<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 26. juni 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
rede medlemmer , for knap 48 timer siden rystede mordet p Miguel Angel Blanco , der var byrdsmedlem i Ermua kommune , kvinder og mnd svel i Baskerlandet som i hele Spanien .
I disse dage er millioner af mnd og kvinder get p gaden i en imponerende solidaritetsdemonstration under rbene  Slut med vold  og  Ja til frihed , fred og tolerance  .
<P>
Europa-Parlamentet , som holder fast i sin linje , fordmmer p det skarpeste ikke kun dette afskyelige angreb p sameksistensen , men ogs selve forsget p at ptvinge det demokratisk valgte flertal et mindretals vilje .
Vi kan heller ikke tolerere , at blot den omstndighed at man er blevet valgt til et hverv af borgerne kan vre grund til at miste livet .
Vi har alt for mange gange i Europa set diktaturets og uforsonlighedens mrke ansigt til ikke at kunne genkende det hos dem , der i lrdags myrdede en af vores medborgere .
Vi udtrykker vores dybeste medflelse og sttte til Miguel Angel Blancos familie i denne vanskelige tid .
<P>
Vi m give vores fulde sttte til de demokratiske politiske krfter , som enstemmigt har krvet en isolering af ETA og af Herri Batasuna i og uden for Spanien .
Som reprsentanter for de europiske borgere beder jeg Dem iagttage et minuts stilhed og dermed slutte Dem til dette rb af srgmodighed , men ogs af hb , som spontant er kommet fra befolkningen .
Vi , rede medlemmer , er ogs Miguel Angel .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 26. juni 1997 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , i protokollen fra 25. juni str der en fejl .
Vi havde den aften en forhandling om anvendelse af PHARE-midlerne . I den forbindelse sagde jeg , at det ville vre bedre at udvide Kommissionens personale med henblik p at anvende disse PHARE-midler bedre .
Jeg brugte ordet  bestaffing  , men desvrre str der i det fuldstndige forhandlingsreferat  bestraffing  . Det er i hj grad forkert .
Det er ogs forkert , at PHARE-midlerne bruges til historiebger i Slovakiet , hvori der str fremmedhadske bemrkninger , og det er beklageligt , at Rdet overhovedet ikke besvarer mine sprgsml .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Mange tak , fru van Bladel , men De bedes bemrke , at dette ikke vedrrer protokollen , men det fuldstndige forhandlingsreferat , dvs. den tekst der indeholder en ordret gengivelse af alle indlggene .
Men vi noterer dette .
<P>
Fru Bloch von Blottnitz har ordet .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , undersg venligst , hvordan de udtalelser , som det nederlandske formandskabs reprsentant fremsatte som svar p et sprgsml fra NGO ' er og regeringsreprsentanter i Zimbabwe om Europa-Parlamentets holdning til CITES , kunne vre mulige .
Europa-Parlamentet havde njagtigt 8 dage forinden som led i den aktuelle og uopsttelige debat vedtaget en beslutning p omkring tre sider .
Han pstod ordret , at Europa-Parlamentet ikke havde nogen holdning hertil !
Jeg mener , at dette er en skandale !
Vi leger ikke parlament her , men er derimod et parlament .
Det er Rdets reprsentanter omsider ndt til at tage til efterretning !
Rdets reprsentant kan ikke sige , at Parlamentet ikke har nogen holdning hertil , nr Parlamentet 8 dage forinden havde vedtaget en tresiders beslutning som led i den aktuelle og uopsttelige debat .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bloch von Blottnitz , jeg forsikrer Dem , at vi vil undersge , hvad der helt prcist er sket , og hvad den nederlandske rdsformand har sagt , og om ndvendigt vil jeg henvende mig til ham og gre ham opmrksom p problemet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , den 12. maj stillede jeg Dem her et sprgsml om en udbudsprocedure , og det drejede sig om mbler til Parlamentet .
Dengang sagde De : Det m De gre skriftligt . Det gjorde jeg s den 14. maj .
Det er nu ni uger siden , og jeg har stadig intet svar fet .
Jeg spurgte Dem den 26. juni under plenarmdet i Bruxelles , hvornr jeg fik svar , og dengang sagde De : endnu inden den nste mdeperiode i Strasbourg .
Nu er denne begyndt i dag , men jeg har stadig ikke modtaget noget svar .
Jeg forstr ikke , hvordan De kan behandle virksomheder i Unionen sdan , for dem havde jeg et sprgsml om .
Er dette nu et eksempel p gennemsigtighed i Parlamentet ?
Jeg vil sledes gerne senest i morgen modtage et svar p dette sprgsml fra Deres medarbejdere .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Fru Plooij-van Gorsel , De har ret i , at jeg sagde til Dem , at De ville f et svar i lbet af ugen , men der er mange sprgsml , der skal besvares , og Parlamentets tjenestegrene forbereder svarene , nr de kan .
Derudover skal svarene gennem Prsidiet , jeg udarbejder dem ikke personligt .
Men eftersom Prsidiet samles i eftermiddag og torsdag i denne uge , hber jeg , at De har svaret i denne uge .
<P>
Hr . Gallagher har ordet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil berette om en meget alvorlig hndelse , der fandt sted i weekenden i min valgkreds i County Mayo .
I landsbyerne Glencullen , Glenamoy og Bangor Erris blev mange familier hjemlse , da flodblger skyllede gennem deres huse , floderne gik over deres bredder , og flodblger forrsagede jordskred og gjorde vejene ufremkommelige og delagde landbrugsejendomme .
Fr og kvg gik tabt , afgrder blev delagt , og det var kun ved et rent mirakel , at der ikke gik menneskeliv tabt .
<P>
Dette vil f alvorlige konomiske og sociale konsekvenser for hele egnen .
Jeg anmoder Parlamentet om at sttte en opfordring til Kommissionen til at stille midler til rdighed med henblik p at hjlpe disse folk , der har lidt tab som flge af denne naturkatastrofe .
Jeg er klar over , at det ikke er det eneste omrde i Europa , der har lidt tab - der har vret katastrofer i andre omrder - og jeg hber , at Parlamentet vil sttte en opfordring til Kommissionen til at stille de forndne midler til rdighed for Mayo-omrdet .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak , hr . Gallagher , men dette er ikke til forretningsordenen .
Sprgsml af denne art hrer normalt hjemme under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
<P>
Hr . Titley har ordet .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , for kun en uge siden var en bus , der befordrede elever fra St . James ' s School i Bolton , som er en del af min valgkreds involveret , i en alvorlig ulykke i De Franske Alper .
Som flge af denne ulykke blev tre unge mennesker drbt .
Jeg ved , at Parlamentet vil dele min flelse af sorg over dette tragiske tab af menneskeliv , og jeg ville vre taknemmelig , hr. formand , hvis De over for skolen vil give udtryk for hele Parlamentets medflelse .
<P>
Denne ulykker har endnu en gang gjort sprgsmlet om sikkerhedsseler i busser , isr busser , der befordrer brn , aktuelt .
Det er srlig tragisk , at St . James ' s School har en politik , der siger , at man altid skal benytte busser med sikkerhedsseler .
Ulykkeligvis brd bussen sammen , og skolen var ndt til at leje en lokal fransk bus uden sikkerhedsseler .
<P>
Denne tragedie viser til fuldkommenhed behovet for en effektiv lovgivning , der omfatter hele Europa , med henblik p at beskytte vore borgere , der rejser mellem medlemsstaterne .
Jeg vil derfor , hr. formand , anmode Dem om at skrive til bde formanden for Kommissionen og formanden for Rdet og gre opmrksom p dette tragiske tab af menneskeliv og anmode dem om at overveje , hvorledes EU-lovgivningen vedrrende sikkerhedsseler i busser kan forbedres yderligere .
<P>
Endelig vil jeg give udtryk for min taknemmelighed over for kommissren for transportanliggender , hr . Kinnock , for den hurtige og sympatiske mde , hvorp han har stillet sig p min side i denne sag .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , jeg m desvrre sige Dem , at jeg ikke er tilfreds med det svar , som De netop gav mig .
Jeg har allerede to gange tidligere hrt Dem sige , at De hurtigst muligt ville srge for , at jeg ville f det .
Det er en simpel kendsgerning , at chefen for Deres tjenestegren med ansvar for offentlige udbud kan besvare dette sprgsml .
Hvis det er s vanskeligt at give et indblik i , om virksomheder i de forskellige medlemsstater har lige chancer ved offentlige udbud , s sprger jeg mig selv , hvor gennemsigtigt Parlamentet er .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Fru Plooij-van Gorsel , De er nu kommet med Deres synspunkt to gange . Dette er ikke til forretningsordenen .
Der findes en kanal , ad hvilken man kan fremstte dette sprgsml , samt en kanal til besvarelse af sprgsmlet .
Jeg vil ikke give Dem ordet igen om dette emne .
<CHAPTER ID=4>
Parlamentets sammenstning
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
rede medlemmer , jeg skal meddele Dem , at fru Pery har underrettet mig skriftligt om , at hun giver afkald p sit hverv som nstformand med virkning fra den 15. juli 1997 og som medlem af Europa-Parlamentet med virkning fra den 16. juli 1997 .
<P>
Parlamentet konstaterer i overensstemmelse med artikel 12 i akten om direkte valg af reprsentanterne i EuropaParlamentet , at dette mandat er ledigt , og vil meddele dette til den pgldende medlemsstat .
<P>
Personligt - men jeg mener ogs , at dette er Parlamentets holdning - synes jeg , vi over for fru Pery skal give udtryk for vores taknemmelighed for de mange r , hun som nstformand i denne forsamling har fungeret med stor effektivitet og til alle medlemmernes tilfredshed .
<P>
De franske myndigheder har meddelt mig , at hr . Phillipe de Villiers vil blive aflst af hr .
Eric Pinel med virkning fra den 17. juni 1997 .
<P>
Jeg byder velkommen til vores nye medlem og minder om , at i henhold til forretningsordenens artikel 7 , stk . 4 , deltager ethvert medlem , hvis mandat endnu ikke er prvet , eller for hvem der ikke er truffet afgrelse om en indsigelse , i Parlamentets og dets organers mder med fulde rettigheder .
<CHAPTER ID=5>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden fremsat af Formandskonferencen p mdet torsdag den 10. juli 1997 er omdelt i henhold til artikel 95 i forretningsordenen , og der er foreslet flgende ndringer :
<P>
Mandag , tirsdag og onsdag : ( ingen ndringer ) .
Fru Baldi har bedt mig om ordet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , jeg har en anmodning vedrrende onsdag , nrmere betegnet Kommissionens erklring om topmdet  Planeten Jorden  , dvs. topmdet i New York .
Da en s vigtig erklring risikerer at komme for sent , ved midnatstid , eftersom vi har en meget ttpakket dagsorden , vil jeg sprge , om det er muligt enten at stte den frem p dagsordenen tirsdag eller udstte den til torsdag .
I modsat fald risikerer den ikke at blive tilstrkkelig grundigt taget i betragtning som det , den er , og Europa skal naturligvis have en betydelig plads i denne erklring .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Fru Baldi , jeg minder Dem om , at der kan indgives forslag om ndring af dagsordenen indtil en time fr mdeperioden bnes .
Det forslag , De er kommet med , er ikke indgivet en time fr og kan derfor ikke komme i betragtning , hvilket jeg beklager meget .
<P>
Hr . Blot har ordet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml vedrrende dagsordenen .
<P>
Vi har i dag , som De ved , den 14. juli , der er en national festdag og helligdag i Frankrig .
Agter formanden at fremstte en hflig bemrkning til de franske parlamentsmedlemmer og de franske medlemmer af Gruppernes personale og Parlamentets personale og andre , der er i dets tjeneste - i alles navn , naturligvis ?
Jeg tror , at vore venner ville stte stor pris herp , s meget mere som hflighed er en del af de parlamentariske skikke , der hrer til de vsentligste , for at en institution som vores kan fungere tilfredsstillende .
<P>
Hr. formand , jeg siger Dem tak for , hvad De kan sige eller gre i denne henseende .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Hr . Blot , De ved , at enhver anmodning om hflig adfrd altid vil blive gunstigt modtaget af formanden for Europa-Parlamentet .
De har selv givet udtryk for , hvorledes dette budskab br lyde .
Jeg gr Deres ord til mine og beder sledes alle franskmnd , medlemmer af bde Parlamentet og personalet om at modtage det .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , m jeg blot anmode Dem om her i plenarforsamlingen at bekrfte , at afstemningen om betnkningen af Tothley vil finde sted p onsdag .
Dette fremgr af dagsordenen som sdan , men der synes at herske en hel del forvirring , og p grund af dette emnes flsomme karakter , er det af betydning , at enhver fra Deres mund fr at hre , hvornr afstemningen vil finde sted .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
Torsdag :
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre anmoder om opfrelse af en redegrelse fra Kommissionen om ulovlig eksport af oksekd fra Det Forenede Kongerige .
<P>
Hr . Novo har ordet til et indlg for anmodningen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , som det vil vre Dem bekendt , meddelte kommissr Emma Bonino for et par dage siden p en pressekonference , at der var konstateret tilflde af ulovlig eksport af oksekd fra Det Forenede Kongerige .
<P>
Der er flere grunde til at tage dette problem op her p plenarmdet .
For det frste var kommissrens oplysninger uprcise og ufuldstndige , hvilket gav spekulationerne i pressen en ekstra tand og gede bekymringen i befolkningen , som det i vrigt ogs kom til udtryk i Den Europiske Forbrugerorganisations udtalelser .
<P>
For det andet kom Kommissionens oplysninger p et sendt tidspunkt i betragtning af , at Den Stende Veterinrkomit allerede to mneder fr pressekonferencen havde informeret Kommissionen om de omtalte forhold .
<P>
For det tredje er der , nr kommissren henvender sig til massemedierne med sdanne - ufuldstndige og lidet prcise - oplysninger , s meget desto strre grund til , at hun henvender sig til Europa-Parlamentet - s vidt muligt med fuldstndige oplysninger .
<P>
For det fjerde var det situationer som denne , der bevirkede , at kogalskabskrisen fik et s alvorligt omfang , som den gjorde .
Vi m for enhver pris undg at gentage fortidens fejltagelser og derfor omgende tage situationen op til drftelse .
<P>
For det femte mener jeg ikke , at det af fru Bonino omtalte problem henhrer under Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Henstillingerne vedrrende BSE .
Der er ingen forbindelse mellem de to ting !
<P>
Af ovennvnte grunde anmoder jeg medlemmerne om at sttte vores anmodning om opfrelse p dagsordenen for torsdag af en redegrelse fra Kommissionen om ulovlig eksport af oksekd fra Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Fru Roth-Behrendt har ordet til et indlg imod anmodningen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg lyttede opmrksomt til hr . Novo .
Han sagde til sidst , at fru Boninos redegrelse ikke havde noget at gre med BSE .
Dette overraskede mig , efter at jeg havde hrt hans indledende bemrkninger .
Min gruppe og jeg er imod , at fru Boninos redegrelse opfres p dagsordenen i denne uge , og det af flgende grund : Parlamentet har nedsat et midlertidigt udvalg , som skal undersge Kommissionens aktiviteter i forlngelse af henstillingerne fra Undersgelsesudvalget om BSE .
Dette midlertidige udvalgs mder foregr for bne dre , og det holder i denne uge mde i dag , i morgen og p torsdag .
Det str alle medlemmer af Parlamentet frit at deltage i mderne og lytte til Kommissionen , nr den afgiver redegrelse .
I dag vil kommissr Fischler gre det .
Fru Bonino og hr . Novo er meget velkomne til allerede i dag at f den redegrelse fra Kommissionen , som han nsker p torsdag , nemlig i det midlertidige udvalg .
<P>
Nr hr . Novo siger , at Kommissionen kom med oplysningerne for sent , har han andre oplysninger end jeg .
Det var p ingen mde sledes , at det var den videnskabelige komit , der gav Kommissionen oplysninger , det var derimod Kommissionens afdeling for bedrageribekmpelse .
Hvis Kommissionen handler ansvarligt , fremkommer den med oplysninger , nr alle - anklagemyndighed , politi og toldvsen - har truffet deres foranstaltninger . Hidtil har jeg ikke haft grund til at tvivle p , at Kommissionen har gjort dette .
Vi vil i aften lytte til hr . Fischler og fru Bonino .
Vi vil i morgen lytte til hr . Cunningham , den britiske landbrugsminister , og p torsdag hr .
Boden , den luxembourgske landbrugsminister og rdsformand . Dermed skulle Parlamentet via sit udvalg vre omfattende informeret .
Derfor er der intet behov for en redegrelse fra Kommissionen i plenum .
<P>
<P>
( Anmodningen forkastedes )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , undskyld at jeg beder Dem om at vende tilbage til sprgsmlet dagsordenen til onsdag . De har sagt , at der ikke foreligger ndringer af dagsordenen til onsdag .
Skal jeg forst det sledes , at sprgetiden til Rdet som sdvanligt finder sted fra kl . 17.30 til kl .
19.00 ?
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Ja , det er rigtigt .
Og jeg er glad for , at De har givet mig anledning til at gre det helt klart .
Formandskonferencen afkortede sprgetiden til Rdet med en halv time , sledes at der kunne opfres en yderligere redegrelse fra Rdet .
Der er sket det , at der er opstet en fejl i den spanske udgave , hvor der str fra kl . 17.30 til kl .
19.00 i stedet for kl .
18.00 til kl .
19.00 , som er det rigtige tidspunkt .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , med behrig parlamentarisk respekt ikke kun over for Dem , men ogs over for Formandskonferencen , vil jeg gerne minde om , at det er sdvanlig praksis , at Rdet hver onsdag svarer p sprgsml fra Parlamentets medlemmer i halvanden time .
I dette tilflde er der iflge mine oplysninger 37 sprgsml fra medlemmerne , som forventer at f svar fra Rdet .
Jeg mener ikke , at en afkortning af denne tid bidrager til at understrege vigtigheden af dialogen mellem Parlamentets medlemmer og Rdets reprsentanter .
