<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 11. april 1997 , for genoptaget .
<P>
Jeg minder medlemmerne om , at Unesco sidste r udnvnte dagen i dag til Bogens Dag , og jeg nsker Dem naturligvis god lsning .
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Fru Malone har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at en irsk katolsk prst blev myrdet i Kenya i januar , og i denne uge undslap en anden irsk prst med nd og nppe samme skbne . Jeg vil gerne bede Dem om at anmode hr .
Santer og det irske formandskab om at standse enhver EU-bistand til Kenya , indtil situationen p menneskerettighedsomrdet er blevet forbedret .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Malone . Hr .
Santer er til stede , og vi vil videregive Deres anmodning til Rdet , for at man kan trffe de foranstaltninger , man finder mest hensigtsmssige , i forbindelse med det problem , De har omtalt .
<P>
Hr. von Habsburg har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , det er ikke til forretningsordenen , men til dagsordenen , for vi br stadig debattere dagsordenen , og jeg vil gerne sige noget om denne sag .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Habsburg , jeg vil minde Dem om , at dagsordenen blev fastsat i Strasbourg som sdvanlig .
<SPEAKER ID=7 NAME="von Habsburg">
S vil jeg ikke sige noget .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Mange tak for hjlpen .
<SPEAKER ID=9 NAME="von Wogau">
Hr. formand , vedrrende sprgsmlet om hastebehandling af sttte til skibsvrfter : Det er sikkert et emne , som stadig er meget kontrovers ogs i Det Europiske Fllesskab .
konomiudvalget har drftet dette sprgsml om uopsttelighed .
Ogs i konomiudvalget var der forskellige opfattelser om dette emne .
Et flertal af konomiudvalget har imidlertid udtalt sig til fordel for at behandle sagen hurtigst muligt , ganske vist ikke i denne , men i nste mulige mdeperiode .
Vi har samtidig ogs truffet alle forudstninger for , at dette emne kan behandles s hurtigt og kompetent som muligt .
<P>
Vi har valgt en ordfrer , hr . Glante .
Vi vil gre alt for , at der hurtigst muligt afgives en velbegrundet udtalelse om dette emne .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne udtale mig til fordel for uopsttelig forhandling .
Frst noget om sagens forhold .
Kommissionen har med sit forslag af 19. marts 1997 vedtaget meddelelsen forelagt af den tyske forbundsregering og forelagt den for Ministerrdet i Den Europiske Union den 24. marts 1997 med henblik p videre behandling .
Samtidig fremsendes kommissionsforslaget ogs til EuropaParlamentet til udtalelse .
<P>
Dette forslag har en nsten dramatisk forhistorie .
Det skal ses p baggrund af en strukturtilpasning , der er sket p meget kort tid med stor intensitet og i mit hjemland har frt til , at der alene p vrftsomrdet er afskediget mere end 40.000 medarbejdere p halvandet r .
Denne enorme forandring var resultatet af en kapacitetsreduktion , som Den Europiske Union har krvet , og p denne baggrund blev det i 1992 vedtaget at yde sttte .
Disse bevillinger , der blev frigivet i 1992 , blev for en stor dels vedkommende anvendt ulovligt .
De blev ikke investeret i vrfterne i Mecklenburg-Vorpommern , men blev derimod anvendt ulovligt af koncernens moderselskab Bremer Vulkan , der i mellemtiden er get konkurs .
Den kompetente statsadvokat , der undersger disse forhold , udtalte for f uger siden for forbundsdagens undersgelsesudvalg :  Pengene er definitivt vk !
 Disse oprindeligt afsatte bevillinger er alts ikke lngere disponible .
<P>
P den anden side er det klart , at i en region , der ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Hr. formand , der er tre grunde til , at vi br modstte os denne uopsttelige forhandling .
Den frste blev givet af den tidligere taler , nemlig at visse midler blev anvendt uretmssigt , sidste gang der blev ydet statssttte til Tyskland .
Vi skal derfor i Parlamentet grundigt undersge dette forslag ; vi br ikke blot uden videre godkende en rdsafgrelse .
For det andet vil den skibsbygningssttte , der tilbydes , have en fordrejende virkning for resten af skibsbygningsindustrien i Den Europiske Union .
Hvad med Finland , Det Forenede Kongerige , Danmark eller de vrige skibsbygningsomrder ?
Vi br nje tage hensyn til dette .
<P>
For det tredje br vi , hvis vi tager vort arbejde i Parlamentet alvorligt som et tilsynsorgan i forbindelse med statssttte og konkurrencepolitik , i det mindste give os selv 2-3 uger til at se nrmere p sprgsmlet og udarbejde en behrig betnkning .
Hvis de kristelige demokrater stemmer for en uopsttelig forhandling , kan de aldrig igen i Europa-Parlamentet beklage sig over statssttte eller konkurrencepolitikken .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Jeg stter anmodningen om uopsttelig forhandling under afstemning .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges ) Dette punkt opfres s p dagsordenen for mdet i morgen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , De har bemrket , at der kun deltog 265 personer i afstemningen , sknt der da sidder en hel del flere her i salen .
Nu vi holder mde i Bruxelles , og de fleste af os kan f stemmekortene i Strasbourg lige ved mdesalen , skal vi her i Bruxelles stte omkring en halv time af til at hente stemmekortene .
Jeg vil udtrykkeligt anmode Dem om igen at give adgang til den sal .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Wijsenbeek .
Jeg fr at vide , at p grund af arbejdet med den nye bygning skal man g lidt lngere .
Jeg er sikker p , at alle de rede medlemmer vil tage de ndvendige forholdsregler for at hente stemmekortene til tiden .
<CHAPTER ID=3>
Nedsttelse af et midlertidigt udvalg ( afstemning )
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om forslag til afgrelse forelagt af Formandskonferencen i henhold til artikel 135 , stk . 2 , i forretningsordenen om nedsttelse af et midlertidigt udvalg om opflgning af henstillingerne vedrrende BSE .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tager ordet p vegne af min gruppe vedrrende de to ndringsforslag , som er stillet til denne tekst .
For det frste nr . 1 , stillet af Gruppen Europisk Radikal Alliance , som jeg vil tage tilbage .
Hvad angr nr . 2 , stillet af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , nsker jeg at overtage dette ndringsforslag i henhold til artikel 124 , stk .
5 . Jeg skal her ganske kort nvne grunden og det i nrvrelse af kommissionsformand Santer , som er klar over , at det midlertidige udvalg vil flge det srdeles omfattende arbejde , som venter Kommissionen og Europa-Parlamentet , meget nje .
<P>
Iflge Formandskonferencens forslag skulle det midlertidige udvalg tlle tyve medlemmer , idet to af EuropaParlamentets grupper blev udelukket , medens undersgelsesudvalget sigtede mod , at alle grupper var reprsenteret .
P basis af aftaler indget med de forskellige grupper er det i realiteten sledes , at det kun er Gruppen Europisk Radikal Alliance , som ikke ville blive reprsenteret i udvalget .
<P>
Jeg vil derfor indtrngende anmode om , at man indgr et kompromis , iflge hvilket antallet af udvalgsmedlemmer udvides fra 20 til 22 , og at der bnes mulighed for , at alle grupper kan vre reprsenteret , sledes som det var undersgelsesudvalgets hensigt .
<P>
( Bifald fra ARE-Gruppen )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg synes ikke , det er ndvendigt med dette ndringsforslag eller ndvendigt at stemme om det .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har otte medlemmer , otte stedfortrdere .
Vi har som gruppe syv medlemmer , syv stedfortrdere .
Vi har erklret os parat til , og det lfte str vi ved , at afgive et medlem og en stedfortrder .
Jeg mener , at hvis andre her i Parlamentet og blandt andet De Europiske Socialdemokraters Gruppe ogs var parat til det , s kunne vi f klaret den sag indbyrdes p udmrket vis .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , dette sprgsml blev i sidste instans anfgtet p mdet i Formandskonferencen .
Lad mig gre min gruppes synspunkt helt klart .
Vi mener , at opflgningen af henstillingerne fra Undersgelsesudvalget om BSE , hvis fortrffelige arbejde vi fuldt ud sttter , br overdrages til Parlamentets stende udvalg .
Dette ville have gjort alle medlemmer af Parlamentet i stand til at deltage i opflgningen af henstillingerne , men det blev der ikke opnet enighed om .
Min gruppe har 214 medlemmer og kun 8 pladser i dette midlertidige udvalg , som skal kontrollere gennemfrelsen af henstillingerne .
Jeg kan ikke p dette tidspunkt afgive en af disse pladser til en mindre gruppe .
Det gjorde jeg klart p mdet i Formandskonferencen .
<P>
Jeg sagde ogs p mdet i Formandskonferencen , at det er meget uhensigtsmssigt , at Parlamentet til stadighed anvender ad hoc-procedurer til at nedstte udvalg .
Vi har forretningsordenen , og den br vi holde os til .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , De har truffet en beslutning p konferencen af formnd for de politiske grupper .
Denne beslutning svarer ikke til Den Socialistiske Gruppes forestillinger .
Den nskede noget andet , og man kunne vlge den ene vej eller den anden .
Nu er den ene besluttet , og den vedtages hjst sandsynligt af et flertal af plenum i dag .
Hvis det er sdan , s sprger jeg Dem , fru Green , hvorfor De ikke benytter prcis den samme fremgangsmde som ved BSE-undersgelsesudvalget .
Her havde vi 18 personer , og De gav omsider ogs afkald p en post her , for at de sm grupper kunne komme med .
Hvorvidt adskiller dette udvalg sig nu - bortset fra , at De har tabt denne sag - fra BSE-undersgelsesudvalget ?
Hvorfor , om jeg m be ' , er De nu stdig og giver ikke posten til ARE , som egentlig har ret til den , hvad angr selve sagen ?
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Fru Green har ordet for en personlig bemrkning .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil blot sige til hr . Graefe zu Baringdorf , at det ikke var det grundlag , som Undersgelsesudvalget blev nedsat p .
Hans tal er forkerte .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Jeg stter forslaget til afgrelse under afstemning .
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Lige muligheder for mnd og kvinder
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om lige muligheder for mnd og kvinder .
<SPEAKER ID=24 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede parlamentsmedlemmer , denne debat vedrrer kvinderelaterede problemer , men jeg hber , de mandlige medlemmer ogs vil lytte opmrksomt til dette indlg .
<P>
Det er mig en stor glde at fortstte den praksis , vi indfrte sidste r , med debatten i dag om Fllesskabets politik til fremme af lige muligheder for kvinder og mnd .
Og dette her kort tid efter markeringen af den internationale kvindedag den 8. marts .
Denne dag giver nemlig mulighed for at gre status over resultaterne og for i fllesskab at drfte , hvad der videre br gres .
Og dette synes at vre en glimrende lejlighed til at se p , hvilke fremskridt Kommissionen og Europa-Parlamentet har gjort p omrdet .
<P>
Det er mske ogs tidspunktet , hvor vi br udvise kreativitet .
Mere end to rs erfaring som Kommissionens formand har lrt mig , at vi kun kan gre fremskridt , hvis vi etablerer tillidsskabende relationer uden at forsge p at fre vores samtalepartnere bag lyset .
Og vi har et stort program foran os i r ; jeg tnker bl.a. p regeringskonferencen og p den nye traktat , som skal vedtages i Amsterdam , samt p indledelsen af forhandlinger om udvidelsen .
Vi br sledes vre endnu mere nyskabende med henblik p at overbevise de europiske borgere og gre dem til vores allierede .
<P>
Dette er ikke nemt , for vi m ikke glemme , at kun 49 % af alle kvindelige europiske borgere synes , at Europa er en god ting - imod 57 % for mndenes vedkommende .
Sprgsmlet om lige muligheder er derfor et vsentligt , betydningsfuldt emne , som optager en stadig strre plads i vores overvejelser og politikker .
Dette er jeg srdeles tilfreds med , selv om jeg er klar over , at der stadig er meget , der br gres .
<P>
Hr. formand , jeg vil allerfrst gre status over Kommissionens aktiviteter i det seneste r .
Vi har vret meget aktive , hvad angr sprgsmlet om lige muligheder .
Jeg skal undlade at trtte forsamlingen med en udtmmende liste over de gennemfrte eller igangvrende aktiviteter .
Der har vret alt for mange initiativer til dette .
Jeg vil derfor fremhve nogle konkrete punkter og hovedbegivenhederne i det seneste r .
Med hensyn til en udtmmende information kan jeg imidlertid henvise til den frste rsberetning om lige muligheder , som Kommissionen netop har offentliggjort .
rsberetningen indeholder en gennemgang af de fremskridt , der er sket i de enkelte medlemsstater og p unionsplan , og opfylder sledes en tredobbelt mlstning : synliggre fllesskabspolitikken p dette omrde , fremme debatten om valg af strategi og endelig tjene som et referencedokument for alle de berrte aktrer .
<P>
Kommissionens politik i det forlbne r falder inden for rammerne af det fjerde handlingsprogram om lige muligheder , som dkker perioden fra 1996 til r 2000 .
Programmet , der blev vedtaget samme r , hvor den fjerde internationale kvindekonference blev afholdt , udgr et vsentligt bidrag til gennemfrelsen af den platform , som blev vedtaget i Beijing , og vedrrer s forskellige omrder som beskftigelse , erhvervsaktivitet , beslutningstagning og information .
<P>
Det gennemgende princip i det fjerde handlingsprogram er mainstreaming .
Der er tale om at indarbejde ligestillingsaspektet i alle Fllesskabets politikker og initiativer , dels udadtil , dels indadtil med hensyn til Kommissionens eget personale .
Selve begrebet mainstreaming forekommer som en forholdsvis uklar strrelse for mange .
Dette har Kommissionen dog gjort noget ved gennem den meddelelse , den vedtog i februar 1996 , hvori den definerer sin strategi p omrdet og udstikker retningslinjerne for den praktiske gennemfrelse .
<P>
I meddelelsen understreges det , at indsatsen til fremme af lige muligheder ikke kun indebrer ivrksttelsen af positive foranstaltninger centreret omkring kvindernes situation , men ogs en udtrykkelig indarbejdelse af ligestillingsaspektet i alle aktioner og i den overordnede politik .
Der er tale om at indarbejde knsperspektivet i udabejdelsen , gennemfrelsen og opflgningen af denne politik og disse aktioner .
I den sammenhng lgger jeg en srlig vgt p mainstreaming i forbindelse med strukturfondene , som udgr et betydningsfuldt finansielt instrument , eftersom de reprsenterer 145 mia ECU over en periode p seks r .
<P>
Kommissionen har ogs villet viderefre den praktiske gennemfrelse af det fjerde handlingsprogram .
Vi sttter i jeblikket over 60 projekter fordelt p alle medlemsstater , som inddrager en lang rkke aktrer , herunder bl.a. nationale , regionale og lokale myndigheder , NGO og arbejdsmarkedets parter . Der er stillet et budget p ca .
4 mio . ECU til rdighed for disse aktioner .
Belbet er forholdsvis beskedent , men der er tale om samfinansierings- og partnerskabsaktioner , som ofte har en yderst positiv virkning .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu berre et andet vsentligt punkt i det fjerde handlingsprogram , nemlig det lovgivningsarbejde , der venter forude .
Der ligger i jeblikket to lovgivningsforslag p Ministerrdets bord .
For det frste forslaget til direktiv om bevisbyrden ; her afgav Europa-Parlamentet den 9. april en i det store og hele positiv udtalelse vedrrende Kommissionens forslag .
Vi hber , der kan vedtages en flles holdning herom under det hollandske formandskab .
<P>
For det andet forslaget om ndring af direktivet om ligebehandling , som Kommissionen fremsatte som flge af dommen i Kalanke-sagen , og som var genstand for en strre debat under den seneste samling den 17. april i Rdet sammensat af arbejds- og socialministre .
Endvidere er der med udgangspunkt i det fjerde handlingsprogram en rkke nye forslag under udarbejdelse , bl.a. hvad angr mnds og kvinders vrdighed p arbejdspladsen , forldrerettighed og tjenester vedrrende brn og andre afhngige personer .
<P>
Endelig er der p initiativ af Kommissionen gennemfrt en Eurobarometer-undersgelse om befolkningens holdning til ligestilling .
Det fremgr bl.a. heraf , at et stort flertal stadig betragter bekmpelsen af arbejdslsheden som en af de vigtigste opgaver , og at en forbedring af kvindernes situation br sikres gennem en bedre fordeling af arbejdet og af opgaverne i hjemmet , med hensyn til brnene og p det private omrde og gennem respekten for den mandlige og kvindelige identitet .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at indsatsen for lige muligheder ikke begrnser sig til social- og arbejdsmarkedspolitikken .
Jeg kan f.eks. nvne , at den europiske konference vedrrende handel med kvinder , der blev afholdt p initiativ af kommissr Gradin , blev en stor succes .
<P>
Og nu , hr. formand , nogle ord om den politik , Kommissionen har fulgt omkring sine egne interne forhold .
Og jeg glder mig over de resultater , Kommissionen har net p dette punkt .
Statistikken viser nemlig , at der er sket en mere ligelig fordeling med hensyn til antallet af kvindelige og mandlige medarbejdere i Kommissionen .
I 1996 opfyldte man bl.a. helt klart mlstningerne for udnvnelse og ansttelse af kvindelige medarbejdere under kategori A .
<P>
Jeg vil anfre nogle tal , som forekommer mig srdeles opmuntrende .
Halvdelen af de unge tjenestemnd , som rekrutteres fra de nye medlemsstater , er kvinder .
Den njagtige procentsats er 49 .
P direktrniveau og i lnklasse A2 blev antallet af kvindelige ansatte fordoblet i 1996 , idet Kommissionen nu tller femten kvindelige direktrer som flge af de syv udnvnelser og forfremmelser , som indtraf i lbet af ret .
For mit eget vedkommende , hr. formand , kan jeg ikke dy mig for at nvne , at mit kabinet for halvdelens vedkommende bestr af kvinder .
<P>
Men jeg mener , vi ogs br skue fremad .
Som jeg nvnte for et jeblik siden , er kvindernes deltagelse i arbejdet p den europiske opbygning af afgrende betydning for det heldige udfald af visse strre programpunkter .
Jeg tnker sledes p Den konomiske og Monetre Union , som rent konkret br realiseres sammen med borgerne .
Og jeg har altid haft den opfattelse , at kvinderne spillede en central rolle , hvad angr integreringen af euroen i folks dagligdag .
Og - dette er ingen floskel - jeg stter min lid til kvinderne , nr det glder om at omstte dette i praksis i r 2002 .
<P>
Det andet store programpunkt er naturligvis regeringskonferencen .
Svel Kommissionen som Europa-Parlamentet lgger vgt p , at den nye traktat tager strre hensyn til princippet om lige muligheder end de nuvrende bestemmelser , der er begrnset til lige ln .
Konferencen agter at lse dette sprgsml p tre mder .
For det frste gennem traktatens overordnede principper , navnlig de grundlggende sociale og arbejdsmarkedsmssige rettigheder .
Dernst gennem en specifik ikke-diskriminerings-bestemmelse .
Og endelig gennem specifikke bestemmelser vedrrende lige muligheder .
<P>
I jeblikket har man tre ml for je : at gre sprgsmlet om lige muligheder til en srlig opgave for Unionen , idet det indfjes i traktatens artikel 2 ; at sikre lige ln for arbejde af samme vrdi - equal pay for work of equal value - gennem en ndring af den aktuelle ordlyd af artikel 119 ; at udvide Unionens befjelser til at trffe foranstaltninger , hvad angr lige muligheder , ogs p andre omrder end lnomrdet ; samt - som flge af Domstolens dom i Kalanke-sagen - at indfre en bestemmelse , der tillader medlemsstaterne at udve positiv srbehandling .
<P>
Der br ogs tages hensyn til ligestillingsaspektet i forbindelse med de store konomiske , sociale og arbejdsmarkedsmssige sprgsml i Europa .
Herunder i frste rkke beskftigelsen .
Som bekendt tillgger jeg personligt Den Europiske Unions indsats p dette omrde stor betydning .
Vi br ikke njes med at strikke en rkke lsninger p kort sigt sammen , som ofte forvrrer situationen for de mest srbare .
<P>
Kvinderne er direkte berrt af den stigende mngde deltidsjob og kortvarige kontrakter .
De har udfrt et pionerarbejde , hvad angr disse nye arbejdsformer , som omfatter et stadig strre antal arbejdstagere , og som vil blive mere udbredt i takt med udviklingen af ny teknologi .
<P>
Erfaringen br sledes hjlpe os med at forynge og befste den europiske samfundsmodel .
Sledes lgger jeg stor vgt dels p de igangvrende forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter vedrrende deltidsarbejde , dels p grnbogen om tilrettelggelse af arbejdstiden , som Kommissionen vedtog i sidste uge .
