over for den misligholdende medlemsstat , og eventuelt kunne faststte sanktioner .
<P>
En styrkelse af Kommissionens hndhvelsesbefjelser vil bidrage til at nedbringe forhalingen af lsningen af problemerne .
Men Regeringskonferencen sluttede uden indsttelse af noget ndringsforslag herom i teksten til den nye traktat .
Det Europiske Rd i Amsterdam har dog anmodet Kommissionen om at undersge , med hvilke midler man effektivt kan sikre de frie varebevgelser , herunder mulighederne for at plgge medlemsstaterne sanktioner , og opfordret Kommissionen til at fremlgge forslag herom fr Det Europiske Rds nste mde i december 1997 .
Det er for tidligt , hr. formand , at sige , hvorledes Kommissionen agter at handle i denne sag .
Men det str dog fast , at den er begyndt at undersge samtlige de forhndenvrende muligheder i Traktaten for fuldt ud at kunne besvare stats- og regeringschefernes opfordring fra deres sidste mde .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. kommissr , regeringskonferencen har vret skuffende i relation til dette problem , som fortsat eksisterer .
Jeg takker Kommissionen mange gange for den beredvillighed , den har udvist inden regeringskonferencen og - iflge Deres udsagn , hr. kommissr - ogs efter denne .
<P>
I trd med denne gensidige sttte ville jeg vre Dem meget taknemmelig - eftersom problemet fortsat eksisterer - hvis De ville give Parlamentet og det pgldende medlem en kopi af Deres brev til den franske minister med henblik p at informere Parlamentet og den europiske befolkning i al almindelighed .
Jeg takker for Deres beredvillighed , og jeg vil i fremtiden ogs vre taknemmelig , hvis alle disse foranstaltninger fra Kommissionens side med henblik p at lse problemet kunne opn strst mulig gennemsigtighed og vinde strst mulig udbredelse .
Jeg tror , Kommissionen gr meget mere , end folk ved .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg vil sige til fru Izquierdo , at Kommissionen den 8. juli , nemlig datoen for afsendelsen af min skrivelse til den franske minister for europiske anliggender , har offentliggjort en pressemeddelelse med gengivelse af indholdet af denne skrivelse .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. kommissr , De er bekendt med , at p trods af Deres irettesttende breve til den franske minister for europiske anliggender - bde til ministeren i den tidligere og i den nuvrende regering - bliver der stadig udvet hrvrk mod spanske lastbiler , hvilket det franske politi forholder sig passivt overfor .
Som eksempel kan nvnes det overgreb , der blev beget den 2. juli i Cintegabelle .
<P>
Jeg gr ud fra , hr. kommissr , at De fler Dem meget frustreret over at konstatere , at Deres forsg p at ordne sagen ved regeringskonferencen i Amsterdam , hvor De foreslog , at sanktionerne skulle vre automatiske , ikke frer til noget .
<P>
Jeg forstr Deres frustration , eftersom vi europere er klar , hvor fast og stdig De er , nr De med djvelens vold og magt vil forsvare den frie bevgelighed for varer i Unionen for at n det ml , der ligger i kulminationen af det indre marked .
Jeg forstr Deres frustration , hr. kommissr , men De m forst , at vores er strre , for vi str stadig , som den tidligere taler sagde , over for et ulst problem .
<SPEAKER ID=230 NAME="Monti">
Ja , der hersker frustration , men tillige bevidsthed om , at der i institutionerne og befolkningerne findes et nske om at f lst disse problemer konkret .
Kommissionen og jeg selv er blevet opmuntret af det forslag til afgrelse , der nylig er blevet fremsat af generaladvokat Lenz i sagen vedrrende de begivenheder , der fandt sted i 1995 .
Det er rigtigt , at der er get lang tid , og at disse sager tager lang tid , men dersom Domstolen tager generaladvokat Lenz ' forslag til flge , vil der ske et betydeligt skridt inden for hndhvelsen af reglerne om fri bevgelighed for varer .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Da vi har opbrugt den tid , der er afsat til sprgsml til Kommissionen , vil sprgsml nr . 64 til 114 blive besvaret skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.20 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Personbefordring ad vej
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende indstillinger ved andenbehandling :
<P>
A4-0234 / 97 for Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udfre personbefordring ad vej i en medlemsstat , hvor de ikke er hjemmehrende ( C4-0172 / 97-96 / 0002 / SYN ) ) - ordfrer : Killilea.-A4-0233 / 97 for Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 684 / 92 / EF om flles regler for international personbefordring med bus ( C4-0173 / 97-96 / 0125 ( SYN ) ) - ordfrer : Killilea .
<SPEAKER ID=233 NAME="Killilea">
Fru formand , Parlamentet kan ikke vre helt tilfreds med den mde , hvorp Rdet har valgt at handle p omrdet for international personbefordring med bus .
Kommissionen accepterede kun 9 af Parlamentets 26 ndringsforslag , og Rdet har kun accepteret endnu frre .
Det m dog ogs erkendes , at beslutningen om at indfre en fllesskabstilladelse naturligvis i sig selv er et vigtigt fremskridt .
Ved Rdets flles holdning er der sket yderligere ndringer af Kommissionens tekst .
Den indeholder bl.a. bestemmelser om nedsttelse af et rdgivende udvalg , der skal bist Kommissionen ved vedtagelse og gennemfrelse af foranstaltninger vedrrende transportdokumenter .
<P>
Selvom mange af de ndringsforslag , der blev vedtaget under frstebehandlingen i Europa-Parlamentet , ikke er blevet medtaget i den flles holdning , har Udvalget om Transport og Turisme valgt alene at koncentrere sit virke om nogle f ml , som det finder vigtigst .
Disse indeholdes hovedsagelig i ndringsforslag 15 og 16 fra frstebehandlingen , nu ndringsforslag 1 og 2 til denne indstilling , der vedrrer ndvendigheden af at overholde bestemmelserne om social sikring og bestemmelserne om trafiksikkerhed gldende for kretjer og frere heraf .
Jeg har ogs valgt at fastholde ndringsforslag 24 under frstebehandlingen , som nu er ndringsforslag 3 til denne indstilling med opfordring til Kommissionen om fr december 1999 at forelgge et forslag til forordning om yderligere udvidelse af anvendelsesomrdet for det foreliggende forslag .
P grund af den tid , det tager at gennemfre og anvende denne forordning , kunne det vre en god id at pbegynde arbejdet med et nyt forslag straks for ikke at udskyde den videre liberaliseringsproces i det uendelige .
<P>
Som indledning til min anden betnkning om cabotagekrsel finder jeg , at det mske kan vre nyttigt at give en kort historisk redegrelse for dette forslag , der har haft en besynderlig skbne , og , m jeg sige , tilbagelagt en meget besvrlig vej .
Den 23. juli 1992 vedtog Rdet forordning nr . 2454 / 92 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udfre personbefordring ad landevej i en medlemsstat , hvor de ikke er hjemmehrende .
Ordningen er senere blevet annulleret af Domstolen i en dom afsagt den 1. juni 1994 i en sag , der var anlagt af Parlamentet selv .
Samtidig bestemte Domstolen , at retsvirkningerne af den annullerede forordning skulle st ved magt , indtil en ny lovgivning var blevet vedtaget .
Domstolen besluttede at annullere forordningen , fordi Rdet havde ndret det kommissionsforslag betydeligt , som Parlamentet havde udtalt sig om ved vedtagelsen af den endelige udgave af teksten , og enhver - og da srlig Rdet - ved , at det burde have hrt Parlamentet igen med henblik p foretagelse af en s betydelig ndring .
I den endelige tekst kunne visse af de fastsatte procedurer og formaliteter have gjort det vanskeligere at udve den frie ret til at udfre passagertransport .
<P>
Et r og syv mneder efter dommen af 1. juni 1994 forelagde Kommissionen det forslag , vi nu behandler , og som i vidt omfang bygger p selve den annullerede forordning , men naturligvis udvider omfanget af liberaliseringen af cabotagekrslen med passagerer .
Efter frstebehandlingen i Parlamentet accepterede Kommissionen ni af dettes 16 ndringsforslag , men beklageligvis accepterede Rdet kun tre af disse .
<P>
Der har senere fundet en positiv udvikling sted p flere omrder .
Ved Rdets flles holdning indfrtes en strre grad af liberalisering end i den gamle forordning nr . 2454 / 92 , for s vidt som alle srlige kretjer , der krer i fast rute med f.eks. arbejdere og studenter er blevet liberaliseret under forudstning af , at de er undergivet en aftale mellem organisationen og transportvirksomhederne .
Yderligere er adgangen til et nationalt marked for krsel med passagerer i forbindelse med international transport et frste skridt i retning af anerkendelse fra Rdets side af princippet om cabotagekrsel inden for Fllesskabets omrde .
<P>
Af disse grunde fremstter jeg ikke mange af de ndringsforslag , der blev vedtaget ved frstebehandlingen , og som ikke blev vedtaget af Rdet , fordi jeg finder , at den flles holdning virkelig bevirker en forbedring i forhold til den tidligere lovgivning .
Parlamentet br dog ikke herved glemme sit ansvar for at sttte yderligere fremskridt p dette omrde .
<P>
Flgelig sger ndringsforslag 1 til forslaget til afgrelse at sttte Rdet i dets fremtidige bestrbelser for liberalisering af sektoren under hensyntagen til Parlamentets tidligere holdning .
Dette ndringsforslag henviser til den endelige erklring , Kommissionen har tilknyttet Rdets flles holdning , og hvori den bekrfter sit engagement i at forberede nye lovgivningsinitiativer inden for denne sektor p grundlag af reaktionerne p grnbogen om borgernes transportnet .
Transportudvalget nsker at opmuntre Kommissionen ved at tilfje et citat , der omhandler yderligere liberalisering i fremtiden , der gr de ndringsforslag , som Rdet har fremsat til det oprindelige forslag midlertidigt acceptable .
Vedtagelsen af dette citat er derfor af strre betydning , end det kunne synes , eftersom det giver udtryk for Parlamentets iver efter at sge yderligere fremskridt inden for lovgivningen om passagerbefordring .
ndringsforslag 2 understreger Europa-Parlamentets ubestridelige rolle som kontrollant , idet det deri hedder , at Kommissionen ptager sig at underrette Parlamentet om gennemfrelsen af bde den pgldende forordning og den forordning , der blev annulleret af Domstolen .
Kommissionen skal srlig senest den 30. juni 1998 aflgge beretning om resultaterne af anvendelsen af den gamle forordning og senest den 31. december 1999 aflgge en beretning om gennemfrelsen af den foreliggende forordning p grundlag af oplysninger , der periodisk indhentes fra medlemsstaterne .
ndringsforslaget omhandler ogs indholdet af citatet ved en henvisning til fremtidige lovgivningsmssige udviklinger inden for denne sektor .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , at kun to ndringsforslag p ny lgges p bordet ved andenbehandlingen .
Men disse er ndringsforslag , der kort angiver Parlamentets fastholdelse af beslutningen om at vre p vagt over for cabotagekrsel og passagerbefordring inden for Fllesskabet i de frie personbevgelsers og etableringsfrihedens navn p det indre marked og mere i almindelighed i de europiske borgeres interesse .
Der var her tale om ndringsforslag fremsat af politiske grupper .
Kun t ndringsforslag blev fremsat af hr . Grosch fra PPE-gruppen .
Det vedrrer tilfjelse af ordet  regional  .
Efter at vi har kontaktet hr . Grosch , synes det , at transportorganisationerne i Belgien svel som Tyskland organiserer bustransport i byomrder , men at dette ikke sker p regional basis .
Under hensyn til hr . Groschs udfrlige forklaring og forskellighederne inden for bustransportselskaber inden for selve EU foreslr jeg , at man sttter dette ndringsforslag .
Jeg siger Transportudvalget tak for at have fremmet betnkningen til dette stadium og kommissren personlig og hans personale for deres bistand og hjlp under forsget p at gre dette til et s godt stykke lovgivningsarbejde som muligt .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Fru formand , p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne vil jeg kort tage ordet , frst og fremmest om Kommissionens forslag til ndring af rdsforordningen om betingelserne for international personbefordring .
<P>
Som vi bemrkede ved frstebehandlingen , hilser vor gruppe Kommissionens forslag velkomment , idet vi tror at det vil bevirke yderligere liberalisering i denne sektor , srlig ved forenkling af reglerne vedrrende international personbefordring ad vej .
Selvom jeg ogs vil benytte lejligheden til at nske ordfreren til lykke og ham tak for hans bestrbelser , deler jeg hans skuffelse med ham over , at vi ikke i hjere grad kunne fremme vore ndringsforslag .
Det er af vsentlig betydning at vi her i aften opholder ved de meget positive aspekter af dette srlige forslag .
<P>
Srlig br vi henlede enhvers opmrksomhed p , at f.eks. den forbedrede redaktion af definitionen p lejlighedsvis krsel i vidt omfang vil forenkle anvendelsen af forordningen og bidrage til udvikling af en mere effektiv sektor .
<P>
For det andet vil afskaffelsen af definitionen p international pendulkrsel , der aldrig har fandtes i national lovgivning , tillige bevirke en stor afklaring af tingene .
<P>
Sidst men ikke mindst vil indfrelsen af et forenklet enhedsdokument , en fllesskabstilladelse til buskrsel , bevirke at man undgr den nuvrende forvirrende situation , hvor gamle dokumenter rettes i hnden .
Alt i alt tror jeg , at disse srlige forslag fortjener Parlamentets sttte ved andenbehandlingen .
<P>
Jeg vil nu kort beskftige mig med forslagene vedrrende ikke-hjemmehrende transportvirksomheder , der udfrer national personbefordring ad vej .
Formlet med dette forslag er som nvnt af ordfreren at faststte ensartede betingelser for ikke-hjemmehrende transportvirksomheders adgang til at udfre personbefordring ad vej inden for en medlemsstat .
Min gruppe deler og hilser med tilfredshed formlet at etablere frihed til at udfre befordring og afskaffe enhver form for forskelsbehandling af transportvirksomhederne p grund af nationalitet .
Mlet er at sikre efterlevelse af traktaten og srlig bestemmelserne om enhedsmarkedet .
I forening med de vrige foranstaltninger , jeg har omtalt , og afskaffelsen af kontrollen ved grnserne betyder dette , at vi nu ser cabotagesystemerne udvidet til at omfatte alle former for personbefordringsvirksomheder , herunder rutekrsel .
Jeg hilser disse foranstaltninger velkomne .
<P>
Alt i alt vil disse srlig efter min opfattelse frembyde nye muligheder for passagertransportvirksomheder , der herefter vil skabe nye arbejdspladser p transportomrdet , som der er stort behov for .
Der vil blive indfrt nye regler og en strre fleksibilitet vil skabe nye markeder .
Afskaffelsen af de nuvrende restriktioner vil gre det muligt for transportvirksomhederne at optimere administrationen af deres virksomhed og gre deres flder mere rentable .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe med glde sttter disse foranstaltninger , fordi de vil skabe et nyt og hurtigt system , hvor personbefordring ad vej kan drives til bedste for transportvirksomhederne selv , passagerne , konomien og miljet .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Fru formand , ogs jeg vil sige Kommissionen tillykke med , at den er net frem til dette stadium af den flles holdning , og takke ordfreren for al hans mje med disse to forslag .
<P>
Ved at acceptere den flles holdning hilser jeg den velkommen som et frste skridt ad vejen frem mod anerkendelse af princippet om cabotagekrsel p Den Europiske Unions omrde .
<P>
Jeg vil dog give udtryk for min bekymring og min egen og Det Europiske Folkepartis Gruppes skuffelse over , at der kun gres smerteligt f fremskridt i retning af liberalisering p dette omrde .
Beklageligvis vil ikkehjemmehrende transportvirksomheders mulighed for at drive national personbefordring inden for en anden medlemsstat fortsat vre alvorligt begrnsede .
Jeg drmmer om den dag , hvor en bus kan kre gennem Frankrig fra Storbritannien til Bordeaux og optage og afstte passager i Paris undervejs .
Et sdant trk ville gre det flles marked inden for personbefordringen ad vej til en realitet , opmuntre flere til at benytte dette transportmiddel og sikre en reel vrdi af det folkenes Europa , vi alle taler om .
<P>
Fordelene ved de forslag vedrrende transportvirksomheder , der ligger foran os i aften , er bde til at tage og fle p og positive .
Transportvirksomhederne vil blive i stand til at drage fordel af deres ret til at udfre tjenesteydelser i en anden medlemsstat , men vil naturligvis kun gre dette , dersom det er i deres konomiske interesse at g ind i en sdan drift .
Internationale transportvirksomheder vil uden yderligere omkostninger kunne opn fordele ved at bestte de ledige pladser inden for de eksisterende tjenester .
<P>
Den yderligere liberalisering , der er omhandlet i den flles holdning og hr . Killileas indstillinger vil hjlpe med til at nedbringe omkostningerne og spare transportvirksomhederne tid .
