<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 24. april 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , til forretningsordenens artikel 3 .
Det er med stor beklagelse , at jeg ser mig ndsaget til at komme ind p et emne vedrrende Parlamentets immunitet samt en alvorlig overtrdelse af artikel 9 i Den Europiske Konvention om Menneskerettigheder og Grundlggende Frihedsrettigheder .
Denne artikel 9 vedrrer religionsfrihed .
<P>
I sidste uge aflagde et belgisk regeringsudvalg beretning i det belgiske parlament om sprgsmlet religise sekter og forskellige kulter .
I et srdeles fordrejet og unjagtigt kapitel om Pinsebevgelsen blev der henvist til en bevgelse - Christian Fellowship - der er aktiv i Parlamentet i Bruxelles .
Formlet med denne henvisning var helt klart at placere denne bevgelse i en nedgrende sammenhng .
<P>
Den bevgelse , der henvises til , er tilsyneladende en gruppe , der ledes af min egen assistent i Bruxelles .
Den mdes kun p Parlamentets omrde .
Den er mere kumenisk end reelt en del af pinsebevgelsen , omend denne bevgelses medlemmer ogs er velkomne .
Assistenter , der er baptister , katolikker og medlemmer af andre retninger , deltager regelmssigt i disse mder .
<P>
Gruppen mdes en gang om ugen i mit kontor i Belliard-bygningen eller et lokale , som er lejet i mit navn , og deltagerne er assistenter for medlemmer fra andre politiske grupper end PSE ssom PPE og EDN .
Den mdes normalt , nr jeg ikke er til stede , men jeg ptager mit det fulde ansvar for dens aktiviteter .
<P>
Jeg er chokeret over , at de religise aktiviteter , som min assistent og hans venner deltager i i mit kontor , tilsyneladende er blevet gjort til genstand for overvgning af den belgiske stat .
Den belgiske regering har ikke givet mig , der er det ansvarlige medlem , lejlighed til at hre eller svare p de anklager , der implicit fremfres i rapporten .
Jeg ved ikke noget om , hvilke oplysninger der er blevet indhentet , hvem der har givet tilladelse til det , eller hvordan oplysningerne efterflgende er blevet opbevaret .
<P>
Jeg vil bede Dem f den belgiske regering til at love , at borgerne i Den Europiske Union , herunder ogs parlamentsmedlemmernes assistenter , frit kan udve deres religion uden overvgning , chikane eller bagtalelse .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , jeg vil foresl , at De sender en skrivelse til formanden for Belgiens Reprsenteretkammer med anmodning om at f dette sprgsml belyst .
Som bekendt nyder EuropaParlamentets bygninger ekstraterritorial status og kan derfor ikke gres til genstand for overvgning fra nogens side .
<P>
Jeg erindrer om , at jeg principielt sttter ethvert parlamentsmedlems ret til at interessere sig for anliggender , som berrer de europiske borgere .
Svel som jeg forsvarer Europa-Parlamentets rettigheder , m jeg respektere de andre parlamenters rettigheder .
Derfor finder jeg det klogest i denne sag at rette en foresprgsel til det belgiske parlament .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , den 24. april i r blev en lastbil fra Murcia frt af hr . Antonio Antolinos overfaldet i Frankrig mellem Marseille og Avignon , uden at det franske politi greb ind .
<P>
En sdan handling vkker den strste harme , og jeg anmoder formanden om at rette henvendelse til de franske myndigheder med anmodning om , at de sikrer , at retten til fri bevgelighed for varer og personer respekteres .
Problemer og uoverensstemmelser vedrrende den flles landbrugspolitik skal lses i Bruxelles eller her i Parlamentet , men ikke ved at overfalde arbejdstagere og delgge varer fra andre medlemsstater .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Marset , som De vil vide , er det hverken Parlamentet eller dets formand , der har kompetence i denne sag , men derimod Kommissionen , som er ansvarlig for at overvge anvendelsen af fllesskabsretten .
Desuden br De forelgge sprgsmlet for Udvalget for Andragender , sledes at det kan tilskynde Kommissionen til at foretage sig noget .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , jeg er ndt til endnu en gang at vende tilbage til de problemer , som medlemmerne har haft med at komme til Strasbourg til denne mdeperiode .
Af uransagelige rsager blev der i morges sat et Air Inter-fly ind fra Heathrow til Strasbourg , der var for lille til at rumme mere end to tredjedele af dem , der havde reserveret plads .
Der opstod derfor enorme problemer , og et par af medlemmerne kunne ikke f en plads .
Det er helt uacceptabelt .
Uanset grunden skulle problemet have vret lst .
Personalet i Heathrow undskyldte meget , men der var helt klart nogen , der ikke mente , det var s vigtigt at finde et fly , s alle medlemmerne og ogs andre kunne komme til Strasbourg .
<P>
Hr. formand , jeg ved ikke , om vi kan gre noget .
Det burde virkelig ikke vre ndvendigt , men p grund af nogle af luftfartselskabernes ineffektivitet hjlper det mske .
Kan Parlamentet minde luftfartselskaberne om , at flyene mandag formiddag til mdeperioden i Strasbourg skal kunne medtage mange medlemmer , ikke kun fra Heathrow , men ogs fra andre steder ?
S udskifter de det mske ikke med utilstrkkelige fly , der ikke kan rumme alle dem , der vil med .
<P>
Det er ikke frste gang , vi har sdanne problemer , og hvor vi efter at have udvet et vist pres har opnet forbedringer .
Jeg kan huske , da vi blev fljet tilbage til Heathrow via Dublin .
Dublin er en rar by , men det var ikke mlet med rejsen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr .
Elliot , Europa-Parlamentets generalsekretr vil rette henvendelse herom til flyselskabet , hvilket ikke er til hinder for , at jeg , hver gang jeg mdes med de franske myndigheder , personligt vil minde dem om problemerne med transporten til Strasbourg .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , Europa-Parlamentet , vort Parlament , har meddelt , at der afholdes licitation p indbo til barerne og til restauranten i Leopold-bygningen i Bruxelles .
I Nederlandene et dette blevet bekendtgjort via et stort dagblad .
En nederlandsk virksomhed har som reaktion herp meddelt kontoret i Luxembourg , at det gerne vil afgive tilbud , og at det til den ende gerne vil have tilsendt papirer .
Der blev sendt en fax den 11. april , men den forblev ubesvaret .
Den 16. april blev der igen afsendt en fax , igen ingen reaktion .
Endelig kom et brev p fransk .
S blev der rettet telefonisk henvendelse , hvorvidt dette brev og dokumenterne skulle foreligge p engelsk .
Samtalen med kontoret i Luxembourg fandt sted udelukkende p fransk , og selvom der stod en nederlnder i nrheden , ville den pgldende ikke komme til telefonen .
Det vil sige , at entreprenren udelukkende kunne arbejde med franske dokumenter .
Disse bliver nu oversat af et overstterbureau .
Men kopierne er s drlige , at overstterbureauet ikke kan lse dem .
Det vil sige , at denne virksomhed ikke kan fremstte noget tilbud .
Jeg sprger mig selv , hr. formand , om man her virkelig kan tale om en offentlig licitation , eller er det mske et udbud , hvor valget allerede er truffet p forhnd , og hvor man kun lader som om ?
Er dette nu et eksempel p et offentligt udbud med gennemsigtighed og lige muligheder for europiske virksomheder ?
Vi befinder os her i Europa-Parlamentet , og jeg mener , at Europa-Parlamentet netop burde foreg med et godt eksempel p dette omrde .
Hvorledes kan borgerne , hr. formand , nu tage os alvorligt , hvis vi ikke tager disse borgere og virksomhederne alvorligt ?
<P>
Nu afholdes der den 20. maj en visite des lieux for de interesserede .
Bliver der p denne rundvisning ogs kun talt fransk ?
Eller mske nok et andet sprog ?
De sm og mellemstore virksomheder , motoren i beskftigelsen i Europa , klager over , at de europiske udbudsprocedurer er ineffektive .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Fru Plooij-van Gorsel , disse sprgsml skal sendes skriftligt til Prsidiet , hvorefter De vil modtage et prcist svar .
Jeg kan ikke give Dem et svar p stende fod .
De kompetente tjenester skal frst undersge sprgsmlet , og dernst vil jeg snarest muligt give Dem et fyldestgrende svar .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hvis vor generalsekretr alligevel skal tale om forbindelserne til Strasbourg , har jeg igen en klage over togforbindelsen mellem Bruxelles og Strasbourg .
Normalt har dette tog en prima spisevogn .
Derfor er det s tiltrkkende at tage dette tog .
Igen er der ingen faciliteter for medlemmerne .
Vil De bede de belgiske jernbaner om ikke at hindre anvendelsen af offentlige transportmuligheder ved fortsat at skre ned p faciliteterne ?
Jeg forstr p tilslutningen fra min kolleger , at vi her i Parlamentet har bred sttte til over for de belgiske jernbaner at insistere p , at de opretholder deres service .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Jeg tager denne anmodning til efterretning , hr .
Eisma . <CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med artikel 95 i forretningsordenen , er omdelt .
<P>
Der er foreslet flgende ndringer :
<P>
Mdeperioden 12.-16. maj 1997 i Strasbourg
<P>
Mandag :
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
PPE-Gruppen anmoder om fornyet udvalgsbehandling af betnkning af Brendan Patrick Donnelly - for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet - om ndring af forretningsordenens artikel 116 om delt afstemning ( A4-0089 / 97 ) .
<P>
Jeg giver ordet til fru Oomen-Ruijten , som vil begrunde anmodningen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , PPE-Gruppen er helt og aldeles enig i formlet med ndringen af forretningsordenen ; det vil sige , at vi kan afkorte afstemningstiden ved ikke lngere at afholde delt afstemning .
Vi er helt enige i denne mlstning .
Men det overvejende flertal i vor gruppe mener , at skulle vi vedtage denne betnkning i denne form , s ville det fre til , at der bliver stillet s mange flere ndringsforslag , og at vi s rent faktisk ikke opnr dette forml .
Dette er grunden til , at vi via Dem vil anmode om endnu en gang at henvise hr . Donnellys betnkning til fornyet behandling i Forretningsordensudvalget for at f foretaget en ny afvejning og se p , hvorvidt den omstndighed , at vi ikke lngere tillader delt afstemning opvejer det store antal ndringsforslag , der efter vor opfattelse s vil blive stillet senere .
<SPEAKER ID=16 NAME="Fayot">
Jeg har noteret mig PPE-Gruppens anmodning om fornyet udvalgsbehandling af Donnelly-betnkningen .
S vidt jeg ved , har PSE-Gruppen ikke noget at indvende imod dette , men jeg vil foresl PPE-Gruppen , at man gennemfrer forhandlingen , og at man derefter henviser teksten til fornyet udvalgsbehandling inden afstemningen .
Dette vil give forsamlingen mulighed for at fremstte ider og synspunkter .
Donnelly-betnkninger har ikke vret genstand for ndringsforslag fra kollegernes side .
Mit forslag gr derfor ud p at gennemfre forhandlingen nu for derefter inden afstemningen og med kollegernes samtykke at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg synes ogs , at det er fint at acceptere anmodningen fra Forretningsordensudvalgets formand , og vi vil s ogs trkke vort forslag tilbage , men vi m s til gengld aftale indbyrdes , at vi forud for afstemningen henviser betnkningen til fornyet udvalgsbehandling for nok en gang nje at overveje flgerne .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Jeg minder Det Europiske Folkepartis Gruppe om , at den skal genfremstte anmodningen efter forhandlingen , hvis den skal kunne imdekommes .
<P>
Tirsdag :
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
PPE-Gruppen anmoder om fornyet udvalgsbehandling af betnkning af Mosiek-Urbahn - for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder - om yderligere tilsyn med forsikringsselskaber som indgr i en koncern ( A4-0157 / 97 ) .
<P>
Jeg giver ordet til fru Mosiek-Urbahn , som vil begrunde anmodningen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=20 NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege dette forslag fra min gruppe en gang til .
Ved afstemningen i Retsudvalget stttede man det p mange enkelte punkter .
Men ved den endelige afstemning fik det ikke flertal .
Det drejer sig ved denne betnkning om en meget kompliceret teknisk materie .
At der heller ikke er stillet nogen ndringsforslag i den indledende fase til denne betnkning , heraf kan De forst , at der allerede er opnet vidtgende enighed med forskellige politiske grupperinger om , at det var bedst og mest fornuftigt at henvise denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg anmoder derfor Parlamentet om at stemme for dette forslag .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<P>
Onsdag :
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet anmoder om , at betnkning af Titley - for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender - om Europas forsvarsrelaterede industri og de udfordringer , den str overfor , et bidrag til indsats p europisk plan ( A4-0076 / 97 ) , bliver taget tilbage .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Telkmper , som vil begrunde anmodningen om tilbagetagning af betnkningen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Efter min mening er vi i dag ndt til kort at debattere om denne Titley-betnkning .
Frst vil jeg gerne lyknske hr . Titley og Labour-partiet med det magtskifte , de har opnet i Storbritannien .
Hjertelig til lykke med dette resultat .
Hvad hr . Titley imidlertid forsger med denne betnkning , er en snuptagsmanvre .
Med betnkningen sker der en kvalitativ ndring af EU ' s udenrigspolitik .
