<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , af en eller anden grund fremgr det af fortegnelserne over stemmeafgivningen i gr , at jeg - og jeg er normalt meget omhyggelig med disse sager - ikke skulle have deltaget i tre afstemninger .
Jeg deltog rent faktisk i alle afstemninger i gr .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi tager det til efterretning og vil undersge det .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , jeg henviser til side 8 i protokollen for i gr , hvor der str :  Formanden afsluttede forhandlingen  .
Der str imidlertid ikke , at medlemmerne blev indkaldt til stemmeafgivelse til middag , men at forhandlingen stadig pgik .
Fru Cresson var naturligvis forpligtet til at svare p sprgsml under forhandlingen , mens der stadig kom medlemmer ind for at deltage i afstemningen .
Formanden var ndt til at bede medlemmerne om at holde op med at tale og stte sig ned for at give kommissren mulighed for at gre sit svar frdigt .
<P>
Det forekommer mig , at vi ikke hndterer vores sager s effektivt , som vi burde .
Medlemmerne kommer til Parlamentet for at tale , og hvis de ankommer til mdesalen , fordi de regner med at skulle stemme , og finder ud af , at forhandlingen stadig er i gang , s er det ikke unaturligt , at de taler sammen .
Efter min mening br vi tilrettelgge vores sager bedre og enten give et vist tidsrum p mdet om morgenen til de kolleger , der - som jeg selv - nsker at lse papirerne hurtigt igennem , eller starte afstemningen senere .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det var ganske vist ikke til protokollen , men vi tager det til efterretning .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , trods de strste betnkeligheder stttede vi tirsdag formiddag den uopsttelige forhandling om finansiel bistand til Makedonien og Bulgarien , selv om vi ikke havde lejlighed til at drfte det i udvalget .
Men vi stttede det p grund af den presserende situation dr , og i udvalget hed det , at vi ville f lejlighed til fredag kort at behandle sprgsmlet .
I dag ser jeg , at der ikke er fastsat nogen forhandling , og det vil jeg gerne protestere imod , fordi det ikke var aftalt p den mde , og fordi dette heller ikke er i overensstemmelse med den sdvanlige praksis !
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg kan kun sige flgende : Udvalget har besluttet at anvende en procedure uden betnkning , og dermed er der ikke mulighed for en forhandling i plenum .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , det er rigtigt , hvad hr . Posselt siger .
Vi har berrt dette punkt , og vi bad af den grund i sin tid hr . Posselt om ikke at behandle dette p denne mde , fordi vi udmrket vidste , at det ikke skulle drftes i udvalget og derfor heller ikke her i salen .
Det var en del af det .
De har alts ret , nr De siger , at det ikke er serist , at dette sker uden forhandling , men det var dog en del af den pakke , som De har stemt for , og det er problemet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Aelvoet .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Forslaget anses for vedtaget , eftersom der ikke er gjort skriftlig indsigelse fra en tiendedel af Parlamentets medlemmer .
<SPEAKER ID=11 NAME="Kreissl-Drfler">
Jeg protesterer meget kraftigt mod den mde , hvorp Rdet udver pres p os i forbindelse med den makrofinansielle bistand til Bulgarien og til Makedonien .
Denne bistand er ikke presserende , for det drejer sig ikke om ndhjlp til en sultende befolkning .
I landene skete der ikke i forgrs katastrofer , som der i dag absolut skal sendes tpper afsted til .
<P>
Alligevel henvender Rdet sig til Europa-Parlamentet p et tidspunkt , hvor det hverken i de kompetente udvalg eller plenum kan undersge , behandle , udarbejde en betnkning og stemme om det med kendskab til de nrmere omstndigheder .
Rdets ringeagt for Europa-Parlamentet kaster derfor endnu en gang et drligt lys over den europiske institutionsstruktur og gr en grundlggende ndring presserende ndvendig .
<P>
Et andet kritikpunkt vedrrer den makrofinansielle bistand selv .
Det drejer sig i det foreliggende tilflde om at yde ln p en ikke-gennemsigtig mde for at f de pgldende landes budgetter til at balancere .
Dybest set tjener disse ln kun til at sikre andre ln , som blev ydet af europiske privatbanker .
Man anvender sledes endnu en gang offentlige midler , for at bankernes private overskud ikke mindskes . Offentlige midler smrer de private bankers maskineri .
Dette er ikke en ansvarlig mde at anvende skattemidler p .
Desuden efterlader det de  begunstigede  lande i gldsflden .
Vi har sledes ikke at gre med andet end et kup til for al fremtid at sikre systemet med bankafhngighed .
<P>
Lnene indgr i en samlet strategi , som koordineres af IMF .
I et ligefrem uforskammet omfang gribes der p denne mde ind i de berrte landes indenrigspolitik .
I Bulgarien var der endog en regering , der blev vltet i forbindelse med dette sprgsml .
Politikken med gulerod og pisk er yderst problematisk .
EU kan altid lukke for pengehanen , hvis de pgldende regeringer ikke makker ret og ikke frer njagtigt den form for finanspolitik og konomisk politik , som man anser for god i Washington og Bruxelles .
<P>
I vor gruppe er vi dog ikke p nogen mde principielt imod makrofinansiel bistand til Bulgarien og Makedonien .
Den br dog ikke tjene til at sikre bankernes overskud , men br derimod n ud til landene og de berrte befolkninger og p en gennemsigtig mde hjlpe konomiske systemer , som er kommet ud for problemer , p benene .
<SPEAKER ID=12 NAME="Schroedter">
Denne uopsttelighed er get forbi Parlamentet uden forhandling - hverken i det kompetente udvalg eller i plenum .
<P>
Det drejer sig i forbindelse med denne makrofinansielle bistand om en standby-bistand , som har til forml at udligne den gld , som disse lande har stiftet i forbindelse med tilpasningen til de kriterier , som IMF krver .
<P>
Befolkningen i disse lande vil ikke drage nogen fordel af disse midler ; de strmmer fra bank til bank .
I Kommissionens dokument henvises der til , at disse midler frst udbetales , nr de pgldende lande i videst mulige omfang har udlignet deres gld .
I realiteten gr disse offentlige midler kun til det private banksystem og bringer de berrte lande ind i en varig gldsflde .
<P>
De Grnne krver trovrdige sttteforanstaltninger , som indeholder struktursttte til udviklingsprojekter med en varig effekt .
Den demokratiske udvikling i disse reformlande er ikke tjent med , at en stor del af deres samfundskonomiske resultater strmmer tilbage til de vestlige landes banker .
Hvornr kommer der omsider en vilje til et menneskevrdigt system , for s vidt angr de internationale konomiske forbindelser ?
<P>
Jeg forlod frst salen efter afstemningen om dette punkt og deltog derfor ikke i den efterflgende forretningsordensdebat .
Men jeg anser ikke deltagelsen i denne forretningsordensdebat for at vre udslagsgivende for , om man er berettiget til at afgive en skriftlig stemmeforklaring , da jeg som nvnt deltog i afstemningen , og forretningsordensdebatten frst fandt sted , efter at fru Magda Aelvoets betnkning var blevet rbt op .
<P>
Betnkning af Cox ( A4-0206 / 97 )
<SPEAKER ID=13 NAME="Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Cox .
<P>
Forslaget til beslutning indeholder tilladelser til medlemsstaterne til at anvende en rkke punktafgiftsnedsttelser og -fritagelser indtil 31 / 12-98 samt ophr af undtagelser for en rkke andre punktafgiftsnedsttelser og - fritagelser fra 31 / 12-96 .
<P>
De danske socialdemokrater ser gerne , at direktiv 92 / 81 / EF , som er retsgrundlag for det foreliggende forslag til beslutning , s snart som muligt ndres , sledes at medlemsstaterne tillades at plgge punktafgifter p mineralolier , der leveres til anvendelse som motorbrndstof i srligt forurenende , kommercielle fartjer i EUfarvande .
<P>
Bestemmelsen i artikel 8 , stk . 1 , litra c ) , i Rdets direktiv 92 / 81 / EF br udg , s medlemsstaterne gives mulighed for at lgge afgifter p brndstof til brug i f.eks. katamaranfrger .
<P>
Katamaranfrger er rsag til alvorlig milj- og stjforurening og forstyrrelse af dyrelivet , de er til fare for andre sgende fartjer og til gene for strandgster .
De danske socialdemokrater nsker en flytning af transporten af gods og passagerer fra katamaranfrger og andre hurtigtgende fartjer til mere miljvenlige sfartjer .
<SPEAKER ID=14 NAME="Peijs">
PPE-Gruppen er enig med ordfreren . Det vil sige , at vi er tilhngere af , at vi ikke godkender en fornyet udvalgsbehandling , der medfrer , at fritagelser forlnges p ubestemt tid .
Ydermere skal alle fritagelser regelmssig tages op til fornyet vurdering . Det er for PPE-gruppen af stor vigtighed , at det er tydeligt , hvornr alle eksisterende afgiftsnedsttelser eller -fritagelser udlber .
Hvis en medlemsstat vil forlnge sine fritagelser eller afgiftsnedsttelser , skal den fremlgge gode grunde herfor . Disse grunde m ikke vre i strid med principperne for det indre marked , fair konkurrence og en bredygtig miljpolitik .
Hvis der bliver gjort for mange undtagelser , som ikke opfylder disse tre betingelser , kan det indre marked umuligt fungere .
Det er derfor ogs klart for min gruppe , at afgifternes faststtelse ikke kan overlades fuldstndig til medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen udtaler sig i sin rapport godt nok om mange forholdsvis sm ting , men om de vsentlige sprgsml , som for eksempel den srstilling , som afgifterne p brndstof til den professionelle luftfart og skibsfart indtager , udtaler Kommissionen sig ikke .
Jeg har forstet , at Kommissionen vil fremstte et nyt forslag om afgifter p mineralolier . Jeg m sprge mig selv , hvad det foreliggende dokument s er vrd .
Mske kan kommissren kaste mere lys over dette .
<P>
Jeg m ogs have luft for en anden sag .
Nr jeg ser , at der i renes lb i mindst 70 tilflde er givet fritagelse eller gjort undtagelse af forskellige - ofte ikke srlig overbevisende - grunde , forbavser det mig , at Kommissionen gr s mange ophvelser over at tillade en nedsat momssats for arbejdsintensive tjenester , som kunne fremme beskftigelsen i flsomme sektorer .
Mske kan Kommissionen i lyset af de mange undtagelser , som gres p afgiftsomrdet , endelig en gang tage dette forslag op til alvorlig overvejelse .
<P>
Tilbage til afgiftsundtagelserne . P det kommende mde i KOFIN skal der med enstemmighed trffes afgrelse om en ny pakke undtagelsesanmodninger .
Det ser ud til , at alt er godkendt undtagen de to nederlandske anmodninger . Nederlandene vil pr .
1. juli 1997 forhje brndstofafgifterne bortset fra afgifter p brndstof til tunge lastbiler ( den lilla diesel ) . Ydermere skal afgiften p benzin i grnseregionerne forhjes mindre end i resten af Nederlandene ( den skaldte Zalm-zone ) .
Jeg kan godt forestille mig , at man endnu ikke er enige her . Med en sdan ( Zalm ) -zone kommer der ikke blot endnu en afgiftsforskel p det indre marked , men flere samtidig , og det endda inden for samme land .
Hvis regeringen ikke kan argumentere bedre for denne undtagelsesanmodning , sdan som Parlamentet krver i sin beslutning , s hber jeg , at anmodningen , for s vidt angr Zalm-zonen , ikke bliver imdekommet .
Det vil vre en ny handelshindring , og sdanne har vi nok af allerede .
<P>
Betnkning af Pack ( A4-0197 / 97 )
<SPEAKER ID=15 NAME="Burenstam Linder, Carlsson, Cederschild, Stenmarck og Virgin">
Vi er enige i , at sport spiller en vigtig rolle , ikke alene for de unges udvikling , men ogs for folkesundheden .
Det betyder dog ikke , at vi ogs er enige i , at EU specifikt skal engagere sig i sportspolitik , uanset om det glder eliteidrt eller ungdomsidrt .
Der er kun i meget ringe udstrkning behov for at regulere borgernes sportsaktiviteter p det politiske plan .
<P>
Det er frst og fremmest idrtsbevgelsen , der har ansvaret for idrtten , og det br det fortsat vre .
Den har selv opbygget et omfattende internationalt samarbejde med globale og regionale samarbejdsorganisationer p basis af lokale og nationale strukturer .
Idrtsbevgelsen har vist sig i stand til uden overnational politisk indgriben at gennemfre imponerende internationale arrangementer , ssom Europamesterskaber , verdensmesterskaber og olympiske lege .
Dette arbejde br have lov til at foreg i fred .
<P>
Endvidere skal det understreges , at ungdomsidrtten i sidste instans er forldrenes og familiens ansvar ; de udgr subsidiaritetskdens laveste niveau .
Europiske sportsprojekter falder uden for rammerne for , hvad Unionen br bruge krfter p .
<SPEAKER ID=16 NAME="Darras">
Sport er en af de menneskelige aktiviteter , der udves mest .
Hvad enten det er for penge eller for fornjelse , regelmssigt eller lejlighedsvis , deltager millioner af mennesker i de forskellige sportslige aktiviteter , der tilbydes i Unionen .
Men til trods for Europa-Kommissionens entusiastiske udtalelser om sport frygter jeg - der blot er menigt medlem af Europa-Parlamentet - at der kun er tale om et dkke for at skjule de manglende juridiske og finansielle midler , den splittelse , der bekrfter det manglende helhedssyn og svagheden i traktaterne , hvor sport overhovedet ikke er nvnt .
<P>
Derfor hilser jeg vor kollega fru Packs fremragende betnkning velkommen med begejstring og taknemmelighed .
Tidspunktet kunne ikke vre bedre , eftersom vi kan hbe p at kunne lgge pres p svel vore regeringer som Kommissionen , sledes at regeringskonferencen accepterer , at sport anerkendes som et selvstndigt begreb og ikke blot opfres i budgetkapitlet for  information og kommunikation  .
<P>
Som Bosman-dommen fra 1995 utilsigtet viste , er sport ikke blot en konomisk aktivitet , som skal behandles i henhold til konkurrenceregler .
Det er ogs og isr et omrde , der giver mulighed for en tilnrmelse af forskellige kulturer og nationaliteter , der bidrager til social integration af handicappede , og hvor tilskuere og udvere er lige .
Sporten samler masser af personer i organisationer eller foreninger , hvor de deltager i kulturelle netvrk , og hvor de udver et demokratisk ansvar .
<P>
Det er derfor p tide , at vi stter midler af i overensstemmelse med vore ambitioner .
Som flge heraf sttter og bifalder jeg fru Packs betnkning .
Jeg nsker , at Parlamentet gr det samme .
<SPEAKER ID=17 NAME="Holm">
Der er ingen tvivl om idrttens betydning og om den interesse , som strsteparten af EUborgerne nrer for den .
Men jeg er ikke enig med ordfreren i , at der er brug for en artikel om idrt i EUtraktaten .
Beslutninger p dette omrde br efter min mening trffes p det nationale plan .