<P>
Jeg vil endvidere gre opmrksom p , at der i dette kvartal er foreget en strre debat om social beskyttelse ; jeg vil mske f lejlighed til at vende tilbage til dette punkt om lidt .
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er hermed net frem til min konklusion .
<P>
I min tale i Europa-Parlamentet i anledning af debatten ved indsttelsen af den nye Kommission forpligtede jeg mig personligt til at gre bestrbelsen p at fremme lige muligheder til en ledetrd i Fllesskabets politik , og jeg mener , at Kommissionen her halvvejs igennem embedsperioden gennem de mange initiativer , den har taget , klart har vist , at den har holdt ord .
<P>
Hr. formand , det var en kort oversigt .
Det fremgr helt klart af denne , at Kommissionen , hvad angr bestrbelserne p at fremme lige muligheder , ikke hviler p sine laurbr , men arbejder utrtteligt p at befste og udbygge de betydelige resultater , som er opnet tidligere .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg har to sprgsml til Kommissionen .
For det frste : Hvornr agter den at g videre med den ndring af personalevedtgten , som Parlamentet godkendte for nogle mneder siden , dvs. vedtgten for tjenestemnd og vrige ansatte i EU ?
For det andet : P hvilken mde har Kommissionen taget hensyn til ligestillingen mellem knnene i forbindelse med programmet om informationssamfundet ?
Det er en kendsgerning , at de nuvrende computerprogrammer og -spil fremmer drengenes stilling , mens pigerne kvier sig ved at stte sig foran en computer .
Hvordan har Kommissionen taget hensyn hertil ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , hvad angr det frste sprgsml , som det rede parlamentsmedlem stillede , vil jeg gentage , hvad jeg sagde for et jeblik siden , nemlig at Kommissionen har fremsat en rkke forslag og har opstillet en rkke mlstninger med hensyn til ansttelsen af tjenestemnd i sine egne tjenestegrene .
Hvad angr 1996 - og jeg har allerede oplyst nogle tal - har vi opfyldt disse mlstninger .
Vi har ogs opstillet nogle mlstninger for indevrende r og det p forskellige niveauer helt op til de hjeste lnklasser .
Vi har mere end opfyldt de mlstninger , vi opstillede for 1996 , men vi br ge indsatsen yderligere , for i jeblikket drejer det sig naturligvis isr om ansttelsen af tjenestemnd vedrrende de nye medlemsstater , hvor der er skabt balance : 49 % for kvinder , 51 % for mnd .
Vi br fremover viderefre indsatsen i samme retning .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml vedrrende lige muligheder for mnd og kvinder , specielt i forbindelse med anvendelsen af moderne teknologi - hvis jeg har forstet det korrekt - inden for rammerne af informationspolitikken , kan jeg oplyse , at det fjerde handlingsprogram , som vi har udarbejdet med det sigte at fremme lige muligheder , indeholder en rkke forslag , der netop tager sigte p at opfylde den mlstning , De selv foreslr .
Nste r , nr jeg p ny redegr for Fllesskabets virksomhed i det forgangne r , vil det uden tvivl vre muligt at vurdere , i hvilken udstrkning denne mlstning er blevet opfyldt i 1997 .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , jeg har et helt konkret sprgsml til budgettet .
Strukturfondene er vores vigtigste instrumenter .
Hvordan kan De garantere , at kvinder , der er ramt af arbejdslshed over gennemsnittet , fr tildelt flere midler fra disse strukturfonde ?
Hvordan kan De garantere , at man ved de operationelle programmer helt konsekvent kommer ind p princippet om lige muligheder ?
Endelig er der hidtil kun brugt ca . 5 % p kvindecentrerede projekter .
Jeg mener , det er alt for lidt .
<P>
Det fjerde handlingsprogram er ikke tilstrkkeligt , de f millioner , der her anvendes , er ikke tilstrkkelige til at n det store ml med fuld beskftigelse .
De penge , vi sidste r afsatte i mange kommentarposter i budgettet , er da en stor hjlp .
Hvordan kan De nu garantere , at mainstreaming omsttes og ikke kun ender som en drbe i havet ?
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , jeg er helt enig med det rede parlamentsmedlem , nemlig om at man i forbindelse med bekmpelsen af arbejdslsheden br fokusere p kvinderne , eftersom det er dem , der rammes hrdest i kraft af deltidsarbejdet og de korte arbejdskontrakter .
Og i denne forbindelse kunne midlerne fra strukturfondene gre stor gavn .
<P>
Som sagt rder strukturfondene over betragtelige midler - nemlig 145 mia ECU over en periode p seks r - men disse midler udnyttes ikke tilstrkkeligt , og inden for rammerne af Den Europiske Socialfond br et af hovedmlene netop vre at mobilisere midler med henblik p at f flere kvinder i arbejde .
<P>
De stillede et andet sprgsml vedrrende mainstreaming .
Rent faktisk har Kommissionen netop afsluttet arbejdet med opstillingen af en strategi for integreringen af denne dimension i alle Fllesskabets politikker .
Jeg tror , det er vsentligt ikke kun at fokusere p n bestemt politik .
Som det allerede er tilfldet i forbindelse med det tvrtjenstlige samarbejde , br der udstikkes retningslinjer for evalueringen af de forskellige politikkers effekt p ligestillingen mellem mnd og kvinder , og der br udarbejdes et overvgningssystem og en hensigtsmssig uddannelse af de ansatte .
Det er ndvendigt at arbejde i den retning .
<P>
Jeg er enig i , at der stadig er meget , der br gres , og jeg har tiltro til , at Europa-Parlamentet i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslagene vil bidrage til at styrke indsatsen p de omrder , det rede parlamentsmedlem nvnte .
<SPEAKER ID=29 NAME="Van Dijk">
Hr. formand , nr regeringskonferencen inden lnge afsluttes , og jeg hber stadig , det bliver i Amsterdam , selv om jeg heller ikke anser det for udelukket , at det bliver senere i Wasserbillig , skal man hurtigt pbegynde forhandlingerne om medlemskab med en rkke steuropiske lande . Jeg sprger mig selv , hr .
Santer , om Kommissionen allerede er begyndt at lave analyser af kvindernes juridiske og samfundsmssige stilling i de lande , der nsker at blive medlemmer .
Det er efter min mening ndvendigt for at srge for , at l ' acquis communautaire , som findes p det omrde , og som nok er langt mere vidtrkkende end lovgivningen i de steuropiske lande , ogs indfres umiddelbart efter , at de lande er blevet medlem , for jeg mener , at det er helt afgrende for kvinderne .
rlig talt tror jeg ogs , og det vil jeg ogs gerne have svar p , at det er ndvendigt , og jeg hber , at Kommissionen ogs er velvilligt indstillet over for at give srlig sttte til kvindeorganisationerne i de steuropiske lande , som er parate til at medvirke til at f sat skub i tingene .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , jeg deler det rede parlamentsmedlems hb om , at regeringskonferencen udmunder i en Amsterdam-traktat .
De kender udvidelsesstrategien , sledes som den blev fastlagt af Det Europiske Rd i Madrid og derefter af Det Europiske Rd i Dublin .
Umiddelbart derefter vil Kommissionen fremstte sine forslag til udtalelse vedrrende de forskellige ansgerlande .
<P>
I forbindelse vil vi tage hensyn til en rkke kriterier , som blev opstillet af Det Europiske Rd i Kbenhavn i 1993 .
Et af kriterierne - som afgjort er vigtigt - er , i hvilken udstrkning ansgerlandene har vret i stand til at tilpasse den nationale lovgivning , sledes at de kan overtage Fllesskabets regelvrk .
I den sammenhng har vi opstillet en rkke regler .
<P>
Gennem Phare-programmet har vi ligeledes givet disse lande mulighed for at gennemfre en rkke aktioner , men jeg er helt enig med Dem i , at det er et vigtigt kriterium , ikke kun hvad kvinderne angr , men generelt betragtet .
Fllesskabets regelvrk br bevares , og lovgivningen i de nye lande , de nye demokratier , som banker p vores dr , br vre tilpasset , sledes at den kan overtage Fllesskabets regelvrk .
Dette er et vigtigt punkt , og Ministerrdet vil helt afgjort tillgge det stor betydning , nr det skal tage stilling til Kommissionens udtalelser .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , jeg synes , vi br takke Kommissionens formand , hr . Santer , for hans meget oplysende meddelelse og konstatere , at der faktisk er sket fremskridt ; men alligevel m jeg sprge mig selv , om kommissionsformanden mon er klar over , at disse fremskridt er meget sm set i forhold til problemets strrelse .
<P>
Jeg havde den re at reprsentere Parlamentet ved konferencen i Indien , s vi kunne danne os et billede af problemet , som for jeblikket berrer over 50 % af befolkningen , ogs i Europa , hvor reprsentationen er meget lille - hvis vi ser bort fra de nordeuropiske lande , hvor forholdene er rimeligt gode .
Tag f.eks. det franske parlament , hvor kvinderne er reprsenteret med 6 , 4 % , det grske , hvor reprsentationen er 6 , 3 % , og det britiske med 9 , 5 % .
Er Kommissionen mon klar over , at problemet ikke lses med de fremskridt , der sker , og at der er brug for meget mere virkningsfulde foranstaltninger ?
Og er den klar over , at den juridiske side af sagen ogs er begyndt at se anderledes ud efter det franske statsrds beslutning om , at positiv srbehandling ikke er diskrimination ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , jeg er enig med parlamentsmedlemmet i , at der er gjort store fremskridt , men jeg vil tilfje , at disse fremskridt er utilstrkkelige i betragtning af opgavens omfang .
Derfor br vi arbejde p flere fronter .
Hvilket vi i vrigt allerede gr .
Jeg lgger stor vgt p , at man inden for rammerne af regeringskonferencen , som br udmunde i en revision af Maastricht-traktaten , indfjer en rkke forslag fra det irske formandskab , som er blevet overtaget af det nederlandske formandskab , og som tager sigte p at indfje ligestillingen mellem mnd og kvinder i traktaten , som er en af Fllesskabets opgaver .
<P>
Fllesskabet vil i alle sine aktiviteter tage sigte p at fjerne uligheder , at fremme ligebehandlingen af mnd og kvinder , at ivrkstte en generel ikke-diskrimineringsbestemmelse , hvilket jeg tillgger stor betydning , bl.a. diskriminering begrundet i kn , samt at udvide anvendelsesomrdet for traktatens artikel 119 .
<P>
Et andet punkt , jeg nvnte for lidt siden som svar p et sprgsml , vedrrer mainstreaming , som bestr i at integrere kvindesprgsmlet i alle vores politikker og ikke skabe en srskilt politik .
Jeg tror i den forbindelse , at det er et arbejde , som vil strkke sig over en lang tid , og som br ledsages af ndringer , isr mentalitetsndringer , i de forskellige medlemsstater og i tilrettelggelsen af arbejdstiden .
<P>
Endelig nvnte De et problem vedrrende beslutningstagningen .
P dette omrde tager en rkke fllesskabsaktioner sigte p at tilskynde og sttte de medlemsstater , der ivrkstter mlrettede aktioner med henblik p at ge antallet af kvinder i hjtstende stillinger , hvor beslutningerne trffes .
Vi er i den forbindelse i frd med at medfinansiere en rkke aktioner inden for rammerne af det fjerde fllesskabsprogram .
Vi vil redegre for de fremskridt , der opns i Den Europiske Union , i rsberetningen om  lige muligheder  .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
- Hr. formand , indledningsvis vil jeg sige , at det glder mig , at formanden for Kommissionen er til stede for at besvare sprgsml vedrrende disse vigtige emner , og jeg vil straks benytte mig af hans tilstedevrelse til at sige flgende til ham : De indledte Deres meddelelse med at sige , at blandt de europiske borgere er kvinderne de mindst overbeviste om det europiske projekts betydning .
Efter vores mening er traktaten skyld heri , for s vidt som den ikke i tilstrkkelig grad fastslr kvindernes rettigheder .
<P>
Jeg vil stille kommissionsformanden to meget enkle sprgsml .
<P>
For det frste : vil Kommissionen sammen med os sl et slag for , at alle de sager vedrrende kvinders rettigheder , som Europa-Parlamentet har forfgtet , kommer til at indg i Maastricht-traktaten ?
<P>
For det andet : vil Kommissionen bist os med at udbrede kendskabet til de omhandlede sager blandt kvinderne ?
Vi m ikke glemme , at Maastricht-traktaten i de fleste medlemsstater vil blive ratificeret ved folkeafstemning ; kvinderne vil ganske givet vre de flittigste til at stemme , og hvis vi ikke har kvinderne p vores side , kan vi risikere , at traktaten ganske vist bliver undertegnet , men ikke ratificeret .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , dette sprgsml ligger i forlngelse af det , der blev stillet for et jeblik siden af en af Deres kolleger , som jeg besvarede ved at anfre , hvilke mlstninger der opstilles i traktaten .
De har ret i , at den nuvrende traktat , Maastricht-traktaten , ikke tager tilstrkkeligt hensyn til mlstninger om lige muligheder mellem mnd og kvinder .
Jeg nvnte Kommissionens mlstninger , der falder i trd med de forslag , EuropaParlamentet selv fremsatte i forbindelse med revisionen af traktaten .
Jeg vil ikke her komme nrmere ind p disse forslag , men jeg finder det vigtigt , at traktaten indeholder mlstninger , hvori det specifikt anfres , at ligestillingen mellem mnd og kvinder er en af Fllesskabets opgaver .
<P>
For det andet viser resultatet af en eurobarometerundersgelse , at der er flere mnd end kvinder , som har tiltro til Den Europiske Union .
Det er sledes ndvendigt at gre en indsats med det sigte at overbevise og isr informere borgerne .
Jeg tror , det ville vre hensigtsmssigt , hvis alle informationskampagnerne - jeg nvnte for et jeblik siden informationskampagnen vedrrende euroen og Den konomiske og Monetre Union - specielt tager sigte p kvinderne .
For enten man vil det eller ej , udgr kvinderne ikke kun halvdelen af befolkningen , men de er ogs tttere p borgerne , de har et langt bedre kendskab til uddannelsessystemet , de er i stand til at tage sig af brnene osv . Med hensyn til Den konomiske og Monetre Union - og anvendelsen af euroen - br kvinderne inddrages i deres egenskab af husmdre og forbrugere ; dette er efter min mening uomgngeligt ndvendigt , hvis euroen skal blive en succes .
<P>
( Afbrydelse fra Randzio-Plath :  Jeg arbejder trods alt  ) Naturligvis ogs erhvervsaktive kvinder .
Det er det , jeg forstr mainstreaming , som gr ud p at integrere kvinderne i samtlige og ikke kun i specifikke politikker .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , tak for den interesse , De udviser for kvindernes sag .
Den sidste udtalelse finder jeg meget opmuntrende , nr det glder alle kvinders sag .
<P>
I denne forbindelse ville jeg gerne rette en anmodning til Dem , der samtidig er et sprgsml : ville det ikke indebre et helt nyt hb for de europiske landes konomiske , sociale og kulturelle vitalitet , hvis man gennemfrte undersgelser - sledes som der blev fremsat nsker om p konferencerne i Kbenhavn og i Beijing - med henblik p at vurdere , hvad det ulnnede arbejde , som udfres af aktive hjemmegende kvinder , reprsenterer i vrdi ?
<P>
Jeg tror , det ville give stdet til en revitalisering af hele samfundslivet i de europiske lande .
Jeg har tiltro til , at De vil srge for , at der bliver fulgt op p den modtagelse , som kommissren gav sammenslutningen af aktive hjemmegende kvinder i Beijing .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , jeg kan besvare denne anmodning bekrftende , fordi vi i jeblikket er i gang med at gennemfre undersgelser i den retning , og det forlyder , at resultaterne af undersgelserne vil foreligge ved udgangen af dette r .
<P>
P den anden side vil jeg dog bemrke , at vi ikke br skabe et strre modstningsforhold mellem erhvervsaktive kvinder og hjemmegende kvinder .
Jeg tror ogs , erhvervsaktive kvinder har opgaver i hjemmet , og de er mske ndt til at udfre visse pligter to gange eller tre gange .
Jeg tager derfor personligt afstand fra - dette skal tages som en personlig holdning - at man opstiller et modstningsforhold mellem erhvervsaktive kvinder og hjemmegende kvinder .
Jeg tror , vi br finde frem til en mde , hvorved vi kan bestemme , hvorledes den enkelte kvinde bidrager til det aktive liv og til erhvervslivet , hvori dette s end bestr i vrigt .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Jeg vil takke hr . Santer for hans redegrelse , og jeg hilser de mange initiativer , han har nvnt , velkommen .
Men jeg ville gerne hre , om ikke Kommissionen agter at flge mere konkret op p EuropaParlamentets beslutninger og tilkendegivelser , bl.a. flgende : vi har anmodet om en ndring af direktivet fra 1979 om gradvis gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder med hensyn til social sikring for ogs at sikre en sdan ligebehandling , hvad angr aldersgrnse og overlevelsesrente .
Vi har foreslet at skabe et fllesskabsinstrument til indfrelse af splitting af pensionsrettighederne i tilflde af skilsmisse i alle medlemsstaterne .
Kommissionens formand er orienteret om problemet .
Endelig har vi foreslet en styrkelse af direktivet fra 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder i selvstndige erhverv , herunder gtefllen , og Europa-Parlamentet slog i februar til lyd for en egentlig retslig status for de usynlige arbejdstagere , som udgres af gtefllerne til selvstndige erhvervsdrivende , og for en srskilt social sikring for disse .
Hr. formand , agter De at foretage Dem noget p disse omrder ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , som bekendt fremsatte Kommissionen i 1987 et forslag p linje med det rede parlamentsmedlems nsker , men forslaget ligger stadig p Rdets bord .
Kommissionen har ladet forst , at den ville undersge , hvorledes man bedst kunne f sat gang i drftelserne p dette omrde .
<P>
Sprgsmlet om splitting og om pensionsrettighederne i tilflde af skilsmisse , som fru Lulling rejste i sit indlg , indgr naturligvis i det bredere sprgsml omkring individualiseringen af mnds og kvinders rettigheder i socialsikringssammenhng .
Dette er netop et emne , jeg har beskftiget mig med i min tidligere karriere .
Problemstillingen er mig velkendt , da jeg selv udarbejdede et forslag til en reform i samme retning af socialsikringen i mit eget land .
<P>
Der er her tale om et srdeles vanskeligt emne for mange medlemsstater , men Kommissionen forsger at fremme debatten , s godt den kan .
Sledes er sprgsmlet om individualisering omhandlet i den meddelelse om fremtiden for den sociale beskyttelse , Kommissionen for nylig vedtog .
Jeg kan her henvise til et forslag til betnkning af Catasta fra den 10. juni 1993 indeholdende et beslutningsforslag , som fru Lulling i vrigt havde fremsat , og som havde det samme sigte .
<P>
Jeg tror sledes , vi br arbejde i den retning , og jeg hber , at meddelelsen om fremtiden for den sociale beskyttelse er et godt udgangspunkt for en viderefrelse af drftelserne , som er temmelig vanskelige .
<P>
Hvad angr direktivet fra 1986 om ligebehandling af mnd og kvinder i selvstndige erhverv , herunder gtefllen , har Kommissionen i sit fjerde program om lige muligheder forpligtet sig til at undersge mulighederne for at styrke dette direktiv , hvis bestemmelser - som det rede parlamentsmedlem i vrigt anfrer - i dag ikke er srligt virkningsfulde .
<P>
Der er ogs her tale om yderst vanskelige emner , nemlig de sociale sikringsordninger og skatteomrdet .
Kommissionens forberedende arbejde skrider frem .
Der er afholdt to rundbordsmder med de instanser , som i frste rkke er interesseret i sprgsmlet , herunder ogs medlemmer af Europa-Parlamentet , hvis mine informationer ellers er korrekte .
Det drejer sig nu om at undersge , i hvilken udstrkning disse tanker kan gennemfres .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Kommissionen har lnge erkendt , at kvinderne undervurderes og ikke udnyttes tilstrkkeligt i SMV-sektoren .
Hvordan kan Kommissionen hjlpe kvinderne bde som arbejdstagere og som ivrksttere i sm virksomheder ?
Jeg sprger om dette , da kvinderne er uforholdsmssigt hrdt ramt af arbejdslshed , og sektoren med sm virksomheder selvflgelig er mest produktiv med hensyn til at skabe arbejdspladser .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Kommissionen og jeg selv personligt lgger som bekendt stor vgt p en styrkelse af de sm og mellemstore virksomheder , idet vi mener , at disse virksomheder kan bidrage til at skabe nye arbejdspladser .
Det er ikke de store virksomheder , der skaber nye arbejdspladser , men de 18 mio sm og mellemstore virksomheder , som findes i Den Europiske Union , der er i stand til dette .
<P>
I den forbindelse er det Kommissionens mlstning at udarbejde en konkret politik og passende foranstaltninger med henblik p at forbedre situationen for selvstndige erhvervsdrivende og deres gtefller .
