<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , for s vidt angr protokollen fra mdet i gr , som vi har fet omdelt her til morgen , vil jeg gre opmrksom p , at mit navn ikke figurerer p tilstedevrelseslisten .
Dette skyldes givet en forglemmelse fra min side - jeg har sikkert glemt at underskrive listen - men da jeg dog var tilstedevrende , sledes som husets tjenester let kan bekrfte , anmoder jeg om optagelse af mit navn p listen over de tilstedevrende under mdet i gr .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , det er det samme , som hr . Vecchi sagde : Mit navn str ikke i protokollen , men jeg var til stede i gr .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg ville blot lige gre en enkelt ting klart med hensyn til protokollen .
De husker mske , at jeg i gr rejste en sag i henhold til forretningsordenens artikel 3 om Parlamentets immunitet og privilegier .
I henhold til protokollen foreslog formanden  Hallam at sende en skrivelse til formanden for Belgiens Reprsenteretkammer for at anmode om at f dette sprgsml belyst  .
S vidt jeg husker , og som det fremgr af dette dokument fra mdetjenesten , lovede formanden selv at foretage det videre forndne .
Jeg hber meget , at formanden vil g videre med denne klage p vegne af Parlamentet og p mine vegne som medlem af dette - og ikke p mine vegne som enkeltperson .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg tager Deres bemrkning til efterretning , hr . Hallam .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , i det dokument med sprgsml til sprgetiden til Kommissionen , der er opfrt p dagens dagsorden , figurerer et sprgsml , jeg har stillet om en national lovs overensstemmelse med fllesskabsbestemmelserne om fri konkurrence . Selv om dette sprgsml falder ind under kommissr Van Mierts sagsomrde , er det ikke opfrt under den del , som denne skal besvare , men under afsnittet  andre sprgsml  , selv om sprgsml , som er blevet indgivet senere end mit , er opfrt blandt dem , kommissr Van Miert skal besvare .
Jeg vil gerne have oplyst , hvordan denne mrkvrdige situation er opstet .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg tager Deres foresprgsel til efterretning , hr .
Colom i Naval . Vi kan f opklaret sagen , nr vi mder Kommissionen i sprgetiden .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , et mere generelt sprgsml til forretningsordenen , som jeg er ndt til at tage op .
Nr vi medlemmer af Parlamentet rejser sprgsml for Prsidiet , m dette ogs give os et svar , hvad enten det er positivt eller negativt . Dette er ikke sket i flgende tilflde : Jeg er medlem af delegationen for Kasakhstan og de vrige centralasiatiske republikker og faktisk nstformand for denne delegation .
Den europiske del af delegationen mdtes fr den 1. maj og besluttede , at vi skulle rejse til omrdet i perioden 2 .
9. maj .
Da jeg fik oplyst , at der ikke ville blive tolket til grsk , sagde jeg , at dette gjorde det meget vanskeligt , og at jeg ikke kunne tage af sted og vre bde dv og stum .
Delegationens formand sagde , at han ville undersge sagen og give mig et svar .
En uge senere fik jeg det svar , at han ikke kunne gre noget for at skaffe en tolk .
Jeg sendte s en skrivelse til Parlamentets formand , hvori jeg meddelte , at jeg ikke kan rejse med en sdan delegation , hvor jeg ikke kan deltage i forhandlingerne . Jeg fik at vide , at jeg i hvert fald sagtens kunne tale grsk og blive forstet , men drftelserne ville foreg p russisk og engelsk , som jeg ikke ville forst et ord af , da jeg ikke har de samme evner , som De har , der kan tale alle disse sprog .
S jeg svarede , at det ikke var godt nok .
Herefter har jeg ventet p et svar fra Parlamentets formand , men har ikke hrt noget om , hvorvidt min anmodning kan imdekommes , og hvis ikke , hvorfor .
I mellemtiden har rejsen naturligvis fundet sted , og jeg vil anmode Dem om at informere formanden om dette , s jeg kan f et svar .
Jeg erkender , at dette er et personligt sprgsml ; men det er ogs et mere generelt anliggende , som vedrrer os alle .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Ephremidis , Prsidiet nsker - og har tradition for - at gre , hvad det kan , for at hjlpe alle medlemmer med de problemer , de rejser .
Jeg vil naturligvis srge for , at dette ogs sker i Deres tilflde .
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=10 NAME="von Wogau">
Hr. formand , som De lige sagde , har udvalget allerede afsluttet behandlingen af denne betnkning , og vi kan som Parlament sttte den uopsttelige forhandling .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Det er mig en glde at kunne byde velkommen til 23 vindere af stilekonkurrencen om  Europa mod racismen  , som har taget plads i Europa-Parlamentets officielle loge .
Vinderne af konkurrencen kommer fra alle 15 EU-lande , og konkurrencen fandt sted i Europa-Parlamentets regi og var udskrevet af Informations- og Dokumentationscentret som led i Det Europiske r mod Racisme .
<P>
Jeg byder de unge velkommen med nsket om et behageligt ophold i Strasbourg .
<P>
<CHAPTER ID=4>
kologisk produktion af landbrugsprodukter
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0156 / 97 ) af Barthet-Mayer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) om indfjelse af bestemmelser om animalsk produktion i forordning ( EF ) nr . 2092 / 91 om kologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf p landbrugsprodukter og levnedsmidler ( KOM ( 96 ) 0366 - C4-0481 / 96-96 / 0205 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=13 NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det kologiske landbrug omfatter i Den Europiske Union ca . 1 mio ha og udgr 1 % af den samlede landbrugsproduktion .
P ti r er det dyrkede areal tidoblet .
Det biologiske landbrug udgr et realistisk - og i dag trovrdigt - alternativ til det intensive landbrug .
Det har ikke den negative indvirkning p miljet som det intensive landbrug , og som flge af dyrkningsmetoderne undgs overproduktion med samme dyrkede areal .
I betragtning af disse fordele ville det vre passende , hvis man gjorde en stor indsats for at fremme de kologiske landbrug .
<P>
Forordning 2092 fra 1991 indeholder bestemmelser vedrrende produktion og markedsfring af svel forarbejdede som uforarbejdede vegetabilske kologiske produkter .
Den betnkning , vi i dag drfter , tager sigte p at udvide disse bestemmelser til ogs at glde animalsk kologisk produktion .
<P>
Lad os se p baggrunden for Kommissionens forslag : forslaget blev fremsat i 1996 , da BSE-krisen var p sit hjeste .
Hvis de grsdende dyrs foder havde vret naturligt , dvs. udelukkende p basis af foderstoffer og planter , havde vi ikke haft denne krise .
Man ville sledes have sparet store udgifter p landbrugsprojektet , som f.eks. kunne vre brugt til at supplere de sm bedrifters indtgter , til agro-milj-foranstaltninger , til forskning , til at hjlpe unge nyetablerede landmnd , til at supplere landmndenes pensioner eller til at fremme eksporten af kvalitetsprodukter .
Men skaden er desvrre sket .
<P>
Lad os snarere se lidt p det kologiske landbrugs srkender , nemlig flgende : Det er et helt frivilligt tiltag fra landmandens side .
Det er det mest udviklede , det strkeste og det bedst kontrollerede kvalitetsmrke fra producent til forbruger , selv om der stadig er ting , der kan forbedres .
Denne metode skal ses som en ekstra , men samtid anderledes kvalitetsbetegnelse end de beskyttede geografiske bestemmelser , de beskyttede oprindelsesbestemmelser og specificitetsattesteringer .
Og metoden er genstand for en voksende interesse fra forbrugernes side .
Det er alt i alt en bredygtig produktionsform .
<P>
Hvad angr udvidelsen af bestemmelserne til ogs at omfatte den animalske kologiske produktion , har vi vret s heldige at rde over en god udgangstekst fra Kommissionens side .
Det har ikke desto mindre vret ndvendigt dels med en rkke prciseringer for at gre teksten anvendelig , dels med nogle forbedringer for at gre den rummeligere og mere fremtidsorienteret .
Det glder vist nok for akvakultur og de nye former for opdrt af f.eks. snegle , frer , strudser , bisonokser og vildt , for hvilke tekstens anvendelsesomrde br udvides .
<P>
Jeg har nsket , at teksten forblev tilstrkkelig generel , sledes at der ikke var hindringer for anvendelsen ; mit sigte har vret at udstikke principperne for kologisk opdrt uden at komme med en detaljeret beskrivelse .
<P>
Jeg har ogs nsket , at teksten forblev smidig nok til at bldgre betingelserne i forbindelse med omlgningen af driften eller tackle alt for outrerede kologiske holdninger .
Men for at sikre sammenhng i forordningen og for at flge den holdning flertallet af mine kolleger i Landbrugsudvalget gav udtryk for under meningsudvekslingen , har jeg lagt en fast linje , hvad angr produktionsformerne og isr kontrolforanstaltningerne .
Der foresls sledes en bedre bestemmelse af kontrolforanstaltningerne og af mulighederne for at kontrollere produktionen , en styrkelse af beskyttelsen af forbrugerne , et forbud imod genetisk modificerede organismer , genetiske manipulationer og virale levende vacciner .
Dette er forbud , som forbrugerne forventer p dette srlige omrde , og som er i overensstemmelse med det kologiske landbrugs grundlggende principper .
Men der tages ogs i betnkningen hensyn til ndvendigheden af at beskytte de traditionelle produktionsformer ssom grise , kvg , kapuner , gs og opfedede nder .
<P>
I hovedtrk kan man sige , at den ndrede forordning bde er strengere med hensyn til kontrolforanstaltningerne og produktionsformerne og smidigere med henblik p at lette omstillingen af driften .
Men forordningen forstrker harmoniseringen af reglerne og forebygger konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne og regionerne .
Den konsensus , der blev opnet vedrrende betnkningen i Landbrugsudvalget har gjort det muligt at nedbringe det oprindelige antal ndringsforslag p 314 til 100 .
<P>
Der er imidlertid et problem , som br lses .
Der er behov for en bevilling , der er tilstrkkelig stor til at Kommissionen rent faktisk kan lse sine kontrolopgaver i medlemslandene og sikre overvgningen af det ensartede system for medlemslandene og tredjelande .
Kommissionen rder i jeblikket kun over to tjenestemnd til at varetage disse opgaver .
De mangler , som undersgelsesudvalget vedrrende BSE har fundet , br ikke ogs opst i forbindelse med det kologiske landbrug .
I mangel af et tilstrkkeligt budget vil ivrksttelsen af forordningen ikke kunne kontrolleres korrekt , og der vil vre frit spil for importsvig .
<P>
Til sidst vil jeg som ordfrer nvne , at to af ndringsforslagene generer mig , fordi de bringer forstyrrelse i en ellers harmonisk helhed . Jeg vil derfor indtrngende anmode forsamlingen om at forkaste ndringsforslag nr .
25 , som stryger indstningen af  desinfektionsmidler  , samt ndringsforslag nr . 85 , som fjerner flles normer , hvad angr belgningsprocenten ved fjerkropdrt .
Til gengld vil jeg opfordre til , at man sttter mine ndringsforslag nr . 101 vedrrende budgettet , nr .
102 vedrrende genindfrelsen af  fjerkrnormer  , nr .
103 og isr nr .
104 vedrrende budgettet , som jeg nvnte for et jeblik siden .
<P>
Hr. kommissr , for nylig kunne jeg i strig , hvortil jeg var inviteret af min kollega , fru Schierhuber , beundre det arbejde , som dr er blevet udfrt inden for kologisk landbrug , et arbejde , De har ydet et bidrag til .
Det er mit hb , hr. kommissr , at De vil gre det muligt for hele Europa at flge Deres lands eksempel .
<SPEAKER ID=14 NAME="Tamino">
Hr. formand , som allerede nvnt af ordfreren og srlig efter BSE-sagen er forbrugerne i hele Europa i dag i langt hjere grad end tidligere foruden i omkostningerne ogs interesseret i produkternes kvalitet , og srlig de anvendte fremstillingsmetoder .
For at indgyde forbrugerne tillid er det derfor ndvendigt at levere dem garanterede og certificerede produkter .
Et nyt europisk regelst , der gr det muligt p hele Den Europiske Unions omrde klart og ensartet at certificere kologiske animalske produkter , er et betydeligt fremskridt i denne retning .
<P>
Vi m derfor sige , at det er med beklagelse , at vi har vret vidne til den forsinkelse , hvormed Kommissionen har forelagt et forslag til opflgning af forordningen om det kologiske landbrug , ogs for s vidt angr den kologiske animalske produktion .
Dette dokument skulle nemlig have vret forelagt allerede den 1. juli 1992 , men forelggelsen blev udsat til den 30. juni 1995 , men vi fik den til syvende og sidst frst den 26. juli 1996 .
Men nu ligger dokumentet for os , og vi finder det af stor betydning , ogs selvom det krver ndringer , der gr i retning af det , som ordfreren allerede har redegjort for .
Ogs Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har fremsat ndringsforslag , som for en stor dels vedkommende senere er blevet godtaget af Landbrugsudvalget , og jeg vil her srlig erindre om de ndringsforslag , i bemrkningerne til hvilke det omtales , at det traditionelle landbrug har haft en stor negativ indflydelse p miljet og ligeledes forbrugernes sundhed , og at det i dag er ndvendigt - og der er her tale om et srdeles vigtigt ndringsforslag - at forst , at hele den flles landbrugspolitik gradvis skal nyorientere sig i retning af en mere kologisk vegetabilsk og animalsk produktion .
Vi finder flgelig , at det kologiske landbrug skal vise , i hvilken retning hele landbruget skal bevge sig .
<P>
Vi skal endvidere udtrykkeligt gre opmrksom p ndringsforslagene vedrrende genetisk modificerede organismer , som ikke m indg i hverken det kologiske landbrug eller det kologiske opdrt , samt alle de ndringsforslag , der vedrrer forsvaret for dyrenes velfrd , herunder srlig de uundvrlige forhold vedrrende deres eksistens , dvs. plads , fodring , transport og slagtning .
Jeg hber , at alle disse ideer vil blive godtaget af forsamlingen , og at der sledes kan skabes et fremragende regelst til fordel for dyrene og forbrugerne .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , fru Barthet-Mayer har udfrt sit arbejde serist og kompetent .
Jeg finder , at dette har frt til en betnkning , der styrker og forbedrer Kommissionens forslag , og som giver et reelt bidrag fra Europa-Parlamentets side til den konomiske vrdi af disse produkter .
Ordfreren skal derfor have De Europiske Socialdemokraters Gruppes fulde sttte og tak .
Kommissionen skulle allerede for lngst have fremsat disse forslag .
I forordning 2092 / 91 fastsattes , mske en smule for naivt og optimistisk , den 1. juli 1992 for udbygningen af den oprindelige del af forordningen til at omfatte animalsk produktion , og efter den 1. juli 1992 er vi - som flere af kollegerne allerede har erindret om - net frem til 1997 , dvs. at der er get fem r for at udfylde et retligt tomrum og give en harmoniseret ramme for beskyttelse , anerkendelse og nyttiggrelse af de konkrete erfaringer som landbrugerne og de forskellige operatrer i de seneste har indvundet p dette omrde .
<P>
Hr. kommissr , jeg hber , at denne forsinkelse fra Kommissionens side alene skyldes objektive tekniske vanskeligheder og ikke en kronisk undervurdering af den kologiske produktions og kvalitetsproduktionens betydning .
Vi har flere gange her i salen haft lejlighed til at give udtryk for , i hvor ringe grad hele den flles landbrugspolitik til trods for de principielle erklringer endnu er rettet mod kvalitetspolitikken , og hvorledes der fortsat er tale om en massiv kvantitativ orientering , der endnu tilskynder til en intensivering af produktionen og stadig hjere udbytter med fordrejninger af finansieringen og skadelige konsekvenser for miljet og forbrugeren til flge .
<P>
Man m strkt imdeg disse tendenser og ikke endnu engang udstte det hele , sledes som man gjorde i 1992 , for de internationale forpligtelser , der er og senere vil blive ptvunget os .
Det kologiske landbrug str nu for noget avanceret og betydningsfuldt som led i et omslag i udviklingen .
Men man skal ikke gre sig falske forhbninger . Der er og m fortsat vre tale om en mindre del , om noget noget sekundrt i det europiske landbrug og et frivilligt og ansvarligt valg , der trffes af producenten og opdrtteren .
Ingen af os kan forestille os , at det kan udvikles ved magtbud fra oven .
Men vi skal fremme de jeblikkelige tendenser , der ser en holdbar udvikling i udviklingen af den kologiske produktion . Som nvnt af ordfreren str vi nu ikke lngere udelukkende over for erfaringer af lokal betydning , der f.eks. angr de lokale markeder , men over for erfaringer , der dkker et stort og samlet omrde , hvorp den store organiserede handel ofte er forgangsmand .
<P>
Denne forordning betyder derfor en impuls til dette marked til at skabe en produktion uden garanterede priser eller tilskud p godt og p ondt , men giver den forbruger , der er rede til at betale noget mere for en fuldstndig garanti for sin sikkerhed og sundhed og for respekten for miljet og landomrderne , et frit valg .
Vor gruppe kan derfor tiltrde denne betnkning og vil g ind for den under afstemningen i dag .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter jeg dette supplement til den allerede eksisterende forordning , som Kommissionen har foreslet , og de fleste af de ndringsforslag , som Landbrugsudvalget og ordfreren har stillet .
Kdmarkedet er stdt p store vanskeligheder frem for alt som flge af forbrugernes foruroligelse p grund af BSE-krisen og p grund af diskussionerne om forholdene inden for dyreavlen samt p grund af overproduktionen .
Den hurtige forvrring af situationen p markedet ses navnlig p baggrund af en strk forbrugsnedgang .
Da forbrugerne viser en voksende interesse for kologiske produkter - bde for s vidt angr kvalitet og udbud - br den animalske produktion derfor tilpasses forbrugsniveauet bedre .
Det krver en grundlggende ndring af systemerne til kvalitetskontrol og en ny politik vedrrende forbrugerbeskyttelse .
<P>
P lang sigt tror jeg , at forbrugernes nske om levnedsmidler , der er produceret i overensstemmelse med miljet , bner betydelige muligheder for landbrugssektoren , navnlig ogs i de ugunstigt stillede omrder i syd .
Men det er desvrre en illusion at tro , at hele landbruget i Europa kan blive kologisk .
Markedet for kologiske produkter er p nuvrende tidspunkt generelt set begrnset , og en udvidelse af sdanne produktioner br stttes ved hjlp af offentligt finansierede programmer , som belnner landmndene for nje fastsatte miljpolitiske prstationer .
<P>
Overgangen til kologisk landbrug br vre landmandens egen afgrelse og br , for at der kan sikres et godt resultat , ske gradvis , dvs. som en flydende og trinvis overgang , da vi i modsat fald risikerer , at det ikke modtages positivt , og der indtrder en demotivering .
Niveauet er i forvejen allerede nu meget hjt , hvilket ikke kun kan vurderes positivt .
<P>
Det er ogs ubetinget ndvendigt og vigtigt at f en definition af integreret landbrug for at give dette omrde mere vind i sejlene .
I denne henseende fortjener kommissren tak for hans forstelse .
Han har allerede i sine tidligere embeder i sit hjemland strig gjort et fremragende stykke arbejde p dette omrde .
<P>
Jeg anser det for at vre ubetinget ndvendigt , at vi bner afstningskanaler for kologiske produkter og fremmer finansieringen i denne henseende , navnlig i ugunstigt stillede omrder , frem for alt i syd .
Jeg mener ogs , at EU br finansiere reklamekampagner for kologiske produkter , og det af hensyn til folkesundheden , men ogs for at ivrkstte foranstaltninger til fordel for kvalitet og mod overproduktion .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , blandt de ca . 50.000 landbrugsbedrifter i Europa , som kan betegnes som  kologiske  , findes de 15.500 i Italien .
Og faktisk er de fire talere , som har haft ordet indtil nu , alle italienere , idet hr . Ebner vel talte p sit modersml , men dog er italiensk statsborger .
Dette er sledes et vidnesbyrd om den strke bevidsthed om denne form for landbrug , der findes i vort land .
Men vi er nu - det er rigtigt at sige det - for lngst kommet over det stadium , hvor der var tale om noget nyt , og vi var nysgerrige og eksperimenterende . Vi er get fra det kologiske vegetabilske landbrug over til systemer for kologisk opdrt efter den samme filosofi , som har to sider , nemlig frst og fremmest respekten for de organoleptiske egenskaber og dernst de hjere indkomster , som denne form for landbrug sikrer .
<P>
Det kologiske landbrug har nu sine egne konomiske parametre , som det selv har skabt . Dette sikrer produktion ogs i flsomme og vanskelige miljomrder , som f.eks. naturparkerne og de vanskeligt tilgngelige omrder i bjergene , det gr det muligt at genoptage dyrkning af afgrder og traditioner , der har vret indeklemt i det intensive og videnskabelige landbrug , det begrnser omkostningerne p grund af lavere udgifter til behandling af afgrderne og det mindskede behov for arbejdskraft .
<P>
Men det kologiske landbrug er ikke en ren og skr tilbagevenden til fortiden og ikke en opgivelse af landbruget , der skal sttes i modstning til braklgningen .
Der er ganske enkelt tale om en ny udviklingsmodel , som har sit udgangspunkt i forskningen og gr over en kulturel snarere end en dyrkningsmssig praksis og frer til et rent og gennemskueligt forhold til forbrugeren .
Det rosvrdige resultat er at n frem til en harmonisering af forordningen om den kologiske vegetabilske produktion med de mere forfinede kriterier vedrrende den animalske produktion .
Dette er , vil jeg sige , det mest rosvrdige trk ved betnkningen af Barthet-Mayer - som ogs skal have tak fra hele min gruppe - og srlig rosvrdige er de principper , p hvilke betnkningen bygger .
<P>
Endelig kan vi med sandhed slutte med hbet om , at dette forslag til forordning kan blive et klart og forhbningsfuldt svar p den bitterhed og de skygger , der har hvilet over landbruget efter den dramatiske BSE-sag , der tvang hele den europiske zooteknik i kn , men som frst og fremmest , mske uafhjlpeligt , har slet det mtlelige tillidsforhold mellem producent og forbruger i skr .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , kre kolleger , mine lyknskninger til betnkningens ordfrer fru BarthetMayer .
Et stigende antal forbrugere nsker kologisk producerede landbrugsprodukter og levnedsmidler .
Denne eftersprgselsstigning er ved at skabe helt nye markeder med hjere producentpriser for landbrugsprodukter .
I EU har man jo i revis forsgt at skabe en strre balance mellem produktionen og forbruget af landbrugsprodukter .
Dette var ogs hensigten med 1992-reformen af den flles landbrugspolitik .
En kologisk og mindre intensiv produktionsmetode for jord , planter og dyr , bidrager til opnelsen af en strre balance mellem udbuddet af og eftersprgslen efter landbrugsprodukter .
<P>
De ubestridelige fordele ved kologisk produktion bygger p stramme begrnsninger for anvendelsen af den slags gdning og pesticider , der har en skadelig indvirkning p miljet , eller som efterlader rester i landbrugsprodukterne .
Den kologiske landbrugsproduktion br plgges tilstrkkeligt dkkende , strenge og flles normer , som enhver producent- , fordlings- eller handelsvirksomhed , der nsker at vlge en kologisk produktionsmetode , forpligter sig til at overholde .
Ved overholdelsen af bestemmelserne krves der benhed , hj moral og etik i erhvervsudvelsen fra hvert led i produktionskden .
BSE-krisen viste jo helt klart , hvad der sker , nr etikken i erhvervsudvelsen og overvgningen svigter .
Den afslrede ogs , hvor vigtigt det er at overvge , at bestemmelserne overholdes .
<P>
Den Liberale Gruppe mener , at det er srdeles vigtigt med en kologisk , miljvenlig landbrugsproduktion , som kan bruges til at imdekomme den stigende eftersprgsel fra forbrugerne .
Vi anser det for ndvendigt , at der indfres en s klar kvalitetsmrkning af disse produkter som muligt .
Forbrugerne skal have tilstrkkeligt med oplysninger , for at de kan trffe deres egne valg .
Forbrugeren br altid oplyses om produktets oprindelse , produktionsmetode og forarbejdning .
<P>
Betnkningen er som flge af de utallige afstemninger i udvalget p nogle punkter selvmodsigende og ulogisk .
Jeg havde virkelig hbet , at vi ville f mere tid til at samarbejde om at gre betnkningen mere sammenhngende .
Betnkningen indeholder p enkelte omrder detaljerede bestemmelser , og p andre omrder mangler der fuldstndig konkrete bestemmelser .
Desuden lgges der for meget vgt p bl.a. overnaturlige behandlingsmetoder ssom homopati og fytoterapi .
Betnkningen indeholder efter vores mening alt for mange undtagelsesbestemmelser , der svkker det miljvenlige og kologiske aspekt i produktionen alt for meget og dermed mindsker den kologiske produktions trovrdighed .
I Finland , hvor der er enestende muligheder for kologisk produktion , krves der for eksempel en trerig overgangsperiode , hvis man nsker at g over til kologisk produktion , mens det iflge betnkningen er nok med en overgangsperiode p 12 mneder .
I nogle tilflde er det tilladt at anvende foder , der bruges som foder i den intensive produktion .
Sdanne undtagelser ville ikke blive accepteret inden for traditionel kologisk produktion .
I traditionelt kologisk landbrug skal ogs foderproduktionen foreg p det enkelte landbrug , da foder , der gr gennem flere led , medfrer en yderligere risiko .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , en lille bemrkning om oversttelsesfejl .
Den finske oversttelse indeholdt i meget lang tid ordene spildevand og affald , nr der var tale om gdning og urin fra kvg .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Fru Anttila , det var et af Deres frste indlg her i Parlamentet , s jeg ville ikke afbryde Dem .
Jeg vil imidlertid anmode Dem om for eftertiden at tilpasse Deres indlg til den tid , De har til rdighed , da De ellers bringer mdeformanden i en vanskelig situation .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg hber , at De ogs viser overbrenhed med dem , der taler meget , for nr man har meget at sige , behver man ogs meget tid .
Det er vigtigt , at vi i dag omsider behandler forordningen om kologisk landbrug med hensyn til den animalske produktion .
Heldigvis er man i praksis allerede kommet lngere end inden for politikken .
Her faststtes der ikke nogen retningslinjer , men derimod rekonstrueres udviklingstendenserne .
Hr . Fischler , De og Deres land kan man komplimentere , for her er allerede 10 % af bedrifterne get over til kologisk landbrug , og mange har til hensigt at gre det samme .
I Deres land kan man allerede tale om , at kologisk landbrug ikke lngere er nogen niche , men bliver til  normalt landbrug  .
P baggrund heraf ser man , hvad en udvikling , som vi egentlig alle m glde os over , kan fre til med politisk sttte .
<P>
Ogs de kologiske sammenslutninger har foretaget kontrol , for det er jo hidtil ikke get uden kontrol , og der har i praksis vret en udvikling blandt forbrugerne , som helt klart er interesserede i disse produkter , og ogs forbrugernes kbsadfrd er - om end tvende - rettet mod disse produkter .
Dette er den mest konsekvente form for miljbeskyttelse og ogs den mest konsekvente form for forbrugerbeskyttelse .
Derfor har vil stillet forslag om , at artikel 101 vlges som retsgrundlag , hvilket kun er konsekvent , og hvilket De forhbentlig accepterer .
Vi vil undersge sprgsmlet i morgen i Retsudvalget og derp stemme om det .
Skulle dette retsgrundlag ikke blive vedtaget , vil vi skulle behandle ndringsforslagene .
<P>
Som bekendt forkastes genteknologien .
S vidt jeg ved , har Kommissionen endnu ikke opnet enighed her .
Derfor vil vi anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , sfremt man holder fast ved artikel 43 som retsgrundlag , for at De ikke fr mulighed for at beslutte Dem til ikke at holde Dem til vort fremskridtsvenlige forslag .
S vil vi skulle acceptere en diskussion om dette sprgsml .
Jeg anser det for at vre srdeles vigtigt og hber , at ogs Parlamentet flger vort forslag .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne her i dag takke ordfreren og komplimentere hende for hendes betnkning .
Vi har her i dag lejlighed til at drfte et emne , som ligger os alle meget p sinde , og til at give udtryk for vore synspunkter om udviklingen af det kologiske landbrug .
Uanset hvilken baggrund vi har , forstr vi alle , at udviklingen af det kologiske landbrug utvivlsomt vil vre til gavn for alle parter .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at vi under forhandlingerne her om dette emne m sikre , at vi ser realistisk p udviklingen af det kologiske landbrug og ikke glemmer produktionsomkostningerne .
Det vil ikke vre til gavn for det kologiske landbrugs fremtid , hvis vi fastlgger s strenge regler , at forbrugeren ikke har rd til at kbe de produkter , der bliver fremstillet .
Der skal findes en balance her : Produktionsomkostningerne m ikke blive alt for hje , for det ville efter min vurdering hindre os i at n mlet med hele denne velse .
<P>
Der skal vre ensartede regler i samtlige medlemsstater , og medlemsstaterne skal i hjere grad sttte og fremme yderligere udvikling , specielt ved at hjlpe unge landbrugere , som nsker at g over til kologisk landbrug .
Det bliver de yngre landbrugere , der gr over til kologisk landbrug , som kommer til at tage denne kolossale udfordring op .
S der skal sttte til fra medlemsstaternes side .
<P>
Jeg hber , at hr . Fischler og Kommissionen vil sikre , at alle medlemsstaterne til en vis grad behandler udviklingen af det kologiske landbrug p samme mde .
Det har ikke tidligere vret tilfldet , fordi der er forskellige stttestrukturer i de forskellige medlemsstater .
Der har i mit eget omrde i Nordirland vret klaget over , at folk , der nsker at g over til kologisk landbrug , ikke fr - og ikke kan f - den sttte , de har brug for .
Det ville klde os alle at sikre , at vi bliver i stand til at n disse ml , som jeg finder uhyre betydningsfulde .
<P>
Det er ikke realistisk at tro , at kologiske landbrugsmetoder kan give os alle de fdevarer , vi har brug for i Den Europiske Union , men vi m arbejde p at ge det kologiske landbrugs procentvise andel .
Vi m sikre , at husmdrene fr dette alternativ , sledes at de frit kan vlge de levnedsmidler , de nsker at kbe til deres familier .
<P>
Det glder mig meget at sttte denne betnkning , og jeg gr strkt ind for ordfrerens realistiske holdning .
Jeg ville s afgjort ikke sttte noget , der ville indebre , at der blev lagt et for strkt pres p de mennesker , der nsker at g over til kologisk landbrug , men finder , at det er svrt at komme i gang .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , mine damer og herrer , for mennesket er der to omrder , der er livsvigtige og i sidste instans vigtige for deres overlevelse : dets milj og dets ernring .
I vor nuvrende srdeles mekaniserede verden er det ndvendigt , at vi forbinder disse to omrder .
Der er sledes behov for en helhedsbetragtning og ikke kun et jebliksbillede af det ene eller det andet omrde .
Dette forordningsforslag er et retningsgivende forsg , da det inden for det kologiske landbrug tilstrber en udligning mellem produktivitet p den ene side og kologisk ligevgt p den anden side .
<P>
Navnlig BSE-krisen har vist os , hvad et landbrug , der udelukkende er mngdeorienteret , med alle dets udvkster som f.eks. transport af levende dyr frer til .
En omlgning af systemet med henblik p kologisk husdyrhold og kvalitetskontrol er derfor ikke kun et vigtigt skridt for landmanden , men navnlig ogs for forbrugeren .
Mange gode hensigter ligger imidlertid fjernt fra virkeligheden .
<P>
Anvender man forslaget p biavl , s str det fast , at der nsten ingen steder i Centraleuropa vil vre kologisk biavl , da ingen kan opfylde kriterierne .
Betragter man derimod mange udviklingslandes lemfldige anvendelse af mrkninger i forbindelse med honning , viser det absurde i dette system sig hurtigt .
En mrkning er jo kun virkelig p sin plads , nr der ogs er fastsat en streng kontrol , s forbrugeren ogs kan stole p , at produktet indeholder det , der er anfrt p mrkningen .
<P>
Det er fortsat et sprgsml , om man ved anvendelse af genetisk modificerede organismer i det hele taget kan tale om kologisk landbrug .
Efter af ca . 1 , 2 mio strigere - ca. en fjerdedel af de valgberettigede strigere - har stttet folkeafstemningen mod genteknologi , vil den strigske forbruger sikkert vanskeligt kunne dele denne opfattelse .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Hr. formand , mine damer og herrer , et af de erklrede forml med den aktuelle revision af traktaterne er at bringe Europa tttere p borgerne .
Hvis det ikke skal vre den rene retorik , men ogs skal komme til udtryk gennem praktiske foranstaltninger med henblik p at give europerne den bedst mulige livskvalitet , er offentlighedens krav om sunde , sikre fdevarer til en pris , man kan betale , et omrde , hvor det ville vre klogt af EU-institutionerne at gre en indsats , der kan ses .
Det er derfor desvrre - som det allerede er blevet sagt - ironisk nok , at p trods af at der er stillet forslag om regler for afgrderne inden for det kologiske landbrug for adskillige r siden , s er det frst nu , Kommissionen i klvandet p en stribe sundhedskatastrofer p kdomrdet vgner op til dd med hensyn til den animalske produktion .
Det er dog bedre sent end aldrig med disse forhandlinger , og den tekst , der er kommet ud af det , er jo et vrdifuldt forsg p at identificere , regulere og fremme bredygtige landbrugsmetoder , som frembyder potentielle fordele for vort milj , vore forbrugere og vore producenter , plus naturligvis for dyrene .
<P>
Det er vrd at bemrke , at de tidligere regler for afgrderne har vret genstand for en lang rkke ndringer .
Som det er fremget af Parlamentets komplekse kommentarer , er det sandsynligt , at det bliver bde nskvrdigt og ndvendigt , at der sker en yderligere udvikling p dette felt .
Forbrugerne krver i stadig stigende grad simple informationer om deres kd , deres g og deres honning , og de br have mulighed for at opn international beskyttelse og f en rdgivning , de kan fste lid til .
Jeg hrte for nylig fra en strre supermarkedskde , at en fjerdedel af de g , som denne kde slger , nu stammer fra hns , som ikke er burhns .
S det er benbart , at der findes en eftersprgsel , men hvad er den rigtige definition p g fra fritgende hns eller landg eller skrabeg ?
Der er indbydende mrkater p oksekd og lammekd , hvoraf det fremgr , at dyrene er opdrttet p grs , men betyder det , at det er sket i hele deres levetid , eller glder det kun en del af tiden ?
Og hvilke kemikalier har de fet ved siden af ?
<P>
Man har i denne betnkning forsgt at tage fat p en sdan bred vifte af vanskelige , tekniske sprgsml .
Der er tale om en mrkbar forbedring af Kommissionens tekst , og vi m takke fru Barthet-Mayer for det store arbejde , hun har lagt i betnkningen .
Men hvis vi vil gre en seris indsats for at gre disse kologiske processer konkurrencedygtige , s skal der stadig gres en yderligere indsats .
Vi kan opmuntre producenterne til at holde op med at betragte dyrene som blot produktionsenheder og opstille hje normer for dyrenes velfrd og den veterinre pleje inden for landbruget og under transport .
Jeg vil derfor bede Dem om at sttte ndringsforslag nr . 107 , 108 og 109 .
Vi kan argumentere for konomiske stimuli .
Vi kan snke produktionsomkostningerne ved at snke input og behandling , og det har central betydning , at vi kan ge antallet af beskftigede inden for denne sektor .
Det krver politisk vilje og handling til flles bedste , s jeg hber , at Kommissionen her i dag vil vise , at den ser dette som en begyndelse og ikke som afslutningen , og at den ogs vil opfordre medlemsstaterne til at gre en indsats .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , landbruget i EU har ingen fremtid , hvis vi kun slr til lyd for den kologiske produktion og betragter det konventionelt drevne landbrug som en udgende model .
Det irriterer mig ogs , og det er vildledende , nr mange til stadighed udpensler BSE som en trussel fra det intensive landbrug - i mit hjemland blev det seneste BSE-tilflde opdaget p en kologisk bedrift .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren , fru Barthet-Mayer .
Med forslaget om at medtage omrdet animalske produkter i den eksisterende EU-forordning har Kommissionen taget et vigtigt skridt til en omfattende regulering af den kologiske produktion .
Som led i denne produktion er de animalske produkter , dvs. hovedsagelig mlk og kd , af srdeles stor betydning , da der her generelt opns den strste vrditilvkst inden for landbrugsproduktionen .
Med henblik p en bredygtig udvikling af den kologiske produktion i EU er det derfor af afgrende betydning , at der faststtes lovbestemmelser til dette omrde .
I den forbindelse m vi imidlertid gre os klart , at denne produktionssektor endnu er i sin vorden , og det drejer sig derfor om at finde frem til bestemmelser , som gr det muligt for landbrugsbedrifterne , forarbejdningsvirksomhederne og detailleddet at opbygge dette markedssegment hurtigt og uden for hje omkostninger .
<P>
Det store antal ndringsforslag , der er stillet til forslaget under Parlamentets drftelser , viser , at vi her ikke kun har at gre med et komplekst emne , men ogs med en meget kompliceret lovtekst .
Efter min gruppes opfattelse vil det derfor vre meget gldeligt , hvis det lykkes os at forenkle forslaget vsentligt og ogs gre det forsteligt for landmndene p bedrifterne .
Flere detailbestemmelser betyder altid flere omkostningskrvende kontrolforanstaltninger .
<P>
Et vsentligt kriterium for den kologiske produktion er uden tvivl , at der i videst mulige omfang kun anvendes foder , der er dyrket kologisk .
Det br derfor vre mlet inden for rammerne af passende overgangsperioder at sikre , at der rent faktisk udelukkende anvendes kologisk foder .
I denne forbindelse har jeg ikke megen tiltro til Kommissionens ide om , at det af de kologiske bedrifter skal krves , at de har en i realiteten selvstndig produktion .
EU-forordningen p det kologiske omrde m ikke vre nogen tumleplads for maksimale forestillinger , men skal derimod best af fornuftige retlige rammer .
Hvis nogen nsker at g ud over dette med srlige krav , skal dette st vedkommende frit .
Men det m ikke ved tvang plgges alle andre .
<P>
I den korte tid , jeg har til rdighed , kan jeg naturligvis kun komme ind p nogle srlig vigtige punkter .
Deriblandt hrer sprgsmlet om , hvorvidt der i forbindelse med den kologisk produktion rent faktisk er behov for nye yderligere bestemmelser om belgningsgraden .
Det centrale punkt er jo at sikre en bredygtig belgningsgrad pr. hektar inden for den kologiske produktion .
Og dette er sikret p grundlag af henholdsvis de eksisterende bestemmelser om belgningsgraden og grnserne i henhold til kvlstofdirektivet .
Jeg gr derfor ind for , at grnsen for kvlstof faststtes i overensstemmelse med kvlstofdirektivet eller en generel vre grnse p 2 storkreaturenheder pr. hektar .
En vsentlig manko er ganske givet den prcision , der stadig mangler mange steder .
Generelle beskrivelser eller nskeforestillinger burde ikke hre hjemme i denne lovtekst .
I EU-forordningen p det kologiske omrde br vi kun have prcise bestemmelser , som ogs er juridisk bindende .
I modsat fald medvirker vi til at gre producenter og forbrugere usikre .
Jeg er ogs imod bestemmelser , der ikke kan gennemfres i praksis , som f.eks. i forbindelse med honning .
<P>
Min tid er get , men jeg kan drligt forestille mig , hr. kommissr , at vi i forbindelse med honning opbygger en frdselsregulering for bierne med oplysningstavler , som viser , hvor de skal flyve hen , og hvor de ikke skal flyve hen .
Det ville igen vre en sand lkkerbisken for den tyske presse !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , det kologiske landbrugs nuvrende plads og potentielle udvikling er fremstillet prcist og detaljeret i hr . Barthet-Mayers betnkning , og jeg vil gerne lyknske denne med det fine resultat .
<P>
Det kologiske landbrugs potentielle udvikling er forbundet med behovet for sikkerhed og kvalitet samt forbrugernes tillid til fdevarerne , med forbrugernes interesse for miljet , med sikringen af dyrenes velfrd , med forbrugernes afvisning af genetisk modificerede organismer og af anvendelsen af syntetiske kemiske produkter .
<P>
Det kologiske landbrug udgr et alternativ for de landmnd , der interesserer sig for livs- og arbejdskvalitet , og som nsker en landbrugsproduktion , der i hjere grad tager hensyn til det naturlige milj .
Det kologiske landbrug gr det sledes muligt at bevare et tt sociokonomisk netvrk i srbare landbrugsomrder , hvor der er en strk bevidsthed om landbrugets rolle og ansvar i forbindelse med bevarelsen af kosystemet og af den biologiske mangfoldighed , samtidig med at der produceres sunde kvalitetsprodukter .
<P>
Suppleret med kompromisndringsforslagene udgr betnkningen en sammenhngende helhed , som vi vil stemme for , og den sledes ndrede forordning vil glde umiddelbart i alle medlemsstaterne uden konkurrenceforvridning .
De franske kologiske landbrugere er for deres vedkommende tilhngere af indfrelsen af trskelvrdier , hvad angr antallet af dyr pr. ha , belgningsgraden , overholdelsen af begrnsningerne for behandling med medicin , den fodermngde , der br stamme fra kologisk landbrug , begrnsningerne for behandling med syntetiske allopatiske produkter og en minimumsalder ved slagtning .
<P>
Udviklingen af det kologiske landbrug er kun mulig , hvis forbrugerne ogs har tillid til systemerne for kontrol og certificering af produkterne .
De enkelte stater har sledes alle en rolle at spille med hensyn til denne sikkerhed , og det naturligvis i samspil med Kommissionen .
Men vi br vre p vagt , fordi en alt for hurtig udvikling af det kologiske landbrug vil kunne gre det srbart .
Dette er et forhold , vi br vre opmrksomme p , og fru BarthetMayers serise arbejde vil kunne hjlpe os med dette , og vi agter da ogs at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , min gruppe vil ogs gerne giv udtryk for sin respekt for fru Barthet-Mayers entusiastiske arbejde .
Det er blot en skam , at der stadig er s mange ndringsforslag .
Landbrug , hr. formand , m opfylde kundernes krav .
Det er tydeligt , at der er en stigende eftersprgsel efter biologisk-dynamiske produkter , og det er derfor logisk , at Kommissionen har foreslet en ordning for at forhindre konkurrenceforvridning .
Dette forekommer os essentielt i denne ordning .
Vi m fastlgge regler , sledes at disse i videst muligt omfang kan anvendes p samme mde overalt i Den Europiske Union .
<P>
Regioner er imidlertid ikke ens , og derfor vil jeg ogs pldere for , og det er ogs blevet sagt i forskellige ndringsforslag , at der bliver tale om en vis fleksibilitet for bestemte regioner .
Jeg tror , at der ogs i overgangsperioden m vre en vis fleksibilitet .
Denne periode kan ikke vre ens overalt , og den m vre s kort som muligt for at opmuntre landmndene til at g over til bio-dynamisk produktion .
<P>
Jeg er fuldstndig enig med fru Keppelhoff i , at det ikke er logisk , at alle produkter skal komme fra egen bedrift .
Der , hvor det kan lade sig gre at slutte sig sammen for at arbejde sammen med andre landmnd , m dette stimuleres .
Selvforsyning er faktisk forkert .
<P>
Til slut , hr. formand , er det essentielt , at der kommer et europisk logo for bio-dynamiske produkter , som er almindelig anerkendt og bliver genkendt i Den Europiske Union .
Det samme m ogs glde , og det har hr . Ettl allerede sagt , for produkter fra det integrerede landbrug .
Jeg hber at kunne offentliggre en initiativbetnkning herom senere p ret .
<SPEAKER ID=27 NAME="Iversen">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi i dag kan diskutere et forslag p landbrugsomrdet , som for en gangs skyld gr i den rigtige retning .
Kommissionens forslag om at medtage dyr i direktivet om kologisk produktion er selvflgelig en reaktion p forbrugernes krav . Et krav , der er blevet forstrket af kogalskabskrisen .
Med dette forslag har vi en mulighed for at give flere landmnd det skub , der kan f dem til at g over til kologisk drift , og samtidig gavner vi miljet .
Derfor er det s vigtigt , at der i de regler , vi opstiller for de europiske kologiske landbrug , er en ordentlig balance mellem omstillingstid og kvalitetsvurdering .
Jeg mener hermed , at det ikke nytter noget at krve tre rs omstillingstid , fr landmanden kan slge sine varer som kologiske eller bruge sine afgrder til kologisk foder .
Efter min mening skal reglerne ikke gre det nrmest utopisk at vre landmand , nej , de skal gre det muligt for mange landmnd at leve af det kologiske brug .
Det m vre det , der er meningen med forslaget .
<P>
Der er stor eftersprgsel blandt forbrugerne efter varer , der ikke er genetisk modificerede .
De kologiske landmnd i Europa nsker ikke genetisk modificerede organismer i deres varer , og forbuddet er allerede indarbejdet i codex alimentarius .
Det er efter min mening et nske , vi skal sttte , fordi de bliver de eneste varer , i forbindelse med hvilke vi ved , at der i hvert fald ikke bliver anvendt genetisk modificerede organismer .
Jeg tror , at det er vsentligt , at vi er meget lydhre over for de krav , der fremsttes p dette omrde .
<P>
Derudover vil jeg gerne sige , at forbrugerne selvflgelig skal have sikkerhed for , at de varer , de kber som vrende kologiske , virkelig ogs er kologiske .
Derfor skal vi have en kontrol med de kologiske varer , som fungerer , og endelig er det en fordel at have et flles EU-mrke , der kan sikre , at forbrugerne kan genkende de varer , der p EU-plan er godkendt som vrende kologiske .
Det tror jeg er yderst vigtigt , hvis vi overhovedet skal gre os nogen forhbning om , at der skabes tillid til dette .
Kun p den mde kan man vre sikker p , at forbrugerne ved , hvad de fr for pengene .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige , at jeg synes , at ordfrerens forslag er godt , og at vi som s mange andre endnu en gang br takke ordfreren .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , formlet med dette forslag er at n de samme ml som med forordning 2092 / 91 , som kun omhandlede vegetabilsk produktion , medens anvendelsesomrdet nu udvides til at omfatte animalsk produktion med henblik p at faststte lige konkurrencebetingelser for Den Europiske Unions produkter i den kologiske landbrugssektor og sikre den frie bevgelighed for kologiske produkter inden for Den Europiske Union .
Desuden er sigtet at forbedre forbrugernes tillid til de omhandlede produkter og fremme en landbrugsaktivitet , som kan imdekomme en stigende eftersprgsel fra forbrugernes side og yderligere indebrer en mervrdi for miljet .
<P>
I forslaget defineres de grundlggende krav til kologisk animalsk produktion , ssom bestemmelser vedrrende tilpasning af produktionsmetoder til jorden , srlige regler for hovedparametrene for opdrt , ssom bestemmelser om , hvor dyrene skal stamme fra , omlgning af bedrifter til kologisk produktion , dyrenes foder , forebyggelse med henblik p at sikre dyrenes velvre og sundhed , behandling samt husning og rgt af dyrene .
Jeg m imidlertid henlede opmrksomheden p , at nogle af bestemmelserne er for uprcise , da de for mange arters vedkommende blot er principerklringer , som ikke omsttes i objektive krav , som skal opfyldes af producenterne og kontrolleres af myndighederne og kontrolorganerne .
<P>
Endvidere er graden af specifikation og de fastsatte krav ikke ensartede for de forskellige dyrearter , for s vidt som de f.eks. for fjerkrs vedkommende er specificeret ned i de mindste detaljer , medens der ikke er foretaget nogen form for prcisering for de vrige arters vedkommende . Sledes er der ikke fastsat kriterier og bestemmelser for visse dyrearter , som kan gres til genstand for husdyrbrug , som f.eks. kaniner .
Under alle omstndigheder var forslaget imdeset med utlmodighed , for selv om der findes nationale regler for kologisk produktion , forekommer det at vre ndvendigt med regler p unionsplan , som harmoniserer denne type produktion under hensyntagen til den fleksibilitet , der er ndvendig for at sikre respekten for de regionale forskelle .
<P>
Jeg vil endvidere understrege , at i mit land , Spanien , er de rette betingelser for udvikling af kologisk animalsk produktion til stede , da der her stadig findes en omfattende genetisk arv af indfdte racer - okser , fr , geder , svin - der for strstedelens vedkommende er tilpasset det naturlige milj , hvilket gr dem velegnede til at fungere inden for rammerne af ekstensiv drift .
Sdanne kologiske produktionsformer er gennemfrt for fjerkr , og der findes desuden traditionel biavl , som frembringer produkter af hj kvalitet p grund af mngden og varieteten af den nektarbrende flora .
<P>
Vedtagelsen af nrvrende forordningsforslag m anses for positivt for den kologiske produktionssektor og gavnligt for forbrugerne , idet der kan forudses en stigende eftersprgsel efter produkter hidrrende fra kologisk landbrug , og for s vidt som det kan bidrage til at fremme udviklingen af blandede bedrifter med bde dyr og planter , hvilket er en fordel i denne type landbrug .
Men , mine damer og herrer , vi m undg vgelsindethed . Som hr .
Fantuzzi og fru Keppelhoff-Wiechert har ppeget , er kologisk landbrug en sekundr aktivitet , som supplerer det traditionelle landbrug , og som nu s smt begynder at udvikle sig i strre skala , en udvikling , som vores gruppe beslutsomt sttter .
Tak , fru Barthet-Mayer .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Hr. formand , kre kolleger , allerfrst vil jeg lyknske fru Christine Barthet-Mayer med hendes meget komplette og meget direkte betnkning vedrrende det kologiske landbrug , som er et omrde , der tilhrer fremtiden .
<P>
Efter kogalskabskrisen har vi set en voksende bekymring hos de europiske forbrugere med hensyn til kvaliteten og oprindelsen af fdevarerne .
P trsklen til det 21. rhundrede , hvor man taler meget om udvidelsen mod st , om en reform af den flles landbrugspolitik , om Cork-konferencen og om et bredygtigt landbrug , udgr det kologiske landbrug et alternativ , der br udnyttes af de landmnd , der nsker at bevare og genfinde en livskvalitet og en bestemt mde at arbejde p gennem en produktion , som er mindre intensiv , og som i hjere grad tager hensyn til den naturlige cyklus .
<P>
Det kologiske landbrug gr det endvidere muligt at bevare og revalorisere omrder , der er i tilbagegang , eller som helt er opgivet .
Det kologiske landbrug har i de senere r vundet anerkendelse .
Den tid er forbi , hvor man betragtede den kologiske landmand som en sympatisk svrmer .
I dag udvikler det kologiske landbrug sig stt og harmonisk , idet markedet for kologiske produkter vokser med 15 % om ret .
Derfor br vi som ansvarlige valgte reprsentanter opstille nogle meget prcise regler og kontrolforanstaltninger og sikre en seris certificering af produkterne med henblik p at give forbrugerne sikkerhed for produktionsformen og de kologiske produkters oprindelse .
<P>
Det kologiske landbrug er stadig ikke srligt udviklet p verdensplan og det europiske kologiske landbrug forbliver et pioneromrde .
Derfor vil jeg stemme for denne meget tekniske , men strk ndvendige betnkning til fordel for landbruget i almindelighed og i Europa i srdeleshed .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske fru Barthet-Mayer med en god betnkning .
Dernst vil jeg gerne standse op et jeblik og tnke over ordenes betydning , for vi anvender jo betegnelsen kologisk landbrug om noget , som kun omfatter n procent af landbrugsproduktionen .
Det viser faktisk kun , at vort samfund er meget syntetiseret , og at vi har alt for stor tillid til ikke-bredygtige produktionsmetoder .
I den sammenhng er det kologiske landbrug naturligvis et vigtigt supplement , en spydspids i udviklingen .
<P>
Jeg kan oplyse , at man i Sverige , om end ikke med lige s stor succes som i hr . Fischlers strig , for nogle r siden satte den mlstning igennem , at den kologiske produktion ved rhundredskiftet skulle udgre 10 procent .
Dette nrmer vi os nu i hurtig takt , og det finder jeg meget tilfredsstillende .
<P>
Det glder om at skabe et regelsystem , som er meget enkelt .
Jeg har et srstandpunkt , nr det glder genteknologi , idet jeg tror p genteknologien som sdan .
Men da man endnu ikke kan skelne mellem god og drlig genteknologi , bliver man ndt til at sige , at alle genmodificerede organismer skal vre forbudt i den kologiske produktion .
Det er ikke nogen selvflge , at det skal vre sdan i al fremtid , da genteknologien i andre sammenhnge kan hjlpe os bort fra ikke-naturlige metoder .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige , at vi ikke m vre for besvrlige , for pernitne .
Undertiden opstr der nemlig en uhellig alliance mellem de strste tilhngere og de strste modstandere af kologisk produktion ; de nsker at gre regelsystemet alt for kompliceret og besvrligt .
Jeg gr ind for , at vi tilstrber hrde , men enkle regler og et stadig mere udbredt kologisk landbrug .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere fru Barthet-Mayer for hendes glimrende betnkning og specielt for hendes indsats med udarbejdelse af kompromisndringsforslag for at tage hjde for de mange yderligere ndringsforslag , som er blevet stillet til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Der har gennem 25 r vret en stigende bekymring i Europa over den mde , hvorp vi producerer vore levnedsmidler med henblik p konstant at ge produktionsniveauet .
Bekymringerne gr isr p sprgsmlet om , hvorvidt det , der burde vre grundlaget for menneskers gode helbred - vore fdevarer - i virkeligheden bidrager til at nedbryde vort helbred p grund af overdreven brug af pesticider , ukrudtsmidler , kunstgdning , kunstige hormoner , rutinemssig anvendelse af antibiotika og uhensigtmssigt dyrefoder .
Som flge heraf lider mange af de dyr , vi spiser , ogs under en drlig sundhedstilstand , og de har i mange tilflde endvidere nogle grusomme levevilkr .
Alt dette har skabt en interesse for det kologiske landbrug som en metode , der kan sikre , at der produceres helt sunde fdevarer .
<P>
De forslag , vi fr forelagt , drejer sig i vid udstrkning om regler , der kan skabe sikkerhed for , at den forbruger , der kber kologiske animalske produkter , virkelig fr nogle fdevarer , der er fremstillet p en naturlig mde af dyr , der er opfodret med sundt , naturligt foder og opdrttet efter en ekstensiv metode p humane betingelser .
Betnkningen handler ikke specielt om dyrenes velfrd som sdan , men drejer sig om god rgt og pleje og om at undg , at dyrene bliver udsat for undvendige stressfaktorer .
Der er mange forbrugere , der er bekymrede svel over den mde , hvorp dyrene bliver opdrttet , som over den mde , de bliver transporteret p .
Jeg vil derfor indtrngende opfordre til , at man sttter ndringsforslag nr . 107 , 108 og 109 om transport af dyr og pladsforhold ved kyllingeproduktion og kalveopdrt .
<P>
Det ligger fast , at det europiske landbrug ikke bliver fuldstndig kologisk .
Men ved at skabe et eksempel med opdrt p sunde , dyrevenlige betingelser viser de landbrugere , der flger denne vej , andre landbrugere , hvad der kan gres .
Der er allerede en tendens inden for agerbruget i retning af integreret afgrdestyring , som i store trk er baseret p kologiske principper , sknt det ikke er 100 % kologiske metoder .
Der ligger to mnsterbrug i min valgkreds , i Lincolnshire .
Jeg hber , at de foranstaltninger , som Parlamentet fr forelagt her i dag , p samme mde vil fremme ikke blot rent kologisk animalsk produktion , men ogs generelt forbedret opdrt hos ikkekologiske landmnd , i srdeleshed kyllingeproduktion og kalveopdrt , i overensstemmelse med eftersprgselen fra forbrugerne .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som bekendt tager det foreliggende forslag til forordning sigte p at udvide den eksisterende forordning fra 1991 om vegetabilske kologiske produkter til at glde animalsk produktion og animalske produkter .
Det m beklages , at forslaget fremsttes med flere rs forsinkelse , men som man siger : bedre sent end aldrig .
<P>
Som flere talere allerede har vret inde p , er faststtelsen af bestemmelser for og fremme af biologisk produktion og ekstensivt landbrug ikke i sig selv en mirakellsning p det europiske landbrugs problemer .
Man m gre sig klart , at af rent tekniske grunde er en sdan produktion i mange situationer ikke mulig , navnlig ikke i omrder med sm og meget sm landbrugsbedrifter .
<P>
Endvidere m man gre sig klart , at biologisk landbrug som regel indebrer hjere produktionsomkostninger , i hvert i opstartsfasen , og derfor er det hovedsagelig de mere kbekraftige forbrugere , der er i stand til at aftage disse produkter .
Men p trods heraf tegner biologisk produktion et lovende perspektiv for det europiske landbrug af isr tre rsager : for det frste fordi forbrugerne har tillid til det , selv om det ikke er den eneste sikre produktionsform ; for det andet fordi det er en god mde at valorisere produktive ressourcer , driftsformer og regioner , som ellers vanskeligt ville kunne klare konkurrencen , isr efter indgelsen af GATT-aftalen ; for det tredje fordi denne produktionsform i hjere grad respekterer miljet og dermed bidrager til at pvise , at det er muligt p samme tid at producere og sikre miljet .
<P>
Som sagt vil ingen enkeltstende politik i sig selv kunne lse problemerne for et s heterogent landbrug som det europiske .
Hverken biologisk landbrug , kvalitetspolitik , pris- og markedspolitik eller strukturpolitik vil i sig selv kunne lse problemerne .
Alle disse politikker er ndvendige , men de skal afbalanceres og samstruktureres .
Med henblik herp er det ndvendigt , at den flles landbrugspolitik udvikler en strre ligevgt mellem de forskellige komponenter , da den bde fr og nu er fundamentalt uafbalanceret , som det fremgr af det faktum , at 90 % af budgettet er viet til pris- og markedskomponenter , men kun 10 % til strukturpolitik og en meget lille del til kvalitetspolitik og biologisk produktion .
