<CHAPTER ID=1>
Samarbejdsaftale Euratom-USA
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0074 / 97 ) af Ahern for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Atomenergifllesskab og Amerikas Forenede Stater om anvendelse af atomenergi til fredelige forml ( C4-0264 / 96 ) .
<SPEAKER ID=2 NAME="Ahern">
Fru formand , denne betnkning om den nukleare samarbejdsaftale Euratom-USA drejer sig om to sprgsml , der har vret , og , hber og tror jeg , vil forblive meget vigtige for alle her i Parlamentet .
Det ene er den skandalse mangel p Parlamentets demokratiske rettigheder til at fre kontrol med Euratom , srlig nr Euratom slutter aftaler med tredjelande .
Dette er et fundamentalt sprgsml for Parlamentet .
<P>
De Forenede Staters Kongres skal give sit samtykke til aftalen , hvorimod Parlamentet juridisk set ikke en gang havde krav p at blive informeret .
Vi kan ikke fortstte p denne mde i Den Europiske Union .
Dette er anden gang , at Parlamentet behandler denne aftale med USA .
Jeg vil minde Parlamentet om beslutningen fra marts 1995 , der blev vedtaget med et stort flertal .
Dengang var der forhandlinger i gang med USA , og Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi havde efter nogen anstrengelser held til at f oplysninger fra og starte en dialog med Kommissionen om denne aftale .
<P>
Det var i denne nd , at Parlamentet forlangte , at det fortsat skulle informeres og involveres i denne og lignende internationale aftaler om atomart samarbejde , herunder rdsprges , fr der blev truffet en endelig aftale med USA .
<P>
I min betnkning forklarer jeg i detaljer , at det , Kommissionen og Rdet gjorde , efter at denne beslutning var vedtaget , var helt utilfredsstillende .
Kommissionen og Rdet besluttede tilsyneladende igen at forsge sig alene , som de havde gjort det det meste af tiden , fr vort udvalg gennemtvang dette frste , men kortvarige engagement .
Derfor opfordrer jeg hele Parlamentet til at st fast p sit krav om demokratisk kontrol med dette beslutningsniveau i Unionen ligesom i marts 1995 og ved andre lejligheder , nr vi har haft at gre med lignende aftaler .
<P>
Jeg er sikker p , at De vil tilslutte Dem mit beslutningsforslag i denne forbindelse , og jeg opfordrer Dem til at sttte adskillige ndringsforslag , der vil gre beslutningsforslaget klarere og mere prcist med hensyn til demokratisk kontrol med atomare aftaler .
<P>
Hvad angr indholdet i aftalen med USA , er hovedsprgsmlet samarbejde p det atomare omrde .
Den beslutning , Parlamentet har vedtaget , og som jeg nvnte tidligere , fastlgger meget klart kriterier for bedmmelse og debat med Kommissionen og Rdet , idet det hedder , at man nsker at forbedre strenge og effektive kontrolmekanismer til begrnsning af produktion , isolering , oplagring og al handel og sjakren med plutonium , uran af vbenkvalitet og andet nukleart materiale .
I srdeleshed nsker man at respektere milj- og sundhedssituationen for s vidt angr atomsikkerhed og at deltage i udenrigs- og sikkerhedspolitikken , sledes at ikke-spredning af nukleart materiale fr hjeste prioritet .
<P>
Ikke-spredning er ved mange lejligheder blevet forelagt for Parlamentet som noget hjt prioriteret , og i beslutningsforslaget har vi specielt lagt vgt p , at der skulle gives den hjeste prioritet til ikke-spredning af atomvben .
Nr man tager udgangspunkt i disse tidligere tilkendegivelser fra Parlamentet , nrer vi alvorlig tvivl om meget af det , der sker i jeblikket .
En gennemfrelse af denne aftale med USA og dens forgnger er ikke den vsentligste rsag til denne foruroligende udvikling , men det har bestemt fremskyndet snarere end modvirket den .
<P>
For blot at nvne et par af de relevante sprgsml : Hvem vil ikke vre bekymret over plutoniumkonomien med dens alt for store omkostninger og den risiko , som den udstter vort helbred og vort milj for ?
Hvorfor vedligeholde og lette fremstillingen af MOX-brndstof og oparbejdning i La Hague og Sellafield , der er en integrerende del af denne plutoniumkonomi ?
Gr vi nok for at sikre , at ikke-spredningen ikke bringes i fare ved den fortsatte produktion af nukleart materiale af vbenkvalitet ?
Br vi ikke begrnse snarere end forge transporten af nukleart affald i lyset af den beslutning , som mange lande , herunder USA , har truffet om at ngte transport gennem deres luftrum eller kystfarvande , og hvilken lektie kan vi lre af det faktum , at sikkerhedsforanstaltningerne i jeblikket er utilstrkkelige til at sikre , at der ikke mistes signifikante mngder af plutonium ?
<P>
Det , jeg foreslr i min betnkning og mit ndringsforslag er at forsge at f Parlamentets opbakning med hensyn til det prcise sprgsml om demokratisk kontrol med de nukleare aftaler .
Uden at bengte den uenighed , der kan vre imellem os , s ville et flles engagement hjlpe med til at sl bro over det enorme demokratiske underskud , vi str over for p alle europiske omrder , og det kunne bidrage til en mere fornuftig EU-energipolitik ved at tage fat p , hvad der i hvert fald er de mest risikable aspekter af en nuklear energiproduktion .
<P>
Jeg glder mig over samarbejdet om atomar sikkerhed med de forbehold med hensyn til ikke-spredning og transport af atomare stoffer og plutoniumophobning , som allerede er skitseret .
Farerne ved plutonium kan ikke undervurderes .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Fru formand , debatten i dag har efter min mening trk til flles med et absurd teater .
Vi underskrev aftalen den 7.11.1995 som Europisk Union , den er gldende , og i dag debatterer vi om den .
Regibogen for dette absurde teater er naturligvis skrevet i EURATOM-aftalen .
Jeg mener , hvis vi vil have accept hos vores borgere , kan vi ikke lngere affinde os med , at der forhandles aftaler bag borgernes ryg , hvor vi kun kan nikke eller ryste p hovedet , hvilket imidlertid ikke har nogen indflydelse p afgrelsen !
Det er ikke et borgernes Europa !
<P>
Heller ikke indholdsmssigt er jeg overbevist om , at denne aftale er den bedste , vi br tillade os .
For det frste indrmmes det , at der glder en amerikansk lov i Den Europiske Union .
Det er en mrkvrdig fremgangsmde .
For det andet cementeres der med denne aftale en udviklingsretning for energiforsyningen , som ikke er nsket i det mindste i 8 ud af 15 lande .
Ogs i Storbritannien og Frankrig foregr der for jeblikket en meget livlig diskussion om , hvorvidt atomenergi fortsat skal anvendes , og jeg er ikke sikker p , om det frer til det resultat , at der fortsat skal bygges p det omrde .
Netop hvad angr sprgsmlet om oparbejdning og plutoniumkonomi , er der vsentlige betnkeligheder hos befolkningen i Europa .
De cementeres med denne aftale .
<P>
For det tredje : Ved at man fortstter ad denne vej , er der naturligvis ogs vsentlige sikkerhedsrisici , hvis der transporteres plutonium , MOX-brndsel og andre brndbare materialer p kryds og tvrs gennem Europa , til ss , ad landevej og i luften .
Jeg mener , sdan en atomturisme br vi ikke tillade i Europa .
<P>
For s vidt finder jeg ikke blot proceduren ikke rigtig , jeg finder ogs indholdet ikke helt overbevisende .
Jeg har kun lidt euforisk forventning til reformkonferencen , der afholdes nu og afsluttes i Amsterdam , men dette politikomrde , der helt centralt fastlgger betingelser for vores samfundsmssige fremtid , sprgsmlet om energiforsyning , EURATOM-aftalen , det skulle integreres i de europiske aftaler , og dt med demokratisk kontrol , med flles beslutningsprocedure med Parlamentet som en af parterne .
Ellers vil der virkelig ikke lngere vre nogen accept at finde for Europa hos borgerne .
Derfor siger jeg : Vi har brug for demokrati nu !
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Fru formand , kre kolleger , vi afgiver i dag vores udtalelse til en aftale , der allerede er trdt i kraft .
Det kan man beklage , og det er jo allerede blevet beklaget , og det gr vi ogs i vores beslutning .
Alligevel m vi tage det til efterretning .
Vi har ikke undertegnet eller forhandlet aftalen , men er ndt til at arbejde inden for aftalens rammer .
<P>
Det drejer sig i dag ikke om at diskutere om atomenergi .
Det siger jeg ogs helt bent .
Det har vi tilstrkkelig lejlighed til i nste mned , nr vi debatterer Soulier-betnkningen .
I dag drejer det sig om at undersge , om vi kan g ind for denne aftale mellem EURATOM og USA eller ej .
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har , og det var vores initiativ som PPE , udtalt sig positivt om denne aftale .
<P>
Naturligvis lgger vi os i selen for , at vi som Europa-Parlament informeres bedre , at vi isr i den periode , hvor forhandlingerne foregr , ogs kan bringe vores anliggender , vores interesser ind i billedet .
Ogs det giver vi entydigt udtryk for i vores beslutning .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre gerne give udtryk for min forundring over , at vi afhngig af betnkningens emne har meget forskellige diskussioner .
I sprgsmlet om transport af radioaktive materialer blev Amerika isr af De Grnne nvnt for os som et lysende forbillede for sikkerhedsstandarder .
Nu pludselig , hvor det drejer sig om aftalen EURATOM / USA , siger man : Standarderne er drlige , dem m vi ikke overtage .
Her drejer det sig jo om trovrdigheden af vores argumenter , som man ikke kan forme alt efter , hvordan man har brug for dem , og det vil jeg slet og ret bede om p dette sted .
<P>
Endelig br vi heller ikke gre , som om det ved aftalen med USA drejede sig om den globale plutoniumtransport , som dren dermed bnes p vid gab for .
Ingen steder i verden har vi s strenge standarder og s skrappe plg som i De Forenede Stater og i Europa .
Vi har vores problemer , nemlig med landene i Central- og steuropa , men det har nu intet at gre med aftalen , og derfor skal vi ogs sige det klart her .
<P>
PPE-gruppen sttter i det vsentlige forslaget til beslutning , sdan som det er vedtaget i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
ndringsforslagene med undtagelse af vores forslag nr . 1 kan vi ikke sttte .
Det siger jeg ogs helt tydeligt .
Det er alle de punkter , der er strget p vores initiativ .
Nu kan De ikke forlange af os , at vi igen sttter disse ting i plenum .
Vi br alts i dag komme med en klar udtalelse .
Men vi br ogs , og hr . Lange , her er vi jo da enige , hvad angr EURATOM-aftalen , gre alt for , at den bliver integreret i fllesskabsretten , og at vi sledes vedvarende fr et mere rligt , mere demokratisk grundlag for sdanne aftaler .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , forhandlingsprocessen om aftalen mellem Euratom og De Forenede Stater var en smertefuld og langvarig proces .

Europa-Parlamentet har knap nok kunnet spille en rolle heri og blev meget drligt informeret .
Efter et mde bag lukkede dre med Kommissionen hrte vi sgar intet i et r .
<P>
Min gruppe nsker , at Parlamentet p demokratisk vis involveres i Euratom-aftalerne med tredjelande nu og i fremtiden .
Nukleare aftaler berrer de europiske borgere direkte , bde nu og i fremtiden .
Euratom-traktaten har desuden et enormt budget , og det er ndvendigt med demokratisk kontrol med det fra Europa-Parlamentets side .

<P>
Mit sidste punkt .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe er bekymret over den tendens , at De Forenede Stater i stigende grad lovgiver uden for sit territorium . Lovgivning , som griber ind i Den Europiske Unions indre marked .
De Forenede Stater nsker selv at udve fortsat kontrol med det nukleare materiale , de leverer til Euratom . Det fr negative flger for den europiske industri og er drligt ud fra et konomisk synspunkt .
Desuden griber det ind i Den Europiske Unions interne anliggender .
Det er ikke acceptabelt for min gruppe .
<P>
Tilbage str for mig at lyknske ordfreren , fru Ahern , med sin glimrende betnkning , og min gruppe vil sttte elleve af de atten ndringsforslag , hun stillede .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru formand , jeg glder mig over det samarbejde i det mindste om demokratisk kontrol , som jeg hrer hele vejen rundt i salen , og jeg glder mig over sttten til de stillede ndringsforslag .
<P>
Vi kan ikke undervurdere farerne for , at Europa kan blive en plutoniumkonomi , hvis denne aftale bliver gennemfrt .
Den opmuntrer ligefrem til oparbejdning i Sellafield og La Hague og forger plutoniumproduktionen .
Det vil blive mere almindeligt at transportere radioaktivt materiale til ss , over land og i luften med de risici , det indebrer .
Irland er allerede udsat for betydelig risiko fra oparbejdning i Sellafield , og i r 2010 vil Sellafield have oparbejdet 545000 kg af affaldsatombrndsel .
Under denne aftale vil der komme mere atomart affald til Sellafield , ikke bare over Det Irske Hav , men ogs ad luftvejen .
Det vil blive oparbejdet og derved skabe 160 gange den mngde radioaktivt affald , det begyndte med .
<P>
Vi er ogs meget bekymrede over nyligt foretagne sundhedsundersgelser af grupper af leukmitilflde rundt om La Hague , og vi har haft sdanne undersgelser i Sellafield .
Det bliver mere og mere klart , at oparbejdning frembyder en srlig risiko for den europiske befolknings sundhed og milj .
<P>
Nr store mngder radioaktivt materiale bliver udbredt og sendes over hele kontinentet , hvordan kan man s finde sikkerhedsforanstaltninger over for disse risici ?
Der sker uheld , som da en maskine fra USA tabte en atombombe over Spanien for mange r siden .
Den eksploderede ikke , men den forurenede et stort omrde .
Man m ogs tnke p , at nr man har store mngder plutonium i omlb , bestr der alvorlige sikkerhedsrisici .
Man behver bare 3 til 5 kilo radioaktivt plutonium for at fremstille en atombombe .
Der er tusinder af tons til rdighed nu , og vi ger lagrene .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til sprgsmlet om demokratisk kontrol med andre atomaftaler .
I jeblikket har Kommissionen lige underrettet os om aftalen med Korea .
Det er et srlig flsomt omrde for demokratiet , og vi mener ikke , at lsningen er at afslutte atomaftaler med disse lande .
I det mindste m vi have Parlamentet involveret i disse atomaftaler i fremtiden .
<SPEAKER ID=7 NAME="Sandbk">
Fru formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at lyknske Nuala Ahern med hendes betnkning , der p afgrende punkter strammer den aftale op , der nu skal behandles .
Det er , som det rigtigt ppeges , under al kritik , at Europa-Parlamentet ikke inddrages i Euratom-aftalerne .
Der er bred enighed om at demokratisere og bne de forhandlinger , der finder sted i EU , og det er derfor ubegribeligt , at Europa-Parlamentet ikke er blevet inddraget formelt i netop denne beslutningsprocedure .
Den europiske befolkning kan simpelthen ikke vre tjent med , at et s vigtigt emne som udnyttelse af atomenergi ikke bliver diskuteret i fuld offentlighed , men i stedet bliver forhandlet p plads bag lukkede dre af Kommissionens embedsmnd .
Kravet om EuropaParlamentets deltagelse er srlig vigtigt , hvad angr kommende aftaler mellem Euratom og tredjelande .
Som det ser ud i dag , er der slet ingen eller nsten ingen viden om disse landes nukleare forhold .
<P>
Jeg tilslutter mig ligeledes det argument , at den nye aftale mellem Euratom og USA ikke synes at bidrage til at reducere den skaldte plutoniumkonomi .
Derimod tillader aftalen mellem Euratom og USA en get oparbejdningsindustri for plutonium , hvilket er strkt utilfredsstillende .
Det vil alt andet lige fre til en strre global spredningsrisiko , og jeg noterer mig , at det ogs er i modstrid med Parlamentets beslutning om en udvidelse af ikke-spredningstraktaten med henblik p at udvikle alternative og vedvarende energikilder .
<P>
Kun ved at stemme for betnkningen i dag kan vi sikre os , at kommende internationale forhandlinger p det nukleare omrde vil blive behandlet p en demokratisk forsvarlig mde .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , kre kolleger , nr jeg lser vores kollegas betnkning , har jeg indtrykket af at overvre et absurd teaterstykke , som kunne vre skrevet af Drrenmatt eller Bertold Brecht .
<P>
For det frste lader man nemlig forst , at aftalekonteksten er prget af en total mangel p balance .
Jeg tnker her p betragtningerne E og F , hvor man ppeger USA ' s ensidige indstilling - i det mindste siden 1978 - den manglende gensidighed og det forhold , at der p det nukleare omrde hersker en vedvarende uligevgt i styrkeforholdet og i de diplomatiske relationer mellem USA og Europa .
<P>
For det andet forklarer man , at aftalen ikke er blevet forhandlet p demokratisk vis , at Europa-Parlamentet er blevet hgtet af , og betnkningens punkt 4 , 5 og 6 illustrerer udmrket , at de oplysninger , Europa-Parlamentet har modtaget , ingenlunde giver mulighed for at vurdere omstndighederne omkring aftalen .
<P>
For det tredje forklarer man , at aftalen vil skabe en  plutoniumkonomi  , som man i vrigt frygter , og at sikkerhedsbestemmelserne p mange omrder er utilstrkkelige , isr p lufttransportomrdet .
<P>
Endelig , efter den byge af kritik , som man finder i begrundelsen - og ogs i REX-udvalgets udtalelse - glder man sig over aftalen , jf. punkt 9 .
Det er trods alt utroligt , m jeg sige , at man nr til en sdan konklusion p et klart modsigende grundlag .
<P>
Derfor vil vi for vores vedkommende ikke stemme for betnkningen , og vi vil benytte os af lejligheden til at udtrykke vores undren over , at man nsten altid i forbindelse med aftaler mellem USA og Europa forklarer , at der er ubalance i aftalerne , og at man trods det alligevel anbefaler at godkende disse aftaler .
