<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg henviser til side 11 , pkt . 7 i protokollen - forhandlingen om min betnkning .
Jeg vil gerne fremstte en personlig bemrkning efter fr . McKennas indlg , hvori hun sagde :  Jeg ved , at hr .
Titley er lobbyist for det , jeg vil kalde ddens kbmnd .  Som en dramatisk udtalelse , er det p linje med den bedste irske litteratur , som en udtalelse om de faktiske omstndigheder , er det fuldstndig usandt .
Det er ikke i Parlamentets interesse , navnlig ikke nr det behandler Ford-betnkningen om lobbyister , at der fremsttes beskyldninger af denne art af et medlem af Parlamentet .
<P>
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at jeg ikke er lobbyist for nogen , og med hensyn til ddens kbmnd mder vi ikke mange af dem p markedet i Bolton , hvorfor jeg ikke er sikker p , hvad hun mener .
Hun sagde ogs , at jeg i min betnkning slr til lyd for , at den europiske skatteyder skal bidrage til vbenindustrien .
Der er overhovedet ikke noget sdant i min betnkning .
Dette udbreder kun indholdet i et nyhedsbrev fra De Grnne , som omdeles i vide kredse , og som , hvis det var i Det Forenede Kongerige , ville vre injurierende .
Jeg vil derfor gerne gre det klart , at disse udtalelser er fuldstndig usande .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , i gr forekom der i Sydfrankrig tilflde , hvor spanske varer , navnlig grnsager og frugter , blev angrebet og delagt .
Jeg nsker at protestere mod disse handlinger og anmoder fllesskabsmyndighederne om at minde de franske myndigheder om deres pligt til at sikre den frie bevgelighed inden for Unionen .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Desvrre har vi fra tid til anden gennem de sidste r oplevet sdanne angreb i forskellige lande , og jeg mener , vi alle m bakke op om Deres protest og fordmme disse angreb , nr de forekommer , for det er de nationale myndigheders ansvar at beskytte den frie bevgelighed for arbejdstagere , der kommer fra andre europiske EU-lande .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Kerneenergiindustrien
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0131 / 97 ) af Soulier for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Kommissionens meddelelse om kerneenergiindustrien i Den Europiske Union ( KOM ( 96 ) 0339 - C4-0532 / 96 ) .
<SPEAKER ID=6 NAME="Soulier">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil allerfrst gre opmrksom p , at denne debat er den frste af sin art .
Kommissionen er nemlig ikke i medfr af bestemmelserne i Euratom-traktatens artikel 40 forpligtet til at hre Europa-Parlamentet .
Og alligevel har den gjort dette .
<P>
Hr. kommissr , ud over at komplimentere Dem med Deres naturlige elegance og den hflighed , De lgger for dagen i Europa-Parlamentet , vil jeg sige , at De hermed har truffet det rigtige valg .
Bde den ene og den anden part har behov for befolkningens sttte , hvad angr energiproblemerne .
Det er vrd at lgge mrke til , at kernepolitikken i de sidste fyrretyve r i Europa er blevet styret af sm grupper : videnskabsmnd , politikere og erhvervsfolk og uden reel inddragelse af befolkningen i beslutningsprocessen , bl.a. gennem de nationale reprsentanter .
Det er derfor glimrende , at Europa-Parlamentet fr et ord at skulle have sagt vedrrende energipolitikken svel p det nationale plan som p EU-plan .
<P>
Min anden kommentar er , at den geopolitiske situation har ndret sig siden undertegnelsen af Euratom-traktaten , og det samme glder den velstand vi oplevede i de tredive r i perioden 1950 til 1980 .
Sprgsmlet om Den Europiske Unions uafhngighed p energiomrdet er i dag af afgrende betydning .
I modstning til hvad man troede i 1989 , er der stadig urocentre i verden , og de omrder , hvor medlemsstaterne henter hovedparten af deres olie- og isr gasressourcer , er ustabile .
Tnker man - og tnker befolkningen - p , hvilken situation vi ville befinde os i , hvis Rusland , Mellemsten og Nordafrika i en periode var lukket land for os ?
Og Golfkrigen viste , at de vestlige lande ikke tvede med at gribe ind , og at der ikke kun var tale om en teoretisk trussel .
Det er sledes i lyset af dette , at man br vgte betydningen af en kerneindustripolitik .
<P>
Jeg har i betnkningen rejst sprgsmlet om kerneenergiens effektivitet og risici , og jeg mener , jeg har forelagt en moderat og pragmatisk betnkning .
<P>
Moderat , for vi br vre moderate .
Hvor langt vil den teknologiske forskning vret net om nogle r ?
Hvorledes kan vi udtale os om de forskellige typer nye reaktorer uden en grundig videnskabelig baggrundsviden ?
Vi br naturligvis nre tillid til eksperterne , og vi br sammen drfte de konklusioner , eksperterne nr frem til .
<P>
I denne forbindelse vil jeg sige , at jeg er uenig , hvad angr strstedelen af de ndringsforslag , fru McNally har stillet , og det af to grunde .
For det frste handler fru McNally i modstrid med sit eget ndringsforslag , nr hun tillgger medlemsstaterne en uindskrnket ret til at trffe beslutning for eller imod kernekraft og mener , at en sdan beslutning br respekteres .
I de ndringsforslag , fru McNally har fremsat i plenum , vil hun p sigt forbyde medlemsstaterne at anvende kernekraft .
Et sdant forbud er i modstrid med det oprindelige forslag .
Men jeg vil navnlig gre fru McNally opmrksom p , at vi ndvendigvis m tage hjde for de videnskabelige fremskridt .
Vi er alle afhngige af de tekniske og teknologiske fremskridt , og vi br da ogs nre tillid til eksperterne .
<P>
Jeg vil her gerne understrege to forhold .
Europa er afhngig af tredjelande , hvad angr over 60 % af dets energiforsyning .
Hvis kerneenergien blev forbudt eller afskaffet i dag eller i den nrmeste fremtid , ville vi vre afhngige med hensyn til over 80 % af energiforsyningen , og vi ville befinde os i en strkt udsat situation .
<P>
Det andet er , at vi naturligvis alle gr ind for vedvarende energiformer !
Men sprgsmlet er , om disse energiformer i dag er tilstrkkeligt udviklet til , at de kan erstatte det , vi fr ud af kerneenergien ?
Svaret er helt klart  nej  .
<P>
Min tredje kommentar er flgende : kernekraftindustrien beskftiger i jeblikket svel direkte som indirekte 400.000 personer i Europa .
Og vi kan ikke tillade os at afskaffe disse arbejdspladser , hvad ndringsforslagene ellers lgger op til !
<P>
Endelig bliver et industrielt tomrum iflge sagens natur hurtigt udfyldt !
Jeg mener at kunne pst uden at blive modsagt , at hvis vi gjorde en ende p den europiske kerneindustri , ville USA og Japan , som i modstning til Dem , hr. kommissr , ikke ville rdfre sig med os , melde sig p banen for at aflse os , hvad enten der er tale om Europa eller om andre kontinenter .
<P>
Og - for at afslutte med en kort konklusion - har vi ligeledes p dette omrde en pligt til at udvise solidaritet og interesse - det vre sagt uden kynisme - over for de steuropiske lande : Ukraine og isr Rusland .
Deres atomkraftvrker fortjener et sikkerhedsniveau svarende til vores .
Ogs her vil vi , hvis vi forlader banen , blive aflst , samtidig med at det er vores egen sikkerhed , det glder , og at vi br opretholde et tilstrkkeligt teknologisk niveau for at kunne intervenere .
<P>
Jeg har ikke givet carte blanche til kernepolitikken .
Jeg har understreget det ndvendige i at inddrage befolkningen i processen og i , at vi sikrer , at kernekraftvrkerne ikke forldes .
Det er nsten et biologisk samfundsfnomen , vi har med at gre .
Vi br ikke forsmme vedligeholdelsen , og vi br ogs nre tillid til de aktuelle tekniske metoder , som uden tvivl gr fremskridt med hensyn til bortskaffelsen af det nukleare affald .
Vi br ikke - sledes som fru McNally krver i ndringsforslagene - afskaffe forskningsbevillingerne .
<P>
Overdrevne ambitioner for Europa , siges der !
Men hvad ville et Europa vre uden energi ?
Hvad ville et landbrug vre uden energi ?
Hvad mening ville der vre med et indre marked , hvor energi var en mangelvare og industrien sat p vgeblus ?
Hvad skulle vi med en flles mnt , hvis der var mindre at kbe ?
Den totale afskaffelse af kernekraftindustrien er et fantasiscenario for rige og en teoretisk indfaldsvinkel til fremtiden !
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne sige til ordfreren , at man som formand altid giver ordfrerne lidt lngere snor , fordi man ved , hvor svrt det er for dem at f sagt alt , hvad de har at sige , p s kort tid ; men jeg ville foresl , at man afslutter sit indlg uden at sige  jeg slutter  , s kunne vi spare lidt tid .
<SPEAKER ID=8 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , det er jo fristende for mig at bede om lige s lang forlngelse som den tidligere taler , men jeg skal forsge , om jeg kan klare det uden .
Jeg vil godt starte med at takke fru McNally for hendes store indsats og forsg p at f Energiudvalget til at optage Miljudvalgets forslag i dets betnkning . Desvrre uden held .
Men ogs for at hun her i plenum har fremsat forslag , der er i overensstemmelse med nden i Miljudvalgets udtalelse , sledes at vi kan f lejlighed til at stemme om forslagene .
<P>
Det undrer mig egentlig , at Energiudvalget ikke har kunnet godkende en rkke af Miljudvalgets forslag .
Begge udvalg er jo enige med Kommissionen om , at valget af energikilder trffes suvernt af de enkelte stater og kun af dem .
Den logiske konsekvens af dette er derfor , at vi ikke kan have Euratom-traktaten i dens nuvrende form .
Formlet med Euratom-traktaten er jo at fremme atomenergi .
Den br derfor revideres , sledes at sundhed og sikkerhed bliver de overordnede mlstninger .
Ressourcerne skal anvendes til arbejdet med de miljmssige problemer ved anvendelse af kernekraft , herunder ogs sprgsmlet om deponering af radioaktivt affald og sikkerhedsmssige sprgsml ved nedlukning af kernekraftvrker .
Det vil vre i overensstemmelse med Maastricht-traktaten , hvilket fremme af atomkraft ikke er .
Jeg er godt klar over , at ordfreren for Energiudvalget , hr . Soulier , er meget betaget af atomkraft , men det er ikke Unionens ml at fremme dette .
Derimod er det vort ml at fremme miljet .
Det ville ogs vre nskeligt med en styrkelse af den eksisterende handlingsplan for forbedring af sikkerhed p kernekraftvrker i Central- og steuropa , som jo har direkte betydning for sikkerheden i EU og ogs er i overensstemmelse med Maastricht-traktatens mlstninger .
<P>
Konklusionen er , at al indsats br finde sted i forbindelse med de eksisterende vrker med henblik p forbedring af miljet og sikkerheden omkring disse vrker og ikke til bygning af nye .
Hvis de enkelte lande selv nsker at investere i kernekraftvrker , s m det blive deres egen sag .
Det kan aldrig blive EU ' s opgave .
EU ' s indsats skal vre koncentreret om det miljmssige aspekt af energisiden , dvs. energibesparelser , effektivisering , vedvarende energikilder osv .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , tak , hr . Soulier , for Deres indledning .
De har forsgt hrdt p at vre saglig i Deres betnkning , og det vrdstter jeg , men De m indrmme , at generelt set er Deres betnkning temmelig optimistisk med hensyn til kerneenergiens fremtid i Vesteuropa .
<P>
Euratom-traktaten bliver 40 r i r .
Vi har ikke haft en fest til at fejre det , og som mange af os kan man se p den , at den er ved at blive gammel .
Den blev udarbejdet og undertegnet i 1957 , og den indeholder alle kendetegnene ved den tids filosofi og forventninger , som ikke lngere kan anvendes .
Det var en ny teknologi , som gav anledning til mange hb , hvoraf nogle er blevet frt ud i livet , de fleste ikke .
<P>
Det krav , der rent faktisk blev stillet til Kommissionen , var at forelgge en publikation , som viser tal over produktion og investeringer i et vejledende program .
Tidligere ville det have vist en konstant stigning i kerneenergien .
Hvis den havde udarbejdet det , den var blevet bedt om denne gang , havde det vret det mindste stykke papir med de frreste notater , der er blevet udarbejdet , da der praktisk talt ikke findes nogen intentioner om investeringer i kerneenergi i Vesteuropa .
Dette glder absolut for mit land svel som for Frankrig og formentlig ogs Tyskland og alle andre lande .
<P>
Der er ingen intentioner om at bygge en masse flere kernekraftvrker .
Hvorfor ikke ?
Fordi i rene efter at de store hb i Euratom-traktaten blev nedfldet , er offentligheden kommet til den erkendelse , at der skal betales en pris for kerneenergi .
Denne pris er , hvordan man skal slippe af med det radioaktive affald , hvordan man garanterer vor sikkerhed - to eller flere dramatiske ulykker i disse 40 r har rokket ved offentlighedens tillid - og hvordan man skal klare nedlukningsomkostningerne .
<P>
Liberaliseringen af elektricitetsdirektivet er en enkel vigtig grund til , hvorfor der ikke investeres i kerneenergi i Vesteuropa .
Hvis de vesteuropiske kernekraftvrker nsker at udbrede deres ekspertise i verden , er det deres og ikke Den Europiske Unions opgave at sttte det .
Jeg frarder p det kraftigste , at der oprettes kernekraftvrker i nogle lande , hvor kulturen og forholdene til sdanne potentielt farlige energiformer ikke er til stede .
<P>
Hvis man vedtager punkt 18 i hr . Souliers betnkning , hvori det hedder  der findes ikke nogen alternativ energikilde til kerneenergien  , vil vi stemme imod betnkningen .
Vi havde engang en premierminister , som sagde  der er intet alternativ  .
Hun tog fejl . Hr .
Soulier tager fejl .
Der er et betydeligt potentiale i rationel energiudnyttelse , og hvis forskningen i vedvarende energikilder var blevet finansieret i samme strrelsesorden , som det har vret tilfldet med kerneenergien i de seneste 40 r , havde vi befundet os i en meget anderledes situation .
Vi behver ikke til de kommende 15-20 r at trffe beslutning om investeringer i en ny energiform .
Vi vil have mange lsninger foran os p det tidspunkt .
Jeg beklager , hr. kommissr , at De ikke udfrte Deres opgave .
Jeg forstr , hvorfor De ikke var i stand til at gre det , og jeg hber , at den omstndighed , at De ikke kunne fremvise tal over investeringerne , viser , at kerneenergi i fremtiden ikke br vre den vsentligste energiform i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke min kollega Andr Soulier for hans gode betnkning .
<P>
Der er ubestridelige beviser for kernekraftens konomiske effektivitet .
For jeblikket udgr kernekraften en tredjedel af EU ' s elproduktion , og den kan ikke hurtigt erstattes med andre energiformer .
Derfor br der fortsat investeres i den nukleare industri og den dertil knyttede forskning . Samtidig skabes der ogs nye arbejdspladser .
<P>
Sammenlignet med traditionelle energiproduktionsmetoder har kernekraften den uovertruftne fordel , at den er miljvenlig , idet den ikke forurener luften med kuldioxid , der ger drivhuseffekten .
P denne mde bidrager den ogs til at n de udslipsgrnser , som man enedes om i aftalen fra Rio-konferencen .
<P>
I betnkningen tages der ikke stilling til anvendelsen af kernekraft , og heller ikke om den skal accepteres som energikilde , og det er godt .
Medlemsstaterne skal respektere andre medlemsstaters beslutninger .
Det vigtigste er , at de lande , der anvender kernekraft , srger for et hjt sikkerhedsniveau p deres kernekraftvrker .
Reaktorerne og kernekraftvrkerne forldes , men dette m ikke forringe deres sikkerhed .
Af hensyn til sikkerheden skal EU aktivt ved hjlp af sin ekspertise og knowhow bist de central- og steuropiske lande samt SNG-landene med deres problemer i forbindelse med nuklear sikkerhed .
Dette er i vrigt allerede omtalt i energichartret .
Ressourcerne til dette forml m dog ikke tages fra den vrige nukleare forskning .
<P>
Den nukleare industri br altid vre genstand for en samlet overvgning rkkende lige fra produktionen til den endelige deponering og bortskaffelse af det nukleare affald .
Der br trffes beslutninger om organisering af de endelige deponeringssteder for det hjradioaktive affald , da det ikke er hensigtsmssigt , at man er ndt til at opbevare af affald i midlertidige deponeringslagre .
Desuden br forskningen i reducering af radioaktiviteten i affaldet fortsttes og tildeles yderligere ressourcer .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Scapagnini">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige ordfreren , hr . Soulier , tak for denne fremragende betnkning , som giver en virkelig velafbalanceret vision af kerneindustrien i Den Europiske Union .
Det vejledende kerneenergiprogram indeholder planer p kort sigt , der p harmonisk mde tager hensyn til det nye direktiv om liberaliseringen af elektricitetsmarkedet , og dette er meget vigtigt .
Planen falder desuden inden for rammerne i hvidbogen om Unionens energipolitik og tager nogle af hovedemnerne i denne op , nemlig konkurrencedygtighed , sikkerhed , forsyninger og miljbeskyttelse og stter dem ind i rammerne for kerneenergipolitikken .
Der er flgelig tale om en srdeles velafbalanceret beretning ogs med hensyn til referencepunkterne .
<P>
Jeg finder det af grundlggende betydning , sledes som det naturligvis siges , at man giver hver enkelt medlemsstat frihed til at vlge eller fravlge kerneenergien , og selvom jeg , der kommer fra et land , der i sin tid har fravalgt brugen af kerneenergi , finder , at man ikke br forhastede negative konklusioner i forhold til denne ganske sregne energikilde , fordi de forskellige aktiviteter inden for kerneenergiindustrien direkte eller indirekte berrer samtlige medlemsstater .
Det er flgelig af betydning , at Europa-Parlamentet selv afgiver udtalelse vedrrende denne sektor , der hrer under Euratom-traktaten , ogs p grund af den indflydelse dette emne kan have p den offentlige mening , og sledes delvis rder bod p det eksisterende demokratiske underskud .
<P>
Jeg er enig med hr . Soulier , ogs nr han fastslr ndvendigheden af at undersge andre reaktortyper med strre interesse .
Teknologien skrider hurtigt frem , og ldningen sniger sig ind p os , hvorfor vi ogs m betragte de nye lsninger p det lgelige og farmaceutiske omrde .
Vi beklager virkelig , at denne side af sagen ikke er behandlet tilstrkkeligt af Kommissionen .
<P>
Til slut , hr. formand , vil jeg sige , at sikkerhedsproblemet givet gr alle medlemsstaterne ansvarlige over for Europas borgere , men vi finder p samme mde som hr . Soulier , at denne side af sagen br styrkes og forbedres betydeligt , ogs over for landene i Central- og steuropa samt SNG-landene .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , allerfrst vil jeg p den Liberale Gruppes vegne gratulere vor kollega Soulier med hans forslag .
Han har formet at udarbejde en realistisk betnkning om et kontroversielt emne , hvilket jeg synes er ret flot klaret for en franskmand .
Min gruppe har i princippet ikke noget imod kerneenergi .
Det er en ikke-forurenende teknologi , der bliver stadig mere avanceret og sikker , og nr en kernereaktor en gang er installeret , synes den at levere billig elektricitet .
Men selv den mest sikre reaktor betjenes af mennesker .
Ulykker skyldes for det meste ikke mangelfulde teknikker , men menneskelige fejl .
Transporten af nukleare materialer gennem Europa medfrer store , sgar uacceptable risici for slet ikke at nvne risiciene ved lufttransport .
Det har i indevrende uge atter vist sig i forbindelse med en transport i England .
Der er midlertidigt oplagret nukleart affald i alle medlemsstater , og jeg sprger da ogs kommissr Papoutsis , hvornr der endelig kommer en definitiv lsning ?
Jeg sprger ham ogs , om han har foranstaltet kontrol med lufttransport i Europa .
Det er kort sagt de europiske borgeres bekymringer .
Det kommer ikke til udtryk i ord , men i gerning , jvnfr blokaderne af transporter af nukleare materialer .
<P>
Endvidere ser jeg to problemer p det konomiske plan .
I lyset af liberaliseringen af elmarkedet br Kommissionen garantere rimelige konkurrencevilkr .
Det indebrer , at der ikke br ydes sttte til udvikling af nye atomkraftvrker hverken af de nationale myndigheder eller af EU .
Sttte ville kraftigt forstyrre markedskrfternes spil i forhold til andre energikilder .
Derfor vil ogs vor gruppe stemme imod punkt 18 .
<P>
Endvidere br der inden eksport af teknologi fra Den Europiske Union til mindre udviklede lande ske en mlrettet oplysning af befolkningen om kerneenergiens fordele og ulemper .
Et bredygtigt milj , kre kolleger , ender ikke ved Den Europiske Unions ydre grnser .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , indtil dato er der p fllesskabsplan offentliggjort tre vejledende programmer vedrrende kerneindustriens fremtid .
Det vejledende program for 1997 , som vi drfter i dag , indeholder en beskrivelse af kerneindustrien i Den Europiske Union , analyserer de problemer , den teknologiske udvikling rejser , og opstiller en rkke lsninger .
<P>
Betnkningen , der er forelagt af Soulier for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen , er afbalanceret .
Efter min mening lykkes det ordfreren at styre uden om to faldgruber : p den ene side en blind tro p kerneenergien og p den anden side en grundls angst for kerneenergien og de heraf flgende fantasibilleder .
Ordfreren sttter sig p den teknologiske udvikling og den europiske knowhow p kerneenergiomrdet , der frembyder muligheder , som absolut br udnyttes .
Betnkningen rejser med rette sprgsmlet om Den Europiske Unions voksende afhngighed af tredjelande p energiomrdet .
Den viser , at kerneenergien , som i gennemsnit bidrager med op til 35 % til elforsyningen i Europa og med helt op til 75 % i Frankrig , i hj grad bidrager til at mindske denne afhngighed .
Samtidig underkender den ikke problemerne i forbindelse med miljet , sikkerheden og befolkningssundheden .
<P>
Vedrrende det strkt kontroversielle sprgsml om radioaktivt affald fremsttes der i betnkningen konkrete forslag i tilknytning til den hurtige videnskabelige og teknologiske udvikling , isr hvad angr bortskaffelsen af affaldet og mindskelsen af radioaktiviteten ved hjlp af partikelacceleratorer med henblik p transmutation af affaldet eller ved hjlp af reaktorer uden generator .
I dette jemed er der brug for store investeringer til ivrksttelse af et program , som sikrer en slutdeponering af det radioaktive affald uden fare for fremtidige generationer .
<P>
Samtidig tillgger betnkningen medlemsstaterne en uindskrnket ret til at trffe afgrelse for eller imod kernekraft , og jeg vil gerne kraftigt understrege , at medlemsstaternes afgrelse br respekteres .
Jeg nsker for mit vedkommende , at denne afbalancerede lsning , der respekterer de enkelte medlemsstaters afgrelse , godkendes af forsamlingen .
I den forbindelse glder jeg mig over udvalgets forkastelse af Gruppen de Grnnes dogmatiske ndringsforslag , der er baseret p videnskabelige approksimationer og ideologiske fordomme .
De franske medlemmer af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe vil fastholde deres modstand imod disse ndringsforslag i plenum .
<P>
Meddelelsen fra Kommissionen falder i trd med bde direktivet om liberaliseringen af elmarkedet og med en flles energipolitik .
Soulier-betnkningen kommer ikke i tilstrkkeligt omfang ind p sidstnvnte initiativ , som forekommer mig farligt , idet det har som hovedforml at tilpasse energimarkedet til principperne om frihandel og konkurrence gennem en get liberalisering og deregulering uden tanke for de konomiske , sociale og regionale flger .
<P>
Af alle disse grunde er jeg modstander af en flles energipolitik , der ville vre bde en spndetrje og en permanent trussel mod medlemsstaternes frie valgmuligheder p energiomrdet .
Jeg foreslr derfor , at man fremmer samarbejdet , samordningen af de nationale politikker og forskningsarbejdet .
Energi er ikke en vare som enhver anden .
Den hverken kan eller br underlgges princippet om fri konkurrence , som ville kunne true brugernes lige adgang og behandling , men ogs de enkelte landes valgmuligheder p energiomrdet og den ndvendige fremsynethed , som er ndvendig for at sikre forsyningssikkerheden og mindske afhngigheden p energiomrdet .
Nr dette er sagt , kan jeg bekrfte min sttte til Energiudvalgets betnkning .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , til den , der havde ordet fr mig , vil jeg blot sige : i vore ndringsforslag drejer det sig ikke om ideologi , men simpelt hen om kendsgerninger , der kan bevises .
At det ikke passer hende , fordi hun er fransk , kan jeg godt forst , men man skal nu alligevel ikke blande kendsgerningerne sammen .
<P>
Hvad Kommissionens kerneenergiprogram angr , er det prget af 60 ' ernes tnkemde og miljopfattelse og lever p ingen mde op til hverken det , vi ved i dag , eller til de fordringer , vi stiller i dag , eller til den omstndighed , at halvdelen af medlemsstaterne overhovedet ikke har atomkraft .
Ser man njere efter , bliver det endog tydeligt , at lande med atomkraft slet ikke vil bygge nye atomkraftvrker , fordi befolkningen ikke nsker det og fordi det tillige bliver for dyrt .
Det er allerede billigere ikke at bygge et atomkraftvrk , for en ny 1000 megawatt-reaktor koster mellem fem og otte gange mere end en moderne konventionel reaktor .
<P>
Alligevel forlanger Kommissionen efter langsigtede ordenspolitiske og konomiske rammebetingelser , som for vrigt ikke er andet end mlrettede sttteprogrammer - sdan nogle fik vi allerede i 1972 , 1976 , 1984 og 1990 .
Nu forelgges s at sige for femte gang et sttteprogram for atomindustrien .
I dokumentet ligefrem vrimler det med fejl og halve sandheder .
Det hvdes , at de kernetekniske anlg er planlagt og konstrueret sledes , at de indeslutter praktisk talt alle de biprodukter , der fremkommer i forbindelse med driften , selv i tilflde af et uheld .
Det er jo direkte forkert , for jeg sprger mig selv : Hvorledes kan der ud for Canadas kyster mles radioaktivitet , som stammer fra Windscale-Sellafield , og jeg sprger mig selv : Hvorledes kan der opst forurening med tritium i drikkevandet ved La Hague , og jeg sprger mig selv : Hvorledes kan det overhovedet ske , at der forekommer udslip af nuklider i forbindelse med normal drift af atomkraftvrker ?
<P>
Man kan ikke bare lade det ske .
Selv om De siger , at udgifterne til demontering af et atomkraftvrk udgr 10 til 15 % af byggeudgifterne , er det noget vrvl .
For det frste har vi kun demonteret sm atomkraftvrker - til dato to - s havde de ekstremt korte lbetider , nemlig fire til seks uger .
Nu udskyder f.eks. Frankrig demonteringen til 50 r , England udskyder den ved samme lejlighed til 100 r , og s ved jeg ikke , hvorledes man vil beregne det .
<P>
S siger De : Der sker fremskridt i forbindelse med bortskaffelse af affaldet fra europiske atomanlg .
Det er et stift stykke !
Det er kun bekymringerne , der er blevet strre .
De vil da vel ikke sige , at det er en del af bortskaffelsen , nr jeg skubber affald ind i en hal .
Det kan ikke vre bortskaffelse .
Det vides ikke , hvilke geologiske barrierer der er de bedst egnede .
Vi ved ikke en gang endnu , hvilke hylstre vi skal pakke det ind i for slet ikke at tale om vurderingen af og kriterierne for langtidssikkerheden i forbindelse med de endelige lagres sikkerhed .
<P>
Til slut vil jeg gerne lige sige : Vi har i hele verden 2000 t plutonium og uran , som der kan laves vben af , det er slemt .
Dertil siger Kommissionen : Det vil vi oparbejde til brndsel af blandede oxider ( MOX ) .
Dertil siger jeg : Det er ogs noget vrvl , for de fleste letvandsreaktorer egner sig ikke til det .
Atomindustrien har haft 40 r til at bevise , at den er ren , at den er sikker , at den er billig og at bortskaffelsen af affaldet under alle omstndigheder er sikret .
Det er ikke lykkedes for den p de 40 r .
Dvs. at konsekvensen kun kan vre : Slut med denne dinosaurerteknologi !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , kre kolleger , jeg undrer mig over de usandheder og grundlse pstande , som betnkningen fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi indeholder . Jeg skal kun nvne to .
Det hedder i punkt F .
:  der henviser til , at miljsprgsmlet ikke kan skilles ud fra udviklingen af kernesektoren , dels hvad angr reduktionen af CO2 , som den bidrager til , og dels hvad angr problemerne i forbindelse med transport , forarbejdning og oplagring af radioaktivt affald og kernekraftvrkernes sikkerhed  .
Det er simpelthen ikke rigtigt .
<P>
Flere undersgelser fra begyndelsen af 1990 ' erne viser klart , at de CO2 -emissioner , der stammer fra elproduktionen p kernekraftvrker , ligger p ca . 54 g / kilowatt-time .
Disse emissioner stammer hovedsagelig fra berigelsen og fra udvindingen af uranmalmen .
Denne berigelse sker ved hjlp af fossilt brndsel i strsteparten af de lande , hvor det sker .
I modstning til hvad betnkningen hvder , producerer kernekraftvrkerne ikke selv CO2 ; det er i brndselskredslbet , det sker .
Hvilke alternativer findes der ?
F.eks. udsender gasturbiner p kraftvarmevrker , der forsynes med gas , kun 33 g CO2 / kilowatt-time , og der findes endnu renere systemer .
<P>
Hvad konomien angr , er kernesektoren efter Tjernobyl-ulykken ikke lngere forpligtet til at lade sig forsikre , for intet forsikringsselskab ville acceptere at forsikre denne type risiko .
<P>
Derfor kan jeg kun anbefale kollegerne , at de stemmer for de ndringsforslag , der er stillet af fru Bloch von Blottnitz .
Som luxembourger , der lever omgivet af kernekraftvrker , bl.a. Cattenom-vrket , kan jeg p ingen mde tilslutte mig hr . Souliers tanker .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , der er behov for en principiel drftelse om anvendelsen af nukleare teknikker til energiforsyning .
Uheldene , udslippene fra atomreaktorerne er i de sidste r blevet flere , ikke frre .
Det ved vi alle .
Nr der , som f.eks. i Forbundsrepublikken Tyskland , er bred modstand mod transporter , skal ogs disse transporter med i regnskabet .
Det er en yderligere grund til , at man bliver ndt til anstille principielle overvejelser vedrrende atomindustrien .
<P>
Det er jo nok en skrne , at det ikke gr uden den .
Det str endvidere i betnkningen , at atomkraft er en uomtvistelig videnskabelig og konomisk kendsgerning .
Kerneenergi er snarere en stadig trussel , som rkker langt ud over de generationer , der lever nu .
Jeg mener , at det ogs er et demokratipolitisk problem .
Inden for en overskuelig tid vil Sverige forlade atomenergien . S er de lande - herunder mit eget , strig - i flertal .
Det har ogs noget med demokratiske afgrelser at gre , at man overvejer , hvorledes man forlader atomenergien .
<P>
Srlig ukorrekt er det at udnvne nuklearteknologien til en miljteknologi , for der bliver rent faktisk elementer tilbage , der i tusinder af r vil udsende radioaktivitet .
Hvem vil her driste sig til at ptage sig garantien for dette lange tidsrum ?
Dernst den pstand , som skal vre videnskabelig sikker , at kernebrndstof kan bruges i et kredslb . Det er der vel ingen i denne sal , der tror p .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , det kan ikke komme som en overraskelse for forsamlingen , nr jeg siger , at jeg fuldt ud tilslutter mig Soulier-betnkningen .
Ikke kun fordi man i betnkningen sporer en vilje til at vre objektiv , men ogs en bestrbelse p at give en afbalanceret fremstilling af emnet .
Det er naturligvis for meget at hbe p en afklaret debat om denne betnkning !
Men jeg mener dog man p baggrund af behandlingen i plenum og af de drftelser , vi har haft i grupperne og i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , kan slutte , at synspunkterne i dag str mindre skarpt over for hinanden end frhen .
<P>

I relation til hr .

Webers pseudovidenskabelige pstande vil jeg dog minde om to vsentlige forhold .

For det frste , at kerneenergien har spillet en vigtig og afgrende rolle i de europiske landes konomiske udvikling i rene efter den anden verdenskrig , selv i de lande , der i dag opgiver eller agter at opgive kerneenergien .


For det andet , at opgivelsen af kerneenergien almindeligvis er et beslutning , hvis gennemfrelse strkker sig over en lngere periode , og naturligvis kun for s vidt som der findes reelle alternativer .
Hvori bestr alternativerne ?
Svaret m vre : de vedvarende energiformer .
<P>
Som alle andre her i forsamlingen er jeg positivt stemt over for de vedvarende energiformer . Men lad os vre realistiske .
P lang sigt vil de hjst og i bedste fald dkke mellem 10 og 15 % af energibehovet .
Det er alts ikke et reelt alternativ .
I dag kaster alle sig over naturgassen som et alternativ .
Men hvad skal det ende med , hvis der opstr en eksponentiel vkst i eftersprgslen efter naturgas . For det frste vil vi ge vores afhngighed af lande , hvorom man i det mindste kan sige , at de ikke er prget af en oplagt demokratisk stabilitet .
For det andet vil prisen p naturgas i kraft af love om udbud og eftersprgsel blive presset i vejret . Flgelig vil energisituationen i hjeste grad skade og hmme den konomiske vkst og dermed jobskabelsen som helhed .
<P>
Diversificering er en gylden regel p energiomrdet . P dette omrde br man lgge ideologien p hylden , som gr ud p enten en total afvisning eller en total accept af kernekraft .
Hvad enten vi vil det eller ej , vil kerneenergien spille en vsentlig rolle i fremtiden i vores lande , og isr andre dele af verden og i udviklingslandene .
<P>
Det er mske det rette tidspunkt at minde om - og Soulier-betnkningen understreger dette aspekt , og en rkke ndringsforslag gr ud p det samme - at vi i Det Europiske Fllesskab har afgivet to lfter til befolkningen .
Vi br ikke starte en ideologisk debat for eller imod kernekraft ; vi br for det frste stille de ndvendig midler til rdighed , der garanterer sikkerheden i forbindelse med kerneenergiaktiviteterne , og for det andet br vi lse det ptrngende problem med behandlingen af nukleart affald .
Dette er vores egentlige opgave .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke hr .
Soulier , der har forstet at behandle dette yderst kontroversielle og lidet objektive emne p en afbalanceret mde .
<P>
Jeg vil fremstte et par kommentarer til emnet for Kommissionens meddelelse , kerneindustrien , som ikke alene bestr af de elvirksomheder , som baserer deres produktion p kernekraftvrker , men af hele det store arbejdsog beskftigelsesomrde , som Europa i s hj grad har brug for : udstyr , materialer , tjenesteydelser , knowhow .
<P>
Rundt om i verden udvikles der mange projekter til nye kernekraftanlg i Iran , Tyrkiet , Brasilien , Korea og Kina .
Og her i Europa har vi brug for arbejdspladser .
Jeg tnker her p hjteknologi .
<P>
Det er kerneindustrien , mine damer og herrer , som har gjort det muligt for vore industrier at udvikle / forbedre teknologien .
Kina har nu 2.100 nukleare megawatt og satser p i 2020 at have 20.000 .
<P>
Lande som Portugal og Italien og andre lande , som ikke selv har kernekraftvrker , kan eksportere udstyr og spille en stor rolle p dette felt , og det er , hvad vi har brug for , hr. kommissr .
<P>
Jeg anmoder Dem om at gre alt , hvad der er muligt for at styrke eksporten af udstyr til kernekraftanlg , tjenesteydelser , teknik .
<P>
Man taler uafladeligt i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og i endnu hjere grad i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om at internalisere alle eksterne omkostninger .
Men ingen nsker at indse , at det er , hvad kerneindustrien allerede gr .
Det er den eneste energiform , den eneste kw / t , hvor forbrugerne , nr de betaler for denne kw / t ogs betaler for nuvrende og fremtidige omkostninger til affaldshndtering og nedtagning af anlggene , nr disse p grund af forldelse skal nedlukkes .
Jeg s gerne , at de andre sektorer , den kemiske sektor , forsyningssektoren , kul- og gasindustrien , ogs opfyldte nogle af disse krav .
Vi skal ikke komme ind p den , - som hr . Desama s rigtigt kaldte det - ideologiske diskussion for eller imod kernekraft som en supplerende energikilde .
Men jeg vil dog anmode medlemsstaterne og kommissren om at styrke denne teknologi med henblik p jobskabelse og eksport .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Andr Soulier med den glimrende betnkning .
Selv om der stadig er nogen , der nsker at fre korstog imod den civile kerneenergi , m man ikke glemme , at denne leverer mere end en tredjedel af den ndvendige energi i en rkke europiske lande , at den garanterer forsyningssikkerheden , at den skaber faglrte job og - sidst men ikke mindst - at den bidrager til en nedbringelse af CO2 -emissionerne .
Vi er imidlertid ikke svorne tilhngere af den blinde tilfredshed .
Det er nemlig ndvendigt at gre en indsats for at opretholde sikkerhedsstandarden p kernekraftvrkerne og forbedre forvaltningen af det nukleare affald .
Den Europiske Union rder i dag over en kerneindustri , der er kommet til skelsr og alder , som behersker hele det nukleare brndselskredslb , og som sledes sikrer en optimal risikostyring , hvilket endnu ikke er tilfldet i steuropa .
Det br endelig ppeges , at problemet med aldringen af de eksisterende kernekraftvrker behandles grundigt af ordfreren i lyset af de seneste teknologiske fremskridt , som er opnet takket vre en relang forskningsindsats .
Vi undgr sledes at st uforberedte den dag , vi skal modernisere de nuvrende kernekraftvrker .
<P>
Man br nemlig fortstte forskningsarbejdet med henblik p at nedstte radioaktiviteten i det nukleare affald og bortskaffe dette .
Projekter ssom reduktionsreaktorerne , der bl.a. er udviklet af Carlo Rubia , br stttes , og jeg ved at Kommissionen er aktiv p dette omrde .
Vi br stte alt ind p at viderefre bestrbelserne p at reducere affaldet og at oplagre det overskydende affald med det forml at opretholde vores uafhngighed p energiforsyningsomrdet .
Sikkerheden og styringen af brndselskredslbets slutning ligger godt nok p et tilfredsstillende niveau i Den Europiske Union , men br forbedres i de central- og steuropiske lande og i SNG-landene .
Dette krver , at vi viderefrer de allerede igangsatte bestrbelser og sttter hr . Souliers glimrende betnkning .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , jeg kan desvrre ikke gratulere ordfreren , hr . Soulier .
Jeg mener , at betnkningen vil pynte p de principielle sprgsml og at den derudover er selvmodsigende .
Jeg anser det for ligefrem uacceptabelt , at der i begrundelsen str :  Atomkraften har bevist sit vrd gennem lang tid .
 I den forbindelse m selv betnkningen erkende , at de centrale sprgsml som omkostninger , nedlukning og deponering endnu ikke er lst .
<P>
For det andet : Det steuropiske sprgsml er netop blevet nvnt .
Det bliver et vanskeligt tema under tiltrdelsesforhandlingerne .
Hvorledes vil dette problem blive lst , hvad angr omkostningerne ?
Det er et helt bent sprgsml . For det tredje : I punkt 17 tales der om , at forskningsinvesteringerne skal fordeles ligeligt .
Det er det stik modsatte , der er brug for .
Vi har brug for en forskningspolitik , der ikke fordeler ligeligt , men begunstiger den forskning , der beskftiger sig med vedvarende alternative former for energi .
<P>
For det fjerde tales der om , at der i forbindelse med eksportpolitikken skal ske en mlrettet oplysning om fordele og ulemper .
Det er langt vigtigere at undersge mulighederne for alternativ energi i disse lande .
Af alle disse grunde forkaster jeg ganske bestemt denne betnkning og vil sttte alle ndringsforslag , der gr i retning af at afst fra kernekraft .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , atter en gang drfter vi sprgsmlet om den civile kerneenergi , et emne , hvor det er vanskeligt at sikre en saglig debat og at undg forenklede problemstillinger , som betyder , at alene navnet Tjernobyl er tilstrkkeligt til at afslutte diskussionen .


Vi er alle bekymrede , og det samme glder vores naboer .
<P>
I lighed med mange af medlemmerne i min gruppe siger vi derfor  ja  til kerneenergien ; men p visse betingelser .
P betingelse af en energisk og grundig forskning vedrrende behandlingen af det nukleare affald , som fortsat vil vre et aktuelt problem , s lnge vi ikke behersker fusionsteknikken fuldt ud og stadig anvender nuklear fission ; p betingelse af , at der udvises den allerstrste opmrksomhed omkring transportsikkerheden og kernekraftvrkernes sikkerhed , hvor vi i det daglige br udvise stor agtpgivenhed og aldrig lade arbejdet blive en rutine ; og endelig p betingelse af , at traktaterne revideres , sledes at Europa-Parlamentet tillgges befjelser p omrdet , og at der sikres en fuldkommen gennemsigtighed .
<P>
Nr dette er sagt , br det ogs siges , at kerneenergi i dag fortsat er det eneste alternativ til fossilt brndsel , der er forurenende og ulige fordelt p kloden , og at kerneenergien som sdan er forblevet ideologisk uafhngig .
Det br ogs siges , at vi p dette punkt dog br forblive opmrksomme , lige som vi br udvise en smule beskedenhed bl.a. ved at indrmme diverse fejltagelser , som f.eks. formeringsreaktorerne .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , det er ikke nogen hemmelighed her , at mit eget parti , Tysklands socialdemokratiske parti , er imod kernekraft .
Men det er heller ikke nogen hemmelighed blandt kollegerne , at jeg som overbevist socialdemokrat personlig er af en anden opfattelse .
Derfor vil jeg gerne gratulere ordfreren hjerteligt .
Jeg ville selv have skrevet betnkningen sdan .
<P>
Til hr .
Weber vil jeg gerne sige flgende : Hvis det virkelig forholdt sig sledes , at man med kernekraft ikke sparer CO2 , bedes han forklare mig , hvorfor der i Frankrig pr. indbygger produceres ca . 7 t CO2 om ret og i Danmark , som ikke har kernekraft , 11 t pr. indbygger .
Det er regnestykker , som kan modbevises af virkeligheden .
<P>
Men nu til selve sagen : Hvad er vor rolle egentlig her ?
Vi bygger ikke atomkraftvrker .
Det vedtages ikke her , om og hvor der et eller andet sted skal bygges et atomkraftvrk .
Men vi har ansvaret for at holde de grnseoverskridende skader p et s lavt niveau som muligt - for vrigt ogs p andre omrder , ikke kun p det nukleare omrde .
Derfor er det vor opgave at srge for sikkerheden og det er ogs fornuftigt - ogs for dem , der selv giver afkald p kernekraft - at stille forskningsmidler til rdighed dertil .
For vrigt ikke kun for os , men for hele verden : At vre med til at tilbyde teknologi med henblik p at formindske risiciene .
<P>
Og nu noget om selve teknologierne : Temmelig ofte opstr det indtryk , at kernekraften er en teknologi , der er ved at hre op , s at sige noget fra i gr .
Det er helt forkert .
Der har for vrigt endnu aldrig eksisteret en teknologi , som p et eller andet tidspunkt er hrt op .
Enhver teknologi videreudvikles .
Ogs kernekraften og atomforskningen videreudvikler sig , og forskningen er for vrigt fri , selv i vor tyske forfatning er det fastlagt sledes .
Den vil videreudvikle sig , og den videreudvikler sig ogs i hele verden .
Det er der allerede nogle eksempler p .
<P>
Det sprgsml , der rejser sig for os , er : Vil vi holde vor viden tilbage , s at sige tilintetgre den ?
Eller vil vi tilbyde vor viden , s at andre , nr de som suverne stater erklrer sig rede til at investere i denne sektor , da i det mindste gr det sikkert ?
Ogs atomnedrustningen er et emne , vi br engagere os i - for s vidt angr tilintetgrelse af lagre , ikke opbygning af nye .
Ogs her har vi en enorm viden i Den Europiske Union .
Nej , jeg mener faktisk , at vi her ikke br lukke jnene for virkeligheden , men yde vort bidrag til at formindske risiciene inden for den nukleare teknologi , men ogs inden for andre teknologier .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , Portugal sagde nej til atomkraft i 1985 , hvor der allerede fandtes et fremskredent projekt til anlg af fire kernekraftvrker .
Der blev sagt nej af miljmssige og navnlig af konomiske rsager .
Nu tolv r senere og efter flere  Tjernobyl  har udviklingen givet portugiserne ret .
<P>
P indevrende tidspunkt har syv europiske lande fravalgt kernekraft .
For de vriges vedkommende er der ingen nye anlg under opbygning , Sverige agter at demontere sine anlg inden 2001 , og Spanien har besluttet at indstille sit program .
Hvorfor ?
Fordi omkostningerne er enorme for miljet , for folkesundheden og ogs for de nationale budgetter .