<P>
Desuden er det ndvendigt at videreudvikle politikken til udvikling i landdistrikter , som er endnu en vigtig dimension i en fremtidig afbalanceret flles landbrugspolitik , der kan opfylde behovene i alle de europiske landbrugssystemer og ikke kun i nogle .
Endelig minder jeg om vigtigheden af at indfre krav om trovrdig certificering fra producentorganisationernes side og af at sikre , at der i forbindelse med den nste GATT-runde indfres ensartede regler for biologisk produktion for alle handelsparterne med henblik p at undg konkurrenceforvridende aktiviteter fra tredjelandes side .
<P>
Til sidst vil jeg takke fru Barthet-Mayer for hendes serise , grundige og professionelle betnkning .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , rene levnedsmidler , der produceres tt p forbrugerne , er for europerne en vigtig vrdi i sig selv .
EU br sledes fremme kologisk , dvs. organisk landbrugsproduktion og aktivt bestrbe sig p at finde metoder til at sttte denne produktion .
Derfor skal der rettes en tak til betnkningens ordfrer .
<P>
Fru Barthet-Mayers betnkning er imidlertid prget af hastvrk , og det fremgr mske ogs af resultatet , bl.a. af antallet af ndringsforslag .
I betnkningen behandles der for mange sm detaljer , uden at man har sat sig tilstrkkeligt ind i sagens baggrund .
Eksempelvis er der ikke taget nok hensyn til EU ' s nordlige dimension .
<P>
For den enkelte borger minder EU allerede p nuvrende tidspunkt i hjere grad om et stort landbrugsprojekt end et stort helhedsorienteret europisk samarbejdsprojekt .
60 % af EU ' s budget gr nu til landbruget , og der er ingen grund til at ge denne andel .
Hvis den allerede eksisterende landbrugssttte fordeles p en ny mde kan der imidlertid findes nye metoder til ogs at sttte den kologiske landbrugsproduktion p unionsplan .
Initiativerne til indfrelse af en ensartet beskatning er imidlertid for vidtrkkende .
Europa-Parlamentet br nu og da huske p  hold your horses  -princippet , idet beskatningen i overensstemmelse med nrhedsprincippet stadig br vre et nationalt anliggende .
<P>
Hvis det kologiske landbrug skal gre sig fortjent til sttte , br det baseres p anvendelsen af naturlige metoder .
Derfor br man f.eks. forbyde anvendelsen af planter , der stammer fra genetisk modificerede organismer , i levnedsmidler og i forarbejdede produkter , da der endnu ikke er tilstrkkelig viden om virkningerne heraf .
<P>
Betnkningen omhandler ogs dyretransporter .
I hvert fald for den finske forbruger er det vigtigt at have sikkerhed for , at transporterne gennemfres etisk korrekt p en sdan mde , at dyrene udsttes for mindst mulig stress .
Selvom det er vanskeligt at foretage en harmonisering af de oplysninger , der skal fremg af oprindelsesmrkningen , krver i hvert fald den finske forbruger viden om , hvordan dyretransporterne gennemfres og om de dyrkedes produkters geografiske oprindelse , hvilket forbrugeren ogs efter min mening har ret til .
<P>
Finnerne er vant til i deres dyreopdrt at opretholde hje standarder , ogs for dyrenes vedkommende .
Derfor indeholder betnkningen efter min mening nogle lidt hykleriske elementer .
Det virker som om , at hvis gselever iflge en fransk gastronom er noget , der smelter p tungen , s tager man ikke i sidste ende dyrenes interesser srlig alvorligt .
I vores standardiseringsiver glemmer vi ofte , at en europisk standard ikke bringer ndringer med sig , men at en holdningsndring hos den europiske borger vil skabe resultater .
<SPEAKER ID=34 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg ogs gerne takke ordfreren , fru Barthet-Mayer , men ogs Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse mange gang for det fremragende arbejde .
Udvalgene bestrbte sig p virkelig at forbedre forslaget , ikke kun med hensyn til grundlggende aspekter , men ogs for s vidt angr mange tekniske detailsprgsml .
Efter at de grundlggende bestemmelser for den kologiske produktionsmetode blev indfrt i 1991 med forordning 2092 , har denne fet stadig strre betydning i Den Europiske Union .
Desuden har forordning 2078 fra 1992 om produktionsmetoder i landbruget , der er forenelige med behovet for beskyttelse af miljet og vedligeholdelse af naturen , ligeledes i vsentlig grad bidraget til denne udvikling .
Der er imidlertid et presserende behov for , at den eksisterende ordning for vegetabilske produkter suppleres med bestemmelser for kologisk husdyrhold , for at alle kologiske levnedsmidler produceres i et klima med loyal konkurrence og forbrugeren tilbydes en hj grad af tillid .
<P>
I betnkningen lgges der strk vgt p forbuddet mod anvendelse af genetisk modificerede organismer og produkter fremstillet p grundlag heraf inden for kologisk landbrug og ved forarbejdningen af kologiske produkter .
Denne opfattelse deles af de kologiske producentsammenslutninger og de fleste medlemsstater .
Derfor accepterer Kommissionen , at anvendelsen af genetisk modificerede organismer og produkter heraf ikke er i overensstemmelse med det , som forbrugeren p nuvrende tidspunkt forventer af kologisk fremstillede landbrugsprodukter og levnedsmidler .
<P>
Derfor er Kommissionen rede til p baggrund af ndringsforslag nr . 8 , 26 samt 24 og 28 sidste stning at optage dette forbud i en betragtning i forordningen og i forordningens grundlggende artikel 5 og 6 .
Dog skal begrebet genetisk modificerede organismer defineres prcist , og i den henseende skal der i forordningsteksten henvises til definitionen i direktiv 220 / 90 om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer . Derved vil ndringsforslag nr .
13 , 14 , 35 , 36 , 41 , 52 , 63 , 73 og 112 imidlertid blive overfldige , da dette forbud kun vil blive gentaget forskellige steder i betragtningerne og i de tekniske bilag .
<P>
Gentagelsen af dette forbud p nogle principielle steder i bilag I i overensstemmelse med ndringsforslag nr . 64 kan dog stttes .
Dette glder principielt ogs for ndringsforslag nr . 97 og 99 , for s vidt som de tilpasser bestemmelserne i bilag VI til det generelle forbud i artiklerne i forordningen .
<P>
Som retsgrundlag , mine damer og herrer , anser Kommissionen artikel 43 for at vre passende .
For det frste vedrrer denne foranstaltning nemlig i frste rkke regulering og fremme af den kologiske produktionsmde , og den har sledes ingen sundhedspolitiske mlstninger .
For det andet drejer det sig om at integrere aspektet animalsk produktion i en eksisterende retlig ramme , i en eksisterende forordning , nemlig om kologisk landbrug .
Derfor br efter vor opfattelse ogs retsgrundlagene vre kohrente .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag nr . 110 .
<P>
ndringsforslag nr .
21 og 87 kan jeg acceptere , for s vidt som forordningens mrknings- og kontrolbestemmelser omgende udvides til at omfatte animalske produkter af arter , som der frst p et senere tidspunkt udarbejdes prcise opdrtsregler for . Derimod mener jeg , at der er behov for en yderligere indgende undersgelse af ndringsforslag nr .
20 om udvidelse af ordningen til at omfatte mrkning og markedsfring af kologisk foder af animalsk oprindelse og ndringsforslag nr . 23 og 29 om srlige foranstaltninger for overtrdelses- og sanktionsbestemmelser .
<P>
Desuden frygter jeg , at hele gennemfrelsen af forordningen vil blive overbelastet som flge af de yderligere betingelser i disse ndringsforslag , da Kommissionen og medlemsstaterne kun har begrnsede midler og muligheder til rdighed i denne forbindelse .
Kommissionen er dog rede til endnu en gang at tage disse punkter under overvejelse som led i en fremtidig revision af forordningen .
<P>
ndringsforslag nr .
22 om forbedring af beskyttelsen af visse udtryk , som ofte anvendes til at betegne kologiske produkter , kan jeg kun hilse velkomment . Frste del af ndringsforslag nr .
24 og 113 om udeladelse af henvisningerne til omlgningen i forbindelse med mrkningen af animalske produkter kan jeg acceptere , og det samme glder ndringsforslag nr . 30 vedrrende sporingen af animalske produkter i hele produktions- og markedsfringsprocessen .
<P>
Lad mig med hensyn til indfrelsen af et EF-logo forsikre Dem om , at Kommissionen snarest muligt vil g i gang med forberedelserne . Den dato , der er nvnt i ndringsforslag nr .
31 , nemlig den 1. januar 1998 , forekommer mig imidlertid at vre urealistisk og kan derfor ikke accepteres .
Heller ikke forslaget i ndringsforslag nr . 32 med hensyn til ogs at anvende det officielle logo i forbindelse med produkter fra tredjelande kan Kommissionen sttte , da hverken den eller medlemsstaterne har en stende og direkte kontrol med den prcise anvendelse af bestemmelserne og overvgningen deraf i tredjelande .
<P>
ndringsforslagene om tilvejebringelse af de ndvendige budgetmidler til gennemfrelse af forordning 2092 har jeg med interesse taget til efterretning .
Uden et prcist overslag over de pgldende midler kan jeg ganske vist ikke formelt acceptere disse ndringsforslag , men jeg vil srge for , at der foresls passende midler som led i de normale budgetprocedurer , og jeg hber s ogs p sttte fra Parlamentet , for at de ndvendige midler til denne sektor rent faktisk kan stilles til rdighed .
<P>
Lad mig til sidst over for Parlamentet udtrykke min fulde anerkendelse af , at det ikke skyr nogen anstrengelse for meget indgende at undersge de talrige tekniske krav til det kologiske husdyrhold .
For Kommissionen indeholder ndringsforslag nr . 5 , 6 , 9 , 10 , 11 , 16 , 19 , 22 , 27 , 34 , 47 , 48 , 49 , 55 , 56 , 60 , 62 , 66 , 67 , 69-72 , 74 , 75 , 82 , 88 , 93 , 94 , 111 , 116 , 119 , 124 og 125 tekniske eller redaktionelle forbedringer af det oprindelige forslag , og den overtager dem gerne enten undret eller i princippet eventuelt med en mere egnet formulering .
<P>
Derimod kan Kommissionen ikke sttte de tekniske eller redaktionelle forbedringer i ndringsforslag nr . 1 , 4 , 12 , 15 , 17 , 18 , 25 , 33 , 38 , 40 , 41 , 46 , 51 , 54 , 57 , 61 , 65 , 77-80 , 85 , 90 , 95 , 96 , 98 , 100 , 102 , 105-109 , 114 , 115 , 118 og 120-122 .
<P>
Vi kan til dels acceptere ndringsforslag nr . 2 , 3 , 7 , 37 , 42-45 , 50 , 52 , 53 , 58 , 59 , 63 , 68 , 76 , 81-84 , 86 , 87 , 89 , 91 , 92 , 103 , 117 og 123 , men ogs her i givet fald med mere egnede formuleringer .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen er overbevist om , at nr denne forordning er vedtaget , vil den bidrage til den videre udvikling af det kologiske landbrug i Fllesskabet og sledes imdekomme forbrugernes stigende interesse for disse produkter .
<P>
Lad mig afslutningsvis endnu en gang takke Dem , fru Barthet-Mayer , for Deres indsats ved udarbejdelsen af denne fortrffelige betnkning og Parlamentet for dets srdeles positive indlg under denne forhandling .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder frst sted i morgen , da det er ndvendigt at afvente Retsudvalgets udtalelse om ndringen af retsgrundlaget for denne betnkning .
<CHAPTER ID=5>
Landbruget og dets producentsammenslutninger
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0132 / 97 ) af Redondo Jimnez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om :
<P>
I.forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet ( KOM ( 96 ) 0058 - C4-0234 / 96-96 / 0044 ( CNS ) ) ; II.forbedring af vilkrene for forarbejdning og afstning af landbrugsprodukter ( KOM ( 96 ) 0058 - C4-0235 / 96-96 / 0045 ( CNS ) ) ; III.producentsammenslutninger og foreninger af sdanne ( KOM ( 96 ) 0058 - C4-0236 / 96-96 / 0046 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=37 NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , forslaget er i overensstemmelse med det kompromis , som blev indget af Kommissionen i november 1994 i forbindelse med godkendelsen af forordning 2843 / 94 om kodificering af forordningerne vedrrende ml 5a , idet disse bestemmelser var blevet ndret over 12 gange siden vedtagelsen , s de gldende tekster er vanskelige at lse og lidet forstelige for dem , der ikke er specialister i landbrugsstrukturpolitikken .
Hensigten med dette forslag er at ndre forordning 2328 / 91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet , forordning 866 / 90 om forbedring af vilkrene for forarbejdning og afstning af landbrugsprodukter og forordning 1360 / 78 om producentsammenslutninger og foreninger af sdanne .
<P>
Desuden indeholder forordning 2328 / 91 bestemmelser om ydelse af udligningsgodtgrelser i ugunstigt stillede landbrugsomrder , hvorimod kriterierne for definitionen af disse omrder findes i Rdets direktiv 268 fra 1975 , og det forekommer sledes hensigtsmssigt at integrere denne forordning i den nye version af forordning 2328 / 91 .
Der er sledes foretaget ndringer , som forenkler teksten og letter forstelsen , og der er bibeholdt en opdeling i afsnit og underafsnit svarende til de omrder , som er omfattet af de nye artikler for at undg at belaste brugernes hukommelse , og endvidere flyttes stttebelbene i forordning 2328 til et bilag for at lette deres regelmssige ajourfring .
<P>
Disse bestrbelser p en nyopstilling af teksterne og p at gre dem mere lselige og forstelige er mere vidtrkkende end en egentlig kodificering , bde p grund af omfanget af ndringerne og p grund af den nye udgave af forordningen om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet , og vi str sledes ikke over for en kodificering , men en omformulering , og der stilles derfor et ndringsforslag herom til de tre forslag til forordning , som vedrrer disse forhold .
Desuden stilles der en rkke ndringsforslag , som ikke indebrer grundlggende ndringer , men som prciserer og forbedrer teksternes indhold og letter anvendelsen .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p de ndringer , som vedrrer forordningen om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet , som omhandler flgende : for det frste en forbedring af definitionen af  direkte salg af grdprodukter fra egen bedrift  , idet bedriften kan vre beliggende p et vanskeligt tilgngeligt sted , og derfor m have tilladelse til at slge produkterne i et dertil indrettet og let tilgngeligt lokale , under forudstning af at der kun slges produkter fremstillet p bedriften .
For det andet foresls det , at et begrnset vandforbrug i forbindelse med energibesparelser kan anvendes som et kriterium for at modtage investeringssttte til tilpasning af bedrifterne . Alle kender til de strukturproblemer , der er forbundet med trke , og alt , hvad der kan anspore til begrnsning af vandforbruget , br udtrykkeligt anfres i denne tekst .
For det tredje foresls en undtagelse fra reglen om , at der ikke kan ydes sttte til svineavl , idet den ekstensive svineavl i bjergegne , som f.eks. det iberiske svin i Spanien , br vre undtaget fra denne begrnsning , eftersom de gavner kosystemet i produktionsomrdet og ikke forurener i form af gdning .
For det fjerde br definitionen af udelukkelsen af sttte til g og fjerkr suppleres med en henvisning til , at denne kategori er omfattet af forordning 2777 / 75 . Og for det femte br genetablering af strukturer , som er blevet delagt eller forringet som flge af naturkatastrofer , medtages under undtagelserne fra begrnsningerne i artikel 12 , stk .
3 .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg gerne takke Kommissionen for dens initiativ til en nyformulering af de retsakter , der vedrrer landbrugsstrukturerne , fordi det bidrager til at konsolidere landbrugsstrukturpolitikken og styrke og afklare grundlaget herfor i lyset af to store udfordringer : den kommende reform af strukturfondene og udvidelsen med landene i Central- og steuropa .
Strukturpolitikken br vre rygraden i landomrderne , og landbrugets egentlige fundament vil hverken vre turisme eller kunsthndvrk , men dyrkning af jorden og husdyravl , som med tilstrkkelige ressourcer til gennemfrelse af de ndvendige strukturreformer vil kunne sikre landbrugets eksistens .
<P>
Hr. kommissr , hr. formand , mine damer og herrer , vi str over for en tekst , som ikke blot er en nyopstilling af de gldende tekster med henblik p at gre dem mere lselige og forstelige , men en omformulering . Derfor har vi foreslet nogle ndringsforslag , som ikke indebrer grundlggende ndringer , men tilstrber at forbedre teksterne og lette anvendelsen , og jeg anmoder Kommissionen og den tilstedevrende kommissr om at tage hensyn til dem , og om at Kommissionen afklarer sin holdning ...
nej , ikke afklarer - jeg ser en trkning i kommissrens ansigt - men at de bliver forstet korrekt og accepteret af Kommissionen , indtil tiden er inde for en virkelig gennemgribende reform af disse retstekster , hvoraf nogle nu er lettere antikverede .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , fru Redondo har gjort et godt stykke arbejde .
Der er naturligvis tale om et forslag om kodificering af tre forordninger og flgelig om noget meget teknisk . Jeg vil benytte mig af kommissrens tilstedevrelse til at stille to sprgsml .
Det frste angr efter min opfattelse en eftertanke i realiteten vedrrende de foranstaltninger , der omfatter ml 5a . Denne kodifikation viser efter min opfattelse alene en vis forsinkelse .
Vi bygger p et formelt synspunkt , men fra et reelt synspunkt begynder ml 5a-omrderne at vise tegn p tidens tand . Der br p ny ske en samlet overvejelse af , hvorledes forordningerne er blevet brugt , og de krav til fornyelse , der findes .
Man br f.eks. overveje forordning nr . 2328 - om foranstaltningerne for de unge , der er mere eller mindre forldede - eller forordning nr .
866 .
I dag angr foranstaltningerne til tilpasning af strukturerne for fordling og afstning ikke lngere investeringer i nye materielle anlgsaktiver . Det er ofte ndvendigt at investere i immaterielle anlgsaktiver , i varemrker og i allerede eksisterende strukturer , der er udelukket fra anvendelsesomrdet for denne forordning , hvilket skader dens effektivitet .
<P>
Dette var det frste punkt , som alts angik fortiden .
Det andet sprgsml vedrrer fremtiden , hr. kommissr .
Jeg vil ikke g uden for emnet og ej heller give mit indlg overskriften f.eks.  at glemme Cork  , men det forekommer mig , at ml 5a efter dette forum vedrrende den indbyrdes samhrighed ikke lngere har nogen fremtid .
Jeg vil derfor bede Dem om en smule afklaring , idet de to store retningslinjer , emnemssigt svel som geografisk , i det vsentlige vil udelukke en fornyet fremsttelse af tvrgende foranstaltninger , som f.eks. ml 5-foranstaltninger .
<P>
Det synes rent ud sagt , som om der er nogen , der vil afskaffe selve begrebet landlighed som en srlig kategori inden for strukturforanstaltningerne .
Jeg er en smule overrasket over alt dette , og sprger derfor mig selv , om konferencen i Cork i det vsentlige var et pskud til at holde weekend , eller om den virkelig skal blive et strategisk redskab for strukturfondenes fremtid ?
Det forekommer mig nemlig , at der her er tale om en meget betydningsfuld ukendt faktor .
Fra dette synspunkt anmoder jeg Dem derfor , hr. kommissr , om at benytte lejligheden i dag til at give os en redegrelse , der kan tjene os til en smule nytte .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , forordningen om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet er den centrale forordning med hensyn til landbrugsstrukturernes tilpasning .
Denne investeringssttte til de enkelte bedrifter er meget vigtig , og foranstaltningerne til fremme af unge landsmnds etablering er en stor hjlp .
Igangstningssttten til indfrelse af et driftsbogholderi , hvis det virkelig endnu ikke findes , eller til unge landmnd er efter min opfattelse uundvrlig .
<P>
Foranstaltningerne br i forstrket grad sttte landbrugsindkomsterne i de ugunstigt stillede omrder og bjergregionerne , for i sidste instans er det ogs Deres politiske tilgang , hr. kommissr , at give det almindeligt udbredte landbrug i EU den strst mulige chance .
Sammenslutninger af bedrifter , dvs. kooperativer , fr efter min opfattelse en stadig strre betydning : dels som flge af det stigende konkurrencepres , dels som flge af den hyppige mangel p tilstrkkeligt personale i spidsbelastningsperioder og de stigende maskinomkostninger pr. hektar .
Ved omlgningen af mange landbrugsbedrifter er dette tttere samarbejde tvingende ndvendigt og accepteres ogs i stigende grad af unge landmnd .
<P>
Kommissionen tager fat p dette i forordningsforslaget , hvilket jeg udtrykkeligt glder mig over .
Vedrrende artikel 6 , stk . 4 , vil jeg gerne navnlig henvise til et ndringsforslag .
Vi nsker investeringssttte til bedrifter , som ligger i regioner , hvor det samlede antal af pladser til svin pviseligt er faldet .
Investeringssttten br ikke resultere i , at antallet af oprindelige pladser til svin i denne region overskrides .
Men nr vi gang p gang slr til lyd for den regionale produktion , nr vi nsker at undg transport over lange afstande , nr udnyttelsen af kapaciteten p de eksisterende slagterier kun er fornuftig , br ogs dette ndringsforslag accepteres .
<P>
I forbindelse med uddannelsesforanstaltningerne - det kan De let forestille Dem - nsker jeg naturligvis , at der tages srligt hensyn til vore landbokoner , da det direkte salg jo fortrinsvis er deres arbejde .
De nsker med dette anliggende at styrke producenternes stilling p markedet og sttte dem over for handelsleddets stigende overmagt .
Alt i alt er fru Redondo Jimnez ' forslag fuldstndig ubestridt .
Der blev kun foretaget sm nuanceringer , og vi br takke hende mange gange for arbejdet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , det er evident , at enhver landbruger , nr han ser s mange regler , forordninger og direktiver , berves lysten til at investere , omstille og organisere sig .
Man m vnne sig til henvisningerne til Cork - som hr . Fantuzzi talte om - en slags Vatikan II .
Man m vnne sig til referencer af nrmest klerikal art .
Det fremgr af de indlg , vi har hrt i dag , at landene har forskellige kpheste : nogle er lngere fremme , andre ligger midt imellem og atter andre er lngere tilbage .
<P>
For Portugals vedkommende er dette dokument imidlertid af strste betydning , idet det tager sigte p at fremme tilpasningen af bedriftsstrukturerne , etableringen af producent- og markedsfringssammenslutninger - og dermed at fremme en koncentration af udbuddet - samt at lre landbrugerne at anlgge et mindre individualistisk syn p tingene , at markedsfre deres produkter i fllesskab og indse , at det er ndvendigt med samarbejde for at tackle udfordringerne fra de store industri- og handelsmagter i en verden , der i stigende grad globaliseres .
<P>
Efter min mening skal hele dette omrde forenkles og gres til genstand for en rsberetning med henblik p at tilvejebringe viden om , hvorledes medlemsstaterne gennemfrer direktiverne og de vrige dokumenter og om gennemfrelsesgraden , p samme mde som Revisionsretten gr det , for s vidt angr bekmpelsen af bedrageri .
Det er ndvendigt , at Europa-Parlamentet fr strre indsigt i , hvorledes medlemsstaterne i praksis , i marken , gennemfrer disse foranstaltninger , som kun kan bidrage til at fremme rationaliseringen og moderniseringen af landbrugene .
Jeg tilslutter mig fru Redondo Jimnez ' ndringsforslag , som jeg ogs vil stemme for .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , den betnkning , vi behandler , er i det vsentlige en teknisk tilpasning , men indholdsmssigt er den af afgrende betydning for udviklingen af rationaliseringen p landbrugsomrdet .
Det er det , vi diskuterer i dag , og jeg vil gerne gre opmrksom p , hr . Fischler , at det er vigtigt at forlade den ensidige rationaliseringssttte og i stedet g over til at fremme nyskabelser inden for den kologiske produktion , som vi talte om i forbindelse med den tidligere betnkning .
Det ville vre hensigtsmssigt at udvide dette til at omfatte adgangen til markedet for de enkelte bedrifter , da det skaber arbejdspladser , mens der i forbindelse med rationalisering nedlgges arbejdspladser .
<P>
Ogs p omrdet milj og arbejdspladser foretages der i praksis en forgelse af kapaciteten .
Hvis man ser p praksis , har alle derefter 80 eller 100 pladser mere .
Derfor skal der ogs trdes p bremsen her , og derfor kan jeg ikke sttte fru Redondos ndringsforslag , hvor det krves , at i de tilflde , hvor antallet af pladser til svin i alt ikke er steget , men er faldet , skal der igen ydes sttte til en forgelse af kapaciteten , fordi det igen resulterer i en forskydning til fordel for den rationaliserede , agroindustrielle produktion .
Det kan vre noget andet i hendes land .
S skal man ogs tage hjde for regionale betingelser .
I modsat fald resulterer det hos os i en overflytning af pladserne til svin til den agroindustrielle produktion med alle de flger , som vi nu igen kan iagttage i forbindelse med pesten .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , det forelagte forordningsforslag er et skridt til forbedring af landbrugsstrukturerne .
Man erkender , hvor presserende denne foranstaltning er , nr man ser p det nuvrende systems prcision og effektivitet .
Gyldigheden af prmissen  kvantitet i stedet for kvalitet  har ikke mistet sin glans .
BSE var jo ingen tilfldighed , men derimod en systemimmanent flge .
<P>
Dog blev der dermed indledt en nytnkningsproces , som ogs den strke landbrugslobby kun mere vanskeligt kan sinke .
Det er i dette forslag derfor frem for alt vigtigt og positivt , at investeringssttte ikke kun anvendes til en forgelse af produktionen , men ogs til en hjnelse af kvaliteten .
Sttten til diversificering af indkomstkilderne inden for turist- og hndvrksmssige aktiviteter styrker de sm landbrugsbedrifters uafhngighed og levedygtighed .
Producent- og afstningssammenslutninger er mske ogs svaret p problemet med de mange landmnd , der opgiver erhvervet , og de dermed forbundne flger for arbejdsmarkedet .
<P>
Ogs p miljomrdet erkender man ndvendigheden af , at der gs nye veje , som er ubetinget ndvendige for en bredygtig udvikling .
Foranstaltninger til besparelser inden for energi- og vandforbruget samt til en jordforbedring skal stttes med de ndvendige midler og er sledes ikke kun interessante for borgeren , men ogs for landbruget .
Konsolideringen af landbrugsstrukturerne er et flleseuropisk anliggende , som har betydning ud over den berrte erhvervskreds og som grundlag ogs fremover sikrer landmndenes overlevelse .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , der er tale om en reform af tre forordninger i n og samme betnkning , nemlig forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet , forbedring af vilkrene for fordling og afstning af landbrugsprodukter , samt hvad jeg vil kalde for at give producentsammenslutninger og foreninger af sdanne liv og vitalitet .
I sandhed et godt kup !
Formlet var rgerrigt , og det m siges at vre lykkedes ordfreren at opn dette p en klar og praktisk mde - og hvad der ogs skal bemrkes - takket vre et forudgende arbejde med forenkling i Kommissionens juridiske tjenestegrene .
Til disse prisvrdige bestrbelser for at lette borgerens forstelse af disse regler , slutter sig de ndringsforslag , som gr helt ned p teknisk eksemplificeringsniveau , f.eks. nr der er tale om fremhvelse af kriterierne for den direkte afstning af produkter for at gre livet lettere for bde producenten og forbrugeren , men ved forskrifter , som skaber en nr forbindelse mellem landbrugsejendommen og enhver form for afstningsaktivitet .
Af stor betydning er det punkt , hvorp der tilskyndes til energibesparelse , ogs gennem en , om man vil , lidt banal form for rationel distribuering og konomisering med vandressourcerne .
<P>
Prisvrdigt er princippet om fremme af svineavlen i bjergomrderne , mindre prisvrdigt er derimod princippet om alene at yde sttte til virksomheder , der har afgjort for store tilliggender til drift af , hvad der kan anses for landbrug af betydning i bjergomrderne .
<P>
Min gruppe vil stemme imod disse ndringsforslag , fordi den form for aktiviteter , der nvnes i de pgldende tre forordninger , i hjere grad omhandler ganske sm landbrug end de ekstensive landbrug .
<P>
Prisvrdige er de konklusioner i betnkningen , hvori der opfordres til under enhver form for fornyelse at tage hensyn til de to store udfordringer , som venter den forestende reform af den flles landbrugspolitik , dvs. bningen over for de central- og steuropiske lande og reformen af strukturfondene .
<P>
Endvidere er det rimeligt p ny at erindre om modellen for de mangesidige landbrugsbedrifter , srlig i bjergomrderne , hvor forskellige former for konomisk aktivitet samles , men hvoriblandt den aktivitet , der er snvert forbundet med arbejdet i markerne , altid skal vre et fremtrdende og karakteristisk trk .
Jeg taler kort sagt om turismen , landturismen og hndvrket som de mest fremtrdende , men der skal fortsat frst og fremmest vre tale om selve landbruget .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , uanset de underliggende motiver er det sikkert og vist , at mange af de retningslinjer , der er omhandlet i det foreliggende regelst , ligger tt p de synspunkter , vi lnge har gjort gldende .
<P>
Med henblik p en gennemgribende ndring af den aktuelt uretfrdige fordeling af sttten er det afgrende at faststte bestemmelser om prioriteret sttte til smproduktioner og familiebedrifter og at begrnse og endog fjerne sttten til produktion af overskudsprodukter .
<P>
Endvidere er det ndvendigt at videreudvikle den herskende tendens til at yde sttte til differentiering af indkomstkilderne for landbruget i de mest ugunstigt stillede omrder , som er karakteriseret ved en udprget smdriftsstruktur og / eller fremskyndede rkendannelsesprocesser .
<P>
Vi takker ordfreren for den fremragende betnkning og tilslutter os hendes ndringsforslag , herunder forslagene om sttte til anlg af infrastrukturer med sigte p at begrnse vandforbruget i landbruget , undtagelser for ekstensiv landbrugsproduktion , som f.eks. ekstensiv svineavl , samt forslaget om sttte til genopbygning af infrastrukturer , der er delagt eller forringet af naturkatastrofer .
<P>
For s vidt angr udligningsgodtgrelser i ugunstigt stillede landbrugsomrder , mener vi , at forslaget om et sttteberettiget mindstearal p to hektar er dybt uretfrdigt og i modstrid med essensen i de positive retningslinjer i de nye retsakter og ndringsforslag , da det vil medfre , at en stor del af landbrugsbedrifterne i de sydlige lande og regioner , bl.a. Portugal , udelukkes .
<P>
Derfor opfordrer vi ordfreren til sammen med os at tage initiativ til at forelgge et mundtligt ndringsforslag om at lade den omhandlede bestemmelse om et mindsteareal p to hektar udg .
<P>
Uden at bengte ndvendigheden af en diversificering af aktiviteterne i landomrderne , skal det understreges , at landomrdernes fremtid primrt ligger i permanent udvikling af landbruget og viljen til at yde sttte til sociostrukturelle forbedringer af landbrugsproduktionen , som kan skabe vrdige levevilkr for alle landbrugere og i srdeleshed for dem , hvis bedrifter er beliggende i perifere og svagt udviklede omrder .
<SPEAKER ID=45 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , p Kommissionens vegne vil jeg gerne allerfrst takke Dem , fru Redondo Jimnez , og Deres kolleger i Landbrugsudvalget mange gange for betnkningen om det foreliggende kommissionsforslag .
Det glder mig , at Landbrugsudvalget ser med tilfredshed p Kommissionens initiativ med hensyn til at omformulere tre landbrugsstrukturforordninger .
<P>
Dette omfatter visse mindre ndringer af ren sproglig og formel art .
Det er Kommissionens ml at udforme forordningerne mere forsteligt og gennemsigtigt uden at ndre indholdet .
Som en konsekvens heraf forkastes derfor vsentlige indholdsmssige ndringsforslag til forordningerne .
En debat om indholdsmssige ndringer br fres adskilt fra det nuvrende forslag .
Lad mig her tale i forlngelse af det , hr . Fantuzzi sagde .
Det forholder sig helt sikkert ikke sledes , at det , der blev diskuteret i Cork , kun var tomme ord , derimod sttter jeg fortsat de konklusioner , man nede frem til i Cork , nemlig at vi i princippet ogs i fremtiden har brug for en udvikling af landbruget overalt , hvor der findes landdistrikter .
Jeg beder Parlamentet om fortsat at sttte mig i denne bestrbelse .
<P>
I betragtning af , at det her drejer sig om en omformulering , forkastes ndringsforslag nr . 3-9 og 15 .
Af samme grund er henvisningen til nye ndringer i ndringsforslag nr . 1 ikke p sin plads .
Alt dette gr ud over en omformulering af de gldende bestemmelser .
Derimod er vi taknemlig for prciseringerne og korrektionerne i ndringsforslag nr . 2 og 10-14 , som entydigt forbedrer den nuvrende ordlyd .
Disse ndringsforslag gr i retning af en omformulering af de gldende bestemmelser .
<P>
Hvis vi nsker at holde fast ved ideen om en omformulering , har Kommissionen og Parlamentet her en glimrende mulighed for at bidrage til at prcisere og forenkle landbrugsstrukturpolitikken .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Forelbigt budgetforslag 1998 ( forelggelse )
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens forelggelse af det forelbige budgetforslag for regnskabsret 1998 .
<SPEAKER ID=48 NAME="Liikanen">
Hr. formand , de offentlige administrationer i hele Unionen gr en seris indsats for at opn og fastholde et stabilt finansielt milj .
Fllesskabets budget skal stemme overens med disse anstrengelser .
Samtidig skal man respektere de forpligtelser , der er indget , og den europiske mervrdi i fllesskabsbudgettet skal forbedres .
<P>
Forberedelserne til udvidelsen m begynde med Fllesskabets budget for 1998 .
Der er gradvis opbygget visse marginer for at lette udvidelsen med begrnsede ressourcer .
Men der skal ogs snart tages hjde for de krav , udvidelsen stiller , i selve substansen i Fllesskabets programmer .
Programmerne skal vre af en art , s de kan gennemfres effektivt i hele det udvidede Fllesskab .
<P>
I slutningen af 1996 vedtog Kommissionen efter den nye procedure , der er fastlagt i sammenhng med SEM 2000 , en streng holdning til forberedelserne til det forelbige budgetforslag .
Den besluttede at holde det forelbige budgetforslag s tt som muligt p 3 % .
Under hensyntagen til den fulde budgettering for strukturaktiviteterne som vedtaget i Edinburgh , indebrer dette en maksimal vkst p 0 , 5 % for de vrige udgiftsomrder .
<P>
Kommissionen var ogs enig i , at allokeringen af konomiske og menneskelige ressourcer skulle integreres helt .
Med hensyn til de menneskelige ressourcer blev der truffet en specifik beslutning om for andet r i trk at fastfryse det samlede personaletal - bortset fra en lille stigning p grund af udvidelsen - og om at ivrkstte en obligatorisk reorganiseringsvelse .
Jeg vil gerne have lov til at fremhve dette sidste punkt ; denne gang reorganiserer Kommissionen virkelig de menneskelige ressourcer for bedre at kunne varetage den politiske prioritering , som Kommissionen og budgetmyndigheden har fastlagt .
<P>
Den 13. marts 1997 vedtog Europa-Parlamentet sine retningslinjer for budgetproceduren for 1998 .
P grundlag af et forslag fra ordfreren , hr . Tillich , tilkendegav Parlamentet , at det var rede til at indg en aftale med Rdet om en generel stigningsprocent for budgettet .
Men som De jo ved , er der en rkke betingelser knyttet til en sdan aftale .
Parlamentet har i srdeleshed understreget , hvor vsentligt det er at opn reelle besparelser med hensyn til landbrugsudgifterne p den obligatoriske side .
<P>
Tidligt i april mned besluttede finansministrene under det uformelle kofin-mde at g mere aktivt ind i beslutningerne om Fllesskabets budget .
Dette blev i gr fulgt op med diskussioner p kofin-mdet i Bruxelles .
Denne gede medvirken fra finansministrenes side ligger i trd med Europa-Parlamentets beslutning vedrrende budgettet for 1997 .
<P>
Et vsentligt aspekt , der var enighed om under det uformelle kofin-mde , var , at den strenge budgetdisciplin skal glde for alle udgiftsomrder i det finansielle overslag .
Man anerkendte ogs , at den interinstitutionelle aftale skulle respekteres .
Sidst i april mned vedtog Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet at overfre forpligtelsesbevillinger p ECU 500 mio. til strukturaktiviteterne fra 1998 til 1999 ; og som Kommissionen sagde , vil dette ikke vre til gene for den faktiske gennemfrelse af programmerne .
<P>
Under hensyntagen til disse faktorer var Kommissionen den 30. april 1997 i stand til at vedtage et forelbigt budgetforslag , der l ganske p linje med de mlstninger , der var fastlagt i januar mned .
Forpligtelsesbevillingerne kommer til at stige med 2 , 4 % ; betalingerne med under 2 , 9 % i forhold til budgettet for 1997 .
P grundlag af den interinstitutionelle aftale og de justeringer , der var vedtaget i slutningen af april mned , kommer forpligtelsesbevillingerne til strukturfondene til at stige med 6 , 5 % .
<P>
Med hensyn til betalingsbevillingerne betragter Kommissionen en stigning p 8 % som et minimum for at kunne opfylde forpligtelserne .
Det faktiske behov for betalingskreditter afhnger naturligvis af de regninger , Kommissionen prsenterer .
For udgiftsomrde 1 , Landbrug , 3 , Interne politikker og 4 , Eksterne politikker , har omhyggelige forarbejder vist , at det er muligt at begrnse vksten til 0 , 5 % .
<P>
Efter mdet i kofin i gr indeholder dagens aviser en rkke opfordringer til at skre vksten i budgettet ned til 0 .
Jeg vil her blot gerne sige , at hvis vi taler om at beskre betalingskreditterne uden ndring af de underliggende forordninger og forpligtelser , s taler vi ikke om reelle besparelser , men meget ofte blot om prognosendringer .
Virkelige besparelser krver normalt ndringer af forordninger .
<P>
I budgetforslaget for de administrative udgifter , udgiftsomrde 5 , skal der tages hjde for den strke stigning i samtlige fllesskabsinstitutioners pensionsforpligtelser .
Stigningstakten kommer nste r til at overstige 11 % .
Parlamentet har jo kommenteret dette forhold , og Kommissionen kommer med en reaktion p grundlag af Parlamentets betnkning om budgettet for 1997 .
<P>
Som en delvis opvejning er alle andre udgiftsposter blevet fastfrosset p samme niveau som i 1997 .
Hvis de vrige institutioner ogs flger denne linje , kan den samlede stigning under udgiftsomrde 5 holdes p 1 , 1 % .
Alt i alt er Kommissionens forslag helt i trd med tendenserne i de offentlige udgifter p nationalt plan .
<P>
Jeg kommer nu til nogle specifikke punkter i budgettet .
For landbruget kan udgiftsstigningen kun begrnses til 0 , 5 % , hvis Kommissionens forslag om at snke sttten pr. hektar til kornproducenterne bliver vedtaget .
Denne beslutning er vigtig af landbrugspolitiske hensyn , men den er ogs et meget vsentligt signal at udsende for budgettet for 1998 .
Det er vigtigt , at vi kommer i gang med at indfre reelle besparelser inden for denne sektor .
Som jeg sagde fr , m virkelige besparelser vre baseret p ndringer i de underliggende forordninger , ikke blot p ndrede prognoser .
<P>
Inden for udgiftsomrde 3 og 4 indebrer Kommissionens forelbige budgetforslag en fortsat skrpelse af udgiftsprofilen .
Som beregnet foresls det under udgiftsomrde 3 , at der vedtages et fjerde rammeprogram p forskningsomrdet , og at vi mobiliserer yderligere midler til transeuropiske net samt sm og mellemstore virksomheder .
Uddannelse og videreuddannelse , den tredje sjle , forbrugerbeskyttelse og milj bliver ogs styrket .
Efter min opfattelse er Parlamentet i de fleste tilflde enig i denne prioritering .
Der kan mske vre mindre forskelle i fortolkningen af visse detaljer .
<P>
Under udgiftsomrde 4 viderefres Fllesskabets eksterne samarbejdsaktiviteter efter de retningslinjer , der blev fastlagt p Rdets mde i Cannes .
Et vigtigt element p dette felt er ndringerne af PHARE som forberedelse til optagelse .
Jeg ved , at man har haft en lang rkke diskussioner om dette emne i Budgetudvalget .
ndringerne af dette program har kolossal betydning her i r og ligeledes for gennemfrelsen af nste rs budget .
<P>
Udfaldet af hele budgetvelsen afhnger af samarbejdet mellem budgetmyndighedens to parter .
Hver af parterne m tage et ansvar for at f vedtaget et budget for Fllesskabet for 1998 , som kan bidrage til at skabe et stabilt finansielt milj og samtidig styrke de centrale europiske politikker .
Kommissionen hber , at drftelserne mellem budgetmyndighedens to parter kan vre medvirkende til , at vi nr dette ml .
<SPEAKER ID=49 NAME="Tillich">
Mange tak , hr. formand .
En hjertelig tak til kommissr Liikanen for hans forelggelse af det forelbige budgetforslag og den redegrelse , han netop afgav i plenum .
<P>
Efter et frste studium af det forhndenvrende materiale vil jeg gerne som hovedordfrer afgive en frste udtalelse om Kommissionens forelbige budgetforslag for 1998 .
Kommissionen flger sin beslutning vedrrende retningslinjerne fra januar 1997 .
Den har fastsat en forhjelse p 0 , 5 % inden for alle udgiftsomrderne p budgettet undtagen udgiftsomrde 2 , hvor den holder sig til beslutningerne fra Edinburgh og tilgodeser strukturfondene i overensstemmelse hermed .
Dette resulterer i en forhjelse af budgettet for 1998 p 3 % , hvilket i realiteten efter fradrag af stigningen i BNP svarer til en nulvkst p budgettet .
<P>
Europa-Parlamentet understregede i sine retningslinjer , at det er interesseret i et budget med europisk mervrdi , og at det kun vil flge Kommissionen og Rdet i tilflde af en moderat budgetforhjelse , hvis Rdet inden for alle udgiftsomrder vlger en moderat budgettildeling , og det ikke kun i forbindelse med betalingernes - det hrte jeg heldigvis ogs Dem sige - men ogs i forbindelse med forpligtelserne .
Endvidere har vi ogs en rkke uafklarede problemer , som vi gerne vil have lst sammen med Rdet inden afslutningen af budgetproceduren for 1998 .
Rdet ved , hvad det drejer sig om : Det er sprgsmlene om de stadig uafklarede problemer med retsgrundlagene , klassifikationen af udgifter og de interinstitutionelle aspekter i forbindelse med budgetposterne som led i anden og tredje sjle . Vi nsker at finde en lsning her sammen med Rdet .
<P>
Kommissren gjorde opmrksom p , at Kommissionens forelbige budgetforslag nrmer sig Parlamentets ml i retningslinjerne .
Ogs Parlamentet nsker med Den Europiske Unions budget for 1998 at yde et afgrende bidrag til bekmpelsen af arbejdslsheden og udnytte de sm og mellemstore virksomheders potentiale med hensyn til at skabe varige arbejdspladser .
<P>
Vi er ogs p linje i sprgsmlet om indledningen af processen med henblik p Den Europiske Unions udvidelse , hvilket sikkert vil glde mange kolleger i Parlamentet og naturligvis ogs de berrte i Den Europiske Union .
Ogs sttten til ungdoms- , uddannelses- og kulturprogrammer blev der taget hjde for i det forelbige budgetforslag .
<P>
Ogs et par principielle bemrkninger til Rdets reprsentanter , der ikke er til stede : Den Europiske Unions budget for 1998 har en lavere stigningstakt end de fleste nationale budgetter i Den Europiske Union , og medlemsstaterne br ikke betragte Den Europiske Unions budget som den eneste sparebsse , derimod br de alligevel gre deres hjemmearbejde p de nationale budgetter .
Man rammer ganske vist ikke borgeren direkte med det europiske budget , men hvis man ptnker at drne Den Europiske Union i finansiel henseende , vil det ogs resultere i en manglende sttte fra borgernes side til Den Europiske Union .
<P>
Nu et par bemrkninger til de enkelte udgiftsomrder : Min kompliment , hr. kommissr , fordi De har sat Deres synspunkter igennem , og fordi De har sat samme stramme budget igennem i forbindelse med udgiftsomrde 1 som p de andre udgiftsomrder .
Nu er det i realiteten op til Rdet at vedtage de 1 , 35 mia ECU som besparelse , og det ville rent faktisk vre en gte besparelse .
Vi har ogs med gentlemanaftalen , p forslag af Dem , sammen med Rdet bnet en reel mulighed for p grundlag af de aktuelle data i efterret 1997 at foretage en gte reel budgettildeling p landbrugsomrdet til overslagene for 1998 .
<P>
De har som sagt holdt Dem til beslutningerne fra Edinburgh og foretaget en forhjelse af strukturfondene , som det blev besluttet .
Jeg sagde allerede til Dem i gr aftes under drftelsen i Budgetudvalget , at Kommissionens forslag om allerede nu under udgiftsomrde 2 at indfre en negativ reserve til sikring af fredsinitiativet i Irland er en usdvanlig foranstaltning .
Den er ganske vist fastsat i traktaten , men De ved , at det naturligvis vil fre til konflikter i Parlamentet og ogs i Rdet .
Jeg mener , at dette instrument er uegnet , og vi vil skulle behandle dette sprgsml yderligere .
<P>
Hvad angr udgiftsomrde 3 , er en noget anden betragtningsmde end Deres ligeledes interessant .
<P>
Hvis man betragter de enkelte budgetposter ud fra det aspekt , hvilke budgetposter der er omfattet af flles beslutningstagning , konstaterer vi en forhjelse p 2 , 6 % .
Ser vi p de flerrige programmer , har De en besparelse p 1 % .
Ser vi p de budgetposter , som er af en rlig art , og som for de fleste vedkommende er opfrt p Den Europiske Unions budget p forslag af medlemmer af Europa-Parlamentet , har De foreslet en nedskring p 16 % , men i forbindelse med Deres egne forslag , dvs. de budgetposter , der er opfrt p Kommissionens initiativ , har De p det forelbige budgetforslag for 1998 fastsat en forhjelse p 40 % .
Det er naturligvis ikke helt logisk , hr. kommissr !
<P>
Nu vedrrende sprgsmlet om veterinrkontoret .
Jeg lagde under gennemgangen mrke til , at De i princippet slet ikke faststter noget til dette i det forelbige budgetforslag for 1998 .
Jeg kan ikke forestille mig , at De kun har brug for personale , for det underrettede De os jo allerede om i forbindelse med tillgsbudgettet .
Men kontoret vil jo ogs f brug for tekniske faciliteter til sit arbejde .
Her er De os stadig svar skyldig med hensyn til , hvorfor der overhovedet ikke er fastsat noget her .
<P>
Under udgiftsomrde 3 har De i forbindelse med de transeuropiske net foretaget en forhjelse , som endog gr ud over det resultat , der blev opnet i Forligsudvalget mellem Europa-Parlamentet og Rdet .
Det er s meget desto mere uforsteligt , da vi ved , at der naturligvis i forbindelse med de transeuropiske net tales meget om formlet med dem , og derfor krver en forhjelse p 123 mio , dvs. hele 34-35 % , naturligvis en forklaring .
<P>
P det socialpolitiske omrde har Kommissionen allerede foreslet betydelige nedskringer .
Vi kender jo de sm trick fra Rdets side , som vil praktisere det flere gange .
Det vil ikke vre acceptabelt for Europa-Parlamentet .
<P>
Lad mig ogs knytte en bemrkning til informationspolitikken .
Jeg mener , at Kommissionen med sit forelbige budgetforslag her har taget en elevatortur . De foretager principielt en nedsttelse p 3 mio og i forbindelse med den generelle informationspolitik en forhjelse p 1 , 5 mio .
Men De ved , at vi netop i forbindelse med den generelle informationspolitik fortsat har 11 mio i reserven .
Deres kommissrkollega , hr . Oreja , har siden februar skullet forelgge en kommissionsrapport om , hvordan den nsker at anvende disse midler for omsider at f dem flyttet fra reserven til budgetposterne .
Derfor beder jeg Dem om at oplyse hr . Oreja om , at vi stadig venter her , og at vi ikke agter at bevge os her , sfremt Kommissionen ikke gr sit hjemmearbejde .
<P>
Kun lige en enkelt bemrkning til udgiftsomrde 4 , hr. formand .
Det kan konstateres , at Kommissionen i forbindelse med de transeuropiske net , dvs. p Parlamentets initiativ , svarer p den mde , at den her i princippet foretager en nedskring , mens vi sidste r opfrte de 100 mio til det grnseoverskridende samarbejde for at f etableret en forbindelse fra de transeuropiske net til steuropa .
Der er endnu ikke sagt det sidste ord i denne sag .
Jeg mener , at Kommissionens egne tjenestegrene ogs her skal forelgge et egnet forslag .
Denne lsning , som den nu har forelagt , hvorefter dette generelt afspejles i PHARE , er ikke nogen intelligent lsning .
Parlamentet vil sknke dette sprgsml srlig opmrksomhed .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om subvention til sttte af europiske institutioner , mener jeg , hr. kommissr , at De er get noget udifferentieret frem her , for ikke at sige med leen .
De har ganske enkelte nedskret visse budgetposter og forhjet andre , som der sikkert kan siges meget om .
Vi blev i januar enige om , at De forelgger os en rapport , og De sagde til mig i gr aftes , at De vil gre det nste r .
Denne procedure gentager sig hvert r .
Jeg vil opfordre Dem til og bede Dem om rent faktisk at forelgge denne rapport i r som led i budgetproceduren for 1998 .
S har vi begge et generelt grundlag for , hvordan vi kan g i kast med disse budgetposter .
Vi kan naturligvis ogs drfte det med de enkelte kolleger og udvalg .
<P>
Vor lyknskning i anledning af SEM 2000 og MEP 2000 .
Det er den rigtige vej .
Her vil vi frst f resultaterne at se p mellemlang og lang sigt . Dette kan jeg endnu ikke sige noget om i dag .
Vi vil sandsynligvis heller ikke under budgetproceduren for 1998 n frem til principielle resultater .
Det forelbige budgetforslag , der nu er forelagt , er et frste skridt .
Jeg hber , at det ud fra hensynet til den europiske skatteborger i fllesskab vil lykkes os inden rets udgang .
Europa-Parlamentet har forpligtet sig til dette , og vi er rede til at yde et realistisk bidrag til budgettet for 1998 .
<SPEAKER ID=50 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg har et par kommentarer til hr . Tillich ' ord .
<P>
Hvad veterinrkontoret angr , er kravene dkket af det tillgs- og ndringsbudget , som Kommissionen har stillet forslag om .
Hvis dette bliver vedtaget , m der udsendes en ndringsskrivelse vedrrende nste rs budget .
Sdan er proceduren .
Med hensyn til budgettet for 1998 , omfatter vor indikative planlgning ogs en del af de menneskelige ressourcer til veterinrkontoret .
S hvis det bliver vedtaget , vil veterinrkontoret blive prioriteret meget hjt med hensyn til menneskelige ressourcer .
<P>
For det andet m jeg sige , at jeg med hensyn til subsidierne mske ikke udtrykte mig helt tydeligt nok i gr .
Det er ikke vor hensigt at udskyde det hele til nste r ; vi er rede til at komme med oplysninger til Budgetudvalget her i r .
Jeg talte om behovet for at f et klarere og mere gennemskueligt system , nr vi trffer beslutning om subsidier .
Vi har for mange kilder , der yder subsidier efter forskellige kriterier ; en velfungerende budgetadministration forudstter altid , at reglerne er klare , ens for alle og gennemskuelige , sledes at enhver organisation , der sger om tilskud , ved , hvordan landet ligger .
Den offentlige kontrol ville ogs blive strkt forenklet .
Vi er villige til at vende tilbage til dette emne p et senere tidspunkt .
<P>
Med hensyn til de sociale aktioner vil jeg gerne sige her , at under udgiftsomrde 2 ligger stigningerne i ressourcerne til Socialfonden p omkring ECU 1 mia. nste r , s det er en sag med stor betydning .
For udgiftsomrde 3 er vort problem den retssag , som stadig ikke er afgjort .
Det er derfor , vi for de aktioner , der har tilknytning til retssagen , indtil videre ikke har vret i stand til at stille forslag om yderligere midler .
Med hensyn til informationspolitikken skal jeg overbringe hr .
Ortega en besked . Jeg er vis p , at vi fr meget at drfte i sammenhng med disse sager i r .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Emissioner fra ikke-vejgende maskiner
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0136 / 97 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrndingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgende maskiner ( C4-0072 / 97-95 / 0209 ( COD ) ) ( Ordfrer : Kenneth Collins ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="Kenneth Collins">
Hr. formand , det er en stor re at f ordet for at tale her om et s fascinerende emne .
Det sker kun n gang i livet , at folk fr lejlighed til at holde en tale om foranstaltninger mod emission og forurenende luftarter og partikler fra forbrndingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgende maskiner .
<P>
Jeg er overbevist om , at hvis Tolstoy var kommet p en sdan titel , ville den europiske litteraturhistories gang vre blevet en ganske anden .
Det drejer sig rent faktisk om et stykke lovgivning , der ligger p linje med Parlamentets nske om at begrnse emissionerne fra motorkretjer , som forrsager enorme skader p det naturlige milj og menneskers helbred .
Formlet med denne lovgivning er at reducere emissionen af forurenende luftarter fra forbrndingsmotorer , specielt nitrogenoxid og partikler , og begrnse ikke-vejgende maskiner .
For dem af Dem , der er samlere , handler dette her faktisk om traktorer og mejetrskere , sknt jeg ikke forstr , hvorfor Kommissionen ikke sagde det .
De er ikke beregnet til brug p vejene , men det betyder ikke , at de ikke er en kilde til skader , og derfor er det ndvendigt med en regulering p dette felt , hvor der hidtil ikke har vret regler .
<P>
Det er positivt og ukontroversielt , og vi er alle enige , blot med en enkelt undtagelse .
Vi taler her i dag ikke alene om en sag med en titel , som ingen kan forst eller virkelig g ind i , vi taler ogs om komitologi .
Det er naturligvis en sag , som mske ikke ligefrem har vret udslagsgivende for det britiske valg , og ikke kommer til at afgre det franske valg eller vre bestemmende for ret meget andet , men som alligevel er vigtig .
Komitologi handler om , hvordan tekniske beslutninger bliver truffet i politiske sprgsml , eller hvordan politiske beslutninger bliver truffet i tekniske sprgsml .
Det er dette meget vanskelige omrde , det handler om .
<P>
Ved frstebehandlingen godkendte Parlamentet dette forslag helt uden ndringsforslag , fordi vi mente , at det var ukontroversielt , og der var ingen politiske grupper , der havde srlig strke flelser i den forbindelse .
Vi syntes , at det var en vrdig sag , og GD XI og fru Bjerregaard kom med et forslag , som vi alle godkendte .
Imidlertid blev det derefter forelagt Rdet , som s nrmere p komitologiprocedurerne og ndrede dem .
Da sagen igen blev forelagt for Parlamentet , opdagede vi , at komitologiudvalget var ndret fra type 1 , det vil sige et rdgivende udvalg , til type 2B , en forvaltningskomit .
For den udenforstende iagttager har dette nok ikke den store betydning - det er blot de gr bureaukrater i Bruxelles , der driver deres spil igen .
Men det har rent faktisk stor betydning , for denne ndring gr Fllesskabets beslutningsproces mere uigennemskuelig og resulterer i en ringere grad af ansvarlighed , og derfor kan vi ikke godtage den .
Vi er fast besluttede p at g tilbage til den oprindelige lsning , og vore ndringsforslag skal tjene dette forml .
<P>
Der er blot en ting til , jeg gerne vil sige .
Der er et ndringsforslag af hr . Lannoye fra De Grnne vedrrende konomiske instrumenter , og der fastlgges i dette ndringsforslag betingelser for mulige konomiske instrumenter og skattemssige incitamenter .
Da dette forslag var oppe i udvalget , gik jeg ind for det , og udvalgets beslutning afspejler dette .
Man har senere ppeget over for mig , at det giver medlemsstaterne visse problemer , fordi det er for restriktivt , idet det hmmer medlemsstaternes muligheder for at forbedre situationen med hensyn til deres eget milj .
Det kan derfor meget vel tnkes , at medlemmerne , nr de skal stemme om dette - og jeg kan jo se , at de alle lytter uhyre opmrksomt til mig her , rundt om i hele Parlamentet - kommer til at ndre holdning .
Det kan endda tnkes , at de mske ikke sttter Miljudvalgets indstilling med hensyn til dette ene ndringsforslag .
<SPEAKER ID=54 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg skal ikke koncentrere mig om det frste ndringsforslag , som udvalgets formand jo p udmrket vis har redegjort for , men blot sige noget om afgifterne og benheden .
Det er muligt , at man i forbindelse med ndringsforslag 2 ikke har fundet den fuldstndig rigtige formulering , men jeg synes , det er rgerligt , hvis ndringsforslaget bliver forkastet , da jeg synes , det er ndvendigt , at vi koncentrerer os om at prve at f nogle konomiske instrumenter indfrt .
Vi ved jo alle sammen og kommissren bedre end nogen anden , at det synes nsten umuligt at f noget som helst igennem ved enstemmighed , og det , man s i det mindste kan hbe p , er , at de enkelte lande fr lejlighed til at anvende nogle konomiske incitamenter sdan , at vi heraf kan indhste erfaringer .
<P>
S er der ndringsforslag 3 , som handler om benhed .
Jeg synes , det er ndvendigt at understrege , at det p nuvrende tidspunkt mere end nogen sinde er ndvendigt , at vi har benhed i beslutningsprocesserne , og jeg skal derfor opfordre kommissren til at se velvilligt p dette forslag .
<SPEAKER ID=55 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , Kommissionen vil gerne ved denne lejlighed takke Miljudvalget og ordfreren , hr . Ken Collins , for den omhu , man har udvist i forbindelse med behandlingen af dette forslag , der er meget teknisk .
