<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 29. maj 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 29. maj 1997 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , protokollen fra den 29. maj viser , at antallet af tilstedevrende medlemmer var betydeligt strre end det antal , som sdvanligvis bliver registreret om fredagen i Strasbourg .
Jeg antager , at rsagen er de franske myndigheders manglende evne til at sikre hensigtsmssige flyforbindelser og anden transport , s medlemmerne har mulighed for at komme hjem efter et mde .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr .
Kellett-Bowman , vi har om mandagen i Strasbourg igen og igen det samme sprgsml til forretningsordenen , og jeg kan kun svare det samme : At jeg videregiver det til de franske myndigheder .
Som De ved , har de franske myndigheder svaret med et forslag til Det Europiske Rd om faststtelse af sted og tid for mderne .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg har et reelt punkt til dagsordenen .
De vil erindre Dem mit indlg om onsdagen om sagen om dumping af norsk laks .
Jeg vendte tilbage til sprgsmlet torsdag .
Vi har stadig ikke modtaget svar p vort sprgsml : Hvorfor har vi som Parlament ikke kunnet f Kommissionen i tale for at f at vide , hvad der foregr , nr den norske regering samtidig synes at have vret i stand til at f hver enkelt kommissr i tale .
Jeg vil gerne vide , hvornr vi kan stille sprgsml til Kommissionen i dette anliggende .
Aftalen er nu indget til Norges fordel , og vi har krav p at f at vide , hvornr vi kan hre om den .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Tak , hr . Macartney .
Jeg vil videregive Deres sprgsml til Kommissionen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg nsker at stille et sprgsml angende driften af denne bygning .
Siden vi mdtes sidst i Strasbourg , har en eller anden revet en plakat ned fra min dr , som jeg havde hngt op for at mindes den franske og tyske modstand mod Hitler .
Jeg er klar over , at det m vre vanskeligt at overvge en institution , som rummer folk som Bernard Antony , der den 15. maj blev dmt i Montpellier for racisme og idmt en bde p 50.000 franc og et halvt rs betinget fngsel , samt Roberta Angelilli , som har udtrykt sin sttte til at gentage Hitlers nazistiske bogafbrnding i Rom ; men kan formanden forsikre mig om , at sikkerhedstjenesten i fremtiden vil gre sit yderste for , at vi bliver beskyttet mod denne form for vandalisme ?
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Ford , Deres klage vil blive noteret og forelagt sikkerhedstjenesten , som skal beskytte parlamentsmedlemmernes kontorer mod enhver form for vandalisme .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , jeg appellerer til Dem personligt , som begavet jurist og som mangerigt fremtrdende medlem af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , om at tage Dem af den nederlandske sag vedrrende ugyldighed af tekniske bestemmelser i henhold til europisk ret .
Der er i Nederlandene tale om en juridisk katastrofe som flge af en ufattelig bommert beget af myndighederne , der har forsmt at anmelde omkring 340 bestemmelser , hvorfor disse er ugyldige .
For eksempel kan man i Nederlandene ikke lngere bruge alkoholtester p grund af bestemmelsens ugyldighed .
Det er for vrigt isr det forrige kabinet og ikke det nuvrende , der brer ansvaret herfor .
Mit sprgsml til Dem er - jeg vil i aften drfte dette med min kollega , hr . Wijsenbeek , vi er de to eneste nederlandske jurister , ogs i Udvalget om Retlige Anliggender - men mit forslag i henhold til forretningsordenen gr ud p , at De indbyder formanden for Rdet ( retlige og indre anliggender ) ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Janssen van Raay , det er ikke tidspunktet at forelgge dette sprgsml i plenum .
De kan forelgge det for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder ad de foreskrevne kanaler .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , jeg nsker at presse p over for Kommissionen , isr transportsektionen , for at fremlgge en beretning om transport af nukleart materiale .
For jeblikket overflyves medlemsstaterne , ogs Det Forende Kongerige , af fly , som medbringer plutonium .
Det haster i allerhjeste grad med at finde en lsning p dette problem .
Jeg nsker derfor i al respekt at plgge Kommissionen at fremlgge en ajourfrt beretning om transport af atomaffald .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Morris , hvis De allerede har forelagt dette sprgsml for Kommissionen , vil jeg insistere p , at De fr et svar .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , Den britiske avis Sunday Times bragte den 1. juni i r en artikel , hvor det blev nvnt , at den nye britiske regering har en computerdatabase over Parlamentets medlemmers aktiviteter , sprgsml og indlg . Hr .
Hugh Kerr blev nvnt ved navns nvnelse .
Jeg ved ikke , om andre medlemmer overvges og holdes under opsyn p denne mde af den britiske regering .
Jeg nsker at vide , om denne handling udgr et brud p Parlamentets privilegier .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr . Perry , jeg fortolker denne oplysning - idet jeg gr ud fra , at den er rigtig - som den interesse , regeringen i en medlemsstat udviser over for Parlamentets arbejde .
Vi opfordrer altid til , at man i medlemsstaterne flger Parlamentets arbejde , og derfor er det positivt , at en ny regering beskftiger sig med disse sprgsml .
Sdan nsker jeg at se p det .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg havde stillet et mundtligt sprgsml angende tolkningen p mderne i de interparlamentariske delegationer .
Konkret drejede det sig om Delegationen for Forbindelserne med Kasakhstan og de vrige centralasiatiske republikker , hvor jeg tilfldigvis er nstformand .
Det var meningen , at delegationen skulle foretage en rejse i begyndelsen af maj , hvilket den ogs gjorde , men jeg var ikke i stand til at deltage , selv om jeg gerne ville , og det sikkert havde vret godt ; men jeg havde fet at vide , at der ikke ville vre tolkning til grsk .
Jeg rejste sprgsmlet bde mundtligt og i en skrivelse til Dem , og jeg har ogs , meget forsinket , fet et skriftligt svar fra Dem . I brevet skriver De , at en eller anden myndighed har besluttet , at der i de interparlamentariske delegationer ikke behver vre tolkning til alle delegationsmedlemmernes sprog , og at De i det kokrete tilflde har vurderet , at det er nok med russisk og engelsk .
Jeg ved ikke , hvilke kriterier der har ligget til grund for Deres beslutning , der har udelukket alle de vrige sprog .
Jeg er specielt interesseret i grsk , eftersom jeg som medlem af delegationen var ndt til at deltage .
<P>
Hvorfor rejser jeg s sprgsmlet ?
For det frste , fordi Deres svar kommer s forsinket , men det kan undskyldes med alle Deres vrige greml .
For det andet er der imidlertid det principielle i sprgsmlet .
Vi kan ikke arbejde p denne mde , nr det er bestemt , og nr det indgr i Parlamentets forretningsorden , at man for at vre parlamentsmedlem og for at kunne deltage i de forskellige organer , udvalg osv. blandt andet er ndt til at kunne engelsk og russisk eller tysk , sdan m det jo vre , for det er sdan , det fungerer i praksis .
Vi bliver udelukket fra arbejdet .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Hr . Ephremidis , jeg mener , at dette sprgsml er blevet behandlet af delegationsformandskonferencen , og at De vil blive underrettet om grundene til , at der i det nvnte tilflde kun var tolkning til to sprog , og om hvordan man eventuelt kan lse problemet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , medlemmerne har her til aften modtaget en cirkulreskrivelse med min skriftlige erklring om alkoholtilsatte drikke , som udlber kl .
18.30. Jeg nsker at fremstte to klager over proceduren i forbindelse med skriftlige erklringer .
<P>
For det frste indrmmer jeg , at det engelske ord  alcopops  er et temmelig nyt ord , men jeg har grund til at klage over oversttelserne .
Isr har den franske oversttelse ikke gengivet , hvad  alcopops  er , nemlig en sd , alkoholtilsat drik , fremstillet specielt til unge mennesker og meget farlige .
Derfor blev oversttelsen gjort om , men tidsfristen blev ikke udsat .
<P>
For det andet nsker jeg at klage over , at det er meget , meget vanskeligt at samle underskrifter til erklringer i Parlamentet .
Det er mske overlagt , men jeg kan garantere for , at der er mange medlemmer i denne bygning , som ikke har den ringeste ide om , hvor de skal g hen i Bruxelles for at underskrive en skriftlig erklring .
Svaret er : Det er langt fra dette lokale .
Jeg beder Dem overveje , om ikke det er muligt at arrangere skriftlige erklringer her i salen , som er det naturlige sted at samle underskrifter .
Jeg beder ogs om udsttelse af tidsfristen for min erklring , sledes at de , som nsker at bekmpe  alcopops  , dette onde , kan gre det p en praktisk mde .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Fru McNally , med hensyn til forlngelsen af fristen , kan dette naturligvis lade sig gre . Med hensyn til , hvor erklringerne underskrives , m jeg minde Dem om , at dette er fastsat i forretningsordenen , og at enhver ndring vil krve en ndring af forretningsordenen .
<P>
I Bruxelles ligger det lokale , hvor man underskriver skriftlige erklringer , lige under parlamentssalen , og i Strasbourg ligger det - hvis jeg ikke tager fejl - ved siden af parlamentssalen .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Det endelige forslag til dagsorden fremsat af Formandskonferencen p mdet torsdag den 5. juni 1997 er omdelt i henhold til artikel 95 i forretningsordenen .
<P>
Jeg har ikke modtaget noget forslag om at ndre dagsordenen .
<P>
Fru Green har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , efter mdet i min gruppe her til formiddag er der et par ndringer , som vi nsker at forelgge Dem .
<P>
For det frste , og som det er Dem bekendt , stttede vi i Formandskonferencen , at McIntosh-rapporten om luftfartsikkerhed blev rykket fra tirsdag til torsdag .
Det gjorde vi ud fra den opfattelse , at kommissren ville vre til rdighed fra torsdag til at behandle dette emne .
Nu kan vi forst , at det ikke er tilfldet .
Samtidig med at vi anerkender rsagerne til , at rapporten blev rykket , og samtidig med at vi nsker at vre s hjlpsomme som muligt , s vil vi sprge ordfreren , om hun vil overveje at rykke rapporten til juli , sledes at den kan behandles , nr kommissren er til stede .
Det er et meget alvorligt emne , og vi nsker at sikre os , at det debateres og behandles ordentligt .
Sagt ligeud , s synes vi ikke , at torsdag er en god ide .
<P>
Det andet forslag er , at vi lige nu har en tidsfrist kl . 16.00 i morgen for vedtagelse af kompromisforslag og ndringsforslag til regeringskonferencen og topmdet i Amsterdam .
Det ville betyde , at resultatet af afstemningen , som finder sted i aften i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , hvor der , som De ved , er 134 ndringsforslag til teksten om regeringskonferencen , ikke kan forelgges til overvejelse i grupperne , fr tidsfristen for ndringsforslag udlber .
Derfor beder jeg om udsttelse af denne tidsfrist for kompromisforslag og ndringsforslag til f.eks. kl . 10.00 onsdag .
Det vil give alle grupper mulighed for at benytte i morgen aften til at vurdere , om de nsker at fremstte yderligere ndringsforslag til teksterne , som frst kommer fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml i aften .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det forbavser mig noget , at der her stadig skal tales om Mc-Intoschbetnkningen , som nu er flyttet til torsdag , for jeg gik ud fra , at dagsordenen er fastlagt , som De har gjort det , nr der ikke er stillet skriftlige forslag til denne .
<P>
Men hvis det nu viser sig , at kommissren har et problem , s mener jeg , at vi m tilslutte os , at betnkningen flyttes til mdeperioden i juli , eftersom mdeperioden i Bruxelles i juni er allerede er optaget .
<P>
Vi har imidlertid problemer med to beslutninger : n om regeringskonferencen og n om de andre punkter , der stadig er p dagsordenen for topmdet i Amsterdam .
Jeg forstr p det forslag , som fru Green netop har stillet , at fremsttelse af ndringsforslag onsdag morgen skulle betyde , at der stemmes torsdag .
Jeg finder det uheldigt i en s vigtig forhandling - det har vi talt om i gruppen - og jeg kan godt forestille mig , at vi for eksempel for n gangs skyld skulle stte fremsttelse af ndringsforslag ikke til kl . 16.00 , men til omkring kl .
19.00 eller om ndvendigt til kl .
19.30 , sledes at enhver har mulighed om at tale om det i gruppen . For s vidt vil vi godt vise Den Socialistiske Gruppe imdekommenhed , men ikke at stemme om onsdagen finder jeg uheldigt .
<P>
Jeg vil derfor fremlgge dette sprgsml for Dem : Indtil hvilket tidspunkt er det teknisk muligt ? Og s kan vi i hvert fald srge for , at vi stadigvk kan n at stemme allerede onsdag .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg har et punkt vedrrende mdet tirsdag .
Omkring 10 minutter fr dette mde begyndte , modtog jeg en kopi af et brev , der var stilet til Dem . Jeg modtog sandsynligvis dette , fordi jeg er ordfrer for landbrugsbudgettet .
Formanden for Landbrugsministerrdet meddeler , at han ikke kan vre til stede under prisforhandlingen i morgen eftermiddag , men foreslr , at han i stedet for er til stede om aftenen .
Jeg vil foresl Dem , at vi foretager en afstemning herom i morgen tidlig kl . 9.00 , sledes at vi ogs lige kan drfte dette i selve Landbrugsudvalget og mske ogs med hr. kommissr Fischler .
Jeg skal derfor bede Dem om i morgen tidlig kl . 9.00 at beslutte , om vi kan udstte forhandlingen om landbrugspriserne til kl .
21.00 .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , vi finder ogs , at det ville vre meget uheldigt , hvis afstemningen ikke finder sted onsdag .
Det ville sende et helt forkert politisk signal at have forhandlingen onsdag formiddag og s frst stemme nste dag om noget s vsentligt . Vi sttter alts anmodningen om mulighed for at stille ndringsforslag og kompromisforslag senere ; at disse , i stedet for at skulle stilles tirsdag kl .
16.00 , kan stilles indtil kl . 20.00 eller 21.00 , afhngigt af de tekniske muligheder .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Lad os tage det del for del .
<P>
Udsttelse af betnkning af McIntosh
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Frst og fremmest har vi et forslag fra fru Green med sttte fra PPE-gruppen om at udstte betnkning af McIntosh til mdeperioden i juli .
Jeg vil stte forslaget under afstemning , men kun rent undtagelsesvist , idet jeg minder fru Green og de vrige medlemmer om , at forslag om at ndre dagsordenen i henhold til forretningsordenen skal vre indgivet senest en time , fr mdeperioden bnes .
<P>
( Forslaget vedtoges ) - Frist for ndringsforslag vedrrende Det Europiske Rd
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Det andet sprgsml , der er rejst af fru Green , drejer sig om fristen for fremsttelse af ndringsforslag vedrrende forhandlingen om Det Europiske Rds mde i Amsterdam .
<P>
Man kunne forlnge fristen til p tirsdag kl . 16.00 , sledes at beslutningsforslagene kunne sttes under afstemning om onsdagen , hvilket ville vre nskeligt .
Men grupperne br udvise ansvarlighed og ikke fremstte et uforholdsmssigt stort antal ndringsforslag , eftersom disse skal oversttes ordentligt , s afstemningen kan finde sted med den omhu , emnet fortjener .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg forsger at vre behjlpelig .
Jeg forstr , hvorfor vi ville vre interesserede i en afstemning p onsdag .
Det kan vi godt sttte , forudsat at vor gruppe og de fleste andre grupper , som mdes tirsdag aften , i det mindste fr mulighed for at diskutere ndringsforslagene og den tekst , som kommer fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Min gruppe mdes klokken 19.00 , s det er helt umuligt for os at forelgge ndringsforslagene kl .
18.00. Vi skal nok forsge at holde dem p et absolut minimum .
Selv en tidsfrist klokken 20.00 vil kun give os en time til at diskutere disse emner i en gruppe med 214 medlemmer .
Jeg hber , De kan se det pres , vi er under .
Det siger sig selv , at klokken 21.00 ville gre det meget lettere for os .
Hvis vi alle kan enes om det , s vil vi gre alt for at gre det let for tjenestegrenene .
Vi vil endog fremstille forhndsudkast , som vi s mske kan njes med at foretage smndringer i bagefter .
Vi vil gre alt for at vre behjlpelige .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Fru Green , betyder det , at afstemningen ville blive gennemfrt p torsdag ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne foresl , at hvis vi kan f en tidsfrist til klokken 21.00 - og vi gr det hele s let for tjenestegrenene som muligt - s vil vi kunne stemme p onsdag .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Vi vil forsge at gre det p den mde .
Men hvis det er teknisk umuligt , fordi der er mange og komplicerede ndringsforslag , bliver vi ndt til at holde afstemningen p torsdag .
Det ved vi onsdag morgen .
I hvert fald har jeg fet at vide fra mine tjenestegrene , at vi kan acceptere kl . 21.00 , hvis vi har ndringsforslagene inden det tidspunkt .
Anmodninger om delt afstemning skal modtages senest klokken 18.00 , men vil kunne acceptere ndringer indtil kl . 21.00 .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg har ikke lang erfaring med hensyn til forhandlinger om procedure , men jeg har en udmrket rdgiver , fru Oomen-Ruijten . Hun har forklaret mig rsagerne .
Hun har strre erfaring , og hun gr det fortrffeligt . Men jeg henvender mig ogs til hr .
Hnsch .
Jeg har i de tidligere perioder lrt af ham , at afstemningerne skal finde sted snarest muligt efter forhandlingen . Jeg finder , at det er en god regel .
