<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 16. maj 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra foregende mde er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg - ligesom under den foregende mdeperiode i Strasbourg - atter ser mig ndsaget til at protestere , denne gang over en episode , der fandt sted i Montpellier i gr , hvor der blev sat ild til en lastbil fra Murcia , som var p vej med en ladning tyggegummi til Rusland .
<P>
Det er yderst grove ting , der sker , og jeg anmoder Dem om at intervenere med henblik p at f genetableret den frie bevgelighed for varer .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Tak , hr . Marset , jeg har noteret mig Deres protest , som jeg naturligvis straks vil videregive til de franske myndigheder .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , det frste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om aktuelle og vsentlige politiske sprgsml .
Jeg vil gerne rejse et sprgsml , som ikke er blevet optaget p dagsordenen , nemlig sprgsmlet om dumping af norsk laks og laksesttte .
Nordmndene er blevet fundet skyldige , og sanktionen skulle blive meddelt i slutningen af denne uge .
Jeg vil gerne , at kommissren oplyser os om , hvad der sker .
Vi har ikke hrt noget .
Visse udvalg i Parlamentet kan benbart f opfrt visse emner p dagsordenen i forbindelse med dette punkt , hvilket betyder , at medlemmerne ikke kan tage andre op .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Macartney , De ved selv , hvilke fremgangsmder der i henhold til forretningsordenen kan flges i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , det vil erindres , at Parlamentet siden jul har vist en srlig interesse for sagen i forbindelse med Roisn McAliskey , som blev tilbageholdt i fngslet i Holloway i England .
Hun har nu fdt sit barn og er midlertidigt lsladt mod kaution .
Efter fru d ' Anconas personlige besg vil jeg gerne anmode Dem om at rette henvendelse til den nye britiske indenrigsminister med henblik p , at hun kan f sin frihed forlnget , sledes at hun kan vende tilbage til sit hjem sammen med barnet , som bevis for den medflelse , som Tony Blair og socialisterne lovede under valget med hensyn til denne sag .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Andrews , De m give Deres mening om dette problem til kende p et andet tidspunkt .
Jeg understreger , at det her og nu drejer sig om godkendelsen af protokollen fra foregende mde .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , til forretningsordenen .
P baggrund af det , hr . Macartney sagde med hensyn til sprgsmlet om dumping af norsk laks , og under hensyntagen til de alvorlige flger heraf i hele EU , vil De fortlle mig , hvordan vi som medlemmer kan rejse dette sprgsml og sl alarm i Parlamentet .
Hvilken artikel skal vi lgge til grund ?
Hvordan gres det ?
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Killilea , som veteran-parlamentariker ved De alt om , hvilke reglementerede fremgangsmder der kan flges for at rejse dette sprgsml , men det kan under ingen omstndigheder gres i form af en bemrkning til forretningsordenen p indevrende tidspunkt .
<P>
Jeg skal derfor ikke fortlle Dem , hvilken fremgangsmde De skal benytte . Det ved De udmrket selv .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Rdet har meddelt , at det p grund af andre forpligtelser frst kan komme til stede i dag efter kl . 17.00 .
<P>
Derfor vil jeg foresl , at vi kl .
16.00 pbegynder forhandlingen under t om de to betnkninger fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik af henholdsvis Christodoulou og Randzio-Plath .
Denne forhandling under t vil blive afbrudt kl . 17.00 , hvor vi gr over til forhandlingen om Det Europiske Rds mde den 23. maj 1997 , og genoptaget efter afslutningen af forhandlingen om Det Europiske Rds mde , det vil sige mellem kl .
18.00 og kl .
18.30 .
<P>
Er der nogen indvendinger mod den foreslede ndring af dagsordenen ?
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Gruppen Union for Europa og Det Europiske Folkepartis Gruppe har p grundlag af forretningsordenens artikel 131 anmodet om , at betnkning af Tomlinson for Budgetudvalget om overslag over Europa-Parlamentets og ombudsmandens indtgter og udgifter for regnskabsret 1998 udsttes til anden mdeperiode i juni .
Selv om de ovennvnte politiske grupper i princippet kunne fremstte deres anmodning ved forhandlingens begyndelse , har jeg fundet det mest hensigtsmssigt at behandle sprgsmlet nu , hvor der er et stort fremmde i salen .
<P>
Jeg giver ordet til fru Oomen-Ruijten , som vil begrunde anmodningen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil gerne p grundlag af forretningsordenens artikel 96 fremstte et forslag og i den forbindelse opfordre Dem til at tage Tomlinson-betnkningen af dagsordenen for i dag og stte den p dagsordenen for anden mdeperiode i juni .
Hvorfor gr vi det , og jeg har forstet , at hr . Pasty har fremsat samme nske , det er , fordi der deri omtales en rkke meget flsomme emner , som er vedtaget i Budgetudvalget , og hvorom vi ved , at disse altid vedtages i Parlamentet med meget sm flertal .
Hvad disse flsomme emner angr , er vore grupper ikke s glade for resultatet af afstemningen i Budgetudvalget .
<P>
Jeg nvner et par eksempler .
Finansieringssystemet for de politiske partier .
Jeg havde forstet , at gruppeformndene havde indget en rkke aftaler , som desvrre ikke er optaget i Tomlinson-betnkningen , og som vi vil give bde gruppeformndene og grupperne lejlighed til at tale udfrligt om .
<P>
Der er naturligvis ogs forslaget med henblik p mderne i Strasbourg . Lad os ikke undlade at tale om det .
Ogs dette forslag er meget flsomt .
<P>
Et tredje punkt , og ogs det m vi inddrage deri , er et brev , som personaleudvalget har sendt til os alle sammen , og hvori det siges , at de forslag , som Budgetudvalget har fremsat inden for rammerne af de sekundre arbejdsvilkr , kan have enorme konsekvenser for personalet .
Vi m i det mindste have lejlighed til at drfte dette i vore grupper .
<P>
Jeg konstaterer endvidere , at Parlamentets Prsidium ikke har stemt i dag , hvad grunden end er .
Man havde ikke lejlighed til det .
Jeg konstaterer desuden , at der er utilstrkkelig koordinering af forslagene som helhed i hvert fald med ledelsen af vore grupper .
Det ville for mig , for vor gruppe , vre en grund til , og ligeledes i betragtning af mange franske og en rkke irske kollegers fravr , at bede Dem om at udstte denne betnkning til anden mdeperiode i juni .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , min gruppe , Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , tilslutter sig den af PPE-Gruppen og UPE-Gruppen fremsatte anmodning .
<P>
Ud over de motiver , som fru Oomen-Ruijten har redegjort for , vil jeg ppege , at det er kutyme at behandle budgetsprgsml under mdeperioderne i Strasbourg .
Via betnkninger om budgetretningslinjer og -overslag forsger man nu ihrdigt at f budgetanliggender sat p dagsordenen for mderne i Bruxelles .
<P>
Hertil kommer , at i betragtning af at regeringskonferencen skal udtale sig om sprgsmlet om hjemsted , br man ikke foregribe resultatet heraf og flgelig fortstte med at behandle budgetsprgsml i Strasbourg .
<P>
Af ovennvnte grunde tilslutter Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa sig fuldt ud anmodningen om at tage hr . Tomlinsons betnkning af dagsordenen .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , som De sikkert helt rigtigt regner med , vil jeg tale imod fru Oomen-Ruijtens forslag .
De grunde , hun anfrte , er meget tvivlsomme .
Dette har nu vret p dagsordenen i et stykke tid .
Det blev vedtaget i Budgetudvalget med et ret stort flertal .
Der var ingen problemer dengang .
Vi opdagede , at der var et problem kl . 12.30 i dag .
Dette er ikke den mde , som Parlamentet br udfre sit arbejde p .
<P>
( Bifald fra PSE-Gruppen ) Med hensyn til problemerne vil de flsomme sprgsml , som fru Oomen-Ruijten taler om , stadig vre der i juni .
Jeg foreslr , at vi bibeholder det p dagsordenen .
Hvis der er nogle ting i betnkningen , som hun er uenig i , kan hendes gruppe stemme imod dem p stedet , og det vil lse problemet .
<P>
( Bifald fra PSE-Gruppen )
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Jeg stter hermed anmodningen om udsttelse af betnkning af Tomlinson under afstemning .
<P>
( Anmodningen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Aktuelle politiske sprgsml
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om aktuelle og vsentlige politiske sprgsml .
<P>
To emner vil blive behandlet : frst situationen i Den Demokratiske Republik Congo og dernst forbindelserne mellem Tyrkiet og Irak .
<P>
Situationen i Den Demokratiske Republik Congo
<SPEAKER ID=18 NAME="Pinheiro">
Med magtskiftet i Kinshasa er tiden inde til at vende tilbage til at se p omrdet ved De Store Ser og Centralafrika i et bredere perspektiv , eftersom ingen af de mange kriser i regionen er blevet lst varigt .
Der er en vedvarende indbyrdes afhngighed i form af politisk ustabilitet , som er forrsaget af befolkningsbevgelser , alliancer p tvrs af grnserne og et etnisk mnster , som overskrider de nationale grnser .
Der er en overhngende fare for yderligere voldelige konflikter og humanitre katastrofer i den nye Demokratiske Republik Congo og dens ni naboer .
<P>
Den omstndighed , at alliancen er blevet suget ind i et politisk tomrum , gjorde det muligt for oprrerne at gennemfre en nervepirrende militr kampagne , men alliancen kom til at st tilbage med en rkke nye rekrutter , som var drligt uddannede og drligt disciplinerede , og meget f lst kontrollerede kontingenter med srlige etniske karakteristika , hvad enten det var Benya-mulenge eller en uafhngig historisk oprindelse som efterkommerne efter de skaldte Katangais-gendarmer .
<P>
De skarpe kontraster mellem Kabilas humanitre tilsagn p den ene side og den fortsatte forflgelse af rwandiske flygtninge og chikane af internationale hjlpearbejdere p den anden side viser en klar mangel p sammenhng eller en mangel p kommunikation inden for alliancen , isr mellem den verste politiske ledelse og lokale militrkommandrer .
I den nuvrende afgrende fase med politisk omorganisering i Den Demokratiske Republik Congo kan denne manglende kontrol med de vbnede styrker forrsage alvorlige vanskeligheder .
<P>
Endvidere kan afsmitningen af konflikten i Zaire til nabolandene f flger p lang sigt , navnlig i Congo-Brazzaville og i Den Centralafrikanske Republik , hvor forhenvrende rwandiske soldaters ankomst risikerer at medfre , at der bliver rokket ved en usikker politisk og militr balance .
I Congo-Brazzaville kunne det ogs bringe de kommende prsidentvalg i fare , hvis de  vbnede flygtninge  fra Rwanda og det tidligere Zaire udlser en voldskampagne mellem hovedkandidaterne .
I Angola kan det , hvis  lejetropperne  fra MPLA eller UNITA eventuelt vender tilbage , udgre en trussel for fredsprocessen , som allerede er blevet standset n gang som flge af en optrapning af voldshandlingerne i tiden efter valget i 1992 .
<P>
Med hensyn til Sudan har oplsningen af MUSEVENI-oppositionsbevgelsens bagtropper i den stlige del af det tidligere Zaire givet den ugandiske hr og dens allierede i det sydlige Sudan en strategisk fordel , som sandsynligvis vil fre til intensiverede kampe og et get pres p styret i Khartoum .
Denne konflikt , som har ulmet i adskillige rtier , kan sledes komme ind i en afgrende fase og resultere i uventede geopolitiske forandringer .
<P>
I Rwanda har indtrngning over grnsen eller under dkke af flygtningerepatriering medfrt en udbredt usikkerhed .
I nogle regioner i nrheden af grnsen til Congo er der dagligt konfrontationer mellem regeringstropper og svrt bevbnede guerillagrupper .
Hvis situationen forvrres yderligere , kunne det nrme sig en afgrnset etnisk krig som i Burundis tilflde .
Et nyt og vsentligt element er den rapporterede alliance mellem Babembe-militserne og den bevbnede burundiske opposition , CNDD , i det sydlige Kivu .
Det er i overensstemmelse med det ideologiske ml blandt gerningsmndene bag folkedrabet i Rwanda og deres sympatisrer i Burundi , dvs. ivrksttelsen af et regionalt militrt felttog af  bantuer  i omrdet ved De Store Ser mod de formodede indtrngende hamitter .
P baggrund af det kritiske demografiske pres i regionen skaber kombinationen af denne folkedrabsideologi og samfundets fremskredne militarisering en eksplosiv politisk blanding .
<P>
I den nye Demokratiske Republik Congo bebudede Laurent Kabila , at der vil blive dannet en ny regering inden for et prsidentsystem .
Vi havde hbet p en bredt funderet regering , der omfattede alle de vsentlige politiske krfter , formentlig uden Mobutu-tilhngere .
Det forhold , at en af de vsentlige ledere af oppositionen mod Mobutu , Etienne Tshisekedi , er blevet udelukket trods gode argumenter , er blevet opfattet som noget selvforsvarende .
Den omstndighed , at hr . Kabila lovede at udarbejde en ny forfatning og afholde valg inden for to r , er helt forstelig i betragtning af , at hans organisation er en ls organisation , og der er behov for tid til at stabilisere landet , organisere det , forsyne det med en regering og endelig at f frie og retfrdige valg .
Det er bedre at vente og f et godt valgforlb end at jage afsted og f et uretfrdigt og korrupt valgforlb .
<P>
Lad mig afslutte med at sige , at vi er srdeles foruroligede over den humanitre situation i regionen , hovedsagelig p grund af , at den manglende kommunikation mellem alliancens top og nogle af militrkommandrerne i marken er resulteret i massakrer p ubevbnede flygtninge .
Dette er absolut uacceptabelt , og Den Europiske Union har gjort dette helt klart , ikke kun i sin officielle meddelelse , men ogs p et nyligt mde mellem vore udsendinge og Laurent Kabilas udenrigsminister .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Pinheiro .
<P>
Hr . Robles Piquer har ordet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , om den yderst fornuftige og afbalancerede redegrelse , vi her har fet , tilstrkkelig klart er blevet videreformidlet til Rdet .
Grunden til , at jeg stiller dette sprgsml , er , at jeg finder det anstdeligt , at Rdet ikke er til stede her i dag , hvilket desvrre blot afspejler Den Europiske Unions anstdelige mangel p tilstedevrelse i forbindelse med den centralafrikanske tragedie .
<P>
Jeg vil gerne vide , om den beskrivelse af den yderst dramatiske situation , vi netop har hrt , er blevet videreformidlet med tilstrkkelig kraft og overbevisning til Rdet , sledes at Rdet som kompetent organ p det relevante tidspunkt havde mulighed for at trffe de behrige foranstaltninger .
Efter alt at dmme har Den Europiske Union nemlig mest gjort sig bemrket ved et tomrum , som endnu engang er blevet udfyldt af et nordamerikansk initiativ .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="PT" NAME="Pinheiro">
Jeg henviser til den erklring , som formandskabet den 22. maj udsendte p Den Europiske Unions vegne , og hvori mange af de her omtalte aspekter er medtaget .
Jeg skal ligeledes gre opmrksom p , at trojkaen i gr mdtes med Den Demokratiske Republik Congos udenrigsminister , og at budskabet fra dette mde var helt i overensstemmelse med de overordnede linjer i mit indlg .
<P>
Til yderligere orientering kan jeg oplyse , at jeg her i eftermiddag har haft lejlighed til at drfte situationen i de store sers omrde med prsident Julius Nyerere , og at ogs Kommissionen i dag har haft et to timer langt mde med prsident Nyerere for at hre , hvordan han ud fra sit store kendskab til regionen vurderer situationen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hvilke skridt har kommissren taget til at indefryse hr . Mobutos aktiver , som findes i medlemsstaterne ?
Vil Kommission anlgge sag i disse medlemsstater i et forsg p at genvinde de aktiver , der er plyndret fra landet , sledes at de kan anvendes til genopbygningen af den nye Demokratiske Republik Congo ?
Jeg vil ogs gerne anmode om , at Kommissionen tager til efterretning , at de europiske befolkninger vil give hr . Mobutu en lige s varm velkomst , som de ville give den strste forbryder .
Man br under ingen omstndigheder give ham tilflugt i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Kommissionen har desvrre ikke befjelse til at gre noget sdant .
Personligt er jeg helt enig i Deres synspunkter .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Jeg vil gerne stille kommissren to sprgsml .
Fler han sig ikke opmuntret af den akse af afrikanske regeringer , der nu er blevet dannet , og som p nuvrende tidspunkt ledes af Uganda , og som har den samme politiske , konomiske og militre tilgang til omrdet ved De Store Ser og de problemer , han beskrev ?
P hvilken mde kan man efter Kommissionens opfattelse bedst samarbejde med denne akse ?
<P>
Er kommissren for det andet bekendt med , at prsident Mandela indtrngende har opfordret den vestlige verden til ikke at dmonisere hr . Kabila i Kinshasa og indskrpet os , at det ville vre selvmorderisk , hvis vi mente , at der f.eks. skulle dannes politiske partier i Zaire p nuvrende tidspunkt ?
Har kommissren til hensigt at flge prsident Mandelas rd , og er han enig i , at det ikke er klogt af os i vest p nuvrende tidspunkt at give hr . Kabila alt for mange rd i forbindelse med hans forsg p at genskabe lov og orden i landet ?
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Man m erkende , at der i det tidligere Zaire var over 100 partier , og dette bidrog ikke til at skabe demokrati .
Jeg er derfor tilbjelig til at tilslutte mig prsident Mandela og prsident Nyerere , nr de siger , at det , der er vigtigst , er lov og orden og stabilisering .
Men nr det er sagt , skal vi vre sikre p , at vi ikke gr fra en diktator til et autokratisk system .
<P>
Det er derfor meget vigtigt , at der snarest muligt faststtes klare tilsagn om , at der vil blive gennemfrt en forfatningsmssig proces og frie og retfrdige valg .
Vi mener , at to r er den vre grnse , og vi er rede til at samarbejde med myndighederne der for at sikre , at alle betingelser for frie og retfrdige valg til sin tid er opfyldt .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. kommissr , det er lykkedes Laurent Kabila at overtage magten i Den Demokratiske Republik Congo , bl.a med afgrende sttte fra USA .
Har Kommissionen taget initiativ til at samordne sin aktion med den amerikanske eller til at modarbejde denne , hvis den viser sig at vre en hindring for en demokratiseringsproces i Congo , der ikke blot er af navn , men ogs af gavn , og som vi alle nsker , og som jeg kan forst De selv erkender risikerer at lbe ud i sandet ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Den rolle , som De Forenede Stater spillede i alle situationens faser , indtil Kabila overtog magten , er ikke blevet erkendt fuldt ud .
Det er min personlige opfattelse , at vore partnere p den anden side af Atlanten bidrog til at lukke lampens nd ud og senere forsgte p en eller anden mde at f den lukket ind igen .
Men det lykkedes dem ikke .
Det var ikke en sejrskampagne .
Som jeg sagde i min redegrelse , blev Laurent Kabila suget ind i det magttomrum , der fandtes i det tidligere Zaire .
<P>
Nr det er sagt , har jeg opretholdt kontakter til De Forenede Stater med hensyn til , hvordan man der opfatter situationen , og hvordan vi bedst kan samarbejde med henblik p at f lov , orden og et demokratisk land .
Den Europiske Union har allerede tilkendegivet sit synspunkt og sin vilje til at hjlpe med til at rehabilitere og genopbygge den nye Demokratiske Republik Congo .
Men lad der ikke herske nogen misforstelser .
Der er nogle forhndsbetingelser , som skal opfyldes .
Jeg er ikke rede til at underskrive en blankocheck .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. kommissr , s sent som for nogle dage siden erklrede Deres kollega , fru Bonino , at de humanitre organisationer stadig ikke havde adgang til en rkke steder i Kivu , hvor der var problemer .
Er der sket nogen udvikling p dette omrde indtil i dag ?
<P>
For det andet har De gjort opmrksom p ndvendigheden af at genoprette lov og orden , og det har De fuldstndig ret i . I denne forbindelse m man naturligvis holde je med , at det , hvis der er problemer , og det har der allerede vret f.eks. i Kivu , hvor associeringen til forsvar af menneskerettighederne allerede har reageret p en rkke tilstande , fortsat skal vre muligt at reagere , hvis menneskerettigheder ikke respekteres .
Hvilke instrumenter har Kommissionen p dette omrde ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Den eneste grund til , at jeg ikke gik i detaljer med den humanitre situation , var , at jeg allerede havde overskredet min tid med tre minutter .
Men det var absolut rigtigt af Emma Bonino at beskrive det humanitre problem som vrende kritisk .
Vi overdriver det ikke .
Antallet af flygtninge og fordrevne , hvad enten det er i Tanzania , i det sydlige Zaire eller i nabolandene , er p mindst 600.000. Vi taler om et antal , der er p strrelse med befolkningen i Bruxelles , og situationen er derfor kritisk .
Vi blev meget skuffede , da de lokale militre herskere ikke lod De Forenede Nationers Center for Menneskerettigheder og andre organer sende en undersgelseskommission med henblik p at pvise de humanitre behov , da de fastsatte betingelser var af en sdan art , at det ikke kunne accepteres .
<P>
P baggrund af de kontakter , vi havde med vor srlige udsending , som mdtes med udenrigsministeren i Den Demokratiske Republik Congo i gr , ser det ud til , at vanskelighederne er overvundet , og vi hber , at der i en meget nr fremtid i Den Demokratiske Republik Congo vil blive gennemfrt en undersgelse af den humanitre situation og de presserende behov .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Lord Plumb">
Den finansielle sttte til hele omrdet ved De Store Ser i de seneste r har vre meget betydelig .
P baggrund af de skete ndringer , og eftersom mange af pengene blev anvendt til flygtningelejre i denne periode , vil jeg gerne sprge kommissren , hvordan han vurderer udviklingen i fremtiden , og hvor den finansielle bistand vil blive ledt hen ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Nogle programmer er blevet viderefrt , f.eks. hvad angr humanitr bistand eller sundhedsprogrammer .
De er blevet viderefrt til trods for vanskelighederne i hele det tidligere Zaire .
Det er nu vor hensigt , som jeg informerede Parlamentet om for nogle f mneder siden , at s snart der er opnet en vis fred og stabilitet , vil Kommissionen vre rede til at ivrkstte en samlet genopbygnings- og rehabiliteringsplan i omrdet ved De Store Ser .
Vi hber at gennemfre en sammenhngende plan , som imdekommer behovene i det pgldende omrde .
<P>
I mellemtiden har vi tilkendegivet over for vor srlige udsending og Rdet og nu over for Parlamentet , at vi er rede til at stille 90 mio ECU til rdighed med henblik p at imdekomme de umiddelbare behov i Den Demokratiske Republik Congo under forudstning af , at de betingelser , jeg nvnte tidligere , opfyldes .
Jeg hber oprigtigt , at dette vil blive afklaret inden sommer .
Behovene er presserende , og vi kan ikke vente p de normale procedurer til at forpligte og udbetale disse midler .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , om han vil forsge at foranstalte en undersgelse inden for rammerne af den Internationale Valutafond og Verdensbanken af de skandalse ln , der er givet til Mobutu , selv om de ansvarlige for ydelsen af lnene ikke kunne undg at vide , at pengene ville g tabt , eftersom de sad med rapporter fra 1988 , udarbejdet af deres medarbejdere , om netop dette sprgsml .
Alligevel fortsatte de internationale organisationer ikke blot med at lne ham penge , de forhjede ogs lnene .
<P>
Jeg mener , vi er i vor gode ret til at ivrkstte en sdan undersgelse , da det er de europiske skatteborgeres penge , man har forret Mobutu til hans rveriske forehavender .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionen ikke er reprsenteret i Verdensbanken eller IMF , men det er medlemsstaterne .
Jeg hber derfor , at vore medlemsstater vil handle i overensstemmelse med Deres forslag , da vi af historien br kunne drage nogle konklusioner til fremtiden - jeg tnker p udln .
Og jeg mener ikke kun til diktatorer , men ogs til strkt forgldede lande , som ikke har nogen mulighed for at tilbagebetale gld p sdvanlig vis .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
S vidt jeg kan forst , hr. kommissr - og jeg vil bede Dem bekrfte dette - bygger de rammer , De udstikker , p en betragtning og p to betingelser .
Betragtningen er flgende : det er indlysende , at det over for en situation som den i det tidligere Zaire , nu Den Demokratiske Republik Congo , hvor en bestemt stormagt nu klart demonstrerer sin tilstedevrelse - sledes som der ogs er blevet stillet krav om her i forsamlingen - er vigtigt at undg , at Europa bliver sat uden for indflydelse og p en mde uden for det system af kontakter , som Congo og dets nye regering vil etablere i fremtiden .
De to betingelser - som jeg kan tilslutte mig , men som jeg vil bede Dem bekrfte , hr. kommissr - er for det frste : ivrksttelsen af demokratiseringsprocessen - fra det jeblik hvor valget afholdes - br klart markeres , og derfor er der ingen grund til at forbyde politisk aktivitet og politiske partier for at opretholde ro og orden samt loven ; for det andet : ndvendigheden af at man jeblikkelig lser problemet med adgangen til de omrder , hvor flygtningene befinder sig , og - naturligvis - ndvendigheden af at man bringer klarhed over massakrerne .
<P>
S vidt jeg kan forst , er det de rammer , De har udstukket , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Bortset fra , at De ikke nvnte ideen om en bredt funderet regering , udtrykte De det meget bedre end jeg .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , der er netop henvist til den mde , hvorp Mobutus regime ved underslb har tilegnet sig penge , som bl.a. stammer fra budgetterne for udviklingssamarbejde .
Er Kommissionen rede til at undersge , hvor mange penge der er forsvundet fra europiske udviklingsbudgetter i Zaire ?
Er Kommissionen rede til eventuelt at vre med til en retssag mod Mobutu for at frigre disse penge igen fra de enorme tilgodehavender , som der benbart str i banken i Schweiz og i andre lande , sledes at pengene igen kan stilles til rdighed for Zaires befolkning ?
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Lad mig gentage - da det er vigtigt , at Parlamentet ved det - at antallet af pviste tilflde af korruption i forbindelse med Kommissionens samarbejde praktisk talt er nul .
Midlerne forvaltes p en sdan mde , at der betales for tjenesteydelser eller udfrt arbejde eller projekter , men de overfres ikke til modtagernes konti .
I de tilflde , hvor det sker - f.eks. i forbindelse med STABEX - er der en s omfattende kontrol , at det praktisk talt er umuligt , at der kan finde betydelige tilflde af korruption sted .
Alligevel har vi bedt vore tjenestegrene om at undersge situationen grundigt for at sikre , at de midler , vi fik tildelt , blev anvendt behrigt og ikke var medvirkende til at f hr . Mobutus bankkonti til at svulme .
<P>
Forbindelserne mellem Tyrkiet og Irak
<SPEAKER ID=38 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , vi taler om situationen i det nordlige Irak .
Den Europiske Union afgav den 16. maj i r en erklring om den tyrkiske hrs aktiviteter i det nordlige Irak . Selv om man kan have forstelse for den kendsgerning , at der gribes ind mod grupperinger , som forbereder eller gennemfrer terrorhandlinger , har Den Europiske Union ogs gjort det klart , at en lsning af det kurdiske problem til syvende og sidst kun er mulig ad politisk vej .
Der er rettet en indtrngende appel til Tyrkiet om at udvise strst mulig tilbageholdenhed og respektere menneskerettighederne . Tyrkiet er anmodet om hurtigst muligt at trkke sine tropper tilbage fra det nordlige Irak .
De tyrkiske myndigheder har tilkendegivet , at man ikke sigter mod en permanent militr tilstedevrelse i det nordlige Irak , og at alle foranstaltninger er truffet for at skne den civile befolkning .
Selvflgelig m det vise sig i praksis , om disse lfter ogs virkelig kan overholdes .
<P>
Den nuvrende situation i det nordlige Irak hindrer i betydelig grad den humanitre bistand , som Kommissionen yder til dette omrde gennem ECHO .
I 1997 er der i alt planlagt projekter til omkring ti millioner ECU , som for strstedelens vedkommende skal gennemfres gennem ikke-statslige organisationer og ofte under vanskelige omstndigheder .
Det siger sig selv , at en hurtig tilbagetrkning af den tyrkiske hr af denne grund anses for vigtig .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Det er helt klart , at situationen forvrres i Tyrkiet , og vi m alle dybt beklage de foranstaltninger , som militret har truffet .
I september 1996 fandt Den Europiske Menneskerettighedsdomstol militret skyldig i en rkke overtrdelser , og kun tre dage senere forelagde og vedtog Parlamentet sin bermte beslutning , i henhold til hvilken demokrati og menneskerettighedsaktiviteter skal stttes i Tyrkiet .
Ved siden af Piet Dankert har vi arbejdet p at forsge at sikre , at dette sker .
<P>
I betragtning af den forvrrede situation i Ankara og muligheden for , at militret bevger sig i retning af et eventuelt statskup , hvordan vil Den Europiske Union i s fald forholde sig ?
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg ved ikke , om det er klogt her at bebude et militrt statskup i Tyrkiet . Ej heller , om det er klogt at spekulere over , hvilken holdning man skal indtage til et sdant kup .
Lad os vre tydelige .
Et land som Tyrkiet , som navnlig i de forlbne mneder p ny s tydeligt har villet minde os om den kendsgerning , at det er kvalificeret , om end p lang sigt , til medlemskab af Den Europiske Union , br ikke vre et land , som lser sine interne politiske problemer ved hjlp af statskup . Jeg nsker rligt talt heller ikke at forvente dette .
Hvilket ikke betyder , at de interne politiske spndinger i Tyrkiet ikke ogs kan iagttages fra udlandet .
Men vi m alligevel hbe , ligesom jeg har opfordret til en lsning af det kurdiske problem gennem politiske midler , at der er s meget desto mere grund til at opfordre til , at ogs interne politiske spndinger lses politisk og ikke militrt .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , hr. kommissr , De ved , at mange kolleger i Europa-Parlamentet knyttede deres samtykke til toldunionen med Tyrkiet sammen med opfyldelsen af kravet om en direkte tilbagetrkning fra det nordlige Irak .
Den sidste operation fandt sted i 1995 med 30 000 soldater og ca . 50 kampvogne .
Den nuvrende operation er langt mere omfattende , det ved De helt bestemt . Der er sat 50 000 soldater ind , 250 kampvogne , F4og F16-bombefly samt Cobra-helikoptere .
Intet tyder p , at der vil ske en tilbagetrkning inden for en overskuelig fremtid .
Jeg sprger Dem , hr. kommissr : Er denne indgriben set ud fra Deres synsvinkel forenelig med folkeretten ?
Hvad agter Kommissionen konkret at foretage sig for at forcere tilbagetrkningen af det tyrkiske militr , og hvad mener De egentlig , nr De siger , at Tyrkiet er blevet opfordret til tilbageholdenhed ?
Hvad betyder tilbageholdenhed ?
Og hvorledes kan overholdelsen af civilbefolkningens menneskerettigheder rent faktisk sikres efter Deres mening ?
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Som vi ved , er dette indfald i det nordlige Irak ikke den frste militre aktion mod den nordlige del af det land , hvor der , som De ogs ved , findes et magtvakuum , hvor der ikke findes noget normalt styre , hvor kurdiske grupperinger strides med hinanden om lederskabet , og hvor en af disse kurdiske grupperinger iflge tyrkerne har appelleret til Tyrkiet om at komme og hjlpe med at forsvare sig mod aktioner fra PKK i det nordlige Irak . Vi har ogs set , at en lignende situation fandt sted i de foregende r .
Og ogs dengang , ligesom nu , sagde Den Europiske Union p den ene side , at vi kategorisk kraftigt afviser enhver form for terroraktion foretaget af PKK eller andre grupperinger .
Samtidig at vi ogs erkender , at Tyrkiet har ret til at beskytte sin egen befolkning mod terroraktioner . Men at retsstatens regler og principper br iagttages ved en sdan indgriben .
De elementre menneskerettighedsprincipper br respekteres . Og at , navnlig nr det drejer sig om militr aktion , enhver form for overdreven vold , hvor der ikke lngere er nogen proportion mellem ml og midler , skal misbilliges .
<P>
Endelig at kernen i dette problem , sprgsmlet om den ulste kurdiske problematik , krver , at der gres en begyndelse med en politisk lsning af denne konflikt , fordi vi ikke tror p en militr lsning .
Vi kan ikke rigtig gennemtvinge noget , siger jeg i denne henseende til det rede medlem , men hvad vi kan gre , er at gre det klart over for Tyrkiet , at Den Europiske Union og det internationale samfund fortsat meget nje flger , hvordan denne konflikt hndteres , navnlig med hensyn til et land , hvormed vi allerede i s lang tid har vret i dialog om denne problematik , og navnlig med hensyn til et land , som i sine forbindelser med Den Europiske Union beder om yderligere tilnrmelse og endda yderligere integration .
Jeg hber derfor endnu en gang , at netop denne tyrkiske aspiration ogs for Tyrkiet giver anledning til at vre lydhr over for den bekymring , som Den Europiske Union har givet udtryk for ogs over denne militre aktion og til opfordringen til hurtigst muligt at gre en ende p den .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
For et par uger siden stod jeg i spidsen for en delegation fra min gruppe til Ankara , hvor vi mdtes med general Cevic Bir , viceforsvarschefen for de tyrkiske vbnede styrker .
P dette mde fortalte general Cevic Bir , at for hans vedkommende havde militret gjort alt , hvad det kunne i de kurdiske landomrder .
Det , der nu var behov for , var et politisk initiativ med henblik p at f lst nogle af de problemer , som kurderne i disse omrder havde .
Nu blot et par uger senere ser vi , at 50.000 tyrkiske tropper trnger ind i det nordlige Irak med henblik p at tackle det , som de pstr er terrorisme fra PKK ' s side i disse landomrder .
<P>
Dette minder mig om de lfter , vi fik fra en , der hedder Tansu Ciller , p davrende tidspunkt ministerprsident , nu udenrigsminister i Tyrkiet , om , at hun var bolvrket mod en islamisk regering i Tyrkiet .
Hun er nu i regering sammen med en islamisk ministerprsident i Tyrkiet .
Mener kommissren ikke , at Parlamentet og Kommissionen og Rdet er blevet manipuleret af de tyrkiske militre og civile myndigheder , og at det er vor pligt at afslre den tyrkiske regerings og det tyrkiske militrs tvetungethed for den tyrkiske befolkning ?
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg tror ikke , at Den Europiske Union behver tydeliggre ret meget mere over for den tyrkiske regering .
Med hensyn til vor holdning , hvad vi kraftigt opfordrer til , og hvad vi kategorisk afviser , nemlig dels enhver terrorhandling fra PKK ' s side , dels hvad vi heller ikke accepterer , nemlig overdreven vold eller en systematisk grov krnkelse af menneskerettighederne , nr det drejer sig om ogs at bekmpe terrorismefnomenet . Jeg tror ikke , at vi kan vre tydeligere med hensyn hertil .
<P>
Jeg hrer ogs fru Green nvne antallet 50.000 militre . Jeg synes rligt talt , at antallet er mindre vigtigt .
Andre uafhngige kilder taler om 30.000. De tyrkiske myndigheder selv nvner slet ingen tal .
Det forbliver en kendsgerning , at der er tale om en militr intervention p nabolandets territorium , som for vrigt ikke str under de irakiske centrale myndigheders kontrol .
<P>
Jeg kan kun love Parlamentet , at vi i vore regelmssige kontakter og dialog med Tyrkiet fortsat kraftigt vil opfordre til ogs det , som Parlamentet beder om , og det er nemlig af den vedvarende trussel , som udgr fra PKK via dens terrorhandlinger , ogs engang at ville drage den konklusion , at der m gres en begyndelse med at tale om en politisk lsning .
Dr ligger naturligvis nr alt kommer til alt en lsning , ogs med hensyn til denne militre indgriben , som vi som sdan afviser .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , om han tror , at Tyrkiets aktiviteter i Irak er nogle enkeltstende begivenheder eller et led i Tyrkiets generelle aggressive strategi uden for dets egne grnser .
<P>
Er det tilfldigt , at vi hver eneste mned oplever 5-6 tyrkiske angreb p og indfald i Irak ?
Er det tilfldigt , at en del af Republikken Cypern har vret besat af tyrkiske tropper i over 20 r ?
Er det tilfldigt , at vi ogs ser tyrkiske trusler mod dets vestlige nabo , Grkenland , trusler mod dets territoriale integritet ?
<P>
Hvad er , p denne baggrund , Den Europiske Unions respons , hvad er Den Europiske Unions interesse og hensigt med hensyn til Tyrkiets generelle aggressivitet ?
Og eftersom kommissren selv talte om PKK-terrorisme i forbindelse med det kurdiske problem , vil jeg gerne sprge , om Den Europiske Union er indstillet p at komme med forslag , til begge parter , til en politisk lsning p det kurdiske sprgsml , som den gjorde med Tjetjenien og Jugoslavien ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Ikke blot har Tyrkiet i jeblikket og ogs tidligere klart udtalt , at det ikke nrer noget som helst , jeg gentager ikke noget som helst , territorialt nske med hensyn til Iraks territorium .
<P>
Der er heller ikke nogen som helst anledning for os til at antage , at et sdant nske skulle eksistere , fordi et sdant heller ikke kunne forsvares folkeretligt p nogen som helst mde .
Jeg vil ogs g ud fra , at det , som Irak gr , udelukkende har at gre med , hvad landet mener , det skal gre med de midler , som det anser for at vre berettigede , for at forsvare sig , eller i hvert fald for at gribe kernen deri bedre an , imod PKK ' s terrortrussel , som er uomtvistelig , lad os rligt fastsl ogs dette .
Den kendsgerning , at dette sker p nabolandets territorium , muliggres faktisk udelukkende p grund af den usdvanlige situation , hvori Irak selv befinder sig , idet der i den nordlige del af landet med den hrdt ramte befolkning allerede fra begyndelsen af 80 ' erne , da konflikten mellem Iran og Irak begyndte , har vret mulighed for at gre dette , fordi der ikke er nogen myndigheder , fordi der ikke er nogen central kontrol fra Iraks hovedstad p dette territorium .
<P>
Hvad vi kan gre for kurderne og for den kurdiske problematik , er i virkeligheden ikke meget andet end at udve pres p den tyrkiske regering med henblik p at indlede dialogen med reprsentative krfter fra denne gruppering for at se , om der ikke kan skabes nogen udsigt til en politisk lsning .
<P>
De ved , at der ogs p dette punkt uden for Tyrkiet regelmssigt gres forsg p at samle grupperinger for at tnke over det og tale om det .
Hvis jeg ikke tager fejl , vil der snart ogs i Nederlandene p ny finde et sdant seminar sted med forskellige reprsentanter .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg mener , at kommissrens svar er alt for svage .
Vi har indget en toldunionsaftale med Tyrkiet .
I den aftale forpligter Tyrkiet sig til at opfylde visse demokratiske krav , som vi har stillet .
Siden toldunionsaftalen blev indget , er situationen i Tyrkiet blevet stadig vrre .
Vi har drftet sprgsmlet gang p gang og fet utilfredsstillende svar af kommissren .
Jeg synes , det er p tide , at vi stiller strengere krav til en aftalepartner , som angriber sit eget lands befolkning , og som vi sidder og lytter til mned efter mned .
<P>
Mit sprgsml er : Vil kommissren faststte en dato for , hvornr Tyrkiets angrebskrig mod kurderne skal vre bragt til ophr ?
Hvis dette ikke sker , vil han da foresl , at toldunionsaftalen med Tyrkiet ophves ?
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Nr det rede medlem anmoder om at stille et ultimatum med ophvelse af toldunionen som sanktion , s kan man da ogs p den ene side sprge sig selv , hvilket pres det i virkeligheden ville medfre i betragtning af , at Den Europiske Union i jeblikket bl.a. som flge af og takket vre denne toldunion har et enormt handelsoverskud med Tyrkiet .
Men rent bortset fra dette argument troede jeg ogs , at Parlamentet var klar over den omhyggelige mde , hvorp navnlig ogs Kommissionen i det forlbne r har evalueret Unionens forbindelser med Tyrkiet , har fulgt dem og rettet henstillinger med henblik p en meget omhyggelig politik over for Tyrkiet bestende af talrige forskellige komponenter .
I diskussionen med Parlamentet er Kommissionen i sidste instans ogs konfronteret med Parlamentets nske om forelbig at fastfryse alle former for finansiel sttte eller finansielle instrumenter , hvis disse instrumenter ikke anvendes , direkte eller indirekte , til forbedring af menneskerettighedssituationen i Tyrkiet .
Jeg tror , at det under disse omstndigheder er mindre hensigtsmssigt og ogs mindre effektivt nu at true Tyrkiet gennem , hvad jeg jo er tilbjelig til at se som vilde slag i luften , med vidtgende sanktioner , hvis der inden et bestemt tidspunkt ikke er gjort en ende p denne aktion mod det terroristiske PKK .
Det er ikke til hinder for de politiske udtalelser , som Den Europiske Union tidligere har fremsat , og heller ikke for tilsagnet til Parlamentet om , at vi fortsat vil bestrbe os p at forbedre denne situation .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Kommissren har sagt , og i den forbindelse ogs faktisk gentaget , hvad ogs Ministerrdet allerede har sagt , nemlig at der m komme en politisk lsning p det kurdiske problem .
Under Associeringsrdet , og det er jo allerede fra fr invasionen i Irak , afviste fru Ciller pure dette .
Samtidig er der i jeblikket en truende regeringskrise i Tyrkiet . Samtidig siger Kommissionen : Ja , der er nogle private initiativer i gang , de kan kun stttes , det er jeg enig i .
Vi flger situationen nje .
Men nr jeg lgger det kurdiske problem oven i truslerne med hensyn til den interne situation i Tyrkiet , s er situationen der s alvorlig , at jeg vil sprge kommissren , om det ikke ogs forekommer ham , at mere vidtgende initiativer inden for rammerne af EU , og f.eks. NATO , er ndvendige end de , som i jeblikket er i gang .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , med al respekt for kommissr Van den Broek m jeg indrmme , at jeg ikke forstr , hvordan en alvorlig krnkelse af folkeretten , manglende respekt for grnserne og indtrngen i et andet land kan retfrdiggres med , at den irakiske regering ikke udver kontrol i omrdet .
<P>
Mit land har tidligere ogs lidt under skaldte oprrselementers indtrngen fra et andet land ; men det kunne p ingen mde tnkes at ryste den internationale orden s meget , at grnserne ikke lngere gjaldt .
Hvis Tyrkiets overgreb og dets trusler mod andre lande kan undskyldes blot med det uacceptable argument , at de kurdiske oprrere er terrorister , er det et afladsbrev , som gives til Tyrkiet p forhnd , og jeg mener , det er en fornrmelse af Parlamentet at acceptere sdanne krnkelser .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg hber , at vi her i Parlamentet er enige om , og vil vedblive at vre det , at uanset om politiske krav er berettigede eller ej , selv om vi f.eks. p ingen mde sttter PKK ' s separatisme , dette politiske krav sttter vi ikke , men hvad vi dog sttter , er noget med anerkendelse af kulturel identitet og lignende .
Men selv om det drejer sig om berettigede krav , vil vi fortsat kategorisk og uformindsket afvise efterstrbelserne efter disse ml med terroristiske midler . At PKK gr sig skyldig deri , det br simpelthen erkendes .
<P>
Nu gentager jeg endnu en gang : Fra Parlamentets side sprges der : Men hvad kan vi gre yderligere for at udve pres p Tyrkiet . Bde hr .
Dankert og hr .
Lambrias ved udmrket , at der i jeblikket opereres overordentlig meget diplomatisk og politisk i dialogen med Tyrkiet . Bde hvor det drejer sig om at foretage en bning i det forstyrrede forhold mellem Grkenland og Tyrkiet , og hvor det drejer sig om stridighederne i gerhavet .
Der foretages en enorm politisk-diplomatisk offensiv for at forsge at f de to samfund p Cypern , i hvert fald Cyperns og de tyrkiske cyprioters regering , gennem deres ledere til at sidde ved t bord inden midten af ret for at indlede forhandlingerne om en politisk lsning for Cypern .
<P>
For det tredje beskftiger vi os regelmssigt efter samrd med den tyrkiske regering med at forsge at f tidligere lfter , som er afgivet med hensyn til indfrelsen af ny lovgivning med henblik p at fremme og beskytte menneskerettighederne i Tyrkiet bedre , forelagt og vedtaget af Parlamentet .
<P>
Jeg hber sledes , at de rede medlemmer vil tro mig , nr jeg siger , at motiveringen til at opfordre Tyrkiet kraftigere til at forbedre alle disse forhold i hj grad er til stede .
Jeg siger blot , at nr det drejer sig om i jeblikket at forsge en lsning navnlig med hensyn til den kurdiske problematik , idet jeg gerne giver hr . Dankert ret i , at denne p tyrkisk side ikke erfares som et virkeligt problem og mske her og der endda afvises som et problem , man ser kun problemet med terrorismen som et kurdisk problem , men ikke det , der ligger bag , s kan vi ikke p nuvrende tidspunkt gennemtvinge en lsning .
<P>
Alt dette betyder ikke , at jeg ikke uformindsket holder fast ved det , som jeg sagde i mine frste svar med hensyn til signalerne til Tyrkiet om ndvendigheden af at gre en ende p denne militre aktion hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen om dette punkt er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Uforholdsmssigt store underskud - konomiske politikker
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende dokumenter :
<P>
A4-0181 / 97 af Christodoulou for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om : I.indstilling ved andenbehandling om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om styrkelse af overvgningen af budgetstillinger samt overvgning og samordning af konomiske politikker ( C4-0174 / 97-96 / 0247 ( SYN ) ) og II. betnkning om forslag til Rdets forordning om fremskyndelse og afklaring af gennemfrelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store underskud ( 6931 / 2 / 97 - C4-0182 / 97-96 / 0248 ( CNS ) ) og-betnkning ( A4-0184 / 97 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for 1997 for medlemsstaterne og Fllesskabets konomiske politikker ( KOM ( 97 ) 0168 - C4-0190 / 97 ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Christodoulou">
Hr. formand , den 28. november sidste r vedtog Parlamentet ved frstebehandlingen beslutningsforslagene om stabilitetspagten vedrrende to forslag til forordninger .
Det frste var et forslag til forordning om styrkelse af overvgningen af budgetstillinger samt overvgning og samordning af konomiske politikker p grundlag af samarbejdsproceduren , og det andet var forslag til Rdets forordning om fremskyndelse og afklaring af gennemfrelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store underskud .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Dublin den 13. og 14. december 1996 opnedes der som bekendt politisk enighed om de generelle principper og de vigtigste elementer i stabilitetspagten .
Rdet opfordrede til udarbejdelsen af et udkast til resolution om pagten , hvori medlemsstaterne , Kommissionen og Rdet forpligter sig til strengt at anvende traktaten og stabilitetspagten .
<P>
Derefter nede man p det ekstraordinre mde i KOFIN-Rdet i Nordwijk til enighed om en tekst til de to forslag til forordning og udkastet til Rdets resolution , og den flles holdning om det frste af ovennvnte forslag blev fremsendt til Europa-Parlamentet , mens Rdet krvede fornyet drftelse om det andet forslag .
<P>
Ved udarbejdelsen af de ndringsforslag , som her er til behandling , er flgende elementer taget i betragtning :
<P>
Frst og fremmest den politiske vilje , der kom til udtryk p Det Europiske Rd i Dublin .
<P>
Dernst Det Europiske Rds beslutning om en korrekt anvendelse af stabilitetspagten og samtidig ogs den kendsgerning , at Rdet omdbte den til vkst- og stabilitetspagten .
Desvrre afspejles denne kvalitetsmssige forbedring , der kommer til udtryk i det nye navn , ikke i de tekster , som vi har fet fra KOFIN-Rdet .
Navnet er ndret , men indholdet er stort set det samme .
<P>
At forordningen om overvgning indeholder bestemmelser om de medlemslande , der ikke deltager i tredje fase af MU , er et nyt begreb , der er indfrt .
Og hvor Kommissionens oprindelige forslag kun indeholdt bestemmelser om stabilitetsprogrammer fra lande , der deltager i tredje fase af MU , er der nu en srlig del , der krver , at ogs ikke-deltagende lande fremlgger konvergensprogrammer .
Vi har stillet et ndringsforslag i denne forbindelse , som jeg skal gre rede for .
<P>
Vi mener , at stabilitetspagten br vre effektiv .
Og for at den kan vre det , m den vre gennemfrlig og trovrdig .
Og s m de bestemmelser , der skal glde , g i denne retning .
Men den manglende fleksibilitet i de foreslede bestemmelser og deres automatiske og mekaniske beskaffenhed tager ikke hensyn til de konomiske og navnlig ogs de monetre fnomeners dynamiske karakter , og dette hmmer deres konsekvente anvendelse , hvilket igen gr ud over forordningernes og aftalens trovrdighed .
<P>
Endelig indfrer forslaget til forordning om gennemfrelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store underskud en bod i form af deponering af et belb , som kan ndres til en bde .
Her har vi et meget alvorligt problem , eftersom Kommissionens oprindelige forslag foruds , at produktet af denne sanktion - bden og renterne heraf - skulle vre indtgter for Fllesskabernes budget , mens det nu synes at vre den fremherskende opfattelse i Rdet , at dette belb skal fordeles mellem de medlemsstater , der ikke har et uforholdsmssigt stort underskud .
En sdan fordeling er en besynderlig foranstaltning , som jeg ikke vil kommentere yderligere ; men jeg vil sige , at der indtil nu ikke er fundet hverken retsligt grundlag eller en klar procedure for realiseringen af Rdets nske .
Selv om Rdets holdning endnu ikke er fastlagt , vil det mest hensigtsmssige vre at vedtage vort ndringsforslag , der er stillet af Budgetudvalget , da det er udtryk for Parlamentets nske om at bevare princippet om budgettets enhed , et meget basalt begreb , som vi br bevare for enhver pris .
P grund af Rdets problemer med at finde et retsgrundlag er det imidlertid meget sandsynligt - jeg vil her tillade mig at gtte - at man vil vlge at opfre ovennvnte belb p budgettet og derefter under fordelingen knytte politiske forpligtelser til dem og mske ogs en senere ndring af de relevante finansielle bestemmelser .
Dette br imidlertid ikke betyde , at vi undlader at vedtage dette ndringsforslag , selv om det endnu ikke foreligger i sin endelige form .
<P>
Vore ndringsforslag har sledes til forml at forbedre aftalens vsentligste punkter .
Her skal isr fremhves :
<P>
For det frste giver de Det Europiske Rds resolution dens rette dimensioner p grundlag af artikel D i traktatens flles bestemmelser .
Det var meningen , at denne resolution skal give de politiske retningslinjer for en konsekvent og rettidig gennemfrelse af stabilitetspagten , men dette indgr ikke i dennes artikler , og den har sledes ikke noget lovgivningsmssigt indhold .
Det er blot en overordnet politisk retningslinje .
<P>
For det andet indfrer vore ndringsforslag begrebet offentlige investeringsudgifter som et afgrende element i den konomiske vkst og udvikling .
P denne mde lgger vi et egentligt indhold i det udviklingsbegreb , der blev tilfjet pagten p Det Europiske Rd i Dublin .
Og det er mig en glde at sige , at bde Rdet og Kommissionen har accepteret , at det inddrages i forordningernes bestemmelser .
