<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , vedrrende protokollen , punkt 2 : I gr kom jeg ind p sprgsmlet om dumping af norsk laks .
Jeg m informere Parlamentet om , at de forlydender , vi hrte i gr , synes at vre rigtige , nemlig at Norge har indget en aftale med Den Europiske Union , som indebrer en frivillig selvbegrnsning i forbindelse med eksportkvoten .
Der vil vre megen vrede i EU over , at det land , som stemte nej til at blive medlem af klubben , synes at have bedre adgang til Kommissionen end vi i Parlamentet , da vi forsgte at rejse sprgsmlet i gr .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , kre kolleger , jeg anmoder Dem om sammen med os liberale medlemmer at hilse en srlig gst velkommen , hr . Lama Gangchen , som sidder i tilhrerlogen ; han er formand for World Peace Foundation og aflgger for frste gang besg i Europa-Parlamentet .
Mange tak !
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg kommer fra et randomrde , hvor vi i hj grad er afhngige af fiskeri og fiskeopdrt , da vi ikke har nogen alternativ beskftigelsesmulighed , hvorfor jeg fuldt ud sttter min kollega Allan Macartney fra Skotland .
Vi m sprge , hvem reprsenterer vi ?
Reprsenterer vi borgerne , fiskerne og fiskeopdrtterne i Unionen eller dem , der befinder sig uden for Unionen ?
Kommissionen skal foretage en selvransagelse og tnke p , hvem vi reprsenterer .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , det glder mig , at hr . Macartney rejste denne sag .
Det er et vigtigt sprgsml om Parlamentets anseelse og dets forbindelser med Kommissionen .
Fiskeriudvalget og Parlamentet har altid vret af den opfattelse , at vi br st sammen og sttte Den Europiske Union i denne tvist med Norge .
Det er ikke srlig klogt af Kommissionen at indlede nogen forhandlinger og indg en aftale bag lukkede dre uden at tage hjde for alle flgerne for Den Europiske Union .
Og vi br anmode Kommissionen om at afgive redegrelse under den nste mdeperiode , s vi fuldt ud kan forst , hvad der er foreget i kulissen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , vedrrende det samme sprgsml . Den Socialistiske Gruppe sttter de andre grupper i deres krav om en redegrelse fra kommissr Brittan .
I de seneste par mneder har jeg forsgt at finde ud af , hvornr han njagtigt vil rbe indholdet af den undersgelse , hans afdeling har vret ved at gennemfre .
Der er sivet noget ud i pressen om , at han anbefalede en toldafgift p importen af norsk laks , men at han nu er ved at f kolde fdder med hensyn til at gennemfre dette .
Han synes at foretrkke den gamle strategi i form af en minimumsimportpris , der ikke har fungeret tidligere , som vi har set i Parlamentet .
Jeg hber derfor , som hr . Provan var inde p , at Sir Leon Brittan om mandagen eller tirsdagen under nste mdeperiode i Strasbourg vil afgive en omfattende og rlig redegrelse for Parlamentet om den aktuelle situation i forbindelse med dette meget alvorlige sprgsml , som berrer tusinder af arbejdspladser i Skotland , Irland og andre dele af Fllesskabet .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=2>
Social sikring af arbejdstagere , der flytter inden for EU
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0118 / 97 ) af Oomen-Ruijten for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger p arbejdstagere , selvstndige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer , der flytter inden for Fllesskabet , og Rdets forordning ( EF ) nr .
574 / 72 om regler til gennemfrelse af forordning ( EF ) nr .
1408 / 71 ( KOM ( 96 ) 0452 - C4-0543 / 96-96 / 0277 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=8 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , kre kolleger , mine damer og herrer , det forslag , som vi i dag behandler , bedmmer Parlamentet meget positivt , hr. kommissr .
Hensigten med forslaget er ogs at gre telematiktjenesterne , som findes i medlemsstaterne , og som er ndvendige for koordineringen af de sociale sikringssystemer , konkret .
Vi kan udmrket leve med dette forslag .
<P>
S er der et andet forslag , ogs prima , det er ydelserne ved sygdom og svangerskab for studenter og praktikanter .
Vi har i Europa fri bevgelighed . Vi vil ogs fremme dette .
Vi vil ogs srge for , at stadig flere studenter fr mulighed for at tilbringe et praktikantr eller et studier i udlandet . Hvad er s mere rimeligt , end at man p grundlag af de ordninger , som man har i medlemsstaten , ogs har ret til en forsikring i forbindelse med ulykke , sygdom og moderskab .
<P>
ndringen kan sledes regne med sttte .
Desvrre m jeg ogs konstatere , at Nederlandene , min egen medlemsstat , har ladet optage en bestemmelse , hvorved denne flotte ordning ikke vil glde for studenter , som kommer fra Nederlandene og rejser til udlandet .
Denne undtagelsesbestemmelse , som Nederlandene der har bedt om , synes vi i Udvalget om Sociale Anliggender skal fjernes .
Det kan ikke vre sledes , at n medlemsstat vil bedmme sine studenter eller praktikanter anderledes end de andre medlemsstater .
<P>
S har jeg lige et par supplerende sprgsml .
Problemet med grnsearbejderne kender vi alle sammen , og det er ikke blot et problem , som glder i Nederlandene / Belgien / Tyskland , men ogs i Frankrig / Spanien , Spanien / Portugal og Italien .
Dette problem med grnsearbejdere bliver stadig strre , fordi medlemsstater , ogs under pres fra besparelser ofte inden for den sociale sikring , begynder at foretage ndringer i deres system .
Hvis man foretager disse ndringer , s er man ikke altid kommet s vidt ogs med det samme at melde til Kommissionen , at man foretager ndringer , og at det vurderes , om disse ndringer har eventuelle konsekvenser for mennesker , som bor i t land og arbejder i et andet land .
Jeg konstaterer , at det ikke er meldt ordentligt . Jeg sprger kommissren , hvad vil De gre ved det .
<P>
Et andet punkt er , at i det jeblik det kunne meldes - der er nu et konkret tilflde , desvrre igen i Nederlandene , som der i gr i det nederlandske parlament under en almen forhandling blev truffet beslutning om , og hvorom jeg har konstateret , at alle grupper hos os i det nederlandske parlament , ikke blot CDA-Gruppen , men ogs VVD , Arbejderpartiet og D ' 66 - at alle grupper har bedt statssekretren om nu at drfte med Kommissionen , om det nu ogs er rigtigt , hvad de har gjort .
For hvad har de gjort .
De har stillet et forslag om drastisk at begrnse rettighederne for mennesker , som arbejder i Nederlandene og bor i udlandet eller agter at bo i udlandet .
Det betyder ikke blot , at hvis man bliver uarbejdsdygtig , s fr man kun pension for en bestemt periode , hvis man er belgisk grnsearbejder i Nederlandene .
Men det betyder ogs meget mere vidtgende , at ogs f.eks. en folkepension ikke mere er garanteret .
Jeg sprger Kommissionen : Har De haft kontakt med Nederlandene herom ?
For det er en ordning , der ikke blot glder for de nrmeste omgivelser , men ogs en ordning med henblik p tredjelande , som kunne f konsekvenser for hele Europa .
Har De haft kontakt ?
Er De rede til meget hurtigt at optage kontakt ?
For nr den almene forhandling har fundet sted , s behandles det med det samme i det nederlandske parlament .
Er De rede til at optage kontakt hurtigere og ogs til at meddele os , hvad De mener derom ?
<P>
De ndringer inden for den sociale sikring , som hele tiden foretages , har Parlamentet allerede n gang udtalt sig om i en tidligere betnkning af undertegnede .
Ville det ikke nu vre ndvendigt alligevel en gang at drfte denne vurdering af pendlingseffekten eller grnseeffekten , eller hvordan man end vil kalde det , med socialministrene , sledes at vi i hvert fald p forhnd ved , hvad der prcist foregr , og at der ikke hele tiden bagefter skal gribes korrigerende ind .
<P>
Hr. formand , endnu en gang tak for kommissionsforslagene og for det gode samarbejde , og jeg hber , at ndringsforslagene vedtages .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , denne betnkning foreskriver , hvordan de sociale sikringsordninger skal anvendes p arbejdstagere , selvstndige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer , der flytter inden for Fllesskabet .
Det er en vsentlig betnkning , idet bevgeligheden ges , hvilket naturligvis er positivt .
De ndringer , som Kommissionen nu foreslr , har til forml at inkorporere ndringer , som i vid udstrkning allerede er gennemfrt i national lovgivning .
Det er dog udmrket , at det alligevel sker .
<P>
I dag har personer , som opholder sig i en anden medlemsstat for at studere , i tilflde af sygdom kun ret til  minimumssygehjlp  - en form for basis- eller akut sygehjlp .
De skal imidlertid efter Kommissionens forslag havde adgang til hjlp , hver gang de har brug for det , hvilket jo dybest set burde vre en selvflge .
Dette er selvsagt noget , der br stttes , og vi sttter det da ogs .
Udvalget stiller sig positivt og hilser forbedringerne , ikke mindst for studerende , velkommen .
<P>
Endvidere sttter Den Liberale Gruppe de ndringsforslag , som har til forml ogs at sikre tredjelandes statsborgere , der studerer i EU , ret til akut sygehjlp .
Det vil , hr. formand , vre en forbedring i forhold til , hvad der glder i dag .
Jeg vil dog gerne ppege , at der stadig gres forskel p studerende fra EU-lande og udefra kommende studerende .
Der er imidlertid tale om et skridt i den rigtige retning , som forbedrer forholdene for studerende fra ikke-unionslande .
Den forskel , der stadig vil vre , br kunne afhjlpes i nste reformrunde .
Den Liberale Gruppe stemmer for denne betnkning .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , vi har allerede haft det indre marked i nogen tid .
Vi ser ogs en langsomt voksende grnseoverskridende mobilitet , men den fri bevgelighed for arbejdstagere er stadig kun i utilstrkkelig grad ledsaget af social sikring , af sikring af og adgang til sundhedssystemerne .
Her er faktisk fru Oomen-Ruijtens betnkning og Kommissionens grundlag et allerfrste skridt til overhovedet at tilvejebringe et minimum af , hvad vi har brug for med henblik p , at sociale grundlggende rettigheder er retskraftige ogs i forbindelse med arbejdstagernes grnseoverskridende mobilitet , som tiltager i omfang .
<P>
Det er vigtigt , at det ogs glder for arbejdstagere under uddannelse og at tillige studerende er omfattet deraf , for der er i virkeligheden tale om et omrde , hvor mobiliteten med rette tillige udvikler sig til at blive et bidrag til at befste og udvikle det indre marked for afhngigt arbejde .
Jeg understreger endvidere ndvendigheden af at srge for , at borgere fra tredjelande ikke som nu fortsat diskrimineres .
Vi skal g videre i den retning .
Der er ogs andre nsker , der stadig ikke er opfyldt .
Da vi naturligvis er interesserede i , at migrationen , den grnseoverskridende mobilitet udvikles i Den Europiske Union , er vi ogs interesserede i at gre det muligt , at fordelagtige ordninger fra hjemlandet kan tages med , nr det drejer sig om et forbigende ophold i et andet land i Unionen .
Her halter betnkningen i den realistiske vurdering af mulighederne bag efter det , der er behov for .
Vi kan som helhed drage den konklusion , at vi p omrder , hvor vi som Parlamentet har noget at skulle have sagt , benbart har meget vanskeligt ved at f selv sm fremskridt igennem .
Kun dr , hvor vi ikke har noget at skulle have sagt , kan vi formulere store principper .
Denne klft bliver vi ndt til omsider at sl bro over .
Vi bliver ndt til i vore lovgivningsprocedurer at n frem til en reel fundamental politik , der styres af principper .
<SPEAKER ID=11 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke fru Oomen-Ruijten , ordfreren , for , at hun vedvarende sttter ndringerne af forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 og forordning ( EF ) nr .
574 / 72 .
Kommissionen glder sig over Europa-Parlamentets meget positive holdning til dette forslag , og at Parlamentet er enig i Kommissionens opfattelse af , at forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 og nr .
574 / 72 om koordineringen af nationale sociale sikringsordninger br ajourfres for at tage hensyn til de ndringer , der er foretaget i de nationale lovgivninger .
<P>
Parlamentet er ogs enig i , at det er ndvendigt at skabe et passende grundlag for telematiktjenester i teksten til forordningen med henblik p koordinering af de sociale sikringsordninger .
Dette gr under navnet TESSprogrammet , og fru Oomen-Ruijten er specielt kommet ind p betydningen af dette .
<P>
Parlamentet sttter ogs forslaget om at udvide retten til at modtage sociale sikringsydelser p sundhedsomrdet til at omfatte studerende og personer , der flger en faglig uddannelse , og som opholder sig i en anden medlemsstat end den , hvori de er forsikrede .
I betnkningen fremstter fru Oomen-Ruijten tre ndringsforslag .
Det frste og det tredje vedrrer den undtagelse , der foresls til Nederlandene , med hensyn til metoden til refusion mellem medlemsstaterne af udgifter p sundhedsomrdet til studerende .
Det ser ud til , at denne undtagelse stiller Nederlandene gunstigt i forhold til de vrige medlemsstater .
Kommissionen er derfor rede til at sttte disse ndringsforslag .
<P>
Det andet ndringsforslag sger at udvide retten til ydelser p sundhedsomrdet til at omfatte tredjelandsstatsborgere , nr de midlertidigt opholder sig i en anden medlemsstat end den , hvori de er forsikrede .
Hr . Wolf tog specielt dette punkt op .
Kommissionen forelagde allerede i 1995 denne ide for Rdet , desvrre uden held .
Kommissionen er imidlertid igen rede til at overtage dette ndringsforslag i sit ndrede forslag .
<P>
Endelig tog ordfreren et andet sprgsml op .
Det har ikke noget specielt at gre med betnkningen i dag .
Men det vedrrer en afgrelse , som den nederlandske regering har truffet , og som snart trder i kraft .
Det drejer sig om invalidepensioner .
GD V er bekendt med sagen og har modtaget henvendelser fra handicappede i forbindelse med dette forslag .
GD V har anmodet den juridiske tjeneste om bistand i denne sag , og sprgsmlet synes at vre temmelig kompliceret .
Det er ogs flsomt i politisk henseende .
Selv om Kommissionen nrer betnkeligheder ved den nye afgrelse , kan den ikke forhindre , at den trder i kraft .
Men skulle den trde i kraft , kunne Kommissionen vre ndt til at indlede overtrdelsesprocedure , hvis den strider mod EU-lovgivningen .
Jeg giver det rede medlem tilsagn om , at sagen vil blive fulgt meget nje , hvilket hun mener , man br gre .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Passagerskibe : Registrering af ombordvrende - Personalets uddannelse
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende dokumenter :
<P>
betnkning ( A4-0152 / 97 ) af Watts for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om registrering af de ombordvrende p passagerskibe ( KOM ( 96 ) 0574 - C4-0029 / 97-96 / 0281 ( SYN ) ) ; -betnkning ( A4-0174 / 97 ) af Parodi for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 58 / EF om minimumsuddannelsesniveauet for sfartserhverv ( KOM ( 96 ) 0470 - C4-0550 / 96-96 / 0240 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=14 NAME="Watts">
Hr. formand , det er holdningen i Udvalget om Transport og Turisme , at dette direktivforslag fra Kommissionen om registrering af de ombordvrende p passagerskibe i Den Europiske Union br stttes .
Udvalget var faktisk enigt i sin sttte til denne foranstaltning .
Vi mener , at det er srdeles klart , at denne foranstaltning er ndvendig som et middel til at sikre effektive eftersgnings- og redningsaktioner .
<P>
For fuldt ud at forst , hvorfor denne foranstaltning er s vigtig , skal man g mindst ti r tilbage , isr til Herald of Free Enterprises forlis i 1987 for godt ti r siden .
Da dette skib sank med et tab p 190 menneskeliv til flge , blev det i den officielle rapport dengang konkluderet , at en af de faktorer , der frte til skibets forlis , var den ligegyldighed , der blev udvist af selskabet , i dette tilflde P & O . En af de mder , som denne ligegyldighed fremgik af , var , at selskabet ikke vidste , hvor mange passagerer der var om bord p skibet , og det havde heller ikke kendskab til deres navne .
En af henstillingerne i Sheen-rapporten var , at passagerne skulle registreres , og alle skulle have et boardingpas .
<P>
Ti r senere er der gjort meget lidt eller intet for at flge op p denne henstilling .
Siden da har vi tragisk nok oplevet , at andre passagerskibe har vret involveret i ulykker , nogle alvorlige , andre ikke s alvorlige .
P Scandinavian Star dde mange mennesker under brand .
Og frem for alt var der et tab p 900 menneskeliv , da Estonia sank .
I alle disse tilflde blev en effektiv eftersgnings- og redningsaktion hmmet som flge af den manglende passagerregistrering .
<P>
Der er nogle , der siger , at dette er en byrde og en vanskelig opgave , og at det vil indebre omkostninger .
I et vist omfang vil der vre et yderligere ansvar , men efterhnden som vi nrmer os det nye rtusinde , er det mindste , vi kan forvente af frgeselskaberne , klart en erkendelse af , at de br vide , hvor mange personer der er om bord p deres skibe , og hvem disse er .
Hvis de kan registrere oplysninger med henblik p kontrol i forbindelse med det toldfrie salg - som jeg er enig i , at de br gre - hvorfor kan de s ikke have en liste i eftersgnings- og redningsjemed ?
Deres passagerers og bestningsmedlemmers liv er klart lige s vigtige som at sikre , at bestemmelserne for det toldfrie salg hndhves effektivt .
<P>
Der er ogs en rkke yderligere sprgsml , som det er vrd at nvne over for Parlamentet .
For det frste med hensyn til overbelgning .
Desvrre er der stadig tilflde med frger , som sejler i Den Europiske Union med alt for mange passagerer om bord .
