<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , jeg vil gerne anmode Prsidiet om langt om lnge at srge for , at Parlamentets medarbejdere - jeg vil slet ikke tale om parlamentsmedlemmerne - fr mulighed for at finde plads i Parlamentets restauranter i den korte middagspause .
I gr kl . 12.30 var alle restauranter fyldt med besgergrupper , s medarbejderne stod i k i en halv time og oven i kbet ledte efter pladser i mindst 10 minutter .
Det er ikke lngere acceptabelt . Fra kl .
12.30 er restauranterne fyldt , fyldt , fyldt med hundreder af besgende . Og det gr ikke lngere .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg har noteret mig Deres anmodning .
Jeg kan blot meddele Dem , hvad De sikkert allerede ved , at afstemningen sluttede temmelig hurtigt i gr , og de besgende , personalet og medlemmerne , ja , alle , skulle ud samtidig .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , vi aftalte i gr i Formandskonferencen , at vi med hensyn til en uopsttelig forhandling om branden i katedralen i Firenze skulle anmode formanden om at skrive et brev derom .
Kan De kontrollere , om det faktisk er sket eller vil ske ?
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , sprgsmlet er registreret , og henvendelsen vil blive skrevet , men vi kan ikke g hurtigere frem , end vi allerede gr .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg gad vide , om De kan hjlpe mig .
Der har vret nogle vanskeligheder med den israelske delegation , som skulle til Israel fra den 1. til den 5. juni .
Af en eller anden grund er dette med meget kort varsel blevet ndret til den 3. til den 6. juni .
Det er meget forstyrrende for medlemmer , der allerede havde truffet arrangementer om at tage med den delegation .
<P>
Jeg forstr , at beslutningen er taget uden konsultation med den israelske delegations prsidium eller med noget medlem af denne delegation .
Jeg vil anmode Dem , som formand her i dag , om at foretage en undersgelse af , hvorfor dette er sket , for det er ikke bare forstyrrende for medlemmerne her , men ogs yderst uhfligt over for vore israelske vrter .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Provan , det er indlysende , at vi ikke kan indlede en forhandling om dette punkt .
De har nsket , at vi undersger sagen , og det gr vi .
<CHAPTER ID=2>
Aktuel og uopsttelig debat ( indsigelser )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele , at jeg i overensstemmelse med artikel 47 , stk . 2 , litra 2 , i forretningsordenen har modtaget flgende begrundede , skriftlige indsigelser vedrrende den emneliste , der er fastlagt for nste forhandling om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Til punkt V - Kinas diskriminerende handlinger over for EU-medlemsstater - har jeg modtaget en indsigelse fra Den Socialistiske Gruppe , der sigter mod at erstatte punktet med et nyt punkt om Vestsahara og at opfre punktet om Kina under punktet om menneskerettigheder .
<P>
Hvis det er klart for alle , stter jeg denne indsigelse til afstemning .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , nu hvor vi behandler det ottende underpunkt om menneskerettighederne , tvivler jeg p , at vi egentlig kan gre det .
Jeg ved , at hr . De Vries og andre her i Forsamlingen altid rejser sig op , nr der er mere end fem underpunkter , og jeg tvivler p , at forretningsordenen tillader dette .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , det forstr jeg ikke .
Vi tilfjer ikke et punkt .
Jeg har mske udtrykt mig uklart .
Forslaget sigter mod at erstatte punktet om Kina med et punkt om Sahara og s henvise det frste som et underpunkt til menneskerettighederne , nemlig det om Kina .
Det er netop det , vi har gjort med nogle andre punkter .
Jeg kan forsikre Dem om , at alt stemmer overens med forretningsordenen .
Det undersgte jeg , fr jeg satte punktet under afstemning .
<P>
( Indsigelsen forkastedes )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg har sandsynligvis ikke udtrykt mig ordentligt , men hvad vi i dag har gjort , er , at vi i stedet for fem underpunkter om menneskerettigheder har opfrt syv .
Jeg mener da , at vi havde den aftale her i Forsamlingen , og at det ogs ligger fast , at vi hjst m have fem underpunkter .
Hver gang stter vi flere underpunkter p dagsordenen under punktet menneskerettigheder , og det betyder , at der slet ikke lngere er tale om en seris forhandling .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , vi vil ikke indlede en forhandling om det punkt .
Formandskonferencen kunne mske se p dette sprgsml til nste gang , s det hele kan blive harmoniseret .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil gerne opklare en misforstelse .
Punkt nr . 5 , der str under overskriften Kina , er faktisk en opfordring til politisk solidaritet fra europiske medlemsstaters side med de stater , der trues af kinesisk gengldelse af handelsmssig eller anden art som flge af FN ' s menneskerettighedskonference i Genve .
Det er et politisk sprgsml om europisk solidaritet med medlemsstater som Danmark og Holland , og strengt taget drejer det sig slet ikke om menneskerettighederne i Kina .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
De ved udmrket godt , at vi ikke drfter sprgsmlene under indsigelserne , vi stemmer blot .
Men nu er De kommet med en forklaring efter afstemningen , og jeg har meget svrt ved at flge Dem .
Jeg troede , at det var til forretningsordenen , men det var det ikke .
<CHAPTER ID=3>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=15 NAME="von Wogau">
Fru formand , det drejer sig om et meget vigtigt forslag fra Kommissionen .
Vi har pbegyndt arbejdet i udvalget , men vil endnu ikke vre frdige til mdeperioden maj II .
Det tidligst mulige tidspunkt er mdeperioden juni I . Vi vil alts afslutte arbejdet i mdeperioden juni I .
Derfor foreslr jeg , at vi forkaster denne uopsttelighed , at vi stemmer imod , men at vi forpligter os til at behandle sprgsmlet i juni I .
<P>
( Uopsttelige forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=4>
Flles sikkerhedspolitik
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0162 / 97 ) af Tindemans for Udvalget om Udenrigs , - Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om formuleringen af Den Europiske Unions sikkerhedspolitik .
<P>
Fr jeg giver ordet til hr . Tindemans , vil jeg blot udtrykke min beklagelse over , at Rdet ikke har fundet det nskeligt at overvre denne yderst vigtige forhandling .
Det ville jeg lige gre opmrksom p .
<SPEAKER ID=17 NAME="Tindemans">
Fru formand , kre kolleger , under den nu bermte Maastricht-konference blev der truffet beslutning om , at Den Europiske Union , fra det jeblik skulle den hedde Union , skulle give sig selv en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
En sikkerhedspolitik , som kunne udvikle sig til en flles forsvarspolitik og endda til et flles forsvar . Det str der i teksterne .
Jeg tilhrer den kategori af mennesker , og jeg er bestemt ikke den eneste , jeg tror , at et overvldende flertal i Parlamentet ogs tilhrer den kategori , som er overbevist om , at nr stats- og regeringschefer samles p et topmde af s stor betydning som Maastricht-konferencen og der beslutter noget sdant og gr det kendt i hele verden , s m vi ogs tage denne beslutning alvorligt .
At de mener , hvad de har besluttet , hvad de bekendtgr , og at de ved , hvad det betyder .
Jeg gr ud fra denne holdning . I Maastricht blev det besluttet , og nu er sprgsmlet : Hvordan vil det blive organiseret ?
<P>
Jeg har ved behandlingen af dette emne s vidt muligt undget at tale om institutionelle aspekter af dette problem , for s vidt som det er muligt .
I betragtning af , at de institutionelle aspekter behandles p den regeringskonference , som ogs blev bebudet i Maastricht , det forventer vi da alle sammen , og hvor sledes tekster , problemer , som endnu ikke var rigtigt formuleret eller ufuldstndigt formuleret , eller ikke var formuleret helt frdigt , at disse s skulle behandles p denne regeringskonference .
<P>
Parlamentets Udvalg om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender mente , at vi reprsentanter for folket , direkte valgt , at vi egentlig skulle lade vor stemme hre om s vigtige problemer som sikkerheds- og forsvarssprgsml .
Vi fortolker jo , hvad vi mener , der er godt for vor befolkning , hvad der er uundvrligt , sikkerheden , som befolkningen er meget optaget af , frem for alt den interne sikkerhed i jeblikket , og vi skulle forsge at formulere vore opfattelser med hensyn hertil .
<P>
Den betnkning , der blev behandlet i Udenrigsudvalget , er en skaldt initiativbetnkning . Det er ikke noget svar p en tekst fra Kommissionen eller Rdet , som f.eks. hvad vi ogs vil behandle her i formiddag , Titleybetnkningen om vbenindustrien .
Det er et svar p en tekst fra Kommissionen . Her er det virkelig Udenrigsudvalget , som selv vil udvikle en rkke ideer om sikkerhed .
Jeg har i Udenrigsudvalget enstemmigt opnet , at vi i jeblikket skal skelne mellem sikkerhed og forsvar , og at vi i fremtiden skal udarbejde en betnkning , men nu som en begyndelse en frste del om sikkerhed , og efter regeringskonferencens afslutning , nr vi ved , om der blev truffet vigtige beslutninger der eller ej , s vil vi udarbejde den anden del om forsvaret , og disse to tilsammen skulle afspejle Parlamentets holdning .
<P>
Det er et vigtigt sprgsml , tro mig , det er egentlig Parlamentets stemme i sdanne flsomme , men vigtige problemer som sikkerhed og senere forsvar . I jeblikket glder det sikkerheden .
Vi har alts delt det op , og her er frste del i dag .
P topmdet i Lissabon , men dette var i 1992 , forsgte regeringscheferne og den franske prsident allerede at sige noget om sikkerhed .
Men vi flte os naturligvis forpligtet i udvalget og ogs i Underudvalget om Sikkerhed og Nedrustning , underudvalget har ogs arbejdet godt , til at aflgge besg i NATO ' s hovedkvarter , i Den Vesteuropiske Union og i Europardet . Vi har virkelig ikke forsmt noget .
Vi mente , at vi allerede nu burde give en bedre beskrivelse af , hvad sikkerhed virkelig betyder for os , og vi hber , at Rdet og topmdet samt regeringskonferencen ogs vil lgge strre vgt p , hvad vi egentlig forstr ved sikkerhed .
Vi har gjort os bestrbelser med henblik p ekstern sikkerhed og intern sikkerhed . Vi har brugt mindre tid p intern sikkerhed , hvor vigtig denne end er .
Vi ved alle sammen , at der i vor befolkning i medlemsstaterne i jeblikket hersker en slags angstfornemmelse , hvad angr sikkerheden i vore lande , men eftersom dette udtrykkeligt behandles p regeringskonferencen , og eftersom der er tale om , at disse problemer , intern sikkerhed , skulle overfres til en srlig sjle i den fremtidige struktur , mente vi ikke , at vi p nuvrende tidspunkt skulle beskftige os s udfrligt med den som med den eksterne sikkerhed .
Hvad kan vi sledes som Parlament bringe p bane med henblik herp .
<P>
Kre kolleger , mine damer og herrer , det er tydeligt , at sikkerhed ikke blot er et militrt aspekt .
Det ved vi alle sammen . Det er tydeligt , at sikkerhed ogs har noget at gre med levevilkr , med beskftigelse , med folkesundhed , med kampen mod elendighed , med kampen mod arbejdslshed osv .
Vi nvner dette , men vi m ikke glemme , nr vi behandler dette her , at hele Europas konstruktion egentlig sigter mod at bringe mere velfrd og mod at skabe fred .
Hvorfor er man bl.a. begyndt med EKSF , med henblik p en fredspolitik , aldrig mere krig i Vesteuropa og med hinanden , en anden struktur end tidligere .
Alts alt , hvad vi gr i Europa , sigter mod fred , sikkerhed og mere velfrd .
Husker De hvidbogen om arbejdslsheden og ny konomisk vkst , alt , hvad vi gr i de forskellige udvalg sigter mod at skabe s mange ideelle forudstninger som muligt , s vidt vi kan gre dette , men der er i forbindelse med sikkerhedsproblemet i international , alts ekstern , henseende ogs et militrt aspekt .
<P>
Kre venner , det forholder sig jo sledes , at vi alle sammen har en skamflelse over Den Europiske Unions fravr i forbindelse med konflikten i Balkan , over , at man mtte komme fra De Forenede Stater for egentlig at skabe fred der og underskrive en aftale .
Er vi , det kan vi tale om i dag , ikke alle sammen beskmmet over , hvad der sker i Centralafrika ?
Hvor er Den Europiske Unions holdning ?
Hvor er Den Europiske Unions politik ?
Jeg mener , at det nu ogs er blevet tydeligt , at der ikke er nogen udenrigspolitik i denne verden , som har en chance for at lykkes , hvis der ikke ogs str en militr magt bag .
Jeg siger helst ikke dette , men dette er realiteten i jeblikket .
<P>
Vi er en stor konomisk magt i verden , og vi hber , at dette vil forbedres endnu mere , og nr der kommer en udvidelse , at denne vil blive endnu vigtigere .
Det ville vre meget fejt , hvis vi ikke kunne eller turde ptage os noget som helst internationalt ansvar , hvis vi ikke havde nogen flles udenrigspolitik og en sikkerhedspolitik eller en forsvarspolitik .
Det er alts den slags betnkning , som Udenrigsudvalget og Underudvalget om Sikkerhed og Nedrustning i lang tid har beskftiget sig med .
<P>
Vi stiller en rkke meget serise forslag .
Vi hber , at vi vil n et sdant niveau , at Rdet og Det Europiske Rd vil vre forpligtet til at tage hensyn til Parlamentets , denne folkereprsentations , stemme . At der kan opst en dialog mellem Rdet og Parlamentet med henblik p at fre den bedste politik p dette omrde .
<P>
Fru formand , hvis vi her vedtager en holdning , som forpligter Rdet , selv om det er fravrende i dag , til at tage hensyn til vor tekst , s bidrager vi til betydningen , serisiteten og psknnelsen af Parlamentet .
S betyder det , at det ogs er lykkedes os for meget mfindtlige problemer og vanskelige problemer , det indrmmer jeg , at udarbejde en tekst , som man ikke lngere kan komme uden om .
Det er ikke en tekst , som man enten skal godkende eller lade vre , men man vil i det mindste hre Parlamentets stemme i denne tid og vide , hvad vi mener om sikkerheden , og s kan vi se , hvordan dette alligevel kan blive udviklet i fremtiden .
Jeg kan ikke fremhve det nok : Det er et overordentlig vigtigt problem . Men ogs Parlamentets omdmme kan forbedres efter denne forhandling .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Tak , hr . Tindemans .
Jeg er sikker p , at man i hj grad har vrdsat Deres indlg , men jeg vil gerne bede om , at grupperne fremover informerer medlemmerne om den tid , de har til rdighed .
Hr . Tindemans vidste tydeligvis ikke , at han kun havde seks minutter .
Han overskred sin taletid med lang tid , men jeg afbrd ham ikke , fordi jeg havde indtryk af , at han ikke vidste det .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , jeg tror , at vi her i formiddag frer en vigtig diskussion om et emne , som ogs str og br st hjt p dagsordenen for regeringskonferencen . Vi taler om sikkerhed og den rolle , som Den Europiske Union br spille i den forbindelse .
<P>
For min gruppe er det vigtigt at fremhve , at sikkerhed efter vor opfattelse ikke blot er et sprgsml om at tilrettelgge denne sikkerhedspolitiks militre indhold ordentligt .
For os er sikkerhed et bredt begreb , hvor vi taler om konomiske instrumenter , miljinstrumenter , konfliktforebyggelse , fredsbevarelse og lignende .
For os er sikkerhed sledes ikke blot det , som man oprindeligt forstod ved det , militr sikkerhed . Jeg tror , at det er vigtigt i den strategi , som vi som gruppe har valgt .
Vi er glade for , at der i hr . Tindemans ' betnkning ogs frem for alt lgges vgt p sikkerhedspolitikken og ikke p forsvarssiden af udviklingen af Den Europiske Unions anden sjle .
Det synes vi er meget vigtigt .
Vi vil nu under vor forhandling koncentrere os om denne sikkerhedspolitik i bred forstand , nr det glder Den Europiske Union specielt rettet mod gennemfrelsen af , hvad der kaldes Petersberg-opgaver .
Vi synes , at Den Europiske Union br udstyre sig selv med muligheden for selvstndigt at trffe foranstaltninger , ligesom det tidligere ogs skete under NATO ' s ledelse i Bosnien , og Unionen br med henblik herp rde over flere instrumenter .
Vi fortstter med i den forbindelse at sige , at det naturligvis er bedre inden for rammerne af denne sikkerhedspolitik ogs at forsge at udvikle forebyggende instrumenter , men hvis forebyggelsen ikke skulle lykkes , s m Unionen vre i stand til og sttes i stand til ogs selvstndigt at gennemfre Petersberg-opgaver , alts fredsbevarende og fredsskabende opgaver .
Det er vor gruppes indsats , det er ogs det , som der efter min og efter vor opfattelse skal lgges vgt p under den forhandling , som vi nu frer .
I mindre grad er vi rede til nu at diskutere , hvad forsvarspolitikken eller et flles forsvar nu prcist br betyde for Unionen selv i fremtiden .
Vi gr ikke af vejen for denne diskussion , men vi synes , at vi nu m koncentrere os om disse skaldte Petersberg-opgaver , frem for alt ogs ud fra den praktiske overvejelse , at Den Europiske Union i de forlbne r ikke har vret i stand til at fre en handlekraftig politik .
Men ved nu at give Den Europiske Union de rette instrumenter hber vi , at den ogs vil vre i stand til at bruge disse instrumenter og vise borgerne , at der er gjort fremskridt med hensyn til sikkerhedspolitikken .
Og nr frst disse fremskridt er gjort , s er tiden inde til at tale om , hvad der videre skal ske .
Men frst tror jeg , at vi ogs i vort eget bagland , hos vor egen befolkning , skal udvikle et mere plideligt indtryk af Den Europiske Unions kapacitet med hensyn til disse Petersberg-opgaver .
<P>
Min gruppe har stillet en rkke ndringsforslag . Jeg vil navnlig nvne to , som er vigtige for os .
Tindemansbetnkningen lader muligheden for , at Den Europiske Union selvstndigt uden mandat fra FN eller uden mandat fra OSCE frer Petersberg-agtige aktioner , st ben .
Vi er imod dette .
For det andet indeholder betnkningen ogs en passage om beslutningsprocessen , hvor det foresls , at Rdet med flertal skulle kunne trffe beslutning om s vigtige sager som disse Petersberg-opgaver , alts sager , som ogs har militre aspekter .
Ogs dette er vi imod .
Men hvad det vrige angr , psknner vi i hj grad det arbejde , som hr . Tindemans har udfrt i de forlbne r for at forberede denne betnkning for Parlamentet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne give udtryk for min anerkendelse over for ordfreren , Leo Tindemans .
Enhver betnkning med hans navn fortjener alvorlig overvejelse .
Hans erfaring p hjeste politiske niveau i renes lb angende europiske anliggender gr hans synspunkter srlig vigtige .
<P>
Hans betnkning er omfattende og yder et vigtigt bidrag til debatten om den EU-sikkerhedspolitik , der er under udvikling , sdan som det er defineret i Maastricht-traktaten og p davrende tidspunkt accepteret af alle medlemsstaternes regeringer .
<P>
I den begrnsede tid , jeg har til rdighed , vil jeg gerne koncentrere mig om hans forslag i punkt 6 til gennemfrelse af en forundersgelse af etableringen af en militrpolitisk enhed , der skal vre ansvarlig for at genoprette freden .
<P>
Den rolle , som FN spiller i konfliktsituationer i hele verden , giver os mange eksempler , som vi kan lre af og bygge p , nr vi skal definere EU ' s fredsbevarende rolle .
For eksempel overvgede en fredsbevarende styrke i 1960 ' erne i Belgisk Congo ( nu Zare ) , hvad der mske var en usikker fred , men ikke desto mindre en afgrende fred .
UNIFIL skaffede det sydlige Libanon rtier med stabilitet til trods for den skrkkelige borgerkrig , som dette land indtil for nylig har lidt under .
UNFICYP var ogs en succes , og det var ogs tilfldet med den FN-styrkes operationer , der deltog i og frte tilsyn med afslutningen p krigen mellem Iran og Irak .
<P>
I alle disse tilflde var det generelt FN selv , der som mgler fik konflikten bragt til ophr , og en form for fred fulgte efter .
Den autoritet og succes , De Forenede Nationers fredsbevarende styrker havde , var ikke baseret p styrken af deres vben , men p den moralske vgt , FN havde , og dette hvilede p sin side p , at konfliktens parter anerkendte FN ' s politiske neutralitet og gte nske om at sikre freden .
<P>
Jeg kan uden videre kun huske t eksempel , hvor FN gik fra fredsbevarelse slet og ret til en operation med et element af fredsskabelse , og det var i Sudan for adskillige r siden og var efter alt , hvad man ved , en ulykkelig indgriben , der fik fiasko .
<P>
Denne erfaring rejser et fundamentalt dilemma for EU : Skal dens militre og politimssige operationer vre rent fredsbevarende , eller skal den ogs have midler til at skabe fred ?
Det er ikke passende for et politisk system som EU , med dets rimelige og legitime aspirationer efter at blive en verdensmagt , at forholde sig elskvrdigt neutral som FN gr det .
Lad os f.eks. ikke glemme den konflikt , der for nylig har fundet sted p Balkan , hvor vi blev kritiseret for vor afmagt .
<P>
Hvad ville eller skulle EU ' s rolle desuden vre , hvis en vital interesse ssom vor energiforsyning eller vore telekommunikationsforbindelser blev truet ?
<P>
Det er sprgsml , som vi m tage fat p .
Det er prcis derfor , at en forundersgelse af dimensionerne af denne rolles omfang vil vre yderst vrdifuld .
Men den m ikke kre fast i en debat om institutionelle sprgsml med hensyn f.eks. til forholdet mellem NATO og Vestunionen og de nationale idiosynkrasier i visse medlemsstater med hensyn til deres sikkerhedsforpligtelser .
Formlet med en sdan undersgelse m vre at klarlgge de grundlggende principper for EU ; logistikken i forbindelse med gennemfrelsen af denne politik kan komme senere .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Carrre d'Encausse">
Fru formand , kre kolleger , Europa er et skbnefllesskab .
Dette princip , der har vret grundlaget for vor historie i nsten 50 r , er ogs grundlaget for Maastricht-traktaten , som indfrte Den Europiske Union og gav os et ml , nemlig at definere Europas internationale identitet ved at gennemfre en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , herunder et flles forsvar .
<P>
Hr . Tindemans , hvis kompetence og viden p dette omrde er uden lige , har frst og fremmest sgt at udvikle nogle overordnede overvejelser over fremtidsudsigterne for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitk .
Han har konstateret , at det er for tidligt at fremlgge en sdan tekst , der vil kunne samle det store flertal , som et emne af denne vigtig hed fortjener .
Nationale overvejelser , men isr tven fra de nye medlemsstaters side , fordi de har vanskeligt ved at opgive deres traditionelle neutralitet , har bremset overvejelserne om en eventuel flles sikkerhedspolitik . Ordfreren , der kommer fra et land , som er blevet invaderet , hver gang det har erklret sig neutralt , opfordrer til , at disse overvejelser kan udvikles fremover , men han er sikker p at kunne overbevise dem , der tver , og nu har han valgt at koncentrere sig om sikkerhedsdelen af FUSP .
<P>
Hans fortrinlige betnkning slr fast , at den flles sikkerhedspolitik er i sin vorden .
Hver international krise viser , at det haster .
Der har hidtil kun kunnet trffes beslutning om og undertiden gennemfres humanitre foranstaltninger , men Unionens udenrigspolitik m ikke , kan ikke standses p dette stadium . Allerede i 1992 fastlagde Det Europiske Rd i Lissabon de omrder , der skal vre omfattet af FUSP , hvor der kunne og skulle trffes beslutning om flles handlinger , hvis det viste sig ndvendigt .
Resultatet i den sammenhng er skuffende .
Det er klart , at begrebet har vret for abstrakt , og vi m i kraftige vendinger lyknske hr .
Tindemans med , at han prsenterer os for en opfattelse af sikkerheden , hvor han sondrer mellem den indre og ydre sikkerhed .
Det er en ny drejning , som br gre det muligt for europerne og deres regeringer bedre at forst relevansen af de foranstaltninger , der besluttes i fllesskab for mere effektivt at bekmpe narko , organiseret kriminalitet og alle former for smugling , der er til skade for den indre sikkerhed .
<P>

Man kan naturligvis beklage , at FUSP kun har gjort sm fremskridt , men paradoksalt nok er vi mske get for hurtigt frem , for det drejer sig frst og fremmest om at overbevise befolkningerne om effektiviteten og ndvendigheden af disse flles foranstaltninger .
Europa kan ikke klare sig uden borgernes accept , og det krver en konstant pdagogisk indsats at f den .
Sikkerhed i de umiddelbare omgivelser vil s gre det muligt at forst , at ukrnkelige grnser i EU er et flles problem for alle , som man ikke kan lse alene , kun sammen .
<P>
Hvis en medlemsstat en dag bliver truet , bliver tanken om en flles sikkerhed pludselig indlysende , og dette erkendelse vil f befolkningerne til at acceptere den anden del , nemlig det flles forsvar , uden hvilket en flles udenrigspolitik ikke kan eksistere .

<P>
Hr .
Tindemans betnkning og hans forslag indeholder en dynamisk opfattelse af sikkerheden . Derfor bifalder jeg den og siger , at min gruppe sttter den .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Fru formand , bravo til hr .
Tindemans , der med fru Hlne Carrire-d ' Encausse netop har konstateret , at det bliver stedse vanskeligere at lave en trovrdig udformning af fremtiden for den flles sikkerhed , fordi der ikke kan opns enighed om mlene .
Vor kollegas , hr . Tindemans , betnknings skbne er et perfekt billede p denne begrdelige tingenes tilstand .
<P>
Den frste udgave af denne betnkning indeholdt i meget direkte vendinger nogle konstruktive forslag og visioner .
Men efter udvalgsarbejdet er der kommet en mere udvandet tekst ud af det , hvilket afspejler fristelsen til at bukke under for den skaldte laveste fllesnvner , som vort Parlament nu ser ud til at sge i lighed med de vrige fllesskabsinstitutioner .
<P>
P den mde har Parlamentet bervet sig selv muligheden for at tage politiske initiativer , hvilket trods alt stadig er dets fremmeste mission inden for rammerne af FUSP .
<P>
I stedet for at identificere og klart beskrive de politiske vanskeligheder og hindringer , der str i vejen for , at FUSP bliver til noget konkret , foretrkker man at g som katten om den varme grd og giver efter for illusionen om et fredeligt Europa , bde indadtil og udadtil , som rent faktisk kunne medfre konomiske besparelser i forbindelse med forsvar og sikkerhed .
<P>
Man finder trst i en farlig illusion , og det er ikke sdan , at det lykkes at blive vore amerikanske allieredes tyngende velvilje kvit , disse allierede , der fortsat forsvarer vor sikkerhed .
Det er for vrigt interessant , at amerikanerne ogs selv begynder at blive trtte af denne europiske gang p stedet , trtte af , at europerne kun evner at frigre sig i ord .
<P>
Under disse forhold kan det vre , at et af de nyskabende forslag i Tindemans-betnkningen , nemlig at opgaver af Petersberg-typen br medtages i traktaten , i sidste instans forvrider vor ordfrers hensigt en smule .
Det er bestemt nskeligt at give disse opgaver status af flles aktion og sledes udvide rkkevidden af vore handlemuligheder , men p grund af vor benbare ubeslutsomhed , vil jeg vdde p , at det , der kunne blive et vigtigt gennembrud , i sidste instans viser sig at vre lag sminke , der blot dkker over vor ubeslutsomhed .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , vi diskuterer Tindemans-betnkningen p et meget vigtigt stadium af situationen vedrrende Unionens sikkerhed .
<P>
Vi har en regeringskonference , som p dette omrde skrider frem med en skildpaddes hastighed , men frem for alt nrmer vi os i strste hast et topmde i NATO , som vil udvide denne organisation geografisk og styrke dens funktioner .
Konklusionen er klar : Hvis regeringskonferencen fastholder Unionens sikkerhedssprgsml i rollen som politisk dvrg , vil NATO ende med udelukkende at tage sig af de sikkerhedssprgsml , der vedrrer vores kontinent og Den Europiske Unions geografiske omrde .
Og jeg tror , at dette vil vre imod flertallets nsker i vores lande , men det vil helt sikkert ogs vre imod vores egne interesser .
<P>
Efter den kolde krig kan vi ikke overlade sikkerheden p vores kontinent til en organisation som NATO , som er opstet af den kolde krig , som er domineret af en ekstraregional magt som USA , og som derudover fortsat baserer alle sine handlinger p et forldet koncept om atomvbenafskrkkelse .
<P>
Det er ikke muligt at have en europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet inden for NATO .
Denne identitet br eksistere inden for Unionen .
En Union , der forstr , at sikkerhed ikke er et militrt begreb , sikkerheden br vre global og basere sig p tillidsforanstaltninger og prventivt diplomati .
<P>
Den Europiske Union br g ind for en ny paneuropisk sikkerhedsmodel , som sger mod en udvikling af OSCE ved at reformere organisationens beslutningsproces og ge dens befjelser og midler , og den br koordinere de vbnede styrker i Unionens medlemslande med henblik p at udfre opgaver af Petersberg-typen - naturligvis efter opfordring fra De Forenede Nationer eller OSCE .
<P>
Uden en FUSP er der ingen politisk union og vice versa .
Rdet - som logisk nok ikke har vret til stede - br forst dette .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Efter Deres frste udkast , hr . Tindemans , hvori De krvede en forsvarsidentitet for Den Europiske Union , kom der en meget massiv kritik fra udvalget .
Det egentlige mandat bestod i at udvikle et sikkerhedskoncept for alle borgere i Europa .
Europa skal blive ved med at vre en civilmagt .
Men De bygger igen en europisk fstning og har i Deres betnkning forstet forsvar som forsvar af specielle interesser for medlemmerne af Den Europiske Union , nemlig forsvar af ressourcer , af s- og samfrdselsveje .
<P>
Skal det mske vre en ny front mellem nord og syd , De her opbygger ?
Europa , et fredens Europa , sdan som det var grundlagt , et rettighedens og frihedens Europa , et civilt Europa skal blive til en militrunion !
Det siger betnkningen .
De siger entydigt nogle steder i betnkningen , at mlet er en forsvarsidentitet .
Tretrinsintegrationen af WEU skal opn , at WEU , der i sin egentlige betydning oplses nste r , fr nyt liv , og at selvstndige interventionsopgaver varetages .
<P>
Vi , den unge generation , vil imidlertid ikke tilbage til et traditionelt gammeldags system , hvor sikkerhed kun betyder egen sikkerhed .
Vi har for lnge siden erfaret , at diktaturer ogs kan overvindes med fredelige midler .
I mellemtiden har vi i Europa fet en Organisation for Sikkerhed og Samarbejde , der har udviklet koncepter for overvindelse af mure , s trusler slet ikke er ndvendige lngere .
En flles omfattende sikkerhedsmodel i det 21. rhundrede taler ikke om en adskillelse mellem indre og ydre sikkerhed , men derimod om en sikkerhed , der er udelelig , om en sikkerhed , der vil bekmpe rsager dr , hvor de reelt er , nemlig p det konomiske og det sociale omrde samt p udviklingsomrdet .
<P>
Spektret af civile instrumenter skal ubetinget udvikles .
Et europisk civilt peacekorps er et betydningsfuldt projekt i denne sammenhng i Den Europiske Union . Det har brug for vores styrke , vores politiske , finansielle og ogs materielle styrke .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , ogs jeg vil tilslutte mig dem , der har lyknsket ordfreren . Jeg mener , det er en god betnkning .
Som hr .
Goerens synes jeg blot , at man kunne have undget en del af de mange hypotetiske udsagn .
Jeg tror , at der er flertal her i Parlamentet for at fjerne de resterende hypotetiske udsagn .
<P>
Jeg vil lgge vgt p to aspekter .
For det frste - ikke en kritik , men mske snarere en opfordring til vore socialistiske venner , til hr .
Weisma . Jeg mener , at man , nr man taler om opgaver af Petersberg-typen , m have midlerne til at gennemfre dem , og man kan efter min mening ikke blot sttte sig til en enstemmigt vedtaget beslutning i Rdet , hvis man virkelig mener , at Europa skal kunne varetage disse opgaver .
<P>
For det andet til vore grnne venner : Det er indlysende for mig , at en fredsbevarende aktion ikke kun kan gennemfres med et civilt korps .
Det viser erfaringerne fra Bosnien .
Og erfaringerne fra Rwanda .
For at udfre en sdan opgave er det ndvendigt med bde et civilt og et militrt korps , for det civile kan bestemt ikke lse opgaven alene .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil gre Dem opmrksom p punkt 6 , hvor Kommissionen og Rdet anmodes om at undersge muligheden af at oprette et europisk korps , der skal have til opgave at gennemfre fredsbevarende og fredsskabende opgaver .
Jeg hber , at vi fr et svar til dette punkt fra Kommissionen .
Jeg mener , at det er en af forudstningerne for europisk indgriben i modstning til det , der er sket her p det sidste i Albanien , hvor Europa ikke har kunnet reagere som europisk Union , men har uddelegeret opgaven med at f lst denne krise til de enkelte medlemsstater .
Ud over flertalsafstemninger i Rdet skal der naturligvis ogs vre et europisk instrument til at styre denne krise .
<P>
Hvis Kommissionen kan komme med et svar til dette punkt , ville det vre et stort fremskridt .
Jeg hber , at vore socialistiske venner forstr , at vi , hvis vi ikke har nogle institutionelle midler eller mulighed for at trffe flertalsafgrelser , kommer ud i den situation , vi befinder os i nu , hvor Europa ikke kan gre noget som helst .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Fru formand , efter Sovjetunionens oplsning , den relative tilbagegang i USA og Tysklands stigende magt svarer Europas forsvar og vbenindustri ikke til den virkelige verden .
<P>
Selve ordet forsvar er et udtryk for national suvernitet og kan ikke deles .
Der er naturligvis altid nogle franske ledere , som enten af karrieremssige rsager eller af forfngelighed vil forsge at f Frankrig og landets industri til at sl ind p en vej , som de inderst inde ved , er i strid med den franske nations langsigtede interesser , men det franske folk lader sig ikke narre og fler sig truet af dette fderale Europa , som nogle nsker at indfre for enhver pris .
<P>
Kre kolleger , jeg ved , at ordfrerne , hr . Tindemans og hr .
Titley , nsker , at Frankrig , der rder over verdens andenstrste vbenindustri , og som kan fremstille alle former for militrt udstyr , gr ind i disse partnerskabsaftaler , som ikke giver landet nogen fordele , hverken pris- eller kvalitetsmssigt .
<P>
Tidligere eksempler p europisk samarbejde er for vrigt interessante : drligt defineret materiel , overskredne budgetter og annullerede serier .


<P>
I 1958 , da general de Gaulle kom tilbage til magten , var den amerikanske vbenindustri meget strkere end den franske militrindustri .
Alligevel er det lykkedes Frankrig ved egen hjlp at gennemfre mange vbenprogrammer med den succes , vi alle kender .
<P>
Denne politik er blevet fulgt af Pompidou , Giscard-d ' Estaing og Mitterrand .
Hvorfor kan Chirac ikke ogs flge den ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , jeg ved ikke , om man med tilfredshed skal hilse det velovervejede valg at begrnse betnkningen til alene at omfatte sprgsml om flles sikkerhed og ikke tillige sprgsmlet om forsvarspolitikken , s meget mere som de nylige erfaringer i Bosnien - svel som i vrigt det aktuelle sprgsml i Albanien - viser ndvendigheden af en flles udenrigspolitik og kravet om uden yderligere tven at fastlgge en flles forsvarspolitik .
<P>
Som bekendt kan disse to forhold ikke adskilles .
Men den metode , der er valgt af ordfreren , rummer dog et positivt aspekt og gr det muligt at afgrnse , hvad kollegerne i Udvalget om Institutionelle Sprgsml har kaldt  Unionens vsentligste sikkerhedsaspekter  , dvs. samtlige de elementre garantier , der gr det muligt for Unionen at vre og fremst som et retssystem , som eksisterer og udvikler sig under frie forhold , og samtidig at styrke sin identitet i internationale sammenhnge .
<P>
Vi m dog vre opmrksomme p , at en flles sikkerhedspolitik ikke i sig selv kan bringe Den Europiske Union i ly for alle trusler .
Sprgsmlet om det egne forsvar skal flgelig behandles s hurtigt som muligt ved indkaldelse af en konference af samme art som Messina-konferencen i 1955 med henblik p at fastlgge en gradvis fusion af Den Vesteuropiske Union og Den Europiske Union inden for rammerne af en flles forsvarspolitik .
At Unionen skal kunne beslutte at ivrkstte humanitre og bistandsaktioner og aktioner til opretholdelse af freden og forvaltning af WEU , skal vre det frste markante udtryk for den sikkerheds- og forsvarsdimension , der er knsat i Maastricht-traktaten .
<P>
Der er yderligere et sprgsml , der ikke figurerer blandt de mange , der er omhandlet i hr .
Tindemans ' betnkning , nemlig sprgsmlet om Unionens indre sikkerhed . Det drejer sig om de lsrivelsesbevgelser , voldelige svel som ikke-voldelige , der skaber uligevgt og brud , som vanskeligt kan fres tilbage til en demokratisk samfundsudvikling .
Et Europa , der kun kommer til at omfatte en rkke vilkrligt oprettede omrder , der er lsrevet fra hinanden , vil givet ikke have den forndne trovrdighed til at spille den rolle som skaber af ligevgt , som det br ptage sig .
<P>
Statslige enheder , der er resultatet af lsrivelser , vil blive en trussel for den indre sikkerhed , fordi de bygger p egoistiske lokale interesser og endda dannes efter etniske udvlgelser .
Den Europiske Union skal derfor tage sig af disse risici og arbejde p inden for rammerne af den politiske union at bevare former for selvstyre og subsidiaritet , der vel anerkender visse forskelle , men tillige sikrer beskyttelsen af den indre sikkerhed som et umisteligt gode for Unionens og dens befolkningers udvikling og staternes integritet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru formand , denne betnkning er klart bedre end de forslag , som i flere omgange er blevet drftet i udvalget .
Der er dog endnu forslag i den , som ikke er acceptable .
Sammen med Finland har Sverige gennem sit forslag til den igangvrende regeringskonference gjort sin holdning til sprgsmlet om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik klar .
Sverige kan som et land , der er alliancefrit med henblik p neutralitet i krigstid , ikke acceptere en udvikling hen imod et flles europisk forsvar , hverken inden for rammerne af EU eller gennem en organisatorisk integration af EU og WEU .
Dette hersker der ingen tvivl om .
Vi kan ikke acceptere forslaget om en konference , hvor man skal drfte en flles forsvarspolitik og et flles forsvar .
EU skal ikke opbygge en organisation i konkurrence med FN , som skal gennemfre militre operationer .
EU ' s fremtidige sikkerhedspolitik br best i at arbejde for fredelige konfliktlsninger , skabe institutioner til tidlig opdagelse af konflikter , lse sdanne med politiske og konomiske midler , gennemfre fredsbevarende operationer og humanitre indsatser samt srge for krisestyring .
Petersberg-opgaverne skal kun kunne udfres efter direkte mandat fra FN eller OSCE .
Det er ikke acceptabelt , at Unionen kan handle selvstndigt uden for disse organisationers rammer .
Forslaget om at oprette et flles europisk militrt og civilt korps er hverken gennemtnkt eller praktisk gennemfrligt .
<P>
Perspektivet for den fremtidige sikkerhedspolitik m udvides , sledes at det ud over den traditionelle fokusering p staters militre sikkerhed ogs omfatter menneskers og hele klodens sikkerhed .
Flles sikkerhed og global sikkerhed forudstter samarbejde , tillidsskaben , benhed og nedrustning og krver helt andre instrumenter end de militre .
EU br med henblik p konfliktlsning med fredelige midler udvikle en bred vifte af forebyggende foranstaltninger , der gr det muligt tidligt at varsle , lse og mgle i konflikter samt yde politisk og konomisk sttte , i stedet for at blive hngende i den kolde krigs militre lsninger .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , ogs jeg vil gerne komplimentere hr . Tindemans for hans arbejde , et arbejde , der fremlgges p et srdeles vigtigt tidspunkt , fordi det netop indeholder forslag til , hvordan en flles sikkerhedspolitik kan udformes .
Ogs jeg beklager , at Rdet ikke er til stede under denne forhandling .
Det burde , af respekt bde for emnet og for Parlamentet , have sendt en reprsentant , isr i betragtning af , at Rdet er belastet af en rkke alvorlige fiaskoer p det sikkerhedspolitiske omrde .
<P>
Hr . Tindemans ' betnkning indeholder flere vigtige punkter .
Det frste er den metodologiske indfaldsvinkel , dvs. opdelingen i overordnede principper og srlige kapitler , som hovedsagelig er en gennemgang af omrder , der er arnesteder for kriser og p en mde en trussel mod den europiske sikkerhed .
<P>
Med hensyn til de overordnede principper vil jeg gerne opholde mig lidt ved to af disse .
Det frste er begrebet territorial integritet , et meget vigtigt begreb , som efter min opfattelse udgr kernen i en flles sikkerhedspolitik .
Men her m vi bruge fantasien og kaste et blik ud i fremtiden , for redskaberne , de vbensystemer , som er den strste trussel mod den territoriale integritet , har udviklet sig og tvinger os til at revidere de traditionelle synsvinkler .
<P>
Det andet er begrebet forebyggende diplomati , og dette er efter min mening det vigtigste forslag , fordi forebyggelse betyder , at man undgr de ubehagelige begivenheder , som i dag danner billedet af det internationale system .
Men forebyggelse betyder procedurer , betyder information , betyder kontakter , betyder bestemmelse og grundig undersgelse af alle rsagerne til en krise , hvilket faktisk ikke er sket indtil nu - og naturligvis er Rdet ikke til stede .
<P>
Et andet punkt er forslaget om indfrelsen af tillidsskabende foranstaltninger som en institution , der er blevet afprvet i tidligere vanskelige tider , men som helt klart kan bidrage til at skabe de omstndigheder , som er ndvendige for at kunne lse problemerne .
Og det sidste punkt er de  srlige kapitler  .
Balkan : fiasko for Den Europiske Union .
Middelhavsomrdet og Mellemsten : endnu en fiasko .
Det er ikke nok , at vi bruger en nat p at udpege mglere ved hjlp af uigennemsigtige procedurer ; vi er ndt til at komme med konkrete forslag .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , ogs jeg vil sige hr .
Tindemans tak for det fremragende arbejde , han har udfrt , selvom ogs jeg har nogle forbehold , og srlig dette , at den foreliggende version er blevet dmpet og har vret genstand for en rkke ndringer i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , og navnlig at den bliver en smule illusorisk , nr den sammenblander en rkke sprgsml , som f.eks. organiseret kriminalitet , prostitution , den konomiske krise og racismen .
Dette gr mig fortsat desorienteret .
<P>
Men det er klart , at sandheden begynder at komme for dagen .
Regeringskonferencen giver ikke de resultater , vi hbede p , og det , der var fastsat i Maastricht-traktaten finder faktisk ingen passende placering p den flles sikkerhedspolitiks omrde .
Det er klart , at der ikke kan tales om en forsvarspolitik uden en sikkerhedspolitik , og at der uden et flles forsvar ikke kan tales om en flles udenrigspolitik .
Flgelig er det Europa , der kunne vre - og delvis er - en kmpe p det konomiske omrde , en dvrg i politisk henseende , eller rettere : Vi har 15 sm politiske dvrge i form af 15 medlemsstater , som diskuterer indbyrdes p grundlag af deres smlige former for egoisme , og som p internationalt plan ikke regnes for noget overhovedet .
Derfor psknner jeg ogs den styrke , hvormed hr . Tindemans har rejst dette problem .
<P>
P dette punkt m vi udtale os klart og se at komme bort fra tvetydighederne .
At foregribe konflikter eller lse dem fredeligt - peace keeping og peace making - m ikke vre en ren og skr opvisning i retorik .
Hvor mange gange har der ikke her i salen lydt rster - og jeg henvender mig her til kollegerne i De Europiske Socialdemokraters Gruppe , der har haft mange kvaler , som ogs er kommet til udtryk i kollegernes indlg her i dag - om sprgsmlet om lsning af konflikter og genoprettelse af freden og demokratiet ?
Alt dette kan ikke fortsat vre en opvisning i retorik .
Denne politik har omkostninger , og den der har mod til at investere i operationer som Petersberg eller andre , som f.eks. NATO ' s der i dag er det eneste virkelige bolvrk for sikkerheden , ogs for Europa , hvad man end siger , og som har mod til at investere i sikkerhedspolitikken og flgelig evne til at intervenere og eksportere fred , demokrati og frihed og arbejder for den eneste mulige fremtid for Europa som et rum for demokrati og frihed .
<P>
Jeg finder derfor , at WEU skal sttes i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks tjeneste , at der ikke blot skal vre samarbejde mellem WEU og Den Europiske Union , men derimod en egentlig integration , dog med mulighed for fravalg , eller at give de lande , der ikke nsker at deltage i militre aktioner til genoprettelse af freden , mulighed for at trkke sig ud .
Det er absolut ndvendigt , at Parlamentet tager klar stilling hertil og foreholder Rdet dets ansvar .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Caligaris">
Fru formand , jeg benytter lejligheden til i denne store og engagerede forsamling at give udtryk for min store psknnelse af hr .
Tindemans , men m samtidig give udtryk for undren over , at hans fremragende indledende arbejde er blevet drbt i Udvalget , og jeg tror ikke , at de ganske mange og ordrige ndringsforslag kan tilbagegive det dets oprindelige slagkraft og indhold .
Vi forspilder i dag en fremragende lejlighed til at vise , at Parlamentet vover at bevge sig ud over regeringernes snversynede grnser .
Hvad vi giver regeringskonferencen vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er ikke meget andet end et slle pust , der ikke kan f s meget som et blad til at bevge sig .
Vedrrende dette emne er vi et parlament , der endnu er slave af sine egne politiske og ideologiske fordomme og vilkrlige former for forsvar for den nationale suvernitet , og som afgiver en udtalelse , der ikke er egnet til at stte sig spor i historien om opbygningen af Europa i et forsg p at udfylde det politiske tomrum med nogle svage pragmatiske forslag .
<P>
Nej , vi har ikke brug for at styrke samarbejdet med WEU , men at integrere den i Den Europiske Union .
Dette fremmedlegeme bde inden for Unionen og NATO , og som efter 40 rs svn er blevet genoplivet som Lazarus , er i dag ude af stand til selv at varetage styringen af missionen i Albanien , som for vrigt er i fuld samklang med Petersberg-forpligtelserne .
<P>
Nej , vi har ikke brug for en kapacitet til at overvge og analysere , dersom vi ikke senere har viljen og de politiske og militre instrumenter til at reagere .
Nej , vi har ikke brug for et humanitrt europisk korps , der er et unyttigt bidrag til udbredelse af formodede krfter - som i virkeligheden kun er svagheder - i europiske korps .
<P>
Vi har derimod brug for en klar og autoritativ flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med vilje til at stille denne til rdighed for alle de instrumenter , der kan gre Den Europiske Union til ikke blot et marked , som allerede eksisterer , og ej heller en enorm centralbank som den , der vil blive oprettet p godt og p ondt , men en international politisk enhed af strste betydning , som stadig bliver mere selvstndig .
<P>
Theodore Roosevelt har for USA illustreret sin udenrigspolitiske linje p flgende mde : Talk soft and carry a big stick .
Det skal ikke kunne siges , at Den Europiske Unions udenrigspolitik i stedet skal vre : Talk a lot provided you don ' t carry a big stick .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg ved godt , at det er vanskeligt at overholde taletiden , men jeg vil gre grupperne opmrksomme p dette problem .
Jeg mener , at vi fremover skal passe mere p .
benbart resterede der i gr 1  times taletid , som ikke blev brugt , fordi talerne ikke var til stede .
I dag er tidsplanen derimod meget stram .
Jeg mener virkelig , at vi skal have lst dette problem , s de vigtige forhandlinger kan f al den tid , der er ndvendig .
Jeg er for min del forpligtet til at sikre , at alles taletid overholdes .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , hr . Tindemans sagde , at sikkerhed ikke kun er et militrt sprgsml .
Helt rigtigt , men det samme br man efterflgende erkende , nr man taler om EU ' s forbindelser til tredjelande .
<P>
Den strste forskel i levestandard ved EU ' s grnser findes ved den finsk-russiske grnse .
Rusland er ikke lngere ondskabens rige , men 90 procent af befolkningen oplever social usikkerhed .
Leveomkostningerne er steget med 6000 procent , og den gennemsnitlige levealder for mnd er faldet til 57 r , og 60 procent af befolkningen tjener mindre end 500 ecu om mneden .
<P>
Forskellen i levestandard er en meget stor trussel , og den trussel har vi i Finland forsgt at afvrge ved hjlp af fredeligt samarbejde og ved at vre alliancefrie .
Militre spndinger i det nordlige omrde ville betyde get usikkerhed for os , og derfor har vi nsket at bevare vores alliancefrihed .
Hvis NATO udvides med Polen , Tjekkiet , Ungarn eller Slovenien , vil den endnu ikke n Ruslands grnse , men hvis NATO udvides med Finland , vil den n Ruslands grnse .
I sit forslag om at integrere EU og WEU holder hr .
Tindemans dren p klem , for at Finland og andre alliancefrie lande kan blive medlemmer af NATO .
<P>
Hr .
Tindemans og hr . Titley frer i deres betnkning propaganda for et flles forsvar og et flles militrindustrielt kompleks .
Ved hjlp af disse betnkninger vil man gre den civile union til en militr union .
Enkelte store lande lader ogs til at lgge pres p den finske statsminister for at f ham til at acceptere sammenlgningen af EU og WEU , men statsministerens holdning finder ikke bred sttte i vort land .
Vi , nordiske medlemmer fra mange lande , er blevet enige om en flles stemmeforklaring , hvori vi hber , at denne betnkning ikke bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , jeg komplimenterer ordfreren for hans tankevkkende betnkning om den flles indre og ydre sikkerhedspolitik i Europa .
Jeg vil koncentrere mig om de indre aspekter .
De trusler og farer , vi i dag str overfor p grund af terrorisme og organiserede banders aktiviteter i forbindelse med narkotikahandel med videre , har et meget stort omfang .
<P>
Jeg kommer fra Nordirland og er derfor meget opmrksom p den internationale terrorismes netvrk og terroristernes evne til at undg og overvinde grnsekontrol og at komme uden om enhver form for sikkerhedsforanstaltninger , som medlemsstaterne og Den Europiske Union forsger at indfre .
Deres vben , der bringer dd og delggelse , trnger ind i vor hverdag .
Det betyder ikke meget , om de bringer materialer til bombefremstilling eller vben til at skyde og drbe med : Truslen fra terrorismen skaber frygt og ustabilitet i vore samfund og frer til total mangel p sikkerhed i disse samfund .
Den gnaver sig ind i selve vort samfunds struktur og skaber mistanker , spndinger og mistro .
<P>
Den Europiske Union kan ikke ignorere en sdan udfordring mod sin stilling .
Hvis der skal vre tillid og respekt , s m det komme fra alle medlemsstater .
De m erkende den trussel , som den internationale terrorisme frembyder for os alle i Den Europiske Union .
Det er et problem , der ikke vil forsvinde .
Det m man se lige i jnene .
Nogle medlemsstater har ikke meget at prale af i denne forbindelse .
<P>
Jeg gr nu over til narkotika : I mit omrde har dette problem ikke vret af srlig stor betydning , men narkotika er blevet et omfattende samfundsproblem .
Vi har brug for streng kontrol og inspektion .
Vi m beskytte vor befolkning mod denne fare , mod dem udefra , der nsker at delgge vore samfund og vore unge .
Afslutningsvis sttter jeg denne betnkning , s langt som den gr , men der er meget mere , der br gres .
Der er mange udfordringer forude , nr det glder at bekmpe de mange og forskelligartede former for angreb p vort samfund .
Vi m gre alt , hvad vi kan , for at tilvejebringe et samfund , hvor vi alle kan leve sammen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Fru formand , vi glder os over hr . Tindemans ' betnkning om en flles sikkerhedspolitik i Den Europiske Union .
<P>
Jeg har lyst til at sige - endelig !
Er det ikke p hje tid , at Europas folk tager deres egen skbne i hnden ?
Eller skal vi fortsat lgge vor sikkerhed i William Clintons hnder ?
Den moderne historie viser stadig oftere , at der ikke er sammenfald mellem europiske og amerikanske interesser .
Vi kan ikke fremover betro jobbet som verdens politibetjent til USA alene .
<P>
Hr . Tindemans , der i mit land , Belgien , var en begavet udenrigsminister , insisterer til min glde p at styrke de operationelle strukturer i WEO , p et bedre samarbejde mellem Unionen og WEO og p oprettelsen af et europisk militrt og civilt korps , der skal sikre og skabe fred .
<P>
Som min mormor , der var nederlandsktalende franskmand , sagde :  Wie geen put graaft voor een ander valt er zelf in  , eller  Den , der graver en grav for andre , falder selv i den . 
<P>
Jeg tilslutter mig ligeledes ordfrerens krav om at f Middelhavslandene til at overholde FN ' s resolutioner , som Israel stadig stdigt overtrder .
Endelig er jeg enig i , at en styring af folkestrmmen fra de sydlige Middelhavslande forudstter en forbedring af den sociale levestandard i disse lande .
Jeg beklager imidlertid , at NATO stadig tildeles en for stor rolle i forsvaret af vore befolkninger .
En styrkelse af WEO og udvidelse deraf til at omfatte landene i Central- og steuropa forekommer mig mere hensigtsmssig .
<P>
Til sidst vil jeg udtrykke beklagelse over , at man i betnkningen har glemt at tage hensyn til en fare , der truer flere af landene i Unionen , nemlig de stadig mere populre separatistbevgelser , der , hvilket alle ved , blandt andet findes i Belgien , men ogs i Spanien , Italien , Frankrig og selv Storbritannien .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , frem for alt vil jeg gerne give udtryk for min psknnelse af hr . Tindemans ' betnkning og meddele , at de spanske socialister stemmer for denne betnkning .
Det gr vi frst og fremmest , fordi det er frste gang , hvor europerne , som har bekriget hinanden i rhundreder , har lejlighed til at formulere og udarbejde en flles ansvarlig og solidarisk sikkerhedspolitik , uden at vi hver isr sger at f overherredmmet .
<P>
Der er ogs en anden vigtig grund , nemlig at vi str lige for at skulle afslutte regeringskonferencen , og vi forsger at gennemfre Traktaten om Den Europiske Union , som omhandler det europiske statsborgerskab , det indre marked , den flles mntfod , dvs. bde pengene og livet , og det er bemrkelsesvrdigt , at vi vgrer os ved i fllesskab at tage stilling til sikkerheden , som er det eneste , der reelt kan garantere en stabilitet og fremtid for Unionen .
<P>
Nr man taler om vores borgeres bekymringer , mener jeg , at man skal vre opmrksom p , at disse bekymringer i det vsentlige handler om beskftigelse og sikkerhed , borgernes sikkerhed naturligvis , men ogs Unionens eksterne sikkerhed .
<P>
Der er ogs en anden vsentlig grund , nemlig den at europerne efter afslutningen af den kolde krig ikke systematisk kan overdrage ansvaret for vores beskyttelse , for vores sikkerhed , til en partner og beskytter , hvor strk eller hvor mgtig denne end mtte vre .
Dette tvinger os til at tage et ansvar .
Og det vigtigste ansvar , europerne har , er at stabilisere vores kontinent .
<P>
Vi er specialister i - og vi elsker - selvpineri . Systematisk opremser vi de fiaskoer , Den Europiske Union har haft .
Vi siger aldrig , at vi skal stabilisere stersomrdet , at vi skal stabilisere Middelhavsomrdet , at vi skal garantere sikkerheden i Centraleuropa , samt at vi skal vre solidariske med dem , som har problemer ved deres grnser , og der har for nylig vret problemer i Italien , der har vret problemer i Grkenland , og der er problemer - som det er blevet sagt her - i Finland .
Den eneste mde , dette kan ske p , er ved at flge et gammelt mundheld , som siger , at enighed gr strk .
Netop dette berettiger opmrksomheden omkring sikkerhedspolitikken , en altomfattende , fredelig , men ogs trovrdig sikkerhedspolitik .
P samme mde som man ikke kan udarbejde en sundhedspolitik ved hjlp af bnner eller regndans - det er ogs ndvendigt med hospitaler og lger - vil sikkerheden kun blive trovrdig , hvis vi sttter den i fllesskab med alle vores krfter .
Og dette betyder , som det ogs str i Maastricht-traktaten , at WEU definitivt skal integreres i Unionen , og at vi skal udvikle vores evner i retning af fredelig mgling og intervention med den styrke , som kommer af solidariteten og enigheden .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Fru formand , hr . Tindemans ' betnkning er et meget konstruktivt bidrag til den sikkerhedspolitiske debat og udvikling .
For nogle mneder siden mdtes prsidenterne Clinton og Jeltsin i Helsingfors for at drfte europisk sikkerhedspolitik .
Det var en god ting i sig selv , men vi m passe p , at der ikke trffes sikkerhedspolitiske afgrelser hen over hovedet p Europa .
P grund af det kun lidt udviklede samarbejde p det sikkerhedspolitiske omrde er Europas indsats alt for fragmentarisk , og det begrnser dets muligheder for at ve indflydelse .
Der er udprgede stordriftsfordele inden for sikkerhedspolitikken , som gennem get samvirke kan udnyttes bedre med henblik p at styrke Europas rolle og muligheder for at selv at yde en indsats .
<P>
Hr . Tindemans skriver i punkt 7 :  ...
den naturlige solidaritet mellem medlemsstaterne udgr i sig selv et vigtigt sikkerhedselement , idet der opstr synergi med de sikkerhedsgarantier , der gives af WEU og NATO , og som de medlemsstater , der ikke er medlemmer af disse organisationer , allerede indirekte nyder godt af  .
Det er rigtigt , men for at undg misforstelser br det ppeges , at det dog ikke er sdan , at de pgldende lande , som ikke er fuldgyldige medlemmer af NATO , blot prver at kre gratis med .
Sverige har opretholdt et omfattende eget forsvar , som har haft en stabiliserende virkning i det nordlige Europa .
De svenske forsvarsudgifter per capita har vret hjere end i de fleste andre lande .
<P>
I den nuvrende situation kan man ved aktivt , for ikke at sige stdigt , at fremme samarbejdet inden for rammerne af Petersberg-aftalen give disse lande yderligere muligheder for at yde et sikkerhedspolitisk bidrag .
Vi er positive over for et udvidet samarbejde inden for sjle 3 om bekmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme .
EUmedlemskabet , deltagelsen i Partnerskab for Fred og associationen med WEU vil gre de lande , som str uden for militralliancerne , mere vant til at deltage i et gensidigt forpligtende samarbejde .
<P>
Betnkningen indeholder et srskilt afsnit om stersomrdet .
sterslandene og EU kan i denne flsomme region yde en vigtig indsats ved p alle omrder at opbygge netvrk , ogs i form af et vist militrt samarbejde , og derigennem styrke den regionale sikkerhed .
En sdan indsats gres da ogs .
<P>
Den nye sikkerhedspolitiske situation efter afslutningen af den kolde krig har givet anledning til ny debat , ogs i Sverige .
Betydningsfulde ndringer kan konstateres i Sveriges indstilling til samarbejde , ogs p det militre plan .
Med sin velafbalancerede betnkning bidrager hr . Tindemans til at lette denne gradvise , men tydelige forandring , og jeg vil gerne lyknske ham med den .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , kre kolleger , jeg fjer mine komplimenter og tak til dem , der er blevet ordfreren , hr . Tindemans , til del for denne meget vigtige betnkning om et initiativ , der kommer i et srligt jeblik inden for vor udenrigspolitik .
<P>
Dersom Unionen virkelig vil bevare og styrke stabiliteten og freden , m den omgende og klart fastlgge vor flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der skal vre virkelig funktionsdygtig , ogs i forsvarssprgsmlet , srlig med henblik p nedrustning , forebyggelse af konflikter og skabelse af tillid .
<P>
Unionen skal ikke blot bidrage til stabilitet p det europiske kontinent og i de tilgrnsende omrder , men ogs i stersomrdet , Middelhavsomrdet , Mellemsten og Sortehavsomrdet med henblik p at sikre oprettelse af freden under anvendelse af principperne for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik svel som principperne i FN-pagten .
<P>
I denne forbindelse vil jeg p ny erindre om den store betydning , Middelhavet har for Unionens sikkerhed , sledes som det allerede fremgik af Barcelona-konferencen .
Det ville vre hensigtsmssigt i Middelhavsomrdet at skabe sikkerhedsstrukturer , der kan supplere Euro-Middelhavsoverenskomsterne ved at forbedre de konomiske og sociale forhold , srlig ved at kontrollere strmmene af immigranter og den ulovlige vbenhandel .
<P>
Jeg hber inderligt , at Regeringskonferencen vil fre til fastlggelse af en aftale om konkret at give Det Europiske Fllesskab de ndvendige midler til at ivrkstte en udenrigs- og sikkerhedspolitik , der virkelig bliver flles , dvs. som er aftalt enstemmigt med alle medlemsstaterne , og som flgelig er trovrdig og kan gennemfres .
Det er kort sagt af betydning , at vi handler samordnet og i tilslutning til og overensstemmelse med de andre fllesskabspolitikker , sledes at et og samme udenrigspolitiske virke eller en og samme politik for udviklingsarbejde , et og samme virke for humanitr bistand kan komme til at give resultater i overensstemmelse med det , vi nsker og har fastsat .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Fru formand , jeg accepterer fuldt og helt Tindemans-betnkningen , frst og fremmest det , ordfreren i dag har sagt mundtligt , og jeg beklager , at vi har vret ndt til at udskyde den forsvarspolitiske del .
Jeg forstr i grunden ikke denne tvende holdning , fordi jeg mener , det drejer sig om at benytte en historisk chance , nemlig den chance , at vi for frste gang kan have berettiget hb om at umuliggre anvendelse af magt og gennemfrelse af politiske ml med magt ved hjlp af flles europiske beslutningsstrukturer og handledygtighed .
Det er den historiske chance .
<P>
Derfor br alle europiske stater , inklusive de neutrale , deltage i denne flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , ogs med den forsvarspolitiske dimension , for det er det store fremskridt .
Neutraliteten , der er vigtig for os og har megen tradition , blegner ved siden af det store hb og den store sikkerhedspolitiske dimension , der kan gennemfre den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi kan opn , at Europas styrke kan anvendes i overensstemmelse med de fredspolitiske mlstninger , der glder for De Forenede Nationer , OSCE og desuden Den Europiske Union .
<P>
Derfor gr jeg ind for , at de neutrale ogs skal deltage i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg gr ind for , at EU og WEU skal smelte sammen , og jeg gr ind for , at vi samarbejder med NATO , men jeg mener ogs , at det sikkerhedspolitiske samarbejde med Rusland skal prioriteres hjere end udvidelsen af NATO .
Sikkerhed i Europa eksisterer ikke mod Rusland , men kun sammen med Rusland .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest ppege betydningen af Rdets manglende tilstedevrelse , der sttes i relief af kommissr Van den Broeks faste loyalitet over for Parlamentet .
