<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , ved gennemgangen af protokollen bemrker jeg , at det i forbinelse med punkt 7  Europas forsvarsrelaterede industri  , ndringsforslag nr . 1 , fremgr , at hr .
Provan , hr .
Spencer og hr .
Cassidy stemte for , at WEU integreres i Den Europiske Union . Jeg vil gerne have bekrftet , at dette var rigtigt , eller er de konservatives politik i denne henseende blevet ndret ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg anmoder kollegerne om at tage ordet til protokollen og ikke indlede forhandlinger .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , jeg har en kommentar til et sprgsml , der blev rejst af hr . Provan i onsdags ved starten p mdet .
<P>
Det drejer sig om datoerne for vores nste rejse til Israel ; hr . Provan lod til at vre opbragt over en mindre ndring .
Jeg kan forsikre Dem for , hr . Provan , at der ikke er grund til at vre bekymret , for den eneste ndring bestr i at indlede rejsen tyve timer senere .
Jeg skulle ikke mene , at en udsttelse p tyve timer begrunder et indlg p plenarmdet .
<P>
Hjemrejsetidspunktet er det samme .
Der er ikke foretaget nogen ndringer i det program , som er blevet forhandlet med den israelske modpart .
ndringen skyldes , hr . Provan , udskrivningen af parlamentsvalg i Frankrig den 1. maj , som er indtruffet , efter at vi havde fastlagt programmet .
Jeg gr ud fra , at De ikke selv ville have valgt at bortrejse den 1. maj og dermed ikke vre til stede .. ..
<P>
( Tilrb )
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , i gr modtog vi i Parlamentet nogle arbejdslse , som gik fra Schweiz til Amsterdam .
I nste uge har vi et meget anset mde i Bruxelles , hvor vi forventer , at 800-1.000 arbejdslse vil komme til vores lokaler i Bruxelles .
De vil have to tolke til rdighed i et enkelt lokale til 15 sprog .
M jeg appellere til formanden om , at navnlig da ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Morris , dette problem er allerede blevet drftet i Formandens kabinet p grundlag af en officiel anmodning fra visse medlemmer , og Formandens kabinet har allerede givet et officielt svar .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , i gr formiddags ved mdets begyndelse - jeg var ikke til stede p det tidspunkt - omtalte hr . Titley mig og kritiserede mig for mit indlg i forbindelse med Titley-betnkningen .
Jeg vil blot gerne understrege , at hr . Titley selv har en masse sprgsml at besvare .
Sidste r rejste han f.eks. til flyveopvisningen i Farnborough i Det Forenede Kongerige , hvilket blev betalt af British Aerospace .
British Aerospace er ansvarlig for at levere vben til indoneserne ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Fru McKenna , jeg anmoder kollegerne om at iagttage god ro og orden .
Forhandlingen om betnkningen af Titley er afsluttet , og det samme glder afstemningen .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg har det indtryk , at jeg er den frste , der virkelig har noget at sige om protokollen for i gr .
I grsdagens protokol str der under aktuel og uopsttelig debat om Tyrkiet : McMillan-Scott , Habsburg-Lothringen og Lenz for PPE-Gruppen havde tilbagetrukket deres underskrift af ndringsforslagene .
Det er mig magtpliggende at f frem , at jeg aldrig har sat den underskrift .
Jeg har ikke haft noget at gre med dette forslag .
Jeg har ikke sat den underskrift .
Jeg har underskrevet et andet forslag , og min underskrift m p en eller anden mde vre smuttet ind i dette forslag .
Det er mig magtpliggende , at det noteres i protokollen .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem hjertelig tak , idet Deres var det frste indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , vi har fet oplysninger om , at angrebene p de spanske lastvognschauffrer i Sydfrankrig fortstter , primrt mod dem , der krer med frugt og grntsager .
<P>
Vi m endnu en gang protestere mod disse handlinger og anmode formandskabet og Parlamentet om at srge for , at der bliver stillet krav til de franske myndigheder om at ivrkstte de forndne foranstaltninger til at sikre den frie bevgelighed for varer ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak , hr . Camisn , men ej heller dette indlg vedrrer protokollen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Caudron for hans afklaring af situationen , da det var vanskeligt for medlemmerne af Delegationen for Forbindelserne med Israel at finde ud af , hvad der rent faktisk skete .
Datoerne er nu blevet bekrftet , siden jeg rejste sprgsmlet i Parlamentet i denne uge .
Det glder mig , at situationen nu er blevet afklaret .
<P>
Det er mske uheldigt , at formanden for en delegation under visse omstndigheder er ndt til at ndre datoerne for delegationen , som det passer vedkommende selv i stedet for hele delegationen , nr nstformnd og Prsidiet kunne have virket som stedfortrder i det dgn , der var ndvendigt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , jeg er ked af at afbryde debatten , men der er sket to fejlregistreringer under afstemningen .
Mit afstemningsanlg fungerer tydeligvis ikke .
Jeg har stemt for to gange og begge gange er min stemme blevet registreret som imod .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Castagnde , der var ikke tale om afstemning ved navneoprb , men elektronisk afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=16 NAME="Holm">
Som jeg nvnte under forhandlingen i gr , vil jeg gerne fremstte et mundtligt ndringsforslag om , at man udelader de sidste ord i ndringsforslag nr .
4 , dvs. ordene  Bakun , Malaysia  , sledes at vi ikke peger p et bestemt projekt .
I stedet skal forslaget tage sigte p samtlige strre vandkraftprojekter .
Teksten skal alts lyde :  ...
fra at investere i strre vandkraftprojekter  .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=17 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen af Stockmann .
De danske socialdemokrater er positivt indstillede over for samarbejde om energipolitik . Vi er endvidere meget tilfredse med den miljpolitiske linje , som Stockmann lgger i sin betnkning .
Vi vil gerne sl fast , at nuklear energi ikke er en bredygtig energikilde , og nuklear energi er ikke en del af Fllesskabets politik .
<P>
De danske socialdemokrater gr ind for , at EU spiller en aktiv rolle med henblik p at mindske forurening .
EU br spille en aktiv rolle i milj- og energipolitiske sprgsml .
EU br imidlertid ikke beskftige sig med skattepolitik .
Dette er og br forblive et nationalt anliggende .
<P>
Det Internationale Energiagentur , IEA , og andre internationale organisationer foretager i dag en rkke vrdifulde undersgelser af deres medlemslandes energipolitik .
Det er vigtigt , at Europa-Kommissionen ikke tildeles eller ptager sig opgaver , som allerede varetages af andre .
Det er endvidere vigtigt , at Europa-Kommissionen , i det omfang hvor den mtte f nye arbejdsomrder , ikke indleder en omfattende sprgevirksomhed med et deraf flgende bureaukrati for nationale myndigheder .
<P>
Betnkning af Schlechter ( A4-0106 / 97 )
<SPEAKER ID=18 NAME="Crawley">
Jeg glder mig over anmodningen i Schlechter-betnkningen om , at der udarbejdes nye lovbestemmelser med henblik p at nedstte de maksimale kretidsgrnser .
<P>
P trods af lovgivning for vejtransport i bde kommercielt og privat jemed har Europa stadig frygtelig mange trafikdrbte - hvilket medfrer skrkkelige lidelser for ofrene og familierne til dem , der er involveret .
<P>
Det foruroligende antal alvorlige ulykker med busser og lastvogne og de deraf flgende tab af menneskeliv skyldes alt for tit menneskelige fejl , som hyppigt er flgen af ekstrem trthed og usunde arbejdsvilkr .
<P>
Data fra hele Europa har vist , at der er en klar forbindelse mellem frdselssikkerhed og overholdelse af bestemmelserne om kre- og hviletider for erhvervschauffrer .
<P>
Jeg vil gerne fuldt ud sttte konklusionerne i denne betnkning , hvor Kommissionen opfordres til at arbejde hen imod at :
<P>
nedstte de maksimale kretidsgrnser-skabe ens konkurrencemssige standarder for frere i alle medlemsstaterneog frem for alt at gre Europas veje mere sikre for os alle .
<CHAPTER ID=3>
Informationsproceduren med hensyn til tekniske standarder og forskrifter
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0147 / 97 ) af Hendrick for Udvalget om Regionalpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tredje ndring af direktiv 83 / 189 / EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter ( KOM ( 96 ) 0392 - C4-0466 / 95-96 / 0220 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=20 NAME="Hendrick">
Hr. formand , udviklingen af informationssamfundets tjenester giver mulighed for dybtgende sociale , kulturelle og konomiske ndringer i Europa .
Afstandene ophrer med at vre en faktor .
Der etableres en ny konomisk sektor , og der er en effektiv drivkraft bag udviklingen af informationsnetvrker og -teknologier i Den Europiske Union .
<P>
Det indre markeds omrde uden grnser er af afgrende betydning for disse tjenesters succes .
Det er vigtigt , at dette sikres og udvikles med en mekanisme , som koordinerer medlemsstaternes fremtidige arbejde med at faststte regler for informationssamfundets tjenester .
Samfundet er nu ved at n det punkt , hvor forbrugerne har mulighed for at f varer og tjenester elektronisk .
Disse muligheder for handel p tvrs af grnserne skal erkendes for at udnytte fordelene ved en strre produktivitet , vkst og konkurrenceevne , som er drivkraften bag jobskabelsen i Europa .
<P>
Samtidig m vi sikre , at der ikke fremmes nye former for social udstdelse p grund af informations- og kommunikationsteknologiernes gede betydning .
Forskriftsmiljet er en vigtig faktor i denne henseende , og innovation og teknologisk fremskridt er vigtige omrder inden for denne sektor .
De m kunne udvikle inden for fleksible og relevante forskriftsrammer .
Sfremt medlemsstaterne indfrer indbyrdes modstridende eller forskelligartede forskrifter , vil det udgre meget reelle problemer og betyde en fare for , at konkurrenter i Europa i givet fald delgger det indre marked , fordi den frie bevgelighed for varer og tjenester begrnses .
<SPEAKER ID=21 NAME="Ferri">
Hr. formand , udtalelsen er positiv , fordi den udstrkkelse af reglerne for handelssamfundet til at omfatte informationssamfundet , der er foreslet i direktivet , faktisk er af stor betydning .
Men man kan givetvis ikke standse her .
Derfor foreslr Retsudvalget Kommissionen i fremtiden at vurdere en udstrkkelse af reglerne og flgelig tillige af informationsproceduren og samarbejdet mellem Den Europiske Unions medlemsstater med henblik p at fjerne eventuelle hindringer for friheden p det interne marked p et s mtleligt omrde som informationsomrdet og fremtiden for et samfund som f.eks. Internet-samfundet , frst og fremmest med henblik p fortsat at holde mennesket i centrum .
<P>
Som flge heraf er der efter vor opfattelse nogle betragtninger , som er af srlig stor betydning . Netop fordi man skal arbejde hen imod ikke alene regler , der er fastsat af myndighederne , men ogs tekniske standarder , dvs. hele den standardisering , som foretages af organisationer , der vel er private , men som har stor betydning p markedet .
<P>
Et andet aspekt , som Retsudvalget har villet fremhve , vedrrer adgangen , den frie adgang , men tillige forbud mod forskelsbehandling af forbrugeren med hensyn til adgangen .
Et af de karakteristiske trk ved dette forslag er , at det ikke alene vedrrer elektroniske fjerntjenester , men tillige forbrugerens interaktivitet .
Det er en tjeneste , hvori man for frste gang tager hensyn til - og det er den store nyhed ved dette forslag - forbrugerens og flgelig adressatens og borgerens direkte deltagelse , og det er derfor meget vigtigt , at der findes en reel adgangsfrihed , men samtidig mulighed for udvelse af kontrol .
<P>
Til slut en kort bemrkning : Et vigtigt punkt er blevet indfrt i form af et nyt ndringsforslag og p ny fremsat her i salen . Det vedrrer EU-Domstolens praksis , som er vsentlig inden for denne sektor som vejledende for fortolkningen af visse regler om tjenesteydelser .
Vi ved , at fllesskabsretten har dybe rdder i retspraksis , og jeg finder det derfor af betydning , at denne kan anerkendes .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , informationsprocedurerne med hensyn til tekniske standarder og forskrifter har kolossale virkninger for europisk erhvervslivs konkurrenceevne .
Efter at vi , for s vidt angr de transeuropiske net , nemlig energi , transport og telekommunikation , har besluttet at udarbejde flles strategier med det forml at fremme velstanden og sikkerheden for , at arbejdspladser bevares i Europa , mener jeg , at vi med disse forskrifter vil f en klar konkurrencefordel i den internationale konkurrence .
<P>
Det er ikke kun sociale , samfundsmssige og kulturelle virkninger , der er berrt heraf , det drejer sig umiddelbart om hele situationen p arbejdsmarkedet .
Netop gennem denne teknologi kan der opst helt nye arbejdspladser .
Vi kan som eksempel tage det elektronisk styrede fjernsalg , der gr det muligt for modtageren af tjenesten af bestille individuelt .
Dvs. at kunden fr direkte adgang til de mest forskelligartede omrder og dr kan gre brug af tjenesterne .
Derfor er det ndvendigt , at vi i de europiske stater fr en udvikling , der er s gennemsigtig som mulig , s at et land kan nyde godt af et andet lands fordele .
<P>
Det drejer sig endvidere om , at man med hensyn til hardware , software og manware nje registrerer , inden for hvilke omrder vi gr fremskridt . Det drejer sig om sprgsml om uddannelse og tekniske justeringer .
Ofte blandes disse tre omrder sammen .
Det er af stor betydning for Det Europiske Fllesskab , at det lykkes os at gre dette omrde gennemsigtigt .
<P>
Bred adgang for borgerne er ganske enkelt en grundlggende frihedsrettighed og udgr tillige en gennemfrelse af traktaten .
<SPEAKER ID=23 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen vil udtrykke sin taknemmelighed over for ordfreren , hr . Hendrick , og hr .
Ferri som ordfrere for Retsudvalget samt hr .
Whitehead for Kulturudvalget for det fremragende arbejde , de har udfrt . Den hurtige vedtagelse af dette direktivforslag er i Kommissionens jne en af de grundlggende forudstninger for at sikre en velafbalanceret udvikling af tjenesteydelserne i det europiske informationssamfund .
<P>
De nye tjenesteydelser giver den europiske konomi et virkeligt enestende potentiale med henblik p konkurrencedygtigheden og udbredelsen af den europiske kultur samt udnyttelsen af dens indbyrdes forskelligheder .
Disse tjenesteydelser bner vide perspektiver for vksten inden for vor industri , fornyelsen , investeringerne , skabelsen af nye arbejdspladser i Europa samt for forbrugernes valgmuligheder .
For at dette skal blive en realitet m de nye tjenesteydelser , som i kraft af selve deres natur skal tjene til at overskride de geografiske grnser , fuldt ud kunne drage nytte af vort omrde uden grnser .
Det er flgelig ndvendigt at forebygge risikoen for , at der p ny finder en opdeling sted p nationalt niveau af den enhedsregulering , som er sket af det interne marked .
<P>
Forslaget til direktiv om et system for gennemsigtighed p tjenesteydelsesomrdet inden for informationssamfundet har netop til forml at mane denne fare i jorden ved at indfre en forebyggende lovbestemt procedure for information og et system for administrativt samarbejde mellem de nationale myndigheder og Fllesskabets myndigheder .
En sdan ordning vil gre det muligt at undg , at der p ny opstr nye hindringer for den frie bevgelighed og samtidig p europisk plan at undersge og aftale lsninger , der er egnede til mere effektivt at vrne beskyttelsesvrdige grundlggende interesser , som f.eks. forbrugerbeskyttelsen og beskyttelsen af de mindrerige eller den europiske kulturpolitiks ml .
<P>
Kommissionen glder sig srlig over , at den debat , der hidtil er foreget i Europa-Parlamentet , fuldt ud har taget den store betydning af dette direktivforslag til sig og klart stttet det .
Jeg ser endda med tilfredshed , at strstedelen af ndringsforslagene netop vedrrer styrkelse af forslaget eller afklaring af dets indhold , og disse ndringsforslag accepteres derfor med strste fornjelse af Kommissionen .
Jeg hentyder herved til ndringsforslagene 2 , der dog skal omformuleres , 3 , 6 , 9 , 10 , 11 , 12 og 13 i den italienske udformning samt delvis 14 og 15 , 17 , 19 og 20 .
Derimod kan Kommissionen , selvom den ikke underkender nden i ndringsforslagene dog ikke g ind for de ndringsforslag , som ikke virkelig indgr i sammenhngen med forslaget , eller som ville have en ndring af den jeblikkelige funktion af direktiv 83 / 189 til flge .
<P>
Formlet med det foreliggende initiativ er nemlig at udstrkke den procedure , som i jeblikket glder for varer , til at omfatte sektoren for de nye tjenesteydelser , uden dog at ndre det mindste ved denne procedure , da den fuldt ud har stet sin prve .
Af disse grunde kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 1 , 4 , 5 , 7 , 8 , 16 og 18 .
<P>
Endelig , hr. formand , kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 21 , for s vidt som det i dette bestemmes , at gennemsigtigheden skal glde alle tjenester , der findes p informationsvejene , uden undtagelse .
Dette direktiv , der , erindrer jeg om , alene angr procedureregler , berrer ikke blot ikke de srlige problematikker inden for de enkelte sektorer , srlig det kulturelle omrde , men det kan yderligere yde et vsentligt bidrag til eftertanke over det ndvendige virke p dette omrde .
I alt vsentligt har vi fundet , at dette er noget , der er s nyt og i den grad i udvikling , at ingen i dag er i stand til at udtnke et fuldstndigt og endeligt regelst .
Det er flgelig bedre at ivrkstte en let , men effektiv procedure .
<P>
Jeg skal til slut sige Europa-Parlamentet hjertelig tak for den sttte , det hidtil har ydet til det hurtige fremme af dette initiativ , som er af stor betydning for udviklingen af informationssamfundet i Europa .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 17 og 18 :
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , De br ogs sprge hvem , der stemmer imod .
De har kun spurgt hvor mange , der stemmer for og ikke hvor mange , der stemmer imod .
De m meget have mig undskyldt ...
Men jeg er ikke overstter .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Det er ikke et oversttelsesproblem !
Nr jeg ser et s stort antal oprakte hnder efter at have spurgt om , hvem der stemmer for , og der ikke er tale om en afstemning ved navneoprb , er det ikke til nogen nytte at spilde tid med at sprge om , hvem der stemmer imod .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Det er faktisk sdan , hr. formand , at vi , selvom vi engang imellem er i mindretal , alligevel nsker at markere , at vi stemmer imod .
Derfor skal man ogs sprge om , hvem der er imod , sledes at vi , der er det , kan markere vor holdning , selvom vi er f .
Det har vi jo ellers ikke mulighed for .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Hr . Cars , De har ubetinget ret .
Jeg vil gre sdan , ogs selvom det - gentager jeg - frst viser sig klart i det jeblik , hvor hnderne rkkes op .
Der vil intet blive frt til protokols !
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Regionalpolitik i strig , Finland og Sverige
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0114 / 97 ) af Rack for Udvalget om Regionalpolitik om gennemfrelse af EU ' s regionalpolitik i strig , Finland og Sverige ( KOM ( 96 ) 0316 - C4-0533 / 96 ) .
