<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af dagsordenen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , i forbindelse med afstemningslisten og det omstridte afsnit 4c fra regeringskonferencen anbefalede jeg p det varmeste min gruppe at stemme for dette afsnit .
I forbindelse med selve afstemningen skete der imidlertid det pinlige , at hr . Harrison , hr .
Donnelly og jeg selv stemte imod , hvor vi skulle have stemt for . For at rette fejlen indgav vi en skriftlig redegrelse til sekretariatet , hvori vi bad om at f vores stemmer ndret til et ja til 4c .
Iflge protokollen stemte vi imod forslaget , og det vil jeg gerne have rettet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne henvise til side 14 i den engelske udgave af protokollen , hvor der str , at hr . Wynn , hr .
Donnelly , hr .
Harrison og hr .
Elchlepp havde til hensigt at stemme for forslaget .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet for at f rettet en fejl , der er i den spanske version af beslutningsforslagene . Der synes at vre en fejl med hensyn til forslagsstillerne fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , som ganske rigtigt figurerer i de vrige versioner .
Der en fejl med hensyn til forslagsstillerne , som kunne rettes . De skal vre Alonso Puerta , Jov , Marset m.fl .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Vi vil undersge det og f det rettet .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
I tirsdags kom jeg ind p emnet norsk laks , og jeg efterlyste en redegrelse fra Kommissionen over for Parlamentet .
Da der er en delegation fra det norske Parlament til stede i dag ...
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , vi er i jeblikket i frd med at godkende protokollen fra onsdag .
Protokollen fra i tirsdags blev som altid godkendt den efterflgende dag .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil anmode om rettelse af en fejl i den dagsorden , der er blevet omdelt til os i dag .
<P>
I beslutningen om de frie varebevgelser i Unionen , i beslutningsforslaget fra PPE , B4-0488 / 97 , findes mit navn ikke .
Som De kan se , findes det rigtigt nok i det flles beslutningsforslag , men p grund af en eller anden fejltagelse , der har sneget sig ind , findes mit navn ikke blandt underskriverne af B4-0488 / 97 , og jeg anmoder derfor om , at det m blive tilfjet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Vi vil srge for at f det rettet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , De henviser til side 14 i protokollen .
Jeg har bemrket , at 40 medlemmer var ndt til at rette deres stemmeafgivelse i gr .
Skal fejlen findes hos medlemmerne eller i afstemningssystemet ?
Det forekommer mig absurd , at det skal vre ndvendigt med 40 rettelser i forbindelse med en enkelt afstemning .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg vil tro , at det bde skyldes fejl hos medlemmerne samt et mindre problem med afstemningssystemet .
S vidt jeg husker , fulgte den pgldende afstemning ikke den normale rkkeflge , og det er nok grunden til , at det gik galt for nogle medlemmer .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , da jeg i tirsdags efterlyste en redegrelse fra Kommissionen vedrrende norsk laks - Europa-Parlamentet er det eneste organ , Sir Leon Brittan ikke har rdfrt sig med - sagde formanden , at han ville videregive opfordringen til Kommissionen .
Jeg vil gerne vide , om Sir Leon Brittan er villig til at trde ud af isolationen i Kommissionen for sammen med Parlamentet at gennemg betingelserne for den aftale , han har underskrevet med den norske regering .
I henhold til traktatens bestemmelser er Kommissionen forpligtet til at rdfre sig med Parlamentet i sager vedrrende traktaten .
I dag har vi her i Europa-Parlamentet besg af en parlamentarisk delegation fra Norge , der gerne vil diskutere sagen med os .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , De har endnu en gang fremlagt Deres sag , sdan som De har gjort det alle andre morgener i denne uge .
Jeg forstr sagens alvor , men som jeg sagde i tirsdags , da jeg frte forsdet , er det Formandskonferencen , der kan anmode Kommissionen om at redegre for en bestemt sag her i Parlamentet .
Hvis det er Dem magtpliggende at f en sdan redegrelse , br De rette henvendelse til Deres gruppeleder , samtidig med at andre medlemmer kontakter deres gruppeledere , s sagen kan blive taget op p Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , jeg stillede i forrige mdeperiode her i Strasbourg ved mdets begyndelse mandag et sprgsml om et offentligt udbud for mbler til kantinen i den nye parlamentsbygning . Jeg bad om de regler , der finder anvendelse her .
Det gjorde jeg frst mundtligt , og s sagde formanden , hr . Gil Robles , at jeg skulle gre det skriftligt .
Det gjorde jeg s samme dag , men jeg har endnu ikke fet noget svar p mit sprgsml .
Jeg vil derfor sprge om , og hvornr , jeg fr svar herp .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Jeg ved ikke , hvornr De fr et svar , men jeg vil videregive Deres bemrkninger til de pgldende tjenestegrene og bede dem om at besvare Deres sprgsml .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Macartney , men jeg vil advare om , at jeg afbryder med det samme , hvis det drejer sig om laks .
Vi har allerede behandlet dette emne .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , til forretningsordenen .
I henhold til artikel 37 og artikel 95 i forretningsordenen kan Kommissionen p ethvert tidspunkt anmode formanden om at f ordet for at afgive en redegrelse her i Parlamentet .
Formanden kan til enhver tid foresl en ndring af dagsordenen .
Jeg nvner nu ordet  laks  , og De kan s afbryde mig , hvis De vil , men sagen er den , at der glder visse regler i Parlamentet og i Kommissionen .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig det , som hr .
McMahon har sagt . Vi har ret til at hre fra kommissren .
Sir Leon Brittan var her i aftes .
Han undgr sprgsmlet , og det er p hje tid , at han kommer med en redegrelse .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Jeg er godt klar over sprgsmlets flsomme karakter og over Parlamentets holdning hertil , men Kommissionen har ikke bedt om at f ordet for at afgive en redegrelse , og det er sdan sagerne str i jeblikket .
<CHAPTER ID=2>
Handlingsprogrammet  Europisk volontrtjeneste for unge 
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0182 / 97 ) af Fontaine for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om fastlggelse af Fllesskabets handlingsprogram  Europisk volontrtjeneste for unge  ( KOM ( 96 ) 0610 - C4-0681 / 96-96 / 0318 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=19 NAME="Fontaine">
Hr. formand , kre kolleger . Den foranstaltning , som Europa-Kommissionen foreslr i dag under betegnelsen  Europisk volontrtjeneste  , og som jeg har fornjelsen af at vre ordfrer for p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , er ikke et isoleret initiativ .
Det indgr i en strre sammenhng , nemlig ivrksttelsen af en egentlig ungdomspolitik , som Europa-Parlamentet altid har nsket .
<P>
Mere end nogensinde er de unge vore bedste allierede , nr morgendagens Europa skal opbygges .
Men for at det skal kunne lykkes , skal Europa vre en levende realitet for dem .
For at det skal kunne lykkes , skal de kunne bevge sig , studere og arbejde i landene i Unionen uden at stde p alle former for forhindringer , hvilket desvrre stadig er tilfldet ; det er ndvendigt at styrke samarbejdet p tvrs af grnserne mellem skoler og hjere lreanstalter , for at de i stort tal kan drage nytte af frugtbare udvekslinger ; det er ndvendigt at hjlpe dem med at fuldende deres erhvervsuddannelse med den ekstragevinst , der ligger i den europiske dimension og dermed p lngere sigt lette deres integration i arbejdslivet p et tidspunkt , hvor arbejdslshed desvrre for en stor del af vor ungdom er et uafvendeligt drama og kimen til hblshed .
Der er her tale om stadier , der ogs fremmer erhvervelsen af et aktivt europisk statsborgerskab , som man ikke kan dekretere , men som formes i takt med tid og handlinger .
<P>
I det forslag , som De har taget initiativ til p et s belejligt tidspunkt , fru kommissr , med henblik p at give unge fra 18 til 25 r mulighed for at indhente erfaringer med en konkret solidaritetsforanstaltning i et andet land , finder vi det bedste af disse elementer , og jeg vil gerne lyknske Dem samt naturligvis Deres samarbejdspartnere , men mske isr Dem selv , fru kommissr , fordi jeg ved , at De har lagt Deres evner og Deres hjerte i dette forslag .
<P>
Parlamentets Kulturudvalg har vrdsat dette initiativ .
Udvalget sttter det varmt , og tag endelig ikke fejl af de ndringsforslag , jeg p udvalgets vegne fremstter for plenarforsamlingen ; de har udelukkende til forml at sikre den europiske volontrtjeneste den strst mulige effektivitet .
Vi nsker ligesom De , at den europiske volontrtjeneste bliver tilgngelig for alle unge uden undtagelse .
Dette forudstter , at oplysningerne er bedre tilpasset mlgruppen .
Dette forudstter , at solidaritetssammenslutningerne er tt knyttet til de processer , der bevger de unge volontrer .
Sammen med Dem nsker vi at give den europiske volontrtjeneste de bedste muligheder for succes , hvilket krver , at der lgges srlig vgt p tjenestens kvalitet .
Kvaliteten afhnger af graden af motivation hos den unge svel som hos vrtsstrukturen .
Den unges sproglige og kulturelle forberedelse samt ledsageforanstaltningerne vil vre afgrende elementer .
<P>
Kommissionen har nsket helt klart at prcisere , at den europiske volontrtjeneste ikke kan trde i stedet for de forskellige former for militrtjeneste eller nationale civiltjenester .
Vi er helt enige .
Ikke desto mindre mener vi , at aktiviteterne under den europiske volontrtjeneste nemt og hensigtsmssigt ville kunne gres forenelige med de nationale civiltjenester , sledes at de medlemsstater , der nsker det , kan integrere disse aktiviteter i de nationale tjenester .
Indgelse af aftaler mellem den europiske volontrtjeneste og de nationale civiltjenester vil kunne konkretisere dette perspektiv , som vi har nsket at dkke i vore ndringsforslag .
<P>
Vi har ligeledes lagt megen vgt p et aspekt , som forekommer os vsentligt , og som ligger os meget p sinde : det drejer sig om den unge volontrs europiske status .
Den er stadig alt for uprcis i dag .
Denne status skal absolut sikre de unge samme vilkr med hensyn til socialsikring , skattefritagelse og juridiske rammer i alle Den Europiske Unions medlemsstater , ellers risikerer forslaget at forblive uden virkning .
<P>
Kulturudvalget har beskftiget sig lnge med afsnittet om bning for unge fra tredjelande .
I den henseende kan udvalget tilslutte sig de glimrende konklusioner i udtalelsen fra Udviklingsudvalget , som er fremsat af vor kollega , hr . Dimitrakopoulos .
<P>
Endelig har Kulturudvalget gennemget Kommissionens budgetoverslag .
Vi har indarbejdet de vsentlige aspekter i fru Ghilardottis udtalelse , men de afsatte midler forekom os endnu ikke p hjde med ambitionerne og navnlig ikke tilstrkkelige til at n den kritiske masse , der er ndvendig for at skabe en pvirkningsdynamik og en spredningseffekt hos de unge .
Vores forslag om at forge bevillingerne til 80 mio ecu er et resultat af dette nske , et nske der kun har til forml at sikre , at virkningen af dette fremragende initiativ bliver s udbredt som muligt .
<SPEAKER ID=20 NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , frst vil jeg gerne komplimentere nstformand i Europa-Parlamentet , Nicole Fontaine , for det fremragende arbejde , hun har gjort i forbindelse med unges volontrtjeneste .
Jeg vil ogs gerne rose Kommissionen .
Det er et vigtigt forslag , det kommer med , da det forsger at bringe orden og planlgning ind i et betydningsfuldt omrde i Den Europiske Union , nemlig volontrtjeneste .
<P>
Det kommer nok ikke bag p nogen , at Udviklingsudvalgets behandling af sprgsmlet om volontrtjeneste ikke s meget eller i hvert fald ikke kun har vret holdt inden for rammerne af Den Europiske Union , hvor vi selvflgelig gr ind for ideen .
Vi har imidlertid forsgt at se p volontrtjeneste ud fra Kommissionens forslag og fr . Fontaines bemrkninger i sammenhng med Den Europiske Unions relationer til tredjelande , relationer , som efter de nye politikker fremstr mere koordinerede .
Sledes vedrrer de forslag , som vi har relateret til og relaterer til i Udviklingsudvalget , f.eks. hele det omrde af lande , der er omfattet af Lom-traktaten , og omrdet af lande omfattet af den nye Middelhavspolitik , for blot at nvne et par eksempler .
<P>
Selv om disse forslag p nuvrende tidspunkt , hvor vi indleder en ny politik , stder ind i nogle praktiske vanskeligheder , som skal undersges nrmere , mener vi , at de indeholder nogle fremtidsperspektiver for volontrtjenesten .
Og vi tror , at den konkrete ramme , der her lgges op til , og som fremover vil kunne anvendes for volontrtjeneste , vil f stor betydning , bde for de unge , som altid vil vre de frste volontrer , og for alle andre , der nsker at g ind i volontrtjeneste .
<P>
Vi har sagt det mange gange , at volontrtjeneste hverken erstatter eller aflser noget andet .
Det er supplerende arbejde , og derfor - og dette vil vi gerne fastholde - indeholder Kommissionens forslag et vigtigt princip : det angiver metoden til , hvordan dette supplerende tilbud skal udformes .
<P>
Da vi som nvnt har beskftiget os med det eksterne aspekt af volontrtjeneste , vil jeg her til sidst gerne understrege , hvor vigtigt det er , at Den Europiske Unions reprsentationer i forskellige lande ogs underrettes om det udmrkede forslag , vi her sidder med .
<SPEAKER ID=21 NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , ogs jeg vil sige fru Fontaine tak for hendes fremragende betnkning , men jeg vil ligeledes takke Kommissionen og srlig fru Cresson og hendes tjenestegrene for deres meddelelse og fremlggelsen af dette program .
<P>
Jeg vil erindre om , at volontrtjenesten ogs har sin oprindelse i et initiativ fra Europa-Parlamentet , der , som vi alle erindrer , under budgetproceduren for 1996 gennem indsttelse af en budgetlinje har gjort det muligt at pbegynde pilotfasen med et belb p 15 millioner ECU for 1996 og 10 millioner ECU for 1997 .
Det grundlggende forml med denne tjeneste er , som fru Fontaine har erindret om , at gre det muligt for de unge at fje et yderligere led til deres uddannelse og gre erfaringer ved frivilligt arbejde ved gennemfrelsen af projekter inden for forskellige sektorer , som i hj grad ogs str i centrum for de forhold , der prioriteres af Den Europiske Union , nemlig miljbeskyttelse , socialtjeneste , det kulturelle aspekt , bevarelse af kulturarven og bekmpelsen af narkotikamisbrug .
<P>
Jeg mener imidlertid , at disse erfaringer fundamentalt er et vigtigt instrument , der kan gre det muligt for de unge europere at opbygge en europisk identitet og hos dem skabe en flelse af et tilhrsforhold , gre det europiske borgerskab konkret , som vi har snakket s meget om i denne periode , og den ivrksatte forsgsfase , der har kunnet bevidstgre 2.500 unge , har i det forlbne halvandet r vist , at dette valg , som Parlamentet og Kommissionen har truffet , har vret velbegrundet .
Denne fase har nemlig vist , at denne aktion er gennemfrlig og virkelig og hos de unge kan skabe en flelse af et tilhrsforhold til den europiske identitet og forbedre deres uddannelse bde p opdragelsesmssigt og skolemssigt niveau og frst og fremmest deres fremtidige liv .
<P>
Budgetudvalget er enigt heri i sin udtalelse , og netop for at gre gennemfrelsen af programmet mere effektiv finder det , at den operative programstyring skal foreg med den strst mulige gennemsigtighed og i videst muligt omfang tilsigte udbredelse og bevidstgrelse i medlemsstaterne , og opfordrer Kommissionen til at virke herfor .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Jeg vil gerne nske fru Fontaine , fru Cresson og personalet i GD XXII tillykke med deres hrde arbejde i forbindelse med dette glimrende initiativ .
Efter valget af nye socialistiske regeringer i Frankrig og Det Forenede Kongerige er der blevet sat ekstra fokus p et folkets Europa og specielt p jobskabelse og at skabe en direkte forbindelse mellem Europa og borgerne .
<P>
Den europiske volontrtjeneste er et godt eksempel p , hvordan man kan forene erhvervserfaring med kulturelle erfaringer ; det er virkelig en enestende mulighed for de unge .
Den europiske volontrtjeneste kan give tusindvis af unge mulighed for at bryde ud af deres hjemlige sociale og konomiske skure og gribe den udfordring , det er at bo og arbejde i et andet land .
<P>
M jeg understrege , at man i dette program br prioritere unge , der ikke normalt har mulighed for at rejse og arbejde i udlandet ?
Jeg hber , at man i medlemsstaterne specielt vil benytte lejligheden til at hjlpe de langtidsledige .
<P>
Jeg m indrmme , at jeg er blevet overbevist om det fornuftige i at give folk med en mere forskelligartet social baggrund adgang til den europiske volontrtjeneste , s det ikke bliver en slags losseplads for de langtidsledige . Ordningen br vre vidtfavnende .
Nr det er sagt , m det heller ikke blive et sted , hvor nyuddannede unge trder direkte fra universitetet ind i en volontrtjeneste .
<P>
Nu vil jeg gerne tale lidt om noget af det , der bekymrer mig ved den europiske volontrtjeneste , og om nogle af de kritikpunkter , der allerede er fremsat efter pilotprogrammets gennemfrelse .
For det frste er programmet stadigvk alt for bureaukratisk .
Takket vre pilotprogrammet har vi kunnet afhjlpe nogle af de oprindelige problemer , men der er lang vej endnu , og fra grsrdderne hrer vi blandt andet , at programmet stadig er alt for bureaukratisk .
<P>
Jeg er meget forbeholden over for at udvide det europiske volontrprogram til tredjelande og specielt til udviklingslandene , ikke fordi jeg nsker et  fort Europa  , men fordi vi ikke br forhaste os med at udbrede denne id til hele verden , inden vi har fet den til at fungere p europisk plan .
En af de grundlggende ideer med handlingsprogrammet er , at det skal fremme den kulturelle identitet i Europa og dermed mindske konsekvenserne af fremmedhad .
Der er masser af arbejde , der frst skal udfres blandt den europiske ungdom , og jeg tvivler p , at den europiske identitet vil blive styrket , hvis vi f.eks. sender en tysker til Kenya .
Jeg tror , at han ville blive opfattet som tysker og ikke som europer , og i s fald er det en opgave for medlemsstaterne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne tale om omkostningerne i forbindelse med volontrtjenesten , hvor jeg har store forbehold over for tallet p 10.000 ecu pr. r pr. volontr .
Jeg m desvrre sige , at folk i nogle lande ikke engang har s stor en rsindkomst . Det er trods alt et volontrprogram , og man br specielt kunne reducere forberedelsesudgifterne p 2.000 ecu pr. r ganske betydeligt .
Der m glde visse stordriftsfordele .
<P>
Lad os kigge p dette aspekt endnu en gang og gre en langt strre indsats for at nedbringe omkostningerne pr. volontr , s flere unge kan deltage i volontraktiviteter .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , fru kommissr , vi er alle alt for bevidste om , at der i befolkningen for jeblikket hersker en stor EU-skepsis , som vi virkelig m gre noget ved .
Unge kan i den forbindelse vre vore allierede , da de er meget lrevillige og i stand til at lade sig begejstre og ogs er nysgerrige efter at f nye erfaringer , som de erhverver under udlandsophold .
Unge er vort samfunds fremtid ! Jeg er derfor af den overbevisning , at vi i videst muligt omfang br inddrage dem i opbygningen af det flles Europa .
Dette kan den europiske volontrtjeneste bidrage til .
<P>
Jeg glder mig derfor over ideen , men er enig med fru Fontaine i , at Kommissionens forslag opviser visse mangler .
Vigtigst finder jeg sprgsmlet om den retlige ramme .
De unges tvrnationale mobilitet hmmes af betydelige retlige hindringer , som skal fjernes gennem samarbejde mellem samtlige medlemsstater med henblik p at fastlgge en flles status for alle volontrer .
<P>
Alle medlemsstater skal trffe de ndvendige foranstaltninger , s det bliver muligt for de unge uhindret at deltage i programmet .
I den forbindelse drejer det sig frem for alt om tildeling af opholdsret i den periode , som volontrtjenesten varer , og om bevarelse af rettighederne med hensyn til socialsikring og skattefrihed for godtgrelser til dkning af udgifter .
<P>
I forbindelse med disse garantier skal der trffes klare bestemmelser ; de er holdt i alt for generelle vendinger i meddelelsen .
Desuden skal medlemsstaterne opfordres til at samordne den europiske volontrtjeneste og de civiltjenester , der findes i de enkelte lande .
Beslutningen om , hvorvidt civiltjenester kan integreres i den europiske volontrtjeneste p grundlag af aftaler mellem volontrtjenesten og de nationale civiltjenester , er overladt til de nationale lovgivningsmyndigheder .
<P>
Trods disse mangler er jeg meget tilfreds med , at initiativet volontrtjeneste omsider er ved at antage konkrete former .
Jeg er af den opfattelse , at denne tjeneste i vsentlig grad kan bidrage til den for jeblikket stadig noget utilfredsstillende mobilitet blandt de unge europere .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil ogs jeg sige tak til ordfreren , vor nstformand for Europa-Parlamentet , for det fremragende arbejde , hun har udfrt .
I Firenze udkastede Det Europiske Rd den 21. og 22. juni 1996 tanken om en europisk volontrtjeneste med henblik p at involvere studerende og unge , srlig unge , der havde en eksamen , eller som var arbejdslse , i konkrete aktioner , der kunne fre dem nrmere opbygningen af Europa gennem sociale sttteforanstaltninger for personer , der havde behov herfor , og foranstaltninger til bekmpelse af narkotikamisbrug og tillige nyttiggre vor kulturelle , kunstneriske og sportslige arv .
<P>
Dette projekt for europisk samling af de unge omkring de vrdier , som den humanistiske kultur er udtryk for , gr ligeledes via deres mobilitet , og det er af denne grund , at initiativet skal stttes konomisk gennem - hber jeg - en forhjelse af bevillingerne .
Den europiske volontrtjeneste kan ikke trde i stedet for hverken vrnepligten eller civiltjenesten i medlemsstaterne , og disse m tage hensyn hertil .
Men det er vigtigt at lette de unge europiske volontrers adgang til de nationale infrastrukturer og bidrage til skabelse af synergieffekt og komplementaritet mellem de grnseoverskridende aktiviteter og de nationale aktioner for det frivillige arbejde ved at undersge mulighederne for at skabe et varigt fllesskabsinstrument , der stttes p retlige og konomiske foranstaltninger .
<P>
Medlemsstaterne har allerede tilkendegivet interesse for den europiske volontrtjeneste , og mange af dem sger nu at ivrkstte nationale initiativer .
Som flge heraf br Kommissionen vise , at dette program giver et supplerende bidrag p borgerskabsplan gennem et velafbalanceret cost / benefit-forhold p Fllesskabets budget .
<P>
Unionen har til forml at sttte grnseoverskridende projekter af kvalitet og langvarige - seks mneder eller et r - eller kortvarige - tre uger eller tre mneder - og sledes gre det muligt for de unge , der er bosiddende i en medlemsstat , indtil deres 29. r ogs i tredjelande at deltage i mange forskellige aktioner p det sociale , kulturelle og miljmssige omrde .
Dette virke er af stor betydning , fordi det stiller deltagerne over for forskellige omgivelser , og hvad der er mere vigtigt , gr det muligt for unge at f kontakt med hinanden p europisk niveau og ligeledes med unge fra tredjelande .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , det glder mig p vegne af Den Liberale Gruppe at sttte fru Cressons initiativ og fru Fontaines veludfrte og veldisponerede betnkning .
Handlingsprogrammet  Europisk volontrtjeneste for unge  er udmrket , hvad angr dets mlstninger .
Programmet br isr give 18-25 rige unge mulighed for at tilegne sig vrdifuld erhvervserfaring fra forskellige velgrenhedsomrder i et andet medlemsland .
Det er hensigten at sttte deltagelsen af isr drligtstillede unge , for at de via arbejdet kan f international erfaring og sprogkundskaber og tilegne sig et ansvar som borger .
Nr man tnker p , hvor vanskeligt det er for millioner af unge at finde arbejde efter deres uddannelsesforlb og komme videre i livet , er det indlysende , at der er brug for foranstaltninger , der har karakter af volontrtjeneste .
Der kan selvflgelig stilles sprgsmlstegn ved , om det i betragtning af programmets ressourcer er en for ambitis mlstning , nr mange unge efterflgende bliver skuffet med hensyn til deres forhbninger .
<P>
Det nye program for volontrtjeneste er stadig uklart , hvad angr dets forbindelse til og indvirkning p Ungdom for Europa-programmet .
Kommissionen br komme med en samlet redegrelse for EU ' s politik p ungdomsomrdet og overveje ndvendigheden af at udarbejde et omfattende rammeprogram p ungdomsomrdet .
Inden for rammerne af dette program br man effektivt kunne koordinere fordelingen af de enkelte programmer sledes , at de supplerer hinanden og tager hensyn til forskellige grupper .
Det er samtidigt muligt at forenkle administrationen , mindske bureaukratiet og f de afsatte midler til reelt at vre til gavn for de unges deltagelse .
<P>
Deltagelsen vanskeliggres ogs af uklarheden omkring de unge volontrers retstilling .
Der skal findes en samlet lsning p sprgsmlene om social sikring , ansttelsesforhold , beskatning og boligforhold , for at forudstningerne for bevgeligheden virkelig kan sikres .
Organisationerne , der tager mod de unge , har ogs et stort ansvar for at skabe effektive rammer for volontrtjenesten .
Arbejdsopgaverne skal vre meningsfyldte og udfordrende , og der br med det samme udstedes et europisk bevis , der beskriver de kvalifikationer , som deltageren har erhvervet fra volontrtjenesten .
Jeg hber , at aldersgrnserne ogs kunne vre fleksible .
Kommissionen br vre srlig opmrksom p evalueringen , der udover mlbare indikatorer ogs skal indeholde indholdsmssige og kvalitative indikatorer .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg er enig i fru Fontaines betnkning , det forekommer mig , at der i den er nogle gode ideer at hente .
<P>
Forslaget kan bidrage til , at de unge kommer til at deltage i opbygningen af Europa , og at de fler sig som medvirkende og foregangsmnd i denne opbygning .
I dag deltager en meget stor del af den europiske ungdom ikke i opbygningen af Europa .
<P>
Det kan ligeledes bidrage til at skabe en vision om tolerance og samarbejde gennem et frivilligt arbejde i Europa , opnelse af forberedende sprogkundskaber og kulturelle kundskaber , som mange unge endnu ikke har i dag .
Ordfreren bemrker , at hendes forslag ikke m rettes til en elite blandt de unge , der har alle oplysninger og alle muligheder , men til en bred gruppe unge .
Der skal vre et tilstrkkeligt antal unge , der tiltager i et projekt af denne art , som arbejder under aktioner , der er almennyttige , og som skal undg enhver form for velgrende virke eller social dumping .
Dette er efter min opfattelse de mest positive tanker i fru Fontaines betnkning .
<P>
Der skal vre mulighed for , at militrngtertjenesterne i landene skal kunne komplettere tjenesterne i Europa .
Jeg ved udmrket godt , og det fremgr klart af betnkningen og af et forslag fra fru Cresson , at dette forslag ikke skal trde i stedet for vrnepligten eller militrngtertjenesten .
Men alligevel , hvorfor ikke i et givet jeblik gre det muligt for lande som f.eks. mit , hvori der er hundreder af unge militrngtere , der ikke kan bruges til noget , kan gre denne europiske tjeneste og sledes supplere tjenestepligten i deres land med denne samarbejdstjeneste i Europa ?
Jeg anfrer dette som en mulighed , fordi nogle unge - og man kan vre enig med dem eller ikke i deres valg - sidder i fngsel , fordi de ikke har villet g i militrtjeneste eller i den civile tjeneste , der trder i stedet for vrnepligten .
Jeg er helt overbevist om , at man som minimum m respektere deres mening .
Det er meget lettere at gre samvittighedsgrunde gldende end at tilbringe to r og fire mneder i fngsel .
<P>
I fremtiden - men ikke nu - kan offentlig samarbejdstjeneste uden for det egne land og arbejde for freden trde i stedet for vrnepligt og hindre , at disse unge mennesker bliver sat i fngsel og foretrkker dette .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , p Den Grnne Gruppes vegne m jeg , ligesom alle de vrige talere , rose fru Fontaine for dette udmrkede stykke arbejde .
Betnkningen er god , fordi den handler om unge ; ikke ret mange af de sprgsml , som behandles i dette Parlament , drejer sig om unge og volontrtjeneste .
Den er god , fordi den lgger vgt p projekter bde i og uden for EU , f.eks. i steuropa og den tredje verden .
Volontrtjeneste giver en forstelse og en viden , som ikke kan erhverves p skolebnken .
Det gr ikke betnkningen mindre interessant , at den inddrager miljet og de sociale omrder , som vi ved ligger de unge meget p sinde , og som de er meget interesserede i at arbejde med .
<P>
Jeg har imidlertid et problem , som kan bero p oversttelsen .
I ndringsforslag 12 str der , at man skal give de drligst stillede unge mulighed for at deltage i programmet .
Men samtidig str der i ndringsforslag 25 , at man skal have gode eller tilstrkkelige sprogkundskaber for at deltage .
Jeg synes , at disse ndringsforslag modsiger hinanden lidt , men jeg vil kontrollere med den engelske sprogudgave , om der er fejl i den svenske .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til Kommissionen , at nr den giver en masse penge til rumforskning og til bygninger til sig selv , kan den vel ogs bruge 20 mio ecu p dette udmrkede projekt for de unge EU .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , for det frste br vi glde os over etableringen af dette program for en europisk volontrtjeneste , og vi br takke fru Cresson , fordi hun har taget dette initiativ , takke kommissren og rose fru Fontaine for hendes kvalitetsprgede arbejde .
<P>
Dette tvrnationale program vil faktisk gre det muligt for unge fra 18 til 25 r i en solidarisk nd at gennemfre ophold i en anden medlemsstat eller i tredjelande .
Det drejer sig sledes om at finde nye arbejdsformer , der kan skabe kreativitet .
<P>
For at dette projekt skal kunne lykkes , forekommer det mig imidlertid nyttigt at erindre om , at der m indfjes en ny artikel om ungdom og herunder om denne tjeneste i unionstraktaten , samt at tjenestens frivillige karakter fastholdes med udgangspunkt i en prcis defineret juridisk og finansiel status .
Volontrtjenesten kan nemlig under ingen omstndigheder erstatte den tvungne militrtjeneste eller enhver anden form for national tjeneste , og der m sledes sikres forenelighed og komplementaritet mellem disse forskellige aktiviteter .
Dette medfrer ogs p unionsplan et snvert samarbejde mellem de forskellige berrte organisationer .
<P>
I vrigt er det af afgrende betydning at oprette en separat og specifik budgetpost .
Gennem de forskellige former for indlring og den sociale eller endda den erhvervsmssige integration , denne kollektive aktivitet vil kunne give , burde den kunne udvikle en strre bevidsthed om unionsborgerskabet hos de berrte unge .
<P>
P nuvrende tidspunkt bestr programmet af en pilotaktion , der omfatter knap 2.500 unge , men allerede p dette stade rejser der sig problemer med den finansielle rammebevilling og godkendelsen af opholdene .
Det ville vre interessant , om den attest , der udstedes , kunne blive en slags europisk kvalitetsmrke som dokumentation for volontrens resultater , herunder de sproglige .
<P>
Det er indlysende , at det i en anden fase vil vre vigtigt at prcisere de juridiske rammer for programmet og integrere dem i en frivillighedsbaseret og samordnet strategi under en europisk ungdomspolitik .
<P>
Som konklusion vil jeg endelig gerne minde om noget , der mske virker indlysende , men som ikke altid lader til at have strejfet de unge , der begynder at henvende sig til os i stort tal , idet de sledes viser deres interesse for dette projekt .
Dels skal alle unge inddrages , herunder drligt stillede unge .
Dels henvender dette program sig til unge mnd svel som til unge kvinder .
Dette er ganske vist indlysende , men jeg bemrker , at det i hjere grad er unge mnd , der henvender sig til os i dag for at f oplysninger .
<P>
I vrigt skal disse unge volontrer have kvalitetsbetonede rammer .
Endelig skal vi p sigt give mulighed for en reel bning .
Denne volontrtjeneste imdekommer nemlig en reel forventning , og det ville virkelig vre en skam at skuffe alle disse unge , der i dag melder sig som ansgere .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , til trods for min store respekt for ordfreren som menneske og som nstformand for Parlamentet kan jeg ikke godkende den foreliggende betnkning .
Jeg tror nemlig ikke , at der er behov for at organisere en volontrtjeneste p europisk niveau , med mindre denne er tnkt som endnu et lille skridt i henhold til den kendte taktik , som p fransk beskrives som la tactique du voleur chinois , i retning af et endnu mere centralistisk , endnu mere fderalistisk Europa .
For eksempel det forhold , at det i denne betnkning psts , at Unionen har ret til at beskftige sig med ungdomspolitik , fordi der er skabt en lille bning for undervisning i traktatens artikel 126 , er et typisk eksempel herp .
Jeg tror ogs , at vi som parlamentsmedlemmer skulle have je for det forhold , at de belb , som vi stiller til rdighed for alle slags europiske propagandaaktioner - i dette tilflde drejer det sig om 80 mio. ecu , dvs . 3.200 mio. belgiske franc - at disse belb ikke falder ned fra himlen , men at de franc for franc m betales af borgerne , der i forvejen bliver terroriseret skattemssigt .
Hvis jeg m tillade mig at vre lidt frk , s kunne man sige , at hvis alle disse belb skulle komme fra vore egne godtgrelser , s ville vi mske vre mindre tilbjelige til at lege julemand .
Jeg skal til slut beklage , at jeg ikke rder over mere taletid , s jeg kunne fremstte mine mindst tyve andre indvendinger mod dette initiativ .
P fransk siger man : Et c & # x02BC ; est pourquoi votre fille est muette .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , m jeg frst henvise til bemrkningerne fra fru Gonzalez Alvarez om militrtjeneste .
Jeg accepterer hendes bemrkninger , og jeg vil fuldt ud sttte modstanden mod militrtjeneste i ethvert land , retten til at vre militrngter samt selvflgelig mlet om fred , men det er srdeles farligt at knytte volontrtjenesten sammen med militrtjeneste , og vi har vret imod dette i hele forhandlingsforlbet .
Det er en afledningsmanvre , og det er ikke det , programmet handler om .
Det er et spndende program , og jeg lyknsker alle de involverede parter , men det har en langt bredere dimension : Europa handler om mere end bevgeligheden for penge , kapital og varer eller en flles valuta i Den Europiske Union , det handler om mennesker .
Det handler om at give de unge mulighed for at leve og arbejde i andre lande samt studere og rejse .
Derfor skal vi vre helt sikre p , at der ikke er nogen sammenkdning med tvungen militrtjeneste , hvor volontrtjenesten tilbydes som et alternativ , sknt det kunne vre prisvrdigt .
<P>
Europa skal vre for folket , og det skal handle om de sprgsml , der betyder noget for folk .
Det er grunden til , at vi i min gruppe har presset p med sprgsml og argumenter vedrrende bekmpelse af arbejdslshed i Europa .
Det har vret et af de vigtigste emner i de seneste valg , ikke blot i Det Forenede Kongerige , men ogs i Frankrig .
<P>
Unge overalt i Europa er fordomsfri og leder netop efter muligheder , som dem , der findes i dette program .
Vi kan bruge dette program i kampen mod de mgtige krfter , der findes under overfladen , og som , hvis man ikke kontrollerer dem , kan fre til racisme , fascisme og nationalisme .
Ved at rejse til andre lande under denne ordning kan de unge lre noget om partnerlandene og forskellige mder at leve p .
Derfor sttter jeg fuldtud ideen og hber , at den bliver vedtaget ved afstemningen senere i dag .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , for min generation m efterkrigstidens mest markante politiker ndvendigvis vre den amerikanske prsident Kennedy .
Han er stadig en velkendt personlighed over hele verden .
Europas grundlggere er mindre kendte , sknt de er hjt agtede i Parlamentet , og sknt deres bedrifter er mindst lige s store som Kennedys .
Hvad husker man Kennedy for ?
Hans sttte til Berlin under den kolde krig , hans tiltrdelsestale  Sprg ikke , hvad dit land kan gre for dig ...  , men ogs for Kennedys fredskorps .
I forbindelse med den id lagde han navn til en ordning , der har fungeret som katalysator for tusindvis af amerikaneres nske om at gre en idealistisk og energisk indsats overalt i verden gennem mere end tredive r .
<P>
Nutidens unge europere besidder samme idealisme , energi og entusiasme og nrer det samme nske om at hjlpe andre .
Det er kun en minoritet , der er vandaler og ballademagere , sknt de hyppigt optrder i overskrifterne .
Derfor gr jeg strkt ind for tanken om en europisk volontrtjenste .
Den kan hjlpe de unge europere med at yde en indsats , ikke blot p nationalt plan .
<P>
Fru Fontaines udmrkede betnkning indeholder en rkke vigtige punkter - ud over det benlyse , at der altid er brug for flere penge til gode projekter .
Man skal flge op p de indhstede erfaringer og foretage en ordentlig vurdering af programmerne .
Volontrerne skal fritages for afgifter p deres udgifter .
Uanset hvor god en id er , kan den altid strande p grund af skattevsenet , s derfor m vi straks beordre skattevsenet til at holde fingrene fra volontrtjenesten .
<P>
For nu at vende tilbage til Kennedys fredskorps , s m vi give den europiske volontrtjeneste et populrt navn , og som konservativ brite vil jeg foresl , at vi p grund af fru Cressons og fru Fontaines forbindelser kder denne sttte sammen med en af de strste europere i vores tidsalder , Franois Mitterrand .
Giv programmet et navn og en brende kraft !
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Fru kommissr , hr. formand , kre kolleger . Jeg nsker at rose Nicole Fontaine for det fortrinlige stykke arbejde , hun har udfrt i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier med betnkningen om den europiske , civile volontrtjeneste .
<P>
Det er ikke lngere ndvendigt at bevise den vsentlige interesse , en sdan tjeneste reprsenterer .
Det ndvendige i at ivrkstte nye foranstaltninger for at fremme de unges sociale og erhvervsmssige integration er nemlig blevet understreget p de sidste mder i Det Europiske Rd .
Jeg har selv kunnet konstatere dette ved at deltage aktivt i mder i Frankrig i forbindelse med den nationale dialog for Europa , der blev lanceret af Michel Barnier .
<P>
De unge er meget motiverede for at g i gang med europiske foranstaltninger , der kan bne vejen til nye kundskaber , talrige kontakter , nye beskftigelsesperspektiver og udfoldelsesmuligheder .
Denne aktive bning mod Europa minder mig lidt om den famse  dannelsesrejse  , der i det 18. rhundrede var forbeholdt de mest velstillede elever i Europa .
I dag skal vi give alle vore unge uden forskel denne mulighed .
<P>
Vi ved , i hvilket omfang kravene til budgetstramninger tvinger os til at revidere den normale forhjelse af budgetterne for de eksisterende fllesskabsprogrammer ; men vi m ikke skuffe de unges forventninger , for deres energi kan bidrage til udviklingen af den europiske opbygning , som er deres fremtid .
<P>
Jeg vil slutte med at nske , at Kommissionen meddeler os sine intentioner med hensyn til sammenhngen mellem de forskellige fllesskabsprogrammer til fordel for unge og sin vilje til at finansiere dette nye program for volontrtjeneste i hele dets varighed .
<P>
Jeg nsker ligeledes , at vi sledes kan definere en virkelig overordnet ungdomspolitik .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Det er en god betnkning fra fru Fontaine , og det er vi vant til fra hende .
Borgernes Europa , de unges Europa kommer igen et skridt nrmere . Unge europiske frivillige , som sammen gr en indsats for andre og for en gangs skyld ikke kun for sig selv .
Vi har et par betingelser fra liberal side .
For det frste m det ikke fortrnge normalt betalt arbejde , alts ingen , hvad vi i Nederlandene kalder  Melkert-jobs  p europisk niveau .
For det andet : En afbalanceret deltagelse , ikke enten en elite eller chancelse unge .
For det tredje : Tilsyn med lige deltagelse af unge mnd og kvinder .
For det fjerde : De 60 mio. ecu fra Den Interinstitutionelle Aftale er for Den Liberale Gruppes vedkommende tilstrkkelige .
For det femte : Samordning med andre programmer , og for det sjette : Follow-up og rlig evaluering .
Jeg besgte forsgsprojektet i bydelen Molenbeck i Bruxelles , og det var et godt eksempel .
Unge s her lngere end deres egen nationale nsetip og gjorde der en flles indsats for at lse en af de strste opgaver i det 21. rhundrede , nemlig at leve i harmoni og forstelse med hinanden og isr med mange kulturer fra uden for Den Europiske Union , alts et godt program .
Lad os bare g i gang .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , ogs jeg vil sige varmt tak til kommissren , fru Edith Cresson og vor ordfrer , fru Fontaine , for det fremragende arbejde , de har udfrt .
Jeg tror , at det , der er fremlagt af Kommissionen , i forening med det arbejde , der er udfrt af Kulturudvalget og Udvalgene om Udvikling og Samarbejde og Kvinders Rettigheder , vil tilfre en rkke elementer , der vil gre det muligt virkeligt at give dette meget vigtige forslag form og udvikle det .
Jeg finder det endvidere af fundamental betydning , at der sker en rigtig integrering af den europiske volontrtjeneste i den nationale civiltjeneste , srlig for at lse problemerne vedrrende militrngterne , som indtil nu ikke har kunnet tackles p grund af den situation , der var opstet i Grkenland .
Her fandtes nemlig ikke nogen civiltjeneste som alternativ til militrtjenesten , men i denne uge er ogs dette problem blevet lst , omend p en diskutabel mde , ved vedtagelsen af en ny lov .
<P>
Jeg finder det vsentligt at tilpasse oplysningerne i de forskellige lande og mellem de forskellige ikkeregeringsorganisationer samt fjerne enhver hindring for bde unge mnds og unge kvinders deltagelse .
Dette vil tillige blandt de unge og blandt fremtidens europiske borgere blive til fordel for det europiske borgerbegreb , som vi s gerne nsker .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger . Der skal ikke sttes sprgsmlstegn ved ordfrerens person , men jeg vil vre srdeles kritisk .
<P>
Denne betnkning er nemlig gennemsyret af gode intentioner , men ogs af demagogi ; man kan i vrigt sprge sig selv , om man i virkeligheden ikke i denne sag sger at f opfyldt et politisk ml , eftersom det klart er udtrykt , at de unge skal vre  allierede  for en bestemt opbygning af Europa .
<P>
Med hensyn til midlerne er det intet bevendt og ikke srlig serist , for hvis man virkelig anvendte subsidiaritetsprincippet , kan man nppe se nytten af dette initiativ p europisk plan .
Budgettet er naturligvis meget begrnset , og det vil kun vre et mindretal af privilegerede , der vil drage fordel af det ; det er helt klart , at de folkelige masser vil blive udelukket .
<P>
Jeg frygter isr , at projektets virkelige ml er at f folk til at glemme den massive arbejdslshed , der er fremkaldt af en europisk deflationspolitik og den umdeholdne bning af alle grnser .
Man tilbyder volontrarbejde finansieret af skattevsenet , samtidig med at virksomhedernes eftersprgsel efter arbejde er utilstrkkelig .
Pengene , der finansierer dette luksusprojekt , skal hentes fra den egentlige arbejdslshedsbekmpelse .
Det er en fornrmelse mod de arbejdslse og lavtlnnede , og sdan vil de ogs opfatte det .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Hr. formand , den europiske volontrtjeneste for unge er et vigtigt skridt hen imod et Borgernes Europa .
I dette hus trffes der mange beslutninger , som ikke altid har den store betydning for den enkelte unionsborger .
Men jeg tver ikke med at understrege volontrtjenestens betydning .
Den vil give samfundets vigtigste ressource , nemlig vore unge , svel personlig udvikling og erfaringer som ny kompetence .
<P>
Derfor vil jeg gerne takke ordfreren , fru Fontaine , for hendes udmrkede arbejde .
Hun har vret ben og lyttet til og taget imod forskellige forslag fra os andre i Kulturudvalget .
Desuden vil jeg gerne takke min partiflle hr . Vecchi .
Vi er alle klar over hans betydning som initiativtager til volontrtjenesten .
<P>
Der er meget positivt i dette program .
Personlig vil jeg fremhve den gensidige udveksling mellem EU- og tredjelande .
EU ' s udvikling styres ikke kun af os , der bor i Unionen , den pvirkes ogs af dem , som bor uden for .
Derfor er det betydningsfuldt , at unge fra tredjelande fr mulighed for at besge os og opleve kulturen i forskellige dele af Europa .
Det er ikke mindst vsentligt efter en eventuel udvidelse mod st .
<P>
De unge er Europas fremtid .
De m have mulighed for at mdes , for nr mennesker mdes , opstr der diplomati .
Sdan kan man modvirke en  fortress Europe  .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , efter at s mange talere har talt , vil jeg ikke forfalde til gentagelser , men jeg vil dog gentage , hvad mange fr mig har sagt , at fru Fontaine som ordfrer fortjener vor kompliment for indholdet i sin betnkning og tillige for den hurtige mde , hun har klaret s stort et arbejde p .
Jeg vil ogs komplimentere kommissren , fru Cresson , for den handlekraft , hun lgger dagen ved at lgge dette forslag frem , og som sandsynligvis snart vil f vldig store vanskeligheder med at f det finansieret .
<P>
Det er tydeligt , hvad mange allerede har sagt , at dette program er af essentiel betydning for vore unge - og at de unge er af essentiel betydning for den videre opbygning af Europa , behver heller ingen nrmere begrundelse .
Men det betyder alts , at vi taler om en yderst vigtig del af den samlede politik for Europas enhed .
Det betyder ogs , at vi ikke her m tale om et program , som om det var fru Fontaines kphest eller fru Cressons eller Parlamentets Kulturudvalgs kphest .
Det drejer sig her om en vigtig del af en politik for den europiske integration .
Hvorfor siger jeg det ?
Fordi det gr mig trist til mode , at vi snart igen skal sls for et budget til denne afgrende del , og at mange af vore kolleger i deres egenskab af bevilgende myndighed vil sige : Nu , hvor der er s mange programmer , m Kulturudvalget dmpe sig lidt ned . Eller Ministerrdet skulle kunne finde p at sige : Nu m Parlamentet lgge en dmper p sig selv .
<P>
Vi har i den sidste tid haft meget drlige erfaringer med samme Ministerrd , nr det drejer sig om betydningsfulde kulturprogrammer . Jeg vil derfor appellere til , at vi kun gr i gang med dette program , nr der er et tilstrkkelig stort budget , der kan sikre , at de unge , som dette program er tiltnkt , ogs kan deltage i det , og at det ikke blot er den lille gruppe , der kender vejen , der kan prvesmage det .
