<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af dagsordenen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelser , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , til protokollen : Min gruppe anmoder Dem om at indbyde hr. minister Sorgdrager til som formand for Rdet ( retlige og indre anliggender ) at orientere vort Parlament om de 368 ugyldige bestemmelser .
Denne indbydelse er til forretningsordenen .
Forekommer denne forsmmelighed hos isr den forrige nederlandske regering kun i Nederlandene , eller forekommer den ogs i andre medlemsstater ?
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , i protokollen fra i gr er mit navn ikke anfrt p tilstedevrelseslisten .
Det er ikke sekretariatets fejl ; desvrre er det min egen fejl .
Jeg kom ned for at skrive mig p listen kl . 20.30 , men da var mdet slut .
Kan jeg f frt min tilstedevrelse i gr til protokols ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hvis kvstorerne accepterer det , ja .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Det er ikke til forretningsordenen , hr. formand , det er til protokollen .
Det er til frste side , til noget , hr . Macartney sagde om norsk laks .
<P>
Hr . Macartney og jeg spurgte p mdet den 29. maj , om Kommissionen ville vre rede til at afgive en redegrelse om den aftale , den var i frd med at forhandle om , og som Parlamentet endnu ikke har set .
Vi spurgte igen i gr .
Formanden sagde , at han ville sprge Kommissionen .
Jeg vil gerne vide , om Sir Leon Brittan , der har vret den usynlige mand i denne sag , for s vidt angr Parlamentet , om hans tjenestegrene eller Kommissionen er kommet tilbage til formanden og har sagt , om de er rede til at afgive en redegrelse om dette emne med den norske laks .
<P>
Det er en meget alvorlig sag for Skotland og Irland og mange andre af EU ' s medlemsstater .
Det drejer sig om et meget alvorligt princip , for s vidt som et ikke-medlem , nemlig Norge , fr en bedre behandling end Unionen .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
S vidt jeg ved , er svaret nej , Kommissionen har ikke svaret .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en bemrkning til punkt 4 p side 6 i protokollen vedrrende Parlamentets sammenstning .
Her str , at formanden har meddelt , at fire af vore kolleger er blevet udnvnt til medlemmer af den franske regering , og at Parlamentet i henhold til artikel 12 i akten om valg af reprsentanterne i Europa-Parlamentet havde konstateret , at disse mandater var ledige .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at denne procedure ikke er korrekt . I henhold til den franske forfatning skal medlemmer af parlamentet , og dette glder ligeledes medlemmer af Europa-Parlamentet , som udnvnes til medlemmer af regeringen , inden for tredive dage vlge mellem deres ministerpost og deres mandat som medlem af EuropaParlamentet .
Det er derfor ikke vores opgave at konstatere , at disse mandater er ledige , men i henhold til den franske forfatning at afvente , at de trffer deres valg inden for den frist p tredive dage , som de rder over .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Som det vil vre Dem bekendt , str europisk lovgivning over den nationale lovgivning , og i henhold til europisk lovgivning om direkte valg er det sdan , at nr man er valgt til en af de vrige institutioner , ophrer man med at vre medlem af den institution , man hidtil har vret medlem af .
S uanset fransk lovgivning er europisk lovgivning klar p dette punkt , og deres afsked skal accepteres .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Det er til protokollen , hr. formand .
Jeg har ikke noget til protokollen , for jeg kan ikke f en kopi - de har ikke lavet nok .
Kan De bede dem om fremover at lave tilstrkkeligt mange kopier , s vi alle kan se dem og ikke blot dem , der str frst i ken ?
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Det skal vi nok , men en mde at standse indlggene til protokollen er at lade vre med at omdele den .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , i tilknytning til hr .
Macartneys udtalelse fra i gr og hr . MacMahons her i dag vil jeg sprge Dem , om De personligt vil bede Sir Leon Brittan om at vre til stede , da det ser ud til , at han har fet sin vilje og vundet over fiskerikommissren , Fiskeriudvalget og hele Kommissionen .
Og det i lyset af at det drejer sig om en srbar industri i Skotland og Irland , en hel industri i de mest srbare omrder .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Dagsordenen er Formandskonferencens sag .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det drejer sig om foresprgslerne .
Jeg stillede under sidste mdeperiode et sprgsml , som s blev besvaret skriftligt , fordi det ikke kom for .
Foresprgslen vedrrte det forestende rdsmde den 26. maj .
Jeg modtog svaret i gr dateret den 4. juni , og det vil jeg gerne protestere imod .
Jeg anmoder om , at svarene fremover igen bliver fremsendt jeblikkeligt .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
De har protesteret , men det str rent faktisk i protokollen .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , jeg deltog ganske vist i afstemningen i gr , men skrev ikke under , jeg glemte alts den nstvigtigste opgave , et parlamentsmedlem har .
M jeg bede Dem supplere tilstedevrelseslisten ?
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Ja , hvis kvstorerne accepterer det .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , jeg m desvrre sige , at jeg rent faktisk underskrev afstemningslisten .
Jeg havde et indlg til forretningsordenen til side 17 i protokollen .
I gr drftede vi , om min betnkning skulle behandles p et senere tidspunkt .
Jeg spurgte formanden , om jeg mtte holde et indlg .
Jeg trykkede p knappen , men i dag ved vi , at den ikke fungerede i gr .
Vi har et elektronisk system , og jeg synes , at vi skulle bruge det ; det burde ikke vre ndvendigt at rejse sig op og vifte med armene som vindmller .
Jeg ville meget gerne have talt om dette emne i gr .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Jeg har fet at vide , at man ogs skal trykke p knappen .
Det er nyttigt , fordi medlemmerne ikke lngere sidder p tildelte pladser , for s ved vi , hvem der melder sig .
Det er ogs nyttigt at rkke hnden i vejret .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg tver med at tage ordet , men det er et svar p noget , De sagde ...
<P>
...
som svar p et tidligere sprgsml .
De sagde :  Dagsordenen er Formandskonferencens sag .
 Vi br ikke tillade , at det bliver en slags myte her i Parlamentet .
Dagsordenen er noget , Formandskonferencen skal anbefale , men den skal altid besluttes af Parlamentet .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
De har fuldstndig ret , men Formandskonferencen opstiller forslag til dagsorden , og Parlamentet godkender den mandag kl .
17.00. Nu er det tirsdag , hvis De ikke skulle have bemrket det .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
I forrige uge skrev tre medlemmer - Angela Billingham , Edward McMillan-Scott og jeg - til Formandens kontor for at bede om , at der bliver gjort noget hurtigst muligt p vegne af de mange borger , hvis ejendom i Spanien uretmssigt er blevet beslaglagt af banker - en af disse borgere er en af mine vlgere , hr . Frank Clark .
Vi har ikke fet noget svar endnu fra Deres kontor - det skyldes sikkert en forglemmelse .
Jeg vil gerne bede Deres kontor om hjlp s hurtigt som muligt og vise , hvordan denne institution kan forsvare og kmpe for vore borgeres rettigheder , nr der begs uret , isr i et omrde , der er del af det indre marked og det europiske borgerskab .
Vi beder om Deres hjlp i denne sag .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Hr. formand , jeg tager ordet for at bekrfte det , hr . Teverson netop har sagt .
Jeg beklager , at Edward McMillan-Scott ikke er til stede her til formiddag , for han har taget sig af denne sag i mere end 15 r .
En drlig situation er nu blevet katastrofal , ejendomme bliver solgt i netop disse minutter .
Vi har bedt om indgreb .
Det ser ud til , at de spanske myndigheder er ligeglade med europisk lovgivning , og det er ganske uacceptabelt .
Jeg beder om formandens og alle kollegernes hjlp .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Jeg skal bede formanden om at gre de spanske myndigheder opmrksomme p sagen .
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , rede kolleger , vi bliver nu konfronteret med en indtrngende anmodning om at yde makrokonomisk hjlp til Bulgarien og til den tidligere jugoslaviske republik Makedonien .
Sagen er , at Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , der som udgangspunkt er ansvarligt for dette omrde , endnu ikke har kunnet behandle denne sag , og at dette s ogs betyder , at Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender ikke har kunnet fremstte en udtalelse .
Det er en politisk delikat situation , hvor vi , nr vi taler om makrokonomisk hjlp , normalt formulerer et antal betingelser . Jeg ville derfor finde det kedeligt , hvis dette nu fr en meget hurtig behandling i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser uden en yderligere forhandling i plenarforsamlingen , og s uden videre bliver sat til afstemning .
Jeg mener , at det meget vel vil vre muligt at behandle denne sag i mdeperioden i juli , og at der i grunden ikke ndres noget uden en god indsats fra Europa-Parlamentet , og det forekommer mig ndvendigt .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til Kommissionen , s den kan forsvare forslaget , hvis den nsker det .
<SPEAKER ID=26 NAME="de Silguy">
Hr. formand , Kommissionen tillader sig at insistere p anmodningen om uopsttelig forhandling .
For s vidt angr Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er Den Internationale Valutafond og Verdensbanken p nuvrende tidspunkt blevet enige om at sttte den nuvrende regerings konomiske politik fuldt ud .
Det er vigtigt , at Den Europiske Union kan deltage heri . Jeg vil gerne tilfje , at der er et presserende behov for ekstern finansiering i dette land , og hvis vi vil vre i stand til at bist det i forbindelse med vedtagelsen af dets konomiske politik , m vi p grund af den regionale ustabilitet og landets ringe reserver stille os ved siden af Valutafonden og Verdensbanken .
<P>
Det samme gr sig gldende for Bulgarien : tillad mig at minde om , at situationen i dette land er yderst skrbelig , navnlig for s vidt angr strrelsen af landets valutareserver .
Dette land har ogs en meget stor udlandsgld til Den Europiske Union .
Endelig blev Kommissionen og Rdet af Parlamentet selv i dets beslutning af 10. april i r anmodet om at trffe de ndvendige foranstaltninger for at bist den bulgarske regering i dens kamp mod den nuvrende alvorlige konomiske krise .
<P>
Derfor er det vigtigt for Kommissionen , at forsamlingen vedtager uopsttelig forhandling .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , jeg vil sige , at vi har hrt , hvad kommissren har sagt ; men som enhver , der har har besgt Bulgarien , m konstatere , er situationen sledes , at vi ikke kan lade bureaukratiske og proceduremssige hensyn forsinke noget , som er absolut ndvendigt , hvis dette land skal vende tilbage til den rette konomipolitiske kurs .
<P>
Nu hrer jeg imidlertid , at Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser ikke har drftet sprgsmlet .
S m udvalget holde et ekstraordinrt mde for at drfte sprgsmlet , for det problem , Bulgarien str med , er af reel , og ikke bureaukratisk karakter .
Og hvis vi venter for lnge , vil hele koordineringen med Den Internationale Valutafond og til dels ogs Verdensbanken g i vasken .
<P>
Og nr udvalget ikke kan mdes , mener jeg ikke , at vi bare skal sidde og lade disse mennesker vente p nogle ting , som er af grundlggende betydning for den bulgarske stats fortsatte eksistens .
<SPEAKER ID=28 NAME="Castellina">
Hr. formand , jeg skal blot bemrke , at grunden til , at Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser ikke har behandlet dette problem , er , at vi er blevet hrt for sent , eller rettere , i virkeligheden slet ikke er blevet hrt .
Der er tale om et meget alvorligt sprgsml , der vedrrer hele det reelle indhold af disse aftaler , og dette er simpelt hen grunden til , at vi ikke har behandlet sprgsmlet .
Flgelig befinder vi os i en i sandhed meget pinlig situation , og vi ser selv gerne , at der rdes bod herp .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Mange medlemmer beder om ordet , men forretningsordenen er klar p dette punkt .
Der skal vre en taler for , en taler mod plus Kommissionen eller eventuelt udvalgsformanden .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Undskyld hr. formand , at jeg kommer lidt sent .
Jeg har imidlertid ved en gennemgang af listen konstateret , at mit navn ikke optrder p tilstedevrelseslisten .
Men jeg var til stede i gr , jeg underskrev i flere udvalg , og jeg vil gerne have , at denne fejl rettes .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Det vil vi undersge .
<CHAPTER ID=3>
Det Europiske Monetre Institut ( rsberetning - Monetr Politik ) - Budget- og skattepolitik - Moms
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0194 / 97 af Mezzaroma for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Det Europiske Monetre Instituts rsberetning for 1996 ( C4-0175 / 97 ) ; -A4-0185 / 97 af Ettl for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Det Europiske Instituts rapport om den flles monetre politik i den trejde fase - fastlggelse af den operationelle ramme ( C4-0043 / 97 ) ; -A4-0192 / 97 af Fourans for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om samordningen af budget- og skattepolitikkerne i Den Monetre Union ; -A4-0164 / 97 af Randzio Plath for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om et flles momssystem - et program for det indre marked ( KOM ( 96 / 0328 - C4-0458 / 96 ) .
<SPEAKER ID=33 NAME="Lamfalussy">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kommer for at prsentere rsberetningen for Det Europiske Monetre Institut for Dem med blandede flelser .
P den ene side er jeg altid glad for at vre blandt Dem , og p den anden side er jeg ked af , at det sker for sidste gang .
<P>
Jeg skal fatte mig i relativ korthed .
De vil f mere detaljerede kommentarer senere p mdet , hvor jeg ogs vil f lejlighed til at svare p Deres sprgsml .
<P>
Vores rsberetning bestr i hovedsagen af to dele .
Den frste beskriver den konomiske udvikling , som jeg vil opsummere i nogle f ord .
Vi mener , at der faktisk er kommet gang i vksten igen , og de seneste tal for frste kvartal , som vi nu er i besiddelse af , bekrfter dette .
Det er ret indlysende , at vksten er ved at komme i gang igen i Tyskland , og at den vil vre ret kraftig i de andre lande .
Det , vi ikke ved , er naturligvis , hvordan de forskellige elementer i denne vkst vil udvikle sig i de kommende mneder , navnlig hvordan det interne forbrug og isr investeringerne vil udvikle sig , da denne vkst hovedsageligt trkkes af eksporten .
Udsigterne p dette omrde er gode .
<P>
Jeg vil ogs nvne , at inflationen ikke giver anledning til problemer , men det er snart en klich .
Jeg skal vende tilbage til dette sprgsml om lidt .
Jeg skal nvne en meget tilfredsstillende stabilitet i valutakurserne og en mangel p udsving p valutamarkederne , hvilket i disse tider dog er noget .
Jeg skal ligeledes nvne den gradvise , men dog fortsatte udvikling hen imod flles langsigtede rentesatser .
Ogs her er udsigterne alts gode .
<P>
Hvilke bekymringer er der s ?
Den strste bekymring er arbejdslsheden .
Det er der ikke skyggen af tvivl om .
Vi har ikke kunnet konstatere nogen positiv udvikling i arbejdslsheden , og jeg tror , at det er og bliver den strste udfordring for regeringerne .
<P>
Den anden kilde til bekymring , og her skal jeg vre lidt mere prcis , er udviklingen i de offentlige underskud .
Her er det ndvendigt at vre meget nuanceret .
Jeg tror , at vi har kunnet konstatere en vis udvikling i nedadgende retning .
Nr jeg tnker p , at den offentlige gld for to til tre r siden l i strrelsesordenen 6 , 2 % , at den faldt til 4 , 4 % sidste r , og at den i r nrmer sig 3 % - mellem 3 og 4 % , og jeg hber , at den vil ligge tttere p 3 end p 4 - s ser man tydeligt , at der sker en udvikling p dette omrde .
<P>
Mine bekymringer gr i en anden retning .
En stor del af disse forbedringer , der er uomtvistelige , er sket gennem en forgelse af indtgterne , i de obligatoriske bidrag , eller gennem nedskringer lidt i alle retninger .
Men meget f forbedringer skyldes en egentlig reform af vore offentlige finanser og af de sektorer , der er hovedansvarlige for de problemer , vi oplever - pensionsordninger , social sikring , sundhed .
Det giver anledning til store bekymringer , som vi i mine jne endnu ikke har kunne frigre os fra .
<P>
Den anden del af vores rsberetning vedrrer Instituttets arbejde , og her kan jeg tillade mig at vre en smule mere rolig .
De er bekendt med det arbejdsprogram , som vi pbegyndte for tre r siden .
Jeg kan fortlle , at tidsplanen for dette program i det store hele flges , og at vi vil udfre den opgave , som vi har fet plagt i traktaten .
Hermed mener jeg forberedelse af en centralbank , som effektivt vil vre i stand til at indlede den flles monetre politik i begyndelsen af 1999 .
<P>
Dette arbejde skrider fremad p alle de vigtige omrder , der henhrer under centralbankerne .
Det er indlysende , for s vidt angr de operationelle rammer for den monetre politik , som er centralbankernes egentlige , daglige arbejde .
Det glder ligeledes for betalings- og afregningssystemerne .
Det glder for alle de aspekter af centralbankernes arbejde , der er lidet synlige udadtil , men som er meget vigtige indadtil , uanset om der er tale om en koordinering eller en harmonisering af bogfringssystemerne , en tilpasning af centralbankernes vedtgter til traktatens krav eller en harmonisering af statistikkerne .
Jeg tror , at der er truffet store beslutninger alle steder .
Det glder ogs p de lidt mere kendte omrder som for eksempel pengeseddelomrdet .
<P>
Jeg vil gerne simpelthen sige Dem , at alle de store principielle beslutninger er truffet p disse omrder .
Det hrer fortiden til .
Vi er nu kommet til gennemfrelsesfasen .
Jeg vil ikke undervurdere de vanskeligheder , som min efterflger og mine kolleger skal lse .
Der vil vre problemer , men der er tale om gennemfrelsesproblemer .
Jeg ser ikke noget omrde , hvor dette praktiske arbejde kan blokeres .
Jeg ser mange omrder , der kan og vil stde p praktiske problemer .
Sdan er livet , og disse problemer kan lses , s jeg kan forsikre Dem om , at en eventuel forsinkelse i gennemfrelsen af traktaten , som jeg hverken forudser eller nsker , ikke vil skyldes en manglende forberedelse fra centralbankerne side .
<P>
Hvorom alting er , vil jeg gerne tilfje et par ord til den tekst , som De kan lse ved lejlighed , og hvor jeg gr rede for rsagerne til , at jeg i bund og grund er fortrstningsfuld med hensyn til gennemfrelsen af Den Monetre Union .
Jeg er fortrstningsfuld , naturligvis fordi jeg fler , at der er politisk vilje , men det er ikke op til mig at bedmme denne .
Jeg er fortrstningsfuld , fordi man , nr man betragter den seneste tids udvikling lidt p afstand , kan konstatere en egentlig konvergerende udvikling .
Denne udvikling er tydelig , for s vidt angr inflationen , der er faldet til under 2 % i gennemsnit for Unionen .
Der er kun et enkelt land , som endnu giver anledning til bekymring i denne henseende .
Men de andre er stort set net frem til monetr stabilitet .
Det er et konkret resultat .
Det er ikke et nske for fremtiden .
Dette resultat er opnet .
P dette omrde er tanken om , at der findes lande , som opfrer sig godt , og andre , som opfrer sig drligt , forsvundet .
Vi er alle blevet engle , alle hvide .
Der er engle , som er lidt yngre , og som derfor er mere skrbelige , og der er andre , som er modne og meget solide , men det er i sidste ende et sprgsml om englenes hvidhed .
<P>
Ogs p budgetomrdet har man , som jeg netop har beskrevet , konstateret en egentlig konvergerende udvikling , men her befinder vi os i en gr zone .
Den er hverken sort eller hvid , men gr , desvrre ret udbredt , men gennemsnittet bevger sig dog imod det mindre gr .
Der er mere eller mindre grt .
Men en egentlig konvergerende udvikling er dog i gang .
Jeg tror ikke , at man for to-tre r siden , for ikke at tale om fem r , havde kunnet forestille sig , at vi i dag kunne vre der , hvor vi er .
Det betyder dog ikke , at alle problemerne er lst .
<P>
Jeg har givet udtryk for mine bekymringer med hensyn til de offentlige underskud og med hensyn til konkrete omrder ssom arbejdslsheden , men man m dog erkende , at vi er kommet et langt stykke vej , og jeg tror , at det er det , der gr mig fortrstningsfuld med hensyn til de fremtidige fremskridt i den monetre opbygning af Europa .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=34 NAME="Mezzaroma">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg sige tak til alle , der har hjulpet mig med at udarbejde denne betnkning .
Jeg vil ligeledes takke hr . Lamfalussy for , at han hurtigt har gjort EMI operationelt og p bedste mde udfrt de opgaver , der var plagt ham ved traktaten , og udvist uafhngighed og vilje til benhed og dialog , hvilket er kommet til udtryk i de gode forbindelser , han har haft med vor institution p trods af de begrnsninger , traktaten har plagt ham .
<P>
Formlet med EMI ' s rsberetning har vret at samle alle aspekter , der har forbindelse med de opgaver , der er plagt instituttet ved traktaten .
Analysen omfatter de konomiske , monetre og finansielle forhold i Den Europiske Union , herunder situationen med hensyn til konomisk og institutionel konvergens i de enkelte medlemsstater , forberedelsen af den tredje fase samt de vrige opgaver , som EMI har , navnlig for s vidt angr samarbejdet mellem centralbankerne , og endelig rsregnskabet i henhold til artikel 11 i dets statut .
<P>
S meget om den tekniske side af sagen .
I denne forsamling m der efter min mening imidlertid foretages en politik vurdering .
Den flles mnt forudstter sammenlgning af hvert enkelt lands offentlige gld og tillige ligevgt p de enkelte medlemsstaters betalingsbalance .
Men hvorledes kan man skabe en monetr union , som ikke tillige er en politisk union ?
Historisk mener jeg ikke at kunne finde et eksempel p en monetr union , der har kunnet best uden en politisk union .
I det sjette rhundrede fr Kristus indfrte de grske byer en monetr union , men denne bestod kun i tre eller fire r , hvorefter alt ebbede ud .
I nyere tid har ogs den latinske monetre union mellem Frankrig , Italien , Schweiz og Belgien i lighed med den skandinaviske spillet fallit , fordi der ikke fandtes nogen politisk union .
De Forenede Stater har gjort dollaren til deres flles mnt , men frst efter at have skabt en politisk union med uafhngighedserklringen .
Bismarck indfrte guldmarken , men frst efter at have forenet de tyske delstater politisk , og lovgivningen om de monetre forhold fulgte frst bagefter .
<P>
Et forenet Europa forudstter eksistensen af en enhedsstat og flgelig et parlament med lovgivningsbefjelser og en regering med hndhvelsesbefjelser .
Og i s fald kan den flles mnt fungere !
Man m derfor i Amsterdam bestrbe sig p at skabe det politiske grundlag for Den Europiske Union , og man m derfor n frem til den konvergens i skattemssig , finansiel og srlig social henseende , som er fornden . Man skal n frem til kvalitative og ikke kvantitative konvergensparametre , herunder ligevgt p betalingsbalancen og konvergens p renteomrdet .
<P>
Kommissionen har her p det seneste fastsat rammerne for konvergensparametrene og herved erstattet dem , der var udarbejdet af EMI .
Disse nye data har vakt stort postyr i medlemsstaterne . Nogle har flt sig som klassens duks , og nogle som dens sinke , og nogle haltede bagefter i bestrbelserne p ikke at d , fr mlet var net .
Hvem kan i dag sige , hvem der kommer frem , og hvem der ikke gr det ?
Europa er i bestandig forandring , de konomiske , finansielle og politiske scenarier i de enkelte lande forandrer sig og ndrer selv de bestandigste forhold . En ting er givet : Europa gennemlever i jeblikket en trthedsperiode .
<P>
Borgerne vil ikke tro p et Europa , der ikke giver dem oplysninger , og hvori de ikke kan hente konkrete synlige og hurtige fordele , og navnlig nsker de ikke et Europa , som udstter dem for nye byrder , skatter og konomiske fiksfakserier som betingelse for deltagelse .
Ganske vist har Europa med henblik p indfrelsen af den flles mnt brug for strukturreformer , men disse skal beskytte solidariteten med de svagest stillede borgere .
Tanken om , at det frie marked kan lse alle problemer , er ikke lngere mulig , man behver blot at tnke p depressionen i 20 ' erne og 30 ' erne .
Europa har i dag brug for at udvikle sig og arbejde .
Vort store problem er i dag arbejdslsheden , der er ikke arbejde nok .
Verdens velfrd skal afhnge af arbejdet og hbet om en udvikling , hvori mennesket kan genfinde sig selv , og selvom den teknologiske fornyelse som flge af edb-revolutionen vil fre til nedlggelse af stadig flere arbejdspladser , kan Europa kmpe p omrdet for kultur , uddannelse , professionalitet , sport , turisme , milj , tjenesteydelser , genoprettelse af landomrderne og udvikling af de offentlige og private arbejder til skabelse af transportinfrastrukturer , energi og telekommunikation .
Lad os forsknne vore byer og gre landomrderne bedre at leve i , og lad os give plads for den samhrighedsproces , der er s ndvendig med henblik p at forene borgerne i en stor bevgelse , der kan forene traditioner , sprog og flelser , og - hvorfor ikke ?
- overfre vore kulturer til den vrige del af verden .
Tiden er nu inde til at vise vilje til at give mere ud , at foretage konomiske og sociale investeringer , at g ud i verden med de erfaringer , der er vundet i lbet af hundreder af r - erfaringer , som ingen andre lande har - og at sigte direkte mod en udvikling gennem forskning .
<P>
Det er rigtigt , at pengene er skabt af mennesket , og at det er blevet slave af dem .
Europa skal udfolde store bestrbelser for alene at benytte dette middel til at sikre menneskets velfrd uden at lbe det over ende .
EMI skal give plads for Centralbanken .
Jeg hber , at vi alle er bevidste om , at vi skal n frem til 1999 med klare tanker for ikke at lade os lbe over ende af et institut , der skal st i borgernes tjeneste , og som , hvis det overlades til sig selv , vil blive en stat i staten og kunne betragte den europiske borger som et middel til udvikling af Europa .
Dette er det scenario , vi str over for i dag , nr man betragter tidsforholdene , analyserer situationen og lser EMI ' s beretning .
Jeg siger mange tak til hr . Lamfalussy og nsker den nye formand en god arbejdsperiode , selvom den vej , han skal flge , endnu desvrre er meget usikker .
<SPEAKER ID=35 NAME="Ettl">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne gre specielt opmrksom p , at de foreliggende betnkninger om euroens indfrelse tilsammen krver , at der tages afgrende hensyn til beskftigelsespolitikken , og at Europa-Parlamentet er sikret demokratiske medbestemmelses- og kontrolrettigheder .
Jeg takker ogs for de forarbejder , som er udfrt af Det Europiske Monetre Institut og dets formand , hr . Lamfalussy , og som kan vre et godt grundlag for vores fremtidige arbejde .
At situationen ungtelig er kritisk , det viser den seneste udvikling . Frankrigs standpunkt viser ikke s lidt og advarer os om at g srdeles forsigtigt videre .
For enhver erhvervs- og valutapolitisk foranstaltning skal orientere sig efter borgeren .
Vi har brug for et socialt ansvarligt Europa og ikke et rent kapitalistisk Europa , som isoleret set udgr en fare for den positive integration - isoleret set , forst mig ret .
S meget om de rent politiske overvejelser .
<P>
Det Europiske Monetre Instituts rapport om fastlggelse af den operationelle ramme , om den flles monetre politik i den tredje fase for indfrelse af euroen skal i frste omgang kun betragtes som et forslag , og frst ved etableringen af Den Europiske Centralbank skal der tages definitive beslutninger .
Ganske vist - og det er afgrende - drejer det sig nu om at fastlgge kursen for den ndvendige strategi , som ECB skal udvikle og flge for sin monetre politik .
<P>
Derudover er en srlig sensibilitet og transparens netop p sin plads i den tredje fase .
Det er ikke nok at sikre , at systemet fungerer perfekt og problemfrit , men det er ogs ndvendigt at nedbryde indre barrierer , der slet og ret eksisterer i alle medlemsstater mod den flles valuta .
Alle foranstaltninger for ECBS ' s flles monetre politik skal have bred accept .
Nr det kommer til stykket , drejer det sig om at opn trovrdighed ogs i den brede befolkning .
<P>
Lige i forbifarten en meget personlig bemrkning om konvergenskriterierne : Oven i kbet at opfinde en stabilitetspagt , det vidner s afgjort om manglende integrationsforstelse for den europiske udviklingsproces .
Men det er nu engang sket .
Gammel skolemestermentalitet , hvor der kun er n , der vil vre den andens lrer eller chef , er der helt sikkert ikke brug for her .
Sanktionsmekanismer , der har karakter af pryglestraf , vil heller ikke hjlpe konomisk svagere lande og sikkert kun gre integrationsprocessen vanskeligere .
<P>
Den mde , den flles valuta indfres p , er ikke kun et sprgsml om konomisk modenhed , men derimod i langt hjere grad et sprgsml om , hvorvidt der er en positiv demokratisk fremskridtsforstelse .
For at kunne udvikle rammebetingelserne fornuftigt er det ndvendigt at gre en blanding af pengepolitisk afprvede strategier anvendelig for alle medlemsstater .
I den monetre politiks omstillingsfase er det ndvendigt at tage forskellige informationer og tidlige indikatorer med i betragtning , sdan som det er fastsat i forbindelse med inflationsmlet .
Heraf flger , at der er et handlingsbehov for den monetre politik .
Netop i en overgangsfase er det fornuftigt at medtage inflationsmlet som strategi , fordi der ogs skal tages hensyn til usikkerheder isr i forbindelse med de ikke forudsigelige portefljebeslutninger blandt aktrerne p finansmarkederne .
For overgangsfasen til euroen m det derfor tilrdes at benytte en meget pragmatisk fremgangsmde , der kombinerer pengemngdemlets fulde transparens p den ene side og de forskellige informationer , som inflationsmlet giver , p den anden side .
<P>
Jeg mener ogs , det er vsentligt at afstemme valutakursmlet , som finansministrene har ansvaret for , bedst muligt med Den Europiske Centralbank gennem lbende hringsmekanismer - eventuelt i det kommende konomiske og Finansielle Udvalg eller p anden mde .
<P>
Netop i denne forbindelse finder jeg det ikke rimeligt altid at give en unuanceret fremstilling , altid at tale om hrd og bld valuta , netop nr vi i baggrunden tnker over og fastlgger vekselkursmekanismer .
Det drejer sig snarere slet og ret om at kreere en stabil valuta til vores behov i det internationale valutasamarbejde .
Det er jo vores ml .
<P>
Ud over strategierne for den monetre politik er omsttelsesinstrumenter og disses effektivitet en vsentlig forudstning for , at det samlede system kan omsttes eller indfres uden problemer .
Decentral indsttelse af pengepolitiske instrumenter er ndvendig og forudstter en decentral omsttelse af den monetre politik alene p grundlag af centralbankernes erfaring .
<P>
Nr jeg i min betnkning isr nsker at fremhve transparens , s m jeg endnu en gang sige , at Den Europiske Centralbank ogs skal have en srlig pligt til at aflgge beretning over for de europiske fllesskabsinstitutioner og Europa-Parlamentet .
<P>
Der skal institutionaliseres en konomisk dialog med ECB .
Her drejer det sig p ingen mde om en politisk intervention , men primrt om udveksling af informationer p et tidligt tidspunkt .
Kun sdan er det muligt at sikre , at der reageres rettidigt i den monetre politik .
<SPEAKER ID=36 NAME="Fourans">
Hr. formand , kre kolleger , det emne , jeg i dag skal gre rede for , er meget vigtigt for at sikre , at Den konomiske og Monetre Union kan fungere tilfredsstillende fra og med d . 1. januar 1999 .
Det er en skam , at der tnkes s lidt over og trffes s f beslutninger p omrdet , nr den flles mnts succes eller fallit i s hj grad afhnger heraf .
Det er med dette ml for je , at denne betnkning stiller en rkke sprgsml og foreslr en rkke svar for at sikre sig , at Den Monetre Union arbejder for vkst og beskftigelse .
<P>
De vigtigste sprgsml , som betnkningen stiller , er : for det frste , hvordan vil budget- og skattepolitikken ndre sig , nr euroen indfres ?
For det andet , hvad skal man i denne usdvanlige situation , dette frste tilflde i den konomiske og politiske historie med en centraliseret monetr politik kombineret med decentraliserede budgetpolitikker , gre for , at disse politikker supplerer hinanden p en harmonisk og effektiv mde for at sikre vkst og beskftigelse i hele Den Europiske Union ?
<P>
For det tredje , hvordan skal budget- og skattepolitikken og mere generelt den konomiske politik fres for , at det indre marked kan fungere optimalt ?
For det fjerde , hvordan respekterer man bedst subsidiaritetsprincippet samtidig med , at man sikrer sammenhngen generelt ?
For det femte , skal budget- og skattepolitikkerne udelukkende overlades til medlemsstaterne inden for rammerne af stabilitets- og vkstpagten , som der naturligvis ikke kan sttes sprgsmlstegn ved , eller skal disse budget- og skattepolitikker koordineres , eller skal fllesskabsbudgettet endog forges for at sikre en harmonisk konomisk og social udvikling ?
For det sjette , i hvor hj grad skal den egentlige skattepolitik , Taxation policy , harmoniseres for at undg enhver tvetydighed , for at undg konomiske forvridninger , der er uheldige for fordelingen af ressourcerne , i det europiske omrde , og som vil kunne skabe meget kraftige politiske spndinger mellem medlemsstaterne ?
For det syvende , og dette er mit sidste sprgsml , hvordan skal man finde denne hellige konomiske og politiske gral samtidig med , at man garanterer den politiske kontrol med beslutningerne , navnlig ved at give Europa-Parlamentet den rolle , som det retteligt burde have ?
<P>
Mine kre kolleger , dette er nogle af de sprgsml , som denne betnkning forsger at svare p .
De er ambitise , de er vanskelige , men de er af afgrende betydning for Den konomiske og Monetre Union , og jeg tror , at alle , der er til stede her i dag , er klar over det .
<P>
Betnkningen foreslr flere muligheder for at svare bedst muligt p disse sprgsml , og jeg skal her nvne de fire , der forekommer mig at vre af strst betydning .
Den frste er , at det for at imdeg et asymmetrisk konomisk chok , det vil sige et chok , som kun berrer et land eller en region , eller endog et symmetrisk chok , der er flles for hele euro-omrdet , uden tvivl vil vre ndvendigt at forge fllesskabsbudgettet .
Selv om der i dag er tale om et tabuemne , tror jeg , at man p langt sigt gr i denne retning .
Hvorfor ?
For at undg situationer p dette omrde , der hurtigt vil vise sig ikke at vre optimale .
<P>
Den anden mulighed p det budget- og skattepolitiske omrde - og igen inden for den konomiske politik generelt for at g i den netop anfrte retning - bestr i at foresl midler til gennemfrelse af denne koordinering gennem en tilpasning af den politiske beslutningstagning i et politisk organ , der skal oprettes , og som skal vre under en solid demokratisk kontrol .
Der er her mere eller mindre tale om forslag , som er fremsat i dette forum af hr . Lamfalussy og endog af hr. de Silguy .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at der p ingen mde er tale om at stte sprgsmlstegn ved Den Europiske Centralbanks selvstndighed eller at stte sprgsmlstegn ved det vigtigste ml , som er prisstabilitet , p ingen mde .
Der er derimod tale om at srge for , at der er en god policy-mix mellem de to store instrumenter i den konomiske politik , som den monetre politik og budget- og skattepolitikken er .
<P>
Den tredje mulighed vedrrer selve skattesystemet , hr . Monti , idet nsket om flles minimumsregler for opsparing , selskabsskat og grnseoverskridende beskatning fremhves .
<P>
Endelig bestr den fjerde vigtige mulighed i at styrke Europa-Parlamentets kapacitet til at analysere den konomiske situation , s vi bedre kan deltage i gennemfrelsen af den europiske konomiske politik , og sledes at vore budget- og skattemssige valg bliver mere plidelige .
Derfor foreslr vi , at der oprettes et udvalg af konomiske rdgivere under Europa-Parlamentet , der skulle omfatte anerkendte eksperter , som for eksempel to gange om ret skulle aflgge rapport for Parlamentet om den konomiske situation og om de henstillinger , som udvalget mener br fremsttes p det konomiske omrde og mere specifikt p det budget- og skattepolitiske omrde .
<P>
Dette er , kre kolleger , det , vi mener , er af afgrende betydning , hvis vi vil sikre os , at Den konomiske og Monetre Union skal fungere optimalt , det vil sige en strk vkst og en hj beskftigelse , for det er det endelige ml , og det hele skal indg i rammerne for en harmonisk konomisk og social samhrighed .
<SPEAKER ID=37 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , skatteharmoniseringen hrer ligesom Den Monetre Union til emnet : Hvordan kan vi f det indre marked til at fungere til fremme af investeringer og beskftigelseseffektiv vkst ?
Nr jeg her inden for rammerne af de skattestrategiske overvejelser kun kommer ind p momsen , s hnger det sammen med , at vi her har en moralsk forpligtelse over for erhvervslivet i Den Europiske Union , i det europiske indre marked , for i dag findes der 130 godkendte undtagelsesordninger , 66 optioner og srordninger og 25 forskellige ordninger for stedsbestemmelse af transaktionen .
Hvem er da virkelig i stand til at gennemskue tingene ?
<P>
Virksomheder , der arbejder grnseoverskridende , er ndt til at have et detaljeret kendskab til de respektive momsbestemmelser i de andre 14 medlemsstater og gre sig fortrolige med , hvordan de forskellige regler hndteres .
Det er realiteten af den overgangsordning for momsen , der har vret gldende siden den 1.1.1993. Det er p hje tid , at vi ikke blot forbedrer denne overgangsordning , men tilvejebringer en endelig ordning p basis af princippet om afgiftsopkrvning i oprindelseslandet .
<P>
I betragtning af de mangfoldige problemer er der nemlig i dag ikke tale om , at det indre marked har bevirket en enklere ordning .
Komplicerede , tidskrvende og omkostningsintensive regler samt bureaukrati er flgen af overgangsordningen , og det er i frste rkke erhvervslivets aktrer , der brer disse byrder .
Sm og mellemstore virksomheder er derfor p dette omrde slet ikke i stand til at udtmme fordelene ved det indre marked .
Vi har alts brug for mindre administration , vi har brug for at sikre medlemsstaternes afgiftsprovenu , vi skal reducere risikoen for faldende afgiftsindtgter og bevare momsens konkurrenceneutralitet .
Det skal vi opn ved at forbedre den nuvrende ordning , men orienteret efter den endelige ordning .
<P>
Ganske vist skal subsidiaritetsprincippet fortsat tilgodeses .
Harmonisering skal kun krves p de omrder , hvor den er virkelig ndvendig .
Det vigtigste krav for den endelige momsordning skal vre , at transaktioner inden for Fllesskabet og indenlandske transaktioner behandles ens .
Det kan kun opns , hvis princippet om afgiftsopkrvning i oprindelseslandet danner grundlag for beskatning af alle transaktioner .
Oprindelseslandsprincippet frer systembetinget til indtgtsforskydninger .
Eksportstrke medlemsstater ville profitere som flge af strre momsindtgter , importstrke medlemsstater ville blive udsat for vsentlige indtgtstab .
<P>
Det er derfor absolut pkrvet at indfre et fornuftigt , makrokonomisk clearingsystem , da det kun p denne mde er muligt at sikre de enkelte medlemsstater deres hidtidige afgiftsprovenuer .
Men et sdant clearingsystem vil kun vre acceptabelt for alle , hvis det kan gennemfres enkelt , klart og hurtigt og udligningsbetalinger sker uden forsinkelse .
De hidtidige hringer om dette emne i Europa-Parlamentet har vist , at vi egentlig endnu ikke anser tiden for moden til rent faktisk at indfre princippet om momsopkrvning i oprindelseslandet .
<P>
Ens og bindende regler for alle er alfa og omega i en retfrdig udligning .
Det er helt ndvendigt at anvende de makrokonomiske kriterier for clearingproceduren . Ellers ville der nemlig ad bagdren blive gennemfrt en differentiering mellem indenlandske transaktioner og transaktioner inden for Fllesskabet .
I denne forbindelse vil jeg gerne endnu en gang henvise til , at sprgsmlet om udhuling af national beskatningssuvernitet ikke kun vedrrer den direkte beskatning , hvor Den Europiske Union i det lange lb ogs er ndt til at have kompetence , men ogs den indirekte beskatning , og at det derfor er virkelig ndvendigt at etablere en endelig momsordning , som omfatter alle transaktioner og ogs behandler de samme transaktioner ens i alle medlemsstater .
<P>
I stedet for afgiftsfritagelsesbestemmelserne skal anvendes en nul-momssats .
Det vil isr hjlpe almennyttige organisationer meget .
Men den endelige momsordning skal ogs udnyttes som en chance til at tjene beskftigelsespolitiske ml .
<P>
Faststtelse af kun to momssatser , nemlig en normalsats og en reduceret momssats , vil sikkert yderligere bidrage vsentligt til at forenkle momsordningen og forge transparensen .
Da momsen principielt er konkurrenceneutral , er det ikke ndvendigt at foretage en fuldstndig harmonisering af normalsatserne .
Der forestr ganske vist et stort arbejde i relation til de reducerede momssatser .
<P>
Den endelige momsordning skal suppleres med indfrelse af princippet om kun t beskatningssted for den stedlige kompetence i beskatningsproceduren .
Bde virksomhederne , der kun skal varetage deres forpligtelser p et enkelt sted , og skatteforvaltningerne vil profitere af denne ordning .
For skatteforvaltningen bliver kontrollen af den enkelte momspligtige enklere og mere effektiv .
Provenusikkerheden bliver dermed strre , og for virksomhederne bliver det lettere at opfylde deres forpligtelser .
<P>
Kravet om at faststte et mindsteml af kontrol af medlemsstaternes opkrvningsbefjelser er af vsentlig betydning i denne forbindelse , for at anvendelsen af princippet om kun t beskatningssted ikke kan udnyttes til afgiftsunddragelser .
Uanset den respektive ansvarlige medlemsstat har vi derfor ogs brug for en ordning , der bestemmer , at momsen overalt i EU forfalder til betaling p faste skringsdatoer . Det er ndvendigt af hensyn til kravet om , at alle momspligtige skal behandles ens .
Trods alle bestrbelser vil det sikkert vare rimeligt lnge , fr den endelige moms kan realiseres .
Derfor skal vi i hvert fald srge for at forbedre og forenkle overgangsordningen .
Alle muligheder skal udnyttes til at tilvejebringe yderligere forenklinger og omkostningsbesparelser .
Det vil vre til fordel for det europiske erhvervsliv og dermed ikke mindst ogs arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Allan">
Hr. formand , p vegne af min gruppe vil jeg gerne takke hr . Lamfalussy for det fortrffelige arbejde , han har gjort som formand for Det Europiske Monetre Institut og for det forhold , han har haft til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg hber bestemt , at han , selv om han opgiver sit arbejde , stadig vil besge Parlamentet , s vi kan nyde godt af hans omfattende viden .
<P>
Jeg vil bede formanden for Det Europiske Monetre Institut om at svare p de punkter , jeg nu vil fremstte .
Jeg har tidligere arbejdet for en finansminister i Storbritannien ved navn Dennis Healey , som De mske kender .
Hr . Healey havde en regel , som han kaldte reglen om huller .
Iflge denne regel skal man holde op med at grave , hvis man befinder sig i et hul .
Mener De , at det er p tide , at vi beviser over for Den Europiske Unions borgere , at vi bde kan have en vellykket konomisk og Monetr Union og ogs lse arbejdslshedsproblemet ? Det skulle s ske ved , at vi med debatten om Den konomiske og Monetre Union , hvor der er et tydeligt skift i borgernes holdning , skaber en ny balance i denne union .
<P>
Jeg kan huske , da De kom her i Parlamentet for at blive godkendt som formand for EMI , at De da som svar p et sprgsml stillet af et af medlemmerne sagde , at De mente , at det ville blive meget vanskeligt at frdiggre MU-projektet med det arbejdslshedsniveau , vi havde dengang .
Men arbejdslsheden er steget siden den hring .
Vi har ingen virkning haft p arbejdslsheden .
Vi m da efterhnden erkende de politiske signaler fra befolkningen i Storbritannien og Frankrig , og at folk er nervse i de lande , der hidtil har stttet Den konomiske og Monetre Union ; de nsker en konomisk og monetr union , der ikke er et ml i sig selv , men et middel til at n mlet , nemlig en balance , som kan skabe arbejdspladser .
<P>
Jeg vil isr gerne henlede Deres opmrksomhed p , hvordan vi fremover kommer til at behandle MUsprgsmlet .
Nu er der 9 ministerprsidenter ud af 15 , der kommer fra den socialistiske familie eller er socialdemokrater .
Det viser , at der har vret et skift i Europa til fordel for en mere afbalanceret politik .
Er det derfor ikke p tide , at vi ser p en ny udviklingsmodel for Den Europiske Union ?
<P>
Jeg tnker isr p to politiske omrder : stabilitetspagten , hvor franskmndene gjorde ret i at bede om en udsttelse .
Det er p tide , at vi medtager noget om vkst i pagten , s det ikke kun er af navn , at pagten drejer sig om vkst og stabilitet .
Br vi ikke aktivere artikel 103 i Traktaten , s vi kan f en god , konomisk koordination ?
<P>
Det bedste , De kunne gre i dag , hr . Lamfalussy , er , hvis De i Deres afsluttende bemrkninger til os i Deres egenskab af formand for EMI sendte et kraftigt signal til finansministrene og regeringscheferne i Amsterdam om , at de skal erkende presset fra borgerne , s vi ganske vist kan f en MU , men det skal vre en MU , der nyder offentlighedens tillid , og som skaber job .
Det kan De gre for os her i dag .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr . Lamfalussy , vi er mange , der beklager , at dette er sidste gang , De er blandt os .
De har ramt den rigtige tone over for parlamentsmedlemmerne . De har vret tilstrkkelig sikker p Dem selv , Deres teorier og Deres erfaringer til at acceptere en ben dialog , hvilket visse hjtstende teknokrater endnu ikke vover at gre med parlamentsmedlemmer .
De har vret videnskabeligt upartisk og streng , men samtidig i besiddelse af en hflighed , som vi alle har sat pris p .
Derfor taler vi i dag til Dem med blandede flelser .
<P>
P et tidspunkt , hvor alle konomiske indikatorer langsomt , men sikkert bevger sig mod den konvergens , der krves for at igangstte Den konomiske og Monetre Union inden for den aftalte frist og i overensstemmelse med Maastricht-traktaten , hvilket De s glimrende gjorde rede for for lidt siden , har to rent politiske begivenheder medfrt et uforudset brud p den proces , som finansmarkederne i hele verden i vid udstrkning har stadfstet og foregrebet .
<P>
De to begivenheder , der fandt sted i Frankrig og Tyskland , de to lande , som trkker lsset i Unionen , risikerer at bringe endnu flere store huller i den allerede skumplende vej hen imod den flles mnt .
Det frste problem er Jacques Chirac ' s satsning , han ville give sig selv de politiske muligheder for at trffe upopulre foranstaltninger for at stte Frankrig i stand til at overholde kriterierne i Maastricht-traktaten .
Vi ved , hvad der skete . Den anden fremfusende personage er Theo Waigel , der ud fra et nske om at overbevise sine landsmnd om , at euro ' en vil vre lige s solid som D-marken , med en nogle gange generende vedholdenhed gentog , at det var absolut ndvendigt at respektere de 3 % , 3 % og intet andet , ikke 3 , 2 % eller 3 , 3 % .
Han er nu i dag ved at falde i den flde , som han havde udtnkt for andre .
<P>
Der er vi s i dag .
Skal vi som min ven hr . Donnelly lytte til folkets rst ?
Skal vi i ly af den altomsluttende , komfortable velfrdsstat undg at trffe de foranstaltninger , som tilpasningen til internationaliseringen , der er et faktum , krver ?
Skal vi gennemfre en politik , der bestr i ikke at ville se virkeligheden i jnene , i at drmme i vgen tilstand , i at stikke hovedet bag busken og tro , som nogle gr det , at vi kan lse problemet ved at nedstte arbejdstiden uden at nedstte lnnen , ved at ge antallet af tjenestemnd , ved at ge mindstelnnen , ved at stoppe liberaliseringen ?
Hvis dette er nogle personers lsning , er jeg desvrre bange for , at de vil blive frygteligt desillusionerede .
<P>
Verden har ndret sig , om man vil det eller ej .
Europa har ikke lngere det monopol , som det havde i rhundreder , hvor det bde havde monopol p videnskab , teknik , finans , penge og militr magt .
Det er slut .
For at Europa kan tilpasse sig denne nye virkelighed , er der behov for en indsats .
Det er ikke ved at lytte til dem , der siger  Hr. bddel , blot et minut mere  , at vi nr resultater .
For det er det , det franske valg gik ud p :  Ikke lige med det samme , lad os lidt endnu nyde statens godgrenhed  .
Det er den lsning , som nogle slr til lyd for .
<P>
Jeg siger , at det er p tide , at vi tager os sammen .
Europa skabes , hvis vi har held til at overvinde forskellene .
Alle de ansvarlige , alle dem , der ikke kan undskylde sig med , at de ikke har kendskab til realiteterne i verden , gr sig dette klart .
Hr . Donnelly tager ofte til USA .
Han ved , hvordan verdenssituationen er i dag .
Han kan ikke undskylde sig med , at han ikke er bekendt med det pres , som internationaliseringen medfrer .
Derfor hber jeg , at alle de ansvarlige fra alle partier , uanset hvem de er , gr sig denne realitet klart og str fast p det ml , som vi har valgt og , forekommer det mig , indtil nu med held .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , ogs vor gruppe tilslutter sig den tak , der er rettet til formand Lamfalussy , for det engagement han har udvist i denne periode , der naturligt har vret det samme som et engagement , der i tidsog omfangsmssig henseende ikke har kendt fortilflde i de flles institutioners historie .
Vor tak gr ligeledes til de fire ordfrere samt de ordfrere , der har udfrt et fremragende stykke arbejde i et jeblik , hvor - jeg gentager - Europa srlig forventer store svar p det konomiske omrde og samtidig giver udtryk forhbninger og en frygt , som vi aldrig tidligere har set os stillet overfor .
<P>
Vi m imidlertid gre os forholdene klart , sledes som de er , og ikke som vi gerne s , at de var .
I disse r og i disse mneder skal medlemsstaterne , det forenede Europa , trffe endelige valg , der tilsammen lgger hovedvgten p de konomiske og sociale omrder , og det er svrt at f disse to til at forenes .
Europa er fdt p grundlag af konomiske forhold - EKSF for kul og stl - og har senere udviklet sig p det sociale omrde og bestrber sig i dag for at finde et rimeligt forhold , en retfrdig ligevgt mellem konomiske og sociale forhold .
I dette alvorlige dilemma , med henblik p denne vanskelige situation , har vi i dag fire svar med de betnkninger , vi i jeblikket behandler , som skal hjlpe os til og fre til vor endelige stillingtagen , som naturligvis ikke p forhnd kan udelukke arbejdet og samtlige de enkelte medlemsstaters forpligtelser .
Uafhngigt af deres jeblikkelige situation ved vi , at den politiske , konomiske og sociale mobilitet her i Europa er ekstraordinr , og at det i dag er meget vanskeligt at trffe endelige valg , og at situationen kan stte grnser for lande , hvis engagement i fortiden og fremtiden er garantien for kontinuiteten i og den fulde udbygning af vor del af verden .
<P>
Srlig i hr . Mezzaromas betnkning om Det Europiske Monetre Institut er der et aspekt , som ordfreren har fremhvet , nemlig at den politiske union ikke kan se bort fra Den Monetre Union og omvendt .
Den italienske udenrigsminister Dini , der har vret formand for Rdet , og som ogs jeg har kritiseret i tidligere betnkninger , har netop for nogle dage siden udtalt :  Vi har strkt fremhvet , at man ikke m forsmme det politiske Europa og ikke betragte det som overskygget af udviklingen i retning af den flles mnt , som vi naturligvis erkender er en ekstraordinr byrde  .
Vi har viderebragt disse ord direkte til rdsformanden , den hollandske premierminister Wim Kok , og formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om institutionelle sprgsml .
Dette er et vigtigt aspekt , som p ny skaber tiltro til , at denne institution har indflydelse p de forestende beslutninger .
<P>
Minister Dini fortstter :  Overgangen til etapen i Den Monetre Union vil ikke blive en forandring i henseende til grad , men en virkelig forandring , der , som man kan forst , vil medfre rystelser .
Denne gang str vi over for bebudelse af en revolution i egentlig forstand  .
Og man har aldrig forberedt sig tilstrkkeligt p en revolution .
Dette er grunden til , at vi fortsat er forpligtet til at give det kvalitative fortrin frem for det kvantitative og srlig have opmrksomheden henvendt p de store operative sektorer , der kan gre forandringen til noget positivt .
Jeg hentyder herved srlig til de sm og mellemstore virksomheder , som har vret behandlet i samtlige betnkninger .
Vi taler om skatte- og afgiftsmssige lempelser og afskaffelse af forskellige former for bureaukrati for at gre det muligt for de sm og mellemstore virksomheder at arbejde bedre .
<P>
Hvad endelig angr momsen tiltrder vi den indstilling , der er kommet til udtryk , og vi er kommissr Monti taknemmelige for det intense arbejde , der srlig er udfrt i den gruppe , som brer hans navn , og som i os har tilhngere af en harmonisering af systemet .
Endelig vil vi arbejde p og forsat udvikle alt , hvad det flles marked br betragte som retningslinjerne i udviklingen frem imod et virkeligt internt marked .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , rede medlemmer , forhandlingen under t i dag , som blev indledt med et indlg fra formanden for Det Europiske Monetre Institut , hr .
Lamfalussy , er kommet p et vigtigt tidspunkt , og jeg tilslutter mig anerkendelsen af hr . Lamfalussys arbejde og det gode samarbejde , han navnlig har haft med Parlamentet ( sidste r havde jeg den re at udarbejde betnkningen om instituttets frste rsberetning ) .
<P>
Vi str over for et nyt usikkerhedsmoment , som er opstet , efter at Frankrig i gr gav udtryk for sin holdning p ECOFIN-mdet n uge fr mdet i Amsterdam , som burde fre til en ny traktat .
Jeg mener , at det vil vre en vigtig konklusion fra mdet , at man konstaterer , at Europa-Parlamentet konsoliderer , styrker og p en meget klar mde insisterer p ndvendigheden af , at Den konomiske og Monetre Union og euroen gennemfres p de fastsatte vilkr inden for de fastsatte frister .
<P>
Jeg tror , at ethvert usikkerhedsmoment p nuvrende tidspunkt kan fre til vanskeligheder i en konomisk situation , hvor der registreres et stigende opsving , hvilket bde ses af den europiske konomis udvikling i det forlbne kvartal og af Kommissionens forudsigelser for dette r og for nste , som vi har debatteret her .
Og jeg tror , at man skal tilbyde en passende konomisk ramme netop til gennemfrelsen af dette projekt , der , som De ved , ogs har en meget vigtig politisk dimension for gennemfrelsen af Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det nuvrende tidspunkt ikke er det mest passende til at bede institutioner som Det Europiske Monetre Institut eller den kommende Europiske Centralbank om at gennemfre politikker , der ikke hrer ind under deres omrde .
Det Europiske Monetre Institut , og dernst Den Europiske Centralbank , skal sikre stabilitet og solvens med lav inflation og lave rentesatser , som p internationalt plan tilbyder trovrdige , sikre og solvente rammer .
Og hvis regeringerne og administrationerne gennemfrer konomiske politikker inden for konkurrencedygtige rammer , s kan vi lse det europiske samfunds mest alvorlige problem : Arbejdslsheden .
Men man skal ikke krve af disse institutioner , at de ordner det , som andre administrationer og andre regeringer br gre , selv om det ud fra et valgmssigt synspunkt p kort sigt kan vre en fordel for disse .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , p min gruppes vegne vil ogs jeg udtrykke psknnelse af hr . Lamfalussys arbejde uagtet de divergerende synspunkter , der stadig eksisterer .
Denne forhandling under t om de fire betnkninger br , efter den seneste samling i Rdet af konomi- og Finansministre , give anledning til at rejse en rkke sprgsml , som man dog viger tilbage for at stille , og ofte har vi en ubehagelig fornemmelse af at skulle udtale os om noget , som allerede betragtes som afgjort , og som det blot er hensigten at omstte i praksis hurtigst muligt .
<P>
Nogle ndringer er der dog sket under indtryk af overvejelser over de sociale konsekvenser af de pgldende foranstaltninger , og vi noterer os med tilfredshed , at der kan spores en begyndende erkendelse af , at det er ndvendigt med yderligere overvejelser , ogs p omrder , der betragtes som allerede afgjorte .
De fire betnkninger indskriver sig fuldt ud i de generelle retningslinjer , som vi har taget afstand fra , men de indeholder ogs nogle positive punkter , som vil kunne bidrage til den ndvendige refleksion .
<P>
I hr . Mezzaromas betnkning kan man lse , at EMI fokuserer p stivhederne p arbejdsmarkedet som roden til alt ondt , men undlader at komme ind p de mangelfulde investeringer , den mangelfulde kbekraft og den mangelfulde eftersprgsel , som isr skyldes den hje arbejdslshed og en lang rkke andre strukturelle rsager ; dette giver os ikke et korrekt refleksionsgrundlag , og vi kan ikke undlade at udtrykke bekymring for , at angrebet p det skaldt stive arbejdsmarked er inspireret i USA ' s eksempel , i den der praktiserede lnfleksibilitet i nedadgende retning , som ville vre katastrofal i nogle medlemslande , bl.a. Portugal , hvor lnspredningen i forvejen er meget stor , medens den sociale beskyttelse er svag og skrbelig .
<P>
Nr det i hr . Ettls betnkning understreges , at det er ndvendigt at skabe mere gunstige ledsageforanstaltninger for realkonomien , er det som s ofte fr arbejdslsheden , der henvises til , uden at det dog har fet praktiske konsekvenser , men der skal ogs henvises til en reel tilnrmelse af levevilkrene i overensstemmelse med artikel 117 , til konomisk og social samhrighed .
<P>
Nr det i Fourans-betnkningen anses for ndvendigt at foregribe de situationer , som Unionens medlemsstater kan befinde sig i i tilflde af asymmetriske eller symmetriske chok , er det s ikke ndvendigt at udmnte dette som et punkt i beslutningsforslaget ?
Jeg vil srlig fremhve punkt 13 , hvori det erkendes , at den nuvrende politiske situation ikke taler til fordel for en tilsidesttelse af bestemmelsen om enstemmighed i forbindelse med den skattemssige harmonisering , og hvori det vitale sprgsml om flelsen af skattemssig suvernitet rejses og ikke alene det .
<P>
Nr fru Randzio-Plath flere steder i sin betnkning anstiller betragtninger over ndvendigheden af en socialt retfrdig afgiftspolitik og en styrkelse af afgiftspolitikken som instrument til at hndtere problemet med de forskelligartede nationale situationer , stter hun da ikke fingeren p nogle mme punkter , som man helst ville forbig i tavshed ?
Men hvordan kan hun s i punkt 19 i betnkningen uden videre foresl indfrelse af princippet om flertalsafgrelser i afgiftssprgsml som et middel til anvendelse i situationer , hvor medlemsstaterne massivt afviser noget , der mske kan vise sig at vre rigtigt p lngere sigt , men som i dag ville vre til stor skade for dem ?
<P>
Det er beklageligt , at der i disse betnkninger kun er f punkter , der giver grundlag for refleksioner over flgerne af den igangvrende udvikling .
Dette forhindrer dog ikke , at vi psknner dem som en reel opfordring til at tage hul p en debat , som man ikke nsker , men som den sociale realitet ndvendiggr .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
De herrer formnd , hr. kommissr , kre kolleger , vlgerne har , sdan som hr . Donnelly allerede s rigtigt har givet udtryk for , endnu en gang givet os en enestende chance for nu at korrigere den neoliberale og keynesianistiske konception af euroen og den tilsvarende strategi , ikke tilbage til 50 ' erne , monsieur Herman , men fremad mod det 21. rhundrede .
<P>
Nu kan og skal vi rydde vejen til en monetr union , inden for hvis rammer de store strukturproblemer immervk kunne lses , som kasinokapitalismens hidtidige fyrvrkeripolitik blot har skjult , nemlig problemet med arbejdslsheden og problemet med den kologiske krise - hvem taler da endnu om Rio-kriterierne , de indgede Rio-commitments og Delors-forpligtelserne - men ogs problemet med vores medlemsstaters reelle , ikke kun monetre konvergens .
Vi br virkelig gribe chancen for at komme ud af situationen med det delggende  Tilbage til Brning  , hvor vi ikke skal g tilbage til en klassisk keynesianisme , men via Keynes g i gang med at foretage en selektiv social og kologisk ombygning af vores nationalkonomier .
Dertil hrer flankeringen gennem en flles og koordineret beskftigelsespolitik , for det vil ikke vre muligt at opbygge en stabil euro med stadig flere arbejdslse .
<P>
Europa-Parlamentet har siden 1994 gentagne gange udarbejdet forslag , der konsekvent er blevet ignoreret af regeringerne .
Dertil hrer integreringen af centralbanken - af de franske socialister er stikordet  erhvervsregering  igen blevet nvnt - men ogs bindingen til Fllesskabets ml og procedurer .
Dertil hrer revisionen af monstrummet stabilitetspagten hen imod en pagt , der muliggr og fremmer en flles aktion i medlemsstaterne for solidaritet og beskftigelse .
Dertil hrer ogs en anden fortolkning af konvergenskriterierne , der skal fortolkes som udgangspunkter for en politik , der tilgodeser den reelle konvergens og i virkeligheden ikke - og her har monsieur Herman fuldstndig ret - i aritmetisk fetichisme m nedfortolkes til 3 , 0 eller sgar 3 , 00 . Dertil hrer ikke mindst - og det er kommissr Montis fortjeneste at have gjort opmrksom p det igen og igen - afslutningen af skattedumpingen .
Vi har brug for en vej ud af kniben , dvs. vi skal forhindre , at vi sdan bare igen kan stifte gld , hvilket i virkeligheden er et problem , og kan beskatte alle de steder , det er muligt .
For beskatningen af formue og virksomhedernes overskud undergraves i stigende grad af skattedumpingen , og et samfund , der dkker sine infrastrukturomkostninger med midler fra arbejdstagernes kasser og skovler dem tilbage til virksomhederne , kan ganske vist p kort sigt opn konkurrencegevinster , men det vil ikke vre bredygtigt .
<P>
Vi har nu chancen for at rette op p tingene .
Vi skal udnytte den , og medlemsregeringerne har i Amsterdam chancen for at gre en indsats her , ellers vil vi i virkeligheden g interessante , nemlig kritiske og beslutningsrige tider i mde .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Randzio-Plath for hendes radikale nytnkning i forbindelse med moms-systemet ; det er et meget indviklet system og ser ikke ud til at vre udformet til at passe til det indre marked .
<P>
Skridtet i retning af et endeligt moms-system baseret p oprindelsesprincippet er en lang proces , s jeg foreslr , at vi ikke glemmer , at vi ogs kan forbedre forholdene p kort sigt .
Moms er en almindelig form for forbrugsafgift , som betales af alle uanset indkomst , og en taler har allerede nvnt social retfrdighed , og jeg synes , det er vigtigt , at vi lser det problem p en socialt retfrdig mde .
<P>
I sin begrundelse anfrer fru Randzio-Plath , at hidtil tilladte socialpolitisk vigtige fritagelsesbestemmelser skal erstattes af anvendelsen af en nul-momssats .
Her er der en advarselslampe , der lyser , for noget sdant vil ndre det retlige skattegrundlag for organisationer , der er undtaget , og mske muliggre anvendelsen af en nedsat sats eller en standardsats i fremtiden .
<P>
Jeg mener ikke , der er nogen som helst form for logik i , at momssatsen p aviser , bger og blade svinger fra 0 til 25 % .
Nye uddannelses- og informationsressourcer belgges ogs ofte med den fulde sats .
P vor vej ind i den teknologiske tidsalder br en elektronisk side da behandles p samme mde som en trykt .
<P>
Jeg har indgivet mine ndringsforslag og anmoder om sttte til ndringsforslag nr .
13 og 14 og ogs til hr .
Millers ndringsforslag , nr .
1 , hvor han opfordrer til , at visse varer og tjenester ssom brnetj , sko , mad , lgeudstyr , bger , sociale ydelser osv. skal vre undtaget . Vi nsker jo at bekmpe analfabetisme og fremme informationsfrihed , kulturel mangfoldighed og veluddannede borgere i et retfrdigt samfund .
Jeg opfordrer alle til at sttte ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , de fire betnkninger , som vi er ved at drfte i jeblikket , har slet mig ved deres mangel p rlighed omkring de vsentligste sprgsml .
Ordfrerne gr ganske vist en indsats for objektivt at gre rede for den konomiske konvergens i Den Europiske Union , de store forskelle , der findes mellem medlemsstaternes skatte- og budgetstrukturer , eller de eventuelle strategiske akser , som den fremtidige europiske centralbank kan vlge .
<P>
Hr .
Fourans forsger sig endog med en social side , idet han foreslr en opbldning af kravene i stabilitetspagten ved , at de offentlige underskud ikke evalueres rligt , men over en hel konomisk cyklus , mens hr . Mezzaroma gr sig klart , at den manglende fleksibilitet p arbejdsmarkedet ikke er den eneste rsag og heller ikke den vigtigste rsag til arbejdslsheden .
Men de egentlige rsager , der ligger til grund for den forcerede udvikling hen imod Den konomiske og Monetre Union , behandles aldrig .
Indrm , at den flles mnt ikke er en uundvrlig forudstning for , at det indre marked kan fungere godt . Den tjener kun et forml , en sag , nemlig oprettelse af en fderal superstat , hvis strukturer vore regeringer er i frd med at finpudse p regeringskonferencen .
<P>
Skal sandheden frem , skaber den flles mnt flere problemer , end den lser , og alle er klar over det .
Den krver en betydelig forgelse af det europiske budget for at imdeg asymetriske konomiske chok ; hr . Fourans mindede herom for lidt siden .
Den gr det vanskeligt at undg en fiskal ensretning med hensyn til bde satser og strukturer for at undg fiskal dumping , og den begrnser dermed i betydeligt omfang de enkelte medlemsstaters handlefrihed .
Den krver ndvendigvis oprettelse af en konomisk regering for Europa , der kan fungere som modvgt til de overdrevne befjelser , som traktaterne giver en hndfuld tjenestemnd , der skal lede Centralbanken .
Kort sagt kan den flles mnt kun fre til fuldstndig overfrsel af konomisk , budgetmssig og fiskal overhjhed til Bruxelles , hvis ikke man vil skabe en situation , som er helt umulig at administrere .
<P>
Den flles mnt er allerede en konomisk katastrofe p grund af de budgetpolitikker , den forudstter , og som blandt mange andre er en vigtig kilde til arbejdslshed i Europa .
Nr eller hvis den bliver indfrt , vil det blive endnu vrre , fordi den ikke indfres p gode betingelser .
For ikke at udskyde datoen for dens indfrelse , overvejer man nu at overtrde de principper , der er hjemlet i dogmet , de hellige kriterier i Maastricht-traktaten .
Hverken Frankrig eller Tyskland vil overholde dem i 1997 og 1998 , men hverken Frankrig eller Tyskland vil ptage sig ansvaret for at begrave det konomiske monster , som Den konomiske og Monetre Union er .
Nr magthaverne skal vlges , lover de at arbejde for almenvellet , den flles interesse , landenes fremgang .
I dag m fremgang og interesse ske ved , at den flles mnt en gang for alle opgives .
<SPEAKER ID=46 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , Den Europiske Monetre Union belastes hele tiden af forskydningsdiskussioner , der naturligvis ogs hele tiden frer til , at befolkningen bliver foruroliget .
Det er med sikkerhed ikke den egnede vej til at sttte de forberedelsesarbejder , der gres af Det Europiske Monetre Institut , af Europa-Kommissionen , af os og ogs af Det Europiske Rd og isr i ECOFIN-Rdet .
Derfor , mener jeg , er det meget vigtigt , at den politiske elite i Den Europiske Union omsider udtrykker sig klart , giver klare signaler og frst og fremmest understreger det , De , hr . Lamfalussy , endnu en gang sagde i morges .
Vi har gjort store , hidtil utnkelige fremskridt i retning af konvergenskriterier , og det isr i forbindelse med de for Den Monetre Unions funktion s vigtige konvergenskriterier , den lave inflationsrate , de lave langfristede renter , valutakursstabiliteten og ogs den retlige konvergens med hensyn til centralbankernes uafhngighed .
<P>
Vi alle ved - og hr . Lamfalussy , jeg ville vre Dem meget taknemmelig , hvis De ogs ville tage stilling til det i Deres indlg - at fiskalkriterierne kun er et understttende element for opnelse af pengevrdistabiliteten , og at den kommende Europiske Centralbank ikke gennem usolide budgetpolitikker skal tilskyndes til at fre en stram monetr politik , som vi heller ikke kan bruge i Den Monetre Union , hvis vi da vil opn en investeringsstttet , beskftigelseseffektiv vkst .
<P>
Derfor er det vigtigt at understrege dette og ogs gre det klart , at den , der nsker Den Monetre Union , ogs er for , at der skabes beskftigelse , og ogs skal srge for beskftigelse .
Europa-Parlamentet har derfor siden 1993 som forberedelse til Den Monetre Union med henblik p moderniseringen hele tiden krvet infrastrukturinvesteringsprogrammer , der samtidig kan vre en impuls for private investeringer i Europa .
For s vidt er jeg ogs meget glad for , det er klart , at den ndvendige konsolidering af medlemsstaternes offentlige budgetter p ingen mde br belaste de offentlige investeringer , og det br hele tiden gres klart , hvordan det jo ogs er i overensstemmelse med traktaten .
<P>
Til slut vil jeg desuden gerne bede Dem , hr . Lamfalussy , fortlle os , hvordan monetre organers demokratiske forpligtelse til at aflgge beretning kan forbedres , set med Deres jne .
Vi takker , og det siger jeg meget tydeligt p vegne af Underudvalget om Monetr Politik , for det tillidsfulde , kompetente samarbejde , for Deres overbrenhed over for alt for nrgende og despektive sprgsml fra parlamentsmedlemmer , men ogs for , at De hele tiden har stet til rdighed for os .
Jeg mener , De har ikke kun gjort Dem fortjent af forberedelsen af Den Monetre Union , men ogs af Europas fremtid , og til slut ville en vejviser for , hvordan det fremtidige samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Den Europiske Centralbank skal se ud , derfor vre af srlig betydning for os .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , hr . Ettl har skrevet fortrffelig betnkning om EMI ' s rapport om den flles monetre politik i den tredje fase .
Jeg vil gerne p min partigruppes vegne lyknske ordfreren .