<SPEAKER ID=30 NAME="Rack">
Hr. formand , mine damer og herrer , betnkningen om gennemfrelsen af regionalpolitikken i de tre nye medlemslande strig , Sverige og Finland er i hj grad en ikke-kontrovers betnkning .
Den er dog ikke uden betydning .
Den er ikke uden betydning for de pgldende lande , den er ikke uden betydning for Den Europiske Union som helhed , og den er til en vis grad ogs af interesse og betydning for kommende ansgerlande .
<P>
Selve betnkningen omhandler i frste omgang kun det frste halvandet r siden tiltrdelsesdatoen .
Kommissionen har i den forbindelse i flere mundtlige indlg i udvalget til stadighed fremlagt aktuelle data og dermed absolut ajourfrt denne betnkning .
Betnkningen bygger p meddelelsen om gennemfrelsen af programmerne med i alt godt syv en halv mia ecu , heraf 1 , 6 mia til strig , 1 , 7 mia til Finland og 1 , 4 mia til Sverige .
Betnkningen koncentrerer sig om ml 1 , 2 , 5b og 6 . Den indeholder dog ogs i en rkke henvisninger - og det har vi ogs uddybet i udvalget i denne form - relevante udtalelser om de vrige ml .
<P>
Kommissionen giver i sin meddelelse de tre nye medlemslande absolut gode karakterer , bde hvad angr gennemfrelsesgraden og graden af udnyttelse af de til rdighed stende midler .
Alle tre lande er i alt vsentligt godt p vej .
De bruger deres penge som fastsat og de opnr ogs noget med dem .
<P>
Set p den mde viser denne betnkning , at ogs konomisk veludviklede stater - alle tre lande er nettoydere - kan udnytte mervrdien i den europiske regionalpolitiks ordninger .
Nogle af disse mervrdier skal udtrykkelig nvnes .
Det drejer sig hovedsagelig i frste omgang om , at alle tre lande meget hurtigt var rede til og dernst p en fornuftig mde gennemfrte frst at planlgge regionalpolitikken p forhnd og dernst p grundlag af den fremgangsmde , der var planlagt , stte de relevante midler ind .
<P>
Derudover kan der konstateres en lreeffekt , som frst nu begynder at vise de frste virkninger .
Kommissionen krver med rette en evaluering af , om og i hvilket omfang de anvendte penge frer til mlet .
Her skal vi alle gre yderligere erfaringer .
Det glder ogs emnet gennemsigtighed .
P dette punkt er nogle medlemsstater , navnlig lande som Sverige og Finland , forbilledlige takket vre deres egen tradition .
Her kan de vrige lande lre noget af disse to lande .
<P>
Der er endvidere lreeffekter for medlemslandene , nye svel som gamle , hvad angr begreberne partnerskab og bottom up -princippet .
Her tages der faktisk fat p emnet regionalpolitik p en sdan mde , at borgeren ogs inddrages .
Ud fra den synsvinkel gennemfrte vi under forhandlingerne i udvalget ogs direkte en hring med regionale reprsentanter fra de tre nye medlemsstater . Det blev modtaget som noget absolut positivt af de involverede .
<P>
Det er endvidere vigtigt ved gennemfrelsen af regionalpolitikken i de tre nye medlemslande , at der her ogs indholdsmssigt blev angivet helt nye retninger .
Srlig hvad angr miljprogrammer , ligebehandlingsprogrammer og programmer om sttte til kvinder og tillige , hvad angr udnyttelsen af nye informationsteknologier , har de tre stater i overensstemmelse med deres egne prioriteringer i deres eget politiske system givet ikke kun deres egen regionalpolitik , men tillige den europiske regionalpolitik som helhed absolut gldelige nye impulser .
<P>
Yderligere en vigtig lreeffekt , som der er blevet gjort opmrksom p i denne betnkning og tillige i parallelle betnkninger , var og er , at de tre nye medlemslande , navnlig strig og Finland , i deres situation som lande ved EU ' s ydre grnser - netop ogs hvad angr det interregionale og grnseoverskridende samarbejde - vret i stand til i en lang rkke tilflde at stte deres positive prg derp , og i denne sammenhng er tilsvarende udviklinger ogs af interesse for Unionens fremtidige partnerstater .
Der ydes her et godt stykke arbejde i form af impulser til en strategi for tiden forud for tiltrdelsen .
<P>
Endnu en sidste lreeffekt skal udtrykkelig nvnes , fordi den ligeledes er meget vigtig .
Vi kan lre af fejl , ikke kun af gode eksempler .
Sdanne fejl blev og bliver beget .
Der findes , hvad angr gennemfrelsen af regionalpolitikken som helhed bde p europisk og p nationalt plan stadig for meget bureaukrati og for lidt information .
Det br vi bestrbe os p at afhjlpe .
<P>
Jeg vil slutte med at sige tak til Kommissionen , fordi den under drftelsen af denne betnkning srdeles kollegialt ved mange lejligheder erklrede sig rede til at give os de til enhver tid aktuelle tal , og jeg slutter med en tak til medarbejderne ogs i Europa-Parlamentet .
Jeg hber , vi fr en s bred opbakning som mulig til denne betnkning .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , kre kolleger , som ordfreren allerede har nvnt , drejer det sig med denne betnkning om et dokument , vi alle kan g ind for .
Jeg vil ogs gerne gratulere ham med denne status over strukturpolitikken i de tre nye medlemsstater .
Vor gruppe vil bestemt stemme for denne betnkning .
<P>
Denne status er bestemt vigtig netop i de tre nye medlemsstater , fordi disse stater i forbindelse med den forestende reform af strukturpolitikken for frste gang vil sidde med ved bordet .
Derfor er det endvidere meget vigtigt , om Unionen i vidt omfang lader netop disse nye erfaringer , disse endnu ubrugte erfaringer , om man vil , fra disse medlemsstater indg i deres overvejelser i forbindelse med reformen af strukturpolitikkerne .
<P>
Samtidig vil disse tre nye medlemsstater - og ud fra den indenrigspolitiske debat i mit land strig kan jeg godt sige det - imidlertid blive ndt til ogs at forberede sig meget serist p denne drftelse .
Det m ikke blive sledes , at man under den strukturpolitiske debat af og til prver p at lade to gange to vre fem .
Der er jo f.eks. i strig medlemmerne af det liberale frihedsparti , som forsger p den ene side at presse vore medlemsbidrag nedad og p den anden side at gre hvert enkelt forbundsland til et ml-1-omrde .
Jeg mener derfor , at en sdan betnkning er meget vigtig til fremme af en seris debat om de muligheder , der ligger i en forordning om strukturpolitikken og i strukturfondene i Unionen .
<P>
Det vil endvidere vre vigtigt , at man frer debatten om strukturfondenes fremtid ogs ud fra det synspunkt , at medlemsstaterne ikke og heller ikke de nye medlemsstater - nettoydere som anfrt af ordfreren - er rede til i sidste instans at indbetale mere til det europiske budget .
Det betyder , at vi i frste omgang skal fre en meget indgende drftelse ogs i de nye medlemsstater af , hvorledes prioriteringslisten skal stilles op .
Jeg mener , at get beskftigelse i Den Europiske Union igen skal st verst .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , i Kommissionens meddelelse og hr . Racks gode betnkning om gennemfrelse af EU ' s regionalpolitik i de nye medlemslande bliver de gode svel som de kritiske punkter fremhvet p udmrket vis .
I medlemslandene er der under gennemfrelsen af den indledende fase opstet forsinkelser , kommunikationsproblemer og ineffektiv administration .
I lighed med medlemslandenes egne erfaringer understreger betnkningen helt berettiget behovet for en forenkling af administrationen .
Der er ogs grund til at foretage en decentralisering ud til regionerne af den opsplittede finansiering og strukturen , der er koncentreret om centraladministrationen .
<P>
De srlige problemer i Finland og til dels i Sverige i forhold til de vrige EU-lande er de store afstande , den lave befolkningstthed og de ekstraordinrt kolde klimaforhold .
De omrder , som skal udvikles ved hjlp af strukturfondene , ligger i disse lande tusindvis af kilometer vk fra Europas centrale markeder og nr ved den russiske grnse .
Det vigtigste erhverv i disse omrder , landbruget , har ogs p grund af EU-medlemskabet vret udsat for en meget hurtig strukturndring . De bne markeder har skabt en situation , hvor det p grund af den korte vkstperiode er umuligt at konkurrere uden vedvarende tilskud til produktionsomkostninger .
Tillad mig , kre kolleger , i denne sammenhng at fortlle , at der i det nordlige Finland for jeblikket er omkring 1 meter sne .
<P>
Finland er det land i Europa , der har den strste udstrkning af landdistrikter , og landet har derfor et srligt behov for en alsidig ivrkstternd , der kan fremme en bredygtig politik for landdistrikterne .
Finland lider i dag under den nsthjeste arbejdslshed i EU .
Den konomiske udvikling i regionerne har vret beskeden som flge af den rekordagtige konomiske tilbagegang i 1990 ' erne .
Under det nuvrende begyndende konomiske opsving er taberne de afsidesliggende omrder , hvorfra foretagsomme unge mennesker flytter til de befolkningsrige centre i det sydlige Finland .
Det vil sige , at trods sttteordningerne og andre bestrbelser forvrres de regionale forskelle , selvom mlstningen helt korrekt er en alsidig udvikling i omrderne p deres egne betingelser .
<P>
Jeg synes , at de erfaringer , som hidtil er opnet med disse ml-programmer , meget tydeligt viser , at ansvaret for programmernes gennemfrelse skal overfres til medlemsstaterne og deres regioner , nemlig til selve omrderne .
Man br opgive den detaljerede foranstaltningsstruktur og gre den mere fleksibel .
Programmerne har dog bestemt vret ndvendige for omrderne .
De har klart bragt gode projekter , nye samarbejdsformer og mlrettet planlgningsarbejde med sig .
Derfor br man i forbindelse med reformeringen af EU ' s strukturfonde ogs sikre , at der fortsat ydes sttte til Unionens nordlige omrder .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , bde Kommissionens meddelelse og hr . Racks betnkning omtaler p en interessant mde de erfaringer , der er gjort med gennemfrelsen af regionalpolitikken i de tre nye medlemslande .
Der skal rettes en tak og lyknskninger bde til hr . Rack og Kommissionen .
<P>
Dokumenterne fremdrager mange vigtige observationer .
Blandt andet konstateres det , at gennemfrelsen af EU ' s regionalpolitik har taget urimelig lang tid .
Bde i Finland , og for s vidt jeg ved ogs i Sverige , har de regionale og lokale administrative myndigheder kraftigt kritiseret , at indfrelsen af administrative rutiner har taget og tager alt for lang tid . Tid , som burde vre blevet brugt til selve processen og til drftelsen af processens ml og midler .
<P>
Der gres ogs helt rigtigt opmrksom p de problemer , der er opstet som flge af det administrative bureaukrati og den manglende koordinering internt mellem Kommissionens enheder .
For at lette og fremme strukturforanstaltningerne er det absolut ndvendigt at forenkle de administrative procedurer og udvikle koordineringen internt mellem Kommissionens enheder .
De pgldende generaldirektorater i Kommissionen skal fortolke og anvende bestemmelserne p en ensartet mde .
<P>
Under gennemfrelsen af regionalpolitikken har man nsket at ge de regionale og lokale myndigheders samt interessegruppers deltagelse i planlgningen og gennemfrelsen af regionalpolitikken .
De lokale aktrers rolle har imidlertid set i lyset af de opnede erfaringer slet ikke vret tilstrkkelig .
Eksempelvis i Finland kanaliseres EU-midlerne via statsbudgettet .
Denne fremgangsmde har get bureaukratiet i forbindelse med fordelingen af midlerne og vgtningen af centraladministrationens egne mlstninger i forhold til omrdernes mlstninger .
I Finland hber de regionale og lokale myndigheder p , at retten til at disponere over midlerne overgr til regionerne .
Kommissionen br i fremtiden sikre , at de regionale og lokale myndigheder fr fulde befjelser , nr programmerne skal godkendes og gennemfres .
<P>
Til trods for problemerne er der grund til at fremhve , at strukturfondene klart har tilfrt det regionale arbejde ny kraft og gejst .
Dette har ogs bidraget til stigende internationalisering og get bevidstheden om EU .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , som svensker hilser jeg bde Kommissionens meddelelse og hr . Racks betnkning velkommen .
De er i det store og hele i overensstemmelse med de konklusioner , som Udvalget om Regionalpolitik nede frem til p sit mde den 15. januar 1997 .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at informationen til de berrte parter , i Sverige frst og fremmest de sm og mellemstore virksomheder , har vret meget mangelfuld .
Den omfattende administration svel i EU som p nationalt plan og manglen p ensartede regler har medvirket til at vanskeliggre gennemfrelsen af regionalpolitikken .
Kritikken af den centrale styring , frst og fremmest i Sverige , er faktisk helt berettiget .
Da alle tre lande er skaldte nettoydere til EU , er det , ikke mindst p det psykologiske plan , vsentligt , at der , ogs kvantitativt , sker en tilfredsstillende tilbagestrmning til disse lande i form af regionalsttte , og at denne kan udnyttes enkelt , hurtigt og effektivt .
Det er derfor uhyre vigtigt at bibeholde og udvikle ml 6-omrdet .
<P>
Kommissionen har i sin Report on Cohesion and Environment lagt srlig vgt p , at de ikke-statslige organisationer i hjere grad inddrages i regionalpolitikken .
Udvalget erklrede sig enigt heri og vedtog det ndringsforslag , som vi fremsatte .
Nu konstaterer jeg imidlertid til min store skuffelse , at hr . Rack med sit ndringsforslag nr .
4 nsker at g imod svel Kommissionen som udvalget ved at udelade tilfjelsen om at inddrage NGO .
At de ikke-statslige organisationer , de skaldte NGO , udgr et aktiv , turde vre almindelig anerkendt .
De har det kendskab til og den forankring i lokalomrdet , som offentlige myndigheder desvrre ofte mangler .
Det er isr betydningsfuldt , at de hverken drives af profit eller magtbegr .
Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at stemme imod ndringsforslag nr . 4 til fordel for den oprindelige tekst .
I vrigt stemmer vi for betnkningen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , alle , der ogs i deres eget land er fortrolig med afviklingen af EU-projekter , kender givet kritikpunkterne i denne betnkning fra praksis .
Denne kritik kan sammenfattes i to slagord : mindre bureaukrati og mere gennemsigtighed i forbindelse med regionale sttteordninger .
S lnge disse krav ikke opfyldes , vil en del borgere i de hjtudviklede medlemslande finde yderligere et motiv til deres euroskepsis .
<P>
Men som strigsk parlamentsmedlem er det mig meget magtpliggende , at EU-sttteordningerne for fremtiden frst og fremmest anvendes til bekmpelse af arbejdslsheden , ja at skabelsen af arbejdspladser fr hjeste prioritet .
Men man fr ikke skabt arbejdspladser ved at sttte nogle f store multinationale koncerner , som ofte stryger sejlene ved den frste konomiske modvind og s efterlader sig massearbejdslshed , men ved at fremme sm og mellemstore virksomheder , der jo som helhed ikke kun i strig er de strste arbejdsgivere .
<P>
Det , jeg gerne s forhindret for fremtiden , vil jeg illustrere med et eksempel .
Burgenland er blevet erklret for ml1-omrde og modtager fra 1995 til 1999 160 mio ecu .
Med disse penge skulle der skabes 7.300 nye arbejdspladser .
Ser man nu p , hvorledes denne sttte fordeles , er det pfaldende , at af 9 000 virksomheder har kun de 70 fet sttte .
I den forbindelse tilfaldt den strste bid firmaet Lenzing med 10 mio ecu , det er 30 % af volumenet af den sttte , der uddeles om ret .
<P>
Dette firma skabte dermed kun ca . 120 arbejdspladser , som allerede nu er truede , fordi koncernens moderfirma m notere tab p trecifrede millionbelb .
Jeg mener , det glder om at forhindre noget sdant for fremtiden .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Rack for et grundigt og godt stykke arbejde i forbindelse med vurderingen af regionalpolitikkens gennemfrelse i de tre nye medlemslande .
<P>
Det centrale princip i EU ' s regionalpolitik er jo at udjvne de regionale forskelle .
Dette er ikke lykkedes hidtil .
Ogs i de nye medlemslande kan det observeres , at de regionale forskelle snarere ges end mindskes .
<P>
EU ' s nyeste medlemslande adskiller sig p mange mder fra de skaldte gamle medlemslande .
Finland og Sverige har eksempelvis et helt nyt sttteomrde , ml 6-omrdet , og i Finland mangler vi helt et ml 1-omrde .
I ml 6-omrderne inddrages de elementer , som er typiske for de nordiske lande , og som adskiller dem fra andre lande , dvs. lav befolkningstthed og store afstande .
Under planlgningen af EU ' s regionalpolitik i fremtiden br disse elementer indarbejdes enten ved at lade programmet for ml 6-omrderne fortstte , eller ved at indfje disse elementer , der isr er typiske for de nordiske lande , i de andre programmer .
<P>
Problemet med det nuvrende program for ml 6-sttteomrder er imidlertid , at der i midlerne til regionaludvikling ogs indgr sttte til landbruget .
Der er omrder , hvor to tredjedele af bevillingerne fordeles til landbruget , og hvor der sledes kun er en tredjedel tilbage til omrdernes strukturelle udvikling .
Det vigtigste for Finland og for hele EU ' s regionalpolitik er ud over samhrighedsmlstningen imidlertid , hvordan man bliver i stand til at tage fat p beskftigelsen og afskaffe arbejdslshedsproblemet .
<P>
Hr . Rack har ogs udmrket beskrevet de problemer , som er forbundet med medlemslandenes situation .
Vi har en forholdsvis god administrationskultur , og EU ' s strukturprogrammer har bragt get bureaukrati med sig .
Problemet er srdeles godt beskrevet , og forhbentlig vil man i forbindelse med fornyelsen af de regionalpolitiske programmer finde en lsning p dette problem .
Som noget positivt kan man for Finlands vedkommende sige , som det er blevet konstateret her , at der samtidig med et energisk samarbejde er blevet skabt meget nyt .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfrer Reinhard Rack med en meget omhyggelig udarbejdet betnkning .
Den giver et sandfrdigt billede af regionalpolitikkens gennemfrelse i strig , Finland og Sverige .
Effektiviseringen af regionalpolitikken har mske desvrre vret det mest positive , som EUmedlemskabet har givet f.eks. Finland .
<P>
Bureaukrati og ineffektivitet belaster strukturfondenes arbejde .
Det har vist sig , at enorme summer ikke er blevet anvendt .
Vi overfrte eksempelvis under sidste plenarforsamling over halvanden milliard ecu i form af tiloversblevne midler til slutningen af programperioden .
Denne ineffektivitet har ogs givet sig udslag i behandlingen af udviklingsprogrammerne for de nye medlemslande .
Programmerne blev med nd og nppe vedtaget i lbet af det frste r af medlemskabet , hvilket ikke kan betragtes som et srlig godt resultat .
Betnkningens ordfrer gr helt korrekt opmrksom p EU-initiativernes forsinkelse , men samtidig kunne han ogs have peget p den langsomme behandling af ml-programmerne .
Derfor er det meget rimeligt , at der i betnkningen krves en forenkling af strukturfondenes administration .