Med t slag vil denne foranstaltning forhindre dette .
For det andet , hvilket jeg allerede har vret inde p , vil denne foranstaltning muliggre en mere effektiv eftersgnings- og redningsaktion .
Hendes Majestts Kystvagt i min medlemsstat sttter fuldt ud denne foranstaltning .
Den vil i vidt omfang hjlpe den i dens arbejde .
I min valgkreds har brandkorpset i Kent fortalt mig , at dette njagtigt er denne form for oplysninger , man har brug for .
Man vil gerne have at vide , hvorfor vi har ventet ti r med at ivrkstte denne foranstaltning .
<P>
For det tredje vil det gre det muligt for skibene at sikre , at deres sikkerhedsudstyr er afpasset efter de passagerer , de befordrer .
Endelig , og mske vigtigst , vil det medfre en holdningsndring hos frgeselskaberne .
Passagerer er ikke lngere blot antal , ikke lngere blot en indtgtskilde , men konkrete personer med konkrete navne , konkrete liv , konkrete familier og med en konkret vrdi .
<P>
Kernen i dette forslag er gldelig .
Men der er behov for , at oplysningerne er tilgngelige umiddelbart efter afsejlingen .
Hvis man venter en halv time , kan det i tragiske tilflde vre en halv time for sent .
Herald of Free Enterprise sank 22 minutter efter afsejlingen fra Zeebrugge .
For det andet mener vi , at det er ndvendigt at udvide denne foranstaltning til at omfatte tunneler  under havet  , navnlig Eurotunnel .
Det giver ikke srlig megen mening , at sejlruterne over Kanalen med rette er omfattet af denne foranstaltning , mens tunnelen ikke er det .
Vi ved ganske enkelt ikke , hvor mange personer der er i Kanaltunnelen p et givet tidspunkt .
Redningstjenesterne siger - og det samme gr frgeselskaberne - at ud fra et retfrdigheds- og sikkerhedsaspekt skal der ske noget p dette omrde .
Jeg hber , at kommissren kan kommentere dette forslag .
Endelig opfordrer vi til , at det ikke kun er rejser p 20 smil , der omfattes , men ogs rejser p over 2 timer , hvilket vi hber kommissren vil se positivt p .
<P>
Afslutningsvis mener vi , at der i de seneste to r omsider er gjort reelle fremskridt med hensyn til frgernes sikkerhed .
Det er rigtigt , at det krvede Estonias forlis , inden dette sprgsml blev fremmet , som det burde , men jeg vil ogs yde min tribut til den mde , hvorp kommissr Kinnock , efter at han blev kommissr , har srget for , at sikkerhedssprgsmlet generelt er forblevet verst p dagsordenen i Parlamentet .
Han br takkes for den mde , hvorp han behndigt styrede en rkke vigtige lovgivningsforslag igennem , som sikrer , at sikkerheden til ss for passagererne og bestningsmedlemmerne er meget strre .
Arbejdet skal viderefres , og i min betnkning erkendes det , at der stadig skal gres mere .
Men vi er overbeviste om , at denne foranstaltning , som er enkel , men vigtig , i vidt omfang vil bidrage til sikkerheden til ss , og vi ser frem til at arbejde sammen med andre , som deler vor bekymring , og navnlig med kommissr Kinnock .
Vi kan forsikre ham om , at vi fortsat altid vil sttte ham i hans bestrbelser p at stte sikkerheden verst p dagsordenen .
<SPEAKER ID=15 NAME="Parodi">
Hr. formand , rede kolleger , det ml , der forflges af den internationale konvention om uddannelse af sfarende , om snring og om vagthold ( STCW ) , som blev revideret i 1995 , er en bedre tilpasning af sfolks uddannelse til de reelle forhold inden for stransport , specielt til den nye teknologiske udvikling om bord p skibene og til de nye metoder inden for faglig uddannelse .
Man br huske p , at knap 80 % af alle ulykker p sen i alt vsentligt tilskrives menneskelige fejl eller undladelser .
<P>
For at finde en udvej p denne situation eller i det mindste for at reducere effekten af den  menneskelige faktor  i forbindelse med ulykker p sen , er det derfor ndvendigt at opstille minimumskrav for den faglige uddannelse af sfarende , for snring og vagthold og at sikre en reel kontrol med gennemfrelsen af de internationale regler , idet man derigennem undgr , at de udstedte snringsbeviser mister i trovrdighed som flge af manglende overholdelse af konventionens bestemmelser , sledes som det har vret tilfldet indtil nu .
<P>
Den nye konvention fra 1995 , som fjorten EU-medlemsstater deltager i , udgr sledes et skridt henimod en strre sikkerhed til ss , i og med at den styrker IMO ' s befjelser , hvad angr kontrollen med deltagerstaternes uddannelses- og tilsynsmetoder .
<P>
Samtidig vil IMO kunne skride ind over for en eventuel manglende opfyldelse af konventionen , idet organisationen kan afsl at tildele udstedte snringsbeviser international anerkendelse .
<P>
Forslaget til Rdets direktiv om ndring af direktiv 94 / 58 / EF , som er omhandlet i min betnkning , sigter mod , at alle Konventionens bestemmelser reelt og helt konkret gennemfres i Den Europiske Union og inkorporeres i fllesskabsretsordenen .
<P>
Med udgangspunkt i ndvendigheden af at sikre en strre sikkerhed til ss - hvilket rent faktisk tjener som rettesnor for min betnkning - har jeg nsket , at der blev foretaget visse ndringer i direktivforslaget uden dermed at krnke konventionens juridiske indhold , ndringer , der gr ud p for det frste s vidt muligt at forbedre og styrke direktivforslaget , idet fortolkningen og gennemfrelsen forenkles , for det andet at fjerne eventuelle juridiske uklarheder eller retskonflikter , for s vidt angr medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med udstedelse og anerkendelse af de sfarendes uddannelsesdiplomer og -certifikater .
<P>
P denne baggrund er de vsentligste ndringer i forhold til den oprindelige tekst flgende : ndvendigheden af at der om bord p skibene - i overensstemmelse med det nye reglement i SOLAS-konventionen , som trder i kraft den 1. juli 1997 - faststtes et flles arbejdssprog , sledes at alle bestningsmedlemmer er i stand til at kommunikere indbyrdes ; muligheden for en bedre matchning mellem opgaverne om bord og de ndvendige kvalifikationer , som krves i forbindelse med disse opgaver ; indfrelsen af en mere rationel ordning for godkendelse af uddannelsesdiplomer og -certifikater , som udstedes af tredjelande , en ordning , der er underlagt en rkke kvalitetskriterier med henblik p at forebygge ansttelsen af drligt kvalificerede bestningsmedlemmer ; og endelig en styrkelse af  Port State Control-direktivet  .
<P>
Jeg mener nemlig , at uddannelsen af sfarende kan bidrage til at forbedre sikkerheden og konkurrenceevnen for Fllesskabets handelsflde og til p det globale plan at nedbringe antallet af  sekundaskibe  .
<P>
Selv om man endnu ikke prcist kan vurdere effekten af revisionen af konventionen , kan man allerede forudse , at den under alle omstndigheder bliver betydelig .
De fleste internationale kommentatorer mener da ogs , at anvendelsen af nye standarder p verdensplan vil medfre et fald i antallet af sfarende , der er i besiddelse af et internationalt anerkendt snringsbevis .
Hvis resultatet er en generel hjnelse af kvalifikationsniveauet hos sfarende , vil det afgjort vre til fordel for den internationale rederivirksomhed .
<P>
I mine jne ville det vre lige s positivt med en flles vedtagelse af instrumenter til fremme af uddannelsen af en kvalificeret europisk arbejdsstyrke , som i dag er i konstant tilbagegang .
<P>
Internationale statistikker viser , at der mangler 18.000 sofficerer p verdensplan svarende til ca . 4 , 4 % af arbejdsstyrken .
<P>
Sledes kunne dette ml gennemfres af medlemsstaterne og af regionerne gennem en politik , der gr unge interesseret i sfartserhvervet , gennem oprettelsen af et europisk sfartsinstitut - sledes som EuropaParlamentet gentagne gange har krvet det - og gennem opfrisknings- og dygtiggrelseskurser for sfarende .
<P>
Under alle omstndigheder burde udgifterne til gennemfrelsen af dette ml ikke udelukkende bres af rederierne , idet strsteparten af disse i dag allerede er belastet af administrationsomkostninger , som ikke str i forhold til markedssituationen .
I stedet for burde man udarbejde en rkke formlstjenlige skattemssige og konomiske foranstaltninger , der gr ansttelse og uddannelse af europiske sfarende konkurrencedygtig .
<P>
Det , der str p spil , er sikkerheden p sen og menneskeliv , beskyttelsen af havmiljet og isr sfartserhvervets overlevelse , og den tvingende ndvendighed det er at uddanne en ny faglrt arbejdsstyrke i Europa , som der er en stigende eftersprgsel efter inden for sfartssektoren .
<P>
Vi er atter en gang p vej til - gennem denne betnkning - at skabe nye jobmuligheder for de unge i Europa .
<SPEAKER ID=16 NAME="Sindal">
Hr. formand , kolleger , hr. kommissr , det er gldeligt , at det ser ud til , at vi under denne mdeperiode i Bruxelles kan blive enige om to sager om sikkerheden til ss .
Sidst vi var samlet her i Bruxelles for en mned siden , var vi ikke enige med Kommissionen om at give skibsvrftsindustrien en fair behandling .
Men jeg vil gerne understrege - som ogs hr . Watts har gjort - at vi i Parlamentets Transportudvalg er glade for samarbejdet med Kommissionen og specielt kommissr Kinnock om sikkerheden til ss .
<P>
Selvflgelig sttter jeg de to fremsatte forslag .
Der er stadig mange ulykker p sen , mange mennesker mister stadig livet p sen .
Man forestiller sig ikke , at s stort et skib som  Estonia  kan forsvinde i havet , men det er alts den tragiske sandhed .
Derfor er vi ndt til at arbejde for at forbedre sikkerheden til ss . Sikkerheden er med andre ord ikke sikker nok .
Sikkerhed til ss er en fortlbende diskussion , vi bliver aldrig frdige , for der kan hele tiden meldes om nye udfordringer .
Men vi kan , hvis vi vil , bevge os i en positiv retning og opn flere og flere gode resultater .
Det mener jeg , vi gr med de to foreliggende direktiver .
<P>
Direktivet om registrering af ombordvrende p passagerskibe vil vre medvirkende til at forbedre redningsarbejdet i en krisesituation .
Reglerne vil kunne f afgrende indflydelse p redningen af srlig ldre og handicappede .
I det store hele er rederierne skeptiske over for sdanne forslag .
Mske er det udtryk for , at forbedringer koster penge .
Rederierne kan trste sig med , at det er et godt samarbejde , vi har i Fllesskabet omkring sikkerhed , og der er mulighed for ndringer i reglerne , sfremt der gr sig specielle forhold gldende .
Men man m starte et sted , og det her er et godt grundlag .
<P>
Direktivet om minimumsuddannelse for sfartserhvervet synes jeg frst og fremmest skal ses i lyset af , at 80 % af alle ulykker p sen henfres til menneskelige fejl .
Vi er ndt til at arbejde for , at de sfarendes kendskab til frstehjlp , sprogkundskaber og andre kundskaber hele tiden forbedres .
Vesten taber ganske rigtigt arbejdspladser til andre dele af verden . Det glder ogs for sfolkenes vedkommende .
Vi skal alts vre p vagt over for social dumping .
Derfor er vi ndt til at fre en offensiv politik p sfartsomrdet , ligesom man er i andre sektorer .
Hj beskftigelse af europiske arbejdstagere i en hvilken som helst sektor er betinget af , at der satses p kvalitet .
For de sfarendes vedkommende vil det sige uddannelse og atter uddannelse .
<P>
Jeg vil henlede kommissrens opmrksomhed p ndringsforslag nr . 10 til Parodis betnkning , som vi i Den Socialistiske Gruppe sttter .
Jeg er klar over , at PPE ' erne ikke gr det , men jeg kunne godt tnke mig kommissrens kommentar til , hvorvidt Kommissionen har tnkt sig at sttte dette forslag .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne rette en stor tak til ordfreren , hr . Watts , for det meget ambitise arbejde , som han har lagt i denne betnkning , der nu frer til regler om obligatoriske passagerlister inden for frgefarten i hele Den Europiske Union .
Jeg synes ogs , at det p en dag som denne er p sin plads at rette en tak til kommissr Kinnock for det engagement , som han har udvist , nr det glder om at foresl foranstaltninger til forbedring af sikkerheden .
<P>
Det frste sprgsml , som jeg stillede kommissr Kinnock , efter at jeg for et par r siden havde den glde at blive medlem af dette Parlament , drejede sig netop om obligatoriske passagerlister .
Han lovede p et mde i Transportudvalget at komme tilbage med sdanne foranstaltninger .
Jeg er derfor taknemlig for , at vi i dag vil kunne trffe afgrelse om sprgsmlet .
<P>
En mrk nat i september 1994 indtraf den frygtelige ulykke , hvor frgen Estonia forliste p sin rute mellem Tallinn og Stockholm .
Omkring 900 mennesker omkom .
Det er en af de absolut strste katastrofer i den moderne sfarts historie , men samtidig kun n af en rkke alvorlige ulykker i europisk farvand i de seneste rtier .
Efter hver af disse ulykker har det vret et stort problem , at det ikke med sikkerhed har kunnet fastsls , hvem der rent faktisk var om bord .
I intet tilflde er der blevet frt liste over passagerne .
Nu bagefter er det let sige , at dette var kritisabelt , og at det burde have vret en selvflge og et krav , at den , der transporterede mske op til tusind mennesker p en frge , skulle vide , ikke blot hvor mange , men ogs hvem , der var om bord .
Sdan har det imidlertid ikke vret . Det er det , som vi i dag skal lave om p .
<P>
Enhver , der studerer optegnelserne over , hvad der foregik i Europa-Parlamentet dagene og ugerne efter Estoniaulykken , vil kunne konstatere , at Parlamentet rejste sig og i enighed krvede foranstaltninger , der , s vidt det var muligt , kunne forhindre yderligere katastrofer og minimere virkningerne af de ulykker , der alligevel mtte indtrffe .
Jeg mener , at dette er et udtryk for den reelle styrke , som Parlamentet er i besiddelse af som et organ , der effektivt kan skabe en opinion for de ndvendige ndringer .
P grund af dets energiske optrden er der nu blevet fremsat en rkke forslag til forbedring af sikkerheden inden for frgefarten .
<P>
Det er , hr. formand , selvflgelig en beklagelig kendsgerning , at man aldrig kan vre sikker p at kunne undg ulykker , men det er muligt at mindske faren for , at de indtrffer , og at effektivisere redningsarbejdet .
I den sammenhng er oplysninger om , hvilke passagerer der var om bord , en grundlggende forudstning for , at sredningstjenesten kan udfre et mere effektivt arbejde . Bl.a. glder det om at vide , hvor mange brn og ldre , der var om bord .
<P>
Med det nu fremsatte forslag vil der reelt kun glde n begrnsning , nemlig rejsens lngde .
Denne begrnsning er fastsat til 20 smil mellem to havne .
Her har Transportudvalget gjort en mindre tilfjelse , som jeg hber , kommissren vil kunne acceptere .
<P>
Det er positivt , at man nu er ved at udvikle en sammenhngende ramme for EU ' s politik vedrrende sikkerhed til ss . Europa-Parlamentets gentagne pres gennem de sidste ti r har spillet en afgrende rolle i den forbindelse .
Det er vigtigt , at vi ikke stiller os tilfreds , hvad dette arbejde angr , men er indstillet p at fortstte det .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne bede kommissren sige noget i sit indlg om , hvilke yderligere foranstaltninger han agter at foresl for yderligere at ge sikkerheden inden for frgefarten .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , begge betnkninger vedrrer faktisk sikkerheden p havet .
Det er ogs ndvendigt , ikke blot fordi der regelmssigt sker katastrofer . Det har altid vret sdan , og det vil desvrre altid forblive sdan , men hovedsagelig for at begrnse flgerne af disse katastrofer , som er uundgelige , til et minimum .
Derfor er det ogs ndvendigt , at vi i Den Europiske Union tilpasser os de standarder , som den internationale havorganisation har udarbejdet med henblik herp .
Desvrre forholder det sig sledes , at vi ikke har vort eget europiske register , ingen euroer , disse er ikke tilvejebragt , hvilket stadig er beklageligt , men lad det vre .
<P>
For s vidt som vi tilpasser os , er der to problemer , som glder for begge betnkninger .
Det frste problem har ordfreren Parodi nvnt , et sprogsprgsml .
<P>
Kommissren vil mske lytte til dette .
Sidste r , da vi havde katastrofen med Sea Empress , som gik ned lige ud for hans smukke kyst i Wales - jeg ser , at han rent faktisk lytter - viste det sig , at den eneste mde , hvorp man kunne kommunikere med bestningen p Sea Empress , var via ejeren af den lokale kinesiske restaurant , fordi alle bestningsmedlemmerne var kinesere .
I hr . Parodis betnkning krver vi et flles sprog .
Med al respekt for andre europiske sprog skal det vre engelsk , som det er inden for lufttransporten .
Det er den frste bemrkning .
<P>
For det andet med hensyn til hr .
Watts betnkning . Hvor meget vil det , trods alle gode hensigter , vre i stand til at kontrollere , og hvor mange skibsbestningsmedlemmer vil leve op til de krvede standarder ?
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil sige oprigtigt tak til ordfreren , hr . Watts , og kommissr Kinnock for dette initiativ , som ganske vist har vret udsat for ubegrundede forsinkelser indtil nu , men som mske kan opstille betingelser for en mere sikker og en mere menneskelig drift af bil- og passagerfrger med strre respekt for de borgere , der er passagerer .