Denne ndring har vi ikke kunnet diskutere tilstrkkeligt i grupperne , i hvert fald i nogle grupper ; isr i udvalget har vi ikke kunnet diskutere tilstrkkeligt .
<P>
Vi har stemt om det i udvalget med 31 : 30 - hvor en kollega sagde til mig , at han ikke vidste , hvad han stemte om , ellers ville han bagefter have stemt anderledes .
Der rejser sig det sprgsml , om vi i betragtning af 240 ndringsforslag nu overhovedet nsker at stemme .
Denne betnkning er ikke et frdigt stykke arbejde , og standpunkterne er endnu ikke klare .
Fra Den Socialistiske Gruppe ved jeg , hvis jeg er rigtig informeret , at den frst vil debattere ndringsforslagene i morgen aften .
I vores gruppe er vi ikke enige endnu , og det er vi heller ikke i udvalget .
<P>
Med Maastricht str den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik p dagsordenen .
Som britisk reprsentant siger hr . Henderson nu noget helt andet end den britiske reprsentant i sidste mned .
Vi br udskyde denne betnkning i n eller to mneder , indtil vi har resultaterne af Maastricht II og s som Parlament danner os vores egen velfunderede og godt uddebatterede mening om dette emneomrde .
Derfor har vi stillet dette forslag .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Hr . Titley har ordet for en udtalelse imod anmodningen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg er ikke sikker p , hvilken betnkning hr .
Telkmper taler om . Der er kun 36 ndringsforslag til min betnkning , og de fleste er stillet af De Grnne .
<P>
For det andet handler min betnkning ikke om formuleringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - det er hr . Tindemans ' betnkning , som vi er i frd med at drfte .
<P>
For det tredje skulle det have vret p dagsordenen i april , men blev udskudt til maj , s de vrige grupper kunne behandle den .
S alle de forhold , hr . Telkmper talte om , er allerede blevet klaret .
Vi udskd det for at f denne beskrivelse .
Der er ikke mange ndringsforslag , og jeg kan ikke se nogen grund til at udskyde behandlingen af betnkningen yderligere .
<P>
( Anmodningen om udsttelse forkastedes )
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet anmoder om , at man p dagsordenen indfjer redegrelser fra Rdet og Kommissionen om udviklingen i arbejdet p regeringskonferencen .
<P>
Jeg minder medlemmerne om , at Rdet har anmodet om , at disse redegrelser ikke opfres p dagsordenen , hvilket Formandskonferencen enstemmigt har tilsluttet sig , eftersom det p baggrund af den nuvrende situation p regeringskonferencen er vanskeligt at give en tilpas dybtgende orientering , hvilket naturligvis ikke fratager VGruppen retten til at rejse sprgsmlet p ny .
<P>
Jeg giver ordet til fru Aelvoet , som vil begrunde anmodningen om opfrelse p dagsordenen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , det er ganske korrekt , at hele Parlamentet oprindelig havde anmodet om at f en forhandling nu her i denne uge om udviklingen i arbejdet p regeringskonferencen .
Vi ved godt alle sammen her i salen , at forslagene svel fra det irske som fra det nederlandske formandskab , for s vidt som disse er kendt p nuvrende tidspunkt , ligger milevidt fra det , som flertallet her i Parlamentet allerede for nogle mneder siden havde beskrevet som et minimum .
Der er alts al mulig grund til for Parlamentet at udsende et klart signal om , hvad der br ske .
Forrige uge under behandlingen p Formandskonferencen blev det fremfrt , at det springende punkt var , at Rdet mente , at det ville vre uheldigt at afholde en forhandling nu , at f en redegrelse fra Rdet nu , set i lyset af at der er valg i Frankrig .
Nu vel , vi ved ganske nje , at valget i Frankrig kommer til at dreje sig om de europiske temaer , og skulle en forhandling her i Parlamentet , hvor man skal redegre for , hvor vidt man er kommet , p hvilke omrder man stadig m forsge at hale resultater i land samt , hvad der absolut br forbedres , skulle dette s vre en ulempe for en rimelig afvikling af valget i Frankrig ?
Dette er virkelig at vende sagen p hovedet .
Vi synes , at det er uhrt , at Parlamentet ikke debatterer , nr det er ndvendigt , og at udstte det til juni er for sent .
Vi anmoder alts absolut om en politisk behandling af udviklingen i arbejdet og en forhandling nu .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , sledes som De bemrkede det , var der , tror jeg , enighed p Formandskonferencen om ikke at behandle punktet denne uge men frst efter det ekstraordinre europiske topmde den 23. maj p plenarforsamlingen i Bruxelles .
Og hvis jeg ikke tager fejl , fr vi en redegrelse fra Rdet den 29. maj i Bruxelles efter det ekstraordinre topmde , og s kan vi langt bedre afholde en forhandling dr end i denne uge .
S vil vi med fuldt kendskab til omstndighederne kunne afholde denne forhandling p grundlag af drftelserne p det ekstraordinre europiske topmde .
Formandskonferencen syntes , at det var langt fornuftigere , klogere og ogs langt mere politisk at forlgge det til den 29. maj i Bruxelles .
<P>
( Anmodningen om opfrelse p dagsordenen forkastedes )
<P>
Torsdag og fredag ( ingen ndringer )
<P>
Mdeperioden 28.-29. maj 1997 i Bruxelles
<P>
( ingen ndringer )
<CHAPTER ID=4>
Retlig beskyttelse af krypterede tjenester
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0119 / 97 ) af Anastassopoulos for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens grnbog om retlig beskyttelse af krypterede tjenester i det indre marked ( hring om behovet for en EF-foranstaltning ) .
<SPEAKER ID=29 NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , en af de ting , der er prger vor tid , nemlig den konstante og stadigt stigende anvendelse af ny teknologi , har i kombination med det voksende udbud af frekvenser betydet , at visse tjenester , navnlig nye digitale radio- og tv-tjenester , kodificeres eller krypteres .
Det er kun muligt at f adgang til disse programmer , hvis man er i besiddelse af og anvender et srligt udstyr - en dekoder - mod betaling af en afgift .
Denne nye form for radio- og tv-tjenester er blevet meget udbredt i Europa og i hele verden .
Imidlertid trues denne udvikling , som Kommissionen behandler i den grnbog , vi drfter i dag , af et velkendt fnomen , nemlig piratvirksomhed .
<P>
En af informationssamfundets flger , kunne man kalde det .
For den grnbog , vi her behandler , berrer et konkret problem i informationssamfundet , som vi har beskftiget os med i en mere generel form i forbindelse med ophavsrettigheder og beslgtede rettigheder i hr .
Barzantis fremragende betnkning fra september .
<P>
Det problem , der opstr , er mangesidigt , fordi det rammer en rkke rettigheder og interesser , som er srdeles betydningsfulde inden for rammerne af det indre marked .
For samtidig med denne nye og dynamiske udvikling af kodificerede og krypterede programmer har der udviklet sig en uautoriseret industri , der fabrikerer dekoderudstyr .

<P>
Denne piratindustri , der fremstiller og slger dekodere til priser under de officielle , har antaget et sdant omfang , at den udgr en reel trussel . Det er naturligvis vanskeligt at vurdere hele markedet af ulovlige aktiviteter ; men det er sikkert ikke en overdrivelse at antage , at det ulovlig udstyr udgr mellem 5 og 20 % af det samlede antal dekodere , og at de krypterede tjenester mister over 200 mio ecu p denne mde .
Man behver blot at nvne , at der i lbet af bare fire mneder , fra september 1996 til begyndelsen af 1997 , via Internet er udsendt over 1 million reklamer for piratudstyr .
Dette er ogs et hrdt slag for den europiske biografindustri , idet 34 % af dennes indtgter er forbundet med denne kilde .
<P>
Det er vor opfattelse , at denne piratvirksomhed br bekmpes med effektive midler . Bde af hensyn til det indre markeds regelmssige funktion , den videre udvikling af industrier med speciale i ny teknologi og udviklingen af nye kommunikationsformer , for at fremme handelsstrategier og - isr - af hensyn til beskyttelsen af forbrugerne og af indehaverne af de intellektuelle ophavsrettigheder .

Fremstillingen af mere avancerede dekodere med en teknik , der yder strre beskyttelse mod og besvrliggr piratvirksomhed , viser sig at vre s dyr , at forbrugerne rammes , og samtidig virkningsls , idet pirataktiviteterne alt for hurtigt tilpasser sig og hele tiden er i stand til - med endnu mere avanceret teknik - at bryde alle beskyttelsessystemer . Derfor mangler vi et fllesskabstiltag , der angriber dette sprgsml , som den blomstrende piratvirksomhed har gjort til et hasteproblem .
<P>
Hvad de nationale lovgivninger angr , hndterer nogle lande problemet med srlovgivning og andre med generel lovgivning , bl.a. om illoyal konkurrence , med to forskellige fremgangsmder , dels beskyttelse af den krypterede tjeneste , dels forbud mod de skaldte  forberedende aktiviteter  , og disse forskelle landene imellem gr ikke sagens hastekarakter mindre .

Derfor er regeringerne i 13 af de 15 medlemslande get med til at indfre harmoniserede flles regler , og jeg tror i vrigt ikke , de havde noget andet valg , hvis man ser p den internationale regulering , hvor Europardets henstillinger ikke er af bindende karakter , og arbejdet i Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret muligvis vil munde ud i resultater , som det var tilfldet i december , men de lovgivningsmssige lsninger , der kommer ud af disse resultater , vil vre tunge og ufrugtbare p grund af de mange forbehold fra regeringerne .
<P>
Fllesskabslsningen er imidlertid heller ikke hverken simpel eller let , hvilket skyldes to faktorer : For det frste vil enhver lovmssig regulering , uanset dennes art , i sagens natur gribe ind i det svrt tilgngelige omrde , der hedder fri bevgelighed for varer og tjenesteydelser , som er fastlagt i den primre og afledte ret og stadfstet af Den Europiske Domstols retspraksis .
Man kan frygte , at de lsninger , der vil blive foreslet , muligvis vil berre stadfstede rettigheder , og derfor krver dette stor omtanke og forsigtighed .
For det andet br disse lsninger ogs omfatte sanktioner , hvis de skal vre effektive .
Og her br man endnu en gang stille sprgsmlet , hvorvidt og i hvor hj grad medlemsstaterne vil kunne acceptere strafferetlige og administrative sanktioners indfjelse i en EF-retsakt , da dette er omrder , hvor EU ikke har nogen kompetence .
<P>
Af disse rsager , dvs. p den ene side behovet for regulering og p den anden side den komplicerede karakter , som de nskede lsninger sandsynligvis vil f , foreslr ordfreren et direktiv som det mest effektive middel , da dette p den bedste og hurtigste mde vil skabe den ndvendige konvergens mellem de gldende nationale lovgivninger .
En forordning ville mske vre bedre , men der er en risiko for , at sagen ville blive trukket i langdrag p grund af reaktionerne .
Arbejdet med opstillingen af et sdant direktiv bliver nok ikke let , men et samarbejde mellem Kommissionen , Parlamentet og medlemsstaterne vil kunne give resultater .
Retsudvalget , som gjorde mig den re at vedtage denne betnkning enstemmigt , opfordrer Kommissionen til snarest muligt at tage skridt i denne henseende .
Denne piratvirksomhed br bekmpes hurtigt og effektivt .
<SPEAKER ID=30 NAME="Hautala">
Hr. formand , da der i informationssamfundet udvikles stadig flere betalingstjenester , der tilbydes til et udvalgt publikum , vil piratvirksomhed naturligvis ogs blive mere udbredt .
P konomiudvalgets vegne er jeg da ogs fuldstndig enig med betnkningens ordfrer i , at der er brug for en eller anden form for regulering .
Man kan selvflgelig forsge at forhindre piratvirksomhed med tekniske lsninger , men jeg frygter , at man dermed kommer ud i et kaplb med piratudbyderne , som efterflgende vil ende med at vre til fordel for piratudbyderne .
<P>
Jeg foreslog i konomiudvalget , at man skulle overveje muligheden for en forordning og ikke kun et direktiv , da en forordning , nr den gennemfres , utvivlsomt vil vre en effektiv mde at regulere p .
Men jeg forstr ogs ordfreren , nr han konstaterer , at det er en ambitis tanke , som ikke vil vre srlig let at gennemfre i medlemslandene .
Derfor indser jeg , at dette direktiv , der sikrer et minimum af regulering , for jeblikket er , hvad der i hvert fald er brug for .
<P>
Sagen er ogs forbundet med mange vanskelige sprgsml om erstatning og sanktioner , som skal ivrksttes over for brugerne af ulovligt dekoderudstyr .
I denne sammenhng kan man selvflgelig overveje en strafferetlig regulering , men da der skal tages hensyn til , at medlemslandene er ret uvillige til at foretage harmoniseringer p det strafferetlige omrde , kan man selvflgelig ogs overveje civilretlige erstatninger .
<P>
Inden man gr over til denne form regulering , mener jeg imidlertid , at det er vsentligt at besvare de sprgsml , som Miljudvalget sikkert vil stille os om lidt .
Miljudvalget nsker at vide , hvordan den begrnsede adgang til disse krypterede tjenester kan fre til f.eks. centralisering .