Vi m ikke stte en tallerken mad foran dem , og s trkke den vk i det jeblik , de vil tage en mundfuld .
Det ville vre drligt for Europas enhed , s sr vi bare skuffelse i stedet for hb .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , vi kan kun positivt modtage forslaget til Fllesskabets handlingsprogram for europisk volontrtjeneste for unge , der , erindrer jeg om , er affdt af en tanke fremsat i Europa-Parlamentet , og som inden for det sidste halve r er blevet gennemfrt af det italienske parlament .
Det drejer sig nemlig om et initiativ , der tjener til sttte for morgendagens forkmpere inden for en kontekst , som ikke lngere er national , men til slut bliver europisk .
Vi er enige i indholdet og de forslag , der er fremsat af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , og vi siger ordfreren tak . Der er tale om forslag om forgelse af bevillingen og forhjelse af maksimumsalderen for deltagelse fra 18 til 29 r i stedet for 25 r .
Internationaliseringen af markedet vil vel frembyde risici , men tillige muligheder for dem , som i dag befinder sig i skole- eller universitetsverdenen , men som i morgen vil st over for arbejdsverdenen . Disse skal derfor vre i stand til at forst det nye arbejdsmilj og de muligheder , det frembyder .
<P>
Vi vil kun opfordre Kommissionen til at udarbejde et strategisk dokument , der fortsat gr det andet program  Ungdom for Europa  strkt operativt og fr initiativerne til at lbe parallelt og indbyrdes supplere hinanden .
Endelig str vi fast p , at de mest benyttede sektorer for det nye program for volontrtjeneste skal blive miljet , sporten og udnyttelsen af kulturarven , alts srlig de samfundsvrdier , hvorom de unge vil mdes , og p grundlag af hvilke de vil vokse sammen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , jeg vil sige fru Cresson og ordfreren for denne vigtige betnkning tak .
Princippet om borgerskabet skal kunne gennemfres ansvarligt , og forslaget om at indfre en europisk volontrtjeneste skaber efter vor opfattelse mulighed for at integrere de unge europere i samfundslivet ved at tilbyde dem mulighed at vinde egnede erhvervsmssige erfaringer .
<P>
Det er givet , at finansieringsproblemet er en vsentlig side , og vi finder , at der br udfoldes bestrbelser for at ge den fastsatte bevilling , ligesom vi finder det af stor betydning at give de unge volontrer fuldstndige oplysninger om deres rettigheder og pligter og srge for , at den europiske volontrtjeneste kan blive forenelig med de nationale tjenester og indg i de planer , der faststtes af de forskellige regeringer for at bekmpe beskftigelseskrisen .
<P>
Vi ser ogs gerne , at de europiske volontrer kan sikres deres rettigheder i henseende til social beskyttelse og under hele tjenesteperioden vre fritaget fra at betale skatter i anledning af deres beskftigelse .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Fontaine for et udmrket stykke arbejde , som hun har udfrt i forbindelse med sprgsmlene omkring handlingsprogrammet  Europisk volontrtjeneste for unge  .
Det drejer sig om et fremragende og vigtigt ungdomspolitisk program , der , nr det gennemfres med succes , vil have betydelige flgevirkninger for de unges bevgelighed og beskftigelsesmuligheder overalt i Europa .
<P>
Der er dog problemer med gennemfrelsen af programmet i flere medlemslande .
Der er srdeles store problemer med den sociale sikring og beskatningen .
Mit hjemland Finland er et godt eksempel p de alvorlige problemer , der vanskeligliggr programmets funktion .
Begrebet volontrtjeneste findes ikke i den finske arbejdsmarkedslovgivning .
I praksis medfrer det , at den unge volontr betaler mere i skat af det volontrarbejde , der udfres i Finland , end hvad den pgldende fr som kompensation .
Dette problem i den nationale beslutningstagning gr det ikke muligt at gennemfre gensidighedsprincippet mellem de enkelte medlemslande .
I hver fald br vi , de finske medlemmer af Europa-Parlamentet hen over partiskel , aktivt i de nationale fora arbejde for at lse disse problemer .
Der br jeblikkeligt tages fat p problemerne , idet disse urimeligheder frer til en uretfrdig forskelsbehandling af de volontransatte i de enkelte medlemslande og bringer projektets fremtid i fare .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne tilslutte mig udvalgets betragtning om , at Kommissionen inden udgangen af nste r br forelgge Parlamentet og Rdet en beretning , der indeholder overvejelser vedrrende hovedlinjerne i EU ' s ungdomspolitik i det nste rtusind .
Kommissionen br isr i sin beretning tage stilling til fremtiden for Ungdom for Europa-programmerne og det eventuelle Brn for Europa-program , der er foreslet af ungdomsorganisationerne .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil sige tak til fru Fontaine og kommissren .
<P>
Kre kolleger , volontrtjenesten er i dag blevet til et af de grundlggende instrumenter for gennemfrelsen af det civile samfund p det sociale omrde .
En europisk volontrtjeneste vil uden tvivl kunne bidrage til at overvinde de kulturelle og sociale skel , der findes , og frem for alt vil den virke for fremme af tolerance , fred og international solidaritet .
<P>
Vort hovedforml er at kunne g fra isolerede og ikke koordinerede handlinger til et mere bredt udformet program , der gr det muligt for et strre antal unge at udve en aktivitet af almen interesse inden for en international ramme .
Dette er grunden til , at jeg strkt sttter ordfrerens ndringsforslag til Kommissionens forslag om en forhjelse af bevillingen til programmet og ndvendigheden af at faststte en retlig status for den europiske volontrtjeneste .
<P>
Det er rigtigt , at denne tjeneste skal kunne bakkes op af en social beskyttelse , en anerkendelse og et vederlag .
P grund af de indviklede regler , der glder i medlemsstaterne , vinder mange af dem , der gennemfrer en periode med volontrtjeneste intet herved , nr de vender hjem .
For at denne tjeneste skal kunne gre fremskridt , m der , som det er blevet nvnt , tillgges disse volontrer en status , sledes at alle unge borgere i vore medlemsstater kan komme til at nyde de samme fordele .
<P>
Det bekymrer mig srligt , at volontrtjenesten urigtigt kan blive benyttet eller udnyttet til lsning af arbejdslshedsproblemer .
Et europisk program skal rumme de nskede garantier i henseende til fri bevgelighed , ret til at tage ophold og social sikring .
Ligeledes skal man ligestille de opnede erfaringer med erfaringer i hjemlandet , og dette kan , gentager jeg , kun ske ved at give dem en klar og konkret retlig ramme .
<P>
I Europa kan vi ikke undlade at tage os af vor fremtid , vi kan derfor ikke undlade at tage os af de unge , navnlig nr disse er klar til generst at samarbejde med vort samfund .
Jeg finder , at vi har pligt til at hjlpe dem og sttte dem alt det , vi kan .
<SPEAKER ID=42 NAME="Cresson">
Hr. formand , rede medlemmer . Det er med stor tilfredshed , jeg er kommet her i dag for at tale om fremtiden for den europiske volontrtjeneste for unge i overensstemmelse med forslaget til afgrelse om et flerrigt program .
<P>
Jeg vil helt specielt gerne takke fru Fontaine for den fortrinlige betnkning , hun har fremlagt , og ligeledes alle talerne , som jeg har lyttet til med stor opmrksomhed .
<P>
Dette forslag til afgrelse bekrfter det frugtbare samarbejde , der er kommet i stand mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Europa-Parlamentet har altid stttet tanken om en volontrtjeneste p europisk plan .
Som reaktion p Deres beslutning af 22. september 1995 vedtog Kommissionen allerede i januar 1996 et arbejdsdokument om en europisk volontrtjeneste for unge , inden forslaget til afgrelse , som De har arbejdet med , blev udformet .
<P>
I vrigt vil jeg gerne meddele , at Kommissionen aktivt sttter det spanske forslag om at indfje en ny artikel i traktaten om volontrtjenesten , og jeg kan sige , at forslaget fra det nederlandske formandskab indeholder en erklring , hvori volontrtjenestens betydning understreges .
S hvis dette forslag fra det nederlandske formandskab fastholdes , hvilket man m formode , vil det vre et vigtigt skridt p stats- og regeringschefniveau .
Jeg kan tilfje , at budgetpost B / 31-011 , som De oprettede i 1996 med henblik p at gennemfre en pilotaktion p omrdet og fornyelsen af bevillingen for 1997 , som jeg hber vil blive suppleret gennem Notenboomproceduren , har gjort det muligt for Kommissionen at konkretisere og afprve sine retningslinier i samarbejde med medlemsstaterne .
<P>
Hvor langt er vi s kommet i dag ?
Blandt de involverede parter har dette initiativ , som De ved , virkelig vundet genklang hos de unge med hensyn til forslag til aktiviteter i vrtslandet .
Et tusind projekter , der dkker hele Europa fra Island til Sydspanien , er blevet udvalgt af de nationale kontorer og Kommissionen . Dette er sket i overensstemmelse med kriterierne om de foreslede aktiviteters almennyttige interesse og de personlige rammer for de unge volontrer .
<P>
Disse projekter omfatter de mest varierede aktivitetsomrder og giver de unge mulighed for at omstte solidariteten mellem europere i handling , samtidig med at det giver dem en reel uddannelseserfaring p det sociale omrde , men ogs inden for kulturelle aktioner , miljbeskyttelse og alle former for forskellige ledsageaktiviteter for eksempel arbejde med syge , isr AIDS-syge eller syge brn .
Mangfoldigheden i projekterne er meget stor og i vrigt meget rigere , end vi havde regnet med i starten , fordi vi ikke kunne forudse alle de forslag , som grsrodsorganisationerne fremsendte til os .
<P>
Antallet af ansgninger , de talrige projekter og de ansvarliges begejstring viser , hvor strk viljen til engagement er blandt s mange unge og ogs mange lokale folkevalgte og mange i foreningslivet .
De vidner om det dybtflte nske om at opbygge Borgernes Europa .
Her er Parlamentets sttte helt afgrende , da det i hjere grad end andre institutioner udtrykker borgernes nsker .
<P>
I lbet af juli mned udarbejder Kommissionen en anden delrapport , som indeholder detaljerede tal og en analyse af ivrksttelsen af pilotaktionen .
For at besvare et af de sprgsml , der blev stillet , fr jeg snart lejlighed til at give de frste volontrer , der har afsluttet deres volontrtjeneste , deres beviser .
<P>
Vi har allerede et meget stort antal positive vrtsmuligheder p omrdet .
Sfremt De ikke allerede ved det , vil jeg gerne gre opmrksom p , at der findes et lille blad , der hedder  Service volontaire europen-Info volontaires  ( Europisk volontrtjeneste-volontr-Info ) , der udkommer p tre sprog : engelsk , tysk og fransk . Det udsendes i princippet til samtlige parlamentsmedlemmer - De m fortlle mig , om det stemmer - og sendes ogs ud til de nationale strukturer , der ligeledes distribuerer det til alle projektansvarlige .
<P>
Det er mit nske , at dette dokument fr en stor udbredelse , fordi det indeholder meget konkrete eksempler p gennemfrte projekter bde inden for Unionen og i tredjelande .
Man kan der se , hvordan unges mobilitet har vret i Det Europiske r mod Racisme .
Man kan der finde vrtsprojekter , forslag til aktiviteter , hvor man endnu ikke har modtaget volontrer .
Bladet udkommer hver sjette uge .
Det str til bde Deres og de nationale delegationers rdighed .
Hvis De tilfldigvis ikke skulle modtage det , beder jeg Dem meddele mig det .
Det er ligeledes tilgngeligt p Internet , sledes at man let kan kigge i det via Europa-serveren .
<P>
S for dem , der beklager , at der har vret en s drlig informationsformidling , og jeg er selv en af dem , ivrkstter vi et system , hvorigennem de interesserede regelmssigt kan blive informeret .
Hvis vi p den anden side havde udsendt informationer alt for bredt , ville vi have risikeret at skuffe mange , fordi vi faktisk har haft mange ansgninger .
Naturligvis venter Kommissionen en betydelig stigning i antallet af unge volontrer i lbet af de nste to mneder .
Mange unge har ventet til afslutningen af det akademiske r , fr de har meldt sig .
S vi ved , at vi i de kommende to mneder vil f en strre tilstrmning .
<P>
750 nye projekter er netop blevet godkendt og vil blive ivrksat i de kommende uger .
Omkring hundrede yderligere projekter er under forberedelse og burde kunne sttes i gang i slutningen af sommeren .
Naturligvis vil Europa-Parlamentet blive regelmssigt informeret om pilotaktionen og om , hvordan den udvikler sig .
<P>
Jeg kommer nu til forslaget til afgrelse om det flerrige program .
I den betnkning , De i dag har fet forelagt , har fru Fontaine p glimrende vis gjort rede for nden og rkkevidden i programmet .
Dette er baseret p traktatens artikel 126 og er dermed et led i Fllesskabets samarbejdspolitik p ungdomsomrdet .
Det supplerer sledes programmet  Ungdom for Europa  ; det sigter mod at give unge mulighed for bde at udve et solidarisk borgerskab og erhverve kompetence og frdigheder inden for uformelle uddannelsesrammer .
<P>
Det glder Kommissionen at konstatere , at Europa-Parlamentet deler dens holdning og har sgt at forbedre dets forslag gennem de ndringsforslag , der er stillet af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og af Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Vi vil sledes i vid udstrkning kunne indarbejde disse ndringsforslag enten i afgrelsens tekst eller i de retningslinier , der vil ledsage ivrksttelsen af programmet  Europisk volontrtjeneste for unge  .
<P>
Nrmere bestemt vil Kommissionen en rkke ndringsforslag , der vedrrer flgende emner : udvikling af en samarbejdspolitik p ungdomsomrdet , betydningen af sammenhng og koordinering med programmet Ungdom for Europa , ndvendigheden af at ophve de juridiske hindringer , der str i vejen for unges tvrnationale mobilitet .
<P>
For lidt siden blev der henvist til et skattemssigt problem i Finland , men jeg mener at vide , at tingene der er ved at falde p plads .
I kraft af det pres , De hver isr kan udve i Deres hjemland , bliver medlemsstaterne nemlig bevidste om , at det er ndvendigt at ndre de juridiske og skattemssige bestemmelser , der naturligvis i den foreliggende situation er absurde .
Jeg ved , at det altid er meget vanskeligt at f ndret disse forhold , men jeg ved ogs , at De vil vre de bedste fortalere - langt bedre end Kommissionen , fordi det ligger uden for dens kompetenceomrde - nr det drejer sig om at overbevise de ansvarlige i de respektive regeringer , om at det er ndvendigt at trffe en rkke beslutninger .
<P>
Andre emner , som Kommissionen har noteret sig , er : bidraget til et egentligt europisk borgerskab inden for de idealer , der ligger til grund for Europas opbygning , ssom demokrati , tolerance og samhrighed .
Flere af Dem har understreget den rolle , foreningslivet spiller for , at de unge , der har vanskeligst ved at f adgang til fllesskabsprogrammer , kan deltage .
Det drejer sig om at gre en srlig indsats for de unge , der ikke som noget naturligt vil henvende sig til de modtagestrukturer , der er forbeholdt dem .
Det er derfor ndvendigt med en bevidst indsats , der i vrigt efter min mening udmrket kunne phvile kommuner , amter og regioner .
<P>
Unge fra tredjelandes deltagelse i programmets aktiviteter i deres hjemland og i Den Europiske Union , og hensyntagen til visse specifikke aspekter af volontrtjenesten i udviklingslandene samt i de central- og steuropiske lande .
Visse af Dem har fundet , at gennemfrelsen af den omfattende sproglige og interkulturelle forberedelse var lidt dyr , men vi har ikke ret til at beg fejl .
Vi m derfor have alle garantier for , at disse unge , isr nr de skal uden for Den Europiske Union , virkelig er velforberedte .
<P>
Betydningen af oplysning og en passende bevidstgrelse af volontrerne om deres rettigheder og forpligtelser - det er rent faktisk en del af denne uddannelse - ; en vis fleksibilitet med hensyn til den vre aldersgrnse , isr for projekter i tredjelande .
Der er jeg enig i de forslag , der netop er fremsat ; lige muligheder og let adgang til programmet for alle unge - det blev sagt for lidt siden - ligeledes naturligvis lige muligheder for piger og drenge .
<P>
Blandt de ndringer , som Kommissionen af juridiske grunde ikke har kunnet acceptere , er den del af ndringsforslag 11 , som vedrrer sammenhngen med nationale civiltjenester , fordi disse hrer ind under medlemsstaternes kompetence .
Det drejer sig trods alt om et vigtigt emne , som vi m uddybe blandt andet under drftelserne i Rdet .
Stadig af juridiske rsager har Kommissionen heller ikke kunnet acceptere ndringsforslag 1 , 4 , 7 , 10 og 38 .
Subsidiaritetsprincippet har ligeledes medfrt , at Kommissionen ikke har kunnet acceptere en del af ndringsforslag 28 og ndringsforslag 29 , som vedrrer punkter , der henhrer under medlemsstaternes enekompetence .
<P>
Kommissionen har heller ikke kunnet acceptere ndringsforslag 30 , 31 , 32 , 33 , 34 og 35 , der vedrrer komitologi .
De ved , at der er tale om et meget flsomt emne , som medlemsstaterne lgger megen vgt p .
Naturligvis vil alt , der gr i retning af en forenkling af komitologien , have min fulde sttte , men s langt er vi ikke kommet endnu .
<P>
Endelig kan Kommissionen heller ikke p dette stadium acceptere ndringsforslag 20 vedrrende budgettet , selv om det naturligvis har min fulde sympati .
<P>
Jeg vil ikke slutte af uden endnu en gang at takke Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og isr ordfreren , Nicole Fontaine , men ogs skygge ordfreren , Luciano Vecchi , formanden for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , hr .
Pex , samt koordinatorerne for de politiske grupper , Udvalget om Udvikling og Samarbejde samt Budgetudvalget .
Kvaliteten af deres arbejde og de meget konstruktive ndringsforslag fortjener at blive fremhvet .
<P>
Jeg nsker ligeledes at takke Europa-Parlamentet som helhed for den sttte og usvkkede interesse , det har vist dette forslag .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , fru Cresson har lige givet en interessant meddelelse . Hun har fremlagt en ny publikation fra Kommissionen .
En ny publikation , som skal sttte det flles aktionsprogram for den europiske volontrtjeneste . Denne publikation er i princippet beregnet for alle unge i Den Europiske Union .
Hun sagde , at den bliver udgivet p tre sprog , fransk , engelsk og tysk .
Skal vi s drage den slutning af dette , at Kommissionen ikke vil respektere kravet , ikke alene fra Parlamentet , men hidrrende fra selve traktaten , at alle officielle sprog i Unionen fortjener , og skal have , samme behandling ?
Jeg vil gerne have svar p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=44 NAME="Cresson">
Disse dokumenter udsendes ikke til alle unge , de sendes som sagt til parlamentsmedlemmer og de nationale strukturer .
Jeg mente at have forstet p Deres indlg , at De nskede , at vi skulle spare p de offentlige midler .
<P>
Vi prver derfor at gre tingene hurtigt .
Jeg mente ogs at have forstet , at De selv og i vrigt medlemmerne af samme politiske gruppering her i Europa-Parlamentet snarere var imod dette forsg og denne udvikling af volontrtjenesten .
<P>
For det frste har vi ikke mange penge .
Vi er tvunget til at passe p .
Naturligvis str alt p Internet , som De ved , normalt p et meget begrnset antal sprog .
Hvad os selv angr , distribueres brochuren til medlemsstaterne og de nationale strukturer , som naturligvis - s meget desto mere som det drejer sig om eksempler - kan f dem oversat lokalt .
Vi gr i vrigt alt for at hjlpe dem med det .
Man skal ikke p den ene side sige , at det er dyrt og s p den anden side samtidig bebrejde os , at vi gr tingene s konomisk som muligt .
<P>
Det drejer sig alts om en begyndelse .
Mske kan vi en dag offentliggre denne brochure p alle sprog .
For jeblikket har vi valgt at begynde her , og da det drejer sig om noget , der kan betragtes - ikke som sekundrt , jeg siger ikke , at det ikke er vigtigt , at alle fr disse tekster p deres eget sprog , - men som et projekt , der befinder sig i sin startfase , og som er kommet i gang under ret begrnsede finansielle vilkr , som De i vrigt selv understregede , nsker jeg ikke , at man gr et sdant argument gldende over for os .
Vi vil derfor naturligvis gre alt , for at disse tekster meget hurtigt bliver tilgngelige p alle sprog p lokalt plan .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Fru kommissr , hvor hurtigt vil det efter Deres mening vre muligt at f de nationale bestemmelser p plads med henblik p at gre de udbetalte udgiftsgodtgrelser skattefrie og faststte de ndvendige forsikringsordninger ?
Det er jo ogs af betydning for vurderingen af , hvornr der realistisk kan indgives ansgninger til dette program .
<SPEAKER ID=46 NAME="Cresson">
Jeg tror ikke , at den kendsgerning , at vi i dag stadig befinder os i en meget utilfredsstillende situation , har bremset udviklingen srlig meget , eftersom antallet af ansgninger langt overstiger de aktuelle muligheder , vi har for at modtage de unge .
<P>
Det problem , De henviser til , er et vsentligt problem .
Det vedrrer ikke blot unge volontrer , men ligeledes forskere , hvis stipendier helt absurd bliver beskattet i et vist antal medlemsstater samt for eksempel udveksling af lrlinge .
De ved , at vi har indfrt en slags rotationsordning inden for lrlingeuddannelserne , hvilket ogs er et meget interessant uddannelsessystem . Man fr sin lrlingeuddannelse i en anden stat i Unionen , man modtager en mindre godtgrelse , og naturligvis stder man mod skattesystemet i den stat , hvor man gennemfrer sin lretid .
<P>
Derfor har vi offentliggjort en grnbog , der skal drftes i Rdet .
Jeg nsker , at sprgsmlet om hindringer for udveksling af unge bliver behandlet p det overordnede plan , og at vi derfor samtidig behandler unge i volontrtjeneste , unge lrlinge og unge forskere , der for eksempel er i frd med at afslutte deres doktorafhandling .
Hr . Monti , der er kommissr med ansvar for det indre marked , og som jeg samarbejder med om dette sprgsml , beskftiger sig aktivt med det .
Vi hber at kunne overbevise medlemsstaterne s hurtigt som muligt .
Med henblik herp - og ogs her sigter jeg ikke blot til de enorme mobilitetshindringer , der er konstateret for volontrtjenesten , men ogs de hindringer , der er konstateret for alle berrte unge - vil jeg bede Dem foretage de relevante skridt i Deres medlemsstater ; de belb , medlemsstater kan opkrve er ubetydelige , eftersom de pgldende godtgrelser er minimale .
Faktisk er det isr indenrigsministerierne , der sledes nsker at kontrollere de unge , der kommer ind i landet .
<P>
Men vi har ikke udelukkende skabt Europa for kapital og varer .
Vi har skabt det , for at kvinder og mnd og isr unge kan bevge sig frit , og jeg ville vre Dem meget taknemmelig , om De ville hjlpe os med dette overtalelsesarbejde , som vi er ndt til at udfre over for medlemsstaterne .
Men endnu en gang er der her tale om et sprgsml , der kommer ind under subsidiaritetsprincippet , og som desuden berrer flere ministre i de enkelte medlemsstater : finansministeren , indenrigsministeren , socialministeren hvad angr problemer om social beskyttelse .
Men vi kan ikke gange 4 eller 5 ministre med 15 . Det er problemet .
Alt det , der er horisontalt , er langt vanskeligere end det , der er vertikalt .
Derfor har vi virkelig behov for Parlamentets sttte i denne sag .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet . Afstemningen finder sted i dag kl .
12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Handlingsprogrammet  SOCRATES 
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0188 / 97 ) af Pack for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Fllesskabets handlingsprogram SOCRATES .
<SPEAKER ID=49 NAME="Pack">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi behandler i dag SOCRATES-programmet .
Det er i dag ikke tale om nogen evaluering , med derimod kun om et tidspunkt , som allerede blev fastsat i 1995 under forligsproceduren , og hvor vi skal mdes for at konstatere , om det , som vi i 1995 opfrte af midler til programmet i en periode p 5 r , er tilstrkkeligt eller ej .
Tillad mig alligevel at sige et par ord om dette program og om dets usdvanlige betydning .
<P>
Dette program blev ivrksat , ikke for at hindre medlemsstaterne i deres arbejde , men derimod for at gre den europiske uddannelses mervrdi synlig overalt , for at fremme den europiske dimension i uddannelsessektoren og dermed bringe Den Europiske Union tttere p borgerne .
De positive resultater af dette program fremkom p helt nye omrder i forbindelse med dette europiske samarbejde p uddannelsesomrdet .
Jeg minder om , at vi for frste gang i den del af programmet , som hedder COMENIUS , beskftiger os med skolepartnerskaber , at vi for allerfrste gang har taget fat p voksenuddannelsen , et sprgsml , som ogs i ret for Livslang Uddannelse , sidste r , spillede en stor rolle , at vi for frste gang har taget hjde for fjernundervisning og ben undervisning , men at der i dette program er indeholdt et program - ERASMUS - som var et kolossalt vellykket program for Den Europiske Union - ogs et barn af Parlamentet - og som gr det muligt for studerende at gennemfre studier i udlandet , som s ogs anerkendes i hjemlandet .
I dette program indgr ogs fremmedsprogsprogammet LINGUA med henblik p tilegnelse af fremmedsprog .
<P>
Jeg mener sledes , at det er et program , som henvender sig til uendeligt mange mennesker , lige fra brn fra 6-rs alderen til voksne p uddannelsesinstitutioner for pensionister , som nsker at lre noget nyt om Europa og opleve Europa p en ny mde .
<P>
Vi har i dette program ogs skabt mulighed for i de 15 medlemsstater - netop ogs i grunduddannelsen og i lrernes videreuddannelse - at f en mervrdi af den europiske dimension ind i lseplanerne .
For hvordan kan jeg i dag forvente , at vore brn opdrages til at blive europiske borgere , hvis deres lrere er negative over for Europa ?
Ogs lrerne skal i deres grunduddannelse og i deres videreuddannelse uddannes til at blive virkelige europere , for at de kan videregive dette til brnene , de unge og de studerende .
<P>
Dette program er et srdeles godt program , og det er njagtigt i overensstemmelse med det , der str i traktatens artikel 126 .
Det bidrager til et kvalitativt hjt uddannelsesniveau i hele Fllesskabet .
<P>
Til alle , der har noget imod det , m jeg sige , at det ikke drejer sig om , at vi omgr nrhedsprincippet .
Vi gr kun det , som medlemsstaterne ikke har i sinde og undertiden heller ikke er i stand til at gre .
Lad os ogs omsider fortsat gre det , vi er gode til !
<P>
Dette program har et stort problem , nemlig at det har for f midler .
Jeg nsker ikke at komme yderligere ind p indholdet .
Jeg vil blot gerne sige , at dette program blev udarbejdet i 1995 til 12 medlemsstater .
S kom tre medlemsstater og alle ES-staterne yderligere til .
Nu har vi truffet en politisk beslutning , som Parlamentet har stttet , nemlig at ogs de associerede stater skal deltage deri .
Vi nsker unge polakker , unge ungarere , unge tjekker , unge slovakker , unge rumnere , estere , letter , litauere .
Vi nsker at inddrage alle i dette program , da vi p denne mde ogs i disse lande kan opn en strkere europisering .
Og nu str vi her og har ingen penge !
Vi har kun de penge , som vi fik tildelt i 1995 .
Det er naturligvis ikke engang tilstrkkeligt til det , vi selv satte os som ml .
<P>
Vi sagde dengang sammen Rdet , at vi kun sttter forligsresultatet , hvis vi efter 2 1 / 2 r sprger hinanden : Er midlerne tilstrkkelige ?
De er ikke tilstrkkelige !
Jeg ville mindst have brug for 165 mio ECU til to r for s nogenlunde at dkke det , vi selv har sat os som ml .
Vi er beskedne og siger , at vi kun foreslr 100 mio ECU , fordi vi s nogenlunde kan klare os med det .
Men hvis vi flger Kommissionens forslag om 50 mio ECU - mere kunne den ikke foresl , da den er underlagt andre krav - har vi fremover endog mindre , end vi egentlig havde planlagt til os 12 .
<P>
Derfor mener jeg ikke , at vi gr os selv nogen tjeneste , hvis vi sparer p dette omrde .
Vi gr os ikke selv nogen tjeneste , og vi gr vore ord til lgn .
Nr vi hrer politikerne , taler de altid om , at Europa er et borgernes Europa .
Og netop dette program henvender sig til borgere i alle livets forhold , i alle aldre .
Men vi kommer og siger , at vi ikke giver nogen penge til det .
<P>
Styrk Europa-Parlamentet i dets kamp mod Rdet med henblik p at opn et bedre resultat i Forligsudvalget sammen med Rdet !
Til dette har jeg brug for en strk sttte i Parlamentet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , som alle ved , er dette et meget vigtigt program , og jeg husker tydeligt de langvarige mglingsforhandlinger i 1995 , som selvflgelig hnger sammen med dagens forhandling , hvor vi kigger p finansieringen .
<P>
Fru Pack har allerede talt med stor begejstring om programmets vrdi og betydning , og fru Cresson har ogs talt tidligere .
Dette program er vigtigt , fordi Europa skal vre og er mere end blot big business , kapital og pengenes bevgelighed over de europiske landegrnser , mens folk bliver rigere og rigere .
I Europa handler det om mennesker , unge mennesker .
Det handler om at inddrage skoler og uddannelsesinstitutioner i hele Europa og give dem muligheder for at knytte bnd med hinanden .
<P>
SOCRATES-programmet har vret en stor succes .
Folk taler om programmet , og de skriver ofte til mig for at f mere at vide om det .
Der er allerede fire gange s mange ansgere , som der er pladser .
Vi kunne finde masser af studerende for hver ledig plads .
De studerende , der har vret af sted i forbindelse med et af disse programmer , og de skoler , der har vret med i udvekslinger , har alle fet en masse erfaringer , som de vil huske i resten af livet , og det er disse unge , der skal skabe fundamentet for det Europa , vi nsker at se .
<P>
Vi sger kun om en lille stigning i budgettet .
Jeg ville nske , den var meget strre , fordi der her er tale om en meget nyttig investering .
Europa-Parlamentet og Den Europiske Union giver sttte til tobakssektoren , til opdrt af tyre til tyrefgtning og , hvis vi skal tro pressen i denne uge , til opdrt af biller i Italien til farvning af alkoholiske drikke . Ikke desto mindre stejler vi over eller protesterer mod en lille stigning i budgettet for den europiske volontrtjeneste .
<P>
Jeg ville nske , at der var tale om en strre stigning , men vi m argumentere for dette af hensyn til nutidens og fremtidens unge .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , Europas ungdom kan vre stolt over , at den blandt andre er reprsenteret af fru Pack , der i sidste jeblik har sikret , at vi nu kan diskutere dette program og budgetudvidelsen .
Det er egentlig en skandale , at vi m bruge s frygtelig meget energi p det , for som fru Pack allerede klart har sagt , var det en aftale , at vi efter en tids forlb igen skulle se p budgettet , og det er der al mulig grund til , nu hvor dette program , der har s megen succes , at det truer med at drukne i den , er udvidet til at omfatte s mange flere lande .
<P>
Som formand for Kulturudvalget bliver jeg bestormet af forskellige lande , som siger : I har lovet os , at vi m deltage i programmerne , vore projekter ligger klar , men vi kan endnu ikke komme til truget med vore projekter .
Ogs her , ligesom jeg sagde fr i forbindelse med det andet program , sr vi skuffelse i stedet for vision om , at fremtiden er ungdommens , og at Europa har brug for ungdommen af hensyn til sin egen fremtid .
Det er meget farligt .
<P>
Nr vi senere skal tale om Unionens oplysningspolitik - og den skal vi tale om , for den har det meget drligt - s har det ikke megen mening at bruge flere penge p en forbedring af oplysningsvirksomheden , hvis vi sr skuffelse i kontakten med s mange borgere og s mange unge , nr vi spreder information om dette program .
Det virker modsat , og det betyder , at der ikke er noget andet valg , hverken for os eller for Rdet , end at acceptere , at dette program har succes , at det hovedsagelig tjener den europiske integration , og at det derfor br udvides til alle de lande , som er med i den europiske integration .
Det m naturligvis have den konsekvens , hvis man vil gre programmet tilgngeligt for alle , at dets budget m udvides .
Det er , og jeg ved godt , at dette begreb bliver udlagt anderledes , egentlig en obligatorisk udgift , for man kan ikke holde borgerne for nar .
Hvis man giver borgerne rettigheder , hvis man giver ungdommen rettigheder , s m de ogs kunne udve disse rettigheder .
Det betyder alts , at der her ikke en gang er frihed til at diskutere , om vi skal udvide budgettet .
Vi har her holdt en gulerod op for borgerne , og vi kan ikke tillade os , og det kan Ministerrdet heller ikke , derefter at sige til borgerne : Beklager , men den gulerod glder kun for et begrnset antal . Resten fr ikke noget .
<P>
Jeg vil slutte med en indtrngende anmodning til Kommissionen om , at den her kmper sammen med Parlamentet for en behrig budgetudvidelse til dette program , nu og i fremtiden .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker frst og fremmest fru Pack og slutter mig her naturligvis til de foregende talere .
<P>
Jeg vil erindre alle om den store succes , SOCRATES-programmet i jeblikket har inden for Unionen , srlig med henblik p styrkelsen af den hjere undervisning i forening med ERASMUS-programmet , og LINGUA-programmet p omrdet for sprogindlring .
SOCRATES-programmet har i utroligt omfang begunstiget mobiliteten og udvekslingen af studerende , professorer og undervisningsassistenter samt oprettelsen af samarbejdsnet .
Antallet af programmer for samarbejde mellem universiteterne er indtil i dag net op p 2.673. Den succes , SOCRATESprogrammet har haft , har srlig fra 1995 bevirket en forgelse af ansgningerne om deltagelse i de aktioner blandt studerende og lrere , programmet omfatter .
P Den Europiske Unions omrde er der nemlig ca . 60 millioner skoleelever og 11 millioner studerende .
<P>
Kommissionen har fremsat forslag om at forhje den bevilling , der allerede var ydet af Rdet , med 50 millioner ECU til 850 millioner ECU for perioden 1995-99 .
Dette belb , som er klart under det oprindelige forslag om 1.005 millioner ECU for de 12 medlemsstater , er afgjort utilstrkkeligt for de nu 15 medlemsstater samt EFTA-landene og landene i Central- og steuropa og Cypern , som er optaget i selve programmet . I perioden 1998-99 vil landene i Central- og steuropa og Cypern nemlig tage aktivt del i programmet .
Landene i Central- og steuropa vil deltage i SOCRATES-programmet med sttte fra PHARE-programmet med ca . 70 millioner ECU , og denne deltagelse skal , dersom man nsker , at bestrbelserne for mobilitet skal have nogen mening , sammenkdes med den gensidige mobilitet inden for medlemsstaterne , der m ansls at ville koste endnu ca .
70 millioner ECU .
<P>
Behovet overstiger sledes langt finansieringsmulighederne inden for programmet .
Det er flgelig helt klart , at vi , dersom vi virkelig vil styrke den europiske ivrksttelse af programmet gennem oplysningskampagner og dialog mellem borgerne , som i vrigt ivrksttes af Unionen selv , m give disse de forndne finansielle instrumenter .
Gr vi ikke det , vil vi tabe trovrdighed hos de borgere , der nsker at opbygge morgendagens Europa , de unge , som af Unionen forventer ikke ord eller lfter , men konkret handling , srlig i en periode som vores , hvor idealerne er i krise , og kulturen skal spille sin rolle .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , de varmeste lyknskninger til fru Pack for en god betnkning og et foretagsomt stykke arbejde med Socrates-programmet .
Socrates-programmet er virkelig en europisk succeshistorie , der netop efter at vre kommet i gang er ved at f en for tidlig og srgelig afslutning , i hvert fald hvad angr mlstningerne .
Sdan kan det virkelig udtrykkes , hvis programmet ikke fr tildelt en yderligere bevilling p 100 mio ecu til at imdekomme de stigende behov .
Denne forgelse kan heller ikke imdekomme de stigende behov og forventninger i de nuvrende medlemslande , idet allerede denne ekstrabevilling er en forudstning for , at programmet faktisk pbegyndes i de central- og steuropiske lande .
<P>
Kommissionens foreslede forgelse p 50 mio ecu er alts ikke tilstrkkelig , og Kulturudvalget har da ogs vret meget enig i sin understregning af , at der mindst er brug for en forgelse p 100 mio .
Dette krver ikke ndvendigvis en forgelse af det samlede budget , idet midlerne kan tages fra et andet sted , eksempelvis fra EU ' s informationsbevillinger .
Socrates-programmets aktiviteter er et meget bedre og mere givtigt informationsarbejde end hastigt gennemfrte informationskampagner .
<P>
Det alsidige uddannelsessamarbejde under Socrates-programmet er ogs den bedste forberedelse til et tttere EU-samarbejde og -medlemskab .
Derfor br Socrates-programmets dre ogs bnes for de associerede lande .
Liges urimeligt ville det vre kynisk at ppege for de unge i de nuvrende medlemslande , at Socratesprogrammet er for de f udvalgte , dvs. et program for eliten , hvor antallet eller niveauet af stipendierne overhovedet ikke er tilstrkkeligt til at dkke behovet .
Der er dog inden for rammerne af Socrates-programmet allerede nu opnet srdeles mange positive og lovende forbedringer af den uddannelsesmssige kvalitet i hele Europa .
Det er efter min mening srdeles vigtigt at fortstte arbejdet med efteruddannelsen af lrere og udviklingen samt udvidelsen af sprogundervisningen , eftersom disse er reelle forudstninger , for at den vigtige europiske mervrdi kan opns .
<P>
I EU er man med god grund bekymret for , at borgerne ikke oplever EU ' s arbejde som meningsfyldt , eller at det kommer tt ind p dem .
I denne sammenhng har vi ikke rd til at svkke trovrdigheden blandt borgerne til et s vigtigt og velfungerende program .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , vi Grnne mener , at det i dag for ikke at svkke trovrdigheden af SOCRATES-programmet , der i sin tid var udformet med henblik p alene at opfylde 12 medlemsstaters behov , i dag er ndvendigt at ge de midler , der er afsat til dets ivrksttelse .
Det voksende antal anmodninger om deltagelse og frst og fremmest 11 nye landes deltagelse i programmet fra 1998 er noget , der krver strre bevillinger for at sikre gensidig mobilitet mellem Den Europiske Union og de associerede lande .
<P>
Kommissionens forslag om en forhjelse af bevillingen p 5 , 9 % er ganske utilstrkkeligt og tager ikke hensyn til hverken det reelle behov og bningen af programmet for de associerede lande .
Vi nsker ikke , at SOCRATESprogrammets succes skal kunne komme i fare , og vi nsker heller ikke , at det alene skal vre til fordel for dem , der kan ptage sig vrtsforpligtelserne i det land , hvori det foregr .
<P>
Som flge heraf sttter De Grnne strkt fru Packs krav , idet de krver en betydelig forhjelse , der kan give et positivt signal til undervisningssektoren og befolkningerne .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand . De midler , som Den Europiske Union investerer i sin ungdomspolitik , str ganske afgjort i centrum for drftelserne her til morgen .
<P>
For her ligger netop problemet med SOCRATES-programmet : alle anerkender de positive aspekter og ndvendigheden af at udvikle foranstaltningerne .
Den vilje , man giver udtryk for , vil imidlertid vre virkningsls , hvis budgettet ikke forges tilsvarende .
Derfor br vi sttte mlstningen p de 100 mio ecu , der er foreslet af ordfreren , fru Pack , som jeg gerne vil rose for hendes arbejde .
<P>
Vi m ikke glemme , at Parlamentet under behandlingen i forligsudvalget kun accepterede disse 850 mio ecu , hvilket ligger langt under det oprindelige forslag , p betingelse af at disse ml blev revideret efter to r .
Nr visse central- og steuropiske lande bliver tilknyttet disse programmer , hvilket sker meget snart , vil der sledes blive behov for visse justeringer , ogs selv om der vil ske en samfinansiering gennem PHARE-programmet .
<P>
Det er et eksempel blandt mange , men det viser , at hvis vi nsker , at SOCRATES-programmet lever op til de forventninger , det helt legitimt har vakt , er det ndvendigt at give det en budgetmssig hndsrkning .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , selv om EU oprindeligt blev grundlagt som konomisk union , gr udviklingen i stadig hjere grad i retning af en uddannelsesunion .
P baggrund af den spndte situation p arbejdsmarkedet og i betragtning af konkurrencen fra billig , men drligt uddannet arbejdskraft , ligger Europas chance i et hjt uddannelsesniveau .
<P>
Vi anser derfor udbygningen af flleseuropiske handlingsprogrammer p uddannelsesomrdet for at vre en intelligent form for arbejdslshedsbekmpelse i Europa , som foregr p mellemlang sigt , men som er effektiv , og vi betragter derfor SOCRATES-programmet som en vigtig investering i Europas fremtid .
Selv om den finansielle forhjelse principielt skal hilses med stor tilfredshed , skal disse midler dog omfordeles internt for ikke at belaste det almindelige budget yderligere og forhindre eventuelle forhjelser af de nationale medlemsbidrag .
<P>
Derudover anser vi det for at vre uomgngelig ndvendigt at krve af de udvende organer , at de srger for en streng kontrol og fuldstndig gennemsigtighed i forbindelse med de stttede projekter for p den mde at forhindre , at der udbetales uberettiget finansiel sttte .
Med hensyn til inddragelsen af de central- og steuropiske lande i SOCRATES-programmet , hvilket vi ligeledes ser med stor tilfredshed p , opfordrer vi dog til , at der udarbejdes velfunderede behovsanalyser med henblik p at klarlgge de faktiske finansielle behov .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , mine damer og herrer , sprgsmlet om en forhjelse af SOCRATES skal omsider ses i en meget strre europolitisk sammenhng .
Det tjener jo p fortrffelig vis , som vi ved , den europiske integration , idet det gennem mde og udvekslingsforanstaltninger skaber varige grundlag for den mellemfolkelige forstelse og fremmer til de unges mobilitet svel som kvalifikationer inden for uddannelse og erhverv .
<P>
Men da frre og frre ansgninger om sttte kan efterkommes , og stttesatserne til dels er beskmmende lave og resulterer i en social udvlgelse , br der egentlig slet ikke herske tvivl om , at der skal ske en forhjelse her .
Jeg komplimenterer fru Pack for hendes betnkning og hendes redegrelse - og med hensyn til de finansielle nsker - og jeg vil gerne gre opmrksom p , at det er meget nskeligt omsider fuldt ud at inddrage de centralog steuropiske stater .
Men forhjer man ikke midlerne , begrnses udvekslingsprogrammerne i de vesteuropiske stater .
<P>
Men vi har ogs brug for flere midler - og jeg vil gerne srligt understrege dette - til at afbde de socialpolitiske mangler i programmet .
Sledes burde f.eks. flere unge fra sm og mellemstore virksomheder f mulighed for at deltage i udvekslingsprogrammer .
Her skal vi ogs overveje en ny formidlingsstruktur .
P eget initiativ og med egne midler deltager disse unge mennesker nppe i udvekslingsprogrammer .
Ogs disse unge fra erhvervsuddannelsen har behov for i kulturel henseende at mde naboerne i Europa og dermed i praksis lre tolerance og benhed over for omverdenen .
<P>
Dette er vigtigt , hvis vi virkelig nsker at tage fat p den genopblussende intolerance og fremmedhadet i Europa .
Vi skal f.eks. have muligheder for i hjere grad at arrangere udvekslingsprogrammer som led i venskabsbyforbindelser .
I en verden prget af internationalisering er fremmedsprogene vigtige .
Det er dog utilstrkkeligt , at kun knap 1 % af alle erhvervsskoleelever deltager i udvekslingsprogrammer .
<P>
konomiens globalisering krver ogs en globalisering af uddannelsen , dvs. internationalisering .
Vor kvalificering konkurrerer i dag med andre regioner i verden .
Her skal vi europere klare os i fremtiden .
Uddannelse , mobilitet og muligheder p arbejdsmarkedet danner i stadig hjere grad en kausal kde .
For s vidt udgr SOCRATES ogs et bidrag til beskftigelsespolitikken i Europa .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , allerfrst min store kompliment og tak til Doris Pack for hendes store engagement .
Vi ved alle fra vore hjemlande , hvor godt SOCRATES-programmet fungerer , og hvilken tilslutning det oplever .
<P>
Jeg er sikker p , at enhver af os kender mindst n studerende , som har studeret i det europiske udland med et ERASMUS-stipendium , eller en skoleklasse , som har arrangeret et udvekslingsophold ved hjlp af COMENIUS .
Og trods disse positive tilbagemeldinger nsker vi at nedskre midlerne til SOCRATESprogrammet .
Nej , det m ikke vre tilfldet !
SOCRATES er et af de mest kendte fllesskabsprogrammer , aktiviteterne deri svarer nje til borgernes behov og nr direkte ud til dem .
Programmet kan opvise en lang rkke resultater , herunder en stigning i mobiliteten i Den Europiske Union og fremskridt med hensyn til anerkendelse af eksamensbeviser .
<P>
Vi kan ikke altid tale om , at Unionen skal bringes tttere p borgerne , og s ikke sikre , at et s vellykket program kan viderefres .
Derudover er jeg af den opfattelse , at navnlig aspektet voksenuddannelse br tillgges en strre betydning som led i SOCRATES-programmet .
Kun ved at forhje midlerne med mindst 100 mio ECU kan vi opn , at det s hjt promoverede motto i form af livslang uddannelse gennemfres energisk .
SOCRATES kan og skal yde et bidrag til denne og andre innovationsprocesser , hvis Den Europiske Union vil forblive tro mod sine ml p uddannelsesomrdet og p trovrdig mde vise , at den er tt p borgerne .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , kre kolleger , SOCRATES-programmet , der har til forml at fremme den europiske dimension inden for undervisningsvsenet og srlig at nrme Unionen til dens borgere , har i de frste gennemfrelsesr haft en succes , der langt overstiger forventningerne .
Takket vret dette program har unge og voksne haft mulighed for langt bedre end fr at lre den europiske virkelighed med dens sprog og kultur at kende , og dette er noget , vi finder vsentligt med henblik p at skabe en strre og effektiv enhed p vort kontinent .
<P>
For en gangs skyld er vi alle enige om at give udtryk for en positiv opfattelse vedrrende et initiativ og fastholde , at dette skal stttes og fortstte i fremtiden .
Men der er et problem vedrrende finansieringen .
Oprindelig havde Kommissionen som bekendt foreslet et samlet belb p 1.005 millioner ECU for 12 medlemsstater .
Ved den endelige afgrelse , som blev truffet for to r siden , blev der kun afsat 850 millioner ECU til i alt 39 lande , idet antallet af medlemsstater i mellemtiden var blevet til 15 , hvortil kommer , at der skal tages hensyn til de 13 EFTAlande , de 10 Central- og steuropiske Lande og Cypern .
