<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg har her under mdet den 12. maj rejst sprgsmlet om proceduren i forbindelse med indhentning af tilbud . De svarede dengang , at det ikke var et sprgsml , der kunne behandles p plenarmdet , men at jeg skulle stille sprgsmlet skriftligt .
Det gjorde jeg samme dag . Det er nu godt og vel seks , nej syv uger siden , s fristen er i hj grad overskredet .
Jeg rejste sprgsmlet p ny i Strasbourg , og De har stadig ikke svaret , derfor nsker jeg i dag at f et svar .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Tak , fru Plooij-van Gorsel .
Parlamentets tjenestegrene er i frd med at udarbejde et svar p Deres sprgsml .
Som De ved , skal svarene godkendes af Prsidiet .
<P>
Svaret p Deres sprgsml vil blive forelagt Prsidiet ved frst givne lejlighed .
Jeg hber , at dette kan ske den 10. juli , og at De fr svaret inden nste plenarmde i Strasbourg .
<CHAPTER ID=1>
Velkomstord
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
En delegation fra det flamske kristelig-demokratiske partis gruppe ( CVP ) i det belgiske parlament vil overvre denne forhandling fra den officielle loge .
Jeg vil gerne byde dem velkommen p Parlamentets vegne og hilse deres tilstedevrelse velkommen som endnu en tilkendegivelse af det interparlamentariske samarbejde .
<P>
<CHAPTER ID=2>
Det Europiske Rds mde den 16.-17. juni - Det nederlandske formandskab
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
Beretning fra Rdet og redegrelse fra Kommissionen om Det Europiske Rds mde den 16. og 17. juni i Amsterdam og-Redegrelse fra formanden for Rdet om det nederlandske formandskabs halvrlige periode .
<SPEAKER ID=5 NAME="Kok">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , det er mig en stor glde i dag at vre i Deres midte for at gre rede for resultaterne af Det Europiske Rd i Amsterdam og for , hvordan vi under vor formandskabsperiode har udformet andre hovedpunkter p den dagsorden , vi for seks mneder siden forelagde for og drftede med Dem .
Det drejer sig jo om mere end Amsterdam-topmdet , hvor vigtigt og hvor afgrende for vor omdmme det end er .
<P>
Hr. formand , de udfordringer , vort Europa str over for p trsklen til det nye rhundrede , var grundlaget for vor opgave som rdsformand . Her tnker jeg p den rettidige og bredygtige gennemfrelse af Den konomiske og Monetre Union og p udvidelsen af Den Europiske Union .
En tilpasning af Maastricht-traktaten var ogs ndvendig af andre grunde .
Den Europiske Union er jo borgernes Union . Derfor var det i samme udstrkning deres forventninger og deres bekymringer , der var genstand for de drftelser , der blev afrundet i Amsterdam .
<P>
Lad mig sammenfatte resultatet af Det Europiske Rd i Amsterdam som flger . Vi har taget et positivt skridt i retning af et Europa , der tager hensyn til mennesker , marked , mnt og milj .
Og ligeledes et definitivt skridt hen imod det udelte Europa , hvilket der i 1989 blev skabt nye , enestende muligheder for . Ud over forberedelserne til  Amsterdam  har der vret de mange andre interne og eksterne opgaver , der har krvet vor opmrksomhed , og som formandskabet gerne har taget hnd i hanke med .
<P>
Vi kunne ikke have vret effektiv som rdsformand uden et fremragende sammenspil med alle partnere i den europiske integrationsproces . Som det frste , hr. formand , nvner jeg samarbejdet med Europa-Parlamentet .
Deres betydelige og livlige bidrag til udarbejdelsen af Amsterdam-traktaten kan betragtes som et af dens fundamenter .
<P>
Samarbejdet med Europa-Kommissionen har vret fremragende . Den konstruktive og intensive sttte , Rdets sekretariat har ydet formandskabet , fortjener ogs eftertrykkeligt at blive nvnt .
Og en rdsformand er naturligvis i hj grad afhngig af det , hans forgngere har efterladt .
Nuvel , irerne har i forlngelse af det italienske arbejde givet os solide starthuller , frst og fremmest i form af traktatudkastet Dublin II . Det er dette irske fundament , vi har haft lov til at bygge videre p .
<P>
Tillad mig at kigge lidt mere i detaljer tilbage p de resultater , der er opnet under regeringskonferencen . Den tekst , vi underskriver i oktober , svarer ikke p alle punkter til det , det nederlandske formandskab har foreslet .
Alligevel mener jeg , at vi , nr alt kommer til alt , ikke skal vre utilfredse med det samlede resultat . Det glder mig , at nrvrende traktat i mange henseender udgr et skridt hen imod et bedre Europa , et Europa , der er mere demokratisk , mere slagkraftigt og frem for alt ogs mere menneskeligt .
Jeg vil gerne fremhve en rkke punkter .
<P>
Generelt set vil jeg understrege , at kvaliteten af den europiske forvaltning er blevet forbedret , materielt i form af nye artikler i traktaten til styrkelse af de politiske tiltag og ogs institutionelt .
Ngleord i denne forbindelse er demokrati og gennemskuelighed .
<P>
Jeg vil fremhve den vsentlige styrkelse af Europa-Parlamentets rolle som lovgiver . Jeg nvner tre elementer .
For det frste er den ud fra en demokratisk synsvinkel set utilfredsstillende samarbejdsprocedure nsten helt udget og bortset fra i MU erstattet af den flles beslutningsprocedure .
Fremover er Europa-Parlamentet og Rdet i henhold til EF-bestemmelserne reelle og ligevrdige medlovgivere .
For det andet er den flles beslutningsprocedure blevet betydeligt forenklet , i srdeleshed fordi den af Europa-Parlamentet forhadte tredjebehandling er udget .
For det tredje omfatter den flles beslutningsprocedure ogs de fleste nye bestemmelser i EF-traktaten , det vil sige de bestemmelser , der er introduceret af  Amsterdam  .
<P>
Ogs p det omrde , der hidtil er omfattet af den tredje sjle , er Parlamentets rolle blevet strre .
Med hensyn til den fri bevgelighed for personer sttes kurs mod en approach p unionsplan . P dette omrde spillede EuropaParlamentet hidtil ikke nogen nvnevrdig rolle .
Den nye traktat indeholder kimen til forandring , idet EuropaParlamentet fr hjemmel til at blive hrt og til at blive behrigt underrettet .
De eksisterende budgetbefjelser kunne bibeholdes .
<P>
Temaet  gennemskuelighed i forvaltningen  tager endelig form , ogs p fllesskabsplan . Allerfrst gennem den allerede berrte strmlining af beslutningsprocessen .
For det andet ved beslutningen om at gre EF-traktaterne mere forstelige for lgmnd . En rkke forldede traktatbestemmelser vil udg og hurtigst muligt efter regeringskonferencen vil der blive udgivet en lselig , sammenskrevet traktattekst .
Gennemskuelighed handler isr om at informere offentligheden og om at skabe adgang til institutionernes dokumenter .
Dette princip bliver traktatfstet og skal udarbejdes nrmere af institutionerne efter den flles beslutningsprocedure .
<P>
Det handler her om forhold , der direkte angr borgeren som arbejdstager , som forbruger , som involveret i et bedre milj .
Det drejer sig om en styrkelse af EF p et antal vigtige politikomrder .
Frst og fremmest inkorporeringen af aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken . Dermed rettes op p en anomali fra fortiden og skabes et bredygtigt grundlag for europisk sociokonomisk udvikling .
Men der er mere end bare inkorporeringen . Traktaten er styrket betragteligt p en del punkter .
Jeg fremhver det nye grundlag for flles aktioner inden for omrderne ikke-forskelsbehandling og ligebehandling af mnd og kvinder . Jeg fremhver ligeledes bestemmelsen vedrrende bekmpelse af social udstdelse og henvisningen til de grundlggende arbejdsmarkedsmssige og sociale rettigheder .
<P>
I tilslutning hertil beder jeg Dem isr vre opmrksom p den fremtrdende plads , beskftigelsespolitikken har fet .
Den trnhje arbejdslshed er det mest oprrende sociale og konomiske problem , Europa sls med .
Traktaten indeholder et nyt afsnit , der skal danne ramme omkring foranstaltninger p unionsplan til en styrkelse og supplering af medlemsstaternes politik . Medlemsstaterne og Unionen bliver ndt til i fllesskab at fre en mere slagkraftig og frem for alt samordnet politik .
Der kommer henstillinger med det forml at f de enkelte medlemsstater til at prstere mere ogs p dette politikomrde , og endvidere er der givet hjemmel for vedtagelse af tilskyndelsesforanstaltninger under overholdelse af de budgetmssige rammebetingelser .
Derom et enkelt ord senere .
<P>
Jeg har allerede fremhvet fllesskabsapproachet inden for fri bevgelighed for personer .
Formandskabet havde taget sigte p en hurtigere og mere betingelsesls approach . Alligevel glder ogs her devisen count your blessings .
I modstning til Maastricht , hvor overfrslen til EF-sjlen endnu ikke lod sig gennemfre , lykkedes det her . Det afstedkommer direkte fordele , jeg kan nvne anvendelsen af EF-instrumentariet , offentliggrelse af forslag , styrkelse af Domstolens , Europa-Parlamentets og Kommissionens rolle , samt genetableringen af sammenhngen mellem de fire friheder men det afstedkommer ogs indirekte fordele i form af chance for en videreudvikling p sigt .
Endvidere bliver Schengen-reglerne nu en del af traktaten , og dermed er fundamentet lagt for en fortsttelse af dette frugtbare samarbejde inden for Unionens rammer .
<P>
Med hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitikken byder traktaten p en rkke instrumenter , der muliggr fremskridt .
Omrdet gres ikke radikalt til et fllesskabsanliggende , men traktaten indeholder til gengld elementer til en forbedring i tre henseender . For det frste en bedre politikforberedelse , for det andet en forbedret beslutningstagning og for det tredje en mere entydig implementering .
<P>
Politikforberedelsen kommer til at vinde i dybde og kvalitet gennem oprettelse af en enhed for politikplanlgning og -analyse .
Beslutningstagningen inden for rammerne af FUSP strmlines gennem muligheden for konstruktiv afstelse , og desuden ved under visse omstndigheder at muliggre , at der trffes flertalsafgrelser .
Endelig skal den hjtstende reprsentant for FUSP styrke implementeringen .
<P>
Med hensyn til FUSP-budgettet nsker jeg sluttelig at ytre min tilfredshed med den med Dem indgede interinstitutionelle aftale . Det er jeg Dem , hr. formand , og de mest involverede medlemmer af Europa-Parlamentet , meget taknemlig for .
Den interinstitutionelle aftale er et solidt grundlag for et frugtbart samarbejde mellem Rdet og Parlamentet .
<P>
P det vigtige omrde institutionelle reformer fremhver jeg beslutningerne til en reform af Kommissionen .
Kommissionsformandens stilling styrkes , samtidig med at indstillingen af kandidater skal godkendes af EuropaParlamentet .
Kommissionens formand kan efter flles overenskomst med medlemsstaterne sammenstte kommissrkollegiet og i lbet af mandatperioden udstikke retningslinier for kollegiet .
Jeg beklager , at regeringskonferencen endnu ikke har formet at trffe en klar afgrelse med hensyn til den fremtidige stemmevgtning i Rdet , i modstning til Kommissionens sammenstning , som der allerede er taget nogle principbeslutninger om .
Med hensyn til stemmevgtningen i Rdet mangler der at blive taget et antal vigtige beslutninger , der skal tages forud for den nste udvidelse .
P det institutionelle omrde gr jeg Dem desuden opmrksom p en udvidelse af Den Europiske Revisionsrets befjelser med det forml at fremme bekmpelsen af svig og forbedre institutionernes og medlemsstaternes forvaltning af fllesskabsmidlerne .
EFDomstolen fr tillagt flere befjelser . Jeg beder Dem vre srlig opmrksom p muligheden for at lgge de grundlggende rettigheder til grund ved en bedmmelse af institutionernes handlemde .
<P>
Endelig p dette punkt et enkelt ord om emnet tttere samarbejde og fleksibilitet .
Udformningen er , mener jeg , velafbalanceret .
P den ene side er en slagkraftig beslutningstagning i princip sikret ved kvalificeret flertal . P den anden side indeholder proceduren tilstrkkelig mange garantier mod en for letsindig anvendelse .
Med hensyn til fleksibilitet i EU-sjlen har Kommissionen fet tildelt en central vurderende rolle . Og sdan br det vre , idet Kommissionen er traktatens vogter .
Det er hjrnestenen i Fllesskabets retsorden .
<P>
Alt i alt er det mit indtryk , at resultatet af  Amsterdam  er en revision af unionstraktaten , der p trods af indrmmelser til de oprindelige mlstninger i al fald har vret ulejligheden vrd .
<P>
De allervigtigste forberedelser til Den konomiske og Monetre Union er nu afrundet .
Jeg hentyder til vedtagelsen af stabilitets- og vkstpagten og enighed om valutakursmekanismen EMS II i tredje fase af Den konomiske og Monetre Union , samt om EURO ' ens juridiske ramme . Hermed er vejen banet for indfrelsen af MU den 1. januar 1999 .
Der er stadig meget praktisk arbejde tilbage , og det er vigtigt , at der sker en mlrettet oplysning af offentligheden . Men p grundlag af disse afgrelser og i lyset af de enorme anstrengelser , der udfoldes for at opn bredygtig konvergens , har jeg fremdeles fuld tillid til , at vi er p vej til en rettidig indfrelse af en stabil EURO .
Den flles mnt er yderst vigtig , men naturligvis ikke et ml i sig selv .
MU ' en drejer sig om indbyrdes sammenhng mellem mennesker , mnt og marked . P dette punkt var vi i stand til i Amsterdam at tage vigtige beslutninger ved at knytte beslutningen om stabilitets- og vkstpagten til vedtagelsen af en resolution om vkst og beskftigelse .
<P>
Et velfungerende indre marked og en sund makrokonomisk situation er vsentlige forudstninger for beskftigelsen . I den forstand er kombinationen af flles mnt og flles marked af afgrende betydning .
Det skal dog ses inden for konteksten af en fornuftig balance mellem det monetre , det konomiske og det sociale Europa .
At finde denne balance er kernen i vor beslutningstagning i Amsterdam .
<P>
Det primre ansvar for beskftigelsespolitikken ligger og vil altid ligge hos medlemsstaterne , men de kan lre meget mere af hinanden , og de kan forbedre samarbejdet .
Sledes kan der ogs p unionsplan inden for rammerne af en sund monetr og makrokonomisk politik effektivt sttes skub i beskftigelsen . Ikke gennem flere midler , men gennem en bedre anvendelse af nogle eksisterende instrumenter , og , som sagt , ved at lytte til hinanden , ved at lre af hinanden og ved at samarbejde med hinanden .
Det nye kapitel om beskftigelse i Amsterdam-traktaten , frnvnte resolution om vkst og beskftigelse og gennemfrelsen af en reel socialpolitik p europisk plan er samlet et godt komplement til MU ' en .
<P>
Udover regeringskonferencen og MU ' en var forberedelsen af udvidelsen af Unionen med de central- og steuropiske samt middelhavslandene et vigtigt punkt p dagsordenen .
Denne udvidelse krver en god forberedelse , ikke kun af de berrte lande , men ogs af os .
Der skal sls bro mellem de lande og mennesker , der kommer til at udforme vort udelte Europa . Det har vi prvet at gre ved at give de strukturerede dialoger med ansgerlandene mest mulig indhold .
Sledes blev der konsekvent efter indgende drftelser med Kommissionen og efter indledende drftelser med ansgerlandene pr. mde kun valgt t eller to emner for virkelig at koncentrere opmrksomheden . Over en bred front af rd og temaer fra forberedelserne til det indre marked til et tema som retsstaten er der sledes tilvejebragt en sand udveksling af synspunkter .
Det har ogs afstedkommet mere fri og dybtgende diskussioner .
Vi mener , at en indholdsrig dialog med ansgerlande ikke kun er vigtig for tiltrdelsens tekniske kvalitet , men ogs for en styrkelse af grundlaget i de berrte lande , svel her som der . Det er vort indtryk , at vore associerede partnere har sat pris p denne fremgangsmde .
I morgen vil vi under mdet med ansgerlandene oplyse om resultaterne af Amsterdam , samtidig med at vi vil styrke tilliden til en fremtid , hvor vi i fllesskab kommer til at give form til dette udelte Europa .
<P>
Et velfungerende indre marked har og vil ogs fremover have afgrende betydning for konkurrenceevne , konomisk vkst og beskftigelse . Og dermed er den ogs af afgrende betydning for den europiske integration i bredere forstand .
Derfor var dette punkt rykket hjt op p dagsordenen . P grundlag af drftelser i Rdet ( Det Indre Marked ) og KOFIN-rdet har Kommissionen udarbejdet en handlingsplan med fire strategiske mlstninger , nemlig mere effektive regler , hndteringen af forstyrrelser af det indre marked , ophvelse af sektorbestemte hindringer og endelig flere indre markeds-fordele for borgere .
Det Europiske Rd har givet handlingsplanen sin helhjertede sttte . Vi hber , at lovforslagene , der skal vedtages inden for rammerne af planen , gr glat igennem .
<P>
Sikringen af en bedre balance mellem marked og milj krver fortsat en indsats fra os alle . Derfor glder det os , at der udover en bedre forankring og integrering af miljpolitikken i de europiske rammer , som virkeliggjort i Amsterdam-traktaten , ogs er taget nogle betydningsfulde skridt i den lbende politik .
Formandskabet har givet klimandringssprgsmlet frsteprioritet . Den Europiske Union er blevet enig om et flles forhandlingsoplg med henblik p konkretiseringen af den verdensomspndende klimatraktat , der forventes indget i Kyoto i december .
Oplgget gr ud p at reducere de vigtigste drivhusgasser med 15 % i r 2010 . Unionen har indledt forberedelsen af foranstaltninger med henblik p at gennemfre denne reduktion .
<P>
Andre vigtige skridt p miljomrdet i det forlbne halvr er fremme af en integreret bredygtig forvaltning af vandressourcer og nedbringelsen af luftforurenende emissioner fra vejtrafikken .
<P>
Ogs hvad angr Unionens indre sikkerhed er der gjort vigtige fremskridt .
Det Europiske Rd i Dublin havde anmodet om at f udarbejdet en samlet handlingsplan mod organiseret kriminalitet med specifikke henstillinger , herunder en realistisk tidsplan . En gruppe af hjtstende eksperter har med stor flid taget sig af opgaven .
Dette frte til , at Det Europiske Rd i Amsterdam kunne godkende denne gruppes rapport for dernst at plgge den implementeret .
Der er tale om et bredt udvalg af foranstaltninger mod organiseret forbrydelse og kriminalitet : Forebyggelse , det juridiske instrumentarium , forbedring af det praktiske samarbejde , en vis udvidelse af Europols mandat , fiskale og finansielle aspekter samt internationalt samarbejde . Ogs hvad angr bekmpelsen af narkotikahandelen er der gjort fremskridt .
Sledes er et forslag om et early warning system for syntetisk narkotika godkendt . Derudover er der kommet forskellige former for praktisk samarbejde op at st bde i Den Europiske Union og udenfor .
<P>
I det indevrende Europiske r mod Racisme er det lykkedes at f afrundet oprettelsen af Det Europiske Overvgningscenter for Racisme og Fremmedhad , som skal etableres i Wien .
Jeg nsker af hele mit hjerte , at dette center kommer til at spille en effektiv rolle med hensyn til bekmpelsen af racistiske gerninger og racistisk tnkning . Ogs af forskelsbehandling og udstdelse og af de menneskelige tragedier , det afstedkommer .
<P>
Unionens udenrigspolitik har krvet meget af vor store opmrksomhed . Internationalt opretholder Unionen jo et stadig mere varieret og intensivt system af forbindelser .
Dertil kommer , at forholdet mellem politik og konomi i de internationale forbindelser er blevet mere kompliceret .
Vi har som formandskab prvet at give de utallige dialoger , Unionen frer med sine partnere , s meget indhold som muligt .
<P>
Jeg gennemgr kun kort et antal vigtige udenrigspolitiske sager .
<P>
Det har vret formandskabets nske at give det transatlantiske samarbejde nogle kraftige impulser , p den ene side ved p kort sigt at opn konkrete resultater med henblik p at pvise nytten af det gennem den Ny Transatlantiske Agenda intensiverede samarbejde , p den anden side gennem strukturelle forbedringer , der danner grundlag for resultater p lngere sigt .
<P>
Topmdet mellem Unionen og Rusland har styrket og intensiveret forbindelserne med dette land .
Den politiske dialog er gjort bredere , den gensidige handel ges fortsat i den seneste tid , men grundet det usikre juridiske og konomiske klima ligger de europiske investeringer i Rusland stadig p et for lavt niveau .
<P>
Det Europiske Rd har hilst den nye grundlggende akt mellem NATO og Rusland om samarbejde velkommen som vrende et fundamentalt bidrag til en ny europisk sikkerhedsstruktur .
<P>
I gr afholdtes et srdeles nyttigt , konstruktivt mde mellem Den Europiske Union og Japan , som resulterede i vigtige aftaler med hensyn til fortsttelsen af dialogen blandt andet hvad angr deregulering og distribution .
<P>
Formandskabet har gjort en stor indsats for Barcelona-processen i overbevisning om , at EuroMiddelhavsstabiliteten angr os alle i Unionen .
Den 15. og 16. april fandt p Malta Euro-Middelhavs-ministerkonferencen sted , som genspejler den store betydning , alle tillgger EuroMiddelhavsprocessen .
Den politiske dialog og sikkerhedsdialogen vil gradvis tage fast form .
<P>
Mulighederne for dannelsen af en frihandelszone mellem EU og Middelhavsomrdet omkring r 2010 vil blive studeret nrmere , medens der vil blive arbejdet p at lette gensidig handel og at fremme investeringer .
<P>
Samarbejdets sociale , kulturelle og menneskelige dimensioner vil f strre opmrksomhed . Her tnker jeg ogs p menneskerettigheder og den rolle , civil society spiller .
<P>
Der phviler Unionen en vigtig rolle med hensyn til at sttte fredsprocessen i Mellemsten .
I fint samspil med USA og i lyset af den betydelige konomiske sttte , Unionen yder til regionen , har den spillet en aktiv politisk rolle , og denne politiske rolle fortstter .
Jeg udtrykker gerne min psknnelse af hr . Moratinos , vor srlige udsending p stedet , for hans vigtige rolle .
<P>
Forbindelserne mellem Unionen og Tyrkiet har fet en ny impuls som flge af udviklingen p en rkke punkter under vort formandskab .
P et uformelt mde i Rdet ( almindelige anliggender ) i Apeldoorn i marts blev opmrksomheden koncentreret om udviklingen af vore langsigtede forbindelser med Tyrkiet .
Associationsrdet samledes den 29. april for frste gang siden oktober 1995 .
<P>
Oprettelsen af et vismandsudvalg , som vil se at f en lsning p plads p uafgjorte territoriale stridigheder mellem Ankara og Athen , vil forhbentlig form at yde et konstruktivt bidrag til forholdet mellem Grkenland og Tyrkiet og sledes ogs mellem Tyrkiet og Unionen , samt til en lsning p Cypernsprgsmlet .
<P>
Forbindelserne mellem Unionen og Cypern tog yderligere form gennem mderne inden for rammerne af den strukturerede dialog .
Med hensyn til Cypernsprgsmlet var vore anstrengelser i kraft af formandskabet ment som sttte for FN , som er den instans , der har det overordnede ansvar for at f en lsning p dette problem p plads .
<P>
Ud over Det Europiske Rds politiske vurdering af udviklingen i de forskellige lande i det tidligere Jugoslavien , der allerede er nedfldet i konklusionerne , vil jeg bede om opmrksomhed for den tilvejebragte samlede strategi for regionen .
Under vort formandskab er der arbejdet p udarbejdelsen af en strategi for forbindelserne med landene i det forhenvrende Jugoslavien , undtagen Slovenien , der er omfattet af en Europaaftale .
Det resulterede i et dokument , der nje opsummerer alle betingelserne , under hvilke Unionen er villig til at styrke forbindelserne med Kroatien , Bosnien-Hercegovina , Forbundsrepublikken Jugoslavien , den tidligere jugoslaviske republik Makedonien samt Albanien .
<P>
Kommissionen vil regelmssigt aflgge rapport om , hvorvidt disse lande opfylder de stillede betingelser .
<P>
Vi har fra begyndelsen nje fulgt den foruroligende udvikling i Albanien .
Da landet kom ind i en altomfattende krise , banede formandskabet vejen for , at OSCE under ledelse af den tidligere kansler Vranitzky kunne oprette et Coordinating Framework .
Det er selvsagt af stor betydning , at de forestende valg som ogs finansielt samt ved observatrer stttes af Unionen vil bane vej for en mere stabil situation med et mindsteml af demokrati , pluralisme og reformvenlighed .
<P>
Hr. formand , jeg runder af .
Den europiske dagsorden , der s ofte beskyldes for at vre teknokratisk og kold , str i virkeligheden i direkte sammenhng med dens direkte politiske referenceramme . Denne referenceramme er i hj grad prget af det politiske klima i de femten medlemsstater , af borgernes forventninger og bekymringer .
Vekselvirkningen mellem de femten nationale politiske dagsordener og EU-dagsordenen bliver stadig mere dybtgende . I denne sammenkdning det forhold , at  Europa  er stadig mere vedkommende , at  Europa  spiller en stadig strre rolle i eksempelvis nationale valg ligger en stor politisk udfordring .
Og denne udfordring modtog vi gerne p vej til  Amsterdam  .
<P>
Tager vi den lidt bredere politiske kontekst af disse seks mneder i betragtning , s er der ved udgangen af indevrende periode efter vor overbevisning ingen grund til utilfredshed . Hverken med de konkrete resultater eller med den politiske vilje med hensyn til at komme videre med Europa , skridt for skridt .
Indrmmet , skridt for skridt , men dog videre og i den rigtige retning .
<P>
Vi hber , at vi med vore resultater har skabt et brugbart grundlag for det kommende luxembourgske formandskab . Vi nsker af hele vort hjerte Luxembourg held og lykke !
Man kan regne med vor sttte , ogs fremover .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Tak , hr. rdsformand .
Jeg vil gerne p dette tidspunkt offentligt fremhve den samarbejdsnd og de muligheder for et konstruktivt arbejde inden for regeringskonferencens rammer , som det hollandske formandskab har givet Parlamentet .
Det siger jeg Dem specielt tak for .
<SPEAKER ID=7 NAME="Santer">
Hr. formand for Europa-Parlamentet , hr. rdsformand , mine damer og herrer , Det Europiske Rds samling i Amsterdam var en vellykket afslutning p det nederlandske formandskab , som jeg gerne vil takke for dets dynamik , engagement og beslutsomhed , der ikke blev svkket i hele den seks mneder lange periode .