Forslaget omfatter forskellige maskiner , bulldozere og gravemaskiner og mejetrskere , og det er af stigende betydning at nedbringe luftforureningen inden for denne sektor , som endnu ikke er reguleret .
Forureningen fra denne kilde var allerede betragtelig i 1990 , og iflge prognoserne vil den i 2010 vre nsten lige s stor som den , der er fra vejtransporten , eftersom forureningen fra sidstnvnte sektor aftager .
Partikelforureningen vil vre nsten lige s stor som fra samtlige vejkretjer , selv hvis vi forudstter , at forslaget vedtages , og der sker en betydelig begrnsning af emissionerne fra motorerne i nye maskiner , herunder landbrugstraktorer .
Mngden af nitrogenoxider vil vre ca . 2 / 3 af mngden fra vejtransporten .
Iflge direktivforslaget skal der gradvis i to faser indfres strenge emissionskrav , og fase 1 trder i kraft i september 1998 og fase 2 gradvis mellem januar 2001 og 2003 .
<P>
Den flles holdning tager sigte p nedbringelse af emissionen af carbonmonoxid , nitrogenoxider , kulbrinter og partikler , sledes at den endelige nedsttelse af de tre sidstnvnte stoffer bliver p henholdsvis 50 % , 29 % og 67 % .
I de seneste undersgelser af luftkvaliteten i Europa i forbindelse med autoolie-programmet er nedbringelse af emissionerne af de nvnte stoffer fra alle kilder givet hjeste prioritet .
<P>
Mlene er hje i den flles holdning , og nr direktivet er endeligt vedtaget , vil det vre det frste eksempel p en lovgivning om begrnsning af emissioner fra mobile kilder , hvor man p begge sider af Atlanten flger samme principper .
Hvis direktivet vedtages hurtigt , vil det vre frste gang nogen sinde inden for lovgivningen om luftforurening fra mobile kilder , at Europa - i hvert fald i en tid - er lngere fremme end USA og den vrige verden .
Det viser , at den nye lovgivning ikke blot vil indebre miljfordele og harmonisere det indre marked , men ogs forbedre EU ' s samhandelsmuligheder .
<P>
Kommissionen ser meget gerne , at forslaget vedtages endeligt i juni i r .
Det skyldes de tidligere forsinkelser , og det betyder , at medlemsstaterne kun har seks mneder til at indarbejde direktivet i den nationale lovgivning .
Industrien har kun ni mneder til at srge for certificeringen af den vigtigste motorkategori , og der er kun tre r og tre mneder tilbage af stabilitetsperioden mellem fase 1 og 2 af emissionskravene for den vigtigste motorkategori .
Det har ikke vret muligt for os at stramme denne tidsplan yderligere , og derfor ville en forlngelse af den igangvrende lovgivningsprocedure betyde en ndring og mske en gennemgribende ndring af forslaget .
<P>
Derfor - og det er ogs grunden til , at jeg har brugt lidt tid p indledningen - har Kommissionen fundet det hensigtsmssigt at forholde sig fleksibel til nogle af Rdets ndringer og godkende ndringerne i den flles holdning , da Kommissionen i denne sag frst og fremmest har prioriteret en hurtig vedtagelse af teksten .
Derfor hber jeg ogs , at drftelserne af Parlamentets ndringsforslag vil medvirke til at undg forsinkelser .
<P>
Min reaktion p ndringsforslag nr . 1 er ganske kort .
Kommissionen kan naturligvis tilslutte sig indfrelse af en ny betragtning om modus vivendi .
ndringsforslag nr . 2 genindstter den oprindelige artikel fra Kommissionens forslag .
Der opstilles rammer for , hvorledes medlemsstaterne kan indrmme afgiftsbegunstigelser med henblik p at tilskynde til hurtig indfrelse af motorer , der opfylder strengere emissionskrav .
Sletningen af denne artikel skal ses i flgende lys : Rdet erklrede , at vedtagelsen af direktivet ikke danner prcedens for fremtidige beslutninger om afgiftsbegunstigelser .
Det betragter jeg selvsagt som vigtigt , for jeg deler bde hr . Collins ' og fru Dybkjrs nsker om at anvende afgiftsmidlet .
Der afholdtes en principdebat om dette emne som led i drftelserne af autoolie-programmet , og lad mig ved denne lejlighed bemrke , at det ndringsforslag , vi behandler i dag , ikke er i overensstemmelse med den linje , Parlamentet lagde under debatten om autoolie-programmet , hvilket ogs ordfreren , hr . Collins , gjorde opmrksom p .
Selv om rammeartiklen udgr , s forhindres medlemsstaterne ikke i at indfre afgiftsbegunstigelser i henhold til traktaten .
Rammerne er hovedsagelig nskvrdige af hensyn til det indre marked .
Set fra en miljsynsvinkel er det ikke noget problem , hvis der ikke faststtes sdanne rammer .
<P>
Kommissionen er p grundlag af ovenstende begrundelse af den opfattelse , at den ikke br tilslutte sig ndringsforslag nr . 2 , sledes som det er stillet , men som det er fremget af mine bemrkninger , er jeg enig i den politiske hensigt .
<P>
Hvad ndringsforslag nr . 3 angr , vil jeg gerne understrege , at jeg personlig gr strkt ind for gennemsigtighed og offentlig adgang til administrative procedurer .
At gre udvalgsmderne offentlige og offentliggre dagsordener og protokoller vil imidlertid ikke vre foreneligt med de gldende regler for udvalgs- og komitmder .
Det vil ogs sige , at jeg selvflgelig ikke kan tilslutte mig dette alene .
Den foreslede ndring vil krve , at gldende lovgivning om udvalg og komiter ndres , og et sdant problem br lses i forbindelse med andre tvrgende sprgsml .
Derfor kan Kommissionen desvrre ikke p nuvrende tidspunkt tilslutte sig ndringsforslag nr . 3 .
<P>
ndringsforslag nr . 4 vedrrer standardproceduren for udvalget for tilpasning til den tekniske udvikling .
Kommissionen er principielt ikke imod Parlamentets forslag om at benytte et rdgivende udvalg .
Imidlertid finder vi igen af hensyn til en hurtig vedtagelse , at et udvalg af type 2B , som blev indfrt i den flles holdning , ikke skaber grundlggende vanskeligheder for forvaltning og tilpasning af direktivet .
Det er isr tilfldet i den aktuelle situation , eftersom udvalget i det foreliggende direktiv er nrt knyttet til det lignende udvalg , som er nedsat i forbindelse med rammedirektivet om typegodkendelse af motorkretjer .
Kommissionen m derfor holde sig til den flles holdning og kan beklageligvis ikke tilslutte sig ndringsforslag nr . 4 .
<P>
Jeg hber , at disse bemrkninger , som har vret ret udfrlige , har bidraget til Parlamentets forstelse af baggrunden for Kommissionens beslutninger , og endelig hber jeg , at vi snarest kan f direktivet vedtaget , og frst og fremmest at det hurtigt vil trde i kraft .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Biocidholdige produkter
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0137 / 96 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om markedsfring af biocidholdige produkter ( C4-0006 / 97-00 / 0465 ( COD ) ( Ordfrer : Kirsten Jensen ) .
<SPEAKER ID=58 NAME="Kirsten Jensen">
Hr. formand , det er helt afgrende at f klarhed over , hvilke kemikalier der bruges i EU , og hvor og hvordan de bruges .
Hundredtusinde forskellige kemikalier siges at vre markedsfrt , men kun f har vret igennem et godkendelsessystem med risikovurdering , og vi oplever igen og igen , at kemikalier kan have helt horrible virkninger p naturen .
Tnk bare p debatten om mnds svindende sdkvalitet , der skyldes , at kemikalier opfrer sig som kunstige hormoner .
Miljudvalget er urolig over ndringerne i bilag VI om vand .
Vand er et overordentligt flsomt emne .
Vi fr hele tiden rystende historier om forureningen fra kilder , vi ikke troede kunne forurene , og vi m insistere p den strst mulige beskyttelse af vores vandressourcer .
<P>
Med forslaget til direktiv om biocider vil flere kemikalier skulle igennem en godkendelsesordning , og det er i sig selv meget positivt .
Men glden over direktivets forml generelt er blevet overskygget af hele behandlingen af sagen i Kommissionen og Rdet .
Ved vedtagelsen af den flles holdning fandt Ministerrdet og Kommissionen i fllesskab ud af , hvordan dele af direktivet kan fortolkes hen over hovedet p Europa-Parlamentet , som er medlovgiver .
De skrev i referatet fra deres mde 14 erklringer , som ikke blev vedfjet det lovforslag , som gik til andenbehandling i Parlamentet .
Jeg har fra Kommissionen officielt modtaget tre af disse 14 erklringer med den bemrkelsesvrdige anmodning , at jeg skulle omgrde disse erklringer , hvortil Kommissionen havde taget initiativ , med fortrolighed .
Det kan ikke rigtigt lade sig gre .
Europa-Parlamentet praktiserer ben lovgivning .
Det kunne andre EU-institutioner og nationale parlamenter og regeringer lre meget af .
Her er vel at mrke ikke tale om egentlige hemmelige erklringer , men bare om noget , der endnu ikke er offentliggjort .
Det forventedes alts af Europa-Parlamentet , at det skulle arbejde videre med lovforslaget uden at kende Kommissionens og Ministerrdets fuldstndige hensigter , selv om det som medlovgiver og folkevalgt organ er direkte ansvarligt over for borgerne .
Det er forkasteligt , at Rdet og Kommissionen forsger at lovgive p denne mde ikke mindst i lyset af , at formanden for Rdet s sent som i december 1996 gik ind p fremover at sende alle erklringer sammen med den flles holdning til Parlamentet .
Kommissionen og Ministerrdet skulle alts principielt vre enige i , at Parlamentet skal have hele beslutningsgrundlaget forelagt samtidig med den flles holdning , men tilkendegiver det ikke i praksis .
<P>
Helt generelt br erklringer undgs .
Loven skal vise , hvad medlemslandene rent faktisk er net til enighed om .
Det vrste ved erklringerne er , at Europas borgere , der skal efterleve de regler og love , vi vedtager , ikke har en jordisk chance for at finde ud af , hvad reglerne reelt indeholder , og at erklringerne giver mulighed for , at reglerne kan blive fortolket forskelligt i hvert medlemsland .
Erklringerne skaber bureaukrati og uklarhed og br simpelthen ikke vre en del af moderne lovgivning .
<P>
Der er ogs sket andre underlige ting i Rdets andenbehandling .
Til den flles holdning er der vedfjet to nye bilag , men det er vanskeligt at se meningen med disse bilag .
<P>
Som man vil vide , foreslog vi i Parlamentet de rammeformuleringer , som skulle give netop den grad af fleksibilitet , mange regeringer er ude efter .
Rammeformuleringerne skulle give regeringerne mulighed for at koncentrere deres arbejde om de giftigste stoffer og bruge mindre tid p de mindre farlige .
De to nye bilag skaber behov for at f afklaret flgende sprgsml : Hvad menes der med lavrisiko ?
Risiko har med substans at gre , men ogs med anvendelse . Ligesom i medicinens verden er doseringen afgrende .
Betegnelsen lavrisiko giver indtryk af , at der udstedes en garanti for produktets uskadelighed , men netop miljfarligheden tages der vel allerede hjde for i den form for godkendelse af produkter , som Kommissionen lagde op til i sit oprindelige forslag .
<P>
Ogs det andet nye bilag rejser sprgsml .
For det frste ser det ud , som om man ikke en gang kan finde ud af , hvad det skal hedde .
Det , der p dansk hedder  almindelige handelsprodukter  , hedder p engelsk commodity products . P tysk hedder det noget helt andet , nemlig bestimmte Wirkstoffe .
Flles for disse meget forskellige benvnelser er , at de alle rummer urimeligt store muligheder for individuelle fortolkninger .
Al den uklarhed har fet Miljudvalget til at foresl , at bilagene helt slettes .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte ordfrerens indstilling ved andenbehandling med henblik p dette direktiv .
Man sger med direktivet at indfre kontrolforanstaltninger for markedsfring og anvendelse af biocidholdige produkter i hele Den Europiske Union ; det drejer sig om en bred vifte af kemiske substanser , der bruges mod sygdomme , pestformer og andre problemer .
<P>
Vi nsker , at der skal vre fri handel med disse substanser , men samtidig vil vi bevare et hjt beskyttelsesniveau , nr det glder borgernes sundhed og miljet .
<P>
Jeg glder mig specielt over indfrelsen af et system med sammenlignende vurderinger , som kan sikre , at nogle af de ldre biocidholdige produkter bliver erstattet med sikre og mere miljvenlige kemikalier , og at nye stoffer ikke kommer til at give nye problemer .
Producenterne af sdanne stoffer br inden for direktivets rammer have mulighed for at markedsfre forskellige produkter og konkurrere frit og retfrdigt , men ogs p en sikker mde , s vi sikrer respekten for miljet .
<P>
Som min kollega , ordfreren , har jeg dog vret bekymret over Rdets formulering af den flles holdning og i srdeleshed over , at man har placeret mange af erklringerne om , hvordan Rdet agter at fortolke bestemmelserne i dette forslag , i sine egne , private referater .
Det var kun med nogen vanskelighed , at Parlamentet fik adgang til disse referater og fik mulighed for at gennemg disse fortrolige erklringer .
Man m jo sprge : Hvad har Rdet at skjule ?
Hvad er det , det skammer sig over ?
<P>
Mens der er en god portion logik i nogle af bestemmelserne i direktivet - for eksempel den forenklede procedure for visse , mindre farlige kemikalier , som er bedre kendte , mindre giftige og ikke udgr nogen alvorlig risiko - m man sikre sig , at disse procedurer ikke bliver misbrugt til ugunst for miljet og den offentlige sundhed .
Indtil jeg kan vre sikker p dette , kan jeg kun vre enig med ordfreren i , at disse procedurer ikke br finde anvendelse , fr vi har klare og gennemsigtige kontroller med den mde , hvorp de bliver anvendt .
<P>
Direktivet udgr en potentiel mulighed for at opfylde alle parters behov , at beskytte miljet og den offentlige sundhed , at give forbrugerne en rkke forskellige produkter , de kan vlge blandt , samtidig med at industrien fr lov til at afstte produkterne p markedet p frie og rimelige vilkr .
Jeg nsker , at direktivet skal opfylde disse behov , og jeg agter at prve at hjlpe ordfreren med via forligsproceduren at sikre , at det bliver tilfldet .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , direktivet om biocider , som vi i dag behandler under andenbehandling , er et overbevisende eksempel p et ndvendigt europisk lovgivningsarbejde .
For biocider findes der i dag hverken p europisk plan eller i medlemsstaterne en systematisk og flles ordning .
Dette direktiv udfylder sledes et retligt tomrum , som ikke kun er af stor betydning for milj- og forbrugerbeskyttelsen , men som ogs skal sikre den frie handel i Europa .
<P>
Biocider er aktive stoffer som f.eks. desinfektions- og skadedyrsbekmpelsesmidler , men ogs konserveringsog materialebeskyttelsesmidler . Indtil videre er der ca .
500 sdanne aktive stoffer p markedet i Den Europiske Union , og ca . 5.000 produkter med disse aktive stoffer fremstilles i overvejende grad af mange sm og mellemstore virksomheder .
Efter at Europa-Parlamentet under frstebehandlingen i mange ndringsforslag havde dokumenteret talrige , ogs grundlggende kritikpunkter af det forslag , Kommissionen havde forelagt , anser jeg nu ogs p min gruppes vegne den flles holdning for at vre en vellykket balanceakt , som p en afbalanceret mde tager hensyn til interesserne blandt alle parter , og som vor gruppe fuldt ud sttter .
<P>
De genfremsatte ndringsforslag anser vi i det store og hele for at virke mod hensigten , og vi vil ikke sttte dem . Der er dog n ting , der bekymrer os , og som gr os opmrksomme og ogs mistroiske , og det var ordfreren og hr .
Bowe jo allerede inde p . Det er de problemer , som fru Jensen betegnede som Kommissionens erklringer i Rdets mdeprotokol .
For s vidt som disse protokolerklringer drejer sig om tekniske vejledninger , som mangler at blive udarbejdet , og optagelsen af aktive stoffer i bilag I , kan dette mske godt accepteres .
Men disse protokolerklringer kan ikke accepteres , nr de s at sige indeholder en fortolkning af de enkelte artikler i direktivet .
Disse protokolerklringer har ingen retlig status i lovgivningsmssig henseende , da de ikke indgr i lovgivningen som sdan ; de skal imidlertid fortolke visse forhold og har dermed alligevel juridiske virkninger for lovteksten .
Dette er en form for lovgivning , som ikke er indeholdt i nogen traktatmssigt forankret lovgivningsprocedure , og som Europa-Parlamentet ikke kan acceptere .
<P>
Derfor bestrber min gruppe sig ogs p som led i forligsproceduren at srge for , at disse protokolerklringer enten forsvinder eller indarbejdes som indhold i den eksisterende lovtekst .
Derfor sttter min gruppe nogle ndringsforslag for at f mulighed for en forklaring i Forligsudvalget .
Fru kommissr Bjerregaard , jeg beder Dem indtrngende om endnu en gang her i plenum at fortlle os , hvad hensigten med denne form for protokolerklringer er .
Hvis denne lsning , der i og for sig er vigtig og ogs i sin foreliggende form er god , nu trder i kraft med forsinkelse , skyldes dette Kommissionens og Rdets adfrd og ikke Parlamentet .
Denne forligsprocedure kan vre overfldig , hvis vi forinden srger for klarhed .
Derfor er vi meget interesserede i , fru kommissr , hvad De siger i den henseende .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , der er her tale om Rdets flles holdning fastlagt den 20. december sidste r med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om markedsfring af biocidholdige produkter .
Som det vil erindres , forsts der ved biocidholdige produkter en rkke meget forskelligartede produkter , herunder desinficerende midler , insektdrbende og svampedrbende midler , konserveringsmidler , trbeskyttelsesmidler og midler til behandling af tekstiler og murvrk .
De indeholder alle et aktivt stof , som er det , det drejer sig om at kontrollere p grund af den daglige brug og spredning af de produkter , der indeholder disse aktive stoffer .
Man forstr derfor direktivets rkkevidde .
<P>
Man regner med , at der faktisk findes over 14.000 insektdrbende midler , og at disse markedsfres foruden af visse internationale koncerner af tusinder og atter tusinder af sm og mellemstore virksomheder , srlig i Italien , hvor disse tegner sig for 70 % af produktionen .
Direktivet har i det vsentlige to forml , nemlig 1 ) harmonisering af det interne marked for biocider og 2 ) et hjt beskyttelsesniveau for mennesker og milj .
<P>
Den flles holdning , der er vedtaget med enstemmighed , er blevet godtaget af Kommissionen , fordi de ndringer , der er indfrt , ikke ndrer hverken ved direktivets indhold eller funktion .
Yderligere afklarer eller forenkler medlemsstaternes forslag visse sider af godkendelsesproceduren .
<P>
Den endelige affattelse af den flles holdning er mere forstelig og praktisk og fremhver hovedformlene med forslaget , nemlig beskyttelsen af mennesker og milj , samtidig med at det giver ret til fri handel med biocider .
<P>
Gruppen Union for Europa gr ind for den flles holdning og visse af de ndringsforslag , der i dag er fremsat i salen , men er absolut imod ndringsforslag nr . 17 , 18 og 19 , mod nr .
17 , fordi dette gr ud p at nedstte gennemfrelsesfristen med seks mneder - direktivet er meget indviklet , og selvom der blev givet en frist p 18 mneder hertil , ville det ikke blive overholdt af visse medlemsstater - og mod forslag nr .
18 og 19 , fordi disse ville rokke vsentligt ved ligevgten i direktivet , og det vil blive vanskeligt for Rdet at vedtage dem .
<SPEAKER ID=62 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe vil stemme for udvalgets ndringsforslag .
Jeg hber , at der bliver det forndne antal stemmer for disse ndringsforslag og imod De Grnnes , ikke p grund af fundamental uenighed om det hele , men fordi det er ndvendigt med en koncentration p nuvrende tidspunkt .
S vil jeg i vrigt ligesom andre talere koncentrere mig om erklringerne .
I gamle dage blev internationale forbindelser varetaget af en elite af diplomater .
Kunsten bestod i at navigere mellem venner og fjender . Hemmelighedskrmmeri var dagens orden , og almindelige mennesker var der i hvert fald ingen , der overvejede at sprge til rds .
Sdan har det ogs vret i det meste af Unionens historie , og det viser sig gang p gang , at det er vanskeligt at ndre p denne tingenes tilstand .
Senest har vi set det i forbindelse med dette direktiv , som ellers er langt og indviklet nok i sig selv og derfor for s vidt kunne rumme det hele .
<P>
Rdets mange hemmelige erklringer viser , at man i Rdet stadig tror , at det europiske samarbejde er noget , der skal varetages af en lille elite .
Man skulle ellers tro , at de mange opinionsundersgelser , der alle viser den manglende folkelige opbakning , kunne f Rdet p andre tanker .
Men sdan er det alts ikke .
Det er utroligt , at det skal vre ndvendigt at minde Rdet om , at den demokratiske udvikling og ikke mindst udviklingen i EU har medfrt , at benhed og inddragelse af befolkningen er blevet en ndvendig , men selvflgelig ikke tilstrkkelig forudstning for legitimiteten af de beslutninger , der trffes .
<P>
Det er ogs udtryk for en komplet mangel p respekt for Europa-Parlamentet - den eneste direkte folkevalgte institution i EU - at det skal sidde og behandle flles holdninger fra Rdet , der ikke indeholder alt det , der er besluttet .
Rdets argument er , at erklringerne kun fungerer som forklaringer til lovteksten , men hvorfor er de s s hemmelige ?
Hvorfor skal vi andre foreholdes disse forklaringer ?
Det ville bestemt have vret rimeligt , hvis de var indarbejdet i prambelen eller andre steder , s var de mske ogs blev mere direkte forstelige .
Det er ikke mrkeligt , at der er en udbredt EU-skepsis blandt borgere , nr en del af lovteksterne er hemmelige .
Rdets fremgangsmde er sledes direkte undergravende for hele EU ' s legitimitet .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg vil allerfrst erklre mig enig med de kolleger , der beklager den fuldstndige mangel p transparens ved behandlingen af dette sprgsml , som er srdeles vigtigt .
Biociderne vedrrer nemlig hundreder af produkter , som i forskelligt omfang udgr en risiko for levende vsener .
En rkke af disse risici er acceptable , medens andre ikke er det .
Jeg tnker isr p de stoffer , som akkumuleres biologisk , som er persistente , som har en mutagen krftfremkaldende virkning , og som ligefrem griber ind i pattedyrenes hormonsystem , herunder navnlig hos mennesket .
<P>
Disse produkter burde hurtigst muligt forsvinde fra markedet .
Men hvad udvirkes der ved den flles holdning , i vrigt p grundlag af Kommissionens oprindelige forslag ?
Jo , man sikrer den frie bevgelighed for disse stoffer , og specielt for de krftfremkaldende stoffer uden p nogen mde at sigte imod at omlgge produktionen til stoffer med en lav risiko for mennesker og milj .
Miljudvalget har kun delvis ndret p dette forhold .
<P>
Vi vil naturligvis sttte de ndringsforslag , Miljudvalget har stillet , men finder , at man ogs ndvendigvis br indfje en rkke yderligere ndringsforslag , som vi p ny har fremsat .
Og jeg er forblffet over at erfare PPEGruppens holdning , der p forhnd afslr at sttte nogen ndringsforslag , selv Miljudvalgets .
Jeg vil betegne en sdan holdning som skandals i et sprgsml som det foreliggende .
<P>
Jeg vil henlede opmrksomheden p de tre vigtigste ndringsforslag , vi har fremsat .
Jeg tnker p ndringsforslag 32 , der er yderst fornuftigt , og iflge hvilket optagelsen af et produkt p listen over godkendte produkter br ngtes eller trkkes tilbage , nr der allerede findes et andet produkt p markedet , der frembyder mindre risiko , eller en anden metode , der gr det muligt at n samme ml .
Det forekommer logisk .
<P>
Med ndringsforslag nr . 34 og 37 indfres princippet om ngtelse af godkendelse af alle produkter , der betragtes som krftfremkaldende , og for hvilke der ikke findes en uskadelighedstrskel .
<P>
Endelig krves det i ndringsforslag nr . 38 og 39 , at det dossier , der skal vedlgges ansgningen om godkendelse , skal indeholde oplysninger ikke kun vedrrende det pgldende aktive stof , men ogs vedrrende nedbrydningsprodukterne .
Vi ved , at mange af nedbrydningsprodukterne undertiden er farligere end det oprindelige produkt .
Det er derfor ulogisk , at sdanne oplysninger ikke figurerer i dossieret i forbindelse med anmodningen om godkendelse .
<P>
Dette er en rkke forslag , som er langt fra at vre ekstreme eller outrerede , og som vi godt kunne nske os , at forsamlingen som helhed stttede .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , direktivet er ikke , som hr . Paul Lannoye allerede var inde p , i overensstemmelse med de miljpolitiske kriterier .
Det er egentlig meget vigtigt , men det giver intet som helst incitament til at begrnse anvendelsen af biocider .
I det indre marked er der allerede 450 kemiske aktive stoffer og 10.000 biocidholdige produkter , hvoraf de frreste godkendes efter den metode , der er foreslet i direktivet .
<P>
EU begrnser sig hovedsagelig til at harmonisere industriens konkurrencemuligheder i stedet for at sikre den strst mulige milj- og sundhedsbeskyttelse i forbindelse med disse stoffer og anvendelsen af dem .
Det drejer sig om her at forankre substitutionsprincippet , dvs. at de skadelige produkter erstattes med mindre skadelige produkter .
Dette er , som Paul Lannoye allerede har sagt , et af de vigtigste kriterier .
Dette ville ogs omsider muliggre konkurrence i forbindelse med godkendelsen .
Det m derfor dreje sig om , at Den Europiske Union overtager den svenske lovgivning , som netop i forbindelse med denne godkendelse har et konkurrenceprincip .
<P>
Godkendelseskriterierne for biocider indeholder srdeles mange smuthuller , men det vigtigste for os er , at der for mange biocider ikke findes nogen minimumsvrdi for krftfremkaldende bestanddele .
Disse stoffer er krftfremkaldende selv i lave koncentrationer , og biocider med krftfremkaldende bestanddele burde omgende forbydes p markedet , for netop fordi biocider anvendes i s stor mlestok , m det vre vort ml at forbyde krftfremkaldende stoffer i biocider og dermed p markedet .
<P>
Desuden gr vi strkt ind for en mrkningspligt for biocider .
Det m sledes handle om at beskytte forbrugerne og garantere miljbeskyttelsen og ikke om at give biocidindustrien fripas .
<SPEAKER ID=65 NAME="Bjerregaard">
Kommissionen vil gerne takke Miljudvalget og isr dets ordfrer , fru Kirsten Jensen , for det store arbejde , der er lagt i dette forslag .
Det er det afsluttende led i EU ' s lovgivning om kemiske stoffer og p den baggrund ogs et meget vigtigt forslag . Derfor bliver jeg ndt til at fremstte nogle bemrkninger .
Frst om forslaget mere generelt og de perspektiver , der ligger i det , og til slut vil jeg vende tilbage med nogle bemrkninger om det , der har vist sig at vre den mere politiske debat her i Parlamentet i dag omkring de hemmelige erklringer .
<P>
Formlet med forslaget er at harmonisere det indre marked for biocidholdige produkter og de aktive stoffer deri og at opn en hj grad af beskyttelse af mennesker og milj .
Forslaget omfatter en lang rkke produkttyper bl.a. desinficerede midler , trbeskyttelsesmidler , insektmidler og anti-fouling-produkter .
I den sidste ende vil kun de aktive stoffer , der er optaget p listen i et bilag til direktivet , kunne bruges lovligt i sdanne biocidholdige produkter .
Afgrelse om optagelse i bilaget vil blive truffet p EU-plan med udgangspunkt i en fuldstndig risikovurdering , der bygger p oplysninger fra industrien .
<P>
Nr direktivet er vedtaget , vil de eksisterende aktive stoffer blive gennemget med henblik p en vurdering af , om de kan optages p listen i bilag I . Gennemgangen forudstter , at branchen fremlgger oplysninger , og ogs de evalueres i medlemsstaterne .
Der skal senere vedtages en kommissionsforordning om denne gennemgang .
Direktivet skal tillige harmonisere de nationale godkendelsesordninger for biocidholdige produkter , idet det indfres flles principper for vurderingen .
Medlemsstaterne skal derefter gensidigt anerkende sdanne godkendelser .
Under frstebehandlingen stttede Parlamentet grundprincipperne i forslaget og fremkom med en rkke forslag til forbedringer i form af 64 vedtagne ndringsforslag .
De fleste af dem indgr i den flles holdning og for de flestes vedkommende p Kommissionens initiativ .
<P>
Jeg vil nu redegre for Kommissionens holdning til Parlamentets ndringsforslag her ved andenbehandlingen .
Der er stillet 41 ndringsforslag , og af dem kan Kommissionen acceptere de 21 helt , delvis eller principielt . ndringsforslag nr .
18 og 19 gr ud p , at de skaldte forenklede procedurer for biocidholdige lavrisikoprodukter og almindelige handelsprodukter bortfalder , idet de nye bilag IA og IB udgr .
Indfrelse af de to procedurer er et af Rdets vigtigste bidrag i den flles holdning .
Kommissionen tilsluttede sig dette , da indfjelsen af disse bilag efter dens opfattelse som helhed vil gre direktivet mere effektivt , uden at beskyttelsesniveauet for mennesker , dyr og milj forringes .
Fordelene er , at der sttes fokus p de farligste stoffer , at der er en enklere procedure for mindre farlige produkter , og der er mulighed for , at aktive stoffer , der kun i ringe grad benyttes som biocider , kan inddrages i direktivets anvendelsesomrde og dermed kontrolleres .
Jeg skal i denne forbindelse understrege , at aktive stoffer skal gennem samme evalueringsprocedure for at blive optaget i bilag IA og IB som for at blive optaget i bilag I . Derfor kan ndringsforslag nr .
18 og 19 ikke accepteres .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere , at de forenklede procedurer udgr , men er godt tilfreds med ndringsforslag nr . 2 og 10 , som styrker kontrollen med disse procedurer .
<P>
S er der ndringsforslagene vedrrende biocidholdige produkter baseret p mikroorganismer .
Jeg vil frst berolige Dem alle .
Biocidholdige produkter baseret p mikroorganismer er omfattet af direktivet .
Definitionen i artikel 2 af , hvad der forsts ved henholdsvis biocidholdige produkter og aktive stoffer , er helt tydelig i denne henseende .
Mange af ndringsforslagene 4 , 5 , 6 , 7 , 9 , 10 delvis , 11 og 31 delvis , indfrer i forskellige artikler specifikke henvisninger til bilag IVA og IVB , som indeholder oplysningskrav vedrrende aktive stoffer og produkter baseret p mikroorganismer .
Kommissionen finder alle disse ndringsforslag nyttige og acceptable undtagen nr . 31 , der kun kan accepteres delvis .
<P>
S er der ndringsforslag vedrrende udvalgsprocedure og initiativer fra Kommissionen . Hensigten med ndringsforslag nr .
15 og 16 er at skifte fra udvalgsprocedure 2B og 3B til henholdsvis 1 og 3A . En nsten tilbagevenden til Kommissionens oprindelige forslag .
Kommissionen forsvarede sin holdning i Rdet , men blev nedstemt med enstemmighed .
Efter Kommissionens opfattelse vil direktivet med Rdets tekst ganske vist kunne hndteres , men den mener , at direktivet med Parlamentets ndringsforslag vil kunne hndteres lettere og mere effektivt .
Disse ndringsforslag er acceptable bortset fra , at formuleringen nje skal flge Rdets afgrelse 87 / 373 / EF , og at henvisningerne til artikel 29 og 33 ikke skal udg .
<P>
ndringsforslag nr . 25 og 31 krver , at Kommissionen p et senere tidspunkt tager initiativ til revision og udvidelse af bilag VI , isr indarbejdelse af henstillinger fra Den Internationale Sfartsorganisation , IMO .
Det foresls , at man som retsgrundlag for initiativerne benytter traktatens artikel 189B .
Kommissionen er egentlig ikke uenig i mlene med ndringsforslagene , men sdan som de er formuleret , finder Kommissionen , at de begrnser dens initiativret .
Derfor kan ndringsforslagene accepteres i princippet .
<P>
Alle de vrige ndringsforslag er af teknisk karakter . De har til forml at afklare og forbedre de enkelte bestemmelser i forslaget eller lette den daglige anvendelse af direktivet , og p dette sene tidspunkt lige fr en afstemning vil jeg ikke komme nrmere ind p dem , men blot opremse Kommissionens holdning .
Kommissionen kan godkende ndringsforslag 3 , 13 , 14 , 20 , 23 , 24 og 26 undtagen den del , som krver en sletning af bilag I og IA og IB .
Kommissionen kan ogs i princippet godkende ndringsforslagene 8 og 12 .
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslagene 1 , 17 , 21 , 22 , 27-30 og 32-41 .
<P>
Det var om ndringsforslagene og det egentlige indhold af selve forslaget , men jeg vil ogs fremstte et par bemrkninger om erklringerne til Rdets mdeprotokol , som optog en stor del i debatten .
Kommissionen forstr godt , at Parlamentet har vanskeligheder med disse erklringer .
Problemet drejer sig ikke kun om miljforslagene , men er horisontalt og m selvflgelig lses horisontalt .
Rdet er , som det er fremget af debatten , i allerhjeste grad indblandet , og det er derfor bedst at lse problemet i forbindelse med trilogen .
Det er Kommissionens politik at begrnse antallet af erklringer til Rdets mdeprotokol .
De br indarbejdes i selve teksten eller i betragtningerne , sdan som Parlamentet ogs har understreget det her i dag .
<P>
Ordfreren , fru Kirsten Jensen , henviste ogs til trilogen i december 1996 , og her gentog Kommissionen sit nske om , at Rdet skulle underrette Parlamentet om eventuelle erklringer til mdeprotokollen , som var knyttet til den flles holdning .
I denne forbindelse vedtog Rdet den 25. marts 1997 retningslinjer for proceduren for forelggelse af sdanne erklringer .
Samtidig er Kommissionen fortsat villig til uafhngig af Rdet at opfylde sin forpligtelse til at underrette Parlamentet ved at sende det sine egne erklringer , sdan som vi nu har gjort det .
<P>
Biocidforslaget , som vi behandler her i dag , blev uheldigvis forelagt i en overgangsperiode , hvor der ikke rigtig fandtes nogen regler .
Der mtte alts findes en ad hoc-procedure , og det er grunden til , at det tog en tid for Kommissionen at fremsende erklringerne .
Jeg nsker i denne forbindelse at takke Parlamentet og ikke mindst Miljudvalget , fordi de har valgt ikke at udstte andenbehandlingen af dette forslag , men i stedet indarbejde erklringerne .
Kommissionen gr helt og holdent ind for gennemsigtighed , og dens holdning er , at erklringerne ikke br vre fortrolige .
Ikke desto mindre m Kommissionen selvflgelig respektere den fortrolighed , som Rdets drftelser og Rdets mdeprotokol iflge Rdets adfrdskodeks af 2. oktober 1995 er omgivet af .
Det var i denne nd , Kommissionen bad Parlamentet om ikke at gre erklringernes tekst tilgngelig for offentligheden p det nuvrende stade i proceduren .
I det konkrete tilflde med biocidforslaget stiller Kommissionen sig positiv til den pragmatiske fremgangsmde , Parlamentet har foreslet , og som gr ud p at indfje erklringernes indhold i ndringsforslagene , der som allerede nvnt alle kan accepteres , nogle f dog kun principielt og / eller delvis .
<P>
Som konklusion vil jeg gerne gentage , at Kommissionen sttter den flles holdning .
Jeg er overbevist om , at den har fundet balancen mellem direktivets to mlstninger , det indre marked og et hjt beskyttelsesniveau .
Kommissionen kan acceptere de ndringsforslag , der bde vil forbedre selve teksten og visse aspekter af dens brug .
Derimod kan vi ikke acceptere de ndringsforslag , der efter Kommissionens opfattelse vil forstyrre den gode balance , der er opnet under Parlamentets frstebehandling og i Rdets flles holdning .
Til slut vil jeg endnu en gang takke alle dem , der har vret med til at udarbejde ndringsforslagene , og dem , der har vret til stede under den sidste del af debatten .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Afstemning
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , der har vret store diskussioner om ndringsforslag nr .
1. Jeg m mske have lov til at gre det klart , hvordan min gruppe stiller sig .
Denne betnkning handler om lobbyvirksomhed .
Dette ndringsforslag drejer sig om medlemmernes assistenter .
Som De ved , er Lehne-betnkningen , som specifikt omhandler medlemmernes assistenter , til behandling i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Jeg vil gerne gre det ganske klart , at min gruppe har presset p for at f dette sprgsml behandlet i den foreliggende betnkning , men vi forstr , at der er nogle andre grupper , som ikke er glade for det .
Hvis vi kan f et klart tilsagn fra andre grupper , og det glder specielt Det Europiske Folkepartis Gruppe , om at dette kommer med i Lehne-betnkningen , s er vi parate til at afholde os fra at stemme om denne betnkning . Jeg ville gerne have en kommentar fra hr .
Martens til ndringsforslag nr . 1 .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , som svar p hvad fru Green sagde , er vi faktisk af den opfattelse , at dette punkt bedst placeres i vor kollega hr . Lehnes betnkning .
Derfor er vi rede til at afholde os fra at stemme om ndringsforslag 1 .
Vi mener , at det er en bedre fremgangsmde , hvis punktet om medarbejdere og assistenter bliver behandlet i hr . Lehnes betnkning ; vor gruppe vil afholde sig fra at stemme om ndringsforslag 1 .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , jeg vil blot gre opmrksom p , at der er ni grupper her i Europa-Parlamentet og ikke kun to .
Hvad vores gruppe angr , vil vi stemme for ndringsforslag nr . 1 , idet vi dog er klar over , at det ikke vil have nogen mulighed for at blive vedtaget , eftersom de to andre grupper har besluttet , at de vil afholde sig fra at stemme .
Men jeg mener , at udvekslingen af synspunkter for fremtiden br finde sted mellem samtlige gruppeformnd .
<P>
Vedrrende ndringsforslag nr . 15
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Man har anmodet mig om at udskille ordene  gave eller  og  eller institutionens tjenestemnd  .
Jeg stter resten af punktet under afstemning .
<P>
( Resten af punktet forkastedes ) Da resten af punktet er forkastet , kan jeg ikke se , hvorledes vi kan stemme om de udskilte ord .
<SPEAKER ID=71 NAME="Ford">
Fru formand , der er vist lidt uklarhed her .
Jeg tror ikke , at alle var klare over , at vi stemte om den del minus de to undtagelser og ikke omvendt .
Jeg ved ikke , om vi kan gentage afstemningen , men der var lidt uklarhed .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Er det den almindelige opfattelse , at der har hersket forvirring ?
Jeg gav ellers klart udtryk for , at jeg udskilte ordene  gave eller  og  eller institutionens tjenestemnd  , og at jeg satte resten af teksten under afstemning .
Og afstemningen foregik efter min opfattelse helt gnidningslst .
Hvis De nsker en bekrftelse , kan jeg gentage , at vi stemmer om hele punktet minus ordene  gave eller  og  institutionens tjenestemnd  .
<P>
( Punktet forkastedes )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , det var i forbindelse med de to ting , der skal udelades .
Det ene gik p tjenestemndene .
Dette er indlysende , fordi det er forbudt i henhold til vedtgten for tjenestemnd , medens det andet , alle gaver , er et andet element .
Jeg mener , at der br afholdes delt afstemning .
Frst stemmer vi om gaver og s frst derefter om tjenestemndene .
Men set i lyset af , at der i mellemtiden ikke lngere er noget flertal for basisdokumentet , er den kommentar nu overfldig .
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<SPEAKER ID=74 NAME="Brendan Donnelly">
Den aftale , vi indgik i gr , gik ud p , at vi skulle g videre med forhandlingen , men at min gruppe ville anmode om , at betnkningen blev henvist til fornyet behandling i lyset af forhandlingen .
Jeg vil hermed gerne formelt anmode herom .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , artikel 18 i forslaget til forordning om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet , dokument 96 / 0044 ( CNS ) , faststter nogle yderst restriktive betingelser for ydelse af udligningsgodtgrelser , der kun omfatter bedrifter p over to hektar generelt og over to hektar for visse omrder i Italien , Frankrig , Spanien , Grkenland og Portugal .
<P>
P denne baggrund nsker jeg at fremstte et mundtligt ndringsforslag til artikel 18 , stk . 1 , gende ud p at udtrykket i frste afsnit  mindst tre hektar anvendeligt landbrugsareal  udgr , og at hele afsnit 2 i artikel 18 , stk .
1 , udgr .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Alle har kunnet hre det mundtlige ndringsforslag stillet af hr . Novo .
Er der mindst tolv kolleger , der gr indsigelse imod , at ndringsforslaget sttes under afstemning ?
<P>
( Forsamlingen indvilligede i , at det mundtlige ndringsforslag blev sat under afstemning )
<SPEAKER ID=77 NAME="Redondo Jimnez">
Fru formand , jeg havde allerede bedt om ordet , da hr . Novo forelagde det mundtlige ndringsforslag , for at sige , at ordfreren tilslutter sig afskaffelsen af de begrnsninger , der henvises til i hans mundtlige ndringsforslag vedrrende artikel 18 .
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de tre forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<SPEAKER ID=78 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi mener , at de nu forelagte adfrdsbestemmelser for lobbyister er udmrkede .
De ville imidlertid have vret endnu bedre , hvis de havde omfattet det forslag , som vor partiflle hr . Metten fra Nederlandene fremsatte i Udvalget for Forretningsordenen .
Dette forslag drejede sig om , hvad der skulle st i de rapporter , som lobbyisterne hvert r skal indgive for at f fornyet deres adgangskort , og hvori de skal gre rede for , hvordan de har forsgt at pvirke beslutningsprocessen i Parlamentet .
Iflge hr . Mettens ndringsforslag skulle rapporterne som et minimum indeholde oplysninger om , hvilke sager de har forsgt at f indflydelse p , og for hver enkelt sag hvilke personer ( medlemmer , assistenter og tjenestemnd ) de har kontaktet , og hvilke konomiske eller andre midler de har anvendt i dette jemed .
<P>
Det havde vret meget positivt , om en sdan regel ogs havde kunnet indfjes i Parlamentets forretningsorden .
<SPEAKER ID=79 NAME="Blak og Kirsten Jensen">
Det er gldeligt , at vi nu endelig har politisk flertal i Parlamentet for at tage konsekvensen af det adfrdskodeks , vi vedtog sidste sommer , og ndrer Parlamentets forretningsorden , s vi fr klare regler for , hvordan lobbyister skal arbejde i Parlamentet .
Det er vores hb , at den nye forretningsorden ikke vil blive set som et angreb p hverken lobbyister eller assistenter , men at den kan gre det muligt for os at samarbejde under ordnede forhold .
Det har vi manglet i mange r .
<SPEAKER ID=80 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for betnkningen af hr .
Ford . Vi betragter den som et skridt p vejen til at fjerne den utilbrlige pvirkning , som strke , velbeslede interessegrupper ver p Europa-Parlamentets arbejde .
Et parlament , som er sit navn vrd , skal tage hensyn til den politiske helhed og ikke lade sig styre af enkelte kapitalstrke srinteresser .
<P>
Vi har ogs stemt for ndringsforslag nr . 15 .
Det er faktisk absurd , at det ikke er forbudt at give Parlamentets medlemmer , assistenter og tjenestemnd gaver og ydelser ; det undergraver institutionens integritet og trovrdighed .
Men p baggrund af den nuvrende , ganske vist absurde , EU-virkelighed er det dog bedre end ingenting , at der nu skal gives oplysning og vre fuld offentlighed om samtlige gaver og ydelser .
<SPEAKER ID=81 NAME="Fayot">
Ford-betnkningen drejer sig om en adfrdskodeks for reprsentanter for interessegrupper i Europa-Parlamentet .
<P>
Selv om vi er enige om , at lobbyerne er en god informationskilde for medlemmerne af Parlamentet , har vi ogs pligt til at gre beslutningsprocessen og dermed den mde , hvorp lobbyerne forsger at pvirke processen p , s gennemsigtig som muligt .
Med andre ord br ethvert forsg p at pvirke beslutningsprocessen , dvs. alt ud over information , gres synligt .
<P>
Vi anmoder derfor de tusinder af lobbyister , der cirkler omkring Europa-Parlamentet , om at opstille nogle faglige etiske regler og at holde sig til disse .
En sdan adfrdskodeks br under alle omstndigheder forudstte den rette indstilling hos alle implicerede parter .
Jeg skal minde om , at Udvalget for Forretningsordenen for indevrende udfolder store bestrbelser p at skabe betingelserne for s stor en gennemsigtighed som muligt i Europa-Parlamentets relationer udadtil .
<P>
En af de vsentlige bestemmelser bestr i , at medlemmerne af Parlamentet anmodes om selv at oplyse om alle gaver , de modtager , og om alle ekstraindtgter , hvilket i princippet burde dkke alt , hvad der modtages udefra .
Denne forpligtelse flger af reglerne i Nordmann-betnkningen , som vi vedtog i 1996 .
Jeg skal ogs minde om , at vi arbejder p regler omkring europa-parlamentsmedlemmernes medarbejdere og de tvrpolitiske grupper , og at disse regler vil supplere adfrdskodeksens indhold .
<P>
Under alle omstndigheder vil denne adfrdskodeks kun vre til nogen nytte , hvis kvstorerne kontrollerer gennemfrelsen .
Men stikordet er selvjustits , nemlig de etiske regler alle br acceptere frivilligt med henblik p at sikre gennemsigtigheden i Europa-Parlamentets arbejde .
<SPEAKER ID=82 NAME="Hautala">
Tanken om , at reprsentanter for interessegrupper , der p mange mder har indflydelse i Parlamentet , rligt skal gre rede for deres arbejde , fortjener sttte .
Forslagene er dog ikke helt dkkende , da en del af dem er nsten helt umulige at kontrollere , hvilket f.eks. glder forslaget om , at parlamentets dokumenter ikke m overdrages til tredjemand mod betaling .
<P>
Betnkningen burde have vret suppleret med et krav om , at reprsentanter for interessegrupper skal give oplysninger til Parlamentets officielle register om alle bidrag og gaver , som de sknker Parlamentets medlemmer eller medarbejdere .
<P>
Reprsentanterne for interessegrupperne kan dog ikke alene drages til ansvar for , at overvgningen af disse reprsentanter bliver lagt i acceptable rammer .
Parlamentets medlemmer kan ikke unddrage sig , at de har det strste ansvar .
<P>
Parlamentet har tidligere vedtaget Nordmann-betnkningen , hvori Parlamentets medlemmer blev forpligtet til at rapportere om de bidrag , som de modtager .
Det blev forbudt at modtage gaver .
Det er p tide at undersge gennemfrelsen af disse krav .
Det er en skdesynd fra Parlamentets side , nr det indfrer bestemmelser , som det ikke engang forsger at kontrollere gennemfrelsen af .
<SPEAKER ID=83 NAME="Lindqvist">
Betnkningen gr i den rigtige retning , og jeg har derfor stemt for den .
EU ' s organisation skal vre prget af svel integritet som benhed .
Der skal vre strenge regler for lobbyvirksomhed , sledes at den demokratiske proces ikke fordrejes .
Der skal vre streng kontrol med eventuelle forsg p utilbrlig pvirkning af beslutningstagere i EU .
Ikke-profitorienterede organisationer ssom milj- , freds- og solidaritetsbevgelser skal ogs have mulighed for en aktiv oplysningsvirksomhed .
<P>
Der br ydes en srlig konomisk sttte til sdanne organisationers Europa-aktiviteter .
Der br anvendes en hringsprocedure for at give interesse- og ikke-profitorienterede organisationer mulighed for at fremfre deres synspunkter i en mere organiseret form .
<P>
Det er en forudstning for at kunne give lobbyister af forskellig art lige vilkr , at samtlige EU-institutioner skal overholde et offentlighedsprincip , der gr det muligt at f de stillet de oplysninger , som der anmodes om , til rdighed .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Ken Collins ( A4-0136 / 97 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Fitzsimons">
Efter vedtagelsen af EU-reglerne om vejgende kretjer har der hidtil manglet lovgivningsregler om mobile ikke-vejgende maskiner .
<P>
Kommissionens forslag til direktiv herom har til forml at opfylde behovet for regulering af dette omrde .
<P>
Man sger at opn en vsentlig reduktion af luftforurening , som skyldes emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrndingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgende maskiner .
<P>
De omhandlede maskiner er bestemt for industri og landbrug , eksempelvis mobile kraner , bulldozere , gaffeltrucks , vedligeholdelsesudstyr , etc .
<P>
Der faststtes i Kommissionens forslag visse krav og regler for sdanne emissioner , og disse tnkes gennemfrt i to faser .
<P>
Frste fase : Fra juni 1997 til december 1998 .
Anden fase : Fra januar 2001 til december 2003 .
<P>
Formlet med dette direktiv er inden r 2003 at opn reduktioner for nitrogenoxid p 42 % og for kulbrinter p 29 % .
<P>
Disse bestemmelser kan eventuelt alene omfatte nye maskiner , der markedsfres efter de ovennvnte datoer .
<P>
Som medlem af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse sttter jeg direktivet i dets helhed .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Kirsten Jensen ( A4-0137 / 97 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Jackson">
Man nsker med ndringsforslag nr . 18 og 19 i indstillingen ved andenbehandling om forslaget til direktiv om markedsfring af biocidholdige produkter at sikre , at direktivets bilag IA og bilag IB udgr .
Disse bilag skulle bne mulighed for , at man kan flge en forenklet procedure for biocidholdige lavrisikoprodukter og for visse handelsprodukter .
De britiske medlemmer af Det Europiske Folkepartis Gruppe deler den ngstelse , der er kommet til udtryk , fordi disse bilag kun optrder som overskrifter i den flles holdning .
Vi mener dog , at der er grundlag for at vedtage en forenklet procedure i visse tilflde , forudsat at der er foretaget en grundig risikovurdering , og at der ikke er tale om en snkelse af beskyttelsesniveauet for mennesker og milj .
Hvis vi sikrer , at kontrolforanstaltningerne er rimelige i forhold til det risikoniveau , man er net frem til , vil vi f mulighed for at koncentrere ressourcerne , hvor der er strst brug for dem , og det ville kunne lette industriens bureaukratiske byrde .
<P>
Betnkning af Anastassopoulos ( A4-0119 / 97 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for Europa-Parlamentets betnkning om Kommissionens hvidbog om retlig beskyttelse af krypterede tjenester i det indre marked ( hring om behovet for en EF-foranstaltning ) .
Piratvirksomheden inden for den audiovisuelle sektor er desvrre for opadgende , hvilket betyder , at ophavsrettigheder i stigende grad bliver krnket .
Det er principielt uacceptabelt , at produkter anvendes ulovligt .
Hertil kommer , at piratvirksomhed forger prisen p bl.a. krypterede tv- og radioprogrammer , hvorfor de forbrugere , der lovligt modtager disse programmer , kommer til at betale en hjere pris .
<P>
EU-medlemsstaternes lovgivning p omrdet er meget uensartet og i mange tilflde utilstrkkelig .
Samtidig er markedet for audiovisuelle produkter kendetegnet ved at vre grnseoverskridende .
P den baggrund finder vi , at der er behov for en EU- eller international lsning vedrrende retlig beskyttelse af krypterede tjenester .
Nr det er sagt , er det vigtigt at understrege , at en lovgivning p omrdet skal tage hjde for ikke alene udbydernes , men ogs forbrugernes interesser .
Det indebrer for det frste , at der skal fastlgges grnser for , hvor mange og hvilke tjenester der kan omfattes af kryptering .
For det andet skal man undg , at udbydere af krypterede tjenester opnr en s hj grad af retlig beskyttelse , at de fr en monopollignende stilling p forskellige delmarkeder .
<P>
Betnkning af Palacio Vallelersundi ( A4-0155 / 97 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Nrhedsprincippet blev indfrt som et politisk princip ved artikel 3 B i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab ; det indebrer , at foranstaltninger p de omrder , som ikke henhrer under Fllesskabets enekompetence , skal trffes p det lavest mulige niveau .
Nrhedsprincippet er ikke , som et supplement til artikel 235 , et nyt middel , hvormed Fllesskabet kan skaffe sig magt p bekostning af medlemsstaterne .
<P>
Vor grundlggende holdning er , at Sverige er trdt ind i et mellemstatsligt samarbejde , og at der ikke skal underlgges fllesskabsretten nye omrder .
Derfor bliver vi ndt til at g imod beslutningsforslagets punkt 2 og 12 .
At nrhedsprincippet er blevet anvendt til at forhindre , at nye omrder , ssom kultur , medier , energi og forskning , er blevet underlagt fllesskabsretten , anser vi nrmest for at vre p linje med vor politik .
<SPEAKER ID=88 NAME="Fitzsimons">
Da Maastricht-traktaten trdte i kraft i efterret 1992 var n af de vsentligste henstillinger , den omfattede , at subsidiaritetsprincippet skulle indarbejdes i de centrale europiske politikker og programmer .
<P>
Det betd ganske enkelt , at de lokale myndigheder og lokalsamfundene skulle have et strre ord at sige om anvendelsen af europiske midler i deres omrder .
<P>
Jeg gr strkt ind for denne tanke , for lokalsamfundene kan samordne deres kreative talenter og skabe beskftigelse i deres lokalomrder .
<P>
Europa har brug for decentralisering , og vi br sttte , forny og udvide ordninger , der vender den tunge ende opad , som for eksempel Leader 11 og det skaldte County Enterprise Board -system .
<P>
Det er for stor en del af forbruget af de europiske midler , der er lagt i hnderne p Europa-Kommissionen eller centrale ministerier som Finansministeriet eller Miljministeriet .
<P>
Det skuffer mig at se , at Generaldirektorat XVI , Europa-Kommissionens regionalpolitiske afdeling , er inde i nogle meget detaljerede overvejelser om at stte en stopper for Leader-ordningen , nr den udlber i 1999 .
<P>
Det ville vre et alvorligt tilbageskridt , et slag i ansigtet p landbrugssamfundene , og det ville vre udtryk for , at man forkaster EU ' s subsidiaritetsprincip , hvor man forsger at f involveret alle samfundslag i gennemfrelsen og administrationen af de europiske politikker .
<P>
Gruppen Union for Europa i Europa-Parlamentet nsker at opn en udvidelse af de EU-initiativer , der vender den tunge ende opad , bde nr det glder landbrugsordninger og ordninger for byomrderne , og vi nsker ikke at lade disse programmer blive udvandet p nogen som helst mde .
<P>
Den Europiske Union er stadig for centraliseret , og Unionen skal bringes tttere p borgerne .
<SPEAKER ID=89 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Nrhedsprincippet er et vigtigt princip i EU .
Derfor er vi meget skuffede og samtidig forbavsede over , at ordfreren har s negativ en holdning til det .
Fra svensk side fremhves nrhedsprincippet som en garanti for , at de nationale og lokale demokratier ikke vil blive fuldstndig tilsidesat af EU .
<P>
Vi mener , at det skal betragtes som et grundlggende princip , som derfor skal anvendes ofte .
Vi vil gerne understrege , at EU kun skal beskftige sig med det , som er omfattet af dets kompetenceomrde , sdan som de nationale regeringer har bestemt .
Nrhedsprincippet skal begrnse EU ' s muligheder for at underlgge sig nye omrder , sdan som det ellers ofte krves i alle mulige grn- og hvidbger .
<P>
Ordfreren mener , at nrhedsprincippet har vret til ulempe for EU , men det er vor faste overbevisning , at det for medlemsstaterne , og i srdeleshed for den almindelige befolkning , udelukkende har vret til gavn .
Medlemsstaterne skal tilstrbe at anvende deres demokratiske instrumenter p alle de omrder , hvor EU ikke har beslutningskompetencen .
Klarhed er alfa og omega i denne proces .
Derfor mener vi , at nrhedsprincippet br udmntes i konkrete bestemmelser og gives et konkret indhold .
<SPEAKER ID=90 NAME="Kristoffersen">
Jeg hilser med tilfredshed , at Kommissionen som flge af Maastricht-traktaten er blevet tvunget til at forholde sig konkret til nrhedsprincippets praktiske udformning .
Der er endnu meget at gre for at sikre , at traktatens nd og bogstav p dette omrde bliver efterlevet .
Derfor vil jeg gerne minde om , at dette ikke alene er en forpligtelse , som retter sig mod Kommissionen .
Alle EU ' s institutioner er forpligtet af nrhedsprincippet , og s sandelig ogs vi 626 parlamentarikere .
Det hjlper ikke , at vi holder flotte taler om nrhedsprincippet , hvis man - i sager som man selv brnder for - er klar til at se stort p princippet .
Jeg hber , at Kommissionens tre rapporter vil bidrage til , at vi ogs her i Europa-Parlamentet fremover tager nrhedsprincippet mere alvorligt .
<SPEAKER ID=91 NAME="Lindqvist">
Nrhedsprincippet drejer sig om , hvilke sprgsml der skal behandles p henholdsvis unionsplan og af medlemsstaterne .
I medlemsstaterne kan der vre tale om det nationale , det regionale eller det lokale niveau .
Nrhedsprincippets forml m vre , at s mange sprgsml som muligt behandles s tt p borgerne som muligt .
<P>
Derfor er det en selvflge , at man som det frste altid overvejer , om et givet sprgsml er noget , som Unionen skal beskftige sig med eller ej .
Det er helt forkert , sdan som udvalget har gjort , at betegne dette som et pskud til at  renationalisere  eller fuldstndigt overfre sprgsmlet til det mellemstatslige plan .
Det m tvrtimod siges at vre nrhedsprincippets forml .
<SPEAKER ID=92 NAME="Souchet">
Min gruppe har ikke stemt for betnkning af Palacio Vallelersundi p grund af det selvmodstridende indhold ; betnkningen indeholder nemlig bde det ypperste og det ringeste , som om der havde stet to vidt forskellige personer bag .