Argumentet med de lave omkostninger til produktion af kerneenergi er vildledende , fordi det ikke sammenholdes med omkostningerne til forskning , civilbeskyttelse i katastrofesituationer og navnlig omkostningerne til oplagring af fast affald og nedrivning af anlg , hvis levetid ikke er hjere end 40 r .
Og ingen har endnu vovet at g i gang med en sdan demontering , ikke engang i Amerika , da det er alt for omkostningskrvende .
<P>
Jeg tilslutter mig Soulier-betnkningens opfordring til som en umiddelbar foranstaltning at udarbejde lister over fungerende anlg og eksisterende affald .
Men jeg understreger , at en flles energipolitik ikke kan undlade at ppege ndvendigheden af p mellemlang sigt at indstille kernekraftprogrammerne .
Selv om jeg accepterer det af hr . Soulier forfgtede princip , at medlemsstaterne selv skal kunne vlge deres system , et princip , som i vrigt er grundlaget for hele det europiske projekt , mener jeg dog , at Unionen kun kan vlge at sttte programmer , som satser p vedvarende energikilder og get energieffektivitet .
Det er et centralt sprgsml og et politisk sprgsml .
Jeg gr ind for , at der i traktaten indsttes et kapitel om energi , men kun i den ovenanfrte retning og p grundlag af en ndring af retsgrundlaget til artikel 189 C , der faststter krav om Parlamentets deltagelse i beslutningsprocessen og flertalsafgrelse i Rdet .
Den bredygtige energipolitik , som der sls til lyd for i Stockmann-betnkningen , og som understttes af Kommissionens grnbog , er lige prcist den politik , Portugal gr ind for .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , i bevidstheden om at dette synspunkt ikke deles af flertallet i min gruppe , som jeg respekterer , men hvis synspunkt jeg ikke deler , understreger jeg , at det perspektiv jeg har redegjort for , er det eneste , der peger ud over kortsigtede interesser , og det er det , vi som politikere er forpligtet til at forsvare .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , mine damer og herrer , det , jeg vil sige , str for egen regning og er alts ikke min gruppes holdning .
<P>
Jeg kan ikke rose ordfreren , hr . Soulier , for de ting , han skriver i sin betnkning .
Betnkningen opmuntrer til anvendelse af kerneenergi .
Og vi m selvflgelig indrmme , at der findes mange regler i EU-landene , bde for beskyttelse af miljet og for sikkerheden ; men betnkningen nvner ikke et eneste ord om tredjelande og om lande , der er associeret med Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil give kommissren to eksempler , som bekymrer mig meget .
Som svar p mit sprgsml om ibrugtagningen af den nedlukkede reaktor 1 p Kosloduj-vrket siger kommissr Van den Broek - jeg har svaret her - at  Kommissionen har rettet henvendelse til den bulgarske regering , fordi reaktor 1 er taget i brug igen , uden at der er foretaget de ndvendige reparationer  .
For f dage siden kunne man i aviserne lse om en skade p reaktor 1 , og ganske vist ld meddelelserne p , at der ikke var sket noget udslip , men man ved aldrig , hvad der kan ske i morgen .
<P>
Det andet eksempel : i sit svar p et andet af mine sprgsml , nemlig om det kernekraftvrk , som Tyrkiet er ved at opfre i Akuju , der er et jordsklvsomrde , siger kommissren , at  byggeriet ikke kan fortsttes , fordi der endnu ikke foreligger en miljundersgelse fra det ansvarlige tyrkiske ministerium  .
Alligevel opfres kraftvrket , som jeg lste om i et canadisk dagblad - det er et canadisk firma , der str for byggeriet - og oven i kbet med en reaktor af den slags , hvor atomaffaldet kan forarbejdes til atomvben .
<P>
Hvad skal vi gre med disse problemer , hr. kommissr ?
Hvorfor omtaler De ikke disse tilflde , hr . Soulier ?
For kerneenergi er en tidsindstillet bombe , og nr den eksploderer , holder den sig ikke inden for disse landes grnser .
Den gr uden for grnserne .
Og da Bulgarien og Tyrkiet jo ogs ligger i Europa , hvad skal vi s gre , hr . Soulier ?
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. kommissr , da jeg lste Kommissionens dokument og tillige hr . Souliers betnkning , troede jeg , at overskriften var forkert .
Den skulle have vret :  Red de strlende dinosaurer fra at d ud  .
Ser man p det , stilles jo prcis det forkerte udgangssprgsml for en betragtning af energiforsyningen i Europa .
Den formodning ligger til grund , at borgerne ville rbe :  Vi vil have el , vi vil have energi fra atomkraft .
 Det er da et helt forkert udgangspunkt !
Borgerne vil have det varmt hjemme , de vil have lys og industrien vil kunne producere effektivt .
Ud fra det skal man da bestemme , hvilke energiformer man mest effektivt og miljvenligt kan stte ind .
Gr man netop det , nr man frem til , at energibesparelser og effektiv udnyttelse af energi er den vigtigste mulighed med henblik p at tilfredsstille disse krav .
Man nr frem til , at gas-damp-kraftvrker er billigere end atomkraftvrker .
Man ved , hvorledes man kan udnytte sammenkoblingen af varme og kraft og man kender til muligheden af vedvarende energikilder .
Ud fra det kan man langt bedre tilfredsstille borgernes behov , end hvis man satser p den gamle atomkraftteknologi .
<P>
Vi ved endvidere , at i betnkningen tilslres de problemer , som er forbundet dermed , f.eks. sprgsmlet om sttte fra det offentlige og sprgsmlet om de mulige risici ved atomkraftvrker , der angiveligt fungerer normalt .
Her vil jeg anfre Krmel hos os i Tyskland ; der er risiko for , at der optrder tilflde af leukmi .
S er der naturligvis ogs det ulste problem med bortskaffelse af affaldet .
Alt i alt er det sledes en ikke-objektiv redegrelse .
Heller ikke halmstret eksport kan jeg f je p .
Det er da en idealistisk forestilling , nr man siger , at der er nationer , som helt frivilligt vlger mellem atomkraft og en anden energiforsyning .
<P>
Det drejer sig her om ret s mange penge .
Der er mgtige industrivirksomheder , som nsker netop det , nemlig at der opfres atomkraftvrker .
Vi tilbyder dem da ikke frivilligt vor viden .
Det er virkelig en idealistisk tanke .
Nej , hvis vi stter europiske penge ind p dette omrde , kan det kun dreje sig om to ting : p den ene side om at sikre restlbetiderne og p den anden side om at garantere en fornuftig bortskaffelse af affaldet .
Denne position gr socialdemokratiet i Tyskland for vrigt strkt ind for .
<P>
Vi br gre os fri af det pres fra enkelte firmaer , der bygger kraftvrker , og enkelte udbydere af energi , at vi absolut skal fastholde denne gamle teknologi .
Lad os indskrnke os til de resterende to opgaver .
Lad os ikke give disse gamle strlende dinosaurer nogen fremtid .
Der findes ogs en fremtid uden dinosaurer !
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , strig er ved en folkeafstemning get ind for ikke at anvende kernekraft , og det er den mest bindende opgave , en politiker kan f .
<P>
Der findes i dag ikke noget atomkraftvrk , hvor den vrst tnkelige atomulykke kan udelukkes .
Alle atomkraftvrker i Europa vedrrer derfor os alle .
Sprgsmlet om atomaffald , som i tusinder af r vil udsende meget farlige strler , er helt ulst .
Men vi producerer gladelig videre .
Vi er en mrkvrdig , inhuman og umoralsk generation .
For ikke at blive misforstet : Atomkraften er mske den helt store chance for menneskeheden .
Men vi bliver ndt til at investere endnu flere penge og mere tid i forskningen .
Det ville vre uansvarligt ikke at ville videreudvikle denne unge teknologi , men lige s kortsynet ikke at bruge lige s mange penge og lige s megen intelligens til udvikling af vedvarende energikilder . Vi er ndt til at gre begge dele .
<P>
Men i dag er der kun et helt klart nej til hvert nyt atomkraftvrk og til enhver betnkning , der gr ind derfor .
Vi er imidlertid ogs imod et udifferentieret nej til de ml , der i henhold til Euratom-traktaten skal have sttte , f.eks. inden for forskningen , men ogs dr , hvor det drejer sig om sikkerhedsstandarder .
<P>
Menneskene har altid haft mod p fremtiden , af og til ad en omvej over en meget , meget forfrdelig fortid .
Tnk blot p Tjernobyl .
I dag , i nutiden , her skal vi ptage os et ansvar .
Vi skal stemme i dag ud fra vor bedste overbevisning og ud fra vor samvittighed .
<SPEAKER ID=27 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren , hr .
Soulier , og medlemmerne af Parlamentets Energiudvalg , som har taget initiativ til udarbejdelsen af denne betnkning , hvormed Parlamentet deltager i dialogen p fllesskabsplan om kerneenergiens fremtid , et emne , som jeg finder overordentlig vigtigt .
Og jeg br gre opmrksom p , at netop denne debat indgik bde i Kommissionens lfte og i mit eget personlige lfte afgivet til Energiudvalgets medlemmer under Parlamentets samtaler med kommissrerne .
<P>
Jeg m ogs sige , at Energiudvalgets betnkning - hr . Souliers betnkning - er realistisk og moderat , og endvidere erklre , at Kommissionen vil tage den konstruktive kritik i betragtning , som De fremstter i Deres forslag .
Det glder mig , at De sttter ideen om , at medlemsstaterne vedtager visse flles principper for udnyttelse af kerneenergi til fredelige forml .
Jeg er ogs enig i ndvendigheden af at opfordre Rdet til at drfte dette sprgsml igennem .
<P>
Hvad den institutionelle ramme angr , gr Kommissionen som bekendt ind for , at regeringskonferencen indfjer srlige bestemmelser om energisprgsmlet i den reviderede Maastricht-traktat .
Vi tror , at sdanne bestemmelser vil muliggre en ensartet hndtering af energisprgsml , samtidig med at der tages hensyn til de enkelte energikilders srlige egenskaber .
P denne mde kunne man srge for at bevare den andel , der udgres af de forskellige energikilder , som kan anvendes i vor fremtidige energiforsyning , samtidig med at der tages hensyn til de srlige konomiske karakteristika ved udnyttelsen af disse kilder , den kendsgerning , at det er bredygtige energikilder , samt de enkelte energikilders miljindvirkninger .
<P>
Kerneenergien dkker en vsentlig del af vore energibehov .
Dens rolle kan kun bevares , hvis produktionen af elektricitet p grundlag af kerneenergi og de hertil knyttede aktiviteter inden for den nukleare brndselscyklus kan udvikles under omstndigheder , der kan accepteres af de europiske borgere , med hensyn til offentlig sundhed og sikkerhed .
Og nr jeg taler om de europiske borgere , omfatter det ogs borgerne i Central- og steuropa samt borgerne i de nye uafhngige stater .
Fllesskabets bestrbelser p at forbedre atomsikkerheden i steuropa br fortsttes og gres mere effektive .
<P>
De fleste af de aftaler , Fllesskabet har indget med tredjelande , indeholder bestemmelser , der krver samarbejde og udveksling af informationer p energiomrdet , isr atomenergiomrdet .
Sprgsmlet om sikkerheden p Kosloduj-reaktoren , som hr . Kaklamanis nvnte som et konkret eksempel , er noget , vi beskftiger os med , og som naturligvis bekymrer os : vi er bekymret over udviklingen og over begivenhederne .
Kommissionen har tilbudt at hjlpe med at forbedre sikkerheden omkring denne reaktor , og jeg hber , at vort samarbejde med de bulgarske myndigheder vil fre til fremskridt i denne retning fremover .
Og hvad Tyrkiet angr , insisterer Den Europiske Union p - ogs over for alle andre lande - at de hjst mulige sikkerhedskrav skal vre opfyldt , for at disse reaktorer kan tages i brug og finansieres .
<P>
Der , hvor vi frst og fremmest skal koncentrere vor indsats , er med hensyn til forvaltning og bortskaffelse af affald .
Og her br vore bestrbelser g i retning af mere effektive foranstaltninger .
Jeg er enig med mange af de medlemmer , der har talt i dag , om at disse bestrbelser br intensiveres , isr inden for de FTU-programmer , der har til forml at begrnse mngden af hjradioaktivt affald .
Det flles forskningscenter , instituttet i Karlsruhe , har ivrksat forskningsaktiviteter , der er get i dybden med sprgsmlet om transmutation af radioaktive partikler med lang levetid til partikler med kort levetid .
P denne mde kunne affaldets radioaktive giftighed begrnses med henblik p slutdeponering , og de enkelte radioaktive elementer definitivt indkapsles efter en sortering .
Jeg m endvidere gre opmrksom p , at den europiske kerneindustri i lbet af de sidste r har gjort store fremskridt med hensyn til indkapsling og bortskaffelse af alle former for radioaktivt affald .
Som bekendt har vi ogs fllesskabshandlingsprogrammet .
Ved rets udgang br der foreligge en srlig rapport , som er under udarbejdelse , om gennemfrelsen af den pgldende handlingsplan om radioaktivt affald .
<P>
P denne baggrund br der ogs forskes mere og mere dybtgende - p europisk plan - i muligheden af en lukket atombrndselscyklus , dvs. forarbejdning af brugt brndsel .
Dette vil nemlig bidrage til en vsentlig reduktion af affaldsmngden .
Desuden tror vi , at der i de tilflde , hvor der anvendes brndsel af blandede oxider ( MOX ) , kan vre mulighed for at udskifte plutoniumet der , hvor der er strst behov for det , navnlig i selve reaktorerne .
Den erfaring , den europiske industri har opnet med anvendelse af MOX-brndsel , giver den et teknologisk forspring , som er uvurderligt p globalt plan .
Anvendelsen af denne knowhow til fremstilling af brndsel fra spaltede rmaterialer til militr anvendelse i Rusland og USA er den europiske industris vigtige bidrag til nedrustningen og verdensfreden .
<P>
Der er mange varierende typer af kernekraftanlg i Europa , og det vil blive ndvendigt at fortstte det arbejde , der gres af industrikredse og de sikkerhedsansvarlige myndigheder med hensyn til tilpasning af standarder og udformning af flles krav .
Det er meget vigtigt , at EU ' s arbejde inden for forskning , teknologisk udvikling og innovation fortsttes , isr for at vi kan imdeg problemet med de aldrende kraftvrker , som vi i hvert fald vil blive ndt til at beskftige os med efter 2010 , men hvor vi allerede i dag , eventuelt som led i drftelserne om det femte FTU-rammeprogram , kan vedtage en politik for sikker og effektiv nedlggelse af kraftvrkerne , og - hvis vi nsker det - erstatte dem med den nye generation af reaktorer , som er mere konkurrencedygtige og mere acceptable af befolkningen .
Det er i denne retning , drftelserne i EU ' s institutioner br g , nr kerneenergiens fremtid i Europa skal behandles .
Her er Europa-Parlamentets betnkning et vigtigt fingerpeg med hensyn til , hvilke retninger drftelserne br g i .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke ordfreren , hr . Soulier , for hans betnkning og takke alle de medlemmer , der har taget ordet , for deres kommentarer , som jeg endnu en gang vil forsikre Parlamentet om , at vi vil tage i betragtning .
Lad mig endvidere sige , at de kritiske bemrkninger , der er blevet fremsat , om , at Kommissionen lgger for stor vgt p kerneenergi , er grundlse .
Jeg mener , at Kommissionen prsenterer Dem for en afbalanceret strategi for energiplanlgningen i Den Europiske Union , og resultatet heraf - jeg kunne ogs kalde det beviset herp - er det nste punkt p Parlamentets dagsorden , nemlig fr . Rothes betnkning p baggrund af grnbogen om vedvarende energikilder , et omrde , som Fllesskabet og Kommissionen tillgger stor , strategisk betydning .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. kommissr , tillad mig blot t sprgsml : Har jeg ikke ret i , at et flles handlingsprogram for bortskaffelse alts virkelig ikke er et fremskridt for bortskaffelsen ?
Det bliver vi da ndt til at sige , det m De da give mig ret i !
Jeg vil gerne have at vide , hvorledes De vil definere det som fremskridt .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. kommissr , De har glemt at besvare mit sprgsml vedrrende lufttransportens , alts flytransportens sikkerhed .
Det vil jeg nu alligevel gerne se besvaret .
For det andet , sfremt der forskes i kerneteknologi , og dette stttes af EU under det femte rammeprogram , er der s ikke tale om sttte til kerneenergi , og er dette ikke forstyrrende for det indre marked ?
<SPEAKER ID=30 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg talte mest om de fremskridt , som den europiske atomindustri har opnet med hensyn til bedre metoder til forarbejdning , emballering og bortskaffelse af alle typer radioaktivt affald .
Og jeg m sige , at dette ikke har vret tilfldigt .
Det er sket som flge af et politisk pres , som flge af adskillige drftelser p europisk plan og som flge af den bekymring , mange borgere har givet udtryk for , og naturligvis den forpligtelse , som regeringerne og de europiske institutioner har indget .
P denne mde bidrager handlingsprogrammet til egentlige fremskridt , og vi m alle medgive , at eftersom kerneindustrien fortstter med at fungere , og ingen kan forsvare , at den bringes ud af funktion , br den fremme disse metoder , der frer til bedre forarbejdning , emballering og bortskaffelse af det radioaktive affald .
<P>
Hvad angr sikkerhed under transport af atomaffald , m jeg her gre opmrksom p , at alle internationale organisationer , herunder Kommissionens tjenestegrene , gr hvad de kan for at sikre de bedst mulige krav til transportsikkerheden , ligesom vi naturligvis p alle mder br sikre , at der ikke sker ulovlig handel med nukleare materialer , uanset type og art .
Det er i denne retning , Kommissionen koncentrerer sine bestrbelser , som jeg m sige er lykkedes temmelig godt at dmme efter de konkrete beviser , vi har fet gennem de sidste mneder .
<P>
Med hensyn til direktivet om lufttransport er dette et sprgsml , der er til behandling hos andre af Kommissionens tjenestegrene , som jeg imidlertid ikke har det politiske ansvar for , og derfor er jeg for nrvrende ikke i besiddelse af de ndvendige oplysninger til at kunne svare Dem .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Vedvarende energi
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0168 / 97 ) af Rothe for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Kommissionens grnbog :  Fremtidens energi : Vedvarende energi - grnbog : Mod en fllesskabsstrategi  ( KOM ( 96 ) 0576 - C4-0623 / 96 ) .
<SPEAKER ID=33 NAME="Rothe">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr Papoutsis , med drftelsen af Vedvarende energi - Grnbog : Mod en fllesskabsstrategi er vi efter min mening inde i en nglefase i europisk energipolitik .
Jeg mener endvidere , at det er helt ideelt , at denne debat flger umiddelbart efter den , vi netop har haft .
<P>
Europa-Parlamentet har gentagne gange fremhvet betydningen af de vedvarende energikilders betydning for Fllesskabets energipolitik , sidste gang i juli i fjor i beslutningen om en handlingsplan til fremme af vedvarende energikilder i Mombaur-betnkningen samt i beslutningen af 14. november 1996 om Kommissionens hvidbog om en europisk energipolitik .
Derfor er jeg ogs meget glad for , at ogs Kommissionen har indset denne ndvendighed og i den foreliggende grnbog om en fllesskabsstrategi har taget impulser fra Parlamentets initiativer op .
<P>
Jeg er helt enig med Kommissionen , nr den siger , at den mde , valget vgtes p for jeblikket , er uforenelig med de langsigtede krav , en bredygtig udvikling stiller .
Kommissionen forelgger med denne grnbog en virkelig god analyse af situationen , selv om - og det bliver jeg ndt til at sige - jeg kunne have nsket , at grundtrkkene i en strategi til et reelt get indpas p markedet for de vedvarende energikilders vedkommende var blevet formuleret mere klart .
Men nu stter vi vore forhbninger og forventninger til den lovede hvidbog .
<P>
Kun ca . 6 % af energiforbruget i Den Europiske Union stammer for jeblikket fra vedvarende energikilder .
Det er en stigning p lige omkring 1 % siden 1990 .
Vi har medlemsstater , hvor nsten 30 % af energibehovet stammer fra vedvarende energikilder , i andre er det mindre end 1 % , og det med absolut sammenlignelige muligheder .
Nr vi nu i denne betnkning opstiller det ml , at i 2010 skal mindst 15 % af energibehovet dkkes af vedvarende energikilder , er det langt mindre end det , der ville vre teknisk muligt .
Alligevel er det en udfordring for Den Europiske Union p baggrund af stagnationen i de forlbne r .
Det er heller ikke tilstrkkeligt at opstille kun det ml for hele Den Europiske Union .
I hvidbogen forventer vi en differentiering efter energiformer og opstillingen af ml for de enkelte medlemslande ud fra muligheden af , hvad der kan lade sig gre , og ud fra muligheden af , hvad der allerede er opnet .
<P>
Det er ikke kun en ndvendighed at mde denne energipolitiske udfordring .
Nej , det drejer sig tillige og navnlig om at benytte den kmpechance til at bringe den europiske energipolitik ind p kursen miljbeskyttelse , forsyningssikkerhed og bredygtighed i forbindelse med en afstemt industripolitik .
Jeg vil gerne , hr. kommissr , endnu en gang gratulere Dem , fordi De som ansvarlig kommissr med denne grnbog virkelig har taget et skridt fremad .
Men netop p grundlag af den deri fremlagte klare analyse af underskuddene og behovene forventer vi nu en hvidbog , som giver et lige s klart svar p denne analyse .
Vi forventer , at der fremlgges en foranstaltningspakke med finansierings- og tidsplan .
<P>
Med henblik p at give de vedvarende energikilder en reel chance for at f indpas p markedet er der behov for nye lovgivningsmssige , finansielle og ledsagende foranstaltninger p europisk , nationalt og regionalt plan .
<P>
Angende de ordenspolitiske foranstaltninger : S lnge priserne p energi fra de traditionelle kilder som kernekraft , kul og olie ikke p nogen mde tager hensyn til de sociale og kologiske omkostninger , s lnge vil energi fra solen , vind og biomasse have store vanskeligheder i konkurrencen .
Derfor er en europisk energiafgift , som holder de vedvarende energikilder udenfor , strkt pkrvet .
Som overgang kunne ogs en europisk fond til fremme af vedvarende energi tnkes , hvis midler skulle hidrre fra en forhjelse af afgiften p olie og af prisen p el .
<P>
Direktivet om liberalisering af det indre marked for elektricitet foreskriver ganske vist pligt til autorisation , men dette instrument vil vre uden virkning , indtil det suppleres med tilfrsels- og godtgrelsespligt .
Derfor krver betnkningen et europisk direktiv om tilfrsel med tilstrkkelige bestemmelser om godtgrelse .
For at imdeg konkurrenceargumenter br udligningsmekanismer tages op til overvejelse .
Vi mener , der er brug for yderligere lovgivningsmssige foranstaltninger inden for omrderne solararkitektur og energibesparelser .
<P>
Men nu til sttteforanstaltningerne . For det frste : ALTENER II skal nu vedtages i en fart og udstyres med flere midler .
For det andet : Til hvidbogen krver vi udarbejdelsen af et nyt fllesskabsprogram , som skal omsttes ved hjlp af passende foranstaltninger fra medlemsstaternes side .
F. eks . 1 mio tage og facader , 15 000 megawatt vindkraft - off-shore og i bjerge - og 1 mio megawatt biomasse .
Et sdant program kan hjlpe med til at skabe det indre marked for vedvarende energikilder i Den Europiske Union og dermed tillige give gode muligheder for eksport .
<P>
Medens Japan og USA er srdeles aktive p dette omrde , sover vi i vidt omfang stadig tornerosesvn .
Men for det frste kommer der ikke nogen prins og vkker os og for det andet kunne den for sene opvgning virkelig blive meget desillusionerende .
Vi br nu aktivere den samlede europiske fornuft .
En indtrngende anmodning til Kommissionen : Vr venlig at forelgge os en plan til en virkelig eksportstrategi .
Det er da tusind gange bedre at overtage gode ideer fra amerikanerne i USA eller fra japanerne , end det er at komme i den situation kun at kunne kbe de pgldende energiteknologier af dem .
Der kunne gennem en udbygning af de vedvarende energikilder skabes ca . 1 mio arbejdspladser i EU , og det navnlig i landdistrikter og struktursvage regioner .
<P>
Jeg ved , at en sdan fllesskabsstrategi ikke er gratis .
Derfor krver vi , at der ud over de 225 mio ecu , der for jeblikket er afsat til kernefusion , stilles et lignende belb til rdighed ogs for de vedvarende energikilder .
Jeg siger til Dem som en personlig bemrkning : Lad os annullere disse penge til kernefusionen og overfre dem til de vedvarende energikilder .
<P>
Der er brug for meget i strukturfondene , i de kommende programmer , i en aktiv informationspolitik , og vi bliver ndt til at g til sagen med stor alvor , for vore brn og brnebrn vil en gang anklage os , hvis vi ikke her nr frem til et virkeligt vendepunkt i energipolitikken .
<SPEAKER ID=34 NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Kommissionens grnbog om vedvarende energi er et ambitist projekt og et godt grundlag for udviklingen af en strategi inden for denne energisektor .
Jeg vil gerne udtrykkelig gratulere ordfreren med hendes betnkning .
<P>
Blandt det store antal vedvarende energikilder vil jeg gerne srligt fremhve biomasse , dvs. tr , raps , elefantgrs og andre rstoffer , der kan dyrkes r efter r .
I EU udgr udnyttelsen af biomasse allerede mere end halvdelen af de derigennem sparede rolieenheder .
Jeg mener , at energien fra biomasse er et stort fremtidsmarked med alle de kologiske og beskftigelsespolitiske aspekter , den indebrer for landdistrikterne .
Gennem dyrkningen af energikulturplanter kan der skabes en supplerende omstning p 11-19 mia ecu i landdistrikterne .
Derudover betyder det en tilskyndelse til at dyrke braklagt jord .
<P>
Denne nye indtgtskilde har igen en positiv effekt p mulighederne for beskftigelse af befolkningen i landdistrikterne .
Som en uudtmmelig energikilde garanterer biomasse tillige forsyningssikkerheden , dvs. en vis uafhngighed af tredjelande .
<P>
Det er en endvidere en positiv effekt , at udnyttelsen af energien sker i nrheden af produktionsstedet .
Problemer med logistik og transportomkostninger kan dermed holdes p et lavt niveau . Den regionale energipolitik kan optimeres .
<P>
Biomasse er en af de mest miljvenlige energikilder , og p lngere sigt kan CO2 -udledningen reduceres .
For at denne energi for fremtiden kan udnyttes optimalt , er der som led i den flles landbrugspolitik og skovbrugspolitik i de enkelte medlemsstater ikke kun behov for , at de ndvendige dyrkningsarealer stilles til rdighed , men tillige for at biomasses andel af primrenergimikset i EU hves til mindst 10 % i 2010 og mindst 20 % i 2025 .
<P>
Sidelbende hermed skal budgetmidler til forskning i og fremme af vedvarende energikilder mindst ges til niveauet for bevillinger til fremme af atomkraft og dertil knyttet forskning .
Jeg behver ikke at fremhve , at vi her har brug for et detaljeret og konkret katalog over foranstaltninger som f.eks. afgiftslettelser eller -fritagelse og investeringsfremmende programmer .
Jeg mener endvidere , at medlemsstaterne for fremtiden skal koordinere deres programmer bedre , navnlig for s vidt angr fjernvarmeanlg .
<P>
Hvad angr de central- og steuropiske lande , ser jeg ogs her en stor chance . En tilsvarende teknologioverfrsel er en forudstning herfor .
Som reprsentant for landdistrikterne ser jeg endvidere ndvendigheden af en bedre politik i hele EU i takt med den nye reform af den flles landbrugspolitik .
Jeg tror , at miljvenlige energikilder har fremtiden for sig .
Det er blot vor opgave at gre opmrksom p dem .
<SPEAKER ID=35 NAME="Kronberger">
Hr. kommissr , grnbogens analyse er fortrffelig .
Den viser , at der uden vedvarende energikilder - vind , vand , biomasse - ikke kommer nogen mrkbar CO2 -reduktion .
Punkt to , analysen af arbejdsmarkedsstrategien for Europa , er ligeledes fortrffelig .
Man har indset , hvor vigtigt det er , at pengene bliver i Europa , er i omlb her og sttes ind her .
<P>
Jeg vil gerne supplere disse to punkter med et tredje : Jeg mener ikke , at der for det 21. rhundrede findes nogen form for sikring af freden uden en decentralisering af energisystemerne .
Det kan med en til vished grnsende sandsynlighed udelukkes , at jordens ressourcer fordeles fredeligt .
Vi kan i dag se p Afghanistan , Tjetjenien , Kurdistan og Golfen - de krige , der fres dr , drejer sig om energi .
Hvis vi for alvor vil have en fredsstrategi , bliver vi ndt til at omstille energisystemet .
<P>
Kommissionen str nu over for den beslutning , om dens analyse er en alibihandling , eller om den vil drage konsekvenser af den .
Hvis den vil drage konsekvenser , skal den overtage fru Rothes anvisning p handling : den er fortrffelig .
Der er her en historisk chance for et vendepunkt p energiomrdet i hele Europa .
<P>
Jeg mener , at en ting er meget vsentlig , og det skal vi indse : P grundlag af denne analyse , som De selv har lavet , er for fremtiden fremme af vedvarende energikilder ikke lngere de mange energiinitiativers henteskyld , men Kommissionens , Rdets og de enkelte medlemsstaters politiske bringeskyld .
Sandheden vil vise sig i hvidbogen og den dertil hrende strategiske plan .
Hvis Europa-Parlamentet i dag vedtager fru Rothes betnkning , beviser det , at det er rede til helhjertet at g ind for miljbeskyttelse , beskftigelse og fredspolitik .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , mine meget varme komplimenter til fru Rothe for en fortrffelig betnkning .
Hun flger op p arbejdet blandt medlemmer p tvrs af det politisk spektrum , heriblandt selvflgelig hr . Mombaur og hr .
Robles Piquer . Parlamentet har her store muligheder for at afgive en viljeserklring .
<P>
Jeg vil gerne tale om et enkelt sprgsml , og det er behovet for , at vi af alle krfter arbejder for , at vi i Den Europiske Union fr en traktat om vedvarende energi , et modstykke til traktaten om kerneenergi , Euratomtraktaten , som vi behandlede tidligere p formiddagen .
<P>
Dette vil tilfre vort arbejde med at forsge at fremme vedvarende energi en kolossal EU-dimension .
Det vil ge EU ' s konkurrenceevne .
Det vil skabe arbejdspladser i hele EU .
Det er et grundlggende vigtigt sprgsml .
Intet er mere basalt end fdevarer og energi , og det vil blive mdt med begejstring i offentligheden i hver eneste af vore medlemsstater .
Der er en kolossal interesse for alle former for vedvarende energi .
Det er fremtiden .
Europas borgere ved det .
<P>
Viljen er der til at gribe chancen for at f en traktat , som formentlig skal hedde EURENEW .
Den er ukontroversiel .
Den krydser alle parter , den krydser alle medlemsstater .
Men frem for alt vil den give os et retsgrundlag .
Det er det , vi mangler i alle diskussionerne om vedvarende energi : Der er intet retsgrundlag , som vi kan basere os p for at sikre , at vi kan f de forskningsprogrammer , de kampagner , som koster penge .
Jeg ved som budgetordfrer for vort udvalg , at uden et retsgrundlag er det meget vanskeligt .
<P>
Lad os i fllesskab lgge pres p vore medlemsstater .
Det er denne form for positive foranstaltninger , som giver mening for de europiske borgere .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , hr. kommissr - som jeg takker for grnbogen og konferencen i Athen - mine damer og herrer , i srdeleshed fru Rothe , som jeg takker for den foreliggende betnkning .





<P>
Som bde kommissren og jeg ved , mdtes en makedonisk - og dermed grsk - konge , Alexander Den Store , for lang tid siden , i det 4. rh. f.Kr. med en ligeledes grsk filosof , som bad om , at han blot ikke tog solen fra dem .
Ogs vi m bede om , at menneskeheden her i det 20. snart det 21. rhundrede ikke berves solen .
Ikke alene den sol , der varmer os , men den sol , som opvarmer solfangere og giver os varmt vand , og som skaffer os fotovoltaisk elektricitet . Og vinden , som fr ikke alene Don Quijotes vindmller til at kre rundt , men ogs vindmllerne i de store moderne vindkraftanlg og blge- og vandkraftenergi og biomasse , der giver landbrugsbedrifterne mulighed for at dyrke braklagte arealer .
Og byaffald og geotermiske vandlb og tidevandsenergi .
Alt dette vil borgerne i det 20. og det 21. rhundrede krve os til regnskab for .
<P>


Vi er selvflgelig p det rene med , at vedvarende energi ikke er en universallsning , men dog et yderst nyttigt element i vores energiforsyning , som der for hver dag stilles strre krav til , navnlig hvis vi skal kunne opfylde det efter min mening fornuftige ml om at reducere CO2 -emissionerne i EU med 15 % inden r 2010 i forhold til 1990niveauet , som det anfres i fru Rothes betnkning , som vi sttter og fler os forpligtet til at berige med nogle ndringsforslag .
<P>
Jeg vil navnlig understrege fru McNallys henvisning til ndringsforslag nr .
1 til punkt 12 , som vi vil drfte og vedtage i dag .
Min gruppe kan fuldt ud tilslutte sig den frste del af ndringsforslaget , men nrer store tvivl med hensyn til den anden del .
For mit eget vedkommende vil jeg stemme for den anden del , da jeg mener , at der rent faktisk er brug for ikke alene et kapitel om energi - hvilket kommissren arbejder s hrdt p , og om hvilket han for nogle r siden udarbejdede en rapport - men ogs at der etableres et retsgrundlag for udviklingen af vedvarende energikilder i EU .
Efter min mening fortjener fru McNallys strlende id sttte , og sammen med andre medlemmer af min gruppe glder det mig at kunne sttte hendes forslag .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , de vedvarende energiformer har stor samfundsmssig og konomisk betydning , og jeg anbefaler derfor , at forsamlingen tiltrder fru Rothes betnkning .
Men udsigterne for den vedvarende energi er ikke srlig gunstige i dette jeblik , fordi Den Europiske Unions energiforbrug ikke er stigende , og fordi gasanlggenes ydeevne er blevet enormt forbedret , og fordi omkostningerne ved gas og olie er forholdsvis lave , og reserverne er rigelige , samt fordi liberaliseringen af elektricitetspriserne i Unionen gr det svrt at faststte politisk bestemte priser , og endelig fordi de fleste af de vedvarende energikilder , der bygger p sol og vind , er ustabile , i hvert fald indtil man finder frem til effektive og mindre kostbare former for opbevaringsteknik .
Vi har en undersgelse lbende herom i STOA .
<P>
Men der findes former for brndsel , som kan sidestilles med vedvarende former for energi , og som er konkurrencedygtige , fordi de betaler sig selv i stedet for at koste penge . Jeg tnker herved p vegetal biomasse , affaldstr og fast affald fra byrenovationen , der ikke kan genbruges .
Men det forekommer mig beklageligvis , at ogs en stor del af plastaffaldet , som , selvom det indsamles for sig , senere m brndes eller dumpes , fordi det ikke kan betale sig at genbruge det .
Jeg erindrer om , at trholdigt affald frembringer kuldioxid , ogs selvom det dumpes , men p denne mde frembringes der ikke nyttig energi .
<P>
Det forekommer mig , at teknologien for forbrnding af affald er ved at n et niveau af tilfredsstillende kvalitet fra et milj- og sundhedsmssigt synspunkt , og jeg anmoder Kommissionen og ordfreren om ikke at forbig denne sektor i en strategi for vedvarende energi .
Ogs her er der behov for sttte til den teknologiske udvikling , oplysning og bevidstgrelse af befolkningen .
Som flge heraf har jeg underskrevet nogle af de ndringsforslag , som vor kollega Robles Piquer oprindelig havde fremsat , og som netop vedrrte dette emne , nemlig genbrug af tr , der ikke kan udnyttes industrielt og fast affald fra byrenovationen .
Jeg hber , at man her i salen vil fremme dette forslag .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , ogs jeg vil gerne gratulere ordfreren med hendes fremragende betnkning med talrige udmrkede henstillinger til fremme af en get anvendelse af vedvarende energi .
Den langsigtede mlstning p energiomrdet er en energiforsyning , der helt og aldeles er baseret p bredygtige kilder .
Desvrre ves der her ikke pres nok med henblik p en prioriteret udvikling af vedvarende energi .
Anvendelse af vedvarende energi afhnger primrt af , om landene har den politiske vilje til at fremme en vedvarende energimodel .
Hvis vi for alvor nsker at gre noget ved klimaproblemet , er det ndvendigt med en kraftigt get anvendelse af vedvarende energi .
Derfor hilser min gruppe denne grnbog med begejstring , selvom dette initiativ fra Rdet p trods af gentagne anmodninger fra Parlamentet kommer rigelig sent .
<P>
Hr. formand , Den Liberale Gruppe har stillet tre ndringsforslag , to af dem vedrrende fremme af biomasse som energikilde .
P denne mde koordineres nemlig energi- og landbrugspolitikken .
God landbrugsjord behver ikke lngere ligge brak , det skaber beskftigelse i denne sektor , og det kommer desuden miljet til gode .
Ikke to , men sgar tre fluer med t smk .
Min gruppe anser det for overfldigt , at der nedsttes en ny arbejdsgruppe om  vedvarende energi  inden for Kommissionen med henblik p at fremme denne form for koordinering .
En koordineringsenhed synes bde nskelig og tilstrkkelig .
Kommissionens tjenestegrene skal ganske enkelt ge deres samarbejde og forbedre koordinering af deres arbejde .
Der skal arbejdes grnseoverskridende , ogs inden for Kommissionen .
<P>
Mit sidste punkt , hr. formand , Den Europiske Union br fremme projekter vedrrende vedvarende energikilder .
Det kan blandt andet gennemfres ved get anvendelse af strukturfondene .
At projekter i s fald kan finansieres med over 50 procent fra Unionen , kan ikke accepteres af Den Liberale Gruppe .
Det virker konkurrenceforvridende og garanterer ikke nogen form for commitment fra medlemsstaterne .
Min gruppe vil derfor stemme imod dette .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , hr . Papoutsis , for et par dage siden sagde De i pressen :  Vedvarende energikilder er s vrdifulde , som sad man oven p en guldskat .
 Dt giver jeg Dem ret i !
S meget desto mere forunderlig finder jeg s Deres grnbog derom , for den forekommer mig at vre en vejledning :  Hvorledes se vand op med en si  ?
Deres analyse i bogen er helt rigtig .
Men det operative tiltag , som skulle vre konsekvensen deraf , er ingenting , ukonkret , lidet ambitist , det rene ingenting !
Bortset fra at vi ret beset allerede for r tilbage skulle have udarbejdet klare strategier og udviklingsprogrammer for vedvarende energikilder .
Det vil vi i frste omgang ikke tale mere om .
I stedet kommer der hele tiden ligefrem rituelle fremmaninger af forpligtelserne fra Rio , Berlin etc . Mange ord , ingen handlinger !
Det glder naturligvis isr for Rdet , hvis jeg lige m minde om det pinlige ved omfanget af bevillinger til programmerne JOULE , THERMIE , ALTENER etc .
Kommissionen beklager ganske vist , det giver jeg Dem ogs ret i , at i forbindelse med PHARE og TACIS anvendes den mindste del af pengene til vedvarende energikilder og den strste del til andre energiformer , ja de ligefrem ses ud .
Det er en pengetilintetgrelsesmaskine , med hvilken vi s at sige lapper p reaktorerne i st , som burde skrottes , uden at de bliver mere sikre .
<P>
Hvis vi ville opn det , Kommissionen skriver i sin analyse , hvis vi omsider vil sikre vor trovrdighed og de fremtidsorienterede markeder i verden - det drejer sig om fremtidsorienterede markeder , det burde vre sd musik for dem , der altid kun tller pengene - skulle en energipolitik se ud som flger : Ambitis og bindende forpligtelse , hvad angr andelen af vedvarende energikilder for hvert medlemsland for rene 2000 til 2010 .
Det skulle vre s hje ml , at vi omsider opfylder vore drivhusgarantier , dvs. en drastisk reduktion af vrdierne .
<P>
For det andet velforsynede EU-fonde til vedvarende energikilder og energibesparelser .
Det er nemlig en vigtig sjle .
Her kunne der opns 35 % .
Vi har brug for en omdirigering af de penge , som vi fortsat bruger til forskning i fossile energiformer og navnlig til fusion - 225 mio ecu .
Tidligst i 2050 ville vi f noget ud af dem .
<P>
Vi skal sikre - og det er meget vigtigt - at det indre marked for energi ikke s at sige bliver en hindring for vedvarende energikilder , som det nu vil vise sig , og at al den EU-sttte koordineres , som sikrer , at der ikke mere bruges penge til foranstaltninger , som ger udslippet af drivhusgasser i stedet for at reducere det .
Alle disse punkter er vigtige , og jeg kan kun hbe , at vi gr fra grnbogens lyrik til fakta i hvidbogen .
S fr De min fulde sttte !
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Hr. formand , ogs jeg vil sige bde ordfreren og kommissren tak for grnbogen .
I dag er jeg ikke enig med vor kollega Robles Piquer .
Jeg finder at mlet 15 % er for rimeligt og for beskedent , og at Den Europiske Union br stte et langt mere rgerrigt ml .
Vi kender risiciene , vi har talt om disse under den foregende forhandling om de traditionelle former for energi og kerneenergien , og jeg finder flgelig , at tiden nu er inde til at sigte meget hjere i forhold til ovennvnte ml og tale om 30 / 40 % inden r 2010 .
Dette er det frste punkt .
<P>
Det andet punkt vedrrer mekanismerne for tilskyndelse til brug af vedvarende energi .
Jeg finder , at vi br koncentrere os om en beskatning , der slr meget hrdt ned p meget forurenende former for energi i et forsg p at skabe en ganske enkel mekanisme uden at bortdsle midler p en rkke bistandsprogrammer og koncentrere os om sprgsmlet om liberaliseringen af det interne energimarked .
<SPEAKER ID=42 NAME="Sandbk">
Hr. formand , grnbogen om vedvarende energi fortjener ros for sin meget detaljerede gennemgang af de fordele , der opns ved at bruge vedvarende energi : et renere milj , strre beskftigelse og en bedre konomi .
Jeg hfter mig isr ved , at EU nu endelig tager CO2 -problemet alvorligt og aktivt tager et medansvar for at forebygge de truende klimaforandringer .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne sl fast , at der kun kan sikres den strst mulige anvendelse af vedvarende energikilder , sfremt medlemslandene fortsat fr lov til at fre en selvstndig energipolitik , der tager udgangspunkt i egne forhold og betingelser .
Med udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet er det vigtigt , at samarbejdet over landegrnserne udelukkende tjener til at fjerne de hindringer , der eksisterer , s medlemslandene selv kan gennemfre en national energiplanlgning med hje energiml .
En omstilling til get brug af vedvarende energikilder krver nemlig , at hele samfundet deltager i projektet .
I Kommissionens udspil savner jeg en inddragelse af den almindelige befolkning som aktrer .
I Danmark har f.eks. private vindmllesammenslutninger vundet stor udbredelse og haft stor betydning for den folkelige opbakning af og opmrksomhed mod vedvarende energi .
<P>
Grnbogens strategiafsnit er desvrre ikke helt p hjde med det fine analytiske afsnit , der indleder den .
De anfrte mlstninger er simpelthen ikke vidtrkkende nok .
Mlstningen om 12 % vedvarende energi inden r 2010 er bedre end ingenting , men hvorfor ikke strbe efter Europa-Parlamentets egen henstilling om 15 % ?
Ligeledes burde grnbogen ogs stille krav om en flles mlstning inden for energieffektivitet .
En bedre energiudnyttelsesgrad vil give de samme miljforbedringer som get brug af vedvarende energikilder og burde derfor fremtrde som et liges betydeligt element i EU ' s strategi for vedvarende energi .
<P>
Til slut vil jeg udtrykke min tilfredshed med de foreliggende ndringsforslag , som klart strammer Kommissionens forslag op .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gratulere fru Rothe med betnkningen .
Det er en srdeles god og detaljeret betnkning , som bringer os fremad .
<P>
Jeg vil her for at redde ren for Den Europiske Union , som jo med rette ofte er blevet kritiseret under denne debat , sige , at vi i de sidste r dog har kunnet finansiere en hel rkke projekter , fordi vi har forhjet bevillingerne til vedvarende energikilder , og det skyldes isr , at Europa-Parlamentet har gennemfrt det under budgetproceduren .
Det bliver man ndt til at sige helt klart her .
Det er ikke alt sammen s drligt , som det af og til gres til udefra .
Hvis medlemsstaterne ville opfylde deres pligt til p lignende vis at stille midler til rdighed , ville vi vre net et godt stykke lngere .
Alligevel skal der komme yderligere initiativer for hele Europa , og det har fru Rothe gjort udmrket rede for i sin betnkning .
Jeg hber , vi stemmer for den .
<P>
Jeg nsker f.eks. , at vore store programmer som middelhavsprogrammet eller sttten til st- og Centraleuropa , til det tidligere USSR , til Asien , Afrika og Latinamerika , at disse midler i hjere grad anvendes til vedvarende energikilder .