Kommissionen har allerede afholdt et rundbordsmde , som alle de berrte parter har deltaget i .
Vi er i jeblikket i gang med at indsamle de informationer , der gr det muligt at udforme et konkret forslag til et egnet instrument .
Endvidere findes der allerede et initiativ inden for rammerne af Den Europiske Socialfond , nemlig Now-initiativet , som har den samme mlstning .
Og der br arbejdes videre i samme retning , sledes at det ml , De efterlyser , kan ns .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , i strig findes der en eksemplarisk karensordning for erhvervsaktive kvinder .
De kan blive hjemme i halvandet r , og det kan manden ogs vlge det sidste halve r , og dt - hvilket er vsentligt - med beskftigelsesgaranti . Det betyder , at man dermed gr det lettere for kvinder at vende tilbage til arbejdsmarkedet .
I EU findes der ikke en sdan flles ordning , dvs. her er der stadigvk en stor mangel .
Er der mulighed for , at man her orienterer sig efter den strigske ordning og giver kvinder en karensperiode og dermed gr det lettere for dem at passe deres brn samt vende tilbage til arbejdsmarkedet ?
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Socialpolitikken henhrer som bekendt under de enkelte medlemsstaters kompetence .
Kommissionen eller Fllesskabet som sdan har derfor ingen srlige befjelser , hvad angr socialpolitikken , lige som det i vrigt er tilfldet med den konomiske politik .
Dette forhindrer os ikke i - lige som det heller ikke fritager os for - at undersge , hvorledes vi kan anvende de instrumenter , vi har til vores rdighed , til at bidrage til gennemfre de mlstninger , De beskrev .
<P>
Et af disse instrumenter er netop - inden for rammerne af den sociale protokol - den sociale dialog .
Sidste r lykkedes det inden for rammerne af den sociale dialog arbejdsmarkedets parter at n til enighed om en model , der godt nok ikke gr s vidt som den strigske , men som gr ud p at forene arbejds- og familieliv ved hjlp af forldreorlov . Vi har overtaget denne model inden for rammerne af et direktiv , men selv om vi har udstedt et direktiv p det sociale og arbejdsmarkedsmssige omrde , tilkommer det medlemsstaterne at omstte og ivrkstte direktivets bestemmelser .
<P>
Jeg tror , at man med udgangspunkt i systemer som det , der findes i strig , eller andre systemer i andre medlemsstater , kan starte en debat p fllesskabsplan om , hvorledes man kan tillgge erhvervsaktive kvinder en srlig social status .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , jeg var allerede lidt i tvivl , om hele denne side af sagen ligger uden for Deres horisont , men heldigvis forholder det sig ikke sledes .
<P>
I Kommissionens meddelelse er der gjort srdeles meget ud af , at ligestillingsaspektet navnlig skal inddrages i forbindelse med EU ' s strukturfonde .
Gennemfrelsen af mainstreamingsprincippet forudstter viden om den nuvrende situation p ligestillingsomrdet og ogs udarbejdelsen af en konsekvensanalyse .
De nuvrende overvgnings- og evalueringsindikatorer fremhver ikke de problemer , som er vigtige for kvinderne .
Kommissionen konstaterer , at der br faststtes indikatorer og redskaber til mling af ligestillingsprincippets vgt i programmerne .
Jeg sprger nu Dem hr. kommissionsformand Santer , om Kommissionen er i gang med at udarbejde sdanne indikatorer , der kan inddrages i evalueringen af strukturfondene , for at kvindernes interesser bliver varetaget ?
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , der er rent faktisk stadig meget , der br gres - sledes som parlamentsmedlemmet anfrer , og som jeg selv har nvnt det - s meget mere som vi endnu ikke rder over de ndvendige instrumenter til at gennemfre en veritabel fllesskabspolitik p dette niveau .
Derfor gav jeg ogs for et jeblik siden udtryk for , at man inden for rammerne af regeringskonferencen br indfre en rkke principper og mlstninger , som kan tjene til udvikle en mere sammenhngende politik p dette omrde .
<P>
I den forbindelse - og uden at jeg vil gentage , hvad jeg allerede har sagt - vil jeg understrege , at der , for s vidt angr strukturfondene , finansieres en rkke programmer via disse fonde .
Det er stadig ikke tilstrkkeligt , men jeg tror , at visse indikatorer eller - som man siger i dag benchmarking-systemet - ligeledes i vsentlig grad kan bidrage til at undersge , hvorledes man gradvis tilvejebringer en strre grad af lige muligheder for mnd og kvinder .
Det er - som De nvner - en indikator , der endnu ikke er blevet anvendt , men det er en id , som fortjener nrmere overvejelser og undersgelser .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Santer .
<CHAPTER ID=5>
Den konomiske politik og for store budgetunderskud
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om de store retningslinjer for den konomiske politik og for store underskud .
<SPEAKER ID=47 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede parlamentsmedlemmer , sledes som det er praksis , vil jeg her ved starten p mdeperioden over for forsamlingen gre rede for Kommissionens overvejelser og beslutninger her i formiddags vedrrende prognoserne og de store retningslinjer for den konomiske politik for 1997 .
Disse retningslinjer er et vigtigt instrument til sikring af en bedre koordinering af den konomiske politik p mellemlang sigt i Europa .
Det viser sig her i r , at den anbefalede makrokonomiske politik brer frugt , idet den konomiske vkst fastholdes .
Med udgangspunkt i dette opmuntrende faktum nsker Kommissionen med de store retningslinjer at give nye impulser til Den Europiske Unions konomiske strategi , sledes som det anbefales i Europa-Parlamentets konomiske rsberetning .
<P>
For det frste bekrfter prognoserne , at den konomiske strategi , som udspringer af de store retningslinjer , har vret sammenhngende .
Vksten er vendt tilbage i kraft af saneringen af de offentlige finanser , et rentefald og en bedre styring af udgifterne .
Det glder nu om at konsolidere dette genopsving og sikre at det vedblivende bidrager til jobskabelsen .
<P>
Forrsprognoserne udviser en mindre justering opefter i vkstraten i forhold til efterrsprognoserne .
Vksten skulle andrage 2 , 4 % i 1997 .
Vi foruds en vkstrate p 2 , 3 % i efterret .
I 1998 skulle der blive en fremgang i den konomiske aktivitet p 2 , 8 % .
Denne fornyede vkst skulle gre det muligt at skabe to mio arbejdspladser i perioden 1997-1998 .
Arbejdslshedsprocenten skulle falde - men desvrre stadig alt for lidt - fra 10 , 7 % i 1997 til 10 , 3 % i 1998 .
Et markant fald i ledigheden forudstter en kraftig og vedvarende vkst p mellemlang sigt .
<P>
For at n dette ml krves der tre ting .
For det frste at bestrbelserne p at sanere de offentlige finanser fortsttes .
Disse bestrbelser begynder at bre frugt .
Strsteparten af medlemsstaterne har opstillet en mlstning om et offentlige underskud p 3 % i 1997 .
Jeg skal minde om , at det gennemsnitlige underskud i Unionen faldt fra 6 , 2 % af BNP i 1993 til 4 , 3 % i 1996 .
Kommissionen forudser et underskud p 2 , 9 % for hele Den Europiske union for 1997 , idet 13 lande vil ligge p eller under referencesatsen p 3 % .
<P>
I forbindelsen med de fortsatte saneringsbestrbelser understreger Kommissionen ndvendigheden af isr i r snarere at reducere de offentlige udgifter end at ge skatteindtgterne , idet den sidstnvnte foranstaltning er delggende for vksten .
Kommissionen understreger endvidere ndvendigheden af at fastholde investeringsniveauet , idet dette er tvingende ndvendigt for at sikre et bredygtigt vkstpotentiale i Unionen p mellemlang sigt , dvs. i fremtiden .
<P>
For det andet br prisstabiliteten fastholdes , for inflationen rammer i srlig grad de drligst stillede .
<P>
For det tredje afspejler den lnpolitik , som er ivrksat af arbejdsmarkedets parter , ansvarlighed og realisme .
Lnpolitikken br fortsat tage hjde bde for mlstningerne om prisstabilitet og for investeringernes rentabilitet .
I langt de fleste medlemsstater har disse henstillinger allerede vist sig at bre frugt i 1996 .
Det er ndvendigt at fortstte i samme spor , hvis vi nsker at skabe flere arbejdspladser i fremtiden .
<P>
Med udgangspunkt i disse opmuntrende resultater anbefaler Kommissionen - p linje i vrigt med EuropaParlamentet - at der ved gennemfrelsen af den konomiske politik i 1997 satses p to omrder : beskftigelsen - naturligvis - gennem strukturreformer p arbejdsmarkedet samt den private og offentlige investering - svel den materielle som den immaterielle og den menneskelige - som er utilstrkkelig .
<P>
Med hensyn til beskftigelsen har Kommissionen anbefalet tre prioriterede aktioner .
Det er for det frste ndvendigt at fremme innovation , forskning og udvikling og at forbedre svel det almene som det erhvervsfaglige uddannelsessystem med henblik p dels at ge konomiernes evne til at tilpasse sig de ndringer , som skyldes globaliseringen , dels at ge vkstpotentialet .
Der er desuden behov for at fortstte investeringerne i de transeuropiske net .
Dette fremgr klart af Kommissionens henstilling til Rdet .
Det understreger ligeledes betydningen af det femte rammeprogram for udvikling og forskning .
<P>
For det andet er det ndvendigt , at markedet for varer og tjenesteydelser fungerer bedre .
Kun en fuld udnyttelse af det indre markeds fordele vil kunne bidrage effektivt til en stigning i vksten .
Jeg skal minde om , at den vedvarende segmentering af markederne , bl.a. som flge af en utilstrkkelig fiskal harmonisering og tilstedevrelsen af alt for mange regler , br ophre .
I dette jemed er Kommissionen i jeblikket i gang med at opstille en handlingsplan for det indre marked .
<P>
For det tredje er der behov for en reform af arbejdsmarkedet med henblik p at ge jobindholdet af vksten .
Bidraget fra arbejdsmarkedets parter er i den forbindelse eksemplarisk og ndvendigt .
Takket vre den sociale dialog er det muligt at ge fleksibiliteten p arbejdsmarkedet gennem pragmatiske foranstaltninger , som respekterer de europiske borgeres nske om en hj social standard .
Det er ogs ndvendigt at arbejde p en fornuftig tilpasning af lnstrukturen i overensstemmelse med produktivitetsforskellene p regionalt plan .
<P>
Hvad investeringerne angr , er situationen i dag forholdsvis skuffende .
Konjunkturundersgelserne viser ganske vist en stigende tillid hos producenterne og investeringsafkastet er p det hjeste niveau siden 1960 ' erne i Den Europiske Union .
Kommissionen bemrker , at lnarbejderne har bidraget til saneringen af konomien i makrokonomisk sammenhng gennem lntilbageholdenhed .
<P>
Kommissionen finder det derfor absolut ndvendigt , at arbejdsgiverne nu udnytter den lejlighed , som de gode konomiske rammer - og for de flestes vedkommende deres konomiske situation - frembyder , til at intensivere de jobskabende investeringer .
<P>
Denne intensivering af investeringerne br i frste rkke vedrre de private investeringer - som udgr 85 % af de samlede investeringer - og det alle former : materielle , immaterielle og menneskelige investeringer .
Men Kommissionen anbefaler ligeledes , at man fastholder de offentlige investeringer , som er af vsentlig betydning , hvis man vil sikre Unionen et bredygtigt vkstpotentiale p mellemlang sigt .
De udgr en investering i fremtiden for samfundet som helhed .
<P>
Endelig , hr. formand , kan jeg oplyse , at Kommissionen har foreslet Rdet at annullere sin beslutning om tilstedevrelsen af for store offentlige underskud i Nederlandene og i Finland .
Hvis Rdet vedtager Kommissionens henstillinger vil antallet af lande , der ikke lngere udviser for store underskud , blive udvidet til fem .
Disse resultater bekrfter dels de gunstige virkninger af den konomiske sanering unionslandene gennemfrer , dels at den europiske konomiske politik er sammenhngende .
Jeg er fuldt overbevist om , at et flertal af medlemsstaterne vil vre i stand til at g over til euroen den 1. januar 1999 .
<P>
Hr. formand , Kommissionen har tiltro til , at den vil opn Europa-Parlamentets sttte til medlemsstaternes gennemfrelse af disse henstillinger , og den vil - sledes som det har vre tilfldet i de seneste to og et halvt r - fortsat inddrage forsamlingen s tt som muligt i dette arbejde p at f indfrt euroen p de betingelser og i henhold til den tidsplan , som er opstillet i traktaten .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , jeg vil sprge kommissr de Silguy , hvorledes situationen vil vre omkring det offentlige underskud for 1997 for visse unionslande , for s vidt som en rkke lande ikke vil kunne opfylde kvalifikationskriterierne i skbnetimen , hvor de lande skal udvlges , som vil kunne deltage i MU ' ens tredje fase , nemlig i forret 1998 , og det uafhngigt af de konklusioner p Dublin-topmdet , hvis udformning i vid udstrkning begrundede afholdelsen af Rdets kofin-mde i Nordwijk , og som vi kan tilslutte os .
<P>
Jeg ville gerne vide , om Kommissionen her kan gre rede for sine fremtidige henstillinger og sin holdning til dette sprgsml .
Med andre ord , om Kommissionen mener i sidste instans at kunne acceptere en lettere overskridelse , f.eks. et underskud p 3 , 1 eller 3 , 2 % hos lande , som har optrdt eksemplarisk ?
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Hr . Giansily , beslutningen vil blive truffet nste r af stats- og regeringscheferne i slutningen af april eller i begyndelsen af maj 1998 .
Beslutningen vil bygge p henstillinger fra Kommissionen , som vil vre et centralt element , for Kommissionen vil indtage en central rolle i denne proces .
Henstillingerne vil blive vedtaget i slutningen af marts 1998 , sledes at man kan indkalkulere de faktiske tal for 1997 .
<P>
Vi fremlgger i dag de prognoser , der er opstillet af Kommissionens tjenestegrene .
Vi foretager ikke en forhndsbedmmelse .
Man br sledes ikke udlede noget af vores prognoser , som ikke ligger i dem .
Prognoserne er et jebliksbillede og ikke en forhndsbedmmelse .
Nste r , nr den udarbejder henstillingerne , vil Kommissionen skulle tage hjde for alle de betingelser , som traktaten opstiller for overgangen til den flles valuta .
<P>
Der er opstillet fem betingelser , de famse fem kriterier , som ikke kun er referencevrdier .
Hertil kommer en rkke andre betingelser , f.eks. centralbankernes uafhngighed .
Jeg kan tilfje - og det er srdeles vigtigt - at der ved bedmmelsen ogs vil blive taget hensyn til , hvorvidt konvergensen er af en varig karakter .
Med andre ord drejer det sig om at forvisse sig om , at den budgetmssige sanering - sfremt denne har vret korrekt gennemfrt i 1997 - ogs vil blive viderefrt i de flgende r .
Jeg skal nemlig gre opmrksom p , at tallet 3 % ikke vil vre en mlstning , men et loft , nr den flles valuta er p plads .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , p grundlag af hvilke kriterier Kommissionens prognoser for budgetunderskuddene i Italien , Frankrig og Tyskland er udarbejdet , idet Den Internationale Valutafond og visse tyske institutter fastlgger disse p samme niveau , nemlig 3 , 2 % .
Har der vret tale om en overordentlig strenghed fra Den Internationale Valutafonds side over for Tyskland og Frankrig og en overordentlig strenghed fra Kommissionens side i forhold til Italien ?
<P>
For det andet vil jeg sprge Dem , hr. kommissr , hvorledes der i Kommissionens henstilling for s vidt angr Tyskland og Spanien kan tales om et fast engagement fra regeringens eller myndighedernes side i Spanien for at opn mlet p 3 % , mens der for s vidt angr Italien ikke for hverken 1997 eller 1998 tales om det engagement , som den italienske regering flere gange har givet udtryk for , i fortsat at holde underskuddet under 3 % bde i 1997 og 1998 efter beslutninger , som det har vret endog srdeles vanskeligt at f truffet i Italien .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg kan oplyse hr . Imbeni , at alle landene behandles njagtigt ens p grundlag af samme analyse , nr der opstilles en prognose .
Der foregr ingen forskelsbehandling .
Prognoserne bygger p makrokonomiske aggregater , hvor der specielt tages hensyn til en vurdering af vksten .
Da jeg ikke er bekendt med Den Internationale Valutafonds prognoser , som ikke er offentlige , og som ikke er offentliggjort , kan jeg ikke kommentere disse .
Jeg kan imidlertid sige , at det ofte sker , at de forskellige internationale institutioner udsender prognoser , der er indbyrdes forskellige .
Dette er helt normalt .
Hvad jeg kan konstatere - da jeg selv har arbejdet med sprgsmlet - er , at nr man skuer tilbage for at se , hvorledes Kommissionens prognoser har vret , ser jeg , at Kommissionen har vret mindst lige s dygtig som de andre internationale institutioner - om ikke bedre - og det glder navnlig i forhold til visse private institutter .
<P>
Hvad de gldende regler angr , lader vi alle de budgetmssige beslutninger , regeringerne har truffet , indg i vores vurderinger .
Og jeg skal gentage , at det , Kommissionens tjenestegrene har foretaget , er en prcis vurdering af foranstaltningernes effektivitet ; der er alts ikke tale om en beslutning truffet af Kommissionen , men om en vurdering foretaget af Kommissionens tjenestegrene .
<P>
Med hensyn til Italien , eftersom De giver mig anledning til at nvne dette land , vil jeg rose Italien , som - hvis vores prognoser er korrekte - vil nedbringe sit offentlige underskud fra 6 , 7 % til 3 , 2 % , dvs. med 3 , 5 % iflge Kommissionen , og med 3 , 7 % iflge den italienske regering ; det kommer sig ikke s nje .
Hvad , jeg konstaterer , er , at denne reduktion af det offentlige underskud er den strste , der er registreret i Europa i de seneste femten r .
<P>
Flgelig mener jeg , at det budskab , der i dag klart fremgr af alle disse prognoser , skal ses som en opmuntring og en anerkendelse af det arbejde og den indsats , der er ydet .
Og som jeg nvnte over for hr . Giansily , kom ikke og pst , at disse prognoser er en forhndsbedmmelse af , om man kan overg til den flles valuta eller ej .
Nej !
Det er et jebliksbillede af de faktiske data .
Man kan bestride disse data , man kan kommentere dem .
Kommissionens tjenestegrene er forpligtet til at anvende ens data p alle og at opstille sammenhngende konomiske hypoteser .
Disse hypoteser er i vrigt ikke ndvendigvis de samme for alle lande .
<P>
rede parlamentsmedlem , med hensyn til Deres bemrkning om problemet vedrrende henstillingerne , har jeg her en tekst , hvori vi foretog visse ndringer i formiddags , netop fordi det er et srligt vanskeligt problem .
Med andre ord - der var og er ikke tale om at ndre tal , som er opstillet af Kommissionens tjenestegrene , for disse tal br vre trovrdige , dvs. de ikke br udsttes for noget som helst politisk pres .
Det er ikke til hinder for , at der i den seneste udgave , som De mske ikke har fet udleveret endnu , er taget nje hensyn til denne forskel i vurdering , nemlig de vurderinger , der anlgges af henholdsvis den italienske regering og Kommissionen .
Hvis Kommissionen tager fejl , dvs. hvis dens vurdering ikke er korrekt , og hvis den italienske regering vurderer , at den vil opn en fuld virkning af sine foranstaltninger , ja s vil tallene se lidt anderledes ud .
Men hvad , der tller , er det oplftende ved det globale budskab , snarere end nogle f tiendedele point .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. kommissr , nr De i forbindelse med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik henviser til en ny lnstruktur , mener De s hermed fleksibilitet i nedadgende retning i stil med USA ' s model for lnspredning , som der s flittigt henvises til i rsberetningen ?
Og vil De hermed sige , at en sdan fleksibilitet i nedadgende retning skal finde anvendelse i samtlige medlemslande ?
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg mener , man br tilstrbe , at lnnen afhnger af de kollektive overenskomster og dermed af arbejdsmarkedets parter .
Der er alts ikke tale om at gribe ind i denne proces .
Det , der menes i henstillingerne , er , at produktivitetsniveauet efter stillingskategori og efter region br vre et element , der tages hensyn til i forbindelse med lnfaststtelsen .
Der er under ingen omstndigheder tale om at sl til lyd for en generel lnnedsttelse .
Jeg vil anbefale , at man ikke misfortolker vores analyser .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , stabilitets- og vkstpagten giver mulighed for bder , som kan n op p den imponerende sum af 0 , 5 % af bruttonationalproduktet .
Er Kommissionen fuldt ud enig i denne drastiske forholdsregel ?