<P>
Jeg forstr derfor fuldt ud de konomiske grunde , som har fet Kommissionen til at fremstte et forslag , der kun omhandler en forhjelse med 50 millioner ECU til programmet , men jeg er enig med ordfreren , som jeg siger tak , i hendes bedmmelse , hvorefter denne plan br finansieres med mindst yderligere 100 millioner ECU .
Jeg er ogs enig med Budgetudvalget , og jeg ved , at det ikke ville vre umuligt at hente disse midler fra andre poster .
For blot at nvne et eksempel finder jeg , at et parlament og fllesskabsinstitutioner , som daglig har at gre med overdrevet store omkostninger ved de bygninger , hvori de virker , br finde en mde , hvorp dette betydelige kulturelle initiativ kan finansieres .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Ordfreren har allerede vret inde p SOCRATES ' uddannelsespolitiske betydning .
Men jeg vil ogs gerne understrege dette politiske aspekt , som allerede er berrt .
Vi klager jo overalt over de nationalistiske tendensers genopvgnen , frem for alt blandt de unge .
S tilvejebringer Den Europiske Union et virkelig fortrffeligt middel til at imdeg dette , idet den giver hundrede tusinder studerende mulighed for virkelig at opleve Europa , og s beskrer vi oven i kbet disse programmer og fratager dem deres virkning .
<P>
Der er to ting , der ikke m ske .
For det frste , at kun velstende studerende har rd til disse programmer som flge af disse finansielle begrnsninger .
Allerede nu er det vanskeligt for en studerende at klare de faktiske leveomkostninger i en studieby i udlandet med disse tilskud .
<P>
For det andet ville det vre en politisk dumhed , hvis vi udvider dette program til at omfatte steuropa og s ikke kan stille midlerne til rdighed dertil .
Det ville virkelig vre en politisk meningslshed .
Derfor sttter jeg denne forhjelse af midlerne og anser det i vrigt for at vre vigtigt , at hele sttteproblematikken i EU gennemgs .
Vi ser , at forkerte prioriteringer er fremherskende her .
Uddannelse er et srdeles vigtigt ml , og jeg hber , at vi nr det .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , jeg vil gerne rose fru Pack for denne betnkning .
Da Parlamentet udarbejdede sin oprindelige betnkning om SOCRATES-programmet , hvor jeg deltog i arbejdet sammen med fru Pack og hr . Verde i Aldea , havde vi meget store forventninger til programmet .
Mange af disse forventninger er blevet indfriet , men de bringes i fare p grund af manglende midler .
Som det tidligere er blevet ppeget , vil der , selv hvis Parlamentet gr med til at bevilge yderligere 100 mio. ecu over de nste to et halvt r som foreslet i denne betnkning , stadig vre tale om et mindre belb end det , Kommissionen oprindeligt sknnede ndvendigt for dette femrige program for de tolv davrende medlemsstater .
<P>
Programmet er vellykket og populrt ; det er populrt i Den Europiske Union og i ansgerlande og associerede lande .
Men der er en fare for , at vi ikke kan leve op til forventningerne .
Jeg ville nske , at politikerne i Parlamentet , Ministerrdet eller Kommissionen , nr de bestemmer sig for at fremme denne type programmer og skabe forventninger hos specielt de unge i Den Europiske Union , ogs var villige til at flge deres ord op med handling og bevilge de ndvendige midler til sdanne programmer .
Det er desvrre ikke tilfldet .
<P>
Som andre tidligere har sagt , er det nogle gange et sprgsml om , hvordan man bruger pengene .
Udgifterne til dette program i en periode p fem r svarer blot til , hvad vi giver i sttte til tobaksproducenterne i et enkelt r .
De rlige udgifter til dette program er sandsynligvis mindre end Fllesskabets tab som flge af svindel og inkompetence .
<P>


Der blev indfjet en artikel om uddannelse i Maastricht .
<P>
Det har vret fantastisk at f denne artikel med i traktaterne , men nr vi forpligter os til at gennemfre et program af denne art , m vi ogs srge for de ndvendige bevillinger , s drligt stillede unge , minoriteter og andre grupper ikke sttes nederst p listen , hvilket ellers let kan blive tilfldet .
Jeg hber , at Parlamentet vedtager det fremsatte forslag .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , den anden vigtigste beslutning i et menneskes liv er beslutningen om , hvilket erhverv vedkommende vil udve .
Den vigtigste beslutning er , hvilken gteflle vedkommende vlger .
Jeg mener , at begge beslutninger skal vre velgennemtnkte og nje undersgt , og det er ndvendigt , at man med hensyn til uddannelsen allerede i skoletiden fr flere oplysninger om , hvilke erhvervsmssige muligheder der vil vre til stede i fremtiden .
<P>
Netop SOCRATES-programmet stter ind her med forskning og med uddannelses- og videreuddannelsesforanstaltninger , ogs til lrerne .
Jeg mener , at SOCRATES giver os garanti for , at det uddannelsesbehov , som opstr i fremtiden , ogs kan dkkes , at uddannelsessektoren ikke producerer uden hensyntagen til markedet , og at forldre , lrere og skoleelever er helt klar over , hvad der fremover er ndvendigt i uddannelsessektoren .
<P>
Vi har politikere , som tror , at man skabe arbejdspladser med en tilfjelse , en artikel , en lov .
Jeg mener , at man kun kan skabe arbejdspladser , ved at man lrer mennesket at producere det eller tilbyde den tjenesteydelse , som forbrugerne nsker .
Dvs. vi m i erhvervene , i erhvervslivet lre menneskene , hvordan man fremstiller produkter , hvordan man tilbyder produkter og tjenesteydelser , som s kbes af forbrugeren .
<P>
Netop SOCRATES-programmet , som meget intensivt beskftiger sig med videreuddannelse , har her enorme fordele , og det samme glder LEONARDO-programmet .
De kan ganske enkelt lre menneskene , hvad de har brug for til at kunne dkke behovet i fremtiden .
Men ogs fremtidsprojekter som euroen og udvidelsen mod st er vigtige skridt , som vi skal gre vore lrere , vore skoleelever , de voksne bekendt med .
Derfor er livslang uddannelse og dermed LEONARDO meget vigtig for vor fremtid , og det skal gives absolut prioritering .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , med de nye socialistiske regeringer rundt omkring i Europa bliver et folkets Europa stedse vigtigere .
Intet program er i hjere grad end SOCRATES udtryk for et folkets Europa , mske lige bortset fra den volontrtjeneste , vi netop har talt om .
Tusindvis af studerende og elever i Den Europiske Union har mulighed for at deltage i udvekslingsprogrammer og lre deres medborgere at kende .
Det er grunden til , at vi for to et halvt r siden ikke var tilfredse med det belb , som Rdet foreslog , og under mglingsprocessen forhandlede vi os frem til at tage den konomiske situation op til fornyet forhandling p dette tidspunkt .
<P>
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier finder det meget vigtigt at stille betydeligt flere midler til rdighed for programmet for at yde det retfrdighed .
Der har siden 1994 ikke blot vret en stigning i antallet af medlemsstater med ret til at sge om sttte , men det er ogs frst nu , at vi for alvor mrker effekten af de informationskampagner , der blev gennemfrt i 1995 og 1996 .
Det er frst nu , at visse omrder af programmet bliver fuldt tilgngelige .
<P>
Der har ydermere vret en stigende eftersprgsel under de forskellige projekter p grund af partnerskaber , der er udviklet som i forbindelse med det europiske r for livslang uddannelse , der var meget vellykket i hele Den Europiske Union .
Vi m heller ikke glemme henstillingerne i den endelige rapport fra task forcen  Uddannelsessoftware og multimedia  .
Pengene til alle disse projekter skal nu skaffes via SOCRATESprogrammet .
<P>
Hvad sker der , hvis vi ikke finder de ndvendige midler ?
I teorien har alle studerende mulighed for at f et stipendium p maksimalt 5.000 ecu pr. r , men hvis alle de sttteberettigede studerende fik den sttte , de sgte om , ville der i realiteten kun vre 75 ecu pr. studerende pr. mned .
Det er uacceptabelt .
Det bliver bestemt ikke noget problem at bruge pengene .
Programmet er overtegnet fire gange , og det er begrnset af de budgetmssige retningslinier , hvor det optrder som en prioritet .
Det vil bestemt fortsat vre at finde verst p vores dagsorden .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , Europa har ingen fremtid , hvis det ikke tager vare p de nye generationer .
Hverken den flles valuta , den frie bevgelighed eller den flles sikkerhedspolitik tjener noget forml , hvis der ikke findes mennesker , som p grundlag heraf kan og vil opbygge en verden i fred og skabe et bedre liv .
<P>
SOCRATES er et program , som i forlngelse af det succesrige ERASMUS-program vedrrende udveksling af universitetsstuderende gr det muligt for et stigende antal studerende og undervisere at udveksle erfaringer og viden og skabe et ndens og venskabets Europa .
<P>
Det er hverken sundt eller bredygtigt , hvis der kun findes n supermagt i verden .
Europa er forpligtet til at tage udfordringen op og indtage den plads , der tilkommer det , af hensyn til ligevgten i det nye globaliserede samfund .
Unionen kan ikke fortsat fungere som en konomisk gigant , men en social , politisk og kulturel dvrg .
<P>
Derfor er det ndvendigt , ikke alene at opretholde , men r for r at lade SOCRATES-programmet og dets naturlige supplement , den nye europiske volontrtjeneste , vokse eksponentielt .
Det er sdanne tiltag , og kun dem , der kan ndre mentalitet og holdninger .
Det er dem , og kun dem , der kan vende den farlige tendens til autisme , individualisme og forbrugerisme , som er s delggende og fr folk til at miste troen p projektet .
<P>
SOCRATES-programmet er historien om en succes .
Hvad er det for en form for blindhed som gr , at selv den nulstigning , der foresls i budgettet for 1998 , skal fravristes med tnger af vores modige ordfrer , fru Doris Pack ?
<P>
Jeg fler mig fristet til , hr. formand , at foresl et srligt SOCRATES-program for politiske beslutningstagere .
Mske vil man derefter tydeligere kunne se , hvad der skal prioriteres i dette Europa , som vi siger , vi elsker , men som vi ikke forstr at opbygge .
<SPEAKER ID=65 NAME="Cresson">
Hr. formand , rede medlemmer . Jeg vil allerfrst gerne takke Parlamentet for s hurtigt at have behandlet dette forslag , som Kommissionen vedtog for knap tre mneder siden .
Dette vidner om Deres store engagement til fordel for dette program .
<P>
Da programmet blev vedtaget for lidt over to r siden , fik det solid sttte fra Deres side .
I dag vil jeg gerne isr takke fru Pack for hendes glimrende betnkning og fru Dhrkop Dhrkop , fordi hun har forsvaret denne sag over for Budgetudvalget .
<P>
SOCRATES-programmet er nemlig vsentligt for opbygningen af denne  union af viden  , som vi alle nsker s strkt .
<P>
Det ville naturligvis vre bedre at kunne tale til et roligere publikum , hvor alle sad ned .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Jeg anmoder forsamlingen om at forholde sig tavs , sledes at vi kan hre kommissrens redegrelser .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Cresson">
De har i vrigt selv erindret om , at SOCRATES gr det muligt at bringe Unionen tttere p borgerne , og her tnker jeg nrmere bestemt p de omkring 70 mio unge i Fllesskabet , de 4 mio undervisere , de 11 mio studerende , men ogs p de voksne , der i jeblikket er under uddannelse .
<P>
Umiddelbart fr regeringskonferencen i Amsterdam , som vi vil forsge at samle de europiske borgere om , er SOCRATES en eksemplarisk demonstration af en europisk opbygning , der tjener den enkelte .
<P>
Programmet spiller ligeledes en afgrende rolle for udviklingen af menneskelige ressourcer , der er nglen til genetablering af vore arbejdspladser samt vores konkurrenceevne og vkst .
Endelig udgr det et vigtigt stttepunkt for Fllesskabets udvidelsesproces , eftersom det bner mulighed for , at Cypern og de associerede lande i Central- og steuropa kan deltage i programmer , der forbereder bde deres borgere og deres institutioner p tilslutningen til Fllesskabet .
<P>
Det br ligeledes understreges , at vi opnr disse resultater med ekstremt lave omkostninger .
I betragtning af forhjelsen af den finansieringsramme , Kommissionen har planlagt , tegner SOCRATES sig nemlig kun for 0 , 2 % af Fllesskabets budget i 1998 .
I betragtning af programmets betydning kan Kommissionen , i vrigt i lighed med Europa-Parlamentet , kun beklage strrelsen af den finansieringsramme , der blev vedtaget for to r siden og , som De husker , faktisk svarede til en reduktion p 150 mio ecu i forhold til vort oprindelige forslag .
<P>
Erfaringerne fra de sidste to r viser , at Kommissionens oprindelige forslag ikke blot var realistisk , men endda svarede til det minimumsbelb , der ville have vret ndvendigt .
Programmet har nemlig fet en srdeles begejstret modtagelse i uddannelsesmiljerne i samtlige medlemsstater .
Det er et af de mest populre programmer , og der findes ikke en medlemsstat , hvor undervisere , unge , studerende og skoler ikke har hrt om Den Europiske Unions uddannelsesprogrammer .
<P>
Ved at foresl en forhjelse af finansieringsrammen efter disse to r , hvor programmet er blevet videreudviklet , har Fllesskabet til hensigt at imdekomme de forventninger , borgerne har .
<P>
Nr vi ser p de ndringer , Parlamentet har foreslet .. ...
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Undskyld , jeg har p fornemmelsen , at De er meget generet af larmen i salen , og jeg vil gerne bringe den til ophr .
<P>
Kre kolleger , vr venlige at vre stille .
Det er meget ubehageligt at tale i larm .
De ved det alle , for vi har alle prvet det .
Tak for Deres forstelse .
<SPEAKER ID=69 NAME="Cresson">
Hvis vi sledes gennemgr de ndringsforslag , Parlamentet har stillet til vores forslag til afgrelse , forekommer det mig klart , at de fleste af disse sigter mod at styrke Kommissionens argumentation til fordel for forhjelsen , en argumentation som vi uophrligt har forsvaret over for Rdet .
<P>
Jeg kan nok en gang kun glde mig over denne sttte .
Det er isr tilfldet med det frste ndringsforslag , hvor opmrksomheden henledes p hvidbogen og grnbogen samt p den budgetmssige prioritet , EuropaParlamentet tillgger uddannelsesprogrammet .
Dette ndringsforslag vil naturligvis blive medtaget .
Vi accepterer ligeledes det andet ndringsforslag , der styrker Kommissionens argumenter vedrrende konsekvenserne af en fastholdelse af et finansielt status quo eller en for lille forhjelse , der vil medfre en fortsat reduktion af de bevilgede stttebelb .
Dette ndringsforslag vil derfor blive indarbejdet efter en mindre ndring for at sikre en mere afbalanceret analyse af den indvirkning , som en afvisning af forhjelsen vil f .
Dette glder ligeledes det tredje ndringsforslag .
<P>
I begrundelsen henleder Kommissionen opmrksomheden p den budgetmssige indvirkning , der kan f medlemsstaternes institutioner , hvis SOCRATES blev bnet for de associerede lande i Central- og steuropa samt Cypern .
ndringsforslaget vil derfor blive medtaget med en mindre redaktionel ndring .
Jeg vil i vrigt tilfje , at de central- og steuropiske lande kan f sttte fra PHARE-programmet .
Hvis de omkostninger , der er direkte knyttet til disse nye landes deltagelse , skulle dkkes af deres egne bidrag , kunne samarbejdet med disse nemlig medfre betydelige ekstraudgifter for medlemsstaternes institutioner .
ndringsforslaget vil imidlertid blive ndret en smule for at tage hjde for , at bningen af programmet endnu ikke er trdt i kraft , idet ikrafttrdelsen er fastsat til andet halvr af 1997 .
<P>
Hvad det fjerde ndringsforslag angr mener Kommissionen , at de deri indeholdte argumenter allerede er tilstrkkeligt dkket af ndringsforslag 2 og 3 , og det vil derfor ikke blive medtaget .
Det femte ndringsforslag indeholder en relevant henvisning til den budgetmssige sammenhng , der gr det muligt at finansiere den forhjelse , Kommissionen har foreslet i forslaget til afgrelse .
Det vil derfor blive indarbejdet med en mindre redaktionel ndring .
<P>
Kommissionen er derimod ikke p nuvrende stade i stand til at indarbejde det sjette ndringsforslag vedrrende forhjelsen af det supplerende belb , selv om vi noterer , at det styrker argumentationen for en forhjelse af finansieringsrammen .
Kommissionen mener nemlig , at det i den nuvrende budgetsituation er vanskeligt at foresl et hjere belb .
I 1998 har Kommissionen imidlertid foreslet en forhjelse for SOCRATES p 11 % i forhold til 1997 , og disse 11 % skal sammenlignes med forhjelsen for de interne politikkers vedkommende , som kun er p 0 , 5 % .
Vi har sledes bde en forhjelse for de samlede interne politikker p 0 , 5 % og en forhjelse for SOCRATES p 11 % , der ligeledes skal sammenlignes med forhjelsen for politikkerne for almen uddannelse , erhvervsuddannelse og ungdom , som kun er p lidt over 6 % . Kort sagt : 0 , 5 % til interne politikker , 6 % til uddannelses- , erhvervsuddannelses- og ungdomspolitikker og 11 % til SOCRATES-programmet .
Det er ganske vist ikke perfekt , men disse tal viser under alle omstndigheder en vilje til at g videre med hensyn til SOCRATES .
<P>
Jeg er naturligvis bevidst om den skuffelse , dette svar kan fremkalde hos de parlamentsmedlemmer , der har kmpet , som vi selv i vrigt , for at programmet kunne rde over en finansieringsramme , der stod bedre ml med dets udviklingsperspektiver og vore medborgeres forventninger .
<P>
Jeg kan derimod forsikre Dem om , at Kommissionen vil se p resultaterne af Deres overvejelser med al mulig interesse .
Deres sttte til fllesskabsprogrammer p uddannelsesomrderne fr faktisk en meget betydelig indvirkning p SOCRATES-programmet i dets nuvrende form og vil fortsat have en virkning , nr vi udarbejder vore aktioner efter r 2000 .
P det tidspunkt vil arbejdet med udviklingen af nste generation af fllesskabsprogrammer nemlig begynde , og de , der udvikler dem , vil i vid udstrkning tage hensyn til Deres forslag .
<P>
Jeg vil gerne understrege , hvor afgrende denne periode er , eftersom dette arbejde udfres p et tidspunkt , hvor de nye finansielle overslag er ved at tegne sig .
Deres lyst til at styrke midlerne til SOCRATES-programmet reprsenterer et meget klart engagement og et meget klart politisk budskab med hensyn til Deres prioriteter for morgendagens Europa .
Jeg opfatter dette budskab som en meget kraftig opmuntring , og det takker jeg Dem for .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Medlemmernes bifald viser , i hvor hj grad hver isr har lyttet opmrksomt til Dem , fru kommissr .
Jeg takker Dem .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted med det samme .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi skal i gang med afstemningen .
Som De har kunnet se , er situationen lidt vanskelig .
Vi har mange afstemninger .
De har foran Dem omkring 30 sider .
<P>
Jeg vil fremstte to forslag .
Det frste er , at vi stemmer indtil kl .
13.30 , og det andet er , at vi udstter afstemningen om Fontaine-betnkningen til i aften . Ordfreren har sagt , at hun ikke s noget til hinder for , at afstemningen om denne betnkning fandt sted i aften , selv om den indeholder et forslag til lovgivningsmssig beslutning .
<P>
Betnkning ( A4-0173 / 97 ) af Sturdy for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til seksten forordninger fra Rdet vedrrende faststtelse af landbrugspriser og visse hertil knyttede foranstaltninger 1997-1998 ( KOM ( 97 ) 0089 - C4-0114 / 97 til C4-0129 / 97-97-0087 ( CNS ) til 97 / 0089 ( CNS ) , 97 / 0091 ( CNS ) til 97 / 0094 ( CNS ) - 97 / 0096 ( CNS ) til 97 / 0102 ( CNS ) , 97 / 0905 ( CNS ) og 97 / 0906 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Fru formand , mske kan jeg lette tidspresset en smule med PPE-Gruppens forslag vedrrende Sturdy-betnkningen .
Jeg vil p min gruppes vegne gerne anmode om , at afstemningen om denne betnkning udsttes .
Jeg vil gerne begrunde dette med tre stninger .
Landbrugsudvalget vedtog under sin afstemning om Sturdy-betnkningen en afbalanceret pakke i forbindelse med forslagene til landbrugspriser .
Denne pakkes samlede belb indeholder dog yderligere omkostninger p ca .
170 mio ECU . Dette er ogs p baggrund af de budgetpolitiske krav , som vi ogs er stillet over for her , naturligvis et problem .
<P>
Parallelt med disse afstemninger foregr ad hoc-proceduren for regnskabsret 1998 , og det ser ud til , at der som led i denne ad hoc-procedure kan findes en kompensation langt ud over de 170 mio ECU .
For at klarlgge denne mulighed for budgetpolitisk neutralitet havde vi til hver lovgivningsmssig beslutning indgivet ndringsforslag nr . 31-46 , som ikke kunne behandles af formelle grunde .
Vi vil p baggrund heraf gerne foresl Dem , at afstemningen om Sturdy-betnkningen finder sted i forbindelse med betnkningen om ad hoc-proceduren for ogs at sikre Parlamentets budgetpolitiske integritet .
Jeg beder om Deres sttte .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Hr . Bge , hvis jeg har forstet Dem ret , anmoder De om , at forretningsordenens artikel 131 bliver taget i anvendelse .
Er der nogen , der nsker at tage ordet imod dette forslag ?
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">

Fru formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe lader sig ikke betage af disse foregivne bestrbelser p besparelser fra PPE-gruppens side .
<P>
Hvis der er et problem vedrrende budgettets neutralitet i henseende til landbrugspriserne , skyldes dette i realiteten det alvorlige modstningsforhold , der findes mellem de to betnkninger af Sturdy og Funk .

Jeg vil erindre kollegerne her i salen om , at landbrugspriserne for 1998 ikke fastlgges efter betnkningen af Sturdy , men betnkningen af Funk , og der er derfor tale om to meget snvert forbundne forhold .


<P>
Jeg opfordrer mine kolleger til at stemme for ndringsforslagene nr .
24 og 26 , der er fremsat af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vedrrende betnkningen af Funk .
Der er tale om to ndringsforslag , der uden at beg alvorlig uretfrdighed over for landmndene gr det muligt at spare 500 millioner ECU p budgettet for 1998 .
Der er talrige muligheder for at dkke en eventuel mangel p neutralitet i budgettet for landbrugspriserne i betnkningen af Sturdy .
Jeg tror derfor ikke , at noget taler for denne udsttelse .
Der ville mske vre mening i at henvise begge betnkningerne til fornyet udvalgsbehandling med henblik p at drfte tingene p ny , men da dette ikke sker , mener jeg ikke at det er muligt . Hvis der noget omrde , hvorp man kan spare midler i landbruget , er det kornarealomrdet , der dkker 40 % af landbrugsudgifterne .
Med betnkningen af Funk har vi mistet muligheden for at sige noget om netop denne betydelige sektor .
Som flge heraf viser PPE-gruppens holdning efter min opfattelse en alvorlig politisk partiskhed i hjere grad end neutralitet i budgettet .
<P>
( Anmodningen om udsttelse af afstemningen forkastedes )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de seksten forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<SPEAKER ID=75 NAME="Lulling">
Kre kolleger , tak for Deres massive afstemning til fordel for min betnkning .
I forgrs , fru formand , erklrede kommissr Fischler her , at han ngtede at tage hensyn til tyve af de toogtyve ndringer til hans meget udvandede forslag .
Disse to ndringsforslag er praktisk talt kun en formssag .
Min frste reaktion p denne holdning , der er udtryk for en fljtende ligegyldighed over for de forslag , som vi har vedtaget her for to et halvt r siden til fremme af direkte sttte for at redde den europiske biavl , var at forlange , at forslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling .
Men da De netop har vedtaget min betnkning med s massivt et flertal og for ikke at spilde mere tid p frugteslse diskussioner med Kommissionen , i betragtning af dennes holdning , vender jeg mig mod Ministerrdet og hber , at Rdet ikke ignorerer de forslag , som Parlamentet har overvejet nje i tolv r , og at det vil behandle dem positivt .
<P>
Fru formand , det er i denne nd , at jeg vil bede Dem vedtage forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Udmrket , fru Lulling . Men inden jeg stter forslaget til lovgivningsmssig beslutning til afstemning , vil jeg henvende mig til fru Cresson for at sprge , om kommissr Fischler ikke tilfldigvis skulle have tnkt over tingene i nattens lb .
<SPEAKER ID=77 NAME="Cresson">
Desvrre har jeg ikke haft lejlighed til at mdes med kommissr Fischler her til morgen for at hre , om han skulle have tnkt over tingene i nat , men hvis jeg fr nye oplysninger , skal jeg meddele Dem det .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Jeg er sikker p , at De vil underrette ham om Parlamentets utilfredshed .
Jeg beklager naturligvis ogs Rdets fravr .
Jeg stter forslaget til lovgivningsmssig beslutning til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Der er ikke indkommet ndringsforslag til dette flles beslutningsforslag , men hr . Jarzembowski har anmodet om at f rettet en fejl , og derefter vil hr .
Cornelissen stille et mundtligt ndringsforslag til punkt 4 .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , vi har besluttet , at vi gr begge dele i fllesskab , for at vi ikke spilder for meget tid .
Som korrektion vil jeg gerne have , at henvisningen i punkt D til et rdsmde vedrrende turisme udgr , da dette aldrig har fundet sted .
Det er sledes et teknisk problem .
Vi beder om , sfremt ingen i Parlamentet gr indsigelse mod det , at ordene  at godkende  i punkt 4 erstattes med ordene  ufortvet at godkende  .
Det er vort mundtlige ndringsforslag !
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Er der indsigelser mod disse forslag fra hr . Jarzembowski ?
Det er ikke tilfldet . Jeg stter derfor hele det sledes ndrede forslag til beslutning til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , jeg tager kun ordet kort for at erindre om , at Gruppen De Grnne og mange andre parlamentsmedlemmer ogs i r havde fremsat ndringsforslag for at gre opmrksom p , at Den Europiske Union fortsat gennem priserne p hornkvg ogs finansierer tyrefgtning .
Da vi finder det i absolut modstning til selve traktatens nd og den almindelige opfattelse hos en stor del af den europiske befolkning , finder vi , at man ikke fortsat kan sttte denne form for grusomme skuespil , der virker nedbrydende p tilskuerne og grusomt over for de dyr , der udsttes for det .
<P>
Af disse grunde havde Europa-Parlamentet allerede sidste r udtalt sig herimod , i det mindste i form af en betragtning , og overladt det til Kommissionen og Rdet at rde bod p dette uheldige forhold .
Men der er ikke sket noget .
Af disse grunde er der p ny fremsat ndringsforslag , og jeg giver p Gruppen De Grnnes vegne udtryk for , at vi vil stemme for disse , selvom forsamlingen beklageligvis ikke har fundet det hensigtsmssigt at flge disse anvisninger .
<SPEAKER ID=83 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi undlader at stemme ved afstemningen om denne betnkning , da vi mener , at den flles landbrugspolitik br underkastes en grundlggende reform .
Den nuvrende gennemregulerede landbrugspolitik er bureaukratisk , ineffektiv og fordelingspolitisk forkastelig .
Vi hber , og vil gre alt for , at der kan gennemfres en drastisk reform af landbrugspolitikken i 1999 .
<SPEAKER ID=84 NAME="Holm">
Nr det glder forslaget til retsakt nr . 9 vedrrende voksent kvg , er det med stor skuffelse , jeg konstaterer , at Europa-Parlamentet ikke har vedtaget ndringsforslaget om tyrefgtning .
Jeg kan ikke forst , hvordan Europa-Parlamentet har kunnet godkende , at der kan ydes EU-landbrugssttte til dyr , der anvendes til tyrefgtning .
Efter min mening br der ikke ydes nogen konomisk sttte til denne vanvittige , barbariske mde at behandle dyr p .
Personlig stemte jeg naturligvis for de ndringsforslag , som drejede sig herom .
<SPEAKER ID=85 NAME="Martinez">
Europa-Parlamentet har fet forelagt seksten forordninger om faststtelse af landbrugspriser for 1998 .
Den sammenhng , hvori denne rlige , men i dag noget matte , messe for landbruget foregr , kan sammenfattes i tre datoer :
<P>
1999 den flles valuta og  r 3-pakken  om den fem-rige budgetplanlgning ; 2000 og indledningen af forhandlingerne med Verdenshandelsorganisationen og endelig 2002 med begyndelsen af udvidelsen mod st .
<P>
Disse tre skringsdatoer , der betyder tre voldsomme omvltninger , bestyrker Kommissionen i dens snvre revisoranskuelse , der er stivnet i en spare- og rationeringspolitik .
Dette forklarer fastfrysningen af landbrugspriserne for 1998 med en nedsttelse af udligningssttten for faldet i priserne p korn og olieplanter svel som nedsttelsen i braklgningssttte , idet braklgningsprocenten for 1998 i vrigt er sat op til omkring 10 % med en trussel om en grundsats p 17 , 65 % .
<P>
Denne rationeringslinie forsvares ved , at man p ny synger det evige omkvd om overproduktion og de enorme omkostninger ved oplagring .
Bruxelles krer nok en gang katastrofefilmen fra begyndelsen af 1990 ' erne , idet man truer med et kornlager p 58 mio tons i 2005 under pskud af en god hst p 202 mio tons i 1996-97 , heraf de 60 mio tons i Frankrig .
<P>
Imidlertid glemmer Kommissionen naturligvis at sige , at verdenslagrene er helt i bund , idet man rder over 40 dages forbrug p verdensplan .
Det er i vrigt sandt i en sdan grad , at man for at kunne opretholde forsyningen til det europiske marked har genindfrt en eksportafgift p 15 ecu pr. ton .
<P>
Man skulle tro , man var vendt tilbage til slutningen af enevlden , hvor man organiserede kornmangel til fordel for nogle f .
<P>
Alt i alt ville den fornuftige lsning vre bde at fjerne den ekstraordinre og den ordinre braklgning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Souchet">
 Prispakken  er et resultat af budgetforslaget for EUGFL , Garantisektionen .
Til trods for at retningslinierne forudsatte et udgiftsloft p 43.267 mio ecu , er det forventede budget for nste hstr kun p 41.009 mio ecu , det vil sige en vkst p 0 , 5 % i forhold til det nuvrende landbrugsbudget .
<P>
De fleste medlemsstater plgger meget strenge udgiftsbegrnsninger for at overholde konvergenskriterierne , som er fastsat i Traktaten om Den Europiske Union , og som er en betingelse for deltagelse i Den konomiske og Monetre Union .
Landmndene bidrager sledes i strrelsesordenen 2 , 258 mio ecu til indfrelsen af den flles valuta , og det er kun under hensyntagen til budgettet for EUGFL , Garantisektionen .
<P>
Kommissionen foreslr alts en prispakke , der kan opsummeres ved en fastfrysning af priserne og en reduktion af sttten ( reduktion af de mnedlige forhjelser af interventionspriserne p korn og ris samt af restitutioner for oplagring af sukker ) .
<P>
Europa-Kommissionen prciserer i sit forslag , at de i prispakken foreslede foranstaltninger skal ses i sammenhng med dens tidligere forslag til ndring af sttteudbetaling til markafgrder , hvor der forudsttes en reduktion p 7 % samt en reduktion i udbetalingerne af braklgningssttte med det forml at give de jorder , der braklgges , samme vilkr som jorder , der ikke lgges brak .
Formlet er at spare 1.400 mio ecu p landbrugsbudgettet for 1998 .
<P>
I stedet for denne strengt regnskabsmssige holdning til landbruget burde Europa-Kommissionen snarere indtage en social holdning til landbefolkningen , for hvem landbruget udgr den konomiske rygrad .
Ser man p den sociale status , var ret 1996 en katastrofe for livet p landet : 600.000 bedrifter blev nedlagt , 230.000 fuldtidslandarbejdere mistede deres arbejde .
Til disse foruroligende tal skal der yderligere lgges tab af arbejdspladser p landet i tilknytning til landbruget inden for de sektorer , der omfatter handel , hndvrk og offentlige tjenesteydelser .
<P>
Vores gruppe sttter de ndringsforslag , der er fremsat og vedtaget i Landbrugsudvalget .
Generalordfreren for budgettet hr . Tillich prciserede under forhandlingen , at han p grund af budgetstramning og indfrelse af den flles valuta havde til hensigt at afvise disse ndringsforslag , som ville  koste  140 mio ecu ud af et samlet budget for EUGFL , Garantisektionen , p 41.009 mio ecu .
<P>
Vi hber , at Rdet kan bje Kommissionens forslag , sledes at det strst mulige antal landmnd og landarbejdere kan bevare deres arbejdsvrktj og deres beskftigelse i et Europa , der oplever en alarmerende stigning i arbejdslsheden ( over 12 mio arbejdslse ) .
<P>
Betnkning af Funk ( A4-0176 / 97 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi har valgt at stemme i overensstemmelse med De Europiske Socialdemokratiers Gruppes linje og bifalde Kommissionens forslag om at snke godtgrelserne for markafgrder .
Vi mener , at det er det maksimale , vi kan opn lige nu .
Vor grundlggende holdning er imidlertid , at landbrugssttten skal snkes langt mere , end hvad Kommissionens forslag indebrer .
<SPEAKER ID=88 NAME="Novo">
Vi stemte for Funk-betnkningen , fordi den afviser grundlaget for Kommissionens forslag om en sttteordning for producenter af visse markafgrder .
Kommissionens forslag tog rent faktisk sigte p at skaffe midler til at finansiere en ndplan til stabilisering af oksekdssektoren i klvandet p BSE-krisen gennem en udsttelse af betalingerne til oliefr og nedsttelse af sttten til kornafgrder og jordudtagning , foranstaltninger , som ydermere skulle vre af permanent og irreversibel karakter .
<P>
Af konklusionerne af BSE-undersgelserne fremgik det , at finansieringen af flgerne af BSE skulle afholdes over budgettet og / eller af den medlemsstat , der er hovedansvarlig for udbredelsen af denne sygdom .
Kommissionens hensigt var at skaffe midler til finansieringen gennem besparelser opnet ved en nedsttelse af sttten til landbruget .
<P>
Funk-betnkningen afviser Kommissionens forslag , og derfor stemte vi for den .
Det skal imidlertid understreges , at det ikke er inden for rammerne af dette kommissionsforslag eller af den foreliggende betnkning , at eventuelle ndringer af sttteordningerne i forbindelse med den kommende revision af den flles landbrugspolitik skal analyseres ; jeg tnker f.eks. p ( efter vores mening nskvrdige ) ndringer i sttten til de omhandlede markafgrder til fordel for smbedrifter , til landbrugere med lave indkomster , som ikke har alternative indkomstmuligheder og landbrugere , som er hjemmehrende i ugunstigt stillede regioner .
<SPEAKER ID=89 NAME="Souchet">
BSE-krisen har bde medfrt et styrtdyk i forbruget af oksekd og et meget voldsomt fald i priserne .
I betragtning af Europa-Kommissionens ansvar , sledes som det er blevet belyst i Det Midlertidige Undersgelsesudvalgs beretning , er det rimeligt , at Den Europiske Union betaler erstatning til kvgopdrtterne .
<P>
I solidaritet med landmndene havde Kommissionen i sit oprindelige forslag planlagt en pakke bestende af 3 forslag til forordning .
Det frste indeholdt foranstaltninger til fordel for oksekdssektoren , det andet finansiering af denne sttte gennem en mrkbar reduktion af sttten til store bedrifter og det tredje strukturforanstaltninger .
<P>
Europa-Parlamentet besluttede , i modstrid med udtalelsen fra sit eget Budgetudvalg , kun at vedtage foranstaltningerne til fremme af oksekdssektoren og at forkaste de to vrige forslag til forordning .
<P>
Betnkningen af Funk , som vi skal udtale os om , er sledes blevet reduceret med to forslag til forordning , der blev forkastet den 17. september 1996 .
<P>
Vores gruppe er positivt indstillet over for de ndringsforslag , der er fremsat og vedtaget i Landbrugsudvalget , for de fjerner eller modificerer en rkke prmisser og artikler , der strider mod franske og europiske landmnds interesser .
De foreslede budgetbesparelser gr det ikke lngere muligt at kompensere for sttten til kvgopdrttere , men giver mulighed for en besparelse p 2 , 4 mia ecu p landbrugsbudgettet ( jvf .
Sturdybetnkningen om prispakken ) .
<P>
I-EDN-Gruppen afviser denne rent budgetmssige holdning , der kun har til forml at give visse medlemsstater mulighed for at gennemfre tvangsforanstaltninger i forbindelse med gennemfrelsen af den flles valuta .
<P>
Vi beklager , at man har tilrettelagt Parlamentets forhandlinger sledes , at betnkningerne af Sturdy og Funk skulle behandles sammen og dermed blev knyttet sammen af budgetmssige overvejelser .
<P>
Eftersom sttten til kvgopdrttere er finansieret takket vre en undervurdering af priser og landbrugssttteordninger p over 1 mia ecu , kan vi ikke acceptere reduktionen p 12 , 2 % i interventionsniveauet for oksekd , sledes som det er fastsat i udkastet til landbrugsbudget for 1998 .
<P>
Et stort antal landbrugsbedrifter befinder sig i dag i en meget vanskelig situation ; det er derfor ndvendigt at ivrkstte en landbrugspolitik med det forml at genopbygge landbruget og ikke en budgetmssig stramningspolitik .
Eftersom landmndene ikke kommer til at f fordel af indfrelsen af den flles valuta , hvis den ellers finder sted , ville det vre srlig uretfrdigt , om de skulle finansiere dens indfrelse .
<P>
Betnkning af Baldarelli ( A4-0189 / 97 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi undlader at stemme ved afstemningen om denne betnkning , da vi mener , at den flles landbrugspolitik br underkastes en grundlggende reform .
Den nuvrende gennemregulerede landbrugspolitik er bureaukratisk , ineffektiv og fordelingspolitisk forkastelig .
Vi hber , og vil gre alt for , at der kan gennemfres en drastisk reform af landbrugspolitikken i 1999 .
<SPEAKER ID=91 NAME="Novo">
Med et forslag om ndring af forordning nr . 1765 / 92 har Kommissionen foreslet , at der indfres maksimale garantiarealer for produktion af hrd hvede , for Portugals vedkommende kun 35.000 ha .
<P>
Baldarelli-betnkningen foreslr , at det maksimale garantiareal i Portugal skal hves til 90.000 ha , hjere end det traditionelle produktionsniveau ( omkring 70.000 ha ) , men lavere end det potentielle produktionsniveau ( 100.000 ha ) .
<P>
Dette ndringsforslag er langt mere positivt end det af Kommissionen foreslede .
Hertil kommer , at Baldarellibetnkningen stipulerer med en overskridelse p 5 % af det maksimale garantiareal til sttte for unge landmnd , der har til hensigt at pbegynde produktionen af hrd hvede .
Derfor har vi stemt for .
<SPEAKER ID=92 NAME="Souchet">
For at klargre den holdning I-EDN-Gruppen har vedtaget , er det ndvendigt at erindre om , at produktionen af hrd hvede blev mishandlet af den flles landbrugspolitik fra 1992 .
<P>
Arealerne med hrd hvede i Europa faldt med 12 % mellem 1991 og 1992 ( gennemsnit over to r ) samt i 1995 og 1996 p grund af braklgning og isr den manglende sttte i utraditionelle omrder .
<P>
Produktionen styrtdykkede samtidig med 35 % , fordi der oven i virkningen af nedskringen af arealet kom en yderligere indvirkning p grund af faldende ydelse .
Klimatiske betingelser , tilbagegang i produktionen i de utraditionelle omrder med hjere ydelse og en vis ekstensivering p grund af den meget betydelige andel af direkte sttte til produkt / ha i de traditionelle omrder er hovedrsagerne til den faldende ydelse i den europiske produktion .
<P>
Derfor gik Den Europiske Union fra en situation med en nettoeksport p 2 mio tons hvedegryn og pasta til en situation med nettounderskud .
<P>
Vore ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget , giver dels mulighed for en smidiggrelse af de mekanismer , der bruges til forvaltning af de individuelle referencer i de traditionelle omrder , hvilket vil ge det faktiske produktionsareal og vil dels forhje loftet for de arealer , der kan blive omfattet af den reducerede sttte i de utraditionelle omrder , hvilket vil garantere forsyningssikkerheden for den europiske fdevareindustri , navnlig den , der findes i Nordfrankrig .
Den interregionale indgangsvinkel , vi har foreslet , burde p en gang imdekomme de franske producenter i de traditionelle omrder og i de utraditionelle omrder , samtidig med at vi kan begrnse importen af hrd hvede fra tredjelande til Europa .
<P>
Med henblik p en god udnyttelse af sttten i de traditionelle omrder i Sydeuropa og en god kvalitativ tilpasning af hrd hvede , der lever op til fdevarevirksomhedernes behov , er det helt ndvendigt at krve kvalitetsudsd .
Netop p dette punkt har vi foreslet en ndring , som ogs blev vedtaget i Landbrugsudvalget , og som muliggr de forskellige former for producentsammenslutningers direkte produktion af godkendt udsd .
Man br bevare de gamle , traditionelle varieteter , der altid er blevet anvendt p regionalt plan isr for at bevare biodiversiteten .
Helt generelt br anvendelsen af kvalitetsudsd fremme udviklingen af sektoren for udsd til hrd hvede .
<P>
Beslutning om jordudtagning
<SPEAKER ID=93 NAME="Souchet">
Af indlysende rsager : for at landbrugerne kan forberede deres tilsning , er det ndvendigt , at de senest den 30. juni hvert r kender braklgningsprocenten for det flgende hstr .
De skal nemlig tilrettelgge deres sdskifte og naturligvis bestille de forskellige r- og hjlpestoffer ( udsd , gdning , plantebeskyttelsesprodukter ) hos deres leverandrer . Derfor stttede vores gruppe Landbrugsudvalgets mundtlige foresprgsel og var medunderskriver af det flles beslutningsforslag .
<P>
Imidlertid stillede vores gruppe to vigtige ndringsforslag med det forml at begrnse den obligatoriske braklgningssats til 5 % og fjerne den ekstraordinre udtagningsprocent i tilflde af arealoverskridelse i lbet af et igangvrende hstr .
Det glder mig srdeles meget at konstatere , at Parlamentet har fulgt vores gruppe ved med et klart flertal at vedtage den begrnsning af braklgningssatsen til 5 % , som vi havde foreslet .
<P>
P verdensplan viser en hurtig analyse af det hstr , der slutter 30. juni , at forudsigelserne med hensyn til produktion og priser ikke modsvares af virkeligheden .
<P>
Det Internationale Kornrd foruds nemlig den 25. juli 1996 en hst p verdensplan p 560 mio tons ; rent faktisk nede hsten op p 580 mio tons .
Den Europiske Union blev tvunget til at revidere sin produktion i opadgende retning med 7 mio tons .
<P>
Alle eksperter havde forudset et gradvist fald i kornpriserne p verdensplan fra dette forr .
I realiteten steg priserne betydeligt og Europa-Kommissionen blev tvunget til fra den 14. maj at indfre en eksportafgift for at kunne garantere forsyningerne til Den Europiske Unions indre marked .
Denne afgift , som Kommissionen fastsatte , er p 15 ecu pr. ton for bld hvede , mel og hvedegryn af hrd hvede , 20 ecu pr. ton for mel og hvedegryn af bld hvede og 10 ecu pr. ton for hrd hvede .
<P>
Det er yderst beklageligt , at Europa-Kommissionen ud over at indfre denne eksportafgift gr sit yderste for at hindre korneksporten .
I lighed med eksportrerne beklager vi , at hver gang vi nrmer os en restitution p nul , og vi bevger os hen imod en afgift , blokerer Bruxelles for eksporten og underkaster eksportrerne en ordning med certifikater  med tankestreger  , der kun virker afskrkkende .
I dette prcise tilflde ved eksportren ikke p forhnd , om Bruxelles udbetaler en restitution eller plgger en afgift .
Det er derimod sikkert , at hvis restitutionen skal glde , modtager han den ikke , hvorimod han skal betale , hvis afgiften bliver indfrt .
<P>
Det Internationale Kornrd ( IGC ) reducerede i begyndelsen af maj sin prognose for hvedehsten p verdensplan i 1997 fra 583 til 578 mio tons .
Trken vil begrnse produktionen i Den Europiske Union , hvorimod frosten i Kansas har mindsket produktionen af vinterhvede med omkring 3 mio tons , og oversvmmelserne i Dakota har forsinket tilsningen med vrhvede .
Det er derfor sandsynligt , at vi vil opleve et nyt fald i verdens kornlagre og stigende priser p verdensmarkedet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at i denne generelle situation med den stigende eftersprgslen efter korn p verdensplan og med udsigterne til 97-hsten p den nordlige halvkugle er det ndvendigt at have en braklgningsprocent , der er s lav som mulig , og under alle omstndigheder at begrnse den til de 5 % , der glder for dette hstr .
Det er afgrende ndvendigt , at landbrugerne , hvis fornemste opgave det er at fremstille landbrugsprodukter , ikke skal underkastes en braklgningssats p over 5 % i en situation med stigende eftersprgsel og sm lagre p verdensplan .
<P>
Betnkning af Pack ( A4-0188 / 97 )
<SPEAKER ID=94 NAME="Bonde og Sandbk">
Et af SOCRATES-programmets forml er at fremme den  europiske dimension  i undervisningen , samtidig med at det er et  klart bidrag til gennemfrelsen af mlstningen i traktatens artikel 126  , som omtalt i betnkningen .
Den skaldte europiske dimension er et forsg p at  EUficere  uddannelserne uden tanke for , at der findes en verden uden for EU , som det kunne vre srdeles interessant at beskftige sig med som elev eller studerende .
Man indfrer undervisning i EU-historie og EU-kultur , fremfor undervisning i europisk historie og europisk kultur eller for den sags skyld verdenshistorie og kulturer i andre dele af verdenen .
Denne indsnvring af perspektivet , mener vi , er farlig og fejlagtig , og vi har derfor valgt at stemme imod Packs betnkning om SOCRATES-programmet .
<P>
Betnkning af Stockmann ( A4-0130 / 97 )
<SPEAKER ID=95 NAME="Bernardini">
I nogle r har Det Europiske Fllesskab beskftiget sig med at fremme kombineret godstransport , der er det eneste alternativ for at aflaste vejene og den eneste miljvenlige lsning .
<P>
I 1992 trdte PACT-programmet i kraft ( pilotaktioner til fremme af kombineret transport ) for en 5-rig periode .