Betnkningen , som blev vedtaget uden uenighed i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , er en god sammenfatning af den lige s udmrkede rapport fra EMI om de forberedelser , som er truffet med henblik p ESCB ' s opgaver i tredje fase .
<P>
Forberedelserne vedrrende de pengepolitiske foranstaltninger er endnu ikke afsluttet .
EMI skitserer forskellige pengepolitiske strategier .
For at vinde trovrdighed for den nye mnt og skabe forstelse glder det om at kunne kommunikere den valgte strategi .
EMI gr ind for , at ECB ' s strategi tager udgangspunkt i pengemngdeml og direkte inflationsml , hvilket vi varmt tilslutter os .
<P>
At begynde at vakle og undlade at holde fast ved de valgte strategier kan i forbindelse med et s omfattende projekt som MU forrsage stor skade .
Netop derfor er det s vigtigt , at ECB er uafhngig og har beskyttelsen af pengenes stabilitet som sin langsigtede og hjst prioriterede opgave .
Faren ved at vakle er blevet aktualiseret af de socialistiske lederes nske om at udskyde eller ligefrem ndre hele MU eller stabilitetspagten .
Men stabilitetspagten er afgrende for , om man kan skabe den ndvendige trovrdighed for den nye mnt .
<P>
Min partigruppe nsker en fortsat europisk opbygning for frihed og fred , som bygger p et borgernes Europa , hvor handel og udveksling skaber samhrighed og dynamik .
Vi er de fremmeste fortalere for virkeliggrelsen af det indre marked , som vil styrke vor flles konkurrenceevne og dermed ge vksten og skabe nye arbejdspladser i Europa .
Netop derfor er det s vigtigt at fjerne hindringerne for handel over grnserne .
Fru Randzio-Plaths betnkning om et flles momssystem er et glimrende eksempel p noget sdant .
<P>
Det indre marked og den flles mnt er de institutioner , som EU har brug for at kunne fremme konkurrenceevnen .
De forskellige systemer , som i vrigt er vokset frem i vore lande , udgr en berigende mangfoldighed , som ikke fortjener at blive harmoniseret .
Vore flles institutioner er de ydre rammer , som angiver de langsigtede betingelser .
Indholdet m skabes af borgerne og de erhvervsdrivende .
En sund konkurrence mellem de forskellige nationale systemer og lsninger gr det lettere at finde frem til den bedste model .
Det bekymrer mig derfor , at nogle nsker at hindre konkurrence og forandringer ; det vil kun gre os fattigere .
En vidtrkkende politisk skatteharmonisering ville ikke bidrage til at lse vkstproblemet i Europa .
Den ville tvrtimod fastfryse det hje omkostningsniveau og den store arbejdslshed .
<P>
Jeg gr ind for et mangfoldighedens Europa , der samarbejder om flles lsninger , hvor der er behov for sdanne .
Jeg gr ogs ind for , at politiske ledere holder indgede aftaler og udviser fremsyn og ikke kun gr efter kunstgreb og populisme .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , debatten i dag om Den konomiske og Monetre Union , euro ' en , moms og koordinering af budgetpolitikkerne rrer ved noget vigtigt , nemlig medlemsstaternes valuta og offentlige finanser i lyset af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Alle disse betnkninger har i det store hele vor gruppes tilslutning , sknt vi ikke kan dele filosofien i afsnit 19 i betnkningen af Randzio-Plath , der forkaster princippet om enstemmighed i beslutninger p det fiskale omrde .
<P>
Med hensyn til moms er overgangen til det endelige momssystem , der skulle have fundet sted 1. januar 1997 , blevet udskudt p ubestemt tid .
Men man m indrmme , at det nuvrende system skaber mulighed for omfattende , alvorligt bedrageri .
Vi kender overgangssystemets mangler , og Den Europiske Union m stte sig tre ml .
Dels bedre kontrol med leverancer til udlandet , dels en bedre sammenligning af de oplysninger , som toldvsenet og generaldirektoratet for indirekte beskatning er i besiddelse af , og endelig en forbedring af informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne .
En ting er sikker , og det er , at overgangen til det endelige system , der skulle gre det muligt at plgge afgiften i produktets oprindelsesland , krver en forbedring af det nuvrende system .
<P>
Jeg vil gerne her fremstte en mere politisk og mere generel bemrkning .
Hvis jeg skal tro pressen i dag , har den nye franske minister for europiske anliggender anmodet om yderligere seks mneder til at stte sig ind i alle sagerne .
Har han ikke beskftiget sig med dem , mens han var medlem af denne forsamling , det vil sige indtil sidste fredag ?
Jeg kritiserer ikke gerne en kollega , men alligevel .
En parlamentariker , der har vret medlem i tre r , som aldrig har taget ordet p et plenarmde , som vi aldrig har set hverken i Udvalget om konomi eller i Underudvalget om Monetr Politik , og hvis mest bemrkelsesvrdige skriftlige sprgsml omhandlede en sammenligning mellem skarven phallacrocorax carbo sinensis og skarven phallacrocorax carbo carbo , kommer skinhelligt nu , hvor han er blevet minister , og beder om en frist p seks mneder , uden tvivl til at undersge en sag , som har var bedvende ligeglad med , da han var parlamentariker .
<P>
Vi er en del , der har arbejdet her i flere r , og som er parate til at give ham specialundervisning , hvis han har brug for hjlp inden topmdet i Amsterdam .
Hr . Pierre Moscovici , for det er jo ham , der er tale om , og hans medsammensvorne Dominique Strauss-Kahn tager den flles mnt som gidsel og ptager sig det enorme ansvar for , at det arbejde , som tlmodigt og omhyggeligt er udfrt af Kommissionen , Rdet , Parlamentet og Det Monetre Institut i Frankfurt , risikerer at sl fejl .
Jeg er sikker p , at historien vil vide at stille dem til regnskab .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , er det skarven eller emu ' en , vi forsger at f til at flyve ?
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Det forekommer mig , at vor kollega Giansilys ord i hjere grad var et personligt angreb end en politisk vurdering af de lfter , som de franske socialister fremsatte i lbet af valgkampagnen , og som gav dem sejren .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med et foruroligende problem , nemlig den manglende enighed , som igen er dukket op om sprgsmlet om skattepolitikken i hjertet af MU-debatten .
Dette problem skal vi have lst i en fart .
Hvis ikke det sker , kan det bde politisk og konomisk skabe stor uro i det forberedende arbejde til en vellykket MU-start .
<P>
Der er en enorm arbejdslshedskrise i Europa i dag , men vi m ikke narre os selv om , hvordan den skal lses .
Det krver en erkendelse af , at vi i en global konomi krver et mere fleksibelt arbejdsmarked i Europa .
Det krver en forstelse af , at vi i den nuvrende sammenhng og i MU ' en har brug for en ln- og indkomstpolitik , der tager hensyn til stigning i produktivitet og konkurrenceevne .
Det krver , at vi , hvor det er muligt , gr arbejdskraften mere mobil inden for Unionen gennem en rkke foranstaltninger ssom forbedrede muligheder for overfrsel af pension og andre praktiske foranstaltninger .
Det krver , at der lgges strre vgt p europisk forskning og udvikling .
Det krver konstant jagt p strre konkurrenceevne .
Det krver , at man undersger mulighederne for , at man ved udbetaling af de sociale udgifter gr fra passive til mere aktive modeller .
<P>
Alt dette og mere til er der behov for , men ikke illusionen om , at hurtige , kortsigtede budgetter er svaret .
Det har vi prvet .
Hvis vi prver igen , skaber vi en illusion , og den illusion frer til en svag , inflationshrget hjrentezone i Europa .
Det har vi heller ikke brug for .
S vi m have orden i denne forhandling nu , holde op med at narre os selv og erkende , at en solid MU krver et solidt skattegrundlag .
Alle , der ikke forstr det , kommer til at betale prisen i form af hjere renter og en inflationsusikker europisk zone .
<P>
Vedrrende momssprgsmlet er jeg grundlggende enig i det , ordfreren siger .
Den Liberale Gruppe nsker to ting fra Kommissionen : At den p kort- eller mellemlangt sigt sger at lse problemerne og manglerne ved det nuvrende system , og at den fortsat arbejder i dybden med at komme vk fra systemet til en ny ordning , hvor den tager udgangspunkt i oprindelse .
Vi kan ikke bede medlemsstaterne om at handle i mrke .
Vi skal vide , hvilke indkomstmssige flger det fr for staterne .
Vi skal have problemerne med den makrokonomiske fordelingsngle lst , og jo fr , jo bedre .
Med det forbehold sttter Den Liberale Gruppe Kommissionens tidsplan .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg synes , at denne debat burde have vret voldsommere allerede for lnge siden .
Nemlig drftelsen om den fremtidige Europiske Centralbanks alt for uafhngige rolle og om , at man i forbindelse med MU ' en bliver ndt til at have et tttere samarbejde om den konomiske politik , isr inden for beskatningsomrdet , eftersom konkurrencen p beskatningsomrdet i MU ' en mellem de enkelte medlemslande vil blive skrpet .
Dette fordrejer konkurrencen og vanskeliggr ogs medlemsstaternes bestrbelser p at sikre tilstrkkelige skatteindtgter .
<P>
Vi er forholdsvis tilfredse med disse betnkninger .
De indeholder ret mange betragtninger over , hvordan der br indfres demokratisk kontrol som modvgt til den kommende Europiske Centralbank .
I mit eget parti i Finland er der opstet tanke om , at der i Den Europiske Centralbank skulle vre et organ bestende af EuropaParlamentets medlemmer .
Eksempelvis har den finske centralbank naturligvis en sdan forsamling af bankbefuldmgtigede , der bestr af parlamentarikere .
Det er mske en lidt for sammenfaldende ide , eller i hvert fald sger man at n det samme , som franskmndene har holdt i live , nr de har talt om et stabilitetsrd .
Men det vil dog give en parlamentarisk dimension til problemet med demokratiske kontrol .
<P>
Det er ogs indlysende , at Europa-Parlamentet skal hres , nr centralbankens ledelse skal udpeges .
Hringen br vedrre den samlede ledelse , idet har man nogensinde set et s uafhngigt rdgivende organ , der p s afgrende vis kan begrnse de demokratisk valgte organers muligheder for at udve konomisk politik ?
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , kre kolleger , disse fire betnkninger giver os lejlighed til at give udtryk for vor sttte til alle dem , der nsker , at Europa ikke blot skal vre et marked og en mnt , men det er ogs en opfordring til dem om at forklare , hvad de forstr ved  en konomisk regering for Europa  , som efter vores mening br adskilles klart fra det monetre sprgsml .
<P>
Med hensyn til det monetre sprgsml vil vi endnu engang understrege , at det er absolut ndvendigt at anvende hele traktaten og ikke andet end traktaten .
Hele traktaten , dvs. den fremtidige monetre institutions uafhngighed og ogs forbud mod for store underskud .
Traktaten betyder , at vi beklager det skred , der blev konstateret i Dublin , mellem traktatens mlstning om forbud mod for store underskud og den nu klare henvisning til et ml , der siger systematisk balance eller endog overskud .
Der er efter vor mening her tale om en form for dogmatisk skred , som er baseret p den helt forkerte antagelse , at vkst og beskftigelse kun kan komme ud af monetr og budgetmssig stabilitet .
<P>
Hele dette rhundredes konomiske historie viser det modsatte .
Den flles mnt har ikke behov for denne konomiske berettigelse .
Hvis den er et ndvendigt ml for gennemfrelsen af Den Europiske Union , er den et politisk ml , og vi ved godt , at det er , fordi Unionen ikke kan skabes uden budgetmssig stabilitet , at den er ndvendig .
Der er tale om politiske ml .
<P>
Med hensyn til en konomisk regering skal denne netop beskftige sig med sprgsmlet om vkst og stabilitet , men p en mde , der er uafhngig af den monetre mlstning .
Man m ikke tage fejl af forhandlinger eller tidsplan .
For at n frem til denne afbalancerede konomiske opbygning af Europa er der for eksempel behov for en styrkelse af fllesskabsaktionerne gennem en styrkelse af budgetmidlerne og en styrkelse af de fiskale midler .
Dette forudstter for eksempel indfrelse af afstemninger med kvalificeret flertal i det mindste for en del af den fiskale sektor .
Det , der str p spil , er regeringskonferencen og ikke stabilitetspagten .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i sidste uge l den skaldte eurobd fortjet ved Westerkade i Rotterdam . Om bord var der en udstilling , der beskrev Europas monetre historie .
I denne uge er skibet pbegyndt en rundfart til forskellige byer i Nederlandene , Belgien Tyskland og Frankrig . Efter planen kommer den flydende euroudstilling her til Strasbourg i nste mned .
<P>
I sammenligning med indfrelsen af den gte euro er eurobdens sejlads op mod strmmen en let sag .
Waal og Rhinen hrer ikke til de stride floder , og om sommeren skal man nppe frygte strke storme .
<P>
Men konomisk og monetrt har der rejst sig en kraftig storm i Europa . Tilliden til MU & # x02BC ; en svinder dag for dag .
Den nye franske regering nsker , at Spanien og Italien ogs skal med i euroen .
Selv om disse medlemsstater formelt skulle opfylde kriterierne - hvad Italien ikke p nogen mde vil kunne - s ved enhver , at markedet alligevel ikke har nogen tillid til en bred MU . Det frer uigenkaldeligt til en slap euro .
Og det er ikke nskeligt , som ordfreren , hr . Ettl med rette bemrker .
<P>
Konsekvenserne af dette standpunkt er et argument for en udsttelse af MU & # x02BC ; en . Denne konklusion bliver forstrket af den kendsgerning , at arbejdslsheden i Tyskland fortsat holder sig p et hjt niveau .
Alligevel m og skal MU & # x02BC ; en gennemfres , det siger forbundskansler Kohl .
Det betyder , at en korrekt opfyldelse af traktatkriterierne ikke er mulig for 1998 .
<P>
Ogs Europa-Kommissionen siger , at en udsttelse er umulig .
En udtalelse , som er en flge af en uforsvarlig opfrsel . Frst promoveres MU & # x02BC ; en , og nr det viser sig , at den ikke kan gennemfres , siger man , at man ikke har andet valg end alligevel at g videre .
Nr der i begge tilflde truer en katastrofe , har myndighederne tydeligvis handlet utilbrligt .
<P>
Et punkt , jeg undrer mig over , er , at centralbankernes uafhngighed stttes i forslaget til beslutning , samtidig med at bankens regnskabspligt over for Parlamentet understreges , og der argumenteres for et nyt politisk organ , som konomisk skal vre centralbankens modstykke .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , det faktum , at Den Monetre Union , som tingene ser ud og skrider frem for jeblikket , skulle vre et konomisk samarbejde , der med hensyn til sin valuta ganske vist kan sammenlignes med en nationalstat , hvor strukturerne p mange andre omrder , der imidlertid absolut er relevante for Den Monetre Unions succes , er meget fragmenterede i de enkelte medlemsstater , alene dette faktum indeholder en masse problemer .
Det drejer sig om en rkke sprgsml , der burde lses til bunds , fr Den Monetre Union etableres .
Hvis der kun stiles mod halvhjertede lsninger i forbindelse med skatteharmoniseringen og i stabilitetssprgsmlet , vil Den Monetre Union blive meget usikker til bens .
Den flles valuta skal forbedre den mde , det indre marked fungerer p .
Men for samtidig at fremme vkst og beskftigelse , burde Unionen beskftige sig med de enkelte medlemsstaters budget- og skattepolitikker , da de naturligvis pvirker Unionens samlede konomiske situation i vsentlig grad .
<P>
Der rejser sig sprgsmlet om at koordinere de nationale budgetter eller endog forge unionsbudgettet signifikant .
Men som ordfreren , monsieur Fourans , selv udtrykker det , er det et meget vanskeligt sprgsml , bde konomisk og politisk , og jeg frygter , at i realiteten kan disse sprgsml ikke lses p mellemlang sigt , fordi Europa endnu ikke er moden til det .
Hvad angr skattesprgsmlet , gr ordfreren meget klart opmrksom p den illoyale skattekonkurrence , der kunne opst mellem medlemsstater eller regioner p forskellige omrder .
<P>
Ogs her drejer det sig politisk om yderst vanskelige sprgsml , da strukturerne , traditionerne og kulturerne afviger meget fra hinanden i de enkelte medlemsstater .
Hvad ordfreren ikke kan sige , er , hvordan de fordrejninger skal forhindres , man kan frygte , vil opst som flge af forskellige skatter .
Enstemmighedsprincippet i dette sprgsml er jo forelbig en hellig ko for mange medlemmer .
Det m med sikkerhed forventes , at forskellige skatter og sociale byrder som flge af den hrfine sammenlignelighed mellem lnninger og lnomkostninger senere hen vil medfre , at arbejdstagerne vil udvise en kraftigere mobilitet p den ene side , og at virksomheder vil udnytte disse placeringsfordele p den anden side .
<P>
Kommissr de Silguy har ment , at han var villig til at tale om alt , bare ikke om tidspunktet for , hvornr Den Monetre Union skal begynde .
Jeg mener , han netop er ndt til at beskftige sig med sprgsmlet om en ny realistisk tidsplan , der gr det muligt at skabe en gte konvergens , hvis han nsker , at Den Monetre Union bliver en velsignelse for Europa og ikke et varigt problem .
Hvis man nsker Den konomiske Union , sdan som jeg gr , kan man ogs nske den p et senere tidspunkt , og jeg tror , at de , der nsker den , ogs m g ind for , at borgerne inddrages i dette sprgsml i hjere grad .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , beskftigelse og dermed ogs konkurrenceevne og vkst fortjener vor srlige opmrksomhed . Det er allerede sagt mere end n gang her til formiddag .
Lad os gre os klart , at alle tre begreber pvirkes af den mde , man tilrettelgger sine indirekte skatter p , og at fru Randzio-Plaths betnkning sledes vedrrer en byrde , som vi ikke m omgs letfrdigt , blandt andet af flgende fire supplerende grunde .
<P>
Momsen er naturligvis af betydning for hver enkelt medlemsstats statsindtgter .
Den er dernst en forbrugerbeskatning , hvorfor alle berres af den .
Momsen er ogs af stor betydning for virksomhedernes administrative byrder , og endelig kan momsen medfre en forskydning i de indre handelsstrmme og i tiltrkningskraften af visse tjenester , som vi tilbyder forbrugere uden for Den Europiske Union .
<P>
Moms i henhold til oprindelsesprincippet er en id , som lige fra begyndelsen har vret en bestanddel af projektet om det indre marked , og som stadig sigter mod at lade den indre handel foreg med samme lethed som handelen inden for en medlemsstats grnser .
Med den nuvrende ordning er det udelukket . Det er da ogs uacceptabelt at omdbe overgangsordningen til en definitiv ordning .
Der er nogle , der hvder , at denne overgangsordning , som vi nu har slbt med os i al for lang tid , er godt rodfstet , og at virksomhederne foretrkker kontinuiteten i det bestende frem for usikkerheden ved det nye .
Det er imidlertid ikke den herskende mening i erhvervslivet .
Den , der i vrigt tnker lidt lngere frem , hr. formand , kan kun flge Kommissionens tankegang og foretrkke den medflgende korte smerte ved omstillingen frem for de vedvarende administrative byrder , som det nuvrende system af mere end n grund medfrer .
<P>
Lad os heller ikke glemme , at indfrelsen af euroen vil gre markedet mere gennemsigtigt , og at forskellene i satser , fortolkning og anvendelse af momsreglerne mere end nogensinde fr bliver konkurrenceforvridende elementer .
Gennemfrelsen af det indre marked krver ud over indfrelsen af euroen ogs , at der tages afgrende skridt til at ophve forskellene mellem momssystemerne .
Dette m fre til en ordning , som er baseret p oprindelsesprincippet , hvorved satserne kommer tt p hinanden ; en momspligtig behver sledes kun at lade sig registrere t sted , hvorved han kan ordne sine fradrag p t sted , foretage sine betalinger p t sted , og som suppleres med et clearing system med makrofinansielt grundlag .
Men en sdan lsning kan jensynlig ikke ns , slnge denne sag er underkastet enstemmighed .
Jeg hber da ogs , mske mod bedre vidende , at topmdet i Amsterdam alligevel vil bringe en lettelse .
<P>
Hr. formand , det haster . P grund af de allerede opstede forsinkelser risikerer de europiske virksomheder at blive konfronteret med flere omvltninger p n gang .
Hvis man indfrer euroen og de nye momsregler samtidig , ville det kunne blive for meget af det gode , og derfor m vi som myndighed vise , at det er alvor med en lettelse af de administrative byrder .
En klar lovgivning er sagen , og den venter vi p .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , denne vigtige forhandling finder sted p et tidspunkt , hvor det europiske politiske landskab har ndret sig vsentligt , og hvor situationen synes for uligevgtig til at garantere en harmonisk euro .
Det er srdeles beklageligt , isr p grund af de gode skridt , der er taget , sdan som hr . Lamfalussy har bekrftet .
Selv om rapporterne og betnkningerne har en teknisk karakter , ved vi naturligvis alle , at det her drejer sig om en politisk sag , meget mere politisk end mange andre af regeringskonferencens aspekter , for det er euroen , som kan skabe Europas enhed .
<P>
Det vedrrer ikke kun Europas enhed , men ogs Europas konkurrencestilling som sdan .
Fru Randzio-Plath argumenterede her til morgen i Financial Times for benhed i Den Europiske Centralbank , med deamerikanske fderale kommissioner som forbillede .
Jeg finder det mrkvrdigt , at en ordfrer henviser til et amerikansk system , samtidig med at dette Parlament i almindelighed er frustreret over den amerikanske mde at optrde p .
<P>
Borgerne er imidlertid blevet anti-europiske , og derfor har politikerne fra alle politiske partier uanset politisk observans kun n opgave . For her drejer det sig , og det er jeg enig med hr .
Garosci i , om en revolution . Politikerne har til opgave at forklare , forklare og atter forklare , at det at skabe t Europa krver store omstillinger af alle borgere , for dermed skaber vi et vitalt finansielt , konomisk og socialt Europa .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil p vegne af min gruppe knytte an til det , hr . Cox sagde fr om forhandlingen om Den konomiske og Monetre Union og om skatteunionen .
<P>
Jeg synes , det er lidt mrkeligt , at vi har samlet s forskelligartede betnkninger til en enkelt forhandling - fru Randzio-Plaths betnkning om indirekte beskatning passer ikke srlig godt ind i sdan en forhandling .
Det er ikke desto mindre et vigtigt emne , fordi diskussionen om en monetr union vil blive efterfulgt af en dybdegende drftelse om en skattemssig union , der ndvendigvis vil flge efter .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p problemet med vor relative mangel p forstelse af og manglende undersgelse af nogle af principperne bag den indirekte beskatning .
Der er behov for tydelige principper for den indirekte beskatning , og meget af det meget vrdifulde arbejde , som Kommissionen gr p dette omrde , tager benbart ikke hensyn til den bredere sammenhng med manglende enighed om momsgrundlaget ; her er der en fare for , at vi pludselig m erkende , at skattegrundlaget er smuldret bort .
I mit eget land ger regeringen sledes antallet af undtagelser fra momsbestemmelserne , s de kommer til at omfatte tjenester , der tidligere hrte unde den offentlige sektor .
Jeg ved , at der findes lignende problemer i Frankrig og Italien .
Kommissionen har rent faktisk indbragt nogle af disse sager for Domstolen for at f en lsning .
<P>
Jeg og min gruppe foreslr med vore ndringsforslag til Fourans- og Randzio-Plath-betnkningerne , at der oprettes et uafhngigt organ bestende af akademikere , erhvervsfolk , tjenestemnd fra Kommissionen og reprsentanter for de nationale regeringer , sledes at de i denne bredere , mere uformelle sammenhng kan drfte forskellige moms-systemer og n frem til enighed om et .
Jeg hber , at Parlamentet kan sttte disse ndringsforslag , s vi kan f en bredere drftelse af selve principperne bag den indirekte beskatning , fr vi gr over til detaljerne .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="de Rose">
Hr. formand , i forhold til det konomiske frihandelsomrde , der oprindelig blev indfrt , har reglen om , at mere vil have mere med hensyn til fllesskabslovgivning , endnu en gang vundet ; nsket om en overnational stat triumferer .
<P>
Siden midten af 1980 ' erne har det voksende nske om en generel harmonisering krvet indfrelse af et skaldt overgangssystem for moms , som alle vidste var uegnet .
Overgang , men til hvornr ?
Kommissionen skulle have vedtaget den endelige ordning inden d . 31. december 1994 .
Men vi er nu i juni 1997 , og det fiskale sprgsml str stadig p dagsordenen for at blive harmoniseret .
Forsinkelse ja , men ogs indrmmelse af magteslshed .
Denne fiasko er endnu mere svidende , fordi den berrer de vigtigste fllesskabsinstitutioner , som Rdet og den udvende Kommission jo er .
<P>
I dag symboliseres denne forsinkelse af to enkle konstateringer .
Den frste er , at denne uegnede overgangsordning skal erstattes , den anden er problemerne med indfrelse af den endelige ordning .
Med henblik herp fremsttes en rkke ider , og i frste rkke er erstatning af reglen om modtagerland med reglen om oprindelsesland .
Vi er enige i princippet bag denne regel , der vil forenkle virksomhedernes administration .
<P>
Siger man endvidere frre forpligtelser til at angive moms , siger man ogs mindre risiko for fejl .
En enkelt momsangivelse p et flles beskatningssted , mulighed for mindre bedrageri og dermed for omkostningsbesparelser .
Der , hvor vi ikke er enige , er , nr der sls til lyd for simpelthen at fjerne de nationale fritagelser og erstatte dem med en nulsats .
<P>
Det er en yderligere opgivelse af national selvbestemmelse , eftersom det vil vre fllesskabsinstitutionerne , der bestemmer .
Som det er tilfldet med hele den nationale beskatning , uanset om den er direkte eller indirekte , er momsen et prioriteret instrument i budgetpolitikken .
Beviset er , at denne afgift , der er enestende i sin udformning , siden den blev indfrt i Frankrig , er blevet kopieret i hele verden .
<P>
Ja til nsket om at ndre det nuvrende system , men ikke for enhver pris .
Nej til en yderligere afgivelse af national selvbestemmelse .
Vi nsker at bevare vores uafhngighed p de fiskale omrde , hvilket ikke ndvendigvis er uforeneligt med en ny momsordning i De Europiske Fllesskaber .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , som flere af mine forgngere i forhandlingen denne formiddag vil jeg gerne takke hr . Alexandre Lamfalussy for hans arbejde som leder af Det Europiske Monetre Institut og for hans forhold til vor institution , som ikke altid er en nem institution .
Vi vil gerne takke ham for de relationer , han har skabt med os , og vi hber , at vi kan etablere samme forhold til hans efterflger .
<P>
Han forlader os p et tidspunkt , hvor debatten helt klart er p sit hjeste .
Jo tttere vi kommer p den monetre union , desto mere fler vi endelig dens vigtigste resultat , nemlig det presserende behov for en konomisk union .
I den henseende er betnkningen fra vores kollega , Andr Fourans , som ndret af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik nyttig .
Ja , vi har behov for at styrke koordineringen af medlemsstaternes budgetpolitikker , tilnrme de fiskale politikker , uanset om der er tale om direkte eller indirekte beskatning , beskatning af kapital eller af virksomhedernes overskud , der ikke er uden betydning for virksomhedsflytningerne .
Endelig er der behov for at indfre et politisk organ , der kontrolleres demokratisk , og som er ansvarligt for koordineringen af de konomiske politikker .
<P>
Det er nsker , vi deler , nr vi da ikke har vret de vigtigste initiativtagere .
Men vi br g lngere endnu , vre mere ambitise .
Budgetafsnittet i betnkningen giver efter min mening anledning til flere bemrkninger .
Stabilitetspagten har , som det fremgr af resultaterne af samlingen i Rdet ( konomi og finans ) i gr , ikke nogen berettigelse , hvis ikke den tjener en get vkst .
<P>
P det fiskale omrde br vi g i retning af en minimumsharmonisering af selskabsskatten , af beskatningen af opsparing og den grnseoverskridende fiskalitet .
Men vi br ogs indfre kvalificeret flertal for visse former for direkte beskatning , ellers kan vi ikke bekmpe fiskal dumping eller afbalancere fiskaliteten mellem kapital og arbejde , og beskatte spekulationer i kapitalbevgelser .
<P>
For s vidt angr det politiske organ , der omtales i hr . Fourans betnkning , hvorfor s ikke simpelthen kalde den en  konomisk regering  og , som vi opfordres til i artikel 103 i Maastricht-traktaten , give den klar kompetence med hensyn til koordinering af budgetpolitikkerne , de fiskale politikker og de konomiske strukturpolitikker ?
<P>
Betnkningen fra vores kollega , hr . Fourans , gr i den rigtige retning , men den forekommer mig at vre forsigtig med hensyn til mlene .
De seneste ndringer i flertallet , som er sket blandt de femten medlemsstaters regeringer , br tilskynde os til uden tven at fremme alternativer p europisk plan til de lsninger og de mekanismer , der er blevet foreslet i de senere r .
<P>
Vi br alle arbejde for at indfre den flles mnt inden for den fastsatte frist .
Men de medlemsstater , der mtte nske det , skal kunne gennemfre omfattende politikker for offentlige investeringer , s genopsvinget i vksten ikke ofres til fordel for den monetre mlstning .
<P>
Endelig br vi , hr. formand , undg at indfre en mekanisme , der gr beskftigelsen til den vigtigste tilpasningsvariabel og dermed vende ryggen til vores politiske prioritet , nemlig jobskabelse .
For at n dette ml br vi gre alt for , at overgangen til den flles mnt sker p den fastsatte dato , men ledsaget af en konomisk union , der ogs er godt p vej , og i vkstens og beskftigelsens tjeneste .
Derfor br vi i frste omgang allerede i dag supplere stabilitetspagten , der i jeblikket ikke har andet med vkst at gre end navnet , og , takket vre en reel koordinering af de konomiske politikker gre det til en egentlig vkst- og beskftigelsespagt .
Det , der har betydning , er ikke vedtagelsen af stabilitetspagten i Amsterdam .
Det , der har betydning , er den flles mnt i beskftigelsens tjeneste fra 1. januar 1999 .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , hvad Fourans-betnkningen angr , vil det vre meget vigtigt at gre sig klart , hvor strkt man skal stile efter konomisk samarbejde i den tredje fase .
Ydermere vil man ikke komme uden om problemet med harmonisering af skattesystemerne inden for euro-zonen .
<P>
Der har i den seneste tid vret fremfrt synspunkter om det konomiske samarbejde . Jeg henleder opmrksomheden p KOFIN-mdet i gr aftes i Luxembourg om at give arbejdslshedsbekmpelsen en strre prioritet i Europa .
Set med socialistiske jne er store statsunderskud jensynlig synonyme med socialpolitik . Det at bringe god orden i statens finanser bliver p den mde sat i anden rkke .
Det beklager jeg p vegne af alle dem i Den Europiske Union , der str uden arbejde .
<P>
For ikke s lnge siden blev der p fransk anmodning nedsat et skaldt stabilitetsrd .
I betnkningen bliver der - ogs af en franskmand , Fourans - foreslet et konomisk organ med vidtgende befjelser .
Det er tydeligt , at man nsker at skabe en modvgt til Den Europiske Centralbank , specielt af hensyn til beskftigelsen . Det ser ud til , at man nsker et klassisk valg mellem inflation og beskftigelse .
Efter min faste overbevisning findes lsningen p dette vigtige arbejdslshedsproblem bestemt ikke i en tilsidesttelse af Den Europiske Centralbanks uafhngighed .
Den politik , som den kommende Europiske Centralbank str for , nemlig prisstabilitet og herigennem lav inflation , betyder en lav rente , hvorved investeringerne bliver stimuleret . Vkst og beskftigelse bliver p denne mde netop fremmet .
<P>
S til samordningen p skatteomrdet .
Man m undg drbende konkurrence mellem medlemsstaterne p dette felt .
P den anden side skal de medlemsstater , som har orden i deres statsfinanser og derfor ikke behver at tynge deres borgere med hje skatter , ikke straffes for deres indsats .
<P>
Ogs momssystemet vil komme under pres af euroen .
For erhvervslivet , og isr for de sm og mellemstore virksomheder , er det nuvrende momssystem den vsentligste ulempe p det interne marked . Ogs borgerne vil umiddelbart kunne se rsagen til de tilbagevrende forskelle .
Hr. kommissr Monti baserer sit endelige momssystem p oprindelsesprincippet . Teoretisk vil det selvsagt fjerne de fleste indvendinger mod det nuvrende system .
Men det er isr udformningen af for eksempel clearingsystemer , der skaber stor bekymring i de nettoeksporterende lande , og isr i de lande , der har en mainport inden for deres landegrnser .
Ogs for de sm og mellemstore virksomheder er der indvendinger .
S lnge momsmodregningerne sker p grundlag af nationale statistikker , og de statistiske data ikke er harmoniserede , findes denne risiko ogs hos de netto-eksporterende lande .
De sm og mellemstore virksomheder frygter , at det mangelfulde statistiske talmateriale skal suppleres fra deres side . Det ville med et slag svkke n af de vsentligste fordele ved det endelige system , nemlig frre administrative byrder for erhvervslivet .
I princippet flytter clearingsystemet de administrative byrder fra de mindre og mellemstore virksomheder til myndighederne , hvor de hrer hjemme .
For mig er det definitive system kun acceptabelt , hvis de administrative byrder bliver lagt der , hvor de hrer hjemme , nemlig hos myndighederne , og hvis der findes en lsning p de gigantiske risici , som clearingen indebrer .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , vi har brugt oceaner af tid p at drfte Den konomiske og Monetre Union .
Desvrre er den stadig den store ukendte faktor .
Vi ved ikke prcist , hvornr den indledes , vi ved ikke , hvornr den vil vre gennemfrt , og vi ved ikke , hvilke konsekvenser den vil have for de europiske befolkninger og for Europas sociale samhrighed .
<P>
Ingen af de rede kommissrer har fortalt os , om alle de ofre , der ydes , og som frer millioner af europiske borgere ud i arbejdslshed og desperation , i morgen vil have en positiv virkning p disse borgeres liv .
Jeg tror ikke , at MU vil pvirke hverken det internationale renteniveau eller energipriserne .
S hvorfor forsger man overhovedet ?
Sammen med det demokratiske underskud , der er i Den Europiske Union , frer alt dette , med matematisk njagtighed , til et to tredjedels-samfund .
<P>
Det er absolut ndvendigt , at De ndrer bde tidsplanen og kriterierne , ligesom det er ndvendigt med strre rlighed og gennemsigtighed , de herrer kommissrer .
Vi kan ikke blive ved med at holde de europiske borgere for nar .
Borgerne vil reagere .
Den sociale opstand bryder snart ls , og det er Dem , der kommer til at betale , fordi De glemmer , at der er rigtige mennesker bag alle tallene .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , de herrer kommissrer , mine damer og herrer , hr. formand for Det Europiske Monetre Institut , vi drfter her betnkninger , hvis flles element er forberedelserne til den flles valuta , som ogs De , hr. formand , har vret foregangsmand for .
De har arbejdet for sagen med stor kompetence , hndteret den med taktfuldhed og i det hele taget udvist s stor dygtighed , at vi alle beklager , at det i dag er sidste gang , vi ser Dem her i forsdet .
<P>
Hr . Donnelly gjorde opmrksom p Deres omtale af arbejdslsheden og af , hvor farlig den ville vre for denne proces .
Hvis jeg husker ret , gik Deres synspunkt som helhed ud p , at de hje arbejdslshedstal ville tvinge nogle regeringer til at slkke p budgetdisciplinen , og hvis man ser p udviklingen i Frankrig , kunne det se ud til , at Deres profeti begynder at g i opfyldelse , blot med den tilfjelse , at der er folkelig opbakning bag , og selv om vi har hrt nogle ironiske bemrkninger her i salen om folkets stemme - og jeg er af den opfattelse , at folkets stemme br respekteres i et parlament - tror jeg , ingen ville sige , at vi skal afstte den franske befolkning og udpege en anden i stedet .

<P>
Med al respekt for Deres synspunkter m jeg dog ppege det ensidige i Deres synspunkter , hvad angr budgetdisciplin .
Ganske vist kan arbejdslshed gennemtvinge en finansiel slkkelse , og overdreven finansiel strenghed kan skabe et uacceptabelt og undvendigt hjt arbejdslshedsniveau .
Men man kan have svrt ved at forst , p hvilken mde fastholdelsen af en politik , der bevarer arbejdslsheden og forsinker den konomiske udvikling , kan gavne vores globale konkurrencesituation , som man ogs har vret inde p her .
<P>
Er det rigtigt eller forkert , at teknologien udvikles , omkostningerne reduceres , produktiviteten stiger , og konkurrenceevnen derfor ogs ges , nr konomien blomstrer , men ikke nr den forfalder , og nr arbejdslsheden bliver permanent ?
Vi nsker p ingen mde at bekmpe arbejdslsheden med et overforbrug , men nr stabilitetspagten s at sige forbyder offentlige investeringer p et tidspunkt , hvor der ingen private investeringer er , m man i hvert fald kalde det tbeligt og hbe , at den franske regerings indgriben p dette punkt i det mindste vil ndre situationen i den retning , som Parlamentet ogs har krvet .
Det er i vrigt ogs et drligt tidspunkt , der er valgt til en alt for streng budgetdisciplin , for sprgsmlet er ikke , om vi kan krve et balanceret budget .
Vi kan og br krve et balanceret budget .
Sprgsmlet er mere dynamisk og drejer sig om , hvordan vi kommer videre , og om tidspunktet , nr vi ser p arbejdslsheden , er rigtigt valgt til at skabe en sdan indskrnkning , som netop vil ge arbejdslsheden .
Lad os frst lse arbejdslshedsproblemet og komme ud af den blindgyde , vi har ladet os lede ind i , lad os ikke grave graven dybere , for s kan og br vi se langt lettere p sprgsmlet om monetr stabilitet .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest tage ordet til de to betnkninger af Randzio-Plath og Fourans , alts om beskatningsomrderne .
<P>
For s vidt angr betnkningen af Randzio-Plath , som jeg i vidt omfang er enig i , har jeg p PPE-Gruppens vegne sammen med Hr .
Herman fremsat to ndringsforslag , der frst og fremmest fremhver , at vi klart er enige er oprindelseslandsprincippet .
Vi er nemlig overbevist om , at dette er den optimale mekanisme for det endelige momssystem , og dette p baggrund af en rkke betragtninger , nemlig de fordele det indebrer i henseende til strre enkelhed for ikke blot de virksomheder , men tillige de forbrugere , der kan have fordel af mere gennemskuelige meddelelser og oplysninger om samlivet mellem de forskellige lande og p de forskellige markeder , samt endelig for at det interne marked kan fungere bedre ogs med sttte i et mere gennemskueligt momssystem .
Et system af denne type vil srlig gre det muligt at forbedre bekmpelsen af svig - og vi ved alle , at der er tale om et problem af grundlggende betydning - og vi er overbevist om , at dette er det rigtige system at indfre , p trods af at der til tider hersker en vis forvirring , p betingelse af at det kommer til at bygge p den enklest mulige mekanisme , bde i henseende til den offentlige administration og flgelig mekanismerne for godtgrelse - andre kolleger har allerede taget ordet herom - og naturligvis srlig for s vidt angr de forpligtelser , der plgges virksomhederne .
<P>
Flgelig tilsigter vi med vore ndringsforslag - nr . 9 og 10 - som vi hber vil f bred tilslutning i forsamlingen , og ligeledes tilskynde Kommissionen til under ivrksttelsen af den nuvrende overgangsfase at trffe alle foranstaltninger , der kan berede jorden , for nu at udtrykke det sledes , for overgangen til det endelige system .
Det er givet , at vi str over for vanskeligheder af forskellig art , herunder det velkendte problem med enstemmighed .
I denne forbindelse er jeg meget glad for , at hr . Fourans i punkt 11 og 12 har medtaget og sttter tanken om en skattemssig adfrdskodeks .
Denne har vi drftet i den sidste mdeperiode i Bruxelles p grundlag af en betnkning - som jeg har haft den re at vre ordfrer for - og som vandt meget bred tilslutning og meget stor sttte i Parlamentet .
Jeg vil erindre herom , ikke blot for at tilkendegive , at jeg p dette punkt er enig i betnkningen af Fourans , men ogs fordi der er tale om en sprgsml , som forsamlingen har udtalt sig meget gunstigt om .
<P>
Jeg vil begrnse mig til disse betragtninger og endnu en gang give udtryk for min uforbeholdne psknnelse af det arbejde , der er udfrt af de to kolleger , og som jeg har haft den fornjelse kort at kommentere .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke formanden for EMI , hr . Lamfalussy , og ophavsmndene til de fire betnkninger ; grundet tidsmangel vil jeg imidlertid koncentrere mit indlg om hr .
Fourans ' betnkning .
<P>
Betnkningen om samordningen af budget- og skattepolitikkerne i Den Monetre Union tager udgangspunkt i en initiativbetnkning fra Europa-Parlamentet , hvori det hurtigt erkendtes , at det er vigtigt ikke alene at undersge flgerne af den tredje fase af MU , men navnlig hvilken rolle disse politikker vil komme til at spille for den monetre stabilitet , den konomiske vkst og arbejdsmarkedet .
Det var ligeledes vigtigt at foretage en grundig analyse af Maastricht-traktaten for at lokalisere de mekanismer , som gr det muligt at definere , ledsage og kontrollere de politikker , som skal fres af Rdet , Kommissionen og ogs af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter p dette felt .
<P>
Det vigtigste ml for den flles valuta er at sikre en optimal funktion af det indre marked og sledes muliggre varig konomisk udvikling , mere og bedre beskftigelse samt en forbedring af de europiske borgeres velstand .
Inden for rammerne af disse principper , hvilke foranstaltninger skal da trffes ?
<P>
Fra et budgetsynspunkt mener jeg , at de ledende ideer br vre flgende : de nationale budgetpolitikker skal fortsat forblive et vigtigt instrument , og budgetunderskuddet br ikke vurderes rligt , men ud fra hele den konomiske cyklus .
Flgelig br stabilitets- og vkstpagten , sfremt den gennemfres , ikke anvendes automatisk og uafhngigt af en politisk vurdering .
Budgetpolitikken p fllesskabsplan br alt i alt g i retning af at anvende de budgetmssige overfrsler p en sdan mde , at de bidrager til jobskabelse og forbedring af borgernes velfrd og sikkerhed og ikke til at forringe disse forhold .
P lngere sigt m der overfres flere nationale skatteindtgter til fllesskabsbudgettet end de 1 , 27 % af BNI , der er fastlagt for 1999 , sledes at det bliver muligt at bekmpe situationer med asymmetriske kriser .
<P>
Hvad angr skattepolitikkerne , m der trffes harmoniseringsforanstaltninger for at undg omkostningskrvende fordrejninger i forbindelse med den flles valuta , srlig i forbindelse med beskatning af opsparing , selskabsskatter og tilnrmelse af den indirekte beskatning .
<P>
De store linjer er ridset op i denne betnkning af hr . Fourans , som jeg takker for indsatsen i forbindelse med denne vanskelige opgave .
Det er nu op til de nationale og europiske institutioner at fastlgge midlerne og en tidsplan , der gr det muligt at indlse de forventninger , der nres til virkeliggrelsen af det indre marked og den flles valuta , og at opfylde mlene om vkst , velstand og konomisk og social samhrighed , som de europiske borgere nsker at se omsat i praksis .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
Hr. formand , for jeblikket ser det ud til , at MU ' ens tredje fase gennemfres i overensstemmelse med tidsplanen , selvom kun to lande , Finland og Luxembourg , iflge Kommissionens og IMF ' s vurderinger kommer til at opfylde konvergenskriterierne . Man bliver dermed ndt til at fortolke og slkke p disse kriterier .
Det er ogs ndvendigt , for at man inden for de nrmeste r kan forbedre beskftigelsessituationen i en rkke lande og stimulere deres konomiske vkst samt bekmpe de skaldte asymmetriske forstyrrelser .
<P>
Hr . Fourcans ' betnkning , der er til behandling , analyserer p udmrket vis , hvordan antallet af instrumenter begrnses under de nye forhold .
konomiudvalget derimod indtog en moderat holdning , da den godkendte mine tre ndringsforslag , hvori ogs beskftigelsen og imdegelsen af alvorlige konomiske forstyrrelser fremhves , samtidigt med at udvalget godkendte analysens tendenser .
Hvad vil denne politik indebre , nr den gennemfres ?
Den vil medfre get national handlefrihed i forbindelse med budgetpolitikken .
Dens betydning bliver jo understreget , nr muligheden for at fre valutakurspolitik forsvinder , og nr Den Europiske Centralbank afskaffer muligheden for p nationalt plan at handle ved hjlp af pengepolitikken .
Og hvordan skal denne politik gennemfres ?
Den vre grnse p tre procent for budgetunderskuddet skal ikke ses p kort sigt , men inden for det samlede konjukturforlb .
Underskuddet kan dermed bruges til at stimulere konomien , og overskuddet kan bruges som et instrument til at fre en kontraktiv konomisk politik .
Derfor br strafrenterne ogs faststtes p grundlag af det gennemsnitlige underskud i hele konjukturforlbet og ikke p grundlag af et momentvist underskud .
Sidstnvnte er ogs vigtigt , idet afvigelsen fra de vrige kriterier ikke medfrer konsekvenser i form af strafrenter .
Medlemsstaterne kan uden problemer have en gldsandel p endog 100 % af bruttonationalproduktet , og en inflation eller et renteniveau , der overskrider kriterierne , uden at landene plgges strafrenter .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kolleger , der er sket en sund ndring i den konomiske politik i Europa , mske efter manges mening en dramatisk drejning .
Socialdemokraternes valgsejre har endelig banet vejen for indfrelsen af en konomisk politik , der fremhver beskftigelsen .
Vi kan ikke basere indfrelsen af en flles valuta p massearbejdslsheden , og det har vlgerne nu ogs klart givet udtryk for .
Man kan ikke hovedlst styrte afsted hen imod et flles momssystem alene p grundlag af mekaniske argumenter uden at tage hensyn til den beskftigelsesskabende faktor .
Fru Randzio-Plath understreger heldigvis det sociale aspekt i sine overvejelser om prioriteringerne for beskatningen .
<P>
Men man er ndt til at g endnu lngere .
Vi m ikke tillade , at Kommissionen fr eneret til at fastlgge fordelingen og prioriteringen af strukturen for skattepolitikken .
Vi skal her i Europa-Parlamentet ptage os ansvaret og fastlgge de nye strukturer og prioritetsomrder , der skal bruges til at ge beskftigelsen .
<P>
Det nuvrende momsdirektiv fra 1970 ' erne skal fornys .
I alle medlemslandene mangler der skatteindtgter , efter at toldformaliteterne blev afskaffet og som flge af store virksomheders fordelagtige afskrivninger .
Store industrivirksomheder er i stand til at tilpasse sig et uigennemsigtigt momssystem , men de sm og mellemstore virksomheder prver stadig at f rede p den forskellige praksis i de enkelte lande .
De store virksomheder nsker ikke lngere et nyt momssystem , selvom det er af vital betydning for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Et flles momssystem vil vre forbundet med problemer , hvis det forudsttes , at offentlige tjenester ogs skal plgges moms .
Bliver skoler , brnehaver og sundhedspleje dermed et beskattet og privatiseret gode ?
Hvad med forsyningspligtsydelser og velgrende organisationer , der indsamler penge til f.eks. udviklingslande eller til marginaliserede grupper i samfundet ?
Vil vi alts beskatte humanitrt arbejde , selvom vi lukker vores jne for de store virksomheders skatteunddragelse ?
Det er ogs ret problematisk at n til et ensartet skatteniveau , idet det vil fordreje konkurrencen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg vil begrnse mig til en bemrkning til vor kollegas , fru Christa Randzio-Plaths , betnkning .
I punkt 14 beder hun med rette om srlig opmrksomhed for turismen . Som bekendt er turismen overmde vigtig for beskftigelsen .
I Den Europiske Union tjener nsten 10 mio. mennesker deres brd p turismen . I en rkke medlemsstater betyder momsen en vsentlig post p turistens udgifter .
Sledes betaler man i Danmark nsten 25 % moms af sine ferieudgifter .
Man m ikke undervurdere flgerne heraf . Margenerne i denne sektor er som oftest sm .
I Irland forhjede man i begyndelsen af firserne momssatsen for hoteller fra 10 % til 23 % . Mere end 10 % af de irske hoteller mtte lukke , inden der var get fire r fra indfrelsen af denne foranstaltning .
For Rdet , Kommissionen og Parlamentet har bekmpelsen af arbejdslsheden frste prioritet , og det med rette !
18 mio. mennesker uden arbejde er uacceptabelt .
Sagkyndige er af den mening , at sektoren  rejser og turisme  i de kommende 10 r byder p de bedste muligheder for at skabe nye arbejdspladser inden for turismen , isr for kvinder og unge .
Samtidig kommer de til den konklusion , at af de mange gange ti millioner arbejdspladser , der ventes p verdensplan , vil mindre end 5 % opst i landene i Den Europiske Union .
Det frer mig til to konkrete sprgsml til Kommissionen . For det frste : Hvad er Kommissionens mening om disse undersgelser , og er Kommissionen parat til at gre en indsats for , at den lave momssats kan anvendes p aktiviteter , der har forbindelse med turisme ?
- For det andet : Hvornr kan man forvente resultaterne af den undersgelse , der for seks r siden blev lovet om flgerne for beskftigelsen af en eventuel afskaffelse af duty- og taxfree -salg i den indre europiske trafik ?
Der fremkommer stadig flere undersgelser , der viser , at titusinder af mennesker trues p deres arbejde , blandt andet i frgetrafikken .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , jeg deler fuldstndig hr . Cornelissens bemrkninger om turisme .
De glder bde p momsomrdet og den flles valuta .
 Jobs R Us  kunne godt vre ledemotivet for denne forhandling .
I flere r har mange af os arbejdet for at f indfrt den flles valuta ud fra en tro p , at MU ' en hjlper Europa med at finde arbejdspladser til sine borgere .
<P>
Ingen har arbejdet mere ihrdigt for den flles valuta end hr . Lamfalussy .
For Europa har han vret den rette mand p det rette sted til den rette tid , og vi nsker ham alle held og lykke , nr han nu forlader posten som formand for Det Europiske Monetre Institut .
Jeg kan huske , da vi interviewede han til jobbet , og han erklrede , at MU ' en ikke kunne gennemfres med held , hvis den efterlod millioner af europere uden arbejde i sit klvand .
I sin rsberetning for EMI anklager formanden EU og dets reprsentanter for ikke at have evnet at skabe betingelserne for at skabe nye job .
Nu , hvor nogle stemmer anklager MU ' en for at vre den skyldige i disse jobtab , er det p tide at fortlle nogle sandheder fra udlandet om MU ' en .
<P>
For det frste br det ikke overraske os , at hjre-regeringerne i Europa vltes , fordi de ikke har lst arbejdslshedskrisen . Alain Jupps nrsynede , deflatoriske politik var i sig selv sindssyg , men det glder ogs den fejlagtige gennemfrelse af Maastricht-traktaten .
Jacques Delors har for nylig erindret os om , at en fuldstndig gennemfrelse af alle de politikker , der er omfattet af Traktaten , ville have skabt et borgernes Europa . konomiske kriterier ssom bekymring for investeringsniveauet , arbejde og produktivitet er blevet ignoreret , men de er lige s vigtige som de fem monetaristiske kriterier .
Disse kriterier og isr lakmusprven , nemlig den offentlige gld og budgetunderskuddet , har i sig selv vret genstand for bevidst fejlfortolkning . Hvornr fr visse kommentatorer ind i hovedet , at fortolkningsfleksibilitet - eller hvad man noget nedladende kan kalde elastik i begge ender - allerede meget klogt er indbygget i de eksisterende kriterier .
Det er usandt , at traktaten ikke er fleksibel . Vi kan ikke vre ansvarlige for folk som Theo Waigel , der pstr , at 3 % er 3 , 000 % og s bliver fanget i deres eget net , nr deres underskud s forventes at blive mere end 0 , 2 % hjere end forventet .
<P>
Stabilitetspagten skal ogs have sin fulde titel . Det er en pagt for vkst og stabilitet , der forudstter det rigtige politiske miks af skattemssige og monetre instrumenter for at bedre MU ' ens jobskabelsespotentiale .
En stringent gennemfrelse af Delors ' hvidbog ville have skabt den vkst og det drive , som kunne have frt til tilbageholdenhed med hensyn til at skabe gld .
Det er ikke nogen overraskelse , at den nye generation i MU ' en er enig i Delors ' vision .
Den nye franske regering nsker en vkst- og stabilitetspagt og en fderal bank , der opfylder politiske ml ssom fuld beskftigelse og strre velfrd for Europas borgere . Det glder ogs for Gordon Brown , den nye britiske finansminister , som er enig i , at  Jobs R Us  er et skrig for Europa .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
De herrer formnd , i det lange lb kan man ikke give mere ud , end man tjener .
Det glder for familien , der mister kbekraft , hvis den i det lange lb giver mere ud , end den tjener , det glder for virksomhederne , hvor arbejdspladser trues og gr tabt , hvis der i det lange lb gives mere ud , end der tjenes , og det glder naturligvis ogs for staten , hvis den i det lange lb giver mere ud , end den tjener .
Enhver kan sledes miste trovrdighed , og i historien har vi allerede haft kriser , der har vist , at s mister alle borgere deres formue , og s gr arbejdspladser tabt i massevis .
<P>
Derfor er stabilitetspagten af srlig betydning .
Vi m anstrenge os for , at vi har solide finanser , for de er jo i sidste instans det bedste fundament for det indre marked .
Taget er den flles valuta .
Finanserne er til syvende og sidst et helt afgrende kriterium for konkurrenceevnen ogs over for stater uden for Det Europiske Fllesskab .
<P>
Derfor er det ndvendigt at betragte de harmoniserede skatter ganske intensivt .
Parlamentet har allerede vedtaget et forslag til konsekvensanalysen .
Ved skatteharmoniseringen ogs p momsomrdet er det ganske vigtigt at se p , hvad koster det staten , hvad koster det borgerne , hvad koster det virksomhederne ?
<P>
Det andet omrde er lean management .
Jeg tror , det er ubetinget ndvendigt , at de pgldende inddrages i harmoniseringen .
99 , 8 % af virksomhederne i Den Europiske Union har under 250 ansatte .
Jeg tror , vi er ndt til at have opmrksomheden henledt p , at skattesystemet bliver s enkelt og let forsteligt som muligt for den enkelte .
<P>
Det tredje og sidste punkt er benchmarking .
Sdan som konvergenskriterierne allerede er et godt instrumentarium for benchmarking , p samme mde har vi ogs brug for dette system p skatteomrdet , og det i tydeligt forbedret form og ogs til rdighed for fremtidige beslutninger .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis takke ordfrerne for deres fortrffelige arbejde p dette vigtige omrde .
Jeg glder mig isr over at se , at der er ved at komme form p Det Europiske Monetre Institut , og jeg glder mig til at se instituttet som centralbank .
<P>
Noget , jeg gerne vil kommentere , er de indlysende problemer , vi har med den konomiske og politiske udvikling i Tyskland og Frankrig .
Begge disse landes befolkninger er bekymrede over de budgetmssige foranstaltninger , som deres regeringer trffer for at opfylde Maastricht-kriterierne for Den Europiske Monetre Union .
I Frankrig har dette vist sig ved et regeringsskift , hvor vgten nu vil komme til at ligge p job , velfrd og beskftigelse , ikke p budgetnedskringer , som vi har set tidligere .
<P>
I Tyskland er der ligeledes problemer med , om tysk konomi kan opfylde kravet om et underskud p hjst 3 % .
P grund af de ndrede holdninger hos bde den franske og tyske befolkning - og ogs i England siden valget - og den vgt , der vil blive lagt p arbejde , vkst og jobskabelse i stedet for budgetnedskringer , har holdningerne ndret sig i en sdan grad , at vi m have en revision af Maastricht-tidsplanen .
Det siger jeg med beklagelse , for jeg er ivrig tilhnger af en monetr union og ville gerne have fulgt tidsplanen , men den tyske og den franske regerings holdning er , at hvis der indfres en euro pr . 1. januar 1999 , bliver det en svag euro , som meget hurtigt vil komme under angreb fra valutamarkederne .
Jeg vil se vgten lagt p vkst og gte stabilitet , og hvis vi starter den 1. januar 1999 , fr vi ikke stabilitet , og jeg tror , at vksten bliver hmmet .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg vil gerne takke hr . Fourans for hans betnkning og isr henvise til hans betnkning som et godt grundlag for en strategi for hele sprgsmlet om harmonisering af skattesystemer , der naturligvis skal stemme overens med den konomiske konvergens fremover .
<P>
Vi br huske p , at det indre marked kun lige er gennemfrt .
Vi br erkende , at der allerede er skabt stor konvergens mellem de rigere og fattigere dele af Den Europiske Union .
Alligevel er der stadig stor forskel mellem medlemsstaternes konomiske formen og ogs mellem traditionerne for regeringernes mde at styre konomien p .
Vi br ikke drage forhastede konklusioner om behovet for harmonisering af beskatningen for at skabe lige konkurrencevilkr .
<P>
Vi br ogs huske , at uanset hvilke love og bestemmelser vi vedtager , skal de vre gldende i et udvidet Fllesskab , hvor den konomiske konvergens bliver meget mindre end hidtil .
Betnkningen er derfor et godt grundlag for overvejelser , men vi m ikke forhaste os , fr vi har set , hvordan det indre marked med fri bevgelighed for borgere og penge virker sammen med skattepolitikken og lige konkurrence .
<P>
I forbindelse med nogle lande har jeg hrt , at den skat , som den irske regering har lagt p fremstillingsindustrien , forvrider konkurrencen .
Men vil jeg gre opmrksom p , at nr man ser p den hje personlige beskatning , nr man ser p de sociale sikringssystemer , nr man ser p den hje beskatning af transport , s finder man ud af , at regeringen med visse politiske indrmmelser udligner dette , s konkurrencen rent faktisk ikke er blevet forvredet .
Det tager mange r , fr vi ved , hvad der sker .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , rede kolleger , ogs jeg nsker hr . Lamfalussy , Kommissionen og ordfrerne til lykke .
Vi m p baggrund af disse betnkninger sl fast , at vi p imponerende vis er p vej frem mod virkeliggrelsen af Den konomiske og Monetre Union .
Den sidste fase i forberedelserne til den bliver nu krydset af et antal vigtige politiske begivenheder . I et demokrati er det logisk og godt , at vi tager hensyn til disse vsentlige signaler fra befolkningen .
Hvis vi ikke gr det , bliver Europa endnu mindre trovrdigt for almindelige mennesker .
Hvad vi nu oplever i dag med stabilitetspagten , er fremfrt af mange andre lande end Frankrig . Det er ogs fremfrt af Parlamentet , det er fremfrt af den strste gruppe her i Parlamentet .
Og det er ikke sdan , fru Peijs , at de , der taler for at tilfje en frivillig vkstkomponent til stabilitetspagten , at de taler for en afsporing eller gentagelse af afsporingen af de offentlige finanser .
For os er det ikke inkonsekvent .
Vi nsker at overholde stabilitetspagten og de budgetmssige kriterier , men det vil vi ikke blot af navn . Betegnelsen vkst m ogs have et indhold .
Det frivillige aspekt kan komme ad forskellige veje .
Den monetre politik strictu sensu skal ved siden af inflationen ogs rette sig mod ivrksttelse .
Hvidbogen skal finde fuld anvendelse sammen med medlemsstaternes arbejdsmarkedspolitik og en anden skattepolitik i form af en alternativ skattepolitik med lavere sociale bidrag .
Vi siger alts  ja & # x02BC ; til timingen af euroen , vi siger  ja & # x02BC ; til konvergenskriterierne efter nd og bogstav .
Og det bliver ikke 3 % for et land som Frankrig med en gldsbalance p mindre end 60 % . Her m en deliberalisering vre mulig .
Vi siger  ja & # x02BC ; til en selvstndig europisk centralbank , men med tilhrende demokratisk kontrol i Parlamentet og en slags konomisk organ p rdsniveau .
<P>
Vi taler alts for en sti med to spor , hr. formand .
For det frste : En bekrftelse af vor tillid til den njagtige timing af indfrelsen af MU & # x02BC ; en . For det andet : Indfrelse af en procedure til supplering af stabilitetspagten .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , jeg vil undlade at lyknske hr . Lamfalussy og Kommissionen , for det er der vist nok , der har gjort her til formiddag .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om betnkningen om moms .
Meromstningsafgift er sandsynligvis den eneste gte europiske skat .
Det er ogs en skat , der berrer alle europiske borgere .
Men den er ikke problemfri .
Der er problemer med forskellige satser i de forskellige medlemsstater ; der er problemer med gennemfrelsen af skatten , og der er problemer med dens inddrivelse .
Alle disse problemer og forskelle afslrer mange huller i systemerne .
Det er udnyttelsen af disse huller , der er skyld i det massive bedrageri , som finder sted i Den Europiske Union i dag .
Det er derfor vigtigt , at det momssystem , vi vedtager , lser problemet med bedrageri .
Derfor nsker Den Socialistiske Gruppe et flles momssystem , der er enkelt , gennemsigtigt og frem for alt let at forvalte .
Et momssystem , der er baseret p beskatning i oprindelseslandet , ser ud til at vre den bedste metode til at reducere risikoen for bedrageri .
<P>
Mlet med det indre europiske marked er ogs noget , Parlamentet sger at gennemfre , men det skaber problemer med harmoniseringen af beskatningen .
Harmoniseringen af momssystemerne kan i hvert fald p overfladen affde utallige problemer .
Kulturelle forskelle har frt til forskellige satser for de samme produkter i forskellige medlemsstater .
Skal vi derfor harmonisere p alle planer ?
Det mener jeg ikke er ndvendigt .
Min kollega , fru Randzio-Plath , sagde , at man kun skal harmonisere , nr det er ndvendigt og effektivt .
<P>
Som jeg sagde i begyndelsen af dette indlg , berrer momsen alle borgerne i Europa .
Det system , vi vedtager , skal derfor vre enkelt , retfrdigt og effektivt .
Hvis det ikke er det , risikerer vi at miste borgernes tillid .
Uden deres sttte er vi ikke lngere en Union .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte anledningen til at komme med et indlg under denne meget interessante forhandling og omtale nogle sprgsml , navnlig t , lad mig g lige til sagen : Sprgsmlet vedrrende den usikkerhed , som i jeblikket hnger over Den Europiske Union , og som afspejler sig i den offentlige mening og p forsiden af dagens aviser .
<P>
For det frste usikkerheden omkring opfyldelsen af konvergenskriterierne , navnlig for s vidt angr de to centrale lande : Forbundsrepublikken Tyskland og Frankrig .
<P>
For det andet usikkerheden omkring en eventuel udsttelse af tidspunkt , hvor Den Monetre Union trder i kraft , grundet det foregende problem .
<P>
For det tredje usikkerheden omkring vedtagelsen , funktionen og den effektive gennemfrelse af stabilitetspagten .
<P>
Og endelig for det fjerde usikkerheden omkring foreneligheden mellem Den Monetre Unions idgrundlag og strategien til fremme af vksten og beskftigelsen .
En usikkerhed eller et argument , som styres ud fra bestemte synspunkter .
<P>
I lyset af disse usikkerhedsmomenter mener jeg , hr. kommissr , hr. formand for Det Europiske Monetre Institut , at der hurtigt skal sendes en klar politisk besked til samfundet , til den europiske befolkning .
<P>
Denne besked br for det frste bekrfte , at Den Monetre Union vil blive gennemfrt i overensstemmelse med den fastsatte tidsplan .
Hvis det for at sikre dette ml er ndvendigt at vurdere graden af opfyldelsen af Maastrichtkriterierne med respekt for den fleksibilitet , traktaten faststter , s skal man gre det . Sdan skal beskeden lyde fra nu af .
<P>
For det andet skal det bekrftes , at Den Monetre Union vil vre indebre en koordinering af medlemsstaternes konomiske politik med det hovedforml at skabe vkst og beskftigelse .
Denne strategi til fordel for beskftigelsen harmonerer ikke blot med Den Monetre Unions idgrundlag , det er ogs netop inden for rammerne af den flles mntfod , at vi kan opn den grad af uafhngighed , som er ndvendig for at udvikle en europisk politik , der skaber vkst og beskftigelse .
De aktive vkstpolitikker , som i dag stder p alvorlige begrnsninger i de enkelte medlemsstater , kan til gengld gennemfres inden for Unionen med en flles monetr politik .
For at ivrkstte et europisk vkstinitiativ er det ndvendigt at udnytte den stabile flles mntfod , der betyder lave rentesatser og frre begrnsninger i forhold til udlandet end dem , de enkelte valutaer , der skal vre med i euroen , stder p i dag .
<P>
Til sidst vil jeg omtale sprgsmlet om fleksibilitet p arbejdsmarkedet og i vores konomier , en fleksibilitet , som ofte - ogs her i formiddag - anses for at vre den eneste betingelse for vkst .
Vores konomier har - det m vi sige - med kravene om det indre marked og konsolideringen af de offentlige finanser i dette rti net en betydelig grad af fleksibilitet .
Vi er stadig langt fra den fleksibilitet , der gr sig gldende i Singapore eller Thailand eller i USA , men vi har en meget hj grad af stabilitet efter europisk standard og efter den standard , som befolkningerne kan acceptere .
De befolkninger , som lider de ofre , fleksibiliteten medfrer , skal meget hurtigt have en positiv besked om hb , vkst og tillid til , at Den Monetre Union ogs kan bne mulighed for en strre vkst i konomien og beskftigelsen .
<SPEAKER ID=76 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer tillad mig frst at tilslutte mig rosen til Alexandre Lamfalussy og p Kommissionens vegne sige til ham , at vi har sat stor pris p det arbejde , vi har udfrt sammen .
Hvis nogen en dag vil skrive historien om euroens fdsel , kan de anfre vores samarbejde som et mnstereksempel p interinstitutionelt samarbejde , og endvidere forekommer det mig , at samarbejdet med Parlamentet i denne forbindelse har vret eksemplarisk .
<P>
Kre hr. formand , jeg har kun en beklagelse , og det er , at De ikke mere vil vre blandt os , nr vi i slutningen af april 1998 udarbejder listen over de lande , der tiltrder den flles mnt .
Under alle omstndigheder vil De vre der i vore hjerter , det kan De vre forvisset om .
<P>
Jeg vil gerne straks berolige en rkke talere som f.eks. de herrer Lukas , Kaklamanis , Hendrick , Prez Royo og fru Bers : den flles mnt ser dagens lys inden for den frist og p de betingelser , der er fastsat i traktaten .
Amsterdam skal vre en succes , og Amsterdam bliver en succes , fordi ingen kan eller vil ptage sig ansvaret for at standse udviklingen frem mod euro ' en , eller for at standse fremskridtene p regeringskonferencen .
<P>
I dag gr betnkningen af Fourans det muligt for mig at hilse et bidrag til det , jeg kalder Den konomiske og Monetre Unions fremdrift , velkommen .
Selvflgelig er Kommissionen enig i princippet og mlstningerne i betnkningen .
Kun en effektiv koordinering af de konomiske politikker vil gre det muligt for os at drage alle fordelene af indfrelsen af euro ' en .
Den er ivrigt en af Den konomiske og Monetre Unions mlstninger .
<P>
For at kommentere udkastet til beslutning i forhold til den forhandling , jeg har overvret her i formiddag , skal jeg her svare p to sprgsml .
For det frste , hvilke instrumenter rder vi over til gennemfrelsen af denne koordinering af de konomiske politikker , og for det andet , hvordan gennemfrer vi dem ?
<P>
For det frste , instrumenterne .
Budgetpolitikken er og vil fortsat vre , som det er blevet understreget , national kompetence , men traktaten faststter prcise mlstninger for de offentlige finanser .
Jeg vil gerne minde om , at traktaten dog indeholder rammer , som gr det muligt at udvikle en policy-mix , der er fremmende for vkst og beskftigelse , i et klima af stabilitet .
Nej , stabilitet er ikke beskftigelsens fjende , det er endog en ndvendig forudstning for skabelse heraf , og man br ikke skjule sandheden for offentligheden . Jeg er enig med hr .
Rbig i , at kun sunde offentlige finanser gr det muligt for os at skabe arbejdspladser .
<P>
Jeg henviser til artikel 105 , stk .
1 , i traktaten , hvor det hedder , at hovedmlet med den monetre politik er at fastholde prisstabilitet , men samtidig prciseres det , at den monetre politik uden at berre mlstningen om prisstabilitet skal bidrage til gennemfrelsen af Fllesskabets ml som fastsat i stk . 2 , det vil sige vkst og beskftigelse .
<P>
Koordineringen af de konomiske politikker gr det helt njagtigt muligt at undg konflikter mellem monetr politik , budgetpolitik og lnudvikling .
P det punkt vil jeg gerne understrege betydningen af lnmassen , der udgr 50 % af BNP i Europa , bidragene til de sociale sikringsordninger medtaget .
Udviklingen heraf er derfor afgrende for ligevgten i policy-mix .
Desuden er De ligesom jeg bekendt med artikel 104 i traktaten , der faktisk omfatter en rkke procedurer vedrrende finansieringen af de offentlige underskud , nrmere bestemt for at undg finansiering af uforholdsmssigt store underskud .
De kender disse procedurer , som jeg derfor ikke skal gre nrmere rede for .
<P>
Men som ordfreren nvner , forekommer en kraftig forgelse af fllesskabsbudgettet , som nogle medlemmer har nsket , mig meget lidt sandsynlig i de kommende r .
Vi mangler dog ikke af den grund helt budgetinstrumenter .
Selv om der ikke findes et egentligt budgetinstrument p fllesskabsplan , er der grund til at gennemfre en egentlig koordineret aktion medlemsstaterne imellem , og traktaten giver os midlerne .
Jeg kan henvise til artikel 2 , 3A , 102A , 103 .
Det hele hnger sammen , det hele er prcist og takket vre dette , fru Bers , er der blevet indfrt tre instrumenter til fordel for koordineringen af den konomiske politik : de store politiske linjer , proceduren omkring uforholdsmssigt store underskud og stabilitets- og vkstpagten .
Jeg skal ikke beskrive disse instrumenter nrmere , De kender dem .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at dokumentet om de juridiske rammer , det nye europiske monetre system og stabilitets- og vkstpagten blev afsluttet p Rdets ( konomi og finans ) samling i gr .
Stabilitets- og vkstpagten tilfjer intet til traktaten , fru Bers .
Der er ikke tale om , hverken mere eller mindre end traktaten , hr . Wolf .
Stabilitets- og vkstpagten har simpelthen til forml at vise , at offentlige underskud aldrig har skabt beskftigelse , hr . Castagnde .
