<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 13. juni 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 13. juni 1997 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , i protokollen fra mdet fredag er min protest korrekt noteret om , at den finansielle sttte til Bulgarien og Makedonien ikke er diskuteret i plenum .
Formanden sagde ligeledes korrekt til mig , at iflge hendes informationer var det besluttet af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
Jeg vil gerne entydigt holde fast ved , at Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser enstemmigt besluttede det modsatte !
Det drejede sig jo om hastebehandling , som vi besluttede tidligt om tirsdagen .
Udvalget holdt mde tirsdag aften i Strasbourg og besluttede enstemmigt at lade sin formand eller en reprsentant aflgge endnu en mundtlig beretning , og s fastslog vi pludselig tidligt om fredagen , at der ikke er nogen forhandling .
Jeg er absolut for forkortede procedurer , men at et vigtigt politisk sprgsml , hvor der er tale om mange penge , hverken diskuteres i udvalget eller i plenum , har intet at gre med parlamentarisme og med vores forretningsorden !
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg vil finde ud af , hvad der helt prcist er sket og informere Dem derom .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , jeg tager ordet til forretningsordenen .
Jeg skal oplyse , at jeg i februar til Formandsskabets kontor har indgivet en foresprgsel vedrrende opfrelsen af ejendommene i Strasbourg .
Men nu her cirka fire mneder efter har jeg endnu ikke modtaget noget svar .
Jeg finder ikke , at man kan arbejde p den mde i Parlamentet !
Jeg beder Dem omgende srge for besvarelse af dette sprgsml fra mig og sprgsml fra andre medlemmer af Parlamentet , som m vente alt for lnge i strid med forretningsordenen .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Florio , jeg vil gerne meddele Dem , at udkastet til svaret p Deres sprgsml er blevet forelagt Prsidiet her i formiddag .
Prsidiet har sknnet , at der var behov for et mere udtmmende svar , og derfor har man udsat vedtagelsen af udkastet til den 10. juli , sledes at De kan f et mere detaljeret svar .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , i tilslutning til det , hr . Posselt har sagt , vil jeg gerne desuden gre opmrksom p , at den finansielle sttte til Bulgarien blev besluttet af Kommissionen allerede i midten af maj , at dokumenterne forel , og at Kommissionen kunne have inddraget os normalt via Rdet .
Det er heller ikke sket .
Jeg rykkede allerede fredag for det i Strasbourg : Man br i fremtiden ikke blot indfre andre procedurer p parlamentsplan , men ogs ved inddragelsen mellem Kommissionen og Rdet over for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
Ellers kan vi ikke udfre vores vigtigste opgaver .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Schwaiger .
Jeg vil svare Dem , som jeg svarede hr . Posselt : Jeg vil finde ud af , hvad der er sket , og derefter svare Dem .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne informere Dem om , at der i den officielle loge sidder en delegation fra det centralafrikanske parlament , som jeg p vegne af Europa-Parlamentet gerne vil byde velkommen .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Aktuelle politiske sprgsml
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om de konomiske sprgsml , der er blevet behandlet p Det Europiske Rds mde i Amsterdam og p topmdet i Denver .
<P>
Kommissr Silguy har ordet .
<SPEAKER ID=11 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Santer har bedt mig gre rede for de konomiske resultater af Det Europiske Rds mde i Amsterdam og G7-mdet , der fandt sted i sidste weekend i Denver , USA .
<P>
Der er isr kommet tre ting ud af disse to internationale mder .
Euroen er fremover en kendsgerning , og det er godt for Europa og for verden ; de konomiske konjunkturer udvikler sig gunstigt , og beskftigelsen str verst p listen over regeringernes konomiske prioriteter .
<P>
Frst euroen .
G7-topmdet bekrftede resultaterne fra topmdet i Amsterdam .
Euroen er nu en kendsgerning .
Det kan ses af , at det indledende arbejde med dens indfrelse er gennemfrt , og at man har anerkendt den internationale dimension .
Det Europiske Rd i Amsterdam vedtog endeligt de juridisk-tekniske rammer for euroen , som bestr af tre hovedbestanddele : resolutionen om det andet europiske monetre system , de to forordninger om euroens juridiske status , det vil sige den monetre lov for Europa i r 2000 , og de to andre forordninger , den ene forebyggende , den anden vejledende , som sammen med resolutionen fra Amsterdam udgr stabilitets- og vkstpagten .
Denne anordning , der er ndvendig for at sikre , at Den konomiske og Monetre Union kan fungere , er udarbejdet i tt samarbejde med Parlamentet .
Rammerne fremmer vkst og beskftigelse og hindrer eller retter samtidig op p de uforholdsmssigt store offentlige underskud .
<P>
Det Europiske Rds mde i Amsterdam har ligeledes udformet et prcist mandat til Kommissionen , Rdet og Det Europiske Monetre Institut om det arbejde , der skal gres for at konsolidere euroens internationale rolle p et klart , solidt grundlag .
I Denver blev den nye euro for vrigt anerkendt internationalt .
G7 understregede for frste gang i sin meddelelse , at Den konomiske og Monetre Union , baseret p sunde makrokonomiske politikker og strukturreformer , vil vre et nyttigt bidrag til det international monetre systems stabilitet .
<P>
Dernst den konomiske situation .
Bde i Amsterdam og Denver bekrftede man , at de konomiske konjunkturer er positive , og at det er ndvendigt med en tilpasning af de forskellige strukturer .
Vedrrende de konomiske konjunkturer kunne vi i Denver sammenholde situationen i Europa og USA .
Ud over den traditionelle modstning mellem den amerikanske og den europiske model , som efter min mening er temmelig kunstig , fremstod det klart , at den strste forskel mellem de to kontinenter ligger i amerikanernes tillid til deres konomis magt , en tillid , vi desvrre endnu ikke har i Europa .
<P>
Dog kan man se , at europisk konomi i dag oplever et reelt opsving , der understttes af medlemsstaternes konvergensbestrbelser i forbindelse med forberedelsen til Den konomiske og Monetre Union .
Vksten i EU ' s BNP 1 , 6 % i 1996 nr angiveligt 2 , 4 % i 1997 og 2 , 8 % i 1998 .
Vor tilbagevenden til en kraftigere vkstrytme vil gre det muligt at skabe 2 millioner arbejdspladser i Europa over de nste to r .
<P>
Ud over en tilbagevenden til vkst er det strukturreformerne , isr inden for arbejdsmarked , uddannelse og forskning , der forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og dermed i hj grad mindsker arbejdslsheden i Europa , for det uacceptabelt hje niveau underminerer tilliden .
Men for at vre effektive skal disse reformer vre globale , ambitise , socialt acceptable og politisk prsentable .
<P>
Som noget interessant belyste topmdet i Denver forbindelsen mellem demografi , socialsystemer og budgetunderskud p grund af det uundgelige problem med befolkningens aldring , navnlig i Europa .
Denne aldring er af stor betydning .
Det beviser et enkelt tal . Forholdet mellem inaktive og aktive stiger fra 25 % til 51 % fra 1994 til 2040 .
Hvis den nuvrende politik viderefres , frer denne udvikling til en forvrring af de offentlige udgifter p langt sigt , og udgifterne til pension stiger indtil 2030 med 3-4 % af BNP .
<P>
Derfor er det ndvendigt at foretage en budgetjustering .
Budgetrammerne i Den konomiske og Monetre Union , der sigter mod at skabe balance i de offentlige udgifter , vil gre det muligt at finde en vis handlefrihed .
Det kan bruges til at finansiere social- og pensionssystemerne .
Men G7 understregede samtidig behovet for strukturreformer , isr reform af pensionssystemerne og den rolle , pensionsfondene spiller .
Det er indholdet af et af de vigtigste budskaber bde fra Det Europiske Rd i Amsterdam og G7-topmdet i Denver .
<P>
For det tredje beskftigelsen og koordineringen af de konomiske politikker .
P Jacques Santers initiativ vedtog Rdet i Amsterdam en resolution om vkst og beskftigelse , hvor medlemsstaterne , Kommissionen og Rdet forpligter sig til at stte beskftigelsen verst p Unionens dagsorden og i de konomiske politikker .
Det Europiske Rd mindede i den sammenhng om , at sunde makrokonomiske og budgetmssige politikker forudstter en kraftig , varig vkst i produktion og beskftigelse .
<P>
Det Europiske Rd grupperede meget symbolsk resolutionen om indfrelsen af stabilitets- og vkstpagten og resolutionen om vkst og beskftigelse under samme politiske hat med titlen :  Stabilitet , vkst , beskftigelse  .
Rdet lagde sig fast p to omrder for bedre at stte beskftigelsen i centrum for den konomiske politik .
<P>
Frste omrde er udvikling af Den konomiske og Monetre Unions konomiske sjle .
I overensstemmelse med traktatens artikel 102 A og 103 vil de brede omrder blive udvidet , s de ogs kommer til at omfatte konkurrenceevne , arbejdsmarked , teknologisk innovation , uddannelse , undervisning og skattesystemer , sledes at hele den konomiske politik kan sigte mod at skabe beskftigelse .
I praksis kan Rdet p forslag af Kommissionen tilstille medlemsstaterne forskellige henstillinger p disse omrder .
Der er tale om et stort fremskridt i retning af at styrke koordineringen af de konomiske politikker , som Parlamentet jo regelmssigt beder om .
<P>
Det andet hovedomrde er at fremskynde gennemfrelsen af det skaldte beskftigelseskapitel i Amsterdamtraktaten uden af afvente dennes ratificering .
Rdet kan sledes udforme henstillinger inden for beskftigelsespolitik .
Og desuden har det det retlige grundlag til at trffe konkrete beslutninger til fordel for beskftigelsen .
Kommissionen tager naturligvis i videst mulig udstrkning hensyn til disse to omrder i udarbejdelsen af de brede retningslinjer for den konomiske politik for 1998 .
<P>
Men for hurtigst muligt at f gennemfrt Rdets henstillinger ptnker Kommissionen at omstte disse nye initiativer til fordel for beskftigelsen , lige s snart Det Europiske Rd har afholdt sin ekstraordinre samling i Luxembourg om dette emne .
Rdet skal i Luxembourg konkretisere de nye beskftigelsesinitiativer , der blev taget i Amsterdam .
Disse initiativer vedrrer navnlig en udvidelse af EIB ' s rolle og aktivitetsomrde .
De vedrrer ogs EKSF , hvor der er anmodet om at oprette en reservefond for at kunne anvende afkastet fra de tilgngelige indtgter efter 2002 med henblik p at fremskynde forskning i sektorer forbundet med kul- og stlindustrien .
<P>
Om alle disse sprgsml og mange flere , isr vedrrende SMV , er Kommissionen og Rdet blevet opfordret til sammen med EIB at udarbejde en rapport til Det srlige Rd .
Parlamentet vil naturligvis blive knyttet til vort arbejde .
Denne nye indsats for beskftigelsen , som europerne har nsket , ledsages af lignende initiativer p verdensplan . Det blev besluttet i Denver .
Jeg tnker her p det nste mde i Kob i november 1997 og p G7mdet om beskftigelse i begyndelsen af 1998 , som er indkaldt p initiativ af den britiske premierminister .
<P>
Til slut vil jeg understrege , at Det Europiske Rds samling i Amsterdam og G7-mdet i Denver sender et optimistisk budskab til Europa , sledes at vi kan f genskabt vor selvtillid .
Den Europiske Union stod i en vanskeligere udgangssituation end USA , men Europa gr en stor indsats for at skabe en god konomi og indfre strukturreformer .
Vi kan allerede se de frste opmuntrende resultater .
Vkstperspektiverne i Europa har ikke vret s gunstige i mange r . De kommer hurtigt til at pvirke konkurrenceevnen og beskftigelsen .
Og jeg vil tilfje , at den snarlige indfrelse af euroen i overensstemmelse med traktatens tidsplan styrker det konomiske genopsving i Europa .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. kommissr , De talte dels om problemet med den europiske befolknings aldring , dels har De meget ofte understreget de uundgelige reformer .
<P>
Jeg vil gerne stille Dem flgende sprgsml : Mener De ikke , at en meget vidtgende reform p det intellektuelle plan ville best i at revidere den alt for snvre opfattelse af de konomiske kriterier , man har lagt sig fast p p konferencerne , og at det er p hje tid at tage hensyn til det forslag , der blev fremsat p det sociale topmde i Kbenhavn i 1995 , nemlig i de konomiske beregninger at medtage de uddannelsesopgaver , der udfres i familien ?
<P>
Mener De ikke , at det er p hje tid at styrke vore konomiske ordninger i lyset af , at der i familiepolitikkerne kan registreres et fald i kbekraften , og at der langt om lnge br tages hensyn til europiske pars , kvinders , nsker , nemlig at fde flere brn , hvilket begrnses af konomiske rsager ?
<P>
Den bedste mde at stte skub i Europas konomi , er det ikke at stte skub i den demografiske udvikling , hvilket er et sprgsml om politisk vilje og intellektuel reform ?
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg kan ikke se , at der er et modstningsforhold mellem et demografisk opsving , en intellektuel reform og ganske almindeligt kendskab til de konomiske realiteter .
Hvad enten man kan lide det eller ej , befinder vi os i dag i en situation , hvor  baby boom  -generationen stadig er aktiv , men efter 2010 fr vi i Europa et yderst stort demografisk underskud .
<P>
Sprgsmlet er i dag , om regeringerne ikke selv rent politisk skal se p , hvordan man hindrer , at de generationer , der er aktive i dag , risikerer , at der ikke tilstrkkelige midler til at sikre en pension , man kan leve af .
Vi skal fortstte vor konomiske politik , der netop sigter mod at give vore konomier den budgetmssige handlefrihed , som er ndvendig for at klare de sociale udgifter , der jo stiger i de kommende r .
<P>
Det hindrer naturligvis ikke , at man i forbindelse med uddannelses- og familiepolitikken udvikler og styrker familiens rolle , men jeg mener , at personlige overvejelser p dette omrde ofte spiller en strre rolle end rent konomiske .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , som ordfrer for Europa-Parlamentet udarbejdede jeg en betnkning om den demografiske situation i Europa .
Denne betnkning blev vedtaget i Europa-Parlamentet for ikke s lnge siden , og den satte med rette ogs fokus p , at pensionerne er overkommelige .
Jeg tillader mig at vre uenig med kommissren , nr han pstr , at pensionerne skulle vre et uoverkommeligt konomisk problem i fremtiden .
Det drejer sig snarere om at tage sprgsmlet op i tide og om at udarbejde det rigtige scenario til problemet .
Det , jeg i sin tid bad om , var at f sat pensionssprgsmlet , herunder tillgspensioner , private pensioner og folkepensioner , p Europa-Kommissionens dagsorden .
Indtil da var det et subsidiaritetssprgsml .
Mit konkrete sprgsml til Kommissionen er da ogs , om det i lyset af det kommende beskftigelsesstop kan blive et kommissionsanliggende svel som et anliggende for de nationale regeringer ?
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg er fuldstndig enig med Dem i , at det er noget , vi skal se p i tide og trffe vore forholdsregler for at lse dette problem , men jeg vil tilfje , at det forvrres af , at de sociale udgifter stiger i takt med befolkningens aldring .
De er klart , at flere og flere ldre har behov for behandling , der bliver dyrere og dyrere .
Rent konomisk kompliceres problemet af forbindelsen mellem befolkningens aldring og de stigende udgifter til pension og sundhed .
<P>
Kommissionen beskftiger sig naturligvis med dette problem , og derfor lagde jeg ogs vgt p sprgsmlet om aldring i mit mundtlige indlg .
I de samtaler , vi havde i Denver , blev Kommissionens indlg om dette emne netop hjt vrdsat og nuanceret .
Jeg kan ligeledes sige , at dette sprgsml frst og fremmest vedrrer medlemsstaterne , fordi vi p grund af subsidiaritetsprincippet og traktaten ikke kan trde i stedet for dem , men problemet har bestemt en fllesskabsdimension og en europisk dimension .
<P>
Derfor vil Kommissionen i udarbejdelsen af sine forslag og henstillinger til forberedelsen af Det srlige Rds samling i Luxembourg inden rets slutning i vid udstrkning tage hensyn til Deres forslag .
Kommissionen vil sge at sikre , at disse sprgsml bliver behandlet koordineret af medlemsstaterne , som vil udveksle oplysninger om de foranstaltninger , de hver isr har gennemfrt .
Isr vil der blive lagt vgt p problemet med pensionsfonde .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , to korte sprgsml til kommissren :
<P>
For det frste : vil Kommissionen p topmdet i Luxembourg vre med til at krve , at der afsttes ekstra finansielle midler til styrkelse af beskftigelsespolitikken ?
Vi ved jo fra Essen , at ord alene ikke skaber nogen beskftigelsespolitik og i hvert fald heller ingen arbejdspladser .
<P>
For det andet : jeg hrte en af de konomiministre , der var med i Amsterdam , sige p en offentligt mde , at euroen muligvis vil blive udskudt et r .
Jeg ved , De vil sige , det ikke er sandt ; men jeg vil gerne hre Dem understrege det .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg kan med det samme svare p Deres andet sprgsml .
Jeg har deltaget i hele debatten , frst i Finansministerrdet i Luxembourg i begyndelsen af mneden , i Det Europiske Rds samling og i topmdet i Denver , og ingen har talt om at udskyde indfrelsen af euroen .
Tvrtimod konstaterede jeg hver gang , at alle europiske og ikke-europiske deltagere , ogs amerikanerne , var fast besluttede p at overholde tidsplanen .
Dette nske fremgr af alle officielle meddelelser , beslutninger og kommentarer .
<P>
Vedrrende mere prcist Det Europiske Rd kan jeg supplere mit indlg med , at der blandt initiativerne fra Amsterdam navnlig er dem , der vedrrer udvidelsen af EIB ' s rolle , hvilket skal ske p tre mder .
For det frste ved at indfre en srlig facilitet til finansiering af projekter for SMV inden for hjteknologiomrdet ; for det andet ved at udvide disse initiativer til ogs at omfatte uddannelsesomrdet , sundhed , bymilj og miljbeskyttelse og endelig ved at lempe vilkrene for ln til store netvrk .
<P>
Jeg sagde for et jeblik siden , at der vil blive frigjort midler fra EKSF ' s reserver , navnlig med henblik p at oprette en fond til forskning i de sektorer , der er forbundet med kul og stl .
Jeg kan ligeledes meddele , at Rdet vil undersge initiativer vedrrende SMV ' s muligheder for at skabe job p grundlag af en ny rapport fra det rdgivende udvalg om konkurrenceevne .
Endelig vil Rdet se p god praksis i medlemsstaterne i forbindelse med deres beskftigelsespolitikker .
<P>
Jeg mener , at mandatet er tilstrkkelig bredt til , at Kommissionen kan forelgge Rdet konkrete lsningsforslag til alle disse sprgsml , sledes at vi kan finde et svar , idet mindste delvist , p de nuvrende arbejdslshedsproblemer .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , tak , fordi De kom ind p de sm og mellemstore virksomheder .
Vi har i de sidste rtier set , at de fleste arbejdspladser netop er skabt i de sm firmaer , at der kan skabes rigtig mange arbejdspladser ved etablering af nye virksomheder , og at isr SLIM-initiativerne skal aflaste virksomhederne og dermed ogs kan give bedre konkurrenceevne .
<P>
Hvilke chancer ser De i Luxembourg for i frste rkke at komme ind p uddannelsesprogrammerne , og det ved en forgelse af budgettet til dette omrde ?
Jeg tror nemlig , at uddannelse er den eneste metode til reelt at kunne skabe arbejdspladser .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg vil besvare Deres sprgsml p to mder .
For det frste er uddannelse af afgrende betydning for SMV .
Det er rigtigt , og der arbejder vi med .
Det er rigtigt , det str klart , og det arbejder vi med . Men uddannelse er ogs en vigtig del af de globale strukturelle og meget ambitise politikker , som vi skal gennemfre for at reformere de strukturbestemte rsager til arbejdslsheden .
<P>
I lyset af SMV ' s vigtighed for jobskabelse , skal den vgt , der lgges p disse virksomheder , omfatte mange flere aspekter end blot uddannelse .
Det nye arbejdsomrde for EIB , nemlig at frigive ressourcer til SMV , navnlig til dem , der arbejder i innovationssektorerne , det vil sige dem , der pr. definition er jobskabende , skal sikre frigivelsen af flere midler til SMV .
<P>
Jeg kan her tilfje , at Kommissionen allerede har stillet en rkke forslag og henstillinger , som Parlamentet har behandlet eller er i frd med at gennemg .
De ligger nu i Rdets hnder , men nogle af dem er desvrre blevet blokeret her , og det beklager jeg .
I forbindelse med forberedelsen til Det srlige Rds mde i Luxembourg vil vi dog alligevel tillgge SMV stor vrdi , deres rolle i kampen mod arbejdlshedens strukturelle grunde , og i den sammenhng vil der naturligvis blive lagt srlig vgt p uddannelsessprgsmlet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Arroni">
Hr. kommissr , De har i dag talt om gunstige konomiske konjunkturer til bedring af den konomiske situation i medlemsstaterne .
I denne forbindelse har De i gr fremsat erklringer , hvorfra de italienske dagblade har understreget Deres betragtninger vedrrende Italien .
Vi husker i vrigt det billede af Italien , som De gav her i salen for et par mneder siden .
<P>
Jeg vil nu stille Dem to sprgsml .
Idet jeg benytter Deres tilstedevrelse her iblandt os i dag , vil jeg gerne direkte fra Deres mund hre , hvilket syn De har p situationen i Italien , og Deres mening om Italiens muligheder for at n de krvede parametre .
Og dernst vil jeg gerne hre den vsentligste grund til denne forandring af situationen i Italien .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
For at besvare Deres andet sprgsml , hr . Arroni , vil jeg sige , at den politiske vilje bestemt findes i den italienske regering .
Det , jeg sagde i gr om Italien , er resultatet af en analyse , der viser , at Italien for tiden gr imponerende fremskridt for at opfylde de konomiske konvergenskriterier .
Hvis Italien opfylder de ambitise ml , den italienske regering har sat sig , vil landet i r have gennemfrt en strre reduktion af det offentlige underskud end noget andet europisk land i de sidste femten r .
<P>
Da regeringen endnu ikke officielt har fremsendt sit konvergensprogram , kan jeg ikke komme med en offentlig vurdering .
I lyset af de oplysninger , jeg har fet , sagde jeg , at de ml , der blandt andet fremgr af det italienske  Documento di programmazione economica i finanziaria  , er gode .
De omrder , som den italienske regering vil gennemfre budgetreformer p , er relevante , blandt andet inden for pensioner , social sikkerhed , det offentlige og udvidelsen af skattegrundlaget .
<P>
Jeg sagde ogs , hvilket mske ikke er blevet nvnt s ofte i pressen , at sandhedens jeblik kommer i september , nr regeringen fremlgger sine specifikke foranstaltninger , som skal give et konkret indhold til disse ml , som jeg tror , kommer med i budgettet for 1998 .
I dag kan jeg derfor ikke komme med en analyse eller fortlle om de enkelte landes kvalifikationer .
Undersgelsen af resultaterne fra 1997 finder sted til marts 1998 .
Det , jeg kan sige i dag , er , at udviklingen i situationen i Italien gr i den rigtige retning .
Der er opmuntrende og fr mig til at sige , at nr landene har den politiske vilje til at overholde tidsplanen og betingelserne i Maastricht-traktaten for at komme med i euroen , s lykkes det ogs .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , at f Europa til at arbejde igen hr. kommissr , det er det budskab , De i dag har givet os fra Amsterdam .
Vi har ogs forstet det og ser bestemt positivt p det .
Men jeg ville ganske gerne hre fra Kommissionen , hvilke initiativer den nu tager , for at grundtrkkene i Fllesskabets og medlemsstaternes konomiske politik defineres tilsvarende .
Hvis De , Kommissionen , og hvis Det Europiske Rd ville tage Parlamentets anbefalinger serist og integrere dem i deres egne forslag , s kunne der ogs ske noget andet p det erhvervs- og beskftigelsespolitiske omrde end det , der hidtil har kunnet ske p grundlag af anbefalingen .
De bedes oplyse os om , hvordan det kan ndres , for det , der hidtil er blevet forelagt af finansministrene i Den Europiske Union , er ikke tilstrkkeligt til rent faktisk af f Europa til at arbejde igen .
<P>
Mit andet sprgsml , hr. kommissr : Jeg har udmrket forstet , at De ogs beskftiger Dem med euroens internationale rolle .
Men der er n ting , jeg gerne vil vide : Tnker De ogs p forbrugerne , p forbrugerbeskyttelsen ?
Hvornr fr vi omsider en forordning , der sikrer , at forbrugerne i Den Europiske Union ikke belastes med omkostningerne til konversionen ?
Hvornr fr vi omsider med en forordning ogs sikkerhed for , at der indfres dobbelt prismrkning ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Hvis De lser konklusionerne fra Det Europiske Rds samling i Amsterdam opmrksomt det skal jeg nok undlade at gre her , men jeg vil gerne gre det sammen med Dem kan De se , at EuropaParlamentets bekymringer , navnlig dem , der er kommet til udtryk i beslutningerne om stabilitets- og vkstpagten , i hj grad er med .
Jeg har personligt i de sidste debatter sikret , at man i s hj grad som muligt kan f Rdet til at tage hensyn til de retningslinjer , De har foreslet .
<P>
For det andet : Hvilket initiativ vil vi s tage ?
Jeg forklarede generelt i mit indlg for lidt siden de retningslinjer , vi vil flge , bde angende koordination af de konomiske politikker og beskftigelsespolitikken , og hvad vi vil gre for at flge op p det .
Jeg mener , at det frste , vi skal gre , er at sikre , at traktatens artikel 102 A og 103 i hjere grad er rettet mod beskftigelsen .
Derfor udvider vi de brede retningslinjer for den konomiske politik det kan De se til nste r , nr vi prsenterer dem for i hjere grad at behandle konkurrenceevne , arbejdsmarked , teknologisk innovation , undervisning , uddannelse og skattesystemer .
<P>
Det kan komme til at g temmelig vidt , for vi vil i pkommende tilflde p grundlag af traktatens artikel 103 , stk . 4 , stille forslag til henstillinger fra Rdet til medlemsstaterne om disse sprgsml .
Der er med andre ord sammenhng mellem de henstillinger , vi hidtil har fremsat p budgetomrdet , og som vi ptnker at udvide til ogs at omfatte det konomiske omrde .
<P>
For det andet vedrrende beskftigelsen mener jeg , at jeg for et jeblik siden sagde , at vi vil udnytte det skaldte beskftigelseskapitel i Amsterdam-traktaten s meget som muligt , og det gennemfres endog inden dens ratificering og skaber derfor det retlige grundlag for mere konkrete handlinger .
Alt dette er ved at blive grundigt undersgt , analyseret og uddybet .
Det kommer jeg meget snart til at fortlle mere om , lige s snart mine tjenestegrene er frdige , men jeg kan forsikre Dem om , at De vil blive holdt fuldt informeret om udviklingen i overvejelserne om dette emne .
<P>
Vedrrende forbrugerne afholdt vi den 15. maj en rundbordsdiskussion , hvor vi fandt frem til en rkke konkrete , praktiske problemer , for eksempel dobbelt etikettering , dato for ibrugtagning af sedler , samtidig brug af gamle og nye sedler osv . Efter dette mde har vi afholdt en rkke workshops med forbrugere , banker , virksomheder osv. emne for emne .
Mit ml er at afholde to endelige mder om alle disse sprgsml , et til efterret , det andet til marts , for at se , hvilke lsninger vi kan finde frem til p disse sprgsml , for hvis vi kan undg at lovgive , er det det bedste .
<P>
Unionen er allerede lammet af for mange love , s hellere lidt for meget dynamik og enighed .
Vi sger derfor efter enighed , idet mlet naturligvis er at kunne komme med konkrete svar p forbrugernes sprgsml , nr vi offentliggr beslutningen om listen over lande , der gr over til euroen , det vil sige i slutningen af april eller begyndelsen af maj 1998 .
Jeg kan sige nu , at disse praktiske sprgsml er noget af det , Kommissionen arbejdet med for tiden .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har krvet , at der i forbindelse med vurderingen af et uforholdsmssigt stort underskud skal ses p det samlede konjukturforlb i det pgldende medlemsland .
Det er ogs fornuftigt , hvis man vil undg at bringe et medlemsland , der i forvejen har problemer , i endnu strre konomiske vanskeligheder .
I afsnittet om stabilitets- og vkstpagten i konklusionerne fra topmdet i Amsterdam er der imidlertid en direkte henvisning til Rdets resolution , hvori der fremhves en meget streng automatik med hensyn til fremgangsmden i forbindelse med uforholdsmssige store underskud .
Dette vil nsten direkte fre til faststtelse af en bod .
Er det ikke ret uklogt ?
Hvordan kan det vre foreneligt med bestrbelserne p at ge beskftigelsen , eller var det kun ndvendigt med en resolution om beskftigelse , for at franskmndene trygt kunne tage hjem ?
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
For det frste vil jeg svare , at stabilitetspagten er en integrerende del af Maastricht-traktaten .
Jeg henviser her til traktatens artikel 104 C , hvor det hedder , at Rdet kan plgge medlemsstaterne foranstaltninger , hvis denne eller hin betingelse ikke er opfyldt .
Stabilitets- og vkstpagten bevarer Kommissionens selvstndighed intakt , for s vidt som den kan stille forslag , og Rdets beslutningsselvstndighed er intakt inden for rammerne af de almindelige befjelser , det har i henhold til traktaten .
Stabilitets- og vkstpagten er en kodeks for god opfrsel , der sigter mod at prcisere betingelserne og tidsplanen , s vi kan genfinde en budgetmssig balance .
<P>
Jeg kan endvidere sige , at offentlige underskud , s vidt jeg ved , ikke skaber arbejdspladser .
Det kan jeg konstatere bde i USA og i Europa jeg taler bestemt ikke om Frankrig og i andre europiske lande .
De , der i de seneste r har reduceret deres offentlige underskud mest , har ogs vret ude i den strste jobskabende vkst .
Her tnker jeg isr p det nederlandske formandskab .
Det hindrer ikke , at der skal gennemfres strukturreformer , men bde i Denver og i Amsterdam lagde stats- og regeringscheferne vgt p , at der skal vre overensstemmelse , kompatibilitet og synergi mellem en sund konomisk politik , nedbringelse af det offentlige underskud , vkstfremme og jobskabelse .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Jeg vil bede Dem udtale Dem om internationale virksomheder i Den Europiske Union og deres brug af euroen .
Jeg vil sprge , om De i de lande , der har ret til at fravlge den , eller som mske ikke opfylder kriterierne til at vre med fra starten i Den Monetre Union , forventer , at store internationale virksomheder bruger euroen i praksis og af regnskabsmssige rsager , s euroen kan udvikle sig i disse lande og dermed blive en anerkendt valuta ?
Vil Kommissionen sikre , at der er et retsgrundlag for en sdan udvikling ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg kan berolige hr .
Provan . Selvom de internationale selskaber ikke har sde i et europisk land , kan de bruge euroen .
De forordninger , der er vedtaget om euroens retsgrundlag , har netop til forml at sikre tilstrkkelige retlige garantier , s euroen kan bruges af alle virksomheder i hele verden , hvis de nsker det .
<P>
Jeg kan endvidere meddele Dem , at Kommissionen har arbejdet med isr de ansvarlige for finansmarkederne om ekstremt tekniske sprgsml om konventioner og benvnelser p det finansielle omrde , s vi kan f fastlagt reglerne p foranledning af de konomiske operatrer , s euroen kan bruges harmonisk .
<P>
For det tredje er det klart , at hvis euroen bliver en god valuta , det vil sige en stabil valuta , bliver den et alternativ til dollaren , og det nsker investorerne , s de kan sprede deres aktiebeholdning .
Euroen skal derfor udvikles og bruges som en transaktionsvaluta , betalingsmiddel og reservevaluta .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. kommissr , jeg vil gerne vende tilbage til de konkrete forslag til fordel for beskftigelsen , som Kommissionen pregner at udarbejde , det er i forbindelse med beslutningen fra Det Europiske Rds mde i Amsterdam .
<P>
Regner Kommissionen med , at det nye kapitel om beskftigelsen i resolutionen samt ogs den sociale protokol er et tilstrkkelig ambitist og eksplicit politisk lfte til at sikre , at Unionen inden indfrelsen af den flles valuta kan f lst det store , afgrende problem , som arbejdslsheden i Europa er , og opfylde nsket hos de undertiden fortvivlede sociale grupper , der er ramt af den ?
<P>
Er Kommissionen tvrtimod ikke fristet til at se med bedrvelse p Det Europiske Rds konklusioner , der fremgr af resolutionen om vkst og beskftigelse , og som jo blot ligner nogle generelle kommentarer af konomipolitisk art til brug for konomistuderende p frste r ; synes Kommissionen ikke , at disse konklusioner er en visionsls og ofte usammenhngende opfattelse af et minimalistisk Europa , som giver op overfor en del af sine strste problemer , nemlig det sociale problem ?
<P>
Hr. kommissr , jeg tror ikke , at Deres benbare optimisme deles af vore atten millioner arbejdslse .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg vil med det samme svare , at det bestemt ikke er med papirer og traktater , at man skaber arbejdspladser .
Det er heller ikke ved at give op og udvise konstant pessimisme , at man gengiver Europa den ndvendige tillid til , at vi kan genfinde vor dynamik og skaber arbejdspladser .
Europa er i dag i vkst og ved at genvinde fodfstet , og det er den bedste mde at stte skub i tingene og med viljen til at gennemfre noget tilskynder vi borgerne til ikke at miste hbet .
<P>
Jeg vil tilfje , at indfrelsen af euroen er en integrerende del af lsningen p arbejdslshedsproblemet , for euroen skaber mere vkst i Europa .
Euroen gr det ogs muligt at modst de monetre udsving som nogle franskmnd engang kaldte konkurrencebestemte devalueringer som har kostet Europa tabet af 1  millioner arbejdspladser p to r , fra 1995 til 1996 .
Euroen er derfor et nyttigt bidrag i kampen mod arbejdslsheden i form af den vkst , den bibringer Europa .
<P>
Men da strstedelen af arbejdslsheden er strukturel , skal vi gennemfre strukturreformer , nu mere end nogensinde fr .
Det vil sige en reduktion af de udgifter , der phviler de lavtlnnede , det vil sige et fleksibelt arbejdsmarked , det vil sige uddannelse , det vil sige lrlingepladser , njagtig s mange arbejdspladser , der forudstter kontinuitet og beslutsomhed .
<P>
For lige at vende tilbage til USA , kan jeg sige , at efter at have talt og diskuteret med amerikanerne fandt jeg ud af , at Europa bestemt ikke str svagere end USA , men at vi har en fejl , nemlig at vi ikke tror p os selv .
Og jeg tror , at politikernes rolle , uanset parti , i dag er at genskabe vore europiske borgeres selvtillid .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , jeg har et lidt specielt , eller mske endog originalt sprgsml til kommissren .
<P>
G8-mdet i Denver , der brillerede ved manglen p positive beslutninger om Europa , blev markeret med en cowboy-aften , der bekrftede det amerikanske verdensherredmme . Formanden for Europa-Kommissionen , hr .
Santer , fik ved den lejlighed sammen med de fleste tilstedevrende undtagen hr . Blair , der ikke nskede at modtage det , en gave i form af et guldur af meget hj vrdi .
<P>
Kunne denne gave ikke vre lejligheden til , at Kommissionen og Parlamentet skabte et museum med udstilling af alle de gaver , som reprsentanter for Den Europiske Union , det vil sige fra Parlamentet , Rdet og Kommissionen , har modtaget i forbindelse med udvelsen af deres funktioner ?
<P>
Jeg mener , at bde Deres og vort nske om stringens og gennemsigtighed p denne mde ville kunne tydeliggres for den europiske offentlighed og de europiske borgere .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
nsker kommissren at svare ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg har noteret mig det rede medlems forslag .
Personligt modtog jeg ikke sdanne gaver .
Ja , man kan godt opfre museer , men begraver vi ikke lidt for let Europa i museer ?
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
For at vende tilbage til beskftigelsespolitikken , hr. kommissr , nvnte De blandt forskellige muligheder at se p de brede konomiske retningslinjer , at udvide dem og at se p henstillingerne vedrrende beskftigelsen fra Rdet .
Navnlig nvnede De udvidelsen af Den Europiske Investeringsbanks rolle og brug af EKSF ' s midler .
<P>
Jeg vil bede Dem prcisere , hvilken virkning p beskftigelsen man kan forvente af disse meget konkrete muligheder .
Som nstformanden for EIB , hr . Roth , sagde , tager Investeringsbanken allerede nu hensyn til beskftigelsesproblemer i de investeringer , den finansierer .
Midlerne fra EKSF er p den anden side ikke disponible , idet der er tale om midler , der kommer fra industrien , og man kan ikke bare tage dem og bruge dem i et keynesk perspektiv .
<P>
Jeg vil bede kommissren forklare , hvad Det Europiske Rd tnkte p , da det anviste disse to meget konkrete midler .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Tak for Deres sprgsml , hr. medlem .
Det vil tage mig to timer at besvare , for det er rent teknisk meget kompliceret .
Men for at sige det s enkelt som muligt , er det , man beder EIB om , at fremskynde og lette adgangen til kredit og for det andet at mindske udgifterne ved lntagning til sm og mellemstore virksomheder , der arbejder med teknologisk avancerede omrder .
Det er mlrettede punktaktioner , som vil gre det muligt for EIB med egne ressourcer og reserver at lette adgangen til lntagning for virksomheder , der har behov for ln til at kunne udvikle sig , og det er lovende for fremtiden , fordi der er tale om udviklingssektorerne , det , man kalder hjteknologi .
<P>
Vedrrende EKSF ved De , at det har store reserver , som det skal bevare , fordi det skal kunne dkke de ln , det har ydet industrien .
EKSF forsvinder pr . 23. juli 2002 .
Der vil stadig vre et par udestende ln , som lber et vist antal r .
S lnge det er ndvendigt at dkke disse ln , er der reserver .
Det interessante er , at Rdet sagde , at da disse reserver er skabt af afgifter fra kul- og stlindustrien , kan man , nr man frigiver dem , give dem til en fond , som vil kunne bruges til forskning i industrier forbundet med denne sektor .
<P>
I stedet for at det ender med , at disse penge ender et eller andet sted , er vi sikre p , at de bliver brugt og brugt bedst muligt til at lette forskning , for forskning hjlper beskftigelsen , og vi forsker ikke nok i Europa .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren om , hvilken skbne systemet med de grnne kurser gr i mde , nu hvor det synes at vre overhngende sandsynligt eller nsten sikkert , at EURO ' en bliver til noget .
Bliver der indfrt en grn EURO , eller hvornr agter Kommissionen at fremstte konkrete forslag p dette omrde for at sikre , at vi ogs p landbrugsomrdet fr en flles EURO ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
De stiller et fortrffeligt sprgsml .
Vi begynder at overveje dette emne .
Jeg kan sige , at euroen forenkler situationen , i hvert fald for landene i euro-zonen .
Nr vi taler om den agromonetre situation , er der opstet problemer p grund af valutasvingninger , og disses indvirkning p landbrugsomrdet forsvinder .
S det kommer til at forenkle situationen .
<P>
Der er stadig et problem med de lande , der er medlem af Unionen , men ikke af euroen .
Disse sprgsml er genstand for tekniske undersgelser , og jeg kan forsikre Dem om , at der trffes alle mulige foranstaltninger for , at alle problemer , der stadig findes , nr euroen ser dagens lys , forsvinder .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Overtagelsestilbud
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0204 / 97 ) af Fontaine for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets trettende selskabsdirektiv om overtagelsestilbud ( KOM ( 95 ) 0655 C4-0107 / 96-95 / 0341 ( COD ) ) .
<P>
Jeg har modtaget en anmodning fra UPE-Gruppen om henvisning af betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , fremsat i henhold til artikel 129 i forretningsordenen .
<P>
Hr . Florio har ordet med henblik p at forsvare anmodningen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , vi har rejst dette sprgsml , fordi vi finder , at emnet fortjener en yderligere uddybelse .
Vi skal oplyse , at det forslag , der er fremsat af Kommissionen , oprindelig var et forslag til henstilling , som herefter undervejs er blevet et forslag til direktiv .
Rdslagningerne foregik p grundlag af forslaget til henstilling og ikke p grundlag af det forslag til direktiv , som det blev til undervejs .
P baggrund af disse betragtninger er min gruppe efterhnden net til den opfattelse , at det vil vre bedst med en yderligere drftelse i udvalget , og nsker en sdan drftelse ogs med henblik p eventuelt sidelbende at fre den forestende eller nsten forestende drftelse vedrrende direktivet om det europiske aktieselskab .
P min gruppes vegne gentager jeg derfor anmodningen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne sige , at dette emne har vret grundigt debatteret i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , og at man har taget hensyn til alle betragtninger og vurderet alle aspekter .
Jeg synes ikke , der p nuvrende tidspunkt er nogen mening i at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling .
Derfor anmoder jeg om , at betnkningen forbliver p dagsordenen .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Jeg stter anmodningen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling under afstemning .
<P>
( Anmodningen forkastedes ) Ordfreren , fru Fontaine , har ordet .
<SPEAKER ID=42 NAME="Fontaine">
Hr. formand , betnkningen om overtagelsestilbud , som jeg har den re at forelgge Parlamentet for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , skal ses i sin historiske sammenhng , og det vil jeg tillade mig at dvle lidt ved , hr. formand .
<P>
I 1989 konstaterede Kommissionen , at der kom flere og flere bde venlige og fjendtlige overtagelser i den private sektor i Europa , og den tog derfor initiativ til , at der skulle vedtages en rkke flles bestemmelser om denne praksis .
Kommissionens forslag var i virkeligheden et forslag til direktiv om harmonisering .
Parlamentet stillede nogle ndringsforslag , men godkendte forslaget i en betnkning , som vi vedtog i januar 1990 .
Men efterflgende har vi mttet konstatere , at det blev blokeret i Rdet .
<P>
Derfor foreslr Kommissionen os i dag en ny fremgangsmde .
Der er tale om et rammedirektiv med nogle generelle principper for overtagelsestilbud , uden at man har sgt at gennemfre en detaljeret harmonisering af de regler , der har vret gldende i de forskellige medlemsstater .
For vrigt har sidstnvnte siden 1989 alle indfrt en vis lovgivning p omrdet .
<P>
Kommissionens nye forslag skal ses i lyset af det lfte , der blev indget i Edinburgh i 1992 , om at respektere subsidiaritetsprincippet og overlade det til medlemsstaterne at gennemfre direktivets principper , idet de skulle tage hensyn til egne traditioner og praksis .
Denne nye fremgangsmde har naturligvis ligeledes til forml at komme ud af den blindgyde , som Rdet har skabt .
Alle ved , at den voldsomste modstand er kommet fra stater , som mente , at den oprindelige harmonisering gik lngere end hvad der er nskeligt , og hvad der var nsket .
<P>
Jeg hber , at hr . Florio lytter , nr jeg siger , at det , ordfreren har nsket , at Udvalget om Retlige Anliggender skulle se meget nje p det relevante i den nye linje , som Kommissionen foreslr .
Der er tale om et slags indledende sprgsml , som jeg stillede udvalget fr enhver undersgelse af forslagets indhold .
Skulle der lovgives ?
Hvis ja , skulle det s ske i form af et direktiv ?
Skulle det ske p den begrnsede mde , som Kommissionen foreslog ?