Med en relativt beskeden budgetbevilling blev der finansieret feasibilityundersgelser og direkte foranstaltninger .
<P>
I dag bliver dette program ophjet til forordning , og det glder jeg mig over .
Desuden har man valgt en mere operationel fremgangsmde til vurdering af projekters sttteberettigelse .
Medlemsstaterne skal nemlig for fremtiden vre et filter for ansgningerne om konomisk sttte .
Vi bevarer alts en vis logik med hensyn til storstilede projekter i en bestemt region .
<P>
Hvis man fortstter i denne logiske tankegang , ville det have vret nskeligt , om man ligeledes havde bevaret en komplementaritet i de finansielle bidrag , hvilket ligeledes havde givet mulighed for bidrag fra andre finansieringskilder ( for eksempel bevillinger fra EFRU og bevillinger fra rammeprogrammet for forskning og udvikling ) .
<P>
Idet jeg anerkender min ordfrer-kollegas arbejde , tilslutter jeg mig endelig hans overvejelser vedrrende budgetbevillingen til den kommende forordning ( 35 mio ecu over 6 r ) , og sprger mig selv , hvilket politisk motiv , der egentlig ligger bag mlet om at fremme denne type transport .
<SPEAKER ID=96 NAME="Donnay">
Udviklingen af kombineret transport skal vre en af den europiske transportpolitiks prioriteter .
Det kombinerede transportsystem er nemlig en interessant lsning til erstatning for udelukkende at bruge vejtransport , idet det giver mulighed for at udnytte andre transportformer , hvis infrastrukturer og kapaciteter undertiden er underudnyttede .
<P>
Det er i dag bydende ndvendigt at tilfre jernbanerne i Europa ny livskraft , og det samme glder skibsfarten i alle dens former og isr korte , maritime forbindelser eller forbindelser ad floder .
Udvidelsen af den kombinerede transport str i centrum af denne omlgningsproces og nyudviklingen af transporten .
<P>
For at n denne ligevgt igen har landene brug for en strk tilskyndelse fra Den Europiske Unions side , for det er ndvendigt at etablere lige konkurrencevilkr mellem de forskellige transportformer .
Med henblik herp har staterne brug for en sttte for at forbedre den konomiske konkurrenceevne for s- , flod- eller jernbanetransport .
<P>
Derfor har jeg udtalt mig til fordel for vedtagelsen af hr . Stockmanns betnkning vedrrende tildeling af konomisk sttte fra Fllesskabet til aktioner til fremme af kombineret godstransport .
<P>
Udviklingen af PACT-programmet gr i den retning , og i forslaget til Rdets forordning hilser jeg isr indfrelsen af bestemmelser velkommen , der giver mulighed for :
<P>
bedre konkurrenceevne for den kombinerede transport med hensyn til pris og servicekvalitet i forhold til vejtransport ; -fremme af avanceret teknologi inden for den kombinerede transportsektor ; -bedre adgang for virksomheder , uanset strrelse , til kombineret transport.Desuden foretrkkes det i henhold til disse bestemmelser at ivrkstte konkrete , nyskabende foranstaltninger frem for gennemfrelse af forundersgelser .
<P>
Et andet element , hvis betydning br understreges , er , at de pilotaktioner , der blev lanceret under PACT i 1992 , fra 1997 forlnges og styrkes i et egentligt femrigt planlgningsprogram .
<P>
Denne planlgningsindsats ledsages af en forgelse af midlerne , hvilket bringer budgettet for PACT-programmet op p 35 mio ecu over seks r .
<P>
I de kommende r skal disse finansielle midler ges .
Jeg vil personligt holde et srlig vgent je med dette under arbejdet i Udvalget om Transport og Turisme .
<P>
Betnkning af Lulling ( A4-0191 / 97 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Lindqvist">
Biavl er et vigtigt erhverv .
Det udves decentralt i hele Europa .
Det er af stor betydning , frst og fremmest for den lokale konomi .
<P>
EU ' s landbrugspolitik m revideres .
Antallet af sttteformer , regler og tilskud m begrnses .
Set ud fra dette perspektiv er det forkert at indfre nye tilskuds- og reguleringsordninger for endnu et landbrugserhverv .
I stedet br man ge samarbejdet om forskning , milj , teknisk bistand og skadelige insekter .
Dette br i frste rkke ske gennem de eksisterende brancheorganisationer .
<SPEAKER ID=98 NAME="Martinez">
De smuler af budgettet , der i Rdets forordning foresls brugt til afstning af honning og faglige bistand til sanitre foranstaltninger og kvalitetsforbedring , frer sagen tilbage til EuropaParlamentet , der allerede den 20. januar 1995 gjorde opmrksom p den vanskelige situation for europisk biavl .
<P>
Vore biavlere forsvinder nemlig - for eksempel er der kun 3.000 tilbage p fuld tid i Frankrig - under pvirkning af den illoyale konkurrence fra de 126.000 tons importeret honning , der slges til priser fra 7 francs pr. kilo , mens produktionsomkostningerne for vore biavlere er p FRF 14 pr. kilo .
Og jeg taler ikke om den svindel , der bestr i at f fremstillet honning af bier ved at fodre dem med majs- eller rissaft .
<P>
Den manglende overholdelse af fllesskabsprferencen til fordel for kinesisk honning , der udgr 30 % af produktionen p verdensplan , eller honning fra Mexico eller Argentina burde medfre en godtgrelse i form af en udligningsprmie netop for de negative konsekvenser , som den manglende overholdelse af prferencen har for vore biavlere .
Bill Clintons USA har ikke tvet med at indfre en afgift p 151 % for at beskytte deres honning .
<P>
Vi er verdens frende importrer .
Europa-Parlamentet havde ligeledes bedt om en bestvningsprmie , der er berettiget i kraft af det arbejde , bierne udfre , navnlig hvad angr frugttrer , nr en bi samler honning p indtil 2.700 hektar over en radius p 5 km .
<P>
I stedet for disse to prmier , der er berettigede i EU , hvor man importerer 50 % af den honning , der slges i verden , med 80.000 tons import til Tyskland eller 10.000 tons import til Frankrig , begrnser EuropaKommissionen sig til at afstte en budgetpost p 15 mio ecu , hvoraf de 11 , 6 mio er beregnet til bekmpelse af varroatose .
<P>
For et land som Frankrig udgr det et stttebelb p 14 mio francs , hvilket ved 1.434.000 stader giver 10 francs pr. stade .
Der er ikke noget , man kan genoprette balancen i regnskaberne med for de 100.000 biavlere p fuldtid eller deltid i Frankrig , som med deres 30.000 tons producerer 25 % af Fllesskabets honning og 3 % af honningen p verdensplan .
<P>
Nej !
Europa-Kommissionen bryder sig virkelig ikke om bier , i det mindste ikke de europiske .
<SPEAKER ID=99 NAME="Souchet">
I sin beslutning af 20. januar 1995 om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet med om betragtninger vedrrende situationen inden for europisk biavl vedtog EuropaParlamentet enstemmigt , at der skulle ivrksttes et vist antal direkte sttteforanstaltninger for honningproduktionen ( bestvningsprmie , udligningsprmie for de indtgtstab , producenterne lider som flge af , at der ikke findes en fllesskabsprference ) .
<P>
Til trods for disse vigtige forslag , der er ndvendige for den europiske og franske biavls overlevelse , foreslr Kommissionen os kun nogle f punktforanstaltninger for at f god samvittighed .
Det er blandt andet planer om flgende : at bevillige faglig bistand til biavlerne for at forbedre kvaliteten af honningproduktionen , at bekmpe varroatose og sygdomme i forbindelse hermed , at rationalisere stadeflytningen og at oprette laboratorier til analyse af honningen .
<P>
Ingen af de af Kommissionen foreslede foranstaltninger giver en lsning p de konomiske vanskeligheder , biavlen str overfor .
Produktionsomkostningerne stiger konstant , antallet af bisamfund falder konstant , og - naturligvis , stiger importen fra tredjelande meget strkt .
<P>
Vores gruppe er positivt indstillet over for de 22 ndringsforslag , Landbrugsudvalget har vedtaget , og det var med stor beklagelse , at vi hrte kommissr Fischler afvise stort set samtlige ndringsforslag med undtagelse af de to mest harmlse .
<P>
For at mobilisere samtlige finansielle bestemmelser til fordel for positive foranstaltninger over for biavlerne krver vi for eksempel , at de investeringer , der er ndvendige for at bekmpe zoonoser som varroatose , bliver indarbejdet i Den Europiske Unions veterinrpolitik .
<P>
Kommissionen skal foresl en stttepolitik , men navnlig en politik for gennemfrelse af flles salgsstandarder for Fllesskabets honning og importeret honning .
<P>
Over for denne holdning af systematisk obstruktion fra Kommissionens side forlader vores gruppe sig p Rdets visdom og beder det om omgende tage initiativ til effektive foranstaltninger til fordel for et erhverv , der i dag er truet , fordi udverne bliver stadigt ldre , og til fordel for et produkt , der varetager en altafgrende miljfunktion .
Hvis der ikke lngere var nogen bier i morgen , ville utrolig mange planter ikke lngere blive bestvet .
Vi ville s opleve et virkeligt kologisk drama , og en lsning ville krve langt flere penge , end de belb , der foresls i fru Lullings betnkning .
<P>
Flles beslutning om turisme ( B4-0458 / 97 )
<SPEAKER ID=100 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Vi , der i revis og fra fr begyndelsen p denne lovgivning har kmpet mod alle naturkrfter og insisteret p , at det var ndvendigt at optage turismen i et srligt afsnit af den reviderede unionstraktat , kommer nu tilbage med den samme anmodning , sledes som hr . Papoutsis allerede gjorde det i det frste mde , frend han tiltrdte sit embede .
<P>
I et flles ndringsforslag fra Dez de Rivera og Mndez de Vigo indfrtes denne anmodning i betnkningen af Bourlanges-Martin om Regeringskonferencen , mens mange af dem , der i dag forbavses over , at turismen ikke er nvnt i den reviderede traktat , den gang stemte imod dette forslag ...
<P>
Men det er heldigvis de vise forundt at rette deres fejl , og vi har tillid til , at der i den nye traktat ydes en af de strste europiske industrier , nemlig turismen , retfrdighed .
<SPEAKER ID=101 NAME="Holm">
Det er min faste overbevisning , at der ikke er behov for en EU-bestemmelse om turistomrdet i EU-traktaten .
Af hensyn til subsidiaritetsprincippet br det vre op til hvert enkelt land at trffe afgrelse herom .
<P>
Det er selvflgelig rigtigt , at turismen har stor betydning for beskftigelsen , men jeg mener , at man p lokalt / regionalt plan selv br trffe beslutningerne p dette omrde .
Jeg har derfor stemt imod dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=102 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater stemmer i dag for det flles beslutningsforslag om turisme eller beslutningsforslaget af Simpson for PSE-Gruppen om turisme .
<P>
Forslagene indeholder en rkke positive elementer .
Der er behov for en turismepolitik i EU .
En turismepolitik prget af kvalitet og konkurrencedygtighed kan bidrage til vkst og beskftigelse i EU .
Turismepolitikken br nyde en hj grad af koordination i Kommissionen , og der br sttes fokus p en beslutningsproces med s meget gennemsigtighed som muligt , men turismepolitikken skal ikke have et selvstndigt retsgrundlag i traktaten .
Turismepolitikken er s bredt et omrde , at et selvstndigt retsgrundlag ville bne mulighed for at henfre en alt for bred vifte af omrder under dette retsgrundlag .
Turismen er baseret p s forskelligartede omrder , at et selvstndigt retsgrundlag for turisme ikke ville vre holdbart .
<P>
Betnkning af Spencer ( A4-0193 / 97 )
<SPEAKER ID=103 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Dette er for en stor del en god betnkning .
<P>
Vi mener imidlertid ikke , at WEU skal integreres i EU .
Vi mener heller ikke , at der skal anvendes flertalsafgrelser i sprgsml vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Der br altid glde det forbehold , at den enkelte medlemsstat kan nedlgge veto i sprgsml , som den betragter som vrende af vital sikkerhedsmssig betydning .
Vi har derfor stemt imod passagerne herom i punkt 15 og 19 .
<SPEAKER ID=104 NAME="Berthu">
Den fderalistiske tankegang inden for europisk udenrigspolitik kan sammenfattes i nogle f enkle stninger , der i revis er blevet gentaget til bevidstlshed i alle nuancer og p alle mder :  Hvis Europa ikke havde vret magtesls , havde dramaet i Jugoslavien kunnet undgs .
Det er derfor ndvendigt , at Europa fremover taler med n stemme udadtil og fastlgger sine holdninger gennem flertalsafgrelser . 
<P>
Vi har imidlertid aldrig fet at vide , hvad Europa kunne have gjort mere konkret i det jugoslaviske sprgsml , hvis Europa havde vret forenet .
Og det er der gode grunde til : den politik , medlemsstaterne har frt , har til syvende og sidst vret ganske klog .
Jeg er i vrigt slet ikke sikker p , at Unionen ikke ville have frt konflikten ind i sin egen midte ved af al magt at ville fastlgge en flles , europisk holdning gennem flertalsafgrelser , hvilket naturligvis ville have forsinket vores frelsende indgriben , eftersom vi frst skulle have klaret vor indbyrdes uenighed !
Vi m hbe , at denne ikke ville have udartet alt for meget , for vi ville i s fald have skaffet os to konflikter p halsen i stedet for en , hvilket p ingen mde er en fantasifuld hypotese , hvis vi ser p vort kontinents historie i lbet af dette rhundrede .
Endelig , lykkelige magteslshed , felix culpa , der sparede os for en sdan fornedrelse !
<P>
Det er s meget mere besynderligt , at ingen stter sprgsmlstegn ved det fderalistiske dogme , vi ser hver dag og resultaterne af det system p et bestemt omrde , nemlig de eksterne , konomiske forbindelser .
Her taler Den Europiske Union med n stemme , nemlig Kommissionens og Rdet trffer beslutninger med flertalsafgrelser , det vil sige njagtig det scenario , fderalisterne nsker .
Men systemet fungerer ikke .
Vrre endnu : ved at reducere vore politikker til den laveste fllesnvner , ved at svkke Rdet over for Kommissionens frihandelsinitiativer har dette system hovedansvaret for vores gradvise retrte i de internationale handelsforhandlinger og bidrager med sin del til den delggende arbejdslshed , der gr det af med Europa .
Nr man ser resultaterne af dette system , er det s virkelig ndvendigt at udvide det til samtlige vore eksterne forbindelser ?
<P>
Jeg for mit vedkommende vil konkludere , at det er helt igennem ndvendigt og til Europas eget bedste , at staterne fastholder deres nationale udenrigspolitik .
Sfremt vore interesser og vore mlstninger er sammenfaldende p det ene eller andet omrde - og jeg hber , at det vil ske ofte - skal vi naturligvis arbejde sammen .
Ellers skal hvert land forsvare sine egne interesser .
Intet er mere legitimt . Jeg skal blot minde om eksemplet med fransksprogetheden : hvordan kan man blot et jeblik tro , at fransksprogethedens interesser ville blive forsvaret med en europisk udenrigspolitik , der fastlgges ved flertalsafgrelser ?
Hvordan kan man blot et jeblik tro , at det helt specielle i forholdet mellem Frankrig og Quebec for eksempel ville veje tungt over for de skaldt  globale  europiske interesser i en udenrigspolitik , der fastlgges gennem flertalsafgrelser ?
De , der mtte tvivle med hensyn til sidstnvnte punkt , kan se p den euro-canadiske erklring , der blev undertegnet sidste r .
<P>
Derfor beder jeg indtrngende stats- og regeringscheferne om at holde godt fast ved kursen for en europisk udenrigspolitik , der er udtryk for suverne nationers alliance .
Dette betyder blandt andet at : 1. vi skal fastholde , at beslutninger om alle principsprgsml trffes i enstemmighed med mulighed for , hvis man vil , at prcisere , at hvis nogen afholder sig fra at stemme , kan det ikke forhindre en beslutningstagning ; 2. hvis man bliver enige om at trffe beslutninger om sekundre sprgsml gennem flertalsafgrelser , skal Luxembourg-forliget endnu en gang bekrftes p den mest klare , tydelige og fuldstndige mde uden proceduremssige omsvb ; 3. vi m afvise at medtage driftsudgifter til aktioner under en flles udenrigspolitik i Fllesskabets budget , med mindre vi vil g ind i en spiral , der frer lige lukt til fderalismen .
Omkostningerne til disse aktioner skal simpelthen fordeles mellem de deltagende stater i henhold til en ngle , vi skal blive enige om , for eksempel BNI ; 4. vi m afvise enhver tanke om at gre Den Europiske Union til en juridisk person , for denne bestemmelse ville kunne bruges til at styrke tanken om , at der kan eksistere en europisk udenrigspolitik , der er forskellig fra staternes .
Den ville ogs kunne bidrage til , at Kommissionen frte sig frem p scenen med en forklaring om , at den naturligvis skal reprsentere Unionen ved indgelsen af retsakter ; 5. endelig skal vi have lavet en reform af proceduren for internationale handelsforhandlinger ved at genetablere Rdets autoritet over Kommissionens ; isr skal vi ikke uden modydelse acceptere , at forhandlinger vedrrende tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret omfattes af fllesskabsprocedurerne , for det vil betyde , at de nationale parlamenter i fremtiden ikke lngere fr noget at skulle have sagt , ikke lngere skal ratificere noget om alle de sprgsml , der vedrrer international handel .
<P>
Disse udsigter forekommer s oprrende , at man kan sprge sig selv om , hvordan de kan optrde i de forberedende dokumenter til rdsmdet i Amsterdam .
<SPEAKER ID=105 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson (GUE/NGL), Seppnen (GUE/NGL), Sjstedt (GUE/NGL), Gahrton (V), Holm (V), Schrling (V), Bonde (I-EDN), Lis Jensen (I-EDN), Krarup (I-EDN) og Sandbk (I-EDN)">
Vi kan ikke sttte denne betnkning af flere grunde .
Vi kan ikke tilslutte os ordfrerens brndende nske om at skabe en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og dermed heller ikke hans kritik af den manglende effektivitet af denne .
<P>
Gennemfrelse af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik vil krve et handlekraftigt EU med en flles udenrigsminister , et flles forsvar og en flles holdning over for tredjelande .
Dette nsker vi ikke .
<P>
Stemningen i specielt de nordiske lande er ikke positiv over for skabelsen af en ny militr stormagt i Europa , tvrtimod .
Og den manglende handlekraft i Rdets erklringer , som ordfreren kritiserer , er endnu et tegn p , at hverken EU-medlemslandenes reprsentanter i Rdet eller de respektive befolkninger er parat til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitisk profil .
<P>
Dette er endnu et eksempel p , at dette Parlament nsker at bevge sig hurtigere mod Europas Forenede Stater , end det er tilfldet hos EU-medlemslandenes befolkninger .
<SPEAKER ID=106 NAME="Souchet">
Vi har stemt mod Spencer-betnkningen , fordi den i stedet for at udgre det forventede opklarende dokument er begrnset til at fortstte i den samme ideologiske stil som sine forgngere .
<P>
Det burde imidlertid have vret helt ndvendigt at prcisere , at Den Europiske Unions eksterne foranstaltninger i dag frst og fremmest bestr i at gennemfre og forsvare de politikker , der er Unionens egne : flles handelspolitik ; flles landbrugspolitik ; flles fiskeripolitik osv . Det er derfor farligt og kunstigt at adskille de eksterne , konomiske foranstaltninger fra en FUSP , der som interventionsomrde skulle have den  rene  udenrigspolitik .
Vi burde derimod samle disse to uadskillelige dele af de eksterne foranstaltninger under Rdets myndighed , idet dette p en srdeles velafgrnset mde skulle danne ramme om samtlige handelsforhandlinger , som Unionen deltager i .
Faktisk er ethvert eksternt , konomisk forsvar forlberen for enhver egentlig FUSP .
Hvis Den Europiske Union ikke kan vise sig i stand til energisk og effektivt at forsvare sine medlemmers flles handelsinteresser over for deres eksterne partnere , er det undvendigt at g lngere og tale om en flles udenrigspolitik .
<P>
For det andet ville det have vret helt ndvendigt at prcisere , at en udenrigspolitik vurderes p sin faktiske indflydelse i marken .
En flles politik , der kun skulle have til forml systematisk at sge identiske holdninger i alle sprgsml uden at bekymre sig om , hvorvidt de kan fres ud i livet , ville ikke leve op til navnet FUSP .
Den ville fre til en minimalistisk konsensus , der ville gre de sledes udtrykte europiske holdninger ubetydelige .
Det er let at se den latterlige og delggende karakter , der prger s mange af de beslutninger , Europa-Parlamentet bevidstlst har vedtaget om alle mulige udenrigspolitiske emner , hvor manglen p professionalisme konkurrerer med manglen p politisk tft .
Det er den modsatte vej , man skal vlge , ved at tage udgangspunkt i medlemsstaternes lange , diplomatiske traditioner , der udgr en vrdifuld kapital for hele Unionen .
Man skal ikke forsge at opbygge en FUSP , der demobiliserer , demotiverer og amputerer de nationale diplomatier , eftersom de i dag er den privilegerede kanal , hvorigennem de europiske interesser kan komme til udtryk p den internationale scene .
<P>
Endelig er det ndvendigt at holde sig strengt til princippet om enstemmighed inden for udenrigs- og forsvarspolitikken .
Det ml , medlemsstaterne sger opfyldt , er en flles udenrigspolitik , ikke en flertalsudenrigspolitik .
Det er decideret utnkeligt , at en stat kan bringes i mindretal p s flsomme omrder som udenrigs- og forsvarspolitik .
Det er derimod afgrende ndvendigt at indfje nden fra Luxembourg-forliget i traktaterne .
Hvis vsentlige omrder som udenrigs- og forsvarspolitik gres til fllesskabsanliggender i klassisk forstand , ville Europa blive lukket inde i en yderst farlig blindgyde .
<P>
Betnkning af Neyts-Uyttebroeck ( A4-0179 / 97 )
<SPEAKER ID=107 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Betnkningen indeholder en god analyse af problemet vedrrende den demokratiske kontrol med EU ' s institutioner .
Betnkningen er i det store og hele god , men der er to elementer , som vi ikke kan tilslutte os .
<P>
For det frste kan man konstatere , at den politiske debat i EU ' s medlemsstater er centreret om de respektive nationale regeringers gren og laden .
Det er de nationale parlamenter , der nyder strst legitimitet , sdan som det bl.a. afspejler sig i valgdeltagelsen .
Man kan heller ikke f je p nogle specifikt  europiske sprgsml  , der kan udskilles af den nationale debat og lftes op p et  europisk  plan .
Endvidere kompliceres fremvksten af en politisk debat p  europisk  plan af , at der ikke er nogen flles medier , og at sprog , traditioner , kultur og politiske opfattelser er s forskellige fra den ene EU-medlemsstat til den anden .
Desuden giver Europa-Parlamentets demokratiske reprsentativitet anledning til et stort problem i forbindelse en udvidelse mod st .
Hvordan skal et Europa-Parlament med 700 medlemmer p en retfrdig mde kunne reprsentere ca .
500 mio borgere fra alle politiske grupperinger , sociale grupper og sproglige mindretal , opn en rimelig aldersfordeling svarende til EUborgernes osv .
? Det fr os til at drage den konklusion , at det er de nationale parlamenters synspunkter og kontrol , der m styrkes i EU-samarbejdet , ikke Europa-Parlamentet .
<P>
Det andet element vedrrer beslutningsforslagets punkt 10 og 11 , hvori det bl.a. foresls , at man udvider EuropaParlamentets medbestemmelsesret p budgetomrdet ved at ophve sondringen mellem obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter .
Vi mener , at EU-budgettet p bl.a. landbrugsomrdet og det regionalpolitiske omrde skal fastlgges ved forhandling mellem EU ' s medlemsstater reprsenteret af deres respektive regeringer .
EUsamarbejdet skal bygge p samarbejde mellem selvstndige stater , ikke p et overstatsligt styre gennem et fderalt parlament .
<P>
Af ovennvnte grunde undlader vi at stemme ved den endelige afstemning om betnkningen , selvom den indeholder flere udmrkede forslag .
<SPEAKER ID=108 NAME="Berthu">
De nationale parlamenters rolle er et grundlggende kriterium for den type Europa , vi nsker .
I et nationernes Europa er det nationale parlament den overordnede forsamling , der eventuelt uddelegerer visse nrmere definerede kompetencer til Europa-Parlamentet , hver gang det ratificerer en ndring af traktaten .
I et fderalt Europa ville Europa-Parlamentet derimod vre den overordnede forsamling , og de nationale parlamenter ville s kun have en lokal og underordnet kompetence .
<P>
I dag befinder vi os stadig teoretisk set i det frstnvnte system , men den mngde af kompetencer , der er uddelegeret til det europiske niveau er blevet s omfattende , at der kun skal et lille skub til , fr vi vipper over i det andet .
Det siger noget om al den taktiske dygtighed , spidsfindighed , ja endda forfrerkunst , som de europiske fderalister er ndt til at udfolde , hvis det skal lykkes dem at f de nationale parlamenter til frivilligt at opgive kritiske kompetencer .
<P>
Fru Neyts-Uyttebroeks betnkning , som vi behandler i dag , vil ikke skuffe dem , for den indeholder snilde manvrer , hvorved man forsger at omg forsvarsvrkerne , idet det for eksempel hedder , at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter for fremtiden ikke lngere skal skndes eller konkurrere med hinanden , men derimod supplere hinanden i bedste forstelse .
Der rbes imidlertid lidt mere , nr det prciseres , hvori denne komplementaritet skulle best ; Europa-Parlamentet skal kontrollere fllesskabsinstitutionerne , de nationale parlamenter skal begrnse sig til at kontrollere de respektive regeringer .
<P>
Fejlen ved denne fremstilling , som naturligvis er bevidst , er , at det vsentlige udelades : de to niveauer er ikke blot komplementre , men ogs ordnet efter rang .
De nationale parlamenter kontrollerer ganske rigtigt det nationale niveau , men de har ogs ved at ratificere traktaten til opgave at fastlgge de europiske spilleregler og det generelle samspil mellem de to niveauer .
Og selv om Europa-Parlamentet er valgt ved almindelige valg , kan det aldrig have andre kompetencer end dem , nationerne og deres parlamenter har uddelegeret til det .
<P>
Disse sprgsml er ikke teoretiske .
For nr Europa i dag mdes med uvilje , nr Europa lider af et  demokratisk underskud  , skyldes det , at man har pantsat alt for meget til den fderalistiske opfattelse , der fratager borgerne deres naturlige udtryksmuligheder , de nationale institutioner , uden at det er lykkedes , og det er der en god grund til , at erstatte dem med en levende deltagelse i et europisk demokrati .
<P>
Herfra stammer den totale modstning mellem vore forslag og fderalisternes ; de vil underordne de nationale parlamenter , vi vil give dem fornyet livskraft ; de vil have , at Bruxelles skal kontrollere nationerne ; vi vil have , at nationerne skal kontrollere Bruxelles .
<P>
Det kan under disse omstndigheder ikke undre , at regeringskonferencen , hvor vi finder et flertal af regeringer , der gr ind for de fderalistiske teser , kun var parat til at give de nationale parlamenter nogle smuler ;  retten  til at blive informeret i tide om Kommissionens lovgivningsinitiativer ;  retten  til , at den halvrlige konference bestende af deres reprsentanter ( COSAC )  kan fremstte  forslag , der beskedent benvnes  bidrag  til  Unionens institutioner  isr inden for omrderne den tredje sjle og subsidiaritet .
Det er alt .
Og i NeytsUyttebroecks betnkning siges der ikke meget mere herom .
Disse mikroskopiske forslag afspejler udmrket den fderalistiske indstilling , iflge hvilken de nationale parlamenter nppe br have mere end en informations- eller forslagsret i europiske anliggender .
Det er ikke vores opfattelse .
<P>
Gruppen Nationernes Europa nsker igen at give de nationale parlamenter en fremtrdende rolle inden for rammerne af et Europa baseret p de nationale demokratier .
I en sdan sammenslutning af nationer skal Bruxelles ikke have nogen automatisk overordnet myndighed .
Tvrtimod skulle de nationale parlamenter ved hvert r at stemme om deres bidrag til Fllesskabet kontrollere , at deres instrument i Bruxelles yder dem en god service og i modsat fald reformere det .
<P>
De nationale parlamenter , der reprsenterer befolkningen , br desuden vre de endelige dommere , der skal sikre , at de uddelegerede kompetencer blev udvet hensigtsmssigt ; de burde derfor have en vetoret i subsidiaritetssprgsml og ret til at ratificere Europa-Domstolens domme i henhold til en procedure , der skal fastlgges senere , i de tilflde hvor disse afgrelser medfrer en udvidelse af de uddelegerede kompetencer .
P de omrder , hvor det europiske samarbejde br styrkes , uden at det af den grund er nskeligt at gre sprgsmlene til fllesskabsanliggender , br de nationale parlamenter i vrigt kunne organisere sig i netvrk med henblik p at trffe hurtigere beslutninger , end det kan lade sig gre under de klassiske procedurer for mellemstatsligt samarbejde .
For eksempel kan man forestille sig , at de nationale parlamenter tilrettelagde  europiske dage  om sprgsml vedrrende sikkerhed og indvandring , hvor disse forsamlinger i deres respektive hovedstder samtidig kan trffe beslutninger om de samme sprgsml .
En sdan saltvandsindsprjtning til de nationale parlamenters kontrolmuligheder forekommer os p nuvrende tidspunkt helt afgrende , hvis et reelt demokratisk Europa skal overleve .
<SPEAKER ID=109 NAME="Eriksson, Seppnen og Sjstedt (GUE/NGL), Gahrton, Holm og Schrling (V), Bonde, Lis Jensen og Sandbk (I-EDN)">
Der er dele af beslutningsforslaget , som vi er enige i .
Det glder ikke mindst den analyserende del , hvori det bl.a. konstateres , at overfrslen af beslutningskompetence til EU ikke er blevet ledsaget af en tilsvarende styrkelse af de nationale parlamenters befjelser .
Det glder endvidere betoningen af , at der skal vre benhed i Rdets lovgivende arbejde , at offentligheden skal have adgang til dokumenter , at der skal vre bedre minimumsfrister for behandling af EU-retsakter m.m .
<P>
Betnkningen er en delvis erkendelse af de nationale parlamenters betydning .
Trods problemer og mangler i de nationale parlamentariske systemer er det i overvejende grad disse , der er grundlaget for den demokratiske legitimitet .
Det er kun p det nationale plan , borgerne ved hjlp af stemmesedlen kan krve de folkevalgte til ansvar og vlge nye medlemmer , som derp kan vedtage nye love .
<P>
Europa-Parlamentet vil i en overskuelig fremtid savne en tilsvarende legitimitet .
I f.eks. Sverige deltager kun halvt s mange borgere i valgene til Europa-Parlamentet som i de nationale valg .
Manglen p et flles sprog og p flles medier i Unionen begrnser mulighederne for at fre en politisk og demokratisk dialog , inden afgrelserne trffes .
Afstanden mellem vlgere og valgte vil blive endnu strre , i og med at EU udvides .
Brede befolkningslag vil vre helt uden reprsentation , men alligevel underkastet Unionens lovgivningsmagt .
Dette kan fre til skbnesvangre spndinger .
<P>
Disse problemer har betnkningen ikke noget svar p .
I stedet gentager den de traditionelle forslag fra Parlamentets flertal om mere magt til deres egen institution p trods af den benlyse mangel p folkelig og demokratisk legitimitet .
<P>
Der findes imidlertid alternative lsninger .
Sledes fremlagde en rkke nordiske unionskritikere i David-Gruppen et bidrag i 23 punkter i forbindelse med vedtagelsen af Martin-Bourlanges-betnkningen den 17. maj 1995 .
Det bygger bl.a. p , at de nationale parlamenter skal tildeles reelle befjelser , ssom initiativret til at udarbejde retsakter , og at grupper og folkebevgelser skal have get indflydelse p bekostning af bureaukrater og lobbyister m.m .
<P>
Trods den alvorlige kritik , som vi fremfrer ovenfor , mener vi , at der er afsnit i betnkningen , som kan stte en tankeproces i gang med hensyn til , hvordan man kan lse Unionens grundlggende demokratiske dilemma .
Vi har derfor valgt at undlade at stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=110 NAME="Lindqvist">
Betnkningen indeholder en god analyse af  det demokratiske underskud  i EU .
Desuden indeholder den en lang rkke gode konkrete forslag til , hvordan de nationale parlamenters rolle kan styrkes .
Den burde dog have gjort mere ud af det grundlggende problem vedrrende EU ' s og EuropaParlamentets manglende legitimitet .
<P>
Betnkningen burde formelt have vret forelagt de nationale parlamenter sammen med en anmodning om en udtalelse inden for en bestemt frist inden behandlingen i Europa-Parlamentet .
Men den gr i den rigtige retning , og jeg har derfor stemt for den .
<P>
Betnkning af McMillan-Scott ( A4-0198 / 97 )
<SPEAKER ID=111 NAME="Striby">
Kina , som er verdens folkerigeste stat og lnge har vret lukket om sig selv , er selvskrevet til at spille en hovedrolle p den internationale scene .
<P>
Forbindelserne mellem Den Europiske Union og Kina dkker s forskelligartede omrder som kulturel udveksling , udvikling af handelsforbindelser og sprgsml om sikkerhed og politisk stabilitet i Sydstasien .
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa er i srdeleshed glad for , at Kina har tiltrdt traktaten om ikkespredning af kernevben .
<P>
I hr . McMillan-Scotts betnkning understreges det med rette , at det er ndvendigt at uddybe de interparlamentariske forbindelser mellem Europa og Kina med henblik p at strbe efter en bedre gensidig forstelse .
<P>
Vores gruppe kan ligeledes kun vre enig i viljen til at viderefre og udvide de europiske programmer til udvikling af menneskelige ressourcer i Kina , idet der inkluderes en foranstaltninger vedrrende juridisk samarbejde .
Dette nske om samarbejde kan ligeledes udtrykkes p omrder , hvor de europiske standarder bruges til sammenligning p globalt plan , som for eksempel overholdelse af standarder for milj , informationsteknologi , jura samt forsikrings- og bankvsen .
<P>
Retfrdigvis bemrkes det i betnkningen , at de konomiske forbindelser skal ledsages af nsket om at afhjlpe den delggelse af miljet , der er et resultat af den industrielle opblomstring i Kina .
<P>
Det , der str p spil p det handelsmssige omrde , hnger snvert sammen med sprgsmlet om respekt for den menneskelige vrdighed .
Der skal nemlig vre en garanti for denne respekt , selv om det ikke tilkommer os at indfre vores politiske og sociale model i Kina .
<P>
Hong Kongs og Macaos indlemmelse i Kina skal imidlertid ske med respekt for de politiske , sociale og konomiske frihedsrettigheder , der er karakteristisk for den status , disse omrder har og de politiske traditioner , der er blevet grundlagt der .
<P>
Til trods for , at Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender over for Europa-Kommissionen fremsatte en anmodning om en undersgelse , nvnes der imidlertid intet i betnkningen om den illoyale konkurrence , de europiske virksomheder udsttes for af kinesiske virksomheder , der med latterligt lave omkostninger bruger millioner af arbejdere , der fr en meget lav eller slet ingen ln .
<P>
I vrigt vejer sprgsmlet om dumping tungt i denne sag , som imidlertid synes at vre blevet ignoreret . At Kina praktiserer dumping kan konstateres ved at sammenligne den normale vrdi af et produkt og eksportpriserne til Den Europiske Union , som er meget lavere ; dette har skadevirkninger for de europiske producenter , hvilket den gede import fra Kina , Kinas gede markedsandel i Europa og deres lave priser , der i alvorlig grad har pvirket den konomiske situation for Fllesskabets industri , vidner om .
 Dumping-marginen  nede i 1995 op p 110 % p persulfater til tekstilindustrien og den kemiske industri , hvilket p det tidspunkt tvang Kommissionen til at indfre en midlertidig  antidumping-afgift  p 83 , 3 % .
Det samme problem opstod med sko med tekstiloverlder , videokassetter , hndtasker , cykler og ringbind . Disse foranstaltninger har imidlertid ikke grundlggende afhjulpet dumpingproblemet .
<P>
Endvidere br en europiske indsats sigte mod strre benhed p det kinesiske marked for tjenesteydelser isr vedrrende finansielle og bankmssige tjenesteydelser , forsikringsvirksomhed , presse- og informationsbureauer .
<P>
P dette omrde br man af Kina krve samme gennemsigtighed og krav som dem , WTO-medlemmerne er underlagt .
<P>
Kinas medlemskab af WTO kan anstndigvis frst tages op til overvejelse , nr disse ptrngende problemer er lst .
<SPEAKER ID=112 NAME="Van Bladel">
Ordfreren , hr . McMillan-Scott , fortjener en stor kompliment for den mde , hvorp han i Europa-Parlamentet har forstet at bringe de herskende visioner ind i interessante rammer for politikken mellem Kina og Europa .
<P>
Den kritiske indstilling i Europa-Parlamentet med hensyn til overholdelsen af menneskerettighederne svel som udviklingen i retning af et frit marked og beskyttelsen af miljet , er p fornuftig mde optaget i betnkningen .
<P>
Parlamentets krav om overholdelse af friheder og rettigheder i Hongkong og Macau mangler ikke noget i klarhed .
<P>
Besttelsen af Tibet og det spndte forhold til Taiwan bekymrer fortsat Parlamentet .
<P>
Lad det vre sagt igen , ordfreren har udstukket en politisk linje , som Den Europiske Union kan rette sin politik ind efter i fremtiden .
<P>
Betnkning af Burenstam Linder ( A4-0196 / 97 )
<SPEAKER ID=113 NAME="Ahlqvist og Theorin">
Dette en god betnkning .
<P>
Vi nsker blot at foretage en prcisering vedrrende ndringsforslag 5 . Vi betragter det som en selvflge , at Den Europiske Union er ben over for ethvert europisk land , sledes ogs over for Rusland .
Dette sprgsml mener vi imidlertid ikke hrer hjemme i denne betnkning , og vi har derfor stemt imod forslaget , selvom vi som sagt er enige , hvad selve sagen angr .
<P>
De baltiske landes eventuelle medlemskab af NATO er et andet sprgsml , som vi heller ikke mener hrer hjemme i denne betnkning .
Den behandler Den Europiske Unions forhold til stersregionen , ikke denne regions forhold til udvidelsen af militralliancen NATO .
<SPEAKER ID=114 NAME="Rovsing">
Kommissionens stersinitiativ , fremlagt p stersrdets topmde i Visby , indeholder ikke tilstrkkelige nye initiativer for stersregionen , som besidder et stort potentiale for politisk og konomisk udvikling .
Det er derfor gldeligt , at Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har udarbejdet en betnkning om denne meddelelse fra Kommissionen , hvori udvalget insisterer p ndvendigheden af gennemfrelse af politikker for reformer , vkst , integration og stabilitet i omrdet .
<SPEAKER ID=115 NAME="Striby">
Efter halvtreds rs sovjetisk besttelse har de tre baltiske stater omsider kunnet genvinde deres suvernitet og deres frihedsrettigheder .
I dag bestrider ingen disse tre landes naturlige nske om at indtrde i Den Europiske Union .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa kan kun bifalde det initiativ , som hr . Burenstam Linder har beskrevet , mangedoblingen af samarbejdsforbindelser med de baltiske stater og i den baltiske verden .
<P>
Der str meget p spil i dette samarbejde , eftersom det bde drejer sig om kulturel udveksling , forskning , konomisk udvikling af lande , der er svkkede efter halvtreds rs tvungen kommunisme , bekmpelse af organiseret kriminalitet og styrkelse af den politiske stabilitet i denne del af Europa .
<P>
Vi er srligt lydhre over for Kommissionens og ordfrerens nske om at afhjlpe de skader , miljet har lidt , ved at bekmpe en massiv forurening og ved at forvalte det vanskelige problem med atomkraftvrkerne .
Vi tilslutter os kravet om en opgrelse over atomaffald og andre strlingskilder i denne region .
<P>
Vi nsker i denne forbindelse at understrege , at det er ndvendigt at gennemfre et konkret og effektivt samarbejde , der respekterer disse landes dyrekbte frihed .
Dette samarbejde , der skal vre fri for en tyngende overnationalitet , m vre effektivt under hele tiltrdelsesprocessen , der snart vil blive indledt .
<P>
Det er uden tvivl prisvrdigt at opmuntre de baltiske stater til at gennemfre de reformer , der er ndvendige , for at de kan blive integreret i Unionen , men det er alligevel utilstrkkeligt .
Det er bydende ndvendigt , at Den Europiske Union opfylder de enorme hb , befolkningerne i steuropa udtrykker , med et anderledes mere imdekommende sprog end at tale om konvergenskriterier og simple tilskyndelser .
Det er det , regeringskonferencen i al vsentligt drejer sig om ; historien vil dmme os p vores succes eller fiasko .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.40 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende seks forslag til beslutning :
<P>
B4-0472 / 97 af Gasliba i Bhm og Vallv for ELDR-Gruppen om truslerne mod den frie bevgelighed for landbrugsprodukter i Unionen ; -B4-0488 / 97 af Galeote Quecedo m.fl. for PPE-Gruppen om begrnsninger i det indre markeds funktion i Frankrig som flge af delggelse af levnedsmidler fra Spanien ; -B4-0500 / 97 af Novo Belenguer og Gonzlez Trivio for ARE-Gruppen om de franske landmnds begrnsning af spanske varers frie bevgelighed i Den Europiske Union ; -B4-0507 / 97 af Graefe zu Baringdorf for V-Gruppen om angrebene p franske frugttransporter i Frankrig ; -B4-0544 / 97 af Jov Peres m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om den frie bevgelighed for varer i Den Europiske Union ; -B4-0558 / 97 af Colino Salamanca m.fl. for PSE-Gruppen om den frie bevgelighed for frugt og grntsager i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , kre kolleger , de gentagne angreb fra grupper af franske landmnd , som vedvarende lgger hindringer i vejen for de frie varebevgelser , som er et grundlggende princip for Unionen , er nu net s vidt , at der krves energisk handling , idet ikke blot vognmndenes fysiske integritet , men endog deres liv er blevet bragt i fare .
<P>
Man forstr ikke , at disse angreb fortsat finder sted uden indgreb fra de franske myndigheder .
Man forstr ej heller , at Kommissionen og Rdet efter rs overgreb ikke har fundet den rette mde at undg dem p .
Billederne af disse angreb er det bedste man kan vise for at gre dem , som skaber Den Europiske Union skeptiske , og de delgger vort virke for denne .
Mens vi arbejder for at uddybe Unionen , boykotter andre denne vildt .
Derfor krver jeg en beslutsom og energisk aktion fra de franske myndigheders side - og vi fr se , om der sker ndringer - til forhindring af ethvert nyt angreb .
<P>
Kommissionen og Rdet skal ligeledes beredvilligt , hurtigt og effektivt skride ind for at f princippet om de frie varebevgelser overholdt og undg enhver form for aggression , som kan tolereres i noget civiliseret samfund , og vi tror p og nsker , at Den Europiske Union skal vre et civiliseret samfund .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , i denne uge har kommissr Monti gentagne gange haft lejlighed til med os at drfte den aktionsplan for det interne marked , han agter at forelgge Det Europiske Rd i Amsterdam , men i forgrs foregik den mundtlige forhandling for EF-Domstolen i en sag , Kommissionen har anlagt mod Frankrig i anledning af nogle handlinger , der fandt sted i 1995 for ikke at have truffet , jeg citerer ,  de ndvendige foranstaltninger for p dens omrde at hindre voldshandlinger mod frugt og grnsager fra andre medlemsstater og sledes overtrdt bestemmelserne om de flles markedsordninger for landbrugsvarer og Traktatens artikel 30  .
<P>
Det drejer sig om en fortsat rkke lovovertrdelser , der har stet p i over ti r .
De nvnte hndelser er genstand for ovennvnte sag , men de er fortsat i 1996 og ogs her i 1997 , fordi det , voldsmndene nsker er at nedbryde det indre marked .
<P>
Men det er klart , at vi ikke kan tale om at udbygge det indre marked , dersom der mangler en af grundpillerne i det , nemlig de frie varebevgelser .
Det er derfor uomgngeligt ndvendigt i reformen af traktaterne at indfre mulighed for , at Kommissionen straks kan ivrkstte konomiske sanktioner over for de medlemsstater , institutioner eller sektorreprsentanter , der rokker ved princippet om de frie varebevgelser .
<P>
Vi kan ikke , fru formand , komme videre , dersom der danner den opfattelse hos befolkningerne , at man kan foretage sdanne handlinger absolut ustraffet .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Fru formand , hvad skal det tjene til , at hver af os af de medlemmer , der er bekymrede ved disse angreb p den frie bevgelighed , tager ordet vedrrende dette emne ?
Hvad skal det tjene til , at Europa-Parlamentet tager afstand herfra , og at det samme glder Regionsudvalget , de lokale parlamenter og parlamenterne i medlemsstaterne , herunder deres egne regioner ?
<P>
Jeg finder , at vi m bestrbe os for at give denne afstandtagen ekstra styrke , og at den skal tjene til at sende et budskab i to retninger .
For det frste til regeringerne som en almindelig pmindelse om , at dette ikke kan tolereres eller m gentages , og for det andet til borgerne for at give dem et serist indtryk af , at Den Europiske Unions myndigheder og institutioner ikke er rede til at tillade disse angreb , der nu har fundet sted i 15 r p landbruget , transporten , fast ejendom og endda menneskers fysiske integritet .
<P>
Det er et problem , vi skal behandle med strste alvor , fordi der nu er trusler om at afskre andre grnser og anvende andre former for midler .
<P>
Jeg mener oprigtigt , at en udtalelse fra Europa-Parlamentet tjener til noget mere end at tilkendegive vor afstandtagen , og at bde Kommissionen og Rdet skal handle rigtigt , men energisk og hurtigt for at standse disse angreb , der finder sted r efter r , under beklagelig passivitet fra Kommissionens , Rdets og srlig de franske regeringsmyndigheders side .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , hvis fri handel og indre marked betyder , at enhver afstter sine overskud og det , der er produceret for meget , og det , der er produceret ved hjlp af rationalisering , billigt og med kemi , til andre lande , s har vi igen njagtigt dette problem .
Det hjlper intet at vlte lastbiler , og sanktioner hjlper ogs kun lidt .
Men skal derimod pbegynde en udvikling , hvor produktionen afsttes p regionale markeder , hvor der sledes produceres til den lokale befolkning med det slogan , som vi jo har kreeret : Vort indre marked betyder torvedag , eller regionen har brug for mange indre markeder !
<P>
Hvis vi her opnr et stabilt forhold mellem producenter og forbrugere , kan vi producere kvalitet i stedet for kvantitet , s kan vi tilbyde jordbr , som folk ogs kan lide .