Det handler om informationsindustrien , hvilket ikke er smting .
Kommissionen har formodentlig ikke svaret helt fyldestgrende p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , betnkningen af hr . Anastassopoulos er vedtaget med enstemmighed i Udvalget om Retlige Anliggender .
Det er den frste betnkning om dette emne , og den er udarbejdet som led i en hring om Kommissionens grnbog om retlig beskyttelse af krypterede tjenester i det indre marked og ligger i forlngelse af et helt regelst , som Det Europiske Fllesskab har udarbejdet om beskyttelse af teletjenester og kommunikationstjenester generelt .
<P>
Efter min mening str vi over for en ny retstype , hvor Det Europiske Fllesskab spiller en avantgarde-rolle .
Jeg m komplimentere Kommissionen for dens pionerarbejde p dette omrde , og formodentlig vil Kommissionen have bemrket , i hvor hj grad Parlamentet samarbejder med den i hver enkelt etape .
<P>
Nu befinder vi os i en fase , hvor det drejer sig om at sikre retlig beskyttelse i de omhandlede situationer .
Problemet bestr i , at retlig beskyttelse , navnlig strafferetlige sanktioner , henhrer under medlemsstaternes kompetence .
Indfrelse af fllesskabslovgivning p dette omrde er sledes ensbetydende med , at Kommissionen bevger sig ind p et forholdsvis ubetrdt omrde , og jeg mener derfor , at ordfrerens anbefaling af at vlge direktivlsningen er langt det mest hensigtsmssige .
<P>
Det er efter min mening vigtigt at udarbejde retsinstrumenter p dette omrde - og Parlamentet , Kommissionen og Rdet har tidligere vedtaget sdanne bestemmelser i fllesskab .
Direktiv 93 / 83 om beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel markerede sledes en milepl - og det skal bemrkes , at dette direktiv nu har vret i kraft i fire r , uden at der tilsyneladende har vret nvnevrdige problemer med anvendelsen af det .
<P>
For nylig er Parlamentet og Rdet med effektivt samarbejde fra Kommissionens side net til enighed om ndringen af direktivet om tv uden grnser , og desuden er direktiv 95 / 47 om standarder for transmission af tvsignaler i kraft .
Sammenfattende mener jeg , at denne lovgivning er af en ny karakter , at Parlamentet sttter Kommissionens initiativer og opfordrer Kommissionen til at fortstte ad denne vej , og at den mest hensigtsmssige valg er et direktiv og ikke en forordning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , heldigvis har vi her at gre med en betnkning , som Retsudvalget har stemt for samlet .
<P>
Ordfreren har klart og tydeligt redegjort for alle punkter til beskyttelse af de krypterede tjenester i det indre marked . Vrd at understrege er den konstatering , at piratvirksomheden nrmest blomstrer i alle kendte varianter .
Der fremstilles ikke-godkendt dekoderudstyr , det bringes i handelen , det kbes , det installeres , og det bruges frem for alt .
Derudover tilbydes de tjenester , der str i forbindelse med piratvirksomheden .
Der reklameres for disse tjenester , og de udfres for effektivt at omg de eksisterende beskyttelsessystemer .
Piratvirksomheden er et grnseoverskridende fnomen og krnker samtidig den intellektuelle ejendomsret .
Grnbogen tager sig udelukkende af aspektet ulovlig modtagelse af krypterede tjenester .
Analysen af den retlige situation i de 15 medlemsstater viser , hvor splittet retsomrdet Europa er .
Nogle lande har specifikke ordninger , andre lande tyr til allerede eksisterende retsregler , og igen i andre lande er der overhovedet ingen beskyttelse .
Konklusionen er indlysende : Vi har , som ordfreren klart har sagt , brug for en harmonisering .
Sprgsmlet er , har vi brug for et direktiv , har vi brug for en forordning ?
<P>
Ordfreren - og Retsudvalget er enig med ham - plderer for et direktiv , fordi det ogs er mere fleksibelt at hndtere for medlemsstaterne .
Ganske vist ville der - det indrmmer han ogs selv - kunne opns strre enighed inden for rammerne af en forordning .
I denne forbindelse vil jeg gerne netop minde om Slim-betnkningen , der blev vedtaget for kort tid siden , og hvori vi som Parlament igen har betnkeligheder ved , at der vedtages for meget skaldt soft-law .
Flgelig burde en forordning s egentlig ogs prioriteres hjere her .
Ganske vist er det vel mere realistisk - i det mindste med forbehold af andre erkendelser efter udnyttelse af den bne konsultation iflge grnbogen - som frste skridt at tilstrbe et direktiv .
<P>
At indstille harmoniseringsbestrbelser med det argument , at i betragtning af den hastige tekniske udvikling ville piratvirksomheden p kort tid igen kunne omg enhver ordning , ville vre lig med en falliterklring .
Tvrtimod , dette argument skal vre en tilskyndelse til at gennemfre den retlige beskyttelse s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="De Clerq">
Hr. formand , jeg skal begrnse mig til to punkter .
Bekmpelsen af piratvirksomhed og piratindustrien er absolut ndvendig , men den behver ikke udelukkende at tilgodese operatrens rettigheder .
Man skal ogs varetage forbrugerens interesser , og disse ligger i omkostningerne og kvaliteten af de udbudte tjenester .
Et velreguleret og liberaliseret marked , sledes som vi nsker det , m komme forbrugeren til gode , sledes at indhentning af informationer , selv mod betaling , kommer til at ligge inden for enhvers rkkevidde , fordi retten til information br ikke blive en rettighed for de f .
<P>
Et andet punkt er , at vi m passe p med , at bekmpelsen af piratvirksomhed p EU-niveau ikke flytter problemet .
Problemet med piratvirksomhed er verdensomspndende , hvorfor der br tages initiativer p verdensplan .
<P>
Til slut vil jeg sige , det er sledes ikke kun en opgave for WIPO , det er ogs en vigtig udfordring for de videre forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen .
<SPEAKER ID=34 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg takke ordfreren , hr . Anastassopoulos , for hans indlg .
<P>
Som bekendt blev Kommissionens grnbog forelagt i marts 1996 .
Resultaterne af hringen bekrftede behovet for et flles retsinstrument , og Kommissionen noterer sig med tilfredshed , at Parlamentet deler dens synspunkt .
<P>
I de seneste mneder har grnbogen vret genstand for en dybtgende debat i fire parlamentsudvalg , og kvaliteten af udvalgenes arbejde kommer tydeligt til udtryk i hr . Anastassopoulos ' omfattende betnkning .
<P>
Hvad angr opflgningen af grnbogen , deler Kommissionen det synspunkt , der kommer til udtryk i betnkningen , at det mest egnede retsinstrument er et direktiv .
Kommissionens principielt positive holdning til et lovgivningsforslag kom klart til udtryk i arbejdsprogrammet for 1997 , som kommissionsformand Jacques Santer forelagde p plenarmdet i oktober 1996 .
<P>
Efter vedtagelsen af Parlamentets betnkning og under hensyntagen til de positive resultater af hringen kan Kommissionen nu forelgge et forslag , som kan imdekomme de legitime forventninger , som grnbogen har skabt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke for Parlamentets sttte og endnu en gang understrege Kommissionens engagement i denne sag .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Anvendelsen af subsidiaritetsprincipperne
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0155 / 97 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens rapport til Det Europiske Rd
<P>
om anvendelsen af nrhedsprincippet 1994 ( KOM ( 94 ) 0533 - C4-0215 / 95 ) - om  Mod en bedre lovgivning  - om anvendelsen af principperne om subsidiaritet og proportionalitet samt om forenkling og kodificering ( CSE ( 95 ) 0580 - C4-0561 / 95 ) - om  Bedre lovgivning 1996  - om anvendelsen af nrheds- og proportionalitetsprincipperne samt om forenkling og kodificering ( CSE ( 96 ) 0007 - C4-0015 / 97 ) - om interimsrapport om anvendelsen af nrhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ( CSE ( 96 ) 0002 - C40355 / 96 ) .
<SPEAKER ID=37 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , de kommissionsdokumenter , der behandles i nrvrende betnkning , falder - i det mindste formelt - ind under den forpligtelse , der i henhold til konklusionerne af Det Europiske Rds mde i Birmingham og Edinburgh i 1992 blev plagt Kommissionen til at udarbejde en rlig rapport til Parlamentet og Rdet om anvendelsen af nrhedsprincippet .
<P>
Der er en ijnefaldende forskel mellem 1994-rapporten og de senere rapporter : 1994-rapporten flger i sin metode de store linjer i de foregende rapporter , som gr det muligt at vurdere de grunde , der ligger bag en fllesskabsforanstaltning eller tvrtimod grundene til , at Fllesskabet mangler legitimitet til at ivrkstte den , fordi kriterierne i artikel 3 B ikke er opfyldt .
<P>
Endvidere understreger 1994-rapporten p udmrket vis de problemer , der opstr ved den praktiske anvendelse af nrhedsprincippet , og Kommissionen redegr sledes for det problem , der bestr i , at de forskellige medlemsstaters holdninger i Rdet oftere afhnger af deres holdninger til realitetssprgsmlet end af en almindelig tilskyndelse til at overholde artikel 3 B .
Endelig skal det nvnes , at rapporten p relevant vis ppeger et andet problem , som skyldes , at der ofte mangler en klar skillelinje mellem de omrder , hvor EF har enekompetence og de omrder , hvor EF og medlemsstaterne deler befjelserne .
<P>
For s vidt angr de vrige rapporter , isr rapporterne for 1995 og 1996 , viser selve titlens formulering klart den nye indfaldsvinkel og det nye perspektiv , som Kommissionen tilsigter , idet henvisningerne til nrhedsprincippet , proportionalitet , forenkling og kodificering er samlet under fllesbetegnelsen  Bedre lovgivning  .
<P>
Ordfreren m imidlertid bent tilst , at hun p trods af en omhyggelig lsning af rapporten ikke har vret i stand til at drage en klar konklusion om anvendelsen af nrhedsprincippet i rene 1995 og 1996 .
Tvrtimod giver den stadige henvisning til andre kommissionsinitiativer ( Molitor og SLIM for blot at nvne to eksempler ) , sammenblandingen af retlige og tekniske principper samt alle de retoriske erklringer paradoksalt nok en fornemmelse af , at vi har med en institution at gre , der har mistet gejsten , som indtager en defensiv holdning , som snarere end at aflgge beretning om forvaltningen af sit ansvar benytter disse rapporter om nrhedsprincippet som en lejlighed til at forsge at retfrdiggre sig generelt .
<P>
Den foreliggende betnkning , som er vedtaget enstemmigt i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , og hvori der desuden er taget stort hensyn til debatten og perspektiverne p regeringskonferencen og isr den protokol , som det nederlandske formandskab forfgter , bygger p flgende betragtninger : for det frste henvises der til nrhedsprincippets politiske dimension i og med at det har til forml at sikre , at visse beslutninger trffes s tt p borgerne som muligt .
Nrhedsprincippets indfjelse i traktaterne giver det imidlertid status af bindende , konstitutionel retsregel og tager sigte p at regulere definitionen og gennemfrelsen af fllesskabsaktionerne p grundlag af den kompetence , som medlemsstaterne har tillagt Fllesskabet , uden at kompetencefordelingen i medlemsstaterne dog p nogen mde berres .
<P>
Fllesskabet er baseret p befjelser , som udtrykkeligt er tillagt det .
Det skal imidlertid fremhves , at fllesskabsinstitutionerne trffer alle de ndvendige foranstaltninger til at udfre den opgave , gennemfre de ml og opfylde de forpligtelser , som er tillagt dem i traktaterne .
Det er Parlamentets kriterium , som er tydeliggjort i betnkning af Giscard d ' Estaing og betnkning af Martin og det er det , som beslutningsforslaget henholder sig til .
<P>
For det andet er nrhedsprincippet et janushovede i den forstand , at nr Kommissionen ptnker et initiativ p et omrde , som ikke henhrer under dets enekompetence , skal den bevise legitimiteten af sin aktion ved at pvise problemets fllesskabsdimension og gevinsten med hensyn til fllesskabsaktionernes effektivitet i sammenligning med situationen , hvis medlemsstaterne handler individuelt .
Dette er en logisk flge af nrhedsprincippet , men det skal ligeledes understreges , at anvendelsen af nrhedsprincippet ikke m vre en hindring for Fllesskabets legitime udvelse af den delte kompetence , som er tillagt det i traktaterne , og endnu mindre hindre ivrksttelsen af foranstaltninger , for hvilke Fllesskabet har enekompetence .
Sagt p en anden mde m anvendelsen af nrhedsprincippet i henhold til traktaterne under ingen omstndigheder udmnte sig i en svkkelse af EF-retten eller en udhuling af l ' acquis communautaire .
<P>
I beslutningen udtrykkes der i denne forbindelse foruroligelse over , at der i perioden 1994-1996 systematisk blev henvist til nrhedsprincippet for at hindre udviklingen af initiativer inden for rammerne af nye politikker , navnlig p det kulturelle og audiovisuelle omrde og p energi- og forskningsomrdet , for blot at nvne nogle af dem .
<P>
Det tredje hovedpunkt , der behandles i betnkningen , er Kommissionens slogan :  Handle mindre , men handle bedre  , som vi absolut tilslutter os .