<P>
Jeg kan ikke sttte ndringsforslag 3 fra Den Socialistiske Gruppe , da det indebrer , at det skal vre forbudt at yde offentlige tilskud til professionelle idrtsforeninger .
I Sverige skelnes der ikke mellem professionelle og ikke-professionelle idrtsforeninger ; de hnger ofte sammen .
Indfrelsen af en sdan EU-bestemmelse ville fjerne grundlaget for det svenske idrtsarbejde .
Tvrtimod finder jeg sttten fra den offentlige sektor positiv , da den giver foreningerne en uafhngig stilling .
Idrtten har s stor en betydning , bland andet for de unge , at idrtsarbejdet ikke m vre afhngigt af sponsorsttte .
<SPEAKER ID=18 NAME="Poisson">
Sporten har hidtil desvrre ikke haft nogen plads i vore traktater .
Vi m nu bruge al vor energi p dette formidable vrktj , der kan sikre social samhrighed , uddannelse , forebyggelse af kriminalitet og jobskabelse .
<P>
I Unionen findes der over 100 millioner europere , der udver sport i mange tusind sportsklubber , og der fandtes ikke nogen overordnet vision for de foranstaltninger , der br gennemfres p fllesskabsplan .
<P>
Fru Packs fremragende betnkning udmrker sig ved at indeholde en bemrkelsesvrdig sammenfatning af et emne , der berrer mange forskellige omrder .
<P>
Sport betragtes alt for ofte som leg og ikke som et vsentligt socialt , lgeligt , kulturelt og konomisk grundlag .
En god sportspolitik kan i kraft af sine integrerende og uddannende elementer begrnse de sociale udgifter .
<P>
Sport er et middel til individuel og kollektiv uddannelse og gr det ogs muligt at udvikle de europiske landes bning over for hinanden .
Sport er den frste mde , hvorp et ungt menneske lrer sig selv at kende og at respektere sin krop , og dette vil senere fre til , at den pgldende lrer at respektere en modstander og overholde de regler , der glder i samfundslivet , lrer at udfolde sin energi p et hold uden hensyntagen til oprindelse , uddannelse , sprog og endelig lrer at knytte bnd inden for Unionen .
<P>
Jeg skal ikke komme nrmere inde p subsidiaritetsprincippet , men blot nvne , at vi sttter de initiativer , fru Pack har foreslet og nsker at styrke de pilotaktioner , der allerede er ivrksat .
<P>
Hvert land i Unionen har sine srlige kendetegn , og man taler ofte om en engelsk model .
Sportslivet i Frankrig har strke , men ogs svage sider , og skal vi tro vore venner i Unionen , er franskmnd drlige til sport . Dette skyldes mske en hj fravrsprocent i skolen , i strrelsesordenen 15 % , til trods for at idrt er et obligatorisk fag for eleverne .
<P>
Jeg nsker , at der udvikles udvekslinger inden for Fllesskabet , ikke blot for at studere erfaringer , men ligeledes for at inspirere til og ikke ptvinge visse foranstaltninger .
<P>
Afslutningsvis kunne jeg nske , at der blev lagt srlig vgt p sportsudvelse p landet , hvor adgangen til sport er vanskeligere .
I mange landdistrikter ligger sportsfaciliteterne ofte langt fra de unge og er koncentreret om n enkelt sportsgren .
I landsbyerne er der ikke mange adspredelser , og sporten kan vre et udmrket middel til at styrke sammenholdet mellem folk og ogs til at hjlpe dem til at finde beskftigelse og dermed undg , at de vigtige landdistrikter affolkes .
<P>
I regioner , hvor affolkningen bliver stadig mere omfattende , kan sporten blive et holdepunkt , der ogs gr det muligt for en befolkning at udtrykke sin identitet .
<P>
Ja , bde i landsbyen og i Europa er sport helt bestemt en effektiv lftestang for union og samhrighed , som vi afgjort br fremme .
<SPEAKER ID=19 NAME="Ryynnen">
Over 100 millioner borgere i Europa dyrker selv sport , og nr man tnker p den omfattende mngde af sportstilhngere , m det siges , at sporten med alle sine dimensioner er en folkebevgelse .
Sporten er ogs en betragtelig konomisk faktor og arbejdsgiver .
Derfor er det bemrkelsesvrdigt , at sporten ikke p nogen mde omtales i EU ' s traktater .
<P>
Det har p sin side frt til , at der i EU ikke findes en overordnet synsvinkel p sportsomrdets aktiviteter .
Mange andre sektorers beslutninger kan i srdeles hj grad indvirke p sporten .
Eksempler p dette er  Bosmandommen  om transferbetalinger som en hindring for bevgeligheden og det netop vedtagne tv-direktiv om begrnsning af tv-transmissionsrettigheder til betydelige begivenheder til fordel for borgernes rettigheder .
<P>
Sport er naturligvis frem for alt et nationalt anliggende , og hovedansvaret ligger hos idrtsbevgelsen og de nationale myndigheder .
Det br dog vre muligt p unionsplan at sttte dette omrde , som i hj grad interesserer borgerne .
Man kan gennem samarbejde styrke de positive virkninger fra sporten og mindske problemerne .
<P>
Efter min mening er der ikke brug for en srlig artikel om sport , men det vil vre naturligt indfje det som et srligt punkt under anvendelsesomrdet i artiklen om kultur .
P denne mde ville EU ' s politik vre et supplement til den nationale politik og ikke vre styrende .
Kommissionen br udarbejde en grnbog om sportsomrdet og nedstte et srligt udvalg , der skal fastlgge retningslinjerne for den overordnede udvikling .
<P>
Under hringen om sport , der var arrangeret af Europa-Parlamentets Kulturudvalg , kom det tydeligt frem , at der er en bekymring for den formindskede idrtsundervisning for de unge i de enkelte medlemslande og de skadelige virkninger af den forvrrede situation for brn og unges sundhed .
Udviklingen m vendes .
Mange nye forskningsresultater styrker opfattelsen af , at idrt og motion er af uvurderlig stor betydning for brns og unges sunde fysiske og psykiske udvikling .
<P>
Idrtsforeningerne og skolerne m udfre et stadig bedre og tttere samarbejde til gavn for de unge .
Hidtil har EU ' s interesse alene rettet sig mod den professionelle idrt , isr som en konomisk aktivitet .
Sport br dog i EU ' s arbejde frem for alt ogs ses som en kulturel , opdragelsesmssig og social aktivitet , der br stttes og fremmes ogs ved hjlp af budgetmidler .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , jeg har kun et enkelt sprgsml .
Er det egentlig tilladt , at man afgiver stemmeforklaringer , nr man slet ikke deltog i afstemningen ?
Mindst to tredjedele af dem , De nvnte , deltog ikke i afstemningen .
<P>
Det kan jo vre mig lige meget , men jeg finder det uanstndigt !
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Mange tak for oplysningen .
Vi vil undersge det .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Jeg kan tilslutte mig fru Packs udsagn om , at det er underligt , at man afgiver stemmeforklaringer uden overhovedet at vre til stede .
Men stemmeforklaringer skal afgives , inden Parlamentet har frdigbehandlet de pgldende betnkninger , og hvis der str , at afstemningen skal finde sted eksempelvis torsdag middag , afgiver man dem jo inden dette tidspunkt .
Hvis afstemningen s udskydes flere gange , ligger der stemmeforklaringer fra kolleger , som af forskellige grunde ikke lngere er til stede .
rsagen er sledes ikke , at de pgldende medlemmer ikke lngere er til stede , men at reglerne er lidt uheldige .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Mange tak !
Vi vil undersge det .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Fru formand , til forretningsordenen .
De vil undersge sagen , men jeg forstr ikke helt , hvordan De vil gre det , hvis De ikke ved , hvem der er her , s De kan sammenligne dem med dem , der har afgivet stemmeforklaring .
M jeg foresl en afstemning ved navneoprb , hvorefter De kan se i protokollen , hvem der har deltaget i afstemningen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , jeg vil ikke forlnge diskussionen , men en stemmeforklaring betyder , at jeg forklarer , hvorfor jeg stemte p denne eller hin mde .
Hvis jeg ikke stemte , kan jeg heller ikke afgive nogen stemmeforklaring , og dermed basta !
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Vi er ganske vist allerede forsinket fem minutter ; men jeg kunne alligevel p forslag af hr . Tomlinson afholde en afstemning ved navneoprb for at kontrollere , hvem der er til stede .
Er De indforstet med det ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , alle , der er til stede her i salen , har set , at personer , som nok var til stede under afstemningen , senere har forladt salen . Hvis De derfor lader forhandlingen nu , er det for sent .
Undskyld mig , men den giver ikke noget rimeligt billede .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg er en smule overrasket over dette forslag .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , med hjemmel i hvilken artikel i forretningsordenen De krver en  dynelfterafstemning  , som man lidt vulgrt kan kalde det , og som har til forml at kontrollere , hvem der er til stede .
Afstemninger ved navneoprb har til forml at sikre , at parlamentsmedlemmerne stemmer i den ene eller den anden retning .
Indtil i dag var jeg ikke klar over , at formandens rolle var at holde navneoprb som i en skoleklasse .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Der blev stillet forslag om at afholde en afstemning ved navneoprb for at kontrollere , hvem der er til stede .
Jeg sprger nu : nsker De denne afstemning ?
Med denne afstemning kan vi imidlertid kun konstatere , hvem der er til stede p nuvrende tidspunkt .
<P>
( Forslaget godkendtes , og afstemning ved navneoprb foretoges ) Antallet af tilstedevrende medlemmer vil fremg af protokollen .
Deraf kan man imidlertid ikke uden videre drage konklusioner om antallet af tilstedevrende medlemmer for ti minutter siden .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Fru formand , jeg vil blot prcisere , at jeg ikke deltog i afstemningen , selvom jeg var til stede , fordi det forekommer mig , at det var frste gang , at vi stemte om ingenting her i Parlamentet !
Det synes mig ikke rigtigt at stemme om intet !
Hvad var det , vi stemte om ?
Man kan ikke holde afstemning om intet !
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Mange tak !
Jeg forklarede det allerede tidligere .
Vi har kun p et bestemt tidspunkt kontrolleret , hvem der er til stede .
Medlemmerne nskede det p den mde .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , jeg vil gerne for en sikkerheds skyld gre opmrksom p , at ingen af dem , der anmodede om at afgive en stemmeforklaring , er berettiget til at afgive en sdan , fordi ingen af dem bevisligt var til stede i salen , og dette blev heller ikke kontrolleret .
<P>
De stemmeforklaringer , der er anmodet om , kan sledes ikke afgives , fordi det i henhold til forretningsordenens artikel 122 er afgrende - som fru Pack helt rigtigt var inde p - at man er til stede , og det blev ikke kontrolleret og blev naturligvis heller ikke konstateret under den skaldte afstemning ved navneoprb .
Man m sledes acceptere denne afstemning uden personlige forklaringer .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Nassauer !
Jeg vil kun gerne endnu en gang bekrfte , at den afstemning , vi lige foretog , ikke har nogen tilbagevirkende kraft .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , jeg kan absolut ikke fastsl nogen Geschftsordnungswidrigkeit .
Der str nemlig i artikel 118 :  Resultatet af afstemningen registreres .  - Der str ikke i artikel 118 , hvordan den skal registreres .
S hvis De forlanger en elektronisk afstemning , og det er Deres gode ret , og s m De registrere resultatet , som De vil , med eller uden navn .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Fru formand , under afstemningen om betnkningen kontrollerede De flere gange afstemningsresultatet . Vi var da 178 .
De har nu netop fet optalt medlemmerne i salen , vi er 151 eller 152 .
<P>
Man skal virkelig vre udspekuleret for at vide , hvem der var til stede , og hvem der ikke lngere er det . Med andre ord har denne kontrol ikke tjent noget forml .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Vi kan ikke debattere dette i timevis . Jeg tillader nu endnu fire talere , og dernst gr vi i gang med forhandlingen om betnkningen af fru Aelvoet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , jeg sttter hr . Tomlinsons forslag .
Der m p en eller anden mde vre sket en fejl i indpiskningen i Det Europiske Folkepartis Gruppe her til morgen .
Vi har endnu ikke haft vores afstemning ved navneoprb .
Nogle af os venter tlmodigt p den .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , s har vi har vist leveret tilstrkkelig underholdning til vlgerne p tilskuerpladserne .
Jeg foreslr , at vi nu gr videre med vort arbejde og bringer Parlamentet tilbage til en form for fornuft .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Cars">
Fru formand , dette mde har vist , at vi aldrig kan tage mderne fredag morgen alvorligt .
Som flge deraf forlader jeg mdesalen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Jeg vil gerne modsige hr . Cars her .
Det er vor forbandede pligt og skyldighed at vre til stede her om fredagen som enhver anden dag i ugen .
Vi er ansat til at arbejde her og ikke vre fravrende .
<P>
Hr . Cars , jeg nsker Dem en god rejse , men De er ikke lngere noget medlem .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=3>
Lom IV-konventionens artikel 366a
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er interimsbetnkning ( A4-0175 / 97 ) af Aelvoet for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse ( KOM ( 96 ) 0069 - C4-0045 / 97-96 / 0050 ( AVC ) ) om en rammeprocedure for gennemfrelsen af Lom IV-konventionens artikel 366a .
<SPEAKER ID=42 NAME="Aelvoet">
Fru formand , Rdet beder om vor tilslutning til et forslag til afgrelse om proceduren ved gennemfrelse af artikel 366a i Lom-IV-konventionen . Den 15. april godkendte Udvalget om Udvikling og Samarbejde mit forslag om at afgive en interimsbetnkning i henhold til artikel 80 , stk .
3 i forretningsordenen . Den frste gang , der blev indsat en klausul om menneskerettighederne i den dispositive del af Lom-konventionen , var i 1989 .
Vi skrev den gang Lom IV . I virkeligheden passer dette perfekt i den nye geopolitiske konstellation , nemlig at anvendelse og gennemfrelse af menneskerettigheder siden Murens fald lige s stille kunne blive en integrerende del af internationale aftaler .
Det var allerede i 1991 , alts to r senere , at Rdet vedtog en afgrelse , ikke alene om en menneskerettighedsklausul , men ogs om demokratiske principper og udvikling .
Vedrrende de tre emner blev der dengang vedtaget en detaljeret afgrelse . Et r senere , under forhandlingerne om og til sidst vedtagelsen af Maastricht-traktaten , blev den politiske vilje til at optage en klausul om menneskerettigheder ogs bekrftet i artikel 130 U .
P det tidspunkt blev klausulen om menneskerettigheder set som en del af svel den almindelige mlstning for udviklingssamarbejdet og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Siden 1992 har vi ogs set , at menneskerettigheder og demokratiske principper bliver betragtet som et vsentligt element i udenrigspolitikken . Vi har egentlig set en gradvis udvikling , frst en anerkendelse og indfjelse i traktaten , og s er de blevet gjort til et vsentligt element i politikken .
I 1995 offentliggjorde Kommissionen i sit dokument nr . 216 en meddelelse , hvori der ikke alene henvises til , men endda bnes mulighed for en omgende suspension af en international aftale , endda uden at der igangsttes en procedure for bilggelse af tvister , hvis det drejer sig om srlig vsentlige , hastende forhold .