Denne indfrelse af ensartede procedurer vil kun blive lettere modvirket af kravet om fornyelse af fllesskabstilladelsen hvert femte r , der naturligvis udgr en del af forslaget .
<P>
Jeg vil benytte denne lejlighed til at sttte den flles indstilling og hr . Killileas indstillinger og anbefale Parlamentet at stemme for dem .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Fru formand , kre kolleger , med de to indstillinger fra min kollega , hr . Mark Killilea , nr vi i dag til enden af en lovgivningsprocedure af stor betydning for hele sektoren for personbefordring ad vej .
Jeg er overbevist om , at vedtagelsen af disse tekster og gennemfrelsesforordningerne vil give en ny impuls til personbefordringen ved at tilbyde flere valgmuligheder mellem tjenesteydelser til mere attraktive takster .
<P>
Der sker her en betydelig bning af markedet for busbefordring .
Takket vre tilladelsen til cabotagekrsel indfres der fri ret til udfrelse af tjenesteydelser under fjernelse af enhver form for forskelsbehandling af tjenesteyderen p grund af hans statsborgerforhold eller som flge af , at han er etableret i en anden medlemsstat end den , hvori tjenesteydelsen skal udfres .
Ligeledes m man understrege den forenkling , der er sket inden for sektoren for international passagerbefordring med indfrelsen af en fllesskabstilladelse , som p lngere sigt er bestemt til at skulle blive det eneste dokument , der er forndent for befordring af passagerer i hele Den Europiske Union .
Disse er grundene til , at jeg opfordrer Dem til at stemme for de to indstillinger , der er udarbejdet af hr . Killilea , som siger jeg hjerteligt tak !
<P>
Men disse bemrkelsesvrdige fremskridt m dog ikke f os til at tabe et strre ml af syne , nemlig sikkerheden .
Inden for de flles regler for den frie ret til at udfre tjenesteydelser br der samtidig ske en harmonisering af de betingelser , der krves opfyldt for udvelsen af transporterhvervet .
Dette er hele meningen med en anden betnkning , nemlig betnkningen af Berger , som vi skal tage stilling til efter indstillingerne af Killilea .
Jeg beklager ved denne lejlighed dybt , at Transportudvalget ikke er get i dybden med de punkter , som forekommer mig vsentlige , nemlig uddannelsen af chauffrerne , de individuelle frdigheder eller indholdet af egnethedsprverne .
Disse ting er naturligvis flgerne af en stor bning af sektoren for personbefordring eller varetransport ad vej .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Fru formand , mine damer og herrer , ligesom ordfreren betragter Det Europiske Folkepartis Gruppe Rdets holdning som et vigtigt , men ikke sidste skridt i forbindelse med liberaliseringen af transporten p tvrs af grnserne .
Det forhold , at den lokale nrtrafik indtil videre ikke er medtaget , var i overensstemmelse med Parlamentets nske .
Derfor forekommer det os ogs underligt , at den regionale nrtrafik ikke er medtaget , men afstemningen i morgen kan eventuelt rette op p dette .
Jeg takker allerede nu ordfreren for hans opfordring til ogs at sttte denne ndring .
<P>
Det , som ordfreren har foreslet , er efter vor opfattelse fornuftigt , nemlig at foresl ndringer p grundlag af hovedpunkter og ikke ganske enkelt regne med , at man endnu en gang kan fremstte alle ndringsforslag , som blev stillet under frstebehandlingen .
Bestemmelserne p det sociale omrde og trafiksikkerheden hrer absolut blandt de vsentlige betingelser , som br bestemme markedsadgangen .
Det ved vi alle , og vi hber , at ogs Rdet ser det p den mde , at liberaliseringen og de dermed forbundne konkurrencevilkr ikke m resultere i , at alt dette sker p bekostning af de sociale og sikkerhedsmssige bestemmelser .
<P>
Ordfrerens sidste ndring er i vore jne ogs logisk , hvis vi , som jeg indledningsvis bemrkede , ikke betragter dette som det sidste skridt .
De nvnte tidsfrister er for os de seneste tidsfrister for at indfre en ny lovgivningsprocedure .
Til den tid - og det er ogs et hb - vil Parlamentet formentlig i hjere grad kunne give udtryk for sin mening p transportomrdet .
Om Rdet allerede i dag vil tage hensyn hertil , ligger mellem hb og fromt nske .
Men jeg nskede ikke at lade dette nske vre uudtalt .
<SPEAKER ID=238 NAME="Kinnock, Neil">
Fru formand , jeg vil begynde med at sige hr . Killilea tak for hans generse bemrkninger i hans tak til mine tjenestegrene - mine medarbejdere - og mig selv , men vil tillige undskylde , at jeg kommer tre minutter for sent og derfor er get glip af nogle af de perler , hans kastede for kommissionssvinet .
Jeg undskylder dette mange gange .
Jeg kan kun sige , at jeg var optaget i en intens drftelse med mit medlem af Europa-Parlamentet p mit kontor vedrrende det kontroversielle emne om maling af vort kkken og flgelig blev tilbageholdt lngere end nogen af os havde til hensigt .
Jeg hber , at han vil tilgive mig .
Jeg er sikker p , at han gr det .
<P>
De to flles holdninger , der ligger p Parlamentets bord , vinder naturligvis vidtstrakt sttte , sledes som det fremgr af forhandlingen her i aften .
Dette er utvivlsomt en tribut til hr . Killileas almindeligt anerkendte evne til at skabe konsensus , ikke blot i hans fdreland , men tillige her i Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad angr international bustransport indeholder den flles henstilling de fleste af de forbedringer , der er anbefalet af Kommissionen og Parlamentet p et tidligere stadium og medtager tillige den foreslede indfrsel af en fllesskabstilladelse til buskrsel .
<P>
Selvom Parlamentet , som de rede medlemmer vil erindre , var enig i Kommissionens nske om at slette den skaldte  jernbanebeskyttelsesklausul  , var der ikke tilstrkkelig tilslutning i Rdet hertil , til trods for , at bestemmelserne i klausulen aldrig nogensinde er blevet benyttet af nogen medlemsstat .
I stedet nede Rdet til et kompromis , sledes at beskyttelsesklausulen vil blive opretholdt indtil udgangen af 1999 og derefter blive erstattet af en almindelig beskyttelsesklausul .
Kommissionen vil naturligvis holde skarpt je med den brug , medlemsstaterne vil gre af disse klausuler , med henblik p at undg en konkurrencefordrejning mellem de forskellige transportmidler .
<P>
Som de rede parlamentsmedlemmer vil erindre , blev de ndringsforslag 1 og 2 , der ligger p Parlamentets bord i dag , forkastet ved frstebehandlingen af bde Kommissionen og Rdet .
Som jeg forstr situationen , er Udvalget om Transport og Turisme strkt optaget af at sikre , at lovgivningen om kre- og hviletider overholdes , og jeg er naturligvis helt enig heri .
Jeg kan imidlertid forsikre Parlamentet , at der allerede er bestemmelser herom i den eksisterende tekst , og jeg anmoder derfor de rede parlamentsmedlemmer om at tnke herover , srlig eftersom den ordlyd , der er foreslet af Transportudvalget , ved denne sjldne lejlighed ikke ville bringe strre klarhed i de eksisterende bestemmelser . Jeg m sige de rede parlamentsmedlemmer , at ndringsforslag 3 ikke kan accepteres af hverken principielle eller praktiske grunde .
<P>
Selvom Kommissionen naturligvis vil udarbejde en beretning vedrrende gennemfrelsen af forordningen , er det ganske enkelt ikke realistisk at sge at gre dette fr udgangen af 1998 .
Forordningen vil blive vedtaget i eller omkring oktober her i r og vil trde i kraft ca . 12 mneder senere .
Dette vil helt benbart give os for kort tid til at komme til nogen praktisk konklusion vedrrende dens gennemfrelse , og nr Parlamentet tager hensyn til disse tidsmssige betragtninger , hber jeg , at de rede medlemmer vil n til samme resultat .
<P>
Situationen inden for cabotagekrsel med passagerer er tilfredsstillende , selvom Rdets flles holdning ikke er s rgerrig som foreslet af Kommissionen .
Den betegner ikke desto mindre et acceptabelt frste skridt i gennemfrelsen af friheden til at udfre tjenesteydelser inden for rutebusdrift .
Og jeg kan tillige tilfje , at Kommissionen vil undersge situationen inden for rutebusdrift , der er udelukket fra anvendelsesomrdet for den nuvrende lovgivning , nr vi overvejer revisionen af forordningerne vedrrende de offentlige serviceydelser , sledes som vi anfrte i grnbogen om borgernes netvrk sidste r .
<P>
Det glder mig ogs at kunne meddele Parlamentet , at Kommissionen vil acceptere en omredigeret version af ndringsforslag 1 svel som en del af ndringsforslag 2 - nemlig den del , der omhandlede beretningen om gennemfrelsen af forordning 2454 / 92 .
Denne vil som krvet i det ndringsforslag , der ligger p bordet , blive fremsat i lbet af nste r .
<P>
Jeg kan dog ikke acceptere hr . Groschs ndringsforslag , hvori regionale bustjenester sges udelukket fra anvendelsesomrdet for den ndrede forordning - dette ville vre et tilbageskridt i forhold til det fremskridt , der allerede er opnet .
<P>
Jeg er hr . Killilea og hans kolleger meget taknemmelig for deres arbejde og i det hele taget for deres fortsatte interesse , der naturligvis er til stor hjlp til fortsat opnelse af fremgang for gennemfrelsen af flles regler om personbefordring med bus i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Jeg siger kommissr Kinnock tak , og jeg ser , at hr .
Killilea p ny nsker ordet .
<SPEAKER ID=240 NAME="Killilea">
Fru formand , jeg vil blot give kommissren en oplysning .
Hvad angr ndringsforslag 1 , siger De , at det ikke ville bevirke strre klarhed .
Men medtagelsen af det bevirker derfor ej heller strre uklarhed , og jeg ser ikke logikken i det . Men det er sprgsmlet om hr .
Groschs ndringsforslag , jeg vil beskftige mig med i et jeblik , fordi jeg finder , at De , hr. kommissr , br kalde hr . Grosch op p Deres kontor i morgen og tage en kort drftelse med ham , p samme mde som jeg selv mtte , sledes at han kan forklare den tekniske betydning af sit ndringsforslag .
Det er helt forskelligt fra den fortolkning , De har givet af det , og jeg vil stte pris p en lidt njere drftelse af dette srlige sprgsml , sledes at det kan blive afklaret n gang for alle .
Jeg forventer , at De vil gre dette , fordi jeg ved , at De er en mand , der respekterer sm nsker , og jeg tror , at De , nr hr . Grosch har drftet sagen frdig med Dem , vil have opnet en forklaring af enkelthederne i det , han taler om .
Iflge hans forklaring til mig , tror jeg ikke , at han alvorligt mener noget forkert med det , han forsger at gre .
<SPEAKER ID=241 NAME="Kinnock, Neil">
Fru formand , jeg skulle have tnkt mig bedre om , frend jeg priste hr .
Killilea for hans evne til at skabe konsensus . Efter hans sidste ord fler jeg mig nedsnket i en form for varm olie , og jeg fler mig p vej til Paradis ved den mde , hvorp han med smigrende ord fortller mig , at det er absolut ndvendigt for mig at modtage hr .
Grosch .
Hvis vi kan n frem til en forstelse af de tekniske finurligheder i forbindelse med at gre flles fremskridt , vil jeg meget gerne gre dette , men jeg kan naturligvis ikke love det udfald , hr . Killilea s klart nsker , frend jeg har overvejet sagen yderligere .
<P>
For s vidt angr ndringsforslag 1 , tror jeg , at hr . Killilea vil erkende , at Kommissionens bestrbelser til stadighed gr ud p at skabe get vrdi , afklaring , forenkling og gennemsigtighed .
Og selvom nr en form for ord ikke forringer dette , er den altid ringere end noget , der forger den .
Konsekvensen er derfor , at jeg m fastholde , hvad jeg tidligere har sagt her i Parlamentet .
Jeg vil naturligvis forflge det problem , der er rejst af hr . Killilea , i hb om at n frem til en tilfredsstillende lsning , men jeg giver ingen garanti .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Kinnock , for denne bning , som jeg tror , at hr . Grosch psknner .
<P>
Hr . Watts har ligeledes et sprgsml at stille Dem , tror jeg .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Fru formand , en meget kort bemrkning og om en meget mere bedrveligt emne .
Som kommissren vil vide omtalte min kollega , hr . Titley , s sent som i gr det tragiske tab af menneskeliv i forbindelse med en busulykke i De Franske Alper , hvorved tre unge mennesker fra hans valgkreds blev drbt i en bus uden sikkerhedsseler , der var lejet i Frankrig .
Jeg ved , at hr . Titley allerede har rost kommissr Kinnock for hans bestrbelser for at sikre , at busser bliver s sikre , de p nogen mde kan blive .
Jeg nsker naturligvis ikke at kommissren skal handle her i aften , men jeg er sikker p , at vi alle er glade for denne lejlighed , hvor bedrvelig den end er , til p ny at overveje , om der er noget vi yderligere kan gre for at gre busserne overalt i Den Europiske Union mere sikre og lre af denne tragedie , at vi m srge for , at den ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=244 NAME="Kinnock, Neil">
Som hr . Watts nvner , er dette en begivenhed , der giver anledning til den strste bekymring .
Jeg har vret i kontakt med hans kollega , hr . Titley , der helt med rette tog problemet op med mig i lyset af denne forfrdelige tragedie , som skete for eleverne fra St .
James ' School i hr .
Titleys valgkreds .
Hvad jeg var i stand til at sige hr . Titley , er , at vi allerede har opnet den forndne lovgivning til sikring af almindelig montering af sikkerhedsseler i nye busser , og tillige i alle busser , der er fremstillet hen imod slutningen af dette rti , i hele Den Europiske Union .
Vi forbereder ligeledes lovgivning , der vil skabe meget strre sikkerhed tilskadekomst i tilflde af vltning af busser .
<P>
Det er srlig tragisk i denne sag , at en skole , der konsekvent har bestrbt sig for udelukkende at benytte busser forsynet med sikkerhedsseler , p grund af sammenbrud af en bus mtte skifte til et andet kretj .
Disse unge mennesker er dde , muligvis som flge af dette uundgelige skifte .
Vi vil konstant beskftige os med hele sagen i hb om at n frem til en hurtigere og mere udbredt gennemfrelse af forandringer med henblik p den forbedring af sikkerheden , som ethvert civiliseret menneske i Parlamentet , Kommissionen og i vrigt overalt nsker sig .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Afgifter p tunge godskretjer
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0243 / 97 ) af Jarzembowski for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om afgifter p tunge godskretjer for benyttelse af visse infrastrukturer ( KOM ( 96 ) 0331 - C4-0027 / 97-96 / 0182 ( SYN ) )
<SPEAKER ID=247 NAME="Jarzembowski">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Udvalget om Transport og Turisme har meget omhyggeligt behandlet Kommissionens forslag om et nyt direktiv om motorkretjsafgifter p lastvogne og opkrvning af vej- og brugsafgifter , og er med denne betnkning gudskelov net frem til en flles opfattelse samt har med stort flertal vedtaget en flles udtalelse .
<P>
Den af Kommissionen foreslede ordning for satser for afgifter p motorkretjer er efter vor opfattelse alt for kompliceret og br forenkles .
I den forbindelse br man afst fra at faststte maksimumssatser for afgifterne , og der br kun indfres minimumsafgiftssatser .
Minimumsafgiftssatserne br imidlertid udformes sledes , at de tager hensyn til de vej- og emissionsbelastninger , som kretjerne forrsager , og dermed ogs skaber incitamenter til kb af mere miljvenlige kretjer .
Efter vor opfattelse br satserne for Euro I og Euro II-kretjer ligge p 80 % af afgiftssatserne for de mere miljforurenende ikke-euro-kretjer .
<P>
Under alle omstndigheder er vi af den opfattelse , at ogs i tilflde af , at en medlemsstat opkrver brugsafgifter , kan denne ikke snke disse minimumsafgiftssatser yderligere .
De vsentligt forskellige konkrete afgiftssatser i medlemsstaterne resulterer nemlig allerede nu i konkurrencefordrejninger mellem virksomhederne i Fllesskabet , og dette skader ideen om det indre marked og en loyal konkurrence .
<P>
Endvidere foreslr Udvalget om Transport og Turisme , at ordningen for minimumsafgiftssatser regelmssigt revideres , frste gang den 1. januar 2002 .
Lad mig personligt tilfje , at man efter min opfattelse br give helt afkald p motorkretjsafgifterne , da det ikke er afgifter , der virkelig er relevante for miljet .
<P>
Men endnu vigtigere er det , at udvalget i udtalelsen ligeledes har opnet enighed i forbindelse med vej- og brugsafgifterne .