<P>
Efter at have undersgt sagen meget omhyggeligt svarede Udvalget om Retlige Anliggender endnu engang positivt p disse to sprgsml .
Den gav ordfreren mandat til at fortstte arbejdet i den retning , det vil sige et direktiv med et mindsteml af harmonisering . Udvalget mener rent faktisk , at de meget forskellige nationale lovgivninger ikke gr det muligt at gennemfre et overtagelsestilbud i en sammenhng af retlig sikkerhed , der tilfredsstiller bde minoritetsinteresser og lnmodtagerne i de pgldende virksomheder .
Det mener , at selv et begrnset forsg p harmonisering , ja , endog temmelig uambitist , vil gre det muligt at indfre en vis loyalitet mellem de forskellige aktrer og sledes hindre de strkeste i at g ud i rene spekulationsangreb .
<P>
Kre kolleger , argumentet med , at  vi ikke m gre noget , fr det femte direktiv om arbejdstagernes medbestemmelsesret , det tiende direktiv om grnseoverskridende fusioner , det europiske aktieselskab osv. er gennemfrt  , svarer til at holde os alle sammen hen i det uvisse .
Intet i disse forskellige forslag , der desvrre er blokeret i Rdet og har vret det i revis , har tilstrkkelig direkte forbindelse til det ml , vi beskftiger os med i dag , til at berettige en global blokering .
Tvrtimod kan det signal , vi sender , betyde den s lnge ventede opbldning i Fllesskabets selskabsret .
<P>
Vedrrende indholdet har vi med andre ord ikke nsket at gre teksten strammere , da vi ved , at vi s ville f samme reaktion , nemlig at den p ny ville blive forkastet i Rdet , men i nsket om at vre pragmatiske og effektive har vi villet gre denne tydeligere , mere prcis , for at gre den gennemfrlig i medlemsstaterne .
Det er i den nd , at vi har stillet ndringsforslag med en definition af tilbudsgiver , beskyttelse af minoritetsinteresser og en prcision af tilsynsmyndighedens opgaver .
Lige som i 1990 har vi lagt vgt p gennemsigtighed i forhold til lnmodtagerne .
Nogle af vore ndringsforslag , der er taget fra vor kollegas , hr , Hughes , fortrinlige betnkning for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , gr det muligt at sikre en bedre oplysning af arbejdstagerne .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , efter topmdet i Amsterdam , der var et par spde fremskridt i retning af , at den europiske konstruktion endelig kunne f nogle af de sociale aspekter , som den mangler s meget , nsker jeg , at Parlamentet viser , at den for sin del ikke accepterer hverken lammelser eller tsedrenge .
Jeg nsker af hele mit hjerte , at Parlamentet godkender retningslinjerne fra Udvalget om Retlige Anliggender og Udvalget om Sociale Anliggender til fordel for det direktiv og de ndringsforslag , vi stiller for at konkretisere vort nske om social gennemsigtighed , lighed og balance p det indre marked .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Verde i Aldea">
Hr. formand , frem for alt og det er ikke ren og skr hflighed og rutine m jeg lyknske fru Fontaine for det arbejde , hun har udfrt med en tekst , der er af usdvanlig tynd karakter .
Man m lyknske ordfreren , fru Fontaine , for at have forsgt at give teksten et lidt mere prcist indhold , selv om det har vret med de begrnsninger , hun selv har ppeget .
<P>
Som fru Fontaine selv har sagt her og anfrt i sin betnkning , har hun tvivlet p , om det var umagen vrd at blive ved med at tale om dette direktiv og yde en stor indsats i denne forbindelse .
<P>
Hun har besluttet at yde denne indsats , og jeg nsker hende til lykke med det arbejde , hun har udfrt .
Man har med arbejdet i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og med nogle ndringsforslag forsgt at give dette direktiv form .
Det foreliggende direktivforslag er en velse , hvis resultater forekommer mig temmelig begrnsede , hvilket skyldes , at man har anvendt subsidiaritetsprincippet for at undg vanskelighederne i forbindelse med Rdets modvilje mod at godkende tidligere forslag .
<P>
Dette er et af de tilflde , hvor subsidiaritetsprincippet er blevet anvendt p en lidt forceret mde , for hvis denne sag henhrer under staternes kompetence , s vil hele selskabsretten eller strstedelen af selskabsretten henhre under staternes kompetence .
Og den britiske selskabsret er f.eks. ikke den samme som den kontinentale selskabsret .
<P>
I dette direktivforslag har briterne dvs. regeringen p davrende tidspunkt haft en meget bremsende indflydelse , og man kan sige , at der er mange aspekter i selskabsretten , som er karakteristiske for den angelsaksiske ret , og at der derfor ikke behver at vre en fllesskabsdimension p dette omrde .
Ordfreren ppeger imidlertid og det er efter min mening vigtigt at det med den nuvrende internationalisering og globalisering af den mere og mere ens handel er tydeligt , at Den Europiske Union p det selskabsretlige omrde ikke lever op til det , man kunne forvente af den .
Jeg kan huske , at jeg for mange r siden , da jeg studerede sammenlignende ret , lrte , at man ikke kunne harmonisere alt , idet man som eksempel nvnte familieretten , f.eks. skilsmisse .
Skilsmissen er imidlertid nsten harmoniseret i hele Unionen , hvilket selskabsretten til gengld ikke er .
Jeg hber , at man i det mindste vil vedtage denne tekst .
Vi vil stemme for med nogle ndringsforslag efter princippet , at det er bedre end ingenting .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer , med kommissionsforslaget tages der hensyn til subsidiaritetstanken p grundlag af de erfaringer , der er indhstet med det allerede nvnte forslag fra 1989 , der strandede .
Forslaget indeholder derfor udelukkende et forud fastsat ml , en ramme , og overlader det i stor udstrkning til medlemsstaterne at foretage den konkrete udformning .
Mlet at srge for , at aktionrerne i brsnoterede selskaber i tilflde af et kontrolskift i et selskab i det indre marked har de samme beskyttelsesbestemmelser , opns sledes ganske vist kun i ringe grad .
<P>
I betragtning af , at der p omrdet overtagelsestilbud findes meget forskellige ordninger i medlemsstaterne , var der derfor med rette i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og i min gruppe rejst det sprgsml , om det ikke ville vre rimeligt med en henstilling i stedet for et direktiv .
Jeg personligt havde foretrukket en henstilling , men der findes gode grunde til den trufne beslutning til fordel for et rammedirektiv .
Hvis konkurrencefordrejninger skal undgs , brsmarkederne gres mere transparente og mindretalsaktionrerne i det mindste sikres en minimumsbeskyttelse , s er der behov for en minimumsretssikkerhed .
Denne retssikkerhed kan i betragtning af de vidtrkkende forskelle mellem de nationale bestemmelser for overtagelsestilbud kun opns ved at faststte en omend minimal juridisk operationel ramme .
En ensretning af reglerne for brsmarkedets enkelte deltagere skal i frste rkke sikres med en harmonisering og ikke med adfrdskodekser p frivillig basis .
<P>
I forbindelse med det indholdsmssige arbejde har Retsudvalget yderligere forstrket kommissionsforslagets karakter af rammeforskrift .
Sledes er der i betnkningen indeholdt nogle ndringsforslag , der giver yderligere spillerum for , at medlemsstaterne kan ty til deres nationale ordninger .
<P>
Nogle vsentlige punkter omhandler direktivet for kort eller slet ikke .
Det glder f.eks. definition af mindretalsaktionrer , inddragelse af samordnede aktioner i direktivets anvendelsesomrde samt prcisering af de tilflde , hvor medlemsstaterne kan bemyndige deres tilsynsmyndigheder til at indrmme undtagelser fra direktivbestemmelserne .
Under hensyntagen til de pviste problemer fortjener kommissionsforslaget alligevel fuld opbakning i den udgave , ordfreren vil foresl .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest rydde eventuelle tvivl af vejen .
Jeg har den strste respekt og den strste agtelse for det fremragende arbejde , der er udfrt af ordfreren , og den anmodning , jeg har fremsat p min gruppes vegne om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , havde ikke til forml og m ikke absolut lyde som en kritik af det arbejde , der er udfrt af fru Fontaine .
<P>
Forslaget til rammedirektiv om overtagelsestilbud er , som allerede nvnt , et resultat af tidligere initiativer .
Allerede i 1989 havde Kommissionen foreslet et klassisk harmoniseringsdirektiv , som imidlertid ikke fandt tilslutning i Rdet .
Med ivrksttelsen af det interne marked har Kommissionen frst foreslet en henstilling , sledes som jeg nvnte fr , og derefter et rammedirektiv , der indeholder visse almindelige principper , der har til forml at skabe ensartede forhold i samtlige medlemsstater , til hvilke man overlader et vidt spillerum .
De meget store indbyrdes forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning , der bestr i dag , gr det iflge Kommissionen ikke muligt at gennemfre offentlige overtagelsestilbud under tilstrkkeligt sikre retlige forhold , og en lettere harmonisering vil selv om Kommissionen oprindelig havde foretrukket et egentligt og mere bindende direktiv dog gre det muligt at skabe en vis form for lovlige forhold mellem de forskellige aktrer p brsmarkedet .
<P>
Der er sledes fastsat visse punkter i direktivet , som jeg ikke skal erindre om , men der er overladt medlemsstaterne rige muligheder for at lovgive forskelligt .
Vi finder , at det p dette omrde , der er forbundet med de frie kapitalbevgelser , ville have vret hensigtsmssigt at finde et strre antal njagtige fllesskabsregler .
Sdan er det ikke blevet .
Vi finder derfor med en vis beklagelse , at Den Europiske Union stillet over for store og alvorlige valg ikke har kunnet trffe virkelige fllesskabsvalg .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg vil gerne p Den Liberale Gruppes vegne sige , at vi er meget skeptiske over for denne fase af arbejdet .
Vi mener , at der er andre selskabsretlige sprgsml , som man p nuvrende tidspunkt burde lgge strre vgt p .
Jeg tnker p de strre problemer , som selskaber med egentlige grnseoverskridende aktiviteter er udsat for .
Der er brug for kraftige foranstaltninger p grundlag af DavignonGruppens rapport , ensartet beskatning af virksomheder med aktiviteter i flere medlemslande og overvejelser om , hvordan underskud skal behandles .
Det var det , som man burde have koncentreret sig om nu , og jeg hber , at Kommissionen for alvor vil tage fat p det .
<P>
Som bekendt varierer situationen med hensyn til overtagelsestilbud fra det ene medlemsland til det andet , sdan som nogle af de foregende talere allerede har nvnt .
Nogle har eksakte retsregler , andre har velfungerende frivillige ordninger .
Jeg hber , at direktivet ogs efter Kommissionens behandling fortsat vil sikre mulighed herfor .
<P>
Selvom der er tale om et rammedirektiv , br et sdant faststte prcise regler i visse tilflde .
Her tnker jeg bl.a. p reglerne om , hvilken lovgivning der skal finde anvendelse .
Jeg finder hverken Kommissionens forslag eller reglerne , som de foreligger efter udvalgsbehandlingen , tilfredsstillende ; det glder srlig artikel 3 , stk .
2. Vi har derfor fremsat et ndringsforslag vedrrende dette punkt .
Endvidere mener jeg , at der i forbindelse med vedtagelsen af et sdant direktiv br indfres en virkelig beskyttelse af minoritetsaktionrer .
Artikel 10 indebrer ikke en sdan .
Derfor har vi fremsat et ndringsforslag vedrrende denne artikel .
<P>
Kre venner ! Endelig foreslr Retsudvalget nogle ndringer , som jeg ikke mener hrer hjemme i vore dages verden .
Jeg sigter til forslaget om at plgge tilsynsmyndigheden hvert r i en periode p fem r efter en overtagelse at offentliggre en rapport om beskftigelsesudviklingen .
Det vil give beskftigelse , men ikke rigtige , konkurrencedygtige job .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig lyknskningerne til fru Fontaine .
Hun m fle det , som om hun netop har modtaget en buket blomster .
Hun har behandlet denne sag udmrket i udvalget .
Hun samlede udvalget til den sidste afstemning med undtagelse af to , der afholdt sig fra at stemme , og hr . Cassidy , der stemte imod den overordnede udvalgsbeslutning .
Jeg tror , at det krver et mirakel fra rkeenglen Gabriels side for at overtale hr . Cassidy til at slutte sig til vor holdning .
<P>
Det oprindelige direktiv fra 1989 er allerede forklaret i detaljer i Parlamentet .
Dette direktiv er blevet reduceret meget .
Det er meget moderat , fordi der er taget hensyn til , hvad der skete i Rdet i 1989 og 1990 .
Det Forenede Kongerige har det hjeste antal overtagelser og overtagelsestilbud i hele Unionen .
Der var omtrent 1 500 rligt i rene 1995 / 1996 .
Det har ogs dette flotte ry , fordi overtagelsespanelet har indsigt i disse srlige forhold .
Det accepterer vi , og forslaget accepterer det i vid udstrkning .
I artikel 6 hedder det , at tilsynsmyndigheden kan vre en ikke-lovgivende instans .
Dette ndringsforslag sigter mod at tage hensyn til overtagelsespanelet i Storbritannien .
<P>
Fjendtlige overtagelser finder nu sted overalt i Europa .
Krupp / Thyssen er bare en forlber for fremtidens massive fjendtlige overtagelser .
Den Socialistiske Gruppe er derfor af den opfattelse , at det er i konkurrencepolitikkens interesse p dette omrde , at vi fr en eller anden form for lovgivning om disse sager .
<P>
Vedrrende Kommissionens fjendtlige indstilling til ndringsforslag nr . 11 kan jeg fortlle , at der alene i 1995 / 1996 i mit land blev nedlagt 12 000 arbejdspladser p grund af overtagelser og fusioner .
ndringsforslag nr . 12 opfordrer til , at de , der har midler eller aktier i de pgldende virksomheder i form af deres erhvervspensionsordning stedse flere i Europa skal inddrages i alle endelige beslutninger om dette .
Hvis Kommissionen nsker at stille forslag om anden lovgivning , for eksempel det direktiv om pensioner , som Rdet behandler for tiden , kan vi overveje det .
<P>
Den udfordring , Parlamentet str over for , er den anglo-amerikanske lovgivning , og om denne lovgivning ' vinder ' over europisk lovgivning .
Jeg hber og stoler p , at Parlamentet forkaster dette forslag .
Anglo-amerikansk lovgivning har skabt store problemer i Det Forenede Kongerige , og det nsker jeg ikke at se her .
Jeg er sikker p , at fru Fontaine , nr vi kommer til forligsproceduren med Rdet , vil kmpe hrdt for vore ndringsforslag p vegne af Parlamentet .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , af det indlg , jeg har forberedt , vil jeg kun fastholde n bemrkning , nemlig min lyknskning til ordfreren for hendes dygtige arbejde .
Hun har virkelig vret i stand til mesterligt at styre det skib , som Europa-Parlamentets betnkning er , og jeg er sikker p , at det vil komme sikkert i havn .
<P>
Herefter vil mine betragtninger vre af mere bred karakter og koncentrere sig om debatten mellem dem , som nsker at regulere selskabsretten gennem en henstilling hvorfor man har anmodet om henvisning til fornyet udvalgsbehandling og dem , som er tilhngere af , at det sker ved et direktiv eller i det mindste et rammedirektiv .
Hr. formand , efter Amsterdam er vores nste udfordring den tredje fase af Den Monetre Union , og for at den skal have mulighed for at blive en succes og Europa har brug for , at den tredje fase af Den Monetre Union bliver en succes er det ndvendigt at fuldfre det indre marked .
Og nr vi nr dette punkt , opdager vi , at der er en sektor , som ikke har gjort fremskridt i det indre marked i 20 r , nemlig selskabssektoren .
Og det er paradoksalt , for selskabssektoren var foregangssektoren i den europiske integration , den sektor som gav det frste skub til det indre marked .
<P>
Det er 20 r siden , der er sket fremskridt i denne sektor , og nu kommer man og siger til os , at man ikke br udarbejde et direktiv som har haft et meget vanskeligt forlb gennem nsten 10 r men en henstilling .
Det er mrkeligt , eftersom jeg fra de samme personer , som er tilhngere af en henstilling , ogs har hrt , at dette direktiv ikke er ambitist nok , og at man burde forsge at opn en strre integration , samt et andet argument som ikke har noget med denne sag at gre der gr ud p , at man for at kunne lave gode lovregler skal vente p , at Davignon-betnkningen frdiggres , og p at der foreligger et direktiv om det europiske aktieselskab .
Jeg sprger mig selv , hr. formand , hvad er dette ?
I Spanien kaldes det institutionelt filibusteri , man nsker ikke , at Den Europiske Unions skib kommer frem , og bag dette ligger der to ord : Det ene er subsidiaritet , og det andet er paradoksalt nok globalisering .
Og mellem Skylla og Charybdis skal vi , som hr . Verde i Aldea fra Den Socialistiske Gruppe udmrket har sagt , fre en realistisk politik .
Dette direktiv er efter min mening ikke tilstrkkeligt , men det er et frste og helt ndvendigt skridt , som forhbentligt bliver efterfulgt af andre skridt , der er helt ndvendige ogs p det selskabsretlige omrde .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , ogs jeg er med i det kor , der lovsynger ordfrerens indsats .
Jeg vil dog advare hende med denne latinske sentens :  Timeo Danaos et dona ferentis  , som for tolkenes skyld betyder :  Frygt grkerne , selv nr de kommer med gaver  .
M jeg foresl ordfreren , at hun meget nje overvejer de komplimenter , der kommer fra hr . Falconer , for de kommer fra en mistnkelig kilde .
<P>
Jeg har overhovedet ingen kritik af ordfrerens arbejde .
Inden for grnserne har hun udfrt et kompetent , grundigt arbejde .
Min kritik gr p Kommissionen .
Forslaget er forkert .
Bde fru Palacio og fru Mosiek-Urbahn har sagt , at de ville have foretrukket en henstilling i stedet for et direktiv .
Det er helt legitimt , og jeg ved , at ordfreren fremfrte det i udvalget .
Men dette udkast til direktiv behandler ikke det grundlggende problem , nemlig at grnseoverskridende overtagelser i Europa er utrolig vanskelige at gennemfre , og alle eller de fleste lande har forskellige hindringer for disse overtagelser .
<P>
Det helt store argument er , at vi skal passe p arbejdspladserne osv .
Men de er i meget strre fare , hvis det ikke lykkes for os gennem grnseoverskridende overtagelser at skabe virksomheder p verdensstrrelse , som gr det muligt for os at konkurrere med amerikanerne , japanerne og andre . Hr .
Falconers og andres forslag i ndringsforslag nr . 23 om , at investeringsfondforvaltere , der er ansvarlige for portefjlefondsinvesteringer , br udelukkes fra overtagelseshandlingen , er simpelthen ude af trit med virkeligheden , da de fleste institutioner reprsenterer pensionsfonde , der igen reprsenterer arbejdstagernes opsparinger i hele Europa .
<P>
Forslaget er forkert .
Jeg stemte mod det i udvalget , og jeg stemmer imod det igen i morgen her i salen .
Jeg opfordrer andre , der ogs nrer tvivl , til at gre det samme .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , p Kommissionens vegne siger jeg nstformand , fru Fontaine , tak for hendes fremragende betnkning om denne betydelige foranstaltning p selskabsrettens omrde .
Jeg tror , at vi alle kan vre enige p et punkt . Situationen i Fllesskabet vedrrende overtagelsestilbud og beskyttelsen af minoritetsaktionrerne i tilflde af ndring af kontrollen over et brsnoteret selskab i dag er karakteriseret ved en lang rkke regler , der opsplitter markedet .
Kommissionen finder , at dette p baggrund af den gradvise integration af de europiske finansmarkeder er en virkelig hindring for enhedsmarkedets funktion .
<P>
Som De ved og som det ogs er blevet nvnt var det foregende forsg p at rde bod p denne situation ingen srlig succes .
Det forslag til direktiv , der blev udarbejdet i slutningen af 80 ' erne , og som blev ndret i 1990 under hensyntagen til Parlamentets udtalelse , stdte p strk modstand fra visse medlemsstaters side .
Af drftelserne fremgik det , hvor vanskeligt det er at forene visse grundlggende meningsforskelle ved et direktiv , der tilsigtede en detaljeret harmonisering af overtagelsestilbudene , s meget mere som fremgangsmden med detaljerede harmoniseringer i almindelighed og ikke blot p dette srlige omrde p sin vis har udspillet sin rolle .
Det er af denne grund , at dette forslag , som fremhvet af fru Fontaine , er holdt i subsidiaritetens nd .
<P>
Som flge heraf havde nogle nsket en henstilling , medens andre havde foretrukket et mere indholdsrigt og detaljeret direktiv .
Vi har bevget os i retning af et rammedirektiv , der fastlgger visse minimumsprincipper og -betingelser , medens det overlades til medlemsstaterne at transformere dem p den mde , som bedst passer til deres egne traditioner og strukturer , herunder strukturer , der har form af regulering ved selvdisciplin .
Kommissionens forml i realiteten er flgelig at sikre , at aktionrerne i et brsnoteret selskab i enhedsmarkedet tillgges passende garantier i tilflde af forandring af kontrollen med selskabet , og at der faststtes minimumsforskrifter for gennemfrelsen og gennemsigtigheden af offentlige overtagelsestilbud .
Det er af afgrende betydning at sikre , at nr et overtagelsestilbud fremsttes , sker dette i en retlig ramme for sikkerhed , hvori alle de berrte parter har kendskab til de betingelser , der skal glde for tilbudet .
<P>
Kommissionen kan acceptere strstedelen af de ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgeres Rettigheder , med mindre ndringer af redaktionel karakter for s vidt angr ndringsforslag 1 , 4 og 6 .
Kommissionen kan dog ikke p nuvrende tidspunkt acceptere ndringsforslag 17 vedrrende perioden for accept af tilbudet , fordi det p baggrund af den almindelige opbygning af teksten og dens forml ikke synes tilstrkkelig klart begrundet .
Kommissionen forbeholder sig ret til p ny at overveje sin stilling p dette punkt i en senere fase af behandlingen i Parlamentet .
<P>
For s vidt angr de sociale aspekter , hr. formand og jeg vil her tillige sige tak til Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse og hr . Hughes er Kommissionen gunstigt indstillet over for indsttelse af det almindelige princip om bevarelse af arbejdspladserne , der omhandles i ndringsforslag 11 .
Kommissionen kan dog ikke acceptere to ndringsforslag , der dels ndringsforslag 13 angr oplysninger til de ansatte , og dels ndringsforslag 21 rdslagninger mellem de ansatte og direktionen i mlselskabet .
Vi finder det vanskeligt at forene disse to ndringsforslag med begrebet rammedirektiv og subsidiaritetsprincippet .
<P>
Vi accepterer ndringsforslag 14 , men i en mindre stiv formulering , og kan kun delvis acceptere ndringsforslag 16 .
For s vidt angr ndringsforslag 12 kan vi ikke acceptere dette , fordi det ikke str os klart , hvordan aktionrer , der er aktionrer , p grund af valg , der er truffet af deres investeringschefer , kan involveres i fremgangsmden for gennemfrelsen af dette overtagelsestilbud .
Vi er mere tilbjelige til at finde , at dette omrde , der vedrrer forvaltningen af pensionsfonde , snarere br reguleres p nationalt plan .
ndringsforslag 23 , 25 , 26 , 28 og delvis 27 , der er fremsat under dagens forhandling , kan ikke accepteres af Kommissionen , men derimod kan ndringsforslag 24 svel som den del af ndringsforslag 27 , der omhandler underretning af de ansatte inden for en rimelig frist efter offentliggrelsen af tilbudet , accepteres .
<P>
Jeg hber , at Europa-Parlamentet fortsat vil sttte dette initiativ fra vor side , og er enig i , hvad der er sagt , nemlig at der er andre vigtige initiativer p omrdet , som for eksempel grnseoverskridende handeler , en statut for det europiske selskab , behov for en samordning af skatte- og afgiftsreglerne , men p samme mde som ordfreren , fru Fontaine , ser jeg ikke , hvorledes en henvisning til fornyet udvalgsbehandling kan hjlpe til at lse de andre problemer .
Tvrtimod kan der ved en hurtig og positiv overvejelse af dette forslag ydes et betydeligt bidrag til afblokering af hele omrdet .
<P>
Endelig har vi i udformningen af forslaget taget srligt hensyn til de bekymringer , der er kommet til udtryk fra britiske parlamentsmedlemmer og Storbritannien generelt .
Direktivet sigter i dets nuvrende udformning mod at holde det britiske overtagelsessystem s intakt som muligt .
Tvister i form af retligt tilsyn i Det Forenede Kongerige er allerede en mulighed , om end det ikke er almindeligt p grund af domstolenes tven over for at gribe ind under en overtagelsesprocedure , og det glder ogs for den forurettedes ret til at indbringe en sag om skadeserstatning .
Der tilskyndes i direktivet eksplicit til , at tilsynsmyndigheden udver frivilligk ontrol for at hindre administrative eller retlige indgreb .
Vi kan med andre ord forsikre de berrte medlemmer om , at vi er lige s bekymrede som dem over disse aspekter og har forsgt at udarbejde en mekanisme i form af et rammedirektiv , som skaber s lidt forstyrrelse som muligt i et veletableret , velfungerende system som det britiske .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Farlige prparater
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning A4-0186 / 97 af Baldi for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering , emballering og etikettering af farlige prparater ( KOM ( 96 ) 0347 C4-0426 / 96-96 / 0200 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , farlige prparater er i jeblikket reguleret ved direktiv 88 / 379 , der handler om klassificering , emballering og etikettering af disse .
Det kommissionsforslag , vi i dag har til frstebehandling , har til forml at ajourfre det pgldende direktiv og i n retsakt at placere fllesskabslovgivningen om farlige prparater .
Ved direktivforslaget fremsttes der i forhold til direktivet af 1988 forslag til ndringer om udstrkkelse af anvendelsesomrdet for direktivet om farlige prparater til fem nye omrder , nemlig 1 ) klassifikationen af etiketteringen i forhold til fare for miljet ; det oprindelige direktiv omfattede alene klassifikationskriteriet om etiketteringen under overskriften  sundhedsfarlig  ; 2 ) fytosanitre produkter og biocider , idet direktivet om klassificering , emballering og etikettering af pesticider ophves ; 3 ) de sikkerhedsblade , som skal leveres af fabrikanter af prparater , der er klassificeret som ufarlige ; 4 ) eksplosivstoffer , vedrrende hvilke professionelle brugere skal levere et sikkerhedsdatablad ; 5 ) etikettering af visse sensibilisatorer , hvorefter der skal gives oplysninger om produkter , der indeholder sensibiliserende stoffer , ogs selv om de ligger under den normale klassifikationsgrnse .
<P>
Den altovervejende del af de ndringsforslag , der er fremsat , er vigtige , fordi de har forbindelse med vurderingen af prparaterne i forhold til de farer , disse frembyder for miljet , og sledes harmonerer med den syvende tilpasning til de tekniske fremskridt iflge direktiv 67 / 548 om farlige stoffer , der er et direktiv , som er nrt forbundet med det , vi drfter her i salen i dag .
<P>
Den proces , der nskes fulgt , er sledes en proces for harmoniseringen af den bestende lovgivning om kemiske stoffer , og selv om forslaget ikke er let tilgngeligt for dem , der ikke har deltaget i arbejdet , m det tillige erindres om , at Parlamentets rolle er at angive en politisk retningspil .
Jeg erindrer dog om , at vurderingen af farerne ved et prparat bygger p fastlggelsen af stoffer , der er karakteriseret ved farer voldt af : deres fysiske og kemiske egenskaber , egenskaber , der ver indflydelse p sundheden , og miljmssige egenskaber .
<P>
Jeg skal endnu en gang understrege betydningen af harmoniseringen af den eksisterende lovgivning , fordi de regler , der glder i jeblikket i de forskellige stater vedrrende klassificering , emballering og etikettering af farlige prparater , sledes som det med rette er ppeget af Kommissionen , frembyder hindringer for handelen imellem medlemsstaterne , giver anledning til ulige konkurrenceforhold og ver en negativ indflydelse p det interne marked .
<P>
Et direktiv , der tjener til regulering af denne sektor og i frste rkke lgger vgt p forbrugerbeskyttelsen , er derfor velkomment .
Det er netop for at varetage borgernes sundhed , sikkerhed og beskyttelse , at vi nsker , at der ved direktivet indfres hje sikkerhedsnormer i samtlige medlemsstater . Heraf flger kravet om sikkerhedsdatablade , etikettering af visse sensibiliserende stoffer osv .
<P>
Borgeren har ret til sundshedsbeskyttelse , og dette er frst og fremmest muligt gennem en klar og gennemsigtig oplysning , der blandt andet kan gives ved en lselig og let synlig etikettering .
I denne retning er man yderligere get ved blandt andre bestemmelser at indstte en advarsel i blindskrift .
<P>
Hvor oplysninger om visse egenskaber i tilflde af ufarlige prparater , der indeholder et stof , der frembyder sundhedsrisiko , ikke er til nogen nytte for beskyttelsen af forbrugernes sundhed , er det ndvendigt at indfre forenklede sikkerhedsdatablade for prparater , der er klassificeret som ufarlige , idet udarbejdelsen og ajourfringen af fuldstndige sikkerhedsdatablade medfrer omkostninger , tidsforbrug og betydelige vanskeligheder for de sm og mellemstore virksomheder , der ofte ikke rder over de ndvendige menneskelige og tekniske ressourcer .
<P>
Endelig vil jeg understrege , at dette direktiv indeholder og giver udtryk for et nske hos den altovervejende del af medlemsstaterne , sledes som det er fremget af de kontakter , jeg har bestrbt mig for at tage med de nationale myndigheder i Europa , fordi man har sgt at skabe et velafbalanceret st regler , der under forbedringer og forsg p harmonisering tog hensyn til de forskellige lovgivninger i medlemsstaterne .
Det er i denne retning , at de ndringsforslag , jeg har fremsat i Udvalget og her i salen , bevger sig , idet lovgivningen om kemiske stoffer behver en harmonisering .
Dette forslag skal vre et reelt fremskridt i denne retning og er affdt af et forsg p indbyrdes at forlige de forskellige eksisterende nationale lovgivninger .
Nu glder det om at srge for , at direktivet kan gennemfres og blive operativt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke fru Baldi for det store arbejde , som hun har udfrt vedrrende dette meget komplicerede og vsentlige emne .
<P>
Hvordan kemikalier skal anvendes , er et af de vigtigste miljsprgsml .
Daglig kan man konstatere , hvordan antallet af allergier ges , og hvordan mennesker og milj pvirkes negativt .
Derfor bifalder jeg Kommissionens forslag , som indebrer kraftige foranstaltninger imod disse problemer p europisk plan .
<P>
Der er , i og for sig , tale om et vanskeligt , teknisk direktiv , men det er let for os at tage politisk stilling til det , nr vi ser p virkningerne .
Det , som vi nu skal trffe afgrelse om , er en lovgivning om , hvordan farlige prparater skal klassificeres , emballeres og mrkes .
Det har ikke mindst betydning for tusindvis af europiske arbejdere , som daglig kommer i kontakt med disse kemiske produkter .
De er afhngige af en udfrlig og korrekt information om , hvordan prparaterne skal anvendes , for ikke at stte deres egen sundhed p spil .
I direktivet er det frst og fremmest artikel 16 , der vedrrer arbejdsmiljet .
Denne artikel gr det bl.a. obligatorisk at udarbejde skaldte sikkerhedsdatablade , der eksempelvis skal indeholde rd om , hvordan det pgldende prparat br anvendes .
Det ville vre urimeligt af Parlamentet at prve at forringe disse sikkerhedsdatablade .
Desuden ville det betyde , at i hvert fald de tre nye medlemslande ville blive tvunget til at forringe deres nuvrende lovgivning p omrdet .
Dette drejer sig bl.a. om menneskers sikkerhed p arbejdspladsen .
Der er ikke tale om et stykke fritidslekture , som vi skal forenkle blot for at gre det lettere for parlamentsmedlemmer at lse , men om vigtige sprgsml , der vedrrer menneskers sundhed .
<P>
Direktivet fr imidlertid ikke kun betydning for arbejdsmiljet , men for miljet i det hele taget og vor hverdag som forbrugere .
Mange af de produkter , som vi kber i forretningerne , er forsynet med en mrkning , som advarer os om , at de er sundhedsfarlige eller energifremkaldende .
P baggrund heraf forekommer det virkelighedsfjernt at henvise til , at det er forbrugerinteresserne , som nsker direktivet svkket .
Det er andre interesser , som nsker det svkket , og jeg hber virkelig , at Parlamentet siger nej til direktiver og forslag , som betyder , at man ikke kan bevare de sikkerhedsdatablade , som anvendes i eksempelvis Sverige , Finland og strig .
Det indgr i de aftaler , som blev indget under optagelsesforhandlingerne .
Jeg hber derfor , at Parlamentet kan se det fornuftige i , at vi ikke alene som arbejdstagere og forbrugere , men ogs som samfundsborgere i Europa tager udgangspunkt i et hjt niveau , nr det glder sikkerheden .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , p PPE-gruppens vegne vil jeg gerne sige , at ogs dette direktivforslag om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering , emballering og etikettering af farlige prparater er et godt eksempel p den fornuftige europiske lovgivning .
Problemet med farlige prparater har allerede vret reguleret i hele Fllesskabet siden 1988 .
Men disse regler er allerede blevet suppleret og ndret flere gange .
<P>
Med det foreliggende kommissionsforslag foretages der ikke blot en revision og sammenfatning af forskellige lovbestemmelser , men der lukkes ogs et hul i lovgivningen ved at inddrage farlige prparaters indvirkning p miljet .
Den materie , der skal reguleres , er s kompliceret , fordi det ikke kun drejer sig om mange flere tusinde aktive stoffer , men om langt flere prparater , hvori disse aktive stoffer er indeholdt .
Der er her tale om flere hundredtusinde .
<P>
Endnu mere kompliceret bliver det , fordi prparater ikke blot slges til den endelige forbruger , men fordi der ogs findes mange prparater , der kun videreanvendes i industrien .
Producenter af prparater er mange sm og mellemstore virksomheder .
Det forventes af dem , at de stiller alle ndvendige data til rdighed .
Det betyder , at beskyttelsen af menneske og milj naturligvis skal vre garanteret .
Ved data , der gr herudover , m man imidlertid trffe en fornuftig afvejning mellem det , det koster , og den yderligere nytte , der opns .
I denne henseende var kommissionsforslaget efter min mening allerede et meget godt grundlag .
Sgar for de fleste prparater , der klassificeres som ikke farlige , skal producenten stille et sikkerhedsdatablad til rdighed , hvis det nskes af brugerne .
<P>
Mrkningen er naturligvis forbundet med srlige problemer .
Den skal p den ene side vre forstelig for den endelige forbruger , men p den anden side give mange informationer , der f.eks. er vigtige for en videreforarbejder , men helt uinteressante for offentligheden .
Jeg anser det for vigtigt , at der med mrkningen gres opmrksom p virkelig graverende farer .
Det kan vre tre , fem eller syv .
Men der kan ikke mrkes 20 yderligere mulige eller tnkelige farer .
S stilles der for store krav til en etiket , og forbrugeren bliver mere forvirret end informeret .
<P>
Det glder ogs for angivelsen af kemiske formler , som den normale forbruger ikke forstr , og hvor det tit ville vre mere fornuftigt at nvne en erstatningsbetegnelse f.eks. formaldehyd .
Det er netop grunden til , der er problemer med nogle ndringsforslag .
S megen information giver heller ikke p nogen mde mere beskyttelse , men snarere det modsatte p grund uoverskueligheden .
Selvom man mener at konkretisere og dermed forbedre et generelt overbegreb ved en opremsning , opnr man i praksis rent faktisk det modsatte , for en opremsning begrnser og lader mulige yderligere synspunkter uomtalt , som overbegrebet indeholder .
Det er hovedrsagerne til , at min gruppe forkaster nogle af udvalgets ndringsforslag .
<P>
Jeg vil til slut desuden gerne gre opmrksom p et punkt , hr. kommissr , nemlig den mangelfulde oversttelse .
Jeg kan i det mindste for den tyske udgaves vedkommende sige , at den indeholder en rkke fejl .
Det gr nemlig en forskel , om der str patentering eller potensering .
Der er flere af den slags ting i teksten .
Det har jeg allerede omtalt i udvalget , men desvrre er fejlene ikke blevet rettet .
Jeg anmoder indtrngende Kommissionen om at gennemg det en gang til .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Fru Schleicher , hvorom alting er , fr jeg nu meddelelse om , at de ansvarlige tjenestegrene allerede har rettet fejlen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , vi er egentlig udmrket tilfredse med det foreslede direktiv , som jo udvider arbejdsomrdet for de oprindelige direktiver en smule , idet det jo er et direktiv , der samler al eksisterende lovgivning om farlige prparater i t dokument .
Vi synes , det er et godt forslag fra Europa-Kommissionen , navnlig fordi miljfarerne nu har fet en plads ved siden af den allerede eksisterende ordlyd om sundhedsfarerne .
Det er et fremskridt .
<P>
Desuden finder vi , at det er en udmrket forbedring , at nu ogs stoffer , der kan bevirke en allergisk reaktion , skal etiketteres .
Vi liberale gr strkt ind for et hjt miljbeskyttelsesniveau og en tydelig etikettering for forbrugeren .
Som jeg sagde fr , kommissionsforslaget synes at vre et meget rimeligt forslag , men jeg havde gerne set en rkke skrpelser .
Den betnkning , fru Baldi har udarbejdet , er i vore jne drligt nok en forbedring af det oprindelige forslag fra Kommissionen , og med hensyn til et antal af hendes ndringsforslag m jeg desvrre konstatere , at de sgar udgr en svkkelse .
Af denne grund kan min gruppe ikke sttte de af fru Baldi p ny stillede ndringsforslag , der ikke kom igennem i Miljudvalget .
Omvendt er vi positivt indstillet med hensyn til de ndringsforslag , Miljudvalget har sanktioneret , der efter vor opfattelse udgr en nyttig skrpelse af Kommissionens tekst .
Disse ndringsforslag vedrrer blandt andet etikettering af farlige stoffer , der ganske vist ikke enkeltvis , men dog tilsammen nr op p farlige koncentrationer .
<P>
Hvis vi vedtager disse ndringsforslag , bliver det i forening med Kommissionens forslag efter vor mening et godt direktiv .
Jeg hber , at hr . Bangemann deler vor opfattelse .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , Baldi-betnkningen er god i sin nuvrende skikkelse .
Min gruppe vil derfor stemme for den .
Den var ikke nr s god fr afstemningen i Miljudvalget , idet den i sin oprindelige form foreslog en forringelse af eksempelvis reglerne om udformningen af datablade .
Derfor stemmer vi ogs imod ethvert forslag , der gr ud p at , at sdanne forringelser af bl.a. databladene alligevel skal gennemfres .
<P>
Ud fra en samlet betragtning er svel betnkningen i sin nuvrende skikkelse som Kommissionens forslag dog udmrkede ; de indebrer vsentlige skrpelser p flere omrder .
Man medtager flere typer sundhedsskadelige stoffer til gavn for eksempelvis allergikere .
Desuden medtager man bekmpelsesmidler .
Det er meget vigtigt , at man ikke tvinger de nye medlemslande til forringelser ved at vedtage for svage regler .
<P>
Vi stemmer for betnkningen , sdan som den nu foreligger , og vi stemmer imod UPE ' s ndringsforslag .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg bifalder Kommissionens forslag .
Det er der stort behov for , og det er p tide , at vi fr revideret dette omrde af lovgivningen .
Det er netop vigtigt for at sikre miljet , men srlig borgernes sikkerhed og sundhed .
<P>
Isr glder jeg mig over tre ting i Kommissionens forslag .
Der er den generelle forgelse af oplysninger om prparater og stoffer , som er farlige for miljet , en ny erkendelse af deres vigtighed ; udvidelsen af dette forslag , s det kommer til at omfatte biocider og pesticider , noget , der er stort behov for , og som burde vre sket for lngst ; og s er der den gede mngde af information om stoffer , der ikke ndvendigvis er farlige ud fra deres kemiske karakteristika , men som kan skabe risici , nr de bruges .
<P>
Kommissionens forslag er som alt andet her i verden ikke perfekt .
Jeg anbefaler derfor Kommissionen de fleste af mine kollegers ndringsforslag , som udvider , klarlgger og udvikler Kommissionens forslag i den rigtige retning , og isr de ndringsforslag , som udvider bestemmelsen om information gennem sikkerhedsdatablade .
Dette er et positivt forslag , som allerede er trdt i kraft i nogle medlemsstater , herunder Det Forenede Kongerige og Sverige .
Det er vigtigt , at leverandrerne positivt forpligtes til at tilvejebringe sikkerhedsdatablade til brugerne .
Det er virkelig vigtigt .
<P>
Jeg vil endvidere understrege behovet for , at disse blade udformes p en sdan mde , at de er forstelige for alle borgere i Den Europiske Union , hvilket ikke er nogen nem sag , nr der er tale om teknisk materiale som dette p mange forskellige sprog .
Jeg hber , at Kommissionen vil se meget omhyggeligt p dette aspekt .
<P>
Jeg har visse forbehold vedrrende forslagene om at tillade brugen af flles eller generiske navne uden samtidig at anfre det fulde navn eller detaljer om stoffet .
Jeg hber , at vi under disse forhold accepterer de sikkerhedsforanstaltninger , Kommissionen har foreslet , da det er af stor betydning og vil betale sig p lngere sigt .
<P>
Endelig vil jeg takke ordfreren .
Den elegante og begejstrede mde , hun har udarbejdet denne betnkning p , har gjort det hele meget interessant .
Hendes personlige indsats og engagement har gjort det til en meget udbytterig betnkning at arbejde med .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , formlet med det forslag til direktiv , vi behandler i dag , er at samle alle EUretsakter , der regulerer klassificering , emballering og etikettering af farlige prparater , som slges og anvendes .
Det erstatter sledes gldende direktiv 88 / 379 og udvider dets anvendelsesomrde .
<P>
Det foreslede direktiv vil med udvidelsen af det oprindelige direktiv dkke flgende :
<P>
a ) klassificering og etikettering af miljfarlige prparater med  farligt for miljet  -mrkning ; b ) klassificering , emballering og etikettering af pesticider og biocider ; c ) krav om , at fabrikanterne af de fleste prparater , der i jeblikket er klassificeret som ufarlige , forelgger et sikkerhedsdatablad ; d ) krav om sikkerhedsdatablade til professionelle brugere af eksplosivstoffer ; e ) krav om , at prparater , der indeholder visse sensibilisatorer , der kan bevirke en allergisk reaktion , skal klassificeres og etiketteres , selv om de ligger under den normale klassifikationsgrnse.Endvidere krver Europa-Parlamentets Miljudvalg , at de data , der kommer fra forgiftningsinformationscentralerne , udnyttes .
Udvalget krver klar etikettering , da det er den eneste mde , forbrugerne kan beskyttes p . Endelig er det vigtigt at udnytte den erfaring , man vil opn med etiketteringen og med reklamekampagner og uddannelsesprogrammer .
Det er derfor hensigtsmssigt , at Kommissionen om to r forelgger Europa-Parlamentet en beretning p grundlag af de oplysninger , der vil indkomme fra medlemsstaterne og fra de professionelle brugere , s den kan foretage de passende tekniske justeringer og forelgge eventuelle forslag .