<P>
Siden Maastricht har jeg sgt at skabe en tttere kontakt mellem Den Europiske Union og borgerne .
Dette Rd har gjort , hvad det skulle .
Konklusionerne om beskftigelse , frihed , sikkerhed og retsvsen , milj samt Amsterdam-traktaten viser , at borgernes bekymringer str verst p dagsordenen for vore mder .
<P>
Konklusionerne viser ogs , at vi er kommet ind i en ny etape i Fllesskabets historie .
Derfor er alle skridt fremad vanskelige .
Det er rigtigt , at det gr langsomt fremad , men det gr dog fremad .
Det er det vigtigste .
<P>
Jeg vil begynde med beskftigelsen , der er vore borgeres strste problem .
Det var det centrale i vore drftelser , bde under regeringskonferencen , som jeg vender tilbage til senere , og ogs i de vrige drftelser , stats- og regeringscheferne havde .
<P>
Det Europiske Rd har med vedtagelsen af de sidste tekniske forberedelser endeligt givet grnt lys for den flles valuta fra 1. januar 1999 , hvilket styrker koordineringen af de konomiske politikker og dermed beskftigelsen .
De 15 har sledes klart bekrftet , at de er fast besluttede p at indfre euroen p de vedtagne vilkr .
Vi kender nu alle euroens flles side nu har euroen har et ansigt !
Som De ved , er alle dele af stabilitetsog vkstpagten vedtaget .
Den ledsages af to resolutioner ; den om vkst og beskftigelse stter tydeligt og konkret beskftigelsen i centrum for Unionens prioriteter .
<P>
Dertil kommer et nyt kapitel om beskftigelse , som vil blive indfrt inden ratificeringen af traktaten , og de sociale bestemmelser er blevet styrket i traktaten .
<P>
Indtil Det srlige Rds samling under luxembourgsk formandskab skal vi gre alt for at sikre , at der tages konkrete foranstaltninger for at fremme jobskabelsen .
Det er udmrket , at der tales om jobskabelse p hjeste niveau , det vil sige hos stats- og regeringscheferne , men ordene skal omsttes til handling .
Det er dt slag , som Kommissionen har kmpet i mere end to r med sttte fra Parlamentet .
<P>
Jeg glder mig ogs over det positive signal , som Det Europiske Rd udsendte med den endelige gennemfrelse af det indre marked , hvis flger for konkurrenceevnen , den konomiske vkst og beskftigelsen er det vigtigste .
Kommissionen vil sikre , at de fire ml i handlingsplanen effektivt gennemfres inden for de fastsatte frister .
Alle vore institutioner skal mobiliseres p hvert sit omrde .
Og endelig bifalder jeg de 90 territoriale beskftigelsespagter , der fungerer som jobskabende laboratorier i hele Unionen .
<P>
Hr. formand , nu kommer jeg til regeringskonferencen .
Det er tredje gang , jeg deltager i en revision af Romtraktaten .
Mderne sluttede alle i de rle morgentimer .
Det at arbejde 18 timer i trk er alts ikke unormalt .
Selve forhandlingerne var p intet tidspunkt nemme . Og jeg kan sige , at de denne gang var srdeles vanskelige og undertiden direkte frustrerende .
Jeg konstaterede ved forskellige lejligheder en vis mangel p politisk vilje og en foruroligende tendens til at foretrkke rent nationale holdninger .
Der var for vrigt forskellige isolerede forsg p at stte sprgsmlstegn ved selve de centrale dele af vort fllesskabssystem .
Heldigvis lykkedes det for os at sl dem tilbage .
<P>
Forhandling er t , resultatet noget ganske andet .
Nede vi de ml , vi satte os ved bningen af regeringskonferencen ?
Er det lykkedes for os at styrke Unionen , s den kan udvides under gode forhold ?
<P>
For 14 dage siden udtalte jeg mig her p grundlag af en tekst fra formandskabet , som reprsenterede en balance .
For mig udviste denne tekst bde ambition og realitetssans .
Og jeg hbede , at stats- og regeringscheferne ville gre en ekstra indsats for at styrke og forbedre den .
Den frygt , jeg gav udtryk for den 11. juni her i Parlamentet , viste sig at holde stik .
Der har vret tilbageskridt p forskellige punkter .
Og hvad skal man mene om den inflation , der er get i erklringerne , 14 protokoller og 46 erklringer ...
Der er tale om en rekord , som ikke gr traktaten mere lselig .
<P>
Men nu m vi ikke miste overblikket .
I forhold til Maastricht-traktaten er der gjort store fremskridt .
Det endelige resultat er i overensstemmelse med det , Kommissionen fremlagde i februar 1996 . Det viser en hurtig analyse af resultatet .
En af vore ambitioner var at skabe tttere kontakt mellem Unionen og borgerne , s de kunne f lst deres problemer og sttte den nye traktat i forbindelse med ratificeringen .
Her er resultatet positivt .
<P>
Den nye traktat gr i overensstemmelse med Kommissionens og Parlamentets nsker en stor del af den tredje sjle til fllesskabsanliggender og omfatter ogs Schengen-aftalerne .
Jeg ville have foretrukket , at stats- og regeringscheferne alle nu havde taget skridtet i retning af kvalificeret flertal og den flles beslutningsprocedure i stedet for at indfre en tnkepause .
Men samtidig vil jeg sige til dem , der tver over for det kvalificerede flertal : Det er netop , fordi dette omrde er s flsomt og vigtigt , at Den Europiske Union skal kunne trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Jeg har med tilfredshed bemrket , at de almindelige traktatsbestemmelser for Kommissionens eneret p at tage initiativer bliver gldende efter overgangsperioden .
Det er godt .
Vedrrende inddragelsen af Schengen-aftalerne hber jeg , at foranstaltningerne til gennemfrelse af protokollen vedtages hurtigst , hvilket vil vre i overensstemmelse med Det Europiske Rds nsker .
Der er fundet en lsning for Det Forenede Kongerige , Irland og Danmark .
<P>
Vedrrende beskftigelsen har vi indfrt et nyt kapitel og et retsgrundlag for beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
Den sociale protokol er kommet med . Det er et stort fremskridt .
Den nye tekst indeholder ogs positive punkter om anvendelsen af princippet om lige behandling af mnd og kvinder og et retsgrundlag til at hjlpe mennesker , der er ofre for social udelukkelse .
Parlamentet vil blive knyttet til beslutninger , som isr vedrrer borgerne , gennem den flles beslutningstagning .
<P>
I Amsterdam blev der ikke sat sprgsmlstegn ved en styrkelse af bestemmelserne om sundhed og forbrugerbeskyttelse .
Det glder mig ligeledes , at Parlamentet ogs bliver knyttet tt til vedtagelsen af veterinre og fytosanitre foranstaltninger .
<P>
Angende artikel 100 A4 gr den nye udformning det muligt for medlemsstaterne bedre at hndtere deres borgeres bekymringer for miljbeskyttelsen .
Vi har dog sikret , at alle risici for at oplse det indre marked er fjernet takket vre den afgrende rolle , som Kommissionen er tildelt i proceduren .
<P>
Konsolideringen af de grundlggende rettigheder , erkendelse af den plads , som tjenester af almen interesse indtager , hvilket er en vigtig del af vor europiske samfundsmodel , og styrkelsen af kampen mod svig er alt sammen positive aspekter , som vi glder os over .
<P>
Og s lidt om subsidiaritet ; Kommissionen har ingen problemer med indholdet af protokollen som sdan , da frstnvnte , siden jeg indtrdte i mit mandat , har handlet i netop den nd .
Subsidiaritetsprincippet m dog ikke tjene som pskud for at hindre flles handlinger , hvor sdanne er afgrende .
Medlemsstaterne skulle dog gerne feje foran egen dr frst , for vi bliver oversvmmet af anmodninger om at udarbejde forslag eller undersgelser p de mest forskelligartede omrder .
Og her taler jeg ikke om nationale bureaukratiske hindringer , som gr livet vanskeligt for de sm og mellemstore virksomheder i Unionen .
<P>
Vor anden ambition var at give Unionen redskaberne til en udenrigs- og sikkerhedspolitik , som fortjener denne betegnelse .
P dette omrde opfylder teksten i vid udstrkning Kommissionens forventninger .
Instrumenterne er blevet klarere defineret og kvalificerede flertalsafstemninger indfrt .
Der er naturligvis bremser eller sikkerhedsseler konstruktiv afstelse , pkaldelse af vsentlige nationale interesser osv .
Det afhnger alt sammen af , hvordan man kommer til at bruge dem .
Ogs strukturerne er blevet bedre , idet generalsekretren for Rdet , der handler i sin egenskab af reprsentant for FUSP , den nye trojka , analyseenheden osv .
Vi har alts gjort store fremskridt , men de skal omsttes til praksis .
Det bliver alt sammen et sprgsml om politisk vilje .
Vedrrende forsvaret er der desvrre ikke gjort fremskridt .
<P>
Forhandlingerne om handelspolitikken var srlig vanskelige .
Nogle medlemsstater nskede af forskellige grunde ikke at gre store fremskridt , og jeg er bange for , at det skyldes en slags snversynethed .
I stedet for at lade formandskabets tekst blive udvandet , foretrak jeg at beskytte fremtiden .
Jeg har til den nuvrende artikel 113 tilfjet en bestemmelse , som gr det muligt for Rdet p forslag af Kommissionen og efter hring af Parlamentet at udvide bestemmelserne i denne artikel til intellektuel ejendom og tjenester .
Jeg er overbevist om , at fornuften og enigheden fr eller siden vinder , og at denne bestemmelse vil finde anvendelse .
<P>
Og s kommer jeg til de institutionelle sprgsml , som affdte mange kommentarer .
Der er navnlig gjort store fremskridt p to omrder , som vedrrer Parlamentet direkte .
For det frste den flles beslutningstagning , hvor der skete et gennembrud i demokratiseringsprocessen med den store udvidelse af den flles beslutningstagning og forenklingen af proceduren , som stter de lovgivende parter p lige fod .
Jeg mener , at der her er tale om en tillidserklring til den institution , der reprsenterer borgerne .
Parlamentet var helt sikkert vinderen i denne konference .
Kommissionens formand har fet styrket sin rolle p tre omrder , og formanden vil fremover formelt skulle godkendes af Europa-Parlamentet .
<P>
Men for s vidt angr resultatet af den gede brug af kvalificerede flertalsafstemninger , er det magert .
Formandskabets pakke var ambitis , og jeg beklager , at disse ambitioner ikke kunne fastholdes i Det Europiske Rd .
Der er bestemt lyse omrder , for eksempel forskning og FUSP eller beskftigelsen , den sociale udelukkelse , lighed mellem mnd og kvinder og beskyttelse af sundheden .
Men mange andre bestemmelser blev ikke til noget .
Det tegner ikke godt for udvidelsen , men jeg hber , at vi kan rette sigtet ind i tide .
<P>
Og lidt om det styrkede samarbejde .
Det vil gre det muligt for de medlemsstater , der nsker det , at komme endnu lngere , og det vil vre et nyttigt instrument i et udvidet Europa .
I den frste sjle vil det blive indledt ved kvalificeret flertal og p forslag af Kommissionen . Det glder mig .
<P>
Endelig vil jeg nvne Kommissionens sammenstning og vgtningen af stemmerne .
For s vidt angr Kommissionen , er styrkelsen af formandens rolle meget positiv for det fremtidige virke .
Han deltager i udpegelsen af de vrige kommissrer , og han fr det afgrende ord i definitionen af de politiske retningslinjer , hvilket vil blive nedfldet i traktaten .
<P>
Erklringen om den interne organisation i vor institution er ligeledes velkommen .
Jeg har flere gange nvnt , at vi har til hensigt at gennemfre interne reformer , og det gr vi ogs .
Vigtigheden af sprgsmlet om antallet af kommissrer er sandsynligvis blevet overdrevet under forhandlingerne , men alle accepterer , at der er et maksimum .
Jeg har konstateret , at de store medlemsstater p visse betingelser er rede til at give afkald p deres anden kommissr .
Det var ikke let .
En aftale er naturligvis betinget af stemmernes vgtning .
Jeg er ikke i tvivl om , at der vil blive fundet en lsning p dette problem . Men vi m ogs vre rlige sprgsmlet er af strre interesse for medlemsstaterne end for Kommissionen og Parlamentet .
Jeg kan godt acceptere det nuvrende vgtningsprincip .
<P>
Den lsning p sprgsmlet om antallet af kommissrer , som stats- og regeringscheferne valgte , er ikke s forskellig fra Kommissionens forslag .
Vi har altid ment , at der skulle vre en kommissr pr. medlemsstat , og at konferencen skulle finde en hensigtsmssig procedure for at ndre systemet og tilpasse det til et antal p over 20 medlemsstater .
Reduktionen i antal kommissrer vil til sin tid ske samtidig med et kompromis om at indfre en vgtning af stemmerne , som skal trde i kraft fra datoen for den frste udvidelse .
En ny regeringskonference skal for vrigt foretage en fuldstndig undersgelse af institutionernes sammenstning og funktion her siger jeg bevidst institutionerne , ikke kun Kommissionen et r fr Unionen tller 20 medlemmer .
<P>
Vedrrende den institutionelle pakke er det rigtigt , at der til sin tid skal udvises strre politisk vilje .
Jeg nsker ikke , at vi lige fr udvidelsen er tvunget til at sige til de nye medlemsstater :  De har gjort alt for at vre rede til at blive medlem af Unionen , men Unionen har desvrre ikke vret i stand til at forberede sig til at modtage Dem  .
<P>
( Bifald ) Hr. formand , Unionen str nu over for nogle meget vigtige politiske valg for sin fremtid .
Kommissionen vil om et par uger forelgge sin udtalelse om de lande , der nsker at tiltrde traktaten .
Den forelgger sine forslag til en Agenda 2000 : vore politikkers fremtid , herunder den flles landbrugspolitik , strukturfondene , udvidelsen og de kommende konomiske rammer .
Det krver beslutsomhed og politisk vilje .
Lad os begynde med at stte kd p Amsterdam-traktaten og udnytte alle dens muligheder .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Santer .
<P>
Fru Green har nu ordet .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil starte med at udtrykke min varme sttte til den indsats , som det nederlandske formandskab har udfrt i det sidste halve r .
Uanset hvordan vi vurderer resultatet af regeringskonferencen , er vi klar over , at premierminister Kok personligt har gjort et stort , konsekvent arbejde under denne proces . Min gruppe vil bestemt gerne have frt til protokols , at vi takker premierministeren , hans udenrigsminister , hr .
Van Mierlo , ministeren for europiske anliggender , hr . Patijn og ogs de vrige medlemmer af hans regering , som har givet Parlamentet deres kraftige sttte .
<P>
Det er i dag vor opgave at komme med en indledende reaktion p Amsterdam-traktaten .
For min gruppe vil denne traktat blive bedmt p baggrund af to store emner .
For det frste : svarer traktaten til borgernes hb og forventninger ?
For det andet : forbereder traktaten Unionen til udvidelsen med Cypern , de baltiske lande og steuropa ?
Jeg vil gerne gre det klart , at min gruppe erkender og bifalder de fremskridt , som Amsterdamtraktaten har gjort i retning af et borgernes Europa .
<P>
For det frste glder vi os meget over Rdet beslutning om at stte arbejdslsheden verst p dagsordenen .
Min gruppe sttter det nye kapitel om beskftigelse og den sociale protokol i traktaten samt ogs henvisningen til grundlggende sociale rettigheder .
Vi ved godt , at ord i en traktat aldrig har skabt arbejdspladser .
Men vi ved ogs , at denne nye kompetence for frste gang gr det muligt for os at skabe nogle rammer , som kan bruges til at tilvejebringe en seris koordinering af medlemsstaternes konomiske og sociale politikker .
Det er , hvad vi kan gre p europisk plan for at sikre , at det arbejde , der er indledt p medlemsstatsplan med at bekmpe arbejdslshedsforbandelsen , er bredygtigt , og at konomi- og beskftigelsespolitikkerne i femten af verdens rigeste lande arbejder i tt harmoni ; det vil vre et enormt bidrag til vkst og virkelig jobskabelse .
<P>
Jeg kender jo rdsformandens nske om at bekmpe arbejdslsheden , og jeg vil derfor gerne komme med et budskab fra Den Socialistiske Gruppe .
Hvis Rdet virkelig nsker at skabe arbejdspladser , har det nu en reel lejlighed til at bevise det .
Unionens brede konomiske retningslinjer er stadig ikke helt vedtaget i Rdet .
I resolutionen om vkst og beskftigelse har det udtrykt nsket om at sikre , at der i hjere grad tages hensyn til beskftigelsen , nr de brede konomiske retningslinjer vedtages .
De er ogs bekendt med , at finansministrenes mde i KOFIN har ry for fuldstndig at ignorere Det Europiske Rds henstillinger .
Vi nsker , at medlemsstaternes stats- og regeringschefer bruger deres befjelser og insisterer p , at de brede konomiske retningslinjer skal revideres .
Intet ville vre et kraftigere signal om , at det har reelle hensigter .
Intet ville bringe kynikerne til tavshed s hurtigt . Hr .
Santer , intet ville i hjere grad bevise Europa-Kommissionens politiske engagement , end hvis de insisterede p en sdan revision .
<P>
Et sdant skridt ville ogs vre et klart signal om , at der virkelig er kraft i topmdet om beskftigelse , der finder sted i oktober under det luxembourgske formandskab , og at hensigten er at stille konkrete forslag i stedet for det sdvanlige bla-bla-bla .
Lfterne om beskftigelse skal have kd p nu .
Vedtagelsen af de brede konomiske retningslinjer er den frste lejlighed , topmdet om beskftigelse den anden .
<P>
P min gruppes vegne vil jeg ogs give udtryk for , at vi er tilfredse med andre aspekter af Amsterdam-traktaten .
Respekten for menneskerettighederne ; den nye bestemmelse om ikke-diskrimination , selvom det er en stor skam , at Rdet her i det europiske r mod racisme og fremmedhad ikke kunne vedtage denne kompetence med kvalificeret flertal ; det tydelige fremskridt for lige muligheder , milj , sundhed og forbrugerbeskyttelse ; udviklingen af gennemsigtighed og benhed og reduktionen i antal beslutningsprocedurer samt udvidelse af den flles beslutningstagning for Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg har forstet , at nogle regeringer endog stter sprgsmlstegn ved den udvidede liste over anliggender , der skal afgres med den flles beslutningstagning , idet de siger , at beslutninger , der er truffet enstemmigt i Rdet , ikke kan gres til genstand for den flles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet .
Mske skulle premierministeren gre medlemsstaterne opmrksomme p eksistensen af kompetencen inden for kultur , artikel 128 i den nuvrende Maastricht-traktat , og den eksisterende kompetence inden for forskning , artikel 130 i samme traktat ; begge indfrer den flles beslutningstagningsprocedure med Europa-Parlamentet samtidig med , at der er enstemmighed i Rdet .
Premierministeren har Parlamentets fulde sttte til at insistere p , at listen over artikler , der skal behandles med flles beslutningstagning , sledes som det fremgr af udkastet til Amsterdam-traktaten , vedtages .
<P>
Min gruppe er dybt skuffet over , hvad der er sket med traktatens anden og tredje sjle .
Vi har hele tiden gjort klart , at vi sttter Deres arbejde for at gre visse aspekter af sjlen vedrrende politisamarbejde og indre anliggender til fllesskabsanliggender .
Vi er klar over , at der er sket en vis overfrsel , men jeg vil gentage , at vi er dybt bekymrede over manglen p parlamentskontrol p disse vigtige omrder immigrationspolitik , visakontrol og asyl .
Ved at bevare enstemmigheden i Rdet og kun hre Parlamentet fjerner man reelt demokratiet p disse omrder .
<P>
Vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik har vi hele tiden vidst , at det ville blive vanskeligt at gre strre fremskridt , isr vedrrende forsvar , og min gruppe glder sig over , at vi kan medtage Petersbergopgaverne i traktaten .
Men vi er stadig bekymrede over manglen p en sammenhngende udenrigspolitik i Europa . Vi hrer , hvad traktaten siger om en hr. eller fr .
FUSP , men med enstemmighed i Rdet er det vanskeligt at vide , hvilken stemme hr. eller fr . FUSP kommer til at tale med .
<P>
Vor strste skuffelse er dog vedrrende udvidelsen .
Vi har bange anelser , fordi Rdet s tydeligt ikke er i stand til at enes om en fornuftig udvidelse af omrdet for kvalificerede flertalsafstemninger .
Mere end noget andet er dette en risiko for udvidelsen .
Nr der i de kommende r kommer endnu flere medlemsstater omkring bordet , er det vanskeligt at forestille sig , hvordan vi kan f indfrt en hj standard i europisk lovgivning til beskyttelse af leve- og arbejdsvilkr for Europas borgere .
Min gruppe mener derfor , at det er vigtigt , at Det Europiske Rd fr udvidelsen igen mdes for at f lst problemet med flertalsafstemninger i Rdet samt Kommissionens sammenstning og stemmevgtning .
<P>
Til slut vil jeg sige , at min gruppe mener , at en traktat , som trods vore bange anelser har skabt et stabilt fremskridt p dagsordenen , der er af stor betydning for vore borgere , ikke m forkastes .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , frst og fremmest nsker jeg hjerteligt at gratulere ministerprsident Kok og ligeledes hans medarbejdere med det fortrinlige arbejde , han har prsteret . Amsterdam-topmdet var , hr. ministerprsident , afgjort en stor succes for EURO ' en .
Vi hber , at den sidste forhindring nu er ryddet af vejen , og jeg mener , at EURO ' en kan frigre krfter , der ogs kan give Europa et nyt opsving .
Desuden har Amsterdam formet at virkeliggre det , vi ikke opnede i Maastricht . Frst og fremmest socialprotokollen .
Jeg hber , at Det Forenede Kongerige vil anvende den lovgivning , der i mellemtiden er vedtaget p europisk plan . Men desuden bliver beskftigelsen nu en hovedmlstning for Den Europiske Union .
<P>
Allerede for ti r siden , da vi havde formandskabet , forsgte vi at tilvejebringe en social dimension med forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter , kollektive overenskomster p europisk plan , en flles social platform .
Vi har tabt megen tid .
Europa har virkelig brug for et socialt og menneskeligt ansigt . Vi skal kunne give et svar p de sprgsml , der findes i det europiske samfund , og det er frst og fremmest arbejdslshed .
Vi hber p gode resultater p topmdet i Luxembourg .
<P>
Den Europiske Union , rede kolleger , har jensynlig taget ved lre af kogalskaben . Fllesskabets politiske indsats hvad angr milj , folkesundhed , forbrugerbeskyttelse styrkes kraftigt .
Der er sket et reelt gennembrud med hensyn til beskyttelsen af menneskerettighederne . Afskaffelse af forskelsbehandlingen , ligestilling mellem mnd og kvinder , udelukkelse af social udstdelse og ingen forskelsbehandling p grund af seksuel orientering .
Afskaffelse af ddsstraf og volontrtjenesten som udtryk for solidaritet i samfundet er yderst vigtige protokoller eller erklringer .
<P>
Af den grund vgtes indfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed s hjt af Europas folk .
Regeringscheferne var klart overbeviste om , at mellemstatsligt samarbejde ikke kan fre til en effektiv lsning af problemerne , al den stund de har gjort fri bevgelighed for personer , asyl og indvandring til et fllesskabsanliggende .
Denne beslutning bliver dog ikke automatisk gennemfrt . I fem r krves enstemmighed , for at Rdet skal kunne trffe afgrelser med kvalificeret flertal og for at den flles beslutningsprocedure kan finde anvendelse .
<P>
Vi er dog godt tilfredse med , at Europol p sigt bliver operationel , og at Schengen-reglerne er blevet traktatfstet .
Disse ordninger er dog yderst komplicerede . I srdeleshed protokollerne om Det Forenede Kongeriges , Irlands og Danmarks stilling , som gr det muligt for disse medlemslande at holde sig uden for den fri bevgelighed for personer .
<P>
Fremskridtet med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik var meget mere begrnset . Vi hber , at den konstruktive afstelse kan fremme beslutningsprocessen .
Petersberg-opgaverne , enheden for politikplanlgning og hurtig varsling , der endda kan oprettes , frend traktaten er ratificeret , de hjtstende reprsentanter er positive .
<P>
Men det var heller ikke denne gang muligt at integrere WEU i Den Europiske Union og at udvide handelspolitikken yderligere .
<P>
Fr Amsterdam var der nogle , der sagde , at Europa-Parlamentet vil komme til at st som den store taber . Det modsatte viste sig at vre tilfldet .
Vor observatr , Elmar Brok , har beregnet , at omrderne med flles beslutningstagning er blevet udvidet fra 15 til 38 plus 23 , og omrderne med samstemmende udtalelse fra 8 til 11 .
Kan formanden for Det Europiske Rd bekrfte det , nrmere bestemt for de omrder , hvor Rdet fortsat vil trffe afgrelser med enstemmighed , og hvor Europa-Parlamentet bibeholder den flles beslutningsprocedure , som det fremgr af det officielle dokument , vi har fet udleveret .
<P>
Desuden er den flles beslutningsprocedure blevet drastisk forenklet . Dette er meget positive reformer .
Jeg nsker at hylde Europa-Parlamentets formand og vore to observatrer , der har haft en afgrende indflydelse her .
<P>
Men Europa-Parlamentet m ogs ptage sig sit ansvar .
Mod manges forventning har Parlamentet nu mulighed for selv at vedtage en statut for medlemmerne . Det er en afgrende udfordring for vort Parlament .
Jeg hber , at vi kan klare denne konfrontation og at vi kan fre opgaven heldigt igennem endnu i denne samling . I mellemtiden m vi udrydde alt misbrug .
Rdet skal godkende statutten enstemmigt . Det vil s vise sig , om Rdet vil stte vort Parlament i stand til at udfre sin opgave p trovrdig vis .
Reformerne af Kommissionen , herunder at Kommissionens formand fr den politiske ledelse , er meget positive .
<P>
Det er PPE-gruppens konklusion , at Amsterdam skal ses som et led i de store reformer , der er gennemfrt siden Stuttgart-erklringen i 1983 : Det indre marked , Den konomiske og Monetre Union , den flles valuta , den politiske Union . I Amsterdam er der p ny gjort vsentlige fremskridt .
Vi er alts positive over for Amsterdamtraktaten . PPE-gruppen er positiv .
Men vi har fuldt ud bevidsthed om , at der er et afgrende problem , som ikke er blevet lst , og som er blevet udsat .
Den Europiske Union m i de kommende r ptage sig sit historiske ansvar og forene de demokratiske lande p det europiske kontinent i Unionen .
Det kan ikke lade sig gre uden en reform af institutionerne og nrmere bestemt ikke uden afgrelser i Rdet med kvalificeret flertal .