Efter vor opfattelse br Kommissionen frst forelgge sin hvidbog om internalisering af de eksterne omkostninger og den omfattende undersgelse , som frem for alt blev krvet i Schmidbauerbetnkningen , og som skal pvise de eksterne omkostninger ved de enkelte transportformer .
Vi mener nemlig fortsat , at det ikke kan accepteres , at der til dkning af eksterne omkostninger allerede nu i vejafgifterne indfres et gebyrelement , som ensidigt skal bres af lastvognene .
<P>
Vi mener ogs , at de forhjede afgifter for benyttelsen af skaldte srbare veje ikke br tillades p nuvrende tidspunkt .
Der skal frst udarbejdes og vedtages specifikke regler i fllesskabsretten for definition af kologisk srlig hrdt ramte korridorer .
I denne forbindelse samt i forbindelse med pvisningen af de eksterne omkostninger opfordrer Udvalget om Transport og Turisme Kommissionen til , at den inden for 12 mneder forelgger de ndvendige forslag .
P baggrund af den strke miljbelastning , som lastvognstrafikken forrsager i Alpeomrdet , gr Udvalget om Transport og Turisme imidlertid absolut ind for en principiel srordning for Brenner-motorvejen .
Men dette skal forberedes i enkeltheder af Kommissionen , ogs under hensyntagen til de transportforhandlinger , som forhbentlig snart afsluttes med Schweiz , og omhyggeligt behandles af Parlamentet og Rdet .
<P>
Den brugsafgiftsordning , som Kommissionen i vrigt foreslr , br forenkles med henblik p dens anvendelse i praksis .
Ordningen br i hjere grad tage hensyn til de emissions- og vejbelastninger , som kretjerne forrsager .
I den henseende skal man tnke p , at det jo str medlemsstaterne frit at faststte dem til mellem 50 og 100 % af maksimumssatserne .
Og man m gre sig klart , at fra den seneste faststtelse af den nuvrende maksimumssats indtil indfrelsen af de nye maksimumssatser den 1. januar 1999 vil der vre get fem r .
Derfor foreslr udvalget en klar forhjelse af de rlige maksimumssatser , nemlig mellem 1.500 ECU for miljvenlige og 2.500 for miljforurenende kretjer .
<P>
Vi er meget spndt p , hvordan hr. kommissr Kinnock vil reagere p vore forslag .
I udvalget betegnede Kommissionens reprsentant vort udkast til betnkning som meget realistisk .
Jeg hber , Neil , at du ogs opfatter den p denne mde i dag .
Af hensyn til et godt samarbejde hber jeg , at Kommissionen overtager alle Parlamentets forslag , da det er meget sjldent , at et parlament i forbindelse med et vanskeligt sprgsml kan opn enighed om en betnkning med et s stort flertal .
Men jeg mener ogs , at Rdet hurtigt br vedtage en flles holdning p grundlag af vor udtalelse og Kommissionens supplerende udtalelse , da direktivet jo ogs skal gennemfres , og de transportvirksomheder , der rent faktisk berres , skal rettidigt vide , hvad de vil komme ud for den 1. januar 1999 .
<P>
Afslutningsvis , fru formand , vil jeg gerne sige mange tak til kollegerne i Udvalget om Transport og Turisme , udvalgets sekretariat , men ogs Kommissionens reprsentanter .
Jeg mener , at vi , Kommissionen og Parlamentet , har gennemfrt drftelserne i Udvalget om Transport og Turisme i en god atmosfre . Jeg takker Kommissionen og mine kolleger , og jeg hber , at vi ogs vil bevare den gode forstelse i forbindelse med dette vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=248 NAME="Tamino">
Hr. formand , efter hr . Jarzembowskis indlg vil jeg frst og fremmest fremhve , at holdningen i hans betnkning , selv om visse ndringsforslag i udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , som f.eks. henvisningen til Alpe-konventionen , er blevet godtaget af Udvalget om Transport og Turisme , ikke desto mindre afviger betydeligt fra det , der findes i den udtalelse fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , som jeg er ordfrer for .
<P>
Srlig vil jeg vedrrende vurderingen af det forslag , vi har fet forelagt af Kommissionen , sige , at vi har anlagt en positiv vurdering af muligheden for indfrelse af et eksternt omkostningselement i taksterne og brugsafgifterne , og at vi endda har fundet det ndvendigt at forbedre og yderligere afklare disse forhold gennem forslag og ndringsforslag .
<P>
Yderligere har vi fundet det ndvendigt og hensigtsmssigt at udstrkke begrebet srbare vejstrkninger i Kommissionens forslag til srbare omrder for ikke at omlede trafikken fra de veje , der er karakteriseret som srbare , til endnu mere srbare og mindre sikre veje inden for det pgldende omrde og sledes f.eks. betragte hele Alpe-omrdet som srbart .
I denne forbindelse vil jeg sl fast , at da Udvalget om Transport og Turisme som ndringsforslag til betragtningerne har foreslet en henvisning til Alpe-konventionen , mener jeg , at det vil vre rigtigt at fastsl , at hele Alpe-omrdet , og ikke blot Brenner skal tages i betragtning i direktivet .
Selvom vi vil psknne , at hele sprgsmlet om Brenner tages under behandling , m vi derfor ikke glemme , at det er hele Alpeomrdet , der er omfattet af de problemer , vi her drfter .
Man behver blot at betnke , at vi fra 1970 til 1995 har oplevet en vkst i transporten over Alperne fra 28 millioner til 112 millioner tons , og at denne vkst srlig falder inden for vejtransporten .
<P>
Af disse grunde har jeg fundet det rigtigt at fremstte nogle ndringsforslag , der har til forml at genoptage det synspunkt , der er kommet til udtryk i den betnkning , der er vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , og jeg hber , at kommissren og Parlamentet vil tage disse forslag i betragtning .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="NL" NAME="Castricum">
Hr. formand , jeg husker som davrende medlem af det nederlandske parlament , at der en dag med stenvinden kom en beretning om , at den tyske regering ville begynde at indfre  Benutzungsgebhr  , og den voksende strm af lastbiler , som frem for alt kom med vestenvinden , skulle langsomt , men sikkert f en regning prsenteret .
<P>
Stor sthej , ogs bag ved bordet , og Domstolen gav modstanderne ret . Det kunne man ikke .
Alligevel havde skibet forladt kajen : Efter vanskelige drftelser s Eurovignetten dagens lys .
Da Europa-Parlamentet var for lidt inddraget i denne proces , erklrede Domstolen direktivet for ugyldigt , for vrigt uden at virkningen blev suspenderet , og Kommissionen gik i gang med et nyt forslag , som nu er omkring et r gammelt , og som hr . Jarzembowski som ordfrer har udarbejdet en betnkning om .
I mellemtiden m det fastsls , at sagen ikke har heldet med sig .
Forskellige diskussioner i Rdet kunne endnu ikke fre til beslutninger , og hvis jeg er rigtigt informeret , s kan det ikke udelukkes , at det endelige resultat , diskussionerne fortsttes den 4. oktober , vil afvige temmelig meget fra , hvad Kommissionen havde forestillet sig .
Vi kan ikke lukke jnene for virkeligheden .
<P>
En anden realitet br ogs nvnes .
Selv om vi psknner hr . Jarzembowskis arbejde , det vil jeg udtrykkeligt sige , er vi bestemt ikke srlig glade for resultatet deraf , det ved han ogs .
De samtaler , som vi har frt derom , frte i begyndelsen ikke til resultat . Egentlig var vi frem for alt enige om , at vi var uenige .
<P>
Min gruppe var og er stadig af den opfattelse , at bde eksterne omkostninger og visse omrders srbarhed skal udgre vsentlige bestanddele af en afbalanceret transportpolitik .
Min gruppe var og er stadig af den opfattelse , at der efter vedtagelsen af Schmidbauer-betnkningen skal arbejdes s ihrdigt som muligt p en intelligent mde at gribe de problemer an p , som stadig skal lses , og at Rdet over for sig selv og over for de europiske borgere er forpligtet til aktivt at medvirke til en politik , som virkelig byder perspektiv .
<P>
En af kommissr Kinnocks forgngere , hans nuvrende kollega Van Miert , lod for et antal r siden i et vismandsudvalg en rapport udarbejde om konsekvenserne af den allerede da voksende trafik .
Siden er der undersgt meget , talt meget , skrevet meget om alle tnkelige lsninger . Der er imidlertid sket for lidt , jeg siger ikke , at der intet er sket , der er sket for lidt .
Renere trafik indhentes af mere trafik .
Miljmlstninger proklameres hjtideligt for dernst at blive udsat .
Gode alternativer inden for person- og godstransport kommer i utilstrkkelig grad til udvikling .
Det ville have vret et drligt signal , hvis de to strste grupper i Parlamentet nu havde stet over for hinanden her .
Mske godt for den politiske tydelighed , men uheldigt i det mindste for udsigten til at fortstte den kurs , som er udstukket i fru Schmidbauers betnkning . Nr jeg skal vre rlig , m jeg sige , at Parlamentet ikke har nogen afgrende stemme i den endelige beslutningsproces med hensyn til disse direktiver .
S meget vigtigere er det , at det gres klart , at der i forbindelse med de meningsforskelle , som der stadig er , fastholdes n ting : Et overvldende flertal i Parlamentet vil forhbentlig igen sttte den filosofi , som er beskrevet i grnbogen  eksterne omkostninger  .
For mange kolleger er det mske en ringe trst , ogs for mig , det har jeg allerede sagt , det er ikke rigtig vores hjeste nske , men p lngere sigt vigtigere , end vi nu giver indtryk af .
Hvorom alting er , s foretrkker vi en udtrykkelig sttte bde til Kommissionen og til de krfter i Transportrdet , som ikke blot siger , at der skal ske noget , men som ogs kraftigt vil sttte det i deres eget land og i Unionen .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne komplimentere ordfreren for hans betnkning og takke ham for hans bestrbelser p at sge og ogs opn kompromislsninger .
Som belgier forstr jeg at stte pris p kompromiser , hr . Jarzembowski , men jeg ved ogs , at kompromiser generelt kun har den fordel at finde en lsning de steder , hvor de fleste ikke var enige .
I den forstand fler vi vel alle , og dette har man allerede kunnet ane , at dele at betnkningen kan betragtes som et godt kompromis , men alligevel som et kompromis .
<P>
Vejtransporten er som led i bestrbelserne p at fre en miljvenlig og sikker transportpolitik absolut ikke den bedste elev .
Men den har langt bedst tilpasset sig de moderne markedskrav .
Afgifter inden for vejtransporten vil i mine jne og ogs i mange kollegers jne ikke bidrage til at fremme andre transportformer , ssom jernbane eller transport ad vandveje .
Vi br for afgifternes vedkommende heller ikke glemme , at de f.eks. p et omrde , der er prget af mange mindre virksomheder , ogs kan bringe disses eksistens i fare .
<P>
Dette fremgr meget klart , da eftersprgslen stiger , og antallet af virksomheder falder , mens antallet af store virksomheder vokser .
Hvis vi skal have brugsafgifter , skal de i hjere grad tage hensyn til vejbelastningen og emissionerne .
De foreslede klassifikationer i betnkningen er efter min opfattelse helt i overensstemmelse med dette .
Vi er ogs enige i , at der skal tages hensyn til flsomme omrder .
Men ligesom ved fastlggelsen af de eksterne omkostninger har vi i begge tilflde dog brug for en mere omfattende undersgelse fra Kommissionens side for at kunne komme med saglige og logiske forslag .
<P>
Men at Brenner-motorvejen allerede nu nvnes specielt , krver efter mening ingen srlig analyse og heller ingen yderligere argumenter .
En fastholdelse af minimumssatser mener vi indgr i den opfattelse , at det ogs p afgiftsomrdet er ndvendigt med minimumskriterier , hvis man ikke nsker , at afgifter skal resultere i en forvridning af markedet .
Med det foreliggende forslag har vi dog absolut ingen garanti for , at de foreslede afgifter vil medfre den samme belastning i alle medlemsstater .
<P>
Afslutningsvis vil jeg udtrykke min tilfredshed med , at ordfreren foreslr , at minimumssatserne revideres inden 2001 .
Den teknologiske udvikling og forhbentlig ogs udviklingen inden for de andre transportomrder er et tilstrkkelig argument herfor .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , jeg vil begynde med at sige ordfreren tak for hans betnkning , og ligeledes nske kommissren tillykke , fordi han med Det Nye Arbejderparti vil f en ny farve p sit kkken , som jeg er sikker vil blive meget lyserd !
<P>
Fru formand , den diskussion , som vi frer i dag , har vi frt i revis . P det uheldigste tidspunkt , som man kunne have tnkt sig , kommer der nu en behandling i plenarforsamlingen .
Vi forhandler jo i jeblikket med Schweiz , og vi indtager en holdning , som om vi er ved at spille poker med bne kort p bordet , medens schweizerne er ved at feje deres snavs hen p naboernes fortov .
Det skulle vi alts hellere have ladet vre med nu .
Den anden uheldige omstndighed vedrrer den kendsgerning , at det her drejer sig om en afgift , og derfor skal finansministrene trffe afgrelse herom .
Det betyder enstemmighed , og det er der simpelthen ikke .
Det m ordfreren ogs vide , og derfor er hans betnkning , lad os sige , at give bagerbrn hvedebrd .
<P>
Det tredje problem , som ordfreren desvrre ikke har behandlet eller i hvert fald ikke erkendt i tilstrkkelig grad , er vksten i den indbyrdes handel inden for Unionen , det er i hvert fald rsagen dertil , og det betyder , at der simpelthen er mere transport .
Med den nuvrende modal split , hvor 75 % er vejtransport , hvorom vi i Parlamentet har sagt : Vi vil gerne have mere ad jernbane og ad vandveje , er det ikke desto mindre helt sikkert , at vejtransporten fortsat vil vre den vigtigste transportform .
Det betyder ogs , at vi skal gre alt for at lade den skade , som vejtransporten forrsager , og det bengter jeg slet ikke , vre s lille som mulig .
Det betyder , at vi skulle have benyttet lejligheden til i denne betnkning at give et virkeligt incitament til den lsning , som skader miljet mindst .
Nu er forskellen mellem de klasser , som skader miljet mest , f.eks. for Euro , Euro 0- , Euro I- og Euro II-klassen samt bedre klasser , alt for lille bde i Kommissionens og i ordfrerens forslag .
Det betyder , at der overhovedet ikke udgr noget incitament fra dette forslag til at g over til en forbedret version .
Det betyder ogs , at vi gr glip af muligheden , og jeg giver Dem t eksempel , fru formand , udstdningen af nitrogendioxyd ( NOx ) faldt sidste r med 3 , 5 % i mit land , navnlig p grund af Euro II .
Mellem 1990 og 1996 er antallet af krte kilometer steget med 13 procent og udstdningen faldet med 11 procent , SO2 faldt med 16 procent .
Vi m sledes fremme Euro II og Euro III .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Fru formand , diskussionen om opkrvningen af afgifter p tunge godskretjer er et meget sprngfarligt emne i hele Europa , for s vidt angr evnen til at finansiere den dyre vejinfrastruktur .
Dette glder i helt srlig grad strig . Geopolitisk i Europas centrum er strig desuden en srbar Alperegion , som er vanskelig at passere .
Belastningen af det srbare milj bliver derved strre , omkostningerne til anlg og vedligeholdelse af vejene bliver tilsvarende hjere .
Den strkere understregning af benyttelseselementet ved beregningen af afgifterne , som foresls i betnkningen , samt den strre differentiering mellem godskretjerne efter de emissionsog vejbelastninger , der forrsages , hilses med stor tilfredshed .
Ligeledes sttter vi indholdsmssigt de konstruktive ndringsforslag fra De Grnne , navnlig forslag nr . 31 , 34 og 41 , som i meget vidt omfang afspejler den rkke krav , vi FP-medlemmer har .
Et uomgngeligt krav er trods forkastelsen i udvalget fortsat internaliseringen af de eksterne omkostninger , ogs selv om der stadig er forskellige opfattelser med hensyn til den njagtige definition .
Men den ville netop nu med hensyn til den miljpolitiske situation vre et vigtigt signal .
<P>
Definitionen af srbare omrder i EU og den specifikke definition af hele Alpeomrdet som srbar region er efter min opfattelse vidtskuende og fremtidsorienteret .
Som en umiddelbart berrt beboer i den vel mest srbare europiske transportregion , Inn-dalen i Tyrol og Brenner-passet , ved jeg , hvor vigtigt det er at forhje eller at kunne forhje de gldende vejafgifter med en omkostningselement og dermed skabe grundlag for en miljvenlig mobilitet .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Fru formand , direktivet om Eurovignetten har og havde lnge vret pkrvet , efter at det frste forsg mislykkedes ved Domstolen i 1995 .
Det direktiv , som vi behandler i dag , gr betydeligt videre end det frste forsg dengang , og principielt kan jeg kun glde mig over det .