Det er lettere sagt end gjort .
F.eks. er i regionalfonden en hel rkke bevillinger i strrelsesordenen mange mio ecu ikke blevet anvendt , fordi de komplementerende midler manglede , fordi de involverede medlemsstater ikke tilvejebragte hverken de offentlige eller de private midler .
<P>
Men for fremtiden forventer jeg en lempelse af adgangen og en forenkling af betalings- og afregningsbestemmelserne , som det for vrigt nvnes i punkt 8 i fru Rothes betnkning .
Det er desvrre sledes , at mange sm og mellemstore virksomheder eller institutter , som beskftiger sig med vedvarende energikilder , kun har ringe konomisk fordel af at deltage i EU-projekter .
Det skyldes , at bare forberedelsen , udfyldningen af dokumenter og udarbejdelsen af projekter er s omkostningsintensiv , at deres konomiske fortjeneste bagefter er meget lille .
Det bliver man ndt til at ndre .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at netop de vedvarende energikilder stadig rummer mange overraskelser , f.eks. i forbindelse med tyndtlagsteknologien og fotovoltteknikken , men der skal rimelig sttte til .
Der findes allerede en viden , som skal udnyttes og , hvis jeg lige m nvne det til slut , mske ogs skal udnyttes i vore egne bygninger .
Vi bygger et nyt parlament i Bruxelles og i Strasbourg .
Hvor anvendes dr den teknologi , vi udvikler ?
Ogs her kan en del forbedres .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , mine damer og herrer , man tror det nppe : Parlamentet er stort set - for ikke at sige fuldstndig - enigt .
En stor kompliment til fru Rothe for en fortrffelig betnkning .
Sttte til vedvarende energikilder ved hjlp af detaljerede foranstaltninger er ndvendig for at udbrede europiske teknologier i verden og - dt br vi udtrykkelig fremhve her - for at sanere klimaet .
<P>
Der findes i verden 2 mia mennesker , som kun fr elektricitet via en decentral forsyning , og derfor er det s vigtigt , at vi griber ind her .
Men - lad os ikke gre os nogen illusioner - det er ikke os , men medlemsstaterne , der bestemmer her .
Hvis de 15 medlemsstater ikke vil vre med , bliver det ikke til noget .
Jeg kan ikke lide , at man i Parlamentet hele tiden lader , som om Den Europiske Union var kompetent , hvad angr anvendelsen af primrenergi .
Det er den ikke !
Det er den hverken her , eller hvad angr kernekraft !
<P>
Vi skal i vrigt heller ikke bilde os ind , at der her er en ikke-omstridt energi p vej .
I alle lande afholdes der stadig oftere protestaktioner mod vedvarende energikilder .
Der protesteres mod udnyttelse af vandkraft og mod udnyttelse af vindkraft .
Ingen skal for alvor bilde sig ind , at vi her fr en energi , som ndvendigvis skal stttes og som vil blive udbredt i verden uden stridigheder - det bliver den ikke !
<P>
Handlingsplanen har vi allerede vedtaget , den aktuelle betnkning belyser det meget vsentligt og godt .
Jeg er ogs af den opfattelse , at liberaliseringen af det indre marked gennem pligt til autorisation og prferencebestemmelser har bragt ting frem , som staterne br gre brug af .
Hr. kommissr , jeg forventer i hvidbogen - det siger jeg meget klart - frst og fremmest omsider et , hvad den konomiske politik angr , klart formuleret svar p det sprgsml , om igangsttelsesfinansiering med EU-midler i denne sag virkelig kan fremme en indfrelse p markedet - ja eller nej .
<P>
Derom har jeg til dato endnu ikke lst et eneste fornuftigt dokument hverken fra Kommissionen eller fra en regering eller fra et videnskabeligt institut , og for mig er det simpelt hen ikke nok her at sttte 100 000 tagprogrammer .
Jeg vil gerne have en nrmere analyse af , om det overhovedet er konomisk fornuftigt at bruge penge her .
<P>
Betnkningen stttes af gruppen ; p det sidste punkt er vi af en noget mere differentieret mening .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig andre medlemmer og komplimentere ordfreren , og jeg vil ogs gerne takke for det vrdifulde arbejde , som er udfrt af fru Agnes Schierhuber , vor egen ordfrer i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Vi skal have en klar strategi til den 21. rhundrede , som sigter mod i vsentlig grad at ge andelen af vedvarende energikilder i vor samlede energipolitik .
Landbruget , som har vret igennem en meget vanskelig periode , kan potentielt via biomasse yde et positivt bidrag til at rette op p manglen p vedvarende energi i Den Europiske Union .
<P>
Til trods for de betydelige fordele ved at anvende vedvarende energikilder er forbruget fortsat under 6 % i Unionen .
Dette skal ndres , og jeg hber , at vore medlemsstatsregeringer lytter serist til indholdet af denne forhandling .
<P>
Biomasse giver landmndene og landdistrikterne en reel mulighed for at skabe nye indtgtskilder gennem dyrkning af afgrder ssom sukkerroer , korn , olieholdige fr , skove med kort omdriftstid og hamp .
Biomasse har endvidere den fordel , at landmndene fr mulighed for at dyrke braklagte landbrugsarealer .
<P>
P nuvrende tidspunkt anvendes der i EU mindst 225 mio ECU p kerneforskning .
Det er p hje tid virkelig at anvende midler p at sttte de vedvarende energikilder .
Dette understreges af den vedvarende betnkelighed ved kernekraftvrkernes sikkerhed , herunder Sellafield , som mange henviste til under den tidligere forhandling .
Tiden er inde til , at der gennemfres et positivt program for vedvarende energi i stedet for at fortstte debatten bde i medlemsstatsregeringerne og her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=46 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil ligesom andre takke ordfreren , fru Rothe , for det fine arbejde , hun har prsteret , men samtidig give udtryk for en vis bekymring for den brede enighed , der hersker her i Parlamentet p dette omrde .
Jeg er bange for , at det vil g med vedvarende energi som med sm og mellemstore virksomheder .
Alle taler om dem , men ingen gr for alvor en indsats , nr det virkelig glder .
Vi ender altid med systemer , der sttter det etablerede .
I denne forbindelse vil det sige kul , atomkraft , gas osv .
Tnk , hvis vi ville bruge samme kraft p vedvarende energikilder som p fusionsenergi .
Tnk , hvis vi ville give udviklingen og forskning omkring vedvarende energikilder samme status som den , fusionsenergien har haft , en energiform , der ligger langt ude i fremtiden , medens solen og vinden , biomassen osv. findes lige omkring hjrnet eller ved siden af os .
<P>
Kommissionens grnbog er et udgangspunkt , men nu skal den flges op , og vi skal sikre , at de vedvarende energikilder ikke endnu en gang lider skibbrud i praksis .
Vedvarende energi skal nu have samme status som gammeldags energi , evt. ved en eller anden form for traktatfstelse .
<SPEAKER ID=47 NAME="Rothe">
Hr. formand , jeg ved , at klokken nu er 12 , og jeg skal ikke tale lnge , for s mister jeg jo selv tid .
Da vi skulle have vret frdige om f minutter , anmoder jeg Dem meget , meget indtrngende om at overveje , om det er muligt , at vi afslutter denne forhandling nu i formiddag , det betyder endvidere , at der ogs kan stemmes i dag .
Vi har bestrbt os meget p at vre hurtige for ogs at blive frdige til samlingen i Rdet af energiministre .
Jeg anmoder meget indtrngende derom !
<SPEAKER ID=48 NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg vil sige det samme som fru Rothe .
<P>
Der er vist kun n taler tilbage p listen , og hvis vi kunne give ham ordet , kunne vi stemme nu og ikke udstte afstemningen i det uendelige .
Det tager kun meget kort tid .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Jeg har forsgt at afvikle vor forhandling s hurtigt som muligt .
Desvrre har vi ikke blot n taler , men endnu fire p listen , og flgelig m kommissrens svar gives efter en rkke ret komplicerede afstemninger .
Jeg beklager , men vi m udstte forhandlingen her ; den vil blive genoptaget kl . 18.00 .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg komplimenterer Dem for at pbegynde afstemningen kl .
12.00. Der er nogle kolleger , som endnu ikke er her , og der er nogle , som stadig lytter til klokkerne , som ringer i korridoren .
Jeg foreslr , at vi vnnes til , at afstemningerne pbegyndes hver dag kl . 12.00. Parlamentet vil kun f problemer , hvis vi som i gr ikke pbegynder afstemningen fr kl .
12.20. Der er s ingen , der respekterer klokken og procedurens start .
Jeg foreslr , at De tager dette sprgsml op i Prsidiet , og at vi gr det til en fast praksis , at vi altid pbegynder afstemningen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=51 NAME="Crampton">
Hr. formand , dette var en meget lang og forvirret betnkning med 178 ndringsforslag i udvalget .
Den Socialistiske Gruppe har flt det ndvendigt at stille yderligere ndringsforslag .
Som ordfrer er jeg forpligtet til at sttte Fiskeriudvalgets beslutning , hvilket jeg gr .
Men var jeg ikke ordfrer , vil jeg gerne gre det helt klart , at jeg ville stemme for alle Den Socialistiske Gruppes ndringsforslag , herunder ndringsforslagene af hr . Morris .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne have Dem til at lytte til flgende meddelelse : Jeg har fra Gruppen De Grnne modtaget forskellige anmodninger om afstemning ved navneoprb om hvert enkelt ndringsforslag og hvert enkelt punkt i denne betnkning . Dette vil indebre mere end 100 afstemninger ved navneoprb , og afstemningen vil vare ca .
1 time . Efter samrd med formanden vil jeg derfor foresl Dem under henvisning til forretningsordenens artikel 19 , stk .
1 , anden stning , og artikel 115 , stk . 5 , at afstemningerne opdeles p flgende mde : 1 : en enkelt afstemning ved navneoprb om alle dele af teksten , hvortil der ikke er stillet ndringsforslag .
2 : afstemning ved navneoprb om punkt 24 i overensstemmelse med en anden anmodning fra Gruppen Europisk Radikal Alliance .
3 : en enkelt afstemning ved navneoprb om alle de dele af teksten , hvortil blot V-Gruppen har stillet ndringsforslag .
4 : en afstemning ved navneoprb om hvert af de punkter , hvor der er stillet ikke-kompatible ndringsforslag .
5 : en afstemning ved navneoprb om hver enkel af de andre dele af teksten , hvortil de politiske grupper har stillet ndringsforslag samt i forbindelse med den endelige afstemning .
<P>
Artikel 115 giver formanden mulighed for at hre Parlamentet .
For at spare tid vil jeg give ordet til n taler for mit forslag og n taler imod .
Jeg accepterer ingen bemrkninger til forretningsordenen , og vi gr direkte videre til afstemningen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , jeg finder Deres forslag uhyre fornuftigt .
Det er opstet af den situation , at denne betnkning naturligvis er meget omstridt og ikke blev udarbejdet i fllesskab .
I Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender stemte vi med 31 mod 30 om , hvorvidt vi overhovedet skulle stemme .
<P>
Nu foreligger der naturligvis ikke noget forslag til de enkelte blokke fra dette udvalg , og det har frt til den situation , at vi her i plenarsalen er konfronteret med denne procedure .
De fremstillede det ganske vist en smule dramatisk .
Vi havde ogs i gr i fru Barthet-Mayers betnkning 100 ndringsforslag .
Mit videregende forslag er nu , at forhandlingen endnu en gang finder sted i udvalget og at vi stemmer i juli .
Det ville forkorte tiden .
Derfor vil jeg under henvisning til forretningsordenens artikel 129 anmode om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Det ville spare os for arbejdet her og nu .
Ellers kan jeg tilslutte mig Deres forslag .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Det var meget klart .
Jeg foreslr , at hvis forslaget om henvisning til fornyet udvalgsbehandling forkastes , gr jeg ud fra , at Parlamentet har godkendt mit forslag med hensyn til afstemningen .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg tager ordet for at tale for Deres forslag om afstemning under t .
Dette var en ndring af forretningsordenen , som blev indfrt for nogle r siden for netop at tage hjde for en situation som denne .
Den tager hjde for den situation , hvor en enkelt politisk gruppe eller en gruppe medlemmer bevidst udnytter forretningsordenen i et forsg p i en vis forstand at obstruere eller eventuelt misbruge ordningen med at kunne anmode om afstemninger ved navneoprb .
<P>
Det er fuldstndig berettiget i dette tilflde , at blokeringstaktikken undgs , ved at denne artikel anvendes .
Det er en retfrdig afgrelse , den er truffet af formanden , og det er helt rigtigt af Dem at anvende den p den mde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Det bedrver mig altid at se Claudia Roth blive vred i Parlamentet , men det er navnlig tilfldet i dag , da det er hendes fdselsdag .
Parlamentet kunne mske nske fru Roth tillykke med fdselsdagen .
<SPEAKER ID=57 NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg vil blot gerne tale imod ethvert forslag om at henvise denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling .
Den blev behandlet i udvalget .
Grupperne stillede 165 ndringsforslag .
Mange af disse ndringsforslag var ens , og jeg ans det for at vre en ubehagelig og undvendig blokeringstaktik .
<P>
Jeg sttter fuldt ud det , den anden taler sagde til fordel for Deres forslag .
Jeg foreslr , at vi accepterer Deres forslag , og jeg gr ikke ind for , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Jeg forstr , at foruden Claudia Roth har Nicole Pery og fru Schleicher , to af vore nstformnd , ogs fdselsdag i dag .
<P>
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
Under afstemningen :
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , De sagde , at de politiske grupper ved , hvad der her stemmes om .
Derudover mener jeg , at ogs medlemmerne br vide , hvad der her stemmes om .
Jeg ved ikke , hvad der stemmes om .
Jeg har ikke under behandlingen af denne betnkning vret klar over , hvad der er blevet stemt om , og De opremser ogs punkterne p en sdan mde , at det heller ikke bliver klarere af den grund .
Jeg vil afholde mig fra alle afstemninger , hvor jeg ikke ved , hvad der stemmes om .
Og dermed afholder jeg mig fra alle afstemninger i forbindelse med behandlingen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Hr . Seppnen , jeg vil ikke spilde tid p dette .
Jeg oplste listen over de ndringsforslag , som vi stemmer om , og det er den mde , vi altid stemmer p i Parlamentet .
Hvis De nsker de nrmere enkeltheder og indholdet af ndringsforslagene , kan de g til distributionen , f dokumenterne og lse dem .
<P>
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , til forretningsordenen .
De ved , at jeg normalt er enig med Dem i Parlamentet , men det svar , som De gav p sprgsmlet fra taleren inden mig , var , at dette er den normale fremgangsmde i forbindelse med vor afstemning .
Jeg m oplyse Dem om , at dette ikke er den normale fremgangsmde for vor afstemning .
Der er muligvis noget , jeg ikke har forstet .
Vi foretog en rkke afstemninger under t , og derp gik vi videre til visse punkter - punkt 36 - og derp vendte vi igen tilbage til betragtning B under en af afstemningerne .
Det er sledes ikke den normale fremgangsmde i forbindelse med vor afstemning .
<P>
Normalt stemmer vi punkt for punkt , led for led .
Det skete ikke ved denne lejlighed .
De nsker mske at tage Deres svar til den forudgende taler op til overvejelse .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , da jeg selv er skotte , forsger jeg altid at vre enig med Dem , men der er klart noget , De ikke har fet fat i .
Jeg gjorde meget klart rede for , at flere ndringsforslag ville blive sat under afstemning under t , og jeg lste indholdet af hvert punkt op .
Hvis der var nogen , der nskede at stte ndringsforslagene sammen inden for hvert punkt , for at se nrmere p dem , havde de ret til at gre det .
Men forretningsordenen giver helt klart mulighed for afstemning under t , og vi flger forretningsordenen .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , der er stadig forskellige udlgninger af denne teksts retsgrundlag .
Hrer denne tekst ind under industripolitikken , eller hrer den , som hr . Titley sagde i sit indlg , ind under FUSP , dvs. den nye sikkerhedspolitik ?
Hrer den ind under den , har vi - jeg anmodede om ordet inden den endelige afstemning - i Parlamentet inden regeringskonferencen i Amsterdam slet ikke kompetence til at trffe en sdan afgrelse , sledes som vi har gjort .
Mske kunne De komme med en forklaring til belysning af denne misforstelse eller denne modsigelse ?
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Parlamentet har verste kompetence i alle de sprgsml , der forelgges det , og Parlamentet afgr , hvilke punkter der sttes p dagsordenen , og hvordan der skal stemmes om disse punkter .
Og det er det , vi har gjort .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , De har sikkert handlet sdan , som Parlamentets forretningsorden giver Dem mulig for .
Men jeg vil dog ppege , at der er tale om en srdeles vsentlig sag , en meget principiel og en srdeles vigtig sag .
Jeg er i hvert fald s tilpas ny her , at det var helt umuligt for mig at flge med i , hvor langt man var net .
De ppegede dog , at der stemmes i blokke , men jeg vil i hvert fald i sdanne sager gerne se hver enkelt punkt for sig endnu en gang for at vre sikker p , at jeg stemmer korrekt .
Jeg stemmer ikke kun efter afstemningslisten .
Det gav den lad mig kalde det farce for lidt siden desvrre ikke mulighed for .
Vi kunne bruge forretningsordenen p en anden mde , nr der er tale om en principiel , stor og betydningsfuld sag , og jeg hber , at det vil ske i fremtiden .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Jeg forstr , hvad De siger .
Jeg forsgte at fremskynde Parlamentets arbejde .
Jeg er absolut sikker p , at jeg overholdt forretningsordnen .
Hvis De lser artikel 115 , stk . 5 , vil De se , at formanden kan stte flere ndringsforslag under afstemning under t .
Der er egentlig ikke nogen grund til at give meddelelse om dette , men tjenestegrenene har i lbet af ugen informeret grupperne om , at man agtede at foretage afstemninger under t .
Det var gruppernes opgave at underrette de enkelte medlemmer .
Vi har gjort vort bedste for at holde Dem orienteret .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , det gr mig virkelig ondt , men vi har beget en stor fejl .
Det er virkelig sandt .
Vi har i samme ndedrag nvnt fire regioner i forskellige lande sammen med et anerkendt land .
Vi kan ikke nvne Makedonien eller for den sags skyld FYROM i samme ndedrag som Kosovo eller Vojvodina .
Jeg anmoder indtrngende kollegerne om ikke at beg den fejl .
Vi bliver til grin .
Det er en fejl , og hr . Cohn-Bendit var enig med mig .
Desvrre stemte vi frst om ndringsforslaget fra PSE , selv om det andet var mere vidtgende .
Det anmoder jeg Dem om endelig at overveje . Vi bliver virkelig til grin .
Hvis det er det , vi vil , kan vi lade det st .
Men hr .
Cohn-Bendit kunne vre mig behjlpelig , og PSE egentlig ogs .
Hr . Johannes Swoboda var enig med mig .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Jeg har fet oplyst , at henvisningen til Makedonien jo under alle omstndigheder er slettet , hvorfor Deres bekymringer mske er undvendige .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , det er desvrre en misforstelse .
Makedonien er blot blevet skiftet ud med FYROM .
Men FYROM skulle slet ikke have vret med i denne kontekst .
Det anmoder jeg Dem om at overveje .
Det er en meget stor og dum fejl .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Parlamentet har desvrre allerede stemt , og Parlamentet er altid bagklog , nr det har stemt .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , jeg vil bare sige til fru Pack , at sdan noget sker ved afstemninger .
Vi forkastede jo De Grnnes ndringsforslag , som i den tekst bliver til nonsens .
Vi m ogs kunne leve med denne hjfornemme foranstaltnings nonsens .
Sdan er det nu engang .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , der er en oversttelsesfejl i nr . 22 .
Der str , at Euratom-traktaten annulleres . Men der skal st : ndres .
Naturligvis kan man ikke bare afskaffe Euratom-traktaten , vi har brug for den til safe guard og til atomaffald .
Af den grund er der opstet forvirring i Parlamentet , og jeg tror , at De nu er enig med mig , i hvert fald de , som normalt er enige med mig .
De derovre er for en gangs skyld temmelig rolige , dt kan jeg lide !
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<SPEAKER ID=73 NAME="Soulier">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har alt for megen respekt for demokratiet til ikke at bje mig for en beslutning truffet af forsamlingen .
Jeg vil blot sige , at jeg som ordfrer har fulgt en bestemt linje .
Da forsamlingen derfor fandt det for godt at forvanske betnkningen , anbefalede jeg at stemme imod for ikke at stte det over styr , som jeg tror p .
Det forklarer , hvorfor jeg stemte , som jeg gjorde , og jeg vil takke forsamlingen , fordi den har lyttet til mig , idet betnkningen ikke er blevet vedtaget .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , efter min mening blev demokratiet i forbindelse med afstemningen om Titley-betnkningen tilsidesat .
Derfor nsker jeg , at det fres til protokols , at jeg er glad for , at dette ikke er et rigtigt parlament .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , til forretningsordenen .
I forlngelse af det , den tidligere taler sagde , tror jeg , at De vil vre enig i , hr. formand , at den fremgangsmde , vi fulgte i forbindelse med de sidste fem betnkninger efter Titley-betnkningen , er den mde , vi normalt stemmer p i Parlamentet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin og Waidelich">
Vi kunne ikke tilslutte os betnkningen ved afstemningen .
Det skyldes vor principielle holdning og skal ikke opfattes som en misbilligelse af ordfrerens arbejde .
Vi mener , at Den Europiske Union burde ophre med at indg denne form for kostbare fiskeriaftaler og g over til frst og fremmest at sttte udviklingslandenes eget fiskerierhverv .
En sdan lsning ville i hjere grad medvirke til at udvikle fiskeriets betydning for de globale levnedsmiddelforsyninger , til at styrke den konomiske udvikling i de pgldende lande og til at undg de farer , som fiskeriaftalen kan indebre .
Desuden ville den vre en indirekte sttte til en fortsttelse af fiskeriaktiviteterne i visse medlemsstater i en situation , hvor der er behov for vsentlige begrnsninger i hele det europiske fiskeri .
I lighed med ordfreren vil ogs vi gerne fremhve det uheldige i , at Europa-Parlamentet frst hres lnge efter , at aftaler af denne type er trdt i kraft .
<P>
Betnkning af Crampton ( A4-0149 / 97 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Souchet">
Sprgsmlet om de internationale fiskeriaftaler , Den Europiske Union har indget , er et kontroversielt emne .
<P>
Der er dem , der gr ind for en systematisk afvikling af disse aftaler p grund af omkostningerne , samtidig med at de undlader at rejse sprgsmlet om de konomiske og sociale omkostninger , en sdan afvikling ville indebre for Fllesskabet .
Crampton-betnkningen minder netop og med rette disse personer om , at det som flge af udvidelsen af fiskerizonerne til 200 smil , der placerede 95 % af fiskebestandene under kyststaternes jurisdiktion , var tvingende ndvendigt for Fllesskabet at indg aftaler med de pgldende lande for at sikre Fllesskabets hjsfiskerflders overlevelse samt fastholde de europiske fiskeres andel af den globale fangst og dermed bidrage til Fllesskabets fdevaresikkerhed .
Og hvis Den Europiske Union den dag i morgen opsagde disse aftaler , ville det tomrum , fllesskabsflden efterlod , straks blive udfyldt af de konkurrerende flder , herunder bl.a. de asiatiske .
Rederierne i Fllesskabet er i vrigt tilhngere af denne aftalepolitik , og de bidrager med 50 % til dens finansiering , en fordeling , der br opretholdes .
<P>
Andre er af den opfattelse , at det europiske fiskeri inden for rammerne af disse aftaler udkonkurrerer det lokale fiskeri .
Det er ikke korrekt .
Udviklingslandene rder over ressourcer , de nsker at udnytte , men har ikke de ndvendige skibe og knowhow ; det er sledes begge parter , der er interesseret i aftalerne .
<P>
I forbindelse med de forskellige aftaler br der skelnes nje mellem de aftaler , der kan spille en reel rolle i udviklingssammenhng , idet de gr det muligt at ge selvforsyningen med fdevarer i kraft af sttten til det lokale fiskeri , og aftalerne med de parter , der er blevet konkurrenter for Fllesskabets fiskere , og hvor Kommissionen br pse , at aftalerne ikke medfrer konkurrenceforvridning , navnlig p prisomrdet .
<P>
I den frste gruppe br vi udbrede andengenerationsaftalerne og prioritere aftalerne med de AVS-lande , der har rigelige ressourcer og af en god kvalitet , lande , der br forblive Fllesskabets naturlige partnere , isr de lande , der indvilliger i at anvende en vsentlig del af de midler , aftalerne indbringer , til udviklingen af de lokale fiskersamfund , f.eks. Senegal , som har besluttet at anvende 50 % af midlerne .
<P>
Det er ligeledes vigtigt at udvide antallet af aftaler vedrrende tunfiskeri , sledes at Fllesskabet fr strre adgang til bestandene af tun , som indgr i Fllesskabets fiskeristrategi , og for hvilken der ikke er nogen srlige problemer med rovdrift .
<P>
Da Crampton-betnkningen indeholder strsteparten af disse mlstninger , har vores gruppe stemt for betnkningen trods visse mangler og vanskeligheder som flge af bestrbelserne p at tilvejebringe en konsensus ud fra strkt afvigende holdninger i Fiskeriudvalget .
<P>
Betnkning af Titley ( A4-0076 / 97 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Det m vre udgangspunktet for enhver debat om vbenhandel og vbenindustripolitik , at man skal begrnse vbeneksport og vbenproduktion og sttte nedrustning og vbenkontrol .
Vben kan aldrig behandles p samme mde som andre varer og skal vre underlagt strenge bestemmelser p internationalt , europisk og nationalt plan .
<P>
Vi kan kun sttte betnkningen under forudstning af , at forslagene fra Den Socialistiske Gruppe ( nr .
27-35 ) og ndringsforslag nr .
1 gr igennem .
<P>
Endvidere kan vi ikke tilslutte os punkt 41 og 43 .
Sverige er og forbliver en alliancefri stat .
Derfor kan vi ikke g med til disse formuleringer , som henviser til en fremtidig europisk forsvarsidentitet .
<P>
Desuden er vi imod generelle formuleringer ssom den , hvorefter en omstrukturering af vbenindustrien vil give de europiske skatteydere mere for pengene ( punkt 24 ) , og udtrykket  ... andre globale sikkerhedsordninger  ( punkt K ) .
<P>
Vi kan helt og fuldt tilslutte os ndringsforslag nr .
6 .
<SPEAKER ID=79 NAME="Anttila, Lindqvist, Olsson, Ryynnen, Virrankoski og Vyrynen (ELDR), Eriksson, Ojala, Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Holm, Lindholm og Schrling (V)">
Der er ikke nogen grund til , at EU skal opbygge en flles forsvarspolitik og et flles forsvar .
Det ville indebre , at EU fra at vre en civil samarbejdsorganisation gik over til at vre en forsvarsunion med flles militre og forsvarspolitiske ambitioner .
<P>
Der er derfor heller ikke nogen grund til , at EU skal udvikle en flles forsvarsindustri , sdan som betnkningen foreslr .
At henvise til en eller anden form for  europisk identitet  , nr det glder sikkerhed og forsvar , er ikke trovrdigt , da medlemsstaterne har forskellige sikkerhedspolitiske udgangspunkter .
<P>
Alliancefrie lande som Sverige hverken vil eller kan underordne sig flles unionsprojekter , som er gennemtvunget ved flertalsafgrelser , og som er prget af de store medlemslandes sikkerhedstnkning .
At begrunde et sdant projekt med , at det giver en form for get trovrdighed i NATO , sdan som det gres i betnkningen , er irrelevant set fra et alliancefrihedsperspektiv .
Betnkningens forslag om at kombinere den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( FUSP ) med et flles vbenmarked for at give FUSP en militr kapacitet er forkert og kan fre til , at hele fredssigtet med Europasamarbejdet havarerer .
<P>
Titley-betnkningen med dens forslags om et flles vbenmarked er et led i en sdan politik .
Vi afviser derfor forslaget og har stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=80 NAME="Banotti">
Vbenproduktion , som nu i vid udstrkning omfatter elektronik og nye teknologier , kan potentielt vre en kilde til beskftigelse .
<P>
Dette er navnlig tilfldet for sm lande , som koncentrerer sig om at udvikle disse nye teknologier .
Alle neutrale lande har fortsat en hr , og nogle af de neutrale lande hrer ogs blandt de strste vbenproducenter og - eksportrer i verden .
<P>
Ansatte i den irske hr har for nylig gjort opmrksom p , at der er behov for at modernisere deres materiel . De skal jo have en tidssvarende uddannelse og moderne materiel , hvis de fortsat skal udfre deres fredsbevarende opgaver under de forskellige FN-mandater .
Vi har i Irland med stolthed stillet soldater til rdighed for FN , og jeg nsker at se dette viderefrt .
<P>
Jeg glder mig over nyheden om , at vbenudgifterne er faldet .
Jeg opfordrer endnu en gang til et totalt forbud mod produktion og salg af landminer og selvflgelig alle former for kernevben .
<SPEAKER ID=81 NAME="Lindholm">
Det er med uro og bekymring , jeg konstaterer , at Titley-betnkningen nsker at fje endnu en sten til opbygningen af EU som en europisk militr stormagt .
Den slr nemlig til lyd for et flles europisk vbenmarked med en effektiv , samordnet vbenindustri ( som skal give FUSP en militr kapacitet ) .
Dette er for mig fuldstndig uacceptabelt og kan umuligt kan bidrage til at fremme freden i Europa og verden .
Tvrtimod !
<SPEAKER ID=82 NAME="Souchet">
Selv om man her og der i Titley-betnkningen finder nogle interessante forslag , ssom oprettelsen af en retslig ramme for dannelsen af europiske vbenindustrivirksomheder - idet man dog br srge for , at disse ikke bliver en spndetrje - bner den samlede indfaldsvinkel i betnkningen og i Kommissionens meddelelse , som bde er fderalistisk og ultraliberal , ingen egentlige fremtidsperspektiver , som er i overensstemmelse med EU-medlemsstaternes reelle interesser .
<P>
Betnkningen afspejler en strengt konomisk indfaldsvinkel til sprgsmlet om vbenpolitik , som om der var tale om en formuevrdi , hvis rentabilitet br vurderes som alle andre .
Selv om de enkelte medlemsstater naturligvis br sge at tilvejebringe det mest fordelagtige cost / benefit-forhold , mler de i frste rkke vrdien af vbnene ud fra disses evne til at opfylde deres specifikke forsvarsbehov med henblik p at forsvare den nationale uafhngighed s effektivt som muligt .
De europiske stater kan derfor ikke fastlgge specifikationerne for deres vben ud fra andre staters nsker , som kunne tnkes at vre potentielle kbere .
<P>
I liberalismens navn dyrker Titley-betnkningen i realiteten asymmetrien , som synes at blive Kommissionens officielle doktrin , iflge hvilken europerne uophrligt br praktisere en renlivet og streng liberalisme , selv om det er til skade for deres egne interesser .
<P>
Det nvnes godt nok i betnkningen , at den amerikanske vbenindustri er genstand for alle mulige former for beskyttelse , som hindrer en reel konkurrence , men der anbefales p ingen mde en symmetrisk holdning fra Fllesskabets side , som tvrtimod burde vre ben over for  kb af militrt udstyr , der er opmagasineret i tredjelande  og for  overfrsel af militre teknologier  .
<P>
Alle er enige om ndvendigheden af at udvikle flles vbenprogrammer for at forlnge seriefremstillingen og reducere omkostningerne i forbindelse med kb af nye vben .
Men gennemfrelsen af dette ml , som er speciel vanskelig , kan ikke ske gennem en integreret approach , sledes som det anbefales i Titley-betnkningen , men br snarere ske ved metoden , som gr under navnet  variabel geometri  , hvis man virkelig vil gre fremskridt .
<P>
Vbenomrdet er et omrde , hvor utallige europiske projekter er strandet som flge af manglende specificitet , strre overskridelser af budgetterne , blokerede bevillinger osv . Det ville virke fuldstndig kunstigt at ville indfre stive fllesskabsrammer inden for denne sektor , som hverken tager hensyn til de enkelte landes nsker eller reelle behov , og som kunne f katastrofale flger .
<P>
Det er hverken gennem faste procedurer eller stive strukturer , man sikrer et effektivt samarbejde , men gennem en njagtig overensstemmelse , der opns gradvis og pragmatisk hos bestemte partnere , mellem de enkelte landes behov og det materiel , der fremstilles i fllesskab , p et omrde hvor der ikke er plads for overbrende kompromiser eller omtrentlige specifikationer .
Hvad angr det strkt efterlyste og strkt ndvendige europiske vbenagentur , opstilles det ene projekt efter det andet hovedsagelig p grund af den medieeffekt , det har , uden at der er tid til at opn konkrete resultater : knap er det fransk-tyske vbenagentur blevet oprettet i 1995 , fr man lancerer tanken om allerede i 1996 at udvide det til andre parter , og fr man i 1997 foreslr at udvide det til alle parter .
<P>
Der burde vre blevet lagt vgt p en intraeuropisk effektivisering i stedet for at prioritere eksporten og samarbejdet med ikke-europiske partnere .
Endvidere vil en sdan effektivisering kun kunne gennemfres , hvis Kommissionen bringer sin konkurrencepolitik i overensstemmelse med den omstruktureringspolitik , den slr til lyd for .
Men indtil videre har Kommissionen p vbenindustriomrdet ladet et transatlantisk samarbejde f forrang for et europiske samarbejde ( nemlig det engelsk-franske ) p aeronautik- og elektronikomrdet .
Imidlertid br mlet for en europisk vbenindustri naturligvis vre at samle de medlemsstater , der nsker det , i et europisk interessefllesskab med henblik p at tilpasse de europiske midler s godt som muligt .
<P>
Da det beslutningsforslag , hr . Titley fremsatte , ikke lagde vgt p disse vsentlige punkter , har jeg ikke kunnet sttte det .
<SPEAKER ID=83 NAME="Van der Waal">
En diskussion om det nskelige i en europisk forsvarsindustri konfronterer os med dobbeltheden i dette sprgsml .
P den ene side er der den begrnsede konkurrenceevne , fordi der mangler et europisk enhedsmarked .
P den anden side har sprgsmlet et strkt politisk aspekt , idet det knyttes til bestrbelserne for en flles europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Retten til at bestemme over militrindustrien og forsvaret rammer den nationale suvernitet i sin kerne , og medlemsstaterne vil da ogs tve med at give den fra sig .
<P>
Da bestrbelserne for at tilvejebringe en europisk forsvarsindustri bde i Kommissionens meddelelse og i Titleybetnkningen placeres inden for rammerne af en europisk sikkerhedspolitik , fr de muligheder , det transatlantiske samarbejde med USA inden for NATO byder , desvrre kun lidt opmrksomhed .
Europa br ikke satse p en selvstndig forsvarsindustri som pendant til USA .
Det amerikanske marked domineres allerede af den amerikanske forsvarsindustri og byder p f muligheder for europiske produkter .
Desuden er Europa p det militre omrde meget afhngigt af USA .
Det er derfor yderst vigtigt , at de ttte transatlantiske forbindelser via NATO opretholdes , ogs inden for forsvarsindustrien .
Konceptet  Combined Joint Task Forces  , der blev vedtaget sidste r under Det Nordatlantiske Rd i Berlin , viser klart , at det er undvendigt at etablere en helt egen militrindustri uden om NATO .
Derfor har vi stemt mod betnkningen .
<P>
Ikke desto mindre deler vi Kommissionens og ordfrerens opfattelse , at der er god grund til at fremme samarbejdet mellem europiske forsvarsvirksomheder og til at styrke denne sektors konkurrenceevne .
Derfor fortjener de foranstaltninger , Kommissionen har foreslet med henblik p at bekmpe ukorrekt anvendelse af artikel 223 , samt standardisering og sttte af forskning og teknologisk udvikling , vor tilslutning .
I den sammenhng burde forsvarsindustriens eget ansvar ved omstrukturering af produktionen nok vre blevet fremhvet noget mere .
<P>
Endelig br det ppeges , at en vidtgende liberalisering af forsvarsmarkedet vanskeligt lader sig gennemfre p grund af denne sektors specifikke karakter .
Den europiske forsvarsindustri domineres af et antal store stater .
Derudover kan forsvarsprojekter grundet de specifikke krav , der er knyttet dertil , kun udliciteres til et begrnset antal udvalgte virksomheder .
Et vist nationalprg kan derfor ikke undgs , og derfor kan der indtil videre ikke vre tale om at afskaffe artikel 223 .
<P>
Betnkning af Cohn-Bendit ( A4-0127 / 97 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Theonas">
Udviklingen af det regionale samarbejde p Balkan og navnlig med landene i det tidligere Jugoslavien er et fremragende middel til at konsolidere freden og sikkerheden , den gensidige respekt , den harmoniske sameksistens , den kulturelle og konomiske udvikling og samarbejdet mellem befolkningerne og landene i omrdet .
<P>
P denne baggrund er det ndvendigt med en radikal ndring af Den Europiske Unions overvejende negative holdning .
De standpunkter , som Den Europiske Union har indtaget indtil nu , har sammen med dens politikker bidraget afgrende til oplsningen af det tidligere Jugoslavien , til krigens udbrud og til opretholdelsen af den nuvrende uregelmssige situation , der skyldes beskyttelsen af fremmede tropper , ikke kun i Bosnien , men i hele Balkanomrdet , enten i form af internationale styrker , som det er tilfldet i Albanien , eller i form af militre baser og andre faciliteter .
<P>
Den Europiske Unions aftaler med landene i omrdet br i stedet for at sttte dannelsen af nye indflydelsessfrer og fremme interesser , der er fremmede for omrdets befolkninger , bidrage til oprettelsen af et omrde med politisk stabilitet i Balkan , bidrage til de nuvrende grnsers ukrnkelighed , til udvikling og velstand for omrdets befolkninger , sikring af respekten for menneskerettighederne og minoriteternes rettigheder , fremme af flygtningenes tilbagevenden til deres hjemsted og genoprettelsen af et sundt samfund .
<P>
Den Europiske Union br gre en aktiv indsats for genopbygningen af omrdet ved at yde enhver form for politisk , konomisk ( handelsmssig , teknisk og finansiel ) og videnskabelig bistand .
Den br heller ikke glemme sit ansvar og sin rolle i den jugoslaviske tragedie , da den ansporede og accepterede lsrivelsestendenserne .
Imidlertid mener vi , at Den Europiske Unions strategi ikke alene br omfatte de tidligere parter i krigen , men alle sydsteuropiske lande , heriblandt ogs Albanien og FYROM , p grund af deres problemers lighed med de jugoslaviske og p grund af den srlige rolle , bestrbelserne for at skabe et regionalt samarbejde spiller for stabiliteten i omrdet .
Vi er radikalt uenige med forslaget om forskelsbehandling , hvis eneste forml er at cementere en politik med opdeling , diskrimination , fremprovokering af konflikter og bevarelse af de farlige brndpunkter .
<P>
Alle aftaler br ledsage enhver uddeling af finansiel , konomisk eller anden sttte med krav om ligestilling af de enkelte stater og befolkninger og med respekt for gldende status quo og de enkelte landes srprg og ikke vre et redskab til kontrol af den politiske udvikling i disse lande , men lade Balkan-befolkningerne vre frie til at foretage deres egne valg og bestemme deres egen fremtid .
Ud fra denne betragtning finder vi betnkningens ansporinger til nye lsrivelser ikke blot uacceptable , men direkte farlige , f.eks. vedrrende Kosovo .
Hvis et sdant valg trffes , kan det vise sig at vre til skade ikke alene for landene i det tidligere Jugoslavien , men for freden i hele Balkan og i et strre omrde .
<P>
Den Europiske Unions bistand kan ikke vre et alibi for plggelse af foranstaltninger , som berver de lokale myndigheder deres valgmuligheder , og heller ikke for indfrelsen af systemer med  r  kapitalisme , ligesom den heller ikke br bruges som pskud til at gennemtvinge en ny Marshall-plan , som vil skade omrdets befolkninger .
Heller ikke efterlevelsen af Den Europiske Unions  instrukser  br vre et kriterium for en fremtidig forbedring af samarbejdsaftalerne .
<P>
EU ' s ndvendige medvirken ved genopbygningen af omrdet kan heller ikke bruges som alibi for at fremme Den Europiske Unions militre karakter eller for at omdanne den til et internationalt gendarmeri , som straffer dem , der ikke er lydige over for den nye verdensordens bud .
For at afvrge nye spndinger og en genopblussen af konflikten m de internationale konventioner og folkeretten overholdes og princippet om grnsernes ukrnkelighed og den nationale suvernitet og uafhngighed respekteres .
Hvis man vlger den vej , der gr i retning af en militarisering , som f.eks.  den europiske fredsstyrke  , vil man mde permanent modstand hos befolkningerne og arbejdstagerne i hele omrdet samt i de vrige europiske lande , for de er i stand til at gennemskue , hvad der skjuler sig bag disse vildledende navne .
<P>
Betnkning af Barn Crespo ( A4-0133 / 97 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Sverige er en alliancefri stat og agter at forblive det .
Heraf flger , at svel udviklingen af et flles europisk forsvar inden for rammerne af EU som en organisatorisk tilnrmelse mellem EU og WEU er utnkelig .
<P>
At indfre en generel regel om , at der med kvalificeret flertal kan trffes afgrelse om at ivrkstte fllesskabsforanstaltninger , uden samtidig at bevare det forbehold , at en medlemsstat kan nedlgge veto i sprgsml , som berrer dens vitale sikkerhedsinteresser , ville vre i strid med svensk politik p dette omrde .
Heller ikke passagen om , at flles FUSP-aktioner skal finansieres over Fllesskabets budget , stemmer overens med , hvad Sverige kan tilslutte sig .
<P>
Vi kan derfor ikke stemme for denne betnkning .
<P>
Beslutning om bananer
<SPEAKER ID=86 NAME="Novo">
Det var med en del modvilje , at vi stemte for det omhandlede beslutningsforslag .
Vi valgte at stemme for , fordi det i det mindste foresls , at Kommissionen og Rdet appellerer beslutningen fra WTO ' s  tvistbilggelsesorgan  , som  fordmmer  den eksisterende og i sig selv skrbelige flles handelsordning for bananer .
En vedtagelse af beslutningsforslaget vil ligeledes lgge hindringer i vejen for den strategi , der fres i visse lande - navnlig i Tyskland - til sttte for de store europiske importvirksomheders lobbier , og som nsker , at Kommissionen og Rdet ufortvet accepterer  voldgiftskendelsen  .
<P>
Der mangler imidlertid en hel del ting i det vedtagne forslag .
F.eks. burde det nvnes , at WTO i en anden tvistbilggelsessag plgger EU at tillade indfrsel af amerikansk hormonholdigt kd p trods af hele kogalskabshistorien og de negative udtalelser fra europiske komiteer for levnedsmiddelsikkerhed .
Endvidere burde det anfres i forslaget , at Kommissionen har taget den klage tilbage , den havde indgivet til WTO over USA ' s klare krnkelse af de handelsretlige bestemmelser og folkeretten med Helms-Burton-loven om styrkelse af embargoen mod Cuba , og som allerede har bevirket , at en spansk virksomhedsleder er blevet tilbageholdt , fordi han havde beget den  forbrydelse  at etablere handelsforbindelser med Cuba .
Endvidere burde det nvnes , at bananpanelets beslutning begunstiger amerikanske transnationale virksomheder i banandollaromrdet og er til stor skade for europiske producenter , navnlig p Madeira .
<P>
Alle disse problemer burde gres til genstand for en samlet analyse , da det ikke alene drejer sig om bananer .
Problemet drejer sig derimod om WTO , som i stigende grad udvikler sig til at blive talerr for amerikanske interesser , og det drejer sig om Kommissionen , som i stigende grad giver efter for amerikanerne og slger ud af de europiske interesser .
Endelig drejer det sig om at stte en stopper for den retoriske understregning af ndvendigheden af at faststte regler for den stadig mere globaliserede samhandel , medens der samtidig lgges hindringer i vejen for en uddybning af samhandelen .
Her har regeringerne et afgrende ord at skulle have sagt , navnlig den portugisiske , selv om de seneste eksempler p tekstilomrdet og visse handelsaftaler ( med Marokko og andre lande ) ikke ligefrem synes at tyde p , at man omsider er ved at udskifte retorikken med handling !
<P>
Beslutning om Zaire
<SPEAKER ID=87 NAME="Hory">
Atter en gang er en europa-parlamentsbeslutning ude af trit med den virkelighed , den nsker at pvirke .
Atter en gang reagerer vi for sent i forhold til en politisk og militr udvikling , som vi hverken har vret i stand til at forudse , forebygge eller forst .
<P>
P et tidspunkt , hvor AFDL-tropperne bereder sig p at marchere ind i Kinshasa tiljublet af en befolkning , som befries for diktaturet , fremturer vi i kravet om indsttelse af en overgangsregering , som skulle blive prsident Mobutus sidste manvre .
P et tidspunkt , hvor tredive rs vold , henrettelser , udplyndring og korruption fejes til side af en anden form for vold - som godt nok er ekstrem , men som desvrre er ndvendiggjort af den eksisterende - skulle vores vigtigste opgave da vre at fordmme den nye vold , nr vi aldrig har kritiseret den tidligere ?