Det viser klart Europas underordnede position i den transatlantiske dialog .
<SPEAKER ID=9 NAME="Papoutsis">
Fru formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke fr . Ahern for den betnkning , hun har fremlagt i dag .
<P>
Som bekendt trdte denne aftale i kraft den 12. april 1996 . Fr .
Aherns betnkning tager mange sprgsml vedrrende aftalen op til behandling , og jeg vil gerne svare p disse .
Jeg vil ogs gerne svare p de kommentarer , der er kommet fra de rede medlemmer .
<P>
For det frste beskftiger betnkningen sig med Europa-Parlamentets rolle p grundlag af Euratomtraktaten .
Som bekendt har Europa-Kommissionen stillet nogle forslag til regeringskonferencen .
I en af de rapporter , den har forelagt konferencen , anbefaler den en sammensmeltning af de tre fllesskaber til en enkelt enhed for at give strre klarhed .
I en anden rapport anbefaler Kommissionen , at der i traktaten bliver indfjet et kapitel om energi .
<P>
Hvad angr information af Parlamentet , har Kommissionen holdt Europa-Parlamentets Energiudvalg lbende informeret om forlbet af forhandlingerne med den amerikanske regering . Dette skete p mderne i december 1994 og januar og marts 1995 , dvs. mens forhandlingerne endnu var i gang .
Endvidere informerede vi Parlamentet den 10. maj 1995 , da Kommissionen fremsatte et forslag til Rdets afgrelse om godkendelse af aftalen .
Og nogle f mneder herefter , i november 1995 , forelagde generaldirektren for Kommissionens Generaldirektorat for Energi Parlamentets Udvalg om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi en kopi af den undertegnede aftale .
<P>
Beslutningsforslaget beskftiger sig ligeledes med konsekvenserne af anvendelsen af kerneenergi , som kan fre til en skaldt plutoniumkonomi .
Hvad angr en bredygtig konomisk udvikling , er det naturligvis vigtigt for alle lande , at man har en afbalanceret sammenstning af brndstoffer , som alle energikilder skal bidrage til p passende vis .
Kerneenergien er ganske vist ikke en energikilde , der udnyttes i alle Den Europiske Unions medlemslande . Det er imidlertid en vigtig energikilde , eftersom den str for omkring en tredjedel af den samlede elproduktion i EU .
<P>
Beslutningsforslaget tillgger aftalen hensigter om at styrke denne plutoniumkonomi .
Euratomtraktaten forpligter imidlertid p ingen mde til oparbejdning af brugt atombrndstof og lgger ikke noget pres p medlemsstaterne .
Som bekendt er det en beslutning , der skal tages af de enkelte medlemsstater , og det samme glder beslutningen om , hvorvidt der skal anvendes plutonium til fremstilling af MOX-brndstof . Der er EU-lande , der har valgt oparbejdning .
Oparbejdning af atombrndstof praktiseres imidlertid ikke i Den Europiske Union i dag , men fandt sted for ca .
25 r siden . Naturligvis under srlig hensyntagen til sikkerheden ved hndteringen af det producerede plutonium .
<P>
Euratomtraktaten gr ikke ind i en medlemsstats valg med hensyn til anvendelse eller ikke-anvendelse af kerneenergi , og heller ikke med hensyn til oparbejdning af brugt atombrndstof .
Derfor kan en atomsamarbejdsaftale med et tredjeland , som indgs i henhold til traktaten , p ingen mde gribe ind i de politikker , som et medlem af Den Europiske Union flger .
Og jeg vil gerne understrege , at netop dette anerkendes klart af begge parter , dvs. bde Den Europiske Union og USA , i den nye aftale , vi indgr .
Det kan derfor ikke siges , at traktaten tilskynder til oparbejdning .
Tvrtimod ville jeg sige , at den skaber en passende ramme , der gr disse oparbejdningsprocesser politisk og juridisk mulige , nr der anvendes atommateriale af amerikansk oprindelse , hvis en medlemsstat nsker dette , samtidig med at der gives garanti for ikke-spredning af det nukleare materiale i henhold til gldende multilaterale aftaler .
<P>
Derfor har aftalens kontraherende parter besluttet at bibeholde visse rettigheder og forpligtelser efter aftalens udlb .
Isr er parterne blevet enige om , at forpligtelserne vedrrende sikkerhed , anvendelse til fredelige forml og fysisk beskyttelse af nukleart materiale skal glde p ubestemt tid .
Denne afgrelse er truffet med den begrundelse , at de nukleare materialer ogs efter aftalens udlb vil vre anvendelige til nukleare forml , hvilket naturligvis medfrer teoretiske og hypotetiske risici for spredning af atommaterialet .
Disse tre overordnede forpligtelser vil derfor vre med til at hindre , at der opstr risiko for spredning af nukleare materialer , efter at den lovramme , som dannede grundlag for deres udnyttelse , er udlbet .
De sikkerhedsforanstaltninger , som aftalen foreskriver , er de samme som indgr i Euratomtraktaten , og som ogs praktiseres af Den Internationale Atomenergiorganisation inden for rammerne af de aftaler , der er indget mellem Euratom og dens medlemmer .
Disse foranstaltninger , som vi allerede har truffet , og rammerne for samarbejdet gr Den Europiske Union til det omrde i verden , der har den strste sikkerhed , en kendsgerning , som ogs er almindeligt anerkendt af det internationale samfund .
<P>
Euratoms sikkerhedsforanstaltninger garanterer , at de nukleare materialer - heriblandt plutonium - ikke mangler i fortegnelsen over de kontrollerede anlgs indhold .
Euratoms sikkerhedsdirektorat rder i dag over de tekniske og administrative midler til udfrelse af denne kontrol .
<P>
Endvidere vil jeg gre opmrksom p , at Kommissionen deltager i og sttter initiativer over hele verden , der har til forml dels at indstille produktionen af beriget plutonium , der kan anvendes til vben , dels at overvge de eksisterende lagre .
Desuden sttter Kommissionen blandt andet ogs indledningen og gennemfrelsen af forhandlinger om indgelse af en traktat , der forbyder produktion af fissilt materiale til kernevben inden for rammerne af nedrustningskonferencen i Genve .
Herudover deltager vi i det arbejde , der foregr i Gruppen for Forvaltning af Plutoniumlagre under Den Internationale Atomenergiorganisation i Wien .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at det er Kommissionens opfattelse , at denne aftale er en garanti for den europiske atomindustri , nr denne hndterer materiale , der medfrer forpligtelser over for USA , den er en garanti for forsyningssikkerheden , for stabiliteten og for de langsigtede hensyn inden for rammerne af Den Europiske Unions generelle energipolitik , som er formuleret i hvidbogen .
<P>
Endvidere bidrager aftalen til at styrke ikke-spredningspolitikken .
Kommissionen glder sig over det standpunkt , som Parlamentets to udvalg har valgt at indtage , dvs. bde Energiudvalget og Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , og jeg vil ved samme lejlighed takke fr .
Ahern for det arbejde , hun har gjort , samt naturligvis alle de medlemmer , der har taget ordet i dag .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=2>
Rammesamarbejdsaftale EF-Chile
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0023 / 97 ) af Miranda de Lage for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af rammesamarbejdsaftalen , der som endelig mlstning skal forberede en associering af politisk og konomisk art mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og Republikken Chile p den anden ( KOM ( 96 ) 0259 - C40450 / 96-96 / 0149 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=12 NAME="Miranda de Lage">
Fru formand , rede medlemmer , i lbet af de sidste ti r har Den Europiske Union ivrksat en lang rkke aftaler med det latinamerikanske subkontinent , frst for at lancere og nu for at styrke handelssamarbejdet med denne gruppe af lande .
Tredjegenerations-aftalerne - aftalen med Chile , som stadig er gldende , gr tilbage til 1990 - var frem for alt en politisk sttte til demokratiseringsprocessen , til stabiliseringen og til den regionale integration .
<P>
Disse aftaler var det europiske svar til lande , som p grund af deres institutionelle og konomiske udvikling nu er handelspartnere , men ogs politisk allierede .
Blandt denne gruppe lande udmrker Chile sig ved sin dynamik , sin konomiske bning og sin politiske vilje .
Chile har vret i stand til at overvinde mange af de politiske vanskeligheder , som hele landet stod overfor , da de genvandt friheden efter et langt og forfrdeligt diktatur .
Den gldende forfatning begrnser den demokratiske udvikling og forhindrer stadig den fulde opnelse af en retsstat med en klar definition af de funktioner , de forskellige magter br have i et fuldt demokrati .
<P>
Europa-Parlamentet er bevidst om de nuvrende institutionelle vanskeligheder i Chile , men 1998 vil vre et afgrende r , og det er et godt tegn p medlemsstaternes , Kommissionens og Parlamentets tillid til Chiles fremtid , at vi i dag afholder denne debat om de nye rammer for samarbejde med en liberalisering af al samhandel som endelig mlstning .
Den nuvrende tekst indeholder denne ambitise mlstning og er den forberedende fase til den fremtidige associering .
Aftalen lader to vsentlige sprgsml st bne : Hvordan og hvornr overgangen til slutfasen br finde sted .
Men jeg m indprente , at denne manglende faststtelse p ingen mde forringer den politiske , handelsmssige og konomiske betydning af den frste fase , eftersom den nuvrende tekst tydeligt opstiller de kontraktlige rammer og den politiske vilje med hensyn til slutfasen .
<P>
Parlamentet glder sig over , at demokratiklausulen er blevet indfjet i aftalen i sin mest fuldstndige version , i form af henvisninger til menneskerettighederne og de sociale og miljmssige rettigheder .
Denne aftale , fru formand , giver os mulighed for at insistere p den ndvendige enighed om retten til en ikke betinget retfrdighed , og jeg beklager igen at mtte bede de chilenske myndigheder , som altid er opmrksomme over for udtalelserne fra denne forsamling , om en lsning p sagen vedrrende vores medborger Carmelo Soria , sledes at vi definitivt kan afslutte den etiske klagesag , som hans familie har anlagt , og hvorom dette Parlament har udtalt sig ved flere lejligheder .
Aftalen indfrer desuden en regelmssig politisk dialog og omfatter en erklring om den parlamentariske dialog , som giver mulighed for tilnrmelse og for diskussion i et passende forum af alle de sprgsml , der er af flles interesse .
Den konomiske og handelsmssige dialog er en af aftalens grundsjler , som udvides til at omfatte parternes handelsmssige forbindelser med tredjelande .
<P>
I denne forbindelse lyknsker jeg Kommissionen for at have forudset en  bro  , der giver mulighed for at sammenkde mekanismerne til handelsliberaliseringen med de mekanismer , der er planlagt i Mercosur-aftalen , samt for at undersge Chiles eventuelle deltagelse i samarbejdsprogrammerne mellem EU og Mercosur .
Aftalen omfatter ogs samarbejdet inden for social udvikling , modernisering af staten - hvilket er meget vigtigt - uddannelse og undervisning , miljet samt forskning og udvikling inden for nye teknologier .
<P>
Aftalen er kort og godt et fremragende instrument , der giver anledning til enorme konomiske forventninger til en bredygtig udvikling , og som fra Unionens side desuden er en betydningsfuld politisk sttte , som helt sikkert fremmer den demokratiske udvikling i Chile og gennemfrelsen af en retsstat .
<P>
Som ordfrer for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vil jeg gerne til sidst takke for udtalelserne fra de tre udvalg , som har sendt os deres rapporter , der supplerer nogle af de aspekter , jeg har fremlagt , og som i stor udstrkning er blevet taget med i betragtning ved udarbejdelsen af begrundelsen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , jeg vil gerne komplimentere min kollega , fru Miranda de Lage , for hendes fortrffelige betnkning .
Hun har p udmrket mde skitseret baggrunden for denne rammesamarbejdsaftale .
Da vi drftede den i udvalget , var der mange af os , der havde blandede flelser over for den nuvrende situation i Chile med vores historiske kendskab til den situation .
<P>
Vi vil gerne sttte de demokratiske krfter i Chile , s godt vi kan , men ikke desto mindre er vi opmrksomme p , at Chile stadig har en lang vej at g , fr der er fuldt demokrati .
Der er den rolle , de vbnede styrker stadig spiller , ndvendigheden af en garanti for uafhngighed for domstolene osv . P denne baggrund har fru Miranda udformet en glimrende betnkning , der tager hensyn til disse forhold .
<P>
Det er den generelle baggrund , men jeg vil i srdeleshed gerne anmode kommissren om at svare p nogle punkter angende den diskriminerende skatteordning i Chile med hensyn til alkohol .
Som tilhnger af skotsk whisky vil jeg gerne fokusere p dette .
<P>
Jeg har nogle sprgsml til Kommissionen .
Denne diskrimination har eksisteret siden 1985 .
Vi er opmrksomme p , at Chiles regering i alt for lang tid har undladt at fremlgge forslag om at fjerne denne diskriminering .
Vi forstr , at Sir Leon Brittan under sit besg gjorde det klart , at medmindre Kongressen inden udgangen af denne mned fr forelagt lovforslag , der er i overensstemmelse med GATT , s vil Den Europiske Union anmode om konsultationer inden for WTO .
<P>
Kan Kommissionen kategorisk forsikre os om , at den vil st fast p denne tidsfrist for at krve WTOkonsultationer ?
Vi vil gerne have , at Kommissionen opretholder presset p Chile , og jeg vil vre taknemmelig , hvis kommissren vil give mig et kategorisk svar p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivieso de Cu">
Fru formand , frem for alt vil jeg gerne give udtryk for min gruppes tilfredshed med , at forsamlingen helt sikkert vil vedtage samarbejdsaftalen mellem EU og Chile .
<P>
Denne aftale , som er af blandet karakter , har mange lighedspunkter med den interregionale rammeaftale mellem EU og Mercosur , fordi det drejer sig om aftaler med samme mlstning .
Den nye samarbejdsaftale mellem EU og Chile flger ikke nogen af de tidligere modeller .
Det er en forberedende aftale af nyt tilsnit , og den indeholder ikke bestemmelser om et positivt tilsagn om at indlede de handelsmssige forhandlinger eller overgangen til slutfasen , men lader to vsentlige sprgsml for den fremtidige associering mellem Den Europiske Union og Chile st bne : Hvornr og hvordan den videre gensidige og gradvise liberalisering af al samhandel skal ske .
Svel i aftalen mellem EU og Mercosur som i denne aftale er der tale om manglende prciseringer , hvilket ikke svkker dens politiske betydning , men som efter min mening ikke gr aftalen mere tydelig .
Man tager ikke udtrykkelig hjde for en udvidelse af aftalen til andre lande i den sydlige del af Latinamerika , men til gengld er der sket et betydeligt fremskridt , idet Chile - i modstning til den interregionale rammesamarbejdsaftale mellem Den Europiske Union og Mercosur , som ikke omhandler ndvendigheden af samarbejde om offentlige indkb - har accepteret , at dette medtages .
Under alle omstndigheder mangler vi stadig en mere ben konomisk dialog og en koordinering af strategier i de internationale fora .
<P>
Den konomiske og handelsmssige dialog er begrnset til bilaterale aftaler .
I lighed med aftalen mellem Den Europiske Union og Mercosur besluttede begge parter , at det handelsmssige samarbejde skulle trde i kraft s hurtigt som muligt , en beslutning der blev truffet uden forudgende hring af Parlamentet , som burde have vret hrt i betragtning af indholdet af de handelsmssige bestemmelser . Denne manglende prcisering gr sig ogs gldende med hensyn til de institutionelle flgevirkninger og de budgetmssige konsekvenser .
Under alle omstndigheder br Parlamentet isr vurdere den omstndighed , at den skaldte demokratiklausul eller menneskerettighedsklausulen er blevet indfjet i denne aftale .
I REX-udvalget anser vi den regelmssige konomiske og handelsmssige dialog for at vre aftalens grundsjle , idet aftalen omfatter en meget detaljeret arbejdsplan med alle vsentlige elementer til forhandling af oprettelse af et gte frihandelsomrde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne give udtryk for vores utilfredshed med de tvetydige formuleringer med hensyn til de finansielle forpligtelser og Kommissionens forsmmelse p dette omrde , svel hvad angr indhold som planlgning , som det blev ppeget af Budgetudvalget .
Dette er kort sagt et tegn p svaghed i den parlamentariske politiske dialog , og Europa-Parlamentet nvnes ikke en gang i aftalen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne lyknske ordfreren med denne betnkning .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe udtaler sig i dag positivt om rammeaftalen med Chile .
Vi gr det ikke , fordi alt er i den sknneste orden dr , og i fru Miranda de Lages gode betnkning har vi set , at det stadig halter noget , men for i hvert fald at sttte en positiv udvikling .
Overgangen til et fuldstndigt demokrati er stadig ikke afsluttet , og som hr . Smith allerede nvnte , spiller militret stadig en stor rolle dr .
Aftalen tilsigter etablering af en politisk og konomisk associering .
<P>
P det konomiske omrde indgyder forbindelserne med Chile potentielt hb .
Der er stadig meget at afklare , men viljen til gensidig liberalisering , den findes .
Aftalen passer ind i udviklingen af vore forbindelser med Latinamerika , som ganske vist giver spillerum for variation landene imellem , men dog fortsat udgr et hele .
Det havde vret nskeligt med lidt mere overskuelighed i den aftale .
Den hundredesyttende nye og den hundredesyttende afvigende model er nu blevet udviklet endnu en gang , og endnu en gang er en seris parlamentarisk dialog blot forlbet indirekte .
<P>
Endelig er det p grund af forbindelsen MERCOSUR-Chile af strste betydning , at vi ved udarbejdelsen af den aftale ogs tager udarbejdelsen af aftalen mellem Unionen og MERCOSUR i betragtning .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Fru formand , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre tillgger denne aftale med Chile og Rdets beslutning om at undertegne en samarbejdsaftale med Chile , der i lbet af kort tid skal omdannes til en politisk og konomisk associeringsaftale , stor betydning .