Mener den ikke , at det havde vret tilstrkkeligt med forebyggende eller afskrkkende foranstaltninger ?
Bekymrer det ikke Kommissionen , at denne pagt kan omdannes til et instrument , der reelt bruges til en politisk forhandling af sanktioner ?
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Ndvendigheden af at fortstte bestrbelserne p at reducere de offentlige underskud p mellemlang sigt er et krav i traktaten , der er blevet godkendt som sdant af medlemsstaterne .
Endvidere foreskrives det eksplicit i traktaten , at en overskridelse af satsen p 3 % skal sanktioneres .
Pagten for stabilitet og vkst giver traktatens bestemmelser et nrmere indhold og prciserer disse bestemmelser .
<P>
Jeg vil tilfje , at jeg hber , der ikke bliver brug for at skulle give bder .
Bderne skulle gerne have en afskrkkende effekt .
Det er , fordi medlemsstaterne ved , at de lber risiko for at skulle betale strre bder , at de ikke bringer sig i en situation , hvor de m betale disse .
Med andre ord fjes der med disse bder et afskrkkende element til de forebyggende tiltag .
Jeg kan aldrig blive trt af at understrege det forebyggende aspekt ved stabilitetspagten , som er sammenhngende , komplet og velstruktureret og gr det muligt at sikre , at den konomiske politik og budgetpolitikken fungerer harmonisk og virker i samme retning for alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , hr. kommissr , De oplyste , at De agter at sende skrivelser til ti lande , fordi de har uforholdsmssigt store budgetunderskud .
Samtidigt siger De dog , at der skal investeres i fremtiden og i menneskelige ressourcer , men hvad mener De egentlig med det ?
Hvad betyder det i praksis ?
Tror De ikke , at disse ti lande kan komme i meget store vanskeligheder ?
P den ene side presser De dem til at spare yderligere p de offentlige udgifter , og p den anden side gr De Dem tanker om , at der skal investeres i fremtiden .
Forholder det sig ikke sledes , at en stor del af de besparelser , som De opfordrer de ti lande til at foretage , tvrtimod frer til , at den sociale sikring forringes , og at de menneskelige ressourcer , som De nsker at fremme , reduceres ?
Kan De nrmere redegre for , hvad De mener med , at der i sdan situation skal investeres i fremtiden ?
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg vil allerfrst ppege , at de offentlige underskud aldrig har medvirket til at skabe job .
Hvis dette var tilfldet , ville det vre kendt , det ville kunne ses , og i betragtning af de offentlige underskud i Europa , ville man befinde sig i en situation med overbeskftigelse .
<P>
Historisk set konstaterer jeg , at nedbringelse af de offentlige underskud , genetablering af tillid og af vkst og joskabelse almindeligvis er get hnd i hnd i Europa og ikke kun i Europa .
USA ' s offentlige underskud vil i r andrage 1 % i Maastricht-traktatens forstand , og vel nok gre USA til et foregangsland , hvad angr jobskabelse .
Flgelig er der intet modstningsforhold mellem ndvendigheden af at fremme investeringerne - jeg tnker her p private investeringer , da disse udgr 85 % af de samlede investeringer - og en politik , som gr ud p en budgetmssig sanering , som har bret frugt i Europa .
Man hster i dag de frste frugter , hvad angr rentesatser og vkst .
Vi br derfor fortstte i det samme spor .
<P>
Hvad , jeg har sagt , er , at vi i forbindelse med vurderingen p virksomhedsniveau , men ogs p det makrokonomiske plan , br undersge , i hvilken udstrkning vi nu inden for den manvremargen , der i givet fald findes , br stte ind for at udnytte mulighederne og p ny stte skub i de investeringer , som vil udgre grundlaget for vkst og jobskabelse i fremtiden .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til et sprgsml , som to andre kolleger kom ind p n gang direkte og n gang indirekte . Som svar til hr .
Giansily sagde kommissren klart , at han p nuvrende tidspunkt ikke var rede til at trffe afgrelse om den konkrete overgang til den flles valuta , da det skal gres nste r . Som svar til hr .
Imbeni erkendte han og s med rette positivt p de tilpasningsbestrbelser , Italien har udfoldet .
<P>
Men hvis man lser rapporten , hnger det vel snarere sdan sammen , at det klareste budskab , som rapporten indeholder med hensyn til Italien - og dette er det mest flsomme politiske sprgsml nste r - er , at den indeholder et klart konomisk politisk budskab om , at de ekstraordinre tilpasninger p budgettet skjuler behovet for en yderligere ndring af den konomiske politik .
Uden en sdan er det klare konomiske budskab , der er indeholdt i meddelelsen i dag , at Italien ikke vil opfylde en ufravigelig betingelse .
Er det ikke den grundlggende konomiske realitet , der ligger bag Deres udtalelser i dag , hr. kommissr ?
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg mener , at hovedbudskabet - nr man sammenligner tallene vedrrende 1997 og 1998 - er , at man indser , at tallene for 1997 gennemgende opns , fordi medlemsstaterne har truffet en rkke enkeltstende saneringsforanstaltninger eller - sagt p engelsk - on-off measures .
<P>
Det meget klare budskab , der udspringer af disse prognoser og af disse henstillinger , er , at det er ndvendigt , at foranstaltningerne er strukturelle og ikke kun enkeltstende i de tilflde , hvor der br trffes supplerende foranstaltninger for 1998 , som sikrer konvergensens varige karakter .
Jeg mener , det er sledes , man br fortolke tabellerne og tallene og ikke ogs i dette tilflde foregribe et regnskabsr , som der vil blive rig lejlighed til at kommentere nste r , hr . Cox .
<SPEAKER ID=60 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , i Deres henstillinger til medlemsstaterne savner jeg en offensiv og aktiv rolle fra Kommissionens side , for vi m fastsl , at siden 1993 har der ligget forslag p bordet fra Kommissionen og Europa-Parlamentet , for at der rent faktisk kan skabes arbejdspladser via infrastrukturinvesteringer og innovationsoffensiver og tilstrbes en beskftigelseseffektiv vkst .
<P>
Er De ikke af den opfattelse , at der her fra Deres side skal plgges medlemsstaterne strre forpligtelser , som ogs har noget at gre med den mde , hvorp der fres sparepolitik i medlemsstaterne , og som har noget at gre med konsolideringspolitikkens struktur i medlemsstaterne ?
Er De ikke af den opfattelse , at der p dette omrde kan indgs strre forpligtelser fra medlemsstaternes side , for at der her rent faktisk kan opns gode resultater p tvrs af grnserne ?
Hvad nytte har vi af retningslinjerne , hvis blot Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet gentager dem ?
Er De ikke af den opfattelse , at der i Deres henstillinger egentlig mangler en henstilling om , at pengepolitikken desuden kunne spille en mere konstruktiv rolle i et rimeligt policy mix , i betragtning af realrenterne , der stadigvk ikke er lave nok ?
<P>
Derudover er det s ikke ogs sdan , hr. kommissr , at der skal svares p strukturforandringen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) ...
behver en social dialog , som de m krve af medlemsstaterne , for at arbejdstagerne , der accepterer lntilbageholdenhed , fr del i denne succes via indkomst- og formuedannelsespolitik i tilflde af , at en konomisk politik brer frugt ?
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Fru Randzio-Plath stiller tre sprgsml .
Om Kommissionen kunne spille en mere aktiv rolle ? Det er min opfattelse , fru Randzio-Plath , at Kommissionen ikke sparer p anstrengelserne dels p det makrokonomiske plan , dels hvad angr de vrige supplerende politikker .
Jeg tnker p de store net og p rammeprogrammerne for forskning og udvikling .
Ikke desto mindre kan Kommissionen ikke ndre Rdets beslutningsprocedure , og navnlig kan den ikke erstatte reglen om enstemmighed med en regel om kvalificeret flertal .
Man kan hbe p , at mdet i Amsterdam vil bringe en lsning p det punkt .
<P>
Nr dette er sagt , skal det tilfjes , at vi ikke br centralisere alt i Bruxelles , at vi befinder os i en liberal konomisk sammenhng , hvor subsidiaritetsprincippet br spille en rolle .
I samme grad som der p fllesskabsplanet br udstikkes nogle sunde rammer for den konomiske politik , br der p det nationale plan og inden for rammerne af den sociale dialog og kontakterne med forskellige partnere trffes en rkke foranstaltninger af social og arbejdsmarkedsmssig karakter , og jeg tnker i den forbindelse navnlig p arbejdsmarkedet .
<P>
Jeg vil her gentage , at programmerne for budgetmssig tilpasning br vre trovrdige og socialt afbalancerede .
Man br ikke sge at skabe et modstningsforhold mellem budgetmssig sanering og beskftigelse eller mellem budgetmssig sanering og socialt velfrd .
Jeg mener , at nr vi gennemfrer en budgetmssig sanering , er det ogs - og undertiden endog isr - for at sikre fremtiden for vores ordninger for social beskyttelse .
<P>
Til sidst en bemrkning vedrrende policy mix .
Jeg mener , de seneste mneder med stor tydelighed har vist , at stramningen i den konomiske politik har banet vejen for et rentefald i Europa , i en sdan grad at renten i Europa er den laveste i mange r .
De heraf flgende besparelser for de europiske konomier er enorme .
Policy mix er en udmrket ting , men et rentefald er kun muligt , hvis budgetkonsolideringen er vidtrkkende nok .
Dette forekommer mig at vre et vsentligt punkt , vi br have for je fremover .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , vi har millioner af arbejdslse .
Det er et problem , og jeg tror , det er det vigtigste at give disse mennesker arbejde igen .
Kan man egentlig g ud fra , at de manglende konvergenskriterier og den manglende flles valuta har en vsentlig andel i denne arbejdslshed , som vi ser i dag ?
Er det en vsentlig grund til det ?
<P>
For det andet : Er det fornuftigt og muligt at forkorte tidsrammen fra 1999 til 2002 ?
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Flere arbejdspladser , ja , det ville vre godt , og det er det , vi bestrber os p at skaffe .
Men der vil ikke blive skabt flere arbejdspladser uden en hjere vkst , og der vil ikke kunne sikres en hjere vkst uden afbalancerede og sunde offentlige finanser .
Og nr vi indfrer euroen , er det for at skaffe Europa nogle konomiske rammer for en hjere vkst og flere arbejdspladser .
Hvorfor ?
Jo for at kunne indfre euroen , br vi ogs have saneret de offentlige finanser .
For at kunne indfre euroen og leve i euroen br vi opretholde sunde offentlige finanser .
Jeg skal blot minde om , at halvdelen af den private opsparing i dag tjener til finansiering af de offentlige underskud , og at det ville have vret bedre , hvis disse penge kunne anvendes til at finansiere den private investering og forbruget .
Det er sledes ndvendigt med mere vkst , og euroen vil give mere vkst i Europa .
Og dette vil gre det muligt at ge investeringerne , forbruget vil vokse , og der vil blive skabt flere arbejdspladser .
<P>
For det andet , for at skaffe flere arbejdspladser er det i dag ndvendigt at trffe en rkke strukturforanstaltninger , for s vidt angr arbejdsmarked , uddannelse - hvilket jeg nvnte for et jeblik siden - forskning , erhvervsuddannelse og de alt for hje sociale bidrag , som plgges lave lnninger , isr i produktionssektoren .
Alle disse reformer er undervejs , og det er undertiden vanskeligt at gennemfre dem - lige som andre reformer i vrigt - specielt arbejdsmarkedsreformen , som br ivrksttes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter .
Dette tager tid ; arbejdet br fremskyndes , og det er kun gennem en sdan indsats , at man vil kunne tilvejebringe en arbejdslshedsprocent af samme lave niveau som i USA .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , man har i de seneste mneder i Den Europiske Union oplevet et veritabelt forflgelseslb for at n de ml , der er opstillet gennem Maastricht-kriterierne , dvs. opfylde betingelserne for overgangen til den flles valuta i henhold til en bestemt tidsplan , betingelser , som visse konomer anser for alt for drastiske .
Dette bekrftes hver dag af de politiske begivenheder , ssom de nylige advarsler fra Tyskland eller den franske regerings begrundelser for at oplse Nationalforsamlingen , og der foregr en lbende debat om tidsplanen for Den Monetre Union .
<P>
Uden at ville anfgte det rigtige i den flles valuta m vi ikke desto mindre med beklagelse konstatere den strkt skadelige indvirkning p de europiske konomier og beskftigelsen af de konomiske stramningsplaner , der ivrksttes af medlemsstaterne , og det i en sdan grad at det forhold , at man prioriterer nedbringelsen af de offentlige udgifter i overensstemmelse med Maastricht-kriteriet - for kun at nvne dette - hindrer et fornyet konomisk opsving , bremser vksten og blokerer for enhver indsats til fordel for beskftigelsen .
<P>
Hvilke virkeligt positive , umiddelbare foranstaltninger kan Kommissionen anbefale for at afhjlpe den katastrofale sociale og arbejdsmarkedsmssige situation i Den Europiske Union , samtidig med at man ikke rrer ved , dvs. ikke lemper de prioriteringer , som er ndvendige for indfrelsen af den flles valuta ?
Kan Kommissionen ikke i sin iver for at gennemfre en saneringspolitik indse , at man risikerer at sl den syge ihjel gennem en overdreven omsorg ?
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Det er rene floskler .
Jeg mener , jeg har besvaret dette sprgsml ved at erklre , at det i dag bestemt ikke er ved at skrue op for blusset under konomien , ved at ge de offentlige underskud , ved at ge antallet af offentligt ansatte og tjenestemnd , ved at ge unyttige udgifter og ved at fremme uproduktive faktorer at man lser arbejdslshedsproblemet , for hvis man fulgte deres rd , hr . Fret , ville det betyde , at det er vores brn , som i fremtiden skal betale regningen for disse politiske fejltagelser .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. kommissr , siden i torsdags har man i Italien som bekendt vret strkt optaget af kommissr de Silguys tal , specielt de 3 , 2 % , som ville bringe Italien i knibe , medens en lang rkke andre internationale institutioner anfrer de samme tal for andre lande , herunder t som De har et srlig godt kendskab til , som str over for en valgkamp , og hvor man ikke ved , hvilken politik der vil blive frt efter valget .
<P>
Mit frste sprgsml lyder derfor sledes : hvorfor denne eventuelle forskel med hensyn til metode ?
Og mit andet sprgsml , som specielt vedrrer Italien , lyder som flger : hvad er den grundlggende rsag til , at De har Deres tvivl med hensyn til det italienske program ?
Er det strukturproblemerne , hvor resultaterne ikke str ml med regeringens anstrengelser , som er rsagen til utilfredsheden ?
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Hr. formand , for et jeblik siden kom De med en henstilling , fordi mit svar til hr . Imbeni vedrrende samme emne vist var lidt langt ; jeg vil derfor fatte mig i korthed .
I det arbejde Kommissionens tjenestegrene har udfrt med opstillingen af prognoser , er der anvendt samme metode i forhold Italien som i forhold til de vrige medlemsstater .
<P>
For det andet er jeg parat til - nr vi har resultaterne - at sammenligne de prognoser , der er opstillet af Kommissionen og de vrige internationale institutioner .
Generelt set viser erfaringen , at vi har ret .
Der er ingen forskel med hensyn til metode .
Det , der er tilfldet , er , at der atter en gang hersker uenighed med hensyn til virkningen i 1997 af de finanslove , der blev vedtaget i slutningen af 1996 .
Der hersker ogs uenighed med hensyn til vkstraten .
Der hersker desuden uenighed med hensyn til den samlede strrelsesmssige effekt over hele ret af de foranstaltninger , Italien nu har truffet .
Men atter en gang er der tale om en uenighed mellem Kommissionen og Italien omkring srdeles sm talstrrelser .
<P>
Jeg vil blot nvne et enkelt eksempel for ikke at forlnge debatten .
Med hensyn til arveafgifter sknner den italienske regering , at indtgterne i 1997 vil vre 50 % hjere end i 1996 , efter at lovgivningen er blevet ndret .
Jeg er af den opfattelse , at det nok er lidt i overkanten .
Jeg kunne nvne to eller tre yderligere eksempler af lignende art .
Men det , der er vigtigt i mine jne , er , at man ikke forsger at anfgte Kommissionens trovrdighed , ikke sger at udve pres p Kommissionen , for det ville vre ensbetydende med et angreb p institutionen , men at man snarere endnu en gang betragter den indsats , Italien har ydet i 1997 med henblik p en sanering af de offentlige finanser , for helt enestende .
Det er navnlig det , jeg selv lser ud af Kommissionens prognoser .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. kommissr , hvad angr retningslinjernes fastholdelse af en yderligere mindskelse af inflationen , samtidig med at De erkender , at inflationen nu er nede p 2 % , vil jeg gerne lse en kommentar hertil i dagens Le Monde :
<P>
En mindre ambitis inflationsmlstning ville vre i sin orden , hvis vkstraten var mere tilfredsstillende , og ville da ogs bidrage til den ndvendige nedbringelse af arbejdslsheden .. ..
<P>
( EL ) Hr. kommissr , dette er et citat fra Den Internationale Valutafonds rapport .
Er De enig i , at vi kan slkke p mlet om endnu lavere inflation og efterleve de monetre dogmer med en lidt mindre umenneskelig behandling af de europiske arbejdstagere ?
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Hr . Katiforis , der findes en rkke farlige skrplaner , som det er bedre at holde sig fra .
Tnk blot p , at selv om det nu igennem nogle r er lykkedes os at f rigtig godt styr p inflationen , har vi alligevel ikke i Den Europiske Union endegyldigt kunne bortmane dette spgelse .
Jeg mener , vi br vre meget p vagt .
<P>
For det andet er inflationen stadig p 2 % .
Vores mlstning p 2 % er bestemt ikke uforenelig eller i modstrid med tallene for beskftigelsen og med det , der br sttes i vrk til bekmpelse af ledigheden .
Jeg mener endelig , at vi br fastholde kursen , hvis vi netop vil sikre os bedre muligheder for at lempe policy mix ' et gennem rentepolitikken .
Vi br ikke sl ind p en politik , hvor man leger med ilden og genindfrer prisstigninger eller inflatoriske tendenser i konomien , da man aldrig ved , hvad den slags politik frer til .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. de Silguy .
<CHAPTER ID=6>
Ulovligt og skadeligt indhold p Internet
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0098 / 97 ) af Pradier for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om Kommissionens meddelelse om ulovligt og skadeligt indhold p Internet ( KOM ( 96 ) 0487 - C4-0592 / 96 ) .
<SPEAKER ID=72 NAME="Pradier">
Hr. formand , de netbaserede informationssystemer er - lige som sops sprog - det bedste eller det vrste af alle instrumenter .
Imidlertid har der i de seneste fem r vret en eksplosiv udvikling i disse informationssystemer , idet flere millioner personer er blevet tilsluttet .
Det er ndvendigt at vre yderst opmrksom p selve mngden af de informationer , der cirkulerer , eftersom flere hundrede tusinder websteder besges samtidig .
Man br ligeledes interessere sig for kvaliteten af disse informationer , idet der er tale om videnskabelige , tekniske , litterre , kunstneriske , kommercielle , finansielle , politiske og - og det vil jeg komme nrmere ind p - personlige data .
<P>
Denne udvikling har haft to strre flger .
For det frste har en manglende viden om de netbaserede informationssystemer fet de ngstelige og de bekymrede til at sl til lyd for stramme regler og normer samt sanktioner og lsninger , som teknisk set er uegnede .
<P>
For det andet har forbryderne vret hurtigere end godtfolket , og listen over overtrdelser af national og international lovgivning er imponerende .
Der er tale om ulovlig handel af enhver art , handel med mennesker , naturligvis , og med vben , ammunition og narkotika .
Desuden foregr der udnyttelse af godtroende sjle p det kommercielle og politiske plan , og der faldbydes alle mulige trosretninger , ogs de mere sekteriske .
<P>
Sidst men ikke mindst er det brnene - som er den svageste part - vi br beskytte , hvad enten de er ml for uacceptable budskaber eller inddrages om aktrer , hvad der er endnu vrre .
P denne baggrund giver beskyttelsen af rettigheder anledning til en rkke overvejelser .
Det kan under alle omstndigheder sls fast , at nr en rettighed ofres , for at man kan sikre en anden rettighed , gr begge rettigheder tabt .
Og en rkke enkle principper kan tjene som rettesnor .
<P>
For det frste ytringsfriheden , som er en absolut regel , der kun tler nogle f sjldne lovregulerede undtagelser .
For det andet en nje respekt for privatlivet og specielt indholdet af breve , elektroniske breve , som der nje br vrnes om .
Nylige begivenheder i Belgien , hvor vi i dag holder mde , har med rette sat sindene i bevgelse , ogs i Europa-Parlamentet .
Krnkelserne af den fysiske og psykiske integritet , voldtgterne , mordene , torturen , bortfrelserne har rystet dette lands institutioner i deres grundvold .