<P>
For s vidt angr kernen i denne sag , i forbindelse med den afgrelse , som vi behandler her i dag , er det sdan , at der i Udvalget om Udvikling og Samarbejde bliver foreslet en rkke ndringer , alts en rkke henstillinger fra Parlamentet , som afviger fra , hvad Rdet selv fremlgger .
For det frste bliver der i overvejelserne udtrykkelig henvist til en rkke internationale aftaler , som skal gre det muligt at anvende hele begrebet i bredest mulige forstand .
<P>
For det andet nsker Parlamentet , at det ikke kun er Kommissionen eller en medlemsstat , der kan tage et initiativ , men at Europa-Parlamentet ogs selv kan gre det .
En anden vsentlig ndring er , at Udvalget om Udvikling og Samarbejde er af den opfattelse , at Rdet m trffe en afgrelse , ikke med enstemmighed , men med kvalificeret flertal , og at der her ogs krves Parlamentets godkendelse .
Vi krver Parlamentets godkendelse og en afgrelse med kvalificeret flertal .
<P>
Endelig finder vi det ogs ndvendigt , at der bliver talt om genoptagelse af hjlpen , af samarbejdet efter en evalueringsrapport fra Kommissionen , s Rdet igen kan trffe afgrelse med kvalificeret flertal , men efter Europa-Parlamentets godkendelse .
Det er det centrale i holdningen i Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<SPEAKER ID=43 NAME="Bertens">
Fru formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget for Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender er jeg meget tilfreds med denne betnknings indhold . Fru Aelvoet har , beskeden som hun jo er , allerede selv sagt det .
Jeg finder , at det er en betnkning af vidtrkkende betydning for fremtiden , for endelig bliver menneskerettigheder og demokrati gjort til en betingelse for formen for samarbejde .
I et godt samspil mellem forskellige udvalg er der tilvejebragt en betnkning , som er det frste skridt i retning af en samrdsprocedure med Rdet .
Ved valget af en procedure i henhold til artikel 80 , stk . 3 er Parlamentet nu i stand til et stille ndringsforslag til en anmodning om tiltrdelse af et forslag , som der normalt kun kan siges ja eller nej til , og hvor der ikke er plads for ndringsforslag .
Disse ndringsforslag er ndvendige , selvom forslaget fra Kommissionen i princippet er et fremskridt .
Vi taler her om et procedureforslag , der skal fastlgge den vej , man skal flge , hvis en Lom-partner ikke overholder de vsentlige elementer i Lom-konventionen . De vsentlige elementer i Lom-konventionen er demokrati , menneskerettigheder og retsstaten .
<P>
En afgrelse om suspension af samarbejdet m dog baseres p klare kriterier , og proceduren m ogs vre gennemskuelig og virke redelig for partnerlandene .
I princippet hilser Udvalget for Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender forslaget fra Kommissionen om at fastlgge anvendelsen af den skaldte demokratiklausul velkommen .
Klarhed og gennemskuelighed er vsentlige for en god menneskerettigheds- og udenrigspolitik .
Vore partnere - som allerede sagt , i denne forbindelse Lom-landene - har ret til at vide , hvilke vilkr de har .
Forhandling forud for anvendelse af sanktioner er t af principperne for partnerskab , men ogs ofte et effektivt instrument .
<P>
Gennemskuelighed krver ogs klarhed over de kriterier , der ligger til grund for suspensionen af samarbejdet . Kommissionens forslag siger ikke noget herom .
Denne mangel m Parlamentet udbedre .
Hndteringen af respekten for menneskerettighederne , de demokratiske principper og retsstaten , sdan som den er beskrevet i ndringsforslagene , fortjener fuld sttte . Jeg sprger mig selv , om jeg under den flles samrdsprocedure med Rdet ikke ogs skulle tilfje respekt for tredjelandes territoriale ukrnkelighed som kriterium .
<P>
Med hensyn til beslutningstagningen som sdan hilser Udenrigsudvalget forslaget fra Kommissionen om at lade den endelige beslutningstagning i Rdet ske ved kvalificeret flertal velkommen .
Vi har i Unionen rigelig erfaring med at lade de konomiske interesser i n eller et lille antal stater g forud for de politiske hensyn til menneskerettighederne .
Enstemmige afgrelser gr Europa magtesls , og det har vi set alt for ofte .
<P>
Flertalsafgrelser er dog ikke i sig selv tilstrkkelige .
Udenrigsudvalget nsker godkendelsesret for Parlamentet vedrrende suspension af samarbejdet i Lom-sammenhng .
Det er uacceptabelt for os , at et samarbejde , som er indget med Parlamentets godkendelse , kan suspenderes uden inddragelse af Europa-Parlamentet .
Udenrigsudvalget nsker ikke kun at godkende ikrafttrdelse , men vil ogs krve at godkende suspension af samarbejdet i Lom-sammenhng .
<P>
En anden undladelse i forslaget fra Kommissionen vedrrer fastlggelse af proceduren for ophvelse af suspensionen .
Det nvner Kommissionen overhovedet ikke . En bestemmelse herom er bestemt ndvendig , endda meget ndvendig .
Vi vil jo ikke gre en midlertidig suspension endelig . En midlertidig suspension skal have en korrigerende virkning , og med udgangspunkt i den allerede anfrte logik i godkendelsesretten vil jeg sige , at Udenrigsudvalget mener , at ogs Rdets ophvelse af suspensionen ved kvalificeret flertal p Kommissionens forslag m ske med Parlamentets godkendelse .
<P>
Udenrigsudvalget hber , at plenarforsamlingen her vil sttte de foreslede ndringsforslag . De vil stte mere kd p Kommissionens forslag .
Den nuvrende praksis , hvor der ad hoc trffes afgrelser i Rdet , uden at de berrte parter underrettes herom , m ophre .
Unionen har , med undtagelse af tilfldigheder , et godt ry , nr det glder menneskerettigheder . Den har i hvert fald vilje til at fre den rette politik .
Unionen er , isr p Parlamentets initiativ , til stadighed p jagt efter mder til at gre denne politik mere effektiv og gennemskuelig .
Menneskerettighedsklausulen var allerede et fremskridt . Et af de store problemer i forbindelse hermed var imidlertid savnet af en entydig anvendelse af procedure og indhold .
Det foreliggende forslag er det frste skridt p vejen til strre klarhed , og jeg hber , at Rdet vil sttte vore forslag .
<P>
Til slut dette , fru formand .
Jeg finder det meget vigtigt her at sige , og derfor har jeg gemt det til sidst , at i vore jne m en sdan suspensionsprocedure ikke kun finde anvendelse p AVS-lande . Denne konstruktion m tjene som forbillede for alle aftaler med alle andre lande .
Alle aftaler behver en sdan suspensionskonstruktion .
Jo lngere vi venter med det , jo mere gr vi os skyldige i diskrimination . Og det er jo netop det , vi vil undg ved anvendelse af de universelle menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , ordfreren gav en meget fyldestgrende gennemgang af baggrunden for denne forelbige betnkning , og jeg har ikke i sinde at g s meget i detaljer - hun har gjort et glimrende job der .
Jeg vil gerne tale om de tanker , der l os mest p sinde , og om de henstillinger , vi nede frem til , da vi diskuterede dette i Udvalget om Eksterne konomiske Forhold .
<P>
For det frste vil vi gerne have Kommissionen til at lade den foreslede procedure blive afviklet trinvist , nr man overvejer at ophve Lom-konventionens handelsprferencer , p samme mde som med ophvelsen af handelsprferencerne under f.eks. den generelle prferenceordning .
Det er meget i trd med , hvad hr . Bertens ogs nskede , nemlig at vi har brug for en vis grad af kontinuitet og en foranstaltning , der kan fastholde nogle generelle regler , s vi ikke beskyldes for forskelsbehandling .
<P>
Vi bad ogs specifikt om at f medtaget artikler , der i tilflde af en ophvelse af Lom-konventionens handelsprferencer beskriver betingelserne for en ophvelse af Lom-konventionens handelsbestemmelser , nemlig hringsproceduren , varigheden og omfanget af Kommissionens undersgelse , fremgangsmderne for det endelige forslag fra Kommissionen til Rdet og Parlamentet om ophvelse af Lom-konventionens handelsbestemmelser for det pgldende land .
<P>
Vi sttter ogs Kommissionens forslag om , at Rdets beslutninger om en ophvelse i henhold til Lomkonventionens artikel 366a br afgres ved kvalificeret flertal , og vi insisterer p , at hvis Rdet ikke er enigt i princippet om kvalificeret flertal i forbindelse med den foreslede procedure , s br der foretages en ny hring af Parlamentet s hurtigt som muligt .
<P>
Vi anmoder ogs Rdet og Kommissionen om at sikre den ndvendige benhed og konsekvens i ophvelsesforanstaltninger over for de enkelte AVS-lande , og om at give AVS-landene den samme behandling som Den Europiske Unions vrige samarbejdspartnere .
<P>
Vi anmoder endvidere Rdet og Kommissionen om tidligt at inddrage Europa-Parlamentet i alle tilflde af ophvelse i overensstemmelse med artikel 366a .
Vi mener , at Europa-Parlamentets tilstedevrelse under hringsproceduren har haft afgrende betydning .
Jeg vil blot gerne gentage to vigtige punkter , der kom frem som flge af vores diskussioner . Det ene gik ud p , at disse beslutninger kun br trffes efter en kvalificeret flertalsafgrelse i Rdet , og hvis det ikke er muligt , br Parlamentet straks hres igen ; for det andet br Parlamentet snarest muligt involveres i alle tilflde af en ophvelse .
Jeg vil vre taknemmelig for at f bekrftet fra Kommissionen , at det vil vre tilfldet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , mine damer og herrer , PPE-Gruppen sttter den foreliggende betnkning .
Vi anser menneskerettighedsklausulen for at vre en srdeles vigtig klausul i relation til menneskene i de berrte lande , for det drejer sig jo ikke om at straffe menneskene , men derimod de regeringer , som krnker borgernes menneskerettigheder .
Derfor er det sledes ikke rettet mod de berrte lande , men derimod mod de regeringer , der krnker menneskerettighederne , nr vi suspenderer Lom-konventionen p omrdet .
<P>
Det er rigtigt , at Den Europiske Union her stadig mler med to mlestokke og stadig ikke er helt konsekvent .
Men jeg deler ikke opfattelsen blandt dem , som siger , at AVS-landene klarer sig drligere her end andre , derimod forholder det sig snarere sledes , at det desvrre tit er geopolitiske og konomiske overvejelser , som spiller en rolle .
I den forbindelse afhnger det netop ikke af , om et land er AVS-medlem eller ej , men af , om en medlemsstat har bestemte interesser .
Dette skal vi omsider komme vk fra .
Vi skal fre en konsekvent menneskerettighedspolitik og mle alle med samme mlestok !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , s vidt jeg kan se , tager fru Aelvoets interimsbetnkning sigte p at fremme to forhold . Menneskerettighederne i AVS-landene og Parlamentets indflydelse og myndighed i forbindelse hermed .
Efter begivenhederne i Afrika i de seneste to r er enhver nok blevet klar over , at suspension af udviklingshjlp i mange tilflde er en yderst ndvendig , ofte uundgelig , men desvrre ikke altid effektiv forholdsregel .
Men i almindelighed kan det siges , at i lande , hvor man tager overholdelsen af menneskerettighederne alvorligt , overholdes ogs retten til udvikling i bred forstand bedre .
Det m indrmmes , at klausulen om overholdelse af menneskerettighederne allerede i lngere tid har udgjort en meget vsentlig del af Lom-konventionen . Det , at denne dimension frst er kommet til senere i traktater med andre tredjelande nu , m det ikke fre til , at AVS-landene derved bedmmes strengere i praksis .
Det proceduremssige ndringsforslag fra fru Aelvoet m administreres p grundlag af klare kriterier . Det m ogs vre sdan , at de lande , som det vedrrer , har ret til klarhed .
Det m vre et skridt i den rigtige retning , at beslutningstagningen sker med kvalificeret flertal i Rdet og med Parlamentets godkendelse .
<P>
Interimsbetnkningen fra fru Aelvoet , min hjt vrdsatte kollega , som altid trder i brechen for menneskerettighederne , passer fortrffeligt i den nuvrende atmosfre i forhandlingerne under regeringskonferencen .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg fuldstndig deler min kollegas , hr . Bertens & # x02BC ; , mening , nemlig at den fremgangsmde , der er foreslet af fru Aelvoet , ogs skal anvendes p alle andre aftaler med tredjelande .
Min gruppe str helt bag fru Aelvoets forslag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , her er en betnkning , nemlig fru Aelvoets , der kommer lige tilpas , s vi fr mulighed for at skabe overensstemmelse mellem vore principper og vore handlinger , mellem vore udtalelser og vore handlinger .
<P>
Siden starten har samarbejdet mellem Den Europiske Union og landene i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet i teorien vret baseret p overholdelsen af menneske- og frihedsrettighederne .
Men dette grundlag er desvrre kun teoretisk , sledes som den daglige virkelighed vidner om .
Mange r efter starten p dette samarbejde fr vi endelig forslag til foranstaltninger , hvorigennem vi kan indfre en betingelse for bistanden , eller som snarere , idet vi allerede har en tradition for at yde bistand , giver os mulighed for at suspendere bistanden , sfremt vi konstaterer for alvorlige brud p menneskerettighederne og de individuelle frihedsrettigheder i modtagerlandene .
<P>
Jeg kan tilfje , at det forslag , vi har fet forelagt , ikke er alt for begrnsende , eftersom der indfres en hringsprocedure , der giver mulighed for at etablere en dialog med det land , over for hvilket der ptnkes indfrt sanktioner .
Jeg ser derfor kun fordele ved den foreslede foranstaltning , s meget desto mere fordi den er blevet forbedret gennem det arbejde , der er udfrt af fru Aelvoet og Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Vi kan fuldt og helt tilslutte os nden i de ndringer , fru Aelvoet har foretaget i det forslag , vi har fet forelagt .
Jeg tnker isr p de ndringer , der sigter mod at dele initativretten i forbindelse med suspensionsproceduren med Parlamentet og at anvende kvalificeret flertal for beslutningerne i Rdet , for hvis man skulle krve enstemmighed , kender jeg tilflde , hvor et enkelt land , undertiden i vrigt mit eget , ville blokere for samtlige de ptnkte nskede foranstaltninger .
Derimod har vi ikke kunnet acceptere fru Aelvoets forslag om en udtmmende liste over rettigheder , hvor en krnkelse ville medfre suspension af bistanden , idet vi mener , at det er ndvendigt at tage mere tilbrligt hensyn til de forskelligartede situationer i modtagerlandene .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre Parlamentet opmrksom p en ndring fra vor tidligere kollega , Bernard Kouchner , som har bedt os udvise al mulig nskede omtanke ved anvendelse af embargo eller blokade , idet vi har kunnet konstatere , at det er befolkningen , der lider under disse sanktioner , hvorimod det er de politiske myndigheder , vi nsker at straffe .