Vi bemrker imidlertid med foruroligelse mangedoblingen af de forberedende dokumenter , som blev forelagt i 1996 , for nu blot at nvne dette r : 13 grnbger , 2 hvidbger samt et stort antal rapporter , meddelelser og handlingsprogrammer .
Man kan frygte , at denne tids- og ressourcemssige investering fra Kommissionens side kan komme til at ske p bekostning af dens virksomhed p det lovgivningsmssige omrde , hvor den har monopol p initiativet .
<P>
Endvidere er det foruroligende at bemrke Kommissionens tendens til , nr mere ambitise initiativer slr fejl og / eller som flge af Rdets politik , at forelgge rammedirektiver og adfrdskodekser .
Det er Parlamentets ansvar at ppege risikoen for , at der sledes skabes en ret med en uklar status og en mindre bindende ret -  softlaw  , der er mindre sikker , og som udmnter sig i en fiktiv harmonisering og en usikker gennemfrelse i national ret .
<P>
Endvidere ptaler Retsudvalget den indflydelse , som den traktatstridige anvendelse af nrhedsprincippet har p det manglende fremskridt i perioden 1994-1996 p vsentlige omrder inden for det indre marked .
<P>
Endelig kommer udvalget ind p sammenblandingen af juridiske principper og kriterier for god lovgivningsteknik .
Ordfreren understreger , at Kommissionen som tidligere nvnt har anset det for hensigtsmssigt at udvide sine seneste rapporter om nrhedsprincippet , som den kalder  Mod en bedre lovgivning  /  Bedre lovgivning  , til at omfatte de ptnkte foranstaltninger til forenkling og kodificering af fllesskabsretten , og kritiserer den forvirring , der skabes med denne metode , og insisterer p den vsentlige forskel mellem forenkling og kodificering - og klarheden som en naturlig flge heraf - som er kriterier for god lovgivningsteknik , og nrheds- og proportionalitetsprincippernes juridiske natur .
<P>
Det vil vre p sin plads at slutte af med at se p Europa-Parlamentets udvelse af kontrollen med anvendelsen af nrhedsprincippet i det dobbelte aspekt ikke gre og gre i de forskellige retsakter , det udtaler sig om . EuropaParlamentets kontrol med overholdelsen af nrhedsprincippet br opretholdes og endog intensiveres .
Med en omskrivning af indledningen til rapporten for 1995 nrer jeg som ordfrer tvivl om , hvorvidt denne rapport ,  Bedre lovgivning  , rent faktisk viser , at  Kommissionen lser den opgave , den har fet plagt  .
Hvad jeg derimod ikke er i tvivl om , hr. formand , hr. kommissr , er , at der er tale om delte befjelser med  de vrige EU-institutioner og medlemsstaterne  .
<P>
Hr. kommissr , hr. formand , Parlamentet er sig sit ansvar bevidst og vil udve sine befjelser til gavn for de borgere , det reprsenterer .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , hr. kommissr , nrhed og proportionalitet er bindende konstitutionelle retsnormer , som er styrende principper for udvelsen af delte befjelser mellem Fllesskabet og medlemsstaterne .
Disse retsnormer m under ingen omstndigheder udgre en hindring for udviklingen af det indre marked eller udhule acquis communautaire .
<P>
Der m sondres mellem p den ene side nrheds- og proportionalitetsprincippernes juridiske natur og p den anden side forenkling og kodificering .
Frstnvnte henviser til effektivitet i forvaltningen og de sidstnvnte til gennemsigtige lovgivningsteknikker .
De to omrder er komplementre , men m ikke sammenblandes .
Derfor er det ikke korrekt at udvide disse principper til at omfatte forenklingsteknikker .
Frst m ndvendigheden af at handle evalueres , og dernst m der rent faktisk handles .
Kommissionens slogan  Handle mindre , men handle bedre  indebrer ndvendigheden af at handle og at vide , hvordan der skal handles .
Er effektivitet i fllesskabsforvaltningen forenelig med udformningen og forelggelsen af forberedende dokumenter vedrrende generelle eller institutionelle sprgsml ?
Ordfreren har sat fingeren p et mt sted og med rette fremhvet dette alvorlige problem .
<P>
Alle disse forberedende dokumenter indebrer en dobbelt fare : dels kan de risikere at drukne borgerne i papirer , dokumenter og akter , hvilket blot ger den herskende forvirring , og dels kan de vre et anslag mod retssikkerheden .
<P>
Hvordan passer disse forberedende akter ind i Unionens retssystem ?
Et fast punkt p enhver regeringskonference er en analyse af , hvordan institutionerne fungerer og af balancen mellem Kommissionens , Rdets og Parlamentets befjelser .
Det er sledes ndvendigt at advare mod tre fristelser : for det frste mod at anvende nrhedsprincippet til at renationalisere omrder , som henhrer under Fllesskabets enekompetence , for det andet at anvende adfrdskodekser og aftaler til at neutralisere proportionalitetsprincippet og for det tredje at anvende fllesskabskodificeringen til at indfre substantielle ndringer i teksterne og i givet fald til at ndre retsgrundlaget .
<P>
Parlamentet m overvge , at disse fristelser undgs .
Ordfreren har i den sammenhng lst en vanskelig og kompliceret opgave p en usdvanlig god mde , og hendes indsats er prisvrdig , ikke alene p grund af hendes parlamentariske forhandlingsevne , men ogs fordi betnkningen er et mnster p enkelhed og klarhed .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , at dmme efter statistikken i rapporterne ser det udmrket ud , men den udtrykker , som ordfreren konstaterede , ikke hele sandheden .
Der er kommet frre lovgivningsinitiativer , men Kommissionen er i stedet begyndt at styre ved hjlp af andre initiativer .
Denne fremgangsmde kan ikke siges at styrke nrhedsprincippet .
Desuden forrykker den magtbalancen mellem institutionerne .
<P>
Nr man undersger , om nrhedsprincippet er overholdt , br man efter min mening i ethvert lovforslag ogs forholde sig til de enkelte bestemmelser . Det mener jeg er i at traktatens nd .
Er en konkret bestemmelse virkelig gavnlig eller ndvendig p EU-plan ?
Sdan som EU i jeblikket arbejder , bliver en sdan analyse ikke foretaget , hverken nr lovforslaget udarbejdes eller i Parlamentet .
Derfor vinder srinteresserne ofte , og der bekymrer min gruppe .
<P>
For det andet deler jeg ordfrerens utilfredshed med de rapporter , som vi drfter i dag .
Jeg tror ikke , at de vil g over i historien som vsentlige bidrag til fremme af nrhedsprincippet .
Jeg mener , at debatten om nrhedsprincippet m gres mere levende .
Det kan ske ved , at der optages bestemmelser og afsnit om det i Kommissionens lovgivningsprogram .
Desuden er der behov for bedre undersgelser af nrhedsaspektet i de enkelte lovforslag .
Selvom Kommissionens ledelse har udstedt direktiver herom , lader undersgelserne af de enkelte lovforslag meget tilbage at nske .
<P>
Men den virkelige  djvel  befinder sig i de bestemmelser , der hrer til p et lavere niveau end Parlamentets og Rdets afgrelser , nemlig i de enkelte gennemfrelsesforordninger ; her er der meget at gre .
Jeg anbefaler Kommissionen at faststte en tidsfrist , som indebrer , at en bestemmelse , der ikke er blevet fornyet inden for fem r , udlber og ophrer med at eksistere .
Det ville mindske bureaukratiet og ge borgernes tillid til Unionen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , alle os , der sidder her , vil gerne arbejde for at f mere demokrati , ikke mindst p lokalt plan og s tt p borgerne som muligt .
Det er derfor , vi er her .
Nrhedsprincippet burde vre drivkraften i dette arbejde , og det var ogs hensigten med det .
Men i dag fungerer det desvrre ikke .
<P>
Som ordfreren konstaterer , str det klart , at nrhedsprincippet er en retsnorm af grundlggende karakter i EU .
Mindre klart er det , hvordan det er blevet anvendt , hvordan det burde anvendes , og hvordan det vil blive anvendt i fremtiden .
Den mde , hvorp Kommissionen i sine rapporter om anvendelsen af nrhedsprincippet er begyndt at koble dette sammen med et andet juridisk princip , nemlig proportionalitetsprincippet , og med sprgsml , der vedrrer lovgivningens tekniske aspekter m.m. , forplumrer kun billedet yderligere .
<P>
Det burde tydeliggres , hvilke begrundelser og kriterier der skal vre opfyldt , for at noget kan reguleres p fllesskabsplan , og hvornr det i overensstemmelse med nrhedsprincippet kan og skal lses p nationalt plan s tt p de berrte som muligt .
Hvis man kun anvender nrhedsprincippet p de skaldte  blde omrder  , ssom miljsprgsml og forbrugerbeskyttelse , kan man f mistanke om , at hensigten ikke er at respektere nrhedsprincippet , men mske snarere misbruge det .
Vil man tillade bedre og strengere regler p eksempelvis miljomrdet , kan man jo bestemme , at der p nationalt plan kan faststtes en strengere beskyttelse .
Desuden kan man benytte artikel 100 A , som ogs anerkender andre end det indre markeds rent konomiske vrdier .
<P>
Borgernes holdning og tillid til EU og til demokratiet i det hele taget hnger nje sammen med , om det lokale og det nationale demokrati fungerer , og om nrhedsprincippet fungerer .
Vi hber derfor , at regeringskonferencen tager fat p dette sprgsml og omsider udmnter nrhedsprincippet i regulre bestemmelser og giver det et konkret indhold .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Fru formand , indledningsvis takker jeg fru Palacio for betnkningen , hvoraf det fremgr , at en korrekt anvendelse af nrhedsprincippet indebrer , at beslutningerne trffes s tt p borgerne som muligt i anliggender , der indvirker p Den Europiske Unions videreudvikling og konsolidering .
<P>
I den forbindelse er det yderst pfaldende , at der ikke henvises til den vigtige rolle , som tilfalder de regionale myndigheder , navnlig de , som har lovgivningskompetence .
I Pavens rundskrivelse Quadragesimo Anno betegnes det som en uretfrdighed at fratage de mindre samfund muligheden for selv at gre det , de rent faktisk selv kan klare .
I den udstrkning det lykkes os at fjerne vore medborgeres bekymring vedrrende den s ofte kritiserede centralisering af fllesskabsinstitutionerne og at etablere egnede kanaler , der kan sikre , at borgerne fr de ndvendige informationer - og dermed pvise , at deres problemer ogs skal lses i Unionens forskellige institutioner , vil vi opn en ndvendig og rimelig balance i anvendelsen af nrhedsprincippet .
<P>
Som medlemmer af Europa-Parlamentet er det vort ansvar at opfordre Kommissionen til , nr den finder det hensigtsmssigt at ivrkstte nrhedsprincippet , at foretage en vurdering af , om dens medvirken vil ge de ptnkte foranstaltningers effektivitet p fllesskabsplan og de positive virkninger heraf p afgrende omrder for borgerne , som f.eks. beskftigelsesomrdet .
<P>
Der er omrder , hvor de regionale myndigheder br indtage en fremtrdende plads , fordi de er tt p de mlgrupper , de pgldende foranstaltninger er rettet imod .
I den forbindelse ville det ligeledes vre hensigtsmssigt at styrke Parlamentets lovgivningsbefjelser , da denne institution , som reprsenterer borgerne direkte , dermed ville f strre indflydelse p anvendelsen af nrhedsprincippet , hvilket vil bidrage til at ge svel Parlamentets forbindelser med borgerne som fllesskabsinstitutionernes interne demokrati .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand ,  Europa m handle mindre , men handle bedre  .
Dette var et slagord fra Kommissionen sidste r , hvor mlet var at mindske antallet af lovforslag og forbedre disses kvalitet .
Det fremgr af de dokumenter fra Kommissionen , der str p dagsordenen i dag , at Kommissionen har taget dette meget alvorligt .
Dette br man respektere .
Der er sket en klar nedgang i antallet af lovforslag i forhold til tidligere r .
Tilsyneladende bner subsidiaritetsprincippet her en hel del flere muligheder , end man almindeligvis tror .
Dette bliver bekrftet af , at Kommissionen i perioden 1994-1995 har trukket 48 lovforslag tilbage .
<P>
Palacio-betnkningen minder os om , at subsidiaritetsprincippet er en bindende retsforskrift , og betnkningen peger lidt advarende p , at det ikke m vre en hindring for udvelsen af de befjelser , som traktaterne har tillagt Fllesskabet .
Det behver man imidlertid efter min opfattelse ikke at frygte .
Praksis har lrt os , at der snarere er tale om det modsatte , hvilket betyder , at subsidiaritetsprincippet stadig ikke i tilstrkkelig grad er kommet til at spille sin rolle fuldt ud .
<P>
Forklaringen herp ligger i , at princippet ikke kun er et rent juridisk begreb , men at det ogs omfatter politiske og konomiske aspekter .
Ved anvendelsen af princippet viser det sig vanskeligt at holde disse aspekter ude fra hinanden .
Derved bliver anvendelsen af princippet blandt andet bestemt af forskellige opfattelser af en strben mod en europisk samling .
Tilhngere af et forenet Europa placerer anvendelsen af princippet i denne politiske mlstnings perspektiv .