<P>
Hvad os selv angr , br vi ikke give efter for en kollektiv psykose , en frygt for , at alle jordens svinskheder vil invadere kontorer og stuer gennem computerskrmen .
Vi br holde hovedet koldt og bekmpe det ulovlige og skadelige indhold p nettet med egnede midler .
<P>
Vi br fokusere p to elementer , dels ansvarlighed , dels solidaritet .
For det frste br vi sttte arbejdet med tilvejebringelsen af et adfrdskodeks , som udarbejdes og ivrksttes af de implicerede aktrer , dvs. fabrikanter , leverandrer , annoncrer og brugere .
Man burde i den sammenhng se nrmere p den britiske model og mske lade sig inspirere af denne .
For der er her tale om en arbejdsgruppe , som overvger overholdelsen af de frivilligt accepterede regler , som gr det muligt for en bruger , som har konstateret en grov overtrdelse , at indgive en jeblikkelig telefonisk klage .
Det er en slags selvjustits , hvor man kan gribe ind over for den , der overtrder reglerne , idet denne plgges at trkke de uacceptable tekster eller billeder tilbage , samtidig med at man forbeholder sig ret til at g til politiet eller domstolene som en sidste mulighed .
<P>
Samtidig br man gre brugeren bevidst om sit ansvar enten som enkeltperson eller i familiesammenhng , idet det er muligt at anvende filtrerings-software inden for de enkelte familier , for der er altid en stor tilbjelighed til at anklage institutionerne , virksomhederne og regeringerne og gre disse ansvarlige for ulykker , som vi alle er i stand til og har en pligt til at undg .
<SPEAKER ID=73 NAME="Pex">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Pradier for sin gode betnkning .
Internettet er en udvikling , som giver mange nye chancer .
Naturligvis flger der ogs ulemper med , som vi i videst mulig omfang skal modvirke , bestemt nr det drejer sig om at beskytte mindrerige og beskytte menneskets vrdighed .
Vi skal imidlertid passe p , at bekmpelsen af disse urovkkende fnomener ikke tager overhnd over den opmrksomhed , vi skal rette mod den nuvrende og potentielle kulturrevolution , som muliggres af Internettet .
<P>
Hvad de uheldige flger angr , er det at stor betydning , at vi skelner mellem det , der er unsket og det , der er ulovligt , p Internettet .
Hvad det ulovlige og skadelige indhold angr , medfrer Internettet ikke noget nyt i forhold til eksisterende papirmedier .
Forskellen ligger i det elektroniske informationsindhold , som er vanskeligere at kontrollere .
Brugerne af nettet og udbyderne af tjenesteydelser er imidlertid lette at identificere , meget lettere end med de nuvrende medier .
<P>
Problemerne ved opsporing af skadeligt og ulovligt indhold forges ved Internettets mangel p grnser .
Derudover m vi imidlertid p den anden side tage hensyn til retten til brevhemmelighed , som er nedfldet i menneskerettighedskonventionen .
<P>
Medlemsstaterne m ikke tro , at de kan optrde regulerende hver for sig .
Denne problematik kan der kun tages fat p p overnationalt plan , ikke blot ved en flles strategi inden for Den Europiske Union , men frem for alt ogs p et plan , der omfatter G-7 , De Forenede Nationer , Verdenshandelsorganisationen og OECD .
Internationalt samarbejde er den eneste mde , hvorp man kan undg , at der opstr fristeder , hvorfra enhver kan grise Internettet til efter forgodtbefindende .
<P>
Derudover skal betydningen af selvregulering understreges . Hr .
Pradier talte med rette om udarbejdelse af en adfrdskodeks .
Lovgivningsmssige foranstaltninger kan blot udgre en sttte i disse anliggender .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege forldrenes rolle .
Den er meget afgrende og fortjener srlig opmrksomhed .
<P>
Jeg vil takke Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender for , at det har overtaget s godt som alle ndringsforslag fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne">
Fru formand , mine damer og herrer , Internettet er - sdan som den foreliggende betnkning understreger - yderst vigtigt for borgernes deltagelse i det offentlige liv .
Internettets primre forml er ikke at udbrede ulovligt og skadeligt indhold .
Jeg mener , det skal man understrege .
Det er heller ikke det indhold , der springer i jnene .
Det er man tvrtimod ndt til at lede efter .
Alligevel er dette indhold ikke bare noget , man rgrer sig over , men det begrunder absolut , at det er ndvendigt at trffe forebyggende foranstaltninger .
<P>
Set med mine jne indeholder meddelelsen fra Kommissionen for f konkrete forslag herom og udskyder mulige lsninger til globale internationale aftalers uklare fremtid .
Heroverfor understreger den foreliggende betnkning derimod fornuftigt nok den pionerrolle , som Den Europiske Union kan have som en konomisk strk og teknisk fremskreden region p verdensplan .
<P>
Ud over kommissionsforslaget forekommer flgende konkrete forslag i betnkningen mig at vre meget fornuftige : Kravet om en entydig afsenderadresse og overholdelse af minimumsnormer for tjenesteydere , ansvar og hftelse for det indhold , de selv stiller til rdighed , og hftelse for strafbart indhold i fremmede serviceydelser , hvis carrier har positivt kendskab til dette indhold og det er teknisk muligt for ham og med rimelighed kan forlanges af ham at forhindre denne anvendelse .
Personligt betragter jeg punkt 7 , der krver kvalitetsmrkning for tjenesteydere , som problematisk .
Jeg tror , dette projekt nok allerede vil strande p praktiske problemer eller i det mindste besvrliggres meget .
S meget mere br vi som Parlament presse p for , at de realiserbare skridt omsttes s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Fru formand , informationsteknologiens udvikling er revolutionerende .
Internet er et uundvrligt instrument , bl.a. til spredning af viden .
Det rummer imidlertid ogs destruktive elementer , som det er ndvendigt at trffe foranstaltninger imod .
Europa-Parlamentet br flge udviklingen p Internet nje , men samtidig vre sig sin rolle bevidst , nemlig at sttte og lette udviklingen af informationssamfundet - ikke regulere det snder og sammen .
<P>
Hr . Pradiers betnkning er indsigtsfuld i denne henseende .
Den gr ud fra , at Internet kun vanskeligt lader sig regulere , men anviser samtidig konkrete , praktiske forholdsregler imod det ulovlige og unskelige indhold p Internet .
Under udvalgsbehandlingen af sprgsmlet blev der stillet krav om forskellige former for regulering , ssom registrering af Internetbrugere og forbud mod elektronisk kryptering .
Det ligger lige for at tnke p dem , som engang ville delgge Gutenbergs trykpresse : man er bange for og uvidende om det nye og nsker , at den gamle verdens tnkemde ogs skal glde for den nye verden .
<P>
Vi m huske p , at langt de fleste mennesker anvender Internet i god hensigt , men der er ogs personer , der har skumle motiver .
At begrnse den frie og globale adgang til information ved at regulere Internet ville vre som at smide barnet ud med badevandet .
<P>
Der er to opskrifter p , hvordan man opnr succes i bekmpelsen af dem , som bruger Internet i skummel hensigt , nemlig dels at give politiet tilstrkkelige ressourcer , dels at opmuntre til selvsanering p Internetmarkedet .
Fra PPE-Gruppens side har vi foreslet , og fet med i betnkningen , at politiet skal gives tilstrkkelige ressourcer til at undersge den ulovlige virksomhed , der foregr p Internet .
Det drejer sig sledes ikke om lovbestemmelser , som griber ind i borgernes integritet , men om ressourcer i form af viden og teknisk udstyr , der skal gre det muligt at imdeg ulovlig adfrd .
Der hersker meget stor ubalance , hvad ressourcerne angr .
Endvidere har vi for at lette og fremme en selvsanering stillet forslag om en europisk kvalitetsmrkning for Internetleverandrer , som  rydder op  i indholdet af deres udbud .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne pointere , at Internet er en vital del af det informationssamfund , som nu vokser frem .
For ti r siden kunne ingen ane , hvor bred en anvendelse og hvor stort et informationsudbud Internet ville have net i dag .
P samme mde kan vi ikke forestille os , hvordan informationssamfundet ser ud om yderligere ti r .
Det eneste , vi ved , er , at Internet har udviklet sig uden styrende lovgivning .
Lad os ikke lgge en dmper p det globale  netvrk  p grund af uvidenhed om og angst for det nye .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , kre kolleger , p min gruppes vegne vil jeg sige hr .
Pradier tak for hans fremragende betnkning og ligeledes takke hr . Pex , der har afgivet udtalelsen for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier .
<P>
Informationsnettene er nu i fuld udvikling og gr det muligt at bevge sig i teren med imponerende lethed og med mngder af billeder og oplysninger , der tjener til at fremme udvekslingen af kundskaber og ytringsfriheden i de lande , hvor denne ikke er sikret .
Europa er i gang med en dialog via Internet , der stadig udvides , men der er desvrre en vis vanskelighed i forbindelse med medlemsstaternes regeringers udvelse af kontrol med ulovligt og skadeligt indhold p Internet . I vrigt reguleres sektorer , som f.eks. den nationale sikkerhed , beskyttelsen af mindrerige og den menneskelige vrdighed , den konomiske sikkerhed og sikkerheden for adgang til oplysninger , beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes rygte , herunder beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret , ved retlige foranstaltninger , der er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat .
<P>
Der krves derfor samarbejde mellem politiet og domstolene p unionsplan og p internationalt plan p grundlag af konventioner og nye retlige instrumenter under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og under bevarelse af ytringsfriheden .
Der m flgelig gribes ind med foranstaltninger , der stter grnser for tjenesteydelserne ved en kontrol med de budskaber , der sendes ud via nettet under hensyn til den grundlggende sondring , der m drages mellem ulovligt indhold , der hrer under retsvsenet , og skadeligt indhold , der vedrrer mindrerige og srlig hrer under det moralske og kulturelle omrde .
Dette skadelige indhold kan stoppes ved filtrerings-software eller i tilflde af elektronisk post ved brug af kodeord .
Der er ikke tvivl om , at bde adgangsleverandrerne og tjenesteyderne er ansvarlige for en eventuel udveksling af ulovlige oplysninger og andet materiale .
<P>
Takket vre Internet er en lang rkke konomiske og kulturelle sektorer under forandring og giver de sm og mellemstore virksomheder og de erhvervsdrivende en rkke nye muligheder .
Men dette kan ogs misbruges , og for at undg misbrug haster det med at f vedtaget foranstaltninger og nye adfrdsregler , der fremmer selvdisciplinen og et europisk st af vrdinormer med henblik p at opdrage det publikum , der bruger nettet , gennem kampagner for opdragelse og bevidstgrelse , der srlig henvender sig til forldrene , sledes at de kan opdrage brnene .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , hr . Pradier , p Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppes vegne vil jeg gerne nske hjertelig tillykke med den udmrkede betnkning .
Internettet er et gigantisk verdensomspndende computernet , hvor man finder en afspejling af oplysninger og meninger , som forekommer i vort samfund .
Et enestende kendetegn for Internettet er , at det samtidig er et publikations- og kommunikationsmedie .
I den forbindelse glder , at det , der er ulovligt off-line , ogs er ulovligt on-line .
<P>
Censur p Internettet begrnser ytringsfriheden uden at give borgerne reel beskyttelse mod ulovligt indhold .
Desuden begrnser censur tjenesteydelsernes frie bevgelighed i Europa .
Et bevis herp er de tyske Internet-adgangsleverandrers udelukkelse af den nederlandske Internet-adgangsleverandr access for all fra Internet-siderne .
Virksomheder , som tilbyder deres tjenester via access for all , bliver snydt .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe mener , det er politikernes opgave at stimulere en udvikling , som gr samfundet demokratisk og bent .
Som lovgiver br vi derfor vre tilbageholdende , til man har gjort sig flere erfaringer med Internettet .
Vi nsker da ikke at smide barnet ud med badevandet ?
Det siger sig selv , at brnepornografi og racistiske ytringer er dadelvrdige .
Men et grnseoverskridende medie som Internettet krver grnseoverskridende lovgivning , indledningsvis i europisk sammenhng .
Ogs her er et samarbejde mellem medlemsstaterne p det retlige omrde af afgrende betydning .
<P>
Sknt teknologiske lsninger ikke synes at vre holdbare , forekommer de at vre den mest effektive mde at holde illegalt indhold ude fra nettet p , blandt andet for at beskytte mindrerige .
Det opmuntrer min gruppe til .
P denne mde behver myndighederne heller ikke stte sig i forldrenes sted .
Forldrene har fortsat selv ansvaret .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , jeg var n af de personer , som faktisk var berrt af den blokade , der var etableret mod the provider access for all , fordi min homepage , hvor man kan finde relevante europiske oplysninger , ikke lngere var tilgngelig for en lang rkke tyske Internet-brugere .
Men via en relativt enkel aktion , nemlig ved simpelthen at bekendtgre over Internettet , at denne blokade var etableret , og jeg kan ogs godt lige forklare Dem , hvorfor den var etableret , den var nemlig etableret for at hindre tyske Internet-brugere i at erfare indholdet i bladet Radikal , der som bekendt er forbudt i Tyskland , men ikke i Nederlandene , alts blev det udbredt i Nederlandene via the provider access for all , men den var naturligvis ikke ansvarlig for det , for det var n af brugerne , der havde sat det p sin homepage .
I hvert fald blev den blokade hurtigt ophvet efter gennemfrelse af en enkel aktion , hvor brugere over hele verden lavede skaldte mirrors og alts ogs offentliggjorde bladet Radikal , hvorved der absolut ikke lngere var nogen mening i for de tyske adgangsleverandrer at afskre alle the providers , for s ville nettet vre temmelig lammet for de tyske brugere .
Alts var det ikke interessant .
<P>
Det viser samtidig , at det ikke er s enkelt at trffe foranstaltninger .
For det , der er forbudt i Tyskland , er ikke pr. definition forbudt i Nederlandene .
Det , der i Den Europiske Union anses for skik og brug i en strafferetlig sammenhng , anses i De Forenede Stater overhovedet ikke for skik og brug i en strafferetlig sammenhng .
<P>
Kort sagt , selv om vi p europisk plan nsker at lave alle mulige pragtfulde bestemmelser for at holde Internettets skadelige indflydelse i tmme eller for at holde de ulovlige ting ude fra nettet , s m vi regne med , at der hersker andre opfattelser heraf andre steder i verden , og derfor er det ikke s tosset at forsge at finde lsninger p det p FN-plan .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , de muligheder , Internettet frembyder p kommunikationsomrdet , er ufattelige .
Iflge de frste Internet-brugere kunne man alene forvente en positiv udvikling heraf .
Den elektroniske motorvej ville bane vej til en ny samfundsorden .
Imidlertid fremgr det , at der med nettets ubndige vkst ud over positiv brug ogs gres udbredt brug af muligheden for udbredelse af afskyvkkende oplysninger .
Pny viser det sig , at der ikke er grundlag for en positiv menneskeopfattelse .
Det , vi mder i verden , genfinder vi p Internettet .
Pornografi , pdofile net , narkotikasider og politisk ekstremisme sviner nettet til .
<P>
Der hersker da heller ikke tvivl om , at der skal trffes forholdsregler .
Nationalstaterne skal bde enkeltvis og sammen arbejde p effektive forholdsregler .
Et problem her er , at de nationale lovgivninger vedrrende grnserne mellem ulovlige og skadelige oplysninger kan variere fra land til land .
Man kan tnke p oplysninger om narkotika , som frit kan gives i visse lande , mens det er forbudt i andre lande .
<P>
Det vil fortsat vre vanskeligt at gre bestemmelserne vedrrende ytringsfriheden p Internettet anderledes end allerede eksisterende bestemmelser for andre kommunikationsformer som publikationer , tv og video , sknt Internettet endnu lettere kan trnge ind i vor tilvrelse .
Jeg er derfor glad for , at man ud over at skride aktivt ind over for ulovligt indhold p Internettet ogs tilstrber muligheder for at hindre skadeligt indhold p nettet .
<P>
Alligevel bliver jeg ved med at forholde mig meget kritisk til den benbart generelt accepterede skelnen mellem ulovligt og skadeligt indhold .
Brnepornografi er ulovlig , voksenpornografi er blot skadelig for brn .
Hvad er det for en kunstig forskel ?
Som om pornografi for voksne er uskyldig .
Det gldende seksuelle misbrug af kvinder og brn , sexturisme og brnepornografi for voksne lrer os noget andet .
Selvregulering og individuelt ansvar skal fortsat komme i frste rkke , men dr , hvor mennesket ikke er sig det voksen , skal der opstilles klare moralstandarder .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , som leverandrernes totimers  faglige mde  for nylig har vist ogs i strig , behandler betnkningen et meget sprngfarligt emne .
Det glder om at skabe en balance mellem ytringsfriheden og det kulturpolitiske mandat p den ene side og forhindring af strafferetligt relevant indhold som f.eks. afskyelig brnepornografi eller ophidselse til vold og had og lignende .
<P>
Som altid ved anliggender , der er i konflikt med hinanden , er denne opgave vanskelig at lse .
Hertil kommer netop ved Internettet tekniske problemer med at kontrollere indholdet .
Sprgsmlene om adgangsleverandrers og tjenesteyderes ansvar er subtile .
I den foreliggende udtalelse er det efter vores opfattelse lykkedes at tilvejebringe en fornuftig udjvning af interesserne uden at stille for store krav til udbyderne .
Selvom vi Liberale mener , at det skulle vre muligt at omstte de heri skildrede forestillinger i form af mellemstatslige foranstaltninger , stemmer vi i praksis for betnkningen .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Fru formand , vi har her i Europa-Parlamentet altid vret enige om , at p alle samfundsmssige og politiske omrder har varetagelsen af menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder frsteprioritet , og at disse retningslinjer ogs skal glde , nr vi har at gre med nye samfundsmssige fnomener , som en gang imellem er noget foruroligende for nogle borgere .
Det m derfor ogs glde for omgangen med skadeligt og ulovligt indhold p Internettet , at den verste mlestok er varetagelse af menneskerettighederne .
For ulovligt indhold skal den fulde anvendelighed - og jeg tror , at det kan ikke diskuteres - af strafferetlige og vrige forbudsnormer ganske vist sikres gennem nye oplysnings- og forflgningsmetoder , der er tilpasset nettet .
Her vil det sikkert ogs vre ndvendigt at give politi- og ptalemyndigheder bedre midler til rdighed .
<P>
Men vi vil heller ikke komme udenom , og det er allerede omtalt af nogle talere , i det mindste at fastlgge flles strafferetlige minimumsnormer i Europa og dermed ogs have en god udgangsposition for globale forhandlinger .
Internettets og andre computernetvrkers natur vil imidlertid krve fantasifulde former for selvkontrol ved bekmpelse af bde ulovligt og skadeligt indhold , og her er betnkningen lykkedes srdeles godt og foreslr p udmrket vis egnede foranstaltninger .
<P>
Producenterne af hard- og software , leverandrerne krves der her lige s meget af som familierne , brnene og ungdomsorganisationerne .
Jeg tror , det kun er dem , der kan anvende den tilbudte filtersoftware sledes , at de kan tage hensyn til de forskellige kulturelle og pdagogiske normer i Europas familier , og at der her virkelig tilbydes familierne hjlp .
<P>
Til slut vil jeg gerne anmode om , at vi ved diskussionen om ulovligt og skadeligt indhold ikke glemmer Internettets nyttige indvirkninger p brn og unge - det kan man danne sig et udmrket billede af p den udstilling , der er arrangeret i foyeren til denne plenarsal .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Fru formand , i et interview vedrrende dette emne har ordfreren kaldt sig selv for en gammel - i betydningen gammeldags - liberalist , der ikke er srlig moraliserende .
Jeg bekrfter , at han har vret liberal , og at han givet har vist stor opmrksomhed over for de forslag , der blev fremsat for kollegerne i udvalget , og at han under behandlingen af ulovligt og skadeligt indhold med rette frst og fremmest har fremhvet den enorme revolution p dette omrde , nemlig drmmen om et stort verdensomspndende samfund , hvori der udveksles oplysninger ved brug af et i sig selv demokratisk instrument .
<P>
Det har han gjort vel i , fordi Clinton i sit sociale program har angivet to almindelige aldersgrupper , nemlig den alder , hvori de amerikanske brn skal lre at lse og skrive , og den alder - 12 r , hvis jeg husker rigtigt - hvori de skal lre at beg sig p Internet .
Dette er derfor et stort instrument , og som gammel liberal fortller ordfreren os om lovgivers og de lovgivningsmssige vanskeligheder , nr de skal give regler for fnomenet som sdant .
Han beretter om det utilstrkkelige i at give retsregler , der meget vel kan blive et budskab i Manzoni-stil , der ikke tjener noget forml , eller som kan medfre indskrnkning snarere end udvidelse af ytringsfriheden .