Som ordfrer i forbindelse med Kommissionens grnbog om internalisering af de eksterne omkostninger ved transporten opfatter jeg Kommissionens forslag som et frste skridt til i praksis at gennemfre et mere retfrdigt prissystem efter princippet om , at forureneren betaler .
<P>
Det vil gre det muligt for medlemsstaterne at differentiere brugsafgifterne efter en tilfredsstillende begrundelse i relation til kdannelser , miljforurening og ulykker , og desuden br man ogs kunne fastlgge srbare veje .
Ordfreren havde i sit frste udkast fuldstndig udeladt ordene  eksterne omkostninger  og  srbare veje  .
Min gruppe var med forbehold af , at den ville lade beslutningen under andenbehandlingen st ben , get med til et kompromis , jeg personligt med betnkeligheder .
<P>
Med ndringsforslag nr . 1 fr Kommissionen til opgave inden for et r nje at pvise de eksterne omkostninger ved de enkelte transportformer og forelgge et forslag herom .
Indtil da skal der kun foretages en differentiering efter vej- og emissionsbelastning og i stedet for de srbare veje trder i frste omgang Alperegionen .
Men ogs ekstraafgifter for krsel i myldretiden eller om natten br vre tilladt som differentiering .
<P>
Kompromiset betyder ganske vist , at der ikke med det samme tages hensyn til de eksterne omkostninger , men jeg er principielt optimistisk . Det giver p den anden side mulighed for lovgivningsforanstaltninger , som gr vsentligt videre , nr Kommissionen forelgger de detaljerede forslag vedrrende de eksterne omkostninger .
Men nr ordfreren nsker at udnytte denne kompromisbeslutning fra Transportudvalget og pressemeddelelsen i denne uge - jeg slutter denne tendens heraf - til for altid at begrave diskussionen om internaliseringen af de eksterne omkostninger , vil min gruppe ikke sttte dette , for ganske vist er Kommissionens forslag p visse punkter og navnlig i bilaget med afgiftsklassifikationen mske noget omstndeligt , men den overordnede intention betyder en forbedring for hele transportomrdet , og frem for alt ivrksttes et mere retfrdigt system , som plgger omkostningerne efter princippet om , at forureneren betaler .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="ES" NAME="Sis Cruellas">
Fru formand , faststtelse af afgifter og eksterne omkostninger ved transport har bekymret fllesskabsinstitutionerne .
Lige siden 60 ' erne har man beskftiget sig med dette sprgsml , som ogs har vret genstand for formelle forslag .
<P>
Det frste forslag bestod i , at omkostningerne i forbindelse med infrastrukturer blev plagt vejkretjer , hvilket har vret et stridssprgsml inden for harmoniseringen af omkostninger og afgifter .
I 1986 fremlagde Kommissionen et dokument om eliminering af konkurrenceforvridning p grund af afgifter inden for vejgodstransport , som behandlede afgifter p kretjer , afgifter p brndstof og vejafgifter .
<P>
I begyndelsen af 1988 fremlagde Kommissionen sit forslag til Rdets direktiv om indfrelse af vejafgifter p tunge godskretjer for benyttelse af vejinfrastrukturer .
Hermed forsgte man at lade Rdet skabe et retsgrundlag for de foranstaltninger , der er ndvendige for at fjerne de eksisterende konkurrenceforvridninger , der skyldes forskelle i opkrvningen af infrastrukturomkostninger .
<P>
Men Kommissionens initiativ vandt ikke gehr .
Forslaget blev faktisk ndret to gange , i 1990 og i 1992 , idet man hver gang sgte at finde mulige lsninger .
Grunden er ikke anden end de mange interesser inden for vejtransporten samt de praktiske forskelle i pligningen af omkostningerne i de forskellige medlemsstater .
<P>
Og da Rdet endelig opnr en aftale og gennemfrer direktiv 93 / 89 / EF af 29. oktober 1993 om opkrvning i medlemsstaterne af afgifter p visse kretjer , der anvendes til vejgodstransport , samt vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer , blev det annulleret af Domstolen , fordi Europa-Parlamentet ikke havde vret tilstrkkeligt inddraget .
<P>
Hertil kommer indholdet af Kommissionens grnbog om internalisering af de eksterne omkostninger ved transporten i Den Europiske Union , hvor de foreslede procedurer giver anledning til alvorlig tvivl om , hvorvidt de er i stand til at imdeg et s komplekst problem , eftersom oplysningerne i grnbogen er utilstrkkelige og uplidelige , og vi m heller ikke glemme , at Kommissionen ogs erkender sin tvivl med hensyn til beregningen af de eksterne omkostninger .
<P>
Vi er sledes klar over , rede medlemmer , at det drejer sig om en meget kompleks sag , som krver globale modeller , der tager de forskellige transportformer i betragtning , hvis vi nsker en endelig lsning p problemet . For ud fra de meddelelser , jeg har , vil det vre vanskeligt at n til en aftale med Ministerrdet p trods af det strlende arbejde , der er udfrt af ordfreren , hr .
Jarzembowski , som jeg nsker til lykke , og som med sine forslag har forbedret indholdet af det direktivforslag , vi debatterer .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil sige tak ikke blot for indholdet af betnkningen , men tillige for den dygtighed , hvormed vor ordfrer , hr . Jarzembowski , har udfrt et formeligt institutionelt slalomlb med henblik p at f denne betnkning frem her i salen til en forhandling , som synes mig ret afklaret , selvom holdningerne er forskellige , sledes som det ndvendigvis m vre .
Men titlen var indtrngende og rolig . Der er tale om retfrdige og effektive priser p transportomrdet , en titel , der angiver retningslinjerne p lngere sigt for en politik , der nu er moden til , at man plgger infrastrukturomkostningerne og omkostningerne ved trafikophobninger p vejtransporten .
<P>
Et fundamentalt princip , der ogs er blevet nvnt igen her i aften , bestr i fuldstndig opkrvning af de omkostninger til materiel og forvaltning , der br plgges de forskellige brugere efter harmoniserede kriterier .
Man har nvnt tilfldet Brenner , der blandt de mange tilflde af transport over Alperne givet er det mest ptrngende .
Foresprgsler , indstillinger og ndringsforslag har bevirket , at vi i dette bjergpas nsten finder et piloteksempel med henblik p undersgelse af , hvorledes man kan og skal forvalte transittrafikken i et skaldt  srbart  omrde .
Men i dette tilflde er der nogle mindre uoverensstemmelser - dette er klart bemrket bde af de tyske og de italienske parlamentsmedlemmer - fordi det mske er et for enestende tilflde .
I jeblikket anvender Tyskland , Nederlandene , Danmark , Belgien , Luxembourg og fra begyndelsen af indevrende r tillige Sverige et flles system , der kaldes  Euro-vignetten .
strig har ikke blot et selvstndigt system , men synes bestemt til at fortstte dette .
Den strigske regering har nemlig indledt en strk aktion for at opn , at transittrafikken over Brenner , der i jeblikket beskattes efter systemet med kopoints , indirekte begrnses ogs efter udlbsdatoen for tiltrdelsesprotokol nr . 9 , alts efter 2004 .
<P>
Med henblik herp har strig med udgangspunkt i schweiziske initiativer foreslet , at afgifterne p transittrafik over Brenner faststtes hjere end forndent til dkning af infrastrukturomkostningerne , med henblik p at holde den transittrafik borte , der tynger dette meget srbare bjergpas .
Man kan vel vre enig heri , men under forudstning af , at det tillige kan udstrkkes til andre Alpe-omrder , srlig den dal , der grnser op til Brenner-passet .
Det er nemlig ikke til at forst , hvorfor der skal anvendes s forskellige regler og p overdrevet forskellig mde p ensartede dale , der alene er adskilt af en grnse , nemlig grnsen mellem Nord- og Sydtyrol .
<P>
Vi er flgelig enige i differentieringen mellem Euro 0 , Euro I og Euro II , men under overholdelse af reglerne .
Indtgterne br ikke overstige udgifterne til anlg , forvaltning og udvikling , men br srlig respektere visse vurderinger , som ingen endnu har anvist srlig klart .
Hvem har f.eks. fastsat parametrene for afgrelse af , om et omrde er srbart eller ej ?
Der forekommer mig ikke at vre sdanne parametre , og flgelig str man over for mulige vilkrligheder .
Enhver vil finde det omrde , der omgiver hans eget flsomt , ja , endda mere flsomt end de vrige . Jeg tnker herved p afgiften ved Europa-broen , som jeg krte over for to dage siden i min bil og derfor som alle skal betale en overdrevet hj afgift .
<P>
Der er yderligere et beskftigelsesproblem . Mange autotransportvirksomheder er allerede blevet lukket , og vi nsker naturligvis ikke at blive ansvarlige for yderligere lukninger .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Fru formand , jeg vil gerne tale i forlngelse af den tidligere taler .
Det tiltalte mig nemlig srdeles meget , at han understregede , at en lsning af dette kologiske problem skal omfatte hele Alperegionen .
Jeg er virkelig overbevist om , at det var en fejl , at Udvalget om Transport og Turisme ikke fulgte forslaget fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om at ndre princippet om srligt srbare veje til princippet om srligt srbare omrder .
<P>
Hele problematikken i forbindelse med Alperne og trafikbelastningen dr er et europisk problem .
Det drejer sig ikke om lokale interesser , selv om det naturligvis ogs er meget vigtigt for de mennesker , der bor der , derimod drejer det sig om , at vi skal finde en europisk lsning , da Alperne er et europisk problem og ikke blot et strigsk , schweizisk eller italiensk problem .
Derfor vil jeg gerne rette en indtrngende appel til transportkommissren om i forbindelse med alle politiske bestrbelser at koncentrere sig om at finde en flleseuropisk , kologisk lsning til dette srbare Alpeomrde .
Kun dette kan vre lsningen !
Vi skal undg , at problemet med belastningen af n vej flyttes til en anden . Dette er ingen politisk lsning !
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , min gruppe har plagt mig at tale om dette emne , som egentlig ligger uden for mit omrde .
Principielt er jeg enig i hr .
Jarzembowskis betnkning , men har flgende kommentarer :
<P>
Det frste vsentlige punkt er efter vor opfattelse , at betnkningen gr ind for et mere simpelt system end de indviklede elementer , der indgr i Kommissionens forslag .
Det andet er , at den har en realistisk holdning med hensyn til maksimumssatsen for afgifter , og det vil vre med til at opn Rdets tilslutning .
Det tredje , meget vigtige , punkt er , at minimumssatserne lgges p en sdan mde , at der tages hensyn til belastningen af vejene og kretjernes udstdning , og dette vil fremme mere miljvenlige kretjer og systemer .
Det fjerde og sidste punkt , jeg gerne vil understrege , er , at den ved at fastlgge en revision i r 2001 giver os mulighed for at g over til mere fleksible systemer .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Fru formand , jeg vil gerne give hr . Jarzembowski en kompliment for hans betnkning , som han har kunnet opn sttte til fra nsten hele Udvalget om Transport og Turisme .
Det forekommer mig ogs vigtigt at opn Kommissionens og medlemsstaternes sttte samt en bred opbakning fra samfundet .
Jeg vil njes med to bemrkninger .
<P>
For det frste er det med henblik p sttte fra erhvervslivet vigtigt , at dette ikke har en fornemmelse af , at det betaler for meget , med andre ord at der er tale om en retfrdig plgning af udgifter , og endvidere at princippet om lige ret for alle anvendes for alle transportformer .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer Bilag III .
Jeg er ordfreren taknemlig for , at han med sit ndringsforslag nr . 26 til dels har imdekommet mig med hensyn til at differentiere brugsrettighederne mere mellem  Ikke Euro  og  Euro II og bedre  .
Jeg ville gerne g noget videre , og nu hvor hr . Wijsenbeek har vret s venlig at overtage mit forslag , som jeg fremsatte herom under drftelserne i Udvalget om Transport og Turisme , i sit ndringsforslag nr .
28 , vil jeg sprge kommissren , om han udtrykkeligt vil komme ind herp . Hvad det drejer sig om for mig , er , om en strre differentiering mellem de forskellige kategorier ikke vil fremme udviklingen og anvendelsen af renere kretjer , og det er jo det , vi alle sammen er ude efter .
Jeg ville derfor stte pris p , at kommissren udtrykkeligt kommer ind p dette punkt .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Fru formand , mine damer og herrer , Eurovignetten til tunge godskretjer bliver endnu en gang behandlet i Europa-Parlamentet , og endnu en gang blusser en principdebat op om vejgodstrafikkens ve og vel .
Men dette drejer det sig netop ikke om i dag !
Det drejer sig kun om lastvognenes bidrag til vedligeholdelsen af vejene og til infrastrukturomkostningerne .
Vi er blevet enige om , og ordfreren var inde p det , at vi med hensyn til de eksterne omkostninger i frste omgang gennemfrer en undersgelse af , hvad der virkelig venter os .
Derfor har dette heller ikke noget at gre i dette direktiv i dag .
<P>
Det samme glder de srbare korridorer , som var anfrt i Kommissionens oprindelige forslag .
Heller ikke dette kan vre emnet for dette direktiv .
Skal vi virkelig - jeg vil gerne lige formulere det anderledes - fordyre produkter og forsyninger i bestemte regioner ?
Borgerne i disse regioner vil forbande os , da ordningen ikke kun glder for transittransporten , men selvflgelig ogs for den afgende og den ankommende trafik i denne region , og her er forstelsen s pludselig en helt anden , hvad angr lastvognstrafikken .
Dette glder ogs specielt for Brennervejen .
<P>
Jeg har ingen forstelse for - og det er det eneste punkt , hvor jeg er uenig med ordfreren og Udvalget om Transport og Turisme - at vi skal muliggre en srordning for Brenner-vejen .
Jeg nsker - og her er jeg enig med mange kolleger - at vi finder en flles lsning til hele Alpeomrdet - og det er alle lande , som har undertegnet Alpekonventionen .
Dette kan imidlertid ikke finde sted p schweizisk niveau , for s vidt angr de sidste forslag .
Det kan heller ikke danne grundlag for en flles politik .
Her har vi brug for flles ordninger til hele Alpeomrdet .
Srordninger til en enkelt vej anser jeg - og jeg siger det lige helt klart - for at vre temmelig meningslst !
<P>
Lad mig afslutningsvis takke ordfreren for hans fremragende betnkning , for hans engagement i at opn en bred enighed i Parlamentet .
Det ville glde mig , hr. kommissr , hvis De ogs ville overtage alle ndringsforslag med undtagelse af det , der vedrrer Brenner .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke hr . Jarzembowski mange gange for , at han i det hele taget har gjort sig den ulejlighed at sge en balance mellem de forskellige interesser , som frem for alt ogs findes inden for transportsektoren i Den Europiske Union , og efter min opfattelse ogs at finde den i frste forsg .
<P>
I den foreliggende betnkning om brugsafgifter for tunge godskretjer vil jeg gerne sttte ordfrerens kompromisndringsforslag .
Jeg mener ganske vist , at der opstr en konkurrencefordrejning , hvis de eksterne omkostninger kun plgges lastvogne .
Dog m hensynet til Brenner-motorvejen vre et presserende anliggende for Unionen .
Det er virkelig af allerstrste betydning , at der tages hensyn til denne srbare Alperegion , for s vidt angr trafikbelastningen dr .
Kommissionen faststter kun i sit forslag , at medlemsstaterne kan opkrve en afgiftsandel til dkning af de eksterne omkostninger , dog maksimalt 0 , 03 ECU / km .
Forslaget fra Udvalget om Transport og Turisme henviser sammenlignet hermed udtrykkeligt til Brenner-motorvejen .
I henhold hertil skal Rdet have mulighed for at bemyndige de berrte medlemsstater til at forhje vejafgifterne med et omkostningselement , der bidrager til gennemfrelse og bevarelse af en bredygtig trafikopdeling i hele Alperegionen .
<P>
Ligeledes ser jeg med tilfredshed p , at Udvalget om Transport og Turisme er get ind for , at Kommissionen i en srskilt procedure ikke kun skal undersge og definere srbare veje , men ogs srbare omrder .
Som led i denne undersgelse anser jeg det for at vre vigtigt , at man ikke kun inddrager reprsentanter for medlemsstaterne , men at ogs reprsentanter for de berrte regioner bliver hrt .
For strig er det vigtigt , at der i en betragtning i Rdets direktiv henvises til Alpe-konventionen .
<P>
Som nvnt i starten er jeg imod , at de eksterne omkostninger kun plgges lastvogne , men alligevel kan jeg i det store og hele sttte dette kompromisndringsforslag - det vil jeg gerne endnu en gang understrege - da der som et frste skridt forhbentlig omsider tages hensyn til strigs og det srbare Alpeomrdes interesser .
<P>
Borgerne i vort flles Europa vil bedre kunne acceptere og ogs holde af vort flles Europa , hvis vi i hjere grad tager hensyn til deres legitime interesser .
<SPEAKER ID=261 NAME="Kinnock, Neil">
Fru formand , hr . Jarzembowskis betnkning er typisk grundig og opfindsom , og jeg nsker ham til lykke med begge dele .