Fru Aelvoet har ogs sagt , at det ville sende et drligt politisk signal , hvis vi skulle have en forhandling onsdag morgen og frst skulle stemme torsdag eftermiddag . Derfor finder jeg , at hvis vi - i overensstemmelse med Deres forslag , hr. formand - holder mde i morgen aften indtil kl .
21.00 - vor gruppe holder ogs frst mde kl .
19.00 - s m vi ogs kunne stille eventuelle ndringsforslag indtil kl . 21.00. Jeg henstiller indtrngende til , at vi stemmer onsdag eftermiddag efter denne vigtige forhandling .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Jeg er enig . Det var det , jeg sagde .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg er helt enig i forslaget om ikke at lade antallet af ndringsforslag blive alt for stort .
Lad os srge for , at de er inde kl .
21.00. Men hvad jeg rlig talt ikke fatter , er , at man allerede kl .
18.00 skal have taget stilling i forbindelse med , hvilken split vote man anmoder om . Jeg begriber ikke , hvorfor det skal vre s tidligt , eftersom det ikke har s meget gre med oversttelsesproblemer , for det er ikke vanskeligt at overstte det - det er for vrigt den , der er formand , som siger , at der er anmodet om split vote - men mere med forberedelsen af afstemningerne .
Jeg kan rlig talt ikke forestille mig , at man , hvis man kl . 21.00 har anmodningerne inde i forbindelse med sprgsmlet om p hvilket tidspunkt , en split vote skal finde sted , s ikke kan tage denne med i overvejelse .
Det fatter jeg rlig talt ikke .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Der er tale om en ekstraordinr afstemning , og derfor trffer vi ekstraordinre foranstaltninger og stter fristen til kl .
20.00. Parlamentstjenesten vil gre en ekstraordinr indsats , for at vi kan stemme p onsdag .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg er overrasket over dette resultat , for grupperne forsger at vre s behjlpelige som muligt over for plenarforsamlingen .
Vi skal jo i det mindste have lejlighed til at overveje , hvad der kommer ud af udvalgsmdet i aften .
De giver os en time , hvilket gr det srdeles vanskeligt ikke blot at diskutere de ndringsforslag , som vi mtte nske at stille , men ogs at stille dem i en form , som er acceptable for forsamlingen .
Det er temmelig vanskeligt !
<P>
Hvis vi skal stemme p onsdag - og jeg anerkender , at det vil vre bedre at stemme p det tidspunkt - kan jeg ikke se , hvorfor vi ikke kan enes om , at sfremt der er for mange ndringsforslag , og de ikke kan behandles inden frokost p onsdag , s at have en srlig afstemningsrunde klokken 17.00 .
<P>
Vi m huske p , at dette Parlament jo er suvernt .
Vi skal kunne diskutere disse emner .
Det er jo ikke blot afstemningen , der er vigtig .
Hele dette sprgsml er vigtigt .
Gruppernes reaktioner p diskussionerne om regeringskonferencen er altafgrende .
S jeg nsker stadig at sprge , om ikke det kan blive klokken 21.00. Min gruppe har 214 medlemmer .
Det er ikke nemt at diskutere dette emne og fremkomme med ndringsforslag inden for en time .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Fru Green , fristen bliver kl .
21.00 , men jeg noterer , hvad De har sagt : Hvis ikke det hele er forberedt , s afstemningen kan gennemfres onsdag kl .
12.00 , m vi flytte afstemningen til kl . 17.00. Men vi kan ikke stemme , hvis der ikke foreligger nogle fornuftige oversttelser i tide , og hvis der ikke er en fornuftig forberedelse til afstemningen .
<P>
Landbrugsforhandling
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Det tredje sprgsml , der er rejst , vedrrer forhandling under t om landbrugspriserne .
Faktisk har jeg for et jeblik siden modtaget et brev fra den hollandske landbrugsminister , hvori han meddeler , at han er ndt til at vre til stede i det hollandske parlament i eftermiddag . Derfor foreslr han to mulige lsninger : Enten at forhandlingen finder sted fra kl .
21.00 til kl . 24.00 , i hvilket tilflde han vil kunne vre til stede , eller at der finder en forhandling sted med Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , hr . Colino , har ordet .
<SPEAKER ID=38 NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , jeg er overrasket over meddelelsen om , at Rdets formand , den hollandske landbrugsminister , ikke vil vre til stede , og jeg mener , at ministeren br vre til stede under forhandlingen .
Jeg vil derfor ikke modstte mig , at forhandlingen finder sted fra kl . 21.00 - som det foresls - hvis ministerens tilsagn om at mde op p dette tidspunkt er helt fast .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
I brevet fra ministeren str der helt konkret :  Jeg vil kunne deltage i forhandlingen i plenum fra kl . 21.00 til kl .
24.00. Derfor ville jeg vre meget taknemmelig , hvis forhandlingen om landbrugspriser kunne finde sted om aftenen  .
Jeg mener , dette er et fast tilsagn .
<P>
Jeg stter forslaget om at udskyde forhandlingen om landbrugspriser til tirsdag aften under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Den ndrede rkkeflge af arbejder er sledes vedtaget .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , det var i og for sig fastsat , at der skulle fres en forhandling under t .
Vedrrer dette nu kun forhandlingen om landbrugspriserne eller alle de sprgsml , som er opfrt p dagsordenen her ?
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres sprgsml , som giver mig mulighed for at gre det klart , at det drejer sig om forhandlingen under t .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , jeg m gre indsigelse her .
Vi stemte om et punkt , nemlig om forhandlingen om landbrugspriserne .
Det kan virkelig ikke accepteres , at vi behandler hele denne rkke af sprgsml indtil midnat !
P det tidspunkt er der jo ikke lngere nogen til stede i Parlamentet !
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Jeg forstr Deres argument , og Deres gruppe har stemt imod .
Men strstedelen af forsamlingen har gjort det modsatte .
<P>
Fru Lulling har ordet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg skal ogs fremlgge en betnkning vedrrende landbrug , nemlig betnkningen om bier .
Jeg kan ikke se , hvad den har at gre med landbrugspriserne , og vi kan udmrket gennemg den om eftermiddagen ligesom Baldarelli-betnkningen , hvilket ogs er i overensstemmelse med dagsordenen .
Er det ikke muligt ?
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Fru Lulling , i henhold til dagsordenen var Deres betnkning ikke en del af forhandlingen under et .
Den var derfor ikke berrt af afgrelsen .
Det blev nemlig besluttet at udstte forhandlingen under et , men ikke de vrige punkter p dagsordenen , og dette er derfor heller ikke tilfldet med Deres betnkning .
<CHAPTER ID=4>
Andragender 1996-1997
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0190 / 97 ) af Perry for Udvalget for Andragender om arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsret 1996-1997 .
<SPEAKER ID=48 NAME="Perry">
Hr. formand , jeg fremlgger den rlige betnkning om arbejdet i Udvalget for Andragender .
<P>
Det er min opfattelse , at uanset hvor folk befinder sig i verden , har de en tilbjelighed til at opfatte sig selv som verdens centrum .
Det er min opfattelse , at uanset hvilket af Parlamentets udvalg mine kolleger er medlemmer af , s opfatter de det udvalg som det vigtigste , det mest betydningsfulde og det mest centrale for Parlamentets arbejde .
<P>
De har alle sammen gode argumenter , uanset om det drejer sig om Budgetudvalget , Miljudvalget , Udvalget om Kvinders Rettigheder , Udvalget om Regionalpolitik osv .
De udfrer alle et vigtigt stykke arbejde .
Jeg ved godt , at ikke alle opfatter Udvalget for Andragender som det vigtigste .
I min valgkreds beskriver jeg det som Parlamentets klagekontor .
Vi trffer ikke politiske afgrelser , vi har ingen lovgivende funktion , og vi overvger ikke budgetterne , hvilket normalt er en af mderne at udtrykke magt og indflydelse p .
<P>
Men vi lytter til Europas borgere , og er der nogen i denne forsamling , som kan fortlle mig , hvad der er vigtigere end at lytte til borgernes synspunkter og problemer i en demokratisk proces ?
Borgerne udnytter deres ret til at fremsende andragender .
I lbet af de sidste 10 r er antallet af andragender fordoblet fra 500 til over 1 000 om ret .
Tallet er faldet lidt i r , hvilket var forudset efter oprettelsen af den europiske ombudsmandsinstitution .
Udvalget har etableret gode samarbejdsforhold med ombudsmanden , og jeg har stor respekt for det arbejde , der udfres , og de gode forhold , som eksisterer .
<P>
Udvalget for Andragender lytter til borgerne p vegne af Parlamentet .
Sidste r modtog vi en protest med over 4 mio. underskrifter mod kosmetikindustriens forsg p levende dyr .
Men det er den enkelte borgers mulighed for at f aflb for deres frustrationer , som er vigtig .
Min kollega Mary Banotti arbejder meget hrdt med brn , som er kommet i klemme mellem skilsmisseforldre , og hun arbejder som reprsentant for Parlamentet for at lse disse meget personlige problemer .
Og der var en ung mand i Luxembourg , som fik de lokale skattemyndigheder til at tilbagebetale skat .
Der er ingen , der kan gre noget bedre end at f skattevsenet til at betale penge tilbage !
Og i min egen valgkreds har en borger klaget til udvalget over , at hans pension var blevet forkert beregnet , og han fik flere tusinde pund tilbage .
<P>
Udvalget arbejder harmonisk p tvrs af vore nationale og politiske skillelinjer .
Jeg nsker at udtrykke min store respekt for det foregende rs formand , hr . Newman , og for min politiske kollega , hr .
Fontana , som er dette rs formand . Jeg vil ogs gerne have frt til protokols , at udvalget stter stor pris p vort sekretariats store arbejde og Kommissionens indsats .
Rapporterne herfra er altid grundige , godt gennemarbejdede og fremlagt p en hensigtsmssig mde .
<P>
Desvrre er der ikke kun ros i min betnkning .
Ministerrdet glimrer ofte ved sit fravr .
Jeg gad vide , om det er til stede under forhandlingen i aften .
Ikke desto mindre kommer en stor del af de andragender , vi modtager , fra borgere , som mener , at medlemsstaterne ikke lever op til de forpligtelser , som EU-traktaterne p lgger dem .
Det kan dreje sig om sprgsml om social sikkerhed , respekten for miljet - et helt vld af problemer opstr , for det er borgerne , der sger at omstte traktaterne til praksis ved at bo , arbejde og studere , hvor de nsker i Europa .
Det er stadig ikke altid s nemt , som vi kunne tnke os , og i hvert fald ikke s lyserdt , som vi sommetider forestiller os .
<P>
Hvis reprsentanter fra Rdet oftere og mere regelmssigt deltog i mderne i Udvalget for Andragender , ville den type problemer kunne kommes i forkbet .
Det er ikke blot Rdet , jeg hentyder til .
Vore egne tjenestegrene - og endog visse af vore udvalg - ofrer Udvalget for Andragender meget ringe opmrksomhed .
Efter min mening br et parlamentsudvalg , som bliver kontaktet af Udvalget for Andragender , se sdan p det , at der ikke kan vre nogen hjere prioritet end at behandle sager fra borgere , som mener , at Europa ikke fungerer godt nok .
<P>
I betnkningen har vi ogs bedt presse- og informationskontorerne om at vre mere opmrksomme .
Det drejer sig om sager af almen interesse ; sager , som viser , hvad Europa betyder for den enkelte borger ; sager , som viser , at Parlamentet er den enkelte borgers beskytter , og at vi br rbe vore succeshistorier fra hustagene .
Betnkningen rummer et forslag til en model , som forklarer , hvad Europas borgere har ret til at forvente af de instanser , som administrerer forordningerne og direktiverne , uanset om disse instanser er nationale regeringer eller Kommssionen .
De dkker oplagte forhold ssom reglernes gennemsigtighed , hvem der forestr hvilke tjenester , retten til at f opmrksomhed med det samme , hvis den pgldende sag er sat p en offentliggjort tidsplan osv .
<P>
I Det Forenede Kongerige er disse administrative retningslinjer nedfldet i et skaldt borgercharter , og det er denne model , som Kommissionen burde studere grundigt og kopiere p europisk plan i det omfang , det er hensigtsmssigt .
Jeg hber , at vi kan finde frem til en mekanisme , s der kan etableres en model for god administrativ praksis i form af et europisk borgercharter .
<P>
Endelig opfordrer vi som udvalg kraftigt til , at oplysningskampagnen  Borgerne frst  ikke m undlade at minde borgerne om deres gode ret til at bede Parlamentet om hjlp med at srge for , at de europiske borgeres rettigheder respekteres .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Allerfrst vil jeg gerne komplimentere hr . Perry for hans fortrffelige betnkning .
Denne rsbetnkning er - ogs med hensyn til den mde , den er udarbejdet p - tegn p og udtryk for det gode samarbejde , som vi har i dette udvalg p tvrs af de politiske grupper .
Udvalget for Andragender har eksisteret i Europa-Parlamentet i ti r , og i denne periode er der blevet indgivet ca . 10.000 andragender af ca .
10 mia underskrivere . Med fuld berettigelse kan vi pst , at Udvalget for Andragender er forbindelsesleddet mellem EUborgerne og institutionerne .
Menneskene i Den Europiske Union henvender sig til Udvalget for Andragender med deres bekymringer , deres negative erfaringer og deres nsker .
Ofte kan vi hjlpe med til at lse problemer , men ofte er vi bundet p hnderne , da vi , ogs nr der er tale om et europisk anliggende , mangler retsgrundlaget til at kunne handle .
Sagen viser sig s alligevel altid til sidst at vre et nationalt problem .
<P>
Undertiden bliver Udvalget for Andragender som institution imidlertid ogs fuldstndig misforstet .
Vi anses for at vre s at sige den hjeste instans , frit efter mottoet , jeg , andrageren , har indgivet klage til min kommune , derp er jeg get til den regionale sammenslutning , og derp har jeg s rettet henvendelse til det nationale udvalg for andragender .
Der er ingen , der har givet mig ret , og jeg henvender mig nu til Europa-Parlamentet og indgiver klage dr .
Sdan ser vor kompetence naturligvis ikke ud .
Vi er ikke den hjeste retsinstans .
<P>
Et problem , som vi altid har mttet kmpe med , er tidsproblemet .
Andragerne skal vente alt for lnge p et svar eller for den sags skyld p en lsning af deres problem .
Det tager tid , inden der efter modtagelsen af et andragende , som frst undersges med hensyn til , om det opfylder betingelserne for behandling , er udarbejdet et sammendrag , og det derp ogs er oversat til elleve sprog .
<P>
Efter udvalgets beslutning om , at det kan behandles , begynder s frst det egentlige arbejde .
Kommissionen har i mellemtiden efterkommet vort krav og forsger at behandle andragenderne meget hurtigt . Der , hvor det stadig kniber , er hos medlemsstaterne og Rdet .
De arbejder kun meget langsomt , isr nr det drejer sig om tilsidesttelse af fllesskabsretten .
Fremsendelsen af oplysninger er utilstrkkelig , dvs. for det meste ufuldstndig og netop for langsom .
Vort krav lyder , at oplysninger og svar skal komme mere prcist og hurtigere fra medlemsstaterne .
Der skal faststtes tidsfrister . I den forbindelse kunne det vre en hjlp for alle parter , hvis edb-systemerne blev udvidet og samordnet .
Da mderne i Udvalget for Andragender jo har vre offentlige siden 1992 , og andragerne altid bliver spurgt , om de nsker , at deres andragende skal behandles offentligt , skulle dette heller ikke give nogen problemer med hensyn til beskyttelsen af oplysninger .
Der er undertiden stort nske om , at andragere deltager og hres i udvalget , og vi forsger at gennemfre det p passende vis .
<P>
F.eks. ogs i forbindelse med andragendet vedrrende det bne brunkulsbrud i Garzweiler . Da vi i udvalget fandt andragernes oplysninger ufuldstndige , besluttede vi at sende en fact finding mission til stedet .
Dette sker nu i nste uge .
<P>
Desvrre foregr vort arbejde stadig i for hj grad i det skjulte .
Mange initiativer fra andre udvalg , men ogs lovinitiativer fra Kommissionen str i nje forbindelse med de andragender , som udvalget behandler . Der opdages nemlig gang p gang huller og mangler i forbindelse med europiske direktiver og lovbestemmelser .
Vort krav lyder da ogs , at Parlamentets tjenestegrene skal orienteres bedre og mere intensivt om retten til at indgive andragender .
Offentligheden br imidlertid ogs oplyses om de behandlede andragender og frem for alt om de andragender , som der er fundet en lsning p .
Kun p den mde kan vi som valgte reprsentanter for EUborgerne udgre et forbindelsesled og vre s tt som muligt p borgerne , som der tales s meget om .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , dette er en uventet glde for mig .
Jeg trder i stedet for hr . Fontana , og som aktivt medlem af Udvalget for Andragender vil jeg benytte lejligheden til at meddele Parlamentet , at vi har fet nogle utroligt gode nyheder i forbindelse med brn , der er blevet bortfrt .
Sidste r har man genfundet brn , der har vret forsvundet , ofte i op til 18 mneder .
Der er et meget kendt tilflde med et tysk barn , der var blevet bortfrt til Vestsamoa , og andre brn var blevet bortfrt til Frankrig og Nordafrika .
Med betydelig hjlp fra Deres kontor og Parlamentet har vi haft stor succes med at f disse brn bragt tilbage til deres forldre .
<P>
Det har givet Parlamentet god reklame .
Folk betragter det som et menneskeligt anliggende , og selvom vi ikke fungerer som jurister , har vi gennem Parlamentet stor indflydelse , fordi vi kan lgge pres p de lokale myndigheder , der tror , at det bare drejer sig om husspektakler .