Men vi er ambivalente over for denne veludfrte betnkning af fru Ana Miranda de Lage .
P den ene side er vi enige i , at man skal foretage dette skridt - vi vil yde vores sttte , og vi vil opfordre Kommissionen til at fortstte dialogen og foranstaltningerne - men p den anden side mener vi ikke , at mange af kravene bliver opfyldt .
<P>
Der er i mange tilflde tale om retorik i stedet for politisk realitet .
Nr man siger , at vi har de samme vrdier , hvad angr demokrati , sttte til menneskerettigheder og pluralistisk demokrati , m vi ogs indrmme , at Chile ikke har fuldt demokrati .
Vi ved , at det samme foregr andre steder p jorden , i andre demografisk mere betydelige nationer , som vi har indget aftaler med .
Vi vil ikke vre hykleriske , vi vil heller ikke vre sekteriske , men vi m sige hjt , at Chile ikke har fuldt demokrati .
Da jeg , ligesom andre parlamentsmedlemmer , havde det privilegium at vre til stede ved den folkeafstemning , som satte punktum for Pinochets periode som prsident for republikken , denne blodige diktator , troede vi , at Chile i lbet af f r igen ville f fuldt demokrati , men det er ikke sket .
General Pinochet , som har blod p hnderne , som politisk og moralsk fordmmes af samtlige nationer , som ikke kan rejse til mange lande p jorden , fordi demokraterne ikke kan modtage ham , spiller fortsat en vigtig rolle i Chile - jeg siger ikke dominerende , men vigtig - idet han kan udnvne en del af senatorerne direkte samt ve en betydelig indflydelse p den dmmende magt .
Han udver kort sagt en vis form for vrgeml over det chilenske demokrati .
<P>
Jeg kender den indsats , der ydes af de chilenske demokrater og af de chilenske institutioner , for at afskaffe denne situation , men vi m se den i jnene .
Denne appel til de flles vrdier str i modstning til den reelle kendsgerning , at de demokratiske vrdier ikke kan gres gldende , og at man ikke kan krve fuldt regnskab for de forbrydelser , der er beget i en ikke fjern fortid .
Og der er mange eksempler p dette , hvoraf det vigtigste er Carmelo Soria .
Hans familie er blevet tilbudt udenretslig erstatning , men Chiles Hjesteret har anvendt amnestiloven over for de ansvarlige for dette mord , p trods af at det drejer sig om en international tjenestemand , der er blevet myrdet af statens sikkerhedsstyrker , som i sidste instans ledes af den mand , der er general for Chiles hrstyrker , og som stadig i stor udstrkning kontrollerer situationen .
Det er ikke nok med en udenretslig erstatning , og vi opfordrer herfra Kommissionen til at fortstte med at stille de krav , som vi ved , at den er begyndt p .
<P>
Der er andre uden tvivl mindre , men alligevel vigtige emner som konfiskation af de europiske borgeres ejendom .
I betnkningen og navnlig i udtalelserne fra de forskellige udvalg taler man om dagbladet Clarn , som endnu ikke er blevet givet tilbage til ejerne .
Men ejeren af dagbladet Clarn har et navn : Han hedder Vctor Pey , og han kan ikke gennem domstolene f den avis tilbage , hvoraf han ejer 100 % af aktierne , som blev stjlet fra ham i hans eget kontor ved et overgreb fra en lille militrgruppe .
Dette er sm eksempler - og store eksempler i tilfldet med Carmelo Soria - p overtrdelsen af menneskerettighederne .
Hvad angr betnkningens indhold , mener vi , at en samstemmende udtalelse havde vret det rigtige , og vi er besluttet p , at betnkningen ikke skal have en flygtig , men konkret politisk og konomisk effekt .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , da jeg i september 1995 gjorde ophold i Chile med Sydamerikadelegationen , blev jeg nrmest bestormet af menneskerettigheds- og miljgrupper .
De nrede alle stor frygt for , at den nye aftale mellem EU og Chile ikke ville bidrage til lsning af de mest presserende problemer .
De gjorde opmrksom p det begrnsede demokrati , p straffrihed for menneskerettighedsforbrydere , p manglende deling af statsmagten og Pinochets fortsatte magt .
 Sammenligningen med de asiatiske tigre halter  , sagde de ,  for landet er en tiger uden urskov !
 Makrokonomisk klarer Chile sig ganske vist godt , men skoven fldes uden undtagelse , havet overfiskes , kobberudvindingen og eksportlandbruget frer landet ud i en kologisk katastrofe .
<P>
P hele kontinentet er forskellen mellem rig og fattig kun strre i Brasilien .
Chilenerne bad mig derfor om , at vi skulle gre vores indflydelse gldende for et ubegrnset demokrati i Chile , for en konomisk udvikling , som befolkningen og ikke kun de multinationale selskaber har del i , for en kologisk udviklingsretning .
Men nr De nu betragter aftalen , er der ikke noget af alt det , der er opfyldt .
Chile skal kun i hjere grad blive en endnu mere attraktiv legeplads for koncerner og investorer .
De fr stillet yderligere handelsliberaliseringer i udsigt , de handelsog skatteretlige forhold skal orienteres efter Europa .
<P>
Skal de 91 % afhngighed af rstofudfrsler da blive til 100 % i fremtiden ?
Menneskerettighedsklausulen , miljbeskyttelsen og hjlpen til de fattigste i aftalen er ikke mere end den sdvanlige lyriske staffage , hr. kommissr .
Var de ikke det , mtte Pinochet allerfrst trde tilbage , fr aftalen overhovedet fr gyldighed .
Trekanten Chile / MERCOSUR / EU skal vre verdens strste frihandelszone , men hvem vil s kontrollere frihandelsmndenes handelsfrihed ?
Allerede nu er aftalens handelspolitiske aspekter foregrebet og simpelthen sat i kraft pr. brevudveksling .
Vi fra De Grnne vil derfor undlade at stemme , da denne aftale ikke svarer til det , befolkningen i Chile nsker , og hr. kommissr , det ville ogs vre nskvrdigt med mindre lyrik , men mere realitet og klare ord fra Deres side !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , efter indgelsen af aftalen med MERCOSUR er det vigtigt , at de politiske og konomiske forbindelser med Chile ogs styrkes .
Ved gennemfrelsen af rammeaftalen skal opmrksomheden frem for alt rettes mod bekmpelse af fattigdom og underudvikling i Chile .
P trods af den konomiske vkst lever en stor del af den chilenske befolkning stadig under fattigdomsgrnsen .
Rammeaftalen kan fremover f en positiv virkning p overgangen til parlamentarisk demokrati .
<P>
En vsentlig del af aftalen udgres af aftalerne med henblik p den fremtidige liberalisering af handelen .
Selv om der p kort sigt ikke bliver tale om en frihandelszone mellem Den Europiske Union og Chile , angiver ordfreren allerede i sin betnkning , at landbrugssektoren vil spille en central rolle i de fremtidige forhandlinger om frihandel .
For nylig offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om WTO-aspekterne ved Den Europiske Unions prferenceaftaler med tredjelande .
Heri angives med rette det princip , at man skal undg konflikter med den flles landbrugspolitik .
<P>
Derfor skal man passe p , at man ved at stable den ene frihandelsaftale oven i den anden ikke forrsager store unskede bivirkninger i medlemsstaterne .
En fremtidig frihandelszone med Chile kan da ogs kun indgs i overensstemmelse med WTO-kriterierne og efter en tilbundsgende analyse af de dermed forbundne fordele og ulemper .
<P>
Fru Miranda de Lage har prsenteret en klar betnkning .
Vi bifalder aftalen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Fru formand , jeg vil sige , at jeg er enig i fru Miranda de Lages betnkning og kun fremkomme med n bemrkning .
Jeg finder , at denne betnkning trods alle dens begrnsninger omhandler et vigtigt forhold , nemlig klausulen om demokrati , der netop svarer til det krav - som ogs hr . Puerta har rejst her i salen - om fuld overgang til et demokratisk styre , navnlig kravet om p ny at gre folket til den verste civile og politiske myndighed i forhold til de vbnede styrker , genindfre domstolenes uafhngighed og ikke lade de forbrydelser mod menneskeheden , der er beget i fortiden , g ustraffet hen .
Jeg tnker her p general Pinochet og hans flgesvende .
<P>
Det andet sprgsml , jeg vil understrege , er den store betydning af , at denne aftale indgs ganske f dage fr mdet med Palatino , Det Latinamerikanske Parlament .
Jeg vil desuden sige , at vi altid yderligere skal udvikle og rationalisere vore forbindelser med hele Latinamerika .
Denne aftale kan hjlpe os i denne retning , men vi har et ml , nemlig en samlet aftale mellem Den Europiske Union og Latinamerika og mellem Europa-Parlamentet og Palatino .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Fru formand , jeg vil forsge ikke at gentage de tanker , der er kommet til udtryk her , men blot ppege min enighed eller min uenighed med de tidligere indlg .
<P>
For det frste er denne aftale med Chile vigtig i lyset af den europiske industris faldende konkurrenceevne , som afspejles i tabte markedsandele i de industrialiserede lande .
I denne sammenhng er forbindelserne med Latinamerika generelt og navnlig med Chile af srlig betydning .
I Latinamerika er forbindelserne med Chile specielt vigtige .
Tre vigtige aspekter er understreget i betnkningen : De politiske aspekter , de konomiske og handelsmssige aspekter og de sociale aspekter .
<P>
Jeg er fra frst til sidst enig i det indlg , som min landsmand Alonso Puerta er kommet med her .
Jeg hber , vi ogs vil vre enige i vores iver efter at krve respekt for en fuldt demokratisk model , nr vi skal tale om andre lande p dette kontinent .
<P>
For det andet er jeg enig med ordfreren i aftalens srlige betydning p et tidspunkt , hvor Chile lader til at g vk fra sin model med variabel geometri i forbindelserne med andre lande for at intensivere sine forbindelser med Mercosur .
Derfor synes jeg , at bemrkningen om den  bro  , der er etableret for at faststte en definitiv model for forbindelserne med Chile i relation til forbindelserne med Mercosur , er meget fornuftig .
<P>
For det tredje er jeg helt enig med de talere , som har givet udtryk for deres bekymring for de eventuelle sociale uligheder , som den nuvrende konomiske model i Chile kan give anledning til .
<P>
Til sidst , fru formand , mener jeg , som det er blevet sagt af alle talerne , at det er p tide at holde op med at tnke og i stedet handle .
Hvis vi nsker at handle , vil det vre umuligt at se bort fra dette Parlament og - hvilket er endnu vigtigere - at undlade at stte tal p disse ml i budgetterne , som vi meget snart har lejlighed til at diskutere .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , udviklingen af tttere forbindelser mellem Den Europiske Union og Latinamerika er af stor betydning .
Derfor glder jeg mig over denne aftale med Chile og komplimenterer ordfreren .
Selv om den nuvrende regering nsker at respektere menneskerettighederne , er der stadig mange ulste problemer fra militrdiktaturet under general Pinochet , der var ansvarlig for over 3000 officielt anerkendte vilkrlige drab .
Mere end 1000 sager er stadig uafsluttede .
General Pinochet skal vre senator p livstid efter i 1998 at have trukket sig tilbage som verstkommanderende , sknt Senatet allerede kontrolleres af hjre , som resultat af udnvnelser , som Pinochet tidligere har foretaget .
Det kan sledes stille sig i vejen for reformer uden en to tredjedels majoritet i Frstekammeret .
Der er stadig visse militre ledere , der er ivrige efter at gre en ende p retssagerne mod dem , der var ansvarlige for overtrdelser af menneskerettighederne , og at stille sig i vejen for ofrenes rettigheder .
<P>
Det er ndvendigt , at vi str meget fast i denne sag .
Det er ogs vigtigt , at vi erkender ndvendigheden af at bekmpe fattigdommen og ikke bare give uforbeholdent bifald til en nyliberal model .
Ikke desto mindre br vi sttte denne betnkning , og jeg vil endnu en gang gerne komplimentere Ana Miranda for alt , hvad hun har gjort .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , vi fejrer om nogle f dage halvtredsrsdagen for Chiles konservative , som str os nr som Det Europiske Folkeparti .
Den mde , dette jubilum kan fejres p , viser , at demokratiet er levende i Chile .
Reformprocessen i Chile er en af de mest fremskredne og stabile i Latinamerika .
Rammeaftalen er en vigtig sjle for disse demokratiske reformer .
<P>
Chile har med den baseret forbindelserne til Unionens medlemsstater p overholdelse af menneskerettighederne og demokratiets principper .
Alligevel er overgangen til et uindskrnket demokratisk system endnu ikke fuldendt .
Med hensyn til vores egne krav om virkeliggrelse af demokratiske vrdier br vi imidlertid ikke glemme , at et demokrati bygger p folkets deltagelse .
I fremtiden br Rdet sikre Parlamentets retmssige deltagelse bedre .
<P>
Trods denne kritik af Rdets fremgangsmde tilslutter jeg mig fuldt ud fru Miranda de Lages betnkning og aftalens indhold .
Jeg glder mig isr over flgende punkter : Det tilstrbte samarbejde vedrrende udvikling af informationssamfundets strukturer kan fre til bedre forstelse mellem EU ' s stater og Chile , og dt s meget mere som vi opbygger vores dialog p grundlag af flles vrdiforestillinger .
Aftalen indeholder desuden konkrete punkter , som kan gavne befolkningen direkte og p stedet .
Ved mit sidste besg i Chile fortalte man mig om problemer p grundskoleuddannelsesomrdet .
Det glder mig derfor meget , at dette problemomrde er erkendt og indgr i aftalen .
<P>
Til sidst vil jeg ud fra en national synsvinkel gerne sige , at Tyskland vel snart vil have afsluttet omsttelsesprocessen for aftalen og lgger sig i selen for , at de chilensk-europiske forbindelser fortsat udvikler sig positivt p grundlag af aftalen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , Chile er uden tvivl det latinamerikanske land , der geografisk ligger lngst vk , men som politisk ligger Europa-Parlamentets hjerte nrmest . Dette s vi under folkeafstemningen og under kampen for demokratiet i Chile .
I dag er Chile er modent land , et land som vender blikket mod tre kontinenter ud fra et konomisk synspunkt , og det er vigtigt , at vi styrker vores konomiske bnd til Chile .
<P>
Men , hr. formand , jeg vil gerne nvne noget , som jeg havde den re at sige p vegne af Europa-Parlamentet til den chilenske kongres , der var samlet i Valparaso , nemlig vores klare sttte til indfrelsen af fuldt demokrati i Chile , hvor den civile retspleje er et grundlggende element .
I denne henseende har Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender stttet arbejdet i Sandheds- og Forsoningskommissionen og Den Nationale Sammenslutning for Genopbygning og Forsoning i Chile , og det er vigtigt , at man finder en lsning p de allerede nvnte problemer som Soria-sagen , avisen Clarn og frem for alt at man fr ophvet det pant , som stadig hviler p demokratiet i Chile i dag .
<SPEAKER ID=24 NAME="Marn">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg har med stor tilfredshed modtaget fru Mirandas betnkning , hvis undersgelser og konklusioner omkring den nye aftale mellem Den Europiske Union og Chile anerkender og styrker det arbejde , der indtil nu er blevet udfrt af EuropaKommissionen .
Undertegnelsen af denne aftale vil betyde en vsentlig ndring af vores forbindelser med Chile inden for rammerne af Den Europiske Unions nye strategi , som gr ud p at omdefinere samtlige forbindelser med Latinamerika .
<P>
Chile har gjort sig bemrket de sidste r svel regionalt som internationalt ved det gode konomiske resultat , dynamikken i diplomatiet og landets tilstedevrelse p verdensmarkedet .
Chile har indget adskillige frihandelsaftaler med strstedelen af LAIA-landene og bilaterale aftaler med Mexico og Canada , har tilsluttet sig Stillehavssamarbejdet og har undertegnet en aftale med Mercosur .
Den nye aftale med Den Europiske Union bygger p denne realitet og anerkender Chiles srlige rolle i den sydlige del af Latinamerika .
Desuden faststter den en meget ambitis mlstning : Etableringen af en politisk , konomisk associering mellem parterne .
<P>
Den fastsatte mekanisme stemmer overens med den mekanisme , som var indeholdt i aftalen mellem Den Europiske Union og Mercosur .
Allerede i forbindelse med gennemfrelsen af den frste etape har parterne - Den Europiske Union og Chile - afholdt det frste mde i den Blandede Kommission den 16. december sidste r for at etablere netop de institutionelle mekanismer , der er ndvendige for , at aftalen kan fungere , og det frste mde i Underkommissionen for Handel er planlagt til at finde sted i frste halvr af 1997 .
<P>
Fru Mirandas betnkning indeholder en udtmmende forklaring p strukturen og mulighederne i aftalen .
Jeg vil njes med kort at omtale aftalens fornyende elementer .
Med den erfaring , vi allerede har , og over for de udfordringer , som den konstante teknologiske og industrielle udvikling byder p , udvides samarbejdet til at omfatte nglesektorer som servicesektoren , investeringer , intellektuel ejendomsret , telekommunikation og informationssamfundet .
Takket vre det i sin tid s udskldte system med  broerne  - som siden har vist sig at vre en god id fra Kommissionens side - er der ogs taget hjde for muligheden af at gennemfre flles projekter med Mercosur , og dette er faktisk noget , vi er overordentligt interesseret i .
<P>
I forbindelse med nogle af indlggene , vil jeg gerne ppege , at man i denne aftale , ligesom strstedelen af de aftaler , vi indgr med Latinamerika , er srlig opmrksom p korrigeringen af de sociale uligheder .
Dette betyder , at bekmpelse af fattigdom , sttte til de sm og mellemstore virksomheder , aktioner for de svageste grupper i samfundet - unge og kvinder - indgr i de samarbejdsprogrammer , vi laver med Chile .
Og jeg kan ikke acceptere , at miljproblemet ikke er med i aftalen , eftersom miljproblemet netop betragtes som en vsentlig del af det samarbejde inden for bredygtig udvikling , som vi gennemfrer med Republikken Chile .