<P>
Jeg synes , vi har hrt de samme synspunkter gentaget mange gange af de forskellige talere , hvilket netop viser , at dette forslag har enstemmig sttte .
Ogs jeg vil gerne understrege - med den erfaring vi ogs har fra grske havne og rejser i Grkenland - at dette er et ndvendigt forslag , for det frste for at vi kan undg ukontrollerede overskridelser af det maksimale passagertal , for det andet for at vi kan indfre kontrol med , at der er nok redningsudstyr til alle passagerer , for det tredje for at sikre , at man har alle ndvendige data i tilflde af et uheld , og for det fjerde , som hr .
Watts ogs helt korrekt fremhvede , for at vi kan krve af frgeselskaberne , at de ndrer holdning til de mennesker , der kommer om bord p deres skibe , og ikke kun betragter dem som en indtgtskilde , men ser dem som borgere , som de skal levere en tjenesteydelse til , og denne tjenesteydelse skal vre af hj kvalitet og effektivitet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at det er min overbevisning , at den seneste udvikling p edb-omrdet vil betyde , at hverken omkostninger eller fejl vil blive srligt omfattende , og derfor er det vigtigt , at dette hurtigt bringes i anvendelse .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere kommissr Kinnock for at forelgge dette forslag til direktiv .
En vis re tilkommer ogs det tidligere medlem for Merseyside , afdde Ken Stewart , der som tidligere smand arbejdede utrtteligt i Udvalget om Transport og Turisme i et forsg p at forbedre sikkerheden til ss .
<P>
Det berrte mig navnlig i forbindelse med Estonia-katastrofen , at en af Parlamentets meget gode venner , den tidligere formand for udenrigsudvalget i det svenske parlament , Lennart Petterson , som havde vret arbejdet aktivt sammen med Parlamentet under tiltrdelsesforhandlingerne med Sverige , var et af ofrene .
Omfanget af denne katastrofe viser , at der er behov for en generel skrpelse i form af passagerregistrering , sledes at man kender antallet af ombordvrende .
<P>
Jeg er ogs bekymret ud fra et skotsk aspekt .
Kommissr Kinnock vil kende de skotske McBrayne- og Westernfrger .
Jeg mener , at han endog overtog roret , da han engang rejste til Dunoon .
De er interesserede i dette , da de har mange ruter .
Heldigvis er deres sikkerhedsmssige forhold srdeles gode .
De lader den sunde fornuft rde , idet de ikke sejler , nr der er kraftige vinde i Firth of Clyde eller Minch .
De stter ikke passagerernes liv p spil .
<P>
Alligevel er de bekymrede over bestemmelserne vedrrende rejselngden , navnlig med hensyn til sejladsen til Barra , som vil blive omfattet af direktivet .
Men jeg tror , at vi kan overbevise dem om , at det er i deres interesse .
De oplysninger , som kommissren har bedt om , er ikke srlige omfattende , og dette skulle vre til at klare med computerteknologi .
<P>
Med hensyn til Kanaltunnelen er det beklageligt , at Eurotunnel aflyste et besg i sidste uge .
Udvalget om Transport og Turisme kunne have drftet Watts-betnkningen og flgerne af den med dem .
Men af en eller anden grund besluttede Eurotunnel , at fejhed var den bedste form for mod og besluttede ikke at invitere os til at komme til en drftelse , idet man aflyste mdet med meget kort varsel .
Dette var en skam , da vi kunne have haft en nyttig dialog om virkningerne af Watts-betnkningen for Eurotunnel .
<P>
Generelt set er det et godt direktiv , og hr . Watts ' forslag styrker det i mange henseender .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om hr . Parodis betnkning vedrrende minimumsuddannelse for sfartserhverv .
Jeg m gre opmrksom p , at dette sprgsml har en forhistorie .
Der findes en international konvention ved navn STCW om minimumsuddannelsesniveauer .
Dette er en aftale , der er undertegnet inden for rammerne af IMO .
I 1994 tog Kommissionen og herefter Rdet og Europa-Parlamentet et meget fornuftigt initiativ til udarbejdelse af direktiv 94 / 94 , som opstillede regler for minimumsuddannelse af sfolk , isr fra tredjelande .
Vi taler alts om minimumsuddannelsesniveau for sfolk fra tredjelande , der arbejder p skibe under europiske flag .
I 1995 ndrer IMO , Den Internationale Sfartsorganisation , STCW-konventionen , hvorefter Kommissionen udarbejder et nyt direktiv , et nyt forslag til direktiv , der tager mange af de ting , som man var blevet enige om i 1995 , i betragtning .
<P>
Jeg m frst sige og understrege , at Det Europiske Folkepartis Gruppe finder Kommissionens forslag fremragende .
Gruppen er imidlertid ikke enig i den mde , hvorp Kommissionens forslag er blevet ndret af Europa-Parlamentet .
For at vre konkret har vi stemt imod visse bestemmelser i betnkningen , og desvrre m vi se os ndsaget til at stemme imod betnkningen af rsager , der isr vedrrer ndringsforslag nr . 10 , ndringsforslag nr .
32 og ndringsforslag nr .
33
<P>
Hvad siger s ndringsforslag nr .
10 ? Det siger , at del A i STCW-koden skal glde som fllesskabsret , og at denne internationale konvention skal trde i kraft p samme mde som dette direktiv trder i kraft .
I det jeblik direktivet trder i kraft , siger ndringsforslag nr . 10 , trder den internationale STCW-konvention ogs i kraft .
Dette ndringsforslag kan vi ikke acceptere , fordi det automatisk binder medlemsstaterne , som for fleres vedkommende endnu ikke har ratificeret STCW-konventionen .
Vi har ppeget dette , som er et rent proceduresprgsml , og sagt , at vi ikke kan g med til , at ikrafttrdelsen af et direktiv frer til , at en international STCW-konvention trder i kraft som gldende ret ogs for medlemsstater , der ikke har ratificeret denne .
Imidlertid har et flertal i Transportudvalget i sin visdom besluttet noget andet .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere , at den ordning , der blev indfrt med direktiv 94 , skal ophves .
Som sagt har Kommissionen gjort et godt stykke arbejde , og vi kan tilslutte os det ndringsforslag , den har fremlagt .
Det var sledes meget f ting , vi ville ndre i det forslag , Kommissionen har stillet .
<P>
En anden ting , jeg gerne vil sige , er , at det skaber stor forvirring , at der er tilfjet et nyt bilag , - jeg tnker her p Transportudvalgets ndringsforslag nr .
32 og 33 - og derfor er vi ogs imod disse ndringsforslag fra Transportudvalget , om ikke andet , s fordi de vil skabe alt for stor forvirring .
<P>
Jeg vil slutte med at gentage , hvad jeg sagde i starten , nemlig at vi vil stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , nu hvor vi drfter dette sprgsml , kommer jeg som finne uvgerligt til at tnke p den septembermorgen i 1994 , da jeg hrte om Estonia-katastrofen .
Det er en hndelse , som i hvert fald de sfarende finner aldrig vil glemme .
Jeg er glad for , at den ulykke , som ramte passagerskibet Herald of Free Enterprise , fremhves i betnkningen , men det er lige s vigtigt , at vi husker Estonias ofre .
<P>
Vi br drage lre af disse ulykker , og det sker da ogs i begge betnkninger .
Jeg mener imidlertid , at der endnu er ganske meget at gre , nr det glder om at faststte strenge krav til bestningernes uddannelse .
Her sigter jeg bl.a. til den situation , som vi har oplevet inden for skibsfarten i de finske stersfarvande , hvor sfarernes kvalifikationer bliver stadig ringere .
Jeg mener ikke , at det er umuligt at faststte endnu strengere krav for visse srligt srbare farvandes vedkommende , f.eks. stersen .
<P>
Det er beklageligt , at vi i dag har drftet et forslag , som ligger ganske langt fra Rdets flles holdning .
Jeg hber , at vi i Parlamentet vil kunne komme tilbage til sprgsmlet om en bedre personbeskyttelse og visse undtagelser for trafik med passagerer , der ( p samme mde som i sporvejstrafikken i byerne ) stiger af og p , f.eks. den trafik , der finder sted i skrgrden ud for Finland .
Jeg forstr , at medlemslandene er indstillet p undersge , hvad der skal til for at etablere et praktisk registreringssystem .
Endvidere hber jeg , at Parlamentet i det videre forlb fster strre opmrksomhed netop p personbeskyttelsen og p , at passagerlister ikke bliver opbevaret for lnge , hvilket jeg hber , vi kan komme tilbage til .
Desuden hber jeg , at Kommissionen vil se positivt p behovet for undtagelser i farvande , hvor blgerne virkelig er sm , og hvor der er tale om kortere rejser , hvor passagererne stiger af og p ; dette er jo ogs blevet drftet under samarbejdet med Kommissionen i den seneste tid .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , i anledning af de alvorlige ulykker er emnet  Sikkerhed p havet  i de forlbne r gentagne gange taget op .
Bl.a. gennem Parlamentets aktiviteter arbejdes der p dette omrde p en sammenhngende europisk politik . De foreliggende betnkninger om registrering af passagerer p skibe og om uddannelseskrav for sfolk udgr en vigtig del deraf .
<P>
I betragtning af sfartens verdensomspndende karakter skal der for det frste trffes foranstaltninger p dette omrde i international sammenhng .
<P>
Et af de strste problemer er ogs her anvendelsen af de eksisterende bestemmelser . Dette glder ogs for STCW-konventionen fra 1978 om uddannelseskrav for sfolk .
P grund af mangelfuld overholdelse er denne konvention kommet i miskredit . Derfor hilser vi den reviderede version af STCW-konventionen fra 1995 og Kommissionens forslag om at omstte denne til europisk lovgivning velkommen .
Foruden de indholdsmssige ndringer ligger denne ndrede konventions styrke i IMO ' s forbedrede tilsyn og kontrol .
<P>
Vi er imidlertid ikke glade for , at Kommissionen njes med blot at revidere det gamle direktiv med en del af STCWkonventionen . Der er behov for t enkelt direktiv , hvori teksten i STCW-konventionen er optaget integralt .
Vi sttter derfor ndringsforslagene i Parodi-betnkningen , hvorved teksten i den nye STCW-konvention optages integralt i et nyt direktiv . Det vil komme direktivets tydelighed og gennemfrlighed til gode .
<P>
Jeg vil ogs sttte de ndringsforslag , hvori kravet om gensidighed fra kommissionsforslaget fjernes , i overensstemmelse med STCW-konventionen .
Derimod vil vi ikke sttte de ndringsforslag , hvori der stilles sikkerhedskrav , som gr lngere end STCW-konventionen .
P baggrund af den skarpe konkurrence p verdensmarkedet kan vi ikke tillade os at bringe den europiske flde i en ugunstig situation .
<P>
Til sidst nogle bemrkninger om direktivet med henblik p registrering af passagerer p skibe .
Efter katastroferne med nogle frger er der truffet en rkke foranstaltninger , som forbedrer disse skibes sikkerhed betydeligt .
Med Watts-betnkningen sigtes der frem for alt mod at forbedre effektiviteten af eventuelle redningsoperationer .
Indfrelsen af registreringssystemer for passagerer synes at medfre meget administrativt papirarbejde , men med nye teknikker m registreringen af passagererne hurtigt og effektivt kunne gennemfres . Desuden forelgger hr .
Watts for s vidt angr anvendelsesomrdet efter vor overbevisning et afbalanceret forslag .
Med undtagelse af ndringsforslaget om tunnelerne vil vi derfor sttte Watts-betnkningen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg kan tilslutte mig synspunktet om , at der er gjort et godt stykke arbejde , og jeg mener , de to betnkninger er et vigtigt led i forsget p at forbedre situationen for sfartsindustrien .
Jeg er imidlertid fuldstndig klar over , at dette ikke er tilstrkkeligt , at det er ndvendigt at fortstte med at overvge sektoren , og at der specielt er behov for at fortstte indsatsen , hvad angr sikkerhed og uddannelse .
<P>
Jeg tnker naturligvis p de omrder , jeg vil kalde vanskelige og flsomme , hvor antallet af passagerer er meget hjt , og hvor den konkurrence , der prger det indre marked eller - om man vil - den kraftige deregulering , der foregr inden for sfartssektoren , skaber alvorlige problemer i en sdan grad , at lovbestemmelserne ofte alt andet end overholdes .
Vi str sledes over for en ekstremt vanskelig situation , navnlig hvad angr visse flsomme omrder , herunder et omrde jeg kender godt , nemlig Adriaterhavet .
<P>

Der er uden tvivl behov for en stor indsats p uddannelsesomrdet , hr. kommissr , men jeg mener , vi ogs br tage hensyn til andre aspekter ssom de juridiske , hvor der stadig er brug for strre ndringer , f.eks. findes der stadig i dag de skaldte kinesiske sker , selskaber , der lader sig registrere i EU-medlemsstaterne , og som mske i sidste ende ikke lever op til kravene til plidelighed og erstatning i tilflde af ulykker .
<P>
Dette er et meget vanskeligt punkt , idet der ofte sker ulykker , hvor det ikke lykkes at fastsl ansvaret , eller sgar hvem der er rederen .
Det br derfor vre medlemsstaternes opgave at foretage det ndvendige , men det tilkommer ogs fllesskabsinstitutionerne at tilskynde medlemsstaterne til at arbejde i den rigtige retning .
<P>
Jeg har ikke andet at tilfje , ud over at jeg kan sttte ndringsforslag nr . 10 fra hr .
Parodi , idet jeg finder forslaget vigtigt , ogs fordi et skib er en kompliceret ting , og at det derfor er ndvendigt med et flles sprog . Der har i den seneste tid snarere vret bestrbelser i gang , som gr ud p at dygtiggre personalet , dvs. et strre antal faglrte blandt personalet , medens personer i lavere stillinger str uden kvalifikationer .
Dette opfylder naturligvis et konkurrencemssigt kriterium p jobmarkedet og skaber et veritabelt problem med social dumping over for sfarende .
Og dette er ogs et punkt , vi br se nrmere p .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , mine komplimenter til hr . Watts og kommissren for at forelgge dette .
Alle her rejser jvnligt .
Der er mange uregelmssigheder inden for transportsystemerne .
Hvis man f.eks. rejser med fly fra London til Bruxelles , tager det kun 40 minutter .
Alligevel checkes man ind i flyet , fr et boardingpas med ens navn p , og luftfartsselskabet har ansvaret for at kontrollere , at navnet p passet er ens navn .
De har en liste med alle passagerernes navne .
<P>
Hvis man rejser gennem tunnelen med Eurostar - med dets veldokumenterede problemer og farer i de seneste mneder - har man et boardingpas med ens navn , men der er ingen kontrol af , om man er den person , hvis navn str p boardingpasset .
Der er ingen liste over passagererne p Eurostar .
Hvis kan rejser med frgerne over Kanalen mellem England og Frankrig eller England og Belgien , er der slet ingen kontrol af passagererne .
Der er ingen lister over passagererne .
Myndighederne ved ikke , hvor mange der er om bord .
<P>
Og dette skyldes ikke , at der ikke har vret nogen problemer .
Hr . Watts talte om problemerne for ti r siden p Herald of Free Enterprise .
I sine bemrkninger sagde han , at ejerne eller passagerskibene generelt havde vret meget langsomme med at flge op p Sheen-henstillingerne , som fulgte efter denne katastrofe .
Men dette var Herald of Free Enterprise , som opererede under Townsend Thorensen Companys flag .
Dette selskab var meget hurtigt til at ndre navn til P & O , sledes at folk ikke erkendte , at de rejste med de samme skibe .
De fik hurtigt ndret navnet p Herald of Free Enterprises ssterskib , Spirit of Free Enterprise , til Pride of Bruges , sledes at det kunne fortstte med at sejle , og folk ikke vidste noget .
Dette var helt i det frie initiativs interesse .
Aldrig er et skib blevet navngivet mere levende , og aldrig er farerne ved det frie initiativ fremget mere klart .
<P>
Nogle af dem , der har talt , har ledt efter undskyldninger .
Hr . Stenmarck sagde , at skibsfartsselskaberne skal vide , hvilke brn og ldre passagerer der er om bord .
De skal vide , hvem der i det hele taget er om bord !
Fru Thors bad om undtagelser for meget korte sejladser .
Vi beder ikke om undtagelser for meget korte flyvninger .
Hr. van der Waal sagde , at det kunne krve alt for megen administration , og at der kunne vre problemer for konkurrenceevnen .
Jeg tror ikke , at ofrene i forbindelse med Estonia eller Herald of Free Enterprise ville mene , at det krvede alt for meget administration .
Vi nsker ikke i de kommende r at opleve de samme problemer .
Vi skal have en behrig registrering , og vi skal have den nu .
Nogle selskaber modsttter sig det ikke .
Sea Containers , som driver SeaCat og Hovercraft , modstter sig det ikke , og jeg er absolut overbevist om , at kommissren med sin fortid fuldt ud vil prioritere passagerernes sikkerhed hjere end profit og det frie initiativ .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , ligesom hr . Evans optager passagernes sikkerhed mig , men jeg vil tale om Parodi-betnkningen .
4 ud af 5 ulykker til ss skyldes menneskelige fejl eller menneskelig inkompetence .
Sikkerheden til ss falder som bekendt i stedet for at n op p et hjere niveau .
Der er derfor s meget desto mere grund til , at Europa-Parlamentet beskftiger sig med fastlggelsen af minimumskrav med hensyn til uddannelse af sfarende , sfartsbeviser og vagthold .
<P>
STCW-konventionen fra 1978 , som er velsignet af Den Internationale Sfartsorganisation , blev ajourfrt i 1995 med henblik p at tage hjde for den nye teknologiske udvikling p skibene og ogs de mere moderne uddannelsesmetoder , der nu anvendes .
Det store sprgsml for Kommissionen var , om den skulle have overtaget den reviderede STCW-konvention , rub og stub , eller om den skulle udtage , stykke for stykke , de bedste reviderede elementer .