Nr vi ringer fra Parlamentet , har jeg bemrket en betragtelig villighed fra de lokale sociale eller lovgivningsmssige myndigheder til at tage sagerne alvorligt og give os vidunderlig hjlp i processen .
<P>
En anden sag , som Udvalget for Andragender har arbejdet intenst med , er de problemer , mange lrere har med at arbejde i andre medlemsstater .
Alle medlemsstater har deres sm luskede tricks til at sikre sig , at folk ikke har det for let med at tage til et andet land og udve deres erhverv der .
I forbindelse med direktivet om fri bevgelighed og fri udvelse af erhverv hber vi p forbedringer .
<P>
Jeg har ogs haft den re at vre ordfrer for en betnkning om handicap .
Et andragende indsendt af mere end 3 000 handicappede i hele Fllesskabet resulterede i min betnkning , som jeg med stolthed kan sige blev vedtaget enstemmigt i december .
<P>
Et andet andragende kom ogs ind p meget alvorlige sager .
To af mine vlgere indsendte et andragende til Parlamentet , da deres forldre dde p grund af kultveilteforgiftning i en ferielejlighed i Spanien .
Som en direkte flge af dette andragende har vi opdaget nogle meget foruroligende ting om gasvarmere , blandt andet at 61 mennesker dde i Belgien sidste r som et direkte resultat af kultveilteforgiftning p grund af vandvarmere .
P den mde er vi kommet ind p emner , der overfladisk set ligger langt fra det oprindelige .
<P>
Som hr . Perry sagde , er det Europas borgere , der afprver Europas lovgivning , Europas direktiver og de forhold , der berrer dem mest .
<SPEAKER ID=51 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Perry for betnkningen , som jeg synes er et excellent stykke arbejde , og s vil jeg sige , at det er vel rigtigt , som hr .
Perry siger , at man er tilbjelig til at betragte det udvalg , man nu en gang er aktiv i , som det vigtigste udvalg .
Men jeg synes sdan set godt , at man kan tillade sig at sige , at Udvalget for Andragender sammen med Ombudsmanden faktisk vedrrer den mest jordnre del af Unionens virke .
Der er meget f andre steder , hvor borgerne i samme grad er i direkte kontakt med Unionen .
Det er her , den enkelte borger har mulighed for at f en sag behandlet fuldstndig konkret .
Ganske vist er det desvrre ofte , fordi der er et eller andet galt i forholdet mellem landene , for det er jo det , Udvalget for Andragender tager sig af , men det er dog muligt for borgeren at indgive en klage og rejse sager stort set gratis .
Hvor ellers i Unionen kan man slippe afsted med det uden voldsom advokatbistand ?
Det kan man faktisk , hvis man rejser en sag i Udvalget for Andragender .
Men netop fordi det er her , den enkelte borger er i direkte kontakt med Unionen , er det vigtigt , at arbejdsgangen bliver s effektiv som mulig .
Og da vi nu har formanden i formandssdet , vil jeg , idet jeg hber , formanden ogs hrer efter , selv om det er p dansk , gerne sige , at nr det drejer sig om den edb-mssige side af sagsbehandlingen i Parlamentet , mangler vi alts meget .
Det er nsten fuldstndigt uoverkommeligt , hvis man begiver sig ind p dette omrde , og jeg vil sige , at netop nr det drejer sig om femten lande , der skal samarbejde , s er edb og infoteknikken noget af det mest afgrende at f sat i vrk .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke hr . Perry for den fremragende betnkning , han har forelagt os , og dernst minde om , at retten til at fremstte andragender er en af de europiske borgeres grundlggende rettigheder .
I jeblikket af udvelsen af denne ret et af de f omrder , hvor den europiske borger kan f direkte kontakt med de europiske institutioner .
Det er flgelig af grundlggende betydning , at vi lader denne ret komme til fuld udfoldelse .
<P>
Jeg vil minde om , at der , som det allerede er nvnt , i de seneste ti r er fremkommet ca . 10.000 andragender , og at disse har vret underskrevet af millioner af borgere .
Det er derfor vigtigt at fremhve , at samtlige parlamentsudvalg - og ikke blot Udvalget for Andragender - burde involveres i udvelsen af denne ret , og at det er absolut ndvendigt at finde frem til en ndring af forretningsordenen , der muliggr et hurtigt svar p alle de andragender , vi modtager .
I dag svarer vi med betydelig forsinkelse , og det er ikke muligt at opretholde denne dialog med borgerne og vrne om denne ret , der er forbundet med det europiske borgerskab , medmindre vi indfrer ndringer , der fremskynder besvarelsesproceduren .
<P>
Fra dette synspunkt vil jeg tillige minde om , at der er tale om forsinkelser i samarbejdet med Kommissionen , men at der dog findes et samarbejde , mens der praktisk ikke er tale om noget samarbejde med Rdet .
Ogs p dette punkt krves der en kraftig henstilling med henblik p fuld gennemfrelse af denne ret .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , den rlige betnkning fra Udvalget for Andragender indeholder bestemt ikke meget polemisk stof .
Endvidere er det utvivlsomt sdan , at der p alle administrative omrder br vre mekanismer til at beskytte borgerne mod magtmisbrug eller modvilje fra alle slags administrationer .
Nr for eksempel grnsearbejdere inden for Den Europiske Union stder p problemer med skatte- eller pensionsadministration , br disse mennesker tilbydes sttte og bistand .
<P>
Alligevel m jeg beklage , at anvendelsen af den skaldte fllesskabsret i alle detaljer konsekvent fremstilles som en slags sejr for demokratiet .
Jeg erindrer om , at den europiske fllesskabsret i mange tilflde er kommet i stand p en mde , som man umuligt kan betegne som demokratisk , enten fordi beslutningerne trffes i en snver kreds uden nogen eller nogens kontrol , eller fordi de trffes p et niveau s langt fra de europiske borgere , at kontrol - for ikke at tale om indflydelse - er faktisk umulig .
<P>
Jeg vil her bruge denne lejlighed og den taletid , der er mig beskret , til at give et meget konkret eksempel .
Med Maastricht-traktaten blev det besluttet , at der til europiske valg og kommunalvalg i alle medlemsstater skulle vre stemmeret ogs for borgere , som ikke har statsborgerskab i den pgldende medlemsstat .
Det var et arbitrrt forslag , inspireret af en ren europisk ideologi .
Det var en beslutning , der blev truffet hen over hovederne p borgerne , og ikke engang nsket af disse borgere , sdan som det for vrigt fremgr af den kendsgerning , at denne europiske stemmeret egentlig blev et stort flop ved de seneste valg til Europa-Parlamentet .
Igennem de sidste tre r har jeg prcist som et urvrk bedt Kommissionen om tal for deltagelsen heri , og til dato kan disse som sagt , tre r efter valgene , endnu ikke fremskaffes .
I mit eget land truer denne europiske beslutning med at fre til et kulturelt folkedrab - et andet ord herfor findes ikke - af flamlnderne i randomrderne ved hovedstaden Bruxelles og af flamlnderne i selve Bruxelles .
Titusinder nye vlgere , naturligvis nsten pr. definition ikke-nederlandsksprogede vlgere , truer med at forrsage et skred til fordel for de fransksprogede partier .
Disse fransksprogede partier reprsenterer mennesker , der finder , at de hrer til en slags  Herrenvolk  , et  Herrenvolk  som ikke behver tilpasse sig sproget dr , hvor de frivilligt bostter sig , men som tvrtimod finder , at den autoktone befolkning , flamlnderne , de nederlandsksprogede , skal tilpasse sig de nyankomne .
<P>
Og denne moderne form for kolonialisme , kynisk kolonialisme , brutal kolonialisme , bliver nu stttet af en europisk beslutning , som er unsket af et stort flertal af mit folk og endda m betegnes som et bidrag til et kulturelt folkedrab .
I det flamske Parlament blev der endda enstemmigt vedtaget en udtalelse om at underkaste denne europiske stemmeret et antal stramme begrnsninger og betingelser . Og alt tyder p , at den trufne europiske beslutning , der er taget hen over hovederne p alt og alle , kommer til at veje tungere end det flamske Parlaments demokratiske krav .
Det er netop , fordi jeg p grund af konkrete eksempler som dette m fastsl , at det skaldte Europa meget ofte er katastrofalt for de europiske folks interesser , for deres fortsatte besten og for deres egenart , at jeg er blevet europaskeptiker , og derfor kan jeg ikke godkende den foreliggende betnkning - uanset , at den ikke er polemisk .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Fru formand , ogs jeg vil gerne takke og rose hr . Perry for hans betnkning .
Ganske vist m vi ikke glemme , at dette er en kollektiv indsats af hele udvalget , som det ogs fremgr af den enstemmige vedtagelse og den kreative udarbejdelsesproces med de ndringsforslag , der er blevet stillet af medlemmerne under hele behandlingen .
Efter sidste rs betnkning af Gutirrez Daz og Kuhn-betnkningen fra 1995 er det nu Perry-betnkningens tur til at g i dybden med Udvalget for Andragender .
<P>
Selvflgelig er Udvalget for Andragender ikke verdens navle ; men det er et udvalg , der adskiller sig fra EuropaParlamentets vrige udvalg .
Hvis vi anerkender , at borgernes ret til at indgive andragender er en grundlggende rettighed , som det ogs fremgr af traktaten , og hvis vi anerkender , at Europa-Parlamentet arbejder for denne rettighed , vil vi se , at Udvalget for Andragender er bemyndiget til i Europa-Parlamentets navn at sttte og realisere den europiske borgers ret til at indgive andragender .
<P>
Denne mulighed , som borgeren har for at have direkte kontakt med Europa-Parlamentet , giver reelt mulighed for at udve kontrol med den europiske virkelighed .
Det er en form for daglig test , en slags opinionsundersgelse vedrrende fllesskabsretten , som den kommer til udtryk i den ofte ugunstige situation , den almindelige borger befinder sig i i sin hverdag .
<P>
Jeg tror , at dette budskab m have mange modtagere .
Det er budskabet om betydningen af dette udvalgs parlamentariske funktion i Europa-Parlamentet , forsvaret af den europiske borgers rettigheder og arbejdet for at fremme disse , som det nu har mulighed for at udfre i samarbejde med en institution som den europiske ombudsmand .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Fru formand , jeg tilslutter mig mine kollegers tak til ordfreren for hans betnkning , som er fortrinlig , og ogs for hans fremlggelse .
Men som den foregende taler sagde , afspejler betnkningen jo arbejdet i Udvalget for Andragender som helhed .
<P>
Jeg er outsider , for s vidt som jeg ikke er medlem af Udvalget for Andragender , men jeg hrer fra tid til anden om indviklede problemer fra mine vlgere .
Jeg m indrmme , at vi har haft vor del af problemer , der ikke er blevet lst .
Jeg skal vre den frste til at erkende , at udvalget har gjort et vellykket arbejde p mange fronter .
Vi har isr hrt fra fru Banotti om , hvordan brn har nydt godt af arbejdet i Udvalget for Andragender .
Men de hrde kendsgerninger er , at der findes mange komplicerede problemer , og nogle af dem er get gennem mine hnder .
Jeg har ikke vret i stand til at lse dem for de pgldende borgere ; i det mindste ikke endnu .
Det er mske eller mske ikke Udvalget for Andragenders fejl .
Det er mske - mske ikke - Kommissionens fejl .
Men man fr indtryk af , at der engang imellem er nogen , der ikke gr deres arbejde .
Jeg vil stte Kommissionens tjenestemnd i den kategori .
<P>
Og hvem tnker jeg s p ?
Ja , for eksempel min fortrinlige vlger , hr . Peter Thomas .
Han vandt en sag mod de grske jernbaner for flere r siden , og de skylder ham flere tusind pund .
Har de betalt dem ?
Nej , bestemt ikke !
De har ikke betalt ham , selvom de har misligholdt kontrakten .
Det hele trkker ud i det uendelige , og min vlger har store problemer med sin bank .
Det er det frste tilflde .
<P>
Det andet er en anden af mine vlgere - hr . Hawthorne - som havde en villa i Malaga , Spanien .
Den blev solgt , da kan kiggede vk et jeblik .
Han skyldte dem kun et meget lille ln .
Han har nu kmpet i seks r med de spanske domstole , og vi har reelt ikke fet nogen hjlp fra Parlamentet endnu .
Det skammer jeg mig over .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Fru formand , den foreliggende betnkning er , som det ogs fremgr af forhandlingen , et srdeles nyttigt dokument , hvori der gres status over arbejdet i Udvalget for Andragender .
Betnkningen anerkender den store indsats , der gres af udvalget og dets sekretariat , men det m imidlertid konstateres , at vi langt fra er i stand til at opfylde borgernes forventninger med den ndvendige og nskvrdige effektivitet . Der indkommer hvert r et meget stort antal andragender , som vedrrer borgernes grundlggende interesser , og Parlamentet har som sagt ikke kunnet handle tilstrkkeligt effektivt i forbindelse med disse andragender og anmodninger om beskyttelse af borgernes rettigheder og interesser .
<P>
Det er der to slags rsager til ; den ene , som vi mske selv er ansvarlige for , hnger sammen med problemet med at informere borgerne om , at denne mulighed findes , og med den komplekse og langsommelige procedure , der bl.a. skyldes kravet om oversttelse til alle de officielle EU-sprog .
Den anden rsag til , at Parlamentet ikke kan handle hurtigere og mere effektivt i forbindelse med andragender og anmodninger fra borgerne , er , at klagerne ofte drejer sig om handlinger og udeladelser fra medlemsstaternes side .
Problemet er , at proceduren for behandling af andragender ikke giver udvalget mulighed for at kontakte medlemsstaterne direkte og plgge dem at efterkomme borgernes anmodninger .
Vi m derfor konstatere , at hvis Parlamentet skal kunne handle adkvat p dette omrde , m de i traktaten fastsatte procedurer ndres .
<P>
Jeg skal dog ikke undlade at gre opmrksom p den praktiske betydning af andragender indgivet til EuropaParlamentet vedrrende lndiskrimination mod ansatte i den portugisiske centralbank og ansatte i toldvsenet , eksempler , der viste , at mange europiske andragere forventer af Europa-Parlamentet , at det bidrager til at lse deres problemer .
Netop af den grund m arbejdsgangen forbedres , og jeg appellerer ligeledes til Rdet og medlemsstaterne om at samarbejde ved sagsbehandlingen i Udvalget for Andragender .
<SPEAKER ID=57 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , den rlige status , som Udvalget for Andragender forelgger Parlamentet vedrrende de europiske borgeres foresprgsler , er en god anledning til at tnke nrmere over de europiske borgeres forhold til EU-institutionerne .
Frem for alt under regeringskonferencen har Kommissionen sat dette for Den Europiske Union meget vigtige sprgsml i centrum for sine overvejelser om institutionernes fremtid , da den tillgger det stor vrdi , at borgere og institutioner bringes tttere p hinanden .
Dette er i sidste instans ogs et sprgsml om den tillid , som borgeren er rede til at vise Europa .
<P>
Retten til at indgive andragender er en vigtig landvinding for borgerne .
Derfor er en hurtig og effektiv behandling af andragender et godt instrument , hvormed borgernes tillid kan styrkes .
Med et andragende til Parlamentet gr en borger ikke kun opmrksom p en efter hans opfattelse utilstrkkelig anvendelse af fllesskabsbestemmelserne , men tilkendegiver samtidig ogs sin tillid til Parlamentet .
Han forbinder hermed ogs en forventning om , at det misforhold , han gr opmrksom p , afhjlpes .
Kommissionen bestrber sig derfor p at give et hurtigt og udfrligt svar p de sprgsml , som Udvalget for Andragender forelgger dem .
<P>
Dette samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen har , som det fremgr af hr . Perrys srdeles informative betnkning , ogs i r i mange tilflde gjort det muligt at n frem til lsninger og konkrete forbedringer .
Den indgende undersgelse af de meget forskellige andragender er , som hr . Perry med rette fremhver , ogs af en anden grund af interesse , da Udvalget for Andragender jo er barometeret for , hvad der konkret optager borgerne , det vigtigste parlamentariske borgerforum .
<P>
Siden 1987 har mere end 10 mio europiske borgere henvendt sig til Parlamentet med ca . 10.000 andragender .
De emner , som de i frste rkke vedrrer , er sociale anliggender , milj , skat , fri bevgelighed og anerkendelse af eksamensbeviser .
Kommissionen anser det for at vre en af sine vigtigste opgaver at srge for ud fra hensynet til borgerne , at den gldende fllesskabsret anvendes ubegrnset , samt at blotlgge og fjerne eventuelle svage punkter i disse bestemmelser .
Parlamentet yder i den henseende en meget vrdifuld hjlp .
<P>
Kommissionen glder sig derfor srdeles meget over det gode samarbejde og over Parlamentets anerkendende ord .
Den vil fortsat fremsende alle oplysninger , som er ndvendige til en effektiv behandling , til Udvalget for Andragender og efterkommer gerne udvalgets nske om et nrt samarbejde i forbindelse med initiativet  Citizens First  .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Tv-radiospredningsvirksomhed
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0201 / 97 ) af Galeote Quecedo og Hoppenstedt for Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv ( C4-0203 / 97-95 / 0074 ( COD ) ) om ndring af Rdets direktiv 89 / 552 / EF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrrende udvelse af tv-spredningsvirksomhed .
<SPEAKER ID=60 NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , under forhandlingerne og behandlingen af direktivet om fjernsyn uden grnser har vi haft intense , langvarige diskussioner - til tider med kontroverser - men jeg tror , at alle vi , der deltog i dette arbejde , husker det som noget positivt .