<P>
Hvad angr de politiske forbindelser , er der sket en stor udvikling , ogs med det nye forum for parlamentariske forbindelser .
De sprger sikkert Dem selv , hvad der skal ske i fremtiden .
Her er der en nyhed , nemlig de forbindelser , der er etableret p forhandlingsplan efter aftalen med den chilenske delegation p det sidste mde i Rio-gruppen samt - inden for Rio-gruppen - i tilknytning til den frste institutionaliserede forbindelse med Chile i Noordwijk .
Grundlggende er vi net til en aftale om tidsplanen for den fremtidige liberalisering af samhandelen , og det skal ske p flgende mde : I 1997 og indtil frste halvr af 1998 skal de organer , der er nvnt i aftalen - Den Blandede Kommission og Underkommissionen for Handel samt de forskellige arbejdsgrupper - koncentrere al deres opmrksom omkring udarbejdelsen af det , vi kalder samhandelens radiografi , dvs. udarbejdelsen af alle de relevante tekniske undersgelser , som gr det muligt at arbejde henimod de ambitise ml , der er fastsat i vores strategi .
I andet halvr af 1998 eller frste halvr af 1999 vil der blive afholdt det i aftalen fastsatte mde p hjeste niveau for at n frem til den definitive afgrelse , og herefter vil man pbegynde den endelige forhandling med henblik p en gradvis og gensidig liberalisering af al samhandel .
Det er grundlggende dette billede , man har vret i stand til at tegne med den chilenske delegation sidste mned i Noordwijk under det hollandske formandskab .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme med en rkke betragtninger omkring nogle af de indlg , der er fremkommet .
<P>
For det frste mener vi , at denne aftale , uanset indholdet , som der naturligvis altid kan vre delte meninger om , ogs har andre ml , der ikke er indeholdt i aftalen , men som er vigtige .
Frst og fremmest er den operation , Den Europiske Union foretager med Chile - ogs p grund af systemet med  broer  til Mercosur - en styrkelse af modellen til ben regionalisme , navnlig i den vigtige sydlige del af Latinamerika .
Ja , Den Europiske Unions strategiske ml er at udvikle en frembrydende , solid , skabende , ben konomi i Latinamerika , navnlig i den sydlige del , som vil vre i stand til at opretholde en privilegeret forbindelse med Unionen .
Jeg vil ikke skjule , at vi ogs foretager denne operation , fordi kun i f tilflde i verden - Mercosur og Chile - er Den Europiske Union den vigtigste konomiske og handelsmssige partner og den vigtigste investor foran USA og Japan .
Der er inden for denne region en gensidig interesse i at beskytte en europisk tilstedevrelse i politisk og konomisk henseende .
<P>
For det andet vil dette helt sikkert styrke den demokratiske konsolideringsproces .
Lg mrke til , hr . Puerta , at jeg siger den demokratiske konsolideringsproces , for jeg vil ikke ngte , at der stadig findes gr zoner i den chilenske politiske model .
Og naturligvis skal alle fortstte - nogle ved at udve pres p samme mde som Parlamentet , andre ved at arbejde inden for aftalen - for at finde en lsning p disse gr zoner , som stadig eksisterer i landet .
<P>
Og til sidst - for jeg noterer en stigende bekymring i ansigtsudtrykket hos min ven hr . Smith - skal jeg sige , at vi er meget opmrksomme p whiskyens kvalitet , navnlig den skotske whisky .
Og i denne forbindelse bad De om et klart svar .
Efter den dialog , vi og hr . Brittan har haft med de chilenske myndigheder , har vi over for disse bekrftet , at beskyttelsesordningen for den nationale akvavit , piscoen , strider mod WTO ' s regler .
Den lov , som er udarbejdet af den chilenske regering , og som skulle fremlgges for det chilenske parlament , retter sig efter vores mening ikke efter WTO ' s regler .
Prsidenten for Republikken Chile lovede i samtalen med hr . Brittan at ndre loven , s den var forenelig med WTO .
Dette skulle ske i april mned , hvilket jeg kan bekrfte .
Sfremt vi ikke fik et svar fra de chilenske myndigheder , ville Den Europiske Union automatisk nedstte et panel i WTO .
<P>
Vi har forklaret de chilenske myndigheder , at den omstndighed at man nedstter et panel ikke betyder , at man skaber et politisk problem eller skaber et problem omkring diplomatisk eller generel forstelse .
Det er en institution , som eksisterer i WTO , og som netop er udtnkt for p venskabelig og fredelig mde at lse denne form for konflikter .
Jeg hber imidlertid , at der vil ske en ndring af den chilenske lov , s vi ikke bliver ndt til at g til WTO for at diskutere problemet omkring den skotske whisky .
Og ogs omkring den irske whisky , hvis der skulle vre en irer tilbage i salen .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Erhvervskonsekvensanalysesystemet
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0413 / 96 ) af Mather for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om styrkelse af erhvervskonsekvensanalysesystemet .
<SPEAKER ID=27 NAME="Mather">
Hr. formand , det centrale i ethvert parlaments arbejde er pligten til at granske , revidere og forbedre udkast til lovgivning .
Parlamentet kan vre stolt af den tid , det bruger , og den alvor , hvormed det gr til denne opgave .
Den betnkning , Parlamentet nu har fet forelagt , har til forml at styrke vor evne til at forbedre lovgivning og at give Kommissionen tilskyndelser til at forberede nye love mere grundigt , at rdfre sig mere med andre og i strre udstrkning at afprve muligheder .
I srdeleshed er det sm og mellemstore virksomheder , og i srdeleshed mikrofirmaer med 10 ansatte eller mindre , der er mest udsatte for utilsigtede og uplanlagte lovgivningsmssige byrder .
Vores foranstaltning giver i srlig grad disse virksomheder beskyttelse .
<P>
P t niveau er denne betnkning neutral og teknisk .
At insistere p , at man skal se njere p fordele og omkostninger ved lovgivning , siger ikke p forhnd noget om det nskvrdige ved den pgldende lovgivning ; det giver simpelt hen bedre redskaber til at mle det , vi agter at gre .
Betnkningen tilskynder alle dem , der er beskftigede med at foresl og udvikle vsentlige direktiver , til at have jnene mere bne for konsekvenserne .
Vi opfordrer til anvendelse af et standardformat , til i vid udstrkning at videregive konsekvensanalyser til borgere , virksomheder og regeringer i hele Den Europiske Union , og vi hber , at dette vil fremme gennemskuelighed og en bedre informeret debat .
<P>
Jeg hber , at hr . Papoutsis vil vre enig i , at en opstramning af de indre procedurer i Kommissionen ogs vil hjlpe den til at gre sit arbejde bedre , og at vor betnkning vil bidrage til de undersgelser , som han har sat i gang inden for dette omrde .
I srdeleshed opfordrer vi Kommissionen til at sikre , at ingen lovgivning kommer frem til kommissrerne uden dobbelt ls , dobbelt beskyttelse .
For det frste skal forslaget bilgges en godkendt konsekvensanalyse , som generalsekretariatet skal have godkendt , og , hvad der er meget vigtigt , som kommissren personligt har underskrevet som vidnesbyrd om , at konsekvensanalysen er blevet ordentlig gennemfrt .
Derfor vil kommissrerne for frste gang personligt skulle skrive under for at bekrfte , at der er blevet foretaget en ordentlig konsekvensanalyse .
<P>
Denne foranstaltning tror jeg vil hjlpe med til at bringe Europa p linje med de bedste i verden , nr det glder retningslinjer for god forvaltningsskik med hensyn til udformning af lovgivning .
I hele verden , i De Forenede Stater og Det Forenede Kongerige , i hele OECD , ser vi , at man bliver mere og mere optaget af kvaliteten af magtudvelsen og af lovgivningen .
Europa br ligge i spidsen i denne proces .
Vi br fre an , og jeg mener , at denne betnkning , hvis den bliver godkendt af Kommissionen , vil hjlpe os til at n denne stilling .
<P>
Ogs her i Parlamentet vil en bedre forberedt konsekvensanalyse kunne hjlpe vore egne ordfrere med at stte fingeren p de vsentligste dele af nye foranstaltninger og prioritere dem , der skal debatteres af vore kolleger .
Det er meget vigtigt , at vi under opbygningen af konsekvensanalyse-systemet ikke forger bureaukratiet eller gr vort system tungt og uflsomt .
I betnkningen anerkendes det , at vore kolleger i Kommissionen har behov for ordentlige bevillinger for at kunne foretage ekstra investeringer i kvalitet , og at anvendelsen af dette system ikke br fre til undvendige ekstra procedurer .
<P>
Det er vigtigt at holde je med disse procedurer , og betnkningen bner ogs mulighed for , at de , der rammes af lovgivningen , kan se p den flere r senere og ikke betragte lovgivning som noget , der glder for evigt .
Hvis der sker utilsigtede vsentlige ndringer i omkostningerne eller fordelene ved den , br vi i Den Europiske Union kunne komme tilbage og tage det op p en struktureret mde .
<P>
Jeg ser frem til at hre kollegernes bidrag og hr . Papoutsis ' svar til Parlamentet .
Vi har udformet denne betnkning for at hjlpe Kommissionen med dens arbejde p dette omrde .
Jeg vil gerne takke alle de kolleger , der har hjulpet med denne betnkning , i srdeleshed i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , der har bidraget med synspunkter til den , men jeg vil isr fremhve det arbejde , Lyndon Harrison har gjort ; han har hjulpet mig utrolig meget med denne betnkning , og det er i hans fodspor , jeg trder , inden for denne form for arbejde .
Jeg vil gerne anbefale betnkningen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=28 NAME="Skinner">
Hr. formand , mange tak til hr . Mather for hans arbejde p denne betnkning .
Den har vret lnge undervejs , og vi hilser den velkommen , og hvis De vil undskylde ordspillet , s hber vi , at den selv vil f nogle konsekvenser .
<P>
Som De s rigtigt siger , har mange sm virksomheder vret forvirrede over virkningen af lovgivningen .
De har ikke vret ude for sdan noget fr , og det har ikke pvirket deres liv srlig meget , fr en embedsmand pludselig siger til dem , at nu sker det .
Det er klart , at det er unfair , hvis dette er tilfldet , og i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse har vi lagt srlig mrke til dette , srlig de sundhedsmssige og sikkerhedsmssige aspekter .
I henhold til artikel 118 A er der f.eks. beskyttelse for sm og mellemstore virksomheder , og det glder mig i denne betnkning at se , at man nvner beskyttelse mod de undvendige finansielle og administrative byrder ved enhver lovgivning , der indfres .
<P>
Jeg kunne mske dvle ved det forhold , at vi ogs i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse har forsgt at medtage sm og mellemstore virksomheder i sikkerhedsbetnkningen , hvor vi har forsgt at sikre , at enhver lovgivning , der er blevet indfrt , har vret let at forklare .
Jeg var ordfrer for den betnkning .
Desvrre bliver den stadig blokeret af Ministerrdet , men vi hber , at de sm virksomheder vil kunne drage fordel af den engang i fremtiden , hvis denne blokade ophves .
<P>
Hvis der skal skabes arbejdspladser i mange sm virksomheder , som det forhbentlig vil ske , s vil det vre fordi vi fremmer fornyelse og ivrkstternd .
Det er vigtigt , at sdanne aktiviteter udvikles under hensyntagen til socialpolitikken , og derfor har vi brug for et virkeligt partnerskab .
Vi m have partnerskab mellem arbejdsgiverne , arbejdstagerne og lovgiverne .
Arbejdspladser , bevaring af gode virksomheder og politisk sund fornuft er opskriften p vkst .
Der foregr konsekvensanalyser overalt i verden i dag , og vejen frem er at give mulighed for den fleksibilitet , der giver konkurrencedygtighed for virksomhederne og rimelighed p arbejdspladsen .
<SPEAKER ID=29 NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er for en styrkelse af erhvervskonsekvensanalysesystemet .
Udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse koncentrerer sig om fire punkter .
<P>
Vi mener for det frste , at utvetydig og enkel fllesskabslovgivning er lettere at gennemfre for virksomhederne og problemls at kontrollere .
For det andet , at et omhyggeligt erhvervskonsekvensanalysesystem spiller en tredobbelt rolle , nemlig begrundelse af den foreslede foranstaltning , bevidstgrelse og oplysning og at gre politikken mere logisk .
For det tredje hilser Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ogs Kommissionens plan om at rette srlig opmrksomhed mod den konomiske vurdering af det miljmssige velkommen .
For det fjerde skal erhvervskonsekvensanalysesystemet fremtidigt betragtes som en integreret del af lovgivningsforslaget under forhandlingerne i Europa-Parlamentet .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe lyknsker hr . Mather med sin betnkning , hvori han foreslr en skrpelse af det eksisterende erhvervskonsekvensanalysesystem .
Mlet er at evaluere konsekvenserne og omkostningerne for erhvervslivet i forbindelse med den europiske lovgivning .
Hvis erhvervskonsekvensanalysesystemet imidlertid ogs skal beskftige sig med virkningen p miljet , p det sociale plan og p samfundet som helhed , s bliver betnkningens oprindelige hensigt undermineret fuldstndigt .
Milj , sikkerhed , sundhed og Forbrugerbeskyttelse er genstand og ml for de forudsatte foranstaltninger , som skal afprves .
<P>
Hvis betnkningen ndres , kan Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe ikke sttte den .
Vi anser erhvervskonsekvensanalysesystemet for en ndvendig kvalitetskontrol af lovgivningens konsekvenser for erhvervslivet .
Fra oprettelsen i 1958 til januar 1994 er der i alt udfrdiget ikke frre end 48.000 europiske forordninger , direktiver og andre bestemmelser .
Det er klart , at vi efterhnden har net mtningspunktet .
Parlamentet taler hele tiden om en europisk beskftigelsespolitik .
Man kan imidlertid ikke skabe arbejdspladser ved at optage et beskftigelseskapitel i traktaten , men derimod gennem et bedre virksomhedsklima , og det omfatter blandt andet bedre lovgivning .
<P>
Kort sagt sttter vi fuldt ud den oprindelige betnkning , men kan ikke acceptere de indgede kompromiser , som udvander betnkningen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for at have fremlagt denne udfordrende og interessante betnkning .
Det er en betnkning , som min gruppe glder sig over og sttter .
Det er vigtigt , at vi altid er opmrksomme p den virkning , vort arbejde har , srlig for s vidt det pvirker sm og mellemstore virksomheders evne til at vokse , at blive mere konkurrencedygtige og udvikle strre profit og , hvad der er vigtigst , at beskftige flere .
Jeg synes , hr . Mathers betnkning passer godt sammen med den igangvrende strategi , som Parlamentet har stttet fra arbejdet i den lidt uheldige Molitor-Gruppe til SLIM-initiativet om enklere lovgivning i det indre marked , herunder initiativer som analyser af industrien og en undersgelse sektor for sektor af industriens konkurrencedygtighed .
Denne betnkning passer sammen med det , vi har forsgt at n p alle disse omrder og imdekommer noget , som hr . Santer selv har sagt , nemlig at vi skal gre mindre , men gre det bedre .
Det kan vi da alle vre enige om .
<P>
I alle disse initiativer er partnerskab nglen , og det glder mig meget , at ordfreren har accepteret nogle vigtige ndringsforslag fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
Disse ndringsforslag demonstrerer ganske klart , at betnkningen drejer sig om mere end blot erhvervslivet , og at den flgelig har et stort potentiale for pvirkning af den mde , hvorp vi her i Parlamentet udformer og vedtager lovgivning .
Jeg hber , at Kommissionen vil acceptere og medtage dette potentiale , og jeg ser frem til at hre , hvad kommissren har at sige om hr . Mathers betnkning .
<P>
Sm virksomheder i byer som Dudley , Halesowen , Stourbridge , Smethwick og Wolverhampton i min valgkreds er hele tiden opmrksomme p de lovgivningsmssige krav , der stilles til dem .
De har ikke noget imod bureaukrati , s lnge det er fair , fornuftigt og ndvendigt .
Embedsmnd og politikere m altid vre opmrksomme p , at vi har en indvirkning p vore virksomheders evne til at f profit og til at vokse .
Man m hilse denne betnkning velkommen , for s vidt som den vil skabe bedre betingelser for , at virksomheder i omrder som det industrialiserede vestlige Midtengland kan vre konkurrencedygtige , f profit og beskftige flere .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rette en hjertelig tak til hr . Mather for den yderst vigtige betnkning .
Nr vi overvejer , at 99 , 8 % af Europas virksomheder beskftiger mindre end 250 medarbejdere , s m man konstatere , at den lavine , der fra europisk plan skal honoreres af disse virksomheder , er enorm , og at en stor del af virksomhederne egentlig hverken har tid eller lyst til at analysere disse bestemmelser .
I nogle store virksomheder vil det fungere , men det vil det ikke ligefrem i en rkke af de sm virksomheder .
<P>
Der bortdsles mange milliarder ecu og bruges mange mandr uproduktivt .
Forbrugeren er den , der m betale , og i sidste instans er det en vsentlig konkurrencehindring .
En drlig position i konkurrencen betyder imidlertid tab af arbejdspladser .
Men netop de sm beskftiger sig ikke for meget med disse bestemmelser .
De har derfor ogs vist , at de er i stand til at skabe nye arbejdspladser .
Derfor for det frste : Konsekvensanalysen skal ubetinget have en officiel retlig status .
Den br ogs foretages af eksterne rdgivere .
<P>
For det andet : Europa-Parlamentet br gre sig tanker om , hvilke bestemmelser der er virkelig vigtige eller presserende , og foretage en vurdering , en evaluering af de bestemmelser , der overhovedet skal trde i kraft .
Vi br egentlig srge for , at vi med vores 314 stemmer meget oftere forhindrer ordninger , som ikke forekommer opportune .
<P>
For det tredje : Analysen af konsekvenserne for virksomhederne efter bestemmelsernes ikrafttrden , dvs. en evaluering br i fremtiden foretages langt mere intensivt af Det konomiske og Sociale Udvalg .