Derfor vil jeg gerne - med al behrig respekt - give udtryk for min utilfredshed med denne ndring af tidsplanen og denne afkortning af sprgetiden .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Gutirrez Daz .
Denne uge har en yderst bebyrdet dagsorden . Grupperne har ment , at der skal vre tre redegrelser fra Rdet , som ogs er en form for parlamentarisk dialog , og derfor har man helt undtagelsesvist foretaget denne ndring af dagsordenen .
<P>
Hr . Posselt har ordet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig denne kritik .
Det er nu sket meget tit , og det af den enkle grund , at man har flyttet sprgetiden , som i mange r fandt sted fra kl . 21.00 til kl .
22.30 , til om eftermiddagen . P et eller andet tidspunkt opdagede man , at Rdet er for trt om aftenen , og fremrykkede sprgetiden til om eftermiddagen .
Siden da er den hver anden eller tredje gang blevet afkortet eller forskudt .
Jeg mener , at man igen br lgge sig fast p kl . 21.00 , da problemet s ville vre lst .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Posselt .
Jeg har allerede forklaret grundene til ndringen af dagsordenen .
De enkelte medlemmer br give udtryk for deres utilfredshed i deres parlamentsgruppe , eftersom grupperne har erklret sig indforstet med ndringen .
<CHAPTER ID=6>
Forelggelse ved den europiske ombudsmand af hans rsberetning 1996
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Den Europiske Ombudsmands rsberetning 1996 .
<SPEAKER ID=34 NAME="Sderman">
Hr. formand , mine damer og herrer , m jeg begynde med at sige Dem tak , fordi De har fundet tid p den travle dagsorden for mdeperioden i juli til , at ombudsmanden kan fremlgge sin rsberetning .
<P>


Den praksis , at ombudsmanden personlig fremlgger sin rapport , betyder , at Europa-Parlamentet flger de bedste parlamentstraditioner i de medlemsstater , der har etableret en ombudsmandsinstitution .

<P>
Jeg er overbevist om , at dette vil vise sig at vre til gavn for vore flles idealer om en ben og demokratisk Europisk Union .
rsberetningen for 1996 er den frste , der dkker et helt rs virke for Den Europiske Ombudsmand . Beretningen er koncentreret om arbejdet med behandling af sager , selvom der stadig krvedes betydelige administrative bestrbelser for at fuldende etableringen af ombudsmandens kontor og arrangere en oplysningskampagne .
I fremtiden skulle det blive muligt at afstte mere tid til behandling af klager og initiativer . Jeg er sikker p , at resultaterne fra klagernes synspunkter fortsat vil blive bedre .
<P>
I 1996 behandlede ombudsmandens kontor 1.014 sager .
Af disse angik 842 nye klager , der var modtaget i 1996 .
De fleste af dem var indsendt af privatborgere , idet kun 86 stammede fra selskaber og foreninger . 29 klager blev indgivet af medlemmer af Europa-Parlamentet , og tre sager blev optaget af egen drift i rets lb .
I alt indledtes der 210 undersgelser i 1996 .
De berrte institutioner var Europa-Kommissionen i 187 tilflde , EuropaParlamentet i 19 tilflde og Rdet for Den Europiske Union i fire tilflde . Disse tal viser , at Kommissionen er den institution , som hyppigst har direkte administrativ forbindelse med Europas borgere .
Undersgelserne blev afsluttet i 102 sager .
Undersgelserne viste i 82 tilflde ikke kritisabel administration .
To klagere trak deres klager tilbage , og i 12 tilflde blev sagen bilagt af institutionen p en for klageren tilfredsstillende mde .
<P>
I 34 tilflde konstateredes kritisabel administration .
32 af disse afsluttedes med en kritisk bemrkning til den pgldende administration eller enhed .
n klage og t initiativ resulterede i udkast til to henstillinger til disse institutioner eller enheder . Det frste udkast til henstilling blev jeblikkelig accepteret af den pgldende enhed , og det andet , der var resultatet af en sag optaget af egen drift vedrrende regler om offentlighedens adgang til aktindsigt , synes i almindelighed at vre blevet vel modtaget .
<P>
Der har hidtil ikke vret lejlighed til at udarbejde en srlig beretning vedrrende et tilflde af kritisabel administration til Europa-Parlamentet .
Dette skyldes delvis , at de fleste af Fllesskabets institutioner og andre enheder har indtaget en samarbejdsvillig holdning over for ombudsmanden , srlig ved at sge muligheder for mindelig bilggelse direkte med klageren .
Yderligere tager det ndvendigvis tid at gennemfre de procedurer , der er indfrt for sagernes behandling , og mange undersgelser er endnu ikke net til det stadium , hvor en srlig beretning ville vre p sin plads . Den frste lejlighed til at udarbejde en srlig beretning vil sandsynligvis vise sig senere p ret .
<P>
Under drftelsen sidste r kommenterede jeg , at mange klager l uden for ombudsmandens kompetence iflge traktaten .
I det frste r viser det sig , at 35 % af klagerne falder inden for hans kompetence .
Selvom mange nationale ombudsmnd har det samme problem , synes antallet af klager , der falder uden for ombudsmandens kompetence mig temmelig hj .
<P>


Det kunne ogs hvdes , at den store procentdel af de klager , der sknnes at falde uden for ombudsmandens kompetence , viser , at han har fortolket begrebet kritisabel administration for snvert .
<P>
I vor beretning for 1995 anfrtes det , at  der er tale om kritisabel administration , dersom en fllesskabsinstitution eller enhed ikke handler i overensstemmelse med traktaterne og fllesskabsretsakter , der er bindende for den , eller den ikke iagttager de regler og retsprincipper , der er fastslet af Domstolen og Retten i Frste Instans  . Yderligere anfrtes det , at  Den Europiske Ombudsmand skal tage hensyn til kravene iflge artikel F i traktatens om Den Europiske Union , hvorefter Fllesskabets institutioner og enheder skal respektere de grundlggende rettigheder  .
En liste over eksempler p kritisabel administration blev fjet til denne definition .
Samtidig blev det anfrt , at de nationale ombudsmnds erfaringer viser , at det er bedre ikke at forsge sig med en for stiv definition p kritisabel administration . I betnkningen fra Udvalget for Andragender om ombudsmandens rsberetning for 1995 , for hvilken fru Ahern var ordfrer , bemrkedes det , at det var klogt og rigtigt p davrende tidspunkt at undg at fastlgge en for stiv definition af begrebet kritisabel administration .
Nu er der flere erfaringer for anvendelsen af bestemmelserne vedrrende Den Europiske Ombudsmand .
<P>
Da sprgsmlet om definitionen p kritisabel administration nu er blevet rejst , ptager jeg mig at give en mere njagtig definition i min rsberetning for 1997 .
Dette vil give Europa-Parlamentet og dets ansvarlige udvalg mulighed for at fremkomme med bemrkninger vedrrende dette emne og afklare situationen yderligere .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml blev rejst sidste r under forhandlingerne om rsberetningen for 1995 .
Det vedrrte ombudsmandens befjelse til at indlede undersgelser p eget initiativ .
Jeg anfrte , at ombudsmandens frste pligt er at behandle klager , og understregede , at befjelsen til at handle p eget initiativ ikke br benyttes for let . Den kunne benyttes , dersom en rkke klager havde henledt opmrksomheden p en srlig enhed eller en srlig form for administrativ aktivitet .
I betnkningen af Ahern understregedes det , at undersgelser foretaget p eget initiativ burde vre et vigtigt redskab for ombudsmanden . Det hed , at  denne form for undersgelse kan f langt strre betydning i de kommende r til gavn for Unionens demokratiske funktion , og flgelig for Parlamentet og borgerne  .
<P>


I debatten sidste r nskedes en hyppigere brug af eget initiativ , end jeg havde bebudet .
Der syntes at herske den opfattelse , at ombudsmandens aktiviteter skulle have en hjere profil .
<P>
I 1996 vedrrte en tredjedel af de klager , der frte til en undersgelse , den mde , hvorp Europa-Kommissionen varetog sit ansvar som traktaternes vogter .
Dette vedrrte overvgningen af medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til fllesskabsretten . Som bemrket p side 67 og 68 i rsberetningen viste det sig p grundlag af disse klager , at Kommissionens procedurer gav anledning til betydelig utilfredshed blandt Europas borgere .
Jeg begyndte derfor p eget initiativ en undersgelse af denne sag .
Resultatet er , at Kommissionen selv br overveje at give den enkelte klager en bedre plads i proceduren som et led i god administrativ adfrd . Initiativet behandler ikke Kommissionens sknsmssige befjelse til at afgre , om der skal anlgges traktatsbrudsager for Domstolen eller ej .
<P>
Manglende gennemsigtighed var tillige hyppigt genstand for klager , der frte til en undersgelse .
Som forklaret p side 82 i rsberetningen indgik disse klager med betydelig vgt i beslutningen om at ivrkstte en undersgelse p eget initiativ af reglerne for aktindsigt .
Undersgelsen angik 15 fllesskabsinstitutioner og enheder .
Den mundede ud i en henstilling om faststtelse af regler om aktindsigt inden for tre mneder . Selvom institutionerne og enhederne i almindelighed hilste denne henstilling velkommen , viste tidsfristen sig at vre urealistisk .
Den blev herefter forlnget til udgangen af juli 1997 . I betragtning af dette sprgsmls vigtighed kan det blive en rigtig sag at forelgge Parlamentet senere p ret i den frste srlige beretning .
<P>
Den samme politik for brugen af det egne initiativ ligger til grund for ombudsmandens nste undersgelse af denne art .

Denne vedrrer , hvad der synes at vre en hyppig og rutinemssig brug af aldersgrnser som krav i forbindelse med ansttelse i Fllesskabets institutioner og enheder .
Dette omrde har givet anledning til en rkke klager til ombudsmanden .
<P>
Mange af disse klager er fremkommet fra de medlemsstater , der tilsluttede sig Unionen i 1995 , og det psts , at brugen af aldersgrnser er udtryk for en uberettiget forskelsbehandling .


<P>
Brugen af det egne initiativ i omhyggeligt udvalgte tilflde er en god lejlighed bde for de pgldende institutioner eller enheder og ombudsmanden til at behandle et problem udtmmende og tilfredsstillende .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle Fllesskabets institutioner og enheder for et r med samarbejde i en konstruktiv atmosfre .
Srlig vil jeg sige Dem , hr. parlamentsformand og Deres forgnger , hr . Hnsch , tak for Deres sttte og forstende holdning til ombudsmandens arbejde , og det samme glder mange medlemmer af og tjenestemnd ved Europa-Parlamentet , som har medvirket i dette arbejde .
Ligeledes vil jeg sige tak til Kommissionen og dens ansvarlige medlem , fru Gradin , og takke hende for hendes strke bestrbelser for at skabe en ben og ansvarlig administration .
En srlig tak skylder jeg Kommissionens generalsekretr , hr . David Williamson , for den rolle , han har spillet ved fastlggelsen af de grundlggende principper for samarbejde med ombudsmandens kontor .
Da han snart fratrder , vil jeg gerne understrege , hvor betydelig en rolle han har spillet for at sikre et godt resultat af vort flles arbejde for den europiske borger .
<P>
Jeg vil ligeledes give udtryk for min taknemmelighed over for formanden for Udvalget for Andragender , hr .
Fontana og hans forgnger , hr . Newman , samt alle medlemmerne af dette udvalg for deres klart udtrykte interesse og samarbejdsvilje i deres kontakter med ombudsmandens kontor .
<P>
En srlig tak br rettes til hr . Papakyriazis , som har vist en seris og dybdeborende holdning ved udarbejdelsen af den udtmmende og detaljerede betnkning , der nu ligger for os , og som indeholder mange nyttige bemrkninger og forslag til udvikling af samarbejdet mellem Udvalget for Andragender og ombudsmanden under bibeholdelse af begge de to enheders uafhngighed .
<P>
Retten til at sende andragender til Europa-Parlamentet og retten til at rette henvendelse til Den Europiske Ombudsmand udgr tilsammen en enestende mulighed for at fremme Europas borgeres rettigheder .
De bemrkninger og forslag , der findes i hr . Papakyriazis ' betnkning danner grundlag for at sge efter effektive metoder til fremme af dette dle forml .
For mit vedkommende hber jeg , at der vil blive lejlighed til i nr fremtid at omstte disse tanker i gennemfrlige og praktiske foranstaltninger med henblik p etablering af et smidigt samarbejdsforhold .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Tak , hr . Sderman .
<CHAPTER ID=7>
Den europiske ombudsmands rsberetning 1996
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0211 / 97 ) af Papakyriazis for Udvalget for Andragender om Den Europiske Ombudsmands rsberetning 1996 ( C4-0293 / 97 ) .
<SPEAKER ID=37 NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , fru kommissr , hr . Sderman , mine damer og herrer , det er mig en stor re i aften at kunne fremlgge betnkningen fra Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender om Den Europiske Ombudsmands rsberetning 1996 .
Dette er i realiteten den frste beretning om ombudsmandens aktiviteter , som dkker et helt kalenderr , og det giver os efter min opfattelse et mere modent og detaljeret overblik over denne nye institution .
For Den Europiske Ombudsmand er en ny institution , som imidlertid har en lang forhistorie her i forsamlingen .
Her blev Den Europiske Ombudsmand udformet , her fik institutionen sin endelige form , og her blev den frste Europiske Ombudsmand valgt i 1995 .
<P>
Et Europa tt p borgerne ville ikke vre opneligt , ville ikke kunne realiseres , hvis dets mekanismer var ukendte , hvis det var fjendtligt og utilgngeligt for de europiske borgere , som Den Europiske Union ogs er til for .
Ombudsmanden er en af dem , som har til opgave at arbejde med tlmodighed , vedholdenhed og styrke og om ndvendigt indg i konflikter for at eliminere tilflde , hvor europiske organer i deres virke forvrnger eller krnker begrebet  korrekt forvaltning  .
<P>
I dag fremlgger jeg - og jeg taler hele tiden p vegne af hele det parlamentariske udvalg - en betnkning , der blev vedtaget enstemmigt , med ingen stemmer imod og ingen , der undlod at stemme .
Jeg vil derfor p udvalgets vegne frst og fremmest rose Den Europiske Ombudsmand for den udfrlige , righoldige og prcise rsberetning , men vi vil ogs rose ham for hans arbejde og for de resultater , der er opnet i 1996 .
Ombudsmandsinstitutionen er en gammel europisk tradition , hvorimod Den Europiske Unions ombudsmand er en ny institution med ny dynamik og nye krav .
Vi vil ogs gerne rose ombudsmanden for de konkrete resultater , som undersgelsen og behandlingen af klager har frt til i konkrete tilflde .
Det hidtidige samarbejde mellem de involverede organer inden for Den Europiske Union giver efter min opfattelse anledning til en vis optimisme med hensyn til fremtiden .
Ganske vist har der ogs vret tilflde , hvor ombudsmanden har mdt modstand , ligesom der er sager , som endnu ikke er afsluttet .
<P>
Vi tror , at Europa-Parlamentet er det organ , der kan og br vise sin solidaritet og tilfje den srlige politiske vgt , som udfrelsen af den parlamentariske kontrol giver , i de tilflde hvor ombudsmanden ikke fr respons fra Det Europiske Fllesskabs institutionelle organer .
Dette betyder p ingen mde , at Europa-Parlamentet har indflydelse p eller diskuterer det organs selvstndighed og uafhngighed , der hedder Den Europiske Ombudsmand .
Vi er imidlertid ndt til hele tiden at uddybe samarbejdet mellem os , og denne holdning i sig selv bringer hele tiden os , Europa-Parlamentet og Den Europiske Ombudsmand , nrmere det flles ml .
<P>
Betnkningen indeholder konkrete forslag formuleret i beslutningsforslagets 12 punkter .
Jeg skal ikke komme nrmere ind p disse eller komme med praktiske forslag til et mere omfattende samarbejde og en koordinering af vore aktiviteter .
Jeg vil blot sige , at der er brug for en uddybning , en bredere indsats for at oplyse borgerne , da der blandt borgerne i alle europiske lande hersker et noget forvirret billede af , hvilke befjelser og muligheder hhv . Europa-Parlamentet og Den Europiske Ombudsmand har .
<P>
Jeg vil ikke g ind i de sprgsml , som hr . Sderman omtalte .
Vi er helt enige i , at en pragmatisk strategi over for ukorrekt forvaltning vil vre det , der gr strst nytte .
Men vi br nok alle deltage i forsget p at give begrebet korrekt forvaltning et mere prcist indhold .
Vi er helt enige i , at der er behov for og muligheder i undersgelser p eget initiativ .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at vi her str med en ny institution , bde efter Maastricht-traktaten , der officielt indfrte ombudsmandsinstitutionen , og i dag efter Amsterdam , der giver Den Europiske Ombudsmand en ny dimension og nye perspektiver .
Jeg tror , vi alle her i fllesskab vil flge og styrke institutionens rolle til gavn for de borgere , som vi reprsenterer i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Hr. formand , p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne vil jeg lyknske Den Europiske Ombudsmand , hr . Sderman med hans fremragende beretning for 1996 .
Jeg anbefaler den til alle Parlamentets medlemmer . Jeg ved , at den vil blive til rdighed p alle sprogene i denne uge .
De af os , der har haft mulighed for at studere beretningen fr i dag , er bekendt med den meget grundige mde , hvorp den er udarbejdet .
I beretningen redegr hr . Sderman for sit frste arbejdsr og de sager om pstet kritisabel administration , han har undersgt .
<P>
Det er vigtigt , at hr .
Sderman i sin tale understregede de undersgelser p eget initiativ , han foretager , fordi disse undersgelser vedrrer vigtige emneomrder . De er ikke hans egne pfund , men er opstet som flge af klager , han har undersgt , og klager , der har henledt hans opmrksomhed p generelle problemer , der krver , at han griber ind .