Herved degraderes Parlamentets forhandlinger til almindelig kaffestuesnak , og isr Prsidiet burde tage skridt i denne anledning og demonstrere Parlamentets magt over for Rdet .
<P>
For det andet har jeg i Udvalget om Udenrigsanliggender fulgt de bestrbelser , som ordfreren , hr . Tindemans , har gjort p at udarbejde en betnkning med en bred tilslutning , som gr opmrksom p , at der er punkter , der krver vor aktive sttte , ssom politisk solidaritet , forsvar af grnserne og medlemslandenes territoriale integritet .
<P>
For det tredje vil jeg tilslutte mig min gruppe og sige , at jeg generelt er uenig med denne betnkning og ikke vil stemme for den , fordi den efter min opfattelse - p trods af sine oprindelige hensigter - undergraver princippet om politisk sikkerhed og i stedet sger tilflugt i den nemme lsning , der hedder militr sikkerhed .
<P>
Der er medlemmer , der har spurgt , om vi havde kunnet hndtere situationen i Jugoslavien og i Zaire uden militre midler .
Mit svar er ja .
Ja , hvis vi havde haft en mlrettet , fornuftig og overvejet politisk intervention fra Den Europiske Unions og medlemslandenes side , og hvis vi ikke havde haft denne overfladiske og hurtige anerkendelse af republikkerne i det tidligere Jugoslavien og EU-landenes sttte til det korrupte Mobuto-styre i Zaire , havde den politiske sikkerhed , som vi br sttte , mske givet langt bedre resultater .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Fru formand , efter Unionens beskmmende udenrigspolitiske optrden , isr p Balkan , er den europiske befolknings og de ansvarlige politikeres behov strre end nogensinde fr for sikkerhedspolitisk at trkke p samme hammel , at installere hurtigere og mere effektive beslutningsmekanismer og tale med n stemme udadtil .
Det giver hr . Tindemans ' betnkning et fremragende grundlag for .
<P>
For de officielt fortsat neutrale lande i EU er denne grundtanke i sagens natur en srlig udfordring .
I strig ligner regeringsparternes nuvrende sikkerhedsdiskussion nrmest en babylonsk forvirring .
De ansvarliges udsagn ndrer sig praktisk taget dagligt .
Det er urligt , det er populistisk , og det er uanstndigt at pst over for deres egen befolkning , at man kan tilslutte sig NATO og alligevel bevare en rest af neutralitet .
<P>
Det er uanstndigt over for de andre EU-lande at agere som sikkerhedspolitisk gratisk .
Vi kan ikke bede vores EU-partnere om deres solidariske sttte i krisetilflde og s , nr et andet land har brug for vores sttte , pberbe os vores neutralitet .
strig er ndt til at beslutte sig !
Vi liberale er det eneste strigske parti , der frer en trovrdig og rlig politik i denne forstand .
Vi er bestemt en meget plidelig partner ved fornuftige projekter som led i den europiske integration .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Fru formand , man m komplimentere hr . Tindemans for den flid og intellektuelle konsekvens , hvormed han har tacklet dette vanskelige sprgsml .
Men det m dybt beklages , at s mange af min gruppes ndringsforslag er blevet afvist under udvalgsbehandlingen af denne betnkning .
Der er fire grunde til , at Labour-medlemmerne af Parlamentet ikke kan sttte betnkningen i den form , den har ved forelggelsen for os her i dag .
<P>
Vi er alle enige om , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik m styrkes .
Problemets kerne er , hvordan man kan sikre dette , samtidig med at man sikrer bred enighed blandt EU ' s medlemsstater .
Hr . Tindemans ' betnkning om en flles sikkerhedspolitik for EU indeholder nogle uacceptable elementer .
Henvisningen til kvalificeret flertalsafstemning om flles aktioner under FUSP gr ud over det , der er holdningen hos Den Socialistiske Gruppe og den nye britiske Labour-regering .
Det er efter min mening heller ikke passende at tale om , at EU skal ptage sig missioner til genskabelse af fred i modstning til fredsbevarende og fredsskabende operationer .
Understregningen af opretholdelsen af EU ' s territoriale integritet og en konomisk sikkerhedsbestemmelse , der skal sikre EU ' s kommunikationslinjer og forsyninger , indebrer , at Den Europiske Union skal have evne til at forsvare sig .
Dette bekrftes ved den direkte henvisning til etablering af en europiske kerne af civile og militre enheder , der skal vre ansvarlige for at  bevare og genskabe freden  .
<P>
Jeg m med al respekt mene , at dette ikke er det budskab , Parlamentet br sende til topmdet i Amsterdam i juni .
Det er uheldigt , for der er meget , man kan rose i denne betnkning .
Herunder hrer henvisningen til nedrustning og kontrol med vben , ikke-spredning af atomvben , ulighed og miljbeskyttelse .
Men alt i alt er der vsentlige afsnit af denne betnkning , som det er umuligt at tilslutte sig .
<P>
Tindemans-betnkningen har fastlagt rammerne for en debat , selv om jeg og min gruppe - og i srdeleshed Labour-medlemmerne af Europa-Parlamentet - stadig afventer en betnkning om sikkerhedspolitikken , der er mere i overensstemmelse med det , Europa strber efter , nr det glder fred og sikkerhed i nste rtusind .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Fru formand , hr. kommissr , Tindemans-betnkningen kommer rettidigt seks uger fr regeringskonferencens afslutning .
Sfremt denne betnkning skulle strande i Europa-Parlamentet , s ville det vre en falliterklring for Europa-Parlamentet , som dermed ville have forpasset en chance for at skaffe sig renlyd og blive taget alvorligt i et kernesprgsml i den europiske politik , nemlig i sikkerheds- og udenrigspolitikken .
<P>
Alle realpolitiske forslag fra Europa-Parlamentet m hilses velkommen , der frer til , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke bliver ved med at vre tomme ord p papir .
Tindemans-betnkningen tager p en afbalanceret mde hensyn til vbenkontrollens ndvendigheder og ikke-spredningens ndvendigheder samt Unionens handledygtighed .
Hans kerneudsagn om , at beskyttelsen af EU-territoriet skal vre en del af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og i givet fald skal fre til en flles forsvarspolitik , ville betyde et stort spring i den europiske sikkerhedspolitik , vk fra den uforbindende fravigelige form hen til den bindende ufravigelige form .
<P>
Vi sttter ogs , at Den Vesteuropiske Union skal integreres etapevis i EU , at det er ndvendigt at lade WEU og NATO gribe ind i hinanden , og at Petersberg-opgaverne skal integreres i EU-traktaten , fordi det ville underbygge den europiske sikkerhedspolitiks trovrdighed .
<P>
strig nsker ikke at hste frugten af den europiske sikkerhedspolitik , men deltage solidarisk i en sdan politik .
Jeg hber derfor meget , at denne Tindemans-betnkning ikke blot finder sttte i Europa-Parlamentet , men ogs vil bidrage til at fremme debatten i selve strig om vores sikkerhedspolitiske holdninger som fremtidigt fuldt medlem af Den Vesteuropiske Union og ogs som medlem af det nye reformerede NATO for at varetage vores rolle i den europiske sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Fru formand , jeg vil frst lyknske Leo Tindemans med , at hans betnkning endelig er kommet til behandling i plenarforsamlingen .
Jeg mener , at opdelingen af betnkningen i to dele er en vellykket lsning .
Jeg er tilfreds med , at betnkningens sikkerhedspolitiske synsvinkel under udvalgsbehandlingen er blevet udvidet og gjort mere alsidig .
Til trods for dette kan jeg som medlem for et neutralt nordisk land hverken acceptere betnkningen i alle dens enkeltheder eller give den min sttte .
<P>
Den igangvrende sikkerhedspolitiske debat i EU besvrliggres af , at der er store forskelle med hensyn til udgangspunkt .
Nogle hlder overvejende til en fderalistisk teori og den deraf flgende mlstning om , at EU skal gres til en stormagt , der ogs har en flles forsvarspolitik og et flles forsvar .
Jeg hrer selv til dem , der betragter EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitik ud fra en praktisk synsvinkel , og som sprger sig selv , hvilke sikkerhedstrusler , vi udsttes for ?
<P>
Der er ikke udsigt til noget militrt angreb .
Derimod kan vores sikkerhed bringes i fare af den usikkerhed , som er forbundet med udviklingen i steuropa og isr i Rusland .
Disse trusler kan ikke fjernes ved at gre EU til en militr alliance og til en militr stormagt .
P denne mde kan vi tvrtimod forvrre truslerne .
Vi kan kun bekmpe disse trusler gennem et tttere flleseuropisk samarbejde .
<P>
Afslutningsvis hber jeg , at alle Parlamentets medlemmer vil sttte mine ndringsforslag , der har til forml at give Barentsomrdet den status , som det er berettiget til .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , jeg vil gerne bruge det minut , jeg har til rdighed , til at sige , at nr man taler om sikkerhedspolitik i Europa , m man for det frste tnke p de risici , som pfres Europas befolkninger med den tankegang , som ogs betnkningen giver udtryk for , og som mener , at en udenrigspolitik , hvis den skal vre trovrdig , principielt ikke m udelukke nogen metoder til politikkens gennemfrelse .
Den Europiske Union truer alts direkte med anvendelse af vben for at fre sin vilje igennem , ogs p eget initiativ .
<P>
For det andet m man sprge sig selv , hvem der i dag har brug for koldkrigsorganisationer som NATO og Den Vesteuropiske Union og en udvidelse af disse .
Hvem er det , man vil beskytte EU ' s vrdier - som man taler om - og EU ' s grundlggende interesser mod ?
Europas befolkninger har ikke brug for internationale gendarmer , men for politikker , der i overensstemmelse med befolkningernes interesser imdegr de alvorlige konomiske og sociale problemer , der prger vor tid , og kollektive sikkerhedsinstitutioner , der kan finde en fredelig lsning p uoverensstemmelser uden trusler eller voldsanvendelse .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Fru formand , kre kolleger , vor kollegas , hr . Tindemans , betnkning vkker bestemt ikke begejstring hos os .
<P>
Jeg skal ikke vende tilbage til det , min kollega , fru de Gaulle , s udmrket sagde om forsvaret , der er et grundlggende element i den nationale suvernitet ; jeg vil njes med at sige , at det , hr . Tindemans gr sig til fortaler for , er en total integration af vore nationer i et atlantsystem , der drejer sig om at undertvinge hele verden .
For at f os til at g endnu hurtigere i den retning skal vi oven i kbet hre den gamle , velkendte sang om nden i traktaterne , ikke bare om traktaternes ord .
Ganske vist siger man endnu ikke direkte , at staterne enten skal underlgge sig eller holde sig borte , men nden i de ord , vi har hrt , ligger rent faktisk ikke s langt vk fra denne tanke .
<P>
Men det mrkeligste er igen indfrelsen af den dogmatiske , messende tale om skaldt racisme og fremmedhad . Hr .
Tindemans nvner den folkelige utilfredshed , der medfrer racistiske og fremmedhadske reaktioner .
Hr . Tindemans har til dels ret ; der er en folkelig utilfredshed , og den bliver strre og strre .
Men denne utilfredshed gr rent faktisk imod den gte , voldelige racisme , som man aldrig hrer tale om her hos os .
Det seneste eksempel har vi netop fet fra et hospital i Montfermeil tt ved Paris , hvor bander af unge , der , som man s forsigtigt udtrykker det , har dannet en veritabel hr - ikke en bnnens hr som modstanderne mod abort - men en hr af smtyve , som i to timer terroriserede de syge og plejepersonalet . Hver dag , hr .
Tindemans , bliver politistationer brndt ned , brandbiler angrebet , der bliver solgt narko i skolerne , der uddeles knivstik , hvilket burde vkke samme opmrksomhed , som nr en immigrant giver en kulturminister et knivstik ; unge brn bliver stukket ned , fordi de ikke hurtigt nok udleverer deres jakke eller ur , men det hrer man aldrig om .
<P>
Ser De , Hr . Tindemans , den mand , der taler til Dem nu , og den bevgelse , han er medlem af , er overhovedet ikke racistiske .
Er De klar over det ?
To sorte fra Antillerne er med i Front Nationals centralkomit .
Den ene , min ven Stphane Durbette , det yngste regionalbestyrelsesmedlem i Frankrig , er blevet slet ned og blev efterladt p stedet og senere sendt p hospitalet , bare fordi en socialistisk-kommunistisk bande kaldte ham en genetisk skamplet .
Dt er racisme .
<P>
Mine gudbrn , der har deres rdder i Indokina , mine tre gudbrn fortller mig , at den racisme , de ser , ikke kommer fra ldre franskmnd , men fra samfund , der afskyr det fornuftige , vietnamesiske samfund , som elsker Frankrig .
I Libanon har mange af de 3.000 forldrelse eller ulykkelige brn , som jeg har vret ansvarlig for under den femten r lange borgerkrig , givet udtryk for bekymring .
De siger og skriver , at det samme kommer til at ske hos os , som er sket hos dem i Beyrouth .
Nr De s tilbageholdende nvner spndingerne i det sydlige Middelhavsomrde , kan De s ikke se , at de forfrdelige , ubodelige kampe under den algeriske borgerkrig , hvor man skrer halsen over p folk p samme mde , som profeten anbefalede i Koranen , kan De s ikke se , at disse uoprettelige krige kan overfres til de mange millioner muslimer med dobbelt nationalitet , der bor i mit land , uden at de nogensinde kommer til at fle sig eller nsker at fle sig franske !
Hver dag er der politikere , ikke kun i min bevgelse , der bliver udstdt af bestemte kvarterer .
 Her hrer du ikke til  , siger man til dem .
Sdan begyndte det altsammen i Libanon .
Kort fr Konstantinobels fald henvendte Mehmed II sig til Konstantin XI og sagde ;  De to kyster p hver side af Bosporus-strdet tilhrer mig ; den asiatiske side er befolket af osmannerne , og den europiske er De ikke i stand til at forsvare  .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Donner">
Fru formand , Den Europiske Union blev ndret , da tre neutrale lande tiltrdte i 1995 .
Samtidig tilkendegav disse tre lande ved at acceptere Maastricht-traktaten deres politiske tilslutning til Unionens principper .
Skandinavien ville have set helt anderledes ud , hvis svenskerne og finnerne var get ind i NATO eller ville gre det i en overskuelig fremtid .
Vi ser frem til et fredeligt samarbejde med det baltiske omrde og med et Rusland , der kmper med problemerne i forbindelse med overgangen til demokratisk og juridisk bindende strukturer .
<P>
Tindemans-betnkningen , som tilsyneladende kun handler om sikkerhed , synes til dels at mene , at sikkerheden i Europa kan styrkes med militre midler .
Derfor indeholder den ijnefaldende udeladelser .
Sikkerhed for os alle er afhngig ikke bare af udviklingen i Rusland , men ogs i Ukraine og Hviderusland .
En forventning om aggressive hensigter fra Sovjet , som der mske var noget grundlag for tidligere , var logikken bag NATO og forsvaret af Vesteuropa .
I dag er situationen radikalt anderledes .
<P>
En udvidelse af Unionen er det bedste middel til at forge sikkerheden .
Det er NATO-lsningen ikke .
Heller ikke den id , der dukker op tid efter anden , at man skal gre Vestunionen til en del af Unionen .
Nr det er sagt , s er forslagene i betnkningen om get effektivitet af fredsbevarings- og fredsskabelsesmissioner velkomne p linje med de initiativer , som den svenske og den finske udenrigsminister har taget .
Tindemans-betnkningen er trods sine mange gode egenskaber et drligt kompromis .
<P>
Endelig er der en rkke oversttelsesfejl i den finske tekst i betnkningen .
Fredsskabelse bliver f.eks. oversat som rauhanhieronta , som ordret oversat betyder fredsmassage .
Jeg hber ikke , vi behver at g p massageklinik for at leve i fred og sikkerhed .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Fru formand , jeg vil gerne takke betnkningens ordfrer for et omfattende arbejde og et moderat syn p udviklingstendenserne for den flles sikkerhedspolitik i EU .
Betnkningen br isr roses for , at den behandler sikkerhedsbegrebet ud fra mange aspekter .
Det er vigtigt at understrege , at den enkelte borger ikke kun mler betydningen af de sikkerhedsmssige sprgsml ved hjlp af et gevrlb .
De sikkerhedstrusler , som borgerne oplever , er hovedsagelig af ikke-militr karakter , og drejer sig blandt andet om miljtrusler og fare for den nukleare sikkerhed .
<P>
Traktaten om Den Europiske Union indeholder en mlstning om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som med tiden vil kunne fre til et flles forsvar .
Der hersker naturligvis ikke en flleseuropisk konsensus om denne mlstnings reelle betydning , fortolkning og gennemfrelse , og den omstndighed burde i hjere grad erkendes .
Det er benlyst , at det er teoretisk vanskeligt at kortlgge den sikkerhedspolitiske fremtid , eftersom aktrerne er meget forskellige med hensyn til deres ml og ressourcer .
Et godt eksempel p denne vanskelighed er de enkelte EU-landes forskellige status i Den Vesteuropiske Union .
Derfor skaber en ensidig henvisning til Maastricht-traktaten ikke noget konstruktivt grundlag for de senere forhandlinger .
<P>
Finland og Sverige har i forbindelse med regeringskonferencen foreslet , at WEU ' s rolle i udviklingen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal koncentreres om udfrelse af krisestyringsopgaver .
Hr . Tindemans fremhver da ogs p udmrket vis de skaldte Petersberg-opgaver , som Finland og Sverige i deres forslag har lagt sig fast p .
<P>
Den teoretiske indfaldsvinkel i Tindemans-betnkningen til de militre sikkerhedssprgsml kan afhngigt af den enkeltes fortolkning ses som et fortrin eller en mangel .
Jeg hber isr af hensyn til aktrernes forskellige baggrund , at de enkelte termer under forhandlingerne vil blive defineret omhyggeligt , nr der bl.a. tales om stersomrdet .
Det vil ogs positivt , hvis den terminologiske debat kunne aflses af en debat om indholdet i det strategiske partnerskab mellem NATO , EU og Rusland .
<P>
Hr . Seppnen omtalte den nordiske holdning .
Hans udlgning er dog ikke dkkende .
I den sikkerhedspolitiske debat i Finland om WEU- og NATO-medlemskabet er der delte meninger bde mellem partierne og indbyrdes i partierne .
Jeg sttter Tindemans-betnkningen , da jeg mener , at dens udgangspunkt er gavnligt for Europa og Finland .
Jeg hber , at opinionen i Finland ogs vil tage denne drftelse til efterretning .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Fru formand , hr . Tindemans ' betnkning er faktisk helt urealistisk .
I virkeligheden er der ikke nogen grund til , at EU skal have en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Medlemsstaterne har ikke de samme holdninger eller objektive interesser .
Forskellene er f.eks. kommet til udtryk under Vietnamkrigen og i forbindelse med Sydafrikaboykotten , Tyrkiet , Balkan , kernevbenpolitikken m.m. At skabe en falsk enighed under de omstndigheder vil kun fre til , at de sm medlemsstater bringes til tavshed ved at blive stemt ned , og at visse lande gres til satellitter af stormagter .
<P>
At skabe regionale blokke destabiliserer i virkeligheden den globale sikkerhed .
Det ger faren for aggression og eventyrpolitik , for det ville vre eventyrpolitik og nykolonialisme , hvis EU tiltog sig ret til selvstndigt at gribe militrt ind i lande uden for sit eget territorium .
Global sikkerhed krver opslutning omkring en global organisation .
Kun FN er det rette folkenes forum i arbejdet for fred og sikkerhed .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Fru formand , hr . Tindemans , jeg vil stemme for Deres betnkning , fordi jeg dog finder det rigtigt at sende et budskab til Regeringskonferencen , og dette budskab kan kun best i , at Parlamentet arbejder i retning af en flles sikkerhedspolitik .
Nr dette er sagt , finder jeg , at det er et svagt budskab - men dette er ikke Deres skyld , hr .
Tindemans . Vi forsger at tale om sikkerhed og forsvar , men vi mangler grundlaget , nemlig om Den Europiske Union har en udenrigspolitik eller ej .
Dette er det virkelige problem og vor virkelige vanskelighed .
Jeg vil opfordre alle kollegerne - og her er alle standpunkter fra det ene yderpunkt til det andet reprsenteret - til at betnke , at vi frst bliver virkelig modne , nr vi hrer op med at diskutere om der skal eller ikke skal vre en udenrigspolitik , en sikkerhedspolitik eller en forsvarspolitik , og nr vi virkelig begynder at stte sprgsmlet om hvordan Unionen skal udforme denne politik , p dagsordenen .
<P>
Jeg vil sige bde til de sm og de store stater , til samtlige grupper og til alle vore kolleger , at tanken om at en udenrigspolitik , en sikkerhedspolitik eller en forsvarspolitik er til gavn eller til skade for nogen , er forfejlet .
Den tjener denne Union af folk og stater , og nr vi begynder at diskutere hvordan , betyder det , at vi er blevet mere modne .
<SPEAKER ID=51 NAME="Sindal">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , lsningen af Tindemans-betnkningen har givet mig nogle positive indtryk .
Jeg tnker her p punkterne 20-32 , der beskriver opgaverne vedrrende fred og stabilitet .
Specielt har jeg ogs noteret mig henvisningen til stersen .
Det andet , jeg er glad for , er diskussionen omkring den flles analyseenhed , og det tredje er omtalen af de skaldte Petersberg-operationer .
Hvad jeg ikke bryder mig om , er punkt 6 om Eurocorps og punkt 33-38 , hvor forsvarspolitikken bliver inddraget .
<P>
Vestunionen og NATO skal ikke etableres som to parallelle konkurrerende institutioner .
Jeg er meget optaget af , at vi kan krybe , fr vi gr , som man siger i Danmark .
Vi m ikke udvikle denne Vestunion p en sdan mde , at den bliver integreret i Unionen .
Der er jo grunde til at vre glad for det samarbejde , der er etableret i stersen , som er mellem medlemslande , alliancefrie lande og NATO-lande .
Gennem dette samarbejde , partnerskab for fred , har man ogs etableret den baltiske bataljon . Dette har alts vret muligt uden en egentlig unionshr .
Hvad angr Balkan vil jeg gerne sige , at der nok er strre behov for konomiske og fredelige indsatser end militr .
Denne debat fr mig til at tnke p , at vi ikke en gang kan blive enige om en simpel udtalelse om menneskerettighederne i Kina , og hvordan skal vi s kunne blive enige om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med en militrdel ?
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr . Tindemans er forkmper for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Europa , og for s vidt kan og m man stemme for hans betnkning og ogs gratulere ham med den .
Sttten fra vores side kunne vre endnu strre og komme mere fra hjertet , hvis man ville tage hensyn til flgende punkter : Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal vre flles for alle .
Den skal ogs give dem , der er neutrale , der ikke er bundet af nogen pagt , der er noget abstinente , mulighed for at vokse ind i denne flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
For det andet skal det vre klart , at den civile komponent entydigt er prioriteret hjere end den militre komponent .
Det militre er det sidste middel , der skal benyttes .
Den civile komponent skal st i forgrunden .
Dermed er det ogs klart , at forebyggelse og forhindring af kriser skal prioriteres hjere end efterflgende kurering .
<P>
For det tredje skal det vre klart , at out of area -aktioner skal ske med strste omtanke og kun under beskyttelse af De Forenede Nationer eller OSCE .
Da disse tropper nu engang nvnes , skal det ogs vre klart , at vi ganske vist har brug for hurtige militre indgrebstropper , men samtidig ogs for et civilt korps , der i ordets bredeste forstand har til opgave at skabe fred og ikke p forhnd er en del af den militre komponent .
I denne forstand vil jeg gerne sige en gang til , ogs p vegne af vores gruppe , at vi hilser fremskridtet velkommen i dette arbejde , men at vi ogs i fremtiden forestiller os nogle accentueringer netop i denne retning .
Det vil helt klart ikke have vret den sidste diskussion , og i denne forstand vil vi fre fremtidige diskussioner med hr . Tindemans og de andre kolleger .
<SPEAKER ID=53 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , m jeg begynde med at tilslutte mig de mange anerkendende ord , som er udtalt over for det rede medlem , hr . Tindemans , for hans betnkning , som foreligger i meget god tid p et tidspunkt , hvor vi afventer regeringskonfererencen i Amsterdam , og hvor der desuden ogs vil blive truffet vigtige beslutninger p sikkerhedsomrdet p NATO-topmdet i Madrid .
<P>
Hr. formand , jeg takker ogs for muligheden for at vre til stede under denne forhandling . Jeg er klar over , at Kommissionen ikke er den , der frst er kaldet til at give processen med hensyn til sikkerhedspolitikken de ndvendige stimulanser .
De br i allerfrste rkke ogs komme fra Rdet .
<P>
Men nr dette er sagt , vil jeg endnu en gang ppege , at ogs Kommissionen i sit bidrag til regeringskonferencen har givet udtryk for tydelige opfattelser , hvor det drejer sig om fremtiden for Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Det er nrliggende , at Kommissionen som traktaternes vogter ikke vil tage afstand fra det , som er optaget i Maastricht-traktaten om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . Jeg mener , at hr .
Tindemans indledte sit indlg med en henvisning hertil , og alle medlemsstater , bde de gamle og de nye , har forpligtet sig til at udvikle en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og ogs til p lngere sigt at udvikle en flles forsvarspolitik , hvilket kunne munde ud i den flles forsvarspolitik , sledes som traktatteksten ordret siger .
<P>
Nu forstr jeg udmrket , at hr . Tindemans flte sig tvunget til at undlade at omtale forsvarsaspekterne i denne betnkning .
I betragtning af deres flsomme karakter , i betragtning af de mange forskelle i opfattelsen deraf ; det kan i sig selv vre legitimt , men han har ogs bebudet , og m jeg helhjertet sttte dette , at ogs dette emne , forsvarspolitikken , p ny vil blive studeret af Parlamentet og drftet , og jeg hber ogs at kunne vre til stede ved denne opflgningsdiskussion .
<P>
Integreret udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter og indeholder selvflgelig mere end udelukkende forsvarskomponenten .
Det militre omrde har naturligvis ogs at gre med frelsen af en ekstern konomisk og sociokonomisk politik , som kan virke stabilitetsfremmende .
<P>
Alt , hvad Den Europiske Union i de forlbne r har gjort ved sine eksterne forbindelser i form af associeringsaftaler , partnerskabsaftaler , modernisering af sine samarbejdsaftaler med landene omkring Middelhavet , kort sagt , alt det , som Den Europiske Union har gjort for at styrke forbindelserne i sine direkte strategiske omgivelser ssom Central- og steuropa , Middelhavet , Mellemsten , men ogs f.eks. Den Russiske Fderation og Ukraine , har i hj grad at gre med en sikkerhedspolitik .
Jeg giver gerne alle dem , som i dag har talt om ndvendigheden af at fre en fredspolitik , ogs med konomiske midler , og om fjernelsen af sociokonomiske rsager til ustabilitet , fuldstndig ret , og p dette punkt tror jeg ogs , at omverdenen i hj grad betjenes rimeligt af Den Europiske Union .
Men hvor Den Europiske Union synligt , mrkbart og hndgribeligt ikke lever op til forventningerne , er med hensyn til krisebekmpelse .
Den Europiske Union gr temmelig meget for at forebygge en krise gennem det samarbejde , som jeg netop henviste til , men hvis denne kriseforebyggelse slr fejl , hvad s ?
Str Den Europiske Union s magtesls som konomisk verdensmagt ?
Kan Den Europiske Union s ikke p kort sigt oprette en militr beskyttelsesstyrke , nr selv Sikkerhedsrdet er enigt om , at det er godt , at en sdan beskyttelsesstyrke sendes til Albanien med henblik p humanitr bistand ?
<P>
P et sdant tidspunkt lever Den Europiske Union faktisk ikke op til forventningerne .
Selv om der lgges megen vgt p kriseforebyggelse , er det aldrig nok . Hidtil har vi ikke nsket at skaffe midlerne til krisebekmpelse og krisekontrol .
<P>
Det mest konkrete eksempel oplevede vi for nyligt , nemlig i Albanien .
Hvorfor skal der p nuvrende tidspunkt i Albanien vre en nsten anonym militr styrke , og jeg mener med  anonym  en styrke , som er sammensat ad hoc under for vrigt meget sagkyndig og inspireret italiensk ledelse , hvorfor m der nu vre en anonym , ad hoc sammensat styrke , for vrigt med Sikkerhedsrdets legitimering og med samarbejde fra OSCE , og hvorfor kunne dette ikke ske i Den Vesteuropiske Unions regi ?
Fordi der ikke var politisk enighed derom , medens de materielle muligheder var der : Se , hvad der i jeblikket sker i Albanien .
<P>
Det er det allertydeligste eksempel p , at det ikke drejer sig om , at Den Europiske Union br udvikle sig til en superpolitibetjent eller en supermilitr styrke , som burde konkurrere med De Forenede Staters militre styrke .
Nej , sprgsmlet er , om Den Europiske Union i sin flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ogs vil skabe muligheder for at ptage sig et internationalt ansvar og tage et internationalt initiativ , nr det glder destabilisering af dens egne strategiske omgivelser .
<P>
Jeg tror , at diskussionen derom og om den metode , hvormed det bedst kan ske , ogs i fremtiden , er overordentligt vrdifuld , og at den udgr en ulseligt forbundet del af den altomfattende diskussion om fremtiden for den snart udvidede Europiske Union .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at forhandlingen i dag herom har vret en meget vrdifuld begyndelse , og jeg hber endnu en gang helhjertet , at der vil komme en opflgning , mske ogs inspireret af , hvad forhbentlig vil vre positive resultater af Amsterdam-traktaten .
For , hr. formand , det siger sig selv , at en flles sikkerhedspolitik , for slet ikke at tale om en flles forsvarspolitik , aldrig kan vre trovrdig , hvis en trovrdig flles udenrigspolitik ikke ogs har udviklet sig frst .
Med henblik herp foreligger der forslag , Baron Crespo-betnkningen giver ogs endnu en gang den ndvendige understregning heraf , vi taler herom senere i dag .
Hvis vi betragter alt dette samlet , s tror jeg , at der stadig ligger meget diskussionsstof foran os , men jeg glder mig i hvert fald over , at hr . Tindemans har taget dette initiativ .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Europas forsvarsrelaterede industri
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0076 / 97 ) af Titley for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Kommissionens meddelelse om  Europas forsvarsrelaterede industri og de udfordringer , den str overfor , et bidrag til indsats p europisk plan  ( KOM ( 96 ) 0010 - C4-0093 / 96 ) .
<SPEAKER ID=56 NAME="Titley">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne sige , hvor meget jeg beklager , at Rdet ikke har set sig i stand til at vre reprsenteret under de vigtige debatter her til formiddag .
<P>
For at g over til min betnkning , s stod jeg kl . 7 om morgenen ved valget til Europa-Parlamentet i 1989 uden for The Royal Ordnance Factory i Patricroft i Eccles i min valgkreds .
Jeg delte valgbrochurer ud til hundreder af arbejdere , da det ene hold aflste det andet .
Ved valgene til Europa-Parlamentet i 1994 var den fabrik lukket , som endnu et offer for indskrnkningerne i Europas forsvarsrelaterede industri , hvor ca. fire ud af ti job inden for forsvaret er forsvundet i de sidste ti r .
<P>
Hvis denne indskrnkning havde vret det simple resultat af fredsdividenden , flgen af den meget gldelige afslutning p den kolde krig , ville de fleste blot have trukket p skulderen og sagt , at det var en skam , men det var en pris , det var vrd at betale for fred og stabilitet .
Men s enkel er situationen ikke .
For det frste fordi Berlinmurens fald ikke har frt til fred og stabilitet i Europa - det har snarere frt til en anden form for sikkerhedssituation .
<P>
For det andet , selv om det er sandt , at de samlede forsvarsudgifter p verdensplan er get ned , s har det ikke hindret amerikanerne i at forge deres dominans p verdensmarkedet for forsvar .
Deres store flles marked og flles indkbsorganer til hr , flde og luftvben har givet en gunstig baggrund for en radikal omstrukturering og rationalisering , der har frt til etablering af meget store og magtfulde forsvarsgiganter som Lockheed Martin .
<P>
De europiske selskaber kommer til at sakke lngere og lngere agterud , fordi de er hmmede af vores opdelte struktur med 15 forskellige indkbssystemer og konkurrerende nationale industrier , der ofte frer til overlapning med hensyn til produktionen af meget kostbart udstyr .
Vi kber ikke engang af hinanden : Kun ca . 4 % af indkbene i EU stammer fra intern handel i EU , mens 75 % af medlemsstaternes import kommer fra De Forenede Stater .
<P>
Hvorfor er det nu vigtigt ?
Jo , for det frste tegner forsvarsindustrien sig for ca . 1 mio , for de flestes vedkommende hjt kvalificerede , job , der ofte findes i de meste srbare regioner i Den Europiske Union .
Andre industrier er ofte afhngige heraf , f.eks. kommer 70 % af salget af militrudstyr fra luftfarts- og elektronikindustrien .
Det er en vsentlig teknologisk drivkraft i den europiske konomi , og nr det gr bedst , er denne industri yderst konkurrencedygtig .
<P>
Forsvarsindustrien er af indlysende strategisk betydning .
Hvis vi bliver afhngige af importeret udstyr , risikerer vi ikke bare at bringe vor sikkerhed i fare , men ogs at underminere vor evne til at opfylde vore internationale forpligtelser under globale sikkerhedsarrangementer , ssom NATO , noget som sidste r blev understreget af NATO ' s vicegeneralsekretr , admiral Norman Ray .
<P>
Af alle disse grunde er det af vital betydning , at regeringerne i EU erkender , at det europiske grundlag inden for forsvar , industri og teknologi er et vitalt strategisk aktiv , og at vedligeholdelsen af dette grundlag er af afgrende betydning for Europas forsvar og sikkerhed i fremtiden .
<P>
Jeg erkender , at dette er et meget flsom emne : Der er etiske aspekter .
Men min betnkning drejer sig ikke om , hvorvidt vi br eller ikke br have vben , men om hvor de vben , vi synes , vi har brug for , br komme fra .
Ej heller gr min betnkning ind for offentlig sttte til vbenindustrien , jeg argumenterer derimod for , at industrien br vre ben over for markedets krav .
Min betnkning er ikke anti-amerikansk : En konkurrencedygtig europisk forsvarsindustri ville bedre kunne samarbejde svel som konkurrere med amerikanerne .
<P>
Der hersker naturligvis ogs bekymring vedrrende den nationale suvernitet .
Derfor drejer min betnkning sig kun om den eksisterende sikkerhedsopbygning og gr ikke ind for nye befjelser til EU .
Jeg er rlig talt mindre bekymret over , hvem der gr hvad rent institutionelt , og mere optaget af , hvordan vi fr noget gjort .
Det bidrag , Europa kan yde her , gr ud p at konstatere , at vi har et flles europisk problem , og at anbefale flles europiske lsninger .
<P>
Derfor vil jeg gerne komplimentere Kommissionen for dens meddelelse , som man m glde sig over .
Den har fokuseret opmrksomheden om den krise , industrien str over for .
Nu har vi brug for handling .
For det frste konomisk handling : Vi m bryde den nationale prferences lnker og bne forsvarsindustrien for det indre markeds disciplin .
Naturligvis m der tages hensyn til , at dele af denne industri er meget flsomme , men strre konkurrence vil fre til betydelige besparelser for skatteyderne .
Vi m give industrien lov til at omstrukturere sig gennem fusioner , s at der kan opst gte europiske selskaber .
<P>
Hvis disse ting skal ske , m medlemsstaterne enes om ikke at pberbe sig artikel 223 , nr det glder indre EUaktiviteter , men kun at bruge den for at sikre gensidige handelsarrangementer med tredjelande .
Intet kan bedre illustrere de problemer , vi str over for , end kontrasten mellem den hast , hvormed den amerikanske omstrukturering har fundet sted , og den franske regerings lange hndervriden over Thomson-selskabets fremtid .
<P>
Der m ogs vre en politisk ramme , som industrien kan virke inden for .
I Amsterdam bliver det klart ndvendigt at udpege og klargre FUSP ' s ml og funktion svel som den europiske forsvarsidentitet i lyset af Petersbergog Berlin-erklringerne .
Vi m s gennem Vestunionen undersge de operationelle implikationer af disse erklringer , og vi m sikre , at der findes det rette forum for forsvarsministrene .
<P>
I de senere r er der sket en lovende udvikling inden for vbensamarbejdet med udviklingen af Den Vesteuropiske Vbenorganisation og Den Flles Organisation for Samarbejde p Vbenomrdet .
Generelt er fremskridtene imidlertid sket meget langsomt .
Man kunne stte fart i processen , hvis medlemsstaterne vedtog en flles aktion om vbensamarbejde under artikel J.3 i Maastricht-traktaten , og vi har brug for mere synergi og mindre overlapning p dette omrde .
<P>
Endelig er de forskellige nationale bestemmelser , der styrer vbeneksporten , en vsentlig hindring for industrielt samarbejde .
EU er allerede blevet enig om otte kriterier for vbeneksport .
Nu m vi enes om en flles fortolkning af dem , og s br de omsttes til en juridisk bindende adfrdskodeks .
<P>
Ingen br vre i tvivl om den krise , forsvarsindustrien str over for .
Vi m have beslutsom handling nu fra de europiske medlemsstaters side , fr det er for sent .
<SPEAKER ID=57 NAME="Areitio Toledo">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske Kommissionen med dette initiativ , for vi mener , at den som institution virkelig har bidraget til at lgge en sag frem p bordet , som er s vigtig for konomien , og ikke kun Unionens konomi .
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Titley med hans fremragende betnkning samt med , at det er lykkedes ham at medtage nsten 90 % af forslagene og konklusionerne fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik i betnkningen .
<P>
Den diagnose , som udvalget stiller - og som ordfreren stiller for vbenindustrien - er helt rigtig .
Der er tale om en meget vigtig sektor inden for industrien - den udgr 3 % af den samlede industriproduktion - beskftigelsen er betydelig , afhngigheden af USA er stor , der er en klar mangel p handel inden for denne sektor i Fllesskabet , og spredningen og den manglende koncentration af industrien stter sektoren i en svag situation .
<P>
Grundene til , at vi er kommet i denne situation , er til dels , at vi ikke har en flles europisk forsvarspolitik , men ikke kun det .
En anden grund er naturligvis , at eftersprgselspolitikken i de strste medlemsstater ikke er ens , og at der mangler en udenrigspolitik eller en vbeneksportpolitik .
Men der er mange andre grunde som f.eks. den ndvendige tilladelse fra regeringerne til fusionerne , forskellen mellem staterne med hensyn til ejendomsretten , forholdet mellem vbenindustrierne samt manglen p et tvrnationalt retsgrundlag , som giver mulighed for disse fusioner , hvor Den Europiske Union stadig kan spille en rolle .
Vi mener , at det er muligt at bringe sprgsmlet p bane , og vi er enige med ordfreren i , at Den Europiske Union skal gre noget , for at vi kan f en gte forsvarspolitik , sledes at industrien vil vre i den bedst tnkelige situation til at samarbejde omkring denne politik .
<P>
Inden for disse handlingslinjer , hvoraf mange allerede er blevet ppeget af hr .
Titley , vil jeg gerne understrege to meget konkrete punkter : Det frste punkt er udnyttelsen af strukturfondene inden for rammerne af Fllesskabets omstruktureringspolitik for den militre industri . Det andet punkt vedrrer forskning og udvikling , som er et vigtigt aktionsomrde for Den Europiske Union , der bruger en stor del af sit budget til at koordinere alle programmer vedrrende den forsvarsrelaterede industri eller den civile industri , som kan benyttes p det militre omrde .
<SPEAKER ID=58 NAME="Argyros">
Hr. formand , nedskringen af EU-landenes forsvarsudgifter og den som flge heraf tilsvarende mindskelse af udgifterne til militr forskning og teknologi har , i kombination med det vesteuropiske forsvarsmarkeds opsplittede karakter , fet den europiske forsvarsindustri til at stagnere .
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi er blevet opfordret til at svare p Kommissionens sprgsml , om rammeprogrammet kan hjlpe med til at bringe nyt liv i forsvarsindustrien uden at bringe de civile ml i fare .
Svaret ligger for det frste i den teknologiske ramme for forskningen og for det andet i den ramme , der bestemmer Den Europiske Unions sikkerhedspolitik .
<P>
De sikkerhedsmssige rammer skabes p grundlag af det demografiske pres , der begunstiger sm militre enheder baseret p professionelle og frivillige , Unionens behov for at konkurrere inden for forskning og teknologisk udvikling med USA og Fjernsten og den internationale konkurrence om energiressourcerne .
Nr vi skal se p den europiske forsvarsindustris fremtid , kan vi heller ikke ignorere faktorer , som er bestemmende for de militre systemers opgave , ssom pacificering , beskyttelse af energikilder , afvrgelse af pengeafpresning og terrorisme , overvgning , efterretning og rekognoscering p globalt plan .
Eftersom det i fremtiden vil vre vanskeligt at definere specifikke vbensystemer , som ville vre anvendelige over for de diffuse trusler , EU str overfor , vil opfyldelsen af militrets teknologiske behov muligvis krve en  netop til tiden  -politik , som gr det muligt at sammenstte generiske forskningsprodukter til nye vbensystemer , efterhnden som truslerne opstr .
Inden for de teknologiske rammer , hvor den civile teknologi er mere avanceret end den militre , afhnger de forsvarsmssige egenskaber af en omlgning af forsvarssektorens teknologiske afhngighed .
<P>
Ovenstende frer frem til sprgsmlet : i hvilket omfang br rammeprogrammet forsge at udvide samvirket mellem civile og militre aktiviteter ?
Kommissionens bekrftende svar og dens forslag er efter Forsknings- og Teknologiudvalgets opfattelse temmelig misforstede , selv om hensigten er god nok .
Det er de , fordi de antyder , at vbenkonomiens betydning br genoprettes , selv om den frende teknologi i stadigt stigende grad er civil , samtidig med at de overser , at rammeprogrammet rder over begrnsede midler , som gr det uegnet som forsgsomrde for nye forskningsforbindelser mellem den civile og militre sektor .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at det femte rammeprogram dels vil kunne fortstte med at afstte midler til forskning i teknologier med anvendelse til dobbelt forml , dels vil kunne bist ved omlgningen af de forsvarsrelaterede forskningsfaciliteter i industrien .
Der er absolut ingen grund til at omlgge Fllesskabets forskning , sledes at den sigter mod specifikt forsvarsorienterede ml .
<SPEAKER ID=59 NAME="Kittelmann">
Hr. formand , min tak glder i frste rkke ordfreren , hr . Titley .
Betnkningen sttter i det vsentlige meddelelsen fra Kommissionen , og heraf m det konkluderes , at vi kan sttte Kommissionen og dens meddelelse .
Vbenpolitik har to dimensioner : En strategisk og en operativ .
Tindemans-betnkningen og Titley-betnkningen hnger derfor sammen og supplerer hinanden .
Ogs det er en lsning , der heldigvis er fundet god .
<P>
En strategisk og operativ dimension , fordi en europisk vbenpolitik er en vsentlig bestanddel af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , af den i Maastricht-traktaten krvede flles forsvarspolitik , og dermed tvingende ndvendig .
Meget af det , der er strid om i dag , har vi allerede truffet beslutning om , da vi vedtog Maastrichttraktaten .
Nu drejer det sig om at omstte den .
<P>
Det industrielle aspekt er derfor srlig vigtigt , fordi den europiske forsvarsrelaterede industri efter alles mening - nogle glder sig over det , flertallet er irriteret over det - er splittet , svkket og underkastet problemerne med stadig strammere budgetter .
En europisk vbenpolitik synes at vre den eneste mulighed , Den Europiske Union og de medlemsstater , der rder over en forsvarsrelateret industri , har for p lang sigt at gre sig gldende p dette omrde over for den amerikanske konkurrence .
<P>
Den europiske eksterne konomi str foran et afgrende sprgsml : At opgive den forsvarsrelaterede industri eller sge efter den nye chance .
Skal vi overlade det alene til USA eller mske til substitutterne Sydafrika , Rusland eller Den Tjekkiske Republik , eller skal vi tage udfordringen op ?
Langt ud over den forsvarsrelaterede industri er det sprgsml afgrende for den tyske udenrigskonomi , den europiske eksterne konomi , hvis jeg da m komme med en kort national bemrkning , ligesom for Storbritannien , Frankrig og andre stater .
<P>
Men denne betnkning er ogs en chance for Europa-Parlamentet , for det er det eneste eksisterende demokratiske organ , der diskuterer dette sprgsml europisk og kan give europiske anbefalinger .
Jeg er sikker p , vi ogs vil udnytte denne chance trods alle de betnkeligheder , der er givet udtryk for .
Opgaven at sikre medlemsstaternes militre og udenrigspolitiske selvstndighed vil skulle varetages i Europa-Parlamentet .
Vi skal faststte vilkr og trffe foranstaltninger , der gr det muligt for disse stater at sikre rationalisering , organisering og bevarelse af et konkurrencedygtigt , industrielt og teknologisk forsvarsgrundlag i Europa med hensyn til forsvarsmateriel .
Dette grundlag skal vre frit tilgngeligt for de deltagende europiske stater .
Det er kort sammenfattet det , der er at sige ud fra eksterne konomiske synspunkter .
<P>
Vi ved , at den europiske forsvarsrelaterede industri i stigende grad mister denne konkurrenceevne .
De medlemmer , der ikke nsker det , skal i dag stemme for Titley-betnkningen og forinden Tindemansbetnkningen .
<SPEAKER ID=60 NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , mine frste ord skal vre en lyknskning til Kommissionen med denne betnkning samt til hr . Titley med hans arbejde med at opn den strst mulige konsensus og med at sammenkde de forskellige udtalelser fra de udvalg , der er blevet anmodet om at komme med deres mening .
<P>
Jeg vil tale p vegne af Udvalget om Institutionelle Sprgsml og udelukkende omtale de institutionelle sprgsml , men lad mig inden da komme med en betragtning : Er flles vbenpolitik og europisk forsvarsidentitet begreber , der kan skilles ad ?
Det mener jeg ikke .
Jeg forstr , at det er et politisk valg , og at det ikke er et dogme , men jeg mener ikke , vi kan tale om en europisk forsvarsidentitet , hvis vi ikke ogs taler om flles vbenpolitik , eftersom den flles vbenpolitik er en del af den europiske identitet .
<P>
Nr vi tager tilbage til vores byer og vores medborgere , sprger de os : Hvorfor intervenerer Europa ikke i Jugoslavien ?
Hvorfor intervenerer vi ikke effektivt andre steder i verden ?
- jeg tnker p Golfkrigen - hvorfor skal vi vre afhngige af andre ? En af de mange grunde er , at den europiske identitet stadig ikke eksisterer , og en af de vsentligste ting i den flles vbenpolitik er , at vi ndrer vores holdning til disse sprgsml .
S hvad skal vi gre med hensyn til de institutionelle sprgsml , hr. formand ?
<P>
Artikel 223 i Rom-traktaten omhandler muligheden af , at medlemsstaterne trffer de ndvendige foranstaltninger til beskyttelse af deres vigtige sikkerhedsmssige interesser , herunder fabrikation af og handel med vben , ammunition og krigsmateriel .
Medlemsstaternes fortolkning af denne artikel i traktaten er get ud p at finde et slags generelt princip , iflge hvilket alle de omrder , der har med den nationale sikkerhed at gre , ikke hrer ind under traktaternes anvendelsesomrde .
<P>
Dette har vret det store uafklarede sprgsml i traktatens artikel 223 .
Hvad skal man gre p nuvrende tidspunkt ?
Jeg mener , at Parlamentet br handle med begge ben p jorden og kan anmode om ophvelse af artikel 223 , men jeg mener ikke , at dette sprgsml p nuvrende tidspunkt ligger p regeringskonferencens bord .
Derfor har vi fremsat vores ndringsforslag , hr. formand , og det , vi frst og fremmest anmoder om , er , at en flles vbenpolitik forenes med en flles europisk forsvarsidentitet .
I fremtiden - dette er et af ndringsforslagene , der er stillet i Titley-betnkningen - vil dette krve , at artikel 223 ndres med henblik p indfjelse af fabrikation af og handel med vben samt kontrol heraf .
<P>
For det andet anmoder vi Kommissionen om at gre sig overvejelser omkring artikel 223 og i srdeleshed ndre den tilhrende liste , som ikke er blevet ndret siden 1958 .
<P>
Og for det tredje , hr. formand , anmoder vi om den gradvise integration af WEU i Den Europiske Union , som er et andet vigtigt element for at gennemfre det , vi alle nsker , nemlig at vi den dag i morgen kan f et Europa , som taler med n strk stemme , og som ved hjlp af en sikkerhedspolitik garanterer alle europeres frihed .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil gerne frst p min gruppes vegne gratulere hr . Titley med denne betnkning .
Han ved selv , hvor mange anstrengelser det en gang imellem har kostet at opn flles fodslag , og i virkeligheden er baggrunden korrekt for denne betnkning , nemlig at den europiske forsvarsrelaterede industri er ndt til at forsvare sig mod den amerikanske forsvarsrelaterede industris hegemoni .
<P>
Det betyder ikke , at vi derfor vil have monopoler , der s dikterer priserne for Europas stater .
Europa skal passe meget p , at den flles forsvarsrelaterede industri ikke bliver til monopoler med deres tilsvarende markedsstilling .
Alligevel - betnkningen er jo behandlet i det udenrigspolitiske udvalg - kan man ikke tale om forsvarsrelateret industri og samarbejde uden at faststte rammevilkrene , der set med mine jne er flgende :
<P>
For det frste , nedrustning .
Forsvarsrelateret industri og samarbejde p forsvarsomrdet kan man ikke tale om , hvis man ikke bekender sig til nedrustning , sdan som hr . Titley ogs har udtrykt det , og dt i alle de forskellige faser , isr naturligvis ogs i samarbejdet med Rusland , for nedrustning skal vre et flles forehavende .
<P>
Det andet punkt , der forekommer mig at vre ganske vigtigt , er sprgsmlet om vbeneksportkontrol .
Der er nogle bestrbelser i gang p dette omrde , men i betragtning af krisesituationen i mange regioner her p jorden , i betragtning af , at der desvrre fortsat eksisterer mange diktaturer , der til dels ogs indstter forsvarsmateriel i deres egne lande , m vi n frem til , at Europa , som allerede har fastlagt nogle rigtige kriterier , har opmrksomheden henledt p , at disse kriterier fortolkes strengt , at de er forpligtende , og at de naturligvis ikke kun glder for Europa , men for hele verden .
Hvad der i dag transporteres legalt og illegalt af forsvarsudstyr til kriseregioner , koster mange menneskeliv og frer til , at Europa s senere tit er tvunget til at kmpe mod sine egne vben i de forskellige kriseregioner .
Det vil sige , der er her behov for gede kontrolforanstaltninger og til syvende og sidst ogs sanktionsforanstaltninger over for vbeneksporter , isr til kriseregioner , isr til diktaturer etc .
<P>
For det fjerde , hvad der ogs er vigtigt : Der vil ikke ske en oprustning , der generelt stimulerer den forsvarsrelaterede industri .
Der er behov for fornuftige konversionsprogrammer .
I denne forbindelse har der jo for kort tid siden ogs fundet et FN-mde sted .
Europa kan her ogs tjene som forbillede , fordi hos os er dele af den forsvarsrelaterede industri fornuftigt nok blevet ombygget til civile programmer .
Jeg anser det ogs for et meget vigtigt supplement til en flles vbenindustripolitik i Europa .
Det betyder , at det skal gres klart , at Det Europiske Fllesskab ikke er et oprustningsfllesskab , men derimod et nedrustningsfllesskab , et nedrustningsfllesskab i den betydning , jeg allerede har nvnt .
Det betyder i sidste instans , vi gr meget ind for , at der findes det europiske samarbejde p forsvarsomrdet , at nedrustningen netop ikke sker ensidigt p Europas og de europiske arbejdstageres bekostning .
I denne forstand siger vi ogs et klart ja til en fornuftig vbenkontrol og til et fornuftigt vbensamarbejde p europisk omrde .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , kre kolleger , det er formodentlig frste gang , at Parlamentet m udtale sig om en udmrket betnkning om vbenproduktion , udarbejdet af hr . Titley , som jeg vil give en kompliment herfor .
Den er et svar p et dokument fra Kommissionen , og jeg vil gerne efter at have hrt kommissr Van den Broek ogs takke ham for den udmrkede tale , som han holdt .
Jeg tror , at der med hans ord og med det , som er sagt her under forhandlingen , ogs med Titley-betnkningen , efterhnden udvikler sig en atmosfre , hvori vi kan n frem til en flles sikkerheds- og forsvarspolitik , som vil sttte en flles udenrigspolitik .
Den udvikler sig langsomt , men jeg har indtryk af , at den kan tilvejebringes takket vre et sdant udmrket dokument .
<P>
I sin betnkning siger hr .
Titley , at en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik egentlig bestr af tre dele . En politisk del , siger han , en militr del og en industriel , videnskabelig og teknologisk del .
Dermed omfatter han alt .
Jeg vil alligevel understrege , at vben ikke kan betragtes som andre produkter i handelen , som en vare .
For eksistensen af et land , friheden og uafhngigheden kan p et vist tidspunkt , lad os hbe , at det aldrig mere sker , afhnge af , om man kan disponere over vben til ved angreb at forsvare landet eller et delomrde , som vi holder af .
Flgelig m vi undersge , hvilke behov vi har . Hvad stemmer overens med det , som vi har brug for her i Den Europiske Union ?
Dette er overordentlig vigtigt .
Hvis vi er afhngige af tredjelande uden for Unionen , s har vi ikke noget trovrdigt forsvar . S kan vi kun kbe , hvad andre lande tilbyder i deres udstillingsvindue , og ikke hvad der netop opfylder vore behov .
Desuden er situationen sledes , og det ved mange af mine kolleger her , at den europiske vbenproduktion - for vrigt tilslutter jeg mig fuldstndigt , at vi skal have en politik , som kan fre til nedrustning , og jeg tror , at nr vi har en flles politik , kan vi endda bedre n frem til nedrustning , end hvis hver isr optrder alene - ikke kan sttes ud af spillet , hvis vi vil have produkter , som opfylder vore behov , men at denne industris overlevelse i jeblikket er i fare .
At der er konkurrence p det europiske omrde , og at vi i Europa ikke lngere kan konkurrere med , hvad der produceres andre steder , jeg siger ikke hvor , men det ved De alle sammen .
Det er alts et srdeles flsomt problem , ikke blot for forsvaret , men alts ogs i sociokonomisk henseende , for det glder ogs beskftigelsen , og inden for rammerne af tilrettelggelsen af vbeneksporten , vbenhandelen osv .
Det er srdeles flsomt , men i betnkningen behandles dette efter min mening godt .
<P>
Jeg vil ikke citere noget fra den , det er der ikke tid til , men hr . Titley gr ogs opmrksom p aspekter , som er srdeles interessante , ssom hvor han i sin betnkning taler om forsvarsprofil og om forholdet mellem WEU og Den Europiske Union .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p det nu , men disse elementer kan bruges i morgen , nr vi behandler en betnkning om forsvarspolitik . Og som sdan udgr det en udmrket indledning .
<P>
Vi mener sledes i gruppen , og jeg taler nu p gruppens vegne , at Titley-betnkningen som en reaktion p et dokument fra Kommissionen udgr et dokument af meget stor betydning .
Vi tager hensyn til alle bekymringer , den sociale beskftigelse , alts den konomiske , men ogs forsvaret , ogs freden og den nedrustning , som vi alle sammen strber efter , og sledes den retfrdige fred , som vi vil hjlpe med at skabe .
<P>
Idet vi tager dette i betragtning , vil vi godkende denne betnkning , hvis der ikke sker nogen ulykker bagefter .
Og vi glder os over , at Parlamentet er i stand til at drfte et s mfindtligt og flsomt emne og forhbentlig vil kunne n frem til gode resultater .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , jeg er overbevist om , at forhandlinger p hjt plan som dem , vi frer om hr . Tindemans ' og Titleys betnkninger , giver os et strre erfaringsgrundlag og ansvarlighed med hensyn til en flles europisk udenrigspolitik .
Mens vi venter p , at denne skal blive en realitet , m vbenindustrien dog gradvis og pragmatisk forlade den nationale holdning til programmer og europiske regler .
<P>
Blandt de nye europisk inspirerede regler , som jeg finder at kunne skrive under p , er der reglen om at indfre en standardisering af de flles regler for kb og eksport af forsvarsmateriel .
Jeg er ligeledes - sledes som det ogs er ppeget i betnkningerne - overbevist om , at man m n frem til at acceptere en indbyrdes teknologisk afhngighed blandt de europiske lande p forsvarsomrdet , dvs. ogs en politisk plan foruden en teknisk tankegang .
<P>
Jeg finder ikke , at kriteriet om industriens tilbagevenden i de flles europiske programmer p nogen mde skal opgives , men tvrtimod integreres i og mles efter en tids- og tilrettelggelsesmssigt bredere mlestok .
Jeg tror p - og sttter - tanken om et europisk agentur for vbenindustrien og teknisk koordinering i lighed med Det Europiske Rumfartsagentur med udviklingsprogrammer af varierende omfang - om det m vre tilladt mig at bruge dette udtryk - hvori samtlige deltagere kan finde deres plads , snart som foregangsmnd og snart som mindre , men fuldt engagerede aktrer .
<P>
Endelig tror jeg ikke , at det vil vre rigtigt - og dette er en tanke med henblik p fortsttelsen af diskussionen - at udskille forsvarsindustrien fra luftfarts- og rumfartsindustrien .
Nr alt kommer til alt er aktrerne ofte de samme , og en rationel europisk konsolidering , der p en vis mde er cirklens kvadratur p dette omrde - forekommer mig lettere at gennemfre , dersom man p n og samme tid samler alle kortene og alle aktrerne omkring det samme bord .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , en industrigren i Europa , nemlig den forsvarsrelaterede industri , str over for betydelige vanskeligheder .
rsagen hertil er noget af det mest gldelige , som er hndt Europa og verden i det hele taget , nemlig Sovjetunionens fald og dermed afslutningen p den kolde krig .
Eftersprgslen efter vben er , gudskelov , ikke lngere , hvad den var , fr jerntppet revnede .
<P>
Europas sikkerhed er imidlertid stadig afhngig af adgang til vben - det er vi liberale helt p det rene med .
Hvis Europa ikke skal blive ensidigt afhngigt af import , m de europiske lande samordne deres forskning , udvikling og produktion af forsvarsmateriel .
Det er udgangspunktet for Kommissionens meddelelse og for Udenrigsudvalgets betnkning , som hr . Titley har udformet p rosvrdig vis .
<P>
Man br notere sig , at strre europisk samordning p forsvarsmaterielomrdet ndvendigvis vil fre til strre gensidig afhngighed .
Det m alle berrte erkende og acceptere .
Det bliver lettere at samordne den europiske forsvarsindustri , nr der bliver strre enighed om indholdet af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er ogs vrd at notere sig , at forsvarsindustrisamarbejdet virker fremmende i sig selv og ger behovet for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Artikel 223 m revideres , og der m skabes forudstninger for flles restriktive bestemmelser for europisk vbeneksport - bestemmelser , hvis overholdelse kan kontrolleres .
Det , hr. formand , br f omverdenen til at betragte et stadig mere forenet Europa som en kraft og en partner for frihed , fred , sikkerhed og flles sikkerhed .
Vi anser den betnkning , som vi nu har til behandling , for at vre et skridt i den retning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , kre kolleger , meddelelsen fra Kommissionen fra 1996 tager ikke hensyn til den ttte forbindelse mellem forsvar-vbenindustri og national suvernitet , og i konkurrencens navn vil den anvende princippet om fri konkurrence p vbenomrdet .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender gr lngere endnu med en flles vbenpolitik og revision af den artikel i traktaten , der vedrrer den enkelte medlemsstats vigtige sikkerhedsinteresser .
Den franske regering er p sin side i frd med at omstrukturere vbenindustrien og forventer af nedlgge 50.0-75.000 job og privatisere nglesektorer trods hrd modstand fra lnmodtagerne og beboerne i omrderne .
<P>
De franske medlemmer af GUE / NGL , der er aktive i freds- og nedrustningsbevgelsen , forsvarer en militrdoktrin , der sikrer frihed og sikkerhed over for udefra kommende trusler .
De er imod omstrukturerings- og privatiseringsforanstaltningerne og krver , at det nationale potentiale fastholdes , hvilket sikrer 5 % af alle militrordrer og spredning til det civile omrde , navnlig for luftfarts- , rum- og elektronikindustrien .
<P>
P fllesskabsplan er de imod enhver europisk forsvarspolitik , der under alle omstndigheder vil vre underlagt USA .
De nsker et samarbejde mellem vbenindustrien og forskerne og krver , at der indfres prferenceordninger for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Tak , hr . Querbes , og m jeg have lov til at lyknske Dem , for det var vist Deres jomfrutale her i Parlamentet .
<P>
Vi nsker Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , umiddelbart fr regeringskonferencens afslutning i Amsterdam diskuterer vi her i Europa-Parlamentet Tindemans- og Titley-betnkningen , to mosaiksten til en ny udenrigs- og sikkerhedspolitik eller rettere sagt militrpolitik .
Der lyder hele tiden begreber som forsvarsidentitet eller Petersberg-opgaverne , som vi skal opfylde .
Det betyder ikke andet end at stille styrker til rdighed for interventionen .
Hermed finder der en kvalitativ ndring sted af EU ' s udenrigspolitik .
EU med sit store indre marked , denne nrmest civile organisation , organiserer sig nu som hegemonialmagt .
Jeg mener , det er point of return eller mske ogs point of no return .
<P>
Forsvarsidentitet , over for hvem da ?
Den kolde krig er forbi .
Europa er stadigvk hjt rustet , og hvis man nsker sikkerhed i forbindelse med organiseret kriminalitet eller vbensmugleri , har vi ikke brug for militr , men derimod politistyrker .
<P>
Titley har sagt det klart : Det drejer sig om at opn accept her af den forsvarsrelaterede industri , for at den kan bestemme udenrigspolitikken .
Europisk identitet er ndvendig , ikke nogen forsvarsidentitet , men borgernes accept af dette Europa , som vi vil opbygge civilt .
<P>
Men til Petersberg-opgaverne har vi af hensyn til den fremtidige intervention brug for nye styrker , nye skibe , nye satellitter , future large aircraft . Hr .
Titley , De har allerede for fire r siden forsgt at f afsat en budgetpost til future large aircraft .
Denne betnkning er nglen til , at vi snart vil f budgetposter , der gr det muligt p dette grundlag at organisere den europiske forsvarsrelaterede industris adgang til EU ' s budget .
Hvem skal betale det ?
Vi mangler penge p det sociale omrde .
Der findes billigere vbenprodukter , og vi ved fra MEDA-programmet , at de midler , der bevilges her , dem mangler vi f.eks. i den civile udenrigspolitik , i udviklingspolitikken , i den rigtige konfliktprvention .
<P>
En sidste bemrkning om den demokratiske udvikling .
Hr . Kittelmann har vret inde p det .