P et tidspunkt , hvor den eventuelle politiske og militre stabilisering i Zaire endelig burde gre det muligt at komme de rwandiske flygtninge og den zairiske civilbefolkning i den stlige del af landet til hjlp , skulle Den Europiske Unions vigtigste opgave da vre at stte Laurent Dsir Kabila p anklagebnken , selv om vi udmrket kender navnene p de ansvarlige for flygtningenes lidelser : Habyarimana , som var ansvarlig for det rwandiske diktatur indtil 1994 , FAR og Interamw , som gjorde flygtningelejrene til gidsler , og den franske regering ( som stod for gennemfrelsen ) og den zairiske regering ( som stod for baserne i baglandet ) , der sammen ivrksatte den famse operation , som gik under betegnelsen  Turquoise  .
Disse er de egentlige ansvarlige for flygtningenes lidelser i de sidste to og et halvt r .
<P>
Igennem to r har de nye myndigheder i Kigali - uden at blive hrt - jvnlig gentaget , at flygtningelejrene i det stlige Zaire udgjorde en trussel imod Rwandas sikkerhed og en tidsindstillet bombe under hele Centralafrika .
Ingen har villet lytte til disse advarsler , der bunder i sund fornuft og i en realistisk holdning .
Vi kender flgerne .
<P>
I dag er resultatet af Den Europiske Unions politik helt klart .
Fordi den har betroet det flles diplomati til to medlemsstater - Frankrig og Belgien - er Unionen blevet inddraget i en blind sttte til Mobutu , der er blevet fremstillet som vrende en garanti for Zaires stabilitet og territoriale integritet .
Over for den realitetsbetonede amerikanske udenrigspolitik er Europa i frd med helt at miste sin indflydelse i et enormt omrde , der strkker sig fra Sydsudan til Atlanterhavet .
Tilfldet Zaire afslrer med t den totale fiasko for det europiske diplomati , der i skrende misforhold har vret fravrende under denne krise og lsningsforsgene .
Endvidere har den europiske udviklingspolitik vist sig ude af stand til at betinge sig et mindsteml af demokrati , der kunne have pvirket diktaturerne i omrdet ; i dag agter Unionen at krve absolut demokrati af en ny zairisk magthaver , der str som sejrherre efter en borgerkrig , og som br rejse et land p fode , der er delagt efter mange rs diktatur .
<P>
Denne ulykkelige sag giver anledning til dybtgende ndringer i europisk diplomati og udviklingspolitik .
Jeg hber , at krisen i omrdet ved de store ser i det mindste har bidraget til denne erkendelse .
<P>
Betnkning af Soulier ( A4-0131 / 97 )
<SPEAKER ID=88 NAME="Caudron">
Det er frste gang , at Kommissionen forelgger dette vejledende kerneenergiprogram for Europa-Parlamentet , og vi kan kun glde os over dette .
<P>
Det er ikke meningen , vi her skal veje for eller imod kerneenergi , idet dette tilkommer de enkelte stater .
Vi skal sledes ikke tage stilling til , om mngden af den energi , der produceres af kernekraftvrkerne , br stige eller falde .
Vores opgave er at tage stilling til anlggenes aldring og de flger , der er forbundet hermed rent sikkerhedsmssigt .
<P>
Ordfreren gr rigtigt i at tage udgangspunkt i styringen af kerneindustrien .
I dag er det det nukleare affald og anlggenes aldring , der rejser de strste problemer .
Dette krver ivrksttelsen af et hjere sikkerhedsniveau for kernekraftvrkernes drift og isr en aftale om hndteringen af det nukleare affald og om bekmpelsen af den ubetnksomme transport af nukleart affald i Unionen .
<P>
Dette sikkerhedskrav kan ikke begrnse sig til Unionen alene , idet den radioaktive risiko adlyder princippet om  fri bevgelighed  , hvorfor der br gres en strre indsats over for de central- og steuropiske lande .
<P>
Endelig , og eftersom emnet uundgeligt giver anledning til en diskussion for eller imod kernekraft , vil jeg meddele min sttte til de flles principper , der er opstillet for kernekraft : at beslutningen om at anvende kerneenergi er et nationalt anliggende ; at hele Unionen br respektere denne beslutning ; at der skal tilvejebringes et hjt sikkerhedsniveau , og at ejerne af kernekraftvrkerne over for befolkningen skal dele ansvaret med medlemsstaterne for sikkerheden i forbindelse med kerneenergi .
<P>
Andre betnkninger vil gre det muligt at tage stilling til hensigtsmssigheden af de forskellige energikilder i Europa .
Man burde her acceptere , at kernekraftvrkerne tegner sig for 30 % af energiproduktionen i Europa og flgelig trffe alle ndvendige foranstaltninger til sikring af den europiske befolknings fremtid og sikkerhed .
<SPEAKER ID=89 NAME="Fayot">
Jeg vil forklare , hvorfor jeg som luxembourger vil stemme imod Soulierbetnkningen .
<P>
Jeg kommer fra et land , der i 1970 ' erne traf en beslutning , nemlig ikke at bygge et kernekraftvrk ved Moselfloden .
De luxembourgske socialdemokrater , der dengang var ved magten , havde en stor andel i dette valg .
Nogle r senere byggede vores store nabo , Frankrig , hvis holdning til kerneenergi er velkendt , et kmpevrk i Cattenom tt p den luxembourgske og tyske grnse uden at sprge nogen til rds .
<P>
Der har skullet g rtier , og der har skullet statsbesg og utallige diplomatiske henvendelser til , inden den franske kernekraftindustri gik med til at udlevere en rkke blot nogenlunde trovrdige oplysninger om emissionerne fra vrket og installere et varslingssystem .
I dag nvner et andet land med kernekraftvrker , Belgien , muligheden for , at det oplagrer sit nukleare affald i de belgiske Ardenner seks kilometer fra den luxembourgske grnse i et natur- og turistomrde .
<P>
Og i mellemtiden - jernbaneulykken i Apach , i Lothringen , et stenkast fra den luxembourgske grnse , har vist det - krer der togkonvojer rundt i Europa med nukleart affald , der skal transporteres til oparbejdningsanlg , uden at der er nogen , der er klar over det , og uden at vi ved , hvilke sikkerhedsforanstaltninger , der er truffet , og under hvilke nrmere omstndigheder transporten foregr .
En hel befolkning kunne blive ramt p n nat .
Jeg er derfor en arg modstander af kernekraft , nr den praktiseres p denne mde .
<P>
Men jeg er enig med min gruppe med hensyn til ndvendigheden af at gre alt for at tilvejebringe et maksimum af sikkerhed over for faren i forbindelse med kerneenergien og flgelig at gennemfre en dybtgende tilpasning af Euratom-traktaten , der er et rudiment fra en tid med en nsegrus beundring for kernekraft , for at garantere sikkerheden og kontrollere alle aspekter af kerneindustrien .
<SPEAKER ID=90 NAME="Holm">
Jeg finder denne betnkning mangelfuld ud fra flere forskellige synsvinkler .
Kommissionens meddelelse er ogs mangelfuld ; der mangler frem for alt en grundig sikkerhedsanalyse .
Det er underligt , da det er et af Euratom-traktatens forml at behandle sikkerhedsaspekterne .
<P>
De fleste EU-lande har enten ikke kernekraft eller er ved at afvikle den .
P den baggrund er det mrkeligt , at Europa-Kommissionen fortsat prver at f indfrt mere kernekraft i EU og i verden omkring os .
<P>
Jeg mener tvrtimod , at Euratom br afvikles .
Euratom har fremmet kernekraften tilstrkkeligt og i sin levetid indbragt den enorme summer i sttte .
I stedet br Euratom-traktaten ndres til en traktat om afvikling af kernekraften og fremme af vedvarende energikilder .
<P>
Den Grnne Gruppe har fremsat en lang rkke ndringsforslag .
Jeg sttter samtlige og hber , at de bliver vedtaget i plenum .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne citere , hvad Miljudvalget har skrevet i sin udtalelse ; det sammenfatter sprgsmlet p udmrket vis :  Samlet m det siges : Kommissionen har et problem : den vil s gerne fremme kerneenergien .
Der er bare ingen udsigt til , at det lykkes .
Befolkningerne har meldt fra  .
<SPEAKER ID=91 NAME="Lindqvist">
Betnkningen gr ind for at fremme anvendelsen af kernekraft og at samordne forskning , udvikling og sikkerhed mellem EU-landene .
Centerpartiet mener , at kernekraften skal afvikles , og har i 25 r fremfrt dette krav i Sverige .
Her afholdt man i 1980 en folkeafstemning om kernekraften og besluttede i forlngelse heraf , at den skulle udfases af energisystemet .
I forret 1997 er den svenske regering , Centerpartiet m.fl. blevet enige om , at afviklingen af kernekraften skal begynde med , at en reaktor i Barsebck tages ud af drift inden valget i 1998 .
<P>
Kernekraft er ikke nogen bredygtig energikilde .
Den er heller ikke billig , sdan som det antydes i betnkningen .
Der str intet i denne om udgifterne til sikkerhed , afvikling og opbevaring af affaldet .
Kernekraft er en forldet teknologi , som br erstattes af bioenergi og andre vedvarende energikilder .
Der er ikke nogen grund til , at EU specielt skal sttte denne energikilde .
Euratom-traktaten br derfor afvikles og erstattes med en traktat om vedvarende og bredygtige energikilder .
<P>
Der er positive forslag i betnkningen om en bedre kernekraftsikkerhed .
Det er naturligvis udmrket , men kan aldrig retfrdiggre kernekraften som energikilde .
Jeg har derfor stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Tannert">
Da fremstilling af energi ved hjlp af kernespaltning og deponering af det radioaktive affald efter min mening er forbundet med principielle og uforholdsmssige risici og da fortsat sttte til kernekraft af Det Europiske Atomfllesskabs midler frer til en yderligere forvridning , for s vidt angr forskning vedrrende og markedsfring af skaldt vedvarende energikilder , har jeg p flgende punkter stemt anderledes end flertallet i min gruppe : ndringsforslag 4 , 7 , 11 , 16 , 17 , 21 , 22 og 24 til ovennvnte betnkning .
<SPEAKER ID=93 NAME="Verwaerde">
Jeg nsker p den ene side at lyknske hr . Andr Soulier med betnkningen om kerneindustrien i Den Europiske Union .
<P>
P den anden side er der grund til at glde sig over , at Kommissionen har nsket at indhente udtalelse fra Europa-Parlamentet om dette fjerde vejledende program for kerneindustrien i Unionen , der ligger i forlngelse af programmerne for 1966 , 1972 og 1984 , i medfr af Euratom-traktatens artikel 40 .
<P>
Iflge traktaten er Kommissionen nemlig kun forpligtet til at indhente udtalelse fra Det konomiske og Sociale Udvalg .
Og jeg nsker at understrege , at forelggelsen af Kommissionens forslag er et gldeligt initiativ .
<P>
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Soulier-betnkningen , som er afbalanceret , pragmatisk og realistisk .
Den tilgodeser hele kerneindustrien og kommer ind p de problemer , der er knyttet til de enkelte stadier af brndelskredslbet , lige fra udvindingen til slutdeponeringen eller bortskaffelsen .
<P>
Endvidere forekommer den politiske impuls , der ligger i beslutningen , mig srdeles vigtig .
Ved endelig at opfordre Rdet til at tage stilling til de principper , der ligger til grund for dette fjerde program , tilskynder Europa-Parlamentet Rdet til at drfte alle de problemer , der er forbundet med den europiske kerneindustri .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.30 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Frste punkt er forhandling under t om flgende otte forslag til beslutning :
<P>
B4-0393 / 97 af De Clercq m.fl. for ELDR-Gruppen om Helms-Burton-loven ; -B4-0398 / 97 af Medina Ortega og Hindley for PSE-Gruppen om udsttelse af WTO-tvistbilggelsesproceduren for Helms Burton- og D ' Amato Kennedy-loven ; -B4-0399 / 97 af Azzolini m.fl. for UPE-Gruppen om Helms-Burton-loven ; -B4-0401 / 97 af Dell ' Alba og Leperre-Verrier for ARE-Gruppen om Helms-Burton-loven ( Cuba ) og aftalen mellem EU og USA ; -B4-0406 / 97 af Castellina m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om ordningen i forbindelse med Helms-Burton-loven ; -B4-0410 / 97 af Carnero Gonzlez m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om en forretningsmand , som er tilbageholdt i USA ; -B4-0429 / 97 af Kreissl-Drfler m.fl. for V-Gruppen om ordningen i forbindelse med Helms Burton-loven ; -B4-0432 / 97 af Kittelmann m.fl. for PPE-Gruppen om udsttelse af WTO-tvistbilggelsesproceduren for Helms Burton- og D ' Amato Kennedy-loven .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , i ugens lb har sprgsmlet om Helms-Burton-loven vret p dagsordenen i forskellige sammenhnge , bl.a. i form af sprgsml til Rdet og Kommissionen .
En stor del af debatten er sledes allerede afviklet , og svel Rdet som Kommissionen m nu vre fuldt orienterede om Parlamentets holdning til sagen .
<P>
I dag sammenfattes sprgsmlet imidlertid i et flles beslutningsforslag , som har tilslutning fra alle de politiske grupper , og uden at komme ind p det rimelige eller urimelige i de foranstaltninger , der er ivrksat mod Republikken Cuba , mener jeg , at vi nu skal koncentrere os om Kommissionens indstilling med hensyn til udvelsen af dens forhandlingskompetence .
Vi str sledes nu i en paradoksal situation , for s vidt som den nordamerikanske administration med rygdkning i Kongressen kan afvise at anerkende WTO ' s kompetence i en handelssag , som Helms-Burton-loven jo rent faktisk er .
Men p den anden side kan vi aldrig over for den nordamerikanske administration argumentere med en lignende kompetence for Europa-Parlamentet .
<P>
Hvis EU opfrte sig intelligent , hvis Rdet og Kommissionen var intelligente , ville de kunne indse , at det i forbindelse med internationale forhandlinger ville vre hensigtsmssigt , at Kommissionen i bestemte sprgsml kunne henvise til , at Europa-Parlamentet har det sidste ord i sagen .
<P>
Vi mener , at Kommissionens aktiviteter p dette omrde udgr en del af Kommissionens udvende befjelser inden for den flles handelspolitik , og at de m vre underlagt EU-beslutningsprocessen i overensstemmelse med de respektive bestemmelser i traktatens artikel 113 , 228 , stk . 3 , 1. og 2. afsnit , og artikel 235 .
<P>
Hvad de politiske grupper anmoder om , er , at Kommissionen genoptager sin klage i WTO-regi mod den nordamerikanske ekstraterritoriale politik og virkningerne heraf for europiske statsborgere med henblik p at hindre , at f.eks. Helms-Burton- og D ' Amato-Kennedy-loven kan blokere for fllesskabsbeslutninger .
<P>
Medmindre Parlamentet modtager et tilfredsstillende svar med en detaljeret redegrelse for rsagerne til , at Kommissionen har besluttet at trkke klagen tilbage , vil Parlamentet ikke kunne acceptere systemets mde at fungere p .
<P>
Alt i alt mener jeg , at Kommissionen med sin fremgangsmde i sagen om Helms-Burton-loven har svkket sig selv og sin internationale forhandlingsposition ved at have givet afkald p fllesskabsrettighederne uden at have hrt Fllesskabets parlamentariske institution .
I nogle tilflde kan kortsigtede lsninger og forsg p f.eks. at opn et politisk kompromis , uden at der er opnet enighed om det bagvedliggende juridiske problem , svkke Kommissionens stilling .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , hr. kommissr , den 14. april mtte Parlamentet via Agence Europe erfare , at Unionens aktion mod USA og Helms-Burton-loven i form af et WTO-panel var blevet udsat p grund af en aftale om , at USA skulle forsge at ndre de uacceptable ekstraterritoriale bestemmelser i denne lov .
<P>
Hr. formand , naturligvis glder min gruppe sig over , at USA og Europa har indget et forlig , som kan fre til en ndring af Helms-Burton-loven .
Dette memorandum of understanding har dog ingen officiel juridisk status overhovedet , hvilket er ret forsteligt , idet USA ' s regering jo ikke uden videre kan ndre en lov uden at hre Kongressen .
<P>
Jeg nsker da ogs over for kommissren at understrege , at ogs Europa-Parlamentet skal hres i denne sag , hvilket ikke er sket .
<P>
Endvidere nsker vi at advare mod en situation , hvor der opstr alskens bilaterale aftaler inden for multilaterale samhandelssystemer .
Vi havde foretrukket at afvente WTO ' s udtalelse .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil kort understrege to sprgsml i denne sag .
Det frste er utvivlsomt , at USA har anerkendt muligheden af eller risikoen for ved Verdenshandelsorganisationens panel at tabe den sag , der er ivrksat af Den Europiske Union .
Dette synes mig alt i alt positivt og at vise , at ogs Den Europiske Union til tider kan oplade sin rst .
Vi fr se , hvorledes fortsttelsen p sagen bliver .
<P>
Jeg vil imidlertid som det andet punkt , der har nr forbindelse med denne sag , understrege , at den er drevet for langt ud og viser det virkelige problem inden for menneskerettighedspolitikken , som ikke m undervurderes ved at  kaste barnet ud med badevandet  , fordi jeg mener , at dette at erkende , i hvor hj grad vor samarbejdspolitik er betinget af menneskerettighederne , er et problem , som bl.a. takket vre Helms-Burton-loven er opstet ogs her i huset .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Castellina">
Hr. formand , vedrrende sprgsmlene om metoden har hr . Medina og fru Plooij talt .
Jeg vil nu omtale sprgsmlene om indholdet .
Der er frst og fremmest det uholdbare i de garantier , der tilbydes af USA vedrrende suspensionen af virkningerne af dets lovgivning for de europiske erhvervsdrivende .
Vi har netop for nogle dage fet denne mangel p holdbarhed helt benlyst bekrftet gennem Internet , og det er i sandhed besynderligt , at hverken Kommissionens eller Rdets reprsentant har underrettet Parlamentet herom .
Jeg henviser her til ndringsforslag nr . 1486 til loven om den skaldte  frihed  , der er blevet vedtaget af Den Amerikanske Kongres ' udenrigsudvalg den 6. her i denne mned under opflgningen af den aftale , der er indget mellem Clintons og sir Leon Brittans reprsentanter .
<P>
I forslaget til ndring af kapitel IV i loven , der handler om godkendelser , forpligter udenrigsministeren sig i de nste 30 dage at udarbejde en detaljeret liste over alle de selskaber og enkeltpersoner , der ikke lngere vil blive ramt af sanktioner , samt de grunde , som i de enkelte tilflde vil fre til indrmmelse af denne fritagelse .
<P>
Som De kan se er vi ved at oprette sortlister , et yderst alvorligt forhold , der stter de pstede fordele ved aftalen i en alarmerende sammenhng , for s vidt som det eneste forml med disse lister vil vre , at man kan udve direkte pression mod de berrte parter med henblik p at f dem til at opgive forbindelsen med Havanna eller i modsat blive boycottet p det store amerikanske marked .
<P>
Men sprgsmlet er endnu alvorligere fra et principielt synspunkt .
Som det i vrigt er fastslet i Rdets og dets reprsentants erklringer her i salen , finder Den Europiske Union den ekstraterritoriale lovgivning uacceptabel fra et retligt og principielt synspunkt .
Den samme fordmmelse er blevet udtalt af Parlamentet .
Men der er ikke spor af disse europiske holdninger i aftalen og ej heller omtales p nogen mde en af de alvorligste krnkelser , der er sket i denne forbindelse , nemlig tilbageholdelsen i USA i halvanden mned af en spansk statsborger , som psts idmt straf af 100 rs fngsel , fordi han har gjort sig skyldig i handel med Cuba . Dette br De erindre , hr .
Dell ' Alba , nr De taler om menneskerettigheder .
Og dette p grundlag af en ldre lov end Helms-Burton-loven , nemlig loven om handel med fjendtlige magter .
<P>
Men hvilken betydning har suspensionen af anvendelsen af de ekstraterritoriale virkninger af Helms-Burton-loven over for europerne i denne sammenhng ?
Jeg finder , at der er tale om en alvorlig politisk betydning , fordi europerne ikke lngere vil blive ramt , hvorimod dette vil vre tilfldet for alle andre , f.eks. canadiere og mexicanere , men ogs de skrbeligste stater i Mellem- og Sydamerika , og alt dette fordi vi under brug af vores magt en smule skamfuldt har bragt os selv i sikkerhed , men overladt de andre , der str svagere , til de amerikanske repressalier .
<P>
Den procedure , der er indledt i Verdenshandelsorganisationen havde netop til forml at stte sprgsmlstegn ved principperne .
Nu har vi gennemfrt dette vrk , og alts givet afkald p at f fastslet disse principper , og jeg finder nu , at vurderingen af de europiske interesser ikke m vre s snversynet , at vi ikke forstr , at det er mere vrd at redde vores politiske trovrdighed end at redde skindet i en hvilken som helst sag !
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , det , Sir Leon Brittan sagde i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Helms-Burton-kompromiset , er da et stift stykke !
Efter at han r ud og r ind har prist WTO som hersker over lov og orden , som et rules based system , mener han nu pludselig , at man ikke behver at tage det s nje med reglerne .
Love skal da vre den svages vben mod de mgtiges ubillige krav !
WTO var jo ndvendig , fordi - det blev indskrpet os gang p gang - USA og f.eks. Swaziland skulle vre underkastet de samme regler .
Det er nu sne fra i fjor .
<P>
EU har afbrudt proceduren ved WTO , fordi det var bange for at vinde .
For USA truede allerede fr etableringen af WTO med at trkke sig tilbage igen , hvis der tre gange blev truffet en afgrelse , der var i modstrid med USA ' s interesser .
Ja , men hvor er vi henne ?
<P>
Sir Leon Brittan sammenlignede i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder WTOforhandlingerne med et pokerspil .
Ja !
Der er bare det ved det , at amerikanerne er de bedste pokerspillere .
De holder bank , er gode til at bluffe og Sir Leon Brittan trak sig ud med en royal flush i hnden .
<P>
Vi fra Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet har altid talt imod denne WTO-pokerrunde .
Vi gr ind for fair play i verdenshandelen , for fair chancer , ikke for den strkestes ret , den , der kan satse flest penge !
<P>
Her skulle Europa have vist , at spillereglerne glder for alle , store som sm .
Men p denne mde blev resten af trovrdigheden sat over styr .
Vi er for en reform af WTO .
Vi er fra starten get ind for andre regler som mere gennemskuelighed , demokratisk kontrol og socialt og kologisk ansvar .
Og hvad angr Kinas optagelse i WTO , hedder det jo altid og siges det igen og igen , at vi skal vise kineserne , at man bliver ndt til at rette sig efter reglerne , hvis man vil vre med .
Jamen tror De da for alvor , at kineserne ikke kan lse aviser , eller hvordan ser det da ud ?
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil i dette sprgsml g knap s drastisk til vrks og i min kritik lgge hovedvgten p et teknisk sprgsml , nemlig Parlamentets skuffelse over ikke at blive hrt i et vsentligt sprgsml .
Jeg ved ikke , hvorledes vi ville have forholdt os , hvis Sir Leon Brittan havde hrt os frst og forklaret os situationen , om vi mske ogs ville have stemt for .
Det lader sig ikke mere udrede .
<P>
Men man kan i et sprgsml som Helms-Burton , hvor Europa-Parlamentet trak retningslinjerne op , da Rdet og Kommissionen endnu forholdt sig tvende til , hvor hrdt man ville fare frem , ikke frst omfavne Parlamentet og arbejde tt samme med det i dette sprgsml og dernst trffe en afgrelse , som vi fr at vide gennem avisen , og s bagefter sige , at man ikke kunne handle anderledes !
Det er et principielt sprgsml , og jeg anmoder indtrngende Kommissionen om ikke oftere at behandle Parlamentet p den mde .
Det korresponderende Udvalg om Eksterne konomiske Forbindelser , som har vret med til hele arbejdet , fik heller ikke noget at vide derom .
Vi har , Sir Leon Brittan , redegjort detaljeret derfor i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , men s sent som i forgrs .
Inden da havde vi ikke nogen mulighed derfor .
<P>
Det drejer sig i hovedtrkkene om flgende : Kongressen har vedtaget en lovgivning , der er i strid med folkeretten .
Vi har alle i fllesskab konstateret , at det skal tages op i WTO , for det gr ikke .
Kongressen har gjort nar ad Europa .
De enkelte medlemmer siger : de svklinge ovre i Europa !
Vi gr , hvad vi vil , og nr vi slr fast , hvad der er rigtigt , bliver man bare ndt til at gre , hvad vi vil .
I denne situation er der behov for en bestemt optrden , s at kongressen , der nu er i gang , da Clinton forsger at omstte resultatet , ikke fr det indtryk , at den i sidste instans er vinder , for de vsentlige dele af den lov , som vi mener er i strid med folkeretten , vil fortsat vre gyldige .
<P>
Derfor min anmodning til Kommissionen : Vi vil fortsat tillidsfuldt samarbejde med Dem .
Men srg som hovedregel for , at denne tillid ogs er begrundet og sg ikke sager ud efter mottoet , her vil jeg hre , dr vil jeg ikke .
I den henseende er vor kritik i dette sprgsml bde af teknisk og indholdsmssig art .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , det vil allerfrst vre p sin plads at rejse sprgsmlet , om HelmsBurton-problemet i virkeligheden falder ind under den aktuelle og uopsttelige debat .
<P>
I den forbindelse ville det have vret nyttigt , om Rdet var til stede .
Jeg vil samtidig beklage , at Sir Leon Brittan heller ikke er til stede .
Han meddelte REX-udvalget , at han havde fet i opdrag af Rdet at fre forhandlinger med USA uden for WTO-regi , og at han havde opnet ikke en aftale , men en ordning .
<P>
Vil denne  ordning  - selve udtrykket er med til at gre mig urolig - kunne bremse de amerikanske politikeres kyniske og egoistiske pragmatisme ?
Risikerer man ikke endnu en gang at prioritere de konomiske fordele ved den globale handelsudveksling p bekostning af demokratiet og beskyttelsen af menneskerettighederne ?
<P>
Vi har imidlertid gentagne gange understreget disse krav her i Europa-Parlamentet .
For vi br vre klar over , kre kolleger , at det igennem sprgsmlet om forbindelserne med USA , hvor Helms-Burton-problemet kun er et eksempel , er Den Europiske Unions trovrdighed , der str p spil .
<P>
Lad os st fast og udvise beslutsomhed , sledes at euro-skeptikerne ikke atter en gang kan udnytte situationen til deres fordel !
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , man kan ikke forsvare noget , som umuligt kan forsvares .
Og sandheden er , at det cubanske styre er en anakronisme i den latinamerikanske og internationale virkelighed .
<P>
Demokrati , frihedsrettigheder og grundlggende menneskerettigheder underkendes systematisk i Cuba .
Hvilket naturligvis ikke er ensbetydende med , at instrumenter som dem , der er afledt af Helms-Burton-loven , er acceptable og vil kunne bidrage til at styrke overholdelsen af ovennvnte rettigheder og vrdier .
<P>
Vi kan ikke lide Helms-Burton-loven og det af tre grundlggende rsager .
For det frste fordi den forvrrer de i forvejen utlelige lidelser , det cubanske folk er udsat for .
For det andet fordi den faststter et ekstraterritorialitetsprincip , som krnker en hvilken som helst suvern stats bevidsthed - og jeg opfatter EU ' s medlemsstater som suverne stater .
Dette suvernitetsprincip br , hr. formand , indfjes som en grundlggende betingelse i den aftale , der er indget mellem Kommissionen og Clinton-regeringen , selv om der rejser sig et trovrdighedsproblem , idet Clinton-administrationen er n ting og De Forenede Staters Kongres noget helt andet .
<P>
Den tredje grund til , at vi ikke kan lide denne aftale , er at man efter tredive rs politik af denne art ikke er kommet et skridt videre med hensyn til at fremme frihed , demokrati og menneskerettigheder i overensstemmelse med de krav , Europa-Parlamentet stiller til Cuba .
<SPEAKER ID=104 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg kan forsikre Dem om , at Sir Leon gerne ville have haft lejlighed til selv at fre ordet her i eftermiddag .
Det gjorde han udfrligt i gr eftermiddags i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , men han har bedt mig i dag p plenarmdet vende tilbage dertil p grund af , at han er absolut forhindret .
Som De ogs ved , er aftalens faktiske ordlyd i afventning af den formelle tilsendelse af teksten samt Rdets konklusioner allerede sendt til Europa-Parlamentet via Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
<P>
Det forekommer mig fornuftigt som reaktion p indlggene endnu en gang eftertrykkeligt at understrege , at denne aftale ganske rigtigt ikke er en juridisk bindende overenskomst , men en politisk aftale , at den heller ikke er tnkt som en endelig bilggelse af tvisten mellem Den Europiske Union og USA angende Helms-Burton-loven og D ' Amato-loven , at ogs Unionen fortsat er udtalt modstander af unilaterale sekundre embargoer med ekstraterritoriale konsekvenser , og at vore tvister kun kan bilgges endeligt , ved at en sdan lovgivning eller i det mindste dens ekstraterritoriale aspekter trkkes tilbage .
<P>
Det , vi har opnet nu , er alts ikke andet end en midlertidig ordning , en overgangsordning om De vil , der tilsigter , at vi gr med til en udsttelse af WTO-panelet , og ikke , som det tidligere har vret fremme , en tilbagetrkning af det , en udsttelse alts til gengld for tilsagn fra USA ' s side .
Det forholder sig alts bestemt ikke sledes , men jeg har nu heller ikke hrt nogen pst det her i eftermiddag , at panelet som sdan skulle vre opgivet , men vi har udtrykkeligt forbeholdt os retten til p ethvert tidspunkt inden for det kommende r at genoptage panelet , eller til efter et rs forlb at starte en procedure for et nyt panel , sfremt USA skrider til handlinger , der er i modstrid med EU-interesserne . Hvilket er handlinger , som beskrevet i selve aftalen og desuden ogs i Rdets konklusioner .
<P>
Man kan alts ikke pst , at Kommissionen p nogen mde skulle have gjort politiske indrmmelser over for USA .
Vor politik indebrer nemlig , at internationale problemer ssom sprgsml i forbindelse med konfiskeret ejendom skal lses p grundlag af international ret eller bilateral konsultation staterne imellem , og at enkelte lande selvsagt ikke m pnde andre lande deres politik , med andre ord forkastelse af begrebet ekstraterritorialitet .
Til gengld for vore tilsagn om at ville drfte sprgsmlet vedrrende konfiskeret ejendom har vi fra USA fet tilsagn og forsikring om , at afsnit 3 i Helms-Burton-loven forbliver ude af kraft , og at der vil blive taget skridt til en ndring af denne lovs afsnit 4 ; De ved , at afsnit 3 vedrrer retten for forhenvrende ejere af konfiskeret ejendom i Cuba til i USA at sagsge virksomheder eller personer , som har investeret i disse ejendomme , eller som har erhvervet sdanne ejendomme , og at afsnit 4 vedrrer ngtelse af indrejse i USA til udlndinge , der handler med konfiskeret ejendom i Cuba .
<P>
Jeg vil i denne sammenhng ligeledes ppege , at udkastet til afsnit 4 ikke indeholder bestemmelser om en forelbig suspendering af dets anvendelse , og at USA altid har anfrt , at en ndring af denne lovgivning skulle vre en umulighed , og derfor skal det nu i kraft af aftalen opnede tilsagn fra USA om at forsge at tilvejebringe en ndring , der muliggr en udsttelse af anvendelsen af afsnit 4 , ganske rigtigt ses som en vigtig amerikansk indrmmelse .
Endvidere har den indgede aftale helt afgjort , det vender jeg tilbage til , forhindret en alvorlig konfrontation , som alvorligt kunne have undermineret WTO , den multilaterale handelsorganisation og dens betydning .
Aftalen er desuden ogs udarbejdet p anmodning af medlemsstaterne .
Her vil jeg endnu en gang understrege , at Rdet ( almindelige anliggender ) s sent som den 24. februar udtrykte sin beklagelse over , at der ikke var opnet tilstrkkelige fremskridt i vore kontakter med USA til , at en udsttelse af WTO-proceduren skulle kunne retfrdiggres , og Rdet fremhvede i den anledning Unionens fortsatte vilje til at tilvejebringe en generel bilateral lsning , i hvilket tilflde panelet enten ville blive trukket tilbage eller udsat .
Det var p det grundlag , at Kommissionen langt om lnge indgik denne aftale med USA .
I en rkke af de stillede ndringsforslag anfres , at Europa-Parlamentet ikke var fuldt underrettet om eller var blevet hrt om forhandlingernes forlb .
Ogs det er i dag p ny kommet frem i Deres indlg .
Jeg nsker dog at fremhve , at Kommissionens reprsentanter p alle niveauer , herunder generaldirektrer og det medlem af Kommissionen , under hvis ansvarsomrde dette sprgsml sorterer , har benyttet enhver lejlighed til at informere Parlamentets medlemmer og de relevante udvalg om forlbet i denne sag .
Desuden er Europa-Parlamentet til fulde blevet inddraget i vedtagelsen af Fllesskabets antiboykot-forordning , som var en vigtig forudstning for at kunne lgge pres p USA .
Jeg kan tilfje , at hverken den amerikanske Kongres eller Europa-Parlamentet vil blive bedt om at godkende aftalen , idet det er et politisk dokument og ikke en formel international overenskomst .
Kommissionen har frt intensive forhandlinger og truffet en ordning , som den betragter som gunstig isr for Den Europiske Union .
Kommissionen og medlemsstaterne var ndt til at tage hjde for USA ' s trussel om en boykot af panelet ved at pberbe sig fritagelse begrundet i hensynet til statens sikkerhed , hvilket forresten er en ret , der tilkommer alle Verdenshandelsorganisationens medlemmer .
Og hvis USA havde boykottet panelet , havde det betydet , at der skulle indledes en WTOtvistbilggelsesprocedure i en srdeles alvorlig og kontroversiel situation , hvilket kunne have frt til en alvorlig underminering af USA ' s sttte til hele den multilaterale ordning .
<P>
Vi mener , at USA ' s trussel om at ivrkstte en boykot ikke er berettiget , ingen tvivl om det .
Ikke desto mindre var Kommissionen ndt til omhyggeligt at afveje alle mulige konsekvenser af sin handling .
Vi var ligeledes ndt til at tage hjde for , at man , selvom Det Europiske Fllesskab var overbevist om , at den havde ret i denne sag og alts ligeledes var overbevist om , at panelet kunne bringes p vor side , selvflgelig aldrig p forhnd med sikkerhed kan forudsige udfaldet af en retssag .
Det vigtigste punkt var dog , at en udsttelse af panelet giver os mulighed for fortsat at lgge pres p USA ' s politik .
<P>
Havde vi stet fast , havde vi , uanset om vi ville have vundet eller tabt sagen , ikke gjort fremskridt med hensyn til D ' Amato-loven , der ikke sorterer under WTO .
En gennemfrelse af panelet ville endvidere sandsynligvis have skabt et politisk klima , i hvilket USA sandsynligvis ville vre mere tilbjelig til faktisk at gennemfre D ' Amato-loven og til at afvise udsttelse .
P denne baggrund nsker jeg sammen med Dem lige at gennemg hovedlinierne i aftalen og pege p de opnede resultater .
<P>
Aftalen giver os strre sikkerhed med hensyn til fortsat udsttelse af afsnit 3 , som antages at ville vre gldende under hele prsident Clintons embedsperiode , hvilket er nedfldet i aftalen .
Endvidere er USA get med til at udarbejde flles regler for fremtidige investeringer i uretmssigt konfiskeret ejendom , og til derudover at udarbejde principper med hensyn til modstridende retspraksis med ekstraterritoriale konsekvenser . Til gengld vil USA ' s regering hre Kongressen for at kunne have hjemmel til faktisk at udstte afsnit 4 .
<P>
De nye regler for investeringer i eksproprieret ejendom vil ikke vre begrnset til Cuba , men dog med hensyn til anvendelsesomrde og konsekvenser .
De kommer nemlig kun til at vedrre ejendom , der i fremtiden erhverves af stater , samt transaktioner vedrrende sdan ejendom til fremtidig erhvervelse .
Dette kan ikke vre til hinder for retten til at udvikle eller slge eksisterende investeringer , hvilken ret vi i vrigt ikke har til hensigt at inddrage i forhandlingerne .
<P>
Selvom risikoen for yderligere foranstaltninger ikke kan udelukkes , er denne aftale et kraftigt incitament for USA til ikke at trffe foranstaltninger mod virksomheder eller personer fra Den Europiske Union .
Ligeledes har vi fet tilsagn om , at afsnit 4 vil blive gennemfrt med stor agtpgivenhed .
Den Europiske Union har faktisk forbeholdt sig alle sine rettigheder i WTO , hvis der ivrksttes foranstaltninger mod virksomheder eller personer fra Den Europiske Union .
Og USA ' s tilslutning til i samarbejde med os at tilvejebringe en lsning p sprgsml vedrrende modstridende retspraksis er et vigtigt gennembrud , der burde bane vej for en inddmning af USA ' s fremtidige unilaterale ekstraterritoriale lovgivning .
Selvom D ' Amato-loven som sagt ikke sorterer under WTOpanelet , har USA givet tilsagn om at arbejde hen imod virkeliggrelsen af den mlstning , der gr ud p at overholde lovens bestemmelser om ydelse af en multilateral fritagelse til EU-medlemsstater med hensyn til Iran og en multilateral fritagelse til virksomheder med hensyn til Libyen .
Det er et vigtigt tilsagn fra USA .
Vi vil nu bestrbe os p at sikre den multilaterale fritagelse med hensyn til Iran , nr prsidenten den 5. august i r eller fr fremlgger sin beretning for Kongressen .
<P>
Hvilke indrmmelser har vi s gjort til gengld for alt dette ?
Vi er get med til at udstte panelet - jeg gentager , udstte og ikke trkke tilbage .
Endvidere har vi forbeholdt os alle vore rettigheder til at genindfre panelet p det punkt , det nu er kommet til , sfremt der , som jeg har sagt fr , ivrksttes foranstaltninger mod virksomheder eller personer fra EU i henhold til afsnit 3 eller 4 i Helms-Burton , eller sfremt fritagelser p grundlag af D ' Amato enten ikke forlnges eller trkkes tilbage .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg gentage , at nrvrende aftale ikke er en fuldstndig ordning .
Aftalen udgr dog en vigtig sikkerhed for beskyttelsen af EU-interesser svel med hensyn til Helms-Burton som D ' Amato .
Til gengld har vi kun udsat panelet og er get med til at udarbejde regler med hensyn til investeringer i konfiskeret ejendom , medens vi fortsat truer med et WTO-panel og sledes bibeholder et vigtigt pressionsmiddel mod USA .
At vi har valgt en forhandlingslsning har desuden den fordel , at der tages hjde for fremskridt med hensyn til sprgsml , der ikke sorterer under panelet , som sagt navnlig D ' Amato .
<P>
Vi vil regelmssigt holde Parlamentet underrettet om det videre forlb af disse forhandlinger ; den valgte fremgangsmde har ogs skabt et perspektiv for en mere permanent lsning af det generelle problem med USA ' s unilaterale ekstraterritoriale foranstaltninger .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr , for det grundige svar , selv om det sprngte vores tidsplan .
<P>
Der er to , som har bedt om ordet , og det har vi ikke tid til , men jeg vil alligevel give dem 20 sekunder hver , hvis de nsker det .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg har med stor opmrksomhed lyttet til hr. van den Broeks redegrelse , som jeg takker ham for .
Jeg skal dog ikke undlade at stille ham et sprgsml , som ligger mig strkt p sinde , nemlig hvorfor Kommissionen , som har tabt sagen i WTO-bananpanelet og ligeledes tabt sagen i hormonpanelet , det eneste panel hvor den reelt havde udsigt til at vinde , hvorfor Kommissionen har sgt en aftalelsning af forelbig karakter , nr striden drejer sig om s vigtige sprgsml som lovens ekstraterritoriale karakter og WTO ' s egnethed som instrument til at lse den slags tvister .
Mener hr. van den Broek ikke , at det er et symptom p Kommissionens svaghed , at den i den eneste tvist , vi har en reel mulighed for at vinde , har sgt en aftalelsning i stedet for at lse tvisten i WTO-regi ?
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , hr. kommissr , De har redegjort for , p hvilket grundlag aftalen hviler .
I vor kritik har vi lagt hovedvgten p den lov , der er i strid med folkeretten .
Hvis jeg har forstet Dem rigtigt , tager De med i kbet , at loven i frste omgang forbliver i kraft under forudstning af , at aftalens betingelser overholdes , og s lnge sker der ikke noget .
<P>
Hvilke muligheder og chancer har vi , Den Europiske Union , og hvilke midler vil De bringe i anvendelse for at f kongressen til at ophve den retsstridige lov ?
<SPEAKER ID=108 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , endnu en gang , der kan hjst vre tale om en aftale om vbenhvile . Dette er ikke nogen fredsaftale .
Med andre ord , vi br benytte det kommende r til at finde ud af , om der kan indgs aftaler af en sdan art , at vi fortsat forsknes for effekterne af denne ekstraterritoriale lovgivning .
I det jeblik , det ikke lngere synes at vre realisabelt , er en genoptagelse af panelet naturligvis en mulighed .
Og hvis nogen nu skulle sprge , hvorfor vi ikke har krt lbet til ende , nr der nu forel en god chance , m jeg svare , at det ganske enkelt er et sprgsml om at afveje interesser .
Idet vi var klar over , at USA alvorligt legede med tanken om at pberbe sig fritagelse begrundet i hensynet til statens sikkerhed , hvilket forresten er en ret , der tilkommer alle WTO-medlemmer , har vi ment at burde benytte denne periode til at undersge , om denne vbnede fred kan omdannes til en bredygtig uvbnet fred .
<P>
Jeg siger alts ogs til hr . Kittelmann , at i det jeblik det skulle vise sig , at det , vi nu tager sigte p , enten ikke kan opns eller ikke er i sigte inden for et r , kan panelet bare genoptages .
Og ellers foreligger i hvert fald muligheden for inden for et r at ivrkstte en ny panelprocedure .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende seks forslag til beslutning :
<P>
B4-0358 / 97 af Cars for ELDR-Gruppen om Iran ; -B4-0374 / 97 af Garca Arias for PSE-Gruppen om Iran ; -B4-0402 / 97 af Dupuis og Hory for ARE-Gruppen om situationen i Iran ; -B4-0408 / 97 af Vinci m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om forbindelserne mellem EU og Iran ; -B4-0430 / 97 af Roth m.fl. for V-Gruppen om Iran ; -B4-0433 / 97 af Dimitrakopoulos m.fl. for PPE-Gruppen om Iran .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , vil det lytte ?
Et regime som det iranske , som ikke levner nogen mulighed for kritik i sit eget land , som undertrykker ethvert tillb til selvstndig tnkning og handling , og som torterer , lemlster og drber de af dets borgere , som ikke hurtigt fjer sig - det lytter ikke til , hvad Europa-Parlamentet har at sige !
Et regime , som - det er nu slet fast - sender lejemordere p opgave i udlandet , og som opfordrer sine tilhngere til at myrde andre landes statsborgere - det er ligeglad med , hvad vi siger !
<P>
Er vor beslutning og forhandlingen i dag da meningsls ?
Nej , langtfra !
Vort budskab er et budskab til dem , som hber p og kmper for , og som lider og drbes for deres overbevisning om , at mrket kan spredes .
Det er et budskab om , at deres hb og deres indsats har en mening , og at den , der drbes , ikke dr forgves .
<P>
Er alle de , der rejser sig imod regimet i Teheran , gode demokrater ?
Nppe !
Det er de lige s lidt , som den shahens politistat , p hvis ruiner ayatollaherne har opbygget deres bddelregime , var et demokrati .
Men den demokratiske modstand lever og vokser .
Stadig flere iranere engagerer sig , og det er dem , som vi i EuropaParlamentet nsker at give Europas fulde sttte .
Mod al ndelig undertrykkelse , mod tortur og henrettelser , mod regimet i Iran opfordrer vi : Demokrater i alle lande , foren jer !
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hvis jeg lige m fremstte en bemrkning til den foregende debat , bliver man sandsynligvis ogs i Kommissionen ndt til at overveje , om balancen mellem USA ' s og Europas krfter inden for WTO ' s rammer virkelig er den rigtige , nr man er bange for at miste alt i WTO eller faktisk mister det .
Men det var blot en bemrkning til den foregende debat .
<P>
Nr vi i dag taler om Iran , str vor sympati og solidaritet med ofrene for den alvorlige jordsklvskatastrofe helt bestemt i forgrunden - det m vi sige trods al strid med staten og styret i Iran .
Nstefter kommer vor sympati med og vor sttte til ofrene ikke kun for jordsklvskatastrofen , men ogs for statsterrorismen og fatwaen , nr vi f.eks. tnker p Salman Rushdie , som nok er den mest prominente , men langtfra den eneste , der lider under forflgelse .
<P>
I virkeligheden str vi med skrene af en kritisk dialog , som jeg hverken p forhnd eller nu set i bakspejlet p nogen mde vil fordmme helt , men den var enten for lidt kritisk eller for lidt dialog .