Som vi har hrt , foranledigede klager vedrrende miljvurderingerne af Newburry Bypass og M40 , der begge angik mit eget land , Det Forenede Kongerige , ombudsmanden til at finde , at Kommissionen svigtede p visse punkter , og at det var mere hensigtsmssigt at se p en generel undersgelse af den enkelte klagers stilling i artikel 169-proceduren og ligeledes hans undersgelse p eget initiativ som flge af klager med henblik p fremme af aktindsigter i Kommissionens dokumenter .
Alt dette hilser vi yderst velkomment .
<P>
Det er vigtigt yderligere at udbrede kendskabet til borgernes rettigheder til at klage til ombudsmanden over pstede tilflde af kritisabel administration , og det samme glder borgernes og de fastboendes ret til at indsende andragender til Europa-Parlamentet vedrrende andre sager , der vedrrer De Europiske Fllesskabers ansvarsomrde og henholdsvis ombudsmandens og Udvalget for Andragenders ansvarsomrder .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke vor ordfrer for Udvalget for Andragender , hr .
Papakyriazis , der har udarbejdet en velafbalanceret betnkning , der ser meget grundigt p ombudsmandens , hr . Sdermans arbejde og med ret siger ham tak for hans arbejde og indeholder sttte og positive forslag for fremtiden .
<SPEAKER ID=39 NAME="Fontana">
Hr. formand , med hr .
Perrys betnkning om aktiviteterne i Udvalget for Andragender i plenarmdet i juni og hr .
Papakyriazis ' betnkning om ombudsmandens beretning tilslutter ogs jeg mig hr . Newmans opfordring til samtlige parlamentsmedlemmer til at lse den smukke beretning fra hr .
Sdermann .
Med disse to betnkninger nsker Parlamentet konkret og ikke abstrakt at behandle det meget vsentlige og afgrende emne , der hedder det europiske borgerskab . Et borgerskab , der udspringer af alle Europas borgeres bevidsthed om at tilhre et fllesskab , hvori suverniteten ikke er overladt til moderne despoter , dvs. bureaukrater , men til loven , en lov i hvis tilblivelse borgerne selv deltager gennem deres egne reprsentanter i de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet .
Desvrre har Europa-Parlamentet ikke fulde befjelser p lovgivningsomrdet , men alene befjelser til at deltage i flles beslutninger , selvom disse er blevet udvidet ved det nylige mde i Amsterdam .
Der er dog tale om en alvorlig strukturel mangel for et parlament . Europa-Parlamentets grundlggende opgave burde vre at lovgive , men dette er ikke muligt .
<P>
Denne mangel har to konsekvenser . Den frste er , at der , da borgerne ikke fler sig involveret i processen med udarbejdelsen af lovene , findes et forhold mellem dem og Europa-Parlamentet med et alvorligt demokratisk underskud .
Den anden flge er , at den europiske integration ikke flger en induktiv proces , der gr fra virkeligheden til loven og fra det srlige til det almene , men en abstrakt og deduktiv proces fra loven til direktivet og virkeligheden i hvert enkelt tilflde , fra det generelle til det specielle og den , der kender vort kontinents historie , kender de mange historier , kulturer og sprog , som kendetegner det .
<P>
Heraf flger den krise med forkastelse , ufuldstndigheder og vanskeligheder for de nationale samfund ved at gennemfre Unionens direktiver . Unionen risikerer med andre ord at spille fallit , fordi borgerne ikke fler sig som retssubjekter , men som objekter for de afgrelser , der trffes af fllesskabsinstitutionerne , eller endda i visse henseender som ofre for det , der besluttes p fllesskabsniveau .
P den anden side skal Kommissionen vogte over hndhvelsen af loven , dvs. gre sig til vogter over opbygningen af Europa .
Men de gamle sagde : Quis custodit custodes ?
Hvem vogter over vogterne ?
Det gr selve borgerne , dvs. de europiske borgere , som i tilflde af manglende overholdelse af loven med hjemmel i Maastricht-traktaten kun har to praktiske muligheder , to hovedveje at flge .
Den ene er at henvende sig til Europa-Parlamentet gennem Udvalget for Andragender - den bermte petitionsret - og den anden er i tilflde af kritisabel forvaltning inden for fllesskabsinstitutionerne at henvende sig til Den Europiske Ombudsmand , hvis virke her er belyst af hr . Papakyarizis .
Dette srlige virke - det ene politisk og det andet administrativt - men konvergent og udfoldet i samarbejde mellem de to organer vedrrer dels indfrelsen af et system for beskyttelse af de europiske borgere , ikke en domstolsbeskyttelse , men en enkel , effektiv og gratis beskyttelse og tjener dels til at gre opmrksom p og udfylde alle de huller , og de er mange , der er til hinder for udbredelsen af den abstrakte generelle regel , der ofte ligger langt fra dens konkrete gennemfrelse , med henblik p fuldt ud at skabe det europiske borgerskab , som vi alle nsker .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , kre medlemmer , kre ombudsmand ! Jeg er nordbo .
S jeg plejer at sige , hvad jeg mener . Og jeg vil sige , at vi har fet en god beretning fra ombudsmanden , som jeg hber vil danne skole for fremtidige rapporter .
Den behandler det vsentlige og gr centrale iagttagelser uden at opholde sig ved alle mulige detaljer .
Jeg synes , beretningen bidrager til at gre det klart , dels hvad god administration vil sige , dels at man har ret til bedre og mere rimelige sagsbehandlingstider , bedre begrundelser for afgrelser og til ikke at blive forskelsbehandlet , sdan som ombudsmanden selv var inde p det .
Derudover hber vi p strre benhed i fremtiden p grundlag af ombudsmandens undersgelse p eget initiativ .
<P>
Jeg synes , at denne periode p halvandet r har vist , at der er brug for ombudsmanden som vogterens vogter , sdan som ombudsmanden selv udtrykte det med hensyn til artikel 169 .
Vi sttter indholdet i betnkningen , men der er noget i bemrkningerne fra Udvalget om Andragender , som vi ikke rigtig kan tilslutte os ; det vil nogle af mine gruppefller tage op .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , i punkt 1 i hr . Papakyriazis ' betnkning lyknskes - og det er ikke er formalitet - den europiske ombudsmand for sin omfattende og veludfrte rsberetning 1996 .
Jeg mener , lyknskningen er berettiget , men jeg mener vi ogs br vende blikket tilbage mod den fremragende id , det var at oprette denne institution inden for Europa-Parlamentet i Maastricht-aftalerne og glde os over det gode samarbejde mellem ombudsmanden og Udvalget for Andragender . Det vil vre rigtigt at sige , at hr .
Sderman og de to formnd for Udvalget for Andragender i denne periode , hr . Newman og hr .
Fontana , har haft en personlig indflydelse p dette gode samarbejde .
<P>
I Deres indlg har De sagt , at der er ved at komme en opfattelse af det europiske statsborgerskab , som indebrer , at man ved , at man i tilflde af mangelfuld administration kan g til ombudsmanden . En ombudsmand , som har vist at have initiativ , og som vi br lyknske for at have taget initiativ til at overvge Kommissionens fundamentale funktion som traktaternes vogter .
Vi br ogs lyknske ham fordi han - p eget initiativ men med en stor generel opbakning - har gjort en indsats i forbindelse med problemet omkring gennemsigtigheden i vores institutioner .
<P>
Af alle disse grunde mener jeg , vi skal lyknske hr .
Sderman med hans beretning og med hans arbejde og lyknske hr . Papakyriazis for at have fortolket beretningen for os p en sdan mde , at betnkningen blev enstemmigt vedtaget i Udvalget for Andragender , og jeg har indtryk af , at det samme vil ske med betnkningen her i plenum .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , det glder mig p vegne af De Grnne i Europa-Parlamentet at kunne lyknske ombudsmanden med den srdeles vellykkede rsberetning .
Han har i den sammenhng ogs opnet at skabe den tydelige profil , som Europa-Parlamentet sidste r efterlyste .
<P>
Jeg vil navnlig lyknske ombudsmanden med hans egne initiativer , og frst og fremmest med hans initiativ med hensyn til klager om fllesskabslovgivning .
Det er yderst vigtigt , at der skabes klarhed med hensyn til klagerens stilling , sledes at den pgldende direkte kan flge behandlingen af sin klage .
Klageren br have ret til at f information om den dialog , der fres mellem medlemslandet og Kommissionen .
Han kan ogs have grund til at supplere sin klage p baggrund af de oplysninger han fr .
For det andet danner initiativet vedrrende get benhed i institutionerne et omfattende og behrigt grundlag for demokratiet i Den Europiske Union .
Vi ser med stor interesse frem til ombudsmandens frste srberetning herom .
Amsterdam-traktaten lgger fornyet vgt p benhed , men jeg er overbevist om , at ombudsmanden ved sin blotte tilstedevrelse har givet et skub til udvidelsen af benheden .
<P>
Sidste uge godkendte Europa-Parlamentets prsidium Parlamentets bestemmelser om benhed .
Desvrre skete det for lukkede dre .
Ikke en gang medlemmerne af dette hus havde mulighed for at deltage i udarbejdelsen af disse bestemmelser .
De er i mange henseender beklageligt svagere end Rdets bestemmelser om benhed .
Det er efter min mening meget uheldigt , fordi Europa-Parlamentet har nsket at st frem som benhedens forkmper .
Men denne gang er det navnlig sprgsmlet om adgang til administrative dokumenter og Parlamentet burde ogs i denne sag foreg med et godt eksempel .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , ogs jeg vil sige ikke blot ordfreren tak for hans fremragende betnkning , men tillige ombudsmanden tak for det fremragende arbejde , han har udfrt , og denne funktion - der er af fundamental betydning for Den Europiske Union - som han har forstet at give stor betydning .
Den er fundamental af en grund , der mske ikke er blevet tilstrkkeligt understreget , men at den berver visse nationale regeringer et pskud , nr de altid sger at kaste skylden for alle de vrste onder over p Fllesskabets institutioner under henvisning til , at disse fungerer drligt , og sledes lgge de problemer , de ikke selv kan lse p nationalt plan , over p europisk plan .
<P>
Vi ved naturligvis , at det ikke blot er takket vre ombudsmanden , at vi kan lse et langt mere fundamentalt problem , nemlig problemet vedrrende demokratiet i Den Europiske Union , et demokrati , der er s lidet respekteret , at Unionen , dersom den skulle udvides under forpligtelse til at overholde de samme kriterier som ansgerlandene , givet ville falde igennem .
Man forventer givetvis ikke ting af denne slags fra ombudsmandens side , men han kan under alle omstndigheder fjerne et vist antal alibier og srge for , at de europiske institutioner i lidt mindre grad gres til syndebuk af de nationale regeringer .
<P>
Et par ord om de omrder , som vi i min gruppe kunne nske os , at ombudsmanden arbejde lidt mere intenst . Der kan vre grund til at udvide brugen af Internet - og dette er allerede sket - for at gre det muligt for borgerne at indgive klager via Internet og yderligere srge for , at ombudsmanden bliver mere kendt , bl.a. ved brug af mere traditionelle kilder til oplysninger .
Jeg tnker her p de nationale og regionale dagblade . Mske kunne man ligeledes foresl ham at undersge , om det ikke sammen med Regionsudvalget skulle vre muligt at udbrede kendskabet til Internet , dets rolle og dets grundlggende funktion til de fjernest liggende omrder i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , kre kolleger , ombudsmanden udfrer sit hverv i fuldstndig uafhngighed .
Sledes str der i traktatens artikel 138 E , og i samme artikel str der , at ombudsmanden skal aflgge en rlig beretning til Europa-Parlamentet om resultatet af sine undersgelser .
<P>
Jeg vil gerne nvne fire sm elementer i anledning af hr . Papakyriazis ' betnkning , som jeg i hj grad respekterer , og jeg giver derfor ordfreren en kompliment herfor .
Ombudsmanden sagde netop i sin forklaring med hensyn til definitionen af uforsvarlig forvaltning , at der egentlig ikke findes nogen streng definition . Jeg ville faktisk i hj grad hilse det velkommen , hvis ombudsmanden inden den nste rsberetning ville komme nrmere ind p det , og hvis vi kunne n frem til en bedre definition .
<P>
Det andet element vedrrer ombudsmandens undersgelser p eget initiativ .
Ombudsmandens undersgelser p eget initiativ skal faktisk vre en reaktion p klager , der indgives gentagne gange . Naturligvis br ombudsmanden i den forbindelse ogs optage kontakt med de andre institutioner , og det gr han ogs .
Ombudsmanden har udtrykt sin glde over for alle andre institutioner , men jeg vil gerne tilfje : Lad os ikke vre naive i denne undersgelse af de andre institutioner .
Naturligvis vil Kommissionen skriftligt give alle forklaringer , men det betyder ikke , at tingene dermed er lst .
Tnk p eksemplet med BSE , kogalskaben .
Hvis dette var net ombudsmanden gennem en klage , sprger jeg mig selv , hvad der ville vre sket dermed .
Jeg tror sledes , at der , hvor der er uforsvarlig forvaltning , m der kunne gennemfres mere og bedre kontrol , og at Parlamentet ogs m spille en rolle her .
<P>
Hr. ombudsmand , De har i Deres beretning oplyst , at ca . 65 % af de indgivne klager falder uden for mandatet .
Det ville for os og offentligheden , befolkningen , vre meget nyttigt at kunne hre , hvad der er sket med disse nsten 65 % .
Har disse mennesker fet et brev , hvori der str : Deres klage kommer ikke i betragtning , og vi lader det blive ved det ?
Jeg tror , at det ogs m undersges , hvorvidt disse klager kan sendes videre som andragender til Udvalget for Andragender , sledes at borgerne s i det mindste ikke blot fr et negativt svar , men en mulig lsning p klagen .
Det ville sledes interessere os meget ikke blot at have de 32 tilflde i rsberetningen som i r , men ogs at vide , hvad der er sket med resten , og hvorfor disse klager blev afvist .
<P>
Det sidste element er , og forskellige kolleger har allerede nvnt det , informationen af de europiske borgere .
Der er opstet en ny ret for de europiske borgere , men de europiske borgere ved det ikke . Og det er ikke deres skyld , at de ikke ved det .
Men vi har informationskontorer .
Europa-Parlamentet har informationskontorer i alle hovedstder , og Kommissionen har informationskontorer i alle hovedstder .
Hvad gr disse informationskontorer for at informere befolkningen om en vsentlig ret , nemlig retten til at indgive klager ?
Jeg synes , at dette skal undersges nrmere .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , vi har nu den frste rigtige rsberetning fra ombudsmanden .
Han er noget beskeden i sin optrden , men jeg synes dog , at hans nylige angreb p Rdets manglende benhed er en positiv udvikling .
Jeg synes , at ombudsmanden gradvist m udvikle sig i sin rolle , og med henblik herp m EuropaParlamentet ogs give ham spillerum .
Den juridiske og reglementerede forbindelse med ombudsmanden er vanskelig . Han er uafhngig , men aflgger beretning til Parlamentet .
For at f dette instrument for borgernes Europa til at komme til sin ret m vi ikke indtage en for krampagtig holdning og ikke betragte ombudsmanden som en konkurrent i hans arbejde .
<P>
Den betnkning af hr . Papakyriazis , som nu foreligger , er fyldt med undig kritik af ombudsmanden og giver ham utallige opgaver , som han ikke har .
Ombudsmanden er ikke ansvarlig for opretholdelsen af den institutionelle ligevgt . Det er ogs overdrevet at optage hver klage i hans rsberetning .
<P>
Den Liberale Gruppe har derfor stillet en rkke ndringsforslag og vil ogs forsge at f et antal punkter forkastet for at give ombudsmanden det spillerum , som han har brug for og fortjener , ikke som lillebror til Udvalget for Andragender , men for uafhngigt at undersge borgernes klager over institutionerne .
<P>
Til sidst vil jeg erklre mig fuldstndig enig i det , som hr . Chanterie har sagt .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
For at fortstte helt p linje med hr . Bertens tror jeg faktisk , at Europa-Parlamentet skal give det rette politiske signal i forbindelse med denne frste fuldstndige rsberetning .
Dette rette politiske signal kan ikke best i , at Europa-Parlamentet begynder at sige : Ombudsmand , pas p , srg for , at du ikke forstyrrer ligevgten mellem institutionerne , og i den henseende synes jeg bestemt , kre kolleger , at punkt 4 i denne betnkning er det vrste , som absolut br fjernes , for ellers giver vi borgerne et fuldstndigt forkert signal .
Ombudsmandens opgave m kunne udvikle sig , m kunne bedmmes ud fra kendsgerningerne , og i denne henseende forekommer det mig ogs en vanvittig opgave at give en definition af , hvad vi forstr ved utilfredsstillende tilstande , uforsvarlig forvaltning og lignende .
Det er p grundlag af praksis , at sdanne ting udvikler sig , og lad os ikke vende tingene om .
<P>
Alts mit frste punkt er , lad os frem for alt srge for , at der kommer et positivt signal fra Europa-Parlamentet , som sttter funktionen og ikke skader den .
For det andet m det gres klart , at udvidelse af Unionens befjelser , bl.a. med hensyn til den tredje sjle , som berrer borgernes grundlggende rettigheder , br medfre , at ombudsmandens befjelser ogs udvides .
Med henblik herp har vi stillet ndringsforslag , som jeg hber alligevel kan f sttte fra et flertal i Parlamentet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , ogs jeg vil lyknske bde ordfreren , hr . Papakyriazis og Den Europiske Ombudsmand , hr .
Sderman . De af os , der deltog i den oprindelige udnvnelse af ombudsmanden vil vide , at der ikke var tale om en let fdsel , men som vi kan sige p engelsk , er ombudsmandsinstitutionen nu ved at udvikle sig til et smukt barn .
De europiske institutioner fr ikke altid en god omtale i pressen , og rent ud sagt , fortjener de det heller ikke altid - og det glder tillige Parlamentet .