Desuden br udvalget ogs have mulighed for at tage initiativer p dette omrde for ogs at kunne stte bestemmelser ud af kraft .
<P>
For det fjerde : Vurderingen af omkostninger til den offentlige forvaltning br foretages af Regionsudvalget , og vi br gribe chancen for at fremstille EU som en forbilledlig tjenesteyder .
Service is our success .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere ordfreren for en fortrffelig betnkning .
Den er kort , men dens betydning er omvendt proportional med dens lngde .
Det er en yderst vigtig betnkning for Parlamentets arbejde , for den drejer sig om kvalitetskontrol af lovgivning .
I en tidsalder , hvor vi skal gre mindre og gre det bedre , har vi brug for instrumenter , der kan hjlpe os til at blive bedre til vort arbejde .
Denne betnkning vil styrke vor rolle som lovgivere .
<P>
Det er vigtigt , at hr . Mather i sin betnkning for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik i srdeleshed har fokuseret p ivrkstterrollen .
Jeg accepterer , at man kunne gre fokus bredere , men jeg mener , at den mde , han understregede det p i sit frste udkast , er sdan , som det br forblive , for det strste problem i Unionen er arbejdslshed .
Igennem hele dette tir har vi aldrig haft en arbejdslshed p under 10 % af arbejdsstyrken .
Det er en katastrofal rekord sammenlignet med De Forenede Stater og Japan .
Vi har ikke givet foretagsomheden i Europa mulighed for at folde sig ud og yde det , den kan .
En del af problemet er byrden af overdreven lovgivning og bureaukrati .
Nglen til at stte den private foretagsomhed fri ligger i at indfre den procedure med dobbelt ls , som er blevet foreslet i forbindelse med en strre konsekvensanalyse-vurdering , som skal begynde med , at vi kritisk gennemgr lovgivningen , og derefter personligt ansvar i Kommissionen .
Den Liberale Gruppe vil sttte kernen i dette forslag , for det er her , det virkelige problem ligger .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , det ligger fast , at det nuvrende erhvervskonsekvensanalysesystem er yderst utilfredsstillende .
Betnkningen om styrkelse af dette system er derfor et gldeligt og fornuftigt forsg p at indfre en metode til evaluering af konsekvenserne af EU-lovgivningen .
Muligheden for de berrte interessegrupper for allerede at gribe ind som rdgivere i forberedelsesfasen er vigtig og sgar ndvendig .
Det er ganske vist korrekt , at vurderingerne i denne betnkning er orienteret efter konsekvenser for virksomhederne eller for erhvervslivet , men der opstr automatisk en indirekte konsekvens som flge af den planlagte udvidelse til omrderne sociale anliggender og milj .
<P>
Det skal vre i forgrunden , at de mange sm og mellemstore virksomheder , der ogs er ansvarlige for en stor del af de europiske arbejdstagere og for en medudformning af miljet , fr et mere solidt grundlag gennem kendskabet til costbenefitrelationen for europiske retsbestemmelser .
I det nuvrende system er det ved bedmmelsen af konsekvenserne for virksomhederne ikke ndvendigt med en detaljeret costbenefitanalyse .
Netop den er imidlertid srlig vigtig .
<P>
En omhyggelig konsekvensanalyse er et meget velkomment og vrdifuldt instrument i bestrbelserne for bedre retsbestemmelser .
For at kunne omstte dette system p en positiv mde , vil det vre ndvendigt at stille tilsvarende bevillinger til rdighed for det kompetente generaldirektorat , for at der ogs sikres en omfattende udnyttelse af konsekvensanalyserne .
I hvert fald skal man ogs opn , at de foreslede retsbestemmelser gres forstelige og plausible for de berrte , at der finder en sensibilisering og information sted af de politisk ansvarlige og frst og fremmest , at politikken bliver mere beregnelig .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg ikke kan tilslutte mig koret af gratulanter til hr . Mather .
Jeg vil til en begyndelse hvde , at tidligere sagde hans parti derhjemme , at der ikke fandtes noget samfund , kun enkeltpersoner og deres familie .
Det forekommer mig , at hr . Mather modificerer denne ide yderligere ved at sige , at der ogs bare er erhvervsvirksomheder .
Vi er her for at lovgive for Den Europiske Union , for hvad jeg tror p findes , nemlig samfundet .
Det forekommer mig , at det er yderst farligt og helt uansvarligt at definere en konsekvensanalyse udelukkende i erhvervstermer .
Jeg taler som ordfrer for rammedirektivet om vand .
Et af de argumenter , vi hele tiden fremfrer i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er , at hvis vi lovgiver og ikke tager hensyn til omkostningen ved ikke at beskytte miljet , s vil de langsigtede omkostninger ved denne undladelse skulle tages med i betragtning af borgerne i Den Europiske Union .
Jeg erkender , at vi ogs skal tage hensyn til omkostningerne for erhvervslivet , men vi m ogs tage hensyn til de andre aspekter af lovgivningen .
Det er baggrunden for ndringsforslag nr . 26 af hr .
Donnelly , som man nu er get p kompromis om . I det ndringsforslag str der , at vi ogs m tage hensyn til sundhed , sikkerhed , milj og beskftigelse , ikke bare virkningen p sm virksomheder .
Hr . Mather , der findes noget , der hedder samfundet , og vi er her for lovgive for det .
<SPEAKER ID=35 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke og komplimentere ordfreren , hr .
Mather , for hans betnkning . Kommissionens erhvervskonsekvensanalysesystem og undersgelsen af konsekvenserne for erhvervslivet af forslag til retsakt er et vigtigt element i EU ' s erhvervspolitik .
Formlet er en forbedring og forenkling af det erhvervsmssige milj .
<P>
Kommissionens erhvervskonsekvensanalysesystem anvendtes for frste gang i 1986 , og i begyndelsen vedrrte det bare forslag til retsakter .
Senere vurderede Kommissionen , at det af effektivitetshensyn kun br anvendes ved forslag til retsakter , der forventes at f store virkninger for erhvervslivet , specielt de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hvad 1997 angr , har vi vurderet , at kun 10 af 16 nye forslag , som Kommissionen har fundet ndvendige p grundlag af de relevante tiltag , forventes at f store virkninger for erhvervslivet og derfor br analyseres .
Jeg er enig i den generelle tankegang bag betnkningen og i Europa-Parlamentets beslutningsforslag .
Imidlertid finder jeg den fremkomne kritik af det erhvervskonsekvensanalysesystem , som Kommissionen anvender i dag , overdreven .
Jeg erkender , at der har vret fremsat kritik af kvaliteten af Kommissionens erhvervskonsekvensanalyser , ikke kun fra Europa-Parlamentets side , men ogs fra visse medlemsstater .
Jeg erkender ogs , at ikke alle konsekvensanalyser er lige gode , og at de kunne have vret bedre .
Alligevel mener jeg , at analysernes kvalitet er blevet bedre i lbet af de to sidste r , og jeg kan forsikre Dem om , at vi hele tiden forsger at forbedre vort arbejde yderligere .
<P>
Vort ml er at inddrage en omkostningseffektivitetsanalyse , nr en sdan er ndvendig - navnlig i forbindelse med de komplicerede forslag til retsakter , der dkker et bredt spektrum af virksomhedsaktiviteter .
Analysen m ndvendigvis ogs omfatte miljkonsekvenserne , konsekvenserne for sundhed og sikkerhed , for beskftigelsen samt forbrugernes interesser .
Jeg er helt enig i Deres bemrkninger om disse ting .
<P>
Kommissionens forslag til Rdets forordning om industriplanbeskyttelse er et godt eksempel p de tilflde , hvor en erhvervskonsekvensanalyse trkker de forskellige virksomhedsaktiviteters ofte modstridende interesser frem .
Og jeg vil gerne bruge dette som eksempel : Det var Kommissionens opfattelse , at den i sit endelige forslag havde opnet en fornuftig balance mellem ndvendigheden af at beskytte bilindustrien og samtidig sikre de uafhngige reservedelsfabrikanters konkurrencemssige adgang til markedet .
Nogle af oplysningerne i denne konkrete erhvervskonsekvensanalyse foranledigede Europa-Parlamentet til at foresl ndringer til vort forslag .
Kommissionen kunne i det store og hele g ind for disse ; men desvrre viste det sig at vre vanskeligere for Rdet at acceptere bde Kommissionens oprindelige forslag og Parlamentets ndrede forslag .
<P>
Jeg er ogs enig i bemrkningerne om , at virksomhederne og brancheorganisationerne br have mulighed for at deltage i samrdsproceduren med de relevante generaldirektorater , der er ansvarlige for udarbejdelsen af forslagene til retsakter .
Denne hring har stor betydning for forstelsen af konsekvenserne og af forslagene .
Jeg mener faktisk , at Kommissionen har udvidet og forbedret denne hringsprocedure , hvilket ogs ses af det gede antal grn- og hvidbger om forskellige sprgsml , der er udgivet i de sidste r .
For hvad er en grnbog i realiteten ?
Det er en ben , konstruktiv dialog , en proces , som henvender sig til alle involverede instanser p europisk plan .
Det er i virkeligheden en samrdsprocedure , der skal fre til udarbejdelse af bedre forslag .
Og de hringer , den bestr af , br omfatte samtaler med miljgrupper , dvs. grupper , der beskftiger sig med miljbeskyttelse , og ligeledes med forbrugergrupper , da deres synspunkter er lige s vigtige at hre og tage i betragtning .
<P>
Som jeg understregede fr , br alle konsekvenser tages alvorligt i betragtning , ikke kun konsekvenserne for virksomhederne , men ogs for sundhed , sikkerhed , milj og forbrugere , og naturligvis ogs konsekvenserne for beskftigelsen , som er Den Europiske Unions og alle europiske politikkers vigtigste mlstning i dag .
<P>
Det glder mig meget , at Europa-Parlamentet mener , at Generaldirektoratet for Erhvervspolitik br fortstte med at koordinere udviklingen af erhvervskonsekvensanalysesystemet .
Jeg kan ogs tilslutte mig det synspunkt , at samrdsprocedurerne i forbindelse med udarbejdelsen af en erhvervskonsekvensanalyse br finde sted s tidligt som muligt under behandlingen af et forslag til retsakt .
<P>
Jeg har ogs noteret mig flere andre af betnkningens forslag , ssom ideen om en revision af hele den eksisterende lovgivning .
Som bekendt undersger Kommissionen , som led i SLIM-initiativet , konsekvenserne af visse aspekter af lovgivningen med henblik p en forenkling og begrnsning af udgifterne samt en begrnsning af de administrative byrder ved konkrete konomiske aktiviteter .
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at organiseringen af Kommissionens interne arbejde og procedurer som bekendt udelukkende hrer under Kommissionens eget kompetenceomrde .
Men Deres konstruktive kritik , ideer og forslag er altid velkomne , og vi tager dem naturligvis alvorligt i betragtning .
Jeg kan imidlertid forsikre Dem om , at det er min faste hensigt personligt at arbejde for at forbedre Kommissionens erhvervskonsekvensanalysesystem .
Vi vil gre alt hvad vi kan for at forbedre samrdsprocedurerne med alle involverede parter , og dette vil ske under inspiration af de forslag , som prsenteres i Parlamentets betnkning i dag .
Jeg hber snart at vre i stand til at formulere forslag til forbedring af den interne arbejdsgang i Kommissionen , s vi kan komme et skridt nrmere vort ml .
<P>
Parlamentets betnkning kommer p det helt rigtige tidspunkt , og jeg vil gerne bevare en tt kontakt til Parlamentet om disse vigtige sprgsml som led i Kommissionens forpligtelser dels med hensyn til bevarelsen af bne , gennemsigtige procedurer , dels hvad angr sttten til de sm og mellemstore virksomheder med henblik p konomisk vkst og jobskabelse .
<P>
Lad mig endnu en gang takke ordfreren , hr . Mather , for hans fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=4>
Sttte til skibsbygning
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forslag til Rdets forordning om sttte til bestemte skibsvrfter , der er under omstrukturering , og om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 3094 / 95 om sttte til skibsbygning ( KOM ( 97 ) 0132 - C4-0153 / 97-97 / 0113 ( ACC ) ) .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Glante">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig allerfrst understrege , at jeg selv er meget utilfreds med , at forordningen skal forelgges som uopsttelig .
Som valgt ordfrer ville jeg ogs have kunnet garantere sammen med mine kolleger at afslutte denne betnkning i lbet af den kommende mned .
Men alligevel stemte jeg i de berrtes interesse i gr for uopstteligheden .
Jeg vil derfor gerne ogs p dette sted isr takke de kolleger , som vi har haft et godt og sagligt samarbejde med i den sidste tid . En ganske srlig tak vil jeg navnlig rette til min kollega , hr .
Donnelly .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen i dette forslag har redegjort meget detaljeret og korrekt for historien og de tilhrende kendsgerninger .
I den samlede lovgivningsmssige del har vi at gre med forskellige specielle situationer i tre af vores medlemsstater , som vi er ndt til at evaluere forskelligt .
Problematikken i forbindelse med vrftssttte m her ses under internationale synspunkter , og jeg tnker her specielt p problematikken i forbindelse med OECD-retningslinjen .
<P>
Som sttysk parlamentsmedlem vil jeg her isr gre opmrksom p , at det ikke er de sttyske vrfter selv , der er skyld i miseren , men derimod mismanagement hos koncernens moderselskab Bremer Vulkan og manglende kontrol fra tilsynsorganernes side i Forbundsrepublikken Tyskland , isr fra Treuhands eller dets efterflger BVS ' s side .
Det er derfor kun en brkdel af de til omstruktureringen forndne midler , der er net frem til modtagerne .
<P>
Lad mig ganske kort komme ind p tre af ndringsforslagene , som oprindelig stammede fra mig .
Vedrrende ndringsforslag 11 : Det vil jeg gerne trkke tilbage , for at den samlede forordning bliver kompromisdygtig .
ndringsforslag 12 skal fortsat tydeliggre , at disse subsidier er de sidste , der kan godkendes til de berrte vrfter .
Forslag 13 krver en strkere kontrol , en overvgning fra Unionens side ; det integrerer vores Parlament i denne proces og garanterer , at Parlamentet deltager kontinuerligt i denne proces , og jeg hber , at der ikke igen vil blive foretaget en hastebehandling p dette omrde !
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens forslag sigter mod at afsvkke en dybtgende og ndvendig strukturtilpasning .
Det skal garanteres , at denne ndvendige tilpasning sker kontinuerligt og afsluttes .
Det drejer sig om strukturproblemer i Grkenland og Spanien , men frst og fremmest i Tyskland , i delstaten Mecklenburg-Vorpommern .
<P>
Da jeg i gr gjorde mig til talsmand for hastebehandlingen , gjorde jeg knap nok opmrksom p den midlertidig dramatiske forhistorie , og heller ikke p de dybtgende strukturndringer og tilpasningsprocesser , som har fundet sted i lbet af nogle f r .
Ved den aktuelle situation er det dog vigtigt , at de nuvrende vanskeligheder ikke m lgges de berrte , de beskftigede p vrfterne til last .
Dem har man unddraget de godkendte subsidier .
Der foretages p.t. en omfattende undersgelse af denne skandalse adfrd i flere undersgelsesudvalg og af ptalemyndighederne i Bremen , Bonn og Schwerin .
<P>
At der rent faktisk er sket ulovligheder , har vret kendt i mnedsvis , og denne kendsgerning bedmmes ogs meget prcist og ansvarsbevidst af Kommissionen .
Kommissionens forslag indeholder alle vigtige fakta , og en yderligere intensiv undersgelse fra Europa-Parlamentets side , sdan som det blev anbefalet i gr , f.eks. ved nedsttelse af et undersgelsesudvalg , hvilket hr . Donnelly foreslog i gr , ville formentlig nppe bidrage til en yderligere opklaring af sagen .
Den ville udelukkende fre til , at de ndvendige strukturtilpasninger forsinkes .
Enhver forsinkelse forger imidlertid de eksisterende usikkerheder .
Enhver forsinkelse vanskeliggr den planlagte privatisering .
Enhver forsinkelse er forretningsskadelig , og enhver forsinkelse truer arbejdspladser .
Man br snarere give de berrte chancen for at afslutte de pbegyndte strukturtilpasninger hurtigst muligt .
<P>
Det kan da ikke vre rigtigt , at de bestjlne skal straffes yderligere .
Hvad er det for en logik ?
De skadelidte skal fortsat stilles ugunstigt .
Hvis De forestiller Dem en tilsvarende situation i Deres privatliv , vil De meget hurtigt indse absurditeten i et sdant forslag , absurditeten , der ville resultere i , at kommissionsforslaget forkastes !
Hvis der ngtes hurtig hjlp , s er det efter min opfattelse ensbetydende med , at de berrte straffes yderligere , og det kan kun vkke mangel p forstelse uden for Parlamentet og bringe vores Parlament i miskredit .
Jeg beder Dem derfor meget hjerteligt om at stemme for det meget ansvarsbevidste forslag fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe er meget ked af , at vi er blevet tvunget til uopsttelighed .
Efter at have lyttet til hr . Gomolkas indlg er jeg endnu mere urolig over , at vi ikke fr denne sag ordentlig overvejet .
Der hnger et alvorligt sprgsmlstegn ved princippet om at anvende statslig bistand i en sdan sammenhng , men min gruppe ville gerne bevare et bent sind , s vi kunne se p en fair undersgelse og overvejelse af kendsgerningerne .
<P>
M jeg erindre Parlamentet om , at de rlige retningslinjer , der kom fra Kommissionen i gr , opfordrer medlemsstaterne til at undg at bruge statslig bistand til at udstte ndvendig omstrukturering .
Den forrige taler har ret , det er muligt , at arbejdspladser kan komme i fare , herunder arbejdspladser p andre vrfter , hvis vi ikke tilstrkkeligt overvejer de afledte virkninger .
Det er netop derfor , vi principielt tror , at det , vi oplever i dag , er en faktisk opgivelse af Parlamentets ret til at gribe ind .
Vi fraskriver os vor pligt som lovgivere til at trde et skridt tilbage og overveje tingene .
