<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , i gr henviste hr . Tomlinson i et af sine sjldne indlg til Parlamentets suvernitet med hensyn til at trffe beslutninger .
<P>
Tidligt p ret , da vi skulle stemme om beretningen fra Undersgelsesudvalget om Fllesskabsforsendelse , vedtog Parlamentet , at opflgningen skulle finde sted i Budgetkontroludvalget .
I protokollen fra i gr godkendte vi tilsyneladende , at en betnkning om brug af telematik inden for transportsektoren - som er en integrerende del af systemet for fllesskabsforsendelse - skulle g til Udvalget om Transport og Turisme .
Men i et dokument ved navn  Aktiviteter  , som blev omdelt i gr , hedder det , at Kommissionens handlingsplan for den nye toldpolitik inden for systemet for fllesskabsforsendelse skal behandles i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Trffer Parlamentet sine beslutning suvernt , eller hvad ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi undersger det og trffer de ndvendige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , jeg anmoder ordet af personlige grunde . I mandags bad hr .
Ford ved begyndelsen af arbejdet her i Parlamentet om ordet for at tage afstand fra noget meget alvorligt , nemlig at et manifest , der var opsat p dren til hans kontor , og som erindrede om det tyske folks modstand mod Hitler , var blevet fjernet under den sidste mdeperiode i Strasbourg . Men hr .
Ford fremsatte herefter bemrkninger , som efter min synspunkt var afgjort uheldige og malplacerede , idet han nemlig sagde , at han ikke var forundret over , at der her i Parlamentet kunne begs sdanne politisk vandalistiske handlinger , idet der i Parlamentet sidder personer som f.eks. Roberta Angelilli , dvs. undertegnede , der i Italien psts at vre ansvarlig for diverse aktiviteter , organisationer og initiativer i pressen til forsvar for nazismen .
<P>
Jeg ved oprigtigt talt ikke , hvad der har ligget til grund for disse anklager , disse insinuationer og ideassociationer .
Det synes , som om hr . Ford som en meget kendt parlamentariker for at opn en eller anden form for bifald her i salen har benyttet midler , der bunder i den vrst tnkelige og rekrnkende politiske demagogi og er et udslag af den strste intolerance .
<P>
Vel , jeg vil kun sige et : I hvert fald i Italien er fremsttelse af insinuationer , der mangler grundlag , en strafbar handling , der benvnes bagvaskelse .
Jeg opfordrer derfor hr . Ford til at undersge sagerne bedre , frend han fremstter grundlse insinuationer , og jeg opfordrer i det hele taget formanden eller den , hvem det tilkommer , at kaste fuldt lys over det passerede .
Fra mit synspunkt har jeg til hensigt at benytte ethvert middel , muligt ogs af strafferetlig karakter , for at kaste lys over sagen .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Angelilli , jeg tillader mig at erindre Dem om to ting :
<P>
For det frste , at kommentarer til bemrkninger af personlig karakter skal fremsttes samme dag eller dagen efter , at bemrkningen er faldet .
<P>
For det andet , at det str ethvert medlem frit for at udtale sig i plenarforsamlingen , og at det ikke tilkommer hverken formanden eller nogen anden myndighed at kritisere Dem i plenarforsamlingen .
Dette kaldes , som De meget vel ved , mangel p ansvarlighed .
Ingen kan kritisere et andet medlem , og der er ej heller nogen mulighed for retsforflgning hverken i Italien eller i noget andet land omkring os p grund af udtalelser , der er faldet i plenarforsamlingen .
Med henblik herp har vi proceduren vedrrende personlige bemrkninger , som skal fremsttes straks for at rette enhver faktisk fejl eller protestere eller afklare ethvert forhold som det , De har nsket at afklare i dag .
<P>
Jeg vil give ordet til hr .
Ford , men der er ingen grund til at fortstte debatten vedrrende emnet .
De har ved fremsttelsen af Deres personlige bemrkninger henvist til hr . Ford .
<P>
Jeg har ikke mulighed for p ny at give Dem ordet , men vil anmode Dem om ikke at g videre med dette emne , fordi der er mange vigtige sager p dagsordenen for i dag .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , fru Angelilli fremsatte nogle bemrkninger til mit indlg fra i mandags .
Det skete p grundlag af rapporter i den britiske presse .
Jeg kan give hende en kopi af artiklerne vedrrende det , hun psts at have gjort .
Jeg forventer naturligvis , at hun gr til domstolene , og hvis ikke , kan man kun konkludere det indlysende .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en personlig bemrkning .
Jeg var ikke til stede mandag , men jeg kan ikke forbig hr .
Fords udtalelser i tavshed , idet han i overensstemmelse med sin sdvanlige provokerende facon p skandals vis endnu en gang har anklaget mig for racisme .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Ford , at jeg kender Frankrig og den racisme , som min medhjlper har vret udsat for .
Hr . Stphane Durbech er hans navn , han er sort og fra Antillerne , og han blev maltrakteret med slag og kaldt en  genetisk fejlfarve  , fordi han gr mig den re og glde at ledsage mig i alle mine aktioner .
De vietnamesiske gudbrn , jeg tager mig af , er blevet overfaldet og udsat for vold , fordi de er mine gudbrn og bliver behandlet som mine andre brn .
De tre tusind sm libanesiske forldrelse brn , som jeg i flere r har taget mig af , udpeges , overfaldes og loves hvn , fordi de er kristne .
<P>
Hvis der er en racisme , som raserer , s er det af hr . Fords slags , hvis ideologer har myrdet 200 mio. mennesker i verden , fordi de var landmnd , civilister eller kristne .
S hr . Ford ' s stalinistiske anklager gr ikke indtryk .
<P>
Hr . Ford , De er en provokatr .
<P>
( Uro )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Antony , tillad mig at minde om forretningsordenen vedrrende personlige bemrkninger .
<P>
Taleren kan ikke udtale sig om forhandlingernes indhold .
Han kan alene tilbagevise enten udtalelser , som er faldet om hans egen person under forhandlingen , eller meninger , som tillgges ham og / eller korrigere egne udtalelser .
<P>
De har korrigeret udtalelser , der vedrrte Dem , men der er hverken grund til at lancere en debat , der er fuldstndigt uvedkommende , eller til at foretage angreb p en anden person .
<P>
Jeg ville gerne minde om forretningsordenen , for jeg vil ikke mere tillade sdanne indlg .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov at skifte emne .
Som De ved , argumenterede jeg ved fastlggelsen af dagsordenen i mandags kraftigt for en forlngelse af fristen for indgivelse af ndringsforslag vedrrende regeringskonferencen .
Jeg har forstet , at Deres tjeneste gjorde en overmenneskelig indsats , og jeg mener , at vi br udtrykke vor anerkendelse af dette her i dag ; folk har arbejdet natten igennem for at sikre , at afstemningen kan gennemfres i dag .
Vi er naturligvis klar over , at der kan opst visse frustrationer og irritationsmomenter under afstemningen , og vi vil se med milde jne p eventuelle fejl ; vi br anerkende medarbejdernes arbejde og takke dem for det .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Tak , fru Green , De har helt ret , for der er blevet arbejdet hrdt hele natten og igen fra kl . 8.00 i morges for at gre det muligt at gennemfre afstemningen .
Jeg tror , at alle vil vise forstelse for eventuelle fejl , og jeg anmoder alle om at vise samarbejdsvilje , s vi kan komme let gennem afstemningen om dette vigtige emne .
Vi forstr , at dette er et undtagelsestilflde og ikke noget , vi kan gre under alle mdeperioder .
Det er en engangsforeteelse og kun en engangsforeteelse .
<CHAPTER ID=2>
Det forberedende arbejde med henblik p Det Europiske Rds mde den 16.-17. juni 1997
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om det forberedende arbejde til Det Europiske Rd den 16. og 17. juni i Amsterdam , herunder Kommissionens handlingsprogram for det indre marked .
<P>
Formanden for Rdet , hr. van Mierlo , har ordet .
<SPEAKER ID=12 NAME="Van Mierlo">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg synes , det er et privilegium - det er ogs en pligt , men somme tider er opfyldelsen af en pligt et privilegium - at have lov at informere Dem om dagsordenen og de punkter , som tages op p det europiske topmde i begyndelsen af nste uge i Amsterdam .
Dette topmde udspiller sig , som De alle ved , under indflydelse af mere eller mindre forvirrende omstndigheder omkring euroen forrsaget af nye valg .
Det vil bestemt pvirke topmdet , men - jeg vil sandsynligvis sige noget mere derom om lidt som svar p sprgsml , som De stiller - jeg har strkt indtryk af , at der er gode muligheder for ogs under disse omstndigheder at afslutte topmdet p en god og produktiv mde .
Det vil jeg om lidt sige noget mere om .
<P>
Det Europiske Rd vil naturligvis vre domineret af afslutningen af forhandlingerne under regeringskonferencen .
Desuden str der meget vigtige emner p dagsordenen ssom beskftigelse , MU ' en , handlingsplanen til bekmpelse af den organiserede kriminalitet og handlingsplanen for det indre marked .
Diskussionen om eksterne anliggender , herunder aktuelle udenrigspolitiske emner , vil p grund af dagsordenens karakter fortsat vre begrnset til hovedpunkter .
Jeg tnker her navnlig p fredsprocessen i Mellemsten , situationen i Den Demokratiske Republik Congo og fredsprocessen i det tidligere Jugoslavien .
Formelt str disse punkter p dagsordenen . Det er muligt , at topmdets forlb gr det ndvendigt for os at hndtere selv disse punkter yderst begrnset .
<P>
Jeg vil nu frst kort behandle emnerne beskftigelse og MU ' en og dernst mere udfrligt komme ind p afslutningen af forhandlingerne under regeringskonferencen .
<P>
Fremme af beskftigelsen er og bliver af overordentlig stor betydning . For det frste lgges der inden for rammerne af regeringskonferencen rigelig vgt p dette emne .
Det kommer jeg tilbage til om lidt . Under Det Europiske Rds mde vil den sdvanlige halvrlige rapport fra Rdet ( sociale anliggender ) , KOFIN-Rdet og Kommissionen om beskftigelsessituationen i Unionen blive drftet .
Samtidig vil Kommissionen aflgge beretning om forlbet af tillidspagten for beskftigelsen .
Under det nederlandske formandskab er Udvalget for Beskftigelse og Arbejdsmarkedspolitik startet ihrdigt . Bl.a. udvikler dette udvalg i samarbejde med Udvalget for konomisk Politik beskftigelsesindikatorerne for at mle fremskridtene med hensyn til Essen-prioriteterne .
<P>
Med henblik p at starte MU ' en til tiden var det aftalt , at Det Europiske Rd skulle trffe en rkke beslutninger , idet det dog i jeblikket er et sprgsml , om de beslutninger , som ikke er absolut ndvendige for at f MU ' en til at trde i kraft snart , faktisk ogs vil blive truffet .
Jeg kommer sandsynligvis noget mere udfrligt tilbage hertil i mit andet svar . Det var hensigten , at der skulle opns enighed om stabilitetspagten .
For det andet er valutakursmekanismen mellem landene i frontgruppen og de medlemsstater , som ikke vil deltage med det samme i 1999 , fastlagt i et beslutningsforslag . For det tredje er det meningen , at Det Europiske Rd vil hilse den aftale , som er opnet i KOFIN-Rdet om euroens juridiske status , velkommen .
<P>
I Amsterdam vil endelig udkastet til eurovalutaen blive bekendtgjort .
Der er en rimelig chance for , at vi kan afvikle alle disse sprgsml , som i sig selv kun ville have krvet lidt tid , fordi de politiske aftaler om disse ting allerede var opnet , men det er ikke sikkert .
For vrigt blev vi i gr i Frankrig under besget hos prsident Chirac og den nye premierminister Jospin beroliget p dette punkt i den forstand , at man virkelig forsger at finde en lsning p den kendsgerning , at stabilitetspagten p den ene side ikke m brydes op - det vil den nye regering heller ikke ; p den anden side konstaterer den nye regering , at der er en ufuldkommenhed , at der er lagt for lidt vgt p beskftigelsesaspektet ; det skal der srges for gennem en slags tilfjelse .
Det er ikke blot et nske fra den nye franske regering - der er mange medlemsstater , som kan acceptere dette , og det arbejdes der p i jeblikket .
Det afhnger lidt af resultatet af dette arbejde , om det er muligt at afslutte denne pakke fuldstndigt , idet det ikke er usandsynligt , at flgende holdning vil blive indtaget : Vi gennemfrer enten hele pakken , eller ogs gr vi det ikke , men vi gennemfrer ikke et lille stykke af den . Sdan ser situationen forelbig ud .
<P>
Jeg gr nu over til hovedemnet : revisionen af Maastricht-traktaten .
Siden Det Europiske Rd i Dublin har formandskabet gjort alt for at fuldende teksterne til traktatudkastet .
Det har vist sig at vre et stort arbejde .
Det irske formandskabs forslag havde overordentlig mange kvaliteter , frem for alt ved at skabe rammer - det er meget vigtigt at kunne rde over sdanne - men ved de store politiske problemer var der alligevel mange hvide pletter , og det koncentrerede alle diskussioner sig i den seneste tid om , hvilket stadig er tilfldet .

<P>
Jeg vil gerne allerede nu sige tak for det konstruktive bidrag , som Europa-Parlamentet har ydet til denne proces .
Det perspektiv , som nu viser sig , er en Europisk Union , som jo i meget hjere grad giver udtryk for , at den er til for borgerne .
Det drejer sig om deres sikkerhed , deres velfrd , sundhed og mobilitet . Desuden m Den Europiske Union i institutionel henseende vre parat til de nye medlemsstaters tiltrdelse .
Jeg vil nu lade en rkke specifikke temaer fra regeringskonferencen passere revy .
<P>
Frst mulighed for frihed , sikkerhed og retfrdighed . Forhandlingerne tyder p , at denne regeringskonference vil resultere i en styrkelse af den demokratiske retsstats principper og de grundlggende rettigheder i Unionen .
Domstolens undersgelse af , om Den Europiske Unions politik er i overensstemmelse med de grundlggende rettigheder , sledes som det er fastlagt i den europiske menneskerettighedskonvention , vil blive styrket .
Endvidere er regeringskonferencen fast besluttet p i traktaten at optage en bestemmelse om ikkeforskelsbehandling i bred forstand .
Af stor betydning er planen om at give den frie bevgelighed for personer et skub i den rigtige retning . I denne forbindelse foreligger forslaget om at integrere acquis fra Schengen i Den Europiske Union .
Desuden kan Schengen-samarbejdets demokratiske og juridiske legitimitet p denne mde forbedres ved at bruge Den Europiske Unions institutionelle rammer , det vil sige inklusive Europa-Parlamentet , Kommissionen og Domstolen .
<P>
Jeg kommer nu til Den Europiske Union og borgerne .
Jeg nvner her som det frste det sociale aspekt , som der p denne regeringskonference er lagt stor vgt p .
Der er nu enstemmig sttte til indfjelsen af socialprotokollen i traktaten .
Jeg nvner ogs indfjelsen af et nyt beskftigelsesafsnit .
Beskftigelsespolitik er fortsat i frste rkke medlemsstaternes eget ansvar , men Unionen kan i denne forbindelse spille en stimulerende rolle ved f.eks. at styrke samordningen og udvekslingen af erfaringer mellem medlemsstaterne .
<P>

Der arbejdes hrdt p forbedringen af kvaliteten og benheden i forvaltningen inden for Den Europiske Union .
Det glder mig , at der synes at vre en bred opbakning til en bestemmelse , som giver borgere adgang til Rdets , Kommissionens og Europa-Parlamentets dokumenter .
<P>
Et vigtigt ml for regeringskonferencen er endvidere tilvejebringelsen af en effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Mulige midler med henblik herp er en beslutningsproces med flertalsafgrelser og konstruktivt at stemme hverken for eller imod .
Om de njagtige retningslinjer herfor kan jeg ikke sige noget klart p nuvrende tidspunkt , sledes som det ogs er tilfldet med et par andre punkter , men i udkastdokumenterne har De kunnet se , at der er skabt en mulighed for at finde en lsning p egentlig alle medlemsstaters nske om at gre det muligt at befri os for den absolutte vetorets stramme bnd , som hidtil s ofte har vret dominerende i den anden sjle . Den konstruktion , som i den forbindelse er fundet , er muligheden for at n til en grundlggende beslutning , som vedtages af Det Europiske Rd med konsensus , hvori der skitseres en strategi for et land eller et omrde eller et bestemt problem .
Denne grundlggende beslutning udarbejdes i Rdet ( almindelige anliggender ) , sledes at det , i modstning til , hvad der temmelig ofte er tilfldet i de Europiske Rd , er en virkelig ordentligt udarbejdet og gennemtnkt grundlggende beslutning , som forelgges Det Europiske Rd ; dernst kan beslutningerne inden for denne grundlggende beslutning trffes i Rdet ( almindelige anliggender ) med kvalificeret flertal , idet der igen er mulighed for , at en medlemsstat , hvis en vigtig national interesse skulle lide skade p grund af denne beslutning , pberber sig dette ; for at undg , at dette sker alt for nemt , er der udarbejdet en procedure , nemlig at to tredjedele af Rdet , nr det synes , at det er uberettiget at pberbe sig det , kan appellere til Det Europiske Rd for at lade den sidste dom blive fldet der .
De vil mske sige , at dette da er overordentlig kompliceret , ja , det er rigtigt , men hele Unionen er naturligvis kompliceret , og vi har nu engang ingen konsensus om den slags ting , og hermed opns i hvert fald to ting . Dels kan nogle medlemsstater ikke bestemme over en anden medlemsstat , nr det virkelig drejer sig om en national interesse , som den pgldende medlemsstat anser for vigtig , dels er fordelen ved den indviklede procedure , at man jo skal have en rigtig sag , hvis man ikke vil sttes i gabestokken .
Man skal faktisk to til tre gange over for sine kolleger bevise , at begrebet national interesse her hndteres rligt .
<P>
Vi kender alle sammen procedurers svagheder , men det er mere , end vi nu har .
Vi har indtil nu slet ikke haft noget sdant .
Lad os nu lige p dette punkt vise , at Unionen virkelig fortstter skridt for skridt , og mange af Dem og ogs mange medlemsstater hber , at vi sledes er p vej mod en noget mere effektiv form for kvalificeret flertal .
Jeg synes , at det er en stor fordel , nr jeg tnker p , hvordan det , da vi begyndte for to r siden , anss for udelukket , at en sdan ordning kunne indfres .


S har vi da virkelig opnet noget , i hvert fald hvis vi kan trffe beslutninger derom .
Men udsigterne til det er gode .
<P>
For s vidt angr finansieringen af aktiviteterne i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er De uden tvivl allerede orienteret om planen om at indg en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Sledes er Europa-Parlamentets nuvrende budgetbefjelser i hvert fald p dette punkt fortsat hovedsageligt garanteret .
Jeg ser , at en rkke medlemmer ryster p hovedet - med rette - men - jeg siger det med det samme , jeg kan ogs godt vente , indtil der fra Deres side kommer en strm af bemrkninger - situationen var egentlig den , at der i Rdet herskede den opfattelse , at man ikke kunne fortstte sdan , og at der opstod alt for mange forsinkelser p grund af procedurerne .
Der var egentlig planer om - De husker det fra de frste udkast - at styre det hele og gre det til obligatoriske udgifter ; vi har ved at samarbejde udmrket med Deres formand , som fortjener al mulig ros , alligevel opnet , at en interinstitutionel aftale giver Dem greb om alle udlandsudgifterne .
Det er mindre , end hvad De havde , men det er meget mere , end Rdet oprindeligt agtede at give Dem .
<P>
Det er i jeblikket vanskeligt at forudsige , hvordan integrationen af Den Vesteuropiske Union i Den Europiske Union ender .
Vi er kommet et godt stykke fremad . De kender situationen .
Der er en lille gruppe lande , som kun vil have samarbejde mellem disse to , og der er en meget strre gruppe , omkring otte medlemsstater , som vil have en fuldstndig sammenslutning . Disse to holdninger kan absolut ikke forsones , i den forstand at den ene gruppe ville vre i stand til at overbevise den anden om , at den skulle overtage dennes holdning .
Formandskabets forslag befinder sig sledes i midten , og vi hber , at det er muligt at finde hinanden i nrheden af formandskabets forslag .
Det er ndvendigt at manvrere omhyggeligt , og alle skal opgive noget , selv om de er overbevist om , at de har ret , men der findes en mulighed ; herom skal der trffes beslutning p selve topmdet , for dette hrer ind under , hvad man kalder de store problemer .
<P>
Endelig hvad angr Unionens eksterne konomiske politik , vil jeg gerne delagtiggre Dem i vor indsats for at f Unionen til ogs med hensyn til sektorerne tjenesteydelser og intellektuel ejendom at tale med n stemme .
Ogs herom fortstter forhandlingerne stadig , og jeg kan p nuvrende tidspunkt ikke sige Dem , hvor vi er kommet til , men der arbejdes stadig p at sikre dette p den ene eller den anden mde .



<P>
S kommer jeg til et andet kernepunkt : de institutionelle sprgsml . Frem for alt siden det uformelle Europiske Rd i Noordwijk er debatten herom intensiveret .
Det er politisk set det vanskeligste punkt .
Sprgsmlet er nemlig i hvert land gjort politisk i en debat mellem regeringen og parlamentet . Og det betyder , at det nsten er umuligt at finde en lsning , som er tilfredsstillende for alle .
Alligevel m vi gre noget ved det .
Udvidelsen tillader ikke , at vi ikke indretter os bedre p dette punkt .
<P>
Kommissionens sammenstning og funktion er udfrligt drftet .
Der findes en stigende sttte til styrkelsen af kommissionsformandens stilling .
Tilpasningen af antallet af kommissrer er imidlertid stadig genstand for diskussion .
Men hvad angr styrkelsen af kommissionsformanden , betyder dette samtidig , hvis det , som nu foreligger , gennemfres , at dette ogs vil indebre en styrkelse af Europa-Parlamentets stilling , som to gange spiller en rolle i forbindelse med sammenstningen af Kommissionen . Frste gang nr den af Rdet udpegede formand prsenteres for Dem her , og De har en debat med ham og skal give Deres tilslutning , og anden gang nr han i samrd med medlemsstaterne har udpeget sine kommissrer , og han s igen med hele sit team prsenteres for Dem , og De s skal godkende det .
Det er sledes en betydelig styrkelse , ogs af EuropaParlamentets stilling , hvis det bliver til noget .
<P>
Tilpasningen af antallet af kommissrer er naturligvis det store diskussionsemne . Regeringskonferencen er bestemt klar over , at man ved en stor udvidelse af Unionen ikke lngere kan njes med en simpel ekstrapolation af et system , som vi pbegyndte , da vi var seks .
Vi m i hj grad kunne forestille os , hvor anderledes styrkeforholdene er . I virkeligheden foretager vi ved hver udvidelse en ekstrapolation , som om vi kun har at gre med en gradsforskel i stedet for , hvad det i virkeligheden er , en strukturel forskel .
Derfor arbejdes der i jeblikket p grundlag af den grundlggende tanke , at medlemsstaterne beholder en kommissr pr. medlemsstat , men at store medlemsstater p et givet tidspunkt ved en vis udvidelse skulle opgive deres anden kommissr .
Til gengld skal der s finde en ny stemmevgtning sted , og nr vi fr mere end tyve medlemsstater , trnger vi til en strukturel revision af hele vort system . S m vi se , hvordan vi bedst kan styre det Fllesskab , som vi nu er ved at skabe .
Det har vi god tid til , for inden vi har mere end tyve medlemsstater , er der jo get temmelig lang tid .
Den tid m vi benytte godt .
Vi m tage lngere tid til at stte en studiekreds i arbejde , og s m vi n frem til en ny udformning af Fllesskabets organisation . Der reageres positivt p denne grundtanke , som i jeblikket er under drftelse .
Men jeg ved ogs godt , at the devil is in de detail , for s drejer det sig om : Hvordan skal denne nye stemmevgtning nu vre osv . Vi er endnu ikke net til vejs ende , men vi er p rette vej .
Overalt mrker vi , at der er sympati for grundlaget for denne argumentation , idet der p den ene side er udsigt til en strukturel revision og p den anden side ikke ventes til udvidelsen med allerede nu at trffe et par mske pinlige beslutninger , sledes at vi virkelig ogs gr vort hjemmearbejde , hvilket vi ligeledes beder ansgerlandene om .
<P>
Det sidste emne , som jeg henleder Deres opmrksomhed p , er fleksibiliteten .
I lyset af udvidelsen af Unionen og den deraf flgende heterogenitet synes mange at vre overbevist om , at muligheden for styrket samarbejde skal ges .
En forudstning herfor er dog , at Unionens enhed sikres tilstrkkeligt .
Fleksibilitet synes frem for alt at give muligheder i sjlen , der omfatter retlige og indre anliggender , idet dennes mellemstatslige karakter bibeholdes .
I EU-sjlen er stor varsomhed pkrvet , og denne gives der ogs udtryk for i de foreliggende tekster .
I jeblikket skal den afsluttende samtale endnu finde sted om , hvilket system vi s prcist vlger , om vi arbejder med en negativ liste , hvilket er det mest sandsynlige , eller om vi kommer med almene beskrivelser af , hvilke kriterier enhver fleksibilitet i den frste sjle skal opfylde .
Hvorom alting er , s er der behov for ordentlige garantier , og disse anbringes i denne frste sjle . Diskussionen drejer sig stadig lidt om sprgsmlet , hvordan dette prcist skal gres .
<P>
Europa-Parlamentets stilling .
Jeg er p forhnd klar over , rede medlemmer , at jeg i denne forbindelse aldrig lever op til Deres forventninger .
Ikke desto mindre kan jeg selv sige her , at jeg synes , at der gres fremskridt p en rkke punkter i den af formandskabet tilstrbte styrkelse af Europa-Parlamentets stilling .
Jeg nvner forenklingen af proceduren for flles beslutningstagning , som er til gavn for bde beslutningsprocessens effektivitet og dens demokratiske karakter .
Desuden indfrelsen af proceduren for flles beslutningstagning , hvor det nu endnu er samarbejdsproceduren , der glder .
Det betyder efter min opfattelse en vsentlig styrkelse af Europa-Parlamentet , og jeg har allerede nvnt Deres indflydelse p Kommissionens sammenstning , som bliver meget strre .
<P>

Efter denne meget globale betragtning over regeringskonferencen vil det nu vre tydeligt for Dem , at formandskabet er fast besluttet p at afslutte forhandlingerne i Amsterdam ordentligt .
Formandskabet har gjort alt for at muliggre dette og gr det stadig .
Ikke fordi vor hovedstads navn absolut skal knyttes til traktaten - selv om det naturligvis er sjovt , nr man selv bor der , men det er alligevel ikke grunden - men fordi dette er tidspunktet
<P>
( Uro og latter ) til at gre Unionen mere handlekraftig og mere effektiv , udrustet til den frstkommende udvidelse og mere synlig for borgerne .
<P>
Jeg vil lige sige noget om sidstnvnte punkt .
Denne synlighed for borgerne er af overordentlig stor betydning .
Det drejer det sig egentlig alt sammen om .
Men vi m ikke blande tingene sammen .
Det har jeg ogs i de seneste dage givet udtryk for udadtil .
Vi er i gang med en ombygning af kkkenet .
Borgerne er frst og fremmest interesseret i retterne . Det er rart , hvis vi bruger det nye kkken , men det er vigtigere , at der kommer gode retter ,
<P>
beskftigelse , milj og den slags ting .
Det er en vanvittig id at tro , at borgerne lige fra begyndelsen br fle sig involveret i , hvordan vi prcist ombygger dette kkken , og hvilken teknik og hvilke materialer vi bruger .

Det er s indviklet .
Nr jeg kommer p et vrksted , s forstr jeg ikke noget af det , men jeg vil godt have , at min bil bliver repareret ordentligt , og at jeg kan kre i den , og jeg m s have tillid til vrkstedets mekaniker .
<P>
( Bifald og latter ) Jeg beder Dem sledes om , at De ser p det ligesom jeg , og at vi relativerer det noget .
Ikke hver detalje i vort arbejde kan og behver vre forstelig .
Hvis blot produktet duer .
Det er det , det drejer sig om .
<P>
Hr. formand , offentlighedens godkendelse af den nye traktat afhnger ogs af Dem . Desuden hber formandskabet selvflgelig ogs p de andre vigtige emner .
Jeg nvnte allerede i begyndelsen MU ' en , beskftigelsen , det indre marked og bekmpelsen af kriminaliteten . Jeg hber , at vi i Amsterdam kan foretage et tydeligt skridt fremad .
Formandskabet har tillid til , at det i slutningen af denne mned kan meddele Dem konkrete positive resultater om Amsterdam .
<P>



( Bifald )
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. rdsformand .
<P>
Herefter har formanden for Kommissionen , hr . Santer , ordet .
<SPEAKER ID=14 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , om mindre end en uge skal Det Europiske Rd i Amsterdam overvinde de sidste hindringer p vejen mod en reform af traktaten .
Vi vil s se , om Den Europiske Union har kunnet tage den tredobbelte udfordring op , nemlig formindskelse af skellet mellem det europiske projekt og borgerne , skabelse af muligheder for , at den kan eksistere p den internationale scene , og en revision af dens institutioner , s udvidelsen kan ske under gode forhold .
<P>
Fire formandskaber har aflst hinanden for at f dette projekt til at skride fremad .
Tidspunktet er kommet til at afslutte det .
Venter vi lngere , vil det i bedste fald ikke ndre noget , og i vrste fald vil det fre til tilbageskridt .
Den nuvrende tekst , der er udarbejdet af det nederlandske formandskab , er en balanceakt og , hber jeg , et kompromis .
Jeg kunne ganske vist have nsket mig mere mod p nogle punkter , men jeg er klar over problemerne med at skabe overensstemmelse mellem ambitioner og realisme , og jeg mener , at det nederlandske formandskab i vid udstrkning har taget denne udfordring op .
<P>
Nr jeg i dag stadig er urolig , er det , fordi der gres for mange forsg p i sidste jeblik at delgge det arbejde , der med s stor tlmodighed er udfrt .
Jeg vil gerne sige til alle dem , der er bekymrede over skellet mellem politikken og borgerne , og som forsger at omgive sig med tusindvis af forbehold :  Vov det , vov det , for der er i Europa flere mennesker , der er utilfredse med vores langsommelighed , end der er mennesker , som er fjendtligt indstillet over for integrationsprocessen  .
Og jeg opfordrer ligeledes stats- og regeringscheferne til at modst fristelsen til at benytte sig af den sidste spurt mod mlet til gennem protokoller og diverse ndringer at lse problemer , der lses drligt gennem forfatningsmssige improvisationer .
Jeg forventer derimod af dem , at de benytter sig af de afsluttende forhandlinger til at skabe en sammenhngende og ambitis institutionel pakke .
<P>
Det er p dette plan , at omridset af en endelig lsning forbliver uklar , selv om et godt resultat er absolut ndvendigt .
Og jeg vil gerne gentage , hvad jeg s ofte har sagt : en drligt forberedt udvidelse svarer til at omdanne det , jeg anser for at vre en historisk chance for Europa , til et mareridt .
<P>
( Bifald ) Og nu , hr. formand , nogle hurtige bemrkninger om de centrale punkter i forhandlingerne og frst og fremmest borgernes Union .
Den nye traktat giver os muligheden for at skabe et reelt omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
P dette omrde er det udfrte arbejde bemrkelsesvrdigt og formandskabets dokument ambitist .
Og borgerne forventer det , for de er trtte af at se , at det nuvrende system er mangelfuldt , og at der til dato ikke er gennemfrt nogen , slet ikke nogen aftale .
<P>
Man kan kun glde sig over den store fllesskabsdimension , der ptnkes i den tredje sjle .
Efter en overgangsperiode p tre r m man reelt n frem til kvalificeret flertal og Kommissionens eneret som initiativtager .
Men man m ogs g hele vejen med fllesskabstanken , dvs. indfre proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
( Bifald ) Med hensyn til det retlige samarbejde og politisamarbejdet er det rimeligt p nuvrende tidspunkt at forblive p det mellemstatslige niveau , forudsat at effektiviteten og den demokratiske karakter styrkes .
Og integration i traktaten af resultaterne af Schengen-aftalen er en god ting .
Fordelingen mellem sjlerne skal vre klar for at sikre en strre kohrens i Unionens indsats p de omrder , der er knyttet til personers frie bevgelighed .
Visse medlemsstater har srlige problemer i denne henseende , det erkender jeg .
Lad os finde frem til srlige lsninger , men ikke hvis det betyder en blokering af enhver form for reelt fremskridt .
<P>
Det er nu et faktum , at traktaten fremover vil indeholde et kapitel om beskftigelsen .
Man kan naturligvis ikke forvente af en sdan foranstaltning , at den direkte absorberer arbejdslsheden , jeg skal senere vende tilbage til de problemer , der er knyttet til beskftigelsen , men dette kapitel er uundgeligt af mindst to rsager .
For det frste viser det , at arbejdslshedens endemiske karakter har bragt en del af europernes bekymringer og ligeledes hb ind i hjertet af det europiske projekt .
Dernst fordi bestemmelserne i dette kapitel er nyttige .
Nr vore lande har sat sig en omfattende konvergens mellem deres konomiske politikker som ml , m de ogs have en sammenhngende og koordineret strategi vedrrende beskftigelsen .
Derfor er det ndvendigt at indfre en bestemmelse om flles planlgning og muligheden for tilskyndelsesforanstaltninger .
Det er det , som det nederlandske formandskabs projekt gr ud p .
<P>
Medtagelse af protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken i traktaten vil gre det muligt at genskabe enheden og kohrensen i den sociale politik .
Men vi m gribe de lejligheder , der byder sig , til at forbedre og styrke bestemmelserne i den , ellers lber vi en risiko for at erstatte en aktion , der allerede var vanskelig at gennemfre med fjorten medlemmer , med magteslshed med femten .
<P>
Endvidere m vi styrke beskyttelsen af forbrugernes sundhed for at imdekomme borgernes bekymringer .
Til forskel fra 1992 stter ingen i dag sprgsmlstegn ved Kommissionens forslag .
De vil fremover gre det muligt med rette at inddrage Europa-Parlamentet fuldt ud i vedtagelsen af de foranstaltninger , der er omhandlet i artikel 129 udvidet til det veterinre og det fytosanitre omrde .
<P>
( Bifald ) Vi , det vil sige Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , br fremover vise , at vi er i stand til at handle i forbrugernes interesse p grundlag af de bestemmelser , som er blevet givet os .
<P>
Hr. formand , det andet store ml med regeringskonferencen kan beskrives med fem ord : eksistere p den internationale scene .
Der er en tid til at beklage sig over vores kollektive magteslshed , men der er ogs en tid til at reagere , og jeg nsker , at Amsterdam giver tilskyndelse til et udslag af politisk vilje .
For det frste for s vidt angr den egentlige FUSP .
<P>
Den bestemmelse , som formandskabet har foreslet , er et stort skridt fremad .
Den omfatter kvalificeret flertal til gennemfrelse af strategiske beslutninger truffet i Det Europiske Rd .
Den begrnsede mulighed for at pberbe sig national interesse ( i srlige tilflde ) - jeg foretrkker i vrigt at tale om sikkerhedens interesse - er en pris , der m betales for dette fremskridt .
Den nye trojka bestende af formandskabet , Kommissionen og Rdets generalsekretr med ansvar for FUSP er et lovende instrument , for s vidt som det forener alle delene i udenrigspolitikken og indebrer periodisk fornyelse og kontinuitet .
I mine jne br den spille en rolle som koordinator og fortaler for kohrens i hele processen ved at basere sig p den nye analyseenhed .
Jeg glder mig ligeledes over aftalen om finansiering af FUSP .
Men ud over instrumentet er det ligeledes vigtigt , at der findes en egentlig politisk vilje , og at den bruges effektivt til at udvikle en flles politik .
<P>
Et sidste ord om FUSP : mine damer og herrer , jeg kan ikke se , hvordan Europa kan aspirere til at blive en vgtig aktr , uden at det har en militr rolle .
Det vil sige , at vi m faststte en tidsfrist for at integrere Vestunionen i Den Europiske Union , som seks medlemsstater foreslr det i en flles holdning .
<P>
( Bifald ) I det moderne samfund spiller de konomiske , finansielle og monetre faktorer en voksende rolle i de udenrigspolitiske forbindelser .
Det er klart , at indfrelsen af euroen vil ndre situationen og fre til en genoprettelse af balancen i de internationale finansielle og monetre forbindelser .
P det kommercielle plan krver Kommissionen , at traktaten tilpasses virkeligheden i dagens samfund .
Det er en enkel , fornuftig holdning , en fornuft , der nogle gange forsvinder i de diplomatiske dyster og de bureaukratiske reaktioner .
Jeg vil sige det helt tydeligt : ved at afsl at g videre med planen om tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret risikerer forsvaret af Unionens , medlemsstaternes og virksomhedernes interesser at blive forringet .
<P>
( Bifald ) Alle m ptage sig deres ansvar .
Den tekst , som det nederlandske formandskab foreslr , er et fremskridt , for den omfatter en ganske vist begrnset udvidelse af artikel 113 til at omfatte tjenesteydelser .
Men der er delegationer , som nsker at udvande den eller tilfje yderligere betingelser , selv i andre artikler , hvorved vi risikerer at tmme dette fremskridt for ethvert indhold eller endog at n frem til en forringelse i forhold til den nuvrende situation .
Jeg modstter mig dette .
<P>
Nu kommer jeg , hr. formand , til de institutionelle sprgsml , der er meget vigtige , da de er en forudstning bde for europernes sttte og for Unionens fremtid kort fr dens udvidelse .
Formandskabets tekst indeholder , som Kommissionen havde anmodet om , en styrkelse af Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver .
Det er en tillidserklring , der svarer til udviklingen i denne institution .
Kun Europa-Parlamentet kan sikre den demokratiske kontrol , som Unionen har behov for p det udviklingstrin , som den er net frem til .
Det er i vrigt tilstrkkeligt at mindes henstillingerne fra forfatningsdomstolen i Karlsruhe for at gre sig dette klart , og formandskabets indfaldsvinkel er et reelt fremskridt , for det sigter mod at omfatte en stor del af de omrder , der hovedsageligt har en lovgivningsmssig karakter .
Endvidere vil forenklingen af proceduren med flles beslutningstagning gennem fjernelse af tredjebehandlingen stille de to lovgivningsgrene lige .
Vi m modst forsg p i sidste minut at opgive dette punkt .
<P>
( Bifald ) I denne forbindelse tror jeg , at tidspunktet ogs er kommet til at definere et valgsystem , der nrmer de valgte og vlgerne til hinanden , og en status som europaparlamentariker .
Jeg tror tilmed , at det er en vigtig faktor i styrkelsen af det institutionelle systems legitimitet i Fllesskabet .
<P>
( Bifald ) Med hensyn til Rdets funktion er det vigtigste punkt udvidelsen af omfanget af afstemninger med kvalificeret flertal .
Formandskabet har behandlet dette sprgsml med den ndvendige benhed , der giver sig udslag i et gennembrud i den anden sjle og den nuvrende tredje sjle og en konsolidering p fllesskabsomrdet .
Der kunne vre gjort en yderligere indsats for at indfre vedtagelse med kvalificeret flertal om sociale bestemmelser og en del af foranstaltningerne p det fiskale omrde , men sandt at sige efterlader medlemsstaternes holdninger kun ringe hb p dette punkt .
Det er en skam , for enstemmighed i en Union med mere end femten medlemsstater , vil vre en kilde til blokeringer , ja endog lammelse .
<P>
Med hensyn til en nyvgtning af stemmerne er Kommissionen ben for formandskabets alternative forslag forudsat , at den valgte lsning ikke gr beslutningstagningen vanskeligere , og at den bner vejen for kvalificeret flertal .
<P>
Jeg kommer til slut til Kommissionens sammenstning .
Den lsning , man nr frem til , vil sandsynligvis ikke ligge langt fra den , vi foreslog for at forberede vores institution p udvidelsen .
Den udpegede formand skal godkendes af Europa-Parlamentet .
Endvidere vil hans rolle , hber jeg , blive styrket , navnlig hvad angr udpegningen af de andre kommissrer .
Med hensyn til antallet af kommissrer ligger intet endnu fast , forekommer det mig .
Kommissionen mener fortsat , at det vil vre hensigtsmssigt at faststte et maksimalt antal kommissrer .
Endvidere vil vi for vores del gre , hvad vi har meddelt med hensyn til interne reformer , herunder en sammenlgning af opgaverne .
<P>
Hr. formand , lad mig afslutte mine bemrkninger om regeringskonferencen .
Jeg har allerede sagt , at det udkast til traktat , som vi drfter i dag , p mange punkter svarer til de forventninger , som Kommissionen havde formuleret i sin udtalelse fra februar 1996 .
Alle bedmmer det endelige resultat i lyset af deres forventninger .
Det er frugten af et langvarigt arbejde .
Hvis vi kan forbedre det , s lad os gre det , men vi skal passe p ikke at bringe projektet i fare med krav i sidste minut , som vil ndre den opnede balance .
Det er ikke let med femten medlemsstater at indg en traktat af hj kvalitet .
Det vil blive endnu svrere efter udvidelsen .
<P>
Hr. formand , hvis der er et sprgsml , som optager alle europere , s er det beskftigelsen .
Borgerne forventer af Den Europiske Union , at den kommer med lsninger p deres strste problem .
Tilfjelsen af et kapitel om beskftigelse i traktaten vil bidrage hertil .
Men det haster .
Hvorfor ikke foregribe gennemfrelsen af den planlagte bestemmelse ?
Det er ikke i morgen , at vi m lre af hinanden , eller udarbejde en koordineret strategi for beskftigelsen .
Det er nu .
Det er nu , at vi m omstte den bedste praksis i henstillinger .
<P>
Om mindre end et r trffer vi beslutning om indtrden i den tredje fase af MU ' en .
Indfrelsen af stabile makrokonomiske rammer har gjort store fremskridt i den seneste tid .
Inflationen og renten ligger p meget lave niveauer , de offentlige underskud er faldet kraftigt .
I Amsterdam m vi afslutte de sidste forberedelser til euroen , den nye valutamekanisme , euroens juridiske status og stabilitets- og vkstpagten .
Dette sidste er ndvendigt for at sikre en bredygtig vkst .
Og denne vkst skal vre rig p beskftigelse .
<P>
Jeg er glad for at kunne konstatere , at Rdet ( konomi og finans ) for to dage siden erkendte ndvendigheden af , at MU ' en gr p begge ben , bde p det monetre og det konomiske ben .
Mens den monetre del er klart fastlagt , m der gres en indsats for fuldt ud at udnytte de procedurer , der er omhandlet i artikel 103 i traktaten , og som omhandler koordinering af de konomiske politikker .
En ambitis monetr politik har ingen mening , hvis den ikke gr hnd i hnd med en strk beskftigelsespolitik , som alle kan forst .
<P>
( Bifald ) Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at stabilitetspagten , som navnet ogs siger , ligeledes er en vkstpagt , alts en pagt , der skaber arbejdspladser .
Alle medlemsstaterne har villet det sdan .
Uden at stte sprgsmlstegn ved stabilitetspagtens substans og retningslinjer er det sledes muligt at lgge endnu mere vgt p beskftigelsen og dermed overvinde de bekymringer , som en enkelt medlemsstat gav udtryk for p det sidste mde i Rdet ( konomi og finans ) .
Disse bekymringer er og har altid vret vores ogs .
Jeg nsker i allerhjeste grad , at de nuvrende kontakter gr det muligt i Amsterdam at n frem til en fuldstndig succes , herunder en aftale om stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Jeg hber ogs , at Det Europiske Rd inden rhundredets afslutning giver et kraftigt signal om fuldfrelsen af det indre marked .
Det indre markeds potentiale for konkurrenceevnen , vksten og beskftigelsen er enorm .
Den handlingsplan , som Kommissionen har foreslet , definerer fire akser , som skal optimere dette potentiale : styrkelse af reglernes effektivitet , fjernelse af konkurrencemssige og fiskale forvridninger , fjernelse af de sektorielle hindringer og gennemfrelse af et indre marked i alle borgernes tjeneste .
Vi m indg konkrete forpligtelser og faststte klare frister .
<P>
En reform og en modernisering af arbejdsmarkedet er den tredje akse i en sammenhngende og integreret strategi for beskftigelsen .
Arbejdsmarkedets parters rolle er her srlig vigtig .
Jeg glder mig allerede nu over den aftale om deltidsarbejde , der blev underskrevet i forbindelse med det seneste topmde om den sociale dialog , som fandt sted sidste fredag i Haag .
Der er tale om et opmuntrende signal , der viser , at fleksibilitet og forsvar af arbejdstagernes rimelige forventninger langt fra er modstridende .
<P>
Endelig giver medlemsstaternes , alle medlemsstaternes , meget positive reaktion p tanken om geografiske beskftigelsespagter anledning til tilfredshed .
En ny form for partnerskab er ved at fdes i praksis , og den vil blive konkretiseret i omkring 90 pagter , der vil vre lige s mange laboratorier for skabelse af arbejdspladser .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Det Europiske Rd i Amsterdam vil komme til at prge Den Europiske Unions fremtid .
Jeg hber , det bliver et historisk mde , der vidner om de femten medlemsstaters vilje til at g videre ad unionsvejen samtidig med , at de forskellige identiteter respekteres .
God enighed om regeringskonferencen vil give Europa et nyt skub fremad og vil gre det muligt for Europa at pbegynde MU ' en og udvidelsen p gode betingelser .
Vi m ikke g glip af denne mulighed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissionsformand .
<P>
Herefter har fru Green ordet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke den fungerende rdsformand og formanden for Kommissionen for deres rlige bidrag her til formiddag .
Denne proces har nu stet p i over to r , og da vi begyndte , mente min gruppe , at det vsentligste var , at vi skulle gre vores bedste under traktatforhandlingerne for at bringe Den Europiske Union i tttere forbindelse med borgerne og for det andet at forberede Unionen til udvidelsen .
Det var de to grundlggende forudstninger for denne runde af regeringskonferencen .
<P>
Min gruppe mener , at traktatndringerne skulle baseres p fire begreber : benhed , demokrati , klarhed og effektivitet , og det er de ml , vi mener at have sat os for denne runde af traktatforhandlinger , og som vi skulle have opfyldt .
Mange af mine kolleger vil rapportere detaljeret om nogle af de punkter , hr . Van Mierlo og hr .
Santer var inde p . Det , jeg nsker , og det , min gruppe har givet mig mandat til , er at afsende et kort politisk budskab her nogle f dage fr Amsterdam-topmdet , for at min gruppes holdning skal vre helt klar .
Jeg afleverede dette budskab meget klart og tydeligt p kongressen i mit politiske parti , De Europiske Socialdemokraters Parti , p sidste uges mde i Malm , navnlig over de ni regeringschefer i Rdet , som kommer fra vores politiske familie , og som alle var til stede i Malm .
<P>
Budskabet er , at vi erkender , at traktaten er en kompliceret strrelse , men om nogle f dage er der tre hovedomrder , som min gruppe mener , at vi br sge at gre strre fremskridt indenfor , og idet vi siger det , anerkender vi , og det har vi givet meget tydeligt udtryk for , de fremskridt , der er gjort i traktaten .
Vi er ikke overdrevet kyniske , og vi kan se , at der er sket nogle positive ndringer , som afspejler vore krav .
Men vi vil have mere , og vi m se , hvor meget mere vi kan opn i de sidste timer , ogs i selve Amsterdam .
<P>
Vore tre prioriteter er flgende : for det frste nsker vi en styrkelse af afsnittet om beskftigelse i Traktaten om Den Europiske Union .
Det er ikke godt nok og faktisk kun ynkelig retorik .
Det skal indeholde passager om koordineringen af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
For det andet nsker vi , at traktaten skal indeholde noget om de grundlggende sociale og arbejdsmarkedsmssige rettigheder og en styrkelse af det sociale afsnit , ikke blot , at social- og arbejdsmarkedspolitikken kommer med i traktaten .
For det tredje mener vi , at det er af afgrende betydning at styrke demokratiet i Europa , og vi nsker afgrelser med kvalificeret flertal og processen med flles beslutningstagning udvidet til at omfatte lovgivningsarbejdet i den frste sjle .
<P>
Hr . Van Mierlo nvnte bestemmelsen om ikke-diskriminering .
Vi er glade for den , men det er ikke godt nok , at den er baseret p enstemmighed .
Den skal vre baseret p afgrelser med kvalificeret flertal og proceduren med flles beslutningstagning med Parlamentet .
Endelig gjorde vi det klart i vores gruppe , at vi nsker , at afgrelserne inden for de omrder , der , forhbentlig , overfres fra tredje til frste sjle , ogs skal trffes med kvalificeret flertal og flles beslutningstagning , sledes som hr . Santer allerede har redegjort for fra Kommissionens side .
Det m ikke ske , at disse omrder overfres til frste sjle , uden at Parlamentet fr lejlighed til en grundig gennemgang .
Kun ved at gre fremskridt inden for disse omrder kan vi sikre os , at Unionen er parat til at blive udvidet , og at den har noget serist at sige til sin befolkning .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , De har begge holdt en meget bemrkelsesvrdig og grundig tale , og det takker jeg Dem mange gange for , og ogs for det arbejde , som De har prsteret .
<P>
Denne regeringskonference har vret forberedt i mere end 18 mneder .
Fllesakten blev forberedt i lbet af fem mneder ; Maastricht-traktaten i lbet af t r .
<P>
Vi har altid indtaget en positiv holdning .
De talte , hr. udenrigsminister , om forvirrende omstndigheder , og lad os ikke lgge skjul p , at vi str over for et politisk problem i Amsterdam , som jeg frst og fremmest vil komme ind p , ogs efter mdet mellem de seks regeringschefer fra Det Europiske Folkeparti her i gr i Strasbourg .
Den franske regering opfordrer kraftigt til en periode med evaluering af stabilitetspagten , og den tager tidsplanen for undertegnelsen i Amsterdam op til diskussion .
Hvilken holdning indtager vi ?
Vor holdning er :  Pacta sunt servanda  , forpligtelsen fra Dublin med hensyn til stabilitetspagten skal opretholdes .
Vi accepterer ingen ndring af stabilitetspagten , som ogs er en pagt med henblik p konomisk vkst .
Kriterierne og tidsplanen for Den Monetre Union skal ogs opretholdes og fres ud i livet , og vi vil have , at regeringskonferencen i Amsterdam bliver en succes .
Men vi er enige om , at denne stabilitetspagt skal suppleres . I gr nvnte hr .
Lamfalussy , hvilken fundamental revolution Den Monetre Union allerede har tilvejebragt i Europa .
Nedbringelsen af inflationen til mindre end 2 % og formindskelsen af budgetunderskuddet .
Det er et vsentligt grundlag , ogs for skabelsen af konomisk fremgang og beskftigelse . Men vi har spildt ti r .
Jeg m mske sige , at jeg som rdsformand i 1987 sammen med Jacques Delors forsgte at tilvejebringe en flles social sokkel , dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i Europa , og at tilvejebringe europiske kollektive arbejdsoverenskomster .
Det lykkedes ikke .
Vi har spildt 10 r , og p topmdet i Maastricht lykkedes det os ikke at f det sociale kapitel indfrt i traktaten .
Det vil ske i dag , det m ogs styrkes , det er vi enige om .
Men det er ogs af meget stor betydning , at beskftigelsen bliver en mlstning for Det Europiske Fllesskab , og vi tilslutter os sledes det nederlandske forslag om at optage et nyt afsnit med seks punkter - antallet er ikke s vigtigt - om samarbejdet mellem medlemsstaterne , som der opfordres til , som stttes , og som om ndvendigt suppleres .
<P>
Det nederlandske formandskab gr os opmrksom p , at oprettelsen af et Udvalg for Beskftigelse nu benbart accepteres , og det glder os .
Ligesom vi ogs stadig regner med , at Jacques Santers tillidspagt omsider vil blive gennemfrt .
Stabilitetspagten kan efter vor mening ikke lukkes op , men den skal suppleres .
Den kan suppleres , og Jacques Delors har en af de seneste dage henvist til , at traktatens artikel 103 gr dette muligt .
Vi opfordrer alts hertil , og vi hber , at stabilitetspagten ogs kan undertegnes i Amsterdam under disse omstndigheder , sledes som regeringscheferne fra Det Europiske Folkeparti i gr besluttede .
Det er i hvert fald vor holdning .
<P>
Og nu kommer jeg til regeringskonferencen .
Det nederlandske formandskabs forslag er for os et bemrkelsesvrdigt dokument .
Jeg ville kalde det sledes : et acceptabelt minimum , hr. rdsformand .
Men vi accepterer ikke , og man siger os , og kommissionsformanden har ogs gjort opmrksom p det , at store lande tager alle mulige initiativer , ogs diplomatiske initiativer , for at underminere det .
Det er for os stadig kun et acceptabelt minimum , hvis det ikke formindskes .
De har nvnt punkterne : indarbejdelse i fllesskabsregi af vigtige elementer fra den tredje sjle til den kommunautre sjle .
At inkorporere acquis fra Schengen i traktaten og at f Europol til at fungere er efter vor opfattelse vsentlige elementer for muligheden for frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Hvad den anden sjle angr , er vi tilhngere af integration af Den Vesteuropiske Union , sledes som seks medlemsstater har foreslet det , og vi tilslutter os Deres forsg p at tilvejebringe et system med flertalsbeslutninger for den anden sjle med henblik p flles handlinger og holdninger og p grundlag af en flles strategi , sledes som De sagde .
<P>
Tredje vigtige punkt : indfjelsen af et afsnit om  beskftigelse  i traktaten .
Fjerde vigtige punkt : ndring af traktatens artikel 13 om tjenesteydelserne og den intellektuelle ejendom , og s er der institutionerne .
<P>
Jeg er enig i , hvad kommissionsformanden sagde derom ; jeg forstr de enorme vanskeligheder , som De str over for , men jeg konstaterer , at der er en stor politisk vilje fra det nederlandske formandskabs side , som str over for en udfordring , en historisk udfordring , nemlig en udvidelse fra 15 til muligvis 25 medlemsstater , til ikke at lade Den Europiske Union blive udvandet .
Derfor er det s vigtigt , at disse institutioner reformeres .
For at have en god bil , hr . Van Mierlo , har man brug for et godt vrksted .
Det interesserer mig ikke , hvordan vrkstedet er malet , det interesserer mig , at det er et godt vrksted . Og at vi sledes fr en god bil , og at bilen kan repareres p en ordentlig mde , for i dag halter den .
Og for os er flertalsbeslutningerne i Rdet , og p disse omrder Parlamentets flles beslutningstagning , sledes af vsentlig betydning .
Vi er ogs af den opfattelse , at det tttere samarbejde ikke skal besluttes ved enstemmighed , men ved flertalsbeslutninger .
<P>
Kre kolleger , jeg vil slutte : Vi kan ikke vre enige i , vi har aldrig vret enige i fru Thatchers opfattelse , som ville gre Europa til en stor , en ren frihandelszone , udelukkende mellemstatsligt samarbejde .
Jeg har modsat mig dette i 12 r i Det Europiske Rd , sammen med mange andre .
Vi kan ikke g med til en opportunistisk beslutning fra den svenske regerings side , som ikke havde anmodet om ikke at deltage i Den Monetre Union , og som af opportunistiske grunde , og fordi den flles valuta ikke er populr i Sverige , har besluttet ikke at tiltrde .
Dette er en opportunistisk beslutning . Dette bringer os ikke noget skridt videre .
Og jeg hber , at de store statsmnd og -kvinder , Mitterrand og Delors samt fru Guigou og de mange andre , som vi i ti r har kmpet sammen med for dette Europa , ogs i dag vil holde Europa p rette kurs .
Og at de med deres store indflydelse i den franske regering vil gre det muligt , at topmdet i Amsterdam bliver en succes , at stabilitetspagten undertegnes , og frem for alt at Europa giver borgerne en stemme .
Jeg hber , at dette kan opns gennem forening af vore krfter .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , det kommende topmde i Amsterdam vil vre det frste af en rkke mder , der vil forme Europa i det 21. rhundrede .
<P>
Vi hber , at det vil blive fulgt op af gennemfrelsen til den planlagte dato af Den konomiske og Monetre Union , udvidelser mod st og syd , der vil tegne omridset af et Europa , som endelig er forenet , af en bekrftelse af den europiske identitet p den internationale scene , det eneste perspektiv , der gr det muligt for de europiske borgere at tage den udfordring op , som ligger i internationaliseringen , og som med rette bekymrer dem .
Topmdet skal derfor betragtes som en etape p en lang vej og ikke som et ml .
Det er i lyset af disse udfordringer , at resultaterne af Amsterdam-topmdet skal bedmmes .
<P>
Europa har frst og fremmest brug for effektive institutioner , det vil sige institutioner , der er i stand til at trffe de beslutninger , der trnger sig p , p det rigtigt tidspunkt , og for demokratiske og transparente procedurer , der forener de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet i deres egenskab af medindehavere af den demokratiske legitimitet .
<P>
Dem , der med rette afviser et bureaukratisk og demokratisk Europa , skal give Europa midlerne til dets politiske legitimitet .
Den gldende fllesskabslovgivning skal styrkes , uanset om der er tale om det indre marked , den eksterne handelspolitik , som hr . Santer nvnte , og som skal vre mere offensiv , den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik , der p en gang br gres mere effektive , men ogs mere retfrdige .
<P>
Den sociale samhrighed skal ogs styrkes kraftigt , navnlig ved i traktaten at indarbejde en forbedret protokol om social- og arbejdsmarkedspolitikken , sdan som den franske regering i marts 1996 anmodede om i et memorandum om den europiske sociale model , og ved at medtage et kapitel eller et nyt afsnit , der gr beskftigelse for alle til et af de vsentligste ml i opbygningen af Europa p linje med garantien for vores interne og eksterne sikkerhed , uden hvilke vi ikke ville have et egentligt demokrati .
<P>
Europa bliver ofte kritiseret , kre kolleger , i mindre grad for det , det gr , som ofte forkastes , end for det , det ikke gr , og som det burde gre .
Der ville vre en alvorlig mangel p sammenhng mellem at gre opmrksom p den lammelse , som skyldes opretholdelsen af reglen om enstemmighed , som visse medlemsstater med rette fortsat nsker at kunne pberbe sig , nr de sknner , at overordnede nationale interesser str p spil , og samtidig afvise muligheden for at udvikle et styrket samarbejde mellem de medlemsstater , der nsker at g fremad .
<P>
Vi skal passe p , kre kolleger , at vi ikke forsger at presse udvelsen af denne fleksibilitet eller det styrkede samarbejde ind i s bindende regler , at den praktisk taget bliver virkningsls .
Hvis vi fortsat nsker , at opbygningen af Europa skal skride fremad , skal vi bevare den pragmatisme og fleksibilitet , der indtil nu har gjort det muligt for den at udvikle sig , og som mere end nogen sinde vil vre ndvendig i et Europa udvidet til at omfatte hele kontinentet .
<P>
Det vi forventer af stats- og regeringscheferne , er politisk vilje til resolut at g fremad for , at Den Europiske Union endelig opnr den politiske identitet , der svarer til dens konomiske vgt og kulturelle indflydelse .
Hvis Europa i dag giver anledning til frygt hos et voksende antal af vore borgere , er det fordi institutionerne ikke hidtil har taget tilstrkkelig stort hensyn til deres bekymringer over en fremtid , der forekommer dem uvis og truende .
<P>
Hr. rdsformand , Amsterdam skal ikke blot vre en smuk titel p en sang af Jacques Brel , men ogs en succes .
Dets resultater skal derfor kunne give hbet tilbage til de europere , der forventer konkrete svar p deres bekymringer , navnlig omkring beskftigelsen og sikkerheden .
Det er dette signal , vi afventer . Lad os hbe , vi ikke bliver skuffede .
<P>
Hr. rdsformand , afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg satte srlig stor pris p Deres bningstale , der var prget af realisme og pragmatisme .
Jeg tror , at De har bestrbt Dem p at fylde tallerkenen - De talte for lidt siden om mad - lad os hbe , at vore kolleger i Rdet ikke er alt for glade for la nouvelle cuisine .
Endelig vil jeg takke Dem for de allerede opnede resultater . Held og lykke .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Hr. formand , frem for at fortstte med en lidt ordinr sammenligning af vrkstedet og mekanikeren vil jeg gerne minde om Robert Shumans definition af fllesskabsbestemmelserne fra 1950 :  Europa skabes hverken p en gang eller i en helhedskonstruktion , men gennem konkrete skridt , der skaber en reel solidaritet  .
<P>
Det var i denne nd , at der blev skabt strke institutioner og retsregler , som gr det muligt for medlemsstaterne at leve sammen , at n frem til en flles tankegang og at sikre effektiviteten .
Det er det , der mere prosaisk kaldes tandhjulsmetoden og sm skridt .
<P>
Med henvisning til disse principper , der er grundlggende for Unionens fremskridt , vil jeg gerne evaluere udkastet til traktat p tre omrder .
Med hensyn til beskftigelsen og den sociale del tager udkastet til traktat fra det nederlandske formandskab hensyn til de europiske borgeres krav ved , at den omfatter bekmpelse af arbejdslshed , skabelse af nye arbejdspladser og opretholdelse af et socialt sikringssystem , der er i overensstemmelse med den europiske model .
Selv om nogle mener , at forpligtelserne er utilstrkkelige , er dren bnet for andre udviklinger : det er tandhjulsmetoden og de sm skridt .
<P>
Helt anderledes forholder det sig med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der ogs af borgerne opfattes som en demonstration af Europas eksistens .
Der er her hverken tale om sm skridt eller tandhjulsforbindelser , og de redskaber , der er skabt , er , og det er jeg ked af , hr. minister , af mellemstatslig karakter .
Enstemmighed , det vil sige vetoretten , findes bde fr og efter beslutningstagningen .
Rdets autoritet styrkes p bekostning af Kommissionen .
En konstruktiv afholdelse fra at stemme svkkes af vetoretten , hvis en af de femten medlemsstater er i drligt humr , og jeg taler her kun om femten medlemsstater .
<P>
Med hensyn til det styrkede samarbejde er det indlysende , at betingelserne for dets gennemfrelse vil vre af afgrende betydning for den samlede evaluering af resultaterne af konferencen , eller sagt p en anden mde af opbygningen af Europa .
Betingelsen om enstemmighed i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik giver virkelig ingen mening og kan ikke begrundes med noget argument .
<P>
I lyset af de forventede beskedne resultater af regeringskonferencen synes overholdelse af tidsfristen for gennemfrelse af Den konomiske og Monetre Union at vre en absolut ndvendighed .
Enhver udskydelse , enhver udsttelse vil bringe os tilbage til Unionens mrkeste timer .
Vi er alts net til et tidspunkt med store udfordringer og med stor fare .
Vi nsker det nederlandske formandskab al mulig held og lykke .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Fr. formand , regeringskonferencen skulle fremme en ny tilslutning fra borgernes side ved at tage tre udfordringer op : give opbygningen af Europa ny mening , demokratisere institutionerne og finde en klar fordeling af ansvaret .
Lige fr topmdet i Amsterdam er vi langt fra disse ml .
<P>
Jeg er pragmatisk , og jeg beder ikke om noget urealistisk , men jeg mener , at vi kan gre det bedre , og at vi br forsge at gre det bedre fr indfrelsen af den flles mnt og udvidelsen , begge dele noget , som jeg personligt anser for at vre ndvendigheder .
Vi kan ikke stille os tilfredse med s svage institutionelle rammer .
Hvis vi ikke kan n tilstrkkeligt store fremskridt inden for de kommende otte dage , s lad os arbejde i yderligere 2-3 mneder her i sommer for bedst muligt at lse tre-fire afgrende sprgsml . En mere seris traktat ville kunne underskrives ved udlbet af denne periode .
Sammen med min gruppe anmoder jeg om , at underskrivelsen udsttes til efterret , hvis ikke man nr frem til nogle absolut ndvendige forbedringer i Amsterdam .
<P>
Hvad skal s forbedres ?
For det frste skal det mandat , som Unionens medlemsstater skal respektere i forbindelse med mlet  beskftigelse  , tydeliggres .
Alt for mange tvetydigheder forhindrer gennemfrelsen af en klar aktion .
Det franske initiativ , der gr i retning af nye betingelser for vkst og beskftigelse uden naturligvis at afvise udfordringerne i forbindelse med konkurrenceevne og stabilitet , er meget hensigtsmssigt og modigt .
Men hvordan skal det konkretiseres ?
En tillgsprotokol til stabilitetspagten med hensigtserklringer ville ikke vre tilstrkkelig .
Det er traktaten , der br indeholde klare forpligtelser og operationelle redskaber for , at koordineringen af de konomiske politikker rent faktisk kommer til at omfatte kravet om samarbejde om beskftigelsen .
Med henblik herp br beslutningstagningen vedrrende visse fiskale , finansielle og industrielle sprgsml ikke hindres af reglen om enstemmighed . Hvis hver enkelt medlemsstat kan nedlgge veto , vil vi aldrig n frem til en flles politik for vkst og beskftigelse .
Lad os ikke njes med en kosmetisk aftale baseret p en blokering .
<P>
For det andet krver demokratiseringen af institutionerne en strre indsats , og p dette punkt tilslutter jeg mig Europa-Parlamentets forslag , der gr i retning af flles beslutningstagning , kontrol med den udvende magt og navnlig benhed .
<P>
For det tredje er der store mangler i udkastet til traktat i forbindelse med en loyal deling af ansvaret og styrkelsen af Unionen forud for udvidelsen .
Alle medlemsstaterne str fast p deres fortrin .
Det er det mellemstatslige Europa , der vinder frem , og ikke Fllesskabet .
Den flles beslutningstagnings legitimitet og effektivitet vil ikke blive styrket .
Medlemsstaterne rder over de ndvendige midler , men ngter at forpligte sig til at n mlene , og de afviser den demokratiske kontrol .
<P>
Man m ikke forvente af denne regeringskonference , at den fjerner alle disse hindringer , og fornuften siger os derfor , at vi som minimum allerede nu m planlgge et nyt mde om institutionelle reformer i r 2000 .
Vi m s planlgge en konstituerende procedure , som vil vre ndvendig .
<P>
Kre kolleger , jeg vil gerne hilse det arbejde velkomment , som Udvalget om Institutionelle Sprgsml har udfrt under ledelse af Biagio de Giovanni .
Der tves endnu med hensyn til den politiske konklusion .
Lad os overvinde denne tven og bede regeringerne fortstte deres indsats .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Fru formand , mine damer og herrer , historie er som bekendt lrerigt , og derfor fortller jeg Dem i dag noget fra historien .
Fyrst Grigorij Potemkin , kejserinde Jekaterina II ' s yndling , havde erobret Krim .
Da kejserinden rejste til det nyerhvervede omrde , lod Potemkin hurtigt opfre landsbyer i form af kulisser og gennemfrte militre skuespil for at narre hende med hensyn til omrdets sande tilstand .
Det var i 1787 .
I dag , 210 r senere , er der ikke lngere nogen fyrst Potemkin og intet kejserrige , men der bygges stadig potemkinkulisser .
Den strste , der nogen sinde er blevet opfrt , skal indvies i Amsterdam i den kommende uge med Maastricht II-traktaten !
<P>
Dens kulisse er venlig og indbydende - frihed , sikkerhed , retfrdighed , Unionen og borgerne - hr. van Mierlo beskriver den i de smukkeste farver , men jeg sprger virkelig mig selv , om han tror p det , han siger !
For hvad gemmer der sig bag kulissen ?
Et mestervrk i form af gummiparagraffer som i forbindelse med artiklen om ikkeforskelsbehandling , i form af bagdre som i forbindelse med benheden , i form af jentjeneri som i forbindelse med det skaldte beskftigelseskapitel , et ordrigt intet .
I forbindelse med Maastricht II skal der foretages de ndvendige justeringer for at gre Den Europiske Union bredygtig i henseende til et flleseuropisk perspektiv , demokrati og social kologi .
Det , der nu foreligger , er ikke kun for lidt , men forpurrer derimod det , som vi har formuleret af hb , krav og berettigede forventninger !
<P>
Med Maastricht II gennemfres begyndelsen til en afdemokratisering til fordel for en udvidelse af de udvende befjelser .
Intet andet er pseudointegrering af dele af den tredje sjle i fllesskabsretten , begyndelsen til en erosion af grundlggende rettigheder og retsstatsprincipper som den individuelle ret til asyl eller beskyttelsen af oplysninger !
I stedet for omsider at give Unionen et borgerretligt grundlag , hvor sikkerhed betyder retssikkerhed og ikke law and order !
Der tales i pramblen om bredygtig udvikling for s i hele teksten at holde fast ved den herskende vkstlogik , der som bekendt er det modsatte af en ansvarlig forbindelse mellem kologi og konomi .
<P>
Der pbegyndes en militarisering af EU i stedet for at fremme en civilisering af udenrigspolitikken .
Det m vre vor opgave at fjerne denne kulisse .
Vi taler jo s gerne om benhed og trovrdighed .
S m vi blot ikke lade os misbruge og beskrive noget som succes og fremskridt , som ikke er det !
Vi er ikke den moderne fyrst Potemkins kronvidner , som hedder Helmut Kohl eller Jacques eller Hans van Mierlo osv .
<P>
Det er vor opgave at gre det klart over for regeringerne , at demokrati er en forudstning for den europiske integration og ikke en besvrlig forhindring !
Vi skal gre det klart , at der er nye forventninger til en kursndring med hensyn til den konomiske politik , socialpolitikken samt milj- og kologipolitikken .
Hr. van Mierlo , borgerne nsker ikke kun brd og skuespil , de nsker at f at vide , hvem der laver hvad hvordan og med hvad .
De vil selv vre med .
Det er deltagelse , og det er demokrati , ogs i Europa !
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Fr. formand , hr. rdsformand - jeg glder mig over Deres rlighed - hr. formand for Kommissionen , de mange politiske ndringer i Europa og den korte frist inden topmdet i Amsterdam gr det yderst vanskeligt at gennemfre arbejdet med succes .
For vores gruppe str det klart , at intet m st i vejen for den europiske integrationsproces , og at den ndvendige hensyntagen til de sociale krav og til beskftigelsen ikke udgr en bremse , men tvrtimod et ekstra argument til fordel for en styrkelse af Unionen .
<P>
Med hensyn til de sprgsml , der str p dagsordenen for topmdet , ud over reformen af institutionerne som sdan , sttter vor gruppe den kompromisbeslutning , der vil blive vedtaget om lidt , uanset om der er tale om Den konomiske og Monetre Union , om den sociale og beskftigelsesmssige dimension , om det indre marked eller om den handlingsplan , som Kommissionen har foreslet , eller andre sprgsml .
<P>
En enkelt bemrkning til stabilitetspagten , der er blevet drftet i nogle dage .
Vi mener , at denne pagt er resultatet af indfrelsen af den flles mnt , og at vedtagelsen heraf ikke br udskydes , ellers risikerer vi at forsinke indfrelsen af euroen , hvilket ville vre en alvorlig politisk fejl .
Vi forstr dog ndvendigheden af at supplere denne pagt med konomiske og sociale bestemmelser , hvis ml er at fremme beskftigelsen .
Vi hber , at man inden topmdet i Amsterdam finder frem til et kompromis , s intet bremser indfrelsen af euroen .
Med henblik herp er det mske ikke absolut ndvendigt , at disse konomiske og sociale bestemmelser indfjes i pagten .
De kan optrde i et andet , supplerende dokument .
<P>
Med hensyn til selve institutionerne m vi med beklagelse konstatere , at der endnu nogle dage inden topmdet findes usikkerheder p vsentlige punkter .
Det har rdsformanden bekrftet .
Vi er derfor begrnsede til at udtale os om et forslag fremsat af vores Udvalg om Institutionelle Sprgsml .
Den frste udgave af dette forslag , som er udarbejdet af hr . De Giovanni , var krvende og temmelig strengt .
Den anden udgave , som Udvalget selv har fremlagt , er mere optimistisk og mindre krvende .
<P>
Vi for vor del beklager denne udvikling , for vi nsker , at topmdet skal g s langt som muligt i reformen af institutionerne og p vejen mod integration , uanset om der er tale om retningslinjerne for afstemning i Rdet , om Kommissionens sammenstning , rolle og styrkelse , om Europa-Parlamentets fortrin , navnlig en mere generel indfrelse af proceduren med flles beslutningstagning , om en udformning af en egentlig udenrigs- og sikkerhedspolitik eller om udarbejdelsen og gennemfrelsen af en konomisk og social politik for Unionen , det nogle kalder en konomisk regering for Unionen , parallelt med det , der vil blive Centralbanken .
<P>
Europa-Parlamentet har sagt det i de seneste to r .
Hvis Parlamentet ikke hres , er der , som formanden for Rdet sagde , brug for en ny regeringskonference .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fr. formand , forberedelsen af topmdet i Amsterdam er prget af en kunstig polemik om stabilitetspagten , der maskerer dette mdes egentlige udfordringer .
<P>
En kunstig polemik , for vi ved godt , at afsnittet om beskftigelse , som de franske socialister har krvet for at afbalancere pagten , allerede indgr i det udkast til traktat , som regeringskonferencen har udarbejdet , og at det ikke kan gres meget bedre .
En kunstig polemik ogs , fordi den flles mnt i det jeblik , der ikke findes en optimal monetr zone i Europa , kun kan vre til skade for beskftigelsen , og ved siden af dette dominerende faktum er alt andet kun vrvl eller politisk udsmykning .
Endelig en kunstig polemik , fordi den frste egentlige beskftigelsespolitik p europisk plan var den flles handelspolitik , som Europa har begravet ved at kaste sig blindt ud i frihandlen .
<P>
Men denne kunstige polemik om stabilitetspagten vender opmrksomheden fra det , der egentlig str p spil i Amsterdam .
For det frste den meget kraftige udvikling af fderalismen i udkastet til traktat , der vil underordne landene endnu mere og gre det demokratiske underskud endnu strre .
<P>
Endelig undgs den mest presserende debat om den flles mnt , den , som vedrrer de radikale forfatningsmssige ndringer , der m trffes beslutning om , hvis den skal fungere korrekt , men som ingen vover at drfte bent af frygt for at rejse ulselige problemer .
<P>
Nr man ser den forsigtighed og de egentlig ret latterlige forholdsregler i udkastet til traktat for at undg dette sprgsml , som er af grundlggende betydning for den flles mnts overlevelse , kan man ikke lade vre med at tnke p en stning af Jean-Jacques Rousseau :  Det er klingen , der m blive i sret , af angst for , at den srede skal d , nr den trkkes ud  .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , vi vil desvrre ikke i Amsterdam kunne fejre det endelige grundlag for Den Europiske Union .
Arbejderne p Regeringskonferencen har nemlig endnu ikke frt til konsolideringen af den politiske union , og det kunne ikke vre anderledes , da der endnu i Unionen mangler et institutionelt , demokratisk og funktionelt grundlag , der kan styre et udvidet Europas politiske skbne .
Hvordan skal man kunne tnke sig en politisk union , en flles udenrigspolitik , en flles forsvarspolitik som garanti for freden og en politik , som inden for Unionen og uden for denne i samarbejde med partnerlandene gennemfrer en politik for respekt og forsvar for menneskerettighederne , nr der ikke findes noget fast og effektivt institutionelt grundlag ?
Hvem skal vre den myndighed , som fra medlemsstaterne fr overladt en del af deres suvernitet for autoritativt at kunne lse ovennvnte problemer ?
<P>
Manglen p en politisk union er ved at fre vore lande ind i enorme og utallige vanskeligheder for Den konomiske og Monetre Union , fordi udbygningen af Den konomiske Union med Den Monetre Union , p samme mde som et hus opfres p fundamenter , burde vre den direkte konsekvens af en politisk union , og ikke omvendt .
<P>
Alleanza Nazionale finder det derfor af stor betydning , at Regeringskonferencen ikke slutter i Amsterdam , men at den fortstter sine arbejder , indtil der opns et konsolideret og institutionelt velopbygget politisk ml .
Problemet med udvidelsen skal derfor angribes ud fra dette synspunkt .
Ansgerlandenes og de 15 unionslandes indbyrdes forskellige karakter er meget stor og synes endda uovervindelig inden for visse sektorer .
Ud over de berettigede bekymringer om , hvorvidt den fremtidige union kan komme til at fungere og vre effektiv , synes en overgangsperiode , der skal fastlgges under forhandlingerne , absolut ndvendig .
Fra dette synspunkt synes det klart , at det ikke vil volde nogen alvorlig fare for det udvidede Europas fremtid at forhale afgrelserne p Regeringskonferencen i nogle mneder , men at dette er den eneste lsning for at n frem til en udvidelse , der kan give frugtbare resultater , som endelig kan fre til skabelsen af det politiske Europa .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Fru formand , jeg hilser processen med udarbejdelsen af den nye traktat velkommen og ligeledes den aftale , man er kommet frem til , som stort set er i henhold til det foreslede .
Der bliver tale om et beskedent , men betydningsfuldt skridt fremad for Den Europiske Union .
Men selv p dette forholdsvis sene tidspunkt vil jeg gerne opfordre det hollandske formandskab til at gre alt , hvad der er muligt , for at styrke teksten , navnlig med hensyn til beskftigelsesafsnittet og udvalgte omrde med flertalsafgrelser .
<P>
I jeblikket er teksten temmelig vag ; der er behov for strre prcision og fokusering .
Men p Amsterdamtopmdet skal man ogs overveje andre sprgsml , navnlig bevgelsen frem imod Den konomiske og Monetre Union , stabilitetspagten og Kommissionens handlingsplan for det indre marked .
<P>
Her til formiddag vil jeg gerne sl til lyd for , at jobskabelse br have hjeste prioritet .
Der er 18 millioner arbejdslse i Europa i dag , 21 % ungdomsarbejdslshed .
Det er en skndsel , og der er behov for en koordineret indsats for at lse problemet .
Vi har brug for en vkst- og stabilitetspagt .
Nr vi taler om sttte til erhvervslivet , skal vi gre alt , hvad vi kan , for at stimulere de sm og mellemstore virksomheder .
Forslagene fra Essen skal fres ud i livet , det indre marked skal fuldendes og Europa gres virkelig konkurrencedygtigt .
<P>
Alle disse vigtige emner skal tages op p Amsterdam-topmdet sammen med de institutionelle ndringer .
Jeg tror , at hvis man gr det , vil Amsterdam-topmdet blive husket som en historisk milepl i Europas udvikling , ikke kun p grund af den nye traktat , men ogs fordi den satte beskftigelsen verst p den europiske dagsorden .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Fru formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , mange tak for Deres indlg .
Jeg tror , at de varsler godt om , hvad der kan ske p Det Europiske Rd i Amsterdam , hvis det endelig lykkes .
Og jeg finder , at Europa-Parlamentet i dette jeblik br bestrbe sig for , at det skal lykkes for Dem og for regeringerne .
<P>
Det meget brillante indlg fra formanden for PPE-gruppen , hr . Martens , bevirker , at jeg kan koncentrere mig om mere konkrete emner .
Det frste af disse , som vi finder i det beslutningsforslag , som vil komme til afstemning her i Parlamentet her i formiddag , vedrrer noget , som synes mig fundamentalt , nemlig bevarelsen af fllesskabsmetoden .
Det , der karakteriserer denne s sjldne og komplicerede  ting  , som Fllesskabet eller Den Europiske Union er , er - som nvnt af hr . Van Mierlo - fllesskabsmetoden , dvs. at gre tingene i fllesskab gennem et overnationalt organ , som til enhver tid giver udtryk for Fllesskabets interesser .
Derfor synes det mig af meget stor betydning , at Kommissionens virke kommer til at st fuldstndig urrt , fordi det , vi har skabt , ville blive en samarbejdsorganisation mellem regeringer , dersom Kommissionen ikke fandtes , men ville mangle den integrationsfaktor , som er karakteristisk for Fllesskabet .
Det synes mig ligeledes vigtigt at fastholde Domstolens befjelser , idet denne har udfrt et stort stykke arbejde og er en effektiv demokratisk garanti .
Og i denne henseende mener jeg tillige , at vi m sge at finde den rolle , Europa-Parlamentet skal spille .
<P>
Jeg tror , hr . Van Mierlo , at hvis De ser nrmere p det beslutningsforslag , som vi skal stemme om her til formiddag , vil finde , at der med dette sker en ndring af Europa-Parlamentets karakter .
Dette Parlament har i mange r vret et parlament , der gav impulser . Da det ikke selv havde nogen befjelser , gav det impulser til fremskridt .
Dette Parlament har iflge unionstraktaten besluttende myndighed p visse omrder .
Og jeg tror , at det beslutningsforslag , vi skal stemme om i dag , viser denne nye indretning af Parlamentet , nemlig et parlament , der trffer beslutninger , og som til enhver tid sger efter den vej , Fllesskabet skal g .
Som flge heraf har vi i vort beslutningsforslag - der , som De vil se , hvis De blader tilbage , er meget forskelligt fra andre beslutninger truffet i de forlbne ti r - fremhvet det , som synes positivt i det nederlandske forslag , som er vidtgende , og vi vil sttte Dem p de punkter , hvor vi finder , at det nederlandske formandskab i lighed med de tidligere formandskaber bevger sig i den rigtige retning .
<P>
Vi vil ligeledes ppege de omrder , hvor vi mener , at der br udfoldes bestrbelser her i den 11. time , fordi jeg mener , at vi , hvis vi gr dette , vil n frem til et godt resultat .
Jeg finder , at disse bestrbelser br koncentreres om to punkter , nemlig :
<P>
For det frste den tredje sjle .
Selvom der her i salen givet findes kolleger , der finder , at man br g videre , mener jeg , at det nederlandske formandskabs forslag om at integrere den tredje sjle i den frste for s vidt angr bestemte omrder , gr i den rigtige retning , selvom der er fastsat frister , og vi vil derfor sttte det .
<P>
Hvad angr det sociale kapitel finder jeg , at vi br handle .
Den bedste socialpolitik og den bedste beskftigelsespolitik er utvivlsomt en god national konomisk politik - det glder mig meget at kunne sige dette , eftersom mit land og dets regering i jeblikket er i en fremragende situation - men jeg mener , at vi ligeledes m give borgerne et klart signal om , at Unionen tager sig af disse omrder .
Dette klare signal , hr. formand , er noget som br optages i traktaten .
<P>
Endelig vil jeg tillige gre opmrksom p , at jeg mener , at vi med denne linje frem til Det Europiske Rd i Amsterdam , dersom vi kan tage disse udfordringer op , og vi tillige er dristige - jeg tror at der krves dristighed - og hvis vi er ambitise , vil f en god traktat , der kan vre et redskab for udvidelsen .
Man m ikke glemme , at udvidelsen ikke kan ske , dersom vi ikke udformer en rigtigt fungerende traktat .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Fru formand , jeg vil gerne takke den fungerende rdsformand og Kommissionens formand for deres indlg under formiddagens forhandling .
<P>
De igangvrende forhandlinger om en revision af traktaterne finder sted sidelbende med forberedelserne til indfrelsen af den flles mnt .
Det er mske forsteligt , at forberedelserne til den flles mnt har fet betydelig mere opmrksomhed i offentligheden end regeringskonferencen p grund af de direkte og benlyse konsekvenser , som euroen fr for vores hverdag .
<P>
Ikke desto mindre kan regeringskonferencen og den nye traktat , forhandlingerne skal munde ud i , f endnu strre indflydelse p borgernes dagligdag under forudstning af , at regeringerne koncentrerer forhandlingerne om at finde lsninger p de sprgsml , som den brede offentlighed bekymrer sig mest om .
De nyligt afholdte valg i en rkke medlemsstater br sikre , at det ogs forlber sdan .
<P>
Det sprgsml , der vkker mest bekymring rundt omkring , er beskftigelsen , bde fremskaffelsen af beskftigelsesmuligheder for de arbejdslse og forbedring af sikkerheden i ansttelsen for dem , der allerede har et arbejde .
Arbejdslshedsprocenten i Den Europiske Union et dobbelt s hj som i USA og tre gange s hj som i Japan .
Dette er et uacceptabelt niveau , og regeringerne m koncentrere sig om jobskabende foranstaltninger , navnlig for de unge .
Sikkerhed i ansttelsen fremover for de mennesker , der er s heldige at have et arbejde i dag , er ligeledes et vigtigt emne .
<P>
Unionen m sikre , at de europiske virksomheder bevarer deres konkurrenceevne p de internationale markeder , og at vore lande fortsat er attraktive for oversiske virksomheder hvad angr mobile investeringer og jobskabende projekter .
<P>
Den bedste metode til sikring af sikkerhed i ansttelsen for arbejdstagerne er at opretholde og i mange tilflde forbedre de europiske virksomheders konkurrencefordele .
Vi m beskytte os mod tendensen til at indfre ny lovgivning , navnlig p EU-plan , som forger industriens samlede produktionsomkostninger og truer jobsikkerheden for alle industriens ansatte .
<P>
Unionen br strbe mod at minimere de bureaukratiske og administrative byrder , der plgges industrien , navnlig gennem direktiver og forordninger .
Unionen br bidrage til at forbedre konkurrenceevnen gennem investeringer og forbedre efteruddannelsesmulighederne for arbejdstagerne og de midlertidigt arbejdslse .
<P>
Endelig m vi aggressivt forsvare vore interesser p de internationale markeder ved at basere vores handelspolitik p den forudstning , at oversiske virksomheder kun fr adgang til vore markeder , hvis vi har tilsvarende let adgang til deres hjemmemarkeder .
Det giver kun begrnset eller ingen mening , at Den Europiske Union udvikler en handelspolitik baseret p liberale frihandelsprincipper , hvis vore konkurrenter fastholder deres restriktive praksis p hjemmemarkederne .
<P>
Regeringskonferencen br tage stilling til sprgsmlet om jobskabelse og jobsikkerhed ved at sikre , at forslagene til en revision af traktaten omfatter specifikke forpligtelser til at prioritere foranstaltninger til forbedring af EUindustriens konkurrenceevne p de internationale markeder hjere .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , den regeringskonference , som nu str for sin afslutning , er af srlig interesse for de nye medlemslande .
Det er nu , vi kan se , om EU-medlemskabet blev , hvad man sagde , det ville blive , og som de , der talte for medlemskab , lovede .
Jeg vil hvde , at der er meget stor forskel p det , som nu foresls , og det , som man foregglede eksempelvis det svenske folk fr folkeafstemningen .
<P>
Fr folkeafstemningen var det et hovedargument , at vi kunne pvirke Unionen .
Men nu ser vi , hvordan det formentlig ender med frre stemmer i Rdet og vetorettens afskaffelse p en rkke omrder .
Et andet argument var , at den svenske grnsekontrol ville blive bevaret .
Men i det nye forslag til traktat forbydes den i praksis .
Desuden skal der ske en vidtrkkende harmonisering af retlige anliggender og flygtningepolitikken .
Et yderligere argument var , at Sverige kunne bevare sin militre alliancefrihed .
Men nu tages der flere skridt i retning af et flles forsvar .
P grund af de store ndringer , som man nu foreslr , vil mit parti dels stemme imod traktatndringerne , dels stille forslag om en folkeafstemning om dem i Sverige .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , efter Kommissionens og Rdets redegrelser fristes man ikke ligefrem til med ed at bekrfte visionen om Europas enhed .
Disse taler , den blinde , smlige pragmatisme , forsagtheden , den teknokratiske tankegang , fjerner sig alt for langt fra den historiske opgave i form af Europas enhed .
Alligevel mener jeg , at denne regeringskonference vil skulle mles p grundlag af denne historiske dimension .
Jeg mener ogs , at vi , Parlamentet , skal lade os mle p dette grundlag .
<P>
Hvis vi er enige i , at vi nsker at bygge det europiske hus , og at dets fundament er demokrati og borgerlige rettigheder , s m vi konstatere , at denne regeringskonference ikke har styrket det europiske hus ' fundamenter , men at dette fundament tvrtimod bliver mere skrbeligt , spndende fra rettighederne til Europol , den manglende flles beslutningstagning , de manglende grundlggende rettigheder til denne teknokratiske konstruktions manglende demokratiske struktur .
Hvis vi er enige i , at dets statik er samfundenes sociale samhrighed , alle menneskers retfrdige andel af velstanden , s udgr denne regeringskonference ikke nogen styrkelse af denne statik .
P baggrund af massearbejdslshed , af stigende fattigdom , at uddybelsen af klften mellem fattig og rig er de instrumenter , som tilbydes p denne regeringskonference , ikke egnede til at styrke denne statik .
Hvis vi er enige i , at dette europiske hus ' sikkerhedssjle er en europisk fredsorden og ikke en militrpagt , s er den tankegang , som Kommissionens formand redegjorde for her , forfejlet .
De kan mske ikke forestille Dem , hr. formand , som De udtrykte Dem her , at Europa kan spille en ledende rolle i verden uden militr .
Men dette Europa byggede i forbindelse med kul og stl netop p denne ide om at opn enighed uden militr og at udgre en fredsorden .
Og hvis vi er enige i , at dette europiske hus ikke skal bygges af en politisk elite , men derimod af borgerne i dette Europa , s sprger jeg Dem : P baggrund af hvad skal borgernes begejstring for dette Europa opst , i betragtning af resultaterne af denne regeringskonference ?
<P>
Hvis Parlamentet er reprsentant for det europiske hus ' bygherre , reprsentant for borgerne , s skal det i dag beslutsomt stte sig op imod forsagtheden og pragmatismen p denne konference .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Pierre">
Fru formand , tillad mig at nvne et punkt , der forekommer mig , at vre af afgrende betydning i forbindelse med den europiske model , vi er ved at skabe her frem mod det 21. rhundrede . Jeg taler om den parlamentariske og demokratiske kontrol med institutionerne .
<P>
Jeg tror ikke , jeg tager fejl , nr jeg fastslr , at Unionens kompetenceomrder vil st styrket efter regeringskonferencen , ihvertfald for s vidt angr kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme , kapaciteten til at gennemfre kommercielle forhandlinger med vore partnere , kampen mod alle former for forskelsbehandling , folkesundhed og forbrugerbeskyttelse .
<P>