<P>
Betnkningen indeholder en glimrende juridisk analyse af nrhedsprincippet .
I punkt A , B og C gres der meget passende opmrksom p , at Fllesskabet er baseret p befjelser , som udtrykkeligt er tillagt det , for s vidt som dets befjelser ikke forudsttes , men fortsat er en undtagelse i forhold til medlemsstaternes befjelser , hvilket forudstter , at fllesskabsinstitutionerne ikke blander sig i de anliggender , som henhrer under medlemsstaternes kompetence .
<P>
I betnkning af Palacio Vallelersundi gres der endvidere opmrksom p den manglende rigorisme , Kommissionen afslrer i de forskellige rapporter om anvendelsen af nrhedsprincippet .
Sprgsmlet om overholdelsen af nrheds- og proportionalitetsprincipperne - der er grundlggende principper i Den Europiske Union - blandes sammen med begreberne enkelthed og klarhed i lovgivningsteksterne .
<P>
Det er ligeledes med rette , at ordfreren kritiserer Kommissionens tilbjelighed til at tiltage sig enekompetence med hensyn til Fllesskabets  lovgivning  .
<P>
Det er med overraskelse , man konstaterer , at betnkningen p grundlag af en s trffende analyse p ingen mde anbefaler , at der vedtages foranstaltninger , der effektivt vil kunne rette de fejl , der ppeges .
<P>
Angende det vigtige sprgsml om kontrollen med anvendelsen af nrhedsprincippet stiller man sig i betnkningen tilfreds med den nuvrende situation , selv om denne indebrer en lang rkke overtrdelser af nrhedsprincippet , hvilket bl.a. blev ppeget i det indlg hr . Berthu den 2. januar 1995 afgav i sin egenskab af nstformand for Europa-Parlamentets Udvalg om Institutionelle Sprgsml .
Hverken institutionernes selvjustits eller EF-Domstolen er i stand til at sikre den reelle overholdelse af nrhedsprincippet .
For at vre effektiv og fuldt demokratisk br kontrollen derfor foretages af ikke-fllesskabsinstanser og i frste rkke af de nationale parlamenter .
Men de nationale parlamenter fremstilles i betnkningen i et restriktivt , underordnet og negativt lys , idet man njes med at beklage , at disse parlamenter ofte undlader aktivt at pse , at fllesskabsdirektiverne gennemfres i national ret .
<P>
Det m endvidere beklages , at betnkningen indeholder en srprget fortolkning af unionstraktatens artikel 3 B , idet man anfrer , at fllesskabsaktionerne i princippet er de forskellige staters individuelle aktioner overlegne , hvad angr effektivitet ( begrundelsen , pkt .
2 ) , i stedet for at foresl en ndring , hvorved anvendelsen af nrhedsprincippet gres almindeligt gldende , uanset arten af de befjelser , der udves p fllesskabsplan .
Hvis nrhedsprincippet er et grundlggende princip i Unionen er det nemlig helt forkert , at Maastricht-traktaten indskrnker anvendelsesomrdet til de delte befjelser og dermed skaber en srskilt omrde , nemlig enekompetenceomrdet , hvor nrhedsprincippet ikke glder .
<P>
Det er i borgernes og i de enkelte medlemsstaters interesse , at man regelmssigt undersger , hvorledes nrhedsprincippet anvendes p alle kompetenceniveauer , idet man begynder med dem , der er lngst fra borgerne og de mindst kontrollerede , og som derfor lber den strste risiko for bureaukratisering og overregulering . Men langt fra at komme med sdanne anbefalinger , gives der i betnkning af Palacio Vallelersundi tvrtimod udtryk for en fastlst holdning , idet der anmodes om , at man inden for rammerne af regeringskonferencen ikke tager formuleringen af artikel 3 B op til fornyet overvejelse .
<P>
Endelig str kritikken af den mellemstatslige metode , der betegnes som ineffektiv og lidet demokratisk , i fuld kontrast til den globale approach , der blev vedtaget p Edinburgh-topmdet , iflge hvilken der helst br vlges fllesskabsaktioner , der fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne , idet det lader til , at proceduren med enstemmighed eller henstillinger bedre beskytter borgernes rettigheder end proceduren med flertal , hvor mindretallets vilje tilsidesttes .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.40 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=10>
Velkomstord
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er mig en glde at byde velkommen til en delegation fra Republikken Georgiens parlament under ledelse af Giorgi Kobakhidze , nstformand i parlamentet og formand for dets delegation for forbindelserne med Den Europiske Union , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
Jeg skal minde om , at der er tale om det fjerde mde mellem Europa-Parlamentets delegation og delegationen fra Georgiens Parlament , og at det er det frste mde , vi holder siden ratificeringen af samarbejds- og partnerskabsaftalen .
<P>
Jeg m sige , at vi lgger stor vgt p de forbindelser , vi har med Deres delegation og herigennem med det georgiske folk .
<P>
Jeg tvivler ikke et jeblik p , at de mder og samtaler , der vil finde sted , vil vre srdeles nyttige , og jeg nsker Dem hjerteligt velkommen til Europa-Parlamentet i Strasbourg .
<CHAPTER ID=11>
Fllesskabets miljlovgivning
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0109 / 97 ) af Kenneth Collins for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen om gennemfrelse af EF ' s miljlovgivning ( KOM ( 96 ) 0500 - C4-0591 / 96 ) .
<SPEAKER ID=96 NAME="Kenneth Collins">
Fru formand , det er anden gang i dag , jeg tager ordet for at tale til et utroligt velbesat Parlament .
Det , jeg nu vil tale om , er gennemfrelsen og hndhvelsen af den europiske miljlovgivning .
<P>
Jeg vil lgge ud med straks at sige , at billedet af medlemsstaternes gennemfrelse af denne lovgivning er uhyre broget .
I henhold til den 13. rlige beretning om avendelsen af Det Europiske Fllesskabs lov , blev Kommissionen i 1995 underrettet om 265 overtrdelser af loven , p trods af at der eksisterer mere end 200 lovinstrumenter til beskyttelse af miljet i Unionen .
S problemet er reelt nok .
Parlamentet har i en rkke r vret specielt rvgent over for muligheder for at ge gennemfrelsesniveauet i lyset af den betydning , dette har for miljet og for virksomhedernes konomiske performance i medlemsstaterne .
<P>
Hovedproblemerne er fortrolighedsprincippet i Rdet , kompromistekster , som i visse tilflde er svage og ikke er koordineret godt , og at miljreglerne i nogle tilflde ikke har vret ordentligt kodificeret .
Med hensyn til fortrolighedsprincippet i Rdet har man for ganske nylig sagt til mig , at jeg aldeles ikke ville give et dkkende billede af situationen her i dag , hvis jeg ikke benyttede lejligheden til at nvne Rdets erklringer .
Dette aspekt blev behandlet tidligere p dagen , men jeg fik for ganske kort tid siden den besked , at dette forhold er s vsentligt , at jeg br nvne det igen .
Det har jeg nu gjort , s jeg har holdt mit ord .
<P>
Hndhvelsen kan vre en brydsom opgave .
Et enkelt direktiv kan ndvendiggre , at der skal vedtages adskillige love p nationalt og regionalt plan .
Og jo mere kompleks en sag bliver , jo mere sandsynligt er det , at der kan opst et rgslr , s man undviger det centrale sprgsml om hndhvelsen .
Vi er ndt til at finde ud af , hvor problemerne ligger , og det er Kommissionens pligt at srge for at overvge hndhvelsen .
Kommissionen har det ikke let , for p trods af alle rygter har den absolut ikke noget stort personale til at klare denne opgave .
Den er ndt til at stte sin lid til indberetninger fra borgere eller interessegrupper , for den kan ikke altid skaffe korrekte eller udtmmende informationer fra medlemsstaterne .
I nogle tilflde er medlemsstaterne ikke klare over , hvordan landet ligger , og i visse situationer er man tilbjelig til at tro , at de mske ikke nsker , at alle skal have mulighed for at konstatere , hvor langt de selv er kommet med tingene .
S det kan ikke ngtes , at vi har et problem .
<P>
Med den strategi , vi foreslr , nsker vi at prve at spille p en hel rkke strenge .
Vi mener , at vi i frste omgang har brug for mere gennemskuelighed .
Borgerne er berettigede til at vide , hvilke love der vedtages , og de har ret til at tro p , at alle relevante love bliver ordentligt hndhvet .
S vi har et behov for at forbedre den almindelige borgers adgang til at g rettens vej i hele Den Europiske Union .
Vi vil opfordre til , at enhver form for miljlovgivning bliver behandlet efter medbestemmelsesproceduren og afgjort ved kvalificeret flertal i Rdet .
Vi mener , at dette vil gavne svel demokratiet som gennemskueligheden , og at det vil sikre , at det bliver lettere at skaffe sig ordentlige informationer .
Vi nsker at hjne kvalitetsniveauet for de informationer , der bliver lagt frem , og vi nsker , at medlemsstaterne skal indgive indberetninger om den faktiske gennemfrelse og hndhvelse , og ikke blot omstte det til lovgivningen i disse medlemsstater .
<P>
Vi mener , at det er ndvendigt at kodificere den eksisterende lovgivning , sledes at denne bliver forstelig og sammenhngende .
Man oplever kun alt for ofte , at sammenhngen kun fremgr , hvis man rder over et helt bibliotek af EF-Tidende .
Vi mener naturligvis , at der skal sikres tilstrkkelige ressourcer til gennemfrelsen .
Der er ingen mening i at tvinge Kommissionen til at gre en strre indsats , hvis ressourcerne ikke strkker til , og hvis budgettet ikke indeholder en bevilling til gennemfrelsen af miljlovgivningen .
Vi mener , at inspektionsvirksomheden skal udbygges , og at sanktionerne skal skrpes , og samtlige medlemsstater m have et tilsyn - hvilket ikke er tilfldet nu - som Kommissionen kan overvge p unionsplan i samarbejde med Det Europiske Miljagentur p den ene side og IMPEL-nettet p den anden .
<P>
P det lokale plan br de medlemsstater , hvor sdanne kontorer bliver placeret , ikke pligne disse kontorer konomiske byrder , der begrnser deres muligheder for at arbejde effektivt .
I mit eget land blev det skotske Miljbeskyttelseskontor oprettet for lidt over et r siden , og det blev for en mneds tid siden opdaget , at dette kontor faktisk skal betale omkring 10 % af sit budget i skat , fordi embedsmndene har sjusket med formuleringen af lovgivningen i frste omgang .
Det er en vanvittig situation , som man ikke br opmuntre medlemsstaterne til at kopiere i fremtiden .
<P>
Betnkningen her fik sttte p kryds og tvrs af partierne i udvalget .
Den har stor betydning , og det , at der ikke er kommet s mange ndringsforslag , betyder ikke , at den er ligegyldig .
Der er kun to ndringsforslag , og jeg vil sttte det forslag , som fru Roth-Behrendt har stillet .
Sknt jeg mener , at forslaget fra hr . Florenz er positivt , kan jeg ikke sttte det , fordi jeg finder , at det indebrer en undvendig begrnsning af det enkelte menneskes og agenturernes manvrefrihed .
<SPEAKER ID=97 NAME="Gebhardt">
Fru formand , hr .
Collins , nr der er indgivet s f ndringsforslag , skyldes det vel ogs , at De har udarbejdet en srdeles god betnkning , og der derfor nppe er noget at tilfje , og det , som vi har foreslet i Retsudvalget , har De jo ogs overtaget i Deres betnkning , sledes at vi ikke havde nogen problemer med det .
<P>
De sagde , at der er meget store problemer med gennemfrelsen og anvendelsen af miljlovgivningen i Den Europiske Union .
I modstning til andre lovgivningsomrder findes der ingen reel , konomisk interesseret lobby , som srger for , at denne miljlovgivning ogs rent faktisk gennemfres i medlemsstaterne .
Derfor er det ndvendigt at f instrumenter , for at vi ogs rent faktisk kan komme videre , og blandt disse instrumenter hrer ogs de , der i frste rkke bidrager til gennemskuelighed .
Ordfreren understregede det ogs allerede .
Derfor har Retsudvalget f.eks. foreslet foranstaltninger til at forbedre gennemskueligheden , ssom gennemfrelsesoversigter , mere intensive konsultationer , klarhed i forbindelse med formulering af lovgivning osv . Det er af srdeles stor betydning p dette omrde .
<P>
Korrespondancen mellem Kommissionen og medlemsstaterne skal i videst muligt omfang gres offentligt tilgngelig . Det er egentlig et af de centrale sprgsml , vi skal tage fat p .
Det er klart , at ikke al korrespondance kan offentliggres , men Europa-Parlamentet skal i det mindste vide , nr artikel 169 anvendes .
Det skal have at vide , at denne artikel anvendes , hvornr og i hvilken form .
Vi nsker ikke den egentlige korrespondance , men oplysningerne , og vi nsker , at der ogs rent faktisk gres noget p dette omrde .
<P>
Til gennemfrelsen af miljlovgivningen hrer imidlertid ogs , at der stilles midler til rdighed som led i lovgivningen .
Derfor foreslr Retsudvalget ogs , at Kommissionen skal drage omsorg for , at dens lovgivningsforslag indeholder bestemmelser , som forpligter medlemsstaterne til at ivrkstte effektive , egnede og relevante sanktioner i tilflde af overtrdelse af EF ' s miljlovgivning .
Det er det andet centrale aspekt af det , vi har behov for , og som vi skal tage fat p .
<P>
Endelig - det var De ogs inde p i Deres indlg , hr. ordfrer - drejer det sig om Miljagenturet .
Kommissionen opfordres til at styrke samarbejdet med Miljagenturet , fordi det netop er Miljagenturet , der har de oplysninger , som er ndvendige for lovgivningen .
Disse oplysninger er rent faktisk af stor vrdi og kan i hj grad hjlpe Kommissionen videre .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Fru formand , jeg er borger i Den Europiske Union , samtidig med at jeg er medlem af Europa-Parlamentet her .
Jeg vil gerne have lov til at ridse de regler op , som den almindelige borger - som for eksempel mig selv - kan flge , hvis han eller hun nsker at klage til Kommissionen .
<P>
Det er ganske simpelt .
Hvis man har en klage , kan man f en formular hos et af Kommissionens kontorer - i mit tilflde i London .
Der str i formularen , at man kan indgive en klage  efter fortrolighedsreglerne  .
Der er ingen , der forklarer , hvad det betyder .
Jeg bad om en forklaring og fik at vide , at det var  den praksis , vi normalt flger  .
Men det er faktisk en drlig praksis , hvis det betyder , at borgeren ikke har mulighed for at blive orienteret frit og bent og ikke i hemmelighed .
<P>
Desvrre gik det sdan , da jeg som borger indgav en klage over situationen i omrdet ved floden Severns udmunding , som min valgkreds grnser op til , at jeg ikke modtog tilfredsstillende informationer om behandlingen af min klage .
Selv her i dag er jeg ikke klar over , om sagen er ben eller lukket .
Jeg ved ikke , hvilken korrespondance der er frt mellem mit lands tidligere regering og Kommissionen .
Og det er forkert , for jeg skal rapportere tilbage til mine vlgere .
Det kan ikke lade sig gre , for sknt jeg stregede henvisningen til fortroligheden ud i min individuelle klage , s har man ikke givet mig detaljerede oplysninger om , hvordan det gr med denne klage .
<P>
S punkt 10 i hr . Collins ' ellers glimrende betnkning er ikke tilstrkkeligt .
Vi m som Parlament og som almindelige borgere have regelmssige informationer fra Kommissionen .
Der findes jo faktisk nogle interne arbejdsregler , som krver , at Kommissionen skal holde borgerne orienteret .
Indtil Kommissionen overholder sin egen forretningsorden , og medmindre den gr det , lever den ikke op til sit ansvar .
Mon ikke der er grund til at overveje , om manglende overholdelse af dens egen forretningsorden mske udgr en sag for den europiske ombudsmand ?
Det kunne jo vre noget , vi burde se nrmere p ved en senere lejlighed .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Fru formand , vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe mener , at Collins-betnkningen er glimrende , s vidt som den nu gr , men vi har vore forbehold med hensyn til punkt 11 , hvor vi har stillet et ndringsforslag , og hvor vi hber , at hr . Collins kommer p bedre tanker .
<P>
Der ligger jo helt klart et meget alvorligt problem her : Der bliver vedtaget love om miljet , men derefter lader man bare hnt om det vedtagne .
Der indfres krav om indberetning , men dem ser man bort fra . Hr .
White indgiver benbart en klage fra sin valgkreds i England , og hans klage bliver vk eller den bliver glemt , og han hrer ikke noget om den .
Der er ingen i Bruxelles , der reelt kan sige , at de ved , hvordan eller hvorvidt loven bliver hndhvet , selv ikke inden for miljpolitikkens helt centrale sektorer som hndteringen af farligt affald , hvor Europa-Kommissionen indtil i dag kun har modtaget indberetninger fra seks af de femten medlemsstater .
Faktisk kan man her i den georgiske delegations nrvrelse sige , at vi desvrre ikke er et srligt strlende eksempel p , hvordan man skal anvende europisk miljlovgivning .
<P>
Der er indfrt bder under traktatens artikel 171 .
Det har vret en stor opgave at f dette indarbejdet i teksten ; det er endnu ikke lykkedes at f denne mulighed bragt i anvendelse i praksis .
Jeg hber , at miljkommissren i sit svar mske vil vre i stand til at give os nogle helt dugfriske nyheder om , hvordan det gr med de sager i henhold til artikel 171 , som Kommissionen tilsyneladende annoncerede i januar mned mod en rkke medlemsstater , som efter tur har siddet Domstolens afgrelser overhrig siden 1990 .
<P>
S jeg er i det store og hele enig i hr . Collins indstillinger .
Det er specielt interessant , at hr . Collins har foreslet , at vi skal forsge at f lanceret en form for tilsyn , der skal inspicere inspektrerne - en lille styrke , som mske er i stand til at g rundt og undersge , om medlemsstaterne nu ogs selv omstter lovens ord til handling .
<P>
Der er tre steder , hvor jeg gerne vil styrke de ting , der str i betnkningen .
Vi kan ikke blive ved med at forlade os p individuelle klager som dem , der er blevet omtalt her , p inspektion eller selvinspektion - og her er det indberetningskravet , jeg tnker p .
Mine tre punkter er flgende : For det frste er der omkostningerne .
En af de store mangler i forbindelse med Kommissionens holdning til miljlovgivningen er , at man lader til at vre parat til at se bort fra , hvad lovgivningen kommer til at koste .
Det virkelige problem er : Kommer en vurdering af omkostninger og indvirkning til at fungere ?
Dette behver ikke at vre gldende for enhver form for lovgivning , men vi medlemmer af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har konstateret , at nr der udarbejdes en vurdering af omkostninger og indvirkning , s er det enten utrolig vanskeligt for Kommissionen at bruge den til noget , eller den er fuldstndig uden vrdi , som tilfldet er med vurderingen af indvirkningen vedrrende badevandsdirektivet .
<P>
Jeg vil derfor sprge Kommissionen , om ikke det vil vre bedre , hvis vi anvender medbestemmelsesproceduren for hele miljlovgivningen - det er ganske sandsynligt - hvis Kommissionen p et eller andet stadium , enten ved det forelbige forslag eller i forbindelse med den flles holdning , opfordrer medlemsstaterne til at angive deres vurdering af omkostningerne ved en gennemfrelse af lovgivningen inden for deres territorium .
Det skulle vre en vurdering , som hver medlemsstat offentliggjorde .
S kunne der komme en diskussion i gang .
Der ville formentlig lyde strke protester fra ikke-statslige organisationer , men vi ville i det mindste f sagen ud i lyset , og jeg hber da , at Kommissionen synes om denne tanke .
<P>
For det andet er der gennemskueligheden : Kommissionen br vre mere rlig over for Parlamentet i forbindelse med de problemer , den har med medlemsstaterne .
Jeg kan ikke se noget forml med at bevare fortroligheden , hvis det eneste , man opnr hermed , er at gre det svrere at sikre , at loven bliver overholdt .
Som eksempel kan jeg nvne , at den franske prsident den 19. juli 1996 lod sit kontor udsende en pressemeddelelse , hvori der stod , at man ville suspendere gennemfrelsen af habitatsdirektivet i Frankrig .
Vi medlemmer af Europa-Parlamentet kan takke min nederlandske kollega , hr . Eisma , for , at han stillede et skriftligt sprgsml i EF-Tidende , s dette kom for en dag .
Jeg m indrmme , at jeg ikke vidste , at dette var sket .
Der var ikke nogen af mine franske kolleger , der gjorde mig opmrksom p det , og det rigtige ville have vret , hvis Kommissionen var kommet til Europa-Parlamentet igen og havde sagt : Se , I m hjlpe os !
Franskmndene har ensidigt suspenderet anvendelsen i Frankrig af et helt direktiv , som Parlamentet har vret med til at vedtage .
Det ville i det mindste have betydet , at den franske regering blev stillet til ansvar for sin handlemde .
Som det ser ud nu , er gennemfrelsen af dette direktiv stadig suspenderet i Frankrig , og det er fuldstndig uacceptabelt .
<P>
For det tredje er der endelig udvidelsen : Hvordan skal vi forholde os i forbindelse med udvidelsen ?
Vi kommer enten til at st med en uendelig lang rkke undtagelser i forhold til den eksisterende miljlovgivning , eller vi fr en situation , hvor nye medlemsstater accepterer den nuvrende lovgivningsmasse - det , man kalder acquis communautaire - og s ingenting gr for at efterleve den .
<P>
Mit sidste forslag gr ud p , at nr Kommissionen forelgger ny lovgivning for Parlamentet - og det burde den i virkeligheden vre begyndt at gre den 1. januar 1997 - s br forslagene indeholde en vurdering af indvirkningen p udvidelsen .
Vil det vre muligt selv for de mest hbefulde medlemsstater at overholde de tidsfrister , vi faststter , for eksempel i auto-oliedirektiverne eller her for nylig i det direktiv , jeg er ordfrer for , direktivet om opfyldning ?
De kan ikke engang leve op til det direktiv i sttyskland .
Det er ganske usandsynligt , at de tidsfrister , som Kommissionen foreslr der , ville kunne overholdes i Polen , Ungarn , etc . Vi har brug for en vurdering af indvirkningen p udvidelsen for al den miljlovgivning , Parlamentet fr forelagt fra nu af .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , stillet over for de mangler , der er konstateret ved gennemfrelsen af Fllesskabets miljlovgivning i medlemsstaterne - over en femtedel af overtrdelserne af fllesskabsretten i 1995 vedrrte miljet - fremsender Kommissionen denne meddelelse om forbedring af gennemfrelsen af lovgivningen p omrdet i Den Europiske Union .
Tanken er at vkke til eftertanke over de mder , hvorp man kan sikre overholdelsen af fllesskabslovgivningen , uden at Kommissionen behver systematisk at gribe til at anlgge sager mod medlemsstaterne ved EF-Domstolen .
<P>
Selvom det er umuligt for Kommissionen at overvge gennemfrelsen i marken af fllesskabsreglerne , fremstter den dog forslag med henblik p at rationalisere gennemfrelsen af lovgivningen og give Europas borgere de ndvendige oplysninger og befjelser til at overholde miljbestemmelserne .
<P>
I meddelelsen omtales ligeledes tilrettelggelse af omfattende rdslagninger , frend der udarbejdes lovgivning p miljomrdet , samt offentliggrelse af en rlig beretning om gennemfrelsen af miljbestemmelserne i medlemsstaterne .
<P>
I sin betnkning krver hr .
Collins , som jeg takker for et fremragende stykke arbejde , at Kommissionen ivrkstter forskellige supplerende initiativer , som vi er enige i , og som jeg kort vil opregne . For det frste en kodificering af Fllesskabets miljbestemmelser , for det andet rlig afsttelse af en procentdel af midler p fllesskabsbudgettet til gennemfrelse af Fllesskabets miljlovgivning , for det tredje oprettelse af et system med inspektrer , for det fjerde opmrksomhed fra Kommissionens side ved udarbejdelsen af lovgivningen over for hringsprocessen , som br vre omfattende og systematisk , for det femte anvendelse af proceduren med flles beslutningstagning p hele miljlovgivningsomrdet , som Regeringskonferencen br tage sig af , og for det sjette et snvert samarbejde med Det Europiske Miljagentur , som sammen med Kommissionen og medlemsstaterne skal overvge effektiviteten af de foranstaltninger , som i tidens lb vedtages i de enkelte lande , samt endelig indfrelse af en miljombudsmand eller en domstol for styring af milj- og omrderessourcerne .
<SPEAKER ID=101 NAME="Dybkjr">
Jeg nsker ogs at takke Kommissionen for meddelelsen og ordfreren for det arbejde , han har gjort .
Det er meget vigtigt , at vi beskftiger os med gennemfrelsesprocesserne .
Hvad er det rent faktisk , vi fr ud af den lovgivning , som ind imellem kan vre s besvrlig ?
Hvad fr vi ud af den i praksis ?
Derfor synes jeg , at det ville vre rart , hvis vi kunne f et eller andet fingerpeg fra Kommissionen om , hvor meget den vil stte igennem og gennemfre p nuvrende tidspunkt , og fremfor alt hvilken tidsplan den har . For fru Jackson har ganske rigtigt sagt , at vi er noget bekymrede for lovgivningen p miljomrdet .
Udvidelsen vil rent faktisk betyde , at vi bliver sat tilbage i vore muligheder for at gennemfre ny miljlovgivning .
Og vil vi overhovedet kunne f bare den eksisterende lovgivning igennem over for de nye lande inden for en rimelig tidsfrist ?
<P>
Jeg synes , at Kommissionen i sin meddelelse er rimelig kontant med hensyn til , hvad den selv kan , men den er naturligvis noget mere beskeden , nr det drejer sig om , hvad man kan gre over for medlemslandene .
Derfor tror jeg trods alt , det er vigtigt , at vi fr prciseret en lidt kraftigere og lidt hrdere linje over for medlemslandene .
S vidt jeg kan se , er hr . Collins ' punkt 4 i virkeligheden en opfyldelse af Kommissionens meddelelse eller statement p side 19 , nemlig rsberetningerne .
Jeg tror , det er en yderst vigtig del af hele denne proces , at vi rent faktisk kan gennemskue , om miljlovgivningen er notificeret , sdan at ordene i det mindste er i orden , men det , der er nok s vigtigt , er selvflgelig , at vi rent praktisk kommer i gang med selve kontrollen af miljlovgivningen .
<P>
Det frer mig til punkt 2 , nemlig sprgsmlet om tilsynsopgaverne .
Det er vel her , det virkelig svage punkt er i Unionen .
Derfor synes jeg ogs , at det , hr . Collins nvner i punkt 6 , er vigtigt , nemlig at vi bliver ndt til at fastlgge retningslinjer med bestemmelser om tilsynsopgaver af et vist minimum , muligvis i de enkelte medlemsstater , da vores miljlovgivning ellers overhovedet ikke frer til noget som helst .
<P>
Det sidste punkt , jeg skal nvne her , er sprgsmlet om klageadgang .
Jeg tror , at det er yderst vigtigt , at vi giver mulighed for udbredt klageadgang , fordi denne i realiteten er vores bedste allierede , nr vi skal prve p at gennemskue lovgivningen .
Jeg synes , det er vigtigt , at vi sttter klageadgang i s vidt omfang som muligt , fordi NGO ' er og andre enkeltpersoner i de enkelte lande vil vre vores bedste allierede , nr vi skal vurdere , hvordan miljlovgivningen gennemfres i praksis , hvilket Kommissionen sdan set ogs har antydet .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , fru kommissr , vi kan ikke gre andet end at gentage , hvad vi allerede har sagt , for s vidt som vi tilslutter os hr .
Collins ' betnkning . Vi tilslutter os hans analyse af virkningerne af gennemfrelsen eller den manglende gennemfrelse af fllesskabsretten i de forskellige medlemsstater , og vi tilslutter os ligeledes hans forslag til udbedring af situationen .
<P>
Sandheden er , at sfremt det indre markeds regler krnkes , rettes der straks en anklagende pegefinger mod den medlemsstat , der har gjort sig skyldig i en sdan overtrdelse .
Men nr miljlovgivningen , som det ofte sker , overtrdes , rettes der ingen anklagende pegefinger mod de skyldige medlemsstater .
<P>
Derfor er det yderst relevant , hvad hr . Collins siger om de skadelige virkninger af kravet om enstemmighed i Rdet og Rdets hemmelighedskrmmeri p beslutningsprocessen p miljomrdet .
Klageprocedurerne er bureaukratiske , ufleksible og langsommelige .
Borgere , der nsker at indgive klage , bliver frustrerede , og det skal i den forbindelse bemrkes , at iflge WWF kommer 80 % af de klager , Kommissionen har registreret , fra borgerne eller sammenslutninger af borgere .
<P>
Det samme glder for den brevhemmelighed , som omfatter den officielle korrespondance mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Vi er bange for , at denne undertiden dkker over medlemsstaternes manglende interesse og politiske vilje til at udbedre forholdene . Det er evident , at Kommissionen mangler de menneskelige ressourcer , idet GD XI ' s kontor for juridiske anliggender i jeblikket er bemandet med 15 ansatte , der behandler 600 sager om ret .
Et stort problem er desuden manglen p et inspektionskorps i Kommissionen , som kan fre tilsyn med , om lovgivningen overholdes i medlemsstaterne og anmelde overtrdelser .
<P>
Der er sledes strkt behov for en koordinering af Kommissionen med Miljagenturet , oprettelse af et inspektrkorps og for at hemmelighedskrmmeriet bringes til ophr . De ufleksible , bureaukratiske og langsommelige procedurer , som ikke-statslige miljorganisationer skal igennem for at komme i kontakt med Kommissionen eller Udvalget for Andragender er reelle hindringer for opfyldelse af fllesskabsretten og m ndres .
<P>
I weekenden var jeg p indbydelse af en platform til forsvar for Doana-parken , et reservat for biosfren og menneskehedens arv , i Andaluca .
Der foregr ikke mindre end tre urbaniseringstiltag , hvoraf det ene et er luksusbyggeri , som delgger parkens integritet , og en dmning i floden Guadalquivir vil gre det af med omrdet omkring flodudlbet .
<P>
Undersgelserne og vurderingerne af miljindvirkningen er ikke serise , og man stikker befolkningen blr i jnene med lfter om jobskabelse .
For det er meget f arbejdspladser , der skabes med sdanne urbaniseringer , hvorimod der kommer langt mere fremtidsrettet kvalitetsbeskftigelse ud af det , nr man udnytter de menneskelige ressourcer og landets egen rigdom .
Hvis Kommissionen eller det berrte land , Spanien , ikke hindrer det , vil der ske store skader p en park , som ikke alene er andalucisk og spansk , men europisk og en del af menneskehedens arv .
<P>
Nr man oplever noget sdant , - ligesom da jeg i Grkenland med egne jne s , hvad der sker med floden Acheloos - bliver man klar over , at det er uomgngelig ndvendigt med sdanne foranstaltninger , som hr . Collins foreslr i sin betnkning for at undg delggelser af vore naturomrder , hvilket jeg med stor beklagelse m sige er ved at ske i Spanien .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , mine damer og herrer , ogs vor gruppe komplimenterer hr . Collins for hans betnkning .
Jeg mener , at det nu m handle om virkelig at gre fremskridt i forbindelse med miljlovgivningens gennemfrelse .
Men i modstning til den tidligere taler mener vi ikke , at det her kun drejer som om en utilstrkkelig personalekapacitet hos Kommissionen , men Kommissionen mangler ogs den politiske vilje til at gennemfre miljlovgivningen .
Ofte er dens handlinger begrundet i politisk opportunitet .
<P>
Hvorfor skal gennemfrelsen af miljlovgivningen ikke ogs glde i Kommissionen ?
Hvordan kan det vre , at der oprettes transeuropiske net , hvilket medfrer , at der kommer endnu flere motorveje , selv om vi ved , at CO2 indholdet derved vil stige ?
Hvordan kan det vre , at der i medlemsstater som Forbundsrepublikken blev indfrt en lov om fremskyndet procedure , en klar overtrdelse af miljindvirkningsvurderingen eller ogs af fugledirektivet ?
Her er det Kommissionens opgave virkelig at tage hensyn til miljet og ikke lade politisk opportunitet rde .
Det m ogs handle om , at der fremover indledes flere sager p grundlag af artikel 189 . Kun i s fald bliver Kommissionen ogs trovrdig .
<P>
Det har ogs vist sig , at proceduren p grundlag af artikel 171 , som Kommissionen for frste gang har gennemfrt mod Forbundsrepublikken , var meget hensigtsmssig .
Vi behver bder , da de viser sig at have virkning .
<P>
Det m ikke vre sdan , at medlemsstaterne ganske enkelt lister sig uden om miljlovgivningen , derimod skal det vre sdan , at den rent faktisk gennemfres .
Men ogs i den forbindelse glder det om at give de ikkestatslige organisationer flere muligheder , og dermed mener vi de internationale ikke-statslige organisationer og ogs fysiske personer .
<P>
Miljet er vort alles gode , og fordi miljet er vort alles gode , br det vre muligt for enhver at indbringe klage i tilflde af overtrdelser af den gldende miljlovgivning .
Miljet er livsndvendigt for de efterflgende generationer , og det skal derfor ogs vre muligt at indgive klage .
Kun i s fald kan vi ogs srge for , at der her ves et strkere pres .
<P>
Sammenfattende kan det siges , at Kommissionen skal udvise mere politisk vilje til at g strengere og mere strikt til vrks her .
Kommissionen skal ogs srge for , at miljlovgivningen overholdes , og klagemulighederne skal forbedres , da miljet jo tilhrer os alle .
Den , der ikke gennemfrer miljlovgivningen , skal s ogs kunne sagsges .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , rede kolleger , fru kommissr , den elendige hndhvelse af den europiske lovgivning har forfulgt os i revis .
rsberetningen om gennemfrelsen af fllesskabsretten viser os da ogs , at det str skralt til ogs med miljdirektiverne .
<P>
Formelt kan man naturligvis sige , at det er Kommissionens ansvar , men s slipper man selv lidt for nemt om ved det .
Ganske vist er Kommissionen i henhold til artikel 155 traktatens og den afledede lovgivnings vogter , men man kan umuligt laste den for , at det ikke er alt i medlemsstaterne , der gr lige ordentligt for sig .
Kommissionens ansvar er stort , nr det drejer sig om overfrelsen af europisk ret til national ret , men det er p den anden side klart , at hndhvelsen i sidste instans er medlemsstaternes sag .
<P>
Overalt i Europa sker der nemlig i princippet det samme . Regler bliver ganske vist vedtaget , men de bliver ikke efterlevet .
Disse reglers kvalitet kan der her og der udsttes en del p , men det er ikke her , det strste problem ligger . Problemet ligger i den mangelfulde og isr ulige mde , hvorp man kontrollerer , at de efterleves .
<P>
I hvert land har man i renes lb oprettet sine egne inspektionsorganer .
I det ene land bliver disse organer holdt i stram politisk snor , i det andet er de fuldstndig uafhngige .
Dette veksler i vrigt ogs fra miljtema til miljtema .
I visse tilflde bliver kontrollen endog lagt ud til erhvervslivet eller til et konsulentbureau . Jeg tnker for eksempel p miljkontrollen ( audit ) .
<P>
Efter min opfattelse ville det rent gennemfrelsesmssigt vre en kmpe gevinst , hvis samtlige inspektionsorganer fik en gte uafhngig status .
Det forekommer stadigvk alt for hyppigt , at der er tale om en effektiv kommandovej mellem politikerne eller myndighederne og inspektionsorganerne . Hvis miljinspektionen under udvelsen af sine opgaver er bundet p hnder og fdder til et politisk organ , s kan man godt glemme alt om en effektiv kontrol .
S er fundamental grundlggende kritik af politikerne ikke mere p dagsordenen , og dette er skbnesvangert for miljpolitikken .
Det sker stadig for tit , at forskningsresultater bliver skjult , eller at publikationer endog bliver tilbageholdt .
Dette er mske meget bekvemt for den politisk ansvarlige , men miljet fr det ikke bedre af det .
<P>
Jeg ville derfor vre for , om Kommissionen isr ville vurdere medlemsstaternes inspektionsorganers uafhngighed .
Det er efter min opfattelse en umulig opgave for Kommissionen at behandle alle disse forskellige miljinspektoraters konkrete kontrolaktiviteter , men en vurdering af deres formelle og konkrete uafhngighed forekommer mig at vre det frste krav .


<P>
En sidste bemrkning vedrrer hr .
Florenz ' ndringsforslag .
Dette forekommer mig at vre en klar forbedring , der falder fint i trd med udviklingen i praksis . I den forbindelse er det s ndvendigt , at begrebet  interesserede  ikke fortolkes for snvert , sledes som hr .
Collins tilsyneladende frygter . Hvis det af retspraksis skulle fremg , at dette for ofte frer til en snver fortolkning , vil jeg heller ikke sttte hr .
Florenz .
Jeg vil gerne hre fru Bjerregaards mening herom .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Fru formand , Europa har mere end 200 miljlove .
Der kunne uden problemer komme en hel bogreol til , men sprgsmlet er , om dette er fornuftigt p nuvrende tidspunkt .
Er det ikke frst tid at srge for en gte gennemfrelse af det , vi allerede har .
Det er nu prcis det , Collins-betnkningen handler om .
Efter min opfattelse mske et af de vigtigste emner , som vi har haft til behandling her i Parlamentet i de sidste otte r .
<P>
Sprgsmlet er , om alt det arbejde fra hundreder af parlamentarikere , ministre , tusinder af embedsmnd , NGO ' ere i deres rolle som vagthund , og medierne , som regelmssigt rapporterer om al denne lovgivning , ogs virkelig frer nogetsteds hen .
Finder denne implementering sted ?
Hr . Collins ' svar er : dette er i hj grad sprgsmlet .
Det er alts , igen , sprgsmlet , om det ikke er meningsfyldt at se p gennemfrelsen .
Muligvis skal vi ogs overveje en yderligere skrpelse af de 200 regler , men vi br frst og fremmest kaste os over gennemfrelsen og hndhvelsen .
Denne hndhvelse ligger , uagtet at Kommissionen rder over artikel 155 i traktaten , isr i medlemsstaternes hnder .
Kollegerne har allerede henvist hertil .
Hr . Collins angiver ogs klart , at manglerne er legio .
Dette skyldes nok en gang de forskellige fortolkninger af begreber , ssom ved affald .
Noget kan vre affald i den ene medlemsstat , i den anden falder det ind under en anden kategori .
Eller det skyldes de indviklede procedurer .
Men den generelle konklusion er , at indtil nu mangler vi fuldstndig et system med uafhngig og ligevrdig kontrol p medlemsstatsplan . Ogs min kollega hr .
Blokland har med rette peget herp .
Dette er dog noget af en konstatering , isr nr vi samtidig m sl fast , at miljproblemer netop par excellence er uindbudt grnseoverskridende og dermed efter min opfattelse burde vre nummer et i den europiske politik .
Selvom vi i morgen skulle beslutte , at vi alle sammen igen simpelthen vil fortstte som medlemsstater og afskaffe Europa , s er miljet uindbudt grnseoverskridende .
Dette gr jo just miljpolitik til sdan en vigtig europisk politik .
<P>
Inden for denne ramme beder jeg da ogs om , at man bider srlig mrke i en god udvikling p dette omrde .
Vi taler tit om dystre udviklinger i Europa , men der er ogs en behagelig , og det er IMPEL-nettet , netvrket af implementation of environmental legislation .
Dette begyndte uformelt .
Embedsmnd fra de forskellige medlemsstater satte sig sammen og besluttede , at de mtte arbejde sammen .
Dette netvrk er interessant forstet derhen , at det allerede har vist sig , at i de arbejdsgrupper , som i mellemtiden er blevet nedsat , har man sat sig sammen og har for eksempel p affaldsomrdet vret i stand til at drage gedigen svig og uhderlig praksis frem i dagens lys .
Jeg vil ogs gerne sprge Kommissionen , om den omgs med planer om at skrpe , udbygge og understtte dette netvrk yderligere i en EU-ramme under ledelse af the Inspectorate of the Inspectorates ?
Jeg tror , at dette er en god vej .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Fru formand , fru kommissr , hvis det er rigtigt , at vi her beklager os over , at vi i Europa har mere end 200 direktiver , som ganske vist i deres grundlggende tendens frer til et enkelt ml , men vi m konstatere , at vi p nationalt plan har store problemer med overfrselen og frem for alt med gennemfrelsen , s m man p et eller anden tidspunkt stille sig selv det sprgsml , hvad vi egentlig gr forkert .
Altid kun gang p gang at beklage sig over denne omstndighed og udarbejde en betnkning derom , som jeg i vidt omfang kan sttte , det alene bringer os vel ikke videre .
<P>
Vi har i forbindelse med miljpolitikken i Europa det samme problem som i min egen familie .
Nr mine brn , min hustru og jeg taler om miljpolitik , er vi umiddelbart alle begejstrede .
Men nr jeg s foreslr at indfre materielle vrdier , falder begejstringen overalt .
Njagtigt det , mine damer og herrer , er i srdeles vid udstrkning ogs sket her i Europa i de seneste r .
Vi gjorde en god begyndelse med IPPC-direktivet , som havde til forml at indfre integrerede godkendelsesprocedurer i Europa .
I sidste instans skulle industrivirksomhederne ikke lngere have mulighed for at gre luften ren og til gengld lede skidtet ud i vandet , der skulle derimod vre en global strategi .
Vi opbd s lidt styrke , at vi i sidste ende kun fik gennemfrt latterlige administrative bestemmelser og nppe en eneste materiel vrdi .
Det er netop det , vi har brug for , fru van Putten , nr De siger , at Europas milj er en grnseoverskridende politik .
<P>
Vi skal faststte materielle vrdier , og her er vi kommet i tanke om et nyt trick : Vi siger ikke lngere 0 , 01 eller lignende , derimod angiver vi BAT , bedst tilgngelig teknologi .
Det er et fantastisk miljpolitisk slagord , men hvad det betyder i Europa , er der blot ingen , der definerer , og s m vi heller ikke undre os over , at smuthullerne udnyttes .
Og hvis jeg reprsenterede et industrianlg , havde jeg til opgave at finde en fordelagtig lsning .
Vi skal sledes definere , hvad BAT er . BAT er helt sikkert ikke det , der findes p universiteter eller i forskningsundersgelser , men det er ogs mere end det , der har hrt til praksis i 20 r .
Her , fru kommissr , skal De stte Dem igennem over for andre svrvgtskommissrer - enhver ved s , hvem jeg mener - og omsider indfre kvalitetsml med parametre for emissionerne og kvalitetsniveauet .
Vi har ikke brug hans tbelige forslag om en vand- og flodstyring , men vi har brug for et forslag , som faststter , hvilke gifte der ikke lngere br vre i dette vand .
Vore medlemslande er tilstrkkeligt kloge , intelligente og ansvarsbevidste til selv at kunne fastlgge forvaltningen .
Men kriterierne for , hvad der m vre og ikke m vre i dette vand , skal komme fra Europa !
<P>
Vi m ikke , nr vi giver et s stort spillerum , undre os over , at fortolkningsmentaliteten fra r til r bliver en anden .
P vandpolitikomrdet har vi 55 direktiver .
Hvilke sm virksomhedsejere , som jeg ogs regner mig selv blandt , skal kunne hndtere 55 regelst i Europa ?
Jeg kan knap nok hndtere tre !
Derfor er det vigtigt , at vi her fatter mod og angiver retningen med parametre , men s overlader mlene svel som vejene til disse ml til medlemslandene .
<P>
Naturligvis er der forskellige gennemfrelsestider .
Det er intet kunststykke at overfre en europisk lov til national lovgivning i Grkenland .
I mit land , hvor vi som bekendt har flere ' medlemslande ' , 15 eller 16 , varer det noget lngere .
Den generelle strategi er imidlertid af afgrende betydning for mig , og jeg vil foresl , at vi foruden de statslige kontrolorganisationer , som vi har , og som vi sttter , gr os tanker om , hvorvidt der ikke findes en ny mulighed .
<P>
Jeg mener , at vi i Europa har en alt for detaljeret styring og p den anden side for f motiverende elementer .
Jeg ville vende det om . Jeg ville faststte mlene meget strengt , men ved hjlp af motiverende instrumenter - det kan sagtens vre skattemssige instrumenter - srge for , at vi fr en anden slags kontrol .
Medlemslandene har som bekendt kompetence her , og vi skal gre medlemslandene interesserede i at gennemfre denne kontrol .
Den , der altid kun trues med statsadvokaten , kan ikke vindes for en miljpolitik , derimod er njagtigt det modsatte tilfldet .
<P>
Jeg foreslr , at vi gr os tanker om en europisk teknisk kontroltjeneste p miljomrdet , der - ligesom bilerne i mit land kontrolleres hvert 2.-3. r - i en privatkonomisk organisation udsteder de ndvendige certifikater til konomiske og fiskale instrumenter .
Endnu en bemrkning : Jeg gr selvflgelig ind for , at borgerne kan klage .
Men jeg gr ikke ind for , at personer , som bor tusinder af kilometer fra et nyt byggeprojekt , og som slet ikke har noget at gre med det , ogs kan klage .
De , som det berrer , og som bor i regionen , er hjertelig velkomne , de br benytte sig af retten .
Men en byggetilladelse i den nordlige del af mit land m ikke blokeres af en klageret , som udvikles 1.500 km lngere sydp .
<SPEAKER ID=107 NAME="Riis-Jrgensen">
Fru formand , Den Liberale Gruppe lgger vgt p tre punkter i beslutningen fra Collins , som vi anser for meget vigtige .
Det frste er punkt 15 , hvor Kommissionen opfordres til at stille forslag om konsekvent og rettidig anvendelse af EF-traktatens artikel 171 p overtrdelser af miljlovgivningen .
Jeg vil gerne hre Kommissionens reaktion p dette forslag i vores beslutning , fordi konsekvent og rettidig anvendelse af artikel 171 er jo noget , vi hidtil har manglet .
Jeg vil desuden gerne sprge kommissren , hvornr vi kommer til at opleve , at Kommissionen anvender artikel 171 .
Jeg ved , at man er net s vidt , s man har udregnet bdens eventuelle strrelse , men jeg har endnu ikke set - og det er mske , fordi jeg ikke er godt nok orienteret - forslag til eller retningslinjer for , hvornr man vil indklage det frste land iflge artikel 171 , s man undgr , at forbrydelser p miljomrdet kan betale sig .
<P>
Den anden ting er ndringsforslaget fra Roth-Behrendt , som vi sttter meget i Den Liberale Gruppe .
Personlig s jeg gerne , at erklringer generelt blev afskaffet , men s lnge erklringerne er der , br de i hvert fald offentliggres .
Jeg hrte med glde kommissrens indlg fr afstemningen her i formiddag , hvor kommissren sagde , at hun klart sttter os i denne holdning .
<P>
Og endelig en tredje ting . Det vedrrer punkt 4 i beslutningsforslaget , hvori der henvises til offentliggrelsen af en rsberetning om overtrdelser p miljomrdet .
Der vil jeg henstille til , at vi mske fik nogle ider fra Monti omkring det indre marked .
Eventuelt kunne man lave en slags scoringsliste - nu ved jeg ikke , hvor mange af de tilstedevrende , der spiller fodbold - men alts en scoringsliste over lande , som overholder reglerne , og sledes udskrive en lille konkurrence landene imellem .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , gennemfrelsen af EF ' s miljlovgivning involverer eksplicit eller implicit vigtige sprgsml for det europiske projekt . Den foreliggende betnkning af hr .
Collins , som jeg komplimenterer ham for , giver et godt grundlag for overvejelserne herover .
<P>
Lad os begynde med fllesskabsplanet .
Efter lsrevne og mere eller mindre vidtrkkende retningslinjer for velmenende , men inkonsekvente , handlingsprogrammer , oprettelse af en Samhrighedsfond , der kun omfatter sttte til miljforbedringer i fire lande , gik man over til at etablere en egentlig EF-ret .
Denne var et resultat af konstateringen af risikosituationer , hvor Kommissionen registrerede hundredvis af overtrdelser af den spredte miljlovgivning p grundlag af klager , foresprgsler og andragender og i nogle tilflde forhold , som Kommissionen selv afslrede , hvilket glder for omkring 20 % af de overtrdelser , der registreredes i 1996 .
<P>
Ved rets slutning var der mere end 600 klager og overtrdelsesprocedurer p miljomrdet mod medlemsstater sammenlignet med under 300 anmeldelser i 1995 .
Gennemfrelsesprocessen omfatter imidlertid omstningen i national lovgivning .
Og det er skuffende , fordi forsinkelsen og den permissive holdning til overtrdelser af de i fllesskabsinstanserne fastsatte frister er meget mere markant end p andre - miljskadelige - omrder , hvor der normalt handles hurtigt .
Endvidere er strstedelen af EF-miljlovgivningen ikke direkte anvendelig i staterne , men krver nationale gennemfrelsesforanstaltninger , tilpasning og tilrdighedsstillelse af ressourcer .
Og nr medlemsstaterne ikke udviser srlig stor iver efter at gennemfre de bestemmelser , de selv har fastsat , vil de vre endnu mindre tilbjelige til at gennemfre foranstaltninger , de har fet plagt .
<P>
Portugal er ingen undtagelse , men snarere et illustrativt eksempel p dette forhold .
En del af den portugisiske miljlovgivning er afledt i den forstand , at den er et resultat af Portugals forpligtelse til at omstte miljdirektiver .
Og det er sigende , at nogle af de direktiver , som en stor del af klagerne over overtrdelser vedrrer , omhandler omrder , hvor Portugal ikke har nogen form for regulering : beskyttelse af naturlige habitater , beskyttelse af vandet mod forurening forrsaget af nitrater hidrrende fra landbruget , bortskaffelse af affald , renovation , behandling af emissioner fra forbrndingsanstalter , vandkvalitet .
<P>
Dette viser , hvor stor en rolle det lokale plan spiller , ligesom det viser fordelen ved at sammenknytte miljproblemer med lokalsamfundenes behov og karakteristika .
Inddragelsen af lokale politiske partier og myndigheder , miljorganisationer og andre ikke-statslige organisationer og sammenslutninger af lokalbefolkningen , er afgrende for miljpolitikken og br anerkendes som et absolut vigtigt element med henblik p en virkelig tilpasning af direktiverne .
I realiteten kan de sprecifikke problemer i de enkelte regioner ikke indpasses i flles direktiver omfattende femten stater med yderst forskelligartede forhold .
<P>
Det er uomgngelig ndvendigt at prioritere infrastrukturer , decentralisering af midlerne og et tt og mlrettet samarbejde med lokalmyndighederne , da en reel omstning af fllesskabsretten og gennemfrelsen af den kun p den mde vil vre realistisk .
Vil dette vre foreneligt med den benlyst fremherskende tendens til at ge centraliseringen af politikker og midler , og som p bekostning af andre lsningsmuligheder prioriterer alt , hvad der vedrrer MU , flles valuta , centralbank og flles budgetpolitikker ?
<P>
EF ' s miljlovgivning m ophre med at have karakter af pskud og alibi , og det vil frst ske , nr den opfylder kravene om stringens og anvendelighed p baggrund af en tilpasning til de konkrete forhold .
<P>
Hr .
Collins ' betnkning gr i den rigtige retning - hvilket jeg komplimenterer ham for - men jeg mener dog , at den burde gre det endnu mere eksplicit .
Derfor dette indlg !
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , nr man lytter til en rkke af talerne her i dag , s er en af de mest effektive foranstaltninger , EU har til sin rdighed , at idmme medlemsstaterne bder , hvis de ikke lever op til deres forpligtelser under EU-lovgivningen .
Det str fast , at bder vil give et positivt og hurtigt resultat .
Denne mulighed br anvendes oftere og i strre udstrkning .
<P>
Jeg kommer fra et land , som har gjort det meget drligt med hensyn til sine forpligtelser i henhold til EU ' s miljlovgivning .
Vor regering har igen og igen sgt om stadig stigende tilskud fra struktur- og samhrighedsfondene uden at fle , at EU har nogen form for ret til at se nrmere p , hvordan pengene bliver brugt .
Forslaget om et spildevandsanlg ved Galway-bugten sidste r var et typisk eksempel .
Miljministeren sgte oprindelig om EU-midler til opfrelse af dette anlg , sknt det ville blive placeret i et srligt beskyttet omrde for vilde fugle .
Da EU ' s kommissr for regionerne afslog at sttte projektet af miljmssige rsager , mente miljministeren , at EU ikke skulle blande sig i Irlands planlgning .
Efter et intenst pres fra offentligheden gik han faktisk med til at ndre udformningen af anlgget .
<P>
Senere tog EU-Kommissionen det frste skridt til en retsforflgelse af Irland for utilstrkkeligt tilsyn og kontrol med landbrugets vandforurening .
Kommissionen sagde , at Irland ikke havde indarbejdet alle kravene i EU ' s direktiv om nitratforurening i den irske lovgivning .
Affald fra landbruget har lammet nogle af Irlands vigtigste ser .
Det fremgik af en undersgelse , som Lough Corrib Angling Federation havde foranstaltet , at irske statskontorer ikke beskftigede sig med meget andet end en politik , der gik ud p at fre tilsyn med , at der intet bliver gjort for serne i vest .
<P>
Nr det glder vurderinger af indvirkningen p miljet , har Irland indtaget et minimalistisk standpunkt .
Myndighederne har ikke sgt at f foretaget en sdan vurdering af det massive Hilton Hotel-projekt , der er planer om at gennemfre midt i Dublin , sknt der str i et revideret EU-direktiv , der blev vedtaget af miljministrene i marts mned , at der skal gennemfres sdanne vurderinger for store byudviklingsprojekter .
<P>
Den eneste mde , hvorp vi kan f regeringerne til at respektere EU-lovgivningen , er ved at give dem bder , hvis de ikke gr det .
Jeg ved , at der er mange organisationer i Irland , som kmper for disse ting , der virkelig ville vre glade for det .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="De Clerq">
Fru formand , situationen vedrrende gennemfrelsen af Fllesskabets miljlovgivning er sledes yderst utilfredsstillende , og tilstanden er sandsynligvis langt alvorligere end anfrt i betnkningen .
Retsudvalget plderer da ogs i sin udtalelse for , at opmrksomheden ikke blot koncentreres om omstning af direktiverne i national ret , men lige s vsentlig er kontrollen med anvendelsen af de allerede omsatte direktiver .
Der er jo kun eet alternativ til miljbeskyttelse , kontrol af vort omgivende milj og en bredygtig udvikling .
Enten griber vi det an via en global europisk indfaldsvinkel , eller ogs lykkes det slet og ret ikke .
<P>
Den rigtige og korrekte anvendelse af miljreglerne har jo ogs andre flger .
Det gr ikke an , at bestemte medlemsstater ikke anvender den i fllig vedtagne miljlovgivning for p denne mde at opretholde eller erhverve en gunstigere konkurrenceposition .
Den konomiske integration m ikke g fljten p grund af nationale forskelle p omrder , hvor dette er totalt upassende .
Derfor vil jeg advarende sig , at vi i al fald m passe p med at skabe manglende konomisk stabilitet som flge af , at medlemsstaterne ikke omstter eller gennemfrer Fllesskabets miljlovgivning , eller at de gr det p ukorrekt vis .
<SPEAKER ID=111 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at takke Parlamentet for dets betnkning om meddelelsen om gennemfrelse af EF ' s miljlovgivning .
Det fremgr af betnkningen , at dette sprgsml ikke blot har min , men ogs Miljudvalgets store interesse og prioritet .
Derfor vil jeg gerne takke udvalget og selvflgelig udvalgets formand og ordfrer for det store konstruktive arbejde , der er lagt i denne betnkning .
Det har ogs vret rart at se , at bde Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg i deres behandling af meddelelsen nede til en positiv konklusion om Kommissionens henstillinger .
<P>
Det siger sig selv - og der er mange , der har vret inde p det - at gennemfrelse af Fllesskabets miljlovgivning er en altafgrende forudstning for , at Fllesskabets politik kan vre effektiv og sledes sikre og beskytte Europas milj .
Jeg tror , at det var fru Van Putten , der sagde , at dette mske er det vigtigste forslag , Parlamentet har behandlet i de sidste mange r .
Der er meget p spil , eftersom Fllesskabet i de internationale forbindelser , hvis det skal vre en trovrdig medspiller i forhandlingerne om globale miljsprgsml , ogs skal kunne pege p egne resultater .
Det har desvrre ikke altid vret tilfldet , hvad angr gennemfrelsen af Fllesskabets miljlovgivning i medlemsstaterne , og flere af talerne har vret inde p det .
Parlamentet kender de utallige eksempler , og det kender de mange klager , der er kommet til Kommissionen ved henvendelser enten direkte fra individuelle medlemsstater via Parlamentets klageudvalg eller fra engagerede medlemmer af Parlamentet .
<P>
Jeg deler hr . Whites opfattelse af , at der m gres noget ved problemerne i forbindelse med klagernes information , nr en sag er under behandling .
Kommissionen er i gang med at overveje de procedurer og den benhed , der er i tilknytning til artikel 169 , bl.a. inspireret af Ombudsmandens iagttagelser .
Som De ved , har jeg aldrig ment , at antallet af sager indbragt for Domstolen i medfr af traktatens artikel 169 kunne anses som et barometer for , hvorvidt vores egen politik for gennemfrelse og hndhvelse var en succes .
Kommissionen har altid arbejdet aktivt med det , men domstolssager er kun toppen af isbjerget , idet resten ofte smelter vk under Kommissionens trussel om at indbringe sagen .
<P>
Vi har nu set noget lignende ske i forbindelse med Kommissionens anvendelse af artikel 171 vedrrende bestemmelsen om bder .
Jeg forstr ikke helt , at det er undget fru Riis-Jrgensens opmrksomhed , at vi rent faktisk har fem helt konkrete sager under behandling .
Kommissionen traf nemlig den 29. januar 1997 beslutning om at genindbringe fem sager for Domstolen med krav om betydelige bder til medlemslandene .
Her ser truslen om en ny domstolsafgrelse ud til at kunne lse de relange problemer .