Med Maastrichtkonferencen og med denne betnkning kommer vi her frem til et nyt rigsfyrsterd , nemlig ved at EU ' s Ministerrd bestemmer og kontrollerer udenrigspolitikken og militrpolitikken og til syvende og sidst bevilger pengene .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , kre kolleger , vi udviklede os efter Berlin-murens fald gradvist i retning af internationale aftaler om reduktion af kernevbnene og standsningen af kemisk oprustning .
Inden for disse rammer er jeg absolut tilhnger af koordineringen af vbenproduktionen , men mlet m vre at reducere denne yderligere og at udbygge en voksende fredsdividende .
<P>
Jeg var i begyndelsen glad for , at en britisk socialist blev ordfrer i hb om , at han var fortrolig med sit eget partis historie .
Labour har altid vret pioner for nedrustning .
Men mit hb ndrede sig til forblffelse , da jeg lste betnkningen .
Vbenproduktion er for ham en produktion som alle andre med alle de dertil hrende skinargumenter .
Vbenproduktion , sledes lser jeg , er af vital konomisk betydning , for den skaber arbejde ogs i underleverandrvirksomheder .
Han beklager sig over mangelen p ligevgt p handelsbalancen , over urlig konkurrence , over udvikling af kraftigt materiale med det bedst mulige forhold mellem pris og kvalitet .
<P>
Kronen p vrket er punkt 24 i beslutningsforslaget . Jeg citerer : Parlamentet mener , at omstruktureringen af vbenindustrien vil give de europiske skatteydere mere for pengene .
Kan det vre mere kynisk !
<P>
S er der vbenhandelen .
Den svenske SIPRI-rapport giver hvert r en oversigt over den konventionelle vbenbusiness .
Titley rammer ved siden af , nr han siger , at de endelige kunder altid er regeringer . For vrigt , hvad nu , hvis det er diktaturer .
<P>
Der str heller ikke noget som helst i betnkningen om den massive handel med brugte vben . Intet som helst om den vidt udbredte teknik med at slge hndvben i smdele eller som teknisk apparatur .
Der er intet svar p den vidt udbredte transithandel gennem forbundsfller , stater i konfliktsituationer .
Vben er ikke vaskepulver .
De m underkastes strenge adfrdskodekser med en rlig beretning til Europa-Parlamentet .
Derfor vil jeg sttte de ndringsforslag , som Gruppen De Grnne har stillet . Jeg hber , at denne betnkning simpelthen smides i skraldespanden , hvis disse ndringsforslag ikke vedtages .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , vor kollega , hr . Titley , understreger i sin betnkning to ting , dels den radikalt nye internationale sammenhng , som vi i dag skal se vbenpolitikken i , dels det meget flsomme omrde , nemlig at vi skal genopbygge begrebet fllesskabsprference .
Det er en skam , at forslaget til beslutning ikke stemmer overens med begrundelsen !
<P>
Den nye sammenhng er den hrde konkurrence fra de amerikanske vbenproducenter .
Denne aggressive konkurrence risikerer at medfre , at vi i fremtiden ikke har den industri , der er s vigtig for vor sikkerhed og vore nationale forsvarspolitikkers uafhngighed , hvis europerne lader udviklingen af nye vben blive til en enkelt stormagts monopol .
<P>
Selv om forsvaret fortsat grundlggende er et nationalt anliggende og uden naturligvis at stte sprgsmlstegn ved de eksisterende fordele - der er store - br de store omkostninger til nye vbenprogrammer f os til at identificere de reelle fllesbehov , til at definere , hvad det vil vre en fordel at producere i fllesskab i forhold til enkeltvis , og hvad der skal indkbes i fllesskab .
Det drejer sig ikke , som det foresls i beslutningen , om systematisk at europisere vbenproduktionen p alle omrder .
Tvrtimod skal medlemsstaterne lre af de mange nederlag , vi har lidt tidligere med vort samarbejde - som min kollega fru de Gaulle nvnte - og kun indg i programmer , der njagtigt opfylder behovet , og s have en vilje til at gennemfre dem ved at stille de ndvendige konomiske midler til rdighed .
<P>
Vi skal ikke bare producere sammen , nr det er ndvendigt og muligt , vi skal ogs kbe ind i fllesskab , kbe europisk , respektere en europisk prference , for at undg , at visse medlemsstater - som det ogs for nylig var tilfldet - kber amerikansk materiel i stedet for europisk , hvis teknologiske niveau jo er mindst lige s hjt , og som er billigere .
<P>
Trods Titley-betnkningens positive elementer kan vi desvrre ikke stemme for den p grund af dens mangler , systematik og den fderalistiske filosofi , der ligger bag .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningen af hr . Titley er baseret p de konomiske grundpiller effektivitetsforgelse , omkostningsreduktion , forbedret koordinering og international konkurrenceevne .
Den er derfor meget gldelig .
Fusioner af forsvarsrelaterede virksomheder inden for EU forbedrer konkurrencesituationen , isr med USA , der har udvet et massivt pres mod Europa siden afslutningen af den kolde krig .
<P>
Af moralske grunde kan det p ingen mde tolereres , at vi producerer flere vben end hidtil og tilmed ogs eksporterer disse med det tyndbenede og i denne henseende vel kyniske argument om at sikre arbejdspladser .
<P>
Men det vbenudstyr , vi ubetinget har brug for til sikring af Den Europiske Union og dens borgere , br vi ungtelig selv producere , nemlig af militre grunde , af konomiske grunde og ogs af hensyn til den yderst spndte jobsituation i EU .
<P>
I relation til den harmonisering af vbeneksportbestemmelserne , der krves i betnkningen , m der ud fra et strigsk synspunkt foretages en tilbundsgende undersgelse af , om dette ikke er en yderligere strategi , der bevidst skjules for det strigske folk , med henblik p en successiv neutralitetsindskrnkning , og om det da ikke ville vre mere rligt at give borgerne i de neutrale lande i EU ren besked og lade dem selv tage beslutning om en formel opgivelse af neutraliteten ved en folkeafstemning .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , meddelelsen fra Kommissionen og som flge heraf ogs betnkningen fra Europa-Parlamentet om den forsvarsrelaterede industri og om samarbejdet p forsvarsomrdet kommer p det forkerte tidspunkt og lader sig lede af forkerte principper .
Derfor vil jeg her gerne gre rede for de tyske socialdemokraters betnkeligheder .
Frst skal der vre enighed om flles sikkerheds- og forsvarskoncepter , fr der overhovedet kan ske en orientering mod samarbejde p forsvarsomrdet , der i givet fald ogs opfylder vores krav , nemlig at fremme nedrustningen , som s omsider lader det fredsudbytte opst , som vi mennesker har ventet p siden afslutningen af den kolde krig .
<P>
Meddelelsen og betnkningen sigter mod rustning i stedet for konversion , mod oprustning i stedet for nedrustning .
I en tid , hvor verden venter p projekter til konversion af den forsvarsrelaterede industri og p tydelige nedrustningssignaler , sidestilles den europiske industris konkurrence- og fremtidsevne her med den forsvarsrelaterede industris konkurrencefordele .
Jeg mener , det er ikke det , der er brug for .
<P>
Hvad der er brug for , er investeringer i konversionsforskning og konversionsprojekter .
Endelig findes der ikke nogen industri , der krver en s stor kapitalindsats pr. arbejdsplads som den forsvarsrelaterede industri .
Vi br satse p , at der strmmer flere investeringer til miljteknologier , til civile teknologier , til nye materialer og ikke til dette samarbejde , fordi der derved ikke opstr de arbejdspladser , som vi her foreggles .
<P>
Desuden er risikoen efter min opfattelse uhyre stor for , at der med samarbejdet p forsvarsomrdet opstr monopoler p europisk plan , der kan diktere regeringerne skyhje priser for forsvarsmateriel .
Derudover ville virksomheder , der producerer civile varer , vre udleveret til en ruinerende konkurrence , fordi en subventionering af den europiske forsvarsrelaterede industri ogs giver konkurrencefordele for disse virksomheders civile produktion i forhold til virksomheder med ikke-militre produktioner .
Jeg anser det ogs for meget farligt , at det med dette samarbejde p forsvarsomrdet bliver muligt at pbegynde en ekspansiv eksportpolitik , og at konkurrencen mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater truer en restriktiv vbeneksportpolitik i Den Europiske Union .
<P>
Jeg anser derfor ikke den nu forelagte betnkning for egnet til at pvise en fremtidsorientering for Unionen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , hr . Titley har skrevet en betydningsfuld betnkning .
Den europiske vbenindustri str over for store udfordringer .
Mange af virksomhederne har lnsomhedsproblemer , og der er behov for strukturelle omstillinger .
Vbenindustrien spiller en srlig rolle i landenes og i Unionens sikkerhedspolitik .
Ikke desto mindre m denne industri i det lange lb fungere p samme mde som andre .
At prve at holde liv i forsvarsindustrien ved hjlp af statssttte koster penge og begrnser samtidig mulighederne for at opretholde det kvantitative niveau i forsvaret .
Desuden har virksomhedssttte tendens til at reducere den industrielle effektivitet og fre til krav om stadig mere omfattende sttteforanstaltninger .
<P>
Men dette er ikke kun et sprgsml om penge , det drejer sig ogs om viden .
Moderne militrteknologi bliver mere og mere vidensbaseret .
Avanceret elektronik og omfattende databehandling bliver stadig mere pkrvet .
Grnserne mellem civil og militr forskning bliver mere og mere utydelige .
Det er et problem for den europiske vbenindustri , at den ikke har samme baggrund i forskning ved eliteuniversiteter som den amerikanske .
<P>
Uden i vrigt at komme ind p universitetssprgsml vil jeg gerne pege p , at en stor del af USA ' s overtag hvad dette angr beror p , at de amerikanske universiteter er udsat for konkurrence p en helt anden mde end de store statslige universitetskolosser i Europa .
Det har frt til en mere effektiv forskning og forskeruddannelse .
Det er let at se , at USA har overtaget inden for elektronik og databehandling , og det har da ogs givet amerikanerne et forspring , nr det glder nye vbensystemer .
USA ' s overlegenhed har en overvldende betydning p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde , ikke kun for dets modstandere , men ogs for dets allierede .
Skal forsvarsmateriellet vre operationelt , nr flere lande deltager i forsvaret , er det ndvendigt , at det har samme kvalitative niveau .
Hvis Europa ikke p lngere sigt skal blive en endnu mere underlegen partner , krver det strre dristighed i det europiske samarbejde .
<P>
De grnne har fremsat en rkke ndringsforslag til hr . Titleys betnkning .
Hvis deres og andre nejsigeres holdninger vinder gehr , vil det styrke USA ' s hegemoni .
Vi m vogte os for en specialisering , som indebrer , at USA leverer maskinerne , dvs. vbnene , og Europa menneskene , dvs. soldaterne .
<P>
Sverige har en stor vbenindustri , der fremstiller s forskellige vbensystemer som militrfly , ubde , robotter og artilleri .
Denne indsats anses for pkrvet p grund af den svenske alliancefrihedspolitik og skal gre Sverige uafhngigt ogs p vbenomrdet eller i det mindste sikre det en sdan kapacitet , at det som samarbejdspartner er tilstrkkelig avanceret til at kunne kbe det materiel af den mest moderne art , som det ikke selv fremstiller .
For Sverige som for andre europiske lande er det blevet stadig svrere at opretholde en s bred vbenindustri .
Det er let at tilsige hr . Titleys forslag til et handlingsprogram , som kan gre den europiske vbenindustri mere konkurrencedygtig og dermed bidrage til Europas sikkerhed , sin sttte .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , frst en tak til hr . Titley for , at han overhovedet har beskftiget sig med dette emne , der ikke er srlig behageligt .
Det er et meget principielt emne . Det er en branche , der tit er rystet af kriser .
Det er en branche - det m man ogs sige bent - hvor der meget tit ogs er skandaler .
P den anden side - og det vil jeg netop gerne sige i retning af vores kolleger fra Gruppen De Grnne - vil der ogs skulle eksistere en forsvarsrelateret industri , s lnge vi har brug for militr forsvarskapacitet .
S lnge vi gr det fornuftigt i fllesskab i Europa , er det ogs ndvendigt at opbygge et europisk samarbejde p forsvarsomrdet .
Det er alt sammen sagt flere gange .
Der er imidlertid tre punkter , jeg gerne vil plukke ud .
<P>
For det frste : Nedrustningen er naturligvis det overordnede emne .
Vi har overkapacitet .
En flles vbenpolitik i Europa skal derfor have som ml at reducere denne overkapacitet efter bestemte regler .
<P>
For det andet skal vi flge det ml , at offentlige budgetter aflastes .
Tit var det tidligere sdan , og det er det sandsynligvis stadigvk , at vbenordrer afgives af rent konomiske eller beskftigelsespolitiske grunde , men ikke ud fra forsvarsstrukturens hovedml eller meningsfyldte ml .
<P>
Det tredje punkt er eksportpolitikken .
En flles europisk vbenpolitik er forudstningen for en eksportpolitik , der tager hensyn hertil . For det frste , ingen eksport af vben til menneskeforagtende regimer eller regioner .
For det andet , ingen eksport til lande eller regimer , der i grunden er totalitre eller frer en aggressiv politik . Det er ganske vist kun muligt , hvis vi i fllesskab .. ..
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , for Kommissionen er en revolver tilsyneladende det samme som et brd , og en torpedobd det samme som et hospital .
For Kommissionens meddelelse om den europiske forsvarspolitik indeholder kun en eneste tanke : at ophve sondringen mellem den militre og den civile produktion og kunne give grnt lys til denne id , bde i fllesskabsbudgettet , i forskningsprogrammet , i strukturfondene , i eksportpolitikken og i selve reformen af traktaten .
Jeg mener , dette er et farligt skridt , som kun kan give anledning til forundring , tvivl og beklagelse , og som jeg synes har fet Europa-Parlamentet til i dag at ligne en sal i Pentagon eller i en multinational militr virksomhed .
Vi er ndt til at stoppe dette .
Det er beklageligt , at Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har fulgt denne vej , og jeg vil gerne sige til hr . Titley , at arbejderpartiet , med sine traditioner og vrdier , kommer med nogle hb .
Lad dem ikke f slukket deres hb allerede .
De sagde , at Deres omrde er hjemsted for en forsvarsindustri .
Det forstr vi , men tnk s p en italiensk kollega fra Syditalien , der bor i et omrde med mafiavirksomheder : hvad skal han gre ?
Jeg tror , De p nste uges mde med hr . Coates vil finde langt mere interessante forslag vedrrende beskftigelse - ogs for Deres omrde - end de forslag , Deres betnkning kommer med .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , de to betnkninger , der er blevet drftet her til formiddag , br f alarmklokkerne til at ringe for de fleste af Europas borgere .
Det er helt klart , at vi er ved at etablere en militr superstat inden for EU med sin egen vbenindustri .
Jeg ved , at hr . Titley er lobbyist for hvad jeg ville kalde  ddens kbmnd  .
Han nvner ikke , at British Aerospace f.eks. er ansvarlig for at bevbne Indonesien med Hawk jetfly , s de kan terrorisere befolkningen i sttimor .
Nu nsker han , at de europiske skatteydere skal bidrage til vbenindustrien .
<P>
Hvis det er vort eneste svar p EU ' s arbejdslshedsproblem , s er der lang vej , fr vi kan ivrkstte en human politik .
Vi hrer ikke her noget om , at vben fra EU leveret rundt omkring i verden er rsag til mange af de konflikter , som vi taler om at lse .
Det er et totalt hykleri over for Parlamentet og det , vi drfter . Hr .
Titley er ude af trit med sin egen udenrigsminister , der har sagt , at han nsker at rense det ry , Det Forenede Kongeriges internationale vbeneksport har .
<P>
Det er helt klart , at vi ved drftelserne her i dag er i gang med at etablere en europisk militr stat med sin egen vbenindustri , og det br neutrale lande som Irland vre helt opmrksomme p .
Jeg er yderst skuffet over den orientering , vi har fet fra Irlands faste reprsentant .
Den dkker over det , der faktisk drftes og er ved at ske .
nsker De , at Deres brn skal have at gre med industrier , der er ansvarlige for forflgelse og dd for s mange mennesker i hele verden ?
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere min kollega , hr . Titley , for en prcis og velskrevet betnkning .
Der er to ting i de sidste ti r , som har udsat den forsvarsrelaterede industri for et enormt pres .
Den frste er ophret af den kolde krig , og den anden er FUSP .
<P>
Det er klart , at den kolde krigs ophr har skabt et enormt pres , i srdeleshed p grund af reduktion af eftersprgslen fra EU-landene efter vben .
Der har vret en enorm reduktion i antallet af arbejdspladser i forsvarsindustrien svel som inden for forskning og udvikling .
Dertil kommer , at selskaberne str over for skarp konkurrence fra USA , s deres overlevelse er truet .
Det betyder , at der m ske en omstrukturering af disse virksomheder i hele Europa .
<P>
Med hensyn til FUSP , s m vi opretholde den europiske forsvarsinfrastruktur , hvis vi nsker en flles udenrigsog sikkerhedspolitik i Europa og virkelig nsker denne valgmulighed .
Jeg m tage afstand fra nogle af kommentarerne bde fra mine egne og fra De Grnne i dette sprgsml .
Vi behver ingen forelsninger om dette , for det er helt klart , at medmindre vi opretholder vor forsvarsindustri og forsvarsinfrastruktur , s vil vi ende med at kbe amerikanske vben og vre helt afhngige af amerikanerne , nr det glder vort forsvar .
<P>
For det andet er det ogs vigtigt , at vi opretholder denne industri , fordi den er en vigtig drivkraft p det teknologiske omrde , der giver resultater videre til de civile markeder og frembringer mange vrdifulde produkter , der stter os i stand til at opretholde en hj levestandard her i landene i Vesteuropa i jeblikket .
<P>
Det , der er brug for , er et gte flles marked for forsvar .
Vi m forbedre handelen inden for Fllesskabet p dette omrde , s vi ikke bliver mere og mere afhngige af De Forenede Stater .
Det indebrer en flles holdning .
Det indebrer en flles vbenpolitik .
Det er ikke ndvendigvis det samme som at Den Vesteuropiske Union kommer ind i Fllesskabets institutioner , men det er synonymt med en holdning , der fremmer et strre samarbejde .
Vi har brug for en juridisk bindende adfrdskodeks , s vi kan g videre p dette meget vigtige omrde .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , den fortrinlige betnkning , vi har foran os , fortller os , at den europiske vbenpolitik er baseret p to principper , et godt og et drligt .
Det gode er , at der er tale om en anderledes aktivitet , som krver en srordning .
Det drlige er , at denne anderledeshed betyder , at den europiske dimension er blevet overset , og at man har foretrukket at behandle den p nationalt plan .
<P>
Det er bestemt en sregen aktivitet .
For det frste fordi vben ikke er et produkt som alle andre ; det er et produkt , der p en gang skaber dd og uafhngighed .
Endvidere fordi kberne ikke er som alle andre ; der er ikke ret mange af dem , og det er stater .
Og fordi der er en politisk dimension .
Og sidst fordi det en sektor , der er i dyb krise .
<P>
Men bare fordi vbenproduktionen krver en srordning , skal man jo ikke forngte den dimension , der vedrrer samarbejde i Fllesskabet , tvrtimod .
Vi kan ikke redde de nationale industrier , hvis vi ikke ger samarbejdet p europisk plan .
Vi fr ikke mere samarbejde p europisk plan , hvis vi ikke har en flles definition af det militre behov .
Vi fr ikke en flles definition af behovene , hvis vi ikke har en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , vi str over for et meget alvorligt problem .
Vi skal passe p ikke at falde for to fristelser .
For det frste at gre vbenindustrien til et koldt handelsforetagende , hvilket ville fjerne dens politiske dimension og gre os til slaver af vor store allierede , USA .
For det andet at gre det hele til et nationalt anliggende , hvilket ville gre eurperne til sm fisk i verdenshavet , der hver for sig bliver overgivet til den grdige , amerikanske haj .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , for lidt tid siden talte vi meget om de teknologiske problemer i forsvarsindustrien .
Jeg vil kort sige noget om dette i det minut , jeg har fet tildelt .
<P>
For det frste vil jeg nvne , at teknologierne hovedsagelig vedrrer afvrgemuligheden , at de vedrrer nedrustningsmulighederne ; det bedste bidrag , som rammeprogrammet for forskning og udvikling kunne komme med for at lse de to problemer , er udviklingen af generiske teknologier , som isr er duale teknologier , men uden dog at vi skaber en illusion om , at det nvnte rammeprogram er et tilstrkkeligt instrument .
Det er ikke en srlig stor del af indsatsen p forsknings- og udvilingsomrdet i hele Fllesskabet , og vi skal derfor finde den ndvendlige aflser hertil i regeringsprogrammerne .
<P>
Jeg vil ogs nvne over for ordfreren og Kommissionen , at det ikke er nok at bne vbenindustrien for konkurrencen , for konkurrence er kortsigtet .
P vben- og nedrustningsomrdet skal investeringerne tvrtimod vre langsigtede .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne nske ordfreren hjertelig til lykke med hans betnkning og har forstelse for , at han forsger at forelgge en meget ngtern og saglig betnkning , for emnet forleder jo desvrre somme tider ogs til emotioner .
<P>
Jeg vil gerne komme med fire bemrkninger : For det frste , jeg giver ordfreren ret i , at Europa p mange omrder har sovet fra udviklingen , s vi i dag ikke lngere kan holde trit med konkurrenterne p dette high-techomrde .
Den europiske forsvarstekniks afstand til USA er hele tiden blevet strre , og selv de frende europiske koncerner nr ikke engang op p halvdelen eller bare en tredjedel af det amerikanske omfang .
<P>
For det andet : I forbindelse med NATO ' s udvidelse mod st synes nogle chancer allerede at vre endelig forspildt .
Nogle af de fremtidige partnere inden for alliancen fornyr allerede deres militrteknik med hjlp fra lande uden for Europa .
<P>
For det tredje : Jeg vil gerne understrege , at sprgsmlet om eksportkontrol fortsat er uhyre vigtigt , men det er ikke gjort alene med kontrollen .
Vi skal bekmpe den illegale handel effektivt , for det er denne illegale handel , vi sls med .
Lad os bare betragte konfliktfelterne og kriseregionerne i den tredje verden eller i det tidligere Jugoslavien , hvor der f.eks. er dukket illegalt fremskaffede antipersonelminer op , der er produceret i Italien .
<P>
For det fjerde : Den Europiske Union accepterer sin rolle i forbindelse med konfliktlsning og kriseintervention , men dertil hrer s ogs , at disse styrker er beskyttet personligt ved et godt og afstemt arsenal for at kunne udfre deres opgaver effektivt .
<SPEAKER ID=80 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , m jeg ogs frst og fremmest takke hr . Titley mange gange for det fortrffelige stykke arbejde , som han nu i godt et r har gjort med denne sag .
Jeg er ordfreren srlig taknemlig for , at han fuldt ud sttter den strategi , som ogs begrundes i Kommissionens meddelelse , og vore bestrbelser for at tilvejebringe en EU-vbenpolitik .
Jeg vil ligesom han - og hr . Tindemans har ogs bemrket det - endnu en gang understrege , at vor diskussion ikke drejer sig om sprgsmlet , om vben er ndvendige , men om , hvordan man kan disponere over vben , hvorom det konstateres , at de er ndvendige .
<P>
Idet man gr ud fra denne holdning , er det ogs tydeligt , at Maastricht-traktaten foreskriver , at vi vil arbejde hen imod en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og p lngere sigt ogs en forsvarspolitik . Jeg gr begrundelsen kort ved at sige , at der i den forbindelse i hvert fald for Kommissionen ogs hrer en vbenindustripolitik og en politik , som harmoniserer eksport og import .
Jeg vil med det samme tilfje , at nedskring af forsvarsbudgettet som sdant er en positiv udvikling , som er blevet mulig gennem den kolde krigs ophr .
Og hvem ville vre imod det ?
Men samtidig tvinger denne indskrnkning til en strkere forening af krfterne p europisk plan , navnlig for at kunne fortstte med at klare og for at kunne fortstte med at betale den ndvendige kostbare fornyelse af teknologien . Det har ogs i hj grad at gre med evnen til at konkurrere internationalt .
Hvor vanskeligt det mske end er at forst , at man taler om vbenindustrien ud fra en konomisk synsvinkel , kan vi ikke acceptere , at Den Europiske Union sigter mod i denne henseende at gre sig for afhngig af tredjelandes produktion p dette vigtige omrde af dens aktiviteter . Hvad det angr kan vi ikke lade vre med at sige , at de transatlantiske forbindelser p vbenomrdet er srdeles uligevgtige .
Tilvejebringelsen af et europisk marked for forsvarsprodukter vil bidrage til forbedring af effektiviteten i denne sektor og sledes ogs til lavere udgifter . Ogs dette har en gunstig virkning p forsvarsbudgettet .
<P>
Europa m udvikle sin operationelle kapacitet med hensyn til konfliktforebyggelse og -kontrol yderligere . Jeg gentager , medmindre man pr. definition hellere nsker fuldstndigt at overlade konfliktkontrol til tredjelande .
Eftersprgsel og udbud p vbenmarkedet er med rette bundet til srlige regler , som tiltnker myndighederne en eksklusiv rolle . Disse myndigheder lader sig hovedsagelig lede af strenge krav p sikkerhedsomrdet og p det udenrigspolitiske omrde .
Men den konomiske dimension , det har jeg allerede sagt , gr ligeledes reglerne i EF-traktaten relevante .
De gldende regler , navnlig med hensyn til det indre marked , kan derfor danne grundlaget for udarbejdelsen af specielle regler for vbensektoren . En anden mulighed er for vrigt at anvende de eksisterende regler sledes , men i den forbindelse at tage hensyn til sektorens specifikke karakter .
Kommissionens meddelelse beskriver de aktionsmidler , som Det Europiske Fllesskab rder over , og som kan anvendes p kort sigt .
Det er af fundamental betydning , at disse aktionsmidler kan tilpasses vbensektorens specifikke karakter gennem procedurer og instrumenter , hvorved den frste sjle , fllesskabspolitikken , kombineres med den anden sjle , FUSP .
Og der er prcedenser p dette punkt , jeg henviser blot til EUeksportordningen med hensyn til varer med dobbelt anvendelse , som omfatter en forordning , der er baseret p Rom-traktaten , og samtidig ogs en flles optrden p grundlag af FUSP .
<P>
Vi sttter forslaget fra det nederlandske formandskab p regeringskonferencen om udtrykkeligt at fastlgge , at FUSP skal stttes af en vbenpolitik .
Denne bestemmelse skal udgre grundlaget for Unionens aktiviteter med hensyn til de forskellige instrumenter , som er baseret p EF-traktaten .
<P>
Det er kendt , at Den Vesteuropiske Rustningsgruppe , som 13 europiske NATO-medlemsstater deltager i inden for WEU , er ansvarlig for samarbejdet p vbenomrdet . Dette samarbejde br fremmes yderligere .
Ogs det lgges der udfrligt vgt p i Kommissionens meddelelse .
<P>
Til sidst et par ord om eksporten .
Ordfreren har med rette lagt hovedvgten p vbeneksportens kompleksitet og betydning .
Medlemsstaternes interesser og flsomhed er vidt forskellige p dette omrde , hvor de nationale regeringer nje overvger deres suvernitet .
I unionssammenhng er der fastlagt flles kriterier for vbeneksport , men udfrelsen , gennemfrelsen deraf er fortsat udelukkende medlemsstaternes ansvar .
Der er ikke gjort fremskridt med den indbyrdes tilpasning af politikken og arbejdsmetoderne .
I beslutningsforslaget opfordres Kommissionen til at udarbejde en hvidbog om dette emne , hvilket i sidste instans skal fre til en juridisk bindende adfrdskodeks for vbeneksporten . Vi anser det for et konstruktivt forslag , som vi vil bedmme med en positiv holdning .
<P>
Hr. formand , jeg takker endnu en gang ordfreren og ogs dem , som har bidraget til denne forhandling , mange gange for denne mulighed for udveksling af synspunkter , og forhbentlig giver regeringskonferencen et nyt konstitutionelt grundlag for at give dette emne mere indhold .
Men tiden er nu virkelig inde til at handle , og hidtil er der p grundlag af Kommissionens og Rdets bidrag kun gjort meget beskedne fremskridt .
Vi hber fortsat p strre fremskridt .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Hr. formand , jeg vil gerne lige sprge , om vi her i Forsamlingen ikke kan finde en anden metode , nr der behandles endnu en betnkning , og en kommissr har ordet , og nr vi samtidig fylder salen med henblik p nste punkt p dagsordenen , fr man en situation , hvor vi ikke engang kan hre kommissren .
Kan vi ikke her i Forsamlingen have lidt strre respekt for den mde , hvorp vi omgs hinanden .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Mange tak , fru van Putten .
Det , De har gjort , er - eftersom alle lytter til Dem lige nu - mere vellykket , end nr formanden gr det .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , i den finske oversttelse er der stadig en oversttelsesfejl .
Hvor der er tale om gdning og urin fra kvg , anvendes ordene affald og spildevand .
Jeg anmoder om , at rettelsen til den finske oversttelse bliver frt til protokols .
Denne fejl findes i mindst tre forskellige forslag .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Inden vi fortstter afstemningen , har fru Izquierdo Rojo bedt om ordet .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Mange tak , hr. formand .
Jeg vil gerne henlede forsamlingens opmrksomhed p , at der i tilhrerlogerne befinder sig en delegation af kvinder , der er opstillet til det kommende valg i Algeriet .
De reprsenterer to sager , som Europa-Parlamentet er meget optaget af : Kvindernes deltagelse i samfundet og demokratiet i Algeriet .
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode om , at man ved oversttelse af dette forslag til alle officielle sprog ganske nje har opmrksomheden henledt p , at det af begrebet  anwendende Fachkraft  fremgr p alle sprog , at det ogs kan vre flere personer , der har denne berettigelse , og ikke kun lger .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=87 NAME="Tindemans">
Hr. formand , jeg tillader mig her i dette jeblik at blande mig , nu hvor vi skal stemme om ndringsforslag nr . 2 , 3 og 4 .
Hr .
Vyrynen har stillet disse ndringsforslag for ogs at tilfje Barents Havet til stersomrdet . Jeg har konstateret , at talrige kolleger egentlig ikke tilslutter sig dette .
Der er ikke nogen flles grnse , siger de . Hvortil der svares , at der er et samarbejde .
Det er aldrig drftet serist .
Og derfor tr jeg p grundlag af de kontakter , som jeg har , foresl , at vi vedtager ndringsforslag nr . 3. Der er et nyt ndringsforslag nr .
3 , hvori det siges : stersomrdet og Barents Havet . Og at vi s ikke skulle vedtage ndringsforslag nr .
2 og nr .
4 for ikke at lgge hovedvgten derp , men at vi skal nvne det helt tydeligt . ndringsforslag nr .
3 skal vi vedtage , men ikke ndringsforslag nr .
2 eller nr .
4 stillet af samme medlem .
Jeg tillader mig at foresl dette . Jeg tror , at vi s kan opn et godt flertal .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=88 NAME="Rovsing">
Det er uhyre tilfredsstillende , at det i Forligsudvalget nu er lykkedes at n frem til en aftale om retningslinjer for transeuropiske telenet .
Uoverensstemmelserne mellem institutionerne om procedure og fremgangsmde er blevet bilagt p en tilfredsstillende mde .
Jeg nsker srligt at fremhve betydningen af , at emnekredsen  kommunikation pr. satellit  blev medtaget i retningslinjerne - ikke mindst takket vre kommissr Bangemanns indsats .
Jeg er overbevist om , at de nye retningslinjer danner et godt grundlag for de videre forhandlinger p dette omrde .
<SPEAKER ID=89 NAME="Wolf">
Den 7. juni 1995 forelagde Kommissionen p basis af artikel 129 D i traktaten et frste forslag til en serie retningslinjer for transeuropiske telekommunikationsnetvrk .
Formlet er at etablere de generelle retningslinjer for de ptnkte foranstaltninger og at finde frem til projekter af flles interesse , som vil kunne f konomisk sttte .
Den 1. februar 1996 vedtog Europa-Parlamentet sin udtalelse med 35 ndringsforslag , der understregede anvendelsen af ansgninger fra offentligheden , de sociale konsekvenser af f.eks. telearbejde og proceduren til at finde frem til projekter af flles interesse .
Hverken Kommissionen eller Rdet var parate til at tilslutte sig Europa-Parlamentets opfattelse .
Det samme skete ved andenbehandling , og samrdsproceduren blev bnet med det resultat , der fremgr af ovennvnte betnkning .
<P>
Den aftale , man er net frem til , drejer sig f.eks. om 18 ndringsforslag fra Europa-Parlamentet , der er vedtaget af Rdet ( udbredt anvendelse af ansgninger i betragtning af de sociale forhold i forbindelse med nye telearbejdsbetingelser og regionernes sprogbehov ) ; udpegning af projekter af flles interesse , som nu bliver varetaget i henhold til bilag 1 til retningslinjerne ( og ikke mere alene ved det udvalg , der skal oprettes til at rdgive Kommissionen , og som rekrutteres af medlemsstaternes reprsentanter ) ; visse projekter af srlig betydning ( herunder fjernundervisning , telematik til transportforml , milj og sundhed ) .
<P>
Vi Grnne havde foreslet at medtage kraftige foranstaltninger med hensyn til betingelserne for beskftigelsesskabelse og projekter med et socialt sigte .
Ligeledes havde vi argumenteret for , at Parlamentet skulle have en betydningsfuld rolle ved at pege p projekter af flles interesse , hvilket er ret svagt .
Men vi er parat til at acceptere forligsteksten , fordi den i det mindste medtager en henvisning til disse emner ( herunder bestemmelser om randomrder og beskftigelsesskabelse ; se punkt 3 ) og fastslr , at Kommissionen skal forelgge en evalueringsrapport for Parlamentet hver tredje r indeholdende de sociale og samfundsmssige konsekvenser af de projekter , der er sat i vrk ( punkt 14 ) .
<P>
Jeg vil gerne igen understrege , at Parlamentet vil vre ude af stand til at opfylde sin rolle inden for den demokratiske kontrol med overgangen til informationssamfundet , hvis dette i alt for hj grad forbliver opdelt i sektorer .
Det , der er ndvendigt for den hjst pkrvede kontrol , er et generelt rammedirektiv , der gr p tvrs af sektorerne og fastlgger bestemmelserne for denne overgang .
<P>
Betnkning af Barthet-Mayer ( A4-0156 / 97 )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , betnkningen fra Landbrugsudvalget om en forordning om kologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter er frugten af vor ordfrers , fru Barthet-Mayers , yderst grundige arbejde .
<P>
Som ordfrer for Parlamentet om biavl i medlemsstaterne takker jeg hende for i et enkelt ndringsforslag at have kodificeret alt vedrrende kologisk biavl .
Jeg havde indgivet et ndringsforslag til udvalget til punkt 4 , biavl , som ikke fandt nde for ordfrerens jne .
Derfor stemte jeg mod de to frste afsnit i dette punkt , det vil sige mod en tekst , som jeg betragter som uigennemfrlig .
<P>
Hr. formand , desvrre var der nsten ingen , der stemte , da dette forslag var til afstemning .
At tvinge biavlere til at sikre , at bierne ikke suger honning p planter i blomst , som har vret udsat for fytoterapi , er jo ganske umuligt . Selvom biavleren placerede sine stader i en afstand af 1 , 5 km fra forurenede omrder , er der jo ingen , der kan kontrollere , om den enkelte bi sger honning andetsteds , for de kan jo let flyve inden for en radius af 5 km .
<P>
I et lille land som mit kan jeg for vrigt ikke se , hvordan i Landbrugsministeriet kan definere de omrder eller zoner , hvor det er muligt at have kologisk biavl , for markerne er s opdelte , at det er vanskeligt at afgrnse de zoner eller omrder , hvor bierne ikke suger honning , eller hvor de kun gr det i afgrder , der ikke er udsat for fytoterapi .
<P>
Lad os holde os p jorden , hr. formand , og undg bestemmelser , som ingen kan kontrollere , og som kun komplicerer livet for dem , der stadig har lyst til at drive biavl eller biologisk landbrug , og hvis antal desvrre falder kraftigt i visse medlemsstater , i hvert fald for biavlernes vedkommende .
Jeg afholdt mig fra at stemme om den samlede betnkning , fordi der ogs er blevet vedtaget en rkke ndringsforslag , som de stakkels landmnd ikke kan leve med , hvis de virkelig nsker at drive kologisk landbrug .
<SPEAKER ID=91 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi vil gerne understrege , at vi har stemt for , at vejtransporter af dyr under ingen omstndigheder m vare lngere end otte timer .
Lastning og losning af dyr skal ske varsomt , og det skal vre forbudt at anvende allopatiske beroligende midler under transporten .
<P>
Dette punkt lgger vi stor vgt p at fremme under sagens videre behandling i Den Europiske Union .
Det er uacceptabelt at foretage dyretransporter anderledes end i ovennvnte forslag .
<SPEAKER ID=92 NAME="Caudron">
Vi behandler vor kollegas , fru Barthet-Mayers , betnkning om et forslag til Kommissionens forordning , der skal supplere forordning nr . 2092 / 91 .
Endelig , kan man fristes til at sige !
Kommissionen har ikke overholdt sine frister , men det ser ud til , at kogalskabskrisen har sat skub i processen .
<P>
Vi kan se p kologisk landbrug fra en helt ny synsvinkel , nemlig et varigt landbrug af hj kvalitet og med stor sikkerhed for forbrugerne .
Jeg sttter med andre ord ordfreren p grund af de mange positive elementer , hun fjer til Kommissionens forslag .
<P>
kologisk landbrug kan blive til et nyskabende landbrug , der bruger alternativ energi og genbruger materiel , men det forudstter , at det er omgivet af en rkke garantier , der sikrer kvaliteten .
Vi skal derfor have vedtaget en rkke bestemmelser , bde vedrrende kontrol og produktionsmde .
Vi skal sledes forbyde al genetisk modifikation , sikre sund animalsk fde og dermed undg de velkendte flger af de overkloge industriforskere , der snarere er tber end Nobel-prisvindere .
<P>
kologisk landbrug kan udgre et reelt alternativ til det intensive industrilandbrug med dets overproduktion .
Det skal stttes i Den Europiske Union , og der skal sttes rammer for dets udvikling .
<P>
Landbruget skal i dag i sin helhed hovedsagelig fokusere p produktionskvalitet , ikke -mngde .
<SPEAKER ID=93 NAME="Hautala">
kologisk landbrug skal gres til en betydningsfuld produktionsmetode i hele EU ' s landbrugspolitik .
Et stigende antal mennesker nsker levnedsmidler , der bde er mere kvalitetsfyldte end dem fra det nuvrende intensive landbrug , og som er produceret p en etisk forsvarlig mde .
I Finland er det hurtigt ved hjlp af EU ' s miljsttteordninger lykkedes at ge kologiske opdyrkede areal sledes , at det nu udgr fem procent af det samlede opdyrkede areal .
Det nste ml vil vre 10 % i strig , hvilket er resultatet af en srdeles mlrettet indsats .
<P>
Forordningen om kologisk landbrug er desvrre alt for detaljeret set i forhold til de meget forskelligartede betingelser i EU .
De Grnne har forsgt at gre den mere fleksibel p mange mder , men den pertentlige reguleringsiver lb af med sejren .
<P>
I Finland er der en overgangsperiode p tre r for omstilling til kologisk produktion for det enkelte landbrug .
I EU vil man vedtage en meget kortere overgangsperiode , iflge Kommissionens forslag to r , som Parlamentet nskede at reducere til et r .
Efter De Grnnes opfattelse er to r det absolutte minimum .
<P>
Det vigtigste resultat under Parlamentets behandling af forordningen om kologisk landbrug var uden tvivl landbrugskommissr Fischlers meddelelse om , at han er rede til at acceptere Parlamentets krav om forbud mod anvendelse af genmanipulerede organismer i kologisk produktion .
Medlemslandene , heriblandt Finland , har sammen med de kologiske landbrugeres organisationer vret bekymrede over Kommissionen hidtidige uklare holdning .
<P>
De Grnne sttter , at Parlamentet tildeles gede befjelser i den flles landbrugspolitik .
Gruppen har foreslet , at forordningen om kologisk landbrug behandles i henhold til artikel 100A ( det indre marked ) , men dette blev afvist af et flertal i Parlamentet .
<SPEAKER ID=94 NAME="Holm">
Kommissionens forslag er desvrre alt for mangelfuldt .
Europa-Parlamentets ordfrer og det ansvarlige udvalg har p den baggrund gjort et fortjenstfuldt stykke arbejde , som jeg sttter .
<P>
Jeg hilser forslaget velkomment under indtryk af alle medierapporterne om , hvordan dyr transporteres og opdrttes .
Der m sttes en stopper for den industrielle behandling af dyr , som finder sted i dag , og som er fuldstndig forkastelig .
Landbrugerne br derfor opfordres til at g over til miljvenlige dyreoprtsmetoder m.m .
<P>
Der m imidlertid tages hensyn til , at situationen i EU p dette omrde er meget forskellig fra den ene medlemsstat til den anden .
P samme tid som f.eks. strig er kommet meget langt , str det klart vrre til i andre lande .
Jeg hber , at dette forslag kan opmuntre de pgldende lande til omsider at tage disse sprgsml alvorligt og gre fremskridt p dette omrde .
<P>
Samtidig er betnkningen vigtig som prcedens .
Det er frste gang , siden jeg blev medlem af EuropaParlamentet , at jeg ser et s konkret og ambitist program for , hvordan denne del af EU ' s landbrugspolitik kan ndres og bringes p ret kurs .
Det er ikke tilstrkkeligt , men det er et vsentligt skridt fremad .
<P>
Endelig er det mit hb , at Europa-Parlamentets flertal bifalder de ndringsforslag , hvorefter det skal vre forbudt at benytte genetisk modificerede organismer i den kologiske produktion .
<SPEAKER ID=95 NAME="Souchet">
Her efter den meget alvorlige kogalskabskrise og den skandalse mangel p sanktioner af de ansvarlige p europisk plan skal vi atter skabe tillid hos forbrugerne til fdevarer af animalsk oprindelse .
<P>
Det kan udviklingen af kologisk landbrug bidrage til under forudstning af , at de strenge foranstaltninger , som lande som Frankrig i de seneste r har indfrt , ikke risikerer at blive undermineret p grund af vedtagelsen af mindre strenge normer p europisk plan .
<P>
kologisk landbrug har hidtil p europisk plan kun vret omfattet af lovgivning for den vegetabilske produktion .
Med den tekst , vi har foran os , skal bestemmelserne i forordningen fra 1991 udvides til at omfatte animalsk produktion .
P grund af manglen p europisk lovgivning har medlemsstaterne selv valgt at lovgive - eller undlade at lovgive - om dette sprgsml .
Nogle lande , blandt andet Frankrig , er p forkant med udviklingen ; det er vigtigt , at de ikke i dag bliver plagt normer , der er lavere end dem , de selv har defineret , og som er blevet mdt med tillid fra forbrugerside .
<P>
Frankrig har i mere end fem r arbejdet med udformningen af meget strenge licitationsbestemmelser , som sikrer serise kologiske landbrugsprodukter til forbrugerne .
Men denne tillid smuldrer hurtigt , hvis det meget krvende franske marked p grund af en europisk politik bliver oversvmmet med kologiske produkter , som i virkeligheden ikke adskiller sig meget fra de klassiske produkter p grund af alt for lse normer for opdrt .
<P>
Nogle lande med et omfattende intensivt brug lgger pres p for at f indfrt lse normer .
Vi har ngtet at stemme ja til ndringsforslag fra dem , som , hvis de var blevet vedtaget , ville have hindret de landmnd , der overholder de strenge normer , i fortsat at vre konkurrencedygtige .
Vi har henholdt os til fru Barthet-Mayers forslag og ndringsforslagene fra Landbrugsudvalget , der i vore jne er et mindstegrundlag for at sikre , at de hidtidige bestrbelser , som de nationale producenter har gjort sig , ikke gres til skamme .
<P>
Det er ligeledes op til os uden ophr at bekmpe affolkningen af landdistrikterne og fremme alle produktionsformer , der kan bevare det sociokonomiske netvrk i disse omrder .
kologisk landbrug kan spille en positiv rolle for den fysiske planlgning , da den giver landmndene og isr de unge et alternativ , s de fortsat kan arbejde i landbruget p grund af de markeder , som eftersprgslen efter kologiske produkter kan skabe .
kologisk produktion kan f stor betydning for udviklingen , isr i kologisk flsomme omrder som bjergomrder og fugtige regioner . Den lgger vgt p landmandens rolle som den , der beskytter kosystemer og biomangfoldighed .
Den opfylder et behov hos forbrugerne og isr hos turisterne , der er fjendtligt indstillede over for genetisk modificerede organismer og nsker sunde fdevarer af god kvalitet , der er fremstillet i respekt for miljet .
<P>
Men det er vigtigt , at produkter fra disse flsomme omrder kan sttte sig p srdeles plidelige certificeringssystemer , for s vidt angr kvalitet og muligheden af at opspore deres oprindelse , systemer , der letter gennemfrelsen af Fllesskabets prferencesystem og kan anvendes som modstand mod den proces med at gre rent bord , som GATT-forhandlingerne er .
<P>
Det er den retning , Barthet-Mayer-betnkningen gr i , og derfor har vor gruppe stttet den .
<P>
Betnkning af Amadeo ( A4-0146 / 97 )
<SPEAKER ID=96 NAME="Correia">
I betragtning af de store fremskridt p det videnskabelige og teknologiske omrde , som har bevirket , at der er fremkommet nye diagnosticerings- og behandlingsmetoder , og i betragtning af at svel fordele som risici ved anvendelse af ioniserende strling er velkendte , var det bydende ndvendigt , at Fllesskabet inden for rammerne af de befjelser , Unionstraktaten tillgger det , navnlig i artikel 129 , opdaterede direktiv 84 / 466 / Euratom .
<P>
Af ndringsforslagene skal srlig fremhves :
<P>
ndvendigheden af i stigende grad at begrnse anvendelsen af ioniserende strling til de tilflde , hvor det er strengt ndvendigt , dvs. nr der ikke findes alternative mere uskadelige diagnosticerings- eller behandlingsmidler , og kun nr der er garanti for , at anvendelsen heraf har en sundhedsgavnlig virkning p patienten ; -ansvarliggrelse af medlemsstaterne for den ndvendige kontrol , ikke alene med offentlige og private installationers kvalitet , men tillige for etableringen af kvalitetsstyringsprogrammer , som ogs indbefatter vurdering af de doser , som patienten modtager ; -sundhedsfagligt uddannede personer med erfaring i at foretage sdanne undersgelser og behandlinger plgges det overordnede kliniske ansvar for medicinsk bestrling af enkeltpersoner ( antal og absolut ndvendighed af undersgelserne ) i overensstemmelse med national lovgivning.Af ovennvnte grunde stemte jeg for forslaget .
<SPEAKER ID=97 NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sge sttte hos Parlamentet til europisk finansiering af radonundersgelser og i srdeleshed til at sge konomisk sttte til , at nationale myndigheder kan foretage radontests .
<P>
Det er af vital betydning , at Parlamentet og Kommissionen erkender , at udsttelse for radon er et problem i hele Europa , og at sagen fortjener konomisk sttte fra EU .
<P>
Ved en national undersgelse for radon , som det radiologiske beskyttelsescenter i Irland foretog for nylig , viste det sig , at man i dele af landet , herunder store dele af Wicklow og Cooley-halven i Louth har mere end 10 % chance for at blive udsat for et uacceptabelt niveau af radongas .
Det er en vsentlig kilde til bekymring for dem , der bor i omrdet .
<P>
Men prisen for at lse dette problem udgr en stor belastning for dem .
Det er min opfattelse , at man br stille gratis radonmlinger til rdighed for de familier , der bor i omrder med et hjt niveau af radon .
<P>
Det er mit hb , at Kommissionen , mske gennem nogle af sine forskningsprogrammer , kan stille midler til rdighed , der kan virkeliggre dette .
<P>
Der ligger mange skoler i omrdet med et forget radonniveau .
Men der er ikke noget nationalt program til overvgning af radon for vore skoler .
Eftersom brn almindeligvis antages at vre mere udsatte , mener jeg , at man br foretage en national undersgelse af radon i vore skoler .
<P>
Derudover foretages der endnu ingen overvgning af radonniveauet p arbejdspladser i de vrst ramte omrder .
Ogs her vil midler fra EU vre yderst gavnlige .
<P>
Den irske regering har ogs en afgrende rolle at spille og br omhyggeligt se p den decentraliserede bevillingsordning , der eksisterer i Storbritannien for at hjlpe folk med at foretage mlinger af radon p deres bopl .
<P>
Betnkning af Kenneth Collins ( A4-0109 / 97 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Selvom vi stemmer for denne betnkning , deler vi ikke synspunkterne i beslutningsforslagets punkt 12 og 13 .
Vi mener ikke , at miljlovgivningssprgsml skal underlgges den flles beslutningsprocedure .
Det ville styrke det overstatslige element i Den Europiske Union , hvilket vi har principielle indvendinger imod .
Vi mener ikke , at Europa-Parlamentet skal have mere magt .
Hvis EUlandenes muligheder for at gennemfre mere vidtgende miljbeskyttelsesreformer blev sikret bedre , end det i dag er tilfldet , ville det utvivlsomt fremme arbejdet for at f indfrt en progressiv miljlovgivning .
<SPEAKER ID=99 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Det sprgsml , som hr . Collins rejser i sin betnkning , er yderst vigtigt , for uden en gennemfrlig kontrol med den korrekte gennemfrelse , anvendelse og overholdelse af miljlovgivningen , ville en del af Parlamentets arbejde vre nyttels over for de utallige klager , der hvert r kommer om den utilfredsstillende gennemfrelse eller manglende overholdelse af miljlovgivningen .
<P>
Derfor har Parlamentet og jeg i mange r gentagne gange stttet oprettelsen af et inspektionssystem p europisk plan netop for at sikre gennemfrelsen og hndhvelsen af den nvnte miljlovgivning , for findes der strre demokratisk inkongruens eller endog frustration end at lovgive for senere at opleve , at denne lovgivning ved utallige lejligheder ignoreres eller ikke overholdes ?
<P>
Som ordfreren s udmrket har ppeget , har udviklingen af Fllesskabets miljpolitik i mange henseender vret en vigtig drivkraft i demokratiseringen af Fllesskabet ved at vre en af de mest populre politikker i Unionen .
Dette betyder , at vores medborgere deltager aktivt i kontrollen med og udformningen af denne politik .
Derfor er det helt ndvendigt , at Kommissionen p tidspunktet for udarbejdelsen af denne lovgivning indleder en vifte af hringer for at sikre dens overholdelse , samt at denne lovgivning altid underkastes medbestemmelsesproceduren , sledes som ordfreren anmoder om i sit betydningsfulde arbejde .
<P>
Jeg vil til slut lyknske hr . Collins og stte min lid til , at regeringskonferencen vil ptage sig et ansvar p dette omrde .
<SPEAKER ID=100 NAME="Rovsing">
Det er positivt , at miljsagen vinder indpas i alle EU ' s institutioner , men vi skal passe p , at vi ikke misbruger den gode sag til at indfre overfldige eller bureaukratiske regelst uden at gre os klart , hvad konsekvenserne kan blive .
Forslaget om , at hvert medlemsland skal oprette et miljinspektionsorgan , der skal kontrolleres og overvges af Kommissionen , virker uigennemtnkt .
De fleste EU-lande har allerede p nationalt plan tilsvarende inspektorater , der virker i samklang med bl.a. Kommissionen .
Jeg vil gerne advare mod sdanne blinde slag i luften .
Det Europiske Miljagentur i Danmark har allerede et vidtgende samarbejde med de nationale myndigheder i EU-landene .
Jeg savner dokumentation for behovet for , at vi parallelt hermed br etablere 15 nye nationale miljinspektorater under Kommissionens kontrol og overvgning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Sandbk">
For miljet er det altafgrende , at miljlovgivningen fungerer , og at miljet prioriteres .
I dag taber miljet oftest i konkurrencen med handelsinteresser , og den reelle gennemfrelse af miljlovgivningen i medlemslandene er meget lidt imponerende .
For miljlovgivningen er der , som Collins gr opmrksom p , behov for en kodificering af lovgivningen , benhed , get kontrol med gennemfrelsen , og der skal vre mulighed for , at bde enkeltpersoner og organisationer kan f sgsmlsret ved nationale domstole .
Betnkningen sger overordnet at hjne miljet .
Derfor stemmer jeg for denne meget vigtige betnkning .
<P>
Betnkning af Todini ( A4-0148 / 97 )
<SPEAKER ID=102 NAME="Banotti">
EU ' s uddannelsesprogrammer er noget af det bedste , man lnge har hrt fra Bruxelles .
Da de begyndte i 1984 , deltog 6000 studerende i ERASMUS , og i 1996 var dette blevet forget til det imponerende tal af 170000 unge mennesker .
Jeg glder mig over denne sunde tendens og hber , at antallet af deltagere vil fortstte med at vokse .
<P>
Det strste problem , der har eksisteret fra begyndelsen , og stadig gr det , er de ekstra rejse- og opholdsomkostninger , som familierne skal udrede , svel som forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til strrelsen af de belb , der bliver udbetalt .
Det betyder , at de studerende , hvis familie ikke har rd til at sttte dem , fortsat er udelukket .
Det er uacceptabelt og hindrer deres mobilitet og hele programmets fairness .
<P>
Kommissionen og de nationale uddannelsesmyndigheder m vurdere denne forskelsbehandling og give os sammenlignelige data fra medlemsstaterne , s at vi kan reagere p de pgldende studerendes reelle behov og forge udnyttelsen af ERASMUS-bevillinger blandt mindrebemidlede studerende .
<SPEAKER ID=103 NAME="Holm, Lindholm og Schrling">
Ordfreren har foretaget en glimrende undersgelse af de problemer , som studerende , forskere , stipendiater og andre i praksis stder p , nr de skal virkeliggre deres drmme i andre EU-lande .
Iflge Kommissionen er det lettere at flytte til USA end at flytte inden for EU , hvorfor der er behov for foranstaltninger .
Den sammenligning mener vi imidlertid ikke holder .
Der er mange andre grunde til , at f.eks. s mange svenskere sger til USA .
Desuden fremgr det af sammenligningen , at USA og enkelte EUlande har lst de administrative problemer ved hjlp af et simpelt mellemstatsligt samarbejde , og vi mener derfor , at de ogs mellem EU-landene kan lses gennem et rent mellemstatsligt samarbejde uden at blive overfrt til et overstatsligt administrativt niveau i Bruxelles .
<P>
Vi er sledes enige i , at der er problemer , som m lses p en eller anden mde .
Men vi mener ikke , at en lsning ndvendigvis krver oprettelse af en lang rkke juridiske strukturer , stillinger osv .
<P>
Nogle af punkterne i betnkningen finder vi forkastelige .
Det glder bl.a. punkt 23 , hvor kravet om at gre det  ...
lettere for studerende og stipendiater at blive reintegreret i deres hjemland efter ophold i udlandet  er som taget ud af luften og fuldstndig undvendigt .
<P>
Samtidig savner vi et initiativ vedrrende de lande i Europa , som ikke tilhrer EU .
Vi mener , at det er af strste betydning , at ogs de inddrages i dette arbejde , sledes at det bliver lettere for studerende og forskere fra alle lande i Europa at opholde sig i andre europiske lande .
<SPEAKER ID=104 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for Todinis betnkning om Kommissionens grnbog , der analyserer de strste hindringer for mobiliteten i EU inden for almen uddannelse , erhvervsuddannelse og forskning .
De danske socialdemokrater lgger vgt p den frie bevgelighed inden for uddannelsesomrdet for svel studerende som lrere .
<P>
De danske socialdemokrater understreger dog , at vi har visse forbehold over for betnkningen , nr det drejer sig om at harmonisere sociale ydelser , skattefritagelse for forskerstipendier samt at indfre en europisk lrlingestatus .
Vi lgger vgt p at afskaffe hindringerne for mobiliteten i EU , men det skal kun ske p frivillig basis mellem medlemsstaterne og ikke ved en harmonisering af reglerne p EU-plan .
<SPEAKER ID=105 NAME="Lis Jensen">
Jeg kan ikke sttte Todinis betnkning om hindringer for studerendes mobilitet i Det Europiske Fllesskab .
Dermed ikke sagt , at jeg ikke fuldt ud kan tilslutte mig , at uddannelsessgende skal have mulighed for at uddanne sig p tvrs af grnserne .
Det har tidligere vret og skal fortsat vre muligt ikke kun inden for EU - men p tvrs af alle landegrnser .
Udveksling mellem forskellige lande og kulturer er ikke kun realiserbart inden for et ensrettet omrde .
Meningen med udveksling er vel netop at f kendskab til anderledes kulturer og samfund .
<P>
Jeg kan derfor ikke tilslutte mig ordfrerens nske om i den anledning at tilskynde til en harmonisering af henholdsvis uddannelser og social lovgivning .
Denne betnkning og grnbogen er endnu et eksempel p , at man bruger den frie bevgelighed som pskud til at harmonisere p det sociale omrde .
Dermed giver man EU en hjemmel , som EU ikke har og ikke skal have .
<P>
Iden om en ensartet lrlingeuddannelse i EU tager jeg afstand fra , og den er i vrigt ganske urealistisk , idet arbejdsmarkederne er meget forskellige i de enkelte medlemslande .
<P>
Derfor stemmer jeg imod betnkningen og kan heller ikke tilslutte mig Kommissionens grnbog .
<SPEAKER ID=106 NAME="Rovsing">
Der er god grund til at rose Kommissionen for et glimrende stykke arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af denne grnbog .
Mobiliteten p arbejdsmarkedet afhnger af mange ting , men jeg er overbevist om , at de ni aktionsomrder , som Kommissionen foreslr , vil bidrage positivt i den rigtige retning .
Det er gldeligt , at flere af de eksisterende programmer allerede er blevet en stor succes .
Sledes er antallet af studerende , der via ERASMUS kan supplere deres studier i et andet EU-land , blevet mangedoblet .
Derfor lgger jeg stor vgt p , at Kommissionen hurtigt udmnter forslaget i grnbogen om at skabe et europisk kvalifikationsomrde , s vi kan udvikle den gensidige anerkendelse af akademiske uddannelser , bl.a. gennem get brug af meritoverfrselssystemer .
<P>
Betnkning af Tindemans ( A4-0162 / 97 )
<SPEAKER ID=107 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Sverige har gennem det forslag , som det , sammen med Finland , har fremsat p den igangvrende regeringskonference , klargjort sin stilling med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Sverige er ikke parat til at opgive sin alliancefrihed .
Sverige gr derfor ind for :
<P>
1.at EU ikke udvikler det flles forsvar , der omtales i artikel J 4 i traktaten om Den Europiske Union , og2.at den organisatoriske adskillelse mellem Den Vesteuropiske Union og Den Europiske Union bibeholdes , men at Unionens rolle i forbindelse med de skaldte Petersberg-opgaver styrkes .
Dog skal alle opgaver , der lses i dette regi , baseres p et mandat fra FN eller OSCE.Denne holdning betyder , at vi bl.a. hverken tilslutte os formuleringer som i punkt 9 :  ...
indledningsvis i forbindelse med Petersberg-opgaver  eller punkt 37 , hvorefter der skal opfordres til indkaldelse af en konference , hvor man skal forhandle om ( a ) indholdet i en flles forsvarspolitik og ( b ) flgerne af en fremtidig integration af WEU og EU .
<P>
Punkt 7 , som antyder , at de EU-medlemsstater , som hverken er medlemmer af NATO eller WEU , nyder godt af disse organisationers sikkerhedsgarantier , finder vi rent ud forkert .
<P>
Endvidere er der en rkke generelle formuleringer i betnkningen , som vi ikke kan tilslutte os .
Det glder frst og fremmest punkt 6 ( oprettelse af et europisk korps bestende af militre og civile enheder ) , punkt 8 ( konomisk sikkerhed ) og punkt 10 a ) ( territorial integritet ) .
<SPEAKER ID=108 NAME="Caudron">
Traktaten om Den Europiske Union har medfrt visse -omend temmelig teoretiske og ikke tilstrkkelig praktiske - fremskridt inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den Europiske Union skal ud over stadiet med besvrgende ord og finde frem til en klar definition af sin udenrigspolitik , sin opfattelse af sikkerhedspolitik og derefter gennemfre en forebyggende , eller endog indgribende politik .
<P>
Dette perspektiv er en forudstning , hvis vi p sigt nsker at indfre et europisk diplomati ; Unionen skal i vigtige sager tale med n stemme og vre i stand til at stte sig ud over den traditionelle arv fra de nationale diplomatier , hvis vi nsker at sikre og udtrykke alle europeres overordnede interesser .
Derfor skal vi have defineret vore krav til den ydre sikkerhed .
<P>
En forudstning for at sikre denne sikkerhedspolitik er at styrke den tredje sjle , retlige og indre anliggender , og det ville vre en drlig ide at sammenblande de forskellige former for trusler og s Unionens interesse i at handle p alle disse omrder .
Derfor skal vi kunne forudse kriser uden for Unionen , som vil kunne f flger for den , og s handle i overensstemmelse hermed , med n stemme , sledes at medlemsstaterne p en eller anden mde knyttes sammen .
<P>
Det er vanskeligt at gennemfre denne ambition ; men regeringskonferencen skal benytte denne lejlighed til at skabe en reel flles udenrigs- og sikkerhedspolitik for Unionen .
Det glder Unionens trovrdighed p den internationale arena .
Det er den eneste mde at give et andet billede af Unionen end blot et flles marked uden indre sammenhng .
<P>
Eriksson , Seppnen , Sjstedt og Svensson ( GUE / NGL ) , Holm , Lindholm og Schrling ( V ) , Lindqvist ( ELDR ) , Bonde , Lis Jensen og Sandbk ( I-EDN ) , skriftlig .
( SV ) Undertegnede har stemt imod betnkningen , hovedsagelig p grund af flgende argumenter :
<P>
1.Betnkningen reprsenterer en snver ,  eurocentristisk  tankegang og savner forstelse for vor tids globale virkelighed .
Den er strkt prget af gammeldags magtpolitik.2.En virkeliggrelse af betnkningens sikkerhedspolitiske koncept ville fremme en opdeling af verden i blokke og fre til opbygning af regional organisation i konkurrence med FN.3.Betnkningens forslag om Unionens ret til at gribe ind i andre landes forhold indebrer en krnkelse af FNpagten og en fare for freden , stabiliteten og den nationale uafhngighed.4.Betnkningens formuleringer om at beskytte Unionens  interesser og vrdier  forekommer hjst betnkelige .
Her gives der nrmest udtryk for en kolonial holdning , som indebrer , at Unionens vrdier er andres overlegne , og at andre lande risikerer pression , hvis de har afvigende vrdier .
Desuden er ordet  vrdier  ikke defineret.5.Betnkningen udviser en alvorlig mangel p respekt for alliancefrie medlemsstaters rolle og interesser .
Dens sikkerhedsmodel er et utilslret forsg p at underordne de mindre lande de strre.6.At Unionen skulle kunne tale med n stemme i internationale sammenhng er urealistisk og forudstter undertrykkelse af den frie debat om udenrigs- og sikkerhedssprgsml.7.Der er ikke nogen grund til , at Unionen frer en flles sikkerheds- og udenrigspolitik .