Jeg mener , at Rdet br lytte til de forslag til ndringer i teksten , det fr forelagt , og jeg mener , at hvis vi tidligere havde anvendt denne foranstaltning , havde vi kunnet undg mange tragedier i Afrika .
<P>
Endelig forekommer det mig , at vore overvejelser vil vre fuldendte , nr vi har foreslet , at denne betingelsesordning ligeledes anvendes i Den Europiske Unions medlemsstaters bilaterale samarbejde .
<SPEAKER ID=48 NAME="Aelvoet">
Fru formand , jeg vil her i sidste minut henlede opmrksomheden p to ting .
I praksis ser vi rigtignok , at den holdning , som Unionen indtager over for AVS-lande og ikke-AVS-lande viser en diskrimination .
Man reagerer meget lettere over for AVS-lande end over for ikke-AVS-lande - med undtagelse af Burma .
<P>
For det andet gr man i praksis stor forskel p mgtige og rige AVS-lande og andre . Sledes er man hurtig til at reagere over for Gambia og Niger , mens man venter meget lnge med at reagere over for Nigeria .
<P>
Til slut dette - og det skal vre min sidste bemrkning : Jeg har trukket de af mine ndringsforslag , som i sin tid ikke fandt sttte i udvalget , tilbage . De er jensynlig lagt frem alligevel .
Det eneste , jeg foreslr , er alts det , der var enighed om i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , fordi punktet om eventuelt at gre forskel p politiske og borgerlige rettigheder og sociale og konomiske rettigheder i sanktionspolitikken ogs er til diskussion i den kreds af mennesker , der undersger overholdelsen af menneskerettigheder .
Jeg tror , at det er bedre frst at fremstte en politisk udtalelse herom , nr der er mere klarhed hr .
Det er derfor , jeg har trukket disse ndringsforslag tilbage inden plenarmdet . Det har man jensynlig ikke respekteret i sekretariatet .
<SPEAKER ID=49 NAME="Gradin">
Fru formand , Kommissionen har med interesse lst fru Aelvoets interimsbetnkning om Lom-konventionens artikel 336a samt udtalelserne fra REX-Udvalget og Udenrigsudvalget .
Kommissionen er enig i , at der er behov for en konsekvent og samordnet holdning , nr det glder menneskerettigheder , demokratiske principper og retssikkerhed .
Derfor vil vi om kort tid fremsende en meddelelse til Rdet og Parlamentet , hvori vi klargr , hvilke begreber der skal glde , og stiller forslag om en mere struktureret procedure .
<P>
Kommissionens forslag drejer sig om selve beslutningsproceduren i EU-institutionerne .
Det er vigtigt at understrege , at det ikke ndrer , og ikke kan ndre , den procedure , der er fastlagt i Lom-konventionens artikel 336a .
En del af de ndringer , som Udenrigsudvalget foreslr , ville gre ordlyden af artikel 336a meningsls .
Det glder forslagene om , at hvert enkelt land skal samtykke i proceduren , navnlig inden den berrte stat indbydes til konsultationer , og inden foranstaltningerne trffes eller ophves .
Efter den foreslede artikel kan der i hastende tilflde , eller hvis et land afviser anmodningen om konsultationer , umiddelbart trffes passende foranstaltninger .
Det hedder desuden , at sdanne foranstaltninger skal , og jeg citerer ,  ophves , s snart grunden til , at de blev truffet , ikke lngere er til stede  .
Regler med en s langvarig og besvrlig procedure , som udvalget foreslr , er umulige at anvende .
Proceduren ville desuden vre i strid med de normale procedurer , der er foreskrevet i traktaten .
Derimod er det selvflgelig muligt at se nrmere p , hvordan Parlamentet kan f en strre rolle i forbindelse med anvendelsen af sanktionsklausulen , dvs. den , som i teksten kaldes non-executive clause .
Kommissionen er absolut villig til at undersge , hvordan dette kan gennemfres .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Gradin !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , lige et par sekunder for at sige , at jeg naturligvis har stemt for fru Aelvoets forslag . Men jeg vil gerne sige til alle de kolleger , der har stemt for dette forslag , at man ikke kan adskille menneskerettighedspolitik over for AVS-landene fra Den Europiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg mener virkelig , at menneskerettighedsproblematikken hnger sammen med vores politiske opfattelse af disse lande .
<P>
I den forbindelse vil jeg gre de kolleger , der har stemt for fru Aelvoets forslag , opmrksom p , at det er ndvendigt at anvende kvalificeret flertal i Rdet og ikke enstemmighed , nr det glder udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Man optrder undertiden selvmodsigende ved disse afstemninger .
I gr afviste et antal kolleger vores holdning til afstemning med kvalificeret flertal vedrrende udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Afstemninger med kvalificeret flertal er ndvendige for at sikre konsekvens i vort forsvar for menneskerettighederne !
<CHAPTER ID=4>
Kontrol med marine biotoksiner
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0177 / 97 ) af Macartney for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets beslutning ( KOM ( 96 ) 0464 - C4-0547 / 96-96 / 0234 ( CNS ) ) om ndring af bilaget til beslutning 93 / 383 / EF af 14. juni 1993 om referencelaboratorier til kontrol med marine biotoksiner .
<SPEAKER ID=53 NAME="Macartney">
Fru formand , jeg vil gerne hylde det arbejde , der blev udfrt af et meget udmrket forskningsinstitut i Torry i Aberdeen i Skotland .
Ironisk og mrkeligt nok l ansvaret ikke hos den skotske gren af den britiske regering , men hos det engelske ministerium .
Dette laboratorium havde et srdeles godt rygte , og det var anerkendt over hele Europa .
Inden for det pgldende ministerium havde laboratoriet i Torry faktisk de bedste resultater med hensyn til at f flles finansiering fra Europa-Kommissionen .
Det var et laboratorium af europiske dimensioner .
<P>
Belnningen herfor var en lukning .
Det skyldes udelukkende konomiske forhold , fordi ministeriet under den foregende regering besluttede at koncentrere sig aktivt om omrdet syd for grnsen og derfor lukkede fdevareinstituttet i Torry .
De berrte parter var naturligvis rystede .
Europa-Kommissionen gav ogs udtryk for sin deltagelse , og jeg er glad for dens sttte .
Dette laboratorium var p forkant med forskning i f.eks. salmonella , E-coli 0157 og plseforgiftning , og med den nuvrende store og velbegrundede bekymring for folkesundheden er det prcist den type laboratorier , der burde fremmes i stedet for at lukkes .
De af os , der kommer fra omrdet - og jeg reprsenterer denne valgkreds i Skotland - var rystede over den behandling , dette laboratorium fik .
<P>
P det tidspunkt , hvor jeg forsgte at tage denne sag op , fik jeg at vide , at det ikke var en sag for EuropaParlamentet , og jeg blev kritiseret for at gre det .
Hvad der er fascinerende for kendere af Parlamentets procedurer , er , at retsgrundlaget pludseligt er ndret , og at vi et r senere , p et tidspunkt hvor laboratoriet allerede var lukket , og det var for sent at gre noget , hrte , at  h ja , Parlamentet skulle have vret inddraget  .
I sidste mned fik jeg at vide , at retsgrundlaget ville blive ndret , og det nede til Fiskeriudvalget mandag i denne uge .
I sidste jeblik fik vi at vide , at  Ja , I havde ret til at blive hrt , det er ogs Parlamentets ansvar  .
Det gr hele sprgsmlet mere relevant end mske et enkelt laboratoriums skbne i en del af Europa .
<P>
Laboratoriets medarbejdere er spredt for alle vinde .
Nogle af forskerne er flyttet ned til York og andre til Norwich .
De er enten blevet landsforvist til England , eller ogs har de i nogle tilflde helt mistet deres job .
Jeg er glad for at sige , at noget af arbejdet er bibeholdt i omrdet efter en vedholdende kampagne , og der er fem forskellige enheder i Aberdeen-omrdet , der har overtaget noget af laboratoriets arbejde .
<P>
Jeg vil gerne tro p , at nden fra Torry lever videre , sknt dette er et eksempel p , hvordan subsidiaritet kan misbruges af medlemsstater , der blot siger :  Det er vores beslutning , bland jer udenom  .
Efter min mening er det den slags beslutninger , Parlamentet fremover skal involveres i .
<P>
Det er imidlertid fortid nu , og jeg vil gerne slutte med at hylde alt laboratoriets arbejde .
Der vil fortsat vre et behov for et sdant arbejde , ikke blot i Skotland , men i hele Europa p samarbejdsplan .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Fru formand , dette er en meget teknisk , men vigtig betnkning , da den drejer sig om fdevaresikkerhed og -hygiejne .
Her inden for de seneste par mneder har tyske videnskabsfolk opdaget en mrkelig deformitet hos laks .
I en artikel i en nederlandsk avis i sidste uge stod der :  Nu er det ikke mere den gale ko , nu er det den gale laks  .
De har angiveligt fundet en deformitet i laksens hjerne , som minder om den , der forrsagede BSE-tragedien .
Det er derfor vigtigt , at vi bevarer institutter som Torry-instituttet , og at vi sikrer , at fdevarehygiejnen for fisk er af den bedst mulige standard .
<P>
Torry-instituttet er meget kompetent . Som hr .
Macartney sagde , var det et offer for barbariske konservative nedskringer .
Det var ogs et offer for privatisering .
De grundlagde en privat virksomhed , der tog sig af fiskeriforskningen .
Der stod stor sthej i Skotland omkring denne lukning blandt parlamentarikere fra alle politiske grupper .
Samfundet i det nordstlige Skotland var opbragt over det .
<P>
Jeg er meget glad for , at Kommissionen nu ndrer retsgrundlaget , s Fiskeriudvalget fremover vil blive inddraget i diskussioner af denne art .
Specielt nr det drejer sig om medlemsstater , vil Fiskeriudvalget blive hrt om sine synspunkter og holdninger .
Der er ogs et problem med gennemskuelighed .
Vi kan kun opn strre gennemskuelighed ved at blive involveret .
Den Socialistiske Gruppe er meget taknemmelig for , at retsgrundlaget er ndret .
Vi hber p fremover at f et udbytterigt samarbejde med fiskerikommissren om sdanne sprgsml .
Jeg sttter denne betnkning p vegne af Den Socialistiske Gruppe .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , det forholder sig faktisk sledes : Nu har BSE-krisen ogs kastet skygger over fiskeriet , denne gang dog i positiv forstand .
Jacques Santer , vor kommissionsformand , lovede i Europa-Parlamentet i februar i r som reaktion p den nvnte BSE-krise , at veterinrretlige beslutninger fremover vil blive truffet som led i proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Kommissionen har dermed over for Parlamentet forpligtet sig til i forbindelse med forslag , som vedrrer folkesundheden , at anvende den procedure med flles beslutningstagning , der er fastsat i artikel 101 A i Maastricht-traktaten .
<P>
Denne procedure finder nu i realiteten anvendelse for frste gang i forbindelse med et direktiv , som vedrrer sundhedsmssige betingelser og bestemmelser p fiskeriomrdet , her navnlig kontrol med marine biotoksiner ved produktion og afstning af levende toskallede blddyr og fiskerivarer .
Vi har mske her at gre med et prcedens , hvorved den flles beslutningstagning bliver den beslutningsprocedure , som ogs hovedsagelig finder anvendelse p fiskeriomrdet .
Det er i hvert fald vort krav til regeringskonferencen med henblik p en videreudvikling af Maastricht-traktaten .
I Amsterdam vil de 15 EU-regeringer sikkert ikke lngere kunne afvise det .
<P>
Vedrrende betnkningens indhold : Forslaget indeholder to beslutninger .
For det frste gennemfrelsen af de sundhedsmssige betingelser for produktion og afstning af henholdsvis levende toskallede blddyr og fiskerivarer .
I den forbindelse skal hver medlemsstat udpege et nationalt referencelaboratorium , der bl.a. har til opgave at fre kontrol med marine biotoksiner .
Dette har man nu omsider igen efterkommet i Storbritannien .
<P>
For det andet foreslr Kommissionen , at proceduren forenkles i forbindelse med sdanne sprgsml .
Den vil fremover kun informere Parlamentet , nr en medlemsstat blot nsker at ndre det nationale referencelaboritoriums adresse .
Det taler for sig selv , mener jeg .
Fiskeriudvalget har da ogs stttet det enstemmigt , s lnge det grundlggende princip ikke bringes i fare , nemlig principielt at bevare sdanne laboratorier i en medlemsstat .
Jeg er endvidere ndt til at tilfje , at den fremgangsmde , som Storbritannien har valgt her , principielt strider mod proceduren .
Jeg forstr mine kollegers skuffelse , men er alligevel glad for , at der efter ihrdige forhandlinger alligevel - forhbentlig - er fundet en god lsning .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr formand , jeg er glad for , at vi behandler hr . Macartneys betnkning i dag .
Det rejser et meget vigtigt sprgsml .
Hvorfor tnkte Kommissionen ikke oprindeligt p at give medlemsstaternes regeringer mulighed for at ndre de forskellige videnskabelige institutter , der ville blive anerkendt ?
Det forekommer mig usdvanligt , at Kommissionen under udarbejdelsen af det oprindelige forslag ikke i bestemmelserne gav mulighed for at foretage sdanne sm ndringer , der kun pvirker en enkelt medlemsstat , uden at man skal igennem en komplet hringsprocedure . Nr det er sagt , anerkender jeg , hvad hr .
Macartney og hr . McMahon sagde om , at det forrsagede en del forstyrrelser og uorden for de involverede parter i Skotland .
Jeg har en interesse som formand for en del af en organisation , der var ndt til at anstte noget af personalet fra forskningscentret i Torry .
<P>
Hvad der bekymrer mig mest - og jeg spekulerer p , om vi p et tidspunkt vil f et svar fra Kommissionen - er , hvordan de nye ordninger , som formanden for Kommissionen har annonceret for fdevaresikkerhed og overvgning af fdevaresikkerhed , vil berre andre dele og andre agenturer i Det Europiske Fllesskab ?
Hvordan vil dette nye fdevareagentur pvirke det , der meget vel kan blive en ny fdevarestandard i Det Forenede Kongerige ?
Hvilken kontrol vil det have med organisationer som forskningscentret i Torry , der nu er spredt ud p tre eller fire forskellige agenturer ?
Forbindelsen mellem Det Europiske Fllesskab og medlemsstaterne bliver af afgrende betydning for fremtiden , og vi ved ikke endnu , hvordan denne forbindelse bliver .
<SPEAKER ID=57 NAME="Gradin">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke ordfreren , hr .
Macartney , og Fiskeriudvalget for deres positive holdning til Kommissionens forslag .
Kommissionen har , som det blev nvnt , givet Parlamentet et tilsagn , nemlig om at ndre retsgrundlaget fra artikel 43 til artikel 100 A for alle forslag vedrrende folkesundhed . Det var p den baggrund , Kommissionen forelagde Parlamentet et nyt forslag , nemlig KOM ( 97 ) 0210 , hvis titel og indhold var blevet ndret i overensstemmelse hermed .
Det glder mig at kunne konstatere , at udvalget i mandags hurtigt kunne acceptere Kommissionens ndrede forslag .