Men vi m erkende , at bureaukratier og administrationer ikke behandler ganske enkle opgaver .
Det er derfor vigtigt , at vi har ombudsmanden til at hjlpe borgerne med at klare de srlige problemer , de kan st overfor , nr de har at gre med det europiske bureaukrati .
<P>
Europas borgere , der nrer tvivl og nrer forbehold over for administrationen , skal vide , at ombudsmanden er til , og at han er folkets mand .
Vi taler ofte om et borgernes Europa , og det betyder noget forskelligt for forskellige mennesker .
Men for mig er et borgernes Europa et Europa , hvor den enkelte tller .
Ombudsmandens rolle og for dens sags skyld ogs Udvalget for Andragender er vigtige institutionelle instrumenter for at stte den enkelte i forgrunden og sikre , at hans ret beskyttes .
Og vi br som Parlament - og her er jeg enig med mine kolleger - srge for at hjlpe ombudsmanden med udfrelsen af hans hverv , og vi br ikke anlgge en alt for snver fortolkning af ombudsmandens fortolkning af dette hverv .
<P>
Jeg har til slut to punkter .
Der opfordres regelmssigt til klar oplysning og mere offentlighed .
Dette punkt er omtalt i hr .
Papakyriazis ' beretning , og jeg sttter det .
Er det kun en 1 % eller er det 100 % af borgerne , der ved , at ombudsmanden findes ?
Jeg er bange for , at tallet ligger nrmere det frste end det sidste .
Men jeg vil sige ombudsmandens tak for hans brug af ny teknologi . Han er faktisk forud for os .
Han gr bedre brug af databaser , e-mail og Internettet i sit arbejde , og Udvalget for Andragender kunne meget vel flge hans eksempel .
<P>
Endelig vil jeg , som om det ikke allerede var sket , sige hr .
Sderman tak for , hvad han gr for Europas borgere .
<SPEAKER ID=48 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske ombudsmanden med hans frste hele rsberetning .
Det , at der er fire medlemmer af Den Liberale Gruppe , der nsker at tage ordet i dag , viser , hvilken betydning vi tillgger ombudsmandsinstitutionen .
Ombudsmanden og klageudvalget udgr nemlig tilsammen et meget vigtigt , mske nsten det vigtigste - Europa-Parlamentet ufortalt - demokratiske instrument i hele Unionen .
Det er borgernes direkte vej til en ndring af forkerte afgrelser .
Men det krver selvflgelig , at borgerne kan finde ud af , hvad der foregr , og derfor er jeg ogs srdeles glad for , at et af de initiativer , ombudsmanden har taget , er at undersge , hvorledes aktindsigten reelt er for borgerne .
Ombudsmanden m jo - havde jeg nr sagt - desvrre konkludere , at den ikke er god nok , men derfor er jeg ogs yderst tilfreds med , at ombudsmanden s henstiller til institutionerne at etablere regler for aktindsigt , ellers kan borgerne jo , som jeg sagde , ikke finde ud af , hvad der foregr .
<P>
Jeg synes , at denne frste beretning viser , at ombudsmandsinstitutionen er p rette vej , og der er opnet et godt resultat i forhold til de ressourcer , der er stillet til rdighed .
Jeg vil derfor gerne lyknske Jacob Sderman med denne beretning .
<SPEAKER ID=50 NAME="Blak">
Hr. formand , det var efter strk dansk indsats i forbindelse med Maastricht-traktaten og p initiativ fra Europa-Parlamentet , at den europiske ombudsmandsinstitution i sin tid blev en realitet .
Det er derfor med stor spnding , vi har ventet p ombudsmandens frste hele rsberetning , som behandles i betnkningen af Papakyriazis .
Som det flere gange har vret fremhvet , er det meget vigtigt , at EU-borgerne i hjere grad bliver opmrksomme p EU-ombudsmandens funktioner og kompetence .
Der er hidtil ikke givet tilstrkkelige oplysninger om de muligheder , som bde enkeltpersoner og virksomheder har for at klage til ombudsmanden .
Det er derfor vigtigt , at ombudsmanden er en garant for EU-institutionernes benhed over for borgerne .
<P>
Derudover er det vigtigt , at ombudsmanden sikres aktindsigt og adgang til informationer i de forskellige EUinstitutioner , nr han behandler klagesager .
De mange klager , ombudsmanden hidtil har modtaget , handler i hj grad om aktindsigt .
Det vidner om , at det kniber med at omstte Maastricht-traktatens mlstninger om benhed i praksis .
Den Europiske Ombudsmand er helt klart en forbedring af demokratiet i EU , og han vil kunne bidrage til at gre EU ' s system mere gennemskueligt ved at give borgerne i Europa mulighed for at klage , nr de fler sig drligt behandlet .
Derfor er det vigtigt at gre EU-borgerne opmrksomme p , at ombudsmanden findes , og hvordan man klager .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan f skabt et EU , som ikke gr imod , men arbejder for borgerne og tilgodeser deres rettigheder .
<P>
Jeg synes , det er en strlende betnkning , og jeg vil ogs gerne lyknske ombudsmanden med det gode resultat , hans frste virksomhedsperiode har bragt .
<SPEAKER ID=51 NAME="Gradin">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske svel ombudsmanden , hr . Jacob Sderman , som medlem af Parlamentet hr .
Papakyriazi med henholdsvis beretningen og betnkningen . Jeg har lst begge med stor interesse .
<P>
Den europiske ombudsmand tiltrdte i 1995 , og 1996 var sledes hans frste hele virksomhedsr .
Det gr bde beretningen og denne forhandling srlig betydningsfulde .
Ombudsmanden har til opgave at undersge , om de europiske institutioner optrder korrekt , og p borgernes veje rette sgelyset mod administrative fejl og forsmmelser .
<P>
Over 80 % af samtlige klager vedrrer os i Europa-Kommissionen .
Det er normalt i betragtning af , at det frst og fremmest er Kommissionens afgrelser , som borgerne er direkte berrt af .
Lad mig understrege , at vi stter stor pris p det arbejde , som ombudsmanden udfrer .
Det hjlper Kommissionen med at forbedre sine procedurer og rutiner .
Den enkelte institution har godt af at vide , at den bliver undersgt .
I sidste instans drejer det sig naturligvis om EU-borgernes ret til at vide , om deres institutioner optrder , og skattemidlerne anvendes , p en korrekt og fornuftig mde .
<P>
Personlig stter jeg pris p at vre den i Kommissionen , som er ansvarlig for forbindelserne med ombudsmand Sderman , og jeg vil gerne takke ham for det gode samarbejde .
Fra Kommissionens side tilstrber vi netop et godt samarbejde med ombudsmanden .
Vi gr , hvad vi kan , for at overholde tidsfristerne og for at svare ham s fuldstndigt som muligt .
Derfor glder det os naturligvis , at ombudsmanden selv i sin beretning noterer , at Kommissionen har udvist en positiv holdning til hans arbejde .
Sidste r arbejdede vi p at finde frem til gode samarbejdsformer .
Der var selvflgelig visse indkringsproblemer dette frste r og en del diskussion om fortolkningen af ombudsmandens rolle iflge traktaten og statutten .
Jeg mener dog , at vi i det store og hele har fundet udmrkede lsninger p problemerne .
<P>
Hr. formand !
Hr . Papakyriazis betnkning kommer , i svel beslutningsforslaget som begrundelsen , ind p to sprgsml , som jeg gerne vil kommentere : Punkt 4 i beslutningsforslaget og punkt 13-16 i begrundelsen drejer sig om undersgelser i relation til institutionernes diskretionre befjelser .
Jeg tnker i denne forbindelse navnlig p Kommissionens befjelse til at bne eller afslutte overtrdelsessager , dvs. infringement cases , i henhold til artikel 169 .
Her understreges det i beslutningsteksten , og jeg citerer ,  at ombudsmandens rolle br understtte den institutionelle ligevgt , som er fastlagt i traktaterne , herunder isr den retmssige udvelse af EuropaKommissionens ( ...
) forskellige befjelser  .
<P>
Det hedder videre i beslutningsforslaget , at det er ndvendigt klart at definere , hvad der forsts ved fejl eller forsmmelser i institutionernes handlinger .
Dette antyder , at ligevgten p en eller anden mde er truet .
I 1996 var der en rkke sager , som netop vedrrte artikel 169 , og som gav anledning til en rkke uklarheder .
Vi havde en grundig drftelse af sprgsmlet i Kommissionen og nede frem til et klart standpunkt .
I dag ser jeg ingen problemer i vore forbindelser med ombudsmanden i netop denne henseende .
Jeg mener , at bde Kommissionen og ombudsmanden har hndteret dette p en afbalanceret og ansvarlig mde .
Desuden hilser jeg den undersgelse , som ombudsmanden selv har taget initiativ til vedrrende behandlingen af disse sager , velkommen , navnlig med hensyn til information til og samrd med klagerne .
Vi agter at forelgge ombudsmanden vore synspunkter og forslag inden udgangen af denne mned .
<P>
Ombudsmanden har taget initiativ til yderligere en undersgelse .
Den drejer sig om benhed og adgang til dokumenter .
Dette initiativ hilser jeg ligeledes velkomment .
Det opmuntrer institutionerne til at g s langt som muligt , nr det glder benhed .
Ogs det nyligt afsluttede Amsterdam-topmde viste , at dette er et omrde , hvor udviklingen gr hurtigt , og at der er store forventninger til alle Den Europiske Unions institutioner .
<P>
Endelig , hr. formand , deler jeg det synspunkt , der gives udtryk for i beslutningsforslagets punkt 8 og 10 , nemlig at borgerne skal oplyses om deres ret til at henvende sig til svel Europa-Parlamentet som den europiske ombudsmand .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Fiskeri ud for Senegals kyst og i de mauritiske farvande
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A4-0220 / 97 ) af Pery for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen i form af brevveksling om forelbig forlngelse af gyldigheden af den protokol , der er knyttet til aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og regeringen for Republikken Senegal om fiskeri ud for Senegals kyst , for perioden 2. oktober 1996 til 1. november 1996 ( KOM ( 96 ) 0611 - C4-0032 / 97-96 / 0287 ( CNS ) ) ; - ( A4-0224 / 97 ) af Pery for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle godtgrelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og regeringen for Republikken Senegal om fiskeri ud for Senegals kyst , for perioden 1. maj 1997 til 30. april 2001 ( KOM ( 97 ) 0324 - C4-0322 / 97-91 / 0179 ( CNS ) ) ; - ( A4-0229 / 97 ) af Gallagher om forslag til Rdets forordning ( EF ) om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle godtgrelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og regeringen for Mauritius om fiskeri i de mauritiske farvande for perioden fra 1. december 1996 til 30. november 1999 ( KOM ( 97 ) 0043 - C4-0136 / 97-97 / 0035 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Pery">
Hr. formand , det glder mig meget at kunne fremlgge en fiskeriaftale med en helt ny nd , der i hjere grad tager hensyn til ikke blot Den Europiske Unions , men tillige de lokale fiskeres interesser i Senegal og fiskeressourcerne .
<P>
Jeg erindrer kort om forhistorien .
Den foregende protokol , der varede i to r , udlb den 1. oktober 1996 , hvor forhandlingerne om fornyelsen endnu ikke var afsluttet .
Denne protokol blev forlnget med en mned , for at der ikke skulle ske afbrydelse af fiskeriet .
Senere blev forhandlingerne afbrudt , og vore fartjer mtte indstille deres aktiviteter .
Jeg erindrer om , at der fandt en forhandling sted i mdeperioden i november 1996 , og at forsamlingen vedtog en beslutning , hvori den understregede , at forhandlingerne var afbrudt , og fastsatte betingelserne for en genoptagelse af dialogen .
<P>
Det syntes os , at der burde tages strre hensyn til udtyndingen af ressourcerne i de senegalesiske farvande og vanskelighederne i forholdet mellem det ikke-industrialiserede fiskeri og det industrialiserede fiskeri og udviklingen af det nationale fiskeri .
I december 1996 tog jeg selv til Dakar p Europa-Parlaments vegne , ikke for at genoptage forhandlingerne , fordi vi ikke havde fornden bemyndigelse hertil , men for at genoptage en politisk dialog .
<P>
Budskabet gik godt igennem , idet en ny aftale , som jeg finder positiv , har kunnet indgs .
Den glder i fire , og ikke i to r , nemlig fra den 1. maj 1997 til den 30. april 2001 , og den er sledes mere stabil for begge parterne .
Der er tale om en blandet protokol , muliggr tre former for fiskeri , nemlig trawlerfiskeri , pelagisk fiskeri og tunfiskeri , der - erindrer jeg om - er det fiskeri , der forsyner den lokale fordlingsindustri med rvarer .
<P>
Der er sket en udvikling med hensyn til fiskerizonerne for at tage hensyn til det lokale ikke-industrialiserede fiskeris betnkeligheder .
Som flge heraf skal vore fartjer p over 150 BRT - der udgr den vsentligste del af vor flde , der fisker ud for Senegal - nu fiske uden for 12-milegrnsen i stedet for 6-milegrnsen .
Protokollen er mere smidig at anvende for de europiske redere , idet tilladelserne kan udstedes for tre mneder eller seks mneder under nje overholdelse af datoerne .
Derimod forhjes de afgifter , rederne skal svare til de senegalesiske myndigheder , med 10 % om ret i fire r .
Kontrollen med og den tekniske inspektion af de europiske fiskerfartjer bliver skrpet .
<P>
En biologisk pause er for frste gang blevet krvet af de senegalesiske myndigheder .
Den er p to mneder og vedrrer uden forskel trawlerfiskeriet efter demersale arter langs kysten og p det bne hav og glder sledes samtlige fartjer fra Senegal , Europa og andre lande .
Dette krav er blevet accepteret af Unionen .
Maskestrrelserne er blevet get , bl.a. for ? ? ?
, fra 65 til 70 mm . Omkostningerne ved aftalen er 18 mio ECU om ret , 48 mio for hele aftalen .
Det er sledes det samlede resultat , jeg finder positivt .
<P>
Jeg skal understrege en erklring fra Republikken Senegal regering , der er vedfjet protokollen , og hvori det hedder ,  at en betydelig procentdel af den finansielle godtgrelse vil blive overfrt til fiskerisektoren i overensstemmelse med formlene for den varige udvikling af denne , og srlig det ikke-industrialiserede fiskeri .
Denne forpligtelse for de senegalesiske myndigheder er blevet konkretiseret i en skrivelse fra fiskeriministeren til kommissr Emma Bonino , hvori de senegalesiske myndigheder trffer beslutning om at lade 50 % af den finansielle godtgrelse tilfalde statskassen og anvende de resterende 50 % inden for fiskerisektoren p grundlag af formlene for en varig udvikling som omhandlet i protokollen .
Det er netop her , vi kan tale om en ny nd og et fremskridt for ligevgten mellem de to parter .
<P>
Jeg til slut sige , at visse af mine kolleger , bl.a. i Budgetudvalget , kunne nske sig en midtvejsvurdering af denne aftale .
Jeg finder , at dette nske kan imdekommes , og opfordrer parterne til at respektere nden i denne nye aftale .
<SPEAKER ID=55 NAME="Gallagher">
Hr. formand , en fiskeriaftale mellem Fllesskabet og Mauritius blev indget i 1989 .
Den frste protokol til denne aftale gjaldt fra 1990 til 1993 , og den anden protokol mellem 1993 og den 30. november 1996 .
Der er derfor ivrksat en ny protokol for perioden december 1996 til november 1999 , og Parlamentet har vret hrt om denne .
Indtil Parlamentet har truffet beslutning i denne uge , og afgivet sin udtalelse , og Rdet svel som Mauritius har underskrevet aftalen , anvendes denne forelbigt p grundlag af en aftale truffet ved udveksling af skrivelser .
Den frste betaling af den finansielle godtgrelse til Mauritius fandt sted i slutningen af maj 1997 .
<P>
Dette er en ganske typisk adgang til ressource / finansiel godtgrelse iflge protokollen .
Denne giver mulighed for 43 skibe .
Tallet er blevet mere end fordoblet , og dette er naturligvis sket for at gre det muligt for spanske skippere at udnytte aftalen .
Grnsen for fartjernes kapacitet er 100 bruttoregistertons .
<P>
Den finansielle sttte andrager i alt 1.746.750 ECU , hvilket betyder et rligt gennemsnit p 582.250 ECU .
Det betyder en forhjelse i forhold til den foregende protokol , hvor bidraget var 1.455.000 ECU , svarende til 485.000 ECU om ret .
Denne betydelige forgelse af de opnede fiskerimuligheder forklarer den hjere pris .
Inden for denne er dele af det konomiske bidrag remrket til videnskabelige og tekniske programmer og strre frdigheder og knowhow for mauritanske borgere , der deltager i havfiskeriet .
<P>
I forret 1996 berettede Kommissionen om flgende udnyttelsesgrader af de fiskerirettigheder , der var opnet fra Mauritius : tunfiskeri med vod : 85 % , og linefiskeri : 10 % .
<P>
Fiskeriudvalget udarbejdede udkast til et st retningslinjer , der skulle glde for fiskeriaftaler og protokoller hertil .
Disse retningslinjer indeholder en checkliste for kontrollen af hver enkelt aftales og hver enkelt protokols overensstemmelse med mlene inden for den flles fiskeripolitik , dens sammenhng med relevante ml inden for Fllesskabets regionalpolitik og politik for udviklingssamarbejde , dens overensstemmelse med Fllesskabets forpligtelser i henhold til traktaterne , adfrdskodekser og erklringer , der er vedtaget p internationalt niveau .
<P>
Der findes endnu ikke nogen egentlig ramme for fiskeriaftalerne , og vurderingen af dem vanskeliggres i hjere grad af manglen p faste rutiner for indsamling og meddelelse til Parlamentet af alle de relevante oplysninger , der er tale om .
Nylige forbedringer i Kommissionens aflggelse af beretninger vedrrende udnyttelsen af fiskerimulighederne og gennemfrelsen af de pgldende budgetlinjer svel som den hurtigere fremsendelse af nye protokoller er rosvrdige , men disse forbedringer er langt fra tilstrkkelige .