<P>
Jeg kan sledes konstatere , at en stor del af Europa-Parlamentets ndringsforslag i beslutningen af 30. maj blev vedtaget af Rdet ( konomi og finans ) .
Jeg vil ogs gerne prcisere , at Rdet ( konomi og finans ) p samme mde vedtog de store retningslinjer for den konomiske politik i 1997 .
Der er blevet talt meget om debatten om stabilitets- og vkstpagten , men man har ikke talt om debatten om de store retningslinjer for den konomiske politik , der netop er en koordinering af de konomiske politikker .
Dokumentet er blevet sendt til stats- og regeringscheferne .
Jeg vil gerne minde om , at Kommissionen i dette dokument , som Europa-Parlamentet i vrigt har nsket det , har indfjet srlige afsnit om beskftigelse og offentlige investeringer .
<P>
Jeg skal nu ganske kort gre rede for , hvordan denne koordinering af de konomiske politikker kan gennemfres , eftersom vi er i besiddelse af instrumenterne .
Jeg tror , at der frst og fremmest er brug for politisk vilje .
Alt for lnge har denne koordinering af de konomiske politikker vret tabu i Europa .
Situationen har heldigvis udviklet sig p finansministrenes mde , og jeg tror , at der p Rdets ( konomi og finans ) samling i gr blev gjort betydelige fremskridt , jeg vil endog vove at sige , at en stor etape i denne retning er gennemfrt .
Fristen i 1999 er nr , og det tilskynder sandsynligvis , mske utvivlsomt , regeringerne til at starte med denne koordinering .
Anvendelsen af artikel 103 bliver mere omfattende , og den har efter min mening givet anledning til en egentlig kappestrid , som har frt til en sanering af medlemsstaternes finansforvaltning .
<P>
Europa har i dag konstateret bemrkelsesvrdige fremskridt p vejen mod konomisk samhrighed , og det er de lande , der har reduceret deres underskud mest , som har skabt flest arbejdspladser og oplevet den strste vkst .
De positive virkninger af denne koordinering af de konomiske politikker begynder sledes at vise sig .
Samarbejdet skrider umiskendeligt fremad , og indfrelsen af euro ' en , der i dag er nyttig , men i morgen vil vre ndvendig , vil styrke det .
<P>
Uden at afvente forhandlingen i dag foretog Rdet ( konomi og finans ) et gennembrud med hensyn til beskftigelsen og koordineringen af de konomiske politikker , da de femten finansministre accepterede at indfre en mere aktiv overvgning af beskftigelsen og en strre koordinering af de konomiske politikker , navnlig strukturpolitikkerne , p basis af artikel 2 , 102A og 103 i traktaten .
<P>
Med henblik herp vil Det Europiske Rd i Amsterdam kunne vedtage en resolution , hvori defineres de store linjer i denne nye koordinering af de konomiske politikker .
Fru Bers , Kommissionen glder sig over denne udvikling , der ligger i forlngelse af dens mangerige indsats for at f beskftigelsen verst blandt Unionens prioriteter , og fru Randzio-Plath vil vre enig med mig heri .
Se p , hvad vi har foreslet omkring beskftigelsen i den nye traktat .
Jeg henviser ligeledes til den tillidspagt for beskftigelsen , som Kommissionens formand , Jacques Santer , har fremlagt .
Ogs her glder Kommissionen sig over at se , hvordan dens indsats for en bedre koordinering af de konomiske politikker gennem en maksimal udnyttelse af potentialet i artikel 102A og 103 nu brer frugt .
<P>
S vidt den politiske vilje , men den politiske vilje er ikke alt .
Der er ogs behov for rammer .
Deres ordfrer foreslr et politisk organ .
Jeg mener , at det naturlige politiske organ til gennemfrelse af denne koordinering ubestrideligt er Rdet ( konomi og finans ) .
Der er ikke efter vores mening grundlag for at oprette et nye institutionelt organ , selv om jeg skal indrmme , at problemet kan opst i overgangsperioden , hvor ikke alle Den Europiske Unions medlemsstater er euro-lande .
Derfor er Kommissionen parat til at sttte tanken om oprettelse af et stabilitets- og vkstrd , for s vidt der er tale om et uformelt organ , der respekterer den institutionelle ligevgt og ikke griber ind i gennemfrelsen af den monetre politik , der henhrer under den europiske centralbanks kompetence , og som naturligvis er baseret p Kommissionens arbejde .
<P>
Hvad skal denne koordinering af de konomiske politikker omfatte ?
Jeg vil svare p alle sprgsml af almen interesse .
Der er ingen grund til at begrnse dens anvendelsesomrde .
Jeg tnker navnlig p uddybningen af strukturpolitikkerne , de politikker , der har til forml at forbedre arbejdsmarkedets funktion , og det er p denne mde , at jeg fortolker de beslutninger , der blev truffet i gr .
<P>
Min kollega Mario Monti vil svare p Deres sprgsml p det fiskale omrde .
Jeg kan sige , at jeg deler Deres bekymringer over social og fiskal dumping .
Der er derfor blevet truffet initiativer inden for rammerne af de store retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Lad mig afslutningsvis understrege , at det er den politiske vilje , der gr den konomiske koordinering effektiv .
De ndvendige juridiske rammer eksisterer , de er blevet vedtaget .
De skal nu tages i anvendelse .
Det er op til de forskellige institutioner at gre dette .
Den politiske vilje til at g videre ad denne vej , som finansministrene viste i gr , er et godt varsel .
Det er den udfordring , som Den konomiske og Monetre Union i dag tilskynder os til at tage op .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=77 NAME="Monti">
Hr. formand , et af parlamentsmedlemmerne har fundet det noget forceret , at der under denne forhandling har vret behandlet bde skatte- og afgiftssprgsml og Den Monetre Union .
Jeg m derimod sige , at jeg har fundet denne behandling under t meget interessant .
Den flles mnt er kronen p vrket i Den konomiske og Monetre Union , nemlig den konomiske union , der som sit vsentlige grundlag har et velfungerende enhedsmarked , og et sdant marked krver en passende samordning af skatte- og afgiftsforhold .
Jeg vil nu kort opholde mig ved aspekterne vedrrende skatter og afgifter , som er blevet yderst forstandigt uddybet i betnkningerne af Fourans og Randzio-Plath , som jeg begge siger tak for det betydelige arbejde , de har udfrt .
<P>
Jeg vil begynde med en politisk betragtning .
Vi er en fase , hvori medlemsstaterne holder strkt fast ved begrebet fiskal suvernitet , og hvori de i vid udstrkning faktisk taber deres fiskale suvernitet til fordel for markederne som flge af mobiliteten .
Et af de sidste numre af Economist havde p forsiden  The disappearing taxpayer  , nemlig det mobilitetsfnomen , der undergraver beskatningsgrundlaget .
Som understreget af de rede parlamentsmedlemmer Giansily og De Rose er subsidiariteten grundlggende , og det samme glder den nationale suvernitet .
Kommissionen finder dog en overgang fra enstemmighed til kvalificeret stemmeflerhed nskelig , i hvert fald p visse fiskale omrder .
Ogs selvom dette ikke skulle blive tilfldet , m vi ligeledes bestrbe os for en get samordning p det fiskale omrde .
Det er et meget vigtigt politisk forhold , der str p spil . Uden en koordinering af skatte- og afgiftsforholdene i forhold til subsidiariteten kan der ikke p europisk niveau blive tale om en social markedskonomi eller en velfungerende markedskonomi .
Der kan ikke skabes en social markedskonomi , fordi skattekonkurrencen mellem medlemsstaterne i stadig videre omfang hindrer dem i gennem beskatningssystemet at foretage en vis indkomstfordeling .
Og den mde , hvorp skattekonkurrencen , der er s fordelagtig for kapitalen og s ufordelagtig for arbejdet , foregr , medvirker - som fremhvet af hr . Wolf - til at skabe arbejdslshed .
Ej heller kan der vre tale om velfungerende markedskonomi i Europa uden en samordning af beskatningsforholdene p grund af de hindringer , som mder bde virksomhederne og arbejdstagerne p et enhedsmarked uden et minimum af beskatningsmssig harmonisering .
<P>
Som flge heraf har Kommissionen i ca. et r fulgt en ny fremgangsmde , der tilsigter at ge medlemsstaternes bevidsthed om ndvendigheden af fremskridt med henblik p at skabe grundlag for konsensus og udarbejde konkrete forslag .
<P>
Kommissionen har fremlagt det momsarbejdsprogram , som fru Randzio-Plath har beskftiget sig med , forslaget til direktiv om beskatning af energiprodukter , og en afgiftspakke , med hvilken der i jeblikket arbejdes i Det Skattepolitiske Udvalg .
Jeg er enig med hr . Fourans , nr han understreger , at skattekonkurrencen ikke i sig selv er et negativt fnomen , men bliver det , nr den har de asymmetriske og ulovlige trk , den har i mange tilflde .
<P>
Som led i en lbende kontakt med Europa-Parlamentet , srlig i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og med gruppen af faste reprsentanter for finansministrene er Kommissionen ved at udarbejde en skattepakke , der p mange punkter flger de retningslinjer , der er foreslet af hr . Fourans , og som bestr af en kodeks for skattemssig adfrd , navnlig p selskabsbeskatningsomrdet , foranstaltninger til fjernelse af fordrejninger af kapitalbeskatningen , foranstaltninger til fjernelse af kildebeskatning af renter og royalties der betales mellem koncernselskaber , og til fjernelse af nogle af de vsentligste fordrejninger inden for den indirekte beskatning .
<P>
Jeg gr derfor over til momsen .
Det nye momssystem , fru Randzio-Plath beskftiger sig med i sin betnkning , er efter Kommissionens opfattelse et sprgsml af strste betydning .
Som De ved , er der efter resultatet af afstemningen den 22. april i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik nu fremlagt nye ndringsforslag , der , dersom de vedtages af Dem , vil medfre ndringer , som Kommissionen finder rigtige .
Jeg har sat stor pris p den konstruktive holdning i alle de politiske grupper , nr de har besluttet p ny at overveje visse ekstreme standpunkter . Jeg siger tak til hr .
Donnelly , fru Thyssen og hr . Secchi samt alle , der i vrigt har tilkendegivet sttte til Kommissionens forslag .
<P>
Kommissionen har forelagt et njagtigt arbejdsprogram med en politisk tidsplan , der falder i tre etaper .
Den frste omhandler forbedringen af det nuvrende momssystem , hr . Cox , og gr sledes i den retning , De har nvnt , det andet omhandler en modernisering af momssystemet for s vidt angr telekommunikationssystemerne , og det tredje vil muliggre en virkelig forenkling af momssystemet ved overgang til en ordning med beskatning i oprindelseslandet .
<P>
Som erkendt af fru Randzio-Plath arbejdes der p forberedelsen af dette endelige system , sledes at dette bliver enkelt og frst og fremmest - og jeg henvender mig her til fru Peijs og andre parlamentsmedlemmer - vil komme til at svare til de sm og mellemstore virksomheders krav samt bidrage til vsentligt at nedbringe det i jeblikket alvorlige problem med svig . Jeg vil desuden forsikre hr .
Cox , fru Ewing , hr . Cornelissen m.fl. om , at der ikke vil blive tale om et spring ud i det bl , idet systemet vil blive forberedt i alle enkeltheder , og at ogs sprgsmlet om de nedsatte satsers sociale virkning vil blive behandlet .
<P>
Jeg er flgelig overbevist om , at der ikke vil blive tale om nogen form for divergerende opfattelse mellem os p et vsentligt punkt . Frend man gr over til beskatning i oprindelseslandet , m man modernisere , mere ensartet anvende og om muligt forenkle det nuvrende system .
Jeg vil dog gerne gre det helt klart , at det forslag , vi i jeblikket behandler , ikke begrnser sig til overgangsbestemmelserne , men vedrrer hele det sjette momsdirektiv , hvori disse bestemmelser netop skal indsttes .
<P>
Jeg vil afslutningsvis , hr. formand , bemrke , at ogs Det Europiske Monetre Institut i sin beretning om konvergensen for nogle mneder siden og i sin rsberetning understreger ndvendigheden af , at der sker fremskridt p det beskatningsmssige omrde , srlig hvad angr beskatningen af kapitalindkomster .
<P>
Jeg vil til slut takke de to ordfrere og alle de parlamentsmedlemmer , der har haft ordet .
Vi vil fortsat arbejde med de vanskelige beskatningsmssige forhold i nr kontakt med Europa-Parlamentet .
Endelig vil jeg tilslutte mig den psknnelse som min kollega , hr. de Silguy , p Kommissionens vegne har givet udtryk for over for formand Lamfalussy .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg vil ikke sinke mdet , derfor mit konkrete sprgsml til kommissren , om han vil besvare de to konkrete sprgsml , jeg har stillet , skriftligt .
<SPEAKER ID=79 NAME="Monti">
Ja , det vil jeg godt .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , fr jeg giver ordet til hr .
Lamfalussy som afslutning p denne forhandling , vil jeg gerne - idet jeg hermed mener at tolke de fleste medlemmers opfattelse , og ogs fordi det er sidste gang , hr . Lamfalussy er til stede her i salen i sin egenskab af formand for EMI - udtrykke vores mest dybtflte tak og psknnelse for den mde , han har varetaget forbindelserne til Europa-Parlamentet og ladet os nyde gavn af sin viden ...
<P>
af sin personlige retlinethed og kapacitet . Hr .
Lamfalussy , p Europa-Parlamentets vegne takker jeg Dem mange gange og nsker Dem held og lykke fremover .
<SPEAKER ID=81 NAME="Lamfalussy">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kan ikke svare p alle de sprgsml , jeg har fet stillet , men jeg skal forsge at svare p et helt grundlggende sprgsml , der skinner igennem hele forhandlingen .
Hvordan kan den monetre politik opfylde borgernes forventninger ?
Hvordan kan den komme med svar p disse forventninger ? Hvilke resultater kan den ikke give og br derfor ikke love ?
<P>
Det frste ml , som den monetre politik kan opfylde , er kontrol med inflationen .
Dette er et direkte prisvrdigt ml , idet vi ikke m glemme , at inflationen altid har vret rsag til de fleste uretfrdigheder og skvheder .
Vi er begyndt at glemme det , fordi vi heldigvis er kommet ud af en inflationsperiode .
Man m imidlertid ikke glemme , at det er i en inflationsperiode , at de strke , de rige kan beskytte sig mod inflationens skader .
De , der er svage og ikke er i besiddelse af de ndvendige midler , kan ikke beskytte sig p samme mde .
Det er , nr alt kommer til alt , et socialt ml , der fortjener at blive lagt p bordet .
<P>
Nr inflationen er under kontrol , kan den monetre politik bidrage til den konomiske vkst .
Den kan bidrage hertil ved at tvinge den korte rente ned .
Den har midlerne og mulighederne til at gre dette og har i vrigt allerede gjort det .
Jeg skal blot nvne nogle tal ; i de lande , hvor inflationen nu har vret under kontrol i flere r , er den korte rente p omkring 3 % ; i de lande , hvor kontrollen med inflationen er af nyere dato , er den korte rente lidt hjere , men den udviser en faldende tendens .
Dette har uden nogen tvivl en indvirkning p vksten med en forsinkelse p seks mneder , et r , to r .
<P>
Til gengld kan den monetre politik ikke bringe den lange rente under kontrol .
Dette m klart understreges .
Jeg har en ganske srlig bekymring i denne henseende ; selv om jeg har konstateret , at de lange rentesatser , selv i lande , hvor de korte rentesatser allerede er meget lave , er relativt lave historisk set , dvs. p omkring 5 , 75 % -6 % , s er de reelle lange rentesatser endnu hje og ligger p omkring 4 % .
Det frembyder et virkeligt problem .
Jeg tror ikke , at dette niveau kan pvirkes af den monetre politik .
rsagerne til denne situation ligger efter min mening et andet sted .
Nogle kan frygte , at euro ' en ikke vil blive forvaltet korrekt , men det er ikke den grundlggende forklaring .
Den grundlggende forklaring ligger , tror jeg , i to tal : mellem 1991 og 1996 er de offentlige administrationers gld i forhold til BNP steget fra 56 % til 73 , 5 % .
Der er ingen tvivl om , at denne meget store stigning ikke bringer de lange rentesatser ned og derfor lgger en bremse p vksten .
<P>
Derfor kan den monetre politik pvirke vksten , men ikke uden hjlp fra budgetpolitikkerne .
<P>
Hvad kan den gre p arbejdslshedsomrdet ?
For s vidt som arbejdslsheden skyldes den stagnerende vkst , kan den monetre politik hjlpe i det omfang , jeg netop har skitseret .
I den udstrkning arbejdslsheden skyldes strukturelle faktorer , der ikke har noget med vksten at gre , kan den ikke have nogen direkte indflydelse .
Jeg nvner sjldent lande , men lad mig nvne mit eget land : Belgien .
Belgien og Nederlandene har i de sidste seks , syv r fulgt stort set den samme monetre politik og i mange r monetre politikker , der l meget tt p hinanden .
Men arbejdslshedstallene for de to lande er meget forskellige : 9 , 5 % i Belgien og 6 % i Nederlandene .
Den monetre politik kan ikke holdes ansvarlig for denne forskel .
Det burde vi vide .
Jeg tror , at en reduktion af denne del af arbejdslsheden - den del , der ikke skyldes en svag vkst , og som er den strste del - gr over gennemfrelsen af andre politikker , nemlig strukturelle politikker , fleksibilitet p arbejdsmarkedet og politikker , der forsger at nedbringe de indirekte udgifter , der tynger omkostningerne til arbejdskraft .
<P>
Denne politik kan gennemfres p fllesskabsplan .
Jeg tror , at koordineringen af politikkerne , som hr. de Silguy meget prcist og rammende har beskrevet den , kan gennemfres p europisk plan , men plg ikke den monetre politik forventninger , som den ikke kan opfylde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted under nste afstemningstid , som indledes nu .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=83 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , jeg tror , at fru Oomen-Ruijten br komme med sit indlg frst , og derefter vil jeg med Deres tilladelse svare .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det er i udvalgsmdet aftalt , at der skulle fjes noget til mit oprindelige ndringsforslag . Desvrre er dette ikke sket .
Det er ganske enkelt glemt .
Der skal st  skrpelse af lovgivningen  . Ellers har ndringsforslaget ingen mening .
<SPEAKER ID=85 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Ja , hr. formand , jeg er enig i dette mundtlige ndringsforslag , hvis forsamlingen er enig i det , for vores gruppe gr altid ind for enhver foranstaltning , der styrker borgernes sundhed og velfrd .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , jeg har en anmodning om at f afklaret et sprgsml .
Nu er det flere gange ved en gennemgang blevet sagt i den tyske oversttelse : De foretager afstemningen ved navneoprb .
Jeg mener , at enten skal dette korrigeres i den tyske oversttelse , eller ogs har De mske flere gange sagt afstemning ved navneoprb i stedet for elektronisk afstemning .
Jeg anmoder om , at det bliver sagt prcist , for ved gennemgangen er det jo ikke afstemning ved navneoprb .
Hvis der imidlertid er tale om en afstemning ved navneoprb , br De virkelig sige det .
Som sagt , ved jeg ikke , om det kun er et problem p tysk , eller om det glder alle oversttelser i hele huset .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Hr . Friedrich , forhbentlig optrdte problemet kun i den tyske tolkning , for jeg srger altid for at sige helt prcist , hvilken afstemning der er tale om , nr jeg annoncerer en afstemning .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , vi har her et yderligere problem vedrrende afstemningen om punkt 15 : Der var enighed med ordfreren om , at der her ikke ubetinget skal etableres et nyt politisk organ , men at denne opgave ogs kan lses af de hidtidige organer .
Det var , hvad man var enig om , og det var ogs ordfrerens forslag .
Det var alts ndvendigt - jeg undskylder , at jeg frst ser det nu - at stemme srskilt om ordet  nyt  i punkt 15 .
<P>
Som hr . Friedrich jo har fastslet , vidste vi slet ikke , at det var en afstemning ved navneoprb .
Jeg m sige , jeg har ogs visse problemer med oversttelsen fra grsk .
Mit  grske  er ikke helt flydende endnu , hr. formand , men jeg gr mig umage .
<P>
Det drejer sig her om et meget vgtigt politisk sprgsml .
Jeg ville stemme imod betnkningen , hvis det ikke er muligt at opn enighed i dette sprgsml .
Jeg ville ogs opfordre mine venner til at stemme imod Fouransbetnkningen , selvom mit hjerte ville blde , nr jeg i den forbindelse tnker p min ven Fourans .
Derfor ville jeg foresl at give ordet til ordfreren en gang til .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Hr. von Wogau , for det frste medfrte alle forhandlingerne som sagt en rettelse til Fouransbetnkningen , hvori ordet  nyt  slettes .
Den har sledes vret under afstemning med ordet  nyt  .
For det andet har ordfreren srget for en udmrket formulering af de punkter , hvor forhandlingerne er mundet ud i et resultat , og jeg har hele tiden gjort opmrksom p , hvad det drejede sig om , om det var en tilfjelse eller en ndring , bde under afstemning med navneoprb og elektronisk afstemning .
Derfor har der ingen problemer vret , og jeg tror ogs , De ved , hvad De skal stemme .
<SPEAKER ID=90 NAME="Fourans">
Hr. formand , jeg vil gerne berolige Dem , hr. von Wogau , og fastsl , at ordet  nyt  ikke optrder i teksten .
Hvis det optrder heri , er det en fejl fra tjenestegrenenes side , for den tekst , som vi har vedtaget i Udvalget om konomi , indeholdt ikke ordet  nyt  .
Tjenestegrenene har sledes lavet en fejl ved renskrivningen .
Ordet  nyt  indgr ikke i teksten .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , jeg vil da gerne afklare sprgsmlet for at redde mdetjenestens re .
P grundlag af forhandlingerne i gr blev der foretaget en rettelse , hvori ordet  nyt  blev strget .
Men flertallet stemte imod denne rettelse .
Jeg ved ikke , hvorfor .
Derefter blev der stemt om originalteksten .
Hvis De ser efter i Deres materiale , s vil De se , at ordet  nyt  str i punkt 15 .
Hvis vi kan blive enige om , at ordet  nyt  blev strget , og at dette korrigeres tilsvarende , s kan vi vre indforstet med det .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Hr. von Wogau , som De kan se , indeholder teksten ikke ordet  nyt  .
Der findes en rettelse , som ikke sttes under afstemning , og hvor ordet  nyt  ikke indgr .
S De kan tage det helt roligt .
<P>
Inden den endelige afstemning
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg mener , at tingene i lyset af hr. von Wogaus bemrkninger m klarlgges inden den endelige afstemning .
Punkt 15 i den betnkning , der blev forelagt for udvalget , det vil sige den betnkning , der blev vedtaget 22. maj , og som har ligget til grund for den skriftlige betnkning , indeholdt ordet  nyt  .
Det optrder ihvertfald i den skriftlige betnkning .
<P>
Indeholdt den tekst , som udvalget har vedtaget , dette ord ?
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , som det blev sagt klart og tydeligt fr , indgr ordet  nyt  ikke i teksten .
Sledes er teksten blevet vedtaget indtil nu , og sdan vil den se ud , hvis De vedtager den .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , dette nye ndrede direktiv om tv-spredningsvirksomhed indebrer positive aspekter , navnlig fordi det p subsidiaritetsomrdet anerkender medlemsstaternes grundlggende ansvar og deres juridiske kompetence .
Endvidere er der med hensyn til beskyttelse af mindrerige et meget klart nske om at samarbejde med forldrene via deres reprsentanter i foreningerne og de forskellige undervisere og om at se p , hvordan de kan filtrere de programmer , der kan vre skadelige for brnene , navnlig ved hjlp af tekniske anordninger .
Der findes ligeledes et andet positivt aspekt , nemlig fordmmelsen af pornografi .
<P>
Derimod har dette direktiv udeladt nogle meget grundlggende punkter .
Det tjener navnlig ikke noget forml at bekrfte nsket eller hensigten om at tilskynde til europiske produktioner , hvis man ikke trffer de ndvendige foranstaltninger til effektivt at sikre de europiske producenter muligheden for at producere og udsende .
At der proklameres en abstrakt frihed , uden at midlerne og navnlig de finansielle og konomiske midler til at udve den sikres , nrmer sig faktisk hykleri .
Ingen gr faktisk ind for kvoter for at gre den absolut . Der er for at bruge den matematiske sprogbrug tale om en ndvendig og utilstrkkelig forudstning .
Det er ikke nok at faststte kvoter for at opn gode europiske produktioner , men det er en absolut ndvendig forudstning .
<P>
Men desvrre indeholder denne ndring af direktivet om tv-spredning uden grnser ikke bestemmelser vedrrende kvoter , og det er sledes ideologien om en materialistisk opfattelse af markedet , der er fremherskende .
Vi gr alle ind for markedet som et konomisk fnomen , der er ndvendigt for dynamikken , uden at dette er ubegrnset .
P dette omrde som p s mange andre har man desvrre ikke taget hensyn hertil .
<SPEAKER ID=96 NAME="Bernardini">
Vi har nu foran os det flles udkast vedtaget af Forligsudvalget vedrrende ajourfringen af direktivet om tv-spredning uden grnser .
<P>
I forbindelse med de foregende afstemninger var Parlamentet udsat for uberettiget kritik fra visse private operatrer , der betegnede det som protektionistisk .
<P>
Jeg for min del vil gerne rose det arbejde , som er udfrt af Parlamentet og dets forhandlere , der helt op i Forligsudvalget har haft held til at n frem til et kompromis , som er acceptabelt for alle .
<P>
Med hensyn til de tre dele , som vi har klassificeret som prioriterede ( klar adgang til vigtige arrangementer , en antivoldschip og uafhngige producenter ) , anser jeg frste del for at vre af afgrende betydning .
<P>
Nr der er tale om udsendelse af sportsbegivenheder eller andre begivenheder af stor betydning , hvilken logik ville der s have vret i at give enerettighederne til udsendelse til bestemte operatrer , sledes at tusindvis af personer forhindres i at se sdanne begivenheder .
Tag for eksempel De Olympiske Lege eller Verdensmesterskabet i fodbold , to begivenheder , der samler millioner af seere .
Jeg tror oprigtigt , at det ville have vret skadeligt at give et monopol p udsendelse i den kommercielle og konomiske interesses navn .
<P>
Vort Parlament har truffet en fornuftig beslutning .
Det er nu op til regeringerne at flge den op .
<SPEAKER ID=97 NAME="Titley">
Jeg sttter med glde dagens forligsaftale .
Som ivrig sportfan er jeg lettet over , at de vigtigste sportsbegivenheder nu er tilgngelige for offentligheden p almindelige tv-kanaler .
Hvert land har nogle sportsbegivenheder , der er mere end blot konkurrencer mellem to hold eller atleter .
De er en vigtig del af vor folkelige kultur og br kunne nydes af hele nationen .
<P>
Selvom disse forhandlinger med Rdet har trukket ud , er resultatet en sejr for alle sportstilhngere .
Mit eget land har sikret sig , at vor fodboldfinale , cricket-kampe og tennis fra Wimbledon nu kan ses af den almene offentlighed .
Jeg fristes til at sprge , om Rdet kan sikre , at mine yndlingshold og spillere kan komme med i disse konkurrencer , men for indevrende er jeg tilfreds med dette mindre mirakel , nemlig det indgede kompromis .
Millioner af sportstilhngere kan virkelig fle , at de har vundet frsteprisen i dag .
<SPEAKER ID=98 NAME="Ryynnen">
Europa-Parlamentet har i dag godkendt det skaldte tv-direktiv , der er et resultat af forligsproceduren .
Direktivet og isr de lsninger , som skabtes under forligsproceduren , er i EU ' s beslutningstagningsproces emner , der p sjlden vis direkte berrer borgernes dagligdag .
Direktivet har til forml at sikre borgerne tv-transmissioner af store begivenheder ssom sportsbegivenheder p fjernsynskanaler , som alle borgere har mulighed for at se .
<P>
Det bliver medlemsstaternes ansvar , at tv-transmissionen af de store begivenheder gennemfres sledes , at borgerne fr lige muligheder for at se programmerne .
Alle medlemsstater br gre brug af denne mulighed til fordel for deres borgere og sammen med idrtsorganisationerne vlge de betydningsfulde begivenheder , som man nsker at sikre , at alle fr adgang til .
<P>
Den henstilling om udarbejdelse af lister p nationalt plan , som godkendtes under forligsproceduren , har til forml p forhnd at stabilisere markederne og forhindre deres overophedning .
Den har ikke til forml at hindre konkurrencen eller begrnse den vigtige indkomstkilde for idrtsorganisationerne .
Det er ogs i idrtsorganisationernes og konkurrencearrangrernes interesse at sikre , at de vigtigste begivenheder ses af s mange som muligt .
<P>
I Europa-Parlamentet og isr i dets Kulturudvalg har man vret bekymret for udviklingen i tv-udbuddet af hensyn til brnene .
Der har ogs vret et strkt pres fra borgernes side for at f gennemfrt foranstaltninger til beskyttelse af mindrerige .
<P>
De foreslede tekniske apparater til fravlgelse af programmer er dog ikke uden problemer .
Man br forholde sig srdeles kritisk til , at der indfres en form for forudgende censur , der alligevel ikke vil fungere .
Derfor er der stadig brug for den efterflgende forskning i forskellige reguleringsmuligheder , der foregr i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder .
<P>
Beskyttelsen af mindrerige br frst og fremmest foreg p nationalt plan .
Udsenderne af programmerne br ptage sig et ansvar for beskyttelsen af de mindrerige .
<SPEAKER ID=99 NAME="Wolf">
Betnkningen , sdan som den foreligger nu , er i bedste fald et drligt kompromis :
<P>
Der findes ikke lngere nogen instrumenter , der kan imdeg , at en kulturel frembringelse bliver fuldstndig underkastet sin kommercialisering ( kvoter ) ; den kompromisordning , der er fundet for de nye tjenester , garantifonden , de uafhngige producenter og kriterierne for disses bestemmelse samt sttten til den europiske produktion , beror p alt for vage tilsagn fra Kommissionen .
<P>
P den kultur- og samfundspolitisk afgrende indholdsproduktions side begynder informationssamfundet alts med , at udnyttelsespresset fra alle sider sejrer over den kulturelle mangfoldighed .
Det er et meget drligt varsel for de efterflgende skridt .
<P>
Alligevel m vi konstatere , at ogs dette resultat er bedre end slet ingenting .
Immervk indeholder det beskyttelsen af mindrerige og garantien for transmission af vigtige sportsbegivenheder ...
Vi har alts hverken stemt for eller imod .
<P>
Betnkning af Perry ( A4-0190 / 97 )
<SPEAKER ID=100 NAME="Blak">
De danske socialdemokrater glder sig over , at de europiske borgere med deres klager til Udvalget for Andragender har vret med til at stte vigtige emner p EU ' s dagsorden .
Blandt andet er vi meget glade for , at dyretransport og menneskerettigheder er blevet taget op i udvalget .
<P>
Det er samtidig positivt , at EU-borgerne ogs i vidt omfang er begyndt at gre brug af ombudsmanden , der har vist sig at vre srdeles effektiv i behandlingen af sagerne .
<P>
Betnkning af Dez de Rivera Icaza ( A4-0183 / 97 )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , det glder mig , at betnkningen af Dez de Rivera er blevet vedtaget og isr punkt 29-31 vedrrende de meget alvorlige problemer med stj fra fly .
<P>
Som medlem , der reprsenterer en af de strste dele af London nr Heathrow lufthavn og derfor udsat for stjen fra denne lufthavn , glder det mig overordentlig meget .
Jeg er rent faktisk formand for et konsortium af lokale , kommunale myndigheder , der er meget bekymret over denne stj .
Man er netop ved at undersge , om lufthavnen skal udvides til det dobbelte .
Stj er noget , man i allerhjeste grad tager i betragtning i den sammenhng .
<P>
Europa-Kommissionen har gjort meget i renes lb for at skabe mindre stjende fly , men det undermineres , hvis vi giver endnu flere fly flyvetilladelse , isr i aften- og nattetimerne .
Om natten , nr al anden stj er minimal , og folk forsger at sove , er selv stjen fra et meget stjsvage fly forstyrrende .
Der findes nye videnskabelige beviser for , at offentlighedens sundhed i hj grad pvirkes heraf .
S det glder mig , at disse punkter er blevet vedtaget .
<SPEAKER ID=102 NAME="Caudron">
Oprindeligt agtede Kommissionen at gribe ind med lovgivning mod stj .
Bevidst om stjens skadelige virkninger p millioner af europeres sundhed syntes den at ville trffe prcise , konkrete og strke foranstaltninger .
<P>
I dag ser det ud til , at vi m njes med en grnbog , der skal gre det muligt at bne en stor debat om stj og indfre mange forholdsregler for at n frem til en ringe effektivitet .
Og det er absolut beklageligt .
Efter min mening br enhver offentlig debat , uanset hvor nyttig den mtte vre , munde ud i indfrelsen af bindende lovgivningsmssige foranstaltninger .
Det er ikke mere acceptabelt , at fllesskabspolitikken overser stjpolitikken , og jeg er sikker p , at Kommissionen er klar over det .
<P>
Vort samfund er stjende , og det er op til myndighederne at begrnse stjkilderne og intensiteten af den stj , de udsender .
Det er et sprgsml om folkesundhed .
Som ordfreren har understreget det , m der allerede nu faststtes prioriterede stjkilder , faststtes mlstninger og aktionslinjer , gennemfres flles evalueringsmetoder og metoder til bestemmelse af flles indekser for udsttelse for stj , fr man overvejer en flles lovgivning .
<P>
Den Europiske Union skal ikke mere acceptere , at 70 % af dens befolkning udsttes for en uacceptabel stjforurening .
Vi m kunne drfte det , vi er parate hertil !
Der m isr kunne trffes effektive og hurtige foranstaltninger , der kun har det ene forml at beskytte folkesundheden .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at lyknske fru Diez de Rivera med hendes serise arbejde , der er at stor kvalitet .
<SPEAKER ID=103 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Den overbevisende afstemning , der netop har fundet sted her i Parlamentet til fordel for en lovgivning mod stjforurening , bekrfter det , der er anfrt i min betnkning , samt det , der blev sagt under den intense debat i mandags .
<P>
Det str klart , at borgerne krver en klar lovgivningspolitik p dette omrde , som faststter ml og hjt prioriterede aktionsmuligheder med henblik p nedsttelse af de uudholdelige stjniveauer .
<P>
Bilag III til min betnkning indeholder to efter min mening vidunderlige breve fra Juan Ramn Jimnez mod stj , som giver udtryk for samme bekymring i 1919 ...
<P>
Som flge heraf er jeg sikker p , at Kommissionen , som er blevet styrket ved denne afstemning , vil vide at give det globale og koordinerede svar , vi alle nsker .
<P>
Jeg vil slutte med at takke for det gode samarbejde , jeg har haft med alle , navnlig fru Graenitz , som p perfekt vis fungerede som min stedfortrder under min sygdom .
<SPEAKER ID=104 NAME="Porto">
Det er ikke svrt at forst , at der lgges vgt p budgetpolitikkens rolle , nr de deltagende medlemsstater efter indfrelsen af den flles valuta ikke lngere kan anvende den reguleringsordning , der udgres af deres valuta- og vekselkurspolitik .
<P>
Men ogs den budgetpolitiske intervention vil vre yderst begrnset , for s vidt som de nationale budgetunderskud ikke m overstige 3 % af BNP - idet man m hbe , at stabilitetspagten vil blive opretholdt - og for s vidt som det ikke er hverken hensigtsmssigt eller let at ge skattetrykket .
<P>
Ordfreren , hr . Fourans , gr ret i at understrege ndvendigheden af en skatteharmonisering , navnlig i forbindelse med beskatningen af opsparing og virksomhedernes overskud for at undg skattemssig dumping , som vil forvrre flgerne af den i forvejen relative dominans af beskatningen af arbejde i forhold til andre beskatningsformer .
P den anden side ndvendiggr indskrnkningen af medlemsstaternes nationale budgetpolitiske interventionsmuligheder , at Unionens budget , i modstning til hvad der hvdes af flere politisk ansvarlige , skal vre hjere end 1 , 27 % af BNI , sledes at det bliver muligt at ge sttten til de lande , der har de strste strukturelle udviklingsefterslb .
Budgetdisciplinen skal fortsat iagttages , men det er uacceptabelt , at man ud fra kortsynede betragtninger bringer et projekt i fare , der er afgrende for , om vores kollektive fremtid bliver en positiv realitet .
<SPEAKER ID=105 NAME="Schrling">
Betnkningen indeholder mange gode tilfjelser til og konkretiseringer af Kommissionens vigtige grnbog om stjbekmpelse .
Derfor stemmer vi for den ved den endelige afstemning .
<P>
Vi kan derimod ikke sttte punkt E , 1 , 11 , 12 , 15 , 22 , 23 og 30 .
I disse punkter gr betnkningen ind for en europisk rammelovgivning p et omrde , som vi absolut mener br henhre under subsidiaritetsprincippet .
<P>
Betnkning af Mezzaroma ( A4-0194 / 97 )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , rapporten fra Det Europiske Monetre Institut for 1996 fastslr endnu en gang svagheden i Europas vkst og det uacceptable arbejdslshedsniveau , der begge fortsat tynger de meget uligevgtige offentlige og sociale budgetter .
Stillet over for denne situation forsger de fleste lande desvrre at opfylde konvergenskriterierne , ikke ved at reformere deres respektive administrationer , men ved at forge skatterne , hvilket bremser vksten endnu mere og kan udstte regeringerne for alvorlige politiske streger i regningen , som vi netop har set det i Frankrig .
<P>
Vi nr sledes frem til et paradoks .
Mens forberedelsen af den flles mnt i henhold til dens fortalere skulle give anledning til en strammere offentlig forvaltning , der fremmer liberalisering og vkst , viser den sig i virkeligheden at udgre et nedtrykkende maskineri , der trkker flere skatter til den offentlige sfre p grund af de blokeringer , som vore samfund lider under .
<P>
Denne situation har desvrre ikke vret genstand for nogen seris analyse .
Regeringerne vil i fremtiden njes med at fortolke kriterierne som tendenser , hvilket er det samme som at glemme alt om stramhed .
Andre beder om , at der tilfjes et kapitel om  beskftigelse  i stabilitets- og vkstpagten , som i Europas nuvrende situation kun vil vre en teaterdekoration .
Gr man over til euro ' en p disse betingelser , forbereder man blot en svag og lidet trovrdig euro , der hurtigt vil blive en kilde til spndinger mellem deltagerne og vil ophve de fleste af de fordele , der p papiret forventes af den monetre union .
<P>
Man m imidlertid ogs sprge sig selv , hvorfor Europa ser ud til at blive stadig mere lammet .
Jeg kan se to rsager hertil : dels forsger den europiske politik med indfrelsen af en overnational superstat at harmonisere alt , herunder valutaen , ved at plgge ny ufleksibilitet , dels , og det kan ikke siges nok , er den internationale bningspolitik blevet drligt gennemfrt og delgger dermed grundlaget for gennemfrelsen af den flles mnt .
Det er i Bruxelles , at Europas delggere gemmer sig .
<SPEAKER ID=107 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Da betnkningen gr ud fra , at Den konomiske og Monetre Union bliver gennemfrt , og er positiv over for dette projekt , har vi undladt at stemme ved den endelige afstemning om den .
<P>
Vi gr naturligvis ind for , at den demokratiske kontrol med Den Europiske Centralbank bliver s strk som muligt , hvis MU bliver til noget .
Det vil dog vre rigtigst at lade de nationale parlamenter udve demokratisk kontrol med pengepolitikken gennem deres reprsentanter .
<SPEAKER ID=108 NAME="Gallagher">
De konomiske konvergenskriterier er noget , der i hj grad drftes i Den Europiske Union , men p et eller andet tidspunkt skal der trffes en politisk afgrelse .
Diskussionen om guldrevalueringen og resultaterne af valget i Frankrig br ikke medfre , at den nste fase af MU ' en forsinkes .
En forsinkelse p grund af , at den franske regering insisterer p at genforhandle eller forny stabilitetspagten , kan ndre den politiske atmosfre , og det er ikke godt for Europa .
Jeg mener , at det vil fre til ustabilitet .
<P>
Parlamentet br opfordre regeringslederne til at fremstte en utvetydig erklring p topmdet i Amsterdam og insistere p at kre videre som planlagt og indfre den flles valuta pr . 1. januar 1999 .
<P>
Europa har for meget at miste ved ikke at opfylde betingelserne og bestemmelserne i Maastricht-traktaten .
Fordelene ved MU ' en er indlysende .
<P>
Betnkning af Ettl ( A4-0185 / 97 )
<SPEAKER ID=109 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Da ogs denne betnkning gr ud fra , at Den konomiske og Monetre Union bliver gennemfrt , og er positiv over for dette projekt , har vi undladt at stemme ved den endelige afstemning om den .
<P>
Vi gr naturligvis ind for , at Den Europiske Centralbank bliver s ben som muligt , hvis MU bliver til noget .
Men samtidig skal det understreges , at subsidiariteten skal have lov til at rde ved , at man tillader de nationale parlamenter at udve demokratisk kontrol med deres respektive nationalbanker , sledes at pengepolitikken kan styres demokratisk .
<SPEAKER ID=110 NAME="Ojala">
Betnkningen indeholder positive punkter om vurderingen af , hvordan EU ' s konomiske og Monetre Union ( MU ) , Det Europiske Monetre Institut ( EMI ) og Den Europiske Centralbank skal fungere ssom betragtningen om behovet for at indfre demokratisk kontrol med centralbanken .
<P>
Betnkningen lider af den mangel , at synsvinklen med hensyn til en get beskftigelse nsten er helt udeladt .
Det er ikke muligt alene ved hjlp af pengepolitiske instrumenter at nedbringe den hje arbejdslshed , men der er brug for en aktiv finanspolitik , dvs. en mere effektiv udnyttelse af beskatningen og de offentlige sttteformer med henblik p at ge beskftigelsen .
Ogs den planlagte stabilitets- og vkstpagt i forbindelse med MU ' en br ndres ud fra denne synsvinkel , der er til fordel for beskftigelsen .
<P>
I drftelserne om EU ' s konomiske politik br navnlig Parlamentet fremhve beskftigelsen og bekmpelse af den sociale udstdelse .
Den beskedne inddragelse af beskftigelsesaspektet fremgr ogs af de betnkninger , der er til behandling p denne plenarforsamling .
<P>
P grund af disse forhold stemte jeg imod en vedtagelse af den pgldende betnkning .
<P>
Betnkning af Fourans ( A4-0192 / 97 )
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , jeg gr ud fra , at der m betales overarbejdsbetaling til kommissrerne , s de kan blive .
<P>
Fra 2002 vil den flles mnt fjerne budgetstddmperen , det vil sige de monetre sluser , der gr det muligt at harmonisere de forskellige konomier .
Dermed vil den eneste tilpasningsvariabel naturligvis vre budgetvariablen , nrmere betegnet den skattemssige variabel .
Men en flles mnt vil gre forskellene i skattetryk mellem medlemsstaterne mrkbare og fremme virksomhedsflytninger .
<P>
Som bevis kan jeg nvne det , der er sket i de nationale lovgivninger . I Spanien forlod en rkke virksomheder Madrid til fordel for Bilbao , da baskerlandet nedsatte selskabsskatterne .
Det samme er forresten sket i Frankrig , for s vidt angr bilafgifterne i Marne-departementet .
Den eneste mde , man kan undg uretfrdigheder mellem for eksempel skat af flytbar kapital og anden kapital p , vil vre at skabe en europisk skattemssig forfatning , der tilfjer mindst et femte kriterium , som faststter en loft over de obligatoriske bidrag , som kan faststtes til gennemsnitligt 40 % af BNP .
P denne mde ville man undg alt for store skvheder .
<SPEAKER ID=112 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Da ogs denne betnkning gr ud fra , at Den konomiske og Monetre Union bliver gennemfrt , og er positiv over for dette projekt , har vi undladt at stemme ved den endelige afstemning om den .
<P>
Frem for alt tager vi klart afstand fra beslutningsforslagets punkt 15 .
Heri foresls det , at der skal oprettes  et politisk organ med betydelige konomiske befjelser  , som bl.a. skal udarbejde  en virkelig  policy-mix   og ivrkstte  reguleringsordninger  .
En sdan politisk centralisering kan vi umuligt sttte .
<P>
Desuden foresls det i beslutningsforslagets punkt 16 , at Europa-Parlamentet opretter en  komit af konomiske rdgivere  .
Men der er i forvejen mange anerkendte eksperter , som Europa-Parlamentet kan sprge til rds uden at oprette nye sdanne komiter og organer , som der allerede er alt for mange af i EU-institutionerne .
<SPEAKER ID=113 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Waidelich">
Vi vil gerne takke ordfreren for det veludfrte arbejde , som han har haft med denne betnkning .
Ved afstemningen kunne vi imidlertid ikke tilslutte os punkt 7 og 15 .
Punkt 7 indebrer , at der lgges helt subjektive kriterier til grund for kontrollen af budgetdisciplinen .
Gennemfrelsen af en sdan fremgangsmde ville vre en alvorlig trussel for den flles mnts stabilitet og dermed for mulighederne for vkst og beskftigelse .
Vi mener , at en flles mnt vil vre af stor betydning for vksten og beskftigelsen , men det er en forudstning , at de lande , der indgr i valutasamarbejdet , medvirker til at gre den flles mnt strk og stabil .
<P>
Med hensyn til punkt 15 mener vi , at ordfrerens synspunkt , at Den konomiske og Monetre Union forudstter et nyt politisk organ , er helt rigtigt ud fra den betragtning , at der er behov for en strkere demokratisk kontrol .
Vi mener imidlertid ikke , at den model , der foresls i punkt 15 , kan siges at opfylde dette behov .
<SPEAKER ID=114 NAME="Berthu">
Betnkningen af Fourans om samordning af budget- og skattepolitikkerne i forbindelse med den fremtidige flles mnt viser klart , men ufrivilligt , hvilken blindgyde Europa har lukket sig inde i .
<P>
Stillet over for de konomiske usikkerhedsmomenter vil landene i fremtiden opleve , at deres nationale kapacitet til at gennemfre konjunkturelle lsninger er kraftigt forringet , mens der ikke findes noget p europisk plan , der kan tage over .
Der er sledes en risiko for at uligheder lettere spreder sig .
Den Europiske Union gr s , hvis vore forudsigelser er korrekte , ind i en kraftig turbulensperiode .
<P>
Her kommer en nrmere forklaring .
P et hvilket som helst konomisk omrde kan det ske , at et land rammes af en bestemt konomisk katastrofe , for eksempel en for landet vigtig industris fallit , alvorlige sociale uroligheder osv .
; det er det , konomerne betegner som et  asymmetrisk chok  . Landene har forskellige vben til at rette op p denne situation , for eksempel den monetre politik , valutapolitikken og budgetpolitikken .
<P>
Men med den fremtidige flles mnt vil disse nationale instrumenter forsvinde eller deres effektivitet vil blive forringet ; de interne valutaer vil ikke mere vre fleksible , men pr. definition faste ; rentepolitikken vil blive harmoniseret ; den budgetmssige handlefrihed vil ligge inden for de stramme grnser , som stabilitetspagten faststter ; skatterne kan ikke hves kraftigt , fordi man befinder sig i et indre marked ; mere generelt skal de konomiske politikker forblive koordinerede og underlagt fllesskabsmlstningerne i overensstemmelse med artikel 102 A og 103 i traktaten .
<P>
I en sdan situation viser teorien os , at det ramte land skulle kunne finde hjlp i et centralt europisk budget .
Men dette eksisterer ikke i dag , og betnkningen af hr . Fourans erkender i vrigt , at man ikke i jeblikket br tnke p at indfre en budget- og skattemssig fderalisme i Europa .
Ikke blot er sindene imod det , men selv om ingen var imod en sdan , ville en sdan omvltning , der krver en harmonisering af de vigtigste skattemssige virkemidler i vore lande og indfrelse af meget store europiske bidrag , ikke vre gennemfrlig p kort sigt .
<P>
Denne blindgyde er s meget mere bekymrende som  asymmetriske chok  ikke er usdvanlige , eller endog marginale , som vi har hrt bekrftet i denne forsamling .
Nr der findes forskellige lande , samfund og konomier , udvikler disse sig aldrig p en fuldstndig parallel mde .
Deres relationer er markeret af stadige  asymmetriske forskydninger  , som man indtil nu har kunnet afbalancere blidt gennem forskydninger i valutakurserne .
Og her kommer vi til det grundlggende sprgsml : nytten af flere valutaer , nr der findes flere folk .
<P>
Det ser ud til , at Europas lande tilskyndet af ideologerne med lukkede jne har kastet sig ud i det vovestykke , som den flles mnt er , uden frst at have kontrolleret , om alle forudstningerne var til stede , og om de var i besiddelse af alle de ndvendige ledsageinstrumenter .
Nu str vi praktisk taget med ryggen mod muren .
<P>
Findes der en udvej , der gr det muligt at fortstte ad den samme forcerede integrationsvej ?
Jeg tror det ikke .
Hvis man ville fortstte , mtte man klart foresl borgerne radikale forfatningsndringer , som ingen i virkeligheden nsker . Betnkningen af hr .
Fourans forsger at nvne muligheden for p europisk plan at oprette et  politisk organ , bestende af reprsentanter for alle medlemsstaterne , som str under streng demokratisk kontrol  , og som skulle koordinere de nationale konomiske politikker .
<P>
Man ser her tegne sig den famse  europiske konomiske regering  , som i den nuvrende forvirring fungerer som redningskrans for bde hjre- og venstrefljen .
Desvrre frer den id ingen vegne , for hvis denne  regering  vil udgre andet end et debatforum , skal den have meget omfattende og prcise kompetenceomrder . Men man kan kun give den denne kompetence ved at foretage radikale forfatningsmssige reformer , som vi tidligere har set er umulige .
Vi er krt fast .
<P>
Den eneste lsning bestr i at opgive den flles mnt og igen sl ind p en mere gradvis vej , en mere fornuftig vej , en vej , der er bedre tilpasset til virkeligheden , for eksempel en flles mnt ud over de nationale valutaer , s borgerne lidt efter lidt kan gre sig bekendt med den .
<SPEAKER ID=115 NAME="Cardona">
Hr . Fourans ' betnkning omhandler bl.a. flgerne p det skattepolitiske omrde af indfrelsen af den flles valuta .
Hvad dette angr er betnkningen yderst klar og sammenhngende , for det er indlysende , at for at der kan blive tale om en flles konomisk politik , er det , ud over en flles monetr politik , ndvendigt med en flles budget- og skattepolitik .
<P>
Sprgsmlet er , som det med rette understreges i denne betnkning , hvem der skal faststte mlene og gennemfre de skattepolitiske foranstaltninger i Den Europiske Union .
Efter hr . Fourans ' mening kan det kun vre en form for konomisk regering , hvis formandskab i en lngere periode end seks mneder varetages af en person , der ikke er medlem af en af regeringerne .
En sdan regering vil naturligt nok blive efterfulgt af en europisk politisk regering .
<P>
Da jeg fortsat nrer tvivl med hensyn til den reelle konvergens af alle medlemsstaternes konomier , kan jeg ikke tilslutte mig de i den her omhandlede betnkning indeholdte prmisser og forslag .
<P>
At opgive den skattemssige suvernitet er ensbetydende med , at de sm og perifert beliggende medlemsstater ikke lngere rder over et vigtigt instrument til tiltrkning af investeringer og skabelse af velstand , virksomheder og arbejdspladser .
Mangelfulde infrastrukturer , manglen p forskellige faktorer til tiltrkning af investering og den mangelfulde teknologiske forberedelse , som de sm og fattige konomier i nogle stater stadig lider under , kan kun afbdes , hvis suverniteten p skatteomrdet opretholdes .
En flles skattepolitik vil p indevrende tidspunkt have til flge , at de forhold , der er skyld i den manglende konkurrenceevne bde p det indre og det ydre marked , opretholdes .
<P>
Det er en konsekvens , hvis gyldighed jeg ikke under de givne omstndigheder kan acceptere , og derfor kan jeg ikke stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=116 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Fourans .
<P>
De danske socialdemokrater er enige med ordfreren i , at der er behov for en vis koordinering af budget- og skattepolitikken i EU .
Vi er ogs meget enige med ordfreren i , at skattefritagelse og social dumping i nogle medlemsstater udgr et overordentligt stort problem .
Vi opfordrer hermed Irland og de vrige medlemsstater , det mtte vedkomme , til at stoppe skatteordninger , som er fordelagtige for virksomheder , men illoyale over for de vrige medlemsstater .
<P>
De danske socialdemokrater gr ind for en meget vid udstrkning af udveksling af information og koordinering af initiativer mellem medlemsstaterne .
Frst og fremmest for at fremme beskftigelsen .
Vi er imidlertid ikke enige med ordfreren i , at en god funktion af Den konomiske og Monetre Union i lbet af den tredje fase forudstter et nyt politisk organ med betydelige konomiske befjelser .
Vi finder , at ECOFIN er et udmrket og tilstrkkeligt forum for det samarbejde , der er behov for .
<SPEAKER ID=117 NAME="Jensen, Lis">
Folkebevgelsen mod EF-Unionen , som jeg reprsenterer , kan ikke sttte denne betnkning .
Da forudstningerne for at indfre MU ' en ikke p forhnd er til stede , er det tydeligt , at MU ' en primrt er et politisk projekt .
En tilnrmelse af budget- og skattepolitikkerne burde vre sket naturligt og forud for indfrelsen , hvis det p nogen mde havde vist sig ndvendigt eller nskvrdigt .
I stedet vil man indfre harmoniseringer ad bagvejen og dermed undergrave den sidste grad af selvstndig konomisk politik i medlemslandene .
<P>
Nr betnkningen henviser til asymmetriske chok , s burde det automatisk medfre en overvejelse af de advarsler , som amerikanske konomer er kommet med .
Da medlemslandenes arbejdsmarkeder ikke er lnfleksible , vil det medfre et uforholdsmssigt stort pres p den samlede MU-politik , hvis enkelte lande stder p vanskeligheder .
Dette vil undergrave MU ' ens trovrdighed og vil kunne stte alle de pstede fordele ved en flles valuta og en tilnrmet budget- og skattepolitik over styr .
<SPEAKER ID=118 NAME="Lindqvist">
Betnkningen modsiger sig selv p flere punkter .
I indledningen konstaterer den , at den flles mnt som sdan ikke vil indvirke p skattepolitikkerne .
Men lngere fremme str der , at skattemssig konkurrence og dumping vil fremtvinge enten en  adfrdskodeks  - dvs. at landene skal forpligte sig til at ikke at fre en skattepolitik , der strider imod  Unionens interesser  - eller en skatteharmonisering .
Der tales om at harmonisere kapital- og selskabsbeskatningen og den grnseoverskridende beskatning .
Centerpartiet mener , at skattepolitikken ogs i fremtiden skal vre et nationalt anliggende .
Derfor har jeg stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=119 NAME="Sandbk og Bonde">
JuniBevgelsen stemmer imod Maastricht-traktatens monetre diktatur og har derfor stttet en rkke ndringsforslag , der giver plads til flere konomiske virkemidler og beskftigelseshensyn .
Det betyder dog ikke , at vi vil medvirke til at flytte konomisk-politiske virkemidler fra medlemslandene til EU .
<SPEAKER ID=120 NAME="Theonas">
Indledningen af tredje fase af MU vil for de lande , der deltager i den flles valuta , betyde yderligere afgivelse af vitale konomipolitiske omrder til EU og det europiske centralbanksystem .
De store konomiske interesser , som bestemmer de politiske valg , der trffes i Bruxelles , vil blive endnu mere krvende p grundlag af bestemmelserne i stabilitetspagten , som danner basis for den konomiske politik , der fres .
Begrebet nationalregering - som det kompetente , beslutsomme organ , der varetager den udvende magt - vil stort set forsvinde . Samtidig vil ogs de nationale parlamenters reelle kompetence p disse omrder forsvinde .
<P>
Situationen er ikke specielt anderledes for  afvigerlandene  .
Strre multilateral overvgning i kombination med get pres , hvad angr tilpasningen til kriterierne for konvergens og afskaffelse af offentlige underskud , umuliggr enhver form for national budgetpolitik .
<P>
Som tiden nrmer sig for indledningen af tredje fase , og de tekniske forberedelser intensiveres , desto mere frastdende virker den konstruktion , de er i gang med at opbygge til os .
Det er ikke tilfldigt , at stadigt flere stemmer taler med harme imod Maastricht-traktaten , og at man som modtrk mod den voksende vrede i de forskellige befolkningslag og hos andre politiske krfter - ud over kommunisterne - benytter signaler , der tager afstand fra MU , som den er beskrevet i Maastricht-traktaten , forsger at pynte p de pgldende bestemmelser , taler om indfrelse af det sociale element i konvergensen og hvder , at vkst ikke kan finde sted udelukkende med nominelle mlstninger uden foranstaltninger , der sttter arbejdstagerne .
Ganske vist er der p den regeringskonference , der afslutter sit arbejde i disse dage , ikke fremsat nogen forslag til ndring af de relevante bestemmelser , ligesom man heller ikke har sat sprgsmlstegn ved Maastricht-traktatens dybere mening og ideologiske baggrund .
<P>
I dag fremgr det s lysende klart , hvor rigtig vor forkastelse af Maastricht-traktaten var .
Det ses tydeligt , at jagten p de nominelle konvergenskriterier ikke kan lse arbejdstagernes og samfundets problemer .
Den kan kun forstrke dem , sdan som realiteterne ogs viser os .
Vi tror ikke , at der findes enkelte lsninger - som dem , ordfreren foreslr - hvor man giver medlemsstaterne nogle muligheder for at imdeg betydningsfulde , ekstraordinre omstndigheder eller giver mulighed for lejlighedsvise undtagelser fra Maastricht-traktatens og stabilitetspagtens indikatorer eller indfrer en form for skattepolitisk harmonisering inden for disse rammer , nr man har s godt som afskaffet enhver form for selvstndig konomisk politik baseret p befolkningernes og medlemsstaternes regeringers individuelle srprg og valg .
Vi er helt uenige i ordfrerens forslag om en form for  konomisk underregering  . EU ' s institutionelle overbygning har ikke brug for et nyt politisk organ og heller ikke for en simpel styrkelse af Europa-Parlamentets informationsbefjelser .
Dette er foranstaltninger , som kun har til forml at pynte p EU ' s image og aflede borgernes bekymring fra den overgivelse af den konomiske og politiske magt til nogle uigennemsigtige , bureaukratiske , ukontrollerede og for borgeren utilgngelige mekanismer , som reelt finder sted .
<P>
Efter vor opfattelse kan kun en total forkastelse af de institutionelle MU-rammer og den hrde monetre politik , der indfres , danne grundlaget for en bedre fremtid . Dette skal ske parallelt med indfrelsen af en anden holdning til vkst , der koordinerer et konomisk opsving med en forbedring af arbejdstagernes situationen og udvidelse af deres rettigheder .
Det folkelige budskab , der ligger i det seneste franske valg , befolkningernes voksende harme og arbejder- og fagbevgelsens fortstte kamp kan bane vejen for Maastricht-traktatens og MU ' s sammenbrud og for en udvikling baseret p mennesket og dets behov .
<P>
Betnkning af Randzio Plath ( A4-0164 / 97 )
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , man har villet harmonisere momsen , og resultatet er , som fru Randzio-Plath selv indrmmer det , en katastrofe .
Der er tale om en normativ katastrofe med en pseudo-kompleksitet i stedet for enkelhed , med mere end 130 undtagelser , 66 valgmuligheder uden at medregne de forskellige regler for placering af operationerne .
<P>
Der er ogs tale om en budgetmssig katastrofe , som skyldes svindel , idet den skaldte svindel med taxa , det vil sige med falske adresser i de to lande , der handler sammen , naturligvis er blevet mere omfattende i den udstrkning eller fra det jeblik , der ikke lngere var kontrol ved grnserne .
Man kan alts ikke finde p andre lsninger end at grave sig lidt dybere ned i fejltagelsen med at opkrve moms i oprindelseslandet , hvilket krver kompensationskasser med makrokonomiske kriterier baseret p BNP .
<P>
Undskyld mig , hr. formand , men nr man ved , hvad Revisionsretten siger om beregningen af BNP i Grkenland eller Portugal , kan man forestille sig antallet af tvister mellem medlemsstaterne .
Ogs her er den eneste lsning det samme , som gr sig gldende for budgetpolitikken : der m faststtes et konvergenskriterium p regeringskonferencen .
<P>
Ogs her er det ndvendigt med en generel harmonisering ved hjlp af et loft over de obligatoriske bidrag og mske , hvis jeg var pro-europer , hvilket ikke er tilfldet , m man overveje det frie valg af den mindst beskattede geografiske vej , som det allerede er tilfldet for de rige og for kapitalen , eftersom personer , der modtager kapitalafkast , kan foretage deres normative indkb i Europa og derefter rejse derhen , hvor de beskattes mindst , hvilket ikke er tilfldet for lnmodtagerne .
De forstr nok , hr. formand , hvorfor det isr er de rige , der sttter Europa .
<SPEAKER ID=122 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Efter vor opfattelse er det helt undvendigt at harmonisere momsen for at f det indfre marked til at fungere , da den er uden betydning for indenlandske og importerede varers konkurrenceevne over for hinanden .
<P>
Endvidere tager vi klart afstand fra de to forslag , der er fremsat vedrrende beslutningsforslagets punkt 19 .
Vi mener , at enstemmighedsprincippet skal glde i Rdet i forbindelse med alle skattesprgsml .
Flertalsafgrelser i Rdet i forbindelse med sprgsml vedrrende indirekte skatter kan absolut heller ikke komme p tale .
Momsen er af afgrende betydning for det svenske statsbudget ; Sverige er et af de lande i EU , som har den hjeste moms .
Vi kan umuligt g med til at overfre beslutningskompetencen vedrrende et for os s afgrende sprgsml til Rdet .
<SPEAKER ID=123 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Waidelich">
Vi vil gerne takke ordfreren for en veludarbejdet betnkning .
Vi kunne ved afstemningen ikke tilslutte os punkt 19 om flertalsafgrelser p skatteomrdet .
Vi mener , at Rdet ogs i fremtiden hovedsagelig skal trffe afgrelse om skattesprgsml efter enstemmighedsprincippet .
Dog mener vi , at der br udarbejdes flles mindstenormer for kapital- , selskabs- og miljbeskatningen , og at Rdet p disse omrder br trffe afgrelse efter princippet om kvalificeret flertal .
<SPEAKER ID=124 NAME="Berthu">
Hr. formand betnkningen af Randzio-Plath om det flles momssystem , som Kommissionen har udtnkt , giver nyt hb til alle dem , der tror , at det er muligt at standse den vanvittige udvikling af visse projekter i Europa .
<P>
Det nye momssystem , som foresls , er baseret p beskatning af varer og tjenesteydelser i oprindelseslandet ( og ikke som i dag i modtagelseslandet ) , og behandler de europiske lande som et enkelt hjemmemarked , hvor satserne , opkrvningsgrundlaget og alle de andre regler skal harmoniseres .
Dette system vil fratage landene deres uafhngige beslutningsfrihed ( er det i vrigt ikke dets hovedforml ?
) over en ressource af afgrende betydning for dem , eftersom momsen for eksempel udgr halvdelen af skatteindtgterne i det franske budget .
Dette tab af uafhngighed ville f betydning for satserne , som mtte harmoniseres uden hensyntagen til de nationale behov , hvis man vil undg katastrofale virksomhedsflytninger , og for anvendelsen af indtgterne , som den enkelte medlemsstat ikke lngere vil have kontrol over .
Man mtte faktisk anvende en meget grov europisk fordelingsmekanisme baseret ikke p de reelle strmme af varer og tjenesteydelser , men p statistiske data om landenes BNP .
<P>
Vi er glade for , at Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik under Parlamentet i et anfald af realisme har anset indfrelsen af dette nye system for at vre  uhensigtsmssig  og har opfordret Kommissionen til  at bruge al sin energi p forbedringer af den nuvrende ordning  .
Denne realisme blev ganske vist fremmet af flere medlemsstaters negative holdning .
<P>
Den indebrer ogs visse uoverensstemmelser .
For eksempel afsluttes beslutningen med en opfordring til fordel for flertalsafgrelser i Rdet frem for enstemmighed i skatteanliggender .
Men denne bestemmelse ville fre til katastrofale resultater , da den ville fjerne den eneste alvorlige bremse p Kommissionens fderalistiske aktiviteter .
<P>
Et andet eksempel er vor forsamlings opfordring til at forbedre den nuvrende ordning ; det gr ikke s langt som til at nvne , hvorfor denne ordning halter , og er prget af omfattende svindel ; alle erkender nu , at det er , fordi man for at opfylde dogmet om fjernelse af de interne grnser har fjernet toldkontrollen , som er blevet erstattet med simple frivillige erklringer .
Man vil gerne lade os tro , at man , hvis man havde forsgt , mellem opretholdelsen af visse forldede formaliteter og den fuldstndige fjernelse af kontrollen , havde kunnet finde frem til en gylden middelvej , der bde tilfredsstiller skattesystemets sikkerhed og virksomhedernes legitime krav om en forenkling .
<SPEAKER ID=125 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Randzio-Plath som helhed , men stemt imod betnkningens forslag om , at udregning af moms for erhvervskb skal ske efter oprindelsesprincippet , at der skal ske en differentiering af momssatserne p EUplan , og at der skal indfres flertalsafgrelser i afgiftssprgsml i Rdet .
<P>
De danske socialdemokrater gr ind for en vis koordinering af skatte- og afgiftspolitikken p EU-plan , men vil bibeholde kompetencen p nationalt plan til at afgre momssprgsml af vsentlig betydning .
Ved afgrelser af afgiftssprgsml i Rdet br medlemsstaterne fortsat ikke kunne forpligtes mod deres vilje .
Det br sledes f.eks. vre op til hver enkelt medlemsstat at afgre sprgsmlet om momsens strrelse og eventuelle differentiering .
<SPEAKER ID=126 NAME="Lindqvist">
Kommissionen foreslr , at man i 1999 indfrer et helt igennem flles momssystem , hvorefter alle transaktioner skal beskattes i oprindelseslandet og ikke , som i dag , i forbrugslandet .
Kommissionen planlgger at fremstte fem forskellige forslag til retsakt for at gennemfre det flles momssystem .
Udvalget sttter forslaget i princippet , men mener , at det gr for vidt .
<P>
Det indebrer fuldstndig harmoniserede , dvs. fuldstndig ens , momssatser og dermed store ndringer og for Sveriges vedkommende mindskede skatteindtgter .
Skattepolitikken br hovedsagelig vre et nationalt anliggende .
Jeg har derfor stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=127 NAME="Theonas">
Som forklaring p min nej-stemme til betnkningen om et flles momssystem vil jeg gerne ppege flgende :
<P>
Det er sandt , at det gldende midlertidige momssystem giver anledning til visse bivirkninger og gr det nemmere at foretage skattesvig og undlade at betale moms .
Det er imidlertid her , der skal gres en indsats for at ndre situationen .
Men vi har ikke bemrket , at der har vret aktiviteter med henblik p at bekmpe korruption , p at gre skattemyndighedernes kontrolindsats effektiv , sl ned p skatteunddragelse og opkrve tilbageholdt moms .
Der har heller ikke vret tale om indfrelsen af en nulsats eller reduceret sats for en rkke varer og tjenesteydelser , der indgr i det brede forbrug , for herved at forbedre arbejdstagernes kbekraft og dmpe virkningerne af den sparepolitik , der fres .
<P>
Vi er uenige i forslaget om at udskifte princippet om beskatning i oprindelseslandet med princippet om beskatning i destinationslandet .
Det vil betyde indtgtstab for mange lande og f alvorlige negative konsekvenser .
Desuden finder vi det logisk , at moms , som er en forbrugsafgift , opkrves af og betales til det land , hvor forbruget finder sted .
Nogle vil indvende , at princippet om beskatning i oprindelseslandet vil blive ledsaget af indfrelsen af et clearingsystem .
Vi tror imidlertid , at det vil gre systemet meget mere indviklet og desuden ikke vil kunne garantere anvendelsen af princippet om afgiftsneutralitet .
<P>
Et af grundelementerne i det flles momssystem , som Kommissionen har behandlet , og som man betragter som en vsentlig forenkling , er princippet om t beskatningssted for virksomheder .
Dette er efter vor opfattelse samtidig en regulering af direkte beskatning og isr en underkendelse af de aftaler om undladelse af dobbelt indkomstbeskatning , som er undertegnet EU-landene imellem , og som er baseret p OECD ' s standard for konventioner om dobbelt beskatning .
Helt konkret er det en underkendelse af artikel 5 i ovennvnte standard , som vedrrer anvendelsen af begrebet  varigt opholdssted  .
<P>
Vi er imod alle forsg p at forhje momssatserne , hvad enten det er som middel til at ge skatteindtgterne eller som middel til at kompensere for indtgtstab p grund af foranstaltninger , der nedstter arbejdsgivernes forsikringsbidrag .
Derimod finder vi det ndvendigt at snke satsen i visse tilflde som middel til at styrke den konomiske aktivitet og flgelig ogs beskftigelsen inden for de relevante sektorer som f.eks. arbejdsintensive virksomheder eller sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Efter vor opfattelse m en overvejende del af skatteindtgterne komme fra en progressiv , direkte beskatning .
Enhver foranstaltning , der belaster forbruget , er blot en yderligere udhuling af arbejderklassens indtgt og afvigelse fra den grundlggende karakter , som et skattesystem br have , nemlig et bidrag til omfordelingen af indtgten .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.15 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Teleomrdet og ONP
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( dok . A4-0171 / 97 ) af Read for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets ( C4-0185 / 97-95 / 0207 ( COD ) ) direktiv om samtrafik p teleomrdet med henblik p at sikre forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved anvendelse af ONP-principperne .
<SPEAKER ID=130 NAME="Read">
Fru formand , det er mig en glde at opfordre Parlamentet til at godkende den flles tekst .
Selvom den ser meget kortfattet ud , har det taget mange timer med tlmodige diskussioner og forhandlinger at n frem til den .
<P>
Jeg vil navnlig gre Dem opmrksom p de punkter , vi er net til enighed om : finansieringen af forsyningspligten , undersgelsen af sprgsmlet om oprettelse af en europisk tilsynsmyndighed , en aftale om bilggelse af tvister p tvrs af grnserne , nummerportabilitet for abonnenter , sprgsmlet om gennemsigtighed , grundlaget for beregningen af samtrafikafgifter og sttte til nye operatrers adgang til markedet .
Jeg ved , at kommissren nsker at kommentere de to udtalelser om nummerportabilitet og sttten til Parlamentets holdning til direktivet om taletelefoni under frstebehandlingen og ogs sprgsmlet om , hvilket direktiv er gldende .
Jeg hber , at kommissren kan behandle disse to forhold i sit svar .