Man m imidlertid konstatere , at denne udvikling , der ud fra et fornuftssynspunkt er positiv , sker til skade for den demokratiske kontrol , uanset om der er tale om Europa-Parlamentets eller medlemsstaternes parlamenter .
<P>
Visse forslag i udkastet til traktat af 30. maj er meget betydningsfulde i denne henseende .
Der er tale om et farligt sidespor , der risikerer ikke blot at fremkalde en stor ubalance inden for Unionen til fordel for Rdet og Det Europiske Rd , men ogs at vende borgerne fra en europisk opbygning , der forekommer dem uklar , fjern og uvirkelig , ja , endog ukontrollabel . Lad os hertil tilfje den stadig mere reelle trussel om en begrnsning i Domstolens prrogativer p det retslige omrde og i forbindelse med indre anliggender , en begrnsning , der risikerer at krnke alle de europiske borgeres individuelle rettigheder .
<P>
Hr. rdsformand , hr. formand for Kommissionen , jeg appellerer til Deres ansvarsflelse , som vi kender .
Fordi vi tror p Europa , fordi vi er overbevist om , at vor flles fremtid afhnger af fremtiden for den Union , som vi skaber , beder vi Dem om ikke at servere en traktat , der kan betragtes som et tilbageskridt p det demokratiske plan og med hensyn til domstolskontrollen , p et slvfad for dem , der nedrakker Europa .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , jeg har siddet og lyttet meget interesseret her til formiddag i hbet om , at der ville fremkomme en realistisk lsning p de europiske borgeres bekymringer .
Det er desvrre ikke sket .
Bde Rdet og Kommissionen synes fast besluttede p at kre p i fast overbevisning om , at de alene vide .
<P>
Mange millioner borgere gr sig helt klart bekymringer om MU ' ens fremtid .
De er bekymrede over den fart , hvormed udviklingen foregr , og de kan iagttage den manipulering og omdefinering af de forskellige landes forbehold , efterhnden som de presser p for at indfre og overholde Maastricht-kriterierne .
Europas borgere betaler den hjeste pris i form af hj arbejdslshed og yderst begrnset hb om forbedringer i den nrmeste fremtid .
Hvis vi udfoldede lige s mange anstrengelser for at skabe nye arbejdspladser og fornyet sikkerhed , er jeg sikker p , at borgerne ville vre mere rolige .
Sprgsmlene om nationale interesser og flertalsafgrelser skal lses p en entydig mde .
Jeg er bange for , at vi er p vej til at skabe mere forvirring , fordi vi fr endnu flere grzoner .
De nationale parlamenters rolle skal styrkes , ikke svkkes .
<P>
Jeg tror ikke , at vi kan g i gang med nogen udvidelser , fr vi har gjort os klart , hvad vi nsker for os selv .
Hvis vi ikke har solide og afprvede strukturer p plads forud for en udvidelse , er der ingen chancer for , at udvidelsen lykkes .
I Amsterdam skal De passe p ikke at stte det , vi har opnet og gennemfrt , over styr .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Fru formand , vurderingen af udkastet til et ndret traktat m skulle mles p grundlag af Europa-Parlamentets holdninger .
<P>
For det frste , prioritering af aktive beskftigelsesforanstaltninger og social retfrdighed , for det andet en effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik , for det tredje fllesskabsforanstaltninger med hensyn til retlige og indre anliggender , for det fjerde en demokratisering af vore strukturer med en ny institutionel balance , og for det femte at gre alt for , at Den Europiske Union rent faktisk kan udvides .
Forslagene fra det nederlandske rdsformandskab er alt i alt vigtige skridt i den retning , som Europa-Parlamentet nsker .
Men man skal i Amsterdam g endnu videre ad denne vej , da vi nsker og har brug for , at denne regeringskonference bliver en succes .
Europa-Parlamentet spiller i den forbindelse en helt srlig rolle .
<P>
Jeg minder om , at Spinellis traktatudkast var udgangspunktet for Den Europiske Flles Akt fra 1986 , at Maastricht-traktaten fra 1992 blev pvirket af vigtige forslag fra Parlamentet , og at vi nu med to parlamentsmedlemmer er reprsenteret med engagement under forhandlingerne .
Allerede i dag er det ubestrideligt : Mange forslag , som ligger p forhandlingsbordet , blev bragt til verden i Europa-Parlamentet .
Vi var en drivkraft bag denne konference , og i forbindelse med alle yderligere reformer , som skal gennemfres efter rtusindskiftet , skal Europa-Parlamentet deltage i forhandlingerne og ratificeringen p lige fod .
Nu ligger ansvaret hos stats- og regeringscheferne .
De gr i alle deres smukke taler ind for en videreudvikling af EU . De skal nu ved hjlp af konkrete afgrelser bidrage til at forbedre vore borgeres livsomstndigheder !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , Den Europiske Unions handledygtighed og dermed dens evne til at gennemfre en udvidelse har vret en af de vsentlige opgaver p denne regeringskonference , og det nederlandske rdsformandskab har - som ogs dets forgngere - forsgt at gre alt , hvad der er muligt for at komme videre p disse omrder !
Men desvrre er mistroen mellem vore medlemsregeringer p mange omrder s stor , at der her kun gres begrnsede fremskridt , og jeg vil gerne takke hr . Santer for hans henvisning til artikel 113 .
<P>
Nr vi p tjenesteydelsesomrdet - og det er kun et eksempel blandt mange andre - i forbindelse med intellektuel ejendomsret og direkte investeringer optager tre sider med undtagelser i en protokol , ndrer vi i sidste instans reformen af artiklen til det modsatte .
Jeg kan kun tilskynde det nederlandske rdsformandskab til p grundlag af dette klare eksempel , at man i Amsterdam alligevel nr frem til et gennembrud , for at vi ikke fr en skaldt status quo minus , hvor regeringerne nemlig forsvarer synspunkter , som ved en ngtern overvejelse er imod deres egen interesse , f.eks. nr det drejer sig om forhandlinger som led i WTO-runden .
<P>
Det samme glder politikken i forbindelse med de retlige og indre anliggender .
Jeg anser det for at vre meget presserende , at de omrder , som det nederlandske rdsformandskab har foreslet , og som skal overfres fra den tredje til den frste sjle , ogs virkelig overfres dertil for at opn handledygtighed .
Denne handledygtighed skal understreges ved , at man automatisk gr fra enstemmighed til flertalsafgrelser for at opn et reelt fremskridt .
Jeg er trt af at hre statsmnd sige , at Europa nsker at bekmpe den internationale kriminalitet , nr de s ngter at give Europa instrumenterne dertil , som det er sket !
Det gr kun via denne automatik , som skal indbygges i den frste sjle .
At Parlamentets rettigheder ogs er forbundet med dette , behver jeg kun at nvne i forbigende her .
<P>
Det samme glder udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Her har man fundet vidunderlige konstruktioner - jeg er ikke sikker p , om de i praksis ogs vil resultere i en strre handledygtighed , men jeg er sikker p , at dette bliver undersgt .
<P>
I forbindelse med det andet punkt drejede det sig om mere demokrati og om at bringe Europa tttere p borgerne .
Jeg mener , hr. rdsformand , at De med Parlamentets sttte vil klare det og opn fremskridt med hensyn til den flles beslutningstagning .
Jeg hber , at vi p onsdag kan takke Dem for , at dette vil ske .
<P>
Der er her visse ting , der kan gres bedre , f.eks. i forbindelse med bestemmelsen om ikke-forskelsbehandling og p visse andre omrder .
Mske bliver man p mandag eller tirsdag for en stund grebet af storsindethed , sledes at man alligevel kan justere lidt p dette eller hint i forbindelse med disse sprgsml .
Her kunne man ogs medtage Parlamentets ret til at foretage traktatndringer , som hr . Schfer lige var inde p .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet i forbindelse med det tredje punkt ved hjlp af et stort pres har opnet noget i de forlbne r , nemlig at vi har fet en bedre social balance .
Beskftigelses- og socialprotokollen integreres .
Jeg hber , at vi p omrdet ogs fr bedre beslutningsmekanismer og opnr en hjere grad af samarbejde , end det hidtil har vret tilfldet , f.eks. med den flles beslutningstagning , hvis den hidtidige strategi kan fastholdes .
<P>
Jeg er ogs af den opfattelse , at vi behver et beskftigelseskapitel , som resulterer i en reel samordning af de nationale beskftigelsespolitikker .
Vi har ikke brug for nye europiske kompetencer , men derimod en samordning , da forskellige eller endog modsatrettede beskftigelsespolitikker gensidigt ophver hinanden som flge af vor gensidige afhngighed p det flles marked .
Det er i alles interesse .
Dette er ikke afhngigt af de nye finansprogrammer , de er overhovedet ikke vigtige i den forbindelse , vi kan lige s godt udnytte strukturfondene .
Det , der er vigtigt , er at f sat gang i mekanismerne og beskftigelsen .
Det er udgangspunktet .
Beskftigelse er et makrokonomisk ml , ved siden af andre .
Sledes kan vi ogs klare de problemer , som str i forbindelse med ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , Nederlandene har indtaget en konsekvent , pragmatisk og realistisk holdning med en lille smule idealisme .
Hr . Van Mierlo taler om en mere handlekraftig og effektiv Union , som er synlig for borgerne med et kkken , hvori der tilberedes bedre retter .
Men hvad er nydelsen af et veludrustet kkken med lkkerier , hvis det rum , hvori disse serveres , er en ruin .
Bag ved drene i dette utilpassede hus fortstter Rdet med at holde sine hemmelige mder .
Ingen bne dre , ingen demokratisk benhed , i deres indelukkede vrelser snubler antallet af kommissrer over hinanden , mens formanden netop er i frd med at tilberede lkkerier i kkkenet .
Borgerne vil have handlinger , arbejde og sikkerhed .
Beskftigelsen , sledes sagde formanden , kan ikke garanteres af traktaten .
P ny kan dette fre til antieuropiske flelser , hvis denne drm om beskftigelse , som De stter i traktaten , ikke gr i opfyldelse .
<P>
Sikkerhed , aktioner for at fremme denne , er endnu ikke tydelige for mig .
Nederlandene selv trffer netop foranstaltninger , som er i strid hermed , ssom suspensionen af den offentlige anklager Van der Voort , som havde skaffet alle beviserne for kokainhandelen fra Surinam via Nederlandene .
Det er ikke noget godt tegn .
Et andet eksempel : fulde chauffrer og overtrdere af hastighedsbegrnsninger undgr strafforflgelse , fordi man har glemt at anmelde de tekniske forskrifter i forbindelse hermed i Bruxelles .
Hvor er den lovede sikkerhed for borgerne henne ?
<P>
De nederlandske reprsentanter i Unionen nsker ikke brd og skuespil , ikke optisk bedrag , men handlinger .
Ikke desto mindre er Amsterdam endnu ikke tabt , og jeg hber p en god traktat .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , for mig str det klart , at man ikke kan fortstte med at trkke skel mellem MU og regeringskonferencen .
<P>
Og selvflgelig skal MU gennemfres ; men regeringskonferencen m genoprette balancen .
Den er ndt til at genskabe det konomiske fllesskabs rolle samt en konomisk styring over for MU .
Derfor skal den genskabe forhold , hvor der hersker politisk demokrati .
<P>
Ingen vil overfre rettigheder til organisationer , der skal trffe vigtige beslutninger , hvis man ikke er sikker p , at der kan fres politik i Unionen : sociale politikker for beskftigelsen og miljet .
Dette vil naturligvis afhnge af den politiske farve hos vore fremtidige ledere .
Men under alle omstndigheder m politikerne og borgerne genfinde deres rolle og deres autoritet .
Det kan vi ikke overlade til en organisation , som vil arbejde i et tomrum og eksperimentere under omstndigheder , hvor der ikke er nogen vgt bag , som det f.eks. er tilfldet med centralbanken .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , de hjtidelige taler , der , inden forslagsteksten blev skrevet , blev holdt om , at den nye traktat skulle indeholde et reformprogram , som skulle danne grundlag for det nye Europa og for fremtiden , og som skulle f borgerne til at overvinde deres skepsis over for EU , er efter min mening blevet gjort fuldstndig til skamme .
Det fremgr af forslaget , at hovedvgten absolut ikke er blevet lagt p det , som man sagde , den skulle lgges p , nemlig demokrati , benhed , social tryghed og bredygtig udvikling .
Ydermere - og det er det vsentligste - er forberedelserne til at tage imod de nye medlemsstater blevet udskudt . Jeg mener , at forslaget i stedet vil vanskeliggre udvidelsen og dermed cementere Europas todeling , og det er meget skuffende .
<P>
Vi hrte hr . Van Mierlo rose regeringskonferencen for at have tilvejebragt demokrati og benhed og tilgodeset borgernes krav p beskftigelsesomrdet , men desvrre er der kun tale om kosmetik .
Ogs borgerne vil opdage , at den suppe , som EU ' s suppekkken serverer for dem , er meget , meget tynd .
<P>
Lad mig give et par eksempler : Det , som man er net frem til med hensyn til benhed , aktindsigt og offentlighedsprincipper er helt uacceptabelt .
Frst siger man , at borgerne skal have adgang til alle dokumenter , siden trkker man i land ved at give Rdet ret til at begrnse denne ret .
Desuden skal hver enkelt institution selv bestemme , hvilke regler det skal glde vedrrende benhed .
Hvad skal det betyde ?
Lgger man hertil EU ' s arkivforordning , indser man , at der ikke er noget tilbage af denne benhed .
Der resterer kun fine formuleringer og fromme forhbninger .
Det samme glder desvrre med hensyn til miljgarantien , som giver udseende af at vre blevet styrket gennem visse prciseringer .
Men et medlemsland , som nsker at bevare eller indfre strengere miljbestemmelser , skal give Kommissionen meddelelse om begrundelsen herfor , og Kommissionen kan derefter afvise nsket under henvisning til , at det indebrer en handelshindring .
Hensynet til bredygtighed i udviklingen og til miljet er sledes , desvrre , sat p den sorte liste .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Allerfrst er jeg rdsformanden taknemlig for , at han i disse travle dage alligevel har taget sig tid til at afgive en redegrelse her , for jeg tror , at det er det eneste sted , hvor en rdsformand kan gre dette .
<P>
Et par punkter .
Om regeringskonferencen , om kkkenet og om borgernes Europa .
Mske er borgerne faktisk ikke interesseret i ombygningen af kkkenet , men de vil dog gerne vide , om der kommer mere af  borgernes Europa  .
Og s er det et overordentlig relevant sprgsml , hvordan dette kkken monteres , og om der er en chance for , at der er kokke , som kan lave maden der .
Begyndelsen er der sledes , men fortsttelsen lader vente p sig .
Det vil sledes heller ikke vre umiddelbart tydeligt .
<P>
Et andet punkt .
Jeg tror , at vi er enige om , at regeringskonferencen skal gre udvidelsen mulig .
Vi m undg situationer som med Ioannina - og det var da forholdsvis enkelt - og vi m undg , at vi i virkeligheden gr mere tilbage efter udvidelsen , end vi gr frem .
Jeg tror , at vi stadig kan vre enige med den tyske statssekretr Hoyer , som her i Udvalget om Institutionelle Sprgsml har sagt , at traktatudkastet i jeblikket er utilstrkkeligt til at muliggre en udvidelse .
Og at vi heller ikke m forvente , at det vil blive lettere , s snart udvidelsesforhandlingerne er i gang .
Der ligger sledes et enormt problem , som ikke vil kunne lses i Amsterdam , og s er mit sprgsml stadig til trods for det , som hr . Van Mierlo har sagt , hvordan vi kan se p det .
<P>
Et tredje punkt : demokratiseringen .
Jeg indrmmer , for Europa-Parlamentet betyder teksten bestemt fremskridt p en rkke punkter .
Men tilbageskridt truer ogs her og der .
Men det , som interesserer mig mest , er den samlede situation for det parlamentariske demokrati med hensyn til dette traktatudkast .
Og s truer efter min opfattelse for de nationale parlamenter et ikke ubetydeligt tilbageskridt , som ikke kompenseres af det , som vi fr tilbage p det europiske omrde .
<P>
Til sidst selve systemet med regeringskonferencer .
Jeg tror , at denne meget langvarige forhandling har vist , at dette system egentlig ikke lngere kan fungere sdan i dette store Fllesskab . At det stadig mere ligner en slags Von Mnchhausen-strategi med s igen at komme op af moradset ved at trkke sig selv i hret .
Er det ikke muligt at sge et nyt system ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , i forbindelse med det foreliggende udkast til Amsterdam-traktaten fr mange af os en fornemmelse af at leve mellem hb og frygt .
Hb , fordi de begrnsede fremskridt , som vi i mellemtiden har opnet , nok vil fre til begrnsede forbedringer i den gamle traktat .
Frygt , fordi der ogs vil vre en rkke ting , der ikke vil lykkes , og fordi vi jo sandsynligvis fr at gre med en mangelfuld traktat , og det tilmed lige inden udvidelsen med nye medlemsstater fra Central- og steuropa .
<P>
Om disse begrnsede fremskridt kan jeg vre kortfattet .
Det er ikke ingenting , men det er heller ikke meget .
Alligevel er vi glade for , at beskftigelsen og miljet fremhves bedre ; at der med hensyn til kampen mod den internationale kriminalitet gres fremskridt ; at beslutningsprocedurerne vil blive forenklet ; at Parlamentet fr noget mere at sige om lovgivningen .
Men vi er meget bekymrede over det , som endnu ikke er opnet .
Jeg ser f.eks. p offentligheden i forvaltningen , Unionens demokratiske indhold , udenrigspolitikken samt stemmevgtningen .
<P>
Hvad angr denne offentlighed i forvaltningen , er det godt , at dokumenterne om Unionens lovgivning fremover bliver tidligere disponible .
Det er vigtigt for borgerne , for de nationale parlamenter og for os .
Men hvad der er rgerligt , er , at der ikke synes at komme noget gennembrud med hensyn til offentligheden i Rdet .
Og det betyder ogs , at Rdet , nr det optrder som lovgiver , fortsat laver love bag lukkede dre .
Det er egentlig et overgreb mod det parlamentariske demokrati . Jeg synes egentlig , at det er forkert , og at Rdet m ophre dermed .
<P>
Desvrre m vi konstatere , at det ogs p andre omrder , hr . Dankert har netop nvnt nogle punkter , ikke str godt til med dette parlamentariske demokrati .
Nr jeg ser , hvordan nationale parlamenter bde med hensyn til intern sikkerhed og med hensyn til udenrigspolitik risikerer at miste befjelser , som ikke overfres til EuropaParlamentet , s sprger jeg mig selv , om vi ikke gr et skridt tilbage .
Og hvis heller ikke budgetproblematikken eller hele budgettet lngere falder ind under vor forvaltning , nu er det endnu ikke tilfldet for 50 mia , s kan man jo egentlig ikke tale om at afhjlpe et demokratisk underskud .
Der findes egentlig en af mine strste bekymringer , og jeg ved , at hr .
Van Mierlo p dette omrde selv har gode hensigter . Min anmodning lyder : kmp for dem .
For at underminere det parlamentariske demokrati p europisk plan , det kan man da egentlig ikke .
<P>
S vil jeg ogs lige henlede opmrksomheden p stemmevgtningen .
Jeg har set , at summen i punkter for de store lande er strre end summen for de sm lande i forslagene .
Selv om det forholder sig sledes , at Nederlandene ikke bliver s drligt stillet .
Men jeg sprger mig selv , om det ikke vil vre et punkt , som forhandlingerne kan bryde sammen p i forbindelse med folkeafstemningerne og i de nationale parlamenter .
Jeg synes egentlig , at det kompromis , som i sin tid blev udviklet i Ioannina , var udmrket , og ville det ikke vre klogt at opretholde disse forhold , ogs ved den nye stemmevgtning ?
<P>
Faktisk er der en rkke sager , hvor vi gr frem , men for en rkke sagers vedkommende er det ikke tilfldet .
Jeg nsker det nederlandske formandskab en masse held og lykke og megen klogskab .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Fru formand , det nye udkast til traktat indeholder til trods for dets mangler en rkke nye veje .
Jeg tror , at der i forhandlingerne er blevet taget hensyn til disse krav .
<P>
Hvad kan vi s gre p dette tidspunkt i debatten ?
Vi kan allerhjst opn endnu nogle sm skub i de sidste dage af forhandlingerne for at lette offentlighedens accept af de nye bestemmelser .
<P>
Jeg skal nvne tre eksempler .
Det frste er kapitlet om beskftigelsen .
Det er det sprgsml , der optager alle .
Folk er parate til at g p gaderne .
Det er derfor godt , at beskftigelsespolitikken nvnes i traktaten .
Hvis man imidlertid ikke prciserer , hvilke konkrete midler inden for den konomiske politik , som Europa vil give sig selv for at bidrage til beskftigelsespolitikken , vil dette kapitel skabe flere skuffede end glade mennesker .
Vi m derfor glde os over Kommissionens , hr . Santers , den franske regerings og ogs andre regeringers insisteren p , at dette punkt prciseres i stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Det andet eksempel : den offentlige administration .
Den nye artikel 7D er relativt vag .
Ogs her er ikke blot de ansatte inden for den offentlige administration , men ogs brugernes forventninger store .
Man kan ikke fortstte med at nedbryde den offentlige administration og samtidig udslynge store ord om dens sociale vrdi .
Det er alts bedre at prcisere , sdan som Europa-Parlamentet anmoder om .
<P>
Det tredje eksempel : den alvorlige krise som flge af kogalskaben optager os fortsat .
Jeg kommer netop fra et mde - det er derfor , jeg ikke var til stede , og det beklager jeg - med hr. kommissr Oreja om de institutionelle bestemmelser vedrrende det veterinre omrde og folkesundheden .
Denne krise kan , hvis Kommissionen og Rdet ikke reagerer kraftigt , fre til en strre institutionel krise .
Man m alts ogs her vre mere konkret , mere prcis .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Fru formand , hr. van Mierlo gav os et billede af situationen , som den tegner sig her ved slutningen af regeringskonferencen , fem dage fr Amsterdam-mdet , og kom ogs ind p det nederlandske formandskabs indsats .
Det ville vre uretfrdigt over for formandskabet ikke at anerkende dets arbejde .
<P>
Men vi er ikke p et atletikstadion , hvor det kun glder om at vre med .
Vi er i politik , hvor det hovedsagelig er resultatet , der tller . Og resultatet af Amsterdam ser ud til i bedste fald at blive en aftale om en moderat fllesnvner , hvis man i frste omgang opnr et kompromis med de franske socialister , som op til valget afgav mange lfter og i dag m indse , at det var mere , end de kunne gabe over .
Endnu en grund til , at ogs vi vejer vores ord meget nje op til et valg .
<P>
Det er historiske udfordringer , vi har med at gre , idet de europiske borgere kmper for beskftigelsen , for deres sikkerhed og for freden .
Men desvrre kan vor politiske vilje til at komme dem i mde ligge p et meget lille sted . Og vi haster langsomt videre til nye , halvdrlige kompromiser for at mde det 21. rhundredes Europa .
Der er ogs i dag gode grunde til at finde et nyt kapitel til beskftigelsen .
Det vil sikkert vre gavnligt .
Men vi m ikke give vore medborgere falske forhbninger om , at disse kapitler er tilstrkkelige til at bekmpe arbejdslshedens svbe .
Det skal der strre politikker til . Og vi er benbart ude af stand bde til at udtnke dem og gennemfre dem .
<P>
Vi br isr passe p , nr det glder den institutionelle balance , som ikke m vltes i sidste jeblik , s det gr ud over de mindste .
EU er en Union af ligevrdige medlemsstater , og denne ligevrdighed m bevares i Amsterdam , s det vedbliver at vre en reel Europisk Union , som ikke lader sine borgere i stikken .
Vi afventer naturligvis stadig Den konomiske og Monetre Union , som virkelig bliver en revolutionerende udvikling .
Vi m ikke sprre vejen for den i Amsterdam .
Hr . Martens sagde , at vi allerede har spildt 10 r .
Lad os nu ikke tabe endnu mere tid .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Fru formand , hr. rdsformand , det er givet , at der i traktatudkastet af 30. maj endnu er et ret alvorligt tomrum vedrrende institutionerne .
Ingen af de former for ligevgt i Europa , som er ved at blive beskrevet , herunder problemet om ligevgt mellem Den Monetre Union og Den konomiske og Sociale Union , vil komme til at fungere eller blive mulige uden disse dybtgende institutionelle ndringer , der er ndvendige , og som i vrigt indgik i Regeringskonferencens mandat .
<P>
Jeg vil understrege to punkter .
Det frste er allerede understreget af andre kolleger , nemlig udvidelsen i centrum for Regeringskonferencens mandat .
Kommissionsformand Santer har sagt :  Dersom vi ikke forbereder udvidelsen godt , kan vi bevge os i retning af en meget negativ situation  .
Vel , jeg sprger rdsformanden :  Hvad er der konkret sket p dette punkt , og hvilke forhbninger kan vi nre om , at der endnu kan gres noget ? 
<P>
Jeg har bemrket , at emnet den kvalificerede majoritet end ikke er blevet berrt i rdsformandens indlg undtagen i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvor det praktisk taget er illusorisk .
For s vidt angr Kommissionen ved vi alle , at man har udsat afgrelserne , men vedrrende disse emner er det klart af vsentlig betydning , at der gres fremskridt med henblik p udvidelsen .
<P>
Det andet emne er sprgsmlet om demokratiet , som hr . Dankert allerede har berrt i sit indlg .
Vi gr ind for flere afgrelser truffet ved proceduren med flles beslutningstagning , men vi krver tillige , at der bliver tale om sdanne afgrelser om de nye former for politik .
Hele sprgsmlet om den tredje sjle og overgangen fra den tredje til den frste sjle m absolut ikke give sig praktisk udslag i en svkkelse af fllesskabssjlen , fordi dette direkte ville blive en form for tilbageskridt , og ikke et fremskridt .
<P>
Med Deres tilladelse , fru formand , vil jeg fremkomme med en sidste bemrkning vedrrende artikel 113 .
Denne artikel har ganske vist udvidet Fllesskabets kompetence , men har samtidig indsnvret Parlamentets befjelser , og denne indsnvring synes os srdeles farlig .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , i dag for nsten njagtigt tre r siden , den 12. juni 1994 , afholdt vi i strig en folkeafstemning om vort lands tiltrdelse af Den Europiske Union .
Ikke alle borgere var dengang tilfredse med alle detaljer , og ikke alle borgere var dengang i det hele taget informeret om alle detaljer i forbindelse med denne tiltrdelse .
Men borgerne sagde alligevel principielt  ja  til Europa-projektet , og det i bevidstheden om , at der endnu ikke findes et frdigt , flles Europa , men at vi alle fortsat skal arbejde p , at uddybnings- og udvidelsesprocessen i Europa fortstter .
<P>
I disse dage fastlgges der nye , vigtige retningslinjer .
Der krves noget af os alle .
Vort politiske system , vore borgere og politikken har i nogen tid stet og str fortsat over for kravet om med indfrelsen af den flles europiske valuta at tage et yderligere vigtigt skridt i retning af Europa .
Lad os derfor ogs som led i den konomiske politik opfylde stabilitetspagten !
<P>
I dag krves det af Europa-Parlamentet , at det yder sit bidrag til regeringskonferencen .
Efter weekenden opfordres stats- og regeringscheferne til at afslutte det hidtidige arbejde med et godt resultat .
Det , som vi hidtil har opnet af resultater , er ikke uinteressant .
Der er opnet visse ting .
Der er stadig visse ting , der skal gres .
Lad os alle tage denne udfordring op !
Lad os uddybe og udvide Europa , for at vi kan indfri disse forventninger blandt borgerne !
<P>
Det sprgsml , som Elmar Brok rettede til rdsformanden , lyder : Hvis Amsterdam ikke er tilstrkkelig til en fuld udvidelse med elleve stater , vil der s i det mindste komme en ny artikel N som led i denne regeringskonference ?
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Lucas Pires">
Fru formand , jeg psknner det nederlandske formandskabs konstruktive indsats .
Jeg m imidlertid konstatere , at regeringskonferencerne trkker lngere og lngere ud og resulterer i mindre og mindre , hvilket viser , at det ikke er den megen kokkereren , som skaber det gode mltid .
Det er mske en af grundene til , at tre regeringer er faldet i lbet af den netop afsluttede regeringskonference , selv om de kunne fremvise gode resultater p det konomiske omrde .
<P>
Symptomatisk nok er det ogs frste gang , at Europa og den flles valuta er hovedtemaet i nationale valg .
Dette er tegn p , at de politiske lederes hovedopgave i dag bestr i at finde en lsning p det europiske sprgsml , som stilles i en situation med nye historiske udfordringer , der ikke kan lses med fortidens metoder .
Navnlig at muliggre udvidelsen , legitimere og afbalancere indfrelsen af den flles valuta og forhandle globaliseringen p lige fod med en stormagt som USA .
De opnede fremskridt p regeringskonferencen imdekommer disse mlstninger .
Mske gr udviklingen i den rigtige retning . Men den lader meget tilbage at nske , hvad angr udviklingen hen imod en politisk union og paneuropisk forening her p trsklen til et nyt rhundrede .
Det m endog frygtes , at det nederlandske formandskabs traktatudkast yderligere vil komplicere situationen snarere end at styrke kohrensen .
Det er ikke muligt at forestille sig et monetrt og konomisk forenet Europa , som er delt p alle andre omrder , bl.a. p omrdet intern og ekstern sikkerhed , som er af afgrende betydning for det konomiske klima og tilliden til det .
<P>
Det er vigtigt at gre sig klart , at jo mere der insisteres p kravet om enstemmighed , jo mere bnes der op for de facto- og de jure- fleksibilitet .
Jo mere en demokratisering af institutionerne afvises , jo mere bringes den sociale og politiske samhrighed i fare .
Endnu en gang er den megen kokkereren ikke ensbetydende med god mad .
Det ser ikke ud til , at der er srlig langt mellem Maastricht og Amsterdam .
Jeg hber imidlertid , at det vil vise sig , at der undervejs er lagt en spire til et nyt rhundrede og en ny historisk ra .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne give Rdet og Kommissionen to punkter med til Amsterdam .
Det foreliggende traktatudkast indeholder et tilbageskridt med hensyn til den frie bevgelighed .
Der tales ikke lngere om fri bevgelighed , men kun om fri bevgelighed for personer , og den opdeles s igen i fri bevgelighed for personer for unionsborgere og for tredjelandsstatsborgere , dvs. personer , som bor hos os permanent , men ikke har statsborgerstatus .
<P>
Hvis dette gennemfres , hvilket vi frygter , nemlig at der skelnes mellem unionsborgere , som har fri bevgelighed , og tredjelandsstatsborgere , som har lovlig bopl her , men som har en begrnset fri bevgelighed , er der risiko for , at vi derved med hensyn til borgerlige rettigheder igen i Den Europiske Union skaber en struktur med to klasser , som er farlig .
Jeg beder derfor om , at man her holder fast ved den hidtidige kurs i traktaten og omsider ogs gennemfrer den frie bevgelighed , som egentlig allerede i den sidste traktat var garanteret pr . 1. januar 1993 .
<P>
Andet punkt : Visumpolitik , toldpolitik , toldsamarbejde , asylpolitik , indvandring skal efter planen gres til et fllesskabsanliggende , uden at Europa-Parlamentet har fuld kompetence , men nr de nationale parlamenter fratages kompetencer opstr der en skaldt demokratifri zone i Den Europiske Union p centrale omrder af de borgerlige rettigheder .
Vr med til at forhindre dette , mine damer og herrer , for det ville virkelig vre en tragedie !
<P>
Fru formand , aldrig ville jeg formaste mig til at udve kritik af Deres forsde , men tillad mig en bemrkning .
Ogs Parlamentet skal reformeres i forbindelse med revisionen af Maastricht-traktaten og revisionsdebatten .
Hvis vi , som jeg hber , virkelig fr flere kompetencer som Parlament , skal Parlamentet ndre sit arbejde . Det er ikke p sin plads , at en mand som hr .
Brok , som i mere end to r har reprsenteret Parlamentet p regeringskonferencen , eller hr . Dankert som forhenvrende parlamentsformand ikke har lov til at tale frdig og bliver afbrudt med den begrundelse , at vort afstemningsorgie ved middagstid begynder kl .
12.00. Det kan jeg ganske enkelt ikke acceptere .
Vi burde vre i stand til at fre en sdan forhandling p en smidig mde !
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , kre kollega , for dette indlg , fordi det giver mig lejlighed til at forklare mig selv .
<P>
Jeg ser mig virkelig ikke i stand til at yde nogen kollega en tjeneste .
Men der var 42 talere . Hvis alle talerne overskred deres taletid med blot 30 sekunder , kan De selv regne ud , at forhandlingen ikke ville slutte fr kl .
23.30. Formandskabet kunne ikke ptage sig dette ansvar .
<P>
Alle , der kender mig , ved , at jeg , nr vi har tid , virkelig giver kollegerne s megen tid som muligt til at udtale sig , men i denne situation havde jeg ingen anden mulighed , og det forekom mig helt rligt ikke berettiget at gre en undtagelse for hr .
Brok .
<P>
Vi ville gerne have meget mere tid til denne forhandling , og tro mig , kre kollega , jeg ville have vret den frste til at nske det .
<P>
Jeg giver nu ordet til hr . Bourlanges .
Hr . Bourlanges har forstet budskabet , tror jeg .
Han har to minutter , ikke mere .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , kre kolleger , vi er bekymrede . Jeg mener , at det arbejde , der tegner sig i Amsterdam , er fyldt med farer , og jeg kan ikke lade vre med at tnke p H .
C . Andersens eventyr om kejseren , der er ngen , men ingen tr fortlle ham sandheden .
<P>
Vi har talt om beskftigelse , men da vi ikke kan fre en beskftigelsespolitik , har vi indfjet et kapitel om beskftigelsen i traktaten .
Det er fint , men det kan ikke trde i stedet for en politik .
Det er prferencen for det nominale , som konomerne siger .
Vi har talt om grundlggende rettigheder , men de sanktioner , der skal tages i brug for at gennemfre de grundlggende rettigheder , er ikke-eksisterende .
Vi har talt om udenrigspolitik , men procedurerne er s formalistiske , at selv formanden for Rdet her til morgen ans dem for at vre for komplicerede , selv for det specialiserede publikum , som vi dog er .
Man har talt om forsvarspolitik , men bner dog op for modsigelser ved at fastsl , at vi vil fre forsvarspolitik for de femten medlemsstater , mens vi har lande , der er medlem af NATO , og lande , der ikke er , og at det er i NATO , at vi vil fre denne politik for de femten medlemsstater .
Forst det , hvem der kan .
Man har talt om en konomisk regering , men strstedelen af fortalerne herfor er slet ikke parate til at afgive den tilsvarende kompetence .
Endelig har man talt om udvidelsen , men de tilknyttede foranstaltninger , de ndvendige institutionelle reformer og navnlig problemet med Kommissionen er ulste .
<P>
Kommissionen er det store samlingspunkt for Unionen .
Ingen undtagen den selv og - og det kun ganske svagt - har forsvaret den under forberedelsen af regeringskonferencen .
Jeg frygter , at Kommissionen splittet , sprngt , tynget og uden sin anden kommissr for de store medlemsstater vil blive den store taber i dette system .
Det kan jeg ikke blot acceptere .
<P>
Kre kolleger , det er et advarselsrb , jeg udsender .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , jeg vil gerne tale om afsnittet om FUSP .
Formandskabet bliver forbavset , nr jeg siger , at jeg anerkender de problemer , de har med dette det mest flsomme omrde af den nationale suvernitet .
Det er fanget mellem dem , der ligesom jeg selv mener , at vi skal lre at g , fr vi kan lbe , og dem , der mener , at vi skal kastes ud p det dybe vand og s enten synke til bunds eller lre at svmme .
Derfor vil jeg gerne anerkende det hollandske formandskabs bestrbelser p at sge at opn enighed om dette afsnit .
<P>
Jeg vil gerne g direkte til mit vigtigste punkt : min gruppe lgger stor vgt p den interinstitutionelle aftale om finansieringen af FUSP .
Den vil vi gerne have fastcementeret i traktaten i Amsterdam .
Hvis ikke det sker , tror jeg , at min gruppe vil f meget svrt ved at sttte konklusionerne fra Amsterdam-topmdet .
Jeg hber , at formandskabet kan bringe dette budskab videre til de medlemsstater , der er i tvivl p dette omrde .
<P>
Med hensyn til de vrige aspekter findes der mange positive omrder under FUSP : Petersberg-samtalerne , de nye ordninger for trojkaen , enheden for politik og planlgning - de giver os alle muligheder for strre konsekvens .
Positiv afstelse fra at stemme og den strst mulige anvendelse af flertalsafgrelser vil fre til en videreudvikling af FUSP , selv om afsnittet om flertalsafgrelser reelt ikke er mere end en lidt mere ambitis udgave af det , vi allerede har i Maastricht-traktaten , og i sidste ende vil mulighederne i praksis afhnge af den politiske vilje .
<P>
Forbeholdene gr helt klart p , at Parlamentet stort set ikke har nogen rolle inden for FUSP .
Der findes ingen bestemmelser , der giver Rdet mulighed for at reagere formelt p vores henstillinger , og mens Kommissionen kan fremstte henstillinger over for enheden for politik og planlgning , er dette ikke muligt for Parlamentet .
Jeg vil gerne have , at Parlamentet fr mulighed for at deltage mere aktivt .
<P>
Med hensyn til WEU : det skal vi helt klart arbejde mere med .
Jeg vil gerne sprge Rdet , om artikel 7 , stk . 3 , betyder , at ikke-EU-medlemsstater kan deltage i EU-aktiviteter og beslutningstagningen .
<P>
Vi har ikke nogen enkelt traktat , vi er ved at koge et grisere .
Lad os hbe , at vi bagefter kan lave griseret til en silkepung .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="D'Andrea">
Fru formand , kre kolleger , jeg tror at man i al korthed kan hvde , at det institutionelle sprgsml ligger til grund for alle sprgsml i denne fase i Den Europiske Union .
Ganske vist kan dette i vrimlen af de mere indviklede og de mere komplicerede detaljer ogs mangle forstelse i offentligheden , men i lighed med de regeringer , der skal lede deres befolkninger i retning af en stadig mere udbygget og velordnet udvikling , ved ogs vi , der er valgt som reprsentanter for disse befolkninger , dette meget godt , og vi kan ikke foregive ikke at kende til det .
<P>
Hr. rdsformand , det er givetvis resultatet der tller , og der er ingen tvivl om , at det er af mindre betydning for borgerne , hvorledes det fremkommer , end at f forbedret deres liv ved fremgang for Den Europiske Union med hensyn til deres velfrd , den personlige og kollektive sikkerhed , muligheden for at f arbejde , den sociale beskyttelse , udvidelsen af omrderne for ytringsfriheden , fri bevgelighed og personligt initiativ m.v. I denne forbindelse vil jeg ogs betone det positive i den almindelige enighed om indsttelsen i traktaten af den sociale protokol og nye bestemmelser om beskftigelsen .
<P>
Dette vil mske gre det muligt i en anden institutionel kontekst og med andre fremtidsudsigter at indstte den tillidspagt , som kommissionsformand Santer s rigtigt foreslog i Firenze , men uden at opn den hbede konsensus .
I et Europa , der samlet vokser langsommere end forudset og hbet , og som det endnu ikke er lykkedes for effektivt at bekmpe arbejdslsheden , ej heller p nationalt plan , er dette trods alt et vigtigt skridt .
Men vi ved , at der ikke vil blive tale om det Europa , vi nsker , uden et virkeligt europisk demokrati , uden fremskridt i henseende til gennemskuelige og forenklede afgrelser , uden en udnyttelse af procedurerne og metoderne i de flles institutioner , som er i stand til at neutralisere det , som meget rammende er blevet betegnet som en ny nationalisering af befolkningernes tankegang .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Fru formand , to af de omrder , der er centrale og yderst flsomme for Europas borgere , er reguleret fuldstndig utilstrkkeligt i det foreliggende traktatudkast , nemlig for det frste den nye artikel om ikke-forskelsbehandling og for det andet den fremtidige procedure i forbindelse med asyl- , udlndinge- og indvandringslovgivningen .
<P>
Artiklen om ikke-forskelsbehandling er affattet p en sdan mde , at den frst fr virkning , nr Rdet enstemmigt trffer foranstaltninger dertil .
Europa-Parlamentet har kun ret til at blive hrt .
Dermed er denne artikel praktisk talt virkningsls .
En afdemokratisering ser imidlertid ogs ud til at blive resultatet i forbindelse med andre sprgsml , nemlig dem , der nu flyttes fra den tredje til den frste sjle .
De nationale parlamenter udelukkes , men Europa-Parlamentet trder ikke i deres sted .
Dette er en afdemokratisering , som vi ogs vil gre vore kolleger i de nationale parlamenter opmrksom p .
Det er imidlertid ikke kun de demokratiske , men ogs de retsstatslige mindstenormer , der skal fastholdes , og heriblandt hrer , at Domstolen fr fuld kompetence p de omtalte omrder .
<P>
Men jeg vil ogs gerne fremhve noget positivt : Den nye bestemmelser , isr i artikel 119 vedrrende kvinders ligestilling , er i det nu foreliggende traktatudkast vsentligt bedre end i det frste udkast fra det nederlandske formandskab .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Fru formand , mine damer og herrer , tillad mig , at jeg udtaler mig om to vsentlige sprgsml , for det frste stabilitetspagten og for det andet professor Montis handlingsprogram .
<P>
Allerfrst vedrrende stabilitetspagten .
De vil huske , at vi har haft meget intense forhandlinger mellem EuropaParlamentet , Kommissionen og Rdet om stabilitetspagten .
Jeg m sige , hr. formnd , at vi har haft en srdeles frugtbar dialog om dette sprgsml .
Parlamentet forelagde visse ndringsforslag , og jeg vil endnu en gang minde om de vigtigste punkter , som Parlamentet fremsatte .
<P>
For det frste , at vi er af den opfattelse , at der ved udformningen af stabilitetspagten br tages hjde for den skaldte gyldne regel , hvorefter investeringerne skal vre hjere end den nye nettogldstning .
Denne regel er allerede forankret i visse medlemslandes forfatninger , i andres er det endnu ikke tilfldet .
De medlemsstater , hvis forfatning indeholder denne regel , har for jeblikket visse problemer med den , og det viser , at det er en streng regel .
Jeg mener , at det ville vre godt , hvis denne regel blev forankret i stabilitetspagten .
Jeg ville ogs se med tilfredshed p , hvis denne regel gradvis blev gennemfrt i medlemslandenes forfatninger , da dette p den ene side ville vre i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , men p den anden side ogs vre en yderligere garanti for , at alle medlemslande arbejdede for stabilitet .
<P>
Det er det frste punkt , dvs. et krav fra Parlamentets side , og jeg m sige , at rdsformanden , hr . Zalm , egentlig tog dette meget positivt .
Det ville glde mig meget , hvis det var muligt at opn et resultat i denne henseende .
<P>
Det andet punkt , som vi forhandler om , er , at vi er af den opfattelse , at penge , bder , som betales , skal behandles efter almindelige budgetmssige principper , dvs. de skal tilflyde Det Europiske Fllesskabs budget .
Jeg ved , at man blandt finansministrene sger efter en ordning uden for budgettet .
Men , hr. formnd , jeg har det indtryk , at man her stadig sger efter et retsgrundlag .
Jeg ved ikke , om man fra Rdets side i sgningen efter et retsgrundlag i mellemtiden er stdt p en lsning uden for det europiske budget .
<P>
Vi som parlamentarikere er af den opfattelse , at det skal vre en lsning inden for det europiske budget .
Europa-Parlamentets Budgetudvalg har endnu en gang udtrykkeligt bekrftet dette .
Hvordan disse penge s fordeles , m afgres p et senere tidspunkt .
Dette sprgsml kan vi diskutere nrmere .
Her er EuropaParlamentet ogs rede til at gre sig kreative tanker .
I forhandlingerne deltog folk som hr . Christodoulou , som allerede tidligere har gjort sig bemrket som opfinder af den negative reserve .
Her er det ndvendigt at gre sig kreative tanker .
Det ville glde mig meget , hvis vi kunne opn et resultat .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Fru formand , i dokumentet fra regeringskonferencen er beskftigelse stadig kun retorik , den sociale sektor uden regelst og demokratiet forhindret ved hjlp af bureaukrati .
Med disse forudstninger vil Unionen ikke opn tillid blandt befolkningen .
P denne mde kan man ikke gennemfre udvidelsen .
Euroen bliver ikke en stabil valuta , hvis den bygger p massearbejdslshed og diskrimination .
Det er helt ndvendigt at f indfrt socialkonomisk kontrol med Den Europiske Centralbank , der i sin struktur er forblindet .
EU ' s institutioner er vigtige , nr hver befolkningsgruppe fler , at de reprsenteret .
Parlamentet , som desvrre har begrnset indflydelse , er for borgerne det eneste reprsentative organ , hvis arbejde de bent kan flge , og som de kan identificere sig med .
Det br ogs glde for Kommissionen .
Hvis de sm medlemslande fratages muligheden for at have deres egen kommissr , da vil EU ' s trovrdighed i borgernes jne dale , og EU-ikonen vil forsvinde .
<P>
Det er p sin plads med et tttere samarbejde mellem WEU og EU , nr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal gres mere effektiv .
Men en hurtig sammenlgning af WEU i NATO er ikke noget for de finske socialdemokrater .
Militr alliancefrihed og et trovrdigt forsvar har en lngere og i hvert fald for Finland en liges vellykket historie som indgelse i en militr alliance .
For jeblikket forsger man at indarbejde allianceindgelse i den nordlige geopolitiske situation , hvori den under de nuvrende forhold ville skabe usikkerhed .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fr. formand , af princip og i ligestillingens navn vil jeg ikke hentyde til kkkenudstyr , kkkenredskaber eller mad , det vil jeg overlade til mndene .
<P>
I de omkring 30 indlg , vi netop har hrt , har vi i grunden kun hrt tale om det samme .
Da vi ikke har nogen ratifikationsbefjelser , kunne vi sige til os selv , at vi ikke ville beskftige os med det .
Jeg vil sige , at der er to rsager til , at vi skal beskftige os med det .
Den frste er , at vi ret ofte kommer i kontakt med borgerne , og jeg tror , at det , der er blevet sagt her , ganske godt afspejler deres nsker .
De har fet nok af et Europa , der giver dem indtryk af , at der ikke tages hensyn til deres dagligdags problemer .
<P>
Den anden grund er , at selv om vi ikke har ratifikationsbefjelser i forbindelse med regeringskonferencen , s har vi den samstemmende udtalelse i forbindelse med udvidelserne .
Endvidere skal ogs de nationale parlamenter ratificere udvidelserne .
Helt rligt , hvis udvidelserne ikke forberedes p en god mde , er jeg ikke sikker p , at den offentlige mening vil vre positiv over for dem .
<P>
Af disse to grunde tror jeg , at den sidste forhandling i Europa-Parlamentet vil vre meget nyttig .
Jeg vil slutte med at sige , at vi gr strkt ind for demokratiet og Europa-Parlamentets befjelser .
Nr der er 42 indlg i denne forhandling , er der en rsag hertil , og jeg vil gerne sige flgende : vi har ikke tilstrkkelig legitimitet .
Helt rligt , hvis borgerne , nr jeg stiller op til valg , havde indtryk af , at jeg har en reel indflydelse p beslutningerne p europisk plan , ville jeg personligt ikke have bedt om ordet i dag .
Jeg ville sige til mig selv , at Parlamentet i sig selv reprsenterer noget vigtigt for borgerne .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand , forslaget er endnu utilstrkkeligt og dkker ikke de minimale krav , der er stillet .
Det afskaffer naturligvis ikke den evige blokering som flge af kravet om enstemmighed om , at den europiske kvinde ikke m diskrimineres .
For s vidt angr behandlingen af asylretten mellem medlemsstaterne har man i Spanien sagt , at Aznar allerede havde net det hele , men lyset svinder nu , hvor vi ser forslagene og teksterne .
<P>
Og hvorfor fr vi ikke noget vsentligt fra den nye franske socialistiske regering - fra det gode franske kkken - det er en mandschauvenistisk ret , en virkelig mandschauvenistisk ret , hr. rdsformand .
Og hvor er det hyklerisk , nr man bagefter siger , at man forsvarer den europiske kvinde !
Det kan ikke tilstedes . Hendes forslag fordmmer enstemmigheden og blokeringen af alle disse emner .
<P>
Dette er stadig skuffende , og man m hbe p , at denne tekst vil blive forbedret i den kommende uge , fordi der i modsat fald vil blive rettet et alvorligt slag mod det europiske borgerskab .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , hr. formnd , kre kolleger , jeg vil gerne her ved afslutningen af forhandlingen p vegne af de franske socialister klart understrege vor tilslutning til den europiske opbygning , vort nske om at se Amsterdam give den nyt liv og vort hb om , at den enkeltes indsats vil gre det muligt for os at overholde de fastsatte tidsfrister .
<P>
Det er faktisk absolut ndvendigt at udsende et klart og tydeligt signal til de europiske borgere , absolut ndvendigt at medtage den sociale og arbejdsmarkedsmssige del i traktaten , absolut ndvendigt at medtage fakta og umiddelbart vores prioritet for beskftigelsen og imod arbejdslsheden .
Endelig er det absolut ndvendigt at afbalancere den monetre stabilitet med konomisk vkst .
<P>
Det nederlandske formandskab gr en stor indsats , som jeg takker for , og jeg hber , at vi inden 16.-17. juni kan overvinde de sidste problemer for bedre at imdekomme borgernes forventninger .
Jeg ved , og det vil jeg gerne sl fast , at den franske regering vil gre sit yderste .
<P>
En sidste bemrkning , fru formand , for at udtrykke min glde over at se den offentlige administration medtaget i traktaten , idet jeg dog beklager , at den p nuvrende tidspunkt forbliver under afsnittet om konkurrence .
En ndring p dette omrde ville vre velkommen .
Lad os hbe , fru formand , at Amsterdam vil f succes og erstatte Maastricht-traktatens medtagne image i europernes hjerte og sind .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , jeg vil tillade mig at komme med et historisk citat :  Et spgelse gr gennem Europa  , nemlig de konomipolitiske forandringers spgelse .
<P>
Hvilken ny konomisk politik er det s , vi taler om , her i den nye fase , Europa er get ind i , og som indledtes med de britiske og franske valg ?
Vi mener , at den br have flgende kendetegn : den skal bevare de positive resultater af den hidtil anvendte politik , for disse findes , ssom kontrol med inflationen og genskabelse af virksomhedernes fortjeneste - positive ting , som br bevares .
Samtidig m vi imidlertid skaffe os af med den ensidighed , som har frt til de nuvrende tal for arbejdslshed , fattigdom og social udstdelse .
For at dette kan ske , m vi opgive afgudsdyrkelsen af markedets almagt og genoprette balancen mellem markedet og den statslige intervention .
I den nye epoke , vi gr ind i , br formlet med statslig indgriben ikke vre fuld beskftigelse skabt med et dselt forbrug , heller ikke med alt for mange unyttige arbejdspladser i den offentlige sektor .
Mlet er ikke at gre befolkningen til lutter offentlige tjenestemnd , det er ikke idealet .
Vort program er produktivitetens genopblomstring , som imidlertid krver interesse for arbejdstageren og en mere retfrdig fordeling af frugterne af arbejdet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Fru formand , det forudses , at det bliver ndvendigt p ny at forhandle inden for de kommende fem r .
Den tekst , vi har for os , er nemlig alene et ynkeligt dkke over nogle af inkonsekvenserne og svaghederne i Maastricht-traktaten .
De strste problemer er endnu ikke lst .
Der findes endnu ikke nogen politisk struktur , der kan kontrollere og vre retningsgivende for den fremtidige Centralbank , og at hvde , at det skal vre Det Europiske Rd , der skal spille denne rolle , er efter min opfattelse et forkert svar .
Der er ikke p fllesskabsniveau tale om nogen virkelig komplementaritet mellem den konomiske og den monetre politik , og en erklring og en protokol gr ikke den nuvrende opbygning mindre halt .
<P>
Til trods for erklringerne om det modsatte vil vi fortsat komme til at mangle en virkelig flles udenrigspolitik .
Tanken om at betro Rdets Generalsekretariat befjelser p dette omrde er ikke blot en antidemokratisk lsning - FN ' s generalsekretr str i hvert fald til ansvar over for generalforsamlingen - men ogs af tvivlsom effektivitet .
Der er ikke nogen reelle hensigter om at revidere kompetenceforholdene inden for Unionen .
<P>
Protokollen om subsidiariteten fremtrder som et smukt katalog over principper , men medlemsstaterne har til trods for de engagementer , de har ptaget sig , ikke revideret reglerne p komitologiomrdet , hvilket betyder , at de hvert r fortsat vil vre begravet i tusinder af bagatelagtige og detaljerede afgrelser .
<P>
Kunne der findes en lsning p disse problemer ?
Teoretisk ja , men i realiteten har de nationale diplomatier og Europa-Parlamentet aldrig troet herp .
<P>
Jeg vil slutte med en optimistisk bemrkning . Der synes at fremkomme gode nyheder fra det sociale Europa at dmme efter tilkendegivelserne i de seneste dage .
Jeg vil , hr. rdsformand , foresl , at man til Amsterdam indbyder den administrerende direktr for Renault , idet det for ham til forskel fra Europa-Parlamentet er lykkedes i traktaten at f indsat bestemmelserne om socialpagten .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Fru formand , det ville vre nyttigt , hvis Kommissionens formand lyttede til det , jeg har at sige .
Dette er et overordentligt vigtigt tidspunkt for Den Europiske Union .
I de sidste par r har borgerne i Den Europiske Union .. ..
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil gerne have , at vi kan lytte til vores sidste taler , hr . Alan John Donnelly , og dernst til Rdets og Kommissionens svar med den vrdighed , som sig hr og br for vort Parlament .
<P>
( Bifald ) Hvis De tillader , vil jeg gerne foresl Formandskonferencen , at den beskftiger sig lidt mere indgende med ndvendigheden af i fremtiden at afstte mere tid til s vigtige forhandlinger .
De skal vide , kre kolleger , at ligesom det ikke har vret rart for Dem at blive afbrudt , nr De overskred Deres taletid , har det overhovedet heller ikke vret rart for den siddende formand at skulle fratage Dem ordet .
<P>
( Bifald ) Jeg mener virkelig , at De br tage hensyn hertil , og nu bedes alle stte sig roligt ned uden at snakke , s vi frst kan lytte til hr . Donnelly og dernst til Rdet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Fru formand , vi er alle glade for den udtalelse , og forhbentlig vil Formandskonferencen tage sprgsmlet op .
<P>
Borgerne i Den Europiske Union fler helt klart , at Europa har bevget sig vk fra dem gennem de seneste r .
Derfor er regeringskonferencen i Amsterdam utrolig vigtig , s vi kan vende tilbage den en dagsorden , som folk forstr .
Det er ogs grunden til , at jeg siger til Rdet , at traktatens afsnit om beskftigelsespolitik ikke m blive et kosmetisk afsnit .
Det skal indeholde en grundig gennemgang af den type instrumenter , Kommissionen og Rdet skal bruge til at tackle den uacceptabelt hje arbejdslshed i Den Europiske Union .
I denne sammenhng m vi ogs sikre , at hvis vi skal have en vkst- og stabilitetspagt , som hr . Caudron var inde p , skal den vre velafbalanceret og indeholde elementer af stabilitet , men nok s vigtigt ogs vkstskabende elementer .
<P>
Nr Amsterdam-topmdet er overstet , skal vi have Rdet til at bede Kommissionen fremstte forslag til foranstaltninger , der kan omstte politikkerne til nedbringelse af arbejdslsheden i praksis .
Parlamentet er utrolig skuffet over , at der ikke er sket noget for at lse arbejdslshedsproblemet siden Essen-topmdet , og selv om hr . Santer sagde , at vi skal gre frre ting bedre , m vi ikke give kb p foranstaltninger , der kan nedbringe arbejdslsheden .
<P>
Jeg vil opfordre Rdet til , nr vi har afsnittet om beskftigelse , og nr vi har en pagt med en afbalanceret kombination af stabilitet og vkst , at det i Amsterdam beder Kommissionen fremstte forslag til en ny udviklingsmodel , der sikrer , at vi kan lse arbejdslshedsproblemet og problemerne med den sociale udstdelse og forsge at gre Europa vrdigt at leve i for borgerne .
<SPEAKER ID=61 NAME="Van Mierlo">
Fru formand , tak for den genersitet , hvormed De leder dette mde og ogs vil give mig en plads deri .
Jeg er imidlertid klar over , at efter denne forhandling vil beskedenhed fra min side vre p sin plads .
Jeg kender ogs deres dagsorden .
Jeg er meget taknemlig for Europa-Parlamentets bidrag , og det er jeg af to grunde .
For det frste fordi det er rigtigt , hvad en af Dem , fru Dury tror jeg , sagde , at EuropaParlamentet str tt p borgerne .
Det kan som institution naturligvis komme meget nrmere borgerne end det er nu , men de mennesker , som er medlemmer af det , str ofte selv meget nrmere borgerne end Rdets medlemmer .
Derfor har jeg lyttet godt til , hvad der her er sagt .
Det er desvrre umuligt for mig at svare alle , i hvert fald med det tidspres , som vi har .
Men det er heller ikke ndvendigt .
Jeg har sagt Dem , hvad jeg havde at sige , og De har sagt , hvad De havde p hjerte .
<P>
Nu kommer jeg til den anden grund til , at jeg er taknemlig , og det er at formandskabet m konstatere , at vi ved , at vi bakkes op af Europa-Parlamentet p meget vsentlige punkter , ssom udvidelsen af medbestemmelsen , udvidelsen af flertalsbeslutningsprocessen , overfrslen fra tredje til frste sjle , styrkelsen af Domstolens rolle , vgt p de grundlggende rettigheder , arbejde og milj , for blot at nvne et par ; De har egentlig nvnt dem alle sammen .
Naturligvis vil Europa-Parlamentet have mere .
Jeg har selv vret parlamentsmedlem i 30 r , men netop De i Europa-Parlamentet har i Europas udviklingsproces til opgave at lgge en slags professionel utilfredshed for dagen , hvad angr fremskridtene .
Gud vre lovet er De ogs storsindet nok til at sige , at der sker fremskridt , men De m i den forbindelse ogs vre utilfreds , for vi befinder os faktisk i en proces hen imod integration , og vi har brug for presset fra Europa-Parlamentet til at overvinde de vanskelige grnser , som ligger mellem medlemsstaterne , for hvem jeg nu har det privilegium at vre formand , men somme tider plages jeg alligevel af de grnser , som der nu engang er .
Det kommunautre m tilkmpes p bekostning af vore egne staters historie , og det er et arbejde , hvori Europa-Parlamentet spiller en meget vigtig rolle , ikke blot i dag .
Jeg m alligevel nvne den rolle , som Deres formand og Deres to reprsentanter , som nsten permanent har vret til stede under processen , og som har hjulpet os meget under diskussionerne , har spillet .
<P>
Jeg vil sledes begrnse mig til et par generelle bemrkninger .
Hvis vi nr til en aftale i Amsterdam - og jeg gentager , at der er gode udsigter til det - s kan det vre , at det , sledes som en af Dem siger , er mindre end hbet .
Men lad mig med det samme tilfje : Det er mere end forventet .
Mindre end hbet , mere end forventet .
Da vi for et halvt r siden stod over for hinanden , var Parlamentets tone hvad angik dets forventninger betydeligt mere negativ ; jeg lyttede dengang til Dem med den ydmyghed , som passer sig for en midlertidig myndighed , men det var ikke desto mindre et negativt billede .
Nr jeg s lytter til Dem i dag , fler jeg mig i hj grad trstet af , at der udgr s mange stimulanser fra Dem , og at De kan sttte de forslag , som foreligger , p s mange punkter .
<P>
De er alle sammen kommet ind p et par punkter .
Jeg nvner nu lige situationen omkring MU ' en .
Jeg m mske endnu en gang gentage , at det er rigtigt , at MU ' en i hj grad har lagt hovedvgten p det monetre , men det er en selvflge , og jeg kan endnu en gang minde om , at da vi for to r siden indledte beskftigelsesdebatten , syntes mere end halvdelen af medlemsstaterne , at det var latterligt , hvis Europa skulle til at fre en virkelig beskftigelsespolitik .
Sledes er vi begyndt , og nu er vi alligevel kommet et stykke videre , selv om det endnu er for meget sagt , at der er konsensus ; det skyldes naturligvis ogs de frygtelige arbejdslshedstal i Europa , som hjlper os med at indse , at det ikke kan vre anderledes , end at vi begynder p det .
<P>
Sprgsmlet er naturligvis , hvilken grad af gennemfrlighed den europiske politik har med hensyn til resultaterne vedrrende beskftigelse .
Det ville vre en stor fejl at tro , at det er Det Europiske Fllesskabs skyld , at der i jeblikket er s stor arbejdslshed i Europa .
Lad os dog frem for alt tnke p , at det i allerfrste rkke er den nationale stats opgave at gribe beskftigelsesproblemet an , men at Fllesskabet kan hjlpe dermed .
Jeg vil endnu en gang sige her , at det , hvis vi er skuffede over Europa , er godt at tnke p , at krisen i Europa i mange henseender er summen af kriserne i medlemsstaterne .
Med  krise  mener jeg magten til at lse sine egne problemer , og s taler jeg nu ikke om alle de problemer , som overskrider grnserne .
For Vesteuropas demokratier har et autoritetsproblem .
I processen med at tilvejebringe et Europa , der  giver og tager  , er en stor autoritet ndvendig i landene , og i alle vore lande diskuteres netop de nationale myndigheders autoritet , og denne tages ikke lngere som en selvflge ; den skal tilkmpes dr p borgernes bekostning .
Det er det problem , som vi har nu , hvor vi er p vej mod topmdet , og hvor vi forsger at komme et par skridt videre .
<P>
P grund af det franske valg drejer det sig nu om MU-pakken .
Jeg gentager endnu en gang , at ikke blot franskmndene synes , at der skal gres noget ved beskftigelsen , men jeg hrer det ogs i dag fra alle mulige sider .
Ogs i de forlbne dage , da premierminister Kok og jeg foretog vores rejse gennem Europa , mrkede jeg , at mange andre medlemsstater synes , at det er godt , at vi lgger strre vgt p beskftigelseselementerne .
Derfor aftalte vi s sent som i gr meget tydeligt med den franske regering og med prsidenten , at MU-pakken , og navnlig stabilitetspagten , ikke m lukkes op , for hvis vi lukker denne op , begynder man at vlge og vrage .
Selv om Frankrig ikke gr det , s vil andre lande gre det .
Der m dog til pakken tilfjes en modvgt med hensyn til beskftigelsen , og det m ikke betragtes som noget isoleret , men som noget , der er knyttet til stabilitetspagten .
Det er der overensstemmelse om i hvert fald hvad angr hensigten , og sledes hber jeg , at det er muligt at frdiggre hele pakken af forordninger , som jeg netop har nvnt , selv om de ikke behver vedtages i Amsterdam - vi har endnu seks mneder dertil .
Hvis det lykkes , udgr der en stor psykologisk kraft derfra .
Hvis det ikke lykkes , s kan man ikke sige , at topmdet er blevet en katastrofe , for vi har stadig et spillerum p seks mneder .
Det er umagen vrd at kmpe for det , og indtil nu har jeg mrket , at alle er rede til det .
<P>
S har jeg en enkelt bemrkning om gennemsigtigheden , som nsten alle har nvnt som et vigtigt punkt .
Der vil blive adgang til dokumenterne for alle borgere , iflge regler , som Rdet vedtager sammen med EuropaParlamentet .
Ved gennemfrelsen af gennemsigtigheden spiller Europa-Parlamentet en vigtig rolle .
Man havde gerne set , at rdsmderne var mere bne ; det kan der imidlertid ikke opns konsensus om , men i hvert fald vil det dog vre sledes , at resultatet af afstemningerne , stemmeforklaringerne og andre erklringer bliver offentlige , og nr man lgger dette til frnvnte , ser jeg alligevel , at der er foretaget et tydeligt skridt , for s vidt angr gennemsigtigheden .
<P>
Af og til fik debatten et lidt kulinarisk aspekt , fordi jeg brugte billedet af et kkken .
Man m altid passe p med at bruge billeder , for der bygges videre p dem , og man stilles til ansvar for dem p en sdan mde , at man tnker : Havde jeg dog ikke brugt dette billede .
Fru Roth sagde : Alle borgere vil ogs vre med til at lave mad .
Det kan vre , at dette er et stort nske , men jeg tror ikke , at maden ville blive bedre af det .
Men jeg forstr , hvad fru Roth mener , og jeg er enig med hende , nr hun siger : Borgerne vil forst , hvordan det Fllesskab , hvori de befinder sig , fungerer .
Jeg hber , at vi yder et bidrag dertil , som mske ikke opfylder alle hendes nsker ; men vi gr dog fremad p alle disse omrder .
<P>
Lige en sidste bemrkning om demokratiet , som mange har taget op .
Jeg har allerede sagt , at der efter min opfattelse gres fremskridt ; det anerkendes ogs med temmelig mange ord .
Dette er en proces , hvor man kun kommer videre skridt for skridt .
Kort sagt forholder det sig sledes , at hvor Unionens befjelser styrkes , er den almene holdning , at vi gr i retning af flles beslutningstagning .
Det er mere demokrati . Hvor EuropaParlamentets befjelser s ikke rigtig ges , er der alligevel en forbindelse til de nationale parlamenter - jeg siger ogs dette til hr .
Dankert . S var der et kvindeligt medlem , som sagde : Den anden sjle med denne flles beslutningstagning , den kommer ikke for Europa-Parlamentet .
Men i den anden sjle opretholdes stadig muligheden for at bruge vetoretten , bde i Det Europiske Rd og i det almindelige Rd , og enhver undladelse af at bruge veto kan vre genstand for kritik og diskussion i Parlamentet .
Der er sledes virkelig en parlamentarisk kontrol .
Der , hvor der overfres fra den tredje til den frste sjle , med hensyn til asyl , indvandring og visum , er der en overgangssituation med i den frste periode det nationale parlament ved hjlp af konsensus og derefter en forskydning til Europa-Parlamentet , hvor vi kommer i den anden periode , nr der trffes beslutning derom ved flles beslutningstagning .
Det er efter min mening en forskydning af kontrol , men ikke nogen formindskelse af kontrol .
<P>
Hr. formand , jeg har stadig bemrkninger nok til en halv time , hvis De satte pris derp , men jeg ved , at det ikke er i overensstemmelse med Deres egne interesser .
Jeg foreslr , at jeg slutter her .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. van Mierlo .
De har fortolket vore interesser srdeles godt .
<P>
Hr . Santer har herefter ordet .
<SPEAKER ID=63 NAME="Santer">
Hr. formand , efter formandens tale og svar kan jeg fatte mig i korthed .
Frst vil jeg gerne takke alle de talere , der har vist , at Kommissionen og Europa-Parlamentet str sammen omkring sprgsmlet om regeringskonferencen .
Jeg har i vrigt i talerne og i de beslutninger , som Parlamentet har vedtaget , konstateret , at strstedelen af elementerne i dets holdninger falder sammen med den holdning , som Kommissionen indtog i sin udtalelse allerede fra februar 1996 .
<P>
Dernst vil jeg gerne udtrykke min hyldest til Dem , hr. formand , til deres forgnger hr .
Hnsch samt til parlamentsmedlemmerne hr . Brok og fru Guigou , der har haft stor indflydelse p forhandlingerne og , hber jeg , p konklusionerne p regeringskonferencen , frst og fremmest p ministerplan , men ogs blandt de personlige reprsentanter .
Nr vi i dag har en ret afbalanceret pakke , s er det helt sikkert takket vre parlamentsmedlemmernes vedholdenhed og samarbejde og de delegerede p forskellige niveauer , at vi har kunnet gennemfre dette arbejde .
<P>
Og nu hr. formand , mine damer og herrer , vil jeg gerne simpelthen koncentrere mig om de to vsentlige aspekter , som , forekommer det mig , ogs har vret genstand for indlggene i forhandlingen .
<P>
Frst og fremmest sprgsmlene omkring MU ' en og beskftigelsen .
I min indledning her til morgen sagde jeg , at MU ' en , Den konomiske og Monetre Union , som navnet i vrigt antyder , omfatter to dele : den monetre del og den konomiske del .
Det er vigtigt , at MU ' en gr p begge ben .
Den monetre del er af indlysende rsager meget udviklet , det ved vi , og det glder vi os over .
Den er ogs centraliseret , og stabilitets- og vkstpagten supplerer den p bedste mde , idet mlet er at sikre budgetdisciplinen p en varig mde .
<P>
Det er helt berettiget , nr formanden Wilfried Martens og for et jeblik siden rdsformanden taler om : pacta sunt servanda .
Stabilitets- og vkstpagten blev vedtaget i nd og ord p Det Europiske Rds sidste mde i Dublin .
De ved , at forhandlingerne herom ikke har vret lette og gav anledning til et kompromis .
Det er sledes modaliteterne , ikke blot mlstningerne , men modaliteterne og substansen i stabilitetspagten , der blev vedtaget .
Der er sledes ikke tale om at ndre denne stabilitetspagt .
Det ville i vrigt resultere i et trovrdigheds- og tillidsproblem , der ville f alvorlige flger for tilliden mellem medlemsstaterne , og uden tvivl ogs p de internationale finansmarkeder .
Det ville ligeledes virke mod hensigten , for en stram politik og budgetdisciplin er garanter for en vedvarende vkst .
<P>
Derimod br den konomiske del decentraliseres .
Naturligvis forbliver de konomiske politikker medlemsstaternes ansvar , men de har forpligtet sig til at koordinere deres konomiske politikker i Rdet p grundlag af artikel 102 A og 103 i traktaten , og man kan og br uden tvivl beklage , at koordineringen af vore konomiske politikker ikke er blevet gennemfrt p samme mde som den monetre del .