Som svar p sprgsmlet om , hvordan vi i vrigt vil flge det tilsagn op , som hr . Santer har givet Parlamentet , vil jeg gerne sige , at vi naturligvis vil flge det op i forbindelse med samtlige vore forslag , sledes at vi lever op til vore lfter .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Mandatet for konsulentgruppen for bioteknologisk etik ( GCEB )
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel af De Clercq for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder til Kommissionen ( B4-0348 / 97 ) om mandatet for konsulentgruppen for bioteknologisk etik ( GCEB ) .
<P>
Jeg har modtaget to beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted efter forhandlingens afslutning .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr Gradin , vi ved alle , at bioteknologien indeholder et stort potentiale til nytte for menneskeheden .
Dog indhentes vi af oplysninger , som dokumenterer , at dette potentiale er forbundet med store risici og rejser betydelige etiske sprgsml , hvad enten det drejer sig om kloning af fr eller oplysningen om , at en britisk lge i Saudi-Arabien mlrettet nsker at tilbyde par et barn af hankn , eller en sekt i Schweiz , som for mange penge nsker at propagandere for kloning af babyer og brn .
Disse f meldinger viser , hvilke etiske sprgsml der er forbundet med det og rejses .
De er tilstrkkeligt bevis for , at det absolut er ndvendigt , at vi har en gruppe af rdgivere i forbindelse med etiske sprgsml .
<P>
Den 31. juli 1997 udlber mandatet for Gruppen af Rdgivere vedrrende Etik under Europa-Kommissionen . Det var for os i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder naturligvis en anledning til , at vi gjorde os nrmere overvejelser om , hvordan det vil g videre derefter .
Derfor stiller vi disse sprgsml : Agter Kommissionen at forlnge gruppens mandat ?
Skal gruppen i bekrftende fald fortstte i sin aktuelle sammenstning og med sin nuvrende funktion og struktur , eller agter Kommissionen at ndre gruppens mandat ?
Det ville , m jeg sige , vre nskeligt .
Hvordan og med hvilket ml vil etiske sprgsml , hvis Kommissionen agter at ndre mandatet , blive behandlet i fremtiden ?
Lad mig tilfje flgende : Hvor hurtigt vil dette ske ?
Hvordan agter Kommissionen at inddrage Europa-Parlamentet i fastlggelsen af en struktur til behandling af etiske sprgsml i Den Europiske Union ?
<P>
Jeg er meget spndt p de svar , som kommissren vil give os , og vil derp mske endnu en gang tage ordet under forhandlingen .
Jeg mener , at det i betragtning af dette sprgsmls vigtighed ikke er ndvendigt endnu en gang at fremhve , at jeg vil udnytte mine fem minutter fuldt ud til at behandle dette vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , fru kommissr , vi behandler her til formiddag sprgsmlet om forlngelse af mandatet for konsulentgruppen for bioteknologisk etik .
Vi ved , at dette omrde af bioteknologien er srlig vanskeligt , idet det rummer en etisk , en moralsk og en religis dimension .
P dette omrde str vi desuden over for meget indviklede teknologiske problemer , der ofte er vanskeligt tilgngelige for ikke-specialister .
Endelig drejer det sig om et omrde , hvor der str betydelige sociale og industrielle interesser p spil .
<P>
P min gruppes vegne nsker jeg at anerkende det arbejde , fru Lenoir og hendes kolleger , som udgr konsulentgruppen , har udfrt .
Gruppens udtalelser har vret vrdifulde i forbindelse med de emner , Kommissionen har forelagt den .
De har i takt med de afgivne udtalelser kunnet erhverve en uomtvistelig autoritet i svel tekniske som moralske sprgsml .
<P>
Vi er ganske vist ikke altid enige i de afgivne udtalelser , men det er naturligt p et s vanskeligt omrde .
Fremgangsmden med de individuelle udtalelser - jeg tnker for eksempel p professor Mieths i sagen om udtagning af patent p bioteknologiske opfindelser - har gjort det muligt at give de ndvendige svar p disse vanskelige sprgsml , eftersom det i denne sag drejer sig om at skabe klarhed i forbindelse med den politiske beslutningstagning og ikke om at stte sig i de politiske beslutningstageres sted .
<P>
Jeg hilser helt bestemt fornyelsen af denne gruppes mandat velkommen .
Den har stadig et stykke arbejde at udfre , og jeg tvivler ikke p , at fru Gradin vil bekrfte dette .
Men samtidig glder det om at udnytte den tnkepause , som en fornyelse af gruppens mandat ville vre , til at prcisere oprettelsen af en yderligere instans .
Vi nsker , at denne instans ' institutionelle myndighed anerkendes og styrkes .
Man vil ganske vist fremfre , at det er vanskeligt at styrke selve denne instans ' art , eftersom bioteknologi som sdan ikke hrer ind under Fllesskabets kompetence .
Det er korrekt , og Domstolen har anerkendt det , men det er kun delvis korrekt , idet bioteknologien vedrrer en rkke sprgsml som fuldt og helt hrer ind under vort aktionsomrde og Fllesskabets kompetenceomrde - og det er netop derfor , gruppen blev nedsat i frste omgang .
Jeg anmoder derfor fru Gradin og hendes kolleger om at tnke sig om og genoptage sprgsmlet om muligheden for at give denne instans , der har til opgave at give os oplysninger ved bioteknologiske valg , en styrket , tvrinstitutionel status .
<P>
Vi nsker , at Europa-Parlamentet deltager i udpegelsen af medlemmerne af den fremtidige instans .
Det drejer sig for os slet ikke om at gre denne instans politisk , men tvrtimod at sikre instansens og dens medlemmers uafhngighed og dermed at styrke dens autoritet . Det skal ske lidt i lighed med det , vi gr i forbindelse med udpegelse af medlemmerne til Revisionsretten , hvilket tidligere har gjort det muligt at undg visse alt for politiske udnvnelser .
<P>
Denne instans skal fortsat udelukkende have et rdgivende mandat .
Det ville vre en fejl at give et uafhngigt organ besluttende myndighed p dette omrde p grund af de forskellige opfattelser og etiske kulturer i Den Europiske Union , uanset hvilken myndighed dette organ i vrigt mtte have .
Der findes ikke et forenet , bioetisk , europisk omrde .
Vi har uden tvivl brug for direktiver , vi har brug for referencer , men det politiske beslutningsansvar skal varetages inden for vore demokratiske og institutionelle rammer , naturligvis i en verdslig nd , det vil sige p n gang prget af tilknytningen til vore vrdier , de vrdier vi har til flles , og af en afvisning af intolerance og irrationelle holdninger , som stadig optrder alt for ofte p dette omrde .
<SPEAKER ID=62 NAME="Gradin">
Hr. formand , Kommissionen foreslr for sin part , at mandatet for Gruppen af Rdgivere vedrrende Etik inden For Bioteknologi forlnges til udgangen af dette r .
Hensigten er , at udvalget , der har fru Lonard som formand , skal kunne fuldfre det arbejde , som Kommissionen har anmodet den om at udfre .
Nu glder det frst og fremmest behandlingen af udkastet til femte rammeprogram for forskning og udvikling .
<P>
Det forholder sig jo sdan , at udviklingen p det bioteknologiske omrder rejser stadig flere etiske sprgsml .
Kommissionen vil derfor snarest give gruppen en ny impuls .
De nye problemstillinger p omrdet berrer jo folks hverdag og br flgelig undersges nrmere .
Kommissionen har derfor opfordret gruppen til at udarbejde en plan for sit kommende arbejde .
P grundlag af denne kan vi give gruppen et nyt mandat ; vi regner med , at det kan ske ved rets slutning .
I samme forbindelse vil man kunne styrke gruppens rolle , struktur og position som en uafhngig etisk rdgivergruppe i den europiske debat .
<P>
Kommissionen er tilfreds med det arbejde , som gruppen hidtil har udfrt .
Men vi har ogs fundet , at den br styrkes fremover , sledes at den kan leve op til borgernes forventninger , sdan som de jo ogs er kommet til udtryk i den foresprgsel , som er blevet fremsat i Parlamentet .
Samtidig vil vi drfte disse emner inden for rammerne af den gruppe af kommissionsmedlemmer , der beskftiger sig med sprgsml vedrrende forbrugernes sundhed .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , fru kommissr Gradin , det rigtige tidspunkt for svaret p sprgsmlet ville naturligvis vre inden hr . Cots udtalelse og ikke efter , men jeg kan vise overbrenhed her , nr De , fru kommissr Gradin , meget nje lytter til det , de andre grupper i Parlamentet har at sige vedrrende dette sprgsml .
Jeg vil ogs understrege det endnu en gang til protokollen .
Jeg ville kun lige endnu en gang sige , fru kommissr , at det rigtige tidspunkt naturligvis havde vret efter fru Gebhardt sprgsml , men vi vil gerne vre tolerante , nr De ogs lytter meget nje til de andre grupper og deres opfattelse af dette sprgsml .
<P>
Mulighederne i forbindelse med bioteknologien er ubestridte , og vi skal udnytte dem og ogs ptage os vort ansvar som lovgivningsmyndighed p dette omrde .
De kan imidlertid kun udnyttes , hvis ogs menneskene har tillid til teknologien , hvis de ved , at der findes klare , etisk motiverede grnser , som man ikke overskrider , og en overskridelse ogs p en eller anden mde sanktioneres , dvs. straffes .
I denne forbindelse er det sikkert en god ide at oprette en rdgivergruppe , som kommer fra forskellige retninger , dvs. er bde tvrvidenskabelig og multinational .
Gruppens arbejdsmde er imidlertid efter min gruppes opfattelse utilfredsstillende .
<P>
For det frste er den ikke tilstrkkelig transparent .
Der er ingen klar struktur , som fastlgger , hvem der har hvad at sige i denne arbejdsgruppe , og derved er der srdeles meget , der afhnger af personerne , af tilliden til de agerende personer , og jeg m sige , at tilliden til de agerende personer , f.eks. ogs til formanden , ikke ubetinget styrkes , nr man i s ringe grad tager hensyn til Europa-Parlamentets opfattelse , som det er sket i de seneste uger .
Vi afgav i marts en entydig udtalelse om kloning , og nu foreligger der en udtalelse fra rdgivergruppen , og vi finder her en slende forskel .
Europa-Parlamentet er med stort flertal imod enhver form for kloning ogs i embryostadiet , og anvendelsen af Dolly-proceduren p mennesker nsker vi at forbyde strafferetligt overalt i verden og i det mindste i vore medlemsstater .
<P>
Rdgivergruppen derimod foretager her en indviklet manvre og forbyder kun implantation i en livmoder , og jeg mener , at det vel ikke er i overensstemmelse med Europa-Parlamentet .
Derfor er der rokket noget ved vor tillid til rdgivergruppen .
Det kan f eklatante flger , som vi har set i forbindelse med sprgsmlet om knscelleindgreb .
Direktivet om patentering af bioteknologiske opfindelser mislykkedes ogs , fordi man i Forligsudvalget som kompromis overtog en formulering fra rdgivergruppen , der imidlertid entydigt var i strid med holdningen i Parlamentet , som gik imod knscelleindgreb , og det ikke kun i en vis periode , men derimod knscelleindgreb som sdant .
Man tog sledes ikke denne holdning alvorligt .
<P>
Man m vide , at lovgivningsmyndigheden har en vist ansvar her , og vi kan kun have tillid til rdgivergruppen , hvis vi ogs oplever , at vor holdning tages alvorligt .
Jeg sprger ogs mig selv , hvordan man kan forsvare , at Kommissionen gennemfrer rdgivergruppens udtalelser 1 : 1 .
Naturligvis er det hjt kvalificerede personer , men det har vi ogs i Parlamentet .
Jeg nvner kun som eksempel fra min gruppe hr. professor Casini , der som jurist har beskftiget sig i meget lang tid med disse sprgsml , naturvidenskabsfolkene , professor Trakatellis eller fru Heinisch .
Der er ogs nok teologer i Parlamentet , ikke kun i vor gruppe .
Hvilken hjere autoritet har egentlig fru Lannoye som jurist , som man ikke finder hos juristerne her i Parlamentet , som beskftiger sig med sprgsmlet , og hvis autoritet udledes af , at de er valgt af borgerne ?
Derfor anmoder jeg Kommissionen om at tage vore holdninger mere alvorligt end rdgivergruppens .
Rdgivergruppen kan fremstte tilkendegivelser , kan ogs gre opmrksom p problemer , men det er lovgivningsmyndigheden , der trffer beslutningen , og hvis Kommissionen ikke retter sig efter dette , opstr der friktionstab .
<P>
En sidste bemrkning . Det argumenteres gang p gang , at tingene er meget mere liberale i USA , og at vi derfor ikke kan vre strengere .
USA forholder sig strengere til sprgsmlet om embryoets beskyttelse end Kommissionens rdgivergruppe , da der i USA i det mindste ikke anvendes offentlige midler til forskning i embryoer .
Dette udelukker rdgivergruppen ikke .
Dvs. at dette argument glder heller ikke her !
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Liese . Tillad mig at give en forklaring , der fritager fru Gradin for ethvert ansvar .
Under forhandlingerne om et mundtligt sprgsml fr sprgeren , i dette tilflde fru Gebhardt - der var trdt i stedet for hr . De Clercq - frst og derefter Kommissionens reprsentant ordet .
I formandskabets tjenestegrene er der sket en fejl - som jeg er ansvarlig for , fordi jeg skal srge for , at sdanne fejl ikke forekommer - og derfor kom fru Gradin sidst p listen .
Da fru Gradin gjorde opmrksom p , at hun ikke havde kunnet svare sprgeren , anmodede hun os om at berigtige forholdet .
Som flge heraf er det ikke sdan , at hun har anmodet om at svare fr grupperne , men at hun har gjort opmrksom p en fejl , som jeg i sidste instans har ansvaret for , og som jeg beder fru Gradin undskylde .
<P>
Herefter giver jeg ordet til fru Breyer for Gruppen de Grnne i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , fru Gradin , vi som Gruppen De Grnne kan p ingen mde tilslutte os komplimenterne til Gruppen af Rdgivere vedrrende Etik .
Tvrtimod ! Rdgivergruppen har vist sig at vre klakrgruppe for Kommissionen , og dens opgave bestr udelukkende i at opn accept af genteknologi og biomedicin .
<P>
I sine hidtidige rapporter og udtalelser giver den udelukkende Kommissionen etisk rygdkning , og i sin seneste udtalelse om kloning erklrer den endog forskningen i embryoer , som er forbudt i Forbundsrepublikken , for at vre etisk acceptabel .
Ogs kloningen af dyr har man vurderet som vrende etisk forsvarlig .
Med sin udtalelse om kloning har rdgivergruppen p ny bevist , at det for den ikke drejer sig om den etiske vurdering af nye teknologier , men derimod om at opn accept .
Den forelgger ingen forslag til , hvordan man p internationalt plan kan forhindre kloning af mennesket .
<P>
I betragtning af rdgivergruppens usle rapporter og af , at den tydeligvis har til opgave at opn accept , er det fuldstndig uforsteligt , at rdgivergruppen i den flles beslutning fra de kristelige demokrater og Den Socialistiske Gruppe komplimenteres for sit hidtidige arbejde .