<P>
Jeg vil gerne gre Parlamentet opmrksomt p , at der ikke er en reprsentant for Rdet til stede ; det br medtages i protokollen .
Flgende erklring , der vedrrer nummerportabilitet , blev dog fremsat af Rdet under forligsmdet :  Rdet erklrer , at det nje vil overveje Kommissionens udtalelse og tage denne i betragtning  .
Jeg ved , at kollegerne i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik er klar over , at mange emner ville blive behandlet mere logisk i forskellige direktiver , og vi glder os til Kommissionens forslag om en gennemgang og revision af lovgivningen om telekommunikation i 1999 .
<P>
Vedrrende samtrafik , der er et afgrende element i oprettelsen af det indre marked og liberaliseringsprogrammet , er det takket vre Parlamentet og dets personale - og her vil jeg gerne takke mine kolleger , der har stttet mig kraftigt i dette arbejde - og takket vre samarbejdet med Rdet og Kommissionen , at vi har en velgennemtnkt , sammenhngende og - hber jeg - effektiv lovgivning .
Jeg anmoder Parlamentet om at vedtage den .
<SPEAKER ID=131 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske alle dem , der har bidraget til , at denne positive aftale er kommet i stand inden for forligsprocedurens rammer , i srdeleshed hr . Imbeni , nstformand i Europa-Parlamentet og medformand for Forligsudvalget , fru minister Jorritsma , medformand for Forligsudvalget , hr. parlamentsmedlem von Wogau som formand for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og Dem , fru Read , som ordfrer .
<P>
Dette direktiv udgr en vsentlig del af det nye konkurrenceorienterede omrde i telekommunikationen .
Nye operatrer p markedet vil vre i stand til inden for en forudselig og stabil reguleringsramme at n eksisterende slutbrugere p et grundlag , der vil fremme stigende investeringer og markedstilvkst i telekommunikationssektoren .
Organisationer med en markedsdominerende stilling vil skulle tilbyde nye operatrer p markedet adgang og samtrafik p transparente , fornuftige og ikke-diskriminerende betingelser .
<P>
Dette direktiv vil ogs sikre samtrafikken og interoperabiliteten af net og tjenester , for at brugerne er garanteret , at telekommunikationstjenester fremover er disponible universalt i hele Unionen .
Forligsudvalgets resultat er meget tilfredsstillende , og p grund af Europa-Parlamentets standhaftighed er der p ngleomrder foretaget vsentlige forbedringer af den flles holdning , for det frste undersgelsen af fordelene ved en europisk tilsynsmyndighed , for det andet finansieringen af forsyningspligten , for det tredje bilggelse af tvister p tvrs af grnserne , for det fjerde en omkostningsberegning og omkostningsorienterede priser , for det femte fornuftige priser for nummerportabilitet og for det sjette Kommissionens anbefalinger til fordel for udvikling af et gte europisk marked .
<P>
Som en del af det kompromis , Forligsudvalget til sidst nede frem til , og med en klarlggelse for je afgiver Kommissionen to yderligere erklringer til protokollen for den endelige vedtagelse af samtrafikdirektivet : For det frste en erklring om artikel 7 , stk .
1 : Kommissionen bekrfter , at artikel 7 , stk . 1 , i direktivet om samtrafik skal glde for alle organisationer , som driver de offentlige telenet og / eller offentligt tilgngelige teletjenester , der er opfrt i bilag I , del 1 og 2 , og som iflge oplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder har en strk markedsposition , og kun for disse organisationer .
<P>
Kommissionens anden erklring vedrrer det reviderede direktiv om ONP-taletelefoni .
Kommissionen har forpligtet sig til , nr den skal afgive udtalelse om Europa-Parlamentets ndringsforslag under andenbehandlingen , at tilslutte sig princippet i ndringsforslag 25 til direktivet om samtrafik . Men den vil nje overveje gennemfrelsen af de pgldende bestemmelser , og navnlig bestemmelsen om , at oplysning om et nyt nummer skal vre gratis for brugeren .
<P>
Alt i alt modtager Kommissionen Forligsudvalgets resultater med glde , der forbedrer den flles holdning og tager hensyn til Europa-Parlamentets vigtigste ndringer under andenbehandlingen .
Den endelige tekst styrker den flles dimension i direktivet og forbedrer beskyttelsen af forbrugerne .
Derfor henstiller Kommissionen til Europa-Parlamentet , at det godkender Forligsudvalgets kompromistekst , for at dette vigtige direktiv kan vedtages endeligt .
<SPEAKER ID=132 NAME="Read">
Fru formand , tak til kommissren , men jeg har lige en lille kommentar til hans indlg .
<P>
I Kommissionens udtalelse om artikel 7 , stk . 2 , som han lste op , str den sidste stning ikke i den engelske oversttelse .
Det er en meget vigtig stning , som vi har brugt mange timer p at forhandle os frem til , da den glder for organisationer , som af de nationale myndigheder er blevet omtalt som havende en enestende magtposition p markedet .
Det er den del , der ikke er med i den engelske oversttelse :  og kun for disse organisationer  .
<P>
Det er en meget vigtig stning .
M jeg bede kommissren forsikre mig om , at den kommer med i protokollen , da den er med i den betnkning , vi nede til enighed om under forligsproceduren ?
Mske er det kun en oversttelsesfejl .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Fischler">
Fru formand , for nemheds skyld gentager jeg den bestemmende engelske ordlyd af Kommissionens erklring , s er der ingen oversttelsesproblemer :
<P>
Kommissionen bekrfter , at artikel 7 i direktivet om samtrafik skal glde for alle organisationer , som driver de offentlige telenet og / eller offentligt tilgngelige teletjenester , der er opfrt i bilag I , del 1 og 2 , og som iflge oplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder har en strk markedsposition , og kun for disse organisationer .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Produktion og afstning af honning
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0191 / 97 ) af Lulling p vegne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( KOM ( 96 ) 0596 - C4-0031 / 97-96 / 0282 ( CNS ) ) om almindelige regler for anvendelsen af foranstaltninger til forbedring af produktionen og afstningen af honning .
<SPEAKER ID=136 NAME="Lulling">
Fru formand , den 20. januar 1995 vedtog vi her i Parlamentet enstemmigt min betnkning om de europiske biavleres vanskelige situation og foreslog direkte sttteforanstaltninger for at sikre biavlen i vores medlemsstater .
<P>
Den gang kritiserede vi skarpt Kommissionens halvhjertede diskussionsoplg fra 1994 om biavlens situation i Europa som ikke tilstrkkeligt og stillede konkrete forslag bl.a. om en bestvningsprmie og udligningsgodtgrelser for indkomsttab , der skyldes den manglende fllesskabsprference .
Nsten p dagen prcis to r senere blev vi konsulteret vedrrende et kommissionsforslag , der ignorerer vores forslag og bekymringer og igen indeholder bestemmelser om kun halvhjertede , punktvise foranstaltninger til forbedring af produktions- og afstningsvilkr for honning i EU p grundlag af nationale programmer .
Af disse programmer skal kun halvdelen finansieres af EU . Hertil skal der stilles 15 millioner ecu til rdighed p EU ' s budget , idet strstedelen - 11 , 6 millioner - skal bruges til bekmpelse af bisygdomme .
<P>
Hr. kommissr Fischler , vi er skuffede til fortrnede over s lidt forstelse for de menneskers vanskelige situation , der har biavl som hoved- og bierhverv , og de graverende flger for landbruget og naturhusholdningen , der opstr , hvis der ikke lngere avles bier nok til at sikre denne kologisk og konomisk s vrdifulde bestvning .
<P>
Kommissionen kan og m da ikke ignorere , at biavlens udvikling er katastrofal i mange regioner .
Det vil jeg gerne illustrere med tal fra mit land - Luxembourg .
Inden for et r , fra 1995 til 1996 , er antallet af biavlere faldet med cirka 10 % .
Nsten halvdelen af avlerne er over 60 r .
Kun 4 , 75 % er under 30 r , og det til trods for de talrige og opfindsomme bestrbelser , som udfoldes af landsforeningen for biavl i Luxembourg , der ligesom sine kolleger i mange andre regioner , jeg som ordfrer har kontakt med , er flittig som en bi .
<P>
Den kortsynethed , der udvises fra de medlemmers side , som afviser at afstte 65 millioner ecu p fllesskabsbudgettet - s meget ville vores forslag om direkte sttte cirka koste - er nsten kriminel , nr man tnker p , at bierne med deres bestvning bevarer over 80.000 forskellige plantearter , og at tabet af den vilde vegetation ogs ville medfre , at insekt- , fugle- og smpattedyrsarter forsvinder , der er afhngige af denne vegetation som fde og levested .
<P>
Siden 1985 , dvs. i de sidste 12 r , har vi her i Parlamentet desvrre vret ene om at rbe op i rkenen af eurobureaukratiet , der godt nok kan affinde sig med underslbet p 60 milliarder ecu , men som vil bilde os ind , at EUbudgettet gr op i limningen , hvis der blev afsat 65 millioner ecu til bevarelse af biavlen , hvorimod biernes konomiske bidrag til landbruget jo nok ligger p over 5 milliarder og sandsynligvis mere .
Sdan kan og sdan m det ikke fortstte , hr. kommissr !
<P>
Vi har derfor ndret og suppleret det halvhjertede kommissionsforslag .
Vi nsker bestvningsprmien , vi nsker udligningsgodtgrelser for indkomsttabene , men ogs at biavlen integreres i udligningssttteordningen i forordningen om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet .
Vi har ikke noget imod nationale programmer til forbedring af produktions- og afstningsvilkrene for biavlsprodukterne , men vi forlanger til gengld 100 % fllesskabsfinansiering .
For at undg konkurrencefordrejninger som flge af den langt billigere importerede honning krver vi flles afstningsstandarder for fllesskabshonning og importeret honning , for forbrugeren skal kunne se , hvad han kber .
<P>
Vores budgetlggere har desvrre ikke stttet os med deres udtalelse .
Denne kortsynethed kan Landbrugsudvalget ikke flge i betragtning af bidragene , som jo kun ville vre peanuts p EU-budgettet .
<P>
Vi nsker ikke nogen markedsordning efter gammelt mnster , men netop de tidligere nvnte direkte sttteforanstaltninger , der er s meget mere presserende , som presset mod de europiske biavlere ges yderligere som flge af , at honningmarkedet bnes p grund af GATT-aftalen .
<P>
Vi retter derfor en indtrngende appel til Kommissionen og ogs til Ministerrdet om at vedtage vores forslag .
Ligesom bierne , hr. kommissr , er vi i og for sig fredelige .
Men hvis man provokerer dem , s stikker de , og hos os er det p samme mde .
Og det kan gre meget ondt !
Sledes vil jeg afslutningsvis udtrykke hb om , at Kommissionen og Rdet tager biernes livsstil som eksempel .
Bier er produktive , samarbejdsvillige , fornuftige , plidelige , generse og kloge .
Og selvom Rdet og Kommissionen endnu ikke regeres klogt af en kvinde ligesom bierne , s br de da tnke p , at bidronningens magt ikke skyldes brodden , men derimod , at bierne gr til grunde , hvis de ikke arbejder for hinanden og med hinanden .
Det br ogs vre en lektion for Dem og os .
<P>
Vi i Landbrugsudvalget har ikke kunnet forlige os med Budgetudvalgets afsporede forslag om at begrnse de i forvejen kun halvhjertede foranstaltninger til 5 r , og lige s lidt med forsget p at opfre udgifterne som ikkeobligatoriske .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Kre hr. kommissr , De er ndt til at udholde dette stik fra vores europiske bidronning , for den har jo ikke uret .
Frst og fremmest er det et godt budskab , nr den europiske skatteyder nsker at stille 15 millioner ecu om ret til rdighed for en sag , hvor pengene er godt investeret , hvor man med sm udgifter kan opn stor nytte ved f.eks. at fortstte bekmpelsen af varroatose og dermed tackle et af de basale problemer i den europiske biavl .
Disse penge forsvinder ikke , og disse penge er heller ikke bedrageriudsatte .
For de europiske bier er ikke skjoldlus og kan her ikke forrsage lignende katastrofer .
<P>
Men jeg vil gerne anmode Dem og Europa-Kommissionen indtrngende om at tage et yderligere og lnge nsket skridt .
Den foregende taler har meget klart gjort rede for , at det drejer sig om endelig at honorere biavlens kologiske tjenesteydelse i Europa tilsvarende , og derfor mit nske om at inddrage det i drftelsen , som jo allerede i lngere tid har eksisteret i et randomrde i Den Europiske Union , p De Kanariske er , nemlig en bikuberelateret prmie .
Og jeg mener , hvad der er muligt p De Kanariske er , det m ogs vre muligt i den vrige del af Den Europiske Union , selvom den hidtidige begrundelse for denne srprmie p De Kanariske er , nemlig at der her er tale om et klimatisk srlig vanskeligt omrde , naturligvis ikke er s let at f je p .
<P>
Jeg vil alts hjerteligt anmode Dem om at overtage disse lnge nskede , selvflgelige og beskedne krav .
Det er et bidrag til den kologiske tjenesteydelse og et yderligere skridt fremad for det europiske landbrug .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg var en smule usikker p , om jeg skulle tage ordet her i dag eller ej , fordi fru Lulling har vret s dygtig og s effektiv i udarbejdelsen af denne betnkning , at jeg ikke ville delgge det arbejde , der er gjort , men da Italien med sine 1.350.000 bistader er en af de strste honningproducenter , har jeg flt mig forpligtet til at sttte de krav , srlig af konomisk karakter , som vor kollega har fremsat , fordi der til syvende og sidst er tale om at tage fat p de linjer , der allerede klart er fastlagt .
<P>
I denne henseende vil jeg - i et parlament og i institutioner , hvori der tales s meget om udviklingen af forholdene p landet og om udvikling , der er forenelig med miljets krav - understrege , at denne sektor , selvom den fra et kvantitativt synspunkt forekommer marginal , kan yde et bidrag i denne henseende .
<P>
Fru Lulling har erindret om de karakteristiske trk ved strukturen i sektoren i hendes land .
Jeg m sige , at der i Italien sker en aldring af den aktive befolkning i denne sektor , men at der ogs er nye generationer , som knytter sig til den og forbinder den med landturismen , dvs. et landbrug , inden for hvilket man sger indkomster gennem en lang rkke aktiviteter , herunder ogs biavl .
Disse unge mennesker har derfor behov for bistand , isr i bjergomrderne .
Og vi ved , hvortil bistanden skal ydes , nemlig til bekmpelse af varroatose , problemet med bestvning og problemet med den teknologiske fornyelse af denne sektor .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentet til at sttte fru Lullings og Kommissionens anmodninger om at besvare dette krav positivt .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , man kan ikke n at sige meget p et minut , men vi sttter de forslag , fru Lulling fremstter .
<P>
I 1994 var jeg ordfrer for udtalelsen om biavl fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , og jeg mener ligesom fru Lulling , at denne sektor har konomisk og miljmssig betydning : Der er nsten en halv million biavlere , hvoraf 13.000 har biavl som erhverv . Spanien , Italien , Grkenland og Portugal er de lande , der har flest biavlere , og 90 % af bestvningerne skyldes bier , som bestver mere end 80.000 plantearter .
Hvis der ikke var bier , ville mere end 20.000 plantearter forsvinde .
Derfor skal Europa styrke denne sektor .
<P>
Vi er helt enige med fru Lulling i det , hun siger om vanskelighederne for biavlerne .
Jeg bor i en region med tilbagegang i industrien og landbruget , og aktiviteten inden for biavl er et supplement til andre faldende aktiviteter og hjlper producenterne meget .
Derfor sttter vi denne bestvningsprmie , ligesom vi gr ind for faglig bistand og sttte til biavlerforeningerne , ligesom vi naturligvis ogs sttter , at man fremmer forbruget af honning , som - hvilket jeg tror , vi alle er enige om - er meget sundt .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , hvis De vil tilgive udtrykket , summer fru Lullings betnkning af liv , og vi give den vor fulde sttte .
Medlemmerne har allerede forklaret , hvor vigtig biavl er i forskellige dele af EU .
Et af de aspekter , som fru Lullings betnkning dkker p forbilledlig vis , er , at hun beskriver de varierende avlsforhold mellem de forskellige dele af EU .
I det nordlige klima ssom Skotland og Skandinavien er mngden af timer med dagslys og sollys meget forskellig fra de sydlige landes , og det glder ogs solvarmen , hvilket betyder , at de klimatiske forskelle skal bygges ind i bestemmelsen om sukker i nogle tilflde for honning .
<P>
Jeg har et par kommentarer , som jeg synes er vigtige .
For det frste sttter jeg bestemt tanken om en fifty-fiftyfinansiering fra EU , som fru Lulling foreslr .
Det skal s flges op af de nationale regeringer .
Det er isr bekymring over sygdommen varroatose , der breder sig og kan f katastrofale flger for honningproduktionen i forskellige dele af Europa .
<P>
I Skotland er vi immune over for denne sygdom for indevrende , men vi har set flgerne andre steder .
Det er meget vigtigt , at alle foranstaltninger trffes for at hindre , at den spreder sig .
Jeg hber isr , at den nys valgte regering i Storbritannien langt om lnge nedstter et bienspektorat i Skotland , som er et af de f omrder i Europa , der ikke har sdanne inspektorer .
<P>
I det store og hele bifalder jeg fru Lullings ndringsforslag , om end jeg har et rd til kommissren .
Hvis han har til hensigt at forkaste disse forslag , foreslr jeg , at han tager beskyttelsesdragt p .
Ellers stikker Parlamentet ham !
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , det er nu to r siden , jeg tror det var i januar 1995 , at Parlamentet med enstemmighed udtalte sig til fordel for en bestvningsprmie og kommissren for en udligningsgodtgrelse for indkomsttab , som skyldes manglende overholdelse af fllesskabsprferencen .
Men selv med enstemmighed talte vi for dve ren .
Af mystiske rsager kan Europa-Kommissionen ikke lide bier .
Europa-Kommissionen kan ikke lide europisk honning , den foretrkker kinesisk honning .
Mske er der en maoistisk lobby i EuropaKommissionen , hvad ved jeg ?
Vi producerer kun 123 000 tons honning .
Med en verdensproduktion p 1 000 000 til 1 200 000 tons er der dog grund til at beskytte vore biavlere .
<P>
De foreslr her en forkert lsning , nogle sm krummer , en ren ynk , om jeg s m sige : 15 mio. ecu finansieret med en 50-50 fordeling , en slags forgiftet gave , fordi De siger til os :  Se , vi gr noget for afstningen , vi gr noget for kvaliteten  .
For et land som mit er der tale om omkring 15 mio. franc , som skal fordeles mellem 3 000 professionelle biavlere og et stort antal avlere med andre aktiviteter , det vil sige ikke srlig meget .
<P>
Vi kender alle problemerne , og Astrid Lulling har mange gange understreget sektorens betydning .
Problemerne med varroatose hos dette insekt , denne mide ; problemerne med resistens over for de produkter , der anvendes ; problemerne med svindel , dem har man ikke talt om , med rissaft og majssaft , der anvendes i fdeautomater , s bierne producerer en falsk honning p grundlag af disse safter ; problemerne med kontrol ved indfrslen i EU ; problemet for Frankrigs vedkommende med skaldt biologisk honning i henhold til et dekret fra 1996 , men honning er pr. definition biologisk , og man vil nu i Mongoliet sge efter biologisk pseudo-honning ; problemerne med import fra Kina , Mexico , Latinamerika af ukendte rsager til en verdenspris p 12 eller 13 franc kiloet , mens produktionsomkostningerne i Frankrig f.eks. er p 14 til 15 franc kiloet .
Og , hr. kommissr , ogs et problem med mrkning , for det er ndvendigt at mrke honningen for at gre opmrksom p , om den kommer fra Mongoliet , om den kommer fra Kina , eller om den kommer fra De Kanariske er , Alperne eller min hjemegn LanguedocRousillon .
<P>
Endelig et mere generelt problem i forbindelse med plantearternes overlevelse , om livets fortsatte besten .
Jeg vil ikke nvne Einsteins lre om , at biernes forsvinden ikke ville efterlade menneskeheden ret mange chancer for at overleve .
Jeg kommer fra et land , hvor vi har anbragt bien p den kejserlige kappe som udtryk for magt .
Derfor er De en gde for mig , hr . Kommissr .
Jeg forstr ikke , hvorfor De ikke bryder Dem om bier .
<SPEAKER ID=142 NAME="Colino Salamanca">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske fru Lulling med hendes betnkning , som nu er i trd med det , vi fremfrte under debatten om Kommissionens oplg og i trd med det , hr . Bge fremlagde allerede for lang tid siden , da vi udarbejdede den frste betnkning om honningsektoren .
<P>
P baggrund af dette har jeg en fornemmelse af - som andre talere allerede har sagt - at Kommissionens rapport ligger lidt langt fra Parlamentets forventninger og nsker .
Det er sandt , at betnkningen og forslagene til forordning gr i den rigtige retning , men jeg mener , at det ligger meget langt fra forventningerne .
Situationen for honningmarkedet i Fllesskabet , vores absolutte underskudssituation i Fllesskabet og manglen p regulering taget i betragtning , glder dette navnlig to allerede omtalte foranstaltninger , nemlig bestvningsprmierne og de eventuelle udligningsgodtgrelser for biavlernes indkomsttab .
Disse foranstaltninger er meget vigtige p grund af de uhyre store forskelle , der er mellem de omkostninger , vi har i Fllesskabet , og omkostningerne uden for Fllesskabet .
Derfor sttter jeg personligt fru Lullings forslag om , at man br overveje denne mulighed for sttte .
<P>
For det andet vil jeg gerne understrege ndvendigheden af , at de nationale programmer , som Kommissionen fremlgger , eller som Kommissionens forslag omtaler , gennemfres med den ndvendige fleksibilitet under hensyntagen til de forskellige vilkr i producentlandene i Den Europiske Union .
Vi skal vre tilstrkkeligt fleksible til at acceptere meget forskellige forhold , hvad angr fde til bistaderne , vedligeholdelsen af bistader og bisamfund , den forskellige tekniske og afstningsmssige administration , og hvad angr stadeflytning . Vi skal alts vre tilstrkkeligt fleksible i disse nationale programmer , for at sttten kan blive en realitet .
<P>
Ligeledes tror jeg , at der skal gres en handelsmssig indsats for at fremme produktet  honning  ( markedsundersgelser , undersgelser af nye markeder , design , specielle publikationer , dyrefoder , ditkost osv . ) , sledes at disse programmer i det mindste giver mulighed for at tage hensyn til vilkrene i de forskellige honningproducerende lande i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Fru formand , hr. kommissr , det er temmelig usandsynligt , at bier og honning vil f store overskrifter i de europiske medier .
Hvem interesserer det , at det gr de mennesker drligt , der har biavl som hoved- og bierhverv ?
Hvem interesserer det , at biavlens udvikling er katastrofal i mange regioner ?
Hvem interesserer det dog , at biavlere nppe har nogen efterkommere i deres erhverv ?
Hvem er klar over , at et tilstrkkeligt antal biavlere er ndvendigt til at sikre den kologisk og konomisk s vrdifulde bestvning ?
<P>
Honning produceres s omkostningsgunstigt i tredjelande , at den europiske producent kommer under stadig strre pres .
Kommissionen nsker kun at give tilsagn om 15 millioner ecu i finansiel sttte . Strstedelen , nemlig 11 , 6 millioner ecu , skal afsttes til bekmpelse af varroatose .
Jeg vil ligesom ordfreren gerne opfordre Kommissionen til at integrere denne foranstaltning i EU ' s veterinrpolitik .
Finansieringen br ogs ske inden for disse rammer .
<P>
Kommissionsforslaget er halvhjertet efter Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikters opfattelse .
Udvalget gr ind for bestvningsprmien , udligningsgodtgrelser for indkomsttab , men ogs for , at biavlen integreres i udligningssttteordningen i forordningen om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet .
<P>
Nogle sidestiller med urette honning med et industriprodukt .
Honning er imidlertid et naturligt levnedsmiddel , der kommer p forbrugerens bord uden forarbejdning .
Det drejer sig om et vrdifuldt landbrugsprodukt .
Vi har i EU brug for en omfattende helhedsplan for ogs at garantere sektorens rentabilitet .
<P>
Den skaldte myndige forbruger i Europa , hr. kommissr Fischler , kunne efter indfrelse af flles afstningsstandarder for EF-honning og importeret honning vre med til at styre dette marked gennem sin indkbsadfrd .
Forbrugeren skal njagtigt kunne fastsl , hvad han kber .
Derfor udtaler jeg mig til fordel for en glasklar mrkning .
<P>
Lad mig desuden tilfje : Jeg har her i eftermiddag ikke taget sdan en flot bikjole p som fru Lulling .
Men De ved sikkert , at den tyske sammenslutning af landbokoner har bien som emblem , og alle de egenskaber , denne bi har , dem har de tyske landbokoner ogs .
Jeg tror heller ikke , vi er srlig opsigtsvkkende .
Men mske vil dette emne  Bier og honning  da blive det fremover .
<P>
( Tilrb ) De kan blive medlem hos os , hr . Kindermann !
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Kre hr. kommissr , fru formand , jeg vil gerne frst hylde ordfreren , fru Astrid Lulling , som med sin hrdnakkethed i dag kroner fdselsdagen med en ny bikjole .
For jeg mener , hvis hun ikke havde vret s hrdnakket , ville vi sandsynligvis slet ikke have haft denne diskussion om bier i dag .
<P>
Og jeg mener , af det , der hidtil er sagt , kan man egentlig kun konkludere , at bierne skal p dagsordenen , for ellers kan der ikke blive noget ud af biavlen .
Hvad der ikke str p dagsordenen , bliver heller ikke videreudviklet .
Bierne mles efter , hvad de leverer af honning og voks , og det er alt for lidt .
Det bidrag , bierne yder til naturens husholdning , til fuglene , til bestvning af vores markafgrder , til frugt- , br- og oliefrugtdyrkningen , kan slet ikke vrdsttes hjt nok .
Jeg selv dyrker raps , og jeg glder mig hvert r over , nr biavleren kommer og stter sine bistader op p mine rapsmarker , for hvis han ikke kom eller bierne ikke ville flyve , s ville rapsudbyttet mske kun udgre det halve af , hvad det ligger p for jeblikket , fordi der s kun ville vre vilde insekter til at igangstte den pgldende proces .
<P>
Af denne grund br vi valorisere dette ledsagefnomen for naturens husholdning hjere , og vi br frem for alt foretage en politisk opskrivning af biavlen .
Og her har vi selvflgelig ikke kun brug for gamle biavlere med erfaring , vi har derimod brug for , at unge begejstres for biavlen . Vi bliver alle ldre .
Gamle biavlere har en kmpestor erfaring . Det er alletiders , hvis man har stor livserfaring , men hvis der ikke er nogen unge , der gr ind i dette erhverv , s dr det , og s dr biavlen ogs .
Derfor er vi ndt til at sttte hele systemet - bier , honning , voks og hvad dertil hrer - og ogs de positive ledsagefnomener , vi kan takke bierne for .
<P>
Bierne gr stor nytte , som ikke kun kan udtrykkes i penge .
<SPEAKER ID=145 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke alle dem , der her er kommet med et indlg om bierne , og isr ordfreren , fru Lulling , for den omhyggelige behandling af kommissionsforslaget og de forslag om yderligere undersgelser , hun har stillet .
<P>
Allerede i 1994 foreslog Kommissionen i sit diskussionsoplg om biavlens situation i Europa hjt prioriterede foranstaltninger til forbedring af honningproduktionen og honningafstningen .
Disse foranstaltninger omfatter bekmpelse af varroatose , rationalisering af stadeflytning , teknisk bistand og sttte til honninganalyser .
Det glder mig at hre , at Parlamentet sttter Kommissionen p disse punkter .
Jeg kan naturligvis forst , at mange her nsker at g videre og gerne ville gre mere , men desvrre er spillerummet herfor meget begrnset .
<P>
Men det er bestemt muligt at finde et tilstrkkeligt flles grundlag for at indfre en egnet ordning for sttte til denne sektor .
Jeg har derfor lst Parlamentets udtalelse med opmrksomhed og undersgt alle anbefalinger i en konstruktiv nd .
Desvrre m jeg ogs sige , at de fleste af disse anbefalinger ikke helt lader sig realisere af flgende , for mig ndvendige rsager .
Jeg vil tillade mig kort at redegre for disse rsager .
<P>
ndringsforslag 1 , der vedrrer institutionelle aspekter , kan ikke accepteres i sin nuvrende form , fordi det ikke beskriver noget retsgrundlag og flgelig ikke kan opfres i en henvisningsbestemmelse .
ndringsforslag 1 kunne imidlertid accepteres som betragtning for sledes at tage hensyn til flleserklringen af 1. marts 1995 .
ndringsforslag 8 om aspekter i forbindelse med udvalgsprocedurerne m afvises , fordi en betragtning skal tjene til at begrunde en tilsvarende bestemmelse i retsteksten og der i dette tilflde ikke findes en artikel herom i retstekstens bestemmelser .
<P>
Med ndringsforslagene 5 , 11 og 12 krves en strre fleksibilitet i relation til de nationale programmer og de hjest prioriterede foranstaltninger .
Kommissionen ville kunne acceptere motivationen for disse ndringsforslag og underrette Rdet herom .
Men i deres nuvrende form er de ikke lovlige , fordi de gr videre end de foreslede foranstaltninger , der har frsteprioritet .
Med ndringsforslag 4 krves det , at foranstaltningen til bekmpelse af varroatose overfres til veterinrretten .
Det kan ikke accepteres , fordi det ikke drejer sig om en udrydningsforanstaltning .
Foranstaltningen skal jo hjlpe biavlerne med at klare de stigende produktionsomkostninger i forbindelse med varroatosebehandlingen .
<P>
I ndringsforslag 6 , 13 og 19 foresls det fremover at indfre yderligere foranstaltninger p grundlag af regelmssigt gennemfrte undersgelser af sektorens struktur og prisdannelsen .
Disse forslag kan ikke accepteres , fordi der til forslaget om medfinansiering af de nationale programmer br knyttes den betingelse , at undersgelserne skal gennemfres inden godkendelse af programmerne .
<P>
Forslag 14 indeholder bestemmelse om indfrelse af en kompliceret ordning til faststtelse af medfinansieringsmaksimalsatser for de enkelte medlemsstater .
Med forslag 15 skal den foreslede tekst ndres , selvom den hjemler en enkel og hyppigt anvendt budgetteknisk procedure .
Jeg kan derfor ligeledes ikke acceptere disse to forslag .
<P>
Men forslag 16 kan jeg acceptere .
Det bidrager til syvende og sidst til klarhed i den foreslede tekst .
Forslag 17 , der vedrrer strukturpolitiske aspekter , kan ikke accepteres , fordi det ville vanskeliggre kontrollen af strukturprogrammers anvendelse og kunne medfre dobbeltbetalinger af tilskud .
Til de forslag , hvormed der skal indfres nye artikler , vil jeg gerne bemrke flgende .
<P>
Forslag 2 , 9 og 10 hjemler en flles bestvningsprmie indfrt samt en udligningsgodtgrelse for indkomsttab .
Disse ndringer kan ikke accepteres , fordi det i betragtning af sektorens samlede situation i Den Europiske Union ikke synes rimeligt at indfre en global ordning for indkomststtte eller prmier .
Kommissionen vil imidlertid fortsat sttte indgende undersgelser af sektorens konomiske situation .
<P>
I ndringsforslag 3 og 7 krves afstningsstandarder for honning .
De egnede rammer herfor faststtes i det gldende direktiv om honning , der netop undersges for jeblikket af Parlamentet sammen med en rkke andre levnedsmiddeldirektiver som led i den planlagte forenkling .
Forslag 20 og 21 , der udvider udligningssttteordningen for bjerg- og hjt beliggende landbrugsomrder til andre dyrearter , krver en mere indgende undersgelse inden for rammerne af de strukturpolitiske rdsforordninger .
Jeg kan derfor ikke overtage disse punkter i det forslag , der nu foreligger . Men vi vil undersge dem yderligere .
<P>
Forslag 18 understreger , at gennemfrelsesbestemmelser ikke kun er ndvendige for kontrolforanstaltningerne , men ogs for artikel 1 , 2 og 3 i rdsforordningen .
Jeg foretrkker teksten i dens nuvrende form , fordi gennemfrelsesbestemmelser er srlig vigtige for kontrolforanstaltningerne , ikke mindst , fordi rdsforordningen ikke indeholder nogen srlige kontrolbestemmelser .
Ganske vist kan jeg acceptere ndringsforslag 22 .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at godkendelsen af denne forordning er en vsentlig anerkendelse af sektoren og vil bidrage til en positiv udvikling her .
<SPEAKER ID=146 NAME="Lulling">
Fru formand , i henhold til alt det , hr. kommissr Fischler har sagt til os , accepterer han to ndringsforslag !
Det er forslag , hvori vi siger , at naturligvis skal der ogs tages hensyn til biavlerne , organisationerne og andelsforeningerne , og at den bermte rapport , Kommissionen skal forelgge , ikke kun skal forelgges for Rdet , men ogs for Parlamentet .
Alt andet har kommissren fuldstndig fordmt med argumenter , som vi naturligvis vil undersge i Landbrugsudvalget endnu en gang , men som egentlig ikke er argumenter , for det er nemlig muligt at tage hensyn til vores krav .
Nr alt kommer til alt , har vi stillet prcise forslag .
<P>
Det glder isr for integrering af biavlen i strukturdirektivet .
Jeg var ikke i stand til at redegre for det alt sammen p mine fem minutter , men hr. kommissr Fischler skal venligst forklare mig , hvorfor man i forordningens artikel 19 ikke kan udtrykke , at et bistade er lige s meget vrd som et fr eller en ged , og at man derfor kan optage bistaderne i strukturdirektivet .
Der har De da teksten .
Det er da ikke frste gang , at vi i Det Europiske Fllesskab i forbindelse med en bestemt forordning ogs ndrer ting fra andre forordninger , eller forelg et forslag , hvis De mener , det ikke ville vre juridisk eller forvaltningsteknisk korrekt !
De kan da ikke sige , at det ikke gr !
Det gr udmrket , der mangler kun viljen til ogs at gre det !
Ogs en bestvningsprmie kan man indfre .
<P>
De kan da ikke bilde mig ind , at der ikke findes retsgrundlag herfor !
Naturligvis koster det noget , men det er da praktisabelt .
Jeg kan ikke sl mig til tls med , at De siger , De vil undersge forskellige forslag og studere sagen en gang til .
De studerer , indtil De har studeret Dem til dde og der ikke er flere biavlere tilbage i Fllesskabet .
Vi har nu studeret sagen siden 1985 , og jeg har den opfattelse , at vi ved tilstrkkeligt .
Man kan sikkert uddybe undersgelserne yderligere og forbedre statistikkerne , men enhver , der beskftiger sig med problemet , ved da , at klokken virkelig er fem minutter i tolv , hvis den da ikke er fem minutter over tolv , med hensyn til at redde biavlen i Det Europiske Fllesskab p en sdan mde , som alle kolleger her har foreslet det !
<P>
Jeg er ikke indforstet med Deres skaldte argumenter , og jeg kan ogs sige til Dem , at vi ikke accepterer det , og at vi alts ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Fru Lulling , jeg kan ikke tillade Dem at forstte .
De har hele denne forsamlings og endog formandens sympati , men jeg er ikke herre over den tid , der afsttes til forhandlingerne , og det beder jeg Dem forst .
<P>
De har vret for lnge i denne forsamling til ikke at vide , at vi er en meget speciel forsamling med en meget begrnset taletid .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Sommertid
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling til andenbehandling ( A4-0180 / 97 ) af Beller for Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets ottende direktiv om bestemmelser vedrrende sommertid ( C4-0169 / 97-96 / 0082 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=149 NAME="Beller">
Fru formand , kre kolleger , kommissr Kinnock , da Transportudvalget plagde mig at udarbejde en betnkning om forslaget til ottende direktiv om bestemmelser vedrrende sommertid , troede jeg ikke , at dette emne kunne vkke en sdan interesse i offentligheden , at man f.eks. i en fransk avis kunne se overskriften :  Beller mod Jupp  .
<P>
Som jeg tidligere har nvnt i min betnkning ved frstebehandlingen , har jeg vret enig med Kommissionen i formlet med dens forslag , dvs. at harmoniseringen af begyndelsesdatoen og slutdatoen for sommertiden fremmer en bedre funktion af det interne marked og letter livet for store sektorer , som f.eks. transport og telekommunikation .
Men det er velkendt , at man kan have forskellige indstillinger til dette emne , alt efter de erfaringer , man har i hver enkelt medlemsstat , og p grundlag af denne betragtning havde jeg fundet , at sprgsmlet om , hvorvidt dette system skulle indfres , alene burde henhre under hver enkelt medlemsstats kompetence .
Jeg er fast overbevist om , at langt den strste del af borgerne er enige i opretholdelsen af sommertiden , fordi dette , at man kan rde over endnu en lys time fremmer alle former for aktivitet , fra sportslige og fritidsaktiviteter til aktiviteter p tjenesteydelses- og turistomrdet , srlig i de sydeuropiske lande , hvor dagene er kortere .
<P>
Men vi er forpligtede til ogs at tage hensyn til de tilflde , hvori indfrelsen af sommertiden , srlig i Nordeuropa , har andre virkninger , eller hvor man i det mindste ikke har de fordele , denne medfrer i andre medlemsstater .
Jeg havde opholdt mig ved sprgsmlet om energibesparelser , der i nogle lande angives kun at vre beskedne , mens indfrelsen af sommertiden i andre lande , som f.eks. Italien , der ikke er selvforsynende med energi , sidste r medfrte en energibesparelse , der ansls til 900 millioner kilowatt-timer , dvs. over 0 , 4 % af det nationale behov .
<P>
Jeg havde ligeledes berrt sundhedsproblemet , det vil sige , at ndringerne i dagsrytmen ved overgangen fra sommertid til soltid og omvendt medfrer virkninger , der kan spores i sm forstyrrelser i svnfasen , men der er givet tale om forbigende virkninger , som man afgjort kan se bort fra .
For s vidt angr trafiksikkerheden er det klart , at vi fornuftigvis m konstatere en indbyrdes forbindelse mellem bedre belysningsforhold og strre sikkerhed , men vi m have objektive data fra samtlige medlemsstater for at gennemfre en undersgelse p omrdet .
Jeg sluttede endelig min frste betnkning med at rose Kommissionens initiativ i den beretning , den havde forelagt , fordi den gav et vsentligt bidrag til vurderingen af indfrelsen af sommertiden , men jeg gjorde ogs opmrksom p hver enkelt medlemsstats ret til at trffe afgrelse p omrdet .
<P>
Det eneste svar fra Kommissionen og Rdet i den foreliggende flles holdning var en klar afvisning af Parlamentets synspunkter , der var kommet til udtryk i tre ndringsforslag , srlig dem , hvori subsidiaritetsprincippet var pberbt , idet de to institutioner motiverede denne holdning med , at vedtagelsen af disse ndringsforslag ikke ville have gjort indfrelsen af sommertiden som sdan obligatorisk , og at forslagene stred imod det harmoniseringsforml , som er grundlggende for direktivet .
I denne henseende kunne Kommissionen og Rdet dog i det mindste over for Parlamentet have gjort det klart , hvor langt de vil tage hensyn til subsidiaritetsprincippet , eller om de fra gang til gang , nr det falder for , har til hensigt at ofre det ved at faststte pligt til indfrelse af forhold , hvis virkninger p godt og p ondt falder tilbage p de europiske borgere .
<P>
Jeg vil opholde mig ved dette punkt , fordi Europa og de vrdier , vi nsker at tilbyde borgerne , ikke gr gennem tvangsmssige foranstaltninger , men gennem dialog , formidling og respekt for de indbyrdes forskelligheder .
Vi skal nrme borgeren til Europa og ikke bringe ham i en situation , hvor han skal tle dets virkninger , og nrme Europa - m det vre mig tilladt at sige - til borgeren .
Derfor fastholder jeg vel , at jeg gr ind for indfrelsen af sommertiden og harmoniseringen af datoerne , men opfordrer endnu en gang Kommissionen og Rdet til at udarbejde en beretning , der p indgende vis behandler flgerne af tidsndringer p grundlag af hringer af de berrte sektorer og nationale eksperter i medlemsstaterne og tage hensyn til subsidiaritetsprincippet og de enkelte medlemsstaters befjelser samt i hjere grad tage hensyn til Parlamentets opfattelse , da denne udtrykkes af en frit valgt forsamling og giver udtryk for de europiske borgeres nsker .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="SV" NAME="Waidelich">
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne p Den Socialistiske Gruppes vegne bifalde den flles holdning vedrrende sommertid .
<P>
Vi har fr hrt flere gode argumenter fra ordfrerens side om sommertid , men det , som der nu er tale om , er at harmonisere begyndelses- og slutdatoerne for sommertid .
Det mener vi er en god id , da det vil mindske besvrlighederne , ikke mindst inden for transportsektoren , og fremme den frie bevgelighed for EU-borgerne og for varer og tjenesteydelser .
Desuden gr et flertal af EU-borgerne , over 80 % , ind for at bevare sommertiden .
Det understreger yderligere det fornuftige i nu at sttte og godkende den flles holdning .
Derfor bifalder jeg den endnu en gang .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Fr. formand , kre kolleger , ved frstebehandlingen af udkastet til det ottende direktiv havde jeg lejlighed til at fortlle medlemmerne af Udvalget om Transport og Turisme om mine flelser med hensyn til dette vigtige emne : sommertid .
<P>
I dag kan man kun glde sig over den flles holdning , som Rdet har fastlagt med henblik p vedtagelse af denne harmoniseringstekst , og jeg opfordrer alle medlemmerne til at stemme for det forslag til henstilling , som hr . Spalato Beller har fremlagt .
<P>
Det var p Frankrigs initiativ , at datoerne for overgang til sommertid og vintertid i begyndelsen af 80 ' erne , s snart alle medlemsstater havde indfrt sommertid , blev harmoniseret .
Dette skridt havde , som De vil vide , til forml at fjerne enhver risiko for hindring af arbejdskraftens , varers og tjenesteydelsers frie bevgelighed .
<P>
Siden sidste r har jeg gldet mig over at kunne konstatere , at datoerne for ndring til sommertid og vintertid nu er fuldstndigt harmoniserede .
I hele Den Europiske Union sker overgangen til sommertid fremover den sidste sndag i marts og tilbagevenden til vintertid i slutningen af oktober .
<P>
Som leder af et fransk lokalsamfund i en grnseregion , nemlig departementet Nord , sttter jeg kraftigt vedtagelsen af det ottende direktiv , der ligger i direkte forlngelse af femten rs lovgivning med henblik p en harmonisering .
Mit departement deler en 370 km lang grnse med Belgien .
Hvad kunne en tidsforskel i denne situation ikke betyde i dagligdagen for de personer , som bor p den ene side af grnsen og arbejder p den anden , srlig arbejdstagere og skoleelever ?
Situationen er i vrigt den samme for samtlige franske regioner i grnseomrder .
<P>
Dette lokale eksempel viser klart , at en eventuel omlgning af sommertidssystemet skal godkendes og koordineres af alle Unionens medlemsstater .
Det vil vre tilfldet med vedtagelsen af dette ottende direktiv i det mindste frem til r 2001 .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Fr. formand , tillad mig frst at lyknske Dem med Deres strlende valg , med et s stort flertal i Deres valgkreds , der har en flles grnse med Spanien , og som var lige ved at komme til at lide under en tidsforskel med dette land .
<P>
Jo , jeg tilslutter mig subsidiaritetsprincippet , for s vidt tidsforskellen mellem et land og dets nabo aldrig overstiger en time .
Men tidsforskellen mellem Det Forenede Kongerige og Irland p den ene side og Finland og Grkenland p den anden side er to timer .
<P>
Alligevel fortstter befolkningerne med at leve og solen med at skinne .
Faktisk er denne tidsforskel mellem to lande ikke s alvorlig , forudsat at landene skifter tid samtidig .
Vi er endelig net til mlet .
Vi kan derfor kun glde os over det fremragende forslag og betnkning af hr . Beller og sttte den og samtidig beklage lidt , at der skulle g s lang tid , fr Kommissionen fastsatte de samme datoer for overgang til sommertid og til vintertid .
<P>
Kunne vi ikke eventuelt lave en undtagelsesbestemmelse for ikke at forstyrre franskmndenes og de franske brns skrbelige rytme .
<SPEAKER ID=153 NAME="Kinnock, Neil">
Fru formand , jeg sttter varmt hr . Wijsenbeeks lyknskninger til Dem for Deres imponerende valg til l ' Assemble Nationale .
Det eneste problem er , at man ikke kan f alting , det vil sige , at det er Deres sidste dag som formand for Parlamentet .
<P>
Jeg er sikker p , at mine kolleger i Kommissionen er enige med mig i , at det franske Parlaments vinding er Europa-Parlamentets tab , for vi er sikre p , at De fortsat vil arbejde med stor iver og arbejdsomhed , uanset hvad De laver .
Personligt vil jeg p vegne af mine kolleger og p egne vegne nske Dem alt godt og held og lykke med Deres nye arbejde som Deres valgkreds ' reprsentant i Nationalforsamlingen .
<P>
Fru formand , tak til hr . Beller og hans kolleger for deres grundige , hurtige arbejde .
Jeg bifalder naturligvis deres foreslede godkendelse af den flles holdning til sommertidsordningen i Den Europiske Union .
Parlamentet ved , at transportvirksomhederne venter p det nye direktiv for at lave tidsplaner for transporttjenesteydelserne , og mange andre sektorer , hvis aktiviteter er forbundet med sommertiden , er ivrige efter at n frem til en ordning .
<P>
Hr . Beller kommenterer i sin henstilling flgerne af sommertidsordningen i Unionens nuvrende og kommende medlemsstater ; i mange tilflde understreger han det , Kommissionen og medlemmer af Parlamentet allerede har sagt .
I forventning om en udvidelse af Unionen arbejder de fleste europiske lande bde i og uden for Unionen med en sommertidsordning , som stemmer overens med Fllesskabets direktiv .
Vort forslag er blevet fremsendt til alle de berrte lande , og fravret af negative reaktioner ser ud til at tyde p , at harmoniseringen af sommertiden accepteres af alle .
<P>
Kommissionen understreger behovet for , at Fllesskabet gr det ndvendige for at harmonisere sommertiden med henblik p at fjerne hindringer for den fri bevgelighed for mennesker og varer .
Vi er , som hr . Beller foreslr i sine henstillinger , rede til at lytte til dem , der siger , at de forskellige forhold og situationer i medlemsstaterne skal undersges nje .
Kommissionen vil derfor tage hensyn til rd fra nationale eksperter og reprsentanter fra berrte konomiske og sociale grupper og vil fremlgge en rapport for Parlamentet og Rdet i 1999 .
Det er vist , hvad Parlamentet nsker , og det glder mig at kunne love her i dag , at det vil ske .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Kombineret godstransport
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0130 / 97 ) af Stockmann for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets forordning om EF-tilskud til projekter til fremme af kombineret godstransport KOM ( 96 ) 0335 - C4-0028 / 97-96 / 0207 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=156 NAME="Stockmann">
Hr. formand , hr. kommissr , at den kombinerede transport ikke , som planlagt , behandles her kort fr midnat , det er godt , for den er en af de transportformer , man lidt i 12 , alts fr midnat , kan hbe p , vil sikre en vedvarende bredygtig mobilitet .
<P>
Vi transportpolitikere har altid lagt stor vgt p den i vores taler , strre end dens virkelighed var .
Vi lgger stor vgt p den , fordi vi forventer af den kombinerede transport , at den kan forbinde fordelene ved de enkelte transportformer og forskyde de hurtigt stigende varestrmme til miljvenlige transportformer .
Denne klft mellem realitet og ml , mellem statistisk registrerbar og prognosticerbar transportudvikling p den ene side og vores transportpolitiske indsigt p den anden side ville det gamle og vil det nye PACT-program bidrage til at formindske .
Trods alt var de 22 , 7 millioner ecu i det gamle program fra 1992 til 1996 godt investeret i projekter p 16 internationale ruter , incitamenter , der har fet eftersprgslen til at stige .
Det forslag , der nu foreligger , om at yde fllesskabssttte til aktioner til fremme af den kombinerede godstransport vil blive baseret p en forordning og stille 35 millioner ecu til rdighed over 6 r .
Det er stadigvk for lidt , mener jeg , men et skridt og en tilkendegivelse i den rigtige retning .
<P>
Transportudvalget glder sig over , at i det nye PACT-program trder direkte foranstaltninger i forgrunden .
Innovative foranstaltninger , det vre sig investeringer i intermodalt transportmateriel , investeringer i omladningsfaciliteter eller omkostninger ved at f adgang til jernbane- eller vandvejsinfrastruktur , er fornuftige og vigtige .
Men de br stttes degressivt , dvs. kun for 3 r .
Vi nsker ikke nogen varig subvention .
Den kommercielle anvendelse af nye teknikker , der tidligere er testet i europiske forskningsprogrammer , og foranstaltningerne til logistikforbedring og personaleudvikling lover en fremtidsorientering af sttteprogrammet .
Transportudvalget har i sin behandling af forslaget til retsakt lagt srlig vgt p 4 aspekter ved fastlggelsen af betingelserne for tildeling af sttte .
<P>
For det frste : Det skal ogs dreje sig om , at den europiske netstruktur for den kombinerede transport udbygges yderligere gennem stttede projekter .
I forbindelse med retningslinjerne for de transeuropiske net fastslr vi , at de net , de enkelte transportformer og den kombinerede transport betjener sig af , isoleret set ganske vist er etableret fornuftigt , men ikke er forbundet indbyrdes , en forspildt chance for den intermodale transport .
Kommissionens overvejelser om at oprette freight freeways kompenserer ikke helt for denne forsmmelse .
PACTprojekter , der medvirker til at lukke et hul i et net , br derfor have frsteprioritet .
<P>
For det andet : Allerede i det gamle program er der p tre ruter ydet tilskud til projekter , der forbinder Den Europiske Union med tredjelande .
Ogs det nye program vil vre bent for projekter , der sttter den kombinerede transport med steuropa .
I betragtning af det politiske nske om at udvide Den Europiske Union med nogle steuropiske stater anser vi det allerede nu for ndvendigt at trffe foranstaltninger med henblik p at forskyde de eksponentielt stigende varestrmme fra steuropa til den kombinerede transport .
<P>
Vi br rligt afstte yderligere 4 millioner ecu til tilsvarende projekter eller i det mindste tage sprgsmlet op til fornyet og koncentreret drftelse om to r .
Rigtige foranstaltninger p nuvrende tidspunkt medvirker til at spare fremtidige udgifter .
<P>
For det tredje : PACT-projekter med de central- og steuropiske stater kan p fornuftig vis kombineres med transportprojekter til etablering af den ndvendige infrastruktur .
De samme synergieffekter ville kunne opns med Samhrighedsfonden .
Vi forventer derfor , at der i arbejdsgruppen om intermodal transport foregr en struktureret dialog i Kommissionen for at opn mulige synergi- eller supplerende effekter mellem alle de fonde og programmer , der kan komme p tale .
<P>
Det er sikkert rigtigt at adskille PACT-pilotprojekter fra forskningsprojekterne .
Alligevel nsker vi et vist belb afsat til srlig sttte af projekter , der omstter forskningsresultater , isr p telematik- og logistikomrdet , for her vil de strste effekter opst .
<P>
Til slut har jeg en yderligere bemrkning : De , der mener , at den kombinerede transport er en af de eksisterende muligheder for at lse vores nuvrende transportproblemer , m nske alle politiske foranstaltninger kombineret med henblik p at fremme den .
Derfor har vi ud over dette gode sttteprogram brug for politiske bestrbelser til forbedring af de ordenspolitiske rammebetingelser , det vre sig ved kontrol af kre- og hviletider , det vre sig ved implementering af de eksterne omkostninger , vi netop er begyndt at diskutere .
<P>
Vores omgang med den kombinerede transport eller mere vidtrkkende med den intermodale transport vil vise , om vi transportpolitikere er og bliver ved med at vre politisk handledygtige stillet over for nuvrende og fremtidige udfordringer .
<SPEAKER ID=157 NAME="Sindal">
Hr. formand , hr. kommissr og kre ordfrer , det er jo svrt at komme efter en ordfrer , der p glimrende vis har beskrevet , hvad det drejer sig om , men jeg vil nu tillade mig at rose betnkningen .
Jeg vil ogs tillade mig at rose Kommissionen for et godt oplg , og jeg hber ogs , at jeg kan komme til at rose Rdet for netop at tage imod denne udstrakte hnd , denne hjlp fra Parlamentet og Kommissionen til at f kombineret transport gjort til en del af vores transportmnster .
Jeg er enig med ordfreren i , at Kommissionens meddelelse savner lidt fodslag til den politiske gennemfrelse , men jeg er sikker p , at med Parlamentets hjlp skal vi nok n frem til det .
<P>
Nr det er sagt , skal det siges , at det til gengld er tilfredsstillende , at forsget fra 1992 nu ser ud til at blive udviklet til et egentligt program .
Programmets forml er som sagt at forvalte EU ' s transportressourcer bedst muligt under hensyntagen til kravene om miljbeskyttelse , men transportvanerne ndres ikke ved markedskrfternes egen indsats .
Derfor er programmets forml meget centralt i vores bevgelse mod en bredygtig udvikling .
Det var s let at bruge lastbilen , dengang der var god tid og plads p landevejene .
Nu , hvor vi har just in time princippet og en voldsomt stigende transport , konfronteres vi med opgaven : Hvordan sikrer vi en fornuftig udvikling ?
Hvordan overfrer vi nuvrende potentiel trafik fra vej til mere miljvenlige transportmder ssom bane , indre vandveje , stransport ?
Mit svar er ganske enkelt : Det er pisk og gulerod .
Vi skal ndre adfrden inden for transport .
Vi skal indregne alle transportens omkostninger i overensstemmelse med fair og effektiv prisstning .
Vi skal gennemfre regler for grnseoverskridende transport , kre- og hviletid , og s skal vi til sidst men ikke mindst huske steuropa .
Jeg vil udtrykke min enighed med ordfreren .
Forordningen stter dog ikke srlig fokus p steuropa , selv om der udtrykkeligt kan ydes tilskud til ruterne til de central- og steuropiske lande .
<P>
Det er ikke frste gang , jeg nvner Baltikum , men her har vi en god mulighed for at fortlle kommende medlemsstater , at de ikke skal gre de samme fejl , som vi gjorde .
Vi skal fortlle dem , at transport i dag er multimodale muligheder , og at det er det , vi strber efter .
Jeg kan ikke lade vre at tnke p , at vi , nr vi taler om Via Baltika , ikke blot taler om motorvej , men ogs taler om jernbane og sfart .
Ligesom man i Middelhavet og i Adriaterhavet ogs kan udvikle denne tanke .
Det er vsentligt ikke blot at se p enkelte omrder i Europa men at kombinere de erfaringer , vi har fra det ene omrde , og bruge dem et andet sted .
<P>
Som sagt sttter jeg bde betnkningen og Kommissionens udspil og hber , at Rdet kan vre med i den sidste ende .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne indledningsvis frst og fremmest takke ordfreren for det arbejde , han har prsteret , og for denne virkelig gode betnkning .
Den Europiske Union har brug for et plideligt transportsystem , der dkker hele Europa og effektivt garanterer samhandelen og mobiliteten .
Netop som striger vil jeg isr gerne gre opmrksom p den kombinerede transports betydning , det vil sige godstransport med mindst to transportmidler og omladning .
<P>
Som flge af strigs geografiske beliggenhed som direkte nabo til staterne i Central- og steuropa er det srlig vigtigt at gre opmrksom p trafiksituationen .
Vejtrafikken har allerede nu net et limit , og i betragtning af udvidelsen mod st og den dermed forbundne stigende trafik er den definitive trafikkollaps nrt forestende .
Naturligvis er det ogs ndvendigt at se p den stigende miljbelastning , som vejtrafikken forrsager .
Hvis man tager miljbeskyttelsen alvorligt , skal vi styre i den retning og sge efter en virkelig regulr aflastning .
<P>
Dette transportsystem , der omfatter forskellige transportmidler , kan spille en nglerolle i den fremtidige trafikudformning i Europa .
De kollektive konomiske og sociale krav skal tilgodese miljbeskyttelsen og brugernes sikkerhed .
Miljet kan kun aflastes , hvis man kombinerer vejtransporten med jernbane- og vandvejstransporten , det vil sige , hvis de forskellige transportformer samarbejder indbyrdes og der opstr en skaldt intermodal transportkde .
Denne transportmde undervurderes desvrre stadigvk , og dens kapaciteter og muligheder udnyttes alt for lidt .
<P>
Den Europiske Union har undersgt og stttet den kombinerede transport med sit PACT-program , en pilotaktion fra 1992 til 1996 , og stillede 22 , 7 millioner ecu til rdighed herfor .
Aktionen gav positive resultater , hvorfor Det Europiske Folkepartis Gruppe hilser det velkommen , at programmet er blevet forlnget .
Det skaldte PACT II-program lber fra 1997 til 2001 .
Der er stillet et budget p 35 millioner ecu til rdighed , men efter min mening er dette belb alt for lidt .
Jeg hber derfor p mere finansiel sttte til PACT-programmet .
Derfor gr jeg ogs ind for , at PACT skal kombineres med andre EU-programmer , som for eksempel PHARE , som led i udvidelsen mod st .
<P>
Alle de ndringsforslag , betnkningen indeholder , stttes af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
ndringsforslaget fra Det Europiske Folkepartis Gruppe om udvlgelse af projekterne og ydelse af finansiel sttte blev forkastet i udvalget med kun n stemme .
Ved udvlgelsen af projekterne br Kommissionen p en afbalanceret mde tage hensyn til regionerne og medlemsstaterne og srge for , at der som flge af afgrelsen ikke opstr nogen konkurrencefordrejninger mellem regionerne og medlemsstaterne .
<P>
Jeg hber , dette forslag bliver godkendt i plenum til fordel for Europas borgere .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Vi ved alle , at vi gerne vil fremme den kombinerede transport .
Det har vi alle tidligere tilsluttet os , dengang vi behandlede forlberen for den betnkning , som hr .
Stockmann nu har udarbejdet . Alligevel mrker vi , at den kombinerede transport ikke rigtigt ges , hverken i procent eller i samlet mngde .
Mske vil kommissren tnke sammen med os og give os svar p , om den kombinerede transport kan fremmes i projektet freight freeways , som han nu har fremlagt , sdan at - og det synes dog at vre en vigtig rsag til den manglende udvikling i den kombinerede transport i forhold til forventningerne - speditren bde ved plsning og aflsning p det mellemliggende transportmiddel - i de fleste tilflde tog - kan bre ansvaret . For hvad er problemet ?
Nr man er ansvarlig for transporten til toget , s lykkes det som oftest , fordi toget str et bestemt sted og frst afgr p et bestemt tidspunkt . Aflsning er dog ofte et problem , fordi man m regne med et meget kort ophold af toget , og isr fordi godstog egentlig aldrig ankommer p det forventede tidspunkt .
<P>
Kort sagt , to ting er ndvendige , ansvarlighed ved startpunkt og slutpunkt og samtidig et bedre samarbejde og en bedre overholdelse af togtiderne .
Og der har vi s det problem , at jernbanerne ikke brer ansvaret i fllesskab , men hver for sig i hvert enkelt nationalt selskab .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , jeg vil frst gerne gratulere ordfreren hjerteligt med hans udmrkede betnkning .
I betragtning af , at transitforhandlingerne med Schweiz er strandet , har betnkningen her dobbelt aktualitet .
Som parlamentsmedlem fra en af de mest flsomme transitregioner i EU , Inn-dalen i Tyrol og Brennerregionen , glder det nye , engagerede initiativ i retning af kombineret transport mig ganske srligt , for der er allerede sagt for meget og realiseret for lidt .
<P>
Den indholdsmssige videreudvikling af PACT-programmet er et vsentligt skridt i den rigtige retning .
Jeg tnker her p investeringerne i intermodalt transportmateriel . Jeg tnker p skrpede kontrolmder , og jeg tnker p den forgede sttte til konkrete projekter i stedet for rene forundersgelser .
Den fastsatte finansielle ramme og forgelsen af budgettet fra 22 , 7 til 35 millioner ecu m vel nrmest betegnes som et symbol og er desvrre meget utilfredsstillende i betragtning af de enorme opgaver , som den professionelle kombination af den europiske godstransport krver i teknisk og logistisk henseende , og i betragtning af de fordele , der kan opns ved den mulige afskaffelse af undvendig transport , forbrugervenlige og hurtigere godstransporter samt den bredygtige aflastning af miljet !
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Turisme
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler til Kommissionen :
<P>
B4-0162 / 97 - O-0042 / 97 af Bennasar Tous , Provan og Sarlis for Det Europiske Folkepartis Gruppe til Kommissionen om turisme ; -B4-0167 / 97 - O-0049 / 97 af Wijsenbeek for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Kommissionen om turisme ; -B4-0171 / 97 - O-0077 / 97 af Azzolini , Pasty , Parodi , Danesin , Santini , Tajani , Gerard Collins , Donnay , Kaklamanis og Girao Pereira for Gruppen Union for Europa til Kommissionen om turisme ; -B4-0172 / 97 - O-0078 / 97 af Novo Berenger for Gruppen Europisk Alliance til Kommissionen om turisme ; -B4-0173 / 97 - O-0079 / 97 af Novo og Theonas for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre til Kommissionen om EU ' s indsats til fordel for turismen .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , vi ved , hvor hurtig De er under afstemningerne ; men i hvert fald nr der skal skiftes kommissrer og betnkninger , vil vi bede Dem have lidt tlmodighed .
<P>
Vi behandler her en foresprgsel , der vedrrer turismen og derfor er et sprgsml af interesse for alle politiske partier .
Der er mange sprgsml inden for turismen , som giver anledning til store sprgsmlstegn .
EuropaParlamentet havde stillet et forslag , som blev sendt til regeringskonferencen og til Kommissionen , om at indfre en bestemmelse i traktaten , der gr turismen til en erhvervssektor reguleret hovedsagelig af traktatens artikel 130 , hvorved der vil kunne gennemfres nogle lovgivningsmssige lsninger inden for adskillige sprgsml vedrrende turismen , heriblandt forskellige programmer ssom PHILOXENIA og flere andre , ldre , programmer .
<P>
Men til vor store forblffelse - og det siger jeg , fordi det har overrasket samtlige politiske grupper i Parlamentet - stttede Kommissionen ikke Europa-Parlamentets henstilling om at indfje en srlig bestemmelse om turismen i traktaten , s den kunne f et srligt retsgrundlag og et srligt kapitel , ligesom det nederlandske formandskab , som ogs var bekendt med Europa-Parlamentets henstillinger vedrrende dette emne , heller intet har gjort eller foreslet for at inddrage turismen i traktaten , sknt det er en af de vigtigste erhvervssektorer i Europa , der beskftiger over 10 mio europiske borgere , en sektor , der er et stort konomisk aktiv for alle 15 medlemsstater , og alligevel har der vret tavshed omkring dette sprgsml .
Tavshed fra Kommissionens side .
Og det vedrrer ikke kommissr Papoutsis personligt ; men Kommissionen som helhed , som kollektivt organ , har undladt at sttte den holdning , at turismen br behandles p regeringskonferencen .
Og som bekendt er turismen ikke et sprgsml , som vi kan sammenligne med udenrigspolitik , forsvarspolitik , FUSP eller noget andet .
Det er noget , vi alle lever med , og ligesom vi har bestemmelser , der glder for industrien , br vi ogs have bestemmelser for turismen .
<P>
Jeg vil derfor anmode om - og andre medlemmer vil sige det samme - at Kommissionen svarer p dette og i det mindste gr rede for sin egen holdning .
Hvad agter Kommissionen at gre , ogs selv om det er i sidste jeblik , for at turismen bliver taget op igen og kommer p forhandlingsbordet her i elvte time ?
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , vi har presset p for at f turismen optaget i traktaten . Jeg er glad for , at jeg i dette jeblik kan tale til hr .
Papoutsis i hans egenskab af kommissr , ansvarlig for turismen , og ikke som stedfortrder for transport , men de to erhvervsgrene er jo tt knyttet til hinanden . Af samme rsag har vi ogs sagt , at det mske ville vre nyttigt at skille tingene ad og ogs give turismen sit eget kapitel i Traktaten .
Men det ser statsoverhovederne og regeringslederne ikke ud til at ville gre . Mske hr .
Papoutsis senere vil komme ind p sprgsmlet om , hvordan sagerne str i jeblikket . Men det er nu ndvendigt .
Der er brug for et srligt kapitel , fordi vi ellers i mange tilflde ikke kan sikre Unionens kompetence , der netop p dette omrde med urette bliver anfgtet . Og derfor - vi vil her ikke s meget komme ind p det specielle program PHILOXENIA - har vi som Parlament stttet dette i stort omfang og i store linier , hvortil det dog m siges , at vi er glade for , at turismen i Kommissionen bliver omformuleret , og at der sttes ind med frisk energi for at give turismen mere  krop & # x02BC ; .
<P>
Vi har set , at der i de forlbne r jo ikke alene er brugt et , jeg vil nsten sige latterligt lavt , belb p turisme , og at det nu for de kommende fem r er vokset vsentligt .
Det var fra 1993 til 1995 20 , 5 mio. ecu , og nu er det 70 , 3 .
Det er derfor vigtigt , at GD XXIII kommer igang med arbejdet , og at der fremkommer et ordentligt program .
Men det vigtigste er , tror jeg , at kommissren gr det klart for os , at turismen i Europa frst og fremmest udadtil fremtrder som en enhed med ens normer , ens accept og ens standarder . Og derfor er det ogs ndvendigt , at den optrder i traktaten .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , nr man taler om turisme , synes der nsten altid at vre tale om et emneomrde , der er overladt til tilfldighederne - det er faktisk ogs ret sjldent blevet berrt her i salen - eller et emne , der kan behandles efter forgodtbefindende , idet man kan tale om det eller lade vre .
Andre kolleger har derimod understreget den store vrdi af denne sektor netop som en industri , der kan frembringe velfrd og ge BNP , men navnlig skabe beskftigelse .
De 9 , 5 millioner beskftigede - tallet er hentet fra en statistik for 1992 og br derfor sandsynligvis ajourfres - udgr et formidabelt arbejdsomrde , netop fordi dette arbejde belnner dem , der arbejder i ofte meget vanskeligt stillede omrder .
<P>
Nr man taler om turisme , risikerer man nemlig at blive offer for en stor misforstelse .
Man tnker p Paris , Rom og Amsterdam , alts p turismen i de store byer , der ikke har behov for fremmende foranstaltninger eller opmrksomhed , endsige sttte .
Der er tale om en automatisk turisme , der skaber sig selv , og som ikke kan have behov for yderligere investeringer .
Hvad der derimod krver et konkret engagement fra Kommissionens og Europa-Parlamentets side er turismen i de yderligt beliggende egne i de vanskeligt stillede omrder .
Og her er der en anden misforstelse , som skal rettes , nemlig den bermte subsidiaritet .
Hvad betyder det , nr man overlader opgaven med og byrderne ved organisationen og endda finansieringen af turismen til de yderligtliggende omrder selv ?
De vil aldrig kunne klare sig !
Det er tvrtimod dr , at der skal sttes ind med en samlet aktion , et serist program , som ikke blot rummer gode ideer , men ogs tydelige former for finansiering med henblik p netop at skabe liv i de omrder , hvor turismen har brug for sttte .
<P>
I denne forbindelse har ogs de mulige standpunkter , som endnu kun er kommet til udtryk i ord , med hensyn til de aktioner for turismen , som blev lanceret for fem eller seks r siden , og de uddybninger , der er sket for blot et r siden , men stadig har betydning - som jeg sagde - som erfaringer deres berettigelse som noget , der endnu br flges op .
<P>
Endelig er der sket det , at turismen ogs har fet et program , der brer det betagende navn Philoxeniaprogrammet .
Vi nrede alle visse forventninger om , at man gennem dette navn endelig kunne komme frem til tanker og former for finansiering , der kunne give det europiske engagement i sektoren for turisme et indhold .
Men i november kom den kolde douche , nemlig et nej fra Rdet , et temmelig koldt nej , ogs fordi det var givet med lidet trovrdige begrundelser og af kun tre lande mod de vrige , der mente , at det var ndvendigt at intervenere i denne sektor .
<P>
Heldigvis kommer dette program nu p ny ind gennem vinduet med hele sit potentiale og alle sine forslag , og tilsyneladende endelig tillige med nogle konkrete planer fra et konomisk synspunkt .
Jeg anmoder derfor kommissren om p ny at tage de gamle forslag om en kulturel og social turisme og en turisme for de svagest stillede op og endelig give forslaget et strkt indhold stttet af de nye tanker , navnlig i konomisk henseende .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ndig gentage mig selv , men vi taler om en efter min mening vigtig sektor . En sektor , hvor vi desvrre , som alle ved , kun opnr store resultater , hvis vi yder en stor indsats .
<P>
Vi taler om en sektor , som reprsenterer mere end ni millioner direkte arbejdspladser , dvs. et gennemsnit p 5 % af bruttonationalproduktet , og som reprsenterer en tredjedel af eksporten af tjenesteydelser i Den Europiske Union .
Det er en sektor , som - hvilket efter min mening er en vigtig omstndighed - bidrager til , at de mere eller mindre drligt stillede regioner opnr noget , som vi alle i Parlamentet og de europiske institutioner kmper for : Social samhrighed .
<P>
Man har omtalt PHILOXENIA-programmet , som var lige ved at blive vedtaget sidste r , men endte med ikke at blive det .
Vi er overbeviste om , hvor vigtig turismen er for beskftigelsen og for konomien , og vi sprger os selv , p hvilken mde Kommissionen vil forsge at stille betingelser over for Rdet eller tilrde eller presse Rdet til , at dette program kan vedtages i det kommende r .
Og sfremt dette ikke sker , hvilket konomisk budget taler vi s om for denne meget vigtige og betydningsfulde sektor i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , PHILOXENIA-programmet , som omfatter en rkke foranstaltninger til fremme af turismen , og som vi i alt vsentligt har stttet , er desvrre ikke blevet omsat i praksis , hvilket ellers ville have vret nyttigt og nskvrdigt .
<P>
Derfor mener vi , at Europa-Parlamentet br indtage et politisk standpunkt , som genbekrfter ndvendigheden af at virkeliggre de allerede vedtagne foranstaltninger til fremme af en erhvervsaktivitet , som er strkt beskftigelsesskabende , og som spiller en stor rolle for udviklingen i visse ugunstigt stillede regioner og dermed bidrager til at styrke den konomiske og sociale samhrighed i Den Europiske Union .