Det vil i sig selv vre et middel til en rationel udvikling af EU ' s regionalpolitik i fremtiden .
<P>
I betnkningen omtales helt korrekt ogs medlemslandenes interne administration , og der lgges vgt p bde nrhedsprincippet og  bottom-up  -arbejdsmetoden .
I hvert fald i Finland er der en klar kompentencestrid mellem centraladministrationen og regionerne .
Forvaltningen i regionerne bygger p kommunalt selvstyre og er dermed demokratisk og reprsenterer p udmrket vis borgerne . Som fru Ojala og fru Ryynnen ppegede det , er det urimeligt , at centraladministrationen forsger at tilkmpe sig befjelser .
Midlerne til den regionale udvikling og de tilsvarende nationale midler er spredt p ti forskellige budgetposter i statsbudgettet .
Derfor kan de enheder i administrationen , der er ansvarlige for budgetposterne , bibeholde deres indflydelse .
Til forvaltningen af strukturfondene har man ved siden af den demokratiske regionale forvaltning etableret en skaldt regional samarbejdsgruppe , som udgr en anden , undvendig og bureaukratisk organisation .
<P>
Punkt 9 i den ellers udmrkede betnkning kan jeg ikke helt tilslutte mig , idet der her gives udtryk for , at sttten til landbruget udgr en uforholdsmssig del af ml 6-programmet . Ml 6-omrder blev konstrueret til at ligne ml 1-omrderne , dvs. de indeholder ogs sttte til ugunstigt stillede omrder .
I ml 6-omrderne fr landbruget den samme sttte som i omrderne under ml 5b og 2 .
Derfor ville det vre katastrofalt , hvis landbruget i ml 6omrderne fik mindre sttte end de bedre stillede omrder , s i denne forbindelse er jeg ikke enig med fru Myller .
<P>
Reinhard Packs betnkning giver et godt billede af regionalpolitikken i de nye medlemslande , og samtidig bringer den nyttigt materiale til den videre udvikling af EU ' s regionalpolitik .


<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg mener , at den betnkning , som vi nu drfter , i det store og hele er god og beskriver situationen korrekt .
Dele af EU ' s regionalsttte har fungeret udmrket i praksis .
Det glder frst fremmest ml 4 og ml 3 .
Der er dog , hvis man skal vre rlig , ogs meget , som ikke fungerer srlig godt .
Et stadig tilbagevendende problem , som man hrer om , nr man er ude og se de konkrete projekter , er det enorme bureaukrati , som den , der ansger om sttte til , og som skal redegre for , et projekt , stder p , og som volder store problemer .
<P>
Endvidere er der en rkke problemer , der srlig vedrrer mlomrde 6 i Sverige , som drejer sig om sttte til tyndtbefolkede omrder .
Et af problemerne bestr i , at det private erhvervsliv kun deltager i meget begrnset omfang , hvilket formentlig netop hnger sammen med bureaukratiet .
En andet problem er , at kun en meget lille del af sttten bliver udbetalt ; i Sverige er mindre end 10 % af midlerne blevet udbetalt og virkelig kommet til nytte .
Til og med har mange kommuner i dag s drlig en konomi , at de ikke har rd til at anvende EU-sttten ; de har ganske enkelt ikke rd til at hve den .
Det , der sker i dag , er , at kommuner og regionale myndigheder afvikler ordinre , velfungerende aktiviteter til fordel for midlertidige EU-projekter , hvilket ikke er nogen srlig positiv udvikling .
Ml 6-sttten m derfor ndres , sledes at den i fremtiden er mere effektiv og velfungerende , da det er i de tyndtbefolkede omrder , de store regionalpolitiske problemer findes .
Jeg vil gerne sige , at det ud fra en samlet betragtning havde vret betydelig mere effektivt , hvis pengene var blevet i Sverige i stedet for at skulle vejen omkring EU , og hvis Sverige selv havde kunnet afgre , hvordan de skulle anvendes .
Det er faktisk sandheden om denne sttte .
<P>
Desuden br man anskue regionalpolitikken som en helhed og se p , hvilken effekt EU-medlemskabet har haft .
rsagen til den regionale balance , der har hersket i Sverige , med en meget ensartet standard fra region til region , har vret en strk offentlig sektor og offentlige overfrselsordninger .
Nu har EU-processen imidlertid frt til , at der foretages store nedskringer i disse , og det gr srdeles hrdt ud over den regionale balance .
Samtidig gr strsteparten af de midler , der strmmer tilbage til Sverige , til landbruget , frst og fremmest landbruget i Sydsverige , hvorfor de virker meget skvt set fra et regionalpolitisk perspektiv .
Ydermere er EU p vej til at gre alvorlige indgreb i den nationale regionalpolitik , bl.a. i den svenske transportsttte , som er en meget effektiv regionalpolitisk foranstaltning .
Derfor m jeg desvrre konstatere , at EU-medlemskabet som helhed har haft en negativ betydning for den regionale balance i Sverige .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , en af vore vigtigste opgaver som folkevalgte er at skabe lige forudstninger for alle mennesker , uanset hvor de bor , og at srge for , at alle har adgang til arbejde , uddannelse , omsorg og kommunikation , uanset om de bor i storbyer , smsamfund eller p landet .
<P>
Omrderne i Nordsverige og det nordlige Finland er ekstremt tyndtbefolkede med ned til kun to indbyggere pr. kvadratkilometer .
En aktiv regionalpolitik , som gr ud p , at  hele Sverige skal leve  , er derfor en vigtig komponent i svensk indenrigspolitik ; heri spiller ml 6 en helt afgrende rolle , og det skal naturligvis bevares .
At  hele Europa skal leve  br vre mlet for EU ' s regionalpolitik .
Det er en god overskrift for den regionalpolitik , som br fres i Unionen .
<P>
Sverige betaler rligt 20 mia kr. i medlemsbidrag til EU .
Heraf gr 5 milliarder tilbage til landbruget og 4 milliarder til regionalpolitikken .
For at kunne udnytte disse 4 milliarder m Sverige selv bidrage med 4 milliarder af den svenske statskasse .
Det kan synes rigtigt , men jeg vil gerne sprge , om denne rundtur , hvor pengene frst sendes til Bruxelles og derp vender tilbage , er en fornuftig model .
Desuden er de penge , der kommer tilbage , forbundet med en stor mngde regler og administration .
Dette store problem kan vi ikke lse nu , men det m indg i den revision , der skal foretages af strukturfondene efter 1999 .
Den foreliggende betnkning kommer ogs ind p det bureaukrati og den trghed , der findes , frst og fremmest den lange tid , der gr , fra en afgrelse trffes , til pengene udbetales .
Dette m gres mere effektivt .
<P>
Hr. formand , frre ml , frre fonde og fllesskabsinitiativer , en bedre samordning af EU ' s og medlemslandenes regionalpolitik , get regional og lokal indflydelse p , hvordan EU-projekterne besluttes , planlgges , gennemfres og overvges , en samlet indsats for at lse problemet vedrrende den store arbejdslshed i Nordsverige og det nordlige Finland samt miljforbedringer og grnseregionalt samarbejde er nogle forslag til , hvordan regionalpolitikken yderligere kan forbedres , bde set fra medlemslandenes og fra EU ' s synspunkt .
Disse forslag kan gre regionalpolitikken mere effektiv . Hr .
Racks betnkning fortjener ros , hr. formand .
<SPEAKER ID=40 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , p vegne af Kommissionen og srlig fru Wulf-Mathies , der er kommissr for en de strste sektorer inden for regionalpolitikken , vil jeg sige hr . Rack tak for hans betnkning og forslaget til beslutning .
Betnkningen giver en - jeg citerer -  klart positiv bedmmelse af den hidtidige gennemfrelse af strukturfondsprogrammerne i de tre medlemsstater  .
Dette resultat er ikke alene og ej heller hovedsagelig Kommissionens fortjeneste , men kan tilskrives den professionelle mde , hvorp de pgldende tre medlemsstater har grebet deres opgaver an .
Dette giver naturligvis fortsat grund til stor tilfredshed , som imidlertid ikke m udarte til selvtilfredshed .
<P>
I betnkningen rejses en rkke former for konstruktiv kritik , hvoraf mange ogs vil vre p dagsordenen under de drftelser om reformer af Strukturfondene , der er indledt p det nylige forum vedrrende samhrigheden .
Frend jeg svarer p disse punkter , vil jeg ppege visse passager i betnkningen , hvori der udtrykkes visse principper for den regionale udviklingspolitik , som man altid br henvise til som parametre for drftelsen om reformen .
<P>
For det frste udelukker en forholdsvis fremskreden konomisk udvikling p nationalt plan ikke , at der kan findes srlige regionale udviklingsproblemer og uligheder , der krver indgreb fra Strukturfondene .
Jeg vil desuden erindre srlig de rede parlamentsmedlemmer om , at bruttonationalproduktet per capita i Sverige og Finland endnu er under gennemsnittet i Fllesskabet .
<P>
For det andet har principperne for flerrig programlgning , partnerskab , subsidiaritet , komplementaritet og koncentration vist sig at vre vsentlige bestanddele i Unionens regionalpolitik .
Partnerskabet mellem Kommissionen og medlemsstaterne og inden for disses grnser str over for en udfordring p grund af de overmde komplekse forhold .
Dette er et princip , som vi har til hensigt at forsvare , idet vi samtidig sger at mindske bureaukratiet i overensstemmelse med en sund og effektiv forvaltning af fondene .
<P>
For det tredje skal fremme af beskftigelsen , den teknologiske modernisering , lige muligheder og miljet fortsat vre strukturfondenes prioriterede ml .
Samarbejdet over grnserne og mellem regionerne er en anden sektor , der giver Unionens interventioner vrdi , og som skal fremmes .
Et andet omrde , der tegner en lovende udvikling for fremtiden , ligger i de lokale initiativer , srlig til fremme af beskftigelsen .
Jeg henviser p dette punkt til det lbende program med territoriale overenskomster om beskftigelsen , som Kommissionen resolut sttter , fordi den er enig i fremgangsmden .
Denne frer partnerskabsprincippet ned p det grundlggende niveau og involverer de offentlige , private og frivilligt arbejdende sektorer i et flles virke til fordel for beskftigelsen .
Leader II-programmet har allerede vist gode resultater p dette omrde .
<P>
For at g over til kritikpunkterne finder jeg , at vore administrations- og fordelingsmekanismer kan og derfor skal forbedres .
Som det med rette er understreget i betnkningen tles et overdrevet bureaukrati srlig drligt i de tre nye medlemsstater .
Inden for Kommissionen er der en bred konsensus om mange af de foreslede forbedringer , nemlig at nedstte antallet af programmer ivrksat p Fllesskabets initiativ og de administrative byrder , disse indebrer , at forbedre samordningen og bedre harmonisere reglerne mellem de forskellige fonde og generaldirektorater osv .
Kommissionen er ved at stte sig i bevgelse , sledes som det fremgr af projektet SEM 2000 .
Mange af forbedringerne m dog afvente den store reform af strukturfondene for den nye programperiode .
Blandt reformerne skal der vre en bedre benyttelse af de moderne finansieringsmekanismer , herunder kapitaler til ivrksttelse og risikovillige kapitaler .
<P>
For s vidt angr det nylige arbejde med omlgning af programmerne for de finske ml 2-omrder , har denne faktisk vret en lang og brydsom proces .
Jeg vil i vrigt henlede opmrksomheden p de sekundre fordele , srlig muligheden for at forenkle og omlgge programmet og fremskynde midtvejsvurderingen .
For s vidt angr de vrige ml er midtvejsvurderingen endnu ikke tilendebragt , og trods vore bestrbelser sker der kun langsomt fremskridt .
<P>
I betnkningen bebrejdes det os , at vi har forsmt landomrderne og ml 5b . Dette vil ikke sige , at Kommissionen har undervurderet landomrdernes vanskeligheder .
Som understreget i hr . Racks betnkning er en meget betydelig del af de disponible midler nemlig blevet brugt netop p aktioner i landomrderne og inden for de nordiske og alpine omrder .
<P>
Endelig , hr. formand , hr. ordfrer , rede parlamentsmedlemmer , vil jeg sige Dem tak p egne og Kommissionens vegne for denne betnkning samt for de kritiske og konstruktive bemrkninger , De har fremsat .
Jeg finder , at dette er endnu et fremragende eksempel p samarbejdet mellem vore institutioner .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Erika Mann">
Hr. formand , jeg har blot en anmrkning til protokollen . Jeg beder Dem undskylde .
<P>
I gr ville jeg ved afstemningerne ved navneoprb i to tilflde , nemlig i forbindelse med Titley-betnkningen og i forbindelse med WTO-bananerne , stemme hverken for eller imod og jeg stemte ikke for .
Det oplyste jeg over for Dem til protokollen .
Men det er ikke nvnt i protokollen i forbindelse med afstemningerne ved navneoprb .
Jeg vil blot anmode Dem om at finde ud af , hvad det skyldes .
Det er meningslst , at vi laver rettelser , hvis de s ikke gennemfres .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Fru Mann , jeg siger Dem tak for Deres indlg .
Vi har jo allerede haft forhandlingen om protokollen for en time siden , men vi vil under alle omstndigheder tage Deres anmodning i betragtning .
<CHAPTER ID=5>
Grnseoverskridende og tvrregionalt samarbejde
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0161 / 97 ) af Myller for Udvalget om Regionalpolitik om grnseoverskridende og tvrregionalt samarbejde .
<SPEAKER ID=45 NAME="Myller">
Hr. formand , det grnseoverskridende og tvrregionale samarbejde er en grundlggende opgave for EU .
De europiske landes nuvrende grnser er blevet fastlagt efter langvarige krige med store menneskelige omkostninger .
EU er bl.a. blevet oprettet , for at gre det muligt at lse konflikter ved hjlp af forhandling og en flles lovgivning .
<P>
Grnserne deler stadig befolkningerne .
Efter dannelsen af det indre marked er problemerne ved de indre grnser blevet mindre , men de er desvrre ikke forsvundet .
Formlet med EU ' s grnseoverskridende samarbejde ved de indre grnser er frem for alt fuldt ud at gennemfre retten til den frie bevgelighed for mennesker , varer og tjenester .
Udgangspunktet br vre at gre borgenes dagligdag fleksibel .
Grnserne m f.eks. ikke vre en hindring for udbuddet eller forbruget af kommunale tjenester .
Grnseregionerne kan ogs spare mange skatteyderes penge ved at etablere flles tjenester og en flles infrastruktur i grnseomrderne .
Enkelte steder er man net srdeles langt med dette arbejde .
Der findes gode eksempler fra grnseomrderne svel i Tyskland , Holland , Luxemburg som i Frankrig .
Et samarbejde , der ogs br nvnes , er samarbejdet mellem byerne Haparanda ( Sverige ) og Tornio ( Finland ) ved den finsk-svenske grnse .
Det br understreges , at det samarbejde mellem de to grnsebyer er meget tttere og mere resultatfyldt end , hvad de enkelte kommuner internt i landene har opnet .
<P>
Der er srdeles f problemer med det indre grnsesamarbejde , nr man sammenligner det med samarbejdet mellem EU-landene og tredjelande .
Det br dog ppeges , at der til trods for alle vanskeligheder er solide rammer for udviklingen af samarbejdet mellem EU og tredjelandene .
Ophret af Europas todeling giver mange muligheder for hele Europas udvikling .
For at sikre dette br man dog srge for , at der i Europa ikke opstr nye mure , der deler befolkningerne .
Det grnseoverskridende og tvrregionale samarbejde styrker naboskabet og samhrigheden mellem de forskellige omrder i Europa og skaber og fornyer dermed p bedste vis samarbejdsstrukturerne .
<P>
Den fremtrdende regionalisering er typisk for Europa .
Til udvikling af det regionale samarbejde har man etableret INTERREG II C-programmet .
Med dette program og andre programmer skal EU motivere omrderne til at udnytte deres egne ressourcer ved at gre brug af det bilaterale samarbejde .
I EU har Middelhavssamarbejdet allerede fet en institutionel karakter .
Udvikling af programmet for Middelhavsomrdet og effektivisering af foranstaltningerne p dette omrde er vigtigt af hensyn til hele Unionen .
I EU ' s nordlige del ved stersen og Barentsomrdet er der imidlertid ogs et regionalt samarbejde under udvikling .
I dette omrde mdes EU ' s to nye medlemslande og Norge , som efter folkeafstemningen ikke kom med i EU , samt Rusland med sine omfattende samfundsmssige problemer .
De vigtigste emner er isr miljsprgsml og get regional stabilitet , som br fremhves i samarbejdet mellem EU og tredjelandene bde i syd , i st og i nord .
<P>
Et andet vigtigt samarbejdsomrde i det grnseoverskridende og tvrregionale samarbejde er skabelse af effektive og konkrete samarbejdsforbindelser mellem de associerede lande og landene i EU .
Det grnseoverskridende samarbejde skal isr ses som en del af de associerede landes strategi forud for tiltrdelsen , der kan bruges til at gennemfre et konkret samarbejde , som gr begge veje med henblik p at forbedre levevilkrene for borgerne i grnseomrderne .
<P>
Samarbejdet mellem EU og tredjelandene volder stadig mange problemer , der forhindrer udarbejdelsen af reelle grnseoverskridende projekter .
Det er et srligt problem , at EU ' s og tredjelandenes samarbejdsprogrammer bygger p forskellige bestemmelser , som afviger fra hinanden .
Programmerne for EU-landene forvaltes af generaldirektoratet for regionalpolitik , og programmerne for tredjelandene administreres af generaldirektoratet for eksterne forbindelser .
Programmerne for tredjelandene er ikke langsigtede og systematiske .
<P>
Efter min mening kunne problemet med den manglende koordinering og de forskellige regelst lses ved , at der til det grnseoverskridende samarbejde med tredjelande bliver oprettet en flles fond til finansiering og forvaltning af de flles projekter .
Det er efter min mening et forslag , som Kommissionen br undersge meget nje , idet forslaget kan bidrage til at mindske bureaukratiet , til at ge sandsynligheden for projekternes gennemfrelse og til , at man ogs nr frem til et reelt grnseoverskridende samarbejde med tredjelandene .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne gratulere min kollega , Riitta Myller , med denne virkelig fremragende betnkning .
Den analyserer p udmrket vis den aktuelle situation , den pviser , hvor der er behov for reformer , og den fremstter ogs forslag for fremtiden .
<P>
Det grnseoverskridende og interregionale samarbejde i Europa udgr for mig et af hovedpunkterne , et af kernestykkerne og en af de aktiviteter i Den Europiske Union , vi bedst kan vise frem , fordi det konkret er fuldt af liv og af det , vi vil , nemlig at Europa skal vokse sammen , at integration ikke skal vre et slagord og at konomisk og social samhrighed virkelig tilstrbes .
<P>
Interregionalt og grnseoverskridende samarbejde betyder , at man ser ud over sin egen nsetip , udnytter synergieffekter og dr , hvor der tidligere p grund af grnser var forhindringer , hvor der var vanskeligheder med at kunne udnytte installationer i fllesskab - af infrastrukturel , social eller blot mellemmenneskelig art - nedbryder disse grnser .
Det kan man allerede i dag opleve flere steder i Den Europiske Union .
<P>
Hvis De som jeg kommer fra en region , hvor fire europiske stater grnser op til hinanden - Belgien , Frankrig , Luxembourg og Tyskland - kan De se , at der er tale om en god udvikling .