<P>
Jeg mener , at vi alle har gjort en indsats og brugt vores fantasi , vi har kmpet for vores overbevisning , men med den fleksibilitet og dialog , der ndvendig for , at forhandlingerne kan f et godt resultat .
<P>
Jeg er , fru formand , desuden overbevist om , at for alle os , der har diskuteret dette sprgsml , har det vigtigste ml i vores holdninger vret den almene interesse frem for partibestemte interesser og naturligvis frem for konomiske interesser .
Som hr . Hoppenstedts medordfrer glder jeg mig ogs over at konstatere den fremtrdende rolle , Europa-Parlamentet har haft i denne debat .
<P>
Betnkningens begrundelse indeholder to elementer , som Europa-Parlamentet altid har anset for vsentlige , nr den europiske audiovisuelle industri skal fremmes : Sttte til produktionen gennem en fllesskabsordning , som kunne vre garantifonden , og tilskyndelse til de uafhngige producenter .
<P>
P dette punkt vil jeg gerne opfordre Europa-Kommissionen til at holde fast ved sine forslag . Europa-Parlamentet vil altid st ved Kommissionens side i denne kamp for at bevge sig fra erklringer til konkrete handlinger , som kan ndre vores virkelighed .
<P>
Desuden er Europa-Parlamentet kommet med konkrete lsninger ssom udviklingen af et nyt fjernsynsfnomen , f.eks. telesalg , og opdateringen af reguleringen af reklamer , som altid kan diskuteres , men i vrigt mener jeg , at vores forhandlinger har gjort reguleringen mere sund , hvis jeg m bruge det udtryk .
<P>
Men fremfor alt mener jeg , at Europa-Parlamentets strste tilfredsstillelse ligger i den evne , det har haft til at tilgodese de samfundsmssige interesser .
Vi har bibragt direktivet en betydelig strre beskyttelse af de mindreriges rettigheder , og jeg har et begrundet hb om , at vi kan udvikle dette omrde i lbet af et r , nr Kommissionen fremlgger resultatet af sine undersgelser , sledes som det str i direktivet .
Derudover har vi sikret borgernes frie adgang til begivenheder af vsentlig samfundsmssig interesser .
For at begge bestemmelser skal f fuld virkning , m vi anmode Kommissionen om snarest at fremskynde nedsttelsen af det kontaktudvalg , der er omtalt i direktivets artikel 23 b ) og fastholde sit tilsagn om at underrette Europa-Parlamentet i tide om arbejdet i dette kontaktudvalg , hvilket kommissr Oreja har erklret sig villig til .
<P>
Jeg tror kort sagt , fru formand , at vi med afstemningen vil vre i stand til at leve op til de forventninger , som denne debat har skabt i vores respektive lande , takket vre to rs intensivt arbejde fra Kulturudvalgets side .
Jeg vil gerne sige srlig tak til fru Castellina og hr . Pex , som har vret formnd for udvalget i lbet af denne periode , ligesom jeg vil takke det hollandske formandskab for dets indsats og kommissr Oreja og hans medarbejdere , som har vret med i vores arbejde , for deres dygtighed .
<SPEAKER ID=61 NAME="Hoppenstedt">
For mediepolitikken og den mediepolitiske udvikling er det , vi har arbejdet for i 2 r , absolut mediehistorie .
<P>
Jeg mener , at vi p baggrund af den hastige udvikling i forbindelse med de elektroniske og digitale transmissionsmuligheder , frem for alt via satellit , har udfrt et godt arbejde .
Men vi mrker ogs de krav , som medieudviklingen stiller os over for p vej ind i fremtiden .
Vi kan sige , at det er en meget spndende opgave .
I vor sgning efter de rigtige lsninger var der mange , som var behjlpelige .
Det er naturligvis kollegerne , ogs selv om vi i mange tilflde havde forskellige opfattelser under frste- eller andenbehandlingen , det var Kommissionen , men det var ogs , som det netop blev sagt , det nederlandske rdsformandskab .
Men jeg vil heller ikke glemme at nvne markedsaktrerne og de enkelte grupperinger , som har stttet os eller forsgt at bringe os p rette vej .
Det er ganske givet sprgsml , som kunne fylde en hel aften .
<P>
Under andenbehandlingen traf vi vigtige beslutninger , f.eks. om definitionen af begrebet tv-radiospredning , afgrnsningen af de skaldte nye tjenester eller ogs den klare definition af konkurrencereglerne , som naturligvis er et meget vigtigt element for det dobbelte system , som vi alle nsker , uden - fru Tongue - p srlig mde at stte den offentligretlige tv-radiospredning under pres .
<P>
Vi har fastsat , at kvoteordningen er frivillig , og vi m i forbindelse med dette sprgsml konstatere - det var jo en meget bred debat - at alle i Parlamentet nsker , at europiske programmer , europiske film udgr den strste andel af vort program .
Vi kunne ikke opn noget via kvoter .
Det er vor eller min mening , at kvoter endnu aldrig har frembragt programmer .
MEDIA I og II , handlingsplanen vedrrende 16 : 9-formatet og den omtalte garantifond , som vi stadig har for je som et vigtigt bidrag til udviklingen af den europiske programpolitik , alt dette er derimod elementer , som vi har tillid til vil fremme den europiske programpolitik .
<P>
Vi har - som det allerede er blevet sagt - meget intenst drftet beskyttelsen af de unge og her isr muligheden for teknisk frakobling som sidste beslutningsmulighed for indehavere af forldremyndighed .
Jeg anser det for at vre en fejl , at Rdet ikke accepterede dette med det samme .
Vi har som led i forligsproceduren , hvor vi opnede et fremragende resultat , ladet udarbejde en undersgelse , som endnu en gang skal gre det klart , hvor der foreligger en trussel mod de unge , i hvor hj grad de unge er truet .
Endvidere skal undersgelsen naturligvis afklare sprgsmlet om , hvorvidt en mulighed for teknisk frakobling er et egnet redskab , og hvorvidt bedmmelseskriterierne , hvis de ikke harmoniseres i hele Europa , s dog fr gyldighed i de enkelte lande .
Denne undersgelse af problemstillingen med hensyn til , om det er skadeligt for brn at se tv , er mske alligevel overfldig , da der allerede findes 5.000 sdanne undersgelser i hele verden - man kunne sandsynligvis vre net frem til det p en lettere mde !
<P>
Et vsentligt emne - og jeg mener , at der ogs kom et godt resultat ud af vor forligsprocedure - er sprgsmlet om , hvordan vi ogs fremover kan give forbrugeren mulighed for at f adgang til nationalt , kulturelt og sportsligt vigtige begivenheder .
I denne henseende foreslog og vedtog vi under forligsproceduren , at det skal vre frivilligt at udarbejde lister .
<P>
Denne frivillighed vil gre det muligt for medlemsstaterne - medlemsstaterne har fet forelagt forslaget derom - ogs at gre noget fornuftigt med det og sledes finde en fornuftig vej ind i fremtiden til borgeren og forbrugeren med hensyn til adgangen til begivenhederne .
<P>
Det vil som flge af den tekniske udvikling i fremtiden hele tiden vre ndvendigt for os som Parlament at gre os nrmere tanker om den vigtige udvikling i forbindelse med mediepolitikken .
Parlamentet har i disse r indtaget en ngleposition i dette sprgsml , og jeg kan kun sige , at hvis vi fortstter s positivt og udvikler os som Parlament , er vi , netop hvad angr mediepolitikken , p rette vej .
Jeg kan kun nske for os , at vi arbejder videre med dette spndende emne .
S finder vi ogs en fornuftig lsning til medborgerne i Den Europiske Union og udenfor i de internationale relationer i henseende til de nye medier .
<P>
Lad mig endnu en gang takke min kampflle , hr . Galeote Quecedo , men ogs alle dem , dvs. alle kolleger , som har stttet os .
Jeg takker ogs Kommissionen , frem for alt hr . Oreja , og Nicole Fontaine , som sammen med Rdet ledte forligsproceduren p fremragende mde .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Tongue">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfrerne .
Vi har vist , at fremtiden for den audio-visuelle industri er en debat , der gr p tvrs af politiske og nationale grnser .
Vi har alle udvist stor bekymring for fremtiden for fjernsynet , det mest indflydelsesrige medie i vore demokratier , og i Forligsudvalget stod vi sammen som Parlament , og det er bde godt og vigtigt .
<P>
Det er vrd at huske p , hvad direktivet handler om .
Det handler om opbygningen af en strk , konkurrencedygtig audio-visuel industri , som kan skabe mere end 1 million nye arbejdspladser i Europa inden r 2000 .
Vi kan ikke acceptere et underskud p 6 , 3 mia . USD over for USA .
Amerika accepterer kun 3 % af alt audio-visuelt materiel fra ikke-amerikanske kontinenter .
Frihandel forudstter gensidighed .
<P>
Direktivet handler om at sikre , at vi som europere nyder konomisk og kulturelt godt af denne ekspanderende industri .
Vi skal skabe for at konkurrere .
Vi skal sikre os , at alle vore kulturer har plads p skrmen .
Canada , Australien og alle andre lande i verden sikrer sig , at der er plads p deres skrme gennem kvoter . Jeg vil sige til hr .
Hoppenstedt , at europiske kvoter ikke er lig med protektionisme .
USA har en massiv strukturbetonet fordel .
De kan slge programmer til os til en tiendedel af produktionsomkostningerne , og det skyldes til dels de lovgivningsmssige rammer , de hidtil har haft .
<P>
Vedrrende retten til at sende sportsbegivenheder er der to muligheder for fjernsynet .
Den ene er styret af kommerciel eftersprgsel , den anden skabt af offentlighedens interesse .
Rettigheder til at transmittere sport er nglen .
Takket vre vort ndringsforslag til disse rettigheder kan alle landene lave en liste over de vigtigste begivenheder .
Det sikrer , at vi fortsat kan have et kulturelt frit tv .
De Olympiske Lege og den europiske cup-finale skal for eksempel vre gratis for alle borgere at se .
Tv er Europas Hollywood .
Direktivet om tv uden grnser er vor chance for at vise , at vi tager arbejde , investeringer , eksport og kulturel pluralisme serist .
<P>
Vi skal kunne skabe vore egne tv-serier , hvad enten det er Inspector Morse eller Derrick .
Vi skal udnytte denne industri konomisk , for den er snart den strste arbejdsgiver i Europa .
Endelig skal de vsentligste sports- og kulturbegivenheder vises gratis for alle .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , nu , da stvet endelig er dalet p plads p dette direktiv - mske det direktiv , der i min erfaring , og jeg har vret her i 13 r , har vret udsat for mest lobbyvirksomhed - synes jeg , vi skal se p nogle af de emner , der berrer os , ikke kun os her i Parlamentet , men isr dem , der har undret sig over , at dette direktiv er udformet p en mde , der gr det meget utilgngeligt for den brede offentlighed .
<P>
Grunden til , at jeg stttede kvoterne , er , at jeg i lighed med mange andre kolleger ikke ndvendigvis stoler p , at vore egne tv-selskaber kan lade vre med at vlge den lette lsning , nr det drejer sig om billige programmer .
De uafhngige producenter var meget bekymrede over dette direktiv , og vi m erkende og sttte vore unge , uafhngige producenter , der allerede producerer nogle af de bedste og mest interessante programmer i Europa .
Lad os isr se p dem , der producerer p minoritetssprog , og som derfor er afhngige af undertekster til deres program .
Men hvis vi allerede har undertekster , skulle det vre muligt for disse programmer at blive set i alle de europiske lande og forhbentlig i resten af verden - om ndvendigt med undertekster - for de giver os et srligt indblik i mindre velkendte sprog og kulturer i vore fllesskaber .
Vi skal beskytte tv-udsendelser for den brede offentlighed .
<P>
Jeg kommer fra et land , der har bde statskanaler og kommercielt tv . Vi har nogle srlige problemer , og vi m ogs erkende , at vi ikke slger vore egne programmer til vore egne kolleger og andre lande i Den Europiske Union .
Vi skal naturligvis sge at f indpas p det lukrative amerikanske marked , men frst skal vi sikre os , at vi producerer programmer , som kan slges til andre lande , som folk er interesserede i og vil kbe , og sdan gre det mere konomisk interessant for de uafhngige producenter .
<P>
Dette direktiv har haft en stor katalysatorvirkning ; det har tvunget os til at se p , hvad vi mener med kultur , og tillgge den en vrdi , som den mske ikke har haft hidtil i vore mange overvejelser .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Fru formand , en forligsprocedure p 100 minutter viste sig at vre tilstrkkelig , blandt andet fordi Europa-Parlamentet i sin visdom heldigvis - det er ikke alle , der synes det , men det gr jeg - fordi Parlamentet havde forkastet de oprindelige krav om obligatoriske europiske kvoter for europiske produktioner og inddragelse af nye tjenester .
Den Liberale Gruppe er tilfreds , frst og fremmest med det hje beskyttelsesniveau for de unge og s i det reviderede direktiv . Men jeg hber inderligt , hr. kommissr Fischler , at der virkelig bliver foretaget en seris undersgelse af V-CHIP & # x02BC ; en , og at denne eller et lignende teknisk instrument vil blive indfrt .
Det drejer sig for mig om et liberalt princip : Staten fremskaffer midlerne og forldre og andre med ansvar for opdragelse beslutter selv , om de vil gre brug af dem .
<P>
Vi er ogs tilfredse med den garanterede adgang til store sportsbegivenheder for det brede publikum uden ekstra omkostninger .
Mine hjertelige lyknskninger til begge ordfrere .
<P>
Noget helt andet , der imidlertid hrer hjemme i denne sammenhng er , at jeg er bekymret over det nederlandske forslag om at optage en protokol i Amsterdamtraktaten om de offentlige tv-spredningsvirksomheders rolle .
M staten s finansiere de offentlige tv-spredningsvirksomheder ubegrnset ?
Bliver der s skabt en fuldstndig undtagelsesstilling for de offentlige spredningsvirksomheder i forhold til de europiske konkurrenceregler ?
Kan de kommercielle radio- og tv-spredningsvirksomheder efter vedtagelse af protokollen stadig indgive en klage til Europa-Kommissionen , hvis de offentlige spredningsvirksomheder bliver begunstiget ?
Kan statsmidler s bruges til at begunstige de offentlige spredningsvirksomheder ved lancering af nye tjenester eller adgang til nye markeder ?
Det er forhold , som ikke har noget at gre med offentlig tjenesteydelse . Det ville vre uantageligt for de liberale .
Jeg har sikker viden om , at hr. kommissr Van Miert har store problemer hermed .
<P>
Vi er tilhngere af en dobbelt konstruktion .
En strk offentlig spredningsvirksomhed , som srger for information og kulturel identitet , og plads for den kommercielle spredningsvirksomhed . Ingen magtkoncentration , men valgmulighed , ingen begunstigelser , men lige vilkr .
Lad os ikke glemme , at de kommercielle spredningsvirksomheder ogs m hente alle deres indtgter p markedet , og alligevel er lige s strkt bundet til alle regler i direktivet  tv uden grnser  . Sdan skal det vre , men s m der ogs vre lige vilkr .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Fru formand , hr .
Hoppenstedt , hr . Galeote Quecedo - ja , i vrigt ogs fru Banotti - undrer det Dem ikke , at der er s f mennesker i salen - efter at vi i to r har vret udsat for en s intens lobbyvirksomhed , hvilket De m have bemrket ?
<P>
I dag uddeler De Oscars og takker den ene og den anden i en tom sal uden at undre Dem .
Rdet er reprsenteret , men der er ingen kulturminister . Hr .
Oreja har ikke gjort sig den ulejlighed at komme .
Hr . Bangemann , der er s rasende over kvoterne , er ikke til stede .
<P>
Det er klart , at der ingen er , fordi de har vundet !
Der er ingen , fordi de , som vil , og som fortsat kmper mod kvoterne , ikke lngere har tiltro til os .
Det er ogs et nederlag for Europa og de europiske institutioner , at vi ikke i forbindelse med regeringskonferencen er i stand til at rejse tvivl om den falske medbestemmelse , og at de 22 stemmer , der manglede for at f kvalificeret flertal , da vi havde simpelt flertal , gjorde , at vi handlede i modstrid med demokratiet .
<P>
Naturligvis bevger vi os i retning af det , som den tidligere rdgiver i Det Hvide Hus , hr . Brejzinski , udtrykte sledes :  Hvad det ikke er lykkedes os at opn ved hjlp af vben , lykkes det os nu at opn gennem informationsmotorveje  .
Og nu bner vi informationsmotorvejene , vi bner vore skrme .
Mange lande er under alle omstndigheder allerede i hj grad invaderet .
Dernst kan man da godt sige , at vi har vundet .
Med hensyn til sport er det en selvflge , at man i alle afkroge af Frankrig og Europa kan se Tour de France eller mske Wimbledon-turneringen i tennis .
<P>
Men er det virkelig en sejr ?
Er det en sejr for de fanatiske tilhngere af beskyttelse mod vold og pornografi at vide , at det i den lsning - jeg var ikke specielt tilhnger af den - man endelig valgte , er bestemt , at EuropaKommissionen inden for et r i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder skal gennemfre en undersgelse af fordele og ulemper ved de foranstaltninger , der sigter mod at fremme forldrenes kontrol .
<P>
Men hvem tror man , at man snyder ?
Nr man str over for en sdan udfordring for civilisationen , som De Forenede Stater siden Blum-Bayrnes-aftalerne s udmrket har forstet , idet de har forstet at dette var en prioritet , og at her l fremtiden med hensyn til arbejdspladser , men ogs med hensyn til kultur , sprog og ideologi , hvorfor kan man s ikke sige det hjt ?