Man m derfor udnytte instrumentet i artikel 103 fuldt ud , sdan som Kommissionen i vrigt har vist det i sin rapport om Europa som konomisk enhed p grundlag af Rasmussen-initiativet .
Vi m udnytte hele den europiske konomis vkstpotentiale og dens store indre marked .
<P>
Rdet br fuldt ud udnytte muligheden for at rette specifikke henstillinger til medlemsstaterne .
Det er ikke nok at skabe vkst , denne vkst m ogs skabe arbejdspladser .
De konomiske politikker br derfor vre centreret omkring vores frsteprioritet , og De har alle uden undtagelse understreget her i formiddag , at det er mlet med hele Deres politik .
Det er skabelsen af arbejdspladser , der er frsteprioriteten .
Hvis vi har held til at supplere stabilitets- og vkstpagten med en ny dimension uden at ndre dens indhold , men parallelt med det , der er gennemfrt p grundlag af artikel 102 A og 103 , har vi faktisk en helhed , og Den konomiske og Monetre Union kan fungere korrekt .
<P>
Vrdien af at medtage kapitlet  beskftigelse  i traktaten br ikke undervurderes , naturligvis forudsat at det indeholder de ndvendige instrumenter , der gr det muligt at definere og gennemfre en flles strategi for beskftigelsen .
Jeg har ofte gentaget her i denne forsamling , at socialpolitikken forbliver medlemsstaternes eget ansvar .
Men p den anden side kan ingen i dag forestille sig , at de femtens Europa med 370 mio. indbyggere , verdens strste kommercielle blok , kan forblive neutralt over for borgernes strste bekymring , nemlig arbejdslsheden .
<P>
Det er i denne nd , at jeg p grundlag af og som supplement til Jacques Delors ' hvidbog fra 1993 har lanceret tillidspagten for beskftigelse , og jeg er glad for i dag at kunne konstatere , at samtlige medlemsstater nu tilslutter sig den linje , jeg har foreslet .
Allerede for et r siden , 31. januar 1996 , da jeg prsenterede mig for denne forsamling , havde jeg en helt klar fornemmelse af , at vi mtte kmpe p to fronter , nemlig Den konomiske og Monetre Union , der ikke er et ml i sig selv , idet den flles mnt kun er et instrument til udvikling af en konomisk og social politik , og beskftigelsesfronten mod arbejdslshed .
Dette er de to akser i vores strategi , og jeg hber , hr. formand , at denne strategi vil blive konkretiseret af Det Europiske Rd i Amsterdam gennem underskrivelsen af pagten i den nd , jeg netop har beskrevet .
<P>
Min anden bemrkning er , at vi m stte os selv i stand til at forberede udvidelsen .
Alt for f indlg har omhandlet udvidelsesperspektiverne .
Men vi skal vide , at udvidelsen med landene i Central- og steuropa er en enestende chance , og som jeg sagde her til morgen , en historisk chance for for frste gang i 500 r at forsone vort kontinent med sig selv i fred og frihed .
Denne historiske chance m vi ikke lade g fra os .
Derfor skal udvidelsen vre en succes , men den kan kun blive en succes , hvis vi forbereder os p den , hvis vi gennemfrer en reform af vore institutioner for at forberede udvidelsen .
<P>
Derfor mener jeg , at vi med Amsterdam har det kraftige signal , vi har brug for , for at Kommissionen i overensstemmelse med den strategi , vi vedtog p det seneste mde i Det Europiske Rd , kan arbejde videre med udvidelsen .
Hvis dette er tilfldet , og hvis denne evaluering godkendes af Parlamentet , s er Kommissionen parat .
Jeg kan i dag sige , at Kommissionen vil vre parat til 15. eller 16. juli at fremlgge hele den krvede dokumentation , udtalelserne om de forskellige medlemsstater , de finansielle perspektiver for 1999 , den ndvendige reform af politikkerne for den flles landbrugspolitik , strukturfondene , samhrighedsfonden med den indflydelse , de vil f p den fremtidige udvidelse .
Vi er parate , forudsat at Amsterdam bliver en succes .
Dette er , hvad der str p spil i Amsterdam , og jeg tror , at vi skal vre meget opmrksomme p , at denne indsats ligeledes opfylder vore forventninger og vore nsker .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Santer .
<P>
Jeg har modtaget ni beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr straks over til afstemningen .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
ndringsforslag 47 er bde i vor afstemningsliste og den svenske oversttelse opfrt som et ndringsforslag til punkt 4 c ) og ikke til punkt 1 , som vi netop talte om .
Jeg beklager og anmoder formanden gentage afstemningen p dette punkt eller kontrollere , hvor PPE-Gruppen har ment , at ndringsforslaget skulle indsttes .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Fru Thors , det er fastslet , at afstemningen , selvom der var en fejlagtig oplysning i ndringsforslaget , er foreget p grundlag af den tekst der svarede hertil .
I vrigt kan resultatet ikke ndres , nr afstemningen frst har fundet sted .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , undskyld jeg bryder ind , men jeg tror , at vi br holde os til den rkkeflge , ndringsforslagene kommer i , for at forhandlingen kan forlbe ordentligt . ndringsforslag nr .
47 , som De netop har sendt til afstemning , vedrrer ikke betragtning C , men stk . 4 , litra C , hvis jeg har forstet teksten korrekt .
Da ingen ser ud til at flge med , kunne vi mske flge beslutningen , selv om den jensynligt er uden betydning for vore kolleger .
Og da afstemningen har fundet sted , men jensynligt p et tidspunkt , hvor den ikke burde have fundet sted , kan De uden problemer omstde den .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg beklager , men det er blevet kontrolleret s godt som overhovedet muligt , at dette ndringsforslag ikke vedrrte det stykke , der i princippet var anfrt , men at der var tale om et andet ndringsforslag .
Derfor har vi holdt afstemning om den tekst , som ndringsforslaget henviste til .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , som forslagsstiller sammen med hr .
Anastassopoulos og hr . Lucas Pires finder jeg , at der er sket en forveksling i forsamlingen som flge af , at Parlamentets tjenestegrene fra starten havde tilkendegivet , at afstemningen skulle finde sted i forbindelse med punkt 4C .
<P>
Selvom Parlamentets tjenestegrene har rettet denne fejl , mener jeg , hr. formand , at der er forskellige grupper , som ikke har bemrket dette .
Som flge heraf , hr. formand , finder jeg , at vi br stemme endnu en gang om dette emne .
Dette forekommer mig at vre ren sund fornuft .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , det var lidt forvirret .
Det erkender jeg , for rkkeflgen var forkert p min afstemningsliste , men vi fandt det og stemte i henhold til det , min gruppe havde til hensigt at stemme .
Jeg mener ikke , at det er ndvendigt med endnu en afstemning .
Vi fandt det i tide , fordi De gav os et par sekunder til at finde det i .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Som fru Green netop har bemrket , var der ikke tale om nogen forvirring i denne forbindelse .
Afstemningen om det pgldende ndringsforslag er afsluttet , uden at forslagsstillerne gjorde mindste indsigelse p dette tidspunkt , og nr afstemningen en gang er afsluttet , kan resultatet af den ikke ndres .
<P>
Vedrrende ndringsforslag nr . 50
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="De Vries">
Hr. formand , nu er vi net til punkt 8 .
Det indeholder et vigtigt krav fra EuropaParlamentet , nemlig kravet om fastlggelse af en ensartet valgmetode i god tid fr valget til Europa-Parlamentet .
<P>
ndringsforslag 50 fra Den Socialdemokratiske Gruppe svkker vores krav om en ensartet valgmetode .
Jeg vil gerne ppege over for Parlamentet , at den nye britiske udenrigsminister i gr sagde flgende i det britiske underhus :  Det er vores nske og hensigt at indfre en ny valgmetode baseret p lister og proportional reprsentation til de nste valg til Europa-Parlamentet  .
<P>
I lyset af denne vigtige holdningsndring hos den britiske regering vil jeg hre , om Den Socialdemokratiske Gruppe vil trkke ndringsforslag 50 tilbage , sledes at vi kan vedtage punkt 8 uden at udvande det ?
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , hr. de Vries br sge at forst , prcis hvorfor Den Socialdemokratiske Gruppe har stillet dette ndringsforslag .
Alle medlemmer af Labour er klar over Labours politik .
Det er ikke noget problem for os .
Det er mske et problem for de britiske konservative , men ikke for os .
Vi er meget tilfredse med den holdning .
Jeg m fortlle Dem , at grunden til , at vi har stillet dette ndringsforslag , er , at ordet  vsentlig  iflge hele gruppen betyder , at hvis disse punkter ikke omfattes af traktaten , br vi ikke sttte traktaten .
Det , vi nsker , er at blde det lidt op , og det er den holdning , hr. de Vries altid har accepteret , ikke at true .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , dagen fr sagde indenrigsminister Jack Straw , som er ansvarlig for valgreglerne , i underhuset , at Labours manifest ikke indeholdt nogen forpligtelse til at indfre proportionalvalg eller det regionale listesystem til valget til Europa-Parlamentet i 1999 .
S med Labour er der frit valg .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Godt .
De er blevet underrettet om , hvad der sker i det britiske underhus .
Men vi sidder her i EuropaParlamentet og m fortstte afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , det generer mig , at lederen af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe her i Parlamentet har forsgt at fordreje den britiske regerings holdning under forhandlingen .
Udenrigsministeren sagde ikke , at vi ville indfre proportionalvalg til valget i 1999 ; han sagde :  Det er vort nske og vor hensigt at indfre et nyt valgsystem baseret p lister og proportionalvalg til det nste valg til EuropaParlamentet  .
Men han sagde ogs :  Jeg sagde dengang , at tidsplanen er meget stram , og vi vil undersge , om det er muligt .
Vi har bestemt ikke opgivet det  .
S De skal vre klar over , hvad udenrigsministeren sagde .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Hr .
Titley , det var ikke til forretningsordenen . Det vedrrte forretningsordenen i Deres politiske gruppe og ikke i Parlamentet .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bernardini">
Parlamentet skal i dag udtale sig efter andenbehandling om Rdets flles holdning om det ottende direktiv om sommertid .
Der er tale om en vigtig retsakt for vore medborgere , et konkret bevis p gennemfrelsen af borgernes Europa .
<P>
Efter min mening br to punkter nvnes : anvendelsen af subsidiaritetsprincippet og flgerne af denne tidsndring .
Det erklrede ml med det ottende direktiv er at harmonisere den periode , hvor sommertiden anvendes , hvilket jeg tilslutter mig , men det er ligeledes at evaluere de tidsmssige forskelle mellem medlemsstaterne .
Det er p dette plan , at subsidiaritetsprincippet fr hele sin betydning .
Rdet og Kommissionen br bje sig herfor og lade medlemsstaterne afgre nytten af tidsndringerne .
<P>
Jeg kommer nu til det andet punkt : flgerne af tidsndringerne .
Vi modtager i vores egenskab af folkevalgte og reprsentanter for de europiske borgere anmodninger , bemrkninger , kommentarer og forslag om det hensigtsmssige i denne tidsndring .
For at man kan evaluere det hensigtsmssige heri , navnlig i lyset af udvidelsen af Unionen mod st , der m ledsages af en udvidelse af tidszonerne , haster det med at f udarbejdet en detaljeret rapport efter hring af alle de berrte parter .
Alle aspekterne m analyseres nje i lyset af erfaringerne .
<P>
Jeg mener , at vi , inden vi plgger nogen form for forpligtelser , skylder os selv at lytte og undersge forholdet mellem fordele og ulemper .
Men indtil da synes jeg , at vi skal vre positive over for en harmonisering af datoerne for sommertidens start og slutning .
<SPEAKER ID=79 NAME="Caudron">
Vi skal i dag gennemfre andenbehandlingen af betnkningen af Beller om sommertid .
<P>
Jeg vil gerne her minde om nogle vigtige punkter : Kommissionen har indtil nu fremlagt anvendelsen af sommertid som den enkelte medlemsstats frie valg , en perfekt konkretisering af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Men den seneste udvikling i debatten om sommertid , som den tidligere franske regering satte igang igen , synes at antyde , at Kommissionen ikke lngere stiller sig tilfreds med at angive dato og tidspunkt for overgang til sommertid , men ogs vurderer det hensigtsmssige i , at den anvendes i hele Unionen .
<P>
Som begrundelse nvner Kommissionen problemerne med at skabe et indre marked , hvor tiden ndrer sig fra medlemsstat til medlemsstat .
Denne begrundelse er ikke gyldig for Det Forende Kongerige , Irland og Portugal .
<P>
Eftersom Kommissionen i dag siger , at vi skal have den samme tid i hele Den Europiske Union , og talrige undersgelser har vist , at fordelene ved en overgang til sommertid er marginale og ulemperne betydelige , opfordrer jeg derfor Kommissionen og Rdet til at overveje simpelthen at opgive princippet om overgang til sommertid .
<P>
Betnkning af Read ( A4-0171 / 97 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Read .
Sikring af borgernes adgang til teletjenester af hj kvalitet og til rimelige priser er for os af afgrende betydning .
<P>
Vi er imidlertid bekymrede for , hvordan direktivforslagets artikel 7 , stk . 2 , som ikke er udformet entydigt , vil blive fortolket .
<P>
Hvis de etablerede teleudbydere kan siges at have en  strk markedsposition  , jf. artikel 7 , stk . 2 , plgges de en rkke begrnsninger og forpligtelser , som skaber lettere markedsadgang for potentielle operatrer .
<P>
I Danmark kan en rkke etablerede teleselskaber siges at have en  strk markedsposition  , hvis man anser fastnet og mobilnet for separate markeder .
Hvis man derimod anser nettene for et samlet marked , kan selskaberne ikke siges at have en  strk markedsposition  , og de vil sledes ikke kunne plgges de omtalte begrnsninger og forpligtelser , som kan vre medvirkende til at bryde monopolagtige tilstande p telemarkedet .
<P>
Det er derfor vigtigt , at artikel 7 , stk . 2 , fortolkes sledes , at fastnet og mobilnet anses for separate markeder .
<SPEAKER ID=81 NAME="Titley">
Det glder mig at sttte min kollega fra det britiske arbejderparti , Mel Read , i hans opfordring til at vedtage dette forlig med Ministerrdet .
Selvom vi alle br glde os over de personlige og forretningsmssige fordele , som et mere liberalt telekommunikationsmarked vil bringe , m vi ogs vre opmrksomme p at sikre forbrugernes interesser .
<P>
At sikre , at en universel tjeneste er til rdighed for alle vore borgere , og give dem mulighed for at tage deres nummer med til en ny adresse indebrer praktiske fordele for publikum .
Nr alt kommer til alt , vil de potentielt store fortjenester , der vil blive opnet af telekommunikationsselskaberne , blive finansieret af kunder , der betaler deres regninger .
<P>
P samme mde er tanken om , at store telekommunikationsselskaber ikke br vre i stand til at misbruge en monopolstilling , af afgrende betydning .
Til gengld for , at man tillader selskaberne at konkurrere p det nye marked , er det rigtig , at de skal opfylde deres forpligtelser over for deres betalende kunder .
Det er rart at se , at den nye britiske arbejderpartiregerings holdning over for markeder og kunder accepteres p EU-plan , hvilket er endnu et tegn p potentialet for en konstruktiv britisk involvering i EU .
<P>
Det Europiske Rd
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Punkt 4 c ) i beslutningen om udkastet til Amsterdam-traktaten gik kun igennem med nd og nppe .
Det var heldigt , at det gik igennem , men der er , bde her i Parlamentet og andre steder , behov for en bredere forstelse af , hvad det drejer sig om .
Det vigtigste , Unionen kan gre for at skabe en bredygtig , stabil politik , som frer til flere og nye arbejdspladser , er at gennemfre foranstaltninger , der styrker konkurrenceevnen .
Det vil sige deregulering og get fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Det ville vre delggende at indfre foranstaltninger , som skadede investeringsklimaet i medlemslandene .
Europa m vre strkt p globalt plan og gre op med utidssvarende og forldet politik .
<P>
I Storbritannien har der for nylig vret valg om dette sprgsml .
I den forbindelse drftede man fleksible regler p arbejdsmarkedet .
Nu glder det om at leve op til disse p europisk plan .
For at ge fleksibiliteten p arbejdsmarkedet krves der ikke blot effektive flles foranstaltninger , strkere konkurrenceevne og deregulering , men ogs nationale foranstaltninger .
<SPEAKER ID=83 NAME="Berthu">
De to vigtigste sager p Det Europiske Rds mde i Amsterdam , nemlig pagten om budgetstabilitet i forbindelse med den flles mnt og det udkast til traktat , der er resultatet af regeringskonferencen , vedrrer forskellige omrder , men de passer perfekt sammen i deres sgen efter det samme ml : at underordne nationerne , at stoppe munden p de nationale parlamenter og at omdanne medlemsstaterne til simple lokalsamfund .
Det fderalistiske orkester fortstter sledes med at spille uden ophr , mens skibet gr ned .
<P>
Det fderalistiske orkester fortstter med at spille ; i udkastet til traktat finder vi en ny forgelse af antallet af flertalsafstemninger i Rdet , en styrkelse af processen med flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet , en overfrsel til centralt plan af talrige nationale kompetencer , der indtil nu er blevet anset for at vre af afgrende betydning , navnlig inden for immigration og sikkerhed , fjernelse af al personkontrol ved grnserne og udvidelse af de fortolkningsbefjelser uden kontrol , der tildeles Domstolen .
<P>
Til denne blokering oppefra kommer de tarvelige trakasserier i stabilitetspagten , som ptvinger en militaristisk opfattelse af Europa , og som de tidligere nationalstater og de ansvarlige alligevel accepterer uden at blinke .
Man tror , man drmmer .
<P>
Men samtidig gr skibet ned , fordi vore samfund vender et sdant Europa ryggen .
Hvorfor ? Alle de fderalistiske foranstaltninger , der netop er blevet nvnt , er baseret p en samhrighedstanke , som hr .
Santer i vrigt understregede kraftigt her i formiddag : altid mere samhrighed , altid mere konvergens , altid mere enhed for at Europa skal blive strkere . Denne opfordring til samhrighed har sin egen logik , men det er en katastrofal partiel logik , fordi den ikke tager hensyn til realiteterne i vore lande , deres forskelligartethed , der netop er deres styrke uden , at der er behov for alle de mekanismer til bureaukratisk ensretning , som man vil plgge dem .
<P>
Hvad der er endnu vrre , er , at man kan se , at disse mekanismer i sig selv fjerner Europa fra befolkningens egentlige bekymringer .
Alt i alt mister Europa det i tilslutningen blandt borgerne , som det tilsyneladende vinder i kunstig samhrighed .
<SPEAKER ID=84 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Regeringskonferencen har vist , at EU-flertallet ikke interesserer sig for hverdagens konkrete problemer - for EU-ideologerne drejer det sig om at gre EU til at magtpolitisk instrument .
Der kommer ganske vist nogle smukke ord om ligestilling , beskftigelse , bredygtig udvikling og benhed .
Men andet end smukke ord bliver det ikke til .
<P>
Der kommer ikke noget retligt effektivt beskftigelsesml , der kan danne modvgt til EU ' s krav om konomiske stramninger .
<P>
Der kommer ikke nogen skrpelse af afsnittet om miljgarantien , sledes at den virkelig bliver en garanti , der kan sikre et medlemsland ret til at have strengere miljbestemmelser end EU .
Kommissionen vil stadig kunne afvise de lande , som nsker skrappere miljbestemmelser .
<P>
Europol bliver til et  operativt samarbejde mellem politistyrker  - alts ikke kun et administrativt samarbejde mellem politimyndigheder .
Desuden skal Europol-politifolk kunne operere p  en anden medlemsstats omrde  ( og i den forbindelse nyde diplomatisk immunitet ) .
Der tages med andre ord et stort skridt hen mod et fderalt EU-politi , et  EU-FBI  .
<P>
Schengen-aftalen inkorporeres i EU , og hele dette retlige samarbejde overfres fra det mellemstatslige til det overstatslige omrde .
Nu bliver det i stedet EU , der skal trffe afgrelse om alt vedrrende indvandring , asyl , grnser , pas og visa .
<P>
Efter spansk anmodning tilknyttes der en protokol , hvorefter EU-borgere ikke skal kunne f asyl i et andet EU-land .
Men kan et demokrati ikke undertrykke visse grupper ?
Er det rimeligt , og i overensstemmelse med Genvekonventionen af 1951 , at samtlige EU-lande forpligter sig til aldrig at give asyl til baskiske , irske eller korsikanske frihedsbevgelser ?
Er indfrelsen af en sdan bestemmelse ikke det samme som at sige , at EU er en stat ?
<P>
EU vil  styrke og udvikle sin gensidige politiske solidaritet  , dvs. tale med n stemme i udenrigspolitikken .
EU fr en udenrigsminister , som benvnes generalsekretr , og et udenrigsministerium , som benvnes  enhed for politikplanlgning og for hurtig varsling  .
Det indebrer sledes et definitivt farvel til de sm landes mulighed for , i kontrast til stormagternes handelspolitiske handlingslammelse , at tage kraftigt til orde i international politik for at forsvare menneskerettighederne .
<P>
Nu skrpes EU ' s mlstning om  gradvis udformning af en flles forsvarspolitik , som vil kunne fre til et flles forsvar  .
Militralliancen WEU skal  gradvis integreres i Unionen  , og EU-staterne skal  gennem samarbejde p rustningsomrdet sttte den gradvise udformning af en flles forsvarspolitik  .
Hvordan skal et land , som nsker at opretholde en trovrdig neutralitetspolitik , kunne g med til dette ?
Det er uacceptabelt set fra et svensk synspunkt !
<P>
Den nye traktat hvdes at medfre strre benhed , eftersom alle borgere fr ret til at se samtlige dokumenter .
Senere fratager man dem imidlertid denne ret , idet det bliver op til hver enkelt EU-institution at bestemme , hvilke dokumenter der kan udleveres og til hvem .
Da der samtidig ikke skal ske en journalisering af den indgende post , er det umuligt at anmode om et bestemt dokument - man ved jo ikke , hvilke der findes .
<P>
I betragtning af ovenstende undrer vi os over , hvor nrhedsprincippet og hensynet til EU-borgerne er blevet af .
Vi stemmer derfor imod beslutningsforslaget som helhed og vil opfordre det svenske folk til ikke at godkende resultatet af regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=85 NAME="Lindqvist">
Der er en lang rkke punkter i beslutningsforslaget , som betyder get magt til EU p de nationale parlamenters bekostning .
Det glder MU , som vil fre til en kraftig centralisering af den konomiske politik under Den Europiske Centralbank i Frankfurt med en svag demokratisk kontrol .
Det glder styrkelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med flertalsafgrelser og integration af WEU i EU-traktaten .
Det glder Schengen-aftalens inkorporering i EU-traktaten og overfrslen af afgrelser af asyl- , flygtninge- og visumsprgsml m.m. fra sjle 3 til sjle 1 .
<P>
I stedet burde man have lagt strre vgt p udvidelsen og den demokratiske proces hen imod et paneuropisk samarbejde samt p beskftigelsen , miljet og en langsigtet bredygtig udvikling .
Havde ndringerne i hjere grad rettet sig mod disse omrder , havde det ogs fremmet forholdet til borgerne .
<P>
Det er baggrunden for , at jeg har stemt imod beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=86 NAME="Mann, Thomas">
Er den fem minutter i tolv eller allerede fem minutter over tolv med hensyn til at f Det Europiske Rd til at tage fornuftigt fat p borgernes behov ?
I en tid med 18 , 5 mio arbejdslse i Den Europiske Union m medlemsstaterne ptage sig et flles europisk ansvar for at opn mere beskftigelse .
Netop vi kristelige demokrater som tilhngere af den sociale markedskonomi vil ikke tillade , at man forhindrer sociale fremskridt svel som varige konomiske fremskridt .
<P>
Et af de vsentligste elementer i Maastricht II-traktaten vil derfor vre beskftigelseskapitlet .
Det fortjener kun sit navn , hvis det hverken bestr af uforpligtende erklringer eller frer til jobskabelsesforanstaltninger i millionklassen , som alligevel ikke kan finansieres .
Det skal vise veje ud af beskftigelseskrisen i hele Fllesskabet uden at ndre princippet om , at medlemsstaterne fortsat er hovedansvarlige for at bekmpe arbejdslsheden og ndre strukturerne i regionerne .
<P>
Den Europiske Union tilfrer en mervrdi , ved at den samordner medlemsstaternes foranstaltninger , muliggr en regelmssig og intens erfaringsudveksling og sttter gennemfrelsen af pilotprojekter .
Forudstningen for , at det lykkes , er , at medlemsstaterne opnr enighed om at sikre et hjt beskftigelsesniveau og er rede til regelmssigt at vurdere dette flles ml .
P baggrund af en rsrapport om de opnede resultater skal der bnes mulighed for en offentlig debat - ogs i Europa-Parlamentet - om , hvad der er opnet , og hvad der ikke er gennemfrt .
<P>
Det Europiske Rd har selv fastsat grundlaget for den flles vej med henblik p bekmpelse af arbejdslsheden .
P topmdet i Essen vedtog det en omfattende strategi vedrrende medlemsstaternes samarbejde p det arbejdsmarkedspolitiske omrde .
Koncentrationen af foranstaltningerne om beskftigelsesintensive omrder - lige fra investeringer i erhvervsuddannelse over sttte til mlgrupper med problemer til en forgelse af beskftigelsesintensiteten - skal viderefres .
<P>
Denne konkrete politik giver borgerne i Den Europiske Union et perspektiv .
Den indeholder den politiske forpligtelse for medlemsstaterne til varigt at investere i Europas vigtigste kapital , nemlig de menneskelige ressourcer .
<SPEAKER ID=87 NAME="Miranda">
Det netop afsluttede topmde burde og kunne reprsentere en ndvendig kursndring , som bringer Den Europiske Unions udvikling i overensstemmelse med folkenes vilje og med nutidens virkelige behov .
<P>
Vi mener , at kampen mod arbejdslsheden ubetinget br gives frsteprioritet .
Hermed mener jeg bekmpelse af arbejdslshedens dybestliggende rsager og ikke alene indfjelse af nogle vage hensigter i traktaten .
<P>
Hvis det skal lykkes , er det ndvendigt definitivt at opgive de nuvrende monetaristiske og nyliberale tendenser - i srdeleshed de nominelle konvergenskriterier - og erstatte dem med retningslinjer , der fokuserer p konomisk vkst , jobskabelse og social dialog , virkeliggrelse af samhrighedsprincippet , bekmpelse af spekulative kapitalbevgelser , beskyttelse af de offentlige tjenester og miljbevarelse .
<P>
Vi er selvflgelig bevidste om ndvendigheden af at forberede udvidelsen og opfylde de indgede forpligtelser , navnlig hvad angr indledning af forhandlinger .
<P>
Men ikke alene m forberedelserne af udvidelsen ikke blokere for den ovenomtalte kursndring , de br ogs f os til at tnke nrmere over udvidelsens problemstilling .
<P>
Vi afviser p det kraftigste , at udvidelsen anvendes som pskud til at traktatfste institutionelle ndringer , som skader de mindre landes interesser ; og vi krver ligeledes , at der tages behrigt hensyn til de eventuelle virkninger af udvidelsen for disse lande .
<P>
De valg , der i den seneste tid har fundet sted i nogle af medlemslandene og navnlig valget i Frankrig , er et klart og utvetydigt udtryk for de europiske befolkningers nske om ndringer .
<P>
Tiden er nu inde til at imdekomme dette nske .
<P>
Da det foreliggende kompromisforslag , der er vedtaget af nogle af de politiske grupper i Parlamentet , ikke gr i ovennvnte retning , kan vi ikke stemme for det .
<SPEAKER ID=88 NAME="Wolf">
Topmdet i Amsterdam vil vre et lavpunkt i den nyere europiske integrationshistorie .
Ingen af de store opgaver , som EU str over for , bliver blot tilnrmelsesvis lst : opfyldelse af forpligtelserne fra Rio , bekmpelse af massearbejdslsheden , forberedelse af de lovede udvidelser mod st og syd , demokratisering af EU , regulering af det indre marked i socialkonomisk henseende - intet af dette kan sikres p grundlag af det , der p nuvrende tidspunkt er forberedt .
I denne situation taler Parlamentet smukt om den stadig mere kritiske situation , som EU under et nyliberalt hegemoni har fet sig manvreret ud i - i stedet for at gribe den historiske chance for at foretage justeringer , som er opstet efter valgene i Storbritannien og Frankrig .
Dermed demonteres Parlamentet endnu en gang .
<P>
Traktatudkastet
<SPEAKER ID=89 NAME="Bonde">
Hr. formand , Maastricht II-traktaten , som den bliver vedtaget her den 17 . , i hvert fald hvis den flger oplgget , er ikke en forfatning for en ny stat , men den ligner .
Maastricht II er ikke en overbygning p selvstndige lande , men det er en selvstndig bygning .
En selvstndig bygning , som fr et demokratisk fundament , hvor man kan straffe de lande , der ikke er demokratiske .
Der bliver friheds- og menneskerettigheder , man m ikke diskriminere p grund af kn , alder , seksualitet ; det er ting , der normalt er i en forfatning .
Der bliver en generalfuldmagt , hvor man har mulighed for at skaffe sig selv nye kompetencer .
Der er bemyndigelse til enkeltlande til selv at regulere lnoverenskomster , kulturen , undervisning og sygehuse - ogs sdan som der er i almindelige forbundsstatsforfatninger - medier , offentlig servicevirksomhed og ytringsfriheden .
Der er subsidiaritetsprotokol , hvor forrangsprincippet bliver slet fast .
Der er udenrigspolitik med flertalsafgrelser , en slags start p et flles udenrigsministerium , forsvaret bliver knyttet til , retspolitik og politi , territoriet mister staterne kontrol over .
Magtmidler kommer til , mnt , militr og politi .
Det eneste , der mangler , er demokrati , og det er jo grunden til , at jeg stemte imod i dag .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg har stemt imod , fordi det nederlandske formandskabs tekst , som topmdet i Amsterdam skal tage endeligt stilling til , er brygget sammen p en mde , s de europiske befolkninger ingen relation har til den .
De er ikke blevet informeret .
Iflge Eurostat ligger andelen af oplyste borgere p omkring 2 % .
<P>
Desuden har teksten absolut intet at byde p .
Det er udelukkende ord , samtidig med at den lgger op til lnker , afsavn , ja selv arbejdslshed .
Reprsentanterne for Rdet og Kommissionen gik rundt om ordet beskftigelse mindst hundrede gange , og kun efter pres indfjede de en eller anden protokol eller bestemmelse om arbejdslsheden i traktaten .
Som om vi har fet 20 mio arbejdslse , fordi ordet ikke stod i traktaten .
Det har imidlertid andre rsager , nemlig det socialpolitiske system , der glder i Fllesskabet .
Denne tekst , dette sammenbryg , dkker op til det store kolde bord for de multinationale monopoler , og alle beslutningsforslagene fungerer som tjenere ; derfor stemte jeg imod disse .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , jeg stemte imod denne tekst , da den ikke lover eller opbygger noget demokratisk Europa , men derimod en autoritr centralstat .
I Maastricht-traktatteksten forekommer gang p gang begrebet omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Men man tilbyder os ingen muligheder for benhed i relation til offentligheden .
Der indfres ingen yderligere demokratiske kontrolmekanismer , tvrtimod svkkes de .
Sprogbrugen er meget interessant her . Det , der tidligere i europiske politik altid var begrebet  frihed  , er blevet til begrebet sikkerhed , den indre sikkerhed og den eksterne sikkerhedspolitik .
<P>
Sikkerhed bliver imidlertid ikke skabt gennem mere demokrati , gennem beskftigelsespolitik eller gennem social sikring , men kontrolleres derimod internt af regeringerne via Schengen og Europol og sikres eksternt gennem en ny udenrigs- og militrpolitik .
Hr . NN kontrolleres ikke af Parlamentet , derimod er det en mellemstatslig tilgang , og menneskene eller parlamentarikerne er ikke inddraget her .
<P>
Supermagtsdrmmene som led i denne integration finder deres hjdepunkt i WEU ' s integration , og den er heller ikke underlagt en demokratisk kontrol .
Derfor kan man som demokrat ikke sttte en sdan tekst .
<SPEAKER ID=92 NAME="Berthu">
I forbindelse med det udkast til traktat , der prsenteres p Rdets mde i Amsterdam , giver Europa-Parlamentet sig ud for at vre ked af , at dette udkast mangler fderalistiske ambitioner .
I virkeligheden anvender Parlamentet blot endnu en gang sin gamle taktik , der bestr i at krve det maksimale for siden hen at trkke sig tilbage og samtidig protestere over kompromiser , der dog udgr vigtige fderalistiske fremskridt , som Parlamentet i det skjulte er tilfreds med .
<P>
De nationale regeringer skulker sdvanligvis med en lethed , der er s utrolig , at den kun kan skjule frivillige afkald .
<P>
Vi befinder os her i njagtig denne situation .
Tag for eksempel forslagene til udkast til traktat p omrderne sikkerhed , retlige anliggender og immigration .
I henhold til Europa-Parlamentets beslutning er udkastet til traktat utilstrkkeligt , fordi det ikke indeholder nogen mulighed for , at enkeltpersoner kan indbringe en sag for Domstolen .
Men denne protest tjener hovedsagelig til at fjerne opmrksomheden fra tekstens fderalistiske realitet ; hvis den vedtages , vil sprgsml om personers bevgelighed , asyl , immigration fremover ikke lngere henhre under den nationale kompetence , men derimod ligge i Fllesskabets skd , hvor Kommissionen har eneret til at tage initiativer , Domstolen har fortolkningsbefjelserne , og Rdet trffer beslutning med kvalificeret flertal ( med mindre der er tale om enstemmighed og flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet ) .
<P>
Disse forslag reprsenterer et ekstraordinrt fderalistisk spring , idet immigrationssprgsml fremover vil blive afgjort i Bruxelles .
Det franske folk vil ikke mere alene kunne trffe beslutning om den interne politik p dette omrde , og partierne m slette kapitlet om immigration fra deres programmer i forbindelse med de nationale valg .
Man kan i vrigt sprge sig selv , hvorvidt alt dette er i overensstemmelse med den franske forfatning .
<P>
For at vi bedre skal kunne sluge denne enorme pille , benytter det nederlandske formandskab sig af en aldeles hyklerisk strategi , som dog tidligere har vist sig at give pote : man indskriver et princip i traktaten , men udskyder anvendelsen heraf i nogle r for at give borgerne indtryk af , at de i mellemtiden eventuelt har ret til at fortryde , hvilket i virkeligheden slet ikke er tilfldet .
<P>
Sledes bestemmes det i det nuvrende udkast , at Rdet i sprgsml om bevgelighed , asyl og immigration , der kommer ind under Fllesskabets kompetence , fortstter med at trffe beslutning med enstemmighed i tre r efter traktatens ikrafttrden ; kontrollen med personer ved grnseovergangene opretholdes , men hjst i 5 r ; Europol gives operationel kompetence p medlemsstaternes omrde , men frst efter 5 r .
<P>
Til Europa-Parlamentets beklagelser , der kun har til forml at vende opmrksomheden fra de vsentlige sprgsml , kommer sledes formandskabets manipulationer , der har til forml at f vedtaget farlige principper ved at give udseende af , at konsekvenserne frst viser sig p lang sigt eller , at de er teoretiske .
Den store fderalistiske strategi er i gang for at latterliggre befolkningerne .
<SPEAKER ID=93 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
Vi har visse indvendinger mod beslutningen .
Punkt C , 1 , litra c , og 12 kan lses sdan , at nogle nsker at udstte udvidelsen , men vi gr ind for den fastsatte tidsplan .
De reelle vanskeligheder er budget og landbrug frem for det institutionelle .
<P>
I punkt 1 er litra a ikke helt korrekt , litra b er tendentist , og litra c er som nvnt ovenfor en eventuel trussel mod udvidelsen .
<P>
Punkt 3 kan vi ikke stemme for , da det er omfattet af et dansk forbehold .
Punkt 5 stemmer vi imod , fordi det er omfattet af et dansk forbehold .
Punkt 6 kan vi ikke stemme for p grund af henvisningerne til 3. sjle og hentydningen til sammenstningen af Kommissionen .
<P>
P trods heraf stemmer vi for beslutningen , fordi den sttter de omrder , der er vigtigst for os , nemlig benhed , demokrati , menneskerettigheder , milj , forbrugerbeskyttelse og beskftigelse , og fordi vi ikke har en gold indstilling til forandring af EU , som vitterligt trnger til gennemsyn hist og her .
<SPEAKER ID=94 NAME="Lulling">
Jeg stemte ikke for beslutningen , da jeg ikke mener , at der er grundlag for at fjerne reglen om enstemmighed og for at inddrage Parlamentet i faststtelsen af mandatet , nr tingene stiller sig , som de gr , i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=95 NAME="Thors">
Da plenarmdets formand afveg fra den afstemningsliste , som jeg var i besiddelse af , vidste jeg , og temmelig mange i salen med mig , ikke , hvad der egentlig blev stemt om , da ndringsforslag 47 pludselig kom til behandling .
Derfor fremgik det ikke under afstemningen , at jeg , som jeg havde nsket at gre , stttede ndringsforslag 47 , som understregede vigtigheden af at bevare balancen mellem store og sm lande .
Desuden vil jeg gerne fremhve , at den beslutning , som nu er blevet vedtaget , efter min opfattelse br fre til , at Parlamentet anlgger et positivt syn p de kommende udvidelsesforhandlinger .
<SPEAKER ID=96 NAME="Voggenhuber">
Amsterdam-traktaten betyder intet skridt i retning af et europisk demokrati .
Tvrtimod : Revisionen af Maastricht-traktaten indeholder flere mellemstatslige procedurer uden en tilstrkkelig parlamentarisk og retslig kontrol .
Princippet om deling af befjelserne bliver dermed absurd .
Uden flles beslutningstagning bliver den i vrigt nskelige gede anvendelse af flertalsbeslutninger i Rdet srdeles farlig .
<P>
Traktaten indfrer ikke benhed i forbindelse med lovgivningen , og Parlamentet opnr heller ikke medbestemmelses- og kontrolrettigheder p centrale omrder af integrationen , som f.eks. Den Monetre Union .
<P>
Den nye traktat tilvejebringer ingen balance mellem Unionens politiske og konomiske integration .
P trods af forsikringerne om , at man er forpligtet til at arbejde for en bredygtig udvikling , er EU fortsat bundet af logikken om ubegrnset konkurrence .
Maastricht II garanterer ikke , at landene kan bevare eller indfre hjere miljnormer .
Indfrelsen af miljafgifter nvnes ikke i traktatudkastet .
<P>
Beskftigelseskapitlet er et ordrigt intet .
Der tales ikke om mlstningen om fuld beskftigelse .
Amsterdamtraktaten indeholder ingen finansielle og institutionelle instrumenter med henblik p at gennemfre en aktiv beskftigelsespolitik p EU-plan .
Der tales om samordning af medlemsstaternes beskftigelsespolitik , men disse har som flge af spndetrjen i form af konvergenskriterierne for lngst mistet det budgetmssige spillerum for effektive tiltag p beskftigelsesomrdet .
<P>
Sdan som traktaten ser ud for jeblikket , undergraver den demokratiet og de borgerlige rettigheder , de egentlige fundamenter for den europiske enhed .
<P>
Nu er det op til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter at indg en alliance med henblik p at opn et europisk demokrati og arbejde for , at regeringskonferencen udsttes .
For som traktaten ser ud nu , er den ikke acceptabel .
Resultatet br vre vigtigere end at overholde tidsplanen .
<SPEAKER ID=97 NAME="Willockx">
Europa str ved en korsvej .
Afslutningen af regeringskonferencen er den frste vigtige forfaldsdag .
For at uddybe Den Europiske Union yderligere og forberede den p det nste rhundrede m traktaterne , m spillereglerne og institutionerne tilpasses .
<P>
Bedmmelsen af regeringskonferencens resultater vil ske ud fra tre kriterier :
<P>
1.Den lammende enstemmighedsregel skal begrnses mest muligt .
En effektiv optrden fra Den Europiske Unions side er stadig umulig , s lnge en enkelt medlemsstat kan fortstte med at lade sine nationale interesser vre vigtigere end alle Unionens indbyggeres interesser.2.Den sociale del skal styrkes .
Den Europiske Union skal lytte til sine indbyggere og skal give et svar p kravet om arbejde og et menneskevrdigt liv for alle .
Derfor skal det sociale afsnit forbedres .
Derfor opfordrer vi ligeledes til indfjelsen af et effektivt beskftigelsesafsnit i traktaten .
Balancen mellem den monetre politik og den sociokonomiske politik skal genoprettes.3.Den demokratiske involvering af Europa-Parlamentet i den anden og tredje sjle skal forbedres .
Den Europiske Union skal sttes i stand til at optrde med henblik p bevarelsen af freden og sikkerheden bde inden for Unionen og uden for .
Europa-Parlamentet skal inddrages bedre i denne politik og skal p en rkke vsentlige omrder kunne overtage de demokratiske fortrin , som de nationale parlamenter mister.Det nederlandske formandskabs forslag - for s vidt som vi kender disse - giver med hensyn til disse tre kriterier endnu for f perspektiver .
P PSE-Gruppens vegne opfordrer jeg kraftigt til , at der gres betydelige bestrbelser i Amsterdam for at forbedre disse tekster og foretage skridt i retning af de holdninger , som Europa-Parlamentet gentagne gange har indtaget . Ogs i det beslutningsforslag , som vi netop har godkendt .
<P>
Hvis det skulle vise sig , at der mangler tid eller politiske muligheder for at gre betydelige fremskridt , br en kort udsttelse altid foretrkkes frem for en tom ske .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Fremskridtene inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik 1996
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0193 / 97 ) af Spencer for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigsog sikkerhedspolitik ( januar-december 1996 ) .
<P>
Det glder os meget , at hr. minister van Mierlo stadig er til stede , og vi benytter gerne lejligheden til nu at hre Deres bemrkninger p Rdets vegne til denne betnkning af hr . Spencer .
<SPEAKER ID=99 NAME="Van Mierlo">
Fru formand , jeg er hr . Spencer meget taknemlig for , at han er s venlig at ville ndre rkkeflgen p grund af mig .
Det ville vre logisk , hvis han frst talte , men frem for alt hen imod de sidste dage inden et topmde som dette viger logikken konstant for begivenhederne , og jeg m hurtigt til Bonn til et meget vigtigt mde med en af nglepersonerne i det problem , som vi i jeblikket har , og jeg benytter sledes med taknemlighed dette generse tilbud .
<P>
P vejen mod afslutningen af regeringskonferencen , hvori der strbes mod at forberede Unionen p fremtidens udfordringer , er det meget vigtigt ikke at tabe af syne , hvor vi i jeblikket str , og hvad vi i den forlbne periode har opnet . Dette er ikke blot med hensyn til den europiske integration i al almindelighed , men ogs p den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks omrde .
I den betnkning , som det rede medlem hr . Spencer har udarbejdet for ret 1996 og det dertil knyttede beslutningsforslag skitseres der p dette omrde et blandet billede .
Det konstateres ogs , at det er vigtigt , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik bliver mere effektiv og sammenhngende .
Rdet har samme opfattelse , og bl.a. derfor udgr bestrbelserne efter strukturel forbedring af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks funktion en del af regeringskonferencen .
<P>
Men lad os ikke tabe af syne , at Unionen her faktisk str ved begyndelsen af en lang vej , en vej hvor der jo i de forlbne r er gjort ikke ubetydelige fremskridt .
P den baggrund m vi formulere vore forventninger og danne os en mening .
<P>
Som De ved , er grundlaget for Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik lagt i Maastrichttraktaten .
Dette politiske omrde ligger selvflgelig p grnsen mellem dels de nationale staters traditionelle befjelser , der har udviklet sig historisk , dels den europiske integrations realitet .
Den mde , hvorp den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik udformes , giver udtryk herfor .
En strk flles udenrigs- og sikkerhedspolitik baserer herved sin styrke p Unionens medlemsstaters enighed .
Udformningen af denne flles politik p dette omrde betyder i virkeligheden opnelse af en erkendelse af flles interesser , som der skal gives udtryk for .
P nogle omrder er denne erkendelse udviklet mere end p andre , men det er i hvert fald tydeligt , at der opstr en proces med gradvis udvikling .
<P>
Denne udvikling afspejles p institutionelt plan i vksten af det europiske politiske samarbejde i lbet af de seneste 25 r til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i praksis siden Maastricht .
De institutionelle reformer p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde , som nu overvejes inden for rammerne af regeringskonferencen , udgr et videre skridt i denne proces og br ogs betragtes som sdan .
For blot ti r siden var det nsten en selvflge , at den konomiske kmpe Det Europiske Fllesskab p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde var en kolos p lerfdder , og at dette omrde ikke var nogen faktor af betydning .
<P>
Denne situation , der er plagt af den geopolitiske situation , var i virkeligheden unaturlig .
Men Berlinmurens fald og blgen af demokratisering i Central- og steuropa stillede alligevel Fllesskabet uventet og lynhurtigt over for nye udfordringer .
Europa br i meget hjere grad end hidtil give udtryk for dets egen politiske identitet og vgt .
Og den mde , hvorp det vil ske , begynder efterhnden at aftegne sig , selv om det ogs er tydeligt , at denne proces stadig vil krve temmelig lang tid .
<P>
Under regeringskonferencen ser vi s at sige bestemmelserne i Maastricht-traktaten om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i lyset af de erfaringer , som vi har gjort i de forlbne r , og af de behov , som vi har identificeret med henblik p fremtiden .
Det er rigtigt , at erfaringerne med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks instrumenter stadig er begrnsede , og det er ogs rigtigt , at offentligheden ofte har indtryk af , at Unionen stadig ikke optrder handlekraftigt .
Men lad os vre realistiske .
Skyldes det instrumenterne eller medlemsstaternes beredvillighed til at arbejde med dem ?
En effektiv og handlekraftig flles politik p dette omrde forudstter jo nsket om og beredvilligheden til samarbejde , baseret p erkendelsen af , at vore flles interesser str p spil .
<P>
Unionen er under udvikling og forbereder sig p sin fremtid , ogs hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vore forbindelser med de associerede lande i Central- og steuropa og i Middelhavet bliver stadig snvrere .
Desuden arbejder vi p den varige udformning af vore forbindelser med landene omkring os i steuropa og i Middelhavsomrdet .
For s vidt angr problemerne p vort eget kontinent , ssom i Hviderusland , det tidligere Jugoslavien og Albanien , begynder Unionen i stigende grad at spille den rolle , som tilkommer den , og som er tildelt den .
Den forsger at spille denne rolle i godt samarbejde med organisationer ssom De Forenede Nationer , Europardet og OSCE med anvendelse af alle disponible midler .
Det betyder ikke , at Unionen kan foresl eller plgge lsninger p kort sigt , men Unionen udver dog indflydelse p det udenrigspolitiske omrde , som passer til dens interesser , bl.a. i lyset af omfanget af dens konomiske forbindelser med de pgldende lande .
Det er tydeligt , at genoprettelse og fremme af politisk og konomisk stabilitet i denne forbindelse gr hnd i hnd og ogs for Unionen og dens medlemsstater er af stor betydning .
Instrumenter som frtiltrdelsesstrategien , PHARE og TACIS er i denne forbindelse af stor betydning .
<P>
Ogs i forbindelserne med de vrige nabolande har Den Europiske Union vret meget aktiv i den forlbne periode .
Den videre udvikling af Euro-Middelhavsdialogen er et vigtigt eksempel derp .
Den proces , som begyndte med Barcelona-konferencen , har udviklet sig til et system med snvrere konomiske forbindelser og en mere intensiv politisk dialog , som er af strategisk betydning for Unionen , dens medlemsstater og vore naboer i syd .
<P>
Med naboerne i steuropa er forbindelserne ogs blevet snvrere .
Unionen forsger gennem udvikling af bredt formulerede handlingsplaner at omstte f.eks. forbindelserne med Den Russiske Fderation og Ukraine til et varigt og betydningsfuldt partnerskab .
P denne mde yder Unionen sit bidrag til udformningen af en stabil , europisk sikkerhedsstruktur .
<P>
Med hensyn til udviklingerne i Mellemsten og i omrdet omkring de store ser i Afrika har Unionen ogs get sine bestrbelser . For begge omrder er der udnvnt srlige reprsentanter , henholdsvis hr .
Moratinos og hr . Ajello , for at give udtryk for Unionens engagement og for at gre Unionens politik mere effektiv .
Det er imidlertid nok tydeligt for Dem , at Unionen kun kan spille en stttende rolle i disse omrder .
De problemer , som ligger til grund for konflikterne , m de pgldende i frste instans selv tage fat p .
Men Unionen kan faktisk godt spille en stttende rolle . Mgling og forebyggende diplomati supplerer sledes anvendelsen af humanitr sttte og anden sttte .
Jeg har personligt kunnet iagttage , hvor stor betydning det havde , at vi udnvnte hr .
Moratinos i Mellemsten , for fra det jeblik , ogs fordi formandskabet arbejdede meget mlrettet p det , opstod der egentlig for frste gang den anerkendte situation , at Europa spiller en fuldgyldig , politisk og ikke blot konomisk rolle i fredsprocessen i Mellemsten .
Det er af strste betydning , at vi fortstter med at forsge at lade dette vre komplementrt med de amerikanske bestrbelser .
I for hj grad og for lnge har denne barnlige holdning med hensyn til kompetence - hvem m gre hvad i Mellemsten - spillet en rolle .
Mellemsten er for Europa af vital betydning .
Jeg har selv indtryk af , at ogs det amerikanske diplomati krer fast , hvis det europiske diplomati ikke supplerer det .
Dette punkt har vi hidtil efter min opfattelse udnyttet omhyggeligt og harmonisk .
Det er muligt fra nu af at vre aktiv der i en meget strre kongruens .
<P>
Forbindelserne mellem Unionen og vore transatlantiske partnere er i det hele taget videreudviklet i den forlbne periode .
Hvor vi somme tider har forskellige meninger om anvendelsen af midler - vi har f.eks. andre opfattelser af nytten og effektiviteten af isolation eller boykot - har vi dog i hj grad de samme mlstninger , normer og vrdier .
Denne overensstemmelse kommer til udtryk i samarbejdets rkkevidde inden for rammerne af den transatlantiske dialog .
For nylig opnede vi her gode resultater p topmdet mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater .
Ligesom jeg netop sagde om Mellemsten , har vi nu behov for at samarbejde .
Det var ogs vigtigt i forbindelse med den for vrigt uheldigt forlbne affre med hensyn til et flles beslutningsforslag om menneskerettighedspolitikken i Kina , men det var i hvert fald hvad Europa og De Forenede Stater angr et udmrket samarbejde .
Her var samarbejdet inden for Europa noget mindre selvflgeligt .
<P>
Et snvrere samarbejde med hensyn til den politiske dialog komplementerer ogs vore konomiske forbindelser med de latinamerikanske lande samt med vore vigtigste partnere i Asien .
Topmdet mellem Den Europiske Union og ASEAN er et eksempel p en forhandlingsform , hvor der kan udveksles synspunkter p en benhjertig og konstruktiv mde .
Ingen havde troet , at det ville vre muligt p ASEAN-topmdet i to en halv time , sledes som vi gjorde , at diskutere situationen i Burma meget bent .
Det gennemtvang vi , men p en sdan mde at det ikke virkede forstyrrende .
Sledes kan man efter min mening med lidt velovervejet diplomati komme meget lngere , end vi ofte har troet .
<P>
Unionen er p denne mde ikke lngere primrt en handelspartner , men ogs og i stigende grad en vigtig partner i den udenrigspolitiske dialog .
At det i denne forbindelse er vigtigt , at der hersker overensstemmelse inden for Unionen om den politik , der skal fres , er en selvflge .
Kun hvis vi taler med n stemme , vil der blive lyttet til os .
Denne enighed , baseret p erkendelsen af flles interesser , lader sig simpelt hen ikke gennemtvinge af institutionelle strukturer .
Det er derfor s meget vigtigere , at vi inden for Rdets rammer , men ogs i dialogen med Dem som reprsentanter for Unionens folk , udveksler synspunkter og forsger at n til overensstemmelse om de udenrigspolitiske udfordringer , hvormed Europa konfronteres .
I den forbindelse hjlper det naturligvis , hvis strukturen hjlper os lidt .
Vi har hidtil fundet de mest uforpligtende strukturer , den mellemstatslige struktur og konsensus .
Enhver kan sledes i sidste jeblik gre , hvad han vil og blokere noget .
Vi m gre dette vanskeligere , og det gr vi ogs i traktaten .
<P>
Jeg indrmmer , at strukturerne ikke er afgrende . Men hvor fristelserne er store , kan en struktur hjlpe med at modst disse .
Det er det , vi er i frd med . Det er hensigten med vore bestrbelser , og dermed vil jeg slutte .
Jeg takker Dem for , at De har givet mig lejlighed til at tale til Parlamentet p denne mde .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Jeg takker rdsformanden mange gange for redegrelsen vedrrende udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
<SPEAKER ID=101 NAME="Spencer">
Fru formand , tak til den fungerende rdsformand for hans bemrkninger .
Jeg er altid glad for at kunne efterkomme formandskabets nsker i hbet om , at vi mske vil se svel det nederlandske formandskab som andre formandskaber lidt oftere i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
<P>
Som De nvnte , er dette den rlige betnkning om ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er fastlagt i traktaten .
Eftersom dette er den tredje sdanne forhandling har jeg i r udarbejdet nogle sammenlignende tabeller , der viser tendenserne - og i nogle tilflde manglen p tendenser - for instrumenterne for denne politik .
Jeg str i gld til det fremragende sekretariat , som har srget for en hj grad af prcision i disse komplekse data .
I tredje del af min betnkning vises disse data for frste gang med deres geografiske fordeling , hvor de spreder sig fra landene i resten af Europa til nsten alle andre omrder af verden .
<P>
Jeg ser frem til den dag , hvor vi kan lfte blikke fra FUSP ' s institutionelle udvikling og koncentrere os om debatten af de vsentlige aspekter af Europas forbindelser med resten af verden ; en debat om verdens tilstand p lige fod med vores vellykkede debat om Unionens tilstand .
Jeg var meget glad for og tiltrukket af den fungerende rdsformands henvisning til kkkener og tallerkener under formiddagens forhandling .
Det er helt korrekt .
Med hensyn til udenrigspolitik skal vi srge for at komme i gang med maden og lade vre med at bekymre os om vandrrene .
<P>
Desvrre er denne lykkelige situation endnu ikke indtruffet , s anden del af min betnkning indeholder endnu en gang en liste over vores kritik af de steder , hvor FUSP ikke har udviklet sig som forudset i Maastricht .
Det er en fortlling om institutionel tilbageholdenhed og den europiske solidaritets lejlighedsvise svigten som flge af handelsmssigt pres .
<P>
Jeg nsker ikke kun at koncentrere mig om politikkens fejl og mangler , for der sker fremskridt .
For tyve r siden blev vores manglende evne til at handle samlet i udenrigspolitiske sprgsml ikke anset for hverken overraskende eller noget , vi skulle fle os skyldige over .
For ti r siden flte vi os skyldige over vores manglende evne .
For fem r siden havde vi udviklet hensigter og retorik , men havde hverken institutioner eller de grundlggende regler .
Efter Maastricht fik vi nogle mekanismer , men vi har ikke vret gode til at bruge dem .
Vi har leget lidt med dem ude i periferien , men vi har ikke brugt dem som ledetrde i de store sprgsml , som Unionen str overfor .
<P>
Jeg er mest bekymret over den virkning , den fejlslagne indsats har haft p offentligheden , navnlig den fejlslagne indsats , bde politisk og teknisk , i krigene i eks-Jugoslavien , hvor offentligheden forventede , at vi reddede menneskeliv , men hvor indsatsen slog fejl .
Jeg mener , at det , vi kan lre af indsatsen i Bosnien , er , at Unionen i sidste instans m have mulighed for at gribe ind militrt .
Hvis vi viger bort fra den mulighed , er vi dmt til blot at betale for ikke-europiske landes fredsskabende indsats .
I den sammenhng m vi g i gang med en proces , der skal bringe Den Europiske Union og Vestunionen tttere sammen .
<P>
Min betnkning indeholder et afsnit , endnu en nyhed , om Parlamentets , formandens , udvalgenes og delegationernes rolle .
Jeg er en fanatisk tilhnger af parlamenternes , bde de nationale og Europa-Parlamentets , deltagelse i FUSP .
Jeg accepterer ikke doktrinen om , at udenrigsanliggender er forbeholdt den udvende magt .
Efter min mening er de udvende instanser i Europa allerede alt for strke og parlamentarikerne for svage .
Denne fremgangsmde synes at vre baseret p kronens suvernitet i udenrigsanliggender , et argument , som det amerikanske senat afviste allerede i denne store republiks allerfrste r .
Jeg finder det i orden at sge denne indflydelse , men det krver , at vi er selvkritiske hvad angr vores egen indsats som institution , ikke mindst med hensyn til vores tendens til at skyde fra hoften med uopstteligheder her i plenum .
<P>
Jeg tilslutter mig Jacques Santers bekymrede bemrkninger fra i formiddags om forsgene p at begrnse sammenhngen i Kommissionens rolle som forhandler p Unionens vegne i henhold til artikel 113 og 238 .
Frste sjle indeholder vigtig udenrigspolitik , og vi m ikke afvise dens betydning .
For mig at se er udenrigspolitik , som Europas vlgerkorps opfatter det , ikke begrnset til klassisk diplomati af den type , som stjler hele opmrksomheden hos dem , der dagligt beskftiger sig med FUSP .
For enhver magt , men isr for en overvejende civil supermagt som Unionen , skal udenrigspolitik vre en blanding af handel og konomi , af milj og udvikling , af sikkerhed og menneskerettigheder .
Den skal vokse og vre rodfstet i borgernes opfattelser og de ting , de nrer gte frygt for .
Der er ikke kun tale om den tekniske proces med frdiggrelsen af en traktatrevision .
Det er ikke kun et spil for diplomater .
Det drejer sig om handel , arbejdspladser , trke og orkaner .
Det drejer sig lige s meget om det , der foregr i Kyoto og Genve , som det , der foregr i Moskva og Washington .
<P>
Vi hber p fremskridt i Amsterdam .
Vi str ikke med tilbageholdt ndedrt , som man siger .
Men vi str parat til at spille vores rolle i skabelsen af en politisk virkelighed , som lever i den europiske befolknings tanker , uanset hvad medlemsstaterne fremkommer med i form af en reformeret og forbedret FUSP efter Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , p min gruppes vegne vil jeg takke ordfreren , hr . Spencer , for hans betnkning .
Jeg tror , at han i denne betnkning og i det tilhrende beslutningsforslag har nvnt de rigtige punkter .
Ogs tak til hr . Van Mierlo for hans udfrlige forsvar af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1996 .
Det syntes jeg alt sammen var udmrket .
Samtidig har jeg ogs konstateret , at det her i denne Forsamling i dag drejer sig om en pligtmssig forhandling bagefter , hvis konklusion desvrre allerede str fast .
Det gr ikke godt med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og Europa-Parlamentet ville vre bedre tjent med indflydelse under udviklingerne p det flles udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde end med den slags debatter bagefter .
Der tvivles her i Forsamlingen ikke p betydningen af den flles udenrigspolitik .
I dag m vi kun evaluere .
Medlemmer af min gruppe vil komme ind p forskellige dele af politikken .
<P>
Man m sige , at Unionen i 1996 p det udenrigspolitiske omrde ikke indfriede forventningerne .
P en rkke omrder er der ganske vist gjort fremskridt , og det vedrrte da ogs for det meste omrder , som faktisk falder ind under den frste sjle , jeg tnker p humanitr hjlp og p intensiveringen af forbindelserne med Centralog steuropa samt det tidligere Sovjetunionen .
I mange andre situationer var EU fravrende , eller ogs var EU ikke i stand til at yde et afgrende bidrag til lsningen af konflikter og spndte situationer .
Der var i mange situationer ikke tale om en flles menneskerettighedspolitik , og navnlig de store medlemsstater holdt i en rkke vigtige situationer fast ved deres egen optrden , ved deres egne opfattelser .
Og ogs USA , hvilket allerede er sagt , kom til hjlp et antal gange i situationer , som vi egentlig selv skulle have klaret .
Og det er rgerligt , for Den Europiske Union er en vigtig faktor , den er ogs en vigtig sponsor for mange internationale aktiviteter , og det fremgr for lidt , det er for lidt synligt ogs for borgerne .
Jeg tnker f.eks. p Den Europiske Unions rolle i FN .
P sikkerhedsomrdet m vi afvente , hvad Amsterdam vil resultere i , heller ikke der synes jeg , at billedet med hensyn til Den Europiske Union er optimistisk , hvad vi ser , er egentlig frem for alt , at NATO i de seneste r synes at klare det udmrket p bekostning af udviklingen af Den Europiske Unions rolle .
<P>
Spencer-betnkningen udtaler sig klart om , hvad der skal ndres .
Vi sttter dette .
Der m skabes bedre institutionelle vilkr for Unionens udenrigspolitik , navnlig inden for konfliktforebyggelse .
Men det har kun mening og vil kun virke , hvis ogs medlemsstaterne selv bliver noget mere ambitise , nr det glder samarbejdet p det udenrigspolitiske omrde .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , jeg er meget glad for offentliggrelsen af denne betnkning .
I betnkningen fremhves Den Europiske Unions ineffektive politik p netop dette omrde .
Jeg synes , at det er ironisk , at vi henviser til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
P mange omrder har vi ikke nogen politik , og nr vi har , er det sjldent nogen flles politik .
I betnkningen fremhves en rkke kritiske omrder , hvor politikken er slet fejl .
Der tales om den manglende reaktion p de fortsatte problemer i Bosnien-Herzegovina og de manglende initiativer vedrrende Kosovo , manglen p en effektiv reaktion p de fortsatte problemer p Cypern og vores forbindelser med Tyrkiet samt manglen p en langsigtet politik for Mellemsten og Afrika .
<P>
Det er ogs pinligt og skammeligt at mtte indrmme , at vores reaktion p den nylige krise i Albanien ogs har lidt under visse mangler .
Der angives en rkke grunde til dette .
Vi skjuler os ofte bag strukturelle mangler , og jeg vil bestemt erkende , at der findes strukturelle mangler , ikke mindst kravet om enstemmighed .
Men det er ikke hele historien .
Se for eksempel Den Europiske Unions manglende evne til at reagere enigt p de fortsatte brud p menneskerettighederne i Kina - et sprgsml , vi skal drfte senere .
Her har de konomiske interesser vundet over de politiske principper , og hvis det ikke lykkes os at handle som en enhed , navnlig nr der er tale om principsprgsml , fr vi ikke nogen geopolitisk rolle .
S vi skal helt klart drfte problemet om strukturelle mangler , men vi m ligeledes erkende , at vi mangler principper i nogle af de mder , vi skaber vores politik p .
<P>
Jeg hber , at denne regeringskonference vil tage sig af problemet med strukturelle mangler , at vi slipper for enstemmighedsafgrelser og erstatter dem med afgrelser med kvalificeret flertal , at vi styrker forholdet med Kommissionen og Parlamentet p hele dette omrde og bevger os vk fra det mellemstatslige samarbejde , samt at vi lover at stte gang i en egentlig debat om rammerne for en forsvarspolitik , der forhbentlig omfatter Vestunionen og EU-sjlen .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren endnu en gang .
Betnkningen viser , hvor vores svagheder ligger , og lad os hbe , at vi navnlig i resten af ugen og i Amsterdam begynder at f rettet op p dette .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , som bekendt er den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik et vitalt punkt i Den Europiske Union , ikke s meget med sin eksistens som med sin manglende tilstedevrelse .
Utallige gange har vi her i salen understreget Europas manglende evne til at fre en reel flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvilket frer til , at Europa altid betaler regningen , uden at det spiller nogen egentlig rolle p internationalt plan .
<P>
Forsigtigt , rligt og klartseende fremhver hr . Spencers betnkning denne situation i mange af sine punkter .
Samtidig giver den imidlertid ogs de retningslinjer , som er ndvendige , hvis Unionen ogs p dette omrde skal ptage sig sin rolle .
Den krver styrkelse af Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med vedtagelsen af flles aktioner og holdninger , og dets deltagelse i internationale forhandlinger .
Den understreger betydningen af en flles sikkerhed , som isr vil blive genspejlet i konomisk og social stabilitet , i frre og mindre voldsomme etniske konflikter samt fremme af den fortsatte integration , dvs. en sikkerhed , som br stte rammen om det 21. rhundrede med militre konflikter og sammenstd lagt bag os .
<P>
Desuden foreslr Spencer-betnkningen parlamentarisk kontrol med finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvilket alle medlemsstater som bekendt ikke kan tilslutte sig .
Vi har her at gre med et vigtigt , overordnet sprgsml , som stadig str bent .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Spencer med hans glimrende arbejde .
Desvrre er FUSP ret skuffende , og den nuvrende situation ndrer ikke p dette faktum . Hr .
Spencer tager ved lre af den europiske magteslshed , eller endog udviskningen af Europa fra den internationale diplomatiske scene .
Krisen i eks-Jugoslavien afslrede Den Europiske Unions manglende handleevne .
I dag er situationen desvrre den samme i forbindelse med situationen i Albanien .
<P>
Da Europa ikke har en egentlig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , kan det ikke spille den rolle , som det burde , hvilket blandt andet er at genoprette freden .
Hvordan kan det vre anderledes , hvis FUSP forbliver medlemsstaternes udtryk p mellemstatsligt niveau ?
Regeringskonferencen skulle kunne rde bod herp ved at styrke princippet om politisk solidaritet samtidig med , at den gr det muligt for medlemsstaterne ikke at deltage aktivt i visse flles aktioner .
Rdet har indtil nu i alt for ringe omfang benyttet sig af flles aktioner og flles holdninger og har udvist en ijnefaldende langsommelighed .
Jeg beklager den svage diplomatiske fllesskabsindsats i for eksempel sprgsmlet om Cypern og Tyrkiet .
Jeg beklager vores lammelse over for Algeriet .
Vores mangel p flles politik for Afrika er dramatisk , og jeg frygter det , der viser sig i horisonten i Centralafrika .
For frste gang siden det europiske forsvarsfllesskabs nederlag i 1954 er de grundlggende betingelser for fremkomsten af en europisk forsvarspolitik i dag til stede , fru formand .
Lad os ikke lade denne chance g fra os .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , en status over den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik her i r viser som ved tidligere lejligheder , at Den Europiske Unions virke er prget af mangel p politisk vilje og flles ml , og at dens institutionelle mekanismer er utilstrkkelige .
<P>
De tidligere begivenheder i Bosnien og for ganske nylig i Albanien viser utilfredsheden hos strstedelen af befolkningen p dette omrde , og dette til trods for de virkelig positive bestrbelser , der udfoldes af f.eks. den srlige mission under Moratinos til Mellemsten .
Men den umiddelbare fremtid lover ikke prcis nogen forbedring af situationen .
<P>
Vi har set , hvorledes NATO og Rusland har undertegnet en aftale , som Europa har begrnset sig til at prise og lade den vre , som den er .
Vi vil i begyndelsen af juli i Madrid f at se , hvorledes NATO , en institution , der er affdt af den kolde krig , bliver udvidet , men til skade for hvem ?
Til skade for selve Den Europiske Unions formen p sikkerhedsomrdet .
Og selv det , der foresls med henblik p regeringskonferencen er klart utilstrkkeligt trods visse positive aspekter .
<P>
Vi m hurtigt skifte kurs .
Der mangler en selvstndig udenrigspolitik med tilstrkkelige midler , en egen og uafhngig europisk sikkerheds- og forsvarsenhed , evne til at forebygge konflikter og et klart virke for at mindske klften mellem Nord og Syd .
I modsat vil vi endnu en gang vre ndsaget til at njes med ubeskedne og urealistiske fraser , der endog kunne kaldes vittige som den , der er fremfrt af hr . Van Mierlo om , at det amerikanske diplomati til tider krer trt , dersom Europa ikke handler .
Dette er ikke rigtigt .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">