<P>
Til sidst vil jeg gerne rose Kommissionen for at have taget initiativ til denne ndring af direktivet , takke fr . Baldi , som har arbejdet hrdt med et vanskeligt og kompliceret emne og endnu en gang gre opmrksom p , at direktivet med Miljudvalgets ndringer er blevet meget bedre , end det var fr , og jeg mener , vi br vedtage det .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , direktivet om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering , emballering og etikettering af farlige prparater er sikkert et vigtigt skridt p vejen til en reel virkeliggrelse af det indre marked , for netop p kemikalieomrdet er det ndvendigt , at vi mrker p en ensartet mde , oplyser om farer p en ensartet mde og omgs disse farlige stoffer p en ensartet mde .
Det er sikkert ogs vigtigt , at der sker en indbyrdes tilnrmelse af de enkelte retssystemer i medlemsstaterne .
Men det ville have vret dejligt , hr. kommissr Bangemann , hvis man allerede havde medtaget det , der eksisterer af lovgivning p omrdet i de tre nye medlemsstater Finland , Sverige og strig og ikke havde ventet p , at Parlamentet gr opmrksom p med tilsvarende ndringsforslag , at der findes medlemsstater med en strengere lovgivning , hvilket ogs er meget fornuftigt .
<P>
Mine kolleger har allerede flere gange ppeget , at det ved de farlige prparater ikke blot drejer sig om enkelte stoffers farlighed , men om , at summen af de enkelte stoffer tit udgr en vsentlig strre risiko .
Det br ppeges , bde over for den forarbejdende industri og over for dem , der kber de endelige produkter .
Jeg hber , dette forslag fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ogs her finder tilsvarende flertal og fr en velvillig behandling i Kommissionen og Rdet , fordi det er et ganske vigtigt punkt .
<P>
Et andet punkt , mine kolleger allerede har nvnt , vil jeg gerne supplere yderligere : Set ud fra et forbrugersynspunkt skal vi have opmrksomheden henledt p , at disse farlige prparater ikke kan omtales i reklamer som kologisk uskadelige og miljsknende eller kan slges med disse attributter , for dermed fres folk bag lyset .
<P>
Som sidste punkt vil jeg gerne ganske kort sige noget om sikkerhedsdatabladene , der efter min mening netop er ndvendige for de mindre og mellemstore virksomheder , selvom de er forbundet med omkostninger , for her er det i langt hjere grad end i de store virksomheder virksomhedsindehaverne selv , der er involveret i arbejdet sammen med de ansatte , og de har ikke mulighed for at informere sig p samme mde , som det mske er muligt i store virksomheder , hvor der findes hele afdelinger , der kun beskftiger sig med kemikalier .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , strig har siden 1985 haft en meget streng og meget avanceret kemikalielov .
Som led i tiltrdelsesforhandlingerne fik strig en ganske udtrykkelig garanti for , at kemikalieloven ville blive bibeholdt i overgangsperioden , sammen med lftet om , at man meget nje ville undersge , om de andre EU-stater ikke ogs kunne overtage disse hje standarder , s det ikke blev ndvendigt at opgive dem .
Det fik vi garanti for .
<P>
S meget strre , kre hr. kommissr , var vores forbavselse over det , Kommissionen s forelagde !
Det skulle da naturligvis have vret sdan , at Kommissionen forelgger en tekst , der indeholder alle strengere strigske bestemmelser .
Hvad Parlamentet eller sgar Rdet s ville gre med den , det var en anden sag .
Men Kommissionen har ikke engang fundet det ndvendigt at medtage det i sit forslag !
<P>
Endnu mere besynderlig var forklaringen i udvalget p , hvorfor det ikke er sket .
Man sagde til os :  Vi har jo forespurgt i de andre medlemsstater , om de eventuelt var villige til at overtage de strigske standarder .
 Hvem talte man da med ?
Med en minister , med en embedsmand eller med en eller anden sekretr ?
Og hvordan skete foresprgslen da ?
Skriftligt , eller ringede man lidt frem og tilbage ?
Denne fremgangsmde finder jeg i hvert fald helt igennem uacceptabel !
<P>
Nu kunne jeg sige , at som striger er det mig lige meget , for efter Amsterdam er vi ikke i noget tilflde lngere ndt til at opgive vores lov .
Sdan siger jeg ikke , for jeg er nu europisk parlamentsmedlem , og for mig drejer det sig om , hvordan der ser ud i Europa !
Fra Amsterdam hrer vi jo hele tiden , hvor vigtig miljbeskyttelsen er hjeste prioritet , bredygtighed ogs p erhvervslivets omrde !
Det er ganske vigtigt , hr. kommissr !
Budskabet hrer man nok , men man tror efterhnden ikke p det mere .
For altid nr det bliver konkret , nr det drejer sig om at omstte noget , s farer Kommissionen i det mindste sammen .
<P>
Jeg hber meget , at Europa-Parlamentet ikke vil fare sammen , og at vi i morgen vil stemme for indholdet af de forslag , der til dels allerede har vret lov i strig i de sidste ti r .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , direktivet er vigtigt for alle EU ' s medlemslande , men det er klart , at eftersom man under tiltrdelsesforhandlingerne med de tre nye medlemslande blev enige om nogle bestemte ting , er der grund til at hbe , at der tages tilstrkkelig hensyn til dem .
Ellers er der fare for , at disse lande ved af begyndelsen af 1999 str tilbage med ingenting .
<P>
Kommissionens forslag til direktiv , der oprindelig blev forelagt som et forslag til ndring , har undervejs fet et reelt , sagligt indhold .
Det nye direktiv vil uden tvivl rette op den nuvrende situation , idet det bl.a. samler og harmoniserer EU ' s lovgivning for farlige prparater .
Det er en forbedring i forhold til det tidligere direktiv , idet det nye forslag ogs inddrager miljfarlige blandinger og stiller krav om klassificering og etikettering af dem .
<P>
Der er imidlertid tale om et stykke halvfrdigt arbejde .
Direktivet foreslr , at der til erhvervsmssige brugere kun p opfordring skal udarbejdes et sikkerhedsdatablad for prparater , der ikke er klassificeret som farlige , men som indeholder sm mngder af farlige stoffer , der ved anvendelse i store mngder indeholder store mngder farlige stoffer .
Et sdant datablad vil kun indeholde en etikettering af de stoffer , der er sundhedsfarlige , og ikke af de miljfarlige .
Valget af de blandinger , der skal anvendes i produktionen , sker imidlertid ofte p arbejdspladsen .
Det er ogs p den enkelte arbejdsplads , at det besluttes , hvordan prparaterne skal behandles og oplagres , og hvordan affaldet skal deponeres .
Mange arbejdstagere svel som fagbevgelsen er klar over farerne for sundheden , sikkerheden p arbejdspladsen og miljet .
Det vil vre mere hensigtsmssigt , hvis disse blandinger altid etiketteres p en sdan mde , at de farlige ingredienser for sundheden og miljet fremgr .
Det er formlet med ndringsforslag 40 .
En rkke sensibiliserende og allergifremkaldende prparater br allerede etiketteres , nr der er fare for , at de kan forrsage en reaktion hos en overflsom person .
<SPEAKER ID=64 NAME="Blak">
Hr. formand , det direktiv , vi diskuterer i dag , handler ikke kun om klistermrker p dser og tnder og krav om at udlevere sikkerhedsdatablade .
Det er et direktiv , der vil afgre , om danske malere fremover er beskyttet mod organiske oplsningsmidler .
Denne sag har mange mennesker i Danmark en mening om .
Desvrre husker de den som et af de omrder , hvor EU delgger hje danske standarder .
Vi mener nemlig i Danmark , at selv nr det ikke med sikkerhed kan bevises , at malerne fr hjerneskade af at vre udsat for dampe fra organiske oplsningsmidler , s er blot det at have mistanke herom nok til , at der m skrides ind .
Derfor skal malerne selvflgelig prcist vide , hvad det er , de arbejder med .
Nu har vi fet andre venner i dette selskab , de tre nye medlemslande , som ogs sttter en bedre mrkning .
I alle tre lande har der vret bekymring for , om EUmedlemskabet vil fre til forringelser for milj og arbejdsmilj .
Revisionen af det gamle direktiv , der ogs omhandler kradse sager som pesticider , biocider og lgemidler , ses i disse lande som en afgrende prve p , om medlemskabet kan forenes med hje danske miljstandarder .
<P>
Europa-Parlamentet har derfor en afgrende rolle i denne sag .
Det er op til os at lgge et maksimalt pres p Kommissionen og Ministerrdet , s vi ikke til sidst str med et direktiv , der betyder forringelser for forbrugerne og lnmodtagerne .
Som den eneste EU-institution er vi valgt ved direkte valg i de femten medlemslande , og vi har derfor en pligt til at tale almindelige menneskers sag .
<SPEAKER ID=65 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil ikke komme ind p de ml , vi forflger med vores forslag , fordi det i debatten nok er kommet meget tydeligt til udtryk , at Kommissionen sammen med Parlamentet arbejder hen imod at forbedre de eksisterende bestemmelser .
I det store og hele har ogs alle kolleger , der har deltaget i debatten , bekrftet det .
Men jeg vil frst og fremmest gerne takke ordfreren og ogs Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , for de forslag , de forelgger , er for en stor dels vedkommende acceptable for os og forbedrer forslaget , som efter min mening alt i alt fru Schleicher har med rette understreget det nu engang var relativ godt .
<P>
Jeg vil nu i det vsentlige koncentrere mig om ndringsforslagene .
Vi kan enten uindskrnket eller principielt g ind for 29 af de 39 ndringsforslag , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har stillet . Uindskrnket er det forslag 1 , 2 , 3 , 5 , 7 , 10 , 13 , 14 , 15 , 18 , 19 , 21 , 22 , 25 , 27 , 31 , 32 , 33 , 34 , 35 , 36 , 37 , 38 og 39 og i princippet 6 , 17 , 24 , 29 og 30 .
Da ndringsforslag 35 er vedtaget , skal artikel 12 i forslaget stryges , og det betyder naturligvis , at de ndringer bortfalder , der var planlagt her .
<P>
Lad mig nu omtale de ndringer , vi ikke vil acceptere .
Efter vores opfattelse ville ndring 4 medfre undvendige dyreforsg , da den ophver anvendeligheden af den traditionelle metode .
Derfor nsker vi ikke at acceptere dette ndringsforslag .
ndringsforslag 8 , 9 , 11 og 12 , som isr parlamentsmedlemmer fra Sverige , Finland og strig har henvist til , forsger at indfre en bestemt situation i forslaget , der isr findes i strig .
<P>
Nr nogle af de damer , der har udtalt sig i den retning , mener , at vi , da vi udarbejdede forslaget , ikke tog nogen som helst hensyn til de aftaler , vi har indget med de nye medlemsstater , s er det ikke korrekt .
For eksempel blev der ogs indfrt klassificering og mrkningsbestemmelser for pesticider , det vil sige , at de bestemmelser optages , der f.eks. er lov i strig .
Det samme glder for de stoffer , der kan vre farlige for miljet ; ogs denne strigske srlige bestemmelse har vi optaget .
Det er alts absolut ikke sdan og alts helt forkert , at vi slet ikke har haft opmrksomheden henledt herp .
<P>
Hvad vi ikke har gjort , er at overtage en bestemmelse , der forlanger , at de kemiske betegnelser p alle farlige substanser , der er indeholdt i prparatet , skal mrkes p etiketten , oven i kbet ogs nr deres koncentration ligger under den laveste grnse , vi har fastsat .
Det har vi forkastet , fordi vi mener og det er ikke nogen fornrmelse over for strig , Sverige eller Finland at det i virkeligheden overhovedet ikke er nogen fordel for forbrugeren .
Tvrtimod , hvis vi mrker alle stoffer , der kan vre indeholdt , ogs under den laveste grnse , s fr vi en alenlang liste , der ikke lngere har nogen informationsvrdi .
Det har fru Schleicher , mener jeg , med rette gjort opmrksom p .
<P>
Det har vi heller ikke bare gjort i forbigende ; det vil jeg gerne sige , fordi det her er blevet kritiseret , at vi skulle have ringet til en eller anden .
Naturligvis forbereder vi vores forslag omhyggeligt , og det gr vi ved at drfte dem med eksperter fra alle medlemsstater , hvor arbejdsgrupper s til enhver tid ogs kan forelgge deres holdning .
Under denne forberedelse har vi sammen med eksperterne fra de andre medlemsstater opfordret strig til at forelgge materiale eller argumenter , der kan begrunde de srlige bestemmelser i strig .
Det er ikke sket , og derfor har alle vrige medlemsstater accepteret Kommissionens standpunkt .
<P>
Man kan alts virkelig ikke sige , at vi her er get vilkrligt frem og uden hensyn til sdanne interesser .
Det fler jeg nsten som et personligt angreb , fordi jeg elsker strig og naturligvis ogs Finland og Sverige !
<P>
( Tilrb ) Alle krlighedsforhold er farlige , fru Flemming , det er jo det dejlige ved dem !
<P>
Vi har alts gjort det sdan efter moden overvejelse , og jeg hber , at vi hermed ogs fr Parlamentets tilslutning .
Til sprgsmlet om oversttelsen skal jeg sige , at vi beklager , det er sket .
Rent faktisk er der en rkke fejl i den tyske udgave .
Vi kan , fru Schleicher , ikke lngere rette dem selv .
Teksten er overgivet til Rdet , og Rdet har allerede fet forelagt et forslag fra den tyske delegation om , hvordan disse fejl kan rettes .
Jeg antager alts , at det kan rettes p n gang .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag , kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Overslag over EP ' s og Ombudsmandens indtgter og udgifter 1998
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0178 / 97 ) af Tomlinson for Budgetudvalget om overslag over Europa-Parlamentets og ombudsmandens indtgter og udgifter for regnskabsret 1998 .
<P>
Ordfreren , hr . Tomlinson , har ordet .
<SPEAKER ID=68 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Budgetudvalget anbefale Parlamentet denne betnkning , der brer mit navn .
For det frste vil jeg sige til Parlamentet , at n ting str fast , nemlig at denne forhandling er begyndelsen p budgetproceduren , ikke afslutningen . Det siger jeg i lyset af de kommentarer , jeg om lidt vil komme med til nogle af ndringsforslagene .
Det er ikke slutningen , blot indledningen , og , som formanden med rette ppegede , da han oplste emnet for dagens forhandling , er det en betnkning om overslag over EP ' s og Ombudsmandens indtgter og udgifter .
Det er , hvad vi skal tale om i dag .
<P>
Indledningsvis vil jeg derfor gerne ud over selve betnkningen understrege ndringsforslag nr . 17 , stillet af hr .
Wynn , som jeg har tilskyndet ham og min gruppe til at stille . Jeg kunne naturligvis ikke selv have stillet det , for det er ikke blevet behandlet i udvalget .
Grunden til , at dette ndringsforslag er vigtigt , er , at vi ved udarbejdelsen af overslagene overstiger loftet p 20 % for bevillinger under udgiftsomrde 5 , hvilket normalt er det maksimum , som Parlamentet har brugt i henhold til almindelig praksis .
ndringsforslag nr . 17 indeholder derfor et formelt lfte om at holde sig under loftet p 20 % for bevillinger til administration .
<P>
Jeg havde i gr aftes en lang drftelse med Parlamentets formand og den nstformand , der er budgetansvarlig .
Vi er enige om de mekanismer , der skal indfres .
Prsidiet vil sende en ndringsskrivelse til Budgetudvalget .
Det skal sendes inden medio september for at sikre de ndvendige ndringer .
Det betyder , at ud over de forslag , der allerede findes i udkastet til betnkning om overslag , skal Prsidiet finde yderligere nedskringer p 4 mio ecu i overslagene og forelgge dette forslag p disse nedskringer p 4 mio ecu for Budgetudvalget .
<P>
ndringsskrivelsen skal ogs indeholde andre ting .
Det skal for eksempel tage stilling til , om der er flger af resultatet af regeringskonferencen , for s vidt angr arbejdspladser .
Det bliver lidt mere kompliceret end frst antaget .
Jeg nsker ikke at indfre en temmelig nedladende diskussion i vore bemrkninger her i dag , men resultatet af regeringskonferencen fr bestemt flger for Parlamentets budget , og de skal ogs fremg af ndringsskrivelsen fra Prsidiet til Budgetudvalget .
<P>
Det tredje omrde , som ndringsskrivelsen helt klart ogs skal omfatte og det vil jeg gerne gre tydeligt opmrksom p her i salen er sprgsmlet om resultaterne fra Prsidiets arbejdsgruppe i forbindelse med den gennemskuelighed og kontrol , som Parlamentet anmodede om i sin beslutning fra december sidste r vedrrende medlemmernes godtgrelser .
Min gruppe og jeg vil i ugens lb stemme imod en rkke ndringsforslag til disse godtgrelser .
Det er ikke en vrdidom over disse ndringsforslag .
Det er blot et udtryk for respekt for Prsidiets kompetence til at udfre de opgaver , det har fet plagt .
Det blev bedt om at udarbejde en betnkning til Parlamentet inden april mned .
Det har det ikke vret i stand til .
Parlamentet og Budgetudvalget har udvist utrolig stor tolerance ved at acceptere , at det kan udskyde betnkningen til september .
Men ikke lngere end til september .
Hvis vi ikke har nogen forslag fra Prsidiet om gennemskuelighed og kontrol med medlemmernes godtgrelser i denne ndringsskrivelse til september , har Parlamentet ret til at trffe sine egne afgrelser om henstillingerne fra Budgetudvalget ved afstemningen under frstebehandlingen .
Det siger jeg s tydeligt , jeg overhovedet kan , for jeg nsker ikke , at nogen misfortolker afstemninger , som gr imod nogle af ndringsforslagene .
Der er tale ikke tale om vrdidomme , men om respekt for Prsidiets kompetence , et lfte om , at vi vil vende tilbage til disse sprgsml til budgetbehandlingen i oktober , hvis vi ikke mener , at de er tilstrkklig grundigt dkket inden da .
<P>
Og nu til selve betnkningen .
Vi arbejder p grundlag af overslag , som er udarbejdet af Prsidiet ud fra en rapport fra generalsekretren .
Budgetudvalget har hovedsagelig formuleret forslag p seks arbejdsomrder p grundlag af den rapport , vi har fet forelagt , og som vi mske har forbedret en anelse .
Det frste af de seks omrder er ndringen af ajourfringen af kontoplanen og anmrkningerne , isr i oversigten over indtgter .
Der er temmelig teknisk , men dog vigtigt for at sikre et klart , gennemskueligt budget .
<P>
Det andet omrde , som jeg allerede delvist har henvist til , vedrrer medlemmernes rejseudgifter .
Vedrrende disse rejseudgifter har vi nu aftalt med Prsidiet , at der ikke vil ske en stigning i rejsegodtgrelserne , ikke engang en stigning i forhold til inflationen i 1998 .
Det har vi taget med .
Det afhnger ikke af kommende afstemninger .
Det er med i udkastet til betnkning .
<P>
Det tredje omrde , som vi har koncentreret vort arbejde omkring , er en fastholdelse af Generalsekretariatets stillingsfortegnelse p det nuvrende niveau , men samtidig har der inden for denne generelle fastholdelse af stillingsfortegnelsen vret et vist antal opnormeringer p grundlag af parametre for karriereudvikling .
<P>
Der er en rkke andre omrder , som vi ser mere i dybden p p grundlag af betnkninger , som vi anmoder om i lbet af budgetproceduren .
Der er for eksempel en rkke anmodninger om , at vi skal bede om yderligere oplysninger om udgifter til tjenesterejser og kantiner .
Jeg m sige , at jeg ikke er srlig ked af den mde , jeg er blevet beskrevet p af Personaleudvalget ; de siger , at det er dem , der betaler Tomlinson-prisen .
Jeg havde foreslet , at vi overfrer bevillingerne til kantinerne til reserven , indtil vi kan se nrmere p , hvordan de bruges , og hvordan de kan vre berettigede i fremtiden hvis de kan .
<P>
Jeg formoder dog ved nrmere eftertanke , at personalet heller ikke var enigt med Personaleudvalget , fordi det mtte konstateres ved valget til Personaleudvalget , hvor dette var et af de mest fremtrdende aspekter i valgkampagnen , at der manglede 350 stemmer for , at udvalget kunne vre beslutningsdygtigt .
Det fortller lidt om behovet for , at Personaleudvalget finder ud af , hvor det str , og s kmper for noget , der er vigtigt , og ikke om pjatemner som hvorvidt de fortjener sttte til deres kantiner .
<P>
Det nste strre emne , vi kommer til at beskftige os med , vedrrer hele sprgsmlet om ejendomspolitikken .
Et af de problemer , vi har haft med 1998-budgettet , er , at selvom vi flytter ud af Belliard-bygningen for at flytte ind i den nye , fortstter vort lejeml til langt ind i det nste rtusind .
S der var ingen hensttelse til leje af Belliardbygningen .
Det kunne sikkert rent teoretisk have gjort alle glade , men bare ikke udlejeren .
Udlejeren skal have sin husleje .
Derfor har vi mttet opfre 7 mio ecu p budgettet til leje af Belliard-bygningen , indtil vi har fet afhndet det lejeml .
En yderst vigtig del af vor ejendomspolitik er derfor ikke kun at koncentrere os om at flytte ind i nye bygninger , men at sikre , at vi afhnder eksisterende bygninger ssom Van Maerlant og Belliard .
<P>
Endelig var der evalueringen og ajourfringen af strategien for edb-sektoren , hvor Budgetudvalget har et vldig godt samarbejde med nstformanden , hr . Haarder , som er ansvarlig p dette omrde .
Der hensttes mange penge til reserven , indtil denne strategi er blevet klarere defineret .
<P>
Der er mange andre ting i Budgetudvalgets overvejelser , som jeg kunne fokusere p .
For eksempel har vi set p hele sprgsmlet om telekom p et liberaliseret telekommunikationsmarked .
Vi synes , det er mrkeligt , at vi ikke har benyttet os af udbudsproceduren i forbindelse med telekomtjenester , nu da markedet er blevet liberaliseret .
Budgetudvalget har derfor opfordret administrationen til at udarbejde en rapport med de dertil knyttede besparelser .
<P>
P grundlag af , hvad jeg har sagt , er jeg imod alle ndringsforslagene til Budgetudvalgets betnkning og opfordrer dem , der har stillet ndringsforslagene , til at indse , at det bedste sted for deres ndringsforslag sjldent er i overslagene , men nr vi kommer til behandlingen af budgettet i oktober .
<P>
Jeg kan behandle anden del af betnkningen p 20 sekunder .
Det er i forbindelse med overslagene for Ombudsmanden .
Det er tegn p den generelle tilfredshed med hans beskedne anmodninger og krav , at der slet ikke er stillet ndringsforslag .
Jeg anbefaler Parlamentet betnkningen .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske hr . Tomlinson med hans betnkning om overslag over Europa-Parlamentets og ombudsmandens indtgter og udgifter .
Denne betnkning viser klart behovet for at fortstte den stramme budgetlinje , som blev indledt sidste r , hvorfor stigningen p 2 , 7 i afsnit I i forhold til sidste r er helt korrekt og meget passende .
<P>
Men den stramme budgetlinje br ledsages af en god konomisk forvaltning , som ndvendigvis krver et strre interinstitutionelt samarbejde og en strre udnyttelse af de teknologiske ressourcer , eftersom den hurtige elektroniske overfrsel af information , som hr . Tomlinson netop har sagt , vil ge effektiviteten af det udfrte arbejde .
Og jeg er helt enig med ham i , at for det man skal betale , kunne man f meget mere .
Men man m konstatere , at mange poster i afsnit I stadig bruges p en lidet gennemsigtig mde med den deraf flgende mangel p information om Epicentret , sikkerhed , rengring og vedligeholdelse .
<P>
Jeg beklager ogs , at man ikke har afklaret situationen omkring fremtiden for Belliard I + II-bygningerne og overdragelsen af van Maerlan-bygningen .
Skal van Maerlan-bygningen lejes af Det konomiske og Sociale Udvalg eller af Regionsudvalget ?
Jeg er klar over , at alle disse beslutninger ikke er uden vanskeligheder , eftersom vi efter udvidelsen kan f brug for de bygninger , der er tilovers i dag .
Det er fortsat helt ndvendigt at sikre koordineringen af flytningen fra van Maerlan-bygningen for at undg den situation , at der ingen lejere er , hvilket vil betyde ekstra omkostninger .
Jeg har tillid til , at den kompetente administration gr hvad der muligt for at afklare den fremtidige situation p ejendomsomrdet .
<P>
Hvad angr det sidste , hr . Tomlinson nvnte omkring konto 1840 tilskud til restauranter tror jeg , at man med dette tilskud giver kompensation til en virksomhed , som yder en permanent og udmrket service til nogle personer , der ikke er der hele ugen , og hvoraf mange af dem er i Strasbourg en uge om mneden .
Derfor mener jeg , at tilskuddet p en eller anden mde kompenserer den mindre brug af restauranterne .
Hvis man tager tilskuddet vk , vil det resultere i prisstigninger og i sidste ende som at bide sig selv i halen vil det betyde en mindre brug af restauranterne og at man i stedet gr ud og spiser , hvilket forger den tid , man er vk fra kontoret .
<SPEAKER ID=70 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Tomlinson for den gode sparend , der prgede hans tale til Parlamentet , og jeg vil takke Budgetudvalget og Prsidiet , hvor jeg selv sidder , for , at vi i enighed nu fastholder udgifterne til medlemmernes rejser m.v. p samme niveau som sidste r , eller rettere sagt fastholder udgifterne til nste r p samme niveau som i r .
Jeg vil gerne takke Tomlinson for hans klare udsagn om , at penge til dkning af rejseudgifter for fremtiden naturligvis skal betinges af dokumentation for , at der faktisk er foretaget en rejse .
Det er det mindste , man kan forlange .
Den Liberale Gruppe har et meget klart standpunkt i denne sag .
Intet firma ville dkke rejseudgifter for medarbejdere uden bevis for , at de har rejst .
Vort Parlament skal ikke give politikere andre vilkr end dem , vore borgere er underkastet .
Det er ikke udtryk for mistnksomhed , det er udtryk for orden , omhu og benhed , s alle kan se , at tingene gr rigtigt til .
<P>
Vi er i Den Liberale Gruppe lige s klare , nr det glder sprgsmlet om Parlamentets mder i Strasbourg .
Vi accepterer omend med beklagelse plgget om , at Parlamentet skal mdes hver mned i Strasbourg .
Men hver mned giver 11 og ikke 12 mdeperioder .
Vi mener , at Ministerrdet viser foragt for Parlamentet ved ikke at tage hensyn hertil , og det ger jo ogs udgifterne helt urimeligt .
<P>
Det er vigtigt , at Parlamentet lrer at spare overalt , og at vi tilrettelgger vort arbejde mere effektivt .
Hvis vi lrer at spare , s kan vi ogs f rd til de investeringer , der er brug for , f.eks. nr det glder informationsteknologi .
Vi skal ndre Parlamentet fra at vre et skrmmebillede , som det er i nogle lande , til at vre et forbillede , et eksempel p et enestende , effektivt og moderne internationalt Parlament i tt samarbejde med de nationale parlamenter og med borgerne .
Det m vre mlet for vor aktivitet .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , den folkelige opinion reagerer i stadig hjere grad imod parlamentsmedlemmernes ekstra , skattefrie indtgter i form af store godtgrelser .
Sdanne privilegier skader demokratiet og skaber afstand til borgerne .
De br i demokratiets interesse afskaffes .
Det br de ansvarlige holde sig for je frem til september mned .
<P>
Endvidere foresls det i Tomlinson-betnkningen , at der afsttes midler til politiske partier p europisk plan .
Det er et meget ejendommeligt forslag .
Det er jo sdan , at partier udspringer af folket .
Deres legitimitet bygger p denne folkelige basis .
At skabe  superpartier  ved hjlp af penge fra oven er demokratisk set unaturligt .
Desuden strider det imod landenes forfatninger , at udenlandsk baserede partier kan gribe ind i og vre aktive i national politik og konkurrere med selvstndige nationale partier .
Sdanne  superpartier  placeret over samfundene og over borgerne er fremmede for enhver demokratisk tradition .
Demokrati opbygges ikke fra oven .
Det gr parlamenter heller ikke og de kan heller ikke kbes for penge .
Hele denne vanvittige id br forkastes !
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror , bygningspolitikken hviler meget tungt p Parlamentets skuldre , og derfor formoder jeg ogs , at overholdelsen af 20 % -grnsen er det mest sensible punkt , som vi s skal opn inden frstebehandlingen .
<P>
Bortset fra det kan vi , tror jeg , ikke lngere unddrage os det ndvendige reformpres og kravet om transparens her i huset .
I denne forbindelse vil jeg gerne udtrykkeligt rose ordfreren og takke for , at han har optaget et krav i sin betnkning , som min gruppe i lang tid har rejst her i Parlamentet .
Jeg henleder Deres opmrksomhed p punkt 36 .
Vi vil ogs gerne have opstillet et grnt regnskab for Parlamentets bygninger .
Det er ikke forsvarligt , at vi krver direktivet om grnne regnskaber overholdt af virksomheder i EU og ser bort fra os selv med vores egne bygninger og vores egen adfrd , hvad angr papir og milj .
<P>
Den anden bemrkning , jeg gerne vil komme med , vedrrer det offentlige indkbsvsen her i huset .
Vi har forelagt et yderligere ndringsforslag herom , og jeg ville vre meget taknemmelig , hvis der desuden kunne tages hensyn til dette ndringsforslag .
Der er her i Parlamentet en synes jeg alt for sjusket omgang med opfyldelsen af det offentlige indkbsvsen .
Budgetkontroludvalget er for jeblikket ved at undersge de forskellige sager , vi her har haft i lbet af det sidste og det foregende r , og jeg mener , det kun kan gavne os og isr naturligvis administrationen og kontoret at blive formanet om pligten til at overholde disse offentlige regler .
<P>
Min tredje bemrkning vedrrer den helt ndvendige transparens i forbindelse med godtgrelse af udgifter til os parlamentsmedlemmer .
Vi har nu kunnet konstatere , at den nedsatte arbejdsgruppe hidtil ikke er kommet til noget resultat , og mske br vi ikke kun rykke for de tilsvarende reformforslag med truslen om , at vi s i september ved frstebehandlingen selv trffer beslutning , men mske br vi sige direkte : I fremtiden vil Parlamentet selv trffe beslutning om godtgrelse af udgifter , og ikke et kontor .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne udtrykkeligt sttte ordfreren .
Alle vores krav , specielt min gruppes , som vi har lagt p bordet , vedrrende transparens i forbindelse med afregning af rejseudgifter , vedrrende kontrol af tilstedevrelse ved en afstemning ved navneoprb , vedrrende revision af sekretariatsudgifterne og vedrrende overfrsel af det generelle faste udgiftsbelb direkte til pensionsfonden , alle disse forslag , som hhv. jeg og min gruppe betragter som minimumsstandarder for transparens i forbindelse med udgiftsgodtgrelser , vil i september blive forelagt Parlamentet til afstemning med en roll call vote .
S vil det vise sig , hvor alvorligt Parlamentet mener det , nr der er tale om transparens !
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , med en taletid p kun to minutter er jeg selvsagt ndt til at begrnse mig til et par grundlggende bemrkninger .
<P>
For det frste beklager jeg p ny , at vi som parlamentsmedlemmer ikke selv gr os store anstrengelser for at foreg med et godt eksempel .
Det er en kendsgerning , at vore vlgere blandt andet i medfr af Maastrichtnormerne plgges meget store materielle bidrag , nye byrder og nye skatter .
Men selv rrer vi ikke ved vore fyrstelige , selv efter parlamentariske normer overdrevne diter af enhver art .
Jeg er klar over , at jeg nu kan bebrejdes hykleri .
Jeg forstr denne bemrkning .
I srdeleshed efter at have konstateret , at den vigtigste ndringsforslagsstiller p det punkt hrer til det flamske socialdemokratiske parti , det parti , der er berygtet p grund af bestikkelse og andre skandaler , og som ikke har betalt n eneste franc tilbage til skatteyderne overhovedet .
Men alligevel , hvis vi i morgen alle sammen sttter de ndringsforslag , der retter op p anomalierne i vore godtgrelser , br ingen lngere vre en hykler .
<P>
For det andet vil jeg som flamlnder udtrykkeligt sl fast , at der under ingen omstndigheder m gennemfres besparelser p bekostning af de skaldte oversttelsesudgifter .
Jeg konstaterer , at blandt andre EuropaKommissionens medlemmer i stadig strre omfang trder reglen om , at man har ret til at blive informeret p sit eget sprog , under fode .
S sent som i indevrende mned har jeg mttet erfare dette i anledning af et indlg af kommissr Cresson .
Selv nr man kun overfladisk skimmer Europa-Parlamentets budget , finder man straks snesevis af millioner ECU i potentielle besparelser .
Pstanden om , at  Europa  smider om sig med penge , er ikke overdrevet .
Nuvel , nr man under disse omstndigheder vil spare p oversttelsesudgifter , handler man for mig at se ud fra andre end budgetmssige motiver .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske ordfreren .
Det er den typiske stil , han har forvnt os med kampivrig , hvor han ikke tager gidsler , nr han sls for specielle sager .
Jeg vil dog ogs gentage , at vi her taler om indtgter og udgifter .
Vi kommer til frstebehandlingen senere p ret , og s skal der trffes nogle vigtige beslutninger .
<P>
P vegne af min gruppe er mit bidrag til denne forhandling og udarbejdelsen af Parlamentets budget for finansret 1998 flgende punkter .
For det frste vil vi gerne sikre os , at den overordnede indfaldsvinkel respekterer en stram forvaltning af budgetudgifterne .
Som i 1997 har vi sympati for de medlemsstater , der skal skre ned p udgifterne for at opfylde Maastricht-kriterierne for den flles valuta .
Vi nsker derfor at bevare grnsen p 20 % , og der skal helt klart trffes en beslutning om , hvordan vi gr det .
<P>
For det andet stiller Det Europiske Folkepartis Gruppe nogle ndringsforslag til bestemte poster , isr informationspolitikken , for at sikre , at vi fr den rigtige konomi ind i bde Kommissionens og Parlamentets budget .
Det har vi gjort fr , og det vil vi fortsat gre .
Vi sigter sledes mod et bestemt ml , nemlig at have flles europiske huse i alle medlemsstaterne i r 2000 .
<P>
Vi sttter ligeledes ordfrerens holdning til behandlingen af Epicentret .
Vi skal vre meget forsigtige med at indfre et nyt informationssystem uden at koordinere det med andre mder at formidle information p til medlemmerne .
Vedrrende byggepolitikken stemmer vi , nu da Rdet har besluttet , at Parlamentet skal have hjemsted i Strasbourg , for den billigste mde at kbe bygningerne p .
Tirslsningen er , uanset hvor uhensigtsmssig den forekommer , den , vi skal vlge .
<P>
Vedrrende frstebehandlingen glder vi os til betnkningen fra Prsidiet , som Parlamentet bad om , angende sprgsmlet om en statut for medlemmernes godtgrelser .
P det tidspunkt skal vi have truffet en beslutning , ikke nu , som et par medlemmer synes at mene , for at indhste en slags kortsigtet politisk fordel .
I Amsterdamtraktatens artikel 138 , stk . 4 anmodes Parlamentet om at fremstte forslag til , hvordan en flles statut kan fungere .
Vi vil bestrbe os p at f samlet alle disse elementer og truffet nogle fornuftige beslutninger om , hvordan vore midler skal bruges .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil sige ordfreren tak for det arbejde , han har udfrt , og vil naturligvis i betragtning af den begrnsede tid , der er til rdighed , begrnse mig til nogle betragtninger af almindelig karakter om Europa-Parlamentets budget . Jeg tror ikke , at man , nr der er tale om EuropaParlamentets budget , kan undlade som den strste mangel i henseende til gennemsigtighed og overdrevet hje omkostninger i Parlamentet , at ppege , at denne frst og fremmest ligger p politikken i forbindelse med de faste ejendomme , bde i Bruxelles og i Strasbourg , hvor og det m jeg understrege Formandsskabet fortsat forholder sig yderst tavst , hver gang det bliver spurgt .
<P>
Vi er i dag i praksis for en stor dels vedkommende ndsaget til at begrnse visse funktioner af stor betydning for Parlamentet jeg tnker for eksempel p hele tolketjenesten for at kunne betale overdrevet store omkostninger , der er affdt af fejltagelser , handlinger , der er karakteriseret ved grove uregelmssigheder , og handlinger , som for en stor del dels vedkommende er overfldige . Dette skal siges med den strste klarhed !
<P>
Jeg har ikke forstet , om der i budgettet for 1998 i Parlamentets indtgter ogs indgr de bder , som CERS skal betale i anledning af de forsinkelser , med hvilke det nye sde i Strasbourg givet vil blive frdiggjort .
Jeg vil gerne have dette punkt afklaret p en eller anden mde .
<P>
nsker man at spare ?
Jeg finder , at der kan findes nogle forslag . Jeg mener , at man br begynde med at afskaffe muligheden for , at de politiske grupper samles uden for de institutionelle bygninger med store udgifter til flge , ligeledes kunne man spare p kontorerne i de enkelte medlemsstater , som koster meget dyrt uden at vre til srlig nytte , og givet spare p kantineomkostningerne , som ogs foreslet af ordfreren .
Endelig br vi vre p vagt over for oprettelsen af en ny bureaukratisk struktur , der alene har til opgave at kontrollere parlamentsmedlemmernes bilag . Det er rigtigt , at der skal vre gennemsigtighed , men lad os vre opmrksomme p , at vi ikke m n til det resultat at give det samme belb ud og desuden ge det bureaukrati , der skal udfre den omfattende kontrol .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , betnkningen om overslaget over Europa-Parlamentets udgifter for nste r er et stykke kompetent arbejde , og det skal hr .
Tomlinson have tak for .
<P>
Parlamentets budget m ikke udgre mere end 20 % af bevillingerne under udgiftsomrde 5 .
I forslaget til overslag overskrides grnsen med fire millioner ecu .
Det er en sknhedsfejl , som br rettes , og derfor sttter jeg ndringsforslag 17 .
<P>
Af andre vigtige punkter vil jeg fremhve punkt 6 , litra f ) i B-delen om elektronisk databehandling .
EuropaParlamentets systemer er flere r bagefter systemerne i medlemslandene , i hvert fald dem i Finland , og derfor er ordfrerens fremhvelse helt korrekt .
<P>
Efter min mening er det ogs fornuftigt , at ordfreren har skret i udgifterne til kantiner .
De lbende administrative udgifter har vret p 2 , 5 mio ecu , dvs. omkring 100 BEF pr. kunde om dagen , hvis det antages , at alle medarbejdere og medlemmer spiser der p alle arbejdsdage .
Jeg synes , at tilskuddet er undvendigt , hvis arbejdsgiveren nsker at sttte arbejdstagerens mltider , br det ske p andre mder , eksempelvis ved hjlp af frokostkuponer .
Etableringen af et spisested og en eventuel butik i Parlamentet br ske ved hjlp af bent udbud , som det allerede sker i mange medlemslande .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg glder mig over hr . Tomlinsons beslutsomhed med hensyn til de ydelser og omkostningsgodtgrelser , som Parlamentets medlemmer nyder godt af .
Han har besluttet sig for at bringe orden i disse sager , sfremt Prsidiets arbejdsgruppe ikke finder frem til noget .
Men som medlem af Prsidiets arbejdsgruppe m jeg sige , at hr . Tomlinson er alt for venlig .
Jeg m meddele , at man ikke skal forvente sig srlig meget af denne arbejdsgruppe .
Formanden for arbejdsgruppen , der snart overgr til andre arbejdsopgaver uden for Parlamentet , har netop aflyst det seneste mde , hvor der skulle stilles forslag .
Det har vret helt umuligt at f konkret besked om , hvordan de enkelte forslag vil indvirke p Parlamentets budget .
<P>
Men Parlamentet br uden tvivl hurtigt trffe en afgrelse i denne sag , idet Revisionsretten s vidt vides har rettet blikket mod dette interessante problem med , at der her i Parlamentet udbetales godtgrelser for rejser , der ikke er foretaget .
Man er jo ogs klar over , at borgerne har klaget til ombudsmanden over denne administrative uregelmssighed .
Derfor br man meget hurtigt komme med forslag .
Som fru Edith Mller sagde , mener Gruppen De Grnne , at der kun skal betales rejsegodtgrelser mod forevisning af bilag .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan lse problemet , der svkker hele Parlamentets legitimitet .
Der br ogs finde navneoprb sted under plenarforsamlingen for at sikre , at der ikke udbetales dagpenge for dagene under plenarforsamlingen , hvis man ikke deltager i den elektroniske afstemning .
<P>
Jeg vil ogs gre opmrksom p sekretariatstilskuddene .
De dkker nsten 7 % af Parlamentets samlede budget .
Jeg har den opfattelse , at der p dette omrde finder srdeles mange overtrdelser sted .
Der br etableres tilstrkkelig revision p dette omrde .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag , kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Informationssamfundet
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0163 / 97 af Hendrick for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets beslutning om et flerrigt EF-program for at fremme informationssamfundet i Europa ( KOM ( 96 ) 0592 C4-0030 / 97-96 / 0283 ( CNS ) ) ; -A4-0208 / 97 af Boogerd-Quaak for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelser til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om .
Informationssamfundet : fra Korfu til Dublin , de nye prioriteringsomrder og Informationssamfundets betydning for EU-politikkerne nste skridt ( KOM ( 96 ) 0395 C4-0521 / 96 ) og . Europa i spidsen for det globale informationssamfund : Rullende handlingsplan ( KOM ( 96 ) 0607 C4-0648 / 96 ) ; -A4-0209 / 97 af Rbig for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om Europas indfaldsvinkel til standardisering og det globale informationssamfund ( KOM ( 96 ) 0359 C4-0523 / 96 ) ; -A4-0200 / 97 af Ahlqvist for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget  Om at lre i informationssamfundet Handlingsplan for et europisk initiativ p uddannelsesomrdet ( 1996-98 )  ( KOM ( 96 ) 0471 C4-0528 / 96 ) .
<SPEAKER ID=80 NAME="Hendrick">
Hr. formand , min betnkning vedrrer bevidsthed , bevidstgrelse og informationsformidling om informationssamfundet .
Som vi alle ved , er viden magt .
Som valgte reprsentanter for folket er det vort arbejde at sprede denne magt til folket .
Det gr vi ved at skabe et informationssamfund , hvor der er masser af information , som spredes s bredt som muligt gennem en plidelig infrastruktur .
<P>
Information giver magt , og som socialister kan vi ikke acceptere et informationssamfund , hvor nogle har meget , andre intet .
Derfor sttter Kommissionen og Parlamentet fortsat det flerrige program for at fremme informationssamfundet i Europa .
Oprettelsen af projektkontoret for informationssamfundet er et utroligt stort fremskridt .
Worldwide web og Internet har udviklet sig til et fnomenalt medium .
Brugen heraf kommer til at revolutionere det samfund , vi kender .
Det nittende rhundrede var landbrugets rhundrede , det tyvende fremstillingsindustriens .
Med computere og mekaniseringer vil strstedelen af vore madvarer , forbrugergoder og tjenester blive tilvejebragt gennem automatiserede systemer .
I begyndelsen af nste rhundrede vil kun 8 % af vore borgere vre beskftigede i landbruget eller fremstille goder eller tjenester .
De allerfleste aktiviteter vil dreje sig om brug af information , og det enogtyvende rhundrede bliver informationens rhundrede .