<P>
Kampen om kvoterne er vigtig .
Og jeg hber , at vi kan fortstte med at fre den med fagforeningerne og de faglige organisationer .
Jeg kan fortlle , at under 50-rs jubilet i Cannes var folk overbevist og talte meget om kvoter .
Jeg hber , at vi efter valgene i Storbritannien og Frankrig kan fre denne kamp intelligent og ansvarligt .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , ogs jeg vil kort erindre om , at De Grnne i den lange periode , i hvilken drftelsen om direktivet om  tv uden grnser  har stet p , klart har tilkendegivet deres stilling og erklret sig enige i den tekst , der blev resultatet af frstebehandlingen .
I denne tekst fandt vi et betydeligt fremskridt for udviklingen af dette direktiv og s navnlig , at der blev knyttet et bnd mellem tv , medierne i almindelighed og demokratiet .
Der var et bnd mellem tv og kulturen , og man erkendte ndvendigheden af , at ikke blot n europisk kultur , men alle de forskellige kulturer , der i dag findes i Europa , skulle have en fremtid og ikke kvles af dominerende transmissionsformer og fiktionsvrker , der alle var importeret , enten fra USA eller i andre tilflde fra sten .
<P>
Denne situation kan vi ikke acceptere .
Der blev rdet bod p den ved frstebehandlingen , men desvrre blev betydningen af den tekst , der kom ud af denne , fuldstndig ndret med ganske f stemmer ved andenbehandlingen .
Jeg hentyder herved ikke blot til problemet om kvoterne , men tillige - m jeg erindre om - undladelsen af i direktivet at medtage alle de mulige udviklinger inden for tv , tv , som det vil blive i fremtiden , og alt dette har bevirket , at Gruppen De Grnnes vurdering nu er negativ .
<P>
Men som andre kolleger allerede har sagt , har forligsproceduren til slut givet et let resultat , et resultat , som alt i alt kan tiltrdes for s vidt angr punkter , der vel er vsentlige - problemet om beskyttelsen af de mindrerige , problemet om en klart sikret transmission af betydelige nationale og internationale begivenheder , srlig sportsbegivenheder - men dette er dog alt i alt ikke tilstrkkeligt til at ndre vor negative vurdering af hele direktivet , sledes som dette er blevet udformet efter andenbehandlingen og de ndringer , der er indfrt af Rdet .
<P>
Som flge heraf er vor indstilling kritisk .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="ES" NAME="Sanz Fernndez">
Fru formand , interessen for forliget koncentrerede sig om Europa-Parlamentets forslag om at garantere en  ben  transmission af de vigtige sportsbegivenheder .
Den tekst , man har vedtaget , er tilfredsstillende og afbalanceret , men jeg m beklage og fordmme , at Partido Popular-regeringen i Spanien har benyttet denne bestemmelse i direktivet som pskud og alibi til at forflge de medier , der ikke sttter regeringen .
<P>
Parlamentets forslag indeholdt en bestemmelse om , at en  ben  transmission af visse srlig vigtige sportsbegivenheder - som de olympiske lege og VM eller EM i fodbold - skulle vre obligatorisk i alle medlemsstaterne .
Af juridiske grunde accepterede Parlamentets delegation til Forligsudvalget , at denne regel ikke skal vre obligatorisk i alle Unionens lande , men at hver enkelt medlemsstat kan gre det , hvis det nsker .
<P>
I den vedtagne tekst fastholdes det , at de begivenheder , man er forpligtet til at transmittere  bent  , skal vre af vsentlig interesse i henhold til lister , der er udarbejdet af medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen .
Der faststtes forsigtighedsforanstaltninger for at sikre gennemsigtighed i proceduren under overholdelse af samtlige principper i fllesskabsretten .
<P>
Hvad angr Spanien , foreslr regeringen imidlertid en lov , som anser fodbold for en samfundsmssig interesse , der er vigtigere end uddannelse og sundhed , og forbyder transmission i betalingsfjernsyn af almindelige fodboldkampe i klubligaen , som finder sted hver weekend .
Denne overdrevne regel er specielt undvendig i betragtning af , Spanien er det land , hvor man kan se flest direkte kampe gratis i fjernsynet alle weekender .
Denne situation var i hvert fald garanteret indtil r 2003 gennem frivilligt indgede aftaler mellem forskellige fjernsynsselskaber , som har kbt senderettighederne af klubberne .
<P>
Den pgldende bestemmelse i direktivet gr ind for en balance mellem forskellige juridiske interesser , som nskes bevaret .
Retten til at f oplysninger skal vre forenelig med ejendomsretten og den frie konkurrence mellem de selskaber , der ejer senderettighederne . Men med fodboldloven fra hr .
Aznars regering er der tale om konfiskation , eftersom loven har tilbagevirkende kraft og ikke giver mulighed for erstatning .
Hensigten med denne lov er at tvinge adskillige fjernsynsselskaber og klubber til at bryde frivilligt indgede aftaler , sledes at et selskab , der har regeringens sttte , kan komme ind med klubberne .
Det er rent magtmisbrug , der udves af en autoritr regering , som har sat en krig i gang for at kunne dominere det digitale fjernsynsmarked ved at fordrive de nuvrende operatrer og udve sit monopol i de kommunikationsselskaber , der er besvogret med hr . Aznar .
<P>
I Spanien anvendes direktivet  fjernsyn uden grnser  p en ynkelig mde for at forflge modstanderne af Partido Popular-regeringen , som desuden trues og forflges retsligt af regeringen .
Aldrig har man set noget lignende i 20 rs spansk demokrati .
<SPEAKER ID=68 NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , jeg vil gre det meget kort , for jeg nsker ikke g ind i en debat om Spanien .
Vi er i Europa-Parlamentet , og det er ikke stedet for denne form for tale .
Men jeg vil ogs gerne sige , fru formand , at jeg ikke tror , at noget parlament godtager lgn .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , drftelsen om rettighederne til tv-transmissioner af store sportsbegivenheder har i princippet vret god , idet det er vigtigt , at alle dem , som nsker det , kan flge vigtige sportsbegivenheder via tv .
Det er ogs vigtigt for de enkelte sportsgrene , at den pgldende idrt fr strst mulighed offentlighed , da dette bidrager til , at den generelle interesse for den pgldende sportsgren vil stige .
<P>
Der har dog vret klare mangler under udarbejdelsen af direktivet .
Idrtsorganisationerne og arrangrerne af sportskonkurrencerne er ikke blevet hrt i hvert fald ikke i ret stort omfang .
Direktivets virkninger netop for idrtsorganisationerne og konkurrencearrangrerne er ikke blevet undersgt tilstrkkeligt .
Salget af tv-rettigheder er en betydelig indtgtskilde for de forbund og organisationer , som arrangerer sportsbegivenheder .
Der br ogs tages hensyn til ophavsrettighederne og EU ' s principper for den frie konkurrence , ogs nr sporten vises i fjernsynet .
Begrnsning i salget af tv-rettighederne kan f alvorlige flger for sporten .
Organisering af store begivenheder , isr i Finland , hvor idrtten bygger p ubetalt arbejde og frivillig indsats , vil blive vanskeligere og kan vise sig at blive konomisk umulig .
Hvordan vil vi kompensere arrangrerne for disse mistede indtgter ?
<P>
Iflge forligsresultatet skal hvert enkelt medlemsland offentliggre en liste over de sportsbegivenheder , der transmitteres til offentligheden .
P denne  sorte liste  kan der ogs opfres konkurrencer , der finder sted i et andet land .
Disse begivenheder skal derefter ogs transmitteres gratis til det andet land .
Er dette ikke ogs at gribe ind over for nrhedsprincippet ?
Det er vanskeligt at udarbejde en liste over begivenheder .
Det stter frem for alt de enkelte sportsgrene i en ulige situation .
Hvilke sportsgrene bliver opfrt hhv. ikke opfrt p listen ?
Hvilke sportsgrene kan ses hhv. ikke ses ?
Det er begrnsning af den fri konkurrence inden for sporten .
Der eksisterer andre , bedre mder , hvorp det kan sikres , at bde sportsbegivenhederne kan ses , og sportstilhngerne og idrtsorganisationerne kan inddrages .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Castellina">
Fru formand , den livlige og gamle diskussion af dette direktiv har ikke frt til det nskede resultat , nemlig pligt til udsendelse af kvoter af europiske programmer som betingelse for at skabe et virkeligt europisk tv-marked , et resultat som havde vret nsket af Kommissionen , et ekstraordinrt stort flertal i Kulturudvalget under frste- og andenbehandlingen , et stort flertal i plenarforsamlingen , men ikke af det flertal af de stemmeberettigede , som var ndvendigt under andenbehandlingen , et flertal , der er praktisk talt umuligt at opn , nr der er tale om et emne , der rummer s mange og s indbyrdes modstridende interesser .
Yderligere har der vret enstemmig sttte til Kulturudvalgets indstilling fra de europiske tv-operatrer , der flere gange har vret hrt af Europa-Parlamentet .
<P>
Der har dog ikke vret tale om en forgves kamp , fordi en regulering til sttte for den europiske kulturs identitet er blevet opnet , for selvom overholdelsen af de kvoter , der er fastsat i direktivet , ikke er blevet retligt bindende , er der dog opnet to ting , nemlig nedsttelsen af det kontaktudvalg , der skal fre tilsyn med gennemfrelsen af reglerne , og en ndring af offentlighedens holdning til problemet .
Man er i dag mere bevidst om ndvendigheden af foranstaltninger med henblik p at hindre , at globaliseringen af udvekslingerne kommer til at udslette de kulturelle forskelle .
Takket vre alt dette vil det nu blive vanskeligere for de offentlige og private tv-stationer at lade hnt om reglerne i direktivet .
<P>
Der er sledes ikke tale om det resultat , vi gerne havde set , men et grundlag , vi kan bygge videre p .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , det har vret en lang vej for os alle , vi har alle lrt lidt , vi har alle lidt lidt .
Mske var denne smerte ndvendig , selv for ordfrerne .
<P>

Parlamentets holdning under frstebehandlingen var efter min opfattelse plaget af for mange principper og nrsyn .
Alt efter denne behandling har vret en skyttegravsproces , og vi har vundet visse slag og formet at beskytte visse ting .
<P>
Hvis der havde vret valg med efterflgende ndringer i Frankrig og Storbritannien nogle mneder tidligere , kunne vi have bevaret og vundet mere . Men vi stod i det mindste fast p nogle omrder .
Som Hertugen af Wellington , der sagde , at han altid kunne trkke sig tilbage til Torres Vedras-linjerne , s har ogs vi haft vore Torres Vedras-linjer .
<P>
Vi har vundet slaget om et princip og kan forudsige her under dagens forhandling , at vor holdning under frstebehandlingen til , hvad tv er og behovet for at lovgive herom , vil blive accepteret , selv af dem , der kun havde foragt og kritik til overs for os under den forhandling .
For ogs de kommer til at se deres produkt , deres indhold truet af piraterne , af dem , der fremover udfordrer dem og deres mde at gre tingene p .
Ogs de kommer til at velsigne dette direktiv p grund af den basale beskyttelse , det giver alle , der nsker det .
<SPEAKER ID=72 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen glder sig over den tekst , som Forligsudvalget er net til enighed om , og som er forelagt Dem i dag til afstemning .
Kommissionen kan kun udtrykkeligt anbefale Dem at godkende den .
Teksten er for det frste resultatet af et usdvanligt samarbejde mellem institutionerne , men den lgger navnlig ogs grunden til en ny lovmssig ramme for tv i Europa , en lovmssig ramme , som er moderne , forbedret , afrundet og klar .
<P>
Den giver deltagerne i sektoren betingelser for den retssikkerhed , som er ndvendig til sektorens udvikling .
For de europiske borgere sikrer den , at der tages hensyn til den offentlige interesse , som er meget vigtig for deres dagligdag .
Kommissionen vil overvge , at alle tekstens dele anvendes fuldt ud , som traktaten krver af den .
Den vil ogs jeblikkeligt nedstte det skaldte kontaktudvalg og sttte sig til dette udvalg ved gennemfrelsen af sine opgaver .
<P>
Dette udvalg vil best af reprsentanter for de kompetente organer i medlemsstaterne .
Som Kommissionen allerede gav udtryk for under forhandlingerne i Forligsudvalget , bekrfter Kommissionen sledes endnu en gang , at den er fast besluttet p p eget ansvar at informere det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet om resultaterne af mderne i dette udvalg . Den vil forelgge oplysninger til sin tid og i passende form .
<P>
Afslutningsvis vil jeg p Kommissionens vegne gerne over for Kulturudvalget , ordfrerne , hr .
Galeote Quecedo og hr . Hoppenstedt , samt de p hinanden flgende rdsformandskaber udtrykke min srlige anerkendelse af det glimrende arbejde , de har udfrt , og som har gjort det muligt for os at opn dette resultat .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Sundhedsovervgning
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0202 / 97 ) af Poggiolini for Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse ( C40204 / 97-95 / 0238 ( COD ) ) om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrrende sundhedsovervgning som led i indsatsen inden for folkesundhed ( 1997-2001 ) .
<SPEAKER ID=75 NAME="Poggiolini">
Fru formand , kre kolleger , med denne tredjebehandling afsluttes lovgivningsproceduren for EF-handlingsprogrammet vedrrende sundhedsovervgning .
Dette er det fjerde handlingsprogram p omrdet for den offentlige sundhed , Den Europiske Union har indfrt , et program , der har til forml at indfre et sundhedsovervgningssystem gennem en omfattende indsamling af data , som medlemsstaterne vil kunne benytte med henblik p indretning og vurdering af de nationale og Fllesskabets former for sundhedspolitik , alts et vigtigt instrument , srlig i denne yderst vanskelige historiske fase , hvori alle medlemsstaterne med henblik p overholdelse af Maastricht-parametrene for indfrelsen af den flles mnt , beskftiger sig med det yderst alvorlige problem vedrrende sundhedsudgifterne , der nu er blevet umulige at bre .
En optimal funktion af et sdant sundhedsovervgningssystem vil hjlpe med at fastlgge prioriteter , forbedre sundhedssystemernes effektivitet ved at undg dslen med midler og flgelig forbedre sundhedspolitikkens effektivitet .
<P>
Jeg finder , at Europa-Parlamentet kan erklre sig tilfreds , fordi de ndringsforslag , det har stillet , og som nu indgr i lovteksten , betydeligt har forbedret det oprindelige forslag , der var forelagt af Kommissionen , og udvidet dets anvendelsesomrde .
Srlig er det lykkedes for Parlamentet under frste- og andenbehandlingen samt i forberedelsesfasen for behandlingen i Forligsudvalget , der har omfattet to srdeles frugtbare trepartsforhandlinger , at opn et godt kompromis med Rdet vedrrende s godt som samtlige tekniske ndringsforslag , srlig vedrrende tre problemer , nemlig harmoniseringen af data og indikatorer , oprettelsen af et sundhedsovervgningscenter og udvidelsen af programmets omfang .
For s vidt angr harmoniseringen af data og indikatorer modsatte Rdet sig endda harmonisering af den videnskabelige sprogbrug p grundlag af en stdigt fastholdt indskrnkende fortolkning af traktatens artikel 129 , der som bekendt udelukker enhver harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser .
Men Rdet har dog i stedet for ordet  harmoniserede  i forbindelse med de videnskabelige data accepteret ordet  sammenlignelige  , der , nr man ser bort fra de juridiske spilfgterier , var netop det , vi nskede at opn .
<P>
Hvad dernst angr oprettelsen af et europisk sundhedsovervgningscenter har man ogs her fundet , at de ord , der var benyttet , var for forpligtende .
I stedet for ordet  center  , der i virkeligheden kan indebre forestillinger om nye kostbare agenturer , som ej heller Parlamentet nsker , har vi opnet en undersgelse af muligheden for oprettelse af en permanent struktur for overvgning , hvilket netop var vort ml .
<P>
Endelig er der opnet en udvidelse af programmets omfang med mulighed for samarbejde med ikke-statslige organisationer , sttte til medlemsstaterne og en njagtig dato for rapporterne vedrrende overvgningen af programmet .
Til syvende og sidst var det hovedemne , man stredes om i Forligsudvalget , som altid strrelsen af den bevilling , der burde afsttes til et sdant program , nemlig efter Parlamentets opfattelse 20 millioner ECU i forhold til de 13 , 8 millioner , der var opfrt i Kommissionens forslag til afgrelse .
Men Rdet lagde stor sparsommelighed for dagen og beskar endda bevillingen med de 800.000 ECU og foreslog sledes kun 13 MECU , et tal , vi fandt utilstrkkeligt .
Parlamentets delegation overvejede herefter alle mulige former for lsninger fra en nedsttelse af programmets varighed til indsttelse i artiklen vedrrende programmet af en bevilling uden for programmet til rdighed for Eurostat med henblik p indsamling af data .
Man endte med til Rdets urokkelige holdning at fje en udtrykkelig erklring fra kommissr Flynn , hvori han forsikrede , at han ikke absolut havde brug for den yderligere finansiering , som Parlamentet kmpede for .
<P>
Til slut nede man til en aftale , hvori de 13 , 8 millioner ECU over fem r bekrftes , men hvori der tilfjes to sammenhrende erklringer , der skal offentliggres i EF-Tidende , nemlig en fra Kommissionen , der bekrfter dens forpligtelse til i det nye statistiske program for 1998-2000 at indfre tiltag inden for sundhedssektoren med henblik p at styrke det lbende program , og endnu en erklring fra Europa-Parlamentet , der forpligter sig til at sttte dette tiltag under budgetproceduren .