De kan ikke rde bod p det fortsatte fravr af et altomfattende evalueringssystem , der er ndvendigt for at forbedre Kommissionens aktioner , Parlamentets udtalelser og Rdets afgrelser .
<P>
Jeg vil henvise til de lokale fiskersamfund , og de synes at blive negativt pvirket af fllesskabsfldens aktiviteter .
Det er oplyst , at disse samfund ikke beskftiger sig med tunfiskeri .
Fllesskabets fiskerifartjer m ikke fiske inden for den mauritanske tolvmilegrnse .
<P>
Indvirkningerne af protokollen p den mauritanske konomi kan forventes at blive positiv .
I denne sammenhng er det vrd at bemrke , at Mauritius ' BNP pr. capita faktisk er hjere end Portugals og kun en smule lavere end Spaniens .
<P>
Den nye protokol med Mauritius br godkendes .
Men Kommissionen skal bestrbe sig for at forbedre indsamlingen af relevante oplysninger og stille disse til rdighed for Parlamentet .
Med henblik herp br den vedtage en ensartet procedure af den type , der er skitseret i den betnkning , som er udarbejdet af Fiskeriudvalget p eget initiativ om fiskeriaftalen af 1997 .
<P>
Endelig br Parlamentet ikke anmodes om efterflgende at godkende enhver protokol .
Dersom oplysningerne var rettidigt til rdighed , ville Fiskeriudvalget og Parlamentet fremskynde betnkningen og stille denne til rdighed , om forndent tillige med sin godkendelse , frend der skete nogen udbetalinger .
<P>
Jeg vil henlede opmrksomheden p et ndringsforslag , hvori det foresls , at tunfiskeriet p grund af sit omfang i dette omrde og antallet af de stater , der grnser til det Indiske Ocean , br betragtes p regional basis .
<SPEAKER ID=56 NAME="Sandbk">
Hr. formand , EU kber sig til fiskerettigheder i tredjelande , fordi der er faldende fiskebestande i egne farvande og overkapacitet i fiskerflden .
Men man kan fristes til at sprge , om EU reelt ikke blot er i gang med at eksportere EU-kutternes overfiskeri til fattige landes farvande , koste hvad det vil .
Det er ndvendigt at sikre en bredygtig fiskeaktivitet i EU , men det glder ogs og isr i udviklingslandene , for her er fisk en af de f ressourcer , som de fattigste har adgang til .
I Senegal beskftiger fiskerisektoren ca . 250.000 mennesker , og isr er det ikke-industrialiserede fiskeri i de kystnre omrder srbart .
De senegalesiske fiskere er bekymrede over EU ' s fiskeri i deres farvande .
Det er deres fisk , overlevelse og levebrd , det drejer sig om , hvilket reprsentanter for de senegalesiske fiskere gav udtryk for ved behandlingen i Udviklingsudvalget .
Det er en bekymring , det er umdeligt svrt at sidde overhrig , og de senegalesiske fiskere bad faktisk Udviklingsudvalget om at stemme imod aftalen .
<P>
Den uforbeholdne begejstring , fru Pery viser for den nye aftale med Senegal , er derfor vanskelig at dele .
Jeg m medgive , at der er sket forbedringer i fiskeriaftalen med Senegal , men blot ikke tilstrkkelige , og jeg kan kun beklage , at der ikke i hjere grad er taget hensyn til udtalelsen fra Udviklingsudvalget .
Nr vi valgte ikke at afvise aftalen med Senegal , men i stedet at krve en midtvejsrevision , skyldes det bl.a. , at aftalen jo allerede er trdt i kraft .
Det , som isr er urovkkende , er , at til trods for at fiskerizonen principielt udvides fra 6 til 12 smil , s har et mindre antal fartjer dog fortsat adgang til kystfarvandene til skade for de senegalesiske fiskere .
Selv om EU ' s adgang til arter , der lever nr kysten , er reduceret , er den stadig betydelig og problematisk for de lokale fiskere .
Havforskningscentret har nemlig konstateret et fald i svel bestandene som i gennemsnitsstrrelsen af fisk i de kommercielle arter , der drives fangst p .
Det er derfor uacceptabelt for bde udviklingen af det ikkeindustrialiserede fiskeri og for bekmpelsen af fattigdommen , at EU-fartjer overhovedet har adgang til at fange demersale arter nr kysten .
<P>
Yderligere giver protokollen for frste gang adgang til pelagiske arter , der lever nr kysten .
De pelagiske arter og navnlig sardinerne er en vigtig kilde til billig protein isr for den fattige befolkning .
EU-fartjernes fiskeri giver derfor anledning til bekymring .
Fiskeriaftalen hjlper bestemt ikke de fattige lokale fiskere i Senegal .
Tvrtimod .
Nok vil en stor del af EU ' s finansielle kompensation fres tilbage til udviklingen af den lokale fiskerisektor , men dette er en ringe trst , hvis der ikke er flere fisk at fange .
<P>
Jeg vil meget strkt opfordre til at stemme for ndringsforslag 6 og 7 og isr ndringsforslag 5 , som opfordrer til en midtvejsevaluering .
Det vil vre forudstningen for , at jeg kan stemme for forslaget .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg vil gerne uddybe tre grundlggende punkter i fru Perys betnkning om fiskeriaftalen med Senegal .
Indledningsvis skal det understreges , at aftalen for frste gang omhandler en firerig periode og dermed sikrer strre stabilitet for skippere , fiskere og sektorens vrige erhvervsdrivende , idet de fr mulighed for at planlgge p mellemlang sigt .
<P>
For det andet drejer det sig om en aftale af et vist omfang , som giver adgang til fiskeri for 150 trawlfiskerfartjer , pelagisk fiskeri og tunfiskeri , og som omfatter 48 mio ECU i finansiel kompensation .
Selv om det sledes kun drejer sig om en aftale af mellemstort omfang , m det erkendes , at den er af vsentlig betydning for Den Europiske Unions fiskerflde .
<P>
For det tredje det efter min mening vigtigste punkt , nemlig at denne aftale , selv om fiskeriaftaler primrt er af kommerciel karakter , er et bevis p , at fiskeriaftaler , hvis de er baseret p ordentlige forhandlinger , ogs kan udgre et vigtigt sttteinstrument for udviklingen i de pgldende lande og for fiskerisektoren .
<P>
I den foreliggende aftale er det fastsat , at halvdelen af den finansielle godtgrelse skal anvendes til udvikling af fiskerisektoren , bde hvad angr forskning og kontrol , udvikling af det ikke-industrialiserede fiskeri , omstrukturering af den samlede sektor og biologisk beskyttelse af ressourcerne .
Det er efter min mening et interessant og nyskabende perspektiv , som kan inspirere til at forhandle fremtidige fiskeriaftaler efter samme mnster og med alle de ovennvnte dimensioner .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke fru Nicole Pery for hendes fremragende betnkning og beklage , at EuropaParlamentets medlemmer nu mister en s vrdifuld kollega .
Jeg nsker hende alt godt fremover .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , jeg synes altid at flge hr . Cunha i disse forhandlinger .
Vi er enige om mange ting , men nr det kommer til internationale fiskeriaftaler , er vi ofte blot en smule uenige .
Den liberale gruppe har fremsat to ndringsforslag til Senegal-aftalen og et vedrrende Mauritius .
ndringsforslaget til Mauritius-aftalen er det samme , som vi tidligere har lagt p bordet vedrrende internationale aftaler , idet vi nemlig kritiserer dem for ikke p nogen mde at vre handelsaftaler .
Der er nemlig tale om meget subsidierede aftaler , som vi finder det meget svrt at begrunde med andet end at sige , at hvis vi ikke som skatteydere betaler penge til disse aftaler , vil vi blive underbudt af strre fiskerinationer , enten der er tale om Korea , Japan eller tidligere USSR .
Men dette er et falsk og vanskeligt argument .
<P>
Disse fiskeriaftaler br frst og fremmest forhandles af erhvervet selv .
Der er ingen virkelig grund til , at staten skal involveres .
Og hertil kommer , at vi ved at sttte dem fremmer et verdensomfattende problem med overproduktion og overkapacitet inden for det internationale fiskeri , hvilket i sig selv og med konomisk ndvendighed bevirker en overdrevet udnyttelse af bestandene p verdensplan .
<P>
Hvorledes skal vi tackle dette ?
En af de mder , der er foreslet under drftelserne i FAO og Verdensnaturfonden har vret , at denne sag skulle tages op af Verdenshandelsorganisationen .
Den har befjelserne , og br i lbet af det kommende r forsge at udelukke statssubsidier p dette fiskeriomrde , p samme mde som den forsger det p andre omrder inden for den konomiske aktivitet .
Der er ingen forskel her .
Og dette er grunden til , at vi har lagt disse ndringsforslag p bordet .
<P>
Yderligere har min kollega , hr . Eisma , der er meget optaget af miljanliggender , fremsat et ndringsforslag om en revision p middellangt sigt af Senegal-aftalen , for at se om den fungerer rigtigt i henseende til indvirkningen p det lokale fiskeri og bestandenes tilstand .
Som gruppe gr vi strkt ind for dette .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru Pery , vores gruppe har understreget svel ndvendigheden af som de bilaterale fordele ved at faststte klare regler og principper for at muliggre EUfiskerfldernes fortsatte adgang til tredjelandes fiskeressourcer .
<P>
Som en grundlggende retningslinje har vi slet til lyd for , at der faststtes en eksklusiv zone p 12 smil for det ikke-industrialiserede fiskeri og det lokale kystfiskeri , som udgr det konomiske og sociale grundlag for mange regioner i alle kystlandene og i nogle tilflde , som for Senegals vedkommende , desuden er befolkningens vigtigste ernrings- og overlevelseskilde .
<P>
Vi er bestemt ikke blinde for visse positive aspekter i denne aftale , ssom bestemmelserne vedrrende bifangster og anvendelsen af en strre del af den finansielle godtgrelse til udvikling af den lokale fiskerisektor - det er aspekter , vi psknner .
Men uden at forklejne det forhold , at der nu tages de frste skridt til at gennemfre multilateral kontrol med fiskeriindsatsen , skal det understreges , at vi nrer betnkeligheder med hensyn til forslaget om adgang for EU- trawlfiskerfartjer til Senegals fiskeressourcer inden for 12-mile-zonen - selv om denne aktivitet i henhold til aftalen er underlagt kvantitative restriktioner .
Forhbentlig bliver dette aspekt udbedret , sledes at nden i aftalen respekteres fuldt ud .
<P>
Til sidst vil jeg takke fru Pery , som nu forlader os , og som vi derfor desvrre ikke kan trkke p fremover ; vi mister hermed en kollega , som har udmrket sig ved sin kompetente arbejdsindsats , der altid har vret af hj kvalitet .
I mit eget og min gruppes navn nsker jeg hende held og lykke i hendes fremtidige virke .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg er sikker p , at alle her er klar over , at De Grnne har grundlggende problemer med Den Europiske Unions behandling af fiskeriaftaler .
Vi er principielt ikke imod fiskeriaftaler .
Men vi protesterer strkt mod den mde , hvorp de forhandles , og det grundlag , p hvilke forhandlingerne finder sted .
<P>
Da jeg udarbejdede Madagaskar-betnkningen , foretog vi en detaljeret undersgelse af fiskeriaftalen med Madagaskar og fandt den srdeles mangelfuld .
Siden da har vi stemt imod aftalerne .
Mauritius-aftalen ligner meget aftalen med Madagaskar , idet Mauritius er en nabo .
Senegal er et andet problem .
Der er tale om en forlngelse med fire r , og for frste gang giver den EU-fartjer adgang til de pelagiske bestande .
Disse bestande er en stor mlgruppe for det betydelige ikke-industrialiserede fiskeri , og fiskerne er alvorligt bekymrede for den indflydelse , dette vil have p deres levebrd og fdevareforsyningen af landsbyerne langs kysterne .
<P>
Dette er grunden til , at vi sammen med EDN-gruppen og hr . Macartney har fremsat et ndringsforslag om en midtvejsrevision af aftalen .
Ved denne midtvejsrevision ser vi gerne en vurdering af EU-fiskeriets indflydelse p bde fiskebestandene og det samfund , der driver ikke-industrialiseret fiskeri .
Dette er et forslag , der strkt stttes af de fiskere , der driver ikke-industrialiseret fiskeri i Senegal .
Revisionen br udfres af et uafhngigt organ , og ikke af dem , der har etablerede interesser i fortsttelsen af EU ' s fiskeri .
Dersom indflydelsen findes at vre negativ , nsker vi en genforhandling af aftalen med henblik p udelukkelse af de fiskeriaktiviteter , der volder problemerne .
<P>
Jeg har et ganske enkelt sprgsml til Kommissionen og vil meget gerne have et svar her i aften .
Sprgsmlet lyder sledes : Hvis Parlamentet vedtager vort ndringsforslag om en uafhngig midtvejsrevision , vil Kommissionen da acceptere en sdan revision ?
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne indledningsvis sige fru Pery tak for hendes betnkning .
Hun og jeg var s heldige at kunne tage til Senegal og tale med fiskerne .
Dette er mske en af grundene til , at aftalen med Senegal er udtryk for en forbedring i forhold til visse af de tidligere aftaler .
En af manglerne ved systemet er ikke blot , at vi ofte prsenteres for et fait accompli , men at vi ikke fr nogen mulighed for at tage til det pgldende land .
Der er bestemt ikke afsat midler hertil p Udvalgets budget .
Dette stiller ordfrerne i en meget ugunstig situation .
Vi havde ogs for Senegals vedkommende folk , der mdtes med Udvalget .
Dette har bidraget til i nogen grad at genoprette balancen .
<P>
Vi har stadig problemer med timingen af aftalerne i almindelighed , men ogs her ser jeg et vist fremskridt i tilfldet Senegal i modstning til visse af de andre .
Der er stadig forhandlinger om omkostninger og fordele .
Jeg skal komme tilbage til dette om et minut og vil mske gerne have en kommentar fra kommissren .
<P>
Andre grunde til tilfredshed er , at vi har bevget os lngere bort fra kysten , frend EU-fartjerne kan operere .
Den store bekymring i alle disse lande er , at deres nationale , traditionelle og kystnre flder aldrig fr en chance for at udvikle sig , eller at de vil finde , at deres fangster er blevet opsnappet af de store og strke europiske flder .
<P>
For s vidt angr sprgsmlet om omkostningerne ved disse aftaler slutter jeg mig til min kollega , hr . Teverson , i Fiskeriudvalget .
Jeg ser i denne aftale en fordelagtig mulighed for de europiske fiskeriflder .
Den kritik , der fremkommer fra mange dele af Unionen er : Hvad er grunden til , at alene visse lande udnytter disse aftaler ?
Hvorfor er det srlig Spanien , Frankrig , Portugal og Grkenland ?
Det sprgsml , jeg gerne vil stille kommissren er : Er der noget problem med at involvere fiskere fra andre lande ?
Hvad er fremgangsmden ?
Dette er et sprgsml , der nu stilles .
Jeg ville vre glad for at f det besvaret .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Almindeligvis skal internationale fiskeriaftaler have to forml .
De skal p den ene side gre det muligt for Den Europiske Unions fiskerflde at drive dybhavsfiskeri og sledes sikre opretholdelsen af de arbejdspladser , dette skaffer inden for hele produktionskden , og p den anden side bidrage til en varig udvikling af tredjelandenes konomi .
Disse to forml er ikke indbyrdes uforenelige og skal forflges under t .
Og det er det , der sker i den aftale , man foreslr os .
<P>
For s vidt angr Senegal m det erindres , at landet har en kyststrkning p 700 km , og at 500.000 mennesker direkte eller indirekte er beskftiget i fiskerisektoren , der alene tegner sig for 11 % af landets primre BNP og 2 , 5 % af dets samlede BNP .
Senegal er det frste land , der underskriver en fiskeriaftale med Den Europiske Union .
Vi er sledes net frem til en skaldt tredjegenerationsaftale .
<P>
Vor Gruppe noterer med tilfredshed , at der i denne aftale er givet det traditionelle fiskeri en strre plads , og at dette indtil 2001 efter de forpligtelser , den senegalesiske regering har ptaget sig , skal have tildelt en betydelig del af den finansielle godtgrelse , der betales af Den Europiske Union .
De betydelige bestrbelser p uddannelsesomrdet , nrmere betegnet af fiskernes gtefller , der varetager administrationen af fiskerivirksomhederne , finder vi overordentlig relevant .
Overalt skal hele det ikke-industrialiserede fiskerierhverv udvikles bde p fangst- og fordlings- og marketingsiden .
<P>
Fra dette synspunkt beklager vor Gruppe dybt de skel , der findes mellem fiskeristrukturpolitikken og udviklingspolitikken .
I stedet for over en bank at ophugge europiske fartjer - hvilket har vret svrt at overvre for os , der har vret vidner til det - kunne man sledes sprge , om det ikke var mere hensigtsmssigt at slge disse fartjer til ikke-industrialiserede fiskere i Den Europiske Unions partnerlande , naturligvis til rimelige priser ?
Sdanne transaktioner ville gre det muligt for de ikke-industrialiserede fiskerflder i tredjelandene at gre fremskridt , srlig inden for sikkerheden til ss og visse former for fiskeriteknik .
<P>
Dette forslag synes os fuldstndigt tilpasset talrige AVS-landes behov , og blandt disse naturligvis Senegal .
Vi gr ind for det ligesom i vrigt for forslaget om en midtvejsvurdering af aftalen , der ogs udmrker sig bl.a. ved , at den glder for en lngere periode end sine forgngere .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Vi skal sledes tage stilling til to aftaler , nemlig aftalen med Senegal og aftalen med Mauritius , eller rettere sagt afgive udtalelse om disse .
De vil tillade mig fortrinsvis at udtale mig om aftalen med Mauritius , fordi den var en tidligere fransk  ; den var fransk fra 1715 til 1810 .