Den valgte at gre sidstnvnte og er kommet p kollisionskurs , idet den ikke har fastsat et sammenhngende eller samlet nyt regelst .
Dette skal beklages , trods min velvillige indstilling over for Kommissionen , som er ivrig efter at f ajourfrt direktiv 94 / 58 .
Den var besluttet p ikke fylde direktivet med de mange detaljer , der findes i STCW-konventionen .
<P>
S snart denne beslutning var truffet i princippet , agtede Parlamentet at f det bedste ud af det , som unfair kunne beskrives som noget vrre rod .
P baggrund af skibsfartssektorens betydning som konomisk generator og det afgrende behov for , at den er veladministreret for at kunne holde fast ved de hjeste former for sikkerhed til ss , er det vigtigt for Den Socialistiske Gruppe at skalke alle sikkerhedslugerne .
<P>
Min egne ndringsforslag fokuserer p sikkerhedsmssige aspekter .
Med hensyn til principperne i forbindelse med f.eks. sejladser nr kysten s det ud til , at Kommissionen fritog medlemsstaterne for internationalt aftalte uddannelses- og kvalifikationskrav .
Men passagerfrger , olie- og kemikalietankskibe har alle i de senere r vret involveret i frygtelige ulykker i forbindelse med menneskelige fejl i farvande i Storbritannien og p kontinentet .
Artikel 5i , som vedrrer sfarendes egnethed til tjeneste , synes at have mangler med hensyn til sprgsmlet om nye medlemmer , skibsfrere , officerer eller menige , som gr om bord p et skib lige efter , at de havde rejst i nogen tid , inden de kom om bord .
<P>
Der er en klar dobbelttydighed i den sammenflikkede tekst med hensyn til , om skibsfrere svel som almindelige sfarende er omfattet af vagtholdsbestemmelserne .
For at tage et andet eksempel , havnestatskontrol .
Vi br vre bekymrede for de sgende fartjers sdygtighed .
Men br vi ikke ogs - og jeg vil gerne bede kommissr Kinnock om at acceptere dette - fre kontrol med kompetencen og kvalifikationerne blandt de bestningsmedlemmer , der sejler disse skibe ?
<P>
Afslutningsvis accepterer jeg ordfrerens interessante forslag om at forelgge et EU-handlingsprogram med henblik p at gre unge interesseret i sfartserhvervet .
Der er i hele verden mangel p kvalificerede og dygtige sfarende .
Hvorfor skulle unge europere , som har fet den rette oplring og uddannelse , ikke bidrage til at bekmpe arbejdslsheden i Europa og ogs bidrage til at hjne sikkerheden til ss i hele verden ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , m jeg begynde med at give hr .
Parodi og hr .
Watts en kompliment . De har forelagt et par betnkninger , som passer udmrket ind i vort udvalgs konsekvente linje , nemlig at prioritere sikkerhed inden for transport .
Jeg takker dem mange gange herfor .
<P>
Jeg anser det for at vre af stor betydning bl.a. i betragtning af den kendsgerning , at vi i jeblikket har en kommissr , der vil prioritere sikkerheden inden for transport og ogs gr det . Alts hvis der nogen sinde er et tidspunkt , hvor vi som europiske institutioner kan foretage et betydeligt skridt fremad , s er det nu .
Problemet er imidlertid stadig , hvad jeg ville kalde spndingerne mellem Bruxelles-lren p den ene side og hverdagens realitet p den anden side .
<P>
I sidste uge offentliggjorde den tyske organisation ADAC en rapport om resultaterne af en undersgelse i april af sikkerheden p fjorten frgeruter i Middelhavsomrdet .
Resultaterne er afslrende .
Fem frgeforbindelser i Frankrig , Grkenland , Italien , Kroatien , Spanien og Marokko fr som resultat dumpekarakter , fem ud af fjorten .
Tre betegnes som rimelige , to som gode og to som udmrkede .
I undersgelsen stod flgende centralt : stabilitet , vandtthed , sikkerhedsudstyr til ndsituationer og sikkerhedsudstyr ved brand .
Mit konkrete sprgsml til kommissren er , om han vil lade sine tjenestegrene se p denne undersgelse , og om han s vil fremstte en argumenteret kommentar til denne undersgelse foretaget af ADAC .
<P>
Jeg gentager , at jeg anser det for at vre af strste betydning , at vi ikke blot srger for en god lovgivning , men endnu vigtigere er det naturligvis , at denne lovgivning ogs anvendes omhyggeligt i hverdagens praksis .
Derfor mit udtrykkelige sprgsml til kommissren , om han vil f forskellige ting undersgt , og om han vil give os et detaljeret svar med hensyn til de resultater , som det tyske ADAC har offentliggjort .
<SPEAKER ID=28 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , ikke kun ud fra et kvalitetsaspekt , men ogs ud fra et temperamentsaspekt er det en stor befrielse at kunne tale til Parlamentet ret tidligt p formiddagen i stedet for ved midnatstid .
Jeg er sikker p , at det er en fordel for os alle , at tidspunktet er et andet .
Jeg vil gerne knytte bemrkninger til bde Watts-betnkningen og Parodi-betnkningen .
Jeg komplimenterer begge rede medlemmer for kvaliteten af det arbejde , de har udfrt .
<P>
Med hensyn til Watts-betnkningen vil jeg gerne takke Parlamentet for den grundige , men hurtige behandling , det har foretaget af dette nye forslag om registrering af de ombordvrende p passagerskibe .
Denne hurtighed og grundighed gr det muligt for ministrene at fastlgge en flles holdning p den nste samling i Transportministerrdet , som vil finde sted om ca. tre uger .
Jeg er ordfreren , hr . Watts , og udvalget taknemlig for det positive standpunkt , de har indtaget , og jeg komplimenterer dem for den flles forstelse , de opnede i forbindelse med dette forslag , hvis vsentlige og ndvendige ml , hvilket vi har hrt i formiddag , er at sikre , at eftersgnings- og redningsaktionerne og de videre flger af enhver ulykke i forbindelse med passagerskibe kan gennemfres mere effektivt end tidligere .
<P>
Det er klart , at de to vsentlige sprgsml , der rejses i udvalgets ndringsforslag , vedrrer behovet for en strre fleksibilitet med hensyn til at kunne klare srlige situationer og en srlig interesse for sikkerheden i Kanaltunnelen .
Mlstningen om en strre fleksibilitet kommer til udtryk i den frste del af udvalgets ndringsforslag nr . 8 og i ndringsforslag nr .
9 og 12 . Det glder mig at oplyse Parlamentet om , at Kommissionen er rede til at imdekomme formlet med disse ndringsforslag ved at ndre artikel 9 sammen med nogle definitioner .
Dette giver mulighed for , at Kommissionen kan give tilladelse til bestemte undtagelser under velafgrnsede omstndigheder efter hring af det udvalg , der er nedsat til at bist Kommissionen .
<P>
Jeg er sikker p , at medlemmerne af Parlamentet vil forst , at en sdan fleksibilitet ikke br berre anvendelsen af personregistreringen p de skibe , som opererer i omrder , hvor der er en tt trafik , og hvor der jvnligt er ugunstige vejrforhold og ugunstige sejlforhold .
Jeg er faktisk meget sikker p , at udvalgsmedlemmerne og parlamentsmedlemmerne ikke nsker , at den fornuftige fleksibilitet , som de argumenterer for , p nogen som helst mde svkker de grundlggende ndvendige bestemmelser i dette forslag .
<P>
Forslaget i ndringsforslag nr . 5 , 7 og 10 om at indfre en registreringsordning for motorkretjer , der anvender jernbanetunneler , falder uden for dette sfartsdirektivs anvendelsesomrde , og ndringsforslagene kan derfor ikke accepteres .
Men Kommissionen er rede til at undersge fordelene ved et sdant forslag og se nrmere p vurderinger som dem , der er fremsat af brandkorpset i Kent , som hr . Watts gjorde Parlamentet opmrksom p , og vi vil til sin tid aflgge beretning for Parlamentet om sprgsmlet .
<P>
Jeg erkender formlet med ndringsforslag nr . 1-4 , og jeg er i hj grad enig i det synspunkt , som mange rede medlemmer har givet udtryk for i formiddag , nemlig at sikkerheden til ss altid kan forbedres .
Men det er rimeligt at sige , at de ting , der er gjort via Den Internationale Sfartsorganisation og i Den Europiske Union i forbindelse med sikkerhedsledelse og sikkerhedsregler og -standarder sammen med Stockholm-aftalen sidste r om passagerskibes konstruktion og stabilitet , er beviser for , at der vedvarende gres betydelige fremskridt .
Selv om jeg bemrker og forstr de henvisninger , som hr . Watts derfor kommer med i sin begrundelse , m jeg sige , at nogle af disse henvisninger specifikt glder for en bestemt regering , og nogle falder uden for dette direktivs anvendelsesomrde .
Vi vil absolut vende tilbage til disse sprgsml , men Kommissionen kan ikke acceptere de pgldende ndringsforslag p nuvrende tidspunkt .
<P>
Eftersom det ikke er formlet med dette forslag automatisk at udelukke passagerskibe , der sejler i aflukkede farvande , fra at blive omfattet af bestemmelserne , kan ndringsforslag nr . 6 ikke accepteres .
Den tredje del af ndringsforslag nr . 8 , hvori hele byrden med hensyn til at videregive oplysninger lgges over p skibsfreren i stedet for selskabet , kan heller ikke accepteres , og det er muligt , at denne konsekvens af ndringsforslaget er utilsigtet .
P den anden side kan jeg acceptere en forbedret ordlyd til artikel 8 , afsnit 2 , i overensstemmelse med ndringsforslag nr . 11 .
Jeg kan ogs acceptere henvisningen til en passagers prcise alder i artikel 6 , som det fremgr af anden del af ndringsforslag nr .
8. Men den sidste del af ndringsforslag nr . 8 , hvori der krves det fulde fornavn i stedet for muligheden for at anvende initialer , udgr en undvendig manglende fleksibilitet .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at takke alle dem , der har bidraget til denne fortrffelige betnkning , navnlig hr . Watts , hvis interesse er dybtgende og velkendt og igen fremgik klart af hans virkningsfulde indlg i formiddag .
Hr . Watts og andre rede medlemmer stillede sprgsml .
Jeg vil gerne besvare disse i slutningen at mit indlg .
I mellemtiden er jeg overbevist om , at Parlamentets vedtagelse af denne betnkning vil gre det lettere at f fastlagt en flles holdning i forbindelse med denne foranstaltning , som vil have en gunstig virkning for sikkerhedsledelsen og ogs i vidt omfang hjlpe myndighederne og familierne i tilflde af en tragedie til ss og vre i stand til at gre det uden en masse bureaukrati , uden en betydelig forsinkelse for ruterne og uden nogen vsentlige forhjelser af driftsomkostningerne .
<P>
Jeg vender mig nu til hr . Parodis betnkning om minimumsuddannelsesniveauet for sfartserhvervet .
Kommissionen er ikke kun Parlamentet taknemlig for betnkningens kvalitet , men ogs for , at det har sikret , at denne betnkning er p dagsordenen for dette mde efter afstemningen i Udvalget om Transport og Turisme i sidste uge .
Som det vil vre Parlamentet bekendt , skaber det nye forslag konsekvens mellem bestemmelserne om uddannelse og beviser i direktiv 94 / 58 og Den Internationale Sfartsorganisations nye krav med hensyn til uddannelse af sfarende , sfartsbeviser og vagthold .
Det faststter ogs de flles kriterier for anerkendelse i Den Europiske Union af sfartsbeviser , der er udstedt af tredjelande .
<P>
For at n disse ml afspejler ndringerne af det eksisterende direktiv for det frste hele den reviderede STCWkonvention , herunder bde de obligatoriske bestemmelser i del A og retningslinjerne i del B i koden .
ndringerne korrigerer for det andet visse udeladelser , som kunne resultere i uoverensstemmelser mellem det foreslede direktiv og STCW-konventionen fra 1995 , og for det tredje tager ndringerne hjde for de nylige ndringer i IMO ' s konvention om sikkerhed for menneskeliv p sen , navnlig ndringerne med hensyn til kommunikationen om bord p passagerskibe .
<P>
Det glder mig at kunne informere Parlamentet om , at Kommissionen ser med tilfredshed p ndringsforslag nr . 10 , 14 , 21 og 32 , da de bidrager til at sikre , at STCW-konventionen fra 1995 afspejles utvetydigt i direktivet .
Kommissionen kan ogs sttte ndringsforslag nr .
3 , 4 , 8 , 9 , 12 , 13 , 17 , 26 , 27 , 31 , 34 , 35 og frste del af ndringsforslag nr . 7 , da de forbedrer en rkke specifikke bestemmelser i direktivet .
Vi kan ogs tilslutte os ndringsforslag nr . 23 , 24 og 25 og dermed medtage den seneste revision af IMO-SOLAS-konventionen om indfrelse af et flles arbejdssprog om bord p passagerskibe .
<P>
Der er imidlertid en rkke ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere .
Frst var der det , som hr . Harrison lige kaldte det store sprgsml .
Kommissionen mener ikke , at det er ndvendigt at erstatte det eksisterende direktiv 94 / 58 med et fuldstndigt nyt direktiv .
Den ndring af direktivet , som er forelagt Parlamentet , kan indfri mlstningen om en konsolideret tekst , ved at der foretages en kodificering , nr Rdet har vedtaget det foreliggende direktivforslag .
Jeg understreger derfor , at de mlstninger , som medlemmerne af Parlamentet nsker - og det med rette - derfor kan indfries uden de retlige forviklinger og den mulige forsinkelse , der kunne indtrde i forbindelse med den alternative i kurs i form af en fuldstndig erstatning .
ndringsforslag nr . 1 og 2 kan derfor ikke accepteres af Kommissionen .
<P>
ndringsforslag nr . 5 og 6 er ikke i overensstemmelse med direktivets ml , nemlig fastlggelsen af minimumsuddannelsesstandarder og ikke indfrelsen af en harmoniseret ordning .
Forslaget i anden del af ndringsforslag nr . 7 er velment , men det er af afgrende betydning , at hjnelsen af kvaliteten og prstationen p de eksisterende nationale sfartsskoler prioriteres , og oprettelsen af en symbolsk EU-skole er ikke ndvendig eller srlig relevant for dette vsentlige ml .
Kommissionen kan ikke sttte ndringsforslag nr . 28 og 29 , da de ganske enkelt gentager bestemmelser , som allerede er indeholdt i andre artikler i det foreslede direktiv .
<P>
ndringsforslag nr . 15 , 16 , 19 , 20 og 30 kan ikke accepteres , da de sger at ndre ordlyden i bestemmelsen i STCW-konventionen eller at henvise til bde artikler i direktivet og til de pgldende STCW-bestemmelser , som overfres til direktivet .
I nogle henseender ville dette betyde en gentagelse og skabe usikkerhed , og jeg er sikker p , at Parlamentet ved nrmere overvejelse ikke nsker dette .
ndringsforslag nr . 11 vedrrende undtagelser fra visse uddannelseskrav for kystfart kan ikke accepteres , da den foreslede ordlyd ikke er i overensstemmelse med den pgldende tekst i STCW-bestemmelse 1.3 om det samme emne .
Endelig kan ndringsforslag nr . 18 , 22 og 33 ikke accepteres af den enkle grund , at deres indhold falder uden for anvendelsesomrdet for den reviderede STCW-konvention , som det foreliggende forslag er baseret p .
<P>
Selv om jeg har koncentreret mig om at forklare , hvorfor Kommissionen ikke kan acceptere visse ndringsforslag , vil jeg gerne understrege , at der er mange , som vi sttter , og jeg hber , at Parlamentet erkender dette og accepterer det fra mig , ligesom vi glder os over den konstruktive nd , hvori forslaget er blevet behandlet af udvalget og ogs af Parlamentet .
<P>
Jeg slutter med at takke alle dem , der har bidraget til denne meget gode betnkning , navnlig hr . Parodi , og jeg vil besvare nogle af de sprgsml , der blev rejst under forhandlingen .
Jeg vil ikke besvare dem alle af den enkle grund , at jeg ikke har tid nok .
Jeg vil skrive til hr . Cornelissen om det , han sagde vedrrende ADACundersgelserne .
Som han vel forventer , har Kommissionen udvist stor interesse for denne sag , men jeg vil give ham yderligere oplysninger i et brev .
<P>
Vedrrende de sprgsml , som hr .
Watts , hr .
Sindal , hr .
Stockmann og hr . Harrison tog op vedrrende den yderligere udvikling af sikkerheden til ss , vil disse , selv om dette ikke er en udtmmende liste , omfatte et direktivforslag om tilladelse af passagerfrger , som vi vil forelgge i oktober , og derefter vil jeg forelgge et forslag til ndring af direktivet om havnestatskontrol med henblik p at give Den Internationale Sfartsorganisations internationale kodeks for sikkerhedsledelse retsvirkning .
Formlet med at foretage en ndring er at forsge at sikre , at fartjer , som ikke har ISM-certifikatet , ikke kun vil blive tilbageholdt i henhold til direktivet om havnestatskontrol , indtil de er gjort sdygtige , men de kan derp ogs f forbud mod at anlbe alle EU-havne , indtil de har opnet ISM-certifikatet .
Parlamentsmedlemmerne nsker sikkert at undersge dette forslag i detaljer , men de vil allerede nu erkende , at i princippet vil den yderligere udvikling af en effektiv havnestatskontrol generelt vre et gldeligt supplement til bestrbelserne p hele tiden at hjne standarderne for sikkerheden til ss og beskyttelsen af passagererne og miljet .
<P>
Jeg er sikker p , at Parlamentet ved at vedtage disse to betnkninger vil muliggre en snarlig fastlggelse af flles holdninger i forbindelse med to vigtige instrumenter , som bde med hensyn til uddannelse og ledelse af passagerskibe vil hjne sikkerhedsstandarderne yderligere .