Dette er en politisk falliterklring for EuropaParlamentet ! Hr .
Liese har allerede gjort opmrksom p eksemplet med genterapi p knsceller .
Jeg minder ogs om , at rdgivergruppen erklrede Kommissionens hemmeligholdelsesforordning i forbindelse med novel food -forordningen for at vre etisk forsvarlig osv .
<P>
Rdgivergruppen holder ogs mde for lukkede dre , og Parlamentets holdninger tog man overhovedet ikke hensyn til i det hidtidige arbejde , som hr . Liese allerede var inde p .
Rdgivergruppen har i sit arbejde i srdeles hj grad taget hensyn til forskningens interesser og fuldstndig ignoreret de nye teknologiers virkninger for samfundet .
Rdgivergruppen fungerer som beroligende middel for offentligheden .
Samfundsdebatten skal netop undgs , ved at den offentlige debat delegeres til de skaldte eksperter , som Kommissionen har udvalgt alene .
Rdgivergruppen informerer ikke offentligheden , men forsger derimod at berolige den og at fungere som en slags etisk kontroltjeneste .
Derfor er det fuldstndig uforsteligt , at man med denne flles beslutning fra de to store politiske grupper p den mde gr sig til stikirenddreng for Kommissionen og rdgivergruppen !
<P>
P grund af rdgivergruppens ensidige orientering og dens funktion med hensyn til at opn accept br mandatet efter vor opfattelse under ingen omstndigheder forlnges .
Fru Gradin , jeg kan forst , at Kommissionen er interesseret i at f en , der hele tiden giver Dem den etiske rygdkning . Men med hensyn til debatten i offentligheden har denne rdgivergruppe p ingen mde indlagt sig nogen fortjenester .
Tvrtimod !
Det m dreje sig om at fremme den offentlige debat , ved at der som i Danmark afholdes konsensus-konferencer .
I stedet for en rdgivergruppe , som holder mde for lukkede dre , er det ndvendigt , at de etiske sprgsml vedrrende genteknologi behandles p baggrund af demokrati og deltagelse .
Sprgsml vedrrende menneskeheden m ikke overlades til f eksperter , som Kommissionen har udvalgt , og som holder mde for lukkede dre , men skal derimod diskuteres i samfundet .
En sidste bemrkning : Hvad der er tilladt i etisk henseende , er det kun samfundet selv , der kan trffe afgrelse om , og ikke udnvnte eksperter som dets formynderiske stedfortrdere .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , det er rigtigt , jeg er stedfortrder for formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Fru Gradin , mange tak for Deres svar !
Jeg finder det ogs rigtigt , at gruppens mandat forlnges indtil rets udgang , for at det arbejde , der er pbegyndt , ogs kan afsluttes i ro og mag .
Det er meget vigtigt , for at man ikke i al hast behver at blive frdig inden udgangen af juli .
At den br styrkes , er ogs rigtigt .
<P>
Jeg m imidlertid sige , at Deres svar dog ikke var helt fyldestgrende for mig , i hvilken forbindelse jeg nu gerne vil sige til mine kolleger , at dette ikke er tidspunktet til at komme ind p indholdet af denne rdgivergruppe .
Det er en anden diskussion , som ikke skal fres her i dag .
Jeg selv har heller ikke altid vret helt tilfreds med de svar , som rdgivergruppen har givet . Det er helt klart .
Problemet er imidlertid , at gruppen er ndt til at trffe beslutninger , og dette medvirker egentlig til at tilslre beslutningerne .
Jeg vil gerne bede Dem om , fru kommissr , at man i Kommissionen tnker nrmere over , om denne rdgivergruppes mandat ikke kunne ndres p en sdan mde , at rdgivergruppen udarbejder og forelgger de vigtige etiske retningslinjer for argumentationen .
For den br jo vre en rdgivergruppe , som giver os redskaberne til at trffe de rigtige beslutninger , og ikke vre tvunget til i sidste instans at trffe en flles beslutning .
Dette ville ge gennemsigtigheden og ogs prcisere , at vi , Europa-Parlamentet , Kommissionen og naturligvis ogs Det Europiske Rd er beslutningstagerne og ikke en rdgivergruppe .
Den kan kun rdgive og ellers intet .
Og dette br mske ogs lige prciseres !
<P>
Hr . Cot sagde det meget prcist tidligere .
Det er ogs meget vigtigt , at denne gruppes sammenstning er pluralistisk , og det er ogs meget vigtigt , at Europa-Parlamentet , fordi vi jo nsker , at den rdgiver os , inddrages i denne gruppes sammenstning og mandat og ogs har et ord at skulle have sagt .
Dette er af stor betydning for at sikre den gennemsigtighed , som vi krver , og som er meget vigtig netop i forbindelse med disse sprgsml for ogs rent faktisk klart at kunne vise de mennesker , borgerne , som vi reprsenterer , hvordan vi arbejder , og hvordan vi nr frem til hvilke beslutninger , netop i forbindelse med s etisk vanskelige sprgsml som bioteknologien i alle dens facetter . De ved jo , hvor mange det er .
<P>
Endnu en sidste bemrkning : Det er absolut ndvendigt , at gruppen kan arbejde fuldstndig uafhngigt .
Dette skal ogs sikres og vre en af de betingelser , som vi endnu en gang skal undersge meget nje , ogs uafhngigt af ordregiveren , dvs . Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Jeg har ogs gang p gang haft indtryk af , at der blev udvet et vist pres i en bestemt retning .
Det er muligt , at dette indtryk har vret forkert , men jeg har slet og ret fet det indtryk , og det samme glder andre kolleger , og derfor br vi gre alt for , at man ikke kan f et sdant indtryk .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Casini, Carlo">
Hr. kommissr , jeg finder , at vor forhandling br koncentrere os om den funktion , en gruppe konsulenter for etik kan have p unionsplan .
Den Europiske Union har til opgave at give regler for den konomiske sektor , som f.eks. bioteknologien , der ver afgrende indflydelse p menneskets grundlggende rettigheder , som f.eks. retten til livet , fysisk integritet , identitet og srprg .
Ved menneske forstr jeg ogs fostret lige fra befrugtningen , og om fostret er meget af den resultatsgende forsknings interesse koncentreret .
Bioteknologien vedrrer ogs landbruget . Vi er nemlig fortsat vidne til en produktion af genmodificerede dyr og planter .
Vi ved alle , at bioteknologien i sig selv ikke er hverken god eller ond , den kan give store fordele , men ogs skabe store risici .
<P>
Fra et konomisk synspunkt har Delors-rapporten vist , at den bioteknologiske sektor er virkelig fremtrdende .
P den ene side br den , der har investeret penge i forskning , finde sin belnning gennem patentsystemet .
Men p anden side er der - som det allerede er blevet nvnt - ogs risici . Der kan voldes forstyrrelser i menneskeheden og i den biologiske ligevgt .
Derfor finder jeg , at der m indfres en instans , hvori der ikke p politisk , men professionelt og teknisk plan , dvs. uden umiddelbar betnkelighed ved at reprsentere befolkningen og uden umiddelbar bekymring for , om der kan opns enighed , men netop p professionel vis kan udveksles synspunkter , der alene skal tjene til rdgivning og ikke kan trde i stedet for de politiske myndigheders endelige afgrelse , men ej heller tjene til dkke , sledes som nogen allerede har sagt .
<P>
Kommissionen var get til vrks p den mde , at den havde nedsat en gruppe af rdgivere , der har afgivet udtalelser , til hvis indhold jeg ikke her finder anledning til at tage stilling , selvom jeg naturligvis selv kan have visse forbehold med hensyn til disse .
Den rolle , som denne gruppe skal ptage sig , er , siger jeg , vigtig .
Men efter min opfattelse har den overskredet sine funktioner som rdgiver for Kommissionen og mske bevidst , mske ubevidst blevet en etisk komit for Unionen .
Men hvis der er tale om en sdan komit , skal denne vre demokratisk legitimeret , og dens medlemmer m ikke udpeges uden nogen form for hring af Europa-Parlamentet og Rdet .
Jeg finder , at vi br se at komme ud af denne vildfarelse , men nsker vi at oprette en etisk komit eller at udvide den rdgivende gruppes rolle og befjelser ?
<P>
Det m i alle tilflde vre klart , at der skal vre tale om noget nyt og anderledes i forhold til det bestende .
Denne komit skal ikke blot blive anledningen til at gre tingene mere gennemskuelige for nogen .
Forholdet mellem Europa-Parlamentet og den rdgivende gruppe eller etiske komit skal vre klart reguleret .
Parlamentet skal blive en samtalepartner p samme mde som Kommissionen med henblik p at kunne krve udtalelser vedrrende fremtidig lovgivning .
De sprgsml , der str p spil , er for vigtige til , at Unionen blot kan bygge p markedet , den skal tillige bygge p menneskerettighederne , og disse griber dybt ind i det etiske sprgsml .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har den typiske fredagseffekt i form af , at Parlamentet igen begynder at smuldres og vi bliver frre og frre . Derfor vil jeg gerne fatte mig i korthed , isr da jeg har en flelse af , at hr .
Liese eller hr . Casini allerede meget klart har givet udtryk for det , der er udvalgets opfattelse .
<P>
Vi gr principielt ind for , at mandatet forlnges , men ogs helt klart ind for , at Parlamentets indflydelse p denne rdgivergruppe ges , at samarbejdet sledes styrkes , fordi vi som Parlament netop ogs s at sige har en slags samvittighedsfunktion i Den Europiske Union .
Rdgivergruppens hidtidige resultater berettiger ikke til , at den udver denne samvittighedsfunktion .
Vi har en meget vsentlig opgave !
Jeg nskede kun at tilfje dette .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , for et par r siden forkastede vi i Parlamentet det frste forslag , som Kommissionen fremsatte vedrrende genetisk patentering , og med rette mener jeg , fordi det davrende forslag ikke indeholdt en etisk dimension .
Jeg husker , at jeg var i mdesalen , da afstemningen fandt sted , og jeg formodede - mske temmelig naivt - at nr Kommissionen tog hele sprgsmlet om genetisk patentering op til fornyet overvejelse , s ville den vende tilbage med et nyt forslag , der ville indeholde en passende etisk dimension .
Desvrre har vi endnu ikke set et kommissionsforslag , der indeholder en etisk dimension , sknt der i nste uge er en afstemning i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
<P>
Fret Dolly ndrer imidlertid alt .
Jeg indrmmer , at Dolly intet har at gre med genetisk patentering , men det har p forunderlig vis henledt opmrksomheden p de etiske sprgsml i forbindelse med bioteknoglogi .
Hvis det er muligt at klone et fr , vil det tydeligvis p et eller andet tidspunkt , det vre sig om et eller om ti r , vre muligt at klone et menneske .
Nr vi begiver os ned ad den boldgade , leger vi s ?
Vil vi tillade , at et menneske bliver skabt p samme mde som Dolly , og vil vi s til den tid erkende , at vi har beget en fejl ?
Og vil vi s sl dette menneske ihjel ?
Det er det etiske dilemma .
<P>
Sknt jeg kan forst , hvorfor folk siger , at der ikke er nogen flles etik i Den Europiske Union , fordi vi alle har forskellig baggrund , s findes der nogle omrder , hvor jeg er overbevist om , at vi kan n til enighed .
Det br vre det etiske udvalgs funktion , fordi jeg erkender - og det er vigtigt , at det bliver sagt - at bioteknologi er fremtiden inden for medicin .
Hvis det nu er muligt - og det har jeg ladet mig fortlle , at det er - at identificere det gen , der giver kvinder en tilbjelighed til at udvikle brystkrft , og hvis man inden for fem r vil se en eliminering af det gen , der giver mnd en tilbjelighed til at udvikle prostatakrft , s m vi selvflgelig flge denne udvikling .
Vi er ndt til at se det i jnene .
<P>
Jeg har i mange radio- og fjernsynsprogrammer set og hrt mange efter min mening naive videnskabsfolk sige :  Hvorfor skulle nogen nske at klone mennesker ?
 . Jeg kan kun huske , hvad der foregik i de mrke tider mellem 1933 og 1945 , hvor raceprincippet blev vedtaget og frt ud i livet med grusomme flger i Tyskland .
Vi skal derfor vre meget forsigtige , fr vi accepterer ikke at have nogen etisk dimension .
<P>
Jeg har fremsat ndringsforslag nr . 177 til Rothley-rapporten .
Der er fremsat et kompromisforslag , som endnu ikke er acceptabelt .
Jeg vil gerne have oprettet et etisk udvalg , der ikke blot skal mdes en gang om ret og afgive en beretning , men som skal kunne forudsige nye tendenser .
Det er vigtigt at gre det for at holde sig p hjde med den videnskabelige udvikling .
<SPEAKER ID=70 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke for denne interessante og vrdifulde forhandling .
Kommissionen er , som jeg sagde , helt indstillet p forlnge gruppens mandat til rets udgangen .
Samtidig agter vi som nvnt inden for rammerne af den gruppe i Kommissionen , som er ansvarlig for etiske anliggender , at drfte , dels hvordan arbejdet skal fortsttes , dels hvordan gruppens sammenstning og mandat skal vre .
Det beder vi derfor om at mtte komme tilbage til .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr over til afstemningen .
<P>
Beslutningsforslag ( B4-0484 / 97 ) af De Clercq og Gebhardt for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om mandatet for gruppen af rdgivere vedrrende etik for bioteknologi under Europa-Kommissionen
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg stttede Retsudvalgets forslag , fordi det blev forbedret vsentligt som flge af hr . Lieses ndringsforslag .
Jeg vil imidlertid gerne gre fru Breyer opmrksom p , at det ikke er en tekst fra socialister og PPE , men derimod var en tekst fra Retsudvalget , og jeg vil gerne sige , at jeg i hj grad sttter hendes vurdering af rdgivergruppen og isr hendes vurdering af den berygtede henstilling nr . 9 , og at jeg beklager , at hun ikke forelagde sine til dels berettigede udtalelser som ndringsforslag til Retsudvalgets forslag - for s havde vi nemlig kunnet sttte det - men som et srskilt forslag .
Jeg beder om , at De nste gang i forbindelse med sdanne ndringsforslag gr det muligt for os at sttte Deres holdning . <CHAPTER ID=6>
Artikel 64 , stk .
1 , nr. i ) og ii ) , og stk . 2 , i Europaaftalen med Bulgarien
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0199 / 97 ) af Mann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om den holdning , Fllesskabet skal indtage i det associeringsrd , der er oprettet ved Europaaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Bulgarien p den anden side , undertegnet i Bruxelles den 8. marts 1993 , til vedtagelsen af de gennemfrelsesbestemmelser til artikel 64 , stk . 1 , nr. i ) og ii ) og stk .
2 , i Europaaftalen ( KOM ( 95 ) 528-4390 / 96 - C4-0089 / 97-95 / 0295 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=74 NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , De lste netop helt rigtigt betnkningens titel op , og jeg vil gerne gre alle kolleger opmrksom p , at en journalist med stor morskab sagde til mig :  Hvis I i Europa altid opfinder sdanne titler , m I heller ikke undre jer over , at ingen bemrker indholdet af sdanne sager , for de er alt for komplicerede , og intet menneske kan forst , hvad det i det hele taget drejer sig om !