Og det , der har prget den kritiske dialog - i hvert fald i starten - er , at den ikke var en flles dialog fra Den Europiske Unions side , men en individuel dialog , som kun frtes af nogle f stater og som var umulig , fordi der heller ikke i de enkelte stater var tilstrkkelig enighed om den til virkelig at ndre noget ved Irans politik .
Derfor anser jeg det ogs for rigtigt , at denne skaldt kritiske dialog er standset , fordi der ikke var noget grundlag for den , hvilket ikke kun skyldes den Mykonos-dom , der faldt , men tillige at denne kritiske dialog i virkeligheden ikke ndrede noget i afgrende grad .
Derfor var det ogs rigtigt at standse den .
<P>
Jeg er meget glad for - og kommissr Marin har ogs givet udtryk derfor i denne uge - at solidariteten mellem alle EU-lande i det mindste nu er en kendsgerning og at der ikke finder nogen tilbagevenden af enkelte ambassadrer sted - det kan Den Europiske Union ikke lade sig byde .
Anledningen til , at der her vises fllesskab i udenrigspolitikken , er ganske vist srgelig , men fllesskabet vises i det mindste nu .
<P>
Jeg anser imidlertid fortsat en dialog for ndvendig , ja endog mere ndvendig , nemlig dialogen med alle de krfter - p hvilken side de end str - som gr ind for demokrati og er rede til at lede Iran ind p vejen til demokrati .
Det kan vre visse elementer i udkanten af styret , men det er nok ogs ret s mange fra oppositionen .
Selv om jeg omvendt vil sige , at ikke alle , der er i opposition , automatisk ogs er tilhngere af demokrati i Iran .
<P>
Med henblik herp , hr. kommissr , hber jeg , at Kommissionen og Rdet vil gre alt , hvad der til enhver er ndvendigt for at f indfrt ndringer i Iran med henblik p demokrati og en bred social og konomisk velstand .
Den fremgangsmde , der hidtil er fulgt i de forlbne r , er ikke mere mulig .
Der skal her udarbejdes en flles politik gende ud p dialog med de krfter i Iran , der er tilhngere af demokrati .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg er i det store og hele enig med hr . Swoboda .
Jeg mener dog , der er et politisk problem p lang sigt .
Der har vret en positiv reaktion fra Den Europiske Union , som har hjemkaldt sine ambassadrer .
Men jeg har et sprgsml mske til kommissr van den Broek .
Det str ikke helt klart , om den italienske ambassadr er vendt tilbage , sledes som hans kolleger er det .
Det er et sprgsml , der br afklares .
<P>
Hvilken ny politik br vi fre over for Iran , eftersom vi alle er enige om at give afkald p den kritiske dialog ?
Hvilken politik br Unionen - og ikke medlemsstaterne - fre p mellemlang og lang sigt ?
Hvilken form for sttte br vi yde de iranske , demokratiske oppositionsbevgelser for at styrke dem ?
Vil man nu endelig overveje at oprette en europisk radio - en slags  Voice of Europe  - for iranerne , sledes at de ikke kun informeres gennem prstestyrets officielle radio ?
Alt sammen eksempler p de talrige sprgsml , der rejser sig .
Det ville mske vre interessant at hre , hvad Kommissionen agter at foretage sig med henblik p at udvikle denne nye politik .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg mener , at dommen i Mykonos-sagen alene formelt er udtryk for , hvad vi allerede vidste i forvejen , nemlig - og det m gentages - at de politiske , institutionelle og religise myndigheder i Iran str for en terroristisk statspolitik , der giver sig udslag i udslettelse af dissidenter i udlandet og undertrykkelse af alle former for politisk virke i selve landet foruden forngtelse af menneskerettighederne og menneskets fundamentale frihedsrettigheder .
<P>
Hr . Swoboda har allerede sagt , at den kritiske dialog med det iranske regime ikke har bret de frugter , vi hbede p , dvs. et legitimt forsg p at understtte de skaldte  reformkrfter  i Iran mod de nuvrende bagstrberiske strmninger i landet .
Tvrtimod m det klart siges , at den kritiske dialog faktisk er forsvundet som instrument for international legitimering af denne terroristiske statspolitik , og jeg er flgelig meget tilfreds med Rdets afgrelse - som jeg dog finder truffet meget for sent - om at gre en ende p denne kritiske dialog .
Jeg tillader mig endda at krve noget mere , nemlig at der bliver gjort en ende p det konomiske og handelsmssige samarbejde med Iran , indtil landet har afsat , hvad der synes at vre en af de mest bagstrberiske regeringer , man kender .
<P>
M det ogs vre mig tilladt at give udtryk for min personlige foruden hele min gruppes sttte til de demokratiske krfter , der i Iran svel som i udlandet hver dag kmper for oprettelsen af et demokratisk og verdsligt Iran .
Jeg finder , at Rdet og Kommissionen med henblik p at skabe sig et endnu klarere billede af situationen i landet ogs br en dialog med disse krfter .
<P>
Mange reprsentanter for denne modstandsbevgelse i udlandet er ogs i vore hovedstader blevet barbarisk myrdet af iranske agenter udsendt af Teheran .
Dette er sket med reprsentanten for den iranske modstandsbevgelse i Italien , der blev myrdet , og vi kender bde drabsmandens fornavn og efternavn og de funktioner , han udfrer i den iranske ambassade .
Det er ogs p disse personers vegne , at jeg finder , at Den Europiske Union i dag radikalt br ndre sin politik over for Iran .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , jeg vil frst skelne principielt , nr vi indtager en politisk holdning : Det drejer sig p den ene side om den iranske statsledelses folkeretlige adfrd og p den anden side om foranstaltninger , vi vil trffe til fordel for ofrene og dem , der lider nd , efter jordsklvet i den nordstlige del af Iran .
Jeg mener , at disse mennesker skal have hjlp ; det falder ind under humanitet , det falder ind under ndhjlp .
Vi vil udtrykke vor medflelse og solidaritet med disse mennesker og deres prrende , og jeg hber , at der s hurtigt som muligt stilles ndhjlp til rdighed gennem ECHO-programmet .
Det m imidlertid ikke hindre os i at fordmme statsterrorismen i Iran i den politiske debat og i vor daglige holdning og ogs her trffe passende foranstaltninger .
<P>
I Mykonos-dommen af 10. april blev det klart , at iranske ledende politikere gav ordre til at myrde medlemmer af den iranske opposition .
Det blev ogs klart endnu en gang i april 1989 , da f.eks. den kurdiske leder Abdul Rahman Ghassemlou blev myrdet i Wien .
Det kan ikke tolereres .
<P>
Her skal Den Europiske Union som allerede nvnt tidligere handle entydigt .
Jeg sprger mig selv , hvorfor - hvis mine oplysninger er korrekte - den italienske ambassadr stadig er i Iran .
Det kan formanden for Kommissionen mske uddybe nrmere .
P den anden side er det ndvendigt ogs at fre de sm skridts politik .
Medlemmer af den demokratiske opposition , som befinder sig i Den Europiske Union , skal have asyl , og det gr ikke , at man med henblik p at give asyl stadig indhenter et politisk skn fra Iran , sledes som det er sket i Forbundsrepublikken Tyskland .
Jeg mener , det er modsigelser i den politiske holdning , som s hurtigt som muligt skal bilgges af Den Europiske Union !
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , jeg synes , forhandlingen viser , at der er n ting , vi er enige om : vi fordmmer uforbeholdent den terrorpolitik , der fres af den iranske regering .
Samtidig tror jeg imidlertid ogs , vi er enige om , at problemet Iran i dag ikke lses blot med en fordmmelse af styrets gerninger og forsmmelser .
<P>
Og dette er nok det alvorligste .
Den Europiske Unions hidtil vedtagne politik , dvs. den kritiske dialogs politik , er teoretisk set en fornuftig id , men den har ikke bragt resultater , snarere tvrtimod .
Derfor br den kritiske dialog stoppe , og det er dette krav , der helt korrekt stilles nu .
Det betyder imidlertid ikke , at navnlig Rdet - for Kommissionen er til stede og passer sit arbejde , mens Rdet holder sig vk fra alle disse forhandlinger , fordi de benbart ikke er vigtige - ikke har pligt til at fremlgge en ny politisk id til , hvordan Den Europiske Union vil mde Iran .
Vi forventer , at Rdet binder sig til , som vi siger p grsk , at forelgge os en politisk id , forhbentlig inden rhundredeskiftet .
<P>
En anden ting er , at vi i forbindelse med vore overvejelser br begynde at rette blikket en smule mod fremtiden .
Der er krfter i Iran , som bde er demokratiske og har forstelse for de internationale forbindelser .
Og vort budskab til disse krfter br vre , at de skal fortstte kampen for et moderne og demokratisk samfund i Iran .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , Iran har store problemer med finanspolitikken og den konomiske politik samt med menneskerettighederne , i sidste instans regionens problem .
Befolkningen nsker sig velstand og social sikkerhed , men enorme investeringer i militret giver regionen mange problemer .
Konfrontationspolitikken har endnu aldrig frt til konomiske succeser , men betydet fattigdom og fortvivlelse for den brede befolkning og kun gjort nogle f stolte .
<P>
Det er intellektuelt naturligvis langt vanskeligere at tilstrbe enighed og tnke i alternativer .
Europa br vre forbilledet !
Lad os frst analysere problemerne , i det mindste frem til valget , og s tilbyde lsninger .
Lad os sttte de kredse endnu mere end hidtil , som gr ind for samarbejde .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , der skulle en Berlin-domstols kendelse til for at f EU-ministrene til at stille den skaldte  kritiske dialog  , der blev indledt med Iran i 1992 , i bero .
Egentlig stod det klart lnge fr , at denne forbindelse nppe gav noget resultat .
Berlin-domstolens kendelse er sledes atter en udmrket anledning til en revision af de europiske forbindelser med Iran .
<P>
Sprgsmlet er s , hvilke forbindelser Den Europiske Union skal have med et land , som pviseligt har politiske og religise ledere , der holder sig et hemmeligt rd , der beordrer likvidering af politiske modstandere andre steder i verden , og der i hjemlandet gr sig skyldige i alvorlige krnkelser af menneskerettighederne .
Dertil kommer , at Iran tillige er en trussel mod politisk stabilitet i Mellemsten .
Det er ikke nogen hemmelighed , at landet er i frd med i lyntempo at opbygge et omfattende arsenal af konventionelle , men ogs af kemiske og biologiske vben .
Der er endda tegn p , at Iran muligvis rder over kernevben .
<P>
Desuden skal der mindes om Irans negative holdning over for fredsprocessen i Mellemsten .
Ved at sttte det militante shiitiske Hezbollah i Libanon og Hamas i de autonome palstinensiske omrder forflger Iran sit ml , nemlig at sabotere fredsforhandlingerne mellem Israel og dets arabiske nabolande , og det hvor Unionen og USA stter alt ind p , at der tilvejebringes fredelige forhold i Mellemsten .
Set i dette lys er det yderst utilfredsstillende , at Unionen og USA i deres politik med hensyn til Iran gr helt forskellige veje .
<P>
Imidlertid benytter Iran sig med glde af de europiske landes uklare og splittede diplomatiske skridt .
Om de iranske myndigheder kommer til at justere deres politik under vestligt pres er meget usikkert , men de tillgger nu alligevel gode forbindelser med Unionens lande stor betydning .
Det br st klart , at der ikke kan vre tale om en dialog med dette land , s lnge Iran ikke er villig til at standse sine terrorhandlinger , ngter at indtage en konstruktiv holdning over for fredsprocessen og ikke anerkender Israels eksistensberettigelse .
Sammen med USA bliver Unionen ndt til at fre en udenrigspolitik , der indeholder dette klare budskab med adresse til Iran .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , for det frste br alle medlemsstater efter min mening indtage en solidarisk holdning i forbindelse med den diplomatiske krise i forhold til Iran .
<P>
For det andet anmoder vi i lighed med hele den internationale og europiske offentlige opinion om en jeblikkelig indsats i forbindelse med jordsklvskatastrofen , men jeg vil dog gerne have oplyst , om Kommissionen er sikker p , at hjlpen vil kunne distribueres direkte .
Vi har modtaget oplysninger om , at der udves censur , og at de lokale befolkningers srge- og protestdemonstrationer sls ned .
Derfor sprger jeg Kommissionen , om hjlpen vil blive distribueret direkte for sledes at sikre , at den nr ud til de berrte og ikke bliver manipuleret af det iranske styre , som ikke viger tilbage for at udnytte sine absolutte magtbefjelser .
<SPEAKER ID=120 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , lad mig lgge ud med det humanitre aspekt , som faktisk aldrig br gres afhngigt af et lands politiske situation .
Det var da ogs grunden til , at Kommissionen og nrmere betegnet fru Bonino og ECHO , Kommissionens Kontor for Humanitr Bistand , besluttede sig for at stille tre millioner ECU til rdighed med henblik p at lindre den vrste nd blandt ofrene for dette usdvanlig alvorlige jordsklv .
Denne hjlp vil , s vidt jeg ved , traditionen tro primrt blive kanaliseret via ikke-statslige organisationer , og den kommer navnlig til at omfatte fdevarer , medicin , telte , tpper , sanitre faciliteter og lignende .
Jeg hber , at det iranske styre sledes i hvert fald ogs forstr , at Den Europiske Union p omrdet humanitre sprgsml til hver en tid er p ofrenes side .
<P>
Nu med hensyn til politikken .
Hr. formand , hr .
Dimitrakopoulos har ytret nske om , at Kommissionen eller Rdet p et tidspunkt skulle fremlgge en lsning eller udstikke en vej , der kunne fre til en lsning af de politiske problemer med Iran .
Jeg deler dette nske med ham og med mange andre .
I ret 1990 - og jeg husker , at jeg selv var involveret i det under trojkaen , hvis ikke jeg tager fejl , var det i Teheran - rettede Iran pny en anmodning til Den Europiske Union med henblik p at ivrkstte forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale . Denne anmodning er blevet gentaget adskillige gange og har hver gang vret genstand for drftelser indtil for to , tre r siden , da vi gik over til den kritiske dialog .
At en sdan overenskomstmssig forbindelse med Iran ikke kom i stand skyldes , at vore forbindelser er kommet ind i et enormt politisk ddvande , hvilket hnger nje sammen med de indvendinger , de rede medlemmer har gjort gldende her i eftermiddag mod Irans holdning , hvad enten det handler om processen i Mellemsten eller nukleare aspirationer eller den indre menneskerettighedspolitik .
Ingen af disse punkter er til dato egentlig ndret eller forbedret .
<P>
Jeg vil mene , at vi ogs i al rlighed m konstatere , at hverken USA ' s isolationspolitik eller Den Europiske Unions kritiske dialog har frt til synlige , konkrete resultater . Det m vi bare rligt konstatere .
Der findes alts ikke nogen patentlsning .
Men efter at Mykonos-dommen endnu en gang havde understreget , hvad dette styre , der op til det hjeste plan selv anklages for at vre involveret i statsterroristiske gerninger - jvnfr Mykonosdommen - er i stand til , var der naturligvis behov for et tydeligt politisk signal , hvilket frte til , at ambassadrerne blev hjemkaldt , og hvilket i et senere stade frte til , at ambassadrerne ikke blev sendt tilbage , efter at Iran havde tilkendegivet , at man nskede at udstte den tyske og den danske ambassadrs tilbagevenden lidt endnu .
Hvad angr den italienske ambassadr , s var han i mellemtiden allerede vendt tilbage til Teheran , inden der blev truffet beslutning om alligevel at holde ambassadrerne hjemme i hovedstderne i Europa .
<P>
Hvordan kommer vi videre ? Den kritiske dialog er stillet i bero , besg p ministerplan - svel udgende som indgende - er suspenderet ; der er bebudet en rkke andre foranstaltninger , men man kan ikke komme uden om den kendsgerning , at vi i Iran har at gre med en regional magt , der i vid udstrkning er medbestemmende for regionens stabilitet , og som derudover grnser op til et naboland , med hvilket kontakterne p internationalt plan faktisk ogs er lagt p is som flge af Sikkerhedsrdsresolutioner og lignende .
Det magre resultat og den noget overfladiske konklusion heraf m vre , at det ikke ville vre klogt at afbryde alle former for kommunikation med Iran .
Flgelig er der p trods af , at der ikke lngere er ambassadrer p stedet , hvilket er et meget klart og meget alvorligt politisk-diplomatisk signal , naturligvis stadig ambassader , der fortsat indhenter oplysninger hos og formidler budskaber til det iranske styre ; og det skal helt klart ogs fremover vre tilfldet , nr det str til os .
<P>
Hr. formand , Den Politiske Komit og Ministerrdet har udtalt , at de nje vil flge udviklingen i Iran . Jeg ved ikke , hvilke nrmere foranstaltninger der vil blive truffet senere .
Der er mange ting under overvejelse , selvom jeg m sige , at der , sfremt jeg har hrt rigtigt , er et flertal i Rdet , der , nr det handler om konomiske sanktioner og lignende , siger , nvn os s et eksempel , hvor det faktisk har virket effektivt , hvem det er , der bliver ramt ? P den mde kan det meget nemt munde ud i en debat , hvor det hedder sig , at konomien altid har fortrinsret , men det er ikke lige det , det handler om nu .
Sprgsmlet er , hvad konomiske sanktioner , der ikke er dkket ind af eksempelvis en udtalelse af Sikkerhedsrdet , de bindende resolutioner , i sidste ende kan fre til . Det er alts ikke nogen nemme beslutninger .
Rdet har i tilstrkkelig grad givet udtryk for , at det stiller sig tilbageholdende , men jeg vil mene , at vi i de kommende mneder , nu , hvor der er taget beslutning om forelbigt at stille den kritiske dialog i bero , m afvente , hvilken holdning Iran indtager , hvordan Teheran reagerer , for dernst at finde ud af , hvordan vi kan give et passende svar . At Den Europiske Union indtager en fordmmende holdning , kan der efter de afgivne redegrelser ikke herske nogen tvivl om .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Dimitrakopoulos">
Jeg vil gerne takke hr. van den Broek for hans meget detaljerede redegrelse om Iran , men for at der ikke skal vre nogen misforstelse , vil jeg gerne udtrykke mig klart .
Min bemrkning vedrrende den kritiske dialog betyder ikke og br ikke udlgges p den mde , at den kritiske dialog , der indtil videre har vret anvendt , var en fejlagtig politik .
Nej , det er en politik , som ikke bragte de nskede resultater .
<P>
For det andet er tiden nu inde til , i stedet for blot at stille den kritiske dialog i bero , at udnytte situationen og igen overveje en omfattende samlet politik over for Iran .
Jeg vil gerne bede Dem , hr. kommissr , om at viderebringe dette budskab som vrende det , der er enighed om i Parlamentet .
Tiden er inde til at gre sig tanker og g lidt videre , ikke ndvendigvis med sanktioner , men med en omfattende samlet politik over for Iran p baggrund af det , Iran gr .
De sagde det meste af det , der er at sige om den sag .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , hr . Van den Broek svarede , at den italienske ambassadr var der allerede inden Rdets beslutning .
Men han sagde ikke , om han er rede til at komme tilbage , eller om han af de vrige medlemsstater er blevet opfordret til at komme tilbage , eller om han overvejer at komme tilbage .
Sprgsml nr. to er : Befinder der sig endnu flere ambassadrer fra Den Europiske Union i Iran ?
<SPEAKER ID=123 NAME="Van den Broek">
Jeg siger tak til hr . Dimitrakopoulos for hans nrmere begrundelse , som jeg er helt enig i .
Vi br helt sikkert arbejde hen imod en mere altomfattende politik over for Iran .
<P>
Som svar til hr . Telkmper , jeg har forstet det sledes , at den italienske regering endnu ikke har besluttet , om den p ny vil hjemkalde sin ambassadr .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fem forslag til beslutning :
<P>
B4-0396 / 97 af Fassa og Andr-Lonard for ELDR-Gruppen om situationen i Sudan ; -B4-0404 / 97 af Kouchner for ARE-Gruppen om Sudan ; -B4-0409 / 97 af Pettinari m.fl. for GUE / NGL-Gruppen og Kinnock for PSE-Gruppen om situationen i Sudan ; -B4-0415 / 97 af Telkmper og Aelvoet for V-Gruppen om Sudan ; -B4-0434 / 97 af Fernndez Martn og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om situationen i Sudan .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , den alvorlige situation i Sudan gr det muligt for os at gentage et af de grundlggende kriterier , som skal glde for Den Europiske Unions forbindelser med alle tredjelande , nemlig at de skal have en intern retsorden , der er i overensstemmelse med de demokratiske principper , ikke blot i formel , men srlig tillige i reel forstand .
Heraf flger de tre kriterier , der er understreget i punkt 1 i det foreliggende forslag til beslutning . Det frste , nemlig at religionen skal adskilles fra staten , det andet respekten for princippet om befolkningernes selvbestemmelsesret , og det tredje demokratiseringen af det sudanesiske samfund .
<P>
Det nytter ikke noget at indvende , at man skal tage hensyn til Sudans srlige nationale trk og de lokale karaktertrk i landet .
En situation som den , hvori landet nu befinder sig , kan givet ikke vre udtryk for livet i Sudan under et demokrati .
Kan vi finde os i , at alt dette sker , uden at der nogensinde gres eller siges noget ?
Jeg finder derfor ogs , at der m bakkes fuldt op om det ndringsforslag , der er fremsat af hr . Kouchner , om et klart diplomatisk initiativ fra Den Europiske Union i Sudan .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , man kan tvivle p , om politik og internationale relationer flger moralske normer .
Til gengld hersker der ingen tvivl om , at Europa-Parlamentets opgave er at arbejde p , at moralske principper vinder strre indpas p disse omrder , og navnlig de humanistiske vrdier som Den Europiske Union bygger p .
<P>
Igennem alt for lang tid har regimet i Khartoum set stort p disse vrdier ved at tilsidestte de grundlggende frihedsrettigheder , ved at indfre en uacceptabel religis diskrimination , henrette modstanderne af regimet , terrorisere befolkningen og eksportere terroren .
Vi burde enstemmigt fordmme dette regime .
<P>
Jeg siger  burde  , for jeg kender en regering , nemlig mit lands regering , der ikke undser sig for at indg en handel med Sudan om udlevering af en tidligere , nu mindre betydningsfuld terrorist , og at anvende dette som et argument i den indenrigspolitiske debat .
Jeg mener , vi ikke br give dette regime nogen indrmmelser , fr det har fulgt det internationale samfunds opfordringer om at respektere menneskerettighederne og nabostaternes suvernitet .
<P>
Jeg hber , Europa-Parlamentet enstemmigt vil vedtage beslutningsforslaget , og jeg vil henlede opmrksomheden p et ndringsforslag fra vores kollega , Bernhard Kouchner , hvor man opfordrer Unionen og OAU til at tage et forndent diplomatisk initiativ for at bringe den sudanske borgerkrig til ophr gennem mgling .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg finder , at man ogs med bekymring m iagttage , at der opstr stadig flere krigsfronter i Sudan .
I dag findes de kmpende ikke blot i den sydlige , men tillige i den nordlige del af landet og srlig - hvilket er farligere og mere foruroligende - i grnseegnene til Etiopien og Uganda .
Vi str over for en udvikling af karakteren af konflikten i Sudan , som meget vel kan brede sig til hele omrdet omkring Afrikas Horn .
Som flge heraf finder jeg , at Den Europiske Union jeblikkeligt m gribe ind , fordi man ikke blot kan se til , mens konflikten sandsynligvis breder sig til det strste land i Afrika .
Efter min opfattelse m Rdet insistere p , at regeringen i Karthoum jeblikkelig indleder en dialog med de oppositionspartier , der er forenet i den nationale demokratiske alliance , sledes at den accepterer IGAD ' s fredsplan og respekterer den internationale retsorden ved anvendelse af FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1070 .
<P>
Det kan ikke lngere tillades den sudanesiske regering at lade hnt om hele det internationale samfund , og jeg mener derfor , at den skal acceptere et besg af en FN-delegation med henblik p afklaring af situationen for menneskerettighederne i landet og undersge aktiviteten i de lejre for uddannelse af internationale terrorister , som man taler s meget om , og som ogs Rdet og Kommissionen br interessere sig for , for at skaffe flere oplysninger .
<P>
Rdet og Kommissionen skal endvidere krve , at den sudanesiske regering giver de internationale humanitre organisationer adgang , sledes at hjlpen til befolkningerne virkelig kommer frem - jeg hentyder herved srlig til genoplivningen af de programmer , der er blevet afbrudt efter FN ' s nske - sledes at hjlpen nr frem til de befolkninger , der har behov for den , der i revis har vret ofre for den sudanesiske regerings udslettelsesprogrammer .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , vi er bekymrede over borgerkrigen i Sudan , der nu har stet p i 12 r og som alvorlige flger for civilbefolkningen i sit klvand bringer hungersnd , underernring , afvandring etc . Vi er endvidere bekymrede over forvrrelsen af menneskerettighedssituationen , som giver sig udslag i vilkrlige arrestationer af modstandere af styret og uacceptable vilkr i fngslerne .
Vi beklager , at den sudanske regering ngter humanitre organisationer adgang til krigszonerne , hvor de vil yde sttte til civilbefolkningen , som har behov for regelmssige forsyninger med humanitr bistand .
Vi beklager derudover den sudanske regerings beslutning om p ny at standse operation  Lifeline Sudan  og dermed hindre humanitre organisationer i at komme den ndlidende befolkning til undstning ogs p dette omrde .
<P>
Endelig er vi opbragte over den sudanske regerings udfordrende holdning til de gentagne advarsler fra det internationale samfund , navnlig FN ' s Sikkerhedsrds resolution nr . 1070 af 16. august 1996 .
Derfor opfordrer vi regeringen til at standse borgerkrigen , fremme en fredelig lsning p konflikten , frigive de politiske fanger samt give tilladelse til  Lifeline Sudan  og Kommissionen opfordrer vi til at flge Sikkerhedsrdets appel om at yde ndhjlp , nemlig de 120 mio dollars , der anmodes om .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , jeg er blandt dem , der ganske vist sttter denne flles beslutning , men jeg er ikke srlig optimistisk med hensyn til muligheden for at f vore krav gennemfrt .
Det kan konstateres , at kampene mod styret er blusset op igen .
Denne opblussen skyldes imidlertid , at den skaldte opposition i landet har sluttet sig sammen , at det er lykkedes for den at bringe de forskellige etniske grupper , som er imod styret i Khartoum , sammen .
Men de etniske brud er fortsat synlige .
<P>
Der er for tiden ikke meget hb om en vbenstilstand , for for nogle dage siden sagde en af de ledende militrpersoner fra SPLA til  Neue Zrcher Zeitung  , at formlet med deres foranstaltninger er at vlte styret og at alle deres militre aktioner er rettet mod dette ml .
Samtidig gr hr . Garang i dette interview ogs opmrksom p , at sdanne kampe krver ofre blandt civilbefolkningen , men at militret er indstillet p , at der bliver s f ofre som muligt .
Set herudfra forekommer det mig at vre forbundet med strre hb at forhandle med dette militr om at give adgang for humanitr bistand end med det nuvrende styre , som jo sandsynligvis m kmpe med vanskeligheder p mange fronter og navnlig p meget lange fronter .
<P>
Jeg ville derfor forvente mig mere af vor appel om , at der igen gives tilladelse til humanitr bistand , hvis vi mske kunne n til enighed med den nuvrende opposition , navnlig da den ogs kunne srge for en form for politisk organisation .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Cunningham">
Fru formand , i de seneste par r har vi rent faktisk oplevet nogle meget reelle tegn p hb i Afrika .
Vi har oplevet relativt fredelige tilstande i hele det sydlige Afrika .
Vi har oplevet det politiske mirakel i form af Nelson Mandela og hans nye Sydafrika .
Vi har formentlig oplevet flere demokratier i det vestlige Afrika , end der nogen sinde har vret .
Vi oplevede for nylig en situation p Afrikas Horn , hvor Etiopien - hvor vi for nogle f r siden s forfrdelige scener med sultende brn - rent faktisk eksporterer korn til Kenya .
Men midt i alle disse hb har vi situationen i Sudan .
Den er et reelt problem .
<P>
Dette fundamentalistiske barbariske styre udstter ikke kun sine egne borgere for terror , mishandling og undertrykkelse , men eksporterer ogs terrorisme til Nordafrika og Mellemsten .
Det er en krftsvulst , som breder sig i hele regionen , og der er et srdeles indtrngende behov for , at vi som Europisk Union gr noget , og vi br udnytte vor slagkraft som del af et internationalt samfund .
Vi br fordmme dette styres forfrdende krnkelser af menneskerettighederne , navnlig med hensyn til civilbefolkningen og kvinderne og brnene i Sudan .
Vi br udtrykke sttte til den demokratiske opposition , som arbejder meget hrdt bde i og uden for Sudan .
Vi br holde fast ved sanktionerne , men skal samtidig hermed yde humanitr bistand .
Som andre allerede har sagt , skal vi udve pres og forsge at f parterne bragt sammen i en bestrbelse p at opn en fredelig lsning .
<P>
Det gldede mig navnlig , at den nye britiske Labour-udenrigsminister , Robin Cook , da han talte allerfrste gang , talte om krnkelserne af menneskerettighederne og behovet for at gre noget ved det .
Han talte ogs om samarbejde i forbindelse med den internationale terrorisme .
Der er visse muligheder her , og jeg hber oprigtigt , at Rdet og Kommissionen vil udnytte denne mulighed og forsge at gre noget for at mildne de frygtelige lidelser , der finder sted i Sudan .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , Alleanza Nazionale sttter forslaget til beslutning om fordmmelse af Sudan , men gr dog opmrksom p , at der ikke i dette er omhandlet et fundamentalt sprgsml vedrrende den borgerkrig , som i jeblikket foregr i landet , og det vil sige , at sammenstdet mellem nord og syd indebrer elementer af religist had og racehad .
<P>
Den islamiske fanatisme og integralisme er nemlig ved at udslette en del af den sudanesiske befolkning , fordi den er kristen .
Den Europiske Union skal straks reagere herp , for at den integralistiske virus kan bekmpes og ikke vinde udbredelse .
<P>
Lignende rdsler foregr i Algeriet , mens andre lande i Mellemsten , der i deres politik lgger vgt p religise og ikke verdslige betragtninger , finansierer terrorismen og de grupper , der nedbryder stabiliteten .
De forbrydelser , der begs i Sudan , skal bringes til ophr , og vort fllesskab skal gre alt , hvad der er muligt med henblik herp , ogs for at undg at disse integralistiske infektioner kan komme til at brede sig i vore vestlige samfund og skabe ubodeligt had og splittelse .
<SPEAKER ID=133 NAME="Van den Broek">
Fru formand , der er ikke ret meget muntert at meddele om Sudan .
Allerede i 1990 meddelte Kommissionen Sudans regering , at den davrende situation ikke kunne danne et acceptabelt grundlag for en meningsfuld dialog vedrrende planlgningen i forbindelse med de midler , der var afsat til Sudan inden for rammerne af Lom IV .
Og denne holdning har ikke ndret sig og afspejler ogs Den Europiske Unions bekymring over situationen i dette land , mangel p demokrati , menneskerettighedssituationen , den vbnede konflikt navnlig i syd og den kendsgerning , at der egentlig ikke er gjort reelle fremskridt i retning af fred .
<P>
Da regeringen i Khartoum ikke for alvor har fundet en lsning p et eneste af de problemer , Sudan sls med , forbliver udviklingshjlpen fra Unionen fortsat suspenderet .
Den humanitre bistand derimod er , som adskillige af de rede medlemmer har gjort opmrksom p , stadig vigtig og fortsttes alts , i srdeleshed til den borgerkrigsramte befolkning i den sydlige del af landet .
<P>
Jeg kan meddele Dem , at der siden 1994 er kanaliseret cirka 61 millioner ECU i humanitr bistand fra vort Kontor for Humanitr Bistand ECHO , medens der oveni er anvendt endnu cirka 35 millioner p direkte fdevarehjlp .
Menneskerettighedssituationen er , som sagt , fortsat usdvanlig drlig , meget utilfredsstillende .
De Forenede Nationers Sikkerhedsrd har i januar sidste r enstemmigt vedtaget en resolution , i hvilken Sudan fordmmes for at have stttet den internationale terrorisme , og i hvilken de muslimske fundamentalister , der efterlyses i forbindelse med forsget p at myrde den egyptiske prsident Mubarak , krves udleveret .
Det var i juni 1995 .
Og da Sudan ikke opfyldte betingelserne i resolutionen , trdte den 10. maj 1996 , alts for nu t r siden , de sanktioner i kraft , som Sikkerhedsrdet havde plagt ved resolution 1054 , som indebrer nedskringer i og begrnsninger med hensyn til personalet i sudanesiske ambassader verden over .
<P>
I tilslutning dertil vedtog Sikkerhedsrdet i august sidste r endnu en resolution , der krvede , at Sudan Airways , efter at en frist p 90 dage var udlbet , gennem en international embargo faktisk skulle have startforbud , hvis Sudan ikke efterkommer de tidligere vedtagne Sikkerhedsrds-resolutioner .
<P>
P nuvrende tidspunkt har Sikkerhedsrdet besluttet at afvente en rapport fra en rdgiver fra FN ' s Afdeling for Humanitre Anliggender , der er udsendt til Sudan med henblik p forud for gennemfrelsen af resolutionen at undersge , hvilke konsekvenser en sdan sanktion mod Sudan Airways kunne f , navnlig for ydelsen af den humanitre bistand .
<P>
Fru formand , som De ved , er der gjort adskillige forsg navnlig ogs inden for rammerne af IGAT med henblik p en genoptagelse af fredsforhandlingerne .
Der blev indget forsgsaftaler i ' 96 og nye aftaler i ' 97 .
Jeg er ked af at mtte meddele , at Kommissionen p nuvrende tidspunkt ikke kan f je p faktiske fremskridt i processen som sdan , og alts virkelig koncentrerer sig om at forsge at lindre den vrste nd blandt den hrdest ramte del af befolkningen .
Ikke desto mindre er der en rkke medlemsstater i Den Europiske Union , der p regelmssig basis ogs inden for rammerne af IGAT drfter , hvorledes der eventuelt ville kunne findes nye politiske impulser til fredsprocessen .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende 15 forslag til beslutning :
<P>
B4-0388 / 97 af Andr-Lonard for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om valgene i Indonesien ; -B4-0428 / 97 af Telkmper m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om krnkelser af menneskerettighederne i Indonesien ; -B4-0436 / 97 af Moorhouse m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om isr Jose Ramos Horta og krnkelser af menneskerettigheder i Indonesien i almindelighed ; -B4-0364 / 97 af Apolinrio for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om menneskerettighedssituationen i Den Socialistiske Republik Vietnam ; -B4-0395 / 97 af Andr-Lonard for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Vietnam ; -B4-0397 / 97 af Pasty og Azzolini for Gruppen Union for Europa om menneskerettighederne i Vietnam ; -B4-0435 / 97 af Bernard-Reymond og Oomen Ruijten for Det Europiske Folkepartis Gruppe om menneskerettighederne i Vietnam ; -B4-0371 / 97 af Wiersma m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om brns situation i Central- og steuropa ; -B4-0437 / 97 af Oostlander og Oomen-Ruijten for Det Europiske Folkepartis Gruppe om flsomme befolkningsgruppers situation i Central- og steuropa ; -B4-0370 / 97 af Karamanou m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om lsladelse af Isik Yurtu ; -B4-0418 / 97 af Bloch von Blottnitz m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om hungersnden i Nordkorea ; -B4-0363 / 97 af Apolinrio m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om arbejdstageres ret til menneskelig vrdighed og NGO ' ernes kampagne for  Rent tj  ; -B4-0414 / 97 af Sarnosa Martnez for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om brns rettigheder og de europiske NGO ' ers kampagne for  Rent tj  ; -B4-0421 / 97 af Kreissl-Drfler m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om konkrete aktioner til bekmpelse af brnearbejde ; -B4-0366 / 97 af Malone for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om Kenya .
<P>
Indonesien
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , med sine 200 mio indbyggere er Indonesien det strste muslimske land i verden , og det spiller en fremtrdende rolle i Sydstasien .
<P>
Selv om det nu har regeret med en hrd hnd i over tredive r , giver det indonesiske styre sig ud for at vre et demokrati , men begivenhederne er med til at s tvivl om rigtigheden af denne pstand .
Der afholdes valg hvert femte r , men kun tre partier er opstillingsberettigede .
Myndighederne , der er parate til alt for at bevare magten , har udkommanderet 189.000 soldater og politifolk for at sikre roen under valgkampen og afstemningen .
Det er blevet forbudt at forsamles og g i optog p gader og pladser , og kandidaternes optrden i tv er blevet underlagt censur .
<P>
Under den skaldte valgkamp er mange politiske modstandere blevet udsat for overgreb , brutal forflgelse og idmmelse af hrde fngselsstraffe .
Den indonesiske regering br forst , at demokratiske valg og trovrdige institutioner er et vsentligt element , nr det glder om at sikre respekten for menneskerettighederne og opn tttere internationale relationer .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , Indonesien er et omrde i verden , som er blevet kritiseret mange gange i Parlamentet , navnlig p grund af st-Timor .
Jeg vil blot gerne oplyse Parlamentet om , at der nu er blevet oprettet en tvrpolitisk gruppe om st-Timor , og at de , der er foruroliget over Indonesiens besttelse af st-Timor , br blive medlem af den tvrpolitiske gruppe .
<P>
Bortset herfra er det ikke kun befolkningen i st-Timor , som forflges , men ogs indoneserne selv .
Vi nsker , at Indonesiens demokratiske bevgelses rettigheder anerkendes .
Der skal tages fat p forholdene i fngslerne , ogs de fngsledes adgang til grundlggende menneskerettigheder , NGO ' ernes adgang til Indonesien , pressefrihed , befolkningens fulde bevgelsesfrihed og befolkningens ret til at leve i et samfund , hvor de ikke forflges af deres egen regering .
Indoneserne har tvunget det internationale samfund til at lukke jnene for det , der foregr der , og de holder det internationale samfund som gidsel .
<P>
Parlamentet skal ogs sikre , at medlemsstatsregeringerne hrer op med at levere vben til Indonesien , indtil der er oprettet demokrati der .
Vi kan ikke kritisere regeringer og samtidig slge vben til dem , nr de forflger deres egne befolkninger og har landomrder , som de ulovligt har besat .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , med en srgelig regelmssighed m Parlamentet udtrykke sin fordmmelse af de indonesiske myndigheders alvorlige menneskerettighedskrnkelser bde i Indonesien og i det ulovligt besatte sttimor .
De indonesiske myndigheder er nu i gang med som en demokratisk skinmanvre at organisere en valgfarce , som kun tre partier har fet tilladelse til at deltage i .
Og i mellemtiden fortstter arrestationerne af studerende og andre fredelige kritikere af Djakarta-regeringen , som protesterer mod organiseringen af valgkampagnen , og ogs den voldelige undertrykkelse af sttimors befolkning fortstter .
<P>
Det er p tide , at Den Europiske Union og dens medlemsstater indtager en sammenhngende og konsekvent holdning i deres forbindelser med Indonesien .
Det er isr ndvendigt , at Unionens handelsforbindelser med ASEAN-landene gres betinget af respekt for menneskerettighederne , og at medlemsstaterne standser al militr bistand og vbensalg til Indonesien .
<P>
I offentlige erklringer for nylig bekrfter biskoppen af Dili , hr . Ximenes Belo , der i r har modtaget Nobels fredspris , at krnkelserne af menneskerettighederne p Timor tager til og ogs omfatter tortur .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Fru formand , selv om det indonesiske parlamentsvalg frst finder sted den 29. maj , dvs. om en uge , er der ikke tvivl om resultatet .
For sjette gang , siden prsident Suharto overtog magten i 1965 , vil det regeringsstttede Golkar-parti vinde , og det kommende parlament med andre kandidater vil nsten med sikkerhed genvlge prsident Suharto til en syvende femrsperiode .
Den omstndighed , at 75 af de 500 parlamentsmedlemmer er valgt af hren , viser nogle af demokratiets begrnsninger .
<P>
Friheden blandt de oppositionspartier , der kmper for de resterende pladser , blev demonstreret i juni sidste r , hvor Megawati Sukarnoputri , datter af den tidligere prsident Sukarno , gennem et regeringsindgreb blev erstattet med hr . Suryadi , som regeringen syntes om .
Andre ledende oppositionsskikkelser som f.eks. Budiman og Bintang Pamungkas og fagforeningsledere som Dita Sari og Muchtar Pakpahan afsoner lange fngselsstraffe p baggrund af den meget strenge lov om undergravende virksomhed .
Nogle regeringsmodstandere ssom M.P. Sukatnu , der dde for nylig , har tilbragt nsten 30 r i fngsel .
<P>
Efter at have skaffet sig af med oppositionen er regeringen i stand til at gennemfre politikker til at knuse enhver afvigende mening , hvad enten det er i st-Timor , hvor en tredjedel af befolkningen har mistet livet siden den ulovlige invasion i 1975 , eller andre steder .
Alt dette understreger betydningen af , at Rdet og Kommissionen udtrykker den strste bekymring over de hensynslse metoder , der anvendes til at undertrykke enhver opposition , og bestrber sig p at bringe eksporten af vben til Indonesien til ophr .
<P>
Som britisk medlem glder jeg mig over det nske , som den nye britiske udenrigsminister gav udtryk for med hensyn til at tillgge menneskerettighederne strre betydning i udenrigsanliggenderne , og jeg hber , at vi nu vil f standset enhver leverance af vben og undertrykkelsesmidler fra Europa .
Denne beslutning viser , at det er Parlamentets nske at ge presset p de indonesiske myndigheder , og vi hber indstndigt , at Rdet og Kommissionen vil reagere p vor appel .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , Indonesien er et stort land med mange kulturer og en stor befolkning p henved 200 millioner mennesker , med en voksende konomi og med religionsfrihed p trods af , at det er et muslimsk land .
Det er forsiden af medaljen .
<P>
Indonesien er et trist land og et meget kritisabelt land med hensyn til graden af demokratisering og menneskerettighederne .
Det er den anden side af medaljen .
Demokrati , soldater har sde i regeringen , soldater har sde i parlamentet . Den militre dominans er stor , og valget manipuleres .
Jvnfr hr . Pakpahan , jvnfr fru Soekarnoputri .
Og Timor , Timor er en skamplet for Indonesien .
Indonesien burde aldrig have ladet situationen i Timor lbe i den grad lbsk .
Det er godt , at vi i Parlamentet stter fingeren p dette mme punkt .
Det er godt , at vi holder Indonesien fast p dets forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne , og at vi ver kritik , hvor det er ndvendigt .
<P>
Indonesien har sine gode sider , men Indonesien har ogs meget triste sider , og det phviler os , i srdeleshed nr det handler om menneskerettigheder og mangel p demokrati , at stte fingeren p det mme punkt .
Det gr vi i kraft af denne beslutning , som vor gruppe vil sttte .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Fru formand , mine damer og herrer , Europa-Parlamentet har adskillige gange udtalt sig om krnkelserne af menneskerettighederne i Indonesien og navnlig om situationen i sttimor , uden at det har fet Indonesien til at ndre sin adfrd eller tage hensyn til FN ' s resolutioner og det internationale samfunds holdning .
<P>
Tildelingen af Nobels fredspris til Don Ximenes Belo og Ramos Horta var endnu en pmindelse om menneskerettighedskrnkelserne i sttimor .
Jeg s de dokumenter og fotografier , som Ramos Horta fremviste her i Parlamentet i forbindelse med hans officielle besg for tre uger siden , og kunne konstatere at ud over tusindvis af dde , vilkrlige arrestationer og de velkendte forflgelser , udves der tortur med middelalderlige metoder mod timoresiske borgere , som alene har gjort sig skyldige i at pberbe sig retten til at udtrykke deres kultur , identitet og selvstndighed .
Det er presserende ndvendigt , at EU ufortvet tager konsekvensen af de omtalte forhold og ndrer sin tvetydige adfrd over for Indonesien .
<P>
Det er uforsteligt , at det europiske udviklingssamarbejde med f.eks. Vietnam er betinget af respekt for menneskerettighederne , medens det samme krav lgges p hylden , nr det drejer sig om de store asiatiske lande .
Det er liges uforsteligt , at sttten til og samarbejdet med sm lande som Togo og kvatorialguinea - med rette - indstilles i tilflde af menneskerettighedskrnkelser , medens det samme hellige princip ikke bringes i anvendelse over for store lande , hvor store handelsmssige og konomiske interesser str p spil .
Hvor er sammenhngen ?
<P>
Ved at vedtage det foreliggende beslutningsforslag vil Parlamentet bidrage til at skabe strre respekt om de vrdier , der er en integreret del af vor kulturelle og politiske arv .
<P>
Vietnam :
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , Republikken Vietnam befinder sig som bekendt i en overgangsproces .
Dette er en smertelig proces og indebrer en betydelig konomisk omstrukturering .
Det er af afgrende betydning , at menneskerettighederne respekteres under denne proces .
Vi er meget foruroligede over de meddelelser , vi har fet med hensyn til fngsling af religise ledere af Den Forenede Buddhistiske Kirke p trods af forfatningsgarantierne om religionsfrihed .