Men De kan ogs se , at der i dag stadig - netop p forvaltningsomrdet - er problemer og vanskeligheder , hvad angr den organisatoriske gennemfrelse .
Man ved , at forskellige forvaltningsstrukturer stder sammen her . Det er forskellige niveauer , der skal handle sammen .
Det gr det ikke nemt , men lokalbefolkningen og forvaltningerne bestrber sig p lsninger ogs p basis af struktursttten fra Den Europiske Union .
Det anser jeg for vigtigt .
<P>
Men dertil m jeg ogs sige , at man her i det fremtidige arbejde - interregionalt og grnseoverskridende - ikke br g over til at krve ekstra forvaltningsniveauer eller etablere nogen form for ekstra forvaltningsniveauer .
Det politiske ansvar for dette arbejde inden for rammerne af de grnser , vi stter , skal overlades til de dertil demokratisk legitimerede strukturer .
Det er deres opgave at gennemfre dette .
<P>
Men vi har ikke kun indenlandske grnser i Den Europiske Union , som skal fjernes , vi har ogs ydre grnser .
Min kollega , Riitta Myller , sagde det meget klart .
Jeg kan her i et og alt henvise til hende og sttte hende .
De ydre grnser udgr for os , Den Europiske Union , for tiden regionerne med de mest massive brud .
Dr kan der konstateres de strste forskelle , og her skal fremover det strste arbejde ydes .
<P>
Det tredje aspekt , vi tidligere har indfrt inden for rammerne af INTERREG og som jeg anser for meget vigtigt , er at se p Europa ud fra synsvinklen fysisk planlgning .
Ikke mere kun at se nationalstater eller enkelte regioner , men hele omrder og deres problemer - jeg mener stersomrdet og middelhavsomrdet - og s handle derefter .
<P>
Mine damer og herrer , strukturreformen str p dagsordenen de kommende uger og mneder .
Jeg mener - og her taler jeg p egne vegne - at interregionalt samarbejde og den struktursttte , Den Europiske Union stiller til rdighed til formlet , er et af de vsentlige punkter , som ogs skal viderefres efter en reform , fordi dette er det mest europiske af alle arbejder , vi kan prstere .
Samarbejde er et vigtigt punkt !
<P>
Nr vi taler om koncentration af strukturfondene og forbedring af deres effektivitet , betyder koncentration , at man frst og fremmest koncentrerer sig om de ting , der er gode og vigtige , og fremmer dem .
Jeg gr ind for , at dette middel , INTERREG , nyder fremme i forbindelse med den forestende strukturreform .
<P>
Grnseoverskridende og interregionalt samarbejde er en af de vigtigste grundpiller ved opfrelsen af det europiske hus .
Jeg gratulerer udtrykkelig min kollega , Riitta Myller , med hendes fremragende betnkning og sttter hende hermed .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , ogs p PPE-gruppens vegne vil jeg gerne gratulere ordfreren med hendes betnkning og tillige takke for det konstruktive samarbejde i udvalget . Dr kunne vi allerede tilfje punkter , som er vsentlige for os og som nu ogs str i betnkningen .
<P>
I vore jne er det grnseoverskridende og interregionale samarbejde ogs en sjle i den europiske integration .
Som ordfreren allerede har sagt , er der to aspekter : Det indreeuropiske samarbejde og samarbejdet med tredjelande , hvor denne form for samarbejde kan yde et vsentligt bidrag til nutiden , men ogs til fremtiden .
I den forbindelse skal vi ikke kun tage hensyn til den sociale og konomiske samhrighed , men tillige til sikkerheden .
<P>
I sammenligning med andre projekter vil jeg endvidere hvde , at interregionalt og grnseoverskridende samarbejde i get grad berrer borgeren i hverdagen , fordi det jo ogs meget ofte sker p initiativ fra borgerne , at disse projekter kommer i stand .
De fortjener strre opmrksomhed , fordi hindringer og vanskeligheder i samarbejdet i get grad trder frem i disse projekter og folk ogs er mere lydhre .
Interregionalt samarbejde skal i get grad tage hensyn til aspekterne konomisk politik , social- og miljpolitik samt fysisk planlgning , fordi folk i grnseomrder f.eks. ikke forstr , at man p denne side af grnsen endnu har en god sundhedsbeskyttelse , men ikke p den anden side af grnsen , at der p denne side af grnsen f.eks. takket vre fysisk planlgning etableres industriomrder , men p den anden side af grnsen , mske 1 km lngere borte , grnne omrder med store krav til miljbeskyttelse .
Det er problemer i den europiske integration , og derfor fortjener disse projekter srlig opmrksomhed .
<P>
Denne betnkning skal for det frste danne grundlag for de fremtidige projekter , for det nste program .
For det andet skal endvidere det interregionale og grnseoverskridende samarbejde koordineres bedre med de vrige strukturfonde og struktursttteordninger .
For det trejde br der foretages en forenkling af procedurerne .
<P>
Hvis vi vil form borgere eller endog borgerinitiativer til at handle p dette omrde , kan vi ikke stille dem over for kostbare og irriterende forvaltningskanaler , som gr , at de skal vente i op til 1 1 / 2 r p at f et definitivt svar p deres ansgninger .
Desuden er disse programmer en lejlighed til at tage hensyn til de europiske regioners specifikke aspekter .
<P>
Som beboer i en grnseregion kan jeg forsikre Dem om , at De i disse regioner finder overbeviste , men ogs kritiske europere .
Vi m ikke forpasse muligheden for i get grad at tage hensyn til de impulser til europisk integration , der kommer fra disse egne .
Jeg hber i hvert fald , at denne vigtige betnkning ogs for Kommissionen vil vre et signal dertil .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , jeg skal straks sige , at vi fuldt ud deler den ros , der er blevet fru Myller til del , for den nd , den indblser i hele Europa , og vil uddybe et srligt emne .
<P>
Vi beskftiger os med store grnser , nye grnser nemlig de ydre grnser , men programmet INTERREG 1 og INTERREG 2 har hidtil finansieret grnser , der nu betegnes som interne , men er blevet det netop p grund af virkningen af disse programmer . Jeg hentyder herved til de ca .
30 regioner i Europa , der betragtes som sdanne i traktaten , og som allerede virker , og hvori problemerne endnu ikke er lst , blot fordi vi nu beskftiger os med andre regioner , der ligger mere udsat mod st .
<P>
Jeg er srlig enig i visse punkter i beslutningsforslaget , som grundlggende angr den form for opmrksomhed , som Den Europiske Union ynder , frst og fremmest de former , der tales om i punkt 2 om klare retningslinjer for samarbejdspolitikken .
Inden for denne form for aktivitet hersker der en sdan nd , en s fri fortolkning , at man til tider risikerer at komme bort fra det , der var hensigten og de spor , der ogs er lagt i traktaten .
Flgelig udspringer der klare retningslinjer af tre fundamentale former for virke .
Det frste er at fremme udvekslingen af oplysninger , at lre hinanden at kende for at forst hinanden .
Det andet vedrrer udnyttelsen af beslgtetheden og eventuelt udjvningen af de forskelle , der bestr mellem os .
Det tredje er at fokusere p flles programmer , der har denne form for intervention til hovedforml , og dette betyder at fjerne eller i det mindste mindske ulighederne mellem regionerne .
<P>
I punkt 6 i forslaget krves der hensyntagen til den rolle , som grnseomrderne ved de indre grnser spiller , og det er det , der har min strste interesse , idet andre kolleger har beskftiget sig med de nye grnser .
Hovedformlet er - og dette siges ogs i punkt 11 i beslutningsforslaget - at fremme en konomisk og social udvikling .
Det er ikke noget tilflde , at arbejdsmarkedets parter udtrykkeligt opfordres til at medvirke .
Der er flgelig ikke tale om en bemyndigelse , som Den Europiske Union giver de politiske organisationer eller de politiske regionale eller nationale institutioner , parterne p arbejdsmarkedet skal medvirke .
Og ikke blot dette , men i punkt 23 udtrykkes det klart , at man skal fremme inddragelsen af den private sektor og dens konkrete medvirken . Det er borgerne , der skal ivrkstte aktionerne og fortolke reglerne og flgelig senere klart vre dem , der fr fordel af aktionerne .
<P>
Jeg siger alt dette , fordi der er ved at opst besynderlige regioner i Europa , som desvrre er skabt af fllesskabsfondene .
Jeg taler netop om disse , fordi de ikke blot giver anledning til et internt politisk problem , men fordi der er tale om fllesskabsfinansiering - og dette er den henstilling , jeg tillader mig at formulere her - som efter min opfattelse burde interesse ogs Kommissionen .
<P>
Jeg hentyder til en region her i Europa , der kaldes  Euregio tirolese  , som er ved at vinde frem til trods for de mange former for modstand , som viste sig allerede dagen efter dens opsten , bde i Italien og i strig .
De to regeringer , nemlig den italienske og den strigske , har klart forngtet berettigelsen af denne euroregion , der ikke falder ind under dem , der er omhandlet i traktaten .
Men denne  Euregio trentino-tirolese  marcherer fortsat frem , fremlgger programmer og benytter fllesskabsmidler til et forml , der er helt forskelligt fra det , der foresls af euroregionerne forstet p den mde , vi forstr dem , og som skal tjene til at udviske de interne grnser eller mske endog helt slette dem .
Vel , denne euroregion vil godt nok slette de tidligere grnser , men med det forml at skabe en uacceptabel politisk institution , der trkker en ny grnse , en tyk rd blyantsstreg rundt om , hvad der kaldes  Tyrol-unionen  , Nordtyrol , Sydtyrol og et hypotetisk trentinsk Tyrol , som ikke kan anerkendes historisk .
<P>
Jeg beder Dem , hr. kommissr , om at srge for , at disse vanskabninger ikke bliver til virkelighed , og srlig at de ikke finansieres af fllesskabsfondene .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , denne betnkning har en ganske srlig betydning i forbindelse med udvidelsen mod st .
Den er udtryk for tiltrngte ndringer med henblik p finansiering af bde det grnseoverskridende og det interregionale samarbejde i sters- og middelhavsomrdet .
Den situation i Euroregionerne , at penge , der er afsat til grnseoverskridende samarbejde , i praksis kun kan anvendes til sttte til randomrder i zonen , er uacceptabel .
Mjsommelig opbygget tillid og positive resultater af uendelig mange flles samtaler om udarbejdelse af projekter lider skibbrud p grund af , at disse projekter umuligt kan finansieres af n fond .
<P>
Derfor er det allervigtigste i denne betnkning , at det nu skal vre muligt i fllesskab at finansiere projekter af en flles fond ikke kun i det interregionale samarbejde , men ogs i det grnseoverskridende samarbejde .
Vi er blevet enige om , at Gruppen De Grnne trkker sit ndringsforslag tilbage , fordi punkt 4 er nok til at forelgge dette krav for Kommissionen .
<P>
Nu glder det om at handle hurtigt , for at hbet i regionerne ikke knuses .
Det er Kommissionen , der handler og gennemfrer disse ting .
Den kunne allerede nu i den igangvrende programperiode sttte modeller , hvor flles finansiering og flles evaluering afprves .
Schroedter-betnkningen fra 1994 giver den mulighed for at handle sledes , og jeg hber , at Kommissionen reagerer hurtigt .
<P>
Vort problem er igen og igen , at de centrale forvaltninger indirekte lgger beslag p penge .
Dette krav om en flles fond rummer ogs chancen for , at pengene nu virkelig kan blive forvaltet i Euroregionerne .
Der gres nu klart noget ved forsget fra de centrale forvaltningers side p indirekte at misbruge midler til egne forml , og der sttes en stopper for det .
Kommissionen skal ogs i de igangvrende programmer kontrollere , at dette misbrug ikke fortstter .
<P>
Det glder virkelig om at knytte landsbyer og byer langs grnserne sammen , at overvinde det , der adskiller og genopbygge de broer , der blev delagt i krigene .
Intetsteds er  Fstning Europa  s mrkbar som langs de ydre grnser .
Schengen-bestemmelserne er en kolossal hindring for samarbejdet i Euroregionerne .
Det er mod hos de lokale forvaltninger , der alligevel muliggr projekter .
Teateren i Guben er ikke blevet betrdt i 50 r . En betonbro gjorde det muligt for indbyggerne i Guben og Gubin at fejre en Europa-fest sammen .
Det er chancer for Europa .
Et bent Europa har frst og fremmest brug for politisk vilje p alle niveauer .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , der er nogle spndende nye udviklingstendenser i forbindelse med hele ideen om grnseoverskridende og tvrregionalt samarbejde , navnlig for folk som mig , der lever i et kystsamfund i Skotland .
Vi er tilbjelige til at vre af den opfattelse , at vi befinder os i et randomrde , at vi ikke har grnser mod st .
Men det har vi jo , da Nordsen udgr en flles grnse , og historisk set havde Skotland meget ttte forbindelser til Nederlandene , til Flandern , til de baltiske lande , til Tyskland osv .
Disse forbindelser genetableres nu , og jeg ser med srdeles stor tilfredshed p , at ideen udtrykkeligt udvides til at omfatte Nordsen , og at befolkningen i kystomrderne ogs indgr i en tvrregion .
<P>
Som formand for den tvrpolitiske gruppe om Nordsen er jeg inddraget i en meget spndende udvikling , som foresls til hele Nordsregionen .
I nogle henseender er Nordsregionen heldig , idet den har mange fordele , f.eks. p uddannelsesomrdet .
Min valgkreds i det nordstlige Skotland har ikke mindre end fire universiteter .
Det samme er tilfldet i mange andre dele af Nordsregionen .
Vi har fiskepladser , som er srdeles vigtige for Europa og meget vigtige for fiskersamfundene .
Vi har kolossalt vigtige historiske og kulturelle aspekter , som kan udvikles .
<P>
P den anden side lider vi under den afsides beliggenhed og navnlig under opfattelsen i London af , at vi er meget langt vk fra alt .
Det glder mig at se , at Bruxelles er noget mere velvilligt indstilles , end det undertiden er tilfldet med London .
Vi har ogs problemer som f.eks. forurening og behovet for udvikling og bevarelse af kysterne .
Dette er endnu mere markant , nr man ser p andre dele af Nordsen , f.eks. England stkyst og dele af de nederlandske og danske kyster .
<P>
Alt dette indeholder et kolossalt potentiale .
I beslutningen kommer fru Myller ind p dette - og jeg komplimenterer hende fuldt ud for det hele - f.eks. er der et meget interessant punkt 5 om kulturel identitet og minoriteter , og jeg kan se , at f.eks. ikke kun skotterne , men ogs friserne kan drage fordel af en get opmrksomhed omkring deres srlige sprog og historie .
Der er mulighed for at udvikle informationssamfundet og beskytte samfundene ved kysterne .
<P>
Jeg vil ligesom andre gerne komplimentere ordfreren for denne betnkning og Kommissionen for at vre s nyskabende og fremsynet med hensyn til INTERREG II C .
Det glder mig meget at sttte det .
<SPEAKER ID=51 NAME="Sandbk">
Fru formand , det er positivt at se forslag om et get samarbejde mellem regioner i og uden for EU .
Det er vigtigt , at EU ikke lukker sig om sig selv .
Jeg sttter ligeledes tanken om overlevelsesstrategier for fjerntliggende omrder .
Men i forhold til nsket om at skabe et formaliseret regionernes og kommunernes Europa har jeg ikke samme positive opfattelse .
Som forslaget ligger , er det kimen til et grnselst Europa opdelt i regioner .
Nationalstaterne har stadig monopol p skatter , men ved en get finansiering af regionalsamarbejdet bliver det i stigende grad EU , som fordeler medlemsstaternes skattekroner til regionerne .
Med get finansiering og politisering af regionalsamarbejdet styrkes EU ' s og regionernes position p bekostning af nationalstaternes og af det lokale selvstyre .
Allerede nu bliver for mange beslutninger taget i EU og udfrt i kommuner og amter .
<P>
I jeblikket er der en meget engageret debat om et af disse grnseoverskridende tiltag , nemlig samarbejdet over grnsen mellem Tyskland og Danmark , kaldet Euroregion Schleswig / Slesvig .
Der er i grnseomrdet opstet en skarp kritik af Euroregion Slesvig , skabt af nervsitet for en for stor dominans i omrdet fra bde Forbundsrepublikken og EU .
Da Euroregionen i europisk sammenhng skal optrde som en helhed , ser en stor del af befolkningen i grnseomrdet Euroregionen som en EU-statsdannelse , der kommer ind ad bagvejen , og der er absolut ikke tale om nogen form for tyskerhad i denne sammenhng , som det er blevet sagt .
<P>
Jeg deler denne skepsis .
I Danmark er det Folketinget og regeringen , som beslutter at fre udenrigspolitik og ikke de enkelte amter .
Snderjyllands amt , som udgr den danske del af grnseomrdet , er ikke en kommune i EU , men et af Danmarks amter .
Vi har selv valgt , at det skulle vre sdan .
Historisk set har der vret megen konflikt om den dansk / tyske grnse .
I dag er grnsen accepteret p begge sider , og vi har et fortrinligt forhold mellem danskere og tyskere i grnselandet , et forhold , som har dannet forbillede mange andre steder .
Vi er gode naboer med et lavt stakit med mange bninger , men vi bestemmer selv hos os selv og respekterer den anden sides beslutninger .
Og det er det , der har vret demonstreret for ved grnsen , nemlig at det fortsat skal vre sdan , og der har da ogs vret tyske modstandere af grnsefjernelsen , som har deltaget i demonstrationerne mod Euroregionen .
<P>
Et samarbejde over grnser - tror vi - kan kun lykkes ved fuldstndig accept af , at samvirket forudstter enighed mellem de to parter .
Men nr to skal vre enige , behver man ikke at opbygge indviklede institutioner .
S kan man njes med at mdes og udforme sin enighed .
Jeg har ikke noget som helst imod et samarbejde , men jeg har noget imod , at samarbejdet skal reguleres igennem EU-projekter .
Man kalder det decentralisering , man siger , at man vil lgge EU-samarbejdet tttere p borgerne .
Men nsker man at lgge EU-kompetence ned p det lokale niveau , m det gres gennem reel decentralisering , det vil sige ved at lgge lovgivningskompetencen tilbage til de nationale parlamenter .
Samarbejde over landegrnser er efter min opfattelse vigtigt og ndvendigt og utrolig spndende og udfordrende .
Men jeg tror ikke p , at vi fr et bedre og mere demokratisk styre af , at vi lader nationalstaterne udspille deres rolle .
Jeg tror p et Europa i en mangfoldighed af forskellige lande , ikke som en ny europisk stormagt .
Det er vigtigt at opretholde nationalstaterne , frst og fremmest fordi de er det bedste grundlag for demokrati , for fllesskab og for solidaritet .
Hvis grnser skal vk , skal de ikke bare fjernes . De skal slides vk .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , kre kolleger , der findes i dag to helt forskellige former for grnseoverskridende samarbejde , hvilket afspejles i Myller-betnkningen .
<P>
Der er dels det grnseoverskridende samarbejde mellem EU-landene , dels det grnseoverskridende samarbejde med lande uden for Den Europiske Union .
<P>
Den frste form for samarbejde , hvis hovedinstrument udgres af INTERREG II A , fremviser srdeles positive resultater .