I denne forbindelse vil De forst , at jeg den 14. juli erindrer om , at grunden til , at disse aftaler er blevet indget , er , at Senegal og Mauritius er uafhngige stater .
<P>
Dette er sledes grunden til anvendelsen af princippet om selvbestemmelsesret , folkenes ret til selv at bestemme , nationalitetsprincippet .
Disse principper er lagt til grund , og det er Frankrig , der opfandt dem den 14. juli 1789 .
Det vil sige , at der i dag ikke alene er tale om en national festdag , men en festdag af verdensomfattende betydning . Jeg beklager , at hr .
Faure ikke er til stede , han , der er en lidenskabelig forkmper for menneskerettighederne , som ikke blot er Bill of Rights af 1689 eller de 10 ndringer af 1787 af Jefferson-forfatningen , men tillige den erklring af 1989 , der har givet dem verdensomfattende betydning .
<P>
Vi , der er arbejdere , arbejder sledes selv p en universel festdag .
<P>
Denne aftale indgr i en endnu lngere rkke aftaler . Vi har set en omhyggeligt udarbejdet aftale med Marokko , der for at hjlpe de spanske fiskere fra Andalusien og andre steder samt visse portugisiske fiskere har frt os til at give meget store belb ud p et tidspunkt , hvor de europiske fiskere - som min kollega Souchet har netop erindret om - derimod mtte lade deres egne fartjer ophugge !
<P>
Der er i vrigt grund til at harmonisere disse regler , sledes som Fiskeriudvalget har understreget i april i en betnkning om et initiativ , fordi de samme problemer kommer tilbage , og de samme lsninger er ndvendige !
<P>
For s vidt angr Mauritius er der konkret tale om en aftale , en form for bompenge for ret til adgang til det konomiske omrde , hvor Mauritius er eneherskende efter Montego Bay-konventionen om havretten , en konvention hvori Mauritius og Senegal i vrigt ikke spillede nogen srlig rolle , fordi det srlig var de latinamerikanske og stafrikanske stater , der deltog .
<P>
Vi har sledes betalt bompenge for en ret til adgang med ca . 20 ECU pr. ton , der , mener jeg , kan sttes op til 50 ECU , dersom man overskrider mngderne , naturligvis med en konomisk godtgrelse p 1 , 7 mio .
ECU .
Dette giver i vrigt anledning til problemet om ligevgt mellem cost / benefit og problemet mellem ligevgten mellem de to kontraherende parter . Nr Mauritius har et BNP per capita , der er hjere end Portugals og nsten det samme som Spaniens , kan man sprge i hvilket omfang man fortsat skal give gaver til folk , der er mindst lige s rige som dem , der giver gaverne .
<P>
Det mest interessante aspekt er dog det , der vedrrer samarbejdet med udviklingslandene , synspunkterne i Michel Rocards betnkning .
Det er helt sikkert , at der dr findes en mde at forebygge immigrationen p ved at uddanne lokale bestninger , lande fangsterne lokalt eller ved at oprette blandede virksomheder .
<P>
Jeg er selv tilfreds med , at der i denne aftale med Mauritius er afsat 110 000 ECU til uddannelse af de lokale fiskere .
Under denne synsvinkel kan vi kun tiltrde denne form for aftaler , der i lbet af de tre eller fire r , der er varigheden af aftalen med Senegal og Mauritius , gr det muligt at bne interessante perspektiver .
P dette punkt er jeg enig med hr .
Souchet . Der er tale om tredjegenerationsaftaler eller tredjeblgeaftaler , og vi tiltrder disse !
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , dette er den frste fiskeriforhandling siden Amsterdam .
Parlamentet hbede p , at Amsterdam ville resultere i fremskridt med hensyn til den flles fiskeripolitik i form af en afbureaukratisering af lovgivningsprocesserne og endnu et forsg i retning af en demokratisering , dvs. et strre ansvar til Parlamentet .
I den forbindelse drejer det sig om et helt normalt politisk krav fra en demokratisk forsamling i et demokratisk samfund .
Vore bidrag til Amsterdam blev imidlertid ignoreret .
<P>
Vi nrmer os nu r 2002 , og det er ubegribeligt , at Parlamentet ikke skal yde nogle mere omfattende bidrag i proceduren med flles beslutningstagning .
Hele det indre marked er omfattet af proceduren med flles beslutningstagning .
Og derfor forekommer det endnu mindre indlysende , at fiskeriet skal vre udelukket her , efter at der nu har vret en periode med midlertidige undtagelser , som nu er tilendebragt .
<P>
Som kompensation for den manglende opmrksomhed , som Det Europiske Rd gav os , skal vi have en endnu strammere organisation og strengere overvgning af vort arbejde i Parlamentet og en strre benhed .
Udfordringen begynder hos os selv .
Parlamentet skal give Fiskeriudvalget de ndvendige kompetencer .
Vi br derfor ogs i videst muligt omfang udnytte de kompetencer , vi har , som led i proceduren med flles beslutningstagning .
Vi m ikke tillade , at Fiskeriudvalget udelukkes fra at behandle veterinrretlige sprgsml og lignende sprgsml som oprettelsen af specifikke laboratorier for fiskerivarer mv .
For fagudvalget har nemlig , det kan jeg vel godt pst , lov til at gre krav p , at det besidder den hjere viden !
<P>
Vi behandler i dag ogs de internationale fiskeriaftaler med Senegal og de mauritiske er , som vi har hrt .
Jeg komplimenterer ordfreren for kvaliteten af hendes informative arbejde .
Men ogs her m jeg sige : Vi forlanger i fremtiden og vil sge at gre det gldende ad rettens vej : en strre prcision fra Kommissionens og Rdets side , mere gennemsigtighed og netop flere kompetencer .
Udvalget er rede til dialog og accepterer konstruktive bidrag .
Men det lader sig ikke - dette er jeg helt sikker p - behandle som instrument og indlader sig ikke p divergenser , heller ikke med andre udvalg i Parlamentet , som kan skade dem , der lever af fiskeri .
Og til sidst : Ogs jeg nsker fru Pery held og lykke med den nye opgave fremover !
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig alle de rosvrdige bemrkninger , der er fremsat om fru Nicole Pery og fremstte endnu en . Hendes erfaringer har vret meget vrdifulde for Fiskeriudvalget , fordi hun tillige er medlem af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og de to sider af sagen er sammenkdet i en betnkning , for hvilken jeg var ordfrer , og som blev vedtaget her i Parlamentet i maj .
Vi skal meget nje betragte sammenhngen mellem udvikling og internationale fiskeriaftaler .
<P>
Jeg er meget glad over at erfare , at Kommissionen virkelig synes at begynde at gre dette med Senegal-aftalen , sandsynligvis under indflydelse af fru Pery .
Denne er en klart bedre aftale end de aftaler , vi tidligere har haft .
<P>
De tre principper , der er ppeget i maj-betnkningen om internationale fiskeriaftaler , synes at have vundet delvis , men ikke fuld tilslutning .
Bredygtighed : Ja , det har vi bemrket , men vi tillader adgang for trawlere .
Jeg hber , at det gr , og at vi fr en midtvejsrevision .
Samarbejde : Der har klart vret meget mere samarbejde , og de fiskere , der driver ikke-industrialiseret fiskeri , blev klart hrt i denne sag - en proces , der br fortstte og mske styrkes i fremtiden .
Samhrighed : Jeg kan godt lide tanken om , at en stor del af pengene i Senegal-aftalen vil blive givet ud p udvikling .
Jeg hber , at overvgningen af disse udgifter vil blive meget omhyggelig , og at vi vil f resultater at se i lbet af de fire r .
<P>
Til slut vil jeg hilse forbedringerne i aftalerne velkommen .
Jeg er enig i fru Langenhagens bemrkninger om Parlamentet i forbindelse med disse aftaler .
Det var i den betnkning , jeg talte om fr .
Vi br understrege , at Parlamentet nsker mere at skulle have sagt om , hvad der sker i disse aftaler .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil naturligvis gerne takke for det store arbejde , der er blevet udfrt af de to ordfrere - bde fru Pery og hr . Gallagher - men jeg vil navnlig gerne udtrykke min anerkendelse af fru Perys arbejde , ikke kun i forbindelse med denne betnkning , men ogs for det arbejde , hun altid har udfrt i Fiskeriudvalget .
<P>
Vi vil komme til at savne serisiteten i hendes arbejde , hendes viden og hendes engagement i fiskerisektoren , siden hun trdte ind i vores udvalg .
Jeg nsker Dem held og lykke , fru Pery , i Deres nye hverv .
Vi vil savne Dem meget . Men vi vil altid have Deres strlende arbejder , Deres strlende betnkninger - ikke altid om nemme emner , som De ved - til vores rdighed .
<P>
Derudover vil jeg gerne her og nu takke Kommissionen og fremhve den nye samarbejdsfase , der med aftalen med Senegal er blevet indledt mellem Kommissionen og Parlamentet .
Teksten til aftalen med Senegal blev fremsendt til vores udvalg dagen efter den var blevet underskrevet , hvilket har givet Parlamentet mulighed for at komme med en udtalelse i denne forsamling , inden den frste rate af den finansielle godtgrelse betales .
<P>
Aftalen med Mauritius har ogs haft gavn af denne aftale mellem Kommissionen og Parlamentet .
Og jeg m ogs fremhve , at videregivelsen af oplysninger i de seneste mneder er blevet meget effektiv , hvilket jeg helt klart m rose kommissren for .
<P>
Der er tale om to gode aftaler , og vi noterer med tilfredshed , at aftalen med Mauritius har tilvejebragt strre fiskerimuligheder for fllesskabsflden , samt at aftalen med Senegal er blevet forlnget fra to til fire r , hvilket giver mulighed for strre stabilitet .
<P>
Og derfor forstr jeg heller ikke , hvorfor man har bedt om en revision halvvejs i forlbet , nr Senegal ikke en gang har anmodet om det .
Jeg gentager : Forlngelsen af aftalen fra to til fire r vil betyde en stor stabilisering for den flde , som fisker i omrdet .
<P>
Men jeg vil endnu en gang understrege , at det vigtigste i denne debat er det gede samarbejde mellem institutionerne , og , fru kommissr , som formand for Fiskeriudvalget vil jeg gerne offentligt erkende , at dette er denne fremgangsmde - som selvflgelig skal gres bedre i fremtiden - der gr det muligt for os fortsat at handle .
<P>
Tillad mig lige at bruge et minut , for jeg har hrt nogle ting her , som jeg gerne vil stille nogle helt prcise sprgsml til kommissren om .
Jeg vil gerne vide , om kun Spanien og Portugal nyder godt af aftalerne .
Jeg vil gerne bede kommissren - eftersom vi taler om Senegal - frst og fremmest fortller mig , hvilke flder i Unionen , der vil nyde godt af denne aftale .
Dernst vil jeg gerne have , at De forklarer mig problemet omkring pelagisk fiskeri , som har forget omkostningerne i forbindelse med denne aftale vsentligt , samt hvilke medlemsstater , der har anmodet om at drive pelagisk fiskeri .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , efter min mening krver de nye og fornyede aftaler med AVS-landene nye holdninger .
Ikke mindst skal der vre strst mulig indbyrdes sammenhng mellem handlen og udviklingspolitikken .
Ligeledes skal der efter min mening i videst muligt omfang drages omsorg for og handles med henblik p bevarelse af fiskebestandene , sledes at vi har en bredygtig fiskeripolitik .
<P>
Iflge artikel 130 U i afsnit XVII er EU forpligtet til at sikre indbyrdes sammenhng mellem de udviklingspolitikker , der forflges , og fiskeriaftalerne .
Den aftale , man er net til med Senegal undergraver imidlertid i et vist omfang det udviklingsforml at afhjlpe fattigdommen , fordi aftalen giver EU-flden og , formoder jeg , andre adgang til bundfiskearter og pelagiske fiskearter , som er hovedproteinkilde ikke blot for den senegalesiske befolkning , men ogs for de folk i Afrika , der lever i indlandet .
Yderligere er der , forekommer det mig , i aftalen i ret betydelig grad sket tilsidesttelse af den ikke-industrialiserede fiskerfldes voksende behov og advarslerne mod faldet i fiskebestandene .
<P>
Senegal-aftalen giver os et eksempel p farerne for , hvad der kan ske , dersom vi betragter fiskeriaftalerne snversynet .
EU skal efter min opfattelse i EU-aftalerne bist AVS-landene med hensyn til videnskabelig overvgning , uddannelsesfaciliteter og inspektrer , og med selve fartjerne gre det muligt for dem at inspicere de fangster , der hentes af AVS- og EU-lande , og formlet skal naturligvis vre en bredygtig fiskeripolitik .
<P>
Jeg vil anbefale Dem og Parlamentet at vedtage betnkningen af Pery og opfordrer Parlamentet til at give den sin helhjertede sttte og tiltrde den fuldt ud .
Og som en af formndende for AVS-arbejdsgruppen udtrykker jeg over for fru Pery mit hb om alt muligt held i fremtiden , ikke blot p Parlamentets vegne , men ogs p vegne af et meget stort antal medlemmer fra AVS-landene .
Vi vil savne Dem .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , ogs jeg vil sige fru Pery tak for hendes betnkning og tillige for mange betydelige bidrag , hun har ydet her i Parlamentet i renes lb , srlig inden for fiskeriomrdet , men ogs i almindelighed .
<P>
Hr . Gallagher er , kan jeg sige , ligeledes en stor ekspert p fiskeriomrdet , men vi vil ikke rose ham for meget endnu , fordi han ikke viser tegn til , at han hrer op her , og vi nsker ikke at tage vor ros tilbage p et senere tidspunkt .
<P>
Jeg har intet principielt imod hele sprgsmlet i forbindelse med disse fiskeriaftaler .
Jeg sttter dette som en normal handelsmssig aktivitet mellem Den Europiske Union og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne , der har ret til at lne sig tilbage og indg denne form for aftale med os .
Jeg er ikke enig med folk , som tror , at der her br vre tale om en blanding af udviklingssamarbejde og en handelsaftale .
Jeg finder det er lidt futilt for os at g til en uafhngig stat , indg en aftale med den , tilbyde den en pris og derefter fortlle den , hvad de skal bruge pengene til .
<P>
Dette er ret futilt , fordi vi , medmindre vi gr ind og styrer deres konomi for dem , ikke har mulighed for at vre absolut sikre p , at det , vi nsker , at de skal gre med pengene , er bedst for dem , eller at de faktisk vil gre det .
Hvad der optager mig , er hele sprgsmlet om en cost-benefit-analyse p dette omrde .
Jeg mener , at alle de penge vi giver ud herp , br g til omrder , hvor der er behov herfor , nemlig de omrder , der har kapacitet tilovers , og som nsker at benytte denne kapacitet gennem disse aftaler .
Men p den anden side kunne vi , dersom vi tager alle pengene , etablere en eller anden form for PESCA-program og reservere pengene til disse srlige omrder - og jeg tager mig ikke af , om det er Spanien , Portugal eller dele af Frankrig - og sprge os selv om de belb , vi giver ud hertil gennem udvikling af akvakultur og skabelse af mere effektive strukturer inden for deres erhverv , forarbejdningsindustri og markedsfring , faktisk kunne udrette meget mere for at fremme det konomiske velfrd i disse omrder .
Det er dette sprgsml , jeg nsker at rejse under denne forhandling .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Jns">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne tage et andet synspunkt op .
Det drejer sig i forbindelse med disse to aftaler for det frste om aftaler , hvor vi hres i henhold til adfrdskodeksen .
Adfrdskodeksen blev vedtaget i december sammen med budgettet .
I denne flles erklring , som Rdet , Parlamentet og Kommissionen har undertegnet , forpligter Kommissionen sig til at give Parlamentet bedre og frem for alt mere rettidige oplysninger om de internationale fiskeriaftaler .
Alle tre institutioner forpligter sig derudover til at gennemfre lovgivningsprocessen s hurtigt som muligt for sledes at forhindre , at Kommissionen - som tidligere - foretager udbetalinger til tredjelande , uden at ogs vi som budgetmyndighed har kunnet afgive vor udtalelse .
<P>
Desvrre m jeg imidlertid konstatere flgende : Selv om vi har denne aftale , blev vi i forbindelse med aftalen med Senegal frst hrt tre en halv mned efter paraferingen og i forbindelse med aftalen med Mauritius frst fire en halv mned senere .
Dvs. at fristen for udbetalingen af den frste rate til Mauritius allerede har vret overskredet i halvanden mned , og vi har teoretisk lige ca. en halv mned til at afgive vor udtalelse om aftalen med Senegal , inden den frste rate forfalder i juli .
<P>
Det var virkelig ikke det , vi forestillede os i forbindelse med undertegnelsen af adfrdskodeksen !
Jeg vil gerne rette flgende bemrkninger til Rdet : At vi allerede i dag kan behandle Senegal , skyldes kun den omstndighed , at Kommissionen i det mindste har sendt os aftaleteksten og endelig ogs finansoversigten , dog ogs frst for en mned siden .
Jeg mener , at Kommissionen virkelig ogs br arbejde hurtigere her .
Den vsentligste kritik er dog rettet mod Rdet .
<P>
De oplysninger , som vi modtog fra Kommissionen forud for forhandlingerne om fornyelsen af aftalen med Senegal , var i vrigt absolut utilstrkkelige , navnlig hvad angr de finansielle aspekter .
<P>
Budgetudvalget har nu vedtaget tre ndringsforslag til aftalen , som De bedes sttte .
De vedrrer som altid klassificeringen .
Det drejer sig naturligvis i forbindelse med midlerne til internationale fiskeriaftaler om ikkeobligatoriske udgifter .
Hvad angr information , skal to ndringsforslag sikre , at de omtalte mangler med hensyn til information afhjlpes i fremtiden .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest nske Nicole Pery til lykke med valget .
Jeg er overbevist om , at de europiske fiskere har mistet en fremragende reprsentant i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg .
Men til gengld kan de franske fiskere prise sig lykkelige ved at f en uvurderlig sttte i Den Franske Nationalforsamling .
<P>
Til lykke , Nicole .
<P>
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne som medlem af Fiskeriudvalget og af Budgetudvalget lyknske Kommissionen - sledes som fru Fraga ogs har vret inde p - for den hurtighed , hvormed den har fremsendt disse aftaler til Parlamentet , bde aftalen med Mauritius og aftalen med Senegal .


Dette markerer helt klart - og det mener jeg vi br takke kommissren for - indledningen til en vigtig samarbejdsfase .
<P>
Jeg vil gerne lyknske hende helt konkret med aftalen med Mauritius . Det er en god aftale .
Den tilvejebringer en betydelig forgelse af licenser - 43 oceangende tunfiskerfartjer - hvilket ger fiskerimulighederne ikke kun for franske fartjer , men ogs for spanske fartjer . Det er derfor en betydelig fllesskabsflde , der nyder godt af aftalen .
<P>
Det er en aftale , der glder for tre r , hvilket giver en betydelig stabilitet .
Den hjere finansielle godtgrelse p 1.746.000 ecu - i forhold til 1.455.00 ecu i den foregende aftale - er en logisk konsekvens af den forgelse af fiskerimulighederne , som aftalen indebrer .
<P>
Derudover er det en fornuftig aftale i og med , at de fiskeressourcer , som er mlet for disse fartjer , ikke viser tegn p overfiskning .
Jeg mener derfor ogs , at der ud fra et synspunkt om bredygtigt og stabilt fiskeri er tale om en god aftale .
<P>
Nr vi derudover tager i betragtning , at revisionen af protokollen for 1993-1996 viser nogle positive resultater , mener jeg , at der er grund til at mene , at det drejer sig om en afbalanceret aftale , der er til gavn for fllesskabsflden og stabil i forhold til fiskeressourcerne .
Derfor vil jeg som medlem af Budgetudvalget gerne lyknske Kommissionen for den hurtighed , hvormed den har fremsendt denne aftale til Parlamentet .
<SPEAKER ID=71 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil ikke gentage de vigtige punkter i fiskeriaftalen . Deres ordfrer , fru Pery , har allerede redegjort fremragende for disse .
<P>
Jeg vil begrnse mig til nogle kommentarer af mere generel karakter vedrrende forskellige sprgsml , der er blevet rejst .
<P>
For frst og fremmest at undg enhver form for misforstelser , medmindre jeg ikke helt har forstet en oversttelse , er der faktisk tale om 48 millioner ECU , alts 12 millioner ECU om ret .
Nr dette er sagt , vil jeg benytte denne lejlighed til n gang for alle at redegre for fiskeriaftalerne . Jeg har nemlig endnu i dag hrt forudfattede meninger , banaliteter , som rent ud sagt gr mig fortvivlet , fordi jeg ikke lngere ved , hvad jeg skal gre for at bringe orden i oplysningerne .
<P>
For det frste , hr . Gallagher , er jeg bedrvet , men denne aftale har intet at gre med den spanske fiskerflde .
Det er en aftale , der srlig vedrrer franskmndene .
Der er tale om en bning , der er krvet af lande i Nordeuropa , bl.a. Tyskland og Nederlandene .
Alts , for at gre det helt klart : Man m vide , hvad man taler om .
<P>
For det andet vil jeg komme tilbage til fattigdommen . Jeg er ked af , at hr .
Morris ikke er til stede , fordi jeg , hver gang de samme sprgsml forelgges mig , forsger at besvare dem , hvorefter det hele begynder forfra .
<P>
Det ikke-industrialiserede fiskeri , hr . Crampton , er et emne , der allerede har vret drftet her i maj med samme flelse af frustration , fordi parlamentsmedlemmerne stiller mig sprgsml og har forladt salen , nr jeg svarer .
Jeg ved udmrket , at alle har meget at gre , men det er af denne grund , at jeg gentager mig selv .
Det ikkeindustrialiserede fiskeri i Senegal vedrrer en fiskeart , som kaldes djaboi , og den pgldende aftale giver mulighed for fiskning af 25.000 tons .
Jeg gentager , at de senegalesiske fiskere , der driver ikke-industrialiseret fiskeri , uden nogen foranstaltning eller kontrol eller forvaltning af denne ressource , fisker 400.000 tons af denne .
Lad os herefter holde op med at hvde , at de 25.000 ekstra tons djaboi vil nedbryde denne ressource eller bevirke , at de senegalesiske fiskere , der driver ikke-industrialiseret fiskeri , og som selv uden nogen form for forvaltning eller kontrol fanger 400.000 tons , kommer til at sulte .
Jeg kunne selv nske , at de lokale fiskere fulgte regler om kontrol og god forvaltning svarende til dem , der er plagt de europiske fartjer .
<P>
I vrigt beklager jeg , og jeg har selv skrevet et brev herom , den lange og uforholdsmssigt skve udsendelse i RTBF , som jeg ganske enkelt har fundet krnkende p sandhedsplan .
Nr man giver en reportage , der anklager en institution , er det sdvanligt , at man giver denne ordet .
Det siger sig selv , at reprsentanten for de fiskere , der driver ikke-industrialiseret fiskeri , er helt berettiget til at tage til Bruxelles for at forsvare sin sag , men jeg kunne have nsket mig , at den anden institution i forhandlingen - i dette tilflde Kommissionen - kunne have givet sin egen version .
<P>
Jeg kommer endnu en gang tilbage til sprgsmlet om fattigdom .
I betragtning af hele den vej , jeg har tilbagelagt , finder jeg det oprrende at skulle anklages for udnyttelse af ulandene .
Lad os endnu en gang se p aftalens indhold .
Den bestemmer , at 33 % af sfolkene skal vre senegalesere .
Den bestemmer , at mindst 16.000 tons tun skal landes lokalt til fordling i en lokal industri , der i modsat fald ikke ville have noget arbejde , fordi de ikkeindustrialiserede fiskerfartjer naturligvis ikke fisker tun .
De fisker djaboi , der ikke skal forarbejdes .
Aftalen omhandler ogs en videnskabelig iagttager om bord .
Den siger endvidere , at 50 % af afgifterne skal betales til en fiskerisektor af den senegalesiske regering .
Men , hr . Jns , vi taler om en aftale mellem suverne parter .
<P>
Man kan s forhandle med dem og drfte , hvad de finder godt for udviklingen af deres land . Men det er klart , at vi ikke kan give dem besked p , hvad de skal gre vedrrende akvakultur eller andet .
Der lber en drftelse , og der er klart tale om en forhandling med en suvern stat .
<P>
Endnu et forhold . Det tilkommer denne stat at vurdere bestandene i sine egne farvande .
Man kan gre det i fllesskab , dersom staten nsker det , men som udgangspunkt henhrer sprgsmlet under denne .
Vi har ikke mulighed for at plgge den at lade os foretage en evaluering af bestandene .
Dersom den ikke vil dette , fordi det er dens farvande , har den ret til at ngte os adgang .
<P>
Et tredje forhold . Dersom flderne , medlemsstaten eller partnerstaten nsker det , er det muligt gennem FIUF at slge nye fartjer fra vore ikke-industrialiserede fiskerflder til en absolut srlig pris .
Alt dette er muligt , men det forudstter , at flderne og vore redere nsker det .
<P>
Fru McKenna , for s vidt angr midtvejsrevisionen er det n ting at foretage en evaluering hvert r af aftalen , hvilket vi allerede er i frd med at gre , men noget andet er en midtvejsrevision .
Denne side af sagen indgik ikke i mit forhandlingsmandat , og det er ikke den aftale , vi har truffet med de senegalesiske myndigheder , som i vrigt end ikke har anmodet herom .
Men nr De nu anmoder mig om at revidere aftalen i lbet af to r for eventuelt at genforhandle denne , m jeg svare nej , netop fordi aftalen er blevet indget , og den er et vigtigt stabiliserende element for de to partnere .
Jeg finder det rent ud sagt aldeles overraskende , at en midtvejsrevision , der ikke indgr i aftalen , krves nu , selvom ingen , end ikke senegaleserne , har anmodet herom .
<P>
Yderligere har jeg her hrt , at de senegalesiske myndigheder modsatte sig denne aftale .
Det overrasker mig derfor fordi det er netop det modsatte , jeg har konstateret i alle de kontakter , jeg har haft med alle de senegalesiske myndigheder fra frsteministeren til fiskeriministeren via alle de vrige ministre , og fru Pery er udmrket bekendt hermed .
For s vidt angr dem , der har givet udtryk for betnkeligheder , er der tale om den ansvarlige for det ikke-industrialiserede fiskeri .
Jeg gentager , at vi fisker 25.000 tons djaboi , mens det ikke-industrialiserede fiskeri fanger i alt 400.000 tons .
Dersom denne sektor anvender visse foranstaltninger for god forvaltning af fiskeriet med kano , kan det hjlpe den .
Vi fisker kun djaboi med indtil 25.000 tons som en accessorisk fangst for ikke at kaste den over bord igen .
Djaboi er den fisk , der giver senegaleserne fden - den eneste , de spiser - og den fiskes fra kanoer med op til 400.000 tons uden nogen forvaltning af bestanden .
Jeg prciserer dette for at gre tingene helt klare .
<P>
Jeg mener nu at have svaret nsten alle i et forsg p at forklare mig endnu en gang .
P den anden side kommer jeg ikke tilbage til aftalen med Mauritius , fordi alt er sagt .
Jeg vil dog udtrykke min tilfredshed med det bedre samarbejde , som er ved at komme i stand med Parlamentet .
Der kommer altid vanskelige jeblikke i forbindelserne med andre institutioner , og endda af og til de forskellige udvalg i Parlamentet , men jeg tror , at det positive samarbejde , vi har haft indtil nu , giver hb om fremskridt og mulighed for at kaste et blik p de positive sider og de positive skridt , vi har taget sammen , og ikke det modsatte .
<P>
At der er tale om en ny aftale , der er indget i medfr af Traktatens artikel 130 , er et bevis p , at der ogs mellem Kommissionens tjenestegrene , GD XIV og GD VIII , er blevet etableret et nrt samarbejde om et ml , vi har til flles , nemlig at indg paritetiske aftaler , der er velafbalancerede , og ikke aftaler , der forfordeler en af parterne .
<SPEAKER ID=72 NAME="Sandbk">
Fru Bonino misforstod noget , jeg sagde .
I Udviklingsudvalget havde vi besg af en delegation , der reprsenterede fiskerne selv , og det var dem , som bad os om at stemme imod handelsaftalen , fordi de er bekymrede over , at der er givet adgang inden for 12-mile-zonen .
Det er ogs derfor , at vi beder om , at der foretages en sdan midtvejsregulering , hvis det viser sig , at deres bekymringer rent faktisk har bund i virkeligheden .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , det er meget vigtigt , at kommissren over for Parlamentet bekrfter , at hun ikke mente , at oplysningerne i min betnkning , som det tog mig mange uger at udarbejde , ikke var rigtige .
Jeg er uenig med kommissren i hendes kritik af mig , nr hun sagde , at den ikke havde noget at gre med Spanien , og hun antydede , at jeg ikke har nvnt Spanien .
Jeg vil foresl hende at stte sig ind i betnkningerne om bde Mauritius og Senegal .
Jeg nsker forholdene afklaret her i Parlamentet .
Jeg nskede ikke strid .
Jeg sagde blot noget rent faktisk .
Jeg gav ikke udtryk for mine egne personlige synspunkter , men Fiskeriudvalgets .
<P>
I betnkningen hedder det , at forgelsen af antallet af fiskerfartjer , der fisker tun med vod , har givet de spanske fartjer fordele .
S jeg opfordrer kommissren til at afklare forholdene her og nu og ikke plette min integritet her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , dette har sammenhng med hr . Gallaghers pointe .
Jeg stillede kommissren et direkte sprgsml .
Jeg takker for hendes svar , men hun undlod at omtale dette ret kritiske sprgsml om , hvorledes folk fr adgang til disse aftaler .
Er der en procedure , hun kan skitsere ?
<SPEAKER ID=75 NAME="Bonino">
Jeg nskede ikke at indlede en diskussion om integritet .
Der har vret tale om en misforstelse .
Jeg henviste alene til Senegal-aftalen .
Jeg ved meget vel , at Mauritius-aftalen vedrrer tun osv . Jeg nskede ikke at drage nogens integritet i tvivl .
Da jeg tog ordet , sagde jeg , at den srlige passage vedrrte Senegal-aftalen og understreger , at denne aftale hovedsagelig er for franskmndene , og at bningen til de pelagiske fiskearter var sket efter anmodning fra Tyskland , Nederlandene og Frankrig .
<P>
Hvad angr Deres anmodning , hr . Macartney , er der tale om bne aftaler .
Nye medlemmer kan tiltrde .
Proceduren er flgende : Normalt underrettes medlemsstaterne om de nye muligheder , og derefter underretter de deres egen sektor .
Det er sledes medlemsstaterne eller COREPER eller ambassadrerne , der underretter deres egne regeringer , som forudsttes at underrette deres egen sektor .
Dette er den sdvanlige procedure .
Vi kunne naturligvis ogs give oplysninger gennem medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Men proceduren fungerer p denne mde .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Grnbog om kommerciel kommunikation
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning A4-0219 / 97 af Larive for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens grnbog om kommerciel kommunikation i det indre marked ( KOM ( 96 ) 0192 - C4-0365 / 96 ) Ordfrere for udtalelser : ( ) Lehne for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse Arroni for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier Aoveros Trias de Bes for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder ( Hughes-proceduren ) .
<SPEAKER ID=78 NAME="Larive">
Ophvelsen af undige hindringer for grnseoverskridende reklame , direkte marketing , sponsorering og megen kommerciel kommunikation er og bliver national , og det betyder , at den kun er bundet til nationale regler .
Europas rigdom er dets kulturelle mangfoldighed , og derfor blander vi os med rette ikke i forskelle i nationale regler , forudsat , hr . Blokland , at disse regler er proportionale og ikke diskriminerer og hindrer den grnseoverskridende kommercielle kommunikation .
P grund af Hughes-proceduren , som er anvendt , er udtalelserne fra Retsudvalget , Kulturudvalget og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse taget til efterretning i konomiudvalgets beslutningsforslag .
I fllesskab har vi rettet en alvorlig fejl i grnbogen , nemlig strre forbrugerbeskyttelse er ndvendig , og det bruges nu en fjerdedel af teksten i konomiudvalgets beslutningsforslag p .
<P>
Vort forslag om sammenstningen af det udvalg , som skal bedmme klager , er i den forbindelse vsentligt . Ikke en klub af udelukkende tjenestemnd , som bag lukkede dre ordner sagen , sledes som Kommissionen foreslr , nej , et trepartsudvalg , hvor det offentlige , industrien og forbrugerorganisationer i fllesskab , p lige fod , undersger klagerne .
<P>
Beslutningsforslaget bestr af tre dele .
For det frste finder De i leddene al detaljeret europisk lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om mindrerige . Al den lovgivning , som kommerciel kommunikation ogs skal opfylde , for vrigt ogs p Internet , for hvad der er illegalt off-line , er ogs illegalt on-line .
For det andet er der betragtningerne . Deri gres der rede for det indre markeds grundprincipper .
Endelig str der i punkterne de konkrete forslag til styrkelse og supplering af grnbogen . En grnbog , som vi for vrigt synes er en god bog , en god impuls til handling .
<P>
Foruden dette trepartsudvalg vil vi have , at den foreslede metodologi til vurdering af proportionalitet beskyttes .
Vi vil have en databank , et europisk kontaktpunkt , en SLIM-analyse af sektoren , og Kommissionen br i sin rolle som traktaternes vogter anvende artikel 169 meget mere serist og konsekvent .
Vort beslutningsforslag er systematisk og afbalanceret . Dels strber vi efter det indre marked , dels har vi i tilstrkkelig grad je for kulturelle forskelle .
Ogs industrien br ptage sig et ansvar og srge for gode , nationale selvreguleringskodekser i alle europiske lande og helst i sidste instans n europisk kodeks .
Industrien br ogs styrke sine aktioner med henblik p de grnseoverskridende klageprocedurer for forbrugere .
<P>
Hr. formand , jeg var derfor meget overrasket , da der i torsdags blev forelagt en hel bunke ndringsforslag , som i mine jne underminerer det indre marked .
Hvad der ogs overraskede mig , var , at De Grnne , De Uafhngige for Nationernes Europa og socialisterne i en rkke ndringsforslag ordret har forelagt njagtigt den samme tekst . Jeg sprger mig selv , om det er et tilflde , at det ogs ordret er de tekster , som BEUC , Den Europiske Forbrugerorganisation , foreslr i sit brev af 8. juli .
Vi afviser alle en sdan pvirkning fra de multinationale selskaber . Jeg husker endnu , hvor vred denne Forsamling har vret herover .
Jeg afviser en sdan pvirkning fra alle interessegrupper .
<P>
Endelig er der den strid mellem oprindelsesland og modtagerland , som hele tiden nvnes i disse ndringsforslag .
Traktatens artikel 59 siger , at restriktioner , der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fllesskabet , gradvis afskaffes .
Iflge traktaten : Hvis en tjenesteydelse overholder oprindelseslandets regler og alligevel underkastes andre regler i modtagerlandet , s er det en restriktion af den frie bevgelighed .
Artikel 59 sigter mod at ophve sdanne barrierer , sledes at det bliver normen , at kontrol foretages af oprindelseslandet .
Betyder det s , at kontrol foretaget af modtagerlandet altid er i strid med traktaten ?
Nej , for restriktionen kan vre i overensstemmelse med traktaten , hvis den er proportional , og det betyder , at den ekstra foranstaltning skal svare til det opstillede ml , og at dette ml ikke kan ns med mindre restriktive foranstaltninger .
S er kontrol foretaget af modtagerlandet tilladt . I dette tilflde er harmonisering den eneste mde , hvorp den frie bevgelighed kan opns .