<P>
For det tredje bliver bestemmelserne om konvergensprogrammerne mere realistiske og indfrer i overvgningsforordningen begrebet beskyttelse af ikke-deltagende lande i tredje fase , beskyttelse mod spekulation inden for rammerne af den nye valutakursmekanisme , dvs . EU-organernes beskyttelse i tilflde af spekulationsangreb .
Desuden forudses srlige tilflde , f.eks. at udgifter forbundet med beskyttelsen af medlemsstaternes territoriale integritet ikke betragtes som rsag til uforholdsmssigt store underskud .
<P>
For det fjerde sikrer ndringsforslagene en vis fleksibilitet uden at fjerne den strenge overholdelse af bestemmelserne - det vil jeg gerne understrege . Fleksibiliteten er ndvendig , hvis stabilitetspagten skal kunne fungere og vre gennemfrlig og trovrdig .
Ofte medfrer det kategoriske ogs begrnset anvendelighed , hvilket gr ud over trovrdigheden .
<P>
Endelig bevarer de et grundlggende budgetprincip , som jeg var inde p tidligere , hvor bderne og renterne bevares inden for fllesskabsbudgettet .
Dette er de grundlggende principper , der glder for de ndringsforslag , der er stillet , og som jeg opfordrer Parlamentet til at stemme for .
De indgr i den samlede tekst , og er alle vedtaget af Budgetudvalget .
<P>
I betragtning af begivenhedernes udvikling indtil nu samt behovet for en stabil euro og holdbare bestemmelser har vi forsgt at undg at stille en lang rkke ndringsforslag for i stedet at fremhve de elementer , der sknnes absolut ndvendige .
Derfor anbefaler jeg heller ikke Parlamentet at stemme for de ndringsforslag , som ikke er med i de ndringsforslag , der er vedtaget af Udvalget om konomi , bortset fra ndringsforslagene om et teknisk sprgsml , som jeg frst lige har modtaget , og som jeg vil udtale mig om senere .
<P>
Dette frer frem til , at jeg som ordfrer , som afslutning p andenbehandlingen , foreslr , at den flles holdning om forordningen om overvgning ndres , og at der afgives udtalelse om forordningen om underskud i overensstemmelse med de ndringsforslag , der er vedtaget af vort udvalg .
<P>
Jeg vil slutte mit indlg med at understrege vigtigheden af dette sprgsml set ud fra en politisk og en konomisk synsvinkel og gre opmrksom p , at en forkastelse fra vor side kunne sende et forkert signal til omverdenen og opfattes , som om Europa-Parlamentet afstr fra at trffe vigtige beslutninger .
Derfor hber jeg , at vi vil f den bredest mulige accept af og sttte til de synspunkter , der kommer til udtryk i nrvrende dokument .
Vi ser det dog som en grundlggende forudstning , at bde Kommissionen og Rdet , hvor sidstnvnte desvrre ikke er til stede nu , forpligter sig til p de kommende rdsmder at fre de forslag ud i livet , som er vedtaget , dvs. forslagene med relation til Det Europiske Rds resolution , forslagene med relation til sprgsmlene om vkst og offentlige investeringer samt de vrige elementer , der er blevet vedtaget under trepartssamtalerne og den efterflgende kontakt , vi har haft med Rdet og Kommissionen .
Vi vlger , i god tro , at anbefale vedtagelsen af disse to forordninger .
Jeg hber - eller rettere , jeg tror - at bde Kommissionen og Rdet vil opfylde de lfter , de har givet os .
<SPEAKER ID=55 NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , man m med stor bekymring se p den konomiske udvikling og navnlig p udviklingen inden for beskftigelsespolitikken i Unionen , og derfor er retningslinjerne i den konomiske politik af srlig betydning for medlemsstaterne og Fllesskabet .
Jeg mener ikke , at vi i de forlbne r i tilstrkkelig grad har benyttet disse retningslinjer til rent faktisk at opn strre overensstemmelse og mere sammenhng i Europas konomiske politik , som fik en virkning p foranstaltninger i bde den offentlige og den private sektor .
Derfor skal vi i r - et r fr afgrelsen af , hvem der kommer til at deltage i Den konomiske og Monetre Union - vre ganske srlig opmrksomme p , hvorledes disse retningslinjer er udformet .
Jeg beklager dybt , at Kommissionen ret beset mener , at vi - dersom blot mlene valutakursstabilitet og konsolidering af de offentlige budgetter flges og overholdes - s at sige automatisk fr de gede investeringer og den vkst , vi gerne vil have , og dermed tillige en halvering af arbejdslsheden frem til r 2000 .
<P>
Det anser jeg ikke for tilstrkkeligt , men tvrtimod for ganske utilstrkkeligt til i alle beslutninger at f gennemfrt de politiske tiltag , som forener Europa-Parlamentet .
Derfor bliver vi ndt til at basere retningslinjerne for den konomiske politik p mere end blot en gentagelse af konvergenskriterierne .
Jeg hilser det ganske vist velkomment , at Kommissionen , som Parlamentet har krvet , vil styre anvendelsen af offentlige midler hen imod produktionsinvesteringer og for s vidt ogs her gr et skridt videre end i sidste rs kommentarer til den konomiske udvikling .
Efter min mening skal vi i langt hjere grad , end det hidtil i grundtrk har vret fastsat i retningslinjerne , koncentrere os om at ge investeringerne .
Vi har brug for en benchmarking til investeringer , vi har s at sige brug for en styring , for nr vi ser , at investeringerne alene i Forbundsrepublikken Tyskland i fjor dalede fra 18 mia til 1 , 1 mia , ved vi , hvilken situation af svaghed vi befinder os i , og vi kan kun ved forenede krfter komme op af dette hul .
<P>
Der er en ting , jeg gerne endnu en gang specielt vil fremhve : Netop fordi det er s vigtigt at handle i fllesskab , skal retningslinjerne vre langt mere bindende , for at de kan anvendes konkret og tillige gennemfres .
Det er derfor vigtigt at udforme styringen sledes , at beskftigelsespolitikken bliver den afgrende dimension for alle vrige politikker .
Det er derfor ndvendigt s at sige at integrere retningslinjerne i den konomiske politik og i beskftigelsespolitikken , for at vi bedre kan fremme den konomiske politik med henblik p at f skabt nye arbejdspladser .
<P>
Det anser jeg for virkelig vigtigt , for Den Europiske Unions rstof er mennesket , og enhver investering i mennesket via kvalificering , videreuddannelse , livslang uddannelse og tillige via ledsagende foranstaltninger som forskning og udvikling og sttte til innovationer vil bist os med virkelig at gre fremskridt i Den Europiske Union .
Vi kommer ikke udenom igen og igen at gre opmrksom p , at afgrelserne p topmderne fra Essen til Dublin stadig venter p at blive omsat .
Derfor er vi ndt til at ndre rammebetingelserne , selv om det er helt klart , at vi ikke m tabe en styring i retning af valutakursstabilitet og konsolidering af de offentlige budgetter af syne , den skal tvrtimod viderefres .
<P>
Vi skal i Europa-Parlamentet blive enige om nogle krav : Vi har brug for en bedre styring af de offentlige midler hen imod produktionsinvesteringer , de private virksomheder skal i hjere grad forpligtes til at vre med , nr det glder fremme af konomi og beskftigelse , og der skal vre strre overensstemmelse mellem de konomiske politikker samt get sammenhng mellem medlemsstaternes og Fllesskabets politikker .
Vi skal jo tnke p , at nationalkonomiernes indbyrdes afhngighed er get i en grad , vi slet ikke kunne forestille os , og derfor er naturligvis ingen foranstaltning i en medlemsstat uden virkning p foranstaltningerne i en anden medlemsstat .
<P>
Jeg anser det for vigtigt , at ogs udtalelserne fra de politiske aktrer bliver mere klare , for kun hvis vi trovrdigt kan formidle klare politiske retningslinjer og tillige den entydige fastlggelse af starten p Den konomiske og Monetre Union til den 1.1.1999 , kan de konomiske aktrer genvinde tilliden .
Vi har ikke kun brug for flere investeringer og virksomhedernes tillid , vi har ogs brug for befolkningens tillid .
Opsparingskvoterne slr alle rekorder i Den Europiske Union , det er enestende i historien , men de mennesker , der har penge , forbruger ikke , og de andre , som ikke har penge , kan ikke forbruge .
Deraf ser man , at en forgelse af eftersprgslen og af kbekraften i befolkningen er uhyre vigtig .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang gre opmrksom p , af hvor stor betydning det er , at der omsider kommer en skattemssig lettelse for faktoren arbejde , for det er den eneste vej til virkelig at ge befolkningens kbekraft .
Jeg lgger srlig vgt herp netop i forbindelse med de foranstaltninger , der skal trffes ud fra en hensyntagen til rammebetingelserne .
Jeg vil endvidere endnu en gang opfordre til , at vi i Den Europiske Union via samling og styring af politikkerne arbejder hen imod mlet hj beskftigelse .
Vi skal virkelig tilstrbe at opn synergieffekter i vore politikker , som en enkelt stat i dag ikke lngere kan opn for sin konomi og sin befolkning .
<P>
Jeg anser det p den baggrund for uhyre vigtigt at styre de for den konomiske politik relevante foranstaltninger hen imod et ml og forene struktur- og finanspolitikkerne .
Medlemsstaterne skal p deres side omsider ogs efterleve deres forpligtelse til at stille komplementrmidler til rdighed for de strukturfonde , som har arbejdsmarkedspolitiske forml .
Ellers er der nemlig ikke megen mening i europisk politik .
Forpligtelserne skal efterkommes p fllesskabsplan , men tillige af Den Europiske Unions medlemsstater .
<SPEAKER ID=56 NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , i alt for stor hast , men med megen interesse , har vi i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender analyseret de forslag til forordninger , der i dag er genstand for forhandling .
Vi har naturligt nok analyseret forslagene ud fra den synsvinkel , der interesserer os mest , nemlig de potentielle virkninger p beskftigelsen - inden for rammerne af den europiske socialmodel - , af de i de to forordningsforslag foreslede foranstaltninger til overvgning af medlemsstaternes konomiske politikker og overvgning af proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store underskud i lyset af den forestende yderst spndende fase i den europiske opbygning .
<P>
Forordningsforslagene udgr en helhed og afspejler den omstndighed , at fremskridtene i Den Monetre Union br ske parallelt med en styrkelse af samordningen af den konomiske politik , eftersom en flles valuta kun kan praktiseres af stater med en vis konomisk konvergens , da det i modsat fald ikke vil vre muligt at garantere , at de ndvendige betingelser for pris- og vkstmssig stabilitet er til stede .
Det er sledes indlysende , at det kun p baggrund af en stabil og kontrolleret budgetsituation og konomisk konvergens vil vre muligt at samordne effektive jobskabende beskftigelsespolitikker .
<P>
Men nr dette er sagt , mener jeg ogs , at Rdet - udover at det , nr det behandler og overvger stabilitets- og konvergensprogrammerne , m tage hensyn til ledigheden og udsigterne til nettojobskabelse - ogs m tage hensyn til de relevante cykliske og strukturelle karakteristika i den enkelte medlemsstats konomi og i mindre grad fokusere p underskuddets strrelse som p dets karakter og flgelig lgge srlig vgt p opretholdelse af udgiftsniveauet inden for uddannelse og undervisning samt investeringerne i infrastrukturprojekter , som har en gunstig indvirkning p regionernes produktivitet , navnlig i kriseperioder .
<P>
Dette er p ingen mde i modstrid med det faktum , at en sund budgetsituation er en afgrende forudstning for hurtigt at kunne reagere p ugunstige konomiske situationer og p samme tid kontrollere det offentlige underskud , hvilket er grundforudstninger for konomisk vkst og en heraf flgende stigning i beskftigelsen .
Det er , hvad der understreges i de ndringsforslag , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har stillet til de foreliggende forslag til forordning .
<P>
Det er desuden ndvendigt at tage hensyn til det enkelte lands globale situation , inden der plgges s strenge sanktioner , som det foresls i forordningen om uforholdsmssigt store underskud , som efter min mening i vrigt forfgter en god fremgangsmde , som vil bidrage til at ge den kommende Monetre Unions trovrdighed og styrke tilliden til den .
<P>
Hvad angr de konomiske retningslinjer for 1997 , kan ingen vre i tvivl om , at Den Europiske Union p indevrende tidspunkt str over for en udfordring af samme strrelsesorden som i forbindelse med Fllesskabets oprettelse .
Europerne , og i endnu hjere grad de , der har ansvaret for at udstikke kursen , er i gang med det forehavende at forene deres konomiske , menneskelige og sociale potentiale for sledes at forberede sig p den uafviselige ndvendighed at arbejde og overleve p et stadig mere globaliseret og teknificeret marked , hvor landenes indbyrdes afhngighed ligeledes bliver strre og strre .
Den Monetre Union er endnu et skridt p vejen hen imod en samordning af bestrbelserne .
Arbejdslsheden , som er det alvorligste problem i Den Europiske Union , kan ikke alene mles i tal , da den isr gr ud over de unge medborgere , kvinderne , de ldre og handicappede , som i sidste instans vil lade regningen g videre til os , hvis vi ikke formr at opfylde hovedmlet for vort forehavende - at skabe beskftigelse .
<P>
Europiske arbejdstagere har i dag i Bruxelles ' gader og uden for Europa-Parlamentets dr krvet at f et srligt afsnit om beskftigelsen indfjet i den reviderede traktat .
At vende det dve re til dette krav ville vre at gre Den Europiske Union en bjrnetjeneste .
At imdekomme kravet vil derimod vre et bevis p vores sympati og solidaritet .
Det skal understreges , at europiske arbejdstageres angreb p andre europiske arbejdstagere , sdan som det i den seneste tid er forekommet over for spanske lastbilchauffrer , uligheder og skvheder i de sociale sikringssystemer og et alt for stift arbejdsmarked p europisk plan er faktorer , som udgr alvorlige hindringer for det europiske projekt .
Derfor m Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , selv om det anerkender Kommissionens positive indsats i forbindelse med det foreliggende forslag om de overordnede konomiske retningslinjer , endnu en gang tilkendegive sin bekymring over det hje arbejdslshedsniveau i Den Europiske Union .
For at bekmpe arbejdslsheden er vkst , konkurrenceevne og investering ndvendige forudstninger , men det er ogs ndvendigt , at den interne eftersprgsel stiger , og det gr den , nr der skabes tillid blandt borgerne , og det gr der , nr der foretages produktive investeringer , nr beskftigelsessystemet og de sociale sikringsordninger fungerer effektivt , og nr arbejdstagerne , kvinder svel som mnd , fr en rimelig ln , som de kan leve af .
<P>
Heldigvis ser det ud til , at den konomiske politik og beskftigelsespolitikken udvikler sig parallelt , og Kommissionens dokument indeholder et srligt afsnit om ndvendigheden af at fremme beskftigelsen gennem strukturreformer .
Men det er ikke nok .
Det er ndvendigt med en bedre udnyttelse af de instrumenter , Unionen rder over , det glder svel Udvalget for Beskftigelses- og Arbejdsmarkedspolitik som de flerrige programmer , med henblik p en bedre samordning af de konomiske politikker og beskftigelsespolitikkerne , og endvidere m debatten mellem arbejdsmarkedets parter p europisk plan fremmes .
<SPEAKER ID=57 NAME="Willockx">
Fru formand , kre kolleger , i Budgetudvalget har vi frst og fremmest beskftiget os med undersgelsen af , hvordan bder , som er fastsat for de medlemsstater , der synder imod 3 % -reglen , i fremtiden skal bogfres og anvendes .
Vi har tilsluttet os ordfreren Christodoulou , som vil overvge , at det ikke gres til en procedurekamp for procedurens skyld .
Vi synes faktisk , at denne stabilitetspagt udgr en del af det globale begreb flles valuta , og vi nsker derfor at medvirke konstruktivt . Derfor har en uformel trilog ogs fundet sted , hvor vi har kunnet lade vor stemme hre over for Rdet .
Jeg m her i dag dog konstatere , at vi alligevel str over for et procedureproblem , som det er demokratisk vanskeligt at acceptere , nemlig hvilken holdning Rdet nu til syvende og sidst har med hensyn til , om der findes et retsgrundlag for den mde , hvorp det vil lade disse bder strmme tilbage til de deltagende medlemsstater , som ikke foretager nogen overtrdelser , det vil sledes sige uden de ikke-deltagende medlemsstater , og uden det land , som foretager overtrdelse .
<P>
I Budgetudvalget synes vi , at den mde , hvorp dette m ske , ikke kan accepteres , og vi synes , at dette ville danne en uacceptabel prcedens .
Vi henviser med henblik herp til andre bder , som findes f.eks. i landbrugssektoren eller i strukturfondssektoren , hvor indtgten fra disse bder i sidste instans gres budgetmssigt kommunautre .
Nu er dette ikke tilfldet her , og vi er bange for , at denne prcedens i fremtiden , i hvert fald hvis der i fremtiden vil blive anvendt fleksibilitet p flere omrder , virkelig vil omdanne budgettet til en kakofoni .
Derfor opfordrer vi kraftigt til at lade vort ndringsforslag til artikel 16 hre , og derfor opfordrer vi ogs kraftigt til hurtigst muligt , og jeg vil sige helst inden afstemningen i morgen , at f et klart svar fra Rdet i forbindelse med det retsgrundlag , som han pberber sig , og som vi i jeblikket stadig ikke har nogen klarhed over .
<SPEAKER ID=58 NAME="de Silguy">
Fru formand , mine damer og herrer , forhandlingen i dag omhandler svel stabilitets- og vkstpagten som de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , hvilket er yderst hensigtsmssigt , da Kommissionen netop nsker at ivrkstte disse politikker samlet og vise , at sammenhng mellem disse aspekter er en ndvendig betingelse for at virkeliggre Den konomiske og Monetre Union og skabe de forndne forudstninger for , at den kan fungere efter hensigten .
Pagten og samordningen af de konomiske politikker vil tilsammen bidrage til at sikre varig stabilitet , vkst og beskftigelse i Europa .
<P>
Indledningsvis vil jeg prcisere en rkke punkter vedrrende stabilitets- og vkstpagten .
Jeg vil gerne p egne og Kommissionens vegne takke hr . Christodoulou for hans betnknings kvalitet , hans ansvarsfulde arbejde og yderst nyttige bidrag til definitionen af denne pagt .
<P>
I forlngelse af den uformelle trilog den 6. maj 1997 har Kommissionen overtaget to af de problemstillinger , der ligger ordfreren strkest p sinde , og den har desuden p det kraftigste forfgtet Parlamentets synspunkt over for Rdet .
Det glder for det frste tilvejebringelsen af en bedre interinstitutionel balance inden for pagtens rammer og for det andet en styrkelse af de offentlige investeringers rolle .
<P>
Kommissionen kan acceptere strstedelen af ordfrerens ndringsforslag , nemlig ndringsforslag nr .
1 , 2 og 3 om Det Europiske Rds resolution , frste del af ndringsforslag nr .
4 , ndringsforslag nr .
5 og 8 om offentlige investeringsudgifter samt ndringsforslag nr . 6 , anden del , og 9 , ligeledes anden del , der alle vedrrer den multilaterale overvgning efter traktatens artikel 103 , stk .
5. Kommissionen kan ligeledes acceptere ndringsforslag nr .
1 , 2 og anden del af nr .
4 vedrrende gennemfrelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmssigt store underskud i henhold til traktatens artikel 104 C .
<P>
Et par ord om bodsordningen , dvs. ndringsforslag nr . 5 i forslag til retsakt om gennemfrelsen af ovennvnte procedure .
Jeg minder om , at selv om Rdet ikke har truffet afgrelse i sagen , kan Parlamentet selvflgelig alligevel vedtage et ndringsforslag til forslaget om bodsordning .
Parlamentet skal selvflgelig udtale sig om Kommissionens ndrede forslag .
Kommissionen opretholder p dette punkt sit oprindelige forslag om integreret opfrelse af de deponerede belb p budgettet .
Den kan ikke overtage Parlamentets ndringsforslag , da den nsker at bevare sin handlingsmargen i forhold til udviklingen i Rdets forhandlinger .
Nr dette er sagt , kan jeg forsikre Dem , at Kommissionen vil trffe de ndvendige foranstaltninger til at sikre , at Parlamentets budgetbefjelser respekteres fuldt ud , og at der findes en gennemsigtig lsning .
<P>
For s vidt angr de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , er de et vigtigt instrument til at forbedre samordningen af de konomiske politikker .
Det bekrftes i r , at den makrokonomiske strategi har bret frugt , og at genopsvinget har bidt sig fast .
P grundlag af denne opmuntrende konstatering erindrer Kommissionen om , at kun en nje overholdelse af konvergenskriterierne kan skabe mulighed for fremover at opn et afbalanceret policy-mix , som fremmer en bredygtig vkst og dermed en stigning i beskftigelsen og i de produktive investeringer .
<P>
Inden for disse rammer tager de overordnede retningslinjer , sdan som Parlamentet har anmodet om i sin beslutning om den konomiske rsberetning , sigte p at give en ny impuls til Den Europiske Unions konomiske strategi .
Denne strategi tager frst og fremmest sigte p at ge beskftigelsen .
Kommissionen kan ikke acceptere den fremsatte kritik af , at dens henstilling ikke i tilstrkkelig grad tager hensyn til ndvendigheden af at skabe bedre betingelser for vkst og beskftigelse , og den er i allerhjeste grad bevidst om det yderst alvorlige arbejdslshedsproblem i Den Europiske Union .
<P>
I den forbindelse vil jeg ppege to ting .
For det frste at beskftigelse ikke kan dekreteres .
Jobskabelse er et resultat af en strk , bredygtig og afbalanceret vkst .
De positive resultater med hensyn til konvergens skaber mulighed for at fortstte et afbalanceret policy-mix , som fremmer vkst og beskftigelse .
For det andet at Kommissionen i lighed med Europa-Parlamentet er sig eftersprgslens afgrende rolle for vksten fuldt bevidst .
Men hvis eftersprgslen ges i en hurtigere takt end udbuddet , eller hvis eftersprgslen stimuleres kunstigt , vil resultatet blive en ny uligevgtssituation , som s igen vil krve korrigerende indgreb , der vil bringe det afbalancerede policy-mix i fare og dermed vksten og beskftigelsen .
<P>
Jeg mener at kunne berolige fru Randzio-Plath , som jeg personligt finder lidt for pessimistisk , idet eftersprgslen , navnlig efter forbrugsvarer , nu udvikler sig i en bedre retning : + 1 , 9 % i 1997 , + 2 , 4 % i 1998 , men ogs p investeringssiden er udviklingen positiv : med hensyn til investeringer i kapitalgoder kan der sledes registreres en stigning p 4 , 8 % i 1997 , og stigningen ansls til 6 , 3 % i 1998 .
For at stimulere nettojobskabelsen anbefaler Kommissionen i r en bedre samordning af medlemsstaternes konomiske politikker , ogs p beskftigelsesomrdet .
Jeg minder om , at der p Kommissionens initiativ blev ivrksat en overvgning af beskftigelsen i 1995 .
Og p grundlag af de programmer , medlemsstaterne fremlgger en gang om ret , vedtog Det Europiske Rd p samlingen i december 1996 en flles rapport fra konomi- og finansministrene samt arbejds- og socialministrene .
<P>
Efter Kommissionens mening skal flgende overordnede makrokonomiske aktionslinjer viderefres : For det frste fremme af innovation , forskning , udvikling , forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne .
For det andet er det ndvendigt at f markedet for goder og tjenesteydelser til at fungere bedre .
Til det forml vil Kommissionen p Det Europiske Rd i Amsterdam forelgge en handlingsplan om virkeliggrelsen af det indre marked .
For det tredje skal arbejdsmarkedsreformen viderefres , hvilket efter Kommissionens mening ikke m fre til en generel lnsnkning , men derimod til en fornuftig tilpasning af lnstrukturerne i overensstemmelse med produktivitetsforskellene .
Alts en beskftigelsesfremmende strategi , som p samme tid stimulerer investeringslysten , det er hvad Kommissionen anbefaler .
<P>
I lighed med Parlamentet har Kommissionen kunnet konstatere et temmelig skuffende resultat , selv om de ovenanfrte tal viser , at der er grund til at moderere pessimismen .
Meningsundersgelserne viser rent faktisk en stigende tillid hos producenterne , og investeringsafkastet i Den Europiske Union er det hjeste siden 1960 ' erne .
<P>
Kommissionen bemrker i vrigt , at lnmodtagerne har bidraget til at sanere de makrokonomiske rammer ved lntilbageholdenhed .
Den finder det derfor uomgngelig ndvendigt , at arbejdsgiverne nu udnytter den chance , som de fremragende konomiske betingelser og for strstedelens vedkommende ogs deres finansielle situation , frembyder , til at ge de beskftigelsesskabende investeringer .
<P>
Et sdant investeringsopsving br prioritere de private investeringer , der jo tegner sig for 85 % af de samlede - fysiske , immaterielle og menneskelige - investeringer .
Men Kommissionen anbefaler ligeledes at bevare udgiftsniveauet for offentlige investeringer , navnlig hvad angr transeuropiske net .
Som bekendt er disse investeringer af altafgrende betydning for at skabe et bredygtigt vkstpotentiale i Den Europiske Union p mellemlang sigt .
Der er tale om investering i den kollektive fremtid .
<P>
Endelig vil jeg understrege , at vi med stabilitets- og vkstpagten og med de af Parlamentets ndringsforslag , som Kommissionen kan acceptere , dvs. et kvantitativt stort antal og indholdsmssigt de overordnede betragtninger , efter min mening nu har opnet en afbalanceret kompromislsning .
En lsning , der giver Parlamentet mulighed for at stte sit prg p denne vigtige tekst , der nu snart m betragtes som frdigbehandlet , da tidsplanen skal overholdes .
<P>
Til sidst en kommentar til fru Randzio-Plaths forslag vedrrende overordnede retningslinjer for en interinstitutionel aftale om ivrksttelse af traktatens artikel 103 .
Kommissionen har for sit vedkommende altid erklret sig rede til at indg en sdan aftale , sfremt Rdet ogs kan g med p iden .
Kommissionen har da heller ikke sparet p krfterne i den seneste tid for i hjere grad at f inddraget Europa-Parlamentet i den multilaterale overvgningsproces .
Hvilket debatten i dag efter min mening bekrfter .
<P>
Konkluderende vil jeg derfor , mine damer og herrer , understrege ndvendigheden af , at vore to institutioner forener krfterne for sledes med gennemfrelsen af pagten og henstillingerne at sikre de bedst mulige ledsageforanstaltninger til indfrelsen af euroen inden for rammerne af de i traktaten fastsatte betingelser og tidsrammer .
<SPEAKER ID=59 NAME="Randzio-Plath">
Jeg forstod ikke kommissren helt , og jeg vil gerne have at vide , om han er rede til at medtage Europa-Parlamentets forslag i sit udkast til retningslinjerne for Fllesskabets og medlemsstaternes konomiske politik .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Christodoulou">
Fru formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans accept af det forslag , der blev stillet , og for hans meddelelse om , at ndringsforslagene kan accepteres .
<P>
Jeg vil bede ham genoverveje ndringsforslag nr . 4 til den frste forordnings betragtning 10 , idet netop dette ndringsforslag var accepteret i Kommissionens egen holdning , der blev forelagt Rdet .
Helt konkret skriver Kommissionen i sin egen tekst , som jeg tilfldigvis har fet et eksemplar af , at :
<P>
 whereas this mechanism ...  - der er her tale om mekanismen til beskyttelse af valutakurserne , dvs .
ERM -
<P>
Denne mekanisme ogs vil hjlpe dem - de lande , der ikke er medlem af Den konomiske og Monetre Union - til at modst uberettiget pres p valutamarkederne .
<P>
( EL ) Prcis det samme siger vi i betragtningen med vort ndringsforslag , og det undrer mig , at Kommissionen ikke kan acceptere det .
<P>
Derfor vil jeg bede kommissren se p ndringsforslaget igen og overveje , om dette ikke kan accepteres sammen med de vrige ting , han har accepteret , hvad jeg som sagt takker for .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Hr . Christodoulou , fru Randzio-Plath , kommissren fr ved forhandlingens slutning ordet endnu en gang for at svare p Deres sprgsml .
Nu fortstter vi i frste omgang forhandlingen .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Fru formand , jeg vil gerne takke de to ordfrere for deres betnkninger , som jeg senere vil knytte et par korte bemrkninger til .
Men frst vil jeg gerne sige til kommissren , at hele hndteringen af proceduren i forbindelse med stabilitets- og vkstpagten har vret prget af en meget beklagelig rkke hndelser , hvor der gang p gang blev gjort forsg p at udelukke Parlamentet fra at deltage i denne debat .
Det skyldes kun Parlamentets ukuelighed , at vi nu er i en fase , hvor Kommissionen anbefaler , at den accepterer nogle af vore ndringsforslag .
Jeg hber , at vi fremover vil f et bedre forhold , nr vi behandler disse yderst vigtige konomiske og monetre sprgsml .
<P>
Der er et paradoks i kommissrens redegrelse i dag .
P den ene side talte ham om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , den omstndighed , at Kommissionen som ml har en get forskning og udvikling , get vkst og bedre uddannelsessystemer .
P den anden side forelgger han os en stabilitetspagt , som har fet tilfjet ordet  vkst  , selv om der ikke er noget i pagten , der str i forbindelse med vkst , kun med stabilitet , hvilket potentielt underminerer enhver foranstaltning , vi kan trffe for at fremme forskning og udvikling , uddannelsessystemer eller vkst .
Som kommissren ved , kan stabilitetspagten , hvis den anvendes forkert , vre yderst deflatorisk , mindske vksten og ge arbejdslsheden .
Det er derfor , jeg krver , at Kommissionens ptager sig sit ansvar i henhold til Traktaten om Den Europiske Union , sledes at denne stabilitetspagt ikke anvendes af de krfter i Rdet af konomi- og Finansministre , som nsker at underminere skabelsen af beskftigelse i Den Europiske Union .
<P>
Hvis vi nsker at f vkst og stabilitet i Den Europiske Union , skal vi fremme investeringerne .
For jeblikket udgr investeringerne 19 % af BNP .
Iflge kommissrens egne konomer skal investeringerne stige til 25 % af BNP .
Hvordan fr vi forenet det umulige i forbindelse med stabilitets- og vkstpagten og nedbringelsen af lntagningen og budgetunderskuddene med behovet for at ge investeringerne i Den Europiske Union ? Selv hr .
Ciampi sagde i sin beretning om konkurrenceevnen , at de offentlige investeringer spiller en vsentlig rolle med hensyn til at stimulere private investeringer i Europas konomi .
Det er derfor Kommissionens ansvar at srge for , at vi fremmer de offentlige investeringer , at vi ikke hmmer dem , sledes at de medfrer yderligere private investeringer og strre vkstmuligheder i den europiske konomi .
<P>
Jeg gr det klart over for kommissren , at vi meget nje vil flge Kommissionens rolle og den rolle , som spilles af organisationer ssom Det Monetre Udvalg , hvor der ikke er nogen gennemsigtighed , ingen demokratisk legitimitet .
Vil kommissren gre front mod Det Monetre Udvalg ?
Vil han ptage sig sit ansvar i henhold til Traktaten om Den Europiske Union ?
<P>
Jeg vil afslutte med en bemrkning om beskftigelsen .
Kommissren understregede behovet for at fremme beskftigelsen i Den Europiske Union .
Vi vil nu f stabilitets- og vkstpagten .
Vi er ved at faststte de endelige instrumenter til forvaltningen af den monetre politik .
Vi skal aktivere Den Europiske Investeringsfond og lnebehovet p europisk plan som kompensation for den lntagning , som medlemsstaterne ikke selv er i stand til at ivrkstte .
Det er derfor , jeg beder Dem om , hr. kommissr , fra nu af og indtil den konomiske rsberetning og de overordnede retningslinjer nste r at arbejde for at forsvare det , som Kommissionen og Det Europiske Rd i Essen opnede enighed om , nemlig at sttte Delors- og Santer-initiativerne vedrrende lntagning p europisk plan med henblik p at fremme investeringerne .
<SPEAKER ID=63 NAME="von Wogau">
Fru formand , mine damer og herrer , denne stabilitetspagt er givet en af de vigtige etaper p vejen mod Den konomiske og Monetre Union , og det er et meget afgrende sprgsml , om det lykkes at f vedtaget denne stabilitetspagt i god tid inden Amsterdam .
<P>
Som De har hrt under debatten , er der visse meningsforskelle mellem Parlamentet og Kommissionen , men frst og fremmest Rdet om denne stabilitetspagt . Derfor har vi frt forhandlinger med Rdet , og der har vret en meget konstruktiv dialog med hr .
Zalm , den nederlandske finansminister og formand for Rdet . Det drejede sig om tre sprgsml .
For det frste om et sprgsml af mere institutionel art , nemlig krydshenvisningen mellem Det Europiske Rds udkast til afgrelse og de to direktiver , for det andet om sprgsmlet om indfrelse af den gyldne regel i stabilitetspagten , nemlig den regel , som De kender og som gr ud p , at investeringerne p budgettet skal vre strre end den nystiftede gld . Det tredje punkt vedrrer budgettet , og det har hr .
Willockx netop udfrligt redegjort for p glimrende vis . Vi er af den opfattelse , at der ikke kan indfres et srskilt budget til indbetaling af bder , men at bder , hvis de bliver betalt , skal indg i Det Europiske Fllesskabs budget .
Det var emnet for disse forhandlinger .
<P>
Jeg mener at kunne sige , at det i forhandlingerne tegner til , at Rdet muligvis vil imdekomme os p to punkter , nemlig i sprgsmlet om krydshenvisninger og ogs i sprgsmlet om den gyldne regel .
Hvad angr budgettet , er jeg endnu ikke helt sikker .
Efter min opfattelse er retten ganske vist p vor side , for Rdets jurister leder stadig med en vis fortvivlelse efter et retsgrundlag for en lsning , og jeg tror , det kunne fre til , at man i sidste instans gr ind p vore forslag .
<P>
Til slut vil jeg sige en ting helt klart : Det er af helt afgrende betydning , at vi nu ikke taler om en udskydelse af betnkningen el. lign . , men at vi nu beslutter , at der skal stemmes om den i morgen og at vi afgiver vor udtalelse .
Jeg kunne ikke fatte det , jeg har nemlig hrt , at der i De Europiske Socialdemokraters Gruppe har vret en drftelse om udsttelse hhv. om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Dt vil jeg anse for overordentlig farligt , og det m under ingen omstndigheder ske !
Vi skal stemme om Christodoulou-betnkningen i morgen .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Fru formand , mine damer og herrer , i forbindelse med dette vigtige emne finder jeg det ndvendigt at henlede opmrksomheden p nogle helt enkle principper .
<P>
Den strste udfordring , vi str over for i strstedelen af medlemslandene , er arbejdslsheden .
En forudstning for at forbedre beskftigelsessituationen er strre vkst , og denne kan ikke dekreteres .
Vkst er et resultat af sunde parametre .
Offentlige underskud har aldrig skabt beskftigelse , ellers skulle vi nok have hrt om det , og vi ville desuden i s fald befinde os i en situation med overbeskftigelse .
Situationen i USA og Holland er oplysende i den henseende .
<P>
Desuden skal vksten p mellemlang sigt drives frem af eftersprgslen og understttes af sknsomme investeringer , der jo nu for 85 % ' s vedkommende er private .
Vi oplever da ogs i dag et fornyet opsving i eftersprgslen p et sundt grundlag , hvilket br stimulere investeringerne .
<P>
I sidste instans er det produktivitetsstigningen , som muliggr vkst , og udviklingen med hensyn til lnniveau og offentlige underskud m ogs fremover flges opmrksomt .
Af alle de ovennvnte grunde er de tekster , der nu er genstand for forhandling , af allerstrste betydning for Den konomiske og Monetre Unions fremtid .
I den forbindelse kan det uformelle rdsmde i april , som var en succes , siges at vre juridiske musikledsagelse til de beslutninger , der blev vedtaget p Det Europiske Rds mde i Dublin i december 1996 .
<P>
Det er vores overbevisning , at det er bydende ndvendigt , at Europa-Parlamentet snarest muligt vedtager de foreliggende forslag til forordning om uforholdsmssigt store underskud og styrkelse af overvgningen og samordningen af de konomiske politikker , sledes at de frdigbehandlede tekster kan foreligge i god tid fr topmdet i Amsterdam .
<P>
Vi tilslutter os samtlige de relevante forslag , bde vedrrende ERM 2 , stabilitetspagten og procedurerne efter artikel 103 , stk . 5 , og artikel 104 C , ligesom vi naturligvis fuldt ud tilslutter os hr .
Christodoulous kvalitetsbetnkninger .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , hvad angr den foreslede procedure for nedbringelse af uforholdsmssigt store underskud , understreger jeg , at den primrt er af prventiv og afskrkkende karakter .
Det er ikke en strategi , der fokuserer p sanktioner .
<P>
Til sidst vil jeg komplimentere Kommissionen , som har sikret , at budgetovervgningen fremover ikke alene foregr i det enkelte land , men ogs p unionsplan .
Det er et stort skridt hen imod en global budgetopfattelse , hvilket er srdeles hensigtsmssigt i forbindelse med den forestende multilaterale makrokonomiske dialog med Den Europiske Unions vigtigste partnere .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg taler p vegne af Den Liberale Gruppe om Christodoulou-betnkningerne .
I realiteten kan jeg fremstte et meget kort indlg , da jeg er fuldstndig enig i det , hr . Wogau sagde .
Vedrrende sprgsmlet om krydshenvisninger mellem en politisk erklring fra Rdet og forordningerne er Den Liberale Gruppe enig i , at der br vre frrest mulige af sdanne henvisninger .
Vedrrende sprgsmlet om den skaldte gyldne investeringsregel kan vi sttte henvisningerne til artikel 104 C i de relevante artikler inden for rammerne af den multilaterale overvgning .
<P>
Med hensyn til stabilitetspagten ser Den Liberale Gruppe med tilfredshed p , at Parlamentet har lagt vgt p behovet for , at renter af deponerede belb og bder , som str i forbindelse med denne pagt , i princippet henhrer under de egne indtgter .
Endelig er jeg fuldstndig enig med hr. von Wogau .
Efter at have sikret yderligere tilsagn fra Rdet og i erkendelse af , at stabilitets- og vkstpagten er af srdeles stor betydning for MU , vil min gruppe under ingen omstndigheder vre rede til at udstte afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Vi afbryder nu forhandlingen under t .
<P>
Den vil blive genoptaget efter forhandlingen om resultaterne af mdet i Det Europiske Rd den 23. maj 1997 .
<CHAPTER ID=6>
Det Europiske Rd den 23. maj 1997
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er en beretning fra Rdet og en redegrelse fra Kommissionen om resultaterne af Det Europiske Rd den 23. maj 1997 .
<SPEAKER ID=68 NAME="Patijn">
Hr. formand , jeg takker Dem mange gange for , at jeg har lov at vre til stede her i dag .
Dette er frste gang , at jeg m optrde i Deres nye bygning . Jeg hber , at Den Europiske Unions fremtid ser lige s blomstrende ud som Deres nye bygning .
<P>
Jeg vil afgive en kort beretning om Det Europiske Rds uformelle mde , som fandt sted den 23. maj i r i Noordwijk .
Det eneste samtaleemne var regeringskonferencen . I betragtning af den uformelle karakter forel der ikke nogen formelle dokumenter , og der blev heller ikke draget nogen konklusioner .
Det betyder ikke , at Det Europiske Rds uformelle mde ikke var forberedt .
<P>
Formandskabet havde p grundlag af forhandlingerne indtil nu lejlighed til omkring en uge inden Det Europiske Rd i Noordwijk at forelgge en slags sammenfattende arbejdsdokument , som egentlig ikke havde nogen status , men alligevel tydeligt var en afspejling af forhandlingernes forlb , i hvert fald set gennem formandskabets jne . Selv om dette papir ikke havde nogen status , gav det dog et klart fingerpeg til de kontraherende parter om , hvor vi stod , og hvilken vej vi nu br fortstte p grundlag af formandskabets forslag .
Denne tekst er drftet i forvejen , i hvert fald hele billedet af forhandlingerne , p et uformelt mde i gruppen af personlige reprsentanter , som fandt sted i Houthem ved Maastricht den 16. og 17. maj .
For en stor del har Deres reprsentanter for EuropaParlamentet kunnet deltage deri .
Dernst var der tirsdag den 20. maj et konklave derom med udenrigsministrene . Det gldede mig meget , at De ogs kunne vre til stede der og yde Deres bidrag .
Jeg vil ogs generelt give Dem en kompliment for den kommunikative og konstruktive rolle , som bde De og Deres reprsentanter p alle niveauer har spillet , ogs i de uformelle kontakter med formandskabet og med forhandlingskonferencen om dette emne , det vil jeg om lidt sige noget mere om , og det er nyttigt for os .
<P>
I Noordwijk fandt , og det vil jeg endnu en gang udtrykkeligt nvne , som sdvanligt mdet med Dem som formand for Europa-Parlamentet sted med en kort udveksling af synspunkter bagefter .
Jeg vil ikke undlade at nvne dette , fordi det hrer til en af de faste dele af Det Europiske Rd .
Med henblik p Amsterdam , vi gr stadig ud fra , at regeringskonferencen vil blive afsluttet i Amsterdam , er der stadig nogle flaskehalse , der skal findes en lsning p . Det har ogs vist sig i Noordwijk .
<P>
Men i al almindelighed var regeringschefernes vurdering , at der med hensyn til regeringskonferencen var gjort meget gode fremskridt , og endvidere passerede navnlig en rkke emner revy under tour de table .
Der blev nvnt : Den bedre forankring af menneskerettighederne i Traktaten , indfrelsen af et ikke-diskrimineringsprincip , et kapitel om beskftigelse , genindfrelse og styrkelse af den sociale protokol og ophvelse af det britiske forbehold over for denne , et nyt juridisk grundlag for benhed og gennemsigtighed , konsolidering af Europa-Parlamentets lovgivende rolle og ogs forenkling af procedurer , udvidelse af Domstolens jurisdiktion navnlig i den tredje sjle , samt bekmpelse af svig .
Det er en rkke emner , hvor formandskabet har indtryk af , ogs efter at have hrt bemrkningerne fra Noordwijk , at regeringskonferencen er tt p overensstemmelse . Det betyder ikke , at der ikke naturligvis stadig arbejdes temmelig meget med tekster .
Men det hrer med til ethvert spil , hvor politikere p et givet tidspunkt m overlade arbejdet til deres medarbejdere og frem for alt ogs juristerne . S fr man den slags arbejde .
<P>
Jeg vil udtrykkeligt nvne , at det i Noordwijk ogs viste sig , at der stadig ikke er overensstemmelse om en rkke sager . Det vedrrer navnlig kommunautariseringen af den frie bevgelighed for personer .
Det vedrrer integrationen af Den Vesteuropiske Union i Den Europiske Union samt fleksibilitet .
Det er der stadig ingen politisk overensstemmelse om . Alligevel viste det sig af den generelle politiske vurdering , som regeringscheferne i Noordwijk foretog , for det frste , at der er en klar politisk vilje , der allerede var registreret i konklavet i Haag den 20. maj , men her endnu en gang blev bekrftet den 23. maj af regeringscheferne i Noordwijk , til at afslutte regeringskonferencen succesfuldt under Det Europiske Rd i Amsterdam med en Amsterdam-traktat .
Det er ogs tydeligt sagt , at der - og det er vi taknemlige for - p grundlag af materiale , som formandskabet har forelagt , ogs er udsigt til denne Amsterdam-traktat .
<P>
Bortset fra denne almene runde har man i Noordwijk ogs beskftiget sig med en rkke delemner . De vedrrer navnlig institutionelle emner .
Det er emner , som egentlig har fet formandskabet til at tve indtil nu med at fastlgge sine resultater i faste traktattekster eller forslag , fordi der for os stadig var en masse gttevrk med hensyn til , hvad den endelige overensstemmelse omtrent kunne omfatte .
Det drejer sig i frste rkke om Kommissionens effektivitet og sammenstning . P dette punkt har udvekslingen af synspunkter i Amsterdam givet et meget tydeligt politisk signal , som formandskabet taknemligt godkender , og som navnlig vedrrer styrkelsen af kommissionsformandens rolle i ledelsen , bl.a. den politiske , af denne vigtige europiske institution .
Der var absolut enighed om , at et vigtigt element til styrkelse af Kommissionens effektivitet og legitimitet i hvert fald under omstndigheder , hvor antallet af medlemsstater konstant udvides engang i det nste rhundrede , at denne styrkelse af formandens rolle bestemt var ndvendig .
Det er ogs detaljeret anfrt - juristerne hos os kan simpelthen skrive det op punkt for punkt , hvordan denne styrkelse br finde sted - at Det Europiske Rd udnvner kommissionsformanden i fire til fem p hinanden flgende faser . Denne udnvnelse skal derefter bekrftes og godkendes af Dem , Europa-Parlamentet .
Dernst indtrder den fase , hvor medlemsstaterne i overensstemmelse - og nu bruger jeg ordet i overensstemmelse , men den prcise juridiske udformning m jeg stadig sge - med formanden udnvner deres kommissr .
Der er sledes samrd med hensyn til udnvnelsen af kommissrer , og der er overensstemmelse derom .
Med undtagelse af medlemsstaternes befjelser til at udpege disse kommissrer br hele Kommissionen endnu en gang godkendes og legitimeres , i hvert fald i overfrt betydning , af Europa-Parlamentet for der at f godkendelsen .
<P>
Det er ogs tydeligt , at Det Europiske Rd nsker , og det vil vi ogs udforme , at Kommissionens interne organisation i fremtiden rationaliseres .
Ideerne med henblik herp har denne nuvrende Kommission allerede selv udviklet globalt , og disse godkendes i al almindelighed af regeringskonferencen , og navnlig fr formanden en strk rolle med hensyn til tildeling og fordeling af portefljer .
Vi m ogs se , om der , men det er endnu ikke frdigforhandlet , er tale om en slags udpegelsesret , som han mske kunne f , men det er endnu ikke tydeligt p nuvrende tidspunkt .
<P>
Mindre tydeligt er det , hvordan omfanget og sammenstningen af Kommissionen nu prcist skal vre .
Der har p dette punkt vret en meget ben politisk udveksling af synspunkter om kontrollen med den politiske risiko ved dette emne , fordi dette under regeringskonferencen har udviklet sig til det mest politisk flsomme emne i medlemsstaterne .
Det perspektiv , som under diskussionen mske bnede sig som en mulighed , nemlig at nogle medlemsstater i fremtiden mske ikke lngere skulle vre reprsenteret i Kommissionen , men mske skulle have en kommissr p skift , har frt til stor modstand i en rkke medlemsstater med hensyn til dette specifikke emne p regeringskonferencen .
Det blev tydeligt , at man hermed lb betydelige politiske risici for hele resultatet , hvis dette ikke ville blive ordnet overordentlig omhyggeligt og til alle medlemsstaters tilfredshed .
<P>
Der er kommet et signal fra forhandlingen i Noordwijk om , at denne sag ikke m f forhandlingerne til at bryde sammen , hvilket kan medfre , at den virkelige beslutningsproces med hensyn til , hvordan sprgsmlet om Kommissionens omfang og sammenstning nu prcist skal klares i fremtiden , at den virkelige beslutningsproces udsttes til det jeblik , hvor i forbindelse med tiltrdelse tiden er inde til , at det m ske .
Hvis der alts melder sig tre , fem eller seks lande , der sger om medlemskab af Den Europiske Union , og de ogs melder sig med en kommissr , s opstr der et virkeligt problem . Der er en klar mulighed for at udstte den virkelige beslutningsproces til dette tidspunkt .
<P>
Der er endvidere ogs , inden for de tidsbegrnsninger , som meget travle mennesker nu engang altid forrsager , lagt udfrlig vgt p emnet ny stemmevgt og kvalificeret flertal .
Det er blevet tydeligt , at et stort antal regeringschefer tillgger en god og afbalanceret ordning af denne sag overordentlig stor betydning , idet navnlig hele sprgsmlet om legitimiteten af de flertal , der skal dannes , skal garanteres .
Der er endnu ikke nogen overensstemmelse om , gennem hvilken metode det skal ske .
Nogle medlemsstater er tilhngere af en dobbelt vgt eller en dobbelt ngle . Andre medlemsstater er udtrykkeligt tilhngere af en ny stemmevgt inden for Rdet .
Der er varianter og mellemvarianter heraf , hvorom der endnu ingen beslutning er truffet .
Men hvad der ogs er tydeligt i sammenhng med det andet emne , som der skal ses ordentligt p inden for de institutionelle forhold , og hvad der ogs er flsomt , er udvidelsen af de kvalificerede flertalsbeslutninger inden for den frste sjle .
<P>
Endelig , hr. formand , det er noget , som ikke direkte har forbindelse med Det Europiske Rd , men dog er konsekvensen af den bning , som De foretog , da De var til stede i Ministerrdet for tre uger siden .
De foreslog med henblik herp regeringskonferencen at afst fra at gre udgifterne inden for rammerne af udenrigspolitikken obligatoriske , og De tilbd i forbindelse dermed at n frem til en interinstitutionel aftale med Europa-Parlamentet for at fastlgge forholdene ordentligt .
Det tog formanden for regeringskonferencen , hr . Van Mierlo , op , og han fik af sine kolleger mandat til at indlede forhandlinger herom .
Hvad jeg gerne vil nvne , hr. formand , er , at denne hensigt udtrykt af de hje kontraherende parter p regeringskonferencen stadig er til stede , og at de frste resultater af sonderingerne mellem Dem og mig efter min mening er forlbet usdvanligt opmuntrende .
Jeg vil gerne endnu en gang udtrykkeligt takke Dem for det initiativ , som De for tre uger siden tog i Ministerrdet .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Patijn .
<P>
Hr . Oreja har ordet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , hr. rdsformand , mine damer og herrer , her knap tre uger fr Det Europiske Rd i Amsterdam , hvor regeringskonferencen efter planen skal afslutte sit arbejde , er det betimeligt at evaluere de hidtil opnede resultater og reflektere over konferencens ml efter det uofficielle Europiske Rd i Noordwijk .
Jeg vil nedenstende fremhve de tre aktrers vigtigste bidrag i de fjorten mneder , der er get siden det Europiske Rd i Torino .
<P>
For det frste de successive rdsformandskabers indsats og ganske srligt det nederlandske formandskabs , hvis dokument , der blev forelagt p mdet af personlige reprsentanter i Houtem , formodentlig er det maksimalt acceptable for regeringerne og det minimalt acceptable for offentligheden , og navnlig vil jeg udtrykke psknnelse af hr . Patijns indsats , uden hvis beslutsomhed det ville have vret umuligt at n til de nuvrende resultater .
<P>
For det andet Kommissionens beretning af 28. februar 1996 , som udgr et referencepunkt for konferencens ambitionsniveau .
<P>
Og for det tredje det markante og konstruktive bidrag fra Europa-Parlamentet , fra dets reprsentanter , fru Guigou og hr .
Brok , og ganske srligt den indsats , Parlamentets formand har gjort p svel ministerkonferencen som i Det Europiske Rd .
<P>

Jeg vil nu henlede opmrksomheden p noget , der kan forekomme selvindlysende , nemlig grundene til at regeringskonferencen blev indkaldt .