Landene har strkt forskellige interesser .
Derom vidner de divergerende opfattelser , som de gennem rene har haft af f.eks. Vietnamkrigen , Sydafrika , Cypern , Tyrkiet , bombningerne af Libyen , Kroatien og Irak og deres forskellige holdning til kernevbenpolitik og kernevbenfrie zoner.8.Der findes ikke nogen europisk  identitet  eller noget europisk  skbnefllesskab  .
Disse begreber er metafysiske og mystificerende.De europiske lande br arbejde for at styrke FN og fremme globale perspektiver p sikkerhed og stabilitet .
<SPEAKER ID=109 NAME="Hautala">
Strke krfter nsker at gre Den Europiske Union til en stormagt , der beskytter sine interesser med vben .
Dette vil ske , hvis Den Vesteuropiske Union , WEU integreres i EU for at skabe et flles forsvar .
Nu nsker man ogs at fje en flles politik for vbenindustrien til denne konstruktion .
<P>
EU er som sammenslutning enestende ved , at den ikke er en stat .
Dens styrke ogs udadtil ligger i et fredeligt , ikke-militrt samarbejde .
Det vil vre en fejl at gre Unionen til en militralliance .
<P>
Det er ogs blevet endnu klarere , at en ndring af WEU til et krisestyringsorgan i overensstemmelse med Finlands og Sveriges forslag kun vil have vret et skridt hen imod et flles forsvar .
Forslagsstillerne har enten vret naive , eller s vil de ikke fortlle borgerne om de bagvedliggende bestrbelser .
<P>
En flles politik for vbenindustrien vil i sig selv ge presset for at ge vbeneksporten bl.a. til lande i verden , der bruger vben mod deres egne befolkninger .
Derfor br man undg selv den mindste integration inden for vbenindustrien .
<P>
De Grnne beklager i srdeleshed , at den srlige kvalitet ved Unionen risikerer at g tabt gennem militarisering .
<P>
Jeg har ogs i dag underskrevet de nordiske kollegers erklring , der fordmmer Unionens omdannelse til en militralliance .
<SPEAKER ID=110 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt imod Europa-Parlamentets betnkning om sikkerheds- og forsvarspolitik i Den Europiske Union .
<P>
Vi stemmer imod betnkningen , fordi den rummer en rkke punkter , der vedrrer udbygning af forsvarssamarbejdet inden for EU .
Dette stemmer ikke overens med Edinburgh-aftalen , iflge hvilken Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemfrelsen af aktioner inden for Unionen , som har indvirkning p forsvarsomrdet .
Endvidere er vi af den opfattelse , at der ikke er behov for en styrkelse af den forsvarspolitiske dimension i EU .
Tvrtimod mener vi , at EU ' s medlemsstater fortsat br koordinere deres samarbejde p forsvarsomrdet via NATO .
<P>
Det skal understreges , at vi , selv om vi ikke kan tilslutte os betnkningen som helhed , finder , at den rummer en rkke positive elementer .
Det drejer sig isr om henvisningerne til fordelene ved etableringen af en europisk stabilitetspagt samt arbejdet i OSCE og Europa-Rdet .
<SPEAKER ID=111 NAME="Olsson">
Jeg synes , at det var en god id at dele Tindemans-betnkningen op i to dele .
Den del , som vi stemte om i dag , drejer sig sledes kun om udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg kunne tilslutte mig strsteparten af den , men der var nogle enkeltheder , som jeg som reprsentant for et neutralt nordisk land ikke kunne godkende .
Derfor kunne jeg heller ikke stemme for godkendelse af betnkningen som helhed .
<SPEAKER ID=112 NAME="Souchet">
Vor gruppe har ikke stemt for hr . Tindemans ' initiativbetnkning , fordi den ikke kommer ind til selve det centrale i det meget vigtige emne , den formodes at handle om , nemlig den europiske sikkerhed .
Det vigtigste bliver ikke sagt hjt , kun nvnt mellem linjerne .
<P>
Hr .
Tindemans er bestemt p vej hen ad realismens vej , nr han skriver i sin begrundelse , at forsvarspolitikken er et omrde , der stadig er meget delte meninger om i Den Europiske Union , og at Unionen skal kunne bruge vbnede styrker uafhngigt .
Disse forhold nvnes kun med meget meget sagte stemme !
<P>
Men ud fra disse to konstateringer udarbejder ordfreren et forslag , der er meget tilbageholdende og ukontroversielt .

<P>
Hr . Tindemans nvner sledes ikke , at de , der kommer med de mest begejstrede udtalelser om et flles europisk forsvar , ofte kommer fra de lande , der yder mindst til deres eget nationale forsvar .
I skyggen af den amerikanske atomparaply er der mange , der har fet meget drlige vaner , som er vanskelige at udrydde , for eksempel at overdrage det nationale forsvar til andre eller som " betaling  at vlge amerikansk forsvarsmateriel i stedet for europisk til hren , europisk materiel , der ellers er lige s godt og ikke dyrere end det amerikanske .
<P>

Problemet med det europiske forsvar er ikke et sprgsml om institutionernes indretning , men om vilje .

Der sker intet p dette omrde , s lnge alle ikke er klar over , at vi skal sikre , at vort forsvar er uafhngigt af USA , og at vi m komme bort fra visse fastlste refleksreaktioner , der er nedarvet fra en fortid , som ikke lngere svarer til nutiden .
<P>
Denne uafhngighed skal sges p flere niveauer .
For det frste i NATO , hvor det nu drejer sig om at give det europiske forsvars identitet et gte indhold . Topmdet i Berlin er kun indledningen , ikke selve mlet .
Har de europiske stater virkelig viljen til at europisere NATO , sledes som de pstr ?
Vi afventer beviser p , at de vil lade handling flge ord , at de har til hensigt at finde midlerne til at gribe ind uden amerikansk deltagelse . Er medlemmerne af NATO rede til at acceptere en udvidelse med nye medlemsstater , fr denne grundlggende reform er tilendebragt ?
<P>
WEO , der er det europiske organ , som er specialiseret i forsvar , skal have sin handlefrihed get og i hjere grad tage sit ansvar p sig i stedet for , som det s ofte gr , at placere sig i halen p NATO .
Ingen hindrer de ti medlemsstater i Den Europiske Union , som er medlem af WEO , i at gre det , og ogs her venter vi p at f konkrete beviser p , at der eksisterer en reel vilje .
<P>
Endelig er en forudstning for at sikre sikkerheden , at der stilles de ndvendige konomiske midler til rdighed .
Man kan ikke skiftevis krve et europisk forsvar og nske at have indflydelse i denne sammenhng og s reducere de nationale militrudgifter .
<P>
Men vi kender vore svagheder . Det viste Golfkrigen og senere krigen i Bosnien .
Vi er afhngige af USA , for s vidt angr observationsmuligheder , kommunikation og transport . Findes der en reel vilje til at samarbejde p disse omrder af flles interesse , s vi kan rde over uafhngige forsvarsmidler og dermed give de stater , der nsker det , en reel frihed til at gribe ind ?
<P>
Dette nske om uafhngighed er for vrigt ikke uforeneligt med et mlrettet samarbejde p tvrs af Atlanten . De europiske lande skal sledes have et antimissilsystem over for truslen om potentielle raketter , og det kan mske ske gennem et forskningssamarbejde med USA .
<P>
Det er , fordi Tindemans-betnkningen sger at f os til at tro , at problemerne er et andet sted , i stedet for rligt at g ind til det centrale i emnet , at vi stemmer imod den .
<SPEAKER ID=113 NAME="Vyrynen, Anttila, Ryynnen og Virrankoski">
Vi mener , at opdelingen af Tindemansbetnkningen i to dele var en god lsning .
Den del , som vi stemte om i dag , omhandler sledes kun udenrigsog sikkerhedspolitikken .
Vi ville gerne have stttet en strre del af betnkningen , men der var nogle enkelte punkter , som vi ikke kunne acceptere i vores egenskab af medlemmer for de neutrale nordiske lande .
Derfor kunne vi heller ikke stemme for den samlede betnkning .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Regionalt samarbejde mellem landene i det tidligere Jugoslavien og aftalemssige forbindelser med visse lande i det sydstlige Europa
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0127 / 97 ) af Cohn-Bendit for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Kommissionens beretninger om udsigterne for udvikling af det regionale samarbejde mellem landene i det tidligere Jugoslavien og Fllesskabets midler til fremme af dette samarbejde ( SEK ( 96 ) 0252 - C4-0274 / 96 ) og om flles principper for de fremtidige aftalemssige forbindelser med visse lande i det sydstlige Europa ( KOM ( 96 ) 0476 - C4-0644 / 96 ) .
<SPEAKER ID=115 NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kunne nu hilse p hver enkelt ved navn , s  mange  er vi .
Hvad jeg finder endnu mere srgeligt , er Kommissionens fravr .
I en sdan debat ville Kommissionens tilstedevrelse da vre ndvendig , men jeg ved , at om forret , nr det endelig er varmt , kommer politikken altid p andenpladsen .
<P>
Tolv r efter anden verdenskrig underskrev krigsdeltagerne Rom-traktaten .
Denne Rom-traktat var det frste regionale samarbejde i Europa , der s har frt til Den Europiske Union , som vi har i dag .
<P>
Naturligvis var De Forenede Stater garant for fredsprocessen og den demokratiske genopbygning i Europa efter anden verdenskrig .
Men uden dette afgrende skridt , uden politikernes afgrende mod til at udvikle dette regionale samarbejde i Europa , ville vi ikke vre dr , hvor vi er i dag .
Hvis vi alts i dag efter de blodige krige i Sydsteuropa taler om ndvendigheden af det regionale samarbejde , s har vi Den Europiske Unions model i hovedet .
Netop fordi det var s slemt i Sydeuropa , er det ndvendigt at udvikle et regionalt samarbejde .
Men dette regionale samarbejde vil kun fungere , hvis der i Bosnien findes en bosnisk stat , der fungerer som stat .
Dette regionale samarbejde vil kun bringe de krigsdeltagende stater og styrker sammen , hvis de er i stand til at tnke og udvikle Bosnien som stat .
Her tror jeg , at der fortsat er meget at gre , og Dayton er ikke nok .
Men hvis vi har den opfattelse , at vi skal opbygge Bosnien igen , s m vi ikke ptvinge Bosnien sdanne bureaukratiske strukturer , som i grunden ikke gr det muligt for befolkningen dr og de personer , der handler dr , at udvikle sig tilsvarende .
Derfor mit forslag om en institution , en stiftelse for demokrati .
<P>
Man kan ikke overfre Den Europiske Unions mlestokke og bureaukratiske veje til et sdant samfund som Bosnien .
Nr alt kommer til alt giver det slet ikke noget , og af 35 millioner , som man kunne have investeret i Bosnien , blev der kun givet 3 millioner ecu ud i 1996 .
Det er simpelthen frygtelig beskmmende .
<P>
Men samtidig behver man ikke betragte dette regionale samarbejde som genopbygning af det tidligere Jugoslavien .
Tvrtimod , det drejer sig om at begribe Sydsteuropa som Sydsteuropa .
Det vil sige , ikke kun staterne i det tidligere Jugoslavien , men naturligvis ogs Grkenland , Bulgarien , Ungarn og Tyrkiet hrer til et regionalt samarbejdes proces .
Derfor forslaget om en sydeuropisk konference til konomisk , politisk og kologisk stabilisering , for at staterne fler sig ansvarlige for den gensidige fred og for udviklingen af fredsmuligheden .
<P>
Det skal efter Barcelona-modellen vre en selvstndig udvikling af Sydsteuropa for overhovedet at kunne se denne regions fremtid som en politisk fremtid .
Jeg hilser Kommissionen velkommen og glder mig over , at hr. van den Broek har fundet vej til os p denne solrige dag , hellere sent end aldrig .
<P>
Til slut vil jeg bare sige : Befolkningen i Sydeuropa forstr ikke og kan ikke forst , at vi frer politik p vegne af en eller anden regering .
Som parlamentsmedlemmer er vi her ikke Sloveniens , Kroatiens , Serbiens eller Bosniens budskab .
Vi er selvstndige politikere , der skal udvikle selvstndige ting .
Derfor skal vi fremme den europiske id om samarbejde .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremstte et nske for kollegerne i relation til ndringsforslaget .
I punkt 24 har vi i udvalget ud over det civile ogs opfrt militrt personale .
Det giver ikke nogen mening .
Jeg er ikke imod en militr styrke , heller ikke i Europa .
Men i dette punkt , hvor vi taler om ICMM , giver det ingen mening .
Derfor beder jeg jer sttte vores ndringsforslag , ikke af ideologiske grunde , men her ville det simpelthen vre kontraproduktivt , fordi teksten i sig selv er selvmodsigende .
<SPEAKER ID=116 NAME="Wiersma">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at udtale min anerkendelse af ordfrerens arbejde .
I det udvalg , som jeg reprsenterer , REX-Udvalget , sttter vi helhjertet den grundliggende holdning , som er udtrykt i betnkningen .
Jeg vil blot fremstte en enkelt kommentar som tilfjelse til denne brede og positive sttte til betnkningen .
Undertegnelsen af Dayton-aftalen betd ganske vist endelig fred p Balkan , men gjorde ikke med t slag en ende p alle problemer i det tidligere Jugoslavien og regionen .
I den seneste tid synes etniske spndinger oven i kbet talrige steder i regionen snarere at tiltage end at aftage .
<P>
Enorme kraftanstrengelser er ndvendige for at bringe stabilitet p Balkan . Ikke blot af landene i regionen , men ogs af EU ' s medlemsstater og af Den Europiske Union .
Af egen kraft vil Balkan ikke trkke sig selv op af moradset , samarbejde med EU er afgrende . Og dette samarbejde skal foruden en konomisk-finansiel karakter ogs have en kulturel-samfundsmssig karakter .
Naturligvis findes der en sammenhng mellem de to . konomisk og finansiel udvikling i regionen har en positiv virkning p samfundsmssige udviklinger .
Desuden kan Den Europiske Union knytte visse betingelser til de fremtidige konomisk-finansielle aftaler med landene i regionen med hensyn til pressefrihed , etnisk tolerance og regionalt samarbejde med henblik p at styre de samfundsmssige udviklinger i en gunstig retning .
<P>
I forbindelse med sidstnvnte vil jeg dog fremstte en kommentar .
Den nuvrende situation p Balkan m ikke fremstilles for simpelt .
Krigen og de spndinger , som l til grund for den , samt rsagerne til den vil ikke forsvinde gennem en pakke med krav fra Den Europiske Union .
For at skabe samfundsmssige og politiske forandringer , som frer til strke demokratier og stabilitet i regionen , er mere ndvendigt .
Dertil hrer f.eks. ogs , at krigsforbrydere straffes , og at flygtninge kan vende hjem .
Dertil hrer ogs kulturelle udvekslinger , projekter inden for rammerne af f.eks. PHARE-demokratiprogrammet , internationale sommerskoler osv .
Navnlig p disse omrder br Den Europiske Union ptage sig sit ansvar , nu og i den kommende periode .
<P>
Balkans genopretningsevne m imidlertid i sidste instans komme fra de enkelte lande selv .
Det vil der ogs vre forskel p .
Foruden stimuleringen af regionalt samarbejde er en individuel strategi for de enkelte lande ndvendig . Det er ikke muligt for en bestemt region pludselig at vende udviklingen i fllesskab med n politik .
Hvis EU for ensidigt retter sig mod hele regionen og har for lidt je for indbyrdes forskelle , vil den lgge hindringer i vejen for sin egen politik og sandsynligvis opn det modsatte af , hvad vi alle sammen egentlig sigter mod . Ikke alle problemer p Balkan er lst i morgen .
Det m vi vre klar over , og det m vi sledes ogs fremfre i diskussionen med menneskene der . Mellem Unionens medlemsstater har det ogs varet lnge , frend krigssrene var helet , og det vil sledes ogs tage tid p Balkan og i denne region .
Men det betyder ikke , at vi ikke sttter den foreslede politik og den mde , hvorp hr .
Cohn-Bendit har forarbejdet det for Parlamentet . Men med denne ene kommentar , at der ogs skal vre plads til en individuel strategi over for de lande , som vi taler om .
<SPEAKER ID=117 NAME="Florio">
Hr. formand , de herrer kommissrer , kre kolleger , tanken om at indkalde en konference for fred , demokrati , bredygtig udvikling og stabilisering i den sydstlige del af Europa under Den Europiske Unions auspicier m givet opretholdes og stttes .
Den Europiske Union , der desvrre - det er nyttigt at understrege det - har glimret ved sit fravr under de begivenheder , der har hrget det tidligere Jugoslavien , m nu sl ind p en aktiv politik , der sigter mod genopbygning af omrdet , og sledes fremme stabiliteten , freden og udviklingen i et omrde , der ligger os s nr .
Dette krves af bde vore idealer og vore interesser .
<P>
Vi vil give udtryk for en i det vsentlige positiv holdning til hr . Cohn-Bendits betnkning , selvom vi ikke er enige i hele dens indhold .
F.eks. synes forslaget om at afholde en festival for populr musik i Bosnien os klart fascinerende og tiltalende , men det henhrer dog under kategorien folklore i hjere grad end under politikken .
Der er imidlertid et aspekt , som jeg finder at burde henlede Parlamentets opmrksomhed p , nemlig at der i intet af de initiativer , der er omtalt i Kommissionens beretning , i jeblikket er afsat midler , og at intet andet initiativ kan finansieres fr 1999 , medmindre det sker til skade for andre .
<P>
I denne henseende skal jeg sige , at Budgetudvalget har anmodet Kommissionen om at fremstte forslag herom , men aldrig modtaget noget svar .
Dette synes at vre det alvorligste punkt i selve sagen .
Den Europiske Union kan meget vel fortsat blive den store tilskuer i det tidligere Jugoslavien . Alle de forslag , vi taler om , er nemlig dmt til ikke at kunne finansieres og sledes blive til virkelighed .
Men hvis landet ligger sledes , vil det vre bedre at sige det klart !
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , jeg vil sige til hr . Cohn-Bendit , at jeg er enig med ham , og at min gruppe vil stemme for hans betnkning , som vi finder positiv og til forskel fra andre gange tillige rig p forslag , der kan fres ud i livet .
Det er rigtigt , at disse forslag senere skal efterprves , ogs ud fra et gennemfrlighedssynspunkt , men det er under alle omstndigheder meget instruktivt for os at se , at vi til tider under drftelserne i udvalg og under konfrontationen af vore standpunkter ogs har mulighed for at fremstte forslag til arbejde .
Dette sker , nr vi for os har en klar tanke , og jeg finder , at der til grund for denne betnkning ligger en tanke , ja endog en klar tanke om , at vi skal betragte Sydsteuropa med en lettere ndret strategi i forhold til den , vi hidtil har haft .
 Lettere  skal naturligvis skal naturligvis forsts lidt ironisk , i den forstand , at alt , hvad der kommer til udtryk i denne betnkning , peger p ndvendigheden af en politik , der skabes af Den Europiske Union som sdan , og som ikke er et konglomerat af de enkelte landes politik .
<P>
Jeg vil lgge vgt p den forbindelse , der findes mellem de to forslag , hr . Cohn-Bendit fremstter i punkt 5 i sin betnkning , for s vidt han med rette taler om denne tanke om en konference og siger , at EU  samtidig forpligter sig til at udarbejde et ambitist og langsigtet program for trinvise , afpassede og alsidige konomiske foranstaltninger med henblik p en genopbygning af regionen  .
Jeg finder disse to omrder meget nrt indbyrdes forbundne .
Det skal ikke hermed siges , hvem der straks skal pbegynde forberedelserne til dette ambitise program p langt sigt .
Jeg mener , at opfordringen indirekte er rettet til Kommissionen , og at den br opfattes p denne mde , fordi konferencen for fred , demokrati og varig udvikling om to r bliver et overbevisende ml , dersom vi i mellemtiden arbejder for dette ambitise langsigtede genopbygningsprogram , der skal gennemfres med denne regionale holdning som et politisk begreb .
<P>
Dette er bl.a. ptrngende ndvendigt , fordi Unionens nrvr , som vi alle ved , er meget stort fra et humanitrt synspunkt - vi er nemlig dem , der yder det strste bidrag - men samtidig deltager vi i forskellige internationale organisationer p m og f i Bosnien svel som de vrige lande , og dette gavner os givet ikke .
Jeg er dernst enig i forslaget om oprettelse af en fond for demokratiet .
Det er en god id , og det samme glder ogs de to andre tanker , der er udtrykt i punkt 25 og 26 , som vi sttter .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , vil jeg sige , at vi tillige sttter ndringsforslag 4 , fordi det synes mig at vre i samklang med holdningen i hele betnkningen som foreslet af hr . Cohn-Bendit at fjerne dette ord .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , denne kommissionsberetning samt desvrre ogs hr . Cohn-Bendits betnkning giver mig p en rkke omrder mange problemer , fordi det valgte udgangspunkt ikke synes rigtigt efter min opfattelse , i det mindste ud fra tidspunktet , men ogs ud fra den geografiske fortolkning .
Men geografien vil hr . Oostlander tale om .
<P>
Det bliver klart , at trods etpartistaten Jugoslaviens blodige oplsning har mange europere desvrre stadigvk ikke erkendt , at enhver tvang til samarbejde for jeblikket kun fremkalder aversion og angst for det forsg p at lade opst et nyt Jugoslavien , man troede var camoufleret .
<P>
Hvordan er vi egentlig net frem til at mle med to slags ml ?
Slovenien , ogs Jugoslaviens efterflgende stat , har modtaget og modtager stadig alle prferencer , alle subventioner , uden disse konditioner , der er anfrt i denne betnkning .
Jeg er sikker p , at i dag efter Grkenlands ophvelse af boykotten og sanktionerne mod Serbien kan landet Makedonien omsider udvikle sig frit og ogs lse det albanske problem selv , at efter afslutningen af den ulovlige besttelse af en tredjedel af sit territorium kan Kroatien nu ligeledes mere virkningsfuldt hellige sig udviklingen af sine demokratiske strukturer og sin konomi og naturligvis ogs repatrieringen af sine flygtninge .
Men til disse opgaver er de ligesom Slovenien ndt til at f tildelt den ndvendige sttte fra Den Europiske Union .
<P>
Det siger sig selv , at der s vil opst et regionalt konomisk samarbejde .
For s vidt understreger jeg hr . CohnBendits udsagn , som han har formuleret i punkt e ) , nemlig at en regional strategi er ndt til at vre bredere udformet og heller ikke betyder en genskabelse af det tidligere Jugoslavien , men snarere er ndt til at tage hensyn til hvert lands individuelle srprg , og at et lands manglende samarbejdsvilje ikke m forhindre et andet land i at nrme sig EU .
Det finder jeg vidunderligt !
<P>
Desvrre flger din betnkning , kre Daniel , ikke denne maksime .
Og hvis Den Europiske Union , som du selv skriver , vil belnne den kumulative vareoprindelse , s ville det da ikke betyde andet end ad omveje at genindfre det samme Jugoslavien via varerne .
Det er taktlst !
Hvordan kan man da tage det andet skridt fr det frste ?
Og for s vidt kan man heller ikke sammenligne det , der nu skal gres dr , med det , som vi har kunnet gre i lang tid efter krigen i Europa .
Jeg mener , at frst er vi da ndt til at srge for orden i selve landet .
Vi er ndt til at srge for , at det bliver muligt at fre flygtningene tilbage til deres hjemland , for at det indre liv i disse lande igen er prget af et fllesskab , og frst derefter kan det grnseoverskridende samarbejde begynde .
<P>
Hvad angr Bosnien-Hercegovina , s er jeg fuldkommen enig : Konsolideringen skal indtrde , men der skal omsider ogs arbejdes for den !
Og her ville alle , der har underskrevet Dayton , omsider ogs skride til handling .
Jeg hber meget , at alle sttter , at vi indfjer dette lille punkt , nemlig at Europaskolerne fr sttte .
Jeg tror , de har en langtidsvirkning i deres multi-etniske sammenstning , som f.eks. popkoncerten , som jeg ogs sttter , sikkert ikke har .
Det vil vre et jebliksbillede , som er godt , men som ikke frer ungdommen derhen , hvor den skal fres hen , nemlig til en multi-etnisk sameksistens .
Til det forml har vi brug for curricula i skolerne , til det forml har vi brug for lrere , der gr dette , og her br vi indstte vores manpower , vores knowhow .
Vi br ogs lre af Albanien - det gr ikke med penge alene , det gr kun med mennesker , der tager dertil .
<P>
Jeg har ogs den opfattelse , at en sdan institution som stiftelsen er en god id .
Men jeg mener ikke , at den kan klare det alene .
Vi er ogs ndt til at integrere ICMM , vi er ndt til at integrere alle mennesker , der bor dr p selve stedet , og fremme denne opbygning af denne stat sammen med dem .
For viljen til sameksistens i BosnienHercegovina er jo slet ikke til stede !
Og der er nppe nogen mennesker dr , der reelt nsker at gennemfre dette .
Der findes ikke noget statsligt fllesskab mellem de organer , der blev valgt i september sidste r .
Det beklager jeg meget , og det m vi frst srge for , fr vi overhovedet kan ivrkstte det grnseoverskridende samarbejde .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige hr . Cohn-Bendit tak for det fremragende arbejde , han har udfrt med denne betnkning .
Ogs jeg vil erindre om , at vi br tage vort udgangspunkt i Europas politiske og moralske ansvar for det , det ikke har udrettet for Bosnien , og det , vi senere har set i Bosnien , nemlig massakrer , barbari og Europas fuldstndige fravr .
Det er fra dette synspunkt klart , at vi har et stort ansvar for at srge for , at vi denne gang bliver i stand til effektivt at eksportere fred , demokrati og stabilitet , men frst og fremmest frihed .
<P>
Jeg mener , at instrumenterne for en trovrdig flles aktion er af stor betydning , og her kommer vi tilbage til problemet vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som naturligvis krver et srligt engagement .
Man m styrke og udvide SFOR ' s mandat , og med henblik herp finder jeg et engagement fra EuropaParlamentets side i at lgge pres p Kommissionen og Rdet uomgngeligt ndvendigt .
Vi m frst og fremmest gre Bosnien uafhngigt af den internationale bistand , sledes at det selv bliver i stand til at varetage sin konomiske udvikling .
Derfor psknner jeg meget visse passager i hr . Cohn-Bendits betnkning , som vi har vrdsat hjt ikke blot for dens udredning vedrrende den regionale holdning , men frst og fremmest for det omfattende politiske initiativ , der betyder genoprettelse af retsstaten i en mere generel pagt om stabilitet af hensyn til freden og udviklingen , der betyder nje overholdelse af de forpligtelser med hensyn til freden , vi har ptaget os ved Dayton-aftalen , men tillige betyder et frit konomisk omrde , et flles luftrum og gunstige vilkr for investeringer .
Freden og stabiliteten i Bosnien skabes ikke ved tilfldige bistandslignende indgreb , som alene frer til korruption , men ved at tilvejebringe gunstige betingelser for denne regions selvstndige konomiske udvikling .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , hr. van den Broek , jeg fik for kort tid siden forelagt den frste afsluttende beretning fra Kommissionen om anvendelse af de bevillinger , der i alt er stillet til rdighed af Parlamentet og af budgetmyndigheden i det tidligere Jugoslavien , nemlig for ret 1996 .
Fra essential aid -programmet er der i 1996 af 125 millioner blevet bundet 66 % , for slet ikke at tale om leverancer .
Af genopbygningsbistanden p de 27 , 6 millioner blev der i 1996 bundet prcis 2 , 1 million .
Af repatrieringsbistanden , som vi jo har s hrdt brug for , for at flygtningene kan vende tilbage , p 25 , 7 millioner er der bundet 8 millioner , og af 35 millioner til Europe for Sarajevo , hvad der har ligget Parlamentet meget p hjerte , blev der i 1996 bundet 3 , 2 millioner , for slet ikke at tale om leverancer .
<P>
Det er ikke noget under , at man - nr man tager til Sarajevo , som jeg gjorde for toenhalv uge siden - stder p mennesker , der sprger : Hvad har Kommissionen , hvad har Europa egentlig gjort ?
P hvad kan man se , at denne genopbygningsbistand rent faktisk ankommer ?
Det , som Kommissionen forelgger os for 1996 , er sandelig en falliterklring i relation til den bureaukratiske , uduelige fremgangsmde i denne forbindelse .
Jeg vil gerne sprge Kommissionen : Hvorfor er det ikke muligt at vlge ubureaukratiske fremgangsmder ?
Det kunne vi i Mostar , hvorfor gr det ikke i andre byer ?
<P>
Hvorfor er IMG overhovedet ikke i stand til at handle for os p stedet ?
Hvorfor administreres pengene stadigvk centralt fra Bruxelles , i stedet for at man samarbejder med organisationer , som f.eks. med Brbel Bohleyprogrammet for 1.000 tage i Bosnien , som til gengld ikke har de ndvendige bureaukratiske forholdsregler , s der kan sendes 3 millioner derned ?
Det er alt sammen kritiske sprgsml til Kommissionen , og jeg hber , at det lykkes os at benytte en bedre fremgangsmde for 1997 .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , tak , men jeg troede , at jeg havde to minutter . Det har jeg i hvert tilflde brug for , hvis jeg skal kunne fortlle , i hvor hj grad vor kollegas , hr .
Cohn-Bendits , betnkning er fyldt med gode hensigter .
<P>
Jeg synes bestemt , at man br overveje et regionalt samarbejde med landene i det tidligere Jugoslavien og ogs mere end det . Jeg mener endog , at det var noget , vi skulle have gjort tidligere .
I stedet for , som alle landene i Europa har gjort det over for deres personlige proteg , at tilskynde til en bde uhensigtsmssig og illusorisk uafhngighed ved at love de lande , der krvede det , at sikre deres grnser , hvilket vi ikke har gjort , og at de ville f fri adgang til Europa , hvilket stadig ikke er sket , i stedet for at have gjort alt det , havde vi et andet middel til at krve solidaritet mellem landene i det tidligere Jugoslavien i sammenhnge , der sikkert skal revideres : vi kunne have forklaret de berrte lande , at de ikke ville komme ind i Europa , fr de havde opfundet en ny mde at leve sammen p .
<P>
Resultatet har vi set . Etniske udrensninger , nationalisme og stigende religise spndinger har vundet over de universelle vrdier , som Unionen burde have fremmet .
Men jeg synes ikke , at man altid kun skal regne med det vrste . Dette samarbejde er yderst vigtigt i dag .
Det skal fremmes , og isr skal vi fremskynde finansieringen , som det ogs er blevet nvnt .
<P>
Jeg vil blot nvne endnu en ting , hr. formand .
Jeg mener , at Den Europiske Union , der har svigtet alvorligt p dette omrde , burde indstte en rent europisk styrke i Bosnien til den periode , der flger efter kommunalvalget , rent europiske tropper , som isr skulle have til opgave at hindre , at krigen igen bryder ud i Brcko eller i Mostar , som det ulykkeligvis ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , vi liberale hilser den meget vidtrkkende og modige betnkning velkommen af hr . Cohn-Bendit , der giver den vanskelige fredsmission i det tidligere Jugoslavien en ny dimension ved at inddrage alle Balkanlande .
<P>
Hr . Cohn-Bendit , jeg er enig med Dem i , at politikere skal have visioner for at kunne virkeliggre store ml .
Men tidligere strandede store , engagerede og langsigtede projekter hele tiden p , at nogle deltagere tvivlede p det samlede projekt og ikke fuldfrte det p grund af , at p kort sigt udeblev positive resultater , som nu utvivlsomt forventes af den dervrende befolkning .
<P>
Ud over visionerne er vi alts ndt til fortsat at vre realpolitikere og tnke p , at i lighed med en god trners arbejde mles vores arbejde til syvende og sidst ikke i forhold til velgennemtnkte og teoretisk uangribelige skriftlige programmer , men ene og alene i forhold til succesen i realiteten .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg er ogs glad for Cohn-Bendit-betnkningen , hvori han navnlig s kraftigt fremhver ndvendigheden af i det omrde , som det drejer sig om , at genoprette retsstaten .
Det er jo en srdeles fundamental sag , og jeg kommer tilbage til den om lidt .
<P>
Jeg er egentlig lidt overrasket over den kendsgerning , at Kommissionen koncentrerer sig specifikt om et s begrnset omrde , nr den taler om det regionale samarbejde , sledes navnlig i det tidligere Jugoslavien , og det er ikke njagtigt det samme , men det ligner det jo meget .
Der er en rkke lande , som netop har frigjort sig fra hinanden med en frygtelig krig , og som har alle mulige indbyrdes irritationer , og en situation , hvori BosnienHercegovina f.eks. omfatter et par delomrder , som intet hellere vil end samarbejde tt med nabostaterne , Kroatien og Serbien .
Det er nu netop noget , som truer Bosniens enhed og ogs freden i regionen . Hvis man sledes taler om regionalt samarbejde , m vi passe frygtelig meget p , at dette ikke fortolkes som et pskud for de pgldende destruktive personer , som egentlig vil hjlpe med at gre en ende p Bosnien-Hercegovina .
Jeg synes , det er et vigtigt punkt , og at vi ikke kan rbe hjt nok , at det i hvert fald ikke er meningen .
Derfor vil ogs jeg gerne fremhve , hvorfor man koncentrerer sig sledes om denne lille region , hvori det jo igen njagtigt falder sdan ud , at Serbien-Montenegro typisk igen udgr tyngdepunktet .
Vil vi virkelig det ?
Det tror jeg slet ikke .
Derfor vil jeg hellere have en udvidelse af det regionale samarbejde til ogs at omfatte resten af Balkan og nogle nabostater . Der m ogs gerne vre ansgerlande til Unionen blandt dem eller medlemmer af Unionen .
Vi har Barcelona-processen . Jeg ville g meget mere ind for nu netop at tillade en pendant til Barcelona-processen i denne region , hvorved man ogs kan f et bredere regionalt syn p helheden og ikke fr alle mulige snvre associationer om , at tyngdepunktet egentlig igen ligger hos banditterne .
Jeg vil hellere tildele Rumnien en meget vigtigere rolle , navnlig nu hvor der er en klart konstruktiv regering .
Det hjlper ogs med til at reagere positivt p selvrespekten og den internationale ansvarserkendelse i Balkan-landene , som allerede selv har taget initiativer , Sortehavs-initiativet og andre .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , at de ved , at deres bidrag til den internationale sikkerhed og retsorden er overordentligt vigtigt for os . Det vil vi gerne udbygge .
S vil jeg helst ikke se , at vi udver pres med vor pengepose med finansielle midler ved at sige , vi hjlper jer ikke , hvis I ikke vil samarbejde p den og den mde .
Overlad det ogs lidt til dem .
Jeg vil egentlig gerne have nogle flere konsultationer mellem de ansvarlige fra Jugoslaviens nabolande og Dem , hr. kommissr , men mske ogs med medlemmerne af Rdet .
Jeg synes desuden , at det er lidt svrt at opfordre til konomisk samarbejde nu , hvor de racistiske tendenser i Bosnien-Hercegovina netop fuldstndigt lgger hindringer i vejen for en konomisk udvikling .
Jeg tnker blot p st / vest-jernbanen gennem Bosnien-Hercegovina og nord / syd-jernbanen . Det krer alt sammen fast p grund af Tuzla , og Republika Srpskas racistiske overvejelser forhindrer , at disse jernbaner udvikles .
Hvordan vil vi s fremme konomisk sttte og udvikling med vore samarbejdsmodeller ?
<P>
Jeg vil derfor ogs opfordre til at sttte holdningerne i Cohn-Bendit-betnkningen , som skrpes endnu mere i ndringsforslagene med henblik p at betragte det i bredere forstand , for p denne mde kan vi virkelig fremme den internationale retsorden .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , vort Parlament br vre opmrksomt p et positivt aspekt i hr . Cohn-Bendits betnkning , nemlig at det er det regionale samarbejde og de gode bilaterale forhold mellem landene i det tidligere Jugoslavien , som det drejer sig om .
Der kan jo ikke vre tale om , at de lande , der nsker at tttere forhold til Unionen eller endog at blive medlem , springer omkring som gedekid og rber  Europa , Europa  , samtidig ngter at samarbejde eller udvise et minimum af solidaritet med de vrige lande .
<P>
Denne obligatoriske solidaritet skal omsttes p det politiske og konomiske plan til en erklring med et klart lfte om at indfre en regional stabilitetspagt .
En sdan fremgangsmde skal ikke blot best af smukke ord , men f praktiske flger , sledes at Unionens deltagelse bliver betinget af tydeligt formulerede krav og af muligheden af at ophve samarbejdet i pkommende tilflde .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , nr jeg ser p betnkningens titel - alle har naturligvis lst den , men jeg vil alligevel gentage den - kan jeg konstatere , at Europa-Parlamentet kommer med et flles beslutningsforslag om to beretninger fra Kommissionen , den ene om  udsigterne for udvikling af det regionale samarbejde for landene i det tidligere Jugoslavien  og den anden om  flles principper for de fremtidige aftalemssige forbindelser med visse lande i det sydstlige Europa  .
<P>
Jeg synes , at denne flles behandling af to beretninger om forskellige emner skaber forvirring , nr man lser hr . Cohn-Bendits betnkning , fordi landene i det tidligere Jugoslavien har en srlig ordning , Dayton-aftalen , de har krigen , alle ofrene og de dde , og de har flygtningene , mens de vrige lande i det sydstlige Europa er lande med store konomiske problemer , med kolossale interne problemer og demokratiske problemer , men de sls og kmper med fredelige midler for at overvinde disse problemer .
<P>
Jeg siger dette , fordi den mde , betnkningen er udfrdiget p , ikke giver mulighed for at uddrage nogle anvendelige konklusioner og derfor ikke er en hjlp hverken for Kommissionen eller for Rdet .
En undtagelse er Cohn-Bendits forslag i punkt 5 , hvor han under henvisning til det velkendte Royaumont-initiativ taler om en konference stttet af Den Europiske Union .
Det er en principielt fornuftig id , som vi br sttte , men hvad det vrige indhold angr , er dette efter min opfattelse en tekst , som hverken gr gavn eller skade .
<SPEAKER ID=127 NAME="Van den Broek">
Allerfrst vil jeg bede Dem og i srdeleshed hr . Cohn-Bendit om at undskylde , at jeg kom for sent her , ikke p grund af manglende respekt for denne Forsamling , men som flge af en ren misforstelse .
<P>
Jeg vil gerne frst og fremmest udtrykke min glde over , at dette emne er opfrt p dagsordenen , og over den betnkning , som hr . Cohn-Bendit har udarbejdet derom , selv om tiden er s begrnset for et trods alt forholdsvis indviklet og komplekst emne .
Lad mig begynde med at sige , at Kommissionen i store trk udmrket kan acceptere beslutningsforslaget , sledes som det foreligger .
Deri gr man klart ind for Den Europiske Unions strategi med hensyn til landene i Sydsteuropa , en strategi , som Rdet har skitseret , som De ved ogs p grundlag af Kommissionens bidrag , som ogs selv havde udarbejdet en rapport om betingelser og regional strategi .
Begge udkast vil gre det muligt fuldt ud at benytte Den Europiske Unions srlige forbindelse med de sydsteuropiske lande , herunder navnlig de lande , som endnu ikke har nogen associeringsaftale med Unionen .
I den forbindelse har Rdet ( generelle anliggender ) den 29. april ogs formuleret konklusioner , som efter vor opfattelse er et vigtigt skridt i retning af tilvejebringelse af en sammenhngende og gennemsigtig politik , som Unionen vil flge i sine fremtidige bilaterale forbindelser med disse ikke-associerede lande . Det glder for den konomiske og finansielle sttte og ogs for indgelsen af kontraktmssige forbindelser med disse lande .
<P>
Lad mig nu lige lgge min skrevne tekst til side , fordi jeg ligesom hr . Sarlis egentlig har konstateret , at den holdning , som er valgt , benbart alligevel giver nogen anledning til misforstelse .
Jeg hentyder hermed navnlig til de bemrkninger , som ogs hr . Oostlander og fru Pack har fremsat med hensyn til den geografi , der er valgt og ganske srligt de betingelser , som er stillet for indgelsen af kontraktmssige forbindelser med Unionen , navnlig betingelserne med hensyn til godt naboskab eller grnseoverskridende samarbejde eller  De m ikke give Deres nabolande en drligere behandling end de privilegier , som De faktisk anmoder Den Europiske Union om  .
Det er egentlig det , det gr ud p .
Er det nu s overraskende efter alt , hvad menneskene der p stedet har vret igennem i de forlbne r p Balkan , og alt , hvad Den Europiske Union har investeret , med alle fejl og mangler , i freden i det tidligere Jugoslavien og i genopbygningen - jeg er for vrigt absolut ikke enig med det meget negative billede , som fru Mller har givet deraf , men det vil jeg gerne informere om en anden gang - er det nu s overraskende , at vi s p et givet tidspunkt siger til disse lande : Kroatien , Serbien , Bosnien , inden De kan gre krav p indledningen af kontraktmssige forbindelser med Den Europiske Union , forekommer det os alligevel godt , at De ogs normaliserer forbindelserne med hinanden .
Og at man , nr det f.eks. drejer sig om visse handelsindrmmelser eller prferencer , som man anmoder Den Europiske Union om , ligeledes anmoder disse lande om ogs at give hinanden lignende indrmmelser .
<P>
Jeg kan forsikre hr . Oostlander om , at Den Europiske Union mere end n gang i samtaler med disse lande - og jeg genkender udmrket den kritik , der er fremsat af denne holdning , det er nemlig den kritik , som ogs disse landes hovedstder udtrykker - har forsikret , at denne politik og denne holdning ikke m fortolkes som et forsg p at genoprette det gamle Jugoslavien igen i sin tidligere fderative form .
Fuldstndigt lsrevet fra Balkan er Rumnien nvnt , som egentlig i hjere grad kunne glde som kernen i det regionale samarbejde i Sortehavsomrdet .
Ja , det forholder sig ogs sledes , for Rumnien tilhrer faktisk Sortehavssamarbejdet , og dette samarbejde realiseres .
I jeblikket er der i Kommissionen et dokument under forberedelse om samarbejdet mellem landene omkring Sortehavet , sledes som vi har gjort det for Barents Havet , sledes som vi har gjort det for de baltiske lande , sledes som vi har gjort det for det centraleuropiske initiativ , sledes som vi ogs har gjort det for Royaumont-initiativet , landene omkring Sortehavet og Balkan-initiativet , som navnlig Grkenland sttter .
Der m alts ikke herske nogen misforstelse : Den regionale holdning som sdan er ikke nogen ny id for Den Europiske Union , kravet om godt naboskab , fremme af regionalt grnseoverskridende samarbejde med politiske , men ogs finansielle midler , hrer faktisk med til en standardstrategi for Den Europiske Union .
<P>
Nu kommer jeg til de andre betingelser med hensyn til det tidligere Jugoslavien .
Til serberne er der f.eks. sagt : De kan ikke regne med kontraktmssigt samarbejde med Den Europiske Union , hvis der ikke er udsigt til en lsning f.eks. med hensyn til Kosovo-problemet .
Der er sagt til kroaterne , at der er noget galt med den interne menneskerettighedsproblematik . Inden De kan regne med PHARE-sttte fra os , bortset fra PHARE-DEMOCRACY og lignende , br der komme forbedringer p dette punkt .
Jeg er netop kommet tilbage fra Bosnien sammen med udenrigsminister Klaus Kinkel .
Hvad ser vi der ?
Ja , vi ser faktisk grupperinger ssom kroaterne , som egentlig intet hellere ville end igen tilslutte sig Kroatien eller Republika Srpska , som imod Dayton-aftalerne indgr nye aftaler med Serbien .
Hvad skal vi gre ?
Betyder det nu , at vi i mellemtiden slet intet gr mere , medens en rkke af vore medlemsstater udver et enormt pres , og s ved De , hvem jeg taler om , for at gre flygtninges tilbagevenden til det tidligere Bosnien nemmere .
Vi sagde alts : Nr det drejer sig om kontraktmssigt samarbejde og virkelige samarbejds- og handelsaftaler med Bosnien har det i den nuvrende situation ikke nogen som helst mening .
S skal landet da frst vise strre samhrighed , s skal der da vre et kollektivt prsidentembede , som er enigt om , hvad de i fllesskab vil anmode Den Europiske Union om , s skal de i fllesskab sttte Dayton-fredsaftalerne , s skal medvirken til Krigsforbryderdomstolen i Haag have lov at vre et krav , eller vil De mske have , at vi sender flygtninge tilbage , bosniske flygtninge fra Tyskland til Republika Srpska , hvor hr . Karadzic bag gardinerne stadig trkker i trdene , vanvittigt !
<P>
Kort sagt , hr. formand , jeg har allerede langt overskredet min tid , det er en yderst kompliceret situation p Balkan .
Jeg kan blot sige , at der faktisk er to holdninger , der krydser hinanden .
Det er p den ene side et forsg p at fre en stabiliserende politik med hensyn til Balkan , og det krver en srlig fremgangsmde i betragtning af denne regions meget blodige og voldelige krigsfortid .
Desuden er regionalt samarbejde et begreb , som ogs kan anvendes for regioner , som heldigvis ikke har befundet sig under s komplicerede omstndigheder , men som dog beder Unionen om en srlig forbindelse .
Ogs hertil siger vi , at vi gerne ville have , at de i hvert fald selv spiller en meget konstruktiv og positiv rolle i forholdet med deres nabolande .
<P>
Det er egentlig i meget store trk den strategi , som for vrigt stadig skal omsttes i mere specifik politik , navnlig med hensyn til Serbien , Kroatien og Bosnien . Det er vi ogs ved at gre .
Jeg vil sige flgende til hr . Cohn-Bendit i forbindelse med hans forslag i betnkningen om at oprette en  stiftelse for demokrati  .
De er bestemt klar over , at Kommissionen p dette omrde allerede finansierer en lang rkke projekter i Sydsteuropa , frem for alt i det tidligere Jugoslavien , som sigter mod oprettelse og styrkelse af demokratiske strukturer gennem tildeling af sttte til udviklingen af civilsamfundet , kulturen med hensyn til benhed over for medierne , frihed for medierne og styrkelse af retssystemet .
Jeg vil gerne sige , at det omhyggeligt skal undersges , hvorvidt den foreslede stiftelse ogs kan yde et vrdifuldt bidrag til Fllesskabets nuvrende foranstaltninger .
<P>
For s vidt angr de mlstninger , som er beskrevet , har jeg ikke nogen som helst indvendinger imod dem .
Det drejer sig kun lige om : Er der her klart tale om mervrdi eller ej , eller gres der p dette omrde allerede tilstrkkeligt , og skal noget ekstra snarere sges i en anden retning .
<P>
Hr. formand , m jeg med dette til en vis grad - det er jeg klar over - fragmentariske indlg afslutte min kommentar , idet jeg gentager min hyldest til hr . Cohn-Bendit , som med den ndvendige udholdenhed har arbejdet sig igennem denne komplicerede sag .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. kommissr , jeg er fuldkommen enig i det , De har sagt , for De har bevist , at det frste skridt endnu ikke er taget .
Vi kan ikke forlange noget regionalt samarbejde , hvis menneskene endnu ikke kan leve sammen i disse lande .
Alts er det da vores forbandede pligt og opgave at hjlpe dem med at etablere fllesskabet i landet , og s sker det andet skridt af sig selv !
Jeg mener , det har jeg givet udtryk for med mit indlg .
<SPEAKER ID=129 NAME="Cohn-Bendit">
Cara Doris , man m da forst , at det regionale samarbejde ikke er en tvang i den forstand , at vi med gevrer - du kan sige , hvad du vil , men du kan da lse , nr det er p tysk og kommer fra Zagreb !
Nu m du da endelig lse tysk nu , nr det ikke kommer fra Zagreb !
Det er simpelthen en politisk ndvendighed , for at de lrer at leve sammen .
Og hvis vi som Europa ikke formulerer det som et moralsk krav , s har vi som Europa svigtet dr .
Det m PPE i Europa-Parlamentet da ogs kunne forst !
<SPEAKER ID=130 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg vil ikke optrde som dommer her i Parlamentet . Men jeg vil blot gentage , at det i hvert fald ikke er vor overbevisning , at disse mennesker ikke vil leve sammen med hinanden .
Det er politikerne , som forsger at gennemfre og gennemtvinge deres egne nationalistiske overbevisninger . Derfor er jeg ikke s frygtelig tilbageholdende med hensyn til at stille betingelser .
Derfor er jeg heller ikke s frygtelig bange for kommentarer om , at vi med vore betingelser blot sigter mod at genoprette det tidligere Jugoslavien .
Nej , hr. formand , vi har fuldstndig andre , meget fredelige og stabiliserende politiske mlstninger , hvad jeg ikke tr sige om alle ledere i regionen .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Styrkelse af effektiviteten i de flles aktioner
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0133 / 97 ) af Barn Crespo for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om styrkelse af effektiviteten i de flles aktioner .
<SPEAKER ID=133 NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , frem for alt vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med , at denne betnkning er net til plenum et r og nsten ni mneder efter dens udarbejdelse .
Hvis De kigger p datoen , vil De se , at henstillingen blev formuleret den 20. september 1995 i henhold til traktatens artikel J.11 og til forretningsordenens artikel 46 , stk.3. Henstillingen har ydermere den fordel , at den i modstning til Parlamentets alenlange betnkninger fylder knap halvanden side .
<P>
Der er opstet to slagsml .
Det ene slagsml handler om den kompetente lovgivning .
Og jeg m sige , at dr , hvor vi ikke har problemer med Rdet , som i dag praktiserer den tomme stols princip , eller med Kommissionen , lgger vi hindringer i vejen for os selv . Vi stter en kp i vores eget hjul , eftersom henstillingen har skullet til Udvalget om Forretningsordenen , til Formandskonferencen , og i dag er den s kommet her til forsamlingen .
<P>
Hvad angr den kompetente lovgivning , drejer det grundlggende sprgsml sig om den intelligente brug af henstillingen som det vben , der gr det muligt - med den hurtighed , som problemerne i international politik krver - at formulere det man gr , nr der tales udenrigspolitik , nemlig meninger , holdninger og opfattelser , retningslinjer over for den udvende magt .
Dette er noget , vi i hj grad mangler , og som vi meget snart fr lejlighed til at se analyseret i den betnkning , min kollega hr . Spencer er ved at udarbejde for Udenrigsudvalget , som indeholder en komplet opgrelse over den utilfredsstillende udvikling af de flles holdninger og de flles aktioner , som er de udenrigspolitiske instrumenter , vi rder over i henhold til Traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Med hensyn til indholdet af henstillingen , er det sprgsml , der blev rejst - selv om det er halvandet r siden - stadig yderst aktuelt , navnlig p et tidspunkt , hvor man - forhbentlig - er ved at afslutte regeringskonferencen , for dette er et af de mest prekre emner i forbindelse med reformen og forbedringen af traktaterne .
Essensen af det , der foresls , er fire meget grundlggende ting p basis af de seneste rs erfaringer .
<P>
Vi skal ikke kun beklage os over , hvor uduelige vi er i Europa til at udvikle udenrigspolitikken , vi skal ogs forsge at forbedre den og finde vejen frem .
Derfor foreslr man - for at sige det kort - at der trffes de ndvendige foranstaltninger , for at man i formuleringen af de flles aktioner kan g ud fra princippet om kvalificeret flertal , som Parlamentet i vrigt har vedtaget , og som br vre det generelle princip , der inspirerer vores aktioner .
<P>
For det andet er det ogs meget vigtigt for et Parlament , som deler budgetmyndigheden med Rdet , at bekrfte , at de flles aktioner inden for rammerne af traktaten finansieres over Unionens budget , og at alle udgifter er ikkeobligatoriske , hvilket betyder , at der er en demokratisk kontrol fra Parlamentets side , helt konkret med administrationsudgifterne under udgiftsomrde 5 og aktionsudgifterne under udgiftsomrde 4 .
<P>
Princippet om klarhed i budgettet er et grundlggende princip om parlamentarisk og demokratisk ansvar .
<P>
For det tredje skal vi gre os overvejelser og finde en mde , hvorp de flles aktioner kan foretages effektivt og hurtigt , og her vil jeg minde om et forslag , som Parlamentet allerede formulerede for fem r siden , nemlig et forslag om en adfrdskodeks , en interinstitutionel rammeaftale , som giver mulighed for p korrekt vis at udvikle og regulere vores relationer til Kommissionen og Rdet .
<P>
Og endelig , hr. formand , skal man krve , at traktaten gennemfres , det vil sige , at nr beslutningerne tages , nr de flles aktioner formuleres , skal Parlamentet hres .
Vi kan se , hvad det er for en situation , vi befinder os i , ved blot at tnke p , hvad der er sket i Albanien , som er et naboland til Unionen , hvor man efter min mening p en komplet forkastelig mde har besluttet , at dette problem ikke har hj prioritet i Unionen , og det var Parlamentet , som - efter at en rkke lande besluttede at handle - mtte anmode Rdet om , at der blev gennemfrt en flles aktion .
<P>
Derfor tror jeg , hr. formand , og hermed vil jeg slutte , at denne henstilling , selv om det er sent - bedre sent end aldrig - er kommet p det rigtige tidspunkt , og forhbentlig lser ministrene den inden topmdet i Amsterdam .
<SPEAKER ID=134 NAME="Mller">
Hr. formand , jeg vil gerne tage stilling til nogle punkter .
For det frste , jeg vil gerne takke ordfreren for , at han har optaget det vsentlige krav fra Budgetudvalget om , at det her skal dreje sig om ikke-obligatoriske udgifter .
Hvor fremsynet vores udtalelse fra januar var , viser , hvor vanskeligt det nu bliver at gennemfre det p regeringskonferencen .
Jeg hber blot , at der bliver en overenskomst , ogs med reprsentanterne for Rdet , for at vi ikke lider nogen backlash , der bliver til skade for denne demokratiske institution .
<P>
Det andet punkt : Via Budgetkontroludvalget har jeg anmodet om en udtalelse fra Revisionsretten om de hidtidige erfaringer fra udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Udtalelsen er blevet forelagt i mellemtiden .
Den kan nu formentlig ikke n at indg i de forberedende overvejelser p regeringskonferencen . I vrigt indeholder den ogs mange tekniske bemrkninger .
Men jeg vil gerne anmode om , at vi gransker denne udtalelse sammen med Udenrigsudvalget og s overvejer , hvordan tingene kan fungere bedre i fremtiden mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet , hvad angr f.eks. hurtighed , transparens eller administrative hindringer ved flles aktioner .
<P>
Mit sidste punkt er en advarsel til Rdet .
Jeg tror , man m virkelig tage afstand fra at misbruge de flles aktioner , nemlig p den mde , at vi i Budgetudvalget f.eks. fr en bevillingsoverfrsel p 5 , 5 millioner ecu til at deltage i valgforberedelserne i Bosnien-Hercegovina .
Vi har ikke engang et sekund kunnet tnke over , om Parlamentet vil sttte denne sag eller ej .
Det var en rdsbeslutning , en flles aktion p mellemstatsligt plan .
Medlemsstaterne sender deres folk ud ; s kan de p et eller andet tidspunkt ikke finansiere det mere , de henvender sig s til Budgetudvalget og til den europiske kasse og fr det s finansieret i det skjulte !
<P>
Hvis flles aktioner mellem Rdet og Parlamentet udformes sdan i fremtiden , kan jeg forsikre Dem , at De i nste vejsving ikke lngere vil f nogen bevillingsoverfrsel fra Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=135 NAME="Spencer">
Hr. formand , min gruppe sttter Barn Crespo-betnkningen og deler hans glde over , at den endelig er net frem til plenarbehandling , og jeg er enig i alle detaljer af hans kommentarer .
<P>
Sandheden er , at vore flles aktioner ikke er srlig imponerende .
Der er for f af dem , og hvor de er blevet udarbejdet , tager de ikke fat p de fundamentale sprgsml .
Jeg finder det rent ud sagt forblffende , at diplomaterne fra vore avancerede , erfarne og mgtige lande , hvis fdre og bedstefdre beherskede verden , synes at finde det s svrt at gre noget mleligt indtryk p resten af menneskeheden .
<P>
Vi har i de seneste uger set , at der ikke findes megen gensidig solidaritet blandt Den Europiske Unions udenrigsministre , og nsten ikke noget princip , der ikke kan handles bort til fordel for kommercielle fordele p et givet tidspunkt .
Problemet ligger muligvis i beslutningstagningens detaljer og i gennemfrelsen af flles aktioner , men jeg tvivler faktisk p , at det er hele forklaringen .
Jeg er bange for , at problemet er mere fundamentalt , og at det ligger i den selvcensurerende modvilje mod at tage fat p store sprgsml fra et europisk perspektiv .
<P>
Det er et problem for diplomater , der mske tilbringer for megen tid i pragtfulde kancellier , hvor de tnker over deres stolte nationale tradition .
For megen koncentration om Azincourt og ikke nok om Asien , og hvis hr . Barn Crespo vil tilgive mig , for meget koncentration om Trafalgar snarere end om handelen .
<P>
Vi br lytte til Dr . Johnsons vise ord om skotter , at man kunne udrette meget , hvis man fik fat i dem som unge .
Det samme glder diplomater .
Jeg tror , at indtil vi fr et europisk institut for udenrigspolitiske og forsvarsmssige studier , bygget p det fortrffelige europiske institut for offentlig administration i Maastricht , vil vi aldrig f den kritiske masse af nationale diplomater , der er oplrt til at anlgge en europisk svel som en national betragtning .
<P>
Der er europiske interesser i verden , men i jeblikket er der ikke mange i rdsdiplomatiet , der forsvarer disse interesser .
Det forekommer mig , at succes for FUSP ' s flles aktioner , svel som for andre aspekter af FUSP , frst og fremmest afhnger af en udvidet intellektuel bestrbelse p at forst disse  vigtige flles interesser  , som nvnes i traktaten .
<P>
Min gruppe vil sttte Barn Crespo-betnkningen .
<SPEAKER ID=136 NAME="Van den Broek">
Vi har slet ingen vanskelighed med anbefalingerne i hr . Barn Crespos betnkning .
Det ved han godt , for under de mange meningsudvekslinger , vi har haft , enten i tidligere tid , da han var formand for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , eller p mere individuel baggrund , har vi vret enige med ham og mange medlemmer af Parlamentet om ndvendigheden af at forbedre de instrumenter , vor flles udenrigs- og sikkerhedspolitik har til rdighed .
Vi er enige i , at det ikke bare drejer sig om fortsat at lgge vgt p indholdet og p , om de forskellige politikker kan bringes p linje , hvor vigtigt dette end kan vre , men om , at hvis Den Europiske Union ikke skaffer sig de ndvendige procedurer og instrumenter , s vil gennemfrelsen af denne politik ikke lykkes , og vi vil ikke stimulere den ndvendige politiske konvergens .
<P>
Det er p denne baggrund , at Kommissionen selv p dette tidlige stadium af regeringskonferencen har ydet sit bidrag til denne konference ved at sige ting , der ligger meget p linje med anbefalingerne i denne betnkning og andre beslutninger vedtaget af Parlamentet : Forberedelsen af vore flles aktioner via dette flles planlgningsorgan ; sprgsmlet om Unionens reprsentation inden for udenrigspolitikken ved den nye model , trojkaen , der stadig er til diskussion ; sprgsmlet om , hvordan vi kan ndre beslutningsprocedurerne , og om der kan indfres kvalificeret flertal i udenrigspolitikken , som ogs stadig str til drftelse ved regeringskonferencen ; sprgsmlet om forsvarskomponenten , som vi drftede her til morgen i forhold til Tindemans-betnkningen om den flles sikkerhedspolitik ; sidst , men ikke mindst , og det er et sprgsml , der med rette tiltrkker sig nogen opmrksomhed i dag , hele sprgsmlet om , hvordan vi finansierer den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Ogs her vil man finde , at Kommissionen sttter Parlamentet i forsvaret af den opfattelse , at udgifter til flles aktioner af denne art br betragtes som ikke-obligatoriske udgifter .
Nr det er sagt - og jeg mener , at udtrykket  interinstitutionel aftale  er blevet nvnt - s har vi brug for noget , der minder om en interinstitutionel aftale .
For p den ene side har Parlamentet i betragtning af sit budgetmssige ansvar visse prrogativer her , som der br tages hensyn til .
Men p den side m Parlamentet respektere , at udenrigspolitik er noget , der ofte krver hurtig handling og ikke kan afvente meget komplicerede og langvarige procedurer , som skal sikre , at der er midler til rdighed .
Mske vil lsningen vre at finde en slags interinstitutionel aftale , som vil muliggre hurtig handling , nr det er ndvendigt .
<P>
Det er mine korte bemrkninger her i dag .
De bliver bestemt ikke det sidste bidrag , som vi vil yde til den fortsatte debat om at give vor flles udenrigs- og sikkerhedspolitik mere substans .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis benytte mig af denne lejlighed til at give udtryk for stor beundring for den bog , hr . Barn Crespo for nylig har skrevet ,  Europa ved det nye rtusinds begyndelse  eller noget lignende .
Jeg finder , at alt , hvad han siger i denne bog om de europiske forhbninger , sdan som han ser dem , er yderst vrdifuldt og inspirerende .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Den flles markedsordning for bananer
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om afgrelsen fra panelet om den flles markedsordning for bananer efterfulgt af forhandling .
<SPEAKER ID=139 NAME="Patijn">
Hr. formand , jeg vil afgive en meget kort redegrelse om bananer , fordi den episode , som der skal reageres p , endnu er i frisk erindring .
Rdet som sdant har endnu ikke indtaget nogen holdning til dette punkt , og Rdet skal ogs frst hre opfattelsen i det udvalg , som er ansvarligt for den flles handelspolitik og den flles landbrugspolitik .
<P>
Som de rede medlemmer af Europa-Parlamentet nok ved , har WTO-panelet om bananer i sin rapport konkluderet , at De Europiske Fllesskabers importordning for bananer ikke stemmer overens med deres WTOforpligtelser .
Panelet har anbefalet , at WTO ' s organ til bilggelse af tvister retter en anmodning til Det Europiske Fllesskab om at bringe dets importordning for bananer i overensstemmelse med dets forpligtelser i henhold til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel og navnlig med aftalen om administrative procedurer ved import og eksport .
<P>
Som Europa-Parlamentet kan forestille sig , kan denne rapport fra panelet f vidtrkkende politiske og konomiske konsekvenser for importordningen for bananer . Disse konsekvenser undersges i jeblikket .
Forelbig er det stadig for tidligt at sige , hvilke yderligere foranstaltninger Fllesskabet ptnker i betragtning af , at WTO-procedurerne med hensyn til godkendelsen af panelets betnkning stadig er i gang , og at vi formelt endnu ikke er i stand til at reagere herp .
<P>
Hr. formand , det var min officielle redegrelse .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , efter Rdets udtalelse , der objektivt ikke kunne forventes anderledes , end at der i dette vanskelige sprgsml frst skal finde en gennemgang sted , er WTO ' s afgrelse efter min opfattelse en dyb skuffelse for flertallet af Europa-Parlamentet .
Panelet forlanger en tilpasning af bananordningen til forpligtelserne i WTO-licensaftalen og GATT .
<P>
Denne forpligtelse begrunder panelet udtrykkeligt med en henvisning til artikel 16 , stk . 4 , i Marrakesh-aftalen om oprettelse af WTO .