<P>
Men de gradvise forandringer i de nuvrende afgifter p tunge godskretjer og de afgiftsregler i Fllesskabet , der er foreslet i direktivet , trkker den rigtige balance mellem , hvad der er pkrvet , og hvad der er gennemfrligt .
Da Kommissionen nsker fremskridt frem for stilstand , kan jeg ikke acceptere mange af de ndringsforslag , der er fremsat af hr . Jarzembowski .
<P>
Som Parlamentet vil vide , lgger Kommissionen stor vgt p det centrale problem , der hedder eksterne omkostninger , sledes som vi gjorde det klart i vor grnbog om rimelig og effektiv prisfaststtelse , der blev offentliggjort i december 1995 .
Jeg er vel glad for den vgt , Parlamentet lgger p eksterne omkostninger - og jeg forstr ogs nsket om at lgge et forslag , der omfatter samtlige transportmidler i den nre fremtid p bordet - men vi m vre pragmatiske og gre fremskridt , og vi m gre dette , nr det er muligt p en praktisk mde .
Jeg kan derfor ikke acceptere forslaget i denne betnkning om , at selv de begrnsede bestemmelser vedrrende eksterne omkostninger skal slettes , indtil vi nr til en altomfattende foranstaltning .
Trods de prisvrdige motiver hos dem , der har fremsat disse ndringsforslag , ville dette vre et virkeligt eksempel p , at det bedste er det godes fjende , idet det ideelle er det muliges fjende .
<P>
Hvad vi har foreslet i direktivet er en mulighed , ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at indfre et beskedent tillg til vejafgifterne , der vil forge de eksterne omkostninger , dersom medlemsstaterne nsker det .
Det er vigtigt signal , og jeg m flgelig forkaste ndringsforslag 9 og 17 .
<P>
Forbundet med de eksterne omkostninger er naturligvis sprgsmlet om flsomme vejstrkninger og de muligheder , det kunne give for indfrelse af et differentieret afgiftssystem .
De nye bestemmelser i direktivforslaget om srbare vejstrkninger er af betydning i den periode - understreger jeg - hvor de mere raffinerede tekniske afgiftssystemer er under udvikling .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 14 , 18 , 19 , 20 , 21 og 22 .
Der er aldrig nogen fare for , at hr . Jarzembowski sover p arbejdet , men jeg vidste , at omtalen heraf givet ville bringe ham op p mrkerne .
<P>
Hr . Jarzembowskis talent for fornyelse vises i ndringsforslag 7 , hvori der foresls oprettelse af srbare omrder - en ting , mange af de rede parlamentsmedlemmer har berrt under denne forhandling .
Men det er et begreb om srbare omrder , der naturligvis gr betydelig videre end Kommissionens forslag .
At dette begreb figurerer i en betnkning , der i vrigt er helliget en fuldstndig afskaffelse af srbare veje , brer vidnesbyrd om de rede medlemmers opfindsomhed .
Men jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 7 , fordi begrebet srbare omrder ikke er til at anvende i praksis .
Nr alt kommer til alt er hele verden et srbart omrde .
Derimod kan jeg acceptere ndringsforslag 3 , der henviser til Alpe-konventionen .
<P>
Vedrrende afgifter p kretjer vil jeg erindre Parlamentet om , at formlet med at faststte minimumsniveauer for afgifter p kretjer , samtidig med at man tillader medlemsstaterne at faststte lavere takster end disse , dersom de benytter et brugsafgiftssystem , er at sikre , at de eksisterende forskelle i afgifter , der har forbindelse med transport inden for Fllesskabet , ikke vil blive yderligere forget .
Jeg erkender dog , at de ikke er det mest fundamentale element i forslaget , hvorfor jeg kan acceptere ndringsforslag 3 , 5 , 11 og 12 .
Jeg kan ligeledes acceptere ndringsforslag 13 , der omhandler en regelmssig optagelse til revision af afgifterne p kretjer .
<P>
Men jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 6 , der kunne fre til en tidsubegrnset , og ikke en tidsbegrnset undtagelse fra minimumsafgifterne .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 1 , som har vret omtalt af adskillige talere , psknner jeg de bestrbelser , Parlamentet udfrer for at vre i overensstemmelse med sig selv .
I fru Schmidbauers betnkning erkendtes , som hun selv fremhvede , betydningen af de eksterne omkostninger , og Kommissionen opfordredes til at fremstte forslag vedrrende alle transportmidler .
ndringsforslag 1 gentager denne indstilling , og dette er som fremhvet af fru Schmidbauer selv helt i overensstemmelse hermed og anbefalelsesvrdigt .
Desvrre begrnser dette ndringsforslag imidlertid det omfang , i hvilket principperne inden for vejtransport i jeblikket br anvendes .
ndringsforslaget er derfor uacceptabelt .
<P>
Bortset fra denne betragtning kan jeg ikke under nogen omstndigheder acceptere ndringsforslag , nr der deri foresls , at differentiering af afgifter efter skader p infrastrukturerne og forurening af udstdningsgasser i begyndelsen kun kan ske gennem brugsafgifter .
<P>
Hr . Jarzembowskis ndringsforslag modsiger ndringsforslag 25 , der ogs er blevet fremsat af hr .
Jarzembowski . Det er klart at han er en beundrer af Oscar Wilde , der s klogt sagde , at  konsistens i en argumentation er et korset for sm nder  .
Det vsentligste er imidlertid , at en differentiering af afgifter p kretjer efter den skade , de volder p infrastrukturen , udtrykt ved kretjets totalvgt og evne til at forurene , sledes som det er kommet til udtryk i Euro-klassifikationen , ikke alene er mulig , men forholdsvis enkel og ligeledes i vidt omfang accepteret af medlemsstaterne .
<P>
Dernst tror jeg ikke , at der er noget behov for forenkling af strukturen af minimumsafgifterne p kretjer , sledes som det foresls i ndringsforslag 24 , idet strukturen er den samme som i det eksisterende direktiv , og medlemsstaterne ikke har klaget p dette punkt .
<P>
Jeg gr nu over til brugsafgifterne og kan acceptere ndringsforslag 9 , hvori der nskes differentierede brugsafgifter for myldretimerne og nattetimerne , naturligvis under forudstning af , at de ligger under de maksimumniveauer , der er tilladt .
Dette falder i trd med et nske om differentiering af afgifterne efter tidspunkter .
Jeg kan ligeledes med forbehold af en vis omredigering acceptere ndringsforslag 15 , hvori der foresls en nedsttelse med 50 % af brugsafgiftstaksterne for kretjer fra perifere omrder .
Men denne m naturligvis igen vre tidsbegrnset .
<P>
Hvad angr niveauet for brugsafgifterne og disses struktur vil jeg understrege , at den maksimale brugsafgift , der er foreslet i ndringsforslag 26 , og som spnder fra 1.000 til 2.500 ECU , ganske enkelt er for hj .
Dette ville fre til en overdrevet stor forhjelse med nsten 100 % af de nuvrende brugsafgiftsniveauer og ikke vre i overensstemmelse med kravet om gennemfrelse af gradvise ndringer i systemet .
Dette er klart uacceptabelt , og jeg tror ikke , at koncipisterne af ndringsforslaget p nogen mde vil vre forbavsede over mit synspunkt .
<P>
Klassifikationen af kretjer i tre kategorier efter den skade , de volder p infrastrukturerne , ville fre til , at taksterne ville blive i bedre overensstemmelse med de virkelige omkostninger , end det er muligt iflge det nuvrende brugsafgiftssystem og tillige bedre end en sidestilling , der ville flge af en afgiftsdifferentiering p grundlag af antallet af kretjsaksler , sledes som det er foreslet i det ndringsforslag , der er fremsat for Parlamentet .
ndringsforslag 16-25 kan derfor ikke accepteres .
<P>
Hvad angr de ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Transport og Turisme , og som ikke hrer ind under noget bestemt omrde , m jeg sige , at ndringsforslag 4 ikke hrer til nogen srlig bestemmelse i dette direktiv og derfor m forkastes , hvorimod ndringsforslag 8 , 10 og 23 kan accepteres .
<P>
En rkke nye ndringsforslag er blevet fremsat i tilslutning til dem der er fremsat af Transportudvalget .
Samtlige disse ndringsforslag - 27-42 - har tidligere vret overvejet i Transportudvalget og er blevet forkastet .
Jeg skal meddele Parlamentet , at ogs jeg forkaster samtlige disse ndringsforslag .
<P>
Efter at have gennemget samtlige de fremsatte ndringsforslag i enkeltheder - med undtagelse af nr . 27-42 , som jeg har behandlet detaljeret ved en tidligere lejlighed - vil jeg gentage , at Kommissionens ml med fremsttelsen af dette forslag er gradvis at udvikle et forbedret differentieret vejafgiftssystem i Fllesskabet ved at sikre , at afgifterne kommer til at nrme sig de reelle omkostninger og bliver rimelige for bde brugere og ikke-brugere .
<P>
Jeg hber , at samtlige parlamentsmedlemmer ved nrmere eftertanke vil kunne dele denne pragmatiske og progressive betnkning .
Jeg beklager , at jeg har taget s meget af Parlamentets tid , men ndringsforslagene var klart ikke blot yderst interessante , men tillige meget talrige .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
Hr . Kinnock , vor ordfrer m have haft en vis forestilling om de svar , De ville give ham , fordi han p ny har anmodet om ordet , endda frend De var frdig med at tale .
<P>
Nr dette er sagt , er det ved at blive sent , og vi har endnu to betnkninger , der skal behandles her i aften .
<P>
Hr .
Jarzembowski , De er i Deres gode ret til at reagere p kommissrens ytringer , men jeg kan ikke p ny give ordet til samtlige talere . Gjorde jeg det , ville vi f endnu en debat , og det er ikke helt korrekt i forhold til fru McIntoshs og fru Bergers betnkninger .
Men lad os nu hre hr . Jarzembowski s kort som muligt .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , jeg har bedt om ordet , fordi jeg frst og fremmest gerne vil komme ind p Florus Wijsenbeeks bemrkninger , da det var en lovlig udspekuleret , men mislykket undskyldning .
Vi skal i dag og i morgen behandle og trffe afgrelse om det , da Rdet jo netop forsger at undg at trffe en beslutning om Eurovignetten , ogs under pskud af , at Parlamentet slet ikke har besluttet noget endnu .
Derfor skal vi vedtage vor udtalelse , s kan Rdet ikke lngere forsge at slippe udenom .
<P>
Men over for kommissren vil jeg fremstte to bemrkninger : Hr. kommissr , vi er jo normalt meget bne over for hinanden , men det , som De bd os i dag , var en skindebat .
P den ene side siger De , at De begrder , at vi for jeblikket endnu ikke plgger de eksterne omkostninger .
P den anden side , nr vi siger , at vi i forbindelse med klassifikationen af brugsafgifterne skal tage hensyn til emissions- og vejbelastningen , vi skal forhje dem , s begrder De det ogs og siger : Sdan nsker jeg slet ikke vejvignetten .
Dette er tvetunget !
<P>
For det andet , hr. kommissr : Her kmper De for Deres oprindelige forslag , men efter det , man erfarer under forhandlingerne i Rdet , m jeg sige , at De fortsat befinder Dem langt fra det , som vi som Parlament nsker at vedtage i dag .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="NL" NAME="Castricum">
Fru formand , jeg vil gerne stille Dem et forslag for at spare megen tid i forbindelse med den slags debatter .
Jeg synes , at det er under kommissrens niveau , nr han kommer her for at lse en liste op over , hvilke ndringsforslag han kan overtage , og hvilke han ikke kan overtage .
Det frer til en skindebat , det har overhovedet ingen mening , det skader Parlamentets anseelse , og jeg vil gerne bede Dem om fremover at lade den slags diskussioner foreg skriftligt .
Hvad kommissrens bidrag angr , kunne det vre ydet i aften , og jeg beklager dette meget .
<SPEAKER ID=265 NAME="Kinnock, Neil">
Fru formand , jeg er meget taknemmelig , srlig fordi det giver mig anledning til at fremsende tilbud om , at de rede parlamentsmedlemmer , vil fremkomme med deres ndringsforslag og uden varsel forelgge Kommissionen dem , da vil kunne befri os for at give nogen form for slagkraftigt svar p deres sprgsml .
Dette ville spare Parlamentet tid , og det betyder at jeg kan holde mig vk .
Det vil ikke vre srlig godt , nr man skal st til regnskab over for borgerne i Det Europiske Fllesskab , men jeg er sikker p , at det vil stte medlemmerne i stand til at fremfre deres synspunkter p dramatisk vis .
Derfor skal De blot sige frem , dersom De ikke nsker at give os varsel og ej heller nsker , at jeg skal fremkomme med en rkke svar , og jeg skal betjene Parlamentet med jebliks varsel .
<P>
M jeg tillige sprge hr . Jarzembowski , nr han benytter udtrykket  en skindebat  , om , hvad han som en moden og erfaren politiker virkelig forventer ?
Hvis han ikke kan vlge imellem , hvad der er nskeligt - og jeg ville vre enig med ham om , hvad der er nskeligt - og hvad der er muligt , s fr vi en skindebat . Og hvis hr .
Jarzembowski ikke kan skelne mellem gradvise fremskridt og stagnerende renhed , s fr vi ogs en ret urealistisk debat . Og konsekvensen er , at der i det dilemma , som de rede parlamentsmedlemmer her str overfor ( og jeg sympatiserer med hr .
Castricum og hr .
Jarzembowski og alle de vrige medlemmer , jeg deler deres dilemma ) , m trffes et valg . Kommer vi et stykke fremad , gr vi blot en millimeter fremad hver gang , eller fejrer vi vor egen samvittighed , str vi stille , og gr vi ikke fremskridt ?
Disse er alternativerne , og jeg anmoder de rede parlamentsmedlemmer om at vlge fremskridtet .
<SPEAKER ID=266 NAME="Bazin">
Fru formand , jeg er meget overrasket over den tone , der har vret anlagt af kommissren her i aften , fordi der under forarbejderne har hersket et fremragende klima mellem ham og vort udvalg og mellem hans og vore tjenestegrene .
<P>
Hr .
Jarzembowski og hr . Castricum har hver isr fremsat en bemrkning , der rummer en politisk vurdering , og en teknisk bemrkning .
Jeg tror egentlig , at alle her har vret overrasket over denne opregning af ndringsforslag , der er blevet forkastet , i vrigt ofte uden nogen srlig underbygget forklaring .
Personlig tilslutter jeg mig vore kollegers analyse , og jeg finder , at vi m igen m tage fat p fornyet grundlag i fremtiden .
Jeg finder ligeledes kommissrens sidste bemrkninger en smule malplacerede .
<SPEAKER ID=267 NAME="Kinnock, Neil">
Fru formand , nr jeg svarer i en s ligefrem og kraftig tone , skyldes det , at jeg respekterer Parlamentet og ikke betragter det som en slags legetjsparlament .
S nr direkte valgte medlemmer af Europa-Parlamentet siger til mig :  Kom ikke blot med en fortegnelse over svar  , m jeg sprge dem , hvad de egentlig nsker af redegrelser fra Kommissionen .
Vel , jeg har ikke noget imod at blive kritiseret , jeg har ikke noget imod at realiteten i det , jeg siger , angribes , men jeg vil ikke kritiseres , fordi jeg har forsgt at besvare de detaljerede argumenter og betragtninger , der er fremsat af Parlamentets medlemmer , srlig nr mine tjenestegrene tilbringer endelse dage med hele tiden at samarbejde med og imdekomme Parlamentets medlemmer i anliggender , der optager dem , sledes som bde mit kabinet og jeg selv gr det .
Og nr der rejses et politisk sprgsml , svarer jeg politisk som politiker til fingerspidserne .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
Efter denne ret livlige forhandling , der viser den store interesse , parlamentsmedlemmerne og kommissren viser for dette sprgsml , erklrer jeg forhandlingen afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Forbedring af luftfartssikkerheden
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0091 / 97 ) af McIntosh for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse om fastlggelse af en flles strategi for forbedring af sikkerheden inden for lufttransport ( SEK ( 96 ) 1083 - C4-0423 / 96 ) .
<SPEAKER ID=270 NAME="McIntosch">
Fru formand , jeg glder mig over en lejlighed til at redegre for vore synspunkter p Kommissionens meddelelse om fastlggelse af en flles strategi for forbedring af sikkerhed inden for luftfarten .
Jeg benytter denne lejlighed til at sige kommissren og hans tjenestegrene tak for det arbejde , de har gjort hidtil , og som jeg ved fortstter , mens vi taler her .
<P>
Den 10. december sidste r foreslog Kommissionen et mandat til forhandling om oprettelse af en europisk sikkerhedsorganisation for den civile luftfart .
P mdet i Ministerrdet om Transportanliggender den 20. juni i r bekrftedes det , at en sdan myndighed skulle oprettes .