Den blev indkaldt med tre ml for je : at give den politiske Union et skub fremad , forberede Unionen p udvidelsen og opfylde Maastricht-traktatens bestemmelser om , at der for visse emners vedkommende skulle indkaldes en regeringskonference i 1996 , som bl.a. skulle tage stilling til sprgsmlet om indfjelse i traktaten af en flles europisk forsvarsidentitet .
<P>
Sprgsmlet er , om konferencen hidtil har opfyldt disse mlstninger . For at vurdere den aktuelle situation er det ndvendigt med en prcis vurdering af , hvor vi befinder os nu , og hvor vi gr hen .
Det frstnvnte sprgsml er allerede blevet behandlet af Rdets formand . Derfor vi jeg koncentrere mig om de fremadrettede perspektiver : Hvor gr vi hen ?
Hvor bevger konferencen sig hen p indevrende tidspunkt ?
Hvilket ambitionsniveau tager den reviderede traktat sigte p ?
Jeg nrer tillid til , at vi vil kunne afslutte konferencen p tilfredsstillende mde . Men jeg skal heller ikke skjule min bekymring , for forhandlingerne er s godt som afsluttet , og der er stadig en del tilbage at gre , og en anden grund til , at jeg er bekymret , er , at jeg finder det afgrende , at konferencen afsluttes p et ambitionsniveau , der gr det muligt for Den Europiske Union at tage de udfordringer op , der ligger forude i de kommende r .
<P>
Den Europiske Union har brug for en reform i dybden , som kan styrke dens demokratiske legitimitet , forbedre dens institutioners effektivitet , leve op til borgernes forventninger p de omrder , der ligger dem mest p sinde , og gre det muligt for os at tale med n stemme p den internationale scene .
Jeg vil kort skitsere , hvorledes jeg selv og Kommissionen som helhed mener , at konferencen hndterer disse mlstninger .

Hvad angr mlet om at bringe Europa tttere p borgerne ser jeg to store problemstillinger : beskftigelsen og socialpolitikken samt samarbejdet p omrdet retlige og indre anliggender .

<P>
For s vidt angr beskftigelsen , har arbejdet p konferencen givet i hvert fald t positivt resultat , eftersom der hersker konsensus mellem staterne om , at den reviderede traktat skal indeholde et kapitel om beskftigelsen . Inden for rammerne af den i Essen fastlagte strategi vil indfjelsen af srlige bestemmelser om beskftigelsen skabe mulighed for at forbedre samordningen af de nationale politikker og at anskue beskftigelsen som et sprgsml af flles interesse for alle staterne , fremme udvekslingen af erfaringer og kort sagt gre bekmpelsen af arbejdslsheden p unionsplan mere effektiv .
Jeg m dog imidlertid ytre bekymring p et bestemt punkt : risikoen for at bestemmelserne om beskftigelsesfremmende foranstaltninger tages ud af den oprindelige tekst som flge af visse staters modstand . Det ville mindske Unionens effektivitet p det sociale omrde , og derfor er det vigtigt , at traktatens bestemmelser desangende bevares .
P det socialpolitiske omrde vil protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken blive traktatfstet , hvormed den anormale situation , der accepteredes i Maastricht , vil blive bragt til ophr . Dog er jeg bekymret for , at enstemmighedskravet i forbindelse med de vigtigste beslutninger om social- og arbejdsmarkedsforhold fastholdes , for s vidt som der er sket en ren mekanisk indfjelse af protokollen .
Efter mdet i gr er jeg imidlertid overbevist om , at der vil ske betydelige fremskridt med hensyn til bekmpelsen af social udstdelse .
<P>
For s vidt angr retlige og indre anliggender , har konferencen fokuseret p tre overordnede temaer : for det frste overfrsel til Den Europiske Unions kompetenceomrde af anliggender vedrrende asyl , indvandring , kontrol med de ydre grnser , visa , administrativt og civilretligt samarbejde under sikring af , at fllesskabsinstitutionerne gradvist inddrages fuldt ud .
Tanken var , at denne proces , der i frste omgang vil vre baseret p delt initiativret mellem Kommissionen og medlemsstaterne og p enstemmige afgrelser , skulle resultere i en situation , hvor Kommissionen har monopol p initiativretten og beslutningerne trffes med kvalificeret flertal . Dette sprgsml er langt fra frdigbehandlet , og det samme glder sprgsmlet om formen for Parlamentets deltagelse , som efter Kommissionens mening br vre proceduren med flles beslutningstagning .
<P>



For det andet en vsentligt forbedret tredje sjle med nye retsinstrumenter og inddragelse af Europa-Parlamentet samt en vis - om end begrnset - rolle for Domstolen .



<P>
For det tredje sprgsmlet om integrering af Schengen-aftalen i traktaten i form af en protokol , som vil gre det muligt at integrere et udvidet samarbejde mellem flere stater omkring et europisk samarbejde p sikkerhedsomrdet , der som bekendt hidtil har udviklet sig uden for traktatens rammer .
P trods af det ambitionsniveau p disse tre omrder , der kan registreres i formandskabets udkast , nrer jeg en del bekymringer , og jeg skal nu forklare hvorfor . Dels er jeg bekymret for , at der i forhandlingernes slutfase som flge af de problemer , der gr sig gldende i forbindelse med den ovennvnte tekst , kan risikere at komme et ret s beskedent resultat ud af det .
I s fald vil det p en mde vre et forrderi mod vore medborgere , der dels nsker at nyde gavn af en virkelig fri bevgelighed inden for Unionens grnser og at kunne etablere sig i en anden medlemsstat , og dels at politikken for indvandring , kontrol med de ydre grnser og bekmpelse af organiseret kriminalitet udvikler sig som en effektiv ledsageforanstaltning til den frie bevgelighed . Det ville vre beklageligt , om resultatet i sidste instans bliver , at vi ikke nr vore ml , og at status quo derfor opretholdtes .
Det ville formodentlig vre den helt store fiasko for regeringskonferencen . Jeg har svrt ved at se , hvordan vi skulle kunne forklare vore medborgere , at det efter mange mneders forhandlinger ikke er lykkedes at gre fremskridt p dette omrde .
<P>
Et andet sprgsml , som jeg finder af allerstrste betydning for borgerne , er beskyttelsen af den offentlige sundhed .
For at sikre at der i alle fllesskabspolitikkerne tages hensyn til mlstningen om et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau indeholder den nye artikel 129 en bestemmelse om , at bindende normer vedtages med kvalificeret flertal og efter proceduren for flles beslutningstagning .
Det er efter min mening af vidtrkkende betydning , at Parlamentets fulde medvirken p dette omrde sikres .
<P>
Et andet sprgsml , som ogs rdsformanden har vret inde p , nemlig sprgsmlet om forenkling .
Det er vigtigt , at konferencens resultater nedfldes i en klar og enkel form , og at traktaten samles og forenkles .
Desvrre er dette ml endnu ikke opfyldt .
<P>
Et par ord om kapitlet om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . Jeg tror p , at den nye traktat p dette omrde vil forbedre instrumenterne og beslutningsprocedurerne .
Med oprettelsen af en planlgnings- og analyseenhed vil Den Europiske Union f mulighed for at foregribe og behandle de grundlggende elementer i udenrigspolitikken , og det foresls endvidere , at Rdets generalsekretr sammen med Kommissionens formand varetager Unionens reprsentation udadtil , idet det skal sikres , at der er fuld sammenhng mellem Rdets og Kommissionens handlinger under hele proceduren .
Jeg tror ogs , det vil vre muligt at udvide omrdet for FUSPafgrelser med kvalificeret flertal p den mde , at der sondres mellem afgrelser truffet med enstemmighed i Det Europiske Rd og afgrelser truffet med flertal i Rdet for Generelle Anliggender .
I den forbindelse drfter man p regeringskonferencen muligheden for at fremstte en erklring om konstruktiv undladelse af at stemme .
<P>
Men alle disse tekniske forbedringer vil vre utilstrkkelige , hvis der ikke findes en klar politisk vilje i medlemsstaterne til at udvikle en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvilket er ensbetydende med at sige , at vi m undg at skabe mere bureaukrati til at forvalte den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den Europiske Union m etablere en udenrigspolitik , der gr det muligt at tale med n stemme p den internationale scene .
Hvis en sdan politik skal kunne udvikles , m den ndvendigvis ledsages af en trovrdig forsvarspolitik . Jeg skal ikke komme nrmere ind p sprgsmlet om finansiering af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , eftersom rdsformanden har vret inde p dette .
Jeg tror p , at den interinstitutionelle aftale desangende bliver en realitet i den nrmeste fremtid .
<P>
P handelsomrdet er det vigtigt , at Fllesskabet forbedrer sine muligheder for at fre effektive forhandlinger , navnlig inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen . Artikel 113 har hidtil vret et godt grundlag for en flles , effektiv indsats over for vore handelspartnere .
I dag fr nye omrder som tjenesteydelser , intellektuel ejendomsret og direkte udenlandske investeringer som bekendt stadig strre betydning , og derfor m artikel 113 tilpasses denne nye kendsgerning .
Hvis det ikke lykkes p regeringskonferencen at f indfjet en bestemmelse om modernisering af den flles handelspolitik , vil Den Europiske Union have forpasset en god lejlighed til at bringe sig i en god position i forhold til konkurrenterne , og jeg m indrmme , at jeg frygter , at formandskabets tekst skal blive svkket yderligere under den sidste forhandlingsfase , mske endda s meget at resultatet bliver et tilbageskridt . I s fald er det at foretrkke , at artiklen slet ikke ndres , men i stedet bevares i sin nuvrende udformning .
<P>
Endelig et par ord om det tredje store kapitel i forhandlingerne : den institutionelle reform .
Sprgsmlet om Kommissionens sammenstning har vret genstand for debat p det uofficielle Europiske Rd i Noordwijk , hvilket rdsformanden har givet en omfattende redegrelse for .
Jeg har ikke meget at tilfje hertil .
Der er blevet talt om en styrkelse af kommissionsformandens befjelser og om en styrkelse af Europa-Parlamentets politiske rolle , idet det foresls , at Parlamentet skal godkende Det Europiske Rds udnvnelse af Kommissionens formand .
<P>
Der er andre ulste sprgsml , som formodentlig vil ligge p bordet lige til det sidste .
Bl.a. sprgsmlet om beslutningstagning med kvalificeret flertal .
Vi har i Kommissionen indtil bevidstlshed gentaget , at opretholdelse af enstemmighedskravet i en udvidet Union vil fre til lammelse . Og i dette sprgsml er det ikke acceptabelt at opretholde status quo .
Selvflgelig kan der indrmmes undtagelser fra reglen om flertalsafgrelser i forbindelse med forfatningsmssige anliggender , nye ansgerlandes tiltrdelse og de egne indtgter , men kvalificeret flertal br vre reglen , hvis vi ikke nsker at se Den Europiske Union ende i lammelse og ineffektivitet .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om flles beslutningstagning .
Her vil jeg udtrykke mig helt klart : udvidelse af den flles beslutningstagning til lovgivningsmssige anliggender kan under ingen omstndighed betragtes som vrende en indrmmelse til Parlamentet eller til de mest integrationsvenlige sektorer . Jeg er bange for , at denne opfattelse ogs er reprsenteret p konferencen .
Flles beslutningstagning er et grundprincip , som br inspirere Den Europiske Unions forfatningsstruktur svel i konomiske og sociale anliggender som p alle de omrder , der berrer borgernes rettigheder og pligter .
Man kan efter min mening ikke forestille sig , at Unionen fremover kan undvre en sdan medlovgiver i form af en politisk instans , der reprsenterer samfundskrfterne og borgerne , nr der skal trffes beslutninger , som udstikker de overordnede linjer i de forskellige politikker .
Det er et grundlggende demokratisk krav .
<P>
En sidste bemrkning , hr. formand : jeg er klar over , at der er mange vigtige temaer jeg har mttet udelade i dette indlg . Jeg har valgt at koncentrere mig om det efter min mening vsentligste .
Jeg er sikker p , at mange af de rejste problemer vil blive uddybet og afklaret i forhandlingens lb , og hvis nogen opfatter det som en mangel , at jeg ikke har omtalt det fleksible samarbejde , minder jeg om , at vi havde en temadebat om dette emne p et plenarmde for f mneder siden . Det vigtigste for mig p indevrende tidspunkt er at henlede alle de tilstedevrende politiske krfters p situationen p regeringskonferencen lige nu .
De nste tre uger er afgrende for beslutningen om , hvilken model vi nsker at udstikke for Den Europiske Union .
Slutforhandlingerne vil blive srdeles hrde , det vil vre vanskeligt at finde kompromislsninger , der vil i mange sprgsml vre divergerende nationale interesser , men endnu er intet afgjort , intet er endegyldigt vundet eller tabt . Derfor opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet til sammen med Kommissionen at krve , at medlemsstaterne gr en sidste anstrengelse i forbindelse med slutforhandlingerne .
<P>
Det er ikke s lidt , der str p spil p denne konference , det er nemlig selve muligheden for at opbygge en strk , trovrdig Union , som kan udvikle den politiske Union i dybden og p samme tid bane vej for udvidelsen uden at udvande systemet og p samme tid bevare dynamikken i Fllesskabets integrationsproces , og det er uden tvivl den strste udfordring , vi str overfor .
At renoncere p dette ml ville vre ensbetydende med at renoncere p vor flles skbne , at svkke Unionen og den enkelte borgers muligheder og renoncere p at gre os gldende p den internationale konomiske og politiske scene .
Derfor en sidste appel til Parlamentet .
Det er ndvendigt at forene vore krfter for at sikre , at den nye traktat bevarer den europiske samfundsmodel , som Parlamentet og Kommissionen m vre parate til at kmpe for .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Oreja , for Deres koncentrerede redegrelse , som er et yderst nyttigt supplement til de oplysninger , hr .
Patijn p Rdets vegne gav os .
<P>
Fru Green har ordet .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke bde rdsformanden og kommissr Oreja for deres beretning og redegrelse i dag .
Det var i overensstemmelse med hans positive og glade natur , at rdsformanden gav sin sdvanlige optimistiske version af , hvad han mener der foregr p regeringskonferencen .
Kommissr Oreja var blot lidt mere realistisk , for ikke at sige lidt mere rlig i sin vurdering af den retning , som vi mener den gr i .
<P>
I Parlamentet er der forhbentlig ingen - absolut ikke i min gruppe - som nsker at vre negative , vanskelige eller p tvrs .
Vi nsker et positivt resultat af topmdet i Amsterdam .
Vi er overbeviste om , at det bliver tilfldet , hvis vi kan f nogen indflydelse p processen , da det er af afgrende betydning for Unionens udvikling ind i det kommende rtusinde , at vi fr et positivt resultat .
Men hvis vi lytter til rdsformandens beretning , viser den EUborgernes frygt og ngstelser .
<P>
Han gjorde det klart , at de vsentlige politisk flsomme emner findes i forbindelse med de institutionelle sprgsml .
Jeg havde foretrukket , at han havde sagt , at de vsentlige politisk flsomme emner drejede sig om , hvordan vi virkelig kan styrke jobskabelsen og den sociale dimension , gre fremskridt med hensyn til at skabe et bedre milj , en bedre forbrugerbeskyttelse , en bedre folkesundhed .
Min bekymring med hensyn til det , han sagde , er , at disse emner allerede er genstand for en stor enighed , hvilket betyder , at de allerede er vedtaget , og der er ikke meget i dem .
Det er derfor , det er s let at opn politisk enighed om dem .
<P>
Det er vigtigt , at vi gr det politisk klart , at borgerne i Den Europiske Union er optaget af jobskabelse .
Hvis vi mener det alvorligt med et kapitel i traktaten , som vedrrer jobskabelse , nsker vore borgere ikke kun fromme ord .
De nsker , at traktaten i det mindste giver os ret til at begynde at samordne vore makrokonomiske politikker med henblik p jobskabelse p unionsplan .
Dette er den eneste mde , hvorp beskftigelseskapitlet vil have nogen mening .
<P>
Ligeledes glder det mig med hensyn til den sociale dimension , at den sociale protokol vil blive integreret i Traktaten om Den Europiske Union , og det glder mig , at der i Storbritannien den 1. maj , den internationale arbejderdag , blev valgt en Labour-regering , hvorved dette vil kunne ske .
Men vi nsker ogs en vis styrkelse af denne sociale protokol .
Vi nsker ogs at se fremskridt med hensyn til ligestilling mellem knnene og en bestemmelse om ikke-forskelsbehandling med en reel betydning .
Og vi nsker , at der i forbindelse hermed anvendes kvalificeret flertal og flles beslutningstagning og ikke enstemmighed , hvilket jeg har en formodning om vil blive tilfldet , i hvert fald i forbindelse med bestemmelsen om ikke-forskelsbehandling .
<P>
Det er disse ting , der optager befolkningen i Unionen .
Det er disse ting , der br vre den drivende kraft i regeringskonferencens sidste dage , for at gre disse ting strkere , for at gre budskabet klart for vore borgere .
Kommissr Oreja fremsatte en meget sigende udtalelse , da han sagde , at det , vi har , er det mindste , som den offentlige opinion kan acceptere - det mindste !
Og dette giver anledning til srdeles stor bekymring hos mig og min gruppe .
Vi nsker at se , at Unionen gr fremskridt , men dens frste prioritet m vre at tage fat p de sprgsml , der i den grad har destabiliseret den offentlige opinion i EU-landene selv , med hensyn til vrdien af Den Europiske Union for dem og deres familie .
<P>
Lad os se en reel fremdrift , ikke blot fromme ord om disse sprgsml , men et reelt fremskridt i forbindelse med traktaten .
Min gruppe vil vurdere traktaten p grundlag af , om den imdekommer forhbningerne blandt borgerne i Unionen .
<P>
Den skal ogs forberede Unionen p udvidelsen , og dette indebrer institutionelle ndringer .
Vi kunne have hbet , at vore stats- og regeringschefer kunne have forstet , at for at f en effektiv og virkningsfuld Union skal vi have institutionelle ndringer .
De br vre automatiske , hvis Unionen skal udvides med landene i Central- og steuropa .
Det er sledes virkelig bydende ndvendigt at forberede Unionen p udvidelsen ved allerfrst at se nrmere p den institutionelle situation , som der br gres noget ved .
F.eks. br vi reducere antallet af Unionens beslutningsprocedurer til tre , og vi nsker at se det ske .
Det har i lang tid vret Parlamentets krav , og vi hber , det vil ske .
Og selvflgelig nsker vi at se en get anvendelse af afstemning med kvalificeret flertal og flles beslutningstagning .
Vi nsker at se alle disse ting , som vil sikre , at Parlamentets rettigheder fastholdes .
<P>
Vi kan og vil ikke acceptere , at nogen af Parlamentets nuvrende rettigheder begrnses - hverken dets budgeteller lovgivningsmssige rettigheder - p noget omrde .
Jeg hber , at man vil gre dette meget klart for regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne rette en tak til rdsformanden og tillige til kommissr Oreja , ikke kun for de taler , De har holdt her , men tillige for , at jeg i de sidste mneder har flt , at De begge var rede til at g ind p Parlamentets argumenter og ogs omstte en rkke af vore forslag hhv. bidrage til , at de omsttes .
Det vil jeg gerne personlig sige tak for .
<P>
I Parlamentet har jeg i renes lb hrt store europeres store taler , og i de sidste uger har jeg bidt mrke i to taler , den ene af Sandro Pertini , den tidligere italienske prsident , og den anden af Vclav Havel .
Det kom i begge taler meget klart frem , at vi ikke har brug for et teknokratisk Europa , men for et Europa , som er borgerorienteret og tjener borgeren .
<P>
Nr jeg ser p regeringsforhandlingers praksis , tvivler jeg af og til p , om vi virkelig lever op til disse standarder .
Det bliver stadig mere kompliceret , stadig vanskeligere at gre europiske afgrelser forstelige for borgeren , at give borgeren en chance for at forst , hvem der har ansvaret for hvad , at kontrollere , hvem der trffer gode og hvem der trffer drlige afgrelser , at f ham til at indse , at han gennem sin indflydelse kan lede tingene i den rigtige retning .
<P>
Det bringer mig navnlig ind p emnet Den Europiske Unions og regeringskonferencens handleevne som forberedelse af udvidelsen af Den Europiske Union .
Alle taler om , at flertalsafgrelser skal fremmes , men alle brer deres undtagelser foran sig , som de har fet med fra deres nationale ministerier , og for dem , der leder forhandlingerne , er det nsten umuligt at srge for , at det ikke ender resultatlst .
Vi br i disse dage kort fr afslutningen af regeringskonferencen huske p , at enstemmighedsprincippet er mistillidens og fantasilshedens princip .
Man fastholder enstemmighedsprincippet , fordi man ikke har tillid til partnerne og er bange for , at et flertal trffer afgrelser , som er rettet imod egne nationale interesser .
<P>
Det er efter min mening en bitter erkendelse , fordi alle et eller andet sted giver et andet eksempel p denne mistillid , og det vil jeg illustrere ved hjlp af nogle punkter .
Rdsformandskabet forsger faktisk i forbindelse med artikel 113 om handelspolitik at udvide flertalsafgrelser til ogs at omfatte tjenesteydelser , investeringer , copyright etc .
Men det kan benbart kun lade sig gre , hvis man samtidig udarbejder en protokol med underprotokol , hvori der faststtes hundreder - nej , jeg overdriver - et stort antal undtagelser , og frst nr der tages hensyn til dem , er man rede til at n frem til flertalsafgrelser .
<P>
Hvis det inden lnge kommer s vidt , at man i forbindelse med udvidelsen af princippet om flertalsafgrelser i et sprgsml altid frst er ndt til at indg en sraftale i form af protokoller , frer det i sidste instans til en situation , som mske ogs frer til handleevne , men i hvert fald til en fuldstndig juridisk sammenkdning af Den Europiske Union og ikke til mere liv i Den Europiske Union !
Det er der en hel rkke yderligere eksempler p .
<P>
Hvorledes ser virkeligheden da ud ?
Det er jo sdan , at der i praksis heller ikke i forbindelse med lovgivningen om det indre marked var noget tilflde , hvor der blev stemt med flertal og et eller andet land blev ndt til at ofre sine nationale interesser eller tabte en afstemning .
I sidste instans blev der ogs dr , hvor der blev truffet flertalsafgrelser , altid forhandlet p grundlag af konsensprincippet .
Hvorfor er man s ikke i stand til ogs at gre det p andre omrder ?
<P>
Hvilken konsekvens har det for udvidelsen ?
En del medlemsstater har endnu ikke tnkt p , at det , de hidtil ud fra national interesse har reprsenteret med enstemmighed , i et udvidet fllesskab ndres til det modsatte ogs set ud fra den nationale interesse !
Jeg vil her som eksempel nvne emnet strukturfonde uden at g nrmere ind p det .
<P>
Vi drfter stadig suvernitetsprincippet , men i den sammenhng altid kun formelle og ikke indholdsmssige aspekter , og her er borgeren net meget lngere .
Der tales i forbindelse med den tredje sjle og det , der i den tredje sjle skal vre flles , meget om , at man ikke kan gre det og at det vedrrer den nationale suvernitet .
Det interesserer overhovedet ikke borgeren !
Han vil , s vidt jeg kan se , have lsninger , og vi vil have en ny politik og ikke noget nyt herredmme fra apparatet .
Vi vil have en europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik , der indebrer beslutningsprocedurer , s vi kan komme fremad .
Men den m ikke vre s tynget af s mange klausuler , at flertalsafgrelsen ganske vist str et eller andet sted i midten , men foroven og forneden str det enstemmighedsprincip , der kvler alt !
<P>
Vi vil have en forbedret socialpolitik , grundlggende rettigheder og get gennemsigtighed .
Denne regeringskonference er i frd med at srge for , at Europa-Parlamentet muligvis fr flere befjelser , men vi vil alle hbe , at Europa-Parlamentet ikke alene drager nytte deraf , men at det ogs kommer Den Europiske Union til gode .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Tak , hr . Brok .
<P>
Hr . Azzolini har ordet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , vi lgger ikke skjul p vores uro og bekymring , hvad angr det tempo , hvormed arbejdet p regeringskonferencen skrider frem , dette p baggrund af Det Europiske Rds nylige mde i Noordwijk .
Selv om vi anerkender det enorme arbejde , det hollandske formandskab har ydet , og den gode vilje en lang rkke medlemsstater har vist - hvilket jeg vil takke dem hjerteligt for p vegne af min gruppe - br det ikke desto mindre ptales , at den gamle nationalisme atter en gang sejrede i Noordwijk , hvor man burde finde frem til en aftale med henblik p en omfattende indfrielse af lfterne i Maastricht-traktaten op til Det Europiske Rds samling i Amsterdam .
Indsatsen er ganske vist hj , idet en udvidelse af Den Europiske Unions befjelser er ensbetydende med en gradvis afstelse af national suvernitet .
Det er derfor ikke overraskende , at idealerne viger pladsen for srinteresser , nr man forsger at lgge hnden p de nationale prrogativer .
<P>
Vi ngter at tro , at de europiske idealer er get tabt , sledes som den bermte spanske professor , Rafael Gmez Prez , hvder .
En gang fik man en fornemmelse af et - kulturelt set - flles fdreland , nr man tnkte p Europa ; men denne naturlige flelse af at  vre europer  er med tiden blevet svkket , fordi europeren ikke lngere selv oplever en europisk enhed i hverdagen og dermed ogs er ophrt med at tnke p at realisere Europas reelle enhed .
Vi mener imidlertid , at Europa har meget at byde sig selv , sine borgere og hele verden .
Men for at det kan ske , er det ogs i hjeste grad ndvendigt at give Europas tilstedevrelse p den globale scene en politisk dimension gennem en styrkelse af de europiske politikker og institutioner , frst og fremmest Europa-Parlamentet , og gennem den fulde inddragelse af Europas borgere .
Det er sdanne tanker , der efter vores opfattelse br inspirere regeringskonferencen under arbejdet med at revidere en traktat , der ikke lngere er i stand til at mde de store udfordringer , som de kommende rtier vil rumme .
<P>
Det er rigtigt , at Det Europiske Fllesskab fra starten og indtil i dag har gjort store fremskridt - det hersker der ingen tvivl om - men det er ikke tilstrkkeligt .
Vi nsker et Europa , der ikke svigter de idealer , som nredes af Europas fdre , der netop inds , at den virkelige styrke l i den politiske dimension ; vi nsker et strkt , frit og demokratisk Europa , der gavner de europiske borgere , idet det sikrer disse velfrd og velstand .
Men udvidelsen af Den Europiske Unions befjelser br ledsages af en lsning p det alvorlige problem med Unionens demokratiske underskud ; man kan ikke samtidig fratage de nationale parlamenter befjelser og dermed den demokratiske kontrol og udvide ikke-valgte beslutningsorganers befjelser .
Et ekspanderende Europa , der strber efter en strre politisk tilstedevrelse p den internationale scene , som nsker at vre trovrdigt og strkt , br indg en udtrykkelig pagt med sine borgere : enten tillgges som i ethvert demokrati borgerne den fulde magt gennem demokratisk valgte institutioner med fulde befjelser , eller ogs vil borgerne ikke fle , at de lever i et flles fdreland , men blot inden for et bestemt geografisk omrde med overnationale , fjerne og centralstyrede institutioner .
<P>
Hr. formand , det er de europiske borgere , vi br have for je , nr vi reformerer Den Europiske Union !
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , dette er nstsidste gang , at Parlamentet vil tale om regeringskonferencen , inden der trffes beslutninger i Amsterdam .
Det er tydeligt , at hver gruppe har sit ambitionsniveau .
Jeg vil gerne kort nvne fire punkter , hvor vi i Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe vil sprge os selv : Lykkes Amsterdam eller ej .
<P>
For det frste : den flles beslutningstagning .
Der er talt meget derom .
Flles beslutningstagning er vsentlig p alle omrder , hvor der findes lovgivning .
Vi er bekymrede over , at hvor der finder en overfrsel sted fra dele af den tredje sjle til den frste sjle , fr de retlige og indre anliggender ganske vist kvalificeret flertal i den frste sjle , men Parlamentets rettigheder vil ikke fuldt ud gre sig gldende .
Det er vsentligt , at Domstolen ogs kan spille en rolle der .
Det er garantien for en virkelig retsstat , og artikel H er et juridisk uhyre , hr. statssekretr .
<P>
Kvalificeret flertal .
Der er stadig 35 tilflde , hvor der skal vre enstemmighed .
P denne mde kan Fllesskabet ikke fungere .
Kan rdsformanden forklare , at formandskabet p dette punkt vil tage nye initiativer for at forsge at nedbringe antallet af tilflde , hvor der krves enstemmighed .
<P>
For det tredje fungerer en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke uden de ndvendige instrumenter .
Integrationen af Den Vesteuropiske Union i Den Europiske Union er ndvendig for at skaffe trovrdige instrumenter til at tilvejebringe en udenrigspolitik .
I jeblikket findes disse instrumenter ikke . Den Vesteuropiske Union ligner stadig mere NATO ' s satellit og ikke Den Europiske Unions instrument .
<P>
Endelig , hr. formand , er der forenklingen .
Til min beklagelse str der i formandskabets forslag en p.m.-konto. Hr . Oreja talte ogs derom .
Borgerne vil bedmme denne traktat ud fra sprgsmlet , om der virkelig sker en ny forenkling og er en ny tydelighed .
I den nuvrende tekst , som foreligger , er det ikke p grund af det nederlandske formandskab , men p grund af Rdets afmagt uklart , og Maastricht er hvet til den tredje potens i uklarhed .
Jeg nsker formanden held og lykke med sit arbejde i de kommende par dage .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr .
Patijn , hr .
Oreja , De vil have bemrket , at alle ordfrerne takker Dem for Deres tilstedevrelse i Parlamentet , og stort set alle er enige i , at bde det nederlandske og det irske formandskab har gjort et godt stykke arbejde , at vore reprsentanter hr . Brok og fru Guigou p udmrket vis har gjort Parlamentets synspunkter gldende , at den tidligere formand for Parlamentet , hr .
Hnsch , og den nuvrende , hr .
Gil-Robles , har gjort en stor indsats for at skabe lydhrhed for Parlamentets synspunkter , men alligevel er vi bekymrede .
<P>
Kommissr Oreja - og det er ikke muligt at finde en mere dannet og besindig kommissr i Den Europiske Unions historie - har i dag flere gange givet udtryk for bekymring .
Ganske vist p en elskvrdig og behersket mde , men han har p Kommissionens vegne udtrykt stor bekymring , og det samme m jeg gre p vegne af de 10 millioner borgere , som har stemt p de partier , der indgr i vores gruppe , og vi er endda kun en lille gruppe .
Tnk s p alle de vlgere , der har stemt p de store grupper , hr . Patijn , for Europa-Parlamentet er jo ikke en akademisk forening , der beskftiger sig med debat og analyse , men et politisk organ , der reprsenterer de europiske borgere , og som De i vrigt viser fuld respekt .
<P>
Vi ved , at regeringskonferencen gr fremskridt , for s vidt som alle har gjort deres pligt , men hvordan ser det ud med indholdet ?
Er det p hjde med forventningerne ?
Er det et svar p vor tids politiske problemer ?
Selvflgelig tilslutter vi os , at borgerne skal have adgang til beskftigelse , men vi gr ogs ind for , at der etableres en struktur for en politisk union .
Nu nsten ti r efter Berlinmurens fald vil jeg udtrykke det p den mde - og det er ikke nogen morsomhed - at det europiske borgerskab str med panden mod grdemuren .
Med arbejdslshed , angst for fremtiden og andre store problemer , som vi br gre en indsats for at lse .
Jeg vil i det flgende give et par eksempler p , hvad der bekymrer os .
Hvad angr metoden er det klart : Man forsger i den elevte time at opn en ustabil ligevgt , og det m vre foruroligende for borgerne at konstatere , at deres regeringsreprsentanter ikke er i stand til at faststte hverken spilleregler eller en tillidskodeks for beslutningsprocessen i forbindelse med s vidtrkkende sprgsml , som der er tale om .
<P>
Resultatet kunne risikere at blive en situation svarende til den , der blev skabt med den traktat , der blev undertegnet i Maastricht , en anden meget omtalt nederlandsk by , hvis navn imidlertid vkker mistillid i det halve Europa , fordi Maastricht-traktaten blev indget bag ryggen p den offentlige opinion , en situation , der ikke m gentage sig . Jeg prtenderer ikke at give hr .
Patijn skylden herfor - som med tegn og bevgelser lader forst , at heller ikke han nsker en gentagelse heraf , og at han ikke er ansvarlig for Maastricht-traktaten - men vi m trffe en rkke klare beslutninger for ikke igen at komme i den nvnte situation .
Hvad indholdet angr , var den udtrykkelige hensigt at tage et stort skridt hen imod en politisk Union med en afbalanceret institutionel struktur , som kunne udbedre det demokratiske underskud .
Det vil dog ikke ske , der vil kun blive taget et par sm skridt , og Parlamentet vil ikke engang f befjelser til at afgive samstemmende udtalelse i forbindelse med kommende traktatrevisioner .
Vi tror ikke p , at der indfres en virkelig flles beslutningsprocedure p s vigtige omrder som budget og lovgivning .
<P>
Parlamentet nrer en vis mistillid med hensyn til , hvad der kommer ud af regeringskonferencen , men det er absolut ndvendigt at tage de ovennvnte vigtige skridt henimod en politisk Union .
Det er ikke af hensyn til egne interesser , at vi understreger Parlamentets betydning og ndvendigheden af at give det strre befjelser , vi taler om en europisk demokratisk struktur .
Hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er der ikke den forndne politiske vilje til at tage de relevante skridt , og hvad angr mlet om at fremme konomiske og sociale politikker , der kommer borgerne til gavn , er vi bange for , at det ikke vil blive opfyldt .
Der vil ganske vist blive indsat et kapitel om beskftigelse , og en protokol om social- og arbejdsmarkedspolitik - formodentlig bedre end den tidligere - vil blive indfjet i traktaten , men det egentlige ml ns ikke med beskftigelsesretorik og begrnsede bistandsorienterede socialpolitikker , men ved at ivrkstte sociokonomiske politikker , som ikke er fuldstndig underlagt konvergenskriterierne .
<P>
P grund af tidsnd kan jeg ikke n at kommentere manglen p lsningsforslag med henblik p udvidelsen .
Vi befinder os i en overgangssituation , men , hr. rdsformand , vi m undg , at man om konferencen kan sige , at et bjerg klvede , og en mus blev fdt , som ikke kan lse problemerne for Den Europiske Union , dens befolkninger og borgere .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre kolleger , i denne debat drejer det sig ogs om den rolle , vi som EuropaParlament giver os selv .
Er vi i anledning af den kommende regeringskonference , den kommende konference i Amsterdam , venlige , stille og beskedne ?
Er vi en slags supplikanter , der tigger Rdet om flere befjelser ?
Er vi alt andet , bare ikke obsternasige , for ved god opfrsel at f en smule mere eller miste en smule mindre ?
Er vi de nationale regeringers forlngede arm , og giver vi i forudilende lydighed afkald p absolut ndvendige krav til regeringskonferencen ?
Nej , det er helt bestemt ikke vor rolle !
<P>
Jeg er overbevist om , at det er Europa-Parlamentets helt specielle opgave i dag og netop i dag at tale rent ud af posen , for det drejer sig om intet mindre end Den Europiske Unions fremtidsevne . Det drejer sig om indfrelsen af et gte europisk demokrati .
Det drejer sig om en balance mellem politisk og konomisk integration i Europa . Det drejer sig om udarbejdelsen af en flles civil udenrigspolitik .
Det drejer sig om perspektivet hele Europa , om evnen til en udvidelse af Unionen .
Men nr jeg ser p og undersger det , der foreligger indtil nu , m jeg virkelig med stor bestyrtelse og foruroligelse konstatere , at medlemsstaternes regeringer for tiden ivrkstter en reform af Den Europiske Union , som - under stadig pberbelse af strre effektivitet - yderligere reducerer demokrati , gennemsigtighed og benhed til fordel for teknokratiske og mellemstatslige procedurer og dermed stter den oprindelige id om at udvikle et europisk demokrati p spil .
<P>
Det foreliggende traktatudkast giver ikke noget adkvat svar p Unionens sociale , kologiske og demokratiske krise , og det er ikke kun en utilstrkkelig reform , men ogs et skridt i den forkerte retning .
Lfter om menneskerettigheder og ikke-diskriminering forbliver ord uden appellable garantier .
Den fri bevgelighed for personer , et af de hjeste goder i Det Europiske Fllesskab , udskydes til der er to torsdage i n uge .
Det , at dele af den tredje sjle skal gres til fllesskabsanliggender , er snydeemballage , for indfrelsen af flertalsprincippet forliges drligt med Europa-Parlamentets medindflydelse og Den Europiske Domstols kompetence .
Ls selv kapitel H : Den Europiske Domstol reduceres tvrtimod .
<P>
EUROPOL skal udbygges , skal have operative befjelser , uden at de demokratiske kontrolmekanismer udvides .
Det er en nedbrydning af retsstatslige principper !
Flles udenrigspolitik skal vre freds- og sikkerhedspolitik med det ml at etablere et sikkerhedssystem , der omfatter hele Europa , og dt betyder nu ikke netop integration af WEU , som snarere er et skridt i retning af militarisering af Den Europiske Union , der engang var et fredsfllesskab .
<P>
Afslrende er endvidere den demonstrative opgivelse af fuld beskftigelse som ml : Af det lovede kapitel om beskftigelse er der blevet uforbindende politpoesi , hvilket er i allerhjeste grad uansvarligt i betragtning af massearbejdslsheden .
At Europa-Parlamentet muligvis ikke fr flere befjelser , som denne uges tredje store europer , Elmar Brok , netop har sagt til os , men at det endog skal have frre befjelser , f.eks. hvad angr budgettet , kan s ikke mere undre nogen !
Der er ingen grund til jubel , men til hjeste alarmberedskab , for med denne Maastricht-II-traktat bliver Europas fremtid mere usikker !
<P>
( Bifald fra V-gruppen )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , rede kolleger , det er til formanden for Rdet - men ogs til formanden for reprsentanterne , der forhandler det nye traktatudkast - at jeg henvender mig for sprge dem , om de har bemrket , hvilken sjlden enstemmighed , der indtil nu har vret i forsamlingen i forbindelse med kommentarerne og det traktatudkast , som det imidlertid forekommer mig sidstnvnte har udtalt sig strkt optimistisk omkring .
<P>
Efter min mening viser reaktionerne fra forsamlingen , hvor udbredt bekymringen er i Europa-Parlamentet vedrrende dette sprgsml , en bekymring Kommissionen imidlertid ogs har givet udtryk for .
Arbejdet skulle som bekendt afsluttes i slutningen af denne uge ; vi hber , at traktatudkastet vil ligge frdigt , s vi har et prcist overblik over de forskellige punkter under vores nste mde i juni inden Amsterdam-topmdet .
<P>
Men politisk set vil jeg henvende mig til formanden for Rdet , som en rkke kolleger allerede har gjort , og sige : hr her !
Den 16. og 17. juni reprsenterer helt bestemt en vigtig etape , det er den etape , hvor man har tnkt sig at afslutte forhandlingerne .
Det forekommer mig imidlertid , at man er net dertil gennem en objektiv rkke af situationer , p den vrst tnkelige mde og med et mindsteml af enighed om et mindsteml af indhold i forbindelse med revisionen af Maastricht-traktaten .
Jeg skal ikke komme ind p detaljer , men jeg vil blot sprge , om man mener , den 16. og 17. juni er den eneste lejlighed , den eneste mulighed for at lgge sidste hnd p denne tekst , som om femten stats- og regeringschefers enighed i sig selv var tilstrkkelig , og som om det ikke var ndvendigt - det s vi jo med Maastricht-traktaten - i den udstrkning det er muligt - at opn tilslutning fra medlemsstaternes befolkninger , idet jeg sprger mig selv , hvad man har at tilbyde disse , hvis indholdet af traktatrevisionen er det , som vi lidt efter lidt fr kendskab til .
<P>
Aldrig har det europiske udenrigspolitiske samarbejde vret s drligt , og aldrig har det frembragt s stor politisk afmagt , som i de r der er get siden kodificeringen af dette samarbejde .
Og det problem forsger man om muligt at lse gennem en styrkelse af det mellemstatslige samarbejde , idet man sgar foreslr , at det hele styres af en tjenestemand p mellemniveau .
<P>
Vedrrende de andre emner er den lsning , der bringes , ikke en politisk lsning , men en svag , teknisk lsning , en lsning vi frygter heller ikke vinder tilslutning hos borgerne .
Overvej dette , og overvej isr , at den 17. juni ikke behver vre den sidste lejlighed til at lgge sidste hnd p det nye traktatudkast , hvis der ikke er tilstrkkeligt med indhold i ndringerne .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Jeg hber ikke , formandskabet og hr. kommissr Oreja tager mig det ilde op , nr jeg ikke kan undlade at bemrke modstningen mellem frstnvntes udprgede optimisme og sidstnvntes dybe bekymring og mske realisme .
Det er indlysende , at af de to holdninger er den ene mildt sagt overdreven .
Hvad er det for en Europisk Union , der tegner sig , hr. kommissr Oreja ?
Det er bestemt ikke den politiske union , som er det eneste store basale referencepunkt , og bestemt ikke et socialt Europa , et konsekvent Europa , eftersom der stadig er lande , som over for den katastrofale , omsiggribende arbejdslshed fortstter med at lgge hindringer i vejen for aktivitetsfremmende foranstaltninger .
Det er ikke tilstrkkeligt med en social klausul eller med en social protokol ; dette giver kun ringe anledning til at vre optimist med hensyn til et godt resultat af Det Europiske Rds samling i Amsterdam i nste mned .
<P>
Regeringskonferencen , som tilsyneladende for enhver pris br afslutte sit arbejde p den dato - og hvorfor ikke udskyde fristen , hvis det viser sig , at det ellers ender med et minimalistisk resultat ? - risikerer at udmunde i et flygtigt resultat : bjerget barslede og fdte en mus .
<P>
Hvis man lser mellem linjerne fra Noordwijk-topmdet , gr det op for n , at Den Europiske Union risikerer at fremst som et  ministrokrati  .
Hvorledes skal man ellers fortolke den kendsgerning , at forhandlerne i forbindelse med de institutionelle reformer , og ikke kun i forbindelse med disse , er reprsentanter for regeringerne , og ikke folkevalgte , og at de dermed er mestre i et uhmmet bureaukrati ?
Og hvilket hensyn bliver der i den forbindelse taget til de bekymringer og ngstelser , som nres af 370 mio borgere i Den Europiske Union .
<P>
Femten regeringschefer plus femten udenrigsministre har holdt mde i fem timer uden at n frem til en klar lsning p et eneste - et eneste - af de problemer , som i et r har fastlst forhandlingerne .
Hvad er det for et Europa , vi er i frd med at skabe ?
Bestemt ikke et Europa , der interesserer borgerne , som er optaget af helt andre problemer : ledighed , fattigdom , social udstdelse , den vold , der hrger Europa som helhed .
Er det i den forbindelse absolut ndvendigt at udvide Unionen , inden man uddyber den ?
Er der ikke snarere behov for at forbedre den mde , hvorp Unionen fungerer , og at skabe forudstningerne for at lse de - svel interne som eksterne - problemer , som uundgeligt vil dukke op ?
Det vil ikke vre korrekt at optage nye stater , s lnge institutionerne ikke har underget dybtgende ndringer , der muliggr en strre politisk integration .
Der er behov for en konomisk og politisk udbygning af Unionen gennem en fast politisk plan ; ellers risikerer man , at den s hjt besungne konomiske og sociale samhrighed ender som en trist illusion og Europa mske som en smuk plan , man godt kan skrinlgge .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , det glder mig , at der ser ud til at blive gjort gode fremskridt .
Dette skyldes utvivlsomt det nederlandske formandskabs behndighed , men jeg mener ogs , at det har noget at gre med , at der er en ny regering i Det Forenede Kongerige .
Denne regering praktiserer det , den slog til lyd for , da den var i opposition , og har resolut indledt et nyt kapitel i sine forbindelser med resten af Den Europiske Union .
<P>
Indtil videre , og navnlig i det skaldte non-paper , er der et klart bevis for , at der gres fremskridt : optagelsen af en social protokol i den egentlige traktat , skabelsen af beskftigelseskapitlet , fornuftig get anvendelse af afstemninger med kvalificeret flertal , strengere forholdsregler mod svig , tilsagnet om at ge befjelserne vedrrende flles beslutningstagning sammen med Parlamentet , mere praktiske ordninger for FUSP og anerkendelse af sprgsmlet om ikke-forskelsbehandling som kendetegnet p et demokratisk , frit samfund .
Alt dette er positive foranstaltninger , og vi br ikke undervurdere deres betydning .
<P>
Som det er blevet sagt , er der stadig vanskelige sprgsml , som skal lses : fri bevgelighed , WEU ' s fremtid , antallet af kommissrer og det omstridte sprgsml om fleksibilitet .
Men det , der isr er slende p nuvrende tidspunkt , er det oprigtige nske blandt alle medlemsstatsregeringerne om , at der opns en reel aftale .
Vi br hilse dette med stor tilfredshed .
Hvis der kan opns en aftale i Amsterdam , vil det give os et grundlag , hvorfra vi kan g videre og tage fat p mange af de sprgsml , som optager borgerne i Europa .
Det vil give os et grundlag til at kunne revidere den flles landbrugspolitik , et grundlag til at kunne gennemfre det indre marked fuldt ud og skabe arbejdspladser og vkst .
Det vil give os et grundlag til at kunne skabe et borgernes Europa , og det vil give os et grundlag til at kunne forberede os p udvidelsesprocessen , som er det nste store tema p Europas dagsorden .
<P>
Men jeg m sige , at dette ikke er nok .
Jeg hber oprigtigt , at man nje tager parlamentsmedlemmernes bemrkninger i dag til efterretning .
Det er ganske enkelt ikke nok at f en traktat , som der er et minimum af enighed om .
Vi skal have en traktat , som er inspirerende for befolkningen , som befolkningen sttter , en traktat , som kan vise os vejen til en meget bedre fremtid og vkke hb og tillid .
Dette vil ikke opns med et minimum af enighed .
Det er derfor , det er s vigtigt , at bemrkningerne her tages til efterretning .
Lad os hbe , at denne aftale ikke kun bliver en aftale , som Parlamentet kun lige kan acceptere , men en aftale , som vi kan vre virkelig henrykte over .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , det nederlandske formandskab har efter Det Europiske Rds uformelle mde i Noordwijk meddelt , at der er frt konstruktive drftelser , og at regeringscheferne er fast besluttet p at n frem til en Amsterdam-traktat .
Den nederlandske premierminister meddelte derefter ogs , at der i hvert fald allerede er truffet en beslutning , nemlig om at styrke kommissionsformandens stilling . Det lyder alt sammen udmrket .
Men jeg knytter med det samme en kommentar til sidstnvnte punkt , og det har forbindelse med Elmar Broks kritik .
<P>
Nr man beslutter at lade Rdet indstille kommissionsformanden , og at denne beslutning skal forelgges EuropaParlamentet til godkendelse , og nr man giver denne kommissionsformand mulighed for at anstte sine egne kommissrer , s er det faktisk en styrkelse af kommissionsformandens stilling .
Men nr det snart ogs besluttes at anstte en generalsekretr for udenrigspolitikken i Rdet , s har man med den ene hnd styrket kommissionsformandens stilling og med den anden hnd svkket Kommissionens rolle .
S har man kldt kommissionsformanden ordentlig p og kldt fire kommissrer af , som er ansvarlige for udenrigspolitikken .
<P>
Jeg minder Dem om , at Parlamentet flere gange har udtalt sig imod en sdan generalsekretr i Rdet .
Det er en bureaukratisk og teknokratisk lsning af et politisk problem .
For vrigt sprger vi ogs os selv , om det snart ligeledes er muligt for en ny kommissionsformand at afskedige individuelle kommissrer ?
Parlamentet har altid foreslet , at det ogs skulle have denne ret til at afskedige kommissrer , der ikke lever op til forventningerne . Hvordan hnger dette egentlig sammen ?
<P>
Den anden bemrkning , som jeg vil fremstte , drejer sig om et andet emne , som Parlamentet tillgger stor betydning . Det er , at Unionen skal blive mere gennemsigtig og mere demokratisk .
Nu har vi som Parlament det sidste ord i forbindelse med omkring to tredjedele af lovgivningen og omkring to tredjedele af budgettet .
Jeg har forstet , at der med hensyn til den demokratiske kontrol med lovgivningen vil blive gjort nogle skridt fremad . Men jeg har ogs hrt , at der fortsat vil vre mindst 35-40 emner , som falder ind under enstemmigheden .
Det forekommer mig alt for mange til at kunne tale om et gennembrud . Situationen bliver endnu mere alvorlig , nr jeg hrer , at selv om en del af politikken vedrrende politi og retsvsen vil blive europiseret , vil dette ikke ledsages af en styrket rolle til Europa-Parlamentet .
Det forekommer mig ikke acceptabelt . Jeg tror , at vi m advare det nederlandske formandskab om , at vi ikke kan have en ny udhuling af det europiske demokrati .
<P>
Endnu vrre er beretningerne om Europa-Parlamentets budgetrettigheder . Iflge beretningerne er der ingen chance for , at Parlamentet ogs fr det sidste ord med hensyn til den obligatoriske del af budgettet .
Det drejer sig her om landbrugsbudgettet og om Den Europiske Udviklingsfond .
Det er tilsammen 50 mia . Det er da for galt , at der fortsat er s mange penge uden for Parlamentets demokratiske kontrol .
Hvad der er endnu alvorligere , er , at det nederlandske formandskab ogs selv er imod denne budgetrettighed . Denne holdning var endda s udtalt , at der i det nederlandske parlament er vedtaget et forslag om at kalde det nederlandske formandskab til orden .
<P>
S har jeg ogs en bemrkning om den skaldte stemmevgt . Den nuvrende stemmevgt erfares i al almindelighed som tilfredsstillende .
S m der alts vre gode argumenter for at korrigere dette . Hvad der forekommer os at vre det bedste , er , at der ogs efter udvidelsen fortsat er en god ligevgt mellem de store og de sm EU-lande .
Hvad der forekommer os unskvrdigt , er , at de store lande tager magten fra de sm lande . Alts at det sker , som er undget i 40 r .
Nederlandene m som det strste af de sm lande forsvare disse sm lande . Nederlandene m heller ikke opgive sin egen stilling her , for s fr vi en domino-effekt .
<P>
Til sidst har jeg lige en bemrkning om den manglende gennemsigtighed .
Jeg har forstet , at dokumenter om lovgivning vil blive tidligere tilgngelige for bde borgerne , det nationale parlament og for Europa-Parlamentet .
Det er godt og tvingende ndvendigt .
Men om Rdets offentlighed , nr dette trffer beslutning om lovgivning , hrer jeg ikke nogen gode beretninger .
Fortstter Rdet med p lovgivningsomrdet at opfre sig som et politbureau , som laver lovgivning bag lukkede dre ?
Hvordan kan man bede central- og steuropiske lande om at blive demokratiske , hvis vi ikke selv bliver det .
<P>
Hr. formand , jeg sammenfatter .
Parlamentet sttter Rdet , nr dette kan foretage betydelige skridt fremad i Amsterdam-traktaten . Men Parlamentet kan aldrig acceptere , at den demokratiske mangel i Europa ikke formindskes , men p nogle omrder endda ges .