<P>
Information er rmaterialet .
konomisk ydeevne og velfrd afgres af evnen til at bearbejde r information til viden , evnen til at fre denne viden gennem informationsinfrastrukturerne , gennem fiberoptiske kabler og satellitter til steder , hvor den kan bruges til at skabe velfrd for vore borgere .
Telearbejde , teleshopping , telekonferencer osv. er alle aktiviteter , som kommer til at bruge den nye teknologi og den nye infrastruktur .
<P>
Men folk skal ogs have kvalifikationerne til at gre det .
Det flerrige program vil i hj grad bidrage til at gre folk bevidste om disse nye teknologier og tilskynde dem til at tage dem til sig og lre det ndvendige for at kunne bruge dem , s de kan f noget ud af fremtiden med arbejde og gode konomiske forhold , hvilket vil sikre Europa en frsteplads udtrykt i konomisk ydeevne .
<P>
Vi br ikke blot indfre et program , som skal fremme denne brug , uden at overvge dets effektivitet .
Jeg foreslr derfor i min betnkning , at vi overvger programmets effektivitet med srlige parametre , der kan fortlle os noget om , hvordan det har fungeret , og sikre , at Fllesskabets midler bruges rigtigt og effektivt .
<P>
Det er ogs vigtigt at inddrage andre aktrer ud over Kommissionen , Parlamentet og de nationale lovgivende myndigheder i denne proces .
Jeg foreslr derfor , at der nedsttes et udvalg bestende af erhvervsfolk og akademikere , alts eksperter p hver sit omrde , som kan komme med input til Kommissionen , Parlamentet og de lovgivende myndigheder , s det flerrige program kan tage hensyn til holdningerne blandt Fllesskabets borgere som helhed .
Derfor hber vi at se et informationssamfund , der er til gavn for alle vore borgere i fremtiden , et samfund , der giver dem det arbejde og den rigdom , som de s desperat har brug for for tiden .
<SPEAKER ID=81 NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , allerede hvidbogen  Vkst , konkurrenceevne , beskftigelse  indeholder et bemrkelsesvrdigt samlet syn p , hvad der skal til , for at Europa kan g ind i det 21. rhundrede som en vigtig aktr i informationssamfundet .
Hvidbogen efterfulgtes af topmderne i Korfu , Essen og Dublin .
Hver gang traf Rdet og Kommissionen de ndvendige foranstaltninger , som efterflgende dog enten ikke eller i et alt for langsomt tempo blev gennemfrt .
Og nu Amsterdam-topmdet , hvor man atter slog til lyd for mere beskftigelse og aftalte at holde et ekstra topmde herom i Luxembourg .
<P>
P papiret findes det hele .
Kommissionens forslag , som er til behandling her i dag , undersgelser fra gruppen p hjt plan , Bruxelles-gruppen , informationssamfundsforummet , og jeg kunne blive ved .
Det , der skal til nu , er , at der trffes et endeligt valg , som gennemfres meget hurtigt .
Derfor opfordrer jeg Rdet og Kommissionen til at sikre alle foreslede foranstaltninger med hensyn til informationssamfundets beskftigelsesaspekter en plads verst p dagsordenen for beskftigelsestopmdet .
Ministerkonferencen i Bonn kan tage de ndvendige forberedende skridt hertil .
Informations- og kommunikationsteknologier er eksempler p ny virksomhed , gennem hvilken mange nye job kan skabes uden ret mange ekstra EU-midler , sfremt det sikres , at de rigtige betingelser er til stede .
Alene i telekommunikationssektoren drejer det sig om 150.000 nye job .
Den indirekte effekt af IKT p den europiske konomi som helhed kan meget vel fre til en vkst i antallet af arbejdspladser p mellem 0 , 5 og nsten 1 , 5 millioner .
<P>
For det andet er det ndvendigt , at der i Europa skabes de rette konkurrencevilkr for erhvervslivet .
Et desvrre stadig mangelfuldt indre marked medfrer en mangelfuld europisk konkurrenceevne .
Derfor er det bydende ndvendigt til punkt og prikke at overholde de tidsplaner , der er knyttet til handlingsplanerne .
Sager som bekmpelsen af statssttte til nationale virksomheder og tilsyn med overholdelsen af rimelige konkurrencevilkr skal forbedres .
Her sttter jeg da ogs kommissr Montis forslag med hensyn til gennemfrelsen af det indre marked .
Hovedproblemet her ligger for resten hos medlemsstaterne , som ofte ligger p den lade side med hensyn til implementeringen af europiske regler .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , isr unge sm virksomheder spiller en innovativ rolle i informationssamfundet , idet de udvikler nye produkter , og de er derfor en vigtig faktor for get konkurrenceevne i Europa .
I jeblikket har dog kun 4 % af de sm og mellemstore virksomheder i Europa adgang til Internettet .
Der ligger en vigtig opgave for EU med hensyn til at fremme disse virksomheders aktiviteter .
Her tnkes eksempelvis p ln fra Den Europiske Investeringsbank til nystartede og hurtigtvoksende sm virksomheder , som aftalt p EU-topmdet i sidste uge .
<P>
Endvidere synes jeg , at en vsentlig del af midlerne i det femte rammeprogram br anvendes til informationssamfundsrelaterede aktiviteter . Ogs strukturfondene kan anvendes til informationssamfundet .
P.t. forholder det sig sdan , at kun 2 % af regionalfondene anvendes dertil .
Det samme glder for Den Europiske Socialfond .
Med de samme penge kan vi alts gre flere og bedre ting .
<P>
Informationssamfundet er ikke kun et teknisk anliggende , men det har ogs konsekvenser for samfundet .
Jeg er glad for , at den rullende handlingsplan fokuserer mere og mere p de samfundsmssige aspekter i informationssamfundet .
Dette aspekt bliver forhbentlig ikke syltet p ministerkonferencen i Bonn .
<P>
Livslang uddannelse og voksenuddannelse br vre genstand for srlig opmrksomhed .
Ogs et mere fleksibelt marked og en nyformulering af arbejdstagernes og arbejdsgivernes rettigheder og pligter hvilket mske er det vanskeligste aspekt i Kommissionens arbejde skal have passende opmrksomhed .
Medlemsstaterne skal her have in mente , at en europisk befolkning , der har mulighed for permanent efteruddannelse under arbejdsforhold , der tager hensyn til de nye arbejdsformer , er et potent vben i konkurrencen med USA og Japan .
<P>
De fire delomrder , der fokuseres p i den af mig kommenterede meddelelse , er gode delomrder .
Jeg er glad for dokumenterne i deres nuvrende form , men som jeg var inde p fr , er IKT ' erne jo til for menneskenes skyld og ikke omvendt .
Min strste bekymring er da ogs , om de rigtige foranstaltninger bliver implementeret , hvilket er grunden til min opfordring til svel Kommissionen , os selv som Parlament og Rdet til at producere frre notater og gre mere ved gennemfrelsen .
<SPEAKER ID=82 NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske forhandlingspartnerne i Amsterdam med , at de ikke degraderede arbejdspladssprgsmlet til et rent konvergenssprgsml , men at man vil beskftige sig intensivt med dette sprgsml p et topmde i Luxembourg .
Jeg mener , at det vsentlige grundlag for skabelse af nye arbejdspladser er det europiske erhvervslivs konkurrenceevne .
Det betyder , vi er ndt til at arbejde endnu hrdere p konceptet for udvikling af det indre marked , og her str informationssamfundet i centrum .
<P>
Hr . Hendrick har allerede p udmrket vis formuleret det kort og klart .
Her skal vi begynde .
Her skal vi g fremad med forget tempo .
En del er naturligvis ogs standardiseringen , og standardiseringen kan bidrage vsentligt til , at det europiske erhvervsliv bliver mere konkurrencedygtigt .
Standarder er nemlig ikke noget teknisk eller juridisk problem , de er derimod forudstningen for at skabe konkurrenceevne .
P omrdet informations- og kommunikationsteknologi styres udviklingen af markedet og jeg tror , det sgar er et must .
Jeg tror , at markedsstyringen er af afgrende betydning for udarbejdelsen af standarder .
<P>
Der rejser sig her fire hovedsprgsml .
For det frste : Officielle standarder og udarbejdelse af offentligt tilgngelige specifikationer .
Jeg mener , man skal gre sig tanker om den tekniske og juridiske udformning .
Det andet hovedsprgsml er , at standardernes og de europiske standardiseringsorganisationers betydning ndrer sig .
Jeg tror , det er ndvendigt fremover at samarbejde i strre omfang bde med de nationale og med de internationale standardiseringsorganisationer for at undg dobbeltarbejde og dobbeltsporethed og frst og fremmest ogs for at ge processens hastighed .
<P>
Det tredje sprgsml , der rejser sig , er den juridiske status , de offentligt tilgngelige specifikationer , ogs kaldet PAS , skal have i fllesskabsretten .
Jeg mener , at man ved den juridiske status ogs skal gre sig tanker om , hvorvidt software-omrdet , hardware-omrdet eller manware-omrdet berres .
Det vil Ahlqvist senere ogs komme tilbage til .
Lring i informationssamfundet er et helt vsentligt grundlag , og vi har ogs ved lring brug for standarder , for at vi kan se , om visse standarder er opnet eller hvilke standarder der krves .
Det fjerde sprgsml er den strategiske betydning for udviklingen af konkurrenceevnen med standardiseringspolitikkens instrumenter .
<P>
Hermed kommer jeg frem til selve standardiseringen .
Den giver vsentlige fordele , nemlig juridisk og teknisk sikkerhed for brugeren , for virksomhederne , for forbrugerne , for underleverandrer , og jeg mener , at grundlaget og de basale overvejelser her er meget vigtige .
Men det drejer sig til syvende og sidst ogs om et juridisk grundlag for en udvidelse af disse standarder p verdensplan samt direkte hensyntagen til essentielle forudstninger , ssom sikkerhed sikkerhedssprgsml str jo altid meget i centrum integrering i netvrker og applikationers interoperabilitet inden for databeskyttelse .
Men standarder giver os ogs den fordel , at de offentliggres , at de alts hurtigt er tilgngelige p verdensplan , at der indrmmes frister .
Sdan fr man ganske simpelt kontrollerede og skriftlige dokumenter , udtalelser , ved hjlp af hvilke vi s ogs kan forbedre vores standarder .
<P>
For jeblikket varer processerne for lnge ; seks til otte r kan ikke mere forenes med disse teknologiers produktlivscyklus .
Vi ser ogs , at visse standarder f.eks. slet ikke er blevet til noget .
Et simpelt eksempel herp er elstikket , vi har i Det Europiske Fllesskab mange forskellige systemer , der ikke er kompatible .
<P>
Vi har ogs f.eks. standarder , der ikke er kommet hurtigt nok , hvor det europiske erhvervsliv ikke har besluttet sig hurtigt nok , som i eksemplet Video 2000 , der ikke slog igennem .
P den anden side har vi standarder , der er blevet internationalt anerkendt , som f.eks. GSM .
GSM slr igennem internationalt , og hvad enten man vil telefonere i Slovakiet eller i Rusland , flger GSM simpelthen med .
<P>
Men der er ogs nu f.eks. ved euro-indfrelsen nye chancer for denne standardisering , isr ogs for PAS .
Med henblik p indfrelse af bankkoder kan man sledes allerede gre sig tanker om , hvordan Europa kan omstte denne udfordring internationalt og dermed ogs forbedre sin konkurrenceevne .
Betnkningen , mener jeg , giver kort og klart udtryk for , at der skal anvendes de facto-standarder og de jure-standarder , og at det ogs drejer sig om at udvikle nye systemer .
Sdan som vi kender det ved den intellektuelle ejendomsret patenter , mrker , ophavsrettigheder , brugsmnstre sledes br man ogs udvikle et komplet system i forbindelse med standarderne og her integrere isr de sm og mellemstore virksomheder samt forbrugerorganisationerne .
<SPEAKER ID=83 NAME="Ahlqvist">
Hr. formand , forhandlingen i dag om den frste betnkning , som jeg har haft fornjelsen at skrive p Kulturudvalgets vegne , vkker srlige flelser i mig .
Jeg er meget glad for at have fet denne opgave , bl.a. fordi mit hjemland , Sverige , p mange mder kan ses som et forbillede , nr det glder informationsteknologien og dennes anvendelsesmuligheder .
<P>
Kommissionen har givet det svenske undervisningsministerium til opgave at opbygge et skoledatanet , der skal bruges over hele Europa .
Vi har indledt arbejdet hermed , og jeg hber at kunne fremlgge resultatet i Kulturudvalget omkring rsskiftet .
Samtidig kan jeg ikke lade vre med at konstatere det barokke i , at det , som Parlamentet skal tage stilling til , er en handlingsplan , der blev ivrksat i december sidste r .
Jeg hrer ikke til dem , som nsker en udvidelse af Europa-Parlamentets befjelser til at blande sig i alt muligt , men jeg mener i hj grad , at det , som vi foretager os , skal behandles serist .
Jeg har ganske vist haft regelmssige kontakter med Kommissionen og gr ud fra , at nogle af mine synspunkter kommer til at prge den fremtidige forvaltning af handlingsplanen .
Men jeg m virkelig understrege , at ogs Parlamentets ikke-lovgivningsmssige beslutninger skal behandles serist .
Hvordan skal borgerne kunne tro p  citizens first  -parolen , hvis de folkevalgtes udtalelser behandles som rene formaliteter ?
<P>
Hvad selve handlingsplanen angr , sttter jeg Kommissionens forslag for strstedelens vedkommende .
Initiativet har tre mlstninger : at fremskynde skolernes indtrden i informationssamfundet , at fremme anvendelsen af multimedier i undervisningen og at styrke uddannelsernes europiske dimension ved at benytte informationssamfundets vrktjer og fremhve den kulturelle og sproglige mangfoldighed .
For at n disse tre mlstninger skal initiativet koncentrere sig om fire aktionsomrder og inden for disse sttte lokale og nationale initiativer .
Formlet er at tilskynde til sammenkobling af skolenetvrkene og at opmuntre til udvikling og spredning af programmer .
Desuden skal man fremme uddannelsen af og sttten til lrerne og informere alle involverede om de pdagogiske muligheder , som multimedierne tilbyder .
<P>
Bde forskning og pilotprojekter har vist , at informationsteknologien letter tilegnelsen af nye kundskaber og stimulerer den personlige udvikling under forudstning af , at den tilpasses behovene , og at det uddannelsesmssige udbytte er tilstrkkeligt .
<P>
Jeg mener p baggrund af min erfaringer som rektor for Hertsns Hgstadieskola i Lule , at uddannelse af lrerne og information af forldrene er forudstninger for , at projektet kan lykkes .
Det er vigtigt , at lrerne fr tid til at vnne sig til de nye undervisningsmetoder og opdage de nye muligheder .
Samtidig ved jeg , at forldrene ogs spiller en vsentlig rolle for opflgningen af skolearbejdet i hjemmet .
Begge disse forhold understreges ogs af Kommissionen .
<P>
Derimod omfatter den oprindelige handlingsplan ikke et punkt , som jeg finder uhyre vsentligt i denne sammenhng , nemlig de handicappedes situation .
Informationsteknologien ger de handicappedes muligheder med hensyn til bde uddannelse og arbejde .
Realiseringen af dem forudstter dog svel programmeludvikling som information og uddannelse .
Det vidunderlige ved de fleste programmer er imidlertid , at det nsten ikke krver nogen merudgifter at tilpasse dem til handicappede , blot det sker p et tidligt stadium i udviklingsprocessen .
Her mener jeg , at der m foretages en politisk prioritering .
Kommissionen har udvist en positiv holdning til mine forslag , som jeg nu hber ogs vil blive konkretiseret .
<P>
Det samme glder ligestillingsperspektivet .
Det er uhyre vigtigt at kmpe mod den skve knsfordeling p datafronten , som man kan konstatere endnu i dag .
Derfor har jeg foreslet , at man som led i handlingsplanen etablerer et pilotprojekt , der specielt retter sig mod unge piger .
<P>
Uanset de farer , som er forbundet med informationssamfundet , m man erkende , at der ikke er noget realistisk alternativ .
Derfor er det vigtigt , at vi politikere kommer ind i debatten p et tidligt stadium , og at vi erkender de muligheder , som den nye informationsteknologi giver .
Det er i grundskolen og gymnasieskolen , der skal undervises i den nye teknologi .
<SPEAKER ID=84 NAME="Berger">
Hr. formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder skal jeg meget hjerteligt lyknske fru Boogerd-Quaak med hendes betnkning og ogs takke for , at hun fuldstndig har integreret de konklusioner i sin betnkning , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har vedtaget enstemmigt .
Alle betnkninger , der i dag behandles under t , beviser , at Europa-Parlamentet meget engageret sttter Kommissionens politik vedrrende informations- og vidensamfundet .
Men de viser ogs , det er ndvendigt at gre opmrksom p farerne ved en ensidig udvikling .
Disse ensidigheder bliver mere og mere tydelige , efterhnden som udviklingen skrider frem , og dem skal Kommissionens politik styre bedre imod .
<P>
Mens man f.eks. p det kommercielle omrde og p underholdningsomrdet fr adgang til stadig mere mangfoldige anvendelsesmuligheder og betjener sig af dem i stigende omfang , distanceres f.eks. omrdet offentlige forvaltninger bde p nationalt og p EU-plan .
Forbedringer for borgeren i adgangen til oplysninger i den offentlige sektor , i adgangen til viden om retlige forhold og fremskyndelse af domstoles og administrative myndigheders procedurer , aftegner sig ikke i tilsvarende omfang .
Det samme glder ogs for ikke-kommercielle anvendelser p omrdet skole , uddannelse og kultur .
<P>
Det ville s ogs vre disse nyttige anvendelsesmuligheder , der ville gre det attraktivt for en stor gruppe kvinder at betjene sig af informationssamfundets teknikker .
I handlingsplanen omtales der desvrre ikke eller kun meget indirekte et yderligere felt , hvor der er mulighed for anvendelser , nemlig informationssamfundets potentiale med hensyn til at styrke borgernes demokratiske rettigheder .
P alle politikkens niveauer kunne der her udvikles mere fantasi .
Hvis vi nsker at bringe projektet Europa nrmere til borgeren , og det vil efter Amsterdam vre mere ndvendigt end nogensinde fr , s er det ndvendigt at igangstte storstilede eksperimenter med teledemokrati .
<SPEAKER ID=85 NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , de er knap ti r gamle og surfer allerede p Internettet .
De giver beskeder p voicemail og udveksler data og nyheder pr. e-mail .
De bruger ikke bare CD-ROM , nr de spiller , og gr deres opdagelser ogs i den virtuelle realitet .
Europas unge udnytter de nye informations- og kommunikationsteknologier , der endnu er en gde for mange voksne .
<P>
Men mens en del af skoleeleverne lrer sig selv , men ogs deres forldre at omgs disse nye teknologier igennem leg , er der en anden del , der er udelukket fra denne adgang : Handicappede og retarderede unge og de , som ikke har konomiske midler til at anskaffe basisudstyret .
Klften mellem dem , der ved , og dem , der ikke ved , skal gres mindre .
Der skal skabes mulighed for de samme adgangsbetingelser til disse teknikker p et tidligt stadium .
Eleverne skal undervises i og lre at omgs dem p en ansvarsfuld mde .
At fremme deres anvendelse i undervisningen p primr- og sekundrtrinnet , det er mlet for en handlingsplan , Europa-Kommissionen har ivrksat , og som vi i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sttter .
Uanset skoletype , uanset kvalifikationsniveau skal der formidles minimumskundskaber for at gre det muligt for de unge at deltage i det fremtidige erhvervs- og samfundsliv .
Med disse teknologier rykker Europa tttere sammen .
<P>
Skoleelever kan komme i kontakt med hinanden hen over grnserne , lre andre kulturer og sprog at kende og udvikle fllesskaber , der skal uddybes ved besg p flere ugers varighed p stedet nemlig i gstefamilierne .
Endnu er udstyrsomkostningerne til databankerne p skolerne afgjort for hje og multimedieanvendelserne helt utilstrkkelige .
Ordfreren , fru Ahlqvist , har udtrykt det meget tydeligt .
<P>
Der skal alts i strre omfang gennemfres modelprojekter , som f.eks. hos os i Tyskland  Skoler p nettet  .
Gennem dette initiativ skulle ti tusinde skoler vre tilsluttet nationale og internationale net og multimedietjenester inden for tre r .
P europisk plan stttes videreuddannelse af lrerne i omgangen med disse fremtidsteknologier , nemlig fra SOKRATES-programmet .
Jeg henleder opmrksomheden p , at det specielt er ndvendigt at sttte kvindelige lrere , hvis ringere stilling i den tekniske verden , der tit beherskes af mnd , vi ikke lngere kan tolerere .
<P>
P skoler er der ogs mangel p pdagogiske undervisningsindhold .
Til det forml skal der udvikles og anvendes datamateriale af hj kvalitet .
For at computeren for mange ikke skal blive ved med at vre den eneste kontaktpartner , skal undervisningen motivere til teamspirit og kreativt gruppearbejde .
Den skal ogs bidrage til , at informationer ikke blot optages , men derimod fortolkes og skal kontrolleres for deres sandhedsindhold .
Sledes bidrager de nye informations- og kommunikationsteknologier ogs til at fremme dmmekraften og evnen til at trffe beslutninger , de vsentligste elementer i et levende demokrati .
<SPEAKER ID=86 NAME="Holm">
Hr. formand , jeg er ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi vedrrende fru Ahlqvists betnkning om at lre i informationssamfundet .
Udvalget vedtog enstemmigt mit forslag til udtalelse .
Fru Ahlqvist har medtaget de fleste af de punkter , som vi fremfrte fra Energiudvalgets side .
Derfor skal jeg blot kort omtale tre forhold , som jeg nsker srligt at understrege .
<P>
Det ene drejer sig om , at der i dag er meget stor forskel p , hvilke IT- og Internet-muligheder , skolerne i Den Europiske Union har .
Mindre end 5 % af de europiske skoler havde i midten af sidste r adgang til et elektronisk netvrk .
Tallet varierer meget fra medlemsland til medlemsland .
I eksempelvis Sverige og Finland havde to tredjedele af alle skoler adgang til Internet , mens mindre end 2 % af alle tyske skoler havde det .
Det m man erindre , nr man drfter disse sprgsml .
<P>
Det andet , som vi har vret meget inde p , er lrernes holdning til teknologien .
Personlig tror jeg ikke , at det er de unge eller skoleeleverne , som har svrest ved at tage imod den nye IT-information .
Problemerne skyldes snarere lrernes indstilling og viden .
Mange steder er det nu lrerne , som har svrest ved at skaffe sig denne form for information , hvorimod det forekommer de unge mere naturligt .
<P>
Endelig skal man vogte sig for overtro p multimedier .
Det er ingenlunde sikkert , at multimedier medfrer bedre pdagogik i skolerne .
Multimedier skal vre et supplement til den almindelige undervisning .
Skolen behver med andre ord ogs ressourcer p de ikke-materielle omrder , dvs. lrerstillinger .
Det knytter an til mit tredje punkt , nemlig at vi m gre os alvorlige overvejelser om MU i denne sammenhng , idet MU krver visse konvergenskrav opfyldt , hvilket i f.eks. Sverige , desvrre , har medfrt , at den offentlige sektor , som skolen jo er en del af , skal spare .
Jeg synes ikke , det er rigtigt at spare p s vigtigt et omrde som skolen .
Ungdommen er EU ' s fremtid .
Derfor burde man ikke spare p skoleomrdet , sdan som man gr det i dag .
<SPEAKER ID=87 NAME="Haarder">
. Hr. formand , hvis vi udvikler det utrolige potentiale , der ligger i informationsteknologien , s kan vi forbedre konomien , vi kan lette dagliglivet ogs for de svage i samfundet , og vi kan styrke folkeoplysningen og demokratiet .
Utallige er de anvendelsesmuligheder , der blomstrer op overalt .
Men hvis EU skal have sin fulde fordel og sin fulde andel af dette nye marked og af disse nye muligheder , s haster det med at f indfrt et ensartet og homogent indre europisk marked .
Der mangler retssikkerhed og juridisk forudsigelighed .
Det svkker de europiske virksomheder sammenlignet med de amerikanske .
En lang rkke direktiver ligger og venter p at blive gennemfrt .
De nuvrende konkurrenceregler er ikke tilstrkkelige .
Der er nok at tage fat p .
<P>
Det er et lyspunkt og Kommissionen skal have tak for at der p Amsterdam-mdet blev enighed om at opfordre Den Europiske Investeringsbank til at danne en ny lnefacilitet til hjteknologiske projekter i sm og mellemstore virksomheder .
Det er et meget vigtigt skridt .
Kommissionen skal opfordres til at styrke sin indsats for at sikre og forbedre det indre markeds funktion p informations- og teknologiomrdet .
Regeringerne i medlemslandene skal srge for at sikre en fuldstndig ensartet og rettidig implementering af liberaliseringen af telekommunikationssektoren inden 1998 .
<P>
Og s skal vi huske p vor egen indsats .
De europiske institutioner skal ogs tnke p deres egen informationsteknologipolitik .
Det skal Kommissionen , og det skal vi ogs her i Parlamentet .
Og det skal for vrigt ogs Europaskolerne , som desvrre er noget bagud , nr det glder disse muligheder .
I store dele af undervisningssektoren er der problemer med at udnytte de nye muligheder .
Som tidligere undervisningsminister ville jeg gerne tale lngere herom , men jeg vil i stedet tilslutte mig den meget flotte tale , som hr . Thomas Mann lige har holdt .
<SPEAKER ID=88 NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg er p vegne af hr . Ripa di Meana blevet bedt om at forelgge Kulturudvalgets betragtninger over de to kommissionsdokumenter om informationssamfundet .
Det er helt indlysende , at Kommissionen har pligt til at tage hensyn til de kulturelle aspekter i disse sager , idet der findes bestemmelser om dette i traktaten om Den Europiske Union helt prcist i traktatens artikel 128 , stk .
4. Kulturudvalget er bekymret over , at Kommissionen under sin planlgning af informationssamfundet alligevel ikke har taget denne forpligtelse srlig alvorligt .
Kulturudvalget har isr peget p , at der nu er brug for konkrete tiltag , der kan fremme den kulturelle mangfoldighed .
Der bliver sagt mange smukke ord om dette , men de konkrete forslag er ikke srlig overbevisende .
<P>
En vsentlig del af den kulturelle mangfoldighed er flersprogetheden .
Der er en alvorlig risiko for , at informationssamfundet bliver til et etsproget samfund .
Det er sikkert ikke formlet .
Kommissionen br derfor fortsat komme med konkrete forslag til , hvordan det flersprogede informationssamfund kan fremmes .
<P>
Man br ogs srge for , at det ikke kun drejer sig om instrumenter og teknik .
Det handler ogs i meget hj grad om , hvilke sociale og mere vidtrkkende samfundsmssige konsekvenser informationsteknologien vil fre med sig , og det kan ikke understreges nok , at de sociale og samfundsmssige virkninger slet ikke er blevet undersgt i det omfang , som alvoren berettiger dem til .
Vi str ligefrem over for en revolution , idet de nationale skattesystemer for alvor vil komme i fare , nr borgerne begynder at handle p internettet .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Glante">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne p dette sted specielt komme ind p de tre dele , betnkningen af fru Boogert-Quaak falder i .
Jeg mener , forandringen til informationssamfundet betyder en fundamental forandring af vores samfund .
Efter min mening hviler informationssamfundet p to sjler , den teknologiske udvikling p den ene side og den samfundsmssige sociale udvikling p den anden side .
Den teknologiske udvikling har hidtil stet i forgrunden , og den har fortsat afgrende betydning for den europiske industri .
Dette omrde er kendetegnet ved en hastig teknologisk forandring .
<P>
Landskabet er prget af slagord som bredbndsnet , ISDN , Internet , Intranet , telematik i trafikken osv .
Kommissionens mangfoldige bestrbelser p dette omrde er prisvrdige .
Ordfreren , fru Boogert-Quaak , stttes i kravet om at komprimere de mangfoldige aktiviteter .
Vi har brug for mere overskuelighed p dette omrde .
Kommissionen skal ge sine bestrbelser for at samle de mange enkeltinformationer og -ordninger til et overskueligt og gennemskueligt vrk .
<P>
Informationssamfundets anden sjle er samfundet og dets sociale aspekter .
Denne side blev der i begyndelsen ikke taget meget hensyn til , men den tillgges i stigende grad den betydning , der tilkommer dette omrde .
Jeg hilser det derfor udtrykkeligt velkommen , at Kommissionen har gjort det klart med grnbogen  Liv og arbejde i informationssamfundet Mennesket i centrum  .
Her er slagordene : Livslang uddannelse , viden som central kvalifikation osv . , men ogs teknikangst , opsplitning af samfundet i n del , der kan omgs de nye medier og teknologier , og en anden , der ikke har teknisk og psykologisk adgang .
Ordfreren har ret , nr hun erkender en mangel p de sociale og samfundsmssige aspekters omrde .
Jeg kan kun dele hendes iagttagelse .
<P>
Vi nsker ikke et informationssamfund , hvor det kun drejer sig om , at nogle f kan forge deres profit .
Det europiske koncept for informationssamfundet skal tage borgerne med p vejen ind i fremtiden .
Den samfundsmssige forandring skal ogs give mulighed for individuelle chancer i bred mlestok .
Hermed mener jeg mere medbestemmelse , mere adgang til informationer , flere muligheder for uddannelse og flere muligheder for omkostningsgunstig kommunikation .
P den videre vej frem skal EU allerede nu forberede sig p nste udvidelsesrunde .
<P>
Tiltrdelseskandidaternes integration i reguleringsprocessen er af stor betydning , hvis vi nsker et homogent marked i Europa .
Det skal endnu en gang understreges , hvor vigtigt det er at oprette en europisk reguleringsmyndighed for telekommunikation .
Jeg mener , kun sdan kan konkurrencen sikres p dette omrde , og kun sdan kan stridigheder formindskes mellem europiske operatrer og regeringer .
<P>
Til betnkningen som sdan er der modtaget syv ndringsforslag , som vores gruppe sttter p nr nr . 3 og 4 .
De gr det klart , at arbejdstagernes beskyttede rettigheder ikke str til rdighed ved udviklingen til informationssamfundet .
Vi forkaster et beskyttelsesfrit omrde .
ndringsforslag 2 kunne vi stemme for , hvis ordet  offentlig tjeneste  blev erstattet af  universaltjeneste  .
Men formentlig drejer det sig her kun om et begrebsproblem .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg mener , at vi i den sidste mdeperiode har drftet en betnkning afgivet af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om informationssamfundet .
P Salon du Bourget har vi i sidste uge haft mulighed for at phre de srlige organisationers og den europiske industris organisationers engagement p satellittransmissionsomrdet .
I Cairo sgte vi i maj i overvrelse af kommissr Bangemann at finde de frste dele af et mnster for anvendelsesmulighederne for informationssamfundets brug af satelliter med henblik p et samarbejde , der gr ud over Unionens grnser i dag .
Initiativerne bliver stadig flere , og det m vi takke Kommissionen for .
<P>
Det synes mig , at arbejdet med reglerne om det bne marked er ved at n til mlet , og flgelig er en frste hindring for borgernes adgang til informationssamfundet langsomt ved at forsvinde .
Jeg glder mig over , at Kommissionens handlingsplan , som vi drfter her i dag , endeligt skal stte uddannelsen helt i forgrunden , idet denne mske er den strste barriere , borgerne og virksomhederne skal overskride .
Tanken om at forbinde skolerne med Internet , at oprette et mangesidigt bredbndsnet for undervisning og de nye applikationer , tanken om at fremme initiativet  Europas Borgere  med yderligere programmer : alle er fremragende tanker , som USA allerede p sin mde har omsat til praksis .
<P>
Hvad der fortsat bekymrer mig , og hvad jeg ikke ved , hvad Kommissionen vil gre ved , er samarbejdet med medlemsstaterne og de lokale regeringer , de forskellige former for fremme og finansiering , og strrelsen af de forskellige konomiske bevillinger , for hvorledes indfrer man i et system systemet for den grundlggende uddannelse , der sdvanligvis er stift i henseende til programmer og regler , meget fattigt p midler og upvirkeligt af forandringer de nye teknikker for tastaturer og mus ?
Det er p disse omrder for fleksibilitet i vort samfund , at jeg finder , at informationssamfundet mske kan stde p de strste vanskeligheder .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , debatten om informationssamfundet har i hj grad vret domineret af teknik p bekostning af indholdet .
Det er p hje tid at se p indfrelsen af informationssamfundet ud fra borgernes behov og som en vidtrkkende udviklingstendens i samfundet .
<P>
I fremtiden vil det vre et ubetinget krav , at man er i stand til at bruge informations- og kommunikationsteknologien , hvis man vil kunne deltage fuldt ud p arbejdsmarkedet og p andre omrder i samfundet .
Derfor br disse frdigheder gives til alle og som et bidrag til , at der ikke opstr en ny klasseopdeling og udstdelse .
Kun et ligevrdigt informationssamfund kan ge konkurrenceevnen og beskftigelsen .
<P>
I fru Ahlqvists betnkning fremhves det , at forberedelsen til informationsteknologien allerede br starte i brnehaveklassen og p de laveste klassetrin , for at flest mulige brn kan f det samme startgrundlag .
Liges vigtigt er det , at ldre borgere fr mulighed for at lre at bruge de nye teknologier og informationsstrmmene .
I forbindelse med den livslange uddannelse er dette en af de vigtigste udfordringer , hvortil der er brug for relevant materiale og passende procedurer .
<P>
Udbuddet og adgangen til informations- og kommunikationsteknologi har srlig stor betydning for jvnbyrdigheden mellem regionerne .
Fjernundervisningen br udvikles , og de fjerntliggende omrder skal inddrages i den samlede konomiske og sociale udvikling .
Som det her er blevet ppeget , er der meget store niveauforskelle mellem de enkelte lande , nr det glder netvrksforbindelser mellem skolerne .
I mit hjemland Finland har over to tredjedele af skolerne en netvrksforbindelse , mens det tilsvarende tal p unionsplan er under fem procent .
I denne sammenhng er der grund til at fremhve ikke kun uddannelsesinstitutionernes , men ogs bibliotekernes betydning og deres store muligheder for at fungere som regionale uddannelsescentre , der er bne for alle .
Fagfolk i informations- og bibliotekssektoren med en tidssvarende uddannelse kan ogs bist med at finde frem til information og oplevelser , der forefindes i en ny form .
<P>
I lrernes uddannelse og efteruddannelse skal informations- og kommunikationsteknologiens stilling styrkes .
Efter min mening er der et pressende behov for at udvikle programmer og materiale til undervisningsbrug .
Kommissionen br ogs fortstte sine bestrbelser p at udvikle en europisk multimedieindustri sledes , at den virkelig kan bidrage til den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
( uden mikrofon ) ...
lgger vgt p farerne ved at forstrke de sociale skvheder i gennemfrelsen af informationssamfundet , idet vi erkender , at de nye teknologier er en chance og et fremskridt for samfundet under forudstning af , at de er tilgngelige for alle gennem uddannelse og offentlige tjenester , som blandt andet skal stille det ndvendige udstyr til rdighed for de forskellige offentlige etablissementer .
<P>
Men selvom Kommissionen erkendte den universelle tjenestes dynamiske karakter , ngter den fortsat at medtage levering af avancerede telekommunikationstjenester til uddannelsesinstitutioner .
Vi er enige med Ahlqvistbetnkningen i at beklage den totale mangel p nye ressourcer til at n dette ml .
Vi er enige i analysen af rsagerne til denne totale mangel p budget , det vil sige det stramme budget , der er forbundet med konvergenskriterierne for den flles valuta , som medfrer et fald i de offentlige udgifter , hvilket igen isr pvirker uddannelsesomrdet i form af , at klasser nedlgges , at stillinger fjernes , og at underviserne ikke uddannes til at udfylde de nye opgaver .
<P>
Vi beklager , at der i ingen af betnkningerne er en kritik af den dominerende opfattelse af uddannelsesomrdet , som fremgr af de forskellige meddelelser fra Kommissionen .
Vi kan ikke acceptere , at man i fremskridtets navn svkker selve grundlaget for undervisningen ved at pst , at man prioriterer lrlingeforhold over uddannelse for at opfylde erhvervslivets krav .
<P>
Jeg vil erindre om punkt 62 i Herman-betnkningen , hvor han advarer mod den illusion , det er at opfatte informationsteknologien som lsningen p alle problemer i uddannelsessektoren .
Vi er imod og meget foruroligede over for snrende partnerskaber , private eller offentlige , og isr privat finansiering af undervisningen .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , kre kolleger , i stedet for at beskftige sig med en global , koordineret politik i Unionen om nye teknologier foretrkker Kommissionen at fremsende sine overvejelser , meddelelser og mangefarvede smhfter drbevis ud fra det meget objektive kriterium om parlamentsudvalgenes kompetence .
Og parlamentsudvalgene har ikke haft andre muligheder end at se p hver sin lille del .
<P>
Kre kolleger , denne procedurefarce skal bringes til ophr . Hvis den bedste af alle verdener , sdan som man pstr , str for dren i form af det informationssamfund , der erstatter industrisamfundet , skal vi s ikke her i Parlamentet langt om lnge have en sammenhngende , fornuftig forhandling om de nye teknologier og deres vidtgende flger for det 21. rhundrede ?
<P>
Vi kan derfor kun gldes over vor flles drftelse her i dag .
De fire betnkninger , der ligger foran os , berrer flere omrder af informationssamfundet : finansiering , standardisering , uddannelse , ndring af vrdien  arbejde  , de multinationales og informatikkens overherredmme osv .
Kre kolleger , er det vigtigste sprgsml netop ikke , hvor informationsmotorvejen frer os hen ?
<P>
Alene til opfrelsen af infrastrukturerne ansls det i Jacques Delors ' hvidbog , at netforbindelser i hele Unionen vil krve 150 mia euro .
Men Fllesskabets femrsprogram har et budget p 45 mio euro .
Det er latterligt , det er utilstrkkeligt , og det frer ingen steder hen .
For hvis man nsker at spise kirsebr med de store , s skal man frst og fremmest have midlerne , kre kolleger .
<P>
Over for s store konomiske udfordringer er jeg enig med hr . Bangemann i , at vi er ndt til at vre forsigtige .
Men med frygt for at fornrme hr . Bangemann er der stor risiko for , at den europiske model for informationssamfundet kommer til at ligne Microsoftland til forveksling .
Kre kolleger , De m ikke blive overraskede , hvis de europiske borgere stadig foretrkker den amerikanske original frem for den blege europiske kopi .
Det er rigtigt , at det endnu ikke er for sent at arbejde for en gte europisk model for informationssamfundet .
<P>
For fire mneder siden vedtog Parlamentet fru Morgans relevante betnkning om informationssamfund , kultur og uddannelse , hvor hun argumenterede for en europisk model styret af demokratiske , sociale , kulturelle og uddannelsesmssige hensyn .
Den menneskelige dimension er en prioritet for os alle .
Det hyperteknologiske informationssamfund kan fremstille flere og flere rigdomme med frre og frre mennesker .
Vi kommer alts til i hjere grad , end vi tror , til at opleve deltidsarbejde og midlertidigt arbejde .
<P>
Derfor skal politikkerne omdefinere begrebet  arbejde  som den eneste vektor for social sammenhng i vore samfund .
Derfor sker der ogs ndringer i skolen .
Brnene skal lre ved hjlp af de nye teknologier og ikke kun lre at bruge dem .
Og hvor er s den politiske verden over for de multinationale selskaber henne i alt dette her ?
Informatikkmperne , telekomselskaberne , de virksomheder , der fremstiller optiske fibre , medierne , som alene styres af nsket om flere penge , vil kaste sig ud i et stort eventyr , nemlig at styre verden .
Er en nation , der ikke lngere styrer sin billedproduktion eller de nye teknologier , stadig en suvern stat ?
<P>
Det er dt , revolutionen drejer sig om .
Det , vi i vore vestlige demokratier kalder  den fjerde magt  , bliver den ikke ganske enkelt til den frste og eneste magt ?
Det er det , vi skal arbejde med fremover .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , de betnkninger , der er til debat , skal bakkes op .
Men den frygt sniger sig ind p n , at der til dels igen skal gives mange penge ud hovedsagelig til produktion af papir .
Jeg har intet imod detaljerede undersgelser og studier , men det skal da overvejes , om de 45 millioner ecu , der str til rdighed for det flerrige informationsprogram til fremme af informationssamfundet , ikke br bruges mere fornuftigt til at realisere projekter , der brer konkret frugt .
<P>
Et konkret eksempel herp : For at bevare den europiske turistindustris konkurrenceevne i det nste rtusind , vil det vre ndvendigt at etablere landsdkkende elektroniske informations- og reservationssystemer .
De tekniske forudstninger for sdanne systemer inden for turistmarketing er ganske vist allerede til stede ; med sin smstrukturerede og fragmenterede opbygning er denne branche imidlertid for jeblikket hverken organisatorisk eller motivationsmssigt i stand til at give landsdkkende informations- og reservationssystemer indhold og plidelig aktualitet .
<P>
Det vil vre af afgrende betydning for turisterhvervets succes fremover , at de mange sm og mellemstore virksomheder , som jo er rygraden i det europiske turisterhverv , ud over at afgive tilbud kan give njagtige og hurtige informationer .
Gsterne , alts forbrugerne af turistprodukter , booker med kortere og kortere varsel og bliver stadig mere krvende .
Detaljeret information ved at trykke p en tast og bookning i sidste minut er en selvflgelig forventning , forbrugerne har til udbyderne .
<P>
En sammenkobling af udbyderne indbyrdes ved hjlp af netvrk og i frste rkke en sammenkobling af udbyderne med markederne , isr med rejsebureaubranchen , men ogs direkte med forbrugerne , f.eks. via Internettet , er derfor en udvikling , der skal fremmes i hele Europa .
Netop i forbindelse med bestrbelserne p at bevare arbejdspladser og skabe nye , skal den europiske turistbranche helt ud til de mest fjerntliggende omrder have adgang til globale informations- og bookningssystemer .
<P>
Inden for rammerne af handlingsprogrammet kunne der opns et betydeligt fremskridt p dette omrde f.eks. p omrdet uddannelse , motivation og knowhow-overfrsel , og en branche , der hele tiden mister verdensmarkedsandele , kunne hjlpes til strre konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kolleger , en af de mest fremsatte pstande om informationssamfundet er , at informationssamfundet fjerner afstandene og dermed gr det muligt , at anvende pladsen bedre .
Der kan benyttes tjenester , ledes virksomheder og skabes arbejdspladser , uden at man behver at flytte til de store befolkningscentre .
<P>
Denne optimistiske vurdering tager dog ikke hjde for to vigtige problemer .
De br lses , hvis udviklingen ikke skal komme til at g i den stik modsatte retning .
Selvom man tager udgangspunkt i , at informations- og kommunikationsteknologien ger beskftigelsen , vil den skabte mervrdi slet ikke komme samfundet til gode i fuldt omfang i form af traditionelle arbejdspladser , idet beskftigelsesmulighederne og kbekraften i hj grad flyttes over til de veluddannede byboer , mens kbekraften blandt beboere i fjerntliggende omrder ikke ges .
<P>
Informationssamfundet berrer ogs i vsentlig grad sprgsmlet om demokrati .
Det drejer sig om demokratisk kontrol og demokratiets muligheder , der ogs sikrer deltagelsen af de skaldte marginaliserede grupper i den elektroniske dialog .