Derfor har vi i det flles beslutningsforslag pointeret , at sprgsml , der burde vre afgjort inden optagelse af nye medlemmer i Unionen , slet ikke er blevet rejst .
Uden disse reformer vil Unionen blive udvandet . Hvis Unionen fratages strke og sammenhngende strukturer , frygter jeg , at den p et tidspunkt vil bryde sammen under den historiske opgave , som udvidelsen er .
<P>
rede kolleger , med al respekt og ros for formandskabet , der har tilvejebragt de af mig fremhvede positive resultater , m vi ikke vre blinde for , at der er et afgrende problem , der skal lses .
Nr jeg lser de erklringer , der aflgges efter Det Europiske Rds mder , stter jeg meget ofte sprgsmlstegn ved regeringschefernes forsikringer om , at de har forsvaret de nationale interesser , og at resultatet er , som de nskede det .
Fru Thatcher var et eksempel p det .
Hun havde for vane i The Commons at udtale , at hun havde forsvaret de nationale interesser .
Det store og altafgrende sprgsml er , hvem der forsvarer almenvellets interesser , hvem der forsvarer de europiske interesser .
Det har Helmut Kohl gjort . I revis .
<P>
( Bifald ) Den belgiske premierminister har gjort det . De har gjort det , hr. ministerprsident .
Det er den nye nd , der skal skabes .
Ellers frygter jeg , at vor historiske opgave , at forene alle demokratiske lande i Europa i Unionen , vil vre for tung en byrde . Opgaven kan ikke lses uden sammenhngende strukturer og uden politisk vilje til at skabe en reel Union , ikke blot en frihandelszone , en reel Union , der magter at spille sin rolle i verden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , resultaterne fra topmdet i Amsterdam forekommer trods det nederlandske formandskabs indsats , som vi bifalder , rent institutionelt meget utilfredsstillende , hvis man sammenligner dem med de meget ambitise ml , som De 15 havde sat sig ved regeringskonferencens start .
<P>
Reformen af institutionerne for at gre dem mere effektive og gennemsigtige har man ganske enkelt blot udskudt , hvad enten det drejer sig om get brug af kvalificerede flertalsafstemninger , som forudstter en ny vgtning , der skal tage hensyn til staternes demografiske og konomiske vgt , eller Kommissionens struktur , s den kan komme til at udfylde den rolle , den har fet tildelt i traktaterne , idet de sm staters legitime rettigheder skal sikres , for de er ogs fuldgyldige medlemmer af Unionen .
<P>
Vedrrende FUSP kan man ikke med de sm ndringer af de eksisterende bestemmelser , der er indfrt for at drage ved lre af erfaringerne , se , at der findes en reel politisk vilje fra De 15 ' s side til at give Unionen de institutioner og procedurer , der vil gre det muligt for den at spille en aktiv rolle , som modsvarer dens konomiske vgt p den internationale arena .
Vi kan kun beklage p vegne af Europa over for tredjelandene , som har stedse svrere ved at acceptere en enkelt supermagts verdensherredmme .
<P>
Dette indtryk af ufrdigt arbejde , som vi fr af konklusionerne fra regeringskonferencen , slrer de store , vigtige fremskridt , der er gjort p andre omrder .
Den sociale protokols medtagelse i traktaten , kapitlet om beskftigelse , Schengen-aftalerne , det er altsammen store fremskridt , som vi bifalder .
Dette fremskridt understreger hvis det skulle vre ndvendigt relevansen af at styrke samarbejdet , som nu er nedfldet i traktaten , for dermed er det for ganske kort tid siden blevet muligt at komme fremad og komme omkring den hindring , der hedder enstemmighed .
<P>
Vi glder os ligeledes over forenklingen i den lovgivningsmssige procedure , som Parlamentet har arbejdet for , det nye retsgrundlag , s vi kan n frem til en statut for parlamentsmedlemmerne og en ensartet valgprocedure .
I den forbindelse vil jeg gerne have lov til at lyknske Dem , hr. formand , med den afgrende rolle , De har spillet i denne sag .
<P>
Amsterdam er ikke en frdig konstruktion , som vi havde hbet det i Torino , men en etape p den lange , svre vej til en flles politik i Europa .
Vddemlet om , at indfrelsen af euroen bliver en afgrende faktor for den politiske integration er mske dristigt , eftersom de vanskelige drftelser om indfrelsen af en flles politik for vkst og beskftigelse viste dens begrnsninger .
Lige fra starten har Europa stet over for valget mellem et ganske enkelt frihandelsomrde , som mske skulle udstyres med en flles valuta , og indfrelsen af en reel union af uafhngige stater , som nskede at lade deres stemme hre hjt og klart i verden , ikke bare som en utydelig mumlen som i Denver .
<P>
Lad os hbe , at globaliseringen og indretningen af vor planet i store regionale enheder , som kan sikre vkst og fuld beskftigelse , kan styre vort valg , s vi gr i den rigtige europiske retning .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , Berlinmurens fald og kommunismens sammenbrud markerer et vendepunkt i Europas historie . Ogs for Den Europiske Union indvarsler disse historiske begivenheder en ny udviklingsfase .
Det er ikke lngere Unionens ml at integrere Vesteuropa . Fra 1989 er det vor fornemste eksistensberettigelse at integrere svel st- som Vesteuropa .
Det er etableringen af n flles retlig ramme , hvor alle folk samles og deler skbne med hinanden .
Unionen kan kun lse denne historiske opgave , hvis ikke den segner under sin byrde . Jo flere medlemsstater , desto strre interesseforskellene i Unionen .
Frend Unionen med held kan udvides , br den styrkes . Amsterdam-topmdet har i hvert fald styrket Unionen .
Det vigtigste skridt i den europiske integrationsproces siden 1957 , indfrelsen af EURO ' en , er kommet et skridt nrmere gennem vedtagelsen af stabilitetspagten . Ogs Frankrig har nu udtrykkelig forpligtet sig til at fre en sund , ergo stram budgetpolitik .
Alligevel er jeg bekymret over Den Monetre Union .
Lande som Tyskland , Frankrig og Italien har brug for endnu mindst fem r til at gennemfre en bredygtig sanering af deres konomier og en gning af deres konkurrenceevne . De gr dog for lidt for at f befolkningens sttte til denne politik .
Hvis de tre store medlemsstater ikke siden hen p bredygtig vis opfylder kriterierne , bliver Den Europiske Centralbank tvunget til at forhje renten med alle deraf flgende politiske skadevirkninger for Den Europiske Union .
Irland og Nederlandene har vist , at det udmrket kan lade sig gre at kombinere faldende underskud p statsfinanserne med stigende beskftigelse . Tyskland , Frankrig og Italien br flge deres eksempel .
I modsat fald kan man frygte , at EURO ' en ikke bliver et politisk bindemiddel , men snarere en kilde til splittelse .
Amsterdam-topmdets opgave var ligeledes en institutionel styrkelse af Unionen . Jeg hilser med begejstring , at Amsterdam-traktaten har get Unionens karakter af retssamfund .
De nye bestemmelser vedrrende menneskerettigheder , ligebehandling af mnd og kvinder , forbuddet mod forskelsbehandling samt Domstolens brede kompetence er vsentlige forbedringer .
Europa-Parlamentets rolle som lovgivende magt er styrket p ny . Jeg takker Elmar Brok og Elisabeth Guigou og i srdeleshed formanden for Rdet , Wim Kok , for deres personlige indsats p dette punkt .
<P>
Bortset fra disse punkter giver Amsterdam-traktaten ikke anledning til at bryde ud i jubelsang .
Topmdet har kun gjort arbejdet halvt frdigt . De vigtigste beslutninger , man burde have taget , er jo blevet udsat .
P omrderne asylpolitik , kriminalitetsbekmpelse og udenrigspolitik er slagkraften ikke eller kun lidt get . Medlemslandene foretrkker tilsyneladende et skin af national suvernitet frem for virkeligheden , som er gensidig afhngighed .
Fejlen fra Maastricht , nemlig at give Unionen opgaver uden de dertil hrende midler , er ikke blevet rettet .
En sdan Union virker hverken overbevisende eller inspirerende .
Det er umuligt at bygge et strkt Europa med svage institutioner .
Nu , hvor traktaten viser sig at vre s mager , hver der sig i adskillige hovedstder rster for at udstte nye medlemsstaters tiltrdelse af Den Europiske Union i et par r til 2005 eller senere .
Var det i Amsterdam mske netop en skjult dagsorden for nogle lande ?
Det ville vre en farlig fejltagelse .
Indrmmet , beslutningerne vedrrende EURO ' en og EU-traktaten retfrdiggr ikke mere end en begrnset udvidelse af Unionen .
Af de tolv ansgerlande vil der i 2002 kun vre et ftal , der kan blive medlem . Det er vigtigt , at der i denne frste blge optages et af de baltiske lande , jeg tnker p Estland .
Sledes kan Unionen bidrage til den ndvendige politiske stabilitet i Europa i en region , hvor NATO indtil videre ikke kan det . Unionens fornemste opgave i de kommende rtier ligger her , i at bidrage til politisk stabilitet i Europa .
Optagelsesforhandlingerne skal alts pbegyndes efter tidsplanen , men de kan kun krones med held , sfremt EURO ' en i 1999 bliver en stabil valuta og sfremt Unionens beslutsomhed tidsnok ges .
Lad det vre vort ml .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , vi takker det hollandske formandskab for det gode arbejde , det har udfrt , men vi vil gerne analysere resultaterne af Det Europiske Rds mde .
<P>
Vi m sige , at vi ligesom alle i Parlamentet frst blev meget bekymrede .
Kommissionen har givet udtryk for denne bekymring , og i dag har hr . Santer mindet os om den ved at sige , at nogle vsentlige elementer i fllesskabssystemet har vret i fare .
Dernst har vi i de seneste dage flt os skuffede , da de alarmerende nyheder kom fra Amsterdam , og endelig blev vi chokerede , da vi hrte om resultaterne .
Vi nsker ikke at dramatisere , men sdan er vores sindsstemning .
Vi er chokerede , hr. rdsformand , fordi resultaterne fra Det Europiske Rds mde betyder , at planen om en reform af de europiske institutioner med henblik p udvidelsen har lidt nederlag , og fordi man efter vores mening har beget en fejl ved at gennemfre en rigoristisk ratifikation af stabilitetspagten .
<P>
Jeg vil meget kort omtale de to emner med strre vgt p de negative aspekter end p de positive , ikke for at vre dommedagsprofet , men fordi jeg har mindre tid end flertalsgrupperne , og derfor m jeg give udtryk for kritikken inden rosen .
Efter vores mening er det en fejltagelse men jeg ved , at vi er i mindretal i Parlamentet ikke at give de nationale budgetter s meget spillerum , at der kan gennemfres en social politik , samt at straffe de lande , der har for stort underskud , med nogle mrkelige sanktioner , der er i modstrid med den klassiske opfattelse af indkomstfordeling .
Med disse foranstaltninger opnr vi , at de lande , der er tvunget ud i et underskud , fr et endnu strre underskud , mens de mere solvente bliver endnu mere solvente .
Vi indrmmer dog , at der er sket noget meget positivt , nemlig at der som foreslet af den franske regering langt om lnge skal vre en vigtig institutionel debat om beskftigelsen , en debat , der skal n sit hjdepunkt i Luxembourg , og som ikke blot skal vre retorisk , men forhbentlig fre til , at der trffes beslutninger .
<P>
Med hensyn til de tre ml , man satte i Torino for regeringskonferencen , og hvorom der hersker enstemmighed i Parlamentet , mener vi , at problemet er yderst alvorligt .
<P>
Hvad angr det frste ml at bringe Europa nrmere til borgerne , at afskaffe det demokratiske underskud er der kun gjort ringe fremskridt , der langt fra opfylder forventningerne .
Man har inkorporeret en social protokol , men den er meget begrnset .
Det krver enstemmighed at gennemfre sociale beskyttelsesforanstaltninger .
Resultatet af bestrbelserne p at gre sjlen vedrrende samarbejdet om retlige og indre anliggender til et fllesskabsanliggende er meget begrnset , og der skabes ikke reel ligevgt mellem de europiske institutioner .
<P>
Angende det andet ml at udstyre Unionen med passende midler til at gennemfre en mere effektiv udenrigspolitik mener vi , at der har manglet politisk vilje i FUSP , og med hensyn til handelspolitikken har den i sandhed lidt skibbrud , idet artikel 113 , som omhandler handelspolitikken , er urokkelig .
<P>
Hvad angr det tredje ml at forbedre institutionernes procedurer med henblik p udvidelsen har fiaskoen vret s stor , at man hellere skulle have udskudt afslutningen af konferencen .
Og endelig kan man heller ikke sige , at afskaffelsen af tredjebehandlingen i den flles beslutningsprocedure har vret noget fantastisk resultat .
Dette viser , hvor f ml man har net p konferencen .
<P>
Amsterdam er blevet til en Maastricht II-traktat , den frembyder ingen vsentlig ndring p vejen mod den politiske union som er ndvendig ud fra et demokratisk synspunkt , nr Den konomiske og Monetre Union gennemfres og den har ikke forberedt optagelsen af nye medlemmer .
Vi krver en mere seris revision af traktaten med henblik p udvidelsen , og fra Parlamentets side kan vi ikke acceptere , uden at vi dog er tilhngere af et korporativt system , at man ngter os den samstemmende udtalelse p tidspunktet for oprettelsen af den europiske politiske union , som alle borgere krver .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , rede kolleger , det sprgsml , vi i dag skal udtale os om , er , i hvilken stand Unionens skib er stvnet ud fra Amsterdams havn .
Er det udrustet til at klare voldsomt stormvejr , og kan det klare de vanskelige skr , vi ved , ligger ude i horisonten .
For mig at se er det da ogs komplet formlslst ved hjlp af et forstrrelsesglas at spejde efter de positive punkter , de berygtede sm skridt fremad .
Vi skal kigge p den globale konstruktion og undersge , om den duer .
Hvis et hus er blevet skvt , hvis selve fundamentet viser sig ikke at du , stter man sig jo ikke ligefrem ned for afslappet at beundre de fine nye ting i kkkenet og i stuen .
Nej , kre kolleger , i s fald vurderes skaden ngternt , og man gr sig sine tanker om , hvordan den kan udbedres .
<P>
Vort Parlament var engang af den opfattelse , at Unionen efter Amsterdam burde vre parat til tre store udfordringer .
Ud over den Monetre Union skulle den Politiske Union gennemfres , som skal form at yde den ndvendige politiske modvgt mod den ensidige monetre approach , som har frt til , at EURO ' en allerede fr dens indfrsel af millioner af europere er blevet sat lig med oplsning af de sociale strukturer og tab af arbejdspladser .
Nuvel , denne politiske Union med europiske styringsinstrumenter er ikke blevet til noget .
Amsterdam har afpudset traktaten med hensyn til beskftigelsen , men akilleshlen har jo altid vret , at der skulle europiske midler p bordet for at kunne gennemfre alt dette . Det var vi i sin tid ndt til at aktionere for med hr .
Willockx mod finansministrene , der bare bliver ved med at holde p skillingerne , og hvad det angr , er hverken traktatteksterne eller en beslutning om vkst og beskftigelse noget skridt frem med hensyn til konkrete garantier .
<P>
For det andet skulle beslutningsprocessen i Europa vre mere smidig , mere gennemskuelig , mere demokratisk , sledes at udvidelsen skulle kunne tackles tillidsfuldt og uden pres .
Dette forudsatte institutionelle reformer med som hovedingredienser kvalificeret flertal for Rdets vedkommende , proceduren til flles beslutningstagning for Parlamentets vedkommende og for EF-Domstolens vedkommende en udvidelse af dens rolle .
Med hensyn til det sidste er der allerede nu problemer og stridigheder , som allerede er nvnt af andre medlemmer , og ogs jeg beder Rdet om at skabe klarhed i s henseende .
<P>
Den belgiske premierminister har uden omsvb betegnet den institutionelle del som en fiasko .
Men vi her , i hvert fald flertallet , er s civiliserede . Vi er s sde , kre herre , vi lider i den grad af statsmandskunst , at vi ikke lngere siger , hvad det egentlig handler om , for dernst efter et par mneder at beklage os over , at vi ikke bliver taget alvorligt .
Hvis vi nu engang begyndte med at tage os selv alvorligt , til at begynde med de ord , vi sagde i gr og allerede i dag tager i os igen .
<P>
For det tredje var Unionen ndt til at tage afgrende skridt hen imod et tydeligt valg for bredygtig udvikling .
Traktatteksten er forbedret p visse punkter , men det centrale kofin-instrument forbliver blokeret grundet den krved enstemmighed i Rdet .
Efter Maastricht II-fiaskoen hrer jeg hos de forskellige grupper stadig flere rster for at uddrage en lre af regeringskonferencemodellen .
Og p det punkt er det politiske sprgsml selvflgelig , hvordan vi kommer videre .
Hvem kommer reelt til at tage sig af de europiske interesser ?
Jeg vil mene , at den grundlovgivende forsamling her er den eneste rigtige vej , og at Europa-Parlamentet her skal spille en fremtrdende rolle .
Men i s fald ikke ved frst at gre sig til grin i en flles beslutning , der mod den offentlige mening , mod mediernes analyse og mod bedre viden gr en status op , som vlgeren ikke kan anerkende som en rlig politisk status .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , der var store hb til Det Europiske Rds samling i Amsterdam .
Man siger ikke for meget , hvis man siger , at vore hb blev gjort til skamme .
Det er undigt at skjule sandheden om den beslutning , der nu er forelagt os , og som er overdrevent optimistisk .
<P>
Sandheden er mere trist , og det er allerede blevet sagt , at Amsterdam desvrre ikke var en succes .
P visse punkter vil jeg naturligvis lyknske det nederlandske formandskab med , at resultatet ikke kun er negativt .
Det glder for eksempel den flles valuta .
Nr alt kommer til alt er euroen nu kommet over en hindring , og det glder os , lige som vi glder os over den konomiske og sociale del , som endelig tager hensyn til vkst og beskftigelse .
Men selv p disse omrder er fremskridtene ikke fuldstndige , for der er nsten ingen supplerende bevillinger til disse aktioner .
Hvilke institutioner der skal gennemfre disse politikker , er bestemt ikke fastlagt endnu .
<P>
Det er for vrigt med hensyn til institutionerne , at resultatet fra Amsterdam er mest negativt .
Og det skulle endda have vret det centrale emne for dette topmde , som regeringskonferencen har forberedt i mnedsvis , og som Parlamentet delvist har vret med Optimisterne siger , at Parlamentets befjelser er blevet styrket med den udvidede flles beslutningstagning .
Det er rigtigt , at den nye traktat angiveligt styrker vore lovgivningsmssige befjelser .
Men ogs her er Amsterdam-teksten tilstrkkelig tvetydig til at affde restriktive fortolkninger .
Jeg hber ikke , det bliver tilfldet , men vi er p vagt .
<P>
Hvis vi i dag tilslutter os hele den institutionelle reform , som den er os foreslet , tjener vi bestemt ikke vor institutions interesser .
I mnedsvis har vi gentaget , at vi nskede en styrkelse af institutionerne , om ikke andet s for at muliggre de kommende udvidelser .
Men det er tydeligvis ikke nok .
Vi er stadig langt fra en fuldstndig ophvelse af reglen om enstemmighed .
Mange sektorer er endnu ikke underlagt kvalificerede flertalsafstemninger , for eksempel sociale anliggender , beskatning , indre og retlige anliggender , som fremover bliver fllesskabsanliggender osv . Selv vedtagelsen af en kommende statut for parlamentsmedlemmer skal afgres ved enstemmighed i Rdet .
<P>
Det Europiske Rd har endnu ikke lst problemet med vgtningen af stemmer , og heller ikke med antal kommissrer .
Det har ikke anerkendt Unionen som en juridisk person .
Det har vedtaget en meget flertydig revisionsprocedure for traktaterne , der skal ske inden udvidelsen .
Bde p disse punkter og p mange flere er de tekster , som vi har vedtaget i de sidste to r , meget mere ambitise end den tekst , som skal blive til Amsterdam-traktaten .
<P>
Derfor nsker vi , at der afholdes en ny regeringskonference s hurtigt som muligt for at sikre en effektiv , reel forberedelse af de kommende udvidelser , eller i hvert tilflde en reform af traktaterne .
Hvis stats- og regeringscheferne kun kan tage sm skridt fremad , m vi give dem mulighed for at tage rigtig mange .
I det lange lb nr de s mske et resultat , som endelig kan vre tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , under srdeles vanskelige forhold er det lykkedes for det nederlandske formandskab p topmdet i Amsterdam at afslutte forhandlingerne i regeringskonferencen . Det fortjener al ros .
<P>
Traktatens indhold er jeg knap s begejstret for . Jeg afstr fra at kommentere de enkelte bestemmelser .
Hvis jeg gjorde det , ville antallet af minusser vre langt strre end antallet af plusser . Jeg vil dog gerne udtrykke min store respekt for udarbejdelsen af nrhedsprincippet og de nationale parlamenters rolle i to srskilte protokoller til traktaten .
Jeg ser deri en anerkendelse af nationalstaternes betydning for , at Unionen fungerer godt , og af en beslutningstagning s tt p borgerne som muligt .
<P>
Om de mennesker , der har udarbejdet traktaten , er af samme opfattelse , vover jeg at betvivle . Fordi , og det er kernen i mine indvendinger , Amsterdam-traktaten stadig bygger videre p den gamle opfattelse , det forenede Europa .
Det er , hvor sm skridtene end er , et nyt skridt mod get centralisering . Og dermed ser man bort fra den kendsgerning , at europakortet er blevet grundlggende ndret siden Berlinmurens fald .
<P>
En styrkelse af de europiske institutioner synes at vre logisk for at undg , at Unionen mister sin slagkraft som en flge af udvidelsen .
Men en Union , der fremover muligvis kommer til at omfatte 24 stater kan ikke bygge videre p en model , der oprindelig blev skabt til seks lande .
En udvidelse med et par lande eller tre kan stadig lade sig gre p grundlag af Amsterdam , men et effektivt samarbejde mellem 24 lande krver en anderledes opbygget Europisk Union .
Det krver , at Unionens nuvrende form og indhold samt Europa-Parlamentets rolle sttes under debat .
<P>
Regeringskonferencen var for det nederlandske formandskab en oplagt chance for at indlede denne debat . Denne mulighed blev ikke benyttet .
Tvrtimod er den brende tanke bag traktaten at opn get demokrati og styringsevne ved en get koncentration af befjelser p europisk plan .
<P>
Der er tilfjet et nyt afsnit om beskftigelse , den sociale protokol er optaget , asyl- , visum- og indvandringspolitikken gres p sigt til et fllesskabsanliggende , der er blevet flere omrder med flertalsafgrelser , og Europa-Parlamentet har fet udvidet sine befjelser .
<P>
Efter min mening vil denne centralisering p lngere sigt fre til et resultat , der er modsat det tilsigtede , nemlig en vanskeliggrelse af udvidelsen , mindre styringsevne og mindre demokrati .
Allerede i den nuvrende Union med 15 medlemmer er der alvorlige mangler med hensyn til samarbejde og overholdelse af EU-lovbestemmelser . Hvordan mon det kommer til at forholde sig i en udvidet Union med en endnu strre mangfoldighed inden for kultur , retssystem , politiske traditioner og velstandsniveau ?
Og vil de lande , der netop har genvundet national suvernitet , frivilligt afgive store dele af den til Bruxelles ?
Allerede i Amsterdam viste der sig at vre grnser for integration .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml er , om borgerne kan identificere sig med en Europisk Union , hvor beslutningerne tages p stor afstand .
Kan de stadig fle sig demokratisk reprsenteret af et Parlament , der maksimalt m vokse til 700 medlemmer , omfatter 24 statsborgerskaber og mange sprog , og som den nationale politiske mangfoldighed desuden efterhnden har vanskeligt ved at trnge igennem til ?
Der gs alt for let ud fra , at vi kan sejre over al ondskab i verden og opbygge et bedre samfund med en meget udbygget institutionel struktur .
<P>
Sammenfattende , udvidelsen af Unionen skal vgtes hjt som en politisk ndvendighed og en moralsk pligt .
Som forberedelse dertil burde man i Amsterdam-traktaten efter min mening have taget de frste skridt til en omdannelse af Unionen til en mere decentralt udformet sammenslutning med et begrnset antal opgaver og et lavere ambitionsniveau .
<P>
Prsident de Gaulle har en gang sagt , at det er svrt at lave en omelet af seks hrdkogte g . Hvordan skulle det s kunne lade sig gre med 15 eller siden hen 24 .
Forudstningen for en udvidet Unions stabilitet er da heller ikke en strk central forvaltning , men eksistensen af velfungerende parlamentariske demokratier inden for fortsat selvstndige medlemsstater .
Det er mit hb , at Europas fremtidige struktur endnu inden Unionens udvidelse kan blive genstand for en grundlggende diskussion .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget otte beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 i forretningsordenen , som afslutning p forhandlingen .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
Fru Hnsch har nu ordet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , Amsterdam-traktaten er ikke nogen topprstation , og der er ingen grund til at juble .
Traktaten fortjener imidlertid heller ikke den forkastelse , den ondskabsfuldhed og den foragt , som mange kommentarer hlder ud over den .
Den vil vise sig at vre bedre end det rygte , den har i dag .
Javist , sammenlignet med de kmpemssige problemer , som Europa str overfor , har stats- og regeringscheferne alle til hobe vist sig at vre dvrge .
Hr. formand for Det Europiske Rd , af tydelige grunde glder det bestemt ikke for Dem !
<P>
Den nye traktat er en rodet affre ligesom den gamle .
Der er ikke spor af forenkling og klarhed !
Men frst og fremmest : Traktaten gr , at Den Europiske Union endnu ikke er i stand til at udvide sig .
Inden den frste tiltrdelse skal der ske en yderligere reform af institutionerne .
<P>
I den forbindelse er det vigtigere at forge feltet for flertalsafgrelser i Rdet end at mindske antallet af kommissrer .
Mlt efter det , der ville vre ndvendigt i Unionen , er traktaten utilstrkkelig .
Mlt efter den gldende Maastricht-traktat er den nye et vsentligt fremskridt .
Parlamentet er blevet styrket vsentligt .
Vi er medlovgivere , og det som ligeberettigede .
Javist er der mangler , men de kan korrigeres .
Hvis man for to r siden havde forudsagt , at det ville lykkes at erstatte hele samarbejdsproceduren med den flles beslutningsprocedure , var man blevet anset for en fantast !
<P>
Vores strategi med hensyn til at koncentrere os om den flles beslutningstagning , har vret en succes .
Vores to reprsentanter havde succes . Det var Elmar Brok og Elisabeth Guigou , og de har jo i et r under vanskelige forhold vret med til at udarbejde traktaten .
Jeg vil gerne rette en udtrykkelig tak til Elisabeth Guigou og Elmar Brok for det fremragende arbejde , de har prsteret !