Jeg forstr , at COREPER nu er ved at affatte og fastlgge grundlaget for denne , dens institutionelle aspekter og den form , og den udstrkning , hvori Den Europiske Union skal deltage .
Konklusionerne vedrrende dette grundlag skal ns fr udlbet af indevrende r .
Vor intervention her i aften kommer derfor meget betids .
<P>
Det er et strkt nske i Parlamentet , at en sdan europisk luftfartsmyndighed virkelig skal have tnder og ikke blive af overbureaukratisk beskaffenhed .
En af konklusionerne af vor hring var , at den nuvrende struktur i de flles luftfartsmyndigheder og den nuvrende forordning nr . 3922 af 1991 ganske enkelt ikke virker ordentligt .
<P>
Vi mener , at en sdan myndighed , der skal oprettes , skal st demokratisk til ansvar .
Vi foreslr derfor , at EuropaParlamentet skal reprsenteres i det rdgivende udvalg , som skal bist organisationens eksekutivkomit , og at eksekutivkomiten br fremlgge en rlig beretning om sine aktiviteter og forelgge den for Parlamentet .
<P>
Vi nsker at give udtryk for vor bekymring over den stadig stigende eftersprgsel efter lufttransport , der pregnes at ville blive fordoblet henimod r 2010 og sledes naturligvis ve et hidtil uset tryk p vor sikkerhed .
Tallene fra Det Forenede Kongerige alene viser , at 86 millioner passagerer benyttede de britiske lufthavne i 1986 .
10 r senere var det steget til 135 millioner passagerer .
Vi er ligeledes bekymrede over de store forskelle i fortolkningen og gennemfrelsen af ICAO ' s sikkerhedsnormer bde p europisk plan og p verdensplan .
Uden et liberaliseret marked for luftfartsprodukter , pdrages det europiske erhverv gede omkostninger og yderligere krav , hvilket forringer dets konkurrencedygtighed .
<P>
Vi kan ikke fortsat lade st til .
Vi har i jeblikket et meget hjt sikkerhedsniveau .
Men i denne uge har vi oplevet en flykatastrofe p Cuba , og sidste r var der en i Den Dominikanske Republik og endnu en i Indien .
Vi m sikre opretholdelse af det hjeste sikkerhedsniveau , samtidig med at vi husker p den gede lufttrafik i Europa og overalt i verden og den gede konkurrence fra tredjelande , srlig ulande .
Vi m sigte efter at forebygge ulykker og ikke blot reagere over for dem , der er sket .
<P>
I forbindelse med det separat fremsatte forslag til direktiv om sikkerhedsvurdering af fly fra tredjelande , der benytter europiske lufthavne , m vi sge at n frem til et system for sikkerhedskontrol , der svarer til kontrollen i havnene i sfartssektoren .
I denne forbindelse er en mulig vej frem i Europas hrdest belastede lufthavne , at luftfartsselskaberne skal bevise , at de har opnet sikkerhedsstandarder i verdensklasse , samt at de opfylder deres hjemlands regler .
<P>
Jeg har personlige forbehold .
Udvalget om Transport og Turisme henstiller , at Den Europiske Union udfrdiger en sortliste .
Luftfartsselskaber fra tredjelande , der benyttes af vore passagerer overalt i verden , og de luftfartsselskaber fra tredjelande , der benytter europiske lufthavne , og som ikke har tilstrkkelige indberetningssystemer og ikke opfylder Den Europiske Unions sikkerhedsstandarder , skulle figurere p denne liste med henblik p at ngte dem tilladelse til landing eller start i Den Europiske Union .
Enhver sortliste over luftfartsselskaber rummer i sig selv en risiko for gengldelsesforanstaltninger .
Efter mit synspunkt ville en mere lempelig foranstaltning vre at give en rkke luftfartsselskaber fra tredjelande en hjlpende hnd , navnlig i deres brug af satellitnavigation og andre moderne former for teknologi .
Ligeledes kunne vejledning i faststtelse af regler og uddannelse i ulandene vre til hjlp .
<P>
Den foreslede europiske luftfartssikkerhedsorganisation br udfrdige bindende regler for s vidt angr sikkerheden inden for den civile luftfart , srlig i henseende til flyenes drift og vedligeholdelse .
Der br oprettes et obligatorisk system for indberetninger og et fortroligt europisk system for frivillige indberetninger tillige med foranstaltninger til nedbringelse af skader i tilflde af ulykker .
Mest kontroversielt krver vi mske , at medlemsstaterne skal ge sikkerheden i deres lufthavne , herunder ved kontrol af bagage og en bestemmelse om , at ikke-ledsaget bagage ikke m medtages .
Selvom disse sprgsml normalt betragtes som alene henhrende under de nationale regeringer , har Lockerbie-katastrofen ndvendigvis ladet en rkke sikkerhedssprgsml henst ubesvaret .
Vi anmoder Kommissionen om at flge det amerikanske system med meddelelse til offentligheden af detaljerede oplysninger om sikkerhed og problemer i forbindelse hermed , og om forndent indfre lignende bestemmelser .
Det skal krves , at turoperatrer angiver , hvilke luftfartsselskaber der udfrer flyvningerne .
De foranstaltninger , vi foreslr , skulle i forening med et forbedret luftfartskontrolsystem efter vor opfattelse forbedre sikkerheden i hele Den Europiske Union .
<P>
Jeg har et forbehold over for det ndringsforslag , der er fremsat af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vedrrende medtagelse af personlig bagage i flykabiner .
Efter mine erfaringer er dette en international standard , som vi kvinder allerede retter os efter .
Det er mandlige forretningsfolk , der har en tendens til at se bort herfra .
Mske skulle vi hndhve de regler , der allerede eksisterer .
<P>
Jeg anbefaler Parlamentet at stemme ja til vore forslag og afventer kommissrens svar .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Seal">
Fru formand , jeg hber , at De ikke vil tage det som et udtryk for utaknemmelighed , at jeg ikke kan sttte ordfreren i hendes betnkning , fordi den , hun forelagde Udvalget om Transport og Turisme virkelig var srdeles mager .
Derimod siger jeg Transportudvalget til lykke med de ndringsforslag , det har fremsat , og som nu har gjort denne betnkning vgtig .
Kun t ndringsforslag , nemlig det der vedrrte medtagelse af bagage i kabinen - blev ikke medtaget , men vil blive genfremsat for Parlamentet .
<P>
Vi er alle enige om , at luftfartssikkerhed er af voksende betydning . Flere og flere folk flyver , ikke blot med forretningsforml , men ogs p ferie .
Henimod r 2010 vil antallet af flyvningerne vre fordoblet .
I denne uge har Boeing sknnet , at der med dette stigende antal vil ske n strre flyulykke om ugen i r 2010 .
Der m derfor handles for at opretholde og forbedre sikkerhedsstandarderne .
<P>
I sin forelggelsestale syntes ordfreren besat af liberalisering , og det samme glder Kommissionen .
Liberalisering m ikke betyde en nedsttelse af sikkerhedsnormerne .
Vi m have kontrolleret liberalisering .
Der vil fremkomme en anden betnkning herom - jeg skal ikke g i detaljer .
I mit eget land er British Airways et fremtrdende eksempel p , hvad der kan ske under ukontrolleret liberalisering .
Selskabet nedbringer sine omkostninger til kabinepersonale i stedet for at udvide dem .
Det tager ikke hensyn til de sociale omkostninger ved dets handlinger .
Det har brug for mere personale , der har brug for en hjere moral , bedre uddannelse og hjere ln .
Men BEA er besluttet p at spare en mia GPB i omkostninger uden tilsyneladende at tnke p virkningerne heraf for sikkerheden .
Det m pvirke sikkerheden !
Britisk Airways nedskar f.eks. antallet af ndudgange i sine fly for at stte flere sder ind , og det tvinger nu de datterselskaber , det har overtaget i Frankrig , til at reducere personalet .
Hvorledes kan dette ske , uden at det pvirker sikkerhedsniveauet ?
<P>
Jeg vil henlede British Airways ' og srlig dettes og andre luftfartsselskabers administrerende direktrers opmrksomhed p punkt 16 i vor betnkning , hvori det hedder :  Sociale , erhvervsbetingede sundhedsaspekter og uddannelsesaspekter spiller en afgrende rolle ved oprettelse af en hjt sikkerhedsniveau inden for lufttransport  i modstning til trusler , intimidering af personalet og pression , som synes at vre den nye fremgangsmde hos ledelsen i British Airways .
Vi skal give flere og ikke frre penge ud p sikkerhed .
<P>
Jeg opfordrer ligeledes luftfartsselskaberne til at flge henstillingerne i punkt 13 c ) s hurtigt som muligt , srlig med hensyn til indfrelse af rgmasker , installation af sprinkleranlg og eksternt monterede kameraer .
Dette burde indfres straks .
<P>
Da ordfreren henvendte sig til Transportudvalget , oplyste hun , at omkostningerne ved rgmasker p 40 GBP pr. sde ville blive for hje .
I betragtning af , at en nyt fly koster 100 mio GPB , er dette nonsens .
Vi m ligeledes bemrke , at det i punkt 15 hedder , at al bagage skal kontrolleres , og at sikkerheden skal skrpes .
De sidste oplysninger om Lockerbie-katastrofen tyder p , at bomben faktisk blev anbragt i Heathrow , hvor sikkerheden er srdeles god .
Der m ikke blive tale om flere Lockerbie-katastrofer .
<P>
Jeg er ogs bekymret over , at besttelsen af at nedbringe omkostningerne stadig forlnger piloternes arbejdstider .
Det er nu muligt , at en pilot under en returflyvning fra Manchester til Luxor kommer til at arbejde nonstop i 17 timer .
Det er uacceptabelt .
Vi har brug for flles regler om arbejdstid for luftfarts- og kabinepersonale , der ikke bygger p omkostninger , men p sikkerhed .
<P>
Endelig er jeg enig med ordfreren i , at vi m fjerne muligheden for , at lufttransporten flger stransporten i brugen af bekvemmelighedsflag for skibe og bestninger .
Intet fly m tilstedes adgang til Den Europiske Union , medmindre det opfylder alle sikkerhedskravene , og dette skal ogs glde bestningen .
Vi m sttte denne sortliste over usikre luftfartsselskaber .
Med den voksende lufttrafik er tiden nu inde til at faststte sikkerhedsnormer .
Vi her i Parlamentet vil ikke acceptere Boeings forudsigelse om n strre flyulykke om ugen .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne takke fru McIntosh for det fremragende stykke arbejde , som hun har udfrt vedrrende denne betnkning .
<P>
Vi medlemmer af Europa-Parlamentet rejser srdeles meget .
Det gr stadig flere andre mennesker ogs .
Det er en del af det moderne samfund , at man er aktiv flere forskellige steder .
Som en flge heraf stiger antallet af flybevgelser dramatisk .
Det kan , som det blev sagt fr , i r 2010 meget vel vre steget til det dobbelte af i dag .
Det er p mange mder en positiv udvikling , som skaber nye muligheder for uhyre mange mennesker .
Men vi m gre os klart , at det ogs skaber nye farer - farer , som vi m medvirke til at minimere .
<P>
Antallet af flyulykker er i en lang rrkke faldet strkt , ikke mindst som flge af den tekniske udvikling .
Denne tendens blev brudt i 1996 , frst og fremmest p grund af nogle meget store ulykker .
Nu glder det om at medvirke til , at der ikke bliver tale om en ny udviklingstendens med en rlig stigning .
En udvikling , der , som den nuvrende , risikerer i nr fremtid at fre til en situation , hvor der , som hr . Seal nvnte fr , sker en strre flyulykke om ugen , vil , naturligvis , vre skrmmende for uhyre mange mennesker .
For dem , der fremstiller fly , er det en gigantisk udfordring at forhindre en sdan udvikling .
Det er en udfordring , som disse fabrikanter tager yderst alvorligt , men det er ogs noget , som vi kan ve indflydelse p , mske frst og fremmest nr det glder styrkelsen af det forebyggende sikkerhedsarbejde .
<P>
Jeg vil gerne understrege isr to elementer i dette arbejde .
Det ene er den stadig strre mangel p kapacitet .
Det er et problem allerede i dag , og en fordobling af flybevgelserne inden for 12-13 r vil gre det endnu vrre .
Problemet vil til dels kunne lses gennem en fortsat teknologisk udvikling , men det bliver ndvendigt at udbygge lufthavnskapaciteten , hvis adgangen til  slot  -tider skal kunne stige i takt med eftersprgslen .
<P>
Det andet , som jeg finder vsentligt , er at gre sikkerhed til en faktor i konkurrencen mellem flyselskaberne .
I dag konkurrerer man p priser , afgangstider og service om bord .
I fremtiden glder det om , at der ogs konkurreres p sikkerhed .
Jeg har fet Transportudvalgets sttte til et forslag om , at det skal vre muligt at sammenligne oplysninger om de forskellige flyselskabers sikkerhedsforbedrende indsats .
Det kan dreje sig om oplysninger om undervisning og uddannelse af piloter , flyenes gennemsnitsalder og ulykker og hndelser af forskellig art .
Dette kan allerede lade sig gre i USA , men endnu ikke i Europa . Det er imidlertid et omrde , hvor jeg mener , der hos os er al mulig grund til at gennemfre forbedringer .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , jeg gr ind for de ml , der indeholdes i fru McIntoshs betnkning , og som gr ud p at opretholde den hjst mulige sikkerhed ved beskftigelse af kvalificeret personale og brug af sikkert udstyr .
Jeg deler ogs hendes betnkeligheder vedrrende den uafbrudte stigning i eftersprgslen efter luftransport , der udver et nyt tryk p sikkerheden .
<P>
Man kan nemlig ikke acceptere den forudseelige risiko for et alvorligt uheld pr. uge om 20 r , dersom det nuvrende sikkerhedsniveau ikke forbedres .
Det er ndvendigt nje at pvise de dybereliggende grunde til de trusler , der er rettet mod sikkerheden .
Man m ikke njes med at blive stende ved de internationale regler og holde luftfartsselskaberne uden for Europa ansvarlige , og man m ikke se bort fra de valg , som i adskillige r har vret truffet p transportpolitikkens omrde !
<P>
Hvordan kan man tale om sikkerhed uden at drage alle konsekvenserne af liberaliseringspolitikken ?
I forbindelse med omstruktureringer og afskaffelse af regler har luftfartsselskaberne indledt en konomisk krigsfrelse med katastrofale flger for beskftigelsen .
Skrpelsen af konkurrencen frer til stadig flere flyvninger og forgelse af antallet af luftfartsselskaber , hvilket bevirker mtning af lufthavnenes kapacitet og truer passagernes og de omboendes sikkerhed i et omfang , der intet har at gre med forgelsen af antallet af passagerer .
Der sker herved ligeledes en forringelse af arbejdsvilkrene , en strre usikkerhed i beskftigelsen og en snkning af uddannelsesniveuaet .
<P>
Jeg deler personalets og brugernes betnkeligheder , jeg forstr de kampe , der fres af lnmodtagerne , navnlig i British Airways , hvor man har set de frste strejker i anledning af planen om en nedskring med 30 % af lnomkostningerne !
Lufttransporten i Europa har mere end nogensinde brug for et virkeligt samarbejde mellem selskaber , der skal overholde de kriterier for offentlige tjenester , der alene er forenelige med et strkt krav om sikkerhed .
<P>
Endelig har luftfartssikkerheden brug for gennemsigtighed og demokrati .
Personalet og dets reprsentanter , brugerne og de folkevalgte skal have tillagt nye rettigheder til at gribe ind over for de kommercielle valg .
Fra dette synspunkt br oprettelsen af den forndne europiske sikkerhedsorganisation tage nje hensyn til disse krav uden dog at trde i stedet for de nationale organer , der har til opgave at sikre luftrummet .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Fru formand , lufttransporten er blevet betydeligt demokratiseret .
Den er get ind i en masseforbrugsepoke og er herunder udsat for risikoen ved de store tals lov , med tekniske mangler , tjenester , der af og til er utilstrkkelige og et ofte belastet milj , der giver sig udslag i det , man i vrigt kalder sm afvigelser , man kan se bort fra . Men p dette omrde glder , at konsekvenserne er frygtelige , fordi de mles i tab af menneskeliv .
<P>
Vi er sledes moralsk forpligtet til at arbejde for , at der hurtigst muligt skabes de bedst mulige sikkerhedsforhold og udve den pression , der er fornden for at bringe alle op p hjeste niveau .
Denne pression br vedrre tekniske forbedringer og overfrsel af teknologi , al den stund ulandene har foruroligende hje ulykkestal .
Men menneskelivet har samme vrdi overalt p jorden .
Denne pression skal ligeledes omfatte en bestandigt fornyet uddannelse af bestningerne og det vrige personale og arbejdsvilkr , der er forenelig med det bedste prstationer .
Men den fravigelse , der ses i visse aftaler , navnlig om kvalificerede stillinger , indgr i den sociale dumping .