Jeg nsker det nederlandske formandskab held og lykke , men sprgsmlet er ikke , om der kommer en Amsterdam-traktat , sprgsmlet er , om der kommer en god og acceptabel traktat , hvorved alle psknnes ikke mindst af vore borgere .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , hvis man er realist , kan man ikke have hje forventninger til revideringen af Maastricht-traktaten .
Det nederlandske formandskab har heller aldrig givet indtryk af at ville foretage alt for ambitise tilpasninger , men dog gre meget sm flles positive skridt fremad .
I denne proces hmmes de nu af det britiske og det franske valg . Tilbage str sprgsmlet , om selv disse sm skridt fremad endnu kan realiseres .
<P>
Efter min opfattelse kommer Maastricht-traktaten og revideringen deraf for tidligt og overskygges nu egentlig af betydningen af NATO-mdet i gr i Paris .
Lad os vre rlige . Det har vret garantien for stabiliteten for Europa .
Men alt i alt m man sprge sig selv , hvad der konkret er tilbage af fornyelser ved vort Europa-hus , for at gre dette egnet til nye beboere . Jeg synes , at det drejer sig om sikkerhed for borgerne .
Der skulle vre strre vilje til at samarbejde mere , men sprgsmlet er : hvordan .
Hvorfor giver man dog altid tekniske svar p vore anmodninger , sledes som hr . Dell ' Alba allerede sagde , hvorfor ikke simpelthen politiske og konkrete svar .
Hvorfor ikke sige , vi indleder kampen mod hash fra Marokko via Spanien og Frankrig , heroinen fra Tyrkiet via Tyskland og kokainen fra Surinam via Nederlandene .
Herom har den nederlandske formand for nylig fet sprgsml fra hr . Donnay og hr .
Pasty .
Der er ikke noget svar . Har De ikke mod til at give et svar , eller skjuler det nederlandske formandskab noget ?
<P>
Afhjlpningen af den demokratiske mangel bliver primrt liggende i Rdet . Desvrre har jeg ikke hrt nogen signaler om , at der sker en forbedring deraf .
Jeg mener heller ikke , og her er jeg fuldstndig enig med fru MaijWeggen , at det er et godt tegn , at Kommissionens effektivitet fremmes af flere befjelser til formanden .
Det er den modsatte vej .
Man begynder ovenfra , medens man netop skal nedskre antallet af kommissrer .
<P>
Parlamentet kan ikke se nogen gode tegn p , at dets rolle forbedres , hverken p det lovgivende omrde eller med hensyn til befjelserne til at trffe beslutning om budgettet .
Alt i alt er jeg overhovedet ikke rolig over , at denne formand har den overbevisende hensigt at gre Unionen lettere at styre og dermed igen give borgerne tillid til Europa i begyndelsen af det 21. rhundrede .
Men lad os ikke vre alt for pessimistiske . Der er endnu tre uger til topmdet i Amsterdam , og kommissr Oreja sagde : Der er hverken vundet noget eller tabt noget .
<P>
Fasthold atmosfren fra Noordwijk og forsg alligevel at realisere disse tilpasninger , som er ndvendige for udvidelsen , og for at Parlamentet kan spille sin rolle ordentligt .
Jeg nsker Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , Parlamentet m i dag som sidste forhandling inden topmdet i juni sige og p ny understrege , hvad vore nsker er . Jeg koncentrerer mig om politikken vedrrende retlige anliggender .
Nr jeg taler derom , og dokumenterne om politikken vedrrende retlige anliggender foreligger , s m jeg dog sige , at jeg har blandede flelser .
Bekmpelsen af kriminaliteten samt politisamarbejdet gres ikke kommunautrt , og formandskabet m nu forklare , hvordan man effektivt kan bekmpe kriminaliteten p europisk plan uden at lade kravet om enstemmighed falde .
<P>
Ogs Europa-Parlamentets stilling inden for denne sjle er forblevet for svag i forbindelse med politikken vedrrende retlige anliggender .
Noget bedre gr det med Domstolens stilling i forbindelse med politikken vedrrende retlige anliggender , selv om der ogs der kan fremsttes nogle kommentarer .
Den planlagte kommunautarisering af asyl- og immigrationspolitikken , som i sig selv er udmrket , rejser dog nogle sprgsml .
Jeg siger i forlngelse af de bekymringer , som kommissr Oreja har udtalt p dette punkt , at dette jo er det absolutte minimum , som skal gres kommunautrt . Hvis heller ikke asyl- og immigrationspolitikken gres kommunautr , s falder vi alle sammen gennem isen , for at bruge et hollandsk udtryk .
<P>
Statssekretr Patijn , som er min landsmand , kender eventyret , det er for vrigt et universelt europisk eventyr : Kejserens nye klder .
Statssekretren ved , at folket jublede , men at kejseren egentlig ikke havde noget tj p . Lad statssekretren undg , at dette eventyr p ny bliver til virkelighed .
Jeg nsker ham alt muligt held og lykke ved de kommende forhandlinger .
Tak , og tak til H.C. Andersen fra Danmark .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , der tales meget om borgerne , men hvad vi i dag har hrt om udviklingen i arbejdet p regeringskonferencen m ndvendigvis f os til at konkludere , at der ikke er taget hensyn til de forbehold , den tvivl og den kritik , der affdtes af den foregende traktatrevision .
Endnu vrre , det ser ud , som om man med endnu strre kraft fortstter i samme retning !
Det fremgr frst og fremmest af afvisningen af at tage det mest vidtrkkende sprgsml , Den konomiske og Monetre Union , op til seris genovervejelse .
<P>
Det ser ud til , at protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken vil blive indsat i traktaten svel som et kapitel om beskftigelse .
Det har vi lnge krvet , men jeg vil dog understrege , at man ikke skal gre sig nogen illusioner om denne beslutnings reelle rkkevidde , hvis den bliver frt ud i livet .
Det forholder sig nemlig sdan , at lsningen af de sociale problemer , isr af det store arbejdslshedsproblem , krver , at der ivrksttes nye makrokonomiske politikker , og at man opgiver den nuvrende monetaristiske fiksering .
Og det er ikke sket !
<P>
Ogs p andre omrder er der grund til bekymring .
Der er sledes ikke det mindste tegn p , at de velkendte demokratiske underskud vil blive udbedret .
Og endnu en gang glemmer man de nationale parlamenter , der jo skal ratificere denne traktatrevision .
<P>
Ogs p andre niveauer er der fremsat forslag , som der m gres indsigelse imod .
F.eks. hvad angr stemmevgtningen i Rdet og forslagene vedrrende Kommissionens sammenstning , der p sigt ville resultere i , at denne institution mister sin universelle karakter , selv om den fortsat vil have monopol p lovgivningsinitiativer .
<P>
Ogs forslagene om det udvidede samarbejde m afvises , fordi det har en iboende karakter af udelukkelsesmekanisme og uvgerligt vil skabe direktorier , og ogs tanken om at integrere Schengen-aftalen i traktaten m afvises .
<P>
Vi hber selvflgelig p de bedste resultater , men vi skal ikke lgge skjul p , at vi finder de perspektiver , der tegner sig , yderst foruroligende .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , det nederlandske rdsformandskab kommer ikke gerne i Parlamentet .
Der har flere gange vret forsinkelser - det giver ogs i eftermiddag igen anledning til misstemning .
Mange kolleger kan slet ikke forst det og kritiserer det skarpt . Jeg har stor forstelse derfor .
Jeg ville ogs vre bange for at trde frem for de europiske borgeres valgte reprsentation og skulle forelgge de resultater , der m forventes af denne regeringskonference .
<P>
Ogs jeg ville vre bange for , at Europa-Parlamentet skulle kunne huske lfterne efter Maastricht , hvor der var tale om indfrelse af en politisk union , overvindelse af det demokratiske underskud i Europa , indfrelse af en flles udenrigspolitik , balance mellem konomisk og politisk integration og skabelse af forudstningerne for en udvidelse .
Jeg sprger mig selv , om rdsformanden ikke er mere bange for Europa-Parlamentet , end vi nsker .
Nr jeg ser p beslutningsforslagene , synes et flertal i Europa-Parlamentet at vre bange for , at Parlamentet i dette store slag mellem giganterne medlemslande , Rd og Kommission kunne ende i rollen som Don Quijote .
<P>
Jeg mener , at faren for at ende som Sancho Panza , der sagte bandende gr ind i krattet og lgger sig p ryggen i grsset med sin plsemellemmad , er langt strre for Europa-Parlamentet , og det ville i de europiske borgeres jne vre en langt mere ynkelig rolle , end det er i denne historiske strid p baggrund af massearbejdslshed og en alvorlig demokrati- og acceptkrise i Unionen at kmpe for , at denne historiske chance ikke tabes p gulvet , og det er netop dt , der for jeblikket sker i forbindelse med den aktuelle regeringskonference .
<P>
Europa-Parlamentet er ikke s magteslst , som det giver det udseende af .
Nr Kommissionen ikke sttter os - og den har i 1 1 / 2 r ikke stttet os i disse sprgsml - kan vi sende den ad hekkenfeldt til , bare vi tilvejebringer egen magt og egne krfter dertil !
Vi kan boykotte budgetterne , vi kan lgge hindringer i vejen for udtalelsen om tiltrdelsesforhandlingerne , vi kan appellere til de nationale parlamenter og ikke mindst til offentligheden om at indg et forbund med Europa-Parlamentet .
Men frst skal vi tilvejebringe modet og krfterne dertil .
Dt er det afgrende sprgsml i de kommende uger !
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , jeg glder mig over den mde , hvorp reprsentanterne for den nyligt valgte britiske regering er blevet modtaget af Det Europiske Rd .
Det er absolut klart , nr vi trder ind i et nyt rtusinde , at Europa ikke er og ikke kan vre en stiv enhed , men derimod en rig mangfoldighed .
I rtusinder er der blevet udkmpet blodige krige for at gre det til en enhed .
De mislykkedes og er dmt til at mislykkes .
<P>
Vejen frem er helt klart det tttest mulige samarbejde mellem de europiske nationer , ikke indlemmelsen af disse nationer i en europisk superstat .
Europa er ikke et land , det er et kontinent , og derfor kan ingen strukturer i noget kendt land i verden pndes det .
Sprgsmlet om sikringen af de ydre grnser skal vre suverne staters anliggende og skal vre forskelligt , som det passer disse stater afhngigt af deres aktuelle forhold og udfordringer .
Kendsgerningen er , at ensartethed ikke ndvendigvis er enhed .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , i det foreliggende non-paper er der et kapitel med overskriften  En effektiv og kohrent udenrigspolitik  .
Det er jo klart og tydeligt - for enhver , tror jeg - at man i dag ikke kan tale om en kohrent og effektiv udenrigspolitik .
Hvad enten vi ser p Albanien eller p situationen i Congo , halter Europa - hvis det overhovedet er i stand til at gre noget - altid bagefter .
Alene Congo tydeliggr jo , at mens Europa stadig i vidt omfang har allieret sig med det gamle regime , med hvilket befolkningen forbinder korruption og berigelse , har Amerika allerede frt forhandlinger med det kommende regime om ret til undergrunden og andre konomiske fordele .
<P>
Det viser alts , hvor vigtig en flles og kohrent udenrigspolitik er , og jeg er af den opfattelse - i modstning til visse andre - at der absolut er sket en del fremskridt p dette omrde netop takket vre det nederlandske formandskabs indsats .
Alligevel m nogle kritiske bemrkninger vre tilladt .
Nr i kapitlet  Hvad er udenrigspolitik  udenrigspolitikken defineres , beklager jeg , at sprgsmlet om forebyggelse , forhindring af kriser og ndvendigheden af at markere sig her ikke uddybes nrmere og at man udelukkende koncentrerer sig om EU og WEU .
<P>
Det skal endvidere vre klart , at integreringen i ordets videste forstand og i en fjern fremtid ikke m betyde , at militret fr mere at skulle have sagt i Europa ; jeg mener tvrtimod , at de civile komponenter , de fredsorienterede komponenter skal vre tilsvarende strke ogs over for EU .
Hvad forslagene vedrrende trojkaen angr , er jeg af den opfattelse , at det er rigtigt her p en vis mde at lgge tingene an som en overgang , og jeg mener ikke , at Kommissionen er svkket ; tvrtimod anser jeg det ogs for vigtigt , at Kommissionen fr en strk position .
<P>
Det er endvidere vigtigt , hvad der blev sagt om beslutningsprocessen .
Blot har jeg en kritisk bemrkning dertil , og jeg sprger mig selv , hvorledes formandskabet ser p det : P den ene side er der enstemmighed med konstruktiv afstelse , hvilket er rigtigt .
Dernst er der i forbindelse med gennemfrelsen flertalsafgrelser , og frst s er der igen mulighed for - af nationale grunde - at blokere en sdan proces , i det mindste for en tid .
Jeg kan godt se , at der her er et og andet argument at finde , men at man p den ene side frer en flles udenrigspolitik , men den nationale interesse p den anden side igen gr det muligt at forhindre denne flles udenrigspolitik , dt kan jeg ikke helt forst .
Jeg fastholder det synspunkt , at nr man har beslutningsprocesser , br disse s ikke kunne blokeres igen af enkelte ud fra nationale grunde .
<P>
Ogs for dette kapitel om udenrigs- og sikkerhedspolitik glder , hvad der allerede glder for andre omrder : Parlamentets rolle er strkt undervurderet .
Europa-Parlamentet har netop via beslutninger i den sidste tid vist , at det er rede til at medvirke konstruktivt i udenrigspolitikken .
Jeg opfordrer derfor Rdet til at give Parlamentet , dvs. de demokratisk valgte reprsentanter , en stemme ogs inden for omrdet udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Hr. formand , vi nrmer os nu afslutningen p regeringskonferencen og dermed p det arbejde vedrrende en traktatndring , der nu har stet p i over to r .
Efter vores mening vil denne revision ikke opfylde de ml , der er omhandlet i traktaten .
Der er tale om en minimalistisk revision .
<P>
Det beklager vi .
Det ser sledes ikke ud til , at det bliver muligt at foretage de institutionelle omstruktureringer , der er forudset i traktaten , og p mange andre punkter er det heller ikke lykkedes at komme videre .
Det ville ellers have vret ndvendigt at give visse organer strre demokratisk legitimitet og strre befjelser , end de har nu , og gre dem mere politisk ansvarlige over for de forskellige medlemsstater .
<P>
De annoncerede ml og ambitioner vil ikke blive opfyldt .
Sprgsmlet er om det med den komplekse Maastrichttraktat , som kun har vret i kraft i ca. fire r - mod mange borgeres udtrykkelige vilje - ville vre rimeligt at forvente mere af regeringskonferencen .
Formodentlig ikke !
Men af denne konstatering m man drage alle de forndne konsekvenser .
<P>
Sdan som jeg opfatter den europiske integrationsproces , br den vre sammenhngende og konsistent , isr fordi den frst og fremmest er rettet mod mennesker .
Ligesom det glder for de nationale forfatninger , m ogs de europiske forfatningsgivende akter vre realistiske og sobre .
<P>
De m kort sagt stadfste samtlige de vrdier og principper , som forener alle de europiske borgere .
De m under ingen omstndigheder afspejle nogles interesser p bekostning af andres , da der s ikke vil vre nogen mulighed for udmntning i praksis .
Det europiske projekt m gennemfres med sttte fra befolkningen og aldrig fjerne sig fra folkets vilje .
<P>
Jeg vil trods alt afslutte mit indlg med at udtrykke hb om , at man fra og med juni i r ophrer med at tale i Maastricht-terminologi , og at der indledes en ny ra i den europiske integrationsproces .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , tiden er knap , og der er allerede sagt mange ting om de enkelte sprgsml .
Regeringskonferencen rejser konkrete , overordnede sprgsml .
Vil det lykkes Europa hermed at undg at gre den hjt besungne konvergens til et redskab til oplsning af den europiske enhed og et grundlag for Europaskepticismen ?
Vil det lykkes at undg at ofre millioner af arbejdslse for tallenes og den internationale konkurrences skyld ?
Vil det lykkes at bevare Europas sociale ansigt ?
Dette er det frste bud ; men fremtiden har ogs andre udfordringer , som ikke er mindre vigtige .
<P>
Det ser ud , som om Den Europiske Union har glemt sine grundlggeres visioner .
Under pskud af den forestende udvidelse , en udvidelse , som er bde moralsk og praktisk ndvendig , forberedes visse institutionelle ndringer , som i realiteten undergraver den europiske bygning og ger vort demokratiske underskud .
Mangelen p en flles udenrigspolitik og sikkerhedspolitik forstrker interne problemer , ger usikkerheden og stiller sprgsmlstegn ved den bermte fllesskabssolidaritet , samtidig med at Den Europiske Union p internationalt plan ofte fremstr som magtesls og utrovrdig .
Borgernes og den sociale retfrdigheds forenede Europa , Europa som vil give lige chancer og muligheder til mnd og kvinder , Europa som vil imponere med sin multikulturelle og multisproglige karakter , med sit engagement i freden og de demokratiske vrdier - det var den oprindelige vision .
Hvor mange revisioner tiderne end ndvendiggr , har vi ikke ret til at ofre vor vision p den lidet effektive teknokratiske administrations alter .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget otte beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Patijn">
Hr. formand , jeg synes , at det er noget vanskeligt at debattere sprgsmlet , om forventningerne nu er for hje eller for lave , medens vi endnu befinder os i sidste fase af forhandlingerne .
Hvad vil resultaterne vre ?
Vil resultaterne vre drligere eller bedre end ventet ?
Dette her er ikke godt .
Det der er heller ikke godt .
Det kan vre bedre .
Jeg ville egentlig springe hele den indholdsmssige side af sagen over . Jeg vil dog fremstte et par politiske bemrkninger .
<P>
For det frste har fru Green sammenlignet mig med kommissr Oreja , og hun syntes , at jeg gav en optimistisk version af , hvad der foregr . Kommissr Oreja var mere realistisk .
Jeg vil minde Dem om , at jeg afgav beretning om Det Europiske Rds uformelle mde i Noordwijk . Hvis jeg har vret optimistisk , er jeg det fuldstndigt i overensstemmelse med de stats- og regeringschefer , som var forsamlet der .
Hvis disse lader optimistiske rster hre p mdet , s er jeg ydmygt forpligtet til at gengive dette i den korrekte form over for Europa-Parlamentet .
<P>
Endvidere sagde fru Green : Ja , alle disse ting , som I er enige om , de er nok ikke meget vrd , de vil ikke indeholde meget , for dem er I s hurtigt enige om .
Jeg synes , at det er rgerligt , at fru Green siger dette , fordi jeg gerne vil notere som en politisk kendsgerning , at en af grundene til , at vi er enige derom , er , at der siden 1. maj har vret en ny regering i England . Og at en masse ting , som vi inden 1. maj var uenige med den britiske regering om , ikke lngere er kontroversielle .
Jeg vil med hensyn hertil simpelthen lige gennemg en rkke ting .
<P>
Godkendelsen af en tydelig forankring af principper om menneskerettigheder bde i Rdets politiske optrden og et signal til Domstolen med hensyn til dens retspraksis , godkendelsen af ikke-diskrimineringsprincippet .
Beskftigelseskapitlet er ikke rigtigt kontroversielt lngere .
Man kan naturligvis altid diskutere de sm bogstaver frem og tilbage , men det skyldes bl.a. den britiske regerings tilslutning , at det ikke lngere er kontroversielt .
Inkorporeringen af den sociale protokol og endda upgrading af den sociale protokols sprog og rkkevidde i Traktaten er nu ikke lngere kontroversiel , og det skyldes bl.a. den nye britiske regering .
Den nye britiske regering medvirker uden videre til elementer i forbindelse med forankringen af princippet om benhed og gennemsigtighed i Traktaten , Europa-Parlamentets konsoliderende lovgivende rolle gennem udvidelse af den flles beslutningstagning , en god fastlggelse af reglerne for Domstolens jurisdiktion i den tredje sjle og en god fastlggelse af reglerne og endda en styrkelse , hvor vi s sent som i dag har talt om den nye britiske regerings ndringsforslag for at styrke reglerne om bekmpelse af svig .
Nr fru Green siger , at det nok ikke er meget vrd , og at det er ukontroversielt , s vil jeg i hvert fald gerne takke hende for , at hendes parti og hendes regeringsleder i London har erklret , at en rkke sager ikke lngere er kontroversielle .
<P>
Men jeg vil meget eksplicit fremstte en bemrkning .
Der er efter min opfattelse ikke srlig mange emner mere , som kan f Amsterdam-traktaten til at mislykkes .
Men der er t emne , som virkelig kan f Amsterdam-traktaten til at mislykkes , og det er den frie bevgelighed for personer og kommunautariseringen af asyl- , visum- og indvandrerpolitikken og anvendelsen af kommunautre procedurer og retsregler derom inklusive en rolle for Europa-Parlamentet og flles beslutningstagning samt Domstolens jurisdiktion .
Hvis det mislykkes , er det , fordi den britiske regering , som vi hilser velkommen p grund af dens samarbejde med hensyn til de emner , som jeg netop har nvnt , ikke kan springe hen over fru Thatchers skygge for nu at trffe ordentlige bestemmelser om disse ting i Traktaten .
Den britiske regering har ikke givet nogen som helst antydning af , at formandskabets strategi i princippet er acceptabel , og at denne gennem ndringer og i betragtning af den srlige stilling , som stater nu engang har og mske ogs endda en vis anerkendelse af den kendsgerning , at Storbritannien med hensyn til personkontrol i selve landet og ved grnserne nu engang har en anden tradition end de kontinentale stater , osv . , det kan alt sammen ordnes .
Men vi har brug for den britiske regerings medvirken med hensyn til den frie bevgelighed for personer for at n til en traktat i Amsterdam .
Hvis det ikke sker , frygter jeg det vrste for Amsterdam-traktaten .
<P>
Jobskabelse .
Efter formandskabets og regeringskonferencens opfattelse afhnger det ikke blot af et kapitel om beskftigelse .
Jobskabelse krver absolut flles bestrbelser fra alle Den Europiske Unions organers side p alle dens omrder : det indre markeds funktion , en liberal handelspolitik , en god ledsagepolitik med hensyn til sociale foranstaltninger , samhrighed og strukturfonde , en god transportpolitik , hjlp til anlg af transeuropisk infrastruktur .
Det er alt sammen elementer , som spiller en rolle der .
Det er absolut ndvendigt , hvis vi i Europa skaber betingelser , hvor markedet , den private sektor kan opfylde sin rolle som drivkraft med hensyn til at skabe beskftigelse , at navnlig denne horisontale og denne drivende og denne stimulerende og denne gunstige stilling i alle sektorer af politikken tages op . Det er navnlig kapitlet om beskftigelse , som sigter herimod .
Det drejer sig ikke om en specifik vertikal sjle , hvor der skabes smjob , nej , det drejer sig om at skabe en horisontal holdning til hele sprgsmlet om konkurrencestilling , konkurrenceevne , konomisk fornyelse , uddybelse af det konomiske samarbejde mellem medlemsstater , skabelsen af vilkr , hvorunder erhvervslivet ikke kan gre de ting , som erhvervslivet er til for , det er nemlig at vokse konomisk og skabe job .
<P>
Nr jeg har en anden bekymring med hensyn til regeringskonferencen , og her tilslutter jeg mig det , som det rede medlem hr . Brok har sagt , s er sprgsmlet , om denne regeringskonference vil vre i stand til at forberede Den Europiske Union p det 21. rhundrede og navnlig udvidelsen .
Jeg er som observatr , som insider under regeringskonferencen , bekymret p dette punkt .
Den institutionelle fornyelse - jeg taler om Kommissionen , jeg taler om flertalsbeslutninger , jeg taler om forenkling af procedurer - krver endnu en ekstra spurt p regeringskonferencen .
We have to go the extra mile for it .
Det krver ogs , at reprsentanterne for medlemsstaterne ved regeringskonferencens bord ligesom Elmar Brok altid er klar over , at det drejer sig om denne forberedelse med henblik p det 21. rhundrede , og at det drejer sig om denne forberedelse af udvidelsen .
Jeg synes , at det er udmrket at fre diskussioner indtil langt ind i det 21. rhundrede om legitimiteten af , at hver medlemsstat beholder sin nationale kommissr . Men p et givet tidspunkt m denne diskussion holde op , og s m vi tilpasse institutionerne og procedurerne til det 21. rhundrede .
Egentlig m der komme et signal herom i Amsterdam eller inden Amsterdam .
<P>
Det tredje punkt , det punkt , som hr .
Brinkhorst og hr .
Wiebenga , kre landsmnd og meningsfller , fremkom med . De er bekymrede over retsstatens kvalitet .
Det er vi ogs . Og det er , fordi vi i denne Traktat , de samlede medlemsstater og formandskabet i srdeleshed , giver udtryk for , at Unionen er en Union af demokratiske stater , hvor vi vil holde fast ved retsordenen og retssikkerheden p et kvalitativt hjt niveau .
Det betyder faktisk , at vi gr vort bedste for at styrke beskyttelsen af svage , af mennesker , som gres uret , mennesker , som diskrimineres p grund af nationalitet og af andre grunde .
Men vi m ikke kaste barnet ud med badevandet . Nr det rede medlem hr .
Brinkhorst citerer artikel H , ja , det er lidt rodet , s drejer det sig her om sprgsmlet , hvor mange promiller eller tiendedele af promiller af de 200.000 asylprocedurer , som kommer for dommeren i Europa , de har lov at n frem til Domstolen i Luxembourg , som nu afvikler 200 sager om ret med en gennemsnitlig lbetid p to r .
Lad os antage , at en promille af disse 200.000 sager forelgges Domstolen i Luxembourg med henblik p en prjudiciel afgrelse . Det betyder en fuldstndig forstyrrelse af rettergangen ved Domstolen , fordi procedurerne bliver alt for lange , og fordi disse procedurer bliver lange , og nationale asylmyndigheder m vente to , tre eller fire r p at vide , hvordan retten hnger sammen for at trffe bestemte afgrelser , betyder det ogs , at asylprocedurerne i de nationale medlemsstater simpelthen smides vk .
De m simpelthen vre klar over realiteten , grnserne for , hvad der er muligt , m vi vre klar over . Det er p den mde , at jeg ikke umiddelbart fler mig ramt af kritik prima facie af den slags ting .
Dette formandskab , denne regeringskonference vil med hensyn til retsstatens kvalitet og retsbeskyttelse efter min opfattelse foretage et vigtigt skridt fremad , for s vidt angr Domstolens stilling i sager , der falder ind under den nuvrende tredje sjle .
Jeg vil ogs gerne meddele , at der er ringe meningsforskel p regeringskonferencen om , at Europa-Parlamentet i mellemstatslige sager under den tredje sjle fr fuld ret til at blive hrt , hvor det nu ingenting har .
<P>
Nr jeg i lbet af forhandlingen nu og da havde det indtryk , at vi ikke taler om den samme traktat , s vil jeg ikke tage Dem det ilde op , det kan jeg heller ikke , men s vil jeg rette min bebrejdelse mod den kendsgerning , at vi naturligvis taler ud fra forskellige politiske perspektiver .
Ligesom mange talere vil jeg gerne st til regnskab for en traktat , som er frdig , og en traktat , som er undertegnet af regeringschefer , og som er undersgt nje med hensyn til indholdet , de sm bogstaver og sammenhngen .
Dette formandskab sttter de forslag , som det har fremsat . Vi glder os over , at vi i betydeligt omfang kan n til overensstemmelse om disse forslag , og jeg har nvnt en undtagelse .
Dette formandskab vil gre alt , stttet af Europa-Parlamentets indflydelse og ikke mindst af kommissionsformand Santers og kommissr Orejas vigtige medvirken , for at forsge s vidt muligt at undg , at resultatet i forhandlingernes sidste uger p en uacceptabel mde forhandles , s det bliver ringere .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne lade det blive ved dette .
Jeg takker Dem mange gange for den tid , som jeg har kunnet tilbringe i Deres midte .
<SPEAKER ID=93 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter de indlg , vi har hrt her i eftermiddag , herunder rdsformandens , vil jeg til en start understrege , at denne forhandling kommer p et yderst betimeligt tidspunkt .
Forhandlingerne p regeringskonferencen nrmer sig afslutningen , det sidste mde p minsterplan afholdtes den 20. maj , og Det Europiske Rds den 23. maj , og vi befinder os nu i en fase med permanente forhandlinger .
Flgelig har denne debat vret uhyre berigende for mig .
Jeg har hrt , hvad de forskellige politiske grupper mener .
Der er fremsat nogle beslutningsforslag , som i morgen kommer til afstemning , og det vil vre en vigtig referenceramme for Kommissionen .
De kan vre forvisset om , at Kommissionen med den strste opmrksomhed vil analysere de beslutninger , som Parlamentet mtte vedtage .
<P>
Jeg gr desuden opmrksom p , at det ikke har vret min hensigt at anlgge hverken et optimistisk eller et pessimistisk syn p situationen og fremtidsudsigterne .
Jeg gjorde ganske enkelt rede for , hvordan jeg opfatter den nuvrende situation , men isr var det mig magtpliggende at gre opmrksom p de farer , der lurer i jeblikket .
Formandskabet har spillet en vigtig rolle i de seneste mneder , men der er nu en reel fare for , at ambitionsniveauet bliver snket , og det var , hvad jeg nskede at minde forsamlingen om .
Ikke fordi formandskabets dokument giver anledning til bekymring .
Det , der bekymrer mig , er risikoen for , at dette dokuments ambitionsniveau skal blive snket .
<P>
For s vidt angr de indlg , der er fremkommet , vil jeg begynde med fru Greens , som ogs rdsformanden henviste til for lidt siden , vil jeg understrege betydningen af nogle af de kapitler , som fru Green omtalte , navnlig bekmpelsen af forskelsbehandling .
Det er et af de emner , der er blevet dybtgende behandlet i lbet af de sidste uger , og jeg tror , det ogs er et af de omrder , hvor der kan findes en tilfredsstillende lsning .
<P>
Hr . Brok nvnte , at Europa skal st i borgernes tjeneste og henviste til en artikel , som jeg finder srlig vigtig , artikel 113 .
Den har ogs jeg henvist til , og det tilstrbes rent faktisk at gre sprgsml vedrrende tjenesteydelser og intellektuelle ophavsrettigheder til genstand for afstemning med kvalificeret flertal .
Dette sprgsml er ikke omhandlet i traktaten , fordi problemet ikke var aktuelt i 1957 .
I 1957 var det varer , og ikke tjenesteydelser , der var p dagsordenen .
Hvad har strst betydning for udvekslingen i dag ?
Tjenesteydelser og intellektuelle ophavsrettigheder .
Flgelig vil det vre meningslst at sondre mellem varer og tjenesteydelser p den ene side og intellektuelle ophavsrettigheder p den anden .
Det er ndvendigt at forene vore krfter med henblik p at beskytte virksomhedernes og borgernes interesser , hvilket er et vigtigt ml , der endnu ikke er net . Hr .
Brok sagde , at man mske skulle overveje en protokol indeholdende undtagelsesbestemmelser , og det er utvivlsomt en god lsning : en overordnet retsbestemmelse og nogle undtagelsesbestemmelser indfjet i en protokol som bilag til traktaten .
<P>
Hr . Azzolini ppegede , at Europa har brug for en politisk dimension , og det er absolut en dimension , vi skal strbe efter at virkeliggre .
Hr .
Brinkhorst beskftigede sig isr med sprgsmlet om flles beslutningstagning og henviste til en artikel , som viser , at han er godt inde i emnet , nemlig artikel H . Det er netop denne artikel , der i sin nuvrende udformning hindrer , at der kan indbringes prjudicielle sager for Domstolen i sprgsml , der hrer under den tredje sjle .
Hvis i det mindste en sdan mulighed indfrtes for Retten i Frste Instans , ville det udgre en garanti for borgerne , da det vil give Domstolen en strre rolle .
<P>
Hr . Alonso Puerta beskftigede sig med sprgsmlet om en tillidskodeks , som er et centralt emne .
Hvad vi mest har brug for , er netop at vinde borgernes tillid .
Ogs et andet indlg omhandlede ndvendigheden af at indg en pagt med borgerne , og det er et udtryk , jeg vldig godt kan lide .
Det er netop , hvad vi skal tilstrbe , og det br blive resultatet af Amsterdam-topmdet , alts en pagt med borgerne , for borgerne br vre i centrum for traktaten .
Desuden vil jeg sige til fru Roth - som var inde p sprgsmlet om Europa-Parlamentets rolle - , at konferencen er bevidst om dette problem , og det er mit hb , at antallet af beslutningsprocedurer nedsttes , og jeg tror , at der er reelle muligheder for at gre fremskridt i sprgsmlet om flles beslutningstagning .
Jeg forstr udmrket - som fru Roth understregede - at Parlamentet ikke kan renoncere p sine krav , det br oven i kbet insistere p dem ; jeg hber , de er medtaget i Parlamentets beslutninger , og jeg tror , de vil komme p konferencens bord .
Som hr. dell ' Alba sagde , er beslutningerne jo vedtaget med enstemmighed her i dette forum , og det er et yderst vigtigt faktum .
Det er et faktum , som hverken konferencen eller medlemsstaterne kan lade hnt om .
Der hersker enstemmighed , og synspunkterne er sammenfaldende i mange sprgsml , og det vil der ganske givet blive taget hensyn til .
<P>
I andre indlg understreges ndvendigheden af at styrke Parlamentets befjelser , og der er ogs blevet talt om bekmpelsen af kriminalitet , og om at dette anliggende ikke vil blive lagt ind under EU-kompetencen - og det vil ganske rigtigt ikke blive  europiseret  , men Unionen vil f strre befjelser p dette omrde . Hr .
Miranda var inde p de nationale parlamenters rolle . Jeg kan oplyse , at der i jeblikket findes en accepteret lsningsmodel vedrrende den fremtidige rolle for de nationale parlamenter .
Efter min opfattelse er det - og det har andre talere ogs understreget - , af allerstrste vigtighed , at Europa-Parlamentet fr mulighed for at afgive samstemmende udtalelse om kommende traktatndringer .
Det har Parlamentet lnge krvet , og det er ogs nu et yderst aktuelt krav .
Det er meget vanskeligt at forklare offentligheden , borgerne , at Parlamentet ikke har befjelser til at afgive samstemmende udtalelse om de ndringer , der mtte blive indfrt i den europiske forfatning .
Parlamentet skal vide , at dette krav har Kommissionens fulde opbakning .
<P>
I nogle indlg har jeg fornemmet en overdrevet pessimistisk tone .
I den forbindelse gr jeg opmrksom p , at der stadig er en vis handlingsmargen , og at Parlamentet ndvendigvis skal spille en stor rolle , da det reprsenterer de nationale suverniteter , den europiske suvernitet .
Det er uhyre vigtigt , at Parlamentet gr opmrksom p sine nsker og ambitioner , og det vil da ogs fremg af dets beslutninger , der som sagt vil blive gjort til genstand for drftelse , helt sikkert i Kommissionen , men ogs p regeringskonferencen .
Jeg hber , at det der i dag forekommer usikkert , i sidste instans vil bidrage til at skabe et mere retfrdigt , frit og solidarisk Europa .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Oreja .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag , kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Uforholdsmssigt store underskud - konomiske politikker ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen under t om betnkning ( A40181 / 97 ) af Christodoulou , indstilling ved andenbehandling ( A4-0172 / 97 ) af Christodoulou og betnkning ( A40184 / 97 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om uforholdsmssigt store underskud og konomiske politikker .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil bruge det ene minut , jeg har til rdighed , til at takke hr .
Christodoulou og fr . Randzio-Plath for deres forslag om vgtningen af de offentlige investeringers rolle i en tid , hvor kapitalens uhindrede , spekulationsfremmende bevgelse og alle omrders overdragelse til markedet er det , der karakteriserer Den Europiske Unions konomiske og sociale politik .
<P>
Hr . Christodoulous ndringsforslag gr i en positiv retning set i forhold til Rdets holdninger , og derfor vil vi sttte dem .
Det samme glder for flere af fr . Randzio-Plaths ideer .
Ordfrernes forsg p at gre den famse stabilitetspagt og de generelle retningslinjer for den konomiske politik acceptable er imidlertid ikke nok .
De voldsomme vkstproblemer , de svindende produktive investeringer , den eksplosive stigning i arbejdslsheden , fattigdommens udbredelse og det sociale sikringssystems oplsning vil fortstte med forget hast .
Marginalisering af lande og konomier og deregulering af arbejdsforholdene vil vre det direkte resultat af den politik , som Den Europiske Union frer .
<P>
Det str klart , at denne sociale og konomiske model er i absolut modstrid med arbejdstagernes forventninger , og derfor vil vi bekmpe den og hindre den .
Vi vil sttte denne kamp p alle mder .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , det er rigtigt af os at drfte stabilitetspagten og de overordnede konomiske retningslinjer i sammenhng .
Parlamentet gik allerede sidste r ind for en policy mix , som skal overvinde stabilitetsfetichismen .
I Frankrig er Lionel Jospin netop ved at vinde valget bl.a. med kravet om , at den europiske stabilitetspolitik integreres i en konomisk styring .
Jeg synes , at ogs Kommissionen omsider burde opgive den neoliberale tyrkertro og i stedet for fortsat at acceptere en situation , hvor et deflationrt kaplb kombineret med skattedumping gr nedad , vende om , tilbage til Brning plus , til en situation og en politik ud over Keynes .
<P>
Med sin intuition som bankmand har hr . Christodoulou rigtigt set , at det , en kollega her har sagt - ikke i dag , men i forbindelser med disse afgrelser - er forkert .
At sige , at man er ndt til ogs at anerkende symbolske tekster , delgger trovrdigheden , og trovrdighed kan ikke opns ved hjlp af automatisk-mekanistiske former eller ved at erstatte politik med algoritmer .
Den opns ikke ved at spare sig ihjel , nr det glder investeringer .
Jeg vil lige henlede opmrksomheden p endnu t , som hr . Christodoulou stter hjt , nemlig den territoriale integritet .
Dn br ogs vi stte hjt p baggrund af den stadig mere bitre splittelse i vore lande .
<P>
Den , der bygger p en stabilitetspolitik , der ikke satser p konsolidering af konomien , ikke satser p kosocial udvikling og realkonomisk konvergens og ikke sigter p omsider at realisere de krav , der blev formuleret i kapitel ti i Delors ' hvidbog , m finde sig i flgende : De , der skal bre jer ud , str ude foran dren !
Vi har set dem i dag .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , stabilitetspagten skal forhindre bningerne mod en for fleksibel budgetpolitik .
Hvorfor ?
Frem for alt fordi  no-bail-out  -klausulen i Traktaten praktisk talt vil vre en papirtiger .
<P>
Det er tydeligt , at Den Europiske Union lber en stor risiko , hvis den vil lade MU fortstte iflge tidsplanen i Traktaten .
Forskellige medlemsstater udfrer i jeblikket bogholderimssige krumspring for at opfylde MUnormerne . Det har intet at gre med virkelig konvergens .
Det vil vise sig , nr MU er en kendsgerning .
Hvis der omkring 1999 skulle opst en konomisk recession , s vil mange MU-deltagere f underskud . Man vil i dette tilflde gre alt for at undg idmmelse af sanktioner .
<P>
Den nuvrende formulering af Rdets forordning giver mulighed for at manipulere med nedgangen i bruttonationalproduktet . P dette punkt har jeg derfor sammen med fru Peijs stillet to tekniske ndringsforslag .
Rdet br nemlig definere mere prcist , iflge hvilken metode nedgangen i BNP sknnes , sledes at bogholderes kreative pfund , som fr nedgangen til at se strre ud , er udelukket .
<P>
Det er et drligt tegn , at Kommissionen ikke har foretaget sig noget p dette punkt efter Noordwijk , da statistikere gjorde opmrksom herp .
Sagsforlbet omkring udarbejdelsen af denne forordning indgyder allerede p forhnd ringe tillid .
M jeg opfordre kommissren til en mere tillidvkkende adfrd ?
Af en euroskeptiker kan De forvente , at han ikke tror p salgsargumenter om euroen og MU . Den nederlnder , tysker eller belgier , som vil veksle sin plidelige valuta til en euro s bld som smr , har jeg ikke mdt endnu .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , stabilitetspagten rejser en rkke ulste sprgsml , som spnder fra moral i den konomiske politik til institutionelle overvejelser .
Det automatisk og regelmssige plg af sanktioner i form af deponering af et ikke-rentebrende belb , der senere kan ndres til en bde , m med henblik p den ndvendige budgetdisciplin betegnes som positivt .
En alt for stor fleksibilitet ville her bne dren p vid gab for unskede eskapader .
Men den hensigt , at det belb , der er tilbageholdt fra en budgetsynder , fordeles blandt de medlemsstater , som ikke har uforholdsmssigt store underskud og som har vret med til at trffe afgrelsen om dets plg , m kategorisk afvises .
<P>
Denne fremgangsmde lugter nsten af deling af rovet .
I stedet for at forvrre en i forvejen vanskelig situation i et land , skal der tvrtimod sges udveje til at bist dette land med at overvinde problemerne og netop med det forml for je br ogs bdebelbet anvendes .
<P>
Hvis Den konomiske og Monetre Union skal blive virkelighed , er en bredygtig stabilitet en absolut ndvendighed .
Sanktioner , der i denne sammenhng vedtages af Rdet , ville imidlertid uden mulighed for at f dem gennemfrt , dvs. i det mindste indbragt for Den Europiske Domstol , blot vre tandlse tigre .
P den anden side ville disse foranstaltninger s g langt ud over den koordinering af den konomiske politik , der er fastsat i artikel 103 , hvilket ville betyde en traktatndring med alle dens konsekvenser .
<P>
En stabil konomisk og Monetr Union er vanskelig at forestille sig uden samtidig konomisk kooperation og koordination .
Den , der siger ja til Den konomiske og Monetre Union , siger ogs ja til de ndvendige forudstninger for gennemfrelsen og bevarelsen af den .
Men til det forml er der brug for en ny , interventionistisk komponent i den konomiske politik og i budgetpolitikken , som ndrer primrretten og derfor skal behandles af de nationale parlamenter i henhold til artikel N .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Wim van Velzen">
Hr. formand , ligesom i frste runde vil jeg gerne kritisere en indtrngende opfordring , som Kommissionen og nu ogs Rdet fremstter for at fremme regionale forskelle i lnninger inden for Unionen .
Jeg forstr rligt talt overhovedet ikke , hvorfor Kommissionen vil det , og hvor den vil hen .
Jeg kan forestille mig , at man i sig selv er pvirket af problemerne i Tyskland efter genforeningen . Men det gr alt for vidt for mig at generalisere de problemer , som man har der , til en almen europisk politik .
Det gr i hvert fald for vidt for mig , eftersom der i forslagene fuldstndig mangler nogen rammer , inden for hvilke dette skulle ske .
Ogs i diskussionen sidste gang svigtede Kommissionen med hensyn til at anfre , inden for hvilken politik dette passer .
<P>
Sagen er alvorligere , nr vi ved , at det efter MU kan forventes , at presset fra den konkurrence , som i hjere grad findes mellem medlemsstater , end det ofte antages , vil koncentrere sig om den sociale sikring og om faststtelsen af lnninger .
Jeg kan ikke lse andet , end at Kommissionen egentlig mener , at denne konkurrence mellem medlemsstater , men nu ogs inden for medlemsstater mellem regioner , faktisk skal stimuleres ogs efter tiltrdelsen af MU .
Jeg ville stte overordentlig stor pris p , at Kommissionen nu gr det klart , hvilken politik der ligger bag dette , og hvilken politik man vil n frem til .
<P>
De ved , at der foregr betydelige virksomhedsflytninger inden for Unionen , meget mere inden for Unionen end uden for Unionen . Mange af disse virksomhedsflytninger har at gre med konkurrencen og med dumping .
Hoover tog til England , fordi man der stod med ryggen imod muren og accepterede , at lnningerne var lavere end normalt og de sociale vilkr mange gange drligere end i resten af England . Man accepterede det , fordi man ikke s nogen udvej .
Det passer ind i denne politik , at vi i hvert fald har en level playing field med hensyn til foranstaltninger .
Jeg savner fuldstndigt disse rammer i Kommissionens holdning og p den betingelse , hvorp den nu formulerede det , kan Parlamentet udelukkende vre imod .
<SPEAKER ID=101 NAME="Ilaskivi">
( FI ) Hr. formand , hr . Christodoulou har udarbejdet en meget interessant betnkning om den konomiske politik , som det er meget let at tilslutte sig .
Der er dog en enkelt detalje , som br behandles nrmere .
<P>
Betnkningen understreger , at man nje br holde sig inden for rammerne af den fastsatte grnse p 3 procent for budgetunderskuddet .
For det frste er 3 % -grnsen , som medfrer strenge strafrenter hvis den overskrides , valgt vilkrligt .
Grnsen kunne lige s godt vre p fire , to og en halv eller endog nul procent .
Derfor er der brug for en vis fleksibilitet .
<P>
For det andet vil de enkelte lande efter MU ' ens tredje fase vre afskret fra at fre konomisk politik p nationalt plan .
Der kan ikke lngere foretages valutakursndringer mellem euro-valutaerne .
Pengepolitikken fastlgges af Den Europiske Centralbank .
Det eneste middel , der vil vre tilbage er budgetpolitikken , der i lande med en beskeden gld br give rderum for finansiering af beskftigelsesinvesteringer .
Derfor foreslog jeg i konomiudvalget en tilfjelse , som dog blev afvist .
Forslaget havde flgende ordlyd :  Rdet og Kommissionen skal opfordres til nje at overvge udviklingen i budgetunderskuddene i de enkelte medlemsstater og i den forbindelse bne mulighed for fleksibilitet med hensyn til 3 % -grnsen for underskuddet for at undg alt for store konomiske forstyrrelser og bekmpe massearbejdslshed under forudstning af , at underskuddet under hele konjunkturforlbet ikke overskrider de opstillede mlstninger . 
<P>
Da dette emne vil blive behandlet senere i forbindelse med hr . Fourcans ' betnkning , hvortil jeg har stillet nogle ndringsforslag , der er blevet godkendt , vil jeg sttte hr .
Christoudolous ideer . Selv om arbejdslsheden ikke hrer til blandt konvergenskriterierne , br beskftigelsespolitikken vre en central opgave for os parlamentarikere .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , vores gruppe er enig i den analyse , Kommissionen har fremlagt vedrrende de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker , som er det emne , jeg vil koncentrere mig om .
<P>
Vi mener dog , at analysen skal uddybes p nogle punkter .
Virkeliggrelsen af Den konomiske og Monetre Union og indfrelsen af en flles valuta gr det ndvendigt at disponere over en virkelig flles konomisk og monetr politik .
Kommissionen er for tilbageholdende p dette punkt , og den m i sine kommende forslag opstille nogle retningslinjer for en virkelig flles konomisk og monetr politik , som er p hjde med en konomisk og Monetr Union og en flles valuta .
<P>
Ogs vi krver , at der lgges srlig vgt p at skabe favorable betingelser for et mere konkurrencedygtigt produktionssystem , men vi er ikke enig i de midler , som fru Randzio-Plath foreslr .
Efter vores mening er det ikke ved at prioritere offentlige investeringer eller via strre intervention fra den offentlige sektor - som vil resultere i alt for store underskud inden for rammerne af Den konomiske og Monetre Union - eller gennem diskriminering til fordel for offentlige investeringer , at der kan skabes et mere konkurrencedygtigt og beskftigelsesskabende produktionssystem .
<P>
Vi mener derimod , at der skal udvikles mere bne og konkurrencedygtige rammer , et system , som fremmer det private initiativ , private investeringer og foretagsomhed .
Det er p den mde , der kan skabes beskftigelse og strre konomisk vkst .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , det er beklageligt , at de generelle retningslinjer for konomien medfrer manglende opfyldelse af en pligt .
Nemlig Rdets pligt til at konstatere , at en politik er slet fejl , nr dette sker .
Den Europiske Unions beskftigelsespolitik , som frst og fremmest er formuleret i hele sin udstrkning i hvidbogen om konkurrenceevne , produktivitet og beskftigelse , har vist sig at vre en srgelig fiasko .
<P>
I r 2000 skulle arbejdslsheden vre reduceret til det halve set i forhold til 1995 .
Vi har snart net r 2000 , og arbejdslsheden er ikke faldet og ser heller ikke ud til at ville gre det .
Det mindste , man kunne forvente af de overordnede retningslinjer , var , at de ringede voldsomt med alarmklokken og gjorde opmrksom p fiaskoen .
I stedet gentager de den samme forsvarstale for en alt for restriktiv politik , som stabilitetspagten nu lover os at forevige .
<P>
Det str klart , at vi er net til det punkt , hvor vi taler for dve ren .
Men nr de , der bestemmer , mister deres hrelse , mister demokratiet sine grundprincipper .
En af de premierministre , der havde mistet hrelsen , er allerede faldet , og andre vil flge efter , og turen vil ogs komme til Dem , hr. kommissr , og s vil vi mske kunne tale sammen som almindelige borgere og ikke som tjenestemnd .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , efter kommissrens redegrelse i dag er det virkelig endnu en gang ndvendigt at gre opmrksom p , at vi i Europa har over 20 mio arbejdslse , at hver femte unge er arbejdsls og ikke kan finde arbejde og at Kommissionens henstilling om retningslinjerne for den konomiske politik virkelig kan betegnes som tandls .
Deri er der bestemt ingen udsigter for Europas arbejdstagere .
Derfor og for endnu en gang at tage beskftigelsessprgsmlet op , har Europas fagforeninger indkaldt til aktionsdagen i dag .
Et rb , en advarsel , som vi som parlamentsmedlemmer absolut skal tage alvorligt med henblik p at sikre social stabilitet og social fred .
<P>
Ikke uden grund er fagforeningens krav rettet mod Amsterdam om at rette op p det , der blev forsmt i Maastricht .
At koncentrere s godt som alt udelukkende om valutakursstabilitet og konsolidering af de offentlige budgetter er for lidt !
Lykkes det ikke at overtale Rdet til at medtage en aktiv beskftigelsespolitik i retningslinjerne for den konomiske politik , lykkes det ikke at lave en policy mix i den konomiske politik i henhold til artikel 3 for at opn en beskftigelseseffektiv vkst , vil vi i Europa opleve et tilbageskridt og st over for konflikter .
<P>
Jeg er glad for ordfrerens klare sprog og hendes krav om mere forpligtelse , som Kommissionen benbart ikke har vret i stand til at srge for i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , kommissr de Silguy afsluttede sit indlg med en bemrkning om , at beskftigelse ikke er noget , der dekreteres .
Jeg vil minde ham om , at arbejdslshed til gengld kan dekreteres , og det er netop , hvad vi socialister nsker at undg .
<P>
Stabilitetspagten var ikke forudset i Maastricht-traktaten , og efter vores mening var den heller ikke ndvendig .
Traktaten begrnser sig klogt nok til at udstikke de overordnede linjer for den konomiske udvikling i de lande , der deltager i euroen .
For at gre denne stabilitetspagt , som ikke har noget retsgrundlag , mere politisk acceptabel har Rdet tilfjet ordet  vkst  uden af den grund at ndre dokumentets indhold .
<P>
Hvad vi nu krver , er , at de forslag , som er indeholdt i betnkningerne af Christodoulou og Randzio-Plath , accepteres , og at der i hjere grad fokuseres p beskftigelsen .
Stabilitetspagten foreslr en automatisk udlsning af efter vores mening uacceptable sanktioner og bder .