At Den Europiske Union og dens medlemsstater afviser tilpasningen , det er vi vel alle klar over , kunne betyde et aftalebrud og ville i givet fald p vsentlige omrder bringe WTO i fare , som vi har nsket og vret med til at bane vejen for .
Derfor er det af vsentlig betydning for Den Europiske Union , at der findes en lsning inden for rammerne af WTO .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til at tnke over , om det mske ikke i lighed med Helms-Burton er muligt at n frem til en aftale med USA , fr et yderligere forlig fr os til at fremst som dobbelt taber .
<P>
Europa-Kommissionen ville ikke gre bedst i at gre sit og ogs Europa-Parlamentets forhold til WTO betinget af udfaldet af en tvist ; man m ogs kunne tabe , hvis man juridisk er den svageste part .
Men sprgsmlet om , hvorvidt vi juridisk er den svageste part , str endnu bent .
Det skal ogs overvejes , om WTO ikke har truffet en ensidig afgrelse . Det burde prves med retlige skridt .
<P>
Det m frygtes , at vi snart vil diskutere en lignende afgrelse , hr. kommissr , nemlig i sprgsmlet om hormonstriden .
I det foreliggende tilflde klarlgger WTO ' s panel , at bananer er produkter af samme art i GATT ' s forstand uanset deres oprindelse fra EU-lande , AVS-lande , rammeaftalelande eller andre tredjelande og derfor skal behandles p samme mde .
Det skal prves , om det er korrekt .
<P>
Hvad angr den begunstigede toldsats for AVS-bananer , skal der ganske vist foreligge en krnkelse af den grundlggende ret til mestbegunstigelse .
Men denne krnkelse er dkket af undtagelsesbestemmelserne for EU ' s srbehandling af AVS-landene indtil r 2000 .
EU er derfor principielt berettiget til ogs at indrmme en begunstiget told for de ikke-traditionelle AVS-bananer .
<P>
I offentligheden har det allerede heddet sig , at Kommissionen overvejer at finde en alternativ lsning .
Vi har den opfattelse , at EU ikke vil bryde en aftale .
Men vi vil sttte alt , hvad der er ndvendigt , for at det fastlgges juridisk , om WTO har truffet en juridisk entydig afgrelse , og vi hber , at det fortsat er muligt at finde lsninger , der ikke bringer alt det i fare , som vi har forventet af panelet .
<SPEAKER ID=141 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne sige flgende om den her diskuterede beretning om panelet for bananer : For det frste , den afsluttende beretning fra WTOsrgruppen blev fremsendt til parterne den 29. april i r .
Vi gik derefter straks i gang med at foretage en detaljeret gennemgang af denne beretning , der er meget omfangsrig , ikke kun med hensyn til konsekvenserne for markedsordningen for bananer og for bananhandelen inden for Den Europiske Union , men i srdeleshed ogs i retning af , at denne beretning indeholder forskellige elementer , der gr langt ud over det konkrete banantilflde , sledes at det alts er ndvendigt ogs at undersge , hvilke generelle konsekvenser det vil medfre for handelen inden for Den Europiske Union .
<P>
Eftersom det er et meget komplekst anliggende , vil De forst , at denne undersgelse endnu ikke kan vre helt afsluttet .
Men jeg kan allerede sige til Dem i dag , at der i EF ' s bananordning findes en hel rkke aspekter , der ptales af panelet .
<P>
For det andet : Det er isr licensordningen , blandt andet opdelingen af licenserne p grupperne af markedsdeltagere , der er blevet betragtet som uforenelig med GATT ' s bestemmelser om ikke-diskriminering og behandling af indlndinge og WTO-aftalens bestemmelser om tjenesteydelser .
Nogle aspekter i forbindelse med vores prferencebehandling af AVS-bananer samt vores rammeaftale med fire latinamerikanske lande er ligeledes blevet betragtet som ikke forenelig med WTO-bestemmelserne .
<P>
For det tredje : Bortset fra flgerne for bananordningen har beretningen - som jeg allerede har antydet - jensynlig endnu mere vidtgende konsekvenser , hvad angr fortolkningen af en rkke vigtige WTO-bestemmelser .
Vi er i frd med nje at overveje disse mere vidtgende konsekvenser for at kunne bedmme de mulige indvirkninger p andre fllesskabspolitikker .
<P>
For det fjerde : Jeg vil gerne gre opmrksom p , at om nogle f uger vil beretningen blive fremsendt til samtlige WTO-medlemmer .
I juni vil den s formentlig blive forelagt for WTO-forligsorganet til godkendelse .
Ved denne lejlighed vil Det Europiske Fllesskab kunne fremstte indsigelse for WTO ' s ankeinstitution .
<P>
P grundlag af vores hidtidige analyse af panelets argumenter og konklusioner samt i lyset af forrige redegrelse synes der at vre mange gode grunde , der taler for , at vi rent faktisk fremstter indsigelse mod denne beretning .
Kommissionen lgger srlig vgt p , at der ogs fremover tages hensyn til de interesser , Den Europiske Unions bananproducerende regioner samt AVS-gruppen har .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Hindley">
Hr. formand , man kommer til at tnke p adskillige ting i forlngelse af Kommissionens udtalelse .
Jeg ved , at andre medlemmer af Den Socialistiske Gruppe vil rejse sprgsml om aspekter , der vedrrer produktion i Caraibien , mske min ven hr . Wynn og hr .
Medina , om produktion inden for Fllesskabet . S jeg vil overlade det til andre at sige disse ting p en bedre mde .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om , hvad kommissren sagde .
Med hensyn til en appel , s forstr jeg hans forsigtighed , men han sagde , at vi kan appellere .
Jeg vil gerne gre det helt klart , at Den Socialistiske Gruppe gerne vil insistere p , at der appelleres , hvis den endelige dom gr os imod .
Vi vil gerne ndre  kan appellere  til  insisterer p , at der appelleres  .
For det andet er vi ikke ganske enige i den linje , hr . Kittelmann har lagt .
Jeg tror ikke , det vil vre gavnligt at forbinde sprgsmlet om indrmmelser i banansprgsmlet i WTO med andre konflikter , som Den Europiske Union har med De Forenede Stater i WTO .
Vi m skille disse sprgsml ad .
Det er vigtigt , at Parlamentet sttter det princip , at hver sag skal drftes og afgres ud fra sine egne prmisser .
Vi vil ikke underminere WTO ved at lave forlig uden for domstolene mellem de store og de gode .
Det er vigtigt , at der bliver truffet gennemskuelige afgrelser , som s fr generel gyldighed .
<P>
For det tredje , s rejser hele proceduren vedrrende denne sag meget vigtige sprgsml , ikke mindst de sm producentlandes manglende evne til fuldt ud at forelgge deres sag p en rimelig og ben mde i selve WTO .
Den Socialistiske Gruppe forstr , at Kommissionen i sidste instans vil bruge sin indflydelse til at sikre , at der kommer reprsentanter for de sm er i appelpanelet .
Men vi vil gerne insistere p , at de sm er i fremtiden fr ret til at vre til stede ved disse appelpaneler , reprsenteret af hvem de nsker , som det er normalt for alle andre internationale fora .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , som ordfrer her i Parlamentet for reformen af den flles markedsordning for bananer , vil jeg frst og fremmest give udtryk for min fuldstndige utilfredshed med den mde , hvorp Rdet her i Parlamentet har forelagt dette alvorlige problem , dvs. i form af en ren og skr meddelelse om , at panelet ikke er enigt i vor flles markedsordning , og at GATT-aftalerne er blevet overtrdt .
Jeg forventede sandt at sige en form for forklaring , en form for begrundelse for ikke at sige en form for argumentation , der kunne vre os til hjlp med at finde den rigtige vej ud af denne blindgyde .
<P>
Derimod m jeg med tilfredshed notere mig kommissr Fischlers ord , idet han har givet udtryk for et nske for ikke at sige en pligt at komme ud af dette ddvande til fordel for de europiske producenter .
For her ligger hunden netop begravet !
Jeg sprger Parlamentet , om vi er gunstigt indstillet over for tanken om , at Fllesskabet skal sttte den , der arbejder i markerne , ogs p fjerntliggende er - jeg tnker srlig p Guadalupe - for at udfre et virke , der ikke blot er af konomisk , handelsmssig eller landbrugsmssig , men frst og fremmest samfundsmssig betydning , for s vidt som bananer ofte er det eneste , der dyrkes p disse fjerne steder , hvilket betyder at dyrkningen er det eneste arbejde , der sikrer disse folks overlevelse , men ikke rigdom , ikke et overskud .
Jeg sprger mig selv , om vi endnu skal st tvende og rdmende over for et hvilket som helst panel , om vi skal sige , at vi forsvarer dette forhold , denne form for konomisk enhed , der dkker over mange andre motiver .
<P>
I realiteten bestr konflikten stadig mellem Fllesskabets producenter og de store verdensomspndende handelsorganisationer .
De tre amerikanske kolosser , der har 75-80 % af verdensmarkedet for bananer , og som ogs har 70 % i Europa til trods for , at Fllesskabet har sin egen produktion , nsker at stte sig p det hele .
De nsker at undertvinge Fllesskabets producenter og udelukke dem fra enhver mulighed for i det mindste at kmpe p lige fod .
<P>
Vi m som Parlament og som Europisk Union forud for enhver form for kommercielt rsonnement indtage en klar og ufravigelig holdning til fordel for dem , der producerer , isr nr de som nvnt er i mindretal , og vi m frst og fremmest holde os til Lom-konventionen , hvori det hedder , at intet AVS-land , der leverer bananer , kan sttes i en ugunstigere situation end den , hvori det befandt sig fr indfrelsen af den flles markedsordning .
Flgelig krver vi intet mere og intet bedre .
Vi krver opretholdelse af status quo , af en allerede eksisterende situation .
Jeg finder derfor , at vi , nr vi taler om en fllesskabsprference , ikke blot skal lade vre med at rdme , men krve , at Kommissionen , Rdet og Parlamentet skal tale med n stemme og srlig vedtage flles lsninger , som skal fremmes med overbevisning .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , det er allerede tidligere sagt her . WTO-panelets afgrelse er forelbig , og ogs min gruppe mener , at Den Europiske Union , Det Europiske Fllesskab har al mulig ret til at appellere afgrelsen for fuldt ud at fre processen herom til hjeste instans .
Vi tror imidlertid , at Den Europiske Union som sdan har al mulig interesse i et ordentligt fungerende handelssystem , og vi tror , at eksistensen af dette panel som sdan aldrig m drages i tvivl .
Det er faktisk indfrt for at lse handelsproblemer , og vi m som sdan give det en chance for virkelig at gre dette .
Efter vor opfattelse betyder WTO ' s forelbige afgrelse ikke , at vi ikke kan overholde forpligtelserne i henhold til Lom-konventionen , og vi kan ogs overholde de forpligtelser , som vi har over for bananproducenterne i selve Den Europiske Union .
Og efter vor opfattelse skal det ogs fortsat vre sdan .
Vi m st fast for at opfylde vore forpligtelser .
<P>
Det store problem bestr imidlertid i , at AVS-landene ikke kan opfylde forpligtelsen til at bruge hele kvoten og fordele , hvad der er tilovers . Her ligger problemet efter vor mening .
Det kan klart forbedres , og jeg vil bede Kommissionen om i mellemtiden at tnke over eventuelle alternative lsninger i denne henseende . For det nuvrende system er efter vor mening ogs en ulempe for de europiske importrer .
Min gruppe er af den opfattelse , at vi skal lgge stor vgt p fair trade banana , bananer , som produceres med en bredygtig produktionsmetode , og som kommer fra lande , hvor menneskerettighederne overholdes osv .
Det m kunderne kunne genkende .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , WTO-panelet har netop erklret , at den flles markedsordning for bananer ikke er i overensstemmelse med reglerne for den internationale handel , og det er sket p baggrund af en klage fra USA p vegne af deres multinationale bananselskaber , som dominerer verdensmarkedet .
<P>
Denne beslutning er uacceptabel .
Hvis den gennemfres , er det et alvorligt slag mod AVS-landene og de regioner i Fllesskabet , der fremstiller bananer , ssom de franske oversiske departementer .
Endvidere betyder det store problemer p det konomiske og sociale plan i Unionens medlemsstater .
<P>
Nogle dage efter denne konklusion kom der en ny dom , der var lige s ugunstig for Fllesskabets og forbrugernes interesser . I en interimsrapport fordmmer WTO de 15 ' s embargo mod import fra USA af kd , der er behandlet med vksthormoner .
Bananer , hormonkd osv. der kommer flere og flere domme , der alle ligner hinanden og bunder i den samme logik , nemlig den fri handel , der er ligeglad med alle overvejelser af social , kulturel , sundhedsmssig eller miljmssig art .
<P>
WTO er ved at udvikle sig til at blive et instrument , der alene tjener USA ' s interesser og fungerer som spydspids for de multinationale virksomheder , som kun tnker p egen vinding .
Afgrelserne fra WTO er et alarmsignal , der krver et klart og fast svar fra Unionen og medlemsstaterne over for dette nske om at dominere markedet .
<P>
Jeg m sige , at jeg har vanskeligt ved at forst Rdets og Kommissionens tven i en sag med s alvorlige flger .
Derfor krver jeg , at Den Europiske Union uden ophr appellerer WTO-panelets afgrelse og styrker Fllesskabets forordning vedrrende bananer for at beskytte interesserne for producenterne i Fllesskabet og AVS-landene i overensstemmelse med de forpligtelser , der er indget under Lom-konventionen .
Mere generelt vil jeg p vegne af min gruppe give udtryk for , at det er absolut ndvendigt , at der i alle beslutninger tages hensyn til sociale , kulturelle , sundhedsmssige og miljmssige sprgsml .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , i forbindelse med denne diskussion eller den procedure , vi her diskuterer i relation til bananer , drejer det sig om de multinationale selskabers kamp om markedsandele .
<P>
Med markedsordningen for bananer har vi styrket de europiske multinationale selskaber i forhold til de USamerikanske . De har s slet igen proceduremssigt .
Men de , der distanceres , det er , som det allerede er omtalt , AVS-landene , de sm producenter , de sm lande , som ikke kan intervenere her .
Nr vi har en markedsordning p WTO-omrdet , s er man generelt ogs ndt til at give disse adgang .
Det vil for AVS-omrdet sige , at Caribien , Windward-Islands og andre har mulighed for at give udtryk for deres holdning .
<P>
Vi er ndt til at sttte dem i det sprgsml .
Det er vores forpligtelse i henhold til Lom-konventionen , og derfor er det rigtigt - hvad der ogs tidligere er blevet nvnt - at nedflde bestemmelser i en aftale om klageadgang for disse sm er .
Det anser jeg for ndvendigt , hvis vi indgr Lom IV og i en vis periode har post-Lom .
Vi skal srge for , at de sociale vilkr opretholdes , fordi befolkningen tit er 100 % afhngig af denne produktion , at der produceres kologisk , og at de har mulighed for at anke .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , konklusionerne fra panelet om den flles markedsordning for bananer skaber naturligvis srdeles store handelsproblemer for de europiske producenter og de traditionelle producenter i de bananproducerende AVS-lande .
P et tidspunkt , hvor der hersker en alvorlig krise p bananmarkedet p grund af de overddige kvoter , som de multinationale virksomheder i dollarzonen har fet tildelt , vil systemet for salg af de forskellige kvoter blive ndret p bekostning af dem , der slger under en fjerdedel af de bananer , der forbruges i Europa .
<P>
Det synes jeg ikke er acceptabelt .
Men denne nye episode i handelskrigen , der allerede har varet lnge , viser ogs , at der er en konflikt mellem to udviklingsopfattelser i WTO og ogs i Den Europiske Union .
Nogle nsker for at f en afbalanceret udvikling at beskytte producenterne , landmndene , dem , der lever af jorden og deres arbejde .
Andre nsker p vegne af liberalismen og det store , integrerede verdensmarked at fremme den internationale handel og spekulation .
<P>
Gruppen Europisk Radikal Alliance hrer helt klart til blandt de frste .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg mener , at kommissr Fischler her i eftermiddag har gjort sig til talsmand for den holdning , der ved talrige lejligheder er kommet til udtryk her i Parlamentet til sttte for den flles markedsordning for bananer .
Det er en fornuftig markedsordning , idet den giver mulighed for en import p 70 % af fllesmarkedsandelen for de store producenter og en mindre mngde p 30 % for fllesskabsproducenterne og de traditionelle producenter i AVS-landene .
<P>
Jeg mener , at kommissrens synspunkt om , at Det Europiske Fllesskab skal appellere Verdenshandelsorganisationens afgrelse , er korrekt , og vi hber naturligvis , at Rdet flger de retningslinjer , som Kommissionen og strstedelen af de politiske grupper p nuvrende tidspunkt anviser .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at bananpanelet tvivler p muligheden af at opretholde en international konomisk orden , for hvis denne internationale konomiske orden skal best i , at en s vigtig sektor som banansektoren praktisk talt skal vre p t eneste multinationalt selskabs hnder - hvilket er det , der vil ske , hvis dette fortstter - vil det vre umuligt for os at regulere vores eget forbrugermarked .
Derudover skal man tnke p de enorme skader , der er blevet ppeget bde for de sm AVS-lande , som ikke har andre muligheder for at overleve end bananproduktion , og for visse regioner i Fllesskabet , hvor ophvelsen af den flles markedsordning for bananer ville f kolossale konsekvenser .
<P>
Kort og godt forsger vi , hr. kommissr og hr. rdsformand , at skabe en international konomisk orden og ikke en international konomisk uorden .
Hvis man ikke er opmrksom p de sociale klausuler i handelsaftalerne , og hvis vi lader den frie markedskonomi - udelukkende baseret p principper som fortjeneste , konomisk udbytte og profit - vinde udbredelse , vil vi ende med at f alvorlige problemer bde inden for Fllesskabet og i den verdenskonomiske orden .
Derfor hber jeg , at kommissrens holdninger vil blive styrket under denne parlamentsdebat .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Hr. formand , mine damer og herrer , fra tid til anden lber de europiske regioner og lande svel som de bananproducerende AVS-lande ind i store problemer med hensyn til markedsfringen af dette landbrugsprodukt som flge af indblanding fra tredjelande , som beskytter interesser , der ikke er Den Europiske Unions .
<P>
Selv om EF-Domstolen har , ogs for nylig , har anerkendt den juridiske gyldighed af fllesskabsordningen for bananer , har WTO ' s tvistbilggelsesorgan i en for os uacceptabel udtalelse i slutningen af april erklret denne ordning for vrende i strid med de internationale samhandelsregler .
<P>
Medens man i Den Europiske Union kmper for og investerer i at skabe konomisk og social samhrighed , kan denne erklring fra WTO - hvis den opretholdes - uigenkaldeligt delgge denne landbrugsproduktion , som er af strste betydning for konomien i visse EU-regioner , navnlig for de perifere omrder , der i forvejen p grund af deres beliggenhed er srdeles ugunstigt stillet .
<P>
Vi m ikke glemme , at Lom-konventionens mlstninger , navnlig den udtrykkelige forpligtelse i protokol nr . 5 ( bananprotokollen ) tager sigte p at sikre AVS-producenterne adgang til det indre marked og at forbedre betingelserne for produktion og markedsfring af bananer i AVS-landene .
<P>
I henhold til den flles importordning for bananer som fastsat i forordning 404 / 93 skal Unionen drage omsorg for at overholde sine forpligtelser over for de bananproducerende AVS-lande .
De seneste afgrelser fra WTO-panelet er uacceptable , for s vidt som de udelukkende henholder sig til frihandelsreglerne , men glemmer eller marginaliserer de ndvendige sociale , kulturelle , sundhedsmssige og miljmssige hensyn .
Afgrelsen kan efter vores mening , hr. kommissr , ikke engang accepteres som hypotese , og Kommissionen m appellere disse uretfrdige og uberettigede konklusioner fra WTO ' s tvistbilggelsesorgan .
<P>
Vi kan ikke forst holdningen i visse medlemsstater , som skulle have afvist et sdant tiltag fra Kommissionen , som grundlggende tager sigte p at genindfre retfrdighed og bevare den behrige solidaritet mellem Den Europiske Unions medlemsstater og regioner .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Aldo">
Hr. formand , kre kolleger , bananmarkedet er i dyb krise , og det var det allerede fr resultaterne fra det pgldende panel .
<P>
Overfloden af bananer i Fllesskabet , som kommer fra dollarzonen , har forrsaget et sammenbrud i kurserne , og det betaler bananproducenterne i Unionen og AVS-landene for p grund af pres fra to faktorer : hjere produktionsomkostninger og lavere salg .
<P>
Det er jo ikke frste gang , at man her i Parlamentet har hvet stemmen for at vise vor uenighed med Kommissionen om et vist antal punkter , som vi synes er i strid med europernes og vore allieredes interesser .
<P>
Jeg har selv over for Kommissionen prciseret , at den foreslede stigning i mngderne fra tredjelande i lyset af statistikken fra det sidste halvr af 1995 ikke stod i forhold til forbrugsbehovet i Den Europiske Union ; alligevel bad man os om at formalisere en situation , hvis forml var at f solgt et bananoverskud p 265.000 tons mere end det , Den Europiske Union kan aftage .
<P>
Vi har ogs givet udtryk for vor bekymring over den nye tildeling af licenser , som Kommissionen foreslog for kort tid siden . Vi mener , at denne fordeling , hvis den bliver gennemfrt , skaber uligevgt i handlen med bananer , frer til tab i eksportindtgterne og sammenbrud i nogle landes konomi , med hidtil usete sociale og politiske flger i de europiske regioner og AVS-lande , der fremstiller bananer .
<P>
Denne dobbelthed i bde analyse og handling , som alt for lnge har vret de europiske institutioners kendemrke , denne vilje til at ptvinge tvivlsomme synspunkter , der ikke overholder de grundlggende principper ssom fllesskabsprference og prferenceadgang for vore historiske allierede , den splittelse , der slr ud i lys lue i Den Europiske Union p grund af en bestemt adfrd , der er til fordel for handelsmssige interesser , som ligger uden for Unionen p bekostning af den moralske pligt til solidaritet , som vi altid har vret tilhngere af , har alt sammen bidraget til , at det er vore konkurrenter , som drager fordel af vor svaghed , s de bedre kan ramme os .
<P>
Mine damer og herrer , i dag skal de ord , vi bruger i denne sag , vre klare , og vi skal vise , at vi satser p at opfylde de ml , vi har fastsat os for den europiske konstruktion , men ogs p at indtage vor rette plads p den internationale arena .
<P>
Der findes ikke 117 sandheder , der findes kun n : resultaterne fra dette panel er til skade for et grundlggende princip , nemlig den europiske suvernitet .
Det er uacceptabelt , bde i form og indhold .
Banansagen er ikke lngere kun en konomisk sag , den er blevet politisk , og nu er det op til de europiske myndigheder at vise deres evne til at handle med hele verden og samtidig beskytte sine egne interesser og ngte at lade sig diktere noget om sine egne forhold til de allierede , et forhold , der bunder i en lang , flles historie .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , den situation , der opstet p grund af WTO ' s voldgiftskendelse mod den flles markedsordning for bananer , krver , at man indgiver en appel , hvilket kommissr Fischler ogs har erkendt .
Situationen krver ogs , at der er enighed mellem de tre fllesskabsinstitutioner . Der er rigeligt med grunde hertil .
Den frste grund er den forpligtelse , Kommissionen har til at forsvare princippet om fllesskabsprference samt alle de regler , som garanterer denne prference . Den anden grund er forpligtelsen til at sikre retfrdige markedsvilkr for fllesskabsproducenterne , som betaler hje produktions- og transportomkostninger , og for hvem det ville vre et alvorligt konomisk tab at miste det europiske marked .
Den tredje grund er forpligtelsen til at opretholde aftalerne med AVS-landene , men ogs - og navnlig - konstateringen af , at Verdenshandelsorganisationen efterhnden er blevet et instrument til regulering af de markeder , der tjener USA ' s interesser , hvilket man kan konstatere , hvis man analyserer de seneste afgrelser fra denne organisation , som helt og holdent er i overensstemmelse med de strke interesser inden for agrolevnedsmiddelindustrien i dette land . Dette ses ikke kun af bananpanelets afgrelse , men ogs af en anden afgrelse fra panelet , som tvinger Den Europiske Union til at acceptere hormonbehandlet kd .
Man br ikke kde disse to ting sammen , og jeg er enig med det medlem , som har sagt dette .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at konkurrencepolitik er ikke et ml i sig selv , man skal heller ikke kun tnke i handelsbaner .
Man skal ogs tage overvejelser af social , konomisk og frem for alt sundhedsmssig og miljmssig art med i betragtning .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet har aldrig anset markedsordningen for bananer som den bedste af alle mulige lsninger , men denne markedsordning for bananer gav jo chancen for at fremme husmandsbruget .
I AVS-staterne og i EU er det frst og fremmest de sm og mellemstore brug , der dyrker bananer , og ikke kmpestore plantager , som f.eks. i Honduras og Guatemala .
<P>
Indfrelsen af en markedsordning for bananer er desvrre blevet benyttet til at igangstte en ndesls fortrngningskamp mellem de store frugtimportrer og koncerner ogs inden for Europas rammer .
Kontingentordningen har frt til , at kvoterne er blevet drevet kunstigt i vejret inden skringsdagen , og at der begyndte en livlig handel med licenserne .
Ecuadors regering har absolut med rette beklaget , at licensordningen koster de ecuadorianske bananproducenter millioner af dollars , fordi kravene p importlicenserne er overdraget til de priviligerede multinationale koncerner .
<P>
Licenser m ikke tildeles importrer , men derimod producenternes lande .
Vi har ved flere lejligheder lagt os i selen for en fair-trade -kvote inden for bananhandelen .
I EF-markedsordningen for bananer br der reserveres en vis kvote til frugter fra social-kologisk dyrkning .
EP har i sin beslutning fra november 1996 om handel og milj overtaget dette krav .
WTO har nu forkastet EF-ordningen .
Denne panel-afgrelse er kun optakten til en rkke WTO-domme , der truer milj- og forbrugerbeskyttelsen i EU .
<P>
Den nste WTO-dom mod importforbuddet for hormonkd fra USA blev bekendtgjort i slutningen af sidste uge .
Her , ligesom ved markedsordningen for bananer , har USA optrdt som hovedsagsger , selvom US-produktionen af bananer kun udgr 8.000 tons .
US-koncernlobbyen har indgende forberedt WTO-sagen og ledsaget panelforhandlingerne i Genve .
WTO er ndt til at ndre sine regler , for at ogs de svage , udviklingslandene og omverdenen vinder gehr hos den .
Eu chego ao fim .
Ellers vil WTO , sdan som Sir Leon Brittan bent indrmmede i gr p mdet i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , kun vre et instrument for USA og de konomisk strke mod resten af verden .
Sdan ser det nemlig ud .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , resultatet af Verdenshandelsorganisationens panel om bananerne er uacceptabelt og rent ud sagt nppe heller upartisk .
Ikke blot er Den Europiske Unions interesser blevet tilsidesat , men frst og fremmest - hvad der er mere vsentligt - har man ikke p nogen mde hrt , hvad producenterne , srlig de sm producenter , der er reprsenteret af AVS-landene , havde at sige .
<P>
Men det ville vre virkelig alvorligt , dersom Verdenshandelsorganisationen i denne svel som andre sager fortsat arbejdede og virkede , ikke for et mere velafbalanceret og frit verdensmarked som det , der er omhandlet i Marrakesh-aftalerne , men alene til fordel for de strke interesser , enten de er af national karakter eller reprsenteret af multinationale virksomheder .
Den flles ordning vedrrende bananer har vret vanskelig at n frem til , men alt i alt vret velafbalanceret , og den rummer protokollen om bananer i Lom-konventionen , den er en grundlggende aftale , som i vrigt ogs er godkendt ved Marrakesh-aftalen for s vidt angr 11 traditionelle bananleverandrer , der - dersom denne aftale blev bekrftet - ville blive yderligere forarmet eller g fra en mulighed for handel til forringede vilkr .
<P>
For nogle r siden sagde man  trade not aid  , men her udelukkes ogs trade for dem , som ikke befinder sig inden for kredsen af de store internationale virksomheder .
Dette er grunden til , at Kommissionen skal benytte alle muligheder for klage og appel til Verdenshandelsorganisationen for at fremtvinge en rimelig afgrelse , og den mde , hvorp Rdet har udtalt sig her i salen er mildt sagt noget forblffende og beklagelig .
<P>
Og i virkeligheden er det store sprgsml her i dag , dels om Den Europiske Unions landbrugs- og handelspolitikker har nogen fremtid inden for den nye verdensorganisation , og dels om de internationale reguleringsinstrumenter i Den Europiske Unions virke med sine partnere i ulandene kan finde en ny form , en ny ramme , og om ikke alt bliver fejet til side af nogle f store internationale virksomheders interesser .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , efter alle disse drlige nyheder for bananproducenterne i Fllesskabet og AVS-landene har Rdets og Kommissionens initiativ , som har mildnet denne debat , samt den beslutning , vi sandsynligvis skal stemme om i morgen , givet os anledning til hb .
<P>
Som en taler har sagt , efterlader redegrelsen fra Rdets reprsentant mig noget forvirret , men jeg har med tilfredshed lyttet til holdningen hos kommissr Fischler , som lader til at vre bevidst om problemets store omfang .
<P>
Den flles markedsordning for bananer har ikke oplevet t roligt jeblik i sit korte liv , men vret udsat for alle former for angreb svel p det retlige omrde som i slagsmlet i den offentlige debat .
Ingen produktionssektor kan udvikle sig i et sdant klima .
Jeg sprger mig selv : Hvilke magtfulde fjender har de europiske bananproducenter , der er i stand til at bevge den offentlige mening til at udve en s vedvarende pression ?
<P>
Forordning nr . 404 / 93 har indtil nu vret et effektivt instrument til opnelse af den europiske markedsordning for bananer .
De europiske producenter er tilfredse , forsyningen af markederne er sikret , priserne har holdt sig inden for markedets naturlige muligheder , og den europiske forbruger har ikke bemrket nogen generende omstndigheder , siden forordningen trdte i kraft .
<P>
Det er ikke rigtigt , som det er blevet sagt , at forholdene har negative konsekvenser for de latinamerikanske producenter .
Hvis alt dette er rigtigt , hvorfor skal vi s bukke under for et af de magtfulde multinationale bananselskabers interesser ?
<P>
De multinationale bananselskaber har en sort historie , hvad angr utidig indblanding i Latinamerikas politik .
Kan de ogs f s afgrende indflydelse i Europa ?
Hvad vil Kommissionen gre for at opretholde levestandarden i nogle europiske produktionsomrder , hvor bananen er den vigtigste - og somme tider eneste - indtgtskilde .
<P>
Hvis Kommissionen accepterer , at man ndrer det nuvrende system og gr det umuligt at opretholde Fllesskabets produktion , ville jeg ikke kunne forklare dette for indbyggerne p den  , hvor jeg kommer fra , som i to rhundreder udelukkende har levet af bananproduktion .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. kommissr , hvor mrkeligt det end kan forekomme , nr man kender den grske mytologi , ser det ud til at stridens ble her i Europa-Parlamentet rent faktisk ikke er et ble , men bananer .
Det er et historisk paradigmeskift , som er registreret i Parlamentets annaler , fordi den kommercielle Leviathan , som nu genopstr p verdensplan , har magt til at trde traktater under fode , ophve konventioner og bekmpe befolkninger , som ikke kan producere billige bananer .
Hvorfor ?
Fordi de tjener mere , fordi de har en hjere levestandard , fordi de har nrmet sig levestandarden i Europa .
<P>
Men Leviathan nsker ikke , at dette sker .
Han vil monopolisere hele bananhandelen i Europa og p verdensplan .
Og nu kan han ikke lngere bruge Sovjetunionen som undskyldning for at fjerne oberst Arbentz i Guatemala , da denne var ubekvem for United Fruit .
End ikke denne undskyldning findes lngere !
Nu er undskyldningen , at pax americana vil fre krig mod hele verden og erobre alt .
<P>
Uden at pberbe mig det nu nrmest arkologiske begreb  fllesskabsprference  vil jeg henlede kommissrens opmrksomhed p WTO-panelets sammenstning .
Hvem var medlemmer af det ?
Man har i Kommissionen fortalt mig , at det bestod af tre medlemmer .
En reprsentant fra Hong Kong , n fra Schweiz og n fra Australien .
Uden at kunne sige noget sikkert om hensigterne kan man roligt sige , at de ovennvnte tre lande ikke nrer den strste sympati for Europa , og at en domstol ikke ville acceptere dem uden videre .
Jeg anfgter ikke domstolenes eksistensberettigelse , men jeg s i det mindste gerne , at dommerne var upartiske .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at man virkelig m glde sig over udtalelsen fra hr . Fischler - med det tillg , der kommer fra hr .
Hindley . Jeg foreslr , at det budskab , kommissren har sendt , straks bliver sendt videre til de traditionelle producenter , simpelt hen for at give dem nogen opmuntring og noget hb for fremtiden .
<P>
Under vort besg p Windwarderne i sidste uge flte fru Kinnock , hr . Thomas og jeg selv det enorme ansvar , som disse ers beboere plagde os .
De er desperate efter at f hjlp til at bekmpe kendelsen fra WTO , noget der havde hele den amerikanske regerings magt bag sig .
<P>
GATT-runden blev ikke afsluttet , fr bananordningen var p plads - af hensyn til dem , der kan huske det , s gik der en masse hrdt arbejde og vanskelige forhandlinger ind i at sikre denne aftale - og nu ser vi , at den bliver splittet ad af USA , et land , der ikke eksporterer bananer , og som ikke mister nogen arbejdspladser af denne grund .
<P>
Hvis man skal tro pstandene i den amerikanske presse , s kan n mangemillionr score kassen ved at f Clinton-administrationen til at sparke til sm lande under pberbelse af frihandel .
Under vore drftelser i sidste uge gav alle , fra landmnd til premierminister , os samme klare budskab : Hvis afgrelsen fra WTO fr lov at st ved magt , s vil styret og demokratiet i disse lande vre p spil ; der ville flge konomisk katastrofe , og den vil blive efterfulgt af social uro , og naturligvis blomstrede turismen kun i lande , der kunne holde sig ude af overskrifterne .
Bananer var den eneste afgrde , som garanterede en regelmssig ugentlig indkomst .
Hvis man fjernede den , s ville resultatet blive fattigdom .
Men frem for alt sagde de : Vi ser hen til Den Europiske Union , at den skal konfrontere USA om sprgsml vedrrende den tredje verden .
<P>
Det er af afgrende betydning med en appel , men det kan kun vre det frste skridt .
Landene i det stlige caraibiske omrde accepterer globalisering og liberalisering af handelen , de moderniserer og diversificerer , men de behver hjlp og de behver tid !
WTO-kendelsen giver ingen af delene , og det er derfor , vi m modstte os den , og vi m helt klart appellere .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Hr. formand , naturligvis er det , vi erkender under denne debat , at det langvarige banandrama faktisk krystalliserer elementerne i debatterne i Europa og hele sprgsmlet om privilegeret markedsadgang .
<P>
De srlige handelsindrmmelser , som vi som velstende lande giver til fattigere lande som en hjlpende hnd til at komme ud af fattigdommen , bliver nu udfordret af dem , der foreskriver ren liberalisering som den eneste mulighed .
Og som andre har sagt , s har vi i Den Europiske Union vort eget meget specielle og enestende forhold til AVS-landene .
Dette forhold er baseret p en forstelse af , at handelen er en kilde til vkst i udviklingslandene .
<P>
Naturligvis fremkalder selve ordet banan et billigt grin , og de populre euroskeptiske drillerier , vi hrer , drejer sig ofte om bananer .
Men som Terry Wynn sagde , da vi var p Windwarderne i sidste uge , s stod vi faktisk over for de brutale realiteter , som mennesker p disse er selv str over for , nu hvor de forsger at mde udfordringen fra dollarbananerne .
De er nu afhngige af , at Den Europiske Union kan kbe dem tid .
<P>
Disse mennesker str ikke med en tiggerskl - de beder blot om erkendelse af , at de er sm jordbesiddende demokratier i lande , der har menneskerettigheder , og som beskytter arbejdstagernes rettigheder .
Disse standarder findes naturligvis ikke under de feudale forhold , der eksisterer p de latinamerikanske plantager .
Det er ikke fordi disse lande har en stor del af markedet .
To tredjedele af de bananer , vi importerer , kommer nu fra Latinamerika .
<P>
Som Terry Wynn har sagt , m vi sprge , hvorfor Amerika har fremsat denne klage .
Var det fordi , Carl Linden , der str i spidsen for Chiquita-mrket , fandt p at give $ 500000 til den demokratiske kampagne under prsidentvalget ?
Linden drak kaffe med prsident Clinton og sov faktisk i Lincolns sovevrelse .
Det ser ud til , at betalingen for disse gunstbevisninger var en WTO-afgrelse , der faktisk truer en regions hele sociale struktur .
<P>
Endelig sagde prsidenten for St . Lucia i Barbados sidste fredag :  Bananer er for Caraibien , hvad biler er for Detroit  .
Jeg hber , Den Europiske Union vil hjlpe Bill Clinton med at forst dette .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , konklusionerne i WTO-bananpanelets forelbige rapport er i modstrid mod Det Europiske Fllesskabs interesser og dermed med Portugals og den autonome region Madeiras interesser og ligeledes mod de traditionelle AVS-producenters .
<P>
Som vi alle ved , er WTO-bananpanelets konklusioner ikke andet end en repetition af USA ' s synspunkter , som i sidste instans tager sigte p at beskytte det multinationale selskab  Chiquita  , som markedsfrer latinamerikanske bananer i hele verden .
<P>
Fllesskabet har pligt til at forsvare Fllesskabets bananproducenter i henhold til princippet om beskyttelse af Fllesskabets interesser og til at sikre overholdelsen af de aftaler , der er indget med AVS-landene inden for Lom-konventionens rammer .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , hvis disse konklusioner ptvinges Den Europiske Union , og denne accepterer dem , er det ensbetydende med at anfgte princippet om beskyttelse af fllesskabsproducenternes interesser , hvormed vi str over for en fremskyndet liberalisering af den flles markedsordning for bananer , hvilket vil forvrre bananproducenternes i forvejen skrbelige konomiske og sociale situation svel som den kologiske og miljmssige balance , hvis bananproduktionen ophrer .
<P>
Hr. kommissr Fischler , jeg erindrer Dem om den sidste del i Deres skrivelse af 20 maj 1997 , hvori De i et svar til mig skriver :  Jeg er bevidst om banandyrkningens konomiske , sociale og miljmssige betydning for en Madeira  .
<P>
P denne baggrund opfordrer jeg kommissren og Kommissionen til at forelgge en klar strategi for bananmarkedet , som sikrer , at EU opfylder sine forpligtelser over for sine AVS-partnere og producenterne i EU .
<SPEAKER ID=159 NAME="Patijn">
Hr. formand , som formand for Rdet har jeg meget omhyggeligt lyttet til , hvad mange rede medlemmer har sagt .
De har meget tydeligt udtrykt deres bekymring med hensyn til de mulige konsekvenser af denne afgrelse fra panelet , de har fortalt om stor bekymring for bananproducenterne inden for Den Europiske Union og navnlig ogs for bananproducenterne i AVS-landene , og vi deler deres bekymring .
Ved at sge efter lsninger vil vi drage omsorg for disse producenters interesser , og vi skal ogs nje undersge , hvordan vi bedst tjener disse interesser p kort og p lngere sigt .
<P>
Jeg vil blot tilfje en generel politisk bemrkning , fordi jeg egentlig endnu ikke har hrt denne opfattelse under forhandlingen .
Denne handelskonflikt udspiller sig inden for Verdenshandelsorganisationens retsorden , jeg gentager retsorden .
Den Europiske Union og medlemsstaterne har frivilligt bundet sig til de retsregler , som glder inden for WTO . Den Europiske Union og medlemsstaterne har selv medvirket til at oprette WTOpanelproceduren .
Vi er selv get med til , og har endda kraftigt opfordret til , at panelafgrelser gres bindende .
Nogle rede medlemmer har i meget kritiske vendinger udtalt sig om disse panelafgrelser . Jeg fortolker ikke deres ord sledes , at de har opfordret til , at vi tilsidestter disse panelafgrelser , for dette ville vre ensbetydende med forkastelse af en meget omhyggeligt opbygget international handelspolitisk retsorden .
Rdet anser hverken dette for at vre i Den Europiske Unions interesse eller i de producenters interesse , som vi vil beskytte .
Konkluderende vil jeg sige , at Rdet efter nje samrd med kommissr Fischler og hans tjenestegrene vil studere afgrelsen yderligere og drage sine konklusioner , nr alle sagens aspekter er afvejet .
<SPEAKER ID=160 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. rdsformand , mine damer og herrer , hr . Medina Ortega har i sit indlg gjort opmrksom p , at man her og i dag kan erfare , hvad det er for en nd , der i banansprgsmlet hersker i Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne takke for , at s mange parlamentsmedlemmer har givet udtryk for deres sttte til fordel for en ankemulighed .
Jeg kan her blot sige , at Kommissionen i denne sammenhng vil varetage sin kompetence i fuldt omfang .
<P>
Men vi m ogs vre klar over , at vi meget nje m overveje og forberede de argumenter , vi vil fremstte i forbindelse med en anke , for De ved jo , at en anke igen gr sagen ben .
Det er sandsynligvis ikke det mindste i Deres interesse , at en anke kunne resultere i , at der sker en skrpelse af den frste afgrelse .
Derfor er det af allerstrste betydning , at denne anke forberedes meget omhyggeligt .
<P>
Derudover er der n ting , vi ikke m glemme : Der har hidtil kun vret relativt f afgrelser efter den nye procedure .
Nr alt kommer til alt , har man jo med indfrelsen af WTO-myndigheden omorganiseret proceduren , og nu vil s at sige enhver sag , om De vil , danne prcedens for fremtidige sager .
<P>
P grundlag af disse frste sager vil der udkrystallisere sig en domspraksis i WTO .
Derfor m vi ligeledes srlig omhyggeligt tage hensyn til alle disse tilflde , der p.t. str p dagsordenen og bliver afgjort .
<P>
Jeg vil derfor ogs gerne bede Dem om , at vi ganske klart overholder de fastsatte procedurer og tager et skridt ad gangen og ogs diskuterer et skridt ad gangen .
Jeg anser det for nrmest kontraproduktivt nu at g ind i en debat om , hvilke konsekvenser vi vil drage i tilflde af , at den sidste afgrelse falder sdan eller sdan ud .
<P>
For det allersidste , der er i vores flles interesse , er , at vi s at sige p forhnd pvirker WTO ' s endelige afgrelse p en eller anden mde .
Derfor er det vel ogs p sin plads at afholde sig tilsvarende fra at fremstte offentlige udtalelser p det nuvrende stadium .
<P>
Men n ting er klar , nemlig at de producenter , der producerer bananer inden for Den Europiske Union , har den samme ret som enhver anden landmand i Den Europiske Union , dvs. de m ligeledes gre krav p de forml , der er traktatfstet i artikel 39 , og som vedrrer fllesskabsprferencen og den flles solidaritet over for vores landmnd .
<P>
Lige s klart er det , at vi har et ansvar over for AVS-staterne , som der jo , nr det kommer til stykket , ogs er indget en kontraktlig aftale med .
Det kan man efter min mening nu allerede fastholde i hvert fald i de berrtes interesse .
<P>
I overensstemmelse hermed vil Kommissionen , som jeg allerede har sagt indledningsvis , bestrbe sig p at foretage en detaljeret analyse af WTO ' s afgrelse og s drage de rigtige konklusioner heraf .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Jeg har modtaget ni beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Situationen i Zaire
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Zaire .
<SPEAKER ID=163 NAME="Patijn">
Hr. formand , Rdet gr sig uformindsket alvorlige bekymringer over udviklingerne i Zaire , bde i politisk og i humanitr henseende .
Til trods for det nylige direkte mde mellem prsident Mobutu og AFDL-lederen Kabila er der stadig ikke tale om virkelige forhandlinger mellem parterne i konflikten .
Flygtningenes og de fordrevnes situation i det stlige Zaire er rystende , og hjemvendelsen forlber stadig ikke uden problemer .
<P>
Den 4. maj i r fandt der et mde sted , der var arrangeret af De Forenede Nationers srlige udsending og den sydafrikanske regering , mellem prsident Mobutu og Laurent Kabila om bord p et sydafrikansk marineskib med et svrt navn .
Dette mde , som der fra mange sider , deriblandt ogs fra Den Europiske Unions side , var opfordret kraftigt til , skabte ikke det gennembrud , som man havde hbet .
Parterne blev ikke enige om en vbenhvile , og der blev heller ikke indget aftaler om overgangsprocessen .
Kort efter dette mde meddelte Kabila , at han ville indtage hovedstaden Kinshasa med magt , hvis prsident Mobutu ikke ville trde tilbage inden for en uge .
<P>
De seneste beretninger tyder p , at Kabilas AFDL rykker nrmere mod Kinshasa .
Bl.a. p grund af dette er kampene i de forlbne dage intensiveret , og p grund af den stigende modstand fra den zairiske hr har der i de seneste dage netop vret temmelig mange ofre .
Hvis AFDL skulle indlede et angreb p hovedstaden , vil dette p ny kunne fre til alvorlige blodsudgydelser , hvorved der vil vre mange ofre i civilbefolkningen .
I mellemtiden har det for vrigt ikke demokratisk valgte overgangsparlament i Kinshasa den 10. maj i r valgt rkebiskoppen af Kisangani , monseigneur Monsengwo , til formand .
Som formand for overgangsparlamentet er monseigneur Monsengwo ligeledes udpeget som mulig efterflger for prsident Mobutu , hvis denne skulle trde tilbage eller afg ved dden .
Bde den politiske opposition under ledelse af den forhenvrende premierminister Tshisekedi og AFDL har for vrigt reageret negativt p hans udnvnelse .
Det er desuden meget usikkert , om hr . Monsengwo vil acceptere sin udnvnelse .
<P>
Rdet sttter udtrykkeligt den sydafrikanske prsident Mandelas og viceprsidentens nylige mglingsforsg .
Beretningen om , at prsident Mobutu og AFDL-leder Kabila skulle mde hinanden igen i dag p det sydafrikanske marineskib , hilses derfor velkommen .
Rdet hber , at der under denne samtale vil vre tale om virkelige forhandlinger , som vil forhindre yderligere voldshandlinger og vil udgre en frste begyndelse til en fredelig overgangsproces i Zaire .
<P>
Rdet har allerede ved forskellige lejligheder udfrligt beskftiget sig med situationen i Zaire og tilkendegivet sin holdning .
Rdet udnvnte allerede i februar 1996 en srlig udsending til omrdet omkring de store ser , hr . Aldo Ajello , med henblik p at bist formandskabet i forsgene p at mgle i konflikterne i omrdet .
Udgangspunktet har i denne forbindelse altid vret , at Den Europiske Union primrt tildeles en stttende rolle med henblik p processen med politisk dialog og humanitr bistand , og det skal vre under De Forenede Nationers og Organisationen for Afrikansk Enheds auspicier .
I denne sammenhng har Rdet den 30. april i r p ny udtalt sin bekymring over situationen i Zaire og opfordret parterne til at undg yderligere blodsudgydelser samt plagt sin srlige udsending at gre alt , hvad han kan .
Rdet gjorde opmrksom p ndvendigheden af en fredelig overgangsproces i retning af et demokratisk Zaire og opfordrede parterne til at medvirke til frie valg , som skal afholdes inden for tolv mneder .
<P>
Rdet er meget foruroliget over den elendige situation , hvori flygtningene og de fordrevne i det stlige Zaire i jeblikket befinder sig .
Adgangen til de omrder , som er indtaget af AFDL , er stadig meget begrnset for de humanitre organisationer fra det internationale samfund .
Den Europiske Union har gentagne gange protesteret mod dette over for Kabila .
De Forenede Nationers hjkommissr for flygtninge havde indtil for kort tid siden kun adgang til en del af omrdet mellem Kisangani og Obundu , hvor de fleste flygtninge i grupper skjuler sig i skove .
Herved hindres denne organisation ved gennemfrelsen af de rwandiske flygtninges hjemvendelse til deres fdreland .
Transporten af flygtninge med tog og lastbiler fandt ikke sted under flygtningehjkommissrens kontrol eller beskyttelse . Disse transporter har som bekendt haft katastrofale flger .
Nylige beretninger tyder p , at hjkommissren har fet lov til at udvide det omrde noget , hvori hun er aktiv , men i dette omrde mdte man tusinder af flygtninge i alvorligt svkket tilstand .
<P>
Fra 26. til 29. april i r blev et delegationsbesg til omrdet foretaget af den srlige udsending Ajello og en reprsentant for formandskabet .
Under dette delegationsbesg blev AFDL-lederen Kabila kraftigt opfordret til at give UNHCR-bistandsmedarbejdere adgang . Kabila lovede at give hjkommissren fuld adgang til det af AFDL erobrede omrde .
Rdet opfordrer og vil vedblive at opfordre Kabila kraftigt til at holde sit lfte og yde de humanitre organisationer al ndvendig assistance ved gennemfrelsen af deres mandat .
Rdet afviser endvidere enhver tidsfrist med hensyn til flygtninges hjemvendelse .
<P>
Rdet er meget bekymret over Kabilas afvisning af at give FN ' s Menneskerettighedskommission adgang for at undersge beskyldninger om krnkelser af menneskerettigheder i det af AFDL erobrede omrde .
Denne delegation vendte den 12. maj tilbage fra Kigali med uforrettet sag .
Rdet er overbevist om ndvendigheden af en grundig uafhngig undersgelse af beskyldningerne og opfordrer AFDL til at assistere FN-delegationen fuldt ud .
Nylige beretninger om vedvarende krnkelser af menneskerettighederne i det af AFDL kontrollerede omrde understreger ndvendigheden af hurtige nrmere undersgelser p stedet .
<P>
I forbindelse med de seneste beretninger har formandskabet i eftermiddag afgivet flgende erklring . Jeg citerer : Formandskabet modtager vedvarende beretninger om krnkelser af menneskerettigheder og humanitr folkeret beget i det omrde , som kontrolleres af Alliance des forces dmocratiques pour la libration du Congo-Zare , AFDL .
Den udtaler sin alvorlige bekymring i srdeleshed over nylige beretninger om massakrer ved Mandaka og angreb p medarbejdere fra humanitre organisationer , som arbejder i omrdet .
Formandskabet anmoder p ny indtrngende alle parter , inklusive AFDL , om at overholde menneskerettighederne og opfordrer alle dem , som er i stand til det , til at videregive denne opfordring til AFDL ' s ledere .
<P>
Endelig er den politiske overgangsproces i Zaire hidtil forlbet utilfredsstillende .
De internationale bestrbelser har indtil nu kun haft ringe succes .
De direkte involverede parter i konflikten er primrt skyld heri .
P denne baggrund udtrykker Rdet ikke desto mindre hb om , at det videre forlb af overgangsprocessen i Zaire alligevel vil forlbe p fredelig vis .
Det opfordrer parterne til hurtigst muligt at stte sig ved forhandlingsbordet for at n frem til en fredelig ordning og for at undg yderligere blodsudgydelser .
Rdet sttter derfor uformindsket de mglingsforsg , som det internationale samfund foretager . I frste rkke Sydafrika og endvidere De Forenede Nationer , OAU ' s srlige reprsentant , Sahnoun , og den europiske udsending , Ajello .
Den Europiske Union kan kun spille en stttende rolle i processen , som finder sted under FN ' s og OAU ' s auspicier .
Unionen har med henblik herp gentagne gange udtalt sin sttte til Sahnouns fredsplan , som ogs De Forenede Nationers Sikkerhedsrd giver sin tilslutning til .
<P>
Rdet er fortsat uformindsket bekymret over den humanitre situation i det stlige Zaire , men ogs over situationen for flygtningene og de fordrevne andre steder i landet og opfordrer Rdet og de involverede parter til fuldt ud at samarbejde med hjkommissren for flygtninge og andre humanitre organisationer , uden at der faststtes begrnsninger eller betingelser herfor .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg forsikre Dem om , at Rdet fortsat flger udviklingerne nje og vil gre alt , hvad der ligger i dets magt , for at pvirke situationen positivt , hvor vanskeligt det indtil nu end har vist sig at vre .
<SPEAKER ID=164 NAME="Bonino">
Hr. formand , mine damer og herrer , udviklingen i forhandlingerne og de militre sammenstd , der er afgrende for Zaires fremtidige magtforhold , har i dag til dels overskygget det menneskelige drama , der fortsat finder sted nsten overalt i dette land .
Jeg tnker isr p befolkningerne , alle sammen , befolkninger , der lider , uanset om det er de hjemlse eller flygtninge fra Rwanda eller Burundi .
Jeg bruger bevidst ordene  har til dels overskygget  , fordi omfanget af denne tragedie , og de sjldne billeder heraf , der ikke er den menneskelige race vrdige , alligevel har evnet at forstyrre roen hos dem , der er mest opmrksomme p de strategiske , konomiske og geopolitiske aspekter af dette magtskifte .
<P>
Det str klart , at Zaire er p vej mod en ny etape i sin historie .
Jeg for min del kommer bestemt ikke til at savne den foregende , men den magt , der tegner sig bag denne ndring , bekymrer mig i hj grad , fordi den hidtil har udvist foragt for alle internationale humanitre konventioner og ogs mange af dem , der vedrrer menneskerettigheder .
<P>
Vedrrende den humanitre situation har jeg desvrre ikke meget nyt at fortlle , for vi kan ikke f adgang til de pgldende omrder .
De har sikkert set billederne i fjernsynet , nr tv-selskaberne ledsager dem , der arbejder med humanitre aktioner til de omrder , de fr adgang til .
Af sikkerhedsmssige grunde forsger vi at tage af sted med vidner og derfor ogs nogle af medierne .
Vedrrende resten og isr Kivu har jeg helt rligt ikke ret meget at sige , for vi har ikke kunnet komme ind i omrdet .
Vi er endog blevet smidt ud , selvom vi havde fet tilladelse til at komme til bestemte omrder .
<P>
Som det vil vre Dem bekendt , har det humanitre samfund for en gangs skyld talt med n stemme og sendte den 6. maj 1997 under FN ' s afdeling for humanitre anliggender en rapport til Sikkerhedsrdet .
Et enstemmigt humanitrt samfund , hvad enten det var reprsentanter for FN , Rde Kors eller NGO ' erne , har ikke alene fremsendt en flles rapport , der beskriver situationen , og som er blevet offentliggjort , men det har ligeledes fremsat enslydende henstillinger .
<P>
Jeg vil ligeledes nvne historien bag denne sag . Ud af de omtrent 400.000 flygtninge fra Rwanda i Zaire , som endnu ikke var kommet tilbage til deres land , kunne man for et par uger siden i Tingi Tingi kun lokalisere og hjlpe mindre end halvdelen .
Det er ogs vigtigt at nvne , at da den multinationale styrke i december blev oplst , fr den overhovedet kom til stede , pstod den , at alle flygtningene var taget tilbage til Rwanda , og at der derfor ikke var flere tilbage i Zaire . Dengang var der ikke mange , der turde pst , at der manglede omtrent 400.000. Det var i december , og vi var ikke mange , der sagde det hjt !
I slutningen af januar var ca . 200.000 af de 400.000 blevet fundet i omrdet omkring Tingi Tingi .
Nppe var hjlpearbejdet blevet tilrettelagt , frend et nyt angreb p lejren spredte alle disse mennesker ; 100.000 af dem er netop blevet fundet i omrdet mellem Kisangani og Ubundi .
<P>
De ved , hvad der er sket i omrdet omkring Kisangani .
De kender de uendelige diskussioner om flygtningenes hjemsendelse , som har skabt splid mellem FDL og flygtningehjkommissariatet .
Men da alle problemerne var lst , blev der ivrksat nye angreb p lejrene , som rummede mellem 80.000 og 100.000 flygtninge .
Dagen efter var flygtningene forsvundet !
<P>
Takket vre pres fra hr . Ajello fra flygtningehjkommissariatet har vi kunnet f adgang til dette omrde .
Reportagerne taler deres tydelige sprog , vidnerne ogs .
De har vret vidner til fuldstndig uudholdelige situationer .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at der inden for de kommende timer kan gives tilladelse til at f adgang til 56 , 82 og 94 km , men hidtil har vi kun kunnet komme til de steder , vi har haft tilladelse til at besge .
<P>
De humanitre organisationer og isr flygtningehjkommissariatet er endvidere blevet anklaget for ineffektivitet og hvad der er vrre , for man har givet os skylden for massakrerne og anklaget os for at have drbt flygtningene .
Fru Ogata har allerede reageret over for disse anklager , men vi mener , at der er tale om en strategi , der sigter mod at fjerne kommissariatet og alle de humanitre hjlpeorganisationer fra arbejdet med at f flygtningene hjem .
Denne strategi har man forsgt og forsger stadig at flge .
<P>
Kigali har foreslet at indlede et officielt samarbejde med FN om tilrettelggelsen af hjemsendelsen til gengld for direkte finansiering fra donorerne , hvorved det internationale samfund og flygtningehjkommissariatet er blevet reduceret til blot at vre observatrer .
<P>
I de seneste uger har Den Europiske Union , USA og FN gennem deres srlige udsendinge , som Rdet netop nvnte , udvet et kraftigt pres for at overtale FDL til at stoppe de systematiske overtrdelser af menneskerettighederne og gre det muligt for de humanitre hjlpearbejdere og isr flygtningehjkommissariatet at f fri adgang til flygtningene .
<P>
Endelig har dette pres virkelig sat gang i hjemsendelsen .
Indtil nu er 22.000 flygtninge blevet hjulpet .
Der er sat en frist p 60 dage til at f afsluttet operationerne , hvilket er frste gang , noget sdant sker p internationalt plan .
Der er faktisk frste gang , at der er indfrt en frist for at sikre hjemsendelsen af flygtningene , for hvis al logistisk arbejde forbydes efter en vis frist , bliver det hele meget kompliceret .
<P>
Endnu to ting .
For det frste har Kommissionen uden diskrimination eller partiskhed og i fuld respekt for de humanitre principper gennem kontoret for humanitr bistand finansieret og finansierer fortsat humanitr bistand til de mest srbare , bde flygtninge , hjemlse mennesker fra Zaire eller mennesker , der har vret udsat for plyndringer og de konflikter , der har raset i dette omrde i mere end syv r .
<P>
Vor politik er ikke - og vi plejer ikke - at bede om pas , uanset hvem der er tale om , men vi er ndt til at konstatere , at det menneskelige rum er meget begrnset , eller at det simpelthen ikke mere findes i dette omrde .
Vi er ganske overbevist om , at hvis vi ikke gr i gang med denne menneskelige situation p hjeste politiske niveau , og hvis det ikke lykkes at gennemfre de hringer , der er ivrksat med alle de lande , der direkte eller indirekte er indblandet i regionen , kan den menneskelige ulykke , der allerede nu tegner sig , blive til en altomfattende katastrofe .
<P>
I frste omgang skal der vedtages og gennemfres to foranstaltninger .
De militre ekstremister , der benbart er optaget af at jagte flygtningene , skal erstattes med en hr , der er under kontrol , som samarbejder med de humanitre organisationer , og vi skal have en ubetinget aftale , sledes at FN & # x02BC ; s menneskerettighedsudvalg kan gennemfre undersgelser , sledes som det oprindeligt var planlagt .
<P>
Den , der siger disse ord til Dem , mine damer og herrer , er i forbindelse med denne unormale krisesituation allerede blevet beskyldt for at vre fanatisk Mobuto-tilhnger og her p det sidste ogs psykopat .
Jeg vil ikke spilde tiden med at svare p sdanne anklager , der i hjere grad vender sig imod afsenderne og pletter deres trovrdighed .
<P>
Bde jeg og Kommissionen regner med fortsat at protestere og rbe hjt , hvis det er ndvendigt , for det frste fordi jeg arbejder i en funktion , der er blevet mig betroet , og for det andet fordi jeg tror p det .
Jeg er overbevist om , at det , nr det glder principsprgsml og overtrdelser af international ret , ikke er muligt at g p kompromis , og at det internationale samfund har ret og pligt til at sikre , at dets medlemmer og isr dem , der nsker at blive medlemmer , overholder disse love , hvis de skal fremst som trovrdige .
Ellers vender vi snart tilbage til jungleloven .
<P>
Men i denne menneskelige tragedie , der nrmer sig sin afslutning , er vi tvunget til at konstatere , at hele det internationale samfund ikke har benyttet en lejlighed til at hindre et slagteri - det var i forbindelse med den mislykkede udstationering af den multinationale styrke .
Jeg kan ikke undg at konstatere med en vis bitterhed , at der i dag er udsendt flere militrfolk fra Vesten til at evakuere deres landsmnd fra Zaire end der skulle have vret udsendt i november i den multinationale styrke , som skulle arbejde sammen med de afrikanske styrker .
<P>
( Bifald ) Jeg kan desuden konstatere , at flere af medlemsstaterne har sendt dobbelt s mange soldater til Congo , der er parate til at gribe ind , end det antal borgere , de skal beskytte i Kinshasa .
Jeg beder om , at man ikke gentager over for mig , at en afrikansk flygtnings liv har lige s stor vrdi som borgernes i vore hovedstder .
Det tror jeg ikke p mere .
<P>
Andre lige s bitre overvejelser vedrrer Europas rolle i denne afgrende fase .
Trods vor srlige udsendings , hr . Ajellos , rosvrdige indsats , har ingen af de aktrer , som har vret indblandet i processen , der har vret fuldstndig uigennemsigtig p bde forhandlings- og militrplan , p nogen mde nsket at indblande Europa i frste linje .
<P>
De kender de konklusioner vedrrende FUSP & # x02BC ; s effektivitet , som jeg drager af det , men vi skal huske p det , nr det senere kommer til at dreje sig om at genopbygge landet , at betale for genopbygningen , nr alle kontrakterne om minedrift er blevet underskrevet af de forskellige i denne overgangs kulisser uden Europa .
<P>
Det br vi lre noget af .
Vi har ikke kunnet hindre en menneskelig tragedie .
Og hvor mange liv har vi i sidste instans reddet ?
20.000 ? 30.000 ?
Jeg hber ikke , at man glemmer , at uanset hvor mange menneskeliv , det lykkes at redde , vil det kun vre en brkdel af de 400.000 , der allerede er get tabt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest over for kommissr Bonino give udtryk for min strste og mest dybtflte agtelse ikke blot for den mde , hvorp hun personligt har angrebet og fortsat angriber denne svel som andre tragiske begivenheder , der prger vor verden , men ogs for at sige hende tak for , at hun i denne situation har handlet utraditionelt , et udtryk , som nogle mske har anvendt som en anklage mod hende , hvorimod jeg finder , at det i forbindelse med det internationale samfunds og Unionens rolle vedrrende forholdene i Zare kun er godt , at der er nogen , der indtager en utraditionel holdning .
<P>
Som nvnt er situationen formentlig nu inde i en afgrende fase , hvor Kabilas tropper forbereder sig p at trnge ind i Kinshasa .
Der er ingen tvivl om , at man p dette punkt af udviklingen af situationen , hvori man dog fortsat m udfolde alle forhandlingsbestrbelser indtil det sidste minut for at sge at gre udviklingen af den politiske situation i Zare s fredelig , s politisk og diplomatisk som muligt , kun kan understrege , at der hersker stor bitterhed og stor beklagelse p grund af de alvorlige fejl og forsmmelser , og mske vil en eller anden om nogen tid ogs kunne sige visse forbrydelser eller tolerance over for visse forbrydelser af bde ldre og historisk og nyere karakter .