<P>
Denne fllesskabsstrategi er velkommen , fordi en strategi ikke er hverken et slag et bordet eller et ndskrig , der skal lyde ud i luften .
Det er et engagement i en velovervejet , fortsat aktion , hvori man fastlgger ml og midler og foretager vurderinger .
Fru McIntoshs betnkning er et skridt i den rigtige retning med relevante argumenter .
Det forslag til direktiv om udenlandske flys sikkerhed , som min kollega , hr . Gonzles Trivio , er ordfrer for , fjer sig hensigtsmssigt hertil .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Lttge">
Fru formand , mine damer og herrer , den 7. februar sidste r mistede 189 mennesker livet ved nedstyrtningen af Birgen Airs fly ud for den dominikanske kyst .
Det er ikke frste gang , Europa-Parlamentet behandler sprgsml vedrrende luftfartssikkerheden .
Vi benyttede - i dette tilflde min kollega Brian Simpson og jeg - nedstyrtningen som en konkret anledning til sidste r , kun en uge senere , i Parlamentet at indgive et beslutningsforslag , som allerede blev behandlet en uge senere i Europa-Parlamentets Udvalg om Transport og Turisme .
<P>
I mit indlg vil jeg begrnse mig til at konstatere , hvad dette har foranlediget .
Jeg kan sige , at vi halvandet r efter denne aktivitet i Parlamentet er kommet et godt stykke videre som flge af et godt samarbejde mellem Kommissionen , Europa-Parlamentet og Rdet .
Ogs Rdet har taget de vigtigste elementer op , hvilket det klart gav udtryk for p sin samling i Luxembourg den 17.-18. juni 1997 .
<P>
Vi krvede , og dette er kort blevet nvnt , ogs en skaldt sort liste i vort beslutningsforslag .
Men jeg mener ikke , at det er afgrende , hvad dette papir hedder , hvorp man anfrer synderne og deres synder .
Rdet har opnet enighed om at bede Parlamentet om sttte .
Den flles holdning med henblik p en sdan ordning kan vedtages i efterret i indevrende r .
Der udarbejdes en liste over de mangler , som er konstateret ved ground handlingkontrollen af mistnkte maskiner .
Jeg mener , at dette er et stort skridt .
Offentliggrelsen af en sort liste ville sikkert have en afskrkkende virkning .
<P>
Det , vi udtrykkeligt mangler i formuleringen , er en mulighed for ogs at kontrollere maskiner fra EU-medlemsstater .
Men Kommissionen har i den forbindelse afgivet en erklring , og det er , hr. kommissr , forordning nr . 3922 / 91 , som ogs kunne ndres .
Jeg vil gerne bede Dem om , hr. kommissr , at afgive en erklring om , hvorvidt disse ting i mellemtiden er blevet ivrksat , sledes at alle maskiner , som ved ground handling-kontrollen p en eller anden mde kommer under mistanke - ogs fra tredjelande og frem for alt ogs fra Den Europiske Union - rent faktisk kan kontrolleres .
<P>
Vi har anfrt endnu et punkt , nemlig rejsearrangrernes forpligtelse til at anfre i katalogerne , hvilket luftfartsselskab der foretager flyvningen .
Jeg nsker , hr. kommissr , ogs p mine kollegers vegne , at der gres fremskridt her .
Det sker allerede p frivilligt basis hos mange selskaber .
<P>
Tredjelandene og de bilaterale aftaler med tredjelandene br , hr. kommissr , undersges med hensyn til sikkerhedsmssige mangler .
Jeg ved , at Kommissionen i mellemtiden har mandatet til et delomrde . Men dette br ogs udvides til at omfatte alle bilaterale aftaler .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Fru formand , lufttransporten er kendt som en srdeles sikker transportform . Frem for alt de europiske luftfartsselskaber bedmmes udmrket .
Alligevel er der anledning til bekymring og sledes til at trffe foranstaltninger .
1996 var det vrste r indtil nu i den civile luftfart med 1.600 omkomne .
Det forventes generelt , at luftfarten i de kommende ti r nsten vil fordobles , og den europiske luftfartsindustri har erklret , at der ved opretholdelse af det nuvrende sikkerhedsniveau om 20 r gennemsnitligt vil finde en stor flyulykke sted hver uge .
Det kan og m vi ikke acceptere .
For at kunne reagere succesfuldt p denne udfordring er en flles fremgangsmde for alle involverede vsentlig , og teknologiske udviklinger ssom satellitsystemer skal udnyttes fuldt ud . Kommissionens meddelelse er en udmrket begyndelse hertil ligesom hr .
McIntosh ' betnkning . Jeg vil derfor give begge en kompliment herfor .
<P>
Jeg vil gerne komme nrmere ind p tre punkter .
For det frste oprettelsen af en europisk organisation for luftfartens sikkerhed .
Dette tiltaler mig under forudstning af , at der ved den nrmere udformning garanteres handlekraft og effektivitet , og at overdreven bureaukrati udelukkes .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om denne organisation ogs vil beskftige sig med den militre lufttrafiks sikkerhed ?
Jeg henviser til den tragiske ulykke med et militrt fly sidste r i Eindhoven Airport . Af undersgelser er det fremget , at mange omkomne passagerer hjst sandsynligt ville vre blevet reddet , hvis brandvsenet havde vidst , hvor mange mennesker der var om bord .
<P>
For det andet sikkerheden omkring lufthavne .
Med henblik p at afhjlpe den forventede vkst inden for luftfarten vil udvidelse af lufthavnskapaciteten vre ndvendig . Dertil er tilstrkkelig opbakning fra det pgldende omrdes befolkning ndvendig .
Ser kommissren her en opgave for Kommissionen ?
I denne sammenhng vil jeg sprge ham , om han mener , at udvidelsen af eksisterende lufthavne og valget af nye placeringer i betragtning af subsidiaritetsprincippet fuldstndigt skal overlades de pgldende medlemsstater .
Jeg sprger herom , fordi sdanne beslutninger kan have vigtige konsekvenser for i srdeleshed nabolandene . Disse ting er aktuelle , jeg henviser f.eks. til diskussionerne om Amsterdam Airports ( Schiphol ) fremtid .
Jeg vil gerne hre kommissrens opfattelser med hensyn hertil nu eller ved en anden lejlighed .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer sikkerhed i luftrummet over det tidligere Sovjetunionen . P grundlag af beretninger fra luftfartskredse er jeg meget bekymret over sikkerheden i luftrummet over det tidligere Sovjetunionen .
Lad mig srlig henlede kommissrens opmrksomhed herp , og kan han meddele , om hans mange samtaler p den flleseuropiske transportkonference i Helsinki , navnlig med de russiske myndigheder , giver nogen udsigt til forbedringer p kort sigt .
Jeg tror , at det er absolut ndvendigt , fru formand .
<SPEAKER ID=277 NAME="Sindal">
Fru formand , der har vret sagt meget fornuftigt af mine kolleger i aften , s jeg vil g lige til bidet .
Nr vi nu skal p ferie til august , hr. kommissr , s vil jeg mske overveje , om jeg skal til Guatemala , strig , Rusland eller Kina , for nr jeg str med listen over de selskaber , der har den drligste karakter , s er det selskaber , der er hjemmehrende i disse lande .
Det er klart , at undersgelser kan vre subjektive , men vi har faktisk fet lavet en liste over drlige selskaber .
Det er det ene .
Det andet er , hvilket vi har hrt fra hr . Cornelissen , at det i debatten i Transportudvalget er blevet understreget , at der er problemer .
Derfor kan vi ikke blot sige , at det nok skal g , og at vi bare skal have en vis liberalisering osv . Vi taler om near misses og problemer med air traffic control p nsten hvert mde .
Men vi har en liberalisering , der faktisk presser bestningerne .
I virkeligheden - og det er ikke nogen historie - har piloterne drligere arbejdsforhold end langturschauffrerne p de europiske landeveje .
I nogle tilflde arbejder de , som vi hrte fr , i 17 timer .
Det m en langturschauffr ikke .
<P>
Til fru McIntosh vil jeg sige , at jeg synes , liberalisering er godt , og jeg hilser det velkomment .
Men vi m tage den situation i betragtning , at hvor vi fr havde et fly , der flj fra A til B og mske var helt fyldt , s har vi p samme distance i dag tre fly , der er halvfyldte .
Det koster , bde hvad angr bestninger , miljet osv .
Vi ser ogs , at flere og flere udrangerede fly nu er kommet i luften .
Det er srdeles beklageligt .
<P>
En tredje ting , jeg vil nvne , er mske nyt for nogle .
Det er forureningen i lufthavnene .
Et dansk selskab bruger 25 mio ecu om ret p grund af det snavs , der ryger op i flymotorerne .
Der sker ndlandinger p grund af det , og lad mig nvne lufthavne som Newark , Heathrow og Milano .
De ligger under gennemsnittet , nr det glder renlighed .
Det koster flyselskaberne mellem 25.000 og 80.000 ecu i dgnet , nr fly er ude af drift .
S liberalisering er mange ting .
<P>
Den karakterbog , der er udgivet for nylig over verdens flyselskaber , skal mske ikke vre en blacklist eller en sortliste , eller hvad det nu hedder p de forskellige sprog .
Det kan vre , det blot skal vre en liste til skrk og advarsel .
P den anden side nr kendte selskaber som Air France og British Midlands kun fr middelkarakterer , s er der grund til ogs her i Europa at rbe vagt i gevr .
<P>
Der er fremfrt mange gode ider i dag .
Jeg skal ikke gentage dem .
Jeg vil blot hilse Kommissionens initiativ velkommen og understrege , at jeg sttter Kommissionen i dette projekt og selvflgelig ogs ordfreren .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Fru formand , jeg siger Kommissionen tak for fremlggelsen af denne beretning .
Vi br huske , at den er en af en hel hrskare af beretninger , der er fremkommet vedrrende luftfartssikkerheden .
Det skal fremhves , at vi bliver ndt til at se p hele luftfartspakken og de beretninger , der er fremkommet fra Kommissionen , nr vi drfter problemet om luftfartssikkerheden som helhed .
<P>
I den korte tid , jeg har fet tildelt her i aften , vil jeg fremhve , hvad der er ved at blive et stadig strre problem i forbindelse med luftfartssikkerheden , nemlig mngden af den bagage , der medtages i flykabinerne .
<P>
Jeg siger ordfreren og Udvalget om Transport og Turisme tak for , at de har givet sig i kast med visse problemer vedrrende luftfartssikkerheden , men de har desvrre ikke behandlet problemet om medtagelsen af bagage i kabinerne , et problem , som bde luftfartsselskaberne og kabinepersonalet erkender ikke blot eksisterer , men nu giver anledning til bekymring .
Ordfreren har ret . Der findes allerede bestemmelser om medtagelse af bagage i kabinerne .
Disse bestemmelser faststter overgrnser for vgten og strrelsen af den bagage , der er tilladt , og at hver passager kun m medtage et stykke bagage i kabinen foruden hndtasker eller en kamerataske , f.eks. Grunden til disse bestemmelser er , at bagage i flyets kabine ikke m vre til hinder for eller begrnse passagernes bevgelser ved evakuering i ndsituationer .
<P>
Det sprgsml , der nu skal stilles er : Hvorfor undlader luftfartsselskaberne og de civile luftfartsmyndigheder gang p gang at hndhve deres egne bestemmelser ?
Denne undladelse bringer sikkerheden i fare og kan volde risiko for menneskeliv .
Derfor opfordrer jeg ikke i mit ndringsforslag til faststtelse af nye regler .
Jeg plderer alene for hndhvelsen af de eksisterende regler .
I jeblikket kan man fuldt lovligt i et fly medtage alt , inklusive en kkkenvask , og slippe af sted med det .
Hvis man flyver p forretningsklassen kan man endda slippe af sted med to kkkenvaske , en laptop computer , en dragtpose , toldfri varer , en mappe og en sportstaske og f en hel bagagehylde , fordi man var den frste i flyet og udelukkede alle andre fra at f dette privilegium .
<P>
Et overdrevet kvantum bagage medtaget i kabinen , srlig af forretningsfolk , mnd svel som kvinder , er ved at n epidemiske strrelser og er til fare for sikkerheden og kan ikke tolereres .
Reglerne er klare og burde hndhves .
Luftfartsselskaberne er forpligtet til at sikre , at dette sker , og medlemmerne af Europa-Parlamentet er som lovgivere ansvarlige for at sikre , at de ikke selv kan anklages for i bogstavelig forstand at medtage alting , herunder en kkkenvask , i flykabinerne , hvilket mange af vore kolleger bedrveligvis faktisk gr .
<P>
I mit ndringsforslag erindrer jeg alene luftfartsselskaberne og de nationale luftfartsmyndigheder om deres ansvar .
<SPEAKER ID=279 NAME="Kinnock, Neil">
Fru formand , m jeg frst og fremmest p samme mde , som jeg er sikker p , at De ville nske det , give udtryk for medlidenhed med hr .
Simpson i anledning af det alvorlige sr , han har pdraget sig i tindingen . Jeg vil blot lige underrette Dem som franskmand , fru formand , om , at han , efter hvad jeg forstr , har pdraget sig dette sr som deltager i en cricketkamp , og cricket er som enhver ved et vrdigt og behndigt spil , der hovedsagelig spilles af gentlemen og damer .
Det er klart , at hr . Simpson er en undtagelse ogs fra denne regel .
<P>
M jeg give udtryk for min psknnelse over for Parlamentet og srlig ordfreren , frk . McIntosh , for det fremragende arbejde , der er udfrt , og m ligeledes takke Transportudvalget ikke blot for en sund betnkning , men tillige for dets initiativ ved organisering af en hring om luftfartssikkerheden , hvorunder alle parter fik lejlighed til at udtrykke deres synspunkter vedrrende dette vigtige , ja endda vitale emne .
Jeg er naturligvis glad for , at denne betnkning i vidt omfang sttter Kommissionens strategi for forbedring af luftfartssikkerheden , og jeg glder mig ligeledes over forslaget om yderligere fremskridt inden for de initiativer , vi foreslr , svel som en rkke andre initiativer , der ligeledes har forbindelse med luftfartssikkerheden , men ikke var medtaget i vor meddelelse .
<P>
Som det bemrkes i betnkningen , er arbejdet med adskillige af de initiativer , der er omhandlet i Kommissionens meddelelse , allerede begyndt .
Det mest benlyse eksempel er vort nye forslag til et direktiv om sikkerhedsvurdering af fly fra tredjelande , der benytter Fllesskabets lufthavne .
Forslaget var et af de hovedinitiativer til direkte handling , vi havde bebudet , og det ligger allerede p Parlamentets og Rdets bord .
Vi overvejer ogs de forhold , der er prioriteret her i Parlamentet , og som bl.a. er omtalt af hr . Lttge under denne forhandling .
Vi arbejder derfor hrdt p at oprette en fremtidig europisk sikkerhedsmyndighed , der skal udarbejde europiske indberetningssystemer for ulykker og affatte en sikkerhedsklausul , som skal indsttes i vore fremtidige luftfartsaftaler med tredjelande , og vi er naturligvis lbende engageret i forhandlinger med de lande i Central- og steuropa , der har sgt om optagelse i Fllesskabet .
Vi arbejder hrdt p sammen med alle de relevante parter at undersge det kontroversielle sprgsml om arbejdstid , der bl.a. blev nvnt af hr . Seal , samt p at fremme aktioner til sikring af en konsistent og grundig uddannelse af kabinepersonalet i alle fly .
P disse og andre omrder har jeg tillid til , at Parlamentet fortsat vi yde sin velkomne sttte og opmuntring .
<P>
M jeg sige til Parlamentet , at jeg deler de rede parlamentsmedlemmers mening , hvorefter forbrugerne er berettigede til adgang til oplysninger , der stter dem i stand til at vlge det sikreste transportmiddel og de sikreste luftfartsselskaber .
Og der er givet behov for en effektiv organisering af udbredelsen af denne form for oplysninger .
Det er imidlertid vsentligt , at vi vlger den mest effektive mde at give den europiske rejsende brugbare oplysninger p , men jeg er ikke overbevist om , at dette forml er bedst tjent ved distribuering af tilfldige og ubearbejdede oplysninger om ethvert mindre uheld eller ved oprettelse af en skaldt sortliste over transportselskaber .
<P>
Som Parlamentet mske ved , findes der ikke nogen sortliste nogetsteds i verden .
Den eneste liste , der offentliggres i USA , er en liste , der omfatter en vurdering af luftfartsmyndighederne i de forskellige lande efter deres evne til at opfylde deres forpligtelser til overvgning af sikkerheden .
Heldigvis er flyulykker ikke hyppige i forhold til antallet af rejser eller millionerne af passagerkilometer , men ingen ville vove at gtte p , hvem der kommer ud for den nste ulykke , og hvem der vil have en rent generalieblad i fremtiden .
Jeg hber derfor , at de rede parlamentsmedlemmer ved nrmere eftertanke vil vre enige i , at fremgangsmden med en sortliste ikke ville f den njagtighed eller rumme de detaljer , der var ndvendige for at give kunderne autentiske og relevante oplysninger .