Samarbejdet rder for perioden 1995-1999 over 2.400 mio ECU , hvad angr INTERREG A , over 500 mio ECU , hvad angr INTERREG B , og over 415 mio ECU , hvad angr INTERREG C .
<P>
Efter vores mening ville det vre nskeligt at skabe et INTERREG D-instrument til finansiering af det sproglige samarbejde i grnseomrderne .
Det sproglige samarbejde lider i jeblikket under mangel p bevillinger , og der br efter min mening gres en ekstra indsats for at forbedre et sdant samarbejde .
<P>
Under beslutningsforslagets pkt . 5 og 20 understreges ganske vist betydningen af flersprogethed , men for jeblikket er og bliver det i alt vsentlige nsketnkning .
<P>
Endvidere konstaterer vi , at der i jeblikket i for hj grad fokuseres p Den Europiske Unions randomrder .
Programmet for udvikling af et konomisk omrde i Middelhavet rder allerede over et budget p 4.865 mio ECU , svarende til det dobbelte at INTERREG II A ' s budget , og ATLANTIS-projektet rder over et budget p 8 mio ECU .
Vi glder os naturligvis over denne finansielle indsprjtning i de pgldende regioner , men frygter samtidig , at det grnseoverskridende samarbejde i Europas centrale omrder dermed bliver sorteper , og som europaparlamentsmedlem valgt i Alsace kan jeg kun vre bekymret over en sdan udvikling .
I vrigt forstrkes denne tendens af mlstningen om social samhrighed , i det omfang denne gr ud p udelukkende at kanalisere EUmidler til de mindst udviklede regioner .
<P>
Der er andre kriterier , der br indg i overvejelserne vedrrende det grnseoverskridende samarbejde .
Sledes vil jeg her gre opmrksom p , at det fransk-tyske samarbejde og trepartssamarbejdet mellem Schweiz , Tyskland og Frankrig omkring Basel ogs har behov for bevillinger og ikke br tilsidesttes i forbindelse med de nye prioriteringer .
<P>
Det var ogs nskeligt , om bevillingerne i hjere grad blev remrket , sledes at tosprogetheden i min region , Alsace , blev styrket , og sledes at alsacisk vandt strre indpas i de franske medier .
Det er delvis et finansielt sprgsml .
Det er indlysende , at tosprogethed giver en meget stor konomisk fordel ud over den rent kulturelle vrdi , og at den gr det muligt at nedbringe arbejdslsheden lokalt i et ikke ubetydeligt omfang , sledes som vi ser det i dag i Rhinomrdet .
<P>
Trods alle disse forglemmelser , som jeg med beklagelse konstaterer i den foreliggende betnkning , der lgger stor vgt p randomrderne , og som til en vis grad forbigr det tvrregionale samarbejde i det centrale Europa , vil jeg naturligvis stemme for betnkningen , hvis overordnede principper vi kan tilslutte os , og det grnseoverskridende og tvrregionale samarbejde forbliver naturligvis et ganske udmrket princip .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , mine damer og herrer , Myller-betnkningen er et komplet og gennemarbejdet forslag om styrkelse af det grnseoverskridende og tvrregionale samarbejde .
<P>
Ud over sprgsmlets konomiske dimension og det benlyse behov for at opfylde mlet om konomisk og social samhrighed og - frst og fremmest - mlet om hjere beskftigelse kan det grnseoverskridende samarbejde ogs p srdeles overbevisende og effektiv mde tjene et lige s vigtigt ml , nemlig tilnrmelsen og samarbejdet mellem befolkningerne , udviskningen af fordomme og fastgroede holdninger og opgivelsen af en tankegang , der fremmer og sttter isolation , fremmedhad , nationalisme , fjendtlighed og vold .
<P>
Og hvis den politik , der skal styrke det grnseoverskridende samarbejde , skal vre effektiv , m den omfatte et bredt spektrum af foranstaltninger og betydelige midler , der har til forml bde at forbedre de konomiske og sociale forhold i Den Europiske Unions svageste regioner og at skabe forhold og et klima , der er prget af ligevrdig , demokratisk , fredelig og kreativ sameksistens mellem mennesker uden diskrimination p grund af kn , race , nationalitet eller religion .
En sdan politik br ogs ledsages af en rkke programmer , der sikrer de svageste gruppers , indvandrernes og mindretallenes inddragelse og integration i det sociale , politiske og konomiske liv i Den Europiske Union p en afbalanceret og naturlig mde .
Ogs medierne spiller fortsat en vigtig rolle , i den grad de bidrager til bekmpelsen af fordomme og kan gre opmrksom p sknheden i de forskellige former , farver og kulturer , der findes i vore moderne samfund .
<P>
Hvad angr Europas sydstlige grnser , er bestrbelserne p at fremme det grnseoverskridende samarbejde ikke get srlig hurtigt , som Myller-betnkningen ogs konstaterer .
Dette skyldes imidlertid de sdvanlige , specielle forhold og de alvorlige problemer , der er i omrdet , problemer , som krver Den Europiske Unions srlige opmrksomhed inden for regionalpolitikken , krver gennemfrelse af programmer , der er tilstrkkeligt tilpasset til omrdets sregenheder , og frst og fremmest krver de , at der afsttes betydelige midler , ligesom de bureaukratiske procedurer m begrnses .
<P>
Med den lsning p kriserne , der tegner sig i horisonten , og stabiliseringen af situationen skabes forudstningerne for et samarbejde p mange planer mellem Balkanlandene .
Som De har konstateret , spiller Grkenland i dag en positiv rolle for lsningen af problemerne og en effektiv gennemfrelse af politikken for regionalt og grnseoverskridende samarbejde samt en fredelig lsning p alle uoverensstemmelser i dette vanskelige omrde i det sydstlige Europa , som trods alt har stor betydning for den europiske integration .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren fru Myller for hendes betnkning .
<P>
Jeg reprsenterer et af de folk , Baskerlandet , der af historiske grunde blev opdelt i to stater med en grnse imellem . En grnse , som lnge har vanskeliggjort kommunikationen mellem to enheder med flles sprog og kultur i et omrde , som ogs har brug for samarbejde p andre omrder , ssom det sociale og det konomiske .
<P>
Heldigvis begynder de historiske ar , som grnserne udgr , at forsvinde , og vi finder nye veje til at genskabe de flles bnd med den anden del af vort folk inden for en europisk sammenhng .
Et europisk omrde , som vi br forme som en flles horisont for sameksistens mellem forskellige folk uden indre grnser , men ogs i fuld respekt for de forskellige folks identitet , selvstyre og forskelligartethed .
<P>
I den forbindelse er grnseoverskridende samarbejde et grundlggende instrument til gradvis at skabe et sdant flles europisk omrde og det er ligeledes en metode til gradvis at f fjernet de grnser - ikke alene er af fysisk karakter - som vanskeliggr gennemfrelsen af det sameksistensprojekt , som Den Europiske Union reprsenterer .
Grnser , der i mange tilflde er kunstige , og som har delt et folk midt over eller skilt det fra nabofolkene .
<P>
Schuman stammede fra Lorraine , en grnseregion , De Gasperi fra den alpinske Trentino-region , Adenauer var fra Rhinlandet .
Det er ikke tilfldigt , at grundlggerne af Det Europiske Fllesskab var opvokset i grnseregioner .
<P>
Vi m tilnrme Den Europiske Union til borgerne , og der , hvor borgerne bedst kan f je p Europas eksistens , er i grnseregionerne .
Den Europiske Unions indsats p dette omrde vil vre den bedste katalysator for at igangstte en proces hen imod en tttere politisk sammenslutning , en sammenslutning af borgere og folk .
<P>
I dag forekommer det meningslst , at Biarritz og San Sebastin udgr adskilte turistml for den internationale turisme .
Det forekommer ulogisk , at det strigske Tyrol og det sydlige Tyrol , Alto Adige , ikke samarbejder om at udvikle flles aktioner til fremme af konomien og turismen .
Det er absurd , at en arbejdstager fra Irn i det sydlige Baskerland , som arbejder i Hendaya p den anden side af grnsen , ikke rder over koordinerede tjenesteydelser p sundheds- og socialsikringsomrdet , det er helt kafkiansk , at han for at ringe hjem fra sin arbejdsplads , der ligger to km borte , skal betale for et internationalt opkald .
<P>
Vi m opbygge euroregioner , hvor borgerne fler sig hjemme , i et Europa uden grnser .
<P>
Til sidst vil jeg understrege vigtigheden af den foreliggende betnkning , som ikke alene fremstter forslag , men ogs anmoder om at den grnseoverskridende samarbejdsramme skal vre bindende for medlemsstaterne .
Parlamentet har anmodet om dette i forbindelse med regeringskonferencen .
Jeg hber , at medlemsstaterne har det forndne mod til beslutsomt at satse p et sdant samarbejde .
I s fald vil de demonstrere , at de ikke er bange for et forenet Europa som et mangfoldighedens omrde .
I modsat fald , hvis de ikke i dagligdagens genstridige virkelighed fremmer et sdant Europa , vil borgerne , befolkningerne og de naturlige samfund selv gradvis opbygge dette Europa som et sameksistensens og mangfoldighedens rum .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , de geopolitiske omvltninger , der finder sted i Europa , skaber et voldsomt nske om yderligere integration i grnseegnene .
<P>
Myller-betnkningen er i den forbindelse yderst interessant , fordi den berrer alle de problemer og sprgsml , som Unionens tvrregionale og grnseoverskridende politik rejser .
Der er helt afgjort behov for en prioritering og samordning af alle de initiativer , som igangsttes , og det ofte usystematisk og uden kontrol eller ekspertise .
For sledes at udnytte grnseregionernes potentiale burde man oprette en flles finansierings- og udviklingsfond , sikre sig , at reglerne p det retlige og fiskale omrde er samordnede , fremme jobskabelsen og sikre en effektiv beskyttelse af miljet .
<P>
I den forbindelse vil jeg nvne en region , som ordfreren ikke har omtalt , nemlig Alperegionen . Selv om forhandlingerne mellem Den Europiske Union og Schweiz str i stampe , er det lykkedes for sammenslutningerne i Chamonix-dalen sammen med deres samtalepartnere i Pimont og Valais at etablere det ndvendige samarbejde til bekmpelse af forureningen .
For det er ogs med borgerne , byerne og regionerne , at man bygger Europa .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , jeg gratulerer hjerteligt med den udmrkede betnkning .
Mlet , som er et forenet , socialt og konomisk harmoniseret og for altid fredeligt Europa , kan ikke s godt ns ved hjlp af centralistiske kraftprstationer , men ns snarere ved hjlp af et vedvarende , dybtgende , frivilligt , grnseoverskridende og interregionalt samarbejde .
I den forbindelse vil jeg gerne her fremhve et projekt af en srlig art , som vedrrer min nrmeste hjemstavn og om hvilket jeg tror , at det p grund af sin enestende , innovative og modige karakter fortjener opmrksomhed og burde stttes af Den Europiske Union .
<P>
Det drejer sig om tre staters flles ansgning om De Olympiske Vinterlege : Italien , Slovenien og strig .
Disse Olympiske Lege skulle s arrangeres i fllesskab af forbundslandet Krnten i strig , Friuli i Italien og Slovenien .
Der ville for frste gang i De Olympiske Leges historie i nyere tid blive tale om en olympiade , som finder sted i en region , der omfatter flere stater .
Denne region er tresproget , multikulturel og multinational og har p trods heraf eller netop derfor besluttet i fllesskab at kmpe for en flles gennemfrelse af et betydeligt flles projekt .
<P>
Dette kmpearrangement , som ville f enorm opmrksomhed i medierne , kunne blive et pilotprojekt for et interregionalt samarbejde , der lader sig se , i en gte europisk nd med stor symbolvirkning .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Fru formand , der er ingen tvivl om , at det grnseoverskridende og tvrregionale samarbejde er en meget vigtig side af Den Europiske Unions politikker , ligesom det kan bidrage vsentligt til den europiske integration og til en reel tilnrmelse mellem befolkningerne og regionerne i Europa .
Det kan bidrage effektivt til fjernelsen af de politiske og konomiske , men isr ogs de nationale grnser , og jeg vil ogs tilfje de ofte misforstede kulturelle og religise grnser . Samarbejdet kan vre med til at mindske de tilsvarende afstande og gre befolkningerne i de regioner , der har glde af dette , s at sige mere  europiske  .
Der er derfor brug for vor fulde moralske og reelle sttte til en bedre organisering , en mere vellykket gennemfrelse og en optimering af resultaterne af politikken fremover , da der er tale om programmer med en europisk mervrdi .
<P>
Jeg synes , fr . Myllers betnkning gr i den rigtige retning .
For mit vedkommende vil jeg imidlertid sige , at der er visse punkter i betnkningen , som krver forsigtighed , men som jeg ogs mener er af srlig stor betydning .
<P>
Det frste er , at der ud over det interne tvrregionale og grnseoverskridende samarbejde ogs br lgges srlig vgt p det eksterne , dvs. samarbejdet med tredjelande , som med Unionens udvidelse for je kan bidrage vsentligt til disse landes forberedelse .
Her m - og det vil jeg gerne understrege - lovgivningsrammen forenkles .
Isr i INTERREG II A-programmet har vi i dag den absurde situation , at programmets projekter udfres p begge sider af grnserne adskilt fra hinanden , som om det var forskellige programmer .
Dette vanskeliggr bde projekternes koordinering og gennemfrelse , og jeg tror , vi bliver ndt til at lse dette problem .
<P>
For det andet kunne det tvrregionale samarbejde vise sig at vre til srlig nytte for EU ' s kyst- og regioner , og isr for forbindelsen mellem erne , ligesom det kunne bringe dem tttere p de nationale centre og EUcentrene .
<P>
For det tredje er det indlysende , at de lokale og regionale myndigheders og ligeledes arbejdsmarkedets parters deltagelse i et sdant initiativ , dvs. i planlgningen og i gennemfrelsen af de pgldende programmer , br vre srlig omfattende .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Fru formand , kre kolleger , det grnseoverskridende interregionale samarbejde er uden tvivl af meget stor betydning for befolkningen i grnseregionerne .
Det tjener til sikring af fred , frihed og tillige overholdelse af menneskerettighederne .
Hovedmlene , nemlig den konomiske udvikling og fremme af beskftigelsen , det sociale og kulturelle samarbejde , miljbeskyttelse samt styrkelse af demokratiet er centrale dele i dette samarbejde .
<P>
Endvidere skal der op- og udbygges strukturer til sttte af mindretallene .
Jeg m desvrre give ordfreren ret i hendes kritik af , at der ikke eksisterer nogen tilstrkkelig strategi for det interregionale samarbejde og at sttten opdeles i for mange sm portioner .
Det er givet , at subsidiaritetsprincippet ogs p dette omrde skal styrkes .
De regionale og lokale organer skal have overladt et strre selvstndigt ansvar for planlgning , forvaltning , gennemfrelse og finansiering end hidtil .
Dog skal afgrelsen vedrrende foranstaltningerne lgges i hnderne p demokratisk legitimerede organer .
<P>
En evaluering af resultaterne er ndvendig , for at skattekronerne ikke spildes og des bort p meningslse projekter .
Det forudstter en god kontrol .
Effektive resultater m ikke forhindres af et overvldende bureaukrati og hje administrative hurdler .
Med henblik herp er der behov for en betydelig forenkling samt rettidig rdgivning og vejledning fra Kommissionens side .
<P>
Sttten til svagt udviklede regioner , fremme af udviklingen i landdistrikterne samt forbedring af den ndvendige infrastruktur skal prioriteres hjt for at hindre yderligere afvandring fra grnseomrderne .
Medlemslandene skal hurtigt fremme samarbejdet i grnseregionerne .
De emotionelle hindringer skal fjernes .
Hvor vigtigt det er , viser de kedelige episoder i Syddanmark i anledning af etableringen af en Euroregion .
Her burde Kommissionen egentlig stte ind over for fru Sandbk og vre med til at fjerne hendes emotioner .
<P>
Jeg hber og nsker , at udviklingen i medlemslandenes og i tredjelandes grnseregioner - uanset om sidstnvnte en gang vil vre medlemmer af EU eller ej - fremmes i denne nd med et positivt resultat til bedste for befolkningen dr .
Det er en vigtig forudstning for at bevare fred , frihed og demokrati .
<SPEAKER ID=59 NAME="Monti">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg siger ordfreren , fru Myller , tak for den hje kvalitet af hendes forslag til beslutning om grnseoverskridende og tvrregionalt samarbejde .
De emner , der er behandlet , er bestemt til at give nring til eftertanke i de nrmeste mneder over det ml , der skal ns , om muligt i de kommende mneder og inden rets udgang for en meddelelse fra Kommissionen om regionalpolitikken og det grnseoverskridende og tvrregionale samarbejde , hvori der vil blive gjort status over , hvad der allerede er udfrt for at sge at fortolke fremtiden .
<P>
Kommissionen lgger stor vgt p disse to former for samarbejde .
Jeg er flgelig helt enig i Deres forhbninger om , at den fremtidige regionalpolitik i Den Europiske Union vil lgge fornden vgt p det grnseoverskridende og tvrregionale samarbejde .
For s vidt angr det grnseoverskridende samarbejde er INTERREG-programmerne for perioden 1995-1999 et betydeligt fremskridt i forhold til dem , der blev gjort i den foregende periode , srlig hen over grnser , hvor der ikke var noget samarbejde fr 1990 .
Der er dog endnu meget store muligheder for forbedringer .
<P>
Kommissionen er enig med Udvalget om Regionalpolitik i , at man ved at fastholde , at man under samarbejdet dels skal give de regionale og lokale myndigheder mulighed for at ptage sig det strst mulige ansvar ved udarbejdelsen og gennemfrelsen af programmerne , og dels styrke de midler , der kan udvikle samarbejdet mellem de stedlige operatrer .
Kommissionen arbejder p at udbedre de eksisterende mangler p to mder .
For det frste ved inden for de enkelte programmer at krve , at samarbejdet i forbindelse med indgelsen af aftalerne og dernst inden for de styrende udvalg tilrettelgges bedre , og at der i hjere grad lgges vgt p foranstaltninger , der er egnede til at fremme et virkeligt partnerskab , og for det andet ved at give de regionale og lokale myndigheder mulighed for inden for et virke , der benvnes LACE TAP - link and assistance in cooperation for the European border regions - technical assistance and promotion , der forests af sammenslutningen af de grnseoverskridende regioner , og som finansieres af Den Europiske Fond for Regionaludvikling , mulighed for at organisere udvekslinger af erfaringer og kompetence mellem grnseomrderne .
<P>
De foreslr oprettelse af en enkelt europisk fond til gennemfrelse af mere komplekse former for samarbejde ved bde de indre og de ydre grnser .
Det er ikke i jeblikket muligt at oprette en enkelt fond , ej heller med de associerede lande i Mellemeuropa , sledes som Traktatens artikel 130 C i jeblikket er affattet , og p grund af de eksisterende forskelle inden for procedurerne for finansiering af programmerne , alt eftersom der er tale om en medlemsstat eller et tredjeland .
Men der kan dog opns betydelige fremskridt , selvom der ikke findes nogen enhedsfond .