Den gamle liberalist er klar over alt dette , og betegner derfor sig selv som ikke alt for moraliserende , han ved , at vi er ndt til at tage hensyn til moralen , eller om man foretrkker det , de etisk korrekte former for adfrd , dersom vi ikke nsker , at et redskab for friheden bliver et redskab for pornografi , terrorisme og tilskyndelse til selvmord - sledes som det for nylig er sket hos os - helt bogstaveligt taget .
<P>
Vi m s indrmme , at dette slag ikke kan vindes , medmindre vi ruster os i henseende til ansvarlighed og etisk adfrd .
Hvorfor skulle man ellers appellere til den enkeltes og familiens ansvarsflelse ?
Hvor skulle man ellers placere det kvalitetsstempel eller den adfrdskodeks , der skal vre grundlaget for alle de regler , som vi har hbet p ?
End ikke politiet for multimedier eller kybernitik kan vre tilstrkkeligt . Vi ved , hvor meget det koster , hvor megen tid det krver , og vi ved ligeledes , hvor hurtigt et net kan genoprettes , nr det frst er blevet afslret .
<P>
Jeg vil derfor med ordfreren - som jeg takker for denne betnkning - sige , at vi alle er gamle liberalister , der er interesserede i at forst frihedens og ansvarsflelsens nye grnser .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , kre kolleger , hr . Bangemann , jeg er glad for , at De er til stede her i dag , for i denne uge tager Rdet ( industriministrene ) ogs fat p det permanente handlingsprogram .
Det er efter min mening en glimrende lejlighed til via Rdet ( industriministrene ) at f Rdet i dets forskellige andre sammenstninger til at tage vigtige skridt p det omrde .
<P>
Hvis vi ser p den betydningsfulde Pradier-betnkning , konstaterer vi , at Rdet har bebudet at ville tage forskellige skridt , men jeg ser stadig ikke srlig store fremskridt .
Det volder mig ogs stor bekymring .
P den ene side skal der p det retlige og politimssige omrde arbejdes mere sammen , og p den anden side skal der gres en enorm indsats p undervisningsomrdet for som modgift at muliggre kommunikationsmulighederne i undervisningssystemet .
<P>
Denne uge var bde hr . Bangemann og jeg p en glimrende konference organiseret af hr .
Donnelly , hvor mulighederne blev pvist endnu en gang . Jeg vil gerne sprge kommissren , om han kan fortlle os , hvad han agter at gre p det punkt i Rdet ( industriministrene ) ?
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Fru formand , Pradier-betnkningen er omgrdet af hykleri .
For frste gang giver EuropaParlamentet nemlig udtryk - eller foregiver at give udtryk - for sin ngstelse over risikoen ved pdofili .
Det er udmrket , men lidt sent .
De belgiske pdofile har afventet Internettets komme for at dyrke deres last under medvirken af personer blandt de socialistiske magthavere .
De franske pdofile har heller ikke for deres vedkommende afventet Internettets komme for at misbruge unge handicappede for at tilfredsstille deres perverse instinkter , og de har ogs nydt godt af de socialistiske magthaveres beskyttelse .
Jeg tnker p den uhyggelige Coral-sag , som var forsidestof i Frankrig i 1980 ' erne , og som aldrig blev afsluttet , fordi politiets efterforskning og retsforflgningen blev stillet i bero .
Og det skal tilfjes , at de pdofile og seksuelt forstyrrede i alle lande ikke behver Internettet for at finde det , som en moralsk og lovgivningsmssig eftergivenhed har anbragt i alle bladudsalg i omtrent alle de femten EU-lande .
<P>
Hr . Pradiers tale om pdofili p Internettet er et bluff , der tager sigte p at retfrdiggre genindfrelsen af censur , ikke over for sd og skik , men over for de politisk , kulturelt og historiske ukorrekte .
Hvad , Pradier-betnkningen tager sigte p , er ikke utugtige aktiviteter , men meninger og ider , som ikke er i overensstemmelse med tankerne p bjerget .
<P>
Vi kan ikke godkende konklusionerne i Pradier-betnkningen , og det af fire grunde .
For det frste fordi vi gr ind for ytringsfrihed og forkaster tekster , der er frihedskrnkende .
For det andet vil vi minde om , at Internettets grundfunktion er elektronisk post , og vi er i modstning til visse totalitrt anlagte tilhngere af friheden til at sende breve , herunder ogs elektroniske breve .
Dernst fordi teknisk set forekommer kontrol med Internettet os nppe mulig , i hvert fald p nuvrende stadium .
Endelig fordi det - hvis det var teknisk muligt - ville forudstte en verdensregering , hvilket er en ting , vi ikke nsker .
P dette omrde som p andre omrder siger vi nej til en global big brother , som der er nogle , der dels forsger , dels gerne ville ptvinge os .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , jeg ser noget mere positivt p hr . Pradiers betnkning end den sidste taler .
Jeg vil gerne holde mig til sprgsmlet om Internet , og hvordan det har ndret hele vort syn p elektronisk kommunikation .
Mit faglige virke har vret inden for tv-radiospredning , og dette frte p sin side til kabel-tv o.lign. , og der var den personlige kommunikation via telefon .
Man kan ikke efterlade en besked til almindelig udbredelse p telefonen bortset fra at efterlade en kortfattet besked p ns telefonsvarer .
Men nu er enhver borger potentielt sin egen elektroniske opslagstavle .
Vi er alle websider nu .
<P>
Jeg vil gerne kunne indtage den samme holdning til ytringsfrihed , som er blevet taget til flge ved domstolene i De Forenede Stater .
Alene i den henseende er jeg i en vis grad enig i det , hr . Le Gallou lige sagde .
Der er fare for tankeovervgning .
Der er fare for , at vi mske forsger at blande os i sprgsml om holdninger .
Det dilemma , vi str over for i dag , drejer sig ikke om sprgsml om holdninger , men om sprgsml om indtrngen , og hvad der sker , nr nogen trnger sig ind p andres omrde og forrsager fortvivlelse og udviser en truende adfrd .
Teknologien m ikke f lov til at kvle friheden .
<P>
bne medier kan vre ptrngende , og problemet med Internet i dag er , at vi er ndt til at finde en mde , hvorp vi kan tackle de forskellige segmenter , som dets operationer finder sted inden for .
Vi ved alle , at grupper , som beskftiger sig med sadisme og pdofili , maskerer deres aktiviteter og skjuler sig bag andre identitetsformer .
Vi skal srge for , at adgangsleverandrerne svel som tjeneste- og indholdsudbyderne erkender deres ansvar p dette omrde , for det frste for identificeringen af enhver tjeneste og for det andet for klassificeringen , som er forudstningen for , at der kan ske en filtrering .
Selve filtreringen vil skulle foretages af de ansvarlige personer , som har et omfattende kendskab til dette system .
Der er mange andre personer , der er i fare p Internettet i dag , og vi skal ogs vre opmrksomme p deres behov .
<SPEAKER ID=86 NAME="Bangemann">
Fru formand , debatten i dag har vel p nr nogle f undtagelser vist , at Parlamentet , isr ordfreren , formanden for Kulturudvalget , bevger sig i samme retning som Kommissionen . Naturligvis kan ingen foresl en lsning i dag , som rydder alle problemer af vejen .
Alligevel har vi med vores meddelelse og de initiativer , vi hidtil har taget , ptaget os en pionerrolle .
Denne meddelelse er stdt p stor interesse i alle medlemsstater , i Rdet , ogs i OECD og i Europardet , og den er en god forberedelse til forskellige internationale konferencer , vi deltager i .
<P>
Hvad er problemet ?
Vi m som det frste sl fast - og det har fru Plooij-van Gorsel rigtigt sagt - at det ikke drejer sig om en nyvurdering af indhold i betydningen lovlig eller ulovlig , skadelig eller ikke skadelig .
Denne vurdering kan vi foretage . Det drejer sig udelukkende om , hvordan man kan regulere afvrgelse af ulovligt og skadeligt indhold og om forndent de strafferetlige sanktioner herfor p en sdan mde , at man tager hensyn til Internettets tekniske ejendommeligheder .
Det er sprgsmlet .
Det vil sige , vi behver nu ikke igen at pbegynde en diskussion om ulovligt og skadeligt indhold , men vi skal derimod overveje , hvordan man i videst muligt omfang kan holde ulovligt indhold ude fra nettet , eller nr det dukker op , hvordan man kan straffe de ansvarlige , og hvilke muligheder der er for at overlade det til brugeren selv at vlge , nr der er tale om skadeligt indhold .
<P>
Denne skelnen er s vigtig , fordi der findes forskellige foranstaltninger , som svarer til det ene eller det andet problemomrde .
Hvis man alts nsker at udelukke skadeligt indhold for sig selv som forbruger , behver man kun en teknisk mulighed , som naturligvis forudstter et samarbejde med udbyderne , og vi kan p en meget simpel mde give den enkelte mulighed for selv at vlge .


<P>
Det glder for vrigt isr for indhold , der vurderes kulturelt forskelligt .
Det , som er absolut uacceptabelt for en person fra et islamisk kulturomrde , kan vre acceptabelt for en person fra det europiske kulturomrde . Her giver muligheden for teknisk udvlgelse en lsning , som efter min mening kan optages og omsttes internationalt .
<P>
Langt mere vanskeligt er det naturligvis med ulovligt indhold , ikke s meget , fordi der her mske findes visse forskelle i definitionen af , hvad der er ulovligt .
Disse forskelle eksisterer , men de er ikke s gevaldige , at man ikke kan forestille sig nogen flles fremgangsmde . Vi er ndt til at lse et sprgsml her , der ogs skal lses i vrigt , nemlig for det frste : Hvem er ansvarlig ?
For det andet : Hvordan kan man i givet fald drage den ansvarlige til regnskab , nr den pgldende udbreder ulovligt indhold ? For det tredje : P hvilken teknisk og juridisk mde kan man omstte det ?
<P>
Det sidste kan kun omsttes globalt , for det er fuldkommen klart : Forskellen i forhold til traditionelle kommunikationsmidler , alts midlerne til udbredelse af sdant indhold , er netop den , at Internettet pr. definition er globalt , og at der derfor skal sges globale lsninger .
Det er ikke nogen udskydelse , hr . Kuhne , af lsningsmuligheder , som vi selv har , enten til den 30. februar eller til organer , som vi s i sidste instans ikke kan pvirke .
Det ses simpelthen af dette tilbuds beskaffenhed . Naturligvis kunne vi indfre regler kun for os i Den Europiske Union , men dermed ville vi netop kun lse en del af problemet , og De har hrt fra fru van Dijk , hvilke muligheder der findes for at undvige .
Hun har selv udnyttet dem gevaldigt , som hun her har sagt .
<P>
Alts er vi ndt til at f overblik over disse muligheder , og det kan kun ske via et globalt samarbejde .
Det har vi sat i gang , idet en arbejdsgruppe nedsat af Rdet , som igen trder sammen under forsde af Kommissionen , vil undersge , hvad der her skal gres .
Vi vil midt p ret deltage i en konference i Bonn , hvor der i G7-landenes kreds - forhbentlig ogs med deltagelse af USA , som hidtil har tvet - vil blive udarbejdet bindende regler for udbydernes ansvar , for muligheden for strafferetlige sanktioner ogs i lande , hvor sdanne udbydere ikke er reprsenteret , men hvor deres tilbud modtages , med mere .
<P>
Det er absolut ndvendigt .
Hvis vi bringer det i stand , vil der kunne dmmes op for problemet i det omfang , vi ogs i vrigt er i stand til .
Jeg vil her gerne advare imod - men det er heller ikke kommet til udtryk i diskussionen - at man , netop fordi det drejer sig om en ny , anderledes teknologi , forventer for meget af kampen mod ulovligheder eller kriminalitet . En sdan kamp vil altid vre mere eller mindre succesrig , og det er vigtigt , at vi i denne kamp ikke glemmer , hvilket positivt indhold en sdan ny mulighed ogs giver .
<P>


Men ogs det er kommet til udtryk , og det glder mig , fru formand , at Kommissionen i dette anliggende kan sge efter lsninger sammen med Parlamentet .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Sm og mellemstore virksomheder
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende tre betnkninger :
<P>
A4-0104 / 97 af Torres Marques for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen om hndvrksfagene og de sm virksomheder , vektorer for vkst og beskftigelse i Europa ( KOM ( 95 ) 0502 - C4-0503 / 95 ) ; -A4-0034 / 97 af Peijs for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om det integrerede program for sm og mellemstore virksomheder ( SMV ' er ) og hndvrksfagene ( flerrigt program ) ( KOM ( 96 ) 0329 - C4-0490 / 96 ) ; -A4-0100 / 97 af Garosci for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens rapport om koordineringen af aktiviteterne til fordel for de sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) og hndvrksfagene ( KOM ( 95 ) 0362 - C4-0120 / 96 ) .
<SPEAKER ID=89 NAME="Torres Marques">
Fru formand , hr. kommissr Christos Papoutsis , mine damer og herrer , vi skal i dag behandle intet mindre end Europas strste problem : beskftigelsen - ndvendigheden af at skabe beskftigelse til de 18 mio arbejdslse , som den europiske udviklingsmodel har skabt , uden at det er lykkedes os at finde en lsning herp , hvilket skyldes , at problemet er af kompleks og strukturel karakter .
<P>
Nr det ikke lykkes os at lse dette problem , som vi alle ved er tt forbundet med en strre konomisk vkst end de foregende r , skyldes det , at de ivrksatte politikker og instrumenter hidtil ikke har vist sig at vre egnede til at skabe beskftigelse .
<P>
I 1995 var der ca . 16 millioner sm virksomheder i Den Europiske Union , som tegnede sig for mere end 40 millioner arbejdspladser .
Og til trods for alle de udfordringer , som sm virksomheder str over for i dag , administrative byrder , finansiering , uddannelse , overgang til informationssamfundet , voksende konkurrence osv . , er det dem , der skaber arbejdspladserne .
<P>
Inden for de seneste fem r er 60-80 % af alle nye arbejdspladser i den private sektor blevet skabt af sm virksomheder , idet mikrovirksomhederne er de mest dynamiske .
En oversigt , som blev offentliggjort i 1996 i Kommissionens regi , viser , at den gennemsnitlige jobskabelsesprocent i de 500 mest dynamiske SMV ' er var p 158 % i de seneste fem r , men p 1035 % i virksomheder med mindre end ti ansatte .
I betragtning af den nuvrende situation p arbejdsmarkedet br der gres alt for at sikre , at sm virksomheder og hndvrksfagene kan fortstte og endog ge deres bidrag til jobskabelsen .
<P>
Selv om hndvrksfagenes og de sm virksomheders vigtige rolle for jobskabelsen generelt erkendes , er der en klar uoverensstemmelse , nr det glder den konkrete gennemfrelse af sttteforanstaltninger og -programmer , der ofte er forsinkede eller nedskrede .
Jeg beklager isr , at finansministrene endnu ikke har givet grnt lys for den europiske lnegarantiordning for beskftigelsesskabende investeringer , ELISE-programmet .
<P>
Hvad forventer vi af Kommissionen i dette sprgsml ?
For det frste , at den klart angiver , hvilken del af strukturfondene - EUGFL , EFRU og Den Europiske Socialfond - som reelt finder anvendelse i SMV , herunder i mikrovirksomhederne .
Det er nemlig langt lettere for de mellemstore og store virksomheder at f assistance af sagkyndige , som ved , hvordan man skal udfylde de yderst komplicerede sprgeskemaer , som Kommissionen udsender .
At give mange penge til f projekter krver en langt mindre analyse- og kontrolindsats end at give f penge til mange virksomheder .
Problemet med blanketudfyldning er fundamentalt .
Jeg gad nok vide , hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet , kommissrer og ministre der er i stand til at udfylde en EU-blanket .
Dette griber jeg ikke ud af den bl luft , jeg kan give Dem eksempler p fremtrdende universitetslrere og formnd for erhvervsorganisationer , som over for mig har bevidnet og kritiseret disse formularers uigennemskuelige og komplicerede karakter .
Og s siger vi , at vi nsker at sttte SMV og mikrovirksomhederne .
<P>
Kan De sige mig , hr. kommissr , hvor stor en procentdel af strukturfondene der reelt anvendes i denne type virksomheder , som er dem , der virkelig skaber beskftigelse ?
De store virksomheder afskediger hvert r hundredvis af ansatte i stedet for at skabe arbejdspladser .
Er Kommissionen rede til at foretage en virkelig forenkling af de sm og meget sm virksomheders adgang til fllesskabsstttemidler , navnlig for hndvrksvirksomhedernes vedkommende ?
<P>
Det andet problem vedrrer adgangen til lnemuligheder og de sene betalinger .
Vi har brug for et direktiv om denne problematik , som bringer denne uacceptable situation til ophr , hvor det er dem , der ikke har brug for det , der kan f ln , og hvor forbrugere og leverandrer forsinker deres betalinger og dermed delgger konomisk levedygtige virksomheder , hvilket - som Kommissionen bekrfter - medfrer , at 50 % af de sm virksomheder lukker inden for de frste fem r efter virksomhedens start .
<P>
Det tredje problem vedrrer skatte- og afgiftssystemet , som belaster arbejdet og begunstiger kapitalen .
I alle fllesskabslandene er hovedparten af dem , der betaler direkte skat , lnmodtagere .
Momsordningen og skattesystemet m ndres , s det ikke i s hj grad belaster arbejdet .
Er Kommissionen rede til at gre noget i denne retning ?
<P>
Det sidste problem , jeg vil komme ind p , er uddannelse .
Strstedelen af vore virksomhedslederes faglige uddannelsesniveau er meget lavt .
Der m derfor ydes sttte til virksomheder i de omrder , der har mest behov herfor , nemlig indlandsregioner og regioner i den yderste periferi , som ogs skal have sttte til markedsfring og eksport .
Endvidere er det ndvendigt at yde sttte til de unge og kvinderne , som tegner sig for to tredjedele af de arbejdslse .
Det m vre slut med hykleriet : hvis Rdet og regeringerne reelt er interesseret i at lse beskftigelsesproblemet , m de give de virksomheder , der skaber arbejdspladserne , SMV ' erne og mikrovirksomhederne , de ndvendige midler hertil , hvilket vil give disse mulighed for at ge deres produktion og dermed den konomiske vkst , som Europa har s hrdt brug for .
<SPEAKER ID=90 NAME="Peijs">
Fru formand , det er ganske enkelt for galt , at vi frst nu forhandler om det integrerede program .
Allerede i slutningen af november 1996 havde jeg det frste udkast til tekst klar , og frst fem mneder senere forhandler vi om den betnkning i plenum .
Fru Torres Marques ' i vrigt meget gode betnkning drejer sig ogs om en konference i 1994 .
Vi har absolut lov til at stille sprgsmlstegn ved Parlamentets egen handlekraft .
S det integrerede program .
<P>
Det er prisvrdigt af Kommissionen , at den forsger at stille alle SMV-initiativer , som sorterer under Kommissionen , op p n rkke .
I den forbindelse er det meddelelsens vsentligste kendetegn at angive for alle programmer , hvem der koordinerer programmet .
Det lykkes ikke for Kommissionen .
Hvordan og af hvem , hver programdel koordineres , er mig efter at have studeret Kommissionens meddelelse lige s uklart som fr .
Det er rgerligt , for en klart udkrystalliseret koordineringsplan kunne have skabt megen klarhed for alle interesserede og isr sm og mellemstore virksomheder , som jo er det endelige ml for det hele .
Det eneste hb , jeg nrer , er , at den nyligt oprettede srlige koordineringsafdeling i GD XXIII virkelig kommer til at fungere .
<P>
Vr opmrksom p flgende punkt .
Det integrerede program gr igen ud fra , at sm og mellemstore virksomheder frem for alt skal stttes , fordi de skaber arbejde , alts bidrager til at lse det politiske arbejdslshedsproblem .
Jeg m indrmme , at da det indledningsvis skete , var alle , som var involveret i SMV , inklusive jeg selv , glade for the spotlights , den strategi rettede mod SMV .
Men hen ad vejen har jeg fet nok af det .
Det er en SMV-strategi , som ikke gr de centrale vrdier og de centrale problemer i den del af erhvervslivet ret .
Disse virksomheder adskiller sig ikke fra andre virksomheder , fordi de skaber beskftigelse , men fordi de p grund af deres begrnsede strrelse ikke kan gre brug af stordriftsfordele .
Netop konomisk udnyttelse af stordriftsfordele er det indre markeds kendetegn .
Det er da ogs grunden til , at vi p europisk plan skal gre en kraftig indsats for de sm og mellemstore virksomheder .
Ikke fordi de er at beklage , ikke fordi de skaber beskftigelse , men fordi deres deltagelse i det interne marked hmmes af deres art og vsen .
Programmer for SMV skal udformes med den tanke i baghovedet .