<P>
( Bifald ) Nu hrer jeg , at der gres forsg p efterflgende at manipulere om p traktaten , fordi retten til flles beslutningstagning i nogle tilflde ikke er anvendt systematisk , og at der gres forsg p at trkke retten til flles beslutningstagning tilbage igen i de tilflde , hvor Rdet skal beslutte enstemmigt .
Det kan jeg kun advare imod !
Europa-Parlamentet kan ikke acceptere efterflgende ndringer i den vedtagne Amsterdam-traktat !
<P>
( Bifald ) Der er gjort fremskridt .
Ja , ogs jeg havde nsket mig en bedre traktat , men en bedre traktat nytter ikke noget , s lnge viljen mangler til at udfre og udfylde den .
Der er et klart tilbageskridt i forbindelse med indfrelsen af den frie bevgelighed , fordi traktaten krver enstemmige beslutninger for de nste fem r .
Men i ti r var der mulighed for at beslutte med flertal , og regeringerne gjorde det alligevel ikke !
Vi kritiserer bestemmelserne i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik som helt utilfredsstillende .
Alligevel kan man godt stille noget op med dem , hvis den politiske vilje er der .
Hvis De nsker , at f.eks. SFOR i Jugoslavien fr en ny opgave og en forlngelse af mandatet , s kan De beslutte det , uanset hvordan bestemmelserne ser ud i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Et beskftigelseskapitel er langtfra nogen beskftigelsespolitik .
S lnge regeringerne ikke gr det , de selv har besluttet , nemlig at omstte Delors ' hvidbog og Santers beskftigelsespagt til politiske handlinger , kan de skrive lige s mange beskftigelseskapitler i traktaten , de nsker .
For vrigt , at udfylde traktaten , det glder ogs for Europa-Parlamentet .
Vi er ndt til at ndre vores arbejdsmde , hvis vi nsker virkelig effektivt at udnytte de nye rettigheder , vi vil have .
<P>
( Bifald ) Alts , vi har brug for denne Amsterdam-traktat , vi vil ikke standse ved den , hr. rdsformand , den hidtidige metode for traktatndring er slut .
Hvis De fortstter p denne mde , vil De fremover udrette stadig mindre , indtil De str foran ingenting .
Hurtigere end De tror , vil Unionen vre tvunget til yderligere reformer .
Vi i Europa-Parlamentet vil srge for , at visionen her ikke gr tabt om et handledygtigt , retfrdigt , demokratisk , forenet Europa , der skaber arbejde og sikrer freden !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , kre kolleger , allerfrst ogs fra vores side hjertelig velkommen til ministerprsident Kok her i Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles .
De har mske lagt mrke til , at der her er et enormt kompleks under opfrelse , der skal sikre os husly i Bruxelles ogs efter udvidelsen . Set p den baggrund er Rdets beslutning om , at Parlamentet skal mdes i Strasbourg tolv gange om ret , blevet modtaget med blandede flelser .
Hvorfor finder Rdet det ndvendigt at tage den beslutning p vore vegne ?
Er det ikke noget , man hellere burde overlade til Parlamentet selv ?
<P>
Forhandlingerne om resultaterne af Amsterdam-topmdet er prget af blandede flelser . Blandede , fordi vi er positive over for det , der trods alt er opnet , men fordi vi jo alligevel br kritisere det , der enten kun halvt eller overhovedet ikke er opnet .
Vi er positive over for den mde , borgerne har fet styrket deres stilling i traktaterne .
Artiklen om ikke-forskelsbehandling er nsten ord til andet overtaget fra Europa-Parlamentets beslutning af marts 1996 , og det er en udmrket trskel mod racistiske og negative krfter i samfundet .
Vi er ogs positive over for de forbedrede artikler vedrrende ligebehandling af mnd og kvinder . Men i den forbindelse m vi dog beklage , at den direkte virkning mangler .
Vi vil tilskynde Kommissionen til hurtigt at udstikke retningslinier , sledes at de nye artikler virkelig bliver praktisk anvendelige og reelt kan betyde noget for borgerne i samfundet .
<P>
Vi er ligeledes positive over for de skridt , der er gjort med hensyn til benhed og Unionens demokratiske karakter . Ogs med hensyn til de nye artikler om offentlighed er der brug for gennemfrelsesdirektiver for at give artiklerne indhold .
Til gengld kunne en europisk lov om offentlighed i forvaltningen have en gavnlig effekt p bureaukratiet i Bruxelles , ligesom en del af denne hrskare af lobbyister her i Bruxelles mske kan finde sig en mere nyttig beskftigelse , nr de ikke lngere mod klkkelig betaling skal indhente de oplysninger for borgerne , som disse egentlig bare selv burde kunne indhente .
Vi er ligeledes positive over for yderligere demokratisering af Unionen .
Hvis mine beregninger p grundlag af Elmar Broks liste er korrekte , vil Europa-Parlamentet fremover vre med til at f det sidste ord i hen ved 80 % af EU-lovgivningen , og jeg sttter vor gruppeformand i hans udtalelse om , at Europa-Parlamentet er den absolutte vinder her i traktaten .
<P>
Mindre positive er vi dog over for manglende resultater med hensyn til budgetbefjelsen .
Det duer ikke , at der spenderes over 50 milliarder navnlig inden for landbrugsomrdet uden nogen form for parlamentarisk kontrol .
<P>
Desvrre er der ogs en rkke negative punkter , isr med hensyn til politikkerne .
Den europiske beskftigelsespolitik fr nye impulser . Det er en god ting .
Vi sttter Jean-Claude Junckers beskftigelseskonference , for at det virkelig skal blive til noget .
Sgar p det miljpolitiske omrde er der gjort et par skridt fremad .
Problemomrder er isr indre sikkerhed , udenrigspolitik samt indvandrer- og flygtningepolitik . P alle disse omrder er der kun gjort sm fremskridt , medens det jo trods alt er politikomrder , der er yderst vigtige for vore borgere .
At bekmpelsen af international kriminalitet og det grnseoverskridende samarbejde om retlige og politimssige anliggender forelbig har fet en vaklende start , er ret alvorligt , og det er jo i virkeligheden ufatteligt , set i lyset af , at mafiaen slr mere og mere til i de central- og steuropiske lande .
Det udgr en stor fare for udvidelsen og Den Europiske Unions rolle .
Ogs hvad angr udenrigspolitikken bliver vi hngende i ubeslutsomhed . Det er jo egentlig uacceptabelt .
Bebrejdelsen er ikke rettet mod det nederlandske formandskab , som med en klokkeklar udtalelse fra det nederlandske andetkammer i ryggen har fremsat konstruktive forslag , men den rammer den del af regeringscheferne , der ikke nskede fremskridt p dette punkt .
Ogs med hensyn til asyl- og flygtningepolitikken har vi egentlig ladet borgerne lidt i stikken , idet de anmoder om bedre politik , mere samordning og mere justering . Det er egentlig ikke rigtigt lykkedes .
<P>
Jeg nrmer mig afslutningen .
Udvidelsen er alt for vigtig til , at den skal g i st p grund af uviljen omkring regeringskonferencen .
Og dog vil ogs jeg anbefale , at man om tre til fire r p ny kigger p indre sikkerhed , udenrigspolitik , flygtninge- og asylpolitik , samt p stemmevgtningen og beslutningsprocessen , for at f hjemmearbejdet frdigt inden tiltrdelsen . Givetvis lykkes det med udvidelsen i sigte .
Nr det kommer til stykket , har Unionen jo ofte ydet sit bedste under stort pres .
<P>
Sluttelig et par ord om formandskabet under t . Visse nederlandske ministres uheldige opfrsel i begyndelsen , fru Sorgdrager , hr .
Zalm , er der kompenseret for ved andre ministres udmrkede arbejde . Hr. van Mierlo fortjener vor psknnelse p menneskerettighedsomrdet , fru De Boer for sine udmrkede prstationer inden for CO2politikken , hr .
Melkert for en solid indsats p beskftigelsesomrdet , og hr .
Pronk for sin psknnelsevrdige indsats for Afrika . Psknnelsen her af vor nederlandske ministerprsident er uomstridt .
Der er ikke ret mange gte europere blandt de nuvrende regeringschefer . Vor gruppeformand har ret , nr han siger , at de generelle europiske interesser ofte m vige for smlige nationalistiske interesser .
De tilhrer de gte europere , og dem er der ikke s mange af . Jeg under Dem en god lang periode endnu , hr. ministerprsident , og jeg hber , at De endnu ofte vil f lejlighed til at gre en indsats til fremme af det europiske samarbejde .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Fru formand , kre kolleger , udkastet til Amsterdam-traktaten er resultatet af en konference , der har varet i cirka femten mneder , hvorunder man har vurderet forslag fra alle aktrer , bde institutionelle og ikke-institutionelle , der har beskftiget sig med revisionen af traktaten , og forhandlinger , der ikke altid har vret lette , har frt til det kompromis , der er beseglet ved medlemsstaternes enighed om det nu foreliggende traktatudkast .
<P>
Vi havde nret adskillige forventninger til denne reform , og der er sket talrige fremskridt , men vi sidder tilbage med lige s mange skuffelser .
Man har sagt , at Fllesakten har skabt enhedsmarkedet , og at Maastricht-traktaten har skabt Den konomiske og Monetre Union , og at den fremtidige traktat vil placere det sociale kapitel i centrum for de europiske prioriteter med den heraf flgende ligevgt mellem makrokonomiske faktorer og medlemsstaternes beskftigelsespolitik .
<P>
Denne positive impuls glder os overordentligt , og vi vil sttte den , men ikke blot dette , vi betragter med lige s stor glde de fremskridt , der er sket p omrdet for en mere reel og effektiv integration , som for eksempel det kompromis , der har frt frem til aftalen om budgetstabilitet , indsttelse af den sociale protokol i traktaten , det nye kapitel om beskftigelsen , styrkelsen af den flles politik p visse omrder , som for eksempel milj- , sundhedsog forbrugerpolitikken , indsttelsen i traktaten af resultaterne af Schengen-aftalen , fremskridtene for EUROPOL , indfrelsen af en enhed for tilrettelggelse og rettidig varsling inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , samt udvidelsen og forenklingen af proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Denne opregning er naturligvis ikke udtmmende og kunne fortsttes , men jeg m desvrre g over til bedrvelighederne .
Vi finder nemlig , at fremskridtene fra et institutionelt synspunkt endnu er utilstrkkelige .
Visse prioriterede sprgsml burde efter vor mening have vret afgjort fr den forudsete udvidelse med henblik p at fremme tiltrdelsesprocedurerne og undg , at der til vigtige forhandlinger blev fjet endnu ulste institutionelle problemer .
Jeg tnker her naturligvis p udsttelsen af afgrelsen vedrrende den nye vgtning af stemmerne i Rdet og det dermed forbundne politiske problem vedrrende Europa-Kommissionens sammenstning og virke .
Desuden m nvnes de ringe fremskridt , der er sket med hensyn til udvidelsen af flertalsafstemninger i Rdet , der truer integrationsprocessen i Unionen og udgr en alvorlig trussel for Unionens evne til at trffe beslutninger .
<P>
Der er ligeledes grund til snarest muligt at revidere det nuvrende system for revision af traktaterne og g ud over det snvre regeringsniveau og sledes nedbringe det demokratiske underskud og muliggre en mere direkte deltagelse fra borgernes side i processen for Europas samling gennem deres valgte reprsentanter .
<P>
Som det ses , er vejen endnu lang , men vi er optimister , og vi vil f et frste resultat at se i de nrmeste mneder , nr underskriften af traktaten finder sted efter den forndne harmonisering af teksterne og deres endelige retlige udformning , hvorefter Parlamentet skal udtale sig endeligt om traktatens indhold .
<P>
Vi regner derfor med , at man til gavn for Den Europiske Union , dens nuvrende og fremtidige medlemsstater og dens befolkninger i denne periode med afpudsning og forhbentlig nrmere eftertanke vil kunne n frem til en mere tilstrkkelig vedtagelse af traktaten for det 21. rhundrede i afventning af en mere frugtbar regeringskonference i lbet af kort tid .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Fru formand , forbindelsen mellem en dristig reform af institutionerne og bningen af tiltrdelsesforhandlingerne er der aldrig sat sprgsmlstegn ved , hverken af medlemsstaterne eller EuropaParlamentet , af den indlysende grund , at denne forbindelse er uomgngelig .
Den er ndvendig for de 15 stater og en bydende ndvendighed for de stater , der nsker at tiltrde , s forhandlingerne kan fres p et konsolideret , institutionelt grundlag .
<P>
Det er med skuffelse , at vi konstaterer det nederlag , det institutionelle omrde har lidt .
Derfor ville det , hr. premierminister , have vret i overensstemmelse med virkeligheden at erkende , at de forventede resultat ikke blev net , at det vil blive udbedret ved , at der straks faststtes en ny tidsplan , og at tiltrdelsesforhandlingerne kan indledes under hensyntagen til disse begrnsninger .
Det er parlamentsmedlemmernes ansvar at evaluere indholdet af traktaten , fremstte udtalelser og begrunde deres holdning over for borgerne .
Det har vi pligt til .
Hvordan kan vi godkende et udkast , der omfatter intet eller kun meget lidt af det , der blev betragtet som essentielt i de beslutninger , som nogle af os har undertegnet , og som er vedtaget af et stort flertal i Parlamentet .
<P>
Europa-Kommissionen har p sin side ansvaret for at forsvare Unionens overordnede interesser .
Hr. kommissr Oreja har holdt et modigt , ubarmhjertigt indlg i Udvalget om Institutionelle Sprgsml . Hr .
Santer , skal det vre parlamentsmedlemmerne , som forsvarer Kommissionens autoritet , isr vedrrende synligheden af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Dette ansvar forudstter en fast holdning , en uafhngig dmmekraft og en pligt til at vurdere indholdet .
Vi hber , at Kommissionen kan fremstte sin udtalelse i sin rapport i midten af juli .
<P>
Det vigtigste er mske tilbage , nemlig at denne konferences nederlag ogs er et nederlag for regeringsmetoden .
Nu skal der gang i maskineriet igen .
Europerne har aldrig manglet fantasi og mod .
Det er den vilje , vi gerne vil skubbe til , og jeg er overbevist om , at vi i morgen er blandt de bedste .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Fru formand , der blev vendt op og ned p dagsordenen for Det Europiske Rds samling i Amsterdam af sprgsmlet om beskftigelse , som blev stillet dels af den franske regering , dels efter et vist socialt pres .
Godkendelsen af pagten synes jeg er vigtig , men det er i det mindste positivt , at der blev bnet for diskussionerne om beskftigelsen .
Det er et vigtigt resultat , frugten af mange bestrbelser i den sidste tid i Europa , for eksempel med Vilvorde , eller af de politiske debat i Frankrig og andetsteds .
<P>
De franske medlemmer i min gruppe gentager deres kraftige opposition mod stabilitetspagten , som lgger strammende rammer for budgetpolitikken ved at ptvinge medlemsstaterne krisekriterier ledsaget af sanktioner for at tilfredsstille kravene fra finansmarkederne .
Denne pagt , der ryster de europiske folks suvernitet , er en hindring for en effektiv , varig lsning p arbejdslshedsproblemet .
<P>
Resolutionen om beskftigelse og vkst , der blev vedtaget i Amsterdam , bner nye veje , som mske kan skabe job , men den er kraftigt mrket af Det Europiske Rd i Essen med vgten lagt p konkurrenceevne , fleksibilitet og lave arbejdsomkostninger .
<P>
Det srlige Rd om beskftigelse til efterret bliver en lejlighed for Europas folk til at fremstte deres krav gennem den sociale bevgelse i Europa .
Vi vil gre alt for at viderefre og udvide mobiliseringen af borgernes sociale bevgelse for at f den europiske konstruktion til at g i den rigtige retning , for at gre socialt fremskridt og beskftigelse til drivkrfterne i den nye konomiske udvikling i Europa .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , vi str p trskelen til det 21. rhundrede , men i Europa har vi demokratiske tilstande , der snarere synes at hre det 19. rhundrede til .
Vi har vret vidne til ikke-dokumenterne og traktatteksterne fra det forlbne halve r , og dernst har vi set regeringskonferencen strejfe langs med dybe demokratiske afgrunde ; at vi ikke er styrtet ned i dem , har ironisk nok intet at gre med regeringschefernes bevidsthed om , at den europiske integration skal vre mere demokratisk , men med den nationale suvernitet , denne fiktion .
Naturligvis er der taget skridt fremad i Amsterdam-traktaten , som jeg ikke vil nvne alle sammen , det har alle gjort , men symptomatisk er den varme kartoffel p miljomrdet , miljgarantien .
De medlemsstater , der er miljbevidste , har mttet sls for at f lov til i eget land at gre det , Europa forsmmer .
Hvad beskftigelsen angr , br det i virkeligheden handle om sprgsmlet , om Europa fr de ndvendige instrumenter til at skifte fra arbejdskraft til andre beskatningsgrundlag ssom miljforbrug og kapital og til en bedre fordeling af arbejdet .
En sdant beskftigelsesoffensiv er ikke kommet et skridt nrmere . Denne traktat skaber ikke job , men falske forventninger .
<P>
At man urokkeligt holder fast ved tidsplanen for MU ' ens indfrelse str i skarp kontrast til den skdeslshed , man i Amsterdam har forhalet udvidelsen af Unionen med .
De kommende forhandlinger bliver samtaler om drlige nyheder . Vesteuropa er stadig alt for optaget af sig selv , kommer det til at hedde sig .
En strre Union forudstter en strre mlestok , og mlt efter denne mlestok er denne traktat under mindsteml .
<P>
Det er foruroligende , at der ikke samtidig med , at indvandrings- og asylpolitikken gres til et fllesskabsanliggende , indfres de gngse demokratiske checks and balances .
Det er meningen , at de nationale parlamenter ikke lngere blander sig i det , og Europa-Parlamentet fr ret til at afgive udtalelser .
<P>
Endnu mere beskrivende er det naturligvis , at de europiske regeringschefer har besluttet , at vi har hjemsted i Bruxelles , Luxembourg og Strasbourg , og at vi skal holde mde i Strasbourg tolv gange om ret .
Hvis Parlamentet accepterer det , er dette Parlamentet selvsagt ikke ret mange sure sild vrd .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , min forelbige personlige konklusion efter Amsterdam er , at de faktiske integrationsgrnser er blevet effektive .
Det viste sig , at den europiske fllesnvner er mindre end formodet i Maastricht .
Jeg mener , man burde have taget hensyn til den kendsgerning , at integrationsprocessen kun kan ske gradvist , at fllesskabsprocessen ikke kan dekreteres , men netop kun kan opns gradvis p basis af en flles politisk vilje .
<P>
Man er ogs ndt til at tage til efterretning , at visse omrder slet ikke eller endnu ikke egner sig til det .
Kun hvis man erkender alt dette og giver medlemsstaterne et nationalt spillerum , vil en videreudvikling vre mulig .
Ogs det hb , der kom til udtryk i det institutionelle udvalg , om at afhjlpe manglerne i traktatvrket ved fortolkning , forekommer mig at vre yderst illusorisk .
Jeg mener , at man ikke kan erstatte manglende politisk overensstemmelse med spidsfindige fortolkninger uden dermed p ny at udlse det ubehag hos borgerne , som det var et af hovedmlene at fjerne ved traktatrevisionen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Fru formand , nr vi tnker tilbage p de problemer , der var fr og under Amsterdamtopmdet , kan vi uden videre fastsl , at det nederlandske formandskab har ydet en fornem prstation , navnlig at det er lykkedes at f 15 underskrifter p Amsterdam-traktaten .
Derfor ros til og psknnelse af det behndige formandskab .
<P>
I de par minutter , jeg har til rdighed , kan jeg dog ikke lade denne jubelsang lyde ret lnge .
Et parlamentsmedlems rolle indebrer nu engang en ngtern bedmmelse af , om regeringskonferencens resultater nrmer sig vore egne ideer og ml fra dengang .
P et antal omrder er det faktisk tilfldet , dr gr vi skridt for skridt i den rigtige retning . Men det glder desvrre ikke for netop de omrder , der skal bane vej for udvidelsen .
Der har man brug for et forstrrelsesglas , hvis man skal kunne observere nogen fremskridt . Det har man ogs brug for i den i den grad ndvendige ndring p omrdet retlige og indre anliggender .
Vigtige beslutninger er skubbet ud i fremtiden . Tag nu eksempelvis det nye traktatafsnit , som omfatter fri bevgelighed for personer , asyl og indvandring .
Hvad skal man mene om en fri bevgelighed , der er knyttet s mange betingelser til , at den ikke lngere fortjener dette navn ?
Nu fr vi se , om flertalsafgrelser bliver en realitet , og vi fr se , om det indebrer , at Parlamentet fr medbestemmelsesret i form af den flles beslutningsprocedure .
Vi ved allerede med sikkerhed , at Parlamentets udgangspunkt , en normal kompetence til Domstolen , ikke er blevet til noget .
<P>
En udbygning i bredden krver en udbygning i dybden . Derfor vedkommende punkt i vort ndringsforslag .
Tilbage til forhandlingsbordet .
De , der efter hrdt arbejde netop har rejst sig fra bordet , m grue ved tanken . Men en fortsttelse af reformprocessen inden lnge er uundgelig .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , hr. rdsformand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Dem , hr. rdsformand , hr. udenrigsminister van Mierlo og hr . Patijn og Deres mandskab for den virkelig samarbejdsvenlige holdning , Elisabeth Guigou og jeg har mdt i de forlbne mneder .
Jeg er ogs overbevist om , at vi vil komme til at opleve det p lignende mde i de kommende dage og uger i forbindelse med nogle praktiske ting .
<P>
Jeg mener , at vi ved bedmmelsen af denne tekst tit kan g frem efter den metode , at det bedre er det godes fjende .
For vi m fastsl , at dette , set i forhold til de forventninger , vi nrer til den fremtidige europiske forfatning , naturligvis ikke er noget grandiost fremskridt .
P den anden side jeg blev medlem af EuropaParlamentet i 1980 har vi med de tre regeringskonferencer i 1985 , 1991 og 1997 fet en dramatisk , positiv ndring af Den Europiske Union , og fra 1985 til 1997 er der sket mere for udviklingen af Den Europiske Union end fra 1958 til 1985 .
Jeg tror , ogs denne udvikling br man lige fastholde , nr man holder sig udgangspositionen for je .
Jeg mener , vi her ogs br vre lidt fair .
<P>
Denne traktat har givet en social balance .
Fllesakten var traktaten om det indre marked .
Maastricht-traktaten var traktaten om Den Monetre Union , og her har man nu indfjet det sociale kapitel , man har medtaget Det Sociale Charter fra 1961 og 1989 , man har et beskftigelseskapitel , man har styrket EF-Domstolen , man har en rkke yderligere borgerrettigheder i denne traktat .
Det er en afbalancering af traktaten , som mske ikke er tilstrkkelig , men som skal tages til efterretning .
<P>
Jeg har den opfattelse , at det er bedre at skabe flles bestemmelser om de dele af retlige og indre anliggender , der er i frste sjle , og arbejde med enstemmighed lidt endnu frem for at lade dem blive i en tredje sjle for allerede nu at beslutte med flertal .
Hvorfor det ?
Fordi overfrslen til fllesskabsstrukturen betyder , at stats- og regeringscheferne har anerkendt , at det mellemstatslige grundlag ikke er det rigtige , men derimod Monnets klassiske integrationsmodel , og flertalsbeslutningen vil vi s ogs snart gennemfre .
Det er den strategiske beslutning , som vi br have os for je , og som vi har diskuteret tidligere .
<P>
I forbindelse med udenrigs- og sikkerhedspolitikken er det netop ogs som flge af Parlamentets arbejde lykkedes , at Kommissionen er med ved planlgning og analyse og ogs ved andre ting , s det ikke lngere kun er regeringerne og Rdet alene , der beslutter .
Det s da for bare nogle f mneder siden helt anderledes ud !
Det er da et vigtigt grundlag for ogs gradvis at overfre denne del til fllesskabsbesiddelse .
At Peterberg er medtaget , at Den Europiske Union nu har retningslinjefunktion over for VEU , at Unionen ogs for anden og tredje sjle kan indg aftaler med tredjestater , det er da bemrkelsesvrdige ting , som jeg mener , skal tages til efterretning !
<P>
Vedrrende fleksibiliteten , Schengen osv. betyder det , at de omrder , der er i frste sjle efter den normale traktat , ogs p dette omrde er besluttet efter frste sjles metoder ; der er f.eks. ikke indfrt sjle 3a og 3b eller lignende .
Det br ogs bemrkes .
<P>
Men vi skal se , at denne traktat har en afgrende mangel .
Denne mangel er , at vi har for lidt flertalsbeslutning til at f handleevne p denne mde .
Stats- og regeringscheferne har ogs indrmmet dette med henvisning til , at der skal afholdes en ny regeringskonference inden det sekstende medlems tiltrden .
Jeg mener , at denne indrmmelse kan f yderligere konsekvenser .
Jeg kunne forestille mig , at f.eks. denne beslutning , der skal trffes i Rdet , om efter fem r at fre retlige og indre anliggender over til flertals- og flles beslutningstagning , modificeres , og at denne periode forkortes , f.eks. inden frste udvidelsesrunde .
S ville vi ikke f brug for nogen regeringskonference med henblik herp , men ville allerede opn vsentlige fremskridt p dette omrde .
Mske kan dette inddrages i Rdets drftelser .
<P>
Europa-Parlamentet er i dag som hovedregel flles beslutningstager i lovgivningen .
Kommissionsformanden indsttes kun i sit embede med Europa-Parlamentets vilje .
Kommissionen alt i alt skal godkendes af EuropaParlamentet .
Der eksisterer ikke noget budget mod Europa-Parlamentets vilje .
Der eksisterer ingen udvidelsesog associeringsaftaler og mange andre aftaler med tredjestater uden Europa-Parlamentets godkendelse .
<P>
Vi skal kritisere , vi skal i fremtiden hale mange yderligere ting frem , vi skal gre det klart , at denne regeringskonferencemetode mske ikke lngere er den rigtige .
Vi skal gre det klart , at vi i det lange lb skal n frem til en forfatningsgivende forsamling , idet de nationale regeringer , Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter inddrages , for p denne mde at overvinde bureaukratisk modstand .
Men vi br ikke lngere sige , at dette Europa-Parlament er uden indflydelse !
I 1999 gr vi til valg , og s br vi sige rligt til borgerne , at dette Europa-Parlament er en faktor i den europiske politik , og at det kun er lidt i Europa , der sker mod EuropaParlamentets vilje !
Kun i det tilflde kan vi f en hj valgdeltagelse blandt borgerne , og kun i det tilflde vil vi f krfter til at fravriste Rdet endnu mere i nste runde .
Jeg anmoder derfor om ikke at undervurdere resultaterne for Parlamentet , derimod br vi have selvbevidsthed og g fremad med instrumenterne !