Hvis man ikke vil have det , s findes der for denne specielle tjenesteydelse ikke noget indre marked .
Hvis foranstaltningen imidlertid ikke anses for at vre proportional , fordi den f.eks. kun sigter mod at beskytte den lokale industri , s er den uforenelig med traktaten . S m kontrollen foretages af oprindelseslandet .
I den forbindelse skal , om ndvendigt , artikel 169 anvendes .
Domstolen bekrftede s sent som i sidste uge princippet om oprindelseslandet i d ' Agostino-sagen .
Europa-Parlamentet gjorde det i direktivet  Fjernsyn uden grnser  .
Det er den akse , hvorom det indre marked drejer .
Og glem ikke , at princippet om oprindelseslandet giver forbrugerne bedre adgang til effektive klageprocedurer . For frst da kan retssystemet i det land , hvor anklagede medier og annoncrer er etableret , anvendes med det samme .
<P>
Konkluderende sger vi en afbalanceret fremgangsmde , dels fuldendelsen af det indre marked , dels hensyntagen til de kulturelle forskelle .
<SPEAKER ID=79 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , som stedfortrder for hr . Aoveros og p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender vil jeg gerne frst og fremmest understrege , at det er en meget hensigtsmssig grnbog , og at det er bydende ndvendigt , at Kommissionen behandler fllesskabsrettens anvendelse p dette omrde .
<P>
Generelt set deler Udvalget om Retlige Anliggender de synspunkter , der er indeholdt i grnbogen , og kan ogs generelt set g ind for de kriterier , der ligger til grund for konomiudvalgets betnkning .
<P>
Der er et aspekt , som fru Larive har lagt vgt p , og som jeg - selv om det kan forekomme overfldigt - ogs gerne vil understrege .
Fru Larive siger med rette , at de kontrolforanstaltninger , dvs. de restriktive foranstaltninger , som er vedtaget af modtagerstaten , i princippet er en hindring for den frie bevgelighed .
De er derfor en hindring for princippet om den gensidige tillid , der er essensen af det indre marked , og er som flge deraf i strid med traktaten .
Disse foranstaltninger er sledes kun undtagelsesvis i overensstemmelse med traktaten .
<P>
Siden den klassiske Legia-dom fra 1986 har retspraksis i denne henseende vret entydig , idet den opstiller to krav : Frst og fremmest princippet om proportionalitet , som det allerede er blevet sagt . Og derudover at det ikke skal vre muligt at n det tilsigtede ml gennem andre mindre restriktive foranstaltninger , hvad angr den frie bevgelighed .
Det vil sige , de skal vre mere i overensstemmelse med gennemfrelsen af det indre marked . Vi m insistere p disse to aspekter .
<P>
Og som fru Larive udmrket har sagt , skal man heller ikke komme og sige , at beskyttelsen af forbrugeren berettiger disse foranstaltninger . For lad os vre helt klare omkring dette , hr. formand : Hvis vi tror p beskyttelsen af forbrugeren , hvis vi nsker at opbygge et integreret Europa , hvis beskyttelsen af forbrugerne berettiger en bestemt foranstaltning i en medlemsstat , er det s logisk at lade denne beskyttelse vre op til en medlemsstats forgodtbefindende ?


Nej , det logiske vil vre at harmonisere de andre fjorten regelst , sledes at beskyttelsen af forbrugeren spredes til hele det indre marked i stedet for at vre en undtagelse i en medlemsstat .
<P>
Derfor skal vi forst , at disse kontrolforanstaltninger , der er fastsat af vrtslandet , er exceptionelle , midlertidige foranstaltninger indtil det tidspunkt , hvor harmoniseringen finder sted .
<SPEAKER ID=80 NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig begynde med et aspekt , som jeg med det samme lagde mrke til , da jeg frste gang s denne grnbog fra Kommissionen .
Titlen  Kommerciel kommunikation  forekommer mig at vre vildledende , fordi ingen , nr man lser og hrer begrebet , faktisk rigtig forstr , hvad der egentlig ligger bag det , og da slet ikke forbrugeren .
<P>
Derfor vil jeg foresl , at man fremover i forbindelse med lignende grnbger mske vlger lidt mere hndterlige begreber .
Det drejer sig nemlig i forbindelse med begrebet  kommerciel kommunikation  i princippet om , at Kommissionen har taget sprgsmlet om reklamelovgivningen i det europiske indre marked op .
Helt konkret drejer det sig om sprgsmlet om , under hvilke omstndigheder jeg hvor , i hvilket land , for hvilket produkt har lov til at gre reklame , dvs. udve salgspromotion .
Dette er rent faktisk et omrde , som hndteres meget forskelligt i medlemsstaterne .
F.eks. findes der i Tyskland , men ogs i mange andre stater - det har Kommissionen givet en god oversigt over i grnbogen - en lang rkke meget eksotiske bestemmelser .
I den tyske lovgivning findes f.eks. rabatloven eller tilgiftsforordningen , hvorom man absolut m sige , at der ikke findes noget sdant andre steder .
Denne omstndighed medfrer ogs , at der gang p gang opstr hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser p reklameomrdet .
<P>
Derfor kan forbrugeren , nr vedkommende modtager forskellige reklamebudskaber , ikke altid njagtigt vurdere , hvordan disse reklamebudskaber skal forsts , da der jo findes forskellige lovbestemmelser , som dels er tilladte og dels ikke er tilladte .
Derfor sttter jeg i hj Kommissionens bestrbelser p omsider at tage fat p dette sprgsml ud fra en helhedsbetragtning og p grundlag af grnbogen mske ogs udvikle yderligere forslag med henblik p en harmonisering af reklamelovgivningen .
<P>
De tidligere halvfrdige foranstaltninger , hvor man tog fat p enkeltaspekter , som f.eks. sammenlignende reklame , er utilfredsstillende .
Jeg finder det langt bedre , som det overvejes i denne grnbog , nu at tage fat p sprgsmlet ud fra en helhedsbetragtning og behandle reklamelovgivningen indgende .
Jeg nsker Kommissionen held og lykke med det videre arbejde her .
Den kan vre sikker p Parlamentets sttte i forbindelse med dette sprgsml - dette fremgr af udtalelsen fra konomiudvalget og udtalelsen fra de andre udvalg .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , man kan naturligvis have forskellig opfattelse af , om fru Larives beslutningsforslag er afbalanceret .
Det er et sprgsml om synsvinkel .
Jeg vil dog ikke g s langt og pst , at hvis man gr noget her af hensyn til forbrugerbeskyttelsen , kan dette indordnes et eller andet sted hos en negativ lobby .
De kommer ogs fra en bestemt bevidsthedsretning , njagtigt som jeg ; jeg har ogs engang reprsenteret forbrugerbeskyttelsen .
<P>
Man kan naturligvis sige noget vedrrende definitionen : Begrebet  kommerciel kommunikation  dkker alle former for reklame , direkte markedsfring , sponsorering , public relations-virksomhed og salgspromotion , og det dkker ogs vareproducenters og alle former for tjenesteyderes anvendelse af kommercielle kommunikationstjenester .
Netop som flge heraf er den kommercielle kommunikation i dag blevet en srdeles vigtig faktor i samfundet .
<P>
Principielt er jeg ben over for alle liberaliseringstendenser , som muliggr nye kommercielle former , men - og det er afgrende - det er et jeblikkets krav netop ikke nu at forsmme forbrugerbeskyttelsen .
Ordfreren gr jo selv opmrksom p , at det er ndvendigt at inddrage forbrugerne i alle faserne af denne proces .
Dette er et krav , som jeg naturligvis principielt glder mig over , navnlig fordi forbrugerbeskyttelsen i et liberalistisk system med interessereprsentation , der er baseret p selvregulering , ikke kun er et sprgsml om loyal konkurrence og lige muligheder i det indre marked , som erhvervslivet gr gldende i forbindelse med ethvert liberaliseringstiltag .
Forbrugerbeskyttelse er i virkeligheden naturligvis mere .
<P>
I de ndringsforslag , som min gruppe har stillet , drejer det sig om et principielt sprgsml : Det drejer sig om inddragelsen af og respekten for forbrugeren og isr om vore brns ret til ikke at blive underkastet en total reklamemssig hjernevask !
Det er det , forbrugerbeskyttelsen drejer sig om !
Selv i vort vrdisystem er det et sprgsml om de demokratiske mindstenormer , ogs og netop fordi det drejer sig om store konomiske potentialer .
Borgerne i Den Europiske Union skal ikke have flelse af , at de i den liberaliserede Europiske Union ubeskyttet er prisgivet en eller anden lobby og dennes interesser , da de i modsat fald p lang sigt kunne overfre netop denne flelse til Den Europiske Union , og det nsker vi ikke .
Forbrugerbeskyttelsen er et sprgsml om tillid og skabelse af tillid .
Jeg er klar over , at enhver virksomhed , enhver industri p den ene side nsker at se de enkelte nationale spilleregler overfrt til markedet .
Men vi skal vre opmrksomme p , at konsumenten , kberen , forbrugeren har ret til at se , at normerne eller lovbestemmelserne omsttes i vedkommendes hjemland .
<P>
Den Socialistiske Gruppes forslag sigter mod at give forbrugerne en bedre kommunikation , en bedre klageadgang , en bedre overvgning af den kommercielle kommunikation og at virke tillidsskabende i relation til forbrugerne .
Det drejer sig om at beskytte de svagere og ikke om en ny form for protektionisme .
Derfor drejer det sig under afstemningen om , at der ogs tages hensyn til dette krav .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg konstaterer over for hr . Ettl , at alle protektionister gennem rhundreder altid har sagt det .
Kommerciel kommunikation er i det nuvrende samfund af nsten afgrende betydning for et produkts succes . De store nationale forskelle i lovgivning skal fjernes for at gre verdens strste , mest kbedygtige marked , vort eget europiske hjemmemarked , opneligt for erhvervslivet .
Offentliggrelsen af denne grnbog er derfor modtaget med stor begejstring af erhvervslivet , som i sidste instans er tjent med tydelighed .
Det er tvingende ndvendigt , at det store antal eksisterende nationale bestemmelser revideres i lyset af de europiske bestemmelser og traktatens bredere mlstninger .
Forskelle i national lovgivning udgr foruden kulturforskellene de strste hindringer for , at det indre marked kan fungere ordentligt .
Mske udgr kulturforskelle virkelig en stor hindring , men vi hber , at det ogs fortsat vil vre sdan .
<P>
Hvis forbrugerne ikke kan godkende et produkt , fordi den mde , hvorp det markedsfres , ikke tager hensyn til deres specifikke kulturelle baggrund , vil dette produkt med rette blive en fiasko p det pgldende marked .
Forbrugerne er efter min mening dem , som bestemmer , om fabrikanten har taget tilstrkkeligt hensyn til deres kulturelle baggrunde . Hertil er der ikke brug for ekstra bestemmelser .
<P>
Vi kristelige demokrater synes dog , at den nye nd , som prger Amsterdam-traktaten med hensyn til Den Europiske Unions respekt for kirkerne og religise overbevisninger samt princippet om ikke-diskriminering , fuldt ud skal komme til udtryk i de fremtidige direktiver p dette omrde . Vi vil sttte ndringsforslag i denne nd .
<P>
Ved bedmmelsen af lovgivning p dette omrde kan man efter min gruppes opfattelse kun g ud fra princippet om oprindelseslandet . Dette er den eneste mde , hvorp handelshindringer , som skyldes forskelle i national lovgivning , kan ophves eller forhindres .
S snart der foretages en kombination af oprindelseslandet og modtagerlandet , opstr der en umulig situation , idet erhvervslivet stadig skal langs 15 medlemsstater for at bede om tilladelse .
Nr dette er sagt , gentager jeg , at det indre marked er vigtigt , men forbrugernes , navnlig brns , interesser m ogs kunne beskyttes ordentligt mod overdreven aggressiv reklame .
Derfor sttter vi hundrede procent det trepartsudvalg , som ordfreren foreslr for at behandle de klager , som indgives til Kommissionen .
For vrigt kan Parlamentet ikke deltage i dette udvalg . Parlamentet gr Kommissionen opmrksom p dens ansvar , men vor opgave er udelukkende at kontrollere .
<P>
Hr. formand , sammenfattende gr min gruppe ind for alle grundprincipper , som ordfreren har omtalt i den udmrkede betnkning . Det vil sige , at vi sttter princippet om oprindelseslandet , proportionalitetsprincippet og trepartsudvalget uden Europa-Parlamentet og med erhvervslivet under Kommissionens formandskab .
Vi vil derfor stemme imod alle ndringsforslag , som sigter mod at undergrave disse klare principper .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hvis  kommerciel kommunikation  defineres som alle former for kommunikation , der sger at promovere varer , tjenesteydelser eller en virksomheds eller en organisations image over for de endelige forbrugere og / eller forhandlerne , m dette begreb siges at kunne omfatte alt , lige fra seris og videnskabelig information til vildledende reklame og hjernevask , som hr . Ettl udtrykte det .
<P>
I fru Larives betnkning erkendes behovet for forbrugerbeskyttelse , og det m hilses velkomment .
Jeg vil bruge min korte taletid til at ppege et efter vores mening yderst vigtigt forhold , nemlig at det er absolut ndvendigt med en regulering af den kommercielle kommunikation for at undg den fordrejende effekt , der ligger i , at de store koncerner med deres store finansielle potentiale kan begrnse eller hindre konkurrencen og gre det af med konkurrenter , som ikke har kapacitet til at stte s store midler ind .
<P>
Det er et sprgsml , om den megen tale om konkurrenceevne , loyal konkurrence og beskyttelse af de svageste realistisk kan omsttes i praksis i betragtning af den eksisterende polarisering af de finansielle ressourcer , herunder navnlig midlerne til kommerciel kommunikation .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , grnseoverskridende kommerciel kommunikation er ikke noget problemlst fnomen . Ordfreren henviser til de hindringer , som tjenesteydere i denne sektor oplever , nr de vil dkke hele det indre marked .
Hver medlemsstat har egne normer for , hvorvidt de tillader kommerciel kommunikation .
<P>
Er disse nationale love syndebukkene ? En undersgelse har vist , at de ikke er det .
Det er netop forskellene i kulturer og markedsstrukturer , som ligger til grund for forskelligartetheden i lovgivningen . Denne kendsgerning anerkendes utilstrkkeligt i fru Larives betnkning .
Desuden frer en streng anvendelse af princippet om oprindelseslandet til , at forbrugeres og brns beskyttelsesniveau falder til det laveste niveau .
<P>
Et andet aspekt vedrrer retten til ytringsfrihed . Denne frihed medfrer pligter og ansvar , det str der i artikel 10 , stk .
2 i den europiske menneskerettighedskonvention . Ytringsfriheden br beskyttes , men den m ikke skade tredjepart .
I mine ndringsforslag nr . 19 og 26 har jeg givet en - for vrigt ikke udtmmende - opsummering af , hvilke grnser tjenesteydere inden for kommerciel kommunikation derfor br respektere .
Jeg hber inderligt , at ordfreren vil sttte disse forslag .
<SPEAKER ID=85 NAME="Gradin">
Hr. formand , den betnkning , som vi drfter , er et konstruktivt og velafbalanceret bidrag til opflgningen af grnbogen .
Fru Larive fremhver p rosvrdig mde , hvor vigtig en rolle reklame , markedsfring , sponsorering , salgspromotion og public relations spiller , ikke alene i det indre marked , men ogs i de bestrbelser , som udfoldes p markederne uden for Europa .
Den hurtige udvikling inden for elektronisk handel gr den kommercielle kommunikation stadig mere betydningsfuld .
Effektiv kommerciel kommunikation gr det lettere for den enkelte forbruger at handle p tvrs af grnserne , men det er en forudstning , at man aktivt imdegr ulovlig markedsfring .
Det understreges da ogs i betnkningen .
<P>
Betnkningen indeholder en lang rkke forslag som supplement til Kommissionens .
De afspejler det vrdifulde arbejde , som ordfreren og de fire berrte udvalg har gjort .
Vi hilser Parlamentets forslag velkomne og vil naturligvis tage hensyn til dem i den meddelelse , som Kommissionen planlgger at forelgge i efterret .
<P>
Medlemslandene har forskellige regler p dette omrde .
I denne fase er en omfattende harmonisering nppe den bedste metode til lsning af alle de forskellige problemer , der kan opst .
Det fremgr ogs klart af grnbogen .
Vi anbefaler i stedet en trinvis fremgangsmde , hvor der sges lsninger fra sag til sag .
Dette kan ske inden for rammerne af en struktureret dialog med de berrte parter og medlemslandene .
En sdan forudstter p sin side ttte kontakter mellem alle berrte og et flles syn p , hvordan de enkelte problemer skal tackles .
Det glder mig , at fru Larives betnkning er enig i denne strategi .
<P>
Betnkningen sttter og styrker grnbogens centrale forslag til , hvordan man skal vurdere proportionaliteten af nationale foranstaltninger , som kan virke hmmende p det indre marked .
Det glder ogs forslagene om en fremtidig mlrettet fllesskabsharmonisering , som vi vil studere nrmere .
<P>
Endvidere er Kommissionen glad for Parlamentets sttte til og forslag vedrrende det udvalg for kommerciel kommunikation , som vi foreslr nedsat , og som skal best af et medlem fra hvert medlemsland og have Kommissionen som formand .
Vi vil nrmere studere dets forslag om , at de interesserede parter ikke kun skal have adgang til , men ogs kunne deltage i dette forum .
Parlamentets forslag om , at udvalget i sit arbejde skal anvende bne procedurer og overholde klare tidsfrister , er bde logiske og konstruktive .
<P>
Lad mig afslutningsvis forsikre Parlamentet om , at Kommissionen nje vil studere , hvad de fire berrte udvalg er net frem til .
Vi vil ikke tve med at fremstte forslag om en mlrettet harmonisering , hvor det viser sig ndvendigt .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.05 )