Jeg er Parlamentet taknemlig for dets tlmodighed med det , der ndvendigvis har vret et langt svar p betnkningerne .
<SPEAKER ID=29 NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil gerne meget kort takke kommissren for hans meget udfrlige og omfattende svar p hovedparten af de sprgsml , som jeg selv som ordfrer og andre medlemmer tog op .
Selv om vi er enige i , at vi er uenige om direktivets anvendelsesomrde , ser jeg med tilfredshed p hans udtalelse om , at han er rede til at se nrmere p vort forslag om registrering i forbindelse med Le Shuttle i Kanaltunnelen , og det glder mig , at han har lovet at aflgge beretning for Parlamentet .



<P>
Med hensyn til ndringsforslagene gjorde hr .
Kinnock et godt stykke arbejde ved at gennemg nogle meget komplicerede forslag - og jeg undskylder , hvis jeg har misforstet det - men vil han prcisere holdningen til ndringsforslag nr .
8 og navnlig vort argument om , at registreringslisten over passagerer br vre tilgngelig inden afsejlingen .
Han vil forst , hvilken betydning vi tillgger dette ndringsforslag p baggrund af de mange tilflde af ulykker til ss , hvor en halv time kan vre en halv time for sent .
I forbindelse med Herald of Free Enterprise sank skibet inden for 22 minutter efter afsejling .
Jeg vil vre taknemlig , hvis hr .
Kinnock kan sige noget om dette , eller om han sttter vort forslag eller ej .
Oplysningerne skal vre tilgngelige inden afsejlingen , ikke en halv time efter afsejlingen .
<SPEAKER ID=30 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg er taknemlig for hr . Watts yderligere sprgsml .
Jeg forsikrer ham om , at det antal , der er registreret i land , i realiteten vil vre tilgngeligt umiddelbart .
Navnene kan videregives meget hurtigt , men det er vigtigt ikke at have denne form for tidsfrist , ganske enkelt p grund af muligheden for en undvendig manglende fleksibilitet .
Det er helt klart , at det nu er teknologisk muligt at sikre en hurtig videregivelse , og dette vil absolut ogs ske i praksis , hvorved man lser den slags problemer , som hr . Watts af klare og fornuftige grunde mener kan opst under andre omstndigheder .
Jeg hber , at han med denne yderligere uddybning vil se , at den position , som Kommissionen har lagt sig fast p , ikke p nogen mde strider mod hans , men fuldstndig accepterer det princip , som han argumenterer ud fra , og at forbeholdene udelukkende er baseret p umiddelbart praktiske sprgsml .
<P>
( Mdet udsat kl . 10.35 og genoptaget kl .
11.00 ) <CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=31 NAME="Christodoulou">
Hr. formand , disse to ndringsforslag , nr . 20 og 21 , som er stillet af Peijs og Blockland , vedrrer en teknisk bestemmelse , der har til hensigt at gre metoderne til beregning af staternes bruttonationalprodukt ensartede for at undg forskellige modeller med mindre legitime metoder .
<P>
Jeg vil opfordre Parlamentet til at vedtage dem .
Kommissionen accepterer dem ikke , og heller ikke Rdet , men jeg tror , det vil vre gavnligt med en vedtagelse , s vi kan sende de rette signaler .
<P>
ndringsforslag 19
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , blot for at sige , at jeg tog fejl ved afstemningen .
Jeg nskede at stemme imod og anmoder om , at den forndne rettelse foretages .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Dette er ikke en afstemning ved navneoprb , hr . Cunha , resultatet tller .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , jeg anmoder Dem om alligevel endnu en gang at kontrollere afstemningsresultatet fra for et jeblik siden .
Hvis jeg har talt rigtigt , ville der med denne stemme blive lige mange stemmer for og imod , og forslaget ville vre forkastet .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Hr. von Wogau , jeg vil ikke gre mere ud af dette .
De ved udmrket , hvilke regler der glder , og dem holder vi os til .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , jeg sttter min kollegas anmodning , for min stemme , som var imod , blev heller ikke registreret .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Som bekendt anerkender vi ikke fejl efter afstemningen , hr . Azzolini .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg vil blot fastholde , at vi her altid spiller efter de samme regler , og De har helt korrekt gentaget reglerne .
Jeg beklager , at de konservative kolleger er faldet for fristelsen til at ville ndre reglerne , fordi resultatet ikke passer dem !
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Det er Prsidiet , der tolker forretningsordenen , hr . Wolf .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , De kan sagtens sige , at De ikke vil tage hensyn til det , men nr nogen virkelig begr en fejl med det elektroniske afstemningsanlg og med det samme gr opmrksom p det , br der absolut tages hensyn til det .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Hr . Provan , jeg kan ikke acceptere Deres bemrkning .
Som bekendt gjaldt det kun , hvis mdeformanden var blevet underrettet , fr afstemningsresultatet var meddelt .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=42 NAME="von Wogau">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere vor ordfrer , hr . Christodoulou , for han har i dette overordentlig vanskelige sprgsml opnet , at Parlamentet til slut har afgivet en krystalklar udtalelse .
<P>
Den linje , vi valgte i forhandlingerne med Rdet , rdsformandskabet og med minister Zalm , er blevet bekrftet , og jeg er overbevist om , at Rdet kan g ind for mindst to af de tre vsentlige nsker om ndringer fra EuropaParlamentets side .
Jeg mener , det er en flles succes for Parlamentet .
<SPEAKER ID=43 NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg vil ikke fremstte uddybende bemrkninger , men blot gre opmrksom p flgende : Til punkt 17 er der to ndringsforslag , ndringsforslag nr .
9 fra Det Europiske Folkepartis Gruppe og nr . 1 fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Begge ndringsforslag er ligesom punkt 17 selv overfldige , fordi den sag , de vedrrer , i mellemtiden er ordnet .
Der findes nemlig en aftale om , at Den Europiske Domstol skal have en orienteringskompetence i tilflde af retstvister . Derfor vil jeg gerne p vegne af hr .
Chanterie og Det Europiske Folkepartis Gruppe trkke ndringsforslag 9 og vort ndringsforslag 1 tilbage og anmode om , at der dernst stemmes imod punkt 17 , fordi det er overfldigt i teksten .
Kun p den mde kan vi f det fjernet fra teksten .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , i punkt 6 er der sket en fejl , idet der mangler en del af en stning i udvalgets gengivelse .
Jeg er ogs blevet enig med formanden for konomiudvalget og ordfrerne om , at der her foreligger en misforstelse i gengivelsen af afstemningsresultatet i konomiudvalget .
I punkt 6 skal flgende tilfjes :  ... og fordrer navnlig , at der opkrves en minimumsskat p enhver form for indkomst i EU .
 Det skal blot tilfjes . Der var ingen diskussion derom , det blev vedtaget nsten enstemmigt i udvalget .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=45 NAME="Lannoye">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg bryder mig ikke om hr . Aparicio Snchez ' ndringsforslag , for s vidt som det foresls , at slutningen af den oprindelige tekst udgr .
Hvis hr . Aparicio Snchez er enig i at betragte forslaget som en tilfjelse og opretholde slutningen af den oprindelige tekst , hvori det hedder , at metoden skal tilpasses ved hver evaluering for den enkelte disciplin , vil jeg gerne g med til at indstte det som en tilfjelse .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , jeg takker hr . Lannoye for hans imdekommenhed , men jeg kan ikke acceptere hans forslag , da mit ndringsforslag dermed ville blive forvansket og miste sin betydning .
<P>
Fr den endelige afstemning
<SPEAKER ID=47 NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg havde nsket at f ordet fr afstemningen .
Efter min opfattelse forvansker resultatet af afstemningen om punkt 2 efter vedtagelsen af ndringsforslag nr . 6 fuldstndig betnkningen .
Jeg kan derfor ikke lade mit navn blive stende p denne betnkning .
Jeg anmoder Dem om at tage mit navn af betnkningen , og jeg anmoder medlemmerne om at stemme imod , idet Parlamentets holdning hermed indskrnker sig til at krve , hvad der allerede er opnet , nemlig undersgelser .
<SPEAKER ID=48 NAME="Kenneth Collins">
Hr. formand , jeg beklager hr . Lannoyes beslutning om at trkke sit navn tilbage fra betnkningen .
Denne betnkning blev forelagt Parlamentet inden 1994 .
Tiden slap op for den dengang .
Vi har nu brugt fire r p at behandle den .
Jeg forstr , at ndringsforslag , som han gerne ville bibeholde , ikke blev vedtaget , men fire rs arbejde br ikke uden videre smides vk p denne mde .
Det er almindeligt , nr en ordfrer afstr fra at have sit navn forbundet med betnkningen , at udvalgsformanden overtager den .
Jeg agter derfor at overtage den , og den br jeblikkeligt sttes under afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , s vidt jeg kan se , bortfalder ndringsforslag nr . 10 , i og med at nr .
13 er blevet godkendt .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Hr . Azzolini , det synspunkt er blevet fremsat , men hverken formanden for det ansvarlige udvalg eller ordfreren kunne tilslutte sig .
Vi er derfor ndsaget til at stte begge ndringsforslag under afstemning .
<P>
ndringsforslag 12
<SPEAKER ID=51 NAME="Ojala">
( FI ) Hr. formand , mit indlg drejer sig om punkt 12 .
Jeg har fundet ud af , at der i betnkningens finske udgave er en fejl i punkt 12 .
Der mangler de engelske ord  in particular the implementation of the proper land use policy  .
Denne del mangler i den finske udgave af betnkningen , og derfor konstateres det i ndringsforslaget til det pgldende punkt , at ndringsforslaget ikke vedrrer den finske tekst .
Det gr det ikke , fordi der er en fejl i den finske udgave , men ndringsforslaget til punkt 12 medfrer imidlertid ndringer i indholdet , og det vil jeg gerne understrege .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , fordi De gjorde opmrksom p dette , fr . Ojala .
Vi vil se nrmere p den fejl , De omtaler .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=53 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi har allerede tidligere erklret , at Den Europiske Union skal bygge p et samarbejde mellem selvstndige stater .
Derfor kan vi ikke stemme for et beslutningsforslag , som generelt slr til lyd for , at rdsafgrelser skal trffes med kvalificeret flertal , at vetoretten skal afskaffes inden for FUSP , at Europa-Parlamentet skal have medbestemmelsesret i forbindelse med samtlige budgetposter , at der skal vre flles regler for samtlige medlemmer af Europa-Parlamentet osv .
<P>
Dette er nogle srdeles vsentlige punkter , som det ikke er passende , at Parlamentet uden videre sttter i en beslutning af denne art .
Derfor stemmer vi imod beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=54 NAME="Dury">
Den 28. maj i r blev af Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation udnvnt til aktionsdag for beskftigelsen .
Her lige fr topmdet i Amsterdam , som i midten af juni vil afslutte regeringskonferencens arbejde , var det ndvendigt at minde om , at beskftigelsen er et af de problemer , der ligger borgerne mest p sinde , sammen med sprgsmlet om demokrati .
<P>
Europerne mener med rette , at Den Europiske Union er en struktur , som unddrager sig enhver demokratisk kontrol .
Hvem sikrer demokratiet p europisk plan ?
Europa-Parlamentet har gentagne gange udtalt sig om gennemsigtighed i procedurerne , regeringernes ansvar og anerkendelsen af alle borgernes grundlggende rettigheder .
<P>
Kompleksiteten i de europiske procedurer tager modet fra enhver positivt indstillet borger , som forsger at finde rundt i dem .
Afhngigt af emne hres Europa-Parlamentet , som et er folkevalgt organ , med henblik p en simpel udtalelse eller i form af flles beslutningstagning med mulighed for en forligsordning efter to eller tre eventuelle behandlinger , i form af samstemmende udtalelse , i forbindelse med budgetproceduren , osv . I hvert enkelt tilflde er ogs kravene til beslutningsprocessen i Rdet forskellige : simpelt flertal , kvalificeret flertal , tre fjerdedeles flertal , enstemmighed .
Disse krav varierer ogs afhngigt af , om Kommissionen godkender Europa-Parlamentets udtalelse eller ej .
I anliggender vedrrende udenrigspolitik , Den konomiske og Monetre Union og politisamarbejde og retligt samarbejde er procedurerne igen forskellige .
Det er ikke et rigtigt demokrati , for borgerne fr det indtryk , at beslutningsprocessen ligger uden for deres rkkevidde .
<P>
Men disse komplekse procedurer er ikke den eneste forhindring for gennemsigtigheden .
Nr Rdet udver sine lovgivningsbefjelser , er det den eneste parlamentariske institution , som forhandler bag lukkede dre for at undg at aflgge regnskab for borgerne , de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet .
For at fylde dette tomrum m Europa-Parlamentet indtage en fast holdning over for Rdet , minde regeringerne om , at det er nyttelst at kmpe for sociale mindstenormer , hvis man ikke udstyrer Den Europiske Union med de ndvendige midler til at fre substantielle og sammenhngende sociale politikker .
De tusindvis af mennesker , der i gr defilerede forbi i Bruxelles ' gader , nskede at gre opmrksom p ndvendigheden af , at Europa giver beskftigelsen frste prioritet .
Vil man mon lytte til dem ?
<P>
Demokratiet indskrnker sig ikke til et valg hvert femte r .
Det indebrer , at de folkevalgte reprsentanter dagligt frer kontrol med den udvende magt .
Ogs dette er vi langt fra at have opnet .
Lovgivningsmagten udves af Ministerrdet p Kommissionens forslag .
Europa-Parlamentet har ikke lovgivningsinitiativ og deltager i de fleste tilflde kun med en udtalelse .
Hvad angr udvelsesforanstaltningerne er de underlagt komitologiproceduren for nu at bruge et udtryk fra EU-jargonen , dvs. nationale embedsmnd , som kun aflgger regnskab til deres nationale bureaukratier .
Denne svage kontrol er dog stadig for meget , hvilket man fandt ud af i forbindelse med kogalskabssagen .
Jeg m blankt erkende , at det falder mig vanskeligere og vanskeligere at forklare borgerne , at man m blive ved med at kmpe for det europiske projekt og det til trods for mit europiske engagement .
<P>
Demokratiet er uadskilleligt fra menneskerettighederne , og Europa praler af at vre demokratiet vugge .
Ogs p dette punkt dementerer virkeligheden hensigterne .
Den Europiske Union har ikke altid vret tilsluttet den europiske menneskerettighedskonvention .
Den anvender end ikke de beskedne bestemmelser , der er vedtaget herom : problemer vedrrende borgernes stemmeret ved kommunevalg i Frankrig og Belgien , lukning af Renaultfabrikken i Vilvoorde og afskedigelse af 3.000 belgiske arbejdstagere i oplagt modstrid med direktivet om information og hring af arbejdstagerne i en multinational virksomhed .
<P>
Hvis der ikke sker politiske og sociale fremskridt i forbindelse med traktatndringen , stter vi meget p spil for det europiske projekts fremtid .
Jeg har mdtes med deltagerne i marchen for beskftigelse , og de fortalte mig om deres frygt , men ogs om deres hb .
Det ville vre selvmorderisk at prtendere at skabe et Europa uden dets borgeres deltagelse , idet man dermed risikerer at skaffe tilhngere til Le Pen , Goldsmith , Pasqua og en anden Haider i strig .
Selv om John Major har mistet regeringsmagten , vil hans teser sejre i Europa , hvis statsog regeringscheferne ikke i sidste jeblik beslutter sig for at opbygge Europa sammen med borgerne i stedet for at gre det imod demokratiets regler .
<P>
Deltagerne i marchen for beskftigelse har slet tonen an .
Det er nu op til regeringerne at ptage sig deres ansvar p Rdets mde i Amsterdam i nste mned .
Ud fra resultaterne heraf vil vi kunne sige , om Europa har taget en demokratisk retning .
<SPEAKER ID=55 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet hber , at regeringskonferencen kan afsluttes p det kommende topmde i Amsterdam .
Vi er meget tilfredse med , at der indfjes et egentligt beskftigelseskapitel i traktaten , sledes at Unionen bliver forpligtet i forhold til den katastrofalt store arbejdslshed i de 15 EU-lande .
Vi sttter ogs alle krav , der kan skrpe miljpolitikken , forbrugerbeskyttelsen og kampen mod svindel .
<P>
De danske socialdemokrater kan p grund af de danske forbehold ikke sttte , at sjle III-anliggender inddrages under det kommunitre samarbejde , og m endvidere tage afstand fra , at Schengen-aftalen integreres i traktaten .
Vi er strke tilhngere af et strkt samarbejde om bekmpelse af kriminalitet og en flles asylpolitik ; men vi mener , at dette kan opns med de beslutningsformer , der glder i sjle III .
<P>
De danske socialdemokrater kan p grund af de danske forbehold ikke sttte , at der indfres flertalsbeslutninger med hensyn til den flles sikkerheds- og udenrigspolitik , men finder det positivt , at der er enighed om at oprette en flles analyse- og planlgningsenhed .
Vi finder ogs , at det er udmrket , at der sges andre beslutningsformer end enstemmighed .
Alt for ofte har flles handlinger vret blokeret af et enkelt land .
Der m efter de danske socialdemokraters mening findes en metode , hvor et enkelt land ikke kan blokere flles handling , idet det derimod m anses for vigtigt , at nsten alle EU-landene deltager .
<SPEAKER ID=56 NAME="Thors">
Jeg stemte for Parlamentets beslutning , selvom jeg ikke kan tilslutte mig flertallets holdning i alle henseender .
Flertallet godkendte en alt for generel formulering om ophvelse af adskillelsen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske opgaver .
Det tror jeg ikke , de forskellige politiske omrder og den mde , hvorp de er organiseret , er modne til .
<P>
Det er vigtigt at styrke Unionens muligheder for at varetage udenrigspolitiske funktioner i fllesskab .
Et enkelt land br ikke kunne bremse foranstaltninger og dermed ve afpresning over for Unionen som helhed .