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , Europa-Parlamentet har i to r frt drftelser med sig selv , hvilket resulterede i en ambitis liste med nsker , der ingenlunde er blevet opfyldt .
Er Europa nu fortabt ?
Ingenlunde .
P et hngende hr er indfrelsen af Den konomiske og Monetre Union blevet en realitet , en jensynlig teknisk-konomisk foranstaltning , der i lngden helt afgjort kan fre til en flelse af politisk samhrighed .
Det er dog bekymrende , at forhindringen p vejen til udvidelsen , vore egne institutioners struktur , ikke er ryddet af vejen . Jeg beklager da ogs dybt , at ikke engang Benelux-landene har vret delmodige nok til at foresl en kommissr p skift til Benelux-landene .
Ogs Rdets fortsatte aflukkethed er et forkert signal at give de unge demokratier i steuropa . Dette er fortsat et demokratisk underskud .
En skam , at Europa-Parlamentets medlemstal vil komme op p de 700 , det er absolut umulige arbejdsbetingelser !
Hvorfor griber vi ikke i egen barm og skrer antallet ned til maksimalt 4 til 500 medlemmer ?
Mon den europiske borger fler sig sikrere nu ?
Rdsformanden bebudede en pakke med foranstaltninger , men desvrre gr han selv i praksis det modsatte .
Arrestordren mod den internationale narkohandler Bouterse lader vente p sig , samtidig med at den offentlige anklager suspenderes p et tvivlsomt grundlag .
En vurdering af de nye lovregler i Bruxelles har ikke fundet sted . Berusede bilister gr nu fri , det fremmer ingenlunde borgernes sikkerhed .
Jeg har fet at vide , at formanden for Udvalget om Retlige Anliggender , hr . De Clercq , p det nvnte grundlag har bedt justitsministeren gre rede for sagen her i Parlamentet .
Amsterdam er ikke blevet en succes , mlt i forhold til ambitionerne , men de europiske ledere , der direkte genspejler vlgerne i de femten medlemsstater , har besluttet anderledes .
Dette er et jebliksbillede af Europa i slutningen af det 20. rhundrede .
Det nederlandske formandskab har fungeret efter evne og fortjener ros , om ikke andet s af den grund , at det som primus inter pares har holdt de femten medlemsstater med hver deres problemer samlet .
Amsterdam er ingen fiasko , det er et lille skridt fremad .
Mere end det bureaukratiske Bruxelles er Strasbourg symbolet p fred i Europa , nu og i fremtiden .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Fru formand , med al respekt for de positive aspekter er vi jo alligevel ndt til at koncentrere os om de ml , vi ikke nede ved Amsterdam-konferencen .
For det frste : Da der ikke er sket nogen institutionel reform overhovedet , str vi foran flgende dilemma : Enten bliver de allerede nu meget drlige beslutningsstrukturer i Den Europiske Union forvrret en gang til som flge af nye medlemmer , eller ogs udskyder vi udvidelsen .
Ingen af delene er acceptable , og derfor skal vi lgge eftertryk p , at de institutionelle reformer fremskyndes , at de frister , der blev fastsat herfor i Amsterdam , forkortes vsentligt .
<P>
For det andet : Resultaterne for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er jo ogs stadigvk mere end beskedne , og hvilke udfordringer Europa her stilles overfor , har jo netop topmdet i Denver vist , for De Forenede Stater nsker at opstille sin erhvervspolitiske rovdriftmodel som karakteristisk tilflde for resten af verden !
Jeg mener , vi ogs skal indstille os p disse kontroverser , og at regeringskonferencen i Amsterdam har truffet de institutionelle forholdsregler hertil , det tvivler jeg bestemt p !
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , der blev taget vigtige skridt i Amsterdam ; men det var spredte og ukoordinerede skridt .
n ting er sikker : at det lykkedes Dem at redde den vej , der frer til den flles mnt .
Det var en stor ting , men jeg er ikke sikker p , at det er nok p nuvrende tidspunkt .
<P>
Ud over den monetre union mangler ogs den konomiske union , den konomiske regering , som nogle kalder den .
Ved siden af de positive erklringer mangler en seris arbejdslshedsbekmpelsespolitik og en reelt flles social politik .
Alt dette er stadig uklart og afhnger af andre beslutninger , som ikke blev truffet i Amsterdam .
Hvilke beslutninger vil De trffe til efterret ?
Hvilke forslag vil De forelgge os for fremtiden med hensyn til budgettet ?
Eller vil De gennemfre alle disse politikker uden budget eller med det budget , vi har nu ?
Det er latterligt og utrovrdigt !
Og der mangler ogs nogle klare fremtidsperspektiver for den politiske foreningsproces .
Ingen lande vil afgive midler og magt til andre lande , hvis der ikke er tale om en politisk helhed .
<P>
S De er ndt til enten at forsge Dem med en ny regeringskonference eller udstte udvidelsen .
Indtil da m De i det mindste forsge at styrke Unionens politiske trovrdighed .
Vi skal ikke gennemfre aktioner under den flles udenrigspolitik , hvis vi ikke fordmmer de modbydelige og afskyelige handlinger , der er beget i Somalien af  fredsskabende  lande fra Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , jeg vil gerne begynde min redegrelse med at lyknske Rdets formandskab med det store arbejde , det har udfrt i en sag , som syntes vanskelig at gennemfre .
Ingen troede for to eller tre uger siden , at det ville vre muligt at frdiggre traktatudkastet i Amsterdam .
<P>
Men ved at have gjort det mener jeg , at man har dkket mange aspekter , at der er sket en stor udvikling og et stort fremskridt . Jeg vil imidlertid gerne ppege en vigtig mangel , set ud fra et juridisk synspunkt .
Vi bestrber os for at opbygge en flles retsorden , hvor beslutningerne tages i det store flertals interesse og ikke til fordel for en enkelt stat eller en bestemt persongruppe , og for mit vedkommende er jeg mest bekymret over fleksibilitetsklausulerne .
Fleksibiliteten medfrer , at de principper , der glder for forholdet mellem staterne i international ret , inkorporeres i den flles retsorden .
<P>
Og der er den fare , at staterne p Amsterdam-mdet har opdaget international ret p ny .
Jeg vil gerne minde om , at international ret blev opfundet for 500 r siden af en anden hollnder som ikke er formand for Rdet nemlig af Hugo Grocio .
S jeg ved ikke , om det p nuvrende tidspunkt er ndvendigt , at vi kommer i tanke om den internationale ret , som denne bermte hollnder opfandt for 500 r siden .
<P>
Nu er vi i en helt anden situation , vi er ved at skabe en overnational enhed , og her mener jeg , at vi finder mangler med hensyn til det europiske retsomrde .
<P>
Dette er noget , som formanden for den socialistiske gruppe tidligere har ppeget , og jeg mener , at vi skulle vre get lngere med hensyn til oprettelsen af et europisk retsomrde , fordi vi med inkorporeringen af Schengen i Den Europiske Union kan komme til at st i en situation , hvor en person eftersom der ikke er nogen nationale grnser kan beg en forbrydelse i et land og derefter uden nogen grnsekontrol komme ind i et andet land .
Det vil sige , at der inden for Fllesskabet ikke er nogen mening i at tale om politisk asyl , da forholdet mellem medlemsstaterne ikke er et forhold , der henhrer under international ret , men et fllesskabsforhold .
Klausulerne om retten til politisk asyl kan endog vre et tilbageskridt , idet jeg ikke mener , det kan forekomme , at en medlemsstat i Den Europiske Union kan give asyl til en person , der har beget en forbrydelse i et andet land , og jeg kan ikke se , at pberbelsen af politisk asyl har noget forml i et Fllesskab , der styres af demokratiske stater .
<P>
I et Fllesskab styret af demokratiske stater har politisk asyl overhovedet ingen mening .
Hvis en medlemsstat ikke opfylder de demokratiske krav , burde denne stat ikke vre medlem af Fllesskabet .
Der findes ganske vist visse bestemmelser , der muliggr en udvisning , men jeg kan ikke se , hvordan en medlemsstats retslige eller administrative myndigheder kan ngte at udlevere en person , der har beget en forbrydelse i et andet fllesskabsland som respekterer menneskerettighederne , og som stoler p fllesskabstraktaternes konstitutionelle garantier under pberbelse af bestemmelserne om asylret .
Her glder internationale konventioner om asyl ikke , de glder kun i international ret .
<P>
Hvis vi vil sikre et frit europisk retsomrde i overensstemmelse med de konstitutionelle principper , m asylsprgsmlet anses for at vre den strste mangel ved Amsterdam-traktaten i jeblikket , for man har ikke vret i stand til at etablere et europisk retsomrde , som p samme tid giver garanti for frihed og sikkerhed .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Tak , hr . Medina Ortega .
Deres indlg var s interessant , at tiden stod stille .
Men heldigvis har vi denne gang mere tid end sidste gang til denne vigtige forhandling .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Fru formand , p dette frste plenarmde efter Det Europiske Rds mde i Amsterdam vil jeg gerne rose resultaterne af mdet , frst og fremmest hvad angr Det Europiske Parlament , hvis betydning uden tvivl er blevet styrket .
Jeg er overbevist om , at jo strre befjelser man giver vores institution , jo bedre sikrer man , at den id om Europa , som er udsprunget af Rom-traktaten , lever videre .
<P>
I forbindelse med resultaterne fra dette topmde er der imidlertid sket noget , som foruroliger os meget , da det p en mde er i modstrid med grundlaget for dette forenede , ligeberettigede Europa , som jeg tidligere har omtalt .
Under konferencen har Storbritannien arbejdet p at f fllesskabslandenes ret til at indregistrere skibe i en hvilken som helst medlemsstat det de kalder quota hopping begrnset i slutteksten .
Initiativet til at indfre ndringer i traktaten fik ikke tilslutning , fordi det ikke var muligt at medtage sdanne begrnsninger , der er i modstrid med de eksisterende lovgivninger i Fllesskabet , selv om man forsgte at fremtvinge en erklring fra Kommissionen , der skulle bane vejen for de britiske krav , men denne erklring blev til sidst blokeret af Rdet .
<P>
Stillet over for den umulige situation , at der ikke kunne komme nogen officiel tekst fra regeringskonferencen , sendte hr . Santer p eget initiativ og i kraft af en forbavsende beslutning uden fortilflde et personligt brev til den britiske premierminister , hvori han p egen hnd stiller GD XIV ' s tjenester til hans rdighed for at hjlpe et land Storbritannien til at stte sin vilje igennem over for andre medlemsstaters interesser , og han gr s vidt , at han i dette brev kommer med forslag , der klart er i modstrid med fllesskabsretten og endog i modstrid med tre domme afsagt af De Europiske Fllesskabers Domstol .
<P>
En sdan egenrdig handling , hvor formanden for Kommissionen personligt beslutter at ptage sig forsvaret af et bestemt land over for Fllesskabets interesser bag ryggen af de vrige medlemsstater og fllesskabsinstitutionerne , som f.eks. Parlamentet , stter sprgsmlstegn ved den foregivne upartiskhed og ndvendige gennemskuelighed . Dette glder hele Kommissionen , trods fru Boninos erklringer , der var et forsg p at dreje ordlyden af brevet , hvilket , som De vil forst , fru formand , ikke just bidrager til Den Europiske Unions anseelse .
<P>
Jeg mener , at det er Kommissionens fundamentale pligt at vre gennemskuelig over for medlemsstaterne , og hvis den institution , som hr .
Santer er formand for , var af den opfattelse , at fllesskabslovene herunder dommene afsagt af domstolen i Luxembourg tillod fortolkninger som den , hr . Santer har foretaget , burde denne opfattelse have vret formidlet til alle medlemsstater og ikke kun til en enkelt , og i den sammenhng , hvor problemet opstod .
<P>
Hr . Santer , De har skabt en alvorlig udemokratisk prcedens , som hverken medlemsstaterne eller Parlamentet br tolerere , og disse burde derfor i det mindste krve , at De offentligt fremkommer med en forklaring .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , et minut er ikke nok til en grundig analyse af Amsterdam-traktaten , s jeg skal koncentrere mig om et enkelt sprgsml .
Protokollen om asylpolitik indeholder en artikel , som i praksis hindrer EU-borgere i at f asyl i andre EU-lande .
Det er reelt en indskrnkning af asylretten , som strider imod Genve-konventionen .
Denne beslutning er ikke kun negativ af den grund , den er ogs et farligt eksempel for andre dele af verden , som kunne begynde at flge samme praksis , sledes at regionerne afviste hinandens asylansgninger .
Det er med andre ord en meget negativ beslutning , som er blevet truffet i Amsterdam .
<P>
Efter at den er blevet truffet , har man prvet at nedtone dens betydning .
Men den er helt benlyst i strid med Genve-konventionen , hvilket FN ' s hjkommissr for flygtninge ogs har bekrftet .
Det tjener Belgien til re , at det i en srlig erklring har taget afstand fra beslutningen .
Det er en skam , at der ikke er flere medlemslande , som har gjort det .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EL" NAME="Avgerinos">
Fru formand , jeg forventede mig ikke mere af Amsterdam , og som resultatet helt korrekt er blevet vurderet , blev der i Amsterdam hverken fdt et bjerg eller en mus .
<P>
Det glder for denne som for alle andre traktater , at den br vurderes i forhold til den dynamik , den kan skabe , og de fremtidsperspektiver , den tegner .
Ud fra denne betragtning mener jeg ikke , at topmdets resultater er s drlige endda .
<P>
Hvis jeg skal starte med kapitlet om beskftigelse , m jeg fremhve den balance , man har valgt at flge i denne traktat , selv om de nye bestemmelser om beskftigelse kunne have vret mere ambitise .
Meget afhnger imidlertid af , hvordan bestemmelserne vil blive gennemfrt .
<P>
Af samme vigtighed er optagelsen af den sociale protokol i traktaten .
P denne mde fjerner man ogs en af de strste svagheder i Maastricht-traktaten , som vi ofte har rettet strk kritik af .
Amsterdam-traktaten har ikke formet at lse det institutionelle sprgsml , men udstter det til en ny forhandling i begyndelsen af nste rtusind , og jeg hber , at disse ndringer vil bygge p de samme tanker , som ideen om det europiske hus byggede p , og undg ukonstruktive og kunstige former for forskelsbehandling af medlemmerne .
<P>
Der er bestemmelser i den nye traktat , som har bevget sig i de rigtige retninger og derfor ikke br undervurderes .
Jeg tnker isr p proceduren med flles beslutningstagning og afskaffelsen af tredjebehandlingen , som har skabt strre balance i forholdet mellem Parlamentets rolle og Rdets rolle .
<P>
Amsterdam-aftalens resultater i kapitlet om Unionens udenrigsaktivitet er begrnsede og lever ikke op til vore forventninger .
I Amsterdam handlede man endnu en gang p den traditionelle tilbageskuende mde . Der blev ikke vedtaget bestemmelser , som vil gre det muligt for Unionen at skabe sin egen rolle .
<P>
Som allerede nvnt afhnger meget af , hvordan traktaten vil blive anvendt .
De svagheder , vi alle kan konstatere , kan opvejes af en dynamisk udnyttelse , inden for de juridiske muligheder , af de nye veje , der hermed bnes .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , hvem kan i dag sige , at regeringskonferencen har opfyldt sit mandat ?
De positive aspekter efter to rs forhandlinger er lette at overse .
For det frste beskftigelseskapitlet i traktaten , hvor vi stadig mangler konkrete tegn fra Det Europiske Rd i Luxembourg ; dernst inddragelsen af den sociale protokol , hvilket i frste omgang er frugten af Labour-partiets sejr i Storbritannien ; fremskridt for tjenesterne af almen interesse i erkendelse af , at de er en del af Unionens flles vrdier og spiller en rolle for social og territorial samhrighed ; en nsten uventet udvidelse af rkkevidden af den flles beslutningstagning , hovedsagelig p omrder forbundet med gennemfrelsen af det indre marked og det nsten gennemfrte lovgivningsmssige omrde .
<P>
Ud over regeringskonferencens mandat og frugten af socialisternes valgsejr i Frankrig bringer Amsterdam os endelig den gode nyhed med en resolution om vkst og beskftigelse , en ndvendig udbygning af resolutionen om stabilitetspagten , uden at man dog kan tale om indfrelsen af en reel konomisk regering .
<P>
Men derudover er der ikke meget at komme efter .
Amsterdam burde have bragt demokrati , effektivitet og gennemsigtighed til vore institutioner .
I stedet for udvidet brug af kvalificerede flertalsafstemninger og afskaffelse af vetoretten , der er alfa og omega for enhver udbyggelse af Fllesskabet , fr vi et styrket samarbejde , der er vanskeligt at gennemfre , en maskine , der bremser Fllesskabets dynamik , for et sdant samarbejde havde vi jo rent faktisk i forbindelse med euroen .
<P>
Efter de tre sjler i Maastricht , der var en orm i den europiske integrations frugt , har vi nu fet fire sjler .
Rent institutionelt er Amsterdam-traktaten en etape mod et ikke-demokratisk styre .
Med Amsterdam skulle det blive lettere for De 15 at fungere og udvides .
I Madrid forpligtede stats- og regeringscheferne sig til at indlede forhandlingerne seks mneder efter afslutningen p regeringskonferencen , idet der skulle tages hensyn til dennes resultater .
Der er jo ingen resultater .
Stats- og regeringscheferne skal drage konklusionerne af det , de ikke har gjort i Amsterdam .
<P>
Amsterdam-traktaten er ikke en tilfredsstillende afslutning p regeringskonferencen .
Hvis Europa skal vre strkere , har det brug for politik og sociale aspekter .
Der er sket fremskridt p det sociale omrde , men rent politisk er der intet sket .
Det forudstter , at vi glemmer vor nationale egoisme og gr en kollektiv indsats .
Med Spinelli-forslaget gav Parlamentet liv til Europa .
Det skal ske igen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Fru formand , jeg synes ogs , at der er grund til at hilse traktaten velkommen og lyknske det nederlandske formandskab .
<P>
Lige siden Sverige blev medlem af Unionen for to et halvt r siden , har vi arbejdet for , at arbejdslshedsbekmpelsen skulle vre et flles unionsanliggende .
Mange mente , at vi ikke ville f held med det , men 18 mio arbejdslse i Europa har naturligvis ogs vret en realitet , som har tvunget selv de mest modvillige regeringer til at optage den i traktaten .
Nu glder det om at flge traktatartiklen op med konkret handling .
Der hviler et stort ansvar p bl.a. det ekstraordinre topmde om beskftigelsen for , at det sker .
<P>
Et andet forslag , som har vundet gehr , er , at der skal vre strre benhed i Den Europiske Union , og det hilser vi meget velkommen fra svensk side .
Dette er et ukontroversielt sprgsml i Sverige , hvor der er stor benhed og gennemskuelighed .
Men der er store forskelle fra den ene medlemsstat til den anden p dette punkt .
Det glder nu om , at ogs denne traktatartikel om strre benhed fr et tydeligt og konkret indhold , og at Unionens institutioner virkelig lever op til den .
Set med svenske jne synes jeg , at resultatet af traktatforhandlingerne viser , at ogs sm lande , i modstning til hvad der undertiden psts , rent faktisk kan pvirke hovedmlstningerne for Unionens politik .
<P>
Hr . Santer beklagede fr , at mange nationale interesser har spillet ind i denne proces .
Jeg vil gerne understrege , at jeg , selvom jeg her har talt meget om svenske forslag , mener , at disse er europiske interesser .
Beskftigelsen er en europisk interesse , offentlighedsprincipperne er en europisk interesse , ligestillingen er en europisk ret , og miljet er et europisk ansvar .
<SPEAKER ID=37 NAME="Jensen, Kirsten">
Fru formand , mod mange odds lykkedes det at gre regeringskonferencens dagsorden til en bred dagsorden , der omfatter de omrder , som folk finder vigtigst .
Overalt i Europa nvner folk arbejdslsheden som det problem , de politiske systemer frst burde tage fat p .
Ved regeringskonferencens start var der ikke mange , der turde holde p , at EU ville f sit beskftigelseskapitel , men det skete .
Naturligvis er blidere vinde blst den vej med de netop opnede valgresultater i Storbritannien og Frankrig .
Nu er EU forpligtet til at tage fat p bekmpelsen af arbejdslsheden .
I Danmark har en ny konomisk politik bragt os langt med henblik p at skabe arbejdspladser .
Men effekten af denne politik ville vre langt strre , hvis den var en flles politik for EU .
Og jobtopmdet i Luxembourg til efterret vil der blive knyttet store forventninger til .
<P>
Af helt overordnet betydning er det dog , at det , at der opnedes et resultat i Amsterdam , betyder , at der kan startes forhandlinger med de baltiske og central- og steuropiske lande .
Disse lande har ret til at fordre et medlemskab af EU , og det civile samarbejde mellem lande , der fr har vret i krig med hinanden eller har vret delt af en betonmur , er EU ' s bidrag til fred og stabilitet i Europa .
At EU ' s traktat nu i sin indledning slr fast , hvilket vrdigrundlag samarbejdet hviler p , respekt for menneskerettigheder , grundrettigheder og ikkeforskelsbehandling , var et fromt nske , der blev udtrykt i starten af forhandlingerne , men det endte med at blive til virkelighed .
Amsterdam-traktaten er virkelig en forbedring af EU i retning af et samarbejde , der prioriterer og tager fat p de problemer , som mennesker finder vigtige .
<SPEAKER ID=38 NAME="Kok">
Tillad mig allerfrst at sige tak til de rede parlamentsmedlemmer for deres indlg og ogs for de anerkendende ord til formandskabet . Disse anerkendende ord bringer jeg gerne videre , ogs til mine kolleger i det nederlandske kabinet , for p trods af al taknemlighed ogs for visse personlige ord med adresse til mig , det var og er teamwork .
Derfor nsker jeg , at mine kolleger fr del i de anerkendende ord .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at rette en eksplicit tak til de rede parlamentsmedlemmer hr . Brok og fru Guigou for det bidrag , de p Europa-Parlamentets vegne det glder desuden ogs parlamentsformanden selv har ydet til arbejdets fremskriden .
Det stter vi meget stor pris p . Jeg siger det ogs mere specifikt p vegne af den nederlandske regering , idet vi , allerede fr vi ptog os formandskabet , fra Nederlandenes side har gjort en kraftig indsats for at muliggre en aktiv deltagelse af Parlamentet i arbejdet .
Opgavefordelingen med statssekretr Patijn indebrer , at jeg begrnser mig til f emner , og at han senere reagerer p et antal punkter .
Jeg har lyttet opmrksomt til indlggene , selvflgelig , og jeg konstaterer , at bedmmelsen af resultaterne af Amsterdam-traktaten her som i den offentlige mening er blandet .
Der er plusser og minusser , og de lgges s til grund for divergerende politiske konsekvenser eller konklusioner .
Det er mindre , end mange kunne have nsket , hbet p , forestillet sig det glder ogs for formandskabet men det er dog et skridt fremad .
Et skridt fremad , der heller ikke skal nedvurderes , det er mit rd , ogs til Dem alle , for hvis vi nedvurderer resultatet , vil det frst og fremmest bidrage til en vis modlshed hos borgeren , der derved muligvis ogs kunne f den opfattelse , at fremskridtet ikke kan bruges til noget . For det andet indebrer en nedvurdering af resultaterne ogs en undervurdering af ens egne muligheder .
Nu skal enhver ud fra sit ststed give indhold til en solid fortsttelse . Det glder nationale regeringer , det glder Europa-Kommissionen , det glder nationale parlamenter , og det glder ogs Europa-Parlamentet .
Der findes absolut muligheder for at bygge videre p det nu skabte fundament , og opfrelsen af det Europiske Hus er selvsagt en udviklingsproces .
Sdan har det altid vret , og sdan vil det altid vre . Det afgrende punkt er , om vi i tiltro til vor egen kraft og med oprigtig villighed vil udfylde det .
Det vil jeg i hvert fald helhjertet , ikke kun de sidste par dage , vi stadig er formand , men ogs i den efterflgende periode .
<P>
Beskftigelsen og alle dertil knyttede sociale elementer har fet en meget mere fremtrdende plads i de kommende rs Europa .
Det er en stor gevinst . Det var ogs hrdt tiltrngt , for vi vil jo selvsagt gerne indfre EURO ' en i 1999 , men denne EURO skal ogs indebre en stadig mere synlig social- , beskftigelses- og konomisk politik .
Jeg siger det ogs med adresse til gruppeformndene , der egentlig alle har talt om det her til morgen , indfrelsen af EURO ' en , gennemfrelsen af MU ' ens sidste fase er af stor politisk og konomisk interesse , det er jo slutstenen p det indre marked , et grundlag for styrket politisk samarbejde i de kommende r og en styrkelse af Europas konkurrenceevne i verden .
Vi undervurderer en gang imellem det arbejde , der skal gres for at opretholde og yderligere at styrke Europas strukturelle stilling efter det forflgelseslb , vi indledte i midten af 80 ' erne , da det indre marked langt om lnge fik sin plads p dagsordenen .
Det handler alts om indfrelsen af MU ' en i overensstemmelse med traktaten p det aftalte tidspunkt og med de aftalte kriterier , men vi skal samtidig srge for , at Europa ikke kun er veletableret p det monetre omrde , men ogs konomisk strk og med et hjt socialt beskyttelsesniveau .
Vi har lige afsluttet topmdet i Denver , hvor amerikanerne naturligvis igen har gjort , hvad de kunne for at overbevise os om , at deres konomiske model er den bedste . Jeg vil benytte lejligheden her til at sige , at Europa m og skal vre stolt af sin egen dynamiske konomiske model , der samtidig omfatter social retfrdighed , og jeg tror , at der er en hel del amerikanere og for den sags skyld ogs indbyggere i andre stater i verden , der ser rimelig meget op til Europa , nr det drejer sig om at finde denne balance .
P denne mde har vi alts nu styrket det sociale Europa og beskftigelsespolitikken , hvilket ogs var tiltrngt .
Til fru Green , som er formand for Den Europiske Socialdemokratiske Gruppe , kan jeg sige , at alle regeringer jo har pligt til at g videre med den opgave , vi har tildelt os selv i Amsterdam .
Det glder finansministre , socialministre , arbejdsministre , konomiministre , ministerprsidenter , med andre ord , det glder alle , uden nogen undtagelse .
Jeg har heller ingen grund til at have tvivl med hensyn til finansministrenes bidrag til denne proces , idet de ogs de seneste dage udover p stabilitetspagten intenst har arbejdet p disse aftaler , denne resolution om vkst og beskftigelse .
<P>
Mange medlemmer har talt om det ekstraordinre topmde i Luxembourg om beskftigelse .
Dertil fire bemrkninger .
For det frste vil datoen for dette mde blive fastsat af det luxembourgske formandskab .
For det andet bliver vi ndt til at forberede dette topmde meget godt , frst og fremmest Luxembourg selv , men vi skal alle yde et bidrag .