Jeg behver i hvert fald ikke nre bekymringer for , at de jordbr , som vi dyrker hos os , fortrnges af visse spanske eller franske jordbr , da disse jordbr kbes af mine forbrugere , og det til en ordentlig og rimelig pris , og jeg siger Dem , fru formand - jeg tager ved lejlighed et med til Dem - de smager ogs godt .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , et af de omrder , der lider mest under de forkastelige og uberettigede angreb p de spanske lastbiler med frugt og grnsager , er Murcia af tre grunde , nemlig antallet af dets lastbiler og vognmnd , omfanget af dets produktion af frugt og grnsager og fordi eksport og handel giver omfattende aktiviteter i dette omrde .
Flgerne er derfor negative i vort omrde .
<P>
Som flge heraf m det forsvares for enhver pris ; der er tale om rigdommen i en betydelig producerende del af Spanien , hele Spanien og hele Europa , og vi finder det absolut ndvendigt at lse to problemer :
<P>
Det frste bestr i , at der bde af Parlamentet og af Kommissionen vedtages en passende skadeslsholdelse bde for de direkte og de indirekte flger - markedstab - i forbindelse med , hvad der er foreget i Frankrig , og som aldrig mere m ske igen .
<P>
Det andet problem - som jeg finder m behandles til bunds og ikke blot overfladisk - er grunden til alt det , der foregr .
Man m erkende , at der er noget , der ikke fungerer i den flles landbrugspolitik , nr sdanne begivenheder kan finde sted , og det er derfor , som jeg netop har nvnt , ndvendigt at trnge til bunds i sprgsmlet og sge at finde frem til en passende reform af den flles landbrugspolitik og ligeledes tage rigtigt fat p det flles marked for frugt og grnsager , for at vi alle , franskmnd , spaniere , italienere og europere kan fle , at Europa er vort flles fdreland , som er det vi alle er optaget af i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , sledes at Den Europiske Union kommer til at tjene alle europere og alle arbejdstagere , alle landmnd og alle os , der forsger at gre det til et Europa med solidaritet og ikke et Europa med usolidaritet .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Fru formand , kre kolleger , efter endnu et r skal vi p ny , som om der var tale om en ond og infernalsk cirkel her i Parlamentet fordmme de angreb p lastbiler og varer , der kommer fra Spanien , og som er udsat for disse angreb , nr de passerer igennem Frankrig , og angreb p personer , fordi lastbiler ikke krer af sig selv , men fres af chauffrer , og der er borgere i Fllesskabet , der bliver direkte angrebet af andre borgere inden for Den Europiske Union , da der hverken mere eller mindre str p trskelen til at indfre en flles mnt .
<P>
Vi fordmmer endnu en gang efter et r dette alvorlige angreb p et grundlggende princip for opbygningen af Europa , nemlig de frie person- og varebevgelser .
For et jeblik sagde man , at man m behandle sprgsmlet fra grunden , og det grundlggende sprgsml er noget s enkelt , om man skal acceptere eller undlade at acceptere fri bevgelighed for personer og varer inden for Den Europiske Union .
Noget s enkelt som at acceptere eller undlade at acceptere , at der findes et internt marked .
Hvem vil betale skaderne , og hvem vil betale for tabet af markeder , og hvorledes gr det til , at vi , fru formand , hr. kommissionsreprsentant , endnu en gang ser passivitet fra de folks side , som skal hindre disse forbryderiske handlinger , for det er det der er tale om , der er ikke tale om handlinger af rent administrativ karakter .
<P>
For et r siden mere eller mindre p samme tidspunkt som i dag sagde jeg her , at jeg gerne ville have oplyst et tal , blot et tal p gerningsmnd , der var blevet dmt i Frankrig for disse forbryderiske handlinger .
Nu efter et rs forlb kender jeg , men det er mske min egen fejl , stadig ikke navne p nogen , der er blevet dmt for at have angrebet personer og varer fra andre europiske lande , der ndvendigvis m passere Frankrig .
Hvad ville der ske , dersom en gruppe borgere - eller vi europiske folkevalgte eller tjenestemnd - angreb en lastvogn p gaden ?
Jeg regner da med , at vi ville blive anholdt .
Vi ville blive stillet for retten , og logisk blive straffet p en eller anden mde .
Hvordan gr det til , at angreb p varer , lastbiler og personer i Frankrig kan g absolut ustraffet hen ?
Det vil vre af betydning , hvis vi for en gangs skyld ikke blot fordmte disse handlinger med ord .
<P>
Jeg ved , at Kommissionens befjelser p disse omrder er begrnsede , men borgerne har det indtryk , at der ikke gres tilstrkkeligt fra fllesskabsmyndighedernes side .
Man skal naturligvis forsvare de lokale markeder - som et andet medlem tidligere har sagt - men i dette jeblik kan man ikke ngte , at det er klart ndvendigt at g ud over de lokale markeder ved eksport af varer , der fremstilles i et hvilket som helst af vore lande .
<P>
Gid der nste r ikke vil blive tale om nogen beslutning efter uopsttelig behandling vedrrende angreb p lastbiler , varer og personer fra et europisk land i noget andet europisk land .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Fru formand , jeg er overbevist om , at alle Parlamentets medlemmer endnu en gang er enige i at gentage vor fordmmelse af de angreb , der foretages af ukontrollerede grupper af franske landmnd p de lastbiler , der transporterer landbrugsprodukter fra Spanien , og de personer , der transporterer disse produkter .
<P>
Jeg er ligeledes overbevist om , at vi , sledes som det sker i beslutningsforslaget , er enige om at krve betaling af de erstatningsbelb , der er lovet af den franske regering , og at denne betaling - som krvet af os - kommer til at omfatte enhver form for skade , der er forvoldt .
<P>
Men Europa-Parlamentet skal over for , hvad der er et flagrant angreb p de frie varebevgelser og som flge heraf p en af sjlerne i opbygningen af Europa , krve , at Kommissionen n gang for alle skal trffe foranstaltninger til at forhindre , at der r efter r sker de samme beklagelige begivenheder .
Ganske vist anfrer man , at Kommissionen mangler befjelser , men det str helt fast , at disse voldshandlinger ikke fortsat kan g ustraffet hen , og at man derfor m sge at finde en eller anden lsning , der hindrer , at de europiske borgere , og i dette tilflde vore landmnd , fortsat skal st over for et problem , der berrer og skader dem alvorligt , og som hver gang drager dem yderligere bort fra planerne for opbygningen af Europa .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Fru formand , kre kolleger . Vi drfter her i eftermiddag nye tilflde af franske landmnds hrvrk mod spanske frugter og grnsager .
Naturligvis kan vi kun fordmme disse voldshandlinger og dette hrvrk .
Jeg vil derfor ikke tale om udtrykket , men om det principielle .
<P>
Hvis vi for eksempel tager tomater - der var genstand for de seneste sammenstd - p Saint-Charles-markedet i Perpignan l udbuddet af spanske tomater i lbet af april p omkring 800 tons pr. dag imod 100 tons franske .
Pludselig den 9. og 12. maj ndredes mngden af spanske tomater til det dobbelte og nede op p 1.700 tons pr. dag med et styrtdyk i priserne , der faldt fra 600 francs pr. ton til 114 francs pr. ton - lige akkurat nok til at dkke transportomkostningerne .
Det er et utilstedeligt tilflde af dumping .
<P>
Disse f tal viser , at man mske kan forst de franske producenters vrede , men absolut ikke deres voldshandlinger .
I vrigt er de opfordringer til boykot af vores produkter , som de spanske landmnd har fremsat p den anden side af Pyrenerne for at genglde de franske landmnds angreb , ikke mere undskyldelige .
<P>
For mig er denne konflikt ikke bare en fransk-spansk konflikt .
rsagerne ligger langt dybere .
Alt dette beviser , at der er klare funktionsforstyrrelser i den flles markedsordning for frugt og grnsager .
Kommissionen br tage fat p denne ubehagelige sag .
Den br vre mere opmrksom p regulering af produktion og priser ; den skal srge for at undg enhver illoyal konkurrence mellem medlemsstaterne ved at forhindre , at de markedsfrer produkter til priser , der ligger under produktionsomkostningerne , og mere serist at kontrollere den massive import fra tredjelande .
<P>
Som konklusion , fru formand , er det vores pligt , Kommissionen , Europa-Parlamentet og Rdet , at bringe de forskellige produktioner i samklang med henblik p at skabe forstelse mellem alle de europiske producenter .
Jeg er overbevist om , at det vil lykkes .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , vi kan kun fordmme de voldshandlinger , der er udvet over for de spanske lastbilchauffrer .
Men det ville vre farligt og for nemt udelukkende at placere denne forhandling under overskriften fri varebevgelse .
Det er et landbrugsproblem , vi str overfor , og det er ndvendigt at erkende , at denne vold p sin vis er udtryk for frugt- og grnsagsproducenternes dybe utilfredshed med tabet af afstningsmuligheder , med prisernes katastrofale styrtdyk og udvelse af dumping .
<P>
Vi m for enhver pris undg at lade os trkke med i spiralen af sammenstd mellem producenter .
De franske og spanske producenters interesser er ikke modstridende : de er nemlig ofre for den samme ultraliberale politik , der privilegerer konkurrencen til strst mulig fordel for de store supermarkedskder og den internationale handel .
<P>
Derfor foreslr vi , at der omgende indledes flles planlgningsbestrbelser mellem den franske og spanske regering og mellem producentorganisationerne for at undg sammenstd , dmpe spndingerne og indlede en dialog for at finde lsninger , der kan gre det muligt for producenterne p begge sider af Pyrenerne at leve godt af deres arbejde .
Over for forvrringen af situationen inden for frugt- og grnsagssektoren er det ndvendigt at forbedre markedsmekanismerne ved at tage hjde for aftaler med tredjelande i Middelhavsomrdet isr med hensyn til afstning af produktionen og forbedring af indtgterne .
<P>
For at undg enhver konkurrence , der risikerer at blive forvrret af udvidelsen af Den Europiske Union mod st , er det ndvendigt at fremskynde harmoniseringsprocessen hen imod hjere ln og social sikring af landmnd og landarbejdere .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Fru formand , vi str endnu en gang over for et problem , vi har haft hvert r her i forsamlingen omkring dette tidspunkt .
<P>
Jeg finder , at der er tale om et vigtigt emne for alle Unionens borgere , og selv om det i dag er spanske varer , der er direkte berrt , kan det blive andre i morgen .
Det er ikke alene et flles landbrugspolitisk problem , der er tale om et problem , der vedrrer den flles markedsordning for frugt og grnsager . Som det netop er blevet nvnt , er det ikke et sprgsml , om priserne er hjere eller lavere eller et dumping-problem .
Kre kolleger , der foreligger et problem , der udspringer af Unionstraktatens artikel 35 , der sikrer fri bevgelighed for varer , og alle medlemsstaterne er forpligtet til at sikre disse frie varebevgelser .
<P>
Vi str p trsklen til Regeringskonferencen , og jeg vil anmode Kommissionen , der allerede er klar over , at fordmmelser alene ikke frer til noget , ej heller nr man lgger pres p den involverede regering , om at srge for , at disse handlinger ikke gr ustraffet hen , og at forholdene ndres , sledes at Kommissionen bliver befjet til at faststte sanktioner , og det bliver de direkte aggressorer , som m klage , fordi vi alle ved , at den retfrdighed , vi her krver , kommer meget sent , da der endnu ikke er faldet nogen domme , og retfrdighed , der udves sent , er ikke lngere retfrdighed .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Fru formand , denne grnsag har i praksis ikke ret til denne frie bevgelighed for varer , som den teoretisk er sikret ved Unionstraktaten .
<P>
Og Kommissionen skal som traktaternes vogter ligeledes sikre , at denne grnsag frit kan bevge sig inden for Den Europiske Union .
<P>
Og dette sker hvert r , fordi bestemte producenter sger privilegerede stillinger p markederne og modstter sig den frie bevgelighed for frugt og grnsager .
Og p samme mde som Kommissionen inden for konkurrencepolitikken har en mekanisme for at udve konomiske sanktioner , m det krves , at traktaten p Det Europiske Rds forestende mde i Amsterdam ndres , sledes at Kommissionen ogs kan anvende konomiske sanktioner over for dem , der hindrer de frie varebevgelser og konsolideringen af det interne marked .
<P>
Kun p denne mde kan Rdet i Amsterdam i nste uge udvirke , at denne grnsag fr samme ret som personer , kapital og varer til frit at bevge sig i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Fru formand , i denne uge har EF-Domstolen behandlet sag nr . 265 / 95 , der er anlagt af Kommissionen mod Den Franske Republik i anledning af , at denne ikke har truffet foranstaltninger til at undg voldshandlinger p dens omrde mod frugt og grnsager , der hidrrer fra Spanien .
<P>
I denne forbindelse bekrftede Kommissionens reprsentant , at der var tale om en rkke handlinger , der havde stet p over ti r , og yderligere at de begivenheder , stvningen vedrrer , havde fortsat i nsten 1996 og 1997 .
<P>
Hr. kommissr , vi str over for en overlagt politik for bestandig anvendelse af vold , der tolereres af en regering , en vold , som under pskud af ndrede konjunkturer p jordbrmarkedet rettes mod hele sektoren for spansk frugt og spanske grnsager .
Den systematiske rkkeflge af vandalistiske handlinger viser , at vi str over for et fuldt ud planlagt virke for at holde spanske varer uden for det flles marked .
Retsstatsbegrebet fungerer ikke i Frankrig , nr det glder frugt og grnsager .
Erstatningsbelbene er utilstrkkelige , og Kommissionen skal som traktatens vogter gribe kraftigt ind , hvis man ikke fortsat undlader at straffe aggressorerne .
<P>
Og yderligere er det velkendt , at Sammenslutningen af Landbrugere , Landsforbundet af landbrugere og Bevgelsen til Forsvar for Familiebrugene er bannerfrerne i den konomiske organisation AFCOFEL , som allerede inden begyndelsen af kampagnen havde rejst krav om selvregulering af den spanske produktion ledsaget af slrede trusler .
<P>
Kommissionen kan og skal indstille bistanden til den franske grnsagssektor , indtil disse voldshandlinger ophrer .
Det ville vre absurd via Fllesskabets budget at sttte en national produktionssektor , der benytter vold , og overtrder traktaten ved at hindre den frie transittransport af varer og volder markedstab p over 25.000 millioner pesetas om ret .
Hr. kommissr , De m yderligere straks yde konkret bistand fra Fllesskabet til de skadelidte for inden for rammerne af Unionens virke i denne sektor at genoprette frie konkurrenceforhold .
<SPEAKER ID=130 NAME="Pinheiro">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen erindrer om , at den p baggrund af de franske myndigheders manglende evne til at hindre overgreb fra en gruppe landmnds side mod landbrugsprodukter fra andre medlemsstater , navnlig fra Spanien , inden for rammerne af sine befjelser som traktaternes vogter har indledt en overtrdelsesprocedure mod Den Franske Republik med henblik p at f den til at opfylde de forpligtelser , der phviler den i henhold til EF-traktatens artikel 5 og 30 .
<P>
Sagen behandles nu ved Domstolen , hvor den mundtlige forhandling fandt sted den 10. juni , og i betragtning af at generaladvokaten vil forelgge sine konklusioner den 8. juli , anser Kommissionen det for hensigtsmssigt at afvente Domstolens afgrelse .
<P>
Der er dog ikke tale om en passiv venten ; da Kommissionen fik kendskab til en frste hndelse den 24. april , satte den sig jeblikkelig i kontakt med de franske myndigheder og anmodede dem om at udve deres befjelser til at sikre offentlig ro og orden og ivrkstte de ndvendige foranstaltninger til at forebygge og undertrykke voldshandlingerne og dermed sikre den traktatfstede frie bevgelighed for varer .
<P>
Endvidere har Kommissionen gennem skrivelse fra kommissionsmedlem Franz Fischler af 4. juni 1997 endnu en gang opfordret den franske regering til ufortvet at trffe de ndvendige foranstaltninger til at sikre den frie bevgelighed for varer i Frankrig .
I lyset af det ovenanfrte mener Kommissionen at have truffet alle de mulige foranstaltninger for at f de franske myndigheder til at opfylde deres forpligtelser .
<P>
Hvad angr Verdenshandelsorganisationen , gr Kommissionen opmrksom p , at der som led i reformen af markedsordningen for frugt og grnsager , som Rdet vedtog den 21. november 1996 , er fastsat en bestemmelse om oprettelse af driftsfonde til fordel for producentorganisationer , hvilket vil bne mulighed for at ivrkstte en rkke forskellige foranstaltninger med sigte p at forbedre produktions- og markedsfringsbetingelserne for disse produkter .
Disse fonde , der skal fungere decentralt , vil give producentorganisationerne strre mulighed for at dirigere deres aktioner i retning af de sektorer , der har strst behov herfor .
Bde hvad angr mekanismerne for tilbagekb af produkter og foranstaltningerne til fremme af afstningen af de tilbagekbte produkter er der med reformen indfrt gratis distribution .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at Kommissionen , nr overgangsperioden for reformens gennemfrelse er afsluttet , agter at udarbejde en beretning om , hvordan markedsordningen for frugt og grnsager fungerer ; heri vil alle produktionerne , alts ogs jordbrsektoren , blive analyseret .
Endelig er Kommissionen i frd med at udarbejde en samlet situationsanalyse af Middelhavsaftalerne , for s vidt angr den omhandlede sektor .
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at der her selvsagt er tale om et problem , som ligger Kommissionen strkt p sinde , og at denne under ingen omstndigheder vil fralgge sig sit ansvar .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende syv forslag til beslutning :
<P>
B4-0470 / 97 af Fassa m.fl. for ELDR-Gruppen om militrkuppet i Sierra Leone ; -B4-0508 / 97 af Telkmper og Aelvoet for V-Gruppen om Sierra Leone ; -B4-0529 / 97 af Pasty m.fl. for UPE-Gruppen om statskuppet i Sierra Leone ; -B4-0534 / 97 af Hory og Pradier for ARE-Gruppen om statskuppet i Sierra Leone ; -B4-0546 / 97 af Pettinari m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Sierra Leone ; -B4-0554 / 97 af Robles Piquer og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om statskuppet i Sierra Leone ; -B4-0561 / 97 af Swoboda og Vecchi for PSE-Gruppen om situationen i Sierra Leone .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , vi er naturligvis rystede over det militre statskup i Sierra Leone . Landet er et af de fattigste lande i Afrika , og det har i de seneste seks r oplevet en borgerkrig og dertil tre statskup .
Endelig blev der taget et lille skridt fremad med en fredsaftale i november 1996 og et spirende demokrati fra marts forrige r . Vi er nu tilbage , hvor vi begyndte .
Militr har grebet magten og enhver spd fremgang er tilintetgjort .
<P>
Jeg sttter alle diplomatiske initiativer til at genoprette demokratiet og isolere den militre junta . Rdet m ogs stimulere Organisationen for Afrikansk Enhed til at overtage sdanne initiativer .
Det m undgs , at enkelte lande misbruger ECOMOG & # x02BC ; s aktiviteter . De militre interventioner m vre rigtigt iscenesat , hvis man ikke skal stte Fllesskabets trovrdighed p spil .
<P>
Den Liberale Gruppe anmoder Rdet og Kommissionen om at anvende alle instrumenter for at f demokratiet , hvor spdt det end mtte vre , tilbage .
Ogs en afbrydelse af Lom-samarbejdet m hre med .
Vi m srge for , at dette fattige lille land s hurtigt som muligt kan f kurs mod genopbygning og udvikling .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , jeg er enig med hr . Bertens .
Sierra Leone er , hvad angr rstoffer , et af de rigeste lande i verden , men et af de fattigste lande , hvad angr befolkningens situation , og vi skal gre noget her , for at den demokratiske regering igen bliver indsat .
Jeg mener ikke , vi kan acceptere , at militret beholder magten efter kuppet .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse ogs gerne fordmme interventionen af Nigeria .
Her er general Abacha selv kommet til magten ved hjlp af et militrkup .
Med denne intervention nskede han vel snarere at udvide sig magtomrde , men ikke at indfre demokrati .
Det ville vre rart , hvis vi havde demokratiske strukturer i Nigeria . Nu drejer det sig om Sierra Leone .
Jeg mener , at samarbejdet som led i AVS sammen med diplomatiet kan bidrage til , at dette statskup ikke kun fordmmes , men at vi her ogs kan trffe praktiske foranstaltninger , sledes at demokratiet genoprettes .
<P>
Jeg beder hr. kommissr Pinheiro om at gre noget i overensstemmelse hermed og hber , at Nigeria s fremover vil undlade at blande sig i konflikten .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , jeg er enig med de to foregende talere .
Nr det drejer sig om den krise , der er brudt ud i Sierra Leone p grund af militrkuppet , er Gruppen Radikal Alliance naturligvis positivt indstillet over for en omgende og betingelsesls tilbagevenden til den legitime , forfatningsmssige orden , som prsident Kabbah stod for .
<P>
Vort indlg i denne forhandling har imidlertid frst og fremmest til forml at tage afstand fra den regionale militrpolitimagt , Nigeria har tiltaget sig i denne krise og under andre begivenheder .

Nigeria misbruger helt klart et mandat , som ECOMOG psts at have givet landet , for at prve at genetablere sit noget blakkede internationale ry , der skyldes det nigerianske styres diktatoriske fremfrd over for oppositionen , for det paradoksale i situationen i Sierra Leone skyldes , at Nigeria forestiller at reprsentere ret , fred og frihed .
<P>
Denne maskerade er kun mulig , fordi det internationale samfund af konomiske og geopolitiske rsager , frygtsomt , har afvist at indfre de sanktioner over for Nigeria , som landet har fortjent .
For Den Europiske Unions vedkommende er det p tide at anvende de vrktjer , den har til rdighed isr i henhold til Lom-konventionen , for at bidrage til genoprettelsen af lov og ret i Sierra Leone og til fordmmelsen af Nigerias regionale imperialisme .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Fru formand , hr. kommissr , for nogen tid siden flte vi venner af Afrika glde , da en general , der den gang regerede efter et militrkup i Sierra Leone - en tidligere britisk koloni med under 5 millioner indbyggere - overlod magten til en 64-rig advokat med internationale erfaringer og muhamedaner - som flertallet af hans landsmnd - der blev indsat som prsident p traditionel vis .
I dag er denne civile prsident blevet afsat af andre militrfolk , der har bemgtiget sig magten og tillige det guld og de diamanter , som er Sierra Leones hovedrigdomme .
<P>
Og tilbage str folket med tusinder af dde , 200 dollars i indkomst pr. capita , 70 % analfabeter og udsigt til en gennemsnitlig levealder p 50 r , og nu har et land , der tilsyneladende har et grusomt diktator - Nigeria - paradoksalt nok til hensigt at indfre demokrati i Sierra Leone .
<P>
Og hvad gr Europa ?
Vi har forelbig gjort , hvad vi altid gr , nemlig ydet humanitr bistand - hvilket er meget godt - en vis udviklingsbistand , og vi - englnderne - har sendt et fly for at evakuere engelske statsborgere , og intet andet .
Dette viser , at humanitr bistand og udviklingsbistand er srdeles ndvendige , men de lser ikke disse problemer .
Ej heller ville de givet blive lst af et militrt indgreb , hvortil det yderligere ville vre vanskeligt at udsende vore soldater med risiko for , at de ville blive drbt .
Men dette i forening med andet viser , fru formand , at Europa mangler en almindelig politik , og ikke blot en fransk eller engelsk politik for at tackle problemerne i Afrika .
Vi hber p , at Rdet og Kommissionen med sttte fra Parlamentet mske en dag foreslr os en sdan politik .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , den demokratiseringsproces , der blev indledt i 1996 ved afholdelse af prsidentvalg og valg til den lovgivende forsamling , splintredes ved statskuppet den 25. maj 1997 .
<P>
Militrjuntaen ville genindstte lederen af den revolutionre enhedsfront , hr . Foday Sankoh , med alle de farer for destabilisering af regionen , som dette indebrer .
Vi m huske p de hundredvis af forsvarslse civile , der blev drbt af oprrerne , torteret , slet ned med macheter og henrettet p grusom vis .
Borgerkrigen , der varede i fem r , kostede over 10.000 mennesker livet .
<P>
Idet vi p det skarpeste fordmmer dette statskup , opfordrer vi OAU til at tage de ndvendige initiativer for at genindstte det styre , der blev valgt p demokratisk vis i marts 1996 .
S lnge disse betingelser ikke er opfyldt , opfordrer vi Kommissionen og Rdet til at suspendere gennemfrelsen af Lom-konventionen og enhver bistand til regeringen i Sierra Leone .
Det siger sig selv , at den humanitre bistand imidlertid skal fortstte til de mest srbare befolkningsgrupper .
<SPEAKER ID=138 NAME="Pinheiro">
Fru formand , Kommissionen fordmmer selvflgelig major Koromas statskup i Sierra Leone .
Kommissionen finder det fuldstndig uacceptabelt , at prsident Kabbahs lovlige og demokratisk valgte regering , der tiltrdte for godt et r siden , brat er blevet vltet af en lille gruppe soldater , der stttes af RUF-oprrerne .
<P>
I rdsformandskabets erklring af 28. maj 1997 fordmte man p vegne af Den Europiske Union afstningen af den valgte regering og bad indtrngende om at f den demokratiske civile regering genindsat .
Rdet gav ogs udtryk for bekymring over voldshandlingerne imod lokalbefolkningen og de udlndinge , der befinder sig i Sierra Leone .
Denne erklring afspejler de samme synspunkter , der kommer til udtryk i erklringer fra organisationer og lande over alt i verden : FN , OAU , Commonwealth , USA , Det Forenede Kongerige , Frankrig , Japan og landene i omrdet .
<P>
Krisen i Sierra Leone har resulteret i en reel ophvelse af alle hjlpeprogrammer i landet .
Alt projektpersonale og alt Kommissionens personale er blevet evakueret .
Hvad angr formaliseringen af ophvelsen , vil situationen blive drftet af medlemsstaterne i hensigtsmssige diskussionsgrupper under Rdet i lyset af situationens udvikling .
Kommissionen finder det imidlertid vigtigt i klare vendinger at forklare de personer , der har gennemfrt statskuppet , at en sdan handling er uacceptabel , og at de ikke vil modtage konomisk bistand eller andre former for bistand fra donorsamfundet .
<P>
Den Europiske Union sttter alle igangvrende forsg p at forhandle sig frem til en fredelig lsning p konflikten , som kan fre til en genindsttelse af prsident Kabbahs demokratisk valgte civile regering .
Vi er klar over de paradokser og problemer , der kan opst som flge af ECOMOG ' s intervention og Nigerias fremtrdende rolle , hvilket hr . Hory nvnte tidligere .
Nr det er sagt , m jeg sige , at mine personlige kontakter med Guineas premierminister Conacry i denne forbindelse har overbevist mig om , at alle lande i omrdet - ikke blot Nigeria - er meget optaget af at sge at forhindre dette statskup i at blive vellykket .
<P>
Hvad angr den humanitre bistand , s er alle ECHO-finansierede humanitre bistandsaktioner stillet i bero indtil videre p grund af usikkerheden i landet og evakueringen af strstedelen af det humanitre bistandsagenturs personale .
Sfremt det er sikkert nok , vil humanitre bistandsagenturer snarest muligt gennemfre behovsevaluerende missioner .
Om ndvendigt er ECHO villig til at gribe ind ved at sttte de grupper , der fordrives p grund af den nuvrende krise .
<P>
Til slut vil jeg gerne understrege , hvor vigtigt det er , at OAU indtager en ledende rolle ved udarbejdelsen af en strategi til modarbejdelse af de personer , der har gennemfrt statskuppet , samt RUFs oprrsstyrker , der sttter Sierra Leones hr .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende 25 forslag til beslutning :
<P>
B4-0468 / 97 af Cars m.fl. for ELDR-Gruppen om ophvelse af ddsstraffen ; -B4-0487 / 97 af Soulier m.fl. for PPE-Gruppen om ophvelse af ddsstraffen ; -B4-0497 / 97 af Dupuis m.fl. for ARE-Gruppen om ophvelse af ddsstraffen ; -B4-0513 / 97 af Aglietta m.fl. for V-Gruppen om afskaffelse af ddsstraf ; -B4-0542 / 97 af Alavanos m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om afskaffelse af ddsstraffen ; -B4-0511 / 97 af Kreissl-Drfler og Aelvoet for V-Gruppen om menneskerettigheder i Colombia ; -B4-0538 / 97 af Puerta m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettigheder i Colombia ; -B4-0552 / 97 af Lenz m.fl. for PPE-Gruppen om situationen i Colombia ; -B4-0560 / 97 af Howitt for PSE-Gruppen om menneskerettigheder i Colombia ; -B4-0485 / 97 af Maij-Weggen m.fl. for PPE-Gruppen om den politiske situation og de fortsatte menneskerettighedskrnkelser i Burma ; -B4-0547 / 97 af Vinci m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighederne i Burma og Burmas tiltrdelse af ASEAN ; -B4-0551 / 97 af Telkmper og Hautala for V-Gruppen om situationen i Burma ; -B4-0467 / 97 af de Vries m.fl. for ELDR-Gruppen om flygtninges og fordrevne personers tilbagevenden til Kroatien ; -B4-0510 / 97 af Aelvoet m.fl. for V-Gruppen om situationen i Kroatien og gennemfrelsen af Dayton-aftalerne ; -B4-0517 / 97 af Hory m.fl. for ARE-Gruppen om gennemfrelsen af Dayton-aftalerne i det tidligere Jugoslavien ; -B4-0531 / 97 af Pasty m.fl. for UPE-Gruppen om gennemfrelsen af Dayton-aftalerne i Kroatien og Bosnien ; -B4-0548 / 97 af Alavanos m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om gennemfrelse af Dayton-aftalen i Kroatien ; -B4-0553 / 97 af Oostlander m.fl. for PPE-Gruppen om betingelserne for konomisk genrejsning og flygtninges tilbagevenden til deres hjem i Republikken Bosnien-Herzegovina ; -B4-0559 / 97 af Wiersma m.fl. for PSE-Gruppen om udviklingen af fredsprocessen i det tidligere Jugoslavien ; -B4-0486 / 97 af Castagnetti m.fl. for PPE-Gruppen om gadebrns skbne i Moskva ; -B4-0515 / 97 af Schroedter for V-Gruppen om gadebrns skbne i Moskva ; -B4-0503 / 97 af Andr-Leonard m.fl. for ELDR-Gruppen om valget i Indonesien ; -B4-0537 / 97 af Ribeiro for GUE / NGL-Gruppen om situationen p Timor og valget i Indonesien ; -B4-0550 / 97 af McKenna for V-Gruppen om situationen i Indonesien / sttimor ; -B4-0514 / 97 af Schroedter m.fl. for V-Gruppen om hindringerne for de humanitre hjlpeorganisationers arbejde i Belarus .
<P>
Ophvelse af ddsstraffen
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , der er stor enighed om ddsstraffens umenneskelighed her i europernes parlament .
Sprgsmlet str hjt p vor dagsorden , og vi har slet fast , at intet land , som stadig anvender ddsstraf , er velkommen i vor Union .
Vi kan glde os over , at stadig flere lande i vor verdensdel og andre steder afstr fra at henrette deres statsborgere .
<P>
Det er en vsentlig opgave for Den Europiske Union , i samarbejde med Europardet , at vre en humanitetens talsmand i sine kontakter med omverdenen .
Derfor , fru formand , er det en vigtig opfordring , som Parlamentet nu retter til Rdet , Kommissionen og vore femten medlemsstater : Krv p FN ' s generalforsamling til efterret et universelt moratorium for henrettelser som et skridt p vejen mod en total afskaffelse af ddsstraffen i hele verden fra den frste dag i nste rtusind !
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Soulier">
Fru formand , kre kolleger , kampen for afskaffelsen af ddsstraffen er synonym med bevgelsen henimod en menneskehed , der er ansvarlig for sig selv .
Jeg har i min egenskab af advokat kunnet observere ikke blot den rdsel , men ligeledes den skam , der griber alle , der skal deltage i det , der er en menneskelig tragedie .
Men i dag str Europa over for et ansvar af en srlig karakter .
<P>
For nogle uger siden deltog jeg sammen med nogle kolleger p sessionen i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve , og for frste gang blev en beslutning vedtaget med stemmeflerhed .
Ganske vist modsatte USA og Kina sig i fllesskab det nske om afskaffelse , der fik sttte fra en lang rkke lande , heriblandt landene i Den Europiske Union .
Man siger , at det phviler Europa ikke blot at vre  slger  af , men ogs eksponent for disse universelle ideer , der er ved at finde udbredelse over hele verden .
<P>
Det drejer sig om den samme diskussion , nr vi taler ddsstraf , den sociale klausul og anstndig adfrd i handelssprgsml .
Det drejer sig om en holdning til mennesket , om en holdning til menneskeheden .
Derfor er det nskeligt , at Europa viser eksemplet med et strkt signal , som andre lande p kloden fr eller senere vil flge .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg vil allerfrst takke formanden for Underudvalget om Menneskerettigheder for hans afgrende sttte til dette forslag til beslutning , og jeg vil med ham gerne understrege , hvilken betydning dette kan f for Unionens udvikling .
<P>
I Genve indtog Unionen en meget fast og meget vigtig holdning til ddsstraf for at opn den succes , som vi opnede , sledes som hr .
Soulier var inde p .
I modstning hertil vil jeg gerne minde om , at Unionen vedrrende sprgsmlet om menneskerettigheder i Kina har indtaget en langt mere ulyksalig holdning . Hvis Unionen p De Forenede Nationers Generalforsamling gjorde sig til talsmand for et forslag om et moratorium for fuldbyrdelse af ddsstraffe , er jeg sikker p , at man kunne opn sttte fra et flertal af medlemmerne , sledes at vi et hundrede r efter den almindelige ophvelse af slaveriet omsider kunne n frem til en ophvelse af ddsstraffen eller i hvert fald foretage et afgrende skridt i den retning .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af kommissr Pinheiros tilstedevrelse til at minde ham om , at man p de to sidste Paritetiske Forsamlinger AVS-EU har vedtaget resolutioner til fordel for ophvelse af ddsstraffen , og at det derfor er meget vigtigt ved alle lejligheder og mder og i alle kontrakter og drftelser med AVS-landene , og jeg ved , at der er tale om mange , at minde om den betydning , Den Europiske Union tillgger ophvelse af ddsstraffen .
<P>
Der kunne vre andre lejligheder og isr i Amsterdam , hvor man ogs kunne behandle sprgsmlet om ddsstraf .
Italien har anmodet om at f indfjet en artikel i traktaten , hvor man faststter ophvelsen af ddsstraf .
Det er et punkt , der for mange kan forekomme marginalt , men det er vigtigt , fordi det ville give os mulighed for at begynde at indfje et kapitel om de grundlggende rettigheder .
Jeg mener , at vi her har et tredje element , som Den Europiske Union kan koncentrere sine foranstaltninger om .
<P>
Der er sledes meget at gre , men i frste omgang vil jeg bede kommissr Pinheiro om at tale med sine kolleger i Kommissionen , for at den , der jo ogs er til stede i New York , kan srge for at dette vigtige sprgsml bliver sat p dagsordenen for FN ' s nste Generalforsamling .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , blandt de steuropiske lande er det frem for alt de nye medlemmer af Europardet , Rusland og Ukraine , som trods lfter hidtil kun tilnrmelsesvis har gennemfrt kravene om en menneskevrdig strafferet .
Dette skyldes ikke kun tekniske vanskeligheder ved indfrelsen af en demokratisk lovgivning , oprettelsen af domstole eller den uddannelse af dommere , som er ndvendig med henblik p at etablere et uafhngigt retsvsen , man mangler derimod jo frem for alt den politiske vilje .
For Ukraine har heller ikke holdt sig til moratoriet og har fortsat fuldbyrdet ddsdomme .
<P>
Hvad bliver der i denne forbindelse af Kommissionens lfter , som den gav Europa-Parlamentet i forbindelse med ratifikationen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen , hvor den meget energisk srgede for , at Rusland og Ukraine p et meget tidligt tidspunkt blev medlem af Europardet ?
Hvor findes der p den ene side virkelig ogs finansiel sttte , og i hvilket omfang bringer man p den anden side partnerskabs- og samarbejdsaftalens prambel i anvendelse for at sikre , at der trffes foranstaltninger , for at ddsstraffen virkelig , og det i praksis , bliver afskaffet i disse to lande ?
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Fru formand , ddsstraffen har altid vret forfgtet som det sidste middel til afskaffelse af forbrydelser , men det er til overml bevist i de lande , der har anvendt , og som fortsat anvender den , at den ikke i noget tilflde har frt til afskaffelse af forbrydelser , men endda har haft hjst uheldige virkninger ved at skabe en form for forbrydelse uden vidner .
<P>
De store forbryderorganisationer har ikke ladet sig afskrkke af fuldbyrdelsen af ddsstraffe , det eneste , der er sket , er en almindelig udbredelse af en form for forbrydelse , som intet vidne til den kan overleve .
<P>
Men ddsstraffen skaber et andet problem , nemlig problemet om fejl ved den retslige bedmmelse .
Hvorledes kan en fejl beget af en ret genoprettes , nr den har givet anledning til anvendelse af ddsstraffen ?
Det er sprgsml som dette , umuligheden af at afhjlpe en fejl , og dette , at en forbrydelse endda kan forvrres , der br f os til at tnke p ndvendigheden af at afskaffe ddsstraffen i alle lande i verden .
<P>
Jeg mener , at Europa gr ind for en kultur , der betragter forsvaret for menneskelivet som et ml i sig selv , og at det derfor har vret det sted , hvor bevgelsen for afskaffelse af ddsstraffen har vundet strst udbredelse .
Men vi m tjene som eksempel og tage dette forhold i betragtning i associeringsaftalerne og anmode om et moratorium med hensyn til henrettelserne .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer , i den flles beslutning foresls det i punkt 6 , at de stater , som nsker at blive medlem af Europardet , skal forpligte sig til at undertegne og ratificere den fakultative protokol nr . 2 til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder , inden de bliver medlem af Europardet .
<P>
Jeg anser dette for at vre et af de centrale budskaber i denne beslutning , da vi - hr . Soulier var jo allerede inde p det - opnede et fremskridt under Menneskerettighedskommissionens session i Genve .
Men det kan virkelig ikke vre noget fremskridt , at trods de mange forhandlinger , vi har her i Parlamentet , her i denne samme sal , hvor Europardet ogs holder mde , tager reprsentanter for lande plads , som hjtideligt bebuder , at de nsker at gennemfre en masse rettigheder , og som s , nr de rejser hjem herfra , ikke tager sig en djt af det !
<P>
Det er en af de skandaler , som vi m fordmme her , og jeg m fortlle Dem - det kan mske nu lyde lidt provokerende - at jeg altid har opfattet Europardet som en stor politisk berigelse for Europa . Men i forbindelse med sprgsmlet om ddsstraf og gennemfrelsen af de forpligtelser , som Europardets nye medlemslande har indget , anser jeg det snarere for at vre en trussel mod menneskerettighedsideen i Den Europiske Union , nr dette hje gode behandles s skdeslst .
Det hje gode , som jeg mener , er , at det internationale statsfllesskab ogs skal overholde det , som de hjtideligt og forpligtende erklrer .
Hvis det kun bliver ved erklringerne , og disse ikke overholdes , undergraves de rettigheder , som er indeholdt i erklringerne .
Det er i forbindelse med bekmpelsen af ddsstraf en meget farlig udvikling .
Jeg vil derfor egentlig ogs slutte med stolthed over , at i denne forsamling , her i Europa-Parlamentet - og det viser denne flles beslutning ogs - er et overvldende flertal , p nr meget f menneskeligt og politisk ubetydelige undtagelser , meget konsekvent get imod og gr fortsat imod ddsstraf , og jeg mener , at man trods alt det , der skiller os , ogs lige br nvne noget , som forbinder os !
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Fru formand ,  lad morderne g i gang  .
Det er en stning , som jeg mener , man tillagde Alphonse Karr i forrige rhundrede under debatten om ddsstraf .
Det var en tid , hvor man virkelig var ndrig i denne type debat .
<P>
Afskaffelsen af ddsstraffen er blevet et af de centrale elementer i det , man kan kalde den europiske humanisme , og det udtrykkes ganske udmrket i den flles beslutning .
Det er under alle omstndigheder den filosofi , der ligger til grund for denne beslutning .
For at blive integreret i det Europa , som vi er i frd med at opbygge , er det ikke tilstrkkeligt at afskaffe ddsstraffen for at vise , at man respekterer menneskerettighederne , men det er en ndvendig forudstning .
Og vi ved , at p det strafferetlige omrde findes der mange andre straffe , man kan begynde med livstid , som ikke ville vre noget uden tvangsarbejdet , som en person i en bermt film udtrykker det :  Der er mange andre , mange andre straffe  .
<P>
Det er gldeligt , at der i denne forsamling er enighed , og at ingen har talt for at nuancere den beslutning , som vi skal vedtage om lidt .
<P>
Colombia
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , den 19. maj om morgenen trngte bevbnede mnd ind i en beboelsesejendom midt i Bogot og udslettede en hel familie .
En baby overlevede kun , fordi den i tide kunne skjules i et skab .
Hos portieren havde morderne givet sig ud for at vre medarbejdere - og dette er meget vigtigt - hos anklagemyndigheden .
Det var klassiske halvmilitre styrker .
De slap vk - som altid i Colombia - uden at blive genkendt .
De myrdede var medarbejdere hos det ansete jesuitinstitut CINEP .
Mario Caldern beskftigede sig der med kologi , hans hustru Elsa med menneskerettighedsprojekter .
<P>
Den grnselse brutalitet i forbindelse med denne voldshandling rystede ikke kun den colombianske offentlighed , men ogs den internationale offentlighed .
Igen blev mennesker myrdet i Colombia , fordi de arbejder for menneskerettigheder , endnu en gang m vi desvrre forvente , at disse mord forbliver ustraffede .
I mange r er den colombianske regering i Menneskerettighedskommissionens rapporter jvnligt blevet opfordret til at beskytte og respektere menneskerettighederne og menneskerettighedsaktivisterne .
I mange r har den colombianske regering reageret med et beklagende skuldertrk .
<P>
Lad mig ogs rette et par stninger til vor kommissr p portugisisk :
<P>
Jeg vil over for kommissren understrege , at hvis vi ikke arbejder sammen om at fremme menneskerettighederne i Colombia , hvis vi ikke str sammen om at bekmpe de eksisterende uretfrdigheder i Colombia , vil vi ikke bidrage til at lse problemerne .
Ligesom kommissren er ogs jeg klar over , at Colombias regering er forpligtet til at arbejde p at fremme menneskerettighederne .
Vi fler os imidlertid lige s sikre p , at denne regering ikke fortjener hele den tillid , som vi sammen med det spanske PSOE og PP viser den .
Det er Colombias befolkning , ikke regeringen , vi skal sttte .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Fru formand , kre kolleger , vi vil give udtryk for vor solidaritet med ofrenes familiemedlemmer og ligeledes vor fordmmelse og vor bekymring .
<P>
Det er ikke frste gang , at Parlamentet udtaler sig herom .
I februar optog vi Colombia mellem de ti lande i verden , der har de alvorligste problemer med hensyn til menneskerettighederne og vold .
<P>
Vi har vist den colombianske regering tillid ved , at Den Europiske Union og denne regering har underskrevet handelsprferenceaftaler .
Men denne tillid skal ogs stttes p utvetydige tegn p forsvar for menneskerettighederne og demokratiet fra denne regerings side .
<P>
Man m sge at finde de ansvarlige , og dersom der er tale om paramilitre styrker , er denne regering dog ansvarlig , fordi den svkker sin trovrdighed , hvis den ikke sger efter disse .
<P>
Til forsvar for demokratiet og dets vrdier kan den regne med Den Europiske Union som en af sine samarbejdspartnere , men dersom den ikke gennemfrer dette forsvar , besviger den os , og konsekvenserne kan vre skadelige bde for regeringen og landet .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Fru formand , vi har fet kendskab til en rkke foruroligende rapporter om alvorlige krnkelser af menneskerettighederne i Colombia inden for specielt de seneste mneder .
Det har vret vanskeligt at f alle disse pstande verificeret , mske delvis fordi hndelserne efter sigende har fundet sted i meget fjerntliggende egne af Colombia .
Som de forrige to talere har sagt , kan der imidlertid ikke vre tvivl om , at der er tale om en tragisk situation for blandt andet den familie , der er nvnt i resolutionen .
<P>
Vi henvender os i frste omgang til Colombias regering for at f gennemfrt en tilbundsgende undersgelse , og i mangel af andre instanser m vi endnu en gang sprge Europa-Kommissionen , om den kan gre noget .
<P>
Vi er blandt andet bekymrede for Neftali Vanegas , hvis liv angiveligt har vret i fare inden for de seneste uger , og hvis organisation delvist finansieres af Europa-Kommissionen .
Mske vil kommissren vre s venlig at kommentere netop denne sag .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Fru formand , Colombia har i nsten et halvt rhundrede lidt under vold og ubarmhjertige drab i et rdselsvkkende omfang .
Seneste eksempel p den uciviliserede grusomhed , der er blevet en del af dagligdagen i Colombia , er tre myrdede og et hrdt sret medlem af Caldern-familien .
Mario Caldern og Elsa Constanza Alvarado blev drbt som medlemmer af menneskerettighedsorganisationen CINEP , der forsvarer mennesker mod vold og terror og kmper for fred .
En gruppe svrt bevbnede drabsmnds myrdede disse mennesker og begik voldshandlinger mod deres nrmeste slgtninge , hvilket er et eksempel p den hensynslse grusomhed hos dem , der er ansvarlige for terrorhandlingerne i Colombia i dag .
<P>
Det sknnes , at 650 mennesker er blevet ofre for volden i Colombia i lbet af de seneste seks mneder , heriblandt ogs fattige bnder .
Man regner faktisk med , at nsten en million mennesker er flygtet fra deres hjem for at undg den vold , der har en s katastrofal indvirkning p alle livets aspekter i landet .
<P>
Vi m fordmme disse drab og opfordre Colombias regering til at fange og straffe morderne .
<P>
Vi glder os over , at FN ' s Menneskerettighedskommissariat har oprettet et permanent kontor , og over ECHOs bidrag til de befolkningsgrupper , der er blevet tvunget p flugt .
<P>
Vi br imidlertid huske p , at Den Europiske Union spillede en central rolle ved genoprettelsen af freden i Centralamerika , og at man samarbejder med hele Latinamerika i et forsg p at skabe bedre forhold og en bedre udvikling .
Samtidig med at vi fordmmer volden i Colombia , br vi nje undersge , om vi kan medvirke til at standse volden og skabe fred i omrdet , sknt det bliver meget vanskeligt .
Det er den eneste mde , hvorp vi i det lange lb kan vre tilfredse med vor indsats over for denne rystende rdsel .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , mordet p gteparret Caldern er symbolsk for den voldsspiral og den retslshed , der prger Colombia .
For nylig har regeringen i Colombia bekrftet NGP & # x02BC ; s legitime rolle , men den gr kun lidt for at leve op hertil .