<P>
Institutionaliseringen af en interinstitutionel beslutningsproces som foreslet af fru Randzio-Plath , omfattende Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet , vil give de europiske borgere sikkerhed for , at budgetstramningerne vil vre sammenkoblet med vkst og jobskabelse .
<SPEAKER ID=106 NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg vil forsge at besvare samtlige de sprgsml , der er stillet mig i lbet af denne opdelte forhandling .
Jeg tager sprgsmlene i rkkeflge , og jeg anmoder de rede medlemmer om at vise forstelse , hvis jeg ikke inden for den tildelte taletid nr at give et prcist svar p alle sprgsmlene .
<P>
Til fru Randzio-Plath - og det er ogs et svar til hr . Ettl - vil jeg sige , at Kommissionen i sin henstilling om de overordnede retningslinjer har medtaget mange af de forslag , der var indeholdt i Parlamentets beslutning om den konomiske rsberetning .
Jeg minder om , at Kommissionen p Parlamentets anmodning gennemfrte uformelle hringer , fr den forelagde sit forslag .
Nu er de overordnede retningslinjer fastlagt , og henstillingen ligger p bordet .
Bolden er nu givet over til Rdet .
Og efter min mening vil Parlamentet bedst kunne f opfyldt sine nsker , hvis det sttter Kommissionens tiltag for at undg , at Rdet , som det skete sidste r , vedtager en mere restriktiv holdning , end Parlamentet nsker .
<P>
Hr . Christodoulou , vedrrende ndringsforslag nr .
4 , anden del , er jeg , efter at have tnkt nrmere over Deres sprgsml i pausen inden forhandlingens genoptagelse , kommet frem til den konklusion , at Kommissionen ikke kan overtage denne del af ndringsforslag nr . 4 , da der heri gives udtryk for en subjektiv vurdering , som ikke hrer hjemme i en lovgivningsmssig tekst .
Desuden er det samme koncept allerede indeholdt i betragtning 10 . Endelig , hr .
Christodoulou , finder jeg udtrykket  uberettiget pres  undigt provokerende , og det undrer mig , at en tidligere - eminent - centralbankdirektr kan falde for en sdan fristelse .
<P>
Hr . Donnelly , til en start m jeg understrege , at Kommissionen efter min mening ikke har sparet p krfterne med hensyn til at f Parlamentet inddraget i forberedelserne til udformningen af stabilitets- og vkstpagten .
Nr jeg tller efter , nr jeg frem til det resultat , at det i dag er sjette gang siden februar , at jeg deltager i et plenarmde eller et mde i et af Parlamentets udvalg .
Hvad angr trilogen , var det udelukkende p grund af Kommissionens tiltag , at den overhovedet fandt sted .
Endvidere gr jeg opmrksom p , at de ndringsforslag , som Kommissionen accepterede efter Parlamentets frstebehandling , nu er overtaget af Kommissionen og accepteret af Rdet .
Jeg kan ikke se nogen grund til , at det skulle g anderledes i forbindelse med andenbehandlingen .
<P>
Hr . Donnelly , jeg deler p ingen mde Deres opfattelse af stabilitets- og vkstprogrammets deflatoriske virkning .
Den igangvrende budgetkonsolidering fremmer investeringslysten .
Investeringerne i kapitalgoder ansls sledes at ville stige fra 4 , 5 % i 1997 til 6 , 3 % i 1998 .
Og jeg minder i den forbindelse om , at en stigning i investeringerne af strrelsesordenen 6-7 % om ret gr det muligt at fastholde en stigning p mellemlang sigt p 3-3 , 5 % , hvilket igen resulterer i en stigning i beskftigelsen p 1-1 , 5 % .
<P>
Stabilitets- og vkstpagten bner kort sagt mulighed for at finde handlingsmargener , som ikke eksisterede p forhnd , at undg at den monetre politik bliver overbelastet , hvilket klart nok ville give sig udslag i et alt for restriktivt policy-mix .
Endvidere skaber stabilitetspagten rum for budgetfleksibilitet i den forstand , at det , nr de strukturelle budgetter er i balance , i perioder med konomisk stagnation er muligt at lade de automatiske stabilisatorer komme til fuld udfoldelse .
Det var en fagkonomisk redegrelse , jeg her kom med , men mere enkelt udtrykt er det afgrende sprgsml , hvorledes investeringerne skal finansieres , om de primrt skal vre af offentlig eller privat karakter , et sprgsml , der skal ses p baggrund af , at det med det underskud , vi har i dag , forholder sig sdan , at over halvdelen af husholdningernes opsparing gr til at finansiere statsglden .
Vi siger ja til finansiering af investeringer , men ogs ja til at nedbringe de offentlige underskud , sledes at det bliver muligt at bruge pengene til investeringer i stedet for til finansiering af statens gld .
<P>
Jeg kan forsikre Dem , hr . Donnelly , at Kommissionen lever op til sit ansvar .
Det har den vist med forelggelsen af grnbogen og med forelggelsen af forslag til bestemmelser vedrrende stabilitets- og vkstpagten .
Og ogs med forelggelsen af forslag til regulering af denne pagts retsstatus .
Endelig har den ogs inden for rammerne af den interinstitutionelle dialog levet op til sit ansvar og gjort alt , hvad den kunne for at gre Parlamentets synspunkt gldende .
<P>
Hr. von Wogau , den gyldne regel for offentlige investeringer , som De omtalte i Deres indlg , vil blive overholdt i 1998 .
Det ansls sledes , at de offentlige underskud ved en undret politik vil vre p 2 , 5 % i 1998 og stigningen i de offentlige investeringer p mellem 2 , 5 % og 2 , 8 % .
Hvad det vrige angr , mener jeg i mit frste oplg at have besvaret de tre punkter , De omtaler .
<P>
Hr . Giansily , jeg er enig i Deres analyse af stabilitets- og vkstpolitikken .
Til hr . Cox vil jeg sige , at jeg ogs kan tilslutte mig hans analyse , som i vrigt er den samme som hr. von Wogaus , og at jeg mener at have besvaret sprgsmlet vedrrende bodsordningen - ogs hr .
Lukas ' - i mit frste oplg .
<P>
Hr . Wolf , jeg mener , at policy-mix gr det muligt at lse det problem som De kalder stabilitetsfetichisme .
Det skal gentages , at et afbalanceret policy-mix fremmer vkst og beskftigelse , fordi det aflaster de monetre politikker .
Med et afbalanceret policy-mix er der ingen konflikt mellem stabilitetsmlet og udviklingen p budget- og lnomrdet .
Vi bevger os nu hen imod et sdant policy-mix .
Hvad angr konomisk styring - jeg ligger ikke under for ordfetichisme - man kan kalde det , hvad man vil - det er ligegyldigt om en kat er gr eller sort , nr blot den kan fange mus - mener jeg , at det vigtigste i dag , hr .
Wolf , er at ivrkstte de etablerede instrumenter til samordning af konomierne .
Og disse instrumenter skal nu st deres prve i praksis inden for rammerne af de forskellige politikker .
<P>
Hr . Blokland , De har rejst et sprgsml om det , De kalder kreativ bogfring , og jeg skal i den forbindelse henlede opmrksomheden p , at der findes en rkke regler , og at vi ikke er underlagt jungleloven p dette punkt .
De omhandlede regler er det europiske nationalregnskabssystem , SEC , SEC 79 helt prcist , samt et direktiv om BNP .
Disse instrumenter definerer , hvorledes BNP beregnes , og disse definitioner glder ogs i forbindelse med stabilitets- og vkstpagten .
Kommissionen sttter aktuelt fuldt ud statistikernes bestrbelser p at forbedre beregningen af BNP .
Det er et stort arbejde , men jeg mener ikke , at en redegrelse for metoder og metodediskussioner skal figurere i tekster vedrrende stabilitetspagten .
Endvidere sagde De , at offentligheden ikke tror p euroen . Jo , hr .
Blokland , jeg kan forsikre Dem , at offentligheden tror p euroen , i hvert fald hvis man skal dmme ud fra de meningsmlinger , Kommissionen jvnligt gennemfrer .
<P>
Hr. van Velzem , De var inde p det yderst interessante sprgsml om regional differentiering af lnniveauet .
Det er efter min mening en normal konomisk mekanisme , som ingen konom ville finde p at anfgte .
Det bedste bevis er , at hvis en sdan differentiering ikke fandt sted , ville der vre en betydelig regional arbejdslshed .
Her tnker jeg i srdeleshed p Mezzogiorno .
Det er i vrigt nppe et tilflde , at de italienske fagforeninger for nylig har anerkendt og accepteret en sdan regional differentiering af lnniveauet .
<P>
Hr . Ilaskivi , De vil gerne vide , hvorfor man har fastsat en referencevrdi p 3 % af BNP .
Det er der flere grunde til .
Den frste , der falder mig ind , er , at med en nominel vkst p 5 % - hvoraf 3 % er realvkst og 2 % skyldes inflation - , er det for at fastholde en referencevrdi for den offentlige gld p 60 % af BNP , ndvendigt , at det offentlige underskud ikke overstiger 3 % .
Men selve tallet er ikke s vigtigt .
Personligt mener jeg , at et offentligt underskud p 3 % af 3 % er meget .
For mange af medlemsstaterne er det ensbetydende med , at staten hvert r bruger 20 % mere , end den tjener .
Jeg gad nok se den virksomhed , stor eller mellemstor , som kan overleve , hvis den giver 20 % mere ud , end den tjener .
<P>
Hr . Ilaskivi , De nvnte desuden sprgsmlet om justering i tilflde af voldsomme asymmetriske valutakursudsving .
Som De ved , er disse situationer i de sidste 25 r blevet strkt forvrret som flge af divergerende politikker .
Det vil ikke lngere vre muligt i Den konomiske og Monetre Union .
I tilflde af voldsomme fluktuationer vil budgetstabilisatorer , politiske stabilisatorer og lnjusteringer vre tilstrkkelige instrumenter til at afhjlpe problemet .
<P>
Hr . Gasliba i Bhm , jeg er ikke helt enig i Deres udtalelse om , at man ikke skal stimulere vksten via offentlige investeringer , og jeg tror bestemt heller ikke , at fru Randzio-Plath vil vre enig heri .
Det er ndvendigt at bevare det offentlige investeringsniveau , det er ndvendigt at udbygge de transeuropiske net .
I mit frst oplg understregede jeg , at de kommende generationers fremtid og vore landes fremtid p en rkke omrder var afhngig af store offentlige investeringer , som kun staterne br og kan gennemfre , og som de under alle omstndigheder skal bidrage til .
Nr dette er sagt , erkender Kommissionen , at de offentlige investeringer i de seneste r er get tilbage , og derfor kan den kun beklage , at man i Rdet ikke flger dens forslag vedrrende de transeuropiske net .
<P>
Jeg mener nu at have besvaret nsten alle de rejste sprgsml .
Til sidst vil jeg som svar p en rkke problemstillinger , der er blevet rejst , navnlig af fru Torres Marques , hr . Ettl og hr .
Katiforis , sige , at stabilitets- og vkstpagten er i fuld overensstemmelse med Maastricht-traktaten . Kommissionen har i forhandlingernes lb opmrksomt vget over , at der ikke tilfjedes noget , der ikke er hjemmel for i traktaten .
Stabilitets- og vkstpagten er baseret p to forordninger , hvoraf den ene er baseret p artikel 103 , stk . 5 , den anden p artikel 104 , som begge tager sigte p at gre traktatens bestemmelser operationelle , med andre ord at etablere eurobygningens husregler .
<P>
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang understrege , at det virkelige problem i dag er arbejdslsheden .
Det er Kommissionen sig fuldt bevidst .
Men man skal ikke tro , at vi kan skabe arbejdspladser ex nihilo .
Vi kan kun skabe arbejdspladser , ogs til de unge , hvis vi skaber de rette betingelser for at opn en sund og bredygtig konomisk vkst .
Vi har med den fulgte strategi igennem en rrkke gradvist etableret en sdan ramme .
Vi m nu forflge denne indsats og krone den med ivrksttelsen af euroen , som endegyldigt vil sikre rammerne for stabilitet og vkst - og de to ord er ikke antonymer - men man skal ogs gre sig klart , at vi m leve op til vort ansvar i forhold til den strukturelle arbejdslshed , og med henblik herp m der ivrksttes strukturelle foranstaltninger i form af stimulering af forskning , undervisning og uddannelse , navnlig er det ndvendigt at snke de skatte- og afgiftsbyrder , der tynger de arbejdskraftintensive industrier .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. de Silguy .
<P>
Hr . Christodoulou har bedt om ordet for en kort bemrkning .
<SPEAKER ID=108 NAME="Christodoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne gre kommissren opmrksom p , at den grske tekst til det ndringsforslag , som jeg havde anmodet ham om at acceptere , taler om  uberettiget pres  p valutamarkederne .
Jeg er sikker p , at en hvilken som helst centralbankchef , med stor eller lille indflydelse , bruger dette udtryk srdeles ofte .
Begrebet  uberettiget pres  p valutamarkederne er et kendt begreb , der anvendes srdeles ofte .
<P>
Jeg vil ligeledes sige til kommissren , at grunden til , at vi har anmodet om vedtagelsen af ndringsforslag , er , at vi vil lette gennemfrelsen af stabilitetspagten .
Stabilitetspagten , som den ser ud nu , er s ufleksibel , at den i mine jne og i mange andres jne , som har studeret den , og der er tale om fagfolk med kontakt til markederne , ikke er srlig anvendelig .
Det , vi forsger at gre , er derfor at stille nogle ndringsforslag , som vil lette gennemfrelsen af denne pagt , og som ogs vil gre arbejdet lettere for Kommissionen .
De er ikke blevet accepteret .
Jeg hber blot , at Parlamentet vil stemme for denne pagt i morgen , s vi kan g videre . Det er vigtigt , at den vedtages , selv i sin nuvrende form .
<P>
Kommissren br dog huske p , nr vi mdes igen engang , at denne stabilitetspagt aldrig vil kunne gennemfres inden for de rammer , som opstilles nu .
Den er usmidig og derfor meget vanskelig at gennemfre , for som vi alle mtte konstatere efter den pengekonomiske , valutariske og anden udvikling i begyndelsen af 90 ' erne , i 1990 og 1991 , medfrer det katastrofale resultater , nr fleksibiliteten mangler .
Det lader til , at de fleste af dem , der har udarbejdet teksten , ikke har lrt denne lektie , og derfor har vi fet noget , der er usmidigt og uanvendeligt .
Jeg hber , jeg har uret ; men jeg er bange for , at jeg har ret .
<SPEAKER ID=109 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang sige til kommissren , i hvor hj grad Europa-Parlamentet naturligvis er taknemmelig for , at den uformelle dialog med Kommissionen har vret mulig , ogs om retningslinjerne for den konomiske politik .
Det ville vre godt , om Kommissionen ville g ind for forhandlinger med Parlamentet .
Bde Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og KOFINRdet har ladet forst , at de er rede dertil .
Det betyder , at inden for rammerne af kommenteringen og udarbejdelsen af retningslinjerne skulle en slags forhandling med Parlamentet vre mulig igen , for n ting str jo fast : Selv om traktaten ikke indeholder helt bestemte instrumenter med henblik p trilogen , er det alligevel muligt , at de tre institutioner enes om vitale retningslinjer for politikkerne , her med henblik p overvindelse af massearbejdslsheden .
Det ville vre godt , hr. kommissr , om De ogs ville g ind for det .
Endelig ville jeg vre Parlamentets formand meget taknemmelig , dersom han ville srge for , at Parlamentets beslutninger fra i morgen , ogs hvad angr retningslinjerne for den konomiske politik , s hurtigt som muligt sendes til bde Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og det nederlandske rdsformandskab , for at der rettidigt kan finde en behandling og en dialog eller trilog sted .
<SPEAKER ID=110 NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg takker hr . Christodoulou og fru Randzio-Plath for det gode samarbejde og for deres indsats i forhold til de omhandlede to vigtige dokumenter .
Samtidig med at jeg varmt takker hr . Christodoulou for hans indsats , beder jeg ham forst , at Kommissionen rent faktisk har overtaget - og fet Rdet til at acceptere - s mange af Parlamentets ndringsforslag , som det overhovedet var muligt .
Efter min mening er vi net frem til et velafbalanceret kompromis , der br blive til en retsakt .
Jeg synes ogs , at det er tilstrkkelig fleksibelt , hr .
Christodoulou , og jeg minder Dem om , at denne stabilitetspagt trods alt er baseret p Kommissionens initiativ og Rdets fulde beslutningskapacitet .
Ogs hvad dette angr er rammerne i orden .
Det er nu op til politikerne at fre dem ud i livet .
<P>
Tak , fru Randzio-Plath , for Deres bidrag .
Jeg er ben over for Deres forslag om at overveje , hvordan Parlamentet kan blive mere inddraget i udarbejdelsen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
Efter min opfattelse har vi i r tilbagelagt en etape hen imod dette ml .
I forbindelse med forhandlingen om den konomiske rsberetning fremsatte en af Deres kolleger , hr .
Donnelly , en rkke forslag til forbedring af proceduren , som vi tnker nrmere over i Kommissionen .
I en konstruktiv nd , for jeg mener at en styrkelse af dialog og strre gennemsigtighed i dag er en ndvendig forudstning for at f vore medborgere til at acceptere de konomiske politikker .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Skatte- og afgiftssystemer i EU
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0169 / 97 ) af Secchi for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens rapport om beskatning i Den Europiske Union - Rapport om udviklingen i skatte- og afgiftssystemerne ( KOM ( 96 ) 0546 - C4-0054 / 97 ) .
<SPEAKER ID=113 NAME="Secchi">
Hr. formand , rede kolleger , det er mig en stor glde at gre nrmere rede for denne betnkning vedrrende et emne , jeg tillgger stor betydning .
<P>
Jeg vil allerfrst ppege , at det forhold , at Europa-Parlamentet beskftiger sig med sprgsmlet vedrrende skatte- og afgiftspolitikken i Den Europiske Union knap to uger inden Det Europiske Rds samling i Amsterdam , er vldig positivt , for s vidt som det giver reprsentanterne for borgerne mulighed for at give udtryk for deres kvalificerede mening vedrrende sprgsml , der br vre genstand for den strste opmrksomhed her i forsamlingen og forhbentlig gres til genstand for innoverende beslutninger , der lser op for en situation , der i alt for lang tid har vret fastlst .
<P>
Det Europiske Rd i Amsterdam vil nemlig beskftige sig med handlingsplanen for det indre marked , som gr ud p at fastlgge tidsplan og fremgangsmder for samtlige de foranstaltninger , der er ndvendige for en reel gennemfrelse af det indre marked i god tid inden overgangen til den flles valuta og inden pbegyndelsen af forhandlingerne om en yderligere udvidelse af Unionen .
Europa-Parlamentet kan fuldt ud tilslutte sig dette og hber , at det i Amsterdam lykkes at opn resultater , som er i overensstemmelse med de europiske borgeres og erhvervslivets forventninger .
<P>
I den forbindelse fr skatte- og afgiftssprgsmlene en helt speciel betydning , for uden afgrende fremskridt med hensyn til koordineringen og samordningen af alle de omrder , som det indre markeds gnidningslse funktion afhnger af , vil det indre marked afgjort ikke kunne fungere tilfredsstillende , samtidig med at der ss tvivl , om det flles valutaprojekt skal lykkes .
Dette er bestemt ikke ensbetydende med , at vi underkender gyldigheden af subsidiaritetsprincippet p skatte- og afgiftsomrdet , men at vi mener , at subsidiaritetsprincippet br gres til genstand for realistiske overvejelser for at undg , at man i forbindelse med anvendelsen af princippet tilsidestter de betragtninger , der blev lagt til grund for , at man med rette indskrev princippet i traktaten .
<P>
Kommissionens undersgelser og betragtninger , som Europa-Parlamentet har givet en positiv modtagelse og sknket stor opmrksomhed , viser p den ene side , at der sker en gradvis forvrring af situationen i retning af skadelige former for skattekonkurrence og p den anden side , at det er pkrvet med nye fremgangsmder p omrdet , samtidig med at man fastholder den endelige mlstning om at afskaffe princippet om enstemmighed i forbindelse med Rdets afgrelser p omrdet , sledes som Europa-Parlamentet selv flere gange har slet til lyd for .
Navnlig har en alt for udprget skattekonkurrence haft og har stadig en negativ indvirkning p det indre markeds gnidningslse funktion gennem en forvridning af strmmene af varer , tjenesteydelser , kapital og erhvervsaktiviteter , p beskftigelsesniveauet som flge af skattebyrden p arbejdskraftfaktoren i forhold til en betragtelig lempelse af skatter og afgifter p kapitalgevinster , og endelig p medlemsstaternes skatteprovenu p grund af en skrpet skattekonkurrence , der som et nettoresultat er med til at forvrre situationen i kraft af en strre international mobilitet , hvad angr pengestrmme og andre faktorer .
<P>
Analysen af de nuvrende skatte- og afgiftssystemer i Den Europiske Union har sledes bragt for dagen , at ingen medlemsstat i dag - taget enkeltvis - er i stand til som flge af den gradvise proces med den endelige gennemfrelse af det indre marked alene at fjerne de tilbageblevne hindringer for den frie bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital og p den anden side heller ikke til at bekmpe skatteudhulingsfnomenerne .
I vrigt er det i en monetr union , hvor den monetre politik er overnational , uafhngig og bundet af mlet om prisstabilitet , ndvendigt , hvad angr skatte- og afgiftspolitikken , at forlige det , der er ndvendigt for det europiske produktionssystems og det indre markeds gnidningslse funktion , med de krav , der stilles af de medlemsstater , der nsker at bevare en vis kontrol med skatte- og afgiftspolitikken for at beskytte indkomstomfordelingspolitikkerne og velfrdsstatens rolle generelt , medens manvremargenerne p omrdet - ogs som flge af vkst- og stabilitetspagten , er strkt reducerede .
<P>
Flgelig bestr den eneste muligt lsning i at gennemfre forskellige former for  fllesskabeliggrelse  af skatteog afgiftspolitikkerne p de ovenfor nvnte flsomme skattemssige omrder , for sledes at rette op p denne situation med en alt for ekstrem udnyttelse af subsidiaritsprincippet , der er skadelig svel for de flles interesser som for medlemsstaterne .
<P>
Men eftersom medlemsstaterne klart synes lidet tilbjelige til at ndre bestemmelsen om enstemmighed , br man overveje midlertidige ordninger , der kan bidrage til lsningen af problemet , f.eks. gennem en aftale om frivillig selvbegrnsning p visse specifikke og klart definerede skatte- og afgiftsmssige omrder .
<P>
Dette er meningen med adfrdskodeksen , som opstiller en samling regler for at sikre koordineringen mellem skatte- og afgiftspolitikkerne , og i hvilken forbindelse Europa-Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik fremlgger en rkke prcise punkter for forsamlingen , der br bringes til Kommissionens og Rdets kundskab .
Jeg kunne godt oplse disse punkter , men af tidsmssige grunde vil jeg undlade dette ; til sidst vil jeg udtale nsket om , at Europa-Parlamentet benytter sig af lejligheden til at give udtryk for sin klare og kvalificerede mening om dette vanskelige og komplekse sprgsml , hvor det imidlertid vil vre umuligt at gennemfre en strre konomisk og social samhrighed , med mindre der gres yderligere fremskridt .
<SPEAKER ID=114 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil med det samme sige , at jeg er virkelig glad over at vre til stede her i dag og drfte disse skatte- og afgiftsmssige sprgsml ; her , fordi jeg mener , at EuropaParlamentets rolle - ogs i disse sprgsml - i stigende grad br best i at inspirere og sttte , og Secchibetnkningen og det vidtrkkende beslutningsforslag giver stor tiltro til , at Europa-Parlamentet virkelig kan bidrage til fremskridt p dette omrde ; i dag , fordi det er en dag , hvor arbejdslshedsproblemerne i Europa er genstand for opmrksomhed og derfor en dag , som er specielt egnet til at diskutere skatte- og afgiftssprgsml .
Det bliver nemlig stadig mere klart , at der er en forbindelse mellem mangelen p en koordinering p skatte- og afgiftsomrdet i Den Europiske Union og den alvorlige beskftigelsessituation .
Og nr vi taler om konomisk regering - ud over de monetre aspekter - br skatte- og afgiftspolitikken afgjort betragtes som et vsentligt punkt .
<P>
Det er et faktum - hr . Secchi har allerede gjort opmrksom p dette - at der er foreget en meget forskelligartet udvikling i Europa som flge af den asymmetriske skattekonkurrence ; der er sledes sket en snkning af skatten p kapitalgevinster og en stigning i skatten p arbejdsindkomster , hvilket er njagtig det modsatte af , hvad der ville tjene en beskftigelsespolitik .
Nr den flles valuta er indfrt , vil mangelen p en koordinering af beskatningen af kapitalgevinster kunne mrkes endnu mere .
<P>
Kommissionen har isr sidste r haft lejlighed til at drfte disse emner med medlemsstaterne og med EuropaParlamentet .
Jeg skal minde om nedsttelsen af en hjtstende gruppe bestende af finansministrenes personlige reprsentanter .
For nr der ud over vanskelighederne i forbindelse med enstemmighedsprincippet kun er sket begrnsede fremskridt p skatte- og afgiftsomrdet , skyldes dette efter Kommissionens opfattelse ogs den isolerede mde , hvorp man har behandlet de forskellige forslag .
Det forhold , at man sledes gr finansministrene opmrksomme p ndvendigheden af en bredere indgang til skatte- og afgiftssprgsmlene , lader til at vre et ndvendigt skridt for at opn deres tilslutning til beslutningerne .
<P>
Parallelt med den hjtstende gruppe bestende af finansministrenes personlige reprsentanter har Kommissionen ogs kunnet inddrage Europa-Parlamentet i dette arbejde - og dette er jeg meget taknemlig over .
Vi har isr i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ved forskellige lejligheder drftet skatteog afgiftssprgsml .
Jeg betragter specielt Secchi-betnkningen som et vigtigt bidrag til det igangvrende arbejde og til udarbejdelsen af en handlingsplan p skatte- og afgiftsomrdet , der tager sigte p det indre markeds endelige gennemfrelse og reelle funktion .
<P>
De igangvrende drftelser dels p europa-parlamentsplan , dels i Rdet , har gjort det muligt at skabe en platform , der forhbentlig kan tjene som udgangspunkt for opnelsen af konkrete resultater .
I udkastet til den handlingsplan for det indre marked , som Kommissionen har vedtaget , har vi netop anvendt forskellige ider , der var indeholdt i Secchi-betnkningen .
De punkter , der i jeblikket er genstand for overvejelser i handlingsplanen for det indre marked er flgende : foranstaltninger til sikring af en reel beskatning af grnseoverskridende kapitalstrmme ; foranstaltninger til afskaffelse af beskatning i form af opkrvning ved kilden af rente- og royaltybetalinger inden for samme koncern ; en adfrdskodeks , der er udformet sledes , at den begrnser den skadelige skattekonkurrence , der forringer medlemsstaternes beskatningsevne - de punkter , der skal indfjes i kodeksen , og som er nvnt i Secchi-betnkningen , vil udgre et vrdifuldt bidrag til dette arbejde - ; foranstaltninger til afskaffelse af den konkurrenceforvridning , der er et resultat af den uensartede gennemfrelse af ordningerne for indirekte skatter .
<P>
Hr. formand , vi er klar over , at det ikke bliver let at opn konsensus i Rdet omkring alle disse forslag , men jeg er overbevist om , at vi br flge denne approach , hvis der skal ske reelle fremskridt p det skatte- og afgiftspolitiske omrde .
En samordnet approach er et vsentligt element , som vi vil sge at fremme .
I udkastet til handlingsplan for det indre marked gres der endvidere opmrksom p ndvendigheden af at skabe en flles momsordning og at revidere rammerne for fllesskabsbestemmelserne vedrrende beskatningen af energiprodukter .
<P>
Endelig er der et andet punkt , jeg gerne vil nvne , eftersom det er omtalt i beslutningsforslaget , nemlig fllesskabsindsatsen imod skatteunddragelse og -svig .
Den internationale svindel og svindlerne tager intet hensyn til nationale grnser eller skatte- og afgiftsomrder .
Der er derfor brug for at understrege ndvendigheden af at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne og at styrke forebyggelsen og bekmpelsen af svindel .
<P>
For at stte ekstra gang i denne indsats har Kommissionen foreslet et ambitist program under navnet FISCALIS . Det er meningen , at programmet skal bist de nationale forvaltninger med at forbedre samarbejdet , idet disse fr passende instrumenter i hnde .
Samarbejdet , der allerede er et vigtigt led i indsatsen , vil f endnu strre betydning med det nye IVA-system , som Kommissionen har foreslet .
FISCALIS vil helt afgjort betyde en umiddelbar forbedring af de nuvrende IVA-systemer ; jeg frygter imidlertid , at disse forbedringer ikke vil kunne rette op p manglerne i det gldende system .
Disse mangler vil alene kunne fjernes ved en radikal ndring af det system , vi har foreslet .
<P>
Jeg vil takke , fordi jeg har fet lejlighed til i korte trk at redegre for udviklingen i skatte- og afgiftssystemerne i Den Europiske Union .
Jeg glder mig meget til at fortstte samarbejdet med Europa-Parlamentet omkring dette emne , som interesserer mig strkt .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , efter kommissr Montis pne ord om hr . Secchis betnkning , som han psknner som et led i vores bestrbelser p at gre skatte- og afgiftssystemerne til et element , der fremmer beskftigelsen og velstanden , vil jeg i mit indlg fokusere p Kommissionens egen udtalelse om , at ethvert forslag om fllesskabsintervention p skatte- og afgiftsomrdet fuldt ud skal tilpasses nrhedsprincippet .
<P>
Suverniteten p skatte- og afgiftsomrdet er i dag ikke alene fordelt p de femten medlemsstater , idet nogle medlemsstater , som f.eks. Spanien , omfatter selvstyrende samfund som Navarra m.fl. med selvstndig beslutningskapacitet p skatteomrdet , hvilket ikke er ensbetydende med , at der ikke tages hensyn til det indre marked .
Og nr vi gr ind i tredje fase af Den Monetre Union vil kravet om , at underskuddet ikke m overstige 3 % af BNP , tvinge alle medlemsstaterne og deres skattemyndigheder til at afstemme udgiftsniveauet efter indkomstniveauet .
Det vil med andre ord sige , at de administrationer , der har befjelse til at faststte udgiftsniveauet , ogs frit skal kunne faststte , hvilken type skatteindtgter de nsker , og hvordan de opkrver dem .
Jeg tilslutter mig fuldt ud indfrelsen af en adfrdskodeks for at undg uacceptable fremgangsmder fra de suverne administrationers side , men det er ikke Europa-Parlamentet - og da slet ikke p indevrende tidspunkt - der skal tage denne debat om nrhedsprincippet op ; fllesskabsaktionen skal baseres p respekt for de eksisterende befjelser p skatteomrdet .
Det er klart , at vi p et senere tidspunkt m understrege , at kun en fllesskabsaktion , som fuldt ud respekterer nrhedsprincippet , vil kunne gre Kommissionens og Rdets forslag anvendelige i praksis .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Hr. formand , det er et velkendt faktum , at de sociale beskftigelsespolitikker og budgetpolitikkerne er ulseligt forbundet med skatte- og afgiftssystemerne .
Skattesvig og skatteunddragelse , systemernes kompleksitet , de utilstrkkelige informationsudvekslingsmekanismer , det gede skattetryk p arbejdskraftsfaktoren , den stadig strre mngde off-shore-omrder og gunstige skatteordninger og hindringerne for kapitalens frie bevgelighed som flge af de forskellige beskatningsformer , bl.a. med hensyn til royalties og opsparing , er klart nok faktorer , som bidrager til at skabe fnomenet skattekonkurrence .
<P>
En effektiv lsning p disse sprgsml er , at alle , der som jeg mener , at et frit og retfrdigt indre marked ligeledes krver retfrdige og neutrale skatte- og afgiftssystemer , rejser krav om indfrelse af sdanne systemer .
Vi hbede at finde et forslag til lsning p disse problemer i den foreliggende betnkning .
<P>
Det er desvrre ikke helt tilfldet .
Vi kan sledes konstatere , at bestemmelserne i traktaten om Den Europiske Union ikke udnyttes fuldt ud , idet de , hvis de omsttes i praksis , kan lse de problemer , der er forbundet med udhulingen af beskatningsgrundlaget , og som fllesskabsinstitutionerne ikke hidtil har vret i stand til at lse .
<P>
Vi henviser til direktivet p basis af artikel 220 om indgelse af bilaterale beskatningsaftaler mellem medlemsstaterne .
Som bekendt tager disse aftaler sigte p at eliminere dobbeltbeskatning , at harmonisere beskatningen ved kilden og p boplen og p at undg skatteunddragelse .
S vidt jeg ved , er der hverken foretaget analyser af eller gjort status over anvendelsen af sdanne aftaler i Den Europiske Union .
Jeg stter sprgsmlstegn ved det hensigtsmssige i at indfre mekanismer ssom ndring af enstemmighedsreglen i skattesprgsml , uden at de politiske og praktiske virkninger af de ovennvnte aftaler frst er blevet evalueret .
<P>
Fllesskabets intervention gr i jeblikket ikke lngere end til direktivet om udbyttedeling , virksomhedssammenslutninger og overfrselspriser mellem sammensluttede virksomheder .
Harmoniseringen af rentebeskatningen har i mange r hvilet i politikkens korridorer .
Jeg mener derfor , at tidligere fremsatte forslag , som ikke er blevet omsat i praksis , br genfremsttes i fornyet form .
Derfor er betnkningens svar efter min mening ikke det mest adkvate .
<P>
Virkeliggrelsen af det indre marked , bekmpelse af arbejdslsheden , forbedring af de sociale forhold og fjernelsen af forhindringer for den frie bevgelighed opns efter vores mening gennem en samordnet politik og incitamenter til indgelse af bilaterale beskatningsaftaler .
I betragtning af at staterne har suvernitet p skatteomrdet , m enighed og konsensus vre reglen .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne frst sige , at vi glder os over Secchi-betnkningen , og vi komplimenterer ordfreren .
Nr det er sagt , er betnkningen yderst ambitis .
Det er godt at vre ambitis , men Den Liberale Gruppe er , selv om den ikke ndvendigvis er imod alt det , der er i betnkningen , endnu ikke kommet s vidt i sine overvejelser , at det er muligt for os at g ind for alt i betnkningen .
<P>
Jeg vil specifikt koncentrere mine bemrkninger om to ting .
Den frste vedrrer punkt 3 , henvisningen til udvidelsen af EU ' s befjelser inden for skatte- og afgiftsharmoniseringen til ogs at omfatte selskabs- og kapitalbeskatning osv .
Vi har en masse uafsluttede sager p dette kompetenceomrde , som i vidt omfang er udviklet , men stadig ikke afsluttet , nemlig harmoniseringen eller den yderligere tilnrmelse , for at vre mere prcis , af de indirekte skatter og afgifter ssom moms og punktafgifter .
Dette skal der gres noget mere ved , inden vi gr videre til sprgsmlet om direkte skatter og afgifter .
<P>
Min anden generelle bemrkning vedrrer afstemningsreglerne .
Vi nrer nogen betnkelighed ved , om Parlamentet har gjort sig tilstrkkeligt mange overvejelser - og det har vi absolut ikke i vor gruppe - til at sige , at vi ogs nsker flertalsafgrelser i Rdet i forbindelse med den direkte beskatning .
Vi har overvundet os selv og har accepteret det , selv om det muligvis ikke bliver resultatet af regeringskonferencen , for den indirekte beskatning , men endnu ikke for den direkte beskatning .
<P>
Vi vil derfor ikke fuldt ud sttte alle ambitionerne i denne betnkning samtidig med , at vi ikke ndvendigvis gr indsigelse mod , at tankegangen udvikles i denne generelle retning .
Men ikke lige nu , ikke umiddelbart inden regeringskonferencen .
Vi mener ikke , det er aktuelt .
<SPEAKER ID=119 NAME="Hautala">
( FI ) Hr. formand , jeg vil gerne p det varmeste lyknske hr . Secchi med en srdeles god betnkning og ogs takke kommissr Monti for , at han har inddraget konomiudvalgets medlemmer i de indgende drftelser om beskatningen .
Efter min mening er beskatning netop et af de omrder , hvor EU br g i gang med arbejdet .
Ogs borgerne forventer dette .
I sidste ende kan man sige , at hele den europiske velfrdsmodel afhnger af , hvordan vi er i stand til at ndre beskatningen .
For jeblikket er man jo meget bekymret for de store offentlige udgifter , men der br nres den samme bekymring for de reducerede indtgter i de enkelte medlemslande .
<P>
Jeg glder mig over Kommissionens analyse af de dramatiske ndringer i beskatningen , der har fundet sted i lbet af de seneste r .
Det vigtigste budskab er , at de mere mobile produktionsfaktorer bevger sig hen til de omrder , hvor beskatningen er mest fordelagtig , og derfor bliver den menneskelige arbejdskraft , der ikke er s mobil , udsat for en helt urimelig beskatning .
Dette kan ikke fortstte , hvis vi nsker at afskaffe arbejdslsheden .
Jo mere mobil den enkelte produktionsfaktor er , jo strre bliver kravet om harmonisering .
Kapital , f.eks. bankindskud , er en af de mest mobile produktionsfaktorer , og beskatningen heraf br derfor harmoniseres .
<P>
En af udfordringerne for Kommissionen er , om det vil lykkes den at indfre en flles energiafgift .
Jeg tror , at Europa-Parlamentet vil gre alt for at sttte Kommissionen i dens bestrbelselser .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="de Rose">
Hr. formand , eftersom man ved beskatning forstr en pekunir ydelse , som den offentlige myndighed opkrver hos fysiske og juridiske personer , primrt til dkning af offentlige udgifter , er der ingen tvivl om , at skat og afgifter er et af statens vigtigste konomiske interventionsinstrumenter , idet der er mulighed for at vlge , hvilke typer indkomster der skal beskattes , at vlge forskellige beskatningsformer , direkte , indirekte beskatning , beskatning af indkomst eller kapital , og at vlge udgiftsniveauer .
<P>
I lighed med de monetre og sociale politikker henhrer skatteomrdet under den nationale suvernitet .
Men hvad ser man s nu ?
Bruxelles , der ikke er tilfreds med i konvergenspagtens navn at have pbudt opfyldelse af arbitrre kriterier , der desuden har mistet enhver i en recessionsperiode , hvilket resulterer i et diktat om en stram monetaristisk konomisk politik , der berver staterne budgetinstrumentet , kaster sig nu over skatte- og afgiftsinstrumentet .
Men det skal understreges , at det er konomien , der skal tjene samfundet og ikke omvendt .
<P>
Min gruppe modstter sig denne konfiskering af skatte- og afgiftsinstrumentet under dkke af harmonisering og samordning .
I stedet for at satse p en sammenslutning af suverne nationer , der i fllesskab har skabt et indre marked , som fremmer den interne frihandel , anmoder Kommissionen nu staterne om at give afkald p deres prrogativer og underlgge sig stigende kontrol fra centralistiske og autoritre europiske institutioners side .
<P>
Det er i vrigt ikke svrt at ppege ulogiske og vanvittige pstande i Kommissionens rapport .
Jeg skal give nogle slende eksempler herp . Hvordan skulle man kunne koordinere s forskelligartede skatte- og afgiftssystemer uden at bringe ligevgten i det enkelte lands skattesystem , der er baseret p en langsom og gradvis udvikling , i fare ?
Hvordan forene analytiske og syntetiske beskatningsformer , proportional beskatning og progressiv beskatning , beskatning baseret p selvangivelse og beskatning ved kilden , beskatning af kapital og beskatning af arbejde ?
<P>
Hvorfor og hvordan harmonisere 15 nationale skatte- og afgiftssystemer , nr bilaterale beskatningsaftaler i forvejen udgr en pragmatisk lsning p strstedelen af sprgsmlene ?
Hvordan kan man pst , at der er s store skattemssige forskelle , at de skaber en illoyal skattekonkurrence mellem medlemsstaterne ?
Ingen af de 15 stater er , s vidt jeg ved , et skatteparadis .
rsagen til flytninger skal i mindre grad sges i favorable skatte- og afgiftslovgivninger end i interessante beskftigelsesmuligheder , hvad angr ln og livskvalitet .
<P>
Hvordan bekmpe skattesvig p europisk plan uden at opbygge et megakartotek , nr det vil vre tilstrkkeligt at samle og centralisere de indsamlede oplysninger i de nationale skattekartoteker ?
Hvordan kan der skabes ligevgt mellem den ndvendige lettelse af de obligatoriske skatter , navnlig for SMV , for at kunne klare konkurrencen med USA og de fremspirende nyindustrialiserede lande , og p den anden side opretholdelsen af et budgetindtgtsniveau , der kan sikre opfyldelsen af de plagte konvergenskriterier ?
Hvordan harmonisere skattestrukturerne uden at anfgte de sociale sikringssystemer i visse lande , for nr man siger opkrvning , siger man skat , men ogs socialsikringsbidrag , bde p lnmodtager- og arbejdsgiverside ?
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg endnu en gang fr det indtryk , at man nsker at gre endnu et indhug i de nationale prrogativer , som medlemmerne af Den konomiske Union har tilbage : det yderst flsomme skatte- og afgiftsomrde .
Det er let at vifte folk om nsten med lfter om skattesnkninger for at f dem til at sluge den kamel , der gr under betegnelsen skatte- og afgiftsharmonisering .
Men hvor vil skrumpningen af vores nationale suvernitet stoppe ?
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , der er vist ikke meget at tilfje til det , ordfreren og kommissren har sagt .
Det er for mig en pligt , men ogs en glde at kommentere indlggene fra to fremragende personligheder , som er lrere ved det mest ansete konomiske universitet i Italien .
Jeg vil derfor sge at komme med en kort bemrkning , og jeg fler mig beret over at kunne gre dette .
<P>
Secchi-betnkningen udmunder i en vigtig konklusion , som br give stof til eftertanke .
Det hedder i konklusionen :  Taget for sig er ingen medlemsstat i dag i stand til som flge af den progressive proces med den endelige gennemfrelse af det indre marked alene at fjerne de tilbageblevne skattemssige hindringer for den frie bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital og p den anden side heller ikke til at bekmpe skatteudhulingsfnomenerne  .
Og ordfreren tilfjer :  I yderste fald risikerer skattekonkurrencen at ge det globale skatteudhulingsniveau som flge af den frie bevgelighed for kapital og af muligheden for skattesvig og skatteunddragelser  .
Mangelen p harmonisering af skatte- og afgiftsstrukturerne og den heraf flgende skattekonkurrence fr betydning i forbindelse med processen med den endelige gennemfrelse af det indre marked og p den lange vej henimod indfrelsen af den flles valuta .
<P>
Nr man i den forbindelse skal udstikke retningslinjerne , hvad angr processen med den endelige gennemfrelse af det indre marked , br der efter min vurdering opfyldes en rkke krav ; for det frste , at skatte- og afgiftssystemerne gr det muligt at fremme den konomiske aktivitet i de forskellige medlemsstater , idet man br indfre simple , korrekte og effektive systemer , der er baseret p den skattepligtige indkomst og formue , og som indebrer lavere skatte- og afgiftssatser , hvilket ikke br vre til hinder for indfrelsen af skatte- og afgiftspolitiske incitamenter , for s vidt angr de sm og mellemstore virksomheder ; for det andet , indfre en endelig , mere enkel og mere effektiv momsordning for at gre markederne mindre komplekse og opdelte og fjerne de muligheder for svig , der ligger i den nuvrende overgangsordning , forvridninger , der i vrigt isr rammer de sm og mellemstore virksomheder ; for det tredje , fjerne den skatte- og afgiftsmssige hmsko , der har en negativ indflydelse p virksomhederne , navnlig hvad angr de grnseoverskridende kapitalstrmme ; for det fjerde , fremme en strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet , idet man undgr fnomener ssom dobbeltbeskatning af arbejdstagerne , specielt hvad angr livsforsikringer og pensionsordninger .



<P>
Fremkomsten af skatte- og afgiftssystemer , der rammer arbejdskraftfaktoren - sledes som professor Monti nvnte for et jeblik siden - blev allerede taget med i beregningen i hvidbogen  Vkst og konkurrenceevne  , og er et af de vigtigste aspekter , som jeg gerne vil henlede svel ordfrerens som kommissrens opmrksomhed p .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , Kommissionen har med rette i sin rapport taget med i sine overvejelser , at skatte-og afgiftspolitikken i Den Europiske Union har behov for en omlgning .
Jeg mener ikke , at det er Den konomiske og Monetre Union , der gr det pkrvet , men at det er det indre marked og kapitalens fri bevgelighed , der krver , at vi yderligere overvejer harmoniseringen af skatter og afgifter og omsider ogs trffer foranstaltninger .
Jeg hilser det meget velkomment , at rapporten omhandler alle de omrder , som p kort eller mellemlang sigt har behov for en lsning .
Vi har her at gre med et bedre samarbejde p skatte- og afgiftsomrdet , nye retningslinjer for s vidt angr harmoniseringen af virksomhedsbeskatningen og ogs harmoniseringen af rente- og aktieudbytteskatten .
Her drejer det sig om p det europiske indre marked at undg en unfair konkurrence om virksomhedernes valg af domicil og at bidrage til , at der reelt er tale om skatte- og afgiftsmssig retfrdighed i Den Europiske Union .
P den anden side m den jonglering med underskud heller ikke fortstte , som muliggres af eksistensen af skattely , af fordrejningen af konkurrencen om virksomhedernes valg af domicil p grund af unfair skattebegunstigelser samt af andre forvridninger , der desvrre muliggres p grund af skatte- og afgiftsbestemmelserne .
<P>
Hvad angr virksomhedsbeskatningen har vi brug for en harmonisering af definitioner og beskatningsgrundlag .
Jeg mener , at vi omgende skal i gang med at omstte Ruding-Udvalgets henstillinger .
Vi har p dette omrde endvidere brug for en skelnen mellem beskatningen af den profit , der tages ud , og den , der reinvesteres .
Her er der virkelig brug for en indsats .
Parlamentet har allerede i lang tid talt om en harmonisering af rente- og aktieudbytteskatten og ogs foreslet lsninger .
Det er meget vigtigt at indse , at konkurrence ikke kun kan mles ud fra aspektet statssttte .
Lige s skadelig kan ogs den ruinerende skatte- og afgiftskonkurrence vre , som vi har i Den Europiske Union , og derfor er det p hje tid , at vi beskftiger os med Kommissionens rapport og Secchi-betnkningen hjlper os med som Europa-Parlament endnu en gang at fastlgge klare holdninger .
<SPEAKER ID=123 NAME="Paasilinna">
( FI ) Hr. formand , hr . Secchis betnkning er lige som Kommissionens analyse meget saglig .
Et effektivt indre marked forudstter effektive strukturer .
Det er ndvendigt at gre beskatningssystemerne mere retfrdige af hensyn til beskftigelsen og ligevgten .
I forbindelse med gennemfrelsen af den flles valuta fres der streng individuel kontrol med det offentlige budget .
Hvorfor kan den samme kontrol ikke bruges inden for beskatningen ?
<P>
Det strste problem er , at beskatningen i stigende grad rettes mod arbejdskraften .
Af en eller anden grund tror man , at virksomheder med mange ansatte er mere velhavende , for beskatningen af dem er urimelig sammenlignet med automatiserede virksomheder .
Under udviklingen af beskatningssystemer br man straks g i gang med at rette op p den skve fordeling .
Det er et minimumskrav , at virksomheder med mange ansatte i det mindste bliver ligestillet med automatiserede virksomheder i skattemssig henseende .
Ellers vil vort samfund sygne hen p grund af automatiseringen , der unddrager sig beskatning .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg nsker blot at bruge disse f sekunder til at forklare , hvorfor jeg og den svenske partigruppe ikke kan stemme for denne betnkning .
Vore indvendinger vedrrer frst og fremmest punkt 4 , hvorefter Rdet ikke lngere skal trffe afgrelse om skatte- og afgiftssprgsml med enstemmighed , og punkt 9 , hvorefter skattebyrden i Unionen ikke m ges .
Vi mener , at det er hvert unionslands uafviselige ret selv at faststte statens indtgter og udgifter .
EU skal ikke kunne hindre borgerne i et land i p demokratisk mde at beslutte at hve eller snke deres skatter .
<P>
Derfor , hr. formand , vil vi under henvisning hvert enkelt lands ret til at faststte sine egne skatter stemme imod hr . Secchis betnkning .
<SPEAKER ID=125 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg tager ordet for en meget kort bemrkning , dels for at forsikre om , at Kommissionen i allerhjeste grad vil tage hensyn til de forskellige kommentarer , dels for at berolige . Der er nemlig blevet givet udtryk for en vis ngstelse , hvad angr subsidiariteten .
Subsidiariteten indtager en central plads i Kommissionens strategi , men vi befinder os i en fase , hvor medlemsstaterne , som mener de stadig har fuld suvernitet p skatte- og afgiftsomrdet , i realiteten har mistet eller er p vej til at miste denne suvernitet til fordel for markedskrfterne som flge af integrationen og bningen af markederne ; nr vi hjlper medlemsstaterne til en bedre koordinering , hjlper vi dem reelt med at opfylde deres nationale mlstninger .
<P>
Endelig vil jeg sige , at hvad angr de indirekte skatter , er der helt sikker sket fremskridt med arbejdet og med gennemfrelsen , men med hensyn til de direkte skatter er det ogs strengt ndvendigt at gre fremskridt og det hurtigt , isr hvad angr kapitalbevgelser , sledes som forskellige parlamentsmedlemmer har nvnt .
Dette er allerede ndvendigt af hensyn til det indre markeds gnidningslse funktion og vil vre det i endnu hjere grad ved indfrelsen af den flles valuta , nr alle de andre konkurrenceforvridningsfaktorer - ssom overfrselsomkostninger og kursrisici - er fjernet , og der kun er skatte- og afgiftsforskellene tilbage til at pvirke kapitalstrmmene .
Og dette er ikke en effektiv anvendelse af ressourcerne ; derfor stiller den flles valuta yderligere krav til et mindsteml af koordinering af beskatningen af kapitalgevinster .
<P>
Vi har en meget vanskelig opgave foran os , men hvis Europa-Parlamentets holdning er den , som afspejler sig i Secchi-betnkningen og i beslutningsforslaget , vil det i hj grad lette Kommissionens arbejde .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.25 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Det indre markeds virkning og effektivitet
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0160 / 97 ) af Lyndon Harrison for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen - Virkningen og effektiviteten af det indre marked ( KOM ( 96 ) 0520 - C4-0655 / 96 ) og til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene : 1996oversigt over det indre marked ( SEK ( 96 ) 2378 -C4-0007 / 97 ) .
<SPEAKER ID=128 NAME="Harrison">
Fru formand , dagen i dag har vret EFS ' s aktionsdag til fordel for arbejdspladser , og Europa krver med rette arbejde til sine 30 mio arbejdslse .
Men den hurtigste mde , hvorp Europa kan skabe disse arbejdspladser , er ved nje at gennemfre Europas strste projekt , det europiske indre marked med 370 mio borgere , og ved at gennemfre alle de vigtige hjlpeforanstaltninger , som underbygger og supplerer dette marked , og som MU og den flles valuta er det vigtigste eksempel p .