Jeg bemrker ogs med stor beklagelse , at en vietnamesisk domstol s sent som i gr dmte otte personer til dden for narkoforbrydelser ; elleve personer er allerede blevet dmt til dden i r .
<P>
Jeg opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at lslade alle politiske og religise fanger , og jeg beder regeringen om at tage de ndvendige skridt til at sikre , at det valg , som finder sted i juli , er frit og retfrdigt .
Som det formentlig er bekendt , er vi i Parlamentet for jeblikket ved at behandle en protokol med henblik p at udvide aftalen mellem EU og ASEAN til at omfatte Vietnam .
Jeg er inddraget i dette arbejde for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
<P>
Nogle vil sige , at Vietnam udskilles som flge af menneskerettighedssituationen , og at de andre ASEANmedlemmer ikke er underlagt sdanne betingelser med hensyn til menneskerettighederne .
Men vi skal arbejde ihrdigt p at f sat en stopper for krnkelser af menneskerettighederne i hele regionen og br ikke mindske vor kritik af et enkelt land p grund af vor holdning over for andre .
Tvrtimod mener jeg , at denne differentierede behandling br vre en spore til , at Rdet genforhandler vor samarbejdsaftale med ASEAN .
Dette er den eneste mde , hvorp det kan sikres , at overholdelsen af de grundlggende menneskerettigheder bliver et uomgngeligt aspekt af vort samarbejde , ikke kun med Republikken Vietnam , men med alle landene i regionen .
<P>
Det glder mig meget , at Kommissionen har rejst sprgsmlet om menneskerettighederne over for de vietnamesiske myndigheder , og jeg vil gerne i dag have tilsagn fra kommissr Van den Broek om , at han p Kommissionens vegne vil holde fast ved denne strategi .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , Vietnam , der er strkt interesseret i udenlandske investeringer , indgik en samarbejdsaftale med Europa sidste r .
Men man har siden da konstateret , at menneskerettighederne og de demokratiske principper , hvis overholdelse er forudsat i aftalen , i vid udstrkning tilsidesttes .
I et klima kendetegnet ved en alment udbredt korruption p alle magtapparatets niveauer fortstter den vietnamesiske regering med at indskrnke de borgerlige frihedsrettigheder og med at krnke menneskerettighederne .
Magthaverne har sat sig p pressen , og hundredvis af journalister er blevet fjernet fra deres stilling , har fet forbud mod at skrive eller er blevet arresteret og fngslet i lejre .
<P>
Som kronen p vrket har myndighederne indledt en storstilet kampagne med henblik p at kontrollere informationerne fra udlandet under pskud af at bekmpe en negativ fremmed indflydelse .
Denne blge af overgreb fortsatte i marts mned i r over for skribenter , hvis holdning afviger fra myndighedernes , og som gr sig til fortalere for menneskerettighederne .
Endelig foregr der en systematisk undertrykkelse af trossamfundene .
<P>
Denne situation er uholdbar .
Vietnam br overholde de forpligtelser , landet har indget , og Rdet og Kommissionen br minde den vietnamesiske regering om , at overholdelsen af menneskerettighederne er et prioriteret punkt ikke kun i de indbyrdes relationer , men ogs i forbindelse med revisionen af aftalen mellem Den Europiske Union og ASEAN .
<P>
Brn i Central- og steuropa
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , nr man fr kendskab til situationen i Central- og steuropa , berres man af de srdeles usle kr , de mest srbare befolkningsgrupper lever under .
Takket vre vore egne borgeres og deres organisationers aktiviteter har vi ogs kendskab til de efterladte brns skbne ; de anbringes p brnehjem og lignende , ofte under srdeles elendige omstndigheder , og vi kan kun vre glade for og fremhve , at der navnlig fra kirkelig og fra NGO-side gres meget for at overtage sdanne hjem .
<P>
I den beslutning , vi i jeblikket forelgger , nsker vi at fremhve det positive i , at der ogs fra Kommissionens egen politik udgr tilskyndelser til de pgldende organisationer om at udfre dette arbejde .
Vi har medtaget de ldres situation .
Brns skbne kan regne med at f alles bevgenhed , medens ldres , syge ldres , demente ldres situation scorer knap s godt i offentligheden .
Alligevel er det netop disse grupper , vi br fokusere p , p ldre , der ofte ses indesprret sammen med psykiatriske patienter , og som nsten ikke fr nogen form for hjlp og sttte .
Ved at sttte nrvrende forslag nsker jeg da ogs at fremhve , at Det Europiske Fllesskab ikke kun p det konomiske og juridiske plan vil komme til at udfre et fortrinligt stykke arbejde , men ogs navnlig p det sociale omrde vil komme til at fre en politik , der er gennemsyret af tilskyndelse , sledes at organisationer , der tager sig af de srbare grupper p stedet , brn , ldre , psykiatriske patienter , ogs fr , og fler at de fr , den forndne opbakning fra Europa-Kommissionen navnlig ogs gennem et eventuelt PHARE-program og de tjenester , vi rder over p stedet .
Jeg beklager , at jeg ikke vil kunne hre kommissrens svar . Det beder jeg undskylde ; jeg vil lse det med stor interesse i forhandlingsreferatet .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , det er presserende ndvendigt , at brnenes aktuelle situation i Central- og steuropa fr vor opmrksomhed .
Jeg var selv i Rumnien for ikke s lnge siden og s , under hvilke ynkelige forhold eksempelvis gadebrn lever i Bukarest .
Ogs den nyligt udkomne UNICEF-rapport viser , hvor alvorligt det str til .
<P>
Efter systemskiftet i Central- og steuropa er de ofte drlige kr , visse brn levede under i det kommunistiske system ikke , blevet meget bedre .
Det fremgr af UNICEF-rapporten , at situationen i mange tilflde endda er forvrret .
Rapporten indeholder tal vedrrende tiltagende kriminalitet , alkoholmisbrug og selvmord blandt unge .
Det skyldes p den ene side de hje sociale og konomiske omkostninger , omstillingen frer med sig , idet det altid gr ud over svage samfundsgrupper ssom brn .
<P>
P den anden side skyldes det det forhold , at problemet ganske vist erkendes af regeringerne i disse lande , men at det i praksis ofte ikke er hjt prioriteret .
Det sidste br ndres i en fart .
Den Europiske Union skal i lighed med de central- og steuropiske regeringer give en forbedring af disse brns levevilkr fortrinsstilling .
En forbedring krver , at der p kort sigt frigres de ndvendige midler .
Regeringernes forsg p at udbedre situationen , som eksempelvis de foranstaltninger , den rumnske regering for nylig har indfrt med henblik p en bedre beskyttelse af brns rettigheder , br f bred opbakning .
Det br ogs flges op i praksis .
Kort sagt , der kan gres meget for at forbedre brnenes situation i Central- og steuropa .
Lad os frem for alt ikke forglemme , at de er Europas fremtid , ikke kun deres Europas , men ogs vort Europas .
At investere i dem er at investere i Europas fremtid .
Det er mit hb , at Kommissionen og de andre ansvarlige i Europa vil skride til handling p basis af den foreliggende beslutning , og at vi i Parlamentet vil prve fortsat at flge udviklingen omkring brn i Central- og steuropa .
<P>
Isik Yurtu
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , sprgsmlet om respekten for menneskerettighederne og respekten for pressefriheden og ytringsfriheden i Tyrkiet bliver mere og mere ptrngende og dramatisk .
Iflge oplysninger fra Sammenslutningen af Europiske Journalister og Sammenslutningen af Tyrkiske Journalister befinder 78 journalister sig i tyrkiske fngsler , og der finder dagligt nye anholdelser sted , aviser beslaglgges , radio- og tv-stationer lukkes , journalister sres , der er politirazziaer , og avisernes kontorer sttes i brand .
Et meget tydeligt eksempel er journalisten Isik Yuru , som fra sit fngsel retter en dramatisk bn om lsladelse :  Hvorfor lader I , som om jeg ikke eksisterer ?
 , siger han .  I 26 r har jeg ikke gjort andet end at vre journalist  .
<P>
Isik Yuru er 52 r , en tyrkisk statsborger , som var s uheldig at vre redaktr for avisen zgr Gnden , der blev forbudt i 1994 .
Han blev for sine artikler i avisen idmt 14 r og 10 mneders fngsel og har nu afsonet 28 mneder i fngslet under meget elendige vilkr , som har haft alvorlige flger for hans fysiske og mentale tilstand .
Hans kolleger beskriver ham som en retskaffen journalist , som p ingen mde har udnyttet sit erhverv til personlig gevinst .
Han er gennem tiderne blevet tildelt mange journalistpriser af Det Tyrkiske Presserd , Sammenslutningen af Tyrkiske Journalister og Journalistforbundet i Ankara , og foreningen Journalister Uden Grnser har ivrksat en kampagne for at f ham lsladt jeblikkeligt .
I 1996 blev han sammen med tre andre journalister valgt til rets journalist .
Sammenslutningen af Europiske Journalister erklrede den 3. maj 1997 som aktionsdag for hans lsladelse .
<P>
Som et flsomt apparat , der registrerer sprgsml vedrrende menneskerettighederne og de demokratiske frihedsrettigheder , br Europa-Parlamentet allerede i dag krve jeblikkelig lsladelse af Isik Yuru og alle de vrige fngslede tyrkiske journalister .
Og samtidig endnu en gang gre det helt klart over for den tyrkiske regering , at forflgelserne af pressen og krnkelserne af menneskerettighederne lgger alvorlige hindringer i vejen for landets tilnrmelse til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , atter en gang drfter vi Tyrkiet , og atter en gang er det desvrre for at fordmme landets holdning til individets frihedsrettigheder , udtryksfriheden og specielt pressefriheden .
<P>
Den 13. december 1995 stemte vi for toldunionen mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
For os var det ikke kun en stemme for fremme af den frie bevgelighed for varer , men ogs - et punkt vi tillgger stor betydning - for fremme af respekten for menneskerettighederne .
<P>
Tyrkiet br overholde sine forpligtelser over for os , men ogs de internationale aftaler , landet har indget .
Vi anmoder derfor om , at Isik Yurtu , der er blevet idmt 15 rs fngsel for at have udvet sit erhverv som journalist , jeblikkelig lslades .
Tyrkiet br vide , at Den Europiske Union mere end nogensinde sttter de fanger , der sidder fngslet p grund af deres meninger , og indtrngende anmoder om , at sdanne fanger lslades .
<P>
Mediefriheden og retten til frit at udve journalistik er for os og for alle demokrater vsentlige frihedsrettigheder .
Vi kan ikke acceptere , at disse rettigheder krnkes , og at mennesker dmmes og fngsles , fordi de har forsvaret disse rettigheder .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , nsten hver mned taler vi om krnkelser af menneskerettighederne i Tyrkiet , selv om vi havde hbet , at situationen ville blive bedre .
I den sammenhng vil jeg isr gre opmrksom p den beslutning om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet , som Parlamentet vedtog den 13. december 1995 , fordi vi dengang forventede , at den politiske situation mske ville blive bedre i kraft af toldunionen .
Det er ikke sket .
Jeg mener , vi br drage politiske konsekvenser deraf .
<P>
I begyndelsen af sidste uge var jeg i Tyrkiet .
Dr afholdtes en kongres om organiseret kriminalitet , og netop mens denne kongres fandt sted , blev en tv-station stormet af politi eller paramilitre styrker .
Der var stor opstandelse i Tyrkiet , og det var igen et bevis p , at der ikke findes mediefrihed dr .
Baggrunden var , at man sendte en reportage om narkotika og at ogs fru Cillers navn blev nvnt i forbindelse med en narkotikahandel , som indgik i reportagen , dvs. at der her synes at vre ttte kontakter til den organiserede kriminalitet i Tyrkiet , og s bliver vi ndt til at sprge os selv , hvad det er for en politik , Den Europiske Union frer .
<P>
Anledningen til vor drftelse i dag er journalistprisen til Isik Yurtu , der er blevet idmt 15 rs fngsel ; efter min mening burde den mde , hvorp menneskerettigheder krnkes dr , tilskynde os endnu mere til at kmpe for lsladelsen af denne journalist , for han har ikke gjort noget forkert .
<P>
Hungersnd i Nordkorea
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , det kan ganske enkelt ikke lngere accepteres , at hele verden ser p , hvorledes folk i Nordkorea dr af sult , selv om UNICEF hele tiden udsender appeller .
Dagligt i hundredvis !
Inden lnge vil det vre i tusindvis eller titusindvis af mennesker .
Vi gav omgende uden diskussion til jordsklvsofrene i Iran , selv om det land er rigere .
Her gr vi ingenting !
Brnene , de gamle og syge kan ikke gre for , at der dr er et kommunistisk styre uden megen demokrati .
Vi giver normalt og under lignende betingelser til lande , hvor der heller ikke er demokrati .
<P>
Dertil kommer , at vi , EU , samtidig deltager i et projekt i Nordkorea .
Med 75 mio ecu sttter vi opfrelsen af atomreaktorer til 2000 megawatt .
Pengene gr til et land , hvor befolkningen spiser grs , dr af sult , til et land , som har ngtet at underskrive forbuddet mod kemiske vben , hvor der er militrdiktatur , hvor der ingen infrastrukturer er , hvor der overhovedet ingen industri er .
Og det skal vi give 75 mio ecu ud til !
Vi har 10 mio ecu i reserve .
Jeg vil gerne have , at vi tager de penge og omgende hjlper folk dr , frst og fremmest brnene .
Det er virkelig en skndsel for alle kultiverede lande at se til velvidende , hvilken elendighed der hersker dr .
<P>
I tilslutning hertil er der brug for 14 , 5 mio dollars , siger FAO , til at udarbejde programmer , der skal forsyne dem med udsd , s at de overhovedet fr en chance for igen at f en hst i hus .
Jeg anmoder Dem derfor om at stemme for min gruppes forslag , for det skylder vi menneskene dr , frst og fremmest brnene !
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , jeg m sige , at denne hungersnd i Korea , som det nvnes i forslaget , jo ikke er noget nyt , for vi hrer ret regelmssigt om oversvmmelserne .
Jeg sttter passagerne om , at vi skal srge for bistand .
Men jeg er dog ogs p min gruppes vegne imod , at vi roder det hele sammen , for sprgsmlene om industripolitik , om etablering af industri herunder opfrelsen af et atomkraftvrk hrer efter min mening hjemme i et andet kapitel .
Hvad jeg savner i dette uopsttelige forslag , er en henvisning til , hvilket ansvar dette lands regering har .
For netop p udviklingsomrdet er good governments igen og igen en faktor , vi skal tage med i vore overvejelser , og krav om demokratisering o.lign. stiller vi jo ogs i andre sammenhnge .
Vi vil sledes med passende ndringer stemme for dette forslag .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , tre ting meget hurtigt .
Naturligvis gr vi ind for en humanitr hjlpeindsats , og for at denne tager form af ndhjlp .
Jeg mener , at man ogs br insistere p Unionens synlighed i forbindelse med hjlpeindsatsen .
Hjlpen br ikke senere kunne anvendes af den koreanske regering i eget propagandajemed , sledes som det er sket ved tidligere lejligheder .
<P>
Samtidig br Unionen bede den koreanske regering oplyse , hvilken type reformer den agter at ivrkstte og inden for hvilken tidsramme .
Endelig br man rette henvendelse til en central aktr i regionen .
Jeg tnker p , at Kommissionen og Rdet br lgge pres p Kina , som har en betydelig indflydelse p det nordkoreanske styre , med henblik p at der kan blive lst op for den fastlste situation , og med henblik p at Nordkorea , der er det mest tilbagestende kommunistiske land i verden , slr ind p reformvejen .
Der br hurtigst muligt foretages det forndne i den retning .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , beslutningen om den katastrofale hungersnd i Nordkorea , indgivet af Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet , er et besynderligt dokument .
Besynderligt , fordi det eneste rigtige ved det er beskrivelsen af hungersnden , som har ramt hen ved halvdelen af de knap 23 millioner nordkoreanere .
Jeg frygter , at nrvrende beslutning bliver en total fiasko .
<P>
Alt andet lige njes Gruppen De Grnne med en kritik af Amerika - selvom dette land jo imidlertid er villig til at sende fdevarehjlp i tusindvis af tons .
Endvidere er der i beslutningen meget rbdigt tale om  den nordkoreanske regering , der taler om , at brn er dde af sult  .
<P>
Beslutningen nvner ikke med t ord de faktiske ansvarlige for hungersnden , det stalinistiske Kim Jong-il regime , der jensynlig tages rimeligt til nde hos Gruppen De Grnne .
Kim Jong-il selv er ikke ramt af hungersnd , lige s lidt som hans bror , der er ambassadr i Finland , eller hans sster , der er vicedirektr i KP ' s centralkomit , eller hans ftre og kusiner og hele familien , der beklder alskens magtfulde poster inden for regimet .
<P>
Heller ikke t ord om de to hundrede tusinde politiske fanger , som i dette jeblik bogstavelig talt kreperer i Nordkorea .
Ikke t ord om , at de frygtelige oversvmmelser ikke er den egentlige rsag til hungersnden , men kun har forvrret den i forvejen katastrofale situation , der skyldes 52 r med stalinistisk styre .
<P>
Heller ikke t ord om , at finansiel deltagelse fra USA ' s og givetvis ogs fra EU ' s side i et program for opfrelse af to letvandsreaktorer - finansiel deltagelse , som Gruppen De Grnne i den grad kritiserer - skal erstatte to ldre , farlige atomkraftvrker , som egentlig udelukkende har til forml at skaffe regimet plutonium til militr brug .
Med andre ord , jeg frygter , at Gruppen De Grnne her alligevel afslrer sig som en alt for ukritisk forsvarer af et rdselsregime .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , jeg m p det skarpeste frabede mig den insinuation , at jeg skulle nrme mig et kommunistisk system rbdigt eller p nogen anden vis .
Det anser jeg for en uforskammethed !
Jeg og min familie er tvrtimod blevet forfulgt af kommunisterne .
Jeg vil ikke finde mig i det !
Det er for groft !
Blot fordi jeg ikke remsede alt op om , hvad de begr af synder .
Det ville ellers vre blevet til en hel bog .
Jeg vil med det samme gre opmrksom p , i hvor mange andre lande , der sker noget lignende , og det er vestligt orienterede lande .
De skulle lse vor beslutning noget grundigere og ikke insinuere noget s uforskammet , er det klart ?
<P>
Jeg har ikke noget at gre med hverken diktaturer eller kommunistiske systemer , er det klart for alle ?
At De kan finde p at insinuere noget s uforskammet , bare fordi jeg er en af De Grnne .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , fru Bloch von Blottnitz synes at bebrejde mig , at jeg ikke kan lse , men jeg kan udmrket lse .
Jeg gr ud fra beslutningens ordlyd , som ikke indeholder den mindste smule kritik af regeringen , hun skriver ikke en gang det nordkoreanske diktatur , men den nordkoreanske regering , som egentlig i Gruppen De Grnnes beslutning gr helt fri , hvor den jo efter min opfattelse er rsagen til de ting , der desvrre foregr i Nordkorea .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , Kommissionen taler altid om sit sociale og kologiske ansvar og stter overholdelsen af menneskerettighederne verst i sine internationale aftaler .
Men nr det drejer sig om konkret sttte , er der desvrre stadig alt for lidt at f je p .
Et eksempel er  Rugmark  -etiketteringen , der str som model for social kontrol i tppeindustrien .
 Rugmark  indebrer konkrete muligheder for at f standset brnearbejde og navnlig tilbyder det de berrte brn alternativer .
<P>
Forbundsrepublikken Tyskland sttter dette initiativ , men Kommissionen siger med tyndbenede argumenter nej til at finansiere det .
Der sidder sandsynligvis for tit for mange lobbyister fra visse lande og visse virksomheder i Kommissionens kontorer .
<P>
Vore krav er helt enkle : Ud af Kommissionens kontorer med lobbyisterne !
Initiativer som  Rugmark  eller  Clean clothes  skal have rimelig sttte !
Kommissionen br derfor give yderligere toldprferencer til lande , der overholder de grundlggende ILO-konventioner .
Den br sttte igangvrende initiativer til afskaffelse af brnearbejde og selv fremlgge egne sttteprogrammer .
Vi sttter derfor varmt beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , kre kolleger , Europa-Parlamentet har gentagne gange advokeret for optagelsen af sociale klausuler i internationale handelsaftaler .
Ikke fordi vi har et nske om at afskrme de europiske konomier , men fordi vi er overbeviste om , at en liberalisering af verdenshandelen krver elementre regler for ordentlig opfrsel p social-kologisk svel som p fiskalt plan .
Desvrre har vi under topmdet i Singapore p ny mttet konstatere , at indfrelsen af disse sociale klausuler i handelsaftalerne overhovedet ikke er blevet til noget .
ILO blev spist af med en narresut i form af lov til at beskftige sig med emnet .
Vi br fortsat modstte os denne form for optrden , og jeg vil ogs mene , at vi p alle mulige mder br bakke op om det nye initiativ , der er udget fra Den Internationale Arbejdsorganisation , der slr til lyd for en adfrdskodeks , der skal tiltrdes af alle lande , gende ud p , at alle lande respekterer en rkke elementre , sociale regler med hensyn til forbud mod brnearbejde , tvangsarbejde , retten til frit at forsamles og danne foreninger samt forbud mod forskelsbehandling .
<P>
P den anden side mener jeg ogs , at denne Europiske Union br gre noget for at sttte forbrugerorienterede aktioner .
I forvejen findes der i alle vore lande adskillige organisationer , tredjeverdensorganisationer , der ikke sidder med hnderne i skdet , indtil den sknne dag oprinder , hvor verdenshandelsorganisationens sociale klausuler endelig kommer ud af starthullerne .
Disse organisationer fortjener efter min mening al vor sttte .
Vi kunne eksempelvis lgge ud med at udarbejde en selvstndig europisk adfrdskodeks , et mrke , vi tildeler virksomheder , der er villige til at respektere de elementre regler for ordentlig opfrsel , og ogs organiserer kontrollen dermed .
Vi burde bakke meget bedre op om disse kampagner , idet de viser , at befolkningen er overbevist om , at etisk forbrug er en mulighed .
Og visse virksomheder br drages til ansvar for den handel , de organiserer i vore lande .
Derfor er jeg meget glad for denne beslutning , og jeg hber , at den ogs vil blive taget til flge p EU-plan .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , min gruppe har vret med til at indgive denne beslutning , og det har vi gjort med glde .
Som ordfrer var jeg selv ansvarlig for indfrelsen af den sociale klausul i prferenceordningen , som blev lagt til grund ved suspendering af Burma fra ordningen .
Det kan godt lade sig gre at vre effektiv .
Ikke desto mindre m vi indrmme , at disse sociale klausuler ofte ikke er effektive , og set p den baggrund er en rkke NGO ' ers tiltag med hensyn til indfrelse af fair-trade-mrkning egentlig ganske interessante .
Det viser sig , at en hel del forbrugere og ligeledes at salgsorganisationer lader sig pvirke af det .
Det viser sig alts at have stadig strre effekt .
Der er en reel mulighed for , at fair-trade-mrkning griber om sig , og derfor vil jeg ogs opfordre Kommissionen til ikke kun at give sin sttte til NGO ' erne , men til mske selv at tage initiativ til at regulere social mrkning p EU-plan .
<P>
Fru formand , hr . Van den Broek , med hensyn til lobbyorganisationerne kunne det mske vre en god id at tage de beslutninger , Parlamentet i ugens lb har vedtaget vedrrende restriktioner over for lobbyorganisationerne som forbillede for ogs i Kommissionen at vedtage en sdan beslutning , for sledes p lignende vis at hjlpe og beskytte Kommissionens tjenestegrene .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , dette emne - som vor gruppe naturligvis har stttet og er get ind for i beslutningen om uopsttelig forhandling - er et undervurderet problem , et tragisk problem , som alene nrt forbindes med den handelsmssige betydning af bekldning og fodtj .
<P>
Problemet med udnyttelsen af brnearbejdere og kvindelige arbejdstagere findes naturligvis ikke blot i bekldnings- , tekstil- og fodtjssektoren .
Der er tusinde andre sektorer -man har nvnt tpper og levnedsmidler - hvori kvinders og , understreger jeg , brns arbejde udnyttes i overordentlig vidt omfang .
Derfor har vor gruppe underskrevet denne beslutning og tillgger den ganske srlig betydning .
Vi krver derfor , at der tillgges dette sociale problem en virkelig betydning og beredvillighed til at angribe et problem , der er undervurderet , men hvis nuvrende og fremtidige omfang under den samfundsmssige udvikling af tredjelandene kan bevirke et brud p ligevgten p verdensplan .
<P>
Et barn , som i dag hverken har tid til eller mulighed for at vre barn - at kunne lege , studere og vokse op med sine jvnaldrende og sin familie - er i morgen et utilfreds , mske voldeligt menneske , en tyv og en morder ...
Vi kan ikke lade dette foreg , vi m gre alt , hvad der str i vor magt , for at undg denne situation .
Flgelig siger vi ja til bde den sociale side og til at fremme udviklingen i en ligevrdig og solidarisk handel , der vedrrer alle de vrige konomiske og sociale sektorer .
Vor gruppe vil altid udvise den strste beredvillighed p disse omrder .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , dette beslutningsforslag er mske ikke uopstteligt i teknisk henseende .
Men det fortjener dog energisk sttte , srlig med henblik p at understrege visse ledende principper og kriterier , der skal ligge til grund for Den Europiske Unions virke p ethvert omrde , ikke blot det humanitre .
Det er i dag meget p mode at vre liberal i politik og konomisk liberalist , men man nrer alt for ofte forvirrede tanker om det virkelige indhold af begrebet konomisk liberalisme og et frit marked .
<P>
Dette kan nemlig ikke forsts som vrende en konomi , for hvilken der ikke glder regler .
Tvrtimod skal en virkelig liberalistisk konomi bygge p et retsgrundlag , der muliggr en udvikling af en strk konomi , og ikke som sdan bygge bl.a. p udnyttelse af nogen , og da slet ikke kvinder og brn .
Der er nemlig ikke noget krav om konomiske fremskridt , der kan retfrdiggre disse former for praksis . Tvrtimod skal konomien vre drivkraften for en stadig strre frihed for den enkelte .
<P>
Som flge heraf m man sttte enhver bestrbelse for bekmpelse af handelen med produkter , nr det ikke med sikkerhed oplyses , at der ikke er tale om udnyttelse af kvinders og srlig brns arbejde .
Der er som allerede nvnt tale om et ret udbredt fnomen , srlig i konomierne i visse ulande .
Af denne grund , dvs. netop for at fremme indfrelsen af en virkelig konomi i ulandene , skal Kommissionen opfordres til at udstede et direktiv vedrrende certificering af de produkter , som fremkommer fra disse lande , og ikke-regeringsorganisationernes virke i denne henseende skal stttes . En ligevrdig og solidarisk handel falder ind under dette omrde og er et ndvendigt supplement til den positive karakter af vort virke , som frst og fremmest skal bekmpe disse fnomener .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Fru formand , i den verdensomspndende kamp mod brnearbejde viser sig nu de frste positive resultater .
 Rugmark Foundation  ' s arbejde i Indien og Nepal , som vi i srlig grad flger som Europa-Parlamentets SAARC-delegation , er et vellykket initiativ .
Det og kampagnen  Rent tj  har imidlertid brug for mere end ordrig sttte , nemlig srlig sttte , kre Kommission .
Behovet for handling er fortsat stort .
<P>
Foranstaltninger mod udbytning af kvinder og brn er p ingen mde indblanding i suverne staters anliggender og da slet ikke en skaldt vestlig synsvinkel .
Tvrtimod : Der er brug for en international indenrigspolitik for at f menneskerettighederne gennemfrt .
Det internationale forbud mod brnearbejde har brug for yderligere konkrete foranstaltninger for at familierne er rede til at vre med til at sttte kampen mod brnearbejde .
Undervisning og uddannelse af unge mennesker , ansttelse af veluddannede lrere og tilstrkkelig betaling , landsbykooperativer , opbygning af netvrk inden for hndvrk , aktiv meningsdannelse lokalt og sttte til NGO ' ernes arbejde .
P den mde hjlpes familier til at sikre sig og deres brn en menneskevrdig tilvrelse .
<P>
Kenya
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , dette er et godt tidspunkt at behandle dette sprgsml p , da der foregr en alvorlig optrapning af menneskerettighedsproblemerne i Kenya , og der vil blive afholdt valg der i december .
Det er derfor meget belejligt , at vi nu i Parlamentet udtaler os om det , da der ikke er nogen grund til at gre dette i november eller for den sags skyld i december , nr alle vil vre klar over den meget alvorlige situation .
Vi skal udnytte vor indflydelse , nr vi kan gre det .
<P>
De fleste her vil vre bekendt med den stigende kritik , bde nationalt og internationalt .
I januar blev en irsk katolsk prst , Father Larry Timmons , drbt af politiet , efter at han havde forsgt at udtale sig imod korruption og uregelmssigheder i forbindelse med uddelingen af ID-kort til det kommende valg .
Dette var ikke et isoleret tilflde .
Chikanen af menneskerettighedsaktivister , oppositionsledere og kirkemedarbejdere har net et foruroligende omfang .
<P>
Der er en rkke kirkelige grupper , som er srdeles truet som flge af deres arbejde p at sttte retfrdighed og fred .
Mange irske missionrer deltager i dette arbejde .
P baggrund af de seneste forlydender er der stor frygt for sikkerheden blandt disse personer og de personer , de arbejder sammen med .
Den lokale biskop , som er formand for den katolske retfrdigheds- og fredskommission , sagde for nylig , og det er meget sigende :  det , vi oplever for jeblikket er et tyrannisk og undertrykkende herredmme , som overgr alt andet , vi har vret udsat for i tiden med etpartistyre . 
<P>
Vi i Parlamentet skal derfor gre alt , hvad vi kan for at kaste lys over denne situation og lgge pres p de kenyanske myndigheder for at f dem til at respektere de grundlggende menneskerettigheder .
Navnlig vil jeg appellere om en garanti for kirkemedarbejdernes sikkerhed .
<P>
Jeg vil afslutte med blot at sige , at jeg forstr at GUE-Gruppen har stillet et ndringsforslag til punkt 5 .
Jeg sprger mig selv , om dette egentlig er ndvendigt , da det eneste , vi nsker der , er , at bistanden til regeringen standses , ikke bistanden til NGO ' erne , af humanitre grunde .
Dette var meget effektivt tidligere - f.eks. i 1992 , hvor prsidenten som flge af truslen om nedskringer af bistanden gik med til et flerpartisystem - hvorfor vi mske kunne medtage GUE-Gruppens ndringsforslag som en tilfjelse .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , i dette beslutningsforslag krves det , at regeringen isr skal gribe hrdere ind over for bander og andre kriminelle elementer .
Det skal sikkert understreges , men man bliver i den forbindelse s ogs ndt til at tage med i beregningerne , om en regering er i stand til det .
Vi har fra anden side , uden at udsagnene nu skal relativeres , imidlertid ogs hrt rster om , at regeringen virkelig gerne vil prve p det .
Vi br derfor huske p , at Kenya er udgangspunkt og logistisk basis for mange foranstaltninger , ogs fra Unionens side , hvad angr de Store Ser .
<P>
Jeg vil derfor anmode Kommissionen om mske ikke generelt at standse alt , men g selektivt frem og ivrkstte nogle projekter , s at vi stadig har en mulighed for at stte antallet i vejret .
Vi br endvidere huske p , at vi uden lufthavnen i Nairobi i mange tilflde ville have haft meget , meget store vanskeligheder .
<SPEAKER ID=162 NAME="Van den Broek">
Fru formand , tak til de rede medlemmer for deres indlg i det , som jo hver gang er en anklage mod de stadig meget almindelige menneskerettighedskrnkelser verden over .
Det er anklager p et omrde , hvor jo ogs Europa-Parlamentet klart har et godt navn og rygte at miste , og Kommissionen nsker i hvert fald fortsat at tilskynde Parlamentet til at flge menneskerettighedssituationen , sledes som ogs Kommissionen prver at gre det .
Til at begynde med i Indonesien , over for hvilket land man i erklringer , demarcher og protester gentagne gange har givet udtryk for , at der med hensyn til menneskerettigheder er en hel del , der lader tilbage at nske .
Den hndelse , der blev meldt her i eftermiddag , blandt andet anholdelsen af fagforeningsleder Pakpahan og navnlig hans drlige sundhedstilstand , er igen et tilflde , der viser , at det er helt p sin plads med bekymringen for menneskerettighedssituationen i Indonesien , og det er klart , at domfldelsen af hr . Pakpahan og navnlig ogs det forhold , at han blev anholdt som medlem af Den Internationale Arbejdsorganisation endnu en gang gr klart , hvor slet det str til med fagforeningsrettighederne i Indonesien .
st-Timor er et tilflde , som meget lnge har stet p den europiske dagsorden , og over for hvilket Den Europiske Union ogs ved flere lejligheder har indtaget en srdeles kritisk holdning og vil fortstte med at gre det , om end vi ogs har til opgave at sttte bestrbelserne p at finde en fredelig politisk lsning mest muligt .
Kommissionen har p nrt hold fulgt med i den forlbne tids hndelser med hensyn til den politiske udvikling i Indonesien , og den vil fortstte med at rette henvendelser til den indonesiske regering med henblik p overholdelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
I meget af det , der er blevet sagt med hensyn til de kommende valg og tilrettelggelsen deraf , kan Kommissionen vre helt enig .
I dialogen med de indonesiske myndigheder ppeges ogs ndvendigheden af frie og fair valg .
<P>
Ogs forbindelserne med Vietnam har vret genstand for udfrlige drftelser , og der er ingen tvivl om , at menneskerettighedssituationen i dette land lader meget tilbage at nske ; det fremgr desuden af mange rapporter , at fnomenet politiske fanger ogs i Vietnam stadig er aktuelt .
Kommissionen deler ligeledes Parlamentets opfattelse , at de forhold , som politiske og samvittighedsfanger interneres under , er hrde og br forbedres .
Vi spekulerer da ogs p , om denne forbedring ikke skulle kunne styrkes og fremmes ved eksempelvis at f De Forenede Nationers arbejdsgruppe for menneskerettighederne og ogs menneskerettighedsarbejdsgrupper eller delegationer fra Den Europiske Union til at besge fngslerne i dette land , eller i det mindste at opfordre de vietnamesiske myndigheder til at medvirke dertil .
Det kunne vre et konkret skridt til at forbedre denne situation .
<P>
Med hensyn til Vietnam og ligeledes med hensyn til de andre lande , der i dag har vret genstand for drftelser , rejser sprgsmlet sig , om der skal anvendes andre , s at sige skrappere pressionsmidler , typisk af konomisk art for at forbedre situationen i disse lande .
Generelt vil jeg derom bemrke , at jeg udmrket forstr , og Kommissionen er afgjort modtagelig herfor , at der lgges pres p Kommissionen i s henseende , som i tilfldet Vietnam .
Jeg husker , at jeg i sin tid selv har underskrevet handels- og samarbejdsaftalen med Vietnam , hvilket i og for sig jo var en ny start i forbindelserne mellem Europa og Vietnam , som i vrigt ogs omfatter menneskerettighedsklausuler , hvilke klausuler ogs rent faktisk giver legitimitet til at fortstte menneskerettighedsdialogen med regeringen .
Selv er jeg af den mening , at der , selvom ingen menneskerettighedssituation i et land automatisk kan overfres til et andet land , og at man i alle situationer skal tage hjde for forskellene landene imellem , ogs i de lande , hvor forbedringen kun indfinder sig ganske langsomt , br udvises en vis tven , en vis tilbageholdenhed , nr det drejer sig om at nedbryde en langsomt opbygget konomisk forbindelse , hvis primre forml i et land som Vietnam jo er en reel forbedring af den sociokonomiske udvikling til gavn for befolkningen .
Efter min mening br ogs dette aspekt i hvert fald indg i overvejelserne .
<P>
Ogs brn og srbare befolkningsgrupper i Central- og steuropa har vret drftet . Ogs det er et vigtigt sprgsml , og den situation , disse srbare befolkningsgrupper befinder sig i , str usdvanlig strkt i Kommissionens bevidsthed .
Under PHARE har vi LEAN-programmet , som siden dets oprettelse har finansieret cirka 107 projekter med et budget p 35 millioner ECU for hjlp til handicappede , ldre , brn , aids-ramte , mindretalsgrupper og arbejdslse . Alle kategorier , som ogs har fet , jeg mener , det var i hr .
Oostlanders indlg , ekstra opmrksomhed . Endvidere findes konsensusprogrammet til etablering eller reform af sociale sikringsordninger , herunder social bistand og hjemmehjlp .
Endvidere findes andre instrumenter , som er mere tilpasset specifikt nationale situationer , som brnevrnsprogrammet i Rumnien , der gennemfres siden ' 92 , programmet for social ndhjlp i Bulgarien , som ogs har vret drftet i Parlamentet fr , og som yder direkte sttte til fattige familiers indtgter samt direkte finansiel sttte til visse psykiatriske institutioner , og vi kender situationen i disse institutioner i dette land .
Samtidig er vi ved at trffe forberedelser til , at de lande , der sger om medlemskab af Den Europiske Union skal have adgang til fllesskabsprogrammer vedrrende fremme af familieforsorg , krftbekmpelse , narkomisbrug , programmer til lige muligheder for kvinder og mnd .
De nye PHARE-retningslinier , som Kommissionen har forelagt Parlamentet en meddelelse om , har ogs givet os en ramme , inden for hvilken aktioner p disse omrder kan fortstte ; navnlig en styrkelse af de offentlige tjenesteydelser og socialsikringsinstanser p dette punkt udgr et supplement til sttten af de socialpolitiske reformer .
Den Europiske Union nsker naturligvis ogs at skabe forudstningerne for en lempeligere integration p et senere tidspunkt af disse lande i Den Europiske Union .
<P>
Vi er udmrket klar over den tyrkiske journalist , hr . Yurtus skbne , der siden ' 95 adskillige gange er blevet dmt af tyrkiske domstole i medfr af den tyrkiske antiterroristlov og straffelov .
Vi kunne jo sagtens endnu en gang i lngere tid debattere menneskerettighedssituationen i Tyrkiet for s , mener jeg , i fllesskab at drage den konklusion , at det p trods af vore anstrengelser , vort pres og vore signaler i retning af Ankara stadig er ndvendigt nje at flge situationen , svel fra Parlamentets som fra Kommissionens og fra Rdets side , og at vi i hvert fald fortsat br vre rvgne .
Det er , lad mig sige det p den mde , den kritiske side af sagen .
Den lovende side af sagen er mske , at antiterroristlovens notoriske artikel 8 i sin tid blev ndret , blandt andet ogs efter pres fra Parlamentet , hvilket i sin tid frte til , at et meget stort antal , jeg mener at kunne huske over 150 journalister , forfattere og andre , der var blevet fngslet p grund af brud p bestemmelserne vedrrende ytringsfrihed , blev sat p fri fod .
De ved , at vi meget regelmssigt har kontakt med Ankara vedrrende en hel rkke sprgsml , og uanset om det handler om toldunionen , Cypern , de bilaterale forbindelser med Grkenland eller det kurdiske sprgsml , inddrages menneskerettighedssituationen altid i dialogen med Tyrkiet , og vi bliver ved med at insistere p ny lovgivning , p forbedring af situationen navnlig i fngslerne , p at der endelig sttes en stopper for tortur p politistationerne og s videre .
Jeg nsker blot endnu en gang at overbevise de rede medlemmer om , fru formand , at Kommissionen i den henseende fortsat yder sit bidrag til fremme af en forbedring af situationen p stedet .
<P>
Fru formand , Europa-Kommissionen har i lbet af de seneste to r ydet humanitr hjlp for ti millioner ECU til Nordkorea .
I marts 1997 , for et par mneder siden alts , blev befolkningens elementre forndenheder kortlagt af en velforberedt evalueringsmission .
Resultaterne af denne evalueringsmission vil nu stte Kommissionen i stand til at optimere strategien for humanitr intervention i Nordkorea .
Vi er i jeblikket i frd med at forberede et koordineret hjlpeprogram , der omfatter bde fdevarehjlp og bistand inden for det offentlige sundhedsvsen .
<P>
Vi vil egentlig gerne benytte lejligheden til at gre Dem opmrksom p det forhold , at det ikke kun er FN , der er villig til at organisere bistand til Nordkorea , men at der ligeledes er en lang rkke europiske ikke-statslige organisationer , der har vist stor interesse for at bidrage til denne humanitre bistand .
Men der kan ikke herske nogen tvivl om , at de nordkoreanske myndigheder m vise strre fleksibilitet for at f tilfrslen af humanitr hjlp til at forlbe mere glat .
For som sagen str nu , er humanitr hjlp underlagt en rkke restriktioner p svel det praktiske som det administrative omrde .
Kommissionen vil under alle omstndigheder uanset de talrige problemer tage alle tnkelige initiativer til at tilvejebringe en formlstjenlig humanitr hjlp for den nordkoreanske befolkning .
<P>
Jeg hverken vil eller m reagere p fru Bloch von Blottnitz ' indlg , men da jeg ved , at ogs KEDO ofte har vret drftet i Europa-Parlamentet , er det mig magtpliggende at sige , at det bidrag , Unionen yder dertil , rent faktisk primrt har til forml at tilvejebringe sikre atomkraftvrker , hvilket ellers ikke ville vre tilfldet , samtidig med at vi bekmper spredningen .
Efter min mening kan den flles indsats med Japan og USA retfrdiggres i enhver henseende .
<P>
Kampagnen  Rent tj  , som i jeblikket gennemfres i en rkke medlemsstater , er ikke noget enkeltstende fnomen .
I de forlbne mneder er flere lignende initiativer lbet af stabelen , som har til forml at gre forbrugerne bevidste om de sociale forhold , de varer , de kber , er produceret under .
Som De ved , giver Kommissionen sin fulde og uforbeholdne sttte til fremme af de grundlggende sociale rettigheder .
I Kommissionens meddelelse om , som det hedder , forbindelserne mellem samhandelssystemet og de internationalt anerkendte arbejdsnormer , anerkender Kommissionen ndvendigheden af at fremme de grundlggende arbejdsnormer , som eksempelvis forbuddet mod tvangsarbejde og afskaffelsen af brnearbejde .
Dette forml er ogs optaget i Den Europiske Unions generelle prferenceordning , der indeholder bestemmelser om , at lande , der rent faktisk anvender bestemte ILO-konventioner , idet de positivt fremmer overholdelse af disse regler , kan f ekstra fordele .
<P>
Kommissionen vil inden lnge - og hermed besvarer jeg samtidig et sprgsml , der blev stillet i eftermiddag - forelgge et forslag til forordning desangende , der fastlgger nrmere bestemmelser om udfrelsen , i srdeleshed kontrolprocedurer og procedurer for samarbejde med de begunstigede landes regeringsmyndigheder .
<P>
Med hensyn til privatinitiativerne til social etikettering konstaterer Kommissionen i frnvnte meddelelse , at antallet af initiativer vokser , og i denne forbindelser gr den opmrksom p vigtigheden af Verdenshandelsorganisationens regler , der dog ikke m misbruges til protektionistiske forml .
Desuden br disse initiativer for at vre trovrdige ogs indeholde fyldestgrende garantier med hensyn til kontrol for at undg svindel med denne etikettering .
Vi tillgger overholdelsen af de internationale handelsbetingelser og kontrolprocedurernes strenghed og effektivitet afgrende betydning , men Kommissionen rder endnu ikke over fyldestgrende information desangende .
<P>
Jeg er i vrigt udmrket klar over den igangvrende diskussion om Rugmark-mrkning eller etikettering og lignende .
Jeg mener , at det ikke er helt s afklaret , som antydet her i Parlamentet , og at der ogs der er tvivl vedrrende denne ordnings fasthed , plidelighed og navnlig manipulationssikkerhed .
<P>
Sluttelig Kenya .
Ogs Europa-Kommissionen flger fortsat nje den politiske situation og menneskerettighedssituationen i Kenya som et led i det generelle samarbejde med dette land .
Vi tilslutter os helt og holdent Parlamentets holdning , der gr ud p , at man skal anspnde sig til det yderste for at undg , at menneskerettighedssituationen forvrres yderligere .
I et tt samarbejde med Unionens medlemsstater benytter Kommissionen enhver lejlighed til over for den kenyanske regering at understrege , at Kommissionen tillgger det stor betydning , at udviklingspolitik og samarbejde knyttes tt sammen med respekt for de grundlggende menneskerettigheder .
Dette budskab har min kollega , kommissr Pinheiro under sit besg i Kenya i begyndelsen af dette r endnu en gang gjort klart over for de kenyanske myndigheder .
I lighed med Parlamentet beklager Kommissionen dybt de seneste tilflde af brutal politichikane af medlemmer af oppositionen og menneskerettighedsaktivister .
Kommissionen opfordrer alle kenyanere til at arbejde for fred og forsoning i deres land for at sikre , at valgene i 1997 kan forberedes og afholdes i frihed og rlighed , og for at forhindre en gentagelse af den voldsblge , der opstod under 1992-valgene .
Det er en selvflge , at vi nje vil flge svel forberedelserne til som afholdelsen af valgene .