Dermed underkendes det imidlertid , at Europa er et samarbejdsforbund af suverne stater .
Dette indebrer , at medlemsstatsniveauet er det primre , og at det supranationale niveau er underordnet i forhold hertil .
<P>
Ydermere m det betnkes , at subsidiaritetsprincippet i den udformning , det blev givet p topmdet i Edinburgh , udtrykkeligt er beregnet p at imdeg centralisering og at lade beslutningsprocessen udfolde sig s tt p borgeren som muligt .
Derfor kan jeg ikke tilslutte mig de punkter i Palacio-betnkningen , som pstr , at man pberber sig subsidiaritetsprincippet til at forhindre europiske foranstaltninger p omrdet kultur , audiovisuelle tjenesteydelser , folkesundhed , beskftigelse og deslige .
Disse politiske omrder falder jo primrt ind under medlemsstaternes ansvar .
<P>
Ud over at reducere lovgivningens omfang lgger Kommissionen i sin rapport samtidig vgt p forenkling og forbedring af samme .
Ogs dette fortjener accept .
Inden for proportionalitetens rammer br mngden af lovgivning og detaljeringsgraden vre s begrnset som muligt .
Denne indsats m imidlertid ikke blandes sammen med subsidiaritetsprincippets retlige ramme .
Dette peger Palacio-betnkningen p med rette .
Men for at den europiske lovgivning kan fungere ordentligt er disse forenklende foranstaltninger ikke mindre vigtige .
<P>
Det voksende svlg mellem den europiske ledelse og medlemsstaternes borgere giver al mulig anledning til at begrnse Unionens opgaver og bekmpe centralisering og bureaukrati .
I forbindelse med Unionens videre udvidelse og en voksende forskel mellem medlemsstaterne bliver dette endnu mere presserende .
Forslaget fra det irske formandskab om at tilfje subsidiaritetsprincippets funktion i en protokol til traktaten er positivt .
Men i forbindelse med udvidelsen mener jeg ikke , at vi slipper for at tage et yderligere skridt til at begrnse Unionens nuvrende opgaver og give medlemsstaterne strre frihed .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , det er mske nyttigt allerfrst at minde om , at artikel 3 B vedrrende subsidiaritetsprincippet ikke bare blev grebet ud af den bl luft og s lige optaget i Maastricht-traktaten , men at det tvrtimod kom for at imdekomme en legitim bekymring hos srdeles mange borgere i Den Europiske Union .
Disse borgere stiller sprgsml ved , hvad de oplever som en stedse strre europisk nvenyttighed .
Sagt klart : intet fornuftigt menneske stritter imod endog meget vidtgende former for samarbejde og drftelse p europisk niveau , men stadig flere fornuftige mennesker stiller sprgsml ved bestemte vildskud i forbindelse med overdreven ensretning , ved at det europiske niveau blander sig overdrevent i forhold til de regionale og nationale niveauer .
Jeg tror , at den tvungne skaldte europiske stemmeret ved kommunalrdsvalgene er et typisk - men desvrre ikke enkeltstende - eksempel herp .
<P>
Med Maastricht-traktaten blev befjelserne p EU -niveau betragteligt udvidet , blandt andet med de skaldte  nye politiske foranstaltninger  .
Men modstykket til denne kompetenceudvidelse , nemlig at subsidiaritetsprincippet via artikel 3 B udtrykkeligt optages i traktaterne , risikerer nu imidlertid at blive en tom bestemmelse .
<P>
Nr subsidiaritetsprincippet anvendes som det sig hr og br , m de skaldt  lavere niveauer  normalt overveje , hvilke befjelser de vil afgive til det hjere niveau .
Men sledes som det nok en gang fremgr af den foreliggende betnkning , gr man prcist omvendt til vrks i Europa : i bedste fald anmoder man det europiske niveau om at overveje hvilke befjelser , det muligvis selv ikke nsker ; i tilflde af kompetencekonflikt skal en anden europisk institution - Domstolen - bilgge tvisten .
Dette forekommer mig personligt en temmelig forvreden politisk drejning af begrebet subsidiaritet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg ogs pst , at denne forhandling egentlig burde vre overfldig , hvis alle ville respektere den kendsgerning , at Den Europisk Union slet ikke er en slags fderal stat i sin vorden men tvrtimod et  forbund af stater  , sledes som det fremgik af afgrelsen fra domstolen i Karlsruhe , den bermte afgrelse fra den tyske forfatningsdomstol .
<P>
Dette er sagens kerne .
S lnge et flertal her i Parlamentet - jeg siger vel at mrke Parlamentet , fordi jeg har det indtryk , at der kan spores en forbedring hos Kommissionen - tilsyneladende vgrer sig ved at acceptere denne realitet med et  forbund af stater  , er forhandlinger som denne efter min beskedne mening egentlig temmelig formlslse .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Fru formand , indledningsvis skal jeg understrege , at nrhedsprincippet efter vores mening er strukturerende for fllesskabsinstitutionernes beslutningsproces p lovgivningsomrdet , og at det har status af et konstitutionelt princip , som er bindende for dem , der er omfattet af foranstaltninger gennemfrt i henhold til dette princip , og af strste betydning for fllesskabsinstitutionernes opbygning og integration .
Det er vigtigt , at dette princip - som vi anser for konstitutionelt - i den nuvrende fase udgr en ramme , der sikrer balancen mellem Fllesskabets og medlemsstaternes befjelser , idet vi finder det vigtigt , at sidstnvntes befjelser i den nuvrende fase opretholdes inden for de mellemstatslige rammer .
Efter vores mening br det i artikel 3 B i Unionstraktaten nedfldede princip ikke gres til genstand for ndring , udvikling eller uddybning p regeringskonferencen .
<P>
Det , der nu er vigtigt , er at undersge , p hvilke betingelser og p hvilken mde det omhandlede princip anvendes af fllesskabsinstitutionerne .
Kommissionen har i sin seneste rapport knsat et grundprincip :  Handle mindre , men handle bedre  .
Dette princip kan vi fuldt ud tilslutte os .
Det er os derfor magtpliggende at prcisere , hvori nrhedsprincippet bestr .
Efter vores mening br det vre kriterier som ndvendighed og effektivitet , der er afgrende for , i hvilke situationer og p hvilke betingelser Kommissionen , nr den udver delte befjelser , gennemfrer foranstaltninger , der anses for egnede til at opfylde de flles mlstninger .
<P>
Definitionen af , hvad der skal opfattes som flles ml , br efter vores mening bygge p proportionalitetsprincippet , der i vrigt er stadfstet i sidste afsnit af den omtalte artikel 3 B .
Nrhed og proportionalitet er sledes indbyrdes forbundne og komplementre begreber .
Alle foranstaltninger br flgelig tilpasses til de ml af flles interesse , som fllesskabsinstitutionerne skal bidrage til at opfylde .
<P>
Omrder som f.eks. miljbeskyttelse og bekmpelse af svig m betragtes som henhrende under nrhedsprincippet .
P omrdet bekmpelse af skattesvig kan nvnes aftalerne om gensidig administrativ bistand til inddrivelse og om overfrselspriser , fusionsdirektiverne , direktiverne om udbyttebeskatning og endelig de flles regler om samtidig revision , som allesammen henhrer under definitionen af , hvad der br forsts ved flles aktioner ivrksat i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og de frnvnte ndvendighedsog effektivitetskriterier .
<P>
Et andet vigtigt aspekt , der skal tages hensyn til i dette sprgsml , er de nationale parlamenters rolle i forbindelse med vedtagelsen af beslutninger , der trffes i medfr af nrhedsprincippet .
Vi mener , at de nationale parlamenter br spille en vigtig rolle i fasen forud for beslutningstagningen og ogs i den efterflgende i form af politisk kontrol med gennemfrelsen af de foranstaltninger , der er truffet i overensstemmelse med nrhedsprincippet .
<P>
Endelig hvad angr sprgsmlet om med henblik p gennemfrelsen af nrhedsprincippet at gre brug af alternative lsninger med hringer af de berrte kredse , hvilket Kommissionen definerer som en permanent dialog , mener vi , at dialog kan vre en god metode til at skabe samordning mellem fllesskabslovgivningen og kontakterne med borgerne , men at den ikke i sig selv kan opfattes som en lovgivningsmssig beslutning .
En sdan br efter vores mening fortsat reguleres af retsnormer og dermed vre bindende for de respektive modtagere .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , subsidiaritetsprincippet er lidt lige som bletrte .
Alle kan godt lide den , men ingen kan blive enige om , hvad man skal putte i den .
Et begreb , der blev udviklet i unionssammenhng af Parlamentet , da det udarbejdede Spinelli-udkastet til traktaten om Den Europiske Union , bliver nu brugt af unionsmodstanderne , der pstr , at Den Europiske Union bliver overcentraliseret , og at der er fare for , at der opstr en centraliseret superstat .
<P>
Nr man tnker nrmere over det , bruger Unionen kun 3 % af de offentlige udgifter .
Dens bureaukrati er af samme strrelse som en gennemsnitlig mellemstor bys i Europa .
Der bestr ikke nogen reel fare for overcentralisering p langt sigt .
Vi m ikke glemme , at vedtagelse af unionslovgivning for det frste forudstter et retsgrundlag i traktaterne - traktater , der er vedtaget af alle de nationale parlamenter .
Hvis der endvidere er tale om vigtig lovgivning , er der blandt andet behov for Rdets accept .
Og hvem sidder i Rdet ?
Det gr de nationale ministre , der er med i de nationale regeringer og ansvarlige over for de nationale parlamenter .
Ikke folk , der frem for alt nsker at overdrage befjelser til Den Europiske Union , nr det ikke er ndvendigt .
<P>
Nste gang en minister kommer hjem og anklager Bruxelles for at blande sig , br vi minde ham eller hende om , at det er deres nationale ministre , der sidder i Rdet , som har godkendt den pgldende lovgivning .
Og hvis de skulle overskride deres befjelser , er det muligt at indbringe sagen for Domstolen og f fastlagt , om subsidiaritetsprincippet er overtrdt .
Denne mulighed str ben for alle regeringerne i Den Europiske Union .
<P>
Vi m tage afstand fra den frygt , som skabes af mnd som hr .
Vanhecke for lidt siden , mnd som John Major , mnd som John Redwood , mnd som Michael Howard , mnd som hr . Le Pen , mnd som William Hague , der gerne vil have os til at tro , at der er fare for alle landene for , at Europa bliver overcentraliseret .
<P>
Det er ikke tilfldet .
Det er der ikke nogen reel fare for .
Vi br vre modige nok til at sige , at det undertiden er ndvendigt med europisk lovgivning for at f retfrdige spilleregler for det indre marked , for at sikre , at der er mindre lovgivning ved at have et enkelt regelst for selskaber i stedet for femten forskellige nationale regelst , som de skal tilpasse sig .
Ja til subsidiaritet .
Nej til at bruge det som et redskab til at angribe Den Europiske Union med .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , frst vil jeg gerne gratulere fru Palacio meget hjerteligt med hendes betnkning og naturligvis ogs Kommissionen , reprsenteret af kommissr Oreja , med de fremskridt , der er opnet .
Men for mig synes det imidlertid p sin plads i diskussionen om dette begreb subsidiaritet at understrege , at netop dette begreb stammer fra den kristelige sociallre og derfor ogs br anvendes under dette aspekt og ikke , som det s tit sker , br bedmmes nedsttende som en hjlp til selvhjlp .
<P>
Subsidiaritet betyder ikke andet , end at en strre enhed ikke m varetage noget af det , den mindre enhed kan opfylde tilfredsstillende .
Men det viser ogs ganske klart , at subsidiaritet skal bygges nedefra og opefter og ikke oppefra og nedefter .
Subsidiaritet skal fungere mellem kommunerne og regionerne p samme mde som mellem Den Europiske Unions organer og medlemsstaterne .
<P>
Fru Palacios betnkning gr i begyndelsen ganske klart opmrksom p , at subsidiaritetsprincippet har en politisk dimension : Derfor skal sprgsml om subsidiaritetsprincippet ogs lses politisk og , om muligt , ikke ved Domstolen , netop fordi mlet skal vre at trffe Fllesskabets beslutninger s borgernrt som muligt .
S borgernrt som muligt betyder imidlertid ogs at presse beslutninger s langt ned mod basis som muligt i denne beslutningspyramide .
Heraf flger for mig den logiske konklusion , at man under niveauet kommune ogs skal se niveauet familie , da den i sidste instans er grundlaget for vores samfund og ogs skal styrkes tilsvarende inden for rammerne af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Men som noget vsentligt m det alligevel understreges , at subsidiaritetsprincippet p ingen mde m misbruges til at opn en svkkelse af fllesskabsretten .
En systematisk omtale inden for rammerne af de nye politikker forekommer her at vre noget betnkelig .
Men alt i alt viser den meget oplysende betnkning , at der fortsat er meget at gre frst og fremmest i sprgsmlet om definition af subsidiaritet .
<SPEAKER ID=47 NAME="Dybkjr">
Tak til ordfreren for forsget p at skabe lidt mere klarhed om begrebet nrhed , som der jo for alvor blev sat fokus p i Edinburgh i 1992 efter bl.a. de folkeafstemninger , der blev afholdt om Maastricht , og hvor det vel var get op for regeringerne i Europa , at EU ikke just var et folkeligt projekt .