Fru Boogend-Quaak skal have tak for sin betnkning .
Til betnkningen har jeg fet indfjet nogle ndringsforslag med advarsler om informationsnettenes ophobning , globalisering , udstdelse af dem uden uddannelse og magtanvendelse .
Jeg bad desuden Kommissionen om at undersge virkningerne af informationssamfundet p beskftigelsen og om at understrege , at til trods for informationsteknologien er en kompetent lrer stadig uerstattelig .
<P>
Bde brugerens og producentens muligheder for at udnytte informationssamfundets tjenester afhnger af , at der findes maskiner med den nyeste teknologi og en generel infrastruktur .
Disse dyre investeringer , der nsten udelukkende sker i privat regi , finder nemt deres vej til ttbeboede omrder og koncentreres i disse omrder .
Dette ger isoleringen af de omrder , der i forvejen mangler kommunikationsmidler .
Det vil vre srdeles foruroligende , hvis der med alment tjenesteudbud p telekommunikationsomrdet snarere menes sikring af basale tjenester for nogle resterende ikke-betalingsdygtige kundegrupper og ikke hele samfundets ambitise udviklingsml .
Det er nemlig sledes , at de moderne informationstekniske hjlpemidler og isr internettets anvendelsesmuligheder ikke i tyndtbefolkede omrder alene kan baseres p privat anskaffelse af udstyr .
Der er brug for lettilgngelige arbejdstationer , der er installeret p offentlige faciliteter ssom skoler , biblioteker og sygehuse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gre Kommissionen opmrksom p , at det er muligt at overfre informationer i hele EU ved hjlp af satelitkommunikation og den seneste teknologi og isr i omrder , hvor den traditionelle infrastruktur for telekommunikation er mangelfuld og forldet .
Der er et pressende behov for et flles intelligent bredbndsnet i Europa .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , som det s ofte sker , overser vi det vsentlige til fordel for bestemt legitime , demokratiske og moralsk relevante , men sekundre overvejelser , nr vi skal se p ml og midler .
Det vsentlige er , at Europa i dag er langt bagefter USA og Japan ; vkstraten i amerikanske virksomheder er p alle omrder fem gange hjere end hos europiske . Som hr .
Scarbonchi sagde fr , bliver Europa til et  Microsoftland  .
Det er dr , det vsentlige ligger .
<P>
Hvorfor ?
Fordi nogle af os er meget knyttet til offentlige tjenester , andre til den offentlige sektor ; atter andre nsker frst og fremmest adgang for alle , og en fjerde gruppe vil hindre al ulighed .
Det er alt sammen meget godt .
Men hvad sker der s i mellemtiden ?
Mens vi disputerer om alt det , informationssamfundet burde vre , skaber de andre det .
Og i sidste instans bliver vi bare brugere af det , de andre fremstiller .
<P>
Jeg er enig i indholdet af de fleste af betnkningerne ; men derimod kan jeg ikke lide , hvad der foresls i ndringsforslagene , som for vrigt gr igen i alle betnkningerne .
Der kan man lse , at arbejdstagerne , forbrugerne , reprsentanterne for dette og hint skal deltage i standardiseringen osv . Alle disse betingelser betyder , at vi bliver ude af stand til at trffe selv den mindste beslutning .
Lige s enig jeg er i , at alle skal hres , for hringer skal vre grnselse , lige s meget mener jeg , at beslutningerne ikke kan deles , for ellers fr vi slet ikke truffet nogen beslutninger .
Det er dt , Europa lider under , og det er desvrre dt , som mange af os ikke kan se .
<P>
Nr jeg lser de ndringsforslag , der er stillet , uanset om det er til betnkningen af hr . Rbig , fru Boogerd-Quaak eller hr .
Hendrick , er de alle det samme , nemlig at vi skal dele beslutningstagningen med alle og enhver .
Alle skal deltage . Helt rligt , hvis De ikke nsker , at vi skal gre eller deltage i noget , s skal De bare bede om , at alle skal deltage .
Det har vi set i visse tilflde i Belgien . I egnsplanlgningspolitikken nskede man , at alle berrte interesser skulle deltage .
Resultatet var , at det ikke var muligt at trffe beslutninger .
S bliver det markedet , der trffer beslutninger , som de fleste synes er forfrdelige .
Det er , hvad vi ender med .
<P>
Derfor vil jeg inderligt opfordre mine kolleger til ikke at underminere os selv , ikke at drbe det europiske informationssamfund p et tidspunkt , hvor det netop har brug for frisk luft .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , jeg kan kun tilslutte mig den forrige taler , hr .
Herman . Jeg er ofte uenig med ham , men i dag er jeg helt enig .
<P>
Frst vil jeg naturligvis gratulere fru Boogerd-Quaak med hendes betnkning .
Jeg tror , hr . Herman , at problemet ikke kun ligger her , ved vore kolleger i Parlamentet , men ogs hos Kommissionen .
For hvad er det , Kommissionen gr ?
Den sender os uafbrudt dokumenter om informationssamfundet , og det ene dokument er endnu strre end det andet .
Der er en hel del overlapninger i alle disse meddelelser .
I dag foreligger der igen fire forskellige , der overlapper hinanden .
Det er ikke lige det , vi sidder og venter p .
Ogs Kommissionen selv m srge for en bedre samordning inden for egne rkker , sledes at vi her modtager entydigt materiale .
<P>
Et godt eksempel er flgende . I sidste plenarforsamling vedtoges min betnkning om IKT-industrien .
Og nu forelgger Kommissionen sin egen meddelelse om samme emne .
Vi tager alts det hele forfra igen .
P den mde kommer de europiske borgere ikke t skridt nrmere informationssamfundet .
S jeg anmoder ogs Kommissionen om at srge for en bedre koordinering .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , mine damer og herrer , det , der gr under betegnelsen informationssamfund , er resultatet af en teknologisk revolution , som primrt har udmntet sig p det informationsog kommunikationsteknologiske omrde .
Det er resultatet af indfrelsen af nye teknologier , tjenester og innovationer i et nrmest ufatteligt tempo .
Informationssamfundet er ganske givet en af menneskehedens landvindinger .
<P>
Men denne landvinding , der er forceret frem af egoistiske og kommercielle interesser , er nu blevet overtaget af dem , der forcerer udviklingen , og anvendelsen af dem er meget langt fra at komme hele menneskeheden til gode .
Tvrtimod !
Vi ser med den strste bekymring p udviklingen , der indebrer en risiko for , at hele denne proces kommer til at cementere og endog uddybe de i forvejen dybe sociale klfter .
<P>
Og det er efter vores mening hvet over enhver tvivl , at informationssamfundet , sdan som det er udformet , cementerer og uddyber spaltningen i samfundet , idet det opdeler befolkningen i dem , der har adgang til det og dem , der ikke har .
De ndringsforslag , vi har stillet til fru Boogerd-Quaaks betnkning , tager netop sigte p at henlede opmrksomheden p dette problem , og sfremt de bliver vedtaget , vil vi stemme for denne betnkning , og det vil vi ogs for betnkningerne af hr . Hendrick , hr .
Rbig og fru Ahlqvist , som vi alle takker for indsatsen .
<P>
Jeg kan ikke slutte mit indlg uden at advare mod faren for et sammenlb af forskellige typer analfabetisme , som ligger i kim i informationssamfundet , sdan som det er skruet sammen :
<P>
den analfabetisme , der gr sig gldende blandt dem , der ikke lrer at lse , skrive og tlle , fordi de er tvunget til at leve i et forgangent rhundrede , mennesker , som vil udgre en stor del af de mange og stadig flere sociale grupper , som hindres i at f adgang til de nye teknologier ; -den analfabetisme , som bestr i , at mennesker hurtigt glemmer at lse , skrive og tlle , fordi de efterhnden kun kan  klikke  med en elektronisk mus , hvilket de ganske vist er dygtige til ; mennesker , som allerede lever i fremtidens verden . Jeg skal understrege , at jeg bestemt nsker en sdan fremtid prget af teknologiske landvindinger men jeg kmper for , at den ikke skal komme til at se ud som beskrevet ovenfor , fordi den da vil resultere i endnu strre skel i samfundet , hvis bund vil udgres af en stadig strre gruppe undermennesker , og i den anden ende af den sociale rangstige vil vi have de informationsteknologiske overmennesker , som aldrig har hrt om Rimbaud , og som ikke krer sig om de konomiske gebrkkeligheder .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de tre ordfrere for deres betnkninger , som jeg finder aldeles glimrende .
Jeg skal blot anstille nogle enkelte betragtninger , isr i tilknytning til fru Boogerd-Quaaks betnkning .
<P>
I modstning til hvad andre talere har hvdet , tror jeg ikke , vi skal vre s bekymrede over USA ' s teknologiske frerstilling p dette omrde .
Det er faktisk det samme argument , som Servan-Schreiber anvendte for femogtredive r siden , da han skrev om den amerikanske udfordring , nemlig at Europa i teknologisk henseende var kommet uhjlpeligt bagefter USA .
Det er imidlertid en kendsgerning , at vksten per capita i disse femogtredive r ikke har vret hjere i USA end i Europa , og jeg er helt overbevist om , at det ogs vil vre tilfldet i fremtiden .
<P>
Grunden til , at vi ikke behver at vre s bekymrede , er , at handel bygger p relative fordele .
Europa har i stedet en handelsmssig fordel p andre omrder . Derfor vil det ikke vre en katastrofe , hvis det ikke bliver markedsledende p samtlige omrder inden for informationsteknologien .
Desuden tror jeg , at vi , hvis vi nsker , at Europa skal vre frende inden for spidsteknologierne , m tage udgangspunkt i den simple kendsgerning , at otte af ti nobelpristagere inden for naturvidenskaberne kommer fra USA .
Det er med andre ord grundforskningen , vi skal satse p , hvis vi nsker at blive frende inden for morgendagens teknologier .
<P>
Hvad der i hjere grad bekymrer mig , er faktisk lighederne i informationssamfundet .
I dag er der jo blandt dem , der behersker informationsteknologien , en klar overreprsentation af unge , veluddannede og hjtlnnede mnd .
Det , som det efter min opfattelse glder om , er at finde ud af , hvordan man skal sprede kundskaberne til den brede befolkning .
Jeg mener , at fru Boogerd-Quaak har ret , nr hun peger p skolernes rolle .
Vi har et stort ansvar i denne sammenhng og m srge for , at der ikke skabes et informationsteknologiens klassesamfund blandt morgendagens generationer .
<P>
Endvidere ser vi i dag , hvordan velstillede familier , som har rd til det , kobler sig p Internet ved hjlp af deres egen hjemmecomputer og dermed giver deres brn viden om denne teknologi , s at sige allerede med modermlken .
Desvrre har ikke alle brn edb-interesserede forldre eller forldre , som har rd til at kbe en computer .
Jeg tror faktisk ogs , at det er ndvendigt at gre noget ved dette problem for at sikre , at der ikke skabes uligheder mellem befolkningslagene i informationssamfundet .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg gerne pege p , at vi ogs br vre opmrksomme p de store , positive muligheder , som informationsteknologien giver os , nr det glder decentraliseret beskftigelse .
At mennesker kan sidde hjt i nord og samarbejde med mennesker i syd om det samme projekt det giver os mulighed for at udvikle landdistrikterne og begrnse befolkningskoncentrationen i storbyerne .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , jeg vil gerne frst lyknske fru Ahlqvist , hvis betnkning jeg gerne vil tale om , med hendes arbejde .
Kommissionens meddelelse , der ligger til grund for hendes udmrkede vrk , hedder  Om at lre i informationssamfundet  og skal reprsentere et europisk initiativ til skoleuddannelsen .
Principielt vil jeg gerne sige i den forbindelse , at man mske ikke er helt retfrdig over for vores uddannelsessystemer , hvis man pstr , at det frst er nu , tilslutningen til EDB-tidsalderen sker .
Informatik som undervisningsfag og computerrum som klassevrelser finder man jo allerede overalt i Europa .
<P>
Alligevel skal der gennem dette initiativ erindres om , at omgangen med EDB og medierne konstant er en udfordring , som alle p undervisningsomrdet hele tiden er stillet overfor .
Her m vi imidlertid ikke overse , at vi i forbindelse med uddannelse har at gre med et omrde , hvor ansvaret i frste rkke ligger hos medlemsstaterne .
Derfor hilser jeg det velkommen , at medlemsstaternes kulturhjhed nvnes specielt i punkt 3 , og at man ogs i andre punkter modstr fristelsen for at plgge medlemsstaterne regler , i stedet giver man dem kun impulser .
<P>
Jeg m indrmme , at jeg fortsat er noget betnkelig ved punkt 13 , 14 og 15 .
Jeg er efterhnden trt af , at piger og kvinder stadigvk fremstilles som de tekniske dummerhoveder !
<P>
Alene et blik ind p kontorerne rundt omkring os viser jo , at netop kvinder omgs de nye teknikker meget suvernt .
Nr der her konstateres en mangel , s betyder det imidlertid ogs , at 40 rs coeducation i grunden var spildt ulejlighed !
Desuden br man ikke vre for belrende .
Oplysningen om en legebetonet omgang som et pdagogisk tip er ganske vist uskadelig , men ogs overfldig !
Jeg er helt enig med ordfreren i , at ndringerne i kommunikationen ogs skal g hnd i hnd med en reform af skolerne .
Det synes at vre p hje tid .
Der er bare det ved det , at lreruddannelsen vel ikke hrer til fllesskabsopgaverne , og jeg har ogs problemer med at sttte den med strukturfondsmidler .
Derfor vil min gruppe ved punkt 27 krve srskilt afstemning og kun stemme for frste del .
<P>
Jeg glder mig desuden over to aspekter .
For det frste er det bemrkningen om handicappede elever , som jeg anser for meget vigtig , og for det andet forslaget om at undersge , om forsknings- og uddannelsesprogrammerne kan anvendes til at etablere et netvrk mellem skoler .
Men her m vi vre klar over , hvor vi stter prioriteterne , og hvor vi s p den anden side slkker p kravene .
Trods de skildrede forbehold nsker jeg imidlertid , at betnkningen i vrigt fr positiv sttte .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , der er sagt mange selvflgeligheder i dag , men der er n sektor , som hverken Kommissionen eller medlemslandenes flertal har taget tilstrkkelig alvorligt , nemlig digital geografisk information . Dermed mener vi stedbunden information .
Her er der et stadig stigende behov for , at Europa etablerer standarder og infrastruktur .
<P>
GI2000 omtales i et af punkterne i handlingsplanen , men der er intet sket , selvom franske , tyske , spanske og nederlandske ministre i et brev til Kommissionen i 1994 efterlyste foranstaltninger p dette omrde .
Der kan spares meget , nr det glder opflgning .
Der m gres noget inden for rammerne af femte rammeprogram for forskning .
Der er ikke afsat midler til geografisk information i budgettet for 1998 .
Nr der ikke er afsat midler , kan EU heller ikke gre det , der forlanges af os , og som vi gav tilsagn om i forbindelse med G7informationskonferencen for et par r siden .
Desuden er der behov for en bedre koordinering af de databaser , som Kommissionen selv driver .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , kre kolleger , vi debatterer i dag fire betnkninger om telekommunikation , ikke hver for sig , men sammen .
Det er ogs fornuftigt .
Informationssamfundet har nemlig s mange aspekter , som vi jo kun kan betragte integreret .
N , hvordan er situationen egentlig i Den Europiske Union ?
For tiden mister vi markedsandele som producenter , fra r til r .
Vi har to store firmaer , prcis 10 % , der er europiske .
Vi indleder en bred samfundsmssig diskussion om de mulige farer i informationssamfundet , om de mulige tabere .
<P>
Vi har ikke nogen harmoniserede markeder .
Vi beskrer bevillingerne til forskning og udvikling ogs p omrdet informationsteknologier .
Vi m stille amerikanerne det sprgsml hvad der rent faktisk ogs skete i sidste uge ved et mde i Bonn - : Hvorfor er De egentlig sdan imod e-mail og Internet ?
For vrigt : Ved Internettet tnker vi jo mere p risici og p brnepornografi og ikke s meget p kommunikationen mellem fjerntliggende steder i verden .
Hvad har vi da brug for ?
Vi har frst og fremmest brug for mange flere bevillinger til forskning og udvikling .
Med henblik herp har vi ogs brug for en bred accept .
Vi kan ikke kun finansiere det , vi nsker at bevare .
Vi er ogs ndt til at finansiere det , fremtiden vil sikre os .
<P>
Denne forskning skal vre koordineret og anvendelsesrelateret .
Det igen krver ogs accept af , at vi begiver os meget mere ud i anvendelsesmulighederne og , hvis vi gr s vidt , rent faktisk tilbyder industrien sttte dr , hvor det er ndvendigt .
Men vi har ogs brug for en bredt anlagt forskning p standardiseringsomrdet .
Frst i det jeblik , vi selv kan gennemfre vores standarder , vil vi kunne erobre fremtidens markeder .
Netop i denne forbindelse har vi til informationssamfundet brug for meget mere og en langt bedre overfrsel af teknologi , end det hidtil har vret ndvendigt .
Hvorfor er vi for fine til at finansiere anvendelser , hvorfor bliver vi hngende ved grundlagene ?
Satellitter , der giver penge , anvendelsessatellitter , er heller ikke ufine .
Vi behver ikke kun at sende forskningssatellitter op .
<P>
Men frst og fremmest vil vi kun skabe et informationssamfund og kun opbygge net , hvis borgeren accepterer dem , hvis der er en eftersprgsel efter dem .
Med andre ord selvom jeg i andre sammenhnge ikke giver meget for det har vi her brug for en bredt anlagt informationskampagne , men en positiv informationskampagne , der frst og fremmest oplyser os om informationssamfundets muligheder og chancer og ikke dets mulige risici .
I vrigt har vi brug for en stor offensiv til fordel for telearbejde .
Hvis vi har meget telearbejde , vil det ogs vre et bidrag til udviklingen i landdistrikter , det vil vre et bidrag til det arbejde , der udfres af kvinderne , som vil kombinere familie og erhvervsarbejde bedre .
Nr vi fr mange telearbejdspladser , er det tid at ledsage dem socialt .
Men hvis vi forbyder det fra frste frd og er negativt indstillede fra frste frd , vil vi aldrig kunne hvde os .
<P>
Jeg frygter undertiden , at vi vil forpasse en chance for fremtiden .
Netop p omrdet informationssamfund er vi ndt til at handle centralt , og det skal vi gre nu .
Derfor m vi hilse disse fire betnkninger velkommen netop p dette tidspunkt samt de fire forslag fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=103 NAME="Bangemann">
Hr. formand , nr man lser betnkningerne igennem og sammenholder dem med diskussionen her i eftermiddag , er der da en helt vsentlig forskel , der virker pfaldende .
Betnkningerne beskftiger sig alle med det , Kommissionen hidtil har gjort sammen med Parlamentet , og undersger s de nye aspekter , der her foresls , alts handlingsprogrammet , de srlige muligheder , vi pviser for skoler , for uddannelse generelt og flere andre ting .
<P>
Diskussionen har som desvrre tit ved diskussionen om informationssamfundet tjent som en slags grdemur for mange parlamentsmedlemmer , der beklager verdens uretfrdighed og den slemme kendsgerning , at der findes fattige og rige osv .
Nu er det naturligvis ogs et tema inden for rammerne af informationssamfundet .
Problemet er bare altid , nr Kommissionen forsger at svare p denne kritik , s er de damer og herrer allerede get , der har givet udtryk for denne kritik .
<P>
Det siger jeg ikke af sret forfngelighed , det er ikke s vigtigt for mig .
Der er ganske vist nogle trofaste , og til dem hrer fru Pailler .
Det glder mig gang p gang , at hun nsker at g ind i en rigtig diskussion og ogs gr det , selvom vi undertiden har forskellig opfattelse .
<P>
Jeg vil endnu en gang forsge at retablere den sammenhng , som nogle diskussionsdeltagere har mistet .
Vi har lige fra begyndelsen ikke opfattet informationsteknologien og dens udvikling som et teknisk eller konomisk problem , hvilket allerede kan aflses af valget af ordet informationssamfund , derimod har vi lige fra begyndelsen , siden vores frste forslag herom , nemlig den skaldte Bangemann-rapport fra topmdet p Korfu , gjort opmrksom p , at de vsentlige sprgsml ligger p omrdet samfundspolitik , og at anvendelse af denne nye teknologi forudstter , at man skaber villighed og benhed i samfundet .
<P>
Vi har ganske vist ogs sagt og det blev sagt til slut at vi naturligvis overhovedet kun kan diskutere om , hvorvidt vi anvender sdanne teknologier fornuftigt ud fra et samfundspolitisk synspunkt , hvis vi selv har dem , hvis vi selv udvikler dem , og hvis vi ikke bare er kunder hos de andre .
Af denne grund har vi lige fra begyndelsen ogs forsgt at fjerne de hindringer , der var her , og jeg vil gerne minde om : Det forslag , vi har stillet , nemlig at afskaffe de offentlige monopoler p teleomrdet , har ikke vret uomtvistet i Parlamentet .
<P>
Vi befinder os umiddelbart fr denne dato .
Den 1. januar nste r vil der vre konkurrence her .
Heller ikke konkurrencen som element i denne nye teknologi og i dens konomiske udnyttelse har vret uomtvistet .
Konkurrence har allerede i dag halveret den afstand , vi har i relation til omkostninger til transmission af informationer til USA .
Da vi begyndte , var omkostningerne ti gange strre end i USA .
I dag er de fem gange strre , det er stadigvk fem gange for store .
Vi skal ned p samme niveau , men afskaffelsen af monopoler , indfrelsen af konkurrence , af frie markedsforhold har allerede medfrt en ganske vsentlig lettelse for dem , for hvem takstbetalingen tidligere frte til , at de var udelukket fra informationer .
<P>
Det er den sociale effekt , som vi opnr ved , at vi udnytter det , markedskonomien stiller til rdighed af instrumenter .
Jeg forherliger dermed ikke noget .
Jeg mener ikke , at konkurrencen som sdan er et ml .
Jeg bestrider ikke , at vi er ndt til at gre os ekstra anstrengelser , hvilket vi ogs gr her , men jeg pstr : Der findes ikke nogen anden mulighed for bedre at hjlpe de drligt stillede end at snke de omkostninger , der skal betales , nr man vil informere sig .
<P>
Noget af det , der her er sagt , er slet og ret ikke korrekt .
F.eks. er det igen blevet pstet , vi er absolut bagud , og vores markedsandel falder .
Det er ikke korrekt .
Jeg har allerede ved tidligere lejligheder gjort opmrksom p : Hvis De tager de tre vsentlige elementer i denne teknologi eller i dette konomiske arrangement , nemlig infrastrukturen , den skaldte hardware og softwaren , s er vi absolut ikke bagud p infrastrukturomrdet .
Det er ikke tilfldigt , at amerikanerne har kaldt deres egen foranstaltning highways of information , fordi de , og ikke vi , har infrastrukturproblemer .
<P>
Inden for hardware er vi konkurrencedygtige p verdensplan , ikke kun med de store virksomheder , som man her altid tnker p , Siemens , Alcatel og Philips , men ogs med sm virksomheder fra mindre medlemsstater .
Ericsson fra Sverige eller Nokia fra Finland er virksomheder , der er konkurrencedygtige p verdensplan .
Det er heller ikke rigtigt , at vi ikke har lagt vgt p standardisering .
En eller anden fra Den Liberale Gruppe har bebrejdet os , at vi da br beskftige os med standardisering .
Den pgldende dame har jensynlig overset , at vi her beskftiger os med betnkningen af hr . Rbig , der udelukkende beskftiger sig med standardiseringen !
Jeg mener , hvordan skal vi da s diskutere med hinanden ?
<P>
I standardiseringen har vi med GSM-standarden skabt en standard for mobiltelefoni , som er anerkendt globalt .
Jeg mener , jeg er meget for , at man fra tid til anden fr luft for sin utilfredshed med verdens utilstrkkeligheder , men man br i den forbindelse ikke overse kendsgerningerne .
Sledes har f.eks. vores markedsandel kun ndret sig ganske uvsentligt i de sidste tre r sammenlignet med USA , Japan og de skaldte fire tigre .
I 1995 havde vi 30 , 3 , i 1996 29 , 7 og 1997 29 , 3 .
USA havde 34 , 5 , 34 , 6 , 34 , 7 ; Japan 15 , 1 , 14 , 9 , 14 , 6 den andel er faldet vsentlig mere og de fire skaldte tigre havde 3 , 9 , 4 og 4 % .
De ser , at disse fire hovedkonkurrenter slet ikke har ndret sig vsentligt , og det , de har mistet , har udviklingslande meget tit vundet .
<P>
Det vil jeg ogs gerne gre opmrksom p , fordi der ogs hele tiden tales om den voksende klft mellem udviklings- og industrilande : Netop her p omrdet informationssamfund er der vsentlige konkurrencefordele for skaldte udviklingslande , netop p software-omrdet , hvor vi klart er endnu svagere end ikke s f andre , men hvor vi imidlertid ogs indhenter dem .
Indien f.eks. er et af de bedste , mest konkurrencedygtige software-lande i verden , og hvis vi tidligere mente at skabe konkurrencedygtige industrier i udviklingslande ved at stille finansielle midler til rdighed for dem , s ved vi i dag , at det ikke har givet meget .
Men at optage dem med deres viden p vores markeder , at acceptere dem som konkurrenter , det er rigtig udviklingssttte , og hvis man gr det , s er der igen straks nogle , der opdager , at det vil skade Europa , og taler om delokalisering , globaliseringsflde og lignende ting .
<P>
De samme folk , der altid har krvet udviklingshjlpen og altid krvet flere penge , opdager i dag , hvor vi gr over til ogs at acceptere de konkurrencefordele , udviklingslande har i et konkurrencesystem , at det er en flde for os !
Det anser jeg for strre hykleri end alt andet , man kan hre i den forbindelse .
<P>
S blev det sagt , tror jeg , ogs af et medlem af Den Liberale Gruppe jeg m til at g derhen igen , hr. formand , jeg har i den sidste tid ikke vret hos Den Liberale Gruppe , og det kan mrkes at vi kun producerer papir .
Alene de projekter , vi har stttet og haft ansvaret for p omrdet informationssamfund i de sidste tre , fire r , hvor vi har beskftiget os med det , belber sig til 3.000 praktiske projekter .
Vi har indledt et projekt med Europas byer , der i mellemtiden er udvidet til alle byer i verden , nemlig sammen med dem at starte projekter , der er af betydning for borgerne , alts ikke kun informationer om byernes tilbud , men ogs en bedre medicinforsyning .
I forbindelse med telemedicin har vi imidlertid en hel rkke fremragende projekter .
Vi har sammen med disse byer udviklet yderligere projekter , prsteret et stykke praktisk arbejde .
<P>
Vi har ogs skabt forummet informationssamfund .
Vi har sagt til Parlamentet , at vi ogs gerne ville lade reprsentanter for Parlamentet deltage .
Vi havde frst planer om at lade to parlamentsmedlemmer deltage ; s rejste der sig en storm af forargelse , fordi man sagde , at det naturligvis ikke var tilstrkkeligt .
Vi nskede i og for sig at tale med dem , der ellers ikke kommer til orde , alts med de samfundsmssige grupper .
Derefter forgede vi antallet af pladser til parlamentarikerne til fem .
Jeg m desvrre sige til Dem , at parlamentarikernes deltagelse er skuffende for os og ogs for forummet .
Det ville vre dejligt , hvis Parlamentet ville tage til efterretning , hvad der udarbejdes i dette forum .
Det er ganske excellent !
For mig ser det ud , som om det ville vre ret godt , hvis vi af og til ville fre debatter med dem , som De nsker at henvende Dem til , for at De da kan se , hvad det er , der sker .
<P>
Men lad mig nu sige noget om de enkelte betnkninger , for det ville virkelig vre uretfrdigt , hvis jeg kun beskftigede mig med debatten og ikke sagde noget om betnkningerne .
Jeg takker hr . Hendrick , for han har netop understreget det , vi nsker at gre , og som for vrigt er svar p mange sprgsml .
Det flerrige program skal i frste rkke tjene til at lette overgangen til informationssamfundet for de samfundsmssige grupper , som ikke kan det af egen drift .
Et medlem har her krvet , at man br tnke mere p de drligt stillede og p fjerntliggende regioner .
Den pgldende kan ikke have lst Hendrick-betnkningen , for det er prcis det , der krves heri .
<P>
Jeg takker for vrigt for fru Gnthers indlg .
Ligesom hr . Herman har De talt som ud af mit hjerte .
Hvis jeg var en kvinde , ville jeg bestemt vrge mig imod i samme ndedrag hele tiden at blive nvnt sammen med grupper , der virkelig fortjener srlig omsorg , for s synes det , som om kvinder kan omgs informationsteknologien drligere end mnd .
Det omvendte er tilfldet !
Nu gr fru Roth-Behrendt , fordi jeg for en gangs skyld har rost hende !
<P>
Hvis man en gang imellem ser p , hvordan kvinder , der arbejder i virksomhederne , i dag slet ikke har noget problem med at omgs disse moderne informationssystemer ...
<P>
( Tilrb ) ...
alts , jeg opgiver det !
<P>
Vi kan jo lige i fllesskab se p sdanne virksomheder .
Det er problemet , at man nemlig benbart kan have forskellige opfattelser af virkeligheden .
Jeg har allerede sagt det lige i begyndelsen : For mig synes telearbejde at vre en excellent lsning p det , der har frt mange kvinder ud i ulselige konflikter .
Hvis de nemlig i deres familie nskede ogs at opfylde deres forpligtelser som mdre og som centrum i en husholdning , men samtidig nskede at have erhvervsarbejde , s har det hidtil vret et problem , der praktisk taget var ulseligt .
Det var en konflikt , som mange kvinder i dag fortsat befinder sig i , og telearbejdet ville give mulighed for at forbinde disse to muligheder med hinanden , hvilket er meningen med et deltidsarbejde .
Da jeg sagde det , var der igen nogle medlemmer af Parlamentet , der faldt over mig og sagde : Det frer til isolering af kvinden .
Hun kan s ikke lngere drikke kaffe med kollegerne osv .
<P>


Jeg mener , man kan forestille sig en verden , som er s at sige helt ideel .
Den vil vi aldrig opn .
Men hvis man foretager en vis forbedring af en verden , sdan som den er i dag , s mener jeg , det kan betale sig at tage fat p denne forbedring i stedet for at vente , indtil verden bliver sdan , som man mske forestiller sig den som ideel .
<P>
Hvad vi gr her i dette program , er prcis det , der er kommet til udtryk i debatten . S skal vi takke fru BoogerdQuaak , fordi hun har gjort opmrksom p i sin betnkning , hvad vi har gjort fra begyndelsen .
Naturligvis er vi ndt til at tage fat p nye opgaver . Derfor har vi forelagt dette Rolling Action Programme , det vil sige , hvad vi nu gr i forbindelse med Electronic Commerce , i forbindelse med modernisering af vores uddannelses- og videreuddannelsessystemer , i forbindelse med forbedring af den regionale og sociale samhrighed og i forbindelse med beskyttelse af borgerne ogs mod illegalt og skadeligt indhold , det er et nyt arbejdsprogram .
Det har vi ikke gjort fra begyndelsen , men det er netop de problemer , vi er kommet til med udviklingen af systemerne .
<P>

Sledes finder der f.eks. en konference sted i Bonn om 14 dage med mange partnere , ikke kun fra Unionen , men ogs fra lande udenfor , om sprgsmlet : Hvordan opnr vi reel beskyttelse mod illegalt eller andet indhold , som en bruger ikke nsker ?
Det er nemlig et vanskeligt problem , og det lser man ikke ved at diskriminere Internettet , fordi pornografi eller andet illegalt indhold ogs forekommer p Internettet , men det opnr man derimod ved at snakke om , hvordan man teknisk kan organisere denne beskyttelse . Det har vi for , og det vil vi gre .
<P>
S takker jeg hr . Rbig .
Han har med rette gjort opmrksom p , at ogs vi ser en hel rkke ndvendigheder p omrdet standardisering , nemlig en hurtig , praktisk , praksisnr opstilling af standarder .
Men heller ikke her ser vores status drlig ud .
Han vil erindre da jeg foreslog ikke med det samme at regulere alt selv fra vores side , men derimod gre et forsg p sammen med erhvervslivet at n frem til praksisnre resultater , blev jeg kritiseret p det kraftigste i Parlamentet , fordi mange netop vrighedstroende troede , at man ikke kan gre det sdan .
<P>
Vi har gjort gode erfaringer med det .
Vi har for udsendelse af digitale signaler og vi er de eneste , der har det p globalt plan en komplet kde af standarder , som vi har udarbejdet sammen med erhvervslivet .
De glder for udsendelse , komprimering , dekomprimering og modtagelse af signaler . Vi er alts absolut ikke bagud , tvrtimod .
Her er vi oven i kbet bedre end mange andre , og vi ser , at det ogs giver gode resultater industripolitisk .
<P>
Fru Ahlqvist har omtalt et punkt , hvor vi ogs har vret meget aktive lige fra begyndelsen . En af de task forces , vi har nedsat p omrdet forskning og udvikling , har beskftiget sig med software p omrdet undervisning og erhvervsmssig uddannelse og videreuddannelse .
Det er r siden !
Vi indbd medlemsstaterne til at tale med os om , hvordan man bedst kan koble skolerne p nettet . Jeg indrmmer , at vi ikke umiddelbart har kompetence p dette omrde , og det er ogs lidt vores problem , men alle medlemsstater har beskftiget sig med problemet nogle er lngere tilbage , andre er mere foran .
Men enhver ved , det er et af hovedproblemerne .
<P>
Jeg vil gerne anmode fru Pailler om ikke at se s kritisk p private firmaers deltagelse .
Det er firmaer , der naturligvis er interesseret i , at der fremover eller i det hele taget opstr nye kunder gennem beskftigelsen med computere , Internet og andre muligheder , men frst og fremmest er disse firmaer villige til for f penge , undertiden sgar gratis , at stille udstyr til rdighed , som skolerne simpelthen selv ikke har , og som heller ikke finansieres af staten .




<P>
Ogs her er der en forskel mellem idealverdenen , sdan som man kan forestille sig den , og praksis . Naturligvis kunne man forestille sig , at enhver medlemsstat har s mange penge , at den kan finansiere det hele inden for rammerne af sit budget .
Men s ideel er verden ikke , for vrigt heller ikke i kommunismen , fru Pailler . Jeg har besgt tiltrdelseslandene , der alle har vret kommunistiske lande .
Her findes der nppe skoler , der er p Internettet .
Her er der sgar somme tider slet ikke nogen skoler . Man br derfor ikke tro , at det er en kapitalistisk mangel .
Vi nsker imidlertid at udnytte disse muligheder .
<P>
Denne handlingsplan har fire aktionsomrder , og vi hber , hvis vi gennemfrer det , at vi kan gre det uden yderligere offentlige bevillinger .
I hvert fald vil vi bestrbe os p ikke at opholde os ved disse budgetproblemer , men gre noget praktisk .
Undskyld , hr. formand , hvis jeg har pointeret det lidt meget , men jeg har indtryk af , det er ndvendigt , at vores debat videreudvikles yderligere , hvis vi virkelig har i sinde at lse de praktiske problemer , som Unionens borgere i dag str overfor .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr . Bangemann , jeg vil da gerne gentage noget , De ikke har forstet korrekt .
Derfor vil jeg nu sige det p tysk .
De har jo vret meget i defensiven i dag .
Det behver De slet ikke at vre , for jeg har ikke sagt , at De kun sender os papirer .
Jeg har bare sagt , at de forskellige afdelinger i Kommissionen altid sender os meddelelser og andre dokumenter p forskellige tidspunkter .
Derfor reagerer vi p det .
Vi vil gerne have det integreret .
Jeg spurgte , om De mske kunne koordinere arbejdet i Kommissionen bedre .
Jeg har aldrig sagt , at De ikke gr noget !
Mske ved De , at jeg undertiden ogs besger projekter og taler p konferencer om telecities og andre ting .
Jeg ved prcis , hvad det alt sammen er , De laver p dette omrde , og det glder jeg mig over .
<P>
S sagde De , at vi ikke mister nogen markedsandele .
Her er De ndt til at sl efter og lse min betnkning fra sidste uge .
I 1990 havde vi en markedsandel p 35 % og nu kun 29 % , og det er et fald p 6 % .
Men jeg glder mig til igen at se Dem i Den Liberale Gruppe ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Import af hormonbehandlet kd
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om import af hormonbehandlet kd i Den Europiske Union ( WTO ) .
<SPEAKER ID=107 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil gerne frst overbringe en undskyldning fra min kollega , hr . Fischler , der naturligvis gerne ville have afgivet denne redegrelse personligt , men som er forhindret og derfor har bedt mig lse hans og dermed Kommissionens redegrelse op .
<P>
WTO ' s hormonpanel fremsendte den 8. marts 1997 to praktisk taget identiske forelbige rapporter til parterne , n til USA og n til Canada .
Som forelbigt resultat , og jeg understreger forelbigt resultat , fandt panelet , at EFforbuddet mod import af hormonbehandlet kd er uforeneligt med en rkke bestemmelser i WTO ' s aftale om anvendelse af sundhedspolitimssige og plantesundhedsretlige foranstaltninger .
Naturligvis er Kommissionen skuffet over det .
P begring af Den Europiske Union fandt der et mde sted den 4. juni 1997 med panelet med henblik p en forelbig gennemgang , hvor Kommissionen frst og fremmest fremsatte en hel rkke bemrkninger om panelets anvendelse af videnskabelige data .
<P>
Den endelige rapport forventes at ville foreligge i slutningen af mneden , og derfor vil Kommissionen ikke tage stilling , fr panelet har afsluttet sit arbejde .
Det ville , selvom udsigterne muligvis ikke skulle vre srlig store for , at vi kommer til et andet resultat , i hvert fald vre en procedurefejl .
Men Kommissionen vil benytte alle de midler , den har til rdighed inden for rammerne af WTO , for at opn et resultat , hvor Det Europiske Fllesskabs ret til at bestemme , hvilket beskyttelsesniveau det anser for rimeligt for sine borgere , anerkendes ubegrnset .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , hr . Bangemann , ikke altid kan Kommissionen afgive s gldelige udtalelser som denne her .
Jeg slutter af det , De har sagt , og et brev fra hr . Fischler , som han skrev for nogle f uger siden til formanden for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , at Kommissionen sammen med Parlamentet holder fast ved de mange beslutninger og afgrelser om ogs fremover at erklre anvendelse af naturlige eller kunstige vkstfremmere , alts hormoner , forbudt i Unionen og ogs fastholde det .
<P>
Anvendelsen er af gode grunde forbudt i Den Europiske Union .
Der findes ingen som helst undersgelser om langtidsvirkningerne p mennesket .
I forskningen er der mange forskellige vurderinger om hormoners nytte- og skadevirkning ved dyreopdrt .
Der findes ingen som helst data om , hvordan hormoncocktails , der jo anvendes for det meste , virker , nemlig p dyr , men i frste rkke ogs p mennesket .
Hvis vi ser p det , er det helt klart for mig og min gruppe og jeg er sikker p , ogs for flertallet her i Europa-Parlamentet at vi er ndt til at fastholde et forbud .
<P>
Lad mig sige noget om situationen i Den Europiske Union og det , vi med rimelighed kan forlange af forbrugerne .
Den tillidssvkkelse , vi har oplevet i den sidste tid i forbindelse med produktion af levnedsmidler i Den Europiske Union , ogs som flge af BSE-skandalen , er overhovedet ikke til at bedmme for os .
Det er landbrugerne sandsynligvis i stand til , og desuden nogle salgs- og markedsorganisationer , men hvad det betyder for befolkningen , er det ikke muligt at bedmme .
Hvis vi nu nede frem til et resultat og af WTO blev tvunget til at tillade hormoner , for min skyld gerne importeret fra De Forenede Stater , mrket ja eller nej , s ville det fremkalde en yderligere kmpestor tillidssvkkelse i befolkningen , og det med rette .
<P>
Derfor er jeg af den overbevisning , at strategien skal g ud p klart at sikre ved den kommende reform af den flles markedsordning for oksekd og mlk , at enhver anvendelse af hormoner fortsat forbydes .
Men derudover skal der ogs udvikles en strategi for , hvordan man skal omgs partnerne inden for rammerne af WTO .
Jeg beder Dem , hr . Bangemann , om at foranledige de tilsvarende foranstaltninger i Kommissionen , for at vi i Den Europiske Union ogs sttes i stand til at fremfre de videnskabelige data , der forelgges af WTO , men ogs til at stille nrgende sprgsml i den forbindelse .
For heller ikke her er de angivelige sundhedsattester , der forelgges , overhovedet kontrolleret , og vi kender den gamle sentens : Ti videnskabsmnd , ti meninger .
Det er prcis det samme med hensyn til jurister .
Vi vil lige s godt ogs kunne finde andre resultater for det , som er forelagt fra WTO ' s side .
Hvis vi vil vre sikre p , at vi i Den Europiske Unions befolkning nogen sinde igen kan skabe sdan noget som tillid , sikkerhed , flelsen af , at vi srger for , at kd og levnedsmidler er sunde , s er vi ndt til at fastholde et hormonforbud .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg er ganske enig i fru Roth-Berendts sidste bemrkninger .
Vi taler om forbrugertillid , og det er det vigtigste .
Vort ml i aften her i Parlamentet er at styrke den holdning , vi vedtog for flere r siden , og at sikre , at Kommissionen holder sit lfte om at forsvare Fllesskabets nuvrende position .
<P>
Jeg blev forbavset over at hre kommissren sige , at det vil vre forkert at foregribe en beslutning , der mske bliver truffet efter det endelige resultat fra WTO-panelet .
Vi skal vre meget forsigtige , for vi str strkt .
En beslutning er truffet af Kommissionen , Parlamentet og hele vejen gennem Fllesskabets beslutningsproces .
Og bare fordi der er nogle meget indflydelsesrige virksomheder i USA , som har stor indflydelse p bjerget , p beslutningsprocessen , betyder det ikke , at vi skal give kb p vor beslutning om dette emne .
<P>
Det drejer sig ikke om , at hvad der er godt for USA , er ogs godt for resten af os .
Vi i Fllesskabet skal kunne trffe vore egne beslutninger om disse forhold .
Vi kommer til at lbe hovedet mod mange beslutninger og vanskeligheder i WTO , hvis vi ikke gensidigt respekterer og anerkender det , resten af verden mener .
WTOpanelet trffer en beslutning .
Jeg hber , at kommissren er klar over , hvor strke Parlamentets flelser er om dette emne , og hvis denne beslutning , der er utilfredsstillende , opretholdes , hber jeg , at Kommissionen s str fast p , hvad vi mener , hvad Unionen mener , og sikrer , at vi ikke tillader import af kd i Fllesskabet , som ikke kan accepteres i henhold til vor egen lovgivning .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Provans udtalelser var vldigt opmuntrende ; nr jeg hrer en reprsentant for Det Forenede Kongerige sttte en foranstaltning rettet mod De Forenede Stater og mod amerikanernes uacceptabelt store indflydelse , finder jeg det altid opmuntrende .
Det Forenede Kongerige er Portugals ldste allierede . Men det er frste gang , at jeg oplever den ldgamle portugisisk-britiske alliance fungere i praksis .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om hormoner , ved vi alle , at hormoner ogs anvendes i Europa , og det ved amerikanerne ogs .
Ligesom de ved , at kontrollen i Europa ikke er tilstrkkelig effektiv .