Kommissionen har taget ad notam , at en sigtet som et led i efterforskningen af et af angrebene p kirkemedarbejderne - fru Malone har nvnt det - hvorved den irske franciskanermunk Timmons blev drbt , i mellemtiden er stillet for en kenyansk domstol og faktisk er blevet tiltalt for mord .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forslag til beslutning ( B4-0359 / 97 ) af Plooij-van Gorsel m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om  straffen  , som Kina har tildelt Danmark og Nederlandene for p den 53. samling i De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission at have foreslet en resolution om fordmmelse af menneskerettighedsovertrdelserne i Kina .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , demokrati og respekt for menneskerettighederne er for den Liberale Gruppe yderst vigtige sprgsml .
Min gruppe beklager dybt visse EU-medlemsstaters holdning , der umuliggjorde fremsttelse af en resolution p Unionens vegne .
Det skader Unionens trovrdighed og er vand p Kinas mlle .
De lande , der stttede en resolution mod Kina , Danmark og Nederlandene , er blevet straffet med konomiske sanktioner .
Nederlandene gjorde det som landet , der har formandskabet for Unionen .
Nr man frer ordet p Unionens vegne , m man jensynlig ogs st for skud p Unionens vegne .
Den franske prsident Chirac udtalte sidste mned , at Europas enighed kan gre Europa til den strkeste magt i verden .
Enighed ?
Hentydede Chirac hermed til Frankrigs opportunistiske holdning i Genve ?
I morges s jeg i fjernsynet , at Chirac blev modtaget i Kina som en ven .
Den nederlandske minister var ikke velkommen i sidste uge , og Kina godter sig .
<P>
Fru formand , samhandel og politik er iflge Kina to forskellige ting .
De konomiske straffeforanstaltninger , Kina har ivrksat , er set i det lys uacceptable og str i vejen for , at Kina p kort sigt tiltrder WTO .
Jeg anmoder Kommissionen om at gre dette klart i alle sine forbindelser med Kina .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig den sidste taler , en kollega fra Holland .
Jeg vil mene , at det , der i dag er bragt p bane i denne resolution , taler for sig selv .
Alle anser det for vigtigt konstant at bringe overtrdelserne af menneskerettighederne i Kina p bane .
Alle gr ind for europisk samarbejde p dette felt .
Men nr s et land , der har formandskabet , med sttte af andre lande en gang prver at gre noget , opstr frst problemet med at f det igennem i Rdet , og nr det ikke lykkes , kommer i nrvrende tilflde oveni , at de to lande , der har vovet pelsen , tilmed straffes af det land , der egentlig burde vre straffet af Unionen .
Egentlig en latterlig situation .
S rent bortset fra , at vi dybt m beklage , at det endnu en gang ikke er lykkedes for Unionen at tale med n stemme , er det endnu mere til grin , at to lande dernst m tage skraldet , og at Den Europiske Union til dato ikke har givet indtryk af at ville skride energisk ind mod det .
Det er dybt beklageligt .
Hele Unionen skal anmodes om at vise nogen solidaritet med Danmark og Nederlandene , der i det mindste p det punkt for en gangs skyld har vovet pelsen .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , jeg nsker ikke at kritisere formandskabet eller Kommissionen for deres forsg p at f en resolution igennem i underudvalget i Genve for nylig .
Men der kan klart rejses kritik af en rkke medlemsstater , som ikke stttede ideen bag den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Men der er et dyberegende problem : Jeg har fet oplyst , at hvis Den Europiske Union ikke pressede p med at f FNresolutionen vedtaget i april , ville kineserne genoptage menneskerettighedsdialogen med Den Europiske Union , som blev indledt p et bilateralt grundlag i 1995 .
Der fandt kun et enkelt mde sted i 1996 .
Disse mder er nu blevet standset af kineserne .
Man kan derfor beskylde kineserne for ond tro .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil lgge pres p kineserne - for s vidt som de er i stand til at gre det - for at f genoptaget menneskerettighedsdialogen , som vil vre en afgrende faktor for EU ' s generelle holdning til Den Kinesiske Folkerepublik .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Fru formand , jeg m sige , at jeg er blevet strkt overrasket over tonen hos visse kolleger , der taler om manglende overholdelse af menneskerettighederne , hvad angr den politik , der er blevet frt af Frankrig og specielt af den franske prsident .
Disse kolleger kunne have interesseret sig for , hvad der egentlig skete i Frankrig .
Jeg m indskyde , at man kan jo ikke interessere sig for alt , men inden afrejsen modtog prsident Chirac i Elyse-palet en delegation bestende af ikke-statslige organisationer , herunder Amnesty International og International Federation of Human Rights .
Han understregede ved den lejlighed , at han sammen med sin kinesiske modpart ville berre sprgsmlet om menneskerettigheder , idet han bl.a. ville anmode om en redegrelse vedrrende samvittighedsfanger , og idet han agtede at undertegne en politisk erklring , der ogs omfattede dette vsentlige aspekt af Frankrigs relationer med Kina .
<P>
Jeg er af den opfattelse , at de pgldende kollegers holdning grnser til hykleri og usandfrdighed , og vores gruppe er meget forundret .
<P>
Jeg skal blot erindre om Frankrigs politiske beslutsomhed og om prsidentens indsats for menneskerettighederne , hvilket er i overensstemmelse med fransk tradition .
Dette er et almindeligt anerkendt faktum , og disse grundlse bemrkninger , som visse kolleger har fremsat for at komme en rkke af deres franske venner til hjlp i valgkampen , vil bestemt ikke svkke den vilje til en oprigtig og ben dialog med Kina , som Frankrig og flere andre lande i Europa og hele verden udviser .
<SPEAKER ID=169 NAME="Haarder">
Hr. formand , hr. kommissr , EU har en flles handelspolitik .
Derfor m vi forlange , at den kinesiske diskrimination mod Danmark og Holland bliver betragter som et anslag mod hele EU , og at det besvares som sdant .
For det er jo netop EU ' s grundlggende id , at her skal bde sm og store nationer kunne tale frit om tyranni og overgreb , ogs nr det glder et stort og magtfuldt land som Kina .
Hvis det lykkes Kina at skrmme og kujonere de europiske lande t for t , s de bjer hovedet og tier , s er det et tilbageskridt for menneskerettighederne i verden .
<P>
Da Danmark fremsatte resolutionen i Genve , gjorde landet ikke andet , end hvad almindelig anstndighed tilsiger .
Vi udtalte p rette tid og sted en kritik af de notoriske overgreb , som finder sted , hvilket EU-landene i fllesskab har gjort r efter r siden 1990 , og det var ikke vores skyld , at der var nogle , der ikke ville vre med denne gang .
Fredens og frihedens strste fjende er den kujonpolitik , som kber sig til kortsigtet fred p sandhedens og rettens bekostning .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , s lnge handelspolitik stadig gr forud for menneskerettigheder , man fristes nsten til at sige i almindelighed , vil konflikter af denne art blive ved med at dukke op , og i nrvrende tilflde har en rkke lande gjort en behjertet indsats , og Nederlandene har prvet p hele Unionens vegne at rette et angreb mod Kinas menneskerettighedspolitik , og her har en rkke lande svigtet p det groveste og sledes vitterlig skabt splid .
Sandheden byder dog at sige , at hr . Van Mierlo p et tidspunkt , hvor Nederlandene endnu ikke havde formandskabet for Den Europiske Union , en gang har besgt Kina med henblik p at skaffe KLM landingstilladelse p Beijings lufthavn , og at minister Van Mierlo ved denne lejlighed udtalte , tja , menneskerettighederne skal varetages af Den Europiske Union , og handelspolitikken tager vi os gerne selv af .
Nuvel , der er jo faktisk tale om en flles handelspolitik , og det forekommer mig alts at vre konsekvent , at svel menneskerettighedspolitik som handelspolitik betragtes som et flles anliggende i Den Europiske Union , og at det frem for alt ikke tillades , at medlemsstaterne spilles ud mod hinanden .
Men det er dog helt ved siden af , at hr . Pompidou her kommer og prver at undskylde den franske regering med , at , n ja , de har jo drftet sagen med NGO ' erne .
Det redder alts ikke menneskerettighedspolitikken i Kina , det skal der alts mere til , blandt andet anvendelse af vor handelspolitik .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , heller ikke jeg , hr . Pompidou , tror , at det er ved at modtage en hndfuld ikkestatslige organisationer , at Frankrig renser sig for den dobbelte skamplet fra Genve .
Det , Frankrig gjorde i Genve , var at sttte den kinesiske regerings politik , som gr ud p at bevise , at udvikling uden demokrati er en mulig strrelse .
Det var det ene . Det andet var , at Frankrig kvalte det tillb til en flles udenrigspolitik , som Den Europiske Union med s stor mje forsger at stille p benene .
<P>
Det er en alvorlig sag , og prsident Chiracs rejse i dag til Kina er kun med til at bekrfte dette .
Det er ikke ved at rejse sprgsmlet om en eller to systemkritikere , at han vil ndre situationen .
Han har forplumret et europisk projekt .
Han har stttet den kinesiske regerings skammelige politik , der har resulteret i fngslingen af hundredtusinder af mennesker .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , det ville vre yderst alvorligt , dersom Den Europiske Union ikke reagerede solidarisk og kollegialt i den politiske og handelsmssige strid , der er indledt mellem Den Kinesiske Folkerepublik og visse medlemsstater - Danmark , Irland og Nederlandene .
Hvis dette nemlig skete , ville det vre et yderligere bevis p , at der ikke findes noget politisk Europa , og p dets manglende evne til at samordne sine initiativer p internationalt plan .
Det er allerede alvorligt , at kun disse medlemsstater i FN i spredt orden har stemt for en resolution om fordmmelse af krnkelsen af menneskerettighederne i Kina , mens de vrige medlemsstater , som f.eks. Frankrig , Tyskland , Spanien , Grkenland og venstrefljen i Italien , som et nyt bevis for , i hvor hj grad dette Europa er en konomisk og kommerciel , men ikke politisk sammenslutning , kynisk har besluttet ikke at sttte denne resolution .
<P>
I Alleanza Nazionale finder vi , at Europa under disse omstndigheder skal svare med n stemme p de former for afpresning , der udves af den leninistiske nomenklatur , der styrer Kina , og flgelig ikke blot udtrykke fuld solidaritet med de medlemsstater , der er truet af handelsmssige gengldelsesforanstaltninger , men ved p ny at stte sprgsmlstegn ved de forskellige handelsprogrammer med Kina .
Dette ville vre et meget vigtigt eksempel , som det samlede Europa kunne statuere for at imdeg trusler og afpresning , og som ville gre det muligt for Europa at fremtrde som en international politisk enhed .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , jeg kan helt og fuldt tilslutte mig strsteparten af indlggene fra mine kolleger .
Jeg er overbevist om , at enhver formand for Rdet med stolthed kunne have modtaget enhver NGO , hvis Den Europiske Union her havde handlet i fllesskab , og at NGO ' erne ogs lige s gerne ville have besgt ethvert statsoverhoved i et nationalt land , hvis de havde vidst , at Den Europiske Union havde talt med n stemme .
Det kan vi ikke ofte nok gre opmrksom p .
Hvorledes skal vi ellers gre det klart for vore borgere , at en flles udenrigspolitik er noget , man er ndt til at kmpe sig frem til ?
Her kan vi som Europa-Parlament kun gre opmrksom p de svage punkter , som jo er blevet tydelige .
<P>
Jeg sagde for nylig , at jeg hellere vil vre medlem af Parlamentet end diplomat , for i fjor oplevede jeg i Genve , hvorledes det europiske diplomati kmpede om at f prcis denne resolution om menneskerettigheder sat p dagsordenen , hvilket naturligvis ikke lykkedes for dem i r p grund af deres uenighed .
Vi br ogs for fremtiden virkelig tnke p borgerne og vre enige , for s opnr vi mere ogs i Kina .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , beslutningen om sttte til Danmark og Holland mod Kinas diskriminerende foranstaltninger passer egentlig ganske godt til Parlamentets holdning , da det jo altid har fremhvet , at man i sprgsml om menneskerettigheder ikke m mle med to forskellige alen .
Dernst vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at Europa-Parlamentet p det sidste plenarmde fordmte Kina p grund af landets alvorlige krnkelser af menneskerettighederne i stturkestan og dermed viste et eksempel p rlighed og gte folkereprsentation , hvilket desvrre hverken De Forenede Nationer eller EU som helhed , som jo netop kun reprsenteres af regeringsreprsentanter , har gjort .
<P>
Navnlig Danmark fortjener vor srlige solidaritet , da vi aldrig m glemme , at netop dette land ved at anerkende de baltiske stater p trods af al modstand har bidraget enormt til dekoloniseringen af det tidligere USSR .
<P>
Jacques Chirac rejser i dag til Kina og talte forud for rejsen om et globalt partnerskab med Kina .
Jeg kan kun hbe , at i dette partnerskab finder ikke blot Kina , men ogs Danmark , Holland og Irland deres rette plads .
<SPEAKER ID=175 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , Kommissionen kan udmrket g med til meget af det , der her i eftermiddag er blevet sagt om den situation , der indtrdte , efter at det mislykkedes at fremstte resolutionen for FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve .
Det er ogs hvet over al tvivl , at Kina skal f at vide , at det ikke gr an at forskelsbehandle Den Europiske Unions medlemsstater med hensyn til menneskerettighedspolitikken .
Jeg hber , at prsident Chirac benytter sit besg i Kina til at formidle dette budskab p en mde , der er i overensstemmelse med det kinesiske folks vrdighed , som Beijing plejer at udtrykke det .
<P>
Men , hr. formand , Den Europiske Union og dens medlemsstater m samtidig vre klar over , at den bedste garanti for , at sdanne situationer ikke opstr , og den bedste mde at modvirke forskelsbehandlingen af medlemsstaterne p , er , at beslutninger i Unionen baseres p enighed .
Sledes fr andre lande heller ikke lejlighed til p denne mde at finde  ofre  .
Det er ligeledes manglende enighed , der forhindrer os i at fre en effektiv menneskerettighedspolitik .
<P>
Hr. formand , endelig tror jeg , at vi kan uddrage den lre af det skete , at tiden er inde for Den Europiske Union til at tage dens menneskerettighedspolitik over for Kina op til fornyet overvejelse og til at undersge , hvilket er det mest effektive instrumentarium , Den Europiske Union har til sin rdighed i den henseende .
Men r efter r , syv eller otte r i trk p ny at fremstte en identisk resolution , som i mange tilflde ikke en gang er vedtaget , truer med at blive et vben , der virker mod hensigten .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , selv om beslutningen er korrekt og rigtig , har den udeladt Irland .
Irland stttede ogs resolutionen , og jeg mener , at vi via et mundtligt ndringsforslag , hvis dette er acceptabelt , ogs br indfje Irland .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , nste punkt p dagsordenen er afstemning om betnkning ( A4-0168 / 97 ) af Rothe for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Kommissionens grnbog : Fremtidens energi : vedvarende energi - Mod en fllesskabsstrategi ( KOM ( 96 ) 0576 - C4-0623 / 96 ) .
<P>
Kommissr Papoutsis har ordet .
<SPEAKER ID=179 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke og komplimentere ordfreren , fr . Rothe , for den fremragende betnkning , hun har fremlagt , og ligeledes takke hr .
Schierhuber , der er ordfrer for Landbrugsudvalget , og hr .
Kronberger , ordfrer for Miljudvalget .
<P>
Jeg tror , vi alle er enige med fr . Rothes betnkning om , at vi m gre noget for at fremme det omrde , der hedder vedvarende energikilder .
Med den betnkning , som Parlamentet skal stemme om i dag , fr vi en liste over foranstaltninger , der - og det glder samtlige af dem - fortjener en srlig grundig undersgelse , og jeg m sige , at det oprindeligt var min hensigt at kommentere alle disse forslag i en udfrlig gennemgang , men p grund af den meget begrnsede tid og den srlige procedure , vi flger i dag - og det vil jeg gerne takke Prsidiet for - m jeg desvrre begrnse mig til ganske korte bemrkninger .
<P>
Frst og fremmest vil jeg p Kommissionens vegne afgive flgende lfte , som vedrrer det nste ml : det nste ml er den store udfordring , der hedder en hvidbog om vedvarende energikilder og et handlingsprogram for disse , og jeg hber at kunne prsentere Parlamentet for denne i slutningen af 1997 .
Under udformningen af hvidbogen om vedvarende energikilder vil vi inddrage alle de forslag , der blev fremsat i dag under formiddagens forhandling , samt alle de forslag , der er fremkommet i den offentlige debat , som stadig foregr p europisk plan p grundlag af grnbogen om vedvarende energikilder .
<P>
Jeg vil her tillade mig tre meget korte bemrkninger :
<P>
For det frste glder det mig overordentlig meget , at fr . Rothe som ordfrer kan tilslutte sig ideerne om indfrelsen af et kvantitativt ml , som imidlertid ogs br vre bde ambitist og realistisk .
<P>
For det andet har jeg med srlig glde noteret mig , at ordfreren og mange andre af de rede medlemmer , der har haft ordet i dag , er enige med Kommissionen i , at de vedvarende energikilder br ydes fuld respekt med hensyn til det indre markeds funktion .
Det indre marked for energi er allerede en realitet .
Inden for disse rammer findes forskellige midler og mange mekanismer , som kan anvendes til at fremme de vedvarende energikilder , uden at der sker konkurrenceforvridninger .
<P>
Til sidst vil jeg gerne trkke et andet af betnkningens punkter frem : sprgsmlet om det fremtidige retsgrundlag for fremme af vedvarende energikilder .
Jeg vil gerne gentage , at jeg er helt enig med Dem i , at det er ndvendigt med et lovgrundlag for energipolitikken .
Forslaget om en sdan bestemmelse br efter min opfattelse klart fremhve de vedvarende energikilders betydning .
<P>
Inden jeg slutter , vil jeg endnu en gang rette en varm tak til ordfreren og til alle de medlemmer af Parlamentet , der har medvirket ved formuleringen af betnkningen .
Jeg vil desuden forsikre Dem om , at jeg vil gre , hvad jeg kan , for at sikre , at de nste faser af denne vigtige proces frer til positive ndringer og til vigtige fremskridt for de vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Vi gr over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Hr . Falconer har ordet .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg vil blot gerne have ordet , da jeg to gange i formiddags talte til hr . Martin om den fremgangsmde , han fulgte under afstemningen .
Jeg forstr fuldt ud den fremgangsmde , han fulgte i formiddags i betragtning af , at De Grnne havde anmodet om afstemning ved navneoprb om hvert enkelt punkt og hvert enkelt ndringsforslag , der var stillet .
Jeg forstr hans metode til at fremskynde arbejdet i Parlamentet .
Men det er ikke den mde , vi normalt afvikler vort arbejde p .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Tak , hr . Falconer , jeg m imidlertid gre opmrksom p , at ganske vist er min afvikling af afstemningen temmelig mangelfuld , men den del af det , som jeg gr korrekt , har jeg lrt af hr .
Martin .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , takket vre en af Deres formandskollegers ekstraordinrt fleksible indstilling er mit bidrag til forhandlingen nu ndvendigvis blevet til en stemmeforklaring . Man kunne jo kalde det et vedvarende bidrag .
Jeg har helhjertet stttet Rothe-betnkningen .
Det er nemlig godt , at der nu foreligger en koordineret fllesskabsstrategi for vedvarende energi . Ikke for at gre medlemsstaternes arbejde en gang til , men for at anvende det bedste af det .
Fossile energikilder og uran er ikke uudtmmelige .
Det haster med at g over til vedvarende energikilder , hvis vi vil undg , at de kommende generationer skal konfronteres med krisesituationer .
Priserne p de fossile energiformer tager i jeblikket ikke i forndent omfang hjde for , at energikilderne ikke er uudtmmelige .
Ej heller inddrages eksterne faktorer i priserne , hvilket er meget lumsk .
<P>
Kommissionens grnbog br efterflges af en hvidbog og en handlingsplan , der tager sigte p at ge andelen af vedvarende kilder i vor energiforsyning .
Omkostningerne udgr fortsat et vigtigt aspekt ved introduktionen af disse energikilder .
En form for sttte vil forelbig nok vre ndvendigt .
Det er derfor en god ting , at eksisterende fllesskabsprogrammer for vedvarende energi udbygges svel indholdsmssigt som p det finansielle plan .
<P>
Ogs horisontale foranstaltninger er vigtige .
Isr er ideen om omsttelige  grn-strm  -certifikater meget tiltalende .
Med disse forpligter el-producenter sig frivilligt til at producere en strre del af deres strm p basis af vedvarende energikilder .
<P>
Rothe-betnkningen indeholder et stort antal vigtige forslag til hvidbogen .
De vedvarende energikilder br i lngden udgre en vsentlig del af energiforsyningen .
De br hurtigst muligt gres konomisk rentable sammenlignet med de andre kilder .
Sttteforanstaltninger til specifikke , lovende projekter , der finansieres af fllesskabsmidler , br derfor vre af midlertidig karakter .
<P>
Vedvarende energikilder er i hjere grad afhngige af regionale forhold end fossile kilder .
Det glder for vandkraftvrker , men ogs for tidevands- , sol- og vindenergi .
Det br der tages hensyn til i fordelingen af udgifterne til overgangen .
Decentral produktion i tyndtbefolkede egne ssom p landet er en reel mulighed , men det krver stimulering .
Mit motto er alts , at der skal en slags burden-sharing til ved medlemsstaternes overgang til vedvarende energi .
Landene med de bedste muligheder skal ogs  beskattes  i henhold til de hjeste satser af andelen af vedvarende energi i energiforsyningen .
<SPEAKER ID=185 NAME="Caudron">
Den sunde fornuft er mske ikke den mest ligeligt fordelte egenskab her i verden .
<P>
En kendsgerning : Samfundet krver en stor mngde energi for at dkke alle sine behov .
<P>
En konstatering : De anvendte energikilder er enten potentielt farlige eller udtmmelige .
Imidlertid m man konstatere , at vores energibehov ikke bliver mindre , og at det er ndvendigt at finde alternativer til de eksisterende energikilder .
<P>
Et fremtidsperspektiv : Man har gennem forskning fundet frem til en rkke vedvarende energikilder .
Disse svarer kun til 6 % af det nuvrende energiforbrug i Europa .
<P>
Iflge sund fornuft burde de vedvarende energikilder , der er udtmmelige og ikke-forurenende , sledes vre i rivende fremgang .
Dette er netop iden bag Rothe-betnkningen , som er en glimrende tekst .
<P>
Europa-Parlamentet br da ogs sttte iden bag betnkningen .
Vi br fremme forskningen vedrrende vedvarende energi og opfordre Rdet til at faststte en minimumstrskel p 15 % for de vedvarende energiformer i det samlede energibudget .
<P>
Vi br ligeledes tilskynde industrien og de offentlige investorer til at udvide produktionen af vedvarende energi .
<P>
Sledes som det er tilfldet p andre omrder , br vi atter en gang prioritere menneskelivet og sikkerheden .
<P>
Derfor br vi fremme de energiformer , der tilgodeser sikkerheden og miljet .
<SPEAKER ID=186 NAME="Grossette">
De franske medlemmer af PPE-Gruppen har stemt for Rothe-betnkningen om Kommissionens grnbog vedrrende vedvarende energi .
Det er nemlig tvingende ndvendigt , at Den Europiske Union sikrer sin uafhngighed p energiforsyningsomrdet ved fortsat at udvikle rene og vedvarende energikilder .
<P>
Det m derfor beklages , at den vedtagne beslutning indeholder punkt 3 samt betragtning C . Opstillingen af en udviklingsstrategi br nemlig ikke medfre et korstog imod kerneenergien , som i dag dkker 35 % af Den Europiske Unions energiforbrug , idet det i Kommissionens grnbog p grundlag af serise undersgelser sknnes , at de vedvarede energiformer - nr man ser p de teknologiske udviklingsmuligheder - kun vil kunne dkke 15 % af Europas energibehov i r 2020 .
<P>
Europa-Parlamentet forregner sig , hvis den fortstter med at fre et ideologisk korstog ude af trit med den europiske befolknings reelle behov .
Man kan udmrket vre tilhnger af bde kerneenergi og vedvarende energi ; sledes er Soulier-betnkningen og Rothe-betnkningen komplementre .
<P>
Det er beklageligt , at forsamlingen , som hres for frste gang , ikke har evnet at udvise modenhed vedrrende disse livsvigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=187 NAME="Holm">
Jeg mener , at det er af stor betydning , at EU ( inden for rammerne af sin beslutningskompetence i sdanne sprgsml ) prver at gre noget for at ge de vedvarende energikilders betydning .
Dog m jeg sige , at jeg ikke er imponeret over EU ' s hidtidige indsats .
Det er ikke miljvenlige omrder , man satser p , tvrtimod , det er eksempelvis forskning inden for kerneenergisektoren , der fr mest sttte .
<P>
Vi m krve , at kerneenergien betaler sine egne omkostninger .
Ogs miljet skal tillgges en konomisk vrdi .
Det ville samtidig vise , hvilket slseri med penge kernekraften indebrer , og dermed ge de vedvarende energikilders betydning .
<P>
De vedvarende energikilder br fremmes , ikke kun af miljmssige rsager , men ogs fordi det vil fre til , at der skabes flere arbejdspladser , frst og fremmest i mindre virksomheder og p landet .
Det vil ogs gre samfundet mindre srbart over for katastrofer og fejl , at det ikke er afhngigt af kun n energikilde .
<P>
Personlig mener jeg , at EU ' s mlstninger br sttes hjt .
Som et minimum br de vedvarende energikilders andel af det samlede energiforbrug stige til mindst 30-35 % i r 2010 .
De 15 % , som betnkningen foreslr , mener jeg er for forsigtigt sat .
Skal vi leve op til Rio-konferencens mlstning om opbygning af et kologisk bredygtigt samfund , m vi handle bde mlbevidst og energisk .
<SPEAKER ID=188 NAME="Lindqvist">
En kraftig satsning p vedvarende energikilder er en ndvendighed for et samfund , som skal vre bredygtigt p lang sigt .
Betnkningen udgr et frste , men alt for lille , skridt i den retning .
Der m en traktattekst til , hvori energikilder som kernekraft og fossile brndstoffer er udskiftet med bioenergi og andre vedvarende energikilder .
<P>
Der m flyttes forsknings- og udviklingsressourcer fra kernekraft og fossile energikilder til bioenergi og andre vedvarende energikilder .
EU kan medvirke til at fremme en sdan udvikling ved at afvikle Euratom-traktaten og indg en ny traktat om vedvarende energikilder .
<P>
Betnkningen nvner drlig nok de store vedvarende energikilder i de nordiske lande , ssom forskellige former for bioenergi , skov , flis , pellets , trv osv .
Betnkningen gr imidlertid i den rigtige retning , og jeg har derfor stemt for den .
<SPEAKER ID=189 NAME="Vaz da Silva">
Eftersom jeg var ndt til at trffe et valg om , hvilken af betnkningerne om energipolitik jeg ville kommentere , valgte jeg hr .
Souliers betnkning , men jeg skal dog ikke undlade at understrege vigtigheden af fru Rothes betnkning med dens globale og pragmatiske approach .
<P>
Jeg vil srlig fremhve den skattemssige differentiering med henblik p at fremme udviklingen af disse energiformer , anvendelsen af strukturfondene , den betydning , der tillgges tilnrmelsen af de anvendte statistiske metoder vedrrende energiforbrug samt internalisering af de eksterne omkostninger i forbindelse med ikke-vedvarende energikilder og kvantificeringen af hvilket ml , der skal opns frem til r 2000 .
<SPEAKER ID=190 NAME="Virrankoski">
I Finland udgr de vedvarende energikilder allerede nu 32 , 5 % af det samlede energiforbrug .
Mlstningen i betnkningen om at hve andelen generelt i EU er dog fornuftig .
Dette forudstter betydelige investeringer i forskning , og det br der tages hensyn til i EU ' s forskningsprogrammer .
Ogs i forbindelse med reformeringen af regionalpolitikken br udnyttelsen af de vedvarende energikilder stttes .
<P>
Den ellers udmrkede betnkning lider dog under en enkelt mangel .
I betnkningen omtales trv ikke som en vedvarende energikilde .
Trv udgr hele 5 , 4 % af energiforbruget i Finland , selvom kun 0 , 5 % af moserne bruges til trveproduktion .
I moser vokser der rligt den samme mngde trv , som der vokser trer i skovene .
Nr trven er blevet gravet op af mosen , bliver mosen igen grn , hvorefter den producerer ny trvemasse .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen ogs vil indfje trv som en vedvarende energikilde i den hvidbog , der skal udarbejdes .
<CHAPTER ID=7>
Fllesskabets energiml
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0142 / 97 ) af Stockmann for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets afgrelse om tilrettelggelse af samarbejdet omkring Fllesskabets vedtagne energiml ( KOM ( 96 ) 0431 - C4-0046 / 97-96 / 0218 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=192 NAME="Stockmann">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , samarbejdet om de aftalte energipolitiske ml er et kontroverst emne i Europa-Parlamentet , i Rdet og vel ogs i Kommissionen .
Kommissionen har som retsgrundlag valgt artikel 130 , stk . 3 , dvs. afsnittet Industri i traktaten .
Da der ikke eller endnu ikke er noget energikapitel i traktaten , selv om energipolitik er i alles flles interesse , skal det retsgrundlag vlges , der har mest med emnet at gre .
<P>
Kommissionens forslag nvner som ml for afgrelsen i artikel 1 at beskytte miljet , at fremme rationel og effektiv udnyttelse af energiressourcerne og nye og vedvarende energikilder samt at fremme internationalt samarbejde .
<P>
De frste af disse ml falder ind under Fllesskabets miljpolitik .
Derfor skal artikel 130 S anvendes som retsgrundlag .
Den fastlgger rationel udnyttelse af naturressourcerne , miljbeskyttelse og fremme p internationalt plan af foranstaltninger med henblik p miljbeskyttelse som fllesskabspolitikkens ml .
<P>
Vi har krvet denne ndring af traktatgrundlaget og anmodet Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om at undersge det .
Det erklrede sig , om end tvende , enigt med os .
Naturligvis har energipolitikken virkninger bde p industrien og p miljet .
Men for mig str n ting fast : I forbindelse med sprgsmlet om samarbejde til omsttelse af de aftalte energipolitiske ml har vi ogs brug for en samarbejdsprocedure til de lovgivende institutioner .
<P>
Vi skal her i forbindelse med de energipolitiske mlstninger udforme en politik , som foregriber fremtiden .
For fremtiden kan et kapitel om energi imidlertid ikke undvres i traktaten .
Jeg hber , at deltagerne i regeringskonferencen bliver enige og omsider fr skabt klare bestemmelser .
<P>
Det forslag fra Kommissionen , vi drfter i dag , begrnser Kommissionens rolle til informations- og overvgningsrettigheder samt en koordineringsfunktion .
Der er ingen befjelser til energipolitiske aktioner .
Det giver umiddelbart anledning til den formodning , at dermed indvarsles s smt en afvikling af den flles energipolitik .
Det hele passer sammen .
Under de sidste budgetprocedurer har Rdet tilstrbt betragtelige besparelser inden for energipolitikken .
THERMIE II ligger p is , SAVE II er blevet skret ned til en tredjedel .
Men en tilbagevenden til nationale energipolitikker er simpelt hen forkert .
Vi udformer p den ene side transeuropiske net til energi .
Vi etablerer et indre marked for elektricitet og gas .
Kun om en principiel energipolitik er vi ikke enige !
<P>
Hvorfor er det f.eks. ikke muligt at indg en aftale - fru McNally nvnte det fr under forhandlingen om fru Rothes udmrkede betnkning - hvorfor er det f.eks. ikke muligt at indg en srlig aftale om fremme af vedvarende energikilder ?
Det , der var muligt for 40 r siden til fremme af atomkraften , burde ogs vre muligt i dag for de vedvarende energikilders vedkommende !
<P>
Vi har brug for et spring , vi har brug for et spring fremad .
Der skal omsider flge handling efter vore ord !
I den sammenhng vil jeg gerne gre opmrksom p , at jeg anser det for vigtigt , at et forslag af Rolf Linkohr tages op , om at et internationalt klimaagentur skal overvge resultaterne af det internationale topmde om klimaet .
<P>
Men tilbage til Kommissionens forslag . Et bilag til forslaget indeholder de aftalte energipolitiske ml .
Som de str dr , er de fulde af modsigelser .
P den ene side propaganderes der for ufordrejet konkurrence og  ufordrejede  priser , som der str , p den anden side krves der sttteforanstaltninger til vedvarende energikilder .
Uindskrnket konkurrence og liberalisering af markedet er imidlertid ikke de eneste saliggrende vidundermidler .
Kommissionen br her have mod til at g ind for foranstaltninger , som har indflydelse p konkurrencen mellem de forskellige former for energi .
For kun p den mde vil den kunne gennemfre mlet , som er en bredygtig udvikling inden for rammerne af en integration af energipolitiske mlstninger og mlstninger gende ud p miljbeskyttelse .
I modsat fald forbliver det ord alene .
<P>
Det , vi har brug for , er et integreret energipolitisk harmoniseringsprogram med tidsfrister og sidst , men ikke mindst - dt gr jeg altid gerne opmrksom p - bliver vi ndt til omsider p vort plan at blive enige om en energiforbrugsafgift gldende for hele Europa .
<P>
Det er kun nogle af de emner , som af os krver et omfattende samarbejde for fremtidens skyld .
<P>
Jeg glder mig til debatten , selv om her kun er f til stede .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har jo allerede flere gange - navnlig i dag - drftet det sprgsml , hvorledes Den Europiske Union inden for energipolitikkens omrde i lngden kan leve op til sit ansvar med henblik p at kunne gennemfre de ndvendige initiativer , som naturligvis er pkrvede for de sekundre betingelser p et liberaliseret indre marked .
For s vidt er der heller ikke , hvad angr den principielle struktur og linje , uenighed mellem PPE-gruppen og de vrige grupper .
P den anden side bliver vi ndt til allerede nu at overveje , hvad vi egentlig vil opn i den flles energipolitik , og her er ingen tjent med det varehuskatalog , Kommissionen har fremlagt og som vi som Parlament nu sandsynligvis i morgen vil udvide yderligere .
<P>
Naturligvis har vi det ml at reducere CO2 -udslippet i EU .
Det har vi jo netop i fllesskab drftet i Rothebetnkningen og vedtaget .
Men friheden til at afgre , med hvilke former for energi disse ml skal ns , ligger fortsat hos medlemsstaterne , s lnge vi ikke har et andet retsgrundlag .
Det var ogs sprgsmlet i formiddags og i middags ved afstemningen om Soulier-betnkningen .
<P>
Her kommer vi til det afgrende punkt .
En ndring af retsgrundlaget kan ganske vist vre en mulighed - jeg vil ikke udelukke det , jeg er ingenir og ikke jurist - og det kan mske ogs ge Parlamentets muligheder for indflydelse , fordi det giver et samarbejde og vi arbejder med det valgte retsgrundlag .
Men som slutresultat vil vi ikke opn noget , fordi vi snarere bidrager til , at eksisterende retsgrundlag igen tages fra os af Rdet , nr det mrker , at der ad bagdren kan laves andre ting , end at vi , hvad vi jo vil og netop igen har vedtaget , fr nye retsgrundlag oveni .
<P>
PPE-gruppen vil derfor sige nej til en ndring af retsgrundlaget og ogs til hele betnkningen , dersom et flertal i Parlamentet vedtager dette ndringsforslag .
Derudover bliver vi naturligvis ndt til at sprge os selv , hvad de vigtigste opgaver for Unionen er p energiomrdet .
Afgrende for os er harmoniseringen af de sekundre betingelser , et punkt , som Kommissionen slet ikke kommer ind p i sit forslag ; vi som PPE-gruppe tog det op i udvalget og det kom heldigvis med .
Dt er det afgrende punkt .
Her har Kommissionen allerede i dag befjelser , og vi er som Parlament med , fordi det er muligt via lovgivningen om det indre marked .
<P>
Det sidste punkt , jeg vil nvne , er , at vi ogs skal have en principdebat om alle disse afgiftssprgsml .
Der er ingen fornuft i , at vi nu igen begynder som Parlament ogs at tage skatteretlige sprgsml med .
Der bevger vi os for vrigt igen p et andet retsgrundlag , der glder artikel 130 heller ikke .
Vi skal lade tingene blive , hvor de hrer hjemme .
Jeg vil ikke uddybe det nrmere i dag .
Men vi br heller ikke her overanstrenge Rdet , hvis vi virkelig vil opn noget .
Det er PPE ' s linje ; ellers vil vi i alt vsentligt sttte sagen .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , der er ting , som bliver sagt igen og igen .
Her str der f.eks. igen , at atomkraft er sikker og at der findes sikre steder til den endelige oplagring .
S ofte disse ting siges , s ofte skal det modsatte siges - der findes ingen sikre steder til den endelige oplagring , det vre sagt p forhnd .
<P>
Jeg mener , at noget meget vanskeligt er lykkedes for ordfreren .
Det er uhyre vanskeligt at modsige en energiplan , som er vaklende , som er svag , som gr uden om helt konkrete tal og resultater etc .
Han har gjort sig stor umage med , at den skulle blive sdan .
<P>
Vi har i dag lnge vidst , at vi p mellemlang sigt kommer vsentligt lngere med CO2 -fri vedvarende energiteknologier end med atomteknologi .
<P>
( Tilrb ) Hvad mener De ?
<P>
( Tilrb : Atomkraft er CO-fri !
) Det er et omstridt sprgsml , som heller ikke holder videnskabeligt i denne form , men det drftede vi i formiddags .
Den plan , der foreligger her , ser ud , som om ingen har tnkt over det , vi drftede i formiddags og som vi stemte om fr .
<P>
Selvflgelig hrer sprgsmlet om energiafgift med til et sprgsml om udvikling af den fremtidige teknologi , og at den af mennesker forrsagede drivhuseffekt er udeladt , er ligeledes betegnende .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg finder det yderst opportunt med dette forslag til rdsafgrelse , da jeg nrer alvorlig tvivl om , at vi med den nuvrende retning vil n frem til en flles energipolitik , hvilket nok ogs er meget svrt , i betragtning af at der findes femten medlemsstater med meget forskelligartede energisystemer - for ikke at tale om de kommende medlemmer , hvis systemer er endnu mere forskelligartede .
<P>
Men der kan imidlertid gres store fremskridt p grundlag af nogle flles energiml , som der udmrket redegres for i Kommissionens forslag .
Endvidere kan jeg godt lide , at det primre ml af alle , forsyningssikkerheden , fremhves .
I bde hvidbogen og grnbogen om energipolitik prioriteres konkurrenceevne og prispolitik , men jeg finder det vigtigere at prioritere forsyningssikkerheden , som ikke lngere giver sig selv , hr. kommissr .
Dernst kommer klart nok konkurrenceevne , miljbeskyttelse , samordning og muligheden for at gre sig gldende p andre markeder .
Men efter min mening skal Kommissionen understrege ndvendigheden af , at vi fr bedre statistikker , og at vi fr dem tidligere - Eurostats statistikker nr sledes meget sent frem enten p grund af medierne , eller fordi medlemsstaterne ikke leverer oplysningerne rettidigt - .
Og endvidere br Kommissionen hvert r foretage en gennemgribende analyse af energipolitikken i tre lande , sledes at vi i lbet af fem r har en analyse af situationen i alle landene .
Sdan gr OECD , som uden traktat og uden komplikationer af nogen art arbejder uhyre effektivt , hvilket bestemt ikke kan siges om EU .
<P>
Der tales om at plgge afgifter .
Mine damer og herrer , mere end p benzin .
Der foreligger nu en ny meddelelse om faststtelse af afgifter p energi .
Jeg er sikker p , at de vil stige meget .
Ogs for elektricitet vil der komme nye afgiftssatser .
Dette sprgsml ligger allerede i Parlamentet og er frdigbehandlet i Kommissionen . Ikke af kommissr Papoutsis , men af kommissr Monti og med et forml , jeg finder prisvrdigt : der skal skabes beskftigelse , det er Unionens store problem og de erhvervsdrivendes byrder skal nedbringes ved at afgiftsbelgge energi .
Det er en stor opgave , som jeg takker Dem for at have taget fat p , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren for denne vigtige betnkning .
Vi har allerede hrt i dag , hvor vigtigt det er at have et retsgrundlag p energiomrdet , som vedrrer vedvarende energi .
Men vi er stdt p vanskeligheder i forbindelse med THERMIE-projektet og ogs SYNERGIE p grund af det manglende retsgrundlag , og fordi - som det er blevet sagt her i dag - vi egentlig ikke har en flles energipolitik eller endog en fungerende energipolitik , som vi er ved at harmonisere .
<P>
Jeg gr Dem navnlig opmrksom p SAVE-programmets betydning .
Energibesparelser er som moderskab : Det beundres altid , men stttes sjldent .
Hvis vi ikke kan n til enighed om en flles energipolitik , et flles retsgrundlag , vil vi gre det samme .
Vi vil hykle for vedvarende energi og energibesparelser , men vi vil rent faktisk ikke gre noget konkret for at sttte det .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege betydningen af Euratom-traktaten og en revision eller erstatning af denne traktat som en del af en flles energipolitik .
<SPEAKER ID=197 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , det forslag , vi har til behandling her , er srlig vigtigt , fordi det har til forml at forbedre medlemsstaternes samarbejde inden for energisprgsml .
Allerfrst vil jeg imidlertid takke og rose ordfreren , hr . Stockmann , for det fremragende arbejde , han har gjort med den betnkning , vi drfter i dag .
<P>
Forslaget bygger p 3 grundlggende ml , der er fastlagt i hvidbogen om energipolitik , nemlig get konkurrencedygtighed , forsyningssikkerhed og , naturligvis , miljbeskyttelse .
<P>
Den stadigt stigende afhngighed af importeret energi , klimaforandringerne , men ogs den globale konkurrence udgr de udfordringer , som vi skal imdeg i dag og i fremtiden , udfordringer , som skaber et ptrngende behov for en mere koordineret energipolitik .
Og jeg vil benytte lejligheden til at henlede Deres opmrsomhed p Kommissionens seneste meddelelse om en global revision af energipolitikken : i denne meddelelse ppeges de alvorlige udfordringer , som Den Europiske Union mder p energiomrdet , og vi afventer Europa-Parlamentets udtalelse med stor spnding .
<P>
Jeg vil nu kommentere de ndringsforslag , der stilles , et ad gangen .
<P>
ndringsforslag 1 vedrrer forslagets retsgrundlag .
Kommissionen har fulgt sin juridiske tjenestes anbefalinger og foreslr artikel 130 , stk . 3 , mens Parlamentets Retsudvalg anbefaler at anvende artikel 130 , stk .
1. Hvis vi skulle acceptere dette ndringsforslag , ville det i praksis betyde , at samarbejdet p det energipolitiske omrde var underlagt miljpolitikken og det retsgrundlag , den bygger p .
Jeg er naturligvis enig i den mlstning , der hedder miljbeskyttelse , og jeg tror , at dette ml , beskyttelsen af miljet , br vre en vigtig mlstning p energiomrdet .
Iflge Kommissionens opfattelse er det for voldsom en lsning at sttte hele energipolitikken p det retsgrundlag , som er anvendt til beskyttelse af miljet , da dette ikke ville tildele andre lige s vigtige energipolitiske ml den ndvendige betydning , nemlig forsyningssikkerhed , get konkurrencedygtighed og internationalt samarbejde .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag nr . 1 .
<P>
Jeg vil g videre til ndringsforslag nr . 2 , som foreslr , at forskningen og den teknologiske udvikling koncentreres omkring energieffektivitet og vedvarende energikilder .
Endvidere foresls det , at forskningen og den teknologiske udvikling vedrrende nuklear energi fokuserer p teknikker til sikker slutdeponering af atomaffald .
Jeg er ikke imod dette ndringsforslag , blandt andet fordi det ikke begrnser bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling til disse omrder .
Under alle omstndigheder vil den njagtige prioritering blive fastlagt under de forhandlinger , vi skal have om det femte rammeprogram .
<P>
Hvad angr ndringsforslag nr . 3 , til artikel 1 , finder jeg frste del af dette , som vedrrer et nyt ml , nemlig at undg overkapacitet , overfldig .
Jeg har ikke noget at indvende mod dette ndringsforslag , men jeg finder det egentlig ikke ndvendigt .
Anden del af ndringsforslag 3 kan i princippet accepteres .
Jeg vil dog blot ppege , at der tilsyneladende er et lille problem med dette ndringsforslag , fordi det henviser specielt til initiativer , der tages p nationalt plan , mens begyndelsen af artiklen allerede dkker dette punkt med sin omtale af de aktiviteter , der ivrksttes i medlemsstaterne .
Jeg er i hvert fald enig i , at det er vigtigt at nvne fremme af den bredygtige energiteknologi i listen over mlstningerne .
Jeg kan ogs uforbeholdent acceptere sidste del af ndringsforslag 3 til artikel 1 .
<P>
Ordfreren , hr . Stockmann , stiller to ndringsforslag til artikel 2 .
I ndringsforslag 4 fremhver han helt korrekt det meget alvorlige sprgsml , der hedder klimandringer .
Det er et sprgsml , som har stor indflydelse p vor energipolitik , og som jeg tillgger stor betydning .
Jeg kan oplyse Parlamentet om , at Kommissionen netop i gr eftermiddags vedtog en meddelelse herom , og Rdet ( energi ) vil drfte sprgsmlet indgende i slutningen af maj .