Men et enkelt land br heller ikke kunne tvinges til at deltage aktivt i foranstaltninger .
<P>
Betnkning af Christodoulou ( A4-0181 / 97 )
<SPEAKER ID=57 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Flere af de ndringer , som foresls i betnkningen , er gode , isr nr . 8 , hvorefter der skal tages hensyn til investeringernes strrelse ved afgrelsen af , om budgetunderskuddet overstiger den tilladte grnse eller ej .
Alligevel kan vi ikke stemme for betnkningen , da den accepterer den skaldte stabilitetspagt , som vi mener vil skade samfundskonomien og gre arbejdslsheden i EU permanent p et hjt niveau .
<SPEAKER ID=58 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Undertegnede har stemt imod betnkningen af flgende hovedrsager :
<P>
1.Forslagene indebrer en indskrnkelse af nationernes og deres borgeres ret til at fastlgge en konomisk politik , der stemmer overens med det pgldende lands situation , og strider derfor mod demokratiet.2.Forslagene kan lamme de statslige organers muligheder for at bekmpe lavkonjunkturer , arbejdslshed og for ringe kapacitetsudnyttelse i konomien p en hensigtsmssig mde.3.Forslagene bygger p forldede konomiske teorier , som savner gyldighed i forhold til nutidens konomier .
<SPEAKER ID=59 NAME="Lindqvist">
MU og stabilitetspagten retter sig alt for ensidigt mod kameralistiske konomiske foranstaltninger .
De ger faren for alvorlige kriser med strre arbejdslshed , strre regionale skvheder og en permanent  sparekultur  med en vedvarende lav eftersprgsel . At anvende straffeforanstaltninger ssom de bder , der er omhandlet i stabilitetspagten , er en forkert form for samarbejde , som i det lange lb ogs kan skade det positive EU-samarbejde .
Derfor har jeg stemt imod betnkningen .
<P>
Betnkning af Randzio-Plath ( A4-0184 / 97 )

<SPEAKER ID=60 NAME="Bers">
De to regeringskonferencer , der forberedte Maastricht-traktaten , havde hvert sit prcise ml : for den ene Den konomiske og Monetre Union , for den anden Den Politiske Union .
Disse mlstninger gik hnd i hnd . Hvordan ser det s ud i dag ?
<P>
Den Politiske Union gr kun meget langsomme fremskridt .
Det konomiske aspekt af MU er trngt i baggrunden .
Det er det monetre aspekt , der behersker den politiske og konomiske debat .
Er det mon den bedste metode til at sikre socialt fremskridt og styrke den europiske tanke ?
Det tror jeg ikke .
Den Monetre Union er ndvendig , men ikke tilstrkkelig .
<P>
Jeg sttter sledes fuldt ud fru Randzio-Plaths betnkning og den heri indeholdte kritik af Kommissionens  overordnede retningslinjer  .
Det er i dag presserende ndvendigt at give prioritet til et samarbejde og en intensivering af den europiske aktivitet p flgende omrder :
<P>
Unionens fremtidige monetre politik skal kunne kontrolleres af en politisk myndighed , som reprsenterer den offentlige mening og den almene interesse .
Jeg er tilhnger af en europisk konomisk styring .
<P>
P et snart fuldstndig forenet marked bliver det ndvendigt at tilnrme medlemsstaternes sociale lovgivninger for at undg social dumping og p samordnet vis forbedre velfrden i det europiske samfund samt at beskytte de mest srbare samfundskategorier .
Der er brug for  et mere socialt Europa  .
<P>
Ogs skatte- og afgiftspolitikken br blive et prioriteret felt .
Vi m samordne vore lovgivninger p dette omrde for at standse tendensen til virksomhedsflytninger inden for Unionen .
Med henblik herp br beslutninger om skatte- og afgiftsharmonisering trffes med kvalificeret flertal .
<P>
Endnu vigtigere er det , at der sker en tt samordning af budgetpolitikkerne .
Der kan rent faktisk kun inden for rammerne af en samordnet strategi til fremme af forbruget og de offentlige investeringer fres en eftersprgselsfremmende politik , hvilket er en ndvendighed i dag .
<P>
Endelig m beskftigelsen , som er vort strste problem , integreres i alle de europiske politikker .
Om det drejer sig om uddannelse , nedsttelse af arbejdstiden , beskyttelse af tjenesteydelser af almen interesse , har jeg lnge viet dem den strste opmrksomhed , og jeg nsker , at der tages mere hensyn til beskftigelsesaspektet ved fastlggelsen af fllesskabspolitikkerne .
<P>
Den flles valuta er ikke et ml i sig selv .
Det virkelige ml for politikken er social samhrighed .
Og denne kan kun opns via en virkelig samordning af de konomiske politikker , hvilket artikel 103 i traktaten giver betydelige muligheder for .
Men hverken Kommissionen eller medlemsstaterne har nsket at udnytte disse muligheder .
<P>
Det er mske overfldigt at minde om , at en nyere undersgelse har vurderet , at omkostningerne ved en ikkekooperativ forvaltning af de monetre politikker i lbet af de sidste tre r har vret en stigning p 1 , 8 % af budgetunderskuddet i forhold til BNP .
I 1995 ville en gennemsnitlig procent p 3 , 4 % i stedet for de faktiske 5 , 2 % have gjort det muligt at undg de sidste to rs restriktive budgetpolitikker , hvilket ville have gjort det muligt p samme tid at forflge det genopsving , der tegnede sig i 1994 , og opn en hurtigere konvergens af konomierne .
<SPEAKER ID=61 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi er enige i betnkningens generelle kritik af Kommissionens minimalistiske holdning og rigide fastholdelse af de skaldte konvergenskriterier .
Endvidere kan vi tilslutte os betnkningens forslag til en mere dynamisk beskftigelsesskabende politik , som ikke mindst satser aktivt p miljforanstaltninger .
Vi har intet imod et strre mellemstatsligt samarbejde mellem EU ' s medlemsstater eller andre relevante lande om at nedbringe arbejdslsheden og integrere miljhensyn i den konomiske politik , men modstter os ethvert forsg p at indskrnke medlemsstaternes handlefrihed med hensyn til den konomiske politik .
Derfor har vi undladt at stemme .
<P>
Indstilling af Gonzlez Trivio ( A4-0172 / 97 )
<SPEAKER ID=62 NAME="Bernardini">
I forbindelse med frstebehandlingen vedtog Parlamentet 10 ndringsforslag for at finpudse Kommissionens forslag til forordning .
Den flles holdning , som vi skal udtale os om , medtager 15 af vore ndringsforslag .
Vi har sledes ret til at glde os over det udmrkede samarbejde og takke ordfreren .
<P>
Denne tekst , der lnge har vret imdeset af luftfartsselskabernes brugere og selskaberne selv , kaster lys over den eksisterende ret p omrdet .
Indtil nu har forsikringsbeskyttelsen af flypassagerer sledes vret omfattet af Warszawa-konventionen fra 1929 og tillgsprotokollerne hertil fra 1961 .
Det var derfor p tide at ajourfre disse bestemmelser ved at plgge et forsikringsbeskyttelsesniveau og faststte forsikringsbelbene .
Det foreliggende forslag opfylder dette ml og br derfor vedtages .
<P>
Betnkning af Watts ( A4-0152 / 97 )
<SPEAKER ID=63 NAME="Bernardini">
I slutningen af november 1994 anmodede Europa-Parlamentet efter frgen  Estonias  forlis , der kostede 900 menneskeliv , Kommissionen om at udarbejde et program til forbedring af sikkerheden p passagerfrger .
<P>
Den tekst , vi skal udtale os om , er et led i dette program .
Den omhandler obligatorisk registrering af alle ombordvrende p passagerfrger .
Med denne forpligtelse vil der gives et bidrag til strre effektivitet i efterforsknings- og hjlpeaktioner .
Vi beklager dog , at denne forpligtelse indfres s sent .
Men jeg hber , at medlemmerne vil flge ordfrerens retningslinjer og sttte hans ndringsforslag .
<P>
Den Europiske Union br indrette sig efter de internationale regler - jeg tnker p SOLAS-konventionen om sikkerhed for menneskeliv p sen - og ikke tolerere manglende overholdelse , som kan f katastrofale flger .
<P>
Til sidst vil jeg ligeledes udtrykke sttte til hr . Parodis betnkning , som var genstand for forhandling under t i formiddags .
Isr til forslaget om oprettelse af et institut til uddannelse af sfarere , finansieret over EU-budgettet .
En id , Parlamentet ofte har fremfrt , men som aldrig er blevet omsat i praksis .
Kommissionen og Rdet m serist undersge denne mulighed .
Det drejer sig om brugernes sikkerhed og erhvervets knowhow .
<SPEAKER ID=64 NAME="Wolf">
Vi str her over for en stor skandale i Unionen : I en situation , hvor alvorlige og farlige ulykker igen og igen rammer ro-ro-frger ( og hvor der tillige allerede er forekommet dramatiske ulykker i store undersiske tunneler ) , er Unionen stadig i frd med gradvis at skabe en kohrent ramme til en EU-politik p omrdet sikkerhed til ss ( jf . KOM ( 93 ) 0066 af 24.2.93 og Stewart-betnkningen af 28.3.94 ) .
I betragtning af , hvor ptrngende problemerne er , er det for lidt og for sent !
<P>
Der burde for lngst have vret fastsat bindende europiske bestemmelser for skibsfarten i EU-farvande og om benyttelsen af undersiske tunneler .
De skulle for lngst have vret gennemfrt med havnestatskontrol , i det mindste for s vidt angr passagerernes sikkerhed !
<P>
EU m heller ikke lngere i det principielle sprgsml om ro-ro-skibes sikkerhed gemme sig bag IMO !
Alligevel er betnkningen et lille skridt i den rigtige retning .
Vi vil derfor stemme for den , med rgrelse og vrede i vore hjerter - ved tanken om de mange ofre , som enhver yderligere forsinkelse sandsynligvis kommer til at koste .
<P>
Betnkning af Parodi ( A4-0174 / 97 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Wolf">
Som det frste vil jeg her henvise til punktet konsekvenserne af udflagning og register nr . 2 til de krav om uddannelse , der stilles til sfolk .
Lige s vigtigt det er , at EU opgiver den holdning at ville vente p IMO , som er skadelig for en omfattende sikkerhed til ss ( passagerer , sfolk , milj ) , lige s lidt er det tilstrkkeligt at indfre bestemmelser , som hovedsagelig indskrnker sig til de skibe , der sejler under medlemsstaternes flag .
Alle skibe , der sejler i europisk farvand , skal vre omfattet af relevante minimumskrav .
<P>
Gennemfrelsen af STCW-konventionen kan i den forbindelse kun vre et allerfrste skridt .
Netop her m det dreje sig om at faststte selvstndige europiske minimumskrav , som alene sikrer en tilstrkkelig beskyttelse af passagerer , sfolk og milj .
Dt og intet mindre skylder vi vore borgere .
<P>
Vi vil ogs sttte denne betnkning , fordi den - om end alt for langsomt - dog gr i den rigtige retning , nr det glder om at overvinde den nuvrende juridiske og faktiske usikkerhed i alle EU ' s farvande .
Hvad angr ndringsforslag 1 vil vi stemme imod : Det forekommer os uklogt at give medlemsstaterne mulighed for at protestere , hvis der udarbejdes et nyt direktiv , i stedet for at kunne g hurtigt frem ved at foretage en ndring .
<P>
Betnkning af Terrn i CusiLindqvist ( ELDR ) , Eriksson , Seppnen , Sjstedt og Svensson ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm og Schrling ( V ) , Sandbk ( I-EDN ) , skriftlig .
( SV ) Vi har stemt imod betnkningen om udarbejdelse af konventionen om Det Europiske Informationssystem .
<P>
Det er der mange grunde til , og vi skal her give nogle eksempler p , hvorfor vi ikke kan acceptere betnkningen .
<P>
EIS-konventionen tager ikke tilstrkkeligt hensyn til retssikkerheden og den personlige integritet.-Parlamentet nsker gede overstatslige befjelser p dette omrde , og det er vi imod.-Vi er modstandere af og fordmmer kraftigt den restriktive og brutaliserede flygtningepolitik , som styrkes af Schengen og EIS.-Vi mener , at et effektivt politisamarbejde kan og br udvikles inden for rammerne af Interpol .
<SPEAKER ID=66 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod Terrn i Cuss betnkning om udkast til Rdets retsakt om udarbejdelsen af konventionen om Det Europiske Informationssystem .
De danske socialdemokrater finder , at betnkningen er yderst problematisk , da den foreslr at lave Rdets retsakt om til en rdsforordning og derved flytte EIS ind under fllesskabslovgivningen p grundlag af artikel 235 i traktaten .
Dette vil betyde , at Kommissionen skal overtage medlemsstaternes kontrolkompetence med hensyn til EIS .
De danske socialdemokrater mener , at EIS skal forblive et mellemstatsligt samarbejde i den 3. sjle , hvor de enkelte medlemsstater har den afgrende kompetence .
<SPEAKER ID=67 NAME="Miranda">
Vi kan ikke tilslutte os Rdets forslag og endnu mindre hr . Terrn i Cuss betnkning .
<P>
Sigtet med dette forslag er at tage et yderligere skridt i retning af et politiets Europa .
<P>

Betnkningen , som udviser stor ligegyldighed over for de aktuelle fllesskabsbefjelser og ignorerer de eksisterende kontroverser p regeringskonferencen om dette sprgsml , prtenderer at g endnu lngere ved at lgge systemet ind under fllesskabskompetencen og ndre konventionen til en forordning , som indebrer umiddelbar og obligatorisk omstning i de nationale lovgivninger .
<P>
P denne mde vil medlemsstaternes rolle blive mindsket .
Og p dette flsomme omrde ville de eksisterende nationale systemer , der i forvejen generelt er prget af uigennemsigtighed , udarte til et system uden den mindste gennemsigtighed og uden den ndvendige demokratiske kontrol . Et faktum , der bl.a. klart fremgr af forslaget om etablering af en flles kontrolmyndighed , bestende af to reprsentanter for hver national myndighed og af Kommissionen , og som er karakteriseret ved total mangel p parlamentarisk kontrol .
<P>
Vi anfgter ikke ndvendigheden af et samarbejde mellem medlemsstaterne p dette omrde . Men naturligvis afviser vi forslag som det foreliggende , som stter en politistatsfilosofi over borgernes rettigheder , friheder og garantier .
<P>
Hulheden , manglen p stringens og tvetydighederne i forbindelse med fastlggelsen af indholdet og med hensyn til gennemsigtigheden og kontrollen med sdanne systemer kan under ingen omstndigheder accepteres .
<SPEAKER ID=68 NAME="Rovsing">
Informationssystemer , hvor medlemsstaterne kan udveksle oplysninger , kan vre srdeles nyttige redskaber , navnlig i forbindelse med efterforskning og forebyggelse af alvorlige lovovertrdelser .
Eksempler herp er Schengen-informationssystemet , Europol og toldinformationssystemet .
Men nr der indfres systemer af denne type , er hensynet til privatlivets fred af afgrende betydning .
<P>
Det er sledes rigtigt , nr udvalget mener , at systemerne br sikres effektivt imod uvedkommende adgang .
Det m ogs hilses velkomment , at den enkelte borger fr adgang til at anlgge sag ved domstolene for at f prvet lovmedholdeligheden af de oplysninger , der str om ham / hende i informationssystemerne .
<P>
Betnkning af Schulz ( A4-0060 / 97 )
<SPEAKER ID=69 NAME="Chanterie">
 Kendskab er magt  , sledes lyder en filosofisk klich , og med rette .
<P>
Dette glder ogs inden for Den Europiske Unions tredje sjle .
Samarbejdet om retlige og indre anliggender er utnkeligt uden et minimum af dataindsamling og dataoverfrsel .
Information og informationssystemer udgr en ndvendighed , nr det drejer sig om foranstaltninger med hensyn til vandrende arbejdstagere , svig og korruption , kriminalitet , narkotika , terrorisme og civilt eller strafferetligt retssamarbejde .
<P>
Af disse grunde har Den Europiske Unions medlemsstater udarbejdet talrige informationssystemer . EUROPOL og EIS p det mellemstatslige omrde .
SIS for Schengen p det multilaterale omrde .
<P>
Denne forskelligartethed indebrer en risiko for overlapninger .
Men for det frste har disse forskellige systemer forskellige endelige ml . Og for det andet udgr overlapninger mellem systemer i sig selv ingen ulempe , hvis der samtidig ogs findes koordinering og kontrol .
Vi m ikke have konkurrerende eller rivaliserende informationssystemer . Men vi m heller ikke have et integreret og koordinerende informationssystem .
<P>
Alts br man lgge stor vgt p demokratisk kontrol , juridisk kontrol , respekt for privatlivet samt srge for , at det er operationelt og kompatibelt .
For at srge for disse ting opfordrer PPE-Gruppen kraftigt Rdet og medlemsstaterne , under Europa-Parlamentets politiske tilsyn , til prjudicielle befjelser til Domstolen , overholdelse af Europardets bestemmelser om privatlivet og frem for alt ogs samarbejde mellem de pgldende organer og mellem de kompetente myndigheder . Dette er ikke nogen sekundre sprgsml .
Dette er vsentlige forudstninger for at udforme og anvende de pgldende informationssystemer .
Informationssystemer , som ikke fungerer tilfredsstillende , udgr for vrigt ikke noget hjlpemiddel , men en trussel .
<P>
I denne betnkning drejer det sig sledes om toldinformationssystemet eller TIS .
Sledes som SIS er placeret halvt i den tredje sjle og halvt uden for Den Europiske Union , sledes er TIS placeret halvt i den tredje sjle og halvt i den frste sjle i betragtning af , at toldsprgsmlene iflge Traktaten henhrer under den frie bevgelighed og sledes under den kommunautre del .