<P>
En yderligere grund til , at Parlamentet br indtage et sdant standpunkt , er , at aktioner til fordel for turismen p samme tid br bidrage til at bevare miljet og den kulturelle og arkitektoniske arv og til at fremme erhvervsuddannelse og varig og stabil beskftigelse , hvortil krves opretholdelse og styrkelse af de finansielle midler inden for rammerne af den nuvrende og fremtidige strukturpolitik .
<P>
Vi finder det hverken ndvendigt eller hensigtsmssigt at satse p udvikling af en flles turismepolitik , som kan fre til en centralisering , der er uforenelig med de forskelligartede nationale forhold , og forringe muligheden for at ge gennemsigtigheden og borgernes deltagelse .
Derfor kan vi ikke tilslutte os det flles beslutningsforslag , som skal til afstemning som afslutning p denne forhandling .
<P>
Hvad der ville vre vigtigt , men tilsyneladende er glemt i dette beslutningsforslag , er , at der br opns strst mulig konsensus for at gennemtvinge den praktiske gennemfrelse af for lngst vedtagne foranstaltninger , som Parlamentet har tilsluttet sig , men som stort set alle er blokerede .
Det er uforsteligt , at der i beslutningsforslaget fremsttes ineffektive og ubegrundede forslag , nr det eneste ndvendige er at udmnte de allerede vedtagne foranstaltninger , som er s ndvendige for turismen i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=169 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa-Kommissionen deler den opfattelse , som Parlamentets medlemmer har givet udtryk for med hensyn til turismens konomiske og samfundsmssige betydning , isr de muligheder , turismen har for at fremme beskftigelsen i Europa .
Denne holdning fremgr ogs af den overordnede mlstning i Kommissionens forslag om det frste flerrige program for europisk turisme , PHILOXENIA-programmet .
<P>
Som Europa-Parlamentet ogs har ppeget , leverer turismen et stort bidrag til skabelsen af nye arbejdspladser og bidrager sledes til at fremme beskftigelsen , isr for de mest flsomme grupper i samfundet , kvinder og unge .
Den bidrager ligeledes - p afgrende vis , vil jeg hvde - til styrkelsen af den konomiske og sociale samhrighed samt til udviklingen i de afsidesliggende omrder og omrderne .
PHILOXENIA-programmet var et meget ambitist program i sine mlstninger , men har ogs vret af stor betydning for skabelsen af et retsgrundlag , som muliggjorde udviklingen af politikker p europisk plan , der ville kunne sttte de nationale politikker .
Det har p ingen mde vret vor hensigt at overtage nationale kompetenceomrder , ligesom vi heller ikke har nsket at krnke subsidiaritetsprincippet .
Tvrtimod har jeg , lige siden jeg frste gang forelagde programmet , dels over for Parlamentet og ogs flere gange over for Rdet , prciseret , at Europa-Kommissionen p alle mder agtede at respektere subsidiaritetsprincippet .
<P>
Programmets generelle retning er den , at fllesskabsforanstaltningerne br forbedre den europiske turismes kvalitet og konkurrencedygtighed .
De br ogs have som ml at tilfredsstille turistens behov , at sikre en rationel udnyttelse af naturressourcer og kulturelle ressourcer samt turistinfrastrukturen og herved bidrage til en afbalanceret og bredygtig udvikling af turismen .
Det er sledes Kommissionens opfattelse , at disse grundlggende ml for programmet er en afbalanceret ramme , der indeholder konkrete retningslinjer .
<P>
Som jeg havde lejlighed til at understrege bde for Parlamentets plenarforsamling , da vi behandlede sprgsmlet , og i Udvalget om Transport og Turisme i forbindelse med behandlingen af Sarlis-betnkningen , var dette program resultat af en meget vanskelig og langvarig forhandling inden for Europa-Kommissionens rammer mellem generaldirektoraterne og kommissrkollegiet .
Det skyldes , at der er forskellige holdninger , hvad angr den lsningsmodel , vi br anvende p europisk plan p dette livsvigtige omrde .
<P>
Det aktuelle problem er vanskelighederne med at n til enighed om det pgldende program i Rdet .
Det er Kommissionens opfattelse , at et nyt , ndret forslag , som det er blevet foreslet fra forskellige sider , ikke vil have strre chancer for at opn Rdets accept .
Tvrtimod tror vi , at det vil skabe flere hindringer og forsinke en beslutning yderligere .
Jeg vil dog ikke lgge skjul p , at der er medlemsstater , der nsker at begrnse de mlstninger for programmet , som jeg nvnte fr .
<P>
Den egentlige rsag til forsinkelsen er , at der i et medlemsland er frygt og bekymring for , at subsidiaritetsprincippet skal blive krnket .
Og nr vi drfter tingene med de medlemslande , der har udtrykt forbehold , m vi gang p gang konstatere , at der er opstet misforstelser under denne forhandlingsproces .
Tilsyneladende er der ikke ofret tilstrkkelig tid til undersgelsen af dette program og heller ikke til at gre rede for programmets konkrete retningslinjer og mlstninger over for dem , der reelt har mulighed for at trffe de konkrete afgrelser .
<P>
Jeg vil derfor benytte lejligheden til at rette en appel til Parlamentets medlemmer og opfordre dem til i deres eget bagland , deres eget medlemsland , deres eget ansvarsomrde , selv at tage initiativ til at forklare de lokale og regionale myndigheder , prcis hvilken mlstning programmet har , hvilke muligheder det har , og hvilken rkkevidde , ligesom de m forklare , at subsidiaritetsprincippet ikke vil blive ramt af programmet .
S sent som i sidste uge havde jeg lejlighed til at drfte sprgsmlet med en minister fra det nederlandske formandskab , formanden for Rdet ( transport ) , og vi havde en lngere drftelse om forslagets detaljer , vi talte om alternative forslag og alternative lsninger , som ville kunne opn Rdets accept , og jeg konstaterede , at der var vigtige bemrkninger fremsat af Parlamentet og fremhvet af Kommissionen , som selv her i sidste jeblik ikke var blevet opfattet af alle parter , af alle medlemsstater og af alle Coreper-delegationer , og det var forslag , som ville kunne accepteres af alle medlemslande .
Derfor vil jeg endnu en gang opfordre Parlamentet til at bidrage i denne retning : lad os styrke den politiske debat , nrme os ministrene p politisk plan , alle dem , der i medlemslandene har ansvaret for , at forslaget gr igennem , s vi kan finde en lsning meget snart .
<P>
Hidtil har vi tilskyndet alle formandskaber , som jo fungerer et halvt r ad gangen , til at tage konkrete initiativer , opfordret dem til at anmode Coreper om og overlade det til Coreper at g i gang med behandlingen af det pgldende program .
Vi har i den seneste tid benyttet enhver lejlighed til at gre rede for vor holdning over for medlemsstaterne og over for alle aktrer og politiske instanser , ogs under langvarige drftelser , som industrien og andre regionale og lokale myndigheder har taget initiativ til .
Vi har udnyttet enhver mulighed for Kommissionens engagement og opbrugt alle vore argumenter , heldigvis med bistand fra mange af Dem , som jeg ogs ser er til stede her i salen i dag , og som jeg gerne vil takke endnu en gang for den hjlp , vi har fet .
Desvrre ligger programmet stadig hos Rdet , uden at det har vret muligt for os at trffe en beslutning .
Vi hber , der vil ske en udvikling i sagen under Luxembourgs formandskab , idet formandskabet allerede har anmodet EuropaKommissionen om at arbejde for , at vi kan arrangere en strre konference i det luxembourgske formandskabs regi , som knytter turismen sammen med jobskabelse .
Jeg tror , det er et meget vigtigt sprgsml , jeg tror , vi vil arbejde i den rigtige retning , med Deres hjlp , og jeg tror , vi vil se resultater i de kommende mneder .
<P>
Hvad angr koordineringen af aktiviteterne i Europa-Kommissionens regi , har som bekendt bde EuropaParlamentet med Deres mange beslutninger og Revisionsretten anbefalet Kommissionen at lade Generaldirektorat XXIII koordinere de aktiviteter , der ivrksttes af Kommissionen , s vi sikrer , at der er gennemsigtighed , korrekt gennemfrelse af budgettet , mlstninger , prioriteter og en konkret politik for turisme .
Det er , hvad vi konkret har gjort i den sidste tid .
Det nye generaldirektorat , GD XXIII , har allerede taget initiativer og i lbet af de sidste par mneder afholdt seks koordinationsmder med deltagelse af kompetente generaldirektrer med ansvar for andre politikker , som imidlertid ogs har tilknytning til turisme , og vi forsger at koordinere alle de vrige politikker , i den grad de vedrrer turismen , isr de initiativer , der tages af strukturfondene , de generelle aktioner inden for beskftigelse , uddannelse , virksomheder samt - naturligvis - de politikker , der ivrksttes inden for det indre marked .
Denne embedsmandsgruppe vedrrende turisme mdes stadig p regelmssig basis , hvor man drfter prioriteter for 1997 med reprsentanter for industrien og for medlemslandene .
<P>
Jeg er enig med Dem i , at en effektiv koordinering af fllesskabsforanstaltninger vedrrende turisme er absolut ndvendig .
Derfor var vort grundlggende ml i PHILOXENIA-programmet ogs konsekvens og komplementaritet mellem programmets aktiviteter og de vrige fllesskabsprogrammer og -initiativer med konsekvenser for turismen .
<P>
Med hensyn til de institutionelle aspekter er det af strste betydning , at vi har Europa-Parlamentets utvetydige sttte til indfjelsen af srlige bestemmelser om turismen i den nye traktat .
<P>
Den 3. april 1996 gr Europa-Kommissionen i sin rapport til Rdet opmrksom p , at den ikke har noget nske om nye kompetenceomrder , hverken inden for turisme eller p noget andet omrde , og at den mener , at regeringskonferencen br udtale sig om sagen .
Og jeg vil gerne uddybe dette punkt , idet hr . Sarlis var s venlig at stille netop dette sprgsml .
Kommissionen er i henhold til den frste protokol , det frste bilag til Maastrichttraktaten , forpligtet til i forbindelse med indledningen af drftelserne om regeringskonferencen at forelgge en rapport om , hvorvidt de tre politikker - turisme , energi og beskyttelse af borgerne - som blev holdt uden for Maastricht-traktaten , br tages op under forhandlingerne om traktatndringen p regeringskonferencen , og det har Kommissionen gjort .
Kommissionen ville hverken p dette eller p noget andet tidspunkt - og dette mener jeg , den gr ret i - krve udvidet kompetence .
Den har imidlertid med sin rapport forsgt at forklare , at det er ndvendigt at tage visse initiativer , at skabe et retsgrundlag , som kan glde for turismen , eftersom turismen er den strste erhvervssektor p europisk plan og et omrde , der giver mulighed for et betydeligt antal nye arbejdspladser .
<P>
Kommissionen nvner sledes i sin betnkning , at manglen p specifikke retsgrundlag hidtil ikke har hindret Fllesskabet i at ivrkstte og gennemfre visse aktiviteter til fordel for turismen . De foranstaltninger , der er blevet vedtaget , har imidlertid enten vret baseret p bestemmelser vedrrende politikker for de vrige sektorer eller p traktatens artikel 235 .
Samtidig har vi imidlertid konstateret , hvad Kommissionen ogs gr opmrksom p i ovennvnte rapport , at det i et udvidet Fllesskab , hvor enstemmighedsprincippet stadig glder under beslutningstagningen , risikerer at blive langt vanskeligere eller endog umuligt at ty til traktatens artikel 235 .
Vi kunne drligt sige det mere klart p det tidspunkt , hvor vi p denne indirekte mde netop forsgte at opn vedtagelsen af et srligt kapitel i traktaten gldende for turismepolitikken .
Vi har aldrig krvet , at man skulle udforme en flles turismepolitik svarende til den flles landbrugspolitik .
Vi har helt fra starten ment og gjort det klart , at subsidiaritetsprincippet skulle respekteres .
Men der br ivrksttes nogle flles aktioner p europisk plan til gavn for europisk turisme i det hele taget .
<P>
Europa-Kommissionen understreger ogs turismens betydning i sin rapport og konstaterer , at en konsekvent og ensartet aktion p dette omrde vil blive mulig med indfjelsen af konkrete bestemmelser i traktaten .
Bestemmelser , som efter vor opfattelse br sikre en sammenhngende og koordineret lsningsmodel samt sikre strre gennemsigtighed og effektivitet i aktiviteterne til fordel for turismen .
<P>
Hvad kan vi s gre her i sidste jeblik ?
Vi kan fortstte med at presse p for at f sprgsmlet behandlet , hvis vi fr lst de store problemer , der stadig er tilbage , og hvis der stadig er forhandlingsmuligheder med hensyn til de nye politikker .
De hidtidige reaktioner fr mig imidlertid til at frygte for , at det bliver en meget vanskelig opgave , eftersom kun en enkelt medlemsstat har stillet et officielt , konkret forslag , samtidig med at de vrige lande ikke har vist vilje til at tage initiativ til at behandle de forslag , der er stillet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke hr . Wijsenbeek for hans pne ord og forsikre ham om , at Generaldirektorat XXIII faktisk gr en stor indsats for at f indhentet den tid , der er get til spilde og sikre den mest rationelle udnyttelse af fllesskabsmidlerne , selv om det er meget sparsomme midler , der er til rdighed .
Dette gr vi med Deres hjlp og med opfrelsen af et konkret belb p 4 mio ecu p budgettet for 1997 .
Uanset om PHILOXENIA-programmet vedtages eller ikke , agter Generaldirektorat XXIII at anvende disse budgetmidler til gavn for europisk turisme generelt ved at fremme aktioner , som vil kunne bidrage til beskftigelsen , oplysning , adgang til markedet , informationssamfundet og eventuelt ogs det statistiske omrde .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , det glder mig , at hr . Neil Kinnock tager til the Lothians som turist .
Det glder mig endnu mere , at hr . Papoutsis , der jo er kommissr for turisme , kommer p besg i min valgkreds Cheshire og Wirral , og jeg kan forsikre kommissren om , at jeg tager sagen med Philoxenia op med den nye Labour-regerings turismeminister , hr .
Tom Clarke .
<P>
Hver gang vi nvner ordet turisme over for Rdet eller medlemsstaterne , er det , som om de alle skal p ferie .
Man kan bare nvne ordet , og de lader deres hjerne stege p stranden .
Man skal bare tale om Europas strste industri , og vore beslutningstagere kan ikke trffe nogen beslutninger .
De synker tilbage i deres liggestole og bliver smukt brune , mens de tror , at Europas mest succesrige industri ikke har brug for hjlp eller forstelse .
De mest hblse soldyrkere er det nederlandske formandskab .
De kunne ikke engang ulejlige sig til at indkalde til et turismerdsmde .
De har vret en stor skuffelse .
<P>
Men nu vil jeg komme ind p fire omrder , hvoraf de fleste er omfattet af dagens beslutning .
For det frste regeringskonferencen i Amsterdam i nste uge .
Det forhold , at det ikke er lykkedes at f turisme med i den reviderede Maastricht-traktat er ren galskab .
Det er isr en fornrmelse mod turistindustrien .
Mange virksomheder her er sm og mellemstore .
Enhver anden industri - skibsvrfter , biler , kemikalier osv. fr med rette opmrksomhed fra Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne .
Men turismen svigtes .
Det skal have et kapitel og et retsgrundlag .
<P>
For det andet Philoxenia .
Der er absurd , at nogle medlemsstater udskyder det beskedne flerrige program for turisme .
Turisme fungerer til forskel fra de fleste industrier i og er afhngig af det indre marked .
Med andre ord er der en klar vrdi i at placere turisme i en EU-sammenhng .
Det er ikke i strid med subsidiaritetsprincippet , og det er dumt at antyde , at det er .
<P>
For det tredje turisme og euro .
Hvis bare Rdet og medlemsstaterne vgnede op - og ogs Kommissionen har vret meget langsom til at komme ud af fjerene - kunne man indse , at turisme er den industri og aktivitet , der bedst viser fordelen ved den flles valuta for manden p gaden .
Det er forbrugeren , der som turist spilder 2 % af sit feriebudget hver gang , han skal p ferie inden for EU ' s grnser .
Rige amerikanere skal ogs bruge et par ekstra dollars i Europa , fordi vi har nationale valutaer .
De , der arbejder i turistindustrien , kender kun alt for godt til de frustrerende valutakurser .
To tredjedele af de besgende i Det Forenede Kongerige kommer fra EU , men disse turister er jo utilfredse med , at pundet er faldet 19 % i forhold til franc og mark i de seneste tolv mneder .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige noget , der forekommer indlysende , men som benbart er meget uklart for Rdet .
Turisme er lig med arbejde .
Vi bruger timevis i de europiske magtkorridorer til at snakke om arbejdslshed , men hvorfor ignorerer vi turismen som en indlysende jobskabende industri ?
Det er p tide , at vi holder op med at behandle turismen som en ferie ; det er p tide at komme hjem til arbejdet .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , ingen behver fortlle kommissren , at vi i Parlamentet lytter lige s nje til ham som han til os .
Det er vigtigt , at vi har denne synergi , fordi blokeringen ligger helt klart i Ministerrdet .
I mange r har Parlamentets holdning til turisme vret klar , og vi bliver mere og mere frustrerede , fordi mange i Rdet beklageligvis ikke er rede til at se p de muligheder , som Parlamentet har foreslet kommissren til at absorbere noget af den arbejdslshed , hr . Harrison netop nvnte .
<P>
Vi har med rette set mulighederne og konstateret , at Rdet har problemer .
Subsidiaritet i turismen er et meget vigtigt aspekt , det er alle enige om her .
Vi skal forsge at finde en vej ud af labyrinten .
Det forekommer besynderligt , at Rdet ngter at sttte Philoxenia-programmet , sknt vi er enedes med Rdet om et belb til at fremme programmet inden for budgettet .
Hvordan kan Rdet trffe sdanne beslutninger , enten af budgetmssige eller politiske rsager ?
De to er ikke forenelige .
<P>
Hovedemnet , som kommissren ogs har identificeret , og som er hovedbestanddelen i dette sprgsml , er , hvad vi br gre for at f turismen anerkendt i traktaten .
Vi skal have en uafhngig , veldefineret flles politik med et korrekt retsgrundlag , med andre ord et kapitel i den reviderede traktat .
Det m kommissren presse p for at opn .
Vi er klar over , at han mske har problemer i Kommissionen .
Det er ogs en del af problemet , og vi nsker at styrke hans position .
Rd om , hvordan vi eventuelt kan hjlpe ham , modtages gerne , for Kommissionen er meget hjlpsom til at skubbe p medlemsstaterne , s vi kan f revideret traktaten og n , hvad vi skal n .
<P>
S tilbage til hovedemnet , som kommissren henviste til i sine bemrkninger , flles aktion i Kommissionen : vi nsker alle strre grad af koordination , og det skal vi have , for ellers kommer turismen ingen steder .
Kommissren sagde , at hans nye generaldirektr allerede har haft seks mder , men lad os se , hvad der rent konkret kommer ud af disse mder , s vi kan komme i gang med arbejdet .
Vi glder os til , at kommissren gr noget .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , jeg er - som nogle af mine kolleger - overbevist om , at Kommissionen skubber i samme retning som Parlamentet , hvad angr turismen .
Jeg tror , at vi skubber i samme retning , og at de problemer , vi taler om med bekymring , ligger i Rdet .
Jeg er ikke det mindste i tvivl om dette , navnlig ikke efter at hr . Papoutsis , som er den verst ansvarlige p turismeomrdet , i Kommissionen har givet kraftigt udtryk for , hvor vigtig turismen er .
<P>
Men jeg mener - og jeg kunne godt tnke mig at vide , om jeg har opfattet det rigtigt - at man i for hj grad har kdet problemerne omkring PHILOXENIA-programmet og den omstndighed at Ministerrdet ikke er blevet indkaldt sammen med det nuvrende formandskab for Rdet .
Det hb , man altid stter til det nste formandskab , kan vel ikke betyde , at problemerne altid ligger hos det land , som i jeblikket har formandskabet i Den Europiske Union .
<P>
Men jeg mener under alle omstndigheder , det er rigtigt , nr hr . Papoutsis anmoder os om at forklare vores borgere , vores private virksomheder , vores offentlige administrationer , at det ikke drejer sig om at erstatte de nationale politikker , men om at supplere dem .
Vi skal kort og godt forklare dem , hvor godt det vil vre at have et system , hvor man sttter hinanden inden for Fllesskabet .
Det kan ikke vre rigtigt , at man ikke gr ind for en fllesskabspolitik , som med aktioner og konomisk sttte ger den europiske turismes globale konkurrenceevne over for andre tilbud , i betragtning af turismens indvirkning p beskftigelsen , samhrigheden , miljet , dens generering af indtgter osv .
<P>
Kort og godt - det er blevet vist grafisk , og det er godt at gentage det - hvad angr beskftigelse og konomi , betyder turismen meget mere for de femten lande , end kul og stl gjorde for de seks lande , der stiftede Den Europiske Union .
<P>
Hr . Papoutsis ' anmodning er god , og vi vil have den in mente , men den er ogs pessimistisk med hensyn til muligheden for at ndre Traktaten om Den Europiske Union .
Hvad angr PHILOXENIA-programmet vil vi vente til andet halvr . Men mit sprgsml , hr .
Papoutsis , i forbindelse med vores pessimisme omkring opnelsen af det retsgrundlag , der anmodes om i det flles beslutningsforslag , er , om Kommissionen er indstillet p i den aktuelle situation , uden nogen som helst ndring af traktaten , at udarbejde et lovgivningsforslag p basis af den aktuelle Traktat om Den Europiske Union , f.eks. om turismen set fra forbrugerens synspunkt .
Sprgsmlet er ikke tilfldigt , eftersom Parlamentet er ved at udforme en anmodning herom .
Og i denne forbindelse takker jeg inderligt hr . Papoutsis for hans store hjlp .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Bennasar Tous">
Hr. formand , hr. kommissr rede medlemmer , at tale om turisme er en fast ingrediens i dette Parlament .
I lbet af rene har der vret en samling gode betnkninger , og stor energi og arbejde er blevet investeret af Dem og af andre medlemmer , som fr mig har gjort en indsats p dette omrde .
<P>
Vi har alle nsket at pvise den betydning , turismen har som socialt , konomisk og kulturelt fnomen .
Der er nsten 200 millioner europiske borgere , som hvert r forlader deres normale bopl for at vre turister .
Der er tale om en industri , som skaber ni millioner arbejdspladser , og som kunne skabe mange flere .
<P>
De og vi skal vre i stand til at overbevise for det frste selve turistsektoren og dernst strsteparten af medlemsstaterne om , at turismen er en horisontal aktivitet , og at PHILOXENIA-programmet ikke blander sig i subsidiaritetsprincippet .
Vi skal overbevise om , at hvis vi kan fastsl , hvilke aspekter , der kan styres p europisk plan , vil det vre en gevinst for denne sektor , og det vil lette de sm og mellemstore virksomheders arbejde med at koordinere turismen og miljet , stimulere moderniseringen af anlggene og bevarelsen af kunstskattene og landturismen , opgradere uddannelsen og sge efter nye produkter , som bryder det stationre , og p denne mde skabe faste arbejdspladser med produktkvalitet og service som det vigtigste ml .
<P>
De , hr. kommissr , og jeg ved , at alt dette er indeholdt i PHILOXENIA , som Rdet har forkastet til stor skuffelse for alle og navnlig for mig som ordfrer .
Hr. kommissr , jeg er klar over den store indsats , De og Deres medarbejdere har gjort for at organisere GD XXIII , men vi beder Dem om med fornyet entusiasme endnu en gang at gre en indsats for at overbevise frst og fremmest kommissrkollegiet og dernst Rdet om turismens betydning , for at det kan opgive sine forbehold og give grnt lys til PHILOXENIA med hele dets indhold .
Derefter skal den gennemsigtige og bne dialog fortstte med vigtige emner som momsen og euroen , der trods deres prosaiskhed er meget presserende foranstaltninger , som - nr de en gang er indarbejdet - kan gre , at Europa genvinder sin frerposition som turistml .
<P>
For at dette skal lykkes , skal vi bruge et retsgrundlag og et aktionsinstrument , nemlig PHILOXENIA .
PHILOXENIA er det ndvendige instrument for , at De , hr. kommissr , og Deres hold bliver de ledere , som med entusiasme og gennem en flydende og gennemsigtig dialog med denne sektor , med Rdet og med denne forsamling etablerer den europiske turiststrategi , som er s ndvendig for alle .
Vi vil sttte Dem , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , turismen er hverken mere eller mindre end den erhvervssektor , der har det strste jobskabende potentiale , dvs. den sektor , som bedst kan bidrage til at lse det strste problem i Den Europiske Union .
Desuden er turismen en strkt diversificeret aktivitet med stor multiplikatoreffekt , som bidrager strkt til at fremme den konomiske og sociale samhrighed i Europa .
Derfor er det efter vores mening vigtigt , at turismen fr et retsgrundlag i den ndrede unionstraktat , og en indfjelse af turisme i artikel 130 har , om end det ikke er en ideel lsning , den fordel at vre enkel og realistisk og at vinde tilslutning i sektoren .
<P>
Jeg ved , at De sttter Parlamentet i ovennvnte mlstning .
Jeg hber inderligt , at det til gavn for Europas konomi og borgere vil lykkes Dem at f turisme indfjet i traktaten .
Endelig vil jeg foresl Dem , at Kommissionen lader foretage en undersgelse af virkningerne p turismen af liberaliseringen inden for lufttransportsektoren .
Mske kan resultaterne af en sdan undersgelse overbevise de nu afvisende medlemsstater om den enorme fordel ved at give turismen et retsgrundlag i traktaterne .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , det er vel hvet over enhver tvivl , at turismen er en enorm konomisk faktor og ogs en afgrende faktor for beskftigelsespolitikken .
I strig f.eks. stammer 17 % af BNP fra turistindtgterne .
Det betyder , hvis vi ogs i realiteten nsker at tage turismen alvorligt som en sdan faktor , s burde vi efter min mening prioritere mindst tre ting : For det frste er vi ndt til at prioritere turismen hjere som en selvstndig fllesskabspolitik , sdan som de foregende talere ogs har understreget ; for det andet skal vi rent faktisk gre alt , dvs. stille bevillingerne til rdighed , for at PHILOXENIA-programmet bliver muligt , fordi der herigennem omsider kan opst en flles politik , p en vis mde en EU-turistpolitik ; for det tredje skal vi tilvejebringe muligheder for at sikre en kvalitetsforbedring af personalet via mobilitets- og uddannelsesprogrammer i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , for f dage siden havde vi i Europa-Parlamentet et mde med turistansvarlige , og det blev fastslet , at indfrelsen af euroen m forventes at medfre en cirka 10 % stigning i turismen .
Jeg tror derfor , at euroen kan vre en af de vsentlige drivkrfter for en turisme af hj kvalitet i Europa , og hvis det lykkes os at gre yderligere fremskridt for eksempel inden for skatteharmoniseringen , isr med hensyn til momsharmoniseringen , har vi dermed vel det bedste grundlag .
<P>
Eftersom turismen er meget arbejdsintensitiv , br man ogs tnke over , om man p dette omrde ikke for eksempel br operere med reducerede momssatser .
Det allervigtigste omrde er allerede blevet omtalt af hr . Pirker , det er efter min mening uddannelse og videreuddannelse , isr LEONARDO-programmet .
Jeg tror , at netop LEONARDO-programmet ville indebre mange chancer for vores turisme , og jeg ville anmode om at forcere dette omrde i hjere grad .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg vil blot p De Grnnes vegne give udtryk for en indstilling , som vi allerede ved tidligere lejligheder har haft mulighed for at tilkendegive .
Vi finder , at turismen skal have et srligt afsnit i traktaten i overensstemmelse med de nsker , Europa-Parlamentet allerede har fremsat .
Vi finder det dog ikke tilstrkkeligt alene at omtale de kommercielle og beskftigelsesmssige sider af turismen - der vel er vigtige - men vi finder ogs , at turismen skal vurderes ud fra sine kulturelle aspekter vedrrende forholdet mellem mennesker og forskellige kulturer som et middel til , at vi kan lre hinanden at kende , og flgelig ogs ud fra sine samfundsmssige aspekter .
Vi finder det derfor af stor betydning at fremhve ikke blot det konomiske og kommercielle aspekt , men tillige og ganske srlig det kulturelle aspekt og det , der vedrrer udviklingen af forbindelsen mellem de forskellige kulturer for at fremme opbygningen af Europa .
Dette er et frste vigtigt aspekt , som flere gange har vret drftet med Kulturudvalget .
<P>
Men vi vil som Grnne ligeledes ppege - og i denne henseende nrer vi tvivl over for de beslutninger , der er blevet fremlagt - at problemet vedrrende turismen ogs er et stort problem i henseende til den miljmssige og sociale pvirkning .
Man kan flgelig ikke beskftige sig med det uden at tage hensyn til , i hvor hj grad visse former for turisme har grebet ind i miljet i Europa .
Det vil sige , at man ogs m tage hensyn til , at visse former for masseturisme med cementering af land- og kystomrderne ikke blot indebrer miljpvirkninger , men tillige nedsttelse af det fremtidige beskftigelsesmssige potentiale og har vret til hinder for andre aktiviteter , der er mere forenelige med miljet .
<P>
I samfundsmssig henseende finder vi , at der m ske en nje vurdering af konsekvenserne af visse former for turisme .
Vi har haft former herfor , der har fordrevet indbyggerne fra visse omrder , og multinationale turistselskaber , der har ptvunget omrderne deres tankegang og personale og fuldstndig ndret hele omrders muligheder for at overleve .
Uden en omhyggelig vurdering af miljpvirkningen og de samfundsmssige flger kan turismen ikke betragtes som vrende udelukkende en positiv faktor fra en kommercielt synspunkt .
Vi siger derfor ja til indsttelsen i traktaten , men med de forndne forsigtighedsforanstaltninger og tillige indsttelse af disse miljmssige , samfundsmssige og kulturelle aspekter .
<SPEAKER ID=178 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil forsge ganske kort at svare p de sprgsml , som de rede medlemmer , der har haft ordet , har stillet .
<P>
Frst og fremmest hr .
Aparicio , der spurgte , hvad Europa-Kommissionen agter at gre i de kommende mneder , sfremt PHILOXENIA-programmet ikke vedtages .
Hertil vil jeg sige , at vi vil koncentrere vore bestrbelser i retning af en styrkelse af turismens konkurrencedygtighed , samtidig med at vi vil styrke turismens kvalitative sider .
Vi vil forsge at styrke turistindustrien med henblik p en bedre modtagelse af den flles mnt , euroen , ligesom vi vil styrke de beskftigelsesmuligheder , turismen giver , med srlig vgt p lokale initiativer til fordel for beskftigelse , uddannelse , kultur , miljbeskyttelse og udnyttelse af ny teknologi .
Endelig vil vi styrke samarbejdet omkring de eksterne aspekter , dvs. udvidelsen og Euro-Middelhavssamarbejdet og den generelle aftale inden for serviceydelser , og vi vil styrke det aspekt , der vedrrer beskyttelsen af forbrugerne af turismen med srlig vgt p innoverende aktiviteter , der kan forbedre kvaliteten af de produkter og serviceydelser , der tilbydes .
<P>
Og hvad angr Deres generelle kommentar om , at det ikke har vret muligt indtil nu at vedtage PHILOXENIAprogrammet , og den utilfredshed , De gav udtryk for i forbindelse med Rdets manglende vedtagelse , vil jeg gerne give Dem ret i , at det er et problem .
For p et tidspunkt , hvor vi alle er enige om , at vi har brug for en mere sammenhngende budgetpolitik end den eksisterende , og vi alle er enige om , at det er ndvendigt at f bragt orden i Fllesskabets finansielle anliggender , ndvendigt med gennemsigtighed og en reel kontrol med Fllesskabets politiske prioriteter , er vi ikke i stand til at tilvejebringe det juridiske grundlag inden for de sektorer , der har behov for det .
<P>
Jeg ville vre lykkelig , hvis vi havde en godkendelse af PHILOXENIA , jeg ville vre lykkelig , hvis vi havde et retsgrundlag , ogs selv om der kun fulgte en enkelt ecu med , bare vi havde et retsgrundlag .
S ville Kommissionen ikke f nogen ptale af Revisionsretten og ville heller ikke kunne kritiseres af alle andre .
Tvrtimod ville vi have mulighed for sammen med medlemsstaterne at trffe beslutning om de politiske prioriteter , og det ville give mulighed for strre interesse fra Rdets side for et program , som er af strste betydning for turistindustrien .
Endelig hvad traktaten angr , hvad mig selv angr , min egen holdning og min egen indsats , vil jeg lige til det sidste fortstte mine bestrbelser p i den nye traktat at f vedtaget nogle bestemmelser , der vedrrer turismen , eller som alternativ f dkket turismen ind under andre artikler , eftersom det er en erhvervssektor , et omrde , der fortjener at vre omfattet af traktaten .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg vil blot understrege over for medlemmerne , at hvis traktaten indeholder de ndvendige bestemmelser , vil vi undg alle de besvrligheder , vi har haft med PHILOXENIA .
S lnge der ikke str et eneste ord i traktaten , vil turismen vre prisgivet .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , kommissren har rettet en varmhjertet appel til os om at stte Rdet under pres .
M jeg fra vor side rette en indtrngende opfordring til kommissren om frstkommende torsdag eftermiddag kl . 15.30 at deltage i et mde i turistgruppen , hvor formanden for Rdet skal redegre for den frte politik .
<P>
Hr. kommissr , hvis De mener det alvorligt , kommer De til stede dr frstkommende torsdag kl . 15.30. S kan vi i fllesskab drfte sagen med formanden for Rdet .
Om ndvendigt kan De s p ny fremstte Deres indtrngende indlg .
Kan vi regne med Dem ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil undersge , om det er muligt at komme til mdet .
Hvis min tidsplan skulle hindre mig i at komme , vil jeg srge for , at der i hvert fald er en reprsentant for Kommissionen til stede .
Men jeg kan under alle omstndigheder forsikre hr . Cornelissen om , at jeg er i lbende kontakt med det nederlandske formandskab , bde i forbindelse med drftelserne af regeringskonferencen og udviklingen inden for et srligt omrde af turismen , og vedrrende bestrbelserne p at n til enighed om PHILOXENIA-programmet her i sidste jeblik , i de sidste uger , uden at sammenkalde Rdet , men med en aftale inden for Coreper .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.25 og genoptaget kl .
17.30. ) <CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B4-0170 / 97 ) . Vi behandler sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 32 af Juan Izquierdo Collado ( H-0347 / 97 ) :
<P>
Om : Indstilling af LEADER-programmet
<P>
Vil Kommissionen ptage sig at indstille LEADER-programmerne p grundlag af en fax fra Logras , generaldirektr i GD VI , som anfrer , at retsgrundlaget er mangelfuldt ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , med skrivelse af 15. juli 1996 meddelte Kommissionen de spanske myndigheder , at en akkumulering af stttemidler til fordel for et og samme projekt fra en af strukturfondene ikke kan godkendes .
Der blev den gang p den ene side anmodet om fllesskabssttte inden for rammerne af LEADER-programmet og p den anden side om en medfinansiering fra Fllesskabets side inden for rammerne af et flles stttekoncept .
<P>
Efter indgende drftelse af denne sag med de spanske myndigheder kan Kommissionen nu godkende den nskede akkumulering under forudstning af , at der srges for en effektiv og plidelig projektadministration , der gr det muligt meget nje at skelne mellem de forskellige tilskud , der er ydet til det respektive projekt .
Kun sdan kan Kommissionen garantere , at fllesskabsmidlerne anvendes p en effektiv og transparent mde .
<P>
Generelt skal det desuden tilfjes , at en akkumulering som sdan ikke er nogen forudstning for LEADERprogrammernes gennemfrelse .
I de fleste medlemsstater skrider LEADER-programmerne helt normalt frem ogs uden akkumulering .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. kommissr , sagen er , at jeg kan bekrfte , at ikke f LEADER-programmer fra Spanien har ligget i skuffen et r .
<P>
Man har indstillet gennemfrelsen af disse programmer og den jobskabelse og innovation , de frer med sig .
Hvorfor ?
Ikke fordi Rdet eller selve Kommissionen har besluttet , at LEADER II skal styres p en anden mde end LEADER I , men fordi en fax fra en generaldirektr har skabt s meget rre , at det er et perfekt eksempel p bureaukratiet med de deraf flgende skadelige virkninger for de ml , der str verst p Unionens liste , nemlig effektivitet og jobskabelse .
<P>
Hr. kommissr , jeg hber , at Deres svar vil gre det klart for mange borgmestre , for mange byrdsmedlemmer , som venter p Deres udtalelse , at fortsttelsen af LEADER-programmet er sikret - naturligvis med fuld gennemsigtighed - samt at De om ndvendigt vil krve hurtig handling af den spanske regering .
Jeg hber , at Deres ord vil vre helt tydelige omkring dette .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , frst vil jeg gerne takke Dem for , at De er enig med mig i , at LEADER II i og for sig er et godt fllesskabsinitiativ .
Men hvis det ved gennemfrelse af en konkret foranstaltning er uklart , om det her drejer sig om en og samme eller om to forskellige foranstaltninger , sdan som det her var tilfldet , s skal et sdant sprgsml afklares .
Det er imidlertid bestemt ikke nogen grund til hermed bare at lade en sdan procedure ligge i skuffen .
<P>
Hvis De har andre lignende problemer , hvor gennemfrelsen af et LEADER-initiativ er get i st enten af grunde som dem , De har omtalt , eller af andre grunde , s ville jeg ganske enkelt bede Dem om at lade mig det vide .
Jeg vil gerne forflge sagen .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. kommissr , hvordan kan en generaldirektrs misbrug af sin stilling komme til at standse LEADER II-programmet p grund af de problemer , der har vret med LEADER I ?
Der har vret problemer i forbindelse med akkumuleringen af fllesskabssttte i LEADER I-programmet samt p grund af manglende kontrol fra Kommissionens side med programmet .
Men det ene har ikke noget med det andet at gre .
Man br frigive LEADER II og srge for at kontrollere LEADER I . Jeg tror , vi er p vej , eftersom der i LEADER II allerede er ivrksat en betalingsinstitution i hvert enkelt land .
Jeg vil derfor bede kommissren srge for , at disse ting ikke gentager sig , og at Kommissionen kontrollerer nogle af sine tjenestemnds overdrevne befjelser .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Kre fru parlamentsmedlem Redondo , n gang til : Det drejer sig her om LEADER II og ikke om en sammenblanding af LEADER I og II .
For n ting er helt klar : LEADER I er allerede udlbet , vi befinder os nu i den fase , hvor fllesskabsinitiativet LEADER II lber .
<P>
Jeg kan forsikre Dem , at det ikke er min og heller ikke mine tjenestegrenes hensigt at skabe yderligere bureaukrati her .
Hvad vi har brug for , er egentlig kun orden .
Denne orden skal vi skabe , fordi vi ellers muligvis bagefter ville f problemer med at afregne sttteprogrammerne .
Jeg gentager : Hvis der her , uanset af hvilken grund , er problemer , s er jeg gerne villig til at bidrage til deres lsning .
De bedes s bare ogs meddele mig det .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 33 af Mary Banotti ( H-0409 / 97 ) :
<P>
Om : Afskaffelse af det toldfrie salg
<P>
Har Kommissionen gjort sig overvejelser om de flgevirkninger , det eventuelle tab af 140.000 jobs i Den Europiske Union vil f efter afskaffelsen af det toldfrie salg ?
<P>
Finder Kommissionen ikke i betragtning af det jeblikkelige hje arbejdslshedsniveau i EU , at fristen for afskaffelse af det toldfrie salg i juni 1999 br forlnges yderligere for navnlig at tage hensyn til virkningerne heraf for regionaludviklingen og beskftigelsen ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Fischler">
Hr. formand , ved udstedelsen af direktiverne om afskaffelse af skattekontrollerne ved grnserne besluttede Rdet ikke lngere at tillade duty-free-salg fra 1. juli 1999 , idet det ganske vist har fastsat en overgangsperiode , der skal udnyttes til beskatning af samhandelen inden for EU for at trffe de ndvendige foranstaltninger med henblik p at lindre de sociale flgevirkninger i de berrte omrder og samtidig de regionale problemer - isr i grnseomrderne .
<P>
Kommissionen beklager , at den berrte sektor ikke har udnyttet den overgangsperiode , Rdet har fastsat , til at udvikle en strategi , hvormed ophvelsen af skattefordelen hidrrende fra duty-free-salg kunne vre blevet imdeget .
I den forbindelse var der ingen tvivl om , at Rdets beslutning , der ydermere ligger 5 r tilbage , ville vre uigenkaldelig .
Duty-free-sektoren forgede tvrtimod sin omstning mellem 1991 og 1995 med ca . 50 % og skabte derved naturligvis ogs et ikke acceptabelt pressionsmiddel .
Denne omstningsstigning viser derudover , hvilken betydning skattefordelen har for denne sektor , der i gennemsnit udgr 35 % af omstningen .
<P>
Med en sdan finansiel sttte ville enhver salgssektor have mulighed for at skabe mindst lige s mange arbejdspladser som nvnt i sprgsmlet .
Det er betegnende , at argumenterne inklusive arbejdspladsargumentet , der her anfres til fordel for en forlngelse af overgangsperioden , er prcis de samme som dem , der i 1991 frte til Rdets beslutning .
Kommissionen agter derfor ikke at foresl overgangsperioden forlnget .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Jeg er meget overrasket over kommissrens svar .
Kommissionen har ikke foretaget en korrekt vurdering af den skade , der sker mod bde skibs- og flyindustrien , hvis salget af toldfrie varer ophves ; det vil f flger for omkostninger og transportpriser og frst og fremmest beskftigelsen i regionerne .
Det ansls allerede nu , at 1 800 vil miste arbejdet p frgerne i Irland .
<P>
Hvorfor er det ikke muligt at lave en ordentlig undersgelse baseret p den virkelighed , vi str i ?
Enorme mngder arbejdspladser str p spil , og den toldfrie handel er af srlig betydning for den regionale udvikling .
S kan man sige , at bare fordi de har en afgiftsfordel , skal de ikke have lov til at fortstte med dette arbejde , og at enhver ville kunne fre det videre p den slags fordele .
Jeg synes ikke , det svar er godt nok i lyset af det enorme antal arbejdspladser , vi risikerer at nedlgge .
Er De enig i , at Kommissionen ikke har gjort sit arbejde ordentligt , fordi den ikke har undersgt , hvad der sker , hvis vi afskaffer den toldfri handel ?
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Kre fru parlamentsmedlem , jeg m helt oprigtig sige til Dem : For det frste har man vidst i flere r , at denne beslutning er taget , og i stedet for at forberede sig p denne nye , ndvendige situation , har man gjort prcis det modsatte og forget omstningen ved at udnytte skattefordelen .
Man kan alts ikke bare argumentere sdan , at der nu gr arbejdspladser tabt , fordi duty-free ikke lngere er mulig .
De kunne lige s godt sprge , hvor mange arbejdspladser der gik tabt forinden i den normale handel , der p grund af denne situation klart blev stillet ringere i konkurrencen .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Jeg vil gerne tilslutte mig det , fru Banotti sagde .
Det Forenede Kongerige har ogs et problem .
Lige som i Irland risikerer vi at miste mange arbejdspladser i frgeindustrien og regionale og lokale lufthavne .
Flgerne er katastrofale . Sknt kommissren sagde , at dette er noget , man har vidst lnge , er de undersgelser , der beskriver tabene af arbejdspladser , temmelig nye .
I lyset af disse undersgelser br kommissren tnke p de job , der bliver nedlagt , og flgerne for transportfaciliteter bde i Det Forenede Kongerige og Irland og ogs andre lande .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Naturligvis er en omstruktureringsforanstaltning som den , der her er ndvendig , ogs forbundet med problemer og vanskeligheder .
Det anerkender vi jo absolut .
Men jeg tror ikke , det er i overensstemmelse med princippet om det indre marked p lang sigt at tillade strukturer , der helt entydigt stiller den normale handel ringere , ved at der for nogle enkelte skabes srlige bestemmelser , der giver dem en tydelig konkurrencefordel .
Derfor er Kommissionen i dette sprgsml enig ogs med medlemsstaterne og Rdet og agter ikke at fremstte et ndringsforslag som det , der her er forlangt .
<SPEAKER ID=196 NAME="Blak">
Tak for Deres meget venlige mde at behandle os p , hr. formand .
Den er jeg meget glad for .
<P>
Hr . Fischler , jeg synes , at Deres svar er drligt .
Jeg synes , det er drligt , fordi der er arbejdslshed , og hvis der ikke var det , ville det vre helt okay , at vi afskaffede det , men vi rammer omrder .
I mit omrde har vi den hjeste arbejdslshedsprocent i Danmark , og vi vil miste 2900 arbejdspladser .
Folk vil virkelig g i stykker p grund af det her .
Det kan da ikke vre Kommissionens hensigt at skabe arbejdslshed .
Skab nye arbejdspladser , fr I begynder at lukke arbejdspladser .
Jeg synes , det er et drligt svar , og jeg synes godt , at De kunne have vret bedre forberedt i Deres mde at svare os p .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Hr . Blak , jeg troede , at De havde bedt om ordet til forretningsordenen , for det er hr .
Cassidys tur til at tale . Jeg vil give ordet til hr .
Cassidy , og kommissren kan derefter afgre , om han vil svare Dem .
<P>
Hr . Cassidy har ordet et minut .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Jeg vil gerne lyknske kommissren med hans solide svar til fru Banotti og hr . Truscott .
Sagen er , at selve betegnelsen toldfri er vildledende .
Det ville vre meget rigtigt at kalde det afgiftsfrit .
For det andet har et af rejsebureauerne i Det Forenede Kongerige sagt , at ophvelsen af det toldfri salg ville betyde en merpris p 15 pund p en gennemsnitlig chartertur .
Med andre ord nsten 20 ecu .
Den britiske finansminister mister rligt mere end 100 mio. pund p denne handel .
Den har ingen plads i det indre marked .
Den har flger for andre sektorer inden for detailhandel , som kommissren nvnede .
Den bekriges inderligt af forbrugerorganisationerne .
S vil kommissren holde skansen p dette punkt ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Mine herrer parlamentsmedlemmer , for det frste er det ikke min personlige opgave at stille forslag p dette omrde .
Det er min kollega Mario Montis opgave .
Men s vidt jeg kan bedmme eller se ud fra Kommissionens synspunkt , holder vi fast ved det , jeg tidligere har sagt , ogs som Kommission .
<P>
For det andet : Hvis der her skulle vre transportomkostningsproblemer eller transportproblemer , s vil jeg med al tydelighed gre det klart , at det skulle betales med lufthavnsgebyrerne , der jo i forvejen i Europa ikke just hrer til de laveste , nr man sammenligner internationalt .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fischler .
Hr . Andersson har bedt om ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg nsker blot at ppege , at det er lidt uheldigt , at vor drftelse af dette vigtige sprgsml , som berrer s mange regioner i Europa , udelukkende drejer sig om n bestemt region .
Jeg vil gerne understrege , at mange andre regioner fr de samme problemer , nr det toldfrie salg forsvinder , og at vi ogs nsker at gre opmrksom p de vanskeligheder , som de fr .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Hr . Andersson , det er ikke til forretningsordenen .
De har andre kanaler , De kan benytte , for at fortstte debatten .
<P>
Sprgsml nr . 34 af Francisco Sanz Fernndez ( H-0421 / 97 ) :
<P>
Om : Franske landbrugeres overgreb mod spanske lastbiler med frugt og grntsager
<P>
I sidste uge var spanske lastbiler med frugt og grntsager endnu en gang udsat for overgreb fra en gruppe franske landbrugeres side .
Under den seneste aktion , der fandt sted den 19. maj , blev syv spanske lastbiler med indhold sat i brand , og ydermere kom en spansk lastbilchauffr alvorligt til skade .
Det franske politi forholdt sig som vanligt passivt over for disse handlinger .
<P>
Denne form for vandalisme finder sted igen og igen , og de franske myndigheder har ikke truffet de ndvendige foranstaltninger til at forhindre disse aktioner .
Overgrebene strider mod principperne om fri bevgelighed for varer og personer og mod den frie konkurrence og er flgelig til hinder for gennemfrelsen af det indre marked .
Der er under ingen omstndigheder hold i de bevggrunde , de franske landbrugere fremfrer til forsvar for deres handlinger , og dette i endnu mindre grad , nr man betnker , at franske landbrugsprodukter med undtagelse af frugt , grntsager og olie dominerer det spanske marked .
Til trods herfor har der aldrig fundet aktioner sted i Spanien mod denne eksport fra Frankrig .
<P>
Har Kommissionen p denne baggrund truffet forebyggende foranstaltninger for at forhindre disse overgreb ?
Hvad har Kommissionen foretaget sig eller hvad agter den at foretage sig for at f de franske myndigheder til n gang for alle at tage de forholdsregler , der skal til for at forhindre disse aktioner og dermed sikre den frie bevgelighed for personer og varer i EU ?
Anser den det for ndvendigt som led i ndringen af traktaterne at overveje , om der skal skabes mulighed for at ivrkstte finansielle sanktioner over for medlemsstater , som af den ene eller anden grund umuliggr eller lgger hindringer i vejen for gennemfrelsen af det indre marked ?
Ptnker Kommissionen at gennemfre en ndring i denne retning ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens holdning vedrrende de forpligtelser , medlemsstaterne har i henhold til artikel 5 og 30 i EF-traktaten til at forhindre enkelte personers forstyrrende aktioner , der rettes mod det indre markeds og den frie varehandels gnidningslse funktion , er der allerede redegjort for flere gange her i Parlamentet .
Da de franske myndigheder undlader at forhindre de gentagne overgreb fra franske landmnds side mod andre medlemsstaters landbrugsprodukter , gr Kommissionen opmrksom p , at den som traktatens hndhver har indbragt sagen for EF-Domstolen p grund af overtrdelse af traktaten .
<P>
Formlet med denne sag er at f den franske regering til at efterkomme sine forpligtelser i henhold til artikel 5 og 30 i EF-traktaten .
Denne retssag verserer ved EF-Domstolen under nummer C2-65 / 95 .
Sagen er berammet til foretagelse den 10. juni 1997 .
Da Kommissionen har gjort brug af sin traktatfstede ret til at gennemfre fllesskabsretten , m Domstolens afgrelse ogs afventes tilsvarende .
Eftersom der har fundet gentagne overgreb sted fr og ogs efter den 24. april i r , anmodede Kommissionen den 24. april - efter denne frste episode - de franske myndigheder om at gre brug af deres mandat langt om lnge og sikre den indre sikkerhed .
<P>
Derudover skrev min kollega , hr . Monti , ogs til den ansvarlige minister for det indre marked i Frankrig og gjorde ham indtrngende opmrksom p , at han skal sikre de betingelser , der er ndvendige for , at det indre marked kan fungere .
Vi har ogs i offentligheden gjort opmrksom p , at Kommissionen simpelt hen ikke er villig til at tolerere sdanne overgreb , og vi vil ogs undersge , om det eventuelt er muligt at tage yderligere retlige eller forvaltningsmssige skridt for at dmme op for sdanne tilstande fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Sanz Fernndez">
Hr. kommissr , som De ser , er det faktisk et meget prekrt og alvorligt problem , jeg fremlgger , for disse voldelige aktioner mod spanske landbrugsprodukter p franske landeveje - som De selv har erkendt er hyppigt tilbagevendende - har frygtelige konsekvenser , eftersom de delgger det indre marked og derudover er et anslag mod den personlige sikkerhed .
Men det mest alvorlige , hr. kommissr , er at man med disse overgreb opnr det , man nsker .
<P>
Iflge oplysninger , jeg har fet i dag , er langt den overvejende del af den eksport af frugt og grntsager fra Spanien , som skulle have vret til Frankrig , blevet omdirigeret til andre markeder , naturligvis med et meget mrkbart fald i priserne .
S derfor , nr man forsger at stte tal p skaderne , er disse meget hjere end det , der svarer til kvantiteten eller vrdien af de destruerede varer .
Mit sprgsml er : Tror De , at man med de nuvrende foranstaltninger eller ved hjlp af Domstolen i Luxembourg kan lse problemet , eller skal der nye foranstaltninger eller nye kompetencer til fra Kommissionens side , hvis der skal handles effektivt , og man skal undg disse uciviliserede overgreb ?
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. parlamentsmedlem , jeg vil gerne gre det klart , at sprgsmlet om , hvorvidt man ved erstatningskrav har udsigt til at gennemfre sdanne med et positivt resultat , frst og fremmest vil afhnge af , hvordan EF-Domstolens dom falder ud .
Men bortset fra det henhrer erstatningssprgsml primrt under de nationale domstole .
Derfor skal sdanne krav ogs gres gldende ved de nationale domstole .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. kommissr , jeg vil ogs gerne omtale de overgreb , der har fundet sted mod spanske landbrugere , da de transporterede frugt- og grntsagsprodukter i det sydlige Frankrig .
Der er tale om gentagne voldshandlinger .
Dette kan man konstatere ved blot at konsultere beslutningerne fra dette Parlament , hvoraf det fremgr , at der bliver beget en oplagt overtrdelse af traktatens artikel 5 , som forpligter medlemsstaterne til at trffe alle almindelige eller srlige foranstaltninger , der er ndvendige for at sikre et indre marked kendetegnet ved afskaffelsen af forhindringerne for den frie bevgelighed af varer medlemsstaterne imellem .
Men med denne vandalistiske optrden er der i dette tilflde kommet et exceptionelt voldsaspekt ind i billedet .
Derfor er det ikke lngere nok at fordmme kendsgerningerne .
Man skal naturligvis betale erstatning for de forvoldte skader ikke kun p kretjerne , men ogs p varerne , men navnlig skal man yde erstatning for tabte markeder .
<P>
Mit sprgsml , hr. kommissr , vedrrer helt konkret de allernyeste foranstaltninger som flge af disse episoder , som De og den tidligere taler har omtalt .
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen planlagt som flge af disse episoder ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. parlamentsmedlem , nr De taler om , at der her ogs er tale om vold og vandalisme , hvad der absolut kan vre tilfldet , er det imidlertid klart , at sdanne overgreb skal ptales strafferetligt .
Strafferetten er i alle tilflde national ret .
Derfor m straffesager i et sdant tilflde rejses i Frankrig .
<P>
Hvad vi fra Kommissionens side isr har kritiseret igen og igen , er jo , at isr de franske politimyndigheder er blevet alt andet end tilbjelige til at skride ind p stedet , nr sdanne overgreb finder sted .
Vi har ogs kunnet dokumentere en sdan passiv adfrd .
Vi har ogs i dag - fordi sagen jo netop foretages i dag ved EF-Domstolen - fremlagt videoer og lignende dokumentationsmateriale , hvormed vi ogs kan dokumentere det .
<P>
Men jeg hber , at der alts omsider bliver gjort noget , og at den nye franske regering forhbentlig ogs tager sig af denne sag .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. kommissr , forsamlingen er bekendt med , at jeg som flge af landbrugets og konservesindustriens store betydning i Murcia-regionen gentagne gange - med formandskabets velvilje - har protesteret mod angrebene p lastbilchauffrer og murcianske produkter p fransk jord .
<P>
Jeg vil gerne stille et sprgsml , men jeg har bemrket , at svaret er undvigende .
Sprgsmlet er , om Kommissionen intervenerer - eller kan eller vil intervenere - for at der kan ydes erstatning for produkterne og de tabte markeder , men jeg kan se , at det ikke er dette sprgsml , der interesserer Kommissionen .
<P>
Mit andet sprgsml er kort og gr p , om kommissren ikke mener , at disse problemer tydeligt viser , at hverken den flles markedsordning for frugt og grntsager eller den flles landbrugspolitik fra 1992 fungerer hensigtsmssigt , og at man derfor burde tage i betragtning , hvad der foregr , for at rette op p den flles markedsordning for frugt og grntsager samt den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. parlamentsmedlem , hvis jeg m begynde med Deres andet sprgsml , s vil jeg da gerne gre Dem tydeligt opmrksom p , at disse overgreb isr fandt sted , fr den nye markedsordning for frugt og grntsager trdte i kraft , alts i henhold til den gamle markedsordning for frugt og grntsager .
Derfor er der efter min mening ikke noget , der tyder p , at disse overgreb kunne st i forbindelse med den nye markedsordning for grntsager .
Tvrtimod forventer jeg , at den nye markedsordning for grntsager netop ogs frer til , at der indtrder en anden udvikling , idet vi i strre omfang sttter producentfllesskaberne .
<P>
Vedrrende Deres frste sprgsml om Kommissionens muligheder for at gribe ind direkte p stedet : Jeg m desvrre sige , at vi i Kommissionen ikke har vores egen politistyrke eller lignende indretninger , og jeg gr ud fra , at regeringskonferencen i Amsterdam i nste uge heller ikke vil udstyre os med et sdant kommissionspoliti .
Derfor er vi - desvrre , m jeg sige - altid henvist til medlemsstaternes politiorganer og ordensmagt .
Vi har desvrre ogs kun mulighed for at henvende os til medlemsstaten og srge for , at den varetager sin opgave .
Hvis den ikke gr det , er det strkeste vben , vi har , om De vil , at indbringe sagen for EF-Domstolen .
Dette strkeste vben har vi benyttet os af , og nu verserer der en sag ved Domstolen .
Derudover findes der heller ikke i traktaten andre muligheder .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 35 af Roy Perry ( H-0436 / 97 ) :
<P>
Om : Regionalpolitik - er
<P>
Sttter Kommissionen det forslag , Grkenland og Spanien har fremsat p regeringskonferencen om i den nye traktat at medtage bestemmelser om er ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , det har vret Kommissionens opfattelse , at der skulle trffes egnede forholdsregler med henblik p lsning af de srlige territoriale forhold , der gr sig gldende for visse omrder , herunder erne .
Det skal selvflgelig ikke vre sdan , at disse forholdsregler skaber hindringer for det indre marked eller den fri samhandel eller for den sags skyld konkurrencereglerne .
Grkenland har jo som led i drftelserne under regeringskonferencen for over et r siden under forhandlingernes begyndelse fremlagt et forslag til ndring af traktatens artikel 92 , stk . 3 , og 130 A og 130 F , med henblik p at der eksplicit bliver taget hensyn til de srlige forhold , der gr sig gldende for regionerne .
Kommissionen er get ind for at indstte en tekst i sluterklringen fra konferencen , hvori omrdernes srlige forhold tages til efterretning .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse er denne politiske stillingtagen tilstrkkelig , fordi traktaten dermed i fremtiden gr det muligt at tage hensyn til situationen p erne .
Endelig er ernes situation forskellig fra situationen i de regioner , der ligger i Unionens randomrder .
Her sttter de tre berrte lande Spanien , Frankrig og Portugal p konferencen , at disse omrder indsttes i artikel 227 , stk . 2 , og at der tilfjes en protokol om , hvorledes denne artikel skal gennemfres .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Tak til kommissren for dette svar .
Jeg er lidt lettet over , at det ikke er hr . Fischler , der kommer fra et land uden adgang til havet , som besvarede sprgsmlet .
<P>
Jeg hber bestemt , at regeringskonferencen erkender ernes behov .
Hvis det medtages i resultaterne af regeringskonferencen og efterflgende i traktaten , vil jeg sprge kommissren , om hun kan fortlle mig noget om , hvilke forslag Kommissionen ptnker at stille for at hjlpe erne og isr Isle of Wight , som jeg reprsenterer her i Parlamentet ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Bjerregaard">
Vi ved jo alle sammen , at vi netop nu befinder os i en fase , hvor de allersidste ting vedrrende regeringskonferencen er ved at falde p plads .
Det er de allersidste dage for mder mellem de personlige reprsentanter , og s flger topmdet , og det vil sige , at jeg ikke kan g lngere , end jeg gjorde i mit frste svar nemlig til at sige , at Kommissionen har stttet de forslag , der har vret fremme , og at vi synes , at det ville vre hensigtsmssigt , at der i sluterklringen findes en tekst , som gr det muligt at tage srlige hensyn til erne .
Jeg skal personligt nok vogte mig for at g ind og sige , hvad der i givet fald skal gres i forhold til de enkelte er .
Jeg tror , at det ville vre helt uoverskueligt med de mange medlemmer , som kender forskellige er , som jeg som kommissr selvflgelig slet ikke kan kende p samme indgende mde som parlamentsmedlemmerne .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Finland er som bekendt det land i hele Europa , som har mest skrgrd og flest vandomrder .
Det hedder i vor nationalsang , at Finland er  de tusind sers land  .
Der er faktisk 76.000 er p over 1 , 5 hektar .
<P>
Men i det aktuelle forslag til artikel og til udtalelse fra regeringskonferencen tages der ikke hensyn til det behov for en skrgrdspolitik , som gr sig gldende i Sverige og Finland og mske ogs i Danmark .
I udtalelsen anvendes udtrykket  island regions  .
Jeg ville nske , at man i stedet brugte udtrykket  archipelago regions  , dvs. omrder , hvor vandet forrsager en egentlig opdeling af landarealet og ndvendiggr en helt anden samfundsstruktur .
Desuden hber jeg , at den konkrete opflgning af udtalelsen frer til et nyt syn p den regionale transportsttte .
Jeg er helt sikker p , at kommissr Liikanen kan give en glimrende beskrivelse af , hvordan det er at leve i et land , som er s klart opsplittet af vandet .
<SPEAKER ID=215 NAME="Bjerregaard">
Det er fuldstndig rigtigt , at nr vi kigger os rundt i Den Europiske Union , s er der mange omrder , hvor erne spiller en stor rolle , og det er jo helt benlyst tilfldet , sdan som sprgeren ogs var inde p , for Finlands omrde .
Det , der er tale om , og det sprgsmlet har get p i dag , har frst og fremmest vret , om vi ville srge for og ogs sttte forslaget om , at der skulle vre en srlig henvisning til ernes problemer i sluterklringen fra regeringskonferencen , og det har jeg svaret positivt p .
Det er klart , at ogs jeg som dansker kender nogle af de problemer , der har vret i vores omrde , og jeg tror , at man i et hvilket som helst land , hvor der er er , er flles om mange af disse problemer , der , som sprgeren nvnte , kan vre transport , men som ogs kan vre skolegang og alt muligt andet , og derfor anser jeg det for vigtigt , at den mulighed kommer til at indg i den nye traktat .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Det var et positivt og meget indsigtsfuldt svar p denne opfordring vedrrende erne , hvis situation er helt speciel med deres beliggenhed fjernt fra Fllesskabets centrum .
Der er dog stadig et uklart punkt , som jeg vil bede kommissren gre rede for .
<P>
Hun sagde , at Kommissionen forstr problemet og muligvis vil udarbejde en form for meddelelse .
Sprgsmlet fra den frste sprger og fra os var , om der vil blive udarbejdet bestemmelser vedrrende erne , og om de vil blive medtaget i Maastricht II-traktaten efter regeringskonferencen , eller om der , nr man skal lgge sidste hnd p arbejdet , vil komme en interessant meddelelse om dette emne , som fortsat vil vre ikke-bindende og derfor ren nsketnkning .
Det vil jeg gerne bede om at f prciseret .
<SPEAKER ID=217 NAME="Bjerregaard">
Som jeg startede med at sige til det frste supplerende sprgsml , s er vi jo nu i den fase af regeringskonferencen , hvor det i meget hj grad afhnger af , hvad medlemsstaterne gr , og hvor stor prioritet de giver til givne sprgsml .
Det vil ikke vre muligt for mig som kommissr at give nogen garantier for , hvad regeringskonferencen slutter med .
Det , jeg har kunnet give af oplysninger , er , at Kommissionen har stttet det konkrete forslag , der er blevet fremsat bl.a. af Grkenland , Spanien og Portugal , og det vil vi fortstte med at gre .
Om det er nok til , at det kommer med , og i hvilken form det kommer med , det har jeg ikke nogen mulighed for at udtale mig om , men jeg kan sige , at Kommissionen har stttet det i de forhandlinger , der har vret , og ogs vil gre det i det sidste forlb .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Da vi har opbrugt den tid , der er afsat til frste del af sprgetiden , vil sprgsml nr . 36 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 37 af Jonas Sjstedt ( H-0425 / 97 ) :
<P>
Om : EU-ansattes indkomstskattefrihed
<P>
Personale ansat af EU i medlemslandene og f.eks. ved Kommissionens eller Europa-Parlamentets kontorer er fritaget for at betale indkomstskat i det land , de bor i . Men samtidig nyder dette personale og deres familie godt af den skattefinansierede offentlige sektors serviceydelser f.eks. i form af sundhedsvsen , infrastruktur og undervisning .
Ptnker Kommissionen at forsge at ndre dette forhold , sledes at ogs EU ' s ansatte kommer til at betale indkomstskat i det land , de arbejder i ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i Kommissionens reprsentationer i medlemslandene arbejder der bde tjenestemnd fra Kommissionen og medarbejdere , der er ansat fra det pgldende medlemsland .
Eksempelvis bestr personalet i Kommissionens reprsentation i Sverige af seks tjenestemnd fra Kommissionen og elleve medarbejdere , der er ansat fra Sverige .
Dermed er to tredjedele af personalet embedsmnd , der er ansat lokalt .
De betaler indkomstskat i overensstemmelse med de nationale beskatningsregler .
<P>
Med hensyn til indkomstskatten for Kommissionens tjenestemnd , br det bemrkes , at Fllesskabet har sit eget beskatningssystem .
EU-tjenestemndene betaler progressiv indkomstskat til Fllesskabet .
Unionen har ogs sin egen sociale sikring og sygeforsikringsordning , som EU-tjenestemndene indbetaler forsikringsprmier til , og som de og deres familie er omfattet af .
<P>
Med hensyn til den indirekte beskatning kan det konstateres , at bde EU-tjenestemndene og de lokaltansatte betaler indirekte afgifter .
I EU ' s reprsentationer er der dermed personale , der hrer ind under to forskellige beskatningssystemer .
Man kan selvflgelig stille sig sprgsmlet , om der stadig i fremtiden er grund til at ge andelen af lokaltansatte embedsmnd i reprsentationerne i medlemslandene .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne takke kommissren for svaret .
Jeg vil gerne sige , at jeg finder det rimeligt , at alle , som arbejder og er permanent stationeret i et medlemsland , ogs betaler indkomstskat i dette land .
Vedkommende nyder jo ikke alene godt af landets sygesikring , men ogs af dets kommunikationsforbindelser , uddannelsesvsen m.m. Desuden skal EU-ansatte i Sverige forsvares af det svenske forsvar og har glde af det svenske kongehus og meget andet .
Jeg finder det rimeligt , at man betaler skat i det land , hvis offentlige sektor man har gavn af , uanset hvordan man er ansat i Europa-kommissionen .
<P>
Endvidere mener jeg , at skattefritagelsen er provokerende , fordi den forstrker indtrykket af , at EU-ansatte nyder urimelige fordele .
Jeg synes ikke , der er nogen god begrundelse for , at nogle ikke skal betale skat i det land , som de bor , lever og arbejder i .
Jeg vil gerne sprge , om De vil tage initiativ til at ndre dette forhold , sledes at alle Kommissionens ansatte ligestilles i denne henseende .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg er ogs fra Sverige , hvor der har vret en debat om EU-tjenestemndenes vilkr ; der har ogs vret en debat om parlamentsmedlemmerne vilkr , og begge disse sprgsml er naturligvis lige vigtige .
Jeg tror , det har stor betydning , at forholdet mellem offentligheden og os , der arbejder som folkevalgte eller p Kommissionens kontor i Sverige eller i andre medlemslande , er s godt som muligt .
<P>
Mit tillgssprgsml er : Mener kommissr Liikanen ikke , at man kan forbedre dette forhold ved aktivt at fjerne sdanne ordninger eller regler , som i sig selv gr det svrt for folk at acceptere , hvad EU foretager sig ?
Det ville jeg gerne have et svar p .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="SV" NAME="Liikanen">
Det er klart , at vi m forbedre vort forhold til befolkningen i samtlige medlemslande .
Vedtgten for ansatte i EU har altid foreskrevet , at alle fastansatte tjenestemnd skal behandles ens i samtlige EU-lande .
Derfor har den , der tilhrer en permanent europisk institution , samme rettigheder i alle EU-lande .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at dette forhold har vret ganske svrt at forklare i Sverige .
Generelt er problemet med hensyn til lnmssige rettigheder ikke s stort .
Vi har undersgt sprgsmlet ret nje og sammenlignet lnniveauet for udenlandske diplomater stationeret i Bruxelles med nettolnnen for EU-tjenestemnd , som arbejder dr .
Jeg m sige , at der i de fleste tilflde kun er tale om ganske sm forskelle .
Problemet er sprunget i jnene i forbindelse med tjenestemnd , som arbejder i deres eget land .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 38 af Bryan Cassidy ( H-0439 / 97 ) :
<P>
Om : Aldersgrnser i forbindelse med rekruttering til Kommissionen og dennes associerede organer
<P>
Er Kommissionen klar over , at Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene ikke anvender aldersgrnser i sine stillingsannoncer , da det indstillede denne praksis for nogle f r siden ?
<P>
Vil Kommissionen flge instituttets fortrffelige eksempel og ikke lngere anvende aldersgrnser i sine egne stillingsannoncer ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Hr . McMahon har bedt om ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , det er mig , der stillede sprgsmlet , men af en eller anden grund er det blevet fjernet af listen .
Det skulle have vret drftet sammen med hr . Cassidys sprgsml om samme emne .
Det er anden gang , at det sker .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , det er ikke Parlamentets administration , der bestemmer , hvilken kommissr , der skal svare p sprgsmlene , men Kommissionen .
Men nu har hr . Liikanen bedt om ordet for at svare Dem , og jeg giver meget gerne ordet til hr .
Liikanen .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FR" NAME="Liikanen">
Der er ikke noget problem her .
Hr . McMahon stillede sit sprgsml i forbindelse med regeringskonferencen .
Regeringskonferencen er hr . Orejas ansvarsomrde .
Jeg vil gerne bede om et svar vedrrende aldersgrnser sammen med sprgsmlet fra hr . Cassidy .
Det er ikke frste gang , disse sprgsml stilles .
<P>
Kommissionen er bekendt med , at Det Europiske Institut i Dublin i nogle r ikke har anvendt aldersgrnser i dets stillingsannoncer . Anvendelsen af aldersgrnser finder sit udspring i selve konceptet om et permanent og uafhngigt europisk tjenestemandssystem i lighed med den praksis , som mange diplomatkorps endnu den dag i dag anvender i strstedelen af medlemsstaterne samt i en rkke andre administrationer .
Formlet er at anstte unge tjenestemnd ved at tilbyde dem en karriere p langt sigt for at sikre en vis kontinuitet i tjenestegrenene og de ansattes loyalitet . I institutionerne ser denne politik ud til at have fungeret godt , og den har net sine ml .
Derudover har anvendelsen af aldersgrnser haft visse fordele .
Frst og fremmest letter den forvaltningen af udvlgelsesprver med stor deltagelse ved at begrnse antallet af ansgere . For det andet bidrager den til at sikre en vis ligevgt , navnlig geografisk og mellem mnd og kvinder .