<P>
I vor beslutning har vi understreget tre grundlggende krav , nemlig frst og fremmest at diktatoren Mobutu skal forsvinde fra scenen , for det andet at der skal indsttes en overgangsregering , der i vidt omfang er accepteret , og som accepterer den internationale mgling for at bringe landet ind p vejen til demokrati og frie valg , og for det tredje at Kabila og den gruppe , han leder , straks skal tillade fri adgang til samtlige omrder i landet for flygtninge og fordrevne .
<P>
Hr. formand , ej heller under disse omstndigheder har vi set en positiv politisk rolle i frste rkke for Den Europiske Union , men lad os hbe p , at det bliver bedre i fremtiden .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , mine damer og herrer , egentlig er alt sagt , efter at vi har hrt Rdet og fru Boninos modige ord .
Men jeg tror , at vi m fortstte med at klage over , hvad der er utilstedeligt , for at redde Parlamentets re i dette enorme drama .
Vi nrmer os faktisk enden p en srdeles bevget og dramatisk periode i Zaire .
Men alligevel og ikke desto mindre hrer vi dagligt , s sent som for lidt siden , nye beretninger om massakrer i Zaire .
Parlamentet kan imidlertid ikke bebrejdes noget .
Vi er klart get ind for lsningen af endda eksplosive problemer ssom flygtningeproblemet .
Vi gik ind for fjernelsen af alle militre styrker fra det stlige Zaire , vi gik ind for bevarelsen af de pgldende landes omrdes integritet , vi gik ind for en multinational interventionsstyrkes indgriben , vi gik ind for en international konference med landene omkring de store ser , vi gik ind for at kmpe for menneskerettighederne , vi gik ind for forberedelsen af serise valg i Zaire som begyndelsen til en konkret demokratisering , og vi gik ind for humanitr bistand .
Intet af alt dette blev gennemfrt , undtagen den humanitre bistand .
Og hvor vigtig den end er , ved vi , at humanitr bistand ikke bringer nogen politiske lsninger p konflikter .
Vi oplever nu implosionen af den zairiske stat .
Vi ser endnu en gang , hvordan vbnene taler , iflge Maos ord : Magten kommer fra gevret .
Hvilket system vil erstatte det regime , som forsvinder i Zaire ?
<P>
Endnu en gang har Parlamentets grupper givet udtryk for deres opfattelse .
Der foreligger en god tekst .
Men det er vanskeligt at finde ord til at klage over , hvad vi synes er s tragisk , for at fortolke vor bitterhed .
<P>
For det frst kapitulationen fra det internationale samfunds side , som intet har foretaget sig for at undg en morderisk skandale .
Den fuldbyrdede kendsgerning , den fuldbyrdede krigshandling gennemtvinger endnu en gang sin lov med mord . Den fuldbyrdede kendsgerning i den internationale politik .
Vor protest retter sig imidlertid i lige s hj grad , og det er noget vanskeligt for mig , men det skal siges , mod Den Europiske Unions passivitet .
Vi klager over de indbyrdes stridigheder , medlemsstaternes uenighed og Unionens ubeslutsomhed .
Det er altsammen blevet ved ord og kommuniker indtil i dag .
Europa var ikke i stand til konkret at finde en lsning og gre en ende p denne konflikt .
<P>
En zairisk historiker sagde for tre dage siden p det belgiske fjernsyn , og det tnkte jeg spontant p , da jeg lyttede til fru Bonino , han sagde : En sort afrikaners liv er benbart meget mindre vrd nu end en europers liv i det tidligere Jugoslavien .
Og enhver , som lyttede til ham , forstod , hvad han dermed ville sige .
<P>
Kre kolleger , mske har De glemt det , men vi erklrede , at 1997 skulle vre ret for kampen mod racismen .
Og hvad oplever vi nu ?
I dette r for kampen mod racismen forbliver Europa passivt , nr der i Zaire gennemfres en kmpemssig etnisk udrensning .
Det er ikke frste gang , at vi desvrre oplever en sdan slags etnisk udrensning i Afrika .
Men vi troede , at ansvarsflelsen i Europa i mellemtiden var s udviklet , at det aldrig mere ville tolerere noget sdant .
Det er derfor mere end hyklerisk , at det netop er i 1997 , ret for kampen mod racisme , at der intet foretages for at forhindre sdanne massakrer , dette ord brugte fru Bonino ogs , eller for at bringe dem til ophr .
<P>
De ved , at udtrykket les mains sales ofte bruges i politik . Jeg vil ikke kommentere det .
De snavsede hnder i politik .
Men jeg vil slutte med at sige : Man kan ogs f snavsede hnder ved intet at foretage sig p dramatiske tidspunkter .
I dette jeblik , hvor vi taler her , myrdes der i snesevis , mske i hundredvis af mennesker , og vi udarbejder kommuniker .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , i dag , mens vi forhandler her i salen , mdes p ny i den congolesiske havn Point Noir prsident Mobutu og Laurent Kabila , der er leder af oprrerne under alliancen af de demokratiske krfter for befrielsen af Congo-Zare under Sydafrikas auspicier for at sge en fredelig overgang .
Det havde vret hensigtsmssigt at give Parlamentet og Unionen et vist stykke tid til at overveje deres stilling med henblik p at fordoble bestrbelserne p en varig lsning p den meget vanskelige konflikt , der kunne baseres p en fredelig proces med henblik p afholdelse af frie og demokratiske valg blandt befolkningen i Zare .
Kinshasa er i dag en belejret by , forretningerne er lukkede , gaderne ligger de hen , og efter det udgangsforbud , der blev givet i gr aftes som flge af Kibalas oprreres fremrykken til byens porte , frygter befolkningen et blodbad .
Til trods for opfordringerne til at bevare roen stiger spndingen ogs p grund af indbyrdes modstridende budskaber , der p den ene side opfordrer befolkningen til at holde sig inden dre for at undg noget , der er vrre , og dels til at reagere mod vold ved at gribe til vben og dels dem , der anklager udlndingene for at ville massakrere den afrikanske befolkning .
<P>
Massedrabene p flygtningene og de fordrevne fortstter i landet , oprrsstyrkerne lgger hindringer i vejen for ydelse af bistand , og til trods for de erklringer , der er afgivet til det internationale samfund vedrrende fjendtlighedernes ophr , fortstter lederen af oprrsstyrkerne at privilegere den militre opposition i omrdet .
FN ' s sikkerhedsrd m hurtigst muligt energisk vedtage foranstaltninger til at bringe disse massakrer og disse yderst alvorlige krnkelser af menneskerettighederne til ophr , og dette glder srlig den skbne , som bliver flygtningene fra Rwanda og Burundi samt de fordrevne fra andre omrder til del .
<P>
Unionen m omgende faststte en handlingsplan for at bidrage til at sge samlede politiske lsninger i omrdet omkring De Store Ser ved sammen med FN og OAU at organisere en regional konference , sledes som jeg flere gange har nvnt det her i salen , og som vi har sagt flere gange .
Ligeledes m der nedsttes en undersgelseskommission , som kan kaste fuldt lys over de horrible voldshandlinger , der begs af oprrerne , og endelig haster det ligeledes med at f den humanitre bistand frem til dem , der har brug for den , med henblik p at bringe denne tragedie , der i sandhed er menneskeheden uvrdig , til ende .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , jeg hber , at jeg har tid til frst p vegne af min gruppe at udtrykke min solidaritet med fru Bonino og de angreb , hun har vret udsat for ; og jeg vil gerne lyknske hende med hendes mod og stringente analyser .
<P>
Derefter beklager jeg , at Rdet - mske en anelse hurtigt - forkaster konklusionerne fra aftalen mellem de afrikanske statschefer og fra Libreville-erklringen , der er grundlaget for en mulig overgang til demokrati , isr p et tidspunkt , hvor alt endnu ikke er prvet , og hvor man stadig kan befrygte sammenstd mellem Congos prsidents Pretoria-baserede hr og Kabilas tropper .
<P>
Og jeg kunne godt tnke mig at vide , om man overhovedet ikke kan forvente sig noget godt af Kabila ; man kan frygte , at vi str i en situation , der kan sammenlignes med Irans .
For tyve r siden var der ikke mere nogen , der forsvarede Shahen , og Khomeini har undertiden fet os til at savne frstnvntes regime .
Hr. formand , vi m hbe , at vi ikke kommer i en situation , hvor Kabila fr os til at savne Mobutu .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , jeg tror , at vi ud over mderne i disse timer m regne med , at Kabilas styrker vil indtage Kinshasa i lbet af de nrmeste dage .
Dette er en af de vigtigste politiske begivenheder i Afrika i de sidste 20 r , fordi den er egnet til at ndre ved den geo-politiske ligevgt p hele det afrikanske kontinent .
<P>
Jeg mener , at der i dette omrde foregr en slags amerikanisering af Afrika , og at vi er vidne til , at den europiske politik forsvinder p dette kontinent .
P politisk plan har Rdet forholdt sig fuldstndig passivt i omrdet omkring De Store Ser , fanget i en gammel tankegang om stater og nationer , der som eneste resultat har kastet hele afrikanske omrder i armene p amerikanerne . Fra Sydafrika op til omrdet omkring De Store Ser , fra Afrikas horn til Sudan og hele det muhamedanske Nordafrika .
<P>
Jeg finder , at dette er resultatet af en meningsls politik fra Rdets og medlemsstaternes side , idet de har stttet diktatoriske og despotiske styrer lige til det sidste jeblik . Udviklingen i Zare i de seneste uger og enden p Mobutus regime er faktisk en lrestreg om , hvad man ikke skal gre i en europisk udenrigspolitik .
Den er et yderligere bevis p , at Europa mangler en udenrigspolitik , og jeg hber , at Rdet endelig vil gribe lejligheden til i forbindelse med revisionen af traktaten at vedtage en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der udvisker den europiske skam i disse mneder i omrdet omkring De Store Ser .
<P>
Hele Europa har holdt sig borte i politisk henseende , og selvom jeg som sdvanlig er nrmest kritisk indstillet over for Kommissionen , m jeg indrmme den , at den i denne sag har forsgt at spille en positiv rolle , som imidlertid ikke tilkom Kommissionen , og flgelig er resultatet som helhed ikke blevet positivt .
<P>
Jeg vil slutte med et sidste sprgsml , fordi jeg mener , at man nu m krve , at den militre sejrherre , Kabila , skal handle konkret p menneskerettigheds- og retsstatsplan og organisere en regional fredskonference og frie valg . Jeg finder , at Rdet og Kommissionen skal give et klart svar og ikke skjule sig bag en strk mand , der sidder p magten , og som denne gang ikke lngere er Mobutu , men Kabila .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , der er ikke nogen som helst organiseret instans inden for fantomet internationalt samfund , der har reageret passende p krisen i omrdet omkring de store ser .
De seneste mneders kendsgerninger beviser , at afblsningen af FN ' s interventionsstyrke har srget for en humanitr og politisk katastrofe .
Heri , mine damer og herrer , er De Forenede Staters ansvar overvldende .
Jeg synes , at det er absolut skandalst , at vi for nogle uger siden kunne se , at De Forenede Staters udsending , Richardson , nu stryger et dende flygtningebarn over hovedet , som han for nogle mneder siden erklrede som ikke-eksisterende .
Det internationale samfund delgges af den slags politisk og moralsk hykleri .
Men ogs Unionen og dens medlemsstater har i sidste instans begrnset sig til , hvad formandskabet s smukt har kaldt : rette opmrksomheden mod , skrive kommuniker , udsende i massevis af almindelige og srlige udsendinge , men hvor er den sammenhngende aktion blevet af ?
Den eneste , som efter min opfattelse har slet tonen an med hensyn til at fre en europisk politik , var fru Bonino .
Hun har p internationalt plan sagt , hvad Europa skulle have gjort , men Europa havde ikke midlerne til det .
Og resultatet er , at vi igen har mttet begrnse os til humanitr bistand , som i dette tilflde endda ikke nede fremme til befolkningen p grund af de mange blokader , som vi har oplevet i omrdet .
Men hvad vi dog i mellemtiden ser , er , at virksomheder fra de lande , som gjorde FNinterventionen umulig , og jeg gentager : De Forenede Stater fulgt af Canada , nu nyder godt af resultatet og inkasserer koncessioner for minerne til spotpriser , hvilket den zairiske befolkning igen ikke vil f noget ud af .
<P>
I dag er sledes den anden runde af forhandlingerne mellem Mobutu og Kabila i gang .
Jeg hber , at de vil resultere i en aftale for at undg mulige blodsudgydelser i Kinshasa , for med de 50.000 soldater fra den zairiske hr af forskellig sammenstning kunne det sandelig foreg mere blodigt end nogen andre steder .
Men det fundamentale sprgsml p lngere sigt er og bliver : Hvad sker der bagefter med tildelingen af magten .
Nr jeg s i dag lser i avisen , at Kabila erklrer , at diktatoren Mobutu skal vk , s siger jeg  prima  , men nr han dertil fjer , at al magt nu gr til folket fra alliancen , ja , s gyser jeg , nr jeg ser , hvad denne alliance i mellemtiden allerede har ladet ske i omrder , hvor den har overtaget magten .
Derfor appellerer jeg kraftigt til Unionen og medlemsstaterne om , at ingen udenlandsk magt faktisk behver sige , hvem der skal have magten i Zaire , men at det zairiske folk fr chancen for at sige , hvem der fr magten , og hvordan magten skal fordeles .
Alts ingen afrikansk magt , heller ikke nogen vestlig magt , og jeg hber , at vi alle sammen vil opfylde strenge betingelser i forbindelse med sttte til og anerkendelse af det nye regime og gre det afhngigt af , om det zairiske folk fr reel ret til at bestemme eller ej .
Det m vre afgrende .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Fru kommissr , det kan godt vre , vi har tabt alt , men takket vre Dem har vi mske stadig ren i behold , og det takker vi Dem for .
Under alle omstndigheder fortjener situationen i Zaire , at man beskftiger sig med den , det har De ganske ret i .
<P>
En hovedstad inden for rkkevidde for Laurent-Dsir Kabilas tropper ; krav , der str i forhold til hans militre succes ; et enormt omrde , hvortil der ikke er adgang for FN ' s reprsentanter p grund af kollektive massakrer p civile ; en korrupt diktators fald , en diktator , der er blevet skabt og holdt i arms lngde af de forskellige regeringer i Unionens medlemsstater , hvilket har vanret hele vor Union og de aktioner , den mtte gennemfre ; den vgt , som USA har fet i omrdet ; en kompleks politisk situation p stedet ; det forhold , at magten ligger i hnderne p en krigsherre , der ikke er srlig tilbjelig til at give indrmmelser - alt dette begrnser i stort omfang vore handlemuligheder p stedet .
<P>
Hvad kan vi krve ? Ingenting , selvflgelig .
Hvad kan vi hbe ? At man standser massakrerne .
At vbnene bringes til tavshed .
At der afholdes frie valg , som viser , hvad folket nsker . At Unionen i hvert tilflde til dels genfinder sit tabte omdmme .
Hr. formand , der er nok at g i gang med .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , som allerede nvnt af kommissr Bonino udvikler situationen sig fortsat hastigt , og det , der bekymrer os mest , er , at Europa efter s megen snak frem og tilbage og s mange debatter - som kommissren har sagt - ikke har vret i stand til blot at begynde at lse dette problem .
<P>


Det er sandt , og vi har med interesse og , vil jeg sige , velvilje lst erklringer fra superkommissr Bonino , og det er sandt , at vi m anerkende hendes engagement , som af og til har vret desperat , men altid nrvrende , men det grundlggende problem er , at vi ikke sprger , hvorledes det gr til , at dette Europa med alle kort p hnden har kunnet holde sig borte i et s betydningsfuldt jeblik , srlig nr mnd , kvinder og brn er blevet overfaldet og massakreret , men dog sger at vlte sit ansvar over p andre og under ingen omstndigheder sger at lse forviklingen og p grund af sin manglende flles udenrigspolitik ikke sger at intervenere eller i det mindste finde muligheder for at samvirke med andre internationale krfter for effektivt at intervenere .
<P>
Dette er virkelig en af grundene til krafteslsheden og dels forvirringen og dels et forhold , der kalder p strre ansvarsflelse i henseende til fremtidig at sge at finde lsninger .
Denne drftelse er humanitr , men ikke blot det , den er en vigtig drftelse om at ptage sig et ansvar , fordi det , nr vi i de sidste to , tre eller fire mneder nu har haft fire , fem , seks eller syv forhandlinger om Zare og situationen i andre lande , og vi i alle nationale og internationale dagblade lser fordmmelser uden at finde en lsning , er klart , at der er noget , der ikke virker .
Vi krver derfor , at regeringskonferencen skal gre noget - men det skal vre et strkt krav fra samtlige grupper .
<P>
Det er det budskab , vi vil give kommissren , der vel gr sin pligt , men som vi nsker skal gre noget mere .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , selv om vi beklager , at det er sket ved en vbnet konfrontation , glder vi os over afslutningen p diktaturet i Zaire .
Et diktatur , der har varet i mere end 30 r , og som vil vre et eksempel p , hvordan det er muligt med terror at ruinere et umdelig rigt land , at kaste befolkningen ud i stor fattigdom , at tilskynde til hjerneflugt , at skabe en korrupt politisk klasse og at destrukturere et samfund .
Skal man derfor begynde at se p en demokratisk fremtid , er det efter min mening ndvendigt , at Mobutu som den verste reprsentant for dette diktatur s hurtigt som muligt opgiver magten , sledes at man undgr , at der opstr nye sammenstd .
Og hvis vi skal blive ved med at se p en fredelig fremtid , skal det nye styre vre i stand til at samle alle de demokratiske krfter omkring en konsensus om betingelserne og tidsrammerne for overgangsperioden indtil afholdelsen af frie valg , hvis gennemskuelighed skal vre garanteret af det internationale samfund .
<P>
I denne forbindelse mener jeg , at De Forenede Nationer , og navnlig Den Europiske Union , skal have en grundlggende funktion og ansvar i den politiske og sociale genopbygning af Zaire .
Alt for ofte anser EuropaParlamentet sin opgave med en demokratisk kontrol af Den Europiske Unions relationer for udfrt med udsendelsen af observatrer til indledende valg til den lovgivende forsamling .
Jeg tror imidlertid , at de befjelser , som traktatens artikel 218 giver Europa-Parlamentet , samt bestemmelserne i de juridiske instrumenter , hvis anvendelse vi har befjelser til at kontrollere - jeg tnker p Lom-konventionens artikel 5 - br anvendes med alle deres konsekvenser .
<P>
Jeg foreslr derfor , at man i Parlamentets regi opretter en permanent tjeneste til kontrol af de politiske vilkr i de stater , med hvilke EU agter at underskrive traktater , som krver Parlamentets samtykke .
<P>
Derudover mener jeg , at genopbygningen af Zaire og genoprettelsen af freden i hele omrdet krver en lsning af flygtningeproblemet , som vi - hvilket kommissren s rigtigt har gjort opmrksom p - ikke m glemme .
Og jeg vil gerne sige til kommissren , at hendes indsats har vret korrekt , selv om den ikke er blevet fulgt af hele det internationale samfund , som den burde vre blevet .
<P>
Den nye regering br sikre de humanitre organisationers frie adgang til de befolkninger , der er ofre for konflikten , og samtidig br Den Europiske Union gennem ECHO bevilge hjlp - og jeg hber , at dette er den sidste indsats , der skal gres for befolkningen - men det er ndvendigt , at man kommer dem til hjlp nu .
Med disse foranstaltninger kan vi , om end ikke rette tidligere fejl , s i hvert fald bidrage til opbygningen af en fredelig og demokratisk fremtid , sdan som fremtiden br vre for et s rigt land som Zaire .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , nr vi i dag taler om Zaire , s har det til syvende og sidst kun mening , hvis ogs Den Europiske Union , sdan som det er krvet i nogle indlg , kan bekvemme sig til omsider at tage et klart standpunkt .
Kun at udskifte statsoverhovedet i Zaire vil hverken forbedre situationen dr eller i nabolandene .
Det eneste middel bestr som sagt i en kompromisls bekendelse til demokratiet .
Sfremt der her ikke sker en grundlggende forandring , truer den risiko , at Afrikas tredjestrste stat bliver delt .
Det nuvrende Zaire er nemlig et kunstprodukt fra det 19. rhundrede , og i OAU-charteret er kontinentets stater , idet de til en vis grad ignorerer den afrikanske historie og kultur , blevet enige om at respektere de grnser , der blev trukket af kolonimagterne i forrige rhundrede .
<P>
Aftalen har stort set fungeret , og trods flere nationale konflikter har den da forhindret mellemstatslige krige .
Men nr vi i dag betragter Zaire , s konstaterer vi , at ogs dette land , der bestr af en rkke etniske grupper , tilsyneladende kun har en sikker fremtid , og at en oplsning kun kan forhindres , hvis dette land fr en fderal struktur .
<P>
I en fderal struktur kan de enkelte etniske grupper bevare en vis grad af selvstndighed , og hele dette land kan i mine jne kun ledes sikkert som fderation .
Om Kabila afslrer sig som ny despot eller som statsmand , det kan man endnu ikke forudse .
Der mangler en erklring om , hvordan han som leder af en alliance af de demokratiske krfter forestiller sig overgangen til et demokrati , og hvordan han vil lse problemet med det frste demokratiske valg i et land med disse geografiske og etniske problemer .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , i dag afholdes s et topmde , der kan kaldes den sidste chances topmde .
Ingen tror p det mere .
Der er tale om sidste runde , der uafvrgeligt frer Zaire til en dramatisk skbne .
Konflikten er brudt ud .
Alliancens tropper gr frem , og ingen kan se , hvad der skulle hindre Kabila i at indtage Kinshasa . Hr .
Kabila er spillets herre og bliver - desvrre eller mske s meget desto bedre - morgendagens forhandlingspartner .
<P>
Og hvad kerer han sig om kritikken , fordmmelserne eller presset fra Europa , som han er genstand for ?
Frankrig , Belgien og - m vi indrmme - Europa har alt for lnge overladt dette land til sin triste skbne , for ikke at nvne det internationale samfund .
Kan man i det generelle kaos stadig komme til at spille en rolle , en anden rolle end den , der bestr i at yde humanitr bistand ?
Sprgsmlet er alvorligt ment .
<P>
USA kan mske sammen med Sydafrika tilrettelgge forhandlinger om overgangsperioden og tiden efter Mobutu .
Europa skal tilskynde til forhandlinger med Sydafrika som mellemmand og gre alt for , at denne krise i Zaire kan munde ud i frie valg .
<P>
Det bliver uden tvivl ogs den sidste chance for os til at gre os trovrdige i det afrikanske folks og resten af verdens jne .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , der er ingen grund til at glde sig over Mobutus s lnge ventede afgang .
Tvrtimod har jeg lyst til at sige  Hvilken skndsel  til Laurent-Dsir Kabila , der samtidig med  befrielsen af befolkningen i Zaire  gennemfrte et folkedrab p fuldstndig uskyldige kvinder og brn .
Ogs jeg m som mine kolleger erkende fru Boninos modige afstandtagen fra dette forhold .
<P>
Hvad sker der nu ?
Bolden er ogs p Den Europiske Unions og regeringernes banehalvdel .
Hvordan vil de anerkende Kabilas regime ?
Hvilke betingelser vil de stille ?
Tr de sige , at alle soldaterne fra Rwanda , der har gennemfrt massakrerne , skal forlade Zaire og ikke kan kalde sig medlem af en hr , der er vrdig til at bre dette navn ?
Krver de , at han indfrer en overgangsregering og forbereder indfrelsen af demokratiske tilstande ?
Tr de krve , at han respekterer menneskerettighederne i Zaire ?
<P>
Jeg ved det ikke , men vi stiller disse sprgsml , fordi jeg tror , at netop det bliver Unionens rolle : Mske kommer Unionen endelig til at fre en konsekvent politik over for Zaire og landets befolkning .
For det er befolkningen i Zaire , at vi skal tale om her , kvinder , brn og mnd , der har lidt under et rdsomt regime , og som nu kan frygte at f en ny diktator .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at Che Guevara opholdt sig i seks mneder i Congo , da Laurent-Dsir Kabila indledte kamphandlingerne i 1960 .
Han kom desillusioneret tilbage , desillusioneret over mange ting , den komplekse situation , mske ogs over Kabilas manglende vilje til at stte sig igennem , og at over at han allerede da havde inddraget soldater fra Rwanda i sin kamp .
Hvis han stadig var i live , hvad ville han s sige , hvis han stadig forsvarede de vrdier , jeg tiltror ham ?
Ikke alene ville han vre desillusioneret , han ville vre fyldt med afsky som vi alle .
Men denne afsky m ikke f os til at lbe fra vort ansvar .
Bravo , fru Bonino !
Vi hber , hr . Patijn , at De kan ryste op i de eurpiske regeringer .
<SPEAKER ID=178 NAME="Patijn">
Hr. formand jeg har lyttet overordentlig opmrksomt , ikke blot til fru Boninos redegrelse , men frem for alt ogs til de rede medlemmer .
Jeg er overvldet af det engagement , som alle har udvist i forbindelse med denne frygtelige politiske , humanitre og menneskelige tragedie .
Det fr os til at se i jnene , at det efter lsningen af , hvad vi tidligere kaldte de store strategiske konflikter og st / vest-konflikten , ikke forholder sig sledes , som den amerikanske forfatter Fukayama engang hvdede ,  the end of ideology is the end of politics  , for der er en verden tilbage , hvor medlemsstater , Unionen , Kommissionen og de internationale organisationer m stte alt ind p at hindre , at store grupper af mennesker fratages deres rettigheder .
I denne konflikt har det centrale politiske sprgsml vret , om mlet ville vre opnet , hvis vestlige lande , de afrikanske lande , verdenssamfundet havde grebet ind militrt .
Det var ikke blot Den Europiske Union , men hele det internationale samfund , som s sig stillet over for dette sprgsml , da tragedien i det stlige Zaire udfoldede sig , men jeg minder ogs om den tragedie , som allerede havde udfoldet sig to r tidligere .
Dette sprgsml har p et bestemt tidspunkt vret aktuelt , der er dannet en international gruppe under ledelse af Canada og under De Forenede Nationers auspicier med henblik p at organisere dette , men p grund af den lead time , som det altid tager , udviklede begivenhederne p stedet sig i mellemtiden sledes , at militr intervention i den planlagte form ikke lngere hrte til de reelle muligheder og heller ikke ville have bidraget til lsning af problemer .
<P>
Jeg m sige , at jeg personligt som politiker , som nederlnder og som europer beklager , at verdenssamfundet og ogs Den Europiske Union faktisk p et givet tidspunkt var tvunget til , efter at den militre mulighed var blevet politisk , militrt og logistisk uigennemfrlig , at se til , hvilken tragedie der udfoldede sig .
<P>
Disse begivenheder kan ikke ndres , men jeg vil gerne advare mod , ogs ud fra intensiteten af de forhandlinger , som vi har frt i Rdet , med Kommissionen og med de andre involverede i verdenssamfundet , at vi nu for let indtager en selvkritisk holdning og bebrejder os selv , at vi ikke har grebet ind militrt .
<P>
Hr. formand , jeg har i revis arbejdet i forsvarsministeriet .
Jeg har i revis arbejdet med generaler fra det nederlandske forsvarsministerium , og jeg har altid vret imponeret over militre lederes ansvarsflelse , fordi generaler altid stiller de rigtige sprgsml , nr det politisk drftes at anvende det militre apparat .
Tnk p de og de konsekvenser .
Er De rede til at acceptere de og de tab .
Kan De forsvare dette over for Deres parlament .
Er De ogs rede til at acceptere , at den militre intervention som sdan medfrer sin egen politiske dynamik .
<P>
Den slags sprgsml blev drftet ; verdenssamfundet , De Forenede Nationer , de permanente medlemmer af Sikkerhedsrdet mente under udviklingen af denne konflikt nu engang , at militr intervention i denne humanitre tragedie ikke var det egnede middel , fordi disse sprgsml blev stillet .
Fordi forholdet mellem gennemfrligheden af mlet p den ene side og midlerne og risiciene p den anden side af dem , som rdgiver derom , sknnedes at vre ugunstigt .
<P>
Jeg forstr den frustration , som flger af denne forhandling . Denne frustration , som vi som ansvarlige politikere hver mned , hver uge og hver dag har oplevet i Rdet , fordi vi ikke lngere kunne vende udviklingen p stedet , hvor fornuften p et vist tidspunkt blev fortrngt af gevret .
<P>
Vi m videre .
Vi m selvflgelig p det frste rdsmde forsge nu at koncentrere vore mlstninger om de nste prioriteter for at gre en ende p denne menneskelige tragedie . Jeg tror , at Rdet tnker p , og det vil uden tvivl stille sin personlige reprsentant og sit diplomati til rdighed herfor , i frste rkke at sigte p indstilling af fjendtlighederne og bning af forhandlingerne , og for s vidt som disse allerede er i gang i jeblikket at f disse til at lykkes for at opn et fredeligt magtskifte i Zaire .
For det andet skal der samtidig dertil knyttes internationale organisationers ret til at gre deres arbejde i omrderne for de mennesker , der har brug for det .
Hvis der er en vbenhvile , hvis der i princippet er en politisk aftale om magtskiftet , som benbart er aktuelt i Zaire , s skal alle bestrbelser dernst koncentreres om at etablere et minimum af stabilitet i dette kmpemssige land , hvor s mange mennesker nu er i s store vanskeligheder .
Det skal ske efter alle kunstens regler : oprettelsen af et interimsregime , som forbereder valg , afholdelse af valg , som giver et trovrdigt resultat og dernst dannelse af en regering med en legitim magt efter dette valg , en legitim magt , som er vrdig til at modtage al sttte fra Vesten for at skabe stabilitet , frihed og fred i dette land , som er s hrdt ramt .
<P>
Rdet er naturligvis rede til at operere p denne mde med hensyn til , hvad vi yderligere skal foretage os .
Jeg vil gerne ud fra denne holdning endnu en gang udtale , at jeg er srdeles taknemlig for , hvad Kommissionen , isr fru Bonino , har gjort for at f det bedste ud af det against all political odds og med hendes vedholdenhed , som vi alle sammen beundrer i hende , at gre den lille rest , som der endnu kunne gres .
Bliver vi klogere af denne tragedie ?
Vi kender de politiske begrnsninger af det omfang , hvori vestlige medlemsstater i Centralafrika kan f tingene , som de vil have dem .
Vi erkender de nationale politiske begrnsninger med hensyn til at pvirke den slags begivenheder med militr magt , og vi kender den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks begrnsninger med hensyn til at reagere prventivt og kurativt p den slags tragedier med de mangelfulde midler , som endnu er til rdighed der , men det diskuteres nu inden for rammerne af regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=179 NAME="Bonino">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror , at jeg kan fatte mig i korthed .
Jeg vil gerne takke for Deres sttte . Inden for rammerne af mit arbejde som kommissr med ansvar for humanitr bistand har jeg kun gjort min pligt .
De har bedt mig om at sge at gre mit bedste for at sikre respekt for de humanitre konventioner , der netop omfatter fri adgang til ofrene .
<P>
Og hvis jeg henvender mig til Rdet , s kan jeg sige , at der for mit og ogs Kommissionens vedkommende ikke findes noget som helst nske om at blive en kolonimagt eller en militrmagt eller nogen om helst anden magt i denne region , men sprgsmlet er blevet stillet .
Man har derfor tnkt , at den militre hjlp , eller lad os kalde det intervention , mske ikke var s effektiv , og at den medfrte politiske risici - det kommer jeg tilbage til , for jeg er enig i Deres analyse - og at det derfor var bedre at yde humanitr hjlp .
<P>
Vort problem er , at humanitr bistand efter et vist tidspunkt blev forbudt , det vil sige , at man forbyder os adgang til dem , der skal hjlpes .
Der er alts tale om en benlys overtrdelse af de humanitre konventioner , og vi , hjlperne , rder ikke over andre midler og kan derfor ikke tiltvinge os adgang .
Det er , hvad der rent faktisk skete .
Hjlpen til dem , der har den behov , var ikke mere mulig .
Man fortsatte imidlertid med at have personale p stedet .
Af frygt for repressalier var man i flere uger tvunget til at forholde sig tavse .
De kan forst , at vi befandt os i en meget vanskelig situation .
Vi var p stedet , men kunne ikke gre noget for at n vort ml , fordi vi var tvunget til at tie stille af frygt for repressalier .
Men den 6. maj udtalte det humanitre samfund sig offentligt . Efter mneder og uger med forhandlinger , forsigtighed og en stor indsats for at skabe ro mente vi alle , at nu kunne vi anstndigvis ikke mere tie stille .
<P>
Noget andet , som jeg gerne vil understrege , er , at jeg meget ofte , nr vi taler om interventioner , og ogs eventuelt militre interventioner et eller andet sted , sprger mig selv , om offentligheden , den europiske offentlighed , er rede til at acceptere de mennesketab , det kan medfre .
Det er mske let nok at tnke p , men det er vanskeligt at forvalte .
<P>
Men vi er tvunget til at indrmme , at vi ganske vist taler om tab af menneskeliv i forbindelse med en militr intervention og om de problemer , det risikerer at medfre for os i forhold til offentligheden , men flere og flere humanitre medarbejdere bliver ligeledes drbt .
Men det ser ud til , at tabet af folk fra Mdecins du Monde eller Rde Kors eller menneskerettighedsobservatrer ikke volder os problemer .
Det er lidt den omvendte verden , for s vidt som hvis der er tale om massakrer p medlemmer af specialiserede organer eller frivillige militrfolk , der formodes at vre til stede i vanskelige situationer - og det er de vel alle af forstelige rsager - s reagerer det internationale samfund , men hvis der er tale om en massakre p humanitre medhjlpere p stedet , s kan man faktisk ikke konstatere nogen reaktion i det internationale samfund .
<P>
Der er en generel flelse af , at alt er tilladt , og der er helt rligt tale om en slags tilbagevenden til barbariske tilstande .
Jeg har p sin vis indtryk af , at man p grundlag af humanitre traktater og konventioner havde accepteret , at humanitr bistand er hellig .
Man sagde :  Man skyder da ikke p Rde Kors  .
Men i det omrde , jeg taler om , eksisterer denne metafor ikke mere , og  man skyder rent faktisk p Rde Kors  , uden at der har vret nogle acceptable reaktioner , s vi kunne forblive p stedet .
Her tnker jeg isr p dem , der arbejder med humanitr bistand , og som i det mindste br takkes for deres engagement og beslutsomhed .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bonino .
<P>
Jeg beder de personer , som befinder sig i tilhrerlogerne , om at afholde sig fra at komme med meningstilkendegivelser .
Dette er strengt forbudt iflge forretningsordenen .
Jeg beklager det meget , men hvis der kommer flere meningstilkendegivelser , ser jeg mig ndsaget til at rydde tilhrerlogerne .
Jeg beder Dem derfor forholde Dem stille , sdan som forretningsordenen foreskriver .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
Jeg foreslr , at vi straks gr videre til sprgetiden til Rdet .
Som de rede medlemmer har kunnet se , har debatten om noget s vigtigt som Rdets og Kommissionens redegrelse om Zaire ndret tidspunktet for sprgsml til Rdet .
<CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B4-0165 / 97 ) . Vi behandler sprgsml til Rdet .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Juan Izquierdo Collado ( H-0293 / 97 ) :
<P>
Om : Samhrighedsfonden
<P>
Hvordan stiller Rdet sig med hensyn til en viderefrelse af Samhrighedsfonden efter 1999 ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Patijn">
Hr. formand , inden jeg besvarer hr . Izquierdo Collados sprgsml , har jeg en bemrkning til forretningsordenen .
Da tiden er noget overskredet , kommer jeg i alvorlige problemer med min videre tidsplan .
Jeg skal med et fly kl . 9 , og jeg har i mellemtiden ogs planlagt en vigtig drftelse med en delegation fra Europa-Parlamentet i forbindelse med regeringskonferencen .
Jeg vil gerne anmode Dem , men jeg retter mig fuldstndigt efter Deres endelige vurdering , om at begrnse sprgetiden til n time og lade de vrige sprgsml besvare skriftligt .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Hr . Patjin , De stter mig i en vanskelig situation , for det er rigtigt , som jeg sagde i mit tidligere indlg , at vi i dag - i alles interesse - har mttet ndre tidsplanen .
Som formand m jeg overholde den tid , der er aftalt , men jeg kan p den anden side heller ikke tvinge Rdets reprsentant til noget , han ikke har mulighed for .
<P>
Lad os derfor g i gang med sprgetiden , og nr De mener , at De ikke har tid til at blive lngere , m jeg afslutte sprgetiden .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Hr. formand , De vender nu bevisbyrden om .
De bestemmer sagens gang her .
Jeg har forklaret Dem , at jeg har et problem med tidsplanen .
Jeg anmoder Dem om at begrnse sprgetiden , og De siger : Se bare , hvor lnge De fortstter , og De forlader blot mdet , nr De er frdig .
Nej , jeg vil opn enighed med Dem om sagens gang .
Jeg foreslr Dem sledes , at jeg besvarer sprgsml til kl. ti minutter i halv otte , og hvis De gr med til det , s vil jeg gerne have Deres godkendelse til det .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Nr klokken er 19.20 , vil jeg afslutte sprgetiden med mine bedste nsker om , at de mder , De skal til , vil give gode resultater for Den Europiske Union .
<P>
De har nu ordet til at svare hr . Izquierdo Collado .
<SPEAKER ID=186 NAME="Patijn">
Som svar p hr . Izquierdo Collados sprgsml om Samhrighedsfonden efter 1999 m jeg gre opmrksom p , at bestemmelserne vedrrende Samhrighedsfonden og dens opgave er optaget i Traktaten , nemlig i artikel 130 D , andet afsnit .
I artikel 16 i forordningen om oprettelse af fonden er det endvidere bestemt , at Rdet p Kommissionens forslag p ny skal se p frnvnte forordning inden udgangen af 1999 .
I betragtning af , at Kommissionen endnu ikke har forelagt noget forslag herom , er Rdet af den opfattelse , at det p nuvrende tidspunkt endnu ikke kan indtage nogen holdning med hensyn til Samhrighedsfondens fremtid .
For fuldstndighedens skyld kan jeg ogs meddele , at dette emne slet ikke er diskuteret i Rdet endnu .
<P>
Jeg kan dog gre det rede medlem opmrksom p , at Kommissionen i slutningen af april i r arrangerede en konference om Den konomiske og sociale samhrighed i Den Europiske Union : Forum om samhrighed .
Dette mde , som havde en uformel karakter , drejede sig om Unionens strukturpolitik i al almindelighed , og selvflgelig br vi vente p de konklusioner , som Kommissionen vil drage deraf .
<P>
Desuden minder jeg til sidst om , at Det Europiske Rd i Madrid anmodede Kommissionen om hurtigst muligt at foretage en grundig analyse af Den Europiske Unions finansieringssystem for umiddelbart efter regeringskonferencens afslutning at forelgge en meddelelse om Den Europiske Unions fremtidige finansielle rammer fra 31. december 1999 og i den forbindelse tage hensyn til udsigten til udvidelse .
<P>
I betragtning af , at denne meddelelse fra Kommissionen selvflgelig endnu ikke er til rdighed p nuvrende tidspunkt , anser jeg det som reprsentant for Rdet heller ikke for passende at foregribe dette .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. rdsformand , mit sprgsml gik ikke ud p at f at vide , om Rdet har truffet en beslutning , men snarere p at hre Deres mening om noget s vigtigt som Samhrighedsfonden .
<P>
I betragtning af denne fonds vigtighed for visse regioner og lande i Unionen mener Rdet s ikke , at man - uden at vente p Kommissionens forslag - burde medtage viderefrelsen af Samhrighedsfonden i de finansielle overslag efter 1999 ?
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Det rede medlem peger efter min opfattelse med rette p Samhrighedsfondens politiske og konomiske betydning .
Det er blot umuligt at give udtryk for en opfattelse heraf isoleret fra de andre udfordringer , hvormed Den Europiske Union konfronteres med hensyn til konomisk politik og den finansielle understttelse deraf .
Det vedrrer sledes sprgsmlet , hvordan Den Europiske Union i de kommende r , navnlig i det nste rhundrede , absorberer udvidelsen , idet den tager hensyn til , at ansgerlandene til Den Europiske Union for s vidt angr gennemsnitligt velfrdsniveau og udvikling af deres fysiske og teknologiske infrastruktur i gennemsnit ligger langt bag efter Den Europiske Unions gennemsnit .
<P>
Inden for disse bredere rammer skal vi ogs besvare sprgsml som : Hvad er fremtiden , og hvilke omkostninger er der ved en yderligere omstrukturering af den flles landbrugspolitik , hvis vi vil absorbere den steuropiske landbrugssektor ?
Derfor stillede Det Europiske Rd i Madrid efter min mening det berettigede sprgsml til Kommissionen om hurtigt , inden beslutningsprocessen om udvidelsen , at skitsere rammerne for problemerne og de muligheder , som vi konfronteres med inden for disse bredere rammer , sledes at , hvis der trffes beslutninger om udvidelsen , medlemsstaterne og deres nationale parlamenter har indsigt i , hvordan disse bredere rammer kan udvikle sig i de frste 5-6 r af nste rhundrede .
Denne analyse fra Kommissionen sidder vi nu og venter p .
Med henblik herp er det ndvendigt , at vi virkelig nr frem til en snarlig afslutning af regeringskonferencen .
Hvis det lykkes under Det Europiske Rd i Amsterdam i juni i r , s forventer jeg , at Kommissionen meget hurtigt vil fremlgge denne analyse af de fremtidige finansielle rammer , og deraf flger derfor mulighederne for , hvad der videre skal ske med Samhrighedsfonden .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Felipe Camisn Asensio ( H-0298 / 97 ) :
<P>
Om : Forbud mod krsel med tunge kretjer om sndagen i bestemte transitomrder i EU
<P>
Hvordan stiller Rdet sig til , at en national regering i en medlemsstat beslutter at forbyde varetransport med lastbil gennem sit omrde om sndagen ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Patijn">
Det rede medlem hr . Camisn Asensios sprgsml vedrrer forbuddet mod varetransport med lastbil om sndagen i visse transitomrder .
Inden for disse rammer er det vigtigt at fastsl , at befjelserne til at plgge varetransporten med lastbil eventuelle begrnsninger om sndagen inden for en medlemsstat i princippet findes hos den pgldende medlemsstat , sfremt denne overholder fllesskabsrettens generelle principper , navnlig principperne om proportionalitet og ikke-diskriminering .
Lad mig minde om , at det p grundlag af artikel 155 i EF-traktaten er Kommissionens opgave at overvge , at Traktatens bestemmelser og de i kraft af denne Traktat vedtagne bestemmelser anvendes eller overholdes .
I dette tilflde flger Kommissionen situationens udvikling p stedet fra dag til dag , og den har til opgave at konstatere og korrigere eventuelle fordrejninger i denne sektor .
Det forekommer derfor tilrdeligt , at det rede medlem med hensyn til specifikke enkeltheder henvender sig til Kommissionen .
<P>
For vrigt vil jeg gerne fremhve , at den medlemsstat , som han sigter til i sit sprgsml , nemlig Frankrig , ikke er det eneste land , hvor der findes sdanne begrnsninger for lastbiltrafik om sndagen .
I strig , Tyskland , Italien og Portugal findes der lignende begrnsninger .
Desuden har et omrde i det land , hvori det rede parlamentsmedlem er statsborger , nemlig Baskerlandet , for nylig fastsat bestemmelser , hvormed man sigter mod at begrnse lastbiltrafikken p sn- og helligdage .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. rdsformand , det glder mig , at De i store trk er enig i vores bekymring omkring denne sag .
Under alle omstndigheder er der tale om et grundlggende sprgsml , og ud over Kommissionens mening vi vil gerne hre Rdets mening , ogs for at sl fast , at planerne om at forbyde varetransport med lastbil om sndagen i bestemte omrder i Unionens lande kan have skadelige virkninger .
Det er bl.a. tilfldet med Frankrig , som med dette forbud kan skade nogle lande .
Helt konkret kan det skade transporten af spanske varer .
<P>
Derudover begrnser en sdan foranstaltning den frie bevgelighed for tjenesteydelser og varer gennem et omrde i Unionen , ligegyldigt hvilket omrde der er tale om , og det kunne betyde , at man overtrdte Romtraktaten .
<P>
Mener Rdets formand ikke , at lsningen kunne vre , at man etablerede landkorridorer , sledes at man i en eventuel konfliktsituation i et land kunne kre ad disse ndkanaler , og sledes at kretjerne ikke blev berrt af konflikter i et land , der ikke er deres ?
<P>
Under alle omstndigheder skal der gres noget , og Rdet m komme med en udtalelse .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Det rede medlem hr . Camisn Asensio henleder efter min mening med rette opmrksomheden p den slags fnomener , men jeg gentager - og det er dybt rodfstet i hele Fllesskabets politiske og juridiske systematik - at medlemsstater har , og jeg tilfjer ogs p Rdets vegne , skal have frihed til p visse omrder , alts ogs hvad angr lastbiltrafik , at kunne trffe foranstaltninger , som de anser for at vre til gavn for den offentlige orden og deres indbyggeres sikkerhed .
Jeg har allerede gjort opmrksom p , at fllesskabsretten selvflgelig stiller strenge betingelser herfor .
Sledes m der f.eks. vre en klar proportionalitet mellem p den ene side virkningen af foranstaltningerne med hensyn til den offentlige orden og p den anden side den eventuelle negative virkning deraf for den frie bevgelighed eller for hele konomien .
Hvad der frem for alt ogs er meget vigtigt , er , at disse foranstaltninger ikke virker som en diskriminering mod andre medlemsstaters statsborgere eller interesser .
Det er netop den balance , som vi m sge for at finde et godt grundlag p dette omrde .
Det er meget vigtigt at garantere principperne om den frie bevgelighed for personer og varer samt transportfriheden inden for Fllesskabet , ogs med hensyn til politisk accept .
Jeg gentager , at Kommissionen som Traktatens vogter navnlig m overvge disse principper om balance og proportionalitet samt ikke-diskriminering .
Hvis disse grnser respekteres ordentligt , tror jeg , at det i Den Europiske Unions politiske og konstitutionelle systematik vil vre meget vanskeligt at gribe dybt ind i medlemsstaternes nationale orden .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Sren Wibe ( H-0305 / 97 ) :
<P>
Om : Hemmelig konsulentrapport om Volvofabrikken i Ume
<P>
Det forlyder i den svenske presse , at Kommissionen vil forbyde transportsttten til Volvofabrikken i Ume .
Skulle dette ske , er fabrikkens eksistens og dermed ca. tusinde arbejdspladser i regionen i fare .
<P>
Kommissionens holdning er bl.a. baseret p en konsulentrapport .
Rapportens indhold er dog hemmelig endda for reprsentanter af den svenske regering . Iflge avisartiklen fremfrer Kommissionen bl.a. det argument , at Volvofabrikken ikke kan betragtes som en underleverandr , men snarere som producent af frdigvarer .
<P>
Mener Kommissionen ikke , at det er urimeligt , at en konsulentrapport , som kan vre afgrende for afgrelsen , i sagen holdes hemmeligt for offentligheden og navnlig for den svenske regering ?
<P>
Mener Kommissionen , at Volvofabrikken , som fremstiller frerkabiner til senere montering p frdige lastbiler , producerer en frdigvare eller en delprodukt til lastbiler ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Patijn">
Som svar p hr . Wibes sprgsml om en efter forlydende hemmelig rapport om Volvo-fabrikken i Ume understreger jeg , at Rdet ikke er orienteret om og heller aldrig har drftet det problem , som det rede parlamentsmedlems sprgsml vedrrer .
Rdet nsker ikke desto mindre at henlede hr . Wibes opmrksomhed p den kendsgerning , at konkurrencereglerne generelt og ganske srligt offentlig sttte henhrer under de specifikke omrder , hvor Traktaten har givet Kommissionen befjelser .
Lad mig dog i den forbindelse bemrke , at Rdet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 93 , stk . 2 p anmodning af en medlemsstat under usdvanlige omstndigheder kan beslutte , at en medlemsstats sttteforanstaltning m betragtes som forenelig med fllesmarkedet .
I den nuvrende situation - lad det vre tydeligt - kan Rdet absolut endnu ikke indtage nogen holdning til denne sag og da slet ikke forpligte Kommissionen til at offentliggre den pgldende rapport , selv om det kun er over for den svenske regering .
Flgelig forekommer det mig tilrdeligt , at det rede medlem henvender sig til Kommissionen for om muligt at f nrmere oplysninger .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg takker rdsformanden for svaret .
I gr stillede jeg samme sprgsml til Kommissionen , som fastholdt sin vgren ved at offentliggre rapporten .
Det synes jeg er mrkeligt i betragtning af , at den vedrrer s mange menneskers arbejdspladser .
Det er ogs mrkeligt , at den hemmeligholdes endog for den svenske regering .
<P>

Jeg vil gerne understrege , at mit sprgsml ikke drejer sig om , hvorvidt denne virksomhed er berettiget til sttte eller ej .
<P>
Mit sprgsml er meget konkret og bestr af to dele . For det frste : Finder rdsformanden det rimeligt , at en afgrende rapport p denne mde hemmeligholdes endog for det pgldende lands regering , i dette tilflde den svenske ?

<P>
Hvis det nu er sdan , at Rdet ikke kan tvinge Kommissionen til at offentliggre rapporten , vil jeg gerne omformulere anden del af mit sprgsml som flger : Vil De opfordre Kommissionen til i benhedens og gennemskuelighedens navn at give den svenske regering adgang til den ?
Det er det mindste , man kan forlange i dette tilflde .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Det drejer sig jo her ogs om et temmelig principielt sprgsml , nemlig sprgsmlet om , hvordan en institution i Det Europiske Fllesskab skal hndtere information .
Jeg m for vrigt sige Dem , hr . Wibe , at jeg ikke ved , om Kommissionen disponerer over denne rapport , men i s tilflde drejer det sig ogs principielt om sprgsmlet , om Kommissionen , hvis den disponerer over fortrolige oplysninger om en virksomhed i forbindelse med en konkurrencesag , af andre grunde , af politiske grunde , p grund af f.eks. en intern politisk debat i en medlemsstat , br tvinges til at udlevere disse fortrolige oplysninger om en virksomhed .
Jeg tror , at hvis vi gr dette til almindelig praksis , s kommer vi i en situation , hvor Kommissionen ved udvelsen af sin opgave som vogter af konkurrencereglerne vil komme i en yderst vanskelig situation , nr det drejer sig om at f korrekte oplysninger fra virksomheder .
Jeg tror , at det med hensyn til fortrolige oplysninger om en virksomhed - jeg forstr , at det drejer sig om en rapport , som er udarbejdet af et konsulentfirma , til Volvo , alts fuldstndig privat - ikke er klogt at insistere p offentliggrelse af en rapport , som Kommissionen i kraft af sine befjelser vedrrende konkurrenceret har ansvaret for .
Jeg tror faktisk , at det dermed vil blive problematisk at styre og gennemfre konkurrenceretten .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne ligesom hr . Wibe takke rdsformanden for svaret .
Jeg kan oplyse , at Kommissionen i gr bekrftede rapportens eksistens .
Den anfrte i forbindelse hermed , at grunden til den manglende offentliggrelse er , at rapporten kan indeholde forretningshemmeligheder .
Den berrte virksomhed , Volvo , har imidlertid i dag tilkendegivet over for de svenske massemedier , at den gerne ser , at den svenske regering fr adgang til rapporten .
Virksomheden opfordrer EU til at give regeringen adgang til den .
Dermed er den hindring for at give en sdan adgang , som Kommissionen har omtalt , ikke lngere til stede .
Jeg tror , det ville vre en god id , om Rdet opfordrede Kommissionen til at udvise maksimal benhed i denne sag .
Det er vigtigt , at benheden ikke kun glder i teorien , men at den ogs finder anvendelse i praksis .
<P>
Mange mennesker i Nordsverige oplever det som meget arrogant , at man forbyder en regional sttte uden at ville forklare hvorfor . Det synes jeg kun er rimeligt , at Kommissionen gr .
Derfor vil jeg gerne henstille til Dem , at De opfordrer Kommissionen til at udvise strst mulig benhed .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Hos denne rdsformand vil De ikke mde nogen som helst tilbageholdenhed , for s vidt angr bestrbelserne efter benhed .
Men jeg gentager , det drejer sig her om anvendelse af konkurrenceregler inden for Den Europiske Union , hvor Kommissionen har visse befjelser , der er underkastet regler , til fortroligt at anmode virksomheder om virksomhedsinformation , selvflgelig med beskyttelse af denne fortrolige virksomhedsinformation og de dermed involverede interesser .
Jeg tror , at Kommissionen p dette punkt endda er bundet af sine egne regler , som den selv og Rdet har fastlagt .
Jeg gentager , at jeg ville finde det uklogt , hvis vi stillede beskyttet virksomhedsinformation , som Kommissionen rdede over , til rdighed for den offentlige diskussion , imod reglerne om offentliggrelse af den slags beskyttet virksomhedsinformation .
Jeg tror , at opfyldelsen af Kommissionens rolle med hensyn til konkurrencereglerne dermed ville blive alvorligt vanskeliggjort .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Sverige er et af de EU-lande , der har de lngste transportafstande .
Vi plejer at sige , at vi har et eksporthandicap p mellem 700 og 1.000 km .
Derfor skal det ogs understreges , at Sverige i mange r har haft en transportsttteordning , der har skullet gre den indenlandske konkurrence mere lige .
EU godkendte faktisk denne transportsttte i forbindelse med Sveriges optagelse , men nu har Kommissionen taget den op p ny .
Og nu nsker EU ordningen ndret under henvisning til en hemmeligstemplet rapport .
Jeg vil gerne sige , at dette hemmelighedskrmmeri , hvor ikke engang et berrt medlemslands egen regering umiddelbart kan f adgang til en rapport , er et udtryk for en af EU ' s allervrste sider .
<P>
Derfor henstiller jeg til Rdets reprsentant , at han tager de ndvendige skridt til at offentliggre rapporten og til at medvirke til at berolige de i forvejen overordentlig hrdt ramte mennesker i denne region , som allerede i dag har en meget , meget hj arbejdslshed .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg kan egentlig kun gentage , hvad jeg sagde i mine to foregende indlg .
Rdet , i hvert fald denne rdsformand , er en principiel tilhnger af maksimal benhed .
I regeringskonferencen er hele sprgsmlet om at forankre principperne om gennemsigtighed og benhed bedre en hj prioritet for et stort antal medlemsstater , og det stimuleres i hj grad af formandskabet .
Men jeg gentager endnu en gang , at selv med maksimal benhed beskyttes erhvervslivet , som frivilligt eller tvungent stiller fortrolig virksomhedsinformation til rdighed for Den Europiske Unions institutioner , til en vis grad med hensyn til , om fortrolige virksomhedsoplysninger skal offentliggres eller ej .
Jeg ved ikke , om disse regler specifikt anvendes her , men jeg gentager , at jeg forstr , at De talte med Kommissionen herom i gr .
Kommissionen forklarede Dem grunden til , at den p nuvrende tidspunkt ikke vil frigive denne rapport , og jeg anser det ikke for at vre Rdets ansvar med de begrnsede retsmidler , som vi for vrigt har , p dette punkt at tvinge Kommissionen til noget , som den har en god grund til ikke at gre .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0306 / 97 ) :
<P>
Om : Erhvervsuddannelse og Euro-Middelhavspolitikken
<P>
I Barcelona-erklringen fra den frste Euro-Middelhavskonference udtrykte parterne enighed om lbende at fre en dialog som led i udviklingen af de menneskelige ressourcer og til fremme af uddannelsespolitikken , som indledningsvis skulle tage sigte p erhvervsuddannelse med srlig vgt p anvendelse af Det Europiske Erhvervsuddannelsesinstitut i Torino .
<P>
Rdet har hidtil fastlagt forvaltningen af Det Europiske Erhvervsuddannelsesinstituts tekniske bistand til de central- og steuropiske lande , men har ikke gjort det samme for de associerede lande i Middelhavsomrdet .
<P>
Middelhavsregionen har behov for sttte gennem anvendelsen af disse vigtige politikker for erhvervsuddannelse , men hvornr og hvordan agter man at fastlgge forvaltningen af programmer for erhvervsuddannelse som led i MEDA ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Patijn">
Som svar p disse sprgsml fra fru Izquierdo Rojo om erhvervsuddannelsen i forbindelse med Euro-Middelhavspolitikken vil jeg gre opmrksom p , at Rdet var en af de parter , som i november 1995 vedtog Barcelona-erklringen og arbejdsprogrammet , og at det derfor fuldt ud sttter mlstningen inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet med hensyn til at have en regelmssig dialog om undervisningspolitik inklusive erhvervsuddannelse .
Dette blev endnu en gang gentaget i konklusionerne af den anden Euro-Middelhavskonference p Malta , som fandt sted den 15. og 16. april .
<P>
Rdet er ogs i forbindelse med vedtagelsen af retningslinjerne for de vejledende MEDA-programmer den 6. december 1996 get med til , at bistanden til Unionens Middelhavspartnerlande navnlig skal koncentreres om udviklingen af de menneskelige ressourcer gennem forbedring af forvaltningen , mlrettetheden og kvaliteten af erhvervs- og managementuddannelser .
<P>
En rkke af disse aktiviteter er allerede kommet i gang .
P multilateralt plan blev der under en trepartskonference den 24.-25. maj 1996 i Catania foretaget en udveksling af synspunkter om en hel skala af emner , der hnger sammen med hinanden p det sociale omrde , herunder erhvervsuddannelsen .
Desuden bruges der finansiel bistand fra MEDA-midlerne til sttte af foranstaltningerne p bde subregionalt og bilateralt plan til forbedring af kvaliteten af erhvervsuddannelsen .
<P>
Hvis det rede medlem vil rde over mere detaljeret information om specifikke aktiviteter , beder jeg hende om med henblik herp at overveje at henvende sig til Kommissionen , som er ansvarlig for gennemfrelsen af dette program .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. rdsformand , Rdet har svaret p dette sprgsml , som en bureaukrat ville have gjort , med  bla bla bla  , hvilket ikke siger noget som helst .
Rdet svarer ikke p mit konkrete sprgsml , som er hvordan og hvornr det vil vedtage forordningen .
Rdet har gjort det med de central- og steuropiske lande .
<P>
Hr. rdsformand , en ung tjekke , rumner eller ungarer kan nyde godt af erhvervsuddannelserne eller nyde godt af programmerne .
Det kan en ung magreb ikke .
Vi har en associeringspolitik med landene i det sydlige Middelhavsomrde , som er baseret p ligevgt , p den frie udveksling og p det flles arbejde .
Hvordan skal vi kunne arbejde med disse lande med de enorme forskelle , der er i dag inden for erhvervsuddannelserne ?
Hvordan kan vi europere gre dette , bne markederne og lukke drene til uddannelse af mennesker ?
<P>
Hr. rdsformand , De har ikke svaret p mit sprgsml .
Det er et alvorligt ansvar .
Vi diskriminerer det mest fattige lande , som er landene i det sydlige Middelhavsomrde .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Ganske kort . Fru Izquierdo Rojo stiller sprgsmlet til den forkerte instans , fordi det ikke er Rdets lovbestemmelser , det er Kommissionens gennemfrelsesregler for et program , som gennemfres under Kommissionens ansvar .
Jeg vil gerne lade det blive ved dette .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Fru Izquierdo , De har kun lov til at komme med t tillgssprgsml , hvilket De allerede har gjort .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg nsker blot at gre opmrksom p , at Rdet hidtil har fastlagt forvaltningen af Det Europiske Erhvervsuddannelsesinstituts tekniske bistand til de central- og steuropiske lande , men det er ogs Rdets opgave i henhold til det , der blev aftalt i Barcelona , at foretage forvaltningen af Instituttets bistand til Middelhavslandene .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 5 af Arthur Newens ( H-0308 / 97 ) :
<P>
Om : Cuba og Helms-Burton-loven
<P>
Vil Rdet fremstte en erklring om de indvirkninger , som Helms-Burton-loven i jeblikket sknnes at have p handelen mellem EU og Cuba , og kan det oplyse , hvilke skridt man agter at tage for at afvrge eventuelt yderligere skader , hvis denne lov ville blive hndhvet fuldt ud ?
sprgsml nr . 6 af Rinaldo Bontempi ( H-0310 / 97 ) :
<P>
Om : Cuba og Helms-Burton-loven
<P>
Vil Rdet fremstte en erklring om fremskridt med hensyn til lsning p uenigheden mellem EU og USA om Helms-Burton-loven , som i jeblikket ligger til behandling i et panel under verdenshandelsorganisationen WTO ? sprgsml nr .
7 af David Morris ( H-0315 / 97 ) :
<P>
Om : Cuba og Helms-Burton-loven
<P>
Vil Rdet afgive en erklring om den seneste udvikling i Cuba med en henvisning til oplysningen om , at myndighederne i Cuba og De Forenede Stater har givet tv-selskabet CNN tilladelse til at oprette et kontor p Cuba , og med en kommentar til denne udvikling set i lyset af Helms-Burton-loven , som har til forml at stramme De Forenede Staters handelsblokade mod Cuba ?
og sprgsml nr . 8 af Manuel Medina Ortega ( H-0345 / 97 ) :
<P>

Om : Den amerikanske Helms-Burton-lov
<P>
Mener Rdet , at de europiske virksomheder , som har investeret eller planlgger at investere i Cuba , ogs fremover vil vre tilstrkkeligt beskyttede efter Kommissionens nylige afgrelse om at afst fra at fortstte procedurerne mod De Forenede Stater i Verdenshandelsorganisationen p grund af Helms-Burton-loven ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Patijn">
Jeg vil gerne give et kombineret svar p de rede medlemmer Newens , Bontempi , Morris og Medina Ortegas sprgsml , fordi de alle vedrrer Helms-Burton-loven p Cuba .
Efter intensive bilaterale drftelser mellem Kommissionen og de amerikanske myndigheder er der den 11. april 1997 opnet en aftale om Helms-Burton-loven og i forlngelse deraf ogs i nogen grad om D ' Amato-loven .
Aftalen vedrrer en bestemt adfrdskodeks p begge sider .
For at undg en skrpelse af konflikten om Helms-Burtonloven havde Rdet den 18. april en drftelse derom , og det vedtog flgende konklusioner . Jeg citerer : I betragtning af den aftale , der er opnet mellem Kommissionen og De Forenede Stater og den forpligtelse , som De Forenede Stater har indget , er Rdet blevet enigt om , at WTO-panelets igangvrende procedurer med hensyn til HelmsBurton-loven nu vil blive suspenderet , og at hvis der foretages foranstaltninger mod EU-virksomheder eller enkeltpersoner p grundlag af Libertad-loven eller sanktionsloven vedrrende Iran og Libyen , eller hvis de i aftalen beskrevne waivers ikke gives , men trkkes tilbage , vil Kommissionen anmode WTO om at starte panelet p ny eller oprette det p ny , hvorefter panelet vil flge den normale procedure .
Samtidig anmoder Rdet Kommissionen om at holde det orienteret om eventuelle udviklinger .