I min betnkning foresls det da ogs , at fuldendelsen af det indre marked samtidig med en af MU ' ens etaper kunne vre det ml og den ambition , som kunne puste nyt liv i Den Europiske Union p trsklen til et nyt rhundrede .
<P>
Rapporten i r om det indre marked er usdvanlig og lovende af en meget vigtig grund .
For frste gang nogen sinde har vi et vist reelt bevis for de belnninger , som er resultatet af det indre markeds oprettelse .
Af kommissr Montis fortrffelige rkke af rapporter og undersgelser fremgr klart virkningen af at have et marked for forskellige sektorer i Europa , og hvordan Europas konkurrenceevne skrpes for at gre os i stand til at tage udfordringen op og klare os p den internationale arena .
<P>
Se blot p de tal , der er anfrt i hr . Montis 39 artikler .
Omkring 900.000 arbejdspladser er blevet skabt direkte som flge af det indre marked .
EU ' s BNP-indkomst steg med 1 , 5 % mellem 1987 og 1993 .
Inflationsraterne i hele EU er blevet omkring 1 , 5 % lavere .
Den konomiske konvergens og samhrighed mellem regionerne er blevet styrket , samtidig med at der er opstet en strre samhrighed med randstaterne , sledes at vi nu beskriver Irland som en atlantisk tigerkonomi .
Programmet for det indre marked med mere end 280 direktiver har begrnset masser af bureaukrati .
100.000 nationale standarder og etiketteringsregler , 60 mio told- og skatteformaliteter er blevet makuleret og arkiveret lodret .
<P>
Men hvis det er gode nyheder , er der stadig meget , der skal gres , og flere gevinster , der skal hentes hjem .
De  sorte huller  , som kommissr Monti beskriver dem , med hensyn til offentlige indkb og statssttte skal der stadig tages fat p .
Oprettelsen af et indre marked for energi , private pensioner og medieindustrien mangler stadig .
Arbejdstagernes mobilitet , som fremmes og stttes af grundlggende undervisnings- og faglige uddannelsesprogrammer , er fortsat ikke gennemfrt .
SMV ' erne er stadig Askepot p markedet , som hovedsagelig blev oprettet ud fra hensynet til de store virksomheder .
Kun 56 % af foranstaltningerne fra 1985 er faktisk blevet gennemfrt af alle medlemsstater .
<P>
Og her ligger kilden til problemet .
Det er medlemsstaterne , som hyklerisk har stttet markedsprincippet , men som har gjort sig mest skyldige i ikke at gennemfre , overvge og sikre overensstemmelse med bestemmelserne for det indre marked .
Se blot p de tekniske regler .
Der indfres rligt omkring 450 nye nationale tekniske regler .
Undertiden gr medlemsstaterne sig ikke engang den ulejlighed at give Kommissionen meddelelse om disse nationale variationer , hvilket resulterer i en underminering af markedet .
Min og Parlamentets bn til hr . Monti er at bebrejde og nvne de lande ved navn , som groft overtrder vedtagne bestemmelser , og det glder mig , at disse sprgsml erkendes i Kommissionens forslag til handlingsplan for den fulde gennemfrelse af det indre marked .
<P>
Men det er ikke nok alene at overholde reglerne for markedet .
Aktive politikker , ssom gennemfrelsen af de transeuropiske net for telekommunikation , energi og transport , er vsentlige komponenter i den europiske infrastruktur .
Medlemsstaterne skal sttte , ikke blokere , disse kloge ledsageforanstaltninger .
Men medlemsstaterne br frst og fremmest koncentrere sig om den almindelige borger , herunder folk p indkb og forbrugere , som har ret til at forvente en effektiv beskyttelse .
Endvidere har 120 mio forbrugere - med andre ord Europas brn - ret til at krve , at markedet fungerer til fordel for dem .
bne grnser er ikke kun til fordel for forretningsfolk , men ogs for personer , der forulemper brn .
<P>
Afslutningsvis glder det mig , at Tony Blair , Storbritanniens nye premierminister , har meddelt , at hans formandskab for Den Europiske Union i 1998 vil have det indre markeds fulde gennemfrelse som et frste ml .
Virkelig et nyt marked til et nyt Europa og et nyt hb til alle vore borgere .
<SPEAKER ID=129 NAME="Berger">
Fru formand , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har i sin udtalelse om meddelelsen fra Kommissionen ligeledes givet udtryk for sin skuffelse over , at det indre marked hidtil ikke helt har kunnet opfylde de forventninger , der nredes til det .
<P>
Som vi ogs allerede kritisk har mttet konstatere i andre betnkninger , er medlemsstaterne stadig meget bagud med omsttelsen af de direktiver , der blev vedtaget p grundlag af hvidbogen ; i nogle tilflde lykkes det heller slet ikke at anvende dem , hvilket er til skade for borgerne og erhvervslivet .
De retsmidler , som for jeblikket str til Kommissionens rdighed , er benbart heller ikke tilstrkkelige til , at den i et og alt kan leve op til sin rolle som traktaternes vogter .
Vi sttter derfor alle forslag , som giver Kommissionen og borgerne bedre retsmidler i hnde til at imdeg overtrdelser af bestemmelserne vedrrende det indre marked .
<P>
P nogle omrder har man overhovedet vanskeligt ved at tale om et indre marked .
Vi har allerede i dag drftet skatter og afgifter indgende . Jeg vil gerne anfre et eksempel i forbindelse med forskellene i momsen .
Hvad angr plantebeskyttelsesmidler , er det benbart fortsat helt i overensstemmelse med EU-direktivet muligt , at der i et land opkrves en moms p kun 3 % , i et andet land en moms p 20 % .
At denne forvridning ikke gr det muligt for virksomhederne at tro p et indre marked og at det p dette omrde ogs medfrer skadelige virkninger p miljet , er nemt at forst .
Vi krver derfor et supplement til programmet om det indre marked , navnlig for s vidt angr harmoniseringen af momsen og tillige af virksomhedsbeskatningen .
<P>
Opmrksomheden skal imidlertid ogs henledes p , at ogs andre af virkningerne af det indre marked , som Kommissionen meget rligt pviser , ret beset br stemme os til eftertanke .
De hidtidige effekter p beskftigelsen m jo snarest betegnes som yderst beskedne .
Kun 300 000 til 900 000 ekstra arbejdspladser - ophobet gennem nogle r - beviser , at det indre marked ikke kan lse beskftigelsesproblemet alene .
Den gede trafiktthed har vist flger , som mske gr det umuligt for EU at overholde de internationale forpligtelser til at reducere CO2 -udslippet .
<P>
Vi sttter derfor Kommissionen i alt , der kan bist den med at gribe mere effektivt ind her , og vi appellerer til medlemsstaterne om ikke at snyde sig selv og deres borgere for de positive virkninger af det indre marked .
<SPEAKER ID=130 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg glder mig over fru Harrisons glimrende betnkning ; det er en betnkning , der for os er rig p ider , i betragtning af at vi netop er i gang med at forberede den endelige udgave af handlingsplanen for det indre marked .
Og rent faktisk har vi , fru Harrison , allerede i handlingsplanen indfjet en lang rkke af de punkter , som findes i Deres betnkning .
Jeg hber at kunne udlede af dette , at Kommissionen vil kunne regne med en resolut sttte fra Europa-Parlamentet til gennemfrelsen af planen .
<P>
Handlingsplanen for det indre marked , der bliver forelagt for Det Europiske Rd i Amsterdam i juni , er udsprunget af den analyse , som er indeholdt i meddelelse fra Kommissionen om virkningen og effektiviteten af det indre marked , som behandles i den betnkning , der i dag forelgges for forsamlingen .
I handlingsplanen beskrives de foranstaltninger , der br vedtages i frste rkke , for at det indre marked kan fungere som en fuld sttte for overgangen til den flles valuta , som indledes den 1. januar 1999 .
<P>
Vi er alle enige i ndvendigheden af et endnu strre politisk engagement , der kan tilvejebringe et indre marked , som opfylder kravene p det sociale og arbejdsmarkedsmssige omrde , og som udfolder sit fulde potentiale , hvilket endnu ikke er sket , hvad angr beskftigelse , vkst og konkurrenceevne .
<P>
I forbindelse med dette effektfulde politiske initiativ , som handlingsplanen udgr , kan vil tilbyde de europiske institutioner og medlemsstaterne en strre opgave .
Der er atten mneder til den 1. januar 1999 ; og vi er klar over , at man ikke i lbet af denne korte periode kan n til enighed om alt .
Men vi br koncentrere os om de vigtigste greml og arbejde p at opn konkrete resultater og p at stte en dynamik i gang , hvor betydningen af et effektivt virkende indre marked er hovedkriteriet for Unionens udvikling .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at vise , hvorledes vores handlingsplan ogs har taget udgangspunkt i den approach , som ordfreren , fru Harrison , har beskrevet .
Det vil jeg gre , idet jeg kort nvner fire punkter : det frste bestr i kravet om , at de regler , der allerede eksisterer vedrrende det indre marked , gres mere effektive .
Dette punkt er af afgrende betydning , hvis vi nsker at ge virksomhedernes tillid til markedet , hvilket krver en bedre og hurtigere gennemfrelse af fllesskabsretten i medlemsstaterne .
<P>
Et andet vigtigt ml er kampen imod de vsentligste rsager til konkurrenceforvridning , som skyldes skatte- og afgiftsbarrierer og konkurrencehmmende adfrd .
Alene mere sammenhngende og mere koordinerede regler p skatte- og afgiftsomrdet vil kunne bevirke , at de europiske selskaber virkelig betragter det indre marked som et stort nationalt marked .
Vi er i dag langt fra dette ml .
Et vigtigt element i en skatte- og afgiftsordning burde vre en adfrdskodeks , i kraft af hvilken medlemsstaterne forpligter sig til en mere gennemskuelig og samordnet adfrd for at undg en alt for skarp skattekonkurrence .
Det er ogs pkrvet med en strengere indstilling til konkurrencepolitikken for at sikre , at det indre markeds dynamik ikke drbes af en konkurrencehmmende adfrd hos virksomhederne eller gennem statssttte .
<P>
Et tredje ml , der er opstillet i handlingsplanen , bestr i fjernelsen af de resterende sektorielle hindringer for integreringen af markederne .
Vi nsker at begrnse vedtagelsen af ny lovgivning til det strengt ndvendige inden for rammerne af en strategi , der gr ud p at forenkle den eksisterende lovgivning frem for at udvide omfanget af denne .
Men i visse srlige tilflde - jeg tnker p de finansielle tjenesteydelser og p elektronikmarkedet - kan en lovgivningsmssig ramme vise sig ndvendig , ligesom det er ndvendigt med beslutninger omkring forslag , som stadig drftes , f.eks. inden for bioteknologi og selskabsret , en sektor hvor Kommissionen vil overveje , hvorledes den kan tilpasse forslaget vedrrende det europiske selskabs vedtgter p baggrund af anbefalingerne fra Davignon-gruppen , der blev nedsat p kommissr Flynns og mit eget initiativ .
<P>
Endelig et fjerde , men srdeles vigtigt punkt , som det glder mig at kunne nvne netop i nrvrelse af kommissr Flynn : handlingsplanen vil indeholde forslag om at konsolidere det indre markeds sociale dimension inden for to hovedomrder : beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og udviklingen af mobiliteten p unionsplan .
Kommissionen er overbevist om , at en industriel omstrukturering , der ogs fremmes gennem integreringen af markederne , er ndvendig og nyttig for Unionen , men den er overbevist om , at en sdan omstrukturering kan have alvorlige flger p det sociale og arbejdsmarkedsmssige omrde .
Den fulde overholdelse af gldende fllesskabsbestemmelser , hvad angr arbejdstagernes medindflydelse , er af helt afgrende betydning , nr det glder om at sikre en vedholdende politisk opbakning af det indre marked .
<P>
I handlingsplanen opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og Rdet til at prioritere behandlingen af de lovgivningsforslag , handlingsplanen indeholder , for at man kan opn de strst mulige resultater inden for den begrnsede periode - som jeg nvnte : atten mneder - der er fastlagt i planen .
<P>
P den anden side vil jeg gerne forsikre om , at Kommissionen ikke ndvendigvis tnker p en formel interinstitutionel aftale , men snarere er interesseret i en politisk forpligtelse til at behandle lovgivningsforanstaltningerne inden for s korte frister som muligt .
I s fald br man i frste rkke stte ind p at frdiggre de forslag , der allerede behandles i Europa-Parlamentet - inden for bioteknologi , liberalisering af gasleverancer og informationssamfundets transparensmekanisme - samt de forslag , som Kommissionen vil fremstte om kort tid , og som indgr i handlingsplanen .
<P>
Fru formand , jeg er meget taknemlig for den opmrksomhed , Europa-Parlamentet har vist meddelelsen  Virkningen og effektiviteten af det indre marked  , og jeg glder mig ogs over den fortrffelige Harrisonbetnkning .
Kommissionen ser frem til et aktivt samarbejde omkring gennemfrelsen af handlingsplanen , og i den forbindelse ville det glde mig , om jeg fra Europa-Parlamentets side kunne f en tilkendegivelse om , hvorvidt Europa-Parlamentet er enigt i , at handlingsplanen , som jeg har beskrevet i store trk her i aften , reelt er det bedste instrument til at n de ml , vi har sat os , en tilkendegivelse om , hvorvidt Europa-Parlamentet er enigt med hensyn til de opstillede ml , med hensyn til at fastholde den kurs , vi har udstukket med henblik p at gennemfre disse ml og - ja , det er meget , jeg afkrver Europa-Parlamentet , men jeg ved , hvor stor betydning EuropaParlamentet tillgger den fulde gennemfrelse af det indre marked - med hensyn til at prioritere behandlingen af de lovgivningsforslag , handlingsplanen indeholder , i det omfang det er ndvendigt .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Fru formand , jeg vil ogs gerne komplimentere Lyndon Harrison for en meget omfattende og dybtgende betnkning , som sger at fuldfre det indre marked .
Jeg vil gerne komme ind p tre af de behandlede sprgsml , som er srdeles vigtige .
<P>
Det frste vedrrer sm og mellemstore virksomheder , som han med rette beskriver som rygraden i den europiske konomi .
De oplever stadig , at de bliver modarbejdet p grund af for mange direktiver , bureaukrati og bogstavelig talt hundredvis af lovgivninger , som gr deres byrde uacceptabel .
Denne byrde skal , som kommissren lige sagde , gres mindre , og procedurerne skal forenkles .
<P>
For det andet vil jeg gerne sttte opfordringen i Harrison-betnkningen til , at de transeuropiske net gennemfres fuldt ud .
Energi , transport og telekommunikation er af afgrende betydning med henblik p at skabe mulighed for konomisk succes i Europa .
Succes er lig med arbejdspladser , og en dag , hvor tusinder af arbejdstagere uden for Parlamentet har tilkendegivet deres berettigede krav om arbejdspladser , er dette en positiv mde at genoprette balancen p og svaret p deres krav .
Og hvad mere er , de transeuropiske net tilvejebringer et passende grundlag for en universaltjeneste for offentlige tjenesteydelser til alle vore borgere i Europa , hvilket gr deres liv bedre og skaber en bedre fremtid .
<P>
Endelig er jeg sikker p , at det ikke vil overraske kommissr Monti , at jeg sttter Lyndon Harrisons forslag om arbejdskraftens mobilitet og en flles europisk beskftigelsespolitik .
F.eks. har franske skiinstruktrer og myndigheder forhindret en enkelt britisk skiinstruktr i at arbejde i De Franske Alper .
Og det til trods for de forsikringer , som kommissren gav for et halvt r siden om , at det ikke kun var ulovligt , men at han ville give de franske skiinstruktrer instruks om at handle i overensstemmelse hermed .
<P>
Denne betnkning strammer i vidt omfang lovgivningsprocedurerne i EU op , og derfor glder jeg mig over den .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Fru formand , al respekt for vor ordfrer , hr . Harrison , som har skrevet en udmrket betnkning om et meget vigtigt emne .
Gennemfrelsen af det indre marked har indtil nu forrsaget en revolution i Den Europiske Unions lande .
Selv om de noget opskruede forventninger fra Cecchini-rapporterne ikke altid er indfriet , og her sigter jeg fortrinsvis til de millioner ekstra job , der var sknnet , er investeringerne alligevel steget . Inflationen er faldet .
Der er alligevel skabt mellem 300.000 og 900.000 ekstra job .
De europiske landes konomier er strkt forbundet med hinanden . Alligevel skal der ske meget endnu .
Nr man ser p de offentlige indkb , s laver Tyskland og Frankrig jo noget rod med direktiverne p dette omrde . Jeg tror , at der skal lgges vgt herp .
Heller ikke f.eks. p markedet for de finansielle tjenesteydelser , forsikringer , er der tale om et europisk indre marked . Der skal stadig ske en hel del .
<P>
Temmelig mange foranstaltninger har medlemsstaterne endnu ikke gennemfrt . For at give en ny impuls til fuldfrelsen af det indre marked vil Kommissionen i juni forelgge en handlingsplan for Det Europiske Rd i Amsterdam .
Det er tvingende ndvendigt .
Medlemsstaterne gennemfrer i det ene tilflde for sent og i det andet tilflde tilfjer de s megen lovgivning , at loven bagefter mere ligner et juletr end en seris lov .
Ogs vi i Parlamentet er somme tider gode til det , nr vi skal vre rlige .
Harmoniseringsmlet er til den tid kommet langt uden for synsvidde , og barriererne vedbliver at vre der .
<P>
S er der de sm og mellemstore virksomheder .
Som ogs Kommissionen konstaterer i sit arbejdsdokument med titlen  Tilbageblik p det indre marked i 1996  , har de sm og mellemstore virksomheder mindre gavn af det indre marked end de store virksomheder . Gennem hr .
Harrisons beslutningsforslag vil ogs min gruppe udtrykke sin bekymring herover . Fuldfrelsen af det indre marked m lade de sm og mellemstore virksomheder drage strre fordel af det indre marked , f.eks. strre eksport , og euroen vil i den forbindelse hjlpe , samt alle betalingssystemer , som vil indfres omkring euroen .
<P>
Endvidere udgr omkostningerne i forbindelse med opfyldelsen af den nye administrative , tekniske og skatte- og afgiftsmssige lovgivning p det indre marked et stort problem for de sm og mellemstore virksomheder . Jeg beder derfor kommissren om at lytte opmrksomt til de problemer , som de sm og mellemstore virksomheder har .
Mere effektiv end alle mulige subsidier , som mjsommeligt skal opns , er en enkel , klar lovgivning for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hvad vil de sm og mellemstore virksomheder nu egentlig ?
De vil have bedre instrumenter til at blive hrt , bde med hensyn til f.eks. en konomisk dialog , en handelsdialog og en social dialog , mske endda en skatte- og afgiftsmssig dialog , men der skal vre en dialog med de sm og mellemstore virksomheder .
De vil forbedre kollektive udviklings- og forskningsprogrammer for de sm og mellemstore virksomheder og gre disse programmer mere tilgngelige .
<P>
Det tredje punkt . Formindskelse af de finansielle byrder , nr der opereres hen over grnserne , ssom udgifterne ved internationale banktransaktioner .
Dette direktiv vil trde i kraft samtidig med euroen .
Jeg tror ikke , at vi lngere har nogen indvendinger herimod . Jeg hber , at handlingsplanen vil virke .
Det indre marked er en af de vigtigste ting , som Den Europiske Union har opnet , og uden denne nye impuls kan vi med de nye tiltrdelser forvente en udvanding af dette indre europiske hjemmemarked .
<P>
En streng hndhvelse og disciplin fra medlemsstaternes side er derfor ndvendig for at bevare dette indre marked for os .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , ogs jeg vil takke hr . Harrison for hans betnkning og navnlig ogs for , at han har overtaget forskellige ndringsforslag .
Jeg vil gerne anmode hr .
Monti og eventuelt ogs hr .
Flynn , som ogs er til stede , om at lgge ekstra vgt p to aspekter af det indre marked . Det er de skatte- og afgiftsmssige aspekter af det indre marked og forsikringssprgsmlet , som fru Peijs ogs nvnte , i forbindelse med det indre marked .
Nr vi ser p , hvad der bl.a. ogs str i fru Bergers betnkning , den kendsgerning , at pensionsfondene ikke kan operere i nogle medlemsstater , og sledes ikke kan tilbyde deres tjenesteydelser der og heller ikke m investere der , s tror jeg , at vi beskftiger os med en forkert side af det indre marked .
<P>
Det samme glder for nogle tilbud fra bankvsenet .
Jeg kender eksempler , f.eks. inden for bevgeligheden af tjenesteydelser mellem mit eget land , Nederlandene , og Belgien , p , at nr en bank vil tilbyde en tjenesteydelse i form af et hypotek i en bolig i Belgien , m det ikke trkkes fra i skat .
Nu ved jeg ogs godt , at Bachman-dommen i mellemtiden spiller en rolle , men det hjlper os heller ikke meget videre .
<P>
Jeg vil sledes appellere indtrngende til de to kommissrer om at lgge srlig vgt p navnlig disse aspekter af det indre marked , som vedrrer borgere , nr de vil benytte tjenesteydelser , som udfres i det ene land , fordi de f.eks. har arbejde der , og som skal forarbejdes skatte- og afgiftsmssigt eller p anden mde i det andet land .
Det er optaget i Berger-betnkningen , og det str ogs i ndringsforslag nr . 12 .
<P>
Til sidst vil jeg lige henlede opmrksomheden p vedtgten for virksomhederne .
Jeg hber , at det nu i juni i Amsterdam lykkes Kommissionen virkelig at f gennemfrt vedtgten for virksomhederne .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Fru formand , en tak til Kommissionen , reprsenteret ved kommissr Monti , og til hr . Harrison for de foreliggende dokumenter , der indeholder en yderst relevant evaluering de indhstede erfaringer med virkningerne af det indre marked .
<P>
Der kan ikke vre tvivl om den positive rolle , som initiativerne i 1980 ' erne spillede , frst med hvidbogen om programmet for det indre marked fra 1985 og siden med faststtelsen af en dato og forenklingen af lovgivningsprocessen med Den Europiske Flles Akt .
Der er tale om en positiv rolle , som ikke kan drages i tvivl , selv om den faktiske udvikling har vret mindre optimistisk end de i Cecchini-rapporten indeholdte prognoser , der i sig selv var alt for optimistiske , og endvidere skal det tages i betragtning , at det ikke p davrende tidspunkt var muligt at forudse Berlinmurens fald og recessionen i begyndelsen af 1990 ' erne .
<P>
Det er under alle omstndigheder vrd at bemrket , at iflge de tal , Kommissionen er net frem til p grundlag af forskellige beregningsmetoder har det indre marked i 1993 skabt mellem 300.000 og 900.000 nye arbejdspladser . Desuden ligger vksten i det europiske bruttonationalprodukt p 1-1 , 5 % , og inflationen er begrnset til 1-1 , 5 % .
<P>
Det er imidlertid ikke nok at observere disse tal , det er ogs vigtigt at overveje , om vi ville vre bedre udrustede til at klare de opstede problemer uden det indre marked .
Svaret er uden tvivl nej , og formodentlig ville navnlig arbejdslshedsproblemet vre endnu strre , da det grundlggende skyldes den teknologiske udvikling , som vi under ingen omstndigheder vil kunne unddrage os , da det ville vre det samme som at stte vores fremtid over styr .
<P>
Det er imidlertid ikke tilstrkkeligt at supplere denne positive erfaring og gennemfre nogle af de ting i programmet , der mangler at blive virkeliggjort .
Parallelt med indfrelsen af euroen m der igen ivrksttes et globalt og ambitist initiativ med en sammenhngende rkke projekter , som ud over de umiddelbare ml , der skal opfyldes , kan mobilisere europernes begejstring og engagement .
<P>
Kun sledes vil det vre muligt at tage de forestende udfordringer op og skabe stabile arbejdspladser i internationalt konkurrencedygtige sektorer .
Det er , hvad jeg nsker at understrege med dette lille indlg .
<SPEAKER ID=135 NAME="Monti">
Fru formand , jeg vil takke for de yderligere bidrag , som denne debat har ydet til udformningen af Kommissionens handlingsplan .
Jeg skal ikke gennemg alle indlggene , men fremdrage og understrege interessen for de sm og mellemstore virksomheders situation , som er et helt centralt punkt i handlingsplanen , navnlig i forbindelse med forenklingen af lovgivningen , og den betydning , alle har tillagt den reelle overholdelse af bestemmelserne vedrrende det indre marked , og dermed problemet omkring hndhvelsen med de rette instrumenter med henblik p at gre kontrollen af overholdelsen af bestemmelserne vedrrende det indre marked mere effektiv og hurtigere .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p andre punkter , som ogs er srdeles vigtige - lige fra det europiske selskabs vedtgter til finansielle tjenesteydelser - og jeg vil slutte med en enkelt betragtning : efter min mening br vi p et tidspunkt , hvor opmrksomheden i s hj grad er rettet imod den flles valuta og tidsfristen for gennemfrelsen af denne , ikke glemme , at den konomiske og monetre union godt nok betyder flles valuta , men ogs konomisk union , og at gennemfrelsen af en konomisk union er lige s vsentlig som den monetre union , der supplerer den konomiske , hvis man vil sikre udvikling og beskftigelse inden for europisk konomi .
Det indre marked er hovedgrundlaget for den konomiske union , og jeg mener derfor , at hele den indsats , vi sammen yder for at sikre den fulde gennemfrelse af det indre marked , br ses som et reelt bidrag til vkst og beskftigelse i Europa .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Den ikke-konventionelle medicin
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0075 / 97 ) af Lannoye for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om den ikke-konventionelle medicins status .
<SPEAKER ID=138 NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg tror , at man uden at tage fejl kan hvde , at harmoniseringen af de nationale lovgivninger om medicinske professioner og lgemidler er s godt som afsluttet .
<P>
Hvad angr den ikke-konventionelle medicin , dvs. andre medicinske discipliner end den konventionelle anerkendte medicin , er billedet meget broget .
I Den Europiske Union er den lovgivningsmssige situation p dette omrde ekstremt forskelligartet .
Systemet er usammenhngende , og efter min mening m denne tingenes tilstand snarest muligt bringes til ophr .
<P>
Jeg kan give nogle eksempler p disse forskellige opfattelser .
I Tyskland er f.eks. homopatiske og antroposofiske lgemidler optaget i den nationale farmakop .
I Storbritannien er osteopati og kiropraktik officielt anerkendte , lovlige erhverv , og det samme glder for kiropraktikere i de skandinaviske lande , Sverige , Danmark og Finland .
<P>
I andre europiske lande er alle disse professioner imidlertid ulovlige , og udvelsen af disse terapeutiske metoder er i nogle lande forbudt , i andre tolereret , og i atter andre udsttes udverne for retlig forflgelse .
<P>
Det er derfor som sagt p tide at bringe denne situation til ophr og dermed ogs imdekomme en stigende eftersprgsel fra patienterne .
Man kan ikke bengte den kendsgerning , at der er en voksende interesse blandt borgerne for ikke-konventionelle behandlingsformer .
Af meningsmlinger gennemfrt for Kommissionen fremgr det , at op til 50 % af befolkningen i nogle lande gr brug af disse behandlingsformer .
<P>
Hvad er sigtet med den foreliggende betnkning fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ?
Det er netop at ppege ndvendigheden af en anerkendelse af de ikke-konventionelle behandlingsformer , selvflgelig baseret p de indhstede erfaringer , navnlig fra de lande , hvor disse terapiformer er anerkendte , p undersgelser af disse terapiers effektivitet , p krav om en kvalitetsuddannelse af udverne - der kan ikke vre tale om at slge ud p disse omrder - og endelig p en dialog mellem fortalere for allopatisk medicin og udverne af ikke-konventionelle metoder med henblik p at n frem til en harmonisk lsning , hvor metoderne supplerer hinanden .
<P>
Det er nden og indholdet i den foreliggende betnkning fra Miljudvalget , som jeg hber vil blive vedtaget med flertal ved afstemningen i morgen .
<P>
Jeg vil gerne benytte min resterende taletid til at gendrive visse pstande , som jeg finder skadelige .
I modstning til hvad det undertiden hvdes , er der hverken tale om at give grnt lys for kvaksalvere , anerkende hvad som helst og eller at gre sundhedsplejeomrdet til et sammensurium af uoverskuelige metoder .
Tvrtimod mener jeg , at den eneste mde hvorp man kan beskytte de serise udvere mod kvaksalvere og beskytte patienterne , er ved at vedtage en egnet lovgivning .
At lukke jnene for den realitet , at der er strre og strre interesse for ikkekonventionel medicin , er ikke en ansvarlig politisk holdning .
Det er en konservativ holdning , som under alle omstndigheder fr eller siden m acceptere kendsgerningerne .
<P>
Jeg benytter lejligheden til at citere et kort uddrag af en tale , som den indiske sundhedsminister for nylig holdt i anledning af Verdenssundhedsorganisationens 50. generalforsamling i Genve , som han frte forsde for .
Han sagde sledes :  Vi m ogs anerkende betydningen af de traditionelle sundhedsplejesystemer , som mange lande med rette er stolte af .
Vi m ikke overse disse systemer i vor iver efter at fremme den moderne videnskab og teknologi  .
Som eksempel nvner han Indien , som har bidraget til at skabe tre medicinske systemer og leveret et stort videnskabeligt potentiale samt en meget righoldig faglitteratur , som har gjort det muligt effektivt at behandle visse sygdomme .
Han prtenderer ikke , at der er fundet en metode , som kan helbrede alle sygdomme , men visse sygdomme .
<P>
Han fortstter :  For at imdekomme den moderne verdens krav er disse terapiformer i Indien blevet udstyret med en lovramme og en organiseret struktur .
Der er foretaget en standardisering , og der er etableret uddannelser , som frer frem til registrering som anerkendt behandler .
Det kunne vre interessant at afholde en international konference om emnet traditionelle behandlingsformer , for at udbrede kendskabet til deres potentiale , rette misforstelser og fremstte positive anbefalinger med henblik p strre udbredelse  .
<P>
Det var den indiske sundhedsministers ord .
Jeg foreslr , at man lader sig inspirere af denne tale , ikke alene hvad angr den traditionelle medicin , men ogs de mere moderne metoder , som har deres plads og berettigelse , og som efter min mening br have borgerret .
Europa-Parlamentet er afgjort det mest velegnede sted til at udlse en sdan mekanisme .
<SPEAKER ID=139 NAME="Alber">
Fru formand , kre kolleger , det har vret Retsudvalgets opgave at undersge , om Den Europiske Union overhovedet har befjelser til at faststte bestemmelser i sprgsml om den alternative behandling .
Det siger vi ja til .
Det er rigtigt , at sundhedsbeskyttelse og sundhedspolitik nvnes i en lang rkke bestemmelser i traktaten , f.eks. i artikel 3 O og S , 36 , 56 , 100 A , stk . 3 , 129 etc .
Det er endvidere rigtigt , at i alle disse bestemmelser er der ikke tale om fllesskabsretsakter .
<P>
Men ud fra , at sundhedsbeskyttelse nvnes s ofte , kan man slutte , at sundhedsbeskyttelse skal vre en vsentlig bestanddel ogs af europisk politik .
Den grnseoverskridende dimension flger naturligvis isr af fri ret til etablering og fri bevgelighed for tjenesteydelser , hvilket ogs glder de ikke-konventionelle behandlere , og endvidere af fri bevgelighed for varer - her medicin - og naturligvis af fri bevgelighed for tjenesteydelser - patienter gr til lge , dvs. frit grnseoverskridende valg .
<P>
Efter vor mening kommer navnlig artikel 54 , 63 og 100 A i betragtning som retsgrundlag . Det er ganske vist rigtigt , at i det specifikke ved artikel 57 , stk .
3 , kan kun ( lgegerning eller )  lignende virksomhed  , en systematisk sammenfatning , glde som egnet retsgrundlag , fordi denne formulering er s generel , at den ikke kun henviser til og begrnser sig til lger af den klassiske skole , men naturligvis ogs kan omfatte ikke-konventionel behandling .
Nu omhandler artikel 57 , stk . 2 , befjelser til at samordne .
Man kunne nu sige : Der eksisterer jo endnu ikke nogen national retspraksis eller lovgivning , i hvert fald kun i nogle lande , og derfor kan man slet ikke samordne , nr der endnu ikke eksisterer noget at samordne .
Alligevel mener vi , at der er befjelse dertil , fordi der er risiko for , at der p grund af de mange forskellige nationale bestemmelser opstr retsusikkerhed , og heller ikke den nationale suvernitet eller subsidiaritet , som vi i dag kalder det princip , er til hinder herfor .
<P>
Punkt to : Retsudvalget er af den mening , at vi ikke skal udstede forskellige direktiver om de enkelte alternative former for medicin , for der er et sprgsml , som er strkt omstridt : Hvad er alternativ medicin ?
Det kan udvikle sig til klassisk medicin , men det kan ogs ende i magi eller mani eller blive esoterisk .
Det er under alle omstndigheder mere vigtigt at udstede et principielt direktiv , og derfor nsker vi ikke nogen abstrakt definition og heller ikke syv forskellige direktiver .
<P>
Personlig m jeg ogs sige : Den for mig vigtigste alternative medicin er slet ikke med , nemlig rdvin og hvidvin .
<P>
Vi mener , det er vigtigere at udstede et principielt direktiv , som omfatter generelle punkter og glder for det hele .
Det vigtigste princip skal vre en meget hj grad af patientbeskyttelse .
Fru formand , uret er vist ikke prcist .
Jeg har endnu ikke talt i 3 1 / 2 minut !
<P>
( Munterhed , bifald ) Det vigtigste princip er patientbeskyttelsen , og derfor foreslr Retsudvalget , at vi skal faststte meget hje kriterier for uddannelsen af de alternative behandlere .
Vedkommende behver ikke absolut at vre lge med dertil hrende eksamensbevis , men det skal under alle omstndigheder sikres , at vedkommende kender de relevante almenmedicinske grundbegreber , og naturligvis skal de enkelte organisationer s vre med til at bestemme , hvad uddannelseskriteriet skal vre .
<P>
Et eksempel er den tyske lov om  Heilpraktiker  ( naturlger ) .
P dette niveau br ogs vi faststte bestemmelser om de alternative behandlere .
Tilsvarende forpligtelser til oplysning og ansvarsforsikring indfjes .
Problemet er for vidtgende til , at man kan redegre for det p to minutter , og da ingen her jo mere vil holde store taler , mener jeg , at jeg godt kan overskride taletiden lidt .
Kort og godt , Retsudvalget er kommet til det resultat , at Fllesskabet har befjelse til at faststte bestemmelser vedrrende disse sprgsml , og derfor skal vi af hensyn til patienterne og dem , der sger alternativ behandling , ogs faststte disse bestemmelser .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Hr . Alber , jeg har bemrket , at man gerne lytter til Dem , men jeg har for et jeblik siden , og det har De ikke hrt , sagt , at vi i aften har en meget lang dagsorden , og hvis vi vil n det , vi skal , inden midnat , kan det kun lade sig gre , hvis taletiden overholdes .
Dvs. at jeg bliver ndt til at insistere p , at de flgende talere overholder deres taletid .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , jeg vil forsge at rette mig efter tiden , da uret nu lige pludselig igen gr prcist , selv om det desvrre for et jeblik siden ikke gjorde det , da hr . Alber havde ordet , hvilket jeg ikke er utaknemmelig over , det erkender jeg .
Med det , hr . Alber sagde for Retsudvalget , blev nemlig allerede en del af det foregrebet , som jeg ville sige , og det er derfor overfldigt at tale om kravene om fri etableringsret og sprgsml vedrrende det indre marked .
<P>
Derfor vil jeg sige noget om andre omrder : Vi har i Den Europiske Union en hj grad af tolerance over for hinanden , og jeg hber , det lykkes os ogs at have det under drftelsen af dette punkt p dagsordenen .
Vi taler her ikke om lovgivning , men vi taler om en initiativbetnkning fra Europa-Parlamentet , med hvilken vi forsger at f Kommissionen til at indse ndvendigheden af en lovgivning .
Men nr jeg ser p den religionskrig , som lgernes faglige organisationer har frt i de sidste mneder , er jeg ikke helt sikker p , hvad det drejer sig om her .
<P>
Men for os drejer det sig om , og det har hr . Alber allerede p udmrket vis beskrevet , p den ene side at redegre for , sikre og garantere det indre markeds principper , og det er at garantere fri etableringsret og derudover en hj grad af patientbeskyttelse .
Jeg ved ikke , hvem der har ret til , eller hvem der tror at have ret til at ngte folk valgfrihed med hensyn til behandlingsform .
Lger vil jeg ikke give lov til det .
Jeg giver ikke lger med deres uddannelse ret til at bestemme , hvad der er bedst for patienten .
Situationen er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat , i nogle lande er der kiropraktikere , bestemte former for massage , naturlger , akupressur etc . , og jeg forventer , at det ogs gres tilgngeligt for andre medlemslande og andre patienter , hvis de nsker adgang dertil .
I min gruppe , og jeg hber og tror , at det forholder sig lige sdan hos mine kolleger i andre grupper , er tilliden til myndige EU-borgeres valgfrihed og frihed til at trffe afgrelser meget stor .
Dvs. jeg mener , at de selv kan afgre , hvad de nsker , til en vis grad .
Det er derfor et stort og betydningsfuldt gode , at vi krver , at de personer , der gennemfrer en terapi p patienter , ved , hvad de gr , dvs. har en relevant uddannelse .
<P>
Det krver hr . Lannoye og Miljudvalget i betnkningen .
Vi krver , at alle , der udver en form for terapi - ligegyldigt hvilken - skal have en relevant uddannelse og vide , hvor deres grnser gr , vide , hvornr de skal sige , nu skal en klassisk lge , en kirurg eller en specialist i intern medicin tage over , for nu kan jeg ikke gre mere .
Med henblik herp skal de have en relevant uddannelse , det skal de have kvalifikationer til , og disse kvalifikationer skal vre underkastet bestemmelser , der glder i hele Europa , for jeg forventer , at patienternes sikkerhed garanteres ens i Storbritannien , Irland , Danmark og Spanien .
<P>
Hvis det er sdan , hvis kvalifikationsbeviser og uddannelsesforlb er lovfstede , er patienter i Den Europiske Union beskyttet og de har mulighed for selv at afgre , hvem de har tillid til og hvem der skal behandle dem .
Det er det , vi opfordrer Kommissionen til .
Vi opfordrer den til at blive aktiv og forelgge en lovgivning herom .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , mine damer og herrer , vi har under debatten i de sidste uger og mneder fet kendskab til en lang rkke ekstreme holdninger , og det vil ogs i aften igen blive tilfldet , at de ekstreme holdninger stder sammen .
Jeg vil derfor ved indledningen af min tale sl en noget mere forsonlig tone an .
Jeg er selv en skaldt klassisk lge , jeg er uddannet lge og arbejder ogs fortsat , s vidt min tid tillader det - inden for den konventionelle medicin .
Jeg mener , der br vre enighed om , at der - det er der ogs mange kolleger , der siger - i de sidste rtier er sket kmpefremskridt inden for den konventionelle medicin og at den skaldt klassiske medicin hjlper mange mennesker .
<P>
Men p den anden side bliver vi ndt til at tage til efterretning , og det ved jeg ogs fra min praktiske erfaring , at mange mennesker i den konventionelle medicin ikke finder det , de sger .
Navnlig i forbindelse med kroniske sygdomme eller manglende velbefindende gr mange mennesker meget ofte brug af skaldt ikke-konventionelle behandlingsmetoder .
Det er der naturligvis en rsag til .
Jeg er lige som mange kolleger af den opfattelse , at disse metoder for strstedelens vedkommende ikke har nogen virkning ud over placeboeffekten .
Alligevel benytter mange mennesker sig af dem .
<P>
Jeg mener , at det frst og fremmest skyldes , at naturlger og andre , som anvender ikke-konventionel behandling , lytter til folk .
De udfylder dermed en funktion , som benbart ellers ingen i samfundet udfylder mere .
Man kan ikke rette bebrejdelsen herfor mod lgerne alene , for p grund af afregningssystemet , p grund af omkostningerne har lger ikke altid mulighed for at bruge s megen tid p patienten , som der mske ville vre behov for .
Det er tillige et sprgsml til vort samfund som helhed .
Familiestrukturernes forfald og mske inden for delomrder tillige den strre afstand til kirken medfrer , at de traditionelle strukturer falder bort , som srgede for , at man altid havde nogen , der ville lytte til en .
<P>
I nogle af Den Europiske Unions lande er der naturlger og lignende behandlere , i andre lande findes de ikke .
Mske hnger den omstndighed , at f.eks. naturlger ikke findes i Italien i den form , sammen med , at der dr er andre net , der opfanger disse ting .
Jeg ved det ikke , det er ogs vanskeligt for os at vurdere det i aften .
Jeg ville blot give en impuls til overvejelse .
Vi skal i den konventionelle medicin ikke altid blot tro , at alt er perfekt , men vi skal ogs gre os tanker om rsagerne .
<P>
Dog har min gruppe alvorlige problemer med Lannoye-betnkningen i den foreliggende form .
Jeg har i lang tid forsgt p en eller anden mde at fre de forskellige holdninger , der er i Parlamentet , sammen .
Men jeg tror , der er et kerneproblem , som vi ikke kommer udenom , selv ikke med nok s gode kompromisforslag .
Lannoyebetnkningen vil p den ene side have en valgfrihed , der skal vre s stor som mulig , for patienter og behandlere .
Men p den anden side vil den have en sikkerhed , der er s stor som mulig , og her er der et problem .
Ved nogle metoder har det i mellemtiden vist sig , at de har virkninger , der kan pvises og som man tillige kan kontrollere videnskabeligt .
Jeg gr strkt ind for , at vi i get grad sttter disse metoder og at ogs lger i get grad skal anvende dem .
P den anden side er der metoder , som selv afviser en principiel videnskabelig kontrol .
Den , der anvender metoden , tror , at den hjlper .
Vedkommende er endog overbevist derom .
Men tredjemand kan ikke kontrollere det ud fra videnskabelige kriterier .
Sprgsmlet er : Hvorledes vil man i en sdan situation fastlgge grnsen mellem brug og misbrug ?
Hvorledes vil man f.eks. fre en sag om skadeserstatning , nr en objektiv kontrol ikke er mulig ?
<P>
Efter min mening bliver vi ndt til her endnu en gang at tnke os grundigt om , ogs fordi naturlger i Tyskland og i andre lande for en dels vedkommende siger : Det kunne jo blive farligt , hvis Europa faststter strenge kriterier , fordi det kan fre til , at vi ikke mere kan praktisere i vort land , sledes som vi hidtil har gjort .
Vi fr ogs kritiske skrivelser fra dem , der anvender den ikke-konventionelle medicin , hvori der str : Hold hellere fingrene vk !
Sprgsmlet om subsidiaritet skal ogs med henblik herp overvejes endnu en gang .
<P>
Jeg mener derfor , at alle disse grunde br foranledige os til ikke at vedtage Lannoye-betnkningen i den nuvrende form .
Det er ikke noget nej til den skaldte naturmedicin .
Men det er et nej til det hidtil utilstrkkelige forsg p en samordning p europisk plan .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Fru formand , mine damer og herrer , vi skal ikke tage fejl af ordfrerens hensigter .
Han gentager nu sit gamle refrn med nye ord .
Efter nu i flere r at have fortalt os om parallelmedicin , komplementre behandlingsteknikker og alternative behandlingsformer , underholder han os nu med ikke-konventionel medicin i hbet om at f os til at glemme , at der bag dette ord skjuler sig esoteriske begreber som shiatsu , sikh m.m. Vage , ubestemte , uverificerbare begreber .
<P>
Ordfreren anmoder ganske enkelt om , at Den Europiske Union med et direktiv anerkender den skaldte alternative medicin og dem , der udver den .
Men med hvilken garanti ?
Herom er betnkningen yderst vag .
Med et diplom ?
Et akademisk diplom ?
Nej . Et diplom udstedt at udverne selv  gennem selvregulering inden for erhvervet  .
Udverne ville sledes f status af bde jury , dommere og part i sagen .
Ville De betro Deres helbred til sdanne folk ?
Ville De i sammenligning hermed stige op i et fly styret af en ikke-konventionel pilot ?
<P>
Ordfreren forsger at overbevise os ved at gre gldende , at nogle af disse udvere nyder en form for statslig anerkendelse i visse medlemsstater .
Vil han p et s serist omrde bringe os p niveau med de mest permissive stater ?
I vrigt holder han sig heller ikke tilbage for at give en forkert udlgning af visse artikler i traktaten , navnlig artikel 57 , stk . 3. ndringsforslag nr .
10 slr til lyd for en evaluering af ikke-konventionelle behandlingsformer .
Men af hvem ?
Af et serist , godkendt udvalg ?
Aldeles ikke .
Af et paritetisk udvalg bestende af udvere af de to behandlingsformer , den konventionelle og den ikke-konventionelle .
Man m knibe sig i armen .
Man skulle tro , man var i gang med at diskutere fagforenings- eller trossprgsml .
<P>
Men det omtalte ndringsforslag gr endnu lngere .
I det nste afsnit foresls et udvalg bestende af kvalificerede behandlere inden for ikke-konventionel medicin . Kvalificeret af hvem ?
I ndringsforslag nr .
11 anfres det , som man kunne vente , at forflgelsen af disse  hderlige behandlere  m ophre .
Der rber pressionsgrupperne sig .
P deres tilskyndelse anmoder betnkningen om en revision af farmakopen og listen over autoriserede lgemidler , og hvorfor ikke , som i ndringsforslag nr . 15 , at der ydes godtgrelse til disse lgemidler og til behandlerne over sygesikringen .
<P>
Vi str i den paradoksale situation , at p et tidspunkt hvor Parlamentet krver stadig bedre forbrugerbeskyttelse , vil man udlevere de selvsamme forbrugeres , vore medmenneskers og brns helbred til personer uden diplom eller med bekvemmeligehedsdiplomer , der anvender medicin , hvis effekt ikke er pvist , og altsammen p skatteydernes regning .
Nej , den er for langt ude , og jeg er overbevist om , kre kolleger , at De vil afvise denne betnkning , som ville bringe os i miskredit i den offentlige opinion .
<P>
Hr. ordfrer , hold op med at fylde os med disse masseproducerede , ulselige breve , hvor end ikke underskriften kan lses .
Det er hverken Dem eller os vrdigt .
Og mener De ikke ogs selv , at disse penge ville vre givet bedre ud til et virkeligt sundhedsprojekt ?
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , den ikke-konventionelle medicin i alle sine former og discipliner er en realitet , som vi m tage hensyn til .
Som ordfreren netop sagde , har nogle medlemsstater allerede anerkendt nogle former , men ogs i medlemsstater , som endnu ikke anerkender nogen som helst af disse discipliner , anvendes de .
Hvis vi i dag skulle stemme imod denne betnkning , betyder dette ikke , at den ikke-konventionelle medicin ikke lngere anvendes i morgen .
Tvrtimod , herved giver vi frem for alt ikke-kvalificerede behandlere frie hnder .
At ignorere denne realitet er efter vor mening en forkert fremgangsmde , og det lser ikke problemet med den illegale udvelse af den ikke-konventionelle medicin .
<P>
I patienternes , lgernes og de ikke-konventionelle behandleres interesse anmoder vi derfor Kommissionen om at foretage en grundig undersgelse , som skal give os svar p flgende sprgsml .





<P>
Er den pgldende disciplin sikker og effektiv ?
Hvad er dens anvendelsesomrde ?
Hvad kan behandles med den , og hvad kan ikke behandles med den ?
Er det en supplerende disciplin , som placerer sig ved siden af den klassiske medicin , eller vil den fuldt ud erstatte denne ? Og endelig , i hvilke medlemsstater er den pgldende disciplin allerede anerkendt ?
Hvilke betingelser er der i hver medlemsstat ?
Og hvilken uddannelse findes der med henblik herp ?
<P>
S lnge Kommissionen ikke gennemfrer en sdan undersgelse , kan der efter vor mening ikke vre tale om en koordinerende lovgivning og om legalisering p europisk plan .
<P>
Endvidere synes vor gruppe , at problemet med , om ydelserne skal refunderes af det sociale sikringssystem eller ej er en sag , der fuldt ud henhrer under subsidiariteten .
Vi er imod ndringsforslag nr .
15 , som ordfreren har stillet .
<P>
Den Liberale Gruppe hber , at et flertal vil sttte denne betnkning , som er et acceptabelt kompromis , og navnlig godkender frste del af betnkningens konklusion nr .
2. Det er fundamentalt for os .
Sker dette ikke , s vil vi se os ndsaget til at stemme imod betnkningen som sdan , hvilket ogs vi ville beklage .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru formand , jeg glder mig over denne betnkning , som forsger at arrangere visse grundlggende harmonier i en temmelig kaotisk symfoni .
Befolkningens accept af den ikke-konventionelle medicin er ganske enkelt en kendsgerning .
Men hvordan dette skal reguleres i Den Europiske Union er ikke s indlysende .
Ordfreren har gjort et tappert forsg p at opn enighed p grundlag af mange forskellige kulturelle erfaringer .
<P>
For den engelsktalende del af verden vil jeg driste mig til at sige , at accepten af den ikke-konventionelle medicin er en central vrdi i denne kultur , og den bestr af tre grene .
For det frste den del af den konventionelle europiske medicin , som blev udelukket , efterhnden som den vestlige allopatiske medicin blev udviklet i det 19. rhundrede p baggrund af apoteker- og kirurgdisciplinerne - og jeg taler navnlig om manipulatorisk medicin og naturmedicin og ogs om homopati .
<P>
For det andet den konventionelle medicin i verden uden for Europa , som blev overmandet af den vestlige tankegangs kraft , ogs i det 19. rhundrede .
For det tredje kvindernes mindre betydningsfulde rolle som dem , der primrt stod for sundhedsplejen , efterhnden som det medicinske omrde blev institutionaliseret i det 19. og i begyndelsen af det 20. rhundrede .
<P>
I forbindelse med disse tre grene taler vi om medtagelse af det , der var udelukket , hvilket er et vsentligt demokratisk trk i Den Europiske Union .
Vi taler sledes ikke kun om lytning og pleje , men ogs om egentlig praksis .
Mange af disse discipliner er srdeles dybtgende og har deres egne traditioner i praksis , som er meget effektive .
<P>
Lad os vre fornuftige og vedtage dette rimelige og fornuftige forslag , da vi i modsat fald risikerer en stor divergens og ogs uoverensstemmelse i Unionen .
Under alle omstndigheder vil Det Forenede Kongerige og Irland som hjt kvalificerede centre holde fast ved den ikke-konventionelle medicin .
Vi har denne tradition med regulering fra faglige organers side , ikke med den form for retsgrundlag , der er almindelig i andre stater i Unionen .
Dette er faktisk uproblematisk p mange omrder af det kulturelle liv i disse lande .
Den finansielle sektor er et godt eksempel .
<P>
Jeg vil gerne bede kommissren om at se nrmere p de ndringsforslag , jeg har stillet p De Grnnes vegne , og som prioriterer de discipliner inden for den ikke-konventionelle medicin , som allerede p en eller anden mde er anerkendt og organiseret p europisk plan .
Jeg hber , at vi kan godkende denne fortrffelige betnkning .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , de ikke-konventionelle behandlere har gjort deres arbejde godt , for p ny str en betnkning p Parlamentets dagsorden for at forbedre de ikke-konventionelle behandlingsmetoders status .
<P>
Hvad drejer det sig alt sammen om ?