<P>
Som eksempel kan nvnes , at udvlgelsesprverne til kategori A8-A7 for statsborgere i de nye medlemsstater med aldersgrnser p henholdsvis 32 og 35 r gav meget tilfredsstillende resultater med hensyn til ligevgten mellem mnd og kvinder .
Derimod tiltrak udvlgelsesprverne til kategori A ledere fra de nye medlemsstater med aldersgrnser mellem 50 og 55 r relativt frre kvinder .
<P>
Kommissionens fremgangsmde er ikke striks .
Specielle udvlgelsesprver til kategori A5 og A4 er bne for ansgere med en bekrftet erhvervserfaring med en aldersgrnse p 50 r , hvilket bidrager til at give Kommissionens politik en vis forskelligartethed . Desuden anvender Kommissionen ikke mere aldersgrnser ved udvlgelsen af midlertidigt ansatte .
Kommissionen er ikke imod , at man indleder overvejelser om en strre bning p omrdet . En mulighed kunne vre at opretholde aldersgrnserne for visse udvlgelsesprver til de lavere kategorier , for eksempel udvlgelsesprver til kategori A8 , og ikke anvende en generel regel i forbindelse med andre udvlgelsesprver .
<P>

Kommissionen kunne sledes indlede en dialog med fagforeningerne og naturligvis med de andre institutioner .
I forbindelse med en nulvkst i antallet af ansatte i institutionen er det imidlertid vigtigt fortsat at anstte unge for at undg en aldring af institutionens personale .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Jeg er helt klar over , at Kommissionen har gjort en stor indsats , isr siden hr . Liikanen fik ansvaret for denne sag , og det glder os , at der for A-stillinger nu er en vre grnse p op til 50 r .
Men en af de strste insitutioner , Det Europiske Institut til Forbedring af Arbejds- og Levevilkrene i Dublin , ikke har nogen aldersgrnser .
Takket vre arbejdet i parlamentsgruppen om aldersskranker findes der ikke lngere aldersgrnser i parlamentsgrupperne .
Og det er alts lidt gammeldags , hvis De tillader det .
Jeg hber , at kommissren presser p med forhandlingerne med dem , han kaldte organisations syndicales Har jeg ret i at antage , at det er dem , der stritter imod ?
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Hr. formand , fagforeningerne mener , at uafhngig offentlig administration i princippet forudstter , at de ansatte starter i en ung alder og fortstter deres karriere der .
Vi har haft nogle drftelser om aldersgrnser , hvor de har vret tvende , men det er en diskussion , vi er ndt til at tage .
<P>
Det andet , jeg vil sige , er , at selv uden vkst i antallet af ansatte i Kommissionen og trods mange ansttelser i de sidste ti r , er det indlysende , at vi , selvom jeg hber , vi er mere fleksible i fremtiden , ikke kan holde op med at anstte unge , fordi Kommissionens hele personalestruktur ellers bliver meget tung i toppen .
<P>
For det tredje er jeg rede til med et bent sind at finde lsninger p de omrder , hvor noget sdant er muligt .
Den eneste undtagelse er mske , at vi br have en slags grunduddannelse for unge , der kommer direkte fra universitetet , selvom vi kan sge at finde mere praktiske lsninger for folk med erhvervserfaring .
Jeg har forstet , at gruppen her i Parlamentet , der behandler disse sprgsml , afholder et mindre seminar p torsdag .
Min generaldirektr vil vre til stede og bidrage til diskussionen med detaljer om disse problemer .
<P>
Det sidste , jeg vil sige , er , at det reelle problem er et enormt antal ansgninger .
Nr vi har titusindvis af ansgere , og vi kun kan anstte hundrede eller to hundrede , fr vi store praktiske problemer med sdan noget i fremtiden .
Jeg er sikker p , at det er nyttigt at f drftet detaljerne senere p ugen .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg har med en vis interesse lyttet til kommissren .
Mener han ikke , at der er en slags hykleri her , nr han taler om et fleksibelt arbejdsmarked , mens politikkerne rejser verden rundt og siger , at ingen har samme job p livstid , og at folk skal lre at have flere forskellige karrierer ?
I sin egen baghave praktiserer Kommissionen jo bent denne politik med et job for livet , og hvis man ikke kommer op p stigens nederste trin , s er der virkelig problemer .
Er det ikke hyklerisk at sige t til offentligheden om arbejdslshed og konomi og s i praksis gre noget andet ?
Hvornr fr de skabt overensstemmelse mellem deres ord og handlinger i selve Kommissionen ?
<P>
Og er der ikke et eller andet galt med regeringskonferencen , nr kommissren foreslr en bestemmelse om ikkediskriminering p grund af alder , samtidig med at Kommissionen og de vrige institutioner praktiserer det , de forsger at f afskaffet ?
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Jeg beklager , at hr . McMahon ikke havde mulighed for at lytte til mit svar , for der forklarede jeg , at en stor del af de ansatte i Kommissionen er over denne aldersgrnse .
Der findes ingen aldersgrnser for midlertidigt ansatte , hvilket for eksempel er en ansttelsesform , vi bruger i forbindelse med BSE .
<P>
For det andet vedrrende de nye lande , hvor vi har ansat de fleste tjenestemnd inden for de seneste to r ; her er det sdan , at halvdelen af ansttelserne har vret af unge til A6- , A7- og A8-stillinger , men den anden halvdel af personalet er ldre , rent faktisk op til 60 r .
Jeg er sikker p , at hvis vi ser p ansttelsespraksis i den offentlige sektor som sdan , og hvordan folk ansttes , er Kommissionens resultat ikke s forfrdeligt .
<P>
Jeg er stadig rede til at overveje , om vi kan f et mere fleksibelt system for alle de job , der forudstter erhvervserfaring .
For unge , der kommer direkte til en assistentstilling , er det ikke klart , om vi har en aldersgrnse , og heller ikke , om disse job er til folk uden erhvervserfaring som frste trin i administrationen .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Stewart-Clark">
Hr. kommissr , jeg har lst Deres skriftlige svar og hrt , hvad De har sagt .
Jeg har mellem linjerne fet indtryk af , at De har sympati for det , vi sger at gre .
Jeg ved ikke , om De ved det , men Parlamentet vedtog i februar at fjerne aldersgrnsen fra bilaget i personalevedtgterne .
Jeg hber , De gr det samme i Kommissionen .
<P>
Jeg synes , det er forbavsende , at nogen retfrdiggr en aldersgrnse med , at der er for mange , der ansger .
Jeg kan ikke forestille mig den virksomhed her i verden , der ville anvende sdanne kriterier .
Er De enig i det ?
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
En ting str klart i Europa i dag : arbejdslsheden er et stort problem for folk p mellem 45 og 50 r .
Hvorfor ?
Fordi de ikke bliver ansat p arbejdsmarkedet .
Det er et faktum .
Det er et reelt arbejdslshedsproblem , fordi arbejdsgiverne foretrkker at anstte unge .
Desvrre forholder det sig sdan .
Jeg hber , at vi kan ndre det , men sdan ser sagen ud i lande med hj arbedslshed .
<P>
For s vidt angr Kommissionen , er vi rede til at vre mere bne i fremtiden .
Vi nsker ogs unge ind i huset .
Vi kommer ikke til at anstte srlig mange p grund af budgettilbageholdenheden .
Vi m ikke glemme hele generationer .
VI skal anstte unge , men vre bne p omrder , hvor vi har brug for ehvervserfaring og ogs folk , der ikke er unge , og vi anstter uden aldersgrnser .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Jeg vil tilslutte mig dem , der har udtrykt overraskelse over , at de af os , der mdes med offentligheden , praler af , at vi ingen diskrimination har , og ogs af loven om dette emne inden for Unionens institutioner .
Alligevel har vi fet nogle meget besynderlige argumenter for at beholde et system , der effektivt plgger et forbud mod at anstte folk , der ofte har megen erfaring .
<P>
Jeg har noteret mig nogle af begrundelserne : unge vil vre lykkelige , loyale og f en god karriere .
Hvorfor glder det ikke ogs for folk p 50 ?
De er mske endnu lykkeligere og mere loyale , fordi de overhovedet har fet et job og kan bidrage med deres erfaringer .
<P>
Vi beder ikke Kommissionen om ikke at anstte unge , vi beder om , at den ikke forbyder at anstte ldre .
Jeg forstr ikke , hvordan Kommissionen kan fortstte med denne politik .
Er der en tidsplan for , hvornr den tnker p at afbryde den ?
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg er fejlciteret .
Uanset hvor gerne jeg vil tale om et lykkeligt liv , s nvnte jeg ikke noget om det i mit indlg .
<P>
Vedrrende aldersgrnser sagde jeg , at vi er bne over for ndringer .
Jeg hber stadig , at jeg kan viderefre den linje , jeg har prsenteret i dag .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Da vi har opbrugt den tid , der er afsat til sprgsml til hr . Liikanen , vil sprgsml nr .
39 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 40 af Josu Imaz San Miguel ( H-0414 / 97 ) :
<P>
Om : Drivgarn
<P>
P mdet den 14.-15. april 1997 foreslog Rdets ( fiskeri ) formandskab Kommissionen , at der skulle udarbejdes et nyt forslag med henblik p at afhjlpe problemet med drivgarn .
Dette nye forslag skulle tage hjde for de nye og mest aktuelle oplysninger , der findes om dette emne .
<P>
ndringen i den italienske holdning for et totalforbud mod drivgarn , som Pinto , italiensk minister , offentligt gav udtryk for i Venedig den 29. november 1996 , og det sregne ved anvendelsen af drivgarn i stersen sammenlignet med andre fiskerimetoder bner mulighed for et flertal i Rdet for et totalforbud i Atlanten og Middelhavet .
<P>
Har Kommissionen udarbejdet et forslag herom ?
Omfatter forslaget et totalforbud mod disse garn , som dog ikke glder stersen ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Bonino">
For s vidt angr den sag , der er omtalt i sprgsmlet , er det rede parlamentsmedlem bekendt med , at der er tale om en af de sager , der har givet Kommissionen den strste hovedpine , og det glder mig personlig som kommissr for det pgldende ansvarsomrde .
En ting str fast , nemlig at der blandt de afgrelser , der er truffet af Rdet bde vedrrende omstruktureringen af den italienske flde og srlig for s vidt angr Tysklands stillingtagen til en anmodning fra den spanske minister , findes en afgrelse om , at Kommissionen skal indlede en rkke uformelle bilaterale kontakter med medlemslandene med henblik p at undersge muligheden for gennemfrelse af et nyt ndringsforslag , som kan vre af forskellig beskaffenhed . Man kan f.eks. tnke sig en opdeling mellem stersen og Atlanterhavet eller andre aktioner af denne art .
Kommissionen er derfor ved at forberede og ivrkstte disse bilaterale kontakter .
<P>
I det hele taget skal jeg sige til det rede parlamentsmedlem , at Kommissionen ikke har til hensigt at give sagen om drivgarnene fortrin frem for sagen om de tekniske foranstaltninger , som Kommissionen har til hensigt at afslutte i rdsmdet om fiskerianliggender den 30. oktober .
Dette sker , som det rede parlamentsmedlem fuldt ud vil forst , for at undg , at der senere bliver tale om nedlggelse af vetoer i begge sager eller forsg p mere eller mindre benlyst at sammenblande de to sager .
Kommissionen agter derfor at afslutte denne hringsrunde og gre stillingen op eller fremstte et nyt forslag inden rets udgang .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Tak for Deres svar , fru kommissr .
<P>
P trods af , at det volder Dem og Kommissionen hovedbrud , er jeg overbevist om , at Kommissionen arbejder alvorligt med denne sag og vil blive ved med at arbejde i den rigtige retning med den tidsplan , De sigter mod .
<P>
Jeg vil gerne stille Dem to sprgsml .
Det ene er , om Kommissionen vil tage fat p dette emne med et konkret forslag til efterret , helt konkret efter oktober mned ?
I s fald kunne disse garn med stor sandsynlighed vre forbudt til sommerssonen 1998 .
Det andet er , om Kommissionen i sit forslag vil overveje en omstillingsplan - som jeg tror vil vre positivt for den franske , irlandske og Det Forenede Kongeriges flde - der skulle finansieres gennem FIUF eller en anden form for europisk fond , sledes at man dels kunne betale de yderligere investeringer i net til disse flder og dels kunne give flderne den ndvendige uddannelse i forbindelse med deres omstilling til mere selektive fiskeredskaber .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="ES" NAME="Bonino">
Jeg tror , at Kommissionen vil fremlgge et forslag i slutningen af ret .
Derefter afhnger alt , som De ved , af de procedurer , som Rdet og Parlamentet deltager i , og eftersom Kommissionen ikke er den eneste , der bestemmer i disse procedurer , m vi se , hvad der sker .
<P>
Hvad angr den anden betragtning , De kom med , er dette faktisk et af emnerne i de bilaterale konsultationer , vi frer i jeblikket med medlemsstaterne .
Men jeg vil gerne understrege , at hvad angr Irland , er der kun n bd tilbage , der fisker med drivgarn . I dette tilflde er der ikke behov for en stor omstillingsplan .
Og p grund af denne aftale , skal de medlemslande , som har bde , der fisker med drivgarn i Atlanterhavet , sende inspektionsskibe til omrdet . De kan forestille Dem , hvad dette koster .
<P>
Med hensyn til England , var der i sidste sson kun fem eller seks bde med drivgarn , der sejlede under engelsk flag .
Heller ikke dette tilflde er det ndvendigt at gennemfre en stor omstillingsplan .
<P>
Sprgsmlet kunne blive aktuelt i tilfldet med Frankrig , som stadig har 40 bde - som nu er gamle - der stadig fisker .
Dette er en mulighed , man overvejer inden for de bilaterale kontakter p vilkr svarende til de procedurer , der anvendes i den italienske plan .
Jeg gentager procedurer - og ogs konomiske aspekter .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 41 af Robin Teverson ( H-0420 / 97 ) :
<P>
Om : Task force vedrrende den flles fiskeripolitiks fremtid
<P>
Under de nylige rundbordssamtaler om den flles fiskeripolitiks fremtid udtalte kommissionsmedlem Bonino , at der i GD XIV ' s regi ville blive oprettet en task force , som skulle beskftige sig med dette sprgsml .
Kan Kommissionen oplyse , om dette er sket , hvorledes tidsplanen ser ud , hvem denne task force bestr af , og endelig hvorledes den skal udfre sit arbejde ?
Kan Kommissionen endvidere gre rede for dennes kompetenceomrde samt Europa-Parlamentets rolle ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , i Generaldirektoratet for Fiskeri er der allerede nedsat en arbejdsgruppe , der skal forberede revisionen af den flles fiskeripolitik , sledes som det er bestemt i grundforordningen , ved en beretning , som skal forelgges Kommissionen fr udgangen af r 2002 .
<P>
Denne gruppes frste opgave skal best i fastlggelsen af arbejdsmetoden , og i denne forbindelse vil der i rets lb blive arrangeret et seminar med Europa-Parlamentet , hvori alle interesserede medlemmer af dette kan deltage , med henblik p fastlggelse af indholdet og srlig en metode , der vil muliggre en god drftelse , frend vi nr frem til forslaget i r 2001 .
<P>
Jeg finder for mit vedkommende , at hele processen skal bygge p en bred hring af alle de berrte aktrer og parter og flgelig dels omfatte en meget snver kontakt med Parlamentets Fiskeriudvalg under hele denne proces , som er langsigtet , og dels naturligvis hring af medlemsstaterne og sektoren .
<P>
I Generaldirektoratet arbejder vi med tanken om at udarbejde et sprgeskema , der skal udspredes mest muligt , dvs. at vi forsger i det mindste i den frste fase af processen at gennemfre en fuldstndig undersgelse , der i hvert fald vil gre det muligt for os at f et overblik over alt , hvad der optager folk , og ligeledes hre de forslag , der kan fremkomme fra forskellige parter inden for sektoren , selvom visse emner naturligvis kan vre mere eller mindre kontroversielle i forhold til andre ideer , som det derimod kan vre nyttigt at tage under overvejelse .
<P>
Jeg finder , at den frste vigtige opgave for denne arbejdsgruppe fra et metodisk synspunkt vil blive tilrettelggelsen i samarbejde med Europa-Parlamentet af dette seminar inden rets udgang .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Tak , hr. kommissr , for et meget nyttigt svar .
Det glder mig meget , at der bliver nedsat en sdan arbejdsgruppe , og at den fr et meget bredt grundlag .
<P>
Mit sprgsml i den sammenhng er , hvor brede tror De , at de sprgsml , de kan stille , bliver ?
Bliver det bare et sprgsml om , hvordan den flles fiskeripolitik br ndres for fremtiden , eller kommer de rent faktisk til at overveje det brede spekter af alternativer , der kan g fra fuldstndig nationalisering - som jeg ikke nsker - over regionalisering til en fuldstndig forenet europisk flde .
Ligger hele dette spekter inden for arbejdsgruppens omrde , eller er det virkelig inden for en ny flles fiskeripolitik som en flles fiskeripolitik ?
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Tanken er , i hvert fald for dem , der stiller sprgsmlene , at de skal vre meget brede .
Det betyder ikke , at vi i opflgningsprocessen kan efterkomme alle forslag .
Hvis vi bare nsker at sprge folk om , hvad de nsker ndret i den flles fiskeripolitik , er der virkelig ingen grund til at bruge en metodologi som et sprgeskema .
S kan man bruge andre vrktjer .
Men hvis vi accepterer brugen af et sprgeskema , skal det vre s bredt som muligt og indeholde de sprgsml , De stillede , ssom sprgsmlet om regionalisering .
Naturligvis under forudstning af at vi forstr , hvad vi mener med regionalisering , for s vidt jeg har forstet , er der i hele fiskerisektoren i alle medlemsstater meget forskellige holdninger til , hvad regionalisering er .
S et sprgsml i denne sag er ikke nok .
Problemet er at f bredere sprgsml med alternativer , som mindst kan give os en ide om , hvad alle mener .
<P>
S vi nsker allerede i 1997 at pbegynde en fuldstndig revision .
Ved processens slutning har vi mske den samme politik eller en lettere ndret udgave .
Det kan jeg ikke sige noget om .
Men en revision er ikke blot en lille ndring .
Selve navnet betyder , at alting bliver endevendt .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Da vi handler med og p mange forskellige mder samarbejder med tredjeverdenslande , og vore flder fisker i disse landes farvande , vil jeg sprge , om disse lande af kommissren vil f noget at vide , nr hun udformer den nye fiskeripolitik ?
Tillader vi nogle tredjeverdenslande at f en slags indholdsmssig reprsentation , s vi kan hre , hvad de har at sige , lige s tydeligt , som vi kan hre vore egne fiskeres stemmer ?
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Mit svar er , at rent proceduremssigt er det ikke muligt .
Men vi forsger at indfre en uformel hring , isr med de lande , som vi har en udviklingspolitik over for eller fiskeriaftaler med .
Men jeg kan ikke f oplysninger fra den juridiske tjeneste .
Vi kan kun afholde uformelle hringer i forbindelse med internationale aftaler .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Hr . Morris , hr p mig et jeblik .
Hvis De vil stille et sprgsml til forretningsordenen , har De ordet .
Men hvis det er for at blive ved med at stille det samme sprgsml , er jeg desvrre ndt til at srge for , at forretningsordenen bliver overholdt .
De ved , at der ikke kan indledes en debat . S derfor , hvis det udelukkende er et sprgsml til forretningsordenen , har De ordet .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Jeg vil gerne hjlpe .
Som De ved , har vi et AVS-fiskeriudvalg .
Mske kunne kommissren arbejde gennem dette udvalg ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Tak for Deres hjlp , det er ikke til forretningsordenen , men det er en hjlp .
Fru Bonino lader til at vre villig til at besvare sprgsmlet .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Kommissionen vil gerne have oplysninger fra denne arbejdsgruppe , ikke i form af bindende dokumenter , men uformelle hringer .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Da vi har opbrugt den tid , der er afsat til sprgsml til fru Bonino , vil sprgsml nr . 42 til 45 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 46 af Felipe Camisn Asensio ( H-0394 / 97 ) :
<P>
Om : Ulemper ved det digitale tv ' s SIMULCRIPT-system
<P>
De systemer , der skal gre tjenesteydelser over digital-tv kompatible , og som er udviklet gennem forummet  Digital Video Broadcasting  ( GD V ) , udgres af modellerne Simulcript og Multicript . Kan Kommissren i forbindelse hermed bekrfte , at det frste system i forhold til det andet fremviser den alvorlige ulempe at krve forudgende aftaler mellem operatrerne p markedet ?
og sprgsml nr .
47 af Ludivina Garca Arias ( H-0397 / 97 ) :
<P>
Om : Standarder for transmission af tv-signaler

<P>
Mener Europa-Kommissionen i lyset af afslutningen af det spanske parlaments behandling af loven om standarder for transmission af tv-signaler , at dens indhold stemmer overens med Rdets direktiv 95 / 47 / EF om standarder for transmission af tv-signaler , og navnlig hvad angr systemerne simulcrypt og multicrypt og godkendelse og certificering af udstyr ?
<P>
Hvornr overvejer Kommissionen at udtale sig om sagen ? Mener Kommissionen ikke , at den ved at udstte sin afgrelse stiller sig bag den strategi , som den konkurrerende virksomhed og dens forbundsflle , den spanske regering , har lagt for at forhale aktiviteten i den gruppe , som allerede er p markedet , og pfre den alvorlig konomisk skade ?
og sprgsml nr .
48 af Manuela Frutos Gama ( H-0430 / 97 ) :
<P>
Om : Det spanske digitalprojekt
<P>
Mener Europa-Kommissionen , at det er en tilfldighed , at de spanske kommunikationsselskaber bag den igangvrende markedsfring af det spanske digitalprojekt udsttes for lovgivningsmssig , statslig og retslig forflgelse ?
<P>
Deler Europa-Kommissionen ikke den opfattelse , at en snarlig henstilling vedrrende tilpasning af den spanske lovgivning til direktivet kan bidrage til at skabe klarhed og en gang for alle stte en stopper for uoverensstemmelserne inden for erhvervslivet og kommunikationsomrdet , hvilket vil vre til fordel for det spanske samfund og forbrugerne ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg kan kun beskftige mig med det saglige sprgsml , der vedrrer direktiv nr . 95 / 47 og andre direktiver , der muligvis her er relevante .
Jeg kan naturligvis ikke tage stilling til de politiske diskussioner , der har vret frt i Spanien om dette problem og stadig fres .
<P>
Det direktiv , der regulerer fjernsynsstandarderne , krver standardiserede transmissionssystemer for digital-TV , og det er et klart teknisk krav , der skal garantere , at alle radiostationer sender i t og samme format .
Dermed nsker vi at undg , at der i den digitale tidsalder eksisterer flere standarder ved siden af hinanden ligesom de forskellige Pal- og Secam-varianter .
Dernst foreskriver direktivet den mde , tjenesteydelser skal udfres p , sledes at radiostationerne kan fakturere kunderne for de udsendelser , der er bestilt pr. abonnements-TV .
Det er tjenesteydelserne med adgangsberettigelse .
<P>
Kunden kan generelt benytte disse tjenesteydelser med et chipkort , som han skubber ind i sin dekoder .
I henhold til direktivet skal disse tjenesteydelser st til rdighed for alle radiostationer p fair , rimelige og ikkediskriminerende betingelser , det vil alts sige , at dette direktiv faststter ikke nogen tekniske midler , det indeholder ikke nogen standarder , og det udtaler sig heller ikke til fordel for det ene eller det andet system .
Hvilket system en operatr p markedet vlger , er overladt til den enkelte .
Direktivet indeholder alts ikke nogen beslutning med hensyn til Simulcrypt og Multicrypt .
Begge koncepter tillader brugernes flles anvendelse af systemer med adgangsberettigelse .
Hhv. den flles anvendelse og samvirket mellem systemer med adgangsberettigelse gr det muligt for den seer , der i frste omgang abonnerer p n radiostations tjenesteydelser , senere at benytte en anden udbyders tjenesteydelser uden at vre ndt til at anskaffe en yderligere dekoder .
Det er det vigtige .
<P>
I selve direktivet gs der ikke udtrykkeligt ind p aftaler og kontraktlige forhold mellem operatrerne p markedet .
Det m operatrerne p markedet regulere indbyrdes .
Det gres imidlertid klart , at sdanne aftaler skal fre til fair , rimelige og ikke-diskriminerende betingelser , det vil alts sige , nr sdanne forhandlinger skal finde sted , er der ikke tale om en tungtvejende ulempe , men det er en metode , som kan anvendes ved visse tekniske lsninger , og som direktivet ogs henviser til .
<P>
Nu ved vi naturligvis , at det alt sammen er meget omstridt .
Vi har forsgt gennem samtaler med den spanske regering at srge for , at deres lovgivning er i overensstemmelse med dette direktiv , og vi har desuden indbudt de to stridende parter sammen med en teknisk ekspert , der har gjort det tilstrkkelig klart , at det ved de to systemer , begge anvender , drejer sig om bne systemer .
De to parter forhandler nu , p trods af vores egen forpligtelse i tilflde af , at denne forhandling ikke giver noget resultat - og det ved vi i nste uge - til afsluttende at undersge de retlige aspekter og dermed s besvare sprgsmlet om , hvorvidt den spanske lov er forenelig med EF-retten .
<P>
Her undersges det ikke blot , om direktivet , men ogs om artikel 30 og 59 i traktaten og direktiverne 83 / 189 / EF og 95 / 47 / EF overtrdes , dvs. de andre bestemmelser kan ogs vre relevante .
Min kollega hr . Monti er delvis ansvarlig herfor , og vi samarbejder .
Jeg har underrettet minister Arias Salgado personligt om disse undersgelser og ogs gjort opmrksom p , at sfremt parterne ikke bliver enige , vil vi trffe en beslutning .
Denne beslutning vil naturligvis ogs skulle forhindre , at der trffes en beslutning til fordel for den ene eller den anden part .
Hvis det alligevel sker , i strid med det , vi vil beslutte , m vi g rettens vej , og i givet fald m den spanske regering s , hvis den har gjort noget uretmssigt , erstatte det tab , der er opstet som flge af dens handlinger .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. kommissr , det er rigtigt , at Simulcrypt-systemet krver forudgende aftaler , og dette er en stor mangel ved systemet , for det betyder , at ejeren bare skal gre det besvrligt at opn aftalen , for at den ikke bliver til noget eller bliver blokeret .
Og p den mde vil ejeren kunne styre markedet fuldstndigt , det bliver et de facto monopol p bekostning af mangfoldigheden i relation til information og den frie konkurrence .
<P>
Medlemsstaten m ikke tillade dette misbrug , for hvis den gr det , vil den tilsidestte sin forpligtelse til at skabe - som De selv siger - ikke-diskriminerende betingelser , som det af Dem omtalte direktiv krver .
<P>
Sagen er , at indtil man har deblokeret aftalen mellem de frste operatrer , vil problemet fortstte for de nste , fordi der vil opst unskede duopoler og oligopoler .
Det vil sige , vi vil komme i den ulyksalige situation , at der vil vre underhndsaftaler p markedet .
Hele denne meget skadelige situation i Spanien lses med den nye lov , der gr ind for Multicrypt .
Dette system giver mulighed for jeblikkelig kompatibilitet , sfremt man ikke nr frem til denne aftale inden to mneder .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Denne vurdering deler Kommissionen ikke , for hvad den spanske lovgivning indtil nu bestemmer , er i virkeligheden et monopol , for der accepteres jo kun n teknisk lsning .
En anden teknisk lsning , som for vrigt allerede er p markedet i Spanien , udelukkes derimod .
Hvordan man nu kan betragte det som et vidundereksempel p fri konkurrence , forstr jeg ikke .
P grundlag af vores egne direktiver kan der kun udelukkes en lsning , der ikke tillader nogen adgang for en anden arrangr .
Vi har specielt hidkaldt en teknisk ekspert , som mange betegner som dekodernes pave , hvis De ikke fler , denne betegnelse skyder noget over mlet , og denne tekniske ekspert har i de samtaler , vi ogs har haft med de to stridende parter , entydigt erklret , at begge systemer er bne , selvom de anvender forskellige tekniske lsninger , at direktivet tillader begge systemer , og at det faktum , at man skal forhandle ved det ene system , ikke udelukker , at man i den forbindelse nr frem til fair resultater .
<P>
Direktivet foreskriver jo netop , at disse forhandlinger skal fres fair og uden diskriminering .
Nu pstr vi , at de forhandlinger , der har fundet sted i denne uge , er frt af en partner p unfair og diskriminerende vis .
S ville denne partner ligeledes ikke forholde sig i overensstemmelse med direktivet .
Men det er ikke muligt at foreskrive n eneste teknisk lsning , der tilmed slet ikke er p markedet endnu .
Det er ikke i overensstemmelse med direktivet .
Situationen er jo en smule bizar , hvis jeg m udtrykke det sdan .
Der findes et system i Spanien , der allerede krer ; tusinder af seere arbejder med dette system og er absolut tilfredse .
Systemet er teknisk bent , sdan som eksperten har bekrftet over for os , og s skal et andet system , der slet ikke er p markedet endnu , foreskrives som bindende .
Det er en retlig eller faktuel situation , som vi ikke finder overbevisende .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Jeg forstr , at kommissren ikke vil blande sig i indre spanske anliggender , men situationen er s ejendommelig , at De br vide , at dagen efter at en af reprsentanterne fra den berrte virksomhed besgte Dem , bestemte en dommer , at vedkommende skulle have domstolens tilladelse til at rejse ud af Spanien i fremtiden .
Men jeg forstr , at De ikke vil komme ind p disse emner .
<P>
Det er rigtigt , hr . Bangemann , at der ingen aftale har vret .
Derfor vil Kommissionen nu vre ndt til at trffe en beslutning vedrrende den spanske lovgivning , for der forvoldes stor skade mod denne virksomhed , som har lbet en risiko i forbindelse med innovationen og lanceringen p markedet .
Jeg er enig i Deres fortolkning .
Jeg er ikke enig i den fortolkning , som reprsentanterne for Partido Popular fremstter , og som falder sammen med ministerens fortolkning , idet han hjemvendt fra Bruxelles gjorde opmrksom p , at De - eller Bruxelles - overtrder Rom-traktaten , hvad angr digital-tv .
Er De enig i denne fortolkning , hr. kommissr , og hvornr vil Europa-Kommissionen endelig udtale sig om dette emne ?
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Fru Garca Arias , jeg har jo her udtrykt mig meget tydeligt , og vi har kun forsgt at opn enighed , for vrigt ogs med den spanske regering , fordi det ikke giver nogen mening , at vi s alle ses igen ved EF-Domstolen .
Den ene part m betale erstatning , og seerne har slet ikke noget ud af det .
Ogs i Tyskland har vi frt de stridende parter sammen , og de er blevet enige .
Derfor har vi ogs forsgt det samme i dette spanske tilflde , men det betyder naturligvis ikke , at vi nsker at unddrage os forpligtelsen til at trffe en beslutning .
<P>
Jeg har sagt , at hvis man ikke nr frem til denne enighed - og i nste uge ved vi , om det er tilfldet eller ej - s vil vi trffe en beslutning p grundlag af det direktiv , jeg har citeret , men ogs p grundlag af artikel 30 og 59 i Rom-traktaten .
Jeg ved ikke , om det er den spanske minister , eller hvem det s end er , der har sagt : Vi anvender ikke Rom-traktaten .
Det kan jeg ikke forestille mig , for vi anvender jo netop 30 og 59 , det vil sige , vores beslutning vil naturligvis vre baseret p direktivet og Rom-traktaten .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="ES" NAME="Frutos Gama">
Hr. kommissr , jeg forstr ogs godt , at De ikke vil komme ind p de politiske uoverensstemmelser , der hersker i Spanien , men jeg vil gerne have lov at bringe det p bane igen .
<P>
Denne sag har snart stet p lnge , og nr man kender den mde , Kommissionen arbejder p , burde den i dag vre afsluttet .
Min bekymring , hr. kommissr , er helt berettiget .
Hvis Simulcrypt-systemet opfylder kravene , hvis det opfylder direktivet , og den spanske lovgivning forbyder det , s skader man ud over den virksomhed , der fremstiller det , et stort antal borgere - potentielle forbrugere og de facto forbrugere af dette produkt - og jeg m gentage , at hvis det er godt nok til andre lande i Europa , burde det ogs vre godt nok til Spanien .
Derfor , hr. kommissr , anmoder jeg Dem endnu en gang om , at man finder en lsning p denne sag s hurtigt som muligt , og at man holder op med at skade nogle meget legitime interesser , nemlig interesserne hos den kommunikationsvirksomhed , som lancerer systemet , og hos de forbrugere , som allerede har valgt det .
Men ogs hos dem , som ville have valgt det , hvis denne situation ikke var opstet i Spanien , hvor - det kan jeg forsikre Dem om - befolkningen ikke helt forstr problemet med lovligheden af de to dekodere , men er begyndt at tro , at Simulcrypt er ulovligt , falsk eller noget i den retning .
Denne misforstelse , hr. kommissr , og genoprettelsen af virksomheds- og forbrugerrettighederne kan kun ordnes , hvis Kommissionen hurtigst muligt trffer en beslutning i denne sag .
Og jeg har her et bevis p den forflgelse , jeg omtalte .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg har jo allerede sagt , at vi trffer beslutning i nste uge .
Det er meget hurtigt for Kommissionen !
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Jeg tror , at vi fremlgger sagen lidt forkert .
Det spanske lovforslag gr ud p , at man nr frem til en aftale , og i forslaget faststtes der en frist for denne aftale . Og hvis man ikke inden udlbet af denne frist er net frem til en aftale , skal man iflge forslaget vlge en almindelig dekoder .
Men jeg mener ikke , dette er stedet , hvor man skal fremlgge disse emner .
<P>
Stedet , hvor man skal fremlgge uoverensstemmelserne omkring en arbitrr tildeling af en ret foretaget af en tidligere regering , er ikke Europa-Parlamentet . Det er det nationale parlament .
Her skal man fremlgge disse problemer . Kommissren kan , som han s udmrket har sagt , kun udtale , at fllesskabsreglerne skal overholdes , og vi m selv vide , om der er opnet en aftale eller ej .
Kommissren vil komme med en udtalelse i den kommende uge .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Hr. formand , De fr mig til at fortvivle , for nr jeg fr stillet et sprgsml af nogle af EuropaParlamentets medlemmer - nrmere betegnet tre - som formanden tillader , s er jeg jo ndt til at besvare sprgsmlene .
De ville jo mske ikke have stillet sprgsmlene , og det gjorde De jo heller ikke , men nr damerne og herrerne fra den anden politiske gruppe stiller dem , er Kommissionen ndt til at komme ind p dem .
<P>
Sagligt har De ganske vist heller ikke ret , for i vores direktiv str der njagtige bestemmelser om , hvad man m gre i sprgsmlet om dekodere , og hvad man ikke m gre .
Det er kun det sprgsml , der nu er tale om . Derfor har jeg jo begrnset mig til dette sprgsml .
I direktivet str der f.eks. ikke , at der kun m vre n dekoder .
Det undgik vi ganske bevidst .
Vi har ganske vist forbeholdt os at stte en standard for en enkelt dekoder i direktivet .
Hvis vi gjorde det , s ville alle berrte parter vre meget utilfredse og blive pfrt et stort konomisk tab , for denne standard ville ingen af de dekodere sandsynligvis opfylde , som vi har i dag .
<P>
Dette skarpe svrd - for nu at formulere det sdan - har vi kun forbeholdt os .
Vi har ikke tilladt det for de nationale regeringer .
Dvs . , der er her tale om et europisk problem og ikke kun et spansk .
Det spanske er mere farverigt , det indrmmer jeg , men vores problem er ogs vanskeligt .
Men det kan lses .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Hr . Bangemann , vi fortstter med dette sprgsml , men vi vil bryde den spanske dynamik og gre debatten mere europisk .
Vi vil derfor give ordet til hr . Caudron , for at han kan stille et supplerende sprgsml .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. kommissr , jeg vil gerne komme med et indlg i denne forhandling , fordi jeg har vret ordfrer for dette direktiv , og jeg vil gerne bekrfte alle Deres bemrkninger .
Jeg har sledes ikke noget specielt teknisk sprgsml at stille Dem , da jeg selv har en lille del af ansvaret for de valg af lsninger , der blev foretaget for at undg monopoler og oligopoler , for at undg en blokering og for at muliggre lanceringen af det digitale system i Europa , som det nu er sket .
Jeg kan sledes bekrfte alt .
<P>
Det eneste sprgsml , jeg gerne vil stille , hr. kommissr , er et konkret sprgsml : De nvnte en tidsplan , Deres egen og Kommissionens beslutningstagning inden for otte dage .
Kan De fortlle os , hvordan tidsplanen ser ud , nr denne beslutning er truffet ?
Hvor vil den fre os hen ?
Hvilken tidsfrist rder De over for at lse op for situationen ?
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Hvad angr os , vil vi i nste uge meddele den spanske regering , hvad vores retsopfattelse er , og hvor den spanske lov efter vores mening ikke er i overensstemmelse med dette direktiv og de citerede artikler .
Den spanske regering kan rette sig efter det , men den kan ogs forkaste det .
S m vi g til EFDomstolen , og det vil naturligvis tage noget lngere tid .
Det sprgsml , som vi endnu ikke har undersgt til bunds , er , om vi enten selv kan trffe en forelbig foranstaltning , eller om vi fr afsagt en forelbig kendelse ved EF-Domstolen , fordi den spanske lov faststter en frist , nemlig den 7. juli , fra hvilken dato det ikke lngere skal vre tilladt at anvende en anden dekoder .
For at undg et konomisk tab kunne det vre p sin plads at begre en forelbig kendelse afsagt ved EF-Domstolen , for at denne frist p ingen mde bevirker , at en allerede eksisterende dekoder pludselig m fjernes fra markedet .
<P>
Vi vil undersge det ; ellers kan jeg ikke give Dem nogen tilsagn .
Hvis EF-Domstolen kommer til det resultat , at vi og ikke den spanske regering har ret , s skal den spanske regering naturligvis betale erstatning til det firma , den har pfrt et konomisk tab .
Det er klart . Men det er ikke srlig produktivt .
<P>
Derfor har vi jo ogs forsgt at opn enighed , og vi forsger stadigvk ogs , hvis det ikke skulle lykkes parterne at blive enige , at n frem til en aftale med den spanske regering om , at den i det mindste ikke anvender loven , men mske venter , til EF-Domstolen har truffet afgrelse .
S kan begge systemer udvikle sig parallelt i Spanien .
Men jeg kan naturligvis ikke fortlle Dem , hvad den spanske regering vil sige til det .
<P>
Vi forsger alts at gre , hvad der er muligt for at bidrage til en afbalanceret og fornuftig lsning .
Men jeg kan naturligvis heller ikke garantere for , at alle deltagere gr ind i denne diskussion med den samme holdning .
Jeg har allerede sagt , det er en farverig sag .
I en tyrefgtning er der jo netop tyre , der ikke lader sig berolige .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
Tak , hr . Bangemann .
Vi vil g tilbage - ikke til tyrene - men til den spanske dynamik med de to sidste supplerende sprgsml .
Frst har hr . Hernndez Mollar ordet .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , den spanske dynamik er europisk dynamik .
Sagen er , at nogle medlemmer fra Den Socialistiske Gruppe hellere vil bruge dynamit end dynamik over for de europiske borgeres og de spanske borgeres almene interesser .
<P>
Hvad angr digital-tv ' s tjenesteydelser , er Europa-Kommissionen sikkert klar over , at DVB ' s ledelse har besluttet at udstte behandlingen af Simulcrypt-systemet som europisk standard .
Derfor m man forvente , at der ikke vil eksistere en komplet europisk Simulcrypt-standard fr slutningen af 1997 eller begyndelsen 1998 .
<P>
Desuden blev common interface til digitalmodtagere vedtaget af DBV i maj 1996 efter at vre blevet godkendt af de nationale standardiseringsinstitutioner i lbet af sidste r og formelt godkendt som europisk standard i februar 1997 af CENELEC .
<P>
I betragtning af den store ulempe , der er forbundet med standardiseringsgraden af Simulcrypt-systemet , vil jeg gerne sprge kommissren : Hvad er Deres mening om denne uheldige situation , og hvilke negative konsekvenser vil det f for mlet om s hurtigt som muligt at tilbyde alle borgerne digital-tv gennem en generel lsning og med den strste mangfoldighed i relation til information ?
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Hvis vi foreskriver en universallsning - og p et eller andet tidspunkt vil vi n frem til en sdan - s vil de to systemer skulle forsvinde , der i dag udbydes i Spanien .
Det er et vanskeligt teknisk sprgsml .
Jeg ved ikke , om De er klar over det .
<P>
Der er to muligheder : Enten har De kun en flles dekoder , hvor alle , ogs dem med conditional access , alts payTV og s videre , kan sende gennem denne dekoder .
Det er , om De vil , ideallsningen .
Den forudstter , at De har en teknisk standard .
Det vil vi en dag n frem til , fordi industrien arbejder p denne mulighed .
Men vi nsker ikke fra vores side at foreskrive det , for hvis vi gr det , s ville alle , der i dag bestiller eller udbyder en dekoder , blive pfrt enorme konomiske tab .
De ville nemlig vre ndt til at fjerne disse dekodere fra markedet .
Derfor har vi sagt , at vi kun foreskriver et minimum .
Et minimum vil sige : Enhver , der benytter en dekoder , skal anvende en , der ogs er tilgngelig for andre .
Men her er der ikke foreskrevet nogen srlig teknisk procedure , men kun den kendsgerning , at man skal have adgang .
Det overholder den spanske lovgivning ikke , den foreskriver derimod en dekoder , for vrigt heller ikke nogen flles dekoder , men derimod en dekoder med et common interface .
Det er en anden teknisk lsning .
<P>
Det er ikke ideallsningen , at der nemlig kun eksisterer n dekoder , men det er en dekoder , der gennem en teknisk foranstaltning er ben for andre . Men det er ikke den flles dekoder .
Andre dekodere , der ogs er bne , bliver ikke tilladt .
Det er prcis det , der ikke er muligt i henhold til direktivet . Forstr De ?
Hvis De lser direktivet igennem en gang til - hr .
Caudron har jo bekrftet det , og hvad hr . Caudron siger , er korrekt - s vil De konstatere , at det , jeg her har sagt til Dem nu , er gldende ret .
Det er problemet med den spanske lov .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Tak , hr . Bangemann , men vi har et sidste sprgsml i den dynamiske talerrkke .
<P>
Fru Izquierdo Rojo har ordet til det sidste supplerende sprgsml .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Mit sprgsml er ikke det samme , eftersom jeg formulerer det i europisk nd og i en yderst konstruktiv hensigt .
<P>
Hr. kommissr , De har vret meget klar og rammende her i eftermiddag .
De ved , at i mange situationer , hvor man skal trffe en salomonisk beslutning , kan afslringen af nogle holdninger i denne beslutning gre , at man nr til en aftale .
<P>
De har sagt , at hvis man ikke nr en aftale i lbet af den kommende uge , vil Kommissionen trffe en beslutning og indtage en holdning .
<P>
I denne konstruktive hensigt og for at undg , at Kommissionen skal trffe denne salomoniske beslutning , hvis man ikke nr til enighed , kunne De s ikke afslre , hvilket indhold Kommissionens holdning vil have ?
Jeg gentager , at hvis De fortller , hvad holdningen gr ud p , er det muligt , at man kunne n til en aftale , hvilket er hensigten med mit sprgsml .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Forskellen mellem Salomon og Dem bestr i , at Salomon var langt mere vis end De , hvis De tillader , at jeg fastslr det her .
Hvis jeg nemlig p nuvrende tidspunkt ville sige , hvordan vores beslutning ser ud , s ville de to parter , der forhandler for jeblikket , formentlig indstille deres forhandlinger .
S ville den ene part vre s sikker p at f ret , at denne part ville sige :  Jeg behver slet ikke at forhandle mere !
 Derfor er det mere salomonsk , alts noget mere vist , ikke njagtig at fortlle Dem p nuvrende tidspunkt , hvad vi vil gre i nste uge .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Da vi har opbrugt den tid , der er afsat til sprgsml til Kommissionen , vil sprgsml nr .
49 til 53 blive besvaret skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.20 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Faststtelse af landbrugspriser ( 1997-1998 ) - Sttteordning for producenter af visse markafgrder - Forbedring af landbrugsstrukturerne - Braklgningssttten for 1998
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0173 / 97 af Sturdy for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til 16 forordninger fra Rdet om faststtelse af priser for landbrugsprodukter og om dertil knyttede foranstaltninger ( 1997 / 98 ) ( KOM ( 97 ) 0089 - C4-0114 / 97 til C4-0129 / 97-97 / 0087 ( CNS ) til 97 / 0089 ( CNS ) , 97 / 0091 ( CNS ) til 97 / 0094 ( CNS ) - 97 / 0096 til 97 / 0102 ( CNS ) , 97 / 0905 ( CNS ) og 97 / 0906 ( CNS ) ) ; -A4-0176 / 97 af Funk for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter omI.forslag og ndret forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr .
1765 / 92 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder og om ophvelse af forordning ( EF ) nr .
1872 / 94 ( KOM ( 96 ) 0422 og KOM ( 97 ) 0022 - C4-0448 / 96-96 / 0212 ( CNS ) ) ; II.forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr .
2328 / 91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet ( KOM ( 96 ) 0422 - C4-0449 / 96-96 / 0213 ( CNS ) ) ; -A4-0189 / 97 af Baldarelli for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 1765 / 92 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder ( KOM ( 96 ) 0361 - C4-0496 / 96-96 / 0221 ( CNS ) ) ; -mundtlig foresprgsel ( B4-0174 / 97 ) af Poisson , Colino Salamanca , Cunha , Graefe zu Baringdorf , Campos , Fantuzzi , Iversen , Filippi , Fraga Estvez , Funk , Goepel , Keppelhof-Wiechert , Mayer , Redondo Jimnez , Sonneveld , Sturdy , Hyland , Anttila , Kofoed , Mulder , Jov Peres , Smith , Campoy Zueco , Lulling , Guinebertire , Rosado Fernandes , Santini og Pasty for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Kommissionen om braklgningssttten for 1998 .
<SPEAKER ID=274 NAME="Sturdy">
Hr. formand , for det frste vil jeg benytte lejligheden til at byde hr . Fischler og rdsformanden , hr .
Van Aartsen , velkommen her i Parlamentet . Det er en glde at se Dem begge her til forhandlingen om denne betnkning .
Det viser , hvor vigtig den er .
<P>
Det er mig en stor glde at kunne fremlgge disse forslag til en prispakke samme med ndringsforslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Jeg vil benytte lejligheden til en kronologisk gennemgang af ndringsforslagene , stte lidt kd p dem og sige , hvorfor Landbrugsudvalget har foreslet dem og s mske derefter se p omkostningerne og snakke det igennem .
<P>
For det frste fugtighedsindholdet i korn .
Vi har foreslet at bibeholde ordningen med et fugtighedsindhold p 15 % ; med andre ord skal den ikke kun vre gldende i r , men fortstte .
Et af de strste problemer for de nordlige medlemsstater er fugtighedsindholdet i korn .
Det er utrolig dyrt og misbrug af dyrebare ressourcer at forsge at nedbringe fugtighedsindholdet til under 15 % .
Derfor hber jeg , at Kommissionen vil sige 15 % .
Forslaget er budgetneutralt .
<P>
Vedrrende proteinafgrder har der p det seneste vret en nedgang i bruttoavancen p sdanne afgrder - rent faktisk i de seneste to r .
Jeg nsker at f sttteordningen forbedret for at hjlpe disse afgrder .
Det er srlig relevant for jeblikket , fordi vi netop i 18 mneder har haft de omfattende drftelser om BSE og problemerne med animalsk protein .
Det er derfor en god mulighed for Unionen til at fremstille flere af sine egne proteiner , og s oven i kbet vegetabilske proteiner .
Jeg synes , at det er vigtigt , at vi alvorligt overvejer disse nye muligheder .
<P>
Udvalget foreslr at hjlpe risindustrien .
Det er for at bist nogle af vore sydlige medlemsstater .
En af de ting , jeg har lrt her i Parlamentet , er , at vi har 15 medlemmer .
Jeg skal derfor se p problemerne i alle medlemsstater og alle regioner .
Rissektoren har haft meget vanskelige tider i de seneste r .
Jeg foreslr en forenkling af den nugldende lovgivning .
Det giver os mulighed for at yde hurtig sttte til risindustrien uden store og langsigtede omkostninger .
Prisen p disse forslag ligger p omkring 60 mio . ECU , og det omfatter ogs ledsageforanstaltningerne .
<P>
Med hensyn til sukkerroer har vi anbefalet , at Kommissionen reviderer det faste element i lagerrefusionerne .
Det er mere end ti r siden , at vi indfrte de ndringer .
Denne ordning br nu afspejle de nuvrende ndringer i pris og hvis muligt mske revideres hvert tredje r .
Jeg foreslr ogs hjlp til produktionsomkostningerne i Spanien og Portugal .
Det skal helt specifikt komme fra det nationale budget og ikke EU ' s budget .
<P>
Vedrrende spindhr og hamp foreslr jeg , at disse to sidestilles .
Hamp er en nyttig , alternativ afgrde , den er miljvenlig , og det koster kun 1 mio . ECU .
<P>
Vedrrende vin vil jeg sige , at hvis forbuddet mod destillation indfres s tidligt , som Kommissionen har foreslet , betyder det urimelige problemer for vinproduktionen i Syd .
Vi foreslr derfor at udskyde indfrelsen af forbuddet et r .
Det kommer ogs til at koste omtrent 1 mio . ECU .
<P>
Jeg er nsten skuffet over at mtte sige , at disse foranstaltninger og min betnkning desvrre kommer til at koste 170 mio .
ECU . Disse penge skal findes .
Vi befinder os i en situation med budgetmssig tilbageholdenhed .
Vi er ndt til at forst , at vi i Landbrugsudvalget ikke fortsat kan ge budgettet .
Der findes en rkke muligheder .
Der er foreslet to inden for det nuvrende forslag til en prispakke .
Det ene er et ndringsforslag vedrrende de mnedlige forhjelser for korn .
Det er genfremsat i ndringsforslagene .
<P>
Hvis vi fjerner de mnedlige forhjelser , nedbringer vi EU ' s budget med 160 mio . ECU .
Hvis vi lige har brugt 170 mio . ECU , kan man sige , at det er en mde at gre prispakken s godt som budgetneutral p .
For dem , der ikke forstr , hvad jeg taler om , er de mnedlige forhjelser en get mnedlig ydelse , der betales til landmndene for at f dem til at vente med at sende deres korn til intervention .
Det ville vre populrt i visse sammenhnge , fordi jeg kan konstatere , at interventionen generelt bruges s lidt som muligt , og at det betragtes som en ndlsning .
<P>
Jeg sttter ogs et andet forslag , nemlig generelt at gre budgettet neutralt .
Det kommer fra hr . Bge , der har stillet en rkke ndringsforslag .
Det er et sprgsml om at finde pengene fra budgettet .
<P>
I begrundelsen opfordrer jeg Kommissionen til at faststte jordudtagningsprocenten . Jeg foreslr , at det skal ske senest i juli , og jeg foreslr 5 % .
Jeg vil gerne her tilfje , at jeg mener , at jordudtagning var en fortrinlig lsning under MacSherry-reformerne .
Det har vret en god mde at skabe balance p .
Det har standset overproduktionen .
Det har standset interventionen og vret godt for miljet .
En af de ting , der oprindelig blev anfrt mod ordningen , var , at den ville vre miljfjendtlig .
Det har ikke vret tilfldet .
<P>
Men Kommissionen har indfrt en eksportafgift p korn fra Den Europiske Union , fordi vi i teorien mangler korn .
Denne afgift ligger p ca . 10 ecu pr. ton .
Jeg synes derfor ikke , at der er nogen grund til at hve jordudtagningsprocenten til over 5 % for nste r .
<P>
Uanset de foranstaltninger , Rdet nr til enighed om , kan landbruget komme overens med dem under forudstning af , at vi har nok tid .
Derfor foreslog jeg , at Kommissionen og Rdet faststter procenten s tidligt som muligt og helst allerede i juli , som jeg skriver i betnkningen .
Jeg har modtaget et prisforslag med en stigning p 0 , 45 % .
Et af en ordfrers problemer er , at man forsger at finde nogle penge til alle , men samtidig skal vi blive inden for principperne om forsvarlig forvaltning .
Hvis vi nsker mere magt til Parlamentet og mere respekt og ansvar , skal vi vre ansvarlige i vor tilgang til budgettet .
<P>
Jeg hber , at jeg har stillet nogle ansvarlige forslag , og jeg glder mig til Kommissrens svar .
<SPEAKER ID=275 NAME="Funk">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr Fischler , kre kolleger , min betnkning drejer sig om udsttelse af forskudsbetalingen for oliefr og nedsttelse af hektarsttten til markafgrder .
<P>
Hertil vil jeg gerne knytte flgende kommentarer : McSharry-landbrugsreformen var mntet p at foretage en kovending i landbrugspolitikken .
Det drejede sig om at reducere overskuddene og foretage en tilpasning til GATTaftalen med en radikal prisnedsttelse p korn , oliefr og proteinafgrder .
Samtidig blev der indfrt dyreprmier for ammeker og tyre og interventionspriserne blev sat kraftigt ned .
P dette grundlag er hektarudligningssttten opstet .
Sledes var det ikke uden grund , at de strste produktionsregioner for eksempel i Frankrig og i nogle andre omrder i Den Europiske Union ogs har modtaget de strste udligningsbetalinger , denne gang imidlertid ikke p grundlag af en beslutning truffet af Europa-Parlamentet - det vil jeg her gerne fastsl ganske klart .
Men det var guleroden , der skulle f landmndene og deres organisationer til at acceptere denne landbrugsreform .
<P>
Udligningssttten har kommissr Fischler ogs garanteret gentagne gange indtil 1999 .
I Deres nuvrende forslag har De nu fastsat linere nedsttelser . Som begrundelse har De frst og fremmest anfrt BSE-krisen og i tilslutning hertil den store kornhst .
Deres argumenter er i mellemtiden brudt sammen , da landbrugsbudgettet for 1997 er tilstrkkeligt til at overholde de finansielle forpligtelser behrigt og rettidigt .
Forslaget om at nedstte sttten linert er idforladt og for det meste uretfrdigt - det str fast .
Det tager ikke hensyn til de naturlige vilkr p stedet , til landmndenes produktionsmuligheder , og den ugunstige indkomstudvikling for visse bedriftsstrrelser tages der overhovedet heller ikke hensyn til .
<P>
Den unge landmand , der lige har investeret i en blandet bedrift med kvgopdrt og dyrkning af markafgrder , str i den nuvrende situation med ryggen mod muren .
Unge landmnd kan kun videreudvikle sig ved at forpagte jord . Forpagtningstilsagnene er i reglen baseret p denne hektarsttte indtil 1999 , der er givet fast tilsagn om .
<P>
Hr. kommissr Fischler , De har sikkert fremragende fagfolk i Kommissionen .
Hvis de nrmere havde analyseret landbrugernes differentierede problemer i de europiske regioner , s var dette forslag sikkert ikke blevet fremsat , der bygger p at yde konomisk sttte i smportioner .
Det er fuldkommen uafbalanceret og vil ndvendigvis fre til et tillidsbrud hos landbrugerne .
<P>
Den grundlggende finansieringsreform af kornmarkedet , Kommissionen har krvet , m jeg afgjort tilbagevise .
Jeg selv kommer fra en delstat , hvor landbrugene - i gennemsnit 20 ker - er vsentligt mindre end i mange andre regioner i Den Europiske Union .
Normalt er brugene p mellem 20 og 50 ha .
Hr. rdsformand , jeg anmoder Dem om ogs lige at tage hensyn til det .
<P>
Jeg har fet tallene i dag fra min delstatsregering .
Hos os er det 49.143 bedrifter , der fr udligningssttte , og i gennemsnit er tallet 8.595 D-mark om ret .
For det belb ville der ikke vre en eneste kommissionsembedsmand , der var villig til at arbejde bare en mned .
<P>
Kre hr. kommissr , disse landbrugsfamilier m kmpe hrdt .
Det ville vre et slag i ansigtet p dem , hvis De i disse tilflde talte om overkompensation .
En reduktion af udligningen skader isr de blandede bedrifter .
De srligt ndlidende foderproducerende bedrifter fr slet ikke noget ud af det , hvis vi reducerer hektarsttten til markafgrder .
Det er det afgrende svage punkt i kommissionsforslaget .
Hvis der rent faktisk foreligger en overkompensation , s skal den fastsls objektivt ved hjlp af de priser , landbrugeren opnr p sit marked og i sin valuta .
Lande , der har profiteret af stadige devalueringer , opnr flotte priser ved produkter under markedsordningen .
Det er sledes ndvendigt at forelgge et modificeret forslag om , hvordan udligningssttten skal udformes .
<P>
Ogs Budgetudvalget sttter vores forslag om ikke at udstte forskudsbetalingerne for oliefr for 1997 , idet budgetbevillingerne er til rdighed .
Vi bevger os inden for landbrugsretningslinjen .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder om at f lov til at tale frdig .
Man har dmt os til at tale her i aften . Normalt skulle jeg have talt i eftermiddags kl .
15.00. Min forgnger talte i otte minutter .
Jeg er ogs ordfrer .
Jeg mener , at jeg har ret til tre stninger til .
Gr mig den tjeneste at lade mig tale frdig . Det er ndvendigt .
Rdsformanden er rejst hertil for at hre min redegrelse . Det hber jeg i det mindste !
<P>
For at undg fejludviklinger er det absolut ndvendigt snart at forelgge forslag for perioden efter 1999 , for trovrdigheden af de politiske beslutninger og tilliden til et flles Europa str p spil .
Jeg beder indtrngende Kommissionen om at trkke sit forslag tilbage om udsttelse af forskudsbetalingerne for oliefr og garantere , at hektarsttten betales fuldt ud for 1998 og 1999 , sdan som det er fastsat i landbrugsreformen .
<SPEAKER ID=276 NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror , at denne aften vil kunne give et yderligere bidrag til at gre det muligt for Parlamentet at g ind p realiteten i nogle af Kommissionens forslag , der er af stor betydning , men jeg tror ligeledes , hr. kommissr , at De vil kunne drage nytte af forhandlingen , nr De skal flge retningslinjerne i reformen af den flles landbrugspolitik .
Jeg har opmrksomt fulgt Deres engagement ogs p den nylig afholdte konference , men jeg mener , at vi br g noget videre .
Vi br kort sagt ikke vente p bningen af markedet for de nye lande - Polen og Ungarn - men br allerede nu fremskynde reformen .
Dersom disse forhandlinger skal vre til nytte ogs for denne proces , vil dette givet vre positivt .
Dette har ogs til dels vret min bevggrund som ordfrer til at behandle Kommissionens forslag under en synsvinkel , der ikke blot skal tage hensyn til den retlige del , men tillige til en global omvurdering af systemet i landbrugsordningen p fllesskabsniveau .
<P>
Der er i dag former for landbrug eller bestemte aktiviteter , srlig i Middelhavsomrdet , der stadig i hjere grad udsttes for en form for landsforvisning .
Disse former for produktion er af meget stor betydning , fordi de gr det muligt at opretholde indkomster under vanskelige og marginale forhold , srlig i omrder , hvor den konomiske og sociale samhrighed er af meget stor betydning , nemlig ml nr .
1-omrderne . Hrd hvede er en af disse produktioner , en anden er olivenolie og tobak endnu en tredje .
Hvad srlig angr den hrde hvede finder jeg det rigtigt , ogs med henblik p at rationalisere forslagene , at faststte det strst mulige areal for hrd hvede for de enkelte lande og derefter fordele det p territorialt plan .
Jeg finder dette forslag forstandigt og serist , idet det ligeledes tilsigter at afskaffe en rkke former for svig , som kan vre forekommet i forvaltningen af dette landbrugsomrde , men srlig giver mulighed for svar med hensyn til afstningen af dette produkt p markedet , idet visse producenter meget ofte kun dyrker denne hvede med henblik p at indkassere prmien .
Denne metode er derfor af stor betydning , fordi den binder produktionen til omrdet .
<P>
Jeg finder ligeledes de forslag , der er vedtaget i Landbrugsudvalget , af stor betydning - og hr. formand , hr. kommissr , jeg skal tilfje - at de er vedtaget enstemmigt og faststter to grundlggende ml .
Det ene vedrrer muligheden for en udvidelse af grnsen p 5 % og flgelig en ophvelse af det loft , der er fastsat for kvoterne p nationalt niveau og igen p regionalt niveau for de unge landbrugere .
Kvoterne er et stift instrument .
Vi finder , at de unge landbrugere br have mulighed for at komme ind p markedet og navnlig erstatte en omstning , der ikke lngere findes inden for landbrugssektoren .
Flgelig er denne kvote , som i det vsentlige er tiltnkt de unge landbrugere , meget vigtig .
Vi finder , at der her er tale om et af de valg , som Kommissionen og Rdet br trffe efter enstemmig anvisning fra Parlamentet og dets Landbrugsudvalg .
<P>
Det andet forslag vedrrer certificeret sdekorn .
Vi er enige i , at dette skal indfres , men vi er ligeledes overbevist om , at man skal bibeholde den biologiske diversitet , som er et grundlggende forhold .
For de sm landbrugere er opretholdelsen af den biologiske diversitet og ligeledes andre karakteristiske egenskaber ved sdekorn , srlig hrd hvede , et forhold af meget stor betydning .
Til de traditionelle producenter har vi fjet Tyskland og strig , fordi vi finder , at der her er tale om et markedsbehov , og vi har samtidig ajourfrt kvoterne for tildelingerne af hrd hvede til de lande , der traditionelt dyrker denne .
Jeg finder , at der er tale om et i det vsentlige velafbalanceret forslag , der tager hensyn til den enstemmige opfattelse i Landbrugsudvalget , et forslag , der kan danne et godt grundlag for Dem , hr. kommissr , under drftelserne i Rdet .
<P>
Jeg skal ikke sige mere , og jeg hber kun , at dette vil kunne vedtages .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den mundtlige foresprgsel , der blev stillet Kommissionen p mit initiativ , og som blev stttet af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , er fuldt berettiget , for det er absolut ndvendigt , at Kommissionen trffer beslutning om jordudtagning i prispakken for 1997 / 1998 .
Jordudtagningen br , nr den er forskellig fra det , der blev fastlagt i den oprindelige forordning , vre kendt med tilstrkkelig kort frist til , at producenterne i Den Europiske Union kan gennemfre deres vekseldriftsplan og foretage deres sning med fuldt kendskab til kendsgerningerne .
<P>
Under hensyntagen til sperioderne i nogle af Fllesskabets regioner vil det sledes vre hensigtsmssigt , hvis Kommissionen snarest muligt fremstter et forslag .
Siden gennemfrelsen af reformen af den flles landbrugspolitik 1. juli 1993 har kornmarkedet genfundet en god balance p grund af nedbringelsen af produktionen og navnlig p grund af generobringen af hjemmemarkedet , srlig for dyrefoder .
Denne situation har frt til en omfattende nedbringelse af kornlagrene i Den Europiske Union .
To af de vigtigste ml med reformen er dermed net .
Det drejer sig dog om at stadfste disse resultater ved at opretholde et forsyningsniveau , der gr det muligt at sikre en opretholdelse eller endog en forgelse af forbruget inden for Unionen .
<P>
Vi har endvidere konstateret en asiatisk eftersprgsel , der ser ud til at vre vedvarende .
Derudover br Den Europiske Union sikre en regelmssig forsyning af sine kunder i de traditionelle tredjelande .
<P>
I forbindelse med produktionsret 1995 / 1996 konstaterede vi , at vor kornproduktions utilstrkkelighed forhindrede os i at opfylde nogle af vore forpligtelser , navnlig i Mellemsten og Nordafrika .
Kommissionen mtte endog allerede fra december 1995 plgge eksportafgifter for at sikre den interne forsyning .
Vi har ligeledes konstateret , at rekordhsten i 1996 / 1997 p omkring 202 mio. tons nemt blev absorberet af hjemmemarkedet og eksporten .
Fr hsten i 1996 / 1997 blev Fllesskabets lagre anslet til 24 mio. tons , mens de i dag er p lige godt 28 mio. tons , hvilket ikke er meget , da der er behov for 30-35 mio. tons for at garantere levnedsmiddelforsyningen i Europa i en periode p to mneder .
<P>
I dag truer reduktionen af verdens kornlagre planetens levnedsmiddelforsyning .
Disse lagre ansls p nuvrende tidspunkt til 55 dages forbrug .
I 1996 var de p knap 51 dage .
Eksperterne siger , at verdens forsyningssikkerhed er truet , nr lagrene er p under 70 dages forbrug .
<P>
Afslutningsvis anmoder jeg Kommissionen og Rdet om at faststte jordudtagningsprocenten fr 30. juni 1997 og om at tage hensyn til de meteorologiske usikkerheder , den stigende eftersprgsel og de relativt sm lagre .
<SPEAKER ID=278 NAME="Van Aartsen">
Hr. formand , rede medlemmer af Parlamentet , hr. kommissr , det er med stor interesse og opmrksomhed , at jeg flger forhandlingen om prispakken i Europa-Parlamentet her i dag .
Jeg har herigennem ogs fet et godt indtryk af den samvittighedsfulde og engagerede mde , hvorp De som parlamentsmedlemmer arbejder med de udtalelser om forslagene , De giver Kommissionen og Rdet .
<P>
Det ville jeg gre opmrksom p , inden jeg kommer ind p indholdet i forslagene .
For vrigt var jeg i sidste uge gst ved et udmrket symposium om landbrugspolitikkens fremtid . Det var tilrettelagt og ledet af Deres kollega , hr .
Sturdy , og i dag har vi s denne forhandling om de aktuelle politiske forhold . Jeg vil for vrigt takke Dem meget , hr. formand , og ogs Dem , rede parlamentsmedlemmer , for , at De var villige til p min srlige anmodning at udstte mdet til denne sene aftentime .
Min anmodning skyldtes , at der var hrdt brug for mig i det nederlandske parlament i eftermiddag , og jeg er Dem meget taknemlig for , at vi kan tage denne forhandling her til aften .
<P>
Dette til indledning .
Lad mig nu kort give en oversigt over , hvordan Rdet har tnkt sig prispakken for det kommende r .
Det kan naturligvis kun blive en forelbig tilkendegivelse , som endnu ikke giver nogen garantier for den retning , som beslutningerne vil tage . De bliver jo tidligst taget i Rdet i juni .
Alligevel finder jeg , at forhandlingerne allerede nu giver et rimeligt billede af de forskellige standpunkter .
<P>
Allerfrst prispakkens omfang .
Det er , som De ved , meget beskedent .
Kommissionen foreslr en roll over for vsentlige pris- og sttteniveauer .
Det vil sige , at alt bliver ved det gamle , og jeg tror , at der er meget , der taler herfor , for landmndene er tjent med et vist ml af stabilitet , med sikkerhed for deres driftsfrelse ; under hensyn til at indkomstudviklingen ogs er rimelig stabil , kan man nok ogs forsvare , at Kommissionen for det kommende r foretager en gang p stedet .
Naturligvis er der altid medlemslande , der hellere havde set en strkere prispakke , komplet med vidtgende reformforslag , og naturligvis har ogs alle medlemsstaterne afgivet specifikke nsker og anmodninger til Kommissionen , men i al almindelighed mener jeg , at man kan sige , at der hos delegationerne er forstelse for , at prispakken er af beskedent omfang i r , bl.a. fordi Kommissionen har meddelt , at den til efterret vil komme med reformforslag for korn , oksekd og mlk og mejeriprodukter .

<P>
Nr vi i r taler om en prispakke , s kan vi naturligvis ikke forbig den budgetmssige situation . De ved jo , at landbrugsudgifterne for 1998 forelbig er sat til et belb , som er 0 , 5 % hjere end p budgettet for 1997 .
rsagen hertil er klar : Mange lande - det str ogs i hr . Sturdys betnkning - m stte alle krfter ind p at f orden p deres statsbudget for herigennem at kunne opfylde Maastricht-kriterierne , og det er derfor forsteligt , at ogs Kommissionen selv plgger sig en streng budgetdisciplin .
I Rdet har der knapt nok vret nogen kommentarer hertil , og ogs fra Parlamentets side , har jeg forstet , kan man tilslutte sig faststtelsen af landbrugsudgifterne til groft sagt 41 mia. ecu .
<P>
Det kan vre , at strrelsen af det samlede budget ikke giver anledning til s megen diskussion ; anderledes ligger det naturligvis med midlernes fordeling , og sdan er det overalt .
I Kommissionens forslag gs der ud fra en nedsttelse af sttten til markafgrder p 7 % .
I Landbrugsministerrdet var der - og nu m jeg vlge en noget diplomatisk terminologi , lad mig s udtrykke det mildt - ikke s stor begejstring herfor .
Heller ikke Parlamentet ser noget positivt i dette forslag , sdan m jeg lse udtalelsen , og sdan har jeg lige nu forstet hr . Funk .
Sprgsmlet er naturligvis , hvordan vi s skal sikre , at udgifterne holder sig under det aftalte loft , for det er jo mlstningen ikke kun for Kommissionen , men ogs for formandsskabet at fastholde dette .
Jeg gr mig personligt tanker herom , men det er alts mere eller mindre personlige tanker , som endnu ikke afspejler sig i Rdets opfattelse .
<P>
Jeg synes , at vi skal faststte et loft over budgettet , at vi generisk m nedstte alle budgetposter noget , sledes at det hele passer prcis med belbet .
Kommissionen m s anmodes om gennem en fleksibel markedsadministration at stte alt ind p , at man holder sig under loftet , og i betragtning af underforbruget i de forlbne r m det efter min opfattelse ogs vre muligt .
I vrigt har vi stadig den mulighed i baghnden , at vi kan udbetale forskuddene til oliefr et r senere , men efter al sandsynlighed har vi slet ikke brug for dette instrument i budgetret 1997 , forlbet af udgifterne taget i betragtning .
Det betyder , at vi stadig har denne mulighed for 1998 , hvis der skulle forekomme uforudsete udgifter .
Dermed mener jeg , at der er muligheder nok for at holde udgifterne inden for de aftalte rammer i 1998 .
Hvordan beslutningstagningen i Rdet vil forlbe , er det naturligvis meget vanskeligt at forudsige , men De ved nu , hvad formanden for Rdet mere eller mindre personligt mener om det .
<P>
S en anden bemrkning om budgetsituationen .
Som sagt kan jeg godt se mulighed for , at man kan holder sig under loftet gennem en fleksibel markedsadministration .
Men det forudstter , at vi er meget tilbageholdende med den lange liste med nsker og anmodninger fra diverse medlemsstater .