Rdet minder om , at Den Europiske Union ligesom De Forenede Stater har som ml at fremme de demokratiske principper , menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , hvor disse tilsidesttes , og ligesom De Forenede Stater har forpligtet sig til at bekmpe terrorismen .
Rdet udtaler imidlertid endnu en gang sin strke modstand mod plggelsen af eksterritorial lovgivning som middel til at bringe disse mlstninger nrmere .
Det betragter denne lovgivning bde som juridisk og principielt uacceptabel .
Rdet minder i denne forbindelse frem for alt om den alvorlige bekymring , som det gav udtryk for i sine konklusioner af 15. juli 1996 om de eksterritoriale flger af Helms-Burton- og D ' Amato-lovene , og intet i aftalen med De Forenede Stater m opfattes , som om denne p nogen mde skulle skade den lbende mde at gribe dette sprgsml an p , sledes som denne er beskrevet i disse konklusioner .
Rdet er tilhnger af , at forhandlingerne inden for rammerne af den multilaterale aftale om investeringer , den skaldte MAI , fortsttes i overensstemmelse med de for denne forhandling aftalte procedurer og p grundlag af det foreliggende mandat .
Dette mandat kan Rdet ndre i overensstemmelse med adfrdsreglerne .
Her slutter den konklusion , som Rdet selv har draget af Kommissionens aftale med De Forenede Staters regering .
<P>
For s vidt angr hr . Newens ' sprgsml har utallige virksomheder fra Den Europiske Unions medlemsstater lidt skade som flge af Helms-Burton-loven .
Der er imidlertid ingen tal disponible om den samlede indvirkning p handelen mellem Den Europiske Union og Cuba .
Ikke desto mindre har Rdet gentagne gange understreget , at denne lovgivning efter dets opfattelse er i strid med folkeretten , og at den har skadet Den Europiske Unions rettigheder og interesser i handels- og investeringssektorerne og i hj grad har modvirket handelen mellem Unionen og Cuba .
<P>
Endelig hvad angr hr . Morris ' sprgsml , er Rdet af den opfattelse , at den kendsgerning , at tv-selskabet CNN af de cubanske og de amerikanske myndigheder har fet tilladelse til at oprette et kontor p Cuba , er en sag mellem De Forenede Stater og Cuba , som ingen flger har for forbindelserne mellem Den Europiske Union og disse lande .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar .
Jeg er glad for , at han erkender , at nogle europiske lande , der handler med De Forenede Stater , er blevet intimideret af selve muligheden for , at der kan rejses sag mod dem , og at der er andre amerikanske love , der er blevet brugt mod lovlydige europiske borgere .
Er han under disse omstndigheder enig i , at ethvert indtryk af , at Den Europiske Union svkker sin holdning - og det indtryk er i nogen grad opstet efter at man har trukket klagen i WTO tilbage - faktisk vil skade vor handel ?
Vil han derfor igen bekrfte vor faste beslutning om ikke bare at anmode om , at WTO ' s panel bliver omdannet , hvis det er ndvendigt , men at trffe alle andre ndvendige foranstaltninger for at forhindre , at Helms-Burtonlovens bestemmelser p nogen mde bliver anvendt uden for USA ' s omrde imod vore handelsvirksomheder .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg kan give hr . Newens tilsagn om , at Rdet vil gre alt for at bekmpe lovgivning fra tredjelande med eksterritorial virkning , som skader Den Europiske Unions virksomheders og personers interesser .
I dette specifikke tilflde opstod der dog et srligt politisk dilemma , nemlig at De Forenede Stater af interne politiske grunde skulle vre tvunget til , som flge af WTO-panelproceduren , som var indledt , at pberbe sig den skaldte National Security Exception , hvilket ville fre til , at WTO de jure skulle have indstillet proceduren .
Dette ville i virkeligheden have betydet , at der med hensyn til Helms-Burton-konflikten ikke blot ingen afgrelse ville vre kommet , men ogs , at de indenrigspolitiske omstndigheder , som skulle have tvunget De Forenede Staters regering til at pberbe sig National Security Exception , ville have frt til , at WTO-panelproceduren inden for rammerne af Uruguay-runden havde mistet overordentlig megen trovrdighed med hensyn til lsningen af den slags handelskonflikter .
<P>
Nr alt tages i betragtning har Kommissionen og den amerikanske regering forsgt i aftalen at bekmpe en kurs , som hindrer , at konflikten undigt sttes p spidsen med den virkning i WTO , som jeg har gjort rede for .
P den anden side ptager den amerikanske regering sig en forpligtelse til at bestrbe sig p at begrnse og gennem lovndringer eller gennem waivers ophve de negative virkninger af Helms-Burton- og D ' Amato-lovgivningen , nr det drejer sig om at ramme EU-statsborgeres interesser .
Denne forpligtelse for den amerikanske regering til at gre sig bestrbelser afventer vi nu , og hvis Kommissionen og Rdet p en eller anden mde har indtryk af , at den amerikanske regering ikke vil kunne opfylde disse aftaler , s vil vi ikke tve med at starte WTO-panelet p ny .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Hr. rdsformand , jeg vil stille Dem et sprgsml : Mener De ikke , at forvaltningen af denne aftale er temmelig prkr , nr man henser til de vanskeligheder og tvetydigheder , den indeholder ?
Og navnlig , forekommer det ikke Dem , sledes som det forekommer mig , at der er en risiko ved separat gennem denne aftale delvis at godtage de samme virkninger , som loven havde ?
Jeg anerkender forskellen , men vi har nyheder vedrrende afskrkkelse af virksomheder og ligeledes ikke-regeringsorganisationer , som allerede virker i samarbejde med Cuba om forvaltningen og fortolkningen af denne aftale .
Jeg vil gerne hre , hvad De mener , og hvilke oplysninger De er i besiddelse af .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Mlet med denne overensstemmelse med Kommissionen , som Rdet har tilsluttet sig , om end p de strenge betingelser , som jeg for lidt siden nvnte for Dem , er at lade den amerikanske regering fre samrd med sine uafhngige lovgivere , nemlig Kongressen , for at fortolke loven p en sdan mde , og hvor det er ndvendigt at ndre den , at netop disse eksterritoriale virkninger til ulempe for europiske konomiske interesser , ogs for etablerede konomiske interesser , ophves .
Hvis det skulle vise sig , at den amerikanske regering enten juridisk eller endda blot i praksis er tvunget til at fortstte med at optrde eksterritorialt mod europiske interesser , for s vidt angr de konomiske forbindelser med Cuba , s vil Kommissionen og Rdet ikke tve med at drage de konklusioner deraf , som jeg netop nvnte , nemlig at starte WTO-panelet p ny .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Det forekommer mig , hr. rdsformand , at De Forenede Stater faktisk langer ud efter alt og alle .
Bortset fra , at dette faktisk skader Cuba selv , s skader det ogs amerikansk erhvervsliv , fordi de mister milliarder af dollars og hundredetusinder af arbejdspladser .
<P>
Er Rdet ikke enig i , at Helms-Burton-loven , som modstter sig adgang for Cuba til Verdensbanken , IMF og OAS indtil der kommer en regering efter Castro , i hj grad er en krnkelse af Cubas suvernitet ?
<P>
Agter Rdet at gre noget for at sikre , at Cuba fr adgang til disse organer , s det kan opbygge sin egen konomi til fordel for sin egen befolkning ?
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg er principielt enig med det rede medlem , og jeg tror ogs , at det reprsenterer hele Rdets mening , nr han siger , at hvis man vil fremme demokrati og menneskelig udvikling p Cuba , er isolering og boykot , sledes som den amerikanske regering nu har foretaget siden 1959 , ikke lngere et egnet middel nu , hvor Cuba ikke lngere udgr en trussel mod De Forenede Staters nationale sikkerhed .
Kun den amerikanske regering og den amerikanske Kongres har en anden mening , og p dette punkt er vi enige om at vre uenige .
Nr det drejer sig om det i lovgivningen optagne forbud mod at give Cuba adgang til f.eks. Bretton-Woodinstitutionerne , kan jeg ikke sige andet , end at Bretton-Wood-institutionernes regler p det tidspunkt selv m vre afgrende for , hvordan det skal behandles .
Det kan ikke vre sdan , at n medlemsstat kan diktere det unilateralt for institutioner , som anses for at vre multilaterale .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. rdsformand , De Forenede Stater er et land , jeg beundrer , et land , jeg elsker , og som jeg har haft mange forbindelser til . Det er et af de ldste demokratier .
Men af et kendetegnene ved dette demokrati , der er baseret p magtens deling og p den dmmende magts uafhngighed , er den kolossalt strenge anvendelse af loven , den kolossalt strenge anvendelse af straffe . For jeblikket er en fllesskabsborger , hr .
Ferreiro , fngslet i De Forenede Stater for at have udvet handelsvirksomhed med henblik p at levere levnedsmidler og andre livsndvendige varer til Cuba .
<P>
Jeg frygter , at hvis Den Europiske Union afstr fra at fortstte procedurerne i forbindelse med Helms-Burtonloven , vil de amerikanske myndigheder tro , at de har frit spil til at gennemfre den strengeste anvendelse af den interne amerikanske lovgivning , hvilket kan medfre , at ikke kun europiske erhvervsdrivende , men ogs deres brn og familiemedlemmer , vil vre underkastet denne lovgivning , som de ikke formoder glder for dem , og som skader eller kan skade dem p en meget direkte mde .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg kan blot over for hr . Medina Ortega bekrfte , at Rdet og medlemsstaterne sammen med Kommissionen bestemt afviser love som Helms-Burton-loven af principielle grunde .
Det er ogs grunden til , at Rdet , da denne lov blev undertegnet i 1996 , p Kommissionens forslag p forholdsvis kort tid vedtog en lang rkke modforanstaltninger , gengldelseslovgivning , for at kunne gribe ind , hvis europiske interesser blev ramt uforholdsmssigt ved anvendelsen af loven .
Det betyder ikke , at en s vigtig handelspartner som De Forenede Stater , og en s vigtig handelspartner som Den Europiske Union , hvis De tillader mig billedet , her taler som to elefanter , som skal g meget forsigtigt gennem et porcelnsskab , idet vi hber , at s lidt porceln som muligt beskadiges i denne helhed .
Hvad jeg virkelig beklager , er faktisk , at bde De Forenede Stater og Den Europiske Union , som klart har en fllesskabsvision med hensyn til det nskelige i nye politiske og konomiske udviklinger p Cuba , efter s mange r endnu ikke har net en begyndelse til enighed om sprgsmlet , hvordan det skal gres , og p dette punkt er s fundamentalt forskellige .
Vi beklager , at De Forenede Stater uformindsket fortstter med at isolere udviklingerne p Cuba i stedet for at fremme dem .
Som god liberal tror jeg , at udenlandske investeringer i hj grad baner vejen for demokrati , og forhindringen af udenlandske investeringer vil p dette punkt ikke fremme den cubanske udvikling eller den politiske udvikling .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af Mihail Papayannakis ( H-0322 / 97 ) :
<P>
Om : Sammensatte narkotika
<P>
P grundlag af Det Europiske Rd i Dublin , som vedtog at ivrkstte flles bestrbelser p at tilnrme lovgivningerne og politiets , toldvsenernes og domstolenes praksis i forbindelse med bekmpelsen af narkotika og den ulovlige handel med narkotika , og under henvisning til , at de sammensatte narkotiske stoffer , der produceres i EU-lande og landene i Central- og steuropa samt de baltiske stater , er meget populre hos de unge og er forbundet med svel store farer for den offentlige sundhed som sociale risici , bedes Rdet oplyse flgende : Hvilke fremskridt er der hidtil sket , hvad angr harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivninger om bekmpelse af den ulovlige handel med narkotika ?
Er der foretaget nogen vurdering af de risici , der er forbundet med udviklingen af de sammensatte narkotiske stoffer ? Er der , eftersom disse stoffer pludseligt optrder p markedet , nogen mekanismer p europisk plan til bekmpelse af dem ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Patijn">
Det rede medlem Papayannakis ' sprgsml vil jeg besvare som flger .
Den politik , som udvikles inden for Den Europiske Union til bekmpelse af narkotika , omfatter en bred skala med dels prventive aspekter , og her drejer det sig frem for alt om folkesundhed , information og uddannelse , som der lgges vgt p , og dels repressive elementer , navnlig samarbejde mellem retsvsen , politi og toldtjenester til bekmpelse af narkotikahandel og smugleri .
<P>
Hr . Papayannakis ' sprgsml vedrrer navnlig det sidstnvnte aspekt , nemlig det internationale strafferetlige samarbejde til bekmpelse af narkotikahandelen og narkotikakriminaliteten .
Sprgsmlet vedrrer mere specifikt omfanget af de fremskridt , som er gjort under det nederlandske formandskab ved gennemfrelsen af den flles indsats med hensyn til den indbyrdes tilpasning af Den Europiske Unions medlemsstaters lovgivninger og praksis til bekmpelse af narkotikamisbrug og til forhindring og bekmpelse af illegal narkotikahandel .
Denne lange titel afkortes ofte til den flles indsats over for narkotika .
Dette blev bekrftet af Det Europiske Rd i Dublin i december 1996 .
Medlemsstaterne og Unionens institutioner er i jeblikket i frd med at foretage denne flles indsats , som harmonisering af lovgivning udgr en del af .
Med henblik p Det Europiske Rd i Luxembourg skal der udarbejdes en rapport om gennemfrelsens forlb .
Med henblik p i december 1997 i Luxembourg at kunne forelgge en rapport , der giver bedst muligt indblik , arbejdes der i jeblikket p en modelrapport , og Det Europiske Rd i Amsterdam agter at forelgge en forelbig rapport .
<P>
Hr . Papayannakis ' sprgsml vedrrende sammensatte narkotika vedrrer ligeledes den flles indsats med hensyn til narkotika .
P dette omrde arbejder medlemsstaterne og Den Europiske Unions institutioner p udviklingen af et early warning system .
Dette er en mekanisme med henblik p hurtigt og effektivt at udveksle information om nye stoffer , som dukker op p markedet for sammensatte narkotika .
Den prcise udformning af denne mekanisme er stadig genstand for drftelser . Ogs p dette punkt vil der blive aflagt beretning over for Det Europiske Rd i Amsterdam .
<P>
For vrigt gr jeg Dem i denne forbindelse opmrksom p Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug , EMCDDA .
Dette institut har hjemsted i Lissabon og disponerer bl.a. over det skaldte Raytox-system . Via dette system udveksles der information mellem medlemsstaterne om bl.a. sammensat narkotika .
Via denne eksisterende kanal kan nye udviklinger allerede udveksles mellem de involverede tjenester og organisationer .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for Deres detaljerede svar , men jeg er ikke kommet for at starte en diskussion .
Jeg vil gerne hjlpe , og jeg mener , der er et problem : Disse nye sammensatte narkotika har nogle nye karakteristika .
Man kan ikke bekmpe dem med de traditionelle metoder .
Produktionen sker hurtigt , de kommer p markedet og slges meget hurtigt , og de bliver billigere og billigere .
De bliver ogs mere og mere attraktive , fordi det er svrt at adskille det forbudte og farlige fra det sjove .
Og iflge mine oplysninger tager hele dette advarselssystem , som De nvner , meget lang tid .
Det tager to r at f et stof opfrt p listen over forbudte stoffer .
I lbet af to r har producenten tjent millioner , den pgldende pille tages ud af markedet , og en anden sttes ind .
Det , jeg ville sprge om , var , hvad De agter at gre med et system , der reagerer s hurtigt og tilpasser sig situationen .
Og der er ikke tale om repressive midler .
Europol er interguvernemental .
Det er nu op til Dem at sige , hvad De kan gre for at oprette en brugbar mekanisme .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Hr . Papayannakis peger efter min opfattelse fuldstndigt berettiget p de srlige problemer , som sammensatte narkotika skaber for hele strafferetspolitikken og ogs hele politiets indsats , fordi der her er tale om en udvikling , som gr lige s hurtigt som udviklingen i den kemiske industri generelt .
Netop p dette punkt er det yderst vigtigt , at oplysninger , som er til rdighed i medlemsstater , f.eks. om nye stoffer , som i princippet bringes ind under narkotikalovgivningen , lynhurtigt analyseres og udveksles , sledes at disse nye stoffer i de forskellige medlemsstaters lovgivning ogs kan gres strafbare , og de retlige og politimssige myndigheder ogs der har det juridiske grundlag for hurtigt at kunne reagere derp .
Derfor lgges der s stor vgt p at forbedre informationsindsamlings- og informationsudvekslingssystemerne .
Det vedrrer for vrigt ogs navnlig de skaldte grundsubstanser , de rstoffer , som bruges i forbindelse med narkotikafremstilling , fremstilling af illegale narkotika , fordi navnlig overvgningen af rstofstrmmene og informationsudvekslingen mellem efterforskningstjenester kan give et vigtigt fingerpeg om , hvor kriminaliteten udvikler sig p dette punkt .
Informationsudvekslingen og - indsamlingen er p dette punkt det absolut vitale frste led for at kunne gre en kraftig indsats .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 10 .
<P>
Sprgsml nr . 11 af Jonas Sjstedt ( H-0330 / 97 ) :
<P>
Om : Aflytning af telekommunikationer
<P>
I lbet at et helt r har EU sammen med det amerikanske FBI udarbejdet et flles system til aflytning af telekommunikationer . Der vedtoges en resolution om dette sprgsml den 17. januar 1995 under et ministerrdsmde med EU ' s justits- og indenrigsministre .
<P>
Derefter er der indget et  memorandum of understanding  mellem underskriverne af aftalen og andre stater .
Men alligevel har informationerne til offentligheden og massemedierne vedrrende dette sprgsml vret strkt begrnsede .
<P>
Vil flles bestemmelser og aftaler p dette omrde krve harmonisering af den nationale lovgivning , hvilke telekommunikationer kan f.eks. aflyttes , og hvilke mistanker om forbrydelse og hvilke straflngder krves der for at foretage aflytning ?
<P>
Eksisterer nogen sammenhng mellem Unionens arbejde p dette omrde og ECHELON ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Patijn">
Som svar p hr . Sjsteds sprgsml om aflytningen af telekommunikationsforbindelser vil jeg allerfrst gre opmrksom p , at det ikke forholder sig sledes , at Den Europiske Union samarbejder med FBI om at udvikle et flles aflytningssystem .
Men eksperter fra EUmedlemsstaterne har i nogle r frt drftelser med andre lande ssom De Forenede Stater om de krav , som skal stilles til industrien , for at der ved udformningen af telekommunikationsapparatur kan anbringes specielle anordninger , sledes at dette apparatur stadig kan aflyttes af retshndhvelsesinstanser .
Dette har frt til et st af international user requirements , hvis betydning Rdet har fremhvet i det af Dem nvnte beslutningsforslag af 17. januar 1995 .
Andre ikke-EU-lande ssom De Forenede Stater , Canada , Australien og Norge har ligeledes stttet disse krav .
Gennemfrelsen af disse krav i telefonsystemer er noget , som de nationale kompetente telekommunikationsmyndigheder plgger operatrerne og udbyderne af tjenesteydelser p grundlag af national lovgivning .
Den mde , hvorp dernst de tekniske faciliteter kan benyttes , bestemmes af den nationale ret , som for s vidt angr de europiske lande br vre i overensstemmelse med den europiske menneskerettighedskonvention .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for det svar , jeg fik .
De nye satellitbaserede telekommunikationssystemer , som vil blive stadig mere dominerende , gr det vanskeligere at hndtere disse ting i relation til nationale grnser .
Samtidig drfter man indgelsen af en aftale p EU-plan om aflytning af samtaler mellem forskellige lande .
Det rejser en lang rkke sprgsml , fordi de forskellige nationale lovgivninger ikke stemmer overens , og det bl.a. ikke er fastslet , efter hvilken lovgivning det skal afgres , om en person kan aflyttes eller ej .
Desuden rummer sprgsmlet strke integritetsaspekter .
Er det rigtigt opfattet , at et sdant vidtgende samarbejde p EU-plan i det lange lb vil krve en harmonisering af kriterierne for , hvem der kan aflyttes , sledes at det eksempelvis faststtes , at den forbrydelse , som en given person mistnkes for , skal udlse en straf af bestemt lngde , for at vedkommende kan aflyttes ?
Er det en rigtig opfattelse af det samarbejde , der finder sted p EU-plan ?
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Her har vi at gre med nationale efterretnings- og sikkerhedstjenesters mde at operere p .
P dette punkt har Den Europiske Union befjelser i den tredje sjle , mener jeg , til let at pbegynde harmoniseringen .
Selvflgelig er samarbejde p mellemstatsligt plan muligt , men jeg tror , at der i denne fase ogs i politisk forstand inden for Den Europiske Union er ringe opbakning til befjelser til gennem konventioner at begynde at harmonisere .
Jeg m her foretage en skelnen , for Deres frste sprgsml vedrrte aftalerne omkring telekommunikationsteknik .
Det drejer sig om , at anvendelsen af moderne indkodnings- og kryptofoniteknik gres s umulig , at efterretnings- og sikkerhedstjenesterne overhovedet ingen chance mere har for at gre noget .
Det betragter vogterne af vor stats interne sikkerhed som en alvorlig mangel .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , at nationale medlemsstater og i hvert fald nationale medlemsstater , som sttter de passende internationale konventioner for s vidt angr beskyttelsen af privatlivet og menneskerettighederne , i en national lovgivning og i national overvgningspraksis uformindsket fortstter med at overvge , at efterretnings- og sikkerhedstjenester holder sig strengt til en rkke adfrdsregler , som er fastlagt i denne nationale lovgivning .
Den kendsgerning , at det selvflgelig ogs kan have at gre med grnseoverskridende kommunikation , ndrer ikke ret meget ved princippet om de nationale ansvar .
Det er op til vore regeringer og vore parlamenter at udarbejde lovgivning , og det er op til vore tilsynsfrende instanser i de nationale medlemsstater at srge for , at efterretnings- og sikkerhedstjenester opfrer sig i overensstemmelse med loven .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg gr ud fra , at det her ikke i frste rkke drejer sig om telekommunikationer , men snarere om bekmpelse af den organiserede og grnseoverskridende storkriminalitet .
Jeg vil i denne forbindelse gerne sprge Dem , hvordan Rdets nste skridt ser ud p omrdet bekmpelse af den organiserede storkriminalitet .
Foreligger der allerede konkrete forslag , bde for omrdet telekommunikation og for de nste skridt i de kommende dage ?
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
For s vidt angr sprgsmlet om , hvad Rdet gr for at bekmpe international organiseret kriminalitet og mere specifikt med hensyn til politiets eller efterretningsvsenernes efterretningsoperationer , minder jeg om , at Det Europiske Rd i Dublin oprettede en gruppe af hjtstende reprsentanter fra medlemsstater med henblik p at foretage en specifik undersgelse af fnomenet organiseret kriminalitet og fremkomme med henstillinger for kraftigt at bekmpe denne gennem samarbejde .
Under det nederlandske formandskab er denne gruppe af hjtstende reprsentanter i januar startet ihrdigt , og den afleverede i april en rapport , som i mellemtiden ogs er behandlet af justits- og indenrigsministrene p et ekstra mde i slutningen af april .
Denne rapport indeholder et antal politiske henstillinger og en lang rkke tekniske henstillinger og vil , jeg mener kort efter , at Det Europiske Rd i Amsterdam har behandlet og frigivet den , sandsynligvis vre en vigtig stimulans for samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for rammerne af den tredje sjle til bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Da vi har opbrugt den tid , der er afsat til sprgsml til Rdet , vil sprgsml nr . 11 til 29 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg vil blot vise min uenighed i denne afgrelse .
Mit sprgsml var det nste .
Jeg har siddet her i nsten halvanden time og tlmodigt ventet p mit sprgsml .
I betragtning af , hvor vigtigt dette sprgsml er for Det Forenede Kongerige , i srdeleshed det nordstlige Skotland , som er hr . Macartneys valgkreds - han ville have stillet et tillgssprgsml - er det en skam , at vi ikke nede frem til det .
Jeg vil gerne have en garanti for , at dette ikke gentager sig i fremtiden .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Hr .
Patjin , rede medlemmer , i betragtning af de vanskeligheder , vi har haft i dag med at overholde tidsplanen , og at hr . Patjin ved begyndelsen af mdet meddelte os , at han har aftaler , han er ndt til at overholde , vil vi afslutte sprgetiden til Rdet , men jeg m gre opmrksom p , at jeg fremover vil srge for , at en eventuel ndring i tidspunkterne ikke vil g ud over den tid , vi har afsat til sprgetiden .
<P>
Jeg mener , at der er tale om en exceptionel situation i dag , men alligevel , rede medlemmer , vlger jeg dette kompromis .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.25 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Mdet genoptages .
<P>
Hr . Macartney beder om ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , angende Souchet-betnkningen : Jeg vil gerne have en forsikring om , at de ndringsforslag vedrrende retsgrundlaget , som jeg har stillet , og som er blevet oversendt til Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder vil f tilstrkkelig tid til at blive undersgt ordentligt .
Det er afgrende for hele sprgsmlet om den flles fiskeripolitik og derfor krver jeg en forsikring om , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder vil f den forndne tid og de forndne ressourcer til at undersge disse ndringsforslag , fr de kommer tilbage til drftelse .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder vil undersge dette inden afstemningen i morgen .
<CHAPTER ID=12>
Forvaltning af fiskebestande - Fiskeri ved So Tom - Internationale fiskeriaftaler - Det om-rde , som reguleres af NAFO - Fiskeri og akvakultur
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0151 / 97 af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs ratifikation af aftalen om gennemfrelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 for s vidt angr bevarelse og forvaltning af fiskebestande , der bevger sig bde inden for og uden for eksklusive konomiske zoner ( flles bestande ) , og bestande af strkt vandrende fiskearter ( KOM ( 96 ) 0472 - C4-0551 / 96-96 / 0238 ( CNS ) ) ; -A4-0145 / 97 af Macartney for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og det finansielle bidrag , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Den Demokratiske Republik So Tom og Principe om fiskeri ud for So Tom og Principe , for perioden 1. juni 1996 til 31. maj 1999 ( KOM ( 96 ) 0394 - C4-0485 / 96-96 / 0199 ( CNS ) ) ; -A4-0149 / 97 af Crampton for Fiskeriudvalget om internationale fiskeriaftaler ; -A4-0150 / 97 af Teverson for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af : I.forordning ( EF ) nr . 189 / 92 om faststtelse af bestemmelser for anvendelse af visse kontrolforanstaltninger , som er vedtaget af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav ( NAFO ) ( KOM ( 96 ) 0684 - C40034 / 97-96 / 0309 ( CNS ) ) ; II.forordning ( EF ) nr .
3069 / 95 om en EF-observatrordning for Fllesskabets fiskerfartjer , som fisker i det omrde , der reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav ( NAFO ) ( KOM ( 96 ) 0685 - C40035 / 97-96 / 0310 ( CNS ) ) ; -A4-0144 / 97 af Souchet for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr .
3760 / 92 om en fllesskabsordning for fiskeri og akvakultur ( KOM ( 96 ) 0350 - C4-0538 / 96-96 / 0183 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=234 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , dagens vigtige forhandling under t om fiskeri har en helt klar fllesnvner .
<P>
Alle betnkningerne har p en eller anden mde relation til de helt ndvendige eksterne fiskepladser og deres forskellige adgangs- og reguleringsformer , enten gennem traditionelle fiskeriaftaler med tredjelande som aftalen med So Tom og Principe , der er beskrevet i Macartney-betnkningen , eller gennem multilaterale regionale aftaler som NAFO , der er beskrevet i Teverson-betnkningen , samt i New York-aftalen om fllesbestande og strkt vandrende fiskearter , der er beskrevet i den betnkning , som jeg er ordfrer for .
Betnkningerne handler om forskellige problemstillinger , men de understreger ogs en flles fordmmelse - som efterhnden er ved at blive almindelig - af den lille rolle , Europa-Parlamentet stadig spiller i denne sag over for Europa-Kommissionens begr efter kompetence og nske om at opn umdeholdne reguleringer med et tvivlsomt eller i det mindste utilstrkkeligt retsgrundlag - som det anfres i Souchet-betnkningen og i min egen betnkning .
Bde for Parlamentets og for Kommissionens vedkommende handler problemstillingerne om fllesskabsforanstaltninger inden for rammerne af internationale organisationer , der skal definere den fremtidige og skiftende internationale havret .
<P>
Det var derfor umagen vrd , hr. formand , at Europa-Parlamentet p eget initiativ udarbejdede en betnkning om de for Unionen uerstattelige internationale fiskeriaftaler , nemlig hr .
Cramptons betnkning , som - efter vigtige diskussioner og ndringsforslag i Fiskeriudvalget , hvor den blev enstemmigt vedtaget - i dag debatteres p dette plenarmde .
<P>
Jeg vil tillade mig at understrege nogle vigtige aspekter i hr . Cramptons betnkning : De internationale fiskeriaftaler og fiskeriet i internationale farvande reprsenterer 25 % af den samlede fllesskabsproduktion .
Importen fra tredjelande er bydende ndvendig for fllesskabsmarkedet , eftersom fangsten i vores egne farvande ligger langt under vores forbrug .
Disse aftaler er derfor helt ndvendige for fllesskabsflden , fllesskabsmarkedet og fllesskabsforbrugeren , for vores industri , og som flge deraf for beskftigelsen , som i vrigt - hvilket betnkningen ogs understreger - er koncentreret i de perifere omrder under ml 1 , der er meget afhngige af fiskeriet og uden andre klare beskftigelsesalternativer , men som har en konkurrencedygtig fiskerisektor p verdensplan , som det er ndvendigt at sttte over for andre fiskerinationer , der er ivrige efter at f adgang til de samme fiskepladser og ikke altid har s krvende tekniske bevarelsesforanstaltninger som Den Europiske Union .
<P>
Endelig er det ndvendigt at understrege , at en politik , der er s fordelagtig for de generelle interesser i Den Europiske Union , ikke engang nr op p 30 % af de samlede fllesskabsmidler til fiskerisektoren , hvilket er lig med 0 , 31 % af det samlede fllesskabsbudget .
<P>
Det er derfor ndvendigt i fremtiden at fortstte denne politik for de internationale fiskeriaftaler ved at ge budgetbevillingerne , ved til enhver tid at vurdere de respektive gensidige interesser , ved at forhandle aftaler der tilgodeser begge parter , ved eventuelt at forbedre de nugldende aftaler eller tilpasse dem til de konkrete omstndigheder og de forskellige juridiske systemer , ved at anvende traditionelle aftaler , nr dette er hensigtsmssigt , eller ved at oprette joint-ventures eller midlertidige sammenslutninger af virksomheder , nr det er muligt .
<P>
I denne forbindelse , hr. formand , undersger vi New York-aftalen af 4. august 1995 om bevarelse og forvaltning af flles bestande og bestande af strkt vandrende fiskearter , hvis ratifikation bliver forelagt Parlamentet til hring , og hvor jeg er ordfrer for den pgldende betnkning .
<P>
Vi str over for en historisk aftale af stor rkkevidde , og det er meget vigtigt , at vi sttter den , eftersom den - gennem det multilaterale og regionale samarbejde - sger at videreudvikle forvaltnings- og bevarelsesforanstaltninger i internationale farvande .
<P>
Det drejer sig kort og godt om at samarbejde med henblik p bevarelsen af fiskearterne i internationale farvande over for visse kystlandes pstande og forsg p at opn en unilateral udvidelse af deres prrogativer , hvilket er i modstrid med international ret , havretskonventionen og navnlig de regler , som regulerer dybhavsfiskeri og de eksklusive konomiske zoner p 200 smil .
For omrder uden for disse zoner , og kun for s vidt angr flles bestande og bestande af strkt vandrende fiskearter - i hvert fald indtil videre - kan man anvende New Yorkaftalen , hvis den trder i kraft , men det m understreges , at denne aftale ikke kan danne grundlag for eller sttte ekstraterritoriale nationale love som f.eks. den af triste grunde meget omtalte canadiske fiskerilov af 25. maj 1994 eller det nye lovforslag C-62 , som vi endnu en gang benytter lejligheden til at fordmme .
<P>
Derfor opfordrer vi i vores betnkning Kommissionen til inden den endelige ratifikation af aftalen at sikre sig , at alle de undertegnende stater fortolker aftalen p samme mde , og til om ndvendigt af hensyn til den juridiske sikkerhed at trffe passende forholdsregler i form af forbehold og erklringer om fortolkningen . Der er prekre aspekter , som f.eks. tilladelsen til brug af magt i visse situationer , der krver en klar og ensartet fortolkning , idet de i modsat fald kan give anledning til konflikt .
<P>
For det andet , men ikke mindre relevant , er der sprgsmlet om kompetence , som flere medlemsstater i Rdet allerede over for Kommissionen har gjort indsigelse mod .
Aftalen berrer kompetencefordelingen mellem staterne og Kommissionen .
Kommissionen har kompetence , for s vidt angr bevarelse og forvaltning af havressourcerne , mens medlemsstaterne har den kompetence , der iflge den internationale ret tildeles flagstaten .
Denne eksklusive kompetence , som medlemsstaterne fortsat har , berettiger dem til inden for den internationale rets rammer at indtage deres egne juridiske holdninger og varetage deres egne interesser inden for deres jurisdiktion i henhold til deres anerkendte kompetencer .
Derfor er det inden for det fornuftige samarbejde mellem Kommissionen og staterne naturligt , at bde staten og Kommissionen forsvarer deres juridiske interesser i henhold til deres respektive kompetence . Kommissionens forslag til artikel 3 , stk .
2 , som er blevet enstemmigt forkastet af Fiskeriudvalget , virker derfor overdrevent og uden tilstrkkeligt retsgrundlag , eftersom man med stor uklarhed og uhensigtsmssighed forsger at f medlemsstaterne til nsten at give afkald p deres kompetence til at forsvare deres egne interesser til fordel for Kommissionen , uden at denne - som Udvalget om Retlige Anliggender ppeger i sin udtalelse til vores betnkning - kommer med argumenter , som underbygger en sdan disposition .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender i Europa-Parlamentet - og hermed vil jeg slutte , hr. formand - anfrer i punkt 5 og 6 , at reglerne i artikel 3 , stk . 2 , kan give anledning til problemer , og mener , at der inden for internationale aftaler af blandet karakter endnu ikke er en defineret fllesskabsretspraksis .
Derfor vil det i stedet for juridiske regler vre bedre med adfrdskodekser indget mellem Fllesskabet og medlemsstaterne .
Over for disse rsonnementer gr Fiskeriudvalget , som sttter en ratifikation af aftalen , imidlertid enstemmigt imod forslagets omtalte artikel 3 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=235 NAME="Macartney">
Hr. formand , p overfladen forekommer Sao Tom e Principe-aftalen at vre noget , der har ringe betydning for Parlamentet .
Men p mange mder symboliserer den nogle af de problemer og muligheder , der rejser sig p baggrund af vore fiskeriaftaler med tredjelande .
Sao Tom og Principe er et af de fattigste lande i verden , og det er strkt afhngig af den indkomst , det fr fra sine fiskeriaftaler med Den Europiske Union , for at f pengene til at passe .
Det er i en temmelig usdvanlig stilling , for s vidt som mulighederne for Sao Tom og Principe-fiskerne selv er meget begrnsede p grund af de srlige forhold i vandene omkring erne .
De er af strre nytte som basis for tunfiskere fra Europa end for de lokale , s det er en meget speciel ressource , for s vidt som den udgr en eksklusiv konomisk zone , men ikke har rige fiskebanker som andre steder i Afrika , f.eks. ud for Namibias kyst .
Det giver dem et ganske srligt perspektiv .
<P>
Det er mig en glde at sttte denne betnkning .
Der har vret mange lejligheder , hvor jeg har vret kritisk over for fiskeripolitikken , men jeg mener , at det meste af denne betnkning er rosvrdigt .
Den foreslr en rimeligt geners aftale med regeringen i Sao Tom og Principe .
Hvis jeg skulle kvrulere over nogle af detaljerne , ville jeg sige , at det er noget svagt at bruge udtrykket  vil forsge at  i et juridisk dokument .
Enhver advokat vil mene , at det ikke er bindende .
Derfor burde man have strammet den slags formuleringer .
Der er to tilflde : Det ene drejer sig om bifangster , som er et flsomt punkt bde for naturbeskyttere og de lokale fiskeforbrugende samfund ; det andet drejer sig om det nskvrdige i at forhyre mandskab fra Sao Tom og Principe til fiskerbdene .
Det formuleres som noget , man skal tilstrbe , snarere end som noget , der krves .
Nr sagen kommer til revision , br man stramme op p disse punkter .
Det er et temmelig svagt kompromis mellem ikke at sige noget og at sige noget , og det er ikke bindende .
Med andre ord , aftalen er ikke strlende , men den er rimeligt tilfredsstillende .
<P>
Vi kommer igen og igen her i Parlamentet tilbage til to kritikpunkter .
Det ene drejer sig om , at disse aftaler ikke er srlige redskaber for udviklingen af det pgldende land , men ses som kommercielle fiskeriaftaler .
Sdan er det nu engang .
Igen og igen har vi i Udvalget om Udvikling og Samarbejde og i Fiskeriudvalget sagt , at det ikke er den bedste mde at f resultater p , der formodes at vre baseret ikke bare p Den Europiske Union og dens medlemsstaters kommercielle interesser , men ogs p den pgldende befolknings .
<P>
Jeg har i lighed med mange andre medlemmer besgt nogle af disse lande .
Vi har talt med de lokale .
De er glade for at f en statslig indkomst , men der kunne gres meget mere for at f et bredygtigt fiskeri og ogs for at f en bredygtig udvikling i bredere forstand .
Dette sprgsml om redskaber for udvikling vil ikke forsvinde , fr vi har ndret den grundlggende holdning og fr en krydsning mellem de to hensyn : de kommercielle fiskeriinteresser for EU og udviklingsaspektet .
<P>
Det sidste , jeg vil sige , drejer sig om konsultationer .
Parlamentet kan godt lide at blive spurgt til rds , men vi vil hellere sprges til rds , fr noget er trdt i kraft end bagefter .
Folk kritiserer os af forskellige rsager .
De kritiserer os almindeligvis ikke for at afgive udtalelser , nr det er for sent til , at de kan f nogen virkning .
Det er det , de burde kritisere os for .
Det er p hje tid , at vi ndrer denne ordning , s at Parlamentet kan fremstte sin udtalelse , fr en aftale trder i kraft i stedet for omvendt .
Vi bedmmer altid aftaler , som er indget , og hber , at Kommissionen eller Rdet s vil tage hensyn til det , vi har sagt , nste gang .
Det er ikke den bedste mde at gre tingene p .
<P>
Nr det er sagt , har Kommissionens forslag min og Fiskeriudvalgets sttte .
Vi anbefaler betnkningen og alle de ndringsforslag fra udvalget , der er blevet fremsat .
<SPEAKER ID=236 NAME="Teverson">
Hr. formand , min betnkning drejer sig om det omrde , som reguleres af NAFO .
Men jeg vil kun tale om den i kort tid , for selv om det er en vigtig betnkning , giver den ikke anledning til uenighed , og drejer sig mest om detaljer .
Jeg glder mig over de ndringsforslag , der er fastsat i NAFO-aftalen , og som nu er blevet gennemfrt .
De drejer sig om strre brug af observatrer .
Disse mennesker befinder sig allerede p fiskefartjerne , og vi br benytte dem s godt som muligt for at forst det srlige ved disse former for fiskeri og i srdeleshed omrdet med genudstninger .
Dette berrer alle , der har at gre med fiskeri , og vil skabe strre forstelse for spild , og hvordan dette system kan forbedres , ogs med hensyn til Hail-systemet og anmeldelsen af de arter , man planlgger at fange .
<P>
Faktisk er der et underpunkt , i srdeleshed nr det drejer sig om rejefiskeri .
Det er et omrde , der er ved at bne sig , i srdeleshed i kraft af islandske fartjer , og her er strre kontrol tiltrngt .
Det er det , der er baggrunden for de ndringsforslag , der har til forml at sikre , at rejefiskeriet kan vre bredygtigt over en lngere periode .
Vi anmoder Parlamentet om , at der bliver set p dette , og om , at der udarbejdes yderligere dokumenter .
<P>
Men hvor vigtig NAFO end er , er de internationale fiskeriaftaler langt vigtigere .
Der er t , der er klart - hvilket kommissren svel som Ministerrdet da ogs regelmssigt fortller os - nemlig at der er alt for store investeringer i fiskerflderne , ikke blot i Europa , men p verdensplan .
Faktisk mener man , at mere end to tredjedele af fiskeribestandene p verdensplan overudnyttes .
Man behver ikke stor konomisk indsigt for at forst , at jo billigere man gr det at komme ind p et givet marked , jo mere kapacitet vil der vre , og jo mere vil udbuddet i form af kapital eller fartjer og udstyr overskride de til rdighed vrende ressourcer .
<P>
Det , der sker , er , at Den Europiske Union med sine internationale fiskeriaftaler bidrager til dette globale problem , nemlig for stor sttte til verdens samlede fiskerflde .
FAO har faktisk regnet sig frem til , at der gives uacceptabelt store samlede subsidier til fiskerflderne p verdensplan .
Af denne grund finder der overfiskeri sted med yderligere udtynding af bestandene til flge , og der opstr behov for , at lande kber flere fiskerirettigheder andre steder .
S kommer vi ind i en konkurrencesituation og en ond cirkel , der frer til yderligere udtynding af bestandene .
<P>
Vi m standse denne proces et eller andet sted .
Jeg mener , at Parlamentet br vre ledende p verdensplan , nr det glder miljbeskyttelse , og at vi br fre an , nr det glder at afskaffe subsidierne til internationale fiskeriaftaler .
Den Liberale Gruppe foreslr , at vi anlgger en meget radikal holdning til bevaring og i srdeleshed til fremtiden for fiskeriet p verdensplan .
Vi br bestemme , at dette er et omrde , hvor det er let at justere de private omkostninger efter de faktiske omkostninger , s at omkostningerne ved fiskeriaftalerne bliver bret af dem , der ejer skibene og driver flderne .
P den mde vil vi begynde at f kapaciteten bragt p linje med fiskeribestandene p verdensplan .
Det er kun en begyndelse , men det er en vsentlig begyndelse .
<P>
Vi siger ikke et jeblik , at det skal vre en ensidig afgrelse fra Den Europiske Union .
Vi m forhandle med de andre strre fiskerilande - Japan , Korea og det tidligere Sovjetunionen , selv om de ikke lngere er en stor aktr .
Vi m begynde at f enighed internationalt om at standse disse subsidier og denne udtynding af bestandene i verdenshavene .
Hvis disse forhandlinger ikke frer til et gunstigt resultat , br vi forelgge sagen for WTO og f dette organ til at overvge dette omrde og behandle subsidier til internationale fiskeriaftaler som unfair konkurrence .
Kun p denne mde kan vi begynde at f en vis form for balance i den marine kologi i hele verden .
<P>
Denne politik er ikke ndvendigvis kostbar i sig selv , nr det glder Den Europiske Union under t , men Kommissionen synes at ville udvide dette omrde .
Men omkostningerne for Fllesskabet p dette omrde er ca . 280 mio ECU om ret , og i Peter Cramptons betnkning siges det , at kun 1300 fartjer nyder godt af denne politik .
Det er en sttte p ca . 200.000 ECU pr. bd .
Vi kan da bruge disse penge mere effektivt andre steder i Den Europiske Union , f.eks. i randomrderne , og jeg vil pege p min egen valgkreds .
Der m vre bedre mder at bruge disse penge p og at mlrette dem med hensyn til finansiering via strukturfondene .
Den Liberale Gruppe siger , at vi br stoppe denne galskab , gre noget positivt for bevaringen p verdensplan , og Kommissionens budskab til os som medlemsstater br ogs ses globalt .
Vi m standse denne form for subsidier .
<SPEAKER ID=237 NAME="Crampton">
Hr. formand , i de frste fem minutter taler jeg som ordfrer for Fiskeriudvalget , der har vedtaget min betnkning for kort tid siden .
I resten af tiden vil jeg give udtryk for nogle af mine personlige synspunkter og sprgsml angende fiskeriaftaler i almindelighed .
<P>
Den Europiske Union har 26 fiskeriaftaler med tredjelande , 15 med lande i Afrika og Det Indiske Ocean og 10 i de nordatlantiske lande med 1 i Latinamerika .
De falder i fem hovedkategorier : gensidige aftaler , adgang til overskudsbestande , adgang til bestande til gengld for finansiel sttte , adgang til gengld for kompensation og adgang til markedet og andengenerationsaftaler , der involverer etablering af fllesforetagender .
Mange af disse aftaler har kun f problemer , og det vigtigste i forbindelse med fiskeriaftaler er typen af konomisk kompensation .
<P>
Disse aftaler bliver hovedsagelig indget med udviklingslande .
Kommissren , og jeg citerer hende , har for nylig sagt , at vi kommer , vi fisker , vi betaler nsten ingenting , og s rejser vi igen , uden at der er nogen kontrol .
Det er af denne grund , at betnkningen koncentrerer sig om formen for konomisk kompensation i aftalerne .
Den Europiske Union m naturligvis afbalancere sine egne umiddelbare interesser og sin fiskerfldes overlevelse over for en erkendelse af , at opretholdelsen af fiskebestandene p verdensplan er i alles langsigtede interesse .
<P>
I betnkningen omtaler jeg dette som oplyst egoisme .
Det indebrer en grad af planlgning , som den nuvrende skaldte politik ikke rummer .
Fiskeriudvalget glder sig over Kommissionens meddelelse  Fiskeriaftaler - den nuvrende situation og fremtidsudsigterne  som et indledende frste skridt .
<P>
En klar og sammenhngende holdning til fiskeriaftaler er af afgrende betydning for at sikre indgelsen af gode aftaler i fremtiden .
Der er allerede tegn p , at vandene er urolige , om ikke stormfulde .
Vanskelighederne med at f en ny aftale med Senegal og antydningerne fra Marokko af , at dette land ikke vil underskrive en ny aftale , nr den nuvrende udlber i 1999 , er typiske .
Der er nu mange , der siger , at man m anlgge en ny holdning , ikke bare af hensyn til rimelige fiskeriaftaler og en rimelig udvikling , men ogs for at sikre , at disse aftaler kan overleve i fremtiden .
<P>
Ved et mde for nylig i Rdet ( fiskeri ) sagde Kommissionen , at fiskeriressourcerne p globalt plan var kommet under pres , og at det var ndvendigt at finde nye mder at prioritere p .
Denne betnkning har til forml at hjlpe med denne proces .
Den formulerer en rkke principper .
Disse principper indbefatter bredygtig brug af havenes ressourcer , forebyggelse af udtynding , at alle parter skal samarbejde om ting som vurdering af bestandene , overvgning , sameksistens af industrifiskeri og smfiskeri , osv .
<P>
Den understreger ogs den sammenhng , der ndvendigvis m vre mellem fiskeripolitikken som reprsenteret af disse aftaler og udviklingspolitikken .
Dette er srlig vigtigt .
Desuden br vi sikre , at vi overholder adfrdskodekserne , f.eks. FAO ' s adfrdskodeks om ansvarligt fiskeri og mange andre , som vi har underskrevet , og sger at sikre , at alle andre lande gr det samme .
Hr . Teverson har lige nvnt FAO .
Her har man ogs , ud over det , han sagde , sagt , at 70 % af verdens fisk bliver fanget tt p eller ud over hvad der er bredygtigt .
<P>
Bortset fra disse principper , formulerer vi i betnkningen en rkke retningslinjer for en ensartet procedure , som m gennemgs , nr vi forhandler fiskeriaftaler : Indsamling af s fyldestgrende oplysninger om bestandene som muligt ; hringer med reprsentanter for det lokale fiskerierhverv ; en costbenefitanalyse ; en mekanisme , der sikrer tilbagerapportering om resultaterne af undersgelserne ; og uddannelses- og oplringsprogrammer , der bliver finansieret af Fllesskabet som en del af disse aftaler .
<P>
S nvner vi i betnkningen Parlamentets rolle .
Vi er ikke tilfredse med denne rolle .
Den er meget marginal , nr det drejer sig om fiskeri .
Parlamentet har gentagne gange sagt , at vi br vre langt mere med i udarbejdelsen af aftalerne , og herunder sprges til rds om det forhandlingsmandat , som Rdet giver Kommissionen , og at fiskeriaftalerne br indgs under anvendelse af proceduren med samstemmende udtalelse .
<P>
I resten af min taletid vil jeg blot fremstte et par personlige bemrkninger .
Der var en lang og kompliceret afstemning i udvalget .
Som flge heraf bemrkede jeg , da vi endelig s den trykte betnkning , at der var et antal indbyrdes modstridende ting , nogle unjagtigheder , og balancen i betnkningen var i mrkbar grad blevet ndret .
ndringsforslagene fra de europiske socialdemokrater har til forml at afhjlpe nogle af disse mangler .
<P>
Jeg m stille nogle sprgsml .
Kan vi virkelig sige , at det vigtigste forml med Den Europiske Union i jeblikket er at opretholde de eksisterende strukturer inden for fiskerierhvervet ?
Det ville forekomme mrkeligt .
Kan vi virkelig sige , at Den Europiske Union br vre ansvarlig for , at rederne kan f profit ?
Vi siger ikke dette om stlindustrien eller bilindustrien .
Hvorfor om fiskerierhvervet ?
Vi br bestemt skabe betingelser , hvorunder man kan f profit , men vi er ikke ansvarlige .
<P>
Br disse aftaler fuldt ud finansieres af Den Europiske Union ?
I direktoratets nyhedsbrev , Pesca , skriver Kommissionen , at bestrbelser p at begrnse omkostningerne kan fre til , at ejerne eller medlemsstaterne tager en strre del .
Jeg mener , at vi m overveje , hvad Revisionsretten siger til os , og hvad den europiske skatteyder ville sige til os , hvis han vidste , hvad det var , der skete .
<P>
Kan vi virkelig , som det nvnes i denne betnkning , overveje , at betragte fisk som en ressource , der kan forg ?
Fisk , der svmmer i havet , er en ressource , der kan forg ?
Det beder jeg Dem om at tnke over .
Kan vi sige , at det at eksportere overskudskapaciteten fra Den Europiske Unions flder til tredjelandes vande er et rimeligt valg i fremtiden ?
Kommissionen har allerede sagt , at disse aftaler ikke er langsigtede lsninger .
Vi m hndtere vore problemer i vore egne farvande .
<P>
Det er en god betnkning .
Jeg hber , man vil sttte den .
Jeg har personlige vanskeligheder med den , men det er Fiskeriudvalgets afgrelse , og jeg mener , at den er bedre end det , vi havde i forvejen .
<SPEAKER ID=238 NAME="Souchet">
Hr. formand , kre kolleger , vort Parlament er blevet bedt om inden for rammerne af hringsporceduren at udtale sig om et forslag fra Kommissionen , der sigter mod en delvis ndring af forordningen fra december 1992 , som helt njagtigt har nummer 3760 / 92 , og som omhandler en fllesskabsordning for fiskeri og akvakultur .
<P>
De forslag til ndring , der er forelagt Parlamentet , har tre forml .
For det frste at tillade en uddelegering af kompetence til Kommissionen , s denne i EU & # x02BC ; s retsorden kan indfje de tekniske foranstaltninger vedrrende fiskeriredskaber og disses anvendelse , der vedtages af internationale fiskerikommissioner , som Fllesskabet er en kontraherende part i .
<P>
Den anden ndring sigter mod at faststte , hvilke fiskerimuligheder inden for den samlede tilladte fangstmngde , som Rdet kan tildele tredjelande , og de tekniske betingelser , hvorp fangsterne skal tages i Fllesskabets farvande .
<P>
Den tredje ndring er et forslag om at give Rdet befjelse til at faststte midlertidige tekniske foranstaltninger til bevarelse af ressourcerne i forbindelse med de betingelser , hvorunder kvoterne kan fiskes .
<P>
I vort udvalg mener vi , at de ndringer , som Kommissionen har foreslet til det andet og tredje punkt , er en teknisk forbedring i forhold til forordning nr . 3760 / 92 , idet det dermed bliver muligt inden for rammerne af fllesskabsretten at integrere en rkke foranstaltninger vedrrende udnyttelsen af ressourcerne , s fiskeressourcerne kan forvaltes p en rationel mde .
<P>
Formlet med disse to forslag er alene at indfre et bestemt retsgrundlag for at n de ml , jeg netop har nvnt , og vort udvalg har derfor ingen indvendinger mod disse delvise ndringer af forordningen .
Tvrtimod mener det , at denne ndring er en forbedring af de flles ordninger for fiskeri og akvakultur .
<P>
Til gengld er vi meget forbeholdne over for muligheden af at uddelegere kompetence til Kommissionen til direkte at indfje de bindende retsakter , der vedtages i internationale organisationer , i Fllesskabets retsorden i henhold til de bestemmelser , som Kommissionen angiver i sit forslag .
<P>
Det faststtes i artikel 4 , stk .
1 , i forordning nr . 3760 / 92 , at Rdet , medmindre andet er fastsat , efter fremgangsmden i artikel 43 vedtager fllesskabsbestemmelser om betingelserne for adgang til farvande og ressourcer og for udnyttelse af dem .
Disse bestemmelser skal bygge p de foreliggende biologiske , sociokonomiske og tekniske analyser og isr de rapporter , der udarbejdes af den i artikel 16 omhandlede komit ( en videnskabelig , teknisk og konomisk komit for fiskeri ) .
<P>
Henvisningen til proceduren i artikel 43 i traktaten indebrer en obligatorisk hring af Europa-Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af afgrelser p dette omrde .
<P>
Under den nuvrende procedure for beslutningstagning p fiskeriomrdet i Den Europiske Union vil en uddelegering af kompetence til Kommissionen til at indfje de bindende retsakter , der vedtages i internationale organisationer , som Fllesskabet er med i , sledes som det nvnes i det foreliggende forslag , betyde , at EuropaParlamentet og ogs Rdet sttes uden for beslutningsprocessen i forbindelse med retsakter vedrrende en betydelig del af den flles fiskeripolitik , p et tidspunkt , hvor dette omrde fr strre og strre betydning som flge af styrkelsen af de regionale eller lokale organisationer , der forvalter fiskeressourcerne .
<P>
Det forekommer os derfor ikke srlig demokratisk , at et teknisk organ alene styrer hele beslutningsprocessen , lige fra forhandlingerne til indfjelsen i EU & # x02BC ; s retsorden uden nogen form for kontrol p noget tidspunkt i processen .
<P>
Jeg erindrer om , at proceduren i traktatens artikel 43 praktisk taget er Parlamentets eneste mulighed for at f et grundigt kendskab til de afgrelser , der vedtages i organisationer som f.eks. Den Internationale stersFiskerikommission , Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav , Kommissionen for Fiskeriet i det Nordstlige Atlanterhav og konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis , der alle er organisationer , som er af meget stor betydning for fiskerisektoren .
<P>
Desuden vil gennemfrelsen af bestemmelserne i den nyligt indgede FN-aftale , for s vidt angr bevarelse og forvaltning af flles fiskebestande og strkt vandrende fiskearter , som blev vedtaget den 4. august 1995 , gre det endnu vigtigere , at Parlamentet bliver hrt om de afgrelser , der trffes i de internationale kommissioner og organisationer , der efterhnden vil blive hovedaktrerne i udarbejdelsen af havretten .
<P>
P baggrund af ovenstende betragtninger foreslr vort udvalg derfor , at uddelegeringen af kompetence til Kommissionen til at vedtage tekniske bestemmelser , sledes som det er fastsat i Kommissionens forslag , afvises , men at de to ndringsforslag om udnyttelsen af ressourcerne vedtages .
<P>
Jeg vil til sidst prcisere , at det foreliggende forslag til lovgivningsmssig beslutning er enstemmigt vedtaget i Fiskeriudvalget , og at de to ndringsforslag , nr . 1 og nr .
2 , der forelgges p vegne af vort udvalg , og som ledsager det , blot er ndringer , der sigter mod at skabe overensstemmelse med vort forslag .
<SPEAKER ID=239 NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , debatten om indgelse af internationale fiskeriaftaler skal medtnke nogle grundlggende ideer , som egentlig er principper .
<P>
For det frste at Den Europiske Union er den fjerdestrste fiskerimagt i verden , som imidlertid har et stadigt voksende handelsunderskud og en strkt stigende import , og at en rkke tredjestater ger deres fiskeri strkt , og det drejer sig ikke om de mindst udviklede lande .
<P>
For det andet det faktum , at sektoren direkte og indirekte beskftiger flere hundredetusinde arbejdstagere , hvoraf en stor del i forarbejdnings- og konserveringsindustrien , og dermed overstiger sektorens sociale betydning langt dens konomiske betydning , en situation , der desuden er kendetegnet ved det forhold , at mange lokale samfund er afhngige af fiskeriet .
<P>
For det tredje det faktum at der er stigende behov for at bekmpe rovgriske fangstmetoder og krve get , effektiv og gennemsigtig gensidig anerkendt kontrol , som ogs udvides til at omfatte de yderst konkurrencedygtige tredjelandsflder , uden at man af den grund ophrer med at respektere dem , der p rationel og ansvarlig vis udver deres virksomhed .
<P>
For det fjerde det faktum , at der br gres en indsats for at udvikle de mindst udviklede tredjelandes egen kapacitet ved at respektere deres territorialfarvande og kun have adgang til de overskydende ressourcer i de eksklusive konomiske zoner , principper som i vrigt ogs br anvendes p kystlandene i EU .
<P>
For det femte det faktum , at det er ndvendigt at forny eller indg aftaler baseret p traditionelle fremgangsmder uden nogen form for prioritering af nogen af dem og sledes tage hensyn til de forskellige karakteristika og finansielle og konomiske formen i EU-flderne .
<P>
Vi kan bekrfte , at betnkningen er i overensstemmelse med de ovennvnte retningslinjer , selv om perspektiverne oprindelig var yderst forskelligartede , og der stadig findes indbyrdes modstridende holdninger .
<P>
Det er p sin plads at understrege , at visse forsg p udelukkende at basere fremtidige forhandlinger p tredjegenerationsaftaler , som blot tager sigte p at etablere blandede selskaber , hverken kan eller br accepteres som den eneste fremgangsmde , da det vil fre til udflytning af virksomheder , ikke alene i produktions- men ogs i konserves- og forarbejdningssektoren , med direkte flger for beskftigelsen og et brud med sociale og kulturelle traditioner i mange af Unionens regioner udover flgevirkninger i form af get import af fisk og det faktum , at sdanne aftaler alene vil vre tilgngelige for lande , der har en stor konomisk formen , hvilket vil resultere i fallit og nedlggelse af uendeligt mange sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , fru kommissr , de internationale fiskeriaftaler er givet af konomisk og handelsmssig vrdi , det kan man ikke underkende , men de skal ogs stemme overens med samarbejds- og udviklingspolitikken .
Vi bevger os med rette i retning af andengenerationsaftaler mellem staterne og er ogs ved at komme bort fra en vis form for eksklusivitet , eller om man vil , eurocentrisk karakter af de internationale aftaler .
Vi str over for problemet med beskftigelse og fordling samt opretholdelse af ligevgten i miljerne , men frst og fremmest problemet om den sammenhng , som vore fiskeriaftaler skal have med de internationale aftaler , som er et meget vigtigt referencepunkt for os .
<P>
Disse aftaler er ogs vigtige , fordi de bevirker , at de piratfartjer , der som De alle ved , driver rovfiskeri p internationale farvande , gradvis forsvinder , men de har frst og fremmest et samarbejds- og udviklingsforml , idet de samtidig bevirker , at der opstr en hygiejnisk / sundhedsmssig kultur i de berrte lande .
<P>
Vi m utvivlsomt vre opmrksomme p de traditionelle kulturer hos disse befolkninger , men det str dog fast , at disse aftaler i AVS-landene og GSP-landene har en vigtig funktion .
Jeg vil tilfje , at man ogs skal tage i betragtning , at fiskeriaftalerne ikke alene angr sprgsmlet om kvoter - noget , der ikke fr havde eksisteret - men tillige det konomiske sprgsml .
Der er dog visse tredjelande , som ikke altid benytter disse aftaler positivt , men disse tjener i visse tilflde til at berige de lokale oligarkier og skaber flgelig et demokratisk problem , der udspringer af forvaltningen af de europiske ressourcer , som ikke er srlig store .
Andre lande er derimod begyndt p dynamisk at trnge ind p det internationale marked og blevet egentlige konkurrenter til Den Europiske Union .
Jeg nvner her Marokko , som , selvom landet har indget en srdeles fordelagtig traktat med Den Europiske Union , p ny sger at vinde indpas p markedet ved indgelse af aftaler med andre lande , og dette skaber et problem , ogs fordi de aftaler , vi har underskrevet , ikke blot angik fiskeriomrdet , men tillige andre store sektorer , som f.eks. landbruget og bningen af markedet for visse srlige marokkanske produkter .
<P>
Fra dette synspunkt br vi flgelig vre meget ppasselige og tage hensyn til , at vi ikke kan lukke os inde i os selv , og at en yderst liberalistisk indrmmelse som den , der nskes af min ven hr .
Teverson , p den anden side ikke vil virke . Vi m betnke , at liberaliseringen , ogs selvom vi har et problem med selvforsyning med levnedsmidler i Den Europiske Union , en meget vigtig side af sagen , og selvom disse aftaler bidrager til selvforsyningen med levnedsmidler , meget vel kan blive skadelig og naturligvis fre til tab af de ordninger vedrrende kvalitet eller hygiejnisk / sundhedsmssig karakter , som vi har grebet ind i , og desuden fre til udnyttelse af arbejdskraften i tredjelande , hvilket vi er meget opmrksomme p i dag .
De internationale andengenerationsaftaler tager ogs i hj grad hensyn til sociale garantier , hvilket er af stor betydning , ogs selvom vi fortsat m vre opmrksomme . Der er ofte skrupellse personer , der laster p bent hav , og som benytter licensen til fiskeri iflge internationale aftaler til tillige at drive smugleri .
Som flge heraf m vi srge for , at der tilvejebringes en nje kontrol .
<P>
Jeg finder det vigtigt at fortstte ad denne vej og forbedre den , men tillige , at det er af stor betydning at g over til nste fase ved at afskaffe begrebet bilaterale internationale aftaler .
Jeg vil hbe , at Den Europiske Union stedse i stadig videre omfang forhandler med andre fiskeriorganisationer , eller f.eks. at AVS- eller GSP-landene bliver bemyndiget til at fiske , og at Den Europiske Union kan komme til at forhandle indgende med disse statslige organisationer .
I denne forbindelse kunne vi ligeledes prve andre forsgslsninger i visse omrder , srlig ensartede omrder i henseende til milj og geografiske forhold og omfattende flere lande . I disse lande ville det vre hensigtsmssigt ikke blot at behandle problemerne bilateralt med visse af disse organisationer .
<P>
Jeg finder flgelig , at der er gjort et godt stykke arbejde .
Jeg siger ordfreren tak , og jeg finder ogs at de ndringsforslag , der vil blive vedtaget , vil vise sig nyttige .
Og endelig et sidste punkt med Deres tilladelse , hr. formand : Jeg siger kommissren tak for den samarbejdsnd , hun har lagt for dagen over for Parlamentet i forbindelse med de internationale aftaler .