Alligevel m dette ikke vre nogen grund til at stte Europa-Parlamentet og Domstolen ud af spillet , sledes som det er sket ved undertegnelsen af konventionen , nemlig inden Europa-Parlamentet kunne udtale sig om den godkendte tekst .
Konventionen blev undertegnet den 26. juli 1995 . Og i mellemtiden er der ogs undertegnet en protokol den 29. november 1996 .
<P>
Foruden proceduresprgsmlet lgger Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender fortrinsvis vgt p retsbeskyttelsen af borgerne . Det glder ogs kravene om bde demokratisk tilsyn og prjudicielle befjelser .
Konventionen og protokollen imdekommer delvist disse trods alt vigtige krav . Men i sidste instans trffer medlemsstaterne beslutning om ratificeringen af konventionen og anvendelsen af protokollen .
Og det er endnu et sprgsml , hvem der vil ratificere og tage i anvendelse hvornr .
PPE-Gruppen opfordrer imidlertid til ratificering , og det skal ske hurtigst muligt , for at aftalen kan trde i kraft snarest muligt .
<P>
Behver det endnu gentages , at beslutningsprocessen og gennemfrelsen af politikken inden for den tredje sjle forlber vanskeligt og endda halter bag efter kendsgerningerne og begivenhederne .
Indtil kedsommelighed viser det sig , at selv for som sdan ikke kontroversielle sager arbejdes der med konventioner , protokoller , aftaler og erklringer , fordi dette er uundgeligt inden for mellemstatslige rammer , med frst langvarige forhandlinger mellem regeringerne og bagefter medlemsstaternes tidrvende ratifikationer .
Tnk p Schengen , Europol , kampen mod svig og i dette tilflde et toldinformationssystem .
Det er efterhnden blevet overfldigt og bekymrende stadig at henvise til regeringskonferencen . Men det forbliver en kendsgerning , at den gradvise og delvise kommunautarisering af den tredje sjle , som det ogs fremgr af denne sag , ikke kan forhindres .
<P>
I den moderne verden , og frem for alt i de udviklede lande , som prges af differentiering og kompleksitet , er edb og datamatisering en ubetinget ndvendighed , bde for magthavere og for embedsmnd .
Ogs borgerne , inklusive kriminelle og illegale , har adgang til databestande og informationsnetvrk . Bl.a. som flge af tilgngeligheden af  databases  ,  directories  ,  files  og andre offentlige eller private  infoteker  har magtudvelsen i et informationssamfund et stadig stigende behov for databanker og databestande .
 Europa  kan ikke sakke bagud i forhold til disse i alle henseender grnseoverskridende udviklinger med henblik p vedvarende at garantere borgernes sikkerhed . Men samtidig skal  Europa  behandle borgernes retssikkerhed , lighed for loven og retsbeskyttelse forsigtigt .
<SPEAKER ID=70 NAME="Ullmann">
Rdets retsakt om indfrelse af Toldinformationssystemet er i modstrid med unionsretten .
Det har ikke p rimelig vis hrt Europa-Parlamentet som foreskrevet i artikel K.6 , stk . 2 .
Dermed er denne retsakt allerede fra starten behftet med en alvorlig skavank .
<P>
Dertil kommer , at det er uklart , hvilket omrde denne akt skal glde for , idet konventionen om Toldinformationssystemet er ledsaget af en aftale om forelbig anvendelse mellem nogle af medlemsstaterne .
Kan man forestille sig et klarere symbol p den retsusikkerhed , der hersker i den tredje sjle og som uophrlig ges ?
<P>
Gruppen De Grnne er helt og fuldt enig i den kritik , ordfreren har fremsat af , at der mangler en ved lov fastsat databeskyttelse samt parlamentarisk og juridisk kontrol , og ligeledes i kravet til Kommissionen om at undersge , om retsakten ikke skal erstattes af et direktiv , som lever op til de opgaver , der er forbundet med et Toldinformationssystem .
<P>
Betnkning af Secchi ( A4-0169 / 97 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Ahlqvist, Lw, Theorin og Wibe">
Efter vor opfattelse skal medlemsstaterne af demokratiske grunde have ret til at trffe afgrelse om deres egen beskatning og Rdet fortsat trffe afgrelse om disse sprgsml efter enstemmighedsprincippet .
Vi mener , at skattepolitikken bedst afgres af medlemsstaterne selv , og at EU ' s finansministre godt kan koordinere medlemsstaternes skattepolitikker , uden at man fraviger enstemmighedsprincippet .
<P>
Af njagtig de samme demokratiske grunde kan vi ikke acceptere den henstilling ( betnkningens punkt 9 ) , hvorefter  den samlede skattebyrde ikke m ges yderligere  .
<P>
Selvom vi er enige i dele af betnkningen , bl.a. med hensyn til fastlggelse af en adfrdskodeks p skatteomrdet , dvs. aftaler med medlemsstaterne om en frivillig selvregulering , kan vi ikke tilslutte os dens grundtanke , nemlig at man skal forlade princippet om enstemmighed i Rdet p skatteomrdet .
Derfor kan ikke stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=72 NAME="Andersson og Waidelich">
Vi mener , at medlemsstaterne principielt skal have ret til at trffe afgrelse om deres egen beskatning , og at Rdet som hovedregel fortsat skal afgre skattesprgsml efter enstemmighedsprincippet .
Dog mener vi ogs , at Rdet br kunne faststte flles mindsteniveauer for kapital- , selskabs- og miljbeskatning og p disse omrder trffe afgrelse efter princippet om kvalificeret flertal .
<P>
Vi kan ikke tilslutte os punkt 9 i betnkningen , da henstillingen heri om , at den samlede skattebyrde ikke m ges , er alt for vidtgende .
<P>
Vi er enige i , hvad ordfreren skriver om adfrdskodekser p skatteomrdet , dvs. aftaler med medlemsstaterne om en frivillig selvregulering .
Det er dog ikke ensbetydende med , at vi kan tilslutte os betnkningens id om , at man skal forlade enstemmighedsprincippet p hele det skattepolitiske omrde .
<SPEAKER ID=73 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Undertegnede har stemt imod betnkningen af flgende grunde :
<P>
1.Landenes konomier og budgetpolitiske forhold er yderst forskellige .
Det kan fre til kaos , hvis man prver at uniformere skattepolitikken.2.Beskatningsretten er i alle demokratier folkets og dets valgte parlaments prrogativ .
At indskrnke denne ret er et angreb p demokratiet.3.At overfre beslutninger om skattesprgsml til unionsorganerne indebrer , at beslutningerne unddrages borgernes kontrol og indsigt .
Fundamentale principper ssom parlamentarisme , benhed og forfatningsmssigt ansvar er fravrende i Unionens styreform .
At trffe flertalsafgrelser om skattesprgsml krnker den folkelige selvbestemmelsesret .
<SPEAKER ID=74 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt ja til betnkningen af Secchi som helhed , men nej til punkt 4 og til ndringsforslag 7 , fordi vi er imod flertalsafstemninger vedrrende skattesprgsml i Rdet .
<SPEAKER ID=75 NAME="Lindqvist">
En udvikling i retning af en harmonisering af medlemsstaternes skatter , som tog sigte p en flles skatte- og finanspolitik , ville have betydelige flger for EU-samarbejdet .
Den ville fre til et fderalt EU , hvor medlemsstaternes vigtigste instrument til styring af den nationale konomiske politik var overfrt til EU .
<P>
Dertil kommer , at medlemsstaternes skattepolitik , beskatningsomrder og skatteniveauer er meget forskelligartede p grund af landenes forskellige syn p velfrdspolitik og den offentlige sektors strrelse .
Derfor br skattepolitikken ogs fremover vre et nationalt anliggende .
Dette er baggrunden for , at jeg har stemt imod betnkningen .
<P>
Betnkning af Harrison ( A4-0160 / 97 )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , forslaget til beslutning understreger med god grund en rkke legitime bekymringer , som man ikke kan andet end dele .
<P>
Uden tvivl krver det indre markeds effektive funktion , at der trffes foranstaltninger til at gre udvalgenes funktionsmde mere gennemsigtig for at sikre deres uafhngighed i forhold til pressionsgrupper , i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsprocedurer og for at forbedre beskyttelsen af folkesundheden og miljet .
Interessen i at sttte SMV , sledes at de kan f del i det indre markeds fordele svel som den udtrykte vilje til at beskytte brnene mod de negative flger af det indre marked er indlysende positive forslag .
<P>
Ikke desto mindre ville en korrekt udlgning af nrhedsprincippet fre til , at en rkke af de rejste problemer i nrvrende betnkning tackles p en mere smidig , bedre tilpasset og dermed mere effektiv mde end i form af en systematisk og i nogle tilflde uberettiget  europisering  .
Det er navnlig tilfldet med de sprgsml , vedrrer retssystemerne og desuden ogs skatteanliggender , som behandles i en anden betnkning , der er til behandling i dag .
<P>
Forslagene om at vedtage en fllesskabsretsakt om ejendomsforholdene inden for medierne bekrfter fllesskabsinstitutionernes vilje til at tiltage sig kontrolbefjelser over informationsmedierne .
Vi har tidligere taget afstand fra denne form for manvre i forbindelse med debatten om udvidelse til de mellem- og steuropiske lande , hvor Parlamentet foreslog at gre sttte til presseorganer betinget af , at de opgav deres fundamentalistiske ortodoksi .
<P>
Det er desuden besynderligt , at Parlamentet og Kommissionen er s hurtige til at ppege farerne for et overdrevent bureaukrati som flge af alt for megen regulering , men at de udelukkende retter skytset mod de nationale administrationer uden at stte sprgsmlstegn ved fllesskabsinstitutionernes knopskydning .
<P>
Selv om vi tilslutter os den udtrykte vilje til at kmpe for beskftigelsen , nsker vi ikke en flles beskftigelsespolitik .
En sdan ville rent faktisk mangle den ndvendige smidighed og pragmatiske holdning .
Forhandlingerne p regeringskonferencen vil ikke bringe nogen lsning p arbejdslshedens brndende udfordring .
Bidraget til dette vanskelige slag p europisk plan gr via viljen til at knytte an til princippet om fllesskabsprference , der i 1957 blev indskrevet i Rom-traktaten , men siden systematisk er blevet ofret p frihandelens alter i forbindelse med indgelsen af handelsaftaler ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=77 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Ordfreren udtrykker p mange punkter en entusiasme for det indre marked , den fortsatte integration og de gentagne harmoniseringer , som gr lovlig langt .
F.eks. tvivler vi strkt p , at det indre marked har forget Unionens BNP med 130 mia dollars , sdan som der str i betnkningens punkt 3 .
Alle sdanne tal er og bliver gt , og man kunne med lige s stor ret sige , at det indre marked havde fet BNP til at falde med det samme belb eller arbejdslsheden til at stige med 5 mio mennesker .
<P>
Mere alvorligt end denne entusiasme er det imidlertid , at ordfreren flere steder anbefaler , at man lader unionslovgivning trde i stedet for national lovgivning .
I punkt 14 anbefales det eksempelvis at lade miljpolitikken bygge p  EU-standarder og -retningslinjer  , hvorimod det er Sveriges holdning , at et land altid skal have ret til at indfre en strengere miljlovgivning .
I punkt 16 mener ordfreren , at det indre marked forudstter et  skattesystem p EU-plan  .
I punkt 25 plderer han for en  EU-overvgningsordning  osv .
<P>
Vi har sledes mange indvendinger mod forskellige afsnit i betnkningen , men erkender samtidig , at der er meget positivt i den .
<SPEAKER ID=78 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt ja til betnkningen af Harrison som helhed , men nej til punkt 11 , fordi vi mener , de sociale sikringsordninger br forblive et nationalt kompetenceomrde , og nej til ndringsforslag 3 , fordi vi ikke mener , at et skattesystem p EU-plan br omfatte alle indtgtskilder .
<SPEAKER ID=79 NAME="Rovsing">
Vkst , jobskabelse og velfrd i Europa er betinget af , at det indre marked fungerer totalt uden hindringer .
Kommissionens oplysninger om , at kun halvdelen af foranstaltningerne i 1985-hvidbogen om det indre marked er fuldt ud gennemfrt i medlemsstaterne , er derfor meget bekymrende .
Tendensen i medlemsstaterne til at indfre nye tekniske regler bidrager desvrre kun til at bringe det indre markeds funktion yderligere i fare .
Det m hilses velkomment , at konomi- og Valutaudvalget i sin betnkning er fremkommet med s mange konstruktive forslag til muligheder for at rde bod p manglerne .
Navnlig br fremhves udvalgets forslag om enklere regler for borgernes adgang til at klage , nr de konstaterer fejl og ineffektivitet i det indre markeds funktion .
<P>
Betnkning af Lannoye ( A4-0075 / 97 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Chichester">
De britiske konservative medlemmer erkender den store interesse , som tusinder af vlgere i vore valgkredse nrer for de sprgsml , der er rejst i Lannoye-betnkningen .
Hvad enten det er som brugere af komplementr medicin , som brugere af alternative terapier eller som behandlere inden for den skaldte ikke-konventionelle medicin , nsker de at se , at denne betnkning kommer igennem .
P europisk plan er det vigtigste sprgsml etableringsfriheden og valgfriheden .
Vi vil gerne , at det gres muligt i andre medlemsstater at flge den britiske indstilling til den komplementre medicin , navnlig i de stater , hvor der for jeblikket er alvorlige begrnsninger for udvelsen af den ikke-konventionelle medicin .
<P>
Det er af afgrende betydning , at forbrugernes interesser beskyttes ved at faststte standarder og kvalifikationer , som kan anerkendes gensidigt i hele Europa .
Hvordan dette kan opns uden en masse lovgivning p bde europisk plan og i medlemsstaterne , fr vi at se .
<P>
Disse ml er tilstrkkeligt ambitise uden det nske , der gives udtryk for i betnkningen , nemlig at udgifterne skal kunne godtgres over den sociale sikringsordning , dvs. at f skatteyderen til at betale regningen , p et tidspunkt , hvor de offentlige midler er under stort pres .
<P>
Vi konservative sttter de generelle ml i denne betnkning , men mener , at der br lgges strre vgt p yderligere undersgelser af , hvordan de kan ns , og behovet for forskning i effektiviteten af forskellige terapier , inden vi opfordrer til lovgivning p europisk plan .
<P>
Vi er imod krav om en jeblikkelig lovgivning , da dette vil foregribe resultatet af eventuelle undersgelser og kan lgge en uacceptabel og restriktiv byrde p behandlerne inden for den ikke-konventionelle medicin .
<SPEAKER ID=81 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Betnkningen om ikke-konventionel medicin har til trods for den utlelige standsbevidsthed hos nogle af vore kolleger , som selv er lger , vakt berettiget interesse blandt mange borgere , og man m da ogs sprge : hvem har ikke allerede eller vil en gang i fremtiden gre brug af den ?
<P>
Nylige meningsmlinger viser , at mellem 20 og 50 % af borgerne gr brug af de skaldte ikke-konventionelle medicinske terapiformer .
<P>
Som ordfreren ppegede , er formlet med beslutningsforslaget at tilskynde til at finde de ndvendige svar p denne de facto-situation svel for de behandlere og lger , som anvender disse behandlingsformer , som for patienterne .
<P>
Det er en situation , som krver et passende fllesskabssvar for netop at undg svindel i forbindelse med udvelsen af disse behandlingsformer .
<P>
Det skal understreges , at der ikke er tale om at forsvare kvaksalvere , men bestemt heller ikke forldede standsprivilegier .
Hvad der sges med denne initiativbetnkning er at etablere en fllesskabsnorm , der kan skabe strst mulig sundhedsmssig og juridisk sikkerhed i forbindelse med udvelsen af disse alternative behandlingsformer , som vi alle eller nsten alle gr brug af .
<P>
Det er derfor presserende ndvendigt at regulere uddannelseskravene og anerkendelsen af retten til at udve disse erhverv for at beskytte patienternes sikkerhed og sikre dem kvalitet .
<P>
Det er , hvad hr .
Lannoyes betnkning drejer sig om , og ikke om helt andre sprgsml , som ligger uden for denne debat , og vi takker oprigtigt ordfreren for hans betnkning , som det ikke har vret uproblematisk at udforme i betragtning af den mentale blokering , der findes rundt omkring .
<P>
Afslutningsvis skal jeg understrege , at jeg vil stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=82 NAME="Ephremidis">
Sprgsmlet om den ikke-konventionelle medicins status har vret genstand for langvarige og ofte heftige diskussioner i lgekredse .
Samtidig - og dette er mske det vigtigste - gr en stor del af befolkningen i de fleste medlemsstater imidlertid brug af de tjenesteydelser og metoder , som tilbydes af mange grene inden for den skaldte ikke-konventionelle medicin , og dette stiller krav om en holdningsndring til et problem , som ikke er af  laboratoriemssig  , men af praktisk og social karakter .
<P>
Et sprgsml , som berrer et stort antal borgere og vedrrer et s vigtigt og flsomt omrde som sundhed , kan ikke behandles med en bandlysning og med  hekseforflgelser  .
Derfor finder vi det af strste vigtighed , at der bnes for en ansvarlig dialog og indledes en seris og grundig forskning og undersgelse af den ikkekonventionelle medicins indhold , muligheder , srprg og spndvidde .
<P>
Vi er ndt til at f dokumenteret de konkrete ml for de enkelte grene af den ikke-konventionelle medicin , deres metoder og diagnostiske og behandlingsmssige egenskaber , sledes at borgeren , og navnlig den syge borger , kan f mest mulig korrekt og veldokumenteret information om den skaldte ikke-konventionelle medicins formen , kvalitet , effektivitet og eventuelle risici forbundet hermed . Herved undgr borgerne at blive ramt af den alvorlige sygdom , der hedder uvidenhed og misinformation .