For mig er det bl.a. det , nrhedsbegrebet skal anvendes til , nemlig til at sikre , at borgerne i s hj grad som muligt fr indflydelse p beslutningerne , i s hj grad som muligt fr lejlighed til selv at bestemme og i hvert fald bliver i stand til at forst , hvad der foregr .
Men nrhedsbegrebet er stadig uklart defineret og dermed uforsteligt i praksis .
<P>
Jeg skal derfor opfordre til , at diskussionerne fortsttes bde her i Parlamentet , i Kommissionen og andre steder , og at vi ud over en appel til regeringskonferencen om ogs for alvor at tage fat p definitionen af dette begreb mske skal opfordre DG IV til at udarbejde en mere principiel rapport om , hvad begrebet i virkeligheden er blevet til helt konkret i den forlbne periode , og hvordan begrebet konkret kan defineres med henblik p fremtidig indsats .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans fortrffelige , klare betnkning .
<P>
Det forholder sig imidlertid sdan , at traktatens artikel 3 B ikke indeholder en definition af begrebet subsidiaritet .
Det glder mig , fordi dette begreb , som hr . Corbett korrekt ppegede , tidligere er blevet brugt som en undskyldning for igen at gre bestemte forhold til nationale anliggender , hvilket jeg er inddt modstander af .
Jeg vil komme med et specifikt eksempel . Under det foregende mandat fandt Kommissionen det i sin visdom ndvendigt at beskytte dyr i zoologiske haver og stillede derfor et forslag til direktiv om forholdene for dyr i zoologiske haver .
Som flge af det bermte topmde i Edinburgh , hvor en rkke vrdifulde forslag blev forkastet af hr . Major , blev det omtalte forslag trukket tilbage og er nu kommet tilbage til Parlamentet i direktivform .
Det mener jeg er et tilbageskridt . Det tjener ikke dyrenes interesser og er bare en drlig undskyldning for , hvad vi burde gre som parlamentsmedlemmer .
<P>
Nr der derfor i punkt F i betnkningen henvises til subsidiaritet som et  dynamisk begreb  , mener jeg , at vi br tilfje ordet  pragmatisk  , fordi det , som det nvnes i punkt G , er  en hensigtsmssig juridisk teknik  .
Det frembyder efter min mening ikke srlige problemer .
Det eneste , vi skal gre , er at finde ud af , hvad mlet er med en bestemt lovgivning .
Og s skal vi blot sprge om , p hvilket niveau denne lovgivning er mest effektiv .
Det er en pragmatisk test , og det vil undertiden vre mere effektivt p nationalt eller regionalt plan .
Det er blot et sprgsml om at anvende et pragmatisk princip , og vi m ikke lokke os selv til at tro , at subsidiaritet er noget , der kun sker p nationalt plan .
<SPEAKER ID=49 NAME="Oreja Aguirre">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke fru Palacio for hendes grundige og - som sdvanlig - kompetente behandling af Kommissionens dokumenter om anvendelsen af nrhedsprincippet .
Jeg har i allerhjeste grad vrdsat de skarpsindige og stringente betragtninger , der er indeholdt i svel betnkningen som i indlgget her i eftermiddag .
<P>
Det glder mig endvidere at konstatere , at ordfrerens holdning i mange henseender ligger tt op ad Kommissionens .
Sledes mener Kommissionen i lighed med ordfreren , at nrhedsprincippet ikke glder p omrder , der henhrer under Fllesskabets enekompetence , da der i disse tilflde ikke kan sttes sprgsmlstegn ved acquis communautaire og ligeledes at uoverensstemmelser vedrrende nrhedsprincippets anvendelse fortrinsvis br lses inden for rammerne af institutionernes normale funktionsmde i medfr af den interinstitutionelle aftale fra 1993 uden selvflgelig dermed at udelukke , at sprgsmlet kan forelgges Domstolen .
<P>
Som De vil vide , mener Kommissionen ikke , at formuleringen af artikel 3 B skal tages op til fornyet overvejelse inden for rammerne af regeringskonferencen .
Efter Kommissionens opfattelse fungerer artikel 3 B i den nuvrende formulering tilfredsstillende , problemet bestr snarere i at f alle institutionerne til reelt at anvende det .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at prcisere Kommissionens holdning til nogle af de nvnte sprgsml .
Vedrrende rapporterne , der brer titlen  Bedre lovgivning  , kan jeg forsikre Dem , at Kommissionen p ingen mde sammenblander nrhed og proportionalitet med de lovgivningstekniske instrumenter , som tager sigte p at gre fllesskabslovgivningen mere enkel , klar og tilgngelig , mere prcist udtrykt forenkling og kodificering .
Kommissionen sondrer klart mellem disse koncepter og sammenblander dem ikke .
<P>
Kommissionens approach er af rent praktisk karakter .
Fllesskabslovgivningen er en helhed , og det er ndvendigt med et samlet syn p alt de tiltag , der bidrager til det , vi har kaldt  Bedre lovgivning  .
Kommissionen har forpligtet sig p at overholde nrhedsprincippet , og De ved selv , mine damer og herrer , i hvor hj grad den har bestrbt sig p at overholde nrhedsprincippet .
Men det er klart nok altid muligt at gre det bedre og i srdeleshed p de omrder , som er omhandlet i fru Palacios betnkning .
F.eks. agter Kommissionen at ge indsatsen p alle de omrder , der har at gre med evalueringen af flgerne af de foreslede aktioner .
Den har allerede planlagt mekanismer hertil , som den agter i videst mulig udstrkning at omstte i praksis og ajourfre dem i videst mulig udstrkning .
<P>
Et andet problem , der er nvnt , er sprgsmlet om forudgende hring i forbindelse med grn- og hvidbger .
Hvis det skal fungere effektivt , m hringerne klart nok gennemfres p en mere konkret og specifik mde .
Til fru Palacio vil jeg derfor sige , at Kommissionen er sig dette problem bevidst og nje noterer sig bemrkningerne herom i betnkningen .
<P>
Jeg vil dog understrege , at den praksis , der er fulgt i de seneste r , navnlig i de to-tre seneste r , gr ud p at gennemfre en hring af samfundet i form af grn- og hvidbger forud for lovgivningsaktiviteten .
Grnbger tjener det forml at rejse en rkke sprgsml .
Og i nogle tilflde har det vret ndvendigt med to runder : en frste hring , hvor vi ikke har stillet os tilfreds med de modtagne svar og har udarbejdet endnu en grnbog .
Sledes har Kommissionen i ret lang tid beskftiget sig med emnet pluralisme og mediekoncentration .
Hvorfor ?
Fordi vi stadig ikke har en helt klar id om , hvad sektoren nsker , og hvad samfundet nsker .
Kommissionens metode er sledes forskellig fra tidligere , hvor den gik direkte i gang med lovgivningsprocessen .
Nu forsger vi at indhente en mere prcis viden om de forskellige holdninger .
Men under alle omstndigheder har vi nje noteret os fru Palacios betragtninger , som vi vil omstte i praksis .
<P>
Ogs p et andet punkt vil jeg gerne takke fru Palacio for hendes agtpgivenhed over for et bestemt problem .
Men ogs p dette omrde - udstedelse af rammedirektiver - kan jeg berolige hende .
Som bekendt er rammedirektiver et nrhedsinstrument , som blev forfgtet af Det Europiske Rd i Edinburgh , og som Kommissionen anvender i visse tilflde , hvilket ikke anfgter fllesskabsrettens enhedskarakter , hvis dette instrument kun anvendes i situationer , hvor det er berettiget .
Og jeg kan forsikre fru Palacio , at Kommissionen er meget opmrksom p dette problem .
<P>
Endelig takker jeg for ordfrerens psknnende udtalelser om Kommissionens fremskridt med hensyn til at forbedre informationsformidlingen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Kommissionen stadig er overbevist om , at det p grundlag af en passende anvendelse af nrhedsprincippet er muligt at indfre den rigtige lovgivning p det rigtige niveau i overensstemmelse med f.eks. hr . Corbetts tilkendegivelser , hvilket altsammen bidrager til at forkorte afstanden mellem lovgiveren og borgeren .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
ndring af Parlamentets forretningsorden ( adfrdskodeks for reprsentanter for interessegrupper )
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0107 / 97 ) af Ford for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om adfrdskodeks for reprsentanter for interessegrupper .
<SPEAKER ID=52 NAME="Ford">
Fru formand , medlemmerne vil erindre , at vi frste gang drftede min betnkning om reprsentanter for interessegrupper i januar 1996 .
Den Socialistiske Gruppe og De Kristelige Demokrater var grundlggende uenige , og resultatet var , at betnkningen blev henvist til fornyet udvalgsarbejde .
Offentlighedens meget negative reaktion p vor manglende evne til at f fastlagt nogle bestemmelser resulterede i , at jeg i juli 1996 havde udarbejdet en ny , ndret betnkning , hvor jeg tog hensyn til nogle af de betragtninger og bekymringer , som medlemmerne havde over for den frste betnkning , og den efterflgende betnkning blev , hvis jeg ikke tager fejl , vedtaget med kun en stemme imod .
<P>
Det var ment som et rammedokument , der efterflgende skulle udfyldes , og man enedes om , at der skulle udarbejdes mindst tre yderligere betnkninger : den frste om en adfrdskodeks , som er den , vi har foran os i dag ; den anden om kontrol med interessegrupper , som min kollega , hr . Spiers , arbejder med i Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet ; og den tredje om Parlamentets assistenter , som hr .
Lehne arbejder med , og som ogs drftes i Forretningsordensudvalget . Dette er alts den frste af disse tre betnkninger , der er en opflgning p den betnkning , som blev vedtaget i juli 1996 .
<P>
Jeg fristes til i denne sammenhng at give det samme svar som den snedige studerende , der , da han blev bedt om at forklare sin afhandling , sagde :  Den forklarer jo sig selv  , men jeg skal undlade at bukke fuldstndigt under for denne fristelse .
De centrale dele blev vedtaget s godt som enstemmigt i Forretningsordensudvalget .
Her sls det fast , at reprsentanterne skal nvne deres interesse eller den interesse , de reprsenterer , nr de mdes med medlemmer , personale eller embedsmnd , ikke kan pberbe sig et formelt tilknytningsforhold til Parlamentet over for tredjemand , ikke har ret til for vindings skyld at videregive dokumenter fra Parlamentet til tredjemand , og nje skal overholde bestemmelserne i bilag I , artikel 2 , stk . 2 , hvor det hedder , at medlemmerne ikke m modtage gaver , dvs. at reprsentanterne fremover ikke har ret til at tilbyde medlemmerne gaver .
De pgldende personer skal ogs sikre sig , at enhver form for bistand , der ydes inden for rammerne af disse bestemmelser , opfres i det rette register .
Det er et ndringsforslag , som hr . Donnelly har indgivet , som jeg sttter , og som strammer denne bestemmelse op , men den giver dem i hvert fald et vist ansvar for at sikre , at deres handlinger registreres korrekt .
<P>
Der str ogs , at de , nr de anstter folk , der tidligere har vret beskftiget i institutionerne , skal overholde bestemmelserne i vedtgten .
For jeblikket er vedtgten et stort hul i denne sammenhng .
Der er nogle bestemmelser , i henhold til hvilke det krves , at visse kategorier af tidligere ansatte skal sge institutionens tilladelse om at finde ansttelse inden for andre flsomme omrder , men indtil videre har man ikke fastlagt , hvilke kategorier , der er tale om .
Det kan dog ndre sig i fremtiden . Det samme glder for ndringsforslag nr .
10 , hvor vi beder de pgldende om at overholde alle Parlamentets bestemmelser om de tidligere parlamentsmedlemmers rettigheder og ansvar , hvor jeg har forstet , at kvstorerne ser p sagen .
Der str ogs , at hvis en reprsentant for en interessegruppe nsker at anstte et medlems assistent , skal den pgldende sge om tilladelse hos det berrte medlem .
Det forekommer indlysende .
<P>
Endelig str der , at overtrdelse af adfrdskodeksen kan fre til inddragelse af den pgldendes eller dennes virksomheds adgangskort .
Det er kun , hvis Parlamentet er rede til at bruge denne sanktion , at vi kan stramme bestemmelsen .
<P>
Yderligere to ndringsforslag vil sandsynligvis blive mdt med en vis modstand i Parlamentet i morgen .
Det ene er ndringsforslag nr . 12 , hvor det hedder , at de hvert r skal indgive en rapport om deres aktiviteter for at f fornyet deres adgangskort .
Der er en vis bekymring over , om dette kommer til at betyde , at vi bliver oversvmmet af dokumenter .
Jeg har forstet , at der er grupper her i Parlamentet , som ikke sttter dette forslag .
Hvis vi sttter det , vil jeg sandsynligvis anbefale hr . Ephremedis ' ndringsforslag , hvor det hedder , at reprsentanterne for interessegrupperne skal angive , hvilken hjlp de har givet medlemmerne ; henvisningen til  gaver  i dette ndringsforslag er uhnsigtsmssig , fordi vi allerede har set , at gaver er ulovlige i henhold til de eksisterende bestemmelser .