Desvrre fremstilles der ogs hormoner i Portugal , og for tiden giver de et strre afkast end kokain .
Fordi de er forbudt .
Bortset fra dette mener jeg , at hormonbehandling ogs kan anfgtes fra et filosofisk synspunkt .
Hvorfor fremstille hormoner ?
Hvorfor fremskynde dyrenes vkst , nr vi har en overskudsproduktion af kd ?
Af hensyn til konkurrencedygtigheden ?
Det var bekymringen for mlkens konkurrencedygtighed , som i sidste instans skabte BSE-problemet ...
<P>
Hvad det videnskabelige aspekt angr , vil det ganske givet ikke vare lnge , fr forskningsresultaterne viser , at hormoner har krftfremkaldende virkninger .
Imidlertid har jeg altid over for amerikanerne understreget det filosofiske aspekt , at jeg finder det uacceptabelt , at de frer et falsk fremskridtskoncept i marken som begrundelse for at producere mere af noget , de i forvejen producerer for meget af .
Hvad angr det sundhedsmssige aspekt , er det velkendt , at risikoen for krftfremkaldende virkninger af anvendelsen af hormoner langt fra kan afvises .
Og hvad angr kontrollen , er det liges velkendt , at den i Europa ikke er tilstrkkeligt effektiv .
<P>
Men endnu mere rystende er det at konstatere , hvorledes Verdenshandelsorganisationens panel fungerer .
Hvordan udvlges dommerne ?
Vi har tidligere haft banansagen , hvor de tre dommere var fra Hong Kong , Australien og Schweiz .
Bananer vidste de ikke noget om .
Og s vidt vides , er der blandt  hormon  -panelets medlemmer jurister , som ikke ved noget om hormoner !
Hensigten er tydeligvis at f nogle lidet upartiske dommere placeret i panelet , hvilket naturligvis resulterer i en fuldstndig fordrejelse af retsbegrebet .
Jeg hber , at Kommissionen har det forndne mod til at tackle dette problem frontalt og tilintetgre USA ' s illegitime fordringer .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , endnu en gang drfter vi i denne forsamling den verserende hormonsag med USA .
Jeg kan meddele Kommissionen , at Den Liberale Gruppe bakker op om Kommissionens plan .
Vi er imod anvendelsen af kunstige hormoner i oksekdproduktionen .
Den vigtigste grund er ogs andre grupper har nvnt det at der blandt videnskabsfolk hersker for megen tvivl om flgevirkningerne af anvendelsen , og s lnge der er rimelig tvivl , br vi ikke tillade det .
Efter min mening br vi alts sttte Kommissionen i at fortstte s lnge , som det er proceduremssigt muligt .
<P>
Jeg vil dog og det er ogs Den Liberale Gruppes holdning ikke g s vidt som til at fordmme WTO-panelet som sdan .
Det gr jo ikke an at afskaffe dommeren , fordi der en gang afsiges en dom , der er forkert .
Vi skal alts flge de procedurer , der nu engang er .
Men Kommissionen br dog , tror jeg , vre forberedt p n ting .
I Europa har vi en anden opfattelse af fdevareproduktion end tilfldet er i eksempelvis USA eller p andre kontinenter .
Vi har en anden opfattelse med hensyn til dyrenes ernring , opstaldning , transport og s videre .
Jeg tror , at vi i nrvrende tilflde br tage mest muligt hensyn til forbrugernes nsker .
Vi observerer det allerede i adskillige EU-medlemsstater .
Der opstr et hav af kvalitetsmrker . Det ene er endnu mere miljbevidst end det andet og s videre .
Jeg vil mene , at det phviler Europa-Kommissionen at udvikle noget i den retning , sledes at det bliver nemmere for den europiske forbruger at skelne mellem mad , der er sikker at spise , og mad , der ikke er .
Kunden har altid ret .
Kunden skal kunne vlge , skal have et udvalg , og det er os , der skal lede dette i gode baner i Europa .
Jeg er helt enig med hr . Provans ord om , at vi m vise , hvad vi vil , og det er gensidig respekt , vi skal fremme i WTO .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Querbs">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har noteret mig , at De afventer resultaterne fra specialudvalget , men De m da vre enig i , at der kommer flere og flere domme fra WTO , og at de ligner hinanden .
<P>
Efter beslutningen om bananimport har WTO-panelet konkluderet , at Unionens forbud mod at importere hormonkd er i strid med bestemmelserne for international handel .
Argumentet om , at europerne ikke vil spise kd , der er behandlet med hormoner , kan lige s lidt accepteres som argumentet med at sttte konomien i de franske oversiske territorier eller AVS-lande for banernes vedkommende .
Endnu engang har WTO ladet de kommercielle interesser og frihandelen vinde over enhver menneskelig , sundhedsmssig , social , kulturel eller miljmssig overvejelse .
<P>
Nr Den Europiske Union besluttede at forbyde import af hormonkd fra 1. januar 1988 , var det ikke for p kunstig , protektionistisk at opstille hindringer for handel , men for at sikre , at forbrugerne beskyttes mod hormoners skadelige virkninger , hvad enten disse er naturlige eller kunstige , en skadelighed , som mange videnskabelige eksperter og ogs Veterinrkomiten har erkendt .
<P>
Lederne i USA , der er ligeglade med bde de europiske producenters situation og deres egne forbrugeres sundhed hvert r dr flere tusinde ( 4 000 i 1996 ) af madforgiftning har kun t ml : handel .
Fra at vre importr er USA blevet nettoeksportr med mere end 2 millioner tons .
Det vil de gerne fortstte med .
<P>
Denne handelsdimension er meget vigtig for dem , for bag vksthormoner til kd skjuler der sig hormoner til mlkeproduktion , BST , som , hvis det tillades i Europa , udgr et enormt marked for de amerikanske firmaer .
WTO-panelets dom er uacceptabel , hvilket ogs glder den skaldte codex alimentarius som referencekriterium for sprgsml om sundhed og kvalitet .
<P>
Vi skal med andre ord ngte at give kb p menneskets sundhed og fdevaresikkerheden , som skal sttes over alle andre overvejelser .
Derfor anmoder vor gruppe Kommissionen og Rdet om ikke at give efter for WTO ' s forbud og vort Parlament om at vedtage beslutningen .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , min gruppe udtaler sig s afgjort imod anvendelse af hormoner og imod tilladelse af kd fra USA , der er hormonbehandlet .
Vi vil ikke have det stads !
Vi har ikke brug for det !
Vi befinder os her i selskab med flertallet af landbrugerne i Europa og flertallet af forbrugerne .
Der er principielt ikke noget at indvende mod kommercielle interesser , men hvis kommercielle interesser forsvares p bekostning af de europiske landbrugeres finansielle og kommercielle interesser , s har vi da noget imod det !
Hvis det sker p bekostning af forbrugernes sundhed , s har vi ogs noget imod det .
<P>
Jeg har den opfattelse , at Kommissionen skal kre en hrd kurs .
Hvis De ikke kan sige mere nu af procedurestrategiske grunde , s er vi fra Parlamentet i en bedre position .
Vi m og vi vil gre det stille op i morgen med en resolut beslutning , og jeg er overbevist om , at den vedtages i Parlamentet nsten uden nogen nej-stemmer .
Den holdning , amerikanerne mske skulle jeg hellere sige de amerikanske kemi- og landbrugsmultis indtager , er arrogant , nationalistisk og frk .
De forsger at trkke deres forestillinger om landbrugsproduktion og levnedsmidler ned over hovedet p os .
Det m vi vrge os imod .
There is no culture without agriculture !
Hvis der findes en anden kultur i Amerika , s kan de leve med den , vi gider ikke have den !
Vi vil tillade os at udvikle og videreudvikle vores egen spise- og gourmetkultur , og her hrer hormoner ikke hjemme .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til , hr . Bangemann , ikke blot at udvikle en strategi over for panelet , men ogs med henblik p de nste WTO-forhandlinger .
Disse overvejelser skal finde plads i de nye aftaler , af forbruger- og sundhedsrsager skal forkastelser vre en mulighed .
De respektive stater eller organisationer m ogs selv kunne bestemme , de br ikke kunne tvinges af andre til at g i en retning , de ikke nsker .
Jeg anser det ikke for ndvendigt , at puberteten som flge af seksualhormonerne begynder tidligere hos vores brn , end det hidtil har vret tilfldet .
Fru Roth-Behrendt har gjort opmrksom p , at der ikke er nogen langtidsundersgelser her . Hvis der var det , ville de hjst sandsynligt g i denne retning .
Derfor skal vi vrge os resolut herimod og m heller ikke tillade det p lang sigt !
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , rede kolleger , jeg er godt tilfreds med Hr . Bangemanns svar .
Han udtaler , at alle midler vil blive anvendt for i hvert fald at fortstte kampen og f medhold i Verdenshandelsorganisationen .
Det er jeg godt tilfreds med , og jeg hber , at Kommissionen vil fortstte denne kamp .
<P>
Ekspertpanelets rapport er stadig kun en forelbig rapport .
Den tager ganske enkelt ikke hjde for de ni af Den Europiske Union udpegede videnskabsfolks standpunkter .
Vore videnskabsfolk kom fra Tyskland , Norge , Ungarn , Puerto Rico samt USA .
Jeg selv havde i sidste mned indbudt tre af dem til et kollokvium i Bruxelles .
Det drejede sig om professorerne Metzler fra Karlsruhe , Liehr fra Texas og Epstein fra Illinois .
De erklrede uden omsvb , at de skaldte amerikanske hormoner aldrig indgives hver for sig , men altid kombineret .
Og at netop denne kombinerede recept p lngere sigt kan have srdeles skadelige flger for humant DNA .
Det kan give sig udslag i bde genotoksiske og krftfremkaldende effekter .
<P>
Ogs den videnskabelige konference , Europa-Kommissionen selv havde tilrettelagt , erklrede i sin konklusion , at en mere tilbundsgende undersgelse af anvendelsen af hormoner i kombineret form var pkrvet , og det er vsentligt .
I srdeleshed alts ogs undersgelser af skadelige virkninger p lngere sigt .
Over for WTOpanelet gjorde vore ni specialister ligeledes gldende , at de videnskabelige oplysninger , USA fr som nu lgger til grund , er hblst forldede .
Alt er baseret p den skaldte JEFCA-rapport , der daterer fra 1987 .
Og ud af de 80 referencer var allerede dengang i 1987 over halvdelen forldede .
USA baserer sig alts stadig p videnskabelige data , der i dag er over 20 r gamle .
Hvor vi jo alle ved , at forskningen , heldigvis , stadig gr fremskridt .
Noget , som blev betragtet som uskadeligt for 20 r siden , kan i dag pviseligt vre skadeligt .
<P>
Hele affren omkring DES-hormonet , der i begyndelsen blev betragtet som fuldstndig uskadeligt , siger meget .
Frst 20 r efter viste DES sig at vre cancerogen .
Det er jo indlysende , at alene argumentet , at hormontilgift kan vre skadelig , for WTO burde vre grund nok til at acceptere det europiske forbud mod hormoner .
Det er jo ikke uden grund , at princippet om forebyggelse er gldende i den internationale beslutningsproces .
<P>
Derfor giver vi vor fulde sttte til Europa-Kommissionen , der allerede nu har fremsat indsigelser eller indgivet svarskrift i Genve i forbindelse med denne forelbige rapport , og vi bakker ogs op om Kommissionens forhbentlig senere tiltag i form af en appelsag , hvis dette her skulle ende uheldigt .
En appelsag , hvis Verdenshandelsorganisationen skulle holde fast i sit oprindelige standpunkt .
<P>
Samtidig nsker vi , at Europa-Kommissionen allerede nu gr forberedelser til et nyt videnskabeligt forum , et forum af videnskabsfolk , der er uvildige og ikke i industriens tjeneste .
Videnskabsfolk , der ikke kun har veterinrmedicinsk kompetence , men frem for alt videnskabsfolk fra det humanmedicinske omrde samt kendte og anerkendte krftforskere .
Endelig ogs videnskabsfolk , der isr undersger risiciene ved kombineret anvendelse af hormoner .
Sledes kan vi yderligere underbygge risikovurderingen , og nr det kommer til stykket , fr vi helt sikkert fuldt ud medhold .
Forebyggelsesprincippet har jo forrang over samtlige andre overvejelser .
Selvflgelig skal det generelle forbud mod hormoner opretholdes , herunder forbuddet mod indfrsel af hormonbehandlet kd .
Det er en selvflge , at jeg sttter Kommissionen i dens nuvrende holdning , og jeg hber , at vor beslutning bliver enstemmigt vedtaget .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , hr. kommissr , siden 1970 ' erne har Fllesskabets brug af anabolske steroider i animalsk produktion skabt store kontroverser , som siden da har inddraget politikere , forbrugere , videnskabelige eksperter og hele det internationale samfund i konstante diskussioner .
Sagen er alts ikke ny , og jeg skal spare Dem for en historisk gennemgang .
<P>
Men den 7. maj fremsendte panelet sin midtvejsrapport til parterne ; denne rapport skulle for vrigt vre fortrolig i henhold til bestemmelserne om bilggelse af tvistigheder .
Konklusionerne i rapporten er klare og utvetydige .
Panelet placerer helt klart ethvert kommercielt hensyn over legitime hensyn til den offentlige sundhed og tilbageviser det forsigtighedsprincip , som forbrugerne har ret til at nyde godt af .
<P>
Vor gruppe har i forslaget til beslutning anmodet Kommissionen om hurtigst at afholde en konference om blandt andet forbrugernes mening om , hvorvidt hormombehandlet kd er sundt .
Her m man vre uenig i panelets syn p , at frivillig mrkning med angivelse af , at oksekdet ikke indeholder hormoner ville kunne opfylde forbrugernes nske om information . Tvrtimod .
Ligesom med genetisk modificerede organismer er det ndvendigt at indfre obligatorisk mrkning med angivelse af , at kdet er hormonbehandlet .
<P>
Men under alle omstndigheder er forbudet mod hormoner i kdproduktion grundlggende , og det kan der ikke sttes sprgsmlstegn ved .
Forbrugerne ville ikke forst , hvorfor et sdant forbud skulle ophves , nr man endnu ikke har bevist , at hormoner er uskadelige .
De produktionsbegrnsninger , som den europiske opdrtter er underlagt , m ikke blive forvrret af import af produkter , der ikke ledsages af samme sundheds- og kvalitetsgarantier .
<P>
Vi anmoder derfor om , at procedure for bilggelse af tvistigheder fortsttes og afsluttes , det vil sige med en appel , og hele vor gruppe er rede til at sttte Kommissionen .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Hr. formand , hr. kommissr , der er vel ingen grund til , at kdet ikke kommer ind under det nye dogme , det vil sige tilbedelsen af guldkalven , som benbart er ledetrd for borgerne og lederne i vore skaldt rige og civiliserede samfund .
Hvorfor skal vi have hormoner , nr der , som det allerede er sagt , er for meget kd og mlk ?
Hvorfor ?
Det er enkelt nok , af profithensyn .
Hvis amerikanerne vil have os til at spise hormonkd , er det ikke bare p grund af glden ved at slge os kd , det er isr for at f os til at vedtage princippet om hormoner , for den store profit ligger naturligvis i produktion og salg af hormoner .
Det forstod jeg allerede for ti r siden , da jeg udarbejdede den frste betnkning om somatotropin .
<P>
Hvis man slger drligt kd , produkter af drlig kvalitet , berver man forbrugeren to gange , frst hans tillid , dernst hans fdevarevrdier .
Corticoider og andre hormoner kombinerede eller ikke tjener til at oppuste kdet .
Det vil sige mere vand , det vil sige at slge vand til kdpris til forbrugeren .
Det har mennesket , forbrugeren ingen interesse i , forbrugeren bliver bare en dukke i et marionetspil .
<P>
Hormoner er farlige .
Ingen har jo heller pstet , at det er vitaminer .
Man har bekmpet DES .
De andre skal ogs bekmpes .
Menneskets sundhed er selvflgelig i fare , men ogs dyrenes .
Der er i dag bevist , at indtagelse af hormoner medfrer knogleskrhed hos mdre og sterilitet hos produkterne p kort sigt .
Vi skal naturligvis i endnu hjere grad end med BSE indfre tvungen mrkning , sporbarhed og gennemsigtighed .
<P>
I Europa har vi ret til at have kulturelle forskelle i vore madvarer .
Det er en ret , som De , hr. kommissr , kan forsvare for borgerne og p vegne af det menneskelige samfund .
Hvis Bill Clinton mener , at det er ndvendigt at moralisere over for europerne og sige , at de er drlige til at forvalte eller ikke forstr at forvalte deres moderne samfund det sagde han p G8-mdet s er det hans problem .
<P>
Hvad jeg for mit vedkommende ikke kan acceptere , er at sige til de europiske borgere , at de skal spise forgiftet kd , fordi det tjener amerikanerne p .
Hr. kommissr , derfor beder jeg Dem om at fortstte kampen for et forbud mod kd og hormoner generelt i Europa .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil takke kommissren for hans udtalelse .
Hormonemnet blev afgjort i Den Europiske Union for nogle r siden , ikke p et videnskabeligt grundlag , snarere et flelsesmssigt .
Jeg vil erindre Parlamentet om , at alle madvarer indeholder hormoner .
Jeg kan som eksempel nvne hvedekorn og grnne grnsager , der indeholder mange gange s mange hormoner som kd .
Men de er naturlige stoffer og ikke farlige , syntetiske cocktails .
<P>
USA og WTO vil fortsat insistere p , at videnskab , ikke flelser , og isr videnskabelige mlinger skal vre den mlestok , der skal bruges til at fastsl fdevarers kvalitet og sikkerhed .
Da nu forbuddet er indfrt , ser jeg ikke anden mulighed end at holde fast og kre videre , ogs selv om vi skal kbe os ud .
Der er allerede sket store skader p forbrugernes tillid i den seneste tid .
Vi har ikke rd til at skade industrien yderligere .
<P>
Jeg vil gentage den foregende talers opfordring til at oprette et kompetent , uafhngigt , videnskabeligt organ , der skal fungere som vagthund og kommunikere med offentligheden p et tidligt tidspunkt , isr gennem forbrugerorganisationer .
Det br tildeles den srlige opgave at sikre , at offentligheden dels beskyttes rigtigt , dels at den nye udvikling p fdevareomrdet forklares omhyggeligt p et tidligt tidspunkt .
Kun p den mde kan vi f fakta og ikke fiktion til at styre vore beslutninger om fdevarelovgivning og -sikkerhed i fremtiden .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg tror , vi er i en vanskelig situation , og det er vi os udmrket bevidst .
Vi ved nogenlunde , hvilket resultat panelet vil komme frem til .
Det vil blive negativt for os .
Det kan vi foregribe mere eller mindre , det vil sige , vi kan forberede os p en strategi mange kolleger har gjort opmrksom p det . Det er den ene ting .
<P>
Det andet problem , vi str overfor , er , at vi ikke kun har at gre med USA og Canada , men derimod er der flere kdproducerende lande , der er omfattet , ssom Argentina , Sydafrika og Australien ; og der kommer flere til .
Det betyder , hvad vi m overveje i fremtiden , er en meget mere vidtgende strategi , der skal omfatte en helt ny landbrugspolitik , en helt ny handelspolitik og en helt ny forbrugerbeskyttelsespolitik .
<P>
Vi er for vrigt ved den sidste WTO-runde kommet for sent til at indfre denne debat .
Vi har bnet et nyt felt , hvis jeg da m minde kollegerne om det , vi har nemlig prsteret at indfre handel og milj inden for rammerne af konferencen i Singapore , og p samme mde burde vi naturligvis have taget initiativ til at bne en temadebat om emnet handel og sundhed og handel og forbrugerbeskyttelse .
Det vil vi ubetinget skulle gre ved en ny WTOrunde .
Vi ved ikke , om vi vil f den , men vi vil hurtigt tage initiativ til at implementere denne tankegang inden for rammerne af diskussionen i WTO .
<P>
Vi vil derudover vre ndt til at g endnu videre .
Vi vil skulle inddrage kritiske sprgsml i drftelserne .
Fru RothBehrendt har helt med rette gjort opmrksom p , at vi skal fre debatter med vores partnere , vi vil skulle diskutere , hvordan vi p den ene side kan sikre frihandelen , som vi jo slet ikke nsker at rokke ved , og som ogs er til for at beskytte vores egne producenter , og hvordan vi p den anden side absolut kan opretholde forskellige kulturelle forstelser af forskellige beskyttelsesniveauer .
<P>
Hvordan vil det kunne forenes med hinanden i fremtiden , og hvordan vil vi n frem til sdan en ordning ?
Jeg ved , det er relativt vanskelige sprgsml , men jeg tror , vi hurtigt skal tage fat p dem .
Jeg gr ud fra , at i hvert fald Kommissionen vil g til ankeinstansen .
Vi vil s i hvert fald have chancen for ogs at bestyrke denne strategi ved hjlp af nye videnskabelige undersgelser .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.10 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Samhrighedsfonden Strukturfondene
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0167 / 97 af Novo for Udvalget om Regionalpolitik om Kommissionens rsrapport om Samhrighedsfonden 1995 ( KOM ( 96 ) 0388 C4-0509 / 96 ) ; -A4-0210 / 97 af Belenguer for Udvalget om Regionalpolitik om syvende rsberetning om Strukturfondene 1995 ( KOM ( 96 ) 0502 C4-0020 / 97 ) .
<SPEAKER ID=122 NAME="Novo">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , som bekendt oprettedes der med traktaten om Den Europiske Union en Samhrighedsfond med det forml at yde konomisk sttte til gennemfrelsen af millprojekter og infrastrukturprojekter inden for transeuropiske net .
<P>
Der er sledes tale om en fond , der er oprettet med henblik p at udmnte princippet om konomisk og social samhrighed , og som derfor udelukkende er rettet mod de fire medlemsstater med en BNI per capita p under 90 % af fllesskabsgennemsnittet , dvs . Spanien , Grkenland , Irland og Portugal ; i praksis er tildelingen af denne sttte ganske vist noget selvmodsigende , for s vidt som den er betinget af de sttteberettigede landes accept af at flge et konvergensprogram med henblik p at kunne opfylde de nominelle konvergenskriterier , der er fastsat for Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Den foreliggende betnkning omhandler gennemfrelsen af Samhrighedsfonden i 1995 , og jeg vil i det flgende henlede opmrksomheden p de vigtigste aspekter i det omhandlede r .
Europa-Parlamentet har imidlertid en politisk forpligtelse til ikke at stille sig tilfreds med konstateringer , men p grundlag af en analyse af fakta at pege p nye arbejdsomrder , nye lsninger og tilpasningsmuligheder , kort sagt at fremstte fremadrettede politiske forslag .
Og det er netop , hvad der gres i den foreliggende betnkning , hvori jeg navnlig vil fremhve flgende aspekter :
<P>
For det frste den hje budgetgennemfrelsesgrad : 99 , 9 % for forpligtelsesbevillinger og 97 , 1 % for betalingsbevillinger .
Dette er s meget mere bemrkelsesvrdigt , som gennemfrelsesmodellen for Samhrighedsfonden indebrer , at hvert enkelt projekt skal evalueres tilbundsgende , fr der kan indgs forpligtelses- og betalingsbevillinger , og at en hj betalingsandel derfor svarer til den faktiske gennemfrelse af hvert enkelt projekt .
<P>
Ud over konstateringen af en hj budgetgennemfrelsesgrad skal det bemrkes , at der heller ikke for 1995 er konstateret nogen tilflde af svig i forbindelse med de af Samhrighedsfonden finansierede projekter .
Der er sledes ikke i de frste tre r af Samhrighedsfondens levetid konstateret svig , et forhold , som ikke i mindste mde anfgtes af , at der er konstateret nogle mindre administrative og proceduremssige uregelmssigheder .
<P>
P denne baggrund kan det , i modstning til hvad nogle gerne vil have os til at tro , konstateres , at de fire sttteberettigede medlemslande har en stor absorberingsevne , at alt foregr uden uregelmssigheder og i fuld gennemsigtighed , og at de formr at forelgge projekter , der er i fuld overensstemmelse med fondens mlstninger .
Det er en bekrftelse af , at de omhandlede lande har og fortsat vil have et stort behov for miljog transportinfrastrukturer , eftersom der fortsat gr sig store asymmetrier gldende p dette omrde i Den Europiske Union .
<P>
For det andet vil jeg fremhve de fremskridt , der er gjort med hensyn til at opn ligevgt i finansieringen af fondens to interventionsomrder , milj og transeuropiske transportnet , selv om opmrksomheden endnu en gang skal henledes p ndvendigheden af at afhjlpe nogle nationale skvheder , bl.a. i Grkenland , hvor transportsektoren er forfordelt , og i Portugal hvor det er miljet , der ikke i tilstrkkelig grad bliver tilgodeset .
<P>
Det skal dog retfrdigvis understreges , at der er tale om en ligelig fordeling mellem de to interventionsomrder , selv om det i betnkningen understreges , at ligevgten i finansieringen af de to interventionsomrder br sges opnet for hele fondens gyldighedsperiode p seks r , det vil sige frem til 1999 , i hver af de stttemodtagende medlemsstater .
<P>
Med henblik p at forbedre muligheden for at udarbejde relevante projekter og muliggre en diversificering af sttten i de mest ugunstigt stillede regioner i samhrighedslandene understreger betnkningen ndvendigheden af at ge sttten til jernbane- og lufthavnsprojekter og til affaldsbehandling , ligesom det anses for at vre acceptabelt at forelgge ansgninger til et belb p under 10 mio ECU og p nye omrder , ssom projekter vedrrende erosionsbekmpelse , skovplantning , natur- og habitatbevarelse .
<P>
For det tredje konstateres det , at Kommissionen har fastsat regler for anvendelsen af konditionalitetsklausulen , et problem , der stadig rejser polemik , dels fordi denne klausul br indrettes efter fondens grundlggende ml , fremme af samhrigheden , og dels fordi beslutningerne i modstrid med det vedtagne stadig ikke fremsendes til orientering og drftelse i Europa-Parlamentet .
<P>
Betnkningen gr endvidere opmrksom p , at det ikke er en eksplicit mlstning for Samhrighedsfonden at skabe beskftigelse , men anser det ikke desto mindre for vigtigt at evaluere de sociokonomiske virkninger af de af Samhrighedsfonden finansierede projekter , bl.a gennem offentliggrelse af bestilte undersgelser , som , s vidt det vides , viser de direkte fordele for samhrighedslandene , men ogs og navnlig fordelene for medlemsstaterne under t .
<P>
For det fjerde og sidste behandler betnkningen det centrale og essentielle sprgsml om Samhrighedsfondens fremtid .
P dette punkt er holdningen i betnkningen klar .
I punkt 16 og 17 bekrftes det , at denne fond er et finansieringsinstrument med et nationalt forml og derfor ikke br sammenblandes med strukturfondene .
Endvidere foresls det , at der trffes foranstaltninger til at viderefre Samhrighedsfonden efter 1999 , og som grundlag for en sdan forlngelse ligger de samme kriterier som for oprettelsen , dvs. at den fortsat skal vre et finansielt instrument , der tager sigte p at fremme den konomiske og sociale samhrighed i de lande , hvis BNI per capita fortsat er p under 90 % af fllesskabsgennemsnittet , og som kan yde supplerende sttte til de omhandlede lande i deres bestrbelser p at opfylde de konvergenskriterier , som de vil vre underlagt , ikke mindst i forlngelse af den nyligt vedtagne stabilitetspagt .

<P>
Til sidst vil jeg gerne takke mine kolleger for samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning og naturligvis ogs Regionaludvalgets sekretariat .
<SPEAKER ID=123 NAME="Novo Belenguer">
Fru formand , den betnkning , vi i dag fremlgger og debatterer , behandler Kommissionens syvende rsberetning om strukturfondene 1995 og vil til sin tid blive frdiggjort med de ndringsforslag , som vedtages i Udvalget om Regionalpolitik , og som helt sikkert vil bidrage til at definere og konkretisere de ideer , vi fremlgger i denne betnkning .
<P>
1995 er et betydningsfuldt r , eftersom det er det frste regnskabsr med en samlet gennemfrelse af interventionerne for perioden 1994-1999 og det r , hvor Unionen blev udvidet med strig , Finland og Sverige .
Det er ndvendigt at konstatere , at medlemsstaterne har fremlagt over 400 EF-initiativprogrammer , hvilket har fet Kommissionen til at indse , at den deraf flgende kompleksitet har givet anledning til nogle problemer .
P denne baggrund er betnkningen opdelt i fem store afsnit : Gennemfrelse , komplementaritet , additionalitet , evaluering og overvgning samt koordinering .
<P>
Hvad angr gennemfrelsen , m man sige , at der har vret tale om en alarmerende underudnyttelse af budgettet , som varierer alt efter de forskellige fonde , ml og stater .
Man m imidlertid understrege , at der er konstateret en forbedring af gennemfrelsen i ml 1-regionerne i de fire lande , der er omfattet af Samhrighedsfonden , dvs .
Grkenland , Irland , Portugal og Spanien . Jeg anmoder derfor i min betnkning Kommissionen om i sin nste rsberetning at fremlgge en analyse af rsagerne til forsinkelserne i gennemfrelsen , af situationen i de enkelte medlemslande og af konsekvenserne for den samlede finansieringspakke for 1994-1999 .
<P>
Vi anmoder ogs Kommissionen om at give os oplysninger om udviklingen af ikke udbetalte bevillinger .
<P>
Med hensyn til det andet punkt , komplementariteten med de andre EF-politikker , noterer vi med tilfredshed fondenes interesse for at forbedre miljet .
Vi noterer ogs den betydning , som Kommissionen tillgger fondenes forenelighed og komplementaritet med andre EF-politikker , for man m ikke glemme , at strukturfondene udgr Den Europiske Unions vigtigste finansielle instrument , og at traktaten faststter , at der skal vre tale om en bred sttte til samhrighedspolitikken , som br suppleres med andre fllesskabspolitikker .
<P>
Vi skal derfor navnlig understrege , at hovedformlet med strukturfondene er ud fra en fllesskabssolidaritet at skabe konomisk og social samhrighed for at fjerne de regionale og sociale skvheder , som fortsat findes .
<P>
Hvad angr det tredje punkt , additionaliteten , konstaterer vi med bekymring , at Kommissionen ikke er i stand til at sikre overholdelsen af additionalitetsprincippet . Jeg siger , at det bekymrer os , fordi en af hjrnestenene i strukturfondene netop er deres additionalitetskarakter , som er ndvendig for at styrke nationale og regionale initiativer og p denne mde bidrage til samhrigheden .
Kommissionen har vret ude af stand til at kontrollere overholdelsen af dette princip i syv medlemsstater .
Jeg vil ikke nvne , hvilke lande , der er tale om , men kun sige , at Kommissionen oplyser , at fire lande ikke har givet oplysninger og tre lande har givet ufuldstndige oplysninger .
For at undg dette problem anmoder vi Kommissionen om at undersge muligheden for at behfte sttten med en klausul om opsttende virkning , sfremt additionalitetsprincippet ikke overholdes , samt en forpligtelse for medlemsstaterne til at tilvejebringe disse oplysninger .
<P>
Med hensyn til det fjerde punkt om evaluering og overvgning , beklager vi , at der ikke er gennemfrt en komplet og detaljeret undersgelse af den frste programmeringsperiode for strukturfondene .
Vi bifalder Kommissionens forslag om uafhngige sagkyndiges medvirken selv om de endnu ikke er udpeget og bestrbelserne i forbindelse med overvgningsarbejdet og glder os over udarbejdelsen af overvgningsvejledningen .
De anvendte kriterier og procedurer i forbindelse med strukturfondene er imidlertid stadig meget komplicerede , hvorfor jeg anbefaler , at der sker en forenkling af reglerne , hvilket vil fre til en fornuftig gennemfrelse af denne overvgning .
<P>
Hvad angr det femte punkt om koordineringen , kan man konstatere , at samarbejdet med de regionale myndigheder er blevet vsentligt forbedret , men at der stadig er mangler omkring samarbejdet med de lokale myndigheder .
Det sidste er dog blevet bedre p informationsomrdet .
Vi vil srligt fremhve den gode dialog , som Kommissionen har etableret med Regionsudvalget , og behovet for at styrke partnerskabsprincippet , sledes at bde de lokale og regionale myndigheder kan gennemfre en politik , som har til forml at bringe Europa nrmere borgerne .
<P>
Endelig vil vi gentage vores overbevisning om , at decentralisering er en velegnet metode til forvaltning af fondene , selv om det m konstateres , at der i det nuvrende system eksisterer et modstningsforhold , idet forvaltningen af fondene nsten udelukkende henhrer under medlemsstaternes kompetence , mens ansvaret for denne forvaltning nsten udelukkende phviler Kommissionen .
Jeg vil slutte , fru formand , med at takke alle medlemmerne af Udvalget om Regionalpolitik for alle deres ndringsforslag , som er blevet debatteret i udvalget , og som i morgen skal debatteres i plenum , ligesom jeg vil takke sekretariatet og naturligvis alle , som har deltaget i udarbejdelsen af betnkningen .
<SPEAKER ID=124 NAME="Eisma">
Fru formand , Europa-Parlamentets Miljudvalg har navnlig beskftiget sig med Novo-betnkningen om rsrapporten om Samhrighedsfonden .
Deri har vi konstateret , at begrebet  milj  i samhrighedsfondene ofte fortolkes alt for bredt .
Vi har ikke svrt ved at se , at drikkevandsforsyning og renovation er gte miljprojekter .
Men nr det drejer sig om en sprredmning , der pviseligt skader miljet hvilket ogs kan lses i rapporten er Miljudvalget af den opfattelse , at det er meget vanskeligt at indse , hvorfor dette , sdan en sprredmning , nu skulle vre et miljprojekt .
Af den grund er det godt , at Miljudvalget ogs blander sig i regionalpolitikken , det kalder vi integreringen af milj i andre sektorer .
Derfor glder det mig , at et stort antal af vore ndringsforslag er overtaget af ordfreren og hans udvalg .
<P>
Ordet  milj  fortolkes alt for bredt .
Af den grund vil jeg gerne sl til lyd for rendyrkede miljprojekter fremover , som erosionsbekmpelse , skovplantning , naturbevarelse og beskyttelse af habitater .
Det er sprgsml , der ogs br f meget mere opmrksomhed inden for rammerne af samhrighedspolitikken .
Det har vi ogs stillet et ndringsforslag om , ndringsforslag 4 , og jeg hber , at vor gruppes ndringsforslag ogs kan accepteres af Kommissionen .
<P>
Jeg bakker op om fru Schroedter med hensyn til den rkke ndringsforslag , hun har stillet , hvor hun fastslr , at der er al for megen opmrksomhed om regn og for lidt opmrksomhed om miljvenlige former for infrastruktur som eksempelvis jernbaner .
Sluttelig vil jeg fremhve og det er en udtalelse ogs p Udvalgets vegne og optaget i betnkningen at vurderinger af miljvirkningerne br udfres af forskere , der ikke er involveret i planlgning eller gennemfrelse af projektet .
Det br vre adskilt , objektivt .
Dette princip br ikke alene glde for Samhrighedsfonden , men for regionalpolitikken i sin helhed .
Jeg er meget spndt p kommissrens reaktion med hensyn til gennemfrelsen af en mere objektiv vurdering af miljvirkninger .
<P>
Jeg gentager , fru formand , jeg er meget glad for , at ordfreren og hans udvalg takket vre tanken om integrering af miljet i regionalpolitikken har vist sig yderst villige til at overtage vore ndringsforslag .
<SPEAKER ID=125 NAME="Vallv">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne indlede mit indlg med at ppege den omstndighed , at der er f personer til stede her i salen , nr man tnker p , at vi taler om 34 % af fllesskabsbudgettet , som afsttes til strukturfondene og Samhrighedsfonden , i dette tilflde i forbindelse med regnskabsret 1995 .
<P>
Jeg mener , at denne debat br tjene til at bne nye perspektiver for indholdet af strukturfondene bde med hensyn til 1999 , som er det r , hvor gyldighedsperioden for de nuvrende fonde slutter , og med hensyn til , hvordan forordningerne skal ndres for at gre gennemfrelsen af fondene mere effektiv til gavn for en strre konomisk og social samhrighed og en strre samhrighed mellem de forskellige territorier i Den Europiske Union .
<P>
Vi m heller ikke glemme det nye perspektiv i forbindelse med udvidelsen af Den Europiske Union mske henimod r 2004 .
Jeg mener ikke , man br glemme noget af dette , nr man analyserer indholdet af strukturfondene indtil nu .
I denne forbindelse vil jeg gerne lyknske hr . Novo Belenguer med hans betnkning samt fremhve nogle punkter , som forekommer mig foruroligende , ssom fondenes lave gennemfrelsesprocent .
Dette forhold betyder , at der er uudnyttede midler i budgettet , som skal fordeles og der kan vre tale om meget store belb og s skal man beslutte , p hvilken mde disse belb skal anvendes for i det mindste at tilgodese de stater , der har vret mest dynamiske i gennemfrelsen af strukturfondene .
<P>
Sprgsmlet om additionaliteten er , som hr . Novo Belenguer ogs har sagt , strkt foruroligende , for Kommissionen fr ikke tilstrkkelig information om staternes overholdelse af additionalitetsprincippet , hvilket er ndvendigt for gennemfrelsen af fondene .
Sprgsmlet om koordinering forekommer mig srlig vigtigt , navnlig hvad angr samarbejdet med de regionale og de lokale myndigheder , og navnlig p de omrder , hvor de regionale myndigheder har betydelige kompetencer med hensyn til fondene .
<P>
Hvad angr landbrugsomrderne , udgr strukturfondene et meget vigtigt bidrag til landmndenes og landbefolkningens indtgter , og i denne forbindelse er det ogs vigtigt at understrege som det ogs blev besluttet under konferencen i Cork at decentraliseringen af forvaltningen af strukturfondene skal tjene til at undg faren for en fremtidig renationalisering af den flles landbrugspolitik .
Det er i denne forbindelse ndvendigt at ge informationen og udbrede kendskabet til mulighederne for ivrksttelse af strukturfondsaktioner i landdistrikterne .
<P>
Jeg mener ogs , det er positivt med etableringen Det Europiske Observatorium for Innovation og Udvikling af Landdistrikter , som br gives de ndvendige muligheder .
P baggrund af alt dette , mener jeg , at betnkningen er positiv , men at vi br overvge gennemfrelsen af strukturfondene i fremtiden .
<SPEAKER ID=126 NAME="McCartin">
Fru formand , denne 7. rsberetning er p 341 sider .
Det er meget vanskeligt for et almindeligt medlem af Parlamentet eller et medlem af et nationalt eller regionalt parlament at lse og kapere dette store bind .
Jeg kunne godt tnke mig at se et resume som det , Revisionsretten altid har i sine beretninger , s det gennemsnitlige medlem hurtigt kan danne sig en id om , hvad der str i beretningen .
<P>
Ordfreren for Udvalget om Regionalpolitik , hr . Novo , har udtryk bekymring over den bureaukratiske arbejdsmngde i programmeringsarbejdet , bde i medlemsstaterne og Kommissionen .
Han siger , at det er det , der er skyld i fondenes lave gennemfrelsesprocent .
Dette br tages alvorligt og ogs , at de fire forskellige fonde , de syv ml og de tretten initiativer medfrer alt for megen administration .
Det gr det ogs vanskeligt at evaluere , hvad det er lykkedes at gennemfre .
<P>
Budgetudvalget er bekymret over den lave udnyttelsesgrad , som hr . Novo Belinguer har gjort os opmrksom p , og det erkender , at nogle stater har vanskeligt ved at forst de meget vanskelige forordninger .
Den overordnede udnyttelse var p 82 % af de til rdighed vrende midler .
Hvis vi havde en enklere forordning , kunne vi have gjort meget mere og gjort det med lavere administrationsomkostninger .
Vi glder os dog over , at det var de fattigere medlemsstater , som opnede den hjeste udnyttelse , og det giver os i det mindste den tilfredsstillelse , at mlet med social og konomisk samhrighed er ved at blive net .
<P>
I min udtalelse henstillede jeg til , at uanset hvor mange midler og det ser ud til , at der vil ske fremfrsler der ikke blev brugt sidste r , s br de bruges til det forml , de skulle dkke , i de stater , som det er lykkedes at bruge de midler , som de havde til rdighed .
<SPEAKER ID=127 NAME="Lindqvist">
Fru formand , der er behov for en grundlggende reform af strukturfondene .
Nsten 100 af de 250 mia kroner , som blev afsat til fondene for 1995 , blev ikke udnyttet .
De har overhovedet ikke gjort gavn , fordi administrationen og bureaukratiet ikke har net at behandle ansgningerne og fordele pengene .
Det er i grunden en gevaldig skandale ; det drejer sig om utrolig mange penge , som ikke anvendes effektivt .
Det er drlig husholdning med skattemidler .
Desuden er der store mangler i programmeringen , overvgningen og evalueringen .
<P>
Den mest radikale lsning ville faktisk vre at overlade hvert enkelt land ansvaret for sin egen regionalpolitik , idet EU kun fastsatte visse mlstninger for , hvordan fondene skulle anvendes .
Dertil nr vi ikke i dag ; vi m reformere fondene skridt for skridt .
<P>
Jeg vil gerne understrege nogle af Beskftigelsesudvalgets forslag : For det frste m man , i bde EU og medlemslandene , skre kraftigt ned p bureaukratiet ved at mindske antallet af fonde , ml og fllesskabsinitiativer .
Endvidere m man forbedre programmeringen , beslutningsproceduren og overvgningen .
Derudover br flere afgrelser trffes lokalt og regionalt .
Alle regionalpolitiske foranstaltninger skal , efter vor opfattelse , frst og fremmest tage sigte p at lse det store arbejdslshedsproblem i EU og dernst p at forbedre miljet og det grnseregionale samarbejde .
<P>
Hr . Novo Berlinguers forslag gr da ogs i denne retning og ligger , mener vi , p linje med Beskftigelsesudvalgets forslag om at gre beslutningsproceduren mere decentral , lade flere afgrelser blive truffet p lokalt plan og forbedre samordningen af medlemsstaternes regionalpolitik og EU ' s arbejdsmarkedspolitik .
<P>
Derimod er jeg skeptisk over for betnkningens forslag om straffeforanstaltninger over for medlemsstater , der ikke overholder princippet om additionalitet , dvs. om at supplere med egne midler .
Det tror jeg er en forkert mde at ndre og forbedre strukturfondenes funktion p .
Men jeg bifalder i det vsentlige hr . Novo Berlinguers betnkning .
<SPEAKER ID=128 NAME="Langenhagen">
Fru formand , med hensyn til strukturfondene i fiskerisektoren ser det sdan ud .
For det frste : For perioden 1994-1999 belber budgetbevillingen for finansieringsinstrumentet til udvikling af fiskeriet , eller rettere sagt FIUF , sig til 2 , 6 milliarder ecu .
For det andet : Til fllesskabsinitiativet PESCA er der i samme periode afsat 250 millioner ecu .
<P>
I forbindelse med FIUF blev der i 1994 / 95 fjet en rkke innovative elementer til strukturpolitikken .
Blandt andet blev der isr efter pres fra Fiskeriudvalget indfrt nye foranstaltninger for at bne mulighed for det frste for frtidspensionering af fiskere og for det andet for udbetaling af personlige tilskud til yngre fiskere , der er ndt til at opgive deres erhverv som flge af oplgning af fiskerfartjer .