 Men jeg kan berolige alle tilstedevrende kolleger . Det er overhovedet ikke s kompliceret .
Det drejer sig nemlig ikke om andet end tilpasningen af konkurrencereglerne mellem Den Europiske Union og Republikken Bulgarien .
Hvorfor vi s opfinder s komplicerede titler , br vi virkelig tnke nrmere over !
Lidt attraktion hrer ogs med til det . Desuden drejer det sig om fastlggelsen af de gennemfrelsesbestemmelser , som er ndvendige dertil .
<P>
Den Europiske Union og Republikken Bulgarien har indget en Europaaftale om oprettelse af en associering , som i vrigt trdte i kraft den 1. februar 1995 .
Aftalens forml er at oprette en associering og forberede Bulgarien p medlemskab af Den Europiske Union .
Bulgarien indgav i vrigt sin ansgning om EU-medlemskab den 16. december 1995 med nsket om , at de formelle tiltrdelsesforhandlinger kan indledes i slutningen af 1997 .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at Kommissionen i juli vil forelgge Europa-Parlamentet et forslag til , hvordan disse tiltrdelsesforhandlinger skal foreg , hvilke lande der skal deltage .
For s vidt er det ogs ndvendigt , at vi stemmer om det i dag .
Jeg vil ogs derfor gerne anmode alle tilstedevrende parlamentarikere om at sttte denne betnkning .
<P>
I vrigt - ogs dette er vigtigt - er omvltningen i Bulgarien frst sket syv r efter kommunismens fald .
Frst efter De Forenede Demokratiske Krfters sejr har Bulgarien entydigt bekendt sig til vest og erklret sit nske om at blive medlem af Den Europiske Union .
<P>
Endnu vanskeligere er sprgsmlet om , hvordan medlemskabet af NATO skal se ud i fremtiden .
Vi ved , at dette sprgsml ogs i Bulgarien stadig er genstand for heftige debatter .
<P>
De skaldte frihandelsaftaler muliggr i vrigt , at der oprettes et frihandelsomrde p et asymmetrisk grundlag .
Dvs. vi vil bne vort marked tidligere og i et andet omfang , end vi forventer fra bulgarsk side .
<P>
For at sikre , at frihandelsomrdet fungerer tilfredsstillende , og gre tilpasningen til Den Europiske Union lettere , sledes at et EU-medlemskab i det hele taget bliver muligt , indeholder Europaaftalen og i vrigt ogs interimsaftalen , som alene henhrer under Den Europiske Unions kompetence , og som indgs med alle steuropiske lande , detaljerede og grundlggende regler om konkurrence , som er omtrent identiske med konkurrencereglerne i EF-traktaten .
<P>
Associeringsaftalen har til forml at tilpasse de central- og steuropiske landes nationale konkurrencelovgivning til fllesskabsretten i Den Europiske Union .
Det er netop det , denne betnkning , som vi vil stemme om i dag , drejer sig om .
For at dette kan gres , skal der trde en rkke gennemfrelsesbestemmelser til Europaaftalens artikel 64 i kraft .
Dette skal i vrigt - og det finder jeg ogs rigtigt - ske inden Associeringsrdets afgrelse , og i den forbindelse skal Den Europiske Union fastlgge en flles holdning .
Europa-Parlamentet skal p baggrund af retsgrundlaget - og jeg vil ogs gerne nvne dette her - i artikel 87 sammenholdt med artikel 228 , stk . 2 og 3 , hres herom .
Denne hring er i vrigt obligatorisk .
Gennemfrelsesbestemmelserne skal fres ud i livet tre r efter Europaaftalens ikrafttrden .
<P>
Disse gennemfrelsesbestemmelser , og det er virkelig noget absolut spndende , indeholder alle regler - jeg har allerede vre inde p det - alle konkurrencebestemmelser , som ogs blev formuleret i EF-traktaten .
Det drejer sig om at tilpasse Bulgariens konkurrencelovgivning til fllesskabsretten i Den Europiske Union .
Det drejer sig om at anbefale samt at overholde og udvikle en effektiv konkurrencepolitik .
Dette er i vrigt nglen til , at alle central- og steuropiske stater i det hele taget kan f en effektiv markedskonomi .
<P>
Dette er ndvendigt , for at de kan g med til en effektiv adgang til deres marked og naturligvis ogs kan komme ind p vore markeder .
En effektiv konkurrencepolitik skal ledsages af en retslig ramme , endvidere gennemfrelsen af konkurrencepolitikken og efterflgende naturligvis ogs overvgning .
Ansvarlig er hos os generaldirektorat IV , i Bulgarien Konkurrencebeskyttelseskommissionen .
<P>
Tillad mig en bemrkning : Jeg mener ikke , at vi kan lsse flere og flere opgaver over p Generaldirektorat IV uden samtidig at diskutere , om dette Generaldirektorat IV ikke br have flere ansatte .
Det skal som bekendt allerede i dag klare en lang rkke opgaver , og det er overhovedet ikke lngere i stand til at udfre disse opgaver i enkeltheder og s udfrligt , som det er ndvendigt .
Vi vil som Europa-Parlament snart skulle diskutere , hvilke anbefalinger vi kan give , for at denne situation hurtigst muligt og ufortvet ndres .
<P>
Blandt disse grundlggende principper for konkurrencepolitikken hrer anmeldelsen , dvs. alt det , der p bulgarsk side og ogs p EU-side er anmeldelsespligtigt inden for rammerne af konkurrencepolitikken , skal anmeldes .
Dette indebrer - jeg var allerede inde p det - at en konkurrencemyndighed har kompetence , dette indebrer , at anmodninger om oplysninger fra begge parter bliver mulige , det samme glder udveksling af hemmelige og fortrolige oplysninger og hele rkken af gruppefritagelser .
Endvidere indebrer det , at der ogs faststtes bestemmelser for , hvordan hndelser af mindre betydning behandles , at Associeringsrdet til stadighed bestrber sig p altid at finde lsninger i fllesskab , nr der er problemer .
Endelig indebrer det ogs , at i tilflde af , at begge konkurrencemyndigheder - dette er et yderst vigtigt punkt - ikke har kompetence , dvs. nr kun en konkurrencemyndighed alene har kompetence , bliver den anden konkurrencemyndighed anmeldt , hvilket tilflde foreligger i enkeltheder .
<P>
Som De ser , er det den normale ramme og de normale bestemmelser , som vi er vant til at anvende i Den Europiske Union .
Det er i vrigt bestemmelser , som vi ved er blevet meget vigtige i dag ; vi behver blot at se p de stridigheder og den konflikt , som vi har i forbindelse med Boeing og i mange andre tilflde .
Vi ved , at vi behver et tillidsgrundlag , vi behver et flles grundlag til alle stater , der er forbundet som led i associeringsaftaler med Den Europiske Union , for at sikre en flles konkurrencepolitik inden for denne ramme .
P den anden side behver vi imidlertid ogs en tilstrkkeligt sikker aftale for at kunne forsvare vore interesser p internationalt plan .
<P>
Det vil i fremtiden blive stadig vigtigere .
Naturligvis krver dette fairness , det krver , at vi tolererer og respekterer , at de central- og steuropiske lande befinder sig i en politisk , konomisk og social omdannelsesproces , det krver accept af , at de har andre historiske forudstninger .
Vi tolererer jo ogs forskelle mellem Frankrig , Tyskland og England osv . Alt sammen hrer med i denne aftale .
Derfor er den forhandlingsprocedure , som skal finde sted i Associeringsrdet og mellem de pgldende konkurrencemyndigheder , meget vigtig .
<P>
Europa-Parlamentet - og jeg er altid lykkelig over , at vi via Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser ogs har kompetence hertil - skal udve en vigtig funktion .
Jeg anmoder endnu en gang om , at vi giver vor sttte dertil og ogs i fremtiden gang p gang vil diskutere denne flles konkurrencepolitik .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , fru kommissr Gradin , mine damer og herrer , med hinanden er bedre end imod hinanden .
En tilpasning i fllesskab af Bulgariens konkurrenceregler til Den Europiske Union er bedre end en eventuel anvendelse af handelspolitiske instrumenter mod Bulgarien .
Dette kunne vre ledemotivet i fru Erika Manns fremragende betnkning , som hun lige har prsenteret for os , og som der i dag skal stemmes om .
<P>
Ogs PPE-Gruppen sttter eftertrykkeligt forslaget til Rdets flles holdning .
Vi kan med rette g ud fra , at handelen mellem Den Europiske Union og Bulgarien kommer til at ske p et retfrdigt grundlag gennem anvendelsen af de foreslede bestemmelser og hurtigt kan udvides og forbedres .
P Bulgariens ikke lette vej til medlemskab af Den Europiske Union er denne anticiperede tilpasning til den gldende fllesskabsret en vigtig etape .
Jeg sttter derfor eftertrykkeligt fru Manns betnkning .
<P>
Men lad mig ogs kort komme ind p den finansielle bistand til Bulgarien , som vi i formiddags mtte vedtage som hastesag uden forhandling .
Vi mener , at det langfristede betalingsbalanceln p indtil 250 mio ECU med en lbetid p 10 r er en udmrket starthjlp til den nye bulgarske regering , som beslutsomt vil g i gang med at reformere de offentlige budgetter og skabe de lovmssige rammebetingelser for den sociale markedskonomi .
Ministerprsident Kostow og hans udenrigsminister overbeviste os under en samtale i PPE-Gruppen i Bruxelles i sidste uge om , at de reformkrfter , der har sluttet sig sammen i Den Demokratiske Union , hurtigt vil g i gang med at foretage den ndvendige modernisering af stat og konomi .
Vi opfordrer Kommissionen til at yde den ndvendige bistand hurtigt og ubureaukratisk og dermed yde hjlp til , at det bulgarske folk hurtigt kommer ud af en alvorlig konomisk krise og kan tilnrme sig Den Europiske Union .
<P>
Men vi har i dag den 13. juni ingen forstelse for , at Kommissionen ikke hrte Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser umiddelbart efter vedtagelsen af sit forslag den 22. maj .
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser havde uden problemer p sit seneste mde i maj kunnet udarbejde en betnkning og forelgge den i dag .
Sdanne forsmmeligheder vil Parlamentet i fremtiden ikke lngere lade Kommissionen slippe afsted med .
Lad mig derfor meget venligt anmode fru Gradin om - hun er jo ikke ansvarlig for det - at opfordre hr . Van den Broek og ogs Sir Leon Brittan til fremover i lignende tilflde hurtigt at hre os og ogs srge for , at denne farceagtige procedure ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , det vil ikke vre srlig svrt at f vedtaget denne betnkning , fr . Manns meget klare og prcise betnkning .
Dens forml er at sikre konkurrencebestemmelserne , s handelsforbindelserne med Bulgarien ikke forstyrres .
<P>
Det , der virkelig har betydning , er imidlertid det signal , som sammen med vedtagelsen af betnkningen br sendes til de bulgarske myndigheder .
Hr . Schwaiger omtalte den pakke , som er fastlagt med henblik p at dkke de konomiske behov i forbindelse med omstruktureringen af den bulgarske konomi .
Og her m vi huske p , at vi , Den Europiske Union , ikke er den eneste organisation , der bidrager til den konomiske omstrukturering i Central- og steuropa , hermed ogs Bulgarien , og at de indrmmelser , Den Europiske Union allerede har givet , med de aftaler , den har undertegnet , ganske vist fremskynder de pgldende landes adgang til Den Europiske Union , til fllesskabsmarkedet , hvad industriprodukter angr , men de udgr kun en relativ fordel , da den totale ramme for forholdet er sat af GATT-aftalerne i en langt mere overordnet form .
Derfor behandler vi mere enkeltstende sprgsml .
<P>
Det , som efter min mening har langt strre betydning , er det budskab , der skal sendes til Bulgarien og direkte til den bulgarske befolkning , vedrrende medlemskab af Den Europiske Union .
Som bekendt er regeringens basale politiske platform netop Bulgariens optagelse i Den Europiske Union , og kun inden for en sdan ramme , som udgr en politisk og institutionel lsning af problemerne , kan disse aftaler f et virkeligt indhold .
Men nr vi derimod hele tiden indgr enkeltaftaler , der gennemfres mere eller mindre tilfldigt , og vi ikke har en overordnet ramme , som kan sikre deres gennemfrelse , imdegr vi problemerne isoleret og ikke med en helhedslsning .
<P>
Eftersom nsten alle de bulgarske demokratiske partier har landets optagelse i Den Europiske Union som politisk platform , mener jeg , at indledningen af optagelsesprocedure og -forhandlinger er det endeml , der vil garantere gennemfrelsen af denne type aftaler .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi sttter fru Manns betnkning , som p fremragende vis prciserer , at der for alle associerede ansgerlande skal faststtes de samme betingelser .
Jeg anser dette for at vre meget vsentligt , da hele vor politik i relation til steuropa og udvidelsen truer med at komme ind i en blindgyde , fordi vi p en ekstrem mde fremhver visse foretrukne ansgerlande og s skaber en strre gruppe bnkevarmere .
Jeg gr imod dette , da der hverken findes helt sort eller hvidt , men kun forskellige nuancer af grt .
Nr vi i gr i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Den Tjekkiske Republik hrte , at Kommissionen i forbindelse med de nye opgaver , der skal udbetales , har problemer med at forpligte Den Tjekkiske Republik til at indg sikkerhedsstillelsen p grundlag af den europiske ret og de gldende associeringsaftaler , ser man , at ogs en , som str i frste rkke , absolut kan have problemer .
<P>
P den anden side tales der nsten ikke om Bulgarien , og jeg mener , at vi virkelig br sikre en lige konkurrence og frem for alt gre det klart , at Den Europiske Union , som vi forstr den , er et retsfllesskab , og at fllesskabsretten skal overholdes inden for rammerne af associeringsaftalen , men s sandelig ogs efter en tiltrdelse , og at det ikke duer , at fllesskabsretten allerede overtrdes i fasen inden tiltrdelsen .
<P>
Derfor er det s vigtigt , at konkurrencelovgivningen respekteres .
Derfor er det s vigtigt , at Bulgarien fr retfrdige betingelser , og at man ikke siger , at det jo alligevel er Balkans Askepot !
<SPEAKER ID=78 NAME="Gradin">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske fru Mann med hendes betnkning om konkurrencereglerne iflge artikel 64 i Europaaftalen med Bulgarien .
Den endelige afgrelse skal , som det ogs blev nvnt , trffes af Associeringsrdet EU-Bulgarien .
Nr den er blevet truffet , i form af en resolution , vil der vret taget endnu et vigtigt skridt i Europaaftalens forlb og i Bulgariens forberedelser til et kommende medlemskab af Den Europiske Union .
<P>
Afgrelsen fastlgger de grundlggende principper for en sund konkurrencepolitik .
Desuden fastlgger den en ramme for samarbejdet mellem konkurrencemyndighederne i Bulgarien og Kommissionen .
Den foreskriver bl.a. , hvordan eventuelle konflikter skal lses .
<P>
Kommissionen er enig med det rede medlem i , at der er brug for aftaler om , hvordan statsstttereglerne skal gennemfres .