<P>
Det sidste punkt vedrrer ndringsforslag nr . 1 , i henhold til hvilket kun akkrediterede assistenter , der udelukkende er beskftiget som medarbejdere , har adgang til Parlamentet p samme vilkr som ansatte i Generalsekretariatet og de politiske grupper .
De nuvrende bestemmelser siger , at medlemmernes assistenter har privilegieret adgang .
Den Socialistiske Gruppe nsker dette hul lukket , fordi det rent faktisk frer til en situation , hvor medlemmernes assistenter samtidig kan arbejde for interessegrupper eller endog for disses reprsentanter , men jeg har hrt , at PPE foretrkker at f det med i Lehne-betnkningen , der omhandler hele emnet med medlemmernes assistenter .
Hvis det bliver tilfldet , forventer vi , at de kommer med dette lfte , for ellers skaber vi ikke en hindring for misbrug , men en genvej , s reprsentanterne kan kortslutte systemet ved at anstte vore egne assistenter til at gre det arbejde , vi hindrer dem i at gre .
<P>
Jeg anbefaler betnkningen og hber , at den vil blive mdt med sttte i morgen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Fru formand , jeg vil , ganske kort , gerne lyknske hr . Ford med en aldeles glimrende betnkning og med , hvad der efter min mening er en vsentlig indsats af varig betydning her i Parlamentet , idet der nu i to betnkninger er blevet udformet regler for lobbyisterne .
Vi skal huske p , at dette er noget , der optager mange af vore vlgere .
Jeg tror ikke , jeg overdriver , nr jeg siger , at den uregulerede lobbyisme , som man tidligere har tilladt her i Parlamentet , har vret meget skadelig for vort rygte .
Derfor mener jeg , at Parlamentet br vre hr . Ford meget taknemlig for nu at have forelagt disse bestemmelser .
<P>
t punkt finder jeg srlig vigtigt .
Det er det , der drejer sig om , at lobbyisterne hvert r skal indgive en rapport om deres aktiviteter .
Det punkt mener jeg er vigtigt , fordi journalister og forskere , hr . Wijsenbeek , br kunne flge en sag og p et senere tidspunkt se , hvilke lobbyister der har pvirket hvilke medlemmer , og dermed hvilke der eventuelt er blevet lagt pres p , og hvilke der ikke er blevet det .
Her ville jeg faktisk gerne vre get et skridt videre og have tilsluttet mig hr . Mettens oprindelige forslag i sin helhed , som ogs omfattede , hvad der skulle st i disse rsrapporter .
Dette vil kvstorerne nu skulle formulere .
<P>
Undertiden kommer man ikke helt igennem med noget .
Jeg mener dog , at dette er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning .
Min gruppe stemmer med stor glde for denne betnkning .
Samtidig hber vi , at vi efter at have indhstet erfaringer vil kunne g videre og faststte nogle mske endnu klarere bestemmelser .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Brendan Donnelly">
Fru formand , som den foregende taler vil ogs jeg begynde med at lyknske hr . Ford med denne i bund og grund fortrffelige betnkning .
Isr vil jeg takke ham for den bne og konstruktive nd under den debat , han var formand for i Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Hans betnkning afspejler i vid udstrkning dette udvalgs konklusioner .
<P>
Jeg vil ogs lyknske ham med hans telepatiske evner , for han sagde helt rigtigt , at der isr var to ndringsforslag , som skaber visse problemer for os .
Jeg tnker her p ndringsforslag nr . 1 og 12 .
For s vidt angr nr . 1 , er vor indvending i det store og hele af proceduremssig art .
Vi mener , at det er et lidt kompliceret omrde , som det ville vre nyttigt at g mere i detaljer med . Hr .
Lehne er i frd med at udarbejde en betnkning om emnet , og jeg vil benytte lejligheden til at understrege , at jeg godt kan se det problem , hr . Ford nvnte .
Der findes folk , som hverken er fugl eller fisk , hverken  rigtige  assistenter eller nogen , der kan betragtes som tredjepart eller reprsentanter .
Det er et problem , og vi br samarbejde med hr . Lehne og udvalget om for at sikre , at det bliver lst .
<P>
Det andet problem er strre .
Det vedrrer ndringsforslag nr .
12 . Det er noget , vi allerede har set p , og sidste r besluttede vi , at vi ikke nskede denne dobbelte bogfring .
Vi nskede ikke at f rapporter fra bde medlemmerne og tredjemand .
Det Europiske Folkepartis Gruppe har fortsat forbehold i denne sag .
Det str mske ikke i forhold til den politiske fordel , det mtte medfre , og vi har ligeledes indtryk af , at der bag dette forslag ligger en tanke om , at kontakt mellem medlemmerne og tredjemand eller interessegrupper nsten er noget mistnkeligt , ja lusket , som skal styres og kontrolleres s meget som muligt .
Det er vi ikke enige i , og vi har det helt fint med , at der alene ligger en forpligtelse p medlemmerne og ikke p tredjemand .
<P>
Med disse forbehold anbefaler vi hr . Fords betnkning og stemmer for alle ndringsforslagene undtagen nr .
1 og 12 .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , jeg hrer mske til dem , der i sin tid her oplevede den frste lobbyist trde ind i Parlamentet , og vi modtog ham med jubel .
Fordi det betd , at Parlamentet talte med . Og da der s kom 3.500 , og hr .
Metten fik nerver p , s mtte der rent faktisk ske et eller andet .
Det er vi vel egentlig enige i .
Sagt endnu klarere , vi mener , at det i sig selv er helt rigtigt , nr Europa-Parlamentet opstiller regler , som gr Parlamentet mere gennemsigtigt .
Jeg mener , at vi alle sammen kan vre enige i dette , og at vi kan gratulere hr . Ford hermed .
<P>
P den anden side m vi sige ganske klart , at vi indbyrdes m vre enige om , at vi ikke kan udfre vort arbejde , hvis vi ikke via alskens interesseorganisationer fr nrmere information og uddybende oplysninger om situationen rundt om i de forskellige medlemsstater .
S sent som i dag har vi henvist fru Mosiek-Urbahns betnkning til fornyet udvalgsbehandling , fordi det drejer sig om et kompliceret teknisk emne , hvis mange flger vi som simple medlemmer ikke kan overskue .
<P>
Jeg vil alligevel fremstte et par bemrkninger .
For det frste er vi enige med De Kristelige Demokrater med hensyn til ndringsforslag 1 . For det andet finder jeg ndringsforslag 4 direkte fornrmende .
Dette er noget i retning af en  du m ikke beg synd  - bestemmelse , og denne kan man sledes ikke nedflde i en betnkning fra Europa-Parlamentet . Vi er liges lidt enige i ndringsforslag 12 .
Vi foretrkker egentlig ndringsforslag 14 . Fru formand , ndringsforslag 12 vedrrer rsrapporten , dette er imidlertid det rene vrvl , overfldigt og alt for meget arbejde .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , det er et meget vigtigt , men samtidig ogs et vanskeligt emne , som denne betnkning tager op , og det samme glder for de vrige supplerende og kompletterende sprgsml , som det kompetente udvalg skal behandle .
Alene den kendsgerning , at dette sprgsml er blevet drftet siden 1994 , viser hvor vanskeligt det er , og i januar 1996 havde vi den velkendte episode , hvor Parlamentet besluttede at henvise hr . Fords betnkning til fornyet udvalgsbehandling .
Det er den , der nu fremlgges igen i dag .
<P>
Det str klart , at vi m drfte den med den strste ansvarsflelse , for hvad enten vi nsker det eller ej , er der krfter , som - forstligt eller uforstligt - vil bagtale forsamlinger som Parlamentet og deres medlemmer og sige , at de p en eller anden mde modtager bidrag fra , finansieres af og pvirkes af organiserede interesser .
Vi m finde en mde at hindre dette p , og det skal vre en strk og kategorisk afvisning .
Men selv om det forholder sig sledes , er det mit indtryk - hvor meget jeg end psknner hr . Fords og udvalgets indsats - at nrvrende betnkning ikke er net s langt , som den burde , for at vre overbevisende .
<P>
Jeg vil begrnse mig til to bemrkninger .
Den ene er , at vi beskytter nogle srlige lobbyinteresser , som er klart konomiske og merkantile .
De fr adgang og privilegeret status .
Naturligvis med mange sikkerhedsforanstaltninger ; men de bevarer deres privilegerede status , selv om der er grupper , som reprsenterer arbejdstagere og andre befolkningsgrupper , som ikke vil f denne privilegerede status , ikke fr lov at komme og g og drfte sagerne med de forskellige organer og med medlemmerne .
Og derfor m de overlade det til disse lobbyister at forsvare deres interesser , selv om lobbyisterne ofte tilhrer grupper med modsatte interesser .
S der er her tale om forskelsbehandling .
<P>
Min anden bemrkning drejer sig om ndringsforslag 8 , som benbart er blevet vedtaget , og som jeg gr strkt imod .
Det miskrediterer bde Parlamentet og dets medlemmer og betnkningen selv , nr det siger :  at medlemmerne opgiver den bistand  - smart udtryk -  som de modtager  .
Problemet er ikke , om jeg opgiver den eller ikke opgiver den .
Problemet er , at jeg modtager en gave - i form af varer , penge eller tjenesteydelser - og det er da ligegyldigt , om jeg opgiver den .
Jeg er stadig stemplet som gavemodtager .
<P>
Og da jeg ogs har stillet et ndringsforslag , vil jeg her til sidst forklare meningen med dette .
Formlet er netop at definere , hvilken form for bistand medlemmerne kan anmode lobbyister og andre om .
Data , argumenter , informationer .
Ingen gaver , tjenesteydelser eller andre former for materielle bidrag .
P denne baggrund fastholder jeg ndringsforslaget .
Hvis meningen med det er uklar , vil jeg trkke det tilbage .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , i fortsttelse af det , den tidligere taler sagde , vil jeg alligevel gerne pege p , at dette er den tredje Ford-betnkning , ikke den frste .
Den frste betnkning blev ganske rigtigt henvist til fornyet udvalgsbehandling , men blev derefter vedtaget i plenarforsamlingen , og dette er en videre bearbejdning .
I det store og hele synes vi , at der er sket et klart fremskridt i bearbejdningen af adfrdskodeks for reprsentanter for interessegrupper , sledes at der krves strre klarhed forstet derhen , at man stiller krav om alt det , der skal optages i registret , nrmere bestemt at de skal redegre for , hvad det er for interesser , de helt njagtig kommer for at forsvare , at de aldrig kan pberbe sig deres tilknytningsforhold til Parlamentet til at pvirke en udvikling i en bestemt retning , ogs at de ikke m slge nogen dokumenter , normalt offentlige dokumenter fra Parlamentet , for egen vinding og s videre . Dette er helt afgjort positive ting , der nu bliver slet klart fast , takket vret denne betnkning fra hr .
Ford .
<P>
Der , hvor vi fler at vi opnr for lidt , og til den ende havde vi allerede i udvalget stillet et ndringsforslag , er , at vi er af den opfattelse , at den parallelitet , der oprindeligt ogs var tilsigtet , mellem Ford-betnkningen og betnkningen fra hr .
Nordman. som behandler de fordele , som parlamentsmedlemmerne kan gre krav p , og behovet for at ogs disse fordele skal angives , at dette ogs skulle glde for reprsentanterne for interesseorganisationerne .
Vi havde stillet et ndringsforslag med et sdant indhold i udvalget , men det blev desvrre ikke vedtaget .
Vi anser det derfor for overmde vigtigt , at Ephremidis-ndringsforslaget , der ogs er fra os , vi har fremsat det i fllig i plenarforsamlingen , kommer igennem , sledes at der skabes klarhed over hvilke gaver , ligegyldigt hvilke gaver der er tale om , disse reprsentanter har lov til at give parlamentsmedlemmer eller medarbejdere . Hvis dette ndringsforslag bliver vedtaget , s kan vi st bag betnkningen .
Hvis ikke , s vil vi desvrre ikke kunne give vor sttte .
Naturligvis er vi ogs helt enige i hr .
Wijsenbeeks bemrkning om , at det er en anelse tbeligt i en slags forretningsorden at formulere noget i retning af , at man skal afholde sig fra enhver handling , der ville kunne fre til at indhente oplysninger p uhderlig vis .
Dette er ting , der er s moraliserende , at man ikke opnr det bitterste dermed , men for os er det allervigtigste punkt , at ndringsforslaget fra De Grnne og fra hr . Ephremidis bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Fru formand , i en tid , hvor politikernes og politikkens trovrdighed drages i tvivl i alle EUlandene , finder jeg hr .
Fords betnkning og navnlig det arbejde , der ligger bag denne betnkning , prisvrdig . Med betnkningen indfrer vi kontrol med interessegruppernes og deres reprsentanters virke og aktivitet , og jeg tror , at den p en vis mde kan komme til at betyde , at vi gr vort arbejde bedre .
<P>
Reprsentanterne for interessegrupperne og deres arbejde synes ikke at vre underlagt megen kontrol , og jeg har mange gange flt forundring , ja ligefrem vrede , over at lobbyister har hurtigere adgang til dokumenter og oplysninger , end vi har som medlemmer af Europa-Parlamentet .
De er ofte i besiddelse af dokumenter , som vi frst fr langt senere .