Men nu kommer vi til et kontroversielt punkt , fru Kommissr , nemlig at vi behver et nyt retsgrundlag vedrrende den samstemmende udtalelse , som for os er noget grundlggende . Deres vilje er af stor betydning , men nu m vi g fra denne fase over til at skabe dette retsgrundlag .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , jeg vil gerne p grundlag af dagens fiskeridebat komme nrmere ind p vores lovgivningsmssige arbejde i Fiskeriudvalget og dets betydning og plads i Den Europiske Unions politik . Fiskeriet er et gammelt og traditionelt erhverv med fremtid .
Det omfatter spndende aspekter ssom omrdet international politik .
Det er baseret p internationale fiskeriaftaler - som beskrevet af hr . Crampton - og p Den Europiske Unions medvirken i diverse internationale organisationer , som f.eks. NAFO .
<P>
Sledes er fiskeriet s at sige en del af EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt udviklingspolitik .
Der er ganske vist endnu ikke taget hensyn til vores bestrbelser i Maastricht-traktaten , der skal forbedres - til vores bestrbelser for en fremtidig generel anvendelse af proceduren med samstemmende udtalelse p omrdet internationale fiskeriaftaler .
Dermed styrker vi Europa-Parlamentets rettigheder i srdeleshed og samtidig generelt .
<P>
Gennem vores sagsanlg ved EF-Domstolen vedrrende fiskeriaftalen med Mauretanien i henhold til artikel 228 i EF-traktaten ser vi for s vidt Fiskeriudvalget som promotor for den institutionelle videreudvikling af EU .
Desuden er fiskeripolitikken ogs struktur- og arbejdsmarkedspolitik .
Sknsmssigt er der 20.000 mennesker , der arbejder direkte p fiskerfartjer inden for rammerne af fiskeriaftalerne .
Dertil kommer yderligere 25-50.000 arbejdspladser p land .
Konsekvenserne for beskftigelsen i forarbejdningsindustrien er ikke engang medregnet her .
<P>
Det kan ikke fremhves kraftigt nok , at arbejdspladserne bevares netop i struktursvage og af fiskeriet afhngige omrder , hvor der ikke findes nogen beskftigelsesalternativer .
Flgelig er fiskeripolitikken ogs miljpolitik p grund af dens vsentlige indvirkninger p marine-kosystemet .
Ikke mindst drejer det sig her ogs om ernringspolitik .
Den sikrer et vigtigt grundlag for vores ernring som en vrdifuld proteinressource .
<P>
I de kommende r drejer det sig om at omformulere den flles europiske fiskeripolitik for perioden efter 2002 , alts i overmorgen .
Men hvad skal der gres ?
Kommissionen skal udarbejde retningslinjer for vurdering af udlbende og fremtidige protokoller .
De skal blandt andet indeholde s plidelige data som muligt om fiskebestandenes tilstand , en koordinering med andre af Fllesskabets aktiviteter og en intelligent costbenefitanalyse .
<P>
Arbejdsatmosfren i Fiskeriudvalget er god . Sledes opnede vi en bredygtig konsensus ved Cramptonbetnkningen .
Den vil i sit udsagn forhbentlig ogs f Kommissionens og Rdets sttte , og derfor beder vi om Deres tilslutning til bde Crampton og alle andre betnkninger .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , efter 20 r er det virkelig vigtigt at lade en fuldstndig evaluering finde sted med hensyn til fiskeriaftalerne . Det vil jeg ogs bruge mine f minutter p i aften .
Ved en sdan evaluering m man se p de budgetmssige aspekter , men ogs p aspekter af social og miljmssig art .
Hensigten med fiskeriaftalerne er at lette presset p bestanden i Unionens farvande , men indgelsen af disse fiskeriaftaler m ikke vre midlet til at lse problemet med vor overkapacitet .
Sdanne ad hoc-lsninger og kortsigtede tanker kan og m ikke vre lsningen p vor strukturelle overfiskning i vore egne farvande .
Vi m alts ikke vlte vort overfiskningsproblem over p tredjelande . Vi m bestemt heller ikke beg den fejl at eksportere vort system med drlig fiskeriforvaltning .
Kommissionen siger , at disse aftaler ikke er skadelige for udviklingspolitikken , fordi der kun drives fangst p overskydende bestande . Men dette forekommer mig meget utrovrdigt .
Det er allerede for Unionen selv en meget vanskelig opgave at ansl dens egne bestande njagtigt , og det er langt vanskeligere for udviklingslandene , som m klare sig uden Vestens avancerede teknologi .
Vi m lse vore overfiskningsproblemer internt , i Unionen , og ikke eksportere dem til andre lande .
Den eneste lsning , som jeg ser herp , og det glder ogs Den Liberale Gruppe , er at nedskre fldekapaciteten , for forbedret kontrol giver for lidt garanti .
Omstrukturering er ndvendig , og det kunne netop de penge bruges til , som vi nu bruger p aftalerne .
<P>
Jeg er endelig naturligvis fuldstndig enig med hr . Teverson , som siger , at disse stigende omkostninger i forbindelse med aftalerne er uansvarlige , og de m ikke lngere dkkes af de europiske skatteydere .
Disse store subsidier fremmer overkapacitet , og det frer i sidste instans til en yderligere udtmmelse af bestandene .
Jeg er bange for , at vi liberale stadig slr et slag i luften med disse ndringsforslag , men jeg er overbevist om , at et flertal i Parlamentet om et par r vil have samme mening som de liberale nu .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg kan i hvert fald berolige hr .
Eisma . Hvad Gruppen De Grnne angr , har vi i lang tid sagt , at det br vre slut med at eksportere overfiskningen , for det er vi alts faktisk ved at gre .
Der m ikke udtrykkes nsker om , at dette ikke vil ske , det sker virkeligt i jeblikket , og dette problem er allerede meget ofte rejst i skarpe vendinger inden for rammerne af frem for alt fiskeriaftalerne med AVS-landene .
Vi har oplevet det i tilfldet med Marokko , som selvflgelig ikke er noget AVS-land , men for at nvne et andet eksempel , et land som Mauretanien , hvor der gives 52.000.000 ECU som modydelse for godkendelsen af tilladelsen til at fiske en bestemt kvote , og nr denne sum reprsenterer 6 % af landets bruttonationalprodukt , s kan De nok med det samme forst , at der er tale om et pres , og at overvejelser med hensyn til rigtig kontrol af fiskebestandene og lignende s meget nemt forsvinder i baggrunden . Vi har haft alvorlige diskussioner derom bde i Senegal og i Namibia .
Det har for vrigt frt til , at der inden for rammerne af Den Paritetiske Forsamling AVS / EF er oprettet en fiskeriarbejdsgruppe , som stadig fungerer , men hvori modstningen mellem vore interesser og deres interesser meget tydeligt viser sig .
<P>
For s vidt angr problemerne i dag , vil jeg kort sige , frem for alt i forbindelse med hr . Cramptons betnkning , at hvad der oprindeligt blev bebudet , og hvad der ogs er beskrevet i begrundelsen , er meget bedre end teksten i beslutningsforslaget , som er gjort uklar og er afsvkket , selvflgelig netop af dem , som forsger at f indflydelse for at forsvare netop vore interesser .
Jeg ved , at De sidder der , hr . Crampton , men derfor vil jeg henlede opmrksomheden p to af vore ndringsforslag , nr .
3 og 4 , som netop skal fre til , at fiskebestanden behandles p en seris , regional mde , og hvor vi alts gr et lille skridt videre end i en prambel , som vi alle sammen godkender .
Men hvis man omstter pramblen , teorien med princippet om den regionale fremgangsmde , til praksis og siger : Hvis der er aftaler med forskellige lande om n slags fiskebestand , s skal det ske regionalt . S stemmer Fiskeriudvalget imod , og vi hber sledes , at dette nu vil ndres p plenarmdet .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg m opklare en forvirring om det punkt vedrrende forretningsordenen , som jeg rejste tidligere .
De sagde , at vi ville stemme om dette i morgen .
Hvis De undersger sagen , vil De finde , at det ikke er tilfldet .
Det , jeg efterlyste , var en forsikring om , at vi ikke ville vende tilbage til sagen , fr Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder havde haft en chance for at drfte den ordentligt .
Det vil vre godt , hvis De kan bekrfte dette efter mit indlg .
<P>
Hele sprgsmlet om Souchet-betnkningen er fuldt af vanskeligheder angende det rette juridiske grundlag .
Fru Souchet er get halvdelen af vejen ved at forkaste det , Kommissionen forsger at gre .
Men her bliver der skabt et meget farligt prcedens , hvis Kommissionen fr lov til at slippe af sted med at undg bestemmelserne om acquis communautaire og bestemmelserne i de forskellige basistraktater , der er grundlag for den flles fiskeripolitik .
Det er derfor , det er s vigtigt at henvende sig til Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
<P>
Lad mig gre det helt klart , at jeg ikke er imod en revision af den flles fiskeripolitik .
Tvrtimod .
Jeg er - som kommissren udmrket ved - get i spidsen , nr det gjaldt at argumentere for en revision af den flles landbrugspolitik , men det m vre en revision i forbindelse med r 2002 .
Vi m alle samarbejde om at f ordentligt udarbejdede ndringsforslag i stedet for t , der ns ad en underlig bagvej .
Det er derfor , hele sprgsmlet om Souchet-betnkningen ikke s meget er vigtigt af hensyn til indholdet som af hensyn til proceduren .
S jeg rejser dette som et fundamentalt sprgsml .
Nr vi frst fr det proceduremssige , juridiske problem af vejen , s lad os drfte de tekniske foranstaltninger .
Men det br gres p et ordentligt og fornuftigt juridisk grundlag .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Hr .
Macartney , jeg sagde til Dem i begyndelsen , at der kun vil finde afstemning sted , hvis vi har udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om retsgrundlaget , som er helt ndvendig for at kunne stemme om betnkningen .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , internationale fiskeriaftaler er af stor betydning for beskftigelsen og den europiske fiskerisektor . Unionens bestrbelser p at holde gode fiskerizoner uden for Fllesskabets farvande tilgngelige for de europiske fiskere er derfor fortsat ndvendige .
Men der er dog grnser .
<P>
Inden for det internationale fiskeri opstr det samme problem som i forbindelse med Unionens farvande . En fangstkapacitet , som er for stor til at holde fiskebestandene p et bredygtigt niveau .
I forhandlinger om fiskeriaftaler skal Unionen holde sig til rettighederne , men ogs til forpligtelserne i FN ' s havretskonvention . Den kan derfor ikke tillade sig ubegrnset at eksportere sin overkapacitet til internationale fiskerizoner .
<P>
Iflge FAO er en stor del af de kommercielle fiskearter i jeblikket i fare . Der er uden tvivl stor usikkerhed omkring disse tal .
Men signalerne er tydelige . S meget desto mere som de lokale fiskere i forskellige udviklingslande kmper med aftagende fangster .
Nogle udtalelser i Crampton-betnkningen , hvori det forlanges , at Fllesskabets fiskeres adgangsmuligheder ikke blot hndhves , men endda skal udvides , gr derfor for vidt .
Der , hvor der er tale om overfiskning , og hvor den lokale industri udvikler sig mere , skal Unionen foretage et skridt tilbage til gavn for de lokale fiskere .
<P>
Endvidere br Unionen srge for , at fiskeriaftalerne hnger sammen med udviklingspolitikken .
Vi m vk fra de skaldte frstegenerationsaftaler , hvor de europiske fiskere fik fiskerettigheder og myndighederne i de pgldende kyststater en stor sum penge .
Den lokale befolkning har nppe nogen gavn af dem .
Ligesom ordfreren mener jeg derfor , at der m strbes efter at erstatte disse aftaler med anden- eller tredjegenerationsaftaler . Den finansielle sttte skal s gavne forskning , uddannelse , kontrolsystemer og andre aktiviteter i den lokale fiskerisektor .
Hvor det er ndvendigt , skal endvidere den eksklusive zone for de lokale fiskere udvides .
Kort sagt , der er behov for en fiskeripolitik p lang sigt , som garanterer opretholdelsen af fiskerigdommene og sttter udviklingspolitikken .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , fru kommissr , alle , som flger fiskerisprgsmlene p tt hold , kender den polemik , der plejer at vre omkring disse aftaler , og udvalgsbehandlingen af denne betnkning har , som De ser , ogs givet anledning til en voldsom debat .
<P>
Men selv om resultatet naturligvis ikke opfylder alles forventninger , m man erkende , at der er tale om en afbalanceret betnkning , som stter aftalerne i en mere realistisk sammenhng .
I denne betnkning anerkender man frst og fremmest , hvor vigtige aftalerne er for Fllesskabets konomi , ikke kun for de lande , som nyder godt af deres flders tilstedevrelse i tredjelandes farvande , men ogs - og dette er noget , man tit glemmer - for andre lande med betydelige forarbejdningsindustrier , som p denne mde kan blive forsynet med rvarer fra Fllesskabet uden i massivt omfang at skulle ty til en import , hvis pris ville vre meget hjere uden fiskeriaftalerne .
<P>
Det samme argument kan bruges i forbindelse med forbrugerne , som fortsat kan have adgang til et marked med produkter af hj kvalitet til rimelige priser .
Alligevel udtrykker betnkningen ogs bekymring for andre aspekter , som stadig ikke fungerer helt tilfredsstillende .
Man nsker sledes , at fllesskabsflderne skal vre et eksempel p respekt for ressourcerne over for de andre flder , som fisker i tredjelandes farvande , at de lokale fiskere skal have ordentlig oplysning om , hvad de forskellige aftaler betyder , og at der skal vre gennemsigtighed og kontrol med de finansielle godtgrelser , som Den Europiske Union og dens rederier betaler .
<P>
Endelig forsger betnkningen at klarlgge et andet uklart aspekt : Fiskeriaftalerne handler om fiskeripolitik og ikke om udviklingspolitik .
Men det ville vre forkert at glemme den vigtige rolle , disse aftaler spiller for udviklingen af lokalsamfundene takket vre den konomi og erfaring , som fllesskabsflderne bringer med sig , sledes at det faktisk i mange tilflde - hvilket ikke er srlig kendt - er tredjelandene selv , som krver fiskeriaftaler med Den Europiske Union .
<P>
Det seneste tilflde - og her m jeg korrigere nogle af mine kolleger - er Senegal , hvor fornyelsen af aftalen ikke kun er blevet tilskyndet af fllesskabsinteresser , men af pres fra fiskerisektoren i Senegal , hvis forarbejdningsindustri afhnger af de fangster , fllesskabsflden foretager i deres farvande , og hvor visse industrier risikerede at blive lammet , hvis ikke aftalen straks var blevet fornyet .
Andre industrier var , som De ved , allerede get konkurs inden fornyelsen af aftalen .
<P>
I betragtning af alle disse faktorer m jeg sttte hr . Cramptons betnkning i den form , den har , og jeg m sige , at jeg ikke er enig i de ndringsforslag , andre har stillet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne lyknske alle ordfrerne , men jeg vil gerne understrege Souquet-betnkningen , fru kommissr , hvor man fratager Parlamentet befjelser i hringsproceduren , og vi m naturligvis modstte os ndringen af basisforordningens artikel 4 , som Kommissionen foreslr .
Fru kommissr , De m forst , at det er vores ret og pligt at forsvare Parlamentets befjelser , som i forvejen er rigeligt indskrnket af traktatens artikel 43 .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne give udtryk for holdningen i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder til betnkningen af Varela Suanzes-Carpegna om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs ratifikation af aftalen om gennemfrelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention for s vidt angr bevarelse og forvaltning af fiskebestande , der bevger sig bde inden for og uden for eksklusive konomiske zoner , og bestande af strkt vandrende fiskearter .
<P>
Svel Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder som Fiskeriudvalget har en flles holdning , der er enstemmigt vedtaget af de to udvalg , og som gr ud p , at forslaget om en ny artikel 3 , stk . 2 , der faststter en procedure til en samlet eller flles optrden fra medlemsstaternes og Kommissionens side , ikke er hensigtsmssigt .
<P>
Jeg er personligt tilhnger af , at Fllesskabet har den fulde kompetence i denne sag , men vi ved p nuvrende tidspunkt , at afsnit II og Fllesskabets kompetencer inden for eksterne anliggender ikke er anerkendt .
Eftersom Fllesskabet ikke har fuld kompetence inden for udenrigspolitik , forekommer det mig yderst farligt at indfre en dobbeltprocedure , og jeg mener , det er bedre at vente p , at jurisdiktionen udvikler sig i overensstemmelse med De Forenede Nationers ret , frem for at indfre denne tvetydige situation .
<P>
Med hensyn til de vrige betnkninger om fiskeriaftaler vil jeg gerne ppege , at de alle - ligesom hr . Varela Suanzes-Carpegnas betnkning - er blevet enstemmigt vedtaget i Fiskeriudvalget , hvilket viser den fortrffelige atmosfre , der er i dette udvalg under det nuvrende formandskab .
Derudover er udtalelserne fra de forskellige udvalg ogs blevet enstemmigt vedtaget .
<P>
Vi har sledes en solid pakke .
Og jeg vil navnlig gerne lyknske min gode ven , hr . Crampton , med hans arbejde som ordfrer .
Da jeg lyttede til ham her i aften , kom jeg til at tnke p nogle personer - som han m kende udmrket - fra et vrk i den engelske litteratur skrevet af en stor engelsk forfatter , Robert Louis Stevenson , nemlig dr . Jekyll og mr .
Hyde , for jeg er helt enig med dr .
Jekyll , dvs. hr . Crampton , som ordfrer for en strlende betnkning , der er enstemmigt vedtaget af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , men jeg er ikke enig med hr .
Crampton som mr .
Hyde , nr han som ordfrer i Fiskeriudvalget kritiserer sin egen betnkning .
<P>
Man skal vre opmrksom p , at fiskeriaftalerne kun reprsenterer 0 , 003 % af det samlede fllesskabsbudget . Og nr en af talerne , hr .
Teverson , sagde , at procenten pr. fartj var meget hj , forklarer han ikke , at grunden til , at den er s hj , er , at fllesskabspolitikken har vret og er at reducere antallet af fartjer .
Det vil sige , at efterhnden som vi reducerer antallet af fartjer og reducerer Fllesskabets fiskeriindsats , er det ndvendigt at faststte nogle mngder for at kunne opretholde fiskerikapaciteten .
P nuvrende tidspunkt forekommer Kommissionens budgetforslag totalt foruroligende , og helt rligt tror jeg ikke - og hber ikke - at man fra EuropaParlamentets side sttter disse budgetforslag .
<P>
I betragtning af , at de midler , der afsttes til fiskeriet , er meget sm , og at man ptnker at beskre dem endnu mere , er dette efter min mening uansvarligt p grund af den kolossale betydning , det vil have for fiskebestandene og for opretholdelsen af kvaliteten og kvantiteten af fisk i havet .
Kort og godt mener jeg , at vi br indtage en meget beskyttende holdning i denne henseende .
<P>
Jeg vil gerne til slut komme med en sammenligning : De fattigste regioner i Fllesskabet plejer at vre omrder - f.eks. Azorerne , Korsika og andre omrder - det eneste omrde i Fllesskabet med betegnelsen    , der ligger over fllesskabsgennemsnittet , er et omrde , som hedder Ile de France , men jeg tror ikke , der er meget fiskeri omkring Ile de France , for den ligger ret langt fra havet .
Det vil sige , at den fllesskabspolitik , der anvendes for fiskeriet , har meget at gre med karakteren af de forskellige regioner , som er afhngige af fiskeriet , og plejer at hnge sammen med graden af fattigdom i de omrder , der krver et konomisk bidrag fra Kommissionen af regionale rsager eller af rsager vedrrende opretholdelsen af den kologiske balance .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Jns">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Crampton med hans betnkning .
For det frste gr denne betnkning rede for vores prioriteter i fiskeripolitikken .
For det andet rykker den energisk for korrekt anvendelse af code of conduct af 12. december 1996 .
Og det er jo sikkert ogs virkelig ndvendigt . For stadigvk omgs Rdet os som en del af budgetmyndigheden , som ikke mindst fiskeriaftalen med Mauretanien beviser .
Jeg sprger mig , hvorfor vi overhovedet er blevet enige om en code of conduct .
<P>
Heller ikke Kommissionen bryder sig en djt om , at den nu iflge code of conduct er forpligtet til at informere os rettidigt , nemlig allerede under forhandlingerne , og fuldstndigt om det aktuelle forhandlingsstade for internationale fiskeriaftaler .
Det har fru Bjerregaard i sin redegrelse for nylig bekrftet over for os her i Parlamentet i debatten om fiskeriaftalerne med Guinea og Angola .
<P>
Hvor vigtigt det er , at Kommissionen og Rdet anvender code of conduct konsekvent , beviser fiskeriaftalen med So Tom og Prncipe , som vi taler om i dag .
Rdet har i dette tilflde allerede den 25. oktober sidste r besluttet forelbig anvendelse , for at Kommissionen jo ogs kan betale med det samme .
Det er nemlig vigtigere for Rdet end at konsultere Parlamentet rettidigt .
Vi blev nemlig frst informeret den 20. september , det vil sige fire mneder efter afslutningen af protokollen og knap seks uger fr frste betaling .
Sdan kan demokratiske institutioner da ikke omgs hinanden !
<P>
Kre kolleger , jeg minder om , at den konsekvente , den virkelig konsekvente anvendelse af den omtalte code of conduct ville betyde en afslutning p netop denne usigelige praksis med forelbig anvendelse af internationale fiskeriaftaler .
Og , kre kolleger , et lignende tilflde str allerede lige for dren . Jeg tnker p aftalen med Senegal , der blev paraferet den 26. marts .
Her forfalder den frste betaling den 31. juli .
Det betyder , at den nste forelbige anvendelse str for dren , Rdet har nemlig as usual ikke engang konsulteret os endnu !
<P>
Men det er Kommissionen , der er skyld i det !
Og her vil jeg gerne endnu en gang insistere p , at det ogs gres klart for den sidste kommissionstjenestemand , der frer forhandlinger om fiskeriaftaler med tredjestater , at overholdelse af den demokratiske procedure for ratificering af en international fiskeriaftale fortsat er vigtig ogs ved forhandlinger , som frst slutter om morgenen kl . 3 , og at betalingsfrister p tre eller fire mneder efter aftalens parafering simpelthen ikke accepteres lngere .
<P>
Crampton-betnkningen sttter ogs det krav , vi gentagne gange har fremsat , om at klarlgge anvendelse af proceduren med samstemmende udtalelse ved de lbende forhandlinger om revision af Maastricht-traktaten .
Som Budgetudvalgets permanente ordfrer for fiskeri hilser jeg derfor Retsudvalgets afgrelse af 17. april i r velkommen om endelig at statuere et eksempel i tilfldet aftalen med Mauretanien og indbringe det af Rdet anvendte retsgrundlag for EF-Domstolen .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , lad os bl.a. vedtage betnkningen om de internationale fiskeriaftaler .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne lyknske hr .
Crampton med denne betnkning , for jeg m minde om den modstand , mange medlemmer nrede over for det oprindelige forslag , og alligevel er det lykkedes hr . Crampton med stor fleksibilitet at n frem til et kompromis , som helt sikkert er positivt for Fllesskabets fiskerisektor .
<P>
Vores fiskerflde har en meget benlys sociokonomisk betydning .
Den genererer aktivitet og beskftigelse i omrder , som normalt har f konomiske alternativer .
P et tidspunkt , hvor fiskepladserne i fllesskabsfarvandene ikke kan dkke den europiske fiskerfldes fangstkapacitet , er det derfor ndvendigt at finde alternativer i andre tredjelandes farvande .
Dette er en social forpligtelse .
Derudover kan vi ikke se bort fra , at Fllesskabets fiskemarked udviser underskud , hvorfor vores handelsbalance tvinger os til at finde og sttte disse alternativer for vores flde .
Dette er kommet klart til udtryk i denne betnkning , og derfor fortjener den al vores sttte .
<P>
Desuden er disse fiskeriaftaler - som det ogs anfres i betnkningen - helt forenelige med og sttter endog samarbejdspolitikken med udviklingslandene , eftersom de fungerer som katalysatorer for disse landes konomi .
Derfor kan fiskeriaftalerne blive aktive instrumenter i samarbejdspolitikkerne ud over naturligvis at varetage interesserne i Fllesskabets fiskerisektor .
<P>
Betnkningen understreger en anden trist kendsgerning .
De midler , som er afsat til fiskeriaftalerne , som br finansieres af fllesskabsbudgettet , er ikke tilstrkkelige .
r efter r stiger Den Europiske Unions budget , men der sker ikke en tilsvarende forgelse af posterne til fiskeriet generelt og til fiskeriaftalerne specifikt , som er blevet reduceret bde i relative og absolutte tal , i det sidste r fra 278 til 273 ecu .
Jeg mener , dette er svrt at acceptere , navnlig nr man betnker , at de samlede fllesskabsmidler til fiskerisektoren kun udgr 0 , 9 % af budgettet , og at den del , der er afsat til at finansiere fiskerirettighederne , kun udgr 0 , 31 % af Den Europiske Unions budget .
<P>
Hvilken forklaring skal vi give vores fiskere , nr vi fortller dem , at mens den anden primre sektor , landbruget , fr 45 % af fllesskabsbudgettet - hvilket sikrer denne sektor opretholdelse af en indtgtspolitik - s fr fiskeriet kun 0 , 9 % ?
Dette forhold fordmmes ogs til en vis grad i denne betnkning og br ogs f Parlamentet som budgetmyndighed til at gre sig visse overvejelser .
<P>
Betnkningen er realistisk , idet den beskriver , hvordan det bliver mere og mere vanskeligt for fllesskabsflden at f direkte adgang til andre tredjelandes fiskepladser .
Sdan er situationen .
Og dette tvinger os til at finde andre alternativer i anden- og tredjegenerationsfiskeriaftaler .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne afslutte med flgende betragtning : Vi har mere og mere brug for en gte europisk udenrigspolitik , som tilgodeser alle vores politikker , ogs de sociokonomiske - og dette er en betragtning , som kommissren er kommet med mange gange - og som tilgodeser fiskerisektoren .
<P>
Det er f.eks. ndvendigt , at vores torskeflde i forbindelse med aftaler med Rusland kan opn kompensationer i form af adgang til ressourcer i polarhavet , og det er ndvendigt , at de store fordele , som f.eks. Norge har p vores markeder , medfrer strre muligheder for fllesskabsfiskerisektoren .
<P>
En flles udenrigspolitik , som ogs omfatter handelspolitikker , konomiske politikker og samarbejdspolitikker , kan i fremtiden fremme udviklingen af de internationale fiskeriaftaler .
Dette udgr ogs en del af den sammenhng mellem de forskellige fllesskabspolitikker , som hr . Crampton understreger .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , fru kommissr , Den Europiske Unions internationale fiskeriaftaler vil inden for en overskuelig fremtid komme til at st i et spndingsforhold mellem modstridende interesser : P den ene side ndvendigheden af at skaffe EU-flden adgang til havressourcerne i tredjelandsfarvandene og p den anden side mange udviklingslandes vitale interesse i at udnytte deres egne havressourcer bedre til forsyning af deres egen voksende befolkning .
<P>
Ordfreren , hr .
Peter Crampton , har forsgt at komme ind p problemer og opstille krav , der viser ind i fremtiden , og det fortjener han en srlig tak for . For vi skal vre klar over n ting : Med en  videre sdan  -strategi vil det netop ikke g .
Og det er problemerne ogs allerede for presserende til .
Verdens fiskeriflde er blevet fordoblet i lbet af de sidste 20 r , og presset mod verdens fiskeriressourcer vokser stadig .
Konkurrencen om den svindende ernringskilde fisk er blevet skrpet , hvorved udnyttelsen af havets ressourcer bliver dyrere og dyrere .
I omgangen med disse problemer er efterspurgt transparens , kohrens og frst og fremmest rlighed .
<P>
Til kravene om en transparent omgang med de internationale fiskeriaftaler hrer besvarelse af sprgsmlet om , hvem der har udbytte af aftalerne , og efter hvilke kriterier der gives adgang til tredjelandsfarvandene .
Med henblik p en verificerbar vurdering af udbyttet af aftalerne m der ogs stilles krav om en costbenefitanalyse , som imidlertid ogs skal besvare sprgsmlet om konsekvenserne af en mulig ikke-eksistens .
<P>
Vi forventer her isr af Kommissionen et integreret tiltag , der aflser den hidtidige ad-hoc-fremgangsmde .
Forpligtelsen til at tilgodese kohrens ved de forskellige fllesskabspolitikker og tage hensyn til deres indvirkning p udviklingslandene , er allerede traktatfstet i artikel 130 V .
Men det er ogs i Unionens egen interesse , hvis den sger at tilvejebringe en interesseudligning med udviklingslandene og udformer de bilaterale fiskeriaftaler p en sdan mde , at de ogs bidrager til udvikling af den lokale konomi og til bedre forsyning af den indenlandske befolkning .
<P>
Vi forventer , at det element , der bestr i et samarbejde med de lande , der nsker det , styrkes endnu mere i den nye generations aftaler .
Endelig krver en rlig omgang med de internationale fiskeriaftaler , at man ogs over for ens egne fiskere indrmmer , at problemet med fllesskabsfldens overkapacitet ikke i det lange lb kan lses ved hele tiden at forge fiskeriaktiviteten i tredjelandsfarvandene .
Her m andre mekanismer virke , for vi har her ikke at gre med et sektoralt , men med et regionalt problem .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , internationale fiskeriaftaler er ofte blevet mdt med uvilje i Den Europiske Union , selv om de er en fuldgyldig og integrerende del af den flles fiskeripolitik .
<P>
Der bringes gamle velkendte argumenter til torvs , ssom budgetomkostninger , balance i udnyttelsen af ressourcerne eller den pstede selvmodsigelse mellem disse aftaler og Den Europiske Unions udviklingssamarbejdspolitik over for AVS-landene .
<P>
EU-fiskerfldens adgang til tredjelandes farvande har kun eksistensberettigelse , hvis det er i begge parters interesse .
Derfor vil et hvilket som helst land , herunder ogs AVS-landene , kun indg sdanne aftaler med os , hvis de ogs selv har en materiel , konomisk eller social interesse heri .
Derfor har jeg svrt ved at forst visse paternalistiske holdninger , som stter sprgsmlstegn ved de pgldende landes suverne frihed og legitime ret til at indg internationale fiskeriaftaler .
<P>
Desuden er det et velkendt faktum , at Den Europiske Union langt fra er selvforsynende inden for fiskerisektoren - 55 % af markedsforsyningerne m sledes importeres .
Det er ligeledes velkendt , at 25 % af EU ' s fiskeri sikres gennem de internationale fiskeriaftaler .
Og desuden er det velkendt , at disse aftaler opretholder omkring 50.000 arbejdspladser i EU .
P denne baggrund finder jeg , at de 270 mio ECU , der rligt forpligtes i forbindelse med internationale fiskeriaftaler , er givet godt ud .
<P>
Og hvis man , som nogle gr , krver en undersgelse af omkostninger og fordele , s m dette krav glde alle fllesskabspolitikkerne og frst og fremmest den , der koster mest , nemlig den flles landbrugspolitik .
<P>
Hvad specielt angr aftalerne med de udviklede lande , er det srgeligt at mtte konstatere , at EU ikke har givet fiskerisektoren en prioriteret plads i forbindelse med de konomiske og handelsmssige forhandlinger med de pgldende lande .
Eksemplet med Det Nordlige Atlanterhav , hvor fiskningen af flere millioner tons fisk i internationalt farvand er blevet overladt til Norge , Island , Canada og Rusland , er meget sigende Ligesom aftalen med Grnland , hvor kvoterne tildeltes EU-medlemsstater , som ikke udnytter dem , medens f.eks. Portugal , som fr tiltrdelsen af Unionen traditionelt fiskede i disse farvande , udelukkes .
<P>
Til sidst vil jeg takke hr . Crampton for hans betnkning .
Jeg m dog i sandhedens interesse ppege , at betnkningen ofte sammenblander konomiske og handelsmssige sprgsml vedrrende den flles fiskeripolitik med sprgsml , der vedrrer samarbejdspolitikken og generelt m siges at tage strre hensyn til de andres problemer end til vore egne , som der er mange af navnlig p dette omrde .
<P>
Jeg hber derfor , at Fiskeriudvalgets ndringsforslag bliver vedtaget , sledes at betnkningen dermed kan blive mere afbalanceret og realistisk og tjene Den Europiske Unions interesser .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , der er hundrede mio mennesker i udviklingslandene , der er afhngige af fiskeri for slet og ret at kunne overleve - ikke for at f indkomst , men for at kunne overleve .
Der er andre 10 mio mennesker i udviklingslandene , der er beskftigede i fiskerisektoren p fuldtid ; det er deres kilde til beskftigelse .
Andre 10 mio mennesker er beskftiget i udviklingslandene p deltid , og fiskeri er en af deres aktiviteter .
<P>
Det er en forblffende statistik .
Hundrede mio mennesker er mere end to gange befolkningen i Spanien og Portugal tilsammen .
Det er nsten to gange befolkningen i Det Forenede Kongerige .
Og disse mennesker er afhngige af fiskeri for slet og ret at kunne overleve .
Crampton-betnkningen er en god betnkning i og med , at den ppeger visse parametre og visse principper , som vi br basere vor fiskeri- og udviklingspolitik p .
Vi trnger til en ny europisk politik for udvikling af fiskeriet .
Den m g ud over rammerne af kommercielle aftaler .
De koster Fllesskabet omkring 30 % af fiskeribudgettet .
Det kan ikke vre rigtigt .
<P>
P nste rs budget vil vi reducere PESCA-projekterne med 50 % .
Og her i vor egen Union , hvor der er enorme problemer med at tage bde ud af fiskeriet og med omrder , der lider under mangel p beskftigelse p grund af begrnsninger og ndvendigheden af at beskytte bestandene , reducerer vi udgifterne , samtidig med at vi bruger en tredjedel af vort budget p handelsaftaler .
Fllesskabet har foretaget en forkert prioritering , og vi har brug for en ny fiskeripolitik .
<P>
Der er problemer med Crampton-betnkningen .
Der blev stillet nogle lidet gavnlige ndringsforslag ved sidste mde i Fiskeriudvalget .
Der er visse smvanskeligheder , der frer til den form for miskmask , som hr . Cunha har nvnt .
Men betnkningen viser en vej frem , og vi br benytte lejligheden til ny udvikling p fiskeriomrdet .
<P>
Med hensyn til hr . Macartneys ndringsforslag til Souchet-betnkningen , s br vi , hvis vi skal have en reform af den flles fiskeripolitik , se frem til r 2002 , sdan som det er aftalt , og vi m have drftelser .
Det br ikke smugles ind ad bagdren , som nogle synes at forsge p .
<P>
S er der sprgsmlet om FN ' s havretskonvention i Suanzes-Carpegna-betnkningen .
Jeg kan ikke forst ndringsforslag nr .
2. Jeg troede , det , som Den Europiske Union lagde vgt p , var at lse konflikter med Kommissionen og medlemsstaterne .
Men nogle mennesker i Fiskeriudvalget synes at vre af en anden mening .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne tilslutte mig lyknskningerne til ordfrerne for de betnkninger , der er genstand for denne forhandling under t , og koncentrere mig om emnet internationale fiskeriaftaler og rette en srlig tak til hr . Crampton i hans egenskab af dr .
Jekyll for det vrdifulde arbejde , han har udfrt , og navnlig for den fleksibilitet , han har udvist for at n frem til kompromislsninger i Fiskeriudvalget , selv om kompromisresultatet ikke var helt efter hans nsker .
<P>
Jeg mener desuden , at dette er en god anledning til at tnke over fremtiden for Fllesskabets fiskeriaftaler , som mange gange bliver angrebet ud fra snversynede politiske holdninger baseret p partiske undersgelser af medlemsstaternes relative deltagelse i fiskerisektoren ; andre gange baseret p imaginre uoverensstemmelser med udviklingspolitikken ; og til tider - ud fra irrationelle overslag - baseret p cost-benefit analyser af ringe teknisk stringens .
Fra alle disse angrebsflanker forsger man at nedvurdere en politik , som er altafgrende ikke kun for opretholdelsen af aktiviteten i en af fllesskabsfldens vigtige sektorer , men - som formanden for Fiskeriudvalget har ppeget - ogs for den regelmssige forsyning af fiskeriprodukter af hj kvalitet og til rimelige priser til Fllesskabets forarbejdningsindustri .
For vi skal ikke lade os narre , Den Europiske Union str over for et klart dilemma : Enten skal den opgive sin nuvrende forhandlingspolitik , eller ogs skal den styrke den .
Hvis Unionen opgiver denne , vil der vre to mulige resultater : Enten vil der vre frit spil for flderne fra tredjelande , som vil indtage det omrde , Den Europiske Union har forladt , eller ogs vil vi vre vidne til en delvis renationalisering af fiskeripolitikken , fordi medlemsstaterne eller deres konomiske agenter vil forhandle om de mest hensigtsmssige aftaler .
<P>
Jeg mener , at det er i tredjekystlandenes interesse at fortstte denne politik , fordi Den Europiske Union forhandler om fiskerimuligheder , der er baseret p en stringent undersgelse af situationen p fiskepladserne , etablerer passende tekniske foranstaltninger , bidrager til at fremme kontrollen med fiskeriindsatsen i samarbejde med de lande , den forhandler med , og til at udvikle de nationale fiskerisektorer i disse lande .
Hvad er bedst : At et s ansvarsfuldt politisk foretagende som Den Europiske Union forhandler om fiskeriaftaler , eller at vi fr det anarki , som de konomiske agenters frie spil vil fre til ?
<P>
Jeg mener , svaret er indlysende .
Som et Parlament , der er knyttet til respekten for miljet i alle dets afskygninger , der fremmer udviklingspolitikken , der er bekymret for opretholdelsen af vores fiskerflders aktivitet og den regelmssige forsyning af vores forarbejdningsindustrier , br vi fortstte med at sttte en fllesskabspolitik , hvad angr fiskeriaftaler , som har vist hvad den er vrd , bde over for medlemsstaterne og over for tredjelande .
Og dette skal ske uden at give afkald p den ndvendige forbedring af de institutionelle procedurer , som kan understrege Parlamentets hovedrolle inden for denne politik .
<P>
Det er nemt at kritisere , men der er f alternativer .
Ud fra en rationel og kold betragtning opfordrer jeg Dem derfor , fru kommissr , til at fortstte denne vanskelige politik , som p trods heraf indtil dato har givet s gode resultater .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig lyknskningerne til hr . Crampton for hans dygtighed , navnlig fordi han - efter frst at have fremlagt et udkast til betnkning , der mske var lidt ekstremt i sine postulater - har srget for , at hans arbejde efter inkorporeringen af de vedtagne ndringsforslag blev enstemmigt vedtaget i Fiskeriudvalget .
Hans fortjeneste understreges af de vanskeligheder , denne initiativbetnkning indebrer , ved at koncentrere sig om et s kontroversielt emne som de internationale fiskeriaftaler , der er s vigtige for Fllesskabets fiskerflde .
<P>
Jeg vil gerne fremhve tre aspekter , som arbejdet omhandler . For det frste bevarelsen af fiskeressourcerne , et princip som stttes af Fllesskabets og de internationale retsregler , og som er s vsentligt for at sikre den europiske fldes fremtid .
For det andet er jeg som socialist ogs tilfreds med den betydning , hr . Crampton tillgger bevarelsen af den eksisterende beskftigelse svel p havet som i forarbejdningsindustrien .
Fiskeriet er et erhverv , som p trods af sin ringe indvirkning p det samlede Fllesskab har stor betydning for udviklingen af visse perifere regioner med indkomstniveauer , der ligger lavere end gennemsnittet i Fllesskabet , og som har et hjt arbejdslshedstal . For disse regioner er fiskeriet hovederhvervet , og deres sociokonomiske struktur ville g i oplsning uden de internationale fiskeriaftaler .
For det tredje minder betnkningen om , at selv om fiskeriaftalerne er handelsaftaler , er de fordelagtige for de udviklingslande , som kontraherer med Den Europiske Union .
<P>
Andre udtalelser som f.eks. at hvde , at fiskeriaftalerne ikke er handelsaftaler , men at de er mntet p udviklingen af AVS-landene , ville medfre , at disse fiskeriaftaler skulle finansieres af Den Europiske Udviklingsfond og ikke af de knappe bevillinger til den flles fiskeripolitik .
<P>
Men derudover svarer denne opfattelse ikke til virkeligheden .
Som hr . Crampton allerede har nvnt , indgs mere end halvdelen af de 26 aftaler med AVS-landene , men vores flde fisker hovedsageligt i andre landes farvande .
Jeg mener , man skal undlade umoralske betragtninger om den internationale handel .
Den mde , man bedst hjlper udviklingen i disse lande , er at give dem adgang til markedet ved at kbe det , de producerer , og det , de har , hvorved man bidrager til deres udvikling .
<P>
Den Europiske Union kunne godt overleve uden en fiskeriaftale med So Tom , men dette land ville miste en af sine vigtigste indtgter , hvis det ikke havde en aftale med Den Europiske Union .
Handel er en fordel for begge parter , og det glder ogs de internationale fiskeriaftaler .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , alle de meget vrdifulde betnkninger , vi har fet forelagt her til aften , drejer sig om aftaler og traktater om , hvordan man bedst kan regulere og kontrollere fiskeriet i nationale og internationale farvande p et tidspunkt , hvor der er ganske betydelig bekymring om fiskeriet og reduktion af fiskebestandene .
<P>
Varela Suanzes-Carpegna-betnkningen indeholder henvisning til den pligt , som det land , under hvis flag et fartj fisker , har til at udve sin jurisdiktion og foretage sig noget , hvis fartjet overtrder reglerne .
Jeg vil gerne henlede kommissrens opmrksomhed p de vanskeligheder , der er ved at udve denne pligt i relation til visse skaldte kvotehoppere .
Jeg har hrt om tilflde fra nyere tid , hvor ikke-britiske fartjer har sejlet under britisk flag ; de blev s retsforfulgt ved britiske domstole , fundet skyldige og idmt bde , hvorefter de simpelt hen sejlede bort til en anden medlemsstat uden at betale bderne .
Man m finde et system , der sikrer , at alle skibe , der sejler under en bestemt nations flag , bliver gjort ansvarlige over for den pgldende stats domstole , og at den medlemsstat , hvorfra kaptajn og bestning kommer , skal samarbejde om at sikre , at denne grove krnkelse af bevaringsforanstaltningerne bliver standset .
<P>
Overordentlig mange fiskere i hele EU fra steder som Grimsby i min egen valgkreds er blevet arbejdslse som flge af bevaringsforanstaltninger .
Bdejerne har fet kompensation fra EU ; men de mennesker , der arbejdede p de oplagte bde i Det Forenede Kongerige , fik ikke engang den arbejdslshedsunderstttelse , de havde krav p , for slet ikke at tale om kompensation fra EU , fordi de blev kaldt lsarbejdere , selv om de havde arbejdet p samme skib i mange r .
Det er en grov uretfrdighed , som fortsat vkker stor vrede mod Den Europiske Union i almindelighed svel som mod den flles fiskeripolitik .
<P>
Jeg vil gerne bede kommissren om at sikre , at fremtidige oplgninger bliver foretaget p en sdan mde , at man sikrer , at ikke blot bdejerne , men ogs de , der har arbejdet og risikeret livet p havet , fr en passende form for kompensation for tabet af deres erhverv .
En fiskeribraklgningsordning til at kompensere for det formindskede antal dage p havet er ogs en foranstaltning , man kunne overveje .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , den foreliggende betnkning afspejler udmrket den politiske dobbelthed og konflikt , som dette emne skaber .
P den ene side vurderes omkostninger og fordele , og Kommissionen skriver selv , at i den nuvrende budgetsituation medfrer de med de gldende fiskeriaftaler forbundne omkostninger , at der kun bliver en meget lille manvremargen for forhandlinger om nye aftaler og de bringer endog genforhandlingerne af de gldende aftaler i fare .
<P>
Set fra et udviklingspolitisk synspunkt understreges ndvendigheden af at begunstige de lokale flder i tredjelande , hvor fllesskabsflden aktuelt fisker , hvilket den udviklingsplan for fiskeriet , der er fastsat for Kongeriget Marokko , er et eksempel p .
P den anden side skal medlemsstaterne tage hensyn til flder og fiskere , som er afhngige af internationale fiskeriaftaler .
<P>
Her stikker en vis antieuropisk holdning hovedet frem med krav om en gradvis udvidelse af fiskerirettighederne i tredjelande og understregning af fordelene ved bilaterale forhandlinger og en renationalisering af fiskeripolitikken .
<P>
Udfordringen bestr i at beskytte fllesskabsflden uden at blive slet i hartkorn med miljskadelige og antieuropiske holdninger .
Det forholder sig efter min mening sdan , at det faktum , at den budgetorienterede diskurs vedrrende omkostninger og fordele dukker op i en situation , hvor det tilstrbes at flytte de disponible finansielle midler til andre ml , afspejler manglen p solidaritet og sammenhng i udformningen af det europiske projekt , i en sektor af stor politisk relevans og med meget strk indvirkning p beskftigelsen i nogle af Fllesskabets kystomrder .
<P>
Herudover tegner de internationale fiskeriaftaler sig for kun 0 , 31 % af det samlede EU-budget mlt i 96-priser , og en politik gende ud p at afskaffe internationale fiskeriaftaler ville resultere i en stigning i handelsunderskuddet i fiskerisektoren p intet mindre end 1 400 mio ECU rligt , medens den heraf flgende stigning i arbejdslsheden i sektoren ville koste 450 mio ECU rligt i arbejdslshedssttte .
<P>
Et hvilket som helst forslag med sigte p en kontroversiel og kompliceret fordeling af omkostningerne mellem fiskeskipperne og Kommissionen eller en blokering af Fllesskabets finansielle modydelser vil blot resultere i en styrkelse af den ovennvnte tendens til renationalisering af fiskeripolitikken .
Det var , hvad jeg nskede at gre opmrksom p , fordi de politiske omkostninger ved et sdant valg er vil vre uhyre store , og det vil de konomiske virkninger i fiskeriomrderne ogs .
<P>
Endelig er det ndvendigt at vurdere de internationale fiskeriaftaler i lyset af kravet om rationel forvaltning af ressourcerne .
En rationel forvaltning af fiskeriressourcerne er hjrnestenen i et bredygtigt fiskeri og henhrer primrt under kyststaterne uden forskelsbehandling af de nationale flder og fllesskabsflden .
Der er etableret en ny international retsramme p fiskeriomrdet , FN ' s havretskonvention , der indeholder en adfrdskodeks for ansvarligt fiskeri .
Der findes ikke ubegrnsede ressourcer , og kun et bredygtigt fiskeri kan sikre sektorens og de internationale fiskeriaftalers fremtid .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Bonino">
Hr. formand , jeg vil kort svare p samtlige betnkninger og til slut fremstte en rkke betragtninger vedrrende hr . Cramptons betnkning om et initiativ i forbindelse med de internationale fiskeriaftaler , som har vret i centrum for forhandlingerne her i aften , og som alle talerne har beskftiget sig med .
<P>
Efter tur og orden : Hvad angr hr .
Varelas betnkning har Kommissionen virket aktivt for at f FN-konventionen om bevarelse og forvaltning af de flles fiskebestande ratificeret , idet Kommissionen finder , at denne reprsenterer et konkret skridt i retning af bevarelse og varig udnyttelse af ressourcerne .
Jeg er naturligvis helt klar over de problemer , der er i denne forbindelse , srlig ndvendigheden af at undg , at nogle af partnerne , navnlig Canada , fortsat tager ensidige initiativer , og jeg vil forsikre hr . Varela om , at der er initiativer p vej i form af udveksling af diplomatiske noter og p alle andre niveauer for at srge for at forebygge eller under alle omstndigheder standse denne adfrd , som ikke er acceptabel for hverken Parlamentet eller Kommissionen .
<P>
For s vidt angr ndringsforslagene er Kommissionens indstilling flgende : ndringsforslag 1 og 3 angr en rkke betnkeligheder vedrrende sprgsmlet om kompetencefordelingen mellem Fllesskabet og medlemsstaterne , og om fortolkningen af aftalen vil blive i overensstemmelse med havretskonventionen , men Kommissionen finder , at disse betnkeligheder allerede er taget i betragtning i de erklringer , der er vedfjet forslaget , og i selve aftalen .
For s vidt angr ndringsforslag 2 finder Kommissionen ikke at kunne acceptere dette , idet den gr ind for interessen i n og kun n reprsentation af Kommissionen i de internationale organer for afgrelse af retstvister . Hr .
Varela , selvom jeg vel forstr den bagved liggende tankegang , ser jeg meget ndig , at vi inden for fiskeriet kommer i samme situation som den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , fordi vi i Fllesskabet indtil i dag - om man synes om det eller ej - i det mindste har talt med n stemme .
Dersom en enhver medlemsstat kunne forsvare sine egne interesser , tror jeg , at vi ville komme i samme situation som i den anden sjle i udenrigspolitikken , hvori det store blandede kor og medlemsstaternes indbyrdes modstridende interesser ikke forekommer mig at ville vre det mest effektive instrument .
<P>
For s vidt angr hr .
Macartneys betnkning vil Kommissionen derimod takke ordfreren for hans fremragende arbejde . Bilaget til protokollen er nemlig blevet ndret for at gre det muligt for reprsentanterne for myndighederne i Sa Tom og Prncipe at udve en bedre kontrol med udenlandske fartjers fiskeri i den eksklusive konomiske zone .
<P>
Kommissionen er enig i nden i ndringsforslag 3 og 5 og finder faktisk en forbedring af oplysningen fornden .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 6 , fordi det er Rdet , der faststter de direktiver , der er forhandlet om , n gang for alle , men ikke fornyelsen af aftalerne og de enkelte protokoller .
I dette tilflde srger Kommissionen , som det phviler at fre forhandlingerne , tillige for overholdelsen af de direktiver , der er fastsat af Rdet .
<P>
For s vidt angr de vrige ndringsforslag har Kommissionen altid fundet , at de fiskeriaftaler , der er indget med AVS-landene , frst og fremmest er af kommerciel art , ogs selvom disse aftaler som understreget i den flgende betnkning af Crampton , meget ofte tillige omhandler ting , der vedrrer udviklingen i tredjelandene , f.eks. vedrrende forhyringen af bestningerne og landingen af fangsterne med henblik p forarbejdning p stedet .
I alle tilflde tilsigter Kommissionen i medfr af Unionstraktatens artikel 130 B vedrrende samhrigheden med bevillingerne til disse lande at styrke fiskerisektoren i synergi med udviklingspolitikken .
<P>
Men jeg m her sige , at det ogs er frustrerende for Kommissionen , at den ikke efter at have lyttet i to timer er i stand til at give fru Aelvoet et svar , fordi hun ikke er til stede , men jeg nsker dog at svare hende , fordi jeg p ny her i salen hrer en rkke stereotype bemrkninger , som jeg rlig talt ikke ved , hvorledes jeg skal afklare .
<P>
Jeg kan ikke acceptere igen og igen at hre om eksemplet med Senegal , for det er ikke korrekt .
Senegalaftalen blev afsluttet p anmodning af og efter pres fra de senegalesiske myndigheder , herunder fiskerisektoren i Senegal .
For det andet arbejdede vi i fllesskab med GD XIV og GD VIII , s det var en udviklings- og fiskeriaftale .
For det tredje fik vi , efter at have presset p , et brev fra myndighederne i Dakar , hvori der stod , at de endelig har besluttet at bevillige 50 % af det samlede belb i aftalen til fiskerierhvervet .
Det viser blot , at vi forsger at tage hensyn til Deres bekymringer .
<P>
Jeg kan ikke igen hre p den pstand , at vi konkurrerer med det lokale fiskeri .
Det er ikke sandt .
Vor flde fisker p dybt vand , hvor der er 200 m dybt .
De lokale senegalesiske fiskere kan ikke fiske p 200 meters dybde .
De har ikke redskaber og udstyr til det .
Vi konkurrerer med den japanske flde .
S lad os sige det , som det er , s at det , der kan rettes , kan blive rettet .
Lad os se de reelle problemer i jnene og ikke nogle stereotyper .
Det er faktisk ikke til at bre .
<P>
Jeg vil vente til sidst med Crampton-betnkningen , fordi den fortjener flere kommentarer , og gr nu over til Teverson-betnkningen .
<P>
( IT ) For s vidt angr hr . Teversons betnkning vedrrende det multilaterale samarbejde inden for NAFO er Kommissionen , som De ved , som kontraherende part forpligtet til i Fllesskabets lovgivning at optage alle de henstillinger , der gives af NAFO ' s fiskeriudvalg , hvorfor de pgldende to forslag til forordning , som De i vrigt har nvnt , faststter visse kontrolforanstaltninger , herunder observatrerne , hvilket er en opflgning af de henstillinger , der er fremkommet fra NAFO ' s fiskeriudvalg .
<P>
Kommissionen glder sig nemlig over , at disse forslag er blevet vel modtaget i hr . Teversons betnkning .
Jeg har naturligvis bemrket de betnkeligheder , De har givet udtryk for , og som kommer til udtryk i de fremsatte ndringsforslag , men jeg kan af formelle grunde ikke optage dem i Rdets forordning om ndring af forordning nr . 189 .
I alle tilflde forpligter Kommissionen sig til fremtidig til formanden for Fiskeudvalget at sende en genpart af den beretning , der udarbejdes af NAFO ' s videnskabelige komit , vedrrende fiskeressourcerne .
Problemet er nemlig , at analysen og vurderingen af bestandene foretages af NAFO ' s videnskabelige komit , hvori Kommissionen er deltager , men der findes ikke srlige forbindelser . Hvad jeg kan gre er straks at stille resultaterne i denne videnskabelige beretning til rdighed .
<P>
For s vidt angr den sidste betnkning , der er afgivet af fru Souchet , m Kommissionen rent ud sige , at den efter at have gennemget Europa-Parlamentets betnkning om ndring af denne grundlggende ordning ikke kan acceptere ndringsforslag 1 og 2 .
Fru Souchet , for at overholde de forpligtelser , vi har ptaget p internationalt niveau , er der alene tale om i Fllesskabets retsorden at optage tekniske foranstaltninger , der er af yderst begrnset rkkevidde , eftersom der er tale om at godkende fangstredskaber og den mde , hvorp de anvendes , og som vedtages af forvaltningskomiten p grundlag af artikel 18 .
<P>
I denne forbindelse finder Kommissionen det lidet hensigtsmssigt at anvende proceduren iflge artikel 43 , efter at den pgldende foranstaltning er blevet vedtaget af den internationale organisation , der er tale om , eftersom Unionen ikke har nogen margin for at sknne med hensyn til foranstaltningernes indhold .
Kommissionen kan ej heller acceptere ndringsforslag 3 og 4 , fordi de gr ud over den retlige ramme i det pgldende forslag .
<P>
Nr alt dette er sagt , vil jeg kun redegre for nogle punkter i fiskeriaftalen , der kan give anledning til eftertanke .
<P>
( EN ) Jeg har allerede sagt til Dem , at jeg fler mig meget frustreret , fordi selv debatten her i aften har vist , at man er uenige her i Parlamentet .
Det betyder , at det eneste , jeg kan gre , er at holde mig til den endelige betnkning , der tilsyneladende afspejler konsensus efter en lang debat , og forsge at vre s pragmatisk , som jeg kan .
<P>
Lad mig benytte denne lejlighed til at sige , at man ikke simpelt hen kan overfre overkapacitet til tredjelande .
I syv mneder har Kommissionen forsgt at komme igennem med en reduktion af kapaciteten i vor flde p 30 % .
Det tog mig syv mneder at n dette resultat . Det blev net i en kompromisets nd - jeg havde oprindelig bedt om mere .
Jeg understreger simpelt hen , at vi arbejder p alle mulige mder , der indebrer en reduktion af kapacitet eller fiskeri i vore farvande , og ikke simpelt hen med en  overfrsel af overkapacitet til andre omrder .
 Det er ikke korrekt .
Det er helt forblffende , at medlemsstater , der aldrig i tidligere r har reduceret deres kapacitet eller som endog har forget deres kapacitet p dette tidspunkt , ikke bare skaber den strste modstand i Rdet mod mit forslag , men der er ogs kritik , fordi jeg  simpelt hen overfrer overkapacitet . 
<P>
Mske refererer De ikke til Kommissionen , men til deres medlemsstater eller regeringer .
Nr De taler om oplgning , hr . McMahon , s benyttede Deres land med rette eller urette ikke den oplgningsordning , som Kommissionen har finansieret i de sidste ti r !
<P>
( Afbrydelse fra McMahon ) Undskyld , men det er ikke mit problem .
Alle har deres eget ansvar .
Jeg ptager mig mit , men jeg vil ikke vre syndebuk for alt , lige til Hiroshima !
Jeg var ikke fdt dengang .
<P>
( Munterhed ) S Storbritannien mistede  12 mia ved ikke at benytte denne oplgningsordning , og dets fiskere blev ndt til at slge deres bde og licenser .
Og andre kbte dem .
Og det kan jeg ikke forhindre .
Jeg kan ikke forhindre , at folk kber , hvis De ikke kan forhindre , at folk slger .
Hvis De kan fortlle mig , hvordan jeg skal forhindre folk i at slge , s finder jeg nok ogs ud af at forhindre folk i at kbe .
Hvad angr kompensation , ikke bare til ejerne , men ogs til arbejdstagerne , s var det et forslag fra Kommissionen , men adskillige medlemsstater - jeg vil ikke nvne dem , men De ved udmrket hvilke - accepterede ikke dette forslag .
Det er det samme som brugen af strukturfondene .
Det forslag fra Kommissionen , der endelig kom igennem , bestod af en opfordring - ikke en forpligtelse , for det var ikke muligt - til at benytte en del af strukturfondene til sociale kompensationer til fiskerne .
Forslaget er ikke bindende , men det gik igennem .
Nogle regeringer , herunder n , som De kender udmrket , benytter ikke denne mulighed , og det kan jeg ikke tvinge dem til .
S lad os placere ansvaret der , hvor det hrer hjemme .
<P>
For det andet , hvad mener vi s med hensyn til finansielle kompensationer ?
Mener vi udviklingslandene eller alle aftaler ?
Hvis vi mener alle aftaler , kan vi s lige se p aftalen med Grnland , som bestr af 50 mio ECU uden nogen fisk .
S vr venlig at tage et initiativ .
Jeg har gjort det , og jeg kom ikke igennem med det i Rdet .
S hvorfor forsger vi ikke ?
Jeg hber , De vil vre lige s barsk , nr vi taler om tomater , som der bliver betalt for , eller jordbr eller andre ting . Kommercielle aftaler .
S hvis Deres forslag er , at vi ikke skal betale for nogen aftaler , s hber jeg , De vil indtage samme standpunkt med hensyn til andre aftaler , og ogs nr der er brug for solidaritet i tilflde af epidemier .
<P>
Her taler vi om 280 mio ECU , hvoraf 180 mio ECU er til AVS-landene .
Alle de andre drejer sig om aftaler med nordlige omrder , hvoraf nogle ikke har nogen fisk .
For det tredje m man tage hensyn til de 20000 mennesker , der arbejder p grundlag af denne aftale , nr vi taler om beskftigelsen .
Det drejer sig om tilvejebringelse af ressourcer , som vi for 50 % vedkommende er afhngige af , og hvis vi simpelt hen skulle kbe 50 % af de fisk , vi behver til forbrug , s mtte vi under alle omstndigheder betale .
<P>
( Tilrb fra Teverson :  Det gr vi ikke for nogen anden sektor , vel ?
 ) Jeg vil ikke sammenligne midlerne til landbrug med dem til fiskeri .
Hvis vi skal vre konsekvente , s m vi holde fast ved et eller andet .
Det kan ikke vre sdan , at vi har to forskellige mder at behandle tingene p .
Eller hvis vi gr det , s giver det i hvert fald ikke megen mening .
Ikke engang nr vi af solidaritetshensyn betaler subsidier for en fejl , som en medlemsstat har beget .
Fiskeriaftalerne er af handelsmssig vrdi .
Det er det , det drejer sig om .
Vi kan godt , hvis De nsker det , forsge at vurdere dem .
Kommissionen kan ikke foretage en costbenefitanalyse , men vi kan f et eksternt organ til at gre det , hvis De nsker det af hensyn til vort ansvar over for skatteyderne .
Mske er der adskillige sprgsml , vi br tage med i betragtning .
<P>
Jeg har prvet at understrege nogle ting .
Jeg er klar over , at dette ikke er den endelige debat om fiskeri og internationale aftaler .
Men jeg vil gerne fortlle Dem , hvor frustreret jeg er .
Jeg har ikke fet nogen anerkendelse fra Parlamentet for de fremskridt og forandringer , vi har foretaget af fiskeriaftalerne .
Hr . Crampton nvnte , at jeg erklrede , at den tid , hvor vi kom , fiskede og betalte en lille smule , er forbi .
Det er det , jeg har forsgt at gennemfre .
De nye aftaler er anden- eller tredjegenerationsaftaler . Hr .
McMahon nvnte de mange mennesker , der er afhngige af fiskerierhvervet i den tredje verden .
Mske talte han bare fiskene , for det er ikke helt sandt .
Tag f.eks. Namibia .
Det vil gerne udvikle sin egen fiskerisektor .
De har fiskene , men ikke bdene .
S der er plads til en afbalanceret aftale med Namibia p basis af joint ventures .
Ellers ville det bygge sin egen flde , og den samlede globale flde ville simpelt hen blive strre .
Hvad er der galt med at forene deres fisk med vore bde og knowhow ?
Hvad er der galt med det ?
<P>
Mozambique befinder sig i samme situation .
Det har hverken knowhow eller bde eller flde til at fiske i egne vande .
Det er grunden til , at de slger til japanerne og til andre .
S et grundigere kendskab til de lande , som vi har internationale fiskeriaftaler med , ville vre nyttigt og give os en bedre forstelse af , hvad det er , der foregr .
Det betyder ikke , at vi er fuldkomne , men vi br anerkende , at vi har foretaget vsentlige ndringer p dette omrde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=259 NAME="Crampton">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere kommissren for det , hun har sagt , og som jeg for 90 % vedkommende er enig i .
Jeg deler hendes frustration i forhold til mange medlemsstater , i srdeleshed mske i nyere tid min egen .
Vi erkender , at Kommissionen er net langt .
Faktisk komplimenterer vi i denne betnkning fra Fiskeriudvalget Kommissionen for et af dens seneste dokumenter :  Fiskeriaftaler , den nuvrende situation og fremtidsudsigterne  .
Jeg tror , de bevger sig i den rigtige retning .
Min betnkning er et forsg p at hjlpe til .
<SPEAKER ID=260 NAME="Macartney">
Hr. formand , kommissren har bedt om , at man placerer ansvaret , hvor det hrer hjemme .
Det gr hun ret i .
I srdeleshed gr hun ret i at dadle Det Forenede Kongeriges regering for dens fiasko med hensyn til oplgning , selv om hun ikke har peget specielt p den .
Men som vogter af Fllesskabets lov har hun ogs et ansvar for den juridiske kompetence angende dette emne i Souchet-betnkningen .
Jeg hber , hun vil g tilbage og se p retsgrundlaget , som vi undersger her i Parlamentet .
De to ting hrer sammen .
Hvis vi opretholder et korrekt retsgrundlag og placerer ansvaret , hvor det hrer hjemme , s lad os ogs vre konsekvente p dette omrde .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.00 )