I princippet mener Den Liberale Gruppe , at dette er forkert , og i praksis vil vi ikke vre et gummistempel .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Alan John Donnelly">
Hr. formand , jeg vil gerne tale lidt videre i forlngelse af noget , hr . Cox sagde .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har udarbejdet en tidsplan , som ville have anvendt to til tre uger til at overveje dette sprgsml ordentligt .
Jeg m sige , at den principbeslutning , der blev truffet i gr , i srdeleshed af de kristelige demokrater , om at fungere som et gummistempel p denne afgrelse , bringer Parlamentet i vanry .
<P>
Jeg vil gerne anmode hr . Papoutsis , som jeg formoder skal svare p Kommissionens vegne , om at besvare en rkke prcise sprgsml , og det hber jeg , han vil gre meget klart .
<P>
Det frste er flgende : Vil han garantere , at ikke en re af disse subsidier bliver givet som beskftigelsessttte i noget af de tre nvnte lande ?
Det ville naturligvis indebre en konkurrenceforvridning for andre lande i Den Europiske Union .
Kan kommissren fortlle os , om han synes , denne sttte vil hjlpe eller hindre , at man i OECD fr en aftale med De Forenede Stater og vore andre partnere ?
Mange af os mener , at det bringer denne aftale i vanry , og at den nu er aldeles ugyldig .
<P>
Vil han fortlle os , om der har vret nogen dialog med de andre vrfter i resten af Den Europiske Union om denne aftale .
Har han rdfrt sig med de finske , danske , britiske eller franske vrfter for at se , hvad implikationerne af denne aftale bliver ?
Hvis ikke , hvorfor har Kommissionen da ikke gjort dette ?
Hvad er implikationerne for det syvende direktiv om sttte til skibsvrfter ?
Vil Kommissionen foresl en udstrkning af direktivet , s det er i overensstemmelse med denne forordning , og er den parat til at se p loftet over det syvende direktiv om sttte til skibsbygning .
Er kommissren ikke enig med mig i , at det i betragtning af denne sektors flsomhed er skammeligt , at Rdet og Kommissionen forsger at tromle en lovgivning igennem , som man burde have overvejet ordentligt og med gennemskuelighed ?
Jeg mener , at Parlamentet bringer sig selv i vanry ved at arbejde p denne mde , og jeg beklager det dybt .
<SPEAKER ID=42 NAME="Rovsing">
Hr. formand , Europa-Parlamentet traf i gr en efter min mening meget forkert beslutning .
Et flertal af husets medlemmer stemte for en hastebehandling af Kommissionens forslag til ny statssttte til en rkke skibsvrfter i Tyskland , Spanien og Grkenland .
Det er for mig at se ganske ufatteligt , at vort Parlament af egen fri vilje afskrer sig selv fra en grundig behandling af et forslag , som har vidtrkkende konsekvenser for skibsvrftsindustrien i Europa .
Vi fr ingen mulighed for at diskutere forslaget endsige stille ndringsforslag til det .
Jeg mener , at forslaget vil have uoverskuelige skadevirkninger , dersom det vedtages .
<P>
For det frste savner forslaget enhver logik .
Kommissionen har frt og vundet adskillige retssager imod medlemsstater , som har udbetalt ulovlig statssttte til skibsvrfter .
Det er derfor ganske ulogisk , at den samme Kommission nu vil lovliggre sttte til en vrdi af over 1 mia ecu .
For det andet har Kommissionen ikke taget stilling til den skade , forslaget vil pfre sunde vrfter i de medlemsstater , der ikke fr lov til at udbetale sttte .
Danmark er et af de lande , hvor sunde og dygtige skibsvrfter vil blive hrdt ramt .
For det tredje giver Kommissionens forslag ikke tilstrkkelige garantier for , at kapaciteten p de stttede skibsvrfter bliver effektivt reduceret , og kontrollen med sttteudbetalingerne er desuden for ringe .
For det fjerde vil forslaget have uoverskuelige konsekvenser for EU ' s samarbejde med OECD .
Den Europiske Union er forpligtet til at afst fra nye reguleringer af sin vrftspolitik , indtil en international aftale i OECD er frdiggjort .
Denne aftale bryder man nu , og USA har allerede fremsendt protester til EU .
<P>
Det fremsatte forslag vil skade EU ' s trovrdighed hos vore befolkninger , fordi de vil opfatte det som uretfrdigt , og det vil skade EU ' s internationale omdmme .
Jeg opfordrer derfor til , at man stemmer imod forslaget .
<SPEAKER ID=43 NAME="Sindal">
Hr. formand , dette forslag er behandlet efter forkerte principper .
En afstemning i gr kunne lige s godt have vret til fordel for det andet synspunkt .
126 mod 133 betyder , at det str meget lige .
Det illustrerer ogs , at vi er ved at stte vores rolle som lovgiver over styr .
Parlamentet har solgt sig selv for usselt mammon , og konsekvenserne er nu , at  ballet er bnet  .
Skal Fincantieri-vrfterne i Italien , vrftet i Le Havre i Frankrig , vrftet i Svendborg i Danmark nu komme med en anmodning til Kommissionen om sttte for at overleve ?
Skal de nu forsge at nedbryde det gode samarbejde , vi er p vej til at f etableret i Europa ?
Skal de nu delgge OECD-aftalerne ?
Jeg kan kun sige , at Gomolkas tale er noget vrvl .
Det er ren egoisme .
Vi i Danmark ser 100 km hen over stersen , hvor vrfterne blomstrer , og vores lukker .
Det er ikke europisk samarbejde .
Det er , at nogle profiterer af andre .
<P>
Jeg kan ikke stemme for forslaget , men hber , at vores ndringsforslag bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=44 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke Parlamentet , og specielt Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik samt dets ordfrer , hr . Glante , for dets hurtige behandling af Kommissionens forslag om ndring af fllesskabsreglerne for sttte til skibsvrftsindustrien med henblik p at tillade sttte til bestemte skibsvrfter under omstrukturering i Tyskland , Spanien og Grkenland .
<P>
Den hurtige behandling var ndvendig , fordi beslutningerne skal trffes snarest , s skibsvrfternes fremtid ikke sttes p spil .
P denne baggrund vil Rdet ( industri ) behandle Kommissionens forslag p sit mde senere i dag .
Kommissionen hber inderligt , at Rdet vil opn politisk enighed p dette mde .
<P>
Kommissionens forslag vedrrer sttte , som er ndvendig for at gennemfre omstruktureringsprogrammer pbegyndt tidligere , og som hovedsagelig juridiske og tekniske forhold har ndvendiggjort , f.eks. forsinkelser med udbetaling af sttte , der var bevilget tidligere - som det var tilfldet i Grkenland og Spanien - og ekstraordinre omstndigheder , som det var tilfldet i Tyskland , hvor bevilgede stttemidler blev misbrugt af Bremmer Vulkan , der i mellemtiden var blevet erklret konkurs .
Denne sttte i sig selv vil ikke pvirke skibsvrfternes konkurrencemssige stilling i alvorlig grad .
Under alle omstndigheder vil der ske en vsentlig reduktion af produktionskapaciteten , som vil begrnse eventuelle konkurrenceforvridninger mest muligt .
<P>
Det er Kommissionens opfattelse , at foranstaltningerne er helt i overensstemmelse med OECD-aftalens  stand still  -bestemmelser , som endnu ikke er trdt i kraft p grund af forsinkelser med dens ratificering , ikke hos Den Europiske Union , men hos USA .
En vigtig faktor , der var medvirkende til , at Kommissionen valgte at indtage en positiv holdning i dette tilflde , er de relevante regeringers forpligtelse til ikke at yde de pgldende skibsvrfter anden sttte hverken til overlevelse eller til omstrukturering , ligesom der heller ikke m ydes garanti for fremtidige tab .
Rdet forventes at understrege princippet om  absolut eneste og sidste gang  .
<P>
Kommissionen foreslr endvidere en nje overvgning for at sikre , at betingelserne for stttens godkendelse overholdes , dvs. med hensyn til udbetalingen og anvendelsen af sttten , gennemfrelsen af omstruktureringsplanerne og de tvungne begrnsninger af produktionskapaciteten .
<P>
Kommissionen er taknemlig over Europa-Parlamentets positive og konstruktive reaktion , som i store trk sttter Kommissionens forslag .
<P>
Hvad angr de tre sprgsml , som hr . Donnelly stillede , vil jeg gerne sige , at dette ikke har noget med beskftigelsen at gre .
De forskellige former for hjlp beskrives nrmere i forslaget , og naturligvis bliver der kontrol , men det bliver under gennemfrelsen .
Det fr heller ingen flger , hvad angr OECD-aftalen , og vi hber , at USA vil vre enig heri p grund af den store betydning , den samlede betydning , aftalen har .
Endelig har mange af medlemsstaterne faktisk haft samrd med Kommissionen og den kompetente kommissr .
<P>
Parlamentet har stillet 12 ndringsforslag :
<P>
ndringsforslag nr . 1-10 vedrrer overordnede politiske sprgsml , ssom Den Europiske Unions holdning til OECD-aftalen og den fremtidige stttepolitik over for EU ' s skibsvrfter .
Disse sprgsml ligger uden for denne forordnings anvendelsesomrde , idet den i sagens natur er meget konkret og kun vedrrer undtagelser fra de gldende sttteregler , undtagelser der glder for tre tilflde i tre lande .
Det vil derfor ikke vre hensigtsmssigt at komme ind p sdanne sprgsml i denne forordning , ligesom det ville vre for tidligt at trffe beslutning om mere vidtrkkende politikker .
Alle muligheder str stadig bne .
Kommissionen vil komme med forslag senere p ret , s der kan trffes beslutninger , inden direktivet udlber ved udgangen af 1997 , og disse forslag vil blive gjort til genstand for en bredere debat .
Derfor er Kommissionen ikke i stand til at acceptere ndringsforslag 1-10 .
<P>
De to vrige ndringsforslag vedrrer den undtagelse , De foreslr . ndringsforslag nr .
12 vedrrer en ndring til artikel 1 , stk . 4 , i Kommissionens forslag angende Spanien og angiver klart , at det ikke er tilladt at yde andre skattelettelser eller kapitalbidrag .
ndringen er efter vor opfattelse ikke ndvendig , da dette fremgr af Kommissionens forslag , som gr det klart , at sdanne foranstaltninger - eftersom de ikke kan godkendes af nrvrende undtagelsesbestemmelser - er uforenelige med direktivet og derfor ikke kan tillades .
Det er ligeledes en flge af Kommissionens forslag , at skibsvrfterne heller ikke i fremtiden kan modtage denne form for sttte .
<P>
Hvad angr det sidste ndringsforslag , nr . 13 , indfrer det en ndring i form af en ny artikel , artikel 2 , stk .
1a , som gr njagtigt rede for overvgningsmetoden .
Kommissionen forstr de bekymringer , der ligger til grund for ndringen ; men jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen , med hjlp fra eksperter p omrdet , vil flge alle aspekter , som denne ndring berrer , meget nje .
Den er imidlertid ikke i stand til at acceptere ndringen i den form , den er foreslet , dvs. som en ny artikel , da dette ville betyde , at Rdet skulle forelgges et revideret forslag , og det ville medfre undige forsinkelser af en sag , der som sagt er en hastesag .
<SPEAKER ID=45 NAME="Sindal">
Hr. formand , jeg hrte kommissren takke Parlamentet for den positive indstilling , s jeg vil lige gre kommissren opmrksom p , at den positive indstilling var , at 133 af 626 medlemmer var for , og at der kun var en af gruppeordfrerne , der talte for i dag .
Talen var mske skrevet i gr , det ved jeg ikke , men for mig ser det ud , som om man stadig vk betragter os som et gummistempel .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Hr. formand , jeg spurgte kommissren , om der havde eller ikke havde vret konsultationer med vrfterne i de andre medlemsstater , der vil blive pvirket af dette .
Jeg forstr , at der overhovedet ikke har vret nogen konsultationer om de beskftigelsesmssige virkninger af disse subsidier .
Jeg vil gerne anmode kommissren om at svare p , om hans embedsmnd har eller ikke har talt med de andre vrfter , og hvilke konsekvenser , han tror , subsidierne vil have for beskftigelsen i de andre medlemsstater ?
<SPEAKER ID=47 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , dette giver mig lejlighed til endnu en gang at prcisere , hvad jeg sagde fr til hr . Donnelly .
Som sagt har Kommissionen , dvs. den kompetente kommissr , hr . Van Miert , haft officielle samrd med alle medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag og uofficielle samrd med nogle af virksomhederne inden for branchen .
Sdan forholder det sig .
Som bekendt srger Kommissionen , dvs. alle kommissrer og isr kommissr Van Miert , altid for at foretage en grundig undersgelse af alle mulige konsekvenser , inden et forslag fremsttes , for at finde den bedst mulige lsning , som ogs vil kunne accepteres af Rdet .
Og jeg kan forsikre Dem om , at dette ogs er sket i denne sag .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Det er mig en glde at kunne byde velkommen her til Parlamentet til en delegation fra Den Tjekkiske Republiks deputeretkammer anfrt af dens formand , hr . Daniel Kroupa , der ogs er nstformand i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tjekkiet .
<P>
Hr . Kroupa og hans kolleger er her for at forberede nste mde i Det Blandede Parlamentariske Udvalg , der vil finde sted i juni .
Det er en re og et privilegium at have Dem her ved dette plenarmde .
Vi er opmrksomme p vigtigheden af Deres besg i betragtning af ndvendigheden af at sikre , at der bliver foretaget alle ndvendige forberedelser til den kommende udvidelse af Den Europiske Union .
Vi ser frem til at arbejde sammen med Dem om at sikre , at der p alle stadier af tiltrdelsesforhandlingerne bliver udvet en passende demokratisk kontrol , og vi hber , at disse forhandlinger vil begynde til nste r .
<P>
Vi nsker Dem et behageligt og succesrigt ophold .
<P>
( Kraftigt bifald )
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , hr . Apolinrio , et medlem af De Europiske Socialdemokraters Gruppe p listen til det midlertidige udvalg , har underrettet mig om , at han ikke kan indtrde i dette udvalg .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil underrette formanden om deres kandidat , nr vor bestyrelse har truffet en beslutning .
<P>
( Forslagene til afgrelse ratificeredes )
<SPEAKER ID=51 NAME="Barton">
Hr. formand , vi stemmer om forligsbetnkningen om det , der succesrigt blev frt til ende for at skabe et flles marked for trykbeholdere .
Jeg er blevet gjort opmrksom p , at Rdet har vedtaget en udtalelse i sit eget referat med hensyn til dette direktiv .
Parlamentet har konsekvent modsat sig denne praksis med forsg p hemmelig lovgivning .
Jeg vil minde Parlamentet om den holdning , vi indtog til resolution nr . 12 i oktober 1995 , og ogs minde Rdet om , at udtalelser , som de fremstter i deres referater , ikke har nogen retsvirkning .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Det vil jeg gerne tilslutte mig og ppege , at dette ogs er Domstolens opfattelse .
<P>
( Det flles udkast godkendtes )
<SPEAKER ID=53 NAME="Samland">
Hr. formand , i det forelagte dokument er flgende problem dukket op : Vi har indget en aftale med Rdet om budgetproceduren .
Denne aftale blev frst bekrftet i gr aftes kl . 18.30 af formanden for Rdet .
Dermed var det ikke muligt at n at f teksten fra begrundelsesdelen indfjet i teksten i forslagsdelen .
Den foreligger imidlertid for alle kolleger p alle sprog i begrundelsesdelen .
I debatten i gr aftes gjorde kommissr Liikanen opmrksom p , at Kommissionen og Rdet hermed har tilsluttet sig denne tekst .
Jeg ville bede Dem om at skrive en bemrkning i protokollen om , at det ikke lngere er begrundelse , men derimod hrer til forslagsdelen .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Jeg vil lse den flles erklring op .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , De m ikke tage mig det ilde op , at jeg afbryder mdet med en anmodning om ordet til forretningsordenen .
Jeg ved ikke , om det er hensigten , men jeg finder det ganske mrkvrdigt , at jeg overhovedet ikke kan opfatte det , De siger , medmindre jeg har mine hretelefoner p .
Jeg synes , Deres stemme er s interessant , at jeg gerne vil lytte direkte til Deres engelsk .
Det er alts mrkvrdigt , at Parlamentet holder mde , uden at vi kan opfatte det , De siger .
Efter min mening skal der skrues noget mere op for lyden , s vi i det mindste ogs kan opfatte det , De siger , p den mde .
Det er helt umuligt at hre Dem .
Mske kan ingen hre mig .
Hvis det ikke er hensigten i Parlamentet , skal vi endelig fortstte p den mde .
Men mske kan De gre noget ved det .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
De har ganske ret .
Vi har haft betydelige problemer med akustikken her i salen , og vi bliver ved med at forsge at forbedre den .
Efter hvad De lige har sagt , har det ikke virket .
Jeg kan godt hre mig selv .
<P>
( Det ndrede kommissionsforslag godkendtes )
<SPEAKER ID=57 NAME="Cardona (UPE), Giro Pereira (UPE), Rosado Fernandes (UPE)">
De portugisiske medlemmer af Partido Popular i Gruppen Union for Europa gr opmrksom p , at deres stemme for hr . Stanislaw Tillichs betnkning om forslag til afgrelse fra Europa-Parlamentet og Rdet for Den Europiske Union om tilpasning af de finansielle overslag efter bevillingsudnyttelsen er afgivet i tillid til , at de 1.062 mio ECU , som hidrrer fra manglende udnyttelse i 1995 og 1996 af budgetterede bevillinger , vil blive opfrt p budgettet for 1999 og tildelt samhrighedslandene , herunder Portugal , i overensstemmelse med Rdets og Kommissionens formelle tilsagn .
<P>
UPE-Gruppen , og i srdeleshed dens portugisiske medlemmer , vil i forbindelse med forhandlingerne om nste rs budget , der indledes i nrmeste fremtid , forelgge et formelt forslag desangende for at sikre os , at denne lsning bliver en realitet , selv om vi absolut fster lid til Rdets og Kommissionens ord .