Fr. formand , jeg vil gerne understrege et aspekt , som jeg synes bliver glemt .


Vi har fet en vldig god betnkning af Spencer om FUSP , men for mindre end to timer siden vedtog vi et absolut forfrdeligt dokument , der stadfster manglen p nogen form for hb p dette omrde p topmdet i Amsterdam .

<P>
Vi ved allerede allesammen , og her er jeg uenig med min kollega og ven Anne Andr-Leonard , at der ikke vil ske noget med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Amsterdam .
Vi ved alle , at det forslag til traktat , som vi har fet forelagt , vil blive godkendt , og at det ikke indeholder nogen vsentlige fremskridt i vores udenrigspolitik .
Det er det , der br ppeges .
<P>
Vi er blevet et Parlament , der mumler , et Parlament , der mumler p en professionel mde ganske vist , som hr. van Mierlo ville sige , men et Parlament , der ikke lngere er i besiddelse af nogen form for effektivitet i forhold til de to andre institutioner , navnlig Rdet .
Vi fremmumler vores uenighed , vi fremmumler vore nsker , men vi gr end ikke ind for det , vi vil .
Det er efter min mening srdeles alvorligt .
<P>
Et eller andet sted er skuffelsen stor i dag .
Vi har denne betnkning , der foreslr meget klare ting .
Den foreslr politiske retningslinjer for en rkke regioner i verden ; den anfrer en rkke punktuelle reformer af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ; den foreslr , at Kommissionens delegationer anvendes som diplomatiske reprsentationer for medlemsstaterne , som ikke har diplomatiske reprsentationer i over halvdelen af verdens lande .
Der er tale om meget konkrete veje .
Man kunne undersge dem .
<P>
Endvidere vedtog vi i sidste mned et forslag til betnkning af Tindemans , hvori der anmodes om , at der oprettes et europisk korps til missionerne i Petersberg .
Og vi klynker til stadighed over Bosnien , Rwanda og Albanien .
Vi m begynde at gre noget konkret og holde op med at grde , fordi vi ikke har held til at integrere WEU .
Lad os begynde med det , vi er enige om .
Vi ved , at der i vores Parlament findes et meget stort flertal for dette sprgsml .
Lad os derfor holde op med at mumle og i stedet foresl noget positivt .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , den rlige betnkning om de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er , hvilket min gruppe beklager , desvrre i hjere grad en lejlighed til en rituel fejring af en integrerende integrering end til indgende overvejelser , der stiller ml og realiteter op mod hinanden .
<P>
Den nuvrende betnkning er ikke en undtagelse fra denne regel til trods for den ubestridelige dokumentariske kvalitet og de rige talangivelser .
Der er navnlig tale om den samme ideologiske indfaldsvinkel som sidste r , i henhold til hvilken FUSP skal absorbere alle vore landes eksterne aktionsmidler , og som sdan hele tiden ses som vrende i modstning til de nationale diplomatier , som om et heldigt initiativ fra en eller flere medlemsstater ikke i sagens natur kunne vre til fordel for hele Europa .
Tvrtimod prsenteres de nationale diplomatiske korps , der er kompetente og effektive , og som sdanne aktioner er baseret p , som en hindring for udviklingen af FUSP , og man har i lbet af debatten serist overvejet at omskole dem for ikke at sige genoplre dem .
<P>
FUSP ' s nuvrende mangel p indhold , og jeg citerer ,  ... sker fortsat p mellemstatsligt niveau .
Medlemsstaterne er stadig bange for at give slip p imaginre nationale befjelser  . Efter hr .
Lamers ' tomme skal kommer nu hr .
Spencers imaginre befjelser . Nationalstaten kommer sledes i den nye ideologi til at spille den rolle , som tidligere blev tildelt klassefjenden i den ideologi , som gik umiddelbart forud .
<P>
At stille FUSP op mod de nationale udenrigspolitikker resulterer i , at den bliver steril .
FUSP vil kun kunne vre effektiv , hvis den supplerer de nationale diplomatier og ikke trder i stedet for dem .
Nr vi reelt har flles interesser , der er opstillet p en liste , s har en flles indsats for at gre dem gldende ubestrideligt en mervrdi .
<P>
P andre omrder er vore holdninger forskellige .
FUSP-processen kan da gennem flles forstelse bidrage til at forene vore forskellige synsvinkler mest muligt .
Men vi m ligeledes anerkende eksistensen af forskelligartede politikker , der p visse vigtige omrder hnger sammen med beskyttelsen af vitale nationale interesser , som er fuldstndig legitime , og som svarer til borgernes nsker .
<P>
Bengter man i FUSP ' s navn disse realiteter , kan det kun vre til skade for det ml , som man hvder at ville n , nemlig at bekrfte Europas plads p den nye internationale scene .
Jeg beklager , at betnkningen af Spencer ikke har indtaget denne realistiske holdning til FUSP , som jo dog er en ndvendig forudstning for dens succes .
Derfor kan vores gruppe ikke stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fr. formand , kre kolleger , hvert r siden Maastricht-traktatens ikrafttrden 1. november 1993 har vort Parlament gjort status over de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigsog sikkerhedspolitik , defineret i artikel J.7 i traktaten .
Og hvert r beklager Parlamentet en skuffende status , manglen p en flles politik i internationale kriser .
<P>
Betnkningen af Spencer er ingen undtagelse fra denne regel .
I henhold til forfatteren er FUSP ' s begyndelse kun lidet overbevisende i de europiske borgeres jne .
I en gennemgang af kriserne i 1996 beklager rapporten navnlig manglen p flles forslag og initiativer fra Unionens side med hensyn til eks-Jugoslavien , udvidelsen af NATO og forbindelserne med Rusland , dens ineffektivitet i Albanien , dens diplomatiske svaghed i forbindelse med Cypern og Tyrkiet og dens splittelse med hensyn til Kina .
<P>
Mrkeligt nok bedmmer betnkningen den indsats , som Unionens srlige udsending i Mellemsten har gjort , positivt , og den sknner , at der endnu er uudnyttede muligheder i Centralafrika , Zare og omrdet omkring de store ser .
Det har man vret ndt til at skrive , og jeg vil ikke kommentere det yderligere .
<P>
De foreslede foranstaltninger til at rette op p disse mangler er som sdvanlig integrering af Vestunionen , WEU , i Unionen , medtagelse af FUSP ' s ikke obligatoriske driftsudgifter p fllesskabsbudgettet , hvilket gr det muligt for Parlamentet at fre kontrol , og endelig Rdets systematiske hring af Europa-Parlamentet fr vedtagelsen af flles holdninger .
<P>
Udvalget om Udenrigsanliggender stter sin lid til regeringskonferencen for at f gennemfrt disse reformer .
Den fortstter med at nedbryde medlemsstaternes suvernitet med hensyn til udenrigspolitik , men den medfrer desvrre ikke hverken mere harmoni eller mere fred mellem nationerne , og derfor kan vi ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FI" NAME="Paasio">
Fru formand , da de tre nye lande blev medlemmer af EU i begyndelsen af 1995 , fik EU ogs tilfrt en klart strkere tradition for militr alliancefrihed .
Det drejer netop om en tradition , ikke et sikkerhedspolitisk handicap , som der overraskende ofte tnkes p .
I Europa efter verdenskrigen er den militre alliancefriheds historie mindst liges lang som alliancernes .
Det br man erindre sig .
<P>
Jeg vil understrege , at f.eks. Finland ikke nsker at vre alliancefri p det politiske plan .
Vi nsker at sttte og styrke EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
I denne sammenhng har Finland blandt andet sammen med Sverige i den seneste tid vret srdeles aktiv .
Vi nsker trods alt at vre militrt alliancefrie af den grund , at dette bevidste valg efter vores mening og erfaring bedst sikrer stabilitet og en fredelig udvikling i det nordlige Europa .
Hvis Sverige og Finland nu meddelte , at de opgiver deres militre alliancefrihed , ville det med meget stor sandsynlighed fre til , at den militre spnding vil ges i vort omrde og omkring grnsen p 1.300 kilometer mellem EU og Rusland .
Hvorfor skulle vi fre en politik , der vil ge spndingen ?
Det vil blandt andet medfre , at det betydelige fredelige grnseoverskridende samarbejde vil blive vanskeliggjort .
<P>
P denne baggrund har vi med lidt bekymring fuldt kravene om en sammenlgning af EU og WEU .
Det vil indebre , at vi skulle afst fra vores militre alliancefrihed .
Vi er klar over , at flertallet af EU ' s medlemsstater har nsket at lse deres sikkerhedsproblem ved at indg i en militr alliance .
Vi respekterer disse lsninger .
Vi nsker dog , at vores lsning respekteres tilsvarende .
Vejen fra Europas todeling hen imod en fredeligere udvikling blev netop sikret ved hjlp af et godt samarbejde mellem landene i militralliancer og de alliancefrie lande .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="PT" NAME="de Melo">
Fru formand , mine damer og herrer , der bliver en stadig strre trovrdighedsklft mellem Den Europiske Unions konomiske magt og prestige og p den anden side den svage og uformende flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Denne klft skyldes , at unionstraktaten ikke er frt ud i livet .
De sm fremskridt , der har vret i udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik siden dens ivrksttelse , har vret skuffende , som det hedder i hr . Spencers fremragende betnkning , som vi br stemme for .
<P>
Den Europiske Union rder ikke over strategiske informationstjenester , som gr det muligt at analysere de politiske udviklingstendenser i verden , og p det udenrigspolitiske omrde er der ingen mulighed for at trffe beslutninger i rette tid .
Inden for det europiske univers er manglen p operationel kapacitet og operationelle midler p sikkerheds- og forsvarsomrdet et velkendt faktum .
<P>
En hurtig gennemfrelse af sikkerheds- og forsvarsforanstaltninger forudstter , at der etableres en solid og sammenhngende ramme , sdan som Europa-Parlamentet tidligere har anbefalet og igen anbefaler i denne betnkning , et forslag , som Rdet desvrre ikke har viet den store opmrksomhed .
Vi afventer i spnding udmntningen af det beskedne - yderst beskedne - fremskridt p dette omrde , som er foreslet p regeringskonferencen .
<P>
Vi ved alle , at det at kunne foretage en begrundet vurdering af udviklingen med kendskab til sagen , trffe hurtige beslutninger og handle effektivt er den trilogi , som vil kunne gre en flles udenrigspolitik trovrdig - understttet og indrammet af en flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Uden disse strukturelle betingelser vil Den Europiske Unions udenrigspolitik fortsat vre lidet glorvrdig - det er hrdt sagt , men ikke desto mindre sandt - og vil ikke p mellemlang sigt kunne give den forndne sttte til udviklingen af den konomiske og finansielle politik og de heraf flgende sociale fremskridt .
<P>
Jeg nrer imidlertid det hb , at en fuldt funktionsdygtig konomisk og Monetr Union , en Europisk Centralbank , der fungerer efter hensigten , og en flles valuta som en positiv samhrighedsfaktor vil bidrage til at skabe en Europisk Union , hvor mlet , ud over strre velfrd , vil vre at f borgerne til at fle sig lidt mere stolte over at vre europiske borgere ( men det vil vre en opgave for en ny generation af europiske politiske ledere - den nuvrende har udtmt sine muligheder - og hjst sandsynligt inden for en ny institutionel ramme - den eksisterende er nu forldet ) .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , ogs jeg vil sige hr . Spencer tak for hans udmrkede betnkning , men ligeledes give udtryk for min skuffelse over , at Europa-Parlamentet endnu en gang begrnser sig til smukke ord .
Lad os endnu en gang bemrke , at der krves en flles udenrigspolitik , men at vi i realiteten ikke gr noget konkret for at n dette ml .
<P>
Jeg sprger mig selv - og jeg sprger forsamlingen - om nogen , sledes som hr . Spencer med rette har bemrket i sin betnkning , endnu nrer illusioner om , at de nu forldede nationale stater kan komme til at spille en rolle som foregangsmnd p en international scene , der er ved at udvikle sig klart og strkt .
Jeg sprger mig selv , om Europa , der vel p det handelsmssige og konomiske plan har en rolle , som givetvis ligger p hjeste niveau p verdensplan , ikke derimod fortsat vil spille en rolle som de 15 sm dvrge , de 15 politiske dvrge , som fortsat skndes om ethvert betydeligt udenrigspolitisk sprgsml , der dukker op p internationalt plan .
Et eklatant eksempel herp er begivenhederne i det tidligere Jugoslavien , men vi kunne anfre mange andre , som f.eks. politikken over for Rusland og Kina , som vi skal drfte senere , samt tillige middelhavspolitikken .
I virkeligheden kan aktioner og flles indstillinger tlles p fingrene .
Jeg finder derfor , at der br indtages en klar og strk stilling efter denne forhandling i form af en klar tilkendegivelse fra Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Fru formand , vi takker hr . Spencer for hans arbejde , fordi hans betnkning viser , at en betnkning om praksis i forbindelse med EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik nu ganske enkelt m resultere i en liste over de forspildte chancer og forsmmelserne .
Og efter at regeringskonferencen ikke medfrer nogen virkelige fremskridt p dette omrde , frygter jeg , at betnkninger ogs fremover vil se ud p tilsvarende mde .
<P>
For at finde praktiske eksempler p , hvor man har svigtet , behver vi sledes ikke vandre ret meget gennem verden , tvrtimod bliver der endog blandt EU-medlemslandene eller lande , som nsker at tiltrde , bent truet med militr magt .
Jeg anser det for at vre et utilgiveligt svigt fra Den Europiske Unions side , at det ikke lykkes at oplse krisezonen Grkenland-Tyrkiet-Cypern .
Tvrtimod er vi tilskuer til , hvordan konomisk svage lande anvender konomiske ressourcer p en fuldstndig overdimensioneret oprustning , konomiske ressourcer , som de har et presserende behov for andre steder .
<P>
Jeg mener , at alle europiske institutioners prioritering klart br ligge her , for at denne virkelige europiske skandale kommer under kontrol .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , hr .
Spencers betnkning indeholder uden tvivl nogle relevante bemrkninger ; men jeg vil gerne vre lidt strengere .
Det er sandt , at der er institutionelle mangler , der hindrer udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ; men der er ogs andre mangler , f. eks. solidariteten .
Det s vi i 1996 under krisen p Imia-erne med den neutrale holdning , som Den Europiske Union indtog , selv om et af dens medlemmer var involveret .
For det andet mangler ligestillingsprincippet .
Den Europiske Union behandler tjetjenernes problem p n mde og kurdernes rettigheder p en anden , nr den stiltiende ser p den tyrkiske hrs invasion af andre lande .
For det tredje mangler selvtilliden .
Den Europiske Unions udenrigspolitik lider under et kronisk mindrevrdskompleks og har slet sig til tls med at vre en vogn bag p det lokomotiv , som USA styrer .
Et typisk eksempel er det cypriotiske sprgsml , hvor Den Europiske Union gjorde , hvad den kunne , for at nedvurdere sin srlige udsending over for USA , som kort tid forinden havde udpeget hr .
Holbrooke som sin srlige udsending vedrrende Cypern . Jeg mener ogs , at Den Europiske Unions srgelige udenrigspolitik i 1996 kom til udtryk i det albanske sprgsml .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Fru formand , mine damer og herrer , vi glder os over denne betnkning , fordi vi gr ind for en hurtig gennemfrelse af FUSP med henblik p strigs tiltrdelse af WEU og NATO .
Srligt vigtige er efter vor opfattelse de forbedrede arbejdsbetingelser mellem WEU og EU og udviklingen af et europisk sikkerhedssystem , der er uafhngigt af USA .
Formlet med et europiske sikkerhedssystem skal imidlertid frst og fremmest vre at forhindre militre konflikter , frst i anden rkke at lse konflikter , dog , hvis det er ndvendigt , ogs med militre midler .
<P>
Europa har p grund af sin historie i dette rhundrede et srligt ansvar med hensyn til en aktiv sikkerhedspolitik .
Denne m ikke trues af en naiv form for pacifisme , da der nemlig er n ting , vi alle her ikke br glemme : P grundlag af principperne om en ensidig pacifisme , antimilitarisme og militr neutralisme var Auschwitz heller aldrig blevet befriet .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru formand , jeg vil , som alle de vrige talere , gerne sige , at dette er en virkelig god betnkning .
Den har et bredt og godt begreb om sikkerhedspolitikken og begrnser sig ikke til snvert militre omrder og sprgsml .
Endvidere bifalder jeg det , som hr . Spencer selv sagde om , at der er behov for en langsigtet strategi for at tackle de store globale problemer , herunder fattigdom , miljet samt etniske og sociale konflikter .
Det tror jeg er meget rigtigt .
<P>
Frst og fremmest ser jeg i begrundelsen for beslutningsforslaget en god beskrivelse af , hvordan en flles sikkerhedspolitik vil kunne udformes ; den analyserer manglerne , men beskriver ogs , hvad der kan gres .
Den er et glimrende opslagsvrk for interesserede .
<P>
Selv solen har imidlertid pletter .
Det glder , visse steder , ogs denne betnkning .
Jeg vil gerne henvise til , hvad hr . Paasio sagde om de alliancefrie og neutrale staters situation .
Pletterne findes endnu i punkt 15 og 19 .
Jeg hber , at de forsvinder ved en afstemning , hvor man vedtager ndringsforslag 1 og 2 .
I vrigt : Tillykke med en god betnkning .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Fru formand , hr . Spencer fortjener ros for sin betnkning .
Ikke-eksisterende , ukendt og skyldig er nogle af de strke betegnelser , der gennem tiden er blevet brugt om den flles udenrigspolitik , som har et navn , men ikke findes - og ikke altid med urette .
Selv om den efter de verdenshistoriske omvltninger i 1989 burde vre Unionens vigtigste og mest fremherskende anliggende , er den stadig , her i den elvte time fr traktatndringen , en fjern , for ikke at sige unsket - som det fremgik af nogle af de indlg , vi har hrt - drm .
<P>
Men den bitre erfaring , frst med Golf-krisen , derefter Jugoslaviens oplsning , dramaet i Bosnien-Hercegovina , de tragiske begivenheder i Afrika - for ikke at tale om den konfuse holdning til Tyrkiet - burde have vist os , at den tendens , der tegner sig , snarere gr mod renationalisering af den europiske udenrigspolitik end mod en flles udenrigspolitik .
<P>
Det ser ud , som om verdens strste handelsmagt , som EU bryster sig af at vre , bekrfter alle dem , der ironisk kalder det en dv diplomat , en blind general og en lam soldat .
De fine ord om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik mangler ganske vist ikke i Maastricht-traktaten og kommer heller ikke til at mangle i Amsterdam .
Det , der mangler , er en enstemmig politisk vilje til en effektiv udenrigspolitik .
<P>
Man prver at finde forskellige tekniske lsninger .
Man er faktisk parat , som led i den forvirrede , fysiokratiske holdning , der dominerer os , til at erstatte vort politiske og militre fravr med penge .
Som kommissr Van der Broek s rammende sagde i gr , forholder det sig sledes i alle kriseomrder fra Sarajevo til Palstina , at det er europerne , der betaler , og de andre , der handler .
Hvis vi vil ned til roden af denne magteslshed , m vi g tilbage til det , vi s omhyggeligt har undget at tale om de sidste r : opgivelsen af den fderale tanke .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Spencer med hans betnkning .
Jeg er enig med ham i , at fremskridtene med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik har vret skuffende .
Det er korrekt , at EU ikke har vret i stand til at gennemfre bestemmelserne vedrrende menneskerettigheder og demokrati i aftalerne .
Som hr . Spencer skitserede , har Kommissionen ikke fremsat forslag , hvilket den kunne have gjort i overensstemmelse med artikel J.8. Jeg glder mig isr over hans henvisning til analyseenheden , som skal bist EU ved udformningen af en mere effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og hjlpe med til at forebygge konflikter .
<P>
Det er korrekt , at vi har brug for en tttere forbindelse mellem EU og Vestunionen .
Men ligesom fru Theorin er jeg uenig i punkt 15 og 19 vedrrende Vestunionens integration i EU og flere flertalsafgrelser inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Som hr . Lambrias sagde , er den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik helt klart slet fejl p visse omrder , som for eksempel eks-Jugoslavien , Albanien og andre dele af verden .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske hr . Spencer , fordi han har taget en henvisning til anti-personelminer med for at sikre , at vi alle arbejder i samme retning for at f dem fjernet fra jordens overflade , fordi de gr s stor skade og kvster folk over hele verden .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Fru formand , hvad resultatet af regeringskonferencen end bliver , er der n ting , der er sikker : Bifaldet til denne konference vil vre begrnset .
Hvor vigtigt det end er , at vi giver borgerne en flelse af , at de lever i et omrde med frihed og indre sikkerhed , hvoriblandt ogs hrer social sikring og ret til arbejde , er der ogs behov for en ydre sikkerhed .
Netop for lande som strig , der befinder sig i en randzone i EU , er det vigtigt , at Den Europiske Union fr en udenrigs- og sikkerhedspolitisk vgt og dermed kan blive en stabiliserende faktor i Europa .
Hidtil har det frem for alt vre manglerne i forbindelse med FUSP , der har vret fremtrdende , i Bosnien svel som i Albanien og Mellemsten .
Spencer-betnkningen gr dette ubehageligt klart .
<P>
Lad os ikke gre os nogen illusioner : Uden USA ' s engagement i disse krisezoner ville intet vre muligt .
De stiller Den Europiske Unions utilstrkkelighed til skue .
S meget desto vigtigere er det sledes for os , at flertalsafgrelser ogs p FUSP-omrdet styrker Den Europiske Unions handleevne .
At EU ptager sig Petersberg-opgaverne , dvs. fredsbevarende og fredsskabende missioner , er positivt .
At der endnu ikke er fastsat noget tidspunkt for WEU ' s integration , dvs. at den militre rygrad mangler , er negativt .
En klar linje i FUSP ville ogs styrke den nationale debat i neutrale stater som strig .
S lnge der findes uskarpheder i forbindelse med FUSP , er det en let sag at forskanse sig bag neutralitet , som p grund af det ndrede politiske landskab i Europa har mistet sit forml og br aflses af solidaritet til fordel for en flles sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , det er almindeligt ved disse lejligheder at lyknske ordfreren .
Det er mske mindre almindeligt , at nr jeg lyknsker hr . Spencer , mener jeg det virkelig , for tidligere formnd for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har produceret den rlige betnkning p et meget absolutistisk grundlag : de har talt om den verden , de gerne vil have , frem for den verden , der findes i virkeligheden .
<P>
Hr . Spencers betnkning er derimod praktisk og konkret , og det er netop det grundlag , vi skal bruge , nr vi drfter disse sprgsml .
Nr alt kommer til alt , har vi jo ikke en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , fordi vi nsker et statussymbol , der kan vise resten af verden , at vi er blevet voksne som organisation , men fordi vi mener , at vores konomiske og politiske styrke gennem FUSP kan skabe fordele , ikke kun for EU ' s borgere , men for Europa som helhed og faktisk for hele verden , og vi skal bedmmes p vores evne til at skabe disse positive fordele .
<P>
I jeblikket er FUSP en noget sporadisk strrelse : inspirationen til den hentes mere fra Heath Robinson end fra den moderne , computerstyrede tidsalder .
Vi har brug for en klarere definition af , hvad vi nsker !
Hvad er en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og hvad prver vi at opn ?
Vi har ingen definition af , hvad vi forstr ved et flles problem eller en flles udfordring , og vi har ikke nogen flles fremgangsmde .
Hvordan skulle nogen kunne beslutte sig for en strategi for Albanien , nr Ministerrdet fik 15 forskellige briefingdokumenter ?
Man kan ikke en gang g i gang med at lse problemerne .
Nr de nationale regeringer stadig briefer deres embedsmnd , fr vi ikke nogen flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Derfor har vi behov for en analyseenhed , som jeg hber , vi fr i Amsterdam .
Derfor har vi ogs behov for strre sammenhng vedrrende finansieringen af FUSP .
At lade hatten g rundt og lbe fra Herodes til Pilatus er ikke mden at gre tingene p .
Jeg hber , at den interinstitutionelle aftale om finansieringen af FUSP bliver cementeret i Amsterdam-traktaten , og det er ogs p tide !
<P>
Vi har behov for en beslutningsstruktur , hvor man respekterer den flsomme nationale suvernitet , og at mange af disse omrder er flsomme for vore medlemsstater , men hvor det stadig er muligt at gre fremskridt .
Tanken om konstruktiv afstelse fra at stemme og flere flertalsafgrelser inden for aftalte strategier er en ny vej frem .
<P>
Regeringskonferencen vil tage nogle af disse sprgsml op .
Det , man ikke kan tage op , er den manglende politiske vilje .
Den strste skndsel i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er det , der skete i Mostar , og det , der skete for hr . Koschnick , som var vores administrator i Mostar .
Ministerrdet forrdte ham , og det var p grund af manglende politisk vilje .
Vi skal have opbygget den politiske vilje .
Vi m styrke Parlamentets rolle i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Nr det er sagt , glder jeg mig over , at hr . Spencer har forholdt sig kritisk til Parlamentet .
Hvordan kan Rdet stole p os og tage os serist , hvis vi ikke kan fremstte konsekvente henstillinger , og nr vi fremkommer med uopstteligheder , der er uprcise og selvmodsigende ?
Vi bliver ndt til at gribe i egen barm , hvis vi nsker en strre rolle i udviklingen af udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
<SPEAKER ID=121 NAME="Van den Broek">
Fru formand , jeg hber , at det , nr jeg ogs tilfjer min kompliment til mange taleres komplimenter med hensyn til hr . Spencers betnkning , ogs opfattes som velment efter hr .
Titleys indledende ord .
Jeg tror nemlig , at hr . Spencer i sin meget grundige betnkning har givet en temmelig uangribelig analyse af mangler i Den Europiske Unions udenrigspolitik og ogs har foretaget analyser af , hvordan disse kunne udbedres .
P den baggrund , og ogs efter forhandlingen i formiddag om regeringskonferencen , kunne man sige , at der klart er en voksende konsensus om , hvordan der kunne foretages forbedringer i hvert fald med hensyn til instrumenterne for den flles udenrigspolitik .
Hvad det angr , afventer vi lige s spndt , tror jeg , som denne Forsamling resultaterne af topmdet i Amsterdam , hvoraf det s bagefter skal vise sig , hvorvidt traktaten har givet os en rkke instrumenter og forbedringer i procedurer og strukturer , som kan give nogen chance for en virkelig mere effektiv , mere vellykket og mere handlekraftig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som s mange her i eftermiddag har opfordret til .
<P>
Uden p nogen som helst mde at ville tilbagevise den kritik , som med rette kan fremsttes mod den flles udenrigspolitik , vil jeg gerne p den anden side ogs advare mod den tilbjelighed , som der mske er til mere eller mindre at tilskrive alle internationale konflikter , som i jeblikket stadig er i gang , og al elendighed , som i jeblikket stadig findes i verden , Den Europiske Unions hjlpelshed eller mangel p muligheder for inden for en overskuelig fremtid at bringe dem til ophr .
<P>
Desvrre kan der ogs nvnes utallige eksempler p , at store lande , verdensmagter med en meget stor diplomatisk , militr og konomisk kapacitet ikke med det samme kan bringe dem til ophr , hvad enten det nu er i konflikten i Mellemsten eller konflikterne i Centralafrika .
Dertil vil jeg lige fje , at der med hensyn til Unionens udenrigspolitik , heldigvis ville jeg sige , ogs kan nvnes mange positive elementer . Ikke blot , at vi er den strste internationale donor , og ikke blot , at Europa faktisk internationalt erklrer sig solidarisk med landes og menneskers elendige situation i verden ; ikke udelukkende , at vi ogs er rede til hvad det angr at forklare vore borgere , hvorfor det er ndvendigt fortsat at gre sig enorme internationale bestrbelser for genoprettelsen og genopbygningen i det tidligere Jugoslavien , hvor vi i jeblikket i hvert fald str forrest for at forsge ogs virkelig at konsolidere den indgede Dayton-fred .
Vi har med hensyn til alle vore strategiske omgivelser , steuropa , det tidligere Sovjetunionen , Middelhavet og Mellemsten , taget vore forbindelser med hvert enkelt af disse lande op til fornyede overvejelser og styrket forbindelserne .
<P>
Det samme glder med hensyn til det her i Forsamlingen meget omtalte land Tyrkiet , hvormed vi for to r siden indgik en toldunion , og hvormed vi stadig forsger at knytte snvrere forbindelser , men hvor der derfor er brug for meget tydelige og konkrete skridt fra et land som Tyrkiets side og ingen dom p 21 r til en politisk aktivist , som tager et flag ned fra en bygning .
<P>
Kort sagt kan der ogs siges positive ting om Unionens udenrigspolitik . Men jeg kommer tilbage til udgangspunktet og i virkeligheden kernen i hr .
Spencers betnkning , og det er - og det understregede hr . Titley ogs endnu en gang til sidst - at hvilke strukturer eller procedurer der end snart vil blive enighed om i Amsterdam , s kan det aldrig glde som en erstatning for den virkelige politiske vilje til ogs virkelig at forsvare de flles interesser i fllesskab .
P dette punkt er man klart bagefter .
<P>
Jeg vil derfor her til sidst , fru formand , udstde dette ndrb .
Jeg tror , at det ville vre godt , hvis alle vore medlemsstater ogs endnu en gang vil gennemlse de nuvrende Unions-traktater med hensyn til flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og derfor endnu en gang ville tilegne sig kommissionsformand Santers udtalelse om , at pacta sunt servanda , og at der i Maastricht i 1991 med fuld tilslutning af alle medlemsstater ganske udtrykkeligt er aftalt , at der ikke blot vil blive strbt efter en flles udenrigspolitik , men ogs efter en sikkerhedspolitik med p lngere sigt en flles forsvarspolitik og alle instrumenter , som dertil hrer , og de bemrkninger , som i denne henseende er fremsat om styrkelsen af Den Vesteuropiske Union og tilvejebringelsen af et instrument , som ogs kan bruges , og som kan udve pres , hvor diplomatiet ellers risikerer at sl fejl , ogs disse synes jeg fortjener al mulig og fuld opmrksomhed .
<P>
Fru formand , jeg slutter med endnu en gang at udtale min store respekt for hr . Spencer og udtrykke hb om , at vi ogs i de kommende r flere gange vil f mulighed for i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender samt i plenarforsamlingen at udveksle synspunkter om Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Forbindelserne mellem EP og de nationale parlamenter
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0179 / 97 ) af Neyts-Uyttebroeck for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=124 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Siden Maastricht-traktaten er Den Europiske Union slet ind p en virkelig politisk vej .
Ratificeringsprocedurerne , som fulgte , viste derefter , hvor strkt kravet om passende pligt til at st til ansvar er .
Dette krav er aldrig mere ophrt , og de foreliggende traktatndringer vil blot styrke det .
Fordi de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet er valgte reprsentanter for Unionens folk , spiller de en nglerolle ved udvelsen af den demokratiske kontrol med Unionens lovgivningsmssige arbejde og vrige aktiviteter .
Kvaliteten af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter er derfor af afgrende betydning for Unionens demokratiske indhold .
Hvis de bliver hinandens rivaler , vil demokratiet lide derunder .
Hvis de imidlertid erkender , at de har en flles opgave , s kan demokratiet sejre .
<P>
Denne overbevisning , kre kolleger , har vret min ledetrd i det r , der er get mellem min udpegelse til ordfrer for betnkningen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , og i dag .
Det var ikke s vanskeligt at overbevise Dem .
At finde sttte hos de nationale parlamenter var og er stadigvk mindre indlysende .
For , som det finske parlament sagde , vore forbindelser er samtidig indbyrdes konkurrerende og indbyrdes supplerende .
Det supplerende bestr i , at vi , Europa-Parlamentet , frer tilsyn med Kommissionens og Rdets handlinger , og at de nationale parlamenter frer tilsyn med deres nationale regeringer og kontrollerer dem , nr disse optrder p EU ' s vegne . Det forekommer at vre indlysende , men det er det langtfra , for store dele af EU-lovgivningen , nsten halvdelen af budgettet , tilvejebringes uden passende parlamentarisk kontrol , for slet ikke at tale om anden og tredje sjle , hvor parlamentarisk , alts demokratisk , tilsyn hidtil nppe har vret muligt .
<P>
I oplbet hen imod afslutningen af regeringskonferencen formulerer mit beslutningsforslag derfor nogle fundamentale krav , for det frste : optagelse af benhed og gennemskuelighed i traktaten som et alment princip for alle Unionens institutioner .
Alene det , kre kolleger , ville kunne gre offentlighedens mistillid mindre , om ikke gradvist hjlpe med at fjerne den .
For det andet : udvidelse af Europa-Parlamentets befjelser og i hvert fald indfrelse af flles beslutningstagning for alle rdsbeslutninger , som trffes med kvalificeret flertal .
For det tredje : en traktatmssig forpligtelse til at underrette de nationale parlamenter om alle lovforberedende dokumenter og lovmssige tekster i tide , sledes at disse har mindst fire uger til at afgive en udtalelse , inden Rdet trffer afgrelse .
For det fjerde : udvidelse af samarbejdet mellem Unionens parlamenter ved at gre COSAC mere strmlinet , ved i tide at underrette parlamenterne om Kommissionens lovgivningsprogram , ved at stille faciliteter til rdighed for hinanden og ved at organisere og tilvejebringe elektronisk multilateral kommunikation .
<P>
De foreliggende forslag fra regeringskonferencen imdekommer delvist dette krav .
Jeg hber ikke , at disse forslag vil blive svkket i oplbet , men tvrtimod , at de vil blive styrket .
Jeg er ogs klar over , fru formand , kre kolleger , at min betnkning og mit beslutningsforslag kun udgr en etape i forbindelserne mellem vort Parlament og de nationale parlamenter , for disse vil altid vre i hvert fald lidt besvrlige .
Derfor hber jeg , at vi ikke vil se bort fra dem , men hge om dem .
<P>
Endelig , fru formand , kre kolleger , vil jeg bruge mine sidste tredive sekunder til at takke alle dem , som har hjulpet og stttet mig ved udarbejdelsen af denne betnkning , for jeg har naturligvis ikke gjort det alene .
Jeg priser mig lykkelig over , at jeg har kunnet regne med sttte fra tjenestemndene i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , fra mine egne medarbejdere samt fra et stort antal kolleger .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg nsker ordfreren tillykke p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne .
Samarbejdet i udvalget var fremragende , og Den Socialistiske Gruppe vil sttte hendes forslag til beslutning ved afstemningen .
<P>
De nationale parlamenters og Europa-Parlamentets rolle supplerer hinanden , og det skal de ogs .
Forsgene fra euroskeptikernes side , og ligeledes fra forskellige nationalister p den yderste hjreflj , p at spille de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet ud mod hinanden m bremses .
Rollerne supplerer hinanden , fordi de nationale parlamenter spiller en rolle i landenes hovedstder med at kontrollere , undersge og overvge de ministre , der reprsenterer deres land ved rdsmderne i Bruxelles .
<P>
Dette gr de p forskellige mder , som de har udviklet i overensstemmelse med deres forfatningsmssige traditioner .
Jeg er ikke i tvivl om , at nogle af metoderne kan forbedres .
Det er op til dem .
Men uanset hvor god metoden er - det kan vre den skandinaviske model , hvor ministeren giver mde i det relevante parlamentariske udvalg p vej til lufthavnen , nr vedkommende skal afsted til et rdsmde , eller p vej hjem fra lufthavnen efter et rdsmde , en meget intens form for undersgelse - eller en af de andre metoder , som man har udviklet , s ligger det fast , at uanset hvor grundig det nationale parlaments gennemgang er , er der stadig tale om separate undersgelser foretaget af femten forskellige nationale parlamenter , som alle undersger et medlem af Rdet .
<P>
Her kommer Europa-Parlamentets rolle ind i billedet .
Nogen skal tage sig Rdet som et kollektivt organ , som en institution , der trffer beslutninger p europisk plan som en europisk institution .
Og det er det vigtige ved proceduren med flles beslutningstagning - et direkte valgt parlamentarisk organ p europisk plan , der arbejder sammen med Rdet .
Derfor supplerer de to roller hinanden , og derfor skal man i traktaten vre omhyggelig med at skelne mellem de to roller .
Vi kan sttte de kompromislsninger , der synes at tegne sig ved regeringskonferencen , om at indfre foranstaltninger , der letter den nationale kontrol , som de nationale parlamenter skal udve , gennem bedre tidsfrister og bedre formidling af dokumenter , der giver dem tid til at g i dybden med de emner , der skal drftes .
<P>
Noget endnu vigtigere i regeringskonferencen er et emne , der hrer sammen med det foregende , nemlig indfrelsen af flere afgrelser med kvalificeret flertal .
Hvis der krves enstemmighed i en udvidet union med omkring 20 medlemsstater , bliver der ingen beslutninger at gennemg og kontrollere .
De nationale parlamenter og Europa-Parlamentet fr ikke noget at arbejde med , fordi hele systemet bliver lammet .
Med mindre vi udvider muligheden for afstemninger med kvalificeret flertal i den nye traktat p mindst hele fllesskabslovgivningens omrde , er det ingen nytte til at diskutere , hvordan man bedst kan udve parlamentarisk kontrol fra de nationale parlamenters eller Europa-Parlamentets side .
Dette problem skal lses p denne regeringskonference .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Fru formand , jeg finder , at det gode resultat af fru Neyts-Uyttebroecks betnkning , der blev vedtaget med stort flertal i Udvalget , skyldes , at den koncentrerer sig om det rigtige .
Hvorfor ?
Fordi den gr ud fra noget givet , nemlig at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter reprsenterer de europiske borgere , og som nvnt af hr . Corbett skal vi ikke kmpe for intet , men g i samme retning i henseende til kontrollen og lovgivningsaktiviteten .
Derfor gr denne betnkning i den rigtige retning , nr den omtaler sttten til de nationale parlamenter og - sledes som det erkendtes p Konferencen for De Organer , der er specialisede i EU-anliggender p dens mde i Dublin - siger , at Europa-Parlamentets medbestemmelsesret i forbindelse med retsakter af lovgivningsmssig karakter skal udvides .
<P>
Og hvad kan vi derfor foretage os for at gre fremskridt i denne rigtige retning ?
Vel , jeg finder , at fru NeytsUyttebroecks betnkning indeholder konkrete forslag , der forbedrer den politiske kontrol , som de nationale parlamenter udver med fllesskabslovgivningen inden for rammerne af deres egen kompetence , den kompetence der tilkommer de nationale parlamenter , og den kontrol med regeringen , som de udver over den regering , der , som vi ved , har sit sde i Ministerrdet .
<P>
Fru Neyts-Uyttebroeck fremstter tillige meget konkrete forslag om , hvorledes man kan forbedre EuropaParlamentets kontrol , samt endelig vedrrende samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
<P>
Ordfreren erkender sig i sin betnkning , fru formand , at forslagene ikke er spektakulre .
Det er rigtigt , det er de ikke , men de bunder i sund fornuft , de gr i den rigtige retning og ppeger , hvad de nationale parlamenter i forbindelse med Europa-Parlamentet - og jeg vil sige tak til nstformndene Fontaine og Imbeni , der reprsenterer os i dette forum - har aftalt p Konferencen for De Organer , der er specialisede i EU-anliggender .
Og flgelig gr forslagene i den retning , som jeg oven for har omtalt som den rigtige .
<P>
Ligeledes vil jeg sige ordfreren tak for det fremragende arbejde , hun har udfrt , for hendes konkrete forslag , hvori hun har anerkendt betydningen af de nationale parlamenter , som den kom til udtryk under den hring , der fandt sted i Bruxelles for nogle uger siden .
Med tekster som denne , der ikke er spektakulre , gr opbygningen af Europa frem skridt for skridt .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , det , vi drfter her i dag , er sandelig ikke noget forslag om at fratage de nationale parlamenter kompetence eller befjelser til fordel for Europa-Parlamentet , tvrtimod !
Det er netop logisk at udvikle bedre forbindelser og synergi mellem de to forsamlinger med et ganske bestemt ml , at forbedre borgernes muligheder for reprsentation , sledes at de fra at vre nationale kommer til at fle sig stadig mere europiske .
Det er uundgeligt , at beslutningsvejen i stadig videre omfang vil g via Strasbourg og Bruxelles , men dette vil ske som led i en rolle , der er komplementr og parallel med den , der spilles af de beslutninger , der trffes i de enkelte medlemsstater .
Det vil sige , at vi i vurderinger , analyser , forml og srlig prioriteringer nsker at forene de to institutioner , nemlig EU-institutionen og den nationale institution .
<P>
I denne forbindelse skal regionerne , dvs. de enkelte omrder , spille en grundlggende rolle , ogs ved en bedre placering af deres srlige institution , nemlig Regionsudvalget .
<P>
Europa-Parlamentet er rede til at arbejde i direkte forbindelse med de nationale parlamenter .
Lad os hbe , at dette er gensidigt .
Det ville endda vre srdeles nyttigt , for at dette kunne foreg samtidig , at vi , som det foresls i betnkningen og af ordfreren , som vi siger tak , kunne rde over elektronisk overfrsel af dokumenter mellem medlemsstaternes parlamenter og EU-institutionerne i hver enkelt politisk gruppe og hos hvert enkelt medlem af de forskellige udvalg .
Lad os sammen arbejde for en forenkling af lovgivningsprocedurerne , lad os sammen arbejde for flles arbejde om uopsttelige sager , og lad os frst og fremmest arbejde for , at borgerne kommer til at forst , hvorfor de to strste institutioner , der reprsenterer dem , eksisterer , og hvorledes de fungerer !
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Fr. formand , jeg har netop fremsat et ndringsforslag omfattende det vigtigste forslag , som jeg fremsatte i en betnkning om den samme problemstilling rettet til den luxembourgske premierminister , nemlig tildeling af en ret til de nationale parlamenter til at krve annullering af fllesskabsretsakter under pberbelse af magtfordrejning eller en anden alvorlig begrundelse , i henhold til bestemmelserne i artikel 173 , andet afsnit , i traktaten .
<P>
Vi m konstatere , at de nationale parlamenter i vid udstrkning holdes uden for hele dette spind af europisk lovgivning , herunder p omrder , der henhrer under deres grundlovgivende befjelser , hvilket giver anledning til alvorlige problemer i det klima af mistro til den europiske integration , der hersker i strstedelen af medlemsstaterne .
Jeg agter derfor at foresl det , man p tysk kalder ein Vorschlag zur Gte , alts en id , som kan afrunde hjrnerne og modvirke den flelse af frustration og magteslshed , som de nationale parlamentarikere ofte har over for den europiske opbygning .
<P>
Eftersom vi befinder os i et system med uddelegering af kompetence , er det kun retfrdigt , at de , der uddelegerer , ogs har mulighed for at kontrollere , om de befjelser , der sledes uddelegeres , rent faktisk anvendes til det rigtige forml og inden for de rammer , der er fastsat .
Det er sledes hovedsagelig for at undg en beklagelig inflation af en blankocheck , at jeg foreslr , at de nationale parlamenter bliver deltagere i Den Europiske Unions jurisdiktionssystem p lige fod med de nationale regeringer og Unionens institutioner .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , ogs vi psknner ordfrerens indsats i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning , og vi kan tilslutte os en meget stor del af det , de tidligere talere har sagt .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg srligt fremhve flgende : der er flere aspekter , der ikke belyses tilstrkkeligt i denne betnkning , navnlig to centrale aspekter , som der en dag m findes en lsning p .