Jeg mener , at det endda er en absolut betingelse , for ellers lykkes det naturligvis aldrig at finde de 1 , 4 mia. ecu , som mange medlemsstater vil stryge i Kommissionens forslag .
I den forbindelse har ogs Parlamentet et ansvar , og jeg vil tilslutte mig hr . Sturdy og sige , at det ansvar har Parlamentet ogs taget p sig .
Om nogle dage skal De stemme om denne pakke , og jeg har netop modtaget udkastet til udtalelse .
Jeg mener , at det vil vre godt ogs at studere dette udkast til udtalelse grundigt i den kommende tid .
Det er af betydning , at de ekstra omkostninger i Deres ndringsforslag er p 170 mio. ecu i alt , og under hensyn til den budgetmssige situation finder jeg , at det er en meget realistisk mde at omgs landbrugsbudgettet p , og jeg vil , hvad dette angr , ogs henvise til svel hr .
Sturdys indlg her i aften samt til indledningen til hans betnkning , hvor han fremstter en rkke bemrkninger , som det er vrd at tage til sig .
<P>
Jeg skal ikke tale alt for lnge , og jeg mener heller ikke det er ndvendigt p dette stadium af beslutningsprocessen , nu hvor mange medlemsstater samtidig er ved at forberede sig til regeringskonferencen .
Jeg vil som formand gre alt , hvad jeg kan , for at beslutningen om prispakken kan vedtages i Rdet den 23 . , 24. og 25. juni , og jeg hber , at vi i fllesskab med Kommissionen kan gennemfre dette .
Jeg mener , at det er ndvendigt , og jeg mener at landmndene ogs har krav p i tide at f at vide , hvad de str over for i det kommende r .
De har , hvad dette angr , gjort et stort og godt stykke arbejde , og jeg vil takke de herrer Funk , Baldarelli og Sturdy for det samvittighedsfulde arbejde , de har udfrt .
Parlamentet har talt , og nu har Rdet ordet .
<P>
Jeg vil ogs meddele Dem , at jeg har til hensigt at lade endnu en sag komme til afgrelse i Rdet i juni .
Det er den skaldte sanktionssag . Jeg husker , at vi i januar , da jeg var til mde med Landbrugsudvalget , ogs talte herom , og at det fra Parlamentet blev sagt til mig : Lg nu op til en beslutning under Deres formandskab .
Jeg hber , at det vil lykkes .
Forslaget er nu nsten et r gammelt .
Det indeholder p den ene side et element af afsvkkelse af sanktionerne i tilflde af naturkatastrofer , som er s vigtigt for vore sydlige partnere , og p den anden side et element af udligning mellem regionerne . Derfor behver sanktionerne ikke at blive anvendt langsommere .
Parlamentet har , hvis jeg husker rigtigt , allerede fremsat en udtalelse om dette forslag i september forrige r , og jeg hber , at tiden nu er moden til at tage en beslutning om dette komplekse system . Derfor er sagen da ogs sat p dagsordenen for juni .
<P>
Jeg vil ikke lgge skjul p , at forslaget om hrd hvede ikke er opfrt p dagsordenen . Desvrre er det sdan , det m jeg sige til hr .
Baldarelli , at beslutningsprocessen endnu ikke har net et stadium , hvor man kan n frem til en afgrelse i Rdet . Alle berrte medlemsstater har fremsat krav om en forhjelse af de maksimalt garanterede arealer .
Og hvis jeg tller det hele sammen , ville det , bliv nu ikke forskrkkede , dreje sig om omkring 600.000 ha ekstra , og det betyder flere hundrede mio. ecu ekstra . Set i lyset af det problem , vi str over for , og det beder jeg om Deres forstelse for , kan det naturligvis ikke lade sig gre .
Selv om De inden lnge skal fremstte Deres udtalelse , kan jeg ikke se , at der i rdsregi er sket tilstrkkelig fremgang til , at man kan trffe en afgrelse . Men det er simpelthen ogs et budgetproblem .
Jeg mener endvidere , at det under alle omstndigheder vil vre en kmpeopgave at f prispakken igennem i juni . Og det er i vrigt for mig en grund til at stte ekstra energi ind .
<P>
Jeg vil i vrigt tilfje en bemrkning , og det gr jeg med et sideblik til hr. kommissr Fischler .
Svel en rkke medlemsstater som reprsentanterne for Parlamentet har presset p for at f en hurtig afgrelse omkring jordudtagningsprocenten for det kommende r .
Og for et jeblik siden er anmodningen herom endnu en gang blevet belyst i et indlg af fru Poisson .
Jeg mener , at det er sket med det samme argument , som jeg lige har brugt .
Ud over de andre argumenter , som hun har nvnt , og som har at gre med udviklingen p verdensmarkedet for korn , mener jeg , at det vil vre godt hurtigt at skaffe kornproducenterne klarhed .
Hr . Sturdy har som ordfrer ogs skrevet dette i sin betnkning , hvor han ogs skitserer , hvordan en sdan beslutning omtrentligt m skulle se ud .
Jeg mener , at ogs hr . Goepels afgrelse , som De skal drfte p torsdag , maner til en hurtig beslutning .
<P>
Faktisk betyder det , at De s hurtigt som muligt m bede om at f et forslag fra Kommissionens side at se .


Det sttter jeg , og jeg hber , at Kommissionen vil vre parat hertil , for det er den altid i stand til , men jeg hber , at den ogs vil vre parat til inden lnge at stille et sdant forslag , for jeg mener , at det mske ogs vil kunne forenkle beslutningsprocessen omkring prispakken .

<SPEAKER ID=279 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. rdsformand , mine damer og herrer , det glder mig at se , at rdsformand Jozias van Aartsen er blandt os ved denne vigtige debat , og jeg hber , de respektive rdsformnd p landbrugsomrdet vil gre sig det til regel .
<P>
Eftersom jeg skal udtale mig om tre betnkninger , en mundtlig foresprgsel og ikke s f ndringsforslag , beder jeg om forstelse for , at det vil tage en vis tid .
Som det frste vil jeg gerne nrmere belyse nogle sammenhnge , der er vigtige for forstelsen af Kommissionens prispakke for produktionsret 1997 / 98 .
<P>
Med henblik p at forberede Den Europiske Union p udfordringerne i det nste rti er det ndvendigt at reformere en rkke markedsordninger .
For flere produktionsomrder har Kommissionen allerede forelagt konkrete forslag , og der vil blive fremsat yderligere i lbet af det kommende r .
Beretningerne om olivenoliesektoren samt beretningen om tobak er for jeblikket genstand for udfrlige diskussioner bde i EuropaParlamentet og ogs i Rdet .
For at de fremtidige reformarbejder kan komme i gang , har Kommissionen udarbejdet en rkke analyser , der giver oplysning om den nuvrende situation , om strukturen og frst og fremmest om langtidsudsigterne p markederne for korn , mlk og kd .
Et lignende materiale vedrrende udvikling af landdistrikter er ligeledes under forberedelse .
<P>
Vi br vre klar over , at vi med prisforslagene for det kommende r befinder os i en slags overgangsperiode .
Prisforslagene er derfor i det vsentlige en forlngelse af de eksisterende ordninger .
Men p de omrder , hvor det forekommer os at vre ndvendigt , bliver enkelte ordninger tilpasset den udvikling , der er sket i de konomiske omgivelser .
<P>
Faldet i rentesatserne betyder , at der sker en justering af de mnedlige tillg til interventionsprisen for korn og ris samt ved lagerrefusionerne for sukker .
Da sttten til hr blev nedsat af Rdet med 7 , 5 % sidste r , uden at der den gang blev foretaget en justering af sttten til hamp , som kan erstatte hr i sdskiftet , foreslr vi p samme mde at reducere sttten til hamp for indevrende r .
Sttten til akvakulturer , der blev indfrt i 1992 med henblik p at udligne pristabene , skal ligeledes i hjere grad tilpasses den faktisk indtrdte prisudvikling .
<P>
Iflge en undersgelse , det britiske landbrugsministerium har foretaget , har der i de sidste fire r efter reformens indfrelse fundet en overkompensation sted p 14 , 3 milliarder ecu .
Ikke i Storbritannien , hr. parlamentsmedlem , men i Den Europiske Union !
Jeg tvivlede meget p resultaterne af denne undersgelse og den anvendte metode .
Derfor plagde jeg mine tjenestegrene at undersge dette anliggende nje .
Resultatet lyder : Overkompensationen belber sig til ca . 8 milliarder ecu i de sidste fire r iflge mine tjenestegrenes vurdering .
<P>
Jeg vil her ikke uddybe debatten om dette sprgsml , men kun henvise til det faktum , at sammenlignet med den hidtidige overkompensation forekommer den reduktion af udligningsprmierne , Kommissionen har foreslet , p 1 , 4 milliarder ecu om ret nrmest beskeden .
<P>
Hermed nr jeg frem til den betnkning , hr .
Sturdy har udarbejdet . De egentlige prisforslag omfatter 16 forordninger , hvoraf de 9 er vedtaget i den foreslede form af Landbrugsudvalget .
Jeg vil gerne rette en hjertelig tak til medlemmerne af Landbrugsudvalget , men frst og fremmest til Dem , hr . Sturdy , som ordfrer for Deres konstruktive samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen om prispakken .
<P>
Lad mig nu komme ind p ndringsforslagene til de syv andre forordningsforslag .
For det frste : I nogle ndringsforslag forlanger De , at den nuvrende strrelse af de mnedlige tillg bibeholdes .
Ligesom andre sektorer nyder landbrugssektoren imidlertid godt af rentefaldet , som vi ikke m ignorere ved vores prisbeslutninger .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag nr . 3 , 7 , 11 , 15 og 17 .
<P>
ndringsforslag nr . 47 krver p den anden side alle mnedlige tilskud afskaffet for kornsektoren .
Set med vores jne ville det imidlertid betyde en vsentlig ndring , der ikke ville vre i overensstemmelse med mottoet om , at der skal vre kontinuitet i prisforslaget .
<P>
For det andet : ndringsforslag 6 , 8 og 9 vedrrer rissektoren og har til forml at fremskynde den reform , der blev aftalt sidste r .
Det strste problem for jeblikket i denne sektor er de store mngder af afgiftsfri importer fra EU ' s oversiske omrder .
Dette problem kan imidlertid kun lses inden for rammerne af diskussionen i Rdet .
Konsekvensen af en sdan ndring ville vre mindre beskyttelse og mindre budgetomkostninger i form af en forgelse af sttten .
Hvad angr ndringsforslag 5 , er det i denne situation mindre fornuftigt at sttte importerne ved en forud faststtelse af importkvoterne .
<P>
For det tredje : ndringsforslag 12 , 13 , 14 og 15 , der vedrrer sukkersektoren , har til forml at genindfre statssttte i Spanien og Portugal .
Dette sprgsml blev undersgt indgende i 1995 , da markedsordningen for sukker blev forlnget med seks r .
Kommissionen er derfor imod , at denne sag nu tages frem igen .
<P>
For det fjerde : ndringsforslag 18 , 19 og 20 om hr og hamp .
Disse forslag afviser vi af de indledningsvis nvnte grunde .
For det femte : ndringsforslag 25 og 26 om tobakssektoren : Det er ganske vist korrekt , at det glder om at afstemme produktionen efter markedets behov , men dette problem kan kun lses ved en gennemgang af den nuvrende ordning .
<P>
For det sjette : ndringsforslag 2 vedrrende proteinafgrder betyder en forbedring af proteinafgrders konkurrenceevne i forhold til andre markafgrder .
Kommissionen er indforstet med formlet med dette forslag , men har allerede foreslet en forbedring i forbindelse med nyfaststtelsen af prmierne til markafgrder .
Jeg minder om , at udligningssttten til proteinafgrder bibeholdes , mens sttten til korn og oliefr skal beskres .
<P>
For det syvende , ndringsforslag 30 vedrrende olivenolie : De foreslede principielle ndringer br efter vores mening diskuteres inden for rammerne af reformforslagene .
For det ottende , ndringsforslag 27 til 29 om oksekdsektoren : Prmieordningen for tyre hjemler kun sttte til 10 mneder gamle tyre .
I den alder er det ganske vist ikke muligt at skelne mellem tyre til tyrefgtninger og andre tyre .
Den anden prmie for 22 mneder gamle tyre er jo , som De ved , blevet afskaffet i mellemtiden .
<P>
For det niende , ndringsforslag 1 og 4 om forlngelse af undtagelsesordningen i relation til fugtighedsindholdet - hr .
Sturdy har omtalt sprgsmlet : Denne bestemmelse falder inden for Kommissionens kompetenceomrde , sledes at ndringsforslaget er overfldigt .
Men jeg anerkender , at en sdan undtagelsesordning altid er blevet ydet tidligere , og at den ville vre i overensstemmelse med denne prispakkes samlede koncept .
<P>
For det tiende , ndringsforslag 10 : Her kan jeg ganske vist ikke acceptere ordlyden af dette ndringsforslag , men jeg mener , det er vrd at overveje dette forslag om at optage rissdekorn i den nye flles markedsordning , sfremt der trffes alle forholdsregler med henblik p at forebygge alvorlige forstyrrelser af markedet for sdekorn .
<P>
For det ellevte : ndringsforslag 21 til 24 vedrrer vinsektoren og har til forml at give et rs udsttelse med den som led i sidste prispakke trufne beslutning om at udelukke spisedruer fra destillation .
Disse ndringsforslag er ikke acceptable for mig .
Der foreligger en beslutning , der nu skal gennemfres .
Jeg har ganske vist forstelse for , at gennemfrelsen af denne ndring kan forrsage lokale markedsproblemer i begyndelsen .
Jeg vil derfor forflge denne tanke yderligere og mener , at man kunne finde frem til en fornuftig midlertidig lsning inden for rammerne af den flles markedsordning for frugt og grntsager .
<P>
For det tolvte : ndringsforslag 48 til 50 vedrrer forhjelse af det samlede areal for nye beplantninger for produktionsrene 1997 / 98 og 1998 / 99 . For frstnvnte produktionsr er de nye beplantninger allerede fastsat inden for rammerne af forordning 15 / 92 , og det ville derfor ikke vre begrundet at foretage nogen yderligere forhjelse .
ndringsforslag 49 til 51 krver den obligatoriske destillation afskaffet . Efter min mening ville det imidlertid vre mere fornuftigt at afklare sprgsmlet som led i reformen af vinsektoren .
<P>
Lad mig nu komme ind p betnkningen udarbejdet af hr . Funk , som jeg ogs gerne vil takke .
Han beskftiger sig med problemet vedrrende forskudsbetalingerne for oliefr samt forslaget om at nedstte udligningssttten for markafgrder .
Hvad angr den foreslede udsttelse af forskudsbetalingerne for oliefr , s peger de seneste data om gennemfrelsen af 1997-budgettet p , at der skulle vre opnet tilstrkkelige besparelser .
De vil vre s store , at der er mulighed for at afholde de nste forskudsbetalinger for oliefr over 1997-budgettet p grundlag af de eksisterende bestemmelser .
<P>
Men herved er problemet ikke lst for 1998 og 1999 .
Under forudstning af , at det forelbige budgetforslag fra Kommissionen , ikke fra GD VI , er korrekt for 1998 , er vi henvist til at gennemfre besparelser p 1 , 353 milliarder ecu ved at nedstte sttten til markafgrder ; ellers var vi ndt til at overfre 1998-forskudsbetalingerne for oliefr til 1999-budgettet .
Men dermed ville vi kun udskyde problemet til 1999-budgettet .
En anden mulighed , der imidlertid ogs er blevet omtalt i dag , var at nedstte alle poster p 1998-budgettet i samme grad , hvilket ville betyde , at der isr ved de poster , hvor bevillingerne er meget knappe , ligeledes ville opst problemer , mens overkompensationen ville blive opretholdt p kornomrdet .
<P>
Heraf fremgr det tydeligt : Ved at udstte forskudsbetalingerne opnr vi kun besparelser tilsyneladende , da de besparelser , der opns i t budgetr , betyder udgifter i et andet budgetr .
Hvis udligningssttten for markafgrder derimod sttes ned , opnr vi reelle besparelser i alle fremtidige budgetter .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at EUGFL-budgettet i sagens natur m vre underkastet svingninger .
Hvem ville i dag for eksempel kunne forudse hstudbyttet i efterret 1998 ?
Ikke mindst Europa-Parlamentet har gentagne gange krvet princippet om budgetdisciplinen overholdt , og i overensstemmelse hermed fordrer budgettets gennemfrelse , at Kommissionen undgr undvendige udgifter , hvor det er muligt .
<P>
Ogs Revisionsretten understreger med jvne mellemrum dette aspekt .
I tilflde af overkompensation i en bestemt sektor - som den , der er indtrdt i sektoren for markafgrder iflge de beregninger , der blev nvnt indledningsvis - skal Kommissionen flgelig handle .
Af den grund kommer Kommissionen heller ikke udenom at opretholde sit forslag om at nedstte udligningssttten til markafgrder .
<P>
Om de ndringsforslag , der vedrrer en modulering af udligningssttten til de forskellige producenter ved at reducere jordudtagningsprmien , men uden en ndring af kornprmien , vil jeg gerne sige , at denne tanke allerede afspejler sig i kommissionsforslaget .
En udfrlig analyse af udligningsstttens fordeling i markafgrdesektoren vil blive et af nglepunkterne i den fremtidige sektorundersgelse .
Jordudtagningens udvikling har haft stor indflydelse p kornproduktionen i Fllesskabet i de senere r .
Ved at faststte udligningssttten for jordudtagning p samme niveau som udligningssttten for korn ville der blive foretaget en indirekte modulering .
<P>
Jeg vil ogs tillade mig at komme med nogle bemrkninger til hr .
Baldarellis betnkning . Frst vil jeg gerne takke ordfreren og medlemmerne af Landbrugsudvalget for den positive indstilling , de har vist Kommissionens forslag om ndring af den srlige ordning for hrd hvede .
Forslaget er i overensstemmelse med de bestrbelser , som udfoldes med henblik p at forenkle markedsordningen , og som ogs deles af Rdet .
Men det er indlysende , at forenklingen ikke m fre til , at budgetudgifterne stiger .
I denne forbindelse skal jeg ogs erindre om , at sammenlignet med andre markafgrder er sektoren for hrd hvede det omrde , der modtager den hjeste sttte over budgettet .
Jeg m her give hr. minister van Aartsen ret , nr han har gjort opmrksom p , hvilke finansielle konsekvenser det ville f , hvis man her ville opfylde alle nsker .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 2 , 7 og 10 om forhjelse af det maksimale garantiareal specielt for unge landbrugere er Kommissionen ganske vist enig i Landbrugsudvalgets forslag , men dette nske er allerede imdekommet ved at omstille ordningen fra individuelle prmierettigheder til maksimale garantiarealer .
Indfrelse af en srlig ordning for unge landbrugere ville ikke kun komplicere administrationen af ordningen yderligere , det er ogs i strid med princippet om , at de maksimale garantiarealer generelt str til disposition for alle producenter .
<P>
De ndringsforslag , hvorefter der gradvis skal indfres en forpligtelse til at anvende certificeret sdekorn , svarer indholdsmssigt absolut til Kommissionens opfattelse .
Ganske vist anser Kommissionen dette for et forvaltningssprgsml , der skal reguleres inden for rammerne af dens kompetence .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme ind p den mundtlige foresprgsel om jordudtagningssatsen for 1998-hsten .
Hvad angr dette sprgsml , s er jeg helt klar over , at landbrugerne inden udsningen , det vil sige inden efterret , nsker klarhed over , hvor stor en del af deres arealer de skal udtage ved 1998-hsten .
Jeg indrmmer , at indevrende r har vret et udtalt gunstigt r for eksporterne , sledes at vi i slutningen af produktionsret har indfrt eksportafgifter for hvede og hvedeprodukter .
Interventionslagrene ligger formentlig kun p ca . 2 millioner tons i slutningen af produktionsret og bestr frst og fremmest af rug og byg .
Men det er ikke nogen grund til at trffe forhastede beslutninger , for der foreligger hverken et tilsagn eller en retlig forpligtelse til at stille forslag eller trffe beslutning inden den 30. juni 1997 .
Jeg minder dog om , at hvis der ikke foreligger noget kommissionsforslag eller der ikke trffes nogen rdsbeslutning om et sdant forslag , s ville standardsatsen p 17 , 5 % glde .
<P>
Naturligvis vil jeg derfor stille et forslag , men p to sprgsml m jeg desvrre for jeblikket blive Dem svar skyldig , nemlig dels p sprgsmlet om , hvilken sats vi konkret vil foresl , dels p sprgsmlet om tidspunktet .
Grunden er , at jeg gerne frst vil handle , nr jeg kender sagens fulde sammenhng .
S snart der er klarhed over sagen , vil jeg hurtigst muligt fremsende et forslag .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg vil gerne have et punkt prciseret .
Kommissren begik efter min mening en fejl , da han i forbindelse med forslagene om sukkerpriser sagde , at han ikke kunne acceptere ndringsforslag nr . 12-15 , fordi de indebrer en genindfrelse af national sttte .
Det er forkert , da der for Portugals vedkommende ikke er tale om genindfrelse , men om indfrelse slet og ret , da vi i Portugal frst nu er begyndt at producere sukker med henblik p opfyldelse af den tildelte produktionskvote .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , faststtelsen af landbrugspriserne her i r minder om en kinesisk ske , idet der i denne findes bde en lille og en stor pakke .
Den lille pakke er ganske lille , og str for en status quo , der er mere fuldstndig , end man nogensinde har set her i salen , i henseende til priserne og de hermed forbundne foranstaltninger .
Den er behandlet i hr .
Sturdys betnkning . Den store pakke er derimod centnertung , og den indebrer en nedskring af sttten til sdekorn og fr med 1 , 4 milliarder ECU for 1998 .
Den er behandlet i hr . Funks betnkning .
<P>
Jeg begynder med den lille pakke .
Hr . Sturdy har udfrt et godt stykke arbejde og realistisk og strengt givet afkald p enhver form for demagogi .
Jeg m sige , at vi socialdemokrater vil g videre , idet vi vil stemme nej til enhver form for udgifter , ogs dem , der er godkendt i Landbrugsudvalget .
De forskellige tilbagevrende problemer i landbrugssektorerne skal behandles i de drftede reformer , og ikke her i forbindelse med prisfaststtelsen .
Heri er vi enige med Dem , kommissr Fischler .
Den eneste undtagelse - med forlov - er vinen , idet det reformforslag , der ligger p bordet , og som De omtaler , i realiteten ikke er p bordet mere .
Fra 1994 har man koldt og roligt ladet dette ligge i skuffen , og Parlamentet kan ikke lukke jnene herfor .
Vi krver derfor afskaffelse uden forgelse af udgifterne af den pligtmssige destillation som et tegn , der angiver , at visse instrumenter er utilstrkkelige og ikke svarer til nutidens forhold , hvorfor de br afskaffes n gang for alle for at give plads til producenterne og markedet .
<P>
Og s gr jeg over til den store pakke .
Hr . Funk har ladet en lejlighed g fra sig ved fuldstndig og direkte at modstte sig enhver nedskring , der er foreslet af Kommissionen , med hensyn til fr og sdekorn og foregiver under anvendelse af regnskabsmssige kunstgreb ikke at se de virkelige problemer .
Forskuds- eller efterbetalingerne for olieholdige fr er et blndvrk , der varer en dags tid , men nr regnskabets time slr , kommer det igen , enten vi vil det eller ej .
At stte sin lid til den kroniske genersitet i Kommissionens bevillinger til landbrugsudgifter , som vi synes at skulle se ogs i 1997 , og som endelig vil gre det muligt at rette op p alting uden at sre nogen ogs i 1998 , synes mig en smule for letkbt , hr . Funk .
<P>
Er vi eller er vi ikke budgetmyndighed som parlament ?
Skal vi krve eller undlade at krve at have et ord at skulle have sagt , ogs vedrrende de obligatoriske udgifter ?
Dette er grunden til , at hr . Funk i en s stiv og konservativ betnkning har forpasset muligheden for at lade Europa-Parlamentet tale vedrrende objektive problemer , der findes i vort landbrugs budget .
Jeg er misundelig p rdsformanden , idet han allerede ved , hvorledes det vil g ved afstemningen p torsdag .
Jeg beklager kun at han , dersom han havde overvret forhandlingen , og ikke blot hrt ordfrernes mening , ville have forstet , at vi ikke alle deler ordfrernes opfattelse vedrrende disse mtlelige betnkninger , og srlig at vi ikke alle er enige i hr . Funks opfattelse .
<P>
Vor gruppe vil forsvare landbrugernes sag , men de forsvares ikke hensigtsmssigt ved , at man stikker hovedet i busken .
Vi ved , at uligevgten inden for den flles landbrugspolitik skaber alvorlige problemer , ogs af finansiel beskaffenhed .
Betnkningen om samhrigheden fortller os om indkomstfordelingsproblemerne i den flles landbrugspolitik .
I de overslag over overkompensationen , der blev forelagt af Kommissionen i gr , findes der endnu andre .
De krav , der stilles af den nye politik for udviklingen af landbruget , bestr fortsat , og vi kan ikke lngere sl os til tls med erklringer fra kommissren .
Og vi er ikke overbevist om rigtigheden af , at det alene er De Femten i ECOFIN-rdet , der skal trffe afgrelser for landbrugerne og deres fremtid .
Det tilkommer Parlamentet at give sit besyv med , og vi har som Den Socialdemokratiske Gruppe fremsat visse forslag , f.eks. ved at begynde med at stte sprgsmlstegn ved visse fordrejninger inden for kompensationsordningerne ved at nedstte kompensationen for frivillig jordudtagning , der i stadig videre omfang risikerer at undergrave hele ordningen med tvungen jordudtagning , og ved ikke lngere at udstte sprgsmlet om regulering af sttten og straks begynde med i hvert fald at nedstte denne kompensation , s den kommer til at svare til indkomsttilskuddene .
<P>
Jeg er ikke enig i nedskringen med 7 % af indkomsttilskuddene , ikke fordi der er tale om nedskringer , men fordi der er tale om generelle nedskringer , som flgelig kan bevirke strre uretfrdighed .
<P>
Ved vore ndringsforslag regner vi i Den Socialdemokratiske Gruppe med at spare ca .
500-600 millioner ECU p budgettet for 1998 . Det er ikke nok , men et frste tegn , et frste fremskridt i retning af ansvarlighed .
Vi fr se , om de vrige grupper vil flge os , og vi vil bestrbe os p at acceptere en rigoristisk holdning over for betnkningen af Sturdy og en mere liberal holdning over for betnkningen af Funk .
Det vil vre rigtigt at vre streng over for den lille pakke og sende den store pakke tilbage til afsenderen .
<P>
Hvad angr afsenderen har jeg ikke forstet - kommissr Fischler - hvorfor De har sagt til landbrugsministrene , at der ikke lngere var budgetmssige grunde til at nedstte tilskuddene til fr og sdekorn .
Det var efter min opfattelse ikke srlig klogt .
Vi har for os det forelbige udkast til budget for 1998 , der er vedtaget i Kommissionen .
Der er tale om en nedskring , men hvis jeg ikke tager fejl , er den der for at sikre ligevgt p budgettet for 1998 , og ogs efter at have hrt rdsformanden fler jeg anledning til at sige , at hvis denne manvre , kommissr Fischler , kun er et skuespil , m De vre s venlig at sige os det rent ud .
Hvis De derimod har lyst til virkelig kamp , skal De vide , at Den Socialdemokratiske Gruppe trods de bestende meningsforskelle er rede til at tage denne alvorligt op .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , til en start takker jeg hr . Sturdy for hans betnkning , der er karakteriseret ved sund fornuft og ansvarsflelse .
Jeg takker ligeledes hr . Baldarelli for den forstelse , han i sin betnkning udviser for Portugals srlige problem , som er ret s flsomt , hvilket han og Landbrugsudvalget har forstet .
Forhbentlig vil ogs Kommissionen og Rdet kunne indse det .
<P>
Til en start vil jeg fremstte et par uddybende kommentarer til hr .
Funks betnkning . Vi m anstndigvis medgive , at det er et flsomt emne , den behandler , og at Kommissionen har ret i , at godtgrelserne til kornsektoren er for store .
Ikke at indrmme dette er det samme som at hvde , at det er dag , nr det rent faktisk er nat !
Og frem for alt m det erkendes , at der ikke lngere er nogen grund til , at jordudtagningssatsen ikke skulle vre den samme som stttesatsen .
<P>
Der er imidlertid ogs andre vigtige faktorer at tage hensyn til .
For det frste kan en sdan midlertidig nedskring af sttten kun retfrdiggres , hvis der ikke er nogen som helst manvremargen i landbrugsbudgettet . Men det er ikke tilfldet .
Budgettendenserne peger ikke i denne retning .
Desuden har udgifterne til den flles landbrugspolitik siden 1992 systematisk ligget 5 % under retningslinjen , og disse penge gr tilbage til medlemsstaterne .
Jeg foretrkker imidlertid , at pengene - om end de er drligt fordelt - forbliver hos landbrugerne , frem for at de tilbagegives til medlemsstaterne til andre forml end de landbrugsmssige .
<P>
For det andet skal det understreges , at de europiske landbrugeres problemer ikke lses med midlertidige , lsrevne og spredte nedskringer i sttten til markafgrder .
Den flles landbrugspolitik er prget af en gennemgribende mangel p balance , og det er ndvendigt , at Kommissionen , Rdet og alle andre involverede ser dette problem i jnene .
Vi tager for givet , at GATT vil have en ensartet indvirkning p hele det europiske landbrug , hvilket langt fra er i overensstemmelse med realiteterne !
Der er ugunstigt stillede regioner , som vil komme i en endog meget vanskelig situation .
Derfor skal den kommende landbrugsreform forholde sig serist til sprgsmlet om ligelighed i fordelingen af indkomststtten .
Jeg er enig med kommissren .
Der skal udformes en sttteordning , som er afkoblet produktion , mngde og produktivitet .
Kun p denne mde kan vi imdeg de reelle problemer i det europiske landbrug , som langt fra er homogent , men tvrtimod udprget heterogent .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , hr. minister , hr. kommissr , Kommissionen har vedtaget landbrugsprispakken for hstret 1997 / 1998 uden , som vi allerede har bemrket , at yde strre fornyende bidrag til situationen i dag , og jeg vil i denne forbindelse give udtryk for min psknnelse af de bestrbelser , der er foretaget af ordfreren , hr . Sturdy , for at rokke ved denne ubevgelighed og fastholden af forstenede synspunkter .
Og de er stadig forstenede , srlig efter kommissrens bemrkninger , idet han som altid ikke har faret med lempe under beskringen af vore ndringsforslag .
<P>
P nr nogle f undtagelser indeholder forslagene p ny bestemmelser vedrrende priser og markedsordningen , der stemmer med den politik for stabilitet , der frtes dagen efter reformen af 1992 .
Som et delvist pskud for disse magre forslag anfres ogs den lbende revision af visse store fllesmarkedsordninger , som f.eks. ordningerne for tobak , olivenolie , kd og snart - hber vi - mlk .
Udover dette ubevgelige grundlag findes der mindre justeringer , som det er vrd at erindre .
For det frste er der beskringen af de mnedlige forhjelser af interventionsprisen for korn og ris og godtgrelsen af udgifterne til oplgning af sukker , som sker under hensyntagen til rentefaldet .
For det andet er der satsen for sttte til fremme af anvendelsen af hr , der skal faststtes til nul , fordi der findes fonde , der modtager strre belb end ndvendigt for de fremmende foranstaltninger , hvorfor den samlede sttte pr. hektar nedsttes med samme belb .
For det tredje er der nedsttelsen af hektarsttten for hamp , der sker med 7 , 5 % for at undg , at hamp bliver mere interessant end hr som flge af nedsttelsen af sttten til dette produkt .
<P>
De budgetmssige konsekvenser af alle disse forslag andrager efter Kommissionens overslag en besparelse p 82 millioner ECU for 1998 .
Det er yderligere vrd at huske p , at Kommissionen allerede har foreslet en nedsttelse af sttten til markafgrder , hvilket som nvnt af andre kolleger skal frigre et belb p 1 , 4 MECU .
Dette sker naturligvis for p ny at stte gang i oksekdet .
Konjunkturstigningen i kreditbehovet for regnskabsret 1997 andrager som opgjort i februar 41.050 millioner ECU , hvilket betyder en budgetoverskridelse p 245 millioner ECU og giver en margin p 755 millioner ECU i forhold til retningslinjen .
<P>
Der er - i budgettet - bebudet en meget betydelig nedgang i behovet for bevillinger inden for oksekds- og frekdssektoren , der i det vsentlige skyldes markedspriser , som er for hje i forhold til dem , der var forudset i budgettet .
Der sker ligeledes en betydelig nedsttelse i sektoren for mlk og mejeriprodukter , srlig p grund af den supplerende afgift , som dels skal opfres i afsnittet for perioden 1995 / 1996 og dels er anslet for perioden 1996 / 1997 .
<P>
En nedgang i behovet for bevillinger til markafgrder skyldes frst og fremmest de olieholdige fr .
Yderligere forudses en nedgang i behovet i andre sektorer , navnlig sektorerne for sukker , trfoder , gartneriprodukter , tobak , g og fjerkr foruden fdevaretilskuddet .
<P>
Som vi har bemrket under denne forhandling , har man lavet en form for sammenkogt ret af den traditionelle betnkning om landbrugsprispakkerne og yderligere to betnkninger , den ene afgivet af hr . Funk og den anden af hr .
Baldarelli , som i en vis forstand supplerer den , styrker den og gr den fremtidsrettet .
<P>
Hvad angr hr . Funks betnkning finder jeg at denne br stttes , navnlig p omrdet for stabilisering af oksekdssektoren , forslaget om ikke at udstte betalingerne for olieholdige fr , men fra den 16. oktober alene at betale den del af acontobelbene , som der ikke er dkningsmulighed for i budgettet for 1997 .
<P>
I hr . Baldarellis betnkning er der grund til at understrege forslaget om en forgelse af de nationale arealer til dyrkning af hrd hvede for at hjlpe de unge producenter og p ny bringe ligevgt i vurderinger , der i dag er overhalet af tiden .
<P>
Hvad angr arealerne sttter jeg en appel fra hr . Rosado Fernandez , som desvrre ikke er til stede i dag - han er i Portugal , hvor republikkens prsident har tildelt ham en resbevisning - men han har bedt mig overbringe flgende budskab :  Portugal har i dag et garanteret areal p 35.000 hektar , men der findes i virkeligheden 90.000 , og potentialet overstiger i historisk gennemsnit 100.000 hektar .
 Der opfordres kort sagt til at tage en smule hensyn til tallene , strrelsesforholdene og virkeligheden i samtlige de europiske landbrugeres interesse .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , eftersom jeg mener , at det er frste gang , at hr. minister Van Aartsen er til stede her i dette plenarmde i Strasbourg , skal der lyde et srlig velkomst til ham .
<P>
Hr. formand , prispakken , som vi drfter i aften , prges frst og fremmest af den stramme budgetpolitik , som i jeblikket fres i de forskellige medlemsstater .
Den Liberale Gruppe sttter med et meget stort flertal Kommissionens forslag om ikke at lade landbrugsbudgettet stige med mere end 0 , 45 % , og i forbindelse hermed sttter den ogs strstedelen af Kommissionens forslag p prisomrdet .

<P>



Vi vil understrege , at forhjelsen af landbrugsbudgettet trods alt er beskeden .

Den Europiske Unions samlede budget stiger jo med 3 % , og det skyldes frst og fremmest , at regionalfondenes budget stiger med 8 % , mens der netop her er tale om et gevaldigt underforbrug .



Jeg mener , at det vil vre meget vanskeligt at forklare .
<P>
Vi er imod Kommissionens forslag om at nedstte sttten til markafgrder .
Vi har en rkke argumenter til sttte herfor .
For det frste er Kommissionens forslag drligt underbygget .
Frst sagde man , at det skyldtes BSE-krisen .
Derefter kom det argument , for vrigt frst i denne uge i en grundig publikation fra Kommissionen , at det var , fordi der skulle vre betalt 6 mia. for meget .
Hvordan er det get til ?
Har Kommissionen analyseret , hvad effekten har vret af ndringen i det agromonetre system pr .
1. januar 1995 ?
Er det ikke sdan , at de lande , der har devalueret , fik betalt alt for meget , og er det ikke sdan , at vi i jeblikket stadig kompenserer disse lande , fordi de igen har strke valutaer ?
Det er alt sammen meget vanskeligt at forklare over for landene med strk valuta og bnderne dr .
Vi tror , at det isr er et sprgsml om trovrdighed .
Det blev i 1992 sagt nogenlunde sdan : Vi fastholder det i 6 r .
Vil Kommissionen nu ogs indfre denne indkomststtte for andre sektorer , s taber den trovrdighed , nr den sdan uden videre indfrer et drligt underbygget system . Vi deler for vrigt det synspunkt i Kommissionen , at hvis der et sted kommer en forhjelse , uanset hvilken sag det drejer sig om , skal den kompenseres et andet sted .
<P>
Til slut mener jeg , at det vil vre det bedste , at forskuddene til oliefr betales s hurtigt som muligt og at overfre dem for 1998 til 1999 , sdan som Kommissionen foreslr .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , hr .
Sturdys betnkning og hr . Funks betnkning har et flles trk , nemlig at de str over for de samme konomiske betingelser , hvilket p sin vis ogs glder for hr .
Balderellis betnkning . I denne forbindelse er det p sin plads at minde om , at i de seneste r har landbrugsudgifterne ligget under de grnser , der er fastsat i budgetretningslinjen .
<P>
Hvis man forsger at opn en konomisk margen til andre politiske forml , br man stte tingene i deres rette perspektiv .
Hvad angr hr . Funks betnkning , kompliceres situationen yderligere af , at der i forbindelse med problemet er tale om en meget prekr omstndighed , som har vret behandlet i et undersgelsesudvalg , i hvilken forbindelse der er fremsat henstillinger om finansieringen .
Jeg mener , hr . Funks betnkning har en lang historie , og jeg mener , at han lige fra begyndelsen har formet at anskue et yderst vanskeligt problem p en afbalanceret mde .
Derfor vil jeg give udtryk for min gruppes sttte til hr . Funks betnkning .
<P>
Hvad angr betnkningen om prispakken , m jeg sige , at sdan som den s ud i sin oprindelige form , da Kommissionen prsenterede den , havde min gruppe mange forbehold .
Jeg mener ikke , at resultatet er blevet vsentligt bedre efter debatten i udvalget .
<P>
Jeg hber , at det endelige resultat af afstemningerne vil f min gruppe til at mene , at nogle af aspekterne i prispakken er vsentligt forbedret , men p nuvrende tidspunkt er der store forbehold .
<P>
Til sidst vil jeg nske hr . Baldarelli til lykke med hans betnkning samt give udtryk for min gruppes uforbeholdne sttte .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. kommissr , jeg tror ikke , det er budgetproblemer , der bevger Dem .
Sdan var det for et halvt r siden .
Argumenterne har ndret sig .
Men selvom det var budgetproblemer , er der jo ogs andre muligheder for at foretage besparelser .
Jeg har allerede gjort opmrksom p i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , at en liner nedskring er meget lidt fantasifuld .
Den lsning er heller ikke kologisk .
Den er heller ikke social .
De nsker at udforme prmierne kologisk og socialt , sdan lyder hele tiden Deres udsagn i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Hvorfor begynder De s ikke p det i dette forslag , nr det nu drejer sig om nedskring og besparelse ?
De har jo alligevel i dag afslret en ganske srlig logik , nr De siger : Fordi vi har reduceret hr , er vi ogs ndt til at reducere hamp , ellers har den en fordel , og oliefr har en fordel , fordi vi reducerer ved korn .
Hvad der ligger bag , er jo , at De altid betragter prisnedsttelsen som den naturligt givne vej frem .
<P>
Hr . Funk , til Dem m jeg naturligvis sige , at vi som gruppe sttter Deres betnkning .
Men De gr det ikke just let for os .
Vi har jo forsgt at f denne sag til at falde ved at stille et ndringsforslag - det foreligger igen , og jeg er spndt p , hvordan Deres gruppe vurderer det og vil stemme - men med det forbehold , at vi nr frem til en reform af udligningsbetalingerne , som tager hensyn til social-kologiske kriterier , og som indeholder en degression , alts en faldende skala , og en kraftigere orientering i retning af kologiske dyrkningsmetoder .
Det har De altid blankt afvist i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Lignende ndringsforslag er kommet fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
De gr det svrt for os her .
De er jo som gruppe - ikke Dem personligt , De skal jo reprsentere det - lige s obsternasig som Kommissionen , der siger  nedskring  , og De siger  nej  !
Men herimellem m der jo findes muligheder , i det mindste for fremtiden .
<P>
Det samme glder for jordudtagningen .
Hr. kommissr , der er stillet et ndringsforslag - det kom De ikke ind p - nemlig om nste r at tillade , at de udtagne arealer , hvorp der er dyrket klver , ogs m udnyttes .
De ved , Europa-Parlamentet allerede vedtog dette forslag sidste r med flertal , hvilket jo ikke ndvendigvis frer til , at Kommissionen skal flge det , men det ville da glde mig meget , hvis De ville se nrmere p dette problem .
Jeg er ogs her igen spndt p , hvordan Deres gruppe vil stemme om vores nuvrende forslag .
Mske kunne vi jo gre vores afstemning i min gruppe betinget af det .
Hvis socialisterne stemmer anderledes , har De brug for os , for at vi fr flertal p dette punkt .
Det var mske en mulighed for at n frem til en udligning .
<P>
Men alt i alt str vi , hr. kommissr , efter min opfattelse p trskelen til reformen - det har De gjort os klart - og s burde udgangspunktet komme klart til udtryk .
<P>
Jeg mener , vi skal gre det klart , at vi nsker at orientere os vk fra verdensmarkedet hen imod det indre marked .
Vi skal gre det klart , at vi ikke giver udligningssttte til alle arealer .
Vi skal gre det klart , at vi ikke lngere nsker nogen eksportsubventionering , og vi skal gre det klart , at det , der var de flankerende foranstaltninger , gres til det centrale i udviklingen af landdistrikter , hvor vi naturligvis har brug for penge .
Det forstr jeg alt sammen , men der m naturligvis ikke ske en total tilsidesttelse af de andre omrder , kun for at vi kan finansiere det .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , hr . Kommissr , kre kolleger , jeg har en mrkelig fornemmelse af , at vi i denne debat er helt ude af trit .
De budgetmssige og konomiske overvejelser , de skaldt ndvendige forudstninger for , at frihandelen kan fungere , den skaldt uundgelige internationalisering lammer enhver overvejelse af en grundlggende definition af egentlige politiske retningslinjer .
<P>
Siden 1992 har vi talt om reform af den flles landbrugspolitik , indarbejdelse af kravene om beskyttelse af miljet , af politikken for udvikling af landdistrikter , af opretholdelsen af befolkningerne og beskftigelsen i landdistrikterne osv . Hvad tjener s alle disse smukke principerklringer til , hvis de ikke flges op af nogen form for konkret initiativ til at ndre den flles landbrugspolitiks mekanismer ?
Hr . Kommissr Fischler , De har over for os gentaget Deres engagement for en mere harmonisk flles landbrugspolitik , der kan blive en egentlig drivkraft bag udviklingen af landdistrikterne .
I virkeligheden giver De dog kun valget mellem en nedsttelse af priserne eller en jordudtagning som sikkerhed for den flles landbrugspolitiks fremtid .
Undskyld mig , men det forekommer mig , at De mangler lidt fantasi , nr De begrnser Dem til regnskabsmssige lsninger , mens landene i Central- og steuropa venter p hndgribelige tegn om den kommende flles landbrugspolitik , og mens de kommende forhandlinger i WTO nrmer sig med hastige skridt .
<P>
Der hviler et strre og strre pres p Unionen for at fremskynde liberaliseringen af landbrugsmarkederne .
For at tage hjde herfor m den flles landbrugspolitik baseres p nye grundlggende initiativer .
Prispakken forekommer acceptabel i forbindelse med den nuvrende budgetstramhed .
Vi br alle gre en flles indsats , og det er i denne nd , at min gruppe accepterer at sttte Kommissionens forslag .
Nr dette er sagt , er det uacceptabelt , at denne pakke ikke indeholder nogen form for politiske retningslinjer .
Den pberber sig at vre neutral , men dens regnskabsmssige neutralitet vidner om manglen p grundlggende politiske overvejelser .
Uden at bruge flere penge havde man kunnet bruge pengene bedre ved at omlgge fllesskabssttten til de politiske prioriteter , der s ofte nvnes .
<P>
Det er stadig denne bogholderind , der foranlediger Kommissionen til at finansiere foranstaltningerne vedrrende BSE p grundlag af producenter af visse markafgrder .
Det er ganske vist ndvendigt af afbalancere sttten mellem de forskellige produktionssektorer , og det er sandt , at kornsektoren lnge har indkasseret store overkompensationer fra EUGFL .
Men jeg m modstte mig de teknikker , der anvendes , for de blander sektorerne og risikerer at skabe en prcedens , der vil kunne anvendes efter nske i forbindelse med forskellige presserende budgetmssige situationer .
Kunne man ikke n frem til dette resultat gennem en bedre global ligevgt mellem de generelle konomier og navnlig gennem anvendelse af uudnyttede bevillinger ?
<P>
Med hensyn til jordudtagning er det endnu en gang denne regnskabsmssige vedholdenhed , der dominerer .
Min gruppe har altid vret imod dette system .
Hvert r beslutter man sledes generelt , hvor mange hektarer der skal forblive uproduktive .
Det er det , der chokerer mig .
Man rsonnerer nu kun ud fra en global regulering af markedet , idet det eneste ml er at nedstte produktionen .
Hvad med at producere bedre ?
Det er muligt at regulere produktionen ved at orientere den mod en produktion af hj kvalitet eller ved at sttte eksporten , for ikke kun at tnke i retning af kvalitet .
I vrigt er en egentlig braklgning ikke uproduktiv .
Braklgning fungerer som en kologisk genopbygning , mens jordudtagning blot er en fantasils forvaltning af produktionen .
Endelig forekommer det mig absurd at adskille prissprgsmlet fra sprgsmlet om jordudtagning .
Hvordan kan producenterne planlgge deres aktiviteter under disse forhold ?
<P>
Afslutningsvis m man , selv om vi kan tilslutte os strstedelen af Kommissionens forslag med hensyn til priser og andre foranstaltninger , beklage , at de ikke indgr i et frivilligt skridt hen imod en omlgning af sttten for at gennemfre mlstningerne for en varig flles landbrugspolitik , der er den eneste mde , hvorp man kan sikre de sm bedrifters overlevelse og rentabilitet og opretholde en social struktur i landdistrikter .
<P>
Hr. kommissr , hvis man ikke vil have en flles landbrugspolitik , der producerer , m man en dag ophre med at bruge indtgterne fra den .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil benytte lejligheden til frst at lyknske begge ordfrerne med de betnkninger , de har forelagt her i aften .
Jeg er ganske enig i alt det , hr . Funk sagde .
Han fremfrte sine argumenter meget klart og kortfattet , og jeg forstod dem alle .
<P>
Dette er et skaldt ' roll over ' -budget , der ikke indeholder mange ndringer .
Prispakken fr ringe eller ingen virkning for landmndene .
Ordfreren sagde , at det kommer til at koste 170 mio. ecu .
Efter at have lyttet til Kommissrens ord her i aften ville jeg gerne vide , hvor stor en del af deres rapporter , de rent faktisk ender med at f vedtaget , for det ser ud til , at han forkaster alle vore forslag .
Hvad er der tilbage ?
<P>
Vi kan snakke , s lnge vi vil her i Parlamentet , men nr alt kommer til alt , er det det , der sker ude p grdene , der tller .
Jeg kommer fra et omrde i Nordirland .
Det ved kommissren udmrket godt , for han er trt at af hre mig fortlle om det .
Hvis man er landmand der , isr med kvghold , eller hvis man dyrker korn , er der ikke meget hb for fremtiden .
<P>
P grund af BSE-krisen er kdpriserne lavere end nogensinde fr .
Det har ikke noget at gre med Europa .
Europa-Kommissionen har ydet stor bistand .
Men hvis man dyrker korn eller fremstiller oksekd , er der ikke nogen mulighed for at skabe et overskud eller bare for at overleve .
Det m vi tnke p .
Der er ikke meget hb om p nuvrende tidspunkt , at situationen bliver bedre .
Der er ikke meget hb for fremtiden for landmndene i det omrde .
Landmndene betaler en meget hj pris for BSE-krisen .
Det gr ondt , det skrer i hjertet og gr ogs ondt i tegnebogen- og det er jo der , det gr mest ondt .
<P>
Et andet forhold , der pvirker dem meget for jeblikket , er , at pundet er s strkt over for ecu ' en , over for prisen p det grnne pund .
Det er bestemt den britiske regerings ansvar .
Jeg hber , at mine kolleger p den anden side her i Parlamentet lgger pres p den nye landbrugsminister for at f sttte .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , vi har den fremragende betnkning af hr . Baldarelli om hrd hvede og den liges fremragende betnkning af hr .
Funk .
Vi er i det store hele enige med dem .
Men hr . Sturdy er et problem , for han er englnder , en sympatisk englnder , hvilket er en sjldenhed , en varm og menneskelig englnder .
Desvrre har hr . Sturdy de samme anti-landmandsholdninger som de angelsaksiske herremnd , ls blodsugere .
<P>
Teknisk set foreslr han naturligvis som altid den store masse , de seksten forordninger om vin , svin , hr osv . , idet det centrale punkt er en fastfrysning af priserne , en nedsttelse af sttten til de store afgrder , nemlig 7 % mindre til korn , 4 % til olieholdige fr , 26 % til jordudtagningssttten , alle forslag , der har til forml at lade kornavlerne betale prisen for de fejl , som de britiske industrifolk har lavet .
Hr . Sturdy har forsgt at udligne faldet i de mnedlige stigninger , men som det altid er tilfldet med denne form for elendighed og stramhed , har han fundet sin overmand , nemlig hr .
MacSharry , der har afvist det hele .
<P>
Bag denne noget tekniske elendighedsbestemmelse gemmer der sig i virkeligheden hovedsageligt politiske valg , og jeg vil endog sige filosofiske valg .
Frst underlgger man sig Maastricht-traktatens strenghed , rationeringen - loftet p 41 mia. ecu m ikke overskrides - og priserne . Men hr .
Cunha forklarede os allerede sidste r , at der findes budgetreserver p 5 % .
Dernst forbereder man udvidelsen af Europa mod st , mod Centraleuropa , hvorfor det er ndvendigt at spare .
Man ofrer landbrugsbudgettet , landbrugspolitikken til fordel for strukturfondene .
Med hensyn til regionalpolitikken nvnes den europiske konference om udvikling af landdistrikter i november .
<P>
Man forbereder ligeledes Delors-pakke III , eller Santer I , dvs. at man frem til den flerrige budgetplanlgning i 1999 hvert r nedskrer landbrugsbevillingerne .
Men denne prispakke forbereder isr package deal i r 2000 i de kommercielle forhandlinger med USA inden for rammerne af Genve-aftalen .
Langvarige medlemmer af Parlamentet vil huske , at hr . MacSharry i 1990-1991 forklarede os , at lagrene var for store , at de var for dyre , at kornavlerne profiterede , og at man derfor mtte omlgge den flles landbrugspolitik .
<P>
I dag forklarer man os , at lagrene vil blive store , at de vil vre dyre , at kornavlerne profiterer hele tiden , og hr . Sturdy mener , at man br reformere reformen .
Det er det samme som at sige , at alle de foranstaltninger , der blev truffet i 1990-1992 , har tjent til at forberede Blair House , og at alle de nuvrende foranstaltninger - herunder hr . Sturdy , om jeg s m sige - tjener til at forberede forhandlingerne i r 2000 , nr de seks rs fred er ovre .
Og man begynder med at give efter for USA , inden man overhovedet er blevet bedt om det .
<P>
Hr . Sturdy , som er intelligent og meget skarpsindig , forsger at skjule problemet .
Han siger :  Ja , men for landmndenes sikkerheds skyld er der behov for en flerrig planlgning over fem r  .
Hr . Sturdy har glemt , at allerede Josef forklarede Farao , at der optrder klimatiske variationer , og at en faststtelse af priserne for fem r dog er meget , meget mrkelig .
<P>
Hr . Sturdy , De ved , at jeg vldig godt kan lide Dem , men der er i virkeligheden stor forskel p vore filosofier .
Der er den angelsaksiske model med de resultater , vi kender : 160 000 stykker kvg slagtet .
Denne angelsaksiske model er den usynlige hnds taktik , men det er i virkeligheden kapitalismens synlige hnd .
Og s er der modellen med familiebrug , den afbalancerede bedrift , den menneskelige bedrift , der ikke er Adam Smiths .
Denne forskel er den samme , som adskilte Keynes fra Adam Smith og Cambridge fra Oxford .
Det er alle modstningerne , der skiller os , hr . Sturdy .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , jeg tilslutter mig helt og holdent de ord , som hr . Fantuzzi udtalt under denne forhandling , for efter min mening er de i trd med tankegangen i Den Socialistiske Gruppe .
<P>
For det andet vil jeg gerne ppege , at der er tale om en vis forvirring i debatten , navnlig i forbindelse med hr . Funks betnkning , for oprindeligt var forslagene om en nedskring i sttte for korn knyttet til behovet for konomiske midler til en lsning af kdproblemet - dette var den oprindelige grund til Kommissionens forslag .
Men p nuvrende tidspunkt lader det til , at kommissren fremlgger forslagene isoleret inden for rammerne af en eventuel reform af landbrugspolitikken .
For mig lyder det som om , at fordi der eksisterer en overkompensation i kornsektoren , skal sttten reduceres , og dette holdes helt adskilt fra kvgproblemet .
Hvis vi accepterer , at dette er ideen , er det efter min mening vigtigt at f gjort klart , om det drejer sig om en reform af landbrugspolitikken eller om BSE-sagen .
Jeg siger dette , fordi hvis kommissrens ideer p nuvrende tidspunkt ikke er knyttet til kdproblemet , tror jeg - i trd med hvad hr . Fantuzzi sagde - at vi skal vre meget mere realistiske .
Jeg mener ikke , det er muligt at tage fat p en reform af kompensationsssttten for korn ved at sige  der er kaffe til alle  , eftersom denne overkompensation , som De omtalte , ikke har fundet sted i samme omfang i alle Fllesskabets regioner .
Det er muligt , at nogle regioner har haft en overkompensation , men det er ikke den generelle situation i Den Europiske Union .
Derfor mener jeg , vi br begynde at indfre diskriminerende elementer .
<P>
De forslag , Den Socialistiske Gruppe er kommet med , gr i denne retning .
Vi tilslutter os ideen om , at det er ndvendigt at foretage visse korrektioner , men ikke i samme grad for alle , for det er netop denne ulempe , vi har lidt under , som flge af at Rdet i sin tid ikke accepterede hr . McSharrys indledende forslag .
Vi gr ind for en vis stringens , men helt klart ved at diskriminere visse holdninger , for at der virkelig skal vre fornuft i denne reform .
Men ogs for at man skal vurdere de sociale aspekter , sdan som hr . Graefe zu Baringdorf tidligere mindede om , samt for at man skal vurdere de kologiske aspekter .
Det ville efter min mening vre et godt udgangspunkt for at begynde at diskutere nogle ideer .
<P>
Kort og godt , tror jeg , som hr . Fantuzzi sagde , at vi skal bevge os fra taler og gode ord til visse konkrete kendsgerninger .
Vi accepterer Deres udfordring , hr. kommissr , men De skal i gang med arbejdet , sledes at vi i lbet af de kommende mneder har nogle kendsgerninger at g ud fra , s vi kan vide , i hvilken retning Deres ideer til reformen af den flles landbrugspolitik gr .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , jeg taler om de tre foreliggende betnkninger ud fra det synspunkt , budgetordfreren for 1998-budgettet anlgger . Frst nogle bemrkninger til Funkbetnkningen .
I betragtning af de store belb , der ikke kan udnyttes i 1997-budgettet fra landbrugssektoren , har Budgetudvalget i sin udtalelse til forslaget fra ordfreren , hr .
Funk , tilsluttet sig det , og hr . Funk har i meget hj grad overtaget forslaget i udtalelsen fra Budgetudvalget , men desvrre ikke de dele , der ogs vedrrer forordningsndringen .
<P>
Hvad angr hhv. udsttelsen af oliefrbetalingen til 1998 / 99 og udsttelsen i 1997 , har Kommissionen eksplicit erklret , at den i det mindste for jeblikket ikke er villig til det .
Jeg tror , vi er ndt til at forhandle videre herom inden for rammerne af ad-hoc-proceduren .
Jeg har nrmest sympati for Kommissionens forslag .
<P>
Hvad angr hr . Sturdys betnkning , s vil jeg i det mindste gerne lyknske hr .
Sturdy .
Han har egentlig valgt den rigtige vej , selvom hr . Martinez ikke ser sdan p det ; hans forslag er nemlig gte budgetneutralt .
<P>
Til Landbrugsudvalgets nuvrende beslutning skal bemrkes , at Budgetudvalget har afgivet sin udtalelse til kommissionsforslaget og netop ikke til det nuvrende betnkningsforslag fra Landbrugsudvalget , der indeholder en forhjelse p 170 millioner ecu .
Derfor ville det vre korrekt ud fra et procedureteknisk synspunkt , hvis den nuvrende betnkning af hr . Sturdy blev henvist til fornyet udvalgsbehandling , for at Budgetudvalget kunne afgive sin udtalelse p grundlag af den nye situation .
<P>
ndringsforslagene om at dkke denne stigning ved at foretage andre besparelser p landbrugsbudgettet , sdan som det foresls fra Landbrugsudvalgets side , er en kosmetisk lsning , for det er ikke gte budgetneutralt , og nr det kommer til stykket , er og bliver der tale om en forgelse .
Med hensyn til det , rdsformandskabet har sagt , s vil jeg i det mindste gerne citere to udtalelser .
Jeg hber , det vil lykkes Dem at gennemfre en fleksibel struktur i budgetudformningen i landbrugssektoren . Jeg nsker Dem held og lykke med foretagendet .
Men hvad De ogs sagde igen , gjorde egentlig , at jeg igen blev pessimistisk . De talte nemlig indirekte om horisontale nedskringer .
Det ville ganske vist vre effektivt og sikkert den nemmeste lsning , men det ville vre i strid med det , kollegerne har sagt , nemlig at man br se nrmere p posterne og skre ned de steder , hvor der allerede i revis har fundet en overkompensation sted .
<P>
Jeg tror imidlertid , at det kan og skal vi forhandle om i en lngere periode .
Den nemmeste lsning alt i alt , bde for os som Parlament og for Rdet , havde sikkert vret at godkende Kommissionens forslag .
Det havde vret den mest logiske lsning ud fra et budgetpolitisk synspunkt .
Hr. kommissr , heller ikke De skal have lov til at slippe godt fra det . Jeg vil ogs kritisere Dem .
Det er naturligvis lidt besynderligt , at vi to uger efter forslaget om det forelbige budgetforslag fr en mundtlig rettelse fra Deres tjenestegrene om , at de har regnet 329 millioner forkert .
Det vil sikkert ogs blive et tema i ad-hoc-proceduren .
Vi vil f det opklaret senest sidst p efterret , og det vil s vre op til os alle , at vi lgger os i selen for en budgetdisciplin , sdan som vi besluttede i punkt 9 og 10 i guidelines .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at denne forhandling viser , at Fllesskabets kompetence inden for landbrugssprgsml br styrkes , sdan som Kommissionens formand ogs har foreslet , s vi fr flles beslutningstagning .
<P>
Med hensyn til landbrugspriserne , str det klart , at den budgetdisciplin , der er plagt fllesskabsudgifterne , m overholdes .
Vi m imidlertid vre klar over , at den fastfrysning af landbrugspriserne p 1997-niveauet , som Kommissionen nsker , i virkeligheden bliver p 1992-niveauet , nr der ikke tages hensyn til den gennemsnitlige inflationsrate , og der heller ikke er planer om dkning af en del af indkomsten via godtgrelsesordninger .
P denne mde lider de markeder , som ikke er blevet revideret efter 1992 , strre indkomsttab end de markeder , som nede at blive revideret , som f.eks. korn .
<P>
Nu forholder det det sig mrkeligt nok sdan , at disse reviderede markeder tilfldigvis udelukkende vedrrer nordeuropiske produkter , som har godtgrelsesordninger .
Derfor m man sprge , om det mske er forkert at forsge at fastfryse priserne p basale middelhavsprodukter .
Et eksempel er ca . 15 frugter og grntsager , hvor markedet ganske vist blev revideret , men hvor der ikke blev indfrt godtgrelsesordninger .
Det vil vre rimeligt , at vi for disse produkters vedkommende foreslr en lille forhjelse af institutionspriserne for 1998 , som er lavere eller mske svarende til den forventede gennemsnitlige EU-inflation , for det er heller ikke tilfldigt , at det sydeuropiske landbrug fler sig mere og mere forfulgt .
<P>
Til sidst vil jeg gerne tilfje , at der er behov for en srlig politik , der kan tjene Unionens interesser for de produkters vedkommende , som er i stort underskud , nr der skal vedtages institutionspriser og ledsageforanstaltninger .
For eksempel er det forsteligt , at priserne fastfryses for overskudsprodukter , men det er ikke forsteligt , nr det er et produkt , der er i underskud , og Unionen dkker over 50 % af sit behov ved import .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , hr. kommissr , lyknskninger til betnkningens ordfrer .
Da Kommissionens prispakke gennemfrtes , nedsattes hektar- og braklgningssttten til korn og oliefr .
Virkningerne af disse nedskringer er relativt strre for rentabiliteten af landbrugsproduktionen isr i EU ' s fjerntliggende omrder end i de bedste produktionsomrder .
Jeg kan derfor ikke acceptere disse nedskringer .
En nedsttelse af braklgningssttten med en tredjedel vil vre i strid med mlstningerne om at nedbringe kornsektorens overskudslagre .
Overproduktionen af korn er iflge markedsprognoserne ved at blive et stigende problem .
Nedskringen i braklgningskompensationerne er en ringe gennemtnkt foranstaltning med en sdan situation p kornmarkedet .
Reformen af den flles landbrugspolitik gennemfrtes , og producenterne i de bedste produktionsomrder nd relativt mest fordel af den .
Nr Kommissionen foreslr nedskringer i sttteordninger for at gennemfre besparelser , br nedskringerne fordeles sledes , at der tages hensyn til nedskringernes relative indvirkning p produktionens rentabilitet .
<P>
I EU forsger hvert enkelt land selv at producere flest mulige levnedsmidler .
Forbrugerne vrdstter levnedsmidler , der produceret tt p dem selv , eftersom alt for lange transportafstande forringer levnedsmidlernes kvalitet .
I USA ' s industrialiserede landbrugsproduktion , hvor specialiseringen er gennemfrt til det yderste , er man ndt til at fragte levnedsmidler over flere tusind kilometer , inden de nr frem til forbrugeren .
Jeg advarer mod denne tendens , isr under de kommende forhandlinger om frihandelsaftaler .
Frihandel er ikke ndvendigvis srlig velegnet for os , da de forbundne risici ofte er strre end fordelene .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , det m siges helt klart , at EuropaKommissionen med sine forslag til priser for 1997-1998 ikke blot fastfryser priserne og sttten , den forbereder nye tilpasninger af den flles landbrugspolitik med henblik p de kommende forhandlinger i WTO og p udvidelsen af Den Europiske Union mod st .
<P>
Udligningen af fllesskabspriserne med verdenspriserne sigter p at tilpasse den flles landbrugspolitik til den amerikanske model med en deraf flgende indtgtstilbagegang , en hurtigere koncentrering af bedrifterne og indfrelse af overintensive produktionsmetoder .
Denne prispolitik supplerer underskrivelsen af aftaler med tredjelande , der delgger fllesskabsprferencen .
<P>
Landbruget spiller rollen som valuta i forbindelserne med tredjelande svel som p hjemmemarkedet , men princippet om fri konkurrence prioriteres .
Producenterne udsttes for konkurrence udelukkende til fordel for omfattende distribution og den internationale handel .
Dette er for nuvrende tilfldet inden for sektoren for frugt og grnsager .
<P>
Bortset fra hrvrk og vold mod personer , som jeg kraftigt fordmmer , er producenternes demonstrationer et alarmsignal om forringelsen af deres situation .
De andre sektorer som f.eks. mlk og oksekd gr ikke ram forbi .
<P>
Det er ikke nok , som Udvalget om Landbrug foreslr , selv om det er rigtigt , at modstte sig nedsttelsen af prisstigningerne for korn .
Det haster med at indlede en reform og en forbedring af den flles landbrugspolitik .
Regeringsskiftet i Frankrig kan bidrage hertil inden for rammerne af den nyorientering af opbygningen af Europa , som foresls i socialistpartiets og kommunistpartiets flles erklring .
Denne reform af den flles landbrugspolitik br tage ved lre af kogalskabskrisen , der afslrede en politik , som er skadelig for producenternes og forbrugernes interesser .
<P>
Det er takket vre producenternes , forbrugernes og lnmodtagernes flles aktion , at vi har til hensigt at tage over fra den franske regering , og det er i fllesskabsinstanserne , at vi kan gennemfre nye retningslinjer , der opfylder befolkningens fdevarebehov og producenternes behov .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , landmndene har brug for stabile og forudsigelige rammer , hvis vi vil standse nedlggelsen af arbejdspladser inden for landbrugssektoren , der siden 1996 har mistet yderligere 230 000 lnmodtagere .
<P>
Vores gruppe beklager sledes , at der stadig ikke foreligger noget forslag fra Kommissionen vedrrende jordudtagningssatsen for det kommende produktionsr , selv om vore landmnd skal forberede sningen .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at man sidste r for frste gang i Fllesskabets historie mtte indfre en eksportafgift .
I r har Kommissionen siden 14. maj set sig ndsaget til at genindfre denne afgift for at sikre den interne forsyning i Unionens medlemsstater .
Det er derfor absolut ndvendigt ikke at overskride den nuvrende sats for obligatorisk jordudtagning p 5 % og at fjerne den ekstraordinre jordudtagning som flge af eventuelle overskridelser .
<P>
Med hensyn til landbrugsbudgettet ved vi , at EUGFL-Garantisektionens budget ikke vil stige med mere end 0 , 5 % .
I forhold til retningslinjen i Edinburgh-kompromiset er det en samlet nedgang i landbrugsbudgettet for de kommende r p omkring 2 , 4 mia. ecu .
Den egentlige rsag er indfrelsen af den flles mnt og den deraf flgende overholdelse af konvergenskriterierne i Maastricht-traktaten .
Det ved vi alle her , men landmndene ved det ikke .
Det er mske ingen skade til , at nogle stemmer her siger det tydeligt .
<P>
Med hensyn til hrd hvede vil jeg gerne henlede mine kollegers opmrksomhed p ndringsforslag nr . 5 , som vi har fremsat og vedtaget i udvalget , for at arealerne med hrd hvede fremover faststtes p tvrregionalt plan .
Det er absolut ndvendigt af blde noget op p forvaltningen af en produktion , der er ndvendig for forsyningen af en specifik agrolevnedsmiddelindustri .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege det vsentlige i den forpligtelse til at anvende attesteret ssd i produktionen af hrd hvede , som udvalget har vedtaget .
Dette punkt er srlig vigtigt for sektoren for ssd , og det vil jeg gerne understrege .
Vi har foreslet en ndring , som ogs blev vedtaget i udvalget , og som indfrer strre fleksibilitet for landmndene .
Jeg hber , at Rdet ligeledes vil vedtage vort forslag p dette punkt .
<SPEAKER ID=297 NAME="Iversen">
Hr. formand , EU ' s landbrugspolitik har p mange mder overlevet sig selv .
Vi har i dag en landbrugssektor , der anvender uanede mngder af giftstoffer for at opn s stort et udbytte som muligt .
Resultatet er desvrre store miljproblemer og fdevarer , som forbrugerne i stigende grad kritiserer .
<P>
Vi str nu over for en udvidelse af EU med de st- og centraleuropiske lande , der ogs har en stor landbrugssektor .
Vi er af mange grunde - ikke mindst konomiske - ndt til at indse , at en reform af prisforslagene skal komme inden disse landes medlemskab .
Derudover er der kravene fra Verdenshandelsorganisationen , der gr , at vi er ndt til at nrme os verdensmarkedspriserne .
Vi skal derfor se dette forslag fra Kommissionen som en udfordring , der har bde konomiske og miljmssige fordele .
P samme mde er det en fordel , at mange medlemslande nsker en streng budgetdisciplin fremover .
Jeg mener , at der i det fremlagte forslag fra Kommissionen gives udtryk for en realistisk holdning til problemerne omkring verdensmarkedspriserne .
Det ville nu vre rart , om vi kunne komme helt vk fra produktioner , der ikke hrer hjemme i EU .
Et eksempel er tobaksproduktionen .
Jeg sttter Miljudvalgets forslag om en nedsttelse af prmierne p det omrde med 10 % , ellers fr vi ingen sammenhng mellem landbrug , sundhed og milj .
<P>
I fremtiden skal vi forhbentlig ikke bruge tid og penge p prisforslag i EU .
I stedet skal vi give sttten et socialt sigte ved at give penge til landskabspleje og miljvenlig produktion .
Det kologiske landbrug trnger ogs til hjlp .
Vi skal i det hele taget sikre et bredygtigt landbrug med kvalitetsvarer i EU .
Kun derved er jeg sikker p , at vi igen kan vinde forbrugernes tillid til den flles landbrugspolitik , og det er ndvendigt , hvis den overhovedet skal overleve .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , jeg skal straks sige , at jeg er enig i de konklusioner , Landbrugsudvalget er net til , og at jeg flgelig er indstillet p her i salen at sttte den form for lsninger , som vi har vedtaget i dette udvalg .
Nr dette er sagt vil jeg straks tilfje - og jeg henvender mig her srlig til parlamentsmedlemmerne , men tillige til Rdet og Kommissionen - at vi efter min mening vil beg en fejl , dersom vi efter afslutningen af forhandlingen her i aften og ved afstemningen i morgen eller i overmorgen lader den drftelse falde , som er indledt her i aften , og som efter min mening er af stor betydning .
Jeg hentyder til de eksisterende vanskeligheder i dialogen mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet og til min ven og kollega hr . Fantuzzis indlg , der synes at skulle give anledning til strid i selve Parlamentet mellem de reformvenlige og de konservative i landbrugssprgsmlet .
<P>
Efter min mening har vi beget en fejl ved at tillgge  prispakken  en betydning og en rolle , den ikke burde have . Jeg er enig med hr .
Mulder , nr han fra dette synspunkt bygger p en vis , ja endda betydelig realitetssans . Jeg var ikke enig med hr .