Der hersker sledes fortsat en vis tvivl vedrrende den bevilling , man er net frem til , og som kan vise sig utilstrkkelig til opnelse af det minimum af effektivitet , vi har fundet ndvendigt .
Kommissionen deler ikke denne tvivl og lover om forndent ogs at benytte det statistiske program for 1998-2002 .
Vi fr se , og vi vil vre p vagt .
<P>
Delegationen fra Europa-Parlamentet , som har ledet forligsforhandlingerne , tager situationen og de ptagne forpligtelser til efterretning og vurderer alt i alt det opnede resultat positivt .
Som flge heraf anbefaler vi forsamlingen at vedtage det flles udkast i bevidstheden om den store betydning af dette program , der er af grundlggende betydning for , at samtlige de nuvrende og fremtidige programmer p sundhedsomrdet vil kunne gennemfres med held .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Fru formand , hr .
Poggiolini er kommet med et strlende referat af lsningen p problemet med hans betnkning , vores indledende krav , vores frustrationer samt de lsninger , vi fandt frem til , for at vi kan vedtage denne vigtige betnkning , og for at jeg kan lade min gruppe tilslutte sig hr . Poggiolinis anbefaling , som jeg er helt enig i .
Og jeg mener , at forsamlingen br stemme for et beslutningsforslag , som er positivt og jeg vil nsten sige historisk .
<P>
Det er frste gang , man p sundhedsomrdet vil lave et program , der bestr i et samarbejde mellem medlemsstaterne . Det vil sige , der bliver ikke tale om summen af indsatsen fra 15 medlemsstater , men om en overvgning p fllesskabsplan , ligesom der p fllesskabsplan vil blive en gennemfrt en kontrol - jeg er ikke bange for at sige ordet - med alle de sundhedsmssige parametre og med alle sundhedsindikatorerne i medlemsstaterne .
Dette vil medfre en sammenligning mellem de forskellige stater , ligesom det vil medfre en kritik og nogle procedurer for at forbedre borgernes sundhed , hvilket i sidste ende er det , der er vigtigt for os .
<P>
Jeg mener , det er et vigtigt program , og at resultatet er blevet godt takket vre ordfreren hr . Poggiolinis afklarethed og gode arbejdsindsats og takket vre fru Fontaines menneskelige egenskaber , idet hun p fast , hflig og strlende vis har vret formand for Parlamentets delegation til Forligsudvalget .
<P>
Den frie bevgelighed for personer , den fysiske afskaffelse af grnserne og den frie bevgelighed for tjenesteydelser gr , at det er sund fornuft , at sundhedsomrdet er et fllesskabsomrde , og mange af os beklager , at der ikke sker en ndring af Unionstraktaten , sledes at sundhedsomrdet mere explicit kommer til at hre ind under Fllesskabets kompetence .
<P>
Indtil da tror jeg , der er lande , for hvilke betingelserne i Traktaten om Den Europiske Union vil vre en skyttegrav , hvorfra man forsvarer sig mod harmoniseringen .
Hvem kan fatte , at f.eks. den  postoperative periode  i nogle lande er de tre frste timer efter en operation , i andre den frste dag og i andre de fem frste timer . Det samme glder den  neonatale periode  osv. osv .
Vi skal i det mindste ensrette kriterierne - det er det , vi tilsigter - ved at g ud fra nogle elementre videnskabelige normer .
<P>
Jeg mener , at den sunde fornuft er til vores fordel .
Sagen er , at man ikke har villet acceptere betegnelsen  sundhedsovervgningscenter  p grund af det formynderagtige , der kan ligge i dette ord .
Det gr ikke noget , det bliver i stedet en  permanent struktur  , hvor man vil samle statistikker og undersgelser fra alle medlemslandene , og det er vi yderst tilfredse med .
Derfor til lykke til alle - vi foreslr ogs , at Parlamentet stemmer for betnkningen .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at en ndvendig betingelse for , at Fllesskabets kompetence p sundhedsomrdet kan ges i henhold til traktatens artikel 129 , er , at der sker en indsamling og analyse af alle data p dette omrde , s de tilsvarende fllesskabsprogrammer og -aktioner kan gennemfres p den bedst mulige mde .
Ligeledes er det Europa-Parlamentets faste , erklrede holdning , at beskyttelsen af den europiske borgers sundhed br vre et grundlggende element i Den Europiske Unions politik .
Flgelig br der for Det Europiske Fllesskabs vedkommende ske en opprioritering af overvgningen af sundhed og sundhedsindikatorer hos medlemsstaternes befolkninger , og det ville vre hensigtsmssigt at oprette en fast mekanisme til overvgning , evaluering og udvikling af disse indikatorer i Den Europiske Union .
<P>
Det str ogs klart , at et indgende kendskab til sundhedsindikatorernes udvikling i Det Europiske Fllesskab vil fre frem til opstillingen af prioriteter , mlstninger og programmer p folkesundhedsomrdet .
Disse aktiviteter burde have vret ivrksat straks efter vedtagelsen af artikel 129 .
Jeg vil heller ikke undlade at minde om konklusionerne i parlamentsudvalgets betnkning om kogalskab , som afslrede en himmelrbende mangel p reel overvgning af udviklingen inden for de alvorligste folkesundhedsproblemer , nr disse problemer opstr , og ligeledes manglen p en tilsvarende gavnlig indsats .
Derfor er det , selv p dette sene tidspunkt , ndvendigt at opbygge en mekanisme , hvormed der kan ske en koordinering af de forskellige aktiviteter til beskyttelse af den europiske borgers sundhed .
Det er ganske vist besynderligt , at der er afsat s sm belb til et s vigtigt program .
Vi m ikke glemme , at de programmer , der er udarbejdet , hvor betydningsfulde og detaljerede de end mtte vre , nr det kommer til stykket ikke er andet end en tekst p de tolv fllesskabssprog og ikke et egentligt bidrag til beskyttelsen af de europiske borgeres sundhed .
Det str klart , at hvis vi skal skabe  Borgernes Europa  , krver det en srlig opmrksomhed p sundheds- , undervisnings- , kultur- og miljsprgsml , og ud over den mundtlige og skriftlige interesse krves ogs en politisk vilje , der kommer til udtryk gennem aktioner og generse bevillinger , som vil medfre gennemgribende ndringer af de europiske borgeres livskvalitet .
<P>
Jeg vil gerne takke hr .
Poggiolini , som har gjort et fremragende stykke arbejde , og jeg tror , at betnkningen - p trods af vore forbehold med hensyn til finansieringen - vil blive vedtaget af Europa-Parlamentets medlemmer .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , min kollega , professor Cabrol , der har fulgt forliget om programmet vedrrende sundhedsovervgning , er desvrre fravrende og har bedt mig tage ordet p sine vegne .
<P>
Sprgsmlet om sundhedsovervgning omfatter to aspekter , som vi anser for vsentlige , nemlig harmonisering af data og definitioner vedrrende sundhed og etablering af et europisk sundhedscenter eller -agentur med ansvar for indsamling og centralisering af disse data .
Hovedformlet med sundhedsovervgningsprogrammet er nemlig at mle sundhedstilstanden og de politiske tendenser i den henseende i hele Fllesskabet og give medlemsstaterne relevante sundhedsoplysninger , sledes at de kan foretage sammenligninger og sttte nationale sundhedspolitikker .
Hvis disse data skal kunne bruges , skal de imidlertid harmoniseres .
Rdet har accepteret tanken om sammenlignelige data .
Vi hber , at det vil vre tilstrkkeligt til at sikre en sammenhngende og forebyggende sundhedspolitik .
<P>
Parlamentet og professor Cabrol har mange gange anmodet om , at der blev oprettet et europisk overvgningscenter eller agentur med ansvar for indsamling og centralisering af data , overvgning af udviklingen i sygdomme og for at sl alarm i tide .
Dette overvgningscenter eller denne permanente struktur , som Rdet kalder det , som skal samle de forskellige europiske sundhedsprogrammer , skal gre det muligt for vore medborgere at fle en strre sikkerhed og srge for , at de alvorlige fejl , vi har oplevet for nylig , ikke gentages .
Ikke desto mindre ser det fortsat ud , som om Rdet stritter imod , eftersom det i den afsluttende tekst har accepteret at undersge muligheden af at oprette en permanent struktur .
Det er kun et lillebitte skridt fremad , og dette organ vil ikke se dagens lys lige med det frste .
<P>
Vi stemmer for dette flles udkast , fordi det foreslede program udgr et fremskridt for vore medborgeres sundhed , til trods for at dette fremskridt er lille , eftersom vi starter fra bunden .
Imidlertid , hr. formand og kre kolleger , vil vi fortsat krve , at denne permanente struktur oprettes , hvad enten den bliver kaldt europisk overvgningscenter eller center , for Europa m absolut have et effektivt instrument , bde nr det glder oplysninger , alarm og beskyttelse .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , rede kolleger , hr. kommissr , Den Liberale Gruppe er tilfreds med resultatet af forligsproceduren , dog p nr et enkelt punkt , som ingen i Europa-Parlamentet kunne tilslutte sig , nemlig det smalle budget .
Heldigvis har vi hr. kommissr Flynns skriftlige forpligtelse til i det nste statistiske program at lgge passende vgt p udviklingen af statistikker for sundhedsovervgning .
Parlamentet vil holde je med , at Kommissionen respekterer denne forpligtelse .
<P>
Udviklingen af statistikker forekommer mske p kort sigt at vre en omstndelig - og navnlig dyr - sag .
P langt sigt kan gode statistikker imidlertid medfre store besparelser . Af talmaterialet kan vi lre meget til brug for tilrettelggelsen af en formlstjenlig , prventiv sundhedspolitik .
<P>
Til slut , rede kolleger , vil jeg gre mig til talsmand for , at der i fremtiden gres mere for at opdele oplysningerne p kn med henblik p at muliggre en mere specifik politik .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Hr. formand , jeg tilslutter mig de vriges bifald til det kompromis , vor ordfrer anbefaler her i aften ; jeg har blot tre korte kommentarer .
<P>
For det frste vedrrende selve resultatet af forligsproceduren . Den aftale , man er net frem til , er sandsynligvis det bedste , Parlamentet realistisk kunne hbe at f .
P de vanskeligste omrder , nemlig sprgsmlet om harmonisering , et sundhedsovervgningscenter og frem for alt de budgetmssige flger , har det dybdegende arbejde , som ordfreren og de forhandlinger , som hr . Collins har vret ansvarlig for i sin egenskab af formand for det relevante udvalg , og andre har gjort , bret frugt .
Fremskridtet var mske ikke s stort , som man kunne have hbet , men vi kan alligevel fejre visse forbedringer .
<P>
Den anden kommentar er snarere et sprgsml til Kommissionen om , i hvor stor udstrkning vi kan betragte dette som prcedensskabende for samarbejdet p sundhedsomrdet .
Disse forhandlinger er blevet frt ud fra nogle brede principper for terminologi og deltagelse , og det er derfor rimeligt at forvente en sammenhngende indgangsvinkel til alle vordende aspekter af sundhedspolitikken og lede efter en mere effektiv mde at samarbejde p tvrs af Kommissionens direktorater og portefljer , nr vi kommer til samarbejde om forskning , eller konomi- , social- og miljpolitikker , der har betydning for sundheden .
Det glder bare ikke for BSE eller internt .
Vi kender alle vigtigheden af samarbejde med verden udenfor , for eksempel WHO , FN eller tredjelandes regeringer , isr USA ' s .
<P>
Det frer mig til det sidste punkt , nemlig at opfordre alle institutionerne til at lre noget af disse omhyggeligt forhandlede forslag til diskussionerne i nste uge i Amsterdam .
Rdet har benbart til hensigt at stte grnser for det brede omrde , som Kommissionen sger at dkke inden for offentlig sundhed , og vil sandsynligvis flge det op med budgetbegrnsninger .
Og alligevel er der et stort nske fra offentlighedens side om handling og internationalt samarbejde om sundhedsprioriteter , som BSE-fiaskoen viste , og denne proces har bevist , at der findes fantasifulde forslag og politikker , hvis blot den politiske vilje er til stede .
<P>
Som med s meget andet p dette omrde skal disse konklusioner blot ses som en begyndelse .
Parlamentet venter ivrigt p de aftalte undersgelser og lige s ivrigt p en positiv holdning fra Rdet og Kommissionen til reformer af traktaten , navnlig artikel 129 , s vi kan fortstte det fremskridt , der allerede er gjort .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , ogs jeg finder det meget positivt , at vi nu er net frem til en flles holdning til et vigtigt forhold , der fuldt udbygger sundhedsprogrammerne .
Overvgning er nemlig et grundlggende redskab , nr man skal kontrollere , om de programmer , Fllesskabet ivrkstter , er effektive med henblik p mlet om at bidrage til at bringe beskyttelsen af den menneskelige sundhed op p et hjt niveau ved at koncentrere bestrbelserne om forebyggelse af sygdomme , fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne ved at sttte deres aktioner p dette omrde og fremme samordningen af de forskellige former for politik .
<P>
Ogs jeg vil et jeblik beskftige mig med bevillingssprgsmlet .
Ordfreren , hr . Poggiolini , har allerede erindret om , at Europa-Parlamentet har fundet bevillingen p 13 , 8 millioner ECU utilstrkkelig , fordi den andrager under 5 millioner ECU om ret .
Vi finder Kommissionens forslag i denne henseende en smule inkonsekvent , fordi det ikke stemmer med den holdning , Kommissionen selv har givet udtryk for i sin meddelelse om retsgrundlaget og maksimumsbelbene , hvori den har foreslet ikke at anfre retsgrundlaget for aktioner , der belber sig til mindre end 5 millioner ECU .
<P>
Nr dette er sagt , finder ogs jeg dog , at denne flles holdning er et betydeligt fremskridt i retning af en forbedring af og kontrol med de europiske borgeres sundhed , og jeg finder , at vi br stemme for den .
<SPEAKER ID=82 NAME="Fischler">
Hr. formand , sundhedsovervgning er i realiteten et vigtigt aktivitetsomrde som led i Fllesskabets mlstning om opnelse af et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau , som det er fastsat i artikel 3 og artikel 129 .
<P>
Den meningsudveksling , de overvejelser og diskussioner , som har ledsaget den lange procedure til vedtagelse af dette program , var srdeles frugtbare og medfrte konkrete forbedringer af foranstaltninger til sundhedsovervgningen i Fllesskabet .
Kommissionen mener , at der p grundlag af dette program kan opst et sundhedsovervgningssystem , der er meget vrdifuldt for Fllesskabet , et system , som vil vre til stor nytte for medlemsstaterne og de internationale organisationer ved overvgningen af sundhedstilstanden og ndringerne af den .
<P>
P Kommissionens vegne vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for den sttte , som det gav programmet , og navnlig ordfreren , hr . Poggiolini , for hans arbejde og indsats .
<P>
Jeg vil kun lige knytte et par bemrkninger til forligsproceduren .
Endnu en gang har hver institution udnyttet alle sine muligheder for at opn , at programmet tager hjde for deres srlige anliggender .
Der er to punkter , som Kommissionen navnlig gerne vil fremhve i denne forbindelse :
<P>
For det frste de midler , der er stillet til rdighed til programmet .
Jeg ved , at Parlamentet i frste omgang var af den opfattelse , at 13 , 8 mio ECU ikke er tilstrkkelige til et s vigtigt program .
I betragtning af de vigtige opgaver , der er indeholdt deri , er der visse ting , der taler for denne opfattelse .
Alligevel er jeg overbevist om , at det ogs med det foreslede belb vil vre muligt at n mlene med programmet .
For at understrege dette yderligere kan jeg tilfje , at sfremt Kommissionen kan regne med Rdets fulde sttte , vil den sikre , at der under gennemfrelsen af det nste statistiske program lgges srlig vgt p udviklingen af statistikker inden for sundhedsovervgning .
<P>
For det andet vil jeg gerne komme ind p underretningen af Europa-Parlamentet om gennemfrelsen af programmet .
Jeg vil gerne understrege , at den interinstitutionelle modus vivendi ved gennemfrelsen af retsakter , som vedtages efter proceduren i traktatens artikel 189 B , som det er tilfldet med dette program , er grundlaget for , at Parlamentet modtager de nskede oplysninger .
Hvad endvidere angr afgrelsens artikel 5 , stk . 4 , som faststter , at Kommissionen regelmssigt underretter det udvalg , der er nedsat i medfr af denne artikel , om afgrelser vedrrende enkelte projekter , s forpligter Kommissionen sig til rligt ogs at give Europa-Parlamentet de samme oplysninger .
<P>
Jeg hber , at De vil anse resultaterne af forligsproceduren for at vre acceptable , og at det arbejde , der er udfrt her og i de andre institutioner , frer til , at der ivrksttes et program , som vil vre til stor nytte for sundhedsvsenet og helt generelt for fllesskabsborgerne .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Stjbekmpelse
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0183 / 97 ) af Dez de Rivera Icaza for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens grnbog  Fremtidens stjpolitik  .
<SPEAKER ID=85 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne med det samme sl fast , at bykulturen i vores rhundrede til dels kan opfattes som en stjkultur .
Vores medborgere bliver i strre og strre grad generet af stj om natten og om dagen .
<P>
Borgernes bekymring over stjforureningen ved begyndelsen af det tredje rtusind er stigende , hvilket de undersgelser , der er offentliggjort i det seneste Eurobarometer ogs viser .
<P>
Stjen kommer ind p femtepladsen p listen over borgernes bekymringer , men derudover er det ogs det eneste problem , der viser en stigning i klager siden 1992 .