For det tredje er dagsordenen ndt til at vre af overvejende praktisk karakter , en rkke praktiske , hndgribelige punkter p dagsordenen , s man ved , hvad man taler om .
For det fjerde , frem for alt ingen hjspndte forventninger .
De m endelig ikke tro , at nr Luxembourg-topmdet lber af stabelen p et eller andet tidspunkt i andet halvr , at jobbene s i tusindvis vil komme rullende ned af denne top , fordi vi efter et par timers drftelser har udtnkt mirakulse lsninger .
Men det er en vigtig lejlighed til s at sige i koncentreret form at samle den i Europa tilstedevrende tanke- og ideverden , for sledes ogs at markere , at samordningen af de konomiske politikker og styrkelsen af beskftigelsespolitikken ved siden af denne monetre soliditet vil f strre opmrksomhed og en bedre udformning .
Her i formiddags hrte jeg et medlem sige , at der skal flere EU-penge til .
Men hvad er EU-penge bortset fra EURO ' en , som vi skal til at indfre .
Det forholder sig jo ikke sdan , at man i lyset af de nationale medlemsstaters begrnsede konomiske muligheder for at fre en beskftigelsespolitik bare kan knipse med fingrene og sige , vi trykker lige p knappen med EU-pengene og vupti , der er jobbene .
S nemt gr det ikke .
Men vi kan anspnde os til det yderste , for at de til rdighed stende midler i EU-budgetterne anvendes p en mere beskftigelsesvenlig mde , og at vi lrer at samarbejde meget bedre , at vi lrer af hinanden , lytter til hinanden , nr det handler om praktisk beskftigelsespolitik .
I de forlbne r og det siger jeg ogs , fordi jeg selv var ansvarlig for det , jeg bebrejder ikke andre har man brugt overordentlig megen tid p monetre sprgsml , p at samle eksperter p MU-omrdet , og forholdsvis beskftiget sig meget mindre med denne sociale komponent .
Det er vi ved at indhente nu , og den kommende tid skal vi ihrdigt fortstte i denne retning , ogs efter at formandskabet , der kun varer et par dage endnu , er afrundet .
<P>
Jeg vil indtrngende anmode om , at man ikke helt undervurderer , ikke helt fejer de fremskridt , der er gjort inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik og inden for behandlingen af fri bevgelighed for personer i fllesskabsregi til side .
Petersberg-opgaverne er kommet med . Og at der naturligvis kun kan gres sm fremskridt med hensyn til Den Vesteuropiske Union og Den Europiske Union , skyldes helt og aldeles den kendsgerning , at der inden for De Femtens Europa foreligger en rkke diametralt modsatte synspunkter medlemsstaterne imellem .
Det vi har gjort nu , i det mindste i et antal tekster , er at vise vej til en fremskridtsproces , hvor denne tilnrmelse tager form .
<P>
Det institutionelle . For det frste er jeg enig med alle medlemmer , der har fremsat kritik p dette omrde .
Hr .
, formand , det synes De mske er lidt flovt , idet De jo med rette kan sige , at jeg jo str her og forsvarer hele slutresultatet . Det gr jeg faktisk ogs , for hvis ikke vi havde haft et grundlag for at afrunde Amsterdam , skulle vi rligt have erkendt det , det foreliggende resultat er alts mit ansvar , vi skubber det heller ikke fra os , det er ikke noget tungt ansvar , men med hensyn til anvendelsen af flertalsbeslutninger burde man virkelig have haft mod til at g videre end tilfldet er .
Det er en kendt sag , at formandskabet har kmpet hrdt for det . I den forberedende fase , men ogs p selve Amsterdam-topmdet .
Til syvende og sidst mtte vi acceptere , at den i forvejen ikke for omfattende liste af omrder , hvor der indfres flertalsbeslutning , p grund af en rkke medlemsstaters indsigelser yderligere blev reduceret .
Der er nok til , at vi kan forsvare det , men der er mindre , end vi havde nsket .
<P>
S kommer vi til stemmevgtning .
P dette punkt blev vi p et tidspunkt i hin sidste nat i Amsterdam konfronteret med , at et antal medlemslande havde en rkke synspunkter , der udelukkede hinanden .
Der var nogle f medlemsstater , der absolut , men alts ogs i den grad absolut , udelukkende nskede en anden fordelingsngle med hensyn til beslutningsprocessen i forhold til befolkningens strrelse , og der overhovedet ikke ville hre tale om en ny stemmevgtning , der bare nogenlunde var i trd med det nederlandske forslag , og der absolut heller ikke ville hre tale om et alternativ .
Modsat var der nogle f andre stater , der lige prcis havde det diametralt modsatte standpunkt .
Dette gjorde , at vi i den situation i hin sidste nat i Amsterdam stod over for et valg . Skulle vi anerkende denne konflikt og lade vre med at slutte af , eller skulle vi gre det forsg , vi har gjort , nemlig i det mindste aftale , at de strre medlemsstater i forbindelse med den frste udvidelse giver afkald p deres anden kommissr , hvilket jo er en ovenud betydningsfuld politisk beslutning , og at der som kompensation , inden den frste udvidelse er en realitet , aftales en ny fordelingsngle med hensyn til stemmevgtning i Rdet forudsat , at denne udvidelse omfatter frre end seks medlemsstater .
Denne aftale trkker selvsagt veksler p fremtiden , idet vi jo ikke m udelukke , at de problemer , vi p det punkt havde under Amsterdam-topmdet , kan gentage sig til den tid , hvor vi skal trffe en afgrelse om udvidelsen og alts aftale den nye stemmevgtning med hinanden .
Men s siger jeg og jeg fremstter hermed en politisk bemrkning at medlemsstater , der p det tidspunkt skulle nske at blokere udvidelsen p grund af det nvnte problem , lgger et endog srdeles tungt ansvar p deres skuldre .
For jeg siger Dem , at jeg gr ind for , og at jeg bliver ved med at g ind for en udvidelse af Unionen , helst s hurtigt som muligt .
Vi er naturligvis klare over , at det krver forberedelser . Vi er klare over , at medlemsstaterne skal opfylde en rkke kriterier , vi er klare over , at de ogs konomisk set ikke er i god nok form .
Vi har ogs kriterierne fra Kbenhavn , det handler om demokrati , mindretal og menneskerettigheder .
Men De Femtens Europa m ikke lgge den grad , ansgerlandene engagerer sig i disse krav og er i stand til at kvalificere sig for dem , til grund for en blokering af det tempo , udvidelsen skal foreg i , og heller ikke for stemmevgtningsrelaterede magtovervejelser .
For vi skal vre godt klare over , at da vi i 1989 alle sammen eller rettere sagt , jeg gr da ud fra , at det glder Dem alle , det gjaldt i hvert fald for mig var euforiske p grund af murens fald og p grund af , at undertrykkelsen , diktaturet og kommunismen forsvandt , da vidste vi , at vi nskede at skabe et perspektiv i dette nye , udelte Europa for befolkningerne i disse lande .
Det m ikke vre sdan , at en stagnation i fordeling af stemmerne skal lgge hindringer i vejen for en udvidelse af Unionen i et tilstrkkelig hjt tempo . Derfor har vi svrt ved at acceptere den tanke , mange i Europa-Parlamentet har givet udtryk for , der gr ud p , at man forud for udvidelsens frste runde indleder helt nye regeringskonferenceforhandlinger .
Det er yderst risikabelt . Det indebrer en hj risiko for , at vi ripper op i en masse affrer p en sdan mde , at det mske ikke tilsigtet men utilsigtet resulterer i , at dynamikken og tempoet gr ud af forberedelserne til udvidelserne .
Det forholder sig dog sdan , at vi i Amsterdam har aftalt , at der p et andet tidspunkt vil finde en institutionel revision sted .
Det bliver i det jeblik , vi overskrider grnsen p de tyve medlemsstater . Hvis vi lgger til grund , at den frste runde skal vre begrnset til under seks medlemsstater , skulle den frste udvidelsesblge alts implicere en p det tidspunkt allerede truffet aftale om en ny stemmevgtning , medens overskridelsen af grnsen p de tyve ndvendiggr en institutionel revision , der for vores vedkommende ikke kun vedrrer antallet af kommissionsmedlemmer og stemmevgtningen , men ogs beslutningsprocessen .
S at sige hele den institutionelle struktur berres .
Det er umagen vrd , men det er i hj grad et sprgsml , om tidsplanen for den frste udvidelsesblge s at sige m holde for .
Jeg kan i hvert fald ikke anbefale det ud fra mine opfattelser p det punkt .
<P>
Til slut , hr . Martens har i en gldende tale stillet de nationale interesser og de europiske interesser op over for hinanden , da det jo ogs kom s tydeligt frem i en rkke udtalelser i og omkring Amsterdam-topmdet .
I virkeligheden er det endda sommetider en tak mere indviklet .
De nationale interesser er ikke sjldent igen resultatet af politiske og institutionelle forhold i medlemsstater , som vi jo har kunnet konstatere . Jeg stiller mig selv det sprgsml , om denne antitese , man ser i visse hovedstder , det nationale contra Europa , egentlig er en rendyrket antitese , idet det jo ogs er i nationens interesse , at vi gr fremskridt p europisk plan .
I Europas nationale medlemsstater vil vi , set i lyset af de sidste femten til tyve r , jo ikke andet end ud fra nationale interesser yderligere at formgive dette europiske hus og at bygge videre p det .
Alle ved jo , at man i visse perioder m acceptere et lidt lavere tempo end i andre , hvor man har vinden i ryggen .
Der findes naturligvis ogs inden for medlemsstaterne en del problemer , der vanskeliggr disse processer .
Men lad os og det er mine afsluttende ord , jeg slutter egentlig ogs lidt med en opfordring lad os underordne den skuffelse , der givetvis kan vre over visse dele , og der ogs er over visse dele , det glder parlamentsmedlemmerne , det glder ogs regeringsmedlemmer , og det glder ogs formandskabet , lad os underordne den skuffelse , der er over visse dele , den faste vilje til at g videre ad den vej , en gang imellem faktisk i et noget lavere tempo end man kunne nske , lad os ufortrdent fortstte i den rigtige retning med uigenkaldelige skridt , fordi vi jo gerne vil overdrage dette udelte , velstende og fredelige Europa til vore brn og brnebrn ; hvis vi p nuvrende tidspunkt skulle undlade at bygge videre p det hus p det styrkede fundament , Amsterdam-traktaten har tilvejebragt , ville vi muligvis beg en historisk fejl .
<SPEAKER ID=39 NAME="Santer">
Hr. formand , efter rdsformandens indlg vil jeg fatte mig relativt kort og ikke vende tilbage til alle betragtningerne i Deres indlg , som for vrigt generelt afspejler de bekymringer , vi selv har gjort os i vor indledning .
<P>
Nr vi skal evaluere den kommende Amsterdam-traktat , kan man til dels tale om den gamle historie med glasset , der enten er halvt fyldt eller halvtomt .
Det er et sprgsml om indstilling , om man er optimist eller pessimist i forbindelse med gennembruddene fra Amsterdam .
Vi ved udmrket , hvor man har gjort fremskridt i Amsterdam .
Rdsformanden har netop fortalt , hvor han selv er skuffet og hvor hans bekymringer for fremtiden ligger .
<P>
Men vi m ogs huske , hvad det drejede sig om p Det Europiske Rds samling i Amsterdam .
Jeg er fuldstndig overbevist om , at hvis man ikke havde net til enighed om den flles valuta og pagten om vkst , stabilitet og beskftigelse , var man heller ikke net til enighed om regeringskonferencen .
Og omvendt .
Det var det , det drejede sig om i Amsterdam , og det nederlandske formandskab har undget at stde p disse skr .
Det er for vrigt flot af formandskabet , at det kunne n frem til enighed om forberedelserne til den flles mnt , for nu ved vi , at euroen er sat p sporet , at den er p rette vej ; men ogs fordi det lykkedes at medtage artikel 102A og 103 i traktaten i form af de konomiske retningslinjer og beskftigelsen ; og p den anden side lykkedes det ligeledes for formandskabet at afslutte forhandlingerne under regeringskonferencen .
<P>
P denne konference har man naturligvis mttet acceptere forskellige kompromiser for at n frem til enstemmighed mellem de 15 medlemsstater , men for at vurdere kompromiserne skal man vide , om der er tale om et kompromis i den rigtige retning .
Og det har der rent faktisk vret .
Ikke p noget punkt kan man tale om tilbageskridt .
Det er vigtigt for alle , Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet , s vi kan udnytte alle de muligheder , der ligger i den nye traktat for Europas fremtid .
<P>
Hvis De tillader , hr. formand , vil jeg vende tilbage til et sprgsml , som fru Fraga Estvez stillede direkte til Kommissionens formand .
Det vedrrer slet ikke Det Europiske Rds mde i Amsterdam og blev for vrigt heller ikke nvnt her ; det vedrrer den skaldte  quota hopping  .
Jeg vil sige til fru Fraga Estvez , at det er ganske normalt , at Kommissionen svarer , nr en medlemsstat stiller et sprgsml .
Det er ganske almindelig hflighed , at Kommissionens formand svarer p en premierministers sprgsml i forbindelse med et problem om anvendelsen af fllesskabsretten , for det er netop det , der er tale om i forbindelse med quota hopping .
<P>
Jeg ved , at dette sprgsml er meget flsomt , ikke alene for briterne , men ogs for spanierne ; fru Bonino , der er ansvarlig for dette omrde , og jeg har insisteret p , at de spanske myndigheder altid holdes ajour om kontakten med de britiske myndigheder .
Kommissionen , der er traktaternes vagthund , har altid respekteret de af Domstolen afsagte domme , og vedrrende sprgsmlet om quota hopping er vi ndt til at konstatere , at Domstolen har ment , at der kan krves en reel konomisk forbindelse mellem statens bd og den medlemsstat , som har fet tildelt den pgldende fiskekvote .
<P>
Vedrrende helt konkret den mde , denne forbindelse kan pvises p , begrnsede jeg mig i min skrivelse til den britiske premierminister til at opregne en rkke mulige alternativer landing af en minimal procentdel af fisk i en havn i den medlemsstat , der er ihndehaver af kvoten , en del af bestningen skal bo i samme medlemsstat , de fleste af fartjets rejser skal ske med udgangspunkt fra denne medlemsstat osv. alle disse alternativer er nemlig i overensstemmelse med Domstolens retspraksis i den udstrkning , de anvendes forholdsmssigt , ikkediskriminerende og kumulativt , det vil sige , at man lader bdejeren vlge mellem den ene eller den anden mde at pvise denne konomiske forbindelse .
<SPEAKER ID=40 NAME="Patijn">
Der er t sprgsml , eller snarere en bekymring , udtalt af adskillige rede medlemmer , der mangler at blive besvaret . Det vedrrer rkkevidden af den flles beslutningsprocedure .
Vi har i Amsterdam-traktaten faktisk aftalt en meget omfattende udvidelse med hensyn til rkkevidden af den flles beslutningsprocedure og den dertil knyttede inddragelse af Parlamentet .
Visse medlemsstater har tilkendegivet , at en eventuel tilbageflytning af artikler fra listen over flertalsbeslutningsomrder til enstemmighed skal modsvares af en tilsvarende overflytning af tilsvarende artikler fra listen over flles beslutningsomrder til hringsproceduren .
Det mener formandskabet ikke er logisk . For det frste , fordi det ikke eksplicit er konkluderet i Amsterdam , og for det andet , fordi der allerede siden Maastricht-traktaten er prcedens for , at afgrelser , der af Rdet trffes med enstemmighed , alligevel kan trffes under anvendelse af flles beslutningsprocedurer i Europa-Parlamentet , det drejer sig blandt andet om strukturfondene og samhrighedsfondene .
Formandskabet ser sig alts ikke foranlediget til at optage de beslutninger , der er taget i Amsterdam , til fornyet overvejelse .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted nu .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , mit indlg til forretningsordenen henviser til artikel 11 vedrrende Europa-Parlamentets hjemsted , udvalgenes hjemsted .
<P>
De stter nu Tomlinson-betnkningen til afstemning , som vedrrer et overslag over Europa-Parlamentets indtgter og udgifter for regnskabsret 1998 . I den beslutning , der blev truffet i Edinburgh , og som netop er blevet bekrftet i Amsterdam det er for vrigt et af de f positive resultater af Amsterdam-konferencen prciseres det , at budgetmdeperioden skal finde sted i Strasbourg .
 Budgetmdeperioden  betyder alle dokumenter vedrrende budgettet .
Men hr .
Tomlinsons betnkning vedrrer budgettet for 1998 .
Derfor anmoder jeg med henvisning til artikel 11 om , at denne betnkning ikke sttes under afstemning .
<P>
Jeg vil tilfje , at den blev udskudt sidste gang .
Men da den blev udskudt fra sidste mdeperiode i Bruxelles , skulle den have vret p dagsordenen i Strasbourg . Dagsordenen for mdeperioden i Bruxelles er kun en supplerende dagsorden , fordi denne mdeperiode , som det for vrigt ogs er nedfldet i Amsterdam-traktaten , er en supplerende mdeperiode .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Som jeg er sikker p , at De ved , er Amsterdam-traktaten endnu ikke ratificeret .
Den har derfor ingen flger for Parlamentets arbejde .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , det har De fuldstndig ret i .
Det var helt klart et af hr . Fabre-Aubrespys mindre heldige indlg i Parlamentet .
Da disse forhold ligger ham meget p sinde , kan jeg sige , at hvis han havde vret til stede i gr , ville han have forstet , hvorfor vi i dag kun arbejder med overslag .
Budgetafstemningen finder sted i oktober i Strasbourg .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg tager ordet til en personlig bemrkning .
Hr . Tomlinson , som desvrre ikke er til stede i salen lige nu , satte for lidt siden sprgsmlstegn ved mine udsagn , ikke alene ved at gre opmrksom p , at jeg tog fejl vedrrende indholdet , idet han sledes glemmer , at vi fr Amsterdamtraktaten havde Edinburgh-kompromiset , hvis eksistens jeg lige erindrer om , men ogs ved at nvne mit fravr i gr eftermiddags .
<P>
Jeg kunne acceptere , at han bemrkede mit fravr , men jeg vil blot erindre om , at jeg var med til mdet i Budgetudvalget , da hans betnkning blev behandlet , at jeg deltog i diskussionen , og at jeg ikke kunne vre til stede her i gr , fordi der var et kommunalforsamlingsmde , og min gruppes taletid tillod mig ikke at vre til stede i gr .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , vi har ofte under denne forhandling hrt , at forslaget til Amsterdam-traktat ikke forbereder Unionens institutioner til udvidelsen .
<P>
Det er min gruppe enig i , men sikkert ikke af samme grunde som fderalisterne .
For dem betyder tilpasning af institutionerne til udvidelsen ganske enkelt , at vi skal fremskynde indfrelsen af deres evige program , nemlig i frste omgang at udvide brugen af flertalsafstemninger i Rdet .
De nsker at kompensere for den risiko for spredning , som de mener at kunne spore i udvidelsesperspektiverne , ved at stramme de centraliserede procedurer .
<P>
Men for os er en styrkelse af et monolitisk Europa i en enkelt institutionel ramme en fejl , som pfrer os ufleksibilitet p omrder , hvor vi skal vre mere fleksible og vise strre tilpasningsevne over for de forskellige befolkningers nsker .
Under disse forhold medfrer udvidelsen ikke en fremskyndelse af det fderalistiske program .
Den krver tvrtimod , at vi tager Europa og til fornyet overvejelse og indfrer meget mere differentierede institutioner .
<P>
P Rdets mde i Amsterdam skete alting , som om stats- og regeringscheferne , der af det nederlandske formandskab havde fet forelagt en indledende tekst , som i vid udstrkning var inspireret af gamle ideer , kom i tvivl og til sidst foretrak at vente , til udvidelsen blev nrmere defineret , fr de vedtog visse reformer .
Deraf vore flelser .
<P>
Det er rigtigt , at de gr i den forkerte retning , men den smukke bd sejler den forkerte vej med slukkede motorer .
En intellektuel nytnkning , som Europa venter p , kommer ikke fra den ene dag til den anden , og det er ikke uden betydning , at tanken om et styrket samarbejde bliver foretrukket , inden vi senere kan finde frem til et differentieret samarbejde .
Lad ideerne spire .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , til forskel fra flertallet i min gruppe , der har fet mundkurv p af de tunge nederlandske tanker og trods vedtagelsen af ndringsforslag nr . 7 har jeg ikke stemt for beslutningen , som jeg finder for svag .
Vi skal kunne kalde en spade for en spade og et nederlag for et nederlag .
Kontrakten er ikke blevet opfyldt .
Unionen er ikke institutionelt rede til udvidelserne .
Og det skaber et problem for ratificeringen .
<P>
I forbindelse med de tidligere traktater Fllesakten , Maastricht-traktaten osv. blegnede skuffelsen takket vre flelsen af , at Europa var p vej fremad , om end med sm skridt , og at vi skulle fremme denne udvikling .
Er ratificeringen en genvej til en rigtig reform , en styrkelse af institutionerne ?
Det er jeg helt rligt ikke sikker p .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , Amsterdam-traktaten er p en rkke omrder en forbedring af de eksisterende traktater .
P den anden side har man undladt at foretage de ndvendige ndringer for at f en Union bestende af 30 medlemsstater til at kunne fungere .
Der er mange forbedringer .
De vedrrer beskftigelseskapitlet , det sociale kapitel , strre vgt p milj , sundhedsanliggender og forbrugerbeskyttelse , udvidelse af den flles beslutningstagningsprocedure og proceduremssige ndringer i den procedure , som Parlamentet havde nsket og bedt om .
Der er ogs mange andre ting .
<P>
Derfor br traktaten ratificeres , for den er et fremskridt .
Men det er et utilstrkkeligt fremskridt , isr for s vidt angr Unionens evne til at fungere med mere end 20 medlemsstater .
P dette omrder erkender ogs Det Europiske Rd , at det bliver ndt til at vende tilbage til dette emne , i det mindste angende den gede brug af kvalificerede flertalsafstemninger , for noget , der krver enstemmighed i en Union bestende af mere end 20 medlemsstater , bliver lammet .
Det er en af de udfordringer , Parlamentet str over for .
Vi m sikre os , at udvidelsen ledsages af de ndvendige institutionelle ndringer .
<SPEAKER ID=49 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi er glade for , at beskftigelsen fr sit eget afsnit i traktaten .
Mange EU-medlemslandes regeringer er ikke villige til at satse offentlige midler for at stte folk i arbejde .
S lnge den politiske vilje hertil ikke er til stede blandt frst og fremmest de kristelig-demokratiske / konservative og liberale partier , vil man ikke se nogen nvnevrdig forbedring af beskftigelsen i Europa .
<P>
Hvad vi bl.a. vender os imod i den nye traktat , er , at politikken p flere omrder skal centraliseres p EU-plan .
Endvidere skal Europa-Parlamentet have get medbestemmelsesret vedrrende en betydelig del af EUlovgivningen og indflydelse p finansieringen af udenrigspolitikken .
At give Europa-Parlamentet strre magt er et skridt i retning af get fderalisme i Europa . Samtidig rejser det sprgsmlet om , hvorvidt det er modent til denne opgave .
Derimod har man ladet den rolle , som de nationale parlamenter dvs. de organer , som dog i alle europiske lande nyder strst demokratisk legitimitet spiller , synke tilbage i glemsel .
Det eneste , man har tilbudt de nationale parlamenter , er , at de kan f adgang til Kommissionens grn- og hvidbger i god tid .
<P>
En detalje er , at det endnu en gang er blevet slet fast , at Europa-Parlamentets plenarmder frst og fremmest skal afholdes i Strasbourg , mens udvalgsarbejdet skal finde sted i Bruxelles , og administrationen fortsat skal vre placeret i Luxembourg .
Dette ressourcespild i form af dobbelte lokaliteter , undvendige rejser og transporter er uacceptabelt .
<P>
Endvidere risikerer EU ' s udvidelse med de stater i Central- og steuropa , som nsker medlemskab , at blive forsinket , hvis der skal gennemfres en ny regeringskonference efter optagelsen af kun fem nye lande , selvom der er elleve lande , som er interesserede i at blive medlemmer .
<P>
Det slutresultat , som man er kommet frem til vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , bygger i alt vsentligt p det flles initiativ , som Sverige og Finland har taget i forbindelse med regeringskonferencen .
Det sttter vi .
Dog kan vi ikke tilslutte os punkt 10 i det flles beslutningsforslag , som udtrykker skuffelse over WEU ' s manglende integration i EU .
Vi mener , at de to organisationer skal vre adskilt .
Vi kan heller ikke sttte punkt 8 og 12 .
<P>
Det flles beslutningsforslag forsvarer fortsat gennemfrelsen af MU og stabilitetspagten .
Vi tror ikke p , at disse to politiske foranstaltninger vil fremme beskftigelsen , vksten eller freden i Europa .
De kan desvrre f den modsatte konsekvens .
<P>
Vor grundlggende holdning er , at EU skal vre et samarbejde mellem selvstndige stater .
Vi nsker et Europa af samarbejdende demokratier , ikke etableringen af en  superstat  .
Det er en myte , at det kun er en europisk fderation , der kan give maksimal vkst og beskftigelse .
<SPEAKER ID=50 NAME="Bers">
Jeg stemte mod den endelige beslutning p grund af vedtagelsen af ndringsforslag nr . 12 stillet af De Grnne , som forkaster protokollen om institutionernes hjemsted .
<SPEAKER ID=51 NAME="Bonde">
. Amsterdam-traktaten bestr af en rkke mindre skridt og nogle store spring i retning af MERE UNION .
Der er ikke en eneste beslutning , som sendes tilbage fra Bruxelles til medlemslande og regioner .
Der er derimod nye overdragelser af kompetence og indfrelse af flertalsafstemninger p nye omrder .
De to ting sikrer mere centralisering af beslutningerne i EU .
Amsterdam-traktaten er i formen en international aftale , men i indhold en forfatning for en ny stat med flles frihedsrettigheder og unionsborgerskab .
Vigtige beslutninger krver fortsat enighed mellem regeringerne men som vlgere behver vi ikke mere at blive spurgt .
Vi mister vores suvernitet som vlgerfolk .
<P>
De folkevalgte nationale parlamenter mister lovgivningsmagt .
EU-Parlamentet fr mere magt til at stille ndringsforslag og nedlgge veto mod nye love .
Men vetoret er ikke folkestyre , og selv om EU-Parlamentet overtog den lovgivende magt , ville det vre en drlig erstatning for det nre demokrati , man kan have i medlemslande og regioner .
Der findes endnu ikke et europisk folk , som er parat til at have et flles europisk folkestyre .
Og folkestyre uden folk er bare styre .
Det er Unionens demokratiske misere og grunden til , at enhver demokrat m stemme nej til traktaten fra Amsterdam .
<P>
Vi , der foretrkker Nationernes Europa frem for Europas Forenede Stater , har ogs andre grunde til at stemme nej .