Sturdy , nr han sgte at foretage en vis omfordeling mellem sektorerne gennem  prispakken  , og jeg er nu ikke enig med hr . Fantuzzi , som vel gr ud fra en analytisk korrekt forudstning , men senere nr til en fejlagtig konklusion , idet han hvder , at vi netop under forhandlingen her i dag kan give svar p problemer , der rettelig henhrer under den almindelige landbrugsordning , og som givet findes , og som vi skal forsge at besvare .
<P>
Jeg ved ikke , om Kommissionen i dag har forestillinger om en almindelig landbrugsreform , men jeg er overbevist om , at den faktisk gennem den flles ordning for landbrugsvarer , prispakken osv. fremmer en plan , over for hvilken vi her i Europa-Parlamentet br faststte en strategi , som imidlertid endnu ikke er blevet klart udformet .
Jeg hber , at den lre , vi nu p sin vis er ved at f under denne forhandling , vil gre det muligt for os at finde den rette vej som parlament i forhold til Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , set fra landbrugernes side er landbrugspriserne centrale for dette erhvervs levedygtighed .
Landbrug drejer sig om at producere mad , men ogs om at forvalte miljet , som landmndene er de frste , der skal tage vare om .
Til forskel fra andre fag er landmndene ikke sikret en indkomst , og erhvervet har vret redet som en mare p grund af svingninger i bde pris og produktionsomkostninger .
<P>
Det er rigtigt , at den flles landbrugspolitik og ledsageforanstaltningerne har vret et stort bidrag til at sikre markedsstabilitet og styre produktionen i retning af markedets behov , men de direkte betalinger har vret til utrolig stor nytte , fordi de har sikret mange landmnds overlevelse , isr dem med sm og mellemstore landbrug .
En revision af landbrugspriserne og den flles landbrugspolitik skal derfor ikke alene tage hensyn til landbrugets konomiske levedygtighed som madvareproducent , men ogs den miljmssige og sociale betydning af at bevare s mange landbofamilier som muligt .
<P>
Hr . Sturdy belyser med rette i sin betnkning behovet for budgettilbagholdenhed , isr i forbindelse med MU ' en .
Landbrugsbudgettet udgr en stor del af det overordnede EU-budget , men det er forkert at foresl , at stramningerne skal vre baseret p , hvad der er tilbage efter stigningen p 8 % til strukturfondene i stedet for at se p , hvad det reelt er , europisk landbrug har brug for .
<P>
Det br ogs bemrkes , at ' roll over ' i landbrugspriserne rent faktisk betyder en nedgang i landbrugspriserne , nr der tages hensyn til inflationen , for ikke at nvne problemerne med revalueringen af de forskellige valutaer .
Garantifonde er et afgrende element i det overordnede landbrugsbudget , og forslaget om en 0 , 5 % -forgelse lgger stort pres p en sektor , der allerede lider under flgerne af BSE-krisen .
Europisk landbrug str over for mange udfordringer i forbindelse med reformen af den flles landbrugspolitik og forhandlingerne om international handel .
Hvis industrien skal ekspandere , kan det kun ske , hvis den er konkurrencedygtig p verdensmarkedet .
<P>
Der skal trffes nogle alvorlige beslutninger om landbrugets strukturer i fremtiden .
Enten skal vi lade markedets pres skubbe os i retning af grde som i New Zealand med katastrofale flger for den menneskelige side af landbruget , eller ogs skal vi lgge os fast p en politik , der gr ud p at opbygge og udvikle Europas traditionelle landbofamilie .
Jeg forstr ordfrerens holdning til sttte til landbrugspriser , isr her hvor vi skal til at forhandle om en ny WTO-aftale , den flles landbrugspolitik og udvidelsen mod st .
Jeg gentager , at den eneste vej frem for europisk landbrug og for irsk landbrug , som jeg sammen med andre kolleger reprsenterer i en bredere sammenhng , er get effektivitet og bedre konkurrenceevne , s vi kan f en strre andel af verdensmarkedet .
I planlgningen for fremtiden m vi sikre os , at mlene ns inden for en traditionel landbofamilies konomiske rammer .
<SPEAKER ID=300 NAME="Kofoed">
Hr. formand , frst siger jeg til lykke til ordfrerne for disse betnkninger .
Jeg synes , de har taget situationens alvor med ind i billedet og erkendt , at landbrugsreformen skal g videre .
Jeg synes ogs , at Kommissionens forslag med hensyn til prisstabilitet er korrekt .
Men jeg har et par indvendinger imod Kommissionens argumentation for at reducere hektarsttten til kornafgrderne .
Jeg kan ikke acceptere den argumentation , at man har haft overkompensation p dette omrde .
Jeg kan blot henvise til , hvad hr . Funk sagde om tallene fra en del af Tyskland , som formentlig glder for alle lande med en strk valuta .
Der har man i hvert fald ikke kunnet konstatere en overkompensation p kornmarkedet .
Det er s den ene ting .
<P>
Det andet sprgsml er , om det er politisk rigtigt at bruge hektarnedsttelsen p korn ogs i fremtiden .
Hvis vi skal vre med til at dkke ogs et behov for korn p verdensmarkedet , s kan det ikke hjlpe , at man trkker sikkerhedsnettet ud under kornavlen , sledes at det ikke bliver rentabelt at dyrke korn .
S jeg mener , at Kommissionen p det punkt ikke har ramt rigtigt .
<P>
Men ellers vil jeg synes , at Kommissionens politik er korrekt , fordi man forlader prissttten og gr over til hektarsttten .
Hvis vi skal se en fremtidig landbrugspolitik , s bliver man ndt til helt at afskaffe prissttten og g over udelukkende til hektarsttten .
Det er fremtidens landbrug i Europa .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , en strm af ord , men komplet blottet for mening , kunne man sige om det emne , der drftes .
Forslag fra Rdet og Kommissionen , langvarige taler fra formandskabet og den ansvarlige kommissr , tre betnkninger og en mundtlig foresprgsel .
Jeg vil fortolke disse , ikke bogstaveligt og sprogligt , men meningen med dem .
Alle bekrfter de , p hver deres mde , at vi str over for en allestedsnrvrende landbrugsfjendtlig , samfundsfjendtlig , ukonomisk , umenneskelig landbrugspolitik i Fllesskabet .
Det bekrfter fastfrysningen og snkningen af priserne , fastfrysningen og nedskringen af tilskuddene og af andre beskyttelsesforanstaltninger , fastfrysningen af produktionsmngderne , ogs i de tilflde , hvor produkterne er i underskud , og uden hensyn til inflationsstigningen , ligesom produktionsomkostningerne vokser uhmmet mned efter mned , r efter r .
Sprgsmlet er derfor : hvordan skal Fllesskabets landbrugsbefolkning overleve , isr i de sydlige lande ?
Det er der ingen , der interesserer sig for .
Den skal bare underkaste sig budgettets og den monetre disciplins Buddha .
Budgettet er tilsyneladende til , for at landmndene skal tjene det og ofre sig med smerte , og ikke for at give dem et menneskeligt liv .
<P>
Sagen er , at der skal ndres radikalt p hele situationen .
Og hvis De ikke gr det , vil landmndene gre det selv sammen med samfundets arbejderklasser , sdan som De ogs allerede ser tegn p .
Lad det ikke komme s vidt .
De m i tide - hvis det er det , De nsker - p den ene eller den anden mde ndre Deres umenneskelige politik .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , iflge udkastet til budget for 1998 m landbrugsudgifterne kun stige med 0 , 5 % .
Ogs de ekstra 1 , 3 mia. ecu til BSE-krisen skal finansieres inden for denne snvre ramme .
Men er det rimeligt ?
Regningen for MU-kriterierne og BSE-krisen bliver derved sendt til landbruget .
<P>
Det omstridte forslag til nedsttelse af indkomsttilskuddene til korn kan jeg vanskeligt acceptere .
Det er ikke fair at nedstte kornsttten udifferentieret , fordi der i nogle medlemsstater er tale om overkompensation .
Vi m ikke glemme , at dette i hovedsagen skyldes en devaluering af de pgldende nationale valutaer .
I lande med en hrd valuta er der endda tale om en svag underkompensation .
Jeg er enig med ordfreren , hr . Funk , i , at der som alternativ til en nedsttelse af indkomststtten skal ske en lettelse af budgettet for 1998 ved , at underforbruget i 1997 bruges til betaling for oliefr .
Hvis ogs det giver for lidt , m man fravige den maksimale stigning p 0 , 5 % .
Jeg erindrer om de tilsagn , der blev givet under reformerne i 1992 , og peger p , at landbrugsdirektivet tillader en ekstra stigning p 2 mia. ecu .
<P>
Hvad Sturdy-betnkningen angr , kan jeg tilslutte mig den almindelige fastfrysning af landbrugspriserne .
Under hensyn til inflationen betyder det ganske vist en reel nedsttelse , men markedspriserne og dermed landmndenes indkomster er mere afhngige af den europiske markedspolitik end af interventionsprisernes hjde .
De ndringsforslag , der ophver godtgrelserne til korn og sukker , sttter jeg .
De nuvrende godtgrelser slr knap nok til til at dkke omkostningerne til oplagring og rente .
<P>
Til slut , hr. formand , via tilbageholdelsen af sttten til spindhr er der efterhnden opbygget en anselig kapital til afstningsfremme for dette produkt .
Men det m ikke fre til nedsttelse af pr-aktiviteterne .
Jeg vil gerne hre fra kommissren , om han vil bruge de mange millioner i kassen til afstningsfremme .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand , kre kolleger , det skal ogs siges en gang i denne diskussion med al tydelighed : De hidtidige og de tidligere diskussionsindlg fra dele af Det Europiske Folkepartis Gruppe i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er dokumenter , der fortier og dermed i grunden ogs fordrejer kendsgerningerne .
For det er ikke Kommissionen , der har sljfet massive milliardbesparelser i begyndelsen af disse drftelser , det var derimod de europiske finansministre og Rdet , der med hvilke som helst argumenter her nskede at stte de mindre og mellemstore landbrugere p afmagring .
Det er en kendsgerning , man ogs m anerkende .
Og , hr . Funk , det er ogs Deres egen finansminister , der sttter denne politik .
Man burde derfor ogs have mod og mandshjerte til at skrive et brev til denne finansminister , ogs selvom han tilhrer ens eget parti , og sige , at det i grunden er en uanstndig politik , der her fres p nakken af de sm landbrugere .
Det skal ndres .
<P>
I stedet har De i Landbrugsudvalget oven i kbet nedstemt forslaget om at nvne denne omstndighed , og jeg mener , det viser , at der her reprsenteres en politik , som absolut accepteres i Tyskland og mske ogs i nogle andre stater , men som i grunden er drlig og ueuropisk .
Den ene gang efter den anden gr De Kommissionen til den store syndebuk og forsger at skjule det nationale ansvar bag denne Kommission , bag denne universale syndebuk .
<P>
Jeg mener , at baggrunden for hele denne adfrd ogs ligger i , at dele af PPE , jeg siger vel at mrke , dele af PPE , i grunden afviser en grundlggende , fornuftig reform af landbrugspolitikken , der ikke blot burde have vret gennemfrt for lnge siden , men ogs kommer planmssigt , og med denne betonholdning ogs nsker at fremkalde det indtryk derhjemme bag en stor lobby - og De frer jo hermed ogs indenrigspolitik - at alt bliver , som det har vret hidtil .
Denne politik er i grunden en politik mod de sm og mellemstore landbrugere , og den stttes ikke af socialdemokrater .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer">
Hr. formand , hr. rdsformand , mine damer og herrer , det drejer sig i dag ikke om dokumenter , det drejer sig heller ikke om diskussioner om den fremtidige udformning ind i nste rtusind , men derimod om de absolut vigtige emner landbrugspriser og udligningsregler , der ganske vist ikke lngere er s omstridte som i tidligere r .
Men det tredje emne  Ordning for hrd hvede  er som sttteordning et vigtigt emne for landbrugere i visse regioner .
Jeg mener , et vigtigt emne , der ogs fortjener en tidssvarende behandling .
<P>
Mange tak til ordfrerne .
Der er da nu sat lidt kulr p debatten .
Jeg kan i dag her kun tale om ordningen for hrd hvede , og her indeholder det nye forslag en forenkling i omstillingen fra individuelle prmierettigheder til maksimale garantiarealer pr. medlemsstat .
Ogs denne ndring hilses velkommen .
<P>
I Landbrugsudvalget var der i hj grad tilslutning hertil , ogs til de srlige forslag fra ordfreren , hr . Baldarelli .
Han har gjort sig megen umage .
Reserven p 5 % til unge landbrugere og de heraf flgende forhjelser bakkes op .
Ganske vist ser vi ogs , at af hensyn til skaldte ikke-traditionelle dyrkningsomrder har nogle lande legitime krav - jeg nvner her strig og Tyskland .
<P>
Dyrkning af hrd hvede i Tyskland har jo ogs en lang tradition .
Fr den hidtidige prmieordning dyrkede man her et areal p 25.000 ha til at dkke behovet , og det ville ogs vre ndvendigt fremover .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , denne forhandling om landbrugspriserne overskygges strkt af de finansielle efterveer af BSE & # x02BC ; en , hvor overvltningen af elendigheden fra den ene sektor til den anden kun er en del af pinen .
Efter min opfattelse forestr der en ny finansiel kollaps , nemlig forrsaget af svinepesten , en sygdom , der blusser op snart det ene sted , snart det andet , i jeblikket i mit eget land , og hvortil omkostningerne i mellemtiden er lbet op i 150 mio. ecu bare i Nederlandene .
<P>
Det er s galt , s det ikke kan udtrykkes i ord , men jeg vil indtrngende appellere til formandsskabet og hr. kommissr Fischler om at sge en ny bekmpelsesmde , hvor vaccination , forelbig kombineret med prventiv nedslagtning , bliver afprvet .
<P>
Min bedmmelse er , at Rdet og Kommissionen , med eller uden tilslutning fra Den Stende Veterinrkomit , hurtigt m fremlgge en masterplan til forebyggelse af yderligere lidelser for dyrene , skade for handelen og voksende euroskepsis .
<P>
Jeg anerkender bestemt mine kolleger d ' herrer Funk og Sturdy , men jeg ville ikke undlade at nvne dette problem her i aften .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , hr . Salvador Jov Prez har tidligere i debatten redegjort for vores gruppes holdning til Funk- og Baldarelli- betnkningerne .
Med hensyn til beslutningerne om Kommissionens forslag om faststtelse af priser for landbrugsprodukter for produktionsret 1997-1998 er de fortsat ubegribelige for de fleste landbrugere , navnlig i de mest ugunstigt stillede regioner .
Nogle af de foreslede nedskringer er i modstrid med principperne for landbrugsreformen af 1992 , men derudover vil de for 80 % af landbrugerne , sledes for landmndene i Portugal , - der som bekendt er det eneste af de fire samhrighedslande , der lider nettotab p landbrugsomrdet - yderligere forringe deres i forvejen meget sm indkomster .
<P>
P nogle omrder ndrer Sturdy-betnkningen intet .
P andre omrder foreslr den , at priserne opretholdes p det foregende rs niveau , en metode , som i vrigt allerede er blevet anvendt for indevrende hstr .
Alt i alt hindrer de foreslede ndringer ikke , at resultatet bliver en reel indkomstforringelse , som rammer alle , store og sm , rige og fattige , men som klart nok kun for de fattige udgr en trussel mod deres eksistens .
<P>
Vores sttte til Parlamentets ndringsforslag , som sger det mindste onde , er ikke p nogen mde ensbetydende med , at vi sttter det samlede perspektiv i Kommissionens prispolitik , der viderefrer en landbrugspolitik , som ikke tager hensyn til forskelle og sregenheder , hverken til de ugunstigt stillede regioner , bedrifternes strrelse eller de sm indkomster .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , dagens forhandling giver os lejlighed til at drfte landbrugspriserne for 97 / 98 , men ogs til at komme ind p strrelsen og fordelingen af bevillingerne til landbrugsudgifter .
Emnerne for denne flles forhandling rkker langt ud over landbrugsprispakken for 97 / 98 , bestemmelserne om braklgning og sttteordningen for visse markafgrder .
<P>
Unionens nye prioriteter , de stramme konomiske programmer , den planlagte , men ikke fastlagte udvidelse og de endnu ikke prciserede omkostninger er problemets reelle kerne .
Dette betyder ganske vist ikke , at prispakken ikke skaber problemer .
Hvis jeg skulle stte en betegnelse p Kommissionens forslag , ville jeg sige , at det er af ren administrativ karakter , der er ingen fremtid i det , men det skaber usikkerhed hos producenterne , der spises af med rammer bestende af en rlig planlgning med alt for snvre tidshorisonter , hvor de s kan afvente nye bestemmelser .
<P>
Besparelsen p 1 , 4 mia ecu af sttten til markafgrder med en liner fordeling af sttten til alle producenterne rammer hovedsagelig de sm landmnd .
Men det er den lsning , Kommissionen plejer at vlge for at lse sine problemer .
Jeg personligt er modstander af Kommissionens forslag om rundhndede bevillinger til stabiliseringen af oksekdssektoren .
Hvis vi skal vre oprigtige - og det glder mig , at rdsformanden er til stede her i dag - vil vi , som hr . Fantuzzi s smukt sagde det , sttte Deres bestrbelser , ogs hvad angr budgetdisciplin og besparelser , hvis De nsker det .
Men hvis vi skal sttte denne politik , m den fremherskende tankegang i Kommissionen ikke dreje sig om gode og drlige produkter , hvor alle de drlige produkter som regel er de sydeuropiske .
Vi kan ikke p den ene side have en gavmild sttte og prmie til korn , mens bevillingerne skres ned , og besparelserne vedrrer de sydeuropiske produkter .
Det er en politik , som ikke vil kunne stttes af alle .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , i forbindelse med den rlige forhandling om landbrugspriserne forekommer det ogs ndvendigt at rette blikket mod fremtiden . Hr .
Sturdys betnkning tager de sprgsml op , der melder sig i denne forbindelse .
Han foreslr bl.a. , at man forenkler interventionsordningen for korn ved kun at faststte n pris og afskaffe de mnedlige forhjelser .
Ud over at det , som han foreslr , er ndvendigt for at skabe balance p budgettet , er det et lille skridt i den rigtige retning hen mod en tilpasning til betingelserne p verdensmarkedet - en tilpasning , som jeg hilser velkommen .
Det er et lille skridt , som svarer til mindre end 0 , 5 % af omstningen inden for kornsektoren .
Det kan ikke siges at true den flles landbrugspolitik .
Ser vi lidt lngere frem , er jeg overbevist om , at det europiske landbrug bliver ndt til at tilpasse sig verdensmarkedet , hvis det skal kunne spille en rolle p dette marked .
<P>
I de kommende handelsforhandlinger m EU sammen med andre lande tage sigte p at afvikle eksportsttten og de kvoteordninger , som binder produktionen .
Kun p den mde kan vi udvikle et dynamisk landbrug .
Jeg ville faktisk vre mere bekymret for det europiske landbrugs fremtid , hvis man blev hngende i en undret landbrugspolitik , end jeg ville vre , hvis man tog tyrene ved hornene og virkelig gik videre i den logiske nd , som prger reformen af den flles landbrugspolitik .
Jeg synes , man her og der kan fornemme , at kommissr Fischler ogs rsonnerer p denne mde , men han gr det overordentlig forsigtigt .
Men hvis han gr det , fortjener han strk sttte fra Parlamentet .
<P>
Der br , i det mindste midlertidigt , ydes kompensation for prisnedsttelserne gennem faste godtgrelser , der kan udfases i takt med de prisstigninger , som efter OECD ' s vurderinger vil finde sted .
Det er livsfarligt for det europiske landbrug at blive hngende i et forldet reguleringssystem .
Det europiske landbrug fortjener en bedre skbne .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EN" NAME="Wilson">
Hr. formand , Funk-betnkningerne handler om aktioner til begrnsning af oksekdproduktionen , og hvordan vi betaler sdanne aktioner .
I september bad kommissren Parlamentet om at overveje sine forslag som en uopsttelighed .
Det gjorde vi , men vi er stadig ikke net til enighed om , hvordan de skal betales , og det handler betnkningen om .
Aktiviteterne omfatter slagtning af kalve , mere intervention osv . , men vi skal finde ud af , hvor meget vi vil betale for det .
Nogle siger , at den forventede underudnyttelse skal betale det .
Vi m udvise en vis moral her og sige , at underudnyttelsen mske kan betale for det , men vi er ndt til at finde ud af det .
Det hber jeg , at vi kan .
<P>
Uanset hvad vi beslutter her i aften , ndrer det ikke noget ved det forhold , at aktiviteterne ikke har skret ned p produktionen , s vi m tnke p nste r og rene efter , hvor vi skal finde frem til en mere effektiv mde at skre ned p oksekdsproduktionen p .
Faldet i forbrug i hele Europa ligger p mellem 10 og 15 % , s vi skal have nedbragt produktionen , eller ogs skal vi gre mere reklame for oksekd .
En stor del af det budget , som vi skal behandle senere p ret , kan anvendes til reklame for oksekd for at f det fjernet fra interventionen .
For hver 50 mio. ecu vi investerer p denne mde , sparer vi 100 mio. ecu .
Jeg hber , vi trffer en beslutning i ugens lb , og at vi ikke fr en tredje eller fjerde Funk-betnkning nste r .
<P>
Vi briter ville gerne kende Det Forenede Kongeriges reelle bidrag til det flles landbrugsbudget i betragtning af prisen p BSE-krisen i Storbritannien og omkostningerne forbundet med godtgrelser til landmndene p grund af revalueringen af det grnne pund i lyset af den refusion , fru Thatcher fik forhandlet sig frem til .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det glder mig , at rdsformanden ogs er til stede i dag .
Ud fra forudstningerne er strig et traditionelt dyrkningsomrde for hrd hvede , selvom det ikke blev accepteret eller godtgjort den gang ved tiltrdelsesforhandlingerne .
Produktionen af hrd hvede i strig - der kan flges tilbage til begyndelsen af 60 ' erne og kan dokumenteres ved hjlp af dyrkningstilladelser - er derfor en tradition .
Derudover er talrige eksporter et bevis p , at den strigske hrde hvede ogs er efterspurgt p det internationale marked p grund af sin frsteklasses kvalitet .
<P>
Jeg hilser det derfor srlig velkommen , at man har foretaget en revurdering i Landbrugsudvalget og vedtaget at give sttte til strig til dyrkning af hrd hvede for 9.600 ha .
Det landbrugspolitiske reformkoncept fra 1992 betd allerede en forbedring af den landbrugskonomiske situation i Fllesskabet .
Landbruget og landdistrikterne med alle deres mangfoldige funktioner skal fortsat vre et attraktivt omrde .
Forvaltning og bevarelse af naturlige ressourcer og strre bidrag til miljet samt tilpasning og videreudvikling af landbruget er for mig vigtige punkter i en integreret politik .
<P>
Af denne grund er det ndvendigt at give landbrugerne sikkerhed for , at den nste WTO-runde ikke foregribes , og at Europa frer en stabilitetspolitik .
Man kan kun vinde landbrugernes tillid ved at fre en politik , der er opbygget p et mere langsigtet grundlag .
I denne forbindelse vil jeg gerne nvne , at det er vigtigt , landbrugerne kan tjene en indkomst af urproduktionen , og at udligningsbetalinger kun er udligning .
Det kan ikke alene vre budgetdisciplinen , der bestemmer den flles landbrugspolitik , hvis vi i Europa nsker et arealdkkende landbrug !
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , nu har jeg siddet her 2  time , s jeg er fristet til at holde min valutatale igen om , at pengene ikke gror p trerne .
Men da jeg allerede har holdt den , skal jeg undlade at gentage den .
<P>
For syv r siden besgte jeg Parlamentet i Papua Ny Guinea , og der morede jeg mig meget mere end her .
Under forhandlingen , der er blevet frt p et gebrkkeligt engelsk , brugte en af talerne et dejligt ord til at beskrive noget rod , som landets regering var kommet ud i . Han sagde :  I har lavet noget vrre kludder  .
Dette ord kludder indeholdt mange ting .
Det kommer jeg til at tnke p , nr jeg ser p hr .
Sturdys betnkning , som rent faktisk var budgetneutral , men s kom Landbrugsudvalget og kludrede gevaldigt i det hele , og derfor er hr . Sturdys betnkning nu noget kludder .
<P>
Hr. kommissr , De sagde nogenlunde det samme , bare meget mere velformuleret .
Det , De sagde , er , at vi skal se bort fra alle ndringsforslagene og sttte Sturdy-betnkningen .
P den mde kan vi i det mindste n frem til en budgetneutral stilling .
Et af vore problemer i Parlamentet er , at der ikke er ret mange mennesker her , der tager sig af det , De siger , isr ikke p den anden side .
Det eneste , de skal lre , er , at man ikke kan trodse matematikkens regler .
Pengene skal findes et eller andet sted .
De kommer ikke bare af sig selv ud ad den tynde luft .
<P>
Tak , fordi rdsformanden er til stede .
Jeg er enig med ham i , at de 170 mio. ecu br fjernes , og det er mange af mine kolleger ogs , som hr . Fantuzzi sagde .
De sagde ogs , at Parlamentet har et ansvar for at sttte budgetstramningen p 1 , 4 mia. ecu . Det er jeg enig med Dem i .
Og det er hr . Fantuzzi ogs .
<P>
I denne side af Parlamentet taler vi med en stemme .
Vi sger at leve i virkeligheden verden .
Det forsger vi med de ndringsforslag , der er stillet fra vor side .
Hvis Parlamentet ikke handler p en ansvarlig mde , bliver det ikke taget alvorligt .
Det m vi aldrig glemme , nr vi taler om landbrugsanliggender .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , foresprgslen om jordudtagning giver mig anledning til at gre opmrksom p to , tre ting .
For det frste : Diskussionen om jordudtagningssatsen i slutningen af 1998 er p.t. endnu spekulativ , og alligevel skal landbrugerne vide besked s tidligt som muligt .
<P>
For eksempel krver Frankrig en jordudtagningssats p 0 .
Hr. kommissr Fischler talte maksimalt om 17 , 5 % .
Fra en tysk synsvinkel m jeg sige : Disse opfattelser kan vi ikke tilslutte os .
Hvorfor ?
Vi m regne med , at kornhsten vil n op p nogenlunde samme omfang som i 1996 . Men der er allerede nu tegn p , at der vil ske et fald i anvendelsen af korn til foder , som steg voldsomt sidste r , og eksportprognoser er , som De ved , p ingen mde et plideligt udsagn .
<P>
Derfor skal vi under alle omstndigheder - og det understreger jeg udtrykkeligt over for kollegerne fra Den Socialistiske Gruppe , hr . Rehder er her jo desvrre ikke mere - holde fast ved instrumentet for konjunkturmssig og frst og fremmest frivillig jordudtagning .
Enhver nedsttelse i frste rkke af den frivillige jordudtagning ville vi ikke lngere kunne forklare vores landbrugere derhjemme .
Som bekendt kan vi modregne 85 % af en frivillig jordudtagning i en overtrkning p grande culture .
<P>

Hermed skulle jeg vre fremme ved det andet punkt : I efterret 1995 stillede De , hr. kommissr , i Landbrugsministerrdet en national salderingsmulighed for basisarealet i udsigt allerede for slutningen af 1996 , Deres aktuelle forslag vedrrende denne problematik forelagde De s ganske vist forsinket efter 1996-hsten , hvortil de berrte medlemsstater , herunder ogs Tyskland og Frankrig , stillede ndringsforslag , som Kommissionen hidtil ikke har accepteret .
<P>
Jeg opfordrer Dem til omsider at virkeliggre de politiske lfter fra efterret 1995 , og det i rette tid til at foretage en saldering for 1997 .
En sidste bemrkning om Deres overkompensation . Jeg har allerede omtalt det n gang .
Skaf dog den samme situation som ved oliefrsttten , og tag s de penge , der bliver tilovers , og brug dem i fuldt omfang p fordlingen i den animalske produktion .
S fr De ogs tilslutning hos os !
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. rdsformand , den flles landbrugspolitik er i dyb uoverensstemmelse med de politiske , konomiske og sociale realiteter i Fllesskabernes Europa og med dettes underliggende filosofi .
Den koncentrerer sttten om de produktioner , som er arbejdslshedsskabende , med den skandalse undtagelse af det lille bitte areal med tobaksproduktion .
Den fordeler 47 % af hele Fllesskabets budget mellem en privilegeret minoritet p 20 % af de europiske landbrugere , som modtager omkring 80 % af hele sttten .
Den tilskynder til en uhmmet produktion , som udgr en trussel mod miljet , dyresundheden og - velfrdet og folkesundheden .
Den flles landbrugspolitik er , som den ser ud i dag , en politisk vildfarelse , som krver radikale forandringer .
<P>
Enhver produktionssttte br indstilles og overfres til bedrifterne p grundlag af veldefinerede regler .
Sttten br gres betinget af anvendelsen af produktionsteknikker , der er forenelige med beskyttelse af miljet , dyresundheden og -velfrdet og folkesundheden .
En omstrukturering af sttten , sledes at den er omvendt proportional af bedrifternes strrelse , er en social ndvendighed ; en regionalisering af sttten med strre sttte til de mest underudviklede regioner er en ndvendighed af hensyn til samhrigheden ; og en forhjelse af sttten for hver fast arbejdsplads i bedrifterne er den praktiske virkeliggrelse af Fllesskabets prioriterede mlstning om bekmpelse af arbejdslsheden .
<P>
Der br ivrksttes mlrettede foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden under samtidig bevarelse af kvaliteten , og denne indsats skal vre ben for forbrugernes deltagelse og kontrol og finansieres af EUGFLGarantisektionen .
Indfrelsen af en sdan streng kontrol br gres til et vrdifuldt kommercielt emblem p Fllesskabets indre og ydre marked .
<P>
Hr .
Funks betnkning gr i modsat retning af den nskvrdige udvikling , idet de heri indeholdte forslag blot vil gre landbrugspolitikken endnu mere uretfrdig og lede endnu flere finansielle midler over i en produktion , som i forvejen lgger beslag p 45 % af alle stttemidlerne , en produktion , som ud over at vre den mest arbejdslshedsskabende ogs bidrager mest til afvandringen i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil gerne trods kritikken takke vore ordfrere for deres arbejde .
Sammenbruddet p markedet og forbrugernes manglende tillid p grund af BSE-krisen har medfrt et meget stort indkomsttab for landmndene .
I Irland er dette fald omtrent 19 % , og kvgavlerne lider endnu strre tab . Trods hr .
Wynns ord er dette et menneskeligt problem , som vi skal have lst .
Jeg erkender fuldt ud hr . Fischlers arbejde med at afbde markedets slag , og jeg takker ham for hans hjlp .
Jeg hber , at han vil fortstte sin sttte , til landbruget fr det bedre .
<P>
Og s ganske kort til betnkningerne ; forslaget fra Kommissionen om at afstte yderligere 1 , 4 mia. ecu til oksekdssektoren bifalder jeg , men jeg kan ikke acceptere den foreslede finansieringsform , nemlig at reducere sttten til kornproducenterne med samme belb .
Jeg forkaster denne mde at betale for BSE-krisen p , en krise , som kornproducenterne ikke har noget at gre med , og som de ikke br betale for .
Jeg mener , at det er muligt at finde den ndvendige finansiering andetsteds , mske fra besparelser og forsinkede betalinger .
Jeg har noteret mig , hvad kommissren sagde tidligere .
<P>
Jeg sttter forslaget om , at jordudtagning faststtes til 5 % for 1998-hsten , men uden at reducere godtgrelsen for jord , der udtages fra produktionen .
Som ordfrer for en betnkning om jordudtagning har jeg bedt om , at procenten faststtes senest i juli hvert r , s landmndene kan lave en ordentlig planlgning .
Det er der generel enighed om .
Jeg beder nu Rdet og Kommissionen om at beslutte disse 5 % og fastholde det nuvrende sttteniveau .
<P>
Endelig br en vigtig del af denne forhandling vre fremtiden for EU ' s produktion .
Vi skal i gang med arbejdet med en langsigtet holdning til landbruget i forhold til reformen af den nuvrende flles landbrugspolitik i slutningen af 1999 og den nste WTO-runde .
Vi skal undersge muligheden af at fremstille produkter separat til det voksende verdensmarked uden eksportsttte eller anden omkostning for EU ' s budget .
Det er vrd at overveje .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , tak til hr . Sturdy for hans betnkning .
Jeg er uenig i det grundlggende forslag om , at vi i Den Europiske Union skal vise budgettilbageholdenhed , fordi medlemsstaterne er ndt til at gre det .
Maastricht-kriterierne er medlemsstaternes egen sag .
Det kommer ikke den flles landbrugspolitik ved .
Landmndene i Europa og deres indtgt er vort ansvar .
Det er medlemsstaterne , der i renes lb har lnt for mange penge .
Det er dem , der har haft et overforbrug og ignoreret deres egne budgetretningslinjer .
Ikke os .
Vi har rettet os efter vore retningslinjer i alle disse r .
Ja , vi har endog holdt os inden for en stigning p 75 % , som fru Thatcher insisterede p .
Vi har endda sendt penge tilbage hvert r , som vi har sparet takket vre forsvarlig budgetpolitik .
Fru Thatcher ville vre stolt af den mde , vi har opfrt os p , og hun ville isr vre stolt af Terry Wynn her i aften , hvis hun ellers kunne genkende den mde , han forsvarer det , hun har kmpet for s lnge i forbindelse med EU ' s budget .
<P>
Af de penge , vi har haft til rdighed i r , sender vi 2 , 27 mia. ecu tilbage .
Og det p et tidspunkt , hvor de europiske landmnds indtgter falder .
Pyt med de 20 % , som den foregende taler sagde , vi sender 2 , 27 mia. ecu tilbage , som vi kunne bruge til at opfylde behovet hos de 80 % , de 5 millioner europiske landmnd , hvis ln kun er halvdelen af den gennemsnitlige ln i industrien .
Jeg er enig med hr . Kofoed .
Jeg accepterer , at vi ikke skal hve priserne i det uendelige , og vi skal stte det i forhold til den vrige sttte til omrdet eller de mennesker i omrdet , der beskytter miljet og forsvarer landbruget .
Jeg mener derfor , vi er slet ind p den forkerte vej , og jeg sttter ikke det grundlggende forslag om , at fordi der udvises tilbageholdenhed p nationalt plan , skal det ogs ske her .
<SPEAKER ID=316 NAME="Van Aartsen">
Hr. formand , dette bliver meget kort , for der er egentlig ikke stillet flere sprgsml til mig under denne forhandling , men jeg vil gerne sige Dem , at jeg har lyttet til den med stor glde .
Jeg tror ogs , at Rdet i juli vil drage fordel af denne forhandling , og jeg vil sige til hr . Fantuzzi , at jeg ikke kun har lyttet til , hvad ordfrerne har sagt , og at jeg ikke kun har taget det , der str i ordfrernes betnkninger , til efterretning , men at jeg ogs har vret optaget af hele denne forhandling , sdan som den er frt her i Parlamentet i aften .
<P>
Jeg vil i vrigt henvende mig til Dem , hr. formand , og gennem Dem til Parlamentet fremstte en indtrngende anmodning om , hvis det p nogen mde er muligt , at fremstte en udtalelse om prispakken .
Jeg mener bestemt , at det er ndvendigt for beslutningstagningen i Rdet , at der foreligger en udtalelse fra Parlamentet , for uden en sdan udtalelse kan Rdet ikke gre sit arbejde , og jeg tror , at det ville vre i landmndenes og landbrugets interesse i hele Europa , om der i slutningen af juni virkelig kan trffes en beslutning om prispakken for det kommende r .
Fra vor side vil vi gre alt , hvad vi kan , for at f truffet en afgrelse om denne prispakke , men uden en udtalelse fra Parlamentet gr det ikke , og jeg imdeser denne udtalelse med megen interesse .
<SPEAKER ID=317 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. rdsformand , mine damer og herrer , ogs jeg vil gerne frst takke hjerteligt for denne diskussion .
Jeg mener , denne prispakke har vret genstand for en meget konstruktiv debat .
Det er ikke nu p sin plads at komme ind p detaljer , men jeg vil gerne komme tilbage til et par principper .
<P>
En prispakke er egentlig til for at faststte de tilsvarende produktionsbetingelser for det kommende produktionsr i det omfang , de falder ind under Rdets og Parlamentets kompetenceomrde .
Det er derfor per definitionem et for stort krav til en prispakke , hvis man samtidig forlanger , at en prispakke skal vre en reformpakke .
Jeg har imidlertid allerede bebudet for Dem , og det str jeg ved , at Kommissionen allerede i r vil forelgge tilsvarende reformpakker og reformforslag for Parlamentet .
<P>
De ved alle , at vores tjenester for f uger siden offentliggjorde nogle analyser , hvoraf det klart fremgr , hvor og i hvilket omfang der er behov for reformer .
<P>
Derudover har sprgsmlet om budgettet og sprgsmlet om nedsttelse af prmierne til markafgrder udgjort en stor del af denne diskussion .
Jeg indrmmer her , at vi i vores forslag , sdan som vi har prsenteret dem , mske har understreget budgetargumentet for meget p grund af den davrende budgetsituation .
Men vi har lige fra begyndelsen ogs gjort opmrksom p , at der finder overkompensationer sted . Disse overkompensationer har vi i mellemtiden ogs kvantificeret .
<P>
I vrigt behver Kommissionen ikke at undskylde , at den har opstillet et sparsommeligt budget , for her har den vel snarere rettet sig efter Parlamentets vilje .
Hr . Funk , jeg m sige Dem en ting : Hvis der , sdan som De har redegjort for , ikke er nogen som helst vilje til noget som helst , kan det ikke fungere .
Landbrugernes reprsentation , COPA , lgger nu mere fleksibilitet for dagen , hvad angr videreudviklingen af udligningssttten .
<P>
Med hensyn til argumentet vedrrende hrdvalutalandene s har vi i hvert fald fastslet i vores beregninger , at der bestemt ogs har fundet overkompensationer sted i hrdvalutalandene og ikke kun i lande , som har devalueret i de senere r .
<P>
De forslag , der blev stillet i forbindelse med en modulering , er til dels absolut interessante og vrd at diskutere , men hvis det skal vre rigtigt , falder de efter min mening snarere ind under en overvejelse i forbindelse med reformen af sektoren .
<P>
Hr . Fantuzzi , jeg anerkender absolut , at Deres overvejelse , om nemlig som et frste skridt forelbig at sidestille jordudtagningsprmierne med de normale kornprmier , betyder en vis modulering .
Men p den anden side vil jeg gerne gre Dem opmrksom p - det er ogs blevet omtalt her - at vi br tage hensyn til , at vi med en sdan foranstaltning ogs er ndt til at trffe forholdsregler med henblik p , at isr energiplanteproduktionen sikres for fremtiden .
<P>
Hvad angr forslaget fra hr . Goepel vedrrende en saldering , s kan det sikkert ogs diskuteres .
Det er i hvert fald afgrende for mig , at vi rent faktisk kommer frem til det , der fra begyndelsen var bestemt i forordningen , nemlig at arealudligningsprmierne skal tilpasses de respektive konomiske forhold .
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Nye levnedsmidler
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0175 / 97 af Breyer , Lannoye og Hautala for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet til Kommissionen om gennemfrelse af forordning ( EF ) nr .
258 / 97 om nye levnedsmidler ; -B4-0176 / 97 af Roth-Behrendt for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Kommissionen om gennemfrelse af bestemmelserne om mrkning af produkter dkket af forordning nr .
258 / 97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser ; -B4-0177 / 97 af Schleicher m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe til Kommissionen om gennemfrelse af bestemmelserne om mrkning af produkter dkket af forordning nr . 258 / 97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser ; -B4-0178 / 97 af Eisma for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Kommissionen om gennemfrelse af bestemmelserne om mrkning af produkter , som falder ind under forordning 258 / 97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser ; -B4-0179 / 97 af Pasty for Gruppen Union for Europa til Kommissionen om gennemfrelse af bestemmelserne om mrkning af produkter omfattet af forordning nr .
258 / 97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser ; -B4-0180 / 97 af Pasty for Gruppen Europisk Radikal Alliance til Kommissionen om gennemfrelse af bestemmelserne om mrkning af produkter omfattet af forordning nr .
258 / 97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , vi er endnu en gang samlet for at drfte forordningen om nye levnedsmidler .
Det er nppe lngere uklart for nogen , at forordningen om nye levnedsmidler ikke er nogen succes .
Den har skabt en skabt uoverskuelig situation .
Der anvendes i hvert fald fire forskellige mder til mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler , og der er planer om flere .
Myndighederne i medlemslandene ved ikke , hvordan de skal administrere den netop ikrafttrdte forordning .
Forbrugerne er bekymrede og usikre .
Detailhandlen efterlyser ogs klare bestemmelser , der sikrer , at de ikke behver at skamme sig over for forbrugerne .
<P>
Har Kommissionen undersgt , om Verdenshandelsorganisationen , WTO , eventuelt har noget imod , at der i EU for jeblikket udarbejdes en strengere praksis for mrkning af emballage end planlagt ?
Har Kommissionen fet svar fra WTO ?
Jeg vil ogs sprge , om Kommissionens kardinaler allerede har mdtes for at drfte , hvem der skal vlges til pave .
Med dette mener jeg , at for s vidt vides er flere af Kommissionens medlemmer kommet med forslag til , hvem der faktisk br koordinere praksis inden for emballagemrkningen , og hvem der i Kommissionen vlges til pave for denne sag .
Hvor mange dage skal Kommissionen endnu bruge for at udnvne denne pave , og agter Kommissionen udarbejde en slags flles praksis for mrkning af disse genmodificerede levnedsmidler ?
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , det er naturligvis en glde p dette tidspunkt igen at diskutere om de nye levnedsmidler med kollegerne og hr. kommissr Bangemann . Hr .
Bangemann , vi har jo allerede tidligere ved mange lejligheder haft en lille ordveksling , og vi har egentlig mere eller mindre indirekte forvisset hinanden om vores gensidige respekt .
<P>
Hvad der skuffer mig lidt , er , at jeg i tillgget til novel food og til lovgivningen novel food har indtryk af , at De ganske pludseligt som reprsentant for Kommissionen kunne vre en drlig taber .
Det skuffer mig ogs , fordi jeg har forregnet mig i min egen menneskekundskab , fordi jeg anser Dem for en pragmatiker , ganske vist helt igennem for et stivsindet menneske , men for en pragmatiker . Hvad jeg tidligere har hrt om Kommissionen , men ogs , hvad jeg har oplevet , fr mig lige akkurat til at formode dette .
De , hr . Bangemann , ved prcis ligesom jeg som behrigt uddannet jurist , at en forordning skal omsttes .
<P>
I forordningsteksten , som Forligsudvalget har besluttet - og mere demokratisk kan det ikke lngere foreg i Den Europiske Union - str der , at det er muligt for Kommissionen at udstede gennemfrelsesbestemmelser .
Det str Kommissionen frit for ikke at gre det .
Men s ville det vre dens opgave at srge for , at denne lovgivning finder anvendelse i Unionen .
Enten eller .
Enten gr medlemsstaterne det selv , s m Kommissionen give en vejledning hertil og ogs en lille mlstning , eller ogs gr Kommissionen det , og derfor hber jeg , at De fortller mig i aften , ja , Kommissionen arbejder p gennemfrelsesbestemmelser .
S vil jeg ganske vist sprge pessimistisk en gang til , hvorfor De ikke allerede gjorde det i begyndelsen af maj mned , eftersom forordningen trdte i kraft den 15. maj , og vil desuden bande lidt og sige , det kunne De have vidst , det er jo ikke noget nyt .
Men jeg vil vre tilfreds , hvis jeg hrer fra Dem , De er af den overbevisning , at forbrugerne nu efter resultatet i Forligsudvalget har ret til at f en omfattende information om genetisk modificerede levnedsmidler , hvis de adskiller sig fra traditionelle levnedsmidler , og det ikke ved en addition af alle de ting , som de finder i forordningen , ikke , nr nringsvrdi , nutritive kendetegn og mange andre ting kommer sammen .
Det er ikke nogen addition , ellers er det et alternativ , og lovteksten siger det ganske klart .
Jeg er ogs gerne villig til at f det prvet af Domstolen .
Ellers er jeg som politiker og jurist slet ikke af den opfattelse , at Domstolen br fre politik .
<P>
Jeg vil i dag gerne hre fra Dem , hr . Bangemann , at De arbejder p gennemfrelsesbestemmelser .
Hvis De ikke gr det , s vil jeg gerne hre fra Dem , hvordan medlemsstaterne skal foretage en klar mrkning , og jeg vil ogs gerne hre fra Dem - og her m jeg indrmme , at jeg fortsat har dyb tillid til Deres serisitet - at det ikke er muligt at foretage en mrkning , der misinformerer forbrugerne .
Jeg hrer overhovedet ikke til dem , der advarer mod genteknologien , tvrtimod .
Jeg tror , genteknologien giver en masse muligheder , men nr levnedsmidler er ndret genteknologisk , m der ikke st p dem , at de er fremstillet  med moderne bioteknologiske metoder  .
Jeg ved , der er medlemsstater , som nsker det .
Men jeg hber , De sttter Europa-Parlamentet for at forhindre noget sdant , og jeg indrmmer , at jeg p dette sene tidspunkt gerne ville hre noget sdant fra Dem .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , de sprgsml , vi har stillet , vil jeg gerne begrunde p PPE-gruppens vegne .
Med novel food-forordningen blev der skabt retssikkerhed for forbrugerne , handelen og producenterne isr med hensyn til godkendelse , men ogs mrkning af nye og ogs genetisk modificerede levnedsmiddelprodukter .
Det var og er en stor prstation , der kan tilskrives alle europiske institutioner .
<P>
En EU-forordning bliver imidlertid umiddelbart gldende ret i alle medlemsstater den dag , den trder i kraft - i dette tilflde var det den 15. maj .
Enhver forordning , der glder i 15 medlemsstater i Den Europiske Union fra en bestemt dag , giver ved en s vanskelig materie ndvendigvis frst rigtig anledning til fortolknings- og gennemfrelsesproblemer i begyndelsesfasen .
Selvom gennemfrelsen og anvendelsen af isr en forordning br hndteres ensartet i alle medlemsstater , ser vi netop ved denne komplicerede materie nogle problemer i forbindelse med den praktiske anvendelse .
<P>
Jeg mener , de vedrrer tre punkter , hvordan og frst og fremmest med hvilken ordlyd mrkningen skal foretages , hvilke produkter der falder ind under forordningen , og endelig hvad der sker med produkterne af majs og soja , der allerede var tilladt , fr forordningen trdte i kraft .
Det er der jensynlig usikkerhed omkring p grund af forskellig fortolkning . Derfor anser vi det for absolut ndvendigt , at man p fllesskabsplan bliver enig om en ensartet fortolkning .
Disse problemer kan efter min vurdering absolut lses . Ganske vist skal disse sprgsml tackles i en saglig diskussion med de sagkyndige p europisk plan , og det haster .
<P>
Det haster , fordi levnedsmidler , der er fremstillet af godkendt genetisk modificeret soja og majs , allerede str p hylderne i fdevarebutikkerne og nu skal mrkes i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen om nye levnedsmidler .
Ganske vist ses det her ganske srlig tydeligt , at det mere end haster ogs at f revideret 220direktivet i relation til mrkning .
<P>
Men disse problemer kan ikke lses p den mde , nogle parlamentsmedlemmer forsger sig med , hvor man har indtryk af , at det for dem mere drejer sig om , hvilken medievirkning genteknikken har , og hvordan genteknikken kan undgs , end om en effektiv forbrugerbeskyttelse .
Jeg vil gerne gre det klart her ved hjlp af det sprgsml , fru Breyer og Gruppen De Grnne har stillet , for Gruppen De Grnne siger ja til , at hele forordningen burde ndres eller sgar erstattes af andre regler .
Det er ikke kun meningslst , men det er ogs i strid med flertallet i Europa-Parlamentet .
<P>
Det drejer sig ikke om at skabe panik , men om at lse absolut almindelige problemer , og med henblik herp vil vi opmuntre Kommissionen med vores sprgsml .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , vi m vre ekstra , jeg gentager , ekstra varsomme med et emne som nye fdevarer i Europa .
Efter svinepesten , efter BSE & # x02BC ; en , nsker forbrugerne mere end tidligere at blive informeret om det , de spiser .
Og s er der den forordning , som trdte i kraft den 15. maj . Vi ved stadigvk ikke helt , hvordan visse dele af denne forordning skal fortolkes af de enkelte medlemsstater .
<P>
Jeg vil sprge hr . Bangemann , hvorfor Kommissionen ikke i tide har udarbejdet et direktiv til regulering heraf , sdan s der er en klar , ensartet ordning med hensyn til mrkning ?
Hr . Bangemann , hvordan bliver mrkningen af gen-modificerede fdevarer egentlig styret ?
Og hvem har egentlig ansvaret for denne mrkning , nr Kommissionen ikke har fastsat nogen regler ?
Er det fabrikanterne ?
<P>
Kort sagt , der er en masse uklarhed her , og vi finder , at Kommissionen har handlet meget skdeslst og har svkket forbrugernes tillid alvorligt , og vi vil nu vide , hvordan Kommissionen vil klare denne sag , for det haster virkelig .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="IT" NAME="Leopardi">
Hr. formand , hr. kommissr , vi kan kun glde os over ikrafttrdelsen den 15. marts her i r af den nye forordning nr .
258 / 97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser , for s vidt som de nye bestemmelser , der skal anvendes p mrkningen af disse , udgr et stort fremskridt inden for en sektor , som forbrugeren endnu ikke er fortrolig med , og som er en kilde til stor forvirring .
Og netop af denne grund opstr der spontant et krav om endnu klarere og mere gennemskuelige oplysninger end dem , der fremgr af ordlyden af denne forordning .
<P>
Det er nemlig ikke klart , om forordningen har tilbagevirkende kraft .
Hvad er nemlig dens effektive gyldighedsomrde ?
Er der eller er der ikke pligt til mrkning af genetisk modificeret majs og soja , som det blev tilladt at bringe p det flles marked i december sidste r ?
Og skal mrkningen i bekrftende fald vre i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen eller ej ?
Og hvordan skal man forholde sig i de lande , der allerede har nationale bestemmelser inden for denne sektor ?
Hvor strengt skal reglerne anvendes ?
Er det for meget at krve klare og njagtige oplysninger om forordningens anvendelsesomrde , hvorledes den anvendes , og hvorledes mrkningen skal vre ?
Er der taget hensyn til de forskellige nationale forskrifter , som f.eks. de italienske ?
Og endelig kan man sprge , om der er taget hensyn til den forvirring , der kan opst hos flertallet af forbrugerne , som i vidt omfang endnu er for lidt oplyst og ude af stand til rigtigt at fortolke pskrifter , hvori der henvises til genetisk modificerede organismer , og som derfor som forbrugere grundlggende m nre en forstelig mistillid hertil ?
<P>
Endelig synes det at vre p sin plads at understrege , at der , selvom vi for os har en forordning , der er blevet til ved et kompromis mellem indbyrdes modstridende interesser i medlemsstaterne , organisationerne og de berrte grupper , ikke er tale om at man , selvom man rder bod p en fuldstndig mangel p regler inden for en sektor , skal sl sig til tls med ufuldstndige og utilfredsstillende bestemmelser , der giver anledning til forskellige fortolkninger og faktisk kan skabe forvirring .
<SPEAKER ID=325 NAME="Bangemann">
Hr. formand , fr jeg kommer ind p de enkelte bemrkninger , vil jeg indledningsvis gerne fremstte en generel bemrkning , som mske igen kan stte det ene eller det andet p plads .
Vi har alle i fllesskab stttet dette resultat af conciliation , med undtagelse af fru Breyer og nogle andre , der den gang gjorde opmrksom p , at det ikke er tilstrkkeligt til at oplyse forbrugeren tilsvarende .
For s vidt er der ingen her , der br gre - hverken fru Roth-Behrendt eller fru Schleicher , og frem for alt heller ikke hr . Eisma , der , s vidt jeg ved , ikke deltog i debatten den gang , Den Liberale Gruppe gjorde sig her ikke srlig bemrket - som om Kommissionen nu pludselig havde noget at skulle st til ansvar for , som De har tilvejebragt sammen med Rdet i conciliation .
<P>
Jeg er imod , hr . Eisma , at De nu simpelthen frer krigen over i fjendens lejr og siger , at Kommissionen ikke har gjort det og det .
Denne lovgivningsmssige foranstaltning stammer fra maj i r .
Det er korrekt , at der i diskussionen - som man siger noget krukket - er sket et paradigmeskift , som jeg for vrigt allerede gjorde opmrksom p den gang , nemlig vk fra de traditionelle mrkningsprincipper , som jeg den gang reprsenterede endnu en gang .
Hvis der sker en ndring , der er af betydning for forbrugeren , skal der ske en mrkning .
<P>
Hvis der sker en ndring , der ikke er af betydning , behver der ikke ske en mrkning , der br efter min mening ikke ske en mrkning , for hvis man mrker alt efter behag , str forbrugeren i sidste ende som kejseren med de nye klder , og en hel stribe mrkninger har han overhovedet ikke noget ud af .
Og det beror , fru Roth-Behrendt , det vrk jo p , som De var s stolt af .
De var stolt , fru Breyer var ikke stolt .
Jeg var heller ikke stolt . De sagde den gang - jeg kan hente protokollen frem en gang til - at denne beslutning er en lussing til hr .
Bangemann . Nu gr De , som om det falder tilbage p mig .
Her er jeg snarere enig med fru Breyer : Grib i Deres egen barm !
<P>
( Tilrb ) Nej , nu vil vi have klarhed over det , for at fronterne her ikke bliver udvisket og der ikke opstr det forkerte indtryk , at Kommissionen skulle vre ansvarlig for noget , som De den gang fejrede som Parlamentets store sejr .
Jeg kan da stadig huske , hvordan De optrdte i tysk fjernsyn !
<P>
( Tilrb ) Kre fru parlamentsmedlem , nr hr . Eisma , fru Roth-Behrendt og andre talere her lader , som om Kommissionen var ansvarlig for alt muligt , s m De affinde Dem med - det hrer med til demokratiet - at en kommissr , der har medvirket i denne diskussion lige fra begyndelsen og vist deltagelse , nu engang siger , hvordan sagen forholdt sig den gang .
Den , der her diskuterer rligt og bent , m indrmme : Jeg affandt mig med diskussionsresultatet den gang .
Det svarede i det vsentlige til principperne , fordi det jo netop beror p disse tre saglige kriterier .
Fru RothBehrendt , jeg har aldrig sagt , at de skal foreligge kumulativt !
Det har Kommissionen aldrig sagt .
Jeg ved ikke , hvordan De er kommet p den id .
<P>
Hvis et levnedsmiddels sammenstning ndres , hvis nringsvrdien ndres , eller hvis anvendelsesformlet ndres - og det hver for sig i det enkelte tilflde , det har vi aldrig bestridt eller aldrig set anderledes p - s skal der mrkes .
Det er forelbig fuldkommen klart .
Men disse tre kriterier betyder netop , fru Schleicher , at man har et sagligt grundlag : Altid , nr en ndring er af betydning for forbrugeren , skal der mrkes .
<P>
Nu er der , fru Roth-Behrendt , og det er baggrunden for hele denne debat , ikke kun i Parlamentet , men ogs i Kommissionen begyndt en helt anden debat i forbindelse med soja og majs , nemlig om sprgsmlet : Skal man ikke mrke i det hele taget , og det uafhngig af de tre saglige kriterier ?
Nu skal De ikke ryste p hovedet !
Men der er her i Parlamentet - det fremgr jo af sprgsmlene - mange , der siger , vi nsker f.eks. mrkning i forbindelse med majs eller soja eller hvilke som helst andre levnedsmidler , der ikke er omfattet af forordningen ; forordningen vedrrer nu engang kun levnedsmidler , der afsttes til den endelige forbruger , mens majs og sojaskr jo i reglen ikke slges til den endelige forbruger .
<P>
Men hvis der nu stilles krav om , at der skal mrkes , og det uanset om et af disse tre kriterier er opfyldt , s er det for mig fuldkommen klart , at De dermed forlader disse principper , som vi forsvarede den gang i fllesskab , og siger , at uanset hvad virkning det fr , skal vi mrke , nr der er anvendt en bestemt teknik , og det glder ogs , hvis det helt forsvinder i kden .
<P>
Enhver ved , gensplejsede sojabnner eller majs har , nr de forarbejdes , ikke de virkninger , der er beskrevet i forordningen for novel food , behver heller ikke at have dem , og set ud fra det synspunkt er det et paradigmeskift .
Jeg er da gerne villig til det - jeg har allerede sagt det , jeg er her demokrat - hvis Parlamentet og ogs Kommissionen beslutter det med et flertal , s vil det naturligvis blive gjort .
Jeg vil s bje mig som den eneste af dette flertal .
Ganske vist vil jeg tage mig den frihed ogs at sige i aften en gang til , at jeg anser det for skbnesvangert for forbrugeren .
For s bliver praktisk taget alt mrket , og nr det kommer til stykket , mister mrkningen s enhver vrdi for forbrugeren .
Her m jeg igen give fru Breyer ret , s kan vi sl hinanden p skuldrene , men forbrugeren har overhovedet ikke noget ud af det .
<P>
Det er situationen .
Kommissionen arbejder p det .
Vi har nedsat en gruppe kommissrer , der tnker over denne principielle ndring .
Jeg er imod det .
Jeg betragter de tre kriterier eller generelt princippet om en saglig ndring for noget helt afgrende for forbrugeren .
Jeg taler her ikke p industriens vegne , for industrien er for det , De nsker .
Det gr jeg ikke ind for !
Jeg mener , forbrugeren har mere ud af det , hvis han fr en mlrettet , klar information , nr det er af betydning for ham .
Men hvis flertallet nsker det , og hvis det tjener opklaringsarbejdet , s vil vi gre det , dvs . , i praksis mtte vi s ndre novel food-forordningen , for der er jo ikke nogen logik i den .
<P>
At vi har strengere mrkningsforskrifter for foderstoffer - hvis jeg nu betragter majs og sojabnner som foderstoffer - end for nye levnedsmidler , det er jeg ikke lngere i stand til at forklare noget menneske .
S ndrer vi i Guds navn netop novel food , s lader vi de tre saglige kriterier falde , og altid , nr der p et eller andet sted i kden optrder en genetisk modificeret ingrediens , sker der en mrkning !
Det er det egentlige problem .
<P>
De har jo meget venligt sagt , fru Roth-Behrendt , at jeg i sdanne sprgsml lgger mig i selen for min opfattelse . Det gr jeg her .
Hvis De nsker at ndre det med et flertal , vil jeg , som sagt , ikke kunne forhindre det . Det kan jeg ikke , og det nsker jeg heller ikke .
Jeg nsker bare at fortlle Dem , hvad resultatet er , og resultatet er ikke godt for forbrugeren .
<P>
Lad mig nu komme ind p de enkelte sprgsml . Jeg gr det ganske kort .
Vi har haft forordningen siden maj .
Vi har i artikel 2 helt entydigt fastsat undtagelserne fra dette direktivs anvendelsesomrde , og derfor er det ikke ndvendigt med retningslinjer herfor .
Det glder ogs artikel 1 , selvom man her iflge artikel 1 , stk . 3 , skal afklare nogle sprgsml efter udvalgsproceduren , men det har vi jo indrettet denne procedure til , dvs. vi nsker ikke at gre noget nu via retningslinjer , som udvalgene skal gre .
<P>
Vi vil anstille de overvejelser inden for rammerne af artikel 8 , som jeg allerede har redegjort for , dvs. vi skal overveje , hvordan denne principielle beslutning skal se ud .
Men uanset den beslutning , Kommissionen og senere Parlamentet skal trffe , giver manglende retningslinjer ikke medlemsstaterne frie hnder , de kan ikke fortolke bestemmelserne efter forgodtbefindende .
Ved enhver godkendelsesbeslutning anvendes bestemmelserne i artikel 8 p det srlige tilflde og mrkningens modaliteter og former fastlgges .
Der findes alts ikke noget ensidigt spillerum for medlemsstater og naturligvis heller ikke for den enkelte .
Han har en vis valgfrihed , men til syvende og sidst vil vi bedmme det p tilsvarende mde .
Vi nsker ogs en ad-hoc-foranstaltning , hvad angr soja- og majsprodukter .
Jeg har jo allerede sagt , at det s ogs vil f konsekvenser , for det berrer principielt ikke anvendelsesomrdet i forordningen om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser .
Ganske vist er man s ndt til at iagttage en vis logik .
<P>
Det er i det vsentlige de sprgsml , der er stillet her .
Vi er gerne villige til at debattere videre med Parlamentet om , hvad vi skal gre .
Men , hr . Eisma , det vil jeg gerne sige her med al tydelighed : Bebrejdelser , som dem De her har formuleret , vil jeg ikke lade sidde p mig !
<P>
Jeg er som fru Roth-Behrendt og mange andre i conciliation af den opfattelse , at det er et bredygtigt resultat .
Det har ikke krnket vores principper .
Det har givet ndringer i detaljerne .
Det var fru Roth-Behrendt jo meget glad og stolt over .
Parlamentet har fejret det som en stor sejr over Kommissionen .
At alt s at sige nu bliver vendt p hovedet , at vi nu skal vre ansvarlige for dette resultat , det finder jeg selv ikke srlig gldeligt p s sent et tidspunkt !
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , hr . Bangemann har med mange ord forklaret os , hvorfor ting , der allerede burde vre sket for lngst , ikke er sket endnu .
Vi taler i dag , hr . Bangemann , om gennemfrelsesbestemmelser til novel food-forordningen , og jeg vil citere fra grnbogen for levnedsmiddelret , at forordninger altid skal udfrdiges for at gre fllesskabsretten mere transparent , for at lette anvendelsen af retsreglerne i det indre marked , for at nationale omsttelsesbestemmelser bortfalder .
<P>
Det betyder alts , at der skal eksistere flles omsttelsesbestemmelser , for at enhver medlemsstat skal gre prcis det i forbindelse med godkendelserne , som ogs de andre medlemsstater skal gre .
Hvis vi nsker et indre marked , s er det ndvendigt , at vi udformer dette indre marked srlig minutist ved produkter , som forbrugerne betragter med stor mistillid som en nyhed , som noget fremmed , og at vi her ikke siger : Vi har haft en lovgivning siden den 15. maj , og nu er det kun den 15. juni , og vi har masser af tid .
<P>
Hr . Bangemann , De har haft virkelig god tid til at forberede dette i Deres tjenestegren , og jeg kan forestille mig , at administrationen i GD III ogs ville vre i stand til det .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr . Bangemann , jeg kan i grunden ikke sdan helt forst Dem .
Mangt og meget forstr jeg jo , men i april 1997 skrev De i den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung : Mrkning frer slet ikke til noget , og s bliver man naturligvis vgen .
Vi mener , at mrkning absolut frer til noget .
Det frer til noget for forbrugeren , og det frer til noget for industrien , og det er jo den chance , vi nsker at gribe .
Efter de ulykkelige erfaringer med BSE br vi ogs rent faktisk udnytte og gribe den chance , novel food-forordningen giver .
<P>
Jeg mener , det er kommet tydeligt frem her i aften , at vi ikke taler om indholdet i direktivet , men om , hvad vi har gjort med dette indhold .
Nr De siger , det frst er trdt i kraft i maj mned , s siger jeg , de jure er det korrekt .
Jeg er som bekendt ikke jurist , men De vidste naturligvis allerede i januar mned , at sagen er i anmarch , og hvordan den ser ud .
Vi s ganske gerne , at De gr Dem anstrengelser for at gre det klart for Unionens 15 medlemsstater , i hvilken retning det gr .
At der endnu ikke kan ligge nogen endelige papirer p bordet , det kan selv vi begribe , men jeg mener , vi br altid her holde os for gode til at igangstte en overfladisk beskyldningskampagne , sdan som De Grnne , der jo en gang imellem ogs er idforladte , har gjort i dette tilflde .
<P>
Jeg tror i ramme alvor , hr . Bangemann , at novel food-forordningen er en god begyndelse i denne nye retning .
Tag fat p opgaven med humr , s kan vi ogs sige til medlemsstaterne , i hvilken retning det gr !
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg mener , hr . Bangemann har vret rlig i aften , og vi br ogs vre rlige .
I virkeligheden er novel food-forordningen skabt i fllesskab af Parlamentet og af Ministerrdet .
Jeg har ikke blot i januar gjort opmrksom p , at der ikke er nogen gennemfrelsesbestemmelser , men ogs i Forligsudvalget .
Fra de kolleger her , der nu beklager sig over det , hed det , at alt er soleklart , novel food-forordningen er det bedste , der findes , og alt er omfattet af den .
N , jeg vil ikke se tilbage , men frem . Jeg er hr .
Bangemann taknemmelig for , at trods formuleringen i artikel 8 , hvor det jo hedder , Kommissionen kan udstede gennemfrelsesbestemmelser - Parlamentet nskede ikke formuleringen , Kommissionen skal udstede gennemfrelsesbestemmelser - har han alts alligevel erklret sig villig til at srge for gennemfrelsesbestemmelser om mrkning .
Jeg mener , de er vigtige , fordi dette kritiseres ikke blot af milj- og forbrugerorganisationerne , men i virkeligheden af industrien selv .
<P>
Hvad vi alts har brug for , er nu at f formuleret , hvordan produkter , der er omfattet af forordningen , skal mrkes .
Jeg vil gerne endnu en gang indtrngende opfordre til at vlge formuleringen  fremstillet ved hjlp af genteknologi  , idet  moderne bioteknologi , ernringsfysiologisk optimeret  ville vre en vildledning af forbrugerne og ville ikke give dem en klar information .
Desuden ville vi udstte os for at blive bebrejdet , at novel foodforordningen er etiketsvindel .
Hvis industrien anvender metoden , s skal den ogs have mod til at mrke det , for at genteknologien s p et eller andet tidspunkt bliver et kvalitetsmrke i industriens interesse .
<P>
Men hermed er jeg allerede net til punktet  kvalitetsmrke  .
Det positive ved novel food-forordningen er jo , at vi i betragtning 10 bestemmer , at der er positivmrkning .
Her ville jeg desuden gerne have hrt fra Dem , hr . Bangemann , netop i betragtning af den kendsgerning , at industrien har planer om at mrke alt det , der ikke er omfattet af novel food-forordningen , som genteknikfrit , om De er villig til at udarbejde kriterier i lighed med det , vi har gjort p bioomrdet og nu ogs i relation til animalske produkter , for at vi kan n frem til en positivmrkning .
For n ting m vre evident : Vi m ikke rokke ved forbrugernes tillid .
Det m nu snarere glde om langt om lnge at skabe klarhed .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg vil foresl hr . Bangemann et scenario .
Hvis en forbruger i en medlemsstat fr problemer p grund af utilstrkkelig mrkning , har denne forbruger under normale omstndigheder , hvis loven er klart udformet , i henhold til Frankovitch-dommen ret til godtgrelse fra den medlemsstat , der ikke har gennemfrt EU-lovgivningen .
Det ved bde kommissren og jeg .
<P>
Denne nye lov har fet bred pressedkning .
Det fleste borgere i Unionen , som har interesseret sig for sagen , antager , at en ny lov , der beskytter dem , trder i kraft pr . 15. maj .
Men en regering i en medlemsstat kan under sdanne omstndigheder sige til den utilfredse borger i retten :  Ja , men vi ved ikke , hvad holdningen er .
Kommissionen har ikke meddelt os det  .
S Kommissionen har bestemt et ansvar .
<P>
Jeg synes , kommissren har behandlet Parlamentets ansvar godt her i aften , og som medlem af et forligshold ptager jeg mig min del af ansvaret .
Men jeg vil gerne ppege over for kommissren , at der er tre behandlinger under den flles beslutningsprocedure .
Kommissionen er inddraget i forslaget , nr det kommer til os frste gang .
Den er med under andenbehandlingen .
Det er frst , hvis vi ikke kan enes med Kommissionen , at vi gr over til forligsproceduren .
Derfor har Kommissionen et ansvar nu , hvilket ogs var tilfldet i begyndelsen af denne lovgivning , for at sikre , at forbrugerne er tilstrkkeligt beskyttede .
Det er de stadig ikke , og det er bde jeg og de fleste her i Parlamentet enige i .
<SPEAKER ID=330 NAME="Bangemann">
Hr . White , forordningen trdte i kraft den 15. maj .
Vi har nu den 10. juni , det betyder , der er get mindre end en mned .
Vi har hidtil ikke haft et eneste tilflde , og hvad angr sprgsmlet om mrkning , s har vi inden for rammerne af denne forordning fastsat detaljerede mrkningskrav , der glder umiddelbart og bindende i medlemsstaterne .
Det er nemlig , hr . Florenz , meningen med en forordning .
De talte om et direktiv .
Det her er en forordning , der glder umiddelbart i medlemsstaterne , og hvis der er tvister om sprgsmlet om , hvorvidt mrkningen er rigtig , kan Levnedsmiddelkomiteen trffe afgrelse - det er forordningens indhold .
<P>
Derudover har jeg jo sagt til Dem : Vi anstiller for jeblikket generelle nye overvejelser , De og Kommissionen .
Nr vi er net til et resultat , vil Kommissionen logisk nok forelgge Dem overvejelserne , og mske siger De s : Vi forlader kriterierne i novel food-forordningen , fordi vi altid nsker at mrke , nr genteknik p et eller andet tidspunkt er med i spillet , uanset om det s forsvinder i lbet af levnedsmiddelkden , for det er jo holdningen ved soja og majs .
Men selvflgelig !
Det forlanges , at enhver , der anvender disse to stoffer i forarbejdningskden , gr opmrksom p , at de er genetisk modificerede , uanset om de tre kriterier er opfyldt .
<P>
Fru Schleicher , jeg har vret s engageret i dette sprgsml om novel food-forordningen , fordi jeg mener , at vi , hvis vi forlader disse mrkningsprincipper , gr forbrugeren en bjrnetjeneste .
Men hvis De nsker det , s skal vi blive ved med at vre logiske .
Det kan da ikke vre rigtigt , at vi bruger strengere mrkningsbestemmelser ved soja og majs end ved et nyt levnedsmiddel , der kommer direkte ud til den endelige forbruger , og derfor vil vi vre ndt til at revurdere disse overvejelser .
<P>
De kender mig : Hvis jeg har gjort noget forkert , tager jeg det p min kappe .
Alle kan komme til at gre noget forkert , men at De siger til mig som hr . Eisma efter tre uger , uden at der hidtil er forekommet et eneste tilflde : De har glemt det alt sammen , og De har ikke varetaget Deres forpligtelser , det vil jeg ikke lade sidde p mig !
Og frst og fremmest ikke i betragtning af , at jeg i en nyhedsudsendelse mtte hre fru Roth-Behrendt udtale flgende : Nu har kommissr Bangemann fet en knaldende lussing .
O.k. , hvis det var sdan , s bedes De lige overveje , om De ikke har givet Dem selv en knaldende lussing .
Det er nemlig det egentlige problem !
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.25 )