Ikke med den tanke , at disse virksomheder nok skal lse vort problem .
<P>
Den rigiditet , politikerne har introduceret vedrrende de forskellige elementer som eksempelvis arbejdsmarkedet , skal vi ogs lse som politikere og ikke lgge p SMV ' s bord .
Deres programmer bliver ugennemfrlige med de vedvarende bureaukratiske krav om varige arbejdspladser .
<P>
Uden igen at komme med en udtmmende opregning af alle de foranstaltninger , der br trffes , som Kommissionen p sin side har gjort , har jeg i betnkningen begrnset mig til at antyde de vsentligste punkter .
I lyset af , at Rdet har besluttet at nedskre budgettet for sm og mellemstore virksomheder , mener jeg , at Kommissionen allerfrst skal koncentrere sig om helt konkrete projekter .
Jeg vil nvne et par stykker .
<P>
Forenklingen af det bureaukrati , SMV har med at gre .
Endelig at lade UIAPME deltage i den sociale dialog .
I dag synes i s henseende at vre en historisk dag , da UIAPME og UNICE netop i dette jeblik , hvor vi str her , forhandler om , hvordan det problem kan lses , og det skal lses .
Forbedring af forholdet mellem de finansielle institutioner og de sm og mellemstore virksomheder .
Forberedelse af SMV p euroens indfrelse .
Det vender jeg lige tilbage til .
At yde sttte til SMV ' s adgang til Informationssamfundet .
At stimulere ivrkstternden og sttte bestemte mlgrupper , med opmrksomheden specielt rettet mod kvindelige ivrksttere og medhjlpende gtefller i samme SMV .
Og s , ikke det uvsentligste problem , problemet med efterflgerne i virksomhederne .
Overdragelse af en virksomhed fra n generation til den nste .
I dag koster det 300.000 arbejdspladser om ret i hele Den Europiske Union , og det er fuldstndig undvendigt .
<P>
S endnu et ndrb , fru formand .
Jeg siger overhovedet ikke lngere til ejere af sm og mellemstore virksomheder , at de skal forberede sig p den monetre union .
Jeg finder det for galt , at alle mulige hoveder her i Unionen fortsat gr og tror , at de skal skrive i avisen , om det bliver til noget eller ej .
Jeg mener , der br skabes klarhed .
Hvis vi forventer af ivrkstterne , at de investerer i en monetr union , s er de frste , der skal skabe klarhed , de myndigheder , som krver det af dem . Jeg synes , at alle mulige personer som eksempelvis hr .
Tietmeyer skal holde deres mund , og der skal skabes klarhed for ejerne af sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=91 NAME="Garosci">
Fru formand , det var ikke frst i gr , at vi begyndte at tale om de sm og mellemstore virksomheder og siden i disse har set lsningen p mange af Europas konomiske problemer .
Men det er i dag , at vi med tre betnkninger , der er forelagt her i salen , har sat os for at finde en konkret lsning p virksomhedernes problemer .
Man siger , at konomiens fremtid ligger i de sm og mellemstore virksomheder .
Og denne fremtid m vi hjlpe , flge og styrke , men der mangler endnu de instrumenter og den politiske vilje til at give selv de mindste virksomheder deres rette plads p markedet .
Vi taler om 18 millioner sm og mellemstore virksomheder , der skaffer arbejde til 70 millioner direkte ansatte , dvs . 70 % af den arbejdsstyrke , vi i jeblikket har i Europa .
<P>
Jo vrre krisen bliver for de store virksomheder , i jo hjere grad er de sm virksomheder i stand til at hamle op med markedets vkst og p arbejdsmarkedet finde plads til de arbejdstagere og ansatte , der afskediges af de store virksomheder , som bliver stadig mere automatiserede og mekaniserede og skaber tomrum ved deres industrielle samlebnd .
De sm og mellemstore virksomheder bygger derimod p menneskets arbejde og p den enkeltes rolle .
Lad os her tnke p den tredje sektor , turisme , handel og tjenesteydelser . Uden den enkelte arbejdstagers indsats har de sm og mellemstore virksomheder ingen mening .
Men virksomhedslederne er , jo mindre virksomhederne er , i jo hjere grad ndt til at spilde tid p bureaukrati i form af udfyldelse af formularer og beskftige sig med noget , der ikke har med virksomheden at gre , men alene med afskaffelse af regler .
Vi har brug for afskaffelse af regler for at gengive virksomhedslederen hans rolle i konomien .
Vi m hjlpe disse virksomhedsledere ogs i skattemssig henseende .
Der er nu tale om at tage morgendagens udfordringer op , nemlig harmoniseringen af momsen i de forskellige medlemsstater , forenkling af kreditgivningsforholdene mellem virksomhederne indbyrdes inden for de enkelte medlemsstater og i stadig videre omfang mellem forskellige lande , idet markedet i morgen vil blive et virkelig internt marked .
Lad os derfor arbejde p at f bankerne til at lette virksomhedernes arbejde og ikke lade lederne spilde halve og hele dage med diskussion om 0 , 2 % mere eller mindre og sledes undervurdere alle de store muligheder , virksomhederne har , srlig inden for bestemte sektorer .
<P>
De sektorer , jeg her hentyder til , er navnlig at finde inden for tjenesteydelserne , som vi m vise strre opmrksomhed overfor med henblik p opnelse af bestemte synergivirkninger blandt disse indbyrdes , mellem sm virksomheder og sm liberale erhvervsdrivende og synergivirkning mellem turisme , handel , hndvrk og sm lokale industrivirksomheder , sledes at der gives plads til og ofres opmrksomhed p de lokale former for produktion , der er typiske for hvert enkelt land , p et stort samlet marked , der sledes rummer 370 millioner forbrugere , der yderligere fra den 1. januar 1999 benytter en og samme valuta .
<P>
I dette scenario og i det forslag , vi fremstter for Kommissionen , som vi i vrigt siger tak for det omfattende arbejde , den har udfrt - jeg takker herved srlig kommissr Papoutsis for hans genoplivning af sektoren for de sm og mellemstore virksomheder , navnlig handelen og turismen - krver vi en styrkelse af det interne virke for handelen og turismen i generaldirektorat XXIII .
Nr aktiviteterne p disse omrder og deres position p markedet styrkes , m man tillige anstte flere medarbejdere i generaldirektoratet .
<P>
I min betnkning har jeg srlig understreget to eller tre aspekter , som jeg p ny fremstter som konkrete forslag til , hvorledes man kan give plads og muligheder for de sm og mellemstore virksomhedsledere .
<P>
Vi har set den succes , ydelsen af rentegodtgrelse p EIB-ln har haft , og som yderligere har kunnet udvikle denne mekanisme , der bestr i at yde ln med et maksimumbelb p 30.000 ECU for hver arbejdsplads , der skabes . Lad os koncentrere godtgrelsen p 2 % p.a. om de sm og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte og med en omstning p hjst 20 millioner ECU .
<P>
Et andet forslag ligger i vort hb om , at hele sektoren for sm og mellemstore virksomheder fra bank- og kreditverdenens side vil kunne opn ydelser , der stter dem i stand til at handle og stte gang i vksten , beskftigelsen og investeringerne , ikke mindst i form af en kodeks for bankmssig adfrd , der srlig glder de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Endelig hber vi naturligvis p , at samordningen af virket i de sm og mellemstore virksomheder kommer til at flge Delors ' hvidbog , men at grnbgerne om sektorerne for de sm og mellemstore virksomheder , der endnu ikke er taget op , og srlig hvidbogen om handelen , m blive gennemfrt .
Vi m ikke forglemme , at vi str foran et program for 1997 til 2000 , der kan stte fart i hele sektoren .
Hvad der er en lille virksomhed i dag , kan blive en stor virksomhed i morgen .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Fru formand , det er p tide , at vi indgende beskftiger os med de sm virksomheder .
Arbejdspladser til borgerne i EU og i Storbritannien str verst p vor politiske dagsorden .
Skabelse af arbejdspladser er vor hellige gral .
Det er derfor , vi retter opmrksomheden mod SMV-sektoren , navnlig mod sm virksomheder , som har frre end ti ansatte .
Hvorfor ?
Fordi fire ud af fem nye arbejdspladser i den private sektor er kommet fra denne ubesungne kilde .
<P>
Hvad kan Kommissionen og Parlamentet gre for at medvirke til at skabe arbejdspladser via sm virksomheder i Den Europiske Union ?
Jeg sttter strkt Kommissionens tredje flerrige program for 1997-2000 .
De initiativer , det indeholder , er prisvrdige .
Men verst p Kommissionens dagsorden br vre at udnytte GD XXIII ' s begrnsede ressourcer til en kritisk gennemgang af retsregler og programmer , som kommer fra andre generaldirektorater , for at afdkke deres positive eller negative virkning for Europas sm virksomheder .
Der er f.eks. de meget store strukturfonde , som anvendes til fordel for SMV ' er i hele Unionen , herunder i min valgkreds Cheshire West og Wirral i England .
Jeg er ganske vist glad for , at der er blevet oprettet en SMV-facilitet til Wirral , men undersges , tilvejebringes og overvges sdanne midler af GD XVI eller GD XXIII ?
Sammenholdes de med en etableret , samlet SMV-politik , som er udformet af GD XXIII ?
<P>
Jeg vil byde kommissr Papoutsis velkommen til min valgkreds i juli , hvor han vil opleve , at EU ' s anvendelse af SMV-midler er meget nyttig i Ellesmere Port og Wirral .
I mellemtiden vil han mske gre sig overvejelser om , hvordan EU ' s mrkningsbestemmelser kan skabe forvirring og forfrdelse hos sm virksomheder , hvis de ikke forklares og gennemfres ordentligt .
Der er en lille chokoladevirksomhed i Cheshire , som raser mod de store chokoladeproducenter , hvis strre ressourcer gr dem i stand til at overvinde problemer , som hmmer de mindre producenter .
Vi br altid vre opmrksomme p de mindre virksomheders behov uden p nogen mde at svkke en god forbrugerlovgivning .
<P>
Jeg komplimenterer vore tre ordfrere , hvis betnkninger danner baggrund for denne forhandling under t .
Jeg sttter fru Torres Marques ' opfordring til , at der som en del af uddannelsesprogrammer fremmes en mere risikoorienteret holdning .
Vi br navnlig sttte , at en  ivrkstternd  fremmes i vore skoler p sekundrtrinnet svel som p vore universiteter .
Fru Peijs erkender med rette den fordrejning , der opstr for Europas sm virksomheder som flge af de forskellige momssatser .
Hoteller og restauranter i Det Forenede Kongerige har f.eks. problemer med at vre konkurrencedygtige med deres kolleger p kontinentet , da de ikke berettigede til momsfritagelse .
<P>
I forlngelse heraf fremhvede hr . Garosci helt rigtigt turistsektoren som en betydningsfuldt del af SMV-sektoren .
Det giver i hj grad anledning til beklagelse , at Philoxenia-programmet er blevet standset , men Kommissionen ved kun alt for godt , at hvis to af hjertebrnene i GD XXIII - SMV og turisme - blev nret tilstrkkeligt , kunne de udvikle sig til at blive Europas strste jobskabere .
Og det er netop job , vi nsker .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , betnkningen beskftiger sig med den anden europiske konference i Berlin .
Den generelle tendens var at afgive henstillinger til medlemsstaterne for at udforme omrdet med de sm og mellemstore virksomheder endnu mere effektivt .
Jeg tror imidlertid , vi br fokusere p fremtiden .
Ogs i r finder igen en sdan konference sted , og jeg tror , det er absolut ndvendigt at inddrage Europa-Parlamentet i det forberedende arbejde til denne konference og ogs i dens mlstning .
<P>
Vi behandler for jeblikket i Parlamentet tre vigtige initiativer , som netop er meget vigtige for de sm og mellemstore virksomheder : For det frste SLIM-initiativet , der blandt andet ogs har prioriteret en forenkling af konjunkturstatistikken , en solid anstdssten for vores sm og mellemstore virksomheder ; men det vedrrer f.eks. ogs diplomerne .
Jeg tror , det fremover var vigtigt ogs at beskftige sig med procedureforkortelser , for at disse kunne omsttes s hurtigt som muligt , hvis der er udbygningsplaner et eller andet sted .
Denne analyse , som SLIM-gruppen foretager , er vigtig , og mske br man ogs overveje inden for rammerne af institutionerne , om Det konomiske og Sociale Udvalg ikke br analysere denne aktivitet endnu mere i fremtiden .
<P>
Det andet omrde , der for jeblikket debatteres i Europa-Parlamentet , er fiche d ' impact .
Her drejer det sig om forebyggelse , at alts retsregler fra husets side udformes p en sdan mde , at de er slanke og effektive .
Det er naturligvis en meget vigtig opgave , Europa-Parlamentet her har , og man kunne her i oplbet allerede forhindre mange bestemmelser , som s bagefter udarter til en belastning .
<P>
Det tredje omrde er benchmarking , som vi behandler for tiden .
Her drejer det sig om at levere sammenligningsdata om egenkapitalandel , skattebyrder og lnomkostninger .
Denne objektivering er et helt centralt og vigtigt punkt .
Mske ville Regionsudvalget vre det rigtige udvalg for et styrket arbejde p dette omrde , fordi netop benchmarking yder et helt vigtigt bidrag i regionerne .
<P>
Men det drejer sig ogs om at styrke uddannelsen og videreuddannelsen .
Man br overveje , om de bevillinger , der for tiden stilles til rdighed for LEONARDO , har den ndvendige strrelse .
Jeg vil gerne understrege , at det sidste r i den livslange uddannelse var et ganske vigtigt skridt , fordi bevidstheden blev stttet for den livslange uddannelse og det ogs blev formidlet , at uddannelse kan vre en fritidsfornjelse .
<P>
Forskning og udvikling er et vigtigt omrde , ikke kun produktforskningen , men ogs markedsforskningen .
Vi br alts ogs gre os tanker om , hvor de sm virksomheder finder deres markeder i fremtiden .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , jeg glder mig overordentlig meget over betnkningen om SMV ' er og tilslutter mig andre medlemmer , nr de komplimenterer ordfrerne .
Nr man tnker p , at SMV ' erne str for indtil 80 % af de nye arbejdspladser , der er skabt i de seneste fem r , understreger dette det jobskabelsespotentiale , der findes i de sm og mellemstore virksomheder , og ogs behovet for , at Parlamentet og regeringerne skaber de konomiske rammer for deres fortsatte vkst .
<P>
Den omstndighed , at halvdelen af de nye projekter mislykkes inden for fem r , viser helt klart , at vi har forsmt at yde de projektansvarlige sttte til frdigheder p omrderne forskning , markedsudvikling og ledelse , som er af srdeles stor betydning for deres overlevelse .
Likviditeten udgr ogs et problem for nye industrier .
Men vi br ikke p grund af de mange mislykkede projekter mindske vore bestrbelser p at skabe nye arbejdspladser inden for det , der hidtil har vret et meget forsmt omrde .
Vi br heller ikke glemme , at antallet af fiaskoer og mistede arbejdspladser inden for den skaldte storindustri er meget strre .
<P>
P baggrund af mit arbejde med udvikling af landdistrikterne og p baggrund af antallet af nye arbejdspladser , der er skabt som led i programmer som LEADER og andre fllesskabsbaserede virksomhedsordninger , er jeg af den opfattelse , at vi tidligere har overset det potentiale , som vore menneskelige ressourcer , vor befolkning , har til at kunne spille en betydningsfuld rolle med hensyn til vkstskabelse .
Som lovgivere har vi overreguleret deres liv og mindsket deres naturlige trang til at blive ivrksttere .
<P>
Tiden tillader ikke , at jeg gr i detaljer med de mange aspekter af SMV , som krver vor jeblikkelig opmrksomhed , bortset fra at sige , at SMV ' erne nu br prioriteres hjere i nationale og EU-programmer til jobskabelse .
Medlemsstatsregeringerne skal indfre en gunstig skatteordning , som fremmer og belnner en  ivrkstternd  , i betragtning af , at en skattelempelse , som fremmer  ivrkstternd  , er meget mere omkostningseffektiv end udbetaling af bistandshjlp til de arbejdslse .
<P>
Vi skal ogs medvirke til at fremme markedsfringsstrukturer til kooperativer for at gre de sm virksomheder i stand til at konkurrere og markedsfre deres produkter med succes .
Dette br ogs afspejles i EU ' s konkurrencepolitik .
Afslutningsvis br vi fremme virksomheder , som skaber nye arbejdspladser i landdistrikterne , uanset deres strrelse .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , rede medlemmer , jeg vil gerne understrege vigtigheden af denne debat , som viser Kommissionens og Parlamentets interesse for de sm og mellemstore virksomheder , som er afgrende for , at det gr godt for den europiske konomi og beskftigelsesniveauet .
<P>
I de tre betnkninger , vi beskftiger os med i denne forhandling under t , og som Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe sttter - med visse forbehold omkring nogle bestemte punkter - undersger og foreslr man en rkke aspekter , som det vil vre umuligt at beskrive i mit korte indlg . Jeg vil dog gerne omtale fem af dem .
<P>
For det frste viser forslagene i de tre betnkninger , at det er ndvendigt med en bedre koordinering i EuropaKommissionen , navnlig i GD XXIII , og vi hber derfor , at oprettelsen af det nye Direktorat C vil forbedre koordineringen og gennemfrelsen af Europa-Kommissionens aktiviteter .
<P>
For det andet er det meget vigtigt at revidere , forenkle og forbedre de skattemssige vilkr for de sm og mellemstore virksomheder , og det samme glder de administrative vilkr , som ordfreren , fru Torres Marques , omtalte med et meget grafisk eksempel .
<P>
For det tredje gr vi stadig ikke tilstrkkelige fremskridt med hensyn til en lettere adgang til finansiering .
Vi har ved andre lejligheder gjort opmrksom p ndvendigheden af , at der skabes ordninger som gensidige garantiselskaber , risikovillig kapital samt ydelse af ln fra Den Europiske Investeringsbank . Parlamentet har gang p gang anmodet om dette , men det er desvrre ikke sket , sdan som vi har krvet , og som ordfreren nu pny krver .
<P>
For det fjerde skal vigtigheden af erhvervsuddannelserne understreges .
<P>
Og for det femte br der skabes lettere adgang for de sm og mellemstore virksomheder til de internationale markeder .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , de store ord om vkst og arbejdslshedsbekmpelse i Europa , som vi hrte fra hr. de Silguy , vil ikke f nogen praktiske flger , hvis der ikke trffes snarlige konkrete foranstaltninger for at sttte de sm og mellemstore virksomheder og navnlig de mindste af disse , der , som Kommissionen ogs selv konstaterer , udgr hovedgrundlaget for de nye arbejdspladser .
Det er sledes typisk , at 60-80 % af de nye arbejdspladser , der er kommet inden for de sidste fem r , skal findes inden for hndvrksvirksomheder og sm virksomheder .
Men det er foruroligende , at de sm og mellemstore virksomheders levetid kun er fem r .
<P>
Den Europiske Union trffer ikke de ndvendige konkrete foranstaltninger til forbedring af det milj , som de sm og mellemstore virksomheder opererer i .
Forslaget til ELISE-programmet er stadig blokeret af Rdet .
Naturligvis nrer vi ingen illusioner med hensyn til effektiviteten af sdanne enkeltstende programmer .
Erfaringerne har dog vist , hvilke muligheder de har .
Hvis det blev udfrt p den rigtige mde , kunne det have en positiv effekt .
Kommissionen kunne gennemfre forslaget om momsnedsttelse for arbejdsintensive sm og mellemstore virksomheder som incitament til udvikling af disse og til bekmpelse af arbejdslsheden samt undersge konkrete foranstaltninger , der ville fremme deres adgang til finansieringssystemet p vilkr , der svarer til deres srlige karakteristika .
I det forelbige forslag til budget for 1998 kunne bevillingerne til aktioner p dette omrde forhjes .
Der er ndt til at blive sat en stopper for denne uacceptable boykot af de sm og mellemstore virksomheder i de kollektive forhandlinger og samrd p EU-plan .
<P>
Vi tilslutter os vore kollegers positive tilkendegivelser med hensyn til de tre betnkninger og sttter hr . Papoutsis ' bestrbelser p at genoplive sektoren .
Man kan dog undre sig over , hvordan det er muligt at forvente en styrkelse af de sm og mellemstore virksomheder p lngere sigt og en forgelse af arbejdspladserne , nr forbruget presses helt i bund af den hrde nedskringspolitik , som naturligvis rammer virksomhederne frst .
Vi er imidlertid ndt til at udtrykke forbehold med hensyn til EU-politikkernes effektivitet , da de er kendetegnet af mange ord uden egentlige resultater , hvilket ogs glder for beskftigelsesproblemet .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , kre kolleger , sprgsmlet om de sm og mellemstore virksomheder diskuteres tit , mener jeg , i et forkert ideologisk perspektiv , som om det drejede sig om endelig at realisere Adam Smiths utopi om et samfund af lutter smproducenter .