Selvom jeg anerkender de prisvrdige begrundelser , der er anfrt af dem , der har ytret sig for en sortliste , hber jeg , at de vil indse , at den vil vre for vanskelig at gennemfre , og sledes undlade at forflge dette synspunkt yderligere .
<P>
I betnkningen omtales tillige en rkke andre emner , der har forbindelse med sikkerheden , som f.eks. foranstaltninger til forbedring af mulighederne for overlevelse og begrnsning af skader i tilflde af ulykker .
Jeg kan over for Parlamentet bekrfte , at Kommissionen aktivt har stttet forskningsaktiviteter p dette omrde og fortsat vil gre dette .
En rkke andre udviklinger , der er foreslet i betnkningen , som f.eks. oprettelse af en europisk database vedrrende hindringer omkring lufthavne , forebyggelse af ulovlig handel med uautoriserede reservedele , som er en skbnesvanger praksis , eller udarbejdelse af en teknisk forordning om det strste antal passagerer og den strste last , der m befordres med et fly , behandles allerede af nationale myndigheder i Den Europiske Union og andetsteds .
Men naturligvis nrer Kommissionen fortsat interesse for disse anliggender og vil om forndent handle med respekt for subsidiaritetsprincippet .
<P>
Betnkningen gr ligeledes ind p det meget vigtige sprgsml om sikkerhedsforanstaltninger i lufthavne , herunder kontrol af bagage , men som det rigtigt bemrkes , falder denne form for aktiviteter ind under den skaldte tredje sjle i Maastricht-traktaten og skal sledes ses i den bredere sammenhng , der hedder politisamarbejdet .
<P>
Kommissionen vil fortstte de initiativer , der allerede er pbegyndt , og have opmrksomheden henvendt p en rkke andre sikkerhedsproblemer i fremtiden .
Vi vil deltage i alle bestrbelser inden for luftfartssektoren med henblik p at garantere vore borgere og alle andre de sikrest mulige forhold under flyrejser , og vi vil naturligvis tillige sge at yde vort bidrag til beskyttelse af leveforholdene for folk , der bor i nrheden af lufthavne .
Under disse aktiviteter svel som andre vil vi fortsat stte stor pris p parlamentsmedlemmernes sttte og fornyende tnkning , sledes som den igen er kommet til udtryk i den betnkning , vi har drftet her i aften .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Fru formand , jeg vil takke kommissren mange gange for hans svar .
Jeg har forstelse for , at han ikke er kommet ind p alle sprgsml . M jeg g ud fra , at han vil besvare de sprgsml skriftligt , som han ikke har besvaret ?
Det ville jeg stte srdeles stor pris p .
<SPEAKER ID=281 NAME="Kinnock, Neil">
Ja , fru formand , som jeg har for vane .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Jeg siger kommissr Kinnock tak .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Adgang til erhvervet godstransport
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0238 / 97 ) af Berger om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 96 / 26 / EF om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , certifikater og andre kvalifikationsbeviser , som skal lette den faktiske udvelse af etableringsfrihed for de pgldende udvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport ( KOM ( 97 ) 0025 - C4-0087 / 97-97 / 0029 ( SYN ) )
<SPEAKER ID=284 NAME="Berger">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som stadig holder tlmodigt ud sammen med os ! Transporterhvervet er ganske givet som intet andet erhverv allerede i dag et virkelig europisk erhverv .
Med frigivelsen af cabotagetransporten den 1. juli 1998 vil vi s p dette omrde have fuldstndige betingelser p det indre marked og en ubegrnset markedsadgang i hele Unionen .
Dette er den umiddelbare anledning til direktivforslaget og det hjere harmoniseringsniveau , som tilstrbes hermed .
<P>
Der er imidlertid ogs andre rammebetingelser for transporterhvervet , som har ndret sig afgrende i de senere r , og som dette direktiv tager op p .
ndrede drifts- og produktionsprocesser inden for industri og detailhandel har via just-in-time-strategier frt til get eftersprgsel efter hurtige og fleksible transportydelser af hj kvalitet , der er forankret i vidtforgrenede og avancerede logistiksystemer , hvor der er tale om stadig mindre forsendelser , men hjere leveringsfrekvens .
<P>
Dette har ogs medfrt en forskydning fra virksomhedernes egen transport til erhvervsmssig godstransport og stadig strre udbydere , der ogs tilbyder speditions- og logistikydelser .
Derimod optrder der af fleksibilitets- og besparelsesrsager i stadig strre udstrkning sm undervirksomheder , som nu ogs i den grnseoverskridende transport har overtaget transporten med mindre lastvogne .
<P>
Ogs offentligheden stiller nu gede krav til transportsektoren , for s vidt angr miljbeskyttelse , den tekniske sikkerhed og overholdelse af de socialretlige forskrifter .
Vi ser ogs , at virksomhederne fra tredjelande , navnlig fra de central- og steuropiske lande , i hjere og hjere grad konkurrerer med unionsvirksomheder p Den Europiske Unions omrde .
Jeg vil derfor gerne opfordre til , at det uden for det konkrete direktiv undersges , hvorvidt der via de eksisterende Europaaftaler med disse lande inden disse landes optagelse kan gennemfres en gradvis overtagelse af EU-bestemmelserne p dette omrde .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder gldede sig udtrykkeligt over alle de harmoniseringsforslag , som Kommissionen havde foreslet - gede krav til den konomiske evne , vognmndenes hderlighed , den faglige dygtighed - samt udvidelsen af dette direktivs anvendelsesomrde .
Jeg har som ordfrer tilladt mig at stille visse ndringsforslag , som ogs blev stttet af Retsudvalget .
De gr hovedsagelig ud p , at bestemmelserne om transport af dyr omfattes af vurderingen af transportvirksomhedernes personlige hderlighed .
<P>
Kendskab til forskrifterne om transport af levende dyr anfres ganske vist i bilaget som et af prveemnerne , men det udgr ikke et af de forhold , der ved en overtrdelse kan medfre manglende godkendelse eller inddragelse af den krvede godkendelse .
Derved tilsidesttes bestemmelserne om transport af dyr i forhold til andre bestemmelser , og det anser jeg ikke for at vre berettiget .
<P>
Der er et andet sprgsml , som er meget vigtigt for mig , og som vort udvalg og Europa-Parlamentets undersgelsesudvalg har taget op .
I sin beretning har det tydeligt dokumenteret , at speditrer og vognmnd bevidst eller ubevidst er centrale aktrer i svigagtige metoder inden for ordningen for fllesskabsforsendelse .
Det skal derfor sikres via dette direktiv , at vognmnd under deres forberedende uddannelse f strst muligt kendskab til og uddannelse i de gldende bestemmelser , og at deres godkendelse ogs kan inddrages ved gentagne overtrdelser af foranstaltningerne som led i ordningen for fllesskabsforsendelse .
<P>
Jeg har s ogs tilladt mig at komme med visse forslag til , hvordan man bedre kan faststte begreberne egenkapital og reserver , samt andre retstekniske ndringer . Som ordfrer sttter jeg Retsudvalgets ndringsforslag nr .
1-14 , nr . 15-17 kan jeg ikke sttte .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis takke Kommissionens og ogs sekretariatets medarbejdere mange gange .
Dette er den frste betnkning , som jeg forelgger Europa-Parlamentet . Derfor var denne sttte af srlig vrdi for mig !
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak , fru Berger og gratulerer Dem i anledning af , at der er tale om Deres frste betnkning .
<SPEAKER ID=286 NAME="Sindal">
Fru formand , det foreliggende forslag er en flge af de fremskridt , der er opnet ved gennemfrelsen af et flles marked inden for vejtransport .
Parlamentets Transportudvalg er meget optaget af disse forhold .
De lige muligheder for udvelse af transport som erhvervsvirksomhed er af afgrende betydning for virkeliggrelsen af det indre marked og for hverdagen for tusinder af vognmnd .
Konkurrence er kun konkurrence , hvis man konkurrerer p lige fod .
Man kan med rette sige , at det er p tide , vi fr ens regler .
Der er bde gode og drlige nyheder i det foreliggende forslag .
Det drlige er , at forslaget bl.a. henvender sig til de offentlige myndigheder og deres kontrol af transportvirksomhederne .
Det er en side af forslaget , jeg ikke er begejstret for .
Kommissionen lgger op til , at den skal foreg med regelmssige , faste intervaller .
Jeg synes , at der skal vre en fleksibel , lbende kontrol .
Jeg synes , forslaget er overfldigt og indskrnker myndighedernes kontroludvelse .
Yderligere synes jeg , det er drligt , at kapitalkravet foresls differentieret , sledes at der er forskellige krav , afhngig af hvor meget kretjet vejer .
Det er jeg ogs imod .
<P>
De gode ting er , at vi nu fr en indsats p fllesskabsplan , der er afgrende for konkurrenceforvridningen , eller for at vende det om , afgrende for , at konkurrenceforvridning undgs .
Det forslag , vi behandler her i dag , baner vejen for gede krav til den konomiske evne og den faglige dygtighed inden for erhvervet .
Det vil alts vre til gavn for miljet og frdselssikkerheden .
I Kommissionens forslag stilles der ogs skrpede krav til vognmndene .
F.eks. skal de vre hderlige .
Kravet til hderlighed er ikke opfyldt , hvis man har beget en alvorlig strafbar handling eller er fundet skyldig i en alvorlig overtrdelse af anden gldende ret eller gentagne mindre overtrdelser , som det hedder .
Overtrdelser af regler om miljbeskyttelse og faglig ansvarlighed skal som noget nyt anses som transportrelaterede overtrdelser .
Det vil jeg gerne rose .
Det er p tide , at vi udvider loven , sledes at den ikke bare omfatter klassiske strafbare gerninger , men ogs overtrdelser af regler om miljbeskyttelse og kre- og hviletid .
Hderlighed og transport af hj kvalitet hnger meget nje sammen .
Dele af landevejstransporten har mrket det i r .
Den flles forsendelsesordning fungerer ikke srlig godt .
<P>
Et andet krav til udverne af transporterhvervet er , at de skal vre fagligt dygtige .
Man skal best en skriftlig prve .
Med det foreliggende forslag sker der en prcisering og en internationalisering af de emner , en ansger skal have kendskab til .
Jeg vil gerne rose dette afsnit .
<P>
Jeg er sledes enig i , at der er behov for flles regler for transport , milj og arbejdstid i EU .
Samtidig overskygger de gode nyheder i det foreliggende forslag klart de drlige .
Jeg kan derfor tilslutte mig betnkningen , som jeg synes er god , og jeg vil nske ordfreren tillykke med denne frste betnkning .
<SPEAKER ID=287 NAME="Kinnock, Neil">
Fru formand , jeg er Parlamentet meget taknemmelig for det arbejde , der er udfrt af fru Berger og hendes kolleger , vedrrende dette initiativ til en yderligere stramning af reglerne om adgang til erhvervet godstransport ad landevej med henblik p harmonisering af gennemfrelsen af de tre hovedkriterier og udvidelse af direktivets anvendelsesomrde .
Jeg nsker ligeledes fru Berger til lykke med et meget givtig frste betnkning , srlig da hun kun har vret medlem af Parlamentet i ni mneder .
Gud ved , hvad hun vil vre i stand til om 18 mneder !
Vi ser frem til den videre udvikling .
<P>
Jeg er derfor glad over at kunne acceptere adskillige af de ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
For det frste er jeg glad for at acceptere de ndringsforslag , der gr teksten klarere og gr forslaget mere sammenhngende i alle dets sproglige versioner .
ndringsforslag 4 , 8 , 9 , 10 og 11 vil blive accepteret med mindre redaktionelle ndringer , hvor sdanne er forndne .
<P>
Jeg er ligeledes sympatisk indstillet over for visse dele af ndringsforslag 1 og 3 p baggrund af Kommissionens erklrede vilje til at indfre sortlister p andre omrder end i landbruget , men ikke i den civile luftfart , m jeg sige .
Jeg er rede til at acceptere den yderligere bemrkning om bekmpelse af svig i Fllesskabet og den flles transitprocedure .
Det er vigtigt p ny at understrege , at Kommissionen er besluttet p at bekmpe svig inden for denne sektor , og at den nsker at fjerne cowboys gennem denne lovgivning .
<P>
Jeg er ligeledes rede til at acceptere den sidste del af ndringsforslag 1 og den dertil svarende del af ndringsforslag 3 vedrrende det antal transporter , der er udfrt af den pgldende virksomhed , og som skal tages i betragtning ved vurderingen af dokumentationen for gentagne mindre overtrdelser .
Men jeg kan ikke acceptere omtalen i ndringsforslag 1-3 af transporten af levende dyr .
Vi har allerede fllesskabsregler om beskyttelse af dyr under transport , og medlemsstaterne kan allerede skride ind ved anvendelse af bestemmelserne i det pgldende direktiv .
<P>
Ej heller kan Kommissionen erklre sig enig i omtalen af forvaltningsretterne .
P grund af forskellene inden for domstolsorganisationen i medlemsstaterne , hvor lovovertrdelser allerede sanktioneres vidt forskelligt , ville medtagelsen af forvaltningsretterne kun gre forskellene mellem medlemsstaterne systemer strre til skade for de erhvervsdrivende .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 7 med henblik p at muliggre en fleksibel holdning over for en virksomhed , der er i midlertidige konomiske vanskeligheder , nr man skal vurdere kriteriet for dens konomiske stilling , selvom det kan vre ndvendigt at foretage en omredaktion for at udelukke tvivl i denne forbindelse .
<P>
Der er kun f ndringsforslag , Kommissionen ikke kan acceptere .
Ved ndringsforslag 2 , 5 og 14 ndres overgangsperioden for strig , Finland og Sverige under hensyn til deres medlemskab af Det Europiske Frihandelsomrde .
Jeg finder imidlertid , at overgangsperioden skal vre i overensstemmelse med den , som fandt anvendelse p tidligere nye medlemsstater , og derfor br beregnes under henvisning til datoen for deres tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
ndringsforslag 6 - hvorefter det ikke skal krves , at personer , der tidligere har opfyldt kravet om faglig dygtighed , at de p ny opfylder dette krav - er udslag af en misforstelse af Kommissionens forslag .
I dette krves det simpelthen , at medlemsstaterne skal kontrollere , at virksomhederne p ledelsesniveau beskftiger en person , der opfylder kriteriet om erhvervsmssig kompetence .
Man kan derfor se bort fra de bekymringer , der har bevirket fremsttelse af dette ndringsforslag , og jeg hber flgelig , at dette vil blive trukket tilbage .
<P>
I ndringsforslag 12 og 13 sges i enkeltheder fastlagt en side af de kundskaber , der skal erhverves under uddannelsen til de erhvervskompetencegivende eksaminer .
Jeg m sige , at disse ndringsforslag gr for meget i detaljen og ville krve , at kandidaterne skulle have et urimeligt detaljeret kendskab til et bestemt omrde inden for specielle toldlovsbestemmelser .
Af praktiske grunde og af rimelighedsgrunde kan jeg derfor ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
I ndringsforslag 15 , 16 og 17 foresls slettelse af omtalen af mindre lovovertrdelser , der sledes ikke skal tages i betragtning ved vurderingen af en erhvervsdrivendes gode rygte .
Dette gr helt klart imod nden i dette forslag , som tilsigter en stramning af adgangsreglerne og udelukkelse af erhvervsdrivende , der systematisk overtrder eller misbruger lovgivningen .
Jeg forstr den eftergivende holdning hos dem , der har fremsat disse ndringsforslag , men enhver bestemmelse , der tillader gentagne mindre overtrdelser , vil klart svkke dette forslag og fre til mangel p ensartethed og uretfrdigheder fra medlemsstat til medlemsstat .
Jeg m derfor forkaste disse ndringsforslag .
<P>
Fru Bergers betnkning er detaljeret og grundig i undersgelsen af de problemer , der er forbundet med dette emne .
Den udgr et positivt og konstruktivt bidrag til Kommissionens initiativ og giver tillige en forfriskende indsigt p flere omrder fra et parlamentsudvalg , der ikke sdvanligvis beskftiger sig med transportanliggender .
Vi deler alle nsket om at forbedre standarden inden for vognmandserhvervet i Unionen med henblik p at nedbringe de eksisterende uligheder mellem medlemsstaterne og udvikle et holdbart st kriterier for at sikre , at alene erhvervsdrivende med et godt rygte forbliver p markedet med henblik p udfrelse af tjenesteydelser af hj kvalitet i deres kunders og samfundets almindelige interesse .
Jeg siger derfor tak for Parlamentets sttte til disse bestrbelser , og jeg er overbevist om , at denne sttte vil fortstte .
<P>
Jeg siger Parlamentet tak for dets opmrksomhed og tolkene tak for deres arbejde .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Det er os , der siger Dem tak , kommissr Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen om fru Bergers betnkning finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.35 )