Det er jo godt , men selvflgelig i det lange lb uacceptabelt , at det skulle tage s lang tid .
<P>
Som Parlamentet ved , er de nvnte fem sager alle fra miljomrdet , og som De ogs ved , er det de allerfrste , der indbringes under denne nye traktatsbestemmelse , alts artikel 171 .
Kommissionen har til hensigt at bruge , og vi bruger , de befjelser , der ligger her til at sikre en fuld overensstemmelse mellem Fllesskabets miljlovgivning og domstolsafgrelser .
Jeg er enig i , at det er tiltrngt , at Kommissionen spiller en aktiv rolle .
<P>
Fru Jackson efterlyste nogle mere konkrete oplysninger om sagen , og som sagt er situationen den , at der er indbragt fem sager .
Her regner vi med , at de tre nsten er lst , efter at de er kommet offentligt frem .
To er det ikke , og vi regner med , at der er syv andre sager undervejs .
Det er klart , at vi mener , at jo flere sager , vi kan f afsluttet undervejs , jo bedre , og vi betragter bdemidlet som en af metoderne til at opn bedre resultater .
<P>
Kommissionens meddelelse handler imidlertid ogs om , hvorledes vi kan sikre en positiv og aktiv gennemfrelse i medlemsstaterne .
Her gav fru Jackson et udmrket eksempel under henvisning til habitat-direktivet .
Jeg kan da sige , at vi fra Kommissionens side , s snart vi blev opmrksomme p den franske premierministers udtalelse , selvflgelig ogs reagerede offentligt , ligesom vi ogs har taget sagen op over for de franske myndigheder .
Jeg havde lejlighed til at nvne det som et eksempel sidst , jeg besgte Miljudvalget .
S vi flger bestemt op , nr vi gres bekendt med den slags erklringer .
Men derudover er vi selvflgelig interesserede i at hjlpe medlemsstaterne med at lse den opgave , som de har foran sig .
Grunden til , at vi har valgt denne approach , er , at jo tidligere i processen vi kan sikre gennemfrelsen af miljretten , jo bedre for miljet .
For som vi alle ved , s hjlper det ikke s meget at vinde domstolssager efter relange forhandlinger , hvis skaden p miljet allerede er sket .
<P>
Derfor indeholder den meddelelse , som vi behandler i dag , tre nyskabende forslag om inspektionsstandarder , acces to justice og administrativ klageadgang samt en rkke andre henstillinger til at forbedre de gldende mekanismer p fllesskabsplan og medlemsstatsplan .
Parlamentets positive reaktion p disse tre nyskabende forslag er en stor opmuntring .
Efter at have vedtaget f.eks. direktivet om integreret forebyggelse og bekmpelse af forurening , det skaldte IPPC-direktiv , er det vigtigt , at Rdet sikrer , at dets medlemmer har det tilstrkkelige grundlag til at udfre de ndvendige inspektionsopgaver .
Derfor er vi allerede gennem IMPEL-nettet , som flere ogs har nvnt her i dag , i gang med at opstille minimumskriterier for disse inspektioner .
IMPEL-nettet , der omfatter reprsentanter fra hndhvelsesmyndigheder og agenturer i medlemsstaterne , er i besiddelse af den praktiske jordnre erfaring , der er ndvendig for dette forberedende arbejde .
Retningslinjerne vil ikke kun blive begrnset til de opgaver , der er ndvendige for at sikre overholdelsen af IPPC-direktivet , men til alle Fllesskabets miljlovbestemmelser , hvor inspektion af emissioner er et ndvendigt led i gennemfrelse og hndhvelse , sdan som hr . Florenz nvnte det .
<P>
Som bekendt foresls det i Kommissionens meddelelse for s vidt angr de nvnte tre forslag ikke bindende lovgivning .
Det har heller ikke vret til diskussion inden for rammerne af Rdets forelbige drftelser af meddelelsen .
Den approach , som er valgt i meddelelsen , indebrer , at man starter med en skaldt bld lovgivning for at se , hvordan de nye ider virker .
Hvis det viser sig , at de er hensigtsmssige , m de omsttes til bindende lovgivning .
Jeg finder i og for sig fremgangsmden velbegrundet , men politisk set er jeg enig med Parlamentet i , at vi ikke kan undg at fastlgge bindende regler .
Derfor har jeg gldet mig meget over Parlamentets forslag om , at der skal udarbejdes retsakter i lbet af Parlamentets indevrende valgperiode .
Dette styrker selvsagt mit nske om , at disse forslag p lngere sigt br omsttes til retligt bindende regler .
Jeg tror , at jeg ogs hermed har besvaret hr . Florenz ' frste ndringsforslag .
<P>
Ud over omrderne , hvor det er ndvendigt med en ny indsats , er der i Kommissionens meddelelse henstillinger til forbedringer p en rkke andre omrder inden for gldende praksis og procedure .
Det glder mig , at der allerede er gjort betydelige fremskridt p disse omrder .
I Parlamentets betnkning opfordres medlemsstaterne f.eks. til at indfre uddannelsesordninger for de nationale kontrolorganer og tjenestemnd for at gre dem fortrolige med Fllesskabets miljlovgivning .
Kommissionen har allerede indledt sdanne uddannelseskurser p europisk plan , og vi opfordrer medlemsstaterne til at tage tilsvarende initiativer i deres hjemlande og tilpasse dem til alle niveauer i administrationerne og retssystemerne .
<P>
I Kommissionens meddelelse foresls det ligeledes , at Kommissionen i den sdvanlige rsberetning om gennemfrelsen af EF ' s lovgivning skal offentliggre et udvidet miljkapitel , der mere specifikt behandler medlemsstaternes gennemfrelse af Fllesskabets miljlovgivning med gennemfrelsesfrist det pgldende r .
Dette vil blive suppleret af en rsoversigt over Fllesskabets miljlovgivning med yderligere oplysninger om f.eks. IMPEL ' s aktiviteter , sdan som fru Van Putten bad om det , medlemslandenes resultater for s vidt angr rapporteringsforpligtelser , som findes i EU-lovgivningen , og oplysninger om forbindelserne med Det Europiske Miljagentur , sdan som bl.a. fru Gebhardt var inde p .
Jeg hber , at disse publikationer vil imdekomme Parlamentets nsker med hensyn til offentliggrelse af gennemfrelse p EF-plan .
<P>
Bde fru Dybkjr og fru Jackson rejste sprgsmlet om forbindelserne til de nye ansgerlande i st- og Centraleuropa .
Jeg er enig i , at det er et stort og vigtigt sprgsml .
Vi har faktisk ikke behandlet det indgende i forbindelse med denne meddelelse , og jeg synes , at vi br finde en mulighed for at tage det op til en tilbundsgende drftelse .
<P>
Vi deler alle ansvaret for fuldstndig gennemfrelse og hndhvelse af l ' acquis communautaire p miljomrdet .
Ansvaret deles af medlemsstaterne , Kommissionen og Parlamentet .
Jeg er taknemmelig for den ildhu og interesse , som mange i Parlamentet har udvist i renes lb for at forbedre gennemfrelsen .
<P>
Lad mig til slut fremhve , at fordelene ved vores brede approach i forbindelse med gennemfrelse af miljlovgivning klart blev pvist ved den offentlige hring , som blev tilrettelagt i fllesskab af Parlamentet og Kommissionen og afholdt for et r siden .
Hringen forgede betydeligt politikernes og borgernes bevidsthed om dette sprgsml .
Tilbage er der blot for mig at hbe , at Kommissionens meddelelse sammen med Parlamentets udmrkede betnkning kan overbevise Rdet om , at der er behov for vsentlige forbedringer med hensyn til gennemfrelse og hndhvelse .
Jeg glder mig derfor til at kunne aflgge rapport om de fremskridt , der gres p dette omrde .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Farerne ved ioniserende strling
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0146 / 97 ) af Amadeo for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om beskyttelse af personer mod den sundhedsfare , som er forbundet med anvendelse af ioniserende strling til medicinsk bestrling , og om ophvelse af direktiv 84 / 466 / Euratom ( KOM ( 96 ) 0465 - C4-0548 / 96-96 / 0230 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=114 NAME="Amadeo">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , problemet om beskyttelsen af befolkningens og arbejdstagernes sundhed imod farerne ved ioniseret strling har vret drftet siden 1959 .
Der har vret talrige direktiver herom , og det sidste af disse var 29 / Euratom , der blev vedtaget af Rdet i 1996 .
Dette direktiv beskftigede sig dog i lighed med de foregende ikke med strlingsbeskyttelse i tilflde af udsttelse herfor med medicinske forml .
Det eneste forsg i denne retning havde vret direktiv 466 af 1984 , der tilsigtede en udbygning af direktivet om de grundlggende sikkerhedsregler og en forbedring af strlingsbeskyttelsen for patienter uden dog at se bort fra de mulige gunstige virkninger af brugen af denne bestrling .
<P>
Disse forhold giver uden tvivl et indtryk af den store betydning af det rdsforslag , som jeg har den re at vre ordfrer for .
Frst og fremmest har der i forhold til 1984 vret tale om en enorm stigning i antallet af bestrlinger under medicinske undersgelser og behandlinger og samtidig er der i lbet af de sidste 10 r sket en eksplosion inden for de videnskabelige og teknologiske erfaringer .
Desuden kan man ikke undlade at understrege , at der i lbet af dette tidsrum i medfr af artikel 129 i Unionstraktaten er blevet givet Fllesskabet srlige kompetenceomrder inden for den offentlige sundhedssektor .
<P>
Jeg skal tillige nvne , at Rdets forslag til direktiv - ogs selvom fremskridtene p dette omrde sker med rivende hast og flgelig er svre helt at holde trit med - er meget velegnet , og at det er vigtigt at f det vedtaget hurtigst muligt .
P samme tid m jeg takke Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse for det oprigtige engagement og det tempo , hvormed det har behandlet emnet . Jeg siger ligeledes tak fra hele Parlamentet og srlig fra mig personlig til alle , der har deltaget med strste venlighed og kompetence i forbedringen af det forslag , vi her har til behandling .
<P>
Det hjere civilisationsniveau i samtlige Fllesskabets lande rummer en udfordring ogs p dette omrde , og trykket i retning af udbredelse af hje niveauer for oplysning , undervisning og uddannelse af samtlige borgere - ansatte inden for sundhedssektoren , tekniske , faglige eller kommercielle operatrer inden for sektoren , regeringernes ansvarlige inden for ledelsen af sundhedstjenester eller hospitalsinstitutioner eller myndigheder , der har til opgave at vejlede de sm og store fllesskaber - er hele tiden stigende og krver et stadig hjere ansvarsniveau .
<P>
Budskabet er derfor ganske klart , nemlig 1 ) at nedstte antallet af ndvendige medicinske bestrlinger ved brug af alternative metoder , der koster det samme , men hvis brug krver mere tid , som f.eks. ekkografi , eller som er langt kostbarere , som f.eks. kernemagnetisk resonans , 2 ) at undg brug af bestrling med henblik p undvendige konstateringer , 3 ) at drfte hver enkelt undersgelse med den , der foreskriver den , og som skal angive de srlige implikationer for hver enkelt foreslet undersgelse , og 4 ) en mere forsigtig brug af bestrling fra dens side , som udfrer undersgelsen - med andre ord radiologen - f.eks. med hensigtsmssig og omhyggelig beskyttelse af de kritiske omrder , der ikke skal undersges , benyttelse af passende flsomt og former for teknik , der erstatter dem , der benyttes til den konventionelle radiologi , som f.eks. digitalteknikken , kvalitetskontrollen og individuelle optegnelser vedrrende de udfrte undersgelser .
Herudover systematisk og rigtig brug af en medicinsk fysiker , der skal vurdere ethvert indgreb i udstyr , der benyttes til radioterapi .
Denne medicinske fysiker skal desuden kontrollere egnetheden af udstyr , der anvendes til strleterapi , p grundlag af forholdet mellem udsttelse for strling og diagnostiske fordele samt fastlgge de maksimale og minimale referencekriterier , der skal overholdes .
<P>
Alt dette indfres , fordi vi p trskelen til det tredje rtusinde finder , at livskvalitetskulturen pbyder os at tage alle initiativer til programmering , organisering , styring og overvgning med henblik p at tilbyde fuld sikkerhed for alle mod farerne ved bestrling , srlig farerne ved udsttelse for medicinsk bestrling .
<P>
De ndringsforslag , der er fremsat af Miljudvalget - jeg bemrker med stolthed , at samtlige ndringsforslag er fremsat af dette udvalg - har til forml at skabe strre klarhed og detaljering inden for de forskellige afsnit i direktivet , og jeg antager , at de er i overensstemmelse med den nd , der har inspireret Rdet til at give disse regler .
Jeg gr flgelig i min betnkning ind for ndringsforslagene alene med en bemrkning vedrrende ndringsforslaget om radiologisk undersgelse af gravide kvinder , fordi jeg finder , at det i disse tilflde er mere hensigtsmssigt at anvende alternative undersgelsesmetoder , som f.eks. ekkografi og / eller kernemagnetisk resonans frem for at faststte bestemmelser om yderligere begrnsninger af brugen og omfanget af bestrling .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren for hans arbejde .
Jeg mener , at det er meget vigtigt at beskftige sig meget indgende med dette sprgsml .
Jeg beklager overordentlig meget , at vi her behandler en betnkning , som blev udarbejdet p grundlag af Euratom-traktatens kapitel 3 om sundhedsbeskyttelse , og som kun giver os som Parlament mulighed for at afgive udtalelse , men ikke at kunne behandle dette meget vigtige sprgsml i en procedure med flles beslutningstagning .
<P>
Arbejdet p det medicinske omrde med rntgenstrler , med apparater , som arbejder med ioniserende strler er , som ordfreren allerede var inde p , steget eksplosionsagtigt i de seneste r , og srdeles mange mennesker gennemgr i dag undersgelser - screeninger , forebyggende helbredsundersgelser - som ikke engang fandtes for 10-15 r siden .
<P>
Netop med hensyn til de forebyggende undersgelser er det meget vigtigt p den ene side at kunne sige til personen : Vi vil i forbindelse med disse undersgelser dosere apparaterne p en sdan mde , at De kun udsttes for den hjst ndvendige strlingsbelastning .
Men p den anden side skal det gres helt klart , at disse undersgelser kan bidrage til , at man opdager en vsentligt alvorligere sygdom p et tidligt tidspunkt og i givet fald endog kan gennemfre en behandling , som overfldiggr en operation .
<P>
Det er derfor meget vigtigt , at vi arbejder meget prcist p dette omrde , da undersgelser af mennesker , der er syge , eller ogs af raske , der lader foretage rntgenundersgelser , kan medfre meget graverende skader , hvis de indeholder for megen rntgenstrling .
Vi ved alle p baggrund af disse medicinske apparaters udviklingshistorie , at der allerede har vret en rkke tilflde .
<P>
Det er ogs meget vigtigt at sige i denne forbindelse , at svel i Kommissionens tekst som gennem Parlamentets forbedringer lgges der srlig vgt p , at kvalitetskontrollen sikres p de pgldende hospitaler og institutioner , og at de faguddannede ogs har den ndvendige uddannelse .
I den henseende vil jeg gerne sige , at det er meget vigtigt for mig , at teksten indeholder de ord , der er anvendt i Kommissionens forslag , nemlig  den ansvarlige leder  .
Disse er alt efter de enkelte medlemsstaters lovgivning lger eller personer , som efter at have afsluttet en uddannelse p studentereksamensniveau har gennemget en trerig uddannelse , og som derfor er i stand til at betjene rntgenapparater og andre apparater .
<P>
Jeg mener , at vi i Parlamentet skal bestrbe os p , at netop de dele af sundheden , som str i forbindelse med bestrlingsmateriale , med rntgenstrler , snart udskilles fra Euratom-traktaten og optages i den almindelige traktat i det kapitel , hvor der behandles sundhedssprgsml .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , fru kommissr , det drejer sig om Rdets direktiv om sundhedsbeskyttelse , et vigtigt emne , og Parlamentet har desvrre udelukkende ret til hring .
Jeg siger det , fordi jeg anser det for at vre ndvendigt gang p gang at understrege , at Parlamentet har for f kompetencer .
Det er ogs ndvendigt at sige det , fordi mange medier p grund af manglende viden om Parlamentets faktisk muligheder for flles beslutningstagning meget ofte fremkalder srdeles stor foruroligelse blandt de berrte . Sledes sker det ogs i dette tilflde : stor foruroligelse blandt eksaminerede rntgenassistenter , som allerede har set deres eksistensberettigelse forsvinde p grund af Europa-Parlamentet .
<P>
Det var ndvendigt at gre det klart i offentligheden , at det p den ene side er Rdet og ikke Parlamentet , der i sidste instans trffer afgrelser , og det var ogs en beroligelse , at jeg kunne forsikre , at Parlamentet absolut ikke nsker at fratage denne erhvervsgruppe dens eksistensberettigelse .
<P>
Da det tilsyneladende er tradition i Parlamentet at kritisere Kommissionen meget kraftigt , er det kun rimeligt ogs for en gangs skyld at takke den for et meget , meget godt forslag .
Jeg finder det virkelig gldeligt , at det alligevel er lykkedes de kolleger , der har stillet ndringsforslag , at forbedre dette gode forslag .
Der er n prcisering , der er meget vigtig : Ansvaret for det , der sker , ligger hos den ordinerende lge .
Han str for ordinationen , udelukkende han , uden at de udvende personers ansvarsomrde derved p nogen mde forklejnes .
Uddannelse , videreuddannelse , efteruddannelse blev forbedret , det samme glder beskyttelsen af gravide og ammende kvinder .
Dette er et srdeles godt forslag , et meget serist stykke arbejde fra Parlamentets side .
Man kan kun hbe - et signal til kommissren - at Parlamentets gode arbejde s ogs psknnes af Rdet .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
fru formand , fru kommissr , kre kolleger , det er allerede blevet sagt , medicinsk bestrling er , nst efter naturlig bestrling , langt den alvorligste kilde til ioniserende strling .
En revision af lovgivningen , hvor principperne om ansvar og optimal brug af medicinsk bestrling fremhves , kan vi derfor sttte fuldt og helt . Med rette finder ordfreren hr .
Amadeo , at vi m begrnse bestrlingerne .
Jeg har imidlertid tillid til , at den medicinske verden som vogter af den menneskelige sundhed gr alt , hvad der str i dens magt , for at undg undvendige og skadelige undersgelser .
Den er her ndt til at gre brug af det bedste til rdighed vrende udstyr , som m vedligeholdes ordentligt .
Omkostningerne herved lber op i enorme summer ; fordelene gr det imidlertid klart , at det her drejer sig om ndvendige omkostninger .
Det drejer sig ikke her om get luksus men om at reducere bestrlingernes skadevirkning .
Det drejer sig her ikke blot om patienten , men ogs om det personale , som betjener udstyret og om de personer , der bistr patienten .
<P>
Kre kolleger , dette m medlemsstaterne og sygehusene holde sig for je , nr de fr sat kniven p struben p grund af de nuvrende besparelser inden for sundhedssektoren .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , allerfrst vil jeg understrege , at medicinsk udsttelse for ioniserende strler iflge sagens natur ikke er anderledes end ikke-medicinsk udsttelse .
Forskellen bestr blot i begrundelsen , idet den medicinske udsttelse i princippet indebrer en direkte fordel for patienten , en fordel man gr ud fra opvejer ulemperne som flge af bestrlingen .
<P>
Kommissionen har sledes med rette taget initiativ til at ndre direktivet fra 1984 med - og det vil jeg gerne understrege , og jeg er helt enig med fru Flemming - et udmrket forslag , selv om vi har fundet det hensigtsmssigt at stille nogle mindre ndringsforslag . Hvorfor gennemfre en sdan revision ?
For det frste fordi - som hr .
Amadeo bemrker - der er sket store teknologiske forbedringer , og fordi omfanget af medicinsk bestrling er vokset betragteligt .
Endelig fordi Den Internationale Kommission for Strlingsbeskyttelse i 1991 ndrede normerne p bestrlingsomrdet p grundlag af nye vigtige oplysninger , som er almindeligt accepterede i videnskabelige kredse .
<P>
For det frste findes der ingen ufarlig bestrling .
Enhver bestrling , hvor svag den end er , medfrer skade .
Det er sledes vigtigt at huske p , at der ikke findes nogen trskel .
For det andet er Den Internationale Kommission for Strlingsbeskyttelse af den opfattelse , at bestrling af livmoderfostre frembyder en helbredsrisiko for fostret .
Man ved f.eks. nu , at fostre p over tre uger , som udsttes for bestrling , udsttes for en strre risiko for krft .
<P>
Man ved ogs , at bestrling af livmoderfostre p 8-15 uger i betydelig grad ger risikoen for mental svkkelse .
Alt dette indebrer ndringer , sledes som Kommissionen har foreslet det , bl.a. artikel 4 og 11 , iflge hvilke man br vre specielt opmrksom p bestrling , der ikke har nogen direkte medicinske fordele for patienten , eller bestrling af patienter , hvor det ikke kan udelukkes , at den pgldende er gravid .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har vurderet , at man br stramme disse bestemmelser lidt , idet man krver , at man undgr bestrling under disse omstndigheder .
Hvad det vrige angr , mener jeg , at Kommissionen br overtage disse ndringsforslag og dermed n frem til en tekst , som Rdet kan tilslutte sig .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne betnkning om beskyttelse af personer mod den sundhedsfare , som er forbundet med ioniserende strling til medicinsk bestrling , kan p en vis mde betragtes som et supplement til direktiv 80 / 636 / Euratom , som netop i almindelighed vedrrte udsttelse for medicinsk bestrling . Hr .
Amadeo , der lige som jeg er lge , har gjort vel i at stille ndringsforslag til Kommissionens tekst , som Kommissionen herefter har taget til sig . Disse forslag er mere omfattende og teknisk relevante og har til forml at beskytte de personers sundhed , som er i kontakt med personer , der har vret udsat for ioniserende strling , den gravide kvindes og flgelig fremtidige moders og dermed den endnu ufdtes sundhed .
<P>
Det er utvivlsomt , sledes som Kommissionen i vrigt har understreget og ordfreren gentaget , at radiologisk diagnosticering har givet fordele af prventiv karakter med henblik p tidlig diagnosticering , men det glder ligeledes , at man mange gange har gjort vilkrlig brug af radiologiske diagnosticeringsmetoder med negative konsekvenser til flge .
<P>
Det er derfor ndvendigt at fremme srlige aktioner bde i henseende til opdragelse og uddannelse til sundhed af enhver borger og enhver der virker inden for sundhedsvsenet , hospitalerne og de overordnede myndigheder , enten de er lgelige eller politiske , og flgelig sge at nedstte brugen af den forndne medicinske bestrling ved at g over til alternative metoder , sledes som ordfreren har erindret om . Man m ophre med bestrling med henblik p konstatering af forhold , som ikke anses for ndvendige , beskytte det medicinske personale og befolkningen mod bestrling ved hensigtsmssige og omfattende initiativer p de omrder og i de lokaler , hvori der foregr behandling og forskning i forebyggelse , eventuelt med bistand fra en medicinsk fysiker , der mler og kontrollerer doserne , og jeg finder derfor , at bde Rdet og ordfreren stter sig disse ml .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans glimrende betnkning om denne sag , der vedrrer den offentlige sundhed .
Jeg gr ind for beslutningen om at opdatere direktivet fra 1984 , s folk bliver beskyttet mod ioniserende strling ved medicinsk anvendelse .
Der er fire hovedrsager hertil , og de fleste er allerede nvnt .
Det er imidlertid umagen vrd at gentage dem .
<P>
For det frste er der gennem de sidste tolv r sket en enorm stigning i anvendelsen af rntgenstrling ved medicinske behandlinger og prver i hele Den Europiske Union ; for det andet er der de betydelige fremskridt , den videnskabelige formen og rntgenteknikken har gjort i den samme periode ; for det tredje er der antallet af internationale institutioner , der har udsendt bedre ajourfrte anbefalinger om rntgenstrling , og for det fjerde Maastricht-traktatens artikel 129 , som har givet Den Europiske Union strre befjelser , hvad angr den offentlige sundhed .
S det var tydeligt , at der var behov for at revidere lovgivningen fra 1984 , og jeg er enig i forslagene .
<P>
Men vi kan komme lngere end det .
Sknt radiologisk diagnosticering frembyder ubestridelige fordele for patienterne , s er der risici forbundet dermed , og vi m derfor prve at begrnse anvendelsen af medicinsk strling , hvor det er muligt , og i stedet anvende alternative metoder .
Vi m vre mere opmrksomme p , at patienterne skal opn det bedst tnkelige sikkerhedsniveau , hvilket i srdeleshed glder for srbare kvinder , som mange talere allerede har sagt .
<P>
Jeg er enig med dem , der har opfordret til , at Parlamentet skal involveres yderligere i sagen gennem medbestemmelsesproceduren , sledes at det ikke blot bliver hrt i en sag , som har s stor betydning for vore borgere .
Jeg hber , at regeringskonferencen kan rette op p dette unormale forhold .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , det er en historisk kendsgerning , at bde Rntgen og Pierre Curie , som sammen med Marie Curie var dem , der opdagede radium , led under de skadelige virkninger af de strler , som de opdagede og studerede for det videnskabelige fremskridts skyld og til menneskehedens bedste .
Senere er de skadelige , celleforandrende og krftfremkaldende virkninger af den ioniserende strling blevet dokumenteret , og desvrre er der sket mange uheld p grund af disse virkninger , ogs med personer , der arbejder med medicinsk anvendelse af strling , dvs. radiologisk diagnostik og behandling .
Naturligvis br vi ikke undg at nvne , men derimod fremhve , de radiologiske diagnostiske metoders store bidrag til de medicinske fremskridt ; men vi ved i dag , at vi br undg enhver undig udsttelse af mennesket for ioniserende strling , da denne er skadelig for cellerne .
<P>
Vi har tidligere , faktisk lige siden 1959 , haft fllesskabsdirektiver om beskyttelse mod bestrling .
Men direktiv 84 / 466 / Euratom , som ogs vedrrer beskyttelse mod ioniserende strling af personer , der underkastes medicinske undersgelser , blev vedtaget i 1984 .
Dette direktiv trnger til opdatering af flere grunde , hvor de vigtigste er :
<P>
a ) De betydelige videnskabelige og teknologiske fremskridt , der er sket inden for omrdet medicinsk bestrling.b ) Det voksende antal ulykker i forbindelse med ioniserende strling i medicinsk jemed , der er sket i lbet af de tolv r , direktivet har vret i kraft.c ) De forskellige forslag fra internationale organer vedrrende medicinsk bestrling.d ) Ikrafttrdelsen , i 1992 , af artikel 129 i traktaten om Den Europiske Union , der gav Fllesskabet konkrete befjelser p sundhedsomrdet .
En ndring i form af en erstatning af direktiv 84 / 466 / Euratom er sledes mere ndvendig end nogen sinde.Af de ting , der angives i det pgldende direktiv , vil jeg gerne fremhve flgende :
<P>
1 ) Speciallgens rolle og tilstedevrelse i forbindelse med radiologisk diagnostik og behandling er af stor betydning , ikke kun for doseringen , men ogs for hele hndteringen af hvert enkelt tilflde med de sregenheder , der kan gre sig gldende .
<P>
2 ) Ved diagnostisk bestrling br der glde et princip om , at de ndvendige diagnostiske informationer indsamles med mindst mulig bestrling af de syge .
Og ved den radiologiske behandling br bestrlingen af de syge beregnes njagtigt , s der opns den optimale virkning .
Og naturligvis br der vre strst mulig beskyttelse af personalet under svel den diagnostiske som den behandlingsmssige bestrling .
<P>
3 ) Det er vigtigt , at de apparater og det udstyr , der anvendes til radiologisk diagnostik , er tidssvarende og giver strst mulig sikkerhed , bde til den person , der undersges eller behandles , og til den arbejdstager , der deltager i disse medicinske aktiviteter .
Her har ogs medlemsstaterne et stort ansvar , idet de skal srge for , at det udstyr , som producerer og anvender medicinsk ioniserende strling , er i orden , og kontrollere dette .
<P>
4 ) I direktivet lgges stor vgt p de risici , der er forbundet med medicinsk bestrling af gravide , bde for kvinderne selv og for fostret , isr nr det er maveregionen , der bestrles .
Heldigvis rder vi i dag over alternative metoder , som kan anvendes ved visse diagnostiske problemer , og disse metoder br tages i brug , nr omstndighederne krver det , ogs selv om de er dyrere .
<P>
Dette direktiv opfylder p bedste vis de hippokratiske ord om at gre gavn og ikke skade .
Til sidst vil jeg gerne sige ordfreren tak for det arbejde , han har gjort , og ligeledes alle , der i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender har bidraget til at finde frem til den bedst mulige udformning af direktivet .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , ogs her i sprgsmlet om beskyttelse mod strling , denne for menneskets sundhed s vigtige videnskabelige metode , er der noget rddent .
Noget farligt , og det frste bevis er den kendsgerning , at Rdet , presset af realiteterne , kommer med det ene direktiv efter det andet for at flge med udviklingen .
Jeg er bange for , at heller ikke det nye direktiv lser problemet effektivt og til bunds . Hr .
Amadeos betnkning gr et udmrket og prisvrdigt forsg , men ogs den har sine svagheder .
<P>
Hvad drejer dette sig om ?
<P>
Jeg ved , at i mit land - og det samme glder for mange andre europiske lande - skyder disse radiologiske klinikker op alle vegne , og det sker udelukkende p forretningsmssigt grundlag og ud fra forretningsmssige kriterier .
Der er nogle formelle krav om , at der skal vre en ansvarlig radiolog , og at der skal vre strlebeskyttelse .
Men de firmaer , som etablerer disse anlg ud fra forretningsmssige kriterier , forsger hele tiden at udvide deres kundekreds , og de gr det ved at give procenter til lger , der henviser patienter til dem for at f foretaget adskillige , ofte undvendige rntgenundersgelser , som er farlige , samtidig med at de ogs medfrer en voldsom belastning af sygesikringerne .
<P>
Det sker ogs - selv om lgerne er hderlige , og henvisningen til undersgelsen er korrekt - at undersgelsernes resultater ikke nr frem til den behandlende lge , som s m bestille en ny undersgelse , hvilket betyder mere bestrling og yderligere konomisk belastning af sygesikringerne .
<P>
Endelig er der ingen kontrol , i hvert fald ingen effektiv kontrol , med , hvordan udstyret i disse anlg skiftes ud .
Ogs her glder de forretningsmssige kriterier om , at installationerne skal vre forldede , s de nemmere kan kasseres og p et senere tidspunkt , hvilket jo giver strre fortjeneste .
Derfor br for det frste denne udskiftning af udstyr ske i samrd med videnskabelige selskaber og sygesikringerne - som jo lider tab i denne sag - og der br indkbes moderne teknologi , som hr . Trakatellis ogs understregede - og han er fagmand .
For det andet br alle patienter have en sygesikringsjournal , hvor alle undersgelser registreres , s lgen kan se dem og herudfra bestille en ny undersgelse .
Uden disse kriterier er jeg bange for , at den p alle andre mder udmrkede betnkning ikke er tilstrkkelig med sine forslag og ndringsforslag , og efter en tid vil der komme et nyt direktiv , mens risiciene i mellemtiden vil fortstte med at eksistere og vokse , og det vil ramme patienterne , mens der vil vre strre gevinst for de private virksomheder , der bogstaveligt talt driver handel med den europiske borgers sundhed .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil frst og fremmest sig hr . Amadeo tak for hans fremragende udtmmende og indgende betnkning .
Jeg siger ham ligeledes tak for hans beredvillighed til at acceptere ndringsforslag . Han har accepteret forskellige , som jeg selv har fremsat , og som er blevet drftet og godkendt i Udvalget .
Dersom man tager hensyn til disse ndringsforslag , mener jeg , at direktivet vil blive betydeligt forbedret .
Det er sandt , at der er tale om en procedure for afgivelse af en udtalelse , og dette er en alvorlig sag .
I alle mine indlg her i salen har jeg gentaget og vil fortsat i dag , hvor vi nrmer os afslutningen p Regeringskonferencen , gentage ndvendigheden af at udvide Europa-Parlamentets befjelser p sundhedsomrdet , dvs. de opgaver , der er omhandlet i artikel 129 .
<P>
I realiteten har det lnge stet klart for alle , at ioniserende strling er den strste kilde til udsttelse for bestrling af Europas borgere .
Der er flgelig tale om et meget vigtigt emne og ikke blot et sekundrt direktiv , fordi udsttelse for bestrling ikke er noget uvsentligt , men betyder krft og ondartede svulster .
Det er derfor , vi allerede fra 1984 i forbindelse med Euratom-traktaterne har sgt at regulere dette omrde .
Det er nu sket , men der er get mange r .
I 1996 fulgte endnu et direktiv , der ikke omhandlede sundhedsproblemer , og flgelig er det foreliggende direktiv af stor betydning , fordi det skrper kravene om begrundelse og nedsttelse til det mindst mulige af denne type diagnostiske undersgelser , og ved begrundelse forsts , at man kun m benytte disse undersgelser , nr de er strengt ndvendige og kun , nr det er helt sikkert , at der ikke findes andre former for mindre risikofyldt diagnosticering til stillelse af diagnosen .
Det samme skal siges om optimeringen . At optimere vil sige at handle sledes , at der bliver den mindst mulige risiko for operatren , rntgenteknikeren og lgen .
<P>
Vel , jeg mener , at dette direktiv behandler de vigtigste sider af dette problem .
Det er gennem ndringsforslagene ogs i enkeltheder blevet klarlagt , hvad der skal forsts ved den mindst mulige udsttelse af patienterne for bestrling , men frst og fremmest lgges der srlig vgt p det , som er lgens opgave i hans dobbelte rolle som den , der foreskriver behandlingen - alts den , der skal anvise en form for undersgelse frem for en anden og flgelig vlge den mindst farlige - og som den lge , der udfrer undersgelsen og skal vre opmrksom p , at denne ikke indebrer risiko for patienten .
Som nvnt af hr . Trakatellis har lgen altid gjort sig klart , at der frst og fremmest ikke mtte blive tale om at skade , og det skal han flgelig fortsat gre , men der m faststtes udfrlige regler af medlemsstaterne .
Og ikke blot dette , men disse skal ogs vedtage njagtige forskrifter vedrrende afskaffelse og udskiftning af apparater , der er gamle og forldede og flgelig skadelige for patienten .
<P>
Hr. formand , der er kort sagt tale om et direktiv af stor betydning , som er blevet forbedret af Parlamentet , og som jeg hber , at Kommissionen vil tage hensyn til .
Det fortjener derfor vor fuldstndige tilslutning og vor uforbeholdne tiltrdelse .
<SPEAKER ID=124 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , Kommissionen takker Udvalget for Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og selvflgelig isr ordfreren , hr . Amadeo , for den sttte , som det forslag , vi behandler i dag , har fundet .
Jeg takker ogs for de pne bemrkninger , der er faldet undervejs .
<P>
Da Rdet i 1984 for frste gang udstedte et direktiv om strlebeskyttelse af personer , der underkastes medicinske undersgelser og behandlinger , var det i erkendelse af , at det udgjorde langt den strste menneskeskabte kilde til den bestrling , mennesker udsttes for .
Formlet med Kommissionens forslag til ndring af dette direktiv er for det frste at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling , der er sket p det medicinske omrde . For det andet ndringen af 1996-direktivet om de grundlggende sikkerhedsnormer og for det tredje erfaringerne med gennemfrelsen af 1984-direktivet .
<P>
Kommissionen kan g ind for ndringsforslag nr . 1 , 2 , 3 og 10 .
Desuden er vi enige i mlstningen med en rkke ndringsforslag , der imidlertid godt kan formuleres lidt anderledes eller mske indsttes i en anden artikel for at sikre sammenhng i forslaget .
Vi kan derfor delvis eller principielt g ind for ndringsforslag nr . 4 , 5 , 7 , 8 , 9 og 11 .
Kommissionen kan ikke godkende de resterende to ndringsforslag af flgende grunde : ndringsforslag nr .
6 , der omhandler konsultation af en medicinsk fysiker i henhold til artikel 4 , stk . 1a , anses for overfldigt , da kravet om konsultation af en medicinsk fysiker allerede fremgr tydeligt af forslagets artikel 5 , stk .
5 .
<P>
ndringsforslag nr .
12 , der i artikel 13 , stk . 2 , hvori den ansvarlige leder ndres til lgen , som udfrer den radiologiske undersgelse , kan fre til misforstelse .
Udtrykket den ansvarlige leder bruges i hele forslaget til at betegne den person , der er ansvarlig for medicinsk bestrling .
Der er tale om samme person i denne artikel , og vi burde derfor anvende den samme betegnelse .
<P>
For at sikre , at personer , der underkastes medicinsk bestrling , fortsat nyder den strst mulige strlebeskyttelse , vil Kommissionen fremstte et ndret forslag p grundlag af de nyttige ndringsforslag , Europa-Parlamentet har fremsat i dag , med henblik p at f direktivet vedtaget af Rdet i juni mned .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Transeuropiske telenet
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0166 / 97 ) af Hoppenstedt for EuropaParlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et st retningslinjer for transeuropiske telenet ( C4-0166 / 97-95 / 0124 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=127 NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , mine damer og herrer , de transeuropiske telenet er de tredje transeuropiske net efter transport og energi , som vi nu afslutter .
Allerfrst en principiel bemrkning : Det er mlet med de transeuropiske telenet at opbygge en europisk infrastruktur p telekommunikationsomrdet ; dette omfatter foruden det fysiske telenet basistjenester og applikationer for borgere og virksomheder , navnlig SMV .
<P>
Den vellykkede afslutning af forhandlingerne skal vurderes positivt .
Her skal det isr fremhves , at vi med held kunne afslutte en forligsprocedure p baggrund af Nicole Fontaines fremragende koordination og ledelse som Parlamentets reprsentant og forhandlingsleder , men ogs p baggrund af accept af vor holdning i store dele af det nederlandske formandskab under fru Joritsma og ogs forhandlingen med Kommissionen , den srdeles betydningsfulde forhandling med hr. kommissr Bangemann .
<P>
Ogs selv om de transeuropiske telenets samlede budget , 40 mio ECU , ikke tillader nogen store spring , kan der ikke rejses tvivl om meningen og formlet med projekterne .
De midler , der er stillet til rdighed , medfinansierer og sttter europiske projekter , som ikke ville blive igangsat uden EU-midler .
De projekter , som EU finansierer , yder sledes et bidrag til informationssamfundets udvikling .
Det , forhandlingerne drejede sig om , var indholdsmssige og tekniske aspekter , Europa-Parlamentets befjelser , prioriteter og kommunikation pr. satellit , som hrer til prioriteringslisterne .
<P>
Vedrrende de tekniske aspekter kan det siges , at Europa-Parlamentets centrale krav bestod i at tydeliggre betydningen af en bred udnyttelse .
I modstning til Kommissionens oprindelige tekst fremhves basistjenester som e-mail og applikationer i hjere grad .
TEN-projekterne er ikke forskningsprojekter , da disse findes som led i det fjerde forskningsrammeprogram , men skal derimod vise borgere og virksomheder den praktiske og konomiske udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologier .
<P>
Europa-Parlamentet har med held slet til lyd for , at der holdes fast ved kriteriet om projekternes tvrnationale karakter , og det sikres sledes , at EU-midler ikke anvendes til at sttte nationale projekter , som ogs fremover forbliver nationale .
Europa-Parlamentet har endvidere med held slet til lyd for en vurdering af samfundsmssige krav i denne beslutning .
De sociale flger af de nye teknologier , f.eks. distancearbejde , br der tages hensyn til .
<P>
Europa-Parlamentets befjelser har naturligvis vret et srligt vigtigt forhandlingspunkt for os , og det var ogs den strste forhindring , nemlig at bevare Europa-Parlamentets institutionelle befjelser .
Parlamentet havde fra lovgivningsprocedurens begyndelse insisteret p , at dets rettigheder i henhold til artikel 129 C og D blev tilgodeset .
Her blev vore muligheder for flles beslutningstagning i forbindelse med fastlggelsen af retningslinjerne for projekter af flles interesse sikret .
<P>
Europa-Parlamentet holdt under forhandlingerne i Forligsudvalget fuldt ud fast ved sine egne befjelser , og der blev fastlagt samme fremgangsmde som i forbindelse med de transeuropiske net p energi- og transportomrdet .
Projekterne af flles interesse fremgr af bilag I i beslutningen .
Bilaget , som udarbejdes af Rdet og Parlamentet i fllesskab , fastlgger sledes retningslinjer , og Kommissionen har jo ogs gjort det meget klart og forelagt en tekst , hvori den forpligter sig til at aflgge beretning om gennemfrelsen af disse retningslinjer og inden midten af r 2000 at forelgge egnede forslag til en revision af listen over projekter af flles interesse som led i den flles beslutningstagning .
Dette forslag skal vedtages inden for de derp flgende 18 mneder , dvs. inden den 31. december 2001 , hvor dette bilags gyldighed udlber .
Dermed er det sikret , at foranstaltningen fortsttes uden afbrydelse .
<P>
S vedrrende prioriteterne . I bilaget er der fastsat prioriteter af srlig betydning for os .
Dette er basistjenester , applikationer af flles interesse i forbindelse med fjernundervisning , telematik i forbindelse med den kulturelle arv , teletjenester for SMV , transporttelematik samt telematik for miljet og for sundhedsvsenet .
<P>
Det , som Kommissionen og navnlig hr . Bangemann foreslog , nemlig at satellittjenesterne omfattes af de transeuropiske telenet , er for mig personligt , men ogs for Parlamentet af srlig betydning , ogs selv om Rdet ikke ville sttte dette i frste omgang .
Her gres det klart , at vi i fremtiden i vsentlig hjere grad medtager omrdet satellitter i vore overvejelser , for at vi endnu mere effektivt kan sammenkoble de transeuropiske net med globale net .
Jeg mener , at de snarlige betnkninger , nemlig satellithandlingsplanen , eller de tidligere drftelser og ogs de vedtagne personlige kommunikationstjenester via satellit , direktivet eller kommissionsforslaget vedrrende Den Europiske Union og rummet alt i alt gr det klart , at vi har sat os som ml at analysere dette sprgsml meget mere intensivt for offentligheden for at gre det klart , at der her er et vigtigt europisk industrielt omrde , som ligger og venter p os , og som vi skal viderefre .
<P>
Jeg mener , at her ligger netop i en international kontekst vigtige opgaver for Den Europiske Union , Kommissionen og Parlamentet , og jeg mener , at vi br gre alt i fllesskab .
I fllesskab , dvs. sammen med de agerende personer , bl.a. min ven Glante fra Den Socialistiske Gruppe , som ogs har hjulpet os med at f en vellykket afslutning p dette sprgsml .
Mange tak for Deres opmrksomhed .
Det er denne vej , vi befinder os p , og efter min opfattelse kan vejen kun vre vellykket .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Glante">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Hoppenstedt , lidt skulderklap kan undertiden godt bruges i denne forbindelse .
For mig var det frste gang , jeg deltog i en forligsprocedure , og jeg m sige : Det var meget spndende og ofte meget lrerigt for mig . De principielle bemrkninger , som hr .
Hoppenstedt fremsatte , kan jeg kun understrege . Jeg vil tilfje endnu et par principielle bemrkninger .
De transeuropiske telenet kan efter min opfattelse kun i en vis grad sammenlignes med de andre TEN-omrder energi og transport . I forbindelse med energi og transport drejer det sig frem for alt om nettenes infrastruktur , forbedringen eller oprettelsen af dem , dvs. s at sige om hardware .
<P>
I forbindelse med de transeuropiske telenet er der i mindre grad tale om hardware end om skaldt software i bredeste forstand .
Vi har brug for fornuftige applikationer , som udnytter de eksisterende og nye infrastrukturer og gr det lettere for potentielle brugere af denne applikation at f adgang til denne teknik .
Vi skal gre menneskene som forbrugere , som arbejdsgivere og ogs som arbejdstagere bekendt med denne teknik , fjerne deres angst for nye teknologier .
<P>
Men vi skal ogs tilvejebringe betingelser for , at der kan tjenes penge med disse teknikker , i modsat fald vil der p dette omrde ikke vre nogen private investeringer , som er absolut ndvendige .
Politik er efter min opfattelse kunsten at finde et kompromis , i hvert fald i de fleste tilflde .
Jeg har kunnet konstatere , at alle implicerede med tiden viste strre vilje til at indg kompromis .
Jeg sagde p et af mderne , hvilket fru Fontaine vil kunne huske , at et godt kompromis er det kompromis , som gr lidt ondt p begge parter eller alle tre parter .
Jeg mener , at dette er tilfldet i forbindelse med dette resultat .
<P>
Jeg ser udtrykkeligt med tilfredshed p Kommissionens tilsagn om , at den i Parlamentet vil afgive en erklring vedrrende beslutningens artikel 14 .
Dette er et vsentligt punkt i forligsresultatet og vil efter min opfattelse sikre Parlamentets krav om flles beslutningstagning , og min gruppes sttte er sikker .
Jeg hber , at hele Parlamentet vil sttte dette resultat .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , det er virkelig godt , at vi endelig nr til en positiv afslutning p denne forligsprocedure vedrrende telekommunikationsnettene , bde fordi den foreliggende endelige tekst i stort omfang er udtryk for Europa-Parlamentets henstillinger , og fordi det haster med at f vedtaget disse europiske politiske retningslinjer .
S godt som hver uge fremkommer der nye mikroelektroniske komponenter p markedet , og de forskellige former for elektronisk digital teknologi for adgang til nettene , samt udstyr til navigation , kompression og lagring af oplysninger modnes stadig hurtigere .
Selvom det tager lngere tid for telenetoperatrerne , satellitkonstruktrerne og redaktrerne af AV-materiale , glder det tillige , at afskaffelsen af monopolerne og den verdensomfattende udbredelse af markederne samt indsatsen af store private kapitaler enormt fremskynder udviklingen inden for denne sektor .
<P>
De offentlige myndigheder har for deres vedkommende befjelser til at kontrollere og faststte retningslinjer og kan ligeledes blive betydelige kunder til applikationer som f.eks. oplysning af borgerne og p sundheds- og uddannelsesomrdet samt forvaltningen af statens omrde og kan gre dette bde p lokalt plan og p landsplan .
I USA er det , s vidt jeg ved , srligt p lokalt plan , med smart communities af Silicon Valley -typen , at denne symbiose gennemfres , men i Europa kan og skal telekommunikationsnettene og informationssamfundet blive et instrument for enhedsmarkedspolitikken , samhrigheden mellem regionerne og samarbejdet over grnserne .
<P>
Som flge heraf gr jeg ogs ind for henstillingen om , at ogs strukturfondene lejlighedsvis benyttes til applikationer af denne type , og jeg vil hertil fje samhrighedsfondene med henblik p at ge mulighederne for finansiering af nye virksomheder inden for informationssamfundet .
<P>
Jeg erindrer ligeledes om den brobyggende funktion mellem de forskellige konomier og kulturer , som telekommunikationsnettene kan udvikle i forbindelse med vor udenrigspolitik , og det glder mig , at ogs satellittjenesterne er blevet accepteret i denne afgrelse , i det mindste af Kommissionen .
<P>
Om to uger skal der vre et symposium i Cairo om netop kommunikationssamfundet for Middelhavsomrdet og anvendelse af satellitter . Dette symposium er tilrettelagt af Kommissionen og ESA , og jeg forventer , at der vil komme betydelige og konkrete budskaber fra regeringerne og operatrerne inden for sektoren .
<P>
En kommentar til , at retningslinjerne i den flles beslutning , vi her behandler , nu vedrrer de tre niveauer inden for nettet , nemlig applikationerne , tjenesterne og infrastrukturerne : Jeg finder , at Kommissionen inden for applikationssektoren br spille en rolle som samlingspunkt for de mulige brugere , som foregangsmand blandt kunderne og den , der konomisk sttter de sm og mellemstore virksomheder , hvorimod Unionen inden for tjeneste- og infrastruktursektorerne frst og fremmest br sikre inter-operabilitet og sttte til den teknologiske forskning .
<P>
Endelig vil jeg sige tak til hr . Hoppenstedt for det arbejde , han har udfrt , og den styrke , hvormed han har get Europa-Parlamentets rolle i denne beslutning .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , hr. kommissr ! Informationssamfundet giver mennesket enestende muligheder for at opfylde sine mske mest grundlggende behov for kommunikation og nrhed , sit behov for at tale og udtrykke , hvad der ligger det p sinde , og for at kommunikere med andre mennesker og med omverdenen .
Udviklingen inden for tv , radio , Internet , e-mail m.m. gr hurtigt , og den vil fortstte .
Som folkevalgte er det vor opgave at srge for , at alle mennesker for del i informationssamfundet , og at de investeringer , der gres , er til gavn for det store flertal , og at de ikke skader sundheden eller naturen .
<P>
Retningslinjerne blev forelagt af Kommissionen i 1995 .
Parlamentet har under sin behandling af dem hele tiden lagt hovedvgten p de sociale aspekter , den brede befolknings adgang til telenettene , de miljmssige konsekvenser samt p at f prciseret , hvilke projekter der er af flles interesse , og hvilke muligheder Parlamentet har for at ve indflydelse .
Forslaget fra Forligsudvalget , hvori jeg selv har reprsenteret Den Liberale Gruppe , mener jeg i alt vsentligt stemmer overens med , hvad der har vret Parlamentets udgangspunkt i denne sammenhng .
Srlig vil jeg gerne fremhve de grnseoverskridende aspekter og de sprgsml , der vedrrer de mindre udviklede regioners sprog og kultur .
<P>
Det er vigtigt og hensigtsmssigt at f slet fast , hvilke projekter der er af flles interesse , og at prioritere en rkke af disse , eksempelvis fjernundervisning , sm og mellemstore virksomheder , milj , sundhed og satellitkommunikation .
Den Liberale Gruppe sttter Forligsudvalgets forslag .
Vi betragter det som et skridt p vejen mod informationssamfundet og mod transeuropiske telenet for alle .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , vi anser det for at vre at vital betydning , at Europa-Parlamentet sttter resultatet af den aftale , der er indget i Forligsudvalget med henblik p endelig godkendelse , efter mere end et rs hrde forhandlinger , af et st retningslinjer for transeuropiske telenet .
Formlet med denne beslutning er at fastlgge hovedlinjerne for de ptnkte foranstaltninger og finde frem til de projekter af flles interesse , som vil kunne nyde godt af en finansiel sttte p grundlag af forordningen om de generelle principper for Fllesskabets ydelse af finansiel sttte inden for transeuropiske net .
<P>
Svel de 18 tekniske ndringer som beslutningen om fastlggelse af projekter af flles interesse , som nyder en vis prioritering - og indfrelsen af kommunikation pr. satellit i ordlyden i bilag I samt en klausul om ndring af dette , fr os til at anbefale , at vi p dette plenarmde godkender det flles udkast i unionsborgernes almene interesse , idet det er dem , der i sidste instans vil nyde gavn af , at programmet om transeuropiske telenet fungerer efter hensigten .
<P>
Med henblik herp br det omhandlede program ikke alene tage sigte p etablering af et telenet til fordel for sektorens store virksomheder , men mod fremme af jobskabelse og udvikling af telekommunikation i de mest ugunstigt stillede landomrder i Unionen , hvor der i sagens natur gr sig mere komplicerede problemer gldende , f.eks. i regionerne i Fllesskabets yderste periferi .
<P>
Et frste skridt vil vre at ge sttten til sm og mellemstore telekommunikationsvirksomheder , da de str for en stor procentdel af jobskabelsen i Europa , samt at forbedre infrastrukturerne , sledes at disse virksomheder fr mulighed for at etablere sig i omrder , hvor telenettene er mangelfuldt udbygget og ikke kun der , hvor det er mest bekvemt .
<P>
Til det forml m der i definitionen af et projekt af flles interesse indg foranstaltninger , som kan udbedre de omtalte mangler , og som kan anvendes p s vigtige omrder for vort samfund som universiteter , transport , sundhedscentre og sm og mellemstore virksomheder , for blot at nvne nogle f eksempler .
<P>
Under hensyntagen til det sociale forml med udbygningen af telenettene er det uomgngelig ndvendigt , at der ved udvlgelsen af projekterne tages hensyn til disses karakter , konomiske gennemfrlighed , miljmssige virkninger og frst og fremmest deres sociokonomiske virkninger p det europiske samfund , mere prcist indvirkningen p beskftigelsen .
<P>
Endelig kan og br vi ved en flles indsats fra alle de implicerede parters side bringe de tidligere uoverensstemmelser til ophr , og med henblik herp m vi enstemmigt sttte udtalelsen fra Europa-Parlamentets Delegation i Forligsudvalget , som har gjort et godt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kolleger , det er positivt , at man er net til enighed .
Telekommunikation eller rettere informationsnettene udgr grundlaget for informationssamfundet , idet de svarer til veje .
Men de er meget mere .
Der er ligefrem tale om en revolution .
P hvilket grundlag ?
Fordi netsystemet kan overhale det demokratiske system eller holde sig uden for demokratiets rkkevidde .
Nettet indebrer ogs magtudvelse p det konomiske , kulturelle , politiske og sociale omrde .
<P>
Spredes magten i et samfund bestende af net ?
Den spredes ved , at den kommer helt nr inden for en afstand p en halv meter eller direkte til den enkelte .
Desuden har den intet ansigt og er vanskelig at identificere , og den kan befinde sig hvor som helst p jordkloden .
Det bliver ikke let at jagte magten .
Man kan ikke komme til at stemme om magten i nettet .
Den , som hersker over nettene og deres indhold , kan operere ved hjlp af nettet , dvs. herske .
<P>
Vores frste krav er , at alle mennesker skal kunne anvende nettene frit og p en sdan mde , at deres bopl og konomiske situation ikke udgr en hindring for anvendelsen .
Men det er ikke nok .
Der er store konomiske , uddannelsesmssige og sociale hindringer for udnyttelsen af nettet .
En person med begrnsede kundskaber vil vre mere udstdt i informationssamfundet end dem , der for jeblikket befinder sig i en ugunstig konomisk situation .
Ved hjlp af nettene kan der udkmpes krige i informationssamfundet .
I en moderne krig vil mennesker eller stater ikke komme fysisk til skade .
Det er bedre at gre fjenden til kunde og gre sejrherren afhngig .
F.eks. kan hackere betragtes som nettets landevejsrvere eller jgerpiloter .
Der findes ogs virus p nettet .
<P>
Kommissionen br foretage en ny undersgelse af virkningerne af nettenes oprettelse for demokratiet , det civile samfund og sikkerheden .
Et hjt niveau for de europiske net er ikke nok for os .
Der skal vre demokrati og deltagelse fra borgernes side .
P nettene har vi alts brug for demokrati , social- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i dag er endnu en flles beslutningsprocedure afsluttet , denne gang om retningslinjerne for transeuropiske telenet , hvori EuropaParlamentet har spillet en afgrende rolle .
<P>
Vi har at gre med en sektor af afgrende betydning for det europiske samfunds og konomis fremtid , en sektor , som er en forudstning for , at Fllesskabets borgere og virksomheder , navnlig SMV ' erne , kan udnytte de muligheder , som telekommunikationsomrdet frembyder i lyset af fremkomsten af  informationssamfundet  .
<P>
Telenettjenester er rent faktisk af grundlggende betydning for , at den enkelte borger , virksomhed eller offentlige myndighed kan f adgang til alle de ndvendige informationer , ogs i de mindst udviklede og de perifert beliggende regioner .
<P>
Med dette program sttter Fllesskabet sammenkoblingen af teleinfrastrukturerne , hovedsagelig med henblik p at forbedre konkurrenceevnen , navnlig for SMV , og at styrke det indre marked , den konomiske og sociale samhrighed under hensyntagen til ndvendigheden af at forbinde omrderne , landene uden kystomrder og de perifert beliggende omrder med Fllesskabets centrale omrder og at fremskynde udviklingen af jobskabende aktiviteter i nye vkstsektorer .
<P>
Der er desuden indfjet et nyt projekt vedrrende kommunikation pr. satellit , som ogs identificeres som et nyt projekt af flles interesse .
<P>
Klausulen om , at hvis Kommissionen ikke inden for fire r har foreslet en revision af bilag I vedrrende projekterne af flles interesse , vil denne bortfalde , vil forhbentlig kunne forhindre politiske blokeringer i Rdet .
<P>
Som medlem af Forligsudvalget finder jeg , at det en god aftale , der er opnet , og som viser at Kommissionen , Rdet og Parlamentet kan og br samarbejde om at definere de politikker som har den strste indflydelse p det europiske samfunds fremtid .
<P>
Det er ogs en god aftale , fordi hver af de tre institutioner har forstet at udfylde den rolle som tilfalder dem : Kommissionen foreslr , Parlamentet fastlgger strategien , og de berrte sektorer og de nationale regeringer gennemfrer projekterne .
<P>
Til sidst vil jeg takke vores nstformand , fru Nicole Fontaine , for hendes bemrkelsesvrdige indsats i Forligsudvalget svel som ordfreren , hr . Hoppenstedt .
<SPEAKER ID=134 NAME="Bangemann">
Hr. formand , nr jeg allerfrst siger hjertelig tak til ordfreren , hr . Hoppenstedt , og frem for alt ogs lederen af Parlamentets delegation og nstformand i Parlamentet , fru Fontaine , s er det virkelig ikke nogen formalitet , da de , der deltog i forhandlingerne i udvalget , ved , hvilken vsentlig funktion begge havde med hensyn til at n frem til et resultat .
Det er ganske vist rigtigt , at Kommissionen naturligvis ogs ydede sit bidrag dertil , men i sidste instans er det , nr man nsker at bringe et forlig i stand , som p et dampskib : Kommissionen skovler kul ind i kedlen , kursen fastlgges af kaptajn Fontaine , og styrmand Hoppenstedt str stormsikker p broen og holder kursen , ogs selv om Rdet lader de ugunstige vinde blse .
<P>
Resultatet er efter min mening meget godt , navnlig nr man tager i betragtning , at vi jo ikke kun med hensyn til selve sagen stod srdeles langt fra hinanden , men at der ogs var dukket en lang rkke institutionelle sprgsml op , hvor Parlamentet naturligvis nskede at f tilgodeset sine rettigheder .