<SPEAKER ID=58 NAME="Striby og Fabre-Aubrespy">
Efter en nrmere vurdering af budgettet for 1996 og i henhold til aftalen mellem institutionerne af 29. oktober 1993 har Kommissionen anmodet Rdet og Europa-Parlamentet om tilladelse til overfrsel til 1999 af de bevillinger fra strukturfondene og Samhrighedsfonden , der ikke blev udnyttet i 1996 , og som ikke overfres til 1997 , nemlig henholdsvis 545 og 17 mio ECU .
En overfrsel p 562 mio ECU , som ingen af parterne kunne se noget problem i .
Til gengld opstod der uenighed om , hvorledes man skulle overfre det belb p 1 mia ECU , der som flge af beslutningen om tilpasning vedrrende 1996 var blevet ombudgetteret til regnskabsret 1998 .
<P>
Efter frst at have foreslet , at man overfrte hele belbet p 1 mia ECU til regnskabsret 1998 ( hvilket ville have resulteret i en forgelse af strukturforanstaltninger p 8 % !
) , gik det senere op for Kommissionen , at strukturforanstaltninger allerede er tilstrkkelig tilgodeset i 1998 .
Kommissionen foreslog derfor efterflgende at fordele forgelsen af loftet for strukturfondene og Samhrighedsfonden over to regnskabsr , sledes at man overfrte 500 mio til 1998 og 500 mio til 1999 .
Et  kompromisforslag  , som alligevel gr det muligt at sikre en stigning p ca . 6 % for strukturfondene , medens den flles landbrugspolitik ( med en stigning p 0 , 5 % ) , men ogs budgettet i sin helhed ( med en stigning p 3 % ) , brer prg af den stramning , som medlemsstaternes finanser ogs oplever .
<P>
Rdet mente p sin side med rette , at det var umuligt at indg forpligtelser for eller anvende 500 mio ECU i 1998 , og foreslog derfor at belbet p 1 mia ECU blev overfrt samlet fra 1997 til 1999 .
Det , at Rdet ikke skulle erlgge dette belb fr om to r , ville hjlpe medlemsstaterne med at f rettet op p deres offentlige underskud med henblik p overgangen til den flles valuta .
En vurdering , som var logisk nok , men som Europa-Parlamentet af principielle grunde ikke kunne tilslutte sig ...
<P>
Samtidig med at man afventer det endelige svar fra Rdet , bad Budgetudvalget os via Tillich-betnkningen at tage stilling til Kommissionens forslag ved en afstemning med kvalificeret flertal .
Med mindre der blev indget en aftale , godkendt af plenarforsamlingen , mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , kunne overfrslen ikke ske , og alt ville vre forblevet , som det var : belbet p 1 mia ECU ville vret blevet overfrt til 1998 , og ombudgetteringen til 1999 af de 562 mio ECU beregnet til strukturforanstaltninger , som ikke blev udnyttet i 1996 , ville ikke have vret mulig .
Som Budgetudvalget udtrykte det , ville de 562 mio ECU sledes vre  tabt  , idet de skulle tilbagefres til medlemsstaterne .
<P>
Vores gruppe havde stillet et ndringsforslag , hvorved man overtog Rdets forslag ; men man sknnede , at ndringsforslaget ikke kunne behandles , da det vedrrte det bilag , der er nvnt i beslutningsforslagets artikel 1 .
Det , at Europa-Parlamentet afviser at behandle et forslag , som ville gre det muligt for medlemsstaterne at gennemfre reelle besparelser i 1998 , illustrerer p udmrket vis , hvor lidt hensyn Europa-Parlamentet tager til medlemsstaternes og skatteydernes interesser .
<P>
Det kan derfor ikke undre nogen , at vi har afslet at stemme for Budgetudvalgets forslag , som ligger langt fra holdningen hos de europiske nationers befolkning .
<P>
Anden betnkning af Baldarelli ( A4-0141 / 97 )
<SPEAKER ID=59 NAME="Danesin">
P mine egne og min kollega Tajanis vegne vil jeg , selvom jeg til en vis grad er tilfreds med vedtagelsen af et program til sttte for den italienske plan om omstilling af drivgarnsfiskeriet , dog alligevel understrege vor skuffelse over , at visse fundamentale principper , der fandtes i den italienske plan ikke er blevet forstet og accepteret her i Parlamentet .
<P>
I den tekst , der er vedtaget i dag , tales der flere gange om afskaffelse af drivgarnene , dette er i dette jeblik s meget mindre hensigtsmssigt , som Rdet hidtil ikke har truffet nogen beslutning i denne retning og i vrigt ikke synes at have det ndvendige flertal for at gre det .
<P>
Selvom omstillingsforanstaltningerne gradvis skal fre til fuldstndig afskaffelse af denne fiskerimetode finder vi det flgelig ikke rigtigt , at de italienske fiskere skal fle sig skyldige ved at udfre en aktivitet , der indtil i dag har vret absolut lovlig .
<P>
Da tilslutning til omstillingsplanen desuden sker p frivillig basis - da det ikke kunne vre anderledes , gentager jeg , eftersom ingen europisk lov forbyder benyttelse af drivgarn - handler man imod dette princip , nr man insisterer p at afskaffe det .
<P>
Der er flgelig tale om en holdning , der er udtryk for en uacceptabel og latterlig fordmmelse af drivgarnsfiskeriet , nsten som om denne teknik var grunden til de vrste former for biologisk uligevgt , der rammer Middelhavet , og som om redningen af dette have alene afhang af den fuldstndige og omgende tilintetgrelse af svrdfiskeriflden .
Ingen vil givet pst , at drivgarnene er uskadelige og ikke har indvirkning p denne ressource - det er der ingen form for fiskeri , der har - men det er lige s evident , at man ved sledes at insistere p tilintetgrelsen af svrdfiskerifartjerne giver indtryk af , at de italienske fiskere gres til syndebuk i en situation med en mere omfattende krise , som de givet ikke er hovedansvarlige for .
<P>
Et andet punkt , som man ikke har villet tage i betragtning , men som er af fundamental betydning for Italien , er den ekstraordinre karakter af den foreslede foranstaltning , der griber ind i en socio-konomisk sammenhng , der giver anledning til store vanskeligheder , og som ville have berettiget til , at man ikke blot tyede til FIUF , men tillige muligheden for at benytte andre EU-fonde - f.eks. ESF og EFRU - p de omrder , hvor de kvoter , der er tildelt Italien , ikke er fuldstndig udnyttet .
Mens midlerne fra FIUF anvendes til at  genetablere  de fiskere , der forlader fiskerierhvervet , ville muligheden for at benytte andre fonde nemlig have givet sig udslag i en varig sttte til p ny at finde beskftigelse og omskoling af fiskere , der , erindrer vi om , nsten alle kommer fra ml nr . 1-omrder .
<P>
Sttte til skibsvrfter ( A4-0153 / 97 )
<SPEAKER ID=60 NAME="Caudron">
Jeg har altid stttet og forsvaret skibsvrftsindustrien i Europa , som forbliver en industri med fremtid i , trods de angreb den har vret udsat for gennem en uhmmet  global dumping  .
<P>
Samtidig med at jeg beklagede den vedtagne hastebehandling , som har forhindret en ndvendig grundig debat , stillede jeg i dag en rkke ndringsforslag for at anmode om en forlngelse af det syvende direktiv , minde om skibsvrftsindustriens betydning , krve ligebehandling af medlemsstaterne , f opsagt OECD-aftalen p dette omrde og f hvet satsen for sttteudbetalingerne i alle unionslandene , sledes at disse udbetalinger kommer op p et niveau , der svarer til de reelle markedsforhold .
<P>
Strstedelen af ndringsforslagene blev vedtaget , men desvrre ikke forslaget om opsigelsen af OECD-aftalen p grund af en hjreflj , der ligger under for USA ( som ikke selv har ratificeret aftalen ) .
Alligevel udgr EuropaParlamentets forslag p en del punkter et fremskridt i forhold til den oprindelige tekst .
Nu m vi blot hbe , at Kommissionen vil overtage forslaget .
Bortset herfra tyder alt p , at kampen - ogs efter afstemningen - fortstter til sttte for skibsvrftsindustrien i Europa og sidelbende hermed kampen til sttte for en ny strategi i retning af en mere offensiv europisk industripolitik .
<P>
Betnkning af Pradier ( A4-0098 / 97 )
<SPEAKER ID=61 NAME="Ahlqvist og Wibe">
Vi hilser betnkningen velkommen og er enige med ordfreren i , at det er uhyre vigtigt at finde frem til en lsning p de problemer , som er opstet i forbindelse med udviklingen og anvendelsen af Internet .
<P>
Vi er dog ikke enige med ham i , at en beskyttelse p dette omrde bedst opns gennem overstatslige foranstaltninger .
Da der er tale om et internationalt problem , m vejen til beskyttelse mod unskelig anvendelse af nettet g gennem samrd og samordning af landenes lovgivninger .
Vi gr i den forbindelse ind for et tt mellemstatsligt samarbejde inden for rammerne af sjle 3 , hvor den parlamentariske kontrol varetages , sdan som den ogs br , af de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=62 NAME="Andersson, Lw og Waidelich">
Vi mener , at betnkningen behandler et vigtigt omrde . Den er vrd at sttte .
De store muligheder , som Internet skaber p kommunikationsomrdet , skal udnyttes , men samtidig skal man prve at forhindre , at Internet bliver et middel til spredning af ulovligt materiale .
<P>
Betnkningen gr i begrnset antal punkter ind for en vis , ikke alt for omfattende , regulering af informationsstrmmen p Internet - en regulering , som den stter i forbindelse med anvendelsen af Internet til spredning af ulovligt materiale , eksempelvis brnepornografi .
<P>
I den sammenhng kan man kun betegne ambitionerne om at regulere strmmen af ulovligt materiale som hjst acceptable .
Vi vil dog gerne understrege , at de ikke ndvendigvis er sammenfaldende med de konkrete tekniske muligheder for at gennemfre en regulering .
Da denne skal ske ad teknisk vej , br man endnu en gang foretage en nje afvejning af de indgreb i bl.a. ytringsfriheden , som enhver sdan reguleringsform kan reprsentere , og de vigtige bestrbelser for at forhindre spredning af bl.a. brnepornografi .
<SPEAKER ID=63 NAME="Blak">
Jeg har i dag stemt ja til betnkningen af Pradier om ulovligt og skadeligt indhold p Internet .
Jeg er glad for , at der nu lgges op til EU-tiltag , der skal imdeg udbredelsen af ulovligt og skadeligt indhold p Internettet .
Det er dog vigtigt , at vi nu hurtigst muligt skrider fra ord til handling .
<P>
Betnkningen nvner to handlemuligheder .
For det frste kan man sge at forbedre folks evne til selv at si det skidt fra , som nu kan findes p Internettet .
For det andet kan man med lovgivning forbyde selv samme skidt .
Principielt er jeg imod begrnsninger af ytringsfriheden .
Derfor vil jeg ogs bakke op om ethvert tiltag , der sigter p at forbedre folks evne til selv at si alt skidtet fra .
<P>
Sdanne tiltag er dog ikke nok .
Som ansvarlige politikere kan vi ikke stiltiende se p , at Internettet udvikler sig til en skraldespand for alskens skidt .
Personligt har jeg det for eksempel meget drligt med at vre vidende til den voldsomme udbredelse af brnepornografi .
Jeg har ogs svrt ved at acceptere , at man ved at trykke p en knap kan f en opskrift p en kraftig bombe .
Endelig synes jeg , at det er forkasteligt , at man - som det bl.a. er sket i Danmark - kan bruge Internettet til at tilsmudse andre .
Det er kort sagt ndvendigt med love , der forbyder noget af dette skidt .
<P>
Jeg ved godt , at muligheden for at straffe personer , der overtrder en Internetlov , er meget begrnsede .
Det skyldes isr , at Internettet er grnseoverskridende .
Hermed ser vi atter et eksempel p , at vi internationalt og i EU m have et tttere retsligt samarbejde , hvis vi skal lse nogle af nutidens problemer .
I den forbindelse vil jeg - atter engang - opfordre til , at Danmark ophver sit forbehold over for EU-samarbejde p det retlige omrde .
<SPEAKER ID=64 NAME="Caudron">
Alle er enige om , hvilket enormt gennembrud Internettet udgr p kommunikations- og informationsomrdet , og mere generelt hvad angr viden om de mennesker og den verden , der omgiver os .
Alle erkender den rivende hast , hvormed udbredelsen af kendskabet til hele dette relationsdatabase- og informationssystem foregr .
Rammerne for denne udvikling er desvrre ikke blevet ordentlig forberedt , og vi brer alle en del af skylden .
<P>
Hvorom alting er , kommer vores traditionelle vurderings- og kontrolmetoder til kort over for denne nye kommunikationsform .
Derfor str vi ogs afmgtige over for udviklingen af ulovlige og skadelige informationer p Internettet , som vi nppe er i stand til at hindre .
Misbruget var naturligvis forudsigeligt , og forbryderne har ikke vret lnge om at udnytte dette effektive instrument .
Risikoen er stor !
Svel hvad angr den etiske som den intellektuelle kriminalitet .
<P>
Den Europiske Union br tage sig af dette problem , og Kommissionens forslag - i samarbejde med Rdet - om at tilvejebringe strukturer , der gr det muligt at opstille flles regler og sikre en eventuel kodning , er efter min mening et minimum .
<P>
Vi er alle klar over , hvor vanskeligt det er at fre kontrol med informationerne p Internettet .
Vi br imidlertid sikre , at disse informationer er i overensstemmelse med loven og de etiske normer , samtidig med at vi vrner om de forfatningsmssige rettigheder .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Eriksson , Sjstedt og Svensson ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm og Schrling ( V ) , skriftlig .
( SV ) Vi , der har underskrevet denne stemmeforklaring , har hverken stemt for eller imod hr . Pradiers betnkning .
Vi mener , at den indeholder bde positive og negative ting .
<P>
Vi er naturligvis enige i , at man m begrnse tilstedevrelsen af skadeligt og ulovligt materiale p Internet og finde frem til en lsning , som ikke alene gr det muligt at forbyde forekomsten af det rent juridisk , men som ogs er praktisk gennemfrlig .
Vi er naturligvis imod tilstedevrelsen af brnepornografi , racistisk indhold og opskrifter p bomber og narkotika .
Vi mener , at problemet m lses p internationalt plan og hilser de forslag , der opererer med en international lsning , velkomne .
<P>
Derimod mener vi ikke , at det er Europol , der skal tildeles kompetencen p dette omrde , idet Interpol her er det eneste passende .
<P>
Vi mener heller ikke , at betnkningen skal vre et pskud til at argumentere for , at sjle 3 skal inkorporeres i Fllesskabets kompetenceomrde .
Endelig ser vi ikke nogen som helst grund til at gre dette sprgsml , som br lses internationalt , til et fllesskabsanliggende .
<P>
Betnkning af Peijs ( A4-0034 / 97 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Ahlqvist og Wibe">
Der m rejses indvending mod betnkningens punkt 7 .
I Sverige finder vi det ubegribeligt , hvordan de sm og mellemstore virksomheders momsbyrde i det lange lb kan lettes gennem vedtagelse af  oprindelsesprincippet  .
Vi er p det bestemte imod indfrelsen af den flles momsordning , som ogs nvnes i punkt 7 .
<P>
Betnkning af Garosci ( A4-0100 / 97 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Ahlqvist og Wibe">
I beslutningsforslagets punkt F henvises der til , at en hurtig deregulering vil bidrage til virksomhedernes udvikling og tilnrmelse til markedet .
Dette synspunkt er vi overhovedet ikke enige i .
En sdan deregulering vil blot fre til get utryghed i samfundet , og det er de svage grupper , der kommer til at betale .
<P>
Betnkninger af Torres Marques , Peijs og Garosci
<SPEAKER ID=67 NAME="Kirsten Jensen og Blak">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for de tre betnkninger om sm og mellemstore virksomheder .
Generelt mener vi , at initiativer til fordel for sm og mellemstore virksomheder gavner beskftigelsen .
Hertil kommer , at initiativerne ogs kan fremme en sund konomisk udvikling .
Vi gr dog opmrksom p , at vi ikke kan tilslutte os betnkningernes afsnit om fordelene ved at snke momsen for sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=68 NAME="Porto">
De seneste data har bekrftet SMV ' ernes stadig strre betydning , idet de i srlig grad har vist sig i stand til skabe investeringer og beskftigelse i konkurrencedygtige produktioner .
De ca . 18 mio SMV ' er i Den Europiske Union beskftiger 70 mio personer ( 70 % af den erhvervsaktive befolkning ) , og to ud af tre nye arbejdspladser skabes i denne sektor .
<P>
Vi hilser derfor med glde dokumenterne fra Kommissionen og betnkningerne af fru Torres Marques , fru Peijs og hr . Garosci , hvori der foresls konkrete og integrerede foranstaltninger til fremme af SMV .
<P>
Det er svrt at fremhve nogle af disse foranstaltninger frem for andre , da de alle er ndvendige for at kompensere for den begrnsning , der ligger i de pgldende virksomheders ringe strrelse : sttte til forvaltning , indfrelse af informationsteknologier og effektiv lempelse af de bureaukratiske byrder , som udgr en voldsom belastning for disse virksomheder .
<P>
I jeblikket intensiveres forberedelserne til indfrelsen af den flles valuta .
SMV ' erne vil i vrigt vre dem , der fr mest gavn heraf , idet det er dem , der i dag er mest berrt af flgerne af eksistensen af flere forskellige valutaer i form af usikkerhed og gede omkostninger i forbindelse med handelstransaktioner .
Der forestr dog en tilpasningsindsats , som ndvendigvis skal foretages i tide og med sttte fra Den Europiske Union .
<P>
Betnkning af Danesin
<SPEAKER ID=69 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Wibe og Waidelich">
Vi mener , at betnkningen behandler et vsentligt sprgsml , og finder den i det store og hele god .