For det frste at der , nr der overfres kompetence fra det nationale plan til fllesskabsplanet , sker en omvending af den traditionelle situation , hvor den udvende magt er underlagt den lovgivende magt .
Lovgivningsbefjelserne koncentreres hos de udvende instanser .
Dette problem skal lses .
Det andet problem er , at der bliver strre afstand mellem borgerne og de steder , hvor beslutningerne trffes .
<P>
Disse to sprgsml , som begge har en hel del at gre med det , der normalt kaldes  demokratisk underskud  , skal efter min mening lses ved en styrkelse af de nationale parlamenters rolle , idet de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet , som det er blevet ppeget , skal supplere hinanden .
De nationale parlamenters rolle skal styrkes , ikke alene for s vidt angr kontrol med de udvende instanser , men ogs p lovgivningsomrdet .
Sprgsmlet om inddragelse af de nationale parlamenter i Fllesskabets beslutningsproces er et yderst relevant sprgsml , som m gres til genstand for nrmere overvejelser .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Vrdien af fru Neyts ' betnkning findes frem for alt i , at opmrksomheden henledes p den vigtige funktion , som de nationale parlamenter har i Den Europiske Union .
Vi medlemmer af Europa-Parlamentet skal erkende , at borgerne stadig fler sig mest knyttet til deres nationale parlament , fordi det er tt p dem og rodfstet i deres eget lands historie og tradition .
Styrkelse af demokratiet i Unionen skal derfor i frste rkke sges i opvurderingen af de nationale parlamenters rolle inden for det europiske system .
<P>
Selv om styrkelsen af den nationale parlamentariske kontrol med den europiske lovgivning er parlamenternes egen sag , kan der p europisk plan godt trffes en rkke foranstaltninger for at gre dem mere involverede .
Neyts-betnkningen indeholder med henblik herp en lang rkke vrdifulde ideer .
Det er gldeligt , at forslag , ssom bedre information af de nationale parlamenter om europiske sprgsml , kan genfindes i protokollen om de nationale parlamenters rolle , som det nederlandske formandskab har foreslet med henblik p topmdet i Amsterdam .
<P>
Samtidig konstaterer vi , at betnkningen lgger for lidt vgt p Europa-Parlamentets mangelfulde demokratiske legitimitet .
Der forventes for meget af udvidelsen af Europa-Parlamentets befjelser .
Europa-Parlamentet vlges ganske vist direkte af borgerne , men en strre rolle for Parlamentet gr ikke afstanden mellem Unionen og borgerne mindre .
Borgerne kan jo vanskeligt identificere sig med et parlament , hvori den nationalpolitiske mangeartede karakter vanskeligt trnger igennem , og hvori alene sprogbarrieren gr en virkelig politisk debat umulig .
Europa-Parlamentets velfungerende demokratiske reprsentation af et s stort antal borgere , sprog og kulturer i Bruxelles og Strasbourg vil derfor pr. definition vedblive at vre problematisk .
<P>
Derfor br Den Europiske Unions politiske dagsorden fortsat vre begrnset til de opgaver , som klart har en mervrdi i forhold til en national lsning .
Det vil vre det bedste bidrag til formindskelsen af afstanden mellem borgerne og den europiske politik og formindskelsen af det demokratiske underskud .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , ordfreren , vor anerkendte kollega fru Neyts , som jeg hermed fra den anden side af barrikaden alligevel giver en kompliment for hendes betnkning , som jeg selv ikke er enig i , har efter min mening ikke ret , for s vidt angr tanken om , at det skaldte demokratiske underskud kan imdegs bl.a. ved at give denne institution , Europa-Parlamentet , strre magt .
<P>
Efter min mening er de europiske folks forskelligartethed , sprogforskellene , kulturforskellene og de politiske forskelle s store - og jeg betragter denne forskelligartethed som en rigdom , som skal forsvares - at en strre magt til denne eller ligegyldig hvilken anden fderal institution altid ville betyde et fremskridt for uniformismen .
Jeg konstaterer f.eks. i mit eget land Flandern , at alle politiske partier i det flamske parlament er imod uden videre at indfre den europiske stemmeret .
<P>
Denne protest fra et helt folk hres ikke engang her i Europa-Parlamentet og respekteres da slet ikke .
Nr man vil tale om et demokratisk underskud , mener jeg , at man hermed har et vigtigt eksempel .
<P>
Derfor fremhver jeg bl.a. betydningen af at bibeholde alle medlemsstaters vetoret i hb om , at mit eget land , Flandern , hurtigst muligt kan blive en medlemsstat i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Fr. formand , der er , og det er vi klar over , ligesom en misstemning mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet .
De nationale parlamenter beklager sig over at vre blevet reduceret til registreringskontorer for beslutninger , der trffes andetsteds , isr af Europa-Parlamentet .
Europa-Parlamentet nsker p sin side at bevare eller endog ge sine demokratiske befjelser , hvilket de nationale parlamenter nogle gange ser skvt til , idet de frygter , at de vil f frataget endnu flere befjelser .
<P>
I lyset af denne misstemning mener jeg , at betnkningen af Neyts er en fremragende klarlggelse af problemet , og at den viser , at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kmper den samme kamp : demokratiseringen af Europa .
Denne betnkning viser isr , at man i stedet for rivaliseren m tale om komplementaritet , idet de nationale parlamenter rder over en stor brakmark , der kan opdyrkes .
Denne omfatter hele Rdets lovgivningsvirksomhed , nationale ledere samt hele omrdet omkring mellemstatsligt samarbejde .
<P>
Da jeg selv har siddet i et nationalt parlament , fr jeg kom i Europa-Parlamentet , kan jeg tale med om de nationale parlamenters problemer med g i gang med europapolitikken .
Bortset fra et lille antal parlamentsmedlemmer , som er meget engagerede i europapolitikken , interesserer det store flertal af nationale parlamentsmedlemmer sig relativt lidt herfor , ikke af manglende politisk interesse , men af en hel rkke af praktiske rsager .
Ofte har de nationale parlamenter hverken tid eller midler til at flge udviklingen i europiske sager .
Mange ting er komplicerede , bureaukratiske i Europa , og en forenkling af traktaten ligger nok ikke lige om hjrnet .
benhed har aldrig vret det magiske ord i den europiske opbygning .
<P>
Alt hvad der kan lette de nationale parlamenters arbejde , br sledes gres , men jeg vil dog gerne advare mod en tendens , der ses i visse lande , i visse nationale parlamenter , og som bestr i at ville skabe en ny institution under de nationale parlamenter .
En forgelse af antallet af forsamlinger har altid vret et tilbageskridt og ikke et demokratisk fremskridt , da hver forsamling har tendens til at eksistere i sig selv og til at ville fremhve sig selv p de andres bekostning .
<P>
Lad os derfor , fru formand , forsge at n til enighed , at samarbejde , at respektere hinandens kompetence og at lette hinandens arbejde .
Endnu en gang , den fremragende betnkning af Neyts bidrager i stort omfang hertil .
<SPEAKER ID=133 NAME="Kristoffersen">
Hr. formand , jeg m sige , at det stadig vk er min oplevelse , nr jeg sdan frdes rundt omkring , at der eksisterer to Europaer .
Der er et institutionernes Europa , det er Kommissionen , og det er Ministerrdet , og det er ogs Parlamentet , p den ene side og s befolkningernes Europa p den anden side .
Det oplever jeg ogs her kort fr regeringskonferencens afslutning i Holland .
Alts eksisterer problemet med forstelsen for den almindelige offentlige interesse stadig .
Ogs det skaldte EU-sprog er nu som fr en barriere over for befolkningerne .
EU-sproget er meget lidt fngende , og det er voldsomt prget af alle mulige bogstavforkortelser .
Man har somme tider indtrykket af , at institutionerne befinder sig i nogle rumskibe oppe over kloden , og s kommunikerer de med hinanden i et srligt kodesprog .
Det kan man s godt opfange hernede p jorden , men man kan ikke forst , hvad det drejer sig om .
For det vrimler med subsidiaritet , variabel geometri og komitologi og mere af den slags .
Resultatet er ogs , at man finder det uinteressant og somme tider ligefrem kedeligt .
Det gr de jo ogs p redaktionerne rundt omkring .
I denne sammenhng er det s vigtigt netop at pege p de nationale parlamenters rolle , sdan at de nationale parlamenter simpelthen opdager Europa .
De nationale parlamenter er trods alt nrmere befolkningerne end Europa-Parlamentet , s det drejer sig ogs om at bruge netop de nationale parlamenter for at gre det hele mere nrvrende over for borgerne .
Det er , sdan som det bliver understreget s kraftigt ogs her i dag , ndvendigt .
Og det siger jeg alt sammen i erkendelse af , at det , vi betragter som national indenrigspolitik , i vsentlig grad ogs er get hen og er blevet europisk indenrigspolitik , og netop i en forlngelse af denne erkendelse er det vigtigt at f inddraget de nationale parlamenter i den europiske sammenhng , s de ikke bare hnger der som satellitstationer .
Derfor min sttte til den foreliggende betnkning , som er et godt og praktisk bidrag til en styrkelse af de nationale parlamenters rolle ogs i forholdet til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , man kunne forvente af en betnkning , der vil indg i den store europiske opbygning , at den var en hymne til glden .
Men vi har kun fet en dgnflue , med det moderne refrn om demokratisk underskud , der gentages femten gange .
<P>
De gamle partier har lige opdaget hittet i sommeren 1997 , som de sidste r i Belgien , hvor de efter at have begravet ddsstraffen gravede ligene af fire sm piger op , opdagede hittet i 1996 , nemlig retssystemets og institutionernes funktionsudygtighed .
<P>
Kre liberale og patriotiske kollega , De ved godt , at det i dag er latterligt at tale om demokratisk underskud .
Nr strstedelen af de europiske parlamentsmedlemmer og de fderale parlamentarikere i Belgien tolererer , at valgene i vort land , uanset om de er nationale eller europiske , systematisk manipuleres af de skattepenge , som alle partierne undtagen mit , Den Nationale Front , modtager , af medierne i et Belgien , hvor pressen er fri , men subventioneret , af et retssystem , der uden begrundelse udelukker Den Nationale Front fra Senatet og i morgen mske fra Europa-Parlamentet , hvorfor ikke , af magthaverne , der regelmssigt smider tilhngerne af mit parti i fngsel , fordi de har et nske om at fjerne en korrumperet politisk klasse for endelig at give ordet til folket .
<P>
Men mske vil jeg alligevel stemme for betnkningen af Neyts , fordi den er s meget desto smukkere , fordi den er overfldig .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , mine damer og herrer , mit ceterum censio lader Kartago fuldstndig uberrt .
Det er tvrtimod rettet mod en manglende gennemsigtighed , mod en manglende nrhed til Unionens borgere og mod det eksisterende demokratiske underskud .
Jeg vil derfor gerne oprigtigt komplimentere ordfreren .
Selv om jeg ikke er enig med hende p alle punkter , beundrede jeg hende alligevel ogs allerede i udvalget for , at hun har udarbejdet den foreliggende betnkning med megen omtanke , med et skarpt blik for det vsentlige og vel ogs med stor udholdenhed .
<P>
Om man kan f lst de problemer , der er anfrt i betnkningen , vil efter min opfattelse i vsentlig grad afhnge af , at man fremover accepterer den europiske ide , hvis udformning man ganske vist kan have en forskellig opfattelse af .
Kun en get demokratisk kontrol , frem for alt en effektiv inddragelse af de nationale parlamenter , kan sikre , at denne ide nr ud til borgerne i de enkelte medlemsstater .
Uden disse foreslede forbedringer vil den eksisterende skepsis over for Europa , og det uden medvirkning af de rettigheder , som hr . Corbett mske nvnte af vane , derimod fortsat stige .
<SPEAKER ID=136 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , Kommissionen er af den opfattelse , og har ogs givet udtryk herfor flere gange , at de nationale parlamenter kan spille en vigtig rolle ved demokratiseringen , ogs af Fllesskabet .
Derfor er fru Neyts ' betnkning af vsentlig betydning .
De nationale parlamenters rolle er vigtig , for det frste fordi de skal ratificere ndringerne i traktaten og senere skal godkende vsentlige beslutninger , som Rdet har truffet .
For det andet kan de nationale parlamenter bidrage til at formindske det demokratiske underskud gennem det demokratiske tilsyn , som de frer med deres egne regeringer .
Det er vigtigt p de omrder , hvor beslutningsprocessen hovedsageligt forbliver et mellemstatsligt anliggende , som f.eks. med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt med hensyn til indre og retlige anliggender , hvor EuropaParlamentets rolle ogs efter Kommissionens opfattelse stadig er for begrnset .
<P>
Velinformerede nationale parlamenter kan spille en vigtig og nyttig rolle under den nuvrende afgrende debat om den europiske integration .
Det kan ikke fremhves nok , at det er vigtigt i allerhjeste grad at inddrage de nationale parlamenter heri og i hvert fald ikke udelukke dem , men gre dem til vrdifulde og respekterede forbundsfller , som har interesse i denne proces .
Det betyder ikke , at vi skal gre beslutningsprocessen endnu mere indviklet og forsinke den yderligere ved at skabe nye institutioner og strukturer .
<P>
Af alle disse grunde vil jeg gerne tilslutte mig det politiske budskab , som er optaget i fru Neyts ' betnkning , og som klart fremgr af det punkt , hvori det bl.a. siges , at der i jeblikket skal trffes en rkke foranstaltninger under regeringskonferencen og andre steder for at styrke parlamenternes rolle i Unionens medlemsstater og for at gre deres kollektive indflydelse , med respekt for de enestende institutionelle rammer , s stor som mulig uden at skabe nye formelle strukturer eller udhule nationale forfatningsmssige bestemmelser eller parlamentariske traditioner .
Jeg er fuldstndig enig heri .
<P>
Tillad mig til sidst at sige et par ord om regeringskonferencen .
<P>
Det ser ud til , at de nationale parlamenters rolle vil blive udvidet gennem en protokol , hvori to aspekter vil st centralt .
For det frste skal de nationale parlamenter informeres bedre om Unionens arbejde ved tilsendelse - fru Neyts henviste ogs til det - af Kommissionens grn- og hvidbger samt lovgivningsforslag inden for en frist p fire uger .
Det andet af disse aspekter vedrrer COSAC ' s rdgivende rolle , som der ogs tidligere er henvist til .
Dette m styrkes , i srdeleshed med hensyn til subsidiaritet og indre og retlige anliggender .
<P>
Vi mener , at foranstaltninger med henblik p at styrke de nationale parlamenters tilsyn hovedsageligt fortsat skal vre en sag for disse nationale parlamenter selv , og at disse kan hjlpe dem med at spille en mere effektiv rolle i Unionen .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Van den Broek .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Et juridisk og retsligt omrde til beskyttelse af de finansielle interesser mod kriminalitet
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlige foresprgsler B4-0168 / 97 - O-0056 / 97 til Rdet og B40169 / 97 - O-0057 / 97 til Kommissionen af Theato for Budgetkontroludvalget og af Bontempi for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om oprettelsen af et europisk juridisk og retsligt omrde til beskyttelse af Den Europiske Unions finansielle interesser mod den internationale kriminalitet .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , fru minister , fru kommissr , med de to mundtlige foresprgsler tager vi den viden op , som man nede frem til under hringen i april om den retlige beskyttelse af EU-budgettet og dermed skattemidlerne .
Samtidig er de en indtrngende appel til regeringskonferencen om at vedtage effektive lsninger med henblik p bekmpelse af bedrageri .
Hringen gav et splittet resultat .
P det ene side findes der allerede en rkke instrumenter mod bedrageri , korruption og international kriminalitet .
Jeg minder om konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , den frste protokol hertil om korruption blandt EU-funktionrer og den anden om hvidvaskning af penge .
<P>
Der er forelagt yderligere forslag , som f.eks. forslagene fra ekspertgruppen p hjt plan om international kriminalitet og Kommissionens planlagte flles aktion mod organiseret kriminalitet og mod korruption generelt .
Jeg minder om medlemsstaternes rapporter om de nationale lovbestemmelser vedrrende bedrageribekmpelse og endelig om den bemrkelsesvrdige studie i form af et corpus juris om strafferet og strafferetlige procedurer , som blev gennemfrt p Parlamentets initiativ .
Heraf fremgr det klart , at den ideelle vej til en effektiv beskyttelse af EU ' s finanser ville vre en slags europisk statsadvokatur , som kunne fjerne hindringerne i forbindelse med samarbejdet mellem de nationale retsinstitutioner uden derved at krnke deres suvernitet .
<P>
Alle disse tekster , forslag og studier beviser , hvor flsom offentligheden er , nr det drejer sig om misbrug af fllesskabsmidler og om internationale bedragerier .
Men nu kommer realiteten . Den er skuffende og modstningsfyldt .
Vi har ganske vist inden for forvaltningsretten net et vist beskyttelsesniveau p baggrund af forordningen om administrative sanktioner og kontrolforanstaltninger p stedet . Men p det strafferetlige omrde er vi langt bagud .
<P>
Den konvention , som jeg nvnte indledningsvis , og som blev undertegnet allerede i 1995 , og de to protokoller hertil er endnu ikke ratificeret .
Ja , jeg frygter , at det bliver mere og mere usandsynligt , at alle medlemsstater ratificerer dem .
Dermed forbliver teksterne blot ord p et stykke papir .
Men selv om alle medlemsstater ratificerer dem , opnr man dermed ikke automatisk en ligevgtig beskyttelse af EU ' s finansielle interesser .
Visse medlemsstater har nemlig tilkendegivet , at deres juridiske bestemmelser allerede er i overensstemmelse med konventionen .
At dette ikke forholder sig sledes , beviser deres egne nationale rapporter .
Men antager man , at konventionen blev gennemfrt korrekt , ville harmoniseringen alligevel have et ustabilt fundament . Der er nemlig en rkke aspekter , som ikke omfattes , f.eks. procedurerne i forbindelse med forlig , forldelse , informationsstrmmen fra forvaltningen til jurisdiktionen .
<P>
Det er klart , at vi ikke passivt kan vente p en eventuel ratificering af de i forvejen svage tekster .
Der skal tages initiativer , der gr ud over den nuvrende ramme .
Derfor rejser vi flgende krav : For det frste skal medlemsstaterne ptage sig deres ansvar og inden nste r ratificere konventionen og de to protokoller ; for det andet opfordres Kommissionen til , hvis denne ratificering ikke foretages , at foresl mere effektive initiativer .
For det tredje br regeringskonferencen , som det allerede blev aftalt i Dublin , styrke EU-traktatens artikel 209 A , idet Parlamentet indrmmes ret til flles beslutningstagning .
For det fjerde br corpus juris -teksten gre det muligt for Kommissionen efterhnden at forelgge forslag p det strafferetlige og straffeprocesretlige omrde , idet der skal tages hensyn til de forfatningsretlige aspekter i medlemsstaterne .
<P>
Afslutningsvis retter jeg en appel til Kommissionen og medlemsstaterne som en indtrngende opfordring til , at de udnytter de allerede eksisterende bestemmelser vedrrende bedrageribekmpelse p en sdan mde , at offentligheden og ogs vi som parlamentarikere ikke gang p gang opskrmmes af reelle eller formodede skandaler i forbindelse med sttte .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Fru minister , fru kommissr , denne forhandling , som vi har nsket om de to sprgsml , giver os virkelig anledning til endnu en gang fra Europa-Parlamentets side hjt at rbe alarm vedrrende et forhold , der br have prioritet , nemlig bekmpelsen af den organiserede kriminalitet , som alle taler om , men s godt som ingen gr noget effektivt ved i praksis .
Jeg tror , at der nu er enighed mellem alle vedrrende dette benlyse modstningsforhold mellem ord og handling .
Kort sagt str vi over for en kriminel , srlig international verden , der i vidt omfang har uddistanceret de lovgivningsmssige , administrative og institutionelle rammer , der har til opgave at bekmpe den .
Over for denne kriminalitet ser vi en statisk og alarmerende situation , nemlig 15 nationale systemer , der er indbyrdes forskellige p bde materielt og processuelt plan , og som det ikke lykkes for at fre en effektiv og hurtig indbyrdes dialog .
Og det er ikke meget bevendt , at vi har underskrevet en lang rkke traktater og aftaler om administrativt samarbejde og samarbejde mellem domstolene , nr disse instrumenter som rigtigt ppeget og kritiseret af fru Theato , fortsat er dde bogstaver .
<P>
Nr vi sledes p den ene side ser hurtig og gennemgribende handling - dette glder desvrre kriminaliteten - ser vi p den anden side langsommelighed , mangel p kontinuitet og ineffektivitet .
Jeg finder derfor , at det netop efter den hring , vi har foretaget , efter den kraftige alarm , der er slet af de syv europiske dommere , der har udsendt Genve-appellen for blot et r siden , klart m konstateres , at der over for denne vanskelighed og denne afmagt m udtnkes nye instrumenter for den europiske retsstat , nye instrumenter for den europiske skatteyder - med henblik p svig - men kort sagt for den europiske borger over for problemet med sikkerhed i forhold til den organiserede kriminalitet .
<P>
Vi har modtaget forslag og anvisninger .
Det forekommer mig , at nogle af disse absolut m tages i betragtning , og at man hurtigt m betnke , hvorledes de kan omsttes i praksis i form af konkrete foranstaltninger .
Jeg tnker p ophvelse af bankhemmeligheden i forbindelse med internationale retsanmodninger om bistand , jeg tnker p indfrelse af forskrifter , der vil gre det muligt for dommerne i Europa at rette direkte henvendelse til deres kolleger uden at skulle benytte snrklede meget langvarige og udmarvende procedurer , og jeg tnker tillige p betydningen af fastlggelsen af nye flles delikter , navnlig p den konomiske kriminalitets omrde .
<P>
Faktisk har vi her p det seneste vedtaget instrumenter .
Foruden p de konomiske interessers omrde er der sket noget interessant . P korruptionsomrdet er der blevet vedtaget en konvention , vi har Kommissionens meddelelse vedrrende politikken for bekmpelsen af korruption i almindelighed , vi har Rdets betydelige bestrbelser p den organiserede kriminalitets omrde , og vi drfter bl.a. tillige en konvention om gensidig bistand mellem retterne .
<P>
Vi undervurderer hverken indholdet eller den politiske betydning af disse retsakter , men - vil jeg gentage - uden en revolution , ogs i kulturel henseende , der gr ud over de traditionelle folkeretlige instrumenter og ligeledes overvinder de historiske former for trghed , der prger domstolssystemerne , vil det blive meget svrt at f ogs de gode foranstaltninger til at give tilfredsstillende resultater .
Tilfldet med konventionerne er en foruroligende advarsel . Vi har mange af dem , men de kommer ikke videre , de venter p ratifikation og virker ikke .
Jeg tror derfor , at jeblikket med dette sprgsml og denne forhandling , men frst og fremmest p grund de forpligtelser , som venter p os - ratificeringen af konventionerne , men frst og fremmest Regeringskonferencen og dernst den lejlighed , der byder sig for os med corpus juris - nu er kommet til at gre et stort fremskridt i henseende til kvalitet , at vi nu skal se at komme videre end til erklringer og proklamationer om handling .
<P>
Og her viser netop legaliteten og retsbeskyttelsen foruden skatteyderen og borgeren som sdan den vej , vi skal sl ind p .
Vi har fire veje for vort arbejde , som er kommet klart til udtryk i beslutningsforslaget .
Den frste er en reform af den tredje sjle . Denne er kun lidet demokratisk og lidet effektiv .
I denne henseende forventer vi betydelige resultater fra Amsterdam , ogs selvom den tekst , vi har set , forekommer os helt utilfredsstillende .
Den anden er et ekstraordinrt initiativ , som Europa-Parlamentet er klar til at udfolde med henblik p opnelse af ratifikationen af de konventioner , der endnu ligger p hylden .
Den tredje er den eksperimentelle vej , i det mindste p omrdet for Fllesskabets finansielle interesser og det forslag til en flles straffe- og straffeproceslovgivning , der indeholdes i corpus juris .
Ogs her - vil jeg gentage - m der handles under alle de demokratiske garantier , nemlig garanti for ligestilling af anklagemyndigheden og den anklagede , men noget skal der givet gres i retning af en flles lovgivning .
Den fjerde er overladelse til UCLAF af en funktion , der bestr i samarbejde og teknisk sttte til de nationale dmmende myndigheder .
<P>
Europa-Parlamentet anviser fire veje .
Vi er ikke bare et parlament , der tager sig af klager , men ogs p disse omrder et parlament , der lgger vgt p at have praktisk gennemfrlige forslag at fremstte .
Vi anmoder Dem , fru minister og fru kommissr , indstndigt om at tage resultatet af denne debat og denne afstemning alvorligt under overvejelse .
<SPEAKER ID=141 NAME="Sorgdrager">
I Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har der fundet diskussioner sted om oprettelsen af et skaldt retsomrde for at kunne beskytte Den Europiske Unions finansielle interesser mod international kriminalitet .
<P>
Fru Theato og hr . Bontempi har stillet foresprgsler herom .
De viser hermed med rette , synes jeg , hvor vigtigt det er , at svig inden for Unionen bekmpes .
Jeg er enig med Dem .
Svig , som hvert r koster medlemsstaterne og Unionens borgere mange millioner ECU .
Rdet og Europa-Parlamentet str sledes ved siden af hinanden , nr det glder bekmpelse af svig og kriminalitet .
Rdet anser det derfor for vigtigt , at der hele tiden er en udveksling af synspunkter mellem Rdet og Europa-Parlamentet .
De stimulerer jo i hvert fald hinanden .
<P>
Under det nederlandske formandskab har denne udveksling af synspunkter ogs allerede vist sig at vre frugtbar .
Jeg har ved forskellige lejligheder haft det privilegium at tale med de kompetente udvalg i Parlamentet om drftelsernes forlb i tredje sjle og netop ogs med hensyn til bekmpelse af svig .
I den forbindelse har jeg heldigvis alligevel kunnet konstatere , at Parlamentet ogs har sat stor pris p denne information og disse udvekslinger af synspunkter .
Jeg er derfor glad for , at jeg ogs i dag kan drfte dette sprgsml med Dem i plenarforsamlingen .
<P>
De sprgsml , som fru Theato og hr . Bontempi konkret har stillet , vil jeg gerne besvare .
Desuden vil jeg i besvarelsen ogs komme ind p de beslutninger , som Rdet har truffet under det nederlandske formandskab med hensyn til bekmpelse af svig og med hensyn til bekmpelse af organiseret kriminalitet i al almindelighed .
<P>
Organiseret kriminalitet udgr virkelig i stigende grad en trussel mod vort samfund .
Det bliver stadig vanskeligere at opretholde en vrdi , som vi alle sammen synes er s vigtig .
Denne opretholdelse vanskeliggres , fordi kriminalitet i stadig mindre grad tager hensyn til medlemsstaternes retsomrdes grnser .
Kriminelle hjlpes i den forbindelse af nye teknologier .
Den frie bevgelighed for personer , tjenesteydelser og varer gr det ndvendigt , at medlemsstaterne udvikler bedre metoder for at bekmpe den stigende kriminalitet , som er lige s grnseoverskridende .
Alligevel har vi alle sammen , bde De og jeg , en fornemmelse af , at vi hele tiden er et skridt bagefter .
For at lade Europa vre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed skal vi forbedre al forebyggelse og bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Bde Rdet og Europa-Parlamentet skal fuldstndigt forpligte sig til dette ml .
<P>
Det er ogs i dette lys , at der p anmodning af Det Europiske Rd i Dublin under det nederlandske formandskab er udviklet en handlingsplan for en europisk politik vedrrende bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Denne handlingsplan vil blive forelagt Det Europiske Rd i Amsterdam til godkendelse .
Den 28. april talte Rdet ( indre og retlige anliggender ) om handlingsplanen under en srlig samling .
Denne drftelse frte til en enstemmig sttte til denne plans indhold fra Unionens indenrigs- og justitsministres side .
Under dette Rds samling gjorde jeg mine kolleger opmrksom p betydningen af en ordentlig parlamentarisk og retslig kontrol med den nrmere udformning af foranstaltningerne til bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
Jeg har tilsendt Dem handlingsplanens tekst , og jeg har frt frugtbare drftelser med Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender - det husker De nok - om de foreslede foranstaltninger i denne handlingsplan .
Det er for Rdet en tilskyndelse til nrmere at udforme disse punkter , hvor der skal handles , i godt samarbejde med EuropaParlamentet .
<P>
Som De ved , skitserer handlingsplanen et stort antal foranstaltninger , som tilsammen skal muliggre en effektiv bekmpelse af den organiserede kriminalitet i Europa .
At denne europiske politik er ndvendig , er uomtvisteligt .
Det har De gentagne gange kraftigt opfordret til her , ligesom De har opfordret til , at Europol hurtigt gres operationelt . Jeg er enig med Dem .
<P>
Jeg vil ikke beskftige mig lngere med handlingsplanens indhold .
Jeg tror , at De alle sammen kender det tilstrkkeligt .
Men jeg vil dog lige understrege betydningen af denne plan .
Den giver jo rammer , inden for hvilke ogs svig med Unionens finansielle midler skal gribes an , og som sdan skitserer jeg elementerne i det europiske retsomrde , inden for hvilket medlemsstaterne kan samarbejde optimalt i forbindelse med deres flles politik vedrrende den organiserede kriminalitet .
<P>
Naturligvis skal medlemsstaterne i den forbindelse stttes af et effektivt Europol .
Efter min mening er dette rammerne med de dertil hrende foranstaltninger , som de to sprgere taler om .
Og s m jeg dog i den sammenhng sige , at dette naturligvis har sine begrnsninger p grund af tredje sjles struktur i jeblikket .
Det betyder ogs , at Rdet og Europa-Parlamentet alligevel ofte vil tale om de enkelte foranstaltninger , som Rdet vil udforme nrmere , og jeg stoler egentlig p et vedvarende konstruktivt samarbejde mellem Rdet og Parlamentet .
<P>
Jeg vil dog lige tilfje , i tilslutning til det , som fru Theato og hr . Bontempi har sagt om den praktiske gennemfrelse af disse foranstaltninger , at jeg gentagne gange har sagt : flotte tekster , naturligvis , men i sidste instans skal disse tekster ogs gennemfres .
Traktater skal ratificeres , og foranstaltninger skal gennemfres .
Staterne skal sledes med disse instrumenter gre , hvad de kan gre med dem .
<P>
De sprgsml , som er stillet til Rdet , vedrrer specifikt bekmpelsen af svig med fllesskabsmidler .
Rdet har i nogle r tillagt det stor betydning , at der indfres effektive instrumenter .
Dette er f.eks. kommet til udtryk i det flerrige arbejdsprogram for samarbejdet inden for indre og retlige anliggender .
Det fremgr sledes , at Rdet virkelig mener det alvorligt .
Og det fremgr ogs af den kendsgerning , at der inden for unionstraktatens nuvrende struktur er valgt indgelse af traktater som det mest forpligtende instrument .
Det er en stor fordel for retspraksis og for de kompetente instanser i medlemsstaterne .
Den tydelighed , som dette skaber om de gensidige forpligtelser kommer jo kun et effektivt samarbejde til gode .
<P>
Alligevel er der naturligvis ogs en betydelig ulempe , som sprgerne med rette har gjort opmrksom p .
Jeg gentager her : Ikrafttrdelse er afhngig af fuldendelsen af de nationale ratificeringsprocedurer .
Naturligvis forholder det sig sledes , at disse konstitutionelle procedurer udgr rygraden i vore parlamentariske demokratier .
Det er en kendsgerning . Men at det haster , er tydeligt .
<P>
P dette punkt er der derfor anmodet om at tilskynde medlemsstaterne til at ratificere konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser med den frste protokol .
Rdet imdekom denne anmodning ved fuldstndigt at sttte henstillingerne i denne handlingsplan .
Og deri anfres det konkret , at disse instrumenter skal trde i kraft senest i midten af 1998 .
<P>
Den anden protokol til traktaten er behandlet under Rdets ( indre og retlige anliggender ) samling den 26. og 27. maj i r .
Der nede vi frem til en politisk aftale med hensyn til alle bne sprgsml .
Denne anden protokol , som jeg taler om , indeholder ordninger med hensyn til juridiske personer , strafferetlige eller administrative sanktioner p grund af korruption eller svig , straf for hvidvaskning af penge , beslaglggelse og konfiskering af retsstridigt opnede fortjenester fra svig og korruption og endelig stimulering af samarbejdet mellem Kommissionen og Rdet p dette arbejdsomrde .
Jeg lgger vgt p at understrege betydningen af juridiske personers erstatningsansvar , hvilket er noget nyt i Den Europiske Unions ordninger .
Det har frt til , at teksten nu gres parat til undertegnelse , og jeg forventer , at denne undertegnelse ogs kan finde sted endnu under det nederlandske formandskab .
<P>
Retsomrdet vil ikke blot tilvejebringes med disse traktater .
Og det viser sprgerne ligeledes .
Rdet er af samme opfattelse , og det fremgr ogs af handlingsplanen .
<P>
Jeg ville ikke informere Dem optimalt , hvis jeg ikke orienterede Dem om andre resultater , som vi har opnet under det nederlandske formandskab .
Under Rdets ( indre og retlige anliggender ) samling er aftalen om bekmpelse af korruption blandt Den Europiske Unions tjenestemnd og blandt funktionrer i Den Europiske Unions medlemsstater undertegnet .
Ogs dette instrument m vi tillgge stor vrdi i forbindelse med bekmpelsen af svig og korruption .
Arbejdet med udkastet til aftalen om gensidig retshjlp i straffesager - ogs et meget vigtigt emne - kunne ikke afsluttes helt , men vi har dog gjort betydelige fremskridt .
<P>
Desuden er en rkke forklarende rapporter blevet frdige , f.eks. med hensyn til traktaten om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og aftalen om udlevering , hvorved de nationale ratificeringsprocedurer i hvert fald kan fremskyndes .
<P>
Alle instrumenter , som jeg har kunnet drfte , udgr sammen med de rammer , som vi fr gennem handlingsplanen , det bedste middel til at n frem til en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser .
I den forbindelse gr foranstaltninger mod korruption og svig hnd i hnd med andre foranstaltninger til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Der er stadig meget arbejde , der skal gres , det vil der forelbig ogs fortsat vre , og Europa-Parlamentet skal efter min opfattelse vedblive at spille en rolle her .
<SPEAKER ID=142 NAME="Gradin">
Hr. formand , fru minister , rede medlemmer ! I de seneste r er der lagt meget arbejde i forbedringen af beskyttelsen af Den Europiske Unions finansielle interesser .
At bedrageribekmpelsen i EU i dag betragtes som en selvflgelig og hjt prioriteret opgave , vidner om , at dette arbejde har givet resultater .
Der eksisterer ikke nogen flles retlig ramme i Europa , som regulerer alle sprgsml vedrrende svig .
Det er i og for sig naturligt .
Det drejer sig ofte om omrder , hvor der ikke tidligere har vret srlig meget samarbejde .
Jeg er enig med dem , der siger , at der kan gres meget for at forbedre samarbejdet mellem de eksisterende retssystemer , men jeg er ogs overbevist om , at vi m vre bne over for ndringer , nr sdanne er pkrvede .
<P>
De aftaler , som er indget i de seneste r , m betragtes som et stort fremskridt p dette omrde .
Jeg tnker ikke mindst p konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Det krvede meget store anstrengelser at n til enighed om dette sprgsml .
Jeg er lige s bekymret som fru Theato og hr . Bontempi over , at denne konvention endnu ikke er blevet ratificeret .
Der er trods alt get to r , siden den blev undertegnet .
Jeg kan forsikre forsamlingen , at jeg udnytter enhver lejlighed , jeg fr , til at minde medlemsstaterne om , hvor vigtigt dette er .
Jeg gr det ikke kun p rdssamlingerne , men praktisk taget hver eneste gang , jeg giver et interview , skriver en artikel eller holder en tale , nr jeg besger et medlemsland .
Det ville naturligvis vre til stor hjlp , om ogs De , rede parlamentsmedlemmer , presser p s meget , som De kan , i deres kontakter med de nationale regeringer og parlamenter .
<P>
Den langsomme ratificeringsproces er som bekendt ogs et problem p andre omrder .
Indtil nu har eksempelvis kun Storbritannien og Danmark ratificeret Europol-konventionen , og kun Storbritannien har ratificeret udleveringskonventionen .
Alle kan forst , at begge disse instrumenter i fremtiden kommer til at spille en vigtig rolle i bekmpelsen af international organiseret kriminalitet i Europa .
Derfor er det meget svrt at forklare folk , hvorfor det trkker s lnge ud , inden konventionerne kan trde i kraft .
Den konklusion , som jeg drager heraf , er , at de arbejdsmetoder , som vi rder over , ikke er tilstrkkeligt effektive .
Det er baggrunden for Kommissionens forslag under de igangvrende regeringsforhandlinger om at overfre alt undtagen politisamarbejdet og strafferetten fra sjle 3 til sjle 1 .
Derudover br samarbejdet p de omrder , som fortsat skal hre under sjle 3 , gres betydeligt mere effektivt .
Jeg har ogs bemrket , som fru Theato netop var inde p , at der p regeringskonferencen er fremsat forslag om yderligere at styrke artikel 209 A .
Jeg forventer og hber , njagtig som De her i Parlamentet , at topmdet i Amsterdam nste uge virkelig giver os de redskaber , som vi har brug for .
<P>
Desuden hilser jeg det velkommen , at gruppen p hjt plan i sin handlingsplan vedrrende international organiseret kriminalitet klart og tydeligt har slet fast , hvor vigtigt det er , at ratificeringsprocessen fuldfres s hurtigt som muligt , og at man ogs her har foreslet en tidsplan .
Det drejer sig ikke mindst om de tre tillgsprotokoller til bedragerikonventionen , som der nu er enighed om , og som vedrrer korruption , forhndsoplysninger og retshjlp .
Sidstnvnte protokol blev der , som fru Sorgdrager sagde , truffet afgrelse om p samlingen af indenrigs- og justitsministrene den 26.-27. maj .
Den drejer sig bl.a. om hvidvaskning af penge , retshjlp og muligheden for at stille juridiske personer til ansvar .
Den indebrer , at Kommissionen for frste gang fr en rolle i straffesager .
Selvom der kun er tale om en begrnset rolle , betragter jeg det som et meget stort skridt fremad .
<P>
Fra Kommissionens side vil vi naturligvis fortstte med at udvikle de redskaber , som er ndvendige for at beskytte EU ' s finansielle interesser p den bedst mulige mde .
Vi har allerede stillet forslag om gensidig anerkendelse af beviser , direkte samarbejde mellem retshndhvende myndigheder , centralisering af pdmmelsen af bedragerisager og indfrelse af et register over begede bedragerier .
Alle disse forslag kommer til drftelse til efterret .
<P>
Det fremgr klart af rsberetningen til Rdet og Europa-Parlamentet om bedrageribekmpelse for 1996 , hvor vanskeligt det er at f pdmt grnseoverskridende bedragerier .
Der er en benlys fare for , at manglen p ordentlig koordinering , bde p nationalt plan og mellem medlemsstater , giver anledning til en sdan opsplitning , at pdmmelse i praksis er umulig eller i hvert fald resultatls .
Hvis UCLAF ud over sin nuvrende , velfungerende , koordinerende rolle ogs skal have en stttende og rdgivende funktion over for medlemsstaterne i forbindelse med sager om grnseoverskridende svig , er det ndvendigt at styrke dens strafferetslige kompetence ; derfor skal der oprettes en retslig samordningsenhed , som vi benvner judicial interface , og som skal best af dommere , anklagere og andre juridiske eksperter .
<P>
Hr. formand , Kommissionen vil naturligvis gennemg de temaer , som indgr i corpus juris , dvs. den undersgelse , som er blevet gennemfrt efter Parlamentets anmodning , og hvori Kommissionen har vret en aktiv deltager .
At oprette en europisk offentlig anklagerfunktion , som er bemyndiget til at fre straffesager vedrrende beskyttelsen af Unionens finansielle interesser , er en udfordrende id .
Det siger sig selv , at der er plads til en yderligere indsats , nr det glder om at forbedre svel mulighederne for retshjlp som informationsudvekslingen i straffesager .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , mange tak , fordi De giver mig ordet igen .
Jeg vil frst gerne endnu en gang sige mange tak til fru kommissr Gradin ! Hun ved , at vi altid forstr at stte stor pris p hendes sttte , ogs hendes modige fremgangsmde .
Mlene ns ikke altid med det samme .
<P>
Jeg har imidlertid nu et konkret sprgsml til ministeren . Mange tak for Deres redegrelse .
Mske forstod jeg Dem ikke helt rigtigt .
Kan De give os garanti for , at ratificeringen af protokollen og ogs konventionen efter Deres opfattelse vil vre afsluttet inden midten af 1998 , eller refererede De kun til protokollerne ?
Dette ville jo udgre noget af en ubalance , da konventionen jo i og for sig er grundlaget , og protokollerne er s et supplement dertil .
Mske kan jeg f et svar p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=144 NAME="Sorgdrager">
Hr. formand , det forholder sig sledes , at vi i handlingsplanen i fllesskab har aftalt , at vi vil srge for , at bde traktaterne og protokollen vil vre ratificeret i midten af 1998 .
Om jeg kan garantere dette over for Dem ?
Her m jeg sige : Nej , for jeg har naturligvis ikke helt kontrol over procedurerne i andre medlemsstater , men vi har aftalt dette i fllesskab , s jeg formoder , at alle ogs overholder aftalen .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er meget taknemlig for ministerens bne svar , nemlig at hun ikke kan give nogen garanti for , at hendes egne programmer gennemfres .
Det bekrfter kun det , som de tidligere talere , formanden for Kontroludvalget og hr . Bontempi , sagde om hele problematikken .
<P>
Fru kommissr , De behver ikke at vre bange .
Vi vil tale om dette sprgsml ved enhver lejlighed , for vi opfatter os selv netop som medlemmer her rent faktisk ogs som reprsentanter for de europiske skatteydere , og vi ser med stor undren p , hvilken tven og hvilken nlen de europiske institutioner lgger for dagen i forbindelse med en europisk juridisk ramme .
<P>
Med hensyn til den undersgelse af en europisk juridisk ramme , et corpus juris , som Europa-Parlamentet har nsket , formulerer Kommissionen meget forsigtigt i sit bedrageribekmpelsesprogram 97 / 98 , at den vil undersge , hvilke konkrete konklusioner der kan drages af dette initiativ til samarbejdet med retsmyndighederne .
<P>
Senest siden undersgelsesudvalgets afhringer i forbindelse med ordningen for fllesskabsforsendelse har vi i Europa-Parlamentets vret klar over , hvilke konklusioner vi nsker , nemlig et retssystem , som omsider svarer til kravene i forbindelse med det indre marked .
Jeg har her hrt srdeles meget om Europol og de traktater , som skal komme og forhbentlig kommer , og aftalerne mellem de europiske medlemsstater .
Jeg vil gerne fra undersgelsesudvalgets beretning her citere et mske noget mere primitivt eksempel , som stammer fra maj sidste r , dvs. det er ret aktuelt .
Det kan ikke accepteres , at store bedragere , som det er beskrevet i denne betnkning - det drejede sig i dette tilflde om 8 mio  - ikke kan drages til regnskab , fordi der ikke er fastsat bestemmelser for den gensidige anerkendelse af bevismateriale .
<P>
Fordi der her mske ogs er interesserede tilhrere og europiske borgere p tilhrerpladserne , og man mske br aflatinisere dette corpus juris en smule , vil jeg gerne citere helt kort fra beretningen :  De to frste anklagepunkter blev afvist , fordi dommeren erklrede certifikatet efter spansk ret for ugyldigt bevismateriale .
Dette certifikat blev udarbejdet for at pvise , at de tiltalte havde beget en alvorlig forbrydelse i henhold til spansk lovgivning , men dommeren ans det ikke vre at vre tilstrkkeligt klart .  Det hele foregr p et niveau , som mange af vore medborgere i dag overhovedet ikke lngere kan forestille sig .
De kan sandsynligvis heller ikke forestille sig , at man ved udgangen af det 20. rhundrede i et flles indre marked forsger at beskytte de konomiske aktrers og ogs skatteydernes interesser p en sdan mde , at retsanmodninger cirkulerer frem og tilbage som for 100 r siden , nr der rejses tiltale ad diplomatisk vej .
<P>
Den Europiske Unions medlemsstater har efter min opfattelse tidligere uagtsomt set p , hvordan det europiske indre marked til dels ogs er blevet til et indre marked for bedragerier .
De samme medlemsstater undrer sig i dag , nr det drejer som om dette indre markeds kulmination i form af indfrelsen af en flles valuta , at vore medborgere i stadig mindre grad har tillid til , at disse europiske institutioner er i stand til at lse problemerne .
<P>
Som reprsentanter for de europiske skatteydere vil vi absolut ikke hre op med gang p gang og i get omfang at fordmme de forskellige institutioners og medlemsstaternes forsmmelser .
I den forbindelse vil vi ikke lade os spise af med vage , uforpligtende hensigtserklringer . Har man sagt a til det indre marked , m man ogs sige b til beskyttelsen af det !
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , bekmpelsen af organiserede bedragerier i forbindelse med sttte i Det Europiske Fllesskab er omtrent lige s effektivt organiseret , som Michael Schumachers forsg p at vinde et formel 1-lb med en postvogn ville vre . Det er p ingen mde Europa-Parlamentets skyld .
Her har kyndige medlemmer , navnlig hr .
Theato og hr . Bontempi , i lngere tid indsigtsfuldt og hrdnakket arbejdet for , at der sker noget her .
Det skal sledes snarere lgges Rdet til last .
Det er jo srdeles psknnelsesvrdigt , nr fru minister Sorgdrager nvner den gensidige meningsudveksling mellem Parlamentet og Rdet , men jeg nrer frygt for , at denne hyggesnak lader den organiserede kriminalitet temmelig upvirket og i hvert fald ikke berrer dens aktiviteter .
Og det er ogs fortrsket at citere Europol ved enhver lejlighed , isr nr den konvention , som Europol skal arbejde p grundlag af , endnu ikke engang er ratificeret .
At dette er organiseret s elendigt hos os og skader Den Europiske Unions omdmme , skyldes , at der her findes en systemfejl .
<P>
Vi har givet Det Europiske Fllesskab befjelse til at disponere over penge .
Men vi har ikke givet det befjelse til om forndent ogs at sikre denne beslutningsbefjelse i strafferetlig henseende .
Det er anderledes i alle medlemsstater .
Den , som dr disponerer over penge , kan slbe den , der begr bedrageri med dem , for domstolen og f vedkommende dmt .
Det kan Det Europiske Fllesskab ikke ; det er henvist til , at Rdet eller de enkelte medlemsstater gr det . Og det er netop her , der er et hul og en revne i systemet .
<P>
Det krnker angiveligt den nationale suvernitet , hvis Fllesskabet kan gribe ind i strafferetlig henseende .
Da den vsentlige del af den statslige kompetence , fordelingen af midlerne , allerede er overdraget til Fllesskabet , ville det kun vre konsekvent , hvis man s at sige som en tilfjelse ogs indrmmede Fllesskabet befjelse til her at srge for den strafferetlige beskyttelse .
For alt andet er nemlig ikke effektivt .
Det lrer erfaringen os og det ligefrem rystende komiske eksempel , som hr . Bsch lige nvnte .
<P>
Hvis vi sledes ikke finder os rede til ogs at give Fllesskabet strafferetlig kompetence p enkelte omrder , hvor det har befjelser , vil vi for bestandigt vre bagefter forbryderne .
Og det er der egentlig ingen , der kan forsvare .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , endnu en gang behandler vi sprgsmlet om , hvad skal jeg kalde det , svigens svbe .
Hundrede gange har vi beskftiget os med dette sprgsml , men vi m indrmme , at det har vret med meget f resultater i forhold til problemets omfang .
Jeg vil endda sige med en vis del ironi , at problemet er s omfattende , at man ikke engang njagtigt kan vurdere dets omfang .
<P>
Hvad reprsenterer svig ?
Mellem 5 og 10 % af Den Europiske Unions budget anslr man , eller endog mere .
Milliarder af ECU ihvertfald , der hvert r stjles fra Den Europiske Unions budget .
Man ved , at svigen findes stort set overalt , at den fordrver fllesskabspolitikkerne , EUGFL naturligvis , men ogs strukturpolitikkerne , Unionens interne politikker ssom turismen .
Europa-Parlamentets Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse , der har udfrt et bemrkelsesvrdigt stykke arbejde , har afslret , at Den Europiske Unions indre marked , sdan som det fungerer , er blevet den internationale kriminalitets foretrukne omrde .
<P>
Og hvis fejl er s det , vil De sprge .
Det er ofte vanskeligt at fastlgge ansvar , et ansvar , der i vrigt er meget diffust , men en ting forekommer mig at vre af betydning .
Den europiske konvention til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser er endnu ikke blevet ratificeret af medlemsstaternes parlamenter .
Den fungerer sledes ikke , det vil sige , at den er overfldig .
I bedste fald kan man hbe p en ratificering i det kommende r .
Er det serist ?
Den ambitise plan om bekmpelse af svig , som Europa-Parlamentet utrtteligt krver gennemfrt , og som Kommissionen har udarbejdet , er get i st , fordi Rdet med sin alvorlige handlingslammelse modstter sig ethvert fremskridt .
Nr der er tale om svig , er Rdet og medlemsstaterne mere optaget af at beskytte sig mod Kommissionens privilegier end mod svindlernes frkheder .
De har taget fejl af , hvem deres modstander er , og denne fejltagelse koster Den Europiske Union dyrt .
<P>
Det egentlige problem er Rdets manglende politiske vilje .
Det er medlemsstaterne , der p deres omrde forvalter tt ved 80 % af fllesskabsudgifterne , og det er op til dem at give Unionens institutioner , hovedsageligt Kommissionen , en reel og ubestridelig ret til at gribe ind i forvaltningen af Unionens egne ressourcer , nr penge fra Fllesskabet stjles .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , tillad mig i dag endnu en gang at udtrykke hb om en udtrykkelig og modig indsats fra Rdets side .
Det glder Europas trovrdighed i borgernes jne .
nsker man virkelig at vise et billede af et Europa , der er hullet som en si ?
<SPEAKER ID=148 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , efterhnden er det ved at vre trttende at fre denne debat , fordi det er jo ikke noget nyt .
Jeg synes , det er deprimerende , nr vi hver gang skal hre om , at vi hber , vi tror mske , vi forventer .
Nu er svaret fra fru ministeren her i dag , at man mske i midten af 1998 , det vil sige tre r efter , at man er blevet enige om konventionen til bekmpelse af svig , fr den ratificeret .
For mig lyder det - undskyld fru minister - endnu en gang som en rkke drlige undskyldninger fra alle medlemmer af Rdet inklusive Deres , men ogs mit eget land , der ikke har gjort noget for at ratificere konventionerne .
Sagen er jo , at regeringerne smler med ratificeringerne .
Det er udtryk for manglende respekt over for det , de selv har vret med til at beslutte .
Man kan sagtens sidde rundt om bordet og blive enige , nr man s efterflgende alligevel ikke gennemfrer teksten i sin egen lovgivning .
Jeg synes , at det , vi oplever fra medlemslandenes side , er en hn over for de problemer , vi sls med .
Denne opfrsel er efter min opfattelse skuffende , og det , vi jo kan se p nuvrende tidspunkt , er , at man heller ikke under den igangvrende regeringskonference for alvor vil tage skridt til at gre noget ved dette omrde .
<P>
Vi mangler at f procedurerne ndret .
Det kan godt vre - som De var inde p , fru minister - at Parlamentet spiller en vigtig rolle , men vores problem er , at vi ingen beslutningskompetence har .
Hvis vi havde det , s skulle vi nok srge for , at der for alvor blev gjort en ordentlig indsats for at bekmpe svindelen .
Men det her er pinligt , og jeg vil til slut , hr. formand , appellere til kollegerne i de nationale parlamenter om ogs at ville interessere sig noget mere for emnet og lgge pres p deres egne regeringer .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , mine kolleger har allerede stillet de mest ndvendige sprgsml .
Jeg skal derfor blot tage endnu en lille detalje op .
<P>
Grundproblemet er jo bedragerierne .
Hvad er da rsagen til dem ?
Jeg tror , at det er en vsentlig rsag , at ingen fler noget for EU og EU-penge .
Nr man er ude og tale med folk i EU-landene , fr man indtryk af , at det mest drejer sig om at  malke  EU for penge og om , hvilke EU-tilskud man kan f .
Det skaber en flelse af , at alle midler er tilladt , nr det glder om at f fat i EU-tilskuddene .
Det opdages ogs ret hurtigt , at der er smuthuller .
Dette m naturligvis ikke have lov at fortstte .
<P>
Men er recepten s at give EU langt strre magt p dette omrde , nr EU , Europol , konventionerne osv. allerede nyder s ringe trovrdighed ?
Jeg tror snarere , at en af de mder , hvorp man i nogen grad kunne  rense ud  i det eksisterende stttemorads , er at faststte klare regler for , hvordan EU-tilskud skal bevilges , og srge for , at der ikke bevilges tilskud til s meget .
Jeg tror , man bliver ndt til at tage hrdt fat i den forbindelse .
<P>
Jeg m nske fru Gradin held og lykke - hendes arbejde i EU bestr jo i at prve at afhjlpe problemet , ogs selvom det langsomt .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , de forslag , vi forhandler om i dag , forudstter indsttelse i traktaten af et retsgrundlag , der gr det muligt at lovgive mod svig med henblik p at udforme og effektivisere den politiske vilje til bekmpelse af de former for svig , der begs over for Fllesskabets budget i virkelig imponerende omfang .
Men ved at harmonisere de eksisterende regler og samarbejdet inden for Fllesskabet vil vi fortsat have fdderne p jorden og sprge , om Kommissionen virkelig tror p ratificering af konventionen af 1995 , idet vanskelighederne ved at forene den politiske vilje i de 15 medlemsstater ges ved , at der til ratificeringen er knyttet to tillgsprotokoller , som ikke alene vedrrer tjenestemndenes ansvar , men tillige forpligter regeringerne , de folkevalgte medlemmer og institutionerne .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , jeg psknner det initiativ , der er udvist af fru Theato og hr .
Bontempi og understreger det prisvrdige p nogle vsentlige punkter , nemlig for det frste , at vore interne grnser i dag er helt forldede , nr det glder svig mod EU og den store og den lille kriminalitet , som rder over betydelige tekniske og konomiske midler , der gr det let for dem at overvinde disse grnser .
Initiativet er flgelig af strste betydning under denne synsvinkel .
For det andet er samarbejdet mellem domstolene og hele omrdets henlggelse til fllesskabsplan mske allerede uddistanceret i forhold til de eksisterende problemer og i henseende til de vsentlige forskelle , der bestr mellem domstolssystemerne i medlemsstaterne , og det er flgelig ndvendigt at indfre et europisk corpus juris , eller et europisk domstolsomrde .
<P>
Jeg mener , at der i det hele taget kan faststtes kriterier og ansvarsforhold , som er klart fastlagt med henblik p udvelsen af den strafferetlige forflgning , og at der altid skal vre lige vilkr for anklageren og forsvareren .
Hvis vi nr s langt , vil vi skabe et effektivt Magna Charta for rettigheder og frihedsrettigheder samt naturligvis for borgernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=152 NAME="Sorgdrager">
Hr. formand , fru Kjer Hansen siger : Vi har faktisk allerede frt den slags diskussioner et par gange , og det begynder efterhnden at blive en deprimerende diskussion .
Jeg er lidt fristet til at vre enig med hende , fordi jeg her fler , at den mde , hvorp man diskuterer bekmpelsen af kriminaliteten her i Forsamlingen , er fuldstndig anderledes end den mde , hvorp vi diskuterer i Det Europiske Rd , hvormed jeg ikke vil sige , at de to mder begge er forkerte , men heller ikke , at de begge er rigtige .
Vi m sledes forsge at finde en mde , hvorp vi kan udvikle instrumenter til bekmpelse af den organiserede kriminalitet , som er egnede .
Egnede vil ikke for mig pr. definition sige , at alt skal flyttes over til det europiske plan , men at vi gr , hvad vi aftaler - og det kan godt forbedres noget , det kommer jeg tilbage til om lidt .
I den forstand siger jeg ogs til mig selv og til enhver , som tnker over denne problematik : Lad os forsge at holde begge ben p jorden .
<P>
For mig er det frst og fremmest vigtigt - og her rsonnerer jeg ud fra den struktur , som tredje sjle nu har - at vi ogs gennemfrer disse aftaler , disse flles aktioner , som vi aftaler , og at alle ratificerer dem , og nr det siges her , at det gr for langsomt , s siger jeg : Det er jeg enig i .
Jeg forsger , og det er , hvad jeg formr , at f det klaret i mit eget land hurtigst muligt .
Jeg ved ogs , at vi ikke er de frste , som klarer det . Men jeg overvger det , og jeg hber sledes , at de andre medlemsstater ogs gr det .
Men s har vi kun en tekst .
S har vi en konvention .
Vi har en traktat , men derefter skal der ske noget .
Det skal gennemfres , og derefter skal der ogs ske noget i praksis - og det er simpelthen politiets arbejde - sammen p grundlag af de lovmssige muligheder , som er skabt med henblik herp .
Det er det system , som jeg tnker p .
Jeg har da forhbninger om , at det vil fungere . Vi m ogs vre realistiske .
Arbejdet i tredje sjle er endnu ikke s gammelt .
Vi har jo fra begyndelsen af tredje sjle og indtil nu , og det er blot tre til fire r , gjort temmelig store fremskridt . Ikke nok , det er jeg ogs enig i .
Men vi m da vre klar over , at der ogs er tilvejebragt forskellige ting .
<P>
Hvad der rgrer mig , er , at vi har truffet mere end 200 beslutninger , og at en stor del af dem endnu ikke er gennemfrt .
Jeg vil gerne have et overvgningssystem hertil for ud fra en uafhngig synsvinkel at se , om medlemsstaterne ogs virkelig gr , hvad de har aftalt .
Det er for mig i jeblikket det allervigtigste .
<P>
Nr det her drejer sig om bekmpelse af svig , har vi at gre med et meget vanskeligt punkt .
Svig med EU-penge er forholdsvis let , og her m jeg ogs gre opmrksom p kvaliteten af reglerne .
Men s taler jeg ikke kun om virkelig svig , s taler jeg ogs om misbrug og uberettiget brug af subsidier , af europiske skatteyderes penge , som anvendes til forml , som de ikke er beregnet til .
Og det er ogs ting , som vi m kontrollere for at se , om det finder sted iflge de aftaler , som vi har indget .
<P>
Hr .
Bsch har naturligvis ret , nr han siger : Ved bekmpelse af svig har man et problem , ganske enkelt nr det drejer sig om at anerkende hinandens bevismateriale .
Det er naturligvis et problem , som ikke m eksistere i Europa .
Det er jeg enig i .
Det er problemer , som vi m hjlpe med at lse .
Det samme glder - det er nu ikke nvnt her , men jeg nvnte det lige i min indledning - for den gensidige retshjlp i straffesager .
Det er da umuligt , at der i Europa er s mange proceduremssige problemer , nr man vil sttte hinanden i straffesager .
Det har jeg arbejdet hrdt p .
Desvrre , jeg havde hbet , at vi virkelig kunne n frem til en definitiv afslutning ; det er ikke lykkedes , men vi er dog kommet s langt , at jeg kan forudsige , om jeg s m sige , at vi i midten af nste r ogs fr en aftale derom .
<P>
Hr . Giansily siger : Hvor stor er denne svig ?
Det ved vi ikke engang .
Det er kendetegnet p noget , som foregr illegalt .
Man ved det naturligvis aldrig helt . Men det drejer sig om , at vi undersger ordentligt , hvad der sker , og hvordan det sker .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Hr. formand , jeg stiller tillgssprgsmlet til ministeren , fordi jeg forstr hensynet til at vre realistisk - jeg er realist - men ikke nr det bliver en undskyldning for at opretholde status quo .
Jeg skal erindre om , at det i andre sektorer har krvet skandaler , der har givet stor genlyd i offentligheden , som f.eks. Dutroux-sagen i Belgien , for at stte virkelig fart i en proces med skabelse af enighed og gensidig forstelse p europisk plan i kampen mod pdofili og menneskehandel .
Vi skal ikke vente p en ny skandale . Vi har allerede skandalen med bedragerierne .
Jeg sprger virkelig mig selv , om der ikke skal ske et kvalitetsspring .
Alle kollegerne har nvnt dette .
I et system , der skal tjene til at beskytte vore ressourcer , sprger jeg ministeren , om det ikke er realistisk at tackle problemet , sledes som det foreligger , og ikke som man forestiller sig , at det er , dvs. at tackle det med metoder , der ikke har nogen virkning .
<SPEAKER ID=154 NAME="Sorgdrager">
Jeg tror ikke , at jeg har anbefalet opretholdelse af status quo .
Jeg har kun sagt , at vi har indget et stort antal aftaler og traktater , og truffet et stort antal beslutninger , som ikke er gennemfrt .
Jeg sagde , at jeg ikke er tilfreds med dette .
Det er det , jeg mener .
Vi har en aftale om pdofili . Vi har aftaler om svig .
Det drejer sig nu om , at de anvendes i praksis .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Mange tak , fru minister .
<P>
Jeg har modtaget et beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0170 / 97 ) .
<P>
Da de flgende sprgsml vedrrende samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 1 og 2 .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Jan Bertens ( H-0379 / 97 ) :
<P>
Om : EU ' s politik over for Kina
<P>
Menneskerettighedssituationen i Kina er tydeligt blevet forvrret i lbet af de seneste r , men p trods heraf har EU undladt at tilslutte sig et forslag til en resolution om menneskerettighedssituationen i Kina p det 53. mde i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve , hvorved EU for frste gang ikke frer en flles politik over for Kina siden massakrerne p Tienanmen-pladsen i 1989 .
<P>
Hvorledes agter Rdet at reagere p den kinesiske regerings straffeaktioner over for Nederlandene og Danmark ?
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe for at sikre en strk og konsekvent EU-politik i fremtiden og for at undg en gentagelse af begivenhederne i Genve ?
<P>
Er Rdet enigt i , at EU br modstte sig Kinas forsg p at f ophvet vbenembargoen ? Sprgsml nr .
2 af Per Gahrton ( H-0380 / 97 ) :
<P>
Om : EU ' s Kina-politik
<P>
Det lykkedes ikke for EU at st samlet bag et flles udkast til resolution om krnkelse af menneskerettigheder i Kina under mdet med FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve for nylig .
Fire af de store EU-lande valgte at lade handelshensyn vre bestemmende for deres handlemde .
Sammen rder disse lande over et blokerende mindretal i Rdet .
Hvis EU havde haft en mere samordnet udenrigspolitik , ville disse fire lande have kunnet forhindret fremsttelse af et udkast til resolution .
Nu forelagde Danmark med sttte fra formandskabslandet Nederlandene alligevel udkastet til resolution , hvilket begge lande nu straffes for af Kina .
Hvilke konsekvenser drager Rdet af hndelsesforlbet ?
Hvis EU i hjere grad skal tale med  n stemme  , hvordan kan det da undgs , at store EU-lande i fremtiden fuldstndig forhindrer de sm lande i at arbejde for menneskerettighederne ? Hvordan skal det forhindres , at store EU-lande udelukkende varetager sine handelsinteresser , mens sm EU-lande , som tager de demokratiske idealer alvorligt , udsttes for diplomatiske og konomiske modforholdsregler ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Van Dok-Van Weele">
Med hensyn til disse to sprgsml vil jeg svare flgende .
I forbindelse med mdet i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve vil Den Europiske Union underkaste sine eksisterende informationskilder med hensyn til menneskerettighedssituationen i Kina en grundig undersgelse med det forml at n frem til en sammenhngende holdning til fremtidig politik under iagttagelse af medlemsstaternes forskellige opfattelser .
Denne proces med evaluering af politikken vil finde sted i de kommende uger , mske mneder , i de dertil egnede fora under Unionens Ministerrd , f.eks. Rdets regionale arbejdsgruppe , Rdets arbejdsgruppe vedrrende menneskerettigheder , Det Politiske Udvalg osv .
<P>
De sprgsml , som de rede medlemmer har taget op , vil der udtrykkeligt blive lagt vgt p under de diskussioner , der skal fres .
Europa-Parlamentet vil p et dertil egnet tidspunkt blive orienteret om resultatet af disse diskussioner inden for Rdets rammer med hensyn til evalueringen og udviklingen af en sammenhngende europisk politik over for Kina p menneskerettighedsomrdet .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru minister , hjertelig velkommen i denne Forsamling , og mange tak for Deres officielle svar .
Jeg vil gerne stille et tillgssprgsml : Hvilke virkelige instrumenter vil Rdet anvende for inden for rammerne af den skaldte dialog med Kina i hjere grad at give svar p tiltale i forbindelse med det kinesiske konomiske pres , det virkelige pres ?
Har De ikke andre instrumenter end oprettelsen af en rkke udvalg , arbejdsgrupper og studiekredse , for jeg tror , at situationen i Kina er undersgt tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg tror , at jeg m svare hr . Bertens , at man , nr man taler om en evaluering af politikken , taler om helheden .
Jeg ville under disse omstndigheder bestemt ikke foregribe konklusionerne af den evaluering , som jeg netop talte om .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Det var virkelig ikke meget , Rdet havde som svar .
Men Rdet m da , for det frste , kunne give et ordentligt svar p dette sprgsml , alts p , hvad man agter at gre ved den kendsgerning , at flere EUlande , bl.a. formandens eget land , er blevet udsat for repressalier fra Kina .
Hvad er ellers meningen med den skaldte solidaritet , hvis der ikke kan gives noget svar herp ?
<P>
For det andet nsker jeg et svar p mit grundlggende sprgsml om , hvad der vil ske , hvis der kommer en mere flles udenrigspolitik .
Hvad vil der ske med de sm landes muligheder for at gre det , som Danmark og Nederlandene gjorde vedrrende Kina under mdet i FN ' s Menneskerettighedskommission ?
De store lande havde jo i givet fald kunnet nedstemme de sm lande .
Har De en politik for dette ?
De m jo dog have tnkt det igennem !
At dmme efter det overordentlig tynde og indholdslse svar , som vi fik , m jeg sige , at det ikke virker , som om Rdets reprsentant har gennemtnkt disse ting .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg tror faktisk , at kernen l i frste del af mit svar .
Jeg sagde nemlig  under iagttagelse af medlemsstaternes forskellige opfattelser  .
Det er sledes i frste instans vigtigt , at der internt i Europa p den af mig nvnte mde gives svar p de forskellige opfattelser , som der i jeblikket er .
Det er naturligvis ikke rigtigt allerede nu at tale om en sdan konsensus om alle mulige aktioner og politiske holdninger , som man endnu ikke er enig om .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Jeg vil gerne sprge reprsentanten fra Rdet om noget : Er den plan , De har forelagt , dvs. en seris studie over menneskerettighedssituationen , noget , hvor De opstiller generelle principper , som finder samme anvendelse p alle ?
Jeg har nemlig alt for ofte den flelse , at der findes visse stater , som f.eks. Kina , som er upopulre her , og som man anvender noget imod , som man ikke anvender i forbindelse med andre .
Det , vi har brug for , er en flles europisk politik .
Er De rede til at udarbejde en sdan europisk politik , som s ogs glder for alle og ikke kun for et bestemt land ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
For at kunne n frem til en fllesskabspolitik , en fllesskabsholdning , m man faktisk have de ingredienser og de argumenter , p grundlag af hvilke man kan opn konsensus , og det er netop grunden til , at jeg svarede , som jeg gjorde .
Det har ikke nogen som helst mening at foregribe en sdan undersgelse og en sdan diskussion , fordi man dermed bestemt ikke finder en lsning p , hvad De kalder en fllesskabspolitik .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Fru rdsformand , Den Europiske Unions forbindelser med Den Kinesiske Folkerepublik er komplekse .
<P>
Et emne af meget stor aktualitet er den forestende tilbagegivelse af overhjheden over Hong Kong til den Kinesiske Folkerepublik .
Denne situation er meget paradoksal , fordi de kinesiske myndigheder overholder de kinesisk-britiske aftaler af 1984 , mens de britiske myndigheder ikke har overholdt disse , idet de netop har udviklet demokratiet , som ikke fandtes fr 1984 .
<P>
Som flge heraf kan de nye beslutninger , der er truffet af de kinesiske myndigheder , betyde et demokratisk tilbageskridt og et tilbageskridt i henseende til respekten for menneskerettighederne i Hong Kong fra den 1. juli , dersom man anvender de tidligere eksisterende aftaler efter bogstaven .
<P>
Ptnker Rdet at foretage sig noget i denne anledning ?
Har Rdet allerede taget noget initiativ over for de beslutninger , den Kinesiske Folkerepubliks nationalforsamling har taget vedrrende den gldende lovgivning i Hong Kong ?
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Det ville jeg gerne , hr. formand , men jeg har ikke dette svar parat i jeblikket .
Det er et interessant sprgsml .
Tillad mig , at jeg p et senere tidspunkt besvarer det , enten hvis det kan lade sig gre inden for rammerne af denne sprgetid , eller ogs skriftligt p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0384 / 97 ) :
<P>
Om : Forslaget til forordning om den flles markedsordning for rtobak
<P>
Agter Rdet i den nye forordning om den flles markedsordning for rtobak at opprioritere beskyttelsen af beskftigelsen ?
Hvilke konkrete forbedringer venter der producenterne i Granada , Extremadura og i andre meget ugunstigt stillede regioner under ml nr . 1 ?
<P>
Ud over den tydelige bekymring over tobaksdyrkningen i strig , som i den grad har optaget visse europiske institutioner , vil man s yde Middelhavslandene samme opmrksomhed ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Van Dok-Van Weele">
Som svar p det rede medlems foresprgsel om den flles markedsordning i sektoren rtobak , erindrer jeg om , at Rdet i begyndelsen af i r drftede Kommissionens beretning om den flles markedsordning for sektoren rtobak .
Denne beretning indeholder en analyse af for det frste den sociokonomiske situation p det pgldende marked og for det andet resultatet af den i 1992 gennemfrte revision af denne flles markedsordning .
<P>
Samtidig skitseres en rkke mulige scenarier for en ny kommunautr politisk kurs for denne sektor .
I lyset af Rdets forhandlinger mener jeg hovedsageligt at kunne konstatere flgende . For det frste udviste alle delegationer stor respekt for Kommissionens rapport og den deri indeholdte analyse af situationen p tobaksmarkedet .
Hvad angr den kurs , der skal flges , og mlstningerne og hovedelementerne i en revision af den flles markedsordning for tobak , viste det sig , at der var stor enighed , selv om der selvflgelig fremfrtes forskellige holdninger med hensyn til omfanget af revisionen og arten af de specifikke foranstaltninger , der skal trffes .
<P>
Endelig , hr. formand , udtalte Kommissionen sin respekt for delegationernes indholdsmssige kommentar .
Den erklrede , at den ville studere disse bemrkninger med al pkrvet opmrksomhed inden for rammerne af forberedelsen af dens formelle forslag .
Konkluderende har Rdet anmodet Kommissionen om hurtigst muligt at fremlgge disse forslag , s snart den rder over alle ndvendige oplysninger og bidrag , herunder ogs Parlamentets holdning med hensyn til beretningen .
Nr disse forslag er fremlagt , vil Rdet selvflgelig tage behrigt hensyn til den udtalelse , som Parlamentet skal afgive derom .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Fru rdsformand , Deres svar var hjst upassende .
Det er upassende , at Rdet p denne bureaukratiske og beskrivende mde besvarer et sprgsml , der ikke vedrrer den beretning , Kommissionen har fremlagt , men som angr beskftigelsen .
<P>
Jeg sprger Rdet : Hvad skal vi gre med landbrugerne i syd , dersom de ikke skal kunne producere hverken tobak eller olivenolie ?
Dette er mit parlamentariske sprgsml : beskftigelsen . Det , De i Deres svar kalder  den frste prioritet inden for vor politik  , nemlig beskftigelsen .
Og nr man fr en reform af omfanget af tobaksdyrkningen sprger , hvilken indflydelse denne reform vil f p beskftigelsen , er svaret kun  bla , bla , bla ...
 .
<P>
Finder De ikke , fru rdsformand , at opretholdelsen af beskftigelsen skal vre den grundlggende forudstning for alle de aktioner , der er omhandlet i den forordning , som Rdet skal vedtage ?
Svar mig , fru rdsformand .
Forpligt Dem over for beskftigelsen .
Hvilken indflydelse vil den f ?
Har De undersgelser ?
Har De foretaget nogen ? Hvilke sociokonomiske flger vil de f ?
<P>
Og jeg kan sige Dem , at der i Granada er over 2.000 familier , som lever af dette .
Og yderligere lever de ikke i luksus , men der er tale om hele grundlaget for deres eksistens .
Hvordan kan Rdet svare mig ved at sige , at Kommissionens beretning er  bla , bla , bla  ?
Giv tilsagn om , at De vil flge ledelsen af Den Europiske Union , og at De givet ikke nsker , at Parlamentet skal g videre i benyttelsen af sine befjelser .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg psknner det rede medlems lidenskabelige opfordring med hensyn til denne sag , som faktisk fortjener stor opmrksomhed fra Unionens side , og jeg hber , at den ogs vil f denne opmrksomhed om lidt under diskussionen , nr det drejer sig om regeringskonferencen .
Men jeg begrnser mig nu til det emne , som hun talte om .
Selvflgelig drejer det sig ved alt , hvad vi gr , om beskftigelse .
Jeg synes ikke , at man hele tiden skal behandle beskftigelsespolitikken i sm stykker , men at man skal se det i lyset af hele politikken , ellers er der hver gang argumenter , nr det drejer sig om landbrugspolitik , for kun at betragte de disponible midler , men ogs mulighederne p markedet og den dermed forbundne beskftigelse i de snvre rammer for , hvad der p det pgldende tidspunkt , p dette sted er rsagerne til en strk konkurrencestilling , og den dermed forbundne vanskelige stilling for andre p markedet , nr det drejer sig om priser .
<P>
Jeg er sledes enig med Dem i det lidenskabelige sprgsml med hensyn til beskftigelsen , men jeg er ikke enig med Dem , nr De siger , at der her siges noget sludder .
Det ver ikke retfrdighed mod den omhu , hvormed dette emne gribes an , og det ver heller ikke retfrdighed mod de oplysninger , som jeg har givet Dem i mit svar .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Fru rdsformand , selvom emnet beskftigelsens store betydning i forbindelse med tobaksdyrkningens fremtid i Unionens Middelhavslande er et emne , der jvnlig vender tilbage her i Parlamentet - jeg har haft lejlighed til at berre det tidligere bde over for Kommissionen og Rdet - vil jeg i dag p ny forflge det p grund af den lejlighed , vi nu har til at drfte den flles markedsordning for rtobak her i forsamlingen .
<P>
Sprgsmlet foruroliger mange sm familier i de spanske provinser Granada og Cceres , der er afhngige af de afgrelser , der trffes i de europiske institutioner .
<P>
Vi mener , at lsningen ligger i en afvisning af foranstaltningerne til afskaffelse af dyrkningen af den enkle grund , at den ikke ville medfre en nedgang i forbruget , men derimod en stigning i importen af tobak med uheldige flger og get arbejdslshed i de producerende omrder i Europa .
<P>
Flgelig finder vi det uhensigtsmssigt at ndre ved prmierne og lignende foranstaltninger .
Derimod ville det vre meget hensigtsmssigt at ge procentsatsen fra 1 til 2 for bidragene til forskningsfondene .
<P>
Da De , fru Van Dok , har talt om forestende foranstaltninger der skal trffes af Rdet , hvad kan De da sige os om disse foranstaltninger ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg vil ikke foretage indgreb i den procedure , som jeg for lidt siden skitserede med hensyn til , hvad der skal ske .
Jeg har allerede nvnt , at Rdet har anmodet Kommissionen om hurtigst muligt at fremkomme med forslag , sledes at den har indsigt i de ndvendige oplysninger , og sledes at Rdet dernst , nr disse forslag er fremlagt , vil tage behrigt hensyn til den udtalelse , som Parlamentet endnu skal afgive derom .
Det forekommer mig sledes ikke rigtigt , her at gre alt det i enkeltheder , som jeg i mit svar har anfrt som den sdvanlige og omhyggelige procedure .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Frutos Gama">
Fru rdsformand , tobakken har i mit selvstyrende samfund , Extremedura , i mere end et halvt rhundrede vret af stor konomisk og social betydning . Der er tale om et ml nr .
1-omrde med et bruttonationalprodukt pr. capita p 7.322 ECU , og tobakken giver dets befolkning et hjt beskftigelsesniveau , idet den skaber et intenst arbejde i strstedelen af ret , bde i dyrknings- og behandlings- og forarbejdningsfasen .
Alene i dyrknings- og behandlingsfasen skabes der - for at give et indtryk af omfanget - 1 , 6 millioner direkte arbejdsdage , og dette uafhngigt af de indirekte arbejdsdage , som de supplerende aktiviteter skaber .
<P>
Som flge heraf er mit sprgsml til Rdet - selvom De allerede har svaret , og jeg tror , at svaret vil blive en gentagelse , men jeg vil ikke undlade at formulere det : Mener De ikke , fru rdsformand , at nedsttelsen af prmierne , sledes som det foresls i Kommissionens dokument , vil medfre ophr af aktiviteten p mange sm brug i Unionens sydlige egne og flgelig fremme importen af tobak og f mange negative flger for landmndene , som hverken har noget alternativt at dyrke eller anden mulighed for konomisk aktivitet ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Det drejer sig her om et udvalg , som beskftiger sig med markedsordning , og som sledes ser p den stilling , som et bestemt produkt har , og hvordan produktionen af dette produkt passer til markedet som helhed , og hvordan prmierne fungerer , nr man ser p forskellene .
I den forbindelse ses der ogs p beskftigelsesaspektet , hvilket jeg allerede har sagt .
Jeg vil dog opfordre kraftigt til , at den diskussion , som stadig skal finde sted , fres her p grundlag af gode analyser og forslag og ikke p grundlag af ufuldstndighed .
Jeg har meget tydeligt oplyst Dem om , hvor det str , og jeg kan forestille mig , at De er bekymret over visse aspekter af mulige resultater , men jeg vil alligevel anmode Dem om at vre tilfreds med mit svar p nuvrende tidspunkt med hensyn til proceduren .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 4 af Hans Lindqvist ( H-0386 / 97 ) :
<P>
Om : Lukningen af virksomheden Ericsson i Norrkping
<P>
I Sverige fres der for jeblikket en debat om de store virksomheders sociale ansvar , som minder om den debat , der fres i Belgien . Virksomheden Ericsson , som bl.a. fremstiller mobiltelefoner , har planer om at nedlgge produktionen i Norrkping og flytte fremstillingen af trykte kredslbsplader til to multinationale virksomheder , SCI System og Solectron , i Skotland .
Ca .
1400 arbejdspladser berres heraf , og af disse trues 700 direkte med at blive flyttet .
Iflge presseforlydender , bla. fra TT i Sverige , er virksomhederne i Skotland blevet etableret med EU-regionalsttte .
<P>
Rdet bedes derfor oplyse , om disse virksomheder i Skotland har fet konomisk sttte eller anden form for sttte fra EU ?
I bekrftende fald bedes Rdet oplyse , i hvilken form og strrelsesorden sttten blev ydet ?
og sprgsml nr .
5 af Jan Andersson ( H-0400 / 97 ) :
<P>
Om : Regionalpolitisk sttte som rsag til virksomhedsflytning