Vi nsker ikke flles udenrigspolitik med flertalsafgrelser , et flles udenrigsministerium og en flles udenrigsminister .
Vi nsker ikke militr blandet ind i det civile EU .
Vi nsker ikke flles retspolitik og forbundspoliti .
Vi vil have milde og venlige grnser omkring frie og folkestyrede nationer og forpligtende samarbejde i alle grnseoverskridende sprgsml .
<P>
P t omrde er Amsterdam-traktaten bedre end sin forgnger .
Der er venlige ord om beskftigelsen .
Men det er svrt at jne de nye job , som skal erstatte dem , der forsvinder ved tilpasningen til enhedsmntens vilkr .
benheden kan nu blokeres af tre lande som Spanien , Frankrig og Tyskland .
Miljgarantien beskres indholdsmssigt , emnemssigt og geografisk .
Udvidelsen med st- og Centraleuropa udskydes .
<P>
Vi nsker at hele , ikke at dele Europa , og opfordrer alle til at forlange folkeafstemning .
<SPEAKER ID=52 NAME="Caudron">
Konklusionerne fra topmdet i Amsterdam giver os en bitter smag i munden , en smag af noget ufuldendt , af ikke at have taget chancen .
Vi m selvflgelig ikke se bort fra , at den nye traktat er meget bedre end Maastricht !
P alle planer er der sket reelle fremskridt , det man m sige til forhandlerne og lyknske det nederlandske formandskab med dem .
Vedrrende beskftigelse , kamp mod arbejdslsheden og det sociale Europa er der takket vret de politiske ndringer i Storbritannien og isr i Frankrig sket reelle fremskridt , vi har fet klare perspektiver og en njagtig tidsplan .
<P>
Nu har vi rammerne , og s skal der handles .
Rammerne styrker en stor del af Kommissionen og stiller Parlamentet over for sit ansvar .
Topmdet i Luxembourg for beskftigelsen kommer snart .
Regeringerne , Kommissionen og Parlamentet har ikke mere ' ret til at lide nederlag ' , heller ikke til at stille uklare forslag og uprcise tidsplaner .
De europiske borgere forventer konkrete foranstaltninger og tidsrammer ...
mindst lige s konkret som den monetre , finansielle og bankmssige tidsplan .
<P>
P det institutionelle plan er resultatet meget mere negativt .
Parlamentet har fet flere befjelser med den udvidede flles beslutningstagning , men topmdets manglende evne til at beslutte , hvad der skal gres for at gre Rdet og Kommissionen ' forvaltelige ' i tilflde af udvidelser , er et stort nederlag .
<P>
Man kan ikke med sin sunde fornuft indlede forhandlinger p dette grundlag , for vi dmmer Den Europiske Union til fuldstndig ineffektivitet og inaktivitet .
<P>
Unionen skal derfor meget hurtigt uddybe sine forslag til vkst , p det sociale omrde og mod arbejdslsheden ved at genstarte drftelserne om vore institutioner , som snarest skal tilpasses og reformeres , for ellers risikerer vi at gerde i krise .
<P>
nden i denne dom findes i den flles beslutning , og jeg var rede til at stemme for den .
Men forkastelsen af den protokol , der bekrfter , at Strasbourg er Europa-Parlamentets hjemsted , har fet mig og mine franske kolleger til at stemme imod .
<SPEAKER ID=53 NAME="Cushnahan">
Som mange andre kolleger i Europa-Parlamentet ville ogs jeg gerne have set et stort skridt i retning af europisk integration med Amsterdam-traktaten .
Det fik vi ikke .
Hvad vi har fet , er en rkke sm , forsigtige trin , der forbedrer og uddyber integrationen .
<P>
Disse sm , men betydningsfulde trin glder vi os dog over .
Europa-Parlamentets magt og indflydelse er blevet styrket p en rkke omrder , de sm landes mulighed for at udpege en kommissr er bevaret , og vi har fet et nyt kapitel om beskftigelse i traktaten .
Vigtigst af alt er det , at EUROPOL , det koordinerende politiagentur , fr en operationel rolle , og de 15 medlemsstater har lovet at styrke kampen mod narkohandel og dermed forbundet kriminalitet .
<P>
Der er kun gjort sm fremskridt med EU ' s udenrigspolitik .
Vi str stadig magteslse p verdens politiske scene , indtil vi fr modet til at skabe en strk udenrigspolitik i EU .
Jeg har altid nsket en rigtigt forhandlet udvidelse mod st .
Det lykkedes ikke i Amsterdam at n til enighed om en reform af institutionerne , og det har i utrolig grad vanskeliggjort disse forhandlinger , da de beslutninger , der ikke blev truffet i Amsterdam , nu skal forhandles med de lande , der nsker at tiltrde Unionen .
<SPEAKER ID=54 NAME="Duhamel">
Jeg udtrykke mig i dag i fuld viden om de ansvar , der phviler os og mig .
Jeg er ny her i Parlamentet , s tillad mig frst at takke Dem for Deres venlige velkomst .
Som novice vil jeg udnytte situationen og fatte mig s kort , direkte og enkelt som muligt .
<P>
Amsterdam har bde positive og negative resultater .
Men i sidste instans m vi indrmme , at Amsterdam er et nederlag , et nederlag i dag , som , hvis der ikke rettes op p det , skaber endnu strre nederlag i morgen .
Jeg vil ikke tale om de positive resultater , det har andre gjort fr mig , undertiden lidt for begejstret .
<P>
Hvilke mangler og nederlag er der s tale om ? Lad os hurtigt opremse de strste : 1. den sociale del har hverken et godt retsgrundlag eller tilstrkkelige midler .
2. Unionen har ikke den juridiske personlighed , som den har brug for . 3. Perspektivet med et europisk forsvar forsvinder i det fjerne .
4. Den flles udenrigspolitik har ingen midler . 5. Det styrkede samarbejde er nsten fra starten blokeret af betingelserne for dets indfrelse : de stater , der nsker at g lngere , kan ikke .
6. Endnu engang bliver borgerne glemt .
Teksterne er blevet endnu mere uforstelige , debatten endnu mere uklar og deres rettigheder stadig ikke lovfstede . Hvordan kan de i dagligdagen fle , at dette Europa , hvis fordele man har besunget , er godt for dem ?
Last but not least 7 .
Reformen af institutionerne udskydes i det store og hele til nste rhundrede .
<P>
Tillad mig at dvle ved dette grundlggende punkt , for jeg har deltaget i mderne i Udvalget om Institutionelle Sprgsml siden 18. januar .
Der er ikke her tale om juridiske fiksfakserier , men om fremtiden for en udvidet Union .
Den kan ikke g fremad p kun t ben der er monetrt .
Den kan ikke g fremad p kun to ben et monetrt og et socialt .
For benene bevger sig ikke , rrer sig ikke uden en hjerne til at give dem ordrer .
Og hjernen , det er politikken , det vil sige det institutionelle aspekt .
Det er flertalsbeslutninger , ikke enstemmige beslutninger .
Og endnu mere njagtigt skal der trffes gte europiske beslutninger , det vil sige flertalsbeslutninger i stedet for denne lammelse eller de nationale mikrobeslutninger .
<P>
Hvis vi er enige i ovenstende , skal vi sge at kurere sygdommen og isr hindre , at den ikke bliver kronisk .
Midlet er velkendt , det er en reform af institutionerne og i sidste instans flere flertalsafgrelser .
Men frst skal den syge acceptere at tage medicinen .
Det vil han ikke .
Vi skal forklare ham , at det er ndvendigt , og kraftigt opfordre ham til at tage den .
<P>
Og det behver vi ikke at gre alt for diplomatisk .
Det er ikke vor opgave .
Vi skal sige klart og tydeligt , hvad der er galt .
Og fr enhver udvidelse skal vi krve en ny reform af traktaterne , det vil sige grundlggende en reform af Europas grundlov .
Vi skal sikre , at denne reform bliver s demokratisk og gennemsigtig som muligt , s befolkningerne fr en chance for at forst den og efterflgende tilslutte sig .
<P>
Mange siger noget i den retning her i Parlamentet .
Det bekrftes af et ndringsforslag stillet af forskellige grupper til punkt 1 i forslaget til kompromis .
Det har inspireret PSE p opfordring af de franske socialistiske medlemmer til at krve en reform af institutionerne . Nu .
Det glder os .
<P>
Vi str fast p vor kritik og vore forslag i dag og er mske lidt irriterede , men det er kun for at vre nyttige i morgen .
Jeg hber ikke , at jeg har irriteret Dem for meget , men at jeg kan vre nyttig i morgen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Gasliba i Bhm">
Jeg stemmer for det flles beslutningsforslag , som accepterer resultatet af Det Europiske Rds mde i Amsterdam i sin helhed og specielt den nye traktat , som vil blive kendt som Amsterdam-traktaten .
<P>
Jeg er imidlertid ikke helt tilfreds med det forslag , jeg sttter .
Det bedste ved Amsterdam-aftalerne er , at der har vret enighed med hensyn til stabilitets- og vkstpagten , hvorved tilsagnet om at gennemfre Den konomiske og Monetre Union og euroen med de fastsatte frister og vilkr er blevet styrket , og at der nu formelt findes en ny traktat , selv om denne nye traktat ikke kan skjule de store mangler og den foruroligende udsttelse af behandlingen af nglesprgsml , man har besluttet .
<P>
Den Europiske Union har i revis lidt under en foruroligende mangel p lederskab og ambitioner .
Den tager ikke udfordringerne fra den aktuelle verdenssituation op , og den udnytter heller ikke de ekstraordinre muligheder , der byder sig for EU efter den situation , der opstod med Sovjetunionens sammenbrud og adgangen til frihed for de central- og steuropiske samfund , som Den Europiske Union i solidaritet br hilse velkommen .
<P>
Jeg gentager min bekymring over medlemsstaternes alt for tunge beslutningstagning med alt for mange forbehold , over de beskedne fremskridt med hensyn til , hvilken rolle Regionsudvalget skal spille , og de begrnsninger , der eksisterer for en udvikling af de europiske politikker inden for sikkerhed , udenrigspolitik , retlige og indre anliggender , samt med hensyn til en konomisk og monetr politik , som er absolut ndvendig , eftersom vi allerede har et europisk indre marked og udsigt til en MU og en flles europisk valuta .
<P>
Jeg gentager ligeledes min kritik af den alvorlige usikkerhed , der skabes , fordi man ikke har vedtaget den styrkelse af institutionerne , som er ndvendig for varetagelsen af den politiske ledelse , som det 21. rhundredes Europiske Union krver .
<SPEAKER ID=56 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
. De danske socialdemokrater har et par indvendinger til beslutningen .
Punkt 10 om integrering af WEU i EU kan ikke stttes p grund af et dansk forbehold .
Herudover kan det ikke stttes , at Schengen-aftalen br indskrives i traktaten , ligesom vi heller ikke mener , at udvidelsen er blevet vanskeligere efter afslutningen af regeringskonferencen .
Vi stemmer derfor ikke for punkt . 5 .
P trods af disse punkter stemmer vi for beslutningen , fordi den fremhver , at de omrder , der er vigtigst for os , ssom benhed , demokrati , menneskerettigheder , milj , forbrugerbeskyttelse og beskftigelse , er blevet opprioriteret i den nye traktat .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Eriksson , Seppnen , Sjstedt og Svensson ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm , Lindholm og Schrling ( V ) , Bonde ( I-EDN ) , skriftlig .
( SV ) Amsterdam-traktaten gr mske ikke nr s vidt , som mange havde nsket eller frygtet .
Men EU ' s magt ges betydeligt , og det er de overstatslige organer Europa-Parlamentet , Kommissionen og Domstolen , som fr strre magt .
Europa-Parlamentet fr medbestemmelsesret over ca . 75 % af den reelle EU-lovgivning og indflydelse p finansieringen af udenrigspolitikken .
Kommissionen og Domstolen fr mere at skulle have sagt , bl.a. i forbindelse med sprgsml , som fr hrte til de mellemstatslige samarbejdsomrder , dvs. sprgsml vedrrende udenrigs- og sikkerhedspolitik samt indre og retlige anliggender .
<P>
I en srlig protokol i perspektivet af den planlagte udvidelse af EU loves der flere stemmer til de lande , som i dag har to kommissrer , dvs. de store lande .
Det eneste af substans , som de nationale parlamenter tilbydes , er adgang til Kommissionens grn- og hvidbger i god tid .
<P>
Endvidere br Unionens udvikling anskues i en strre sammenhng .
I de seneste elleve r er EU ' s grundlove blevet ndret vsentligt ved tre lejligheder .
I 1980 ' erne indfrtes der ved den europiske flles akt flertalsafgrelser i stor skala , isr for at fremme den frie bevgelighed for varer , arbejdskraft og kapital , hvilket betd en radikal indskrnkning af medlemslandenes suvernitet .
<P>
Ved Maastricht-traktaten af 1991 indfrtes der nye bestemmelser for udenrigspolitik og indre og retlige anliggender .
Men Maastricht-traktaten var frst og fremmest MU ' s gennembrud .
I praksis frer Mntunionen i sig selv til en dybere integration og til en reel begrnsning af medlemslandenes suvernitet .
<P>
Amsterdam-traktaten bekrfter tilsyneladende , at Unionen til stadighed bevger sig i retning af en stadig snvrere union en fderation om end takten og intensiteten kan variere .
<SPEAKER ID=57 NAME="McKenna">
Amsterdam-traktaten er en fornrmelse af demokratiet .
Jeg mener , at det forslag , som de strste politiske grupper har stillet , ikke i tilstrkkelig grad afspejler dens alvorlige flger .
Derfor stemte jeg imod forslaget til beslutning .
EU-lederne har fjernet demokratiet fra nogle af de vigtigste omrder ssom retlige anliggender og indre anliggender .
Europa-Parlamentet har fet en mere rdgivende rolle i forbindelse med de fleste retlige anliggender , men har overhovedet ikke noget at skulle have sagt om EUROPOL , den fderale politistyrke .
Domstolens rolle er stadig uklar p de fleste omrder .
<P>
Vedrrende miljpolitik er traktaten blevet et stagnationens charter .
Medlemsstaterne kan ikke mere gennemfre ambitise strategier for miljbeskyttelse , som gr lngere end EU ' s standard .
Effektive foranstaltninger til affaldsforvaltning som Danmarks forbud mod dsel kan blandt andet komme i fare .
Mlet med at ge beskftigelsen er , som det fremgr af traktaten , uforeneligt med bestrbelserne p at indfre Den konomiske og Monetre Union ( MU ) .
<P>
Det er vigtigt , at traktaten sttes til afstemning i alle medlemsstaterne , som kan gennemfre sdanne folkeafstemninger .
Ellers ngtes borgerne en reel stemme i EU ' s fremtidige udvikling .
Det demokratiske underskud bliver endnu strre .
<P>
Jeg forkaster forlydenderne om , at frygten for Irlands neutralitet blev fjernet i Amsterdam .
Sknt den foreslede sammenslutning mellem EU og Vestunionen ( WEU ) med dens atomvben blev udskudt , str der stadig i traktaten , at der sigtes mod at indfre gradvise rammer for en flles forsvarspolitik , godkendt af medlemsstaterne , i form af samarbejde p vbenomrdet .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Irland bliver narret med i en militrunion , som nsker sttte til sin egen vbenindustri .
<SPEAKER ID=58 NAME="Miranda">
Topmdet i Amsterdam var en stor skuffelse og reelt en fiasko .
Forventningerne var p forhnd ikke srlig store , men resultaterne var endnu ringere end forventet .
<P>
For det frste m den endegyldige konklusion , hvad angr de institutionelle sprgsml , vre , at de ndringer , der nu indfjes i traktaten , fuldt ud indskriver sig i Maastricht-traktatens nd og ikke tager det mindste hensyn til de kraftige forbehold og den stigende modstand mod denne , som kan registreres rundt omkring .
<P>
Ganske vist er nogle af de negative forslag , der var kommet p bordet , ikke , i hvert fald ikke eksplicit , medtaget .
Men uden at det siges lige ud , insisteres der p en fderal ramme ; beslutningsbefjelser koncentreres i stigende grad p fllesskabsplan , borgerne kommer lngere og lngere vk fra beslutningstagningen , og dermed ges det demokratiske underskud .
<P>
Opmrksomheden skal endvidere henledes p visse konomiske og sociale aspekter .
For det frste skal det understreges , at arbejdslsheden og dens uundgelige sammenhng med det forcerede tempo hen imod indfrelsen af den flles valuta samt stabilitetspagten aktuelle og grundlggende sprgsml i sidste instans blev opfrt p topmdets dagsorden , sdan som vi altid har krvet det .
<P>
Alligevel m Rdets afgrelser p dette omrde siges at vre skuffende .
Der er nok af gode hensigter , men der mangler tiltag og ressourcer til at fre dem ud i livet .
Den restriktive politik viderefres i alt vsentligt med uundgelige negative virkninger for beskftigelsen , og der kan samtidig konstateres en total mangel p foranstaltninger og ressourcebevillinger til effektivt at bekmpe arbejdslsheden , hvilket er i absolut modstrid med de bebudede hensigter p det sociale omrde .
<P>
Et flertal i Europa-Parlamentet er imidlertid fortsat meget fjernt fra virkeligheden og borgernes nsker og forventninger og demonstrerer endnu en gang deres hang til blindt at flge Rdet i de mest kritiske sprgsml .
Dette fremgr med al nskelig tydelighed af det foreliggende beslutningsforslag , som vi af samme grund hverken kan tilslutte os eller stemme for .
<SPEAKER ID=59 NAME="Valverde Lpez">
Efter de dage , hvor den europiske offentlighed er blevet bombarderet med store overskrifter i medierne , der indeholdt fordomme og nationalistiske synspunkter med hensyn til den europiske opbygning , er det godt , at Europa-Parlamentet er det forum , hvor der gives udtryk for Rdets , Kommissionens og Europa-Parlamentets institutionelle holdninger .
<P>
Frem for at komme med detaljerede analyser br man sende et budskab til offentligheden om , at Amsterdamtraktaten er et nyt positivt skridt hen imod den europiske politiske opbygning .
Nr det er sagt , m man ogs understrege det negative i , at der har manglet politisk vilje til at komme videre p omrder , som var klart defineret i de forberedende arbejder .
Man m kritisere den grundlggende nationalistiske holdning hos mange stats- og regeringschefer . De glemmer , at det bedste forsvar for de nationale interesser sker i EF .
Det , at der foreligger 14 protokoller og mange andre erklringer , er i sig selv et nederlag for Det Europiske Rd , som ikke har haft den politiske statur , historien krvede , til at komme videre med enhedsbestrbelserne og samtidig bevare mangfoldigheden .
Den snversynede partikularisme har vret fremherskende .
Det har heller ikke vret et godt tegn , at man har indfjet lange tekster i paragrafferne , hvilket ogs vidner om en forvanskning af traktaten , der er blevet overfyldt med bestemmelser om overholdelse af reglerne .
<P>
En anden grund til bekymring er den mde , hvorp nogle nyudnvnte regeringer har optrdt , idet de ikke har forstet at respektere det institutionelle loyalitetsprincip , som br forpligte regeringerne til at bekrfte underskrevne aftaler .
Borgerne burde krve , at den europiske politik skal vre et statsanliggende , som ikke er underlagt den sidst udnvnte regerings forgodtbefindende .
<P>
Jeg har altid hvdet , at man meget nemt kan mle de fremskridt , der gres .
Alt , hvad der indebrer en bestrbelse for at gre den anden og tredje sjle til fllesskabsanliggender , er et klart tegn p en oprigtig vilje til at fortstte med den europiske integration .
Man har gjort rimelige fremskridt inden for den tredje sjle , og hvad angr udenrigs- og sikkerhedspolitikken , vil alt afhnge af regeringschefernes politiske vilje .
Men borgerne br ikke give Europa skylden for de eventuelle fiaskoer p dette omrde . Det er et nej til Europa , der brer ansvaret .
<P>
Den gede anvendelse af afstemning med kvalificeret flertal og af den flles beslutningsprocedure til fastlggelse af politikker er et andet vigtigt politisk termometer .
Man m erkende , at der er sket betydningsfulde fremskridt : Parlamentet og Rdet fortstter p visse omrder med at afbalancere deres respektive befjelser til fordel for den europiske enhed .
<P>
Den institutionelle reform er endnu ikke vedtaget . Men det er ogs bedst .
Nogle af de forslag , der blev behandlet , fordrejer traktaternes nd .
Rdet klamrer sig til vetoretten , enstemmigheden og flertalsblokeringerne .
Det tillgger disse ting en illusorisk indflydelse p beslutningerne .
Det er imidlertid velkendt , at man ikke opnr noget med srskilte afstemninger , bortset fra politisk isolering .
Den bermte mindretalsblokering tjener kun , som navnet angiver , til at forsinke den europiske opbygning .
<P>
Man forstr ikke Amsterdam-traktatens betydning uden at nvne , at forud for dens tilblivelse er get ratificeringen af den uigenkaldelige ivrksttelse af den flles valuta .
Euroen vil holde de mest nationalistiske og partikularistiske tendenser nede .
Vi br lyknske os selv : Europa fortstter uden tven sin politiske opbygning .
<P>
Betnkning af Fontaine ( A4-0204 / 97 )
<SPEAKER ID=60 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Wibe og Waidelich">
Vi mener , at ordfreren har forelagt en betnkning , som indebrer en vsentlig forbedring af Kommissionens direktivforslag .
Frst og fremmest vil vi gerne fremhve de forslag om arbejdstagernes rettigheder , som fremsttes i betnkningen .
I den sammenhng skal vi understrege betydningen af at beskytte arbejdstagere og smaktionrer .
Vort standpunkt er dog kun relevant , for s vidt der skal indfres et EU-direktiv .
Vi mener , at det er et sprgsml , om der er behov for et EU-direktiv p dette omrde .
<P>
Betnkning af Tomlinson ( A4-0178 / 97 )
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , kre kolleger , Tomlinson-betnkningen er ikke blevet godkendt i min gruppe .
Den er uacceptabel af fem grunde .
<P>
For det frste fordi den , som jeg gjorde opmrksom p for lidt siden , bliver fremlagt under en mdeperiode i Bruxelles , selvom budgetmdeperioden holdes og fortsat skal holdes i Strasbourg .
<P>
Betnkningen er uacceptabel , fordi der pregnes 11 mdeperioder  fem dage i Strasbourg og 7 i Bruxelles , hvilket er i strid med traktaterne , hvad enten det drejer sig om Edinburgh-kompromiset eller det , der snart vil blive nedfldet i fllesskabsretten efter Det Europiske Rds samling i Amsterdam .
<P>
Betnkningen er ligeledes uacceptabel p grund af det , der str om medlemmernes godtgrelser , omkostninger og udgifter .
Det er hyklerisk , nr medlemmerne har vedtaget det foreslede ndringsforslag , nr man ved og jeg er i en srdeles god position til at vide det , for jeg er medlem af arbejdsgruppen at denne gruppe , der var blevet nedsat af Prsidiet , ikke finder frem til noget som helst .
Ingen forandringer p dette meget vigtige punkt .
<P>
Betnkningens forslag om Parlamentets bygninger er ogs uacceptabelt .
Ordfreren , hr . Tomlinson , er bekymret over de alt for mange bidrag fra de europiske skatteborgere .
Det er rigtigt , man behver bare kigge omkring os , bde her og uden for salen , det er rigtigt , at man ikke kan bygge eller kbe meget mere end det , der allerede er anskaffet her i Bruxelles .
<P>
Endelig er betnkningen uacceptabel , for s vidt angr finansieringen af de europiske politiske grupper .
Budgetmyndigheden er endnu mere interesseret i at opfylde mlet i traktatens artikel 138 A ved at vedtage en nomenklatur for kapitel 37 , selvom dette overhovedet ikke er ndvendigt .
<P>
Det lover alt sammen ikke godt for budgettet for 1998 .
Vi venter p dette budget , vi vil deltage i drftelserne af det , men de beslutninger , der er truffet , for der er tale om gte beslutninger , frer ikke budgettet i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , jeg stemte for hr .
Tomlinsons betnkning , men jeg vil dog komme med en stemmeforklaring til ndringsforslag 15 , som hr . De Coene og andre har stillet .
Jeg undlod at stemme for ndringsforslaget , da jeg ikke synes , at det er hensigtsmssigt , at Parlamentet allerede p nuvrende tidspunkt giver en bindende instruks til sin arbejdsgruppe , der har til opgave at undersge medlemmernes rejsegodtgrelser og andre lignende godtgrelser .
<P>
Selvom jeg principielt sttter forslaget om kun at betale rejsegodtgrelserne p baggrund af reelle udgifter , mener jeg , at vi skal afvente arbejdsgruppens resultater , inden vi trffer beslutninger .
ndringsforslagets afsluttende del , hvori der krves hurtige resultater fra arbejdsgruppen , er efter min mening p sin plads .
<SPEAKER ID=63 NAME="Ahlqvist, Andersson, Theorin og Waidelich">
Vi finder det ndvendigt at fremfre nogle synspunkter vedrrende dette budget , selvom vi stemmer for betnkningen .
<P>
1.En af de i udgiftssammenhng strste absurditeter er , at Parlamentet har tre arbejdssteder .
Det medfrer store og undvendige administrative udgifter . Parlamentet er dog ikke selv herre over dette forhold.2.Det er urimeligt , at rejsegodtgrelse udbetales p grundlag af en fast kilometerberegning .
Rejsegodtgrelserne vil vre lette at administrere , hvis medlemmerne har et rejsekort .
<SPEAKER ID=64 NAME="De Coene">
Vore vlgere spekulerer med rette over , hvordan vi omgs deres penge . Sledes tager de blandt andet anstd af vore ovenud flotte refusionsordninger .
Knap to milliarder belgiske frank i rejseog opholdsudgifter til 626 parlamentsmedlemmer er jo alt andet lige et meget stort belb .
<P>
I slutningen af sidste r , efter endnu en negativ presseomtale , lovede parlamentsformanden bod og bedring . I mellemtiden er vi ikke net lngere , end at der er oprettet en arbejdsgruppe p prsidieplan .
Hr .
Tomlinson tager som ordfrer et antal skridt i den rigtige retning , hvilket jeg med god grund nsker at gratulere ham med . Alligevel er jeg af den opfattelse , at vore vlgere forventer et tydeligere signal .
<P>
Derfor har jeg sammen med nogle kolleger stillet et ndringsforslag gende ud p , at rejse- og opholdsudgifter udelukkende skal kunne godtgres p basis af faktiske udgifter , der desuden skal dokumenteres med bilag .
En vedtagelse af dette ndringsforslag havde vret et signal til den offentlige mening om , at vi virkelig mener det .
<P>
benhed og gennemsigtighed indebrer ogs , at alle Unionens borgere kan stte sig ind i Europa-Parlamentets arbejde p deres eget sprog .