<P>
Udadtil ser det ud til at dreje sig om en interessekonflikt i forbindelse med anerkendelsen af de ikke-konventionelle behandlingsmetoder .
Den gngse lgevidenskab bryder sig generelt ikke srlig meget om de ikkekonventionelle behandlingsmetoder . Man betragter dem ikke blot som konkurrenter , men de ikke-konventionelle behandlere kaldes somme tider endda farlige eller inkompetente .
Bag denne konflikt skjuler sig efter min mening en fundamental meningsforskel med hensyn til det syn , som man har p mennesket og p , hvad sygdom egentlig er .
<P>
Det beslutningsforslag , som nu foreligger , forsger at bygge bro mellem de  objektive videnskabsmnd  og de ikke-konventionelle behandlere , og det ser ud til , at det er lykkedes rimeligt .
Med rette opfordres der i de frste to afsnit kraftigt til en grundig undersgelse af denne behandlingsmetodes sikkerhed og effektivitet . Dermed hentes diskussionen ud af den flelsesladede atmosfre .
<P>
Hvad jeg i den forbindelse ikke synes om , er , at der nu appelleres til den europiske ret for at afgre en strid , som primrt kmpes p nationalt plan , nemlig striden mellem beskyttelse af patienten mod kvaksalveri og patientens frie valg .
<P>
Traktatens artikel 57 , stk . 3 , fortolkes for bredt ved at lade ogs de ikke-konventionelle behandlingsmetoder falde ind under paramedicinske professioner .
Det var tydeligvis ikke hensigten med denne artikel , sledes som bde Kommissionen og rdsformandskabet har erklret .
Mske kan det endnu en gang bekrftes .
Den pgldende artikel fremhver nemlig netop koordineringen af de betingelser , hvorunder visse paramedicinske professioner udves i medlemsstaterne .
<P>
Jeg ville derfor synes , at det var bedre , hvis dette sprgsml blev klaret med en opfordring til subsidiaritet p medlemsstaternes plan .
<P>
Kun etableringsfriheden tages op til diskussion p europisk plan . Det konomiske br ikke dominere det lgeetiske her .
Den pris m de ikke-konventionelle behandlere s betale : De skal overholde reglerne i det land , hvori de etablerer sig . Regler , som er kommet i stand p demokratisk vis .
Det er for vrigt heller ikke slemt , fordi succesfuld forskning inden for ikke-konventionelle behandlingsmetoder kan fre til , at den konventionelle lgevidenskab udvides med beviste , sikre og effektive behandlingsmetoder .
<P>
At gennemtvinge strre frihed ved hjlp af europiske ordninger synes jeg er en utilladelig metode .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Fru formand , indledningsvis vil jeg udtrykke psknnelse af ordfrerens indsats p et s specialiseret felt .
Jeg har altid vret imponeret af hr . Lannoyes umdeligt store viden om kologi .
Men medicin er en helt anden videnskab , og det gr mig ondt at mtte konstatere , at hr . Paul Lannoye i forbindelse med udarbejdelsen af disse betnkninger om ikke-konventionel medicin har fet drlig rdgivning , vejledning og er blevet misinformeret .
<P>
Alle behandlere , og jeg er selv en af slagsen , erkender den manglende nytte , ja faren ved overdrevne tekniske prstationer for en god diagnosticering .
Kemoterapi er sledes en del af det terapeutiske arsenal , der skal anvendes med omtanke og moderation .
Jeg har altid vret tilhnger af at ge kendskabet til og anvendelsen af blde medicinske behandlingsformer , nr de anvendes korrekt , ssom homopati , berringsteknikker , akupunktur og msotherapie , som desvrre ikke er medtaget i denne betnkning .
<P>
Men den sunde fornuft siger os , at uanset den valgte behandlingsmetode , skal den kun kunne udves at lger med en lgevidenskabelig uddannelse fra vore europiske fakulteter , som ubestrideligt er de bedste i verden .
De sjldne fejltagelser , som begs af enkelte lger , er ingen begrundelse for at overlade sundhedsplejen til behandlere , hvis kunst har mere med hekseri at gre end med medicinsk videnskabelighed .
<P>
Nr et fly styrter ned som flge af en pilotfejl , er der ingen , der fr den ide at uddanne ikke-konventionelle piloter .
Jeg understreger derfor over alle mine ikke-medicinske kolleger her i salen , at de m forst den bydende ndvendighed af at integrere undervisningen i blde eller alternative eller ikke-konventionelle terapiformer i universiteternes lgestudium .
Det urrlige princip primum non nocere kan ikke forbeholdes den allopatiske terapi alene , men m glde for alle behandlingsformer .
<P>
Jeg m til min oprigtige beklagelse meddele ordfreren , at jeg anser det for min pligt at undlade at stemme for hans betnkning .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Fru formand , meget ofte opfordrer borgerne medlemmerne af Parlamentet til at fremfre fordelene og ulemperne ved Den Europiske Union .
Meget tit gr vi rede for dem p baggrund af rettigheder og ansvar , frihederne og rettighederne i forbindelse med det indre marked og det sociale og retlige ansvar , som er af grundlggende betydning for , at det gennemfres p retfrdig vis .
<P>
Debatten om den ikke-konventionelle medicin , som uden tvivl er kontroversiel , antager fast form i denne bredere debat .
Vore borgere krver rettigheder .
Forbrugerne viser klart deres krav om ikke-konventionel medicin og behandling .
Undersgelser , som f.eks. den britiske forbrugerorganisation har foretaget , viser , at n ud af fire borgere nu foretrkker at sge behandling hos ikke-konventionelle lger .
Disse lger sger p deres side at gre brug af den ret til fri bevgelighed , der er fastsat i traktaten .
Alligevel oplever f.eks. fuldstndig respektable osteopater og kiropraktorer , som har tilladelse til at udve deres erhverv i visse stater , f.eks. i min stat , alvorlige hindringer i andre stater - og da slet ikke nogen tilskyndelse .
<P>
Der er sledes et krav om ndringer fra bde patienternes og potentielle behandleres side .
Men for de potentielle lovgivere skal der ogs vre et ansvar .
Risikoen for overdrevne pstande om mirakelkure , en svkkelse af standarderne og en utilstrkkelig regulering er velsagtens reel , selv om internationale organer , som f.eks. str strkt p det homopatiske omrde , har arbejdet meget hrdt p at hjne bevidstheden og standarderne .
<P>
Det er derfor , hr . Lannoyes ihrdige forsg p at f forelagt dette initiativ for Parlamentet i aften skal hilses velkomment og br stttes under afstemningen i morgen , som min storartede kollega , fru Roth-Behrendt , opfordrede til i aften .
Det er mske ufuldstndigt , som medlemmerne bde for og imod har vret inde p i aften , men det er et skridt i den rigtige retning mod en bedre adgang og valgmulighed for patienterne , fjernelsen af hindringerne for ansvarlige og behrigt tilladte behandlere , anerkendte uddannelses- og kvalifikationsstandarder og muligheden af en fornuftig integration i fremtidige konventionelle sundhedssystemer p et passende senere tidspunkt .
<P>
Den britiske lgeforening har siden 1993 efterhnden anerkendt dette , og selv om vi skal arbejde sammen med Kommissionen og andre organer med henblik p nje at undersge fremtidige forslag og ogs meget nje behandle de fortsat eksisterende reelle forbehold , vil det vre en rigtig og ansvarlig beslutning , hvis Parlamentet i morgen viser vejen frem og fordomsfrit gr i gang med at imdekomme nogle af de meget reelle sundhedsmssige behov blandt borgere i hele Europa .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg bliver ndt til at henvende mig til tilhrerne i logerne .
Vi har fastlagt en forretningsorden og i den str der om logerne :  Tilhrere , som har fet adgang til logerne , skal forblive siddende og forholde sig tavse .
Enhver , der udtrykker bifald eller mishag , vil omgende blive bortvist af betjentene .
 Jeg siger det blot til Dem , fordi det rent faktisk gribes an p den mde .
Vi vil gerne have , at befolkningen har mulighed for at hre , hvad der foregr her .
Men De m ikke deltage hverken p den ene eller den anden mde , hverken med bifald eller mishag .
Jeg vil anmode Dem om at rette Dem efter det , for ellers bliver jeg ndt til at foranledige , at betjentene fjerner Dem fra logerne .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , frst vil jeg gerne understrege , at lgevidenskaben er en helhed , hvorfor der ikke findes alternativ eller ikke-konventionel medicin , ligesom der heller ikke findes en alternativ fysik , kemi eller arkitektur .
<P>
For det andet har vi allerede set , hvilket omfattende bidrag lgevidenskaben har leveret bde til beskyttelsen af menneskets sundhed og til retableringen heraf , nr den rammes af sygdom .
Dette ses helt tydeligt af den store stigning i menneskets gennemsnitlige levealder , men ogs af de velkendte landvindinger , der er sket med vaccinationerne , og de forblffende fremskridt med hensyn til diagnostiske og kirurgiske metoder .
I dag betragtes hjerteoperationer nsten som simple indgreb .
<P>
For det tredje gr jeg opmrksom p , at medicinstudiet er langt og svrt og sdvanligvis tager over ti r at gennemfre .
<P>
For det fjerde er ud over lger ogs andre videnskabsfolk og erhverv involveret i det medicinske omrde , f.eks. fysikere , kemikere , laboratorieassistenter , psykologer , fysioterapeuter m.fl. , og alle disse arbejder i de syges tjeneste og altid under den behandlende lges ansvar .
Dette kunne ogs praktiseres med nogle af de grupper , ordfreren omtaler ; men i stedet vil han gre dem selvstndige og give ikke-lgeuddannede tilladelse til at udfre lgegerning .
Dette er jeg strk modstander af .
<P>
For det femte vil jeg ogs gre opmrksom p , at for at en sygdomstilstand skal kunne behandles effektivt , m der frst stilles en korrekt diagnose .
Her er der ogs en stor risiko , for hvis ikke-lgeuddannede indleder en behandling uden en komplet diagnose af sygdommen , kan det medfre farlige og mske skbnesvangre forsinkelser i behandlingen med den rette kur , og dette er et basalt punkt inden for lgevidenskaben , som betnkningen desvrre forbigr .
<P>
For det sjette er det ogs en velkendt kendsgerning , at et nyt lgemiddel ikke tages i brug af lger , uden at der er get en langvarig og grundig afprvning forud , s man kan forsvare en markedsfring , dette overser betnkningen ogs .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at den europiske borgers sundhed , som er det mest dyrebare af alle goder , br lgges i hnderne p lgerne , som ogs alle de vrige lgerelaterede faggrupper , der arbejder for at hjlpe den syge , br samarbejde med .
I vrigt har lgevidenskaben indtil nu , med sine strlende resultater , bevist , at den sagtens kan bre dette ansvar .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil forkaste denne betnkning , for hvis den vedtages , tror jeg , at den vil betyde store tilbageskridt i beskyttelsen af den europiske borgers sundhed .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Fru formand , under drftelsen af en begrundelse for den alternative medicin i forhold til den klassiske medicin anfres igen og igen den manglende menneskelighed og bortfaldet af det tillidsfulde forhold mellem lge og patient .
Jeg vil gerne her strkt understrege , at menneskelighed , tillid og personligt engagement ikke afhnger af behandlingsmetoden , men ene og alene af den behandlende person , dvs. lgen eller behandleren .
<P>
I den foreliggende betnkning m det klare og umisforstelige krav i punkt J hilses velkomment , i hvilket der som forudstning for en anerkendelse af ikke-konventionelle behandlinger krves kliniske undersgelser og en omfattende evaluering af behandlingsresultaterne .
Efter en positiv afslutning af en sledes gennemfrt testrkke lever en behandlingsmetode de facto op til den klassiske medicins krav om bevislige og kontrollerbare virkningsmekanismer .
Det er den forkerte vej at sge tilflugt i nye , til dato kun til dels beviselige alternative behandlingsmetoder .
Det ville vre mere rigtigt inden for den medicinske tradition , der har stet sin prve , at undersge nye forslag til lsninger og helbredelsesmetoder omfattende og sknselslst for , dersom de falder positivt ud , s hurtigt som muligt at integrere dem i den klassiske medicin med henblik p at stte en mere menneskelig medicin , der ser p mennesket som en helhed og bygger p menneskets kraft til at helbrede sig selv , op imod en klassisk medicin , som mske i de sidste r er blevet alt for teknisk og for afhngig af apparatur .
<P>
Til slut vil jeg lige komme ind p et finansielt aspekt af dette problem .
Det , vi alle betaler dyrt for med vore bidrag , skal beviseligt have positive virkninger .
Det grundlggende kvalitetskrav skylder vi ikke kun patienten , men ogs skatteborgeren .
Formanden for sammenslutningen af sygekasselger i Forbundsrepublikken Tyskland udtalte f.eks. i gr , at det ikke kan accepteres , hvis alle p solidaritetssamfundets regning vil virke med tibetanske trommer eller meditativ ikebana , blot fordi det p et eller andet tidspunkt har gjort en sygeforsikret godt .
Det er for lidt til at blive anerkendt som helbredelsesmetode og stttet konomisk .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Fru formand , ikke alle medlemmerne af De Europiske Socialdemokraters Parti deler fru Roth-Behrendts opfattelse , idet mange af os mener , at en progressiv holdning til de skaldte alternative medicinske behandlingsformer ikke er ensbetydende med at stte friheden til at vlge over enhver anden vrdi .
Det er en ultraliberal holdning .
Det drejer sig derimod om at udvikle alternative former for medicin , fremme dem og lovgive om dem , men under sikring eller i hvert fald beskyttelse af borgernes sundhed , sikkerhed og rettigheder .
<P>
Vi mener ikke , at hr . Lannoyes betnkning gr i denne retning , tvrtimod , og derfor har vi stillet nogle ndringsforslag , og derfor vil vi stemme imod nogle punkter og endog hele betnkningen , hvis punkt 2 f.eks. opretholdes i dens nuvrende form .
Hermed forsvarer vi to grundlggende principper : for det frste at en person , der i Den Europiske Union udver en alternativ behandlingsform , skal have en generel grunduddannelse inden for sundhedsomrdet og et officielt anerkendt bevis for uddannelsen , det vre sig som lge , naturlge eller homopat , osv .
Men det skal vre et bevis udstedt af den fagvidenskabelig autoritet ; det er ikke nok , at et udvalg vurderer de faglige kvalifikationer ; og for det andet : effektiviteten og navnlig uskadeligheden af behandlingsformerne skal vurderes af videnskabelige eller akademiske institutioner p grundlag af videnskabelige , biologiske , statistiske , osv. metoder og under ingen omstndigheder som resultat af en selvregulering inden for erhvervet , som der sls til lyd for i betnkningen .
<P>
Disse og andre forslag er efter vores mening ikke forenelige med de videnskabelige garantier , som de europiske beviser og diplomer str for , og heller ikke med beskyttelsen af hverken borgernes sikkerhed eller EuropaParlamentets omdmme .
<P>
Svel lgekunstens som menneskehedens historie er en kamp mellem tro og viden , og jo mere sidstnvnte vinder frem , jo lngere trnges frstnvnte tilbage .
Kommer der mon en dag , hvor lgekunst bliver en eksakt videnskab ?
Ganske givet ikke .
Det endelige resultat vil altid vre en fiasko , for det er dden , og denne er enhver biologisk videnskabs svage punkt .
Men det br aldrig blive et pskud for at opgive det videnskabelige grundlag baseret p fornuft og viden .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Fru formand , jeg vil begrnse mig til kort og godt at sige , at man med dette beslutningsforslag anmoder om , at der gives tilladelse til , at den pleje og behandling , som normalt hrer lgeerhvervet til , for fremtiden ogs kan ydes af personer , der ikke besidder den uddannelse , som er omhandlet i EF-direktiverne vedrrende de lgevidenskabelige fakulteters lseplaner , der er udformet med henblik p at sikre den frie bevgelighed for lger p unionsplan .
<P>
Det hedder i betnkningen , at disse behandlere ikke vil udve lgegerning , men alene behandle patienterne i henhold til den skaldte alternative medicins forskrifter , men der er ingen tvivl om , at man ved at fremme de europiske borgeres adgang til alternative behandlingsformer samtidig giver dem adgang til den meget problematiske diagnosefase , uden at de besidder den ndvendige uddannelse .
For det er nemlig frst efter identificeringen af den sygdom , der er tale om , dvs. frst efter diagnosen , at man kan tage stilling til , hvad der vil vre den passende behandling .
Diagnosen er en grundlggende opgave for lgen og kun for lgen ; en diagnose , der ikke udfres korrekt og hurtigt for sygdomme , der kan helbredes af lgevidenskaben , der som bekendt har gjort enorme fremskridt i de seneste r , kan i mange tilflde udgre en helbredsrisiko , og i visse tilflde vre rsag til patientens dd .
<P>
Der blev i udvalget stillet et ndringsforslag , som ordfreren ikke tilsluttede sig , iflge hvilket der inden offentliggrelsen af et eventuelt direktiv br gennemfres en undersgelse af , hvorvidt den alternative medicin er effektiv og uskadelig .
Det viste sig da , at mange kolleger , der gr ind for beslutningsforslaget , stemte for ndringsforslaget , fordi de trods alt endnu ikke er overbeviste , endnu ikke er sikre p effektiviteten og uskadeligheden af behandlingsmetoder , hvis gyldighed endnu ikke er blevet videnskabeligt verificeret .
<P>
Efter godkendelsen af ndringsforslaget , hvorved der krves en grundig forudgende undersgelse , for s vidt angr uskadeligheden og effektiviteten af de enkelte ikke-konventionelle behandlingsformer , str vi , hr. kommissr , over for et fornuftstridigt og inkonsekvent beslutningsforslag , fordi man i alle de vrige betragtninger og punkter i beslutningsforslaget tilskynder Kommissionen til at tillade udvelsen af den skaldte alternative medicin i alle medlemsstaterne .
Jeg vil derfor - lige som hele min gruppe - stemme imod beslutningsforslaget , dels fordi det er i de europiske borgeres interesse , dels fordi jeg mener , at det under alle omstndigheder er et omrde , hvor det vil vre naturligt at anvende subsidiaritetsprincippet , som giver medlemsstaterne mulighed for at udfrdige regler i henhold til egen praksis og tradition .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , jeg vil ogs gerne komplimentere ordfreren .
Han har gjort et stort arbejde , siden denne initiativbetnkning frste gang blev henvist til Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse for nsten tre r siden i oktober 1994 .
<P>
Som vi ved , bliver den komplementre medicin praktiseret af tusinder af personer hvert r i hele Europa , og den har vret genstand for en omfattende debat p europisk plan i de seneste r . Hr .
Needle sagde , at n ud af fire personer havde ladet sig behandle med komplementr medicin og erkendt fordelene ved discipliner som shiatsu eller - som i min moders tilflde , hvor den konventionelle medicin ikke gav noget resultat - opnet stor lindring ved hjlp af akupunktur .
<P>
Mange behandlere inden for den konventionelle medicin erkender , at den ikke-konventionelle medicin har meget at tilbyde , og fornuftige , selvstndigt tnkende personer m erkende , at hele vor fremtidige sundhedstilstand og vel utvivlsomt ligger i en god blanding af de to .
Jeg beder Kommissionen om nu at forelgge et direktivforslag .
Der er et klart behov for , at den komplementre medicin bliver lovreguleret , og behandlernes faglige kvalifikationer skal anerkendes retligt .
De skal have mulighed for at bevge sig frit i hele Unionen under forudstning af , at de opfylder grundlggende standarder .
<P>
Kommissionen er bedst i stand til at faststte disse bestemmelser .
Jeg opfordrer derfor i aften kommissr Flynn til at forelgge et direktivforslag , og jeg opfordrer medlemmerne til at sttte betnkningen og de ndringsforslag , som jeg har vret med til at stille .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Fru formand , jeg er overbevist om , at de ikke-konventionelle behandlingsmetoder kan vre til stor gavn for patienten .
Principielt anser jeg et behov for handling fra europisk side for givet , men vil frst understrege , at der ikke er behov for europiske bestemmelser om indgreb i sygekassernes organisation og bidrags- og godtgrelsespligter .
Disse bestemmelser trffes i henhold til subsidiaritetsprincippet fortsat af medlemsstaterne .
For mig , der arbejder som farmaceut , er det vigtigt , at betnkningen giver en vrdifuld impuls til drftelsen af sprgsmlet om medikation p egen hnd .
I mange stater krves get medikation p egen hnd , nr der er tale om en gennemgang af sundhedssystemerne .
<P>
Farmaceuter skal derfor engagere sig i sprgsml om medikation p egen hnd og bringe deres viden ind i de rdgivende samtaler i forbindelse med valg af en behandling med naturmedicin .
I hvert enkelt tilflde er der brug for en sikker vurdering af sygdommens art og grad af farlighed .
Ikke-konventionelle helbredelsesmetoder bygger p de samme naturlove , men forsger at stte get gang i de krfter , kroppen har til at helbrede sig selv .
Det er endvidere vigtigt at fremhve , at forskellige behandlingsmetoder ikke udelukker hinanden , men supplerer hinanden .
<P>
Det er i den forbindelse uhyre vigtigt , at patienten garanteres et meget hjt sikkerhedsniveau , og der skal srges for , at patienten fr udfrlige informationer om kvalitet og effektivitet af og tillige om de eventuelle risici ved de ikke-konventionelle behandlinger .
Kvalifikationer p et s hjt niveau som muligt og pligt til oplysning skal derfor tilstrbes .
Kvalifikationsniveauet p europisk plan skal mindst svare til det , der allerede krves f.eks. for naturlger i Tyskland eller Sverige .
Derudover skal en ansvarsforsikring vre obligatorisk af hensyn til beskyttelse af patienten , og den m ikke vre lavere end de for uddannede lger gldende ansvarsforsikringer .
<P>
Min erfaring fra Udvalget for Andragender viser , at vi meget ofte drfter anerkendelse af kvalifikationsbeviser p europisk plan .
Der er sledes ingen holdepunkter i traktaten for , at aktiviteter inden for den ikke-konventionelle medicin skulle vre udelukket fra at blive anerkendt .
Med henblik p den grnseoverskridende mobilitet , der skal tilstrbes , br anerkendelsen af kvalifikationsbeviser fremmes ogs inden for dette omrde .
Det m i almindelighed ikke ske , at fordi professionen alternativ behandler ikke findes i et land , er man dermed ogs afskret fra at udve den .
<P>
I en tid med telemedicin og teleshopping forekommer det mig endvidere ndvendigt , at studieforlbene i medicin og farmaci p europisk plan tages op til overvejelse , men ikke harmoniseres , og ligeledes vil jeg foresl , at der ved universiteterne udbydes muligheder for at studere alternative behandlinger , at disse studier lgges til grund for udarbejdelsen af eventuelle koordinerende retsforskrifter og at udarbejdelsen af forskningsprogrammer inden for dette omrde fremmes .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Fru formand , nr man flger denne debat , fr man til dels det indtryk , at man har lst de forkerte dokumenter .
Der er tale om hekseri og om sammenligninger med luftfarten .
Jeg mener ikke , at man gavner emnet ved at drive ren polemik og forsge simpelt hen at fortie ting eller fremstille dem helt anderledes .
Den konstatering , at der i nogle stater er forskellige bestemmelser eller problemer , er snarere en tilskyndelse til end et modargument imod Lannoye-betnkningen .
<P>
Religionskrigen er her med rette blevet kritiseret .
Men det er ikke nok kun at kritisere den , nr s en kollega , der har gjort det , begr samme fejl og straks kaster sig over lgerne .
Min gruppe har store forbehold og vil stemme imod betnkningen .
Men der findes medlemmer i vor gruppe , som hber , at Kommissionen omsider vil gre noget for at samordne , at det omsider bliver undersgt grundigt , hvorledes situationen virkelig er , hvad angr effektivitet , ufarlighed og anvendelsesomrde .
Vi hber endvidere , at der affattes bestemmelser for omrdet til beskyttelse af folkesundheden , professionerne , bde de eksisterende og dem , der muligvis kommer til i fremtiden , samt den klassiske medicin .
Vi er - f.eks. fru Oomen-Ruijten og jeg - af denne opfattelse .
<P>
Selv om jeg ikke kan sttte alle punkter og alle ndringsforslag , er jeg alligevel i store trk for Lannoyebetnkningen , og jeg er helt enig i indholdet af det , fru Heinisch sagde .
<SPEAKER ID=158 NAME="Matikainen-Kallstrm">
( FI ) Fru formand , jeg takker hr . Lannoye for en god betnkning og for hans behandling af problemerne i forbindelse med ikke-konventionel medicin .
Ved siden af den konventionelle medicin har der udviklet sig en skaldt ikke-konventionel medicin .
Det br erindres , at den konventionelle og ikkekonventionelle medicin ikke udelukker hinanden , men at de i mange tilflde sttter hinanden til fordel for patienten .
Jeg har selv haft gavn af begge behandlingsformer .
<P>
Den konventionelle medicins status og rolle er imidlertid vidt forskellig i de enkelte europiske lande .
Den ikkekonventionelle medicin opfattes forskelligt .
For eksempel har uddannede kiropraktorer allerede fet autorisation i mange lande ssom Danmark , Sverige , Finland og England .
De forskellige holdninger til ikke-konventionel medicin bevirker , at det vil vre problematisk fuldt ud at indarbejde den ikke-konventionelle medicin i de sociale sikringsordninger i Europa .
Som det bemrkes af hr . Lannoye , befinder forbrugerne sig derfor ogs i vidt forskellige situationer i de enkelte lande .
<P>
Efter min mening br behandlingsformerne uden for rammerne af den konventionelle medicin defineres nje , og der br ogs fastlgges et uddannelsesniveau for udbyderne af disse behandlingsformer , for at patienterne p udvlgelsestidspunktet kan have s megen korrekt viden som muligt om de forskellige muligheder .
Det er vigtigt at finde frem til en ensartet lovgivning , der kan sikre , at der fastlgges et vist niveau i de pgldende uddannelsesinstitutioner , at de frdiguddannede fagfolk kan komme i arbejde , og at der fres kontrol med arbejdet og efteruddannelsen og frem for alt med behandlingens effektivitet og sikkerhed for patienten .
<SPEAKER ID=159 NAME="Flynn">
Fru formand , p Kommissionens vegne vil jeg gerne komplimentere ordfreren , hr . Lannoye , for bredden og dybden i hans initiativbetnkning om den ikke-konventionelle medicin .
Det er imidlertid kun retfrdigt at sige helt i begyndelsen , at Kommissionen p nuvrende tidspunkt ikke er enig i alle konklusionerne i betnkningen .
<P>
Omrdet ikke-konventionel medicin er for jeblikket et yderst aktuelt og flelsesladet omrde .
Diskussioner om dette sprgsml afstedkommer ofte strke og modstridende synspunkter inden for og uden for de videnskabelige kredse .
De meningsforskelle og de mange forskellige holdninger , der findes i forbindelse med dette sprgsml , fremgr ogs meget klart i Parlamentet i aften .
Disse meningsforskelle kommer , som det ogs ppeges i betnkningen , ligeledes til udtryk i medlemsstaternes forskellige lovgivning .
Dette er grunden til , at Kommissionen ikke mener , at tiden er moden til at foretage den omfattende undersgelse af ikke-konventionelle lgemidler og terapier , som hr . Lannoye slr til lyd for .
<P>
I rapporter af denne art m Kommissionen sttte sig til nationale oplysninger og politikker for at vurdere behovet for foranstaltninger p fllesskabsplan .
Men da vi er s langt fra at have opnet enighed p dette omrde , er det usandsynligt , at en sdan undersgelse , hvis den gennemfres p nuvrende tidspunkt , vil kunne resultere i nogen afgrende konklusioner .
Og i betragtning af de meget begrnsede budgetmidler til folkesundhedsprogrammer er vi endvidere som bekendt ndt til at faststte prioriteringer for fllesskabsforanstaltningerne , og de stramme budgetbegrnsninger giver os ikke mulighed for at indg andre nye forpligtelser p nuvrende tidspunkt .
<P>
I betnkningen opfordres Kommissionen ogs til at harmonisere betingelserne for udvelse af de ikkekonventionelle medicinske behandlingsformer i de forskellige medlemsstater .
Som svar p denne specifikke anmodning vil jeg frst gerne understrege , at den generelle ordning til anerkendelse af eksamensbeviser , som nu har eksisteret i en rkke r , allerede garanterer den frie bevgelighed for behandlere mellem de medlemsstater , som anerkender den ikke-konventionelle medicin som en disciplin , der er forskellig fra den konventionelle medicin .
<P>
Som det anfres i betragtningerne i beslutningen , er det helt rigtigt , at Kommissionen i henhold i traktatens artikel 57 kan fremstte forslag til et direktiv , som indeholder bestemmelser om oprettelsen af en eller flere anerkendte professioner p dette omrde i hver medlemsstat , under forudstning af aftalte regler om uddannelse og oplring .
Men i henhold til traktaten krver et sdant direktiv , at det vedtages enstemmigt af medlemsstaterne .
Jeg m vre helt rligt og sige til Parlamentet , at p baggrund af den forskellige lovgivning , jeg var inde p tidligere , er det usandsynligt , at der inden for en overskuelig fremtid kan gres nogen fremskridt i forbindelse med et forslag af denne art .
<P>
Lidt mere positivt vil jeg gerne sige , at med hensyn til kosttilskud bebudede Kommissionen i sin grnbog om levnedsmiddellovgivning , som blev vedtaget den 13. april 1997 , at den har til hensigt snarest muligt at indlede tekniske konsultationer vedrrende behovet for og mulige anvendelsesomrde af fllesskabsbestemmelser .
Med hensyn til lgemiddellovgivningen vedrrende den ikke-konventionelle medicin er fllesskabslovgivningen p lgemiddelomrdet baseret p tre krav , nemlig kvalitet , uskadelighed og effektivitet .
<P>
Hovedproblemet for de ikke-konventionelle lgemidler er beviset for effektivitet .
Der blev gjort et srligt tiltag med direktiv 92 / 73 og direktiv 92 / 74 om visse homopatiske lgemidler , hvor et produkt fik tilladelse til at blive markedsfrt uden at opfylde kravet om effektivitet .
Kommissionen er rede til at undersge denne mulighed , som dette tiltag giver , for at efterkomme de synspunkter , der er givet udtryk for i beslutningen .
<P>
Med hensyn til det specifikke sprgsml i punkt 5 i beslutningsforslaget vedrrende budgetpost B6-7142 i forbindelse med biomedicinprogrammet m jeg oplyse Dem om , at det ikke var juridisk muligt at gennemfre de omtalte forskningsprojekter , da de ikke-konventionelle lgemidler ikke er omfattet af mlene for dette program .
P den anden side er der i forbindelse med budgetpost B6-8332 , som der henvises til i beslutningsforslagets prambel , for nylig blevet offentliggjort en rapport , der er udarbejdet af en konsulentgruppe , og som vedrrer forskning i homopati .
Jeg har medtaget et enkelt eksemplar til de rede medlemmers orientering ; andre eksemplarer vil blive fremsendt til Parlamentets ad de normale kanaler .
<P>
Endvidere har Kommissionen offentliggjort en udbudsprocedure vedrrende en undersgelse af prparater fremstillet p basis af lgeplanter .
Der vil om kort tid blive tildelt en kontrakt i forbindelse med denne undersgelse , og det forventes , at resultaterne af undersgelsen vil vre en hjlp for Kommissionen , nr den skal vurdere situationen og udarbejde eventuelle forslag til en specifik lovgivning .
Selv om Kommissionen mener , at der vil g nogen tid , inden det er muligt i vidt omfang at tage fat p alle de mange sprgsml p fllesskabsplan , der er rejst i denne beslutning , er jeg overbevist om , at hr . Lannoyes betnkning vil yde et vigtigt bidrag til den debat , der allerede er i gang i mange af vore medlemsstater .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr : Agter De at udarbejde en grnbog om dette omrde ?
Behovet i befolkningen for oplysning p dette omrde er meget stort .
Hvorledes vil fremtidens uddannelsesstandarder se ud , og hvorledes vil man kunne prioritere p en ny mde her , netop hvad angr forskningsomrdet ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Flynn">
Fru formand , det er ikke hensigten p nuvrende tidspunkt at stille forslag om , at der offentliggres en grnbog .
De andre sprgsml , der blev henvist til , behandlede jeg i mit svar .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Boligpolitikkens sociale aspekter
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0088 / 97 ) af Crowley for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om boligpolitikkens sociale aspekter .
<SPEAKER ID=164 NAME="Crowley">
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne takke sekretariatet i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , Nik Lane , for alt hans arbejde og ogs embedsmndene i min egen gruppe , fru Emma Petroni og hr . Denis Smyth .
De har lagt et kolossalt arbejde i det , jeg anser for at vre en meget vigtig og afgrende betnkning , som vedrrer boligpolitikkens sociale aspekter i hele Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne over for medlemmerne tilkende , hvilken ideologi der ligger bag denne betnkning , og ogs bortvejre enhver frygt , som nogle medlemmer mtte have for den .
Et af de centrale argumenter , der kom frem i udvalget , da denne betnkning blev behandlet frste gang , var sprgsmlet om nrhedsprincippet .
Via dialog , forhandling og kompromis med andre grupper i udvalget og andre interesserede har jeg forsgt at overvinde deres problemer med visse omrder .
Men vil derfor se , at der i betnkningen ikke er noget krav om , at der i traktaten skal optages en grundlggende ret til en bolig .
Jeg forsgte oprindeligt at f dette med , ikke mindst p grund af det nrt forestende topmde i Amsterdam .
<P>
Den Europiske Union har imidlertid allerede nogen befjelse med hensyn til boligomrdet .
Som led i Det Europiske Kul- og Stlfllesskab er der en srlig budgetpost og en srlig reserve til ydelse af boligln til lav rente til genhusning af kul- og stlarbejdere og ogs til renovering og sanering af boliger i kulmine- og stlregioner .
Som det er medlemmerne bekendt , udlber EKSF-traktaten i 2002 .
Der er ingen grund til , at Den Europiske Union ikke skulle overtage befjelserne i denne traktat .
Maastricht-traktaten giver os mulighed for at gre det og ogs at udnytte de reserver , der fortsat er i disse budgetposter og anvende dem som led i en ny EU-politik .
<P>
Det menneskelige aspekt af det , vi behandler her , er kolossalt : 18 mio hjemlse i Den Europiske Union , formentlig den mest velstende konomiske blok i verden .
13 mio personer bor i utidssvarende eller midlertidige boliger .
Vi taler om nsten 10 % af befolkningen i Den Europiske Union , som lider som flge af manglen p en koordineret og behrig boligpolitik .
Samtidig skal man ogs se p arbejdslshedstallene .
Og p trods af de srdeles hje arbejdslshedstal , der fremgr af de seneste oplysninger fra Kommissionen , kan der hvert r registreres et fald i antallet af personer , som deltager i frdighedsrelaterede erhvervsuddannelsesforanstaltninger .
Dette betyder , at der om 5-10 r mske ikke vil vre tilstrkkeligt mange faglrte inden for tmrer- , blikkenslager- , bygningsfaget osv. til at imdekomme eftersprgslen .
<P>
Vi br ikke se p dette p en negativ , men derimod p en positiv mde , hvor Europa tager sig af dem , som er mest udsatte i vort samfund , og lever op til den gte sociale model bag Den Europiske Union med henblik p at sikre , at den rigdom , der skabes i Unionen , nr ud til alle borgere , og at han eller hun ikke stilles konomisk drligt som flge af hindringer , der opstr p baggrund af EU-afgrelser .
<P>
Derudover har vi mulighed for at skabe ny beskftigelse og ny erhvervsuddannelse .
Som led i mine undersgelser og drftelser i forbindelse med denne betnkning mdtes jeg med bygningsindustriens sammenslutninger i alle medlemsstater , og de er rede til at bidrage konomisk til et boligprogram i samarbejde med de lokale og nationale myndigheder .
Jeg opfordrer til , at Den Europiske Union inddrages som ekspert med henblik p at f tilvejebragt den bedste praksis fra alle medlemsstater og finde ud af , hvordan en bredygtig boligudviklingspolitik kan fungere , og ogs tilskynde til passende uddannelsestiltag og ledelsesmssige frdigheder til gennemfrelsen af disse programmer .
<P>
Endelig med hensyn til sprgsmlet om affolkning af landdistrikterne : Dette er et problem , som kan lses .
I de seneste ti r har vi oplevet et fald p 48 % i befolkningen i landdistrikterne i Europa .
Dette har medfrt betydelige problemer for store byomrder , hvor antallet af beboelsesejendomme er steget voldsomt , hvor serviceydelserne er utilstrkkelige , og det samme glder veje , skoler osv .
Dette er resulteret i sociale problemer som f.eks. stofmisbrug og kriminalitet .
Ved hjlp af positive foranstaltninger kan vi genhuse personer i landdistrikterne , bringe nyt liv i samfundene i landdistrikterne og tage noget af presset af byomrderne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg bede om , at alle medlemmer sttter ideologien og troen bag dette .
Det er et Borgernes Charter til et bedre Europa .
Det viser , at vi kan imdekomme de reelle behov blandt den enkelte europiske borger .
Jeg beder alle medlemmer om at sttte det .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne tale om en enkelt del af denne betnkning , nemlig sprgsmlet om hjemlshed .
Dette er en af grundene til og konsekvenserne af social udstdelse .
Det er n afsavnsfaktor , som sammen med arbejdslshed , fattigdom , social isolation og utilstrkkelig almen uddannelse og erhvervsuddannelse delgger livet for millioner af europiske borgere .
Hjemlshed rammer navnlig unge , gamle og andre srbare grupper i samfundet .
<P>
I f.eks. min by er den strste enkeltrsag til hjemlshed vold i hjemmet , nemlig vold mod kvinder og brn i hjemmet .
Da hjemlshed indgr som en del af et komplekst , flerdimensionalt mnster i forbindelse med det at vre ugunstigt stillet , krver det en koordineret indsats fra de offentlige myndigheders side , en indsats , som imdekommer behovene og hbene blandt de hjemlse , som tager hensyn til , at de hjemlse har behov for arbejde , skoler , sundhedsydelser og en indtgt svel som et hjem .
<P>
Det er grunden til , at Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse opfordrer til , at en task force bestende af alle relevante generaldirektorater i Kommissionen udvikler integrerede strategier til bekmpelse af social udstdelse .
Det er derfor , vi siger , at de hjemlse selv og deres organisationer br hres om relevante europiske programmer .
Hovedansvaret for at tilvejebringe boliger ligger hos de relevante myndigheder i medlemsstaterne .
Men hvis Det Europiske Fllesskab mener det alvorligt med sit nske om at opbygge et samfund , hvor alle er integreret , kan Europa tilfre medlemsstaternes arbejde en yderligere dimension .
Dette kunne vi f.eks. gre ved at anvende strukturfondene .
Vi kunne ophve Rdets veto af fattigdomsprogrammet og se nrmere p nye initiativer , som tager fat p behovene p boligomrdet sammen med behovet for en bredygtig udvikling af byomrderne og landdistrikterne , kvalifikationer og beskftigelse .
<P>
Vi kan skabe nye veje til integration af dem , der er hjemlse og udstdte . Jeg hber , at hr .
Crowleys betnkning , som jeg komplimenterer ham for , vil bidrage til denne proces , og at udviklingen henimod opbygningen af et socialt Europa fremmes yderligere i Amsterdam i nste mned .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Fru formand , der er en nederlandsk talemde , som siger :  Jo senere p aftenen , desto smukkere folk  .
Jeg tror , at det glder her , men vi er jo ikke ret mange til stede her under drftelsen af dette vigtige emne .
<P>
For nylig bekendtgjorde Kommissionen statistikker om fattigdomstallene i Europa . Heraf fremgr det , at et stort antal mennesker lever i relativ fattigdom , det vil sige sammenlignet med menneskene i deres omgivelser .
Af disse mennesker er en tredjedel arbejdslse , en tredjedel pensionister , og en tredjedel af dem arbejder .
En stor del af disse mennesker er sledes stadig temmelig unge .
Nr vi ser p tallene med hensyn til hjemlse , ser vi ogs at mere end halvdelen af dem er mellem 20 og 40 r .
De fleste af dem har engang haft arbejde , men for det meste midlertidige og usikre job .
Fattigdom og drlig eller ingen bolig hnger sledes strkt sammen med hinanden . Begge ting kan bidrage til social udelukkelse af de pgldende .
Det er derfor ndvendigt , at den principielle ret til en ordentlig og betalbar bolig gennemfres i praksis gennem konkret politik . Men denne politik skal fortrinsvis gennemfres af de lokale og de nationale myndigheder .
<P>
Internationalt er der sidste r i Istanbul under Habitat-konferencen gjort en begyndelse med at srge for boliger til alle , bde p lokalt , nationalt og globalt plan skal der trffes foranstaltninger .
P europisk plan kan Den Europiske Union optrde som koordinator for nogle aspekter af boligpolitikken . Eventuelt kan der startes et europisk initiativ i form af et forsgsprojekt .
<P>
For s vidt angr PPE-ndringsforslagene til Crowley-betnkningen vil jeg understrege , at det er den tyske tekst , der glder i forbindelse med ndringsforslag nr . 13 af Thomas Mann .
Dette betyder , at projekter kun kommer i betragtning for teknisk sttte , f.eks. teknisk bistand ved optagelsen af ln .
ndringsforslaget betyder ikke , at boligprojekter skal finansieres europisk .
<P>
Hvis ordfreren efter at have taget denne tydeliggrelse i betragtning kan sttte vore ndringsforslag , vil PPEGruppen i morgen kunne godkende ordfrerens betnkning .
Jeg vil for vrigt give ham en stor kompliment for hans arbejde , og jeg tror , at han har holdt en usdvanlig imponerende tale om ndvendigheden af at gre noget ved boligpolitikken .
Sprgsmlet er blot , hvem der skal gre det og hvordan .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Mezzaroma">
Fru formand , Crowley-betnkningen indeholder alt , hvad man kan krve : teksten er fuldt tilfredsstillende og giver et passende svar p problemet vedrrende boligpolitikkens sociale aspekter .
I min omgangskreds i Rom plejer man at sige , at hvis der ikke kommer gang i byggeriet , kommer der heller ikke gang i konomien ; hvorfor da ikke fremme denne sektor i Europa , hvor den vil kunne skabe mange nye arbejdspladser ?
Men ud over beskftigelse giver boligen ogs mulighed for at styrke og samle familien , som er samfundets grundpille .
Det enkelte individ har krav p en anstndig og konomisk overkommelig bolig ; ja , visse familier burde endda have mulighed for en gratis bolig .
<P>

Boligen tjener som beskyttelse imod vejrliget og som samlingssted og referencepunkt for udstdte og ldre , lige som plejecentre for handicappede ; tnk p , hvor vigtigt det er , at man i svel eksisterende som nye byplaner indfjer plejecentre , hvor handicappede kan flytte ind , i det jeblik forldrene falder bort .
<P>
Men Europa-Parlamentet og Kommissionen burde vise boligsektoren , der er s tt relateret til sociale sprgsml , en strre opmrksomhed .
Selvflgelig er der en rkke problemer , bl.a. mangelen p konomiske midler .
Jeg har selv et frstehndskendskab til byggesektoren - idet jeg byggede huse , inden jeg blev valgt til EuropaParlamentet - og jeg ved , at det er en stabil , konomisk uafhngig sektor ; sektoren har indtil nu ikke modtaget hjlp fra Den Europiske Investeringsbank , lovgivningen er stadig alt for kompliceret , og sm som store virksomheder mder mange hindringer , nr de nsker at etablere sig i andre EU-medlemsstater .
<P>
Vi vil da ogs frst kunne komme videre , nr vi har fundet en passende lsning p dette problem , som er af finansiel art for ikke at tale om manglende planlgning .
<P>
Betnkningen omhandler samtlige sociale aspekter og kommer ogs ind p byplanlgning i relation til byggeri .
Det er rigtigt set , at byplanlgningen spiller en central rolle , nr det glder om at undg beboelsesgettoerne , som ndvendigvis vil opst , hvis byggeriet kun er til for byggeriets skyld og genstand for ren spekulation .
Til sidst vil jeg bemrke , fru formand , at det er ndvendigt at bygge strre huse , s at det gode gamle Europa stter flere brn i verden .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , kre kolleger , vor gruppe har sympati for de tanker , som ligger bag denne betnkning , fordi den giver udtryk for bekymring for grupper i det samfund , som har brug for denne omsorg .
Men alligevel mener vi i Den Liberale Gruppe , at vi ikke kan stemme for denne betnkning p grund af den kendsgerning , at for mange sager trkkes over p det europiske plan , som vi ikke kan fre ud i livet .
Hvis vi f.eks. ser , at der i punkt B str , at medlemsstaterne generelt er tilbjelige til at unddrage sig deres ansvar med hensyn til boligpolitik , s kan vi da ikke sige , at dette er rigtigt .
Og sledes er der flere ting i denne betnkning , som lgger for meget ansvar over p det europiske plan , og Europa kan ikke realisere dette .
Vi har ikke noget retsgrundlag p dette punkt . Det er for os grunden til , at vi har sagt , at vi ikke vil stemme for denne betnkning .
I sig selv er vi for vrigt ikke imod et handlingsprogram , som ville stimulere modelprojekter . Men det er da ogs det eneste , som for os kan tages op til diskussion .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , over 18 mio mennesker uden bolig eller med drlige boligforhold i Den Europiske Union , det er en utlelig situation , som kan risikere at blive endnu vrre .
<P>
Det er en af de mest dramatiske flger af de politikker , der er baseret p konomisk rentabilitet , og som p samme tid i overdreven grad begunstiger ejendomsspekulation og skaber arbejdslshed , usikre og atypiske arbejdsforhold og udstdelse .
Nr markedets ubnhrlige lov anvendes p boligomrdet , kastes millioner af mennesker p gaden , i srdeleshed unge , som ikke kan f et stabilt job .
Retten til bolig er imidlertid en grundlggende menneskerettighed .
<P>
Betnkningen indeholder interessante forslag , f.eks. foranstaltninger til bekmpelse af spekulation i byplanlgning og fllesskabsfinansiering af projekter forelagt af medlemsstaterne .
Men jeg mener ikke , at en integreret europisk politik , som der sls til lyd for i betnkningen , er en god lsning , frst og fremmest fordi erfaringen desvrre viser , at de fleste fllesskabspolitikker har snket de sociale standarder og aldrig rettes ind efter det hjeste niveau .
<P>
Dernst vil jeg understrege , at Maastricht-kriterierne og kriterierne for overgangen til den flles valuta indebrer dystre indgreb i finansieringen af det sociale Europa , herunder boligsttten .
Boligsprgsmlet , som hrer ind under den enkelte medlemsstat , er p ingen mde ulseligt . Der skal blot vre politisk vilje til stede til at give det sociale boligbyggeri den plads og de midler , der tilkommer det .
<P>
Jeg kan nvne tre typer lsninger , som er vrd at tnke nrmere over .
For det frste at der for at fremme et byggeri af boliger til overkommelige priser , ydes sttte til materialer , at bankrenten snkes , og at spekulation beskattes .
At der opfres centre for de hjemlse , hvor de kan komme p fode igen , at der indrettes herberger , der respekterer det enkelte menneskes rettigheder og stiller sociale serviceydelser til rdighed .
<P>
Men det vigtigste er at undg , at f antallet af hjemlse stiger yderligere .
Med henblik herp m den barbariske fremgangsmde med at smide folk p gaden bringes til ophr . Det skal ganske enkelt forbydes , nr manglende huslejebetaling skyldes sociale rsager .
At st p gaden uden tag over hovedet er som oftest et irreversibelt skridt ud i marginalisering .
At st uden tag over hovedet er navnlig for brn en frygtelig traumatisk oplevelse .
Specialiserede udvalg kan sttte i denne situation og midlertidige overtage ansvaret for betalingen af husleje .
<P>
Endelig br der ydes sttte til velgrende foreninger , hvis indsats er uundvrlig , foreninger , som uden ln gr en uegennyttig indsats for at lindre de drligst stilledes lidelser , og p dette sted er det p sin plads atter at understrege ndvendigheden af at genopfre bevillinger p Unionens budget til bekmpelse af fattigdommen .
<P>
Hvis de egentlige rsager til boligproblemet skal fjernes , vil det vre ndvendigt at bryde med finansmarkedernes logik og at stte mennesket og ikke pengene i centrum .
<SPEAKER ID=170 NAME="Ojala">
( FI ) Fru formand , her i salen plejer man normalt at lyknske betnkningens forfatter med et udmrket arbejde .
Nr jeg nu bringer mine lyknskninger , kommer de fra et srlig oprigtigt hjerte .
Brian Crowley har i sin betnkning , der er udarbejdet p Parlamentets og Socialudvalgets initiativ , p udmrket vis understreget den centrale rolle , som boligpolitikken indtager i socialpolitikken .
De vrige beskftigelsesmssige og socialpolitiske foranstaltninger er uden virkning , hvis den enkelte ikke har en ordentlig bolig , hvorfra han kan tage p arbejde , og hvor han kan opdrage sine brn og slappe af i fritiden .
<P>
Vi er blevet klar over , at der er enorme forskelle mellem medlemslandenes boligpolitik .
Nogle medlemslande bruger hele 3 % af deres bruttonationalprodukt p boligpolitikken , mens andre bruger mindre end 1 % .
Man kan ogs sige , at boligpolitikken p det skammeligste er blevet tilsidesat i EU ' s arbejde .
Vi har stadig mulighed for at srge for , at der under topmdet i Amsterdam i traktaterne indfjes en artikel om socialpolitik , der kan skabe et retsgrundlag for Fllesskabets boligpolitiske aktiviteter .
Dette vil vre vores udfordring i de kommende uger .
<SPEAKER ID=171 NAME="Flynn">
Fru formand , p Kommissionens vegne vil jeg gerne takke hr . Crowley for hans betnkning og alle de medlemmer , som har deltaget i forhandlingen .
Selv om vi alle med rette er foruroligede over de problemer , der er forrsaget af hjemlshed , er der nje grnser for , hvad Kommissionen kan eller forsger at gre p dette omrde .
Grundlggende er boligomrdet medlemsstaternes anliggende , og Kommissionen mener ikke , den har nogen nvnevrdig rolle at spille med hensyn til den fysiske tilvejebringelse af boliger .
<P>
I hr . Crowleys beslutning er der forslag om , at der kunne indfres europiske boligln til lav rente med EKSFeksemplet som model .
Dette var absolut et program , som medfrte store fordele , men disse ln er mindre relevante nu , end de har vret .
Eftersprgslen efter dem er faktisk faldet i et sdant omfang i mange af medlemsstaterne , at der fortsat ikke er gjort krav p en del af de tildelte midler .
Ordningen bliver da ogs afviklet i slutningen af i r .
<P>
Strukturfondene er blevet nvnt som en potentiel kilde til boligfinansiering .
Dette har ikke tidligere vret tilfldet , selv om fllesskabsinitiativet URBAN f.eks. har fokuseret p omrder med drlige boliger .
Selv om jeg ikke ved , hvad Kommissionen vil foresl i forbindelse med reformerne efter 1999 , sprger jeg mig selv , om boligln til lav rente egentlig kan prioriteres hjere end f.eks. vore behov p beskftigelsesomrdet .
<P>
Men , i en mere positiv tone , Kommissionen forsger , selv om den ikke kan finansiere boliger som sdan , at bidrage til bestrbelserne p at bekmpe hjemlshed og de sociale flger af drlige boliger .