Derfor finder jeg ndringsforslag 1 meget vigtigt , og jeg vil opfordre alle medlemmer fra alle flje af Parlamentet til at overveje deres holdning til dette forslag meget nje .
Det er ikke nok at sige , at vi vil kontrollere lobbyisternes aktiviteter og virke .
Vi er ogs ndt til at finde en mekanisme , vi kan bruge til dette , og jeg tror , ndringsforslag 1 er det frste skridt i retning af en kontrol af lobbyisternes virke .
<P>
Ganske vist er vi alle klar over , at den indsats , der gres med hr . Fords betnkning , ikke vil lse hele problemet og skabe den absolutte gennemsigtighed , som alle i denne sal sikkert nsker .
Det er imidlertid et modigt skridt i den rigtige retning , og det , der krves nu , er , at vi alle efter vedtagelsen m samarbejde om at gre betnkningens ord til virkelighed i vort daglige arbejde her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Fru formand , de foregende talere har allerede gjort rede for , hvad det i detaljer drejer sig om i Ford-betnkningen .
Forslaget srger for , at reprsentanterne for interessegrupper indtager en fair og ben holdning .
En strre transparens p dette omrde er nskvrdig .
Sprgsmlet kan her kun vre : Hvilke midler er rimelige ?
<P>
ndringsforslag nr . 1 hrer i denne forbindelse helt sikkert ikke til bestemmelserne i adfrdskodeksen .
Allerede formelt vedrrer det artikel 2 og ikke artikel 3 , og det br diskuteres i den egnede kontekst , nemlig Lehnebetnkningen .
Dr kan vi s ogs beskftige os med en njagtig definition af medarbejderen .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 12 , hvori der forlanges en rapport fra reprsentanterne for interessegrupperne , vil jeg gerne bemrke , at dette ndringsforslag for det frste ikke er klart , for det fremgr ikke af det , hvad der skal rapporteres om , og frst og fremmest hvem der skal vurdere det , der str i rapporten .
<P>
Bortset fra det har jeg yderligere betnkeligheder over for dette ndringsforslag , for det giver kun et ufuldstndigt billede over for tredjemand .
Hvis - som hr . Wibe netop har krvet - denne betnkning skal tjene til , at f.eks. journalister informerer om , hvem der har vret kontakter med , s m man da se , at denne information er ufuldstndig og derfor forkert .
Jeg vil gerne anfre det eksempel en gang til , der allerede tidligere er blevet inddraget i debatten .
I forbindelse med rapporten om tilsyn med forsikringsgrupper ville der s st : Der er frt samtaler med forsikringsorganisationer .
Der str ikke , at der ogs er talt med tilsynsmyndigheder , med Kommissionen og med regeringsreprsentanterne .
Frst nr alle disse forskellige reprsentanter for interessegrupper i videste forstand er nvnt , ville der vre givet et fuldstndigt og retvisende billede .
<P>
Ogs af denne grund forekommer dette ndringsforslag mig ikke rimeligt .
Det ligger mig imidlertid p sinde generelt at gre opmrksom p , at der er opstet et skvt billede i offentligheden som flge af den debat , der her er gennemfrt .
Vi har brug for reprsentanterne for interessegrupperne for at kunne informere os fuldstndigt om de forskellige facetter i de forskellige problemkredse , og dette samarbejde skal ske inden for rammerne af et transparent samarbejde , som enhver kan verificere .
Det vil iagttagelsen af adfrdskodeksen sttte .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
ndring af Parlamentets forretningsorden ( artikel 116 )
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0089 / 97 ) af Brendan Donnelly for Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om ndring af forretningsordenens artikel 116 om delt afstemning .
<SPEAKER ID=62 NAME="Brendan Donnelly">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne sige , at jeg fr den endelige afstemning i morgen vil bede om , at min betnkning bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling .. Der er fremfrt nye punkter og argumenter , og selv om det ville glde mig personligt at stemme om betnkningen i morgen , er der generel enighed om , at den br henvises til fornyet udvalgsbehandling efter forhandlingen , hvor vi hber , at vi fr nye strmpile om , hvordan det eventuelt vil vre muligt at forbedre den .
<P>
Mit forslag i betnkningen er ganske enkelt . I fremtiden br det ikke vre muligt at gennemfre delte afstemninger om ndringsforslag p plenarmdet .
<P>
Jeg stiller forslaget af tre grunde . Den frste er administrativ , den anden filosofisk og den tredje politisk .
Den administrative grund er et sprgsml om at spare tid .
I Parlamentet stemmer vi for meget og forkert .
Det , jeg hber at opn med mit forslag , er at spare tid og gre afstemningen mere gennemsigtig .
Vi har talt om subsidiaritet , om at lovgive mindre , men bedre .
Mit forslag gr i samme retning : at stemme sjldnere , men bedre .
<P>
Et par kolleger har sagt , at mit forslag ikke reducerer den tid , vi bruger til at stemme .
Mske ville alle blot stille flere ndringsforslag for at dkke alle de muligheder , der kan opst under en forhandling .
Det tvivler jeg p .
Under det nuvrende system sker der det , at alle koordinatorerne i de forskellige grupper kort fr afstemningen ser p de sindrige forslag fra deres kolleger i de forskellige grupper og s sprger sig selv : kan vi stemme for de frste tre ord i ndringsforslag nr . 3 , s afholder vi os fra at stemme om de nste tre ord , og s vil vi ikke deltage i afstemningen om de sidste tre ord .
Det er en slags kuglespil , der tager tid , og som kan afkortes rent administrativt .
<P>
Min nste grund er af mere filosofisk og systematisk art .
Det er ikke plenarforsamlingens opgave at gre sig selv til et udkastsudvalg bestende af 626 medlemmer .
Udvalgenes arbejde og rolle br vre at sikre , at vi i plenarforsamlingen ikke blot gentager , hvad der burde have vret gjort i udvalget .
<P>
I denne sammenhng kan jeg mske henvise Dem , hr. formand , og ogs Deres kolleger via nstformndene og formanden , til artikel 115 , der ikke anvendes tilstrkkelig strengt og konsekvent .
I artikel 115 hedder det , at afstemning normalt br foretages under t p baggrund af en indstilling fra det korresponderende udvalg .
Jeg og sikkert ogs hr . Fayot , der er formand for vort udvalg , vil i fremtiden i hjere grad sge at sikre , at dette princip bliver anvendt .
Det er ud fra den tanke , at jeg synes , at det er en drlig id , hvis vi blot gentager udvalgsarbejdet .
<P>
Min tredje grund er den vigtigste , og det er det indtryk , vi gr , og den virkning , som vi som Parlament har p tilhrerne og dem , der ser os i fjernsynet , og som betragter vort arbejde .
Som mange andre medlemmer har ogs jeg talt med grupper af vlgere , akademikere , journalister og folk , der har besgt os i Parlamentet , og som er blevet meget overraskede over , at vi stemmer p den i deres jne overdrevent detaljerede og nuancerede mde , for eksempel nr vi stemmer om medtagelsen af et enkelt ord eller at slette en bestemt stning , og at vi gr det hele formiddagen , ikke blot et par gange .
Det er noget , som i hj grad mindsker den positive virkning , som vi som Parlament kan have .
<P>
Alle parlamenter skal finde en balance mellem de interne procedurer og den virkning , vi har p den ydre verden .
Men jeg mener helt rligt , at vi i dette Parlament af mske forstelige grunde bliver for opslugt og ophidset af vore egne interne forhandlinger og procedurer .
Hvis vi vlger at g den vej , jeg foreslr , mister vi mske nogle nuancer , som er meget vigtige og nskelige for et par koordinatorer , mske for koordinatorerne i alle grupperne .
Men det , vi vinder , hvis vi stemmer ja til mit forslag , er et mere gennemsigtigt og forsteligt regelst , og det bliver lettere at overbevise dem , der iagttager os , om , at vi nsker at gre noget positivt for deres velfrd og politiske og sociale forhold i stedet for bare at vre koncentreret om vore egne procedurer .
<P>
Det er klart , at denne id krver en finpudsning set i lyset af nogle kollegers reaktion .
Men min hensigt med at stille forslaget var at sende et politisk signal om , at dette Parlament er bent for den ydre verden , at vi har et Parlament , der er mere udadvendt end indadvendt .
Jeg str fast ved denne hensigt og hber , at Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet kan finpudse den og enten i min betnkning eller i en anden form gennemfre den , s vi kan se p hele sprgsmlet om afstemning om ndringsforslag og afstemning generelt her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=63 NAME="Fayot">
Hr. formand , alle her i Europa-Parlamentet klager over de langvarige afstemninger , hvor mange medlemmer undertiden stemmer uden helt at vide om hvad , idet de nje flger opfordringerne fra gruppen .
Udvalget for Forretningsorden har ofte drftet problemet med de langvarige afstemninger , som giver anledning til mange beklagelser fra medlemmernes side .
<P>
Forretningsordenens kapitel 14 er sledes et af de vigtigste , og man vil uden tvivl erindre , at Udvalget for Forretningsordenen har fremsat flere forslag med henblik p at fremme afstemningerne .
Som svar p hr . Donnelly kan jeg f.eks. nvne , at udvalget over for formanden ofte har understreget betydningen af artikel 114 .
Jeg tnker navnlig p indstilling om afstemning fra det korresponderende udvalgs formand og fra ordfreren under plenarmdet , og naturligvis ogs p afstemningen under t .
Desvrre er disse henstillinger ikke blevet til noget .
Det er vigtigt at understrege betydningen af artikel 114 .
<P>
Donnelly-betnkningen omhandler delt afstemning , dvs. artikel 116 .
Jeg vil lyknske hr . Donnelly med det grundige og overbevisende arbejde , han har udfrt i Udvalget for Forretningsordenen , hvis medlemmer har sluttet bredt op bag hans betnkning .
Hvis vi enes om at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , vil det samtidig vre passende at gre yderligere opmrksom p en rkke forhold .
Hr . Donnelly foreslr to ting .
Det frste forslag , nemlig om at fremrykke fristen for indgivelse af anmodninger om delt afstemning , kan man ikke vre uenig i .
Det andet forslag gr ud p , at ndringsforslag ikke skal kunne gres til genstand for delt afstemning p plenarmderne .
Nr man anmoder om delt afstemning vedrrende et ndringsforslag fremstter man reelt et nyt ndringsforslag , nemlig et ndringsforslag til ndringsforslaget .
Medens de , der indgiver ndringsforslag , br flge en vis procedure , er anmodningen om delt afstemning i en vis forstand en billig lsning .
Medlemmerne anmodes her om at stemmes p forskellige dele af teksten , som kan variere fra det ene sprog til det andet , og medlemmerne er ofte ude af stand til helt prcist at finde ud af , hvad det er , de stemmer om .
<P>
Personligt tror jeg ikke , at hr . Donnellys forslag vil betyde , at der vil blive fremsat flere ndringsforslag , sledes som fru Oomen-Ruijten hvdede for et jeblik siden i sit indlg for PPE-Gruppen .
Vi br naturligvis give medlemmerne rig mulighed for at give udtryk for deres synspunkter , men det m ske under rimelige og ordnede forhold .
Det er netop det , hr . Donnelly foreslr med visse forbehold ; og jeg har ikke hrt andre forslag og ser ingen anden lsning i jeblikket .
Men man kan altid fortstte arbejdet p at finde en lsning , hvis det er det , medlemmerne nsker .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">

Jeg fler med hr .
Donnelly , fordi han har en formand , der undertiden tnker eller taler for tidligt eller undertiden lidt for sent .
<P>
Hr. formand , jeg m sige , at jeg har accepteret , at denne betnkning henvises til fornyet udvalgsbehandling , fordi jeg mener , at det er klogt at betragte denne betnkning i sammenhng med revisionen af vor adfrd p plenarforsamlingen .
Med hensyn hertil , s tror jeg , at det er meget udmrket , og det glder jeg mig meget over , at jeg i samarbejde med hr .
Donnelly kan n s vidt , at vi , nr min betnkning om revisionen af plenarforsamlingen kommer p dagsordenen , s p den ene side igen kan medtage ndringsforslaget om at lade udg , fordi rent faktisk er delt afstemning et ndringsforslag om at lade udg , men i skjult form .
P den anden side sttter jeg ham i , at vi m begrnse den idioti , der har grebet om sig i Parlamentet i jeblikket , hvor vi sidder og stemmer om hvert ord for sig og om bestemte punkter .
Jeg ser alts her frem til den fortsatte forhandling , og jeg hber , at vi betids vil kunne overbevise den frste ordfrer for plenarforsamlingsanliggender fra hr .
Donnellys gruppe om det nyttige i hans betnkning .
<SPEAKER ID=65 NAME="Brendan Donnelly">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en forkert henvisning , som jeg kom med til en artikel for lidt siden .
Jeg henviste til artikel 115 , men som hr . Fayot sagde , tnkte jeg rent faktisk p artikel 114 .
Jeg hber , at det kan blive rettet i protokollen .
Jeg vil ogs gerne sige , at sprgsmlet om PPE-Gruppens holdning til min betnkning er blevet drftet i detaljer i min gruppe .
Det ville vre urimeligt at antyde , at dette blot var noget , fru Oomen-Ruijten selv fandt p .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Det er rart at vide , at fru Oomen-Ruijten undertiden retter sig efter instrukserne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