<P>
Hvad angr de indre grnser viser de INTERREG-programmer , der er ivrksat hen over visse grnser , at strukturfondene er egnede til at fremme et vidtgende samarbejde iflge t og kun t program for begge parter ved grnserne , en styringsgruppe og arbejdsgrupper , der virker i et bredt partnerskab , og n og kun n flles fond til finansiering af planerne .
Desvrre er situationen ikke lige s lys ved de interne grnser , fordi det fortsat er sdan at procedurerne for forvaltning af bevillingerne , ogs selvom fllesskabsmidlerne stammer fra en enkelt fond , er forskellige p hver side af grnsen , hvilket gr finansieringen af de flles projekter vanskelig i de to grnseomrder .
Kommissionen hber i lighed med Parlamentet , at forvaltningen og finansieringen inden for INTERREG vil blive forenklet .
<P>
For s vidt angr de ydre grnser er situationen mere indviklet , idet procedurerne inden for PHARE Cross border cooperation og TACIS-Cross border cooperation , Unionens eksterne programmer , er forskellige fra procedurerne inden for strukturfondene , der er interne organer i Unionen .
Men Kommissionens tjenestegrene for INTERREG og PHARE CBC har dog allerede arbejdet p i videst muligt omfang at tilnrme procedurerne inden for PHARE CBC til strukturfondenes , og vi regner med yderligere at kunne tilnrme og forenkle disse procedurer .
<P>
Hvad endelig angr det tvrregionale samarbejde lgges der i de to seneste opfordringer til at indsende forslag , der er udsendt til de stedlige organisationer og andre , der virker p stedligt plan , vgt p udvikling af partnerskaber , fornyelse og indbyrdes udveksling af erfaringer og kompetence .
<P>
Fru formand , jeg er klar over , at jeg , selvom jeg har overskredet taletiden , ikke har berrt alle de emner , der er omhandlet i forslaget til beslutning , men har begrnset mig til visse af dem .
Naturligvis vil Kommissionen gennemg alle de tanker og forslag , der er fremsat og udtale sig om hvert enkelt af disse .
Dette vil dog frst blive muligt hen imod rets slutning , nr de undersgelser og beslutninger , jeg har omtalt i indledningen af mit indlg , vil foreligge .
<P>
Jeg kan i mellemtiden forsikre Dem , at Kommissionen fortsat vil opretholde en fri og konstruktiv debat med Europa-Parlamentet vedrrende det grnseoverskridende og tvrregionale samarbejde .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=61 NAME="Kla">
 Vi forener ikke stater , vi frer mennesker sammen  , sagde Jean Monnet , der stod bag Schuman-erklringen fra 1950 .
<P>
Politik , mine damer og herrer , udarbejdes af mennesker , og kun hvis menneskene kender og forstr hinanden og sammen gennemfrer og ptager sig ansvaret for flles projekter og aktioner , kan der opst en god europisk politik .
<P>
Europa er bent , frit indre marked , fri bevgelighed for personer : Og alligevel , overalt , hvor der er statsgrnser , mrker man det ogs uden told og bomme .
<P>
Grnseoverskridende og interregionalt samarbejde er ndvendigt for at fre mennesker sammen og for i fllesskab at lse problemer .
<P>
Det foreliggende beslutningsforslag beskftiger sig med det grnseoverskridende samarbejde i Unionen .
Alle regioner i Europa har fortsat brug for europiske fllesskabsinitiativer .
Samarbejdet langs de indre grnser skal fre til , at borgernes anliggender i hverdagen afvikles uden problemer .
Mlet er et Europa uden grnser , hvor flles tjenester kan fs det sted , der ligger nrmest .
<P>
Det drejer sig om at udvikle grnseoverskridende omrder med homogene sociale og konomiske vilkr .
Dertil hrer indfrelsen af rets- og skatteregler for etablering og drift af industriomrder p tvrs af grnserne , tilpasning af sttteinstrumenter inden for regionalpolitikken og den konomiske politik p begge sider af grnsen samt et grnseoverskridende socialt samarbejde .
<P>
Det betyder : Faciliteter skal kunne udnyttes optimalt p begge sider af grnsen for sledes at undg dobbeltinvesteringer .
<P>
Hvorfor skal jeg vente p en ambulance fra mit eget land , hvis den , der er nrmest p den anden side af grnsen netop er ledig eller sygehuset p den anden side af grnsen har den lge , der er specialist i min sygdom , men jeg blev indlagt p mit amtssygehus ?
<P>
Myller-betnkningen kommer ind p mange detailsprgsml .
Den pviser det positive , og den pviser omrder , hvor der er problemer .
I bestrbelsen p get fllesskab i Europa skal de omrder , hvor der er problemer , fjernes .
<SPEAKER ID=62 NAME="Kristoffersen">
Der er mange positive elementer i betnkningen , men der er ogs omrder , hvor man skal g frem med forsigtighed .
nsket om at  etablere de retlige og skattemssige forudstninger for etablering af grnseoverskridende erhvervsregioner  vil nemt kunne kollidere med de nationale regler p dette omrde .
Man kan f.eks. ikke indfre grnseoverskridende skatte- og retsregler i en del af det sydlige Danmark , blot fordi der er tale om et grnseomrde .
Af denne grund afholder jeg mig fra at stemme .
Jeg minder ogs om , at regioner , der udgres af flere lande , br etableres under omfattende hensyntagen til de lokale forhold .
Forudstningerne er forskellige - bde politisk , historisk og kulturelt .
Derfor kan man ikke lave ensartede modeller for det regionale samarbejde .
I Danmark har vi problemet inde p livet i det dansk-tyske grnseomrde , hvor selv navnet p samarbejdet har skabt problemer .
Der virker det ikke naturligt eller irefaldende at kalde det Euregio Schleswig / Slesvig .
Ogs her m subsidiaritetsprincippet glde .
Kunsten bestr i at skabe et psykologisk og folkeligt klima , som befordrer samarbejdet hen over grnsen , og s give samarbejdet et navn , der passer til lokale forhold .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=6>
Integreret politik og omrder
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B4-0166 / 97 - O-0053 / 97 ) af Arias Caete for Udvalget om Regionalpolitik til Kommissionen om en integreret politik for omrdernes srlige situation i EU .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , mine damer og herrer , som stedfortrder for formanden for Udvalget om Regionalpolitik har jeg fet til opgave p mit udvalgs vegne at gre rede for en foresprgsel , som vi tillgger stor betydning .
Det drejer sig om omrderne og den plads , de har , eller burde have , inden for Den Europiske Unions forskellige politikker .
Selv er jeg fdt og vokset op p en  i Middelhavet , Kreta , og jeg har derfor et indgende kendskab , et frstehndskendskab til de problemer , der kan forrsage isolation , nemlig frst og fremmest ens og dens indbyggeres afhngighed af de ofte usikre og sdvanligvis utilstrkkelige s- og lufttransportforbindelser , som er ndvendige for ernes konomiske udvikling , deres sociale overlevelse og for lgehjlpen .
ernes virksomheder er overvejende sm og mellemstore eller helt sm virksomheder , og jeg kender s udmrket de overlevelsesproblemer , de har i deres daglige bestrbelser p at overleve i konkurrencen med tilsvarende virksomheder p fastlandet .
<P>
Udgifterne til import af rmaterialer og eksport af varer og tjenesteydelser er kolossale , og procedurerne generelt langt mere langsommelige .
Der er ikke den ndvendige plads til vkst , samtidig med at der ogs som regel er mangel p specialuddannet personale .
Teknologisk udstyr og infrastruktur til kommunikation og transport er sdvanligvis mangelfuldt .
Endelig kender jeg ogs de hverdagsproblemer , der imidlertid ikke er ubetydelige , og som beboerne m leve med p grund af mangelfuld vandforsyning og problematisk energiforsyning , utilstrkkelig infrastruktur med hensyn til sundhed , undervisning og kultur samt beskftigelsesproblemer , der navnlig fr de unge til at forlade erne og sge andre grsgange .
Problemer og vanskeligheder , der naturligt nok frer erne ud i konomisk og social deroute , isolation , udviklingsmssige forsinkelser og generel tilbagegang .
Det er heller ikke tilfldigt , at erne , med ganske f undtagelser , regnes blandt de fattigste regioner i Den Europiske Union , hvilket fremgr helt klart af en rkke af Kommissionens rapporter , dvs. af Deres egne rapporter , hr. kommissr .
<P>
Det er desuden bemrkelsesvrdigt , at hvis man ser bort fra de enkelte ers srprg , er de grundlggende problemer , der rammer dem , i det store og hele flles for alle Unionens regioner , hvad enten det er i nord , vest eller syd , hvad enten vi taler om Kreta og erne i Det giske Hav , om Isle of Wight eller Sicilien , om Balearerne eller De Kanariske er .
<P>
Endelig er der ikke tale om et ubetydeligt problem , men om et meget vigtigt sprgsml , der vedrrer en ikke uanselig del af befolkningen i Den Europiske Union .
Hvis vi gr ud fra den klassiske definition af en  , som vi anvender i Den Europiske Union : nemlig et stykke land omgivet af vand p alle sider , dvs. uden fast forbindelse til fastlandet , og hvor hovedstaden i den pgldende stat ikke er beliggende , har vi i det nuvrende EU i alt 22 omrder , som udgr 4 , 5 % af hele dets territorium og er beboet af 4 % af befolkningen .
<P>
Ud fra disse kendsgerninger danner sig flgende billede : Unionens omrder udgr en betragtelig del af dens territorium og bebos af en ikke uanselig del af befolkningen .
P trods af de enkelte ers srlige karakteristika har de en rkke meget vsentlige flles problemer , som netop skyldes , at de er er , og som resulterer i forringede konomiske og sociale vilkr .
Dette skaber efter mit udvalgs opfattelse - og jeg taler om Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik - et passende grundlag for vedtagelsen af en integreret politik specielt for erne , bl.a. inden for rammerne af EU-regionalpolitikkerne . Denne politik skal netop hjlpe erne med at overvinde deres naturlige svagheder ved at give dem de samme udviklingsmuligheder som EU ' s fastlandsomrder .
<P>
En sdan politik har i vrigt i mange r vret et fast krav fra alle Den Europiske Unions omrder i alle medlemslandene , og dens ndvendighed er i tidens lb blevet anerkendt ved forskellige lejligheder af alle Unionens institutioner .
Der er desuden tale om en politik , som i praksis styrker den frie konkurrence , eftersom den netop tager sigte p at hjlpe erne med at bekmpe de ulemper , der blev skabt for dem med dannelsen af det indre marked , som vi m indrmme ofte ikke virker til ernes fordel .
<P>
Kan Kommissionen p baggrund heraf oplyse os , hvordan den ser p ideen om at begynde at tillgge omrdernes srprg strre betydning ?
Vil den fremover lgge strre vgt p forbedringer af ernes infrastruktur , navnlig s- og lufttransport ?
Vil den bidrage til at fremme omrder som landbrug , skovbrug og fiskeri samt alternative turistformer som kulturturisme og grn turisme p erne ?
Vil den trffe alle de ndvendige foranstaltninger , for at ernes virksomheder kan konkurrere med virksomhederne p fastlandet p lige vilkr ?
Og isr : hvordan ser Kommissionen p forslaget om at indfje en bestemmelse , som anerkender omrdernes srprg og de flles problemer , de har , i den reviderede traktat , som regeringskonferencen skal munde ud i ? En sdan bestemmelse skal fremover danne retsgrundlag for gennemfrelsen af den integrerede fllesskabspolitik , som er ndvendig , hvis erne skal hjlpes ud af deres isolation , hvis de skal overvinde deres strukturelle problemer og gre krav p en bedre fremtid inden for det forenede Europa .
<P>
Jeg hber p et positivt svar fra Kommissionen p alle udvalgets sprgsml , som er identiske med de europiske befolkningers krav , og takker for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=65 NAME="Monti">
Fru formand , Kommissionen erindrer om , at den i 1994 har offentliggjort et dokument vedrrende erne , som p samme tid gr det muligt at opdage den rigdom , der skabes ved den indbyrdes forskelligartede karakter af erne p Fllesskabets omrde og bedre lre den socio-konomiske situation at kende .
Dokumentet indeholder nemlig for hver enkelt medlemsstat en fuldstndig opregning af erne med kort og statistikker , en beskrivelse af omrderne p NAZ 2- og NAZ 3-niveau , en kort analyse af omrdet og den konomiske situation p samtlige de vrige er .
<P>
For s vidt angr de fllesskabsmidler , der i jeblikket udbetales til erne i Unionen , skal det understreges , at de fleste af de store er p Fllesskabets omrde kan modtage sttte fra strukturfondene og srlig inden for rammerne af ml nr .
1. Dette glder de fjernest liggende regioner - de Kanariske er , Azorerne , Madeira , Guadalupe , Guyana , Martinique og La Runion - foruden Korsika , Sardinien , Sicilien og samtlige de grske er .
Med henblik herp kan investeringer i s- og lufttransportinfrastrukturer medfinansieres .
Samhrighedsfonden kan ogs medfinansiere transportinfrastrukturer p de er i medlemsstaterne , der er berettigede hertil .
omrderne kan ligeledes modtage investeringer inden for de transeuropiske net .
<P>
For den nye programperiode pregner Kommissionen i nrmeste fremtid at fremlgge dokumentet  Agenda 2000  , der samler de fremtidige finansieringsmuligheder ( Santer-pakken ) , de store retningslinjer for den fremtidige reform af strukturfondene og reformen af den flles landbrugspolitik samt udtalelserne vedrrende de lande i Central- og steuropa , der sger om optagelse .
For s vidt angr omrderne svel som de vrige regioner i Unionen er der tale om at sikre en varig udvikling af de regioner , for hvis vedkommende der ikke er opnet tilstrkkelig konvergens .
<P>
For at dmme op for affolkningen og undg , at omrderne og alle landomrderne kommer til at ligge de hen , agter Kommissionen ikke blot at opretholde og fremme landbrug , skovbrug , fiskeri og akvakultur , men tillige p grundlag af en integreret indsats at fremme den konomiske diversificering - srlig de sm og mellemstore virksomheder og tjenesteydelsessektoren i landomrderne - forvaltningen af naturressourcerne , forbedring af ydelser , der har forbindelse med miljet samt den konomiske udnyttelse af kulturarven , turismen og de rekreative aktiviteter .
<P>
Kommissionen er enig i , at det er ndvendigt at bekmpe det alt for store tryk p naturresourcerne som flge af visse former for turisme i bde omrderne og andre steder .
Forslaget til beslutning om et frste program til fremme af den europiske turisme - PHILOXENIA - gr fremme af en bredygtig turisme og alternative former for turisme til et af hovedpunkterne heri .
Kommissionen hber , at der hurtigt kan gres fremskridt i Rdet med hensyn til vedtagelse af den afgrelse , jeg har talt om .
<P>
Desuden er turismen ogs tilgodeset i det femte miljprogram 1992-2000 som en af de fem nglesektorer , ikke blot p normativt plan , men tillige i henseende til selvstyre for borgerne , operatrerne og de offentlige myndigheder gennem instrumenterne til fremme af en bredygtig turisme .
<P>
Hvad endelig angr LIFE- og NATURE-projekterne omfatter disse foranstaltninger til fremme af den kologiske turisme .
Kommissionen forstr omrdernes nske om en indbyrdes sammenhngende indsats , og efter Kommissionens mening skal deres srlige karakter ppeges for lovgiver i Fllesskabet , nr som helst det er forndent .
Dette er under t den linje , Kommissionen flger i sine forslag .
Hvad endelig angr den lbende regeringskonference sttter Kommissionen afgivelsen af en eventuel erklring vedrrende omrderne , som skal vedfjes den reviderede traktat .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med kommissrens erklring om , at han forstr omrdernes srlige situation og gr ind for , at den nye traktat kommer til at indeholde en erklring , som bliver det egentlige retsgrundlag for stadfstelsen og gennemfrelsen af en srlig politik , som skal styrke omrderne og fremme deres udvikling .
<P>
Vi er overbevist om , at tiden er moden , og at alle har indset ndvendigheden af at vedtage en integreret europisk politik og strategi for Den Europiske Unions omrders udvikling .
En politik , som p effektiv vis imdegr de strukturelle skvheder , der er mellem Unionens omrder og fastlandsomrder .
<P>
Selv kommer jeg fra Grkenland , hvor 42 % af det samlede antal beboede er i Den Europiske Union er beliggende - 167 beboede er ud af de i alt 400 i EU - og jeg ved derfor , hvor meget det haster med foranstaltninger , der kan bremse de negative tendenser , som skyldes , at Unionen har isoleret , men ogs svigtet sine omrder .
Problemerne er ganske vist forskellige for de forskellige er , og disse forskelle er i mange tilflde store og vitale .
Imidlertid er svkkelsen af det konomiske og demografiske grundlag p mange af erne , hovedsagelig de sm og mellemstore , meget fremskreden , og det ser hblst ud .
<P>
Nogle af de hovedbestanddelene i en integreret politik for omrderne og en strategi for bredygtig udvikling br vre forbedring af transportinfrastrukturer , udvikling af avancerede telekommunikationsnet , foranstaltninger til styrkelse af de sm og mellemstore virksomheder og forbedring af beskftigelsen , valg , der kombinerer udviklingsmssige foranstaltninger for at styrke den lokale produktion og lokale konomi med interventioner til fordel for landbruget og turismen , en fornuftig forvaltning af naturressourcerne , isr vandressourcer , fremme af srlige , investeringsfremmende , bestemmelser sammen med gunstige skatte- og afgiftsmssige foranstaltninger for de fastboende , modernisering og ekstra god dkning af administrationsbehovene med uddannet personale , integrerede interventioner inden for den sociale infrastruktur , navnlig inden for uddannelse og sundhed , og oprettelsen af netvrk af de sm er med aktioner til beskyttelse af miljet .
Der er ogs brug for et bredt program med institutionelle interventioner og srlige projekter , der skal gre opmrksom p og beskytte vore ers natursknhed og kulturelle rigdom , gendanne traditionelle bebyggelser , beskytte havet , forvalte vand , spildevand og affald og skabe forhold , der fremmer en demografisk fremgang og stabil udvikling .
<P>
Europa-Parlamentet opfordres i dag til at sende et signal om solidaritet via sin reelle anerkendelse af behovet for jeblikkeligt at gennemfre en politik for vore ers overlevelse .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Fru formand , hr. kommissr , jeg er valgt p en af de to strste er i Unionen , der ikke har nogen europisk hovedstad - Sicilien og Sardinien - og jeg m flgelig fortsat beklage den alvorlige mangel p en integreret fllesskabspolitik og srlige instrumenter for de europiske omrder , der str over for en meget lang rkke problemer , der fortsat er en hindring for deres udvikling .
<P>
Det er derfor , jeg ogs her i dag p ny udtrykker hbet om , at Rdet allerede efter det kommende topmde i Amsterdam , afgrende vil skifte holdning og betragte de srlige problemer p erne i Unionen fra et nyt synspunkt , som er mere mlrettet og specifikt , sledes som ogs Kommissionen synes at ville gre det i forbindelse med reformen af strukturfondene .