Den colombianske regering m i det mindste gennemfre denne politiske tilkendegivelse i praksis .
bningen af kontoret for De Forenede Nationers Hjkommissariat for Menneskerettigheder er en god ting , og vi hilser da ogs med glde ECHO-sttten til den hjemlse befolkning i Colombia , som er flygtet for selvsamme retslse vold .
Det er naturligvis endnu vigtigere , at volden standser , og derfor m der lgges pres p regeringen , isr for at f den til at gre noget ved de paramilitre grupper , til at beskytte menneskerettighederne og til at styrke domsmagten .
Her findes lsningen .
Men det er ikke frste gang , vi taler om Colombia , og jeg frygter , at vi endnu mange gange m beklage os derover her i huset .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , rdsformanden sagde under sin redegrelse i gr bl.a. , at man under ASEAN-konferencen havde talt i to en halv time om Burma , og at det i sig selv var et hbefuldt tegn .
Men nr oppositionslederen Aung San Sun Kyi trods Nobel-pris , trods Sakharov-pris , p den anden side egentlig hres s lidt i offentligheden , kan det godt vre , at man faktisk m anse en debat p to en halv time , som egentlig er selvflgelig , for at vre en vis succes .
Men hvor lidt man end hrer oppositionslederen , s hrer man endnu mindre de tusinder af brn , som har mistet livet som flge af tvangsarbejde og andre foranstaltninger .
Dette tales der egentlig relativt sjldent om .
Hvad skal man s forvente af disse landes regeringschefer , hvoraf kun en enkelt har udtalt sig imod , at Burma optages i statsfllesskabet ?
<P>
P den anden side har Malaysias statschef endog hilst det velkomment , at man med Burmas optagelse optager endnu et ikke ligefrem demokratisk , men centralistisk regeret land .
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om den ser veje og muligheder for at gennemfre de foranstaltninger , der er omtalt i punkt 4 i beslutningen , og om den ogs hber at have succes med det .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , vi har i de seneste to r meget ofte talt om Burma , og vi kan egentlig kun gentage os selv med beklagelse og anklage over for den burmesiske regering .
Det forholder sig fortsat sledes , at elementre rettigheder ikke overholdes , at hundreder af modstandere fra den demokratiske opposition , fra Den Nationale Liga for Demokrati , NDL , sidder i fngslerne .
Netop for nylig dde et fremtrdende medlem af NDL , den 67-rige Tin Shwe .
Han havde siddet i fngsel i syv r .
Han havde en hjertelidelse og mtte nu d i fngslet .
Den officielle begrundelse for hans fngsling var statsfjendtlig propaganda .
<P>
Statsfjendtlig propaganda er i dette tilflde de oplysninger , der kommer indefra om de katastrofale tilstande .
Der er stadig i hundredvis , der sidder i fngsel , og jeg mener , at det kun gennem konomiske foranstaltninger , gennem den pvirkning , man kan udve , ved at Den Europiske Union ikke investerer dr , ved at der her ikke finder nogen sttte af styret sted , er muligt at f disse mennesker ud af fngslerne .
Ligeledes har vi i lang tid krvet , at fru Aung San Sun Kyi , modtageren af Europa-Parlamentets Sakharov-pris , kan bevge sig frit .
<P>
Det er altid vanskeligt at udtale sig om andre lande , men at ASEAN-landene i denne situation har optaget Burma i fllesskabet , er naturligvis noget , som vi ikke kan se med tilfredshed p .
Jeg mener , at vi virkelig br fordmme det og ogs gang p gang opfre dette p dagsordenen i forbindelse med vore diplomatiske og politiske drftelser og konomiske forhandlinger med ASEAN-landene .
S meget desto mere uforsteligt er det for mig , nr der fra Den Europiske Unions side udvikles forbindelser - her m jeg tilslutte mig fru Gnther .
Messeselskabet i Mnchen nsker at deltage i den nste messe i Rangoon .
Fru Gnther , Deres appel tager jeg alvorligt .
Bayern er en CSU-delstat .
Jeg hber ikke , at messeselskabet rejser dertil .
Min grnne borgmesterkollega Monatzeder har krvet dette , protesteret imod det , og jeg hber , at vi er enige i protesten og fr messeselskabet i Mnchen til ikke at sttte styret p denne mde .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , til trods for protester fra hele verden har ASEAN alts besluttet at optage Burma i sine rkker , og det til trods for de fortsatte krnkelser af menneskerettighederne og til trods for den fortsatte gidseltagning af den valgte premierminister , Aung San Suu Kyi , alt sammen foretaget af et militrt diktatur .
Vi m ganske kynisk konstatere , at ASEAN sledes er i gang med at opbygge et ry som en gruppe af lande med hje konomiske aspirationer og ringe interesse for demokrati og menneskerettigheder .
Penge og varer er jensynlig vigtigere end fundamentale vrdier og normer . Overtrdelsen af menneskerettighederne og undermineringen af demokratiet i Burma fortstter imidlertid uanfgtet .
I maj blev reglerne for fru Aung San Suu Kyis husarrest skrpet p en mde , s det ikke var muligt at gennemfre kongressen i hendes parti , som for seks r siden vandt valget med 80 % af stemmerne - og besg af udenlandske journalister bliver gjort stadig vanskeligere .
Hvad overtrdelsen af menneskerettighederne angr , s fortstter SLORC-regeringen uanfgtet med slavearbejde , brnearbejde , trusler , bortfrelser , mord og lbende aktioner mod mindretal .
<P>
Den Europiske Union har ophvet Burmas prferencestilling , og det er positivt , men er det ikke p tide at flge USA og indfre et stop for investeringer .
Allerede p grund af faren for , at det hul , der er opstet p grund af begrnsningen af investeringer fra USA , bliver udfyldt af europiske virksomheder .
Det er egentlig en srgelig sag . Jeg vil sprge kommissren , om han ikke vil stille forslag herom i Ministerrdet .
Jeg ved , at dette inden lnge holder mde herom , s hvad det angr , har jeg tillid til , at De vil imdekomme Parlamentets nske .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , europiske parlamentarikere har nu i mere end to r hamret p generalernes dr i Rangoon . Det europiske erhvervsliv har stort set trukket sig ud .
Jeg er alts ikke enig med fru Maij-Weggen , for de nye investorer kommer fra en anden region , der er en hel del mindre socialt bevidst end vi .
Men det viser sig , at vor holdning ikke giver resultat . Tvrtimod , den asiatiske region slutter rkkerne og omfavner Burma i ASEAN-gruppen .
Er det s ikke et signal til os om at tage vor uproduktive fremfrd op til fornyet bedmmelse ?
Det handler jo ikke her om hver mned at fremstte en bralrende erklring for at tilfredsstille eget bagland . De asiatiske tigre , de sidder og griner ad al den brlen fra de europiske tigre i deres eget bur her .
Efter min opfattelse er det ikke lngere muligt at fastholde den ensidige protest fra Europa-Parlamentet .
Er det ikke muligt , at vi lige som i blandt andet Mellemsten udnvner en srlig udsending , som kan vre mgler for os i ASEAN-gruppen og i de omliggende regioner .
Jeg beder om kommissrens syn herp .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Jeg frygter , at denne srlige udsending vil blive grinet ud p samme mde som de eurotigre , som hun taler om , men i hvert fald har NLD for to mneder siden forsgt at fejre , at de for syv r siden vandt valget med et gigantisk flertal .
Den militre junta reagerede adkvat ved med det samme at stte 300 aktivister bag ls og sl . Signalet fra ASEAN om at optage Burma som medlem er et slag i ansigtet p det internationale samfund og menneskerettighedernes skaldte universalitet .
Netop i det jeblik , hvor prsident Clinton udsteder sanktioner mod Burma , reagerer ASEAN med at gre det modsatte .
Jeg m naturligvis give fru Van Bladel ret i , at det ikke i frste instans drejer sig om de europiske investorer , men snarere om de asiatiske tigre .
Unionen gr allerede noget , og jeg m sige , at det er jeg ikke utilfreds med .
Men det m da overbevise ASEAN om , at den m ndre sin politik over for Burma .
Der er mange sprgsml forbundet med , hvad der er den mest effektive mde at stte SLORC-regimet under pres p . Jeg hber , at i hvert fald det , som vi her lader hre , enten vi nu bliver grinet ud eller ej , ind imellem trnger igennem til i hvert fald Aung San Suu Kyi , s det viser , at solidaritet for os er det vigtigste .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr formand , sknt jeg respekterer fru van Bladel , mener jeg ikke , at vi br ndre vores fremgangsmde vsentligt .
Der findes sdanne ting som re og et dybt engagement i menneskerettigheder .
Det gr videre end taktik og nrmer sig strategi .
<P>
Jeg glder mig derfor meget over , at den amerikanske prsident har indfrt konomiske sanktioner mod Burma , der forbyder amerikanske statsborgere at foretage nye investeringer i dette land .
Det har bestemt en effekt .
Jeg er personligt ikke imod konomiske sanktioner , sknt jeg ved , at det er meget vanskeligt at slge en sdan politik i Den Europiske Union .
<P>
Jeg gr ind for at presse europiske virksomheder til at afvikle deres investeringer eller undlade at investere i Burma .
Det er meget vigtigt .
En rkke virksomheder har gjort den ndvendige indsats : f.eks. Heineken i Nederlandene og Carlsberg .
Jeg vil meget gerne se blandt andre Club Mditerran flge trop .
<P>
Gennemfrelse af Dayton-aftalerne i Kroatien
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , at overholde indgede aftaler , herunder Dayton-aftalen , og respektere menneskerettighederne er benbart noget , som ingen af staterne i ex-Jugoslavien har forstet ndvendigheden af .
Kroatien er ikke vrre end de vrige stater i ex-Jugoslavien , men gr i hjere grad krav p at vre en accepteret samarbejdspartner for Den Europiske Union .
Men det er Kroatien ikke , og bliver det heller ikke , s lnge den kroatiske regering beskytter mistnkte krigsforbrydere og fortstter med at tillade , at etniske serbere chikaneres , udsttes for overgreb og ngtes ret til at vende tilbage til deres hjem .
Der m , hr. formand , sttes en stopper for dette ligesom for andre lignende overgreb i Serbien og Bosnien .
<P>
Det er Den Europiske Unions pligt at krve , at menneskerettighederne og indgede aftaler respekteres .
Gr det , og gr det med strre kraft !
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg finder det klart , at alle Dayton-aftalerne kun kan gennemfres , dersom samtlige de involverede lande reelt ivrkstter indholdet af disse aftaler .
Vi ved udmrket , at disse aftaler har begrnsninger , men hvis de end ikke bliver overholdt inden for de frister , som samtlige medlemsstater har skrevet under p , er det klart , at vi p ny bevger os i retning af meget farlige situationer .
<P>
Vi m derfor henlede opmrksomheden p , at de 200.000 serbere , der boede i Krajina , nu nsten alle er fordrevet , og at det ved en midlertidig lov vedtaget af det kroatiske parlament og den kroatiske regering nu er blevet tilladt kroatere fra andre dele af landet at bemgtige sig ogs serbiske ejendomme , dersom den retmssige ejer er fravrende .
<P>
Iflge EUROSTAT har mindst 90 % af de serbere , som er vendt tilbage til omrdet i lbet af de seneste mneder , ikke kunnet tage deres boliger i besiddelse .
Flygtninges og de fordrevnes tilbagevenden er helt afgrende for lsningen af problemerne og sikrer freden iflge Dayton-aftalerne .
Vi m sikre os , at Den Europiske Unions og flgelig Kommissionens virke gr i retning af at krve , at regeringerne i Kroatien og Bosnien-Herzegovina overholder dette punkt , og eventuelt benytte det konomiske vben for at sikre dette .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at forhandlingen i dag er besynderlig og endda rligt talt paradoksal .
De politiske gruppers foreslog oprindeligt eftertrykkeligt at fordmme den kroatiske regering p grund af overtrdelserne af menneskerettighederne i Krajina og Slavonien .
<P>
P grund af det spil om indflydelse , der foregr i vort Parlament , hvor flere medlemmer frer et veritabelt korstog mod Jugoslavien og mod landets politiske myndigheder , frer den flles beslutning ejendommeligt nok til en fordmmelse frst og fremmest af regeringen i Serbien , der imidlertid p ingen mde er berrt af sprgsmlet om flygtningenes tilbagevenden til de republikker , der tidligere var ramt af krig .
<P>
Jeg vil derfor blot minde om sandheden : at de kroatiske myndigheders konfiskering af serbernes faste ejendom er en forbrydelse , at deres tildeling af disse ejendomme til kroater kan f den etniske uro i regionen til at bryde ud igen , og at den risiko , der hersker for borgerne i stslavonien , ndvendiggr , at SFOR og De Forenede Nationers midlertidige administration bliver p stedet .
<P>
Eftersom man vil have denne forhandling til at handle om andet end Kroatien , vil jeg endelig udtrykke min misbilligelse af den uansvarlighed , som frst og fremmest USA udviser , idet de lber en risiko for at kaste benzin p blet i Herzegovina eller Nordbosnien ved massivt at bevbne de muslimske myndigheder i Sarajevo .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , hvor mange gange er det ikke blevet sagt her i denne sal , at Den Europiske Union ikke var i stand til at spille en betydningsfuld rolle under krisen i det tidligere Jugoslavien .
Det var ndvendigt med amerikansk indblanding og en Dayton-aftale , fr vi s et forsg p et egentligt fredstiltag i en konflikt , der har efterladt sig nsten udelukkende bne sr .
<P>
Europa-Parlamentet har vedtaget det ene beslutningsforslag efter det andet og har markeret sin holdning .
Det er ogs det , vi forsger at gre denne gang med de bemrkninger , hr . Hory kom med , som er strke udtalelser , uden at det dog er sikkert , at vor , tilsyneladende , enstemmige beslutning vil udrette noget .
<P>
I et omrde af Europa , der har oplevet den frste blodige krig efter verdenskrigen , et omrde , som stadig tller sine dde , og hvor spndingerne ikke er forsvundet , er intet i virkeligheden forandret .
Den Europiske Union vil kun kunne gribe ind , hvis den erkender , at den ogs har en vigtig del i ansvaret bde for det tidspunkt , hvor den havde alt for travlt med at fremme og opmuntre til oplsningen af det tidligere Jugoslavien , og for det tidspunkt , da den kom alt for sent , hvor det hele allerede stod i brand .
<P>
Det , vi nu sger gennemfrt , er fornuftigt og forsteligt og helt i vor nd .
Flygtningenes tilbagevenden til deres hjem , serbernes tilbagevenden til Krajina , vi ved alle , hvad der foregr , og mange har udtalt sig herom .
Fri bevgelighed osv. osv. og ingen etniske forskelle .
Vi er ogs realister .
Vi har et punkt B , der konstaterer , at Dayton-aftalen ikke er blevet tilstrkkeligt overholdt , men vi insisterer , med rette , p , at den skal gennemfres .
Min gruppe sttter det flles beslutningsforslag med alle dets forbehold , de historiske forbehold , der er nvnt , og vil stemme for det .
<P>
Vi mener , at alle mennesker har ret til at vende tilbage til deres hjem , og at alle - og vi mener alle uden undtagelse - krigsforbrydelser skal straffes .
Herfra er der meget langt til den optimistiske holdning , at de uoverensstemmelser og forskelle , som blev understreget meget kraftigt af de bosniske valgresultater , engang vil blive udvisket og overvundet - s langt , at vi m arbejde s meget desto mere for sagen fremover .
For som jeg sagde fr , er vi slet ikke uden skyld i , hvad der er sket i det tidligere Jugoslavien .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , det er kun godt , at Serbien , eller den jugoslaviske fderation , bliver trukket kraftigt frem , for i modstning til , hvad hr . Hory siger , er regeringen i Serbien , i srdeleshed regeringen i Serbien , en trussel mod den internationale sikkerhed og mod en sikker tilbagevenden af flygtningene , fordi Serbien ikke selv medvirker til at arrestere krigsforbrydere , som skal for retten i Haag .
Muligvis er det for at sikre , at ogs hr . Milosevic fr en del st til regnskab for og bliver den nste kandidat til en nrmere undersgelse .
<P>
Vi m i hvert fald ikke glemme ofrene for den krig , der i eks-Jugoslavien blev sat i gang af neo-racister . Vi m i den forbindelse understrege , og det gr denne beslutning da ogs , at etnisk politik og etnisk opdeling stter bom for indfrelse af en retsorden i dette omrde .
En retsorden er p ingen mde nogen luksus eller idealistisk overbygning , men grundlaget for en genopbygning af samfundet og ogs for konomien .
Uden at der bliver gjort ende p denne etniske opdeling og den etniske tnkemde og de etniske blokader mod flygtninges tilbagevenden , er der i nogle af disse stater ingen konomiske muligheder ; det glder isr Republica Serbskas eksistens , hvor etnisk tnkemde har net et klimaks , og hvor der faktisk stadig er mennesker ved magten , som blot udsuger deres eget omrde , har ringe interesse for borgerne og forflger deres etniske ideologier .
<P>
Derfor er det ogs ndvendigt , at navnlig SFOR bliver .
Det er ogs godt , at beslutningen argumenterer for UNTAES , her ligger det noget anderledes , der er det et sprgsml om at skabe tillid , men for SFOR er det virkelig et sprgsml om liv eller dd , om sikkerhed for de mennesker , der bor der .
<P>
Alle mennesker i de tre stater er ofre for vildfrelse af deres etniske ledere . De er ogs ofre for frustrationer over mennesker med anden etnisk baggrund .
Sommetider er de ikke selv skyldige , det er blandt andet tilfldet i Kroatien , hvor det er sdan , at der er skabt vldig store frustrationer hos kroaterne dr , som tidligere er blevet jaget vk af Krajina . Mange serbere er skyldige her , men andre p den anden side ikke .
Det er ogs meget srgeligt , at ogs disse serbere lider under den frustration , som de er blevet ofre for , men endnu vrre er det i forskellige dele af Bosnien-Herzegovina , hvor mennesker virkelig ikke kan leve i sikkerhed , fordi de rene skurke er ved magten dr .
Jeg har selv mdt mennesker , der beklder borgmesterposter dr , og som kun kan betegnes p den mde .
<P>
PPE-Gruppen stiller forslag om oprettelse af et centralt bosnisk kontor , som blandt andet skal have kompetence vedrrende flygtninges tilbagevenden , for denne tilbagevenden er s kompleks og s sammenvvet med tilbagevenden til Kroatien og Slovenien , at det er ndvendigt at oprette et flles clearinghouse og en central myndighed , som kan styre denne tilbagevenden , ellers klarer vi det ikke .
S lnge den styres hvert sted for sig , og s endda p entity -basis i Bosnien-Herzegovina , er det umuligt at f held med denne tilbagevenden .
Mennesker venter nu i midlertidige boliger , fordi de mske skal tilbage , eller fordi de bor i andres huse .
Der sker ingenting , tingene str stille .
Det er for os begrundelse for en kraftig henstilling til Kommissionen : Srg for en solid hjlpende indsats , der bygger p alle forudstninger , og gennemfr denne indsats decentraliseret , s man kan gre forskel p dem , der vil det gode , og dem , der vil det onde .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , af alt det , der hidtil er blevet sagt om dette sprgsml , var hr . Oostlanders ord de mest klare , forstelige og afbalancerede .
Dette skyldes ganske enkelt , at han har vret i landet , at han fra begyndelsen altid har beskftiget sig med dette land og derfor ved , hvordan tingene forholder sig .
Han fremstter ikke visse ideologiske udtalelser af grunde , der er udtryk for sympati over for Serbien , eller af andre grunde , som fuldstndig forvansker billedet .
<P>
Der er ganske enkelt n ting , vi ikke m glemme : Angrebet udgik fra Serbien !
I Serbien blev der ikke delagt et eneste hus , men i Kroatien - og Krajina hrer til Kroatien - blev mange huse delagt .
Jeg gr selvflgelig ind for , at alle , ogs serberne , igen kan tage hjem , og jeg gr ind for , at vi ogs p et eller anden tidspunkt optager serberne i Fllesskabet , men allerfrst skal vi srge for klarhed her og ikke mindst gre opmrksom p , at s lnge det regeres af ekstremister og massemordere , er der desvrre ingen plads til dette land .
Der skal frste ske en ndring !
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , endnu en gang beskftiger vi os her i salen med krnkelser af menneskerettighederne i Kroatien . Sidste gang var det p grund af benlyse overtrdelser af presse- og ytringsfriheden , og denne gang er der tale om manglende overholdelse af Dayton-aftalerne , der - hvilket de kroatiske myndigheder br erindres om - er en absolut ndvendig betingelse for ikke blot opretholdelsen af freden i omrderne i det tidligere Jugoslavien , men tillige for opfyldelsen af samarbejds- og bistandsaftalerne med Den Europiske Union .
Men i stedet tilsidesttes retten til fri bevgelighed og ligeledes de fordrevnes og flygtningenes ret til at vende tilbage til deres hjem .
Den kroatiske regering hindrer deres tilbagevenden og tillader konfiskation af serbernes ejendomme ved en midlertidig lov om boligforholdene og ved at vedtage et program om husning af kroater , der kommer fra Bosnien , i de konfiskerede huse .
Dette er helt klart en etnisk udrensning , som for vrigt minder om de vrste traditioner blandt disse folk .
Jeg erindrer nemlig de forflgelser , udplyndringer og tvangsforflyttelser , som hundredtusinder af italienere , der havde boet i disse omrder i rhundreder , blev udsat for efter afslutningen af 2. verdenskrig .
<P>
Gadebrn i Moskva
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Hr. formand , denne beslutning vedrrer emnet forladte brn , der i de fleste tilflde ikke har noget hjem , i Moskva .
Problemet antager nu et kvantitativt meget stort omfang , s stort , at man kan tnke sig , at der vil opst et alvorligt fnomen , som vi ogs for s vidt angr Moskva kan kalde gadens brn .
P grund af de alvorlige budgetbegrnsninger , som vi er bekendt med , og af frygt for at fremme indvandringen til byen af brn fra andre lande i Rusland ngter de kommunale myndigheder faktisk at tage sig af dette problem under pskud af , at disse brn ikke er i besiddelse af de i loven foreskrevne papirer , selvom man ikke drager deres russiske statsborgerforhold i tvivl .
<P>
P grund af fnomenets alvor er der ved at opst visse bistandsinitiativer blandt private borgere , som alene bevges af en humanitr nd .
Det betydeligste , det mest effektive og det bedst organiserede af disse initiativer fra det russiske borgerlige samfunds side er det , der kaldes  hbets   , som uforsteligt og utleligt s godt som daglig udsttes for chikane , og som den 15. maj her i r har vret udsat for en meget kraftigt aggression fra politiets side med henblik p forml , der ud over det strafferetlige givet har vret af intimiderende karakter .
<P>
Selvom man bestrber sig for at forst de kommunale myndigheders vanskeligheder i Moskva , kan Parlamentet kun fordmme enhver voldshandling over for dem , der alene gr sig skyldig i delmod , og Parlamentet kan ikke undlade at fordmme , at man fuldstndig lader disse sm brn i Moskvas gader i stikken .
<P>
Med henblik herp hber jeg , at det fremsatte beslutningsforslag vil blive vedtaget .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , Moskva bliver i det ydre mere og mere tiltrkkende og har hver gang , jeg tager dertil , igen fet nye renoverede facader .
Men det er det eneste , der er nyt .
Det , der er blevet tilbage , er det tidligere sovjetiske propiska-system .
Dette betyder , at kun de , der har et sdant dokument , har opholdsret i Moskva .
Dette betyder , at mange familier , som under omdannelsesprocessen ikke lige hrer blandt vinderne - det er frem for alt enlige mdre , som hrer blandt taberne - kastes ud i den dybeste fattigdom .
Disse mdre og deres brn bliver tiggere i Moskva .
<P>
Men borgmesteren i Moskva er meget grundig med at f facaderne renoveret , for ogs  Hbets   vil blive offer for denne renovering .
Det er det strste selvorganiserede initiativ for gadebrn i Moskva .
Det giver dem et lille varmt hjrne og mad , og man forsger endog at give dem skoleuddannelse .
I selvjustitsens virvar ville brnene via  Hbets   have mulighed for at f adgang til et normalt liv .
Lukningen af dette initiativ betyder imidlertid , at disse brn igen sendes tilbage til gadebanderne , til teltene , til kanalskakterne .
P den mde skabes et kriminelt potentiale til de kommende r .
Byen Moskva har intet alternativ til  Hbets   !
Derfor opfordrer vi til , at dette initiativ kan viderefres uforstyrret .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Hr. formand , den uopsttelige forhandling om gadebrnene i Moskva gr egentlig opmrksom p to problemer , som ledsager de enorme politiske og konomiske omvltninger i Rusland .
Det frste er : Den sociale situation er meget slem for mange brn i Rusland .
Blandt de 25 % af menneskene , som lever under fattigdomsgrnsen , er der netop ogs srdeles mange brn , og de problemer , som optrder i denne forbindelse , har vi i Europa-Parlamentet vret bekendt med i meget lang tid fra andre dele af verden .
Det er ikke et typisk russisk problem .
Men det er typisk russisk , og det gr det hele vrre , at der findes bestemmelser for adgangen til Moskva .
Det er bestemmelser fra den gamle Sovjetunion , som i og for sig overhovedet ikke er i overensstemmelse med en frihedsorden , sledes at det netop resulterer i , at mange brn overhovedet ikke har nogen lovlig opholdsret i Moskva .
<P>
Det andet vigtige sprgsml er imidlertid , at NGO ' ernes arbejde i Rusland i dag langt fra er mulig p samme mde , som det er tilfldet i andre europiske lande eller i andre lande i verden .
I Rusland forekommer der stadig vilkrlighed fra statens side over for ikke-statslige organisationer , og heller ikke i offentligheden er sdanne organisationers tilstedevrelse og accept srlig stor .
<P>
Derfor glder jeg mig over , at der i dag er en sdan uopsttelig forhandling , men vil ogs gerne anmode om , at Parlamentet i forbindelse med sdanne uopsttelige forhandlinger fremover undersger , om det virkelig kun er en organisation , der er ramt , eller om der ogs er andre .
Jeg nsker ikke , at andre organisationer , der ikke er nvnt , fr problemer som flge af Europa-Parlamentets beslutninger , og at det s igen er ndvendigt med en ny uopsttelig forhandling .
<P>
Indonesien og sttimor
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , som vi havde p fornemmelsen , forlb valget i Indonesien meget drligt .
Valgkampagnen var prget af voldshandlinger , og der var talrige uregelmssigheder p valgdagen .
Golkar-regeringspartiets massive sejr giver prsident Suharto mulighed for at opn den syvende prsidentperiode i trk ved det prsidentvalg , der er fastsat til nste r .
<P>
De mest utilfredse er naturligvis de unge udstdte og modstanderne af styret .
<P>
Vi fordmmer den vilkrlige praksis , de indonesiske myndigheder bruger , hvor de gr valget til en veritabel farce .
Systemet har virkelig behov for en saltvandsindsprjtning , for selv om landet konomisk set har det udmrket , er det ndvendigt i fremtiden at kanalisere kravene fra de mennesker , der er udelukket fra overfloden .
Halvdelen af Djakartas befolkning har ikke adgang til drikkevand og heller ikke til grundlggende lgebehandling , og situationen forvrres konstant .
Det er utleligt !
<P>
Der hersker ligeledes stor bekymring angende situationen i sttimor .
En delegation fra Europa-Parlamentet m kunne tage dertil og udfrdige en rapport , sledes at vi kan handle med fuld viden om situationen og eventuelt trffe de ndvendige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hr. kommissr , endnu en gang er sttimor p Europa-Parlamentets dagsorden , fordi militrbesttelsen og undertrykkelsen fortstter , fordi menneskerettighederne krnkes dagligt i dette endnu ikke afkolonialiserede omrde .
<P>

Men det er ikke den eneste grund , og det er heller ikke p nogen mde et led i en rutinehandling eller et ritual . I denne mdeperiode drejer det sig isr om det skaldte valg i Indonesien , der p ingen mde var et skridt hen imod en demokratisering af styret , men tvrtimod en bekrftelse af dets diktatoriske karakter .
<P>
Der er et andet nyt element i forhold til det , vi beskftigede os med under de sidste mdeperioder , nemlig at den interne modstand igen har manifesteret sig og dementeret pstanden om , at modstandskampen var slut , og at det nu kun er p den diplomatiske og politiske front , der gres noget for at opfylde kravet om selvbestemmelse og uafhngighed , som er affdt af den interne modstandsbevgelse , og som den har fastholdt p trods af besttelse , undertrykkelse og folkedrab .
<P>
Nyt er det ligeledes , at modtageren af Nobels fredspris har pvist , at det er muligt at kbe vben i en EUmedlemsstat , som anvendes til at fortstte den militre besttelse og undertrykkelse af befolkningen p sttimor .
<P>
Det glder os , at det har vret muligt at n frem til det kompromisforslag til flles beslutning , som nu skal til afstemning .
Vi sttter , underskriver og stemmer for dette beslutningsforslag , som er kommet i stand p vores foranledning , men vi gr samtidig opmrksom p , at der efter vores mening mangler en understregning af den kendsgerning , at den interne modstandskamp p sttimor ikke er slut , og at repressionen nu med stor kraft sttes ind over for dem , som besttelsesmagten mistnker for at fortstte denne kamp .
Der mangler ligeledes en understregning af Parlamentets krav om jeblikkelig indstilling af militrhjlp og vbensalg til Indonesien . P disse punkter afviger vore synspunkter fra beslutningsforslagets .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , i forbindelse med disse srgelige valg er det kommet frem , at volden atter er ved at tage til i sttimor .
Vi er meget bekymrede over meddelelsen om , at der er blevet drbt civile , og civile er , som vi ved , i srdeles stor fare for at blive tortureret .
Da modtageren af Nobels fredspris , Ramos Horta , besgte Europa-Parlamentet i april , viste han os , der er aktive til fordel for sttimor , en dokumentarfilm om , hvordan politiet og militret korsfstede personer i fngslerne .
Vi m gre alt for , at det bringes til ophr .
<P>
Europa-Parlamentet har gentagende gange krvet , at der udsendes en delegation fra Parlamentet til sttimor .
Senest er der p ny nedsat en tvrpolitisk gruppe om sttimor , som har gjort det til sin vigtigste mlstning , at der virkelig udsendes en delegation fra Parlamentet .
Det drejer sig bestemt om situation , der for hver dag bliver mere utlelig .
Desvrre har valgene ogs get undertrykkelsen og den generelle repression .
Eksempelvis har Amnesty International gentagende gange efter valget udsendt advarsler om situationen .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , mine damer og herrer , da vi for mindre end en mned siden underskrev en beslutning om valget i Indonesien , der skulle afholdes i slutningen af maj , kritiserede vi de betingelser , hvorunder valget skulle gennemfres , bekrftede vores solidaritet med den prodemokratiske bevgelse og protesterede imod , at den indonesiske regering havde afvist at anerkende en uafhngig komit til overvgning af valget og arresteret et stort antal studenter , som vovede at protestere imod den strkt kontrollerede og styrede valgkampagne .
<P>
Valget udviklede sig til en farce , hvilket beviste , at vi desvrre havde ret .
P trods af repression og tortur kunne de internationale massemedier lfte lidt af slret for denne valgsvindel .
Europa-Parlamentets beslutning efterfulgtes af en lang rkke meningstilkendegivelser fra det internationale samfund , fordmmelser af valgmanipulationen i Indonesien og af de gentagne krnkelser af menneskerettighederne , navnlig i det besatte sttimor , og den sidste i rkken var en erklring fra det amerikanske Reprsentanternes Hus , der indeholdt en skarp fordmmelse af menneskerettighedskrnkelserne p sttimor .
<P>
Den foreliggende beslutning indskriver sig sledes i en sammenhngende ramme af politiske meningstilkendegivelser fra Europa-Parlamentet , og det er derfor undvendigt med overfldige markeringer .
Parlamentets holdning er utvetydig og velkendt og blev gentaget endnu en gang for knap en mned siden .
EuropaParlamentet krver , at Den Europiske Unions medlemsstater afholder sig fra enhver form for militr bistand og vbensalg til Indonesien .
Det er Parlamentets holdning , og forfatterne til dette beslutningsforslag har fundet det overfldigt at gentage det i det flles beslutningsforslag , der nu skal til afstemning .
<P>
Afslutningsvis opfordrer jeg Europa-Parlamentets formand til at genoptage bestrbelserne p at f sendt en parlamentarisk delegation til sttimor og at anmode Kommissionen om at vre srlig opmrksom p det punkt , hvori den opfordres til at forelgge en rapport om situationen p sttimor og overtrdelsen af menneskerettighederne i Indonesien .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="de Melo">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , forslaget til beslutning om valget i Indonesien og situationen p sttimor vidner endnu en gang om manglen p frihed , manglen p respekt for menneskerettighederne og den psykiske og fysiske vold , som systematisk udves af de indonesiske myndigheder .
<P>
Maubere-befolkningen p sttimor har i samrd med FN ' s generalsekretr fremsat et forslag om en fredelig lsning af konflikten , som Indonesiens militrdiktatur under tilsidesttelse af FN ' s resolutioner og med total mangel p respekt for menneskerettighederne har besvaret med mere vold .
<P>
Af ovennvnte grunde anmoder vi Parlamentet om at vedtage alle betragtninger og punkter i forslaget til beslutning .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , Indonesien har tilnavnet : Smaragdbltet . Det er sandelig et prgtigt land med 13.000 er , et smukt land , men ogs et kompliceret land .
280 sprog og folkeslag , der dkker et omrde som fra Irland til den russisk-sibiriske grnse . Et land som klarer sig godt konomisk , og som man betragter med misundelse i regionen , et land med en voksende middelklasse og en voksende konomisk elite , en elite som i modstning til hvad tilfldet er i Latinamerika og Afrika investerer pengene i sit eget land .
Tro nu ikke , at jeg er blind for alt det , som ikke er godt .
For et r siden besgte jeg nogle journalister , der sidder i fngsel , p samme mde som fagforbundslederen Pakpahan .
Det har jeg flere gange klaget over hos myndighederne .
Men hvad mening har det hver mned at vedtage en beslutning vedrrende dette land , mens Den Vesteuropiske Union er den strste investor ?
t af to : Vi investerer ikke mere , vi trkker alt ud , eller vi gr ind i en bedre dialog med Indonesien ved hjlp af vore parlamentariske delegationer , ved hjlp af menneskerettighedsorganisationen dr , ved hjlp af en delegation til Timor , for s kommer der et andet forhold til landet , og s er der mulighed for , at vi kan tage ordentlig fat p Timor-sagen , forudsat at ogs alle portugisiske kolleger af enhver politisk observans gr 200 % ind for det .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , valget i Indonesien har fanget opmrksomheden , ikke kun p grund af de hundreder af dde , som omgav valgforberedelserne , men ogs p grund af den mde , hvorp regeringen velorganiseret og effektivt satte oppositionen ud af spillet , ikke gav medierne nogen mulighed for at gre deres pligt og optrdte meget manipulerende over for de internationale medier .
Hvordan det end mtte vre , s har fru Van Bladel naturligvis ret : Det burde ikke vre nogen overraskelse , at dette sker i Indonesien .
<P>
Jeg skal ogs indrmme , at Den Europiske Union selv bor i et glashus , nr man siger : Det m I ikke gre mere . Det er sandelig europiske investorer , som profiterer mest af Smaragdbltet , som er smedet af Nederlandenes kolonipolitik igennem 350 r .
Hvordan det end mtte vre , s kan Ministerrdet i hvert fald gre n ting : Stte hlen i og insistere p en aftale om en demokratisk klausul i selvsamme ASEAN , som vi talte om , da vi drftede Burma .
<P>
Europa m som samlet blok tage stilling imod udemokratiske handlemder , men jeg tror bestemt , at man - og heri har fru Van Bladel igen ret , det er for skammeligt , vil jeg nsten sige - kan tale med indoneserne , for dt har de mske dog lrt af nederlnderne : Tale og lytte .
Men om de s gr , hvad vi siger , det er noget helt andet .
<P>
Belarus
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , allerfrst takker jeg kollegerne for , at det med deres hjlp var muligt at behandle dette sprgsml i dag , for det er meget presserende !
20 % af landet er kontamineret .
<P>
Siden 1996 har man - en strategi i dette land - via en politisk beslutning srget for , at den radioaktive kontaminering ignoreres og disse omrder genoplives , dvs. markerne bliver igen dyrket og tilbageflytningen stttes .
Antallet af brn , som lider af flgerne af langtidsbestrlingen , vil sledes ikke falde i lang tid .
De internationale initiativer og de mange , mange private initiativer er siden begyndelsen af i r blevet diskrimineret pr. dekret og hindres i at fordele hjlpeforanstaltninger .
De organisationer i landet , som har internationale kontakter , bliver kriminaliseret , til dels er de allerede i asyl i Tyskland .
Arbejdet kan praktisk talt ikke lngere fortsttes .
Det betyder , at ikke det ikke kun er de demokratiske reformer , der er standset i dette land , men ogs de velgrende hjlpeforanstaltninger , som er livsndvendige for dette land , da regeringen ingen penge har og ogs skrer ned p sine egne hjlpeforanstaltninger .
Derfor m vi krve , at den humanitre bistand viderefres i overensstemmelse med internationale standarder , ud fra hensynet til og til sttte for sundheden i dette land !
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke fru Schroedter mange gange for hendes indsats for Belarus og i det helt taget for menneskerettighederne !
Hun er vokset op under et kommunistisk styre og er helt klar over , hvad hun taler om , nr hun nvner grundlggende vrdier og grundlggende frihedsrettigheder .
Dette vil jeg gerne takke hende mange gange for !
<P>
I Belarus har vi i dag under prsident Lukashenkas ledelse et styre p europisk grund , som for det frste er Ruslands marionet og for det andet uden tvivl ikke rder over nogen fri og demokratisk grundorden eller noget lignende .
Her lyder parolen :  Politik p baggrund af dekreter fra prsidenten  .
Og fordi politikerne der netop kun regerer med magt , er vi ndt til at tale et klart sprog .
Kun dette forsts der !
Derfor sttter jeg ogs kravene i dette beslutningsforslag .
Det er ganske enkelt p hje tid , at Den Europiske Union udarbejder en lang liste over grundlggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder og faststter konsekvenserne for de lande , som vi har med at gre , og som overtrder dem .
Dette skal vre uafhngigt af , om disse lande ligger i Europa , i Afrika , i Asien eller andre steder .
Kun i s fald vil vi i fremtiden vre trovrdige !
<SPEAKER ID=178 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil bestrbe mig p i videst muligt omfang at sammenfatte punkterne i mit indlg .
Hvad angr beslutningen om ophvelse af ddsstraffen , kan jeg bekrfte , at Kommissionen , der er meget opmrksom p de omtalte problemer , finder det af allerstrste vigtighed , at garantierne i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og i den fakultative protokol nr . 2 til denne samt i protokol nr .
6 til den europiske menneskerettighedskonvention opfyldes .
<P>
Det er endvidere Kommissionens opfattelse , at kravet om ophvelse af ddsstraf implicit er indeholdt i den klausul om respekt for de demokratiske principper og menneskerettighederne , som siden 1995 systematisk er indfjet i aftalerne med tredjelande .
Vi kan imidlertid ikke se bort fra - som nogle talere har vret inde p - at hykleriet p den internationale scene er et faktum , og at nogle af vore vigtigste handelspartnere og politiske partnere rundt om i verden fortsat har ddsstraf .
<P>
Hvad angr Colombia , vil jeg blot sige , at p baggrund af forvrringen af menneskerettighedssituationen i dette land , anses overholdelse af menneskerettighederne for en prioriteret forudstning for tildeling af sttte under budgetkontoen  demokrati og menneskerettigheder i Latinamerika  .
<P>
Kommissionen modtog med bestyrtelse meddelelsen om de seneste drab p flere menneskerettighedsaktivister , som vi fordmmer p det kraftigste , og vi opfordrer den colombianske regering til at gre alt , hvad der str i dens magt , for at identificere de ansvarlige for disse forbrydelser .
<P>
I samme nd sttter Kommissionen fortsat lokale ikke-statslige organisationer , som har som ml at fremme menneskerettighederne og de demokratiske rettigheder , og den finansierer tilstedevrelsen af fem observatrer tilknyttet FN ' s Menneskerettighedshjkommissariats permanente kontor . Formlet er at f rdighed over detaljerede analyser af situationen i landet og udforme konkrete forslag til foranstaltninger , der kan trffes p internationalt plan .
<P>
Kommissionen bekrfter endvidere sin fortsatte sttte til styrkelsen af de colombianske retsinstitutioner .
For s vidt angr det foruroligende problem med tvangsfordrivelser , har Kommissionen gennem ECHO ydet et belb p ca . 5 mio ECU til dkning af de mest akutte behov hos de tvangsfordrevne befolkningsgrupper .
<P>
Kommissionen deler selvsagt Europa-Parlamentets bekymring over Burma-regeringens fortsatte menneskerettighedskrnkelser og gentagne trusler mod den demokratiske bevgelse .
Vi flger opmrksomt udviklingen i landet , og desvrre har der ikke hidtil , bortset fra lsladelsen af Aung San Suu Kyi i juli 1996 , kunnet konstateres nvnevrdige forbedringer .
<P>
Kommissionen tilslutter sig fuldt ud Den Europiske Unions opfordring til State Law and Order Council om at etablere en produktiv dialog med de vrige politiske krfter med henblik p forsoning og indfrelse af et flerpartidemokrati .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at Kommissionen , bortset fra humanitre aktioner , i de sidste ti r ikke har stillet finansielle midler til rdighed for udviklingssttteprojekter i Burma , som omfatter regeringen .
Endelig hber Kommissionen , at Burmas optagelse i ASEAN som fuldgyldigt medlem vil bidrage til p et mere bredygtigt og kontinuert grundlag at fremme menneskerettighederne og de demokratiske principper .
<P>
Hvad angr USA ' s konomiske sanktioner mod Burma , er det Kommissionens opfattelse , at man ikke kan anvende to mlestokke .
Vi kan ikke p den ene side fordmme Helms-Burton-loven for dens ensidighed og ekstraterritoriale karakter og p den anden side sttte de samme foranstaltninger , nr de er rettet mod Burma .
<P>
Nr dette er sagt , skal det ogs st klart , at Kommissionen i sine forslag til samarbejde mellem Den Europiske Union og ASEAN-landene vil insistere p , at menneskerettighederne er et obligatorisk punkt p dagsordenen .
Dette er dog ikke lykkedes , eftersom dagsordenen for mderne skal godkendes af begge parter for at kunne blive vedtaget .
Og det m konstateres , at hidtil har sprgsmlet om menneskerettigheder i Indonesien og sprgsmlet om sttimor aldrig vret opfrt p dagsordenen for mderne mellem Den Europiske Union og ASEAN-landene , fordi Indonesien har modsat sig det .
Der er sledes , mine damer og herrer , ingen garanti for , at sprgsmlet om menneskerettigheder og demokrati i Burma vil indg i dialogen mellem Den Europiske Union og ASEANlandene .
<P>
Mine damer og herrer , hvad angr fredsprocessen i det tidligere Jugoslavien , kan jeg meddele , at p mdet i koordinationsrdet under Rdet for Gennemfrelse af Freden , der blev afholdt i Sintra den 30. maj , blev det klart , at ingen af parterne i det tidligere Jugoslavien fuldt ud opfylder deres forpligtelser , og at virkeliggrelsen af flygtninges ret til at vende tilbage til deres tidligere hjem i Bosnien-Herzegovina stder p store vanskeligheder , navnlig hvis de tilhrer en minoritet .
Der kan ligeledes konstateres en alvorlig mangel p samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol .
Kommissionen sttter derfor fuldt ud forslaget om at gre en strengere konditionalitetsklausul gldende for alle parter .
<P>
Hvad angr Kroatien , er det srlig vigtigt , at chikanerierne mod serbiske flygtninge , som nsker at vende tilbage til deres hjem , ophrer , og at der faststtes bestemmelser vedrrende deres sikkerhed .
Den Europiske Unions fremtidige forbindelser med Kroatien vil i vid udstrkning vre betinget af Kroatiens optrden i forbindelse med disse mindretals tilbagevenden .
<P>
Der kan konstateres mrkbare fremskridt vedrrende den fredelige integration af stslavonien i Kroatien .
Kommunevalgene den 13. april var en succes og den kroatiske regerings hensigtserklring udtrykte dens vilje til at arbejde konstruktivt for at forbedre serbernes forhold i Kroatien .
Jeg kan endvidere oplyse , at der for nylig er indget en aftale mellem den kroatiske regering , FN ' s Flygtningehjkommissariat og FN ' s Overgangsadministration for stslavonien ( UNTAES ) , som faststter regler og sikkerhedsbestemmelser for tilbagevenden af de kroatiske serbere , som befinder sig i Slavonien i Krajina .
Disse positive hensigtserklringer , der er udtrykt p hjeste plan , nr desvrre ikke altid frem til de lokale myndigheder , og der kan fortsat konstateres negative hndelser p lokalt plan .
Vi m hbe , at ogs disse med tiden og gennem en ihrdig indsats vil ophre .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen er sig den yderst foruroligende og vanskelige situation for gadebrnene i Rusland bevidst svel som de hindringer , der lgges i vejen for de etablerede herberger .
Der kunne nvnes flere eksempler p konstruktive tiltag fra de russiske myndigheders side , men budgetsituationen for de omhandlede herberger er stadig yderst vanskelig .
<P>
Kommissionen har derfor afsat en del af de disponible bevillinger under TACIS / LIEN-instrumentet til hjlp til disse brn .
Kommissionen flger naturligvis fortsat situationen gennem sin delegation i Moskva og er rede til sammen med Europa-Parlamentet at foretage en grundigere undersgelse af situationen som opflgning af det besg , som en parlamentarisk delegation i den nrmeste fremtid vil aflgge i Rusland .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , manglende demokrati i Indonesien og situationen p sttimor er nrmest blevet et fast punkt p dagsordenen . Og vi er alle bange for , at denne gentagelseseffekt fr virkningen til at g tabt .
De seneste begivenheder i forbindelse med valget i Indonesien og krnkelserne af menneskerettighederne p sttimor minder os dog endnu en gang om , at dette problem er et ngleelement i de europiske institutioners kohrens .
Jeg skal ikke gentage Rdets og Kommissionens synspunkter , som er velkendte , men blot endnu en gang understrege den store betydning af Europa-Parlamentets modige indsats til fordel for den timoresiske befolkning .
Tak !
<P>
Endelig kan jeg , hvad angr samarbejdet med Belarus , meddele , at Kommissionen i november 1996 indstillede den normale samarbejdsramme , TACIS-programmet for Belarus .
Kommissionen sttter dog Rdets forslag om at yde bistand til Belarus inden for omrderne forfatningsreform , beskyttelse af menneskerettighederne og pressefrihed .