Dette berres imidlertid ikke udtrykkelig i dette forslag , idet det indgr i et srskilt regelsystem .
Dette regelsystem er i jeblikket til forhandling i rdene af associerede lande og EU-medlemsstater .
Forhandlingerne om statssttte har vist sig at volde langt strre problemer end det forslag , som vi skal drfte i dag .
Kommissionen og Rdets arbejdsgruppe er , gldeligt nok , net frem til en aftale om gennemfrelsen af en frste rkke statssttteregler for Tjekkiets vedkommende .
De tjekkiske regler vil derfor kunne tjene som model i de fortsatte forhandlinger .
<P>
Hr. formand , ordfreren hvder specielt i punkt 7 , at Rdets og Kommissionens forslag ikke omfatter bestemmelser om kontrol med fusioner , dvs. merger control .
Lad mig gre situationen klar : Dette sprgsml indgik ikke i det frste forslag .
Det indgr derimod i det aktuelle dokument .
Kommissionen besluttede i oktober 1996 at indfje et srligt punkt , nr . 7 , som netop drejer sig om kontrol med virksomhedssammenlgninger .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke fru Mann for hendes konstruktive og positive betnkning .
<SPEAKER ID=79 NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , jeg vil kun knytte en lille bemrkning til det , fru Gradin lige sagde .
De har fuldstndig ret , kontrollen med fusioner er medtaget .
Jeg glemte lige at nvne dette .
Dette str endnu ikke i min betnkning .
Det undskylder jeg !
<P>
Jeg m dog sige , at den procedure , hvormed vi fr dokumenterne , undertiden er meget vanskelig , dvs. at vi naturligvis skulle have vret informeret om de senere forhandlinger , som De har frt , mens vi endnu havde den gamle betnkning liggende .
Som regel hndterer vi det som parlamentarikere p en sdan mde , at vi henvender os til Kommissionen og naturligvis sprger om , hvilke forhandlinger der aktuelt er i gang .
Men , som De ser , i det ene eller andet tilflde forlber det s p denne mde .
Jeg undskylder det .
Vi har dog allerede under behandlingen i udvalget korrigeret det i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=7>
Dumping af norsk laks
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om problemet vedrrende dumping af norsk laks .
<SPEAKER ID=82 NAME="Gradin">
Hr. formand , den 1. juni godkendte Kommissionen en pakke med foranstaltninger , herunder et prisloft , mulighed for dumpingafgifter , et vejledende loft p udfrselsmngden , get norsk eksportskat og stramme hndhvelsesprocedurer , der vil modvirke dumping og sttte til norsk laks p det europiske marked og dermed eliminere den skade , dette forrsager hos europiske lakseproducenter .
<P>
I henhold til de foranstaltninger , man har forhandlet p plads med Norge , vil de norske lakseeksportrer respektere en mindstepris pr. kilo , og hvis dette ikke overholdes , vil det automatisk fre til pligning af afgifter , nr der eksporteres til Den Europiske Union .
Der skal ogs vre et vejledende loft over den rate , den norske eksport kan stige med i de kommende fem r samt en stigning i Norges egen skat p lakseeksport samt en stram overvgnings- og hndhvelsesordning for at sikre , at aftalens betingelser overholdes .
<P>
Forhandlingerne fandt sted efter en undersgelse , der viste , at norsk laks blev dumpet og modtog sttte i 1995 og 1996 , hvilket skadede mange europiske og specielt skotske lakseopdrttere .
De klagende industrier i Fllesskabet er blevet fuldt informeret om indholdet af denne pakke , og de har tilkendegivet , at de i det store og hele finder den tilfredsstillende .
Kommissionen afholder regelmssigt mder med Fllesskabets lakseindustri for at diskutere de praktiske aspekter ved gennemfrelsen og overvgningen af disse foranstaltninger .
<P>
Kommissionen har med regelmssige mellemrum informeret Fiskeriudvalgets lakseunderudvalg om detaljerne i denne sag , senest p et mde i Bruxelles i sidste uge .
Under disse undersgelser og de efterflgende forhandlinger med de norske parter har Kommissionen hele tiden primrt interesseret sig for at beskytte de skotske og irske lakseopdrttere mod urimelige salgsmetoder .
Kommissionen er klar over den vanskelige situation , som Fllesskabets lakseopdrttere , der ofte har hjemme i fattige landomrder , befinder sig i .
<P>
Efter en grundig overvejelse af situationen mener Kommissionen , at den fremsatte pakke med foranstaltninger , der har vret gjort til genstand for omfattende forhandlinger med Norge , udgr et effektivt forsvar af Fllesskabets lakseindustris interesser .
Vi kan nu se frem til en periode p fem r med prisstabilitet og gede muligheder for at konkurrere p frie og rimelige betingelser .
<P>
Kort sagt bestr pakken af flgende foranstaltninger : tilsagn om mindstepriser .
De norske lakseeksportrer forpligter sig til at slge laks til Den Europiske Union over en vis aftalt mindstepris pr. kilo .
Denne mindstepris skal vre gldende i fem r .
De norske eksportrer skal bevise , at deres vgtede gennemsnitspris i en periode p tre mneder ikke ligger under denne mindstepris .
Prisen m endvidere ikke vre under 85 % af mindsteprisen for en enkelt transaktion .
Aftalen omfatter en revisionsklausul for at tage hjde for markedsndringer .
Som i alle dumpingsager har alle parter , herunder ogs Kommissionen og de klagende parter , ret til at anmode om eller ivrkstte en revision .
Hvis en norsk eksportr ikke respekterer mindsteprisen , vil han vre forpligtet til at betale dumping- og tilskudsafgifter , der holdes i reserve .
<P>
Kommissionen vil inden lnge foresl dumpingafgifter for Kommissionen .
De vil glde for alle de norske lakseeksportrer , der ikke underskriver aftalen .
De , der ikke skriver under , vil f en fritagelse , men den vil vre ugyldig , hvis de ikke overholder mindsteprisen .
Kommissionen har allerede modtaget erklringer fra en rkke norske lakseeksportrforeninger om , at de vil opfordre deres medlemmer til at overholde mindsteprisen .
<P>
Der vil vre et vejledende loft p stigningen i det norske laksesalg i de nste fem r .
Salget i 1997 m ikke overstige salget i 1996 med mere end 11 % eller med 10 % for hvert efterflgende r frem til r 2002 .
Laksemarkedet er faktisk vokset med gennemsnitligt 18 % om ret i de seneste fire r .
De norske myndigheder vil hve deres egen eksportskat p norsk laks fra 0 , 75 % til 3 % .
Denne skat vil stige til 6 % , hvis loftet p udfrselsmngden ikke overholdes .
<P>
Der vil vre en stram overvgning og hndhvelse af aftalen , specielt vedrrende mindsteprisen .
Kommissionen vil have ret til at undersge regnskaberne hos enhver norsk lakseeksportr for at sikre sig , at de opgivne priser ikke er kunstigt hje i forhold til den reelle maksimalpris .
Endvidere vil Kommissionen have bemyndigelse til at sammenligne eksportrernes regnskaber med regnskaberne hos de tilsvarende importrer .
<P>
Hver uge vil der blive udarbejdet statistikker om eksportens strrelse og priser , og der vil finde et regelmssigt samrd sted mellem Kommissionen og den norske regering for at behandle generelle og konkrete sprgsml vedrrende laksemarkedet og for at sikre , at betingelserne i aftalen overholdes .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg takker kommissren for den meget grundige problemfremstilling .
Det eneste problem er , at den kommer lidt sent .
Hvad hun netop har lst op for Parlamentet , stod i den pressemeddelelse , som Kommissionen udsendte efter forhandlingerne .
Gang p gang bliver nogle af parlamentsmedlemmerne , specielt i Fiskeriudvalget , frst informeret , efter at begivenheden har fundet sted .
I henhold til artikel 90 i forretningsordenen er Kommissionen forpligtet til at orientere Parlamentet om internationale aftaler .
Parlamentet har ret til at vre uenig i disse aftaler .
Har Kommissionen til hensigt at fremlgge noget skriftligt ?
<P>
I gr havde vi for eksempel besg af en norsk delegation , der diskuterede denne sag .
Parlamentets medlemmer var noget handicappede af ikke at have adgang til de papirer , som kommissren netop har lst op for Parlamentet .
<P>
Sir Leon Brittan har opfrt sig rdselsfuldt i denne sag .
Han har ikke underrettet Parlamentet , sdan som han burde have gjort .
Vi er blevet ignoreret og tilsidesat ; vi har mttet holde os orienteret gennem aviserne .
Det er ikke godt nok for Europa-Parlamentet , som er ansvarligt for vigtige aftaler .
Hverken REX-Udvalget eller Fiskeriudvalget har fet en ordentlig orientering om denne sag af Sir Leon Brittan , hvorimod andre udvalg delvist er blevet orienteret .
Kommissionen m tage ved lre af denne sag .
<P>
Jeg overlader sprgsmlet om farer og problemer for de skotske og irske lakseindustrier til andre i Parlamentet .
Jeg vil koncentrere mig om komitologiaspektet .
Vi er ikke glade for det , der er sket i denne sag .
Jeg ville gerne pointere dette kraftigere , men Sir Leon Brittan er ikke til stede , s han kan give os en forklaring .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Tak til formanden , og tak til kommissren for redegrelsen .
Jeg vil gerne lyknske Alan Macartney med den behndighed , hvormed han har fremlagt sagen for Kommissionen , samtidig med at han har srget for , at vi har fet en redegrelse i dag .
Alan Macartney fortjener ogs vores tak .
<P>
Fru Gradin , De har netop fortalt os , at producenterne i Den Europiske Union synes at vre relativt godt tilfredse med resultatet af de beslutninger , der er truffet af Kommissionen og Norge .
De kan vel nsten ikke vre andet , vel ?
Alt andet ville vre bedre end det , de har stet model til p det seneste .
De har vret truet af fallit , og alt ville vre en lettelse for dem .
Jeg ved ikke , om Deres redegrelse i virkeligheden giver den bedst mulige fremtid for lakseproducenterne i Det Europiske Fllesskab .
En mindstepris vil bestemt hjlpe , men den vil ogs hjlpe nordmndene .
De vil vide , at de fr en tilfredsstillende pris for det , de sender ind i Fllesskabet , og alligevel fr de stadig deres subsidier i Norge .
Der er intet , der afholder den norske regering fra fortsat at hjlpe deres producenter og dermed skabe stadigt mere ulige konkurrencebetingelser .
<P>
De siger derefter , at der vil blive stramme hndhvelsesprocedurer .
Jeg hber , at det er sandt .
Jeg hber , at det bliver ordentligt gennemfrt , for der er tidligere sket det , at Norge har sendt laks til lande som for eksempel Danmark til mindsteprisen , hvorefter fisken er blevet behandlet og derefter er kommet ud af fabrikkerne til meget lavere priser , end da de kom ind .
Det er der , alle problemerne reelt stammer fra .
Jeg hber , at De vil gennemfre de stramme hndhvelsesprocedurer og srge for , at det ikke sker fremover .
<P>
Jeg er bekymret over , at Norge har haft fordelen af at udvide sin lakseopdrt ganske betydeligt i de seneste r .
Vi erkender nu , som De ogs gr det i betnkningen , at det europiske marked til dels er blevet undermineret , og at nordmndene har kunnet vinde markedsandele , mens vores egne producenter ikke har haft denne mulighed .
Jeg er nu bekymret for , at de norske lakseproducenter har fet en sdan strrelse og konomisk ballast , at de er i en meget strk position til at opkbe nogle af virksomhederne i Det Europiske Fllesskabs yderomrder .
Hvis det sker , vil det vre en sand parodi , og Europa-Kommissionen vil blive anklaget for at have ladet det ske .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , det er godt at hre Kommissionens redegrelse , og jeg takker fru Gradin , fordi hun har fremlagt den her i Parlamentet .
<P>
Mange parlamentsmedlemmer , der ikke har nogen direkte interesse i lakseindustrien , har i de seneste par mdeperioder spurgt mig , hvordan det kan vre , at et land , der ikke er medlem af EU , kan f en s god aftale p bekostning af producenterne i Den Europiske Union .
Hvis De er i tvivl , s sprg enhver nordmand , der er involveret i lakseindustrien , om hans reaktion p aftalen .
Iflge en korrespondent , der ringede til Norge umiddelbart efter , stikker de nsen i sky over , at de slap for strafafgifter .
Jeg hrer fra andre kilder , herunder den norske EU-ambassadr , at de er meget tilfredse med aftalen .
Den norske glde m vre p bekostning af det , der burde vre sket , nemlig en automatisk plgning af afgifter fra Kommissionens side den 1. juni .
Det var alternativet .
Alt det , der er sagt i denne enormt komplicerede pakke , skal sammenholdes med utilfredsheden over at finde ud af , at nordmndene , der er fundet skyldige i offentlig sttte og dumping , s at sige slipper for fngsel , eller i hvert fald undgr en bde .
<P>
Der er stadig et eller to ubesvarede sprgsml , og jeg er ikke sikker p , om fru Gradin kan besvare dem i dag .
De skal i hvert fald besvares snarest muligt .
<P>
Det ene drejer sig om , at sagen stadig skal forelgges for Rdet og derefter Kommissionen , inden der kan trffes nogen foranstaltninger .
Hvis en norsk producent bryder reglerne , skal Rdet stadig trffe en beslutning om at give bemyndigelse til Kommissionen ; derefter skal Kommissionen s trffe en beslutning om , som jeg forstr det , at give Sir Leon Brittans generaldirektorat bemyndigelse til at plgge afgifterne .
S i stedet for den 1. juni formoder jeg , at det frst bliver ved udgangen af september , at man realistisk set kan forvente sig noget som helst , og det endda kun under forudstning af , at der ikke er problemer undervejs .
Det er pakken , og forsinkelsen er den pris , som industrien betaler .
<P>
Jeg vil endnu engang understrege , hvad fru Gradin og andre har ppeget , nemlig at det er de srbare ydersamfund , der kommer til at betale denne pris , og at nordmndene vil grine hele vejen hen i banken .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=8>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Kre kolleger , tillad mig at takke formandskabets tjenestegrene for det arbejde , de har udfrt med henblik p vort arbejde .
Kre kolleger , jeg gr nu lidt ud over de befjelser , jeg har som formand i dag , men tillad mig ligeledes at sige , at en plads her i salen uforklarligt har stet tom under de to sidste mder . Vi har ikke haft hr .
Von Habsburg iblandt os . Men dette forklares ved , at han har vret udsat for en ulykke .
Heldigvis er han kommet sig hurtigt , og det glder os .
Jeg vil personlig give udtryk for min glde ved , at han altid er til stede om fredagen og sledes gr forsamlingen re .
<P>
Jeg siger Dem alle tak for Deres samarbejde , som i dag har vret srligt , fordi jeg i dag foruden med min sdvanlige manglende formen har mttet trkkes med en forrshalskatar , som er kommet ubelejligt , men i det mindste har haft den fordel , at jeg er blevet erindret om , at jeg stadigvk er flsom over for forret , og det er vigtigt .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.38 )