Og sandheden , hr. kommissr , er , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , som jeg har den re at vre formand for , ikke er spor overrasket over denne bekymring .
<P>
For nr 70 % af den europiske befolkning udsttes for stjniveauer fra n eneste stjkilde , nemlig vejtrafikken , der ligger langt over de niveauer , der anbefales af WHO , skulle man tro , at man ville lytte med strre opmrksomhed til borgerne .
Navnlig nr det 5. handlingsprogram - allerede i 1992 - i tabel 12 fastslr , at  Ingen m udsttes for stjniveauer , som bringer deres sundhed og livskvalitet i fare  og faststter en rkke datoer og aktioner , hvis gennemfrelse vi ikke vidste noget eller meget lidt om , da programmet skulle revideres .
<P>
Hr. formand , hvis det er rigtigt - og det mener vores udvalg , det er - at Unionen skal nrme sig borgerne , hvordan forklarer man s , at Kommissionen ikke har taget hensyn til sit arbejdsprogram for 1996 , iflge hvilket den forpligtede sig til i juli mned i samme r at fremlgge en pakke af lovforslag om stjforurening .
Det vil sige : To rammedirektiver og en meddelelse .
Det , vi diskuterer her i dag , er en svag grnbog , der erstatter - og det er vigtigt at understrege - Kommissionens tidligere lfte om lovgivning med et tilsyneladende utilstrkkeligt program , der , som vi alle ved , ikke er bindende i nogen af sine faser .
<P>
Jeg har tydeligvis intet imod , hr. formand , at man i Unionen indleder en debat om stjforurening mellem Kommissionen , de statslige , lokale og regionale myndigheder og eksperter p omrdet , herunder jurister og borgerorganisationer .
Dette vil uden tvivl vre meget interessant og positivt . Men nr syv ud af ti borgere med fare for deres sundhed og livskvalitet er udsat for stjniveauer , som ligger langt over de niveauer , der er tilladt af WHO , br Parlamentet , Kommissionen og Rdet se det som deres vigtigste forpligtelse at handle her og nu for at finde frem til et passende lovgivningsmssigt svar gennem lfter og konkrete foranstaltninger .
<P>
Derfor hilser vi bde debatten og programmet velkommen .
Men det , vi frst og fremmest anmoder om i vores beslutningsforslag - og jeg vil blive ved med at gentage det - er at Kommissionen samtidig , i r , fremlgger den bebudede lovgivning om nedsttelse af stjforureningen .
Det er det , vi anmoder om .
Og jeg beder Dem viderebringe dette til Deres kollega , fru Bjerregaard , som lige s stille er udeblevet fra mdet i eftermiddag .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at sige , at vi kun anmoder Kommissionen om noget s elementrt som at holde sit ord og Rdet om at lytte til dette ndrb fra borgerne - og det er aldrig blevet udtrykt bedre - om at stjen skal bekmpes .
<P>
Og efter frst at takke fru Graenitz for hendes uvurderlige hjlp vil jeg tillade mig at underbygge det , der er blevet sagt indtil nu , med en personlig oplevelse .
For to mneder siden skulle jeg opereres for en alvorlig sygdom .
Og det vrste , rede medlemmer , det der var svrest at holde ud , var ikke smerten , men den ulidelige stj fra nattens trafik , fra skraldevognene og fra ambulancernes sirener .
Det var umuligt at hvile sig , hr. kommissr , for det var et grusomt mareridt af stj .
<SPEAKER ID=86 NAME="Argyros">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er klart , at for at n frem til en integreret stjbekmpelsesstrategi m Fllesskabet og medlemsstaterne disponere over s prcise og dybtgende oplysninger som muligt vedrrende de virkelige omkostninger og flgerne heraf .
<P>
Derfor br Fllesskabet dels udvikle en ensartet fremgangsmde for mling og vurdering , som senere kan gennemfres p samme mde i alle medlemsstaterne , dels tage initiativ til en generel orientering og teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med tilrettelggelsen af forskning , informationsudveksling og bevidstgrelse af offentligheden samt kontrollen med foranstaltningernes gennemfrelse .
<P>
Som bekendt findes der endnu ingen fllesskabslovgivning , som faststter grnser for stjen fra industrianlg , selv om de fleste medlemsstater har indfrt trskler for stjgener i industriomrder .
Stjbekmpelse ved kilden betyder gede udgifter , nr industrien skal tilpasse sig til de nye standarder .
<P>
P den anden side br industrien tage hensyn til , at stj , ud over miljforurening , er en af de vsentligste rsager til ulemper og forringelse af livskvaliteten , der tilskrives industrien , og er med til at skade dens billede i offentligheden og blandt forbrugerne .
Derfor er stjbekmpelse ogs i industriens interesse .
<P>
Man br dog ikke forvente , at der med indfrelsen af strenge foranstaltninger kan opns jeblikkelige resultater .
Samfundet og industrien har brug for mindst ti rs programmering og tilpasning , fr de positive resultater kan blive mrkbare .
Hvad angr omkostninger , br de spredes gradvist , sledes at de ikke belaster staten , industrien og borgerne p uforholdsmssig vis .
<P>
Det er indlysende , at fllesskabspolitikkerne inden for rammerne af de forskellige programmer og aktioner til fordel for milj- , transport- , regional- , industri- og socialpolitikken br koordineres p en sdan mde , at stjproblemer kan imdegs p alle fronter og sledes mere effektivt .
Her ser jeg til min overraskelse , at Transportudvalget ikke har nsket at udtale sig om grnbogen , selv om sprgsmlet direkte berrer luft- og landtransportomrderne .
<P>
Endelig tror jeg , at medlemsstaterne i samarbejde med industrien br tage stjproblemet op p en velovervejet og ansvarsbevidst mde og under hensyntagen til costbenefit-sprgsml , s de samlede omkostninger ikke bliver uoverskuelige , men borgernes arbejdsforhold og livskvalitet tvrtimod forbedres og p lngere sigt bliver mindre bekostelige , hvilket samfundsmssigt er til gavn for alle .
<SPEAKER ID=87 NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , jeg har ikke meget at tilfje , eftersom fru Dez de Riveras betnkning er s udmrket og komplet , at den siger det hele , og jeg sttter alt , hvad hun ppeger i sin betnkning .
<P>
Det er fint , at vi begynder med en grnbog , det er fint , at der indledes en debat , men hvis der er noget , vi ved noget om , er det rsagerne til stjen . For nr man laver en undersgelse , viser det sig , at det , strstedelen af befolkningen beklager sig over p miljomrdet , er stjen .
Man m nedstte stjen bde i industrien og dr , hvor det strste problem ligger : Kretjerne og vejtrafikken .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi vil jeg sige noget om dette sprgsml .
I det tredje og fjerde FTU-rammeprogram er der i forbindelse med telematik- og materialeprogrammet truffet foranstaltninger til at reducere stjen fra udstyr , men det er ikke nok , hr. formand , der skal gres meget mere .
<P>
Inden for industrien skal man skelne mellem to store omrder .
De store industrier giver ikke problemer , fordi de ligger p store arealer , hvor stjen nr ikke uden for omrdet . Stjproblemet i disse industrier har med hygiejne og sikkerhed p arbejdspladsen samt forebyggelse af arbejdsskader at gre , og her findes der en srlig lovgivning .
Derfor skal vi ikke komme ind p dette emne her .
<P>
Noget andet er de sm industrier i de bymssige bebyggelser , de sm produktionsvrksteder , som generer borgerne usdvanlig meget . Navnlig generer stjen fra diskoteker , ambulancer og vejtrafikken samt stj i forbindelse med en ikke hensynsfuld optrden over for naboer .
<P>
Inden for forskningsprogrammets rammer anmoder vi Kommissionen om at plgge Den Europiske Standardiseringsorganisation at fastlgge nye standarder for flles stjindekser i forskellige maskiner og inden for forskellige aktiviteter i Unionen .
Adskillige programmer kan indfjes i det 5. handlingsprogram , hvilket vil vre et meget interessant arbejde .
Vi mener ogs , at man inden for stjmling ikke kun skal fastlgge standarder , men ogs arbejde p at nedstte stjen fra kleskabe , aircondition-anlg , og navnlig fra maskiner inden for byggeindustrien .
<P>
Vi har et gammelt Europa , hvor der konstant er byggearbejder i gang , og stjen fra byggeriet er ganske enkelt uudholdelig , og hertil kommer stjen fra trafikken , som fru Dez de Rivera omtalte . Disse stjgener br begrnses .
Men derudover burde det vre et lovmssigt krav - ikke frivilligt , for s vil det ikke blive gjort , eller ogs vil det blive gjort drligt - at de store og sm industrier udarbejde en plan til minimering af stjen , ligesom man inden for affaldsproduktionen har pligt til at udarbejde en minimeringsplan , selv om de heller ikke gr det .
<P>
Jeg mener , at dette - hvad enten det er med i miljplanen eller ej - vil vre et vigtigt fremskridt .
I forbindelse med bygningen af nye jernbanenet , nye veje og nye kretjer vil det ogs vre ndvendigt at tage stjfaktoren med i betragtning .
Til lykke til fru Dez de Rivera .
Vi er alle enige om , at dette er frste skridt p den vej , vi skal videre ad .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis vi udsatte vore jne for lys med samme intensitet , som vi udstter vore re for stj , ville vi alle med det samme blive blinde .
Alligevel er sprgsmlet om stj et sprgsml , som gang p gang giver anledning til meget kontroversielle diskussioner , selv om stj er en af de kraftigste miljbelastninger , selv om der i mange EU-miljprogrammer - senest i det femte handlingsprogram p miljomrdet - er henvist til , at stjbegrnsning , stjbekmpelse er en meget vigtig foranstaltning til bevarelse af menneskenes sundhed , og at de generes srdeles meget af stj .
<P>
Fru Dez de Rivera Icaza , som jeg gerne vil takke mange gange for betnkningen , og som jeg ogs gerne vil fortlle , at jeg glder mig over , at vi kan diskutere tingene med hende , har meget nje anfrt srdeles mange af disse punkter i sin betnkning .
<P>
Det vigtigste er , at Kommissionens grnbog efterflges af en lovgivning , at denne rammelovgivning for stjbekmpelse , som allerede var fastsat i Kommissionens program sidste r , omsider kommer , da jeg anser det for at vre ndvendigt , at De gr noget her .
<P>
Ganske givet er meget af det , som vore borgere opfatter som stj , ikke Unionens ansvar .
Men menneskene sprger ikke : Hvem er ansvarlig for stjen ? Hvilket lovgivningsorgan faststter bestemmelser for stj ?
De nsker derimod at f fastsat bestemmelser for stjen .
Derfor skal vi gre noget ; vi br absolut inddrage nrhedsprincippet , men vi skal opn enighed om en aktion .
<P>
Jeg mener , at de sprgsml , som allerede er berrt - stj fra fly , vejtrafik , jernbaner - kan bekmpes med mange midler , at det er ndvendigt at faststte grnsevrdier for stj fra redskaber og maskiner , og at vi skal gre fremskridt p forskningsomrdet .
Vi har mange forskningsprogrammer , som beskftiger sig med stj , og her br der virkelig ske noget !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , m jeg begynde med at nske fru Dez de Rivera Icaza til lykke .
Jeg er ogs srdeles taknemlig for , at jeg har lejlighed til at veksle ord med hende i plenarforsamlingen i dag , og at hun er kommet sig s godt igen , at hun kan vre til stede her .
<P>
n af de ldste former for miljgener er for vrigt ikke stj , men stank . Men stank er et meget subjektivt begreb .
Jeg kalder den derfor ogs lugtgene . For hvilken parfume , man end lugter til , s er den stank , hvis man ikke synes , den lugter godt , ikke en behagelig lugt .
Men det er n af de ldste ulempelovgivninger , vi har i Europa . For stj er der en anden lovgivning , en lovgivning , som ofte findes i medlemsstaterne .
Stj er noget , som ogs kan vre skadeligt for sundheden . Derfor er det ndvendigt , at vi p en eller anden mde ogs gr noget netop ved stjgener .
<P>
Hensigten med grnbogen er allerfrst at se p , om vi sammen kan indg flles aftaler .
Vi m s fastsl , p hvilke omrder vi finder , at der skal indgs flles aftaler i Europa .
Vi finder alle , at stjforureningen skal begrnses .
<P>
Hvad vil  flles & # x02BC ; s sige , nr det glder bekmpelse af stjgener ?
Vi optrder flles , nr vi ser p , hvor vi finder , at der optrder konkurrencefordrejende elementer i Fllesskabet .
Hvis jeg nu ser p grnbogen , m jeg fastsl , at der for eksempel , hvad angr flystj , nok tales om mere lydsvage fly , at det nok siges , nr det drejer sig om dkstj , at der m produceres en anden slags dk i Europa , men der egentlig ikke tales om en flles fordeling eller aftaler herom , og at det derfor skulle kunne komme s vidt , og de historiske kendsgerninger er til stede , at en regional flyveplads bliver afslet i den ene medlemsstat , medens den p grund af mildere krav godt kan anlgges i en anden medlemsstat , seks kilometer fra grnsen , sdan s den anden medlemsstat alligevel fr gener af den .
<P>
Jeg mener alts , nr vi beder Den Europiske Kommission om at gre noget ved stjforureningen og ved bekmpelsespolitikken , at dette frst og fremmest skal glde for det apparatur , der bruges , de maskiner , som bruges , og at der p den anden side m gennemfres en rammelovgivning for de punkter , hvor vi finder , at de konkurrencefordrejende elementer har frit lb .
Jeg tnker her p zoneregler for flyvepladser . Jeg tnker p hjhastighedstog , store motorveje , som man m gre noget ved .
Jeg finder , at man for den resterende del m g ud fra , at vi kan regulere det indbyrdes p nationalt , henholdsvis lokalt niveau .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , stjforurening er bestemt et problem , som har krav p opmrksomhed p europisk niveau ; det er vi alle enige om .
Men vi m passe p , at vi , nr vi fastlgger forholdsregler , husker subsidiaritetsprincippet .
Fru Oomen talte om zoneregler for flyvepladser og flymotorer . Ja , det er typisk grnseoverskridende forhold , som vi m tage op p europisk niveau .
Men p den anden side m vi inden for rammerne af subsidiaritetsprincippet ogs srge for , at de forholdsregler , som skal tages p nationalt og regionalt niveau , rent faktisk bliver taget her .
<P>
Der er en rkke gode punkter i den flotte betnkning fra vor kollega , fru Dez de Rivera , ssom udvikling af flles mlemetoder i Europa . Vi m i EU samle information gennem Miljagenturet ; det m spille en vsentlig rolle her .
Orientering af offentligheden , det er alt sammen godt , og vi har allerede mange direktiver p stjforureningsomrdet for forskellige produkter : Fly , byggemaskiner , tnk p den debat vi har haft her om stjgener fra motorer .
Med andre ord , der findes allerede mange , og i Den Liberale Gruppe er der nogen tvivl om , hvorvidt et rammedirektiv virkelig er ndvendigt .
Artikel 23 om at anfre en rammelovgivning i grnbogen , og s gennemfre den , det er en drlig id , nej , lad os inden for rammerne af subsidiariteten fortstte med at tage de ting op , der skal tages op p europisk niveau , og tage de andre ting op p lokalt , regionalt og nationalt niveau .
Det er s nogenlunde Den Liberale Gruppes mening om fru Dez de Riveras betnkning .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , stj er ikke kun bykultur , som vor kre ordfrer sagde , det er ogs en del af vor moderne turismes - ofte masseturismes - kultur , og jeg tnker her isr p badeturismen .
<P>
Den Europiske Unions borgere drager p ferie i millionvis og mder en rkke stjgener .
Om dagen de forskellige motoriserede transportmidler p havet og om aftenen natklubberne , der er store stjkilder , og som menes at vre med til at tiltrkke turister og flgelig ge konkurrenceevnen .
Som altid er et sdant forsg p at ge konkurrenceevnen srdeles skadeligt for bde turisterne og deres sundhed og virker selvdestruktivt p turismen selv .
<P>
Dette er for mig rsagen til , at vi insisterer p , at der p et serist grundlag udformes en flles politik , som tager hensyn til de millioner af europiske borgere , der tager p ferie , en politik , som stter grnser og hindrer konkurrence ved hjlp af stj , hvilket i sidste instans ogs vil vre til gavn for de stjende turistvirksomheder selv .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , ogs jeg vil frst og fremmest takke fru Dez de Rivera Icaza for hendes fremragende betnkning , idet der er tale om et dokument , som endelig klart redegr for stjproblemets betydning for alle Europas borgere .
I dag er en stor del af befolkningen i Europa tvunget til at leve med farlige stjniveauer , og vi kan ikke undlade at beskftige os hermed .
Stillet over for manglen p bde en fllesskabslovgivning og ofte tillige en lovgivning i medlemsstaterne kan vi givet ikke vre tilfredse med en grnbog , der ikke indeholder bestemte forpligtelser til inden for den nrmeste fremtid endelig at komme frem til regler , der er egnede til at lse problemerne for samtlige de borgere , der lever under disse forhold .
<P>
Vi ved i dag meget vel , at flgerne af stjen rammer p forskellige niveauer .
Den pvirker direkte mennesket fysiologisk , men indvirker ogs direkte p levevilkrene og menneskers psyke og livsrytme .
I denne henseende er problemet vedrrende natlig stj som allerede nvnt af ordfreren ganske srlig farligt , fordi den hindrer den vigtige fysiologiske funktion , der udgres af svnen , som er en ndvendig livsbetingelse for enhver .
Ikke at kunne sove i fred og ro griber nemlig dybt ind i den enkeltes liv .