<P>
Arbejdstagerne p Ericsson-fabrikken frygter med rette for deres stillinger , eftersom virksomheden planlgger at flytte fremstillingen af integrerede kredslb til Skotland . Faglige reprsentanter har henvendt sig til de svenske socialdemokratiske medlemmer for at f klarhed over , hvorvidt regionalpolitisk sttte fra EU medvirker til at foranledige udflytning af virksomhed fra Norrkping til Skotland .
<P>
Kan regionalpolitisk sttte eller anden form for sttte fra Fllesskabet have medvirket til at foranledige Ericssons virksomhedsetablering i Skotland , og hvilke konsekvenser mener Rdet i bekrftende fald , at dette br f for den fremtidige fordeling af sttte ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Van Dok-Van Weele">
Hr .
Anderssons og hr . Lindqvists sprgsml vedrrer de eventuelle flger af kommunautr sttte i kraft af regionalpolitikken for lukningen af virksomheder i al almindelighed og af Ericsson-fabrikken i srdeleshed med hensyn til at flytte produktionsfaciliteter andre steder hen .
Som det rede medlem ved , fastlgges strukturfondene gennem forordninger , som Rdet vedtog med henblik derp i juli 1993 .
I kraft af denne ordning overdrog Rdet forvaltningen af strukturfondene til Kommissionen .
Derfor er det mere nrliggende , at Kommissionen besvarer disse sprgsml .
Men i al almindelighed vil jeg meddele Dem , at den danske delegation gennem et notat har anmodet Rdet om at lgge strre vgt p virkningerne af strukturpolitikken og den regionale offentlige sttte og f det dkket ind af konkurrencen i Fllesskabet .
Sledes br det faststtes , hvordan omrder i Fllesskabet , der er bagefter i udvikling , bedst kan hjlpes med en strukturpolitik , uden at det har negative flger i andre dele af Fllesskabet .
For eksempel fordi virksomheder skal lukkes .
Dette sprgsml er derfor taget op i Rdet ( industri ) den 24. april 1997 .
Rdet anmodede dengang Kommissionen om hurtigt at forelgge en beretning , og jeg tror , debatten dermed er bnet , og at den kan fortsttes i anden halvdel af dette r , med andre ord str Deres sprgsml p dagsordenen .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Mange tak for svaret , selvom jeg faktisk ikke blev ret meget klogere .
Jeg kan godt forst , at arbejdsopgaverne er delt mellem Kommissionen og Rdet , men jeg kan ikke forst , at Rdet ikke har prvet at finde ud af , hvad Kommissionen eventuelt er kommet frem til i lbet af de godt og vel 30 dage , der er get , siden sprgsmlet blev stillet .
Jeg vil gerne vide , hvorfor vi ikke kan f et konkret svar p , om virksomheden i Skotland har modtaget regionalpolitisk eller anden EU-sttte .
Det har overordentlig stor betydning for det svenske erhvervsliv og for flere tusind ansatte p Ericsson .
<P>
Hvis det forholder sig sdan , at der ydes regionalpolitisk sttte til en virksomhed i Europa , som tiltrkker arbejdskraft , og dette indebrer , at der samtidig opstr arbejdslshed et andet sted , vil jeg gerne udbede mig et generelt svar p et generelt sprgsml : Mener Rdet , at dette er forkert , og hvordan prver det i bekrftende fald at forebygge , at noget sdant kan ske fremover ?
<P>
Jeg vil ogs gerne bede om et mere konkret svar p det frste sprgsml , da det er af afgrende betydning for os .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg besvarer her sprgsmlene i min egenskab af rdsformand , og af den grund m jeg simpelthen give det svar , at dette emne har vret taget op i Rdet ( industri ) , og at Kommissionen derefter - og det er den normale procedure - anmodes om en analyse og en beretning , p grundlag af hvilke det kan afgres , hvilken lsning der vlges .
Det er ikke noget , som Rdet vil gre selvstndigt , det hrer med til den normale procedure , at vi forelgger en sdan anmodning for Kommissionen , og at det dernst af Rdet kan betragtes som meget presserende .
Jeg tror , at det frem for alt kan bringes p bane p grund af bl.a. Danmarks bidrag , men i virkeligheden er det sprgsml , som Danmark har stillet , erkendt og endnu en gang sat p dagsordenen ad den sdvanlige vej .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg vil ogs gerne takke for svaret .
Det er selvflgelig udmrket , at sprgsmlet nu er p dagsordenen , men det hjlper ikke de ansatte i Norrkping - en by , hvor der er sket en omfattende strukturomlgning , og hvor der er stor arbejdslshed - at de ikke kan f svar p det sprgsml , som de har stillet os , og som vi har forsgt at f svar p , nemlig om der i netop dette tilflde er ydet regionalpolitisk sttte .
<P>
Jeg ved tilfldigvis , at virksomheden i Skotland tidligere , i 1994 , har modtaget en regionalpolitisk sttte p 10 millioner fra RSA , Regional Selective Assistance .
Jeg vil gerne sprge : Er der ogs ydet sttte for nylig , og har det i s fald vret en medvirkende rsag til flytningen ?
Det ville , i bekrftende fald , vre meget alvorligt .
Dette vil bde jeg og de ansatte i Norrkping gerne have et svar p .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Der opstr her en stor misforstelse , ikke blot om proceduren og om kompetencen , men ogs om analyserne .
Vi har faktisk i Europa sttte til og strukturpolitik for regioner , som er drligere stillet i forhold til andre regioner . Men det betyder ikke , at der skal lgges en direkte forbindelse mellem grunden til , at en virksomhed flytter , og den kendsgerning , at der ydes subsidier .
For hensigten med disse subsidier er at kompensere for andre svage faktorer i en bestemt region , og det er nu prcist grunden til , at man ikke hver gang , ved hver episode kan sige : Gr noget ved virksomhedernes flytning gennem et subsidiebelb , men at man m se , i hvilket omfang der faktisk er tale om overdreven konkurrence p grund af subsidier , uanset den kendsgerning , at regionen fr disse subsidier , fordi den er drligt stillet .
Alts m man ikke automatisk knytte en forbindelse mellem subsidier og en virksomheds udflytning .
Jeg ved , at det er irriterende .
Vi har selvflgelig ogs somme tider at gre med det i Nederlandene , derfor besvarer jeg sledes heller ikke sprgsmlet , om der for nylig er tildelt subsidier .
De ved , hvor kompetencen findes .
Sprgsmlet om , i hvilket omfang analyserne frer til , at man kan konkludere , at der faktisk er tale om konkurrenceforstyrrelse p dette omrde , og hvor det er tilfldet , er meget mere interessant .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg lyttede til Rdets svar med stor interesse . Hr .
Smith og jeg selv har interesse i dette , navnlig hr . Smiths valgkreds .
Det er ikke noget nyt , at dette sker .
Det , jeg er bekymret over , er , at mens kommissrerne Flynn og Wulf-Mathies mingelerer med reglerne , bliver ken af arbejdslse i Sverige og andre steder lngere og lngere .
Det er en ringe trst for de arbejdslse i Sverige at vide , at kommissrerne er i frd med at undersge problemet .
Jeg mener ikke , at det er godt nok .
<P>
Vil det nederlandske formandskab kigge p ndringen i strukturfondpolitikken , nr de skal ndre reglerne , eller vil de hjlpe Luxembourg og Det Forenede Kongerige ved at indskrive en form for garanti i strukturfondene for at forebygge denne udvikling og forsge at sikre , at arbejdstagerne hres , samt at arbejdspladserne inddrages ?
Der skal vre grundlggende minimumsstandarder for lnninger og arbejdsforhold .
En af virksomhederne , ICI , har et meget drligt ry i den sammenhng .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
For det frste vil jeg endnu en gang gentage , at det altid er meget ubehageligt , nr en virksomhed , som giver beskftigelse i ens region , forsvinder .
Man er faktisk s i al almindelighed tilbjelig til at lede efter de nrliggende grunde til , at en anden region har fet investeringen .
Blot har jeg i mit frste svar tilkendegivet , at det er en for hurtig konklusion dermed at fordmme strukturpolitikken .
Jeg synes , at Rdets ( industri ) holdning er meget mere afbalanceret , nemlig p grundlag af et signal , som De har afgivet , at foretage en ordentlig undersgelse af sprgsmlet , om der er konkurrenceforstyrrende elementer , og hvordan disse er tilvejebragt , inklusive subsidierne .
Jeg tror , at der , nr vi har en god beretning , er mulighed for , nr vi ser disse konkurrenceforstyrrelser , at der s finder en tilpasning sted .
De beder mig sledes faktisk om at foregribe en diskussion , som skal finde sted , medens diskussionen netop fandt sted for ganske nylig og frte til et resultat for s vidt angr Kommissionens og Rdets ( industri ) arbejde .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Efter det , ministeren allerede har sagt , vil jeg gerne foresl hende to ting .
<P>
For det frste , den vigtigste grund til at virksomheder flytter inden for Den Europiske Union er ikke blot strukturfondene eller andre incitamenter , men mske fordi befolkningen i de pgldende omrder er i stand til at arbejde hrdere og mere effektivt , og mske skal der betales mindre i skat i disse medlemsstater .
<P>
For det andet , med hensyn til sprgsmlet om at bruge strukturfondene p den mde , der er foreslet , aflagde Kommissionen i gr beretning om afskaffelsen af det toldfri salg , hvor den sagde , at den ville tillade statssttte til visse regionale transportsektorer for at sikre , at de ikke blev stillet ringere .
Men alle her i Parlamentet ved , at enhver form for sttte , uanset om den kommer fra strukturfondene eller statsstttefondene , kan ikke vare evigt i den nrmeste fremtid .
Mske skulle Rdet kigge p sine egne afgrelser endnu en gang , navnlig med hensyn til omrder som toldfrit salg og andre afgrelser for at skne disse omrder fra sdanne angreb .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg tror , at det rede medlem virkelig fremstter en udmrket bemrkning , som ogs sttter mit svar i frste instans , og som viser , at man faktisk skal g meget mere analytisk til vrks , nr man tager disse sprgsml op .
Jeg er ogs enig med ham i , at den sttte , som gives til drligt stillede omrder , m betragtes som en katalysator for at n frem til et Europa , hvori der ikke lngere er tale om regioner , som strukturelt er meget drligt stillet .
P den baggrund har han ret i , at man ikke m forvente , at denne politik vil vre en evig politik .
Jeg hber det ikke .
Jeg hber , at vi kommer i en situation , hvor der vil vre tale om konkurrence p en level playing field .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Jeg takker den fungerende rdsformand for hendes svar .
<P>
Der er opstet en smule forvirring her .
Selektiv regionalsttte hentes ikke fra nogen EU-fonde - mske kan Rdet bekrfte dette .
Der er hovedsagelig tale om penge fra Det Forenede Kongeriges regering .
Det er ikke svar p sprgsmlet .
Er det ikke korrekt , at man ikke kan hindre , at noget sdant sker ?
Grunden til , at vi ikke kan forhindre det , er det konomiske system , vi lever under .
Vi ved , hvorfor det sker .
Vi ved for eksempel , at det er mit omrde , der nyder godt af Ericssons beslutning .
Men vi er ret sikre p , at Ericsson ikke kommer til Skotland , fordi man tror , at det vil gavne os .
Det er , fordi det er ndvendigt i henhold til Ericssons profitovervejelser .
<P>
Hvordan gavner det generelt nogen af os i Den Europiske Union , nr vi mindsker arbejdslsheden i et omrde ved at skabe get arbejdslshed andetsteds ?
Det er helt klart ikke svaret .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Hans sprgsml var egentlig : Hvordan kan man undg , at man lser arbejdslshedsproblemet det ene sted ved at fjerne arbejde et andet sted .
Han sagde med rette , at der ikke er tale om subsidiepolitik fra Europa ; undskyld , hvis jeg skulle have givet det indtryk , jeg ved jo bedre , der er tale om sttte fra staterne selv indtil en grnse , som er tilladt i henhold til ordningen i Bruxelles .
Hvis man gr videre , er der tale om uretmssig offentlig sttte .
Hvad vi taler om , er den lovlige sttte , som gerne m gives i en rkke regioner .
Hver gang foretages der en evaluering af , om der stadig er grund til at lade denne sttte til disse regioner fortstte .
Det sker med temmelig stor regelmssighed ved hjlp af strenge kriterier navnlig med hensyn til beskftigelse og den baggrund , som spiller en rolle for , at regionen er drligt stillet .
Jeg tror , at det ogs uden stttesystemet altid vil vedblive at vre sdan , at beskftigelse flytter sig .
Det ser vi inden for Europa , men vi ser det i endnu hjere grad globalt .
Nogle ser p det jeblikkelige resultat efter en flytning , og det er srgeligt i en region .
P den anden side ser vi i Nederlandene , at globaliseringen af vore virksomheder har frt til , at vi ogs har fet temmelig megen velfrd og temmelig megen beskftigelse tilbage .
Kort sagt , man m ikke stte flytningen af beskftigelsen umiddelbart i forbindelse med stttepolitikken .
For det andet m man ikke blot se virkningerne af en sdan flytning inden for europiske rammer , men ogs i lyset af globaliseringen .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Jeg er enig med Rdets reprsentant i , at der hele tiden foregr en omflytning ; virksomheder flytter , og der indtrffer en hurtig forandring .
Naturligvis er der ikke nogen automatisk sammenhng ; virksomhedsetableringer afhnger af erhvervsklimaet generelt .
<P>
Jeg gad vide , hvordan man kan f rede p kendsgerningerne med hensyn til , om der rent faktisk er udbetalt sttte til det pgldende firma .
Det er jo , rent faktisk , en af EU ' s vigtigste opgaver at vrne om , at konkurrencen kan finde sted p lige vilkr .
Hvis det nu fremgr af den undersgelse , der skal foretages , at EU ' s strukturpolitik i dag fordrejer konkurrencen , og det viser sig , at konkurrencen er blevet fordrejet i netop dette tilflde , er man da rede til at foretage nedskringer inden for strukturpolitikken og begrnse antallet af omrder , som der kan opereres inden for , og mngden af penge , som kan anvendes , for netop at begrnse den skadelige fordrejning og undg at cementere gamle strukturproblemer i Europa ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg er fuldstndig enig med fru Carlsson , nr hun siger , at vi skal flge udviklingen nje , nr det drejer sig om , hvilken virkning den sttte har , som vi giver til regioner , som er meget drligt stillede , hvorved de ikke i tilstrkkelig grad kan vre med i det , som jeg for lidt siden kaldte konkurrence med en level playing field .
Hvad man naturligvis skal holde srdeles godt je med , er hvornr sttte er forsvarlig , egnet og tilladt , og hvornr man faktisk har en balance og m sige : Men nu begynder det at f en forstyrrende virkning .
Det er netop grunden til , og her taler jeg ogs lidt ud fra Kommissionens politik , at der meget ofte finder en evaluering sted af valget af omrder , og det sker ud fra strenge kriterier , herunder arbejdslshed og ringe konomisk struktur .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 6 af Tony Cunningham ( H-0388 / 97 ) :
<P>
Om : Rdets flles aktion af 1. oktober 1996. jf . EU-traktatens artikel J.3 om antipersonelminer
<P>
Hvad foretager Rdet for at gennemfre den flles aktion af 1. oktober 1996 ?
<P>
Hvad agter Rdet at gre i tilflde af krnkelser af den flles aktion ? sprgsml nr .
7 af Wilfried Telkmper ( H-0399 / 97 ) :
<P>
Om : Miner
<P>
Hvad er Rdets standpunkt med hensyn til forhandlingsrunden i Bruxelles som led i Ottawa-processen ?
<P>
Er Rdet villig til at tilslutte sig Bruxelles-erklringen ? sprgsml nr .
8 af Joan Colom i Naval ( H-0432 / 97 ) :
<P>
Om : Forbud mod antipersonelminer i EU
<P>
Halvtreds lande har deltaget i den skaldte Ottawa-proces for at undertegne en traktat , som tog sigte p et forbud mod antipersonelminer .
<P>
Har Rdet taget nogen form for initiativ med henblik p at tilslutte sig denne proces ? Har det truffet eller agter det at trffe foranstaltninger p EU-plan til udstedelse af et forbud mod fremstilling , eksport , import eller handel med antipersonelminer ?
og sprgsml nr .
9 af John Iversen ( H-0433 / 97 ) :
<P>
Om : Landminer

<P>
Efter at den britiske regering har vedtaget at forbyde landminer , hvad gr Rdet s for arbejde for et totalt forbud i Europa ?
<P>
Hvad gr Rdet derudover for at arbejde hen imod en flles holdning om et verdensomspndende forbud til Ottawa i december ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Van Dok-Van Weele">
Som de rede medlemmer mske ved , findes der en flles aktion med hensyn til antipersonelminer , som blev vedtaget af Rdet den 1. oktober 1996 .
Den bestr af tre dele , og jeg vil komme ind p alle tre dele .
<P>
Den frste del tager sigte p totalt at forbyde alle antipersonelminer og aktivt at arbejde p , at der hurtigst muligt indgs en international aftale . Denne aftale skal ogs fre til , at der ikke blot er tale om at udrydde , men ogs at forbyde .
<P>
Den anden del af strategien er tanken om at udvide Den Europiske Unions eksisterende midlertidige stop for eksport af antipersonelminer til at omfatte eksport til alle lande .
<P>
I den sidste del , og det er ogs en meget vanskelig del , koncentrerer vi os om at fjerne allerede eksisterende antipersonelminer ; vi vil gre dette i international sammenhng , og det er der stillet 7 mio ECU til rdighed for .
Hensigten er , at de vil blive betalt i slutningen af 1997 .
<P>
Siden vedtagelsen af den flles aktion har Den Europiske Union energisk arbejdet p gennemfrelsen deraf , og umiddelbart efter vedtagelsen traf alle medlemsstater p en konference i Ottawa beslutningen , som 50 lande har forpligtet sig til , om at samarbejde med henblik p hurtigst muligt at indg en bindende international aftale om at forbyde antipersonelminer .
Siden har strig og Tyskland arrangeret andre konferencer som en del af Ottawaprocessen .
Konferencen i Bruxelles , som str p programmet i slutningen af juni , er indtil nu det vigtigste mde i opflgningen af Ottawa-konferencen .
Den Europiske Union synes derfor , at det er vigtigt at vre til stede p konferencen i Bruxelles , som udgr en vigtig milepl i udviklingen af arbejdet i anledning af erklringen fra Ottawa-konferencen , som Den Europiske Union udtrykker stor tilfredshed med .
<P>
Parallelt med disse bestrbelser forsger Den Europiske Union ogs at foranledige , at nedrustningskonferencen vedtager et mandat for inden for egne rammer at forhandle om en bindende international aftale , der skal indgs hurtigst muligt , med henblik p at forbyde anvendelse , opbevaring , produktion og spredning af antipersonelminer p verdensplan ; s har man en effektiv pakke af foranstaltninger .
<P>
Jeg vil lige sige noget om vort eget bidrag til oprydning af miner i international sammenhng .
Med henblik herp har Unionen for nylig truffet en beslutning om tilkendelse af 3 , 5 mio ECU til den flles aktion som bidrag til De Forenede Nationers frivillige mineoprydningsfond .
Dette belb vil blive anvendt til finansiering af projekter i Angola , Mozambique , Bosnien , Kroatien , Somalia og Tadsjikistan , og den flles aktion srger ogs for tildeling af yderligere 3 , 5 mio ECU for at kunne imdekomme anmodningen fra en regional organisation eller myndighederne i et tredjeland .
<P>
Det er aftalt , at 2 , 07 mio ECU af dette belb skal anvendes til et regionalt initiativ vedrrende miner i udviklingssamfundet i det sydlige Afrika .
Tildelingen af saldoen p 1 , 3 mio ECU undersges i jeblikket .
<P>
Endelig hvad angr medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til gennemfrelsen af en flles aktion , ved de rede medlemmer , at der i artikel J.3 i traktaten om Den Europiske Union bl.a. str , at den flles aktion forpligter medlemsstaterne i deres stillingtagen og handlinger .
I artikel J.3 str der endvidere flgende :  Volder ivrksttelsen af en flles aktion alvorlige vanskeligheder for en medlemsstat , skal denne forelgge sagen for Rdet , der skal drfte den og sge passende lsninger . 
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Cunningham">
Sprgetiden har nu varet omkring en times tid , og i det tidsrum er fire mennesker blevet drbt eller lemlstet af en landmine et eller andet sted i verden .
S utrolig alvorlig er situationen .
<P>
Vi taler om minerydning , hvilket er utrolig vigtigt , og jeg glder mig over det arbejde , der er blevet gennemfrt fra Den Europiske Unions side .
Men sidste r blev der fjernet 100.000 miner og lagt 2 millioner nye ud .
Man behver ikke at vre noget talgeni for at se , at med mindre der indfres et verdensomspndende forbud , bliver problemet aldrig lst .
De vigtigste konferencer i Bruxelles og derefter i Ottawa skal snart afholdes .
De indebrer fantastiske muligheder for at gre noget ved dette skrkkelige problem .
<P>
Hvad vil Rdet gre for at sikre , at alle 15 lande i Den Europiske Union underskriver et verdensomspndende forbud i Ottawa , og hvad vil Rdet gre for at fremme tanken ikke blot i Europa , men ogs i resten af verden ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg er glad for , at det rede medlem faktisk endnu en gang meget tydeligt beskriver , hvor utroligt fortvivlende , dette problem er , og hvilke konsekvenser det har .
Det er grunden til , at jeg meget udfrligt har givet svar vedrrende alle dele af den strategi , som Den Europiske Union anvender .
Men supplerende vil jeg sige : Den Europiske Union vil parallelt med bestrbelserne inden for rammerne af Ottawaprocessen fortsat strbe efter , at nedrustningskonferencen vedtager et forhandlingsmandat til et totalt forbud mod antipersonelminer , og Den Europiske Union sttter fortsat en snarlig nedsttelse af et ad hoc-udvalg under OC med et forhandlingsmandat , som er foreneligt med Unionens flles aktion .
Unionen er af den opfattelse , at de internationale bestrbelser , som gres i lyset af Ottawa-erklringen og inden for nedrustningskonferencen , er komplementre .
Unionen vil fortsat sge alle mulige midler til at gre endnu flere fremskridt med henblik p , at en virkelig effektiv aftale hurtigst muligt indgs .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Jeg har et tillgssprgsml vedrrende budgettet med forskellige facetter : Vi ved iflge oplysninger fra FN , at det vil tage 4.000 r at fjerne minerne alene i Afghanistan .
S er det , vi har af finansielle midler , en drbe i havet .
Forhjes disse midler af Rdet ?
De gav Deres tilslutning til et konkret forbud , et totalt , globalt forbud .
Hvornr vil EU g i spidsen , eller er der midler til virksomheder , som stadig har en produktion i gang , for at de straks kan indstille produktionen ?
<P>
S har jeg i de seneste dage lst , at Dasa Dornier , et datterselskab under den mineproducerende vbengigant Daimler Benz , sammen med den franske vbensmedje Thomson CSF glder sig over i disse dage fra EUKommissionen at modtage et tillg p ikke mindre end 100 mio DM til udforskning af nye militre lokaliseringsog radarsystemer .
Argument : egnet til opsporing af miner .
<P>
Vi har her vedtaget , at den , der producerer miner , og det gr Daimler Benz , ikke ogs fr yderligere midler til fjernelse af miner .
Hvordan kan Rdet forklare dette ?
Vil det g aktivt til vrks her , for at disse midler ikke sttes over styr til dette ?
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg synes altid , at det er meget vanskeligt i forbindelse med emner , hvor det glder s mange personlige lidelser , at komme med svar , som vedrrer konventioner .
Og alligevel er det den eneste mde , hvorp der kan gres en ende p det .
Hvorfor er det , som Den Europiske Union har valgt som strategi , s god en helhed ?
Jeg tror , det er , fordi man egentlig udelukker en rkke muligheder .
For det frste kan man sige : Man skal forbyde antipersonelminerne .
Man skal srge for , at de ikke lngere placeres og bruges .
Men en udmrket supplerende del , og det er det andet , som jeg sagde , er - og det er kontrollerbart - at man koncentrerer sig om handelen med disse miner . Det betyder , at man ikke blot koncentrerer sig om importen , men frem for alt ogs om eksporten af den slags produkter .
<P>
Der vil faktisk vre brug for temmelig store bestrbelser for at fjerne minerne .
Hvad det angr , tror jeg , at ikke blot penge , men ogs teknologi og god organisation er af stor betydning her .
Jeg kender ikke den situation , som det rede medlem skitserede .
Jeg ved dog , at det er af utrolig stor betydning , at vi anvender al den ekspertise , som vi har p dette omrde i Europa og mske ogs uden for , for hurtigst muligt at rydde op i disse miner og ikke beskftige os for lnge med procedurer p dette omrde .
Vi m virkelig g i gang med dette .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Fru rdsformand , det ville vre godt , om Rdet henvendte sig til Kina vedrrende fremstillingen af miner og den internationale handel med disse .
<P>
De har frisk og frejdigt sagt , fru rdsformand , at Den Europiske Union har besluttet at anvende 3 millioner ECU p denne kampagne .
Jeg vil kun erindre om Rdets holdning til budgettet for 1997 p dette punkt , og hvem det var , der i Den Europiske Union og inden for sin budgetmyndighed afsatte disse 3 millioner .
Jeg hber , at Rdet , eller i det mindste Deres finansministerkollega vil vise sig mere forstende her i r med henblik p budgettet for 1998 .
<P>
Jeg vil sprge , om Rdet , da vi nu er ved at reducere de vbnede styrker i Europa , ikke kunne beslutte at udsende ingenirsoldater med minerydning som speciale som instruktrer med henblik p at stte minerne ud af funktion i mange af disse lande .
Det er en af de anmodninger , der konstant fremkommer fra f.eks. Angola , hvor der er mangel p kvalificeret personale til uddannelse af soldater , der kan uskadeliggre minerne .
Kunne Rdet ikke trffe en flles afgrelse om udsendelse af sdanne instruktrer ?
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg m rligt bekende , at jeg ikke har srlig megen forstand p detaljerne i systematikken i forbindelse med oprydning af antipersonelminer .
Jeg begrnsede mig i mit svar til det , som vi kan gre ud fra et administrativt synspunkt , nemlig sttte organisationer , som godt kan det ved hjlp af penge og supplerende foranstaltninger .
Jeg hber ikke , at De tager mig det ilde op , at jeg ikke kan svare Dem i detaljer her .
<P>
For vrigt hvad angr Deres sprgsml om Kina , er det naturligvis overordentlig vigtigt , at vi fr s mange lande som muligt med i en sdan aftale , ligesom vi har gjort det med de kemiske vben og ogs p en rkke andre omrder .
<SPEAKER ID=196 NAME="Iversen">
Jeg vil starte med at sige tak for svaret til den hollandske minister .
Jeg er glad for , at man ogs i Rdet er enig i , at det er utrolig vigtigt , at tingene bliver drftet p Ottawa-mdet .
Jeg vil egentlig gerne i forhold til de ting , der er blevet sagt , sprge : Hvor langt er man net i Rdet med at f disse ting p plads ?
Jeg kunne forst , at De er enig i , at vi skal have dem p plads , s hvor langt er man net i forhandlingerne i retning af at f synspunkterne koordineret , sdan at man kan n frem til en flles holdning p Ottawa-mdet ?
Er det Deres opfattelse , fru minister , at vi kommer i den situation , at der faktisk bliver en flles holdning for et forbud p det meget vigtige Ottawa-mde ?
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg vil sige kort og med stor tilslutning og fornjelse fra min side : Alle EUmedlemsstater vil vre til stede p den kommende konference i Bruxelles , heraf sandsynligvis to medlemsstater , Grkenland og Finland , som observatrer .
Alle partnere har tilsluttet sig EU ' s koordinering med hensyn til Ottawaprocessen .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
M jeg takke ministeren mange gange for hendes begejstrede svar .
Hr . Cunningham og jeg , vi er ordfrere , ikke for , men imod antiperson miner i stedet for antipersonelminer .
De har med rette talt om Ottawa-initiativet , som i nste uge flges op i Bruxelles og s forhbentlig ved udgangen af dette r undertegnelsen af en , jeg havde nr sagt begejstret , konvention .
Er det Rdets hensigt klart at vise , at i det rigtige teater , hvori det skulle vre foreget , De Forenede Nationers antinukleare konference , at Indien og De Forenede Stater stadig stikker til hinanden dr med hensyn til kernevben ?
Jeg hber ikke , at det snart vil vre den flaskehals , hvorved Ottawa-konventionen ved udgangen af dette r vil blive torpederet .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg vil vre kortfattet med hensyn til fortolkningen .
Jeg er fuldstndig enig i det rede medlems konklusion . Jeg hber det heller ikke .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 10 af Arthur Newens ( H-0392 / 97 ) :
<P>
Om : EU ' s markedsordning for bananer
<P>
Rdet bedes redegre for den fremtidige flles markedsordning for bananer p baggrund af den seneste udvikling .
<SPEAKER ID=201 NAME="Van Dok-Van Weele">
Som hr . Newens ved , har WTO-panelet for nylig truffet en for Fllesskabet negativ afgrelse i striden om den europiske politik vedrrende importen af bananer eller den flles markedsordning for bananer .
<P>
I overensstemmelse med de gldende procedurer har Fllesskabet fra den dag , hvor panelets rapport udsendes til alle WTO-medlemmer , tres dage til at indtage en holdning .
<P>
De ved , at det nu frst og fremmest er op til Kommissionen at undersge , hvordan man skal reagere p panelets rapport , og navnlig besvare sprgsmlet , om det er nskeligt at appellere afgrelsen .
Kommissionen har allerede bebudet , at den faktisk agter at appellere WTO-panelets konklusioner .
S snart der inden for WTO er truffet en definitiv beslutning - for en ordens skyld siger jeg , at det alts endnu ikke virkeligt er sket - vil Rdet uden tvivl fre en debat iflge passende procedurer om de konsekvenser , som skal drages af denne definitive beslutning .
Her drejer det sig selvflgelig om hovedelementerne i politikken vedrrende importen af bananer , der er fastlagt i den flles markedsordning , idet der tages hensyn til specifikke forpligtelser i Den Europiske Union over for de lande , som har undertegnet Lom-konventionen , og p den anden side selvflgelig over for medlemsstaterne af WTO .
<P>
Lad det i den forbindelse vre sagt , at Kommissionen allerede tidligere har forelagt to forslag for Rdet .
For det frste et forslag af 8. marts 1996 om ndring af den flles markedsordning i banansektoren .
For det andet et forslag af 6. april 1995 , som bl.a. giver de bananproducerende AVS-lande mulighed for at foretage midlertidige overfrsler af bananer af bde den traditionelle og den ikke-traditionelle kategori mellem AVS-lande fra samme geografiske omrde .
Det betyder - og nu henvender jeg mig frem for alt til dem , som ikke ved s meget om dette sprog - at man har lov at flytte rundt med kvoten .
Drftelsen af disse forslag i Rdets instanser er stadig i gang , navnlig i afventning af resultaterne af WTO-proceduren .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Samtidig med , at jeg takker den fungerende rdsformand for hendes svar og udtrykker min strkest mulige sttte til beslutningen om at appellere WTO-afgrelsen om bananer , p grund af dens mulige delggende virkninger for de skrbelige konomier i Vestindien og andre lande , hvis indtjening af fremmed valuta i nogle tilflde for 50 % vedkommende er baseret p bananer , vil jeg sprge , om den fungerende rdsformand vil gre alt , hvad der str i hendes magt , for at sikre , at vi kmper til sidste blodsdrbe for denne sag ?
Er det ikke korrekt , at hvis WTO ' s afgrelse blev gennemfrt , ville de strste vindere vre de amerikanske multinationale virksomheder , som allerede kontrollerer mere end 90 % af bananhandelen p verdensplan , og er det derfor ikke vores pligt , hvis vi nsker at bekmpe fattigdommen i verden , at st meget fast p den aftale , vi har indget med de bananproducerende lande ?
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
For det frste vil Europa naturligvis gre det , som er ndvendigt for at forsvare sin politik , nr der er tale om en klage , en meningsforskel og en derp flgende strid med WTO-panelet .
Nr De siger fortstte til det yderste , s vil jeg da fremstte en kommentar til den afvejning af interesser , som foretages i et WTO-panel .
Vi har indfrt WTO-panelet for nu netop i situationer , hvor der er tale om forskellige interesser , og her taler jeg ikke kun om de store landes interesser , men frem for alt om de sm landes interesser - Honduras , Guatemala , Mexico og Ecuador i dette tilflde - for at give disse et godt middel til at kunne gribe ind , f.eks. ogs over for de store lande , ved en markedsforstyrrelse , som rammer dem .
Hvad det angr , tillgger jeg det overordentlig stor betydning , at vi nu har et sdant WTO-panel .
Men det vil ikke sige , at man , fordi man er s tilfreds med panelets eksistens , ikke m bruge det til ogs at forsvare sin egen sag .
Det er omtrent den holdning , p grundlag af hvilken jeg forestiller mig , at vi vil hndtere denne sag .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru rdsformand , jeg har phrt Deres indlg og hrt Dem tale om AVS-landene - landene i Afrika , Vestindien og Stillehavet - men derimod har jeg hverken i Deres eller hr . Newens ' indlg hrt tale om bananproduktionen i Fllesskabet , der er meget stor , nemlig 720.000 tons , og avles p de Kanariske er , Madeira , Kreta m.v .
<P>
Og jeg siger dette , fordi bananens forsvinden for disse omrder , som kun har meget f forsvarsmidler , ville vre noget , der mindede om malkekernes forsvinden i Holland .
Jeg tror ikke , at hollnderne ville synes om , at malkekerne forsvandt , og ej heller at man i disse omrder ville synes om , at bananen forsvandt .
Jeg siger det , fordi det er af stor konomisk og social betydning .
<P>
For det andet ved rdsformanden , at systemet for fredelige lsninger af konflikter i Verdenshandelsorganisationen ikke er en domstol i streng forstand , men at proceduren for konfliktlsning er bundet til visse handelsforhandlinger , og jeg hber , at Rdet tager dette forhandlings- eller kompensationsaspekt i betragtning , nr problemet skal lses .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg undskylder , at jeg faktisk glemte de indlysende involverede i Europa , og det selv om jeg for ganske nylig var i Spanien for at tale meget udfrligt med min kollega om denne sag . Jeg tror , at vi taler om to ting .
Det er WTO-panelets status og overholdelse af afgrelser fra WTO , nr det glder markedsforstyrrelser , og den holdning , som vi indtager i Den Europiske Union , hvor der sledes endnu skal trffes en endelig beslutning , for at kunne forsvare vore egne interesser ved hjlp af dette WTO-panel .
Jeg synes sledes ikke , at det er s klogt at sige : Vrdien af et sdant WTO-panel tager vi op til diskussion .
Det er ikke min mening .
Min mening er , at man ved at bruge s godt et instrument skal forsvare sine interesser s godt som muligt .
For vrigt vil det ikke blot spille en rolle i forbindelse med bananerne , men det vil i stigende grad ogs spille en rolle i verden for alle mulige produkter , som i jeblikket endnu beskyttes i lyset af de aftaler , som er indget i Marrakech om nedskringen af subsidier , kvoter og andre begrnsninger , og de nrt forestende nye forhandlinger om mulige nye toldnedsttelser p alle mulige omrder .
Vi m sledes vre klar over , at der netop p grund af Verdenshandelsorganisationen vil finde forskydninger sted inden for verdenshandelen , idet der til gengld opstr andre muligheder p samme marked .
Specifikt med henblik p denne situation giver jeg Dem endnu en gang det formelle svar : Vi har mulighed for at appellere , det undersges i jeblikket ; vi forsvarer vor interesse i WTO-panelet , men WTO-panelet er et vrdifuldt institut , ogs for denne sag , ikke blot i hnderne p de mennesker , som faktisk nu anklager os , men ogs i hnderne p Den Europiske Union selv .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
Jeg er lidt forundret over svaret vedrrende klagerne og appellen fra Kommissionens juridiske tjeneste , for jeg har netop hrt et interview p BBC World Service , hvori det hed , at appellen er blevet indgivet i dag .
Enten tager BBC fejl , eller ogs er Rdets informationskilder noget begrnsede i dette tilflde .
Jeg er meget interesseret i det , De fortller .
Jeg vil gerne vide , om De mener , at dette er holdningen hos et flertal i Rdet - herunder holdningen hos Deres eget land - Nederlandene - at vi br viderefre en bananordning og fortsat yde sttte til bananordningen .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge Dem , om De finder det i orden , at et land , der ikke er i direkte berring med bananindustrien , skal appellere p denne mde og opn en afgrelse af den art , som USA har opnet efter at have indgivet deres klager .
<P>
Endelig vil jeg gerne sprge Dem , om De mener , at det vil vre hensigtsmssigt , nu hvor appellen tilsyneladende er indgivet , at AVS-landene ogs indgiver en appel , og at Den Europiske Union stiller finansiering , ressourcer og sttte til rdighed for dem , for at deres appel kan blive s effektiv som muligt .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg har i mit svar nvnt , at Kommissionen allerede har bebudet , at den faktisk agter at appellere .
Jeg kan forestille mig , at der deraf drages den konklusion , at det sledes er en beslutning .
Jeg har endnu ikke nogen anden beretning end denne .
Men jeg synes allerede , at det gr temmelig vidt . Jeg tror alts ikke , at der er s stor forskel p det , som fru Kinnock konkluderer med hensyn til beslutningen og det , som jeg har analyseret .
<P>
S er der selve beslutningen .
I jeblikket - jeg har allerede sagt det - er hele afviklingen af klageproceduren en sag for Kommissionen . Det vil ikke sige , at der p et tidspunkt ikke er nogen beslutninger , der skal tages , eller forslag , der skal drftes via Rdet .
De sprger om medlemsstaten Nederlandenes holdning .
Tillad mig , at jeg ikke kommer ind herp , for jeg str ikke her som reprsentant for mit eget land .
Jeg forsger her at bringe Europas interesser frem i rampelyset , og det gr jeg ud fra en vis neutralitet .
<P>
Den mde , hvorp en klage fremsttes , og den mde , hvorp et andet land kan fremstte en klage igen , er der omhyggeligt truffet bestemmelser om inden for Verdenshandelsorganisationen , og den vil sledes vre med til at bestemme , i hvilket omfang der kommer en ny afgrelse i dette sprgsml .
Noget andet er , nr De taler om midler , kompensation og lignende . Det er selvflgelig et sprgsml , som vi srskilt skal se p inden for Den Europiske Union .
Det er ikke noget , som i jeblikket udgr en del af WTO-panelets undersgelsesprocedure .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 11 af Felipe Camisn Asensio ( H-0393 / 97 ) :
<P>
Om : Aftale om  luftrummets frihed  for lufttrafikken mellem EU og USA
<P>
Kan Rdet i betragtning af det arbejde , som transportministrene p det seneste har lagt for dagen , gre rede for mulighederne for i nr fremtid at n frem til en aftale om  luftrummets frihed  for den kommercielle lufttrafik mellem EU og USA ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Van Dok-Van Weele">
Hr . Camisn Asensios sprgsml drejer sig om forhandlingerne om en aftale om  luftrummets frihed  mellem Den Europiske Union og USA .
Dertil vil jeg svare flgende .
Den 17. juni 1996 vedtog Rdet forhandlingsretningslinjer , idet Kommissionen bemyndiges til p EF ' s vegne at indlede forhandlinger med De Forenede Stater om lufttransport .
En grundlggende tanke i den forbindelse er planen om en flles lufttransportzone mellem Det Europiske Fllesskab og De Forenede Stater , og denne aftale skal s i sidste instans trde i stedet for det nuvrende system med bilaterale forbindelser mellem de enkelte EU-lande og USA .
Siden 1995 har De Forenede Stater optaget kontakt med forskellige medlemsstater med henblik p at indg skaldte aftaler om  luftrummets frihed  , og nogle medlemsstater har faktisk indget en sdan aftale med De Forenede Stater , og andre frer stadig forhandlinger .
<P>
Fllesskabets nye strategi indebrer imidlertid , at der finder strukturerede forhandlinger sted med USA , som til sin tid skal munde ud i en aftale om indfrelse af en flles lufttransportzone .
Jeg vil for vrigt gre Dem opmrksom p , at disse forhandlinger forlber i forskellige faser .
I frste fase skulle man sammen med De Forenede Stater undersge , om det er muligt at skabe en helhed af forskrifter , som skulle anvendes for Fllesskabets luftfartsselskaber og De Forenede Stater , sledes at disse kunne konkurrere p samme lovgivningsbetingelser , de skaldte soft rights .
Hvis dette skulle give vsentlige resultater , s skulle der i anden fase forhandles om den flles ordning for lufttransportzoner som helhed , og det kalder vi trafikrettigheder eller skaldte hard rights .
Inden for de rammer , som jeg netop har skitseret , har Fllesskabet , i dette tilflde Kommissionen , og USA den 30. og 31. oktober sidste r i Washington og den 3. april i r frt indledende drftelser i Bruxelles .
Under Rdets ( trafik ) samling den 17. juni vil Kommissionen aflgge beretning om resultaterne af de hidtil frte drftelser .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Fru rdsformand , efter at have hrt Deres svar m vi sige , at man i denne sag gr for langt ud ad sidespor under forhandlingerne .
Man behandler sekundre sider af sagen og er ved at tilsidestte det virkelige forml , der m best i at skabe traffikrettigheder ved en gang for alle at bne adgang til hinandens markeder til gavn for borgerne og gensidig fordel .
<P>
Endnu en gang viser det sig her bydende ndvendigt at n til enighed her i vort europiske fllesskab - sledes som De har skitseret , og som jeg opfordrer Dem til at strbe efter .
For det er klart , at hvis de 15 medlemsstater forener deres anstrengelser , vil den aftale , man sger at opn , blive bedre og skabe en fuldstndig ligevgt mellem USA og Den Europiske Union , uden at nogen vinder eller taber herved .
<P>
Her er endnu en stor lejlighed for de europiske institutioner - og frst og fremmest Rdet - til at vise foretagsomhed og effektivitet .
For denne aftale , som det haster med , kommer til at haste endnu mere efter udsigten til den mulige fusion , som synes forestende , af American Airlines og British Airways , en koncern , som Iberia synes at ville slutte sig til , en beslutning , som i betragtning af de foreliggende kendsgerninger er fuldstndig rimelig og forstelig .
Kan De give os nrmere oplysninger om dette ptrngende sprgsml ?
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
For det frste : Det krver en vis handlekraft at opn et godt resultat p grundlag af en situation , hvor begge parter vinder .
Jeg har sagt til Dem , at betydningen af disse to faser i frste instans er at srge for , at der er lige konkurrencemuligheder , det er disse skaldte soft rights , og dernst frst at se p en meget mere vidtgende ordning , hvorved man faktisk nr frem til en sdan aftale om  luftrummets frihed  .
Men der gr sig temmelig mange ting gldende - og det har De med rette gjort opmrksom p . En af disse ting er faktisk hele sprgsmlet om fusion af luftfartsselskaber .
Det er nu netop en af de sager , som udmrket passer ind under f.eks. det frste punkt , nr det drejer sig om lige konkurrencemuligheder .
Det er sledes ogs et aspekt , som bestemt vil blive taget op i den frste del .
<P>
Nu vi taler om handlekraft : Den 17. juni 1996 vedtog vi direktiverne om forhandling , og jeg sagde netop , at vi allerede i Rdet ( transport ) den 17. juni aflgger beretning om de frste resultater .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 12 , 13 og 14 .
<P>
Sprgsml nr . 15 af Sren Wibe ( H-0406 / 97 ) :
<P>
Om : Opflgning af det kommende valg i Albanien
<P>
Ved det sidst parlamentsvalg i Albanien i maj 1996 forekom der organiseret valgsvindel , som klart begunstigede det regerende Demokratiske Parti .
Internationale valgobservatrer protesterede , men nogen diplomatisk opflgning fra andre europiske landes side over for regeringen i Albanien blev der ikke tale om .
Resultatet har nu vist sig - en autoritr regering , der ikke nrede nogen betnkeligheder ved fortsat at tilrane sig magt , og som ligeledes var systematisk involveret i korruption og rendyrket bedrageri i landet .
Flgen heraf var vbnet oprr .
Der foregr nu forhandlinger mellem de politiske partier og oprrerne .
Der er dog uenighed om valgsystemet , og tidsplanen for afvbningen af oprrerne har ikke kunnet overholdes .
Prsident Berishas fremtidige mandat fremkalder ogs strke reaktioner .
<P>
Er dette noget , der kan gentage sig ?
Vil EU-medlemsstaterne reagere og krve afholdelse af nyt valg , sfremt der under det kommende parlamentsvalg i juni forekommer uregelmssigheder ?
Hvor hjt vil tolerancetrsklen for fremtiden ligge for valgfusk i Albanien ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Van Dok-Van Weele">
Hr . Wibes sprgsml vil jeg besvare som flger .
Rdet har flere gange gjort opmrksom p , at det tillgger det stor betydning , at der vil blive afholdt frie og rlige valg i Albanien .
For nylig udviste Rdet ( almindelige anliggender ) i juni tilfredshed med Albaniens beslutning om at afholde valg den 29. juni og appellerede til alle partier om fuldt ud at deltage i dette valg og respektere valgresultatet .
Samtidig understregede Rdet , at ansvaret for landets fremtid selvflgelig i frste instans ligger hos det albanske folk .
Ikke desto mindre er det , som vi nu skal gre , at sttte den nationale samlingsregering ved forberedelsen af nogenlunde frie og rlige valg , hvori om muligt alle parter deltager p den aftalte dato .
Den Europiske Union sttter fuldt ud OSCE ' s bestrbelser p dette omrde og ikke mindst inden for rammerne af den flles holdning , som Rdet vedtog den 2. juni p grundlag af artikel J.2 i traktaten om Den Europiske Union .
Deri opfordrede Rdet det internationale samfund til at sttte valgprocessen navnlig ved at stille det ndvendige antal observatrer til rdighed .
<P>
Den Europiske Union fremhvede ogs sin sttte til den multilaterale beskyttelsesmagt , som inden for dens mandat vil srge for , at valget forlber sikkert .
Hvis valgprocessen skulle komme i fare p grund af intern albansk magtpolitik , s skal Den Europiske Union og det internationale samfund uden tvivl revidere deres holdning til Albanien .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg vil gerne over for Rdet understrege vigtigheden af at holde en meget hj profil i dette sprgsml .
For njagtig t r siden , umiddelbart efter at der var blevet afholdt valg i Albanien , stillede jeg det davrende italienske formandskab samme sprgsml .
Da der var klare tegn p valgsvindel , spurgte jeg , om EU ikke burde indfre en eller anden form for sanktioner .
Jeg fik det svar , at  det formentlig ikke var ndvendigt , idet Albanien , nr alt kom til alt , var p vej mod en demokratisk styreform  osv .
<P>
Vi har nu set resultatet .
Der udbrd nsten borgerkrig i landet .
Allerede nu har der vret visse tegn p , at man er begyndt at smsnyde lidt .
Jeg tror f.eks. , at den  bilulykke  , som prsident Berisha psts at have vret ude for , blev iscenesat af hans egne folk for at henlede opmrksomheden p hans person .
<P>
Jeg nsker blot at sprge Rdet : Kan De garantere , at EU nu ved blot det mindste tegn p valgsvindel straks ivrkstter sanktioner ?
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Jeg tror , at hr . Wibe advarer os mod en for stor optimisme og en nem optimisme , nr det drejer sig om processen .
P den anden side er det naturligvis udmrket , at der er valg , og at der p denne mde i hvert fald igen er en balance , p grundlag af hvilken man kan opbygge noget .
Jeg har derfor i mit svar forsigtigt udtalt mig positivt ved i den sidste stning - jeg havde nr sagt sikkerhedsnettet for min pessimisme - at sige , hvad De i hvert fald gr os opmrksom p som noget , som vi stadig m regne med .
Jeg vil gerne forelbig lade det blive ved de saglige svar , som jeg har givet med hensyn til den sttte , som godt kan gives .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det skriftlige sprgsml er efter min opfattelse ikke noget sprgsml , men derimod en rdselshistorie .
Men jeg vil gerne helt klart sprge Rdet om flgende .
For det frste : Mener det ikke ogs , at en stabilisering i Albanien krver en ligevgt mellem den genvalgte prsident Berisha og den hidtidige opposition , som jo nu indgr i regeringskoalitionen , hvilket jeg glder mig meget over ?
<P>
For det andet : Hvordan vil man gennemfre valg , nr man ikke afvbner disse bander , som findes i syd ?
For det tredje : Hvordan kan man dr genetablere de demokratiske lokale myndigheder ?
Der er fare for , at massive konomiske interesser , som str bag disse bander , ganske enkelt fra gaden overtager magten .
Derfor er det jo vigtigt at genetablere de demokratiske lokale myndigheder .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dok-Van Weele">
Man kunne lse det som et sprgsml , men hvad De i virkeligheden skitserer , er den bekymring , som De har med hensyn til , om hele valgprocessen og alt i forbindelse dermed forlber korrekt .
Jeg gentager , at jeg ogs vil give udtryk for denne bekymring , men hvad jeg har gjort , er at anfre , hvordan man ud fra Den Europiske Unions stilling i forhold til ogs andre instanser kan n frem til en rkke betingelser , en rkke forudstninger , hvorunder det i hvert fald kan forlbe s godt som muligt , idet jeg i den forbindelse tilkendegiver , at der ligger et temmelig stort ansvar ogs i denne henseende hos det albanske folk selv .
Alts jeg gentager , at hvad De gr opmrksom p , lgger jeg mig gerne p sinde , men jeg ville alligevel forsge at begynde med den kurs , som jeg netop har skitseret .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til Rdet nu er udlbet , vil sprgsmlene nr .
16 til 31 blive besvaret skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00. ) <CHAPTER ID=8>
Forbindelserne mellem Kina og Europa
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0198 / 97 ) af McMillan-Scott for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om meddelelse fra Kommissionen om en langsigtet politik for forbindelserne mellem Kina og Europa ( KOM ( 95 ) 0279 - C4-0288 / 95 ) .
<SPEAKER ID=220 NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , i aften skal vi behandle et dokument , som Kommissionen har udarbejdet - en meddelelse om forbindelserne mellem EU og Kina p lang sigt .
<P>
Europa-Parlamentet har udvist stor interesse for Kina og har i en rrkke vedtaget mange beslutninger , hvoraf nsten alle er yderst kritiske over for Kina i mange henseender .
Mens vi har forberedt denne betnkning , har vi forsgt at etablere en mde at arbejde med Kina p og navnlig med Den Kinesiske Folkekongres p baggrund af den hastigt ekspanderende handel med Folkerepublikken , hvor alle medlemsstater deltager aktivt i den konomiske udvikling , der har fundet sted i Kina siden 1978 .
Men vi er ogs opmrksomme p , at Kina fortsat er en etpartistat - i nogle henseender et tyrannisk styre - som med rette er blevet kritiseret bde her og andre steder for problemerne med menneskerettighederne .
<P>
Men det emne , vi har valgt til denne betnkning , er ikke blot  business as usual  , men ogs  politics as usual  , idet vi forsger at understrege , at mens vi glder os over den handelsmssige udvikling , sger vi samtidig at etablere en eller anden form for politisk dialog med den kinesiske politiske elite .
S for frste gang gav vi delegationen fra Folkekongressen , som besgte Bruxelles i april , mulighed for en grundig drftelse af udkastet til betnkning .
Jeg var meget tilfreds med , at de kunne gre det - vi sendte dem en forelbig udgave , og de gennemgik den grundigt og havde naturligvis yderst kritiske bemrkninger til visse aspekter .
Det er vigtigt at forsge at inddrage kineserne i en eller anden form for dialog , s derfor anvendte vi Maastricht-kriterierne som grundlag for betnkningen , nemlig demokrati og retsstaten , menneskerettigheder og de grundlggende friheder , og vi hber , at alle disse kriterier med tiden vil finde vej ind i det kinesiske samfund .
<P>
Kommissionen arbejder for at fremme demokrati i Kina gennem programmet for landsbydemokrati .
Kommissionen er ligesom medlemsstaterne involveret i fremme af retsstaten , uden hvilken menneskerettighederne ikke kan fungere i noget land .
<P>
De grundlggende friheder - det mest basale aspekt af det politiske liv - findes stadig ikke i omrder som Tibet , og det er ogs et sprgsml , som behandles detaljeret i betnkningen .
<P>
Vi nsker ogs en strre grad af samarbejde med Kina .
For eksempel et topmde mellem EU og Kina , hvorved forbindelserne ville komme op p et hjere plan , og ikke blot gennem ASEM-processen .
Vi kunne tnke os en ny handels- og samarbejdsaftale som erstatning for aftalen fra 1985 , som s skal indeholde standardklausulen om menneskerettigheder .
Vi nsker at udvide Den Europiske Unions programmer i Kina .
I jeblikket er de ikke srlig omfattende , hverken i konomisk eller praktisk henseende , og de br i hjere grad st i forhold til Kinas strrelse og landets muligheder i verdenskonomien og ligeledes i verdenspolitikken .
Vi nsker , at der bnes et kontor i Kina for de europiske koncerner , der nsker at udnytte de handelsmssige muligheder .
<P>
Men frem for alt har jeg i betnkningen forsgt at give udtryk for , at der findes en stor mangel i Kina , og den bestr i , at det skaldte indenlandske marked ikke fungerer - og aldrig har gjort det .
Kommissionen har meget at tilbyde kineserne med hensyn til de erfaringer , vi har gjort os i Europa med opbygningen af det indre marked og omvendelsen af konomierne i det tidligere Sovjetunionen til markedskonomier .
<P>
Vi kigger p vores erfaringer med FUSP : for eksempel Den Europiske Unions fejlslagne indsats i Genve i april .
Vi ser p genoptagelsen af trojkaforhandlingerne med Kina om menneskerettigheder .
Vi nsker , at disse udbygges med en halvrlig beretning , ikke kun om menneskerettigheder , men ogs om de konomiske aspekter af vores forbindelser , navnlig med henblik p at undersge Kinas holdning til medlemskab af WTO og OECD .
<P>
Alle disse aspekter behandles i betnkningen .
Vi taler naturligvis ogs om Hong Kongs tilbagevenden til kinesisk overherredmme .
Vi giver helt specifikt udtryk for , at vi ngter at anerkende Det Provisoriske Lovgivende Rds legitimitet , og vi ser frem til , at Kina opfylder de lfter , det har afgivet bde til os og til det internationale samfund med hensyn til de civile og politiske rettigheder i Hong Kong .
<P>
Jeg er taknemmelig for al den hjlp , jeg har fet fra akademikere , erhvervsfolk , kolleger i Europa-Parlamentet , Kommissionen og Parlamentets personale ved udarbejdelsen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. formand , mens vi forhandler her i Parlamentet , forhandler man ogs i Den Amerikanske Kongres .
Jeg vil understrege det symbolske i dette sammenfald af begivenheder . Mske har vort Parlaments Formandskonference ikke helt forstet betydningen af denne strategiske ajourfring af forbindelserne mellem Unionen og Kina , som mske er det vigtigste politiske og konomiske emne i verdens udvikling og stabilitet i dette jeblik .
Formandskonferencen har ikke forstet dette , fordi den lader os afholde en forhandling , lad os udtrykke det sdan , under disse forhold , mens det derimod synes , at der for Den Amerikanske Kongres er tale om et emne , der tiltrkker massernes opmrksomhed .
<P>
Dette vil sige , at vi endnu har en lang vej at g for at skabe bevidsthed i vore partier , svel her i EuropaParlamentet som i Den Europiske Union om den store betydning af effektivt at skabe en langvarig forbindelse med Kina p en mde , der tjener freden , stabiliteten , samarbejdet og udviklingen .
Med denne betnkning har Parlamentet i dag lejlighed til at begynde at angive vejen for en sammenhngende , global , samlet og langvarig politik , og ikke blot en tilfldig politik gennem ofte rigtige former for afstandtagen , som imidlertid ikke tager hensyn til den samlede problematik vedrrende forbindelsen med s stort et land .
<P>
Kina er ndvendigt for freden , stabiliteten og den konomiske vkst .
Den rigtige linje er ikke at isolere Kina , en holdning , det i vrigt ville vre praktisk talt umuligt at gennemfre p grund af landets strrelse og nuvrende internationale forbindelser .
Den rigtige linje er at fre en dialog og loyalt og klart samarbejde med dette land og f det til gradvis at indse fordelene for dets udvikling , vkst og velfrd ved at samarbejde og fordelene ved med henblik p opnelse af alt dette at overholde de internationale regler , der figurerer i aftaler og traktater vedrrende menneskerettighederne og lsningen af nogle af de endnu store problemer , der endnu str tilbage , som f.eks. Hong Kong , Tibet og Taiwan .
<P>
Den eneste vej er at engagere sig i forholdet til Kina .
Jeg ser , at fru Albright i Den Amerikanske Kongres har stttet denne opfattelse , som vi deler , og ligeledes nvnt fire omrder - p grund af tidnd skal jeg ikke opregne dem alle - p hvilke Kina p en vis mde er ved at komme positivt og konstruktivt ind i problemerne i den internationale politik .
Et frste vigtigt omrde er , at landet har bidraget til vedtagelsen af traktaten om forbud mod kernevbenforsg , hvilket er meget vigtigt , et andet punkt vedrrer hjlpen til at forsge at kontrollere ustabiliteten p Den Koreanske Halv , sttten til fredsbevarende operationer i Cambodja og andre steder , en pbegyndelse af effektiv kontrol med eksporten af vigtige eller farlige former for teknologi og de positive drftelser , siger amerikanerne , vedrrende Kinas optagelse i Verdenshandelsorganisationen .
Og jeg kunne blive ved .
<P>
Naturligvis har vi for os stadig sprgsmlet vedrrende menneskerettighederne .
Jeg vil finde det rigtigt at fastlgge en klar , ben og loyal politik over for Kina , hvori der bebudes og opretholdes en vilje til samarbejde .
Denne skal flges op af handlinger , og man skal ikke fortie forskellene eller problemerne , fordi jeg mener , at en uddybelse af forbindelserne og en udvikling af det konomiske samarbejde vil bidrage til at ndre opfattelsen , ogs hos den styrende klasse i Kina , og fre til politiske ndringer , som allerede delvis er i gang .
<P>
Jeg finder derfor , at denne betnkning er af stor betydning .
Den angiver vel ikke udtmmende de bestrbelser , vi netop er begyndt at udfolde som parlament for at fastlgge en rigtig politik , men den danner et godt udgangspunkt .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , Heine sagde engang om Tyskland :  Tnker jeg p  - jeg vil gerne ndre det -  Kina om natten , berves jeg min svn  .
Det glder her i dobbelt forstand .
Vi berves alle vor aften med et s vigtigt sprgsml . Men det vigtige sprgsml selv giver os ogs mange bekymringer .
Og blandt de sprgsml p det udenrigs- og udenrigshandelspolitiske omrde , som virkelig fremkalder mange diskussioner i EuropaParlamentet , hrer ogs sprgsml i forbindelse med Kina , med Kinas rolle i verden og frem for alt ogs i forbindelse med de regioner , som i politisk og / eller kulturel henseende er forbundet med landet .
<P>
Hr . McMillan-Scott har forelagt os en omfattende betnkning , som behandler mange aspekter .
Jeg vil her begrnse mig til menneskerettighedsaspektet , som jo ogs er det , der er mest kritisk for os .
<P>
Den Europiske Unions holdning bliver i den forbindelse en prvesag ikke kun for en flles politik over for Kina , men ogs for dens holdning under fremtidige forhandlinger med andre lande .
Mange lande reagerer kritisk , nr menneskerettighedssprgsmlet tages op over for dem .
De vil opfatte vor holdning til Kina som en mlestok .
I McMillan-Scott-betnkningen er der p menneskerettighedsomrdet opstillet krav , som tydeliggr vore principper .
Vi br netop p dette flsomme omrde ikke indvikle os i selvmodsigelser og dermed svkke vore krav til andre lande .
konomiske forbindelser er ogs politiske forbindelser .
Den , der retter sine forhbninger mod , at de bidrager til demokratiseringen af et land , sttter netop denne tese , men til demokrati hrer nu engang menneskerettighederne .
<P>
Gode forbindelser med Kina er noget , som vi nsker , frem for alt ogs en bning over for menneskene i Kina .
Der krves noget fra Kinas side .
Overgivelsen af Hongkong vil vise , i hvilket omfang det overholder sine forpligtelser p grundlag af overgivelsesaftalen , og dermed angive retningslinjer for det internationale samarbejde .
Der er ingen , der tvivler p , at omstruktureringen af et kmperige til en moderne stat medfrer mange problemer , og ligeledes en stat med mange nationaliteter .
Men Kinas regering br have mod til at g foran ogs p omrdet retsstat , menneskerettigheder og demokrati .
Dets rtusinder gamle kultur kan give det krfterne .
Dette glder ogs for dets holdning over for Tibet og respekten for en ligeledes meget gammel kultur .
Dette glder ogs for en fredelig regulering af dets forhold til Taiwan , og her br handel virkelig ogs efterflges af forandring .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , jeg har sat stor pris p hr .
McMillan-Scotts betnkning , men ogs jeg finder , som hr . Colajanni sagde , at Europa-Parlamentet giver udtryk for mangel p serisitet ved at drfte et s vigtigt emne i en halvtom sal , samtidig med at fodboldkampene og s meget andet begynder .
<P>
Jeg er enig med hr . McMillan-Scott i , at man br n frem til en rammeaftale for konomisk og handelsmssigt samarbejde , fordi ogs jeg er overbevist om , at menneskerettighederne lettere bliver forstet og beskyttet i et samfund , der er bent for fri handel og frie investeringer og fri bevgelighed for personer og tanker .
Jeg finder imidlertid at emnets - menneskerettighedernes - store betydning ikke m undervurderes i forhold til det , der sker i jeblikket , og som sker hver dag . Ulovlige former for praksis og systematiske krnkelser af menneskerettighederne og brug af ddsstraf i stor mlestok , ogs for mindre forbrydelser .
Mange mennesker indesprres , alene fordi de fredeligt har givet udtryk for deres egne politiske eller religise tanker .
Kort sagt , alt dette kan vi ikke tie om , idet vi i modsat fald ville gre os selv uret , ligesom vi ej heller kan tie om , at vi i Hong Kong ser et konkret bevis for den kinesiske regerings gode hensigter .
Vi kan i det hele taget ikke slkke p vor agtpgivenhed over for opretholdelsen af de gldende bestemmelser om ytrings- , presse- , forenings- og forsamlingsfriheden .
Det er herp , at det serise i en mulig fremtidig rammeaftale med Kina skal bygge .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe er generelt tilfreds med hr .
McMillan-Scotts betnkning .
Vi lyknsker ham med , at der i betnkningens lgges betydelig vgt p forbindelserne mellem EU og Kina , og at de behandles ud fra mange synsvinkler .
Det er ogs godt efter vores mening , at menneskerettighedssprgsmlene indtager en central rolle i betnkningen .
I denne sammenhng vil jeg fremhve , at vi skal vre konsekvente i disse sprgsml .
Det , som vi forlanger af Kina , br vi ogs forlange af andre .
<P>
P vegne af Den Liberale Gruppe har jeg til denne betnkning indgivet to ndringsforslag , der vedrrer miljet .
I udvalget godkendtes efter afstemninger p forslag af De Grnne punktet i den indledende del , dvs. recital , hvor det ppeges , at de vestlige lande og ogs Europa skal nedbringe anvendelsen af naturressourcer og forureningen .
Det er efter min mening vigtigt , at menneskerettighedssprgsmlene fremhves i betnkningens nummererede punkter , dvs. i den operationelle del .
Dette er formlet med mit frste ndringsforslag .
Punktets indhold er det samme som i punktet i den indledende del , der allerede er blevet godkendt .
Herudover foreslr jeg en ny udformning af punkt 9 .
Mit forslag til ordlyd stiller EU og Kina i en mere ligevrdig position og er mere diplomatisk end den oprindelige version .
Jeg hber , at mine ndringsforslag fr bred sttte blandt Parlamentets medlemmer .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , i frste afsnit i betnkningen om en langsigtet politik for forbindelserne mellem Kina og Europa anfres det med rette , at disse forbindelser br vre baseret p et samarbejdsforhold frem for p et konfrontationsforhold .
<P>
Desvrre gr betnkningen som helhed i modsat retning af dette ml , idet den groft blander sig i Kinas indenrigsog udenrigspolitik .
Udgangspunktet for ethvert samarbejde er at betragte samarbejdspartneren som en suvern nation .
Det gr betnkningen ikke , nr den af Kina krver samfundsmssige valg , der kun vedrrer Kina , navnlig i sprgsmlet om landets territoriale integritet .
<P>
Uden at give kb p den opfattelse af menneskerettighederne , som Europa-Parlamentet har , ville det have vret muligt og efter min mening langt mere hensigtsmssigt at behandle dette sprgsml p en mde , der bidrager til en positiv udvikling i Kina p dette omrde , frem for at fremstte krav , som i vrigt ikke altid overholdes af medlemsstaterne eller af Den Europiske Unions allierede .
<P>
Et historisk skridt er taget med Hong Kongs tilbagevenden til Kina p grundlag af en positiv forhandlingslsning p dette mtlelige stridssprgsml , men denne konfliktfri overdragelse , der desvrre er s sjlden nu om dage , nvnes ikke med et ord i betnkningen .
<P>
Endelig udgr Kommissionens pstede pres for at f Taiwan optaget i de internationale organisationer og planerne om at bne et informationskontor i Taipei snarere en provokation og uansvarlighed end normale afbalancerede forbindelser med Kina .
<P>
Alt dette er ikke fornuftigt og svarer p ingen mde til en vilje til forbindelser baseret p samarbejde og gensidig respekt , der alene kan vre fordelagtige p svel det konomiske og det sociale omrde som p menneskerettighedsomrdet og med hensyn til fred og sikkerhed .
<P>
Der er sket mange ting i Kina , selv om der stadig findes talrige problemer , men det er absolut beklageligt , at ajourfringen af Kommissionens meddelelse fra 1995 sker i en negativ retning .
<P>
Jeg vil gerne fremstte det nske , at forbindelserne mellem Kina og Europa , der er en af det 21. rhundredes store udfordringer , snart vil blive anskuet fra en helt anden vinkel .
<SPEAKER ID=226 NAME="Gahrton">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . McMillan-Scott med en udmrket betnkning , som ikke er blevet ringere af , at Udenrigsudvalget vedtog nsten samtlige ndringsforslag fra Den Grnne Gruppe .
Som formand for Kina-delegationen fr jeg under mine kontakter med reprsentanter for regeringen i Beijing ofte at vide , at vi ensidigt og usagligt frer kampagne mod Kina .
Jeg synes , at denne betnkning viser , at det glder om at skabe forudstningerne for et konstruktivt samarbejde og notere sig de sm , men dog reelle forbedringer , der er sket i Kina , men samtidig helt bent og uforbeholdent fremfre den ndvendige og meget berettigede kritik af de yderst alvorlige mangler i det kinesiske system , nr det glder demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Vi m fortstte p denne mde .
Derfor er det s meget mere beklageligt , at man p regeringsplan i vore lande ikke har evnet at samles om en flles kritik .
Det er meget beklageligt , at visse store lande , med Frankrig i spidsen , har sat frihandel over forsvaret af menneskerettighederne .
Det m Parlamentet kritisere skarpt .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , vi er ikke srlig mange til stede , men vi har den fornjelse at have kommissren her iblandt os , hvilket jeg mener er srdeles vigtigt .
<P>
Jeg siger det ikke for fru Moreaus skyld , men jeg mener , at vi , nr vi taler om menneskerettigheder , taler vi om demokrati , og det er vores ml , at der ikke i verden indfinder sig en udviklingsmodel uden demokrati og et stort Singapore .
Vores arbejde som Parlament bestr sledes i at definere en politik , der gr det muligt snarest at f etableret et demokrati i Kina .
<P>
Denne betnkning er efter min mening et frste vigtigt skridt i denne retning .
Den gr det ogs muligt for os at plage hr. kommissr Brittan , men det lser kun en lille del af problemet .
Jeg tror , vi alle kan huske de alvorlige begivenheder , der fandt sted bde for defineringen af en flles europisk udenrigspolitik og for overholdelsen af menneskerettighederne i Kina . Vi husker alle Genve og den katastrofe , det var for Unionens politik .
Frst var der den franske prsidents rejse til Kina .
Hr .
Chirac lovede os ndringer , som vi stadig venter p . Og i sidste uge var der s den italienske rdsformands rejse .