<P>
Jeg benytter med glde denne lejlighed , hvor kommissr Monti er til stede , til at fremhve , at en ny flles politik til fordel for omrderne br udtnkes , ogs for at give disse vanskeligt stillede omrder en reel mulighed for at fuldende det interne marked og integrationsprocessen , sledes at man begynder med fuld gennemfrelse af den grundlggende ret til fri bevgelighed for personer og varer , som endnu ikke er gennemfrt , s sandt som man endnu ikke til trods for , at Traktatens artikel 129 B udtrykkelig nvner ndvendigheden af at forbinde Fllesskabets centrale regioner med omrderne , m konstatere , at der ikke er ivrksat konkrete midler for at mindske de ulemper i transportmssig henseende , der flger af , at der er tale om er .
<P>
Det Europiske Fllesskab kan ikke foreskrive n og samme form for politik - p transportomrdet , harmonisering af beskatningen , p landbrugsomrdet og inden for fiskeriet - ogs for er og grupper , der lever under yderst vanskelige vilkr for konomisk udvikling , fordi deres landbrugs- og vandressourcer er begrnsede , og de mangler kvalificeret arbejdskraft .
Fllesskabet br snarere gennemfre ad hoc-ordninger og - foranstaltninger , der er tilpasset de typiske og flles karaktertrk ved omrderne p det europiske omrde .
<P>
Der krves derfor en samlet fllesskabspolitik for erne , der tager hensyn til alle de srlige trk ved disse .
Formlet med en europisk politik for erne er dels at skabe en generel ramme for udligning af de negative virkninger , som Fllesskabets politik ofte har for omrderne , og dels det mere generelle ml at indfre en nytnkning , hvori det erkendes , at erne og grupperne har ret til at bevare deres indbyrdes forskelligartethed .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Baggioni">
Fru formand , hr. kommissr , rede parlamentsmedlemmer , et af hovedmlene for fllesskabspolitikkerne og isr for regionalpolitikken er den konomiske og sociale samhrighed i Det Europiske Fllesskab .
<P>
Det ml , som er baseret p det grundlggende solidaritetsprincip , indebrer , at der tages hensyn til de srprg , de europiske regioners udviklingsniveauer og -modeller afspejler .
Sledes frembyder visse zoner inden for fllesskabsomrdet en rkke svagheder , som medfrer en uligevgt , der indvirker p udviklingen .
Det er tilfldet med omrderne .
<P>
Disse omrder udgr en fuldt integreret del af Den Europiske Union .
De tller tilsammen knap 14 mio indbyggere , dvs. mere end visse medlemsstater .
ernes Europa er ikke et abstrakt begreb . Det er en menneskelig , kulturel , konomisk og social realitet .
Man kan da rejse sprgsmlet , om begrebet flles europisk samarbejdsomrde er relevant for er , der som isolerede og afsondrede enheder uundgeligt er prget af en lang rkke rumlige og menneskelige begrnsninger .
<P>
Det forklarer , hvorfor mange konomiske spilleregler , som er udformet i og for de store fastlandsenheder , objektivt set ikke kan anvendes p omrder i mangel af reelle korrektiver .
<P>
Forholdene p mange af erne i Den Europiske Union er naturligvis indbyrdes strkt forskellige , og dog er der et strkt fllesprg over udviklingsproblemerne p de forskellige er , f.eks. det forhold , at det konomiske marked er lille , truslerne imod miljet , de store transportomkostninger , ja endog befolkningens psyke , der er prget af afsondretheden og af det begrnsede areal .
<P>
Man kan ikke ptvinge omrderne en fysisk planlgning , som er udformet efter principper , der passer til det europiske fastland .
Der er for omrdernes vedkommende brug for anderledes og afpassede lsninger .
Deres fremtid afhnger heraf , ligesom det europiske fastland i vrigt .
I en rkke r har Unionens omrder forsgt stadig mere energisk og solidarisk at oplfte deres rst .
Jeg kan nvne udvalget under Konferencen af Perifre Kystregioner i EU ( CRPM ) , Europa-Parlamentets Tvrpolitiske Gruppe om er og Ydre Kystregioner ,  Eurisles  projektet , Imedoc-protokollen vedrrende erne i det vestlige Middelhav , erne i stersen og mange andre .
<P>
Alligevel er Den Europiske Union indtil dato ikke kommet med et samlet svar p de problemer , omrderne har peget p .
Man har godt nok lanceret REGIS-programmet .
I den forbindelse br det endnu en gang siges , at behandlingen af omrdernes problemer ikke kolliderer med bestrbelserne p at finde en lsning p randomrdernes problemer .
Tvrtimod .
De to aktioner supplerer hinanden perfekt .
Det , der br skabes , er en veritabel integreret politik til fordel for omrderne , idet man inddrager medlemsstaterne og de regionale myndigheder i arbejdet i overensstemmelse med partnerskabsprincippet .
Dette forudstter , at der skabes et retsgrundlag , nemlig at man i unionstraktaten indfjer en bestemmelse eller en erklring i form af et bilag , hvori omrdernes srprg anerkendes , og hvori man fastslr ndvendigheden af at opveje disse gennem passende politikker og bestemmelser .
<P>
omrderne illustrerer p udmrket vis de opgaver , hele Europa str over for , nemlig at sge at skabe et strkere , mere harmonisk og mere solidarisk Europa .
Ud over de juridiske og konomiske aspekter er der her tale om en politisk ndvendighed .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil til sidst sige , at det var med tilfredshed , jeg for et jeblik siden lyttede til Deres indlg , hvori De nvnte , at Kommissionen ville sttte indfjelsen i form af et bilag til den nye traktat af en srlig erklring om omrderne .
En sdan erklring vil danne retsgrundlag for indfrelsen af en integreret politik , der netop tager hjde for disse omrders srprg , som vi lgger stor vgt p .
Vi vil her rette en varm tak til kommissren .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , mine damer og herrer , p det sidste plenarmde i Bruxelles vedtog Europa-Parlamentet en beslutning , hvori der anmodedes om indfrelse af en srlig retlig status for regionerne i Fllesskabets yderste periferi .
<P>
Regionerne i den yderste periferi har srlige kendetegn og handicap som flge af deres karakter , problemer , som imidlertid drastisk forvrres af den enorme afstand til europiske fastland og til de vrige omrder .
<P>
Selv om det hverken kan eller br sammenblandes med de meget fjerntliggende omrders situation , findes der ogs i Den Europiske Union og mere prcist i Middelhavsomrdet en anden realitet , som vi i dag behandler som mindre ugunstigt stillede omrder p grund af deres mindre afsondrethed og mindre afstand til de vrige omrder .
<P>
Der er tale om en anden realitet , hvis karakteristika grundlggende skyldes , at de ikke ligger i umiddelbar forlngelse af fastlandet samt knapheden p visse ressourcer , men som naturligvis har en rkke flles trk , som berettiger en integreret og differentieret behandling fra Den Europiske Unions side .
<P>
P baggrund af det faktum , at EU m give specifikke svar p de forskellige forhold , der findes inden for dets omrde , er en differentieret og integreret approach til den samlede problematik for disse omrder berettiget , uden at dette er til hinder for ogs at tage hensyn til de vsentligt forskellige udviklingsstadier , de forskellige er befinder sig p .
<P>
Af ovennvnte grunde og under hensyntagen til princippet om konomisk og social samhrighed tilslutter vi os forslaget til beslutning om en integreret politik , som plenarforsamlingen ganske givet vil vedtage .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , ligesom de foregende talere psknner ogs jeg hr .
Montis indlg , hvori der blev gjort opmrksom p , at Kommissionen allerede i 1994 forelagde et dokument om omrderne , og hvori der desuden henvistes til en hel rkke programmer , der tager sigte p omrderne , navnlig Agenda 2000 under Filoxenia-programmet til fremme af turismen i disse omrder .
<P>
Interessant er ikke mindst hr . Montis udtalelse om , at Kommissionen nsker , at der p regeringskonferencen indfjes en generel erklring om omrderne .
<P>
Kommissren har jo selv hrt , hvad de foregende talere sagde , f.eks. hr . Baggioni , hr .
Viola og hr .
Karamanou , og jeg vil derfor blot benytte lejligheden til at gre ham opmrksom p , at der findes to mulige indfaldsvinkler til omrdernes problemer . Det , jeg vil kalde lappelsningen , som bestr i at ivrkstte bestemte programmer og aktiviteter og p den anden side , som hr .
Baggioni ppegede , et bydende ndvendigt politisk tiltag , der tager hensyn til omrdernes permanente geografiske karakteristika .
Kommissren vil have bemrket , at nogle af de fattigste regioner i Den Europiske Union , som f.eks. Korsika og Azorerne , netop er omrder . Det eneste relativt rige omrde er De Baleariske er i Spanien , som nrmer sig fllesskabsgennemsnittet med 98 % af det gennemsnitlige BNP , men rent faktisk er der ingen omrder , der har et hjt udviklingsniveau .
<P>
Dette skyldes , at hvad angr den konomisk struktur tager hele konceptualiseringen af Den Europiske Union udgangspunkt i en kontinental id , for s vidt som den europiske model er den nordamerikanske kontinentale model , en form for stort rektangel , der omfatter et ubrudt , kontinuert territorium , hvor der kan etableres en rkke kommunikationslinjer baseret p jernbaner , store motorveje og klart nok p afskaffelsen af forhindringer for forbindelserne .
Men nr man skal benytte svejen , er der en hindring i form af told , der skal erlgges .
Jeg tnker selvflgelig ikke p de store er som Det Forenede Kongerige eller Irland , men i almindelighed p resten af omrderne - sledes vil kommissr Monti give mig ret i , at Sardinien og Sicilien i hans land , Italien , er nogle af de fattigste omrder , netop p grund af deres karakter ; nr den omtalte kontinentale kontinuitet ikke eksisterer , er der en rkke strukturelle faktorer , som forhindrer en endegyldig integration i det flles marked .
<P>
Heraf flger , at den kontinentale konceptualisering af fllesmarkedet som et kontinuert territorium , hvor der f.eks. indfres forbud mod at yde sttte til transport for at stte alle i samme situation , resulterer i , at omrderne , hvis de ikke fr sttte til transport , befinder sig i en drligere konkurrencesituation .
<P>
omrderne har srlige behov , og kommissren , som er en lrd mand , vil kunne huske , at der i den grske litteratur er to store grundlggende vrker , dels  Illiaden  , som handler om krigen og Troyas erobring , og dels  Odysseen  som handler om de genvordigheder , Odysseus m kmpe med for at komme hjem igen , og Odysseus ' anstrengelser er faktisk strre end de anstrengelser , der krvedes for at erobre Troya .
Hvoraf man kan udlede , at omrderne har nogle srlige problemer , som ikke kan fjernes .
<P>
Jeg er enig med hr . Monti i , at den mest velegnede baggrund for indledningen af en seris og gennemgribende debat om omrderne , som ikke blot tager sigte p lappelsninger i form af sm stttebidrag her og der , vil vre indfjelsen af en erklring i den reviderede traktat .
Efter min mening br regeringskonferencen plgge for Den Europiske Union og fllesskabsinstitutionerne at ivrkstte en debat om omrdernes rolle og situation .
<P>
Jeg er vidende om , at hr . Monti er strkt optaget af et bestemt emne , som jeg nu vil tage frem som eksempel , da det efter min mening er det bedste eksempel p , hvad der kan ske : vi bevger os hen imod Den konomiske og Monetre Union , de indre grnser forsvinder , og fra og med 1999 vil der ikke vre nogen hindring for , at en fransk eller tysk statsborger anbringer deres opsparing i en luxembourgsk bank , hvor der ikke skal betales skat af bankindestende .
Denne mulighed glder for en person , som bor p det kontinentale territorium , og som blot kan stte sig i en bil eller tage den p stop og stte sine penge ind i en luxembourgsk bank , men der er nok ingen - medmindre der er tale om en mangemillionr - som vil tage et fly fra De Kanariske er , Guadelupe eller Martinique for at anbringe sine beskedne sparepenge i Luxembourg .
omrderne har kort sagt en lang rkke handicap .
<P>
Dette frer mig frem til et sidste aspekt af problematikken , hr. kommissr . Behandlingen af omrderne tager udgangspunkt i den forudstning , at de har mange flles trk , men det skal understreges , at de ogs er meget forskellige .
Jeg har tidligere nvnt De Baleariske er , som for tiden er det rigeste omrde i Spanien , og som er et omrde .
Svel Balearerne som De Kanariske er har i rhundreder vret en del af den politiske enhed Spanien .
Medens Balearerne har gennemget en strk udvikling , er De Kanariske er stadig temmelig tilbagestende , fordi en yderligere faktor gr sig gldende : nemlig at Den Europiske Union har det srtrk , at den udover de nrtliggende er , de , der udgr et integreret omrde , ogs omfatter nogle meget fjerntliggende omrder , nemlig de franske Oversiske Departementer , de portugisiske omrder Azorerne og Madeira , De Kanariske er og Reunion , som ligger s langt vk fra fllesskabsomrdet , at hvis de ikke fr en klart differentieret juridisk behandling , har de reelt ingen mulighed for konomisk udvikling .
<P>
Og hvad angr disse regioner i den yderste periferi , fru formand , hr. kommissr , er det ikke nok , at der p regeringskonferencen indsttes en erklring i stil med den , der indfjedes p Maastricht-konferencen .
Det er ndvendigt med en srordning , og en sdan er nu under udformning takket vre dels POSEI-programmerne , protokol nr . 2 , der findes som bilag til traktaten om Spaniens og Portugals tiltrdelse af Den Europiske Union og en hel rkke EF-retsbestemmelser , som tager hensyn til de srlige forhold , der gr sig gldende i regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi .
<P>
Efter min mening br Den Europiske Union indfre en srlig retsorden for disse omrder , som har srlig mange handicap , ikke i form af afledt ret baseret p forordninger og direktiver , som dernst kan indbringes for Domstolen , men en forfatningsmssig srordning nedfldet i traktaten om den Europiske Union .
<P>
Man m huske p , at Frankrig allerede ved undertegnelsen af de frste traktater - Rom-traktaten fra 1957 - tog hjde for en sdan forfatningsmssig bestemmelse , idet der findes en srlig henvisning til de franske oversiske departementer .
Selv om Spanien og Portugal tiltrdte senere og sledes ikke kunne f indfjet en sdan bestemmelse i den oprindelige traktat , fastsatte akten om Spaniens og Portugals tiltrdelse dog en sdan srordning i et dokument , der kan betragtes som havende forfatningsmssig status , nemlig protokol 2 og andre artikler i traktaten om Spaniens og Portugals tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
Det er mit hb , fru formand , hr. kommissr , at debatten i dag dels tjener til at understrege ndvendigheden af at se omrdernes situation i et globalt perspektiv og dels til at understrege ndvendigheden af at der i denne slutfase i arbejdet p regeringskonferencen tages initiativ til at udarbejde en srordning for regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi , sledes at de kan f en differentieret juridisk behandling , som giver mulighed for at tage srlige hensyn til disse omrder .
Jeg vil her specielt nvne skattesprgsmlet .
Den skatte- og afgiftsharmonisering , der er s vigtig for Fllesskabet , skal ikke ndvendigvis glde for regionerne i den yderste periferi .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Fru formand , jeg kan erklre mig helt enig i hr . Medina Ortegas udtalelser , og for at spare tid skal jeg ikke komme nrmere ind p disse overvejelser .
Men i relation til kommissr Montis indlg vil jeg gre opmrksom p to sprgsml :
<P>
Dels glder det mig , at Kommissionen sttter tanken om indfjelse af en erklring om omrderne og dels erindrer jeg om , at p trods af hans udtalelser om , at Samhrighedsfonden er et instrument til sttte for omrderne , s anvendes denne Samhrighedsfond stort set ikke i strstedelen af de 22 omrder , der findes i Den Europiske Union .
omrderne er en del af den europiske arv .
Den europiske historie og kultur ville ikke vre den samme uden ernes bidrag .
For den kontinentale europer er    lig med ferie , men bag en pn overflade , et udstillingsvindue med turistattraktioner , kmper erne med en rkke problemer , som de alle har til flles .
<P>
I Europa-Parlamentets tvrfaglige  gruppe  , som jeg er formand for , har medlemmer af mange forskellige nationaliteter og med mange forskellige ideologier ikke haft problemer med at diagnosticere vore flles problemer , som har med havet at gre .
Kun poeterne opfatter havet som et forbindelsesled mellem folkene .
Vi boer ved udmrket , at havet adskiller og skaber en bunke problemer : transport , kommunikation , energi , milj , ekstra omkostninger for virksomhederne , skrbelige konomier .
Det er ingen tilfldighed , at nsten alle de europiske er er ml 1-omrder .
De eneste virkelig engagerede overvejelser , jeg har hrt i Kommissionen med hensyn til en srpolitik for omrderne , er budgetovervejelser , som da ogs er yderst vigtige .
Men erne kan ikke p lige fod med de andre f del i fordelene ved det indre marked eller deltage i strstedelen af projekter vedrrende transeuropiske net .
Det vil derfor vre rimeligt , om hr . Montis udtalelser resulterede i , at Unionen anlgger et nyt syn p omrdernes problemer .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Madeira , Porto Santo og Azorerne er omrder i Den Europiske Union , som i srlig grad har brug for en differentieret ordning og srsttte .
Derudover er de regioner , der er beliggende i Fllesskabets yderste periferi .
<P>
Vi nsker at opn den bedst mulige behandling af disse er , som kan kompensere for de ulemper , der er forbundet med deres status , og fremme lige muligheder for ernes beboere .
Men vi vil ikke acceptere , at begrebet  region i den yderste periferi  bliver udvandet og sammenstillet med begrebet status , idet omrderne i den yderste periferi p grund af deres store afstand fra det europiske kontinent har endnu flere handicap end er i almindelighed .
<P>
Vi kan derfor ikke acceptere , at de fremskridt , der allerede er opnet med hensyn til srbehandling af regionerne i den yderste periferi , sttes over styr , ved at regeringskonferencen i den reviderede traktat og den heraf afledte beslutningsproces slr dem sammen med alle andre er , ogs dem , som ligger tttere p det europiske kontinent og endda er rigere end mange omrder p fastlandet .
<P>
Derfor vil jeg for det frste p det kraftigste protestere mod det forslag , det hollandske formandskab har forelagt regeringskonferencen om regionerne i den yderste periferi , da det ikke sikrer hensyntagen til disse europiske regioners srlige situation , jeg siger udtrykkeligt europiske for hermed klart at udelukke de franske oversiske departementer og territorier ; for det andet anmoder jeg om , at regeringskonferencen flger Europa-Parlamentets holdning vedrrende regeringskonferencen , som er baseret p Weggen-betnkningen , navnlig afsnit 12 , punkt 3 , hvor Europa-Parlamentet udtrykkeligt anmoder om , at der i traktaten  indfjes en bestemmelse om srbehandling af regionerne i den yderste periferi  ; for det tredje anmoder jeg om anerkendelse af omrdernes srlige situation og effektiv sttte til dem , problemer , som i srlig grad er mrkbare i de autonome regioner Madeira og Azorerne , i og med de er beliggende i den yderste periferi .
<P>
I overensstemmelse med det ovenanfrte ser jeg ikke anden udvej end at stemme imod det foreliggende forslag til beslutning for ikke at fremme forsget p at udvande begrebet region i den yderste periferi og sl det i hartkorn med omrder som sdan .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Fru formand , beslutningens ordlyd gr det klart : De europiske regioner , hvad enten de ligger i Nord- eller i Sydeuropa , str over for store kologiske og konomiske udfordringer , og derfor skal Den Europiske Union i get grad bidrage til , at disse omrder ikke lades alene med lsningen af deres problemer .
regionerne skal frst og fremmest med i en strategi for fysisk planlgning , sledes som den for tiden er under udarbejdelse i EU .