<P>
Alt dette forudstter imidlertid en ben og konstruktiv dialog med videnskabelige kriterier og garantier for borgernes sundhedsmssige sikkerhedsniveau . Ud fra denne betragtning mener vi , at hr .
Lannoyes betnkning giver nogle positive udfordringer med hensyn til en seris imdegelse af et s vigtigt problem , der vedrrer millioner af borgeres sundhed samt eksistensgrundlaget for et vsentligt antal mennesker , der har specialiseret sig , arbejder med og tilbyder denne vare i form af behandlingsmssige tjenesteydelser , og som i det mindste har ret til at vide , hvilke betingelser der glder for udvelsen af deres erhverv .
<P>
Vi kan tilslutte os betnkningens generelt positive retning og visse af dens punkter og har enkelte forbehold og indsigelser mod andre punkter , men vil stemme for den , fordi vi mener , at en vedtagelse vil vre et skridt henimod en videnskabelig og ansvarlig behandling af hele sprgsmlet .
<SPEAKER ID=83 NAME="Hautala">
) Der er brug for en ensartet lovgivning i EU for det omfattende spektrum af ikkekonventionel og supplerende medicin .
Hr . Paul Lannoyes og Miljudvalgets forslag indeholdt en klar opfordring til Kommissionen om gennem et direktivforslag , at g i gang med at forbedre og harmonisere den ikkekonventionelle medicins stilling i EU .
<P>
Der er brug for ensartede bestemmelser for erhvervsudvelsen , anerkendelse af de ikke-konventionelle behandlingsformer og et medicinkatalog , som ogs omfatter ikke-konventionelle medicinske prparater .
Kommissionen burde ikke lngere spilde tid p at foretage sammenlignende analyser .
Dem findes der nok af i de enkelte medlemslande .
Nu er der brug for handling .
Desvrre afviste Parlamentet Miljudvalgets krav og forlangte yderligere undersgelser .
<P>
Medlemslandenes forskellige praksis er ikke til gavn for patienten .
P nuvrende tidspunkt er uddannelseskravene til personer , der har ikke-konventionel medicin som deres erhverv , ikke blevet harmoniseret .
Der mangler ogs en klar oversigt over de farmaceutiske stoffer .
<P>
Det ville ogs vre fornuftigt , hvis medlemslandene undersgte muligheden for via sygesikringsordningerne at yde kompensation til behandlingerne og lgemidlerne , nr og hvis der foreligger sikkerhed for behandlingens effektivitet .
Der er opnet gode resultater med disse behandlingsformer , og det er ikke underligt , at borgerne er tilhngere af dem .
<SPEAKER ID=84 NAME="Jackson">
Jeg stemte for denne beslutning i den ndrede form .
Omrdet ikke-konventionel medicin og den mulige regulering af etableringsfriheden for behandlere inden for denne medicin via EU-lovgivning er et sprgsml , hvor Europa skal g meget forsigtigt til vrks .
Dette ikke kun fordi de nationale lovgivningssystemer er meget forskellige , men ogs fordi det , efter det hidtidige at dmme , er meget muligt , at de kompromiser , der er ndvendige som led i en europisk strategi , vil skabe problemer for netop de grupper og enkeltpersoner , som nsker en sdan europisk strategi .
<P>
Af denne grund sttter jeg strkt de dele i Lannoye-betnkning , hvori Kommissionen opfordres til at gennemfre en undersgelse af sprgsmlet , som det udtrykkes i frste del af punkt 2 , og en undersgelse af resultaterne af det forskningsarbejde , der allerede er udfrt inden for rammerne af budgetpost B6-7142 , nemlig forskning i effektiviteten af homopati og andre ikke-konventionelle behandlingsformer .
<P>
Det glder mig , at Parlamentet har forkastet den del af punkt 2 , hvori der oprindeligt krvedes lovgivning umiddelbart uden at afvente resultaterne af undersgelsen .
<P>
Eftersom EU virkelig har et reelt problem med hensyn til etableringsfriheden for behandlerne inden for den ikkekonventionelle medicin , hber jeg , at vi nu kan anvende denne beslutning som et middel til at presse Kommissionen til at gennemfre den ndvendige undersgelse og eventuelt forelgge lovgivning .
<SPEAKER ID=85 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater er strkt i tvivl om relevansen af , at Europa-Parlamentet i det hele taget udtaler sig om den ikke-konventionelle medicins status . Dels fordi vi ikke er blevet bedt om en udtalelse , og dels fordi den underliggende dagsorden kan vre , at flere behandlere ved hjlp af en EU-blstempling skal kunne nyde godt af de offentlige sygesikringskasser , og her mener vi overhovedet ikke , at EU har eller skal have kompetence til at blande sig .
<P>
Til gengld vil vi ikke give det indtryk , at vi er blinde for ndvendigheden af , at de forskellige behandlingssystemer ikke lukker sig om sig selv , men tvrtimod bliver mere lydhre for hinanden .
I nogle lande integreres konventionel og ikke-konventionel medicin simpelthen .
I andre lande bekriger de hinanden .
Vi tror i dette tilflde p den gyldne middelvej .
Enhver ved , at mange mennesker fler , at de ikke har nok i den hjlp , de kan f fra konventionel medicin eller konventionelle behandlere .
Men vi vil p den anden side ikke bidrage til den almindelige  sygeliggrelse  , som mange alternative behandleres synspunkter faktisk medvirker til - der synes at vre en pille eller en terapi for alt .
<SPEAKER ID=86 NAME="Lindqvist">
Den alternative ( ikke-konventionelle ) medicin , f.eks. antroposofisk medicin , homopati og kiropraktik , br have samme arbejds- og udviklingsmuligheder som den konventionelle medicin .
Indledningsvis br man gennemfre en undersgelse af , hvilke regler medlemsstaterne har om etableringsret osv .
Undersgelsen skal vise , om der virkelig er behov for en flles EU-harmonisering .
En sdan kan i s fald udformes som minimumsbestemmelser om patienternes sundhed og sikkerhed .
P baggrund heraf og med dette forbehold har jeg stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Mendona">
Jeg stemte imod Lannoye-betnkningen om ikke-konventionel medicin , bl.a. fordi jeg mener , at strstedelen af de betragtninger , der er indeholdt i beslutningsforslaget , er gennemsyret af en strk opportunisme , uprcisheder og halve sandheder , der dkker over konomiske interesser , som ikke er forenelige med borgernes interesser med hensyn til sundhedspleje og livskvalitet .
<P>
Vi mener , at der fr anerkendelsen af metoder til diagnosticering og sygdomsbehandling altid m krves en videnskabelig validering , og at alle de teknikker , der anvendes i behandlingen , br kunne bevise deres gyldighed gennem en videnskabelig metode og kunne gentages ved forsg .
<P>
Det er primrt af kulturelle rsager , der har med tradition og tro at gre , at s mange forskelligartede sundhedsplejekoncepter kan leve side om side i medlemsstaterne .
<P>
Vi finder det ikke nskvrdigt , at Den Europiske Union lovgiver om dette kontroversielle emne , navnlig ikke nr man prtenderer at lade den skaldte ikke-konventionelle medicin omfatte af det sociale sikringssystem , hvilke vil medfre uoverskuelige omkostninger .
<P>
P dette omrde mener vi af nogle af de her anfrte rsager , at nrhedsprincippet i enhver henseende m gres gldende .
<SPEAKER ID=88 NAME="Pimenta">
Jeg stemte for Lannoye-betnkningen i den form , den blev vedtaget i Miljudvalget , og for nogle af de ndringsforslag , jeg havde tilsluttet mig , selv om jeg er uenig i visse aspekter i nogle af punkterne .
<P>
Der er flere grunde til , at jeg nsker at fremme en positiv holdning til anerkendelse og regulering af de skaldte alternative eller ikke-konventionelle behandlingsformer .
<P>
En fortsttelse af den nuvrende situation , hvor disse terapiformer accepteres , men ikke anerkendes officielt , vil vre et alvorligt problem for de behandlere , der udver dem , da det vil blokere for etableringen af et certificeringssystem og dermed for gensidig anerkendelse af deres kvalifikationer , hvorved man kan skille hveden fra klinten , og det vil ligeledes blokere for indfrelsen af en anerkendt deontologisk kodeks .
<P>
Patienterne har ikke i dag mulighed for at vurdere behandlernes erhvervskompetence og uddannelse .
<P>
Hvad angr manglen p godtgrelse fra socialsikringen , en situation der glder i de fleste lande , m denne situation ndres , da det ikke er acceptabelt , at der sker forskelsbehandling med hensyn til adgangen til disse behandlingsformer afhngigt af patienternes konomiske muligheder , idet der dog skal fres kontrol med , at udgifterne ikke bliver alt for store .
<SPEAKER ID=89 NAME="Sandbk">
Jeg er glad for , at hr . Lannoyes betnkning endelig kommer til afstemning .
Det er vigtigt , at der bnes op for en flles lovgivning for sundhedsprofessioner , der ikke allerede er omfattet af direktiver omhandlende uddannelse og virksomhed .
I Miljudvalget har debatten fokuseret meget p deltagernes principielle holdning til alternativ medicin - isr for de medlemmers vedkommende , som er modstandere af enhver form for alternativ medicinsk behandling .
Og det er en skam , eftersom betnkningen handler om at skabe fornuftige forhold for de ikke-konventionelle sundhedsprofessioner .
Det burde vre indlysende , at en klar og gennemskuelig rammelovgivning tjener bde de forskellige udvende erhvervsgruppers og - ikke mindst - patienternes interesser , eftersom den alternative behandlingssektor kan have karakter af en jungle , der er meget svr at orientere sig i .
<P>
Det er et faktum , at alternativ medicin bliver brugt af cirka en tredjedel af medlemslandenes befolkninger .
Det er derfor nskvrdigt , at EU etablerer en flles lovgivning p omrdet for at sikre denne store gruppe mennesker en ordentlig og ensartet behandling ( af korrekt uddannede behandlere ) .
Jeg vil imidlertid gerne sl fast , at EU ikke p nogen mde br blande sig i de enkelte medlemslandes sygesikringsgodtgrelser af udgifter til behandling og medicin , sdan som det foresls i ndringsforslag nr .
15 . Jeg kan derimod personligt godt sympatisere med tanken om , at sygesikringen br refundere udgifter til alternativ behandling , s patienterne stilles frit i valget af behandling .
Ikke desto mindre m det vre et rent nationalt anliggende , hvad man nsker at refundere i en skattefinansieret sygesikring .
<P>
Sluttelig vil jeg absolut bakke op om , at man burde udvide den europiske farmakop under Europardet til ogs at omfatte de ikke-konventionelle medicinske behandlingsformer .
<SPEAKER ID=90 NAME="Sornosa Martnez">
Jeg tilslutter mig betnkningen , fordi jeg krver min ret til en anerkendt sundhedstjeneste af hj kvalitet , med garanti for udvernes faglige kompetence . Der skal ikke ndvendigvis vre tale om den gngse akademiske lgeuddannelse .
Den personlige dimension mellem patient og lge er i dag get tabt .
Effektivitet og hurtig symptombehandling har erstattet den ttte kontakt til patienten .
<P>
Lgekunstens historie indeholder mindevrdige eksempler p uforsonlig afvisning og efterflgende accept af behandlingsteknikker , som i sin tid blev anset for at vre djvleuddrivelse eller mirakler .
Vi m undg her p trsklen til det 21. rhundrede at gentage tidligere tiders fejltagelser og i stedet bne dren for en dialog mellem den officielle og den ikke-konventionelle medicin .
<P>
Jeg tror ikke p mirakelkure , men jeg nrer fortsat hb om , at de lgernes og farmaceuternes standsmssige interesser ikke vil blokere for en regulering og lovgivning om nogle behandlingsformer , som efterhnden viser sig at vre effektive , og som lnge har vret accepteret i nogle af medlemsstaterne og i tredjelande .
I mange lande , som f.eks. i Spanien , er der et fuldstndigt lovgivningstomrum p dette felt , hvilket giver kvaksalvere mulighed for at udfylde tomrummet med de heraf flgende risici for forbrugernes sundhed .
<P>
Patienternes frihed til at vlge behandlingsform og en certificering , der garanterer for sikkerheden , er en rettighed , som br respekteres , fremmes og beskyttes af staterne og Unionen .
<SPEAKER ID=91 NAME="Vaz da Silva">
Polemikken omkring Lannoye-betnkningen er baseret p en falsk prmis , nemlig at man med legaliseringen af ikke-konventionelle medicinske behandlingsmetoder giver grnt lys for inkompetente personers udvelse af erhvervet .
<P>
Formlet med den omhandlede betnkning er det stik modsatte .
Med opfordringen til Kommissionen om at ivrkstte dybtgende undersgelser af de alternative behandlingsformers uskadelighed og effektivitet og til at harmonisere reglerne for certificering af beviserne og udvelsen af erhvervet satses der netop p at hindre kvaksalvere i at udnytte borgernes mangel p viden og de eksisterende lovgivningsmssige tomrum .
<P>
At afvise de muligheder , der ligger i behandlingsformer som homopati , kiropraktik , osteopati , akupunktur og shiatsu er bde indskrnket og nytteslst .
Indskrnket fordi det gr imod de nyere tendenser til en helhedsopfattelse af mennesket , og nytteslst fordi antallet af behandlere fortsat vil vokse - blot uden nogen form for sikkerhed for forbrugerne .
<P>
Det er Den Europiske Unions ansvar at skabe lige muligheder for alle borgere - i det aktuelle tilflde vil det sige lige muligheder for at udve erhvervet og etablere sig for udverne af disse terapiformer , og for brugerne vil det sige frihed til at vlge .
<P>
Men disse frihedsrettigheder skal vre baseret p en sikkerhed , som kun et strengt harmoniseret certificeringssystem kan tilvejebringe .
Det er hjrnestenen i enhver bygning , og det er ikke tilstrkkeligt understreget i de relevante punkter i Lannoye-betnkningens beslutningsforslag .
<P>
Men derfra og til at ville gre disse behandlingsformer til djvlens vrk - som det i sin tid skete med psykoanalysen - Gud bevare os !
Hvem sagde obskurantisme ?
<P>
Betnkning af Crowley ( A4-0088 / 97 )
<SPEAKER ID=92 NAME="Lis Jensen, Sandbk, Krarup og Bonde">
Vi kan ikke sttte Brian Crowleys betnkning om boligpolitikkens sociale aspekter , primrt ud fra en overvejelse om , at boligpolitikken er og bliver en national kompetence .
Vi mener , det er absurd at forestille sig en EU-boligpolitik , da de forskellige overvejelser , der ligger bag en national boligpolitik , ikke bare kan overfres til Den Europiske Union , da diversiteten blandt medlemslandene er langt strre end den , man vil finde nationalt .
<P>
Med udgangspunkt i ovenstende mener vi derfor ogs , at oprettelse af et europisk boligforum og udvikling af pilotprogrammet IGLOO , der skal finansiere integrerede boligrelaterede projekter , er fuldstndig overfldigt .
Ligesom vi heller ikke kan sttte , at der indfjes en bestemmelse i den nye traktat om retten for alle til en passende og prismssigt overkommelig bolig .
Bemrkningerne om , at nogle af bevillingerne skal bruges til SAVE-programmet med henblik p at sttte energieffektive boliger , og at alle tiltag skal vre bredygtige og tage hensyn til beskyttelse af miljet , besparelser p energiomrdet og de mest hensigtsmssige byggemetoder , kan vi fuldt ud tilslutte os ; de ligger ogs i trd med holdningen hos langt den strste del af den danske befolkning .
<SPEAKER ID=93 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi er helt enige i de grundlggende krav i hr .
Crowleys betnkning , nemlig at adgang til en anstndig bolig er ethvert menneskes ret , og at de ca . 18 millioner i EU , som er hjemlse , eller som bor i boliger af drlig kvalitet , har ret til en anstndig og ikke for dyr bolig .
<P>
Vi nsker , i lighed med betnkningen , at modvirke , at ejendomsspekulation og mangel p finansielle midler p rimelige lnevilkr gr boligsektoren til en  hjomkostningssektor  , hvortil kun de velstillede har adgang .
<P>
Samtlige medlemsstater har ratificeret FN ' s konvention om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , hvorefter enhver har ret til en passende bolig ; dette burde man vre mere opmrksom p .
<P>
Vi er ogs positive over for , at medlemslandene p eget initiativ eller inden for Unionens rammer gennemfrer pilotprojekter vedrrende boliger , beskftigelse , sundhedspleje , social service osv. i overensstemmelse med , hvad der foresls i betnkningen .
<P>
Endvidere mener vi , at man ved opfrelsen af boliger skal tage udgangspunkt i naturens kredslb , bredygtig anvendelse af naturressourcer , beskyttelse af milj og sundhed og energibesparelse .
<P>
Derimod anser vi det krav om en europisk boligpolitik , som hr . Crowley fremstter i betnkningen , for at vre alt for vidtgende og uacceptabelt .
Boligpolitik er og br forblive et anliggende for medlemsstaterne .
P den anden side kan der udmrket finde et samarbejde og en erfaringsudveksling sted p internationalt plan om at lse problemerne med hensyn til at sikre alle en fornuftig bolig til en rimelig pris .
Der br lgges pres p landene for at f dem til at opfylde de FN-konventioner , som de har undertegnet .
<P>
Selvom der er mange gode forslag i betnkningen , kan vi af ovenstende grunde ikke stemme for den .
<SPEAKER ID=94 NAME="Lindqvist">
Jeg kan tilslutte mig alle de forslag i betnkningen , som , hvad selve sagen angr , tager sigte p en bedre boligpolitik .
Der er imidlertid ikke behov for en flles boligpolitik p EU-plan med EU-boligln og en integreret boliglovgivning . Det er en forkert vej at g .
Det meget alvorlige problem , som betnkningen tager op , skal lses p nationalt plan og - nr man vurderer , at et sdant er forndent - gennem mellemstatsligt samarbejde .
Dette er baggrunden for , at jeg har stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