FIUF-satsen for forpligtelsesbevillinger og for udbetaling til ml nr . 5a-fiskeri svarer i det store og hele til gennemsnittet af alle struktursttteml i EU .
Ogs for FIUF-ydelser til ml nr . 1-omrdet er gennemfrelsesniveauet tilfredsstillende .
<P>
Det ser anderledes ud i relation til det nye fllesskabsinitiativ PESCA , selvom udviklingen generelt er positiv .
Programgodkendelsessatsen p 98 % ligger immervk over gennemsnittet for alle EU-fllesskabsinitiativer .
Udbetalingssatsen ligger derimod vsentligt under gennemsnittet , og det bekymrer os .
Forklaringen er : De administrative mekanismer er for dyre , for komplekse og for langsomme .
I Kommissionen mangler der tilstrkkelig koordinering .
Men ogs medlemsstaterne er ndt til at arbejde mere effektivt , og det samme glder Revisionsretten .
<P>
Iflge mine oplysninger har situationen heller ikke forbedret sig signifikant i 1996 .
I 1997 synes billedet at se anderledes ud .
I morgen afholder Kommissionen en PESCA-konference i Bruxelles .
Vi hber s at f dette bekrftet .
Men jeg vil gerne rette flgende appel til alle : Lad PESCA-initiativet have lov til at leve videre ved den forestende strukturreformdiskussion , for al begyndelse er svr , og fiskerne har brug for dette initiativ .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionens rsrapport om Samhrighedsfondens aktiviteter i 1995 er uden tvivl et dokument af stor betydning , som giver en klar og fyldestgrende information om Samhrighedsfondens virke og resultater , idet den angiver tal og tendenser og ogs tager hul p fremtidsperspektiverne .
<P>
Den positive vurdering af fondens bidrag til opnelsen af det ml , der hedder konomisk og social konvergens er srlig vrdifuld p baggrund af offentliggrelsen , for nogle uger siden , af Europa-Kommissionens almindelige beretning om samhrighed , hvor den desvrre konstaterer , at divergensen mellem de mere og de mindre udviklede EU-lande desvrre ikke er mindsket , samtidig med at der ses alvorlige divergenser internt i medlemslandene .
Vejen henimod mlet om konomisk og social samhrighed m sledes betragtes som en mangerig og slidsom proces og ikke som et tiltag , der kan fuldfres inden for et begrnset tidsrum .
<P>
konomisk og social samhrighed er ikke et statisk punkt , men et ml , der hele tiden flytter sig .
Med den store udviklingsmssige forskel mellem de lande , hvor samhrigheden findes , og de vrige lande , der ikke er statiske , men hele tiden i udvikling , kan vi naturligvis ikke forvente , at konomisk og social samhrighed er et ml , der vil kunne ns inden for 5-10 r .
I sydlige EU-lande som f.eks. Grkenland er de politiske hovedprioriteringer modernisering af infrastrukturen , tiltrkning af produktive investeringer samt undervisning og uddannelse , der skal sikre beskftigelsesmuligheder p lngere sigt .
<P>
Hvis samhrigheden skal styrkes , krver det ogs , at der vedtages politikker , der kan dmpe den negative effekt af liberaliseringen og enhedsmarkedet , og at betingelserne for deltagelse i Den konomiske og Monetre Union overholdes .
For eksempel vil jeg med hensyn til de transeuropiske transport- telekommunikations- og energinet gerne understrege , at hvis nettene liberaliseres , fr opbygningen af den basale infrastruktur er frdig , og fr alle borgere er sikret et vist serviceniveau , kan det fre til yderligere divergens i stedet for konvergens .
<P>
Vi mener , at disse synspunkter forklarer behovet for overgangsperioder som dem , Grkenland har anmodet om .
Derfor er det ndvendigt at der under udformningen og gennemfrelsen af samtlige EU-strukturpolitikker tages langt mere hensyn til samhrighedsaspektet .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Fru formand , fru kommissr , jeg er sikker p , at jeg udtrykker Europa-Parlamentets synspunkt , nr jeg fremhver det punkt i den foreliggende beslutning om Samhrighedsfonden , hvori det anfres , at man i lyset af den gede interne regionale uligevgt i de sttteberettigede medlemslande br foretage en analyse af de eventuelle flger af Samhrighedsfondens interventioner for denne uligevgt i sammenhng med Kommissionens indsats for at evaluere fondens sociale og konomiske virkninger .
<P>
Samhrighedsfonden har ligesom andre fonde primrt til forml at bidrage til konomisk og social samhrighed .
Samhrigheden evalueres svel ved en sammenligning mellem udviklingsniveauet i de forskellige lande som p grundlag af de eksisterende sociale og geografiske forskelle i den enkelte medlemsstat .
I denne sammenhng er det ikke irrelevant , hvilket valg der trffes vedrrende placeringen af investeringer i den enkelte sttteberettigede medlemsstat i forbindelse med projektansgningerne .
<P>
Hvis der ikke trffes velovervejede valg , kan man risikere , at den velkendte forvrring af de sociale og geografiske skvheder i samhrighedslandene , stik imod hensigten , m konstateres til dels at hnge sammen med anvendelsen af Samhrighedsfondens midler .
Dette vil vre tilfldet , hvis de finansierede projekter udelukkende eller primrt placeres i de mest udviklede regioner .
Der er stadig tid til at rette op p det , som det ser ud til at vre ndvendigt at rette op p .
Det er inkonsistent og uholdbart , at Samhrighedsfonden ikke i hjere grad tager sigte p de fjerntliggende omrder .
<P>
Det er derfor med stor tilfredshed , jeg konstaterer , at Kommissionen med Europa-Parlamentets udtrykkelige tilslutning har udvist strre smidighed med hensyn til godkendelsen af projekter til et belb p under 10 mio ECU , idet der herved kan gennemfres strre investeringer fra fonden i projekter beregnet p de mindst udviklede regioner , s man p denne mde undgr en alt for stor koncentration af sttten i de mest velstende omrder .
<P>
Men liges ndvendigt som det er at sikre Samhrighedsfondens bidrag til virkeliggrelsen af princippet om konomisk og social samhrighed , er det , for s vidt som denne fond udelukkende yder sttte til investeringer i transport- og miljsektoren , at sikre , at den bidrager til at omstte Den Europiske Unions politikker p disse omrder .
<P>
Vi sttter sledes fuldt ud den af Kommissionen foreslede strategi , der gr ud p at opprioritere finansieringen af projekter p miljomrdet ved at anvende fllesskabsdirektiverne om vandforsyning og -rensning og affaldsbehandling .
Hvad angr politikken vedrrende Samhrighedsfonden , er der stor overensstemmelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , hvilket er et naturligt resultat af vores store flles indsats p dette omrde , og jeg benytter lejligheden til at rette en yderst velfortjent tak til hr .
Honrio Novo for hans fremragende betnkning . Vi m nu afvente resultaterne .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Fru formand , jeg vil frst lyknske ordfreren , hr . Novo , med hans fortrffelige betnkning .
Det er frste gang at Kommissionen har fremlagt en rsberetning p grundlag af et helt driftsr i Samhrighedsfonden , og det er frste gang , at Parlamentet har haft lejlighed til at se p , hvordan Samhrighedsfonden er blevet gennemfrt i modtagermedlemsstaterne .
Novo-betnkningen er ganske enkelt uhyre vigtig .
<P>
I Kommissionens beretning glder det mig at notere , at resultaterne generelt er positive .
Budgetgennemfrelsen i referenceret var nsten 100 % for bde forpligtelses- og betalingsbevillinger , hvilket er et enestende rosvrdigt resultat .
Jeg synes dog , det er besynderligt , at investeringer fra Samhrighedsfonden i en region i en medlemsstat har forrsaget store problemer i en anden region .
Det skal vi tage meget alvorligt , da det er stik imod hensigten med fonden .
Jeg opfordrer Kommissionen til sammen med den berrte medlemsstat at finde en hurtig , hensigtsmssig lsning p dette problem .
<P>
Det er ogs rart at bemrke , at der ikke er blevet konstateret svig i de finansierede projekter , og det er et godt eksempel for andre omrder .
Efter en betnkning af hr . Hatzidakis fra 1996 om samhrighedspolitik og milj er det kun passende , at de miljmssige aspekter i forbindelse med fonden er blevet behandlet med srlig omhu af hr .
Novo . Det str klart , at der er sket visse forbedringer i denne sektor , isr en bedre balance mellem transport- og miljprojekter .
Jeg er enig i , at der stadig br gres mere .
<P>
Jeg er enig i ordfrerens bekymringer over andre miljmssige aspekter i forbindelse med fonden , ogs selv om de ikke er gldende i lige stor grad i alle modtagerlandene .
Hr . Novo siger , at andre miljprojekter , f.eks. bekmpelse af kysterosion , kan pregnes .
Her er jeg fuldstndig enig med ordfreren .
Jeg har nu i temmelig lang tid gjort opmrksom p , at kysterosion ikke lngere kan betragtes som et lokalt problem .
Det er end ikke et nationalt problem .
Det skal betragtes som et europisk problem .
P europiske problemer skal der findes europiske lsninger , og her vil jeg understrege , at kysterosion er et srlig stort problem i Irland .
Jeg kan sttte punkt 9 i beslutningen ud fra den antagelse , at ordfreren henviser til omrder ssom Azorerne og Madeira .
<P>
Selve Samhrighedsfondens eksistens er af den strste betydning for Irland .
Gennem denne fond er der gjort store fremskridt i mit land i retning af mlet med konomisk og social samhrighed , og det br fortstte .
Hr . Novos opfordring til Kommissionen og Rdet om at sikre , at fonden fortsat vil eksistere efter 1999 , sttter jeg fuldt ud .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , Kommissionens rapport omhandler en ufuldstndig status , der forstligt er fuld af huller , over gennemfrelsen af fllesskabspolitikken for konomisk og social samhrighed og for strukturfondenes virke og effektivitet .
<P>
S har vi to parallelle betnkninger om rapporten , som p flere mder er indbyrdes forbundne , nemlig Novobetnkningen og Novo Belenguer-betnkningen .
De ser p Kommissionens rapport med positive jne , men ogs med en vis , berettiget , kritik .
Hvis jeg skal udtale mig om denne dobbelte enhed , Kommissionens rapport og de to medlemmers betnkninger , vil jeg sige , at de dels peger p problemet , men p den anden side har de ogs nogle mangler .
Det strste problem er , hvad det er , Den Europiske Union vil med sin strukturfondspolitik , sin konomiske samhrighedspolitik .
Den vil have udvikling i randomrderne , tilnrmelse , konvergens og en vis grad af samhrighed mellem lande og regioner .
<P>
Kommissionens status viser , at resultatet indtil nu har vret negativt . Politikken er alts slet fejl .
Og det er den :
<P>
for det frste , fordi de midler , der afsttes , ikke er tilstrkkelige og br ges . Der skal alts afsttes flere midler ;
<P>
for det andet , fordi programmerne , fllesskabsinitiativerne ganske vist er mange og mangesidede , men de har ingen prioritering , intet kriterium for hvad det er , de udvikler ;
<P>
og for det tredje er der ingen opbakning p dette omrde , heller ikke efter Amsterdam-konferencen .
Vi er bange for , at vi vil se en fortsttelse af alle disse mangler , for at landene og regionerne vil forblive underudviklede , og pengene fortsat vil blive dslet bort til bureaukratiske og formlslse i hvert fald i forhold til prioriteringen skaldte udviklingsudgifter og ikke vil fre til de nskede resultater .
<P>
Jeg kan tage Grkenland som eksempel : her er et typisk land med mange sregenheder .
Dem tages der ikke hensyn til . Man har en bulldozer , der braser igennem alle regioner og alle lande p samme mde .
Landet har mange srlige karakteristika , det er et typisk randomrde , det er underudviklet , befolkningen samler sig i bycentre , mens andre omrder affolkes , og i de forskellige fonde , i programmerne , i fllesskabsinitiativerne , tages der ikke hensyn til disse srlige kendetegn , s man kan opfylde behovene .
Og Grkenland fremstilles hele tiden vi har ogs hrt det her som en tigger , selv om det ikke er tilfldet .
Det beder kun om det , det har ret til .
Alt , hvad der afsttes som strukturmidler til de fire lande under Samhrighedsfonden , er for Grkenlands vedkommende , hvis man tager dets srlige kendetegn og behov i betragtning , ulige fordelt , og midlerne er for f i forhold til behovene .
<P>
Hvis dette problem ikke imdegs med en tilbundsgende behandling af Fllesskabets politik vedrrende den konomiske og sociale samhrighed og udviklingen af lande og regioner , vil vi blive ved med at vende tilbage til problemet , blive ved med at behandle rapporter og betnkninger , men vi vil ikke se resultater .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , nr penge stilles til rdighed til infrastruktur , betyder det langtfra , at der ogs automatisk opns fremskridt p samhrighedsomrdet .
Det ser man nemlig ved , at det desvrre hidtil ikke har vret muligt at overvinde udviklingsforskellene mellem fattige og rige regioner trods store pengebelb .
Det er alts ikke strrelsen af de belb , der stilles til rdighed , men frst og fremmest projekternes kvalitet , det kommer an p .
<P>
Store vejanlg i samhrighedslandene har hidtil delagt mere , end de reelt har opnet .
Det er kun muligt at ivrkstte en positiv bredygtig udvikling , hvis infrastrukturen styrkes i smportioner .
Det glder i endnu hjere grad for miljinfrastrukturen .
En overdimensioneret miljinfrastruktur gldstter borgerne og kommunerne i ringere stillede regioner og sender dem endnu mere ud i fattigdom . Derfor opfordrer jeg Kommissionen til fortrinsvis at g ind for projektbevillinger i smportioner og sdanne , som ogs efterlader nogle omgivelser , det er vrd at leve i for nste generation .
<P>
Nr Europa-Parlamentet i sine beslutninger om de transeuropiske net har fastsat procentuelle kriterier for andelen af kombineret transport landevej og jernbane med hensyn til over- og undergrnser , s har det trukket i ndbremsen .
P anden mde synes villigheden ikke at kunne opns til reelt ogs at omstte modeller for bredygtig udvikling , sdan som det krves i kapitel 10 i hvidbogen .
<P>
Disse beslutninger var Parlamentets beslutninger , og det ville virkelig vre fatalt , hvis vi ville afvige fra dette grundlag .
Et blik ind i fremtiden : Jeg tvivler p , at samordningen af bevillingerne til strukturelle interventioner med disse konvergenskriterier virkelig har givet noget .
Derfor plderer jeg for at oplse denne samordning i de nste finansielle overslag og strbe hen imod regioners behov og forndenheder som hovedkriteriet for , at der interveneres strukturelt .
For det glder om , at vi virkelig gr noget for de europiske borgere .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Fru formand , Kommissionens rapporter vedrrende regnskabsret 1995 , der vedrrer Samhrighedsfonden og de vrige strukturfonde , kommer til tiden .
Retsudvalget finder gennemfrelsen af budgettet for Strukturfonden tilfredsstillende og glder sig over , at der ikke er rejst sager om svig i forbindelse med de finansierede projekter .
Den samme opmrksomhed br Kommissionen udvise med henblik p at reklamere for , at strukturfondene er til rdighed , og gre det lettere at bruge dem .
Det arbejdsdokument , der blev udarbejdet i 1996 af GD XIX , omtaler udtrykkeligt en foruroligende underudnyttelse af bevillingerne til strukturfondene foruden adskillige andre foruroligende oplysninger og analyser .
<P>
I budgetbehandlingen for 1997 forudses en nedsttelse af betalingsbevillingerne for strukturfondene , stadig p grund af underudnyttelse .
Dersom vi konkret og i vsentligt omfang vil gribe ind p dette omrde med velovervejede og effektive planer , m vi frst og fremmest styrke initiativerne hertil gennem moderne kommunikationsteknologier .
Yderligere br vi ndre de indviklede regler , gre dem mere gennemsigtige og lettere at anvende med henblik p at svkke tendensen til at skjule tilflde af svig og stimulere decentraliseringen af forvaltningen af fondenes bistand .
Erfaringen viser , at man i regioner med decentraliseret forvaltning har opnet den bedste udnyttelse af bistanden fra strukturfondene , idet de regionale myndigheder har en bedre og direkte mulighed for at vurdere sagerne .
Hovedeksemplet er den foruroligende lave gennemfrelsesgrad 28 procent i et centralistisk land som Italien i forhold til 66 procent i et fderalt land som Tyskland .
Dersom disse oplysninger udbredes ved reklame i Italien , vil de givet bidrage til i endnu hjere grad at stimulere kampen for Padanias uafhngighed .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , 1995 var det frste r , de tre nye medlemsstater , strig , Sverige og Finland , deltog i den europiske strukturpolitik .
For nogen tid siden behandlede og vedtog vi her i Parlamentet en udmrket betnkning af hr .
Rack . Jeg mener , disse lande har opnet en ret ordinr omsttelse af strukturpolitikken , blandt andet ogs p grund af de erfaringer , de havde fra den allerede eksisterende nationale regionalpolitik .
<P>
Men lad mig ogs sige med den sorglshed , der kendetegner et parlamentsmedlem fra en ny medlemsstat , at vi har haft vores hyr med bureaukratiet i forbindelse med administrationen af disse strukturpolitikker .
Trods denne relativt ordinre og gode omsttelse i vores lande , er det , og det skal man som parlamentsmedlem netop bringe p tale hele tiden , undertiden deprimerende at stille tilsvarende forslag til Europa-Kommissionen eller til de regionale myndigheder .
<P>
Et andet punkt : Vi skal , og det har forskellige kolleger allerede gjort opmrksom p , konstatere , at det belb er steget , som ikke udnyttes , sdan som betnkningen fastslr , mellem 1993 og 1995 fra 15 til 23 , 4 milliarder ecu .
Her rejser sprgsmlet sig allerede om strukturpolitikkernes succes .
Hvor succesrig kan en strukturpolitik vre , hvis det ikke lykkes at stille penge til rdighed til tilsvarende foranstaltninger , som Parlamentet har afsat midler til p sit budget ?
Det er , mener jeg , temmelig enestende fnomener i verden , at man ikke udnytter penge , der er bevilget .
<P>
Hvis vi tnker p , at et topmde sluttede for f dage siden , som tilsyneladende var srdeles beskftigelsesbetonet , som igen har givet anledning til den konstatering , at vi i Unionen har cirka 18 millioner arbejdslse og samtidig ikke udnytter sdanne strukturmidler , s er det egentlig en sag , som taler for sig selv og vi som parlamentsmedlemmer ikke bare kan affinde os med .
<P>
Jeg vil for fremtiden ubetinget sttte og understrege et fremstd fra den tilstedevrende kommissrs side .
Jeg mener , vi i Den Europiske Union har brug for n regionalpolitik .
Vi kan ikke begynde at skelne , efter mottoet , her har vi lidt landdistrikt , og her har vi urbane omrder etc . Jeg kan huske diskussioner , der klart viste , at alle egentlig er indforstet med en koncentrering af bevillingerne , blot ikke hos andre , kun hos sig selv .
Jeg mener , her m den kompetente kommissrs udgangspunkt stttes ogs for den fremtidige reform af strukturpolitikkerne .
Ganske vist har vi brug for en anden form , og hr . McCartin har allerede antydet p Budgetkontroludvalgets vegne , at vi skal vre i stand til at kunne flytte ikke udnyttede bevillinger fra den ene medlemsstat til den anden , ellers mener jeg med mit kendskab til de forskellige tiltag , der gr i retning af renationalisering af de forskellige strukturpolitikker , at fremtiden ser temmelig sort ud for den flles strukturpolitik .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Fru formand , hr . Costa Neves talte fr p vore vegne , p Det Europiske Folkepartis vegne , om rapporten om Samhrighedsfonden .
Jeg vil derfor beskftige mig med Novo Belenguer-betnkningen om strukturfondene , som jeg vil fremhve som en yderst fremragende betnkning , der blev vedtaget enstemmigt i udvalget , og derfor fortjener hr . Novo Belenguer ogs ros .
<P>
Der er nogle punkter , jeg gerne vil omtale , og jeg vil isr forsge at uddrage nogle konklusioner med hensyn til fremtiden , da jeg mener , vi br bruge fortiden , dvs. det , der er sket i 1994 , 1995 og 1996 , med henblik p reformen af strukturfondsforordningerne .
<P>
Det frste punkt , jeg gerne vil beskftige mig med , er underudnyttelsen , dvs. det fnomen , at strukturfondsmidlerne ikke opbruges , og her vil jeg gerne gre opmrksom p , at dette fnomen isr optrder i de rigeste medlemsstater og ikke s meget i ml 1-regionerne , og at det isr vedrrer Den Europiske Socialfond , som ikke hrer under kommissrens befjelser ; men s lnge problemet eksisterer , m vi tage det op til behandling her .
<P>
Jeg vil gerne sige , at det er et sprgsml , som alle br se p med stor alvor , bde Kommissionen og medlemsstaterne , og ud over alle de vrige bestrbelser , vi br ivrkstte , mener jeg ogs , vi m se p , hvad vi kan gre for at forenkle forordningerne , uden at det gr ud over gennemsigtigheden , noget som Kommissionen , s vidt jeg ved , allerede har under overvejelse .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil komme ind p , vedrrer anvendelsen af additionalitetsprincippet og kontrollen hermed .
Kommissionen er tilsyneladende ikke i stand til at garantere princippets anvendelse , og der er alvorlig mistanke om , at det ikke anvendes konsekvent , heller ikke under den nuvrende planlgningsperiode .
Der er tale om et sprgsml af stor betydning , hvor Kommissionen er ndt til at indg i et snvert samarbejde med medlemsstaterne om de ndvendige forbedringer , eventuelt kombineret med den trussel , der ogs fremsttes i betnkningen , nemlig at midlerne stoppes , hvis ikke additionalitetsprincippet kan garanteres .
<P>
Et andet sprgsml , der rejser sig , er det nye evalueringssystem , som Kommissionen foreslr , og som er baseret p uafhngige eksperters medvirken .
Der er ingen tvivl om , at det er et positivt skridt , som vil bidrage til at forebygge eller rette op p fejltagelser , men isr ogs til en kvalitativ forbedring af de nye programmer fremover .
Det br dog altid sikres , at disse ekspertafgrelser trffes ud fra kompetente og objektive kriterier , ligesom de br underkastes en form for kontrol .
Jeg mener , at kontrollrerne br kontrolleres .
<P>
Et andet punkt er miljsprgsmlet .
Jeg ved , at Kommissionen tillgger det srlig betydning , og det er vi i Parlamentet tilfredse med .
Jeg mener imidlertid , at der kan tages flere skridt , isr vedrrende miljkonsekvensanalyser , som br have strre reel og bindende karakter .
<P>
Til sidst en bemrkning vedrrende de lokale og regionale myndigheders deltagelse , som ogs bidrager til programmernes gennemsigtighed .
Jeg ved , at der er taget skridt i denne retning , men mener ogs , at der kan tages langt flere reelle skridt , s de regionale og lokale myndigheders deltagelse bliver mere central .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , et medlem af Europa-Parlamentet , der arbejder for at udnytte samhrigheds- og strukturfondsmidler , er omgende populrt hos borgerne , idet borgeren ser , hvordan hans egne omgivelser forbedres , hvilket er godt og forbedrer fundamentet for Europa , og anvendelsen af disse samhrighedsfonde kan jo godt g an .
Men strukturfondenes fundament er undermineret .
Undermineret med bunker af penge , der ikke bliver anvendt .
Hvis der ikke drastisk , men selvsagt p ansvarlig vis , sttes en stopper for denne manglende udnyttelse af bevillingerne , truer den europiske borgers sttte med at forsvinde igen .
Det er desvrre i lngden uholdbart at forklare den europiske borger , at der er mange penge , der ikke anvendes , medens de nationale stater skal til at bidrage mere til Fllesskabet .
Netop p trsklen til udvidelsen er dette en bde meget ubekvem og meget vanskelig afvejning .
De byrder , vi brer i fllesskab , er vokset i en atmosfre af flleseuropisk solidaritet .
Sdan br det ogs vre efter udvidelsen .
Men fr det er s vidt , m det st endog meget klart , hvilken ekstravrdi projekter finansieret gennem EU-fonde har , ellers er vi i frd med at putte penge fra den ene sk i den anden for derefter i det her tilflde oven i kbet at stte os oven p den .
Alts en opfordring til alle myndigheder om at fremstte gode forslag til en anvendelse af pengene .
P trsklen til udvidelsen er en uudnyttet bunke penge det forkerte signal at give med hensyn til europisk solidaritet , i srdeleshed til Central- og steuropa .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Botz">
Fru formand , fru kommissr , jeg vil gerne komme med nogle korte kommentarer til to punkter .
For det frste til de ekstra midler , men her mere ud fra de personers synspunkt , der i stigende grad bestrber sig p at f fingre i strukturfondsmidler fra det kommunale plan .
Vi har et problem , der bestr i , at vi i EU jo har flere principper .
Et af de nyeste sikkert ogs et af de fornuftige principper bestr jo i , at vi forsger at reducere offentlig yderligere gldstning .
Siden Amsterdam er det med stabilitetspagten blevet fastsat godt og grundigt , at det bliver ved med at vre sdan .
En flge af denne faststtelse vil vre , og det billede aftegner sig allerede for kommunale budgetter , at det er stadig vanskeligere for srdeles sm kommuner at tilvejebringe deres komplementre midler til EU-projekter , selvom nationale og regionale midler selvflgelig og naturligvis skydes til .
Vi skal passe p , at det for visse regioner ikke bliver en skbnesvanger tendens .
Jeg mener , vi er ndt til at styre imod i rette tid .
<P>
For det andet vil jeg gerne komme med en bemrkning om partnerskabsprincippet .
I flere henseender ligger der fortsat store reserver i den videre udbygning af dette princip .
P dette sted vil jeg udtrykkeligt gerne takke Kommissionen for , at den har udfoldet vsentlige bestrbelser p dette omrde og ogs taget flere initiativer .
Der er stadigvk hindringer , for strstedelens vedkommende mellem de nationale regeringsniveauer , de regionale forvaltningsniveauer og tit mellem sidstnvnte og de lokale myndigheder .
F.eks. har vi hos os i Thringen , hvis jeg m nvne det , talrige demokratisk udviklede regionale udviklingskoncepter , der stadigvk inddrages for lidt i udarbejdelsen af programplanlgningsdokumenterne .
<P>
Jeg vil til slut i denne forbindelse gre opmrksom p en ting : Hvis man nsker at lse de afgrende opgaver i de kommende r p dette omrde , er man ndt til at sknke partnerskabsprincippet klart strre opmrksomhed , fordi hovedopgaven egentlig bestr i at udnytte frre midler mere effektivt .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , denne syvende rsberetning om strukturfondene for 1995 omfatter for frste gang ogs de nye medlemsstater strig , Sverige og Finland .
I en srskilt betnkning om gennemfrelsen af regionalpolitikken i disse tre medlemsstater havde vi for kort tid siden lejlighed til i nogen grad at specificere de dervrende erfaringer , og jeg benytter lejligheden i dag til at foretage den ene eller den anden sammenligning .
Den falder til dels meget interessant ud .
<P>
P mange punkter lignede vores betnkning meget .
Vi var ndt til at kritisere , fordi det faktisk er et problem , at vi bde p fllesskabsplan og i medlemsstaterne i mange tilflde havde og stadigvk har alt for meget bureaukrati , for mange programmer og s endelig i forhold til det for f penge . P en rkke punkter har billedet af de tre nye medlemsstater vret et mere positivt , end vi har kunnet erfare i det europiske gennemsnit og i hvert fald ogs i nogle negative highlights .
Hvad angr isr bevillingsudnyttelsen , har de tre nye medlemsstater i denne indkringsfase absolut kunnet udnytte rigtig mange af disse midler trods den kendsgerning , at vi kun havde vret medlem i meget kort tid .
Jeg minder i denne forbindelse om det , fordi det er vigtigt , at midler , der den gang endnu ikke var udnyttet ved udgangen af det pgldende r , i hvert fald kan og skal bruges nu .
<P>
Bevillingsanvendelsen var alt i alt udmrket .
For SMV , for kvindeprogrammer , for informationssamfundet og frst og fremmest s ogs p omrdet LEADER og INTERREG har vi haft fremragende eksempler p , at midlerne er udnyttet godt .
Noget var mere negativt .
Isr er det i de nye medlemsstater ikke eller endnu ikke virkelig lykkedes at gre det synligt , at der ogs her er strmmet EU-midler til relevante projekter .
Det skal foranledige os til at drage de ndvendige konsekvenser .
Vi skal forbedre dette informationsarbejde , vi skal ogs lre af best practices , vi skal tage evalueringen alvorligt , vi skal ogs i fremtiden fortstte planlgningen omhyggeligt .
Vi tager med glde til efterretning , at Kommissionen selv planlgger at foretage en radikal og tydelig forenkling af programmerne for nste fase .
<P>
Vi som Europa-Parlament vil gerne deltage i dette arbejde , selvom vi endnu ikke vil have de nye former for flles beslutningsprocedure til rdighed , der blev fastsat i Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , den syvende rsberetning er noget specielt , ikke kun , fordi tre nye medlemsstater er med for frste gang , men egentlig snarere , fordi rapporteringen finder sted i begyndelsen af anden programmeringsperiode , hvor diskussionen om en revision af strukturfondene allerede er i fuld gang .
Et tilbageblik p noget , der er sket , i dette tilflde p ret 1995 , har egentlig kun mening , hvis man drager lre af det med henblik p fremtiden .
<P>
Derfor vil jeg ikke nu endnu en gang foretage en positiv evaluering af de mange positive omrder , som kommissionsberetningen pviser , ogs sammenlignet med de tidligere , men stte fingeren p nogle mme punkter .
Som allerede ved tidligere rsberetninger m det ogs her fastsls , at bevillingsmodtagerne i praksis mder problemet med et umdelig stort bureaukratisk ressourceforbrug og en mere eller mindre ufleksibel betalingsprocedure .
Derfor er forenklingen af lovgivningen og de administrative procedurer netop ikke tomme talemder , selvom man hele tiden fr tudet rerne fulde med disse begreber , men det er en vigtig konklusion for revisionen , hvis man nsker at opn mere effektivitet og transparens .
<P>
Ogs i den syvende rsberetning kommer det efter min opfattelse klart til udtryk , at i regioner , hvori der er realiseret en decentraliseret forvaltning , har dette frt til bedre udnyttelse af mulighederne for strukturfondsinterventioner .
Gennem en decentral forvaltning kan et akut problem ogs lses i nogle medlemsstater , hvor regionerne modtager betalingerne fra Bruxelles med vsentlig forsinkelse .
<P>
En anden konklusion kan man drage i forbindelse med planlgningen .
Her skal der , hvad angr den strukturpolitiske mlstning og fiksering af sttteprioriteter , i hjere grad tages hensyn til de regionale aktrers direkte politiske ansvar .
Og nsker man at f flere muligheder for strukturfondene 2000 og 2000 + uanset de statistiske ngletal , s er det ogs ndvendigt at forudse en relativ forandring for at kunne reagere p uforudselige strukturelle svingninger .
Kort og godt , programmer skal ogs kunne efterjusteres fleksibelt , et krav , vi br stille til revisionen .
<SPEAKER ID=141 NAME="Wulf-Mathies">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke de to ordfrere , hr .
Novo og hr . Novo Belenguer , for deres klare og afbalancerede betnkninger , samt alle , der har deltaget i diskussionen her , for deres vrdifulde bemrkninger , der i virkeligheden er s meget mere vigtige , som det netop ikke kun drejer sig om ret 1995 , men forhbentlig om i fllesskab at gre det bedre , vi skaber fra r 2000 .
<P>
Lad mig frst kort komme ind p nogle sprgsml i forbindelse med betnkningen om Samhrighedsfonden 1995 .
Det glder mig , at man her udtrykkeligt har psknnet de fremskridt , vi har opnet p vejen til en mere ligevgtig finansiering af milj- og transportprojekter .
Som De ved , tilstrber Kommissionen ikke just til de berrte medlemsstaters begejstring en fifty-fifty fordeling af bevillingerne p milj- og transportinfrastrukturinvesteringer for hele programmeringsperioden , og jeg kan sige , at den positive udvikling , De har set for 1995 , ogs har stabiliseret sig .
I 1996 er det for frste gang lykkedes os at foretage en nsten perfekt deling af midlerne til miljog transportprojekter med halvdelen , 1 , 2 milliarder ecu , til hver .
<P>
Jeg mener , ideen om i hjere grad at kombinere milj- og transportprojekter er interessant , og den vil vi ogs tage omhyggeligt hensyn til i betragtning af de muligheder , vi har i praksis p dette omrde .
I vrigt gr vi ogs i forget omfang medlemsstaterne opmrksom p , at det er ndvendigt at udbygge jernbanetransport , havne , kombinerede transportformer , transport i byer og dermed give mere miljvenlige transportformer fortrin frem for kmpemssige vejprojekter .
Jeg mener , vi kommer fremad langsomt og skridt for skridt , men jeg kan heller ikke pst , at jeg alt i alt skulle vre tilfreds med fremskridtene .
<P>
Vi hber , at vi med det nye direktiv om vurderinger af indvirkning p miljet , som Rdet besluttede i marts , ogs vil n frem til en forbedring af proceduren , og Kommissionen vil have opmrksomheden henledt p , at disse procedurer ogs anvendes korrekt og strikt .
Ganske vist kan vi heller ikke gre mere end det , for vi er formentlig enige om , at vi godt kunne forestille os endnu bedre vurderinger af indvirkning p miljet , som bedre tilgodeser Deres anliggender og vores anliggender .
Netop ogs i forbindelse med aftalerne med Parlamentet om at gre budgettet grnnere har vi ogs uddannet vores sagsbehandlere til de forskellige omrder netop i denne sektor , for at de er i stand til at se tingene mere klart og ogs kender problemerne bedre .
<P>
Som led i greening of the budget vil Samhrighedsfonden herudover engagere uafhngige eksperter til alt i alt at vurdere Samhrighedsfondens bidrag til miljbeskyttelse og til en bredygtig udvikling .
Jeg er ikke sikker p , at vi i den forbindelse kun vil hste ros , men jeg tror , det er vigtigt , for at vi kan lre heraf med henblik p fremtiden .
<P>
Hvad angr de sm projekter , frst og fremmest p omrdet miljbeskyttelse , vil jeg blot gre opmrksom p , at Kommissionen allerede er ekstremt fleksibel p dette omrde for i det hele taget at opn denne fifty-fifty opdeling , og at vores fleksibilitet meget vel ogs bevger sig p kanten af forskrifterne , der egentlig er mere indrettet p storprojekter .
Men jeg deler Deres opfattelse , nemlig at netop mange kommunale projekter p miljomrdet har brug for vores sttte .
Derfor har vi ogs tit kombineret dem for hermed at give miljbeskyttelsesomrdet mere plads i samhrighedslandene .
<P>
De har i Deres betnkning endnu en gang rykket for information om anvendelse af konditionalitetsklausulen .
Jeg vil blot gre opmrksom p , at proceduren belyses udfrligt i samhrighedsfondsberetningen for 1996 , og at vi dermed ogs opfylder Deres nske p det tidspunkt , hvor vi anvendte denne procedure frste gang .
<P>
I betnkningen om strukturfondsberetningen 1995 , som jeg ligeledes takker hjerteligt for , kritiserer De med rette den ringe bevillingsanvendelse isr i indkringsfasen 1994 / 95 , procedurernes kompleksitet og det store og jeg mener , vi kan sige for store bureaukratiske ressourceforbrug i medlemsstaterne samt i Kommissionen .
<P>
Lad mig imidlertid fastsl , at det i mellemtiden har vret muligt at forbedre budgetgennemfrelsen vsentligt .
Sledes er budgetbevillingerne i 1996 nsten forpligtet 100 % .
Trersraten er alt i alt ogs tilfredsstillende ; det betyder dog ikke , at vi ikke havde afstikkere p visse omrder .
Til det italienske parlamentsmedlems indlg m jeg sige , at det netop ikke kun er de nationale programmer , der har bidraget vsentligt til Italiens efterslb , men at der i nogle regioner slet og ret nsten ikke er gjort noget endnu .
Der eksisterer derfor heller ikke noget universalmiddel , men det glder i grunden om , at alle tre planer det europiske , det nationale og det regionale plan trkker p samme hammel .
<P>
Men for at belyse sagen vil jeg alligevel sl fast , at der ved strukturfondsprogrammerne er tale om flerrige programmer .
Det er klart : Nr De planlgger en investering over flere r , stiger udgifterne i reglen frst i de senere r , hvilket ikke ubetinget betyder , at der arbejdes drligt .
Det er snarere sdan , at der undertiden gr noget mere tid , inden projekterne er klar og ogs i stand til at forpligte bevillinger , og inden der foretages udbetalinger .
Alligevel har jeg den opfattelse , at der mellem et normalforlb ved flerrige programmer og det , som vi til dels her m konstatere med beklagelse i form af drlig udnyttelse af bevillinger , s afgjort er en stor grzone .
Det ville glde mig , hvis det lykkedes os ved flles bestrbelser f.eks. for nste strukturfondsperiode at opn sdan noget som resultatorientering , men vel at mrke ikke kun relateret til udnyttelse af bevillinger , men til programmernes og projekternes kvalitet , for det gavner os ikke , at pengene bruges drligt .
Vi skal forsge at sammenkoble den kendsgerning , at de bruges som planlagt , med den omstndighed , at de anvendes til gode og succesrige projekter , og det vil sikkert ikke vre nogen let velse .
<P>
I vrigt vil jeg ogs gerne endnu en gang gre opmrksom p , at i de fleste tilflde , hvor der har vret rejst kritik af den langsomme udbetaling af bevillinger i regionerne , var bevillingerne parkeret i medlemsstaternes hovedstder , og det betyder , at det frem for alt ogs i medlemsstaterne er ndvendigt at foretage vsentlige forenklinger , men ogs en forbedret procedure .
<P>
De har , hr. parlamentsmedlem , i Deres betnkning , og det er jeg meget taknemmelig for , fremhvet betydningen af den europiske strukturpolitiks principper samt tilsagnet om konomisk og social samhrighed , additionaliteten og udvidelsen og uddybningen af partnerskabet .
De understreger med rette ogs komplementariteten med andre fllesskabspolitikker og horisontale prioriteter , ssom beskftigelse , milj , lige muligheder og fremme af sm og mellemstore virksomheder , som vi har foreslet i de senere r f.eks. som retningslinjer for de nye ml 2programmer , men ogs som tilpasningsmuligheder for at opn strre arbejdspladseffekter og bedre konomiske stimulerende effekter for ml 1-programmerne i midtvejsevalueringen .
<P>
Jeg anser det for vigtigt ogs rent faktisk at gre brug af midtvejsevalueringen nu .
Vi er her lidt sen p den , fordi mangt og meget netop ogs har varet noget lngere , ogs i forbindelse med de ledsagende udvalg , alts p det plan , vi egentlig nsker at inddrage mere i ansvaret , men ogs nsker at inddrage mere i udformningen , indtil eksperterne er udnvnt .
Jeg forventer alligevel , der er chance for fleksibelt at kunne g ind p forandringer af verden og af de konomiske vilkr og have opmrksomheden endnu mere henledt p , at vi ogs rent faktisk kan skabe varige arbejdspladser som et vsentligt ml for strukturfondene .
<P>
Vi vil i vrigt foretage tematiske evalueringer om emnerne beskftigelse , milj , lige muligheder og fremme af sm og mellemstore virksomheder for ogs p det punkt at opfylde deres nsker , og jeg hber , at evalueringskulturen efterhnden ogs forbedres i medlemsstaterne og i Fllesskabet .
Vi kom i grunden et stykke videre frste gang for ca. et halvt r siden , ogs med medlemsstaternes villighed til ikke at udnytte dette som en bureaukratisk velse , men som en chance for at forbedre gennemfrelsen af strukturpolitikken , og jeg hber , at vi dermed ogs kommer et stykke fremad .
<P>
I Deres betnkning og ogs i indlggene med Deres reformforslag til reducering af fondenes antal , til budgetstrukturen , til decentralisering , til forget kombination af kreditter og ln har De ogs omtalt centrale kommissionsanliggender i forbindelse med Deres drftelser om grundprincipperne i strukturfondsreformen for Santer-pakken .
Kommissionen vil vedtage denne pakke den 15. juli i Strasbourg og forelgge den for Parlamentet den 16 .
Derfor findes der p.t. endnu ikke nogen konkrete og officielle forslag .
<P>
Nogle overvejelser , der flger af samhrighedsforummet , som ogs mange parlamentsmedlemmer deltog i , havde jeg i gr lejlighed til at drfte med medlemmerne af Udvalget om Regionalpolitik , og jeg vil derfor kun gentage nogle f stikord .
Det drejer sig f.eks. om ndvendigheden , som vi vel alle har anerkendt , af at forenkle procedurerne i forbindelse med omsttelse og finansiering , mere transparens , en nedsttelse af mlene , en drastisk reducering af fllesskabsinitiativerne , en koncentrering om grnseoverskridende samarbejde , en overfrsel af de fleste af fllesskabsinitiativerne til mainstream -programmerne , decentralisering , hvilket imidlertid s ogs betyder klarere ansvar .
Det kan ikke vre sdan , at medlemsstaterne foretager gennemfrelsen og Kommissionen fortsat brer ansvaret .
Derfor vil vi her ved reformen af strukturfondsforordningen ogs skulle finde klare regler , der ganske vist betyder en lettelse for alle og klarlgger ansvaret , men som til syvende og sidst ogs sikrer kontrol og evaluering i fremtiden , og jeg mener , at det er et vsentligt punkt , som vil interessere Parlamentet .
<P>
Jeg mener , vi ogs er enige om , at vi har brug for mere konkrete og mere bindende regler for udformning af partnerskabsprincippet .
De ved , at det her ikke i frste rkke heller ikke tidligere har beroet p forslag fra Kommissionen , men i frste rkke p medlemsstaternes manglende villighed til at acceptere disse forslag .
Alligevel mener jeg , vores erfaringer har vist , at det er ndvendigt at fortstte ad denne vej , og jeg er sikker p , at debatten om Agenda 2000 og reformen af strukturfondsforordningerne i de kommende mneder vil give os mange lejligheder til udfrlige drftelser .
Jeg takker for impulserne og dagens diskussion !
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Wulf-Mathies .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Aftale med Den Kirgisiske Republik
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0032 / 97 ) af Chesa for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs indgelse af interimsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab og Det Europiske Atomenergifllesskab p den ene side og Den Kirgisiske Republik p den anden side om handel og handelsanliggender ( KOM ( 95 ) 49-11156 / 95 C4-0685 / 96-95 / 0063 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=144 NAME="Chesa">
Fru formand , grundene til , at REX-Udvalget har godkendt interimsaftalen med Den Kirgisiske Republik , er de samme som dem , der fik det til at godkende de konomiske og kommercielle aspekter af partnerskabsaftalen .
<P>
Denne aftale hviler p vanskelighederne og perspektiverne i Kirgisistans konomi , problemer , der er affdt af adskillelsen fra USSR , forholdet til de vrige republikker i Asien , privatiseringen og moderniseringen af konomien , som i frste omgang frte til et fald i landbrugs- og industriproduktionen og derefter et fald i fdevareproduktionen .
<P>
Partnerskabsaftalen fra 1994 , der ligner dem , som er indget med lande i det tidligere steuropa , vedrrer navnlig tre omrder .
For det frste varehandel p grundlag af mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til told og afgifter , idet tekstilprodukter falder under en separat aftale .