Rdet nskede ikke , at nogen brd ind p dets domne , og ogs Kommissionen er selvflgelig forpligtet til at gre opmrksom p , at der kun kan reageres fleksibelt og hurtigt , hvis man viser Kommissionen en vis tillid i forbindelse med beslutningernes gennemfrelse .
<P>
Alt dette kunne i sidste instans sammenfattes til en fornuftig pakke , og det er meget gldeligt .
Under forhandlingen er der jo heller ingen , der har forkastet resultatet , alle s p det med tilfredshed og opfordrede til , at det blev vedtaget .
Mske er det i forbindelse med disse beslutningers gennemfrelse slet ikke nogen drlig ide , hvis man kort kaster et blik tilbage p , hvordan disse tanker om en europisk infrastruktur opstod .
Alt dette opstod p baggrund af problematikken i forbindelse med det indre marked .
Vi fastsatte ganske vist dengang rettidigt de retlige forudstninger for , at det indre marked kunne fungere , men vi konstaterede derp meget hurtigt , at dette alene ikke er tilstrkkeligt , men at et sdant marked kun kan etableres , hvis det rent faktisk integreres .
Og et markeds integration gr ikke uden en effektiv infrastruktur .
Det var det tidspunkt , hvor denne ide blev fdt .
<P>
Vi tilkendegav det og udviklede meget hurtigt de tre delomrder , dvs. selvflgelig transportomrdet i alle dets former , derp energiomrdet og fordelingen af energi og endelig telekommunikationsomrdet .
P grundlag af denne ide om et infrastrukturnet p telekommunikationsomrdet har ideen om informationssamfundet s udviklet sig , dvs. vi har her en slags stamtr for disse politiske ideer , som nu forhbentlig vil bre frugt .
Jeg er i dag benbart meget oplagt til at drage sammenligninger , som undertiden mske er en smule lyriske .
Men forret er her , kurfyrsten fra Pfalz er kommet , og derfor br man roligt have lov til at vre lidt lyrisk .
<P>
Det , jeg imidlertid gerne vil sige til hr . Glante , er flgende : Naturligvis er der en forskel mellem en vej eller en kanal og en lufthavn eller ogs en elledning og infrastruktur til telekommunikation og kommunikation .
En infrastruktur til telekommunikation er naturligvis meget mere afhngig af indhold og bestemmes ogs af udbredelsen af indholdene .
S vidt er jeg enig med Dem .
Blot m man ikke overse - og nogle talere gjorde det jo ogs klart - at hvis en sdan infrastruktur ikke findes eller ikke findes i det forndne omfang , s er det bedste indhold ikke til nogen nytte , fordi det netop ikke nr ud til den pgldende .
Det glder navnlig for regionerne i landdistrikter eller randomrder - derfor den store interesse for satellitbaseret kommunikation , som hr . Hoppenstedt endnu en gang understregede .
<P>
Hvis man i det hele taget nsker at gre noget for afsidesliggende regioner , for regioner i landdistrikter , kan det kun ske via satellitbaseret kommunikation .
Man kan slet ikke forestille sig at udstyre disse udstrakte omrder med kabelforbindelser .
Derfor glder det mig ogs meget , at Rdet med flles hjlp fra Parlamentets delegation og Kommissionen i sidste instans alligevel kunne overbevises om , at dette medtages .
Det er ganske vist ikke det eneste punkt , for vi vil naturligvis ogs kunne arbejde i relation til indholdene , frem for alt de indhold , som er vigtige af sociale rsager , men i sidste ende finder jeg det meget vigtigt , at dette punkt er medtaget .
<P>
Vi har forelagt en handlingsplan . Parlamentet vil snart udarbejde en betnkning i denne forbindelse .
Vi har frt meget intense drftelser med industrien . Vi vil viderefre disse for at tilskynde industrien til , ligesom i USA , at oprette konsortier , som s kan opbygge sdanne mobile satellitnet til kommunikationen i hele verden .
For det ville jo vre meget beklageligt , hvis Europa ender med kun at blive kunde i forbindelse med sdanne amerikanske net , og vi ikke selv kan spille en rolle i denne konkurrence .
For - og ogs dette er en vigtig bemrkning - disse satellitter vil for frste gang muliggre en fuldkommen konkurrence ogs inden for forskellige infrastrukturer .
Det har vi endnu ikke i dag .
<P>
Vi har en fuldkommen konkurrence i forbindelse med hardware . Her er der intet problem .
Vi har en tilstrkkelig konkurrence i forbindelse med indholdene . Her er der et par problemer , og vi vil i fremtiden ogs skulle beskftige os med disse .
Men vi har kun en ufuldkommen konkurrence i forbindelse med infrastrukturen .
Vi har til dels lovlige monopoler , som dog vil forsvinde fra den 1. januar nste r i de fleste medlemslande , men det betyder ikke , at de faktiske monopoler forsvinder .
Og vi ser jo ogs i visse medlemslande , at ejerne af sdanne kabelnet opdager , hvilken magt de har p markedet , og gr over til ikke lngere at optrde som ren operatr af et sdant net , men tilbyder indhold , fordi de njagtigt ved , at det , der egentlig er profitabelt , er at vre indholdsleverandr .
<P>
Det medfrer s igen , at de som flge af , at de ejer kabelnettet , kan begrnse konkurrenter , som tilbyder andre indhold .
Dette er ikke ideelt , lige s lidt som den lsning , som mange foreslr , nemlig at man ganske enkelt adskiller kabelnet fra leveringen af indhold , at man sledes s at sige gr det , som vi ogs engang diskuterede p elektricitets- og gasomrdet , nemlig foretager en adskillelse mellem carrier og leverandren af indhold .
<P>
Dette er efter min mening ikke den ideelle lsning p telekommunikationsomrdet , da vi dermed delgger to aktiviteter , som man p globalt plan skal gennemfre parallelt for at vre konkurrencedygtig p globalt plan .
Der findes ingen global infrastruktur .
Den vil muligvis komme med de mobile satellitter , men ogs her vil denne infrastruktur kun vre konkurrencedygtig , nr der ogs samtidig kan tilbydes indhold .
Jeg anser sledes ikke den lsning , hvor man s at sige adskiller kabelnettene fra leveringen af indhold , for at vre ideel .
<P>
Vi har i den forbindelse bestilt en undersgelse , som snart vil foreligge , og vi vil s informere Parlamentet om vor holdning .
Det ville dog vre bedre , hvis ogs srger for konkurrence p infrastrukturomrdet , da det altid er den enkleste lsning .
Alle andre lsninger er reguleringslsninger med processer , dvs. beskftigelsesprogrammer til fordel for advokater .
Det er ganske vist meget rart for advokaterne - jeg er selv advokat - men for borgeren er det trttende og naturligvis ogs meget dyrt at vre tilskuer i stedet for at f et fornuftigt udbud .
<P>
Disse bemrkninger skal endnu en gang tydeliggre baggrunden .
Nu har vi med den flles beslutning fra Forligsudvalget et resultat , som tager hensyn til Parlamentets ndringer .
Opstillingen af en liste over projekter af srlig betydning har til forml at give Parlamentet den ndvendige indflydelse .
De omrder , der er medtaget her , svarer til de interesser , som Parlamentet endnu en gang gjorde klart , nemlig uddannelse , kultur , sundhedsvsen , tjenester for sm og mellemstore virksomheder , transport og milj .
Det er frem for alt ogs vigtigt , at disse projekters europiske karakter blev erkendt , for som hr . Hoppenstedt siger med rette : Hvis det hele resulterer i , at vi s at sige kun finansierer de nationale forldrelse brn , som ikke lngere finansieres derhjemme , er det et slag i luften .
Dette er ikke Unionens opgave .
<P>
For s vidt mener jeg , at indholdene blev reguleret meget fornuftigt .
Ogs sprgsmlet om , hvilke bestemmelser der br glde for beslutningstagningen , blev lst .
Traktatens institutionelle principper anerkendes , men der er ogs en tilstrkkelig fleksibilitet i forbindelse med programforvaltningen og navnlig ogs i forbindelse med sprgsmlet om , hvordan man senere eventuelt kan ndre det .
<P>
Jeg mener , at denne lsning , som vi fandt her , gr det muligt for begge parter , Parlamentet og Kommissionen , ogs at udnytte erfaringerne .
I den henseende er det meget vigtigt , at vi nu fr placeret tingene i en tidsmssigt rigtig rkkeflge , og jeg glder mig over det , hr .
Hoppenstedt sagde . Jeg vil her endnu en gang officielt fre det til protokols , som jeg allerede sagde under forligsproceduren : Vi er rede til at aflgge beretning om gennemfrelsen af disse retningslinjer og forelgge egnede forslag , for at listen over projekter kan ajourfres inden midten af r 2000 som led i proceduren med flles beslutningstagning .
Forslaget skal vedtages inden for de derp flgende 18 mneder , dvs. inden den 31. december 2001 , netop p det tidspunkt , hvor det nuvrende bilag udlber , for at sikre , at foranstaltningen viderefres uden afbrydelse .
<P>
Jeg mener , at vi nu kan blive enige om denne tidsplan , uden at det giver os store problemer , da 18 mneder egentlig burde vre tilstrkkeligt til en procedure med flles beslutningstagning , isr hvis vi kan udnytte fornuftige erfaringer .
<P>
Tillad mig endnu to bemrkninger : Rdsformanden bag mig og nstformanden , fru Fontaine , foran mig vil mske bre over med mig , nr jeg henvender mig personligt til dem .
Kommissionen kommer fra den meget afsidesliggende bygning hertil , hvilket i sig selv er en nyttig fysisk velse .
Men s gr vi gennem dette galleri , og de billeder , der er ophngt dr , er et kulturchok .
Allerede i begyndelsen var det knap nok til at holde ud , men det bliver vrre og vrre .
Kommissionen er rede til at stille et medlem til rdighed for at nedstte en slag kommission , som bestemmer , om en billedsekvens er vrdig til at nyde Parlamentets protektion .
Kunst er ikke , nr en eller anden stter sig hen og overmaler et lrred - det gr jeg i vrigt ogs i min fritid - derfor tr jeg ogs komme med en vis dom .
Jeg vil sledes tilbyde at blive medlem af denne kommission .
Mske kan dette gres .
Det er naturligvis ingen helt serist ment bemrkning , men jeg har lovet formanden at tale indtil sprgetiden kl . 17.30 .
<P>
Min anden bemrkning er noget mere seris .
Jeg ved , at Parlamentet snart p et tredagesseminar i Bruxelles , dvs. p et meget langvarigt seminar , vil undersge sprgsmlet om , hvilke erfaringer man kan drage af forligsproceduren .
De var s venlige at invitere mig til at deltage . Jeg kommer sledes ogs .
<P>
Men jeg kan allerede nu komme med mit forelbige indtryk af det , der er sket her .
De procedurer , som jeg har deltaget i , har altid udviklet sig p den mde - med undtagelse af denne procedure - at man har udnyttet den tid , den frist , man havde , fuldt ud .
I begyndelsen blev der forelagt positioner , som alle , bde Parlamentet og Rdet , vidste i sidste instans ikke ville vre acceptable for den ene eller for den anden part .
Det er lidt ligesom i forbindelse med overenskomstforhandlinger .
Den ene part kommer og siger , vi nsker en lnforhjelse p 5 % , og den anden siger , vi kan hjst acceptere 2 % , og selv i det tilflde vil nogle virksomheder g fallit .
Og s bliver man senere enige om 3 , 5 % .
Det ved enhver i begyndelsen , og ogs her ved enhver i begyndelsen , at udgangspositionerne s at sige er teatralske vognborge , som man forlader , s snart der et eller andet sted dukker et rgsignal op i form af tnkelige kompromiser , og disse rgsignaler leveres jo ofte af Kommissionen .
Naturligvis kan man gre det p den mde , og sandsynligvis kan det ikke undgs .
Blot nr det varer hele fristen , og man er ndt til at mdes tre gange - og to mder er absolut undvendige , fordi man kun bebrejder hinanden gensidigt - s br vor tid - Deres tid , Kommissionens og Rdets tid - vre for god til det .
<P>
For s vidt , fru Fontaine , var det mde , som De ledte , ogs en meget prisvrdig undtagelse .
Det varede ganske vist en hel dag , men jeg foretrkker , at det varer en dag , og der s kommer et resultat ud af det , end at man skilles efter 3-4 timer , og alle siger til sig selv , s fik vi igen sat dem p plads !
I realiteten er der ikke kommet noget ud af det .
Hvis man nsker at gre noget , br man mske inddele denne procedure p en sdan mde , at sdanne formelle positioner om forndent bekendtgres af enkelte personer .
Disse gr det s at sige som budbringere , de overrkker dokumentet , fanfarerne lyder , og s skilles de igen .
Nr det s bliver alvorligt , kommer de virkelige helte , stter sig ned og srger for , at der kommer et resultat i lbet af en enkelt dag .
Det ville efter min mening vre det allerbedste .
<P>
I det foreliggende tilflde var tingene meget vanskelige . Det var absolut ikke let , heller ikke indholdsmssigt .
Jeg medgiver , at det heller ikke var en let sag for Rdet at acceptere denne nye ide om kommunikation pr. satellit .
Parlamentet havde store problemer med de institutionelle sprgsml , og Kommissionen havde store problemer med at sikre fleksibilitet , som er uomgngelig ndvendig , netop p dette omrde , som udvikler sig meget hurtigt i teknisk henseende .
Det var sledes kompliceret , p samme mde som forhandlingerne med Marokko om tomater .
Ogs dette er et kompliceret omrde , og for s vidt har vi opnet et srdeles godt resultat .
Jeg vil gerne endnu en gang takke Parlamentet for det , og hr. formand , jeg hber , at jeg har udfyldt min rolle til Deres tilfredshed .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Jeg har endnu et sprgsml til kommissr Bangemann : Teleomrdet kan jo opdeles i hardware , software og manware .
Hvordan viderefres det nu i fremtiden ?
Hvad vil De prioritere , for at dette omrde ogs fremover kan udformes s vellykket ?
<SPEAKER ID=136 NAME="Bangemann">
Jeg fatter mig i korthed : Vi vil i fremtiden opleve , at alle disse sondringer , som vi i dag arbejder med , formentlig udjvnes , dvs. der vil opst hele systemer , hvor man slet ikke lngere kan skelne mellem , hvad der er hardware , hvad der er infrastruktur , hvad der er indhold , software .
Dvs. vi gr ud fra , at vi i fremtiden slet ikke lngere kan arbejde med de sondringer , som vi nu arbejder med , men at vi skal udvikle helt nye metoder .
Vi arbejder imidlertid p det og vil snart fortlle Dem mere herom under stikordet konvergens .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden ( B4-0165 / 97 ) . Vi behandler sprgsml til Kommissionen .
<P>
Fr vi gr i gang med sprgsmlene , har fru Garca Arias anmodet om ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , jeg har anmodet om ordet til forretningsordenen , fr vi gr i gang med sprgetiden .
<P>
En af de kommissrer , der skal besvare sprgsml i dag , er hr. van Miert .
Jeg har forstet , at der gives prioritet til de sprgsml , der har at gre med netop denne kommissr . Jeg kan derfor ikke forst , hvorfor sprgsml nr .
77 og 78 af hr . Joan Colom i Naval , hvoraf det frstnvnte er stillet i mit navn , om standarder for tv-dekodere , ikke er opfrt blandt de sprgsml , som kommissr Van Miert skal besvare , men under  andre sprgsml  .
<P>
Hr. van Miert behandler disse sprgsml p lige fod med hr . Bangemann .
<P>
Jeg mener , hr. formand , at disse sprgsml skal opfres blandt de sprgsml , som hr. van Miert skal besvare , da emnet for de to sprgsml ogs behandles af hr. van Miert .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Fru Garca Arias , hvis De nsker det , vil jeg , nr kommissren indfinder sig , give Dem ordet , men jeg skal dog gre opmrksom p , at det er Kommissionen , og ikke Parlamentet , der beslutter , hvilken kommissr der skal besvare sprgsmlene .
Kommissionen har i modstning til Dem vurderet , at Deres sprgsml ikke henhrte under hr. van Mierts sagsomrde , men under hr . Bangemanns .
Parlamentet har ikke befjelser til at lave om p dette , som hrer ind under Kommissionens kompetence .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , vi har gentagne gange kunnet se i den spanske presse , at dette emne uofficielt eller officielt er blevet behandlet af enten kommissr Bangemann eller kommissr van Miert .
<P>
Jeg anmoder Dem om , hr. formand , at De p trods af Deres oplysning om , at det er Kommissionen , der beslutter , hvilken kommissr der skal besvare sprgsmlene , gr , hvad De kan for at imdekomme de to medlemmers nske , for da vi stillede sprgsmlene , tillagde vi det stor betydning , at de blev besvaret af hr. van Miert , uanset vi ogs agter at stille de samme sprgsml til hr . Bangemann .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Fru Garca Arias , der er indget en aftale mellem de to institutioner om , at Parlamentets formand trffer beslutning om sprgsmlenes rkkeflge , men at Kommissionen beslutter , hvem der skal besvare sprgsmlene .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 30 af Laura Gonzlez lvarez ( H-0339 / 97 ) :
<P>
Om : Afbrydelse af sagen mod USA ved Verdenshandelsorganisationen ( WTO ) om Helms-Burton-loven
<P>
Kan Kommissionen oplyse om rsagerne til afbrydelsen af den sag , der var indledt mod USA ved WTO om anvendelsen af Helms-Burton-loven .
<P>
Har Kommissionen taget Europa-Parlamentets beslutninger om Helms-Burton-loven med i betragtning ?
<P>
Har Kommissionen kendskab til en spansk virksomhedsleder , der er tilbageholdt i USA i henhold til Helms-Burton-loven ?
<SPEAKER ID=144 NAME="Sir Leon Brittan">
P grundlag af den forstelse , der var opnet mellem Kommissionen og De Forenede Stater , og af de tilsagn , De Forenede Stater i denne forbindelse havde givet , var Rdet indforstet med , at de lbende WTO-panelprocedurer i sammenhng med Helms-Burton Libertad lovgivningen nu bliver suspenderet ; men hvis der bliver taget retslige skridt mod EU ' s virksomheder eller borgere i henhold til Libertad -lovgivningen eller til loven om sanktioner mod Iran og Libyen , eller hvis man ikke giver afkald p retslige skridt , som det er aftalt , eller trkker et sdant afkald tilbage , s vil Kommissionen anmode WTO om atter at indkalde eller genetablere panelet , og tingene vil s flge deres naturlige gang .
Kommissionen tager altid Europa-Parlamentets beslutninger i betragtning ved udarbejdelsen af forslag .
Kommissionen er opmrksom p , at man har arresteret en spansk statsborger , tilsyneladende i henhold til den skaldte lov om handel med fjendtlige magter .
Denne lov eksisterede fr Helms-Burton-loven .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. kommissr , De har rent faktisk s godt som besvaret de stillede sprgsml , men jeg vil dog gerne gre opmrksom p to ting og stille Dem et yderligere sprgsml .
<P>
For det frste mener jeg , at en stor del af Parlamentets medlemmer - og ogs en stor del af den offentlige opinion - psknnede Kommissionens beslutning om som en sund demonstration af uafhngighed at indgive en klage til Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Mange af os hilste denne beslutning velkommen , fordi vi fandt , at Den Europiske Union for frste gang gjorde front mod en beslutning truffet af USA , som klart krnkede folkeretten .
Helms-Burton-loven krnker efter vores mening ikke alene folkeretten , men er desuden en umoralsk lov .
<P>
Efter alt at dmme er denne aftale med USA indget p grundlag af en fastfrysning af tredje kapitel og udsigten til , at den amerikanske Kongres - som jo har et republikansk flertal - vil revidere det fjerde kapitel .
<P>
Er De sikker p at en sdan revision vil blive foretaget ?
Og under alle omstndigheder m man sprge , om der ikke br gres noget for at beskytte en spansk virksomhedsleder , der er fngslet under henvisning til HelmsBurton-loven ?
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
For det frste vil jeg gerne sige , at Kommissionen har sat meget stor pris p Deres sttte til Kommissionen og den forstelse , der er opnet .
Jeg er ganske enig med det rede medlem om , at ikke blot Helms-Burton-loven , men ogs d ' Amato-loven om Iran og Libyen er ganske uacceptabel .
Det var derfor , vi tog nogle hidtil usete skridt ikke blot i WTO-regi , men ogs gennem lovgivning i Den Europiske Union .
Forstelsen mellem Kommissionen og De Forenede Stater er ikke en endelig aftale , men et forelbigt skridt .
Hvis vi ikke opnr de fremskridt , vi hber at f , s er vi i vor fulde ret til at g tilbage til WTO .
Hvis der indledes retslige skridt mod europiske virksomheder , vil vi s sandelig gre det .
<P>
Den srlige sag med hr . Ferrerro , som blev arresteret , opstod p grundlag af lovgivning , som var gldende i De Forenede Stater lnge fr Helms-Burton-loven .
Det er ikke den , der er strid om mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater .
Som jeg forstr situationen , yder den spanske regering konsulatsbistand til hr . Ferrerro , og man er i kontakt med hans forsvarsadvokat .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. kommissr , for s vidt angr den spanske virksomhedsleders situation , henviser De til anvendelsen af en tidligere lovgivning i USA og til , at det under alle omstndigheder alene er den spanske regerings ansvar at forsvare ham .
<P>
Mit sprgsml lyder : mener De ikke , at EU br udve sine befjelser til at forsvare denne europiske borger , som netop er blevet fngslet p grundlag af en lov , som indfrer begrnsninger i den internationale samhandel , og at han fortjener sttte fra Kommissionen og i hvert fald fra Rdet , eftersom det drejer sig om en europisk borger ?
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg kan forst , og jeg har al mulig sympati for , det synspunkt , det rede medlem giver udtryk for , og jeg har naturligvis al mulig sympati for den pgldende spanske statsborger .
Men det er ikke korrekt , at hver gang man hrer en pstand om illegal virksomhed efter en lov uden for Den Europiske Unions regi , s beder man Kommissionen eller Rdet om at gre noget .
Det er kun , hvis der er tale om en overtrdelse af forpligtelserne i forbindelse med WTO .
I det frste tilflde ville man forvente , at hvis sprgsmlet blev aktuelt , s ville det blive rejst af regeringen i den medlemsstat , hvor den pgldende borger hrer hjemme .
Indtil videre er der ingen , der har sagt , at dette er en overtrdelse af De Forenede Staters internationale forpligtelser , som krver eller ndvendiggr , at Den Europiske Union skal gribe ind .
Jeg er ben over for en nrmere undersgelse af sprgsmlet , hvis det skulle blive aktuelt .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 31 af Michael Elliott ( H-0334 / 97 ) :
<P>
Om : Importtold
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at USA efter indfrelsen af bestemmelser i EU om forbud mod anvendelsen af hormoner inden for kvgavlen plagde en rkke varer , som USA importerede fra Den Europiske Union , yderligere afgifter som kompenserende foranstaltning ?
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvilke varer der var tale om , hvor store belb det drejede sig om , og er der gjort indsigelse mod denne praksis via WTO ?
<SPEAKER ID=150 NAME="Marn">
Hr. formand , USA indfrte rent faktisk den 1. januar 1989 ensidigt en rkke gengldelsesforanstaltninger bestende i en 100 % forhjelse af afgifterne p import fra Det Europiske Fllesskab af oksekd , skinke , forarbejdede og konserverede tomater , kaffe , drikkevarer med lavt alkoholindhold , frugtjuice og foderstoffer til flokdyr .
<P>
USA beregnede disse foranstaltninger til 97 , 2 mio dollars .
<P>
USA foretog to sm nedsttelser for skinke og tomatjuice svarende til et belb af 4 , 5 mio dollars , efter at der i 1989 var indget en aftale , iflge hvilken USA fik tilladelse til at eksportere hormonfrit oksekd til EF .
<P>
Den 17. april 1996 anmodede Kommissionen om , at der ivrksattes en hring i WTO om USA ' s gengldelsesaktioner med den begrundelse , at de omhandlede foranstaltninger var i modstrid med de forpligtelser USA havde indget i forhold til denne organisation .
<P>
Da der ikke kom noget ud af disse hringer , anmodede Kommissionen efterflgende om , at der nedsattes en ekspertgruppe .
USA ophvede ensidigt gengldelsesforanstaltningerne den 15. juli 1996 .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Jeg er kommissren meget taknemmelig for dette svar , men vi har i lbet af de seneste dage erfaret , at det ikke ser ud til , at WTO-panelet vil give Kommissionen medhold i forbindelse med klagen fra De Forenede Stater om EU ' s import af kd , der indeholder hormoner .
Jeg mener , at det overvldende flertal af Europa-Parlamentets medlemmer nsker , at Kommissionen skal appellere denne chokerende afgrelse .
S jeg vil bede Kommissionen om at angive , hvilke foranstaltninger den agter at tage for at f omgjort en sdan beslutning fra WTO ' s side .
For det andet vil jeg sprge , om Kommissionen vil sikre , at der under forhandlinger om ndringer af GATT bliver srget for en ordentlig beskyttelse af de europiske borgeres og deres husdyrs sundhed og velfrd , s der ikke bliver tale om den form for kommerciel pression , som De Forenede Stater tilsyneladende udver under GATT for tiden ?
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Hr. formand , med hensyn til sprgsml nr. to er Kommissionens holdning velkendt .
<P>
Kommissionen gr principielt ind for udbygning og styrkelse af Verdenshandelsorganisationen , og naturligvis mener vi , at det er de mekanismer , der er fastsat inden for rammerne af denne organisation , der kan gre det muligt at finde en lsning p det problem , De ppeger .
Og naturligvis vil Den Europiske Union i handelsforbindelsernes komplicerede verden , hr . Elliott , nogle gange vinde og andre gange tabe .
Sdan er spillets regler , og forhbentlig kommer Kommissionens spilleregler ikke bag p Dem .
<P>
Nr dette er sagt , kan der s herske nogen som helst tvivl om , at der i Verdenshandelsorganisationen br tages hensyn til ikke alene sprgsml vedrrende den frie handel , men ogs og isr til sprgsml , som kan indvirke p anliggender som ligger den europiske offentlige opinion srligt p sinde , og som omhandler s vigtige sprgsml som beskyttelsen af forbrugernes sundhed .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 32 af Concepci Ferrer ( H-0325 / 97 ) :
<P>
Om : Fri bevgelighed for og transport af landbrugsprodukter i Den Europiske Union
<P>
Med henvisning til de angreb , som grupper af franske landbrugere i de seneste r har rettet mod lastvogne , som krte gennem Frankrig med transporter af spanske frugter og grntsager - navnlig jordbr - p vej til lande i Den Europiske Union , bedes Kommissionen oplyse , om den har foretaget sig noget for at undg , at der igen i r opstr sdanne situationer for sledes at garantere , at Frankrig overholder bestemmelserne i artikel 5 og 7 i traktaten om oprettelse af Den Europiske Union , om fri bevgelighed for varer bde p nationalt omrde og i EU ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Marn">
Hr. formand , fru Ferrer , i henhold til artikel 5 og 30 i traktaten henhrer det under medlemsstaternes ansvar at ivrkstte de ndvendige foranstaltninger til at sikre , at der ikke lgges hindringer i vejen for det indre markeds funktion og den frie bevgelighed for varer .
<P>
Efter at have fastslet dette princip kan jeg som et mere prcist svar p Deres sprgsml vedrrende transport af frugt og grntsager fra Spanien gennem Frankrig sige , at Kommissionen under udvelse af sine befjelser og netop fordi de franske myndigheder har undladt at gribe ind og stte en stopper for de gentagne overgreb der er beget af en gruppe landbrugere mod landbrugsprodukter fra andre medlemsstater , i det aktuelle tilflde fra den sydlige nabo , har indledt en overtrdelsesprocedure for at f Republikken Frankrig til at opfylde de forpligtelser , der phviler den .
<P>
I jeblikket afventer vi Luxembourg-Domstolens afgrelse .
<P>
Kommissionen har sledes taget det eneste instrument i anvendelse , som traktaten giver den i hnde , og Kommissionen m naturligvis afvente Domstolens svar .
Jeg kan forsikre Dem , at denne ventetid under ingen omstndigheder betyder , at Kommissionen forholder sig passivt afventende , men at den klart nok med stor opmrksomhed flger udviklingen af markedsfringen af frugt og grntsager med det forml at bevidstgre de franske myndigheder om deres forpligtelser , uanset om Domstolen giver Kommissionen medhold - hvilket vil f en rkke juridiske - og ogs pekunire - flger til fordel for ofrene for den omhandlede type angreb , og Kommissionen forventer inden for rammerne af dette samarbejde en langt mere positiv indstilling fra de franske myndigheders side .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. kommissr , det er rigtigt , at Kommissionens befjelser p dette omrde er begrnsede , og at den rent faktisk har gjort , hvad den skulle gre .
Imidlertid har sagen nu i to r ligget hos Domstolen .
Og i mellemtiden er der sket nye afbrndinger af lastvogne , voldelige overgreb mod lastbilchauffrer , som transporterer frugt , navnlig jordbr , over grnsen .
I r er angrebene beklageligvis begyndt igen , og en lastbil er blevet angrebet .
Hvad jeg anmoder Dem om p vegne af en organisation , som ogs har henvendt sig til Kommissionen med anmodning om , at den gr noget , Sammenslutningen af Producenter og Eksportrer af Frugt og Grntsager , er , at den ikke alene flger sagen , men at den desuden - hvilket jeg indtrngende anmoder om - forsger at f Rdet til at stte en stopper for en rkke begivenheder , som tegner et s negativt billede af det europiske projekt .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Jeg kan bekrfte , at Kommissionen rent faktisk er informeret om , at en lastbil med 21.000 tons tomater den 24. april i r blev tilbageholdt og angrebet p motorvejen mellem Avignon og Marseille .
Kommissionen tog jeblikkelig kontakt til de franske myndigheder .
Jeg m i sandhedens interesse sige , at afhngigt af Domstolens afgrelse , som naturligvis vil skabe retspraksis , fru Ferrer , kan den eksisterende tradition og prcedens fra Domstolens side - her m jeg vre s neutral som muligt , men det er et faktum - i princippet , sfremt Domstolen giver Kommissionen medhold , gre det muligt for de berrte at henvende sig til den stat , der , for nu at udtrykke det p den mde , er ansvarlig for de skader , der er forrsaget p dens nationale territorium , med anmodning om skadeserstatning .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at rent bortset fra at sdanne angreb aldrig br finde sted , er det en kendsgerning , at den pgldende stat systematisk imdekommer alle anmodningerne om skadeserstatning .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Kommissren fortller , at folk kan krve kompensation , men han kender jo godt den situation , som gr sig gldende for de britiske lastvognschauffrer , som blev opholdt af de franske lastvognschauffrers strejke .
Der blev p det punkt indget en aftale om kompensation .
Det blev aftalt , at krav p mindre end  250 pr. dag kunne accepteres uden videre .
Det var ogs aftalt , at formularerne kunne vre udformet p engelsk , og dokumentation og beviser skulle kunne vedlgges p engelsk .
Men alligevel insisterer de franske myndigheder nu p at f detaljerede oplysninger i forbindelse med sm krav , og de forlanger ogs , at ansgningerne skal vre udformet p fransk .
<P>
Der er tale om diskriminering mod de britiske lastvognschauffrer , og jeg vil gerne sprge kommissren , hvad Kommissionen agter at foretage sig for at sikre , at den franske regering ikke i praksis hmmer processen med komplicerede krav ; jeg vil da ogs gerne hre , om han vil love Europa-Parlamentet at gribe ind over for de franske myndigheder for at sikre , at de britiske lastvognschauffrer og deres spanske kolleger fr deres ret ?
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Jeg skal gentage , at Domstolen endnu ikke har truffet afgrelse i sagen .
Der findes imidlertid en rkke kendelser afsagt af Domstolen , iflge hvilke der i forbindelse med en medlemsstats krnkelse af flleskabslovgivningen er mulighed for at indklage den omhandlede medlemsstat for en national domstol med krav om skadeserstatning .
I medfr af fransk ret er den franske stat desuden ansvarlig for skader pfrt personer eller goder som flge af magt- eller voldsanvendelse under demonstrationer eller sammenstimlen .
Flgelig kan de britiske lastbilchauffrer fremstte et sdant krav .
Jeg mener ikke , at det kan siges at vre et diskriminerende krav , at ansgningerne i Frankrig skal udfrdiges p fransk , for s vidt som der er tale om fransk national ret , og jeg derfor finder det helt logisk , at ansgningen om skadeserstatning ...
<P>
( Afbrydelse af tekniske rsager )
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Et jeblik , hr . Marn .
Det ser ud til , at der er opstet et teknisk problem i den engelske tolkekabine .
Vi m vente , indtil det er lst , vi m jo nemlig ikke glemme , at englnderne lider af den form for engelsk syge , der bestr i ikke at kende andre sprog end deres eget .
<P>
<P>
( Mdet udsat kl . 17.45 og genoptaget kl .
18.00 )
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Jeg ser , at hr . Marn har benyttet afbrydelsen til at give et direkte svar p nogle af medlemmernes sprgsml , og jeg giver derfor ordet til fru Hardstaff .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Mit sprgsml l faktisk meget tt p hr . Watsons , og kommissren har vret s venlig at komme med en forklaring personligt .
S jeg tager mit sprgsml tilbage .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 33 og 34 .
<P>
Sprgsml nr . 35 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0303 / 97 ) :
<P>
Om : Prferencestilling til det nordlige Marokko
<P>
De konomiske og sociale problemer i det nordlige Marokko er vokset stt , og lfterne om snarlig regional udvikling og Europa-Middelhavs-investeringer har ikke kunnet afhjlpe den udbredte skepsis .
<P>
Hvilke investeringer er der foretaget i de seneste tre r ?
Hvornr forventes den lnge ventede hovedlandevej mellem Tanger og Oujda , som er en forudstning for konomisk udvikling af omrdet , frdiggjort ?
Er Kommissionen bekendt med , at der sker en lukning af de f store virksomheder i omrdet ?
Foreligger der en konkret tidsplan for gennemfrelsen af projekter , der finansieres af EU ?
Hvilke projekter skal efter planen gennemfres i de kommende r ?
<SPEAKER ID=163 NAME="Marn">
Kommissionen vier gennem sine programmer den konomiske og sociale udvikling i det nordlige Marokko stor opmrksomhed i overensstemmelse med de marokkanske myndigheders egen prioritering af dette omrde .
I perioden 1993-1996 har Unionen finansieret projekter til en vrdi af 118 mio ECU .
Hertil kommer lnene fra Den Europiske Investeringsbank , som i samme periode belb sig til 267 mio , samt 471 mio ECU fra medlemsstaterne .
Dette svarer til projekter og programmer i de seneste tre r til en vrdi af 857 mio ECU , hvoraf ca. en tredjedel er ln .
<P>
Hvad angr bygningen af hovedlandevejen mellem Tanger og Oujda , som kan udgre en vigtig faktor for at bryde de nordlige provinsers isolerede stilling , er der endnu ikke fastsat en bestemt dato for pbegyndelsen af anlgsarbejdet .
<P>
Kommissionen er p den anden side bevidst om de vanskeligheder , som de marokkanske virksomheder i omrdet str overfor , og som det rede medlem gr opmrksom p i sit sprgsml .
Med hensyn til tidsplanen for de projekter i det nordlige Marokko , der finansieres af EU , samt de programmer der efter planen skal gennemfres i de kommende r , er disse angivet i det vejledende program for 1996-1998 , som for nylig er fastlagt ved flles overenskomst mellem Kommissionen og de marokkanske myndigheder .
Dette program omfatter et integreret projekt til fremme af udviklingen i landdistrikterne og et projekt til udvikling af industriomrder , hvilket tidligere gik under betegnelsen udviklingspoler .
Endvidere vil der blive ivrksat forskellige nationale projekter i det nordlige Marokko .
Som De kan hre , fru Izquierdo Rojo , er der foretaget ret s store investeringer i de sidste tre r , og jeg kan desuden oplyse , at der i den programmering , der afsluttedes for en mned siden , er indfjet et integreret projekt til udvikling af landdistrikter i dette omrde og ligeledes et projekt vedrrende etablering af et industriudviklingsomrde .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Mange tak , hr. kommissr , for Deres svar , som giver nogle prciseringer og redegr for nogle prioriteringer .
Jeg mener imidlertid stadig , at der er et misforhold mellem de vedtagne investeringsbevillinger og de midler , der rent faktisk gr til regionaludvikling .
Mit sprgsml kanaliserer en stor skepsis i omrdet , og det er ganske givet , at der hersker stor tvivl blandt dem der skulle vre modtagerne , borgerne , for der er endnu ikke sket noget p regionaludviklingsfronten .
Hr. nstformand , vi kan som bekendt vedtage et hvilket som helst projekt p papiret , men det er ikke ensbetydende med , at det fres ud i livet .
Mit sprgsml , der er stillet i en absolut konstruktiv nd , sger derfor et svar p dette store problem for hele den samrbejdsproces i Middelhavsomrdet , som vi er ved at ivrkstte , men hvor der endnu ikke kan registreres kendsgerninger .
De har ikke i s hj grad , som jeg kunne nske mig , prciseret tidsplanen for de omhandlede projekter .
Det er , hvad vi savner .
Jeg forstr imidlertid af Deres svar , at der hersker enighed mellem Den Europiske Union og den marokkanske administration , hvilket glder mig overmde meget .
Hvad vi nu m gre er at orientere borgerne i det nordlige Marokko om , at det forholder sig sdan , s de kan deltage i glden herover , for de har endnu ikke set noget til det , vi har truffet beslutning om .
Og det er netop problemet .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Jeg m gre opmrksom p , at i det mindste projekterne for 1993-1996 vedrrende sundhed og familieplanlgning , jobskabelse , skovkosystemer , omstilling i landbruget , narkotikabekmpelse , rent drikkevand og kloakering , vejinfrastrukturer i landdistrikter og en mindre del af ikke-statslige organisationers opgaver samt interventionen fra Landbrugsudviklingsfonden og den nationale landbrugskreditkasse , at alt dette allerede er faktureret og frt ud i livet .
<P>
Hvad angr tidsplanen for tiden efter 1996 , ser situationen sledes ud : den er i jeblikket under udarbejdelse , fordi programmeringen i samarbejde med de marokkanske myndigheder frst afsluttedes kort tid fr mdet p Malta .
Der er tale om et partnerskab , og derfor skal der selvflgelig forhandles med den marokkanske part .
Der er truffet beslutning om et program til en vrdi af 40 mio ECU til integreret udvikling af landdistrikterne i det nordlige Marokko , og der er i samarbejde med de marokkanske myndigheder udarbejdet et program til 24 mio ECU til etablering af et industriudviklingsomrde .
Disse programmer vil naturligvis bliver frt ud i livet .
<P>
Hvad angr vejinfrastrukturerne , er der fastsat et program til en vrdi af 30 mio ECU , som vil blive undertegnet i nrmeste fremtid , og den frste fase er allerede fastlagt i samarbejde med den marokkanske regering .
Sfremt den marokkanske regering anmoder om at f udvidet det eksisterende program til bygning af landevejen mellem Tanger og Oujda , vil Kommissionen kunne imdekomme en sdan anmodning og tilfje nogle af strkningerne , for vi vil heller ikke , fru Izquierdo Rojo , bruge alle MEDA-programmets penge p cement og infrastruktur , da vi mener , at Marokko har et tilstrkkelig hjt udviklingsniveau til , at en stor del af infrastrukturerne nu kan blive gennemfrt ikke i form af gaver , men via ln fra Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Det er efter vores mening et sprgsml om kombination og ligevgt .
Jeg mener , at -nr dette projekt i nrmeste fremtid ivrksttes , hvilket er den marokkanske regerings agt - er det vi kan gre for at sikre synligheden at gennemfre den samme kampagne som i forbindelse med strukturfondene og samhrighedsfonden : nemlig at hnge skilte og plakater op ved siden af den landevej , der er under konstruktion .
Jeg tror dog ikke , at man kan forestille sig - ikke alene i Marokko , men i et hvilket som helst land i Middelhavsomrdet - at det sm to-tre mneder efter programmeringen vil vre synligt for borgerne , at de vil f gavn af projekterne i deres dagligdag , i det bjergomrde , hvor de er hjemmehrende , eller p deres lille grd .
Der er tale om en proces , der naturndvendigt skal ses i et langsigtet perspektiv .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , kommissren kunne ganske vist ikke svare p sprgsml nr .
34 , men ogs i forbindelse med dette sprgsml vil jeg gerne tale i forlngelse af det , han sagde til sidst : Det kommer netop ikke kun an p midler til infrastrukturer , men frem for alt ogs p det kulturelle samarbejde , p uddannelsessamarbejdet og p uddannelsen .
Vi gjorde i Central- og steuropa i frste omgang den fejl , at vi overfrte flere penge og ikke i tilstrkkelig grad tnkte p uddannelsen af menneskene .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem om de kulturelle komponenter i samarbejdet med Marokko og med Nordafrika .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Jeg hilser Deres sprgsml velkomment , for under hensyntagen til de begede fejl i forhold til de mellem- og steuropiske lande lgger  ajourfrings  programmet , som det hedder i marokkansk terminologi , programmet til fremme af tilpasningen til frihandelsomrdet , beslag p omkring 80 % af de samlede midler under MEDA-programmet .
Og netop i forbindelse med anvendelsen af MEDA-programmet tilstrber vi , at sttten skal g til  ajourfring  , til faglig uddannelse , hjnelse af navnlig arbejdstagernes niveau , integrering af nye teknologier , bevidstgrelse og mentalitetsndring og tilpasning af industriapparatet , og det er p disse omrder , at den strste finansielle pakke er koncentreret .
Vi tilstrber , at infrastrukturprojekter og fremtidsorienterede projekter gradvis skal integreres i ordningen med favorable ln fra Den Europiske Investeringsbank .
Det er den linje , vi flger .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 36 af Arthur Newens ( H-0309 / 97 ) :
<P>
Om : Handelen med Cuba
<P>
Vil Kommissionen fremstte en erklring om dialogen med Cuba ? Hvordan kan denne dialog blive genoptaget og hvordan kan der eventuelt gres hurtige fremskridt i retning af en handels- og samarbejdsaftale ?
sprgsml nr .
37 af Rinaldo Bontempi ( H-0311 / 97 ) :
<P>
Om : Handel med Cuba
<P>
Vil Kommissionen fremstte en erklring om , hvilke forslag der foreligger med henblik p at bryde ddvandet i de drftelser , som kunne fre til en handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europiske Union og Cuba ? og sprgsml nr .
38 af David Morris ( H-0312 / 97 ) :
<P>
Om : Humanitr hjlp til Cuba
<P>
Kan Kommissionen p baggrund af initiativer fra europiske lger , der deltager i den ikke-statslige organisation  medicuba  , som har sde i Schweiz og som alene i 1996 har fremskaffet USD 100.000 for at finansiere rvarer til den cubanske farmaceutiske industri , fremstte en erklring om sin indsats med henblik p at sikre , at vigtige medicinske tjenesteydelser og forsyninger til uskyldige og fredelige cubanske borgere ikke bliver bragt i fare af den amerikanske embargo og Helms Burton-loven ?
<SPEAKER ID=169 NAME="Marn">
Tak til hr .
Newens og hr .
Bontempi for deres sprgsml . Det drejer sig om et emne , der dukker op igen og igen , og jeg vil forsge at prcisere , hvad vi foretager os og hvad vi mener , der kan gres .
<P>
De kender udmrket Den Europiske Unions holdning til Cuba , som den blev formuleret af Ministerrdet den 2. december 1996 .
I denne holdning prciseres og systematiseres aspekterne og vilkrene for forbindelsen med dette land .
Kommissionen har altid vret tilhnger af at fortstte dialogen med de cubanske myndigheder p grundlag af denne flles holdning , og p grundlag af de seneste oplysninger , der er fremkommet , den anden beretning fra de europiske ambassadrer i La Habana , overvejer vi , hvad der skal gres , eftersom den flles holdnings gyldighedsperiode udlber i juni , og da skal Ministerrdet - og formodentlig ogs Europa-Parlamentet - foretage en evaluering af situationen , og i juni skal der s trffes initiativer desangende , der skal alts foretages en vurdering af de ideer og tanker , der er indeholdt i ambassadrernes beretning .
<P>
Hvordan gr det ?
Kommissionen kan uden besvr pvise , at selv om den stiller store krav p nogle afgrende omrder : menneskerettighederne , strre benhed mod omverdenen under respekt for Cubas nationale integritet , den herskende opfattelse af revolutionen og af fremtiden , har den ikke noget at bebrejde sig selv , for s vidt som den har gjort en endog meget stor indsats i de seneste tre r .
<P>
Det er frste gang , jeg giver Europa-Parlamentet en konkret lektion i , hvordan samarbejdet om humanitr bistand med Cuba praktiseres : i perioden 1993-1996 har vi anvendt i alt 45 mio ECU til dette forml .
Bistanden omfatter fdevarer , medicin , lgeudstyr og hygiejniske produkter .
Kommissionen er i gang med at udarbejde den globale plan for indevrende r , som vil belbe sig til omkring 8 mio ECU og omfatte forsendelser af medikamenter , rstoffer til fremstilling af medikamenter , fdevarer - navnlig sojaolie , kd og mlkepulver - samt hygiejniske artikler til hospitaler .
Distributionsprogrammet er frdigudarbejdet og vil blive gennemfrt gennem hospitalscentre og apoteker , og mlgrupperne vil vre de mest srbare grupper i den cubanske befolkning , brn , gravide , gamle og kronisk syge .
Distributionen og overvgningen forests af 11 europiske NGO ' er , som overvger , at operationerne forlber planmssigt , og de har ikke hidtil gjort opmrksom p problemer med gennemfrelsen som flge af USA ' s embargopolitik .
<P>
Flgelig mener vi vedrrende det frste og det andet sprgsml , at det p indevrende tidspunkt er vanskeligt at verificere indvirkningerne p Cubas forbindelser med Den Europiske Union .
For det andet er vi i gang med at evaluere ambassadrernes beretning .
For det tredje skal der snarest tages stilling til , hvad der skal gres , da den flles holdning har en seks mneder lang gyldighedsperiode og udlber i juli - noget m der gres fr juli .
Og for det fjerde har den humanitre bistand og de samarbejdsprogrammer , vi er i gang med at udvikle , net op p et betydeligt niveau , og hvad angr gennemfrelsen af den globale plan for dette r , er der allerede truffet beslutninger i ovennvnte retning .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Jeg siger kommissren tak for alle disse oplysninger .
Set i lyset af at der er mange lande i verden , som Den Europiske Union har samarbejdsaftaler og ttte konomiske forbindelser med , hvor forholdene er langt vrre end for Cubas vedkommende , nr det glder menneskerettighederne , er kommissren s enig i , at der ikke kan vre nogen begrundelse for at afvise en cubansk aftale af disse rsager , selv om vi jo fortsat vil tage de pgldende sprgsml op ?
<P>
Da den cubanske regering nsker en samarbejdsaftale , og der er mange af Den Europiske Unions medlemsstater , der har samhandelsaftaler med Cuba , hvorfor skulle vi s ikke kunne indg en aftale p dette grundlag ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Ogs jeg m sige , at jeg er klar over Kommissionens indstilling .
Jeg afventer tillige med en vis interesse udfaldet af den flles holdning , men det forekommer mig , at vi netop p grund af USA ' s pression risikerer at st uden nogen flles strategi i forholdet til Cuba .
P den ene side fr Helms-Burton -loven og p den anden side den forstelse , der er opnet vedrrende handelen og det stop , der er sat for muligheden for en samarbejdsaktion , mig til at sprge , om det ikke i forbindelse med udfaldet af den flles holdning vil vre hensigtsmssigt at udfolde strke selvstndige bestrbelser for at fastlgge en enhedsstrategi over for Cuba , idet vi ellers altid vil vre udsat for tilfldighedernes spil .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Jeg vil gerne takke Kommissionen for den meget grundige besvarelse .
Men mens vi kan vente og se , hvad der sker p handelsfronten , s tror jeg slet ikke , at sygdom og drligdom vil vente p os .
Der skal en positiv reaktion til .
Som Kommissionen ved , formr USA at producere medicin og lgemidler langt billigere end mske noget andet land i verden .
Men der er en embargo , der hindrer Cuba i at kbe medicin af USA .
Man anerkender nu generelt , at der bestr en international aftale p basis af menneskerettighederne om , at medicin frit skal kunne transporteres rundt i verden selv i krigstid .
Men man ngter Cubas befolkning at nyde gavn heraf .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvilke foranstaltninger han har taget for at overbevise USA om , at man br fravige embargoen mod salg af medicin , som det er billigt for USA at producere ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Hvad angr det frste sprgsml , mener Kommissionen , at den flles holdning er autonom og specifik for Den Europiske Union .
Sdan fortolker jeg den i hvert fald .
Det er en autonom og specifik akt gldende for Den Europiske Union , som under ingen omstndigheder er afhngig af en eventuel handelskonflikt med USA som flge af Helms-Burton-loven .
Og Kommissionen har internt besluttet , at vi senest i juni mned m tage stilling til , hvordan dialogen med de cubanske myndigheder kan komme videre uafhngigt af USA ' s interne lsning af problemet med Helms-Burton-loven .
EU m ptage sig sit eget ansvar , hvilket der som sagt vil vre mulighed for at drfte fr juli mned .
<P>
Naturligvis er Kommissionen rede til at ptage sig sin del af ansvaret . Men som vi til stadighed ppeger over for de cubanske myndigheder , og nogle af de tilstedevrende vil kunne hjlpe Kommissionen hermed , er det ogs ndvendigt , at man fra cubansk side danner sig nogle klare ideer om , hvordan man kan give et positivt svar p nogle af de elementer , der er fastsat i den flles holdning .
S meget om dialogen , - det er i jeblikket den herskende opfattelse i Kommissionen .
<P>
Med hensyn til problemet med handelsembargoen , hr .
Morris , hindrer denne os p ingen mde i at lade ECHO , Det Europiske Kontor for Humanitr Bistand , afvikle sit program som normalt .
Der har vi ingen problemer overhovedet .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Kan jeg forst det sledes , at Kommissionen forsikrer os om , at de handelsmssige forhandlinger kan fortstte p trods af USA ' s holdning til Helms-Burton-loven , og at den vil beskytte de europiske virksomheder ?
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Ja , De har forstet det rigtigt .
Det er , hvad der ligger i den flles holdning .
Heri siges det klart , at efterhnden som dialogen med de cubanske myndigheder udvikler sig , nr der sker fremskridt med hensyn til bning af samfundet og konomien , vil det vre muligt at fortstte bistandsindsatsen p grundlag af den autonome og specifik beslutning , den flles holdning m betragtes som .
Det er muligt , ja .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Jeg vil gerne takke hr . Marn for hans redegrelser .
Formanden har ret , det er altid en fornjelse at lytte til ham .
Der ligger imidlertid et implicit sprgsml i de eksplicit stillede sprgsml : hvorfor krver man ikke af visse lande , som EU har indget aftale med - jeg burde mske ikke nvne eksempler , men et illustrativt eksempel er ungtelig Tyrkiet , som vi har indget en toldaftale med - at de frst skal sikre respekten for menneskerettighederne ?
Sakharov-prismodtageren , Leyla Zana , kunne ikke komme til Strasbourg og modtage sin pris .
Men for Cubas vedkommende stilles der et sdant forhndskrav .
Selv om det problem er det egentlige sprgsml , takker jeg under alle omstndigheder hr . Marn for hans redegrelse , for det ser ud , som om der er banet vej for en dialog , hvilket vi alle vil hilse velkomment .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Oprigtig talt vil det ikke vre vanskeligt at pvise , at Den Europiske Union anvender dobbelte , tredobbelte og firedobbelte mlestokke - man kan kun hbe , at dette problem finder en lsning inden for regeringskonferencen - efter hvad der skete i Genve i forbindelse med afstemningen om menneskerettigheder i Kina .
Efter dette er det oprigtig talt meget vanskeligt for et medlem af Europa-Parlamentet , en kommissr eller en medlemsstat at pst , at EU ' s politik er konsekvent og sammenhngende .
Det er den afgjort ikke .
Det er alt , hvad jeg kan sige .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Da den tid , der er afsat til denne del af sprgetiden , nu er udlbet , vil sprgsml nr . 39 , 40 og 41 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 42 af Felipe Camisn Asensio ( H-0299 / 97 ) :
<P>
Om : Fremme af vedvarende energikilder og deres udnyttelse inden for jernbanetransporten
<P>
Mener Kommissionen , at EU ' s medlemsstater er i frd med at vedtage passende foranstaltninger , svel med hensyn til fremme af vedvarende energi som mulighederne for at udnytte denne form for energi til jernbanetransport ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen er af den opfattelse , at de alternative energikilders rolle br styrkes inden for Den Europiske Unions energiforsyningssystemer .
Dette er ogs et centralt budskab i den grnbog om  Fremtidens energi - vedvarende energikilder  , som Kommissionen har udgivet for nylig .
<P>
Kommissionen har ogs tidligere givet udtryk for , at de vedvarende energikilder kan bidrage til opnelsen af EU ' s energipolitiske ml , dvs. forsyningssikkerhed , get konkurrencedygtighed og beskyttelse af miljet .
Den finansielle EU-sttte til de vedvarende energikilder sker hovedsagelig via programmerne ALTENER og JOULE-THERMIE .
Udnyttelsen af vedvarende energikilder br efter vor opfattelse styrkes p alle omrder , ogs transportomrdet .
Dette omrde reprsenterer omkring en fjerdedel af det totale energiforbrug i Den Europiske Union , samtidig med at det er i denne sektor , vi har den hurtigste forgelse af CO2 -emissioner .
<P>
Vi m dog sige , at der allerede er sket fremskridt med hensyn til den direkte anvendelse af vedvarende energikilder inden for vejtransport , f.eks. med biobrndstof .
Hvad jernbanetransport angr , ligger mulighederne for de vedvarende energikilder isr i elproduktionen og sledes i elektrificeringen af jernbanerne .
I nogle medlemsstater m jeg sige , at de vedvarende energikilders bidrag til elproduktionen er anselig .
Som nvnt i grnbogen er det Kommissionens opfattelse , at der er muligheder for en reel forget udnyttelse af de vedvarende energikilder , og det er i den retning , vi bevger os .
<P>
Kommissionen agter at udgive en hvidbog inden udgangen af 1997 og desuden en handlingsplan vedrrende de vedvarende energikilder .
Handlingsplanen vil basere sig p hvidbogen og resultaterne af den dialog , der finder sted for tiden i hele EU p grundlag af grnbogen .
Hvidbogen vil endvidere indeholde en rkke srforanstaltninger med henblik p at fremme de vedvarende energikilder .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen inden for disse rammer nje vil undersge alle muligheder for bedre udnyttelse af vedvarende energikilder og p denne baggrund ogs perspektiverne inden for jernbanetransporten .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. kommissr , det er en kendsgerning , at jernbanetransport i dag er den mest fleksible transportform , og at 48 % af de europiske tog krer p elektricitet fremstillet i elvrker drevet ved vandkraft , som ikke afgiver CO2 -emissioner .
<P>
P denne baggrund er det let at se , at jernbanen kan spille en stor rolle i forbindelse med den forventede gede energieftersprgsel , uden at det gr ud over miljet , og som led i bestrbelserne p at mindske drivhuseffekten .
En rolle , som yderligere understreges af den kendsgerning , at transportsektoren , som De sagde , tegner sig for , en fjerdedel af det samlede energiforbrug - jeg mener nu , det er lidt mere .
<P>
Af ovennvnte grunde forekommer det fornuftigt , hvis mlstningen om er at nedbringe CO2-emissionerne med 15 % inden r 2010 skal kunne opfyldes , at ivrkstte en sammenhngende fllesskabsstrategi til fremme af vedvarende energikilder , ikke alene gennem de af Dem omtalte programmer , men ogs gennem ALTENERprogrammet og ved at styrke stabiliteten og gennemsigtigheden i de nationale foranstaltninger til fremme af vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg har ikke meget at tilfje til det rede medlems bemrkninger .
Jeg vil blot forsikre Parlamentet om , at ALTENER-programmet vil vre omfattet af de programmer , som skal bidrage til at fremme vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 43 af Richard Howitt ( H-0307 / 97 ) :
<P>
Om : Hvidbog om frivillige organisationer
<P>
Hvorfor er denne hvidbog fortsat ikke offentliggjort fire r efter den indledende hring og prcis et r efter Kommissionens erklring om , at hvidbogen sandsynligvis ville blive godkendt af Kommissionen inden for den nrmeste fremtid ?
Hvilke konkrete indvendinger var der imod at videresende dokumentet til vedtagelse i Kommissionen , da man for nylig drftede et udkast under et mde i Kommissionens kabinet ?
Vil Kommissionen nu fastlgge en fast og endelig dato for forelggelse af udkastet til hvidbogen p et mde i Kommissionen , for sledes at hjlpe alle i den frivillige sektor , som fler at Europa er ligeglad med dem ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , udkastet til en hvidbog om frivillige organisationer har vret genstand for mange drftelser i de sidste mneder , bde internt i Kommissionen og med de pgldende foreninger og organisationer .
<P>
Vi var ndt til at f verificeret de oplysninger , hvidbogen indeholdt om alle medlemsstaterne og navnlig de nye lande , strig , Finland og Sverige , som ikke var medlemmer af EU under de indledende undersgelser i frste fase , der dannede grundlag for udarbejdelsen af det forslag , vi nu sidder med .
Kommissionen har i lbet af de sidste mneder udviklet nye initiativer .
Vi har haft mange politiske kontakter og kontakter med selve sektoren , og det br ogs afspejles i selve dokumentet .
De nyeste interne og eksterne drftelser med frivillige organisationer var ndvendige af to rsager : for det frste Den Europiske Unions udvidelse og for det andet for at tage alle de nye initiativer , som Kommissionen har udviklet i lbet af de seneste to r , i betragtning - for som bekendt s dette dokument frste gang dagens lys for fire r siden .