Kommissionen agter flgelig i 1997 at udforme et vsentligt reduceret ad hoc TACIS-program for Belarus til et belb af 5 mio ECU til genopbygning af civilsamfundet i overensstemmelse med Rdets konklusioner og Europa-Parlamentets holdning .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">

Da flere medlemmer var fravrende , havde vi tid nok , men jeg vil gerne bede de politiske grupper om at fre lidt strengere kontrol med disse ting , da jeg finder det meget ubehageligt at afbryde medlemmer , som s ikke fr tilstrkkelig tid til at udtrykke deres synspunkter , mens medlemmer , der har skrevet sig p talerlisten , slet ikke viser sig .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0504 / 97 af Bertens og Fassa for ELDR-Gruppen om situationen i Congo-Brazzaville ; -B4-0536 / 97 af Hory og Pradier for ARE-Gruppen om krisesituationen i Congo .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , endnu for nogle f uger siden , fr indsttelsen af prsident Kabilas , var Brazzaville en fredens havn .
Ankomsten af flygtninge i laser , af alle former for handlende og tidligere soldater p flugt har udlst ustabiliteten .
Brazzaville har i de sidste seks dage oplevet rdsler .
Sammenstd med tunge vben har allerede krvet i tusindvis af ofre .
Europernes situation er srlig foruroligende , og det er srdeles vanskeligt for dem at vende hjem .
Europiske kvinder er blevet voldtaget , og ulandsfrivilliges boliger er blevet brndt ned .
<P>
Umiddelbart fr prsidentvalget skal der gres alt for at undg , at disse uroligheder udarter til etnisk udrensning .
Kun en lovformelig afholdelse af valg vil kunne sikre den nste statschef den ndvendige legitimitet og give landet mulighed for at genvinde sin stabilitet .
Skrmmebilledet fra 1993 hviler over landet .
Husk det .
Lignende voldshandlinger krvede omkring 2.000 mennesker livet .
Lad os hbe , at det internationale mglingsforsg , som prsident Omar Bongo fra Gabon har tilbudt med henblik p at bringe fjendtlighederne til ophr , vil lykkes .
En boomerangeffekt mod Kinshasa er nemlig ikke udelukket .
Vi m for enhver pris undg , at en balkanisering i miniregioner og ministammer ikke blot stter landet i brand , men ogs breder sig som ringe i vandet i hele Centralafrika .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg tiltrder naturligvis den kompromisbeslutning , som de radikale og de liberale har foreslet Parlamentet om krisen i Congo .
<P>
Jeg nsker imidlertid at gre opmrksom p et ndringsforslag , som jeg hermed stiller , idet jeg anmoder om , at de europiske lande afstr fra at intervenere militrt i Brazzaville , sfremt de ikke har fet mandat hertil fra Den Europiske Union , eller af FN naturligvis , og det ikke udelukkende drejer sig om at varetage deres borgeres sikkerhed .
<P>
Endnu en gang er Frankrig nemlig i dag engageret i Congo , som i gr i Rwanda , i Centralafrika , i Niger og desvrre formentlig i morgen i andre lande i Afrika .
<P>
Den miskredit , Frankrig bliver bragt i p grund af sin kejserlige , neokolonialistiske politik , er af en sdan art , at selv landets bedste intentioner bliver draget i tvivl .
Det ser tilsyneladende ud til , at et fransk olieselskab bevbnede de congolesiske militser under de frste sammenstd i Brazzaville efter valget til den lovgivende forsamling .
Det ser ogs ud til , at samme selskab stadig i dag spiller en rolle hos de forskellige militsledere .
Det ser endvidere ud til , at Frankrig ikke har foreslet de congolesiske myndigheder noget bedre end at anvende den skaldte  begrnsede suvernitetsdoktrin  .
Iflge udtalelser fra de franske landflygtige selv ser det faktisk ud til , at den franske ambassade bekymrer sig mere om sin politiske indflydelse i denne krise end om sikkerheden for de franske borgere , der bor i Brazzaville .
<P>
Det m vre slut .
Det er p tide , at Frankrig frigr sig fra en politik , der har s helt igennem katastrofale resultater , herunder for landets egne interesser .
Jeg mener , at det klogeste for mit land vil vre fremover at give afkald p hovedparten af sit bilaterale samarbejde og stille sine menneskelige , tekniske og finansielle midler til rdighed for Den Europiske Unions udviklingsbistand .
Militre interventioner i Afrika burde kun finde sted i forbindelse med mandater fra FN til Den Europiske Union og med Den Afrikanske Enhedsorganisations samtykke .
Dette er meningen med mit ndringsforslag .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , et meget kort indlg for at sige , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe tilslutter sig det foreliggende forslag til beslutning , hvor vi srligt vil fremhve opfordringen til konfliktparterne om omgende at dekretere vbenhvile og overholde den samt Gabons prsidents mglingsbestrbelser . Endvidere gr jeg opmrksom p , at vi ikke vil stemme for det forslag , som den foregende taler fremkom med , fordi vi mener , at enhver militr intervention i denne situation skal foreg inden for rammerne af et mandat fra FN , og derfor stemmer vi som sagt ikke for ndringsforslaget .
<P>
Som talsmand for De Europiske Socialdemokraters Gruppe i denne sag udtrykker jeg sttte til det flles beslutningsforslag som helhed .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , det har igen krvet ti tusinder menneskeliv i Congo / Brazzaville , og vi beskftiger os med denne konflikt .
Jeg sprger mig selv : Kan vi ikke forud fre en politik , s det ikke resulterer i disse kampe og disse tab af menneskeliv ?
I de seneste seks dage var det rdselsfuldt der , selv om netop dette land var et eksempel p , at prsidenten , som selv havde indledt demokratiseringen i 1989 , derefter blev vltet under fredelige omstndigheder i 1992 .
Nu opstr der forud for prsidentvalget den 27. juli igen nye konflikter .
<P>
Ville det ikke vre hensigtsmssigt , nr en konflikt har ulmet siden 1992 og man konstaterer , at der findes private hre , at ve politisk indflydelse i denne periode via vore handelsforbindelser , for at det netop ikke kan resultere i sdanne grusomme hndelser ?
Nr det er kommet dertil , at man har sendt en hr ind for at hente franskmnd og andre europere , er dette sikkert vigtigt for disse mennesker , men det er ikke nogen lsning p konflikten og kommer altid for sent .
Lad os forud fre en civil fredspolitik og tildele denne de ndvendige finansielle midler i stedet for til stadighed at nedskre udviklingsbudgettet !
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , vi kan lre meget af de dramatiske begivenheder , der for jeblikket udspiller sig i Congo .
<P>
Hvis man lser vrker af en ekspert , der er anerkendt i hele verden , nemlig professor Bernard Lugan , opdager man nemlig , at vi har beget en fejl ved at overse det vsentlige faktum , at der ganske vist er store fortrffeligheder ved vores politiske styreform , det parlamentariske demokrati , men at det er en meget alvorlig fejl at ville indfre denne styreform kunstigt i en afrikansk virkelighed og mere generelt trkke den ned over hovedet p folkeslag , der i kraft af deres kultur eller civilisation er forskellige fra os .
<P>
Denne afrikanske virkelighed er nemlig hovedsagelig etnisk i Congo .
Der findes 54 hovedstammer fordelt p tre grupper : mbochierne mod nord , der udgr 13 % af befolkningen , og hvis nuvrende leder er den tidligere prsident Denis Sassou N ' Guesso ; tekerne midt i landet , kongoerne eller bakongoerne mod syd , der udgr 52 % af befolkningen , og som blandt andet i en af deres undergrupper reprsenteres af prsident Pascal Lissuba .
De sidstnvnte er i jeblikket for vrigt fordelt i tre lande : Congo , Zaire og Angola .
Hver af disse grupper eller undergrupper nsker magten i hovedstaden , og reprsentanter for de forskellige vover ikke at komme der uden at vre ledsaget og beskyttet af deres egen milits .
Det er den virkelighed , der er mundet ud i den situation , vi kender i dag .
<P>
Det skal i denne forbindelse bemrkes - og det er den tredje ting , vi kan lre - at racismen , som vi fr rene tudet fulde om her i Parlamentet , er en realitet , der er ganske ligeligt fordelt i verden .
Jeg skal som bevis herp kun nvne voldtgterne , der nemlig hovedsageligt har ramt personer i blandede gteskaber : europiske mnd , der har giftet sig med afrikanske kvinder , afrikanske mnd , der har giftet sig med europiske kvinder .
<P>
Vi kan se - og det er det fjerde punkt , der fortjener opmrksomhed - at , uafhngigheden i forbindelse med de grnser , der kom ud af afkoloniseringen , og som blev betragtet som urrlige - det gennemgende juridiske og politiske princip , der var ledetrden i denne afkolonisering - er i direkte modstrid med befolkningernes selvbestemmelsesret .
De vestlige lande har aldrig erkendt denne selvmodsigelse , og i dag ser vi de dramatiske konsekvenser heraf .
<P>
Hvordan kan man undg ligeledes at nvne USA ' s besynderlige indflydelse i denne del af verden , der uden tvivl udves med det forml at udrydde den franske indflydelse .
Vi s virkningerne heraf i Zaire , hvor der kunne foreg et veritabelt folkemord under fuldstndig ligegyldighed fra FN ' s side og det , man er blevet enig om at kalde den universelle , gode samvittighed .
De multinationale selskabers indflydelse skal ogs nvnes , idet de finansierer militserne .
<P>
Der bliver ingen lsning eller varig fred , s lnge de stridende parter ikke er blevet adskilt , hvilket er muligt i dette land .
Jeg hber ogs , at Gabons prsident , Omar Bongo , en af Afrikas vise mnd , fr succes med sin mgling i denne del af verden over for Pascal Lissuba svel som over for hans modstandere .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , den tragiske situation i Congo / Brazzaville minder om den i nabolandet Congo , det tidligere Zaire , hvor de forhbninger om fred , som Fllesskabet havde nret til Kabila , nu synes at svinde p grund af de grusomme forbrydelser , der begs over for ubevbnede og uskyldige .
I Brazzaville vil vi sandsynligvis blive vidne til det samme skuespil , og ogs denne gang er der frst og fremmest enorme konomiske interesser p spil , som de lokale befolkninger ikke kender og ikke kan udnytte , og som til slut vil indg i fremmede landes erhvervelsesstrategi .
<P>
Det er klart , at Afrika er ved at eksplodere , fordi den kunstige opdeling i strre og mindre stater , der er et levn fra koloni- og postkolonitiden , ikke lngere har nogen betydning .
Den nedarvede stammeidentitet dukker op p ny , og srlig griber de ledende klasser i Afrika magten for at tilfredsstille deres personlige ambitioner og ikke for at varetage de befolkningers vel , som de burde administrere .
Dersom Europa nsker at vre trovrdigt , br det derfor nje p ny overveje hele sin politik for det afrikanske kontinent .
<SPEAKER ID=187 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , Kommissionen deler de alvorlige bekymringer , der er kommet til udtryk i forslaget til beslutning vedrrende de tragiske begivenheder i Brazzaville og de skbnesvangre konsekvenser for den politiske stabilitet og den konomiske og sociale situation i Republikken Congo og i regionen .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at man kun gennem en forhandlingslsning gradvis vil kunne genoprette lov og orden , gre det muligt at afholde prsidentvalg og f institutionerne til at fungere igen .
Derfor sttter vi fuldt ud det mglingsforsg , prsidenten for Republikken Gabon har indledt , selv om denne sker under beskyttelse af Brazzavilles borgmester , hr . Kolelas .
<P>
Delegationschefen bliver p stedet .
Han samarbejder lbende med Unionens ambassadrer p stedet , og jeg mener , at vi bidrager til at fremme det mglingsforsg , som nvnes i beslutningen .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om 8 beslutningsforslag om CITESkonventionen :
<P>
B4-0473 / 97 af Eisma m.fl. for ELDR-Gruppen om CITES-signatarstaternes rolle i forbindelse med bevarelse af tigeren ; -B4-0478 / 97 af van Putten for PSE-Gruppen om gennemfrelsen af CITES i Den Europiske Union ; -B4-0479 / 97 af Pollack for PSE-Gruppen om CITES-signatarstaternes rolle i forbindelse med bevarelse af tigeren ; -B4-0506 / 97 af Bloch von Blottnitz for V-Gruppen om CITES ; -B4-0516 / 97 af Weber for ARE-Gruppen om international handel med vilde dyr og planter ( CITES-konventionen ) ; -B4-0532 / 97 af van Bladel m.fl. for UPE-Gruppen om elfenbenshandel ; -B4-0545 / 97 af Gonzlez m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om international handel med vilde dyr og planter ( CITESkonventionen ) ; -B4-0557 / 97 af Pimenta m.fl. for PPE-Gruppen om tigerens bevarelse og den rolle , de kontraherende parter i CITES-konventionen spiller .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , fravret af nogle af medlemmerne viser , hvor ekstremt vanskeligt det er for Parlamentet at fungere i Strasbourg .
<P>
Drftelserne p konferencen mellem underskriverne af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter er allerede pbeyndt , og vi er derfor temmelig sent ude med en sammenfattelse af nogle af Parlamentets holdninger , men jeg stoler p , at tjenestegrenene hurtigt kan fremsende vores synspunkter til forhandlingsparterne i Harare , da de arbejder p det i jeblikket .
<P>
Nogle talere vil utvivlsomt rejse mange vsentlige sprgsml , hvoraf nogle omtales i kompromisteksten .
Mange af sprgsmlene - f.eks. holdningen til elefanter og handlen med elfenben - er ekstremt komplekse , og der er delte meninger ikke blot blandt de berrte lande men ogs blandt ikke-statslige organisationer og andre ekspertgrupper .
P grund af omfattende korruption og den fortsatte illegale handel med elfenben mener vi , at det er bedst at bevare status quo for elefanterne .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mig om tigre , fordi disse prgtige dyr er tt p at blive udryddet , og en stor del af de tilbagevrende tigre findes i Indien , som jeg er knyttet til som formand for Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien .
Jeg ved , at ikke-statslige organisationer som f.eks. WWF arbejder tt sammen med den indiske regering for at hjlpe med at bevare tigeren .
Men p kort sigt er den mest dramatiske trussel mod artens overlevelse helt klart den illegale jagt p tigre grundet handel med dele af deres kroppe , specielt p det asiatiske medicinmarked , samt den ringe sttte fra grsrdderne i Indien til at bevare dyrelivet p trods af regeringens prisvrdige indsats i projekt  Tiger  .
Alle parterne i CITES har et ansvar for at standse den illegale handel med tigre og dele af deres kroppe samt handel med kropsdele fra andre truede dyrearter .
<P>
For det frste skal vi have parterne i CITES ( og det undrer mig , at Irland ikke er medunderskriver ) til at vedtage lovbestemmelser om beskyttelse af alle tigerracer , alle dele af tigerkroppe , tiger-produkter og stoffer udvundet heraf .
<P>
For det andet er det meget vigtigt at sttte offentlige informationskampagner i alle CITES-partnerlande .
<P>
For det tredje skal vi sikre en effektiv gennemfrelse af lovgivningen - og det er i virkeligheden det springende punkt for CITES .
Der er nogle meget prisvrdige opgaver , der skal udfres i dette forum , men hvis ikke lovgivningen hndhves - p samme mde som den vrige lovgivning i Den Europiske Union - og hvis der ikke er en effektiv lovgivning , sker der intet , og arter og arter og naturtyper vil fortsat svinde ind p verdensplan .
Der er i virkeligheden det vigtigste grundlggende sprgsml i forsget p at gre en ende p den illegale handel med kropsdele og produkter af truede dyrearter og dermed bekmpe krybskytteri , der er meget vrdifuldt for mange fattige mennesker i nogle af de pgldende lande .
<P>
Uddannelse af toldagenter og udveksling af oplysninger , der kan hjlpe dem med at genkende illegale produkter , er tvingende ndvendigt , og alle landene i Den Europiske Union kan hjlpe med den tekniske bistand , der er ndvendig i udviklingslandene .
<P>
Der er kun kort tid , da de truede dyrearter netop er truede og ikke har lang tid igen .
Tiden er ved at rinde ud for denne planets arter og biodiversitet .
Alle m hjlpe til i CITES , og jeg hber , at Parlamentet vil sttte kompromisteksten .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , fra 1975 , der var ret for ikrafttrdelsen af Washington-konventionen om den internationale handel med udryddelsestruede dyrearter har denne konvention vist sig at vre et nyttigt , og endog det eneste instrument , der er baseret p kologiske og ikke handelsmssige interesser , der har givet positive resultater .
<P>
Til trods herfor m vi sige , at der har vret begrnsninger med hensyn til gennemfrelsen af denne konvention . Der foregr nemlig endnu en meget omfattende ulovlig handel til en vrdi af mellem 3 og 5 milliarder dollars om ret , og ej heller Europa har desvrre vist sig i stand til at gennemfre denne konvention .
<P>
De jeblikkelige risici ligger i en lempelse af reglerne for beskyttelsen af de udryddelsestruede arter .
Netop i disse dage foresls der p den 10. konference i Salisbury ndringer i konventionen , der gr i retning af en omklassificering af bestemte populationer af omstridte arter , en omklassificering , der kan fre til genoptagelse af den internationale handel og en genopblussen af den ulovlige jagt p disse arter .
<P>
Jeg vil srlig erindre om problemet vedrrende de afrikanske elefantbestande og risikoen for en tilbagevenden til den ulovlige handel med elfenben og problemet med det hvide nsehorn og de former for ulovlig handel , der er forbundet hermed , srlig i forbindelse med fremstillingen af lgemidler i sten , hvilket ogs delvis er forbundet med jagten p tigeren , som vi har hrt omtalt i det foregende indlg .
<P>
Men ogs andre arter er i risiko . Det glder vikunaen i Peru , Argentina og Bolivia , hvalen som flge af et forslag fra Norge og Japan og Caretta-skildpadden efter anmodning fra Cuba .
Generelt m vi derfor sige , at der i dag er en alvorlig fare for , at man p ny stiller sprgsmlstegn ved situationen for arter , der er i risiko .
Ganske vist er populationen af disse arter blevet forget takket vre konventionen , men det er lige s sikkert , at man , dersom man accepterede en lempelse for de arters vedkommende , som er omhandlet i konventionen , uundgeligt ville fremme den ulovlige handel og flgelig risikere at skabe en uholdbar situation .
<P>
Man m derfor ogs forkaste den tanke , der er fremsat af Frankrig , om at bruge de beslaglagte eksemplarer til bevarelsen af den kunstneriske og kulturelle arv , eller Namibias anmodning om at vre tilbageholdende med gennemfrelsen af ovennvnte kriterier .
Det er ndvendigt , at alle lande i Europa og Unionen forpligter sig i denne retning p den 10. konference .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle er enige om , at denne CITES-konvention har stor betydning , men jeg vil gerne minde de talere , der har talt forud for mig om , at det bedste mske er det godes fjende .
I dette tilflde , som p et andet omrde , vi ikke beskftiger os tilstrkkelig med , nemlig narkotikaproblemet , str vi over for en forbudslogik , der for s vidt angr narkotika har vist alle sine begrnsninger , og det samme gr sig gldende p det omrde , vi beskftiger os med her .
Denne forbudslogik har haft meget udtalte , negative virkninger , ssom det sorte marked og det paradoks det er at se mennesker lide p grund af bestemmelser for dyrs velfrd ; det er tilfldet i Botswana , hvor elefanternes tilstedevrelse hindrer agerbrug og dermed forhindrer indbyggerne i denne region i at leve .
Jeg mener , at vi for at redde denne konvention , der er s vigtig , er ndt til at underkaste den en betydelig reform og give en international organisation , om muligt inden for rammerne af FN , midler til i al uafhngighed at fastlgge slagtningsplaner . Man vil sledes kunne bringe produkter p markedet , som kan konkurrere med de produkter , der i dag cirkulerer p det sorte marked ; vi vil kunne regulere disse dyrepopulationer og kort sagt give denne helt ndvendige konvention nogle rammer , der er til at leve med .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , den sag , vi har foran os , er egentlig s selvflgelig , at jeg kan fatte mig i korthed .
Menneskets fremtrngen er en trussel mod skabningens sknhed , og uanset alle aftaler om at redde , hvad reddes kan , trues prgtige dyr som elefanter og tigre enormt .
Derfor er det godt , at vi i Europa-Parlamentet p dette tidspunkt , mens der er en konference i gang i Zimbabwe om beskyttelse af disse truede dyr , gr det klart , at vi her i Europa som reprsentanter for de europiske nationer vil redde faunaen for vore brn .
Derfor kan jeg sige Dem , at min gruppe str fuldt og helt bag denne beslutning .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , PPE-Gruppen sttter den flles beslutning .
Jeg mener , at den er afbalanceret og kommer ind p de vigtige sprgsml .
Jeg vil kun bemrke to ting .
I punkt 4 behandles situationen i forbindelse med den afrikanske elefant , og her hedder det , at det p acceptabel vis skal sikres , at konfrontationen mellem menneskenes interesser og elefantens interesser ikke bliver for stor .
Jeg mener , at man ogs skal tage hensyn til dette , da de afrikanske stater jo krver , at den afrikanske elefant klassificeres p en anden mde , fordi de anser den for at vre en trussel mod dem .
Men vi skal ogs sikre , at dyrene beskyttes p passende vis .
Mske er det ogs en opgave for Den Europiske Union at give menneskene et livsgrundlag i forbindelse med udviklingssamarbejdet .
<P>
Helt kort vil jeg blot gerne nvnte , at Europa-Parlamentet igen gr opmrksom p , at produkter fra truede dyrearter under ingen omstndigheder m anvendes til lgemidler af en eller anden obskur art .
Det gjorde vi ligeledes i Lannoye-betnkningen , og det br vi bekrfte endnu en gang .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Jeg vil anmode medlemmerne om at mde frem til tiden , s de ikke mister deres taletid , for jeg er ikke sikker p , at jeg hver gang vil kunne gre en undtagelse og give dem ordet .
Jeg ved , at medlemmerne har mange forpligtelser , men Parlamentets arbejdsplan kan ikke ndres af hensyn til disse forpligtelser .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , tigeren truer med at d ud , i de sidste halvtreds r er tre af de otte racer udryddet , og i de sidste fem r er ogs de andre racer reduceret alarmerende .
Det sidste glder isr i Indien , hvor to tredjedele af de endnu levende tigre findes . Det er en dramatisk udvikling , ikke kun fordi de naturlige omgivelser delgges , man isr ogs fordi der sker en illegal handel med tigerprodukter , og den tager endda til i et skrkindjagende omfang .
Kina er frem for nogen storproducent og storforbruger af traditionel medicin , hvori der indgr dele af tigre .
Nsten daglig gr der en tiger tabt , fordi den bliver formalet til skaldte helbredende pulvere og piller .
Men det drejer sig her om en meget lukrativ , overskudsgivende handel . Denne illegale handel m bekmpes .
Min kollega , fru Pollack , har allerede sagt , at der i denne uge afholdes CITES-konferencen i Harare , derfor er det det rette jeblik til at tage tigerens overlevelse op .
Jeg vil hermed indtrngende anmode den europiske delegation om at stte hrdt ind p at bevare tigeren , og samtidig vil jeg appellere til de andre CITESpartnere om at forbyde al handel med tigerprodukter og trffe ekstra forholdsregler for at redde denne enestende art fra at d ud .
<SPEAKER ID=197 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , ikrafttrdelsen den 1. juni 1997 af Rdets forordning nr . 338 / 97 , der gr ud uden for CITES ' s rkkevidde , er et klart eksempel p Fllesskabets indsats p dette omrde .
<P>
Konferencen for parterne i CITES , der netop afholdes i Harare , har deltagelse af alle de medlemsstater , der er part i konventionen , og Kommissionen deltager aktivt i udarbejdelsen af flles holdninger i den nye forordnings nd , bde hvad angr principper om beskyttelse og bredygtighed .
<P>
Disse principper vil blive afspejlet i forslag vedrrende den afrikanske elefant , det hvide nsehorn , tigre , hvaler og mange andre vigtige sprgsml p konferencen for parterne .
Da diskussionerne i Harare imidlertid lige er begyndt , kan Kommissionen endnu ikke give svar vedrrende det endelige resultat af de forslag , der debatteres .
Vi sttter beslutningen .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Da De ligesom jeg er musikelsker , ville De have nydt underholdningen i eftermiddags i Palais ' hall . I aften kl .
20.30 vil der i Orangeriet blive afholdt endnu en koncert i forbindelse med musikfestivalen . Jeg hber , at s mange som muligt af Parlamentsmedlemmerne og personalet vil mde op .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , jeg vil blot lade Dem vide , at jeg ved ankomsten til min plads her i eftermiddag ikke fandt mit kort , men derimod en kollegas i apparatet .
Jeg har anmodet om at mtte f et erstatningskort , men jeg ved ikke , om jeg her til formiddag har stemt ved brug af mit eget eller en kollegas kort .
Jeg vil sige dette offentligt med henblik p foretagelse af det forndne , og jeg vil naturligvis tillige foretage de ndvendige undersgelser , nr vi fr afstemningslisten .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Tak for De fortalte dette .
Det er den slags fejl , der kan ske .
Vi vil srge for , at tjenestegrenene kontrollerer , at stemmerne er registreret rigtigt .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=202 NAME="Berthu">
Kommissionens forslag om at oprette en volontrtjeneste med det forml at f unge til at deltage i almennyttige aktiviteter i Unionen eller i tredjelande er mske udtryk for gode hensigter , men synes ikke at have noget retsgrundlag i traktaten .
Artikel 126 , der er den eneste , der nvnes i betragtningerne til forslaget til afgrelse , vedrrer kun sprgsml i forbindelse med uddannelse og uddannelsessystemet .
<P>
Vi fr imidlertid at vide , at denne mangel ikke er noget problem , eftersom alle medlemsstater sttter forslaget .
Denne praksis , som er almindelig i Bruxelles , og som bestr i at gemme traktaten vk , i det jeblik Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet er enige om ikke at bringe den i anvendelse , finder vi lige netop helt utrolig .
Traktaten er Unionens lov .
Den er blevet ratificeret af befolkningerne .
Hvis man ikke vil anvende den , m man bede befolkningen om at ndre den .
Men under alle omstndigheder er det utleligt at bre sig ad , som man gr det i dag .
<P>
Denne situation viser p udmrket vis , i hvor hj grad vi i Europa mangler en egentlig kontrol med overholdelsen af subsidiaritetsprincippet , en tilstrkkeligt strk og uafhngig instans , der kan bringe den slags slendrian til ophr .
Desvrre foreslog regeringskonferencen ikke noget overbevisende p dette punkt .
<P>
Det skal s for historiens skyld ppeges , at Europa-Parlamentet efter forslag fra ordfreren , fru Fontaine , ikke har tvet med at tage dette tilsyneladende marginale sprgsml op for at prve at f vedtaget flere af sine fikse ideer .
Det har sledes vedtaget ndringsforslag , hvor man krver en europisk status for disse unge volontrer med en ensartet social ordning ; muligheden for at integrere den europiske volontrtjeneste i de nationale tjenester for at give disse  en tvrnational dimension  ; bning af den europiske tjeneste for unge fra tredjelande og naturligvis en forhjelse af bevillingerne til dette projekt .
<SPEAKER ID=203 NAME="Bonde og Sandbk">
I Danmark er der en lang og god tradition for at udfre frivilligt arbejde hos alle aldersgrupper og ikke kun blandt unge mennesker , selv om aktivitetsniveauet nok er betydeligt hjere i denne del af befolkningen .
Danmark bliver ofte benvnt som  organisationernes land  , og i gennemsnit er hver enkelt dansker medlem af en eller anden organisation , det vre sig et politisk parti , en ungdomsorganisation , en spejderbevgelse eller en beboergruppe .
Alle disse mennesker arbejder for at forbedre vilkrene for deres medlemmer og andre , som sympatiserer med deres sag .
Men det er et ftal , der vil arbejde for at fremme bevidstheden om den  europiske identitet  eller et virkeligt  europisk statsborgerskab  , som omtalt utallige gange i Fontaines betnkning .
<P>
Vi stiller sprgsmlstegn ved , om der overhovedet findes en  europisk identitet  og ditto statsborgerskab .
Vi tager afstand fra denne form for EU-propaganda blandt unge mennesker og blandt resten af befolkningen i vrigt .
Ligesom vi heller ikke mener , at der er behov for en attest med et  europisk kvalitetsmrke  eller en  europisk status  for unge volontrer .
<P>
Det ungdomspolitiske omrde er ikke nvnt i Maastricht-traktaten , og sdan skal det blive ved med at vre .
Vi mener , det ville vre omsonst at forsge at lave en  europisk ungdomspolitik  , som den der advokeres for i betnkningen .
<P>
Endvidere mener vi , at det vil vre uforsvarligt at sende unge mennesker til tredjelande , sledes som det bliver foreslet .
Det er ofte meget vanskelige forhold , der eksisterer i tredjelande , og vi mener ikke , at de unge er kldt godt nok p til at varetage en sdan opgave .
<P>
Ovenstende betragtninger udgr grundlaget for , at vi stemmer imod Fontaines betnkning om en europisk volontrtjeneste for unge .
<SPEAKER ID=204 NAME="Caudron">
Ideen med at sende nogle tusinde unge europere til en medlemsstat ( i en tilstrkkeligt lang periode til at det er effektivt ) med det forml at udfre en opgave , at vre der og at gre sig nyttige der , gr , at dette program , i langt hjere grad end de traditionelle udvekslinger af unge , bliver et egentligt vrktj til at etablere et borgerskab .
<P>
Tanken bner nemlig nye perspektiver for vores ungdom , og den er beviset p , at opbygningen af Europa ogs er resultatet af ungdommens mobilitet , dens lyst til at fle tilhrsforhold til et borgerskab og dens nske om at lre andre at kende .
<P>
Jeg vil hylde Edith Cresson , som beslutsomt har forsvaret dette forslag , som hun med rette mener , er vitalt for Unionen og unionsborgerskabet !
Jeg vil ogs takke Nicole Fontaine , der her har gjort sig til Parlamentets talsmand , som altid har vret en af de betydeligste forsvarere for den europiske ungdom , og som har satset p den for at fremskynde opbygningsprocessen .
Eftersom vi derfor skal udtale os om den europiske volontrtjeneste , m ingen stemmer mangle !
<P>
Vi satser p ungdommen .
Der er tndt store forhbninger , eller ogs vil de opst hos de unge .
Vi m ikke skuffe dem !
Lad os vre dristige for dem , der skal leve i og forbedre et Europa , som vi bygger for dem i dag !
<P>
Endelig vil jeg benytte lejligheden til at sige , at jeg ligeledes sttter anmodningerne om gede bevillinger til SOCRATES-programmet .
<SPEAKER ID=205 NAME="Darras">
Fr jeg siger alt det gode , jeg mener om fru Fontaines fremragende betnkning , nsker jeg at minde om , at Europa-Parlamentet altid har spillet en rolle for fremme af ungdomspolitikken .
Det har faktisk altid bestrbt sig p at f de unge til at deltage i Unionens liv og p at tilbyde dem flere muligheder p europisk plan .
<P>
Parlamentet har derfor som en logisk flge heraf stttet Edith Cressons initiativ til at stte skub i ideen om  europisk volontrtjeneste for unge  ved i 1996 at oprette en ny budgetpost B3-1011 med henblik p at finansiere denne aktion .
<P>
Nr det er sagt , nsker jeg at rose fru Fontaine , der her har udfrt et kvalitetsarbejde .
I denne betnkning fastlgges grundlaget for en ny form for unges deltagelse i det europiske borgerskab .
Takket vre volontrtjenesten vil alle unge fra 18 til 25 r og undertiden op til 29 r gennem almennyttige aktiviteter kunne deltage i Unionens liv .
Det er et storstilet program ( 1998-2002 ) , der vkker megen begejstring hos vore unge ; vi m ikke skuffe dem .
Det er ogs en ny type program , eftersom det giver de unge mulighed for ikke blot at blive modtaget i et vrtsland , men isr at vre aktiv der , at gre sig nyttig .
Desuden gr tilstedevrelsen af  personlige tutorer  i vrtslandet , at de unge fler sig vrdsat og ansvarlig for deres indsats .
<P>
Der er stadig mange ulste problemer ( skatteforhold , social sikring osv . ) , men Kommissionen og medlemsstaterne prver at finde lsninger .
Programmets struktur er meget decentraliseret netop for at opmuntre til den ndvendige fleksibilitet p stedet .
<P>
Derfor , kre kolleger , vil jeg bede Dem om , som jeg , at stemme for denne betnkning med ndringsforslagene fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier isr det vedrrende de tildelte bevillinger .
Vi beder om 80 mio ecu for perioden 1998-99 .
Dette er i overensstemmelse med de finansielle overslag , og nr alt kommer til alt , er det ikke et srligt stort belb i forhold til de fordele , de unge vil f ud af det .
<P>
Lad os derfor ikke vre nrige med en foranstaltninger , der mobiliserer vore unge , og som giver dem en strk flelse af europisk borgerskab .
<SPEAKER ID=206 NAME="Vaz da Silva">
Den europiske volontrtjeneste kan vre et vrdifuldt instrument til konsolidering af et mere menneskeligt og konkurrencedygtigt Europa , to dimensioner , som kun hvis de gr hnd i hnd vil definere det nye Europa .
Mere menneskeligt p grund af de bnd , det skaber mellem unge fra forskellige kulturer , mere konkurrencedygtigt p grund af styrkelsen af uddannelserne , som vil sikre mere aktive , velinformerede , deltagende og kvalificerede borgere .
<P>
Men programmet vil kun blive et sdant instrument , hvis det ikke ledes bort fra sine ml .
Det kan ske som flge af en drlig udvlgelsesprocedure , en fejlagtig sammenkobling af de unge og de respektive projekter , manglende opflgning af de unge , der har deltaget i volontrtjeneste , med henblik p at udnytte den mervrdi , de har erhvervet , og last but not least fordi de nationale regeringer har en forkert opfattelse af deres rolle .
<P>
Efter min mening br volontrtjenesten tage sigte p langvarige projekter , for at de gjorte erfaringer kan blive tilstrkkelig markante og efterlade varige spor .
Jeg hber , at medlemsstaterne vil forpligte sig til at sikre , at programmet vokser eksponentielt , med mindst 10 % om ret , for at alle unge mellem 18 og 25 r inden for de nste par r fr mulighed for at deltage i volontrtjeneste , som helt naturligt vil gre dem til europiske borgere .
<SPEAKER ID=207 NAME="Verwaerde">
Jeg vil gerne rose min kollega Nicole Fontaine for hendes betnkning om Europa-Kommissionens forslag til Fllesskabets handlingsprogram med titlen  Europisk volontrtjeneste for unge  .
<P>
Der er naturligvis grund til at bemrke , at dette fllesskabsinitiativ allerede har gjort det muligt for flere hundrede unge europere at f den erfaring , der er et konkret udtryk for det europiske borgerskab .
<P>
I den forbindelse er Europa-Kommissionens forslag , der sigter mod at gre programmet mere ambitist , interessant .
<P>
Det var imidlertid helt ndvendigt , som ordfreren med rette understreger , at styrke og udvide deltagelsen i dette program .
<P>
Derfor tilslutter jeg mig fuldt og helt hendes forslag , der dels har til forml at ge bevillingerne til de frste to rs ivrksttelse af programmet , dels at fjerne hindringerne for , at flere unge kan deltage .
I vrigt burde medlemsstaterne trffe de ndvendige foranstaltninger for at gre de nationale civiltjenester forenelige med denne volontrtjeneste .
<P>
Programmet br sledes gre det muligt for et strre antal unge at f almennyttige erfaringer i en anden medlemsstat eller uden for Den Europiske Union , hvilket uden tvivl bidrager til at gre Europa til en mere konkret strrelse for de unge generationer .
<P>
Betnkning af Plooij-Van Gorsel ( A4-0153 / 97 )
<SPEAKER ID=208 NAME="Rovsing">
Den europiske ICT-industri udgr et stort potentiale for beskftigelsen samt for forbedring af de demokratiske udviklingsmuligheder .
Det er p denne baggrund gldeligt , at Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har udarbejdet en initiativbetnkning , hvori man opfordrer svel Den Europiske Union som medlemsstaterne til snarest at tilvejebringe de ndvendige lovgivningsmssige foranstaltninger til styrkelse af de frie markedskrfter .
Udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologien m ikke bremses af manglende retssikkerhed .
<P>
Betnkning af Marset Campos ( A4-0170 / 97 )
<SPEAKER ID=209 NAME="Rovsing">
Det er vigtigt at tilvejebringe en bredygtig udviklingsmodel i Den Europiske Union - bde for at ge beskftigelsen og for at skabe attraktive jobmuligheder .
S meget mere beklageligt er det derfor , at det ikke har vret muligt at f udarbejdet en betnkning , hvori der sker en realistisk afvejning mellem behovet for en lsning af Unionens interne sociale og miljmssige problemer p den ene side og de gede konkurrencekrav i lyset af den industrielle globalisering p den anden .
Ordfreren fokuserer i sin betnkning p en alt for ensidig lsningsmodel , og p den baggrund er jeg ndt til at stemme imod betnkningen .
<P>
Betnkning af Pimenta ( A4-0187 / 97 )
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , vi har gentagne gange fet forelagt en forordning fra 1991 om forbud mod import af skind fra dyr , der er fanget i rvesakse , 13 dyrearter for at vre njagtig .
Dette forbud skulle vre trdt i kraft fra den 1. januar 1996 , som det er gldende i 80 lande .
Men det er seksten mneder siden , vi havde den 1. januar 1996 , og importen fortstter undret .
<P>
Der er indget en international aftale med Canada og Rusland - eftersom USA ville underskrive den - for at stte acceptable standarder for fldefangst , det vil sige for at organisere torturen .
Man har vedtaget , at snderrivning af sener , ledbnd og vv altsammen er acceptabelt .
Man gr i denne aftale s langt som til at faststte , hvilke frister der er acceptable , fr et dyr gr i koma , 30 sekunder i gennemsnit , men 120 sekunder for mr og zobel eller 45 sekunder for hermelin , det vil sige , at man i stedet for at forbyde tortur indfrer regler for den , sledes at forst at man har fanget dyrene i flder i indhegninger for at mle disse frister med et stopur .
Alt dette sker naturligvis uden sanktioner , eftersom den aftale , der er indget med Canada og Rusland , ikke omfatter nogen sanktioner i adskillige r , og rvesakse bliver i bedste fald frst forbudt fra r 2005 .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med flgende : dette normative og usandsynlige barbari sker i inuitternes navn , det vil sige indianernes .
Men jeg mener , at disse inuitter bor i overddige boliger p Vestkysten eller p stkysten , i Amsterdam , i Paris eller i Tel Aviv , det er et af miraklerne ved rvesakse at se kloden befolket af inuitter .
<SPEAKER ID=211 NAME="Kirsten Jensen, Sindal og Iversen">
Vi har stemt for , at Rdet og Kommissionen opfordres til at afvise den foreslede aftale og ivrkstte importforbuddet .
Rvesakse er en grusom fangstmetode , der br afskaffes .
<P>
Vi er dog ikke s skeptiske som ordfreren med hensyn til de undtagelser , der er lagt ind i aftalen for at bevare de indfdte samfunds kulturarv .
Vi har hele tiden vret bekymrede for , at et meget generelt forbud vil ramme import af skind fra dyr , der ikke er fanget med rvesakse , og at et forbud dermed ville fratage de oprindelige befolkninger deres levevej og overlade dem til socialkontorernes nde .
<P>
Det er vigtigt at advare mod hykleriet i denne sag , og det lgger betnkningen desvrre ingen vgt p .
EU udgr selv det omrde i verden , hvor der bruges flest rvesakse .
Her fanger vi bare rotter og mosegrise frem for vilde dyr med smukke pelse .
Det er , som om vi kun er imod denne fangstform for dyr , som vi kunne forestille os at svbe os i , mens vi er ligeglade med dyrenes smerter , hvis de er rubriceret som skadedyr .
<SPEAKER ID=212 NAME="Sandbk">
Carlos Pimenta beder os om at afvise den internationale aftale om standarder for human fldefangst .
Pimentas analyse i betnkningen indeholder imidlertid flere faktuelle fejl , der virker meningsforstyrrende .
Hvordan kan vi fra Parlamentets side udarbejde forordninger , der bygger p betnkninger , der er behftet med fejl ?
<P>
Jeg vil i det flgende gre rede for nogle af de faktuelle fejl og generelle problemer , der optrder i Pimentas betnkning .
Helt grundlggende mangler ordfrerens analyse en forstelse for dyrebeskyttelse .
<P>
1 ) Det frste problem er , at betnkningen ikke refererer til eksisterende fldestandarder i EU eller i andre lande .
En sammenligning med den internationale aftale ville ellers vise , at de eksisterende standarder er vsentligt mindre restriktive , end dem der optrder i den foreslede aftale .
<P>
2 ) Et andet problem er , at betnkningen hverken foretager en analyse af de nuvrende fldestandarder eller ser p , hvor mange dyr der fanges i EU eller i nogle af de andre lande , der ptnker at underskrive aftalen .
<P>
En sdan analyse ville vise , at kun f dyr fanges i benflder , og at de fleste bliver fanget i drbende flder .
Den ville ogs vise , at vi her i Unionen fanger mellem 4 og 5 millioner dyr i flder , for hvilke der slet ikke eksisterer EUstandarder .
Der ville sandelig vre tale om en forbedring , om man indfrte standarder for disse flder .
<P>
3 ) Og nu de faktuelle fejl .
Carlos Pimenta overser helt en indfrelse af flgende regler i den internationale aftale : Uddannelse og autorisation af fangere .
Krav om daglige fldeinspektioner .
Sprgsmlet om at inkludere selektivitet .
<P>
Allerede med disse forholdsregler er man get lngere end med de eksisterende EU-forholdsregler .
<P>
Den internationale aftale tager ikke strre hensyn til handel end til dyrevelfrd .
Den vil omvendt gre handel til genstand for standarder for dyrevelfrd .
<P>
Endelig bliver vi bedt om at afvise den internationale aftale , fordi den er  helt uantagelig og ineffektiv  .
Ordfreren beder os med disse ord om at acceptere de nuvrende EU-regler , selv om de er meget svagere end reglerne i den internationale aftale .
Ligeledes beder han os om at afvise en aftale , der ikke vil blive genforhandlet !
Det kalder vi  helt uantageligt og ineffektivt  .
<P>
En parlamentsbeslutning om at afvise den internationale aftale vil absolut ikke forbedre dyrevelfrden .
<SPEAKER ID=213 NAME="Titley">
Jeg har stttet ordfrerens opfordring til at afvise denne aftale mellem EU , Canada og Rusland om fldefangst .
<P>
Lige som mange af mine vlgere er jeg imod den grusomme brug af rvesakse .
<P>
Det er uacceptabelt , at denne aftale i sin nuvrende udformning vil tillade brugen af rvesakse i endnu fire r .
Det er efter min mening heller ikke rigtigt at klassificere nogle former for rvesakse som  humane  .
<P>
Der er intet krav om at inspicere flder regelmssigt , og modstanden mod brugen af flder vedrrer det grusomme i at lade dyr vre fanget og lide i lang tid .
<P>
Det er vigtigt at bemrke , at USA ikke har besluttet sig for at tilslutte sig en sdan aftale , s eventuelle minimumsstandarder vil ikke en gang komme til at glde for de mange dyr , der fanges i flder i USA .
<P>
Endelig sttter jeg opfordringen i betnkningen til et importforbud mod skind fra 13 arter med oprindelse i lande , der ikke opfylder de internationale standarder for fldefangst .
<P>
Civiliserede lande br dmmes p baggrund af , hvordan de behandler svagere arter svel som deres befolkning .
<CHAPTER ID=7>
EU ' s rolle p sportsomrdet
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkningen ( A4-0197 / 97 ) af Pack p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Den Europiske Unions rolle p sportsomrdet .
<SPEAKER ID=215 NAME="Pack">
Hr. formand , vi var jo ndt til at udstte forhandlingen til i aften , og derfor hber jeg , at de personer er til stede , som i formiddags undskyldte , at de ikke kunne vre til stede under forhandlingen om sport .
<P>
Vi taler i dag om sporten i Europa , og vi er egentlig frem for alt kommet ind p dette sprgsml , fordi en dom fra Domstolen sidste r vakte furore i Den Europiske Union , Bosman-dommen , og vi mente derfor , at vi skulle gre dette emne til et af de emner , vi beskftiger os med , da sport kun anses for at vre en konomisk faktor i Europa , og vi egentlig mener , at sport er meget , meget mere .
Det m frygtes , at selv om Den Europiske Union gennem sin informationspolitik nsker at formidle det budskab , at Unionen er borgernes Union , prioriterer den emner , som ikke interesserer borgerne srlig meget , og at den ikke tager hensyn til , at sport er et emne , som man burde prioritere .
Sport har nemlig allerede frt folk sammen , inden vi grundlagde Den Europiske Union , og derfor br i det mindste sportens hje vrdi i det flles liv anerkendes .
<P>
Vi skal holde os for je , at sporten i Den Europiske Union spiller en stor rolle ved siden af den konomiske faktor , som den ogs udgr .
Hundrede millioner europiske borgere udver sport i sportsforeninger eller uden for .
Der findes titusindvis af sportsforeninger , talrige sammenslutninger og forbund , der findes sportsbevgelser , og egentlig er hele denne sportsbevgelse en stor folkelig bevgelse i Den Europiske Union .
Derfor udgr sporten ved siden af den konomiske betydning , som vi ikke lgger skjul p , ogs et vsentligt kulturelt og socialt fnomen .
<P>
Sporten bidrager med 1 , 5 % til bruttonationalproduktet og er derfor naturligvis ogs en konomisk faktor , sledes at den skal ses som led i Den Europiske Unions konomiske aktiviteter inden for servicesektoren og ogs skal behandles sledes .
Men jeg mener , at den omstndighed , at der findes et kolossalt antal sportsinteresserede , ganske enkelt m resultere i , at vi ogs i Den Europiske Union taler mere om sport og prioriterer den hjere .
Det forholder sig jo ikke sledes , at Kommissionen ikke gr dette hele tiden , men den gr det egentlig p omrder , hvor den anvender sporten som middel til at agitere for tolerance , til at bekmpe narkotika .
Den anvender ogs sporten til sundhedsfremmende foranstaltninger , og jeg mener , at vi br tage hensyn til denne omstndighed , ved at vi omsider gr det , som for jeblikket ikke er tilfldet , nemlig at give sporten et retsgrundlag i traktaten , som der netop nu igen forhandles om .
<P>
Kommissionen forelgger hvert r sit budget for Parlamentet , og s finder vi altid en tom post .
Ud for sport str der nul , fordi Kommissionen altid er ndt til at sige , at der ikke findes noget retsgrundlag dertil .
Derfor vil vi gerne have et retsgrundlag , s vi ikke r for r gang p gang m forsge med nye argumenter med henblik p at f opfrt midler til sporten i budgetposten .
Det er jo en meget lav procent af budgettet , som anvendes dertil , men den gives godt ud i EURATHLON-programmet og i det program , som er omfattet af denne post til handicapidrtten .
Jeg mener , at Rdet i Amsterdam br tage dette til efterretning .