Andet omrde er bestemmelser vedrrende erhvervsliv og investeringer , navnlig om arbejdskraftens vilkr , etablering og drift af virksomheder , lbende betalinger , fri transaktioner og beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret .
Det tredje punkt vedrrer konomisk samarbejde med henblik p at bidrage til den konomiske reform- og genopbygningsproces og en bredygtig udvikling i Den Kirgisiske Republik .
<P>
Det konomiske samarbejde vil blive koncentreret omkring konomisk og social udvikling , udvikling af de menneskelige ressourcer , sttte til virksomheder , landbrug og fdevareproduktion , civil nuklear energi , transport , turisme , miljbeskyttelse , samarbejde generelt og mange andre omrder .
De mange omrder omfattet af partnerskabs- og samarbejdsaftalen , betyder , at fremtiden for det konomiske og kommercielle forhold mellem Den Kirgisiske Republik og Den Europiske Union er srdeles lovende .
<P>
Af ovenstende grunde beder jeg medlemmerne om at udtale sig til fordel for interimsaftalen mellem Den Europiske Union og Kirgisistan , ogs fordi Budgetudvalget har fremsat en positiv udtalelse .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , p PPE-gruppens vegne vil jeg gerne tilslutte mig den positive vurdering af interimsaftalen , som vores ordfrer , hr . Chesa , har givet udtryk for , og ligeledes foresl Dem at stemme for indgelsen af interimsaftalen .
<P>
Dermed bnes der mulighed for en hurtig anvendelse af de handelsrelaterede bestemmelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
Efter Sovjetunionens sammenbrud kmpede og kmper denne centralasiatiske republik stadigvk ikke kun med enorme politiske , men ogs meget alvorlige konomiske problemer .
Hele handelssystemet er brudt sammen , det var i lang tid ikke lngere muligt at opretholde en normal levnedsmiddelog energiforsyning .
Det var grunden til den konomiske isolering , der endnu kan mrkes i dag , og ogs en tilsvarende blokering af den fortsatte konomiske udvikling .
<P>
Paradoksalt nok fastholdes Kirgisistan stadigvk i sin vanskelige situation som flge af toldunionen med Kasakhstan og Usbekistan , der trdte i kraft for kort tid siden , da de to partnerstater planlgger og ogs gennemfrer handelsbegrnsninger over for tredjestater .
P den anden side ses et stort potentiale for udvikling af de konomiske og handelspolitiske forbindelser mellem Kirgisistan og EU .
Sledes er TACIS-programmerne for Kirgisistan blevet reformeret grundlggende , hvilket kan medfre et strkere lokalt engagement og flere investeringspartnere .
<P>
Kirgisistans ambitise privatiseringsprogram udgr hovedbestanddelen af den pbegyndte konomiske reform . Men indtil videre synes befolkningen selv kun lidt motiveret for at g over til privatkonomien , vre ivrksttere , selvom der kan noteres et gradvist fald i inflationen .
Netop derfor synes flgende omrder srlig egnede for et styrket samarbejde mellem EU og Kirgisistan . For det frste : Udvikling og omsttelse af en ny national energiplan .
For det andet : Overfrsel af teknisk og administrativ knowhow . For det tredje : Stiftelse af joint ventures inden for servicefag , turisme og infrastruktur .
<P>
Men hvordan ser det ud med formidlingen af erhvervskvaliteter til unge kirgisere ?
Hvordan organiserer Kommissionen denne hjlp til selvhjlp netop for omsider at f gang i privatiseringen ?
Skulle mulighederne fra TACIS-programmet her ikke udnyttes mere , end det hidtil er sket ?
<P>
I hvert fald forekommer det mig at vre klart , at interimsaftalen giver en gunstig ramme for handel og handelspolitisk udvikling mellem Den Europiske Union og Kirgisistan , og vi br sttte denne aftale .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , frst nogle principielle bemrkninger om Rdets og Kommissionens strategi med hensyn til at forcere et rent handelspolitisk samarbejde i stedet for den omfattende partnerskabs- og samarbejdsaftale .
De Grnne kan ikke sttte denne strategi og anser det for meget vigtigere , at partnerskabsog samarbejdsaftalen sttes i kraft relativt hurtigt , og at EU-interesserne ikke str i forgrunden , men at der kres en samlet strategi til fremme af transformationsprocessen i disse lande .
<P>
Det har nemlig fatale flger for Kirgisistan .
Det er i praksis sdan , at kun 20-30 % er privatiseret , og at der slet ikke findes lovgivning om privatisering i vsentligt omfang , men kun leasing er mulig .
Demokratiseringen er get i st , meget strre sttte er ndvendig p dette omrde .
Men p den anden side har EU stor interesse i at udbytte Kirgisistans vrdifulde ressourcer , som f.eks. guld- og uranminerne , og har dermed en delggende indvirkning p de vrdifulde naturreservater i denne bjergrepublik .
Hvad der er tilbage , bliver s med sikkerhed delagt .
Aftalerne ligger allerede klar i skuffen .
Joint ventures er ogs mulige nu .
Hertil behves interimsaftalen ikke i frste rkke .
Den samlede strategi i partnerskabs- og samarbejdsaftalen ville vre den bedste lsning .
<SPEAKER ID=147 NAME="Wulf-Mathies">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hans udmrkede betnkning .
Kommissionen deler hans opfattelse , nemlig at dette er et vigtigt skridt i vores forbindelser med Kirgisistan .
Mlet med interimsaftalen er at stte bestemmelserne om handel og handelsanliggender i kraft uden at vente p , at den ratificeres af alle medlemsstaters parlamenter , og jeg mener , at dette frste skridt ogs er et positivt skridt med henblik p den konomiske og demokratiske udvikling i Kirgisistan .
<P>
Interimsaftalen indeholder ogs bestemmelser om sikring af de demokratiske principper og respekt for menneskerettighederne .
Aftalens ikrafttrden muliggr og fremmer udbygningen af handelsforbindelserne , der drlig nok er udviklet endnu .
Der er allerede flere gange gjort opmrksom p , at der i Kirgisistan er tale om de svageste bilaterale handelsforbindelser , der kan konstateres mellem EU og en af de tidligere Sovjet-republikker .
Jeg mener ogs , at hertil hrer at udnytte bevillingerne fra TACIS til uddannelsesprogrammer , at omforme erhvervslivet i overensstemmelse hermed og ogs udnytte egne ressourcer gennem egne aktiviteter .
Derfor er ca. en tredjedel af bevillingerne fra TACIS bestemt til denne form for uddannelsesprogrammer .
<P>
Med interimsaftalens ikrafttrden kan der ogs udves pression mod den kirgisiske regering som flge af bestemmelserne om respekt for menneskerettighederne , sfremt dette er ndvendigt og menneskerettigheder skulle blive krnket i Kirgisistans meget unge og ikke rodfstede demokrati .
Vi hber derfor , at dette alt i alt er et frste positivt skridt til en forbedring af Kirgisistans forbindelser og ogs til en forbedring af dets muligheder .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , fru Wulf-Mathies , jeg ved , at De ikke er ekspert p dette omrde , men faktum er , at disse lfter om at sttte demokratiet med demokratiklausulen fr vi ogs med jvne mellemrum serveret af hr. van den Broek .
Men nr det virkelig gjaldt om at anvende den , blev der altid stor tavshed .
Jeg beder Dem tage appellen med til hr. van den Broek om langt om lnge at anvende en procedure , der har ligget klar i skuffen siden 1995 , for at lfterne virkelig overholdes .
Det , vi altid fr lfte om , br omsider ske , dvs. der , hvor der er problemer , skal demokratiklausulen ogs anvendes .
Hidtil har det altid kun vret tomme lfter !
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Fru Schroedter , det var ikke noget sprgsml , det var en fortsttelse af forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
PHARE-programmet
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0165 / 97 ) af Wiersma for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om Kommissionens rsberetninger om PHARE-programmet 1994 og 1995 ( KOM ( 95 ) 0366 C4-0022 / 96 og KOM ( 96 ) 0360 C4-0176 / 97 ) .
<SPEAKER ID=151 NAME="Wiersma">
Fru formand , jeg frygter , at dette her bliver en forhandling til protokollen .
Jeg undskylder over for alle mine kolleger , der stadig er her i aften .
Det er i og for sig en skam , idet PHAREprogrammet er Den Europiske Unions vigtigste program til sttte for Central- og steuropa , og det bliver forhbentlig ogs det vigtigste instrument ved muliggrelsen af udvidelsen af Den Europiske Union med disse lande .
Jeg kan frygte , at den placering , emnet har fet p dagsordenen , har afskrkket en hel del mennesker , men det er klart meningen , at denne forhandling skal vre en anledning til at drfte PHARE-programmets fremtid .
<P>
Om seks mneder vil en Middelhavs danne rammen om drftelserne om udvidelse med et antal lande i Centralog steuropa .
Det er naturligvis en meget vigtig investering i et mere integreret og mere sikkert Europas fremtid .
Det er ogs derfor , en grundig gennemgang af PHARE-programmet som vigtigste instrument i udvidelsesprocessen er s uopsttelig .
Som jeg sagde fr , har vi benyttet rsrapporterne som anledning til en lidt mere fundamental evaluering af PHARE-programmet , en fremtidsorienteret evaluering .
Parlamentets konstruktive indstilling under udarbejdelsen af nrvrende betnkning og midtvejsdrftelserne med Kommissionen om en del aspekter afstraffes desvrre i aften , igen med al respekt for den tilstedevrende kommissr , ved hr . Van den Broeks fravr .
Det beklager jeg dybt , mske skal vi vre lidt mere negative nste gang .
<P>
Alligevel nvner jeg , selvom jeg allerede har vret inde p , at det nok snarere er en forhandling til protokollen , en rkke punkter , som efter min mening fortjener Kommissionens strste opmrksomhed p kort sigt ved den videre udarbejdelse af en nyorientering af PHARE-programmet .
Sledes afslrede evalueringen af eksempelvis PHARE i Rumnien en alvorlig mangel i programmet , som efter min mening ogs glder generelt , nemlig drlige evalueringer , eller manglende evalueringer , hvilket har negative flger for projekters udfrelse .
Hvordan kan det forbedres ?
Parlamentet har for lidt indblik i den konkrete virkning af de milliarder , Den Europiske Union i jeblikket investerer i steuropa .
Der hersker stor uklarhed med hensyn til de prcise ml for de enkelte PHAREprojekter i de enkelte lande i Central- og steuropa .
Der hersker ogs uklarhed med hensyn til , hvordan disse projekter bidrager til reformprocessen og siden hen til udvidelsesprocessen .
Kun nr vi rder over effektive evalueringsredskaber , vil vi som Parlament , men ogs som Europisk Union , vre i stand til at se , hvordan vore sttteforsg ogs rent faktisk bidrager til en vellykket udvidelsesstrategi .
<P>
For det andet , et vigtigt punkt , er der tale om en omfattende underudnyttelse af PHARE-bevillingerne .
Af de bevilgede midler anvendes en del enten ikke eller for sent .
Det er for mig at se en dybt beklagelig situation .
Det har allerede vret genstand for udfrlige drftelser her i Parlamentet , men jeg mener , at vi fremover br fokusere p , hvordan denne situation kan bringes til ophr .
Det pvirker PHARE-programmets fuldgyldighed , men det skader naturligvis i srdeleshed de lande , pengene var beregnet til .
Derfor slr jeg ogs til lyd for , at der anvendes flere midler til strre projekter , isr med sigte p fremme af investeringer , forbedring af ansgerlandenes infrastruktur og ogs forbedring af , hvad man kunne kalde disse landes administrative kultur , en administrativ kultur , der endnu ikke opfylder de inden for Den Europiske Union gldende normer , og det er jo navnlig vigtigt , at myndighederne og forvaltningerne i disse ansgerlande fremover vil vre i stand til at hndtere de bestemmelser og aftaler , der er gldende i Den Europiske Union .
<P>
Et andet vigtigt punkt , jeg nsker at fremhve , er sprgsmlet om prioriteringen .
Jeg kan frygte , at al opmrksomhed i de kommende r bliver rettet mod de succesrige ansgerlande for nu at sige det p den mde , lande som Ungarn og Polen , som alle er enige om vil komme med i den frste runde af nye medlemsstater og nytilkomne .
Jeg har da ogs je for denne udvikling , som der er en vis logik i , men det er netop derfor , jeg navnlig slr til lyd for ekstrainvesteringer og ekstra opmrksomhed inden for rammerne af PHARE-programmet for de lande , der risikerer frst at komme med i anden runde .
Det burde efter min opfattelse vre et meget vigtigt udgangspunkt for Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg nsker ogs at sige et par ord om forvaltningen af PHARE-programmet .
Det er der blevet talt en del om her i Parlamentet , om at uddelegere projekter , om at uddelegere uddelegeringen for nu at sige det p den mde .
Vi synes i Parlamentet , i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , at Kommissionen selv skal ptage sig et strre ansvar , og at de politiske embedsmnd , der er underlagt Den Europiske Unions myndighed , i hjere grad skal tage det politiske ansvar for de sprgsml , der sorterer under dem .
Det betyder alts faktisk ogs en udvidelse af medarbejderstaben i eksempelvis PHARE-programmet .
<P>
Jeg vil gerne bede om opmrksomhed for et andet vigtigt punkt , ogs inden for rammerne af denne tiltrdelsesstrategi .
Det er demokrati- og demokratiseringssprgsmlet .
Jeg synes , at der skal afsttes flere penge til at udvikle og styrke demokratiet i de lande , der har sgt om medlemskab af Den Europiske Union .
<P>
Endelig , og det er , tror jeg , et sidste vigtigt punkt , nr vi vender blikket mod fremtiden og anvendelsen af EU-midler til fordel for ansgerlandene , br samfinansiering af hensyn til en styrkelse af deres engagement spille en vsentlig strre rolle ogs inden for PHARE-programmet , sledes at landene bliver tvunget til ogs selv at bidrage med egne midler til flles projekter .
<P>
Det var de bemrkninger , jeg kunne f lettet mit sind for i den taletid , jeg havde til rdighed .
Det er mit hb , at Kommissionen lader sig pvirke af disse henstillinger , men frem for alt at Kommissionen , men ogs vort Parlament , det skal ogs rettes mod os selv , fremover tager diskussionen om udvidelsen og de midler , vi anvender , noget mere alvorligt .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg beklager ligeledes , ligesom hr . Wiersma , at hans betnkning , som jeg finder srdeles god og vigtig , behandles for et begrnset antal medlemmer af Parlamentet .
<P>
Da de vsentlige , principielle punkter allerede er blevet nvnt , vil jeg komme med nogle bemrkninger om erfaringer , der er gjort med PHARE i den senere tid .
For det frste : For nylig fandt den paneuropiske transportkonference i Helsinki sted .
Jeg var til stede og bemrkede , hvordan den ene regeringsreprsentant efter den anden fra de steuropiske stater understregede meget tydeligt , hvor vigtige PHARE-programmerne er for infrastrukturens udvikling i disse lande .
Hvis Europa skal vokse sammen , og det skal jo vokse sammen , s er det netop udbygningen af infrastrukturen , isr inden for offentlig transport men ogs p andre omrder der er helt afgrende , og det bidrager PHARE til .
Hvis vi holder os oversigtskortene i de to rsberetninger for je , s fremgr det tydeligt , hvor meget der gres for transporten .
<P>
Jeg mener nu , og det omtaler fru kommissr Wulf-Mathies netop ogs , at det netop i forbindelse med udviklingerne i de kommende r vil vre vigtigt at samordne PHARE-programmerne i steuropa endnu bedre med de regionale infrastrukturprogrammer i Vesten for at virkeliggre et endnu strre ml .
For nr der nu er besluttet korridorer i Helsinki og der nu er kommet en tiende korridor til , s er det ganske vigtigt , at det ogs omsttes til realiteter .
<P>
For det andet : Jeg var i forrige uge i Zagreb i Kroatien med en parlamentsdelegation .
Der mrkede vi ogs , hvor stor betydning PHARE anses for at have , nemlig som sttte og hjlpemiddel til fordel for konomiske faktorer , men ogs for integration og demokratisering .
Jeg mener , her havde vi i begyndelsen forbehold .
Men vi br da overveje , hvorvidt der ikke ogs br indledes nye samtaler netop inden for rammerne af dette mlkriterium , sdan som hr . Wiersma ogs nvnte , nemlig fremme af demokratiseringen , fremme af integrationen af forskellige etniske grupper etc. for at udnytte PHARE endnu mere mlrettet og effektivt p dette omrde .
<P>
Albanien er sikkert et eksempel p , hvor mange penge der er givet , uden at de er anvendt srlig effektivt .
Jeg vil ikke nu kritisere nogen konkret , men gre opmrksom p og anmode Kommissionen om ved anvendelsen af disse bevillinger i hjere grad at strbe efter , at de ogs anvendes effektivt .
Jeg ved , det er svrt at overbevise et land : I fr penge , men I skal ndre jeres administrative strukturer , I skal ndre jeres adfrd og jeres politiske struktur .
Men det vil vre vigtigt , for ellers vil Europas borgere sprge sig selv , til hvilket forml giver vi penge , nr de s bruges negativt i dette omfang eller slet og ret forsvinder ?
Da er det vigtigt for de pgldende lande selv , men ogs for de vesteuropiske lande at vre mere opmrksom p , at disse midler ogs anvendes optimalt .
<P>
I denne forstand vil vi meget gerne stemme for hr . Wiersmas betnkning .
Vi betragter PHARE-programmet som et vsentligt program , der vil f endnu strre betydning som flge af udvidelsen af Den Europiske Union .
Vi mener ganske vist , at Kommissionen br fokusere mere p en mere effektiv anvendelse af bevillingerne .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , PHARE-programmet er , mener jeg , et legitimt barn af Europa-Parlamentet .
Det var modige kolleger , der i slutningen af 80 ' erne samlede forhndenvrende budgetbevillinger for at sttte moderniseringen af den ungarske og den polske konomi , lande , der den gang netop nskede at fjerne sig fra Sovjetunionens krav om hegemoni .
<P>
At modernisere konomien betyder naturligvis at ombygge den til den sociale markedskonomi .
Vi er meget interesseret i , at PHARE-programmet er et program med succes , og at det i de kommende r varigt tilpasses frtiltrdelsesstrategien , der nu ogs vil blive differentieret udformet i Agenda 2000 .
Men , og her er jeg enig med vores ordfrer og kollega , hr . Wiersma , vi kan endnu ikke rigtig se , om PHARE-bevillingerne anvendes mere effektivt nu end i begyndelsen , om bevillinger overtrkkes eller ikke er tilstrkkelige , om fejldispositioner som dem , der var i begyndelsesfasen frst og fremmest til fordel for EU-rdgivningsfirmaerne , er blevet korrigeret i mellemtiden .
<P>
Nr man ser de flot udstyrede beretninger , s tror man , det er beretninger fra en industriorganisation , ganske vist med den forskel , at her er resultatstatistikkerne ikke sammenfattet , her er der derimod udgiftsstatistikker , der ikke viser nogen resultathorisont og resultatbaggrund overhovedet .
Det gr det naturligvis vanskeligere for EuropaParlamentet , som lgger srlig stor vgt p en gunstig udvikling af PHARE-programmet , at foretage kontrollen .
<P>
Vi mener derfor ogs , at det i lngden ikke er fornuftigt at forfatte beretninger af denne art , men at vi skal ndre kontrolmulighederne , sdan som den ungarske ministerprsident f.eks. foreslog for nogle dage siden i det blandede parlamentariske udvalg .
Hr . Horn mente , man br faststte et globalt fr-tiltrdelsesprogram , der gr INTERREG-bevillingerne , PHARE-bevillingerne og bevillingerne fra Den Europiske Investeringsbank transparente og samtidig ogs giver Den Europiske Union og det pgldende land chancen for at anvende disse bevillinger resultatorienteret .
<P>
Der rejser sig det sprgsml , om det skulle vre vejen frem .
Enhver af os har sine erfaringer .
Jeg kunne ogs forestille mig , at Kommissionen mske ogs undersger , hvordan det var i Rumnien i forbindelse med human ressources , som er en del af PHARE-programmet .
Hvis De nu analyserer det rumnske parlaments og ogs regeringens sammenstning , s kan De se et stort antal unge politikere , der i begyndelsen blev stttet som medlemmer af fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger og nu udver vigtige politiske funktioner og ogs udgr en del af den politiske elite i Rumnien .
Det er et eksempel , man kun kan se ud fra egen erfaring .
<P>
Men vi mener , der burde vre andre midler til i det lange lb ogs at gre de positive resultater , som PHARE uden videre fremviser , mere synlige bde for Kommissionen , der m basere sig herp , og for Europa-Parlamentet , der skal kontrollere disse udgifter mere effektivt .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , jeg deler de herrer Wiersmas og Swobodas opfattelse med hensyn til tidspunktet for behandling af et s vigtigt sprgsml .
Det er jo en stor skam .
<P>
De europiske ledere formede p Amsterdam-topmdet ikke at ombygge det Europiske Hus p en sdan mde , at det kan huse flere beboere uden at fundamentet braser sammen .
Det bliver PHARE-programmet som stabilitetsbevarende faktor kun vigtigere af .
Desvrre m vi nu drage de samme konklusioner , som vi gjorde tidligere p aftenen med hensyn til strukturfondene .
Midlerne er ganske rigtigt til stede , men de anvendes ikke i tilstrkkelig hj grad .
I dette tilflde kan man fremfre som undskyldning , at programmet oprindelig var af teknisk karakter og i lyntempo skulle beskftige sig med en hel rkke forskellige emner p alle mulige planer i samfundet uden helt klare kriterier .
For vidtspndende og for lidt mlrettet .
<P>
Ordfreren , hr . Wiersma , har lagt en udmrket analyse af situationen p bordet og fremsat srdeles fornuftige forslag .
Allerfrst fremholder han ndvendigheden af , at der udarbejdes en ny strategi .
Det kan jeg godt vre enig i .
Prioriterede omrder er her yderligere demokratisering , overholdelse af menneskerettighederne , nuklear sikkerhed og miljbeskyttelse .
Ogs fremme af samarbejdet p tvrs af landegrnserne , der kan befordre stabiliteten i regionen og bevarelsen af status quo , er positiv .
<P>
Ved gennemfrelsen af projekterne s jeg dog hellere en udvidelse af det antal mennesker , der skal gennemfre det hr end en udvidelse af antallet af NGO-medlemmerne , ogs hellere end mere samfinansiering med myndighederne i de involverede lande .
Det er en rigtig opbygning nedefra .
<P>
For at disse lande i sidste ende skal kunne tilsluttes vort markedssystem , burde PHARE fremme lovgivningen vedrrende tilsyn med banker og finanssystemet , idet det er alment kendt , at hvidvaskteknikken ogs i Centralog steuropa er blevet et hyppigt fnomen .
<P>
Endelig er vort eget hus ikke parat til de nye beboere .
Lad os i hvert fald give dem den rigtige hndsrkning , mere mlrettet end fr , for at f sat skik p forholdene .
Wiersma-betnkningen er i den henseende et gedigent jebliksbillede og et fremragende grundlag for udarbejdelse og gennemfrelse af politikker .
Jeg gratulerer ham med det , og jeg hber , at fortsttelsen af denne betnkning kan blive drftet i Parlamentet p et andet tidspunkt , nr der er flere reprsentanter for Europa til stede .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , kre kolleger , ogs jeg nsker at lyknske hr . Wiersma med hans fremragende arbejde .
Denne betnkning lader ikke noget tilbage at nske i retning af klarhed .
Jeg hber da ogs , at Kommissionen selvom den ikke er reprsenteret her ved hr . Van den Broek vil tage al kritik , betnkningen indeholder , til sig .
For hvordan kan vi vurdere , om EU-midler anvendes effektivt , nr der mangler kriterier for bedmmelsen .
Som medlem af en delegation var jeg for nylig i Tjekkiet , hvor jeg blev spurgt , om PHARE-programmet ikke frem for alt var et beskftigelsesprojekt for vestlige konsulenter .
<P>
PHARE-programmet har lige s stille ndret karakter og har fra at vre et program for teknisk bistand udviklet sig til et program for bistand med henblik p de central- og steuropiske landes tiltrdelse .
Hvad indebrer dette for PHARE og for den fremtidige prioritering ?
For det frste en forbedring af disse landes infrastruktur inden for omrderne transport , telekommunikation , energi og viden , men ogs som fru Van Bladel har vret inde p banksystemets infrastruktur er yderst vigtig .
I modsat fald kan der jo ikke investeres .
Et andet punkt er styrkelsen af de retlige og institutionelle rammer og bistand inden for de omrder , Unionen i stigende grad fremhver , som fri konkurrence , milj , kernekraftvrkers sikkerhed og et gunstigt klima for sm og mellemstore virksomheder .
Det stiller andre krav med hensyn til styring af projekterne , svel til Kommissionen som til de lokale myndigheder i Central- og steuropa .
Kommissionen skal forenkle sine procedurer og gre dem mere gennemskuelige .
Men ogs de steuropiske myndigheder skal intensivere reformen af deres institutioner og nedbringe bureaukratiet , sledes at underudnyttelse af bevillingerne undgs .
steuropas store finansielle behov kan dog ikke udelukkende finansieres af vestlige offentlige myndigheder .
Der er ogs behov for megen privatfinansiering .
Bankerne er villige til det .
Der foreligger allerede et forslag til en ny Marshallplan , som primrt skal finansieres af den private banksektor .
Disse private investorer skal tiltrkkes , hvilket forudstter investeringsfremmende lovgivningsmssige rammebetingelser samt stabilitet i disse lande .
Den Europiske Union kan bidrage aktivt til dette gennem PHARE-programmet .
Der kan stilles betingelser til disse lande , der skal vre opfyldt , fr en omfattende finansiering ogs fra privatsektoren kan finde sted .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , kre kolleger , ogs jeg m takke ordfreren for , at han har udarbejdet en s god betnkning .
Isr den kendsgerning , at han har medtaget de mange ideer fra sine kolleger i betnkningen , at han har frt lange samrdsprocesser i de forskellige udvalg , det giver denne betnkning en virkelig fremragende kvalitet , som man hidtil ikke har set her i Parlamentet i forbindelse med PHARE-programmet .
<P>
De bestrbelser , som transformationsprocessen medfrer i disse lande , skal specielt fremmes der , hvor problemerne er strst , og ogs denne artikel sttter vi fuldt ud .
Ganske vist er det sdan , at PHARE ikke er tilstrkkelig til tilnrmelsesprocessen i de central- og steuropiske lande inden tiltrdelsen af Den Europiske Union .
Derfor ville det vre ganske vigtigt at tnke over , om vi her ikke br udvikle nye ideer igen til et for tiltrdelsesstrategien vrdigt sttteprogram , som langt mere sttter sig til strukturfondene end hidtil til PHARE , fordi PHARE overhovedet ikke er en tiltrdelsesstrategi vrdig hverken ud fra bevillingsstrrelsen , stttespektret eller proceduren , og derfor kan det heller ikke sttte de tilsvarende ml .
Det skulle overvejes , om man ikke allerede fr tiden br overfre den ene eller den anden strukturfond til de central- og steuropiske lande , der nsker at tiltrde .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , hr . Wiersma har udarbejdet en klarsynet analyse af de fejl og mangler , gennemfrelsen af PHARE-programmet er behftet med , underudnyttelse af bevillingerne , inddragelsen af alt for mange dyre consultants og eksterne eksperter , samt en utilstrkkelig evaluering af de resultater , der opns med PHARE .
<P>
I mellemtiden har Kommissionen i stor udstrkning taget hjde for denne kritik i de nye retningslinier for PHARE , der er udarbejdet i marts .
Fremover skal projekterne i strre udstrkning vre i trd med frtiltrdelsesstrategien .
Det betyder , at Kommissionens stemme ved bestemmelsen af fondenes forml vil veje tungere .
Udviklingen af infrastrukturen og industrien samt tilpasning af de central- og steuropiske landes interne lovgivning til EU-bestemmelserne vil i denne sammenhng f strre opmrksomhed .
<P>
Som et led i fr-tiltrdelsesstrategien m ogs opbygningen af det skaldte  civil society  vre genstand for prioriteret opmrksomhed .
Et samfund med effektive og demokratiske institutioner , som hviler p et solidt samfundsmssigt grundlag .
Hr . Van den Broek er bekendt med vore bekymringer med hensyn til situationen for religise mindretal i diverse central- og steuropiske lande .
Ved at sttte demokratiseringen burde PHARE ogs komme integrationen af disse religise mindretal til gode .
<P>
Til slut flgende . Under et besg i sttyskland for nylig , som jeg deltog i som medlem af en delegation fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , kom det frem , hvor vigtigt det er , at PHARE-programmet ogs kan finde anvendelse p tvrs af landegrnserne .
Ved en kombination af PHARE med eksempelvis INTERREG kan det undgs , at projekter standser ved grnsen og af den grund mister noget af deres effektivitet .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , hr . Wiersma har i sin udmrkede betnkning meget korrekt nvnt manglerne i det hidtidige PHARE-program , og jeg er enig med ham , nr han bl.a. krver , at frst og fremmest skal forskellen mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger elimineres , og at der skal bruges flere bevillinger til de lande , der er bagud i den konomiske reformproces .
Jeg beklager ogs meget , at evalueringen hidtil er sket s mangelfuldt .
Det er ikke til at forst for mig .
Jeg beklager ogs , at hr. kommissr ikke kan vre til stede i dag .
<P>
PHARE-programmet vil fremover f en ny rolle i forbindelse med , at de central- og steuropiske lande tiltrder EU .
I den forbindelse er der et presserende behov for at stte nye ml og prioriteter inden for programmet .
Jeg hber , at dermed vil nogle af de kendte mangler sikkert ogs kunne ryddes af vejen .
<P>
Jeg mener , den nye udvikling af sttten br derfor sigte mod at indrmme Europa-Kommissionen en strre medbestemmelsesret ved udvlgelsen af programprioriteter og projekter , nr det fremover drejer sig om at give opbygning af administrative strukturer og investeringer frsteprioritet .
Bevillingerne skal anvendes koncentreret og mere effektivt .
<P>
Jeg vil gerne her komme ind p endnu et specielt punkt , som bygger p mine egne erfaringer .
Efter min opfattelse br kvalificeringen af faguddannede medarbejdere fremover trde mere i forgrunden , end det hidtil er kommet til udtryk ogs i forbindelse med kommissionsforslagene .
Som de hidtidige erfaringer viser , vil den primre erhvervsuddannelse og viderekvalificeringen skulle spille en helt central rolle i tiltrdelsesprocessen for at fremme strukturreformen .
Kvalificeringen af borgerne i disse lande skal alts prioriteres lige s hjt som investeringerne i realvrdier .
Det er netop ikke tilstrkkeligt at gennemfre driftsreformer med det moderne begreb managementuddannelse .
Virksomhedernes deltagelse i den primre erhvervsuddannelse og viderekvalificeringen p alle niveauer skal styrkes vsentligt , isr i forbindelse med faglige mellemuddannelser .
Det beder jeg Dem have opmrksomheden henledt p .
<P>
Med henblik p at f det gennemfrt br der opbygges et netvrk af engagerede multiplikatorer for partnerskaber med vesteuropiske institutioner .
Investeringer p dette omrde skaber plidelige partnere til serise projekter og bevirker multiplikatoreffekter , der undertiden skal placeres hjere end alle realvrdiinvesteringer .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer , i sidste uge var der mde i udvalget vedrrende interparlamentariske forbindelser mellem Europa-Parlamentet og Slovakiet .
Vi har p dette mde med det slovakiske parlament noteret , at Kommissionen har prsteret et udmrket stykke arbejde der .
<P>
Netop p dette tidspunkt er topmdet i Amsterdam afsluttet og har til syvende og sidst fastslet , at Slovakiet sandsynligvis ikke vil hre til tiltrdelseskandidaterne i frste runde .
Vi har fastslet , at der egentlig er gjort fremragende indrmmelser ved vores forhandlinger med parlamentet , nemlig en valglov , hensyntagen til minoriteter , dvs. sprogminoriteter , og det hele inden udgangen af november , alts inden for meget kort tid .
Jeg mener , at PHARE-programmet her har skabt det ndvendige grundlag , og at tilpasningen til tiltrdelsen egentlig er lykkedes meget godt .
<P>
Det decentrale gennemfrelsessystem har svaret udmrket til forventningerne , og ogs delegationerne har arbejdet godt , isr da der sidder mange eksperter i delegationerne , som har haft et meget godt samarbejde med folk i medlemsstaterne .
<P>
Jeg mener , det imidlertid ogs er vigtigt at integrere de sm og mellemstore virksomheder i denne proces , fordi dialogen mellem folk og den personlige erfaring slet og ret udgr en stor del .
Jeg vil ogs gerne opfordre Kommissionen til at ivrkstte flere undervisningsforanstaltninger p dette omrde , kontrollere udgifterne og mske ogs fremme transparensen i offentlige indkb og evalueringen .
<P>
Jeg mener ogs , at de interparlamentariske delegationer kan sttte alt p en udmrket mde , mske ogs kontrollen , og her br man mske fremover styrke samarbejdet .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Fru formand , PHARE-programmet er jo nu faktisk det vigtigste program i Den Europiske Union for tilpasning af de central- og steuropiske lande til Den Europiske Union , indtil dato med mange ganske vigtige positive resultater , men ogs stadigvk med vsentlige mangler .
<P>
Hvert r drfter og diskuterer vi i Budgetudvalget om differencerne mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger i programmet og om deres rsager og flger .
Det er vi i vrigt netop igen i gang med at gre .
Der er her naturligvis de mest forskellige rsager .
Blandt andet er det naturligvis ogs vanskeligt at bedmme det i betragtning af disse manglende evalueringskriterier , men selvom vi havde sdanne , kunne man dermed heller ikke fjerne rsagerne til differencerne , men kun foretage en bedre evaluering .
<P>
I henhold til mine personlige erfaringer er PHARE-programmet stadigvk for meget afhngig af hhv. nationale regeringer og deres endnu til dels yderst underudviklede forvaltninger , s der hele tiden sker det , at regionale partnere ganske vist opbygger og opstiller fantastiske projekter og programmer , men at den centrale stat s ikke godkender disse eller trkker dem i langdrag .
<P>
Den Europiske Unions sttteprioriteringer har de involverede steuropiske lande ligeledes meget forskellige meninger om .
Sledes er det ikke srlig vanskeligt at stable et infrastrukturprojekt p benene i Polen og f det godkendt .
Men udvikling af et civil society nskes slet ikke , sledes at der i Polen f.eks. strmmer s godt som ingen bevillinger til det omrde .
<P>
Sprgsmlet er s naturligvis : Overlader man prioriteringen til de berrte lande , eller skaber man muligheder for i strre grad at decentralisere beslutningerne og implicere regionerne meget bedre i beslutningerne om disse programmer ?
Budgetudvalget har altid besluttet sig til ikke at nedstte bevillingerne i PHARE-programmet .
Men det kan ikke vre anledning til stadigvk at skubbe de 3 milliarder ecu foran os som et bjerg .
<P>
Et punkt er , at vi i betragtning af de udvidelsesforhandlinger , der begynder om kort tid , efter min opfattelse br overveje , hvordan PHARE-programmet kan arbejde mere effektivt .
Betnkningen af hr . Wiersma giver en hel rkke holdepunkter hertil .
Der findes muligheder , der kan gennemfres , ogs f.eks. i cross-border cooperating programmet .
Vi burde bare ogs omstte dem efter rs diskussion !
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Fru formand , betnkningen m principielt hilses velkommen , fordi den klart og umiskendeligt pviser , at kommissionsberetningen eller rettere sagt begge beretninger er overfladiske og substanslse .
Disse beretninger fra Kommissionen er efter ordfrerens mening ikke meget mere end en sammenfatning af de projekter , der er gennemfrt i disse sidste to r .
Det kan jeg kun tilslutte mig fuldt ud .
Der formuleres ikke nogen konkrete ml .
Generelle mlstninger som f.eks. teknologioverfrsel er ubrugelige til en virkningsfuld effektivitetskontrol .
<P>
Der findes derfor ingen kontrollerbare resultater , og flgelig ingen mulighed for at evaluere programmerne .
Det berettiger p ingen mde bevillingsanvendelsen blot at gre rede for pengestrmmene .
Selv Revisionsretten har allerede i revis fastslet mangler ved overvgningen og gennemfrelsen af programmerne .
Den taler om et rationaliseringsbehov i forbindelse med omsttelsen .
Den taler om uklarheder ved bevillingsanvendelsen .
Den taler om afstemningsproblemer i forbindelse med systemafviklingen .
Den taler fortsat om interessekonflikter mellem de involverede aktrer og endelig ogs om begrnsede udbud .
<P>
Disse misforhold , Revisionsretten har ptalt , skal omgende og uden undtagelse ryddes af vejen , fr der kan diskuteres om en eventuel bevillingsudvidelse .
I betragtning af det velkendte faktum , at af de 6 , 6 milliarder ecu , der blev stillet til rdighed i 1996 , var det ca. kun halvdelen , der var brug for , m man i forvejen tvivle p , om det alligevel er ndvendigt at forge den finansielle indsprjtning endnu en gang .
Hvad vi umiddelbart har brug for , er en klar mldefinition , effektivitet , transparens og en ny , diversificeret stttestrategi .
Hvad vi ogs har brug for , er flere medfinansieringsprojekter for at opn en strre identifikationsgrad i de central- og steuropiske lande med de respektive projekter .
<SPEAKER ID=162 NAME="Wulf-Mathies">
Fru formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne rette en meget hjertelig tak til hr . Wiersma for hans omfattende betnkning .
Hans van den Broek deltager for jeblikket i et rdsmde i Luxembourg , og jeg m derfor undskylde p hans vegne og bede Dem om forstelse for , at De m tage til takke med mig .
Jeg kan ganske vist forsikre Dem om , at jeg ikke kun vil formidle diskussionen videre til Hans van den Broek , men ogs vil forsge umiddelbart at omstte de udtalelser til mit ansvarsomrde , som blev fremsat vedrrende samarbejdet mellem INTERREG og PHARE .
<P>
PHARE er i virkeligheden det vigtigste instrument i Den Europiske Union for samarbejdet med de central- og steuropiske lande og samtidig ogs det mest omfangsrige internationale hjlpeprojekt for disse lande .
PHARE-programmet skal nu , det er vi enige om , orienteres efter og koncentreres omkring forberedelsen af partnerlandenes tiltrden til EU .
Kommissionen er bekendt med de svage punkter .
Den 19. marts vedtog den derfor nye retningslinjer for PHARE-programmet med henblik p tiltrdelsesforberedelsen .
Disse generelle retningslinjer er fremsendt til Parlamentet og Rdet , og vi glder os over den alt i alt positive reaktion p nyorienteringen .
<P>
Kommissionen er enig i mange af de punkter , hr . Wiersma anfrer i sin betnkning .
I de nye retningslinjer er der anfrt to nye prioriteter . Dels sttten til den forvaltningsopbygning , der er ndvendig indtil overtagelsen af acquis communautaire , og her er der i mange indlg endnu en gang gjort opmrksom p ndvendigheden netop af dette punkt , dels finansieringen af ndvendige investeringer .
P denne mde opfylder vi ogs to vigtige anbefalinger fra ordfreren .
Der lgges mere vgt p investeringer og tilstrbes en snvrere koordinering og et snvrere samarbejde med de internationale finansinstitutioner .
<P>
Ved mere samarbejde med de offentlige institutioner i partnerlandene vil man ogs forsge at mindske afhngigheden af consultants .
Herudover prioriterer vi ogs udvikling af det civile samfund og styrkelse af demokratiet .
Fremme og stabilisering af disse punkter vil vi i fremtiden sttte med stor opmrksomhed .
De nye retningslinjer indeholder ogs bestemmelser om en reform af programadministrationen , herunder en forenkling af planlgnings- og gennemfrelsesberetningerne samt en get decentralisering og overfrsel af kontrolfunktioner til EU-delegationerne .
<P>
Foranstaltningskataloget omfatter en vsentlig talmssig reducering af programadministrationsinstitutionerne , en bedre integrering af programmet i partnermyndighedernes arbejde , en indgende kontrolgennemgang af de lbende programmer med henblik p at fremskynde gennemfrelsen samt reducere det finansielle efterslb og en grundig revision af hndbogen med henblik p decentral gennemfrelse af PHARE-programmet .
<P>
Hr . Wiersma , De rejser i Deres betnkning sprgsmlet om , hvorvidt PHARE i fremtiden br koncentrere sig mere om de lande , der er kommet bagud i reformprocessen .
Kommissionen vil behandle dette sprgsml inden for rammerne af Santer-pakken , som den vil prsentere Parlamentet for den 16. juli .
Til evalueringen , som Parlamentet med rette tillgger den strste betydning , indfrte Kommissionen i 1995 et nyt monitoring- og evalueringssystem .
Derudover nedsatte Kommissionen et uafhngigt evalueringsorgan i overensstemmelse med principperne om konomisk og effektiv budgetlgning SEM 2000 .
Ud over de hidtidige ad hoc-evalueringer er det hermed nu muligt at vurdere programmets globale virkning bedre .
<P>
En omfattende midtvejsevaluering af PHARE-programmet afsluttes om kort tid og fremsendes til Parlamentet fr udgangen af indevrende mned , og jeg hber , at der s hermed ogs foreligger et bedre grundlag for Deres vurdering , for denne midtvejsevaluering sttter sig immervk til mere end 80 evalueringer og vurderinger , der hidtil er foretaget .
Vi hber p en kritisk og konstruktiv dialog med Parlamentet om resultaterne i midtvejsevalueringen , og vi vil lbende informere Parlamentets medlemmer om fremskridt p dette omrde .
<P>
Til slut vil jeg gerne omtale PHARE-programmet i relation til det grnseoverskridende samarbejde .
Det br som frsteprioritet , det har ordfreren ppeget , sttte projekter til styrkelse af demokratiet , respekten for menneskerettighederne og stabiliteten , men ogs den sociale og konomiske integration .
<P>
Jeg hilser disse punkter velkommen , som hr .
Wiersma har beskrevet . Ved omsttelsen af de nye retningslinjer for PHARE-programmet vil vi sknke aspekterne i det grnseoverskridende samarbejde stor opmrksomhed .
Samtidig vil jeg gerne gre opmrksom p , at gennem den bedre samordning af INTERREG 2a og 2c med PHARE-crossborder sker der en yderligere styrkelse af det grnseoverskridende samarbejde indholdsmssigt og finansielt .
Jeg gr udtrykkeligt opmrksom p , at det her drejer sig om infrastrukturudvikling og udvikling af landdistrikter .
Jeg vil ogs gerne gre det klart endnu en gang , at nyorienteringen af PHARE immervk betyder en forhjelse af bevillingerne til investeringer fra 25 % til 70 % og en forgelse af TEN-budgettet , sledes at vi ogs p dette omrde vel vil komme et stykke videre , selvom vi dermed ikke kan finansiere alle nskeprojekter og alle ndvendige projekter .
<P>
Jeg takker for diskussionen og de ideer , der er redegjort for .
De kan g ud fra , at vi vil lgge os dem p sinde i den praktiske omsttelse , fordi det er os lige s magtpliggende som Dem , at PHARE-programmet er en succes og vsentligt bidrager til at lette fr-tiltrdelsesstrategien .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Fru Wulf-Mathies , har jeg forstet Dem rigtigt ?
Sagde De , inden udgangen af mneden , det vil sige senest p mandag ligger det p bordet ?
<P>
( Det bekrftede fru Wulf-Mathies ) Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.15 )