<P>
Alle disse ndringer er blevet inddraget i det endelige udkast til den tekst , som nu nrmer sig den endelige fremlggelse i Kommissionen , og iflge planerne vil vi den 29. maj , dvs. om njagtigt to uger , f lejlighed til at behandle forslaget i Kommissionen , hvor jeg hber , det vil blive vedtaget .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg troede , at kommissren ville skuffe mig , og s gav han os en dato , netop da jeg begyndte at skre ansigter , nemlig den 29. maj .
S det vil jeg gerne sige ham varmt tak for , og det ser vi naturligvis frem til .
<P>
P den mere alvorlige front hber jeg , at kommissren vil tilslutte sig min beklagelse af , at vi nu str over for endnu en regeringskonference , hvor der ikke har vret frt en systematisk dialog med borgerne af den art , som jeg ved , at bde han og vi her i Parlamentet gerne s gennemfrt ; de almindelige borgere og de frivillige organisationer , der reprsenterer dem , har sledes ikke har fet et reelt ord at sige i henseende til Den Europiske Unions fremtidige udvikling .
Jeg er vis p , at han er enig med mig om , at en klar og enkel lov om sammenslutninger vil give frivillige organisationer og velgrende foreninger mulighed for at opn anerkendelse som en reel part i vore forhandlinger , for at tage del i debatten om Den Europiske Union , for at blive hrt af Kommissionen i forbindelse med lovforslag , og for at fremme den deltagelse fra grsrddernes side , der er en s srgelig mangelvare i dag .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , det glder mig , at jeg ikke skuffede det rede medlem , og jeg hber virkelig , at Kommissionen vil vedtage hvidbogen om frivillige organisationer p den dato , jeg oplyste Dem , den 29. maj .
Jeg er helt enig med Dem i , at denne sektor har brug for nye impulser , for dynamik .
Mske er den i stand til at komme med flere alternative lsninger i en tid , hvor vi har brug for arbejdspladser , og i denne henseende tror jeg , vi vil mde en positiv holdning hos Kommissionen .
S lad os se tiden an i 14 dage , hvorefter jeg hber , at vi alle , bde Europa-Parlamentet og alle de involverede foreninger og organisationer , vil g ind i en offentlig debat p europisk plan , hvor vi vil kunne drfte og definere fremtiden for den sociale del af erhvervslivet , og specielt de frivillige organisationer .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Ogs jeg glder mig over , at vi har fet tilslutning til hvidbogen .
De frivillige organisationer er yderst nyskabende og har stor betydning .
Men jeg vil gerne minde kommissren om , at der for omkring ti r siden blev afgivet et lfte om en form for kodeks for de frivilliges status .
Der er heller ikke sket noget p dette punkt , og det m tages op meget snart .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg deler det rede medlems bekymringer , som jeg i vrigt ogs gav udtryk for i 80 ' erne , da jeg selv sad i den anden side af Parlamentet , nemlig p venstrefljen .
Men som bekendt krvede en imdegelse af alle disse problemer dengang mange drftelser internt i Kommissionen , drftelser , som tilsyneladende ikke mundede ud i konkrete resultater og forslag .
<P>
Jeg hber , at vi med den hvidbog , vi vil fremlgge , s vidt muligt og p den mest tidssvarende mde vil imdekomme den anmodning , som blev fremsat af det rede medlem .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 44 af Alex Smith ( H-0370 / 97 ) :
<P>
Om : Sprgsml med baggrund i Kommissionens forbindelser med IAEA
<P>
Den 12. og 13. december sidste r afholdtes der i Bruxelles et mde p hjt niveau i Kommissionens og IAEA ' s Forbindelsesudvalg med henblik p at drfte samarbejdet mellem Euratoms og IAEA ' S inspektrer p kernekraftvrker i EU .
<P>
Iflge et mdereferat fra IAEA ' s vicegeneralsekretr , Bruno Pellaud , er Euratom strkt uenig med IAEA om en rkke flsomme sprgsml , herunder IAEA ' s sttte til permanent berigningskontrol ( CEMO ) med henblik p at opdage ikke-tilladte uranberigningsniveauer p URENCO-anlg .
Det fremgr ogs , at Euratom sttter Tysklands modstand mod sikkerhedskontrol af MOX-brndsel af britisk oprindelse p Unterweser-kernekraftvrket .
<P>
Kan Kommissionen redegre for , hvilke skridt Euratom har taget for at lse disse problemer ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil tillade mig at give Dem et lngere svar , da dette sprgsml vedrrer et meget konkret sprgsml , som kan vre teknisk vanskeligt at forklare .
<P>
Kommissionen vil frst og fremmest gre opmrksom p , at hr . Smiths sprgsml bygger p et internt memorandum fra Den Internationale Atomenergiorganisation , som desvrre kom til offentlighedens kendskab .
Kommissionen er ogs bekendt med dette memorandum , men har ikke for sdvane at kommentere interne memoranda fra organisationer , som Euratom har et tt og dagligt samarbejde med .
<P>
Hvad hr . Smiths meget konkrete sprgsml angr , vil jeg forsge at belyse nogle aspekter af det vsentlige i denne sag , som er en teknisk kompliceret sag .
De sprgsml , der er stillet , vedrrer den tekniske metodologi .
Hvad denne sag angr , er der ingen tvivl om , at de to organisationer , der str for sikkerhedskontrollen , af og til har forskellige holdninger .
Disse forskellige holdninger inspektrerne imellem er ikke usdvanlige og br ses som positive , da de altid udspringer af bestrbelser p at skabe mere effektive og resultatrige sikkerhedsforhold .
<P>
Mlingerne af brndsel af blandede oxider , MOX-brndsel , er mere njagtige og lettere at foretage i de anlg , hvor brndslet produceres , dvs. anlg , der producerer reaktorbrndsel og ikke i de reaktorer , der producerer kerneenergien , og hvor dette brndsel forbruges .
<P>
Det udstyr , hvormed mlingerne i produktionsanlggene foretages , kan installeres fast og indstilles korrekt , mens der i reaktorerne anvendes mobile instrumenter , hvormed brndslet , som ofte befinder sig i vand , bestemmes , men p en mangelfuld mde .
Euratom foretager rutinemlinger af alle brndselselementer , der produceres p MOX-demonstrationsanlgget i Sellafield .
Derfor finder Euratom det ikke ndvendigt at foretage mlinger i selve reaktorerne , nr blot man sikrer sig , at man hele tiden ved , hvad der sker med brndslet , at vi hele tiden kontrollerer dets anvendelse .
<P>
Da det er IAEA ' s politik at koncentrere sin indsats omkring sikkerhedskontrol i de lande , der ikke rder over kernevben , er der opstet et kontrolproblem , og det har frt til den tekniske uoverensstemmelse , som det rede medlem er inde p i sit sprgsml .
Selv om Euratom fortsat er af den opfattelse , at det ud fra et teknisk synspunkt ville vre langt mere fornuftigt at anvende dets eget mlingssystem , er der fundet et kompromis , som kan give IAEA lov til at foretage brndselsmlinger ved reaktoren .
Til gengld indvilgede IAEA i at foretage et grundigt studie af Euratoms metode med henblik p fremtidige tilflde .
<P>
Her vil jeg tillade mig at understrege , at ovennvnte problem ikke drejede sig om , at IAEA blev ngtet adgang til reaktoren for at foretage kontrol , men at der var tale om et teknisk metodologisk problem .
<P>
Det nste sprgsml er ligeledes af vanskelig teknisk karakter .
Formlet med sikkerhedskontrollen af berigningsanlg er at opdage ikke-tilladte uranberigningsniveauer .
Dette ml kan ns p forskellige mder , hvor en af dem er en helt ny fremgangsmde , der drejer sig om analyse af hjeffektive sporelementer eller en miljstikprve .
Fr den nye metode blev tilgngelig , var der udviklet mangfoldige fremgangsmder , f.eks. permanent berigningskontrol ; men efter Euratoms opfattelse - ud fra den opnede erfaring - er disse fremgangsmder ikke s trovrdige , de er forholdsvis dyre at udfre og ikke tydelige nok , hvad mlingsskalaen angr .
Derfor har Euratom tvet med at indfre sdanne mekanismer p regelmssig basis og har foretrukket at fortstte kontrollen af disse p Capenhurst-anlgget for at indsamle mere erfaring .
<P>
IAEA ser imidlertid anderledes p sprgsmlet .
Jeg finder det dog rimeligt , at Euratom tver med at anvende sikkerhedsudstyr og instrumenter p kernekraftanlg , hvis de ikke er trovrdige nok , hvis de er for dyre i brug og ikke tydelige nok , hvad angr installering og indstilling .
Imidlertid har Forbindelsesudvalget p hjt niveau erklret sig enig i ndvendigheden af en bred revision af alle aspekter af sikkerhedskontrollen p berigningsanlg .
Jeg er sikker p , at en sdan revision vil vise sig nyttig og vre et godt eksempel for samarbejdet mellem Euratom og IAEA om den indsats , de gr for kernekraftsikkerheden i Fllesskabet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gentage , at de ting , som hr . Smiths sprgsml vedrrer , drejer sig om holdningsforskelle hos de to kontrolinstanser i et sprgsml , der drejer sig om teknisk metodologi .
Jeg vil dog sige , at det bekymrer mig , at IAEAs beskyttelse af oplysninger af s flsom karakter ikke er god nok .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Jeg siger kommissren mange tak for dette meget omfattende svar .
Det m vre noget af en rekord at f et seks minutter langt svar under sprgetiden .
Grunden til , at jeg rejste dette sprgsml , er , at der for tiden sker en markant stigning i fremstillingen og anvendelsen af MOX-brndsel i hele Vesteuropa .
Da frisk MOX-brndsel indeholder ubestrlet plutonium , som er meget velegnet til fremstilling af et groft atomvben , og dette aspekt fik en meget hj prioritering i en IAEA-gennemfrelsesrapport for ti r siden , er jeg noget bekymret over , at der stadig ikke er fundet en lsning .
<P>
Hvordan har kommissren tnkt sig at tage hjde for , at ordinre atomreaktoranlg bliver til opbevaringspladser for direkte anvendeligt materiale ?
Tager han hjde for det ?
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg kan forsikre det rede medlem om , at Kommissionen og Euratom vil fortstte deres bestrbelser og deres kontrol med alle anlg , ogs de nye , s den nye teknologi og den teknologiske udvikling fr den ndvendige respekt .
Naturligvis vil vi fortstte vor kontrol med Sellafield , den foretager vi allerede nu , vi er meget konsekvente i vor kontrol , og det vil vi fortsat vre .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg glder mig over kommissrens tilsagn om , at han vil fre tilsyn med alle anlg .
Jeg vil foresl , at han ser nrmere p Hunterston-atomkraftvrket , hvor en reaktor mtte lukkes ned i marts mned i r .
Hunterston ligger i min valgkreds .
Jeg ved ikke , om han er blevet gjort opmrksom p det som den kommissr , der har ansvaret for energiomrdet , men det kan vre , han vil sprge myndighederne i Det Forenede Kongerige , hvad det var , der skete .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil gerne forsikre Parlamentet og hr . McMahon om , at Euratoms tjenestegrene hele tiden og uafbrudt overvger alle reaktorer og deres funktion , ogs de reaktorer , der lukkes ned .
Vi overvger permanent den teknologiske udvikling og flger reaktorernes funktion p alle planer .
Vort grundlggende ml er at sikre miljet og borgernes sundhed samt sikre , at der anvendes den bedst mulige teknologi p kerneenergiomrdet .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Hugh McMahon ( H-0287 / 97 ) :
<P>
Om : Charter om offentlige tjenesteydelser
<P>
Kan Kommissionen over for Parlamentet redegre for grundene til , at den ikke har vedtaget et charter om offentlige tjenesteydelser ?
<P>
Er Kommissionen ikke enig i , at det er vrdifuldt for Europas borgere og en vigtig del af det indre marked at opretholde offentlige tjenesteydelser til rimelige priser i henhold til et fllesskabscharter ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Van Miert">
De offentlige tjenesteydelser er et vsentligt element i den europiske samfundsmodel .
I sin meddelelse i september sidste r om offentlige tjenesteydelser i Europa gav Kommissionen en klar redegrelse for principperne i sin politik , samtidig med at den angav sine mlstninger for fremtiden .
I denne meddelelse stod der specielt :
<P>
Levering af tjenesteydelser af offentlig konomisk interesse af hj kvalitet til overkommelige priser er en vsentlig mlstning , som m opfyldes i forbindelse med det indre marked .
EF-traktaten , og mere prcist artikel 90 , giver allerede grundlag for en tilfredsstillende ligevgt mellem p den ene side mlene for markedsintegration og fri konkurrence , og p den anden side mlene for tjenesteydelser af offentlig konomisk interesse .
<P>
Kommissionen finder , at artikel 90 har bevist sin vrdi ved at sikre denne balance .
Definitionen af mlstningen for tjenesteydelser af offentlig konomisk interesse henhrer som princip under den nationale kompetence , der skal udves af medlemsstaterne under overholdelse af reglerne i EF-traktaten .
Ved enhver harmonisering af disse mlstninger p EU-plan skal der tages hensyn til de srlige forhold , der gr sig gldende inden for hver enkelt sektor .
Sektordirektiver som dem , der er stillet forslag om for telekommunikations- og postsektoren , er derfor det rette instrument til opfyldelse af denne mlstning .
<P>
Inden for rammerne af de eksisterende kompetencer yder Kommissionen en aktiv indsats p omrder som milj , forbrugerbeskyttelse , konomisk og social samhrighed eller transeuropiske net , til fordel for en positiv politik med henblik p mlstninger af offentlig interesse .
Kommissionen mener yderligere , at der specifikt br indarbejdes en udtrykkelig henvisning til et positivt tilsagn om at fremme de offentlige tjenesteydelser i form af et nyt punkt i artikel 3 i den nye EF-traktat , som man forhandler om i disse dage .
<P>
I denne kontekst har Kommissionen for tiden ingen overvejelser om at vedtage eller stille forslag om andre foranstaltninger af almen art som for eksempel et charter om offentlige tjenesteydelser .
Vi gr ind for , at der indfjes en henvisning i artikel 3 i den nuvrende traktat via de lbende forhandlinger p regeringsplan .
<P>
Nr det er sagt , kan jeg tilfje , at Kommissionens meddelelse fra september sidste r , som jeg nvnte fr , lod det vre et bent sprgsml .
Hvis medlemsstaterne for eksempel afviser at indarbejde en sdan henvisning i en af artiklerne i traktaten , s kunne man overveje at omforme meddelelsen til en form for charter , men da de tilsyneladende er indstillet p at diskutere indarbejdelse heraf i traktaten , vil vi foretrkke denne lsning .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg siger kommissren tak for hans svar .
Kan jeg forst det sledes , at Kommissionen p regeringskonferencen aktivt forflger sprgsmlet om at f dette behandlet som en del af traktaten ?
Det er blot det , jeg gerne vil have bekrftet .
Hvis det ikke lykkes , hvad agter Kommissionen s at gre ?
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Svaret er ja , men som sagt gr vi ind for , at artikel 3 kommer til at indeholde en henvisning .
Der er benbart andre , der ville foretrkke en henvisning i artikel 8 .
Der er stadig diskussioner herom .
Det vigtigste er , at den nye tekst kommer til at indeholde en sdan henvisning .
Vi mener ikke , at vi absolut har brug for et charter , men samtidig forpligter meddelelsen Kommissionen til at forflge en afbalanceret politik af denne art .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Billingham">
Tak til hr . McMahon , fordi han har taget dette op .
Det glder mig meget at hre Deres optimistiske og meget positive svar .
Jeg ved jo , at De er klar over , at jeg arbejder med en betnkning om offentlige tjenesteydelser , som for tiden er under behandling i Parlamentet .
Jeg kommer til at bede Dem om at optrde meget dynamisk og lgge stor samarbejdsvilje for dagen .
Det er et meget vigtigt omrde for os her i Europa-Parlamentet ; vi ser gerne , at Unionen udsender en meget positiv besked til alle vore borgere , nogle virkelig gode nyheder , som mere end opvejer nogle af de drlige tidender , de for tiden bliver overdnget med .
Jeg vil sprge Dem , om Kommissionen er rede til at optrde med ganske bent sind og tage hjde for nogle virkelig nyskabende forslag , som kommer frem ikke blot p regeringskonferencen , men ogs derefter , vedrrende vor behandling af de offentlige tjenesteydelser i Den Europiske Union ; den mde , hvorp kommissrerne selv behandler disse ydelser ; og den mde hvorp udvalgsstrukturerne i Parlamentet behandler dem - for at sikre samarbejdet mellem Parlamentet og medlemsstaterne .
S vi arbejder skulder ved skulder .
Det , vi gr , er at sttte medlemsstaternes indsats .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Jeg vil gerne bekrfte den positive nd , hvori Kommissionen forsger at tackle problemer af denne art .
Nr det er sagt , er vi , som De ved , ikke enige om , hvorvidt artikel 90 br ndres .
Der er tilsyneladende kun f delegationer , som gr ind for dette .
De fleste delegationer er tilsyneladende indstillet p at flge Kommissionen og indfje en henvisning i artikel 3 .
Nogle andre kunne tnke sig , at det skete i artikel 8 .
Men lad os nu se , hvordan forhandlingerne ender .
Vi er indstillet p at vre smidige i denne sag .
Blot der kommer til at st noget herom i traktaten , vil det vre nyttigt .
I vrigt har jeg den faste agt fortsat at udvise en afbalanceret holdning og holde mit sind bent og samtidig forsge at tage hjde for tjenesteydelser af offentlig interesse i enhver politik , vi vedtager .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 46 af Jonas Sjstedt ( H-0297 / 97 ) :
<P>
Om : Transportsttte til Volvo
<P>
Kommissionens GD IV har foretaget en undersgelse af transportsttten til en rkke industrivirksomheder i det nordlige Sverige .
I en rapport foresls det , at det ikke skal vre tilladt at yde sttte til Volvo-fabrikken i Ume .
Transportsttten til virksomheder i det nordlige Sverige er en vigtig bestanddel af Sveriges regionalpolitik og har stor betydning for at f industriinvesteringer til regionen . Sttten dkker imidlertid kun en del af de meromkostninger , der er forbundet med , at produktionen er placeret i den nordlige del af landet .
<P>
Hvorfor mener Kommissionen , at sttten er konkurrencefordrejende , eftersom den ikke engang dkker meromkostningerne til transporter i Sverige ?

<P>
Hvorfor mener Kommissionen i sin vurdering , at produktionen i Ume skal betragtes som afsluttende montage , nr fabrikken alene producerer komponenter ( frerhuse ) ? og sprgsml nr .
48 af Sren Wibe ( H-0302 / 97 ) :
<P>
Om : Hemmelig konsulentrapport om Volvofabrikken i Ume
<P>
Det forlyder i den svenske presse , at Kommissionen vil forbyde transportsttten til Volvofabrikken i Ume . Skulle dette ske , er fabrikkens eksistens og dermed ca. tusinde arbejdspladser i regionen i fare .
<P>
Kommissionens holdning er bl.a. baseret p en konsulentrapport .
Rapportens indhold er dog hemmelig endda for reprsentanter af den svenske regering .
Iflge avisartiklen fremfrer Kommissionen bl.a. det argument , at Volvofabrikken ikke kan betragtes som en underleverandr , men snarere som producent af frdigvarer .
<P>
Mener Kommissionen ikke , at det er urimeligt , at en konsulentrapport , som kan vre afgrende for afgrelsen , i sagen holdes hemmeligt for offentligheden og navnlig for den svenske regering ?
<P>
Mener Kommissionen , at Volvofabrikken , som fremstiller frerkabiner til senere montering p frdige lastbiler , producerer en frdigvare eller en delprodukt til lastbiler ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Van Miert">
Som De sandsynligvis ved , findes der i Fllesskabet et srligt regelst for statssttte til motorkretjsindustrien .
Disse regler har vret gldende siden 1989 og har til forml at styre og begrnse statssttten inden for denne flsomme sektor .
Man ser i Kommissionen og rammen meget kritisk p driftssttte af enhver art , fordi sttte af denne art fritager den pgldende virksomhed for en del af de normale driftsomkostninger og giver den pgldende virksomhed en vedvarende driftsmssig fordel .
Det kan vre til stor skade for konkurrenterne i en sektor som motorkretjssektoren , idet produktionen her typisk er organiseret p europisk plan og i stadigt stigende omfang p verdensplan .
Transportsttte br derfor ikke vre tilladt inden for denne sektor , ikke engang i ugunstigt stillede regioner .
<P>
Det fastsls ogs i den ovennvnte ramme , at enhver eksisterende driftssttte skal aftrapppes .
P den anden side er man i rammen generelt positivt indstillet over for investeringssttte , der ydes med henblik p at afbde strukturelle vanskeligheder i Fllesskabets ugunstigt stillede regioner .
Det er derfor et meget sensitivt globalt marked , hvor driftssttte af denne art let kan fre til alvorlig konkurrenceforvridning .
<P>
Det rede medlem omtaler ogs Kommissionens konklusion om , at produktionen i Ume falder ind under den afsluttende montage og ikke er fremstilling af delprodukter .
En fabrik kan generelt betragtes som en produktionsog / eller montagevirksomhed , nr aktiviteterne bestr i at konstruere , male , montere eller trimme kretjernes karosserier .
Hvis disse funktioner opdeles mellem forskellige anlg med forskellig geografisk beliggenhed , falder hvert af disse anlgs aktiviteter ind under fremstilling af kretjer .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse og efter den opfattelse , som forskellige eksperter inden for motorkretjsindustrien har , svarer konstruktionen af frdigopbyggede frerkabiner til lastvogne til fremstilling af lastvogne .
Som enhver anden integreret bilfabrik omfatter fabrikken i Ume stansearbejde , karosserifremstilling , malervrksted og en afsluttende montagefunktion , som en delproduktfabrik ikke ville have .
Den falder derfor ind under den eksisterende ramme for motorkretjsindustrien .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg forstr rligt talt ikke visse dele af kommissrens svar .
Kommissren sagde , at denne sttte ville vre en omkostningsmssig fordel .
Men det forholder sig jo sdan , at den transportsttte , som Volvo i Ume fr , kun svarer til en del af de ekstra omkostninger , som placeringen i det nordlige Sverige medfrer .
Det er alts dyrere at placere sig dr , selvom man fr transportsttte .
Derfor er det fuldkommen ulogisk at sige , at sttten er konkurrencefordrejende eller giver en omkostningsmssig fordel .
Det eneste konkurrencefordrejende , som jeg har set i materialet om denne sag , er Kommissionens godkendelse af sttte til Scania , en anden lastbilfabrikant i Lule , som er en by i nrheden af Ume .
<P>
Jeg vil ogs bestride , at der finder nogen som helst form for frdigmontering sted p fabrikken i Ume .
Jeg anser mig selv for at vre lidt af en ekspert p omrdet , eftersom jeg har arbejdet der i fem r som frerkabinemontr .
Der finder ikke nogen som helst form for frdigmontering af lastbiler sted , der fremstilles kun delprodukter .
<P>
Endvidere undrer det mig , at baggrundsmaterialet stadig er hemmeligstemplet .
Er det ikke kun rimeligt , at vi folkevalgte fr at se , hvad der ligger til grund for Kommissionens afgrelse og holdning ?
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Frst og fremmest m man forst , at vi taler om en sektor , for hvilken der findes en srlig ramme .
Kommissionen har accepteret , at der kan ydes transportsttte til andre aktiviteter .
Men vi taler her om driftssttte i en yderst flsom sektor .
Kan De forestille Dem , at alle automobilfabrikker fr mulighed for at f kompensation , fordi de ligger i Den Europiske Unions perifere omrder ?
Det ville fuldstndig forvride konkurrencen i en yderst flsom sektor , hvor der allerede er overkapacitet , og hvor virksomheder eller fabrikker , der ligger i regioner , der er berettigede til sttte , kan f sttte , men kun investeringssttte .
Og det er prcis sledes , situationen er her .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om delprodukter kan fremstilling af frerkabiner med alle de forskellige produktionsstadier , en sdan omfatter , nppe karakteriseres som blot fremstilling af delprodukter .
Nej , det er en integrerende del af de normale aktiviteter inden for automobilindustrien .
Kommissionen har altid anvendt reglerne sdan , og den er ndt til at bevare en stringent holdning i denne sag , sledes som den har gjort det fr i tiden .
<P>
Nr det er sagt , er vi , da denne sttte jo eksisterede - for da Sverige trdte ind i Den Europiske Union , fandtes denne sttte allerede - parate til at drfte med de svenske myndigheder , hvordan den skal aftrappes og til at overveje en passende tidsfrist for aftrapningen af denne sttte .
Det er prcis det , vi har prvet at opn i diskussionerne med de svenske myndigheder .
Jeg var i gr i Stockholm , hvor jeg talte med den minister , der har ansvaret for industrien , for at finde ud af , hvordan vi kan finde en mindelig ordning .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg vil gerne sprge , om kommissren kan give mig en prcisering p to punkter .
Det frste sprgsml er : Inden for hvilke sektorer kan Kommissionen godkende , at den svenske transportsttte finder anvendelse ?
Er der nogen sektor inden for jern- og metalindustrien som helhed , hvor De vil godkende , at den nuvrende svenske transportsttte gres permanent ?
<P>
Det andet sprgsml knytter an til det flgesprgsml fra hr . Sjstedt , som kommissren ikke besvarede , og som drejede sig om , at Kommissionens afgrelse i denne sag jensynlig bygger p en konsulentrapport .
Rapportens indhold hemmeligholdes , endog for den svenske regering .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om dette ikke er fuldstndig urimeligt - alts at de enkelte regeringer , som jo dog er traktatens herrer , ikke kan f kendskab til de tilgrundliggende rapporter , som kan afgre flere tusind menneskers levevilkr og muligheder for at tjene til livets ophold i en udsat region ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
For det frste kan jeg som svar p den frste del af sprgsmlet sige , at der kan ydes transportsttte , og derfor nyder denne del af Sverige godt af en form for srbehandling .
Den kan ydes til aktiviteter , som ikke falder ind under meget flsomme sektorer som for eksempel stl- eller automobilvirksomhed .
For eksempel ville Kommissionen for en stlvirksomhed ikke kunne tillade transportkompensationssttte , fordi denne er omfattet af en specifik regel for statssttte .
Det samme glder automobilindustrien , og derfor er det ikke tilladt at yde denne form for kompensation for transport til sektorer som stl- og automobilindustrien , sknt den almindelige ordning giver mulighed for det .
Det er baggrunden for , at vi m forhandle med regeringen for at finde en lsning , som begge parter kan acceptere .
<P>
De henviser i Deres sprgsml til en ekspertudtalelse fra Kommissionens konsulenter .
Lad os vre ganske rlige og sige , at hvis den svenske regering eller enhver anden regering indhenter en ekspertudtalelse , s er den fuldstndig berettiget til at gre det , og den har lov til holde resultatet for sig selv .
Der er ingen , der har pligt til at offentliggre resultatet eller sende det til Kommissionen .
En sdan ekspertudtalelse , som er baseret p oplysninger fra virksomheden selv og den svenske regering , omfatter yderst flsomme oplysninger , som virksomheden bestemt ikke nsker at offentliggre .
Vi benytter derfor blot ekspertudtalelsen som en hjlp for Kommissionen , nr den skal trffe sin afgrelse .
P grundlag af denne ekspertudtalelse rejste mine embedsmnd ud til den pgldende region for at se tingene med deres egne jne , og vi vedtog den holdning , jeg beskrev i mit svar p det foregende sprgsml .
S ekspertudtalelsen tjener kun som en hjlp til Kommissionen , nr den skal trffe sin afgrelse og komme med en vurdering .
<P>
Det andet sprgsml er s : Hvad sker der nu ?
Enten finder vi en lsning ved hjlp af en model , vi aftaler indbyrdes , hvilket vi naturligvis vil foretrkke .
Hvis det ikke kan lade sig gre , s har Europa-Kommissionen intet andet valg end at g rettens vej .
Jeg vil gentage , at vi gerne vil undg denne lsning , og vi vil derfor i de kommende uger forsge at finde en udvej , sledes at der stadig ydes sttte i en periode , men den trappes ned for helt at ophre , nr tiden er inde .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fr folkeafstemningen lovede man , at den svenske regionalpolitik ville kunne fortstte som hidtil , og at medlemskabet ikke ville f nogen negative konsekvenser .
Regionalsttte , herunder transportsttte til virksomheder i det nordlige Sverige , er et vigtigt element i regionalpolitikken .
<P>
Ved Kommissionen , at opinionen i Nordsverige er den mest EU-kritiske i hele landet ?
Ved den ogs , at den fortolkning , som nu anlgges , og som risikerer at forhindre , at der ydes regionalpolitisk sttte til Volvo , vil gre opinionen endnu mere negativ , fordi man derved svigter de lfter , der blev afgivet fr optagelsen ?
Er Kommissionen virkelig uvillig til at tage GD IV ' s forslag op til fornyet overvejelse ?
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
For det frste kan der ikke herske tvivl om , hvad der blev aftalt under tiltrdelsesforhandlingerne .
Det var allerede mig , der havde ansvaret for denne sag , og selv om vi i princippet accepterede , at der kunne ydes transportsttte til disse perifert beliggende regioner , s var det helt entydigt en betingelse , at dette ikke skulle glde for flsomme sektorer som automobilsektoren , stlsektoren , vrftssektoren , hvor der findes srlige regler .
Der er srlige regler p dette felt , og som enhver ved , gr de forud for de generelle regler .
<P>
Det blev igen og igen gjort helt tydeligt og klart bde af mig selv og af mine embedsmnd .
S det forblffer mig , at der er nogle , der er blevet overraskede over , at vi senere har sagt , at nr det glder selve automobilindustrien og ikke delprodukter som sdanne , s m der ikke lngere ydes driftssttte , mens man gerne m yde investeringssttte .
Af en eller anden rsag , som jeg ikke skal tage stilling til , viger den svenske regering tilbage fra at yde investeringssttte , men er rede til at yde sttte til driftsomkostninger .
Det er op til den svenske regering at afgre det .
For nogen tid siden foretog den pgldende virksomhed nogle betydelige yderligere investeringer , s regeringen ville have kunnet yde en vis sttte dertil .
Men den foretrak at blive ved med at yde driftssttte , selv om jeg gr ud fra , at den ved , at dette ikke kan tillades i henhold til reglerne om statssttte i Den Europiske Union .
<P>
Det er konteksten .
Vi siger ikke , at anlgget ikke m modtage sttte , men denne form for vedvarende driftssttte er ikke acceptabel , fordi den ikke har vret acceptabel fr i tiden .
Reglerne er blevet anvendt p en konsistent og stringent mde overalt i Den Europiske Union , og derfor m vi prve at finde en lsning i samarbejde med de svenske myndigheder , sledes at denne sttte bliver aftrappet .
Hvis der i fremtiden bliver tale om yderligere investeringer i Ume , s vil man vre frit stillet til at yde investeringssttte .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg kan sdan set godt forst , hr. kommissr , at De er forbavset over , at vi er forbavsede .
Men De m forst , at det budskab , som De nu kommer med , er en fuldstndig nyhed for mig , idet det allerede under optagelsesforhandlingerne blev sagt , at der ikke ville kunne ydes transportsttte inden for sektorerne stl , biler og skibsbygning .
Med hensyn til hemmeligstemplede rapporter siger kommissren , at regeringer jo benytter sig af sdanne .
Men det er jo til syvende og sidst regeringerne , som er Kommissionens chef , og ikke Kommissionen , som er regeringernes chef .
Det er regeringerne , der har beslutningskompetencen .
<P>
rsagen til , at vi nsker denne rapport frem i lyset , er ikke , at vi vil afslre Volvos forretningshemmeligheder - det kunne den svenske regering ikke finde p .
rsagen er , at den svenske regering har god grund til at tro , at der er grove fejl i denne tilgrundliggende rapport .
Det er dem , som vi nsker at f frem i lyset og diskutere .
Det synes jeg , kommissren burde have forstelse for .
<P>
Et enkelt sprgsml : Hvis Rdets formand opfordrer Dem , hr. kommissr , til at offentliggre rapporten , i det mindste over for den svenske regering , vil De s gre det ?
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Det er ikke min fejl , at spillets regler p nogle omrder tilsyneladende ikke er s godt kendte , som jeg kunne nske , at de var .
Der glder specifikke regler inden for stlsektoren , som mange medlemmer af Europa-Parlamentet ved .
Princippet er , at der ikke kan ydes statssttte .
Der kommer et sprgsml skibsbyggeri .
Der findes et syvende direktiv , hvori man fastlgger de rammer , inden for hvilke der kan eller ikke kan ydes statssttte .
Det er den mde , det har fungeret p i mange r .
<P>
Hvad rapporten angr , drejer det sig om en ekspertudtalelse til brug for mine tjenestegrene , og jeg bad yderligere mine folk om at tage til stedet og se tingene med egne jne p fabrikken .
De fik alle relevante oplysninger .
De orienterede mig , og det er p denne baggrund , jeg fortalte de svenske myndigheder , at vi stadig stod med et problem , der mtte findes en lsning p .
S lnge der ydes driftssttte inden for denne sektor , er det et eklatant brud p en af de grundlggende regler , der flges inden for automobilsektoren .
<P>
Vi vil vre fleksible for at finde en lsning og f aftrappet sttten .
I mellemtiden kan regeringen overveje andre midler og metoder at sttte regionen p .
Men det er regeringens ansvar og ikke Kommissionens .
Det er ikke op til os at fastlgge retningslinjerne p det felt .
I vrigt har vi intet at skjule .
Jeg kan bevise over for Dem , at vi altid har handlet p en stringent mde og med bent sind i sager af denne art .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 47 af Hans Lindqvist ( H-0301 / 97 ) :
<P>
Om : Kommissionens undersgelse af transportsttte til virksomheder i Nordsverige
<P>
Kommissionens GD IV har undersgt transportsttten til visse industrivirksomheder i Nordsverige . I en rapport foresls det , at sttten til Volvofabrikken i Ume ikke skal vre tilladt .
<P>
Transportsttte til virksomheder i Nordsverige er en vigtig del af den svenske regionalpolitik og spiller en stor rolle , nr der skal skaffes industriinvesteringer til regionen .
Sttten svarer dog kun til en del af de meromkostninger , som flger af produktionens placering i den nordlige del af landet .
<P>
Hvorfor offentliggres de dokumenter , der er lagt til grund for beslutningen ikke omgende , og hvorfor kommer forslaget om at inddrage sttten til fabrikken i Ume netop nu ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Van Miert">
Det er stadig det samme emne .
Der er ikke truffet nogen afgrelse endnu .
Vi gjorde opmrksom p problemet , da vi under tiltrdelsesforhandlingerne var enige om , at der skulle vre mulighed for at yde transportsttte , og at de flsomme sektorer skulle vre undtaget i henhold til det aftalte .
Senere konstaterede vi , at der stadig blev ydet transportsttte til Volvo-fabrikken i Ume .
Derfor sagde vi , der er et problem , lad os se p det og finde ud af , hvordan vi kan lse det .
Det br ikke fre til den konklusion , at der ikke kan ydes transportsttte til andre aktiviteter i den pgldende region .
Jeg kan bekrfte , at denne form for sttte kan ydes , men ikke til de flsomme sektorer .
<P>
Det har taget nogen tid , fordi vi har nsket at undersge sagen p en seris mde , og som sagt indhentede vi en ekspertudtalelse .
Senere bad jeg - hvilket er temmelig usdvanligt , da vi kun har et begrnset personale - p baggrund af sagens flsomme karakter mine folk om at tage ud og se p tingene med egne jne og vurdere situationen p stedet .
Det er , hvad der skete .
Frst da konstaterede vi , at der stadig var et problem , og derefter betydede vi regeringen , at vi enten m finde en gensidig lsning , eller ogs er vi ndsaget til at lade sagen begynde og tage yderligere skridt .
Det er alt , hvad jeg kan sige .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Det var godt at f dette sprgsml ordentligt belyst .
Jeg savner imidlertid svar p mine sprgsml , som drejer sig om , hvorfor beslutningsgrundlaget ikke straks er blevet offentliggjort .
Det ene sprgsml blev besvaret delvis , men ikke fuldstndigt .
<P>
Det andet sprgsml drejede sig om , hvorfor forslaget om at inddrage sttten til fabrikken fremsttes lige nu .
Jeg er , ligesom mine landsmnd , forbavset over , at det kommer et stykke tid efter optagelsen i EU , og mener ikke , at der er nogen grund til , at det skal ske netop nu .
Mske str det i konsulentrapporten , men eftersom vi ikke fr adgang til den - af en eller anden grund mener man benbart , at den indeholder oplysninger , som vi ikke br se - m jeg sprge endnu en gang : Hvorfor kan vi ikke f baggrundsmaterialet at se ?
Det kunne mske fremme denne debat og kaste lys over sprgsmlet .
<P>
Desuden vil jeg gerne bede om svar p flgende sprgsml : Er dette begyndelsen til yderligere begrnsninger i den svenske transportsttte ?
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Jeg troede , jeg allerede havde besvaret det sprgsml adskillige gange .
Under forhandlingerne blev det gjort indlysende klart - og jeg var selv til stede - at transportsttte ville blive tilladt , men ikke til flsomme sektorer .
Det er ikke min fejl , at vi senere konstaterede , at man fortsat ydede driftssttte i transportsektoren til denne fabrik .
Da vi opdagede det , sagde vi , at det var et eklatant brud p aftalen , og det er under alle omstndigheder i modstrid med rammen .
S der skulle findes en lsning .
Men da sttten eksisterede fr tiltrdelsen , var vi rede til at finde en lsning , hvor sttten aftrappes .
Det foregik for nogen tid siden .
<P>
Sidste r bad vi en ekspert om at give Kommissionen nogle rd , for eksempel med hensyn til delprodukterne .
Nogle af delprodukterne kommer benbart fra den sydlige del af landet og skal fragtes op nordp .
S bad jeg som nvnt mine folk om at tage til stedet , og det tog nogen tid .
S fulgte der en diskussion med regeringen , og vi fortalte denne , at den var ndt til at udarbejde et lsningsforslag .
Det har trukket ud i mneder .
Jeg meddelte regeringen , at jeg ville vre ndt til at indlede en sag .
Da der stadig var en vis forhbning om , at man kunne forhandle sig frem til en forsvarlig lsning , var jeg rede til at vente , fr der blev indledt en sag , i hb om at der snart kunne findes en lsning .
<P>
Jeg hber , at der kan findes en lsning i lbet af de kommende uger .
Hvis det ikke er tilfldet , s m jeg udtrykke mig helt klart .
Disse ting har trukket ud gennem for lang tid , og jeg bliver ndt til at foresl Kommissionen , at der indledes en sag .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg mener , at Kommissionens svar er inkonsekvente p flere afgrende punkter .
Der er ogs blevet bevilget transportsttte til en af Volvos konkurrenter , som ligger ganske tt p Volvofabrikken , nemlig Scania , hvor der fremstilles bagaksler og chassiser til tunge lastbiler .
Man fremstiller sledes njagtig det samme som i Ume , nemlig dele til tunge lastbiler .
Scania fr ja , Volvo i Ume fr nej .
Det er der ikke givet nogen forklaring p .
<P>
Det andet , som der ikke er givet nogen forklaring p , er , hvorfor sttten er konkurrencefordrejende .
Den ydede sttte svarer jo kun til en lille del af merudgifterne til transporten i Sverige .
<P>
Det tredje punkt drejer sig om , at De godt kan give regeringen rapporten ; den vil ikke lade nogen hemmeligheder slippe ud .
Men ikke engang regeringen har fet rapporten at se .
Det forstrker jo indtrykket af , at Kommissionen har noget at skjule .
Hvis De standser denne transportsttte , delgger De en vigtig del af den svenske regionalpolitik .
Det er meget , meget alvorligt .
Jeg synes , Kommissionen skulle tnke p sit sociale ansvar .
Tnk p Vilvoorde !
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="FR" NAME="Van Miert">
Netop , tnk p Vilvoorde , for i Vilvoorde kan man ikke yde statssttte , ikke engang investeringssttte , kre ven .
<P>
Det rede medlem siger , det kan lade sig gre i Sverige , og har belrt mig om dette .
Jeg kan sige , at vi har anvendt reglerne med konsekvens .
Det er ikke min fejl , hvis man atter og atter har forklaret reglerne , og det rede medlem stadig ikke kender disse !
Reglerne fandtes allerede inden Sveriges tiltrdelse .
Sverige har accepteret dem .
For mit vedkommende er jeg forpligtet til at anvende dem p samme mde og med konsekvens overalt .
<P>
Hvis De derfor vil rejse kritik , vil jeg bede Dem finde en anden skydeskive .
Jeg udfrer et serist stykke arbejde , sledes som jeg altid har gjort , og jeg kan derfor ikke acceptere denne kritik .
Dette vil jeg gerne sl fast .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
De sagde , hr. kommissr , at det ikke er udelukket at yde andre former for transportsttte i regionen .
Jeg hber , at De er klar over , at der er risiko for , at det afgiftsfrie salg ophrer den 1. juli 1999 , og at der s vil vre et indlysende behov for sttte til trafikken mellem Ume i Sverige og Vasa i Finland .
Har jeg forstet kommissren ret , at De ikke vil modstte Dem en generel sttte til transport mellem Ume og Vasa , hvis det afgiftsfrie salg ophrer den 1. juli 1999 ?
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Jeg bekrfter endnu en gang , at for andre aktiviteter , der ikke falder ind under flsomme sektorer , kan denne transportsttte fortstte .
S det er udelukket .
Det er kun for flsomme sektorer som automobilindustrien , hvor der glder specifikke regler , hvor der har eksisteret en ramme siden 1989 , at dette ikke er tilladt .
Det kan ikke komme som en overraskelse , for det var allerede sdan , og det blev forklaret , at efter tiltrdelsen kunne sttte af denne art ikke lngere ydes til aktiviteter som bilproduktion .
Investering er en anden sag , men der kan ikke ydes driftssttte .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Da sprgetiden med sprgsml til Kommissionen nu er afsluttet , vil sprgsml nr .
49-87 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.40 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=15>
Offentlige indkb og bygge- og anlgskontrakter - Tilbudsgivning inden for vand- og energi-forsyning , transport og telekommunikation
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
indstilling ved andenbehandling ( A4-0158 / 97 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 50 / EF , 93 / 36 / EF og 93 / 37 / EF om samordning af fremgangsmderne med hensyn til indgelse af henholdsvis offentlige tjenesteydelsesaftaler , aftaler om offentlige indkb og offentlige bygge- og anlgskontrakter ( C4-0038 / 97-95 / 0079 ( COD ) ) ( Ordfrer : Langen ) ; -indstilling ved andenbehandling ( A4-0159 / 97 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 93 / 38 / EF om samordning af fremgangsmderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation ( C4-0039 / 97-95 / 0080 ( COD ) ) ( Ordfrer : Langen ) .
<SPEAKER ID=221 NAME="Langen">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg ser kun meget f her p dette tidspunkt .
Men det glder mig , at jeg i dag kan forelgge disse to direktiver , som jo er blevet behandlet igennem lngere tid i Parlamentet i de kompetente udvalg og ogs i dialogen og i den kontroversielle diskussion med Kommissionen .
<P>
Vi behandler i alt to direktiver , nemlig det ene direktiv , som under t vedrrer offentlige aftaler i forbindelse med bygge- og anlgsarbejder , varer og tjenesteydelser , og for det andet det skaldte sektordirektiv , som behandler flere omrder - vand- og energiforsyning , transport og telekommunikation .
Den aftale , der ligger til grund for tilpasningen af direktivet , er noget ldre . Det drejer sig om WTO-aftalen , som blev ratificeret af Rdet i marts 1994 med Parlamentets samtykke , og som trdte i kraft den 1. januar 1996 .
<P>
Dengang forpligtede de stater , der undertegnede den , sig til at bne deres markeder for virksomheder fra tredjelande .
I alt blev den aftalte bning af adgangen til markedet anslet til ca . 350 mia ECU om ret .
Som flge af de eksisterende bestemmelser om det indre marked i Europa har de berrte ordregivere i Den Europiske Union derfor kun vret ndt til at ptage sig et begrnset antal yderligere forpligtelser .
Der har fra begyndelsen rejst sig dette sprgsml : Hvordan lykkes det os , navnlig i forbindelse med sektordirektivet , at sikre gensidighed ?
<P>
P den ene side var de europiske ordregivere forpligtede til at gre plads til virksomheder fra tredjelande , men p den anden side havde de europiske virksomheder ogs mulighed for at modtage aftaler og kontrakter fra tredjelande .
Denne balance var efter vor opfattelse ikke sikret i de frste direktivforslag , fordi Kommissionen nskede at regulere en i og for sig simpel sag meget mere vidtgende .
Denne omstndighed resulterede i en relativ lang drftelse af denne sag i Parlamentet .
P grund af direktivernes betydning i forbindelse med et alt i alt meget vanskeligt emneomrde tog det endog uforholdsmssigt lang tid .
<P>
At det er resulteret i og mtte resultere i disse diskussioner mellem Kommissionen og Parlamentet , skyldtes det , jeg har nvnt , nemlig at Kommissionen nskede at regulere noget , som ikke var omfattet af GATT-aftalen .
Vi blev enige med kommissr Monti , og jeg vil gerne udtrykkeligt takke ham for , at han efter de frste diskussioner var velvilligt indstillet over for i vidt omfang at acceptere Parlamentets argumenter .
Vi blev derp enige om , at nr Kommissionen nu ikke var i stand til at forelgge et helt nye direktivforslag , skulle den i vid udstrkning tage hensyn til Parlamentets argumenter i sit reviderede forslag .
<P>
Dette har Kommissionen overholdt .
Derfor kan vi i dag efter en relativ lang forhandling - forhandlingen har stet p i nsten to r - under andenbehandling drfte en flles holdning , som p grundlag af et revideret kommissionsforslag nu udgr et fornuftigt grundlag .
Der er stadig visse omstridte sprgsml , som jeg gerne vil nvne , og som der ogs er blevet stillet ndringsforslag til i Europa-Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , men efter at Kommissionen har taget brodden af de kontroversielle sprgsml , er de ikke lngere s graverende , at Parlamentet alt i alt ikke vil kunne leve med den flles holdning .
<P>
Dette som en indledende bemrkning , inden jeg siger noget om forslagene og ogs om den forskellige vgt , som de forskellige grupper tillgger sprgsmlet .
Det var bl.a. vigtigt for Parlamentet , at virksomhederne i Den Europiske Union ikke stilles drligt i forhold til virksomhederne fra tredjelande .
Skrpelser for virksomhederne i Den Europiske Union , som ikke berrer virksomhederne fra tredjelande , har vi derfor forkastet , da dette vil medfre en konkurrencefordrejning til skade for de europiske virksomheder .
Her rejser der sig i sektordirektivet i det hele taget det sprgsml , om den balance , der tidligere skulle etableres i dette sektordirektiv mellem offentlige ordregivere p den ene side og private ordregivere p den anden side inden for disse fire sektorer , om dette omrde i dag , efter at vi har liberaliseret forskellige markeder , efter at de statslige virksomheder i stigende grad er privatiseret , f.eks. p telekommunikationsomrdet , om dette omrde sledes i det hele taget stadig hrer hjemme i sektordirektivet .
Men det er et sprgsml , som behandles i forbindelse med diskussionen om grnbogen .
Af kontroversielle diskussioner er der i frste rkke fortsat den tekniske dialog , sprgsmlet om , hvorvidt virksomheder generelt og i givet fald under hvilke omstndigheder m indhente teknisk rdgivning fra senere ordremodtagere i forbindelse med komplicerede tekniske lsninger .
<P>
Efter vor overbevisning var Kommissionens oprindelige formulering ikke egnet i denne henseende , da den ville vre resulteret i en forfordeling .
Kommissionen har taget bestemmelsen ud af sit forslag og endnu en gang henvist til det i betragtningerne i en form , som absolut er acceptabel , men som egentlig ikke lngere har nogen indholdsmssig styrke .
Derfor var jeg som ordfrer af den opfattelse , at man ogs kunne lade betragtningen helt udg - i det ene direktiv nr . 10 , i det andet direktiv nr .
13 . Dermed ville der ikke blive ndret noget ved virksomhedernes retsstilling , ved den kendte praksis .
<P>
I Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik blev der forhandlet om et forslag fra hr . Tappin , som ser et andet perspektiv , og her drejer det sig om flgende sprgsml : Kan man gennem en regulering af den tekniske dialog udelukke korruption ?
Jeg er af den overbevisning , at der behov for andre foranstaltninger i den forbindelse , f.eks. sprgsmlet om domstolenes retshndhvelse i staterne , som effektivt kan bekmpe korruption .
Den tekniske dialog er ikke det rigtige udgangspunkt , fordi der her helt sikkert findes udveje .
Hr . Tappin forsgte ogs sammen med mig at finde en lsning , som absolut kan tilstrbes i fllesskab som led i behandlingen af grnbogen .
I forbindelse med dette direktiv var vi af den opfattelse , at vi begrnser os til en minimallsning og lader den tekniske dialog forblive , som den er , uden nogen yderligere bestemmelse , herunder betragtningen .
<P>
Foruden dette vigtigste omstridte centrale sprgsml er der i sektordirektivet visse forpligtelser , som plgges virksomhederne , med hensyn til statistiske forpligtelser , med hensyn til rapporteringspligt , med hensyn til sprgsmlet om , hvornr og i hvilket omfang ansgere skal underrettes , hvis de ikke er kommet i betragtning .
For mig helt personligt er det i sektordirektivet af betydning , om vi gennem en regulering , som er mere vidtrkkende end det , vi skal overholde p grundlag af aftalerne , giver anledning til klager foran WTO-panelet .
<P>
Derfor er vi sammen med kollegerne fra de andre grupper net frem til den overbevisning , hr. kommissr , at vi ikke vil overtage kompromisforslaget fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe p dets vsentlige punkt , nemlig en anmeldelsespligt i forbindelse med en udbudsforretning for virksomheder , der har ydet teknisk rdgivning .
Da det er andenbehandlingen , skal hvert ndringsforslag have 314 stemmer .
Nogle af de mindre vsentlige ndringsforslag vedrrende de statistiske forpligtelser vil ganske givet opn det .
I forbindelse med de centrale sprgsml vil vi formentlig senere komme til det resultat , at Rdets flles holdning accepteres her i Parlamentet p grundlag af det seneste kommissionsforslag .
<P>
I denne henseende mener jeg , at vi efter en lang drftelse har fundet en fornuftig samlet lsning , og jeg vil gerne personligt endnu en gang takke hr. kommissr Monti for , at hans embedsmnds noget fastlste holdning i begyndelsen i sidste instans frte til en fornuftig lsning som flge af kommissrens politiske vidsyn .
De slog ind p denne kurs , selv om De endog ikke i Kommissionen fandt et flertal sidste r til at tage hele forslaget tilbage .
Mange tak for det , og jeg hber , at det er et eksempel p , hvordan vi i forbindelse med meget divergerende opfattelser alligevel kan n frem til et fornuftigt kompromis !
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Langen for hans indledning .
<P>
Der er meget lidt uoverensstemmelse mellem Den Socialistiske Gruppe og PPE-Gruppen .
Men vi har vret i en uheldig situation i forbindelse med den meningsforskel , vi har , som det fremgik af afstemningen i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om direktiv 92 / 50 / EF , 93 / 36 / EF og 93 / 37 / EF , hvor vi stemte for gennemsigtighed , og direktiv 93 / 38 / EF , hvor vi ikke gjorde det .
Vi har placeret os selv i en vanskelig situation i denne henseende .
Som hr . Langen sagde , sgte jeg sammen med ham at finde frem til et kompromis .
Jeg har stillet et ndringsforslag , som jeg hber vil opn dette , og jeg opfordrer kollegerne i Parlamentet til at sttte dette ndringsforslag .
<P>
Baggrunden for , at jeg har stillet ndringsforslaget , er , at Kommissionens tekst under frstebehandlingen af Langen-betnkningen indeholdt et forbud mod enhver teknisk dialog mellem en kontraherede enhed og enhver , som nskede at afgive tilbud p kontrakten p et senere tidspunkt .
Dette betd , at alle centrale virksomheder ville vre ndt til at udelukke sig selv fra revisionsprocessen , hvis de nskede at afgive tilbud .
Dette ville have kvalt nyskabelsen og var fuldstndig i strid med den bedste forretningsmetode .
<P>
Men vi var hele tiden klar over de problemer , der iflge sagens natur var mulige , hvis man tillod en dialog .
Giorgos Katiforis skitserede dem fint , da han talte om , at den tekniske dialog kunne anvendes til at faststte umulige standarder , og at man ikke kunne gre noget ved det , da alt havde en tendens til at vre mrklagt .
Dette er problemerne med korruption og grunden til , at vi skal have sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
Mit ndringsforslag sger at tage fat p problemet med konkurrencefordrejning og hemmeligholdelse og samtidig sttte princippet om nyskabelse .
Det er blevet fremsat med henvisning til bde Langen-betnkningerne og betragtningerne .
I ndringsforslaget specificeres den  rdgivning , der kan benyttes til at udarbejde specifikationer til en bestemt udbudsforretning  , dvs. det faststter i realiteten parametre for en indkaldelse af tilbud .
Vi nsker at offentliggre , hvem der har ydet rdgivningen , men ikke selve rdgivningen .
Enhver kan yde rdgivning og stadig afgive tilbud p kontrakten , s lnge den rdgivning , der er blevet ydet , ikke udelukker andre fra at konkurrere p lige vilkr .
Denne sprogbrug ligger s tt op ad Kommissionens tekst som muligt for at sikre , at der anvendes den samme fortolkning med hensyn til udelukkelse af konkurrence .
Hvis det var muligt at foretage en juridisk bedmmelse med hensyn til udelukkelse af konkurrence - og man m g ud fra , at det er tilfldet , eftersom det har indget i standarddirektiverne i mange r - skulle det stadig vre muligt nu uden at ge de juridiske flder i disse direktiver .
<P>
Jeg understreger , at i henhold til anden del af mit ndringsforslag skal de ordregivende myndigheder sammen med udbudsforretningen offentliggre navnene p de virksomheder eller personer , som har ydet rdgivning under udarbejdelsen af specifikationerne .
Dette betyder ikke , at den pgldende rdgiver skal afslre rdgivningens art , da de tekniske detaljer godt m forblive hemmelige - men blot , at rdgivningen er blevet ydet .
Dette skulle medvirke til at bekmpe hemmelighedselementet .
Den ordregivende myndighed offentliggr det p det tidspunkt , hvor den offentliggr udbudsforretningen , hvorfor det ikke vil indebre yderligere bureaukrati .
Da det er de kontraherende myndigheder , der str for offentliggrelsen , vil dette ikke pvirke den internationale konkurrence , og De Forenede Stater har for vrigt allerede et sdant krav om gennemsigtighed , som de bydende fra EU skal overholde .
<P>
Offentlige indkb tegner sig for 11 % af Den Europiske Unions BNP eller 720 mio ECU af de europiske skatteyderes penge .
Efter frstebehandlingen af Langen-betnkningen beskyldte Financial Times den 31. januar 1996 Europa-Parlamentet for at vre industrilobbyisternes skdehund .
P det tidspunkt imdegik jeg det .
Jeg beklager at mtte sige , at hvis kollegerne nu stemmer mod dette ndringsforslag , som har til forml at skabe rlighed , benhed og gennemsigtighed , bliver det hrdt for dem at imdeg disse pstande denne gang .
I harmoniens interesse opfordrer jeg indtrngende alle medlemmerne af Europa-Parlamentet til at sttte mit ndringsforslag til begge betnkninger .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , indledningsvis takker jeg hr . Langen for hans betnkninger , som stter problemerne i det rigtige perspektiv , og desuden kan jeg tilslutte mig ndringsforslagene , der ikke gr lngere end til de tilpasninger , der er absolut ndvendige for at opfylde de forpligtelser , der er indget inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen .
P baggrund af omfanget af offentlige indkb , som i Den Europiske Union belber sig til 720 mia ECU , dvs . 11 , 5 % af de samlede indkb , svarende til det samlede BNP i Spanien , Belgien og Danmark , var der god grund til , at vore ansvarlige greb ind , da det ikke var acceptabelt , at indtil for kort tid siden kun 2 % af kontrakterne blev indget med tredjelandsvirksomheder .
<P>
Der er opnet mrkbare resultater med de direktiver , der i mellemtiden er trdt i kraft , med det stigende antal offentlige udbud - fra 12.000 i 1995 til 95.000 i 1997 - som offentliggres i EFT .
Og andelen af indkb hos tredjelandsvirksomheder er mere end fordoblet , hvormed de offentlige instansers forsyning foregr p mere favorable vilkr , ogs i udlandet , hvilket er til gavn for kvaliteten og prisen p de tjenesteydelser , der leveres til vore borgere .
<P>
P linje hermed er det nskvrdigt , at udvidelsen af markedet kommer til at glde tredjelande , sdan som det blev aftalt mellem 22 af de lande , der deltog i Marrakech-mdet , og dermed er det nu ndvendigt at tilpasse EUdirektiverne .
Men det er efter min mening p ingen mde pkrvet at g lngere end til en minimalistisk lsning , indtil der i tredjelandene sker den samme bning af markedsadgangen og gives samme garanti for overholdelse af de gldende regler .
<P>
Selv i USA er der strre opsplitning af udbuddene , og der findes ikke en officiel bulletin , der offentliggr udbuddene p hele det geografiske omrde ; og der findes heller ikke en flles instans svarende til Kommissionen eller Luxembourg-Domstolen , som sikrer en ensartet overholdelse af reglerne p de forskellige niveauer : fderalt , nationalt og lokalt .
<P>
Med en sdan fremsttelse af legitime krav forsvarer vi naturligvis vore erhvervsdrivende interesser .
Men vi forsvarer samtidig tredjelandsborgernes interesser , idet disse vil nyde stor gavn af indkbene af europiske produkter og tjenesteydelser , som i mange tilflde leveres p mere gunstige betingelser , svel hvad angr kvalitet som pris , som det ogs kan konstateres i jeblikket med de mange europiske virksomheders internationale succes p trods af de vanskeligheder , de skal overvinde .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , Europa-Parlamentet udtrykte i 1995 / 1996 sit forbehold med hensyn til bestemmelserne vedrrende dialogen omkring de tekniske specifikationer og ndringerne i bekendtgrelsesmodellerne - der var tale om direktivets bilag 12-15 - idet det p linje med en lang rkke eksperter sknnede , at direktivforslaget ville lgge en kraftig dmper p det teknologiske fremskridt og i betydelig grad skade den europiske industris konkurrenceevne .