<P>
Dette vre sagt , fordi det er af stor betydning , at der for lufthavnes vedkommende findes et st regler , der forbyder beflyvning om natten eller kun tillader denne , dersom der ikke i nabolaget findes beboelsesejendomme og flgelig folk , der kan lide alvorlig skade .
Jeg skal her erindre om , at Udvalget for Andragender har modtaget mange andragender vedrrende dette problem .
<P>
Generelt kan man sige , at en stor del af , omend naturligvis ikke hele stjforureningen er forbundet med transportproblemet . Dette er grunden til , at der i betnkningen gres meget ud af dette punkt .
Jeg vil tillige nvne , at det er af srlig betydning , at der i de nye planer for transeuropiske transportnet tages hensyn til en eventuel forgelse af stjen som flge af disse . Jeg hentyder herved srlig til problemet vedrrende hjhastighedstogene .
<P>
Jeg hber derfor , at godkendelsen af denne betnkning endelig kan pvirke Kommissionen til at tilpasse reglerne og give os egnede bestemmelser p omrdet .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Den Europiske Union har indtil nu vret ret tilbageholdende med at udstede regler vedrrende stjgener . Jeg kan godt forst denne tilbageholdenhed , fordi stjproblemer i de fleste tilflde er lokale .
Alligevel har de mange europiske aspekter .
Jeg skal blot nvne stjnormer for produkter som biler og grsslmaskiner og de grnseoverskridende stjgener , der for eksempel forrsages af , at en vej eller en flyveplads ligger tt ved en landegrnse .
Det er pudsigt , at borgerne morer sig lidt over disse grsslmaskiner under mottoet : Har de ikke noget bedre at foretage sig i Europa . Alligevel mener jeg , at det netop er den slags ting , som skal reguleres p europisk niveau .
Kommissionen er i sin grnbog stadig tilbageholdende , og efter min mening med rette .
De fleste stjproblemer er nu engang lokale , og de kan ogs bedst lses p det niveau . Nr Kommissionen derfor kommer med et begrnset antal konkrete forholdsregler , s vidner det om sund fornuft .
Hvad mening har det at ville ordne alle mulige sager i direktiver p europisk niveau , hvis der ikke ndres noget i den praktiske gennemfrelse , fordi Rdet ikke kan tage sig sammen til at lgge stramme bnd p sig selv ?
<P>
Jeg tror ikke , at en formulering af grnsevrdier for stjgener med almen gyldighed for hele Unionen vil fungere .
Man foreskriver s i realiteten noget for den geografiske planlgning , som ikke kan gennemfres .
Tilbage str , som Kommissionen foreslr i sin grnbog at sikre en bedre harmonisering af evalueringen af stjgener . Her findes der et direktiv med skattemssige foranstaltninger over for stjgener fra trafik , foranstaltninger over for jernbaneog flystj og stj fra udendrs apparatur .
<P>
Dez de Rivera-betnkningen tilfjer her et stort antal henstillinger , som jeg stort set alle kan sttte . Det er alt sammen udmrkede forslag til stjbekmpelse .
Kun den opfattelse , at dette skal optages i et rammedirektiv , komplet med grnsevrdier , som skal anvendes i den geografiske planlgning , kan jeg ikke sttte .
Der slr Kommissionen for stort brd op .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EL" NAME="Kokkola">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , stj er et af de store miljproblemer , og med den hurtige teknologiske udvikling vil det inden lnge blive et af de strste problemer .
<P>
Kommissionens grnbog er et vigtigt skridt ; men jeg s det gerne frdiggjort med et rammedirektiv .
Jeg er fuldstndig enig med min kre og erfarne kollega , fr .
Carmen Dez de Rivera Icaza , og hendes betnkning , som dkker emnet p fyldestgrende vis .
Jeg vil dog gerne fremhve et par ting :
<P>
Stjforurening er et moderne fnomen .
Vi hrer ofte mennesker klage over forskellige former for stj .
For det drejer sig ikke kun om stj , der kommer fra flyvemaskiner , som det helt korrekt blev sagt , eller stj fra fabrikker .
Det er ogs stj , som mske ikke er s strk , men som er daglig og konstant og derfor generer og skader den menneskelige organisme , uden at det umiddelbart opfattes .
<P>
Der br vre strenge regler for store anlgsarbejder , for vi ser oftere og oftere , at der bygges motorveje tt p beboede omrder .
Vi konstaterer ogs , at byzonerne i nrheden af lufthavnene udvides .
Jeg mener , vi har pligt til at undersge og imdeg dette problem som helhed .
<P>
Endvidere finder jeg det meget vigtigt , at der foretages undersgelser af kvaliteten af de materialer , der anvendes til lydisolering , for at sikre , at det er miljvenlige produkter .
<P>
Endelig finder jeg det vigtigt , at der i de standarder , der skal opstilles for de forskellige former for stj , tages hensyn til de klimatiske forhold i Den Europiske Unions medlemslande , idet der er store forskelle p Nord- og Sydeuropa .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Bbar">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Flertallet af europere anser stj for at vre den alvorligste gene , og nsten 70 % mener , at deres livskvalitet er forringet p grund af stj .
Desuden lider over 20 % af europerne af sygdomme forrsaget af for hje stjniveauer .
<P>
Jeg er re- nse- og halslge med speciale i tunghrhed og dvhed . Jeg vil gerne her forsikre Dem om , at antallet af lidelser og tilflde af tunghrhed og dvhed forrsaget af stj stiger fra r til r , som det ganske rigtigt anfres i beretningen fra Verdenssundhedsorganisationen .
Hertil skal ligeledes tilfjes de ikke-auditive konsekvenser af stj , navnlig for svn , arbejdsprstationer , indlring i skolen , antallet af lgebesg , forbrug af angstdmpende medicin og endda neuroleptika .
<P>
Historien har gennem tusinder af r vist os , at mennesket kan tilpasse sig , men denne tilpasning har en pris , og hidtil har de nationale regeringer og Fllesskabet reageret alt for lidt .
Lovgivningen er utilstrkkelig .
Det er p hje tid , at Den Europiske Union tager fat p problemet i hele dets omfang og gr stjbekmpelse til en af sine prioriteter .
Med henblik p dette er det ndvendigt at g videre end de generelle og generse nsker om forbedring .
Der skal faststtes en prcis tidsplan med flles maksimumniveauer , hvis vi vil undg , at denne svbe breder sig .
Det er ndvendigt at tilskynde til mere forskning .
<P>
I denne forbindelse henvender jeg mig til fru Cresson og beder hende give os de ndvendige standarder .
De aktuelle standarder for stj svarer nemlig ikke til den fysiologiske virkelighed .
Vi har brug for en fast tidsplan med ajourfrte standarder , og det er ndvendigt , at Den Europiske Union overvger situationen , gennemfrer regelmssige kontroller og indfrer sanktioner i tilflde af overtrdelse .
<P>
Forholdet mellem stj og sundhed er ekstremt komplekst .
Gennem klare forpligtelser , konkrete foranstaltninger og en fast politisk vilje kan vi give samtlige europere den beskyttelse , de krver .
Jeg anerkender derfor fru Dez de Riveras betnkning , som br give Europa-Parlamentet anledning til at udtrykke de europiske borgeres strke forventninger over for Kommissionen .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , rede kolleger , hr. kommissr , jeg vil gerne i denne forhandling gre mig til talsmand for , at man i europisk sammenhng tager hrdere fat p stjgener fra flytrafikken og sger at n frem til en ensartet forhjelse af stjnormerne , sdan som ordfreren har foreslet i sit beslutningsforslag , punkt 29 .
I jeblikket er det kun de strre og mere konkurrencedygtige lufthavne , der er i stand til at opfylde strengere normer og at ngte stjende fly adgang .
De mindre lufthavne , som m kmpe mere for at bevare deres rentabilitet , stiller s f krav som muligt , og de bliver derfor et Mekka for de gamle , stjende fly , som strre lufthavne ikke mere accepterer .
Tag for eksempel i mit eget land lufthavnen i Oostende .
Oostendeomrdets levedygtighed bliver sat alvorligt p spil , fordi der ikke er nogle strenge normer i denne lufthavn . Disse normer glder jensynlig kun for Zaventem .
<P>
Endelig finder jeg det vsentligt , sledes som ordfreren foreslr det i sit beslutningsforslag , punkt 8 , at forebyggelse og bekmpelse af stjgener optages ved siden af de andre miljkriterier som udtrykkelig betingelse for godkendelse af finansieringen af projekter gennem strukturfonden .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , jeg sttter helt fru Dez de Rivera Icazas betnkning . Det er en enestende betnkning om de retningslinjer , som br ivrksttes s hurtigt som muligt .
<P>
Stjforureningen er sammen med luftforureningen det strste problem , vi har i byerne , og er skyld i forringelsen af livskvaliteten i byerne .
Jeg kommer fra Valencia , en af de mest stjende byer i Europa p grund af trafikken , men ogs p grund af stj fra fritidsaktiviteter .
Og hvis dette kort over Fllesskabet bliver udarbejdet - hvilket jeg hber - vil Valencia uden tvivl indtage en af de frende pladser .
<P>
Som det blev sagt af ordfreren , kan stjen fra vejtrafikken , fra byggearbejder og fra industrien forhindre og genere borgernes normale liv .
Vi har alle nre eksempler p , hvordan stjen influerer p os hver dag .
Stjniveauet i vores byer ligger over de anbefalede maksimumvrdier , og kravet om at udarbejde et bindende flles rammedirektiv og ivrkstte nationale og lokale foranstaltninger og aktioner er et meget presserende sprgsml .
Vi skal imdeg stjen globalt ved at nedbringe vejtrafikken , sttte den kollektive transport og fre en jordpolitik , som favoriserer det funktionelle og ikke spekulationen .
<P>
Til slut vil jeg personligt lyknske ordfreren med , at hun har forsynet sin betnkning med to breve fra den spanske nobelpristager i litteratur , Juan Ramn Jimnez , som begyndte at beklage sig over stjproblemerne i begyndelsen af dette rhundrede .
Gid vi i dag , halvfjerds r senere , kun beskftigede os med stjen fra frekyllingerne og fra pianolaerne , og ikke behvede at sige til Kommissionen , at dette er et presserende og livsvigtigt sprgsml for alle borgerne .
<SPEAKER ID=98 NAME="Sandbk">
Hr. formand , Kommissionens grnbog om  Fremtidens stjpolitik  indeholder mange vsentlige og korrekte betragtninger om de stjproblemer , vi oplever i vores hverdag .
Isr bemrker jeg med tilfredshed , at Kommissionen er specielt opmrksom p stjgener fra landevejstrafikken , den absolut mest generende stjkilde i Europa .
Jeg bifalder , at Kommissionen har erstattet sit frste nske om at forpligte de enkelte medlemslande til at overholde en flles lovgivning p omrdet med et stjbekmpelsesprogram .
<P>
I Danmark er det nemlig den mest udbredte opfattelse , at det er fornuftigt at lse stjproblemerne p nationalt niveau .
Vi har sledes afhjulpet alle vsentlige stjproblemer p forbilledlig vis .
Vi har en overordentlig velfungerende planlovgivning , der sikrer en fornuftig planlgning af det fysiske landskab med respekt for de menneskelige vilkr .
Det sker p bedste demokratiske vis i dialog med de lokale instanser i nrmiljet .
Ligeledes fr danske borgere , der beviseligt er generet af trafikstj , stjisoleret deres huse p statens regning .
Vores internationale lufthavn i Kastrup har i samarbejde med det danske folketing indfrt et fuldstndigt landingsforbud for specielt stjende fly i nattetimerne , og er i vrigt i dag en af Europas mest stjsvage lufthavne .
<P>
Med al respekt for Dez de Rivera Icazas store og glimrende arbejde kan jeg derfor ikke g ind for de ndringsforslag i betnkningen , som efterlyser et flles rammeforslag .
De vrige ndringsforslag kan jeg i det store og hele varmt sttte , og jeg vil indtil videre afvente , om den stramme nationale opflgning , som ndringsforslagene opfordrer til , vil finde sted .
Grnbogens fine analytiske afsnit giver en god beskrivelse af de stjgener , vi lider under i dag , og kan netop fungere som et strkt incitament til denne opflgning .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , frst en ros til fru Dez de Rivera Icaza for hendes lidenskabelige forflgelse af stjemnet trods sygdom .
Jeg bifalder den lnge ventede grnbog om stj , fordi syv ud af ti borgere i Europa er udsat for stjniveauer , der ligger hjere end dem , der anbefales for at sikre et godt helbred .
De hovedskyldige er blandt andet , som vi ved , for megen stj fra trafik og fly .
Selvom det ofte betragtes som et lokalt anliggende , koster det det europiske samfund og erhvervsliv mange penge p grund af stressbetingede sygdomme , som stj i hj grad bidrager til .
<P>
I byomrder kan man tit konstatere , at problemet er strst for de fattigste borgere og i de fattigere omrder , hvor folk skal bo eller arbejde i nrheden af store , larmende , forurenende veje .
Det er p hje tid , at disse problemer bliver lst meget mere effektivt , end vi har kunnet hidtil .
<P>
Mine vlgere i London lider ogs under problemerne med forstyrret svn p grund af de tidlige morgenfly fra Heathrow , og jeg hber , at Parlamentets opfordring til et forbud mod fly vil blive vedtaget , fr mine borgeres liv gres endnu mere ulykkelige med den gede lufttrafik , som sikkert er resultatet af Terminal 5 .
<P>
De foranstaltninger , der nvnes i grnbogen , er alle vldig gode : mlinger , informationsudveksling og kortlgning af stjen .
Det er Parlamentet enigt i .
Men vi skal ogs have et rammedirektiv om stjnedbringelse , og vi beder Kommissionen om ikke at udskyde dette , men at fremme sagen for alle borgernes skyld .
<SPEAKER ID=100 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , inden jeg gr i gang med at sige noget om grnbogen og Parlamentets udtalelse , vil jeg ogs gerne give udtryk for min glde over , at ordfreren , fru Dez de Rivera Icaza , i dag igen befinder sig blandt os .
Jeg vil samtidig gerne komplimentere ordfreren mange gange for denne udmrkede betnkning .
Kommissionen takker Europa-Parlamentet for det omfattende bidrag til debatten om den fremtidige stjbekmpelsespolitik , som jeg selvflgelig vil analysere grundigt .
<P>
Vi er navnlig imponerede over det store antal foranstaltninger , der krves i beslutningen , og som gr det klart , hvor vigtig det er , at der udvikles en samlet strategi for vor fremtidige stjbekmpelsespolitik .
Efter Kommissionens opfattelse giver de omfattende hringer , som den har sat i gang med sin grnbog , et solidt grundlag for at kunne faststte foranstaltninger til stjbekmpelse .
Kommissionen har i mellemtiden modtaget mere end 175 skriftlige bidrag , og der er blevet arrangeret talrige konferencer vedrrende de aspekter , der er taget op i grnbogen , og disse kan ligeledes give Kommissionen vigtige oplysninger .
<P>
Kommentarerne styrker Kommissionen i dens opfattelse af , at det er ndvendigt med en omfattende stjbekmpelsesstrategi , som skal omfatte alle administrative planer lige fra kommunerne til de europiske institutioner .
Netop ogs mange byer har udtalt sig om grnbogen , hvilket er i overensstemmelse med princippet om delt ansvar , hvorfor alle berrte skal samarbejde med henblik p at n et flles ml .
Alle bidrag er for jeblikket ved at blive sammenfattet og analyseret af vore tjenestegrene og er snart tilgngelige p EUROPA , Kommissionens Internetserver .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at denne betnkning og den beslutning , som De har vedtaget , kan bidrage vsentligt til , at vor politik bliver en succes , og at vi nr vort flles ml - beskyttelsen af borgeren mod stj , som er skadelig for sundheden og forringer livskvaliteten .
Vi er klar over , at grnbogen har skabt store forventninger netop hos de borgere , som er udsat for stjgener , og vi br derfor ikke skuffe disse i deres forventninger .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg stter stor pris p denne kommissr . Det er ikke det , det drejer sig om .
Men kan kommissr Fischler sige mig , hvorfor fru Bjerregaard ikke er her . Vi har heller ikke fet noget som helst svar fra kommissren p sprgsmlet , om der kommer et rammedirektiv eller ikke ?
Og hvis det kommer , hvornr kommer det s ?
Jeg vil gerne have et mere udtmmende svar p den fortrffelige betnkning fra min kollega og fra kommissren , som ogs er kompetent til at svare .
<SPEAKER ID=102 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr . Eisma , jeg beklager , men jeg kan desvrre ikke give Dem grunden til , at fru Bjerregaard ikke kan vre til stede her i dag , da jeg ikke kender den .
Men jeg kan love Dem n ting , nemlig at jeg ord til andet vil informere hende om det , De lige sagde , og jeg hber , at hun s ogs vil reagere i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=103 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke kommissren for hans gode nsker samt de mere end femten talere under denne forhandling .
Som de rede medlemmer ved , beklagede jeg ogs i mit indlg , at den ansvarlige kommissr p dette omrde lige s stille er udeblevet fra mdet .
Jeg er overbevist om , at kommissr Fischler med samme uforbeholdenhed , som han har netop har svaret hr . Eisma , vil viderebringe hende vores anmodning og fortlle hende , at vi ikke stiller os tilfreds med , at hun begrnser sig til nogle pne ord og de mere end 170 svar til hele Unionen .
Da vi kender Deres vedholdenhed , hr. kommissr , beder vi Dem om , at vi i r fr den lovgivning , vi blev lovet i 1996 . Tak for Deres gode nsker .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Tak , fru Dez de Rivera .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.00 )