Vi mener dog , at formuleringen i punkt 36 er noget uklar og kan fre til fortolkninger , som vi nppe vil kunne tilslutte os .
I punkt 36 tales der om statssttte i forbindelse med skibsindustrien , og det kan give anledning til den fortolkning , at man med betnkningen nsker at sige , at skibsbygningsindustrien skal fremmes ved hjlp af statssttte .
Med en sdan fortolkningsmulighed kan vi ved afstemningen ikke sttte betnkningens punkt 36 .
<P>
Skibsbygningserhvervet kom , frst og fremmest i 1970 ' erne , ud i en dyb krise , som ndvendiggjorde en omfattende strukturomlgning .
Forud for denne blev der for erhvervet etableret en rkke meget omfattende statslige sttteordninger for at styrke den nationale konkurrenceevne over for andre landes skibsbygningsindustri .
Denne uheldige stttepolitik hmmede skibsbygningserhvervets evne til at udvikle sig , samtidig med at det i flere lande nsten blev helt slet ud .
Hvis det europiske skibsbygningserhverv skal kunne udvikle sig i den globale konkurrencesituation i det 21. rhundrede , er det yderst vigtigt , at tidligere tiders mislykkede stttepolitik ikke bliver gentaget .
<SPEAKER ID=70 NAME="Caudron">
Vi behandler i dag Kommissionens meddelelse om sfartsindustrien og de talrige problemer , sfartsindustrien kmper med .
Den politik , der har vret frt hidtil , har ikke gjort det muligt at tilfre denne sektor en tilstrkkelig konkurrenceevne ; og den har derfor ikke vret rustet til at mde den stigende konkurrence og liberaliseringen af markederne .
I dag falder antallet af skibe , som sejler under fllesskabsflag , og den faldende beskftigelse inden for sektoren har ramt visse medlemsstater virkelig hrdt .
<P>
Kommissionen foreslr derfor en ny strategi baseret p flgende elementer : sikkerheden til ss , den frie konkurrence og den frie adgang til markedet , uddannelse samt forskning og udvikling og endelig kontrol med statssttten .
<P>
Disse forslag er ikke specielt slagkraftige , og Kommissionen kunne have gjort bedre , selv om det m erkendes , at Rdet ikke synes at fatte situationens fulde alvor .
Jeg beklager sledes mangelen p ambitioner , hvad angr konkurrenceevne , generobring af markeder og forbedring af beskftigelsen .
<P>
Udviklingen af den teknologiske forskning og sfartsuddannelserne er ganske vist uundvrlige elementer , men det er ogs ndvendigt at imdeg konkurrenceforvridningen , i den forstand at visse redere ikke er undergivet strenge , men ndvendige regler , hvad angr sikkerhed og omkostninger .
Der er brug for en stramning af forskrifterne inden for sfartsindustrien , samtidig med at man sger at forbedre konkurrenceevnen gennem en mindskelse af rederiernes omkostninger .
<P>
Den Europiske Union br lgge sig i selen for at bedre vilkrene for sfartsindustrien , og den br absolut stte en stopper for overfrslen af aktiviteter til tredjelande .
Efter min mening er det ndvendigt med en hjere grad af kompetenceoverfrsel til Den Europiske Union , et forhold Rdet br vre opmrksomt p .
<SPEAKER ID=71 NAME="Giro Pereira">
Fllesskabets skibsfartssektor har som bekendt vret ude for en kraftig tilbagegang i de sidste rtier , hvilket har medfrt tab af teknisk knowhow , der var erhvervet gennem rhundreder , og svkkelse af de afhngige industrier , navnlig skibsvrfterne .
<P>
Den nylige krise i vejstransportsektoren i Frankrig , som i flere uger blokerede de europiske landeveje og dermed den konomiske aktivitet i flere lande , viste med al nskelig tydelighed det presserende behov for alternative transportmidler , navnlig jernbane- og stransport .
<P>
Efter min mening vil stransport , navnlig inden for det indre marked , efterhnden som Den Europiske Union udvides med flere og flere lande , vise sig at vre konkurrencedygtig og udvise store fordele sammenlignet med landevejstransporten , nr det glder transport af store mngder varer , rent bortset fra at den er mere miljvenlig .
<P>
Derfor finder jeg , at bde Kommissionens meddelelse og betnkningen er positive tiltag , der gavner Den Europiske Union .
<P>
Vi afventer nu gennemfrelsen af de bebudede politikker .
<P>
Betnkning af McCarthy ( A4-0126 / 97 )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg vil bare gerne takke de medlemmer , der har stemt for min betnkning .
Jeg vil ogs gerne meget strkt protestere mod de personlige angreb p mig fra Det Konservative Parti i aftes .
Det er srgeligt , at de gik over til personlige angreb , da min betnkning i hj grad afspejler den opfattelse , folk i regionerne har .
Jeg vil gerne anmode Det Konservative Parti om at tage fat p disse sprgsml i stedet for at benytte den afsporingstaktik , som de brugte i udvalget .
<P>
Jeg har ikke gjort mig skyldig i manipulation af den parlamentariske proces .
Jeg har spurgt , om de konservative af og til ville ringe ind til Regionaludvalget , s vi kunne have haft denne betnkning p dagsordenen for ni mneder siden .
De konservative br acceptere dommen i denne betnkning og tage fat p problemerne .
Det er ikke en ensidig betnkning , det er ikke embedsmndene , man kan klandre for problemerne , men deres politiske herrer .
Ved valget om en uges tid vil folk i regionerne dmme regeringen for dens manglende evne til at gre noget ved de regionalpolitiske sprgsml .
<SPEAKER ID=73 NAME="Ahlqvist og Wibe">
Vi mener , at betnkningen som helhed er god , men nsker alligevel at knytte nogle bemrkninger til den .
<P>
Uden p nogen mde at drage hendes objektivitet i tvivl finder vi det principielt betnkeligt , at Parlamentets ordfrer kommer fra samme land som det , der modtager den sttte , der skal evalueres .
Parlamentet br af principielle grunde altid tilstrbe at udpege en ordfrer , der ikke p nogen mde har en interesse i det sprgsml , som skal behandles .
<P>
Endvidere er det upassende , at en del af formuleringerne i betnkningen er udformet som et indlg i den indenrigspolitiske debat i Storbritannien .
Vi har ikke til opgave at skrive et indlg i den britiske debat , men skal udelukkende foretage en objektiv evaluering af strukturforanstaltningerne .
<SPEAKER ID=74 NAME="Chichester">
Britiske konservative stemmer imod McCarthy-betnkningen af tre principielle grunde .
<P>
For det frste mener vi , at betnkninger om enkelte medlemsstater br udarbejdes af parlamentsmedlemmer fra den pgldende medlemsstat .
<P>
For det andet beklager vi den mde , hvorp man har manipuleret med Parlamentets kalender for at f forelagt denne betnkning p dette tidspunkt , hvor der er valgkamp i Det Forenede Kongerige .
<P>
For det tredje fordmmer vi den mde , hvorp den socialistiske ordfrer har benyttet betnkningen til at score nationale partipolitiske point .
Denne opfrsel fra britiske Labour-medlemmers side gavner ikke Parlamentets anseelse , og de m indse , at nr socialister i Europa-Parlamentet angriber den konservative regering i Det Forenede Kongerige , kan det kun styrke den konservative sag blandt de britiske vlgere , for de modstter sig enhver udvidelse af europiske befjelser - faktisk et selvml fra britisk Labour .
<SPEAKER ID=75 NAME="David">
McCarthy-betnkningen er en veldokumenteret , klar og grundig vurdering af EU ' s regionalpolitik i Det Forenede Kongerige .
Fordi det er en sdan betnkning , er det af afgrende betydning , at man lgger meget nje mrke til de barske kommentarer i den .
<P>
Man kan ikke komme uden om den kendsgerning , at betnkningen fra frst til sidst er en strk anklage mod den konservative regering .
Igen og igen har regeringen undladt at hvde partnerskabsprincippet ; man har behandlet subsidiariteten med foragt og ignoreret eller smget sig uden om komplementaritet .
<P>
Dette glder i meget hj grad industriomrderne i det sydlige Wales .
Her har vi set bureaukraterne fra Ministeriet for Wales undlade at gre noget , der bare ligner effektiv brug af strukturfondene .
Desuden har man vret parat til at se millioner af pund i bevillinger , der var bestemt for det sydlige Wales , forblive i Bruxelles .
Det skyldes , at regeringen naturligvis forhindrer de lokale myndigheder i at f tilstrkkelige midler til at skaffe midler til at matche EU ' s investeringer .
Regelen om komplementaritet kan imdekommes p forskellige mder , men regeringen har intet gjort .
<P>
Der m gres en ende p denne skandale , og jeg er sikker p , at dette vil ske i meget nr fremtid .
<SPEAKER ID=76 NAME="Skinner">
M jeg give udtryk for min taknemmelighed over for fr . McCarthy for det arbejde , hun har gjort med sin betnkning .
<P>
Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse har formuleret en udtalelse , der deler mange af de bekymringer , der kommer til udtryk i denne betnkning .
<P>
Mellem 1994 og 1996 blev der stillet 910 mio ECU til rdighed fra Den Europiske Socialfond ( og 3 mio ECU ekstra , som kom fra yderligere bevillinger under ml nr .
1 ) . Sknt vi stort set finder dette tilfredsstillende , er vi enige med ordfreren i , at der er opstet problemer ; dette demonstreres srlig i Nordirland med de  nye omrder  for beskftigelse og gennemskuelighed med hensyn til udvlgelse .
<P>
Der opstod yderligere gennemfrelsesproblemer med PEACE-initiativet og forbruget af ekstra midler ad den vej .
Ikke desto mindre skete der forsinkelser her , og nr det gjaldt om at n til enighed mellem medlemsstaterne om ml nr . 2 , hvilket betd , at gennemfrelsesprocenten blev nsten 95 for 1994-95 senere .
<P>
Det er forfrdeligt , at Det Forenede Kongerige ikke benyttede finansieringsmulighederne under ml nr . 4 mellem 1994 og 1996 , men jeg glder mig over , at det nu har ndret sig .
<P>
Vi er helt opmrksomme p problemet med forsinkede udbetalinger , og har henledt Kommissionens opmrksomhed herp .
Vi er overbevist om , at det er et problem , som hver enkelt medlemsstat m lse .
Princippet om partnerskab , som vi betragter som en velkommen nyskabelse i reformerne fra 1993 , er tilstrkkelig udviklet , srlig nr det glder overvgningsudvalgene .
Fravret af arbejdsmarkedets parter er alarmerende og stemmer ikke med ideen om at involvere Europas befolkning .
I Kent har folk klaget over dette i Thanet-omrdet , der hrer under ml nr . 2 , og hvad angr INTERREG II og andre programmer !
<P>
Betnkning af Fernndez Martn ( A4-0128 / 97 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi er enige i hovedindholdet i betnkningen , nemlig at der er problemer i mange af EU ' s randomrder .
Derfor er det ogs ndvendigt at yde disse en srlig sttte .
Vi er derimod ikke enige i , at det skal ske ved at tildele de pgldende omrder et srligt retsgrundlag i traktaten .
Der er jo mange andre omrder i EU , som befinder sig i en lignende situation .
Eksempelvis er afstanden mellem Madeira og Bruxelles ikke meget lngere end mellem Kiruna ( i det nordlige Sverige ) og Bruxelles .
Kirunas situation hnger ogs sammen med beliggenheden i det arktiske omrde , som naturligvis skaber yderligere problemer .
<P>
Skal EU ' s randomrder have en reel chance for at overleve , m man i stedet ndre store dele af EU ' s politik .
I stedet for at trffe centraliserede afgrelser m man give regionerne mulighed for selv at trffe beslutninger og skabe forudstninger for at klare sig .
Centraliserede afgrelser kan umuligt gre alle EU ' s regioner tilfredse .
Desuden ser vi en meget stor fare i en virkeliggrelse af MU , hvis konomiske politik vil forvrre den situation , som EU ' s randomrder befinder sig i .
<P>
Derfor har vi , under henvisning til ovenstende , valgt at undlade at stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=78 NAME="Mendona">
Jeg har stemt for betnkningen af hr . Fernndez Martn , fordi den p en seris mde redegr for de srlige problemer , der gr sig gldende i regionerne i den yderste periferi .
Betnkningen bekrfter nu anerkendte begreber og principper og foreslr efter min mening relevante lsninger , der kan bidrage til at udmnte princippet om konomisk og social samhrighed til fordel for regionerne i den yderste periferi .
<P>
Fernndez Martn-betnkningen ppeger , at erklringen i bilaget til traktaten ganske vist anerkender de strukturelle srtrk i regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi , hvilket er en afgrende forudstning for en anerkendelse af selve begrebet regioner i den yderste periferi , men at den er utilstrkkelig som retsgrundlag for en tilpasning af fllesskabsretten til de srlige vilkr i regionerne i den yderste periferi .
<P>
Derfor sttter vi ubetinget betnkningens forslag om , at der i forbindelse med traktatrevisionen indfjes en ny artikel om regionerne i den yderste periferi .
<P>
Jeg stemmer ligeledes for forslaget om en protokol som bilag til traktaten , hvori medlemsstaterne forpligter sig til at intensivere og styrke de allerede ivrksatte foranstaltninger under POSEI-programmerne .
<P>
Betnkning af Ahern ( A4-0074 / 97 )
<SPEAKER ID=79 NAME="Bers">
Selv om den nye samarbejdsaftale om anvendelse af atomenergi til fredelige forml , som blev undertegnet i november 1995 mellem Euratom og USA , betragtes som en vigtig milepl i det transatlantiske samarbejde i sprgsml om nuklear sikkerhed , er det ikke desto mindre en realitet , at aftalen rummer en del uklarheder , bl.a. hvad angr begrundelserne for , at visse dele af aftalen stadig vil kunne vre i kraft efter udlbet af den formelle gyldighedsperiode .
<P>
Forbeholdene glder ogs den sknsret , den amerikanske administration har forbeholdt sig vedrrende informationer om installationerne til oplagring af flsomme materialer og listen over anlg som betingelse for at indg aftalen .
<P>
Europa-Parlamentet br holde et vgent je med aftalens flsomme punkter , isr med  generic consent  , som kun kan ophves af den amerikanske part i ganske srlige tilflde , og USA ' s ikke-indblanding i den internationale kontrol , som er etableret .
<P>
Det samme glder de restriktioner med hensyn til forsyninger , specielt forsyninger af beriget uran og amerikansk udstyr , som USA hndhver , og som er til skade for den europiske industri .
<P>
Truslerne imod den nukleare sikkerhed bliver stadig strre i takt med den globale konomiske , politiske og teknologiske udvikling ; aftalen mellem Euratom og USA kan forbedre overvgningen af fremtidige risici , men Europa-Parlamentet br inddrages p passende vis i forbindelse med enhver ajourfring af aftalen samt i forbindelse med alle fremtidige Euratom-aftaler og andre internationale aftaler vedrrende atomenergi .
<P>
Europa-Parlamentet er den eneste garant for gennemsigtighed og demokrati inden for det nukleare samarbejde , som er s afgrende for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=80 NAME="Lindqvist">
Aftalen mellem Euratom og USA indebrer stor fare for , at der opstr et globalt plutoniumsamfund med en get risiko for spredning af plutonium , MOX-brndsel , affaldsprodukter og andet radioaktivt materiale .
Desuden opmuntrer aftalen til get oparbejdning i Sellafield og La Hague , hvilket jeg er imod .
Den vil fre til flere transporter og bringe store mngder radioaktivt materiale i omlb .
<P>
Aftalen er blevet til p en uacceptabel mde set fra en demokratisk synsvinkel , bag lukkede dre og uden en ben og demokratisk debat .
Det er i hj grad et sprgsml , om en amerikansk lov ogs br glde p svensk ( og p det vrige europiske ) territorium .
Aftalen er en tydelig illustration af de store farer , som kernekraften er forbundet med .
Den br derfor afvikles hurtigst muligt .
Desvrre risikerer aftalen at forlnge kernekraftsamfundets levetid .
<P>
Betnkningen ppeger klart de problemer , som bde kernekraften , transporterne og manglen p demokrati giver anledning til .
Jeg er imod aftalen , men for betnkningen og har derfor stemt ja .
<P>
Betnkning af Mather ( A4-0414 / 97 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg stemte imod kompromisndringsforslagene fra Det Europiske Folkepartis Gruppe og De Europiske Socialdemokraters Gruppe i Mather-betnkningen .
Vi forsger i Parlamentet vedvarende at beskytte sm og mellemstore virksomheder mod for besvrlig lovgivning , overdrevne byrder og komplicerede procedurer .
Erhvervskonsekvensanalysesystemet har allerede siden 1986 vret t af de instrumenter .
Problemet var , at det fungerede drligt .
Ordfrerens hensigt var at forbedre dets funktion og at gre erhvervskonsekvensanalysesystemet til et effektivt instrument til mling af lovgivningens konsekvenser for SMV .
Efter ndringen mler vi virkningen for hele universet , ergo er vi blevet et mlrettet instrument fattigere .
Det er grunden til min anmodning til Kommissionen om , at man efter det instrument , som vi nu har taget livet af , nu ogs laver en erhvervskonsekvenstest for sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=82 NAME="Lindqvist">
Det kan aldrig vre forkert at danne sig s godt et billede som muligt af politiske beslutningers konsekvenser for forskellige samfundsomrder .
Det er der god tradition for i Sverige , hvor der ofte gennemfres en statslig udredning , fr et sprgsml behandles i Rigsdagen , og der trffes en afgrelse .
<P>
I denne betnkning foresls det , at forslag til retsakter underkastes sdanne konsekvensanalyser af , hvordan de vil pvirke erhvervslivet , frst og fremmest mindre virksomheder .
Modellen kan sammenlignes med de miljkonsekvensredegrelser , som iflge svensk lovgivning skal foretages for at vurdere , hvordan forskellige beslutninger vil pvirke miljet .
Da dette efter min opfattelse er noget positivt , har jeg stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.35 )