Hr . Prodi gentog ved flere lejligheder , at han ville vre meget bestemt , og at han ville krve helt klare forpligtelser fra Kinas side med hensyn til menneskerettigheder .
Vi har endnu ikke set noget konkret resultat af denne rejse .
<P>
Jeg vil derfor sige , at det , vi gr her , er meget vigtigt , men jeg tror , at vi m vre meget hrde over for Rdet i de kommende mneder , da det for lidt siden sagde , at det var i frd med at omlgge sin kinapolitik . Hvis denne politik omlgges p grundlag af betnkningen af hr .
McMilan-Scott , mener jeg , at der er tale om et skridt i den rigtige retning . Hvis omdefineringen af denne politik derimod er en bekftelse af den politik , som hr .
Chirac og hr . Prodi har valgt , mener jeg , at vi styrer lige direkte mod katastrofen .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="IT" NAME="De Luca">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg takker hr . McMillan-Scott for hans betnkning , hvori han har bevget sig i en realistisk retning og undget den sdvanlige fejl i forholdet til Kina , som bestr i at man angriber problemerne ideologisk i hjere grad end politisk .
Almindeligvis stder to modstninger sammen , nemlig p den ene side handelskulturen og p den anden side den radikale kultur .
Der krves derimod en mere pragmatisk tilgang som den , ordfreren har benyttet , og som tager hensyn til den forskellige historiske baggrund , de forskellige faktiske forhold i et land med 1 , 2 milliarder indbyggere og den vgt , som dets traditioner og enorme indbyrdes modstningsforhold rummer .
<P>
Man m flgelig bestrbe sig p at forst og sttte den mulige overgang ved at fste lid til udviklings- og frihedskulturen , en vej , der er vanskeligere , men mere sikker og i vrigt ndvendig .
I det kommende rhundrede m man regne med Kina , der vil vre det strste omrde for forandringer , men tillige usikkerhed , og valget str mellem en vkst , der i hj kommer ind indefra og er nationalistisk og vil vre en fare for det omliggende omrde og hele verden , eller en gradvis bevgelse i retning af almindelige markedsforhold og frihed .
Meget vil afhnge af os .
<P>
Det er derfor en fejl at vlge et frontalt sammenstd , der p grund af den srlige kinesiske tradition frer til lukning af landet , og det er ligeledes forkert at gre forsg p at eksportere det vrste af vor kultur , som f.eks. forbrugermanien , korruptionen og den strkestes lov .
Vi skal sigte mod konomisk , teknisk , videnskabelig og kulturel bistand for at hjlpe Kina i dets bestrbelser ; vi skal eksportere en kultur med frihed , indbyrdes forskelligheder forstet som rigdom , tolerance , pluralisme , menneskerettigheder , fredelig sameksistens og respekt for mindretallene .
<P>
Ved at satse p samarbejde og p alle vore vrdier vil vi givet med tiden opn en politisk forandring .
Den kinesiske regeringspolitik med et land med to systemer vil vise markedets overlegenhed , men p samme tid vil den kulturelle indflydelse fra den vestlige civilisations vrdier overbevise det kinesiske folk om , at det skal sl ind p frihedens vej .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , Hr . Scotts betnkning har flere positive punkter .
Der er en begrundelse og 30-40 positive punkter , hvor betnkningen fremhver den vgt og den kolossale , stabiliserende , konomiske og anden betydning , Kina vitterlig har i det omrde af verden , hvor det er beliggende , med langt videre konsekvenser .
Herudover har betnkningen imidlertid ca .
20 punkter , der i bund og grund kuldkaster alle de positive punkter , og den siger , at den har disse punkter , fordi den mener , at det er ndvendigt med et kreativt samarbejde , isr mellem Den Europiske Union og Kina .
Hr . Scott tror , at Kina har lidt nederlag i en eller anden krig og opstiller nogle betingelser .
I punkt 18 beskriver hr . Scott ned til mindste detalje , hvilken slags forfatning det moderne Kina br have .
Han gr sig til den kinesiske befolknings grundlovgivende forsamling .
Jeg ved ikke , hvorfra han har sit mandat .
Fra Dalai Lama ?
Eller mon fra Gud ?
Jeg ved det ikke .
<P>
For det andet taler han om Tibet og Dalai Lama .
Men Tibet har i rhundreder vret en uadskillelig del af Kina .
Det , der sker i Tibet , er indre anliggender , ligesom sttysklands forening med Vesttyskland var og er et indre anliggende .
<P>
For det tredje taler han om Hong Kong .
Hong Kong har skiftet overherredmme , har De ikke hrt det , hr .
Scott ?
Der blev indget en aftale mellem to suverne stater , og Hong Kong hrer nu til Kina ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=230 NAME="Brittan, Sir Leon">
Jeg vil gerne lyknske hr . McMillan-Scott med en virkelig nyttig og afbalanceret betnkning om forbindelserne med Kina .
Jeg er meget enig med hr . De Luca i , at det er vigtigt , at vi er realistiske og pragmatiske , nr vi udformer vores Kina-politik .
<P>
Jeg mener rent faktisk ikke , at der er tale om modstridende mlstninger , sdan som nogle har hvdet .
Hr . Gahrton mente , at vi foretrak frihandel frem for menneskerettigheder .
Den konflikt kan jeg ikke se , fordi vi taler om et utrolig stort og vigtigt land , sledes som mange talere har vret inde p .
Vi m stille os selv et praktisk sprgsml : hvilke interesser har vi med hensyn til Kina ?
Der er naturligvis en konomisk interesse , men ligeledes et nske om , at Kina bliver en fredelig deltager i verden og en vigtig konomisk magt , der udvikler et frit samfund og udvider retsstaten og menneskerettighederne i Kina .
<P>
Det er vores ml .
Hvordan opfylder vi det s ?
Folk taler om konsekvens .
Jeg mener ikke , at man kan vre helt konsekvent , fordi den mde , man opnr resultater p i Kina , er meget forskellig fra den metode , man bruger til at opn resultater i andre lande , som er mindre , og som mske befinder sig p et andet udviklingstrin .
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om , at den bedste mde at opn disse flles ml p er ved at udvikle de tttest mulige forbindelser med Kina konomisk og politisk , at bist med udviklingen , navnlig p omrder af srlig interesse , men ligeledes at tale bent og rligt om vores syn p menneskerettighederne .
Jeg mener ikke , at disse mlstninger strider mod hinanden .
<P>
I det lange lb er der strst sandsynlighed for at forbedre menneskeretssituationen ved at tilskynde Kina til denne udvikling , ikke kun internt , men ligeledes i forhold til den vrige verden , for eksempel gennem deltagelse i Verdenshandelsorganisationen ; ikke en betydningsls deltagelse , som om det var en klub , som vi vil betale Kinas kontingent til , men deltagelse p grundlag af en accept af WTO ' s regler , som p den ene side krver , at Kina bliver mere bent og liberaliserer sin konomi , idet man anerkender landets vanskeligheder og udviklingstrin , samtidig med at man p den anden side giver Kina adgang til resten af verden .
<P>
Hvis det sker , vil man automatisk bne for den konomiske frihed i Kina .
P lang sigt kan konomisk frihed og politisk frihed ikke skilles ad .
Den gede konomiske frihed i Kina er den sikreste langsigtede metode til opnelse af politisk frihed .
Men det betyder ikke , at man blot skal sige : lad os handle med Kina , lad og forhandle om Kinas medlemskab af WTO og hbe , at det med tiden frer til et friere samfund i Kina .
Det er heller ikke nok .
Det bliver vi ndt til at arbejde aktivt for .
Vi bliver ndt til at afsende de rigtige signaler .
Men vi m ogs yde den rigtige hjlp .
Jeg var glad for at hre hr . McMillan-Scott sige , at samarbejdsprogrammet burde udvides .
Parlamentet spiller en vigtig rolle med hensyn til at muliggre dette , og indsatsen skal mlrettes , sledes at vi hjlper med til at udvikle det civile samfund og fremme demokratiet .
Vi har et program , der , som det blev sagt , fremmer sttten til reformer i den rigtige retning p landsbyplan .
<P>
Hr . Vyrynen var inde p miljsprgsmlene .
Ogs her har vi meget at tilbyde Kina , og Kina er interesseret i det , vi kan tilbyde i form af miljprogrammer , uddannelse af nglepersoner i miljplanlgningen , sttte til pilotprojekter , der omfatter teknologioverfrsel og bistand til miljplanlgning og -styring i Kina .
<P>
Ud over handel og samarbejde er der ogs sprgsmlet om menneskerettigheder .
Dette har stet i centrum , ogs i den mest direkte betydning og ikke kun p den indirekte mde , som jeg har beskrevet , for vores politik over for Kina , som er omfattende og konsekvent .
Kommissionen har aldrig tvet med at udtrykke kritik , bde offentligt og under private former , af Kinas overtrdelser af menneskerettighederne .
Jeg har selv gjort det p hjeste plan , hvor jeg har nvnt specifikke tilflde .
Jeg er enig med de talere , der har sagt eller antydet , at Den Europiske Unions manglende evne til at n frem til en flles holdning og fremlgge denne holdning ved Menneskerettighedskommissionen i Genve er en stor fiasko og en stor svaghed .
Jeg hber virkelig , at regeringskonferencen kan styrke vores evne til at udforme en udenrigspolitik , sledes at vi fremover p dette omrde som p andre kan prsentere et noget mere imponerende billede over for omverdenen og fremme vore interesser p en mere effektiv mde .
<P>
Her m vi ikke tve .
Hong Kong er en vigtig sag .
Vi er vidne til et enestende eksperiment , et eksperiment , der gr ud p at oprette et land med de to systemer fra Hong Kong og selve Kina .
Den kinesiske regerings engagement i dette er enestende , og vi br flge udviklingen meget nje og interesseret og vre opmrksomme p , at regeringen opfylder de forpligtelser den har indget .
Der er tale om en flles europisk interesse , ikke blot p grund af vore konomiske interesser i Hong Kong , men ogs fordi Hong Kong kan foreg med et eksempel , ikke som udgangspunkt for en omvltning , men som et eksempel , der kan f mennesker andre steder i Kina og i hele regionen til at tro p vejen med konomisk frihed og politisk frihed er den rigtige vej frem , ikke kun i Vesteuropa eller i lande med en flles tradition , men ogs i andre dele af verden , som har en anderledes baggrund , men hvor de menneskelige vrdier i sidste ende skal f overtaget .
<P>
Jeg anbefaler betnkningen og mener , at vores politik over for Kina er omfattende og pragmatisk , at vi anerkender betydningen af handel og konomisk udvikling bde for deres egen skyld og ligeledes som en indgang til oprettelsen af et mere liberalt samfund i Kina , idet vi polstrer det med samarbejdsprogrammer , der peger i samme retning og et solidt udtryk for vores holdning , nr menneskerettighederne overtrdes i Kina svel som andre steder i verden .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Mange tak , sir Leon .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Initiativ for stersregionen
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0196 / 97 ) af Burenstam Linder for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om meddelelse fra Kommissionen om initiativ for stersregionen ( SEK ( 96 ) 0608 - C4-0362 / 96 ) .
<SPEAKER ID=233 NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , stersregionen , the Baltic Sea region , havde fr den kommunistiske revolution den hurtigste konomiske vkst i Europa .
Nu , hvor det plankonomiske system er blevet kasseret , kan de tidligere kommunistiske lande sammen med stersomrdets vrige lande p ny udvikle regionen og gre den til en rkke konomisk blomstrende demokratier .
Det ger samtidig den politiske sikkerhed .
Denne styrkes gennem det fintmaskede net af samarbejde p alle omrder , som nu er vokset frem , og som man konstant udbygger , eksempelvis p det offentlige og private omrde , inden for erhvervslivet , mellem forvaltningerne , i organisationerne og mellem enkeltpersoner .
Mellem staterne omfatter samarbejdet ogs ikkeforpligtende sttte i forsvarsanliggender og flles indsatser i forbindelse med internationale fredsbevarende opgaver .
<P>
For samarbejdet p alle disse niveauer er de aktiviteter , der finder sted i the Council of Baltic States , hvoraf EU er et fuldgyldigt medlem , srligt betydningsfulde .
Den Europiske Union har vigtige opgaver i denne sammenhng .
Der er behov for yderligere omfattende reformer i de tidligere kommunistiske lande , som kan vre svre at gennemfre p kort sigt , fordi omstillinger ofte opfattes som vanskelige .
Men de lande , som har ansgt om medlemskab af EU , har fet endnu et incitament til at beherske det korte sigt i politik .
De ved , at medlemskab krver yderligere omstillinger .
Det gr reformkravene lettere at acceptere .
Derfor er det ekstra vigtigt , at Kommissionen inden optagelsesforhandlingerne beslutter at flge det princip , at nye medlemmer skal optages efter en order by merit , dvs. at man skal lade de objektive kvalifikationer vre afgrende .
<P>
Hvis en gruppe lande allerede fra begyndelsen fler sig udvalgt , vil det mindske deres reformiver .
Hvis andre lande fler , at de , selvom de gr sig strre anstrengelser end andre , og disse krones med held , alligevel bliver tilsidesat , svkkes deres lyst til at gennemfre reformer , ogs selvom de har brug for at fortstte omstillingerne for deres egen skyld .
De politiske ledere , som isr har fremfrt omstillingskravene , kompromitteres , hvis der under optagelsesforhandlingerne ikke reageres positivt p succesrige reformer .
<P>
Dette synspunkt er navnlig relevant , nr det glder de tre baltiske lande Estland , Letland og Litauen .
De har ansgt om medlemskab af bde EU og NATO .
Jeg mener ikke , at de br gres til EU-medlemmer , blot fordi de mske ikke bliver medlemmer af NATO .
De skal , bde af hensyn til Unionen og til dem selv , opfylde de krav , der stilles for at opn EU-medlemskab .
Men det land , eller de lande , af dem , som kan opvise resultater , skal vre blandt de frste nye EU-medlemmer og ikke tilsidesttes i forhold til lande , som tilhrer en gruppe , som er blevet udvalgt fra begyndelsen .
<P>
EU har en stor egen interesse i at fremme stabiliteten i dette omrde , som undertiden er genstand for truende udtalelser i russisk indenrigspolitik .
Kommissionen br derfor udfolde yderligere bestrbelser for at f de fire EUlande , som endnu ikke har ratificeret Europaaftalerne med Estland , Letland og Litauen , til at gre det ; det er nu to r siden , disse aftaler blev undertegnet .
<P>
Endvidere br Kommissionen aktivt medvirke til , at grnseaftalen med Rusland kan sluttes og godkendes af alle instanser , sledes at denne usikkerhedsfaktor kan elimineres .
Uafklarede grnsesprgsml m ikke give Rusland mulighed for at skabe usikkerhed .
<P>
Det russiske mindretals og de mange i Sovjettiden immigrerede russeres situation i Estland og Letland udgr et srligt problem .
Jeg mener ikke , at man br tage den kritik , som undertiden fremfres fra russisk side , for tungt .
De baltiske lande har i disse vanskelige sprgsml haft held til at etablere et forhold mellem statsborgere og indvandrere , som i vsentlige henseender faktisk adskiller sig positivt fra , hvad der glder i flere EU-lande , p trods af at denne minoritetsgruppe er s meget strre end i noget andet land .
Der kan sikkert gennemfres yderligere forbedringer .
At etablere harmoniske indre forhold er ogs i letternes og esternes egen interesse .
<P>
Som helhed kan samarbejdet i stersregionen medfre betydningsfulde resultater p en rkke konkrete omrder .
Miljet i stersen blev strkt beskadiget i den sovjetiske periode .
Her venter et stort genopretningsarbejde p at blive udfrt i fllesskab .
En flles kamp mod organiseret kriminalitet kan ogs nvnes som eksempel p et omrde , hvor man har besluttet at gre en kollektiv indsats , og hvor der netop inden for rammerne af et internationalt samarbejde er bedre forudstninger for succes .
<P>
Rusland indgr som en aktiv og interesseret part i det regionale samarbejde i stersomrdet og i the Council of Baltic States .
Det giver regionen og det regionale samarbejde srlig vgt og betydning .
Et succesrigt samarbejde mellem ligevrdige parter og med EU som drivkraft kan vre til srdeles stor gavn for alle parter .
En demokratisering af Rusland og et konomisk reformarbejde i dette land ville gre hele stersregionen til et nyt , fredelig kraftfelt i Europa ; det er dt , vi skal n frem til .
<SPEAKER ID=234 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , Finlands og Sveriges tiltrdelse og Polens og de baltiske staters associering har nsten gjort stersen til et indhav i Den Europiske Union .
Den Europiske Union har derfor et umiddelbart ansvar for i hjere grad at orientere sin politik mod hele stersregionen og ikke kun mod de enkelte tilgrnsende stater .
I den forbindelse br den udtrykkeligt fremme de regionale strukturer , der udvikles , ssom stersrdet - hr . Burenstam Linder var lige inde p det - HELCOM p det miljpolitiske omrde og ogs andre initiativer med en regional karakter .
<P>
Den sttteramme , som Kommissionen har fastsat , skulle muliggre hjlp til selvhjlp , som allerede nu prioriteres hjt i stersregionen , og ogs yde et effektivt bidrag til at udvikle det private erhvervsliv , dvs. de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser sttter derfor udtrykkeligt konklusionerne i hr . Burenstam Linders betnkning , der gr i denne retning .
Det glder os navnlig , at vore forslag indholdsmssigt blev overtaget fuldt ud .
I den forbindelse er der tre punkter , der er srlig vigtige for os .
<P>
For det frste den grnseoverskridende udbygning af infrastrukturerne , vejene , jernbanen og ogs havnene .
For det andet krver vi imidlertid , at dette sker p en miljvenlig og bredygtig mde .
I tvivlstilflde glder det , at udbygningen af eksisterende anlg og strkninger gr forud for nybygning og nyanlg .
<P>
For det tredje skal regeringssamarbejdet i stersregionen suppleres med en permanent interparlamentarisk dialog mellem Den Europiske Union og parlamenterne i sterslandene .
Vi mener , at Europa-Parlamentets formand sammen med formndene for parlamenterne i de stater , der grnser op til stersregionen , skal tage de ndvendige initiativer hertil .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , det initiativ for stersregionen , som Kommissionen tog forud for stersrdets topmde i Visby , var et vigtigt initiativ .
Vi m arbejde for at skabe nrmere forbindelser mellem EU og de central- og steuropiske lande i stersregionen .
<P>
Denne region udgr i dag en unik platform for politisk dialog og for samordning af demokratifremmende foranstaltninger i Europa .
Desuden er den betydningsfuld set fra en sikkerhedspolitisk synsvinkel .
De baltiske lande er af historiske og geografiske rsager og som flge af den sovjetiske besttelse og grnsen til Rusland et omrde , hvor der kan opst konflikter , som ogs ville f flger for Europa som helhed .
Faren herfor m elimineres .
Det br frst og fremmest ske ved at integrere landene stadig dybere i det internationale samarbejde .
<P>
Ogs Ruslands rolle er vsentlig .
Rusland br inddrages tt i samarbejdet omkring stersen .
De eksisterende samarbejdsinstrumenter br udnyttes optimalt for at styrke demokratiet , den politiske stabilitet og den konomiske udvikling i omrdet .
<P>
EU er en vsentlig samarbejdsorganisation .
Den forestende udvidelse er af stor betydning for stersregionen , ja , for hele Europa .
Denne enestende chance til at samle Europa socialt , kulturelt og konomisk m ikke forpasses .
I den sammenhng skal alle ansgerlande have lige muligheder for at kvalificere sig .
Ingen m p forhnd udelukkes fra at komme p tale ; alle skal have lov at starte p n og samme startlinje .
Det er vigtigt i samme forbindelse at betragte de baltiske lande som tre separate stater og behandle dem som sdan .
<P>
Endelig : Udvidelsen af EU hen imod et fredeligt , samlet Europa m holdes adskilt fra udvidelsen af NATO som militr forsvarsalliance .
Internationalt samarbejde br have et fredeligt grundlag og ikke forblive i den kolde krigs skygge .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , der skal rettes en tak til betnkningens ordfrer .
Betnkningen behandler sterssamarbejdet meget udfrligt .
I det konomiske og sikkerhedsmssige samarbejde i stersomrdet skal omrdets sikkerhedsmssige alsidighed fremhves .
Den politiske , konomiske og samfundsmssige situation i landene i omrdet varierer , og der er da ogs EU-medlemslande og kommende medlemslande blandt omrdets stater , og omrdet grnser ogs op til EU .
Stabiliteten og sikkerheden kan kun ges gennem samarbejdsnetvrk , hvor det er ndvendigt med pvirkning fra befolkningens side .
EU ' s udvidelsesproces fr frst et reelt demokratisk solidt grundlag , nr almindelige mennesker , ikke stater , fler , at de er i samme bd med de vrige europere .
<P>
Samarbejdet i stersomrdet omfatter svel integrationsprocessen , de generelle behov i omrdet som den nordlige dimension .
Politikken for det nordlige omrde br da ogs vre en del af strategien for stersen , eftersom sterspolitikken har flere flgevirkninger og elementer , der ger samhrigheden , end den skaldte politik for det nordlige omrde .
Det forudstter dog forstelse for , at stersomrdet udover stersens stater med deres forskellige karakteristika ogs omfatter en nordlig dimension . Hr .
Vyrynens ndringsforslag prciserer i sig selv det rigtige aspekt , men tilnrmer sig sprgsmlet i en omvendt rkkeflge .
<P>
Det er let at tilslutte sig Kalmar-handlingsprogrammets principper , som er borgenes deltagelse , en bredygtig udvikling og miljsamarbejde i omrdet .
Der savnes en hjere grad af forpligtelse .
I staterne i stersomrdet er der muligheder og trusler , blandt andet inden for miljbeskyttelse og den nukleare sikkerhed .
Det er vigtigt , at der under stersrdets mde i denne mned foretages en vurdering af programmets gennemfrelse .
Omrdets eget samarbejde og satsning er frem for alt vigtigt .
EU er i denne sammenhng kun en af aktrerne .
<P>
I forbindelse med medlemslandenes ratifikation af Europaaftalerne er der to skaldte forhalende lande , Belgien og Frankrig .
Nr Kommissionen skal vurdere ansgerlandene , br den vre klar over , at i grnsestriden mellem Estland og Rusland er bolden p Ruslands banehalvdel .
Kommissionen br ogs snart tage stilling til , om den vil gennemfre Parlamentets krav om , at forhandlingerne skal pbegyndes samtidigt med alle ansgerlande , idet vi nrmer os allerede juli mned .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , p samme mde som medlemskabet af Den Europiske Union betyder strre sikkerhed for Sverige og Finland , vil vore nabolande omkring stersen - Estland , Letland , Litauen og Polen - ogs opn strre sikkerhed , den dag de bliver medlemmer af Den Europiske Union .
Det vil styrke ikke kun deres , men hele Europas sikkerhed , og det gr det uhyre vigtigt for os alle , at disse lande bliver medlemmer s hurtigt som muligt .
Derfor skal man ikke nu faststte noget andet for dem , der ansger om medlemskab , end at de skal opfylde kravene - betingelserne for at blive medlem .
Kun dette m have lov til at vre afgrende .
Det er af stor betydning for Europas sikkerhed , at vi bner vore arme for disse lande .
<P>
Europaaftalerne er et vsentligt element i denne proces og et betydningsfuldt skridt p vejen mod medlemskab .
Derfor er det ubegribeligt , at et antal lande endnu ikke - af ren skr slvhed , s vidt jeg forstr - har ratificeret de Europaaftaler , som er indget med de baltiske lande .
Endvidere vil jeg gerne understrege , at det for os m vre en uafviselig betingelse , at de lande , der ansger om medlemskab - ogs de lande omkring stersen , som nu gr det - opfylder vore krav med hensyn til menneskerettigheder .
Det skal vi hjlpe dem med at gre , men det er ogs vigtigt , at vi virkelig stiller krav - heriblandt alle de samme krav , som Europa-Kommissionen stiller , bl.a. om afskaffelse af ddsstraffen .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne rette en tak til hr . Burenstam Linder for en udmrket betnkning .
Det er en betnkning af hj kvalitet , som er helt p linje med den , som hans forgnger fra Det Moderate Samlingsparti , Margaretha af Ugglas , forelagde Parlamentet om samme emne .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , det er vigtigt , at EU fuldt ud sttter den regionale udvikling i stersomrdet , eftersom den skaber velstand og stabilitet p hele kontinentet .
Eksempelvis ansls det , at handelen mellem EU og de skaldte overgangskonomier i stersomrdet vil firedobles i de nrmeste r .
<P>
Kommissionens nuvrende rolle i sterssamarbejdet er alt for beskeden .
Man br g fra kontrol og koordinering til fuldgyldig deltagelse .
I stersomrdet udarbejdes der et program for bredygtig udvikling , Agenda 21 , som det ogs omtales i betnkningen .
Kommissionen deltager ogs i udarbejdelsen af programmerne , men med en meget begrnset indsats .
Efter min mening br Parlamentet forpligte Kommissionen til at gre en strre indsats i forbindelse med Agenda 21-programmet .
<P>
Det traditionelle militre sikkerhedsbegreb har ogs mistet sin betydning i stersomrdet .
Derimod er miljsprgsml , tilvejebringelse af en stabil demokratisk og social retfrdig udvikling i de skaldte overgangskonomier samt mindretalsprgsmlene og bekmpelse af kriminalitet og terrorisme af stadig strre betydning .
Udvikling af samarbejdet i stersomrdet forudstter ogs , at der indgs et samarbejde med Rusland .
Hr. formand , Parlamentet br arbejde for , at der indgs en grnseaftale mellem Estland og Rusland , eftersom den er en forudstning for , at der kan gennemfres et samarbejde mellem staterne i stersomrdet .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , p baggrund af udfordringen til EU med hensyn til at yde et effektivt bidrag til udvikling og stabilitet i stersregionen og omsider at overvinde grnseforbindelser p det europiske kontinent , er Kommissionens dokument en falliterklring og betegnelsen initiativ snarere en pinlig lapsus .
<P>
I en region , hvor der gennem rhundreder har eksisteret regionale og lokale forbindelser , drejer det sig efter jerntppets fald nu ogs om at f fjernet det skaldte  slvtppe  , ved at man intensiverer bestrbelserne p at fjerne forskellene i levestandard og styrke de demokratiske reformer i stedet for at tilvejebringe nye grnser via Schengen-aftalen .
<P>
Dette krver , at der til den stabilitetspagt , der blev vedtaget i 1993 , knyttes endnu en , som ved hjlp af et program , der er tilpasset den nye situation , udvikler stersregionen til en model for stabilitet , demokrati og nedrustning og dermed giver et effektivt svar p de central- og steuropiske landes sikkerhedsbehov , navnlig mindre lande som de baltiske stater .
<SPEAKER ID=240 NAME="Sindal">
Lad os stte urene tilbage til december 1995 .
Det Europiske Rd er samlet i Madrid og vedtager , at der til forberedelserne af udvidelsen af EU anvendes en fremgangsmde , som garanterer , at ansgerlandene behandles p lige fod .
Den holdning var jeg meget enig i , og det er jeg stadig vk .
Det er meget vigtigt af hensyn til stabiliteten i ansgerlandene , at vi ikke nu melder ud , hvem der er mere egnet end andre og fortjener at komme med i EU .
Oprindeligt lagde ordfreren i sit udkast til betnkning op til en sdan hverken rimelig eller velovervejet optagelsesstrategi .
Heldigvis har min svenske kollega , fru Theorin , sikret , at det i den endelige betnkning gres klart , at frst nr alle ansgerlandene er linet op ved samme startlinje , og optagelsesforhandlingerne er get i gang , kan man begynde at tage stilling til , hvilke lande der bedst opfylder betingelserne for optagelse .
<P>
Samarbejdet i stersregionen kunne styrkes ved et decideret stersprogram .
stersrdet kunne vre omdrejningspunkt for et sdant samarbejde og deltage i den politiske proces som ansvarlig partner .
De mange gode initiativer , der ligger i allerede eksisterende budgetlinjer , kan med fordel bringes sammen i et egentligt stersprogram .
De flles politiske konomiske opgaver , der venter p at blive lst , er indlysende .
Det er energi , transport , milj .
Udviklingen af et handelsmnster er noget andet , men liges vigtigt .
<P>
Til sidst skal jeg gre opmrksom p , at jeg lgger stor vgt p , at hvis betingelserne for optagelse efter forhandlingernes start m siges at vre opfyldt for et eller flere af de baltiske landes vedkommende , og de sledes kvalificerer sig til optagelse , s m historiske grunde eller strategisk egoisme inden for EU ' s nuvrende medlemslande ikke lgge hindringer i vejen for en sdan optagelse .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne tilslutte mig komplimenterne til hr . Burenstam Linder .
Det er lykkedes ham at udarbejde en syntese af klare analyser og vidtrkkende visioner , visioner , som kan blive til virkelighed , hvis chancerne udnyttes konsekvent og risiciene minimeres .
I den forbindelse bliver de ndvendige nste skridt heller ikke overset , og t af disse ndvendige nste skridt vil jeg gerne udtrykkeligt gre opmrksom p .
<P>
I punkt 1 opfordrer ordfreren til , at den fuldstndige ratificering af Europaaftalerne med Estland , Letland og Litauen fremmes .
Nr vi stemmer om denne betnkning i morgen , er disse aftaler njagtigt to r . De blev allerede undertegnet den 12. juni 1995 .
Ordfrerens opfordring er derfor vel mere end berettiget , og den er ogs i EuropaParlamentets interesse .
For nr alle medlemsstater og Rdet har ratificeret dem , kan de hidtidige delegationer konstituere sig som blandede parlamentariske udvalg , og det er ikke nogen formel handling , men sikrer derimod en forpligtende deltagelse i den strukturerede dialog .
Det sikrer , at Europa-Parlamentet og de enkelte landes parlamenter deltager i udformningen af aftalerne , i faststtelsen af politiske retningslinjer og prioriteringer og i kontrollen .
Vi sikrer os dermed indflydelse p de komplicerede tilpasningsprocesser , som skal gennemfres i de stater , der nsker optagelse , svel som i Unionen .
<P>
Netop i stersregionen er det ndvendigt med svel et snvrere samarbejde som en hurtig optagelse af nye medlemsstater .
For netop her har vi mulighed for i fremtiden i get grad ogs at integrere Rusland i et regionalt samarbejde og dermed i vsentlig grad bidrage til stabiliteten .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , hr . Burenstam Linder har udarbejdet en god betnkning om samarbejdet i stersomrdet .
Jeg lyknsker ham med det .
Jeg har p vegne af Den Liberale Gruppe indgivet to supplerende ndringsforslag , der vedrrer samarbejdet i Barentsomrdet .
De baserer sig p Tindemans ' betnkning , der vedtoges i maj .
<P>
Som det konstateres i Tindemans-betnkningen overlapper sters- og Barentsomrdet samarbejdsomrder delvist hinanden .
Desuden er alle Barentsrdets medlemslande ogs medlemmer af stersrdet , og Kommissionen deltager ligeledes i begge organer .
<P>
Iflge Tindemans-betnkningen br EU have en helhedsorienteret politik for det nordlige omrde , der bl.a. skal bidrage til skabelse af et samarbejde i Barentsomrdet .
Mine forslag sigter p , at der i EU fastlgges , hvilken stilling samarbejdet i Barentsomrdet indtager i EU ' s politik for det nordlige omrde , og hvilken forbindelse det har til stersomrdet .
Jeg hber , at mine forslag bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=243 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig de mange medlemmer , der har lyknsket hr . Burenstam Linder med hans beundringsvrdige betnkning .
Jeg er ham meget taknemmelig for den , den er relevant og omfattende .
<P>
Frst vil jeg gerne varmt sttte det , blandt andre hr . Burenstam Linder og hr .
Gomolka har sagt om det vigtige i at f ratificeret Europaaftalerne med de tre baltiske lande . Jeg hber , at dette kan finde sted snarest mulig , og jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen fortsat vil presse p , for at det sker .
Samtidig fortstter vi naturligvis p grundlag af frihandelsaftalerne , men det ville vre langt bedre at g videre p det mere omfattende grundlag , som Europaaftalerne udgr ; vi har nu ventet lnge p , at de blev ratificeret .
<P>
For det andet har en rkke talere vret inde p betydningen af ttte forbindelser med Rusland med henblik p at sikre en sammenhngende udvikling i stersregionen .
Det er jeg enig i .
Tilskyndelsen til reformprocessen i Den Russiske Fderation og udviklingen af ttte forbindelser med Rusland er meget vigtige forudstninger .
Jeg rejser selv til Moskva p sndag for at drfte fremskridtene i forhandlingerne om Ruslands deltagelse i Verdenshandelsorganisationen med de russiske myndigheder .
Denne deltagelse vil i sig selv skabe yderligere vigtige reformer i Rusland , hvilket er ndvendigt for , at Rusland kan deltage i og f gavn af alle aspekter af verdenskonomiens fordele , og det vil ogs give fordele i stersregionen samt andre steder .
<P>
For det tredje er jeg meget lydhr over for mange af de ting , der er blevet sagt om de kriterier , der skal anvendes , nr de baltiske lande svel som andre lande ansger om medlemskab af Den Europiske Union .
Vi skal vre helt klar over , som en rkke talere var inde p , at de enkelte lande skal vurderes separat , at ingen lande skal vre med i eller udelukkes fra forhandlingerne om medlemskab , fordi de ligger i en bestemt del af Europa .
Det skylder vi alle ansgerlandene . Hr .
Burenstam Linder har ogs helt ret i det , han sagde om betydningen af ikke at afskrkke de lande , der har ansgt .
Det skal sls helt fast , at de lande , der har ansgt om medlemskab af Den Europiske Union , ogs kommer ind , nr de opfylder betingelserne for medlemskab , samt at dette bde glder lande , der mske ikke opfylder betingelserne ved begyndelsen af forhandlingerne og lande , der opfylder disse betingelser .
S jeg hber , at vi kan berolige landene i den henseende .
<P>
Men strstedelen af betnkningen og af forhandlingen br dreje sig om det regionale samarbejde i stersregionen . Her m jeg erklre mig uenig med fru Ojala , som har undervurderet Den Europiske Unions engagement i processen i almindelighed , og Kommissionens engagement i srdeleshed .
Hr .
Burenstam Linder har ret , nr han ppeger , at nglen til det , Kommissionen og Den Europiske Union kan gre for at stimulere samarbejdet i stersregionen , er at vre fuldgyldigt medlem af stersrdet . Derved kan Den Europiske Union spille en vigtig rolle for at fremme stabilitet og fremgang i stersregionen gennem politisk og konomisk samarbejde , og det gr vi ogs .
Naturligvis er de berrte landes vilje til at samarbejde afgrende for et godt resultat , men ikke desto mindre har Kommissionen gennem sin deltagelse i forskellige mder , der har fundet sted , stimuleret dette samarbejde og vist sin beredvillighed til at bist p en praktisk mde ved hjlp af PHARE- og TACIS-programmerne samt andre fllesskabsprogrammer , suppleret med ln fra Den Europiske Investeringsbank og p den mde fremme en lang rkke programmer og projekter p de omrder , der identificeres i initiativet : demokrati og civilsikkerhed , konomisk samarbejde samt milj- og regionalsamarbejde .
Dette involverer myndighederne , institutioner og befolkningen og sker i form af teknisk bistand , levering af udstyr eller medfinansiering af investeringer .
De lokale myndigheder i alle landene , der grnser op til stersen , har ligeledes en vigtig rolle at spille i det flersidede , tvrnationale samarbejdsprogram for stersregionen , og i Kommissionen forsger vi at stimulere en aktiv deltagelse fra deres side , sammen med deres kolleger p landsplan , for at fremme kontakterne mellem regionerne og mellem befolkningerne . P disse forskellige mder spiller Kommissionen og Den Europiske Union en aktiv og vrdifuld rolle i den omfattende proces , der gr ud p at fremme det regionale samarbejde i stersregionen , bde konomisk og politisk p de forskellige mder , jeg har beskrevet .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Mange tak , sir Leon .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Lige ln til mnd og kvinder
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0143 / 97 ) af Gonzlez lvarez for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen - Regler for god praksis i forbindelse med sikring af lige ln for arbejde af samme vrdi til mnd og kvinder p arbejdspladsen ( KOM ( 96 ) 0336 - C40460 / 96 ) Ordfrer for udtalelse ( ) : Colombo Svevo for Udvalget om Kvinders Rettigheder (  Hughes  -proceduren ) .
<SPEAKER ID=246 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg synes , at vi indledningsvis skal takke ordfreren for udtalelsen , Maria Paola Colombo , for hendes arbejde med dette emne , der supplerer det arbejde , vi udfrer i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og ligeledes sige tak til Dem - fru Waddington , hr . Wolf og fru Schrling - der har fremsat ndringsforslag i Udvalget .
Disse forslag bidrog kun til berigelse af denne betnkning , og jeg har ganske enkelt fundet dem meget vigtige .
Et af dem angik betydningen af nedskringerne af de offentlige udgifter p omrder som f.eks. sundhed , uddannelse m.fl. , p hvilke beskftigelsesprocenten for kvinder er meget hj , og gjorde opmrksom p , hvorledes disse nedskringer af de offentlige udgifter kan blive til skade for kvinders arbejde .
<P>
I visse af ndringsforslagene hed det , at foranstaltningerne iflge kodeksen ikke skal rettes mod en gruppe , men samtlige mandlige og kvindelige arbejdstagere , dvs. frst og fremmest de kvindelige arbejdstagere , som meget ofte er ansat p de ringeste vilkr , p deltid osv .
Af stor betydning er ligeledes fru Waddingtons forslag om at foretage en analyse af betydningen af kodeksen i denne henseende i lbet af tre r for at konstatere , om det ikke er meget mere effektivt at omdanne den til et retligt instrument .
<P>
I kodeksen hed det kort fortalt , at adressaterne er arbejdsmarkedets parter , regeringerne og organisationerne .
Ligeledes hed det , at analysen af lnstrukturerne og evalueringen af arbejdspladserne og som frste skridt indsamlingen af tilstrkkelige oplysninger om lnsystemerne - der er forskellige i de forskellige lande - og undersgelserne af forhandlingerne om de kollektive overenskomster med henblik p at fastsl , hvor der skal gribes ind og hindre lndiskrimination .
<P>
Efter at direktivet af 1975 har vret i kraft i 20 r , kan man konstatere - og dette gr ordfreren for udtalelsen , fru Colombo Svevo , men det fastsls tillige i Den Europiske Unions egne statistikker - at der findes en forskel p mellem 20 og 30 % mellem kvinders og mnds ln for samme arbejde .
Iflge en anden statistik behandles emner vedrrende ulighed mellem mnd og kvinder kun i 20 % af overenskomsterne .
Som flge heraf har vi endnu en lang vej at g .
Jeg m sige , at jeg er en smule skeptisk over for frivillige overenskomster , fordi jeg , hvis vi ikke er i stand til at overholde den lovgivning , som skal overholdes , ikke ved , om vi vil vre i stand til at opfylde frivillige overenskomster som f.eks. kodeksen mellem arbejdsgivere og de forskellige lnmodtagere .
<P>
I betragtning af , at lnforskellen fortsat eksisterer , og at lovgivningen ikke har vret i stand til at udjvne denne , finder jeg dog , at enhver foranstaltning , vi kan vedtage , kan vre gavnlig .
En formel for , at den kan vre gavnlig , kan for det frste vre at fremme uddannelsen og oplysningen af kvinderne , for at de kan opn kollektive overenskomster .
For det andet kan man fremme kvinders deltagelse i samarbejdsudvalgene i virksomhederne , fordi det er mnd , der drfter og forsvarer kvindernes rettigheder , men det br i almindelighed vre kvinder , der skal forsvare kvindernes egne interesser .
<P>
De jeblikkelige usikre beskftigelsesvilkr - hed det i et af ndringsforslagene - og nedskringen af de offentlige udgifter gr ikke situationen bedre .
Vi finder , at den offentlige sektor sandsynligvis ville vre et godt eksempel for det private initiativ , dersom den vedtog foranstaltninger til mindskelse af de ulige lnvilkr .
Vi finder , at der krves gennemsigtighed , ikke blot ved vurderingen af arbejdspladserne , men tillige under de kollektive forhandlinger .
Vi m bevidstgre og oplyse de sociale talsmnd , udbrede kodeksen , ikke blot blandt de store virksomheder , ikke blot blandt de sociale talsmnd , ikke blot blandt regeringerne , men tillige og frst og fremmest mellem de sm og mellemstore virksomheder , der skaber over 85 % af beskftigelsen i Den Europiske Union .
Jeg vil yderligere tilfje , at kodeksen br udspredes blandt kvindeorganisationerne .
For s vidt angr os ordfrere har vi til hensigt at sende denne kodeks til alle kvindeorganisationerne , sledes at de kan benytte den som et instrument til forsvar for deres rettigheder .
Tillige br man overveje en udvidelse af artikel 119 nu , hvor vi str over for denne vankelmodighed p regeringskonferencen .
Med udvidelsen af denne artikel kunne der i den nye traktat opns lige ln for samme arbejde .
<SPEAKER ID=247 NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , Udvalget om Kvinders Rettigheder har vist en helt naturlig interesse for denne betnkning og siger ordfreren tak , fordi hun har accepteret en stor del af de ndringsforslag , der er blevet fremsat .
Vor interesse er klar , fordi denne lighed , som De ved , p sin vis er moderen til alle andre ligheder , og det er p denne lighed , vi har bygget alle de vrige .
Det er flgelig paradoksalt , at denne artikel vel har tjent til at skabe strre lighed p andre omrder og med hensyn til andre rettigheder , men at denne lighed aldrig er blevet korrekt gennemfrt i vore lande .
Endnu for nylig blev det p en konference , der var indkaldt af fagbevgelsen , bekrftet , at kvinderne i Europa gennemsnitlig tjener 20 % mindre , og gennemsnit dkker som bekendt meget ndigt over uligheder , som i realiteten er endnu strre .
Srlig i dette jeblik bliver lnforskellene p grund af atypisk arbejde stadig strre , ogs i de lande , der tidligere ikke udviste meget store forskelle .
<P>
I betragtning af , at disse ulige betingelser stadig bestr , og i betragtning af , at der findes lovgivning om formel lighed , er Udvalget om Kvinders Rettigheder sig bevidst , at kodeksen vel er et svagt instrument , men den er dog et instrument , som kan vise sig strkt med henblik p at afslre de mekanismer , hvori ulighederne bunder , og flgelig hjlpe til at finde frem til systemer , som i morgen kan vre mere bindende .
I dag er disse mekanismer skjult , men de skal afdkkes . Hvorledes vurderer man et arbejde , hvorledes opstr og benyttes evalueringssystemer , hvorledes opbygger man et lnsystem , sledes at disse uligheder ogs indbygges i f.eks. kollektive overenskomster ?
<P>
Et andet punkt . Kodeksen figurerer i memorandummet .
Den er en af delene , men den er ikke alt , og den trder ikke i stedet for noget andet , men denne kodeks , som vi finder kan forbedres , er ikke overfladisk , den har en vis gennemslagskraft , fordi den frer til en analyse af lnsystemet , en analyse , der gr fra indsamling af nyttige oplysninger til en evaluering af disse og tillige viser indikatorer for mulige former for forskelsbehandling .
Den lader ligeledes analysearbejdet efterflge af aktioner , der er rettet mod forskelsbehandling med hensyn til ln , og endelig indeholder den bestemmelser om evaluering af gennemfrelsen af disse aktioner .
<P>
Det tredje punkt , Udvalget har fremhvet , er , at kodeksen har sin egen indre logik og derfor skal flges efter denne logik .
Udvalget finder , at denne mekanisme kun kan blive udlst og give resultater , hvis en vsentlig forudstning er opfyldt , nemlig at der hersker gennemsigtighed , uden hvilken man intet kan gre , og for det andet , at der sker udbredelse af oplysninger i alle led i form af bevidstgrelseskampagner med uddannelse af sagkyndige inden for denne sektor og srlig udveksling af gode former for praksis , der flges op af en evaluering med henblik p at f kendskab til resultatet og forvisse ogs dem , der blandt os er en smule skeptiske , om , at dette ikke er et initiativ , der indebrer lsningen , men som er nyttigt , men naturligvis kun hvis ingen snyder !
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Frst vil jeg gerne takke ordfreren og ordfreren fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og ligeledes Kommissionen for det arbejde , de har udfrt vedrrende dette vigtige sprgsml . Der skal bestemt stadig lgges en hel del arbejde i denne sag , for p trods af , at ligeretslovgivningen for mnd og kvinder i arbejde har vret gldende i Den Europiske Union i mere end 20 r , tjener kvinder stadig mindre end mnd .
For eksempel tjente fuldtidsansatte kvinder i Det Forenede Kongerige i 1996 kun 72 % af mndenes gennemsnitlige ugeln . Lnklften mellem fuldtidsbeskftigede mnd og kvinder er blevet smallere i de sidste tyve r , men det er get meget langsomt .
<P>
Siden 1992 er den kun blevet formindsket med et procentpoint .
For deltidsansatte er lnforskellen enorm og har ikke ndret sig siden midten af 70 ' erne , idet kvinder kun tjener 58 % af mndenes gennemsnitstimeln .
<P>
Hvorfor er det sdan ?
Hovedrsagen er , at mnd og kvinder har forskelligt arbejde , og at mnds arbejde normalt betales bedre . Mnd modtager ogs oftere bonus og arbejder mindre p deltid , hvor lnningerne er lavest .
Kan disse regler afhjlpe situationen ? Reglerne indeholder grundlggende to forslag : for det frste at arbejdsgiverne og fagforeningerne br foretage en analyse af aflnningssystemerne p arbejdspladsen og evaluere resultaterne for at finde frem til knsdiskrimination i lnstrukturerne , sledes at man kan finde frem til lsninger .
For det andet br der udformes en handlingsplan for at afskaffe enhver diskrimination inden for lnstrukturerne .
Kommissionens holdning er , at nr en kvinde udfrer et arbejde , der er liges krvende som en mands , br hun modtage samme ln og goder , selv om arbejdet er forskelligt . Det er yderst retfrdigt , og arbejdsmarkedets parter og Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse har da ogs hilst disse regler velkommen .
Men samme udvalg har overvejet yderligere ndringsforslag , og vi nsker mere handling i beslutningsforslaget .
<P>
Jeg vil blot nvne nogle f af de forslag , som vi nsker , at Kommissionen overvejer .
For det frste opfordrer vi Kommissionen til at forske i en knsuafhngig jobevalueringsordning og udforme retningslinjer for jobevaluering , der kan bruges som mlestok for arbejdsmarkedets parter .
<P>
For det andet nsker vi , at arbejdsgivernes anvendelse eller manglende anvendelse af reglerne betragtes som en del af bevisbyrden i sager om knsdiskriminering : vi nsker , at domstolene skal tage hensyn til , hvorvidt disse regler anvendes eller ej .
<P>
For det tredje nsker vi , at Kommissionen og medlemsstaterne skal forbedre indsamlingen og adgangen til statistikker om lnniveauer , sledes at fremskridtene - eller manglen p samme - gres mere gennemsigtig .
<P>
Eftersom reglerne er frivillige , nsker vi endelig , at Kommissionen overvger gennemfrelsen .
Hvis det ikke inden tre r har frt til en nedbringelse af lnforskellene mellem mnd og kvinder , br man overveje at gre reglerne obligatoriske .
Husk p de eksempler , jeg har nvnt .
Lnforskellen for fuldtidsbeskftigede i Det Forenede Kongerige er kun blevet 1 % mindre i de sidste fem r , og for deltidsbeskftigede er den ikke blevet mindre siden 70 ' erne . Dette mnster er almindeligt over hele EU , og det m vi stte ind p at ndre .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
Hr. formand , hr. kommissr , den forelagte betnkning vedrrer Kommissionens forslag om regler for god praksis i forbindelse med sikring af lige ln for arbejde af samme vrdi til mnd og kvinder p arbejdspladsen .
Det er en god betnkning .
Jeg deler min vurdering af betnkning og regelst med mange kolleger .
<P>
Lovbestemmelser med henblik p ligestilling mellem mnd og kvinder p lnomrdet har i de seneste r ikke bragt os et skridt videre .
Den eneste henvisning til ligestilling i EU-traktaten er artikel 119 , som prcist kun koncentrerer sig om lnsprgsml .
Kvinderne , som bevisligt er underbetalt i alle medlemslande , har denne artikel ikke givet noget ud over et lille hb .
Kvinderne nsker ikke at blive begunstiget . De nsker i forbindelse med arbejde af samme vrdi ganske enkelt at f den samme ln som deres mandlige arbejdskolleger .
Det m da ikke vre for meget forlangt !
Paragraffer og smukke ord har ikke hjulpet noget , heller ikke sager ved Domstolen .
Der skal derfor noget til , som arbejdsgivere og kvindelige arbejdstagere kan holde sig til , ingen snydeemballage , ingen ny hjtidelig erklring , men derimod et gte regelst .
<P>
Regelsttet for god praksis kan nu akkurat udfylde disse huller og bidrage til en vsentlig forbedring af ligelnsprincippet .
Det vil vre et praktisk instrument for arbejdsmarkedets parter , hvori det centrale skal vre en knsneutral jobklassifikation og jobevaluering uden misfortelser , hvad angr jobindhold og arbejdsprstationen .
<P>
Vi er fra begyndelsen i vidt omfang afhngige af et godt samarbejde med arbejdsmarkedets parter , uden hvis aktive deltagelse ogs regelsttet vedrrende lige ln er dmt til at mislykkes .
Derfor fler jeg ubehag i forbindelse med visse punkter i betnkningen .
Nr man krver , at man vil blande sig i overenskomstforhandlingerne og resultaterne heraf og truer med sanktioner , hvis de ndvendige juridiske bestemmelser ikke opfyldes , m man konstatere , at det er ndvendigt med kontrol , men vi br srge for en kommunikationsform , hvor man respekterer hinanden .
<P>
Der er et andet punkt , som jeg anser for at vre nsten meningslst .
Det er ndvendigt med aktuelle sammenligninger af lnniveauet . Men dette kan kun ske inden for en sektor .
Sammenligninger p tvrs af sektorer - som det krves i betnkningen - er fuldstndig urealistiske .
Man kan ikke sammenligne en arbejdsplads i en stenkulsgrube med en arbejdsplads i et sekretariat eller med en plejeopgave .
Det spiller heller ikke nogen rolle , om det er den samme virksomhed eller forskellige virksomheder .
Det afgrende er virkelig selve arbejdspladsen , som det ogs hedder i teksten .
Man kan kun sammenligne en kvindelig kok med en mandlig kok og ikke foretage sammenligninger p kryds og tvrs af sektorer .
Jeg hber , at vi har mange forbundsfller til regelsttet , sledes at hbet i dette tilflde for kvinderne bliver til ligestilling , om end kun i forbindelse med lnsprgsml .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , ligestillingspolitik m fres p alle politiske niveauer - ikke alene i de nationale parlamenter , men ogs p europisk plan .
Et af de vigtigste ligestillingssprgsml vedrrer lige ln for lige arbejde .
Dette burde vre en selvflge her p trsklen til r 2000 , men det er det ikke .
De regler for god praksis , som Kommissionen foreslr , og den betnkning , som fru Gonzlez lvarez har udarbejdet , er et vigtigt skridt hen imod virkeliggrelsen af mlstningen om ligeln .
<P>
Arbejdslsheden rammer kvinder hrdere end mnd .
Derfor m man lette kvinders muligheder for at ptage sig og f arbejde .
Arbejdsmarkedet for kvinder m gres bredere .
Her er nogle forslag , som jeg tror ville fremme en sdan udvikling : lngere forldreorlov , lige muligheder for erhvervsarbejde og forldreskab for kvinder og mnd ; det er meget vsentligt , at der glder de samme tryghedsbestemmelser for deltidsarbejde som for heltidsarbejde ; gode brnepasningsmuligheder og god ldreomsorg vil ge ligestillingen , og der m gres et aktivt oplysningsarbejde p arbejdspladser og i skoler .
<P>
I Sverige og mange andre lande spiller den offentlige sektor en meget vsentlig rolle , nr det glder om at sikre bde kvinder og mnd , men isr kvinder , arbejde , ligestilling og lige ln .
Nedskringer inden for denne sektor kan pvirke udviklingen negativt , og det m ikke ske .
Hr. formand , jeg bifalder denne glimrende betnkning !
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Jeg er enig i fru Gonzlez ' betnkning og siger hende tak , men Kommissionens forslag om kodeksen synes mig utilstrkkeligt .
I Kommissionens rsberetning om lige muligheder for 1996 hedder det :  Kun de lande , der anvender korrigerende systemer for ulighed systematisk og strengt fortstter med at udligne forskellene  .
Det er tilfldet med Sverige .
Men kodeksen handler alligevel om at udligne forskellene mellem mnds og kvinders ln , men regeringerne , arbejdsgiverne og arbejdstagernes reprsentanter er frit stillet med hensyn til anvendelsen .
Jeg fastslr , at der krves mere radikale aktioner for at skabe lige ln og fjerne forskellene p arbejdsmarkedet .
<P>
Jeg citerer et frisk eksempel , nemlig de data , der er oplyst af Generaldirektoratet for Personaleanliggender og dets enhed for ligebehandling , der omfatter alle de europiske institutioner .
I beretningen for 1996 hedder det , at kvinderne reprsenterer 18 , 91 % og mndene 81 , 09 % i lnklasse A , mens det forholder sig omvendt i lnklasse C , hvor kvinderne reprsenterer 71 , 16 % og mndene 20 , 84 % .
Som flge heraf , hr. kommissr , anmoder jeg Dem om i overensstemmelse med punkt 16 i beslutningsforslaget om at omdanne kodeksen til en juridisk bindende akt , dersom den ikke frer til de resultater , vi hber p , i lbet af tre r .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez Trivio">
Hr. formand , jeg vil sige fru Gonzlez og fru Colombo tak og nske dem tillykke med denne strlende betnkning .
Men jeg m sige , at jeg ikke er optimist med hensyn til , at den vil f den virkning , som flertallet , for ikke at sige hele vor forsamling , nsker , at den skal f .
Og jeg er ikke optimist , fordi nr et direktiv , der er mere end 20 r gammelt , og som skal anvendes pligtmssigt , ikke har haft den forndne virkning , og man sledes ikke har undget at mtte fremlgge denne betnkning nu , vil noget , der er af frivillig karakter , have endnu meget mindre virkning .
<P>
Men betnkningen er under alle omstndigheder god , og vi m desuden srlig fastholde grebet om Rdet , der reprsenterer regeringerne og gre dem opmrksom at disse gennem deres initiativ og et initiativ taget af de offentlige administrative myndigheder , ikke blot statslige , men tillige regionale og lokale , samt gennem de offentlige virksomheder , de ejer eller er deltagere i , skal vre opmrksomme p problemet og anvende dette instrument i praksis , idet jeg finder , at dets gennemfrelse er udtryk for den hjeste retfrdighed .
Det er rigtigt , at man ogs gr vel i at bevidstgre arbejdsmarkedets parter , nemlig fagforeningsreprsentanter , virksomhedsejere , kvindesammenslutninger og andre former for sammenslutninger , der er meget opmrksomme p problemet , og som daglig kmper for og krver lige rettigheder .
<P>
Jeg har tillid til , at Kommissionen vil st bag ved dette og flge det effektivt op .
Jeg vil her driste mig til desuden at sige , at hvis kodeksen i lbet af disse tre prver ikke fr nogen virkning , skal man give den bindende virkning og hndhve den .
Jeg har som allerede nvnt lidt mindre tillid til Rdet .
<P>
Der er kun f forhold , der i den grad griber ind i menneskers vrdighed og krnker dem i den grad , og i dette tilflde kvinderne , at de udfrer et arbejde af samme kvalitet og samme omfang som en mandlig kollega , men kun oppebrer ikke 20 % , ikke 25 % , og endda i visse tilflde indtil 40 % mindre i ln .
Som flge heraf findes der her i Europa-Parlamentet politisk vilje til bestandig at krve den absolutte lighed , og jeg finder , at det er et betydningsfuldt emne , som vi vil vre opmrksomme p og flge p nrmeste hold .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , i et jeblik , hvor der med stigende bekymring tales om de nye former for fattigdom , srlig blandt kvinder , kan jeg kun vre enig i , at det er ndvendigt at indfre en adfrdskodeks for gennemfrelsen af lige ln mellem kvinder og mnd .
Srlig er jeg enig i , at denne kodeks ikke skal begrnse sig til at udtrykke almindelige , principielle nsker , men at den skal sikre konkret anvendelse af lovgivningen p lnomrdet i de nationale lovgivninger og alts ogs omfatte egentlige sanktioner .
<P>
Jeg finder det endvidere vigtigt , at bevidstgrelses- og oplysningskampagnen vedrrende denne kodeks ikke skal begrnses til arbejdsmarkedets parter og de store virksomheder , men i hjeste grad rette sine oplysninger mod de kvinder , som i vrigt er den strste del , og som arbejder under de mindre og de helt sm forhold , dvs. alle de ikke organiserede kvinder , der ofte er tvunget til at acceptere arbejds- og ansttelsesbetingelser , som er virkelig atypiske og usikre og ligger p grnsen af udnyttelse .
De hovedansvarlige og garanterne for , at denne kodeks skal blive en succes , br i sidste instans vre regeringerne i medlemsstaterne , som for ofte foregiver ikke at kende til sdanne former for forskelsbehandling , eller som i hvert fald ikke har held til at gribe positivt ind for at fjerne dem .
Den , der regerer , kan ikke have god samvittighed , blot fordi han har vedtaget love , kodekser eller administrative bestemmelser , dersom der ikke er politisk vilje til konstant at overvge , at de fres effektivt ud i livet .
Som fru Svevo , som jeg siger tak , allerede har sagt , har denne kodeks i lighed med ethvert andet instrument eller procedure kun mening og kan kun fungere , dersom ingen snyder .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , ogs jeg vil sige de to ordfrere , fru Gonzlez og fru Colombo Svevo , tak .
Det glder mig tillige , at ogs mandlige kolleger her i aften taler om dette problem .
Tillad mig dog at give udtryk for en vis flelse af bitterhed , som jeg ikke kan undg at fle .
Vi kan givet alle vre enige om , at der i Unionen findes et omfattende st retsregler om lige muligheder og lighed , nemlig traktatens artikel 119 , som vi alle hber vil blive forbedret ved den kommende traktat , artikel 11 i Protokollen om Sociale Forhold samt talrige direktiver og domme afsagt af EF-Domstolen .
Vi hber ogs , at Rdet hurtigt p grundlag af Parlamentets anvisninger vil vedtage direktivet om bevisbyrden , som for frste gang fastlgger en njagtig definition p indirekte forskelsbehandling .
Endelig har vi en rkke indbyrdes sammenhngende programmer , der er finansieret over Unionens budget , der fremmer , og som i alle medlemslandene har bidraget til , at erhvervelsen af retten til ligebehandling og lige muligheder nu er almindeligt udbredt .
<P>
Men min flelse af bitterhed skyldes , at vi trods alt dette i aften drfter en vigtig adfrdskodeks , fordi virkeligheden er , at kvindernes ln i Europa i gennemsnit er ca . 30 % lavere end mndenes .
I visse sektorer fr kvinderne en ln , der er lavere , ikke blot for arbejde af samme vrdi , men for det samme arbejde , og der findes en vedvarende knsbestemt erhvervsmssig opsplitning , der er bde horisontal og vertikal , og antallet af tilflde af forskelsbehandling stiger som nvnt af kollegerne , fordi ls ansttelse med ringe sikkerhed blive stadig mere udbredt , og denne forskelsbehandling finder ogs inden for pensionsordningerne .
Under disse forhold er denne adfrdskodeks velkommen , nr blot den har de karakteristiske trk , de to ordfrere ppeger i deres betnkninger , og nr blot den om tre r , dersom resultaterne ikke viser sig tilfredsstillende , bliver omdannet til en retsakt , der er bindende for alle .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , hr. kommissr , princippet om lige ln for arbejde af samme vrdi til mnd og kvinder eksisterer kun p papiret .
Realiteten er helt anderledes .
I dag tjener kvinder stadig gennemsnitligt 30 % mindre end mnd , og det immervk mere end 20 r efter vedtagelsen af et direktiv om lige ln .
<P>
I lavtlnssektoren er kvinderne overreprsenteret , og som flge af nedgangskonjunkturen i de seneste r er forskellen mellem kvinders og mnds ln blevet endnu strre .
Forskelsbehandlingen af kvinderne viser sig ogs p uddannelsesomrdet , ved at de fortrnges til skaldte typiske kvindeerhverv , ofte deltidsjob uden social sikring , og ved at de forhindres i gre karriere og opn lederstillinger .
<P>
Det nytter dog ikke noget alene at anlgge sag .
For at opn ndringer og effektive foranstaltninger er det ndvendigt med prcise analyser .
Kommissionen har fulgt Europa-Parlamentets opfordringer til at udvikle et regelst for god praksis som grundlag for at eliminere knsbestemt forskelsbehandling p arbejdspladsen .
<P>
Det skal undersges , hvilke former for erhvervsmssige uligheder der findes , om der dkkes over tilflde af forskelsbehandling , ved at mnd modtager yderligere bonus , eller om jobevalueringer simpelt hen er ensidige .
Opnede fremskridt skal dokumenteres , og det samme glder vellykkede pilotprojekter .
<P>
Planen over foranstaltninger skal gradvis udarbejdes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter .
De skal skoles , oplyses og bevidstgres p en sdan mde , at princippet om ikke-forskelsbehandling overholdes nje i forbindelse med fremtidige lnaftaler .
<P>
Endelig skal kvinderne i langt hjere grad end hidtil inddrages direkte som engagerede reprsentanter for deres interesser under overenskomstforhandlinger .
Kommissionens initiativ er , hr. kommissr Flynn , hvis De tager hensyn til forslagene fra Kvindeudvalget , Beskftigelsesudvalget og denne interessante betnkning , et vigtigt skridt til mere retfrdighed .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det glder os , at vi kan drfte denne srdeles fortrffelige betnkning lige fr det , som forhbentlig vil vre afslutningen af den definitive tekst til en ny europisk traktat i Amsterdam .
Adfrdskodeksen om lige ln for arbejde af samme vrdi vil bestemt blive vigtigere p grund af den nye formulering af artikel 119 , som nu omsider tager hensyn til Domstolens retspraksis , og hvori retten til lige ln for arbejde af samme vrdi fastlgges .
Jeg er fuldstndig enig med ordfreren i , at kvinder skal inddrages i den nrmere udformning af jobevalueringssystemer og ved forhandlingerne om kollektive overenskomster .
S lnge lnforhandlinger er en sag for mnd , kan lndiskrimineringen ikke fjernes .
<P>
Sledes som mine kolleger allerede har understreget , m et juridisk bindende instrument overvejes , hvis den uforpligtende adfrdskodeks ikke frer til et passende resultat .
I mit land agter den kompetente minister obligatorisk at tilfje jobevaluering til arbejdsreglementet .
Jeg tror , at det ville vre godt , hvis dette eksempel i mellemtiden flges i andre medlemsstater .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ikke alene de to ordfrere for en virkelig god betnkning , men ogs Kommissionen for en god meddelelse om regler for god praksis .
<P>
Alle os , som har haft ordet i denne forbindelse , har kunnet konstatere , at den hidtil gldende lovgivning har vret utilstrkkelig .
Lovgivning er vigtig , men ikke tilstrkkelig .
Der er brug for meget andet ved siden af .
Selv i mit hjemland Sverige , som ofte har rost sig af at vre kommet lngere end andre lande , nr det glder kvinders deltagelse p arbejdsmarkedet og mindskelse af lnforskellene , er der forskel p mnds og kvinders vilkr .
Forskellene har udvist en stigende tendens under den lavkonjunktur , som vi har haft i de seneste r .
<P>
Der er behov for mange ndringer .
Der er behov for en ndring af arbejdsmarkedet .
I dag er det kvinderne , som har de lavtlnnede job , jobbene i den offentlige sektor , deltidsjobbene og det atypiske arbejde .
Vi m srge for , at ogs disse jobs , p samme mde som andre , giver ret til social tryghed .
Vi m srge for , at kvinder , som arbejder p deltid , fr mulighed for at g over til heltid , og vi m give mulighed for positiv srbehandling , ikke alene sledes at mnd fr adgang til kvindejob , men ogs sledes at kvinder fr adgang til mandsdominerede erhverv .
<P>
Endvidere m vi have en knsneutral arbejdsvurdering .
P dette punkt deler jeg ikke fru Glases opfattelse .
Det er muligt at vurdere arbejde inden for forskellige sektorer .
Det m kunne lade sig gre at sammenligne det arbejde , som en kvinde udfrer inden for ldreforsorgen , med en bygningsarbejders arbejde .
Det er mindst lige s hrdt og krvende .
<P>
Selvom lovgivning er vigtig , er dette et anliggende for arbejdsmarkedets parter .
Vi m f dem til at tage disse sprgsml alvorligt .
Frst nr vi har fet arbejdsmarkedets parter til dt , tror jeg , at der kommer noget ud af vore bestrbelser .
<SPEAKER ID=258 NAME="Blak">
Hr. formand , meddelelsen er god , fordi den er med til at stte ord p det faktum , at kvinder har nogle kvalifikationer at tilbyde arbejdsmarkedet .
Men det er gennem mange r get helt skvt med at f defineret den konkrete vrdi af disse mere usynlige eller uformelle kvalifikationer .
Hvis det nu gres helt klart , at disse kvalifikationer er uundvrlige og vrd at betale for , kan vi mske n et skridt videre og f lftet kvinderne ud af den fastlste lnstruktur .
Det er godt , at de sociale parters rolle er understreget i meddelelsen .
Det er vigtigt , at fagforeningerne spiller en central rolle for opnelsen af ligeln , og det er derfor helt centralt , at meddelelsen understreger , at kvinder skal inddrages i overenskomstforhandlingerne .
Ligelnnens vrste fjende er et decentraliseret , opsplittet og individualiseret arbejdsmarked .
Erfaringerne fra Danmark viser nemlig , at ved overgangen fra centrale til decentrale lnforhandlinger stiger lngabet yderligere .
I Danmark er lnforskellen 60.000 kr. om ret .
Kun en stor mandschauvinist eller en drlig arbejdsgiver kan acceptere dette .
Fagforeningerne er de eneste , der kan g foran og skabe grundlag for en mere moderne mde at vurdere mnds og kvinders arbejde p .
<P>
Vi hber , at Kommissionens meddelelse kan hjlpe til , at udviklingen gr i den rigtige retning .
I denne sag m vi mnd udvise solidaritet med kvinderne .
Alt andet ville vre uanstndigt .
Synes De ikke det , hr. kommissr Flynn ?
<SPEAKER ID=259 NAME="Flynn">
Jeg er meget glad for den strke sttte , Parlamentet har givet til reglerne for god praksis her i aften .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse og navnlig ordfreren fru Gonzalez Alvarez for det meget betydningsfulde arbejde , de har udfrt med udarbejdelsen af denne betnkning om regler for god praksis med hensyn til lige ln for kvinder og mnd .
Jeg vil ogs gerne takke Udvalget om Kvinders Rettigheder for deres udtalelse , som blev fremlagt af fru Colombo Svevo .
<P>
Den foreliggende betnkning viser klart den interesse , som Parlamentets medlemmer nrer for sprgsmlet om lige ln for kvinder og mnd , et princip , som har vret indeholdt i fllesskabslovgivningen lige fra starten . Men som De alle er klar over , viser statistikken , at kvinder i hndvrksfag tjener mellem 69 og 90 % af mndenes gennemsnitsln , p trods af at alle medlemsstater har omsat dette princip til national lovgivning .
Inden for andre fagomrder er lnforskellen mellem kvinder og mnd endnu strre .
Thomas Mann sammenfattede det p flgende mde : vi har lovgivningen , men i mange tilflde kommer den ikke lngere end til papiret . Jeg er opmrksom p problemet , og for at bidrage til at afhjlpe problemet har Kommissionen besluttet at vedtage de foreliggende regler for god praksis , som flger efter det memorandum om lige ln for arbejde af samme vrdi , som blev offentliggjort i 1994 .
Jeg vil gerne erindre om , at disse regler svarer til Deres egne nsker , som blev fremsat i fru Colombo Svevos betnkning om samme memorandum .
Det er yderst vigtigt , at vi kommer med et tydeligt og enkelt svar p et vigtigt sprgsml : hvad betyder begrebet lige ln for arbejde af samme vrdi egentlig ? Svaret p dette sprgsml blev formuleret meget tydeligt af fru Waddington .
Det kunne ikke siges enklere . Nr en kvinde udfrer et arbejde , der er lige s krvende som en mands , skal hun kunne krve samme ln og samme fordele , selv om det er en anden slags arbejde , med mindre lnforskellen skyldes ikkediskriminerende faktorer .
<P>
Som vi alle ved , ser virkeligheden imidlertid ikke sdan ud . Det er grunden til , at vi har vedtaget reglerne , der er tnkt som en praktisk vejledning i gennemfrelsen af princippet om lige ln i alle henseender af lnpakken .
Reglerne er ikke juridisk bindende , men tager hjde for , hvad alle arbejdsgivere skal tage hensyn til for at sikre , at lnstrukturen i en organisation ikke p nogen mde er knsdiskriminerende .
Grunden til at forflge et sdant ml har ikke kun at gre med retfrdighed .
Man tager ogs hensyn til behovet for at sikre , at alle kan bidrage med deres frdigheder i en konomi i forandring , og at dette anerkendes . Det var det , hr .
Blak var inde p .
<P>