<P>
Vedtagelsen af det europiske koncept for fysisk planlgning i Noordwijk i juni 1997 vil betyde et stort skridt .
Her viser det sig s , om de ansvarlige i Kommissionen eller navnlig i de nationale regeringer er i stand til at inddrage ernes virkelighed i denne strategi for fysisk planlgning i Europa .
Fremtidsmusik vil mange sige , til dels nok ogs med rette , for netop i strukturpolitikken skal der ske mere , end det hidtil har vret tilfldet .
Den Europiske Union skal helt i subsidiaritetens nd i get grad gribe aktivt ind p tre hovedomrder .
<P>
De maritime grnser har hidtil spillet en ringe rolle i forbindelse med sttte til det grnseoverskridende samarbejde .
Kun Sardinien og Korsika eller det danske Bornholm har vret omfattet af INTERREG I . Det skal derfor hilses velkomment , at Kommissionen i forbindelse med INTERREG II klart har vedtaget flere programmer , som vedrrer de maritime grnser og erne .
G endelig videre !
<P>
For erne er ogs programmer om interregionalt samarbejde som f.eks. RECITE af stor betydning .
De muliggr ud over normale naboforbindelser en udveksling af erfaringer vedrrende sprgsml , der angr erne .
Gennem opbyggelsen af netvrk muliggres drftelsen af flles problemer og udarbejdelsen af mulige lsninger .
Det skal ogs fremmes i andre politikker .
Jeg tnker her navnlig p informationssamfundet , som erne ikke m udelukkes fra , for netop ved hjlp af moderne kommunikationsteknologier kan de overvinde deres perifere beliggenhed .
Derfor gr jeg ind for initiativbetnkningen om kyster og regioner og for , at vi s hurtigt som muligt kan f en debat i Parlamentet om denne initiativbetnkning eller - hvis vi deler den op - de to betnkninger .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Bennasar Tous">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ogs jeg kommer fra et omrde , De Baleariske er , der ganske vist , som hr . Medina har ppeget gentagne gange , har en hj gennemsnitsindkomst , men som kun har n indtgtskilde , turismen , hvilket er yderst farligt for deres fremtidige bredygtighed , samt en kritisk geografisk beliggenhed i et ikke videre stabilt Middelhavsomrde .
<P>
P trods af de store forskelle , der findes mellem de 22 europiske omrder , har de alle de handicap til flles , som skyldes , at de er afsondret fra fastlandet og rammes srlig hrdt af globaliseringen og den europiske integrationsproces .
De krver derfor srlig opmrksomhed , for at de kan blive integreret i processen p betingelser , der ikke skal vre ensartede , men afbalancerede .
<P>
Den yderligere indsats , som beliggenheden ndvendiggr , er en byrde for disse omrder og deres virksomheder , hvis overlevelse og jobskabelsesmuligheder er truet i en stadig mere konkurrenceorienteret verden med stigende tendens til globalisering .
<P>
Omrdernes begrnsede areal krver desuden en stor indsats for at beskytte det naturlige milj og gr disse omrder srbare p grund af afhngigheden af luft- og stransport og leverancer af basisprodukter , ligesom de har problemer med drikkevandsforsyning , rensning af spildevand og forvaltning og recycling af affald .
<P>
Anerkendelse i den reviderede traktat af en status vil skabe en samarbejdsramme mellem de europiske er og bidrage til virkeliggrelsen af en integreret politik , pilotprojekter og sraktioner til fremme af en bredygtig udvikling p erne .
En udbygning af informationsnettene og -systemerne p erne vil bidrage til at fjerne uddannelsesbarriererne .
<P>
Hvad angr turismen som et konomisk alternativ for erne anmoder jeg Dem , hr. kommissr , i min egenskab af ordfrer for Filoxenia-programmet om at gre Rdet opmrksom p ndvendigheden af at fristte dette program - hvilket er uomgngelig ndvendigt med henblik p en turismestrategi p mellemlang sigt .
<P>
omrderne har ogs brug for at kunne udnytte informationssamfundets fremskridt med henblik p en kvalitativ vkst og udnyttelse af vedvarende energiformer for at mindske afhngigheden af de traditionelle energikilder .
Den naturlige og kulturelle arv er vigtig for hele Europa , men for erne er den det eneste aktiv for udvikling , genopretning og vedligeholdelse af landskabet .
En forudstning for at overleve .
<P>
Anerkendelse af omrdernes srprg i traktaten vil kunne danne grundlaget for at afhjlpe strukturelt betingede handicap i disse omrder , fremme en bredygtig udvikling , opretholde og fremme lokal selvudvikling , og uden at det skader regionerne p fastlandet tilvejebringe ligevgt mellem konomisk effektivitet , fremme af social lighed og miljbevarelse .
<SPEAKER ID=75 NAME="Monti">
Fru formand , jeg vil kun sige , at jeg har fundet denne forhandling om bde de srlige trk ved erne og om deres beliggenhed i de yderste udkanter af Fllesskabet srdeles interessant .
Jeg har taget de , forekommer det mig , positive reaktioner , der har vret p min erklring , til efterretning og ligeledes hjt vrdsat de betragtninger , der knytter dette emne til enhedsmarkedet og Den konomiske og Monetre Union samt den sidste betragtning , der er fremkommet , om , at udviklingen af informationssamfundet , som vi tidligere har talt om her til formiddag , kan gre noget for at overvinde vanskelighederne for omrderne og de mest perifert beliggende omrder .
<P>
Endelig skal jeg under henvisning til det , der er sagt om , at kun en meget lille del af midlerne fra samhrighedsfonden gr til omrderne , erindre om , at dette er et af de tilflde , hvori medlemsstaternes holdning er af afgrende betydning , og at vi derfor i denne forbindelse i mange henseender er afhngige af dem .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Flles beslutningsforslag om en integreret politik , der er tilpasset Unionens omrders srlige situation .
<SPEAKER ID=77 NAME="Lindholm">
Formlet med beslutningsforslaget er at lgge pres p regeringskonferencen , sledes at den indfjer en srlig bestemmelse i traktaten om , at er skal have srbehandling i forhold til andre omrder , og at der skal udvises strre fleksibilitet over for dem i forbindelse med gennemfrelsen af EU ' s politik .
<P>
Udvalget for Regionalpolitik udarbejder snart en betnkning med en indgende behandling af ernes udviklingsproblemer .
Vi er enige i , at EU ' s politik skal gennemfres fleksibelt og tage hensyn til regionale forhold ; den skal indrettes efter de behov og srlige vilkr , der gr sig gldende i bl.a. regioner , men der findes ogs bjergregioner , arktiske regioner og perifere regioner i EU .
Hvorfor skal er betragtes som mere udsatte for de negative konsekvenser af EU ' s politik og have en retlig srstilling ?
Hvordan skal vi forholde os til regionernes strrelse ?
Skal bde Irland , Asp og Pantelleria have en retlig srstilling ?
<P>
Vi br koncentrere os om det egentlig problem og erkende , at EU ' s politik ofte er en hindring for social og konomisk udvikling .
At give nogle f regioner en srlig status er en drlig mde at prve at holde liv i en mislykket EU-politik p .
<P>
EU ' s visioner om en umulig social og konomisk udvikling kan give anledning til stigende forventninger , som der ikke er noget grundlag for , og til rivalisering med andre regioner .
Derfor kan vi ikke stemme for dette beslutningsforslag , som stiller krav om en retlig srstilling udelukkende for er .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=7>
International registrering af varemrker
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0090 / 97 af Medina Ortega for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 40 / 94 af 20. december 1993 om EF-varemrker med henblik p Det Europiske Fllesskabs tiltrdelse af protokollen til Madrid-arrangementet om den internationale registrering af varemrker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989 ( KOM ( 96 ) 0372 - C4-0651 / 96-96 / 0198 ( CNS ) ) ; -A4-0092 / 97 af Medina Ortega for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Rdets afgrelse om godkendelse af Det Europiske Fllesskabs tiltrdelse af protokollen til Madridarrangementet om den internationale registrering af varemrker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989 ( KOM ( 96 ) 0367 - C4-0554 / 96-96 / 0190 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=79 NAME="Medina Ortega">
Fru formand , den foreliggende betnkning ( er ) frembyder ingen vanskeligheder , hvad det indholdsmssige angr .
Men det er Parlamentets pligt at meddele den offentlige opinion og borgerne , hvad vi gr og laver .
Svel forslaget til Rdets afgrelse som forslaget til Rdets forordning om EFvaremrker og etableringen af en forbindelse til det internationale varemrkesystem har stor juridisk interesse .
<P>
Til forskel fra andre retsinstitutioner , som gr tilbage til romernes tid og til Napoleons kodeks , er den intellektuelle og industrielle ejendomsret en ordning , der udvikles i slutningen af det 19. rhundrede , og efter pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret er der udskilt et aspekt af den industrielle ejendomsret , nemlig varemrkesystemet , som reguleres i henhold til Madrid-arrangementet fra 1991 .
Da Madridarrangementet blev vedtaget , havde man nok ikke taget hjde for de hermed forbundne konomiske flger .
Men i masse- og informationssamfundets tidsalder har beskyttelsen af de forskellige aspekter af den intellektuelle ejendomsret - lige fra ophavsretten , kunstneriske frembringelser , udvende kunstneres aktiviteter og beskyttelsen af den egentlige industrielle ejendomsret , dvs. patentordningen - fra et konomisk synspunkt meget store konomiske implikationer , og det glder ogs varemrket .
Man kan blot tnke p navnet Coca Cola .
Uanset Coca Cola-flaskens indhold har varemrket Coca Cola en meget stor konomisk vrdi .
I dag kan man sledes leve med et eneste varemrke , forudsat at dette mrke har en bagvedliggende betydning , fordi det har udviklet sig og udgr en referenceramme for juridiske elementer .
<P>
Varemrkeretten har udviklet sig meget langsomt , idet varemrker ikke blev anset for vrdige til at blive gjort til genstand for en grundig analyse , selv om de med udviklingen af industrisamfundet nu har fet strre betydning .
Siden 1980 ' erne har vi oplevet en slags konkurrence mellem Det Europiske Fllesskab og den almene internationale ret .
Det frste EF-direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemrker - direktiv nr . 89 / 104 / EF af 21. december 1988 - banede vej for udformningen af en EFvaremrkeret , hvilket blev en realitet med forordning 40 / 94 af 20. december 1993 , som oprettede EFvaremrkesystemet .
Dette er ensbetydende med Fllesskabets indtrden p et privatretligt omrde med anerkendelsen af et srligt bevis p intellektuel ejendomsret , som tildeles efter indfrsel i et EF-register , Harmoniseringskontoret for Det Indre Marked , som har hjemsted i den spanske by Alicante , og siden den 1. april 1996 har vret i fuld drift .
Her har Fllesskabet sledes ikke slet sig til tls med en vis generel harmonisering , men har etableret en specifik EF-ret .
Samtidig skete der en udvikling i det internationale varemrkesystem med indgelsen af Stockholm-aftalen om ndring af Madrid-arrangementet og navnlig gennem oprettelsen af Verdensorganisationen for Industriel Ejendomsret , der fik sde i Genve og omfattede nogle registreringskontorer , som muliggjorde et vist internationalt samarbejde og en vis effektivitet i de internationale mekanismer , som ikke fr havde eksisteret .
<P>
I forlngelse heraf blev der - ogs denne gang i Madrid - i 1995 vedtaget en protokol , som tillod mellemstatslige organisationer , der har deres eget regionale varemrkesystem med virkning p hele den pgldende organisations territorium , at deltage i det internationale registreringssystem , hvilket gav Det Europiske Fllesskab mulighed for at tiltrde protokollen .
Disse bestemmelser blev fastlagt specielt for at gre det muligt for Det Europiske Fllesskab at tiltrde Madrid-protokollen .
Det skal bemrkes , at der er en grundlggende forskel , nemlig at en fllesskabsborger , der fr et varemrke registreret i EU gennem Harmoniseringskontoret for Det Indre Marked opnr en retlig beskyttelse , medens det internationale registreringssystem , Madridarrangementet , kun etablerer en procedure , iflge hvilken der gennem registrering af varemrker i Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret samtidig opns registrering i en rkke nationale kontorer , uden at det er ndvendigt at henvende sig flere forskellige steder .
<P>
For Fllesskabet var det under alle omstndigheder interessant at skabe forbindelse mellem de to ordninger .
Hvis Madrid-arrangementet ikke var blevet ndret via Madrid-protokollen fra 1995 , ville indehaveren af et EFmrke skulle henvende sig p det nationale registreringskontor og derefter henvende sig til den internationale registreringsinstans , men som flge af Madrid-protokollen kan man gennem EF-registreringskontoret opn international varemrkeretlig beskyttelse uden at mtte indgive flere ansgninger til de nationale eller regionale myndighed .
Nu er alle EU-medlemsstaterne part i Madrid-protokollen , og ogs mange lande , som nsker at tiltrde EU , eller som er medlem af Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , deltager ligeledes i Madridprotokollen . Flgerne heraf er meget positive og vil vre yderst gavnlige for udviklingen af EF-varemrket .
Godkendelsesproceduren kan forekomme en smule kompliceret , da vi p den ene side har et forslag til rdsforordning om ndring af Rdets forordning nr .
40 / 94 med henblik p at skabe forbindelse mellem to systemer , EF-systemet og det internationale registreringssystem , og p den anden side forslaget til Rdets afgrelse om godkendelse af Det Europiske Fllesskabets tiltrdelse af Madrid-protokollen , det vil sige at Rdet , Det Europiske Fllesskab tiltrder Madrid-protokollen , og dernst ndres den eksisterende fllesskabsret gennem en forordning med henblik p at fremme anvendelsen af Madrid-protokollen .
Der er en lille vanskelighed , hvad angr sprogordningen , eftersom antallet af officielle EU-sprog , der anvendes i Harmoniseringskontoret i Alicante , er strre end antallet af sprog , der anvendes i Madrid-arrangementet , idet der i sidstnvnte kun er mulighed for at anvende engelsk og fransk .
Dette rejser nogle mindre problemer af teknisk karakter , som dog ikke vil vanskeliggre harmoniseringen .
Der vil formodentlig vre behov for en juridisk efterbehandling , da erfaringen viser , at der i forbindelse med disse retlige anliggender , navnlig nr de har s store konomiske konsekvenser , uvgerligt vil opst divergenser og problemer , som s m lses .
<P>
Undertegnede ordfrer mener efter omhyggeligt at have gennemget svel forordningen som forslaget til forordning og forslaget til Rdets afgrelse , at EF-institutionerne endnu en gang viser sig at fungere godt .
Tiltaget er til gavn for EU-borgerne , og som resultat af harmoniseringen vil indehaverne af et EF-varemrke nyde strre international varemrkeretlig beskyttelse , end de hidtil har gjort .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Alber">
Fru formand , kre kolleger , forslagene vil for fremtiden gre det muligt for virksomhederne med en enkelt registreringsansgning at f beskyttet deres varemrker som EF-varemrke ikke blot i Fllesskabet , men tillige i alle stater , som er medunderskrivere af Madrid-protokollen .
Madrid-protokollen faststter , at varemrkerne registreres internationalt i Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret ( WIPO ) i Genve .
<P>
Nr alts Det Europiske Fllesskab tiltrder Madrid-protokollen , hvilket vi hilser velkomment , kan anmeldere og indehavere af EF-varemrker med en international registreringsansgning opn international beskyttelse af deres varemrker inden for Madrid-protokollens rammer og indehavere af internationale registreringer opn beskyttelse af deres varemrker som EF-varemrker p grundlag af Madrid-protokollen .
Ergo supplerer disse to ordninger hinanden og medfrer en forenkling efter princippet : Gr 2 til 1 .
<P>
Dette princip - gr 2 til 1 - vil jeg ligeledes gerne tilslutte mig .
Vi behver ikke to taler .
Jeg kan fuldtud tilslutte mig hr . Medina Ortegas tale og sparer derved Parlamentet for yderligere to minutters taletid , som jeg vil forre Parlamentet som et bidrag til livskvaliteten og navnlig som en foregriben af Helligndens virke pinsedag .
<SPEAKER ID=81 NAME="Monti">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil sige Parlamentets Retsudvalg og srlig ordfreren , hr . Medina Ortega , hjertelig tak for den hje kvalitet af de betnkninger , vi har fet forelagt i dag .
Jeg konstaterer med glde , at de mange arbejder , der er get forud for dette mde , gennem den omfattende tilslutning , de har fet , har vist , at de forskellige institutioner har forstet betydningen af at sttte de forslag fra Kommissionen , vi her drfter , og som er blevet vedtaget nsten enstemmigt og uden ndringsforslag fra Retsudvalget , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og det konomiske og Sociale Udvalg , der ogs har fet omfattende sttte fra Rdets arbejdsgruppe og Fllesskabets industrivirksomheder .
<P>
I vrigt rummer de to forslag , som Parlamentet i dag hres om , ikke konfliktstof , for s vidt som de begrnser sig til at indfre en forbindelse mellem den europiske varemrkeordning og den internationale registrering , der er indfrt ved Madrid-arrangementet , to ordninger , der grundlggende forflger de samme ml , omend med forskellige midler , og som det er ndvendigt at forene og gre indbyrdes overensstemmende .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at EF-varemrket der blev vedtaget i 1993 og blev operativt - som ordfreren erindrede om - i april 1996 , dersom det ikke forbindes med Madrid-arrangementet , ikke vil blive attraktivt for hverken virksomhederne i Europa eller i tredjelandene .
Disse kunne i stedet foretrkke bde det mindre gunstige internationale system og de nationale systemer med alle de heraf flgende risici for opdeling af det indre marked .
Foruden at dette ville rette et slag mod den fulde udbygning af det interne marked , ville det blive et stort problem for den europiske industri .
<P>
Jeg siger derfor p forhnd Parlamentet tak for den sttte , det vil give disse to indbyrdes nrt forbundne forslag , og jeg siger p ny hr . Medina Ortega tak for det bidrag han s kompetent endnu en gang har ydet p dette omrde , der er af s stor betydning for Den Europiske Unions retssystem og dens konomi samt i sidste instans dens borgere .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges forslagene til lovgivningsmssig beslutning )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , dette er mske noget af en frkhed , men jeg vil gerne fre til protokols , at jeg i begyndelsen af ugen rejste sprgsmlet om en rapport fra den belgiske regering om religise sekter .
Jeg vil gerne tilfje to ting , som ikke vedrrer Parlamentet , men min valgkreds .
En af de grupper , der er nvnt i rapporten , er en organisation ved navn Operation Mobilization , som har hovedsde i Shropshire , der er en del af min valgkreds .
Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at i modstning til det , der str i den belgiske regerings rapport , er det en respektabel missionsorganisation .
<P>
Jeg vil ogs gerne knytte en bemrkning til en gruppe ved navn Youth with af Mission .
Min hustru var missionr for denne gruppe , inden jeg blev medlem her .
Dette er ogs en respektabel organisation .
Begge disse organisationer er strkt berrte af , at rapporten fra den belgiske regering indeholder ondsindede lgne om deres virke .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Hallam .
<CHAPTER ID=8>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.30 )