De vil sikkert vre enige med mig i , at de beslutninger , der skal trffes om dette vigtige sprgsml , br trffes p et bredere plan end energiomrdet .
Ligesom den geografiske dkning br vre bredere end Den Europiske Union .
Det ndringsforslag , der stilles , har langt videre politiske og institutionelle flger , da det reelt er en beslutning om oprettelsen af et agentur vedrrende klimandringer .
Hvis dette er vort ml , tror jeg ikke , det er p den mde , det skal opns .
Oprettelsen af et sdant agentur , som sikkert ikke er nogen drlig ide , krver efter min mening en mere indgende undersgelse , og jeg er derfor ikke - i hvert fald ikke p nuvrende tidspunkt - i stand til at acceptere ndringsforslag nr . 4 .
<P>
Jeg kan acceptere ndringsforslag nr . 12 , som vedrrer undersgelsen og indfrelsen af en afgift eller tilskudsordninger .
Kommissionen har netop for nylig fremlagt et nyt direktivforslag til behandling vedrrende afgifter p alle energiprodukter , og dette er allerede et skridt i denne retning .
<P>
Jeg kan endvidere acceptere ndringsforslag nr . 5 om Kommissionens mulighed for at foresl aktioner og programmer med henblik p opnelsen af disse ml .
Jeg synes , at dette ndringsforslag gr teksten meget mere klar .
<P>
Jeg kommer nu til ndringsforslag nr . 6 , som vedrrer artikel 3 .
Frste del er efter min mening alt for begrnsende og giver ikke plads til den ndvendige fleksibilitet .
Men jeg kunne foresl en anden formulering .
F.eks. kunne jeg udmrket foresl et kompromis , der lyder sledes :  Kommissionen udarbejder en rapport , nr dette sknnes hensigtsmssigt , men mindst hvert andet r  .
Anden del giver et billede af det indhold , der skal vre i rapporten , og dette kan jeg naturligvis acceptere .
<P>
Dette var , hvad jeg havde af kommentarer til de ndringsforslag , der er stillet til artiklerne .
Jeg vil nu g over til ndringsforslagene til bilaget .
<P>
Med ndringsforslag nr . 7 foreslr ordfreren en ndring af det frste punkt i bilaget .
Kommissionens forslag bygger p de ml , der er fastlagt i grn- og hvidbogen , og som er godkendt bde af Europa-Parlamentet og af Rdet .
I dette ndringsforslag prioriteres de tre fundamentale ml , og energimlene stilles verst .
Disse grundlggende ml udgr imidlertid en helhed , og derfor kan jeg ikke acceptere det konkrete ndringsforslag , hvilket dog ikke betyder , at miljbeskyttelse ikke har en fremherskende betydning og ikke er et grundlggende ml i den helhed , som vi alle har vret med til at vedtage .
<P>
ndringsforslag nr . 8 og 9 vedrrer energipriserne .
I ndringsforslag nr . 8 foreslr ordfreren at slette ordene  ufordrejede  og tilfje en henvisning til fair konkurrence .
Herefter indfrer ordfreren en internalisering af de eksterne omkostninger .
Dette ndringsforslag kan accepteres .
Kommissionen fastholder sit standpunkt med hensyn til princippet om internalisering af omkostningerne , men jeg mener , det er for tidligt at tale om en standardiseret beregningsmetode , som det sker i ndringsforslag nr .
9. Eftersom princippet om internalisering af omkostningerne allerede er formuleret i Kommissionens forslag , kan jeg desvrre ikke acceptere ndringsforslag nr . 9 .
<P>
ndringsforslag nr . 10 kan jeg helt tilslutte mig .
<P>
Hvad ndringsforslag nr . 11 vedrrende de foreslede instrumenter angr , mener jeg ikke , at den tilhrende liste er udtmmende , hvilket i vrigt ogs fremgr af formuleringen og isr ordet  heriblandt  .
Jeg ved , at der ikke er medtaget alle de instrumenter , vi rder over , og at andre vil kunne tilfjes .
Jeg opfatter harmoniseringen af rammebetingelserne mere som et sekundrt ml , der hrer under konkurrerende markeder , men jeg er villig til at acceptere denne tilfjelse .
Kravet om forelggelse af et forslag til en energiforbrugsskat tror jeg imidlertid krver langt flere overvejelser , mere forberedelse og naturligvis mange og - er jeg bange for - vanskelige interne forhandlinger .
Som bekendt fremsatte Kommissionen et sdant forslag for kort tid siden .
Jeg tror imidlertid , vi br afvente Rdets reaktion og naturligvis ogs Deres - Europa-Parlamentets - reaktioner , fr man krver et nyt forslag om energiafgift .
Dette ndringsforslag er sledes alt for specifikt og fremsttes alt for tidligt .
<P>
Jeg har absolut ingen problemer med tredje del af ndringsforslag nr . 11 , som vedrrer miljmssige instrumenter .
Og for nu at komme til sidste del af ndringsforslag nr . 11 om optagelse i EU-traktaten af et energikapitel er dette som bekendt noget , jeg gr varmt ind for .
Med et energikapitel vil vi f et klart , gennemsigtigt og konsekvent retsgrundlag for gennemfrelsen af energipolitikken .
En politik , som under de nuvrende omstndigheder er mere end ndvendig .
Derfor glder det mig meget , at Parlamentet stadig gr ind for optagelsen af et energikapitel i traktaten .
<P>
Hvad ndringsforslag 13-17 angr , kan Kommissionen ikke acceptere disse , da de gr ud over forslagets nuvrende rammer , og jeg er bange for , at de forrykker balancen .
<P>
Jeg mener , jeg har svaret meget detaljeret p alle de ndringsforslag , der er stillet , og som De ser , kan vi acceptere nogle af disse , efter min mening de vigtigste .
I de vrige tilflde har vi ikke nogen strke indvendinger mod ndringsforslagene , men jeg tror , vi br srge for at bevare en passende balance i vor energipolitik og mlstninger , i hvert fald i den nuvrende fase og under de konkrete omstndigheder .
<P>
Mange tak for ordet og endnu en gang tak til ordfreren , hr . Stockmann .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
Europisk-asiatisk samarbejde inden for energi
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0134 / 97 ) af Holm for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Kommissionens meddelelse om en europisk-asiatisk samarbejdsstrategi inden for energi ( KOM ( 96 ) 0308 - C4-0495 / 96 ) .
<SPEAKER ID=200 NAME="Holm">
Hr. formand , baggrunden for Kommissionens strategidokument er jo , at Rdet flere gange har fastslet , at det nsker at styrke samarbejdet med landene og organisationerne i denne region .
Rdet har da ogs opfordret Kommissionen til at foresl konkrete initiativer p omrdet .
Jeg og mit udvalg sttter naturligvis dokumentet og mener , at dette er et meget vsentligt initiativ .
Desuden lgger vi stor vgt p , at denne dialog kommer svel EU ' s medlemsstater som de asiatiske lande til gavn .
Det er derfor af stor betydning , at EU udarbejder en grundig analyse og strategi .
<P>
Desvrre har der vist sig at vre en rkke mangler i Kommissionens meddelelse , som jeg har vret ndt til at kommentere .
F.eks. er der ikke srlig mange konkrete initiativer i meddelelsen , selv om det var det , Rdet efterlyste .
Jeg gr imidlertid ud fra , at Kommissionen vender tilbage med sdanne p et lidt senere tidspunkt .
Endvidere skal Kommissionen koordinere sin politik mellem de forskellige generaldirektorater .
I dag er ansvaret fordelt p flere forskellige , og det gr det vanskeligt at danne sig et samlet overblik over EU ' s muligheder og ressourcer .
<P>
Der er mangler i den del af Kommissionens analyse , som drejer sig om den nuvrende energisituation i de asiatiske lande .
Nr man skal udarbejde en strategi , m man tage udgangspunkt i de eksisterende forudstninger , ellers bliver det meget vanskeligt at fastlgge en strategi for fremtiden .
For at kunne inddrage en asiatisk synsvinkel m man undersge , hvilke forskellige forhold , der gr sig gldende .
Asien er meget forskellig fra Europa , ikke alene med hensyn til eksempelvis klima , bruttonationalprodukt , demokratiaspekter og industrialiseringsniveau , men ogs , og ikke mindst , nr det glder de eksisterende forudstninger p energiomrdet .
Det gr det meget vanskeligt at fastlgge en flles , ensartet strategi for hele omrdet .
Forskellige regioner krver forskellige lsninger .
Solenergi , som kan vre en mulighed i t land , er mske mindre anvendelig i et andet , hvor der til gengld kan vre store muligheder i vandkraft og biobrndsel .
<P>
Kommissionens meddelelse tager i stedet nsten helt og holdent udgangspunkt i en europisk synsvinkel , dvs. i hvilke muligheder vi har p det asiatiske marked .
De regionale aspekter i Asien behandles kun overfladisk .
Men man m vre opmrksom p , at hvis en strategi skal lykkes i et omrde som dette , skal man have de lokale og regionale aktrer med og inddrage dem i planlgningen lige fra begyndelsen .
<P>
Vi har i betnkningen valgt at stte ekstra fokus p to punkter : dels miljsprgsmlene , med hovedvgt p de velkendte dmningsprojekter i Asien , dels kerneenergiomrdet .
<P>
I Asien gennemfres der i jeblikket flere store energiprogrammer , som indvirker negativt p miljet , bl.a. opfrelsen af en rkke store dmninger , som vil forrsage betydelige miljmssige og sociale problemer .
Europa-Parlamentet har i flere hastebeslutninger givet udtryk for , at de store dmningsbyggerier i bl.a. Indien , Kina og Malaysia risikerer at delgge vrdifulde miljer og medvirke til , at den oprindelige befolknings kultur og det milj , hvori den lever , forsvinder .
Det er derfor af strste vigtighed , at vi indtager en meget forsigtig holdning i disse sprgsml .
Kommissionen erkender da ogs , at disse store dmningsbyggerier ikke har vret s vellykkede og foreslr i sit strategidokument , at det er de mindre dmningsprojekter , der skal danne rettesnor , hvilket vi ogs har understreget fra udvalgets side .
Jeg vil gerne tilfje , at der er fremsat et ndringsforslag nr . 4 herom , som bl.a. opfordrer Kommissionen til at frarde virksomheder at investere i opfrelsen af en dmning i Bakun i Malaysia .
Jeg agter under afstemningen i morgen at fremstte et mundtligt ndringsforslag om at udelade det sidste stykke om  Bakun , Malaysia  , da jeg ikke mener , at det er klogt at udpege et bestemt projekt i en beslutning .
Det glder i stedet om at understrege , at det er de store dmningsprojekter , vi er kritiske over for , da der desvrre er flere store dmningsprojekter i gang i Asien .
Jeg hber , at plenarforsamlingen kan sttte forslaget med denne ndring .
<P>
Det andet punkt drejer sig om , at EU er begyndt at engagere sig p kerneenergiomrdet i Asien .
Jeg tnker p det nu bermte KEDO-projekt i Nordkorea .
KEDO skal , har jeg fet forklaret , ses som et politisk projekt , der skal gre det muligt at f indsigt i forholdene p atomkraftomrdet i dette indtil nu lukkede omrde .
Det forholder sig imidlertid sdan , at Kommissionen hverken har informeret Europa-Parlamentet eller det ansvarlige udvalg om disse planer .
Jeg tror ikke , at jeg overdriver , nr jeg siger , at samtlige udvalgsmedlemmer er kritiske over for den mde , hvorp Kommissionen har behandlet dette sprgsml , bl.a. fordi den ikke har informeret udvalget .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sprge Kommissionen , hvorfor disse planer har vret omgrdet af s meget hemmelighedskrmmeri , og hvorfor den ikke har informeret Parlamentet .
Personlig er jeg af den opfattelse , at EU ikke br deltage i dette projekt .
Det gr ud p at opfre to nye kernekraftvrker , hvortil EU skal yde et tilskud p i alt 75 mio ecu .
Det havde vret bedre at satse p indfrelse af vedvarende energikilder , eftersom KEDO drejer sig om energiudviklingsarbejde .
<P>
Endelig vil jeg gerne oplyse , at jeg gr ind for samtlige ndringsforslag og frem for alt nr . 7 , der omhandler et vsentligt aspekt , som er blevet overset i dokumentet .
Det drejer sig nemlig om sttte til udvikling af jernbaner og godstrafik for at forhindre , at der benyttes stadig flere biler i regionen , hvilket ogs er et miljproblem p grund af den forgede kuldioxidemission .
Derfor hber jeg , at ndringsforslag nr . 7 ogs gr igennem .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , vi vil stemme for denne betnkning i den udformning , den har fet i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi . Den er fuldt ud acceptabel .
Vi har stillet en rkke ndringsforslag - femten i alt - og hovedparten er vedtaget i udvalget og medtaget i betnkningen .
Resultatet er et bedre dokument , som klart prioriterer miljbeskyttelse , forsyningssikkerhed og deltagelsen p de asiatiske markeder for energiindustri .
Og ogs fredelig anvendelse af kerneenergi under overholdelse af de hjeste sikkerhedsstandarder .
I den forbindelse vil jeg over for Kommissionen ppege det hensigtsmssige i at gennemfre et forvaltningsinitiativ med henblik p at kontrollere , at sikkerhedsstandarderne opfyldes i den sydlige del af det asiatiske kontinent .
<P>
Vi hilser med srlig tilfredshed medtagelsen af vort forslag om at opfordre Kommissionen til at udarbejde en grnbog om energisamarbejdet med Asien , som ogs omfatter Centralasien , mere prcist Kasakhstan , Kirgisistan , Usbekistan , Tadsjikistan , Turkmenistan og Mongoliet .
Vi har netop aflagt officielt besg i nogle af disse lande og har p stedet kunnet konstatere relevansen af en sdan grnbog .
<P>
Vi m ikke glemme , at der er tale om et geografisk omrde med store energiressourcer , hovedsagelig naturgas og olie , et omrde , som p den anden side har brug for den vestlige verdens teknologi og virksomhedsknowhow .
USA , Japan og andre af verdens store handelsmagter har allerede indset den gensidige fordel i et samarbejde af den type , vi her foreslr .
Vi m hbe , at ogs EU ' s institutioner indser ndvendigheden heraf
<SPEAKER ID=202 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke ordfreren , hr . Holm , for hans betnkning .
Det er faktisk meget aktuelle sprgsml , der tages op i hr . Holms betnkning .
Med Deres betnkning og den positive holdning til denne meddelelse , som Rdet ( energi ) forhbentlig vil indtage den 27. maj , vil Kommissionen st strkt med hensyn til gennemfrelsen af det frste initiativ til et sektorpolitisk samarbejde med asiatiske lande .
<P>
For at fremme implementeringen af denne politik skal jeg i begyndelsen af juli mdes i Manila med energiministrene fra Sammenslutningen af Stater i Sydstasien ( ASEAN ) , hvor jeg vil gre rede for vore prioriteter .
P mdet med ASEAN-landene vil jeg vre ledsaget af reprsentanter fra den europiske energiindustri .
Dette vil ogs give os lejlighed til at undersge nye initiativer til erhvervsuddannelse , forskning og eksport af energiteknologi til omrdet .
<P>
Den meddelelse , Kommissionen udsendte sidste r , indeholdt forslag til de tre hovedml , som dette samarbejde sigter p .
Jeg vil gerne minde Dem om disse ml , som er : for det frste styrket forsyningssikkerhed i Asien og Europa , for det andet adgang til Asiens energimarkeder og for det tredje beskyttelse af det globale milj .
Og det glder mig meget , at hr . Holm i sin betnkning bifalder den energipolitiske dialog , som Kommissionen vil etablere med de asiatiske lande , en dialog , som vi ikke alene nsker at etablere , men som vi ogs vil fortstte vore bestrbelser p at udvide .
<P>
Det europiske energimarked er faktisk mttet , idet den rlige vkstrate i de nste 15 r vurderes at komme til at ligge mellem 1 og 2 % .
For aktrerne inden for energisektoren og de europiske industrivirksomheder er det af overordentlig stor betydning at f strre adgang til de asiatiske markeder .
Vi m heller ikke glemme , at sektoren beskftiger over 2 mio mennesker og har rigelig kapacitet , hvad angr personale og produktionsanlg .
Kommissionen vil forsge at hjlpe den europiske private sektor , og lige for jeblikket undersger vi , hvordan vi kan bidrage til en strre tilnrmelse mellem de private energisektorer i hhv . Asien og Europa .
Jeg er imidlertid ikke enig i den kritik , der fremfres om , at situationen p energiomrdet i de asiatiske lande ikke er blevet undersgt tilstrkkeligt .
Den meddelelse , De gr ud fra , er ikke det eneste dokument , der skal danne grundlag for en politik .
Der er foretaget analyser af de enkelte lande eller grupper af lande , som dkker alle de konomiske og energimssige indikatorer .
Kommissionen anvender desuden analyser udfrt af internationale organisationer .
Og alle disse data udgr et solidt grundlag for udviklingen af vor strategi for det europisk-asiatiske samarbejde .
Jeg vil ogs gre opmrksom p , at denne strategi vedrrer svel Den Europiske Union som helhed som de enkelte medlemslande .
Det samlede tiltag tager imidlertid ogs de lande i betragtning , som har mulighed for at blive medlemmer af Den Europiske Union i lbet af de nrmeste r , ligesom det omfatter andre nabolande , som vil blive berrt med hensyn til milj og forsyningssikkerhed .
<P>
Hr . Holm skriver ligeledes i sin betnkning , at hvis energisamarbejdet med Asien skal lykkes , skal det vre til gensidig fordel .
Set ud fra en strategisk synsvinkel er bde Asien og Europa i stigende grad importrer af energi .
Derfor m etableringen af en mere snver dialog p det energipolitiske omrde prioriteres hjt , samtidig med at det m bevises i praksis , at det er til gensidig fordel .
<P>
Et af hovedtemaerne i hr . Holms betnkning vedrrer forholdet mellem de forskellige aspekter af energiomrdet og miljet .
Jeg tror , vi er absolut enige med hensyn til prioriteringen af sttte til miljvenlige alternative energimuligheder .
Det er almindeligt anerkendt , at den nuvrende udvikling inden for energisektoren i Asien har negative konsekvenser for miljet p bde nationalt , regionalt og globalt plan .
For eksempel er det vanskeligt at forst , hvordan det voldsomt gede forbrug af kul , som indgr i disse landes planlgning for den nrmeste fremtid er foreneligt med de standpunkter , de tilslutter sig p konferencer og i internationale aftaler om klimandringer .
Hvis ikke der gres en kraftig indsats , vil den gede CO2 -mngde , syreregnen og forureningen med svvestv risikere at tilintetgre eller bringe vore bestrbelser p at begrnse den globale forurening alvorligt i fare .
Samtidig forvrrer den omfattende skovrydning presset p miljet i visse lande .
Denne side af problemet gr ofte ud over de fattigste befolkningsgrupper og isr kvinder og brn , som m tilbagelgge store afstande for at f dkket basale energibehov .
<P>
Vi er endvidere enige i , at en get udnyttelse af nye og vedvarende energikilder i energiforsyningen af landdistrikter br prioriteres hjt .
Fllesskabet vil fortsat tilskynde til udviklingen af sm vandkraftvrker i forbindelse med projekter til udvikling af landdistrikter .
Andre prioriteter i energisamarbejdet er modernisering af elektricitetssektoren , fremme af naturgas og naturligvis energieffektivitet .
Vi vil ligeledes fremme de internationale aktioner med henblik p sikker anvendelse af kernekraft .
Og hvad angr kernekraft og de forbehold og den frygt , der er med hensyn til teknologiens udbredelse , vil jeg sige , at Den Europiske Union srger for at sttte alle internationale bestrbelser , der har til forml at garantere strst mulig sikkerhed ved fredelig udnyttelse af kerneenergi .
Her str Kommissionen fast , og vore aktioner inden for dette omrde gr alle i samme retning , idet de for det frste skal skabe sikkerhed ved udbredelsen af fredelig anvendelse af kerneenergi og for det andet sikre en reel og streng overholdelse af restriktioner og krav til atomsikkerheden .
<P>
Hvad angr det specifikke sprgsml , som hr . Holm har stillet vedrrende den koreanske energiudviklingsorganisation ( KEDO ) , vil jeg gerne gre opmrksom p , at Europa-Parlamentet tidligere har godkendt Euratoms engagement heri med sin vedtagelse af budgetbevillingerne for 1996 og 1997 .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke ordfreren og de talere , der har taget ordet i dag og i Energiudvalget , da emnet blev drftet dr , for deres bemrkninger , som vi vil tage alvorligt i betragtning under udformningen af vor politik .
Jeg kan ogs forsikre Dem om , at vi vil fortstte samarbejdet med Dem og holde Dem underrettet med henblik p en viderefrelse af vore flles aktiviteter , der skal fre os frem til vore ml .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00
<CHAPTER ID=9>
Retsakter p det sociale omrde inden for vejgodstransport
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0106 / 97 ) af Schlechter for Udvalget om Transport og Turisme og beretning fra Kommissionen om gennemfrelse i 1991-1992 af forordning ( EF ) nr . 3820 / 95 om harmonisering af visse bestemmelser p det sociale omrde inden for vejtransport ( Kommissionens 17. beretning om gennemfrelse af retsakter p det sociale omrde inden for vejgodstransport ) ( KOM ( 95 ) 0713 - C4-0065 / 96 ) .
<SPEAKER ID=205 NAME="Schlechter">
Hr. formand , kre kolleger , rent umiddelbart kan det synes overfldigt her i 1997 at opholde sig ved en analyse af fem r gamle tal og statistikker .
Er det ikke et faktum , at tallene har underget betydelige ndringer siden da , for - som vi alle ved - har vejtransporten udviklet sig betragteligt i den mellemliggende periode .
Det er imidlertid ogs sandt , at den store stigning i vejtransporten har skabt gede problemer i forbindelse med frdselssikkerheden og beskyttelsen af miljet .
Det er derfor ndvendigt at reagere hurtigst muligt , s meget mere som man nppe kan forestille sig en strre reduktion i vejtransporten fremover .
<P>
Hvis man analyserer tallene fra 1991 og 1992 nrmere , konstaterer man , at der er store forskelle mellem arten og antallet af kontroller i de forskellige medlemsstater , at der er lande , hvor antallet af kontroller er vokset , medens det i andre medlemsstater enten er faldet eller ogs kun vedrrer udenlandske frere .
Endvidere er det vrd at mrke sig den klare forskel i niveauet af overtrdelserne , hvad angr kretiden inden for persontransportsektoren og godstransportsektoren .
Det samme glder i vrigt med hensyn til overtrdelsen af hviletiderne , hvor overtrdelserne inden for godstransportsektoren er klar grovere end inden for persontransportsektoren .
Alt dette bekrfter kun de oprindelige tal .
<P>
Jeg vil derfor tillade mig at drage flgende konklusioner .
For det frste er den kontrol , der gennemfres i de forskellige EU-medlemsstater , helt klart utilstrkkelig .
For det andet br kontrollen udvides , og i den forbindelse bestr den frste ndvendige foranstaltning i at ge antallet af personer , der varetager kontrolopgaver , betragteligt .
For det tredje er det ndvendigt at ndre beskftigelsesbestemmelserne for frerne og at pse , at disse bestemmelser reelt anvendes i hele Den Europiske Union .
For det fjerde br vi forhindre en illoyal konkurrence mellem transportsektorerne i de forskellige medlemsstater .
For at sikre dette , er det pkrvet , at frernes erhvervsmssige aktiviteter som helhed er omfattet af EF-retsakterne p det sociale omrde , som i jeblikket er begrnset til kun at omfatte kretiden .
Hvis der rettes op p denne situation , vil konkurrencen mellem virksomheder i forskellige lande foreg p samme grundlag .
Dette m forventes at medfre en forbedring af frernes arbejdsvilkr svel som af frdselssikkerheden .
<P>
For det femte br bestemmelserne om kretid og hviletid for frerne af busser og lastvogne gres til genstand for en permanent overvgning i alle medlemsstater .
Der er her s at sige tale om forebyggende foranstaltninger .
For det sjette br der indfres sanktioner over for personer , der overtrder bestemmelserne , og sanktionerne br ikke kun glde frerne , da det er godtgjort , at arbejdsgiverne i de fleste tilflde er delvis medansvarlige , og i visse tilflde alene ansvarlige .
For det syvende er der store forskelle fra medlemsstat til medlemsstat med hensyn til , hvor strenge sanktionerne er .
Samtidig med at det str fast , at strafferetten er et omrde , hvor medlemsstaterne har enebefjelser , str det ogs fast , at der br gres en indsats p fllesskabsplan med henblik p at afbde alt for himmelrbende forskelle .
For det ottende udnyttes kontrolapparatet drligt ; der er sgar tilflde , hvor det bevidst forringes .
Sledes haster det strkt med indfrelsen af en ny fartskriver for at sikre overholdelsen af beskftigelsesbestemmelserne for frerne .
Denne foranstaltning forudstter naturligvis , at antallet af kontrollanter ges for at sikre en effektiv kontrol .
<P>
Jeg vil tillade mig at knytte nogle ekstra kommentarer til det foregende .
Forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter vedrrende en forbedring af arbejdsforholdene for landevejschauffrer har stadig ikke frt til et resultat , og der er store chancer for , at de aldrig vil fre til et resultat , da parterne forfgter diametralt modsatte synspunkter .
Derfor er det ndvendigt , at Kommissionen og Rdet indtager et klart standpunkt i s vigtige sprgsml som arbejdstid og kretid for erhvervschauffrer .
<P>
I den forbindelse br Europa-Parlamentet anmode Kommissionen om at tage flgende initiativer . For det frste , i den nrmeste fremtid fremstte konkrete forslag vedrrende en styrkelse af kontrollen med overholdelsen af arbejdsvilkrene samt kre- og hviletiderne for erhvervschauffrer .
For det andet , anbefale en samordning af sanktionerne i tilflde af overtrdelse af bestemmelserne vedrrende kre- og hviletid . For det tredje , anbefale et forbud imod akkordln .
<P>
Medmindre man vil acceptere at miste enhver trovrdighed p det sociale- og arbejdsmarkedsmssige omrde , og hvad angr frdselssikkerheden , og hvis man i fremtiden nsker at undg de seneste rs katastrofale strejker , som har omfattet tusindvis af lastvognschauffrer , og som har pfrt det europiske erhvervsliv enorme konomiske tab , er det ndvendigt , hr. formand , mine damer og herrer , hurtigst muligt at indfre fornuftige kreog hviletider for erhvervschauffrerne .
Der er nok ingen , der vil protestere , nr jeg understreger , at vi n gang for alle br afskaffe en arbejdsuge med en kretid p 70 timer og derover og en daglig hviletid p 11 timer , der endda kan nedsttes til 9 timer tre dage i ugen , og som er en af hovedrsagerne , hvis ikke ligefrem hovedrsagen til lastvognsulykkerne p de europiske veje .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Cunningham">
Hr. formand , denne betnkning synes at vre temmelig teknisk , men i det vsentlige kan den opsummeres ved hjlp af tre ord : sikkerhed , sikkerhed og sikkerhed .
Jeg br understrege , at der er behov for at lse sprgsmlet om arbejdstid i undtagne sektorer som vejtransport .
<P>
Inden for andre transportsektorer er der i vidt omfang opnet aftaler om arbejdstid mellem arbejdsmarkedets parter p europisk plan .
Inden for vejtransportsektoren er der opnet aftale om , at alle stationre arbejdstagere omfattes .
Indtil videre har arbejdsgiverorganisationerne imidlertid konsekvent ngtet at hre tale om , at frerne skal omfattes .
Denne situation har nu varet ved i over fem r , og trods Kommissionens lfter om at gre noget i forbindelse med de undtagne sektorer har vi rent faktisk ikke noget .
<P>
Bestemmelser om kre- og hviletider er vigtige p grund af antallet af alvorlige ulykker med busser og lastvogne som flge af ekstrem trthed blandt frerne .
Hvis disse bestemmelser gennemfres behrigt , kunne de ogs forhindre en fordrejning af konkurrencereglerne mellem de forskellige transportformer .
<P>
Jeg hber , at denne betnkning ikke kun vil blive godkendt , men at Kommissionen ogs vil handle i overensstemmelse med indholdet deri .
Som jeg har forsgt at understrege , er det altoverskyggende sprgsml sikkerhed , og ikke kun sikkerhed for frerne af lastvogne og busser , men ogs for de personer , der befordres i disse busser , og alle andre trafikanter .
Jeg opfordrer indtrngende Kommissionen til at lytte og til at gennemfre alt i denne betnkning .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , frst vil jeg p PPE-Gruppens vegne takke hr . Schlechter for hans betnkning og erklre , at vi vil stemme for den , selv om vi har nogle forbehold til nogle af punkterne i beslutningsforslaget .
Jeg m gre opmrksom p , at der eksisterer en forordning fra 1985 , som har nr .
3820 . For frste gang , i 1997 , udsender Kommissionen en rapport - gldende for 1991-1992 - om denne forordnings gennemfrelse , og som et andet medlem ogs sagde , giver det et billede af , hvorledes Fllesskabet i bund og grund har hndteret sprgsmlet om sikkerheden p de europiske veje .
<P>
Sprgsmlet vedrrende arbejds- og hviletider for frere af de lastbiler og busser , der i dag er s rigeligt af i Europa , er tilsyneladende ikke et emne , der er blevet taget srligt serist .
Vi taler for tiden om tab af over 50.000 menneskeliv om ret .
Som bekendt drbes hvert r 50.000 mennesker i bilulykker . Og en vsentlig rsag til disse ulykker er , at de personer , der krer lastbilerne og busserne , er ndt til at arbejde mange timer i trk , s transportpriserne holdes nede .
Dette siger jeg , fordi der ogs her er tale om illoyal konkurrence fra vejtransportens side , som rammer jernbanetransporten og stransporten .
<P>
Det er forkasteligt , at Fllesskabet endnu ikke har grebet ind , og at Rdet ikke har behandlet indfrelsen af regler for arbejdstider for chauffrer .
Tnk p lande som Tyskland og Frankrig , der ligger midt i Europa og er fyldt med biler .
De er ndt til at forsyne store havne som Rotterdam og Antwerpen , som ligger i sm lande , hvorefter der tilbagelgges hundredvis af kilometer i Fllesskabets store , centrale lande , og vi har stadig ikke gjort noget ved situationen .
<P>
Dette siger jeg ogs , fordi det tidspunkt , denne betnkning behandles p , antyder interessens strrelse , og det samme glder det tidspunkt , der skal stemmes p , nemlig i morgen , fredag , hvor der kun vil vre 150 medlemmer til stede .
Vi har ikke fattet problemets omfang .
Men vi er ndt til p et tidspunkt at tnke over , hvad vi skal gre med problemet med alle de drbte , som er langt flere end ofrene i de krige , vi ser i fjernsynet hver aften .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , selvom Kommissionens beretning omhandler meget aktuelle forhold , er den , som vi ved , frst kommet frem her i salen med en smule forsinkelse - lad os sige  en smule  ! - dvs. efter fem eller seks r , og kan derfor mske kun f ringe betydning , hvortil kommer , at oplysningerne i den nppe er aktuelle mere .
Det glder dog fortsat , at klare regler om sociale forhold , der overholdes , danner grundlaget for sikkerheden for den , der arbejder p vejene . Man m derfor beklage , at problemet angribes nsten udelukkende fra en af dets mest oplagte sider , som f.eks. overholdelsen af kretiderne , uden at man behandler en lang rkke andre risikofaktorer , som stadig findes p ethvert omrde eller er forbundet med dette erhverv .
<P>
Problemet er omfattende , srlig p grund af antallet af de beskftigede inden for sektoren , som andrager ca . 3 millioner p det europiske omrde .
For at n frem til den sociale foruden den konomiske dimension , skal man gange dette antal beskftigede med tre eller fire for at f et samlet billede af sektoren .
Det er flgelig ndvendigt opmrksomt at vurdere de foranstaltninger , der skal trffes i tilflde af overtrdelser , dersom man skal gre sig hb om hurtigst muligt at harmonisere dem og samtidig harmonisere sanktionernes styrke .
Yderligere m man samtidig realistisk vurdere tendensen til fuldt ud at behandle kretjerne efter de nye bde samfundsmssige og politiske retningslinjer . Ud over de helt ufravigelige regler om sikkerhed for de beskftigede og de vrige vejfarende skal der nu ogs tages hensyn til miljomkostningerne og de eksterne omkostninger , der skal bres af de erhvervsdrivende .
<P>
Faren er , at man kommer til konomisk at overbebyrde de erhvervsdrivende , hvilket kunne medfre dden for de mindste virksomheder - sledes som det allerede sker i hele Europa - med umiddelbare negative flger for beskftigelsen , s meget mere som risikoen for social dumping fra de lande , der har de laveste lnninger , de laveste kapacitetsomkostninger og de ringeste regler om sikkerhed , vil vise sig , efterhnden som stadig flere lande fra Central- og steuropa tilslutter sig .
<P>
Endelig er der intermodaliteten , hvor vi alle er enige om at det er srdeles hensigtsmssigt at overfre trafikken fra landevejen til jernbanerne , men hvor er disse jernbaner ?
Fra Brenner til Frjus er der mange gode intentioner , men der er en betydelig krise med hensyn til finansieringen , som bevirker , at disse planer endnu ligger langt ude i fremtiden .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , lad mig allerfrst gratulere den forhenvrende transportminister hr . Schlechter , der har udarbejdet en fortrffelig betnkning .
Men , hr. formand , jeg m sige Dem , at jeg faktisk er ovenud skuffet over Kommissionen .
Det , der sker her , er efter min mening en skamplet p Kommissionens vbenskjold .
Frst i 1997 - hr . Sarlis har allerede gjort opmrksom p det - fr vi tallene for 1991 og 1992 .
Oprindelig fik vi lovning p , at ogs tallene for 1993 og 1994 ville kunne behandles samtidig .
Disse foreligger stadig ikke p nuvrende tidspunkt i midten af 1997 .
Vi fik at vide , at vi skulle have en samtale med kommissren for sociale anliggender om overholdelsen af kre- og hviletiderne .
Dernst fik vi at vide , at det ikke var ndvendigt , idet det skulle vre hr .
Kinnocks ansvarsomrde .
Og efterflgende m vi s konstatere , at her sidder kommissren , der er ansvarlig for de sm og mellemstore virksomheder , hr . Papoutsis , medens hr .
Kinnock ikke er til stede for at forsvare sig mod denne kritik , der , hr. formand , er alt andet end mild .
Hvad har Kommissionen nemlig gjort ? I den mellemliggende periode har den fremsat nye forslag med hensyn til kontrolapparatur , medens den nuvrende kre- og hviletidsordning af et antal medlemsstater , heriblandt Deres , hr. formand , og hr .
Santinis , ikke gennemfres .
De gr intet . De afleverer ikke tal .
De har ikke forelagt nogen sager .
Alle siger simpelthen , n ja , s laver vi bare nogle nye forslag , og s gr vi bare et skridt videre i stedet for at hndhve de foreliggende bestemmelser .
Kommissionen har givet tilsagn om at fremstte nye forslag vedrrende kre- og hviletider .
Kommissionen har intet gjort .
Kommissionen br hellere tage hjem .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , der er stadig langt til en harmoniseret anvendelse af kre- og hviletiderne i henhold til forordning 3820 / 85 .
Det fremgr soleklart af Kommissionens beretning vedrrende perioden 1991-1992 .
<P>
Hvis jeg tolker tallene i beretningen rigtigt , var der 1 ud af 6 kontrollerede kretjer , der ikke overholdt bestemmelserne .
Dette bekrfter vismandsrapportens konklusioner , der i 1994 rapporterede , at ikke-overholdelse af bestemmelserne er et af de strste problemer , vejtransporten sls med .
<P>
Endvidere fremgr det af beretningen , at der er store forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til frekvens og gennemfrelse af kontrollerne samt strafferammen .
<P>
Det gr ikke kun ud over medlemsstaternes indbyrdes konkurrencevilkr , men frem for alt over trafiksikkerheden .
<P>
Det er egentlig uhrt , at vi i maj mned 1997 stadig skal drfte en situation , der ligger 5 til 6 r tilbage , jensynlig fordi visse medlemsstaters rapportering enten er fuldstndig forsmmelig og / eller ufuldstndig , og de ikke tager problemet vedrrende ikke-overholdelse alvorligt .
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , om han kan bekrfte hr . Wijsenbeeks sprgsml med hensyn til , om oplysningerne vedrrende 1993 og 1994 , der i henhold til forskrifterne burde vret indget senest den 30. september 1995 , stadig ikke er modtaget ?
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , p vegne af alle , der er bekymret over det uacceptabelt store antal ulykker med busser og lastvogne i hele Europa , glder jeg mig over Kommissionens beretning og ogs ordfrerens arbejde .
Alt dette skal imidlertid ses p baggrund af en nylig meddelelse fra Kommissionen om dens foranstaltninger med hensyn til forslag om frdselssikkerhed .
Der er klart en vis inkonsekvens her : Kommissionen agter med rette at gre noget ved det forfrdende antal ofre for ulykker p vejene p hele vort kontinent - 50.000 menneskeliv mistes hvert r - men samtidig bliver de befjelser , som vi allerede har til at forhindre ulykker med busser og lastvogne , klart ikke hndhvet i hele Den Europiske Union .
<P>
Vi er ogs bekymrede over den omstndighed , at dette er en sektor , der er i rivende udvikling , hvorfor vi formentlig vil opleve , at antallet af drbte og tilskadekomne p vore veje ges r for r , da de grundlggende regler tilsidesttes og ikke hndhves .
Det fremgr af Kommissionens dokument , at overholdelsen er utilstrkkelig og i nogle tilflde fuldstndig mangler i medlemsstaterne , at lovgivningen i vidt omfang tilsidesttes , hvilket som bekendt er rsagen til alt for mange ulykker .
Der findes ikke nogen fair konkurrence i det indre marked , nr medlemsstaterne ngter at overholde vore regler og bestemmelser behrigt .
<P>
Der er tale om en stor sektor .
Som det blev nvnt tidligere , arbejder der 3 mio mennesker inden for sektoren .
Det er af afgrende betydning for konkurrenceevnen i hele Europa , at denne sektor bliver en succes .
Vi glder os derfor over Kommissionens forslag : en fordobling af kontrollen , koordinering af beregningerne , forbedring af frernes uddannelse og modernisering af fartskriverne .
Men vi skal have flere sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til frerne og arbejdstiden .
Jeg hber , at kommissren i dag kan sige noget om , hvor mange sagsanlg der hidtil har vret over for medlemsstater , som ngter at overholde disse regler og bestemmelser , og hvor mange der er planlagt .
Indtil vi anlgger sag mod medlemsstaterne , vil de fortstte med at tilsidestte vore regler .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , de nvnte sociale bestemmelser vedrrer ogs i mine jne frst og fremmest kre- og hviletider , og nr vi husker p de to tal , der netop blev nvnt , tre mio chauffrer og ca . 50 000 trafikdrbte , ved vi , at denne betnkning ikke er nogen lille betnkning , som man mske i al hast kan behandle en fredag formiddag , men en betnkning , der skal beskftige et transportudvalg , et socialudvalg og alle de parlamentsmedlemmer og mennesker , der mener det virkelig alvorligt med sikkerheden p Europas veje og ogs p veje uden for Europa .
<P>
Vi ved endvidere , at disse bestemmelser p grund af presset fra konkurrencen og tillige udviklingen af navnlig just in time -leverancer er mere end ndvendige og at konkurrence - dersom de ikke overholdes - vil udfolde sig p bekostning af sikkerheden og de meste elementre arbejdsbetingelser .
Hvis Parlamentet nu foretager en vurdering , ville jeg ganske enkelt sammenfatte den i tre punkter . Disse tre punkter er i mine jne hovedhjrnestenene i effektiviteten af gennemfrelsen : Samme anvendelse , samme kontrolforanstaltninger og samme sanktioner .
Hvis vi p en eller anden mde afviger fra disse principper , vil konkurrencen fortsat udfolde sig p bekostning af sikkerheden , ja endog med trafikdrbte i Europa som konsekvens .
<P>
Disse punkter er vigtige i mine jne og kan ogs stttes af udviklingen i teknologien .
Jeg er af den opfattelse , at vi ogs skal g ind for indfrelsen af manipulationssikre elektroniske fartskrivere , og Parlamentet ville hilse dette initiativ velkomment .
Vi beklager naturligvis ogs den forsinkede vurdering af betnkningen , selv om vi ved , at de tal , der str i den , ikke er blevet bedre , men vrre .
Vi gratulerer ordfreren med hans fremragende arbejde og nsker , at Kommissionen giver det den opmrksomhed , det har fortjent .
<SPEAKER ID=213 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke ordfreren , hr . Schlechter , for hans betnkning .
Betnkningen ppeger helt korrekt , at de oplysninger , medlemsstaterne har fremsendt , stadig er utilstrkkelige og forelgges i en form , der umuliggr en sammenligning .
Det er desuden beklageligt , at Kommissionens rapporter er blevet forsinkede p grund af en forsinket - og i nogle tilflde manglende - fremsendelse af oplysninger .
Kommissionen har derfor besluttet at udsende rapporten om 1993-1994 uden at afvente yderligere oplysninger .
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at det er lykkedes hr . Schlechters betnkning at drage konklusioner om de forskellige former for kontrol , der udfres i medlemsstaterne , om de forskellige sanktioner , der plgges , og deres konkurrencemssige flger .
<P>
Vejtransportsektorens stigende betydning internt i Unionen , som ogs er vokset som flge af det indre marked , understreger sammen med ndringer i generel praksis med hensyn til arbejdsforhold behovet for at skabe strre balance i den frie bevgelighed - det str helt klart .
Ogs behovet for en get konkurrence med de sociale sikringsordninger understreges .
Derfor en forordning om begrnsning af kretiden .
<P>
Hr . Schlechter gr helt korrekt opmrksom p , at denne sektor beskftiger et betydeligt antal personer , hvis arbejdsforhold afhnger af en korrekt gennemfrelse af forordningens bestemmelser .
Derfor vil vi ogs undersge de konklusioner , betnkningen drager , til bunds .
Jeg kan konkret nvne forgelsen af kontrolniveauet til mindst 2 % , da de fleste af medlemslandene allerede har net det nuvrende ml p 1 % .
Ogs anbefalingen om oprettelsen af en ramme , der tillader en bedre harmonisering af de myndigheder , der er ansvarlige for forordningens gennemfrelse , og deres aktiviteter , vil blive undersgt .
<P>
Betnkningen anbefaler ligeledes inddragelsen af andre elementer af chauffrernes arbejde i den eksisterende forordning .
Som min kollega , hr . Kinnock , imidlertid udtalte til Transportudvalget i marts , har han allerede anmodet Kommissionens tjenestegrene om at undersge , hvordan forordning 3820 / 85 kan udvides , s den omfatter andre aktiviteter , der ogs berrer offentlig sikkerhed .
Dette sprgsml vil blive behandlet mere indgende under forhandlingerne i forbindelse med den hvidbog om arbejdstid , som kommissr Flynn udarbejder til snarlig udgivelse .
Det vil endvidere indg i den fortsatte dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne , som skal klarlgge de forskellige tolkninger af begrebet arbejdstid , der anvendes i medlemsstaterne p omrdet .
<P>
Betnkningen anbefaler desuden en yderligere revision af forordning 3820 / 85 med henblik p at snke maksimumgrnserne for kretid og mener , der er behov for at undersge alternative kontrol- og sanktionsforanstaltninger .
Ideen med at erstatte bder med tilbageholdelse af kretjerne er faktisk ogs blevet foreslet af Kommissionens Udvalg for Kontrol af Vejtransport , og det har fet den ndvendige opmrksomhed som led i revisionen af forordningen .
Men denne revision kommer til at vedrre alle dele af forordningen .
<P>
Det glder mig isr , at betnkningen , i sidste punkt , anbefaler snarlig indfrelse af en helt elektronisk fartskriver .
Kommissionen ser dette som en metode af grundlggende betydning for en mere ensartet gennemfrelse af denne forordning , og tror , den vil kunne hjlpe de kompetente myndigheder i medlemslandene med at hve kontrolniveauet .
P baggrund af de restriktioner , der prger medlemsstaternes budgetter i dag , mener vi , at denne nyskabelse er uundvrlig , hvis en passende kontrol skal bevares og forbedres i de kommende r .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke Parlamentet for betnkningen og forsikre Dem om , at min kollega , hr . Kinnock , og Kommissionen som helhed vil tage Deres synspunkter og bemrkninger alvorligt i betragtning .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak , hr. kommissr .
Jeg var nsten sikker p , at hr . Wijsenbeek havde nsket ordet , men jeg er ogs nsten sikker p , at han ikke nsker det til forretningsordenen !
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Nej , hr. formand , jeg har stillet Kommissionen en rkke prcise sprgsml . Dem har jeg ikke fet besvaret .
Jeg har spurgt Kommissionen om , hvornr vi fr tallene for 1993-1994 .
Jeg har spurgt , hvornr vi fr forslagene vedrrende ndringen af kre- og hviletider .
Og hvad fr vi at hre fra kommissren : Words , words , words .
Det vil vi kigge p , det vil vi gre noget ved .
Hvornr , hvornr , hvornr kommer de ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.02 )