Vi nsker at cementere dette  ligevrds  -princip , som ogs EU-topmdet i Amsterdam har gjort det i traktaten .
<SPEAKER ID=65 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Generelt kan vi tilslutte os ordfrerens forslag vedrrende budgettet .
Det er eksempelvis godt , at der omsider skal foretages en miljrevision af EuropaParlamentets bygninger og arbejdsmetoder , hvilket forhbentlig vil fre til en bedre udnyttelse af informationsteknologien .
<P>
Vi har naturligvis valgt at stemme for ndringsforslag 3 om medlemmernes pensionsfond .
Der er tale om et moralsk , etisk sprgsml , som har stor symbolvrdi .
Man br lade de medlemmer , der er tilsluttet pensionsfonden , overfre penge fra deres egen konto , sledes at de skal gre noget aktivt , i stedet for at belbet trkkes direkte i udgiftsgodtgrelserne .
<P>
Vi stemmer imod forslagene om at oprette en personalebutik i Europa-Parlamentets nye bygning i Bruxelles .
Det er uacceptabelt , at der skal vre srlige butikker , der slger afgiftsfrie varer til den  EU-elite  , som i forvejen har en lavtbeskattet ln .
<P>
Vi er skeptiske over for at afstte penge til de europiske politiske partier , da man kan forvente , at de i visse tilflde kun vil vre en mekanisme til at sge tilskud og ikke noget , der eftersprges af borgerne .
<P>
Derimod sttter vi , at alle officielle sprog skal behandles lige i Europa-Parlamentet , og alle de dokumenter , der skal anvendes , skal oversttes til samtlige disse sprog .
<P>
Endelig sttter vi ndringsforslag 15 om , at medlemmerne kun skal have rejsegodtgrelse for faktiske udgifter i stedet for som nu en generel , hj godtgrelse , som ikke forudstter , at der aflgges regnskab for de reelle udgifter .
<SPEAKER ID=66 NAME="Haarder">
. Jeg har i dag stemt for De Coenes ndringsforslag nr .
15 til pkt . 10 , uanset at jeg sidder i den arbejdsgruppe i Parlamentet , der skal udarbejde forslag om ndring af medlemmernes vilkr .
Jeg er enig i , at rejsereglerne br ndres , s medlemmerne fr refunderet faktiske rejseudgifter mod dokumentation .
Derimod vil det nok blive for bureaukratisk , hvis udgifter til ophold og bespisning m.v. skal dkkes gennem refusion af faktiske udgifter .
I s henseende benytter jo bde offentlige og private virksomheder en form for dagpengesystem .
<SPEAKER ID=67 NAME="Hulthn og Wibe">
Vi finder det ndvendigt at fremfre nogle synspunkter vedrrende dette budget , selvom vi stemmer for betnkningen .
<P>
1.En af de i udgiftssammenhng strste absurditeter er , at Parlamentet har tre arbejdssteder .
Det medfrer store og undvendige administrative udgifter . Parlamentet er dog ikke selv herre over dette forhold.2.Det er urimeligt , at rejsegodtgrelse udbetales p grundlag af en fast kilometerberegning .
Rejsegodtgrelserne vil vre lette at administrere , hvis medlemmerne har et rejsekort.3.Endelig mener vi , at EU-parlamentarikernes pensionsfond skal vre selvbrende og ikke have tilskud af offentlige EU-midler .
Tidligere ydede tilskud br derfor krves tilbagebetalt .
<SPEAKER ID=68 NAME="Lindqvist">
Rejsegodtgrelserne og vederlagene m ndres , sledes at de kommer i overensstemmelse med , hvad offentligheden finder acceptabelt .
Godtgrelsesreglerne skal vre bne og lette at efterleve og kontrollere .
Rejsegodtgrelse skal udbetales mod forevisning af kvitteringer .
Europiske politiske partigrupper skal ikke finansieres over EU-budgettet .
Der skal gennemfres en fuldstndig revision af udgifterne til samtlige bygninger , der er blevet eller er ved at blive opfrt p Parlamentets tre arbejdssteder , for at undersge , om ressourcerne er blevet anvendt effektivt .
<P>
Parlamentet m gre sit yderste for at undg , at opfrte bygninger , eksempelvis administrationsbygningerne i Bruxelles , ikke bruges eller bruges forkert med undvendige udgifter for borgerne til flge .
<SPEAKER ID=69 NAME="Pompidou">
STOA er Europa-Parlamentets organ til vurdering af videnskabelige og tekniske projekter .
Det hrer rent administrativt under Direktoratet for undersgelser ( GD IV ) , men er alligevel en uafhngig evalueringsinstans for vor institution .
Det styres af STOA-panelet , der bestr af en gruppe parlamentsmedlemmer , som hver i sr er medlem af srudvalg .
STOA bistr udvalgene p omrder , hvor videnskab og teknologi spiller afgrende roller .
<P>
STOA ' s arbejdsplan defineres hvert r ved rets udgang p forslag af medlemmerne af de forskellige udvalg og under hensyntagen til Parlamentets tidsplan .
Den vedtages af STOA-panelet og Parlamentets prsidium .
De rapporter , der udarbejdes af eksterne kontrahenter , som vlges efter udbud , danner grundlag for arbejdsdokumenter , som forelgges STOA-panelet , fr STOA kan betragte dem som endelige dokumenter .
<P>
Takket vre dette system er STOA et evalueringsorgan for Parlamentet , og der er en god koordinering med udvalgenes arbejde samtidig med , at STOA bevarer sin uafhngighed som ekspert .
<P>
Under disse forhold vil jeg gre opmrksom p , at det at sl de to budgetposter 260 og 261 sammen er uforeneligt med STOA ' s konstante bestrbelser p at sikre en forvaltning , der er baseret p strst mulig budgetgennemsigtighed ; de bevillinger , der er opfrt p post 261 , skal finansiere STOA , hvis mandat Prsidiet bekrftede p mdet den 17. februar 1997 .
Budgetkontroludvalget modtager for vrigt hvert kvartal en rapport om budgettets gennemfrelse .
<P>
Vedtagelsen af punkt 37 og isr nedskringen med en tredjedel af de forud opfrte belb betyder , at det politiske ansvar , som Parlamentets Prsidium og STOA-panelet har , bliver til en rent administrativ forvaltning , som kan gres med mindre end tre anvisningsberettigede .
Ud over at stte sprgsmlstegn ved den eksisterende demokratiske forvaltning vil en sdan bestemmelse forlnge den tid , der gr , inden der kan forelgges , og det vil true koordineringen af STOA ' s og udvalgenes arbejde .
<P>
Af ovenstende grunde beder jeg og medlemmerne af STOA-panelet Dem om at stemme mod punkt 37 i forslaget til beslutning i betnkningen af Tomlinson for at gre det muligt for STOA fortsat at bist udvalgene i de af deres lovgivningsmssige aktiviteter , som omfatter videnskab og teknologi , og som er en betingelse for Den Europiske Unions konomiske fremtid .
<SPEAKER ID=70 NAME="Van der Waal">
Overtagelsen af de nye bygninger i Strasbourg og Bruxelles volder EuropaParlamentet voldsomme budgetmssige problemer . Det er ndvendigt med besparelser p andre budgetposter for at kunne finansiere disse mdefaciliteter .
Tomlinson-betnkningen indeholder et udspil dertil , blandt andet forslaget til en fastholdelse af stillingsfortegnelsen p det nuvrende niveau .
Inden Parlamentets budget kan vedtages endeligt , skal der dog findes supplerende besparelsesmuligheder .
Med den nuvrende Tomlinsonpakke ligger vi jo stadig godt og vel fire millioner ECU over henstillingen fra de politiske gruppers formnd om , at Parlamentets budget ikke m overstige 20 % af administrationsudgifterne i alt .
Dertil kommer , at Prsidiet ved udarbejdelsen af budgetoverslaget er get ud fra en meget gunstig ECU / BEF vekselkurs . Hvis den nuvrende positive tendens med hensyn til denne vekselkurs ndrer sig i 1998 , forudser Prsidiet alvorlige problemer .
<P>
Det bliver blandt andet ndvendigt at gre noget ved de hje udgifter til den frivillige pensionsordning for medlemmerne .
Ganske vist er udgifterne i forhold til 1997 faldet med 28 % . Men dette tal giver et fortegnet billede , idet der i rene fr har vret tale om et usdvanlig stort underskud , som Parlamentet har dkket for to tredjedeles vedkommende .
Ogs inden for rejse- og opholdsudgifter bliver det ndvendigt , at Parlamentet gennemfrer ikke s ganske f besparelser .
Det er yderst vigtigt , at den arbejdsgruppe , der beskftiger sig med dette sprgsml , inden lnge fremstter konkrete forslag , sledes at disse kan n at komme med i budgetproceduren for 1998 .
Jeg sttter ordfrerens forslag om at fastfryse bevillingerne til rejse- og opholdsudgifter p 1997-niveauet i afventning af konklusionerne fra arbejdsgruppen .
<P>
Jeg bakker ligeledes op om bortfald af budgetposten for politiske partier p europisk plan .
Men jeg modstter mig optagelsen af en henvisning til traktatens artikel 138 A i begrundelserne til budgetposterne 3705 , 3706 og 3707 . Det baner vej for konomisk sttte til internationale politiske strukturer helt uden tilknytning til EuropaParlamentet .
Parlamentsbudgettet br efter min mening vre begrnset til Europa-Parlamentets arbejde .
<P>
Endvidere gr jeg indsigelse mod oprettelsen af en ny A7-budgetpost under Den Europiske Ombudsmand .
Udbygning af denne institution synes at fortstte i det uendelige . I hvert fald nu , hvor budgetrammerne er sm , br det af Prsidiet foreslede personalestop ogs glde for Ombudsmanden .
<P>
Kort og godt , i store trk er jeg enig med Tomlinson-betnkningen . Inden frstebehandlingen br der p et antal punkter vre gennemfrt supplerende besparelser for at undg , at Parlamentet i 1998 gr fordring p over 20 % af bevillingerne til udgiftsomrde 5 .
<P>
Betnkning af Hendrick ( A4-0163 / 97 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
. De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen om forslag til Rdets beslutning om et flerrigt EF-program for at fremme informationssamfundet i Europa .
Udviklingen af informationssamfundet har en dramatisk indflydelse p den mde , folk lever , lrer og arbejder p .
Marginalisering og udstdelse er meget konkrete risici i forbindelse med udviklingen af nye informations- og kommunikationsteknologier .
<P>
De danske socialdemokrater vil undg en ny samfundsmssig klassedeling som flge af udviklingen af informationssamfundet og er derfor meget positivt indstillet over for initiativer , hvor lovgiveren spiller en aktiv rolle for at pvirke udviklingen .
Derfor har de danske socialdemokrater stemt ja .
Men de danske socialdemokrater er imod det foreslede retsgrundlag i den foreliggende sag .
Det er et grundliggende retsprincip at anvende s specifikt et retsgrundlag for lovgivning som muligt .
Vi mener , andre retsgrundlag kunne vre anvendt , f.eks. bestemmelser , som hjemler initiativer inden for det indre marked , TEN , uddannelse , milj og transport .
<SPEAKER ID=72 NAME="Wolf">
At udbrede  informationer  om informationssamfundet hvem kunne protestere mod det ?
Arbejdstagere , erhvervsdrivende , kulturelt og socialt aktive , alle vil de have brug for langt flere informationer , end der cirkulerer i dag , for at kunne klare de forandringer , der sammenfattes under stikordet  informationssamfund  .
<P>
Men det er ikke nok og selv  informationer  kan ikke bare optages passivt !
Vi har omsider brug for den brede samfundsmssige diskurs , den demokratiske diskussion om , hvordan  informationssamfundet  skal udformes .
Det m ikke bare vre et sprgsml om  hvordan tilpasser vi os den nye situation  , men derimod  hvilket informationssamfund  nsker vi , hvordan skal vi udforme det ?
<P>
Jeg vil her vove en prognose : Hvis der af EU ikke bnes en sdan politisk mulighed for den demokratiske diskurs om informationssamfundet i Europa , vil borgerne selv tage sig , tilkmpe sig denne mulighed .
Hvis Kommissionen og Rdet fortsat svigter i forbindelse med denne opgave , s skal netop de politiske krfter i denne Union nu allerede begynde at igangstte den samfundsmssige diskurs .
<P>
Betnkning af Boogerd-Quaak ( A4-0208 / 97 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Wolf">
Jeg vil her slet og ret minde om , at hr. kommissr Bangemann , der allerede i revis har plaget os med sin ( pstr han , af tekniske grunde uundgelige ) salamitaktik i dette sprgsml , allerede har lovet Parlamentet at forelgge et rammedirektiv til forberedelse af informationssamfundet .
Vi venter p det !
<P>
Ganske vist m det her ikke dreje sig om at ophje dereguleringen og privatiseringen til grundprincippet i vores teknisk formidlede sociale og kulturelle kommunikationsprocesser , sdan som hr. kommissr Bangemann stadigvk gr ( jf .
 konvergens  -debatten ) . Det drejer sig snarere omvendt om igen klarere at bestemme grnserne og betingelserne for den private tilegnelse og bne mediekommunikationens sfre igen for demokratisk selvorganisering og udformning og srge for , at den ikke kommer de billionstrke monopoler til gode , der forsger privat at tilegne sig det  kollektive imaginre  i  verdenslandsbyen  som en ny kilde til berigelse .
<P>
Betnkning af Ahlqvist ( A4-0200 / 97 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Titley">
Jeg har stemt for betnkningen i dag , da jeg deler ordfrerens glde over Kommissionens meddelelse om at lre i informationssamfundet .
<P>
Som tidligere lrer bliver jeg imponeret over de muligheder og udfordringer , som informationsteknologien tilbyder vore uddannelsessystemer .
<P>
Kommissionens forslag om at tilskynde til brug af multimedieundervisning br derfor stttes .
En af de bedste mder , brn kan lre p , er ved at gre tingene selv , og det bliver meget lettere , hvis et barn eller en studerende kan bruge en multimediecomputer .
Sdan teknologi er ofte mere kendt for brn end voksne , s Kommissionen tilskynder med rette lrerne til at lre , hvordan de kan bruge IT til at forbedre deres undervisning .
<P>
Jeg deler dog ordfrerens bekymring over , at der mangler et ml i Kommissionens handlingsplan .
Der er fare for , at teknologien bare bliver brugt som et ml i sig selv , uden at man forinden har gennemtnkt flgerne for alle aspekter af vort liv .
Brnene skal tilskyndes til at betragte informationsteknologi som andet og mere end blot noget , de bruger i skolen til at lre med eller hjemme til at spille spil p .
Det kommer til at pvirke hele deres liv .
Jo bedre og tidligere de unge kender denne teknologi , jo bedre kan de f systemerne til at arbejde for sig i stedet for omvendt .
<SPEAKER ID=75 NAME="Vaz da Silva">
I det globaliserede informationssamfund er det hvis man ikke gr frem ensbetydende med at g tilbage .
Derfor er det af allerstrste vigtighed , at medlemsstaterne ufortvet ivrkstter en sammenhngende og koordineret aktion med henblik p at udvikle en solid europisk industri for multimedieindhold og uddanne generationer , der er i stand til at benytte informations- og kommunikationsteknologierne til egen fordel og dermed til forbedring af livskvaliteten .
<P>
For at en sdan uddannelse kan ske med den ndvendige effektivitet og hurtighed er det ndvendigt at sttte oversttelse til andre europiske sprog af det bedste undervisningsprogrammel og de bedste multimedieprodukter , der er fremstillet i Europa , og navnlig m undervisning i det at vre borger vre et emne , der kan fremmes ad denne vej .
<P>
Endelig foresls det i betnkningen at stimulere de eksisterende ikke-statslige kulturelle organisationer i medlemsstaterne , s de kan yde aktiv sttte til skolerne med henblik p udvikling af projekter p dette omrde , da det er den eneste vej til at undg en spaltning af samfundet , den strste fare , som for enhver pris m undgs .
<P>
Betnkning af Chesa ( A4-0032 / 97 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for betnkningen af hr . Chesa om samarbejdet med Kirgisistan .
Det gr vi , fordi vi , naturligvis , er tilhngere af , at der etableres konomiske og handelsmssige forbindelser med alle de nye stater , der er opstet efter Sovjetunionens sammenbrud .
Vi er dog kritiske over for udformningen af betnkningen , som i s hj grad fokuserer p konomisk liberalisering og privatisering .
<P>
Opmrksomheden burde i hjere grad rettes mod , hvordan der i et land , hvor , iflge betnkningen , 70 % af befolkningen lever i fattigdom , kan skabes en reel udvikling kombineret med en retfrdig fordeling .
<P>
Hormonbehandlet kd
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Europa-Parlamentet protesterer mod med rette mod den forelbige rapport fra WTO , der efter klager indgivet af USA og Canada fordmmer Europas forbud mod import af hormonbehandlet kd .
<P>
Det ulykkelige i denne sag er , at rapportens argumentation isr bygger p en bestemmelse i aftalen fra Uruguayrunden , som Parlamentet vedtog i 1994 .
I henhold til denne aftales artikel 2 om sundhedsforanstaltninger og fytosanitre foranstaltninger er restriktioner for international handel kun mulige med begrundelse i beskyttelsen af menneskets sundhed , hvis sdanne restriktioner er baseret p videnskabelige beviser .
Men i forbindelse med vksthormoner har vi ganske vist meget alvorlige indicier for deres skadelighed , men ingen absolutte beviser .
<P>
Rent logisk burde forsigtighedsprincippet vre tilstrkkeligt til at berettige vort forbud .
Men forsigtighedsprincippet er desvrre netop ikke nvnt i aftalens artikel 2 , som jeg netop nvnte .
Heller ikke befolkningernes grundlggende ret til selv at vlge deres landbrug , deres fdevarer , deres livsstil og deres samfund .
<P>
I forbindelse med kogalskabskrisen anklagede mange parlamentsmedlemmer Europa-Kommissionen for at have sat hensynet til varers fri bevgelighed over hensynet til forbrugerens sundhed .
Nu str vi med njagtig det samme problem med den forvrrende omstndighed , at denne katastrofale politik er hugget i runer i en international traktat .
Bruxelles forflges i dag p grund af flgerne af de indgede aftaler .
<P>
Derfor anmoder vi Den Europiske Unions institutioner om ikke alene ikke at give efter i denne sag med hormonkd , men om at indgive en officiel anmodning om genforhandling af GATT .
Sagen med hormonkdet viser nok en gang alle manglerne og uretfrdighederne i denne tekst .
At drage den i tvivl er bestemt ikke protektionisme , det er et rimeligt forsvar for vore borgeres interesser .
<SPEAKER ID=78 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Sindal">
. De danske socialdemokrater mener , at WTO ' s panel , der har behandlet USA ' s klage over EU ' s importforbud mod oksekd behandlet med hormoner , ikke har set p sagens rette sammenhng .
Panelet lgger op til , at det er et sprgsml om , hvorvidt EU har en konsistent politik p omrdet vedrrende rester af hormoner i oksekd .
Der nvnes tre omrder : EU har ikke grnser for indholdet af naturlige hormoner i kd , EU har ikke grnsevrdier for restkoncentrationer af hormoner for dyrlgeordineret behandling af dyr , og endelig tillader EU , at Carbadox anvendes som vkstfremmer i svineproduktion .
<P>
Vi mener ikke , at man kan stille tingene sdan op , at hvis det ene kan accepteres , s m det andet ogs accepteres .
Sundhedsmssige foranstaltninger skal naturligvis baseres p videnskabelige principper , men fuldstndig videnskabelig sikkerhed og enighed er sjlden .
Hvis der foreligger videnskabelig usikkerhed om et stofs skadelighed , s m regeringen kunne vlge at lade forsigtighedsprincippet komme forbrugerne til gode .
Vi mener , at EU ' s forbrugerpolitik netop skal vre baseret p denne tankegang , og at det er her , der er den store forskel mellem WTO og EU .
International samhandel skal bygge p anerkendelse af forbrugernes rettigheder og hensynet til folkesundheden og ikke kun hensynet til markedet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Novo">
Den nylige WTO-afgrelse vedrrende markedsordningen for bananer viste helt klart , at denne organisation i stigende grad er underordnet den amerikanske konomis interesser og krav .
<P>
Den forelbige rapport fra WTO ' s  hormonpanel  vedrrende EU ' s forbud mod indfrsel af hormonbehandlet kd er aldeles uacceptabel , da den hverken tager hensyn til videnskabelige ekspertudsagn , folkesundheden eller mindstekravene til dyresundhed og -velfrd og ydermere svkker forbrugernes tillid til kvaliteten af det kd , der markedsfres i Den Europiske Union .
<P>
Uafhngigt af appelproceduren mod WTO-panelet m der trffes andre foranstaltninger til at sikre , at det bestende importforbud ogs fremover opretholdes , sledes at det hindres , at kd fra dyr , der er fyldt med vkstfremmende hormoner , importeres fra USA og Canada ; disse foranstaltninger br i frste rkke omfatte en skrpelse af den eksterne og interne kontrol , som kan gre beslutningen effektiv .
Og desuden m bestrbelserne p at f indfrt et totalt verdensomspndende forbud mod anvendelse af hormoner fortsttes .
Kun ad denne vej vil det vre muligt at beskytte folkesundheden og dyresundheden og hindre fremkomsten og udbredelsen af nye sygdomme af BSE-typen .
<P>
Af ovennvnte grunde stemmer vi for den politiske beslutning , der i dag er vedtaget i Parlamentet .
<P>
Betnkning af Novo Belenguer ( A4-0210 / 97 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Bernardini">
Et r efter reformen af strukturfondene for perioden 1994-1999 forelgger Kommissionen os nu en rapport om deres gennemfrelse .
Desvrre er bedmmelsen fortsat yderst negativ .
Negativ p grund af de langsommelige administrative procedurer ; negativ p grund af medlemsstaternes underudnyttelse af midlerne ; og endelig negativ p grund af den manglende respekt for additionalitetsprincippet .
<P>
Jeg vil lyknske min kollega fra Udvalget om Regionalpolitik med hans arbejde . Tak , fordi han har indsamlet al denne kritik .
<P>
Som folkevalgt i en kanton , der er sttteberettiget i henhold til ml 2 , str jeg sammen med alle de lokale aktrer ( de kompetente myndigheder eller arbejdsmarkedets parter ) over for problemer med at gennemfre jobskabende projekter .
Vi skal have indfrt et fleksibelt system med forenklede beslutningsprocedurer og strre komplementaritet med de vrige fllesskabspolitikker ( kamp mod udelukkelse , beskftigelse og SMV ) .
<P>
Jeg mener , at vor kollegas betnkning er et godt diskussionsgrundlag , fr vi fr Kommissionens officielle forslag til den kommende reform af strukturfondene .
<SPEAKER ID=81 NAME="Donnay">
Strukturfondene er , som De alle ved , et af de afgrende elementer i Den Europiske Unions politik for konomisk og social samhrighed .
Det er derfor yderst vigtigt , at vi er p vagt over for deres gennemfrelse , s de kan blive s effektive som muligt .
<P>
Betnkningen af hr . Novo Belenguer peger p de problemer , der stadig findes med forvaltningen og gennemfrelsen af strukturfondene , og der foresls mder at udbedre disse fejl p .
Derfor stemte jeg for den .
Jeg vil blot gerne understrege to sprgsml , som blev nvnt i betnkningen , og som ligger mig meget p sinde .
<P>
Det frste er underudnyttelsen af strukturfondene .
Problemet er stort , ogs selvom tallene i dag er mindre alarmerende end i 1995 , der var det frste r i programmeringsperioden .
Det er ogs som valgt i et fransk departement , at jeg udtaler mig i dag .
Dette underforbrug er i vid udstrkning forbundet med de tunge procedurer , som aktrerne i den lokale udvikling skal kmpe mod .
<P>
Bde i Europa-Kommissionen og i medlemsstaterne skal gennemfrelsesprocedurerne forenkles .
Denne forenkling forudstter uden tvivl ogs en nedskring i antallet af EF-initiativprogrammer for at undg overlapning af finansieringerne og sikre de lokale aktrer strre lselighed .
<P>
Jeg vil ligeledes ganske hurtigt lgge vgt p partnerskabernes store betydning , som ogs hr .
Belenguer gr i sin betnkning . Der er allerede gjort store fremskridt , men vi skal fortstte ad denne vej .
P den mde kan vi f en strre overensstemmelse mellem de lokale behov og anvendelsen af strukturfondene .
<P>
Jeg vil ikke slutte uden at nvne min skuffelse over de beslutninger , der er truffet i Amsterdam . Hr .
Novo Belenguers betnkning understreger ndvendigheden af , at Parlamentet er med til at trffe de lovgivningsmssige beslutninger vedrrende strukturfondene .
Det er jeg enig i .
Men i strid med , hvad det nederlandske formandskab har foreslet , blev den flles beslutningsprocedure ikke vedtaget for bestemmelserne i artikel 130 D vedrrende struktur- og samhrighedsfondene .
Proceduren er fortsat en samstemmende udtalelse .
<P>
Det beklager jeg meget , og jeg hber , at Europa-Parlamentet inden undertegnelsen af traktaten i oktober 1997 kan f viderebragt sin uenighed i dette forhold .
<SPEAKER ID=82 NAME="Titley">
Jeg kan med glde sttte denne betnkning i dag .
Jeg tror , at folk i hele Den Europiske Union deler ordfrerens nske om at f et mere effektivt system til at bruge EU ' s midler i vore regioner .
De , der anmoder om konomisk sttte fra EU , ved , at midlerne er begrnsede .
De ved , at de skal udarbejde projekter af hj kvalitet for at komme i betragtning .
Derfor er det uacceptabelt , at s mange midler til projekter til regionale og sociale projekter ikke bliver brugt .
Det er simpelthen uretfrdigt , at nogle projekter ikke fr tildelt penge , at andre kun modtager et mindstebelb , mens der samtidig andetsteds i budgettet er en masse penge , der bare henligger i bankerne .
Jeg er helt rligt overrasket over , at Tyskland , som bidrager med s meget til EU ' s budget , er s langsom til at bruge sin del to tredjedele af de midler , der over Socialfonden blev tildelt Tyskland , kunne ikke ydes til projekter .
Jeg er enig med ordfreren i , at vi skal have decentraliseret beslutningtagningen for disse midler , inddrage de lokale myndigheder mere i hele processen og opfatte Kommissionen som en slags reguleringsmekanisme , der skal sikre , at pengene bruges rigtigt .
<P>
Hvis nogle lande er uvillige eller ikke i stand til at bruge deres del af EU ' s midler , kan jeg forsikre dem for , at mange trngende grupper og enkeltpersoner ville vre mere end lykkelige for at bruge dem .
Dette spild af knappe ressourcer skal standses .
Jeg hber , at betnkningen kan virke som en ansporing for Kommissionen og Rdet til at handle hurtigt og lse dette problem .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Jeg erklrer hermed Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.20 )