Derfor er sporten ogs opfrt p dagsordenen i dag , for at Parlamentet kan give udtryk for sit nske , for at Amsterdam-traktaten , Maastricht-traktatens efterflger , et eller andet sted , helst i forbindelse med artiklen vedrrende kultur , dvs. artikel 128 , mske i et afsnit nvner sport .
Hvis dette ikke skulle vre muligt , ville jeg ogs vre tilfreds , hvis dette blev tilfjet som protokol .
Ogs dette ville vre tilstrkkeligt til at give den et retsgrundlag .
<P>
Men der er ogs noget andet , som vi nskede med denne betnkning .
Vi nskede , at vigtige sportsbegivenheder fremover ikke kun skal kunne ses i pay-TV .
Gudskelov blev dette sprgsml i betnkningen allerede behandlet i direktivet om fjernsyn uden grnser .
Vi forventer imidlertid , at de lister over vigtige sportsbegivenheder , som krves i direktivet om fjernsyn uden grnser , bliver udarbejdet i samarbejde med sportsorganisationerne , da disse er de bedste rdgivere p dette omrder .
Vi forventer ogs , at Kommissionen omsider gr i gang med at sammenfatte arbejdet i forbindelse med sport , som er fordelt p 18-20 generaldirektorater , i en enkelt task-force , hvor man virkelig kan arbejde mere effektivt .
<P>
Alt i alt : Vi nsker ikke andet end sportsforeningerne , vi nsker ikke andet end regeringerne , hvad angr de enkelte aktioner .
Vi nsker kun at sttte det , som ikke kan gres p nationalt plan , i form af en europisk mervrdi .
Jeg mener , at vi er helt p linje med nrhedsprincippet , og jeg forventer af os alle , at vi fremhver denne betnkning , ved at vi vedtager den med stort flertal , for at man ganske enkelt ogs i Amsterdam hrer , at vi nsker at se dette i traktaten .
Det ville vise borgeren , at Citizens First ikke kun betyder , at borgeren er vigtig i forbindelse med f.eks. euroen , men ogs nr det drejer sig om sport .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Hr. formand , mine damer og herrer , selv om sporten har en stor betydning i de europiske borgeres liv , har EU hidtil nsten ikke beskftiget sig med den .
S meget desto vigtigere er det nu , at EU ' s rolle p sportsomrdet behandles i Europa-Parlamentet , og jeg komplimenterer fru Doris Pack for hendes fortrffelige betnkning .
P baggrund af Domstolens Bosman-dom fra december 1995 er sporten bragt i fokus i den offentlige debat .
<P>
I betnkningen i dag , som jeg fuldt ud sttter , og som jeg ogs har stillet visse ndringsforslag til som skyggeordfrer , fremhves sporten imidlertid isr som en tvrgende samfundsopgave . Sporten er nemlig et vigtigt samfundsmssigt fnomen .
Den har med sine uddannelsesmssige , demokratiske , kulturelle , sociale , integrerende og sundhedsfremmende faktorer en stor positiv indflydelse p vor dagligdag .
<P>
Sportsbegivenheder og sportsfolk optager millioner p stadioner og tv-skrme og animerer mennesker til at gre det samme som deres idoler og dyrke sport .
Alene i mit lille land er f.eks. en fjerdedel af alle indbyggere , dvs. to millioner , organiseret i 14.000 sportsforeninger .
Derfor er det for lidt , hvis man udelukkende tager hensyn til sportens konomiske aspekt og ikke dens samlede karakter ; det resulterer ogs i unskede bivirkninger , f.eks. en lav motivation i forbindelse med arbejdet med de unge som flge af transfersummernes bortfald , hvilket desvrre var flgen af Bosman-dommen .
<P>
Jeg kan fuldt ud sttte Doris Packs tre hovedkrav , for det frste , at man - som det opfordres til i beslutningsforslaget - p den nuvrende regeringskonference optager en udtrykkelig henvisning til sport i EUtraktatens artikel 128 , for det andet , at Kommissionen opfordres til at oprette en task force for sport , for at de kompetencer , som for jeblikket er fordelt p - vist nok - 18 generaldirektorater , samles et enkelt sted , og for det tredje , at der i samarbejde med hele idrtsbevgelsen udarbejdes en grnbog , som skal munde ud i en handlingsplan inden for sportsomrdet i EU .
<P>
Ligeledes finder jeg borgernes generelle ret til oplysninger vigtig , dvs. at vsentlige sportsbegivenheder ikke kun skal kunne modtages via pay-TV , men ukodet af alle borgere , og at ogs sportsorganisationerne skal inddrages i udarbejdelsen af den pgldende liste over sportsbegivenheder .
<P>
Vigtig er ogs den srlige opmrksomhed , som betnkningen giver skole- , ungdoms- og kvindesporten , dvs. at den enkelte og frem for alt finansielt svage og drligt stillede befolkningsgrupper skal have ret til aktiv sportsudvelse .
En forudstning herfor er ogs , at sportslrerne fr en god uddannelse .
Endelig ville gennemfrelsen af opfordringen til , at der afholdes et europisk sportsr , understrege sportens betydning for Europas borgere .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Doris Pack for en betnkning om et vigtigt emne .
Det er vanskeligt at udfre pionerarbejde , der klart har til forml at udbedre en mangel inden for et omrde i EU ' s lovgivning .
Doris Pack har efter min mening fet skabt en afbalanceret betnkning , i hvis udarbejdelse jeg aktivt har fet lov til at deltage i .
<P>
Det er en uholdbar situation , at sporten ikke har en officiel stilling i EU ' s lovgivning .
Er man bange for , at sporten i EU ' s arbejde tager pladsen fra f.eks. et andet kulturomrde ?
Jeg er skuffet over , at der efter den snart afsluttede regeringskonference ikke er udsigt til , at sportens stilling i EU ' s lovgivning bliver ndret .
Jeg undrer mig over embedsmndenes og ministernes holdning .
Sporten har virkelig nogle betydelige flgevirkninger svel sundhedsmssige , sociale , kulturelle som konomiske .
Via sporten udfres der ogs meget arbejde inden for narkotikabekmpelse .
Det er nsten umuligt at ansl sportens konomiske betydning , f.eks. i det indre marked eller inden for sundhedsplejen .
<P>
Fllesskabets normer pvirker p utallige mder sportsudvelsen , men sportsverdenen har ikke mulighed for at pvirke beslutningerne .
Situationen er urimelig , eftersom der er en klar modstrid mellem sportens samfundsmssige og retlige stilling .
Al EU ' s beslutningstagning og lovgivning indvirker p sporten .
EU er placeret over idrtslovgivningen .
Dog hres idrtsorganisationerne og -foreningerne ikke om virkningerne for dem i lovgivningens forberedelsesfase .
Sporten bliver ndt til at indordne sig under lovbestemmelser og instrukser , der er udarbejdet af ukyndige p sportsomrdet .
Jeg forstr ikke denne handlingsmde .
<P>
Den sportsudvende ungdom kan heller ikke komme med i noget EU-program , eftersom sporten ikke har noget retsgrundlag .
Ordet sport er ligesom et skldsord for EU .
Den sportsudvende ungdom er dog liges ligevrdig som de unge , der tegner og spiller musik , eller skal den unge sportsudver gres til en studerende eller blokfljtespiller for at komme med i programmer , der f.eks. fremmer bevgeligheden blandt borgerne ?
<P>
Amatridrtsforeningerne udfrer meget frivilligt og gavnligt ungdomsarbejde , der p mange mder har en positiv indvirkning p samfundet .
Det er dog ikke muligt at f nogen bemrkelsesvrdig sttte fra EU til dette ungdomsarbejde .
Derimod gives der sttte til andre ungdomsorganisationer , der ikke er idrtsorganisationer , men som udfrer fuldstndig de samme opgaver .
Det rlige budget for EURATHLHON p 3 mio ecu er helt latterligt lille .
Uden Parlamentets aktive indsats havde det ikke en gang vret s stort . Det skal Budget- og Kulturudvalget have tak for .
Sporten br tildeles den status i EU , som tilkommer den . Det skal ske i et begrnset omfang , men sledes at idrtsorganisationer og -foreninger inddrages i arbejdet under forberedelsesfasen .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tager ordet i stedet for min kollega , Giampiero Boniperti , der er forhindret i at vre til stede i salen p dette tidspunkt .
<P>
Sporten indtager , som vi alle ved , en srdeles vigtig plads i borgernes liv .
Man behver blot at tnke p sporten ikke blot som noget , der giver anledning til sund konkurrence , men som et led i socialiseringen og dannelsen af de unges personlighed og forebyggelse af , at de kommer skvt ind p samfundet .
Den , der har drevet sport , har udviklet kampnd og vilje til selvopofrelse i forhold til sig selv og andre , og dette er egenskaber , der fuldstndiggr menneskets karakter og hjlper det p livets vej .
<P>
Nr jeg hvder , at det er godt for et ungt menneske at lre at sparke til en bold , for herefter at kunne lre det at adlyde en fljte , vil jeg netop sige , at skolen og sporten skal g side om side , fordi de begge er absolut ndvendige for vore unges opvkst .
For ansvarlige mennesker , administratorer og politikere , er det en absolut pligt at finde midler til at gennemfre dette samfundsmssige forml , der indgr i vor levevis .
Man m ligeledes uddanne folk , der er specialister , og som lige fra brneskolen kan hjlpe de unge til at lre deres egne muligheder og ambitioner at kende .
<P>
Beskftigelsen , arbejdet , den flles mnt , racismen , sameksistensen og andre forhold , det er svrt at f styr p , er utvivlsomt af allerstrste betydning .
Men sporten m ikke betragtes som det sidste fag i skolen .
Lande som f.eks. USA , Storbritannien og andre , der har lrt os , hvor vigtigt det er at uddanne de unge gennem sporten .
Disse br samles i nationale sportsforeninger , der har en fllesnvner i den europiske traktat om sporten .
I England er fodbold indfrt blandt skolefagene .
<P>
Der er for nylig fremsat og vedtaget et ndringsforslag , der understreger at sporten br optages i Maastrichttraktaten med srlig henvisning til den almindelige uddannelse , erhvervsuddannelsen og beskftigelsen .
Det er derfor ndvendigt , at de nationale sportsforeninger udarbejder et forslag , der kan danne grundlaget for et sportssystem p unionsplan , fordi det alene er ved overvindelse af den nationale selvstndighed , at man kan n til en regulering , der overvinder alle de indbyrdes forskelle i en enhedspagt .
<P>
Der er forskellige nationale sprog i Europa , men som prsidenten for Den Internationale Olympiske Komit , Samaranch , siger , er der kun t virkeligt internationalt sprog , nemlig sportens .
<P>
Jeg har i en italiensk avis lst de erklringer , der er fremsat af fru Bouffet , der er nyudnvnt minister for ungdommen og sporten i Jospin-regeringen .
Hun er moder til to brn og har i revis fulgt ungdommens problemer , srlig i de urolige udkanter af byerne .
Hun har for nylig sagt :  Dersom ungdommen har det drligt , kan sporten mske , betragtet som sund kappestrid , hjlpe den ud af desperationens labyrint  .
Vi fremmer alle vore egne politiske ideer , men hvad angr sporten har alle disse samme fllesnvner .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Hr . Florio , De m undskylde , hvis jeg lyder pedantisk , men iflge forretningsordenen m de ikke holde en andens tale i Parlamentet .
Derfor vil det blive frt til protokols , at De i starten af Deres tale siger , at Deres kollega ville have sagt noget i denne retning .
I protokollen kan der ikke st , at dette er den tale , Deres kollega ville have holdt .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , som ldste sportsordfrer i dette hje hus er jeg glad for Pack-betnkningen .
Nu har Europa-Parlamentet tre gange i beslutninger affattet af mig p vegne af Kulturudvalget presset p for at f en struktureret tilgang , et europisk handlingsprogram for sport . Ordfreren , fru Pack , beder i sin gode betnkning indtrngende herom .
Og s m jeg sprge Dem , hr . Penheiro , hvad i himlens navn gr Kommissionen ?
Sover den ?
Jeg ved , at de halvanden embedsmand i sportsafdelingen i GD X er frste klasses , og at de nu i lang tid har ruget p teksten .
Jeg sprger kommissren : Er der s mske et politisk problem ?
Hvordan gr det til , at Parlamentet , som nu i revis har bedt om en struktureret tilgang , endnu ikke har fet udvirket en sdan ?
<P>
Fru Pack , De har igen sat sporten p dagsordenen , det er vsentligt .
Og hvem ved , mske kommer der i sidste jeblik en alliance Kohl-Kok , der optager sporten p regeringskonferencen i Amsterdam-traktaten , sdan som Parlamentet har bedt om i revis .
Fru Pack siger :  I hope so ,  - and so do I . S hber jeg skam inderligt , at det drejer sig om en tekst , som kan tjene som lovmssigt grundlag for opstilling af europiske programmer - og ikke som undvigelsesklausul for topsporten i forhold til de europiske spilleregler .
<P>
Den Liberale Gruppe kan tilslutte sig ordfrerens forslag , men jeg beder om Deres srlige opmrksomhed over for n bestemt ting . Den har iflge mig ikke fet tilstrkkelig opmrksomhed .
Det er en strukturel hndtering af det kroniske problem , som forrsager s mange problemer . Her tnker jeg p den fortsat meget drlige relation mellem sportens verden og Kommissionen .
Sporten anerkender ikke Den Europiske Union , og Den Europiske Union anerkender ikke sporten .
Det er problemets kerne . Og fr det problem er lst , kan vi ikke for alvor tage fat p sportens verden .
Vi kan udrbe et europisk sportsr , eller vi kan oprette en ungdomsidrtsfond , eller sammenkalde det rlige europiske sportforum - alt sammen smukke gebrder , men ikke nok til at sl bro over klften mellem sportens verden og Den Europiske Union .
Der hersker mangel p forstelse og mistro . Konflikter mellem sportsreglementer og europisk lovgivning er daglige foreteelser .
Derfor m der gives absolut prioritet til en konstruktiv dialog , og Bosman m dog have lrt os alle noget .
<P>
Her hvner mangelen p en struktureret sportspolitik - en struktureret tilgang- sig . Kommissionens ad hoc-fuskeri lser ikke problemerne .
Det er af utrolig stor betydning , at man henvender sig aktivt til sportens verden om de konsekvenser , som reglerne for det indre marked har for sportens regler .
Det m til enhver tid vre tydeligt , hvordan man skal omgs udvlgelsesprocedurer , sponsoraftaler , mesterskabskonkurrencer , dopingprocedurer , sanktioner osv .
Sporten og EU m ikke glide lngere fra hinanden . Gode aftaler mellem de to parter vil altid give vindere .
Derfor siger jeg til kommissren : F dog nu den grnbog lavet i nrt samarbejde med sportens verden , og lad os tilvejebringe en struktureret hndtering og et struktureret samarbejde p sportens omrde .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige fru Pack tak for hendes fremragende betnkning og utrttelige og positive virke under vort arbejde her i Parlamentet med dette og mange andre ptrngende og vanskelige emner .
<P>
Sporten har altid haft en strk samlende indflydelse p de unge og udviklet positive vrdier , nemlig vilje , mod , tolerance , solidaritet og venskab .
Den Europiske Union har hidtil kun interesseret sig for sporten som en konomisk aktivitet og ofte glemt den kulturelle og den sociale dimension .
Det er derimod af grundlggende betydning at anerkende sportsbevgelsens srlige og selvstndige karakter , og med henblik herp kunne udgangspunktet vre indsttelse i artikel 128 i traktaten om Den Europiske Union af en udtrykkelig bestemmelse om sporten .
<P>
Et andet , meget interessant punkt er ordfrerens opfordring til Kommissionen om oprettelse af en task force med den opgave at undersge de forskellige aspekter af sporten og udarbejde en grnbog med en plan for en global aktion .
Vi tilslutter os fuldt overbeviste denne anmodning .
Vi Grnne anmoder endvidere om sttte fra salen til vort ndringsforslag om indgelse af en aftale med de nationale og internationale sportsklubber om overholdelse af direktiv 337 / 85 med senere ndringer om evalueringen af miljpvirkningen i forbindelse med store sportsbegivenheder .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , i Den Europiske Union er der over 100 millioner sportsudvere , der er samlet i tusindvis af sportsklubber , og til trods herfor ignorerer de europiske institutioner idrtten stadig .
Det var derfor hensigtsmssigt , at Parlamentet tog initiativ til forslag med henblik p at indarbejde sporten i traktaten . Jeg vil gerne frst og fremmest takke fru Pack for denne udmrkede betnkning , der er fuld af forslag , som jeg hber , Europa-Kommissionen vil tage til sig .
<P>
Faktisk er idrtten gennem den udfoldelse og balance , den kan bibringe den enkelte , et fantastisk vigtigt element .
I vrigt skaber den med en andel af Unionens BNP p 1 , 5 % et ikke ubetydeligt antal arbejdspladser .
De moralske normer , den formidler , er desuden et meget effektivt middel mod vold , racisme og kriminalitet ; det er en skole i tolerance , mod og samfundssind , der fremmer integration af drligt stillede unge eller unge , der har mistet deres ststed .
<P>
Men man kan ikke tale om sport uden at nvne Bosman-dommen og navnlig tv-transmission af sportskampe .
Vi ved , at direktivet  TV uden grnser  har muliggjort betydelige fremskridt , sledes at alle kan f adgang til de store sportsbegivenheder .
I disse sprgsml er det den ofte skrbelige grnse mellem professionel sport og amatrsport , det drejer sig om .
Vi br derfor hjlpe de sm klubber og de sportsgrene , der har mindre medietkke .
I den forbindelse er det nskeligt at bevare lige muligheder - hvilket ved sportsbegivenheder kaldes usikkerhed om resultaterne - og ligeledes bevare klubbernes konomiske uafhngighed , sponsorering fra virksomheder har ogs sine begrnsninger .
<P>
Under disse omstndigheder ville sport ikke lngere vre miskendt i de europiske institutioner .
Hvis der ikke kan indfjes en specifik artikel i traktaten , kunne vi forestille os en klar omtale i artikel 128 , der vedrrer kultur .
Den ville sledes give dette omrde et minimalt retsgrundlag og et specifikt budget , der ville vre tilstrkkeligt til at koordinere og rationalisere de spredte , enkeltstende initiativer , som vi kender i dag .
<P>
I forventning herom ville udarbejdelsen af en grnbog eller mske endda nedsttelse af en task-force ogs vre velkommen .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , sport dyrkes i dag af over 100 millioner europiske borgere . Dyrkelsen er organiseret af titusinder af sportskredse , der er samlet i klubber og fderationer .
Sportsbevgelsen er et af de vigtigste samlingsmrker for borgerne i Den Europiske Union .
Vi kan ikke undlade at bemrke , at den har opnet en s vigtig plads i borgernes fritidsaktiviteter , at vi kan se bort fra de sociale og kulturelle flger for realistisk at gribe ind i et stort felt i den konomiske sfre .
Sport og kultur , der er snvert forbundet indbyrdes , udgr efter vor mening to sider af samme sag , og kan , ja skal , blive mere psknnet , dersom vi med vor pression viser os i stand til at opn optagelse af en klar og realistisk omtale af sporten i udarbejdelsen af den nye unionstraktat .
Vi finder , at denne br placeres i artikel 128 , der vedrrer kulturen .
<P>
Sportsverdenen , og srlig fodboldverdenen , har fet et endda meget alvorligt slag med dommen i Bosmannsagen , og den har vret udsat for en sdan omvltning , at den i dag har alvorlige problemer vedrrende forbindelserne mellem de forskellige samfund , navnlig hvad angr uddannelsen af unge udvere og endda tusinder af amatrsportsklubbers overlevelsesevne .
At overlade sporten og navnlig dens udvelse til borgerne for at bidrage til disses velfrd kan gres ved en samlet plan for harmonisering af det virke , der skal udfoldes , ved pvisning af en sammenslutning , der kan samle alle de kredse , som i dag beskftiger sig med sport , under overvindelse af den opdeling i mange mindre enheder , der i jeblikket findes p europisk plan .
Vi er enige med fru Pack i hendes forslag , og vi siger hende tak for hendes fremragende arbejde og tilkendegiver vor fulde tilslutning til den betnkning , vi her behandler .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , fru Pack har udarbejdet en srdeles god betnkning , men De ved , at jeg er den besvrlige i denne forsamling , og jeg vil bede om Deres opmrksomhed over for to ndringsforslag , som jeg har stillet , og hvoraf t , det indrmmer jeg , ikke har fundet sttte i min gruppe . Jeg vil vre s rlig at tilst dette .
Men jeg har alligevel stillet disse ndringsforslag , fordi sprgsmlet er relevant og aktuelt .
Alle nsker at optage en artikel om sport i traktaten , og i sig selv er det naturligvis ulejligheden vrd .
Men , hvad der generer mig , er den konklusion , nogen drager , at Bosman-dommen skulle umuliggre ungdomsarbejdet i de europiske sportsklubber .
Kre kolleger , hr. formand , m vi nu vre her .
Reprsentanter for Kommissionen har , som De ved , udarbejdet undersgelser , der viser , at der af transferbelbene , de store godtgrelser , som man fr , at der af denne dle form for menneskehandel ikke engang anvendes 5 % p ungdomsarbejdet , ikke engang 5 % !
Hvad ser man ? Den logiske flge af Bosman-dommen skulle vre , at vi fastslr , at statssttte til professionelle klubber skal betragtes som en krnkelse af traktatens artikel 92 , nemlig som statssttte til konomiske virksomheder , for der er ikke nogen begrundelse , der retfrdiggr dette , og det er ren konkurrencefordrejning .
<P>
Jeg har stillet to andre ndringsforslag , som har fet sttte , ikke alene fra min gruppe , men ogs fra andre . I disse ndringsforslag beder jeg om en smule opmrksomhed , for jeg mener ikke , at man har helt styr p Bosmandommen , og nrmere bestemt rollen for de klubber , som bliver overtaget af private forretningsfolk og spillere .
Dr bliver der i tide og utide viftet med Bosman-dommen , og kontrakter bliver brudt i ssonens lb , som det siges , i Bosman-dommens navn .
De , der tidligere deltog i menneskehandelen , var de store sportsforbund , nu er det mglerne .
Lad os sammen med sportsforbundene udarbejde en ordning herfor , som ikke gr p tvrs af den flles ret .
<P>
Jeg beder Dem om endnu engang at tnke over disse ndringsforslag .
Jeg ved , at De ikke sttter dem , fru Pack , men de er en logisk flge af traktaten og af artiklerne 2 , 48 og 92 i traktaten .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , fru Pack har ikke alene tilrettelagt en fortrffelig hring om sport , men ogs udarbejdet en fortrinlig betnkning , som vi drfter i dag .
Hvis Ministerrdet og medlemmerne af Kommissionen virkelig gr ind for det borgernes Europa , som de taler s meget om , vil de bringe henstillingerne i fru Packs betnkning til udfrelse , og det s hurtigt som muligt .
<P>
Sportens berrer jo alle sider af borgernes tilvrelse ; det glder dimensioner som kultur , sundhed , fritid , opdragelse , integration , mindretal og undervisning .
Men vi desvrre konstatere , at sporten i den senere tid ofte - med urette - er forsvundet fra undervisningen p grund af besparelser .
<P>
Hvad er det , vi beder om ?
Vi beder egentlig om to ting .
Om legitimering , det vil sige et retsgrundlag for sport i traktaten .
For det andet om et budget , der er tilstrkkeligt til at kunne finansiere de vigtigste aspekter i forbindelse med den europiske sport .
<P>
Og endelig har vi brug for at vise , at ogs vi som Parlament tager sporten alvorligt .
Jeg har heldigvis forstet , at alle mine kolleger er positive over for fru Packs forslag , og jeg hber da ogs , at Parlamentets Prsidium vil imdekomme den anmodning , som De snart kan vente fra det udvalg , jeg er formand for , nemlig om at ndre udvalgets navn til Udvalget for Kultur , Ungdom , Undervisning , Medier og Sport .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , fru Pack , jeg vil gerne frst komplimentere Dem mange gange for Deres virkelig fortrffelige betnkning .
Tillad mig , at jeg som sportsvidenskabsmand og tidligere nationaltrner fra strig betragter sporten i Europa ud fra et helt specifikt perspektiv .
Hidtil har sportens betydning i EU vret fuldstndig undervurderet , og hvis den i det hele taget blev nvnt , blev den udelukkende opfattet som en konomisk faktor .
Sporten har ikke noget retsgrundlag i EU . Den nvnes ikke specifikt i nogen artikel .
<P>
Sporten har imidlertid srdeles store opgaver inden for den nuvrende samfundsstruktur .
Sporten formr som nppe noget andet aktivitetsomrde at animere unge til at deltage i meningsfyldte fritidsaktiviteter , den formr at reintegrere marginalgrupper i samfundet ved hjlp af meningsfyldte aktiviteter .
Den formr at motivere ldre mennesker til at deltage i sundhedsbevarende aktiviteter .
Sporten har sledes ved siden af sin store prventivmedicinske betydning og virkning isr ogs en meget stor sociokulturel betydning .
Vi FP-medlemmer opfordrer derfor helt p linje med ordfreren til , at man omgende medtager sport i artikel 128 for at understrege dens betydning .
<P>
Endelig har sporten imidlertid ogs en usdvanlig betydning i forbindelse med den mellemfolkelige forstelse , nemlig nr det drejer sig om at mle sig med andre lande i en loyal sportskonkurrence , med stolthed at bekende sig til det land , man kommer fra , og som man stiller op for , uden dog at hengive sig til en dum og overdreven nationalisme .
Sport er et internationalt sprog .
Sport forbinder !
Sport understreger fllestrkkene og ikke forskellene .
Sport kan derfor bidrage med mere til den gensidige forstelse end mange kunstigt konstruerede europiske projekter .
<P>
Vi br derfor ikke primrt se sporten som et konomisk , men derimod som et vsentligt integrerende og kulturelt bidrag til den internationale forstelse og fremme denne efter bedste evne under nje overholdelse af nrhedsprincippet .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg har altid betragtet det at arbejde sammen med fru Pack som et af privilegierne ved at vre parlamentsmedlem .
P engelsk ville man sige , at hun er en menneskelig dynamo .
Med et drligt ordspil vil jeg sige , at denne betnkning er  pakket  med hendes energi og engagement .
Jeg kan fuldt ud sttte opfordringen til at optage en henvisning til sporten i Amsterdam-traktaten .
<P>
I Maastricht-traktatens artikel 128 anerkendes kulturens betydning , men for millioner af europere er sporten vigtigere end kultur .
I nste mned skal jeg i min valgkreds Portsmouth deltage i bningen af det srlige OL for unge europere med svre indlringsvanskeligheder .
De vil aldrig komme til at lse p universitetet og nyde godt af SOCRATES-programmet .
De vil ikke f mulighed for at deltage i den europiske volontrtjeneste .
Men de kan deltage i sportsaktiviteter .
Jeg er henrykt over , at de fr et tilskud , men jeg er lidt flov over , at det er s lille .
Som budgetordfrer for kulturen ved jeg , at det belb , der bevilges til sporten - 3 mio. ecu - er latterligt lille .
Men selv dette belb lider hvert r under , at der ikke findes noget retsgrundlag for sport , og Rdet sger regelmssigt at skre sttten helt bort .
<P>
Som et europisk Parlament gr vi ind for sundhedsfremme , social integration og en anerkendelse af handicappedes behov .
Kan det gres bedre end gennem sporten ?
<P>
I formiddags opfordrede jeg til , at vi kalder volontrtjenesten for unge for Mitterrand-volontrer .
Jeg er mske en smule mindre frankofil , nr jeg her i eftermiddag minder parlamentsmedlemmerne om , at vi i England har et ordsprog om , at slaget ved Waterloo blev vundet p Etons sportspladser .
Lad os bygge Europa p Europas sportspladser .
<SPEAKER ID=228 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Pack , som jo er et meget aktivt medlem af Europa-Parlamentet , for det arbejde , hun har udfrt .
Fru Pack har som fru Larive og andre medlemmer af Europa-Parlamentet altid arbejdet for at fremme udviklingen af en sportspolitik i Den Europiske Union .
Men De har selv nvnt de vanskeligheder , vi er stdt p fr i tiden , og som vi ogs vil stde p med dette projekt .
Nr det er sagt , hber jeg , at vore stats- og regeringschefer , som i Amsterdam skal drfte vigtige sprgsml for Den Europiske Unions fremtid , vil kunne betragte denne betnkning som et nyttigt bidrag til en omfattende debat om Den Europiske Unions kompetencer .
<P>
Sprgsmlet om sport dkker langt mere end det , man normalt forstr ved sport .
Tre aspekter br derfor uddybes , for at vi kan tage overordnet stilling til sportspolitikken i Den Europiske Union .
<P>
For det frste sportsmodellen .
Hvad mener man om sport som offentlig service ?
Hvad mener man om professionel sport og amatrsport ?
Hvilken rolle spiller offentlige institutioner i forhold til NGO ' er ?
Hvordan skal den europiske sport organiseres ?
For det andet forholdet mellem fjernsyn og sport .
Deres gensidige afhngighed er i dag enorm , det er nsten et sprgsml om overlevelse i visse tilflde .
For det tredje , og det har vi talt om , sportens sociale rolle .
Sport som hensigtsmssigt instrument til jobskabelse ; sport som instrument til bekmpelse af social udstdelse og fattigdom i drligt stillede miljer ; sport som lftestangen par excellence for integration ; sport , som kan knytte bnd mellem forskellige folkeslag fra forskellige dele af verden , og som katalysator for hygge .
Se , det er disse aspekter , som Kommissionen efter min mening br overveje alvorligt i forbindelse med sine fremtidige tanker om sport .
<P>
Jeg synes , at ideen om en grnbog er fortrinlig , og det glder ligeledes tankerne om en task-force .
Den skal styrkes gennem et bedre samarbejde mellem Kommissionens tjenestegrene : uddannelse , kultur , forskning og endda eksterne forbindelser og GD X . Jeg takker Dem , fru Pack , for Deres betnkning , og jeg hber , at den vil blive behandlet positivt .
<SPEAKER ID=229 NAME="Pack">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , om han kan love mig , at det , som hr . Papas , generaldirektren , allerede mere eller mindre har antydet over for sportsorganisationerne , vil ske , nemlig at man er rede til at oprette denne task force , og det ikke frst i den nste periode , men helst allerede i slutningen af denne periode .
Vi venter alle p det , og som fru Larive sagde , har vi ventet p det i lang tid , og p et eller andet tidspunkt bliver vi utlmodige !
<P>
Jeg taler nu ogs p vegne af fru Larive . Jeg vil gerne vide , om man p omrdet task force kan forvente mere end smukke ord , om der virkelig ivrksttes noget .
<SPEAKER ID=230 NAME="Pinheiro">
For s vidt som jeg kan svare p nogle af mine kollegers vegne , m jeg sige , at Kommissionen virkelig har til hensigt at fremlgge en meddelelse efter Amsterdam .
For at det kan lade sig gre er det indlysende , at det er absolut ndvendigt at skabe de ndvendige betingelser for at fremlgge denne meddelelse .
Her vil task-forcen f en srdeles vanskelig rolle .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
Punktafgifter for visse mineralolier
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0206 / 97 ) af Cox p vegne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til fortsat at anvende de gldende punktafgiftsnedsttelser eller -fritagelser for visse typer mineralolie , nr disse benyttes til srlige forml , i overensstemmelse med proceduren i artikel 8 , stk . 4 , i direktiv 92 / 81 / EF ( KOM ( 96 ) 0549 - C4-0071 / 97-96 / 0263 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=233 NAME="Cox">
Hr. formand , min usdvanligt lange tale her i aften - og jeg bruger mske ikke al min taletid - afspejler tidspunktet p aftenen og omfanget af det arbejde , vi beskftiger os med , hvilket De netop har lst op , og som det sandsynligvis ville tage syv minutter at forklare .
<P>
Betnkningen omhandler punktafgiftsfritagelser for visse typer mineralolie .
Vi behandler betnkningen nu , fordi den er baseret p en undersgelse af undtagelserne , som skulle foretages med hjemmel for i den grundlggende lovgivning om punktafgifter fra 1992 .
Dette direktiv samt direktivet om moms udgjorde hovedgrundlaget for skattedelen af gennemfrelsen af det indre marked .
<P>
Der er tale om cirka 80 undtagelser for alle 15 medlemsstater , og det er dem , der behandles i denne betnkning .
<P>
Mens punktafgiftsdirektivet fra 1992 indeholdt en procedure for afgiftsfritagelser , har man faktisk identificeret tre procedurer i renes lb .
Man blev enige om et stort antal fritagelser tilbage i 1992 , p prcist samme tidspunkt som punktafgiftsdirektivet blev vedtaget .
Sknt disse fritagelser muligvis er i overensstemmelse med fritagelseskravene i lovgivningen , blev listen vedtaget uden direkte henvisning til lovgivningen , da listen med fritagelser og direktivet blev vedtaget p prcist samme dag .
Der blev i praksis indget en slags politisk pakkeaftale for at f punktafgiftsdirektivet vedtaget .
<P>
Rdet fler derfor , at det med denne liste fik en fritagelse en gang for alle .
Det er noget , som Parlamentet i princippet ikke accepterer .
<P>
Der er en anden pakke p listen over fritagelser , som er blevet vedtaget i tidens lb , og som stort set flger bestemmelserne i artikel 84 i 1992-direktivet , der handler om netop disse fritagelser .
<P>
Endelig er der nogle andre fritagelser , i alt omkring 80 , der er kommet gennem systemet takket vre en stiltiende aftale ; en medlemsstat tilkendegav , at den nskede en fritagelse , ingen rbte  stop  , s fritagelsen slap igennem .
Sledes er fritagelserne nu blevet genstand for en undersgelse .
<P>
I gennemgangen af denne lange og komplekse liste har Parlamentet i ndringsforslag nr .
4 til betragtning nr . 8 til Kommissionens forslag anfrt sine vsentligste principielle synspunkter om , hvad der skal ske ; det vil sige , at Rdet ikke skal vedtage nogen undersgelsesprocedure med det forml eller den virkning , at fritagelserne forlnges p ubestemt tid .
Dette princip udelukker selvflgelig ikke en udvidelse af fritagelserne , det fastslr blot , at vi skal holde fritagelserne under regelmssig og konstant opsyn , og at de ikke kan eksistere evigt .
Endvidere finder vi det i Parlamentet nskeligt med en regelmssig , periodisk undersgelse med mulighed for forlngelse p tre betingelser : at de fornyede fritagelser er i overensstemmelse med konkurrencereglerne , det indre markeds behrige funktion og den flles miljbeskyttelsespolitik .
Ved at anbringe disse principper i en enkelt betragtning signalerer vi en strk hensigt fra Parlamentets side , men det br ikke i praksis skabe problemer for Rdet , nr det i de nrmeste uger skal lse sprgsmlet om fritagelser .
<P>
I ndringsforslag nr . 5 gr vi imidlertid opmrksom p , at alle fritagelser skal gres til genstand for en grundlggende undersgelse som led i forslaget til Rdets direktiv om Fllesskabets rammebestemmelser for beskatningen af energiprodukter .
Det er en omfattende undersgelse , hvor man ser p den uheldige CO2 -skat , alle fritagelserne , alle punktafgifterne p mineralolier samt energi- og miljpolitikkerne .
Som et grundlggende princip nsker vi , at undersgelserne skal vre bne i en sdan grad , at ingen af de fritagelser , vi behandler i dag , kan forventes at vre ukrnkelige eller fritages for en undersgelse som en del af det rammeforslag , vi skal tage stilling til , nr tiden er inde .
Ved at anbringe disse principper i betragtningerne og ikke i artiklerne til forslaget til en lovgivningsmssig beslutning undgr vi med nd og nppe et opgr med Rdet netop nu .
Vi undgr lige netop et opgr under forudstning af , at kommissren i aften kan bekrfte , at Kommissionen accepterer de principper , vi har fastsat , og at de vil sttte disse principper og fremstille dem i Rdet , specielt i forhold til rammedirektivet om energibeskatning , som vi som tidligere nvnt vil vende tilbage til .
<P>
S er der en rkke ndringsforslag , som skyldes tidsmssige hensyn .
Det har vret en langsommelig procedure , og som flge deraf er nogle af de datoerne i forslaget nu forldede .
S mange af ndringsforslagene drejer sig blot om en opdatering af dokumentet , fordi tiden er get .
Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet har anbefalet to elementer vedrrende tidsmssige hensyn .
De siger , at undersgelsesproceduren om fritagelser fremover br vre en del af rammedokumentet .
Jeg er enig i dette princip .
Men jeg er bange for en enkelt ting , og det er grunden til , at jeg som ordfrer ikke anbefaler en vedtagelse af De Grnnes ndringsforslag .
Vi ved , hvor vanskeligt det er i henhold til artikel 99 at f Ministerrdet til at vedtage noget , der vedrrer beskatning , og jeg frygter , at hvis vi vedtager De Grnnes ndringsforslag , vil vi ikke f mulighed for at undersge fritagelserne i revis , fordi - jeg hber ikke , at dette sker , men det kunne ske - Rdet vil forsinke vedtagelsen af rammedokumentet i lngere tid .
<P>
Jeg vil gerne se datoerne bibeholdt , og hvis de erstattes med rammedokumentet , vil der ske det , De Grnne nsker at se - og hvilket jeg i princippet er enig i .
Men af denne praktiske rsag foreslr jeg , at vi holder os til mine oprindelige ndringsforslag frem for De Grnnes .
<P>
Til slut vil jeg gentage , at jeg nsker , at vi i aften kan f frt til protokols , at Kommissionen giver sit tilsagn til fuldt ud at sttte Parlamentets principper i denne sag .
Principperne er : et nej til en forlngelse af fritagelserne p ubestemt tid ; et ja til regelmssige undersgelser med mulighed for fornyelse ; et ja til en grundlggende undersgelser af alle eksisterende afgiftsfritagelser for mineralolie som en integrerende del af de foreslede rammer for beskatning af energiproblemer .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , efter hr . Cox er der ikke meget andet at sige .
Men jeg kan starte med at lyknske ordfreren , hr . Cox , med at fre denne betnkning gennem udvalget og forhbentlig gennem Parlamentet p en p mange mder gnidningsls mde .
<P>
Der er en rkke ndringer til de oprindelige dokumenter , men de fleste af dem skyldes tidsfrister , sdan som hr . Cox ppegede .
De fremsatte forlngelser er generelt set fornuftige og derfor acceptable for Den Socialistiske Gruppe . Den Socialistiske Gruppe vil stemme for de to ndringsforslag fra De Grnne , som hr .
Cox fremhvede , nemlig nr . 1 og 3 , som vi mener vil give en strre fleksibilitet , og vi tror , at Ministerrdet mske vil n frem til en beslutning vedrrende dem , og at vi vil kunne undersge fritagelserne fremover .
<P>
Vi vil ogs sttte ndringsforslaget om , at fremtidige undersgelsesprocedurer ikke vil resultere i en forlngelse af fritagelserne p ubestemt tid .
<P>
Parlamentet m vre rustet til at hndtere hele sprgsmlet om punktafgifter , uanset om det er p mineralolie , tobak eller alkohol .
Vi har i alt for lang tid lukket os selv ude fra realiteterne , og vi har ikke konfronteret os selv med problemerne .
En gennemfrelse af et indre europisk marked er et af Parlamentets ml , men for ofte har beskyttelsen af hellige ker , som forsvares af mange grupper i Parlamentet , lagt hindringer i vejen for gennemfrelsen af det indre marked .
<P>
Jeg skal vre den sidste til at forsvare eller forkaste en komplet harmonisering af de indirekte skatter , men nr forskellene er s store , at de medfrer konkurrenceforvridning og svigagtig handel , s er det p hje tid , at Parlamentet skrider til handling .
Hvis ikke vi gr det , vil det vre det samme som at se gennem fingre med de vrste fremgangsmder , der findes p det indre marked .
Det glder for mineralolier , tobak og alkohol .
Hvis vi i Parlamentet skal kunne klare denne opgave , m vi bryde med de provinsielle synspunkter fra vores regionale eller nationale omrder og overveje de videre flger .
<P>
Betnkningerne om tobak og alkohol vil blive diskuteret senere p ret .
Jeg ser desvrre ikke samme fremskridt inden for disse omrder som p omrdet for mineralolie , men man kan da altid hbe .
Nr man ser sig omkring , er dette et forandringernes r .
For frste gang i 18 r har vi nu en Labour-regering i England .
Mens jeg lyttede til den foregende forhandling tnkte jeg , at Kilmarnock for frste gang i 68 r har vundet the Scottish Cup , s jeg er virkelig ndt til at tro p , at dette er ret for forandringer .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Cox har sat fingeren p det centrale punkt .
Det drejer sig om forholdet mellem denne betnkning og kommissr Montis initiativ med henblik p at etablere en lovramme for beskatningen af energiprodukter .
Ligesom han af de grunde , han anfrte , ikke nsker at sttte vore ndringsforslag , nsker vi ikke at sttte hans betnkning , hvis vore ndringsforslag ikke medtages , da vi anser det for at vre et centralt punkt til at gre det klart for ham , at det er ndvendigt , at Monti-initiativet vedtages , og s ville jeg forlnge det endnu en gang .
<P>
Vi har flere regeringskift foran os , og nr vi har skiftet regering i Tyskland , findes der ikke lngere nogen regering , som systematisk nsker at sabotere en harmonisering og koordinering af afgifter .
S er der i hvert ikke lngere nogen , der har den undskyldning , at der findes regeringer , som nsker at udnytte uretfrdige fordele af traditionelle eller nationalt snversynede grunde .
S skal vi i realiteten f det hele p plads i forbindelse med Montis forslag og Kommissionens initiativ .
<P>
Men da det vil vre inden for en overskuelig tid , hr . Cox , betyder vort forslag , nemlig en koordinering af fristerne , p ingen mde en udsttelse p ubestemt tid , derimod er det et forsg p at gribe ind politisk i denne situation , at fastholde presset og at tage fat p den ndvendige omlgning af alle de indirekte skatter for omsider at fjerne unfair , antikologiske og antisociale fordrejninger , som i dag er forankrede p markederne af traditionelle eller nationale grunde .
Dette er en presserende opgave .
Det er en del af det indre markeds fulde gennemfrelse , og her br vi ikke mindske presset .
Derfor vil vi forholde os p den mde , jeg forklarede .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det forslag fra Kommissionen , som gr ud p at afskaffe et stort antal afgiftsfritagelser for brndstoffer , har vor sttte .
Anvendelsen af mineralolie er forbundet med ydre virkninger , som ofte ikke er indkalkuleret i markedsprisen . Opkrvning af en afgift kan afhjlpe dette .
Naturligvis m dette ske s konsekvent som muligt .
<P>
Der er n uforstelig undtagelse , der er i benlys strid med dette princip , og det afgiftsfritagelsen for kerosin til den kommercielle luftfart .
Kommissionen har med rette konkluderet , at denne fritagelse ikke stemmer med mlstningerne for en bredygtig politik , og den har til hensigt at henstille til den internationale civile luftfart , at den foretager en undersgelse af sagen .
Dog tror jeg , at denne holdning er for slap . P den mde varer det mange r endnu .
<P>
I den nu foreslede forordning bliver alle fritagelser for privat flyvning p indenrigsruter afskaffet , og det med rette .
Et logisk nste skridt er at plgge al kommerciel luftfart inden for Den Europiske Union en kerosinafgift - isr hvor der er gode alternative transportmuligheder til korte flyveafstande .
<P>
Et nste skrift er , at Unionens medlemsstater s vidt muligt sammen med USA og Japan opsiger den internationale aftale p dette punkt og indfrer en flles kerosinafgift .
Hvorvidt og hvornr er Kommissionen parat til at tage sdanne skridt ?
<P>
Vi m frem til en transportpolitik , der er s bredygtig som mulig . Det er der ingen uenighed om .
Fritagelsen for flod- og kanaltransport passer i denne politiske mlstning , fordi skibstransport har langt frre negative flger end vejtransport .
Den forventede stigning i transporten br s vidt muligt komme flod- og kanaltransport til gode , blandt andet under hensyn til overkapaciteten i denne sektor .
Men sikkerheden for trafikken p de indre vandveje skal sikres bedst muligt . Man m ogs effektivt bekmpe forureningen af overfladevandet .
<P>
Med henblik p forbedring af miljet i de europiske byer er en fritagelse for lokal offentlig transport et godt trk . Hvis det er muligt , at denne i fremtiden begrnses til de lettere brndstoffer som LPG , metan og naturgas , bliver det endnu renere heraf .
<P>
Jeg er enig med Kommissionen i , at der ogs i fremtiden skal vre mulighed for forskellige ordninger i medlemsstaterne .
Her skal miljhensyn st i frste rkke , og der m ikke gres tidsubegrnsede undtagelser .
<SPEAKER ID=237 NAME="Pinheiro">
Kommissionen glder sig over betnkningen af Cox , der indeholder Parlamentets mening , idet den afspejler og sttter Kommissionens synspunkt om , at der ikke br gives fritagelser p ubestemt tid .
<P>
Alle de ndringsforslag , der ndrer de faktiske datoer i udkastet til Rdets beslutning , kan accepteres uden forbehold .
ndringsforslaget til betragtning 8 kan i princippet ogs accepteres efter en grundig undersgelse af udformningen .
Sknt den nye betragtning 8a indeholder en prcis beskrivelse af Kommissionens hensigt til at indfre en ny procedure i sit forslag til en omstrukturering af systemet for beskatning af energiprodukter , kan vi p den anden side ikke acceptere den som en ny betragtning , da den ikke henviser til bestemmelser i tekstens hoveddel og derfor ikke har nogen retlig begrundelse .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne pointere over for Parlamentet , at under diskussionerne i Rdet om Kommissionens forslag til en omstrukturering af beskatningssystemet for energiprodukter , vil Kommissionen benytte lejligheden til atter at vende tilbage til hele sprgsmlet om behandlingen af fritagelser og gennem indfrelsen af en ny procedure sge at skabe en situation , hvor ingen fritagelser forlnges p ubestemt tid .
<SPEAKER ID=238 NAME="Cox">
Hr. formand , Parlamentet og Kommissionen er i princippet enige .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr . 5 , dvs. betragtning 8a ( ny ) , som kommissren siger ikke kan accepteres , fordi den ikke har noget lovteknisk grundlag i betnkningen , henviser ndringsforslaget til fritagelser i Rdets beslutning .
Det er min og udvalgets opfattelse , at betragtning 8a har et solidt grundlag i det aktuelle forslag til en beslutning , og at den udelukkende bygger herp , men at den samtidig har dem vigtige politiske reference , at alle disse fritagelser br gres til genstand for en grundlggende undersgelse i rammedokumentet .
<SPEAKER ID=239 NAME="Pinheiro">
Jeg bestrider ikke p nogen mde , at vi er helt enige , hvad angr sprgsmlets reelle indhold .
Andre m se p de juridske aspekter , da jeg ikke er ekspert p dette omrde .
Men vi er enige om indholdet .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00
<P>
( Mdet hvet kl . 19.05 )