Det er grunden til , at reglerne ogs omfatter retningslinjer for afskaffelse af enhver form for indirekte diskriminering , hvor bedmmelse , klassifikation og jobevalueringsordninger bruges p grundlag af lnstrukturerne .



<P>
Reglerne indeholder forslag til en tosidet fremgangsmde vedrrende sprgsmlet om lige ln for arbejde af samme vrdi .
Frste trin bestr i at indsamle alle de relevante oplysninger .
Disse oplysninger kan findes i kollektive overenskomster , personalehndbger og organisationernes regler .
De omfatter aspekter som arbejdstid , grundlaget for overtidsberegning , lnstrukturer og s videre . Men nr man har indsamlet oplysningerne vedrrende ln og ansttelsesforhold , skal man som det nste skridt evaluere alle disse oplysninger .
<P>



Evalueringen udfres for det frste ved hjlp af en overordnet tabel , der viser forholdet mellem kn og lnniveau , og for det andet ved at analysere de lnrelaterede elementer , der er identificeret som potentielt diskriminerende .
<P>
Jeg vil gerne p dette punkt understrege den vigtige rolle , som bde arbejdsgivere og arbejdstagere spiller ved forhandlingerne om lige ln . Dette har frt til en omfattende hring af arbejdsmarkedets parter , som har haft en fremtrdende placering i hele udkastet til disse regler , fr de blev vedtaget endeligt , fordi vi nskede at sikre , at de skulle opfylde alle brugeres behov hvad angr anvendelse og praksis .
<P>
Reglerne er ambitise . De skal tjene som et praktisk instrument .
Eftersom lige ln er en hovedhjrnesten i princippet om lige muligheder for kvinder og mnd , vil Fllesskabets strke engagement i kvinders fuldstndige og ligelige integration p arbejdsmarkedet blive afprvet i form af reglernes gennemfrelse .
<P>
Der blev rejst et par sprgsml , som fortjener en kommentar .
Til fru Gonzalez Alvarez vil jeg sige , at vi har brug for disse praktiske vrktjer nu , da de vil hjlpe os med gennemfrelsen af lige ln .
Derfor m vi ikke glemme , at disse mlstninger allerede er indskrevet i artikel 119 , som udgjorde retsgrundlaget for foranstaltninger vedrrende ligeretssprgsml p arbejdsmarkedet . Dette vil forhbentlig blive udvidet ved revisionen af traktaten .
<P>
Som svar til fru Colombo Svevo arbejder Kommissionen med projekter , der sigter mod at identificere de problemer , der findes med hensyn til lige ln i medlemsstaterne , og identificere den bedste praksis i medlemsstaterne , sledes at vi kan f denne anvendt p hele Unionens omrde .
En eller to medlemsstater har allerede gjort dette ved at udpege embedsmnd for ligerettigheder .
Jeg hber , at denne praksis vil vinde udbredelse til hele Unionen i en ikke alt for fjern fremtid .
<P>
Som svar p fru Waddingtons bemrkninger kan jeg sige , at vi allerede er i gang med nogle forskningsprojekter i form af srlige projekter , som vi finansierer . Hvis direktivet om bevisbyrden , som De nvnte , vedtages , vil den dkke direktivet fra 1975 om lige ln , som er grundlaget for vedtagelsen af disse regler .
Vi m ikke glemme , at Domstolen ogs har afsagt kendelser om lige ln , hvilket fru Ghilardotti var inde p .
<P>
Til fru Martinez vil jeg sige , at  mainstreaming  er det grundlggende princip for det fjerde handlingsprogram for lige muligheder .
Som De ved , har man nedsat en kommissrgruppe om alle ligeretsanliggender , og der findes ligeledes en gruppe p tvrs af tjenestegrenene , som beskftiger sig med ligeretsdimensionen af alle Unionens aktiviteter . Det , der i virkeligheden er tale om her , er noget meget vigtigt , nemlig at skabe bevidsthed om de rettigheder , som de europiske borgere allerede har .
Vi vil benytte lejligheden til at distribuere disse regler til et s stort publikum som mulig . Vi har truffet foranstaltninger til at f den distribueret i alle medlemsstater gennem de kanaler , vi har adgang til .
<P>
Endelig vil jeg som svar til hr .
Andersson sige , at problemet med deltidsbeskftigelse br behandles inden for rammerne af fllesskabslovgivningen og retsakten , som vil sttte arbejdsmarkedets parters aftale om atypiske arbejdsforhold .
Jeg er meget tilfreds med , at den kollektive aftale nu er indget og vil blive omsat til en juridisk bindende tekst i den allernrmeste fremtid .
<P>
Jeg takker alle , som har bidraget s generst til denne forhandling .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg kan oplyse , at i forhandlingen deltog otte kvinder og seks mnd .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Nye informations- og kommunikationsteknologier ( ICT )
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0153 / 97 ) af Plooij-Van Gorsel for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om udvikling og anvendelse af nye informations- og kommunikationsteknologier ( ICT ) i det kommende rti .
<SPEAKER ID=262 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , min betnkning og det beslutningsforslag , som her i aften foreligger , er et eget initiativ fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Dette udvalg tillgger udviklingen af informations- og kommunikationsteknologisektoren i Europa stor betydning .
For til trods for det store antal dokumenter , som Kommissionen tilsender Parlamentet om informationssamfundet , savnede mit udvalg en klar analyse af informations- og kommunikationsteknologisektoren .
Og p grund af betydningen af ICT for den europiske vkst i beskftigelsen indeholder min betnkning henstillinger med henblik p et stimulerende klima for udviklingen af nye ICT-produkter og tjenester , og alt dette selvflgelig med henblik p en passende udformning af det femte rammeprogram p dette omrde , som vil lbe fra 1999 til r 2004 .
<P>
De konomiske sektorer med de strste fremtidsforventninger for de kommende r hrer alle ind under elektronikindustrien , informationsteknologien og de tjenester , som er knyttet til denne sektor .
Med henblik p beskftigelsen er det af stor betydning , at vksten i disse sektorer realiseres .
Europa mister i rivende fart markedsandele p ICT-verdensmarkedet .
Medens den europiske andel i 1990 stadig androg 35 % , var dette tal i 1996 allerede faldet til 28 % .
Europe is stuck in the middle , det er konklusionen p en benchmark -undersgelse , som er gennemfrt under det nederlandske formandskab med hensyn til den europiske ICT-industris konkurrenceevne .
Faldet i markedsandelen er bemrkelsesvrdigt , fordi Europa kan rde over en fortrffelig videnskabelig infrastruktur .
Temmelig mange nye teknologier er udviklet i de forlbne r i Europa for derefter at blive liggende p hylden .
Tnk f.eks. p HDTV .
Den lre , som kan drages heraf , er , at udviklinger ikke blot br have en teknisk indfaldsvinkel .
Mange flere teknologier indfres ikke med succes p markedet .
Marketing er og bliver nglen til succes p markedet .
<P>
Men kre kolleger , man kan ikke overlade alt til markedet .
Dette lyder mske ikke srlig liberalt , men i begyndelsen br det offentlige blive en god bruger af elektroniske tjenester og produkter .
Det offentlige p nationalt og europisk plan br optrde styrende og give et godt eksempel .
Kort sagt , leading by example .
Hvordan kan vi overbevise vore europiske borgere om , at de br bruge ICT-produkter , nr myndighederne selv ikke gr det .
Ved at optrde som leading consumer eller launching customer med hensyn til digitale produkter og tjenester kan myndigheder lokalt , regionalt , nationalt og europisk udve en strk indflydelse p markedssegmenter ssom sundhedspleje , ldrepolitik , transport , undervisning og p denne mde fremme anvendelse af ICT .
<P>
Hvor ligger der nu en vigtig opgave for Europa og medlemsstaterne ?
For det frste har vi brug for strkere lovgivende rammer .
Bde europisk og nationalt .
Og det er ndvendigt for at sikre Europas stilling p verdensmarkedet for information og kommunikationsteknologi , navnlig br der findes lovmssige lsninger p problemer omkring illegal brug af software .
Standardisering , patentlovgivning og varemrker br der trffes bedre bestemmelser om .
Og desuden skal det i europisk lovgivning bringes til udtryk , at telekommunikationsog informationsteknologi nrmer sig hinanden .
Denne udvikling m ikke hindres af manglende lovgivning p dette omrde .
Kort sagt , medlemsstaterne br tilpasse deres nationale ICT-politik bedre til hinanden .
Kun da kan et europisk marked tilvejebringes .
De nuvrende F & U-programmer fra det fjerde rammeprogram er benbart ikke tilstrkkelige til at styrke den europiske ICT-stilling .
Med henblik p den nrmere udformning af det femte rammeprogram er det vigtigt , at disse programmer analyseres med hensyn til deres bidrag til den konomiske velfrd i Europa .
Af disse analyser kan der bl.a. destilleres best practices , som kan hjlpe med at forbedre effektiviteten af fremtidige programmer .
<P>
Sidst , men ikke mindst : Idet jeg kommer tilbage til betydningen af ICT-sektoren for beskftigelsen , br ICTpolitikken ikke kun koncentrere sig om store virksomheder , men ligeledes om de sm og mellemstore virksomheder .
Det er ndvendigt , at der lgges strre vgt p de sm og mellemstore virksomheders innovative evne .
Jeg hber derfor , og jeg vil personligt overvge det , at de sm og mellemstore virksomheder ved den nrmere udformning af det femte rammeprogram ikke stter sig mellem to stole .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , tillykke til fru Plooij , som er en glimrende taler , men , hvilket er endnu vigtigere , hun er ogs god til at lytte .
Hun har tydeligvis lyttet godt efter , mens hendes betnkning er blevet behandlet i udvalget , og har indarbejdet mange af de tanker , der kom frem .
<P>
Vi laver initiativbetnkninger , fordi vi nsker at fokusere p sprgsml , der ofte vedrrer lovgivningsinitiativer , der er p vej .
Det er tilfldet her , det er et led i vores udvalgs tankearbejde med henblik p det femte rammeprogram .
Skal vi fortsat lgge vgt p de informations- og kommunikationsteknologier , der er omfattet af det fjerde rammeprogram ?
Se p initiativbetnkningens titel , der er bde tale om udvikling og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier i det kommende rti , og det er vigtigt , at vi ikke kun beskftiger os med selve teknologien , men ogs med dens anvendelse .
<P>
Det er en velfokuseret betnkning , der indeholder konkrete forslag .
Frst og fremmest Den Europiske Unions konkurrencedygtighed .
Vi er grundigt trtte af det syndrom , der er opfundet i EU , made in Japan , og vi er ndt til at ndre den mentalitet .
Fru Plooij advarer os kraftigt om , at vores konkurrenceevne forringes .
Jeg blev for nylig advaret af forskere og videnskabsmnd i min egen valgkreds , der har besgt Sydstasien , og som sagde , at vi stikker os selv blr i jnene , hvis vi ikke tror p , at de er ved at overhale os .
De sender studerende til Europa , for at de kan lre af det , vi laver , og s rejser de hjem og forbedrer det .
Vi hviler p laurbrrene og besger ikke disse lande for at se , hvad der sker .
<P>
USA , et kapitalistisk samfund , der tror p de frie markedskrfter , lgger stor vgt p intervention for at sttte sin egen industri .
Nogle af faktorerne for konkurrenceevne - som fru Plooij har identificeret - er det indre marked og kompatibiliteten mellem medlemsstaterne .
Men det indre marked er ikke tilstrkkeligt i sig selv .
Vi har brug for regulering , brug for at kigge nrmere p ting som forpligtelsen til offentlige tjenester , som er vigtige p dette omrde , vore samhrighedspolitikker , sttten til sm og mellemstore virksomheder .
Jeg besger hele tiden sm virksomheder , for folk , som tidligere har arbejdet for store IT-virksomheder som Alcatel , er blevet selvstndige og har besluttet at udnytte deres egne ideer - et kmpemssigt vkstomrde .
Vi m se p de samfundsmssige konsekvenser af ICT , de miljfordele , de kan give , som flge af mindre transport til arbejde .
Og de samfundsmssige flgevirkninger omfatter misbrug , pornografi osv . , og anvendelsesomrderne omfatter sundhedsvsenet og uddannelsesomrdet .
Vi har en stor fordel med vores sproglige mangfoldighed , herunder de to verdenssprog engelsk og spansk - og naturligvis ogs fransk ; fru Cresson er jo til stede .
<P>
Fru Plooij-van Gorsel har ret i , at det ikke kun er noget kvantitativt , det er noget kvalitativt i langt hjere grad end blot vkst .
Det drejer sig om borgernes dagligdag .
Godt get , fru Plooij-van Gorsel .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med hendes betnkning .
<P>
Hele omrdet informations- og kommunikationsteknologi er af vital betydning for vores levevis og konomi .
Det erfarede jeg p en meget praktisk mde i denne uge : fjernsynsskrmen p mit kontor virkede ikke , da jeg ankom .
Den virkede i vrigt heller ikke under sidste mdeperiode i Strasbourg p trods af teknikernes anstrengelser .
Endelig , i gr aftes , kom billedet og lyden igen .
Endelig kunne jeg se , hvor de mder , jeg formodes at deltage i , fandt sted , og jeg kunne endda se nyhederne p BBC World med nrmere oplysninger om det vigtige valg af en ny konservativ partiformand .
Men mens udstyret ikke virkede , flte jeg mig utrolig handicappet .
Jeg tnkte p , at udstyret var leveret af en nationaliseret virksomhed i et land , som stadig er ndt til at kigge p skvhederne i en konomi , der i for hj grad er prget af den offentlige sektor , som er beskyttet mod konkurrence .
<P>
Det er almindelig kendt , at denne sektor - ICT - er en af de mest dynamiske vkstindustrier i verden .
Frigivelsen af konkurrencen p telekommunikationsmarkederne har skabt megen konkurrence og fornyelse i Det Forenede Kongerige , og det samme vil ske for Europa som helhed fra nste r .
<P>
I betnkningen opfordres medlemsstaterne til at sikre en bedre koordinering af deres politikker , og Kommissionen opfordres til at udvikle en ny ICT-politik .
Hvorfor ?
Jeg vil sige : flg krfterne bag konkurrencen og fornyelsen , lad vre med at prve at vre klogere end markedet og udvlge vindere , for det virker ikke .
Det er mske bedre at fokusere de offentlige ressourcer p identificrbare udfordringer som at planlgge den enorme ndring og udgift , det bliver at indfre den flles valuta , eller endnu vigtigere at finde en lsning p den skaldte rtusindbombe , hvor computerne ikke kan genkende r 2000 og derfor gr ned .
<P>
Hvis jeg nu tnker mig om , kan markedet sikkert ogs finde lsninger p problemet med den flles mnt , lige som vi fandt det i september 1992 .
Jeg har ogs hrt om virksomheder i Det Forenede Kongerige , der allerede tilbyder lsninger p r 2000-problemet .
Vi lever i interessante tider .
<P>
Det var s min egen tale .
Jeg vil kun kaste mig ud i det nederlandsk-engelske samarbejde .
Min kollega , hr. van Velzen undskylder , at han ikke er til stede , og jeg skal nu tale ud fra hans noter , s jeg beder Dem bre over med mit nederlandsk-engelske .
<P>
PPE-Gruppen sttter hovedprincipperne i denne betnkning .
I Den Europiske Union kan vi tage ved lre af USA .
Det betyder ikke , at fru Cresson skal skrive en bog om ICT , men at Den Europiske Union br spille en aktiv rolle i udviklingen af ICT .
Sprgsmlet er : hvilken rolle skal vi spille ?
Fru Plooij-van Gorsel kommer nogle af svarene : bedre regler for det indre marked , ICT skal prioriteres hjt i det femte rammeprogram , ICT skal prioriteres i forbindelse med samhrighedspolitikken , og der skal skabes bedre betingelser og bedre forhold for investeringer i ICT .
<P>
Alligevel savner hr. van Velzen en ting i Plooij-van Gorsel-betnkningen : koordinering .
Der er risiko for , at der opstr usammenhngende politikker i medlemsstaterne og i EU .
Betnkningen dkker nsten alle politiske aspekter .
Hr. van Velzen vil gerne fremstte et forslag , og det vedrrer kompetencefordelingen i Kommissionen .
Hvorfor udpeger man ikke en kommissr , der fr ansvaret for den overordnede ICT-politik , men frem for alt for den overordnede koordinering mellem de forskellige generaldirektorater ?
Hvis vi kan tilrettelgge vores ICT-politik rigtigt , kan det give os en konkurrencefordel , fordi vi s fr integrerede europiske informations- og kommunikationsteknologier .
<P>
Hr. van Velzen afventer kommissrens svar med stor interesse .
Det var slut p min anden tale .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , fru kommissr , betnkningen af Plooij vender tilbage til emnet informationssamfundet , applikationerne og udviklingen af markedet .
Der er tale om en velafbalanceret betnkning , der er rig p mange tanker , og som samler praktisk taget alle de forslag , vi har formuleret i Forskningsudvalget .
Jeg vil kun opholde mig ved to punkter .
<P>
Min tanke , og jeg vil endda sige min erfaring vedrrende informationssamfundets vkst og udbredelse , er , at de vigtigste begrnsende faktorer , man skal arbejde med , i det vsentlige er omkostningerne ved adgangen til teleinformationssystemerne og den kulturelle faktor .
Jeg skal forsge at forklare mig njere .
Vedrrende omkostningerne , udstyrene og tjenesterne m vi hbe p , at omkostningerne vil falde takket vre liberaliseringen af telekommunikationssektoren , men selvom forholdet er det , at edb-maskinerne koster stadig mindre , har jeg endnu ikke set strre virkninger p telekommunikationsselskabernes regninger .
De forskelle , der skal overvindes i forhold til USA i henseende til omkostningerne ved tjenesterne , er virkelig store .
<P>
Hvad angr kulturbarrieren ser jeg nu p Internet applikationer af software til direkte kb , elektronisk handel , men disse applikationer er i jeblikket i det vsentlige amerikanske .
Denne forskel bliver strre p grund af sprogproblemet , og det forekommer mig vanskeligt i dag at frdes p Internet uden at kunne engelsk .
I Europa gres der endnu for lidt for at undervise i de skaldte fremmedsprog i skolerne og ikke tilstrkkeligt til at overvinde sprogbarrierne , selvom man benytter informationssamfundets teknologier .
Og der gres for lidt med hensyn til brugen af edb-maskiner i skolerne og gre eleverne fortrolige hermed .
Min sn begyndte at g i skole i USA , og da vi kom tilbage til Europa , og han modtog breve fra sine amerikanske skolekammerater p ni r , var disse skrevet ved brug af computere .
Disse sm drenge fandt det lettere at betjene et tastatur end at bruge en pen .
De europiske skoler giver ikke vore unge de bedste muligheder i den telematikkens verden , der nu er ved at dukke op , og jeg frygter , at dette vil blive en betydelig strategisk ulempe .
De europiske regeringer br meget hurtigt give klare svar p dette problem .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , i det korte minut , som jeg har til rdighed , skal jeg i forbindelse med denne udmrkede betnkning af fru Plooij-van Gorsel blot , ganske kort , pege p syv punkter .
<P>
For det frste m man i hjere grad anvende IT i EU ' s yderomrder .
Dette er af strste betydning ; det er dem , der bor i disse omrder , der kan have strst gavn af IT .
<P>
For det andet br IT ogs vre en sttte for den ldre del af befolkningen .
Ungdommen behersker allerede IT og kommunikationsteknologi ganske godt .
Men det er de ldre , der kan have strst have strst udbytte af denne teknologi , eksempelvis nr de ikke magter at g ud og handle , men i stedet kan bestille mad hjemmefra via deres computer .
<P>
For det tredje br man fokusere p de sm virksomheder .
De store virksomheder har allerede computere nok .
<P>
For det fjerde skal IT vre brugervenlig , sledes at strsteparten af befolkningen kan benytte sig af den .
<P>
For det femte m vi , som hr . Chichester var inde p , finde ud af , hvad der sker i r 2000 .
Hvad vil der ske p det tidspunkt ?
<P>
For det sjette m man begrnse bureaukratiet i forbindelse med EU-programmerne .
<P>
For det syvende og sidste m Europa-Parlamentet g foran med et godt eksempel .
Det er en skam , at vi ikke anvender IT-kommunikationen bedre i dette hus .
Det kan ikke blive vrre end i dag ; det kan kun blive bedre .
Jeg hber , det bliver meget bedre i fremtiden .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , denne betnkning behandler et yderst interessant og fascinerende emne .
Det fremgr klart af den , i hvor hj grad den europiske ICT-sektor er kommet bagud i forhold til konkurrenterne uden for Europa , men isr i forhold til USA .
<P>
Jeg hber , at den rusker op i Kommissionen , da det er en vigtig opgave for EU netop p dette omrde at ivrkstte konkrete foranstaltninger og mlrettet anvende midler til at holde den europiske position konkurrencedygtig .
For at fremhve visse punkter , der er vigtige : Koncentration om nye produkter og vertikale markedssegmenter som telemedicin , talebehandling eller fjernundervisning , srlig hensyntagen til SMV , navnlig ogs inden for turistsektoren , som kan f forbedrede markedsbetingelser og reserveringsmuligheder , og hvor man ved hjlp af den moderne kommunikationsteknik kan skabe arbejdspladser .
Den ndvendige positive motivation og emotion kan man tydeligst opn gennem en get anvendelse af informationsteknologien inden for skole- og uddannelsessektoren .
<SPEAKER ID=268 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , denne initiativbetnkning fra Europa-Parlamentet kommer p et srdeles belejligt tidspunkt til at understrege den hastige udvikling , som informations- og kommunikationsteknologierne oplever , srlig for s vidt angr deres konomiske og sociale dimension .
Kommissionen er for sin del fuldt ud klar over dette , og jeg vil gerne i denne forbindelse nvne tre eksempler , som kan underbygge mine udtalelser .
<P>
For det frste de meddelelser , der for nylig er udsendt om informationssamfundet og srlig handlingsplanen , der nu foreligger i sin anden version .
Dernst de aktiviteter , jeg har lanceret p undervisningsomrdet , og som er blevet drftet p flere mder i Rdet mellem undervisningsministrene , navnlig programmet  Lre i informationssamfundet  , der har til forml at stille de ndvendige multimedieredskaber til rdighed for eleverne , idet vi tager udgangspunkt i de eksempler , der findes i nogle lande , srlig de skandinaviske lande , men det er initiativer , som i dag er ved at sprede sig , og vi lgger stor vgt p dette sprgsml .
Strstedelen af medlemsstaterne har i dag fastlagt programmer for udstyr til skolerne , og problemet med undervisningssoftware opstr naturligvis ligeledes .
Jeg har nedsat en task force vedrrende undervisningssoftware , der p en gang har deltagelse af producenter , brugere , de offentlige myndigheder og en rkke specialister .
Vi har gjort store fremskridt p dette omrde i de seneste to r .
<P>
De redskaber , som informations- og kommunikationsteknologierne stiller til rdighed som f.eks. multimedier og Internet vil komme til at spille en vigtig rolle i hverdagen .
I alle vore programmer , srlig programmerne om lokal udvikling , hjlper vi i vid udstrkning de lokalsamfund , der anvender disse instrumenter til f.eks. at lette adgangen til beskftigelse eller til at formidle information , som borgerne har behov for .
<P>
Endelig blev det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling fremsendt i slutningen af april 1997 .
Jeg forventer i vrigt , at Europa-Parlamentet meget snart meddeler sin holdning efter frstebehandlingen , og at det med sin hurtighed over for navnlig Rdet ( forskningsministrene ) viser , hvilken vgt der br tillgges forskning .
Forskningen har behov for kontinuitet . Derfor m vi bestrbe os p , at tidsplanen for proceduren for flles beslutningstagning i forbindelse med det femte rammeprogram overholdes , og at Rdet ( forskningsministrene ) nr frem til en flles holdning senest p mdet i november .
Forskning spiller sledes en rolle som lokomotiv i forbindelse med avanceret teknologi og industriel konkurrenceevne .
Dette glder navnlig for informations- og kommunikationsteknologierne .
<P>
Et af de tre temaer i det femte rammeprogram vedrrer netop informations- og kommunikationsteknologierne , og de to andre temaer gr i stort omfang brug af informations- og kommunikationsteknologierne .
Jeg skal blot i denne forbindelse nvne de centrale aktioner , som vi har gennemfrt ssom produkter , procedurer og organisation eller andre centrale aktioner ssom  Nye perspektiver for flyindustrien  eller  Fremtidens byer  .
<P>
I alle disse sektorer anvender vi avancerede teknologier p kommunikationsomrdet .
Endvidere indgr styringen af programmerne og aktionerne i forhold til deres konomiske og sociale indvirkninger i selve strukturen i forslaget til det femte rammeprogram .
<P>
Parlamentets budskab i dets initiativbetnkning er klart .
Fremgangsmden i forbindelse med informations- og kommunikationsteknologierne skal vre global , og dens effektivitet skal svare til indsatsen .
Det er Kommissionen enig i .
Derudover br udviklingen af informationssamfundet frem for at skabe et samfund i to hastigheder snarere resultere i midler til at overvinde forskellene mellem de forskellige sociale grupper og mellem de udviklede regioner og de ugunstigt stillede regioner .
Vi kan allerede se nu af de frste igangvrende forsg , at afstanden nemt overvindes , for eksempel i forhold til landdistrikter , for s vidt angr undervisning og endog sundhed , og at vi her har nogle instrumenter , der gr det muligt for visse ugunstigt stillede kategorier eller regioner at f adgang til en rkke tjenesteydelser .
<P>
Kommissionen tilslutter sig navnlig den sidste henstilling i betnkningen , nemlig ndvendigheden af samtidigt at sikre dels en bredygtig og miljvenlig udvikling og samfundsmssig velstand dels konomisk vkst .
Det kan ikke udtrykkes bedre , for det er netop vore to ml .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at Kommissionen modtager alle henstillingerne positivt , navnlig dem , der henvender sig til den , og den vil vre srlig opmrksom p dem i forbindelse med gennemfrelsen af de aktioner , som den har ansvaret for .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Politik for forskning og bredygtig udvikling
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er anden betnkning ( A4-0170 / 97 ) af Marset Campos for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om en fllesskabspolitik for forskning og bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=271 NAME="Marset Campos">
Hr. formand , der er tre udgangspunkter i betnkningen :
<P>
Det frste bestr i den faste vilje , der er kommet til udtryk bde i unionstraktaten og i de foreliggende forslag om revision af traktaten , til fordel for den bredygtige udvikling .
Det vil sige , at Den Europiske Union utvetydigt erklrer sig forpligtet p modellen for den bredygtige udvikling med de vrdier , der ligger i respekten for miljet , som for sit vedkommende giver udtryk for solidariteten mellem generationerne .
<P>
For det andet konstateringen af , at udviklingen i Europa og verden til trods for alle erklringer om gode intentioner er en udvikling med stigende forbrug af energiressourcer og rstoffer og som flge heraf en ligeledes voksende forurening og udtmning af de naturlige ressourcer .
<P>
For det tredje pvisningen af , at markedskrfterne , nr de overlades til den frie konkurrence mellem udbud og eftersprgsel , ikke i sig selv sikrer en model for bredygtig udvikling , hvorfor der krves en bevidst samfundsmssig indgriben , der foretages bevidst og demokratisk .
Man kan ikke foregive , at man ved en mirakuls teknisk opdagelse eller en konkret skattemssig foranstaltning nr til en lsning af problemet .
Det er derfor ndvendigt , at befolkningens samvittighed rettes mod alle de vrdier , der ligger i modellen for den bredygtige udvikling .
Af disse grunde gennemgs i betnkningen frst Kommissionens betnkeligheder ved flgerne af den nuvrende model for konomisk vkst , og med udgangspunkt heri fremsttes der 13 konkrete forslag i tre store blokke .
<P>
For det frste finder vi i forbindelse med ndvendigheden af at opfatte overgangen til modellen for den bredygtige udvikling fra den nuvrende ikke-bredygtige sociokonomiske vkstmodel , at denne overgang alene vil vre mulig gennem en bred social konsensus , der kan ligestilles med den , der i sin tid lettede skabelsen af velfrdsstaten .
I denne henseende kan undersgelsen bidrage med sine analyser af indbyrdes forbindelser mellem de sociale og de konomiske processer tillige med nye former for brug af ressourcer , energikilder m.v .
<P>
For det andet i forbindelse med revisionen af unionstraktaten ved endelig at indstte mlene for den bredygtige udvikling i alle dens betydende sammenhnge , nemlig kriterierne for konvergens , de europiske institutioners virke og de afsnit og artikler , som handler herom ( kapitel VI , XV og XVI ) .
<P>
For det tredje vedrrende udformningen af forsknings- og udviklingspolitikken - i det konkrete tilflde det femte rammeprogram - gennem flgende punkter :
<P>
For det frste forslag om stimulering af forskerhold inden for omrderne produktion , distribution og forbrug med henblik p en bredygtig udvikling i forskellige lande .
<P>
For det andet ved at gennemfre en undersgelse af videnskabelige og sociale emner i forbindelse med den bredygtige udvikling , som f.eks. holdbare og bionedbrydelige materialer , klimandringer , delggelse af havet , delggelse af skovene , en sociokonomisk analyse , miljafgifter , finansielle strmme m.v .
<P>
For det tredje ved at undersge borgernes , kommunernes og de lokale myndigheders funktion som forkmpere for modellen for den bredygtige udvikling , energieffektivitet , effektivitet i udvindingen af rstoffer , brug af vedvarende energikilder , optimering af distributionssystemerne , ikke-intensivt landbrug m.v .
<P>
Og for det fjerde ved at undersge de globale modellers muligheder med hensyn til brug af energi .
Heraf flger ndvendigheden af at lgge strre vgt p kilder til energi , der distribueres ekstensivt og ensartet , som muliggr rationel og ansvarlig brug fra borgernes side alle steder efter demokratiske retningslinjer og i overensstemmelse med de nye vrdier .
<P>
Disse er hovedretningslinjerne i den betnkning , som Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi forelgger plenarforsamlingen med henblik p , at den , dersom forsamlingen kan godkende den , skal blive til en mere prcis orientering for Kommissionen , Rdet og os selv til skabelse af et mere solidarisk , retfrdigt , miljmssigt og konomisk bredygtigt samfund og frem for alt et bedre samfund for de fremtidige borgere i Europa - vore brn og brnebrn - som til syvende sidst er de endelige adressater for vore bestrbelser og bekymringer .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , fru kommissr , det er ordfrerens , Marset Campos ' , fortjeneste , at han med sit initiativbetnkning har givet stdet til , at vi diskuterer begrebet bredygtig udvikling , en diskussion , som ganske vist kun er i sin frste fase , og som man stadig vil skulle bruge meget tid p .
Dette skyldes imidlertid selve det tankemssige udgangspunkt , der er skjult i begrebet bredygtig udvikling , som jo tvinger os til at tematisere alle vore handlinger og politiske beslutninger p baggrund af deres fremtidige komplekse virkninger og bivirkninger .
En refleksionsproces , en refleksionsbedrift i det uendelige !
<P>
Ordfreren yder noget af denne bedrift , nr han med rette fastslr , at den eksisterende konomiske model er skadelig for en bredygtig udvikling .
Men allerede her fjerner vore fortolkninger sig fra hinanden , f.eks. nr flgevirkningerne af de avancerede teknologier vurderes .
Vor diskussion vil fortstte og vil skulle fortstte .
Det kan dog bemrkes som noget positivt , at bredygtig udvikling er avanceret til at blive genstand for et af de tematiske programmer i det femte forskningsrammeprogram .
Vi parlamentarikere nsker og vil nu med falkeblik nje flge , om der under denne overskrift virkelig fremmes rene og intelligente produkter og processer , om kombineret transport og vedvarende energikilder virkelig fr de chancer , der tilkommer dem , og om de tt bebyggede omrder i byerne med deres tydelige problemer tematiseres lige s intensivt som den dramatiske forvrring af havressourcernes tilstand og den ofte omtalte drivhuseffekt .
<P>
Vi har nsten p ethvert plenarmde mulighed for at bevise det behandlede sprgsmls  tilstedevrelse  i forbindelse med vore konkrete beslutninger .
Derudover er vi politikere ansvarlige for den offentlige debat om , hvad vi br nske i politisk henseende .
Jeg takker ordfreren for , at han har ptaget sig dette ansvar .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , fru kommissr , en udvikling , som varigt vil sikre de sociale og kologiske behov , hilses velkommen .
Betnkningen gr dog langt ud over sprgsml vedrrende F & U og er et verdensfjernt forsg p at erstatte den vestlige sociale markedskonomi med en grn plankonomi , hvor Europa-Parlamentet ville have den ndvendige beslutnings- , opflgnings- og kontrolfunktion .
En bredygtig udvikling , som vi forestiller os den , br imidlertid ikke bygge p utopiske modeller , men skal derimod tage hjde for den globale virkelighed .
<P>
Den kan derfor kun opns , ved at de nuvrende tilstande ndres .
En revolutionr udskiftning af den konomiske model , som det krves i betnkningen , indebrer uforudsigelige risici og er derfor ikke forsvarlig .
<P>
I betnkningen konstrueres der en konflikt mellem teknologisk fremskridt og bredygtig udvikling .
Samtidig er det ene ikke muligt uden det andet .
Bredygtig udvikling betyder derfor ikke  tilbage til naturen  ; det ville kun vre en romantisk utopi uden forbindelse til virkeligheden .
<P>
Derudover skal ordfreren erkende , at den modeludskiftning , der krves i betnkningen , allerede finder sted , dog ikke via radikale foranstaltninger , med derimod via reformer .
<P>
I betnkningen tages der heller ikke hensyn til den omstndighed , at miljbeskyttelsesforanstaltninger kun kan finansieres p baggrund af en fungerende konomi .
Miljbeskyttelse krver en stor samfundskonomisk indsats .
Der er et andet punkt , der er vigtigt for mig : For landene i EU og andre industristater omfatter ideen om bredygtig udvikling foruden kologiske ogs konomiske og sociale aspekter .
Det problem , der for jeblikket er mest presserende , nemlig den hje arbejdslshed , skal derfor i srlig grad vies opmrksomhed .
Man kan imidlertid kun skabe arbejdspladser de steder , hvor en politik med henblik p bredygtighed ikke gr ud over rentabiliteten .
Betnkningen undervurderer de muligheder , som forskning og udvikling udgr for arbejdsmarkedet og velfrdsstaten .
<P>
Det er heller ikke i overensstemmelse med virkeligheden at gre videnskab og teknik ansvarlig for uheldige udviklingstendenser inden for erhvervslivet og i samfundet .
Denne synsmde er for lngst forldet og erkendt som vrende urigtig .
Det forholder sig tvrtimod sledes , at videnskab og teknik giver muligheder , som frst realiseres p baggrund af beslutninger inden for politik , samfund og erhvervsliv .
<P>
Jeg kunne fremdrage mange flere ting .
Betnkningen indeholder i det store og hele talrige fejl og uoverensstemmelser .
Desuden er den gennem lange passager holdt i meget generelle vendinger og begrnser sig til utopiske krav , som strider mod den politiske og samfundsmssige virkelighed .
Videnskabens , teknologiens , erhvervslivets og miljbeskyttelsens globale karakter tages der ikke tilstrkkeligt hensyn til , og mange af forslagene kunne , hvis de gennemfres , endog resultere i betydelige ulemper for EU uden at opn en bredygtig udvikling , som vi jo alle strber mod .
Derfor kan vor gruppe ikke sttte betnkningen i denne form .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , betnkningen af Marset Campos viser , at det er virkelig ndvendigt at lgge betragtninger over en bredygtig udvikling til grund for overvejelserne om forskningen og energipolitikken .
Denne forstelse vinder i vidt omfang sttte hos befolkningerne og i Europa-Parlamentet .
Nogle passager i betnkningen er velafbalancerede , og vi kan vre enige i dem , men under afstemningen vil vi tage afstand fra visse passager , og kun hvis disse fjernes , vil vi kunne godkende betnkningen .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at der er en indbyrdes forbindelse mellem samfundsforholdene og miljet , hvorfor det er svrt at handle p t punkt uden at ve indflydelse p et andet .
Dersom jeg m fravige emnet et jeblik , vil jeg sige , at jeg efter rumfarten netop sidder tilbage med den forestilling , at jorden er et skib , en Noahs ark , der rejser i verdensrummet , hvor alle systemerne ombord , herunder dem , der producerer ilt , og dem der producerer kultveilte , skal vre i ligevgt .
<P>
Men for at komme tilbage til betnkningen finder jeg , at vores rolle ikke blot er at betragte teknologien med mistnksomhed , men snarere at faststte regler , at sikre almindelig adgang til de nye muligheder og at afskaffe offentlige monopoler og enerettigheder .
Jeg er derfor ikke enig i visse ideologiske ytringer , der fremsttes af ordfreren , og som til tider har en tendens til at gre videnskaben tillige med teknologien som energiforbrugere til noget djvelsk , til rsager til forskydninger i samfundet og risici for menneskets overlevelse , s meget mindre som teknologien fortsat spiller en rolle som drivkraft inden for kommunikationen , udviklingen , produktionen af materielle og immaterielle goder , der forlnger livet og giver strre livskvalitet .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , ordfreren skitserer med rette betydningen af en europisk politik vedrrende forskning og bredygtig udvikling .
En europisk forsknings- og udviklingspolitik br ikke blot baseres p konomisk vkst , men ogs frem for alt p , hvad der kologisk og samfundsmssigt er nskeligt .
En egen initiativbetnkning om dette emne udtrykker Den Liberale Gruppe derfor tilfredshed med .
Ordlyden i det nu foreliggende beslutningsforslag er imidlertid uacceptabel for min gruppe .
Det hele er prget af den klassiske strid mellem arbejde og kapital og tidligere klassekrige .
Sledes tales der om markedskonomien som model for selvtilfreds individualisme , og Keynes ' teorier afvises som forkerte .
Men , kre kolleger , lad os vre tydelige herom , vor velfrd i Unionen skyldes frst og fremmest markedskonomien .
<P>
Min gruppe kan derfor udelukkende sttte punkt A , D og F . Hvis endvidere Den Liberale Gruppes ndringsforslag til punkterne ikke vedtages , ser vi os ndsaget til at stemme imod betnkningen .
Hvis Den Liberale Gruppe stemmer imod her i Forsamlingen , vil betnkningen ikke blive vedtaget , sledes som forholdene nu er .
<P>
Min gruppe tillgger derfor vedtagelsen af denne betnkning stor betydning .
Jeg mener , at jeg i betragtning af min konstruktive holdning har vist dette i Forskningsudvalget . Jeg hber derfor , at der stemmes i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Marset Campos-betnkningen kommer ind p et overordentlig vigtigt tema .
Nu hvor det ser ud til , at begrebet bredygtig udvikling fr en prominent plads i begyndelsen af den nye traktat , vil der opst et retsgrundlag for denne betnknings emne : forskning til gavn for bredygtighed .
Det er sledes nyttigt at foregribe dette .
<P>
Jeg forholder mig positivt til betnkningens hensigt .
De praktiske henstillinger sttter vi .
Mere forskning i ting som genbrug , klimandring og havforurening er faktisk ndvendig .
<P>
Alligevel har jeg stadig et problem med denne betnkning .
I forbindelse med begrebet  bredygtig udvikling  tnker alle p forskellige ting .
Ordfreren giver et rimeligt konkret billede deraf , det er jo tydeligt .
Han vil arbejde hen imod en ny samfundsmodel .
Men dette er kun n af de mange visioner .
For vrigt en radikal vision .
Virkelig konkret bliver ordfreren for vrigt ikke , medmindre det sker i de ikke oversatte spanske fodnoter .
<P>
Om en rkke vigtige sprgsml er der stadig stor meningsforskel .
Efter min opfattelse frem for alt om flgende tre .
For det frste , hvor hurtigt skal forandringerne finde sted ?
For det andet , hvem har i den forbindelse ledelsen ?
For det tredje , hvordan skal de gennemtvinges ?
<P>
Jeg overlader gerne ordfrerens personlige opfattelser , som str i begrundelsen , til hans ansvar .
Han gr efter min opfattelse ud fra et for positivt billede af mennesket og af samfundet og forventer for meget af det offentlige .
Jeg er bange for , at den ndvendige forandring i forbrugsmnstre stder p menneskers uimodstelige tilbjelighed til flere besiddelser og flere nydelser .
<P>
For s vidt angr beslutningsforslaget , str jeg kritisk over for en rkke betragtninger samt punkt 8 t / m 10 .
Efter min opfattelse overdrives  den sociale pagt  og Parlamentets rolle strkt i disse punkter .
Jeg vil derfor stemme imod .
Fru Plooijs ndringsforslag vil jeg sttte .
<P>
Alts hvad mig angr : Jeg er fuldstndig enig i en rkke konkrete henstillinger i betnkningen , men det optimistiske syn deler jeg ikke .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , tillykke til hr . Marset Campos , ikke mindst for hans tlmodighed og vedholdenhed med denne betnkning .
Lige som den forrige betnkning er dette en velanbragt pmindelse for os alle , mens vi overvejer det femte rammeprogram med hensyn til forskning i Den Europiske Union .
<P>
Man glemmer undertiden , at selv om den vigtigste begrundelse for at forske er at blive mere konkurrencedygtig p internationalt plan , hedder det selv i den nuvrende traktat , at vi m fremme alle de forskningsaktiviteter , der sknnes ndvendige i de vrige afsnit .
Det omfatter ogs afsnittet om social og konomisk samhrighed og afsnittet om milj .
Selv om udtrykket  bredygtig udvikling  frst nu er ved at komme med i traktaten - og det er vi meget tilfredse med - har vi helt klart en forpligtelse i henhold til traktaten til at tage hensyn til disse andre omrder .
Det gr hr . Marset Campos .
De er ikke med i parentes .
De er medtaget helt bevidst .
<P>
Det ville vre utrolig farligt kun at koncentrere sig om vkst og konkurrenceevne .
Hvis man tnkte sig en situation , hvor mere videnskab er lig med mere vkst , strre forbrug af naturressourcer , strre teknologisk betinget arbejdslshed og en stadig strre forskel mellem fattig og rig , fattige og velhavende regioner og fattige og rige halvkugler , ville det vre totalt uacceptabelt og meget farligt .
<P>
Hr . Marset Campos ' analyse er meget klar og indeholder mange advarsler .
Men det er ikke nogen dommedagsprofeti .
Den er optimistisk og viser os , hvordan vi kan sikre os , at vores forskningsindsats opfylder kravene til en bredygtig udvikling .
Han fremhver mange foranstaltninger .
Mange af dem findes allerede i det fjerde rammeprogram .
Der udfres en masse arbejde p miljomrdet .
Der arbejdes ikke s meget med de sociokonomiske aspekter af den bredygtige udvikling .
Det kan man mske lre noget af med henblik p det femte rammeprogram .
<P>
Det femte rammeprogram tegner lovende .
Det ser ud til , at Kommissionen i sine forslag er opmrksom p behovet for at medtage en dimension vedrrende bredygtig udvikling .
<P>
Tekniske lsninger er ikke nok .
Det er ikke nok at udvikle teknologien .
Man m ogs lave ndringer i samfundet .
Jacques Delors var klar over dette , da han skrev i sin hvidbog , at miljteknologi kan skabe arbejdspladser og p den mde fre til et langt mere retfrdigt samfund .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe har visse forbehold over for ordlyden i nogle afsnit .
Vi vil stemme i henhold til dette .
Jeg m understrege , at vi bestemt sttter tonen i denne betnkning og finder den utrolig vigtig i den ndvendige opinionsdannelse forud for vedtagelsen af det femte rammeprogram .
<SPEAKER ID=278 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , da Udvalget om Forskning sidste r besluttede at hellige en initiativbetnkning sprgsmlet om forskning og bredygtig udvikling , rettede det et vigtigt politisk budskab til de europiske institutioner og det videnskabelige samfund .
Udtrykket  bredygtig udvikling  refererer netop til en af de strste udfordringer , som Unionen og den udviklede verden str over for i dag .
<P>
Hr . Marset Campos har udarbejdet en betnkning om dette emne , som jeg gerne vil knytte tre bemrkninger til .
Den frste bemrkning for at understrege Kommissionens fulde tilslutning til tanken om ndvendigheden af ved defineringen af Unionens forskningspolitik i vid udstrkning at tage hensyn til kravene om en bredygtig udvikling .
<P>
Forskning og teknologisk udvikling kan og skal spille en afgrende rolle i denne henseende .
Den giver os midlerne til at udforme og gennemfre en konomisk udvikling , der ikke sker p bekostning af miljkvaliteten og livskvaliteten , hverken nu eller i fremtiden .
<P>
Min anden bemrkning bestr i at nuancere den frste lidt .
At lade Den Europiske Unions forskningspolitik vre baseret udelukkende p en bredygtig udvikling , som hr . Marset Campos ikke er langt fra at foresl , og at lade denne id dominere vores forskningsprogram i et s stort omfang , som han foreslr , ville efter min mening vre en fejltagelse .
<P>
Den Europiske Union str over for mange andre udfordringer .
For at imdekomme borgernes forventninger , srlig p beskftigelsesomrdet , m vi samtidigt sigte p andre ml .
Vi m navnlig beslutsomt stille forskningen til rdighed for konomien og virksomhederne og p denne mde hjlpe den europiske industri med at styrke sin konkurrenceevne , hvilket er en central faktor i vkst og beskftigelse .
<P>
Disse to mlstninger er ikke modstridende , tvrtimod styrker de hinanden gensidigt .
P fremtidens markeder vil de mest konkurrencedygtige produkter ikke blot vre de billigste og mest effektive produkter , det vil ogs vre de  reneste  produkter , dem , hvis anvendelse krver mindst mulig energi , dem , der har den mindst negative indvirkning p miljet , og som let kan genbruges .
<P>
Europa br vise sig i stand til at udvikle og markedsfre sdanne produkter .
Det br ogs skabe sig en plads p det hastigt voksende miljteknologiomrde .
<P>
Og endelig min tredje bemrkning . Betnkningen af Marset Campos tager meget lidt hensyn til den ret afgrende rolle , som tanken om en bredygtig udvikling spiller i Kommissionens forslag til det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling .
Hvis man lser teksten grundigt , findes denne tanke dog heri , jeg vil endda sige , at den er allestedsnrvrende i den tekst , som Kommissionen har fremlagt . Det er omkring denne tanke , at de tematiske aktioner nr .
1 kaldet  Forskning i bioressourcer og kosystemer  - det kan ikke siges tydeligere - og nr . 3  Fremme af en konkurrence- og bredygtig udvikling  er organiseret .
<P>
I sidstnvnte tilflde kombineres kravene om en bredygtig udvikling helt tydeligt med kravene om vkst og konkurrenceevne .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , De tilbydes en meget konkret mulighed for at fremme en bredygtig udvikling i Europa .
Den bestr i at sttte den fremgangsmde , der er beskrevet i forslaget til det femte rammeprogram , og i at srge for , at dette kan vedtages hurtigt i lbet af frste kvartal nste r og gennemfres i tide , det vil sige senest i slutningen af 1998 .
<P>
Jeg vil gerne p forhnd sige tak for Deres indsats i denne forbindelse , og jeg vil ogs gerne sig tak til hr .
Marset Campos , fordi han med sin betnkning har hjulpet os med at holde os for je , at forskningspolitik og teknologisk udvikling frst og fremmest skal udformes i borgernes tjeneste bde nu og i fremtiden .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Selv tak , fru kommissr .
Tak for Deres udmrkede svar , og undskyld at det blev s sent .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
International aftale om standarder for human fldefangst mellem EF , Canada og Rusland
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0187 / 97 ) af Pimenta for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om undertegnelse og indgelse af en international aftale om standarder for human fldefangst mellem Det Europiske Fllesskab , Canada og Den Russiske Fderation .
<SPEAKER ID=281 NAME="Pimenta">
Hr. formand , mine damer og herrer , i dag tager vi fat p endnu et kapitel i den lange saga om rvesakse .
Jeg vil her fokusere p tre aspekter : sprgsmlet om dyrevelfrd , det institutionelle sprgsml om beslutningstagningen i Det Europiske Fllesskab , forbindelserne med Verdenshandelsorganisationen - WTO .
Og sluttelig sprgsmlet om de oprindelige folk og kommissr Sir Leon Brittans optrden .
<P>
For s vidt angr human / inhuman fldefangst , kan der ikke vre den mindste tvivl om , at disse rvesakse er inhumane og udstter dyrene for umenneskelige lidelser .
Europa-Parlamentet har derfor gentagne gange krvet afskaffelse af rvesakse , og en gldende EU-forordning fra 1991 forbyder anvendelsen af dem i Fllesskabet og tager sigte p at f dem forbudt ogs i andre lande .
<P>
Allerede i sidste rhundrede udtalte Charles Darwin , at anvendelsen af denne type fangst- og drabsredskaber var uforenelig med et civiliseret samfund .
Siden da er der get 130 r !
Sprgsmlet er , om en aftale om standarder for human fldefangst kan vre en god strategi til at mindske grusomheden mod dyr rundt om i verden .
Svaret ville vre ja , hvis det drejede sig om en god aftale .
Men desvrre er udkastet til aftale en drlig og utilstrkkelig tekst , hvilket bestemt ikke skyldes de embedsmnd , der har forhandlet den , men at de under forhandlingerne var  bundet p hnder og fdder  af deres chef , Sir Leon Brittans nske om at n til en aftale for enhver pris .
<P>
Eksempler herp mangler ikke i teksten .
For s vidt angr drbende flder , foreslog de europiske eksperter p Kommissionens vegne , at de skulle vre effektive inden for 30 sekunder .
Aftalen opererer med fem minutter .
Det er lang tid , endog meget lang tid at udholde intens smerte og lidelse , og det er 10 gange s lang tid , som Kommissionen havde foreslet .
<P>
Det allerstrste problem med denne aftale er imidlertid manglen p selektivitet med hensyn til den form , hvorunder rvesakse klassificeres i forhold til de fastsatte standarder .
Jeg skal ikke her diskutere typen af standarder , som jeg i nogle tilflde finder temmelig lave .
At faststte et kriterium for godkendelse af de forskellige flder - som det gres i denne aftale - p grundlag af resultaterne , ikke for 80 % af alle fangede dyr , men for 80 % af den dyreart , for hvilken den pgldende flde er beregnet , mldyrene , er en hn mod intelligensen .
<P>
Disse flder er pr. definition ikke selektive .
De fanger alle typer dyr , som lider lige meget , uanset om flden ikke er beregnet for dem , blot fordi de tilfldigvis har get et sted , hvor de ikke skulle have get , eller drukket vand , hvor de ikke skulle have gjort det .
Men at Kommissionen er i ond tro kommer tydeligst frem i dens subtile ndring af artikel 4 , stk . 2 i bilag I , som fra januar-versionen til den foreliggende version af aftalen har underget en stor forandring .
Sledes hedder det i den engelske originaltekst af januar-versionen : conventional steel jaw leghold retaining traps to be prohibited within four years of the entering into force of this agreement .
<P>
Ovenstende er udget af den her foreliggende version og erstattet af ensidede erklringer fra de lande , der har nsket at tilslutte sig denne aftale .
Dette er et klart knfald for USA !
Hvilke befjelser har Den Europiske Union til at fre kontrol med unilaterale erklringer fra de lande , som nsker at underskrive denne aftale ?
Jeg kunne sige meget mere om de vrige problemer .
F.eks. anmoder Rusland i sin ensidede erklring om penge .
I korridorerne taler man om 30 mio ECU .
Vi kber russerne for 30 mio ECU .
Jeg kunne sige meget mere om dette .
Et sprgsml : hvis USA ikke undertegner denne aftale og indklager Europa for WTO , hvad gr vi s ?
S str vi i samme situation som i dag .
<P>
Jeg gr nu over til at tale om den institutionelle pagt .
Kommissionen forhindrede p Sir Leon Brittans foranledning i 1995 vedtagelsen af de gennemfrelsesbestemmelser , som stter forordningen fra 1991 i kraft .
I januar 1996 rdede han gennem en skrivelse fra to tjenestemnd medlemsstaterne til ikke at bringe den gldende lovgivning i anvendelse .
Kan en skrivelse alene hindre gennemfrelsen af en lovgivning , der er vedtaget af Kommissionen og Rdet ?
Where is the rule of the law , Sir Leon Brittan ?
<P>
I 1996 forelagdes en ny version , som Parlamentet ikke godkendte ved frstebehandlingen .
Rdet fremsendte aldrig et nyt forslag .
I januar 1997 forsgte man i Rdets udvalg at f vedtaget en liste over lande , herunder Canada og Rusland , selv om der ikke forel en international aftale , og disse lande - i klar modstrid med den europiske lovgivning - ikke havde forbudt rvesakse .
Rdet afviste med rette denne fremgangsmde .
<P>
Jeg kunne nu g over til at tale om WTO , men skal indskrnke mig til at gre opmrksom p , at kommissren i forbindelse med ratificeringen sagde , at der nu ikke var mere europisk lovgivning , der berrtes af tilslutningen til WTO , ud over den , som han p davrende tidspunkt forelagde , og som jeg stttede .
I dag drejer det sig s om rvesakse og hormoner i oksekd . Hvad bliver det nste , hr. kommissr ?
<P>
Et par ord om de oprindelige folkeslag .
Jeg har lige fra starten forsgt at f en ordning i stand for de indfdte folk . De kan regne med Europa-Parlamentets sttte til at finde en lsning , som forener vores legitime ret til at skabe mindre grusomhed i verden og de oprindelige folks legitime krav om overlevelse .
Desvrre har jeg ikke fundet samtalepartnere hverken i Europa eller i Canada .
Men jeg str stadig til rdighed for en dialog .
<P>
Jeg takker Dem , hr. formand , for Deres overbrenhed med mit tidsforbrug og anmoder Dem , mine damer og herrer , om at manifestere Deres vilje til at afvise denne drlige aftale .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , sagaen om fastholdende flder er trist og srgelig .
Parlamentet har helt rligt oprrt over de minimale fremskridt , vi har opnet efter alle disse r .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , at jeg ikke accepterer gyldigheden af den skaldte aftale , vi har fet forelagt , fordi Kommissionen har forhandlet om den uden mandat .
Jeg vil gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p forhandlingen her i Parlamentet den 21. februar i r , hvor der blev givet udtryk for en hel del flelser om dette emne .
Jeg foreslr , at Sir Leon Brittan lser forhandlingsreferatet , for alt det , vi sagde den aften , glder stadig .
<P>
Min gruppe sttter endnu en gang hr . Pimentas fremragende betnkning fuldt ud , og den fik ogs sttte fra et stort flertal i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Denne utilstrkkelige og uigennemfrlige lappelsning af en aftale er s fuld af huller , at en flok isbjrne kan slippe igennem .
Den stter ikke en stopper for dyremishandling i form af fastholdende flder , faktisk tillades brugen af disse flder i endnu fire r .
Aftalen afspejler ikke en gang holdningen hos Den Europiske Unions egne eksperter .
<P>
Vi har nu nogle flder , der er en smule polstrede , og s pstr man , at de er humane .
Jeg gr ud fra , at det ikke gr s ondt at bide sit eget ben af , hvis man er fanget i en af disse flder .
Vi har en godkendelse af flder , som tager fem minutter om at sl dyret ihjel , og disse flder fanger naturligvis stadigvk 20 % af de arter , man ikke er ude efter ; men det er bare rgerligt for disse dyr , for det var slet ikke meningen , at de overhovedet skulle have vret fanget .
Vi har fastholdende flder , der kan bruges under vand , og disse formodes ikke at vre dyrplageri lngere .
<P>
Der er blevet sagt meget om de indfdte befolkningers rettigheder , navnlig fra den canadiske regerings side , men i selve aftalen tales der kun i meget tgede vendinger om disse befolkningers deltagelse i forhandlinger .
Aftalen med Rusland er ikke en gang det papir vrd , den er skrevet p .
Den vil kun blive gennemfrt , hvis vi punger ud med en masse penge .
Fristen synes at vre forsvundet i et sort hul , og der er ingen gennemfrelsesforanstaltninger eller sanktioner for manglende overholdelse .
Der er , som ordfreren sagde , ingen aftale med USA , fordi de har erkendt , at de ikke kan tilbyde noget gennem deres fderale system , s deres jgere kan bare blive ved med at bruge fastholdende flder .
<P>
Vi kunne fortstte med en detaljeret kritik af aftalen , men det er simpelthen for nedslende .
Det eneste fornuftige er at afvise den og vende tilbage til den lovgivning , som vi allerede er blevet enige om her i Parlamentet , og som let kan forsvares , hvis Canada skulle nske at indbringe sagen for WTO .
Der kan for eksempel ikke pvises nogen uberettiget handelsfordel for Den Europiske Union , og eftersom den vigtigste drivkraft bag lovgivningen er dyrs velfrd , kan de nemt forsvares som en beskyttelse af den offentlige moral .
<P>
Aftalen er hbls drlig , og vi kan ikke acceptere den .
Jeg opfordrer Kommissionen til at forhandle sig frem til en skrappere aftale og forbyde salget i Den Europiske Union af pelse fra dyr fanget i flder , der ikke overholder standarderne i en ny og langt skrappere international aftale .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , hr. kommissr , endnu en gang opfordres Europa-Parlamentet til at udtale sig om problematikken i forbindelse med rvesakse .
Vi har fet forelagt et forslag til en aftale , hvorved der p internationalt plan skal faststtes humane fangststandarder .
<P>
Forslaget til aftale har imidlertid sine mangler , ogs selv om vi gerne ville hilse det velkomment som et fremskridt , at der efter r med forhandlinger og stilstand i det hele taget foreligger et forslag .
Men det er vanskeligt at sttte dette forslag .
En eventuel ndvendig forkastelse af aftalen og indfrelsen af et europiske forbud mod import af skind skader den europiske pelsindustri og navnlig de oprindelige folk i Canada , som nu engang tjener til livets ophold gennem pelshandel .
<P>
Den , der kender mig , ved , at jeg altid har taget disse argumenter srlig alvorligt .
Dyrevelfrd og mange oprindelige folks bredygtige levevis og arbejdsmde udelukker - efter min opfattelse - ikke hinanden , men supplerer derimod hinanden .
Det m vre vort flles ml at bringe interesserne i forbindelse med dyrevelfrd og de oprindelige folks berettigede interesser i overensstemmelse .
<P>
For at n dette ml har der efter min mening hidtil vret to veje , for det frste indgelsen af en aftale om humane fangstmetoder , som fortjener dette navn - den nuvrende fortjener det vel ikke - faststter hje standarder for dyrevelfrd og samtidig tager hensyn til de oprindelige folks berettigede interesser , eller , hvis det ikke gr , opbygningen af et selvstndigt afstningssystem for pelse fra dyr , som er blevet fanget af oprindelige pelsjgere .
Jeg mener , at hvis man havde inddraget reprsentanterne for de oprindelige folk , havde man hurtigt opnet et resultat .
<P>
Skulle forslaget til aftale blive forkastet , skal der forhandles videre p grundlag af disse synspunkter .
Efter mine kontakter med reprsentanter for de oprindelige folk i Canada - og jeg havde kontakter , hr .
Pimenta - ved jeg , at det er ndvendigt at give afkald p anvendelsen af rvesakse ; det gr man endog der .
Endvidere findes der forudstninger for selvstndige afstningskanaler .
<P>
P lang sigt skal oprindelige pelsjgere og dyrevrnsorganisationer imidlertid arbejde tt sammen med henblik p at finde nye , humane fangstmetoder , og de skal begge inddrages . Erstatningen af rvesakse er den hovedopgave , som vi vil st over for i de kommende r , ogs uden en rammeaftale .
Problemet kunne ogs lses ved at forbedre fldernes selektivitet , dvs. der skal udvikles flder , hvormed der kun kan fanges bestemte dyr . Dette krver naturligvis ogs , at pelsjgerne fr en bedre uddannelse .
Ogs her kan jeg igen kun indtrngende anbefale , at man gr brug af de oprindelige pelsjgeres erfaring . Afslutningsvis kun lige et sprgsml til Kommissionen : Hvordan forholder det sig med forbuddet mod rvesakse i Den Europiske Union ?
Iflge mine oplysninger stilles de op f kilometer herfra , hvorfor , ved jeg ikke .
Havde denne kendsgerning indflydelse p grundlaget for Kommissionens forhandlinger med de pgldende lande ?
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , for det frste vil jeg sige , at jeg tager ordet for fru Baldi , som ikke har kunnet vre til stede her i aften , men som har givet mig sine noter vedrrende denne sag .
Personlig vil jeg kun give udtryk for min sympati for hr . Pimenta , der lgger s meget engagement i disse sager .
<P>
Efter en lang rkke forhindringer og usikre perioder nede man i december sidste r frem til en international aftale om standarder for human fldefangst mellem Det Europiske Fllesskab , Canada og den Russiske Fderation .
Aftalen , der er resultatet af en rkke betydelige bestrbelser fra canadisk og russisk side , tilfredsstillede ikke Rdet , der har krvet en rkke ndringer .
Kommissionen har flgelig genoptaget forhandlingerne og udarbejdet et nyt forslag til aftale , der vil blive forelagt Ministerrdet om miljforhold den 19. og 20. juni her i r . Da hr .
Pimenta ikke finder teksten tilfredsstillende , str vi over for en betnkning , der er forud for sin tid , og som bestrider en aftale , som Rdet i virkeligheden endnu ikke har godkendt .
Ganske vist har USA ikke underskrevet aftalen , og der er derfor tale om en delvis aftale , et kompromis , men et kompromis , som iflge fru Baldi betegner et fremskridt .
Som flge heraf finder vor gruppe ikke , at man br afvise den opnede aftale .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , der synes ikke at komme nogen ende p denne debat om rvesaksesagen .
Jeg kan nemt gentage den tale , som jeg holdt her for et r siden og for to r siden .
Men n ting er sikker : Handelsinteresserne har for Den Europiske Union vejet tungere end dyrenes velfrd og demokratiske principper .
Jeg og et overvldende flertal i ELDR-Gruppen synes , at det er overordentlig beklageligt , at Kommissionen ikke har overholdt sine aftaler og nu belemrer os med en uforpligtende aftale om disse fangstmetoder .
Det er en udhuling af det europiske demokrati , for der var jo en forordning fra Rdet af 1991 , og den ville vi holde os til .
S besluttede Kommissionen at udstte forbuddet mod import af skind fra de lande , som bruger rvesakse , med et r , s blev det igen forlnget med et r , og jeg m sige , at jeg synes , at det er meget uheldigt for kommissr Bjerregaard , at kommissr Brittan er til stede her .
De har vundet .
Deres handelsinteresser har vundet over fru Bjerregaards dyrevelfrd .
Jeg nsker Dem til lykke dermed , men jeg beklager det .
Jeg synes , at en aftale , hvori der ikke p kort sigt gres en ende p rvesaksene , er uacceptabel , og jeg er fuldstndig enig med hr . Pimenta , som siger , at denne aftale er fuldstndig uegnet og uhensigtsmssig og derfor skal forkastes , og at et importforbud ufortvet skal indfres .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , jeg finder hele denne sag utrolig af to grunde .
For det frste , fordi vi har en forordning fra 1991 , som skulle glde fra den 1. januar 1995 .
Dette tidspunkt blev udsat med et r til den 1. januar 1996 og derp igen til den 1. januar 1997 , og pludselig har vi slet ikke noget .
Det , som De tillader Dem at forelgge os som en aftale , er slet og ret en frkhed .
Allerfrst findes der nemlig ingen humane flder .
Man behver blot at klemme sin finger i bildren , og hvad enten der er gummi deri eller ej , gr det lige ondt , og hvad enten et dyr frer sin ddskamp og m krepere p en afskyelig mde i en flde , som vi betegner som human , er ogs dyret fuldstndig lige meget .
Desuden kan et dyr jo virkelig ikke lse , om flden er beregnet til dette eller hint dyr , eller om det drejer sig om en beskyttet art .
<P>
Mest utrolig finder jeg dog det , der str i EFT om , at i den drbende flde vil dyrenes velbefindende forbigende falde til en meget lavt niveau .
Tror De p genfdsel ?
Man skal sledes forestille sig , at velbefindendet i en drbende flde s at sige forbigende falder til et meget lavt niveau !
nsker De egentlig at gre os til grin med sdanne dokumenter i EFT ?
Det er ligefrem en latterliggrelse af hele dyrevelfrden .
Vi vil sttte hr . Pimentas betnkning og frabeder os sdanne kyniske anliggender .
Jeg anser det for at vre en frkhed .
Frst ser De bort fra forordninger , fra Parlamentets nsker , det er en latterliggrelse af demokratiet , og derp tillader De Dem s sdanne dokumenter .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne og som formand for Parlamentets Tvrpolitiske Gruppe om Dyrebeskyttelse vil jeg gerne sige , at jeg sttter hr . Pimentas betnkning og hber , at Parlamentet vil vedtage den .
<P>
Jeg kan huske , at jeg sad her for seks , syv og otte r siden og snakkede om de samme ting .
Vi troede , at vi var net et stykke af vejen med Rdets resolution fra 1991 , selv om vi blev skuffede , da der skulle g fem r , fr den blev gennemfrt .
Nu to r efter den dato venter vi stadig p , at noget skal ske .
Her i juni 1997 beder Kommissionen Rdet sttte en yderst utilstrkkelig og utilfredsstillende aftale med Canada og Rusland og intet som helst med USA .
De omfattende undtagelser , man har accepteret , manglen p overbevisende gennemfrelsesforanstaltninger , manglen p sanktioner for manglende overholdelse skaber alt sammen tvivl om , hvorvidt de begrnsede forpligtelser , som Rusland og Canada har indget , i realiteten vil give noget resultat .
<P>
Dette betyder , at foranstaltningerne overhovedet ikke betyder nogen lsning p hele sprgsmlet om dyrenes lidelser .
Vi m afvise dem i deres nuvrende form .
Det ser ud til , at Kommissionen frygter et angreb via GATT for overtrdelse af frihandelsreglerne , og at WTO vil trffe en ufordelagtig afgrelse i disse sprgsml .
Det behver ikke g sdan .
Nr alt kommer til alt blev vi jo lovet , da Parlamentet stttede GATT-aftalen , at der ville blive taget skyldigt hensyn til beskyttelsen af miljet og dyrs velfrd .
Personligt har jeg aldrig haft den store tiltro til disse lfter , og det er ogs grunden til , at jeg ikke stemte for GATT-aftalen .
Jeg mente ikke , at de var tilstrkkelige , men vi fik at vide , at det var de .
Hvis det er rigtigt , m vi udfordre WTO , hvis de kommer med en negativ afgrelse .
Lad os give dem en kraftig udfordring .
Hvis vi ikke kan vinde det slag , m vi overveje en reform af GATT for at sikre , at handel , uanset hvor vigtigt det er , ikke kommer til at g forud for alle andre overvejelser som dyrs velfrd , beskyttelsen af miljet og befolkningens velbefindende .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , diskussionen om forbuddet mod rvesakse er en uendelig historie om lidelser og nd blandt dyr , menneskelig grusomhed og politisk svigt .
<P>
Endnu en gang har vi en forordning i EU , som har vret i kraft siden den 1. januar 1996 , og den gennemfres ganske enkelt ikke !
Nu fr vi serveret en aftale , som ikke er nogen aftale .
Rvesakse skal fortsat vre tilladt i en rrkke .
Dden skal frst indtrde for dyrene efter 300 sekunder , dvs . 5 minutter med ddsangst , ddskamp , grusomme smerter !
Aftalen indeholder heller ingen bestemmelser om , hvordan dyr , der er fanget , m drbes .
Mange dyr , hr. kommissr , drbes ved knusning , idet pelsjgeren ganske enkelt str p dyret og sparker det , indtil det dr !
Vi europere nsker ingen rvesakse , det er godt .
Men foruden rvesakse er alle andre flder tilladt i Europa , uanset hvilke kvstelser de forrsager , eller hvor langsomt de drber .
Vi har meget at gre , ikke kun i Canada , ogs i Europa .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet i morgen sttter Carlos Pimenta og forkaster Kommissionens forslag .
Skulle Miljministerrdet ogs gre det den 19. og 20. juni , har vi vundet .
Gres det ikke , er det ikke Parlamentet , der svigter , men derimod miljministrene !
<SPEAKER ID=289 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , vi forstr alle de dybe flelser , der i mange r har rrt sig om dette sprgsml .
Men vi m sprge os selv , hvorvidt den nye aftale ikke udgr et hidtil uset fremskridt i de internationale fangststandarder , som hvis den vedtages , vil forbedre dyrs velfrd og mindske truslen mod forbindelserne med vore canadiske og russiske partnere .
Jeg er slet ikke i tvivl om , at dyrs velfrd vil blive forbedret betydeligt , hvis denne aftale gennemfres , og hvis det ikke sker , og hvis man indfrer et forbud af den slags , nogle medlemmer har gjort sig til fortalere for , vil der ikke ske noget for at fremme dyrs velfrd , for det vil vre en stor fejl at tro , at hvis dette skulle ske , vil de berrte lande med disse udsigter simpelthen tilpasse deres lovgivning og ndre tingene til det , Parlamentets medlemmer nsker .
Det er helt og aldeles urealistisk .
<P>
Derfor er jeg enig med hr . Malerba i , at denne aftale udgr et betydeligt fremskridt .
Jeg er glad for at hre , at Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser i gr vedtog en udtalelse , hvor man klart anbefaler , at aftalen godkendes .
<P>
Der har vret sagt forskelligt om mandatet og mlstningerne og formlet .
Det skal vre helt klart , at forordningen om fastholdende flder indeholdt to klart adskilte muligheder for lande , der nsker at undg restriktioner p pelsimporten : de kan enten forbyde anvendelsen af fastholdende flder eller anvende fangstmetoder , der er i overensstemmelse med de internationale aftaler om human fldefangst .
Det har aldrig vret hensigten , at begge muligheder skulle anvendes .
I manglen p en aftale om fangststandarder gav man naturligvis mulighed for at forbyde pelsimporten .
Men i selve forordningen blev det sagt helt klart , at der var mulighed - den mulighed man efter min mening burde foretrkke - for at indfre en aftale om fangststandarder .
Grunden til , at denne mulighed blev indfjet , var , at en sdan aftale ville sikre en forbedring af dyrs velfrd , mens et forbud ikke ville sikre noget tilsvarende .
Derfor skal vi heller ikke undskylde , at vi har forhandlet med Canada , Den Russiske Fderation og USA .
Vi har ikke opnet en aftale med USA , og der er derfor tale om en aftale med Canada og Rusland .
Der blev udstedt forhandlingsmandater , og den opnede aftale er i overensstemmelse med disse forhandlingsmandater .
Selv om dette slet ikke fremgr af Pimenta-betnkningen , som heller ikke nvner , at efter at Ministerrdet bad os om det , forhandlede vi videre og opnede betydelige forbedringer i aftalen med Canada og Den Russiske Fderation .
Kommissionen orienterede Rdet for almindelige anliggender om den reviderede aftale den 2. juni , og Rdet udtrykte tilfredshed med de opnede forbedringer .
Den reviderede aftale er nu formelt sendt til godkendelse i Rdet sammen med en liste over tredjelande , der har ret til at eksportere pelse til EU , og denne liste omfatter ogs Canada og Den Russiske Fderation , men ikke USA .
EuropaParlamentet vil naturligvis i overensstemmelse med proceduren blive hrt formelt om den reviderede aftale fr den endelige ratificering .
<P>
De forbedringer , der blev opnet i sidste forhandlingsrunde , er betydelige , og jeg beklager , at de ikke har fet den opmrksomhed , de fortjener i hr . Pimentas betnkning .
I Parlamentets betnkning tages der ikke hensyn til de betydelige forbedringer , vi forhandlede os frem til .
Aftalen glder nu alle fastholdende flder og drbende flder , som bruges til fangst af 19 arter til alle forml .
Parterne skal gradvis afskaffe flder , der ikke opfylder de pgldende standarder , inden for et klart defineret tidsrum .
Det er sledes langt mere omfattende end forordningen , der kun vedrrer en type flder , og hvad angr de eksterne aspekter vedrrer de kun 13 arter .
Dette vil begrnse dyrenes lidelser bde i Unionen og i tredjelande i langt hjere grad end ved et forbud .
Standarden for dyrebeskyttelse er sat p et hjt niveau , hvor der tages hensyn til de videnskabelige og empiriske data , der findes i jeblikket .
At g videre endnu kunne fre til en situation , hvor de fleste fangstmetoder , ogs dem , der i jeblikket anvendes i Den Europiske Union , ikke opfylder standarderne .
<P>
Der blev henvist til , at dyret skal vre ddt inden 300 sekunder .
Det ville selvflgelig have vret bedre , hvis vi havde opnet noget bedre end det .
Men det udgr ikke desto mindre et betydningsfuldt skridt i retning af en forbedring af drberflderne , herunder ogs dem , der i jeblikket anvendes i Fllesskabet .
Det hedder endvidere i aftalen , at denne grnse p 300 sekunder skal revideres inden for 3 r med henblik p en nedsttelse til 180 sekunder .
Der skal ogs tages hensyn til tekniske og sikkerhedsmssige overvejelser .
Hvis en flde skal kunne drbe et dyr hurtigt , skal den vre kraftig og kan dermed blive farlig for jgerne selv eller for personer eller kledyr , der udlser flden ved en fejl .
<P>
Aftalen skal gennemfres gradvis , idet bestemmelserne gradvis skrpes .
Der er planlagt en frste revision af standarderne tre r efter aftalens ikrafttrden , hvor man vil tage hensyn til den forskning , parterne har udfrt .
Der er derfor tale om det frste , ambitise skridt i retning af etableringen af internationale videnskabeligt baserede standarder , som ikke findes i jeblikket .
Den Internationale Standardiseringsorganisation arbejdede i nsten ti r p at definere sdanne standarder , men uden succes .
Hvis man var net frem til standarder , ville de have vret frivillige .
Denne aftale er bindende i henhold til international ret .
Aftalens bindende karakter er blevet styrket i den reviderede tekst , idet det nu specificeres , at forvaltningskomitens afgrelser er bindende for parterne .
Undtagelsesbestemmelserne for indfdte befolkninger er ogs blevet klarlagt og deres dkningsomrde indskrnket .
<P>
Sidst , men ikke mindst , var et af de vigtigste resultater i den nye forhandlingsrunde , at vi fik en betydelig styrkelse af Canadas og Ruslands forpligtelser vedrrende en fremskyndelse af tidsplanen for en gradvis afskaffelse af visse typer af fastholdende flder .
Det er alt sammen udmrket at sklde ud over , at man ikke pbegynder afskaffelsen med det samme , men jeg m sige Dem , at hvis denne aftale ikke fandtes , og selv om der var et forbud , ville de ikke blive afskaffet .
For Canadas vedkommende vil der vre tale om et forbud mod brug af alle fastholdende flder af rvesakstypen for 7 af de 12 relevante arter i Canada , s snart aftalen trder i kraft .
Hvad angr de resterende 5 canadiske arter vil brugen af den konventionelle fastholdende flder af rvesakstypen blive forbudt ved afslutningen af den tredje fangstsson , efter at Fllesskabet har indget aftalen , med andre ord den 31. marts 2000 , hvis Rdet godkender aftalen inden den 1. oktober 1997 .
<P>
Naturligvis vil andre typer fastholdende flder og alle andre mekaniske flder ogs blive forbudt i henhold til den tidsplan , der opstilles i aftalen , hvis de viser sig ikke vre i overensstemmelse med standarderne .
Selv om jeg forstr , at man fokuserer p de fastholdende flder , m vi ikke glemme , at der findes andre flder , og aftalen udgr en metode til afprvning af disse flder og indfrelse af forbud mod dem , hvis de udgr en overtrdelse af aftalen .
<P>
Hvad angr Den Russiske Fderation vil de konventionelle rvesakse , som er den eneste type fastholdende flde , der bruges i Rusland , blive forbudt for russiske arter den 31. december 1999 , hvis der ydes passende konomisk bistand til udskiftning af de eksisterende flder .
Jeg hber , at Parlamentet , som jo tillgger disse sprgsml stor betydning , vil bruge sin indflydelse til at hjlpe os med at skaffe finansieringen til dette .
Det er simpelthen ikke korrekt , som det er blevet nvnt under forhandlingen , at hvis der ikke ydes konomisk erstatning , vil flderne ikke blive udskiftet , fordi aftalen indeholder en bestemmelse om , at hvis der ikke ydes konomisk bistand , vil flderne under alle omstndigheder blive gradvis afskaffet senest fire r efter aftalens ikrafttrdelse .
<P>
Det vigtigste sprgsml , nr man evaluerer aftalen , br vre : hvor har vi den bedste mulighed for at forbedre velfrden for fangede dyr i Canada og Rusland ?
For os hersker der ingen tvivl om , at godkendelsen af aftalen er den mulighed , der vil medfre en betydelig forbedring af dyrs velfrd og beskytte Den Europiske Unions mere generelle interesser .
Der er ingen konflikt mellem handel og dyrevelfrd .
Aftalen vil fremme dyrevelfrden , samtidig med at den beskytter den lovlige handel .
For frste gang nogensinde indebrer en international aftale bindende regler for at kontrollere handelen med udgangspunkt i dyrs velfrd .
Jeg vil appellere til alle , der med et bent sind er parat til at lytte til argumenterne om , at dette er et bemrkelsesvrdigt skridt fremad .
Betydningen af en sdan prcedens m ikke undervurderes .
Det er bogstavelig talt frste gang , at en international aftale vil betyde sdanne bindende regler med udgangspunkt i dyrs velfrd .
En embargo p pelse vil ikke gavne nogen og bestemt have negative konomiske , sociale og politiske konsekvenser , bde i tredjelandene og i Den Europiske Union , og vil pvirke de indfdte befolkninger , men ikke kun de indfdte befolkninger .
<P>
Som sagt er situationen anderledes i USA .
Vi har endnu ikke nogen aftale med dem .
Der findes ikke noget alternativ til den fulde gennemfrelse af forordning 3254 / 91 om pelse fra USA .
Men jeg hber , at vi stadig kan finde en mere tilfredsstillende lsning med USA .
Jeg er ikke i tvivl om , at den bedste mde at sikre dette p , og dermed sikre dyrs velfrd i USA , vil vre en godkendelse af aftalen med Canada og Rusland .
<P>
Det er fornuftigt at placere dette sprgsml i den bredere sammenhng , som udgres af vores politik vedrrende international handel , milj og dyrevelfrd .
Jeg mener ikke , at det multilaterale handelssystem kan trde miljinteresserne under fode .
Dette er helt fejlagtigt , og her overser man de store anstrengelser , som Den Europiske Union har udfoldet , og EU er jo ogs get i spidsen i udviklingen af miljarbejdet i WTO .
Jeg kunne nske , at WTO ' s Udvalg for Handel og Milj var get videre , men det skyldes ikke tilbageholdenhed fra Den Europiske Unions side og endnu mindre tilbageholdenhed fra Kommissionens side med hensyn til at presse p til gavn for miljets , at disse fremskridt ikke blev opnet .
Det skyldes , at resten af verden ikke nskede at flge efter os .
Vi har ikke noget at skamme os over .
Set i dette lys vil ethvert forsg p at skabe kontrovers inden for WTO udvande vores refulde indsats og udgre en fare for de stadige fremskridt inden for international handel og milj , som vi alle hber p , og som nsten helt sikkert ville fre til et selvforskyldt nederlag og tab af trovrdighed for EU inden for de multilaterale procedurer for lsning af tvistigheder , hvis vi flger en anden vej .
<P>
Det er grundene til , at jeg lige som Kommissionen - og forsgene p at splitte Kommissionen vil ikke lykkes - p det kraftigste anbefaler , at man indtager en positiv holdning til aftalen med Canada og Den Russiske Fderation .
Jeg opfordrer p det kraftigste Europa-Parlamentet til at tage hensyn til den seneste tekst , nr den udtrykker sin holdning til dette flsomme og vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=290 NAME="Pimenta">
Hr. formand , jeg vil gerne henvende mig direkte til Sir Leon Brittan , fordi det er frste gang i mindst to r , at han er til stede ved en forhandling om dette sprgsml her i Parlamentet .
<P>
De lste Deres skriftlige oplg op .
Desvrre svarede De ikke mig , fru Pollack , hr . Eisma , hr .
Flemming og hr .
Schnellhardt . Vi stillede vigtige sprgsml om selektivitet , om mangel p sanktioner , om hvad der sker , hvis USA indbringer os for WTO .
<P>
Det er for sent at drfte artiklerne i detaljer .
Men da Jacques Santer kom til Parlamentet for at f Kommissionen og dens arbejdsprogram godkendt , lovede han som formand for Kommissionen serist at tage hensyn til , ogs uden for den formelle procedure med flles beslutningstagning , de udtalelser , som Parlamentet har fremsat p demokratisk vis .
<P>
Da Parlamentet stemte om dette sprgsml i februar i r , blev resultatet 85 mod 3 .
Hvis vi vedtager betnkningen i morgen med mere end 75 % af de tilstedevrende , vil De s acceptere , at vi har en legitim demokratisk ret til at vre uenige i Deres holdning ?
Og selv om De tror hvert et ord , De sagde , vil De s , hvis vi - reprsentanterne for 15 europiske lande fra alle politiske partier - afviser Deres holdning med et stort flertal , vre s ydmyg , at De accepterer , at De ikke er den eneste sjl p denne jord , og at De kan tage fejl ?
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , mange tak , fordi De giver mig lejlighed til kort at videregive en oplysning .
Jeg er PPE-Gruppens talsmand i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
Vi stttede i gr aftes rent faktisk med stort flertal Kommissionens forslag , af grunde , som Sir Leon Brittan lige fremkom med , og som hr . Malerba p vegne af fru Baldi ogs fremsatte som argumenter her .
<P>
Vi ved , at diskussionen om anvendelsen af flder altid er et vanskeligt problem .
Men vi mener , at som led i en gradvis udvikling mod mere humane fangstmetoder var Kommissionens afgrelse rigtig .
Vi stttede Kommissionens forslag med stort flertal , dog mod stemmeafgivningen fra Miljudvalgets ordfrer , men med sttte fra Ilaskivi og kolleger fra andre grupper .
Jeg ved , at denne position mske ogs er en mindretalsposition i min gruppe , men jeg vil gerne gre opmrksom p , at vi efter bedste overbevisning gav Kommissionen vor sttte i gr aftes .
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.25 )