I november 1996 fremsatte Kommissionen efter EuropaParlamentets afvisning et ndret forslag til ndring af direktiv 93 / 38 .
<P>
Hvad angr de to Langen-betnkninger er vores gruppe i det store og hele positiv over for den holdning , der forsvares af ordfreren .
Vi fremstter dog to ndringsforslag i forbindelse med den forestende afstemning .
Med hensyn til den anden Langen-betnkning kan vores gruppe ikke acceptere den nye betragtning , som er foreslet af hr . Tappin , og som ville vise sig meget farlig for de europiske virksomheder , hvis den blev vedtaget .
Offentliggrelsen af informationer om en europisk virksomheds innoverende id , hvad enten virksomheden er lille eller stor , hvor virksomheden nsker at teste iden inden for rammerne af en teknisk dialog med netvrksvirksomheder , er ikke acceptabel for en sdan virksomhed .
Dette ville vre ensbetydende med at udlevere oplysninger til konkurrenterne og at bremse den teknologiske aktivitet ; man ville sledes risikere , at de europiske SMV ' s innoverende ider blev overtaget af konkurrenterne , bl.a. i tredjelandene .
Endvidere findes der ikke i USA og Japan bestemmelser om offentliggrelse , og netvrksvirksomhederne frer en frivillig dialog med de nationale leverandrer med henblik p faststtelsen af tekniske specifikationer .
<P>
Europa-Parlamentet br ikke gennem sine beslutninger skade de muligheder , der ligger i europisk industris evne til innovation , og g tredjelandenes rinde , bl.a. USA ' s , til skade for europisk industri .
<P>
Endelig indfres der gennem konomiudvalgets ndringsforslag 3 , 4 og 5 en skelnen mellem offentlige og private virksomheder ; selv om de frstnvnte ganske vist er underlagt en forpligtelse , eftersom de alene er omfattet af WTO-GATT-aftalen , foreskrives det ikke desto mindre i traktatens artikel 222 , at offentlige og private virksomheder skal behandles p samme fod , en bestemmelse som efter vores mening br hndhves .
<SPEAKER ID=225 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil frst p Kommissionens og egne vegne sige hr . Langen tak for hans betnkning og hans virkelig prisvrdige bestrbelser for at nrme standpunkterne hinanden .
Som Europa-Parlamentet vil have bemrket , tager de ndringsforslag , der er fremsat af Kommissionen og Rdet i den flles holdning , i vidt omfang hensyn til Parlamentets krav .
Jeg vil for mit vedkommende , hr . Langen , sige Dem og Parlamentet tak for den samarbejdsnd , der har karakteriseret denne fase .
<P>
Nr dette er sagt , m det bemrkes , at der fortsat hersker visse meningsforskelle mellem den flles holdning og de fremsatte ndringsforslag . Visse forslag kan accepteres , mens andre rokker ved strukturen og de hensyn , der ligger til grund for Fllesskabets retsorden , og derfor ikke kan accepteres af Kommissionen .
Endelig synes visse af dem for indbyrdes afvigende til , at Kommissionen kan tiltrde dem .
<P>
Kommissionen har bestandig bestrbt sig for at give Fllesskabets regler om offentlige udbudsgivning trovrdighed og gre dem indbyrdes sammenhngende , hvilket er uomgngeligt ndvendigt for den rette forstelse og anvendelse af disse regler .
Vi hber derfor , at Parlamentet p baggrund af de reelle hensyn og tanker , der ligger til grund for Kommissionens holdning , p ny vil overveje visse af de fremsatte ndringsforslag .
<P>
Jeg vil nu i hovedtrk redegre for Kommissionens tanker om de forskellige ndringsforslag .
Kommissionen accepterer ndringsforslag 3 til de skaldt traditionelle direktiver om arbejder , leverancer og tjenesteydelser om optagelse af det tyske transportministerium p fortegnelsen over de ordregivende myndigheder .
Ligeledes kan Kommissionen acceptere ndringsforslag nr . 2 til begge betnkningerne , hvori Parlamentet ved indsttelse af en betragtning i direktiverne stter sig som ml at fremme sm og mellemstore virksomheders mulighed for deltagelse i budgivningen ved at stille egent uddannelses- og informationsmateriale til rdighed for dem .
Man kan dog sprge , om en betragtning , der indsttes i direktiverne om offentlige indkb m.v. , og som er lsrevet fra selve den dispositive del af direktiverne , er det mest egnede og mest effektive middel til opnelse af det legitime forfulgte ml , som Kommissionen fyldigt har redegjort for i grnbogen om offentlige udbud med forslag til eftertanke og konkrete forslag .
<P>
Hvad angr de oplysninger , der skal gives virksomhederne , kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslagene 3 og 4 til direktiv 93 / 38 om de  srlige sektorer  , hvorved pligten til at give vsentlige oplysninger , som f.eks. oplysninger vedrrende tildelingen af kontrakten , forkastelse af et tilbud , fordele og karakteristiske egenskaber ved det antagne tilbud m.v. , begrnses til at omfatte offentlige ordregivende myndigheder .
<P>
Ved at vedtage direktivet om de  srlige sektorer  og udstrkke dets anvendelsesomrde til at omfatte ikke blot offentlige ordregivende myndigheder , men tillige ordregivere , som vel ikke er offentlige myndigheder , men virker i henhold til eksklusive eller srlige rettigheder , de har fet tildelt af offentlige myndigheder , har lovgiver i Fllesskabet , dvs . Rdet , i samarbejde med Europa-Parlamentet nsket at behandle disse to former for juridiske personer p samme mde og sledes gre en ende p en debat , der har stet p i over 30 r .
Ved at indfre denne ligebehandling har lovgiver i Fllesskabet undget , at der opstod dels forskelsbehandling mellem medlemsstater , alt eftersom den pgldende sektor i visse af medlemsstaterne styres af offentlige myndigheder , men i andre af ikke-offentlige selskaber , der dog virker p grundlag af eksklusive eller srlige rettigheder , og dels forskelsbehandling og heraf flgende konkurrencefordrejninger mellem sektorer , der er underlagt direktivet eller virksomheder , der arbejder inden for samme sektor .
<P>
De pgldende ndringsforslag , som , gentager jeg , vedrrer en grundlggende bestemmelse , der ikke er af accessorisk karakter , rokker ved den ligevgt , der er nsket af lovgiver i Fllesskabet , og strider imod det princip om lige vilkr , der er nedfldet i direktivet .
<P>
Det samme skal siges vedrrende den pligt til at give Kommissionen statistiske oplysninger , som er omhandlet i ndringsforslag 5 til direktivet om de  srlige sektorer  .
<P>
Mere indgende , men dog stadig korte betragtninger kan gres vedrrende sprgsmlet om den tekniske dialog , hvorom der er fremsat to , tilsyneladende indbyrdes modstridende ndringsforslag . I ndringsforslag 1 foresls det , at betragtningen i forslaget til direktivet om de  srlige sektorer  , hvori der erindres om , at den tekniske dialog i medfr af de gldende direktiver ikke m vre til hinder for konkurrencen , mens der derimod i ndringsforslag 6 til det samme direktiv men i to indbyrdes meget lignende varianter - nemlig ndringsforslag 1 og 4 til de traditionelle direktiver - foresls indfrt en ny betragtning om faststtelse af begrnsninger for benyttelse af den tekniske dialog og indfres en regel om gennemsigtighed , som vel ikke er uden virkning , nemlig pligten til at offentliggre den forretningsmssige interesse , som de virksomheder , der har afgivet en teknisk udtalelse , har i det pgldende udbud .
<P>
Der er her tale om , gentager jeg , ndringsforslag , der indbyrdes strider mod hinanden , og som ikke kan forklares p grundlag af de i vrigt indiskutable forskelle mellem de gldende direktiver i henseende til de regulerede sektorer .
<P>
Jeg skal erindre om , at den oprindelige ordlyd af Kommissionens forslag i ret hj grad lignede ordlyden af den betragtning , som nu foresls af Parlamentet , med undtagelse af reglen om offentliggrelse , som ikke figurerede i Kommissionens tekst , hvori den alene havde gengivet den tilsvarende bestemmelse i GPA-aftalen .
<P>
Med henblik p at tage hensyn til bl.a. de forbehold , der er kommet til udtryk i Parlamentet , vedrrende den stive karakter af den pgldende bestemmelse , dmpede Kommissionen formuleringen og rkkevidden af denne bestemmelse ved at omforme den til en betragtning , der begrnser sig til at erindre om , at den pgldende forpligtelse flger direkte af direktiverne og traktaten , og derfor ikke behver at gres til genstand for en srlig forskrift .
<P>
Jeg har kort erindret om , hvorledes vi er net frem til betragtningen i den flles holdning .
Hvorfor har jeg gjort dette ?
For at understrege , at sidstnvnte er udtryk for et mellemstandpunkt , der ligger lige langt fra Parlamentets to ndringsforslag , en slags foregribende og ikke tilsigtet kompromis mellem disse .
Kort og godt m det vre mig tilladt at sige , at in medio stat virtus .
<P>
Den i den flles holdning foreslede lsning rummer desuden endnu en fordel . Den skaber ensartethed i teksten , der er den samme i de fire direktiver , under iagttagelse af det omtalte princip om samhrighed , som de eksisterende forskelle mellem direktiverne ikke kan give skr i .
Jeg anmoder derfor Europa-Parlamentet om af hensyn til ligevgten og den indbyrdes sammenhng at flge Kommissionens og Rdets forslag vedrrende den tekniske dialog .
<P>
Endelig vil jeg gre en allersidste bemrkning .
Inden for Fllesskabet , og jeg hentyder herved til de betnkeligheder , jeg mener at have fundet i hr . Portos indlg , nemlig at GPA-aftalen skulle skabe rettigheder til fordel for kontraherende leverandrer af varer og tjenesteydelser , der er etableret i de tredjelande , der er tilsluttet aftalen , nemlig Canada , Sydkorea , USA , Israel , Japan , Norge og Schweiz , rettigheder , der alene er hjemlet ved GPA-aftalen , men ikke ved de vrige direktiver om offentlige udbud .
Derfor tillgger direktiverne ikke virksomheder i tredjelande nogen ny ret , men fratager dem ej heller de rettigheder , de allerede har i medfr af GPA-aftalen .
<P>
P den anden side omhandler direktiverne om de offentlige udbud alene retsforholdet mellem de ordregivende myndigheder og virksomhederne i Den Europiske Union .
Dette retsforhold ndres naturligvis ikke ved GPAaftalen .
Det hvdes , at visse tredjelande , der har underskrevet GPA-aftalen , ikke sikrer en fuldstndig og korrekt gennemfrelse af aftalen .
Sledes skulle Canada ikke have til hensigt at opfylde forpligtelsen til at underlgge sine decentraliserede myndigheder aftalen , mens USA siges at have besluttet ikke at ndre sin lovgivning ?
Disse mangler skal , dersom de bekrftes ved undersgelser eller klagesager , behandles ved brug af de beskyttelsesinstrumenter , der er omhandlet i GPA-aftalen og Verdenshandelsorganisationen , men ikke inden for rammerne af procedurer for ndring af direktiverne , der , gentager jeg , ikke omhandler retsforholdet mellem Fllesskabet og tredjelandene .
<P>
Jeg afslutter , hr. formand , efter den lange tale om den tekniske dialog med endnu en gang at give udtryk for min psknnelse over for hr . Langen , hr .
Tappin og alle deres kolleger af kvaliteten af den ikke altid lette politiske samarbejdsdialog , vi har haft vedrrende dette emne .
<SPEAKER ID=226 NAME="Langen">
Hr. kommissr , lad mig fremstte endnu to bemrkninger til vore forslag vedrrende sektordirektivet , de statistiske forpligtelser , oplysningspligten over for den bydende , der blev afvist eller kom i betragtning , og pligten til at overholde frister , som kun glder for de offentlige ordregivere .
Vi vedtog dette forslag med stort flertal i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , da vi mener , at det er den del , som er dkket af GPA-aftalen - offentlige indkb .
Denne kunstige balance , som sektordirektivet skaber , er for lngst overhalet af Kommissionens og Parlamentets faktiske beslutninger og udviklingen i Europa , og vi nsker kun at begrnse os til den del , der skal reguleres , uden at det gr ud over balancen , som De frygter .
<P>
Jeg mener ikke , at det kan vre s graverende , og derfor endnu en gang en bn til Kommissionen , hvis vi i morgen beslutter , at Kommissionen endnu en gang skal tage sin holdning op til vurdering til den nste runde .
<P>
Det andet sprgsml er den tekniske dialog : De har ret .
Parlamentet vedtog i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik i forbindelse med det generelle direktiv noget andet - i hvert enkelt tilflde med et snvert flertal - end i forbindelse med sektordirektivet .
Hr . Tappins forslag var et forsg p at finde en middelvej mellem disse to modsatte positioner .
Vi fr at se i morgen , om der er et flertal for en af disse veje .
Men det er klart , at begge positioner ikke kan opn flertal p samme tid , da de udelukker hinanden .
For s vidt gjorde De med rette opmrksom p de foreliggende forslag , som ikke stemmer overens .
Men det er resultatet af meningsdannelsen i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og vi fr i morgen et mere positivt resultat .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=16>
Hindringer for mobiliteten mellem landene
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0148 / 97 ) af Todini for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Kommissionens grnbog  Almen uddannelse - erhvervsuddannelse - forskning : hindringer for mobiliteten i Det Europiske Fllesskab  ( KOM ( 96 ) 0462 - C4-0580 / 96 ) .
<SPEAKER ID=229 NAME="Todini">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den betnkning , jeg har den re at forelgge , indeholder det budskab , vi nsker at overbringe den konference , som fra i morgen skal afholdes i Maastricht om netop det emne , vi drfter her i aften .
Konferencen vil drage sine konklusioner p grundlag af de reaktioner , der er kommet til udtryk i samtlige medlemsstater og fra deres hertil udpegede koordinatorer , i institutionerne og fra alle de vrige berrte parter p omrdet .
Vort budskab bestr frst og fremmest i , at vi fuldt ud sttter Kommissionens initiativ , idet jeg m sige , at den har udfrt et fremragende stykke analytisk arbejde og foreslet ni nye handlingsforlb , og at vi tilskynder til fortsttelse af dette arbejde ved afgivelse af virkelig konkrete forslag til fjernelse af de hindringer , der ligger i vejen for mobiliteten blandt studerende , lrere , forskere , voluntrer og arbejdstagere under uddannelse .
<P>
Vort udvalg - Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier - understreger den vsentlige rolle , mobiliteten spiller for opbygningen af et virkeligt Borgernes Europa .
En af de mest fremragende mder , de unge har for netop at tilpasse sig til det europiske arbejdsmarked bestr i at give dem virkelig mulighed for at deltage i Den Europiske Unions studieprogrammer .
Vi insisterer derfor p , at de sociokonomiske hindringer for mobiliteten skal mindskes , sledes at disse fllesskabsprogrammer ikke lngere alene forbeholdes en bestemt elite - hvilket desvrre er tilfldet i dag - men at de gres virkelig tilgngelige ogs og i srdeleshed for de socialt drligt stillede og dem , som endnu ikke har pbegyndt studier ved hjere lreanstalter .
<P>
Vi er alle bekendt med den succes , fllesskabsprogrammer som f.eks. SOCRATES og LEONARDO har haft .
Vi ved bl.a. , at den vanskeligste hindring at overvinde i fremtiden vil vre de knappe bevillinger - og ikke blot i fremtiden , fordi der er tale om en reel og aktuel hindring - og den utilstrkkelige finansiering skyldes i jeblikket det voksende antal ansgninger - hvilket giver os anledning til forhbninger - men frst og fremmest fordi visse medlemsstater har valgt ikke at ge Fllesskabets budget i lbet af de nrmeste r .
Fllesskabsprogrammerne har vakt betydelig interesse og forhbninger hos mange unge , og Rdet m ptage sig den eventuelle risiko for at skuffe dem ved at ngte dem midler til at virkeliggre disse forhbninger .
<P>
Vi skal i meget nr fremtid sttte handlingsprogrammet  Frivillig europisk tjeneste for de unge  , som bl.a. vor kollega , Nicole Fontaine , meget snart med stor begejstring vil forsvare over for forsamlingen .
Ogs i dette tilflde vil der sikkert blive behov for visse garantier for at sikre alle deltagerne retssikkerhed med hensyn til opholdstilladelser , social sikring og beskatning .
<P>
Vi krver desuden en forenkling af forvaltningen af disse programmer og fremgangsmderne for indgivelse af projekter samt fremskyndelse af udbetalingen af midlerne , idet der foruden problemet med knapheden p disse ogs er vanskeligheder med at f dem udbetalt .
<P>
Et andet punkt , som vort udvalg strkt understreger , er ndvendigheden af at gre fremskridt med hensyn til ivrksttelsen af systemet om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , erhvervskvalifikationer og praktikperioder .
Vi sttter Kommissionens henstillinger og opfordringer for s vidt angr den konkrete skabelse af et europisk rum for erhvervskvalifikationer ved at gre det skaldte  meritoverfrselssystem  generelt med udgangspunkt i det system , som er blevet skabt inden for SOCRATES-programmets omrde , og som man flgelig allerede har erfaringer med .
<P>
Jeg m sige , at der i realiteten kun er gjort meget f fremskridt i henseende til ligestillingen af erhvervskvalifikationer , anerkendelse og bekrftelse af kvalifikationer og kompetence , der er erhvervet inden for den grundlggende uddannelse og den uddannelse , der tilbydes i virksomhederne .
Vi nsker derfor , at der udfoldes alle mulige bestrbelser for fremgang ad vejen frem mod den gensidige anerkendelse af uddannelsesmoduler og praktikperioder , eventuelt tillige eller endda frst og fremmest ved klare og njagtigt udformede aftaler , der anerkendes af samtlige medlemsstater .
<P>
For s vidt angr stipendier opfordrer vi medlemsstaterne til at ophve den praksis , hvorefter disse er territorielle , og i stedet sikre , at unge , der beslutter at gennemfre en uddannelsesperiode i en anden medlemsstat , kan medtage deres stipendium .
Og yderligere fremhver jeg srlig ndvendigheden af en forbedring af udbredelsen af oplysninger om Fllesskabets programmer til fordel for de unge .
Jeg finder , at denne form for oplysninger skal gives decentraliseret p lokalt og regionalt niveau gennem samme strukturer , som biblioteker eller lokale beboerforeninger har .
<P>
Endelig vil jeg anmode Kommissionen om at udtale sig om det forslag , vi bringer under punkt 36 , hvori vi krver oprettelse af et samordningsudvalg for at kunne udvikle det , der foresls i min betnkning , sledes som det allerede var forudset p rdsmdet i maj 1996 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at der er fremkommet seks ndringsforslag , som skal overvejes under afstemningen i morgen . Af disse seks ndringsforslag mener jeg at kunne godkende ndringsforslag 1 , der er fremsat af hr .
Dupuis og hr. dell ' Alba for ARE-gruppen , idet forslaget fra et alment , men tilstrkkelig veldefineret synspunkt fremhver problemet om den sproglige kommunikation , samt ndringsforslag 6 af hr . Monfils p gruppen De Liberales vegne , idet jeg finder det absolut p linje med selve betnkningens indhold .
<SPEAKER ID=230 NAME="Hermange">
Hr. formand , jeg vil frst rette en varm tak til fru Luisa Todini for et glimrende arbejde omkring grnbogen .
<P>
Jeg vil ogs give udtryk for beklagelse over , at denne betnkning behandles s sent p aftenen , hvilket viser , hvor ringe betydning man tillgger borgernes Europa , men under alle omstndigheder tillgger visse af os sprgsmlet den strste betydning , og jeg m glde mig over Kommissionens initiativ og kommissr Cressons vilje til at gre Europa mere nrvrende for samtlige borgere .
<P>
Dernst vil jeg sige , at selv om grnbogen indeholder en udmrket analyse af den nuvrende situation og af de vanskeligheder , de , der nsker at deltage i mobilitet over grnserne , mder , foreslr den en rkke aktionslinjer , som jeg stadig finder alt for abstrakte og fjerne .
Derfor er jeg en varm tilhnger af ordfrerens forslag om at opstille en bindende tidsplan og at nedstte et koordineringsudvalg , for at aktionslinjerne kan omsttes til konkrete foranstaltninger , der hurtigt kan gennemfres .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse vil jeg isr komme ind p en rkke sociale , arbejdsmarkedsmssige og menneskelige aspekter i forbindelse med mobiliteten .
Der findes stadig en lang rkke mangler p omrdet .
Det er ufatteligt , at der for de studerende , der i dag gennemfrer studieophold i andre lande i Europa , ikke er mulighed for at blive dkket af et samordnet system for social beskyttelse .
Det er grunden til , at vi foreslr at udvide anvendelsesomrdet for forordning 1408 / 71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger p arbejdstagere og deres familiemedlemmer , der flytter inden for Fllesskabet , til studerende , som er tilsluttet en specifik national ordning .
<P>
Det er ligeledes utroligt , at en arbejdsls , der i dag sger lykken i et andet fllesskabsland , mister retten til dagpenge efter tre mneder .
Vi anmoder derfor indtrngende om , at forordningen revideres , sledes at arbejdslse , der deltager i mobilitet over grnserne for at sge et job eller uddanne sig , har ret til at oppebre dagpenge ud over de tre mneder .
<P>
Hvad erhvervsuddannelse angr , er det strengt ndvendigt med et omfattende europisk program for at gre det muligt for lrlinge og praktikanter at flytte inden for Fllesskabet , at sikre , at deres lrlinge- og praktikantstatus anerkendes og at anspore virksomhederne , bl.a. SMV , til at beskftige dem .
<P>
Hr. formand , det var tre konkrete forslag , som burde gre det muligt at fremme borgernes Europa og det sociale Europa , som vores medborgere tillgger en srlig stor betydning .
<SPEAKER ID=231 NAME="Heinisch">
Hr. formand , hr. kommissr , fremme af mobiliteten mellem landene er et af de centrale ml med det uddannelses- og forskningspolitiske samarbejde i Den Europiske Union .
Muligheden for at gennemfre vsentlige dele af sin uddannelse i en anden medlemsstat er et af de vigtigste og for den enkelte unionsborger mest interessante aspekter ved den frie bevgelighed inden for Unionen .
Den europiske integration og Borgernes Europa , den frie bevgelighed og den internationale konkurrenceevne forudstter , at der i vidt omfang uhindret kan gres brug af retten til mobilitet .
<P>
Endvidere er formidlingen af europiske kompetencer i stigende grad et vigtigt kriterium for den almene uddannelses , erhvervsuddannelsens og forskningens kvalitet og attraktivitet .
Formidlingen af europiske kvalifikationer , sproglige kompetencer , kendskab til de forskellige politiske , retlige , sociale og konomiske systemer i Europa , forstelsen for de europiske naboers levevis skal styrkes og udbygges yderligere .
Der er behov for , at de nationale systemer mere klart orienteres mod europiske udviklingstendenser , uden at dette griber ind i sprgsml om nrhedsprincippet .
<P>
Der findes desvrre fortsat alle mulige forskellige administrative og politiske hindringer , som regelmssigt afspejles i arbejdet i svel Kulturudvalget som i Udvalget for Andragender .
Andragenderne viser klart , at der er et stigende antal unionsborgere , som af mange forskellige grunde nsker at gre brug af deres ret til fri bevgelighed .
Desvrre oplever mange af dem i den forbindelse stadig store hindringer .
Jeg glder mig derfor over Kommissionens initiativ til med den forelagte grnbog at igangstte en bred debat med henblik p at f fjernet hindringerne for mobiliteten p nationalt og europisk plan .
<P>
De vil forst , at jeg her ikke kan komme ind p alle sprgsml , men kun vil tage nogle f op .
Vi har i de seneste r og mneder udfrligt behandlet anerkendelsesprocedurerne i forbindelse med eksamensbeviser og kvalifikationsbeviser , og jeg mener , at der p dette omrde allerede er sket mange forskellige gldelige ting .
Alligevel viser de talrige andragender , at der specielt her stadig er behov for handling og forbedringer .
Den mangelfulde fleksibilitet ved anerkendelsen af erhvervsuddannelser udgr efter min erfaring langt den vigtigste mobilitetshindring .
Jeg er derfor enig med ordfreren i , at medlemsstaterne skal gribe ind og gre det lettere at sammenligne erhvervsuddannelserne gennem mere gennemsigtige beviser og uddannelsesindhold .
<P>
Ogs ideen om at skabe en europisk lrlingestatus finder jeg interessant .
Jeg mener , at den i en passende udformning kunne udgre et yderligere skridt i vore bestrbelser p at sttte en praksis- og behovsrelateret erhvervsuddannelse .
<P>
Kommissionens tanker skal dog prciseres og drftes yderligere .
Grnbogen indeholder ikke nrmere oplysninger om hverken lrlingebegrebet eller om det tilstrbte indhold i en lrlingestatus .
Lrlingenes retlige stilling skal udformes p en sdan mde , at lrlingeuddannelsen bliver et attraktivt alternativ til hjere uddannelser og fremmes som sdant .
Det skal understreges , at hovedformlet med en sdan status er at fremme mobiliteten , og at lrlingebegrebet skal tage hensyn til niveauet for den fuldt ud kvalificerede vekseluddannelse i alle medlemsstater , som f.eks. i Tyskland og strig .
<P>
Dette system med virksomhedstilknyttet uddannelse m under ingen omstndigheder bringes i fare gennem en europisk ordning .
Derudover m med en sdan status medlemsstaternes eget ansvar for organiseringen af deres uddannelsessystems indhold ikke begrnses .
Det foreslede mobilitetsprogram for lrlinge stttes principielt , isr med henblik p at mindske den manglende balance mellem mobilitetsforanstaltninger for de hjere lreanstalter og for den ikke-akademiske erhvervsuddannelse .
<P>
Et sdant program vil imidlertid forudstte , at det respekterer de eksisterende rammebetingelser for erhvervsuddannelsen i medlemsstaterne .
Jeg glder mig endvidere over initiativet til at etablere en flles europisk praktikantstatus .
Praktikanter br have samme adgang til mobilitet som andre borgere i Unionen .
Jeg er dog af den opfattelse , at der her ikke m anlgges et alt for snvert syn p begrebet ' praktikant ' for ogs at give de borgere , der mske ikke er praktikanter i klassisk forstand , adgang til programmerne .
Dette anser jeg navnlig for at vre srdeles vigtigt p baggrund af behovet for livslang uddannelse , og det glder mig meget , at mit ndringsforslag herom blev vedtaget i Kulturudvalget .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p endnu et sprgsml , som i informationstidsalderen efter min mening br vre ulseligt forbundet med diskussionen om mobilitet , nemlig udnyttelsen af de moderne kommunikationsteknologier .
Disse muliggr ogs i tilflde , hvor en fysisk mobilitet ikke er mulig , en ny , virtuel form for mobilitet .
Tilegnelsen og anvendelsen af informationsteknologierne br derfor stttes meget tidligt og intenst , helst allerede i barnealderen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg sttter bde Kommissionens forslag og fru Todinis betnkning .
Jeg takker alle involverede for deres fortrffelige arbejde .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne komplimentere ordfreren for hendes betnkning .
Som hun siger i begrundelsen , er dette den slags grnbog , der br offentliggres noget tiere .
Det er absolut en holdning , jeg er enig i .
Efter min mening har Den Europiske Union og Det Europiske Fllesskab inden den i alt for lang tid koncentreret sig alt for meget om penge og erhvervsliv .
Det frie marked har kun vret et frit marked for varer og kapital .
Denne betnkning vil , nr den er gennemfrt og fungerer , forhbentlig i vid udstrkning medvirke til at bne Europa for flere mennesker i Den Europiske Union , navnlig unge mennesker .
<P>
Den indeholder , som ordfreren var inde p , en lang rkke positive forslag .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p nogle , som jeg mener er srlig vigtige : kravet om sttte til personer med brn , for at de kan blive i stand til at udnytte de muligheder , som uddannelse i andre lande giver ; behovet for at udvide retten til arbejdslshedsunderstttelse - igen meget vigtigt for dem , der er i strst nd ; behovet for , at medlemsstaterne ikke sondrer mellem uddannelser ved en uddannelsesinstitution i deres eget land og uddannelessesinstitutioner i et andet land ; hele sprgsmlet om social beskyttelse , og mske som det vigtigste , opfordringen i punkt 29 til , at der p uddannelsesomrdet lgges meget strre vgt p den europiske dimension ved at srge for , at sprogundervisningen indfres p et meget tidligere tidspunkt , end det sker i mit land .
<P>
De af os , der har en baggrund p uddannelsesomrdet , er absolut overbeviste om , at uddannelse er midlet til at overvinde uvidenhed og p sin side at tackle de reelle problemer med racisme og nationalisme , som vil blive et alvorligt problem for Den Europiske Union , hvis de ikke holdes under kontrol .
<P>
Jeg er ikke sikker p , om denne betnkning ville have hjulpet en gruppe unge mennesker fra min valgkreds i London , som skulle have besgt Parlamentet i morgen .
Selv om alle i gruppen var studerende og retmssigt indskrevet ved College of Northwest London i Wembley , blev nogle ngtet visum til Frankrig , og hele gruppen har derfor vret ndt til at melde afbud til et besg i Parlamentet .
Jeg er ved at undersge njagtigt , hvorfor dette skete , men jeg hber , at selv om denne betnkning ikke dkker det , der skete her , kan der rettes op p denne beklagelige situation p en anden mde .
<P>
Min gruppe sttter ikke ndringsforslag nr . 2-5 .
Historien har gentagne gange vist , at bestrbelser p at undertrykke sprog skaber utilfredshed .
Jeg mener , at bestrbelser p at indfre sprog , ligeledes vil skabe vrede .
Jeg mener ikke , at esperanto er svaret .
Hvis det var svaret , m sprgsmlet have vret et meget specielt sprgsml i frste omgang .
Jeg mener , vi br srge for at sttte de store sprog og absolut ogs de mindre udbredte og historisk traditionelle sprog .
ndringsforslag nr . 1 er imidlertid omfattet af punkt 29 , som jeg henviste til .
<P>
Men denne betnkning viser , at der er et vedvarende behov for flere finansielle investeringer i almen uddannelse og erhvervsuddannelse .
Dette gr som en rd trd gennem betnkningen .
Jeg og min gruppe anbefaler , at denne fortrffelige betnkning stttes .
Igen mine komplimenter til ordfreren .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , mobilitet er en grundlggende forudstning for at effektivisere det europiske projekt .
Europas borgere br frit kunne vlge , hvor de vil bo , arbejde og uddanne sig , ikke alene p grund af personlige prferencer , men ogs for at udvide deres studie- og beskftigelsesmuligheder .
Endvidere er det kun gennem udveksling af viden og erfaringer mellem organisationer i store og sm lande , mellem de rige nordlige lande og de mindre rige sydlige lande , mellem centrum og periferi , at der kan formes en virkelig europisk mentalitet .
<P>
Det , der i dag er isolerede tilflde og pilotprogrammer for udveksling af unge , studerende og lrlinge , forskere og undervisere , br blive reglen inden for det europiske omrde .
Med en eventuel integrering af Schengenaftalerne i acquis communautaire , der nu helt uventet er tttere p at blive til virkelighed , vil vi omsider n frem til den frie bevgelighed for goder og personer , som kendetegner et autentisk integreret europisk omrde uden grnser .
<P>
For et land som Portugal er tilegnelsen af erfaringer i udenlandske uddannelsescentre , laboratorier , universiteter og virksomheder svel som modtagelsen af borgere fra andre europiske lande og den dynamik , dette reprsenterer , en vigtig del af dets europiske integrationsprojekt .
<P>
Medens integration og samhrighed er grundlggende mlstninger for Den Europiske Union , er mobilitet et af dens privilegerede instrumenter .
Der er tre grupper , for hvem sprgsmlet om mobilitet har srlig relevans .
De unge : studenter , praktikanter og volontrer ; forskere og universitetsstipendiater og arbejdslse .
Hvilke problemer str disse grupper overfor ?
Problemer med anerkendelse og validering af eksamensbeviser , problemer med socialsikring og beskatning og last but not least sprogproblemer .
<P>
Disse vanskeligheder har alle vret kendt i revis , men der er ikke blevet gjort noget for at lse dem .
Hvorfor ?
P grund af manglende politisk vilje i medlemsstaterne .
Der er ingen begrundelse for at forlnge absurde forhold , som dem , der gr sig gldende for unge volontrer , som skal betale skat af deres stipendium eller forskere , som afstr fra at gennemfre et projekt af skattemssige rsager , eller jobsgende arbejdslse , der er tvunget til at rejse hjem efter tre mneder ; og mange , mange andre eksempler kunne nvnes .
<P>
Parlamentet har i flere omgange behandlet problemet med hindringer for mobiliteten fra forskellige synsvinkler .
Og ud over denne fremragende betnkning af fru Todini om grnbogen om almen uddannelse , erhvervsuddannelse og forskning har vi for nylig i Kulturudvalget vedtaget Fontaine-betnkningen om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregende uddannelser .
Men uden en strk politisk vilje i medlemsstaterne til i fllesskab at fjerne hindringerne vil Kommissionens og Parlamentets dokumenter blot vre dde bogstaver .
De nye generationer vil ikke undlade at gre os ansvarlige herfor , hvis dette sker .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , hr. kommissr , Kommissionens grnbog og fru Todinis betnkning analyserer srdeles udmrket hindringerne for den internationale mobilitet og udfordringerne p uddannelsesog forskningsomrdet .
Der foreligger nu tilstrkkeligt med undersgelser og viden om situationen .
De foreslede foranstaltninger br langt om lnge gennemfres ved hjlp af en srlig tidsplan og med bistand fra medlemsstaternes samordningsudvalg .
Der er stadig mange fejl , der skal rettes op p .
<P>
Det er en prioritetsopgave at skabe en klar og tilstrkkelig omfattende juridisk status for praktikanter og volontrer .
Der br srges for social sikring for alle dem , der deltager i undervisningen og programmerne , dvs. der br foretages en koordinering af de forskellige ordninger p dette omrde .
Brnepasning eller deltidsarbejde m ikke vre en hindring for deltagelse .
Det er ogs vigtigt at fremme muligheder for international udveksling for dem , der er i gang med en lrlingeuddannnelse .
Ansgningsproceduren m forenkles og kompensationerne fremskyndes .
Det er ogs ndvendigt , at kommunikationen forbedres .
De unge br uanset bopl sikres lige muligheder for at f oplysninger og deltage i EU ' s uddannelsesprogrammer .
Det forudstter information p regionalt plan og oprettelse af et dkkende servicenet .
<P>
Budgettet for uddannelsesprogrammerne er dog det mest betydningsfulde omrde , hvor der er brug for forbedringer .
Alle de vrige institutioner kan heller ikke sammen udrette meget , hvis bevillingerne til programmerne ikke ges p en sdan mde , at de bedre svarer til de opstillede ml .
Programmerne giver for jeblikket anledning til skuffelse blandt mange , idet det nuvrende budget for SOKRATES-programmet er helt utilstrkkeligt , nr det sammenlignes med antallet af ansgninger og det ndvendige sttteniveau .
Den sociale baggrund og den enkeltes velstand m ikke vre afgrende for deltagelsen i programmerne .
<P>
EU ' s uddannelses- og praktikantprogrammer er et enestende middel til at skabe gensidig forstelse , tolerance og derigennem tryghed .
Derfor br medlemslandene forpligte sig til at fremme disse programmer ogs i forbindelse med Rdets beslutninger om budgettet .
Alle har fordel af , at hindringerne for udveksling af uddannelser og forskere fjernes .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , vi er enige i den vurdering af Kommissionens grnbog , der indeholdes i fru Todinis fremragende betnkning , srlig vedrrende Kommissionens forslag om at skabe et europisk rum for kvalifikationer .
Fru Todini kunne mske i sit forslag til beslutning strkere have kritiseret Kommissionens utilstrkkelige virke for s vidt angr den sammenlignende oversigt over erhvervskvalifikationerne , som ligger til grund for alle tanker om mobilitet .
Der er tale om en udfordring , der vedrrer et stadig voksende antal unge . Man behver blot at betragte antallet af studerende , som har benyttet sig af Erasmus-programmet til at supplere deres studier i en anden medlemsstat i de senere r , for at forst , at denne vilje til mobilitet , denne vilje til virkelig at blive europiske borgere fortjener srlig opmrksomhed fra medlemsstaternes og vore europiske institutioners side .
<P>
Vi er enige med ordfreren , nr hun henleder opmrksomheden p uddannelsen af de unge fra drligt stillede miljer , unge som ikke nsker at drive videregende studier , de ldre , de handicappede og dem , der har brn , der skal forsrges , samt alle disse personers mobilitet .
Vi m imidlertid konstatere , at de endnu stder p administrative og politiske problemer af alle slags , sledes som det fremgr af arbejdet i Udvalget for Andragender .
<P>
Jeg nvner her eksemplet med lrere i fremmedsprog p medlemsstaternes universiteter og srlig i Italien .
Ordfrerens krav om udarbejdelse af en sammenlignende undersgelse af arbejdsvilkrene for disse personer med henblik p at fjerne eventuelle former for forskelsbehandling og sikre en effektiv mobilitet synes os at haste overordentligt og vre af stor betydning .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , Kommissionens grnbog indgr som et vigtigt led i udarbejdelsen af en europisk uddannelsespolitik i den i traktatens artikel 126 forudsatte betydning .
Og jeg vil lyknske ordfreren , fru Todini , med det udmrkede resultat .
<P>
Betnkningen indeholder en glimrende sammenfatning af de hindringer , vi helt klart br overvinde , hvis vi vil gre fremskridt , hvad angr de studerendes , lrernes og forskernes mobilitet .
Vi har s tit kritiseret disse hindringer , at jeg ofte har spurgt mig selv , om det nogensinde ville lykkes os at blive hrt , for det er stadig de samme problemer , vi sls med .
<P>
Kommissionen opregner ni strre hindringer .
For mit eget vedkommende er der specielt tre hindringer , der er vigtige .
Jeg underkender bestemt ikke problemerne med hensyn til status og social sikring for personer , der deltager i mobilitet over grnserne , men jeg vil specielt henlede opmrksomheden p problemet med drligt stillede unge eller unge uden kvalifikationer .
Jeg mener , at mobilitetsproblematikken ogs omfatter dem , og at vi br finde et middel til at inddrage disse i alle de europiske programmer for uddannelse og ungdom .
<P>
Problemet med kvalifikationerne er et vigtigt sprgsml , og vi br absolut tillgge lrlingene en europisk status .
Tidligere tiders farende svende er i den forbindelse et udmrket eksempel , man kunne flge .
Endvidere br man fremme udarbejdelsen af flles undervisningsmoduler uafhngigt af mekanismen for anerkendelse af eksamensbeviser .
Endelig er det vigtigt at tilpasse denne mobilitet , p et tidspunkt hvor Den Europiske Union udvides med nye lande .
Ansgerlandene i Central- og steuropa vil snart blive inddraget i SOCRATES- , Ungdom for Europa- og LEONARDO-programmerne .
Dette bner op for et bredere samarbejde .
<P>
Nr dette er sagt , kre kolleger , br det imidlertid understreges , at vi - ud over de gode intentioner - rder over meget f budgetmidler .

<P>
Det er sledes , at i Den Europiske Union , som tller godt 120 mio unge p under 18 r , vil kun knap 1 mio f mulighed for at nyde godt af disse programmer .
Det er desvrre et faktum , vi br lade indg i vores overvejelser .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Jeg takker fru Todini for hendes velfunderede udtalelse .
I realiteten drejer det sig i forbindelse med mobilitet mellem landene om et eksistentielt sprgsml for den videre opbygning af et forenet Europa , som i sidste instans lever af forstelsen mellem borgerne og - hvad angr arbejde og uddannelse - i sidste instans af , at de unge er rede til mobilitet .
Mobilitetsfremme er nemlig ogs beskftigelsespolitik .
Dette skal erkendes i hjere grad og glder ikke kun for grnseregionerne i Europa .
<P>
Det er jo en mrkvrdig situation at mtte konstatere i dag , at vare- og kapitalbevgelserne i Europa ofte foregr mere problemlst end menneskenes mobilitet .
Jeg ser ogs p dette omrde en fare for - som det allerede er tilfldet - at man gennem en ensidig fordeling af mulighederne for udveksling , f.eks. for unge under erhvervsuddannelse , medvirker til , at de ulige muligheder p uddannelsesomrdet , som vi i de seneste rtier i nogen grad har afviklet i Europa , genopstr netop via de europiske aktiviteter .
Nr vi ser , at mindre end 1 % af de unge under erhvervsuddannelse uden for de hjere lreanstalter i dag deltager i et udvekslingsprogram eller , som det allerede er antydet , at unge studerende rent faktisk udelukkes , fordi ERASMUS-stipendierne ikke svarer til andet end pne lommepenge , eller fordi stipendierne i visse lande ikke kan tages med til udlandet .
<P>
Vi gr ganske vist ind for et europiske arbejdsmarked , men giver ikke de arbejdslse chance for at forbedre deres jobmuligheder gennem en sproglig videreuddannelse i nabolandet .
Vi har rent faktisk brug for europiske bestemmelser for den frie bevgelighed og en opgivelse af omrdeprincippet .
<P>
Det er ogs srdeles rgerligt , at der - bortset fra disse retlige hindringer - hos mange forvaltningsmyndigheder i Europa stadig findes en skjult modstand mod den frie bevgelighed .
Lige s rgerligt er det , nr studerende p chikans vis , som det skete for nylig , m vente p deres opholdstilladelse , eller den gensidige anerkendelse af eksaminer ved adgangen til udvelse af reglementerede erhverv i europiske stater til dels trkkes i langdrag eller ganske enkelt ngtes af egoistiske afskrmningsgrunde .
Jeg hber , at vi kommer videre her og opnr forbedringer .
<P>
Men jeg hber ogs , at medlemsstaterne selv i hjere grad relaterer deres uddannelsessystemer mod Europa og ikke i for hj grad lader det bero p Kommissionens aktiviteter ved europiseringen af uddannelseskurserne .
Heriblandt hrer frem for alt en bedre fremmedsprogsundervisning .
<P>
Endelig har jeg en indtrngende bn om , at der p EU-budgettet i fremtiden stilles flere midler til rdighed til udvekslingsprogrammer .
Her mangler jeg konkrete udtalelser i grnbogen .
Sprgsmlet er : Forbliver det , vi sttter i form af udveksling , et pilotprojekt , eller skal det p et vist tidspunkt blive et almindeligt tilbud med en strre bredde ?
Lg venligst mrke til dette : I dag anvendes der frre penge p SOCRATES end til at sttte tobaksdyrkningen i Europa , for lige at sige det s drastisk .
<P>
Jeg kunne forestille mig , at man i fremtiden ud fra beskftigelsespolitiske perspektiver ogs anvender strukturfondene til udvekslingsprogrammer , for at s vidt muligt alle skoleelever , lrlinge og studerende , som ikke kan regne med hjlp fra forldrene i forbindelse med uddannelsesophold i udlandet , kan f en fair chance .
Med henblik herp br stttebelbene som led i uddannelsesprogrammerne forhjes i forhold til behovet .
<P>
Last but not least , tnk venligst p , at vi i vidt omfang skal forbedre oplysningerne om mobilitetssttte i Europa og opbygge en vsentlig bedre formidlingsstruktur p stedet , navnlig i virksomhederne .
Selv om der er strk eftersprgsel efter programmerne - det er rigtigt bemrket - er der mange mennesker i Europa , der overhovedet ikke har kendskab til dem .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , fjernelse af hindringerne for personers frie bevgelighed er en af den europiske konstruktions grundlggende mlstninger , der allerede blev fastlagt i Rom-traktaten .
Der findes dog s mange hindringer for den frie bevgelighed , at jeg stiller mig sprgsmlet , om den frie bevgelighed overhovedet eksisterer .
Studerende , forskere og lrere , der inden for rammerne af udvekslingsprogrammerne nsker at tage til et andet EU-lande for at studere , er ikke altid velkomne .
P den anden side er der heller ikke villige ansgere til alle lande .
<P>
Sprogstudier br bestemt stttes .
Tanken om at fremme studier i sjldne sprog er vigtig , da det blandt andet bidrager til udveksling , der retter sig mod alle lande .
I praksis er det dog umuligt at opn et virkeligt hjt niveau i to fremmedsprog i gymnasieuddannelsen .
Der br tages hensyn til f.eks. individuelle forskelle og forskellige uddannelsesmuligheder .
<P>
Efter min mening br man ogs finde en varig lsning p problemerne i forbindelse med beskatning og social sikring .
Navnlig med hensyn til den direkte beskatning af forskere er de enkelte landes praksis p skatteomrdet vidt forskellig , og det kan fre til situationer , hvor det hje beskatningsniveau ligefrem virker som en hindring for mobiliteten til visse lande .
Det ger vel heller ikke interessen for at tage til udlandet , nr den person , der deltager i en uddannelse i et andet EU-land af en varighed p mere end tre mneder , ngtes arbejdslshedsunderstttelse .
<P>
For jeblikket kan der slet ikke tales om , at der foregr sammenligning eller anerkendelse af eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser .
Jeg hber virkelig , at Kommissionen trffer konkrete foranstaltninger for at rette op p sagen .
Heller ikke alle lande anerkender volontrtjeneste , der er meget tt forbundet med disse udvekslingsprogrammer .
<P>
Jeg sprger desuden , om budgetbevillingerne er tilstrkkelige ?
Det er ikke muligt i forbindelse med de stadig mere omfattende og efterspurgte udvekslingsprogrammer er ikke i stand til at dkke deltagernes udgifter .
Dette skaber social ulighed og medfrer , at ikke alle studerende fr mulighed for at deltage i disse aktiviteter , der ger internationaliseringen .
Det taler ogs for gede bevillinger , at jeg gerne selv s , at de baltiske lande bliver omfattet af udvekslingsprogrammerne .
Eftersom menneskelige ressourcer er et stort aktiv i Det Europiske Fllesskab , br man gre alt for , at de bliver udnyttet mere effektivt .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige tak til ordfreren , fru Todini .
Jeg finder , at der er tale om en god betnkning , der behandler meget vigtige problemer , som der er talt meget om her i aften , nemlig kvalifikationer , eksamensbeviser og fremmedsprog .
Jeg finder imidlertid , at der har vret tale om en meget stor fortrngning , som ordfreren har forsgt at overvinde ved at acceptere et af de fremsatte ndringsforslag , men jeg finder ikke , at dette er tilstrkkeligt .
<P>
Denne fortrngning vedrrer den sproglige kommunikation .
I en Europisk Union , der i dag tller 15 medlemmer og 11 sprog og i morgen 25 medlemmer og 20 sprog , tror jeg ikke , at man fortsat kan lade , som om sprog- og kommunikationsproblemet ikke findes .
Hver dag str vi her i Parlamentet over for oversttelsesproblemer , som f.eks. her i eftermiddag , hvor den engelske tolkekabine  faldt ud  .
Vi er en del af en begrnset verden , der reprsenterer mindre end 1 % af Den Europiske Union , der taler et andet sprog , og som er i stand til at forst et tredje , men der er her tale om en lille lukket verden , der ikke gr sig klart , at det sproglige kommunikationsproblem for s vidt angr 99 % af Unionens befolkning - nr man skifter land og tager til udlandet , nr man dyrker turisme eller sger arbejde eller i mange andre situationer - udgr et grundlggende problem .
<P>
Jeg tror derfor ikke , at vi lngere kan lukke jnene for dette problem , men br tnke p at tilbyde samtlige borgere og ikke blot den procentdel af dem , der kan tage til Oxford eller Harvard for at studere et fremmedsprog , mulighed for at f t og samme kommunikationssprog .
Der er tale om et tabu , som skal brydes , og jeg siger tabu , fordi tanken om et neutralt kommunikationssprog er forbundet med navnet Esperanto , en gammel opfindelse , som ikke har noget godt ry , men som dog sandsynligvis er den eneste mde , hvorp en union med 25 medlemmer og 20 forskellige sprog kan give alle og flgelig ogs de drligt stillede , dem , som ikke har de forndne midler til at tage til USA eller de bedste udenlandske universiteter , mulighed for at kommunikere med de vrige borgere i Unionen .
<SPEAKER ID=240 NAME="Monti">
Tak , hr. formand .
Vi glder os over den betydning , der tillgges grnbogen af Parlamentet , og jeg vil sige tak til de forskellige udvalg og srlig ordfrerne , fru Todini , hr . Desama , fru Hermange og fru Heinisch , for deres bidrag .
Under rdslagningen har vi modtaget et betydeligt antal reaktioner og bidrag , hvis hje kvalitet vil gre det muligt for Kommissionen bedre at tilrettelgge gennemfrelsen og de retningslinjer , der er udviklet i grnbogen .
<P>
Denne procedure spiller op til den konference , som indledes i Maastricht i morgen , og som skal spille en central rolle for vurderingen af de resultater , der hidtil er opnet .
Jeg vil tillige understrege betydningen af den frie bevgelighed for personer , srlig inden for en del af befolkningen , som endnu ikke har vret taget tilstrkkeligt i betragtning , nemlig de unge under uddannelse , lrerne , de arbejdslse , der er under efteruddannelse , og forskerne .
I vrigt vil jeg vedrrende emnet personer og den frie bevgelighed sige , at jeg er ganske enig i de bemrkninger , der er fremsat af visse parlamentsmedlemmer , det vil sige , at den frie ret til bevgelighed for kapital , varer og tjenesteydelser i dag er langt lngere fremme .
Jeg vil forsikre , at kommissr Cresson frst og fremmest p dette omrde , som vi skal drfte i aften , men tillige hele Kommissionen med hende er rede til at udfylde dette hul - hvilket jeg kan bevidne som kommissr for enhedsmarkedet . Den handlingsplan for enhedsmarkedet , som Kommissionen fremlgger p Det Europiske Rd i Amsterdam , lgger stor vgt og fokuserer p de frie personbevgelser , og det budskab , der bringes af Europa-Parlamentet ,  Borgerne frst  har til forml at aktivere kendskabet til udvelsen af de muligheder for mobilitet , som allerede eksisterer .
<P>
Hvad angr Parlamentets bidrag vil jeg understrege fru Todinis overordentlig positive reaktion i indledningen af hendes beretning , hvori hun med stor indforstelse fremhver grnbogens konkrete og operative karakter .
Det er en reaktion , som jeg glder mig over p Kommissionens vegne , og som nje genspejler den levende interesse , grnbogen har vakt i Unionen .
<P>
Kommissionens virke har fire ledestjerner .
Den frste er at forbedre de oplysninger , der er til rdighed .
P initiativ af hr . Elchlepp henleder Parlamentet opmrksomheden p ndvendigheden af at forbedre udbredelsen af oplysninger om de muligheder , der ligger i fllesskabsprogrammerne for unge , der nsker at tilbringe en uddannelsesperiode i udlandet .
I denne henseende planlgges det at skabe formidlende strukturer p lokalt og regionalt niveau med henblik p oprettelse af egnede kontaktsteder for det strst mulige antal personer .
I denne henseende indeholder Veil-Gruppens betnkning om den frie bevgelighed for personer en rkke forslag vedrrende EURES-nettet , som Kommissionen i det vsentlige er enig i , og hvoriblandt findes styrkelsen af bndene mellem nettet og de vrige flles initiativer og programmer .
<P>
Med henblik p at benytte sig af de allerede eksisterende strukturer i stedet for at oprette nye har Kommissionen til hensigt at undersge de instrumenter , der skal anvendes med henblik p en bedre koordinering af samtlige de allerede fungerende net .
En bedre udnyttelse af de nye teknologier vil gre det muligt at gre nettene endnu mere tilgngelige for publikum i almindelighed .
<P>
Det andet ml er at mindske de sproglige hindringer .
Kommissionen glder sig over , at dette ml - som den allerede var get varmt ind for i hvidbogen  At undervise og at lre - mod det kognitive samfund  - principielt viser , at Parlamentet er gunstigt indstillet .
Vi tager de forbehold , der er kommet til udtryk i fru Hermanges betnkning vedrrende det ml at beherske to fllesskabssprog foruden modersmlet , til efterretning .
Vi bemrker endvidere med interesse sttten til den tanke , der allerede er kommet til udtryk under forhandlingerne , og som er fulgt efter hvidbogen , om erhvervelse af passivt kendskab til et tredje fllesskabssprog .
<P>
Det m dog erindres , at Kommissionens muligheder for at handle p det sproglige omrde efter den nuvrende ordlyd af artikel 126 og 127 i det vsentlige er begrnset til fllesskabsprogrammerne for undervisning og uddannelse SOCRATES og LEONARDO .
Det virke , der er pbegyndt i denne forbindelse er dog af betydelig interesse .
I det af fru Todini nvnte omrde vedrrende tidlig undervisning i et fremmedsprog i skolen skal jeg oplyse , at der f.eks. i jeblikket er ca . 15 europiske pilotprojekter under udvikling inden for rammerne af SOCRATES-programmet .
<P>
Det tredje ml er indfrelse af en ordning vedrrende bevgelighed for dem , der tager til udlandet .
Dette glder forskere og lrlinge .
For s vidt angr forskerne inspirerer hr . Desamas udtalelse Kommissionen til hurtigt at forelgge Parlamentet udkast til foranstaltninger , der er egnet til at fjerne de hindringer , der er beskrevet i grnbogen , og Kommissionen agter at flge hr .
Desamas udtalelse op . P grundlag af oplysninger , vi er ved at indhente fra forskere og eksperter i skatteret og social sikring , vil Kommissionen udarbejde en sammenfattende redegrelse , der er bestemt til offentligheden .
<P>
For s vidt angr lrlingene krver betnkningen p initiativ af fru Heinisch vedtagelse af en fllesskabsdefinition og en fllesskabsretlig status for lrlinge samt ivrksttelse af et srligt program for lrlinges mobilitet .
Vi undersger i jeblikket , hvorledes man kan udforme en rammeordning , der fastlgger de optimale betingelser for en lrlingeuddannelse , der foregr p skift i de europiske lande , og hvilke mekanismer der kan skabe betingelser for deres mobilitet inden for hele Fllesskabet .
<P>
Endelig er det fjerde ml adgangen til fllesskabsprogrammerne .
I betnkningen understreges ndvendigheden af strre hensyntagen til kravet om lige muligheder og socialpolitisk ligevgt inden for SOCRATES- og LEONARDO-programmerne , adgangen til disse programmer og flgelig en vsentlig forgelse af de budgetmssige bevillinger til disse programmer .
Under denne synsvinkel foresls ligeledes en sammenlgning af de enkelte medlemsstaters og Fllesskabets sttte .
I denne henseende tilslutter Kommissionen sig fuldstndig Parlamentet .
<P>
Vi hber , at Parlamentets sttte til sikring af gennemfrelsen af de fremtidige forslag p dette omrde ikke vil sl fejl , men blive frugtbar .
Det rige indhold af Parlamentets betnkning giver hb om et snvert samarbejde med henblik herp .
<P>
Endelig har fru Todini omtalt punkt 36 .
Hvad angr dette punkt vedrrende samordningsudvalget kan Kommissionen oplyse , at den gr ind for tanken om en ordning , der fremmer en vis samordning og opflgning og en praktisk gennemfrelse af de retningslinjer for handling , der er foreslet i grnbogen .
Kommissionen vil anstille dybtgende overvejelser over , hvilke fremgangsmder der vil vre bedst for afstikningen af disse retningslinjer , og Europa-Parlamentet vil i alle tilflde blive fuldt involveret heri .
<P>
For s vidt angr den form for udvalg , der er foreslet af Parlamentet , kan Kommissionen dog endnu ikke erklre sig enig .
Vi kan nemlig alle vre enige om , at det er svrt at udtale sig om realiteten , frend vi ved , om den foreslede form for udvalg er i overensstemmelse med de gldende procedurer og principperne i traktaten .
<P>
Jeg skal til slut sige , at Kommissionen senere under det luxembourgske formandskab vil fremlgge en detaljeret analyse ledsaget af en rkke forslag til ajourfring af grnbogen .
Som det i vrigt er foreslet af Parlamentet , vil dette forslag til ajourfring af grnbogen blive opbygget p grundlag af en tidsplan , og jeg behver ikke at sige , at Parlamentet - som jeg endnu en gang siger tak for dets srdeles vgtige bidrag - vil blive holdt lbende underrettet om de flgende etaper .
<SPEAKER ID=241 NAME="Todini">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige tak til kollegerne og srlig kommissren for hans fulde forstelse af de grundlggende forhold i betnkningen .
Vi forventer flgelig senere at f at vide , hvad der konkret kan fremfres vedrrende samordningsudvalget .
<P>
Jeg benytter mig af kommissrens tilstedevrelse til at sige , at vi virkelig alle har komplimenteret Kommissionen for offentliggrelsen af en uhyre konkret grnbog .
Men det samme glder ikke det forhold , at arbejdet i Fllesskabets institutioner meget ofte ikke koordineres .
Et konkret eksempel herp er , at man netop i morgen indleder konferencen i Maastricht vedrrende dette emne .
I dag drfter vi betnkningen om mobilitet , og den vedtages i morgen , og det vil flgelig vre vanskeligt p Maastricht-konferencen virkelig at tage EuropaParlamentets arbejde i betragtning .
<P>
Dersom grnbogen var blevet sendt til Kulturudvalget noget fr og efter den fremgangsmde , som De er fortrolig med , hr. kommissr , en smule tidligere , havde vi mske ikke i dag haltet sdan bagefter .
Vi kunne mske have afsluttet arbejdet og drftelserne i lidt bedre tid , og konferencen i Maastricht - der , gentager jeg , begynder i morgen - kunne bedre have taget Parlamentets arbejde i betragtning .
<P>
I alle tilflde vil vi srge for , at det endelige dokument kommer frem i morgen , om muligt fr kl . 14.00 , idet vi s hber , at Europa-Parlamentets arbejde , hensigter og forslag kan blive overvejet p passende mde .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.28 )