Vi er helt enige i betnkningens understregning af behovet for at anlgge en integreret strategi med henblik p at lse det komplekse vv af konomiske , sociale og kulturelle problemer , som ligger til grund for dem .
<P>
Et udmrket eksempel p denne integrerede strategi var Det Tredje Fattigdomsprogram , som fremmede strategier til fattigdomsbekmpelse fra flere organers side .
Dette program stttede en lang rkke projekter p boligomrdet , lige fra forbedring af barakbyer i Grkenland til sttte til fornyelse af omrder med forfaldent socialt boligbyggeri i Edinburgh .
Boligforanstaltninger af en eller anden art indgik faktisk i nsten tre fjerdedele af de projekter , der blev stttet .
<P>
I hr . Crowleys beslutning nvnes ogs IGLOO-initiativet .
Kommissionen har allerede ydet sttte med henblik p at bidrage til oprettelsen af dette europiske net , og jeg hber srdeles meget , at vi fortsat kan sttte denne form for aktivitet i fremtiden .
Jeg vil gerne takke hr . Crowley for hans tankevkkende betnkning .
Kommissionen vil undersge hans forslag omhyggeligt , og det er vrd at se nrmere p materialet fra medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Europisk informationssystem - Informationsteknologi p toldomrdet
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende to betnkninger :
<P>
A4-0062 / 97 af Terrn i Cus for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om udkast til Rdets retsakt om udarbejdelse af konventionen om Det Europiske Informationssystem ( EIS ) ( 12029 / 94-9277 / 1 / 95 - C4-0249 / 95 ; -A4-0060 / 97 af Schulz for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om Rdets retsakt af 26. juli 1995 om udarbejdelse af konventionen om brug af informationsteknologi p toldomrdet , om konventionen udarbejdet p grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union om brug af informationsteknologi p toldomrdet og
<P>
om aftalen om midlertidig anvendelse mellem visse medlemsstater af konventionen udarbejdet p grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union om brug af informationsteknologi p toldomrdet ( C4-0248 / 95 og C4-0520 / 95 ) .
<SPEAKER ID=174 NAME="Terrn i Cus">
Fru formand , indledningsvis vil jeg takke for den samarbejdsvilje i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , som alle de politiske grupper har udvist svel som deres velvillige indstilling i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
Endvidere vil jeg gerne takke vore svenske kolleger for deres tlmodighed , selv om de frst meget sent modtog teksten om den omhandlede konvention p deres eget sprog .
De har arbejdet p grundlag af den engelske version , men omsider forel ogs den svenske oversttelse , og vi kan nu drfte betnkningen .
<P>
I dag har Rdet og Kommissionen redegjort for de fremskridt , der er sket p regeringskonferencen , herunder p omrder , som berrer den frie bevgelighed for personer , et af de unionsml , som stadig langt fra er opfyldt .
Denne debat kan derfor ikke komme p et mere velvalgt tidspunkt .
<P>
Vi skal i dag tale om et udkast til Rdets retsakt om udarbejdelse af konventionen om Det Europiske Informationssystem , som skal erstatte Schengen-Informationssystemet .
Jeg skal ikke her komme ind p erfaringerne med Schengen-Informationssystemet , eftersom vi for kort tid siden har vedtaget en betnkning herom af fru van Lancker , og jeg henviser derfor til denne .
Jeg vil her koncentrere mig om det mest overordnede i min betnkning , nemlig anmodningen om en ndring af retsgrundlaget for udarbejdelsen af Det Europiske Informationssystem .
<P>
Rdet forelgger os et udkast til konvention i medfr af artikel K.3 i traktat om Den Europiske Union .
Artikel K.3 henviser til artikel K.1 i samme traktat , og sidstnvnte artikel nvner eksplicit passage af medlemsstaternes ydre grnser , indvandringspolitikken , politikken over for tredjelandsborgere , civilretligt og strafferetligt samarbejde , toldsamarbejde og politisamarbejde med henblik p forebyggelse og bekmpelse af terrorisme , ulovlig narkotikahandel og andre former for grov international kriminalitet .
Det Europiske Informationssystem dkker imidlertid efter min mening et helt andet omrde . Hovedmlet med EIS er at tilvejebringe en kompenserende foranstaltning med hensyn til den frie bevgelighed for personer i forbindelse med afskaffelsen af de ydre grnser , hvor Fllesskabet har enekompetence i henhold til artikel 7 A i EF-traktaten .
Ydermere fastlgges det i artikel K.1 i Unionstraktaten , at det i denne artikel omhandlede samarbejde kun glder i det omfang , hvor det ikke berrer Det Europiske Fllesskabs befjelser .
Alene p grund af denne enekompetence for Fllesskabet ville man forvente en fllesskabsordning for EIS .
<P>
Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder tilkendegivet , at i betragtning af , at den frie bevgelighed for personer burde have vret en realitet allerede i 1958 , br personkontrollen ved de ydre grnser tilrettelgges p samme vis som kontrollen med varer .
Ser vi p indholdet af EIS , bliver det endnu mere klart , at fllesskabslovgivning er berettiget .
Nok drejer det sig ved EIS om politisamarbejde , men ikke specifikt om terrorisme , ulovlig narkotikahandel og andre former for international kriminalitet .
<P>
Det centrale ml med EIS er at efterspore personer , der er efterlyst  nationalt  , samt at overvge bevgelserne af personer , der skal overvges  nationalt  , hvilket som flge af ophvelsen af de indre grnser ikke altid lngere er muligt p nationalt plan .
Det vil sige , at EIS som allerede nvnt er en foranstaltning , som skal kompensere for kontrollen ved de indre grnser .
En ndring af retsgrundlaget og anvendelse af en fllesskabsordning ville frembyde mange fordele svel som behrig hring af Europa-Parlamentet i et anliggende , hvor der end ikke er garanti for , at de nationale parlamenter i s fald inddrages .
En sdan lsning vil ogs muliggre en hurtigere ikrafttrdelse .
Jeg finder , at erfaringerne med Schengen-konventionen eller Dublinkonventionen giver anledning til at frygte det vrste .
Ikrafttrdelsen af en konvention kan vare op til 10 r .
Der m ogs krves en klarere rolle for Kommissionen .
Og ved en fllesskabsretspraksis i et anliggende , som omhandler personoplysninger , br Domstolen og Retten i Frste Instans afgjort inddrages med hensyn til bl.a. klager fra borgerne og sprgsml om ensartet fortolkning af konventionen .
<P>
Endvidere er EIS-konventionen sammenkoblet med konventionen om de ydre grnser .
Der gives ingen begrundelse for denne sammenkobling , og der er efter min mening heller ingen begrundelse herfor , efter som EIS som nvnt flere gange har til forml at kompensere for kontrollen ved de indre grnser .
Kontrollen ved de ydre grnser gennemfres under alle omstndigheder med eller uden sammenkobling med konventionen om de ydre grnser .
Hvis en sdan sammenkobling etableres , kan etableringen af EIS komme til at vente meget lnge , hvis den skal vente til ikrafttrdelsen af konventionen om de ydre grnser .
En fllesskabsordning derimod kan ikke gres betinget af indgelsen af en konvention baseret p afsnit VI i Unionstraktaten .
<P>
Angende sprgsmlet om flygtninge og visumansgere , mener jeg , at alle foranstaltninger skal overvges .
Det er farligt , at dette sprgsml , s lnge der ikke er sket en harmonisering p dette omrde , inddrages i informationssystemet , da personer , hvis asylansgning er blevet afvist , kan ende med at blive opfrt under kategorien unskede udlndinge .
Det er s alvorligt et sprgsml , at det for enhver pris m forsges undget .
Jeg finder det ogs utroligt , at den eneste ting , der nvnes srskilt fr indgelsen af denne konvention , er bekmpelsen af ulovlig indvandring .
Dette udtryk br ndres til overvgning af indvandringen .
<P>
Der er andre mindre vigtige aspekter , som ogs br ndres i konventionen , men jeg har nsket at koncentrere mit indlg om denne ndring af retsgrundlaget , som vi krver .
Hvis en sdan ndring foretages , vil vi have et bevis p , at hvad Rdet s ofte fortller os , er andet og mere end smukke ord og nsker , og at der findes politisk vilje til at virkeliggre Den Europiske Union og den frie bevgelighed for personer .
<SPEAKER ID=175 NAME="Schulz">
Fru formand , kre kolleger , jeg fortstter dr , hvor fru Terrn i Cus slap .
Jeg beskftiger mig her med et andet informationssystem , som skal opbygges i Den Europiske Union , Toldinformationssystemet ; den dybere mening med det er at bist med , at alvorlige overtrdelser af de enkelte staters retsforskrifter p toldomrdet bedre kan forflges .
Meningen med dette informationssystem skal vre , at toldmyndighederne sttes i stand til s hurtigt som muligt at f registreret de informationer , der er ndvendige til bekmpelse af alvorlige forbrydelser , og udveksle dem med henblik p opbyggelse af effektive samarbejdsmodeller , at stille effektive kontrolforanstaltninger til rdighed i forbindelse med transport af varer , behandlingen af transportvirksomheder , udvlgelsen af transportmidler og forskellige former for svig og kriminalitet i en mere omfattende form , end det hidtil har vret tilfldet , og ved at stille disse data til rdighed kunne n frem til bedre strategier for bekmpelsen af kriminalitet .
<P>
I dette informationssystem planlgges det , at man skal beskftige sig med de former for kriminalitet , der i Den Europiske Union udvikles p tvrs af grnserne , og opstille analyser og stille dem til rdighed for de nationale myndigheder .
Men det kan naturligvis kun lade sig gre , hvis man ogs indsamler informationer om dem , der begr strafbare handlinger , dvs. at dette informationssystem ogs vil registrere data om personer .
<P>
S vidt , s godt .
Det er et fornuftigt og rigtigt udgangspunkt , og Europa-Parlamentet br sttte myndighederne i Den Europiske Union , bde toldmyndighederne og alle andre involverede nationale myndigheder , nr det drejer sig om i hjere grad end tidligere at bekmpe kriminaliteten , der jo p dette omrde stiger mere og mere , og vi sttter alle bestrbelser p at opbygge de informationssystemer , der er ndvendige til dette forml .
<P>
Hvad vi ikke kan sttte , er , at Europa-Parlamentet i forbindelse med ikrafttrdelsen , opbygningen af selve informationssystemet og den lovgivningsprocedure , der er ndvendig for at stte konventionn i kraft , som sdvanlig blev holdt udenfor .
Artikel 6 i traktaten faststter , at Europa-Parlamentet skal hres i forbindelse med foranstaltninger som etableringen af Toldinformationssystemet .
Hvad har Rdet gjort ?
Det har - og jeg anmoder Dem om at lgge nje mrke dertil , fordi det er en for Rdet sdvanlig fremgangsmde - sat konventionn i kraft og underskrevet den , inden Europa-Parlamentet havde ordlyden til disposition p de officielle sprog .
Dvs. at Europa-Parlamentets medlemmer , som i aften ikke er srlig talstrkt reprsenteret , hvad jeg for vrigt godt kan forst , har mttet beskftige sig med dette projekt , idet de frst mtte kmpe for at f det ndvendige dokument p de officielle sprog .
<P>
Derudover har Parlamentet s mttet tage til efterretning , at hringen af det , som jo ret beset skal finde sted i aften , er helt uden betydning , at alt , hvad vi drfter i aften , er ganske formlslst og meningslst , fordi konventionn allerede er blevet videresendt til ratificering i de nationale parlamenter .
<P>
Der er her tale om opbygningen af et informationssystem , som kan registrere enhver europisk unionsborger , for i denne konvention findes der passager , der f.eks. faststter , at det kommende europiske informationssystem skal samarbejde med alle de nationale myndigheder , der kunne komme p tale i forbindelse med registrering af data i dette informationssystem , uden at det i konventionn defineres , hvilke nationale myndigheder der menes og ad hvilken vej disse nationale myndigheder kan videregive de ndvendige data til Toldinformationssystemet .
<P>
Det ser overhovedet ud , som om der i Den Europiske Union stadig uden hensyntagen til deltagelse af de ved frie valg udpegede reprsentanter for befolkningerne ligefrem er brudt et informationssystemskaplb ud .
Vi har netop hrt fru Terrn i Cus sige , at vi har Det Europiske Informationssystem , jeg taler om Toldinformationssystemet , der er Schengen-informationssystemet og EUROPOL har ogs et selvstndigt informationssystem , og disse informationssystemer bearbejder datasamlinger , idet de til dels er sidelbende og endog overlapper hinanden .
Det er for fremtiden kun muligt for en europisk borger at unddrage sig registrering i en eller anden form for informationssystem ved at opholde sig uden for Den Europiske Union , men dog ikke i de central- og steuropiske stater , der sger om optagelse i Unionen , for de arbejder intensivt sammen med de europiske informationssystemer eller p opbygningen af dem .
Det adskiller de stater , der gerne vil tiltrde Unionen , fra Europa-Parlamentet .
Den polske indenrigsminister ved med garanti mere om Toldinformationssystemet end Europa-Parlamentets ordfrer , det kan jeg forsikre Dem om .
Det glder i vrigt ogs for de andre informationssystemer .
<P>
Det blev engang overvejet at etablere et flles stort informationssystem , som skulle sammenfatte Toldinformationssystemet , Det Europiske Informationssystem , EUROPOL og Schengen , s at sige den store informationsbroder unddraget de nationale parlamenters kontrol og ikke undergivet Europa-Parlamentets kontrol .
For de chefer , der skulle forvalte et sdant informationssystem , ville det vre en fin ting .
De kan nemlig samle ind af data , hvad der passer dem , uden at de skal aflgge regnskab til nogen som helst om , hvad de foretager sig med disse data .
<P>
Hvis De som individuel borger i Den Europiske Union i dette store demokratiske omrde tilfldigvis kommer i berring med et sdant informationssystem og det ikke passer Dem , hvad der er oplagret af data om Dem i dette informationssystem , har De ikke nogen mulighed for at indbringe sagen for Den Europiske Domstol , for Den Europiske Domstol har overraskende nok heller ikke fet befjelser , hvad angr dette informationssystem .
<P>
Efter den omfangsrige beskrivelse af denne srdeles demokratiske fremgangsmde tillader jeg mig flgende principielle bemrkning : Den , der vil vinde borgerne i Den Europiske Union for dette vidunderlige fremtidsprojekt Europa , som kunne blive en hjlp til at dmpe vanskelighederne i Den Europiske Union , den , der vil vinde borgeren for at vre med i dette projekt , skal give borgerne en flelse af , at vi lever i et demokratisk retssystem .
Det er ikke acceptabelt , at i informationssystemer som f.eks. det , jeg taler om i aften , hvis forml er udmrket , nemlig kvalificeret bekmpelse af kriminalitet , basale forudstninger af elementr og demokratisk art ikke er opfyldt , dvs. at borgerretlig beskyttelse og legal tilvejebringelse af retsgrundlagene ikke er garanteret .
<P>
Det er ikke garanteret , nr artikel K.6 i Maastricht-traktaten hele tiden trdes under fode !
Nr det forholder sig sledes , vil vi ikke kunne overbevise Den Europiske Unions borgere om , at det er godt at vre med i denne Union .
Jeg skal ogs sige Dem hvorfor : Det kan godt vre , at de borgere p gaden , som i aften er glade over , at Borussia Dortmund har sejret over Juventus Turin , i hvert fald hvis de er fra Tyskland , at disse borgere ikke interesserer sig for Toldinformationssystemet , og det tror jeg gerne , og at det ved frste jekast ogs er dem ligegyldigt , om Europa-Parlamentet beskftiger sig med det eller den tyske forbundsdag eller et eller andet nationalt parlament , det forudstter jeg ogs .
Men hvis de i lngden mrker , at al lovgivning i Den Europiske Union , hvad angr indre sikkerhed , ikke lngere drftes i deres nationale parlament og heller ikke i EuropaParlamentet , nr de mrker , at der opbygges systemer , som har mulighed for at gribe ind i deres hverdag , uden at borgerne stadig har en mulighed for at medvirke til oprettelsen af disse ting , s er jeg temmelig sikker p , at mistilliden til disse institutioner ges . Den tillid skal ges , som disse institutioner behver til at bekmpe dem , der er farligst for udviklingen af Den Europiske Union - ud over Rdet , der , hvis det fortstter p den mde , virkelig til stadighed udstter sig for risikoen for at blive kritiseret for , at det er et udemokratisk organ .
Det , der virkelig er en fare for os , er den organiserede kriminalitet , som det br og ogs skal vre alle disse institutioners ml at bekmpe .
Det vil de imidlertid kun kunne gre effektivt og med et godt resultat , hvis vi baserer deres aktivitet p virkelig demokratiske strukturer .
<P>
Det er desvrre igen en gang heller ikke sket her .
Jeg beklager derfor , at vi med vor betnkning er ndt til at gre opmrksom p , at et ret beset udmrket projekt igen en gang er omstridt og ogs i forbindelse med de nationale parlamenters ratificeringer vil vre og forblive omstridt , som det jo for tiden er tilfldet med EUROPOL , fordi Rdet igen en gang i sin grnselse visdom - som jeg i aften undtagelsesvis vil betegne som arrogance , har undladt at hre Parlamentet i rette tid .
<SPEAKER ID=176 NAME="Bardong">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil her frst og fremmest henvise til Budgetkontroludvalgets udtalelse , bde hvad angr konventionen om brug af informationsteknologi p toldomrdet og tillige konventionen om Det Europiske Informationssystem , der netop er blevet Dem forelagt .
<P>
Samarbejdet p toldomrdet rejser sprgsmlet om afgrnsningen mellem den frste og den tredje sjle og vedrrer dermed forskellige befjelser .
Det drejer sig her om administrativ bistand mellem medlemsstaternes myndigheder og om deres samarbejde med Kommissionen p det fllesskabsretlige omrde .
Deraf flger s , at bare udvekslingen af informationer p toldomrdet hviler p to forskellige retsgrundlag , hvilket ikke netop er gavnligt for formlet , som er at forbedre samarbejdet mellem toldmyndighederne .
<P>
Vi har her at gre med en titel , der snarere er vildledende , og navnlig med et ikke srlig integrationsorienteret ml .
Kommissionen skal udelukkende forest den tekniske forvaltning af dette system .
Ellers etablerer konventionen ingen forbindelser med Kommissionens vrige databanker , som for en dels vedkommende allerede er blevet nvnt , som SCENT eller IRENE , databanken til bekmpelse af svig , eller IDA , som skal srge for , at det indre marked fungerer .
Dermed tages der ikke udtrykkelig hensyn til beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser .
<P>
Toldmyndighederne skal bekmpe og forhindre overtrdelser af fllesskabsretten og af de nationale staters retsforskrifter .
Sledes skal da ogs p en hjst indviklet mde udgifterne til dette system opfres p EF-budgettet og betales af medlemsstaterne .
Udvekslingen af toldmssige informationer skal i henhold til traktaten om Den Europiske Union placeres inden for EF-traktatens rammer .
Men desvrre har Rdet imdekommet visse medlemsstaters nsker og placeret konventionen inden for det mellemstatslige samarbejde , eller man kunne sige ladet den sygne hen dr .
Den kunstige skelnen , der opretholdes mellem det mellemstatslige plan og fllesskabsplanet , kan efter min mening ikke effektivt fremme bekmpelsen af svig og beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser .
<P>
Den i beslutningen indeholdte opfordring til Kommissionen om at undersge , om systemet ikke inden for EFtraktatens rammer kan erstattes af en forordning eller et direktiv , giver kun meget forsigtigt udtryk for denne problematik .
Konventionen om indfrelsen af Det Europiske Informationssystem skal endvidere forbedre effektiviteten af kontrolforanstaltningerne - denne gang langs Unionens ydre grnser - navnlig for s vidt angr opslag om eftersgte personer eller ting .
<P>
Det gavner , og det er der ogs blevet givet udtryk for , gennemfrelsen af den aftale , der allerede i 1990 undertegnedes af nogle medlemsstater uden for EF-traktatens rammer , om gennemfrelse af Schengen-aftalen .
Det Europiske Informationssystem skal nu udelukkende finansieres gennem bidrag fra medlemsstaterne .
Der er ikke fastsat nogen form for forbindelser til Fllesskabets tjenestegrene - f.eks. enheden til bekmpelse af svig - ej heller adgang for Kommissionens tjenestemnd til dette informationssystem .
<P>
Disse informationssystemer er vigtige og ndvendige .
Det erkender ogs jeg .
Men jeg m med skuffelse konstatere , at det nu helt givet ikke er den bedste vej for europisk lovgivning eller indfrelsen af europiske foranstaltninger .
Der opbygges fortsat , ogs parallelt , og s sttes der skillevgge op .
Det er ikke dt , vi nsker og har brug for !
Man kan desvrre heller ikke sige , at regeringskonferencen , selv om dette stikord dukker op dr , nu vil afhjlpe det , i hvert fald ikke endnu . Desvrre !
<SPEAKER ID=177 NAME="Schaffner">
Fru formand , mine damer og herrer , da Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder afgav udtalelse om konventionen om udarbejdelse af Det Europiske Informationssystem , rdede det kun over et udkast til konvention fra december 1995 , som ikke var frdigbehandlet i Rdet .
<P>
Parlamentets inddragelse i proceduren i overensstemmelse med artikel K.6 i Unionstraktaten er ufuldstndig og afhnger af det enkelte formandskabs forgodtbefindende og er selvsagt ikke omfattet af de juridiske kontrolgarantier , som kendetegner Europa-Parlamentets deltagelse i lovgivningsproceduren i medfr af EFtraktatens artikel 138 B .
I artikel K.6 hedder det , at Parlamentet regelmssigt kan underrettes og / eller hres af formandskabet inden for rammerne af afsnit VI .
Den skrivelse , hvormed det franske formandskab har tilstillet Parlamentet udkastet til retsakt om udarbejdelse af konventionen om Det Europiske Informationssystem , havde mere karakter af orientering end hring .
Parlamentet har dog alligevel besluttet at afgive udtalelse .
<P>
Formlet med den omhandlede konvention er at etablere midler og forudstninger for virkeliggrelsen af den frie bevgelighed for personer .
EIS-konventionens oprettelse vil lette gennemfrelsen af konventionen om personers passage af EU-medlemsstaternes ydre grnser .
Der er en ulselig sammenhng mellem disse to konventioner .
<P>
Den kommende konvention dkker hovedsagelig politik- og domstolssamarbejde , og navnlig den hurtige formidling af oplysninger om de personer , der skal eftersges , overvges eller tilbageholdes under overholdelse af de retlige garantier i henhold til konventionen , vil fremme opfyldelsen af mlet om virkeliggrelse af den frie bevgelighed for personer .
<P>
Desuden er EIS-konventionen kalkeret over Schengen-informationssystemet .
Efter denne model bestr EIS af to dele : en national del , og en separat teknisk stttefunktion .
Med et sdant todelt system opstr der uundgeligt den ulempe , at hver medlemsstat skal anvende to regelst : sin egen lovgivning og konventionens bestemmelser .
Der er stor sandsynlighed for , at dette problem vil gre sig gldende ved den i artikel 4 omhandlede indberetning .
<P>
Det store antal internationale instrumenter , der er inddraget i konventionen om oprettelse af EIS , afspejler betydningen af de omhandlede sprgsml , men Retsudvalget frygter , at inddragelsen af disse instrumenter og deres omfattende anvendelsesomrde kan udgre en yderligere komplicerende faktor , som endog kan betyde , at den her omhandlede konventions reelle gennemfrelse udsttes i det uendelige .
Udvalget beklager desuden , at De Europiske Fllesskabers Domstol ikke nvnes .
Inddragelsen af Domstolen ville kunne styrke retssikkerheden ved konventionens gennemfrelse .
<P>
Til sidst vil jeg for egen regning sige , at jeg dybt beklager , at Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender ikke har fundet det opportunt at hre Retsudvalget i forbindelse med ordfrerens forslag om ndring af retsgrundlaget .
Hvis der ved Amsterdam-topmdet trffes beslutning om , hvad der er hjst sandsynligt , at lgge sprgsml vedrrende passage af de ydre grnser , indvandring osv. ind under fllesskabsomrdet , vil det vre ndvendigt at ndre konventionen til en forordning , men fr regeringskonferencen var det for tidligt at foresl noget sdant .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Fru formand , disse tekniske sprgsml synes efter fremmdet i salen at dmme ikke at  ophidse  borgerne synderlig .
Derfor vil jeg , nr jeg ser alle tolkene omkring mig , gerne , i betragtning af hvor tyndt besat her faktisk er , rette en srlig tak til dem , som kmper med os i denne sene time .
<P>
Emnet har imidlertid vigtige politiske implikationer .
Borgerne m kunne fle sig trygge i Europa .
Forbryderne tilpasser sig hurtigere end retsapparaterne til de nye flles betingelser .
Et Europa uden en fungerende kriminalitetsbekmpelse eller med en vaklende retsorden vil ikke f den folkelige sttte , som er ndvendig for , at Unionen kan udvikle sig p en sdan mde , at den kan levere det , som folk forventer af og hber at opn gennem det europiske samarbejde , eksempelvis fri bevgelighed .
<P>
Fri bevgelighed efter afviklingen af de indre grnser forudstter kompensatoriske foranstaltninger i form af EIS , hovedsagelig ved de ydre grnser , med henblik p at gre grnsebevogtningen mere effektiv .
Der er god grund til at udveksle information mellem medlemsstaterne , ikke blot om forsvundne personer , men ogs om forsvundne og forfalskede genstande .
Hvad kriminelle personer angr , vil sdanne blive registreret , nr der er en velbegrundet formodning om , at de str i begreb med at beg eller har beget meget alvorlige forbrydelser .
<P>
Kriminalitetsbekmpelsen i Unionen vil blive baseret p informationsudveksling mellem nationale myndigheder .
Der bliver tale om fire informationskilder .
Der br , rimeligvis , vre en vis adskillelse mellem dem , da de har forskellige forml ; der er jo ingen , der nsker et  Storebror Europa  .
Derfor m man vre forsigtig med at skabe meget store informationsnet .
Informationsindsamlingen skal vre underlagt tydelige begrnsninger , men ogs omfatte oplysninger , som er vsentlige i sammenhngen , ellers kan den aldrig blive et afgrende redskab i kriminalitetsbekmpelsen og vil derfor ikke tjene noget forml .
Samtidig br man imidlertid holde sig for je , at den overskudsinformation , som man ikke kan undg , skal behandles med stor forsigtighed og holdes p lavest mulige niveau .
<P>
Vi beklager , at oversttelserne har vret s lnge undervejs fra Rdet .
Parlamentet kan jo ikke tage stilling til en lovtekst , som ikke foreligger p samtlige sprog , og Rdets optrden kunne derfor tyde p en nedvurdering af det demokratiske element i den europiske proces .
Hvis retsakten havde vret baseret p artikel 235 , havde Rdet kunnet undg at stille sig i dette kedelige lys .
Vi har fremsat et par ndringsforslag for at flge dette synspunkt op p det formelle plan . Hr .
Bardong gjorde s glimrende rede for , hvordan PPE-Gruppen ser p disse sprgsml ud fra en konstitutionel synsvinkel , s det punkt springer jeg over og njes med at ppege , at det ville vrdi vrdifuldt , om de kunne lses inden for rammerne af Unionen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne citere von Wogaus skrivelse fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Heri str der :  Med denne konvention indfres ikke alene det informationssystem , som konventionen om passage af de ydre grnser indeholder krav om , men den skaber ogs et konkret grundlag for et mere omfattende samarbejde p det retlige , politimssige og toldmssige omrde . Herudover bidrager den til at ge sikkerheden for personer ( og genstande ) p Unionens omrde og til at fjerne hindringerne for de nationale konomiers funktion , idet den skal bekmpe undergrundskonomi , ulovlig handel af enhver art ( med narkotika , vben osv .
) , terrorisme , kriminalitet , forbrydelser og uretmssig anvendelse af midler .
 Desuden nsker udvalget en hurtig ratifikation af konventionen , sledes at borgerne kan komme til at bevge sig frit . Denne gode indsigt , som er til stede i begge udvalg , br snarest muligt omsttes i praktisk handling ; det vil vre et vsentligt skridt hen imod fri bevgelighed .
<SPEAKER ID=179 NAME="Neil Kinnock">
Fru formand , jeg vil behandle de to betnkninger ved frst at komme ind p hr . Schulz ' betnkning og dernst fr .
Terrn i Cuss betnkning . P Kommissionens vegne vil jeg gerne takke Parlamentet for det betydelige arbejde , der er gjort i de forskellige udvalg i forbindelse med konventionen om brug af informationsteknologi p toldomrdet .
Som det vil vre Parlamentet bekendt , er mlet med konventionen om Toldinformationssystemet at oprette en database , som indeholder operationelle oplysninger om flsomme sprgsml ssom illegale stoffer , vben , pornografi osv . , som for jeblikket ligger uden for Fllesskabets retlige kompetence , til brug for toldadministrationerne i medlemsstaterne .
<P>
Som det ogs vil vre Parlamentet bekendt , vedtog Rdet den 13. marts i r parallelt med denne konvention en ny forordning om gensidig bistand og administrativt samarbejde om told- og landbrugsanliggender .
TIS i konventionen supplerer derfor klart TIS i forordningen .
Kommissionen har klart ingen initiativret p omrdet toldsamarbejde under den tredje sjle .
<P>
Under hensyntagen til forbindelsen til TIS i frnvnte forordning vil Kommissionen imidlertid ogs st for den tekniske infrastruktur af TIS i konventionen , men ikke have adgang til de oplysninger , der er indeholdt i dette system .
Parlamentet vil ogs vre bekendt med , at Kommissionen aktivt interesser sig for bekmpelsen af svig , og Kommissionen mener , at en styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne , bl.a. gennem anvendelse af edb-systemer , i betydelig grad bidrager til at ge disse bestrbelsers effektivitet .
<P>
Det er vor praktiske erfaring , at de aspekter af organiseret kriminalitet , som toldadministrationerne skal tage sig af , omfatter bde frste og tredje sjle , uden at det er muligt at foretage nogen sondring .
Det er derfor , Kommissionen har presset meget hrdt p , samtidig med at den respekterer de retlige begrnsninger i EUtraktaten , for at f toldembedsmndene til rent faktisk at anvende det flles edb-system .
TIS-konventionen falder klart inden for disse rammer .
<P>
Sammenfattende kan det derfor siges , at selv om den tekniske infrastruktur , der anvendes til TIS i henhold til forordningen , ogs vil blive anvendt til TIS i henhold til konventionen , vil der i juridisk henseende vre tale om to forskellige systemer i overensstemmelse med Den Europiske Unions sjlestruktur .
Kommissionen er enig i retningslinjerne i hr . Schulz ' betnkning .
Selv om vi bemrker de forskellige henvisninger til Kommissionen i denne betnkning , ved Parlamentet kun alt for godt , at Kommissionen ikke har nogen initiativret p dette omrde og er ndt til at tage hjde for Den Europiske Unions sjlestruktur .
<P>
De sprgsml , der rejses i hr . Schulz ' betnkning , kunne selvflgelig lses som led i regeringskonferencen , og jeg ved , at Parlamentet og Kommissionen er enige her .
Jeg opfordrer derfor Parlamentet til fortsat at sttte overfrslen af de administrative aspekter af toldsamarbejdet , som for jeblikket findes i traktatens afsnit VI , fra den tredje sjle til fllesskabssjlen .
De strafferetlige og juridiske aspekter af toldsamarbejdet br og vil selvflgelig forblive under tredje sjle .
Men som medlemmer af Parlamentet og Kommissionen har fremfrt , er der flles fordele ved et administrativt toldsamarbejde , og en ndring vil derfor generelt medfre fordele uden at bringe medlemsstaternes srlige interesser i fare .
<P>
Jeg anbefaler Parlamentet betnkningen , og jeg takker hr . Schulz og hans kolleger for deres nyttige arbejde .
<P>
Jeg vender mig nu til fr . Terrn i Cuss betnkning om Det Europiske Informationssystem .
Jeg m sige , at Kommissionen deler ordfrerens bekymring med hensyn til , at EIS-konventionen er krt fast i Rdet , og vor foruroligelse er s meget mere markant p grund af den klare forbindelse mellem EIS-konventionen og konventionen om kontrol ved de ydre grnser .
Kommissionen er ogs enig i ordfrerens forslag om , at Domstolen ogs inddrages i sprgsml i forbindelse med konventionerne p grundlag af artikel K.3 .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden under denne forhandling til at afklare et par misforstelser , som er kommet frem .
For det frste vil Det Europiske Informationssystem ( EIS ) erstatte Schengen Informationssystemet ( SIS ) .
Vi vil derfor kun have et enkelt system og ikke to .
For det andet drejer Eurodac-systemet sig om muligheden for at tage fingeraftryk i forbindelse med asylansgere og har at gre med gennemfrelsen af Dublin-konventionen .
For det tredje er CIREA og CIREFI ikke informationssystemer , det er arbejdsgrupper i Rdet .
Kommissionen har adskillige gange ppeget , at betegnelsen  center  i begge disse titler kunne fre til misforstelser , og jeg understreger derfor , at der med center i dette tilflde menes grupper og ikke steder .
Jeg hber virkelig , at det er soleklart .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at vi nje skal pse , at der ikke sker en overlapning mellem forskellige informationssystemer i fremtiden , f.eks. med Europol-systemet .
Samtidig er Kommissionen overbevist om , at indfrelsen af EIS vil resultere i mere klare og mere rationelle informationssystemer , og hvem ved , en sknne dag kan det mske resultere i mere klare og mere rationelle forhandlinger i Parlamentet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne fremstte en generel kommentar til et institutionelt sprgsml , der gr som en rd trd gennem begge de betnkninger , der behandles i aften .
Fr . Terrn i Cus er inde p , at EIS-konventionen kunne omdannes til en forordning .
Jeg m imidlertid sige til hende , at det er tvivlsomt , om det er muligt at anvende traktatens artikel 235 i praksis , da den ligesom artikel K.3 krver enstemmighed i Rdet .
<P>
De sprgsml , vi har drftet i aften , viser , at det ville vre meget lettere , hvis vi havde flles retlige rammer .
Det er derfor , Kommissionen stillede forslag til regeringskonferencen om , at alt i afsnit VI , undtagen politisamarbejde og retligt samarbejde , overfres til den frste sjle .
En sdan ndring i traktaten vil gre vort arbejde lettere i forbindelse med bde EIS og TIS og give Fllesskabet og borgerne tydelige fordele .
Jeg hber derfor , at Parlamentet fortsat vil sttte Kommissionens forslag p regeringskonferencen , og jeg hber ogs , at resultaterne af regeringskonferencen og den nye traktat vil betyde , at vort flles nske om strre effektivitet kan g i opfyldelse . Jeg er taknemlig for det arbejde , som fr .
Terrn i Cus og hendes kolleger har udfrt i forbindelse med en betnkning , som yderligere understreger behovet for vidtgende ndringer .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Kinnock !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilflde af ulykker
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0172 / 97 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilflde af ulykker ( C4-0092 / 97-95 / 0359 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Gonzlez Trivio ) .
<SPEAKER ID=182 NAME="Gonzlez Trivio">
Fru formand , til en begyndelse vil jeg takke alle medlemmerne af Udvalget om Transport og Turisme for indsatsen , engagementet og samarbejdet om at f denne sag fremmet .
Jeg vil ligeledes takke Kommissionen for dens lydhrhed over for Parlamentets ndringsforslag og dens beredvillighed til at acceptere Parlamentets synspunkter . Endelig takker jeg ogs hr .
Isidoro Snchez , tidligere medlem af Europa-Parlamentet , som var den frste til at tage hul p dette problem .
<P>
Lufttransport har i de seneste r fet en hidtil uset betydning i Den Europiske Unions medlemsstater , hovedsagelig p grund af flgende faktorer :
<P>
For det frste det stigende indkomstniveau , som gr dette transportmiddel mere tilgngeligt .
<P>
For det andet foranstaltningerne til liberalisering og bning af konkurrencen i Den Europiske Union , som har banet vej for en betydelig nedsttelse af luftfartsselskabernes priser .
<P>
Og endelig de teknologiske fremskridt , som fremmer en mere intens brug af luftfartjer , som desuden har strre kapacitet end for 20 eller 40 r siden .
Resultatet er , at antallet af passagerer , der i de seneste r benytter lufttransport i Europa , stiger med nsten 10 millioner om ret .
De seneste tal fra European Airlines Association viser , at der nu er over 150 millioner passagerer om ret .
Det er et meget hjt tal , som klart viser , at lufttransporten er blevet en transportform , der anvendes regelmssigt af en meget hj andel af den europiske befolkning .
<P>
Men hvad angr forsikringsbeskyttelsen , er luftfartsselskabernes erstatningsansvar stadig omfattet af bestemmelserne i Warszawa-konventionen og ndringsprotokollerne fra Haag , som nu er over tyve r gamle og dermed selvsagt forldede .
Logisk nok kan man ikke nu anvende dkningskriterierne fra et transportsystem , som i starten betragtedes som yderst risikofyldt , og som desuden kun benyttedes af en mindre procentdel af befolkningen .
Man str derfor nu i den absurde situation , at de passagerer , som anvender lufttransport , har en lavere forsikrings- og beskyttelsesgrad end passagerer , der benytter sig af vejtransport , selv om statistikken viser , at lufttransport er det sikreste transportmiddel af alle med i gennemsnit 700 ddsfald rligt .
<P>
En undersgelse bestilt af Kommissionen viser f.eks. , at en 40-rig person i en lederstilling , som omkommer ved en trafikulykke , kan forvente et erstatningsbelb p 650.000 ECU , men hvis den samme person omkommer ved en flyulykke , fr han 30 gange s lidt i erstatning .
Dette skyldes , at de mindstegarantier , der er fastsat i Warszawakonventionen , fortsat er den internationale norm , bortset fra visse luftfartsselskaber , hvis hjemlande har vedtaget andre nationale bestemmelser .
<P>
Endvidere er det indlysende urimeligt , at der ikke vedtages foranstaltninger til at tilnrme forsikringsbeskyttelsen for alle borgerne i Den Europiske Union .
Derfor er det et prisvrdigt initiativ fra Kommissionens side , som i dag forelgges Parlamentets plenarforsamling .
<P>
Den udveksling af synspunkter , der har fundet sted i Udvalget om Transport og Turisme , viser , at de forskellige politiske grupper enstemmigt tilslutter sig Kommissionens initiativ .
<P>
De overordnede aspekter i forordningsforslaget er flgende :
<P>
At ophve alle finansielle lovfstede eller aftalemssige erstatningsansvarsgrnser i tilflde af luftfartsselskabets ansvar for passagers kvstelse eller dd .
<P>
For det andet at plgge et strengt erstatningsansvar indtil en modvrdi p 100.000 ECU for hver passager , ogs selv om luftfartsselskabet har truffet alle de ndvendige foranstaltninger for at undg ulykken .
Endvidere skal der fastlgges bestemmelser for forskudsudbetalinger til ulykkesofre for at afhjlpe ofrenes eller de efterladtes mest umiddelbare behov .
Det skal understreges , at vedtagelsen af disse foranstaltninger til forsikringsbeskyttelse af passager om bord p EF-luftfartjer ikke indebrer en nvnevrdig stigning i transportudgifterne , eftersom omkostningerne til forsikringsprmierne svinger mellem 1 og 3 promille af luftfartsselskabernes udgifter .
Endvidere skal det bemrkes , at passagerer i Den Europiske Union , som stiger om bord i et fly fra et tredjeland , vil have en langt mindre forsikringsdkning .
Det skal i den forbindelse nvnes , at forordningsforslaget indeholder et krav om , at de pgldende luftfartsselskaber oplyser passagerne klart og tydeligt om , at forsikringsdkningen er mindre end i det vrige EU .
Det kan forudses , at denne forordnings ikrafttrdelse vil tilskynde til udvidelsen af bedre dkningsniveauer for flypassagerer , ligesom det skete med den frivillige aftale , der blev undertegnet i Kuala Lumpur i oktober 1995 , og som i alt 83 store luftfartsselskaber har tilsluttet sig .
<P>
Endelig er det vrd at bemrke , at ICAO ' s juridiske komit netop har lagt sidste hnd p sit forslag til ndring af Warszawa-konventionen , som ved udgangen af indevrende r eller begyndelsen af det nste , vil blive omdannet til samme organisations diplomatiske konference .
Hvis Rdet , som det kan forudses , skal tage stilling til indholdet i den tekst , vi i dag drfter , med henblik p at fremstte forslag om en ndret forordning , hvor der tages hensyn til internationalt vedtagne normer med hensyn til ansvar over for passagerer , hber og nsker vi , at den endelige tekst p ny sendes til hring i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Megahy">
Fru formand , der er foretaget en masse ndringer mellem frste- og andenbehandlingen .
Men der er n ting , der er det samme .
Forhandlingen finder sted omkring ti minutter i midnat .
De af os , som jvnligt rejser med fly , har r for r oplevet det stigende antal passagerer i vore lufthavne .
Heldigvis er risikoen for transportulykker for de fleste af disse flypassagerer srdeles lav , og jeg fandt absolut stor trst i de slende statistiske oplysninger , som ordfreren kom med til at bevise dette .
Men nr der sker en katastrofe , skal der vre et tilstrkkeligt forsikringsbeskyttelsessystem , som giver forbrugerne ret til en omfattende og retfrdig erstatning og giver adgang til midler inden for kort tid med henblik p at opfylde presserende forpligtelser .
<P>
Denne forordning er en stor hjlp i denne henseende og udgr et stort fremskridt for forbrugerbeskyttelsen i EU .
Det er en forordning , som der har vret en srdeles stor enighed om mellem institutionerne og ogs mellem medlemmerne af Parlamentet .
Hidtil har luftfartsselskabernes erstatningsansvar , som ordfreren var inde p , principielt vret omfattet af Warszawa-konventionen af 1929 .
Denne er temmelig gammel , den er faktisk lige s gammel , som jeg er , og det er temmelig gammel .
Denne br klart tilpasses , og dette er erkendt i mange af de frivillige aftaler mellem de europiske og andre luftfartsselskaber .
Forordningen bringer disse sammen og forbedrer dem vsentligt .
<P>
De oprindelige forslag , som Kommissionen forelagde , er blevet styrket vsentligt gennem de ndringsforslag , der blev vedtaget i Europa-Parlamentet under frstebehandlingen , hvilket ogs antydes i Rdets flles holdning , nr det siger , at det accepterer de fleste af disse ndringsforslag , hvor de fleste stttes af Kommissionen selv .
Udvalget om Transport og Turisme og de to ordfrere kan vre meget tilfredse med et veludfrt arbejde .
<P>
Jeg glder mig navnlig over , at forordningen ophver alle erstatningsansvarsgrnser i tilflde af luftfartsselskabets ansvar .
Dette er ndvendigt for at holde trit med de i stor stil forhjede belb , som domstolene plgger under disse omstndigheder .
Selv i tilflde af , at luftfartsselskabet gjorde alt for at undg en ulykke , skal der nu vre et strengt erstatningsansvar , og der er ogs forslag om forskudsudbetalinger i tilflde af ddsfald .
Der er et srdeles stort behov for disse , og de har styrket forordningen .
Disse bestemmelser glder selvflgelig kun for luftfartsselskaber i Den Europiske Union , men det glder mig at sige , at luftfartsselskaber fra tredjelande har pligt til at informere passagererne om deres betingelser , nr disse kber deres billetter .
<P>
Dette er som sagt en forbedring .
Men da europiske passagerer i hjere og hjere grad flyver uden for Europa , og der dukker nye og undertiden risikable luftfartsselskaber op , skal vi gre alt , vi kan for at indg nye aftaler med andre dele af verden med henblik p at sikre , at denne beskyttelse af flypassagerne udvides yderligere .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Fru formand , jeg beklager , at et sprgsml , der er s flsomt for flypassagerer , finder sted p et s sent tidspunkt .
Men jeg vil gerne takke alle for at blive her i aften , navnlig tolkene og selvflgelig ogs kommissren svel som de vrige talere .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe glder sig over Kommissionens forordningsforslag , og jeg vil gerne komplimentere hr . Gonzalez Trivio , ordfreren , for hans arbejde i denne henseende .
Det er vigtigt at erkende , at den flles beslutning afspejler hovedmlene med forslaget .
Dets hovedml er srdeles vigtige : at tilpasse erstatningsansvarsniveauet for luftfartsselskaberne , idet der tages hensyn til de frre risici forbundet med flyvning i dag og de strre erstatningsbelb , der udbetales til ofrene ved transportulykker .
Det er vigtigt at ophve de finansielle erstatningsansvarsgrnser i tilflde af luftfartsselskabets ansvar , men at plgge et strengt erstatningsansvar indtil en modvrdi p 100.000 af de srlige trkningsrettigheder .
<P>
Det vigtigste er , at luftfartsselskaberne fra tredjelande skal informere passagererne om deres befordringsbetingelser p tidspunktet for billettens kb .
Situationen i Europa i dag er desvrre meget spaltet , og i forbindelse med denne forordning og vore bemrkninger til den br vi understrege behovet for en ensartet fortolkning af erstatningsansvar .
Den foreslede forordning er derfor yderst velkommen i denne henseende .
<P>
Min gruppe vil sttte ndringsforslagene undtagen ndringsforslag nr . 4 af hr .
Wijsenbeek . Vi mener , at den oprindelige tekst er bedre og strkere .
Vi anbefaler Parlamentet dette forslag , og vi er navnlig vor ordfrer , hr . Gonzalez Trivio , taknemlig for det fortrffelige arbejde og kommissren taknemlig for hans tlmodighed med hensyn til at vre her i aften .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , hr. kommissr , da vi alle er enige , vil jeg kun nvne to smting .
Jeg er lidt ked af , at Rdet ikke fulgte Kommissionens forslag om at lade de nye bestemmelser trde i kraft efter 1 / 2 r , men frst efter et r .
Jeg kan ganske vist godt indse , at luftfartsselskaberne skal have tid til at omstille sig , men jeg synes , at Kommissionens forslag var det bedste , fordi det sagde , at 1 / 2 r er nok , og s forbedres flypassagerernes sikkerhed markant .
Det ville have vret bedre .
<P>
Hr. kommissr , mske skulle De alligevel sige noget om et af Europa-Parlamentets ndringsforslag , som jeg anser for meget vigtigt . Med hr .
Gonzlez Trivios ndringsforslag nr . 4 opfordrede vi Dem til i forbindelse med alle kommende forhandlinger om civil luftfart med tredjelande at srge for , at der til fordel for passagererne indfres erstatningsansvarsniveauer , som svarer til denne forordnings .
De ved , at Rdet ofte gr Dem livet besvrligt i forbindelse med forhandlinger med tredjelande .
Det er grunden til vor anmodning om , at man ved lov srger for , at der gres noget inden for rammerne af forhandlingerne med tredjelande .
At f gennemfrt de samme beskyttelsesrettigheder for vore flypassagerer hos udenlandske luftfartsselskaber er vel en sag , der genspejler vor flles overbevisning .
Hvis vi imidlertid sammen ville vedtage det , hr. kommissr , og De ville sttte det , ville Rdet gre frre knuder .
Det ville navnlig gre livet mindre besvrligt for Dem .
Det ville derfor glde mig , om De ville tage stilling til dette srlige ndringsforslag fra hr . Gonzlez Trivio og alligevel overtage Parlamentets forslag , nemlig ved alle forhandlinger med tredjelande at stte disse sprgsml i centrum .
<SPEAKER ID=186 NAME="Neil Kinnock">
Fru formand , der er en enkelt fordel - og jeg tror kun en enkelt - ved at mdes og behandle vigtige sprgsml p dette tidspunkt af aftenen .
Det fremmer en vis form for teamnd , hvilket jo er udmrket , navnlig med hensyn til at udvikle yderligere solidaritet mellem Kommissionen og Parlamentet .
Jeg er de medlemmer srdeles taknemlig , som har udtrykt tilfredshed med , at kommissren er til stede her for at lytte til denne interessante forhandling i aften .
Vi er her selvflgelig alle uden yderligere omkostninger for den europiske skatteyder .
<P>
Som det vil vre Parlamentet bekendt , og som medlemmerne har vret inde p , giver dette forslag juridiske muligheder for gldelige ndringer og forbedringer af beskyttelsen af lufttransportpassagerernes interesser .
Til trods for , at der stadig er en mindre uoverensstemmelse med Rdet , er der garanti for , at denne forordning vil blive vedtaget , og den omstndighed , at den flles holdning helt eller delvis indeholder 15 af de 19 ndringsforslag , som Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , betyder , at Parlamentet kan fle en vis berettiget tilfredshed .
<P>
Hovedmlene med det oprindelige forslag var , som Parlamentet vil erindre , at fjerne de for lngst forldede erstatningsansvarsgrnser i Warszawa-konventionen , at indfre et princip om et strengt erstatningsansvar indtil 100.000 srlige trkningsrettigheder , ca . 120.000 ECU , og at faststte et krav om , at luftfartsselskaber skal foretage forskudsudbetalinger til personer , der har ret til sdanne udbetalinger .
Det glder mig at sige , at disse ml alle er intakte .
Den eneste ndring af betydning , som Rdet har foretaget , var at slette bestemmelsen om , at det tilstrbes , at forordningen anvendes under forhandlinger med tredjelande .
Dette forslag er nu blevet genfremsat i ndringsforslaget fra Udvalget om Transport og Turisme , som vi hrte under forhandlingen .
<P>
Som det vil vre Parlamentet bekendt , ans Kommissionen dette ndringsforslag og det forslag , der er indeholdt i det , for at vre et hensigtsmssig og berettiget forslag , som uden at overtrde bestemmelserne i Warszawakonventionen sigter mod at tilskynde luftfartsselskaber fra tredjelande til at anvende det samme forsikringsdkningsniveau som Fllesskabets luftfartsselskaber , nr disse luftfartsselskaber fra tredjelande opererer i Fllesskabet .
Kommissionen sttter derfor ndringsforslag nr . 1 og 4 .
Jeg kan ogs oplyse Parlamentet om , at Kommissionen under de indledende drftelser med landene i Central- og steuropa om lufttransport allerede har anlagt denne strategi ved at anmode om , at deres luftfartsselskaber anvender sdanne forsikringsdkningniveauer , nr de udfrer flyvninger til , fra eller i Fllesskabet .
<P>
Kommissionen kan ogs acceptere ndringsforslag nr . 2 og 3 , som skal erstatte artikel 6 , stk .
2 , og artikel 6 , stk .
3 , i den flles holdning . Det er vigtigt , at omfattende oplysninger om luftfartsselskabets erstatningsansvarssystem er tilgngelige for passagererne , njagtigt som hr .
Gonzalez Trivio helt rigtigt fremfrte . Transportbetingelserne indeholder ogs andre oplysninger af interesse for passagererne , og en henvisning til disse betingelser er klart af vrdi .
Det foreslede system vil betyde , at der ikke er behov for at anfre mange forskellige oplysninger p billetten , hvorved man tager fat p det problem , der fremgik af den nylige korrespondance med IATA .
<P>
Jeg vil gerne give hr . Gonzalez Trivio og Udvalget om Transport og Turisme mine varme komplimenter for det fortrffelige arbejde , de har udfrt i forbindelse med dette sprgsml , ikke kun i den betnkning , vi behandler i aften .
Jeg er meget taknemlig for den vedvarende sttte , som Parlamentet til stadighed har givet Kommissionen i forbindelse med dette forslag .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.05 )