Det er ikke det problem , det reelt drejer sig om .
Trods al sttte til de sm og mellemstore virksomheder og trods alle flotte erklringer har vi i Fllesskabet overalt en proces i retning af centralisering , overalt en proces , hvorunder sm og mellemstore virksomheder tvinges ind i afhngighed af strre virksomheder .
<P>
Her m en specifik mlstning tages i brug , som virkelig forstr , at der p omrdet hndvrk , tjenesteydelser og liberale erhverv er nye beskftigelsesmuligheder , som ikke kan og m tjene som blgebryder for dereguleringen og smvirksomheds-atomiseringen , men som netop kan profitere af , at der er regionale konomiske sammenhnge , der fungerer , som kan profitere af , at innovationer ogs fremmes af tilsvarende normer og mlstninger .
I denne forstand er det - ogs p baggrund af andelsbevgelsen og den kologiske bevgelse i vores lande - et vigtigt anliggende for os at sttte de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Men det m betyde , at det virkelig er det kologiske indhold , den konomiske uafhngighed , bidraget til udvikling af arbejds- og livsvilkr og frst og fremmest bidraget til udvikling af det lokale erhvervsliv og dets livsduelighed og ydeevne , der str i forgrunden , og ikke den utopi om et samfund bestende af sm virksomheder , jeg omtalte indledningsvis , nemlig ideen om , at man forger antallet af sm virksomheder i forhold til det samlede antal erhvervsaktive eller sdan noget i den retning .
I virkeligheden bringer det os efter vores opfattelse p afveje .
De foreliggende betnkninger gr imidlertid alt i alt i en ganske god retning .
Isr fru Torres Marques vil jeg gerne gratulere med hendes nyttige betnkning .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez Trivio">
Fru formand , rede medlemmer , hr. kommissr , endnu en gang behandler vi et emne , som igen og igen er genstand for debat her i forsamlingen : Jobskabelse og fremme af de sm og mellemstore virksomheders aktiviteter .
Det er beklageligt at skulle indrmme det , men det lader til , at effektiviteten af de foranstaltninger , der trffes af de europiske myndigheder for at bekmpe arbejdslsheden , er omvendt proportional med den tid og den indsats , der bliver brugt .
I tyve r har vi magteslse set p den umdeholdne stigning i arbejdslshedstallene .
<P>
Det skorter ikke p elementer , der kan forklare rsagerne til dette drama , som vedrrer hele kontinentet , det vre sig energikrisen , globaliseringen af konomien , det teknologiske fremskridt eller befolkningseksplosionen . Der er for mange forklaringer og for f jobs .
<P>
Heldigvis har landene i Den Europiske Union vret pionerer inden for skabelsen og opretholdelsen af et socialt system , som beskytter millioner af arbejdslse europere mod fattigdom og mod udstdelse af samfundet .
Men systemet opretholdes p bekostning af et hjt skattetryk , som vanskeliggr ikke blot etableringen , men ogs opretholdelsen af virksomhederne , navnlig de allerede eksisterende sm virksomheder .
<P>
Det er srgeligt at konstatere , hvordan antallet af personer , der nsker at starte en forretning eller skabe beskftigelse , hvert r falder .
Alle vi , som har noget at gre med forvaltningen af det offentlige i Den Europiske Union , er ansvarlige for denne situation .
P kommunalt , regionalt , nationalt og fllesskabsplan mangedobles de regler og forpligtelser , som i n uendelighed plgges de personer , der nsker at starte en virksomhed , og man skal vre i besiddelse af opdagelsesnden hos en modig sfarer fra det 15. rhundrede for at kaste sig ud i det eventyr , det er at skabe en lille eller mellemstor virksomhed i Den Europiske Union i dag .
Sandsynligvis er statens interventionisme i mange tilflde blevet for omfattende .
Vi har ofret den frie virksomhedsnd p det sikre velfrds alter .
Strstedelen af vores ungdom nsker at f en stilling i den offentlige administration , alle vil vre tjenestemnd , og selv om vi ved , at tjenestemndene er vigtige for at opn en korrekt offentlig administration , br vi ogs vide , at de ikke skaber velstand .
<P>
Over for denne triste kendsgerning vover jeg at sige , at de forslag , der er genstand for denne debat , og som min gruppe vil sttte , ikke vil ndre tingene .
Det er selvflgelig udmrket at nedstte momsen , navnlig den moms , som plgges de sm og mellemstore virksomheder , ligesom det er udmrket at sttte det grnseoverskridende samarbejde og uddannelsen af lrlinge og arbejdstagere i hndvrksfagene , men i praksis er de sm virksomheder tyngede af den voksende konkurrence , de stigende skatter og den bekostelige finansiering .
<P>
Nr rentesatserne lempes , sker det over for de indflydelsesrige , bankens gode kunder , men over for den lille virksomhed sker det aldrig .
De store virksomheder , for ikke at tale om de multinationale selskaber , opnr altid bedre finansieringsvilkr , bedre tilgang til markederne og en strre sttte fra de offentlige institutioner , som ofte konkurrerer med hinanden og tilbyder ekstremt favorable betingelser , for at den ene eller den anden virksomhed skal flytte til deres kommune .
<P>
Her skal de offentlige myndigheder acceptere tanken om en positiv diskrimination af de sm og mellemstore virksomheder .
Det er helt ndvendigt at lempe kravene over for disse virksomheder og snke skattetrykket , hvis man nsker , at de skal have mulighed for at overleve .
Jeg vil fremhve tre af de foreslede foranstaltninger : Nedsttelse af momsen , oprettelse af garantibanker og ndring af reglerne for offentlige indkb , sledes at man , nr det er muligt , giver de sm og mellemstore virksomheder fortrinsret .
Samtidig skal man lempe hindringerne for etableringen af virksomheder og fremme udviklingen af ivrkstternden hos vores unge .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , alle gode gange tre , som man siger . Betnkningerne fra hr .
Garosci , fru Peijs og fru Torres Marques om sm og mellemstore virksomheder og hndvrksfagene gr klart , at Europa-Parlamentet nsker at lade Europas beskftigelsesmotor kre for fulde omdrejninger .
<P>
Desvrre hakker den motor noget i det .
Det skyldes nok manglende brndstof , for Rdet ngter at frigre midler til de forskellige SMV-programmer .
Men det er ikke den vsentligste grund .
Peijs-betnkningen peger p den manglende samordning .
EU-programmerne gr p kryds og tvrs af nationale ordninger , og SMV kan ikke selv finde vej gennem stttemulighedernes urskov .
<P>
Vi m ikke udelukkende gre Rdet og Kommissionen til sorteper .
Europa-Parlamentet skal ikke blot spille julemand , men ogs selv gre noget for mere enkle og gennemsigtige bestemmelser .
Undervisningen er heller ikke den store skurk , som fru Torres Marques hvder .
Undgelse af risici er ikke en adfrd , man lrer i skolen , men et kulturelt / antropologisk fnomen .
Det er spekulation ud fra n faktisk konstatering at stemple hele undervisningssystemet .
I praksis ser man , at mange med en hjere uddannelse kombinerer deres job med et lille selvstndigt consultancy -firma , eller begynder for sig selv senere i livet .
Derfor skal vi slette betragtning J og K i punkt 12 i beslutningsforslaget .
<P>
Forgelse af beskftigelsen er et nobelt ml , men m ikke ske p bekostning af milj og naturlig kapital .
En betragtelig del af miljforureningen skyldes SMV .
Det sidste uformelle mde i Rdet ( miljministrene ) har behandlet det problem .
Vil kommissren venligst fortlle , hvilke initiativer Kommissionen agter at tage p det punkt ?
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Kre Europa , symfonien genopfres , og orkestret spiller stadig mere falsk .
Der er former for sttte , men de er ikke tilstrkkelige . Et meget stort antal sm og mellemstore virksomheder og hndvrksvirksomheder er aldrig blevet stttet .
Fremgangsmderne for ansgning om sttte er indviklede og lammer ethvert initiativ .
Det er vanskeligt at f fat i oplysninger , og kun f udvalgte har adgang til dem .
Der er mange forslag og planer . Det vrimler med betnkninger og udtalelser , men mlene bliver sjldent net .
Vi har spurgt os selv , hvorfor gennemsnitligt 50 % af de sm og mellemstore virksomheder gr konkurs i deres frste tre lever , men ikke desto mindre udgr de sm og mellemstore virksomheder 99 , 8 % af alle selskaberne i Unionen , og deres ildhu stimulerer dem til skabelse af arbejdspladser og vkst i hele Europas konomi .
<P>
Men mange medlemsstater betragter denne dynamik som uudtmmelig og har udset sig virksomhederne som de eneste ofre for de vrste former for udplyndring .
Den italienske regering har fundet dette omrde i Padania og hber p , at arbejdstagernes og virksomhedsejernes tlmodighed og ildhu er ubegrnset .
Man har for nylig gennemfrt en sidste skattemssig manvre , der drner virksomhederne for yderligere 20.000 milliarder og plgger dem en dobbelt skattebyrde .
<P>
Dersom vi vil redde det private initiativ , m medlemsstaterne indfre ensartede procedurer og bestemmelser , sledes at der ikke finder uredelig eller skadelig konkurrence sted .
Som flge heraf m der gres mest muligt i form af lettelse af lsningen og anvendelsen af de komplicerede skattelove . Lad os gre det muligt for de nye virksomheder og dem , der har mod til at forny sig , at afholde omkostningerne herved , lad os investere i forskning og lgge planer for stimulering og intensivering af forskningen og lad os endelig inddrage de unge allerede i skolen , for at arbejdet ikke blot skal blive ensbetydende med opofrelse , men tillige samarbejde .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Fru formand , kre kolleger , det ansls , at hvis alle de sm og mellemstore virksomheder kunne ansatte yderligere en person , ville arbejdslshedsproblemet i EU vre lst .
Der rder en vis uoverensstemmelse mellem mulighederne og kravene .
Hvordan kan man bre sig s besynderligt ad , at de sm virksomheder i mange lande bliver stillet over for krav om nsten et tilsvarende bureaukrati og samme pligter som i de store virksomheder , f.eks. med hensyn til arbejdsgiverafgifter , bogholderi , moms , regnskab , revision , obligatoriske forsikringer osv ?
Dermed kan administrationsudgifterne pr. person i en virksomhed med fem ansatte vre de samme som i en virksomhed med hundrede ansatte .
<P>
Det er positivt , at kravet om forenkling af lovgivningen for de sm og mellemstore virksomheder fremhves i fru Peijs ' udmrkede betnkning .
Vi har brug for et EU-program , der bidrager til oprettelse af netvrk mellem de sm og mellemstore virksomheder i det indre marked .
Desuden br det vre lettere for de sm og mellemstore virksomheder at markedsfre sig , da det er vanskeligt og dyrt for sm virksomheder med begrnsede ressourcer at trnge ind p de store markeder .
<P>
Beskatningen er fuldstndig kommet p afveje .
For jeblikket straffes den virksomhed , der anstter mennesker .
Beskatningen er koncentreret om arbejdskraften p en sdan mde , at arbejdskraften er blevet dyr .
Men hvis virksomheden anskaffer sig en maskine eller robot , skal den ikke betale ln eller ekstraudgifter i forbindelse med lnnen .
Der er dermed opstet en situation , hvor man straffer ansttelsen af mennesker og favoriserer indfrelsen af maskiner til erstatning for arbejdskraft .
Det er ikke underligt , at arbejdslsheden er hj ved overgangen til informationssamfundet .
Det er ndvendigt , at vi hurtigt omlgger beskatningens tyngdepunkt vk fra mennesker til f.eks. beskatning af mervrdi , omstning og kapital .
P denne mde favoriseres de arbejdskraftsintensive virksomheder og beskftigelsen .
Sprgsmlet er , hvad Kommissionen agter at gre for at indfre en mere tidssvarende beskatning , sledes at den svarer til forholdene i informationssamfundet ?
Det er , hvad det for jeblikket egentlig drejer sig om .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Fru formand , for cirka et r siden citerede jeg her under en anden SMV-forhandling et slogan , som fastslr , at SMV ikke er store virksomheder i lommeformat , men har mange egne karakteristika og har behov for en politik , som er skret til efter deres strrelse .
Kommissionen erkender , at SMV er specifikke , og det er godt .
Men den tager stadig ikke hjde for den anden realitet , nemlig at langt strstedelen af foretagenderne er sm og mellemstore virksomheder .
<P>
I den nuvrende politik tages der hjde for SMV ' s specifikke natur via undtagelsesbestemmelser .
Men massevis af undtagelser skaber indviklet lovgivning og gr det desvrre ikke altid enklere for virksomhederne .
En af Kommissionen foretaget undersgelse af INTRASTAT- og momsforpligtelserne i forbindelse med transaktioner inden for fllesskabet har ungtelig pvist det .
<P>
Derfor mener jeg , at det snarest m overvejes ikke lngere at betragte SMV som besvrlige outsidere , som hele tiden er ude efter at blive behandlet som undtagelser , men at man skal tilpasse politikken til virkeligheden .
Det vil sige , at SMV skal vre reglen og ikke lngere undtagelsen .
Maastricht-normerne har tilskyndet regeringerne til at sanere deres budgetter .
Lad os nu indfre SMV-normen for endelig at finde lsninger p alle mulige problemer , som medlemmerne har opregnet for mig her .
Hvis regeringerne s lgger sig i selen for SMV-normen med lige s stor inddthed , som de gjorde det for Maastricht-normen , s er vi p rette vej .
<P>
Undtagelser er gode for mindretalsproblemer , men hvis det udsondrede mindretal faktisk synes at udgre flertallet , s er det p tide med et sporskifte .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , jeg er enig med ordfreren , fru Peijs , nr hun siger , at Kommissionen er fuld af gode intentioner , men s snart det drejer sig om gennemfrelse af konkrete foranstaltninger , bliver SMV stadig i for hj grad udenfor i kulden .
For rlighedens skyld m vi indrmme , at den europiske SMV-politik har gjort visse fremskridt for eksempel med lettelserne for SMV via ISDAC- og SLIM-projektet .
Der findes imidlertid ganske mange flaskehalse , hvoraf jeg specifikt vil nvne to .
<P>
For det frste , hvorfor involveres SMV ikke i den sociale dialog ?
Det har Parlamentet allerede talt for i lang tid .
For det andet gres der stadig for lidt for at give SMV lettere adgang til finansieringskilder .
Kommissionen og Parlamentet er brndende tilhngere af ELISE-programmet p grund af den strke lftestangsvirkning , der udgr herfra .
Men hvad konstaterer vi nu ?
ELISE har allerede i mnedsvis vret holdt som gidsel af de nationale regeringer .
Derfor mit sprgsml til Rdet , men jeg er bange for , at Rdet ikke er her , mit sprgsml lyder : Hvornr bringes denne blokering af ELISE-programmet til ophr ?
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , hr. kommissr , SMV ' erne tegner sig for 70 % af beskftigelsen .
I lbet af de sidste fem r har de skabt mellem 60 og 80 % af alle registrerede nye arbejdspladser , og efter min mening er de i dag en kilde til det , som har frste prioritet i Den Europiske Union : Jobskabelsen .
Men de stder p adskillige problemer : Administrative hindringer , for meget bureaukrati , manglende deltagelse i den sociale dialog , manglende hjlp til uddannelse og vanskeligheder i forbindelse med finansiering .
<P>
Hvis Den Europiske Union nsker at tilgodese SMV ' erne , skal den komme med forslag i denne retning , navnlig hvis man tager i betragtning , at der ud over de sm virksomheder ogs er de sm hndvrksvirksomheder , hvis vigtigste funktion til tider er at bevare landenes kulturarv og traditioner og somme tider ogs miljet .
<P>
Derfor mener vi , at dette forslag er vigtigt , og Kommissionen vil gre rigtigt i at vre opmrksom p de vanskeligheder , som de sm virksomheder str overfor .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="de Rose">
Fru formand , vi konstaterer , sledes som Kommissionen understreger i sin meddelelse , at SMV indtager en fremtrdende plads i Den Europiske Union .
For det frste i kraft af deres antal , eftersom de tegner sig for 99 % af samtlige virksomheder , dernst p grund af deres konomiske vgt , idet de beskftiger godt 65 % af arbejdstagerne i Unionen .
<P>
P denne baggrund og inden for rammerne af en politik , der tager sigte p den strst mulige beskftigelse og vkst , var det uomgngeligt ndvendigt at sknke SMV en ganske srlig interesse og sttte , hvad man allerede forsgte at gre med det integrerede program fra 1994 .
Dette program er nu blevet forlnget med 1996programmet , som har overtaget de samme metoder - flerrigt program , aktioner , der er samordnet med medlemsstaterne , andre aktioner til fordel for SMV - men opstiller en rkke nye mlstninger i form af fem prioriterede aktioner : forenkle og forbedre det finansielle , fiskale og administrative milj , bist med internationaliseringen af SMV , styrke konkurrenceevnen og fremme ivrkstternden .
<P>
Vi finder dette program demagogisk i den forstand , at det er indlysende , at man br lade SMV indtage en fremtrdende plads p det europiske konomiske landkort , men er det den bedste mde at gre det p ?
Man opremser endnu en gang en rkke gode intentioner , men det , SMV har brug for , er konkrete , effektive og hurtige foranstaltninger .
Det , der udgr deres styrke , er deres fleksibilitet og evne til at tilpasse sig markedets behov .
<P>
Det er i den forstand , at jeg er enig med ordfreren , nemlig at det er interessant at undersge , hvad SMV mangler .
Men de forventer flere konkrete foranstaltninger .
Det er ikke de store industrikoncerner , der er opmrksomme p de makrokonomiske foranstaltninger , der trffes i Bruxelles , men sm virksomheder , som kmper en daglig kamp i forsget p samtidig at varetage den daglige ledelse , erobre markedsandele og lse praktiske problemer .
<P>
Men hvad tilbyder Kommissionen - og isr i hvilken form og med hvilken tidshorisont - for at lse det strukturproblem , som bestr i , at SMV mangler egenkapital , samt SMV ' s driftsproblemer ?
Til opfyldelse af SMV ' s behov nvnes Den konomiske og Monetre Union , ndvendigheden af at skabe en ivrkstternd gennem uddannelse og indfrelsen af et enkelt flles momssystem .
Er dette en provokation ?
Lad os starte med at fjerne de snrende administrative , fiskale og sociale og arbejdsmarkedsmssige bnd p det lokale plan , lad os harmonisere medlemsstaternes momssystemer og lad os skabe et stimulerende fiskalt milj , der tager hensyn til SMV ' s srlige forhold .
Det er i vrigt alt , hvad disse anmoder om .
<P>
Det er nemt at afgive store erklringer til fordel for jobskabelsen gennem sttte til SMV .
Men hvis vi antager , at disse foranstaltninger i realiteten gennemfres , hvor store vil faktiske omkostninger da vre ?
Det lader til , at man atter en gang taler om et abstrakt , teoretisk program , et fait accompli , medens man er langt fra at opstille lsninger p en lang rkke supplerende sprgsml vedrrende den daglige drift , som ikke en gang er nvnt .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Fru formand , hovedmlet i Den Europiske Union br p.t. vre at forge beskftigelsen .
Men inden for rammerne af globaliseringen vil SMV ' erne kun kunne stille fremtidssikrede arbejdspladser til rdighed , hvis de arbejder innovativt .
Til innovativt arbejde hrer frst og fremmest forskning og udvikling .
Flgelig skal vi forbedre stttemulighederne her .
Der findes en rkke forskellige programmer , der ganske vist stadig er en jungle og ikke altid er srlig tilgngelige for de sm og mellemstore virksomheder .
Det er p.t. absolut utilstrkkeligt at deltage i forskningsrammeprogrammet .
Vi er ndt til at koncentrere sttte , der er skrddersyet til SMV ' er , og det glder bde finansiel og juridisk sttte , for at SMV ' erne ogs kan omstte deres resultater til produkter .
Sprgsmlet om intellektuel ejendomsret og patentering giver her store problemer .
Udveksling af resultater mellem sm og mellemstore virksomheder er ikke altid en selvflge , fordi de bagefter ogs meget tit m konkurrere indbyrdes p markedet .
<P>
I vrigt br man overveje , om det ikke ville vre muligt at forvalte og anvende sttten , rdgivningen , men ogs pengene , blandt andet fra rammeprogrammet , mere decentralt .
En centraliseret rdgivning nr kun frem til de sm og mellemstore virksomheder , der er villige og i stand til at komme hertil for at sge information her .
Jeg tror , det er vores opgave at give informationen p selve stedet .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , i dette jeblik med alvorlig konomisk tilbagegang i hele Europa kan de sm og mellemstore virksomheder blive redningsbden og det sidste forsg p igen at komme op p et acceptabelt vkstniveau og en vigtig , omend mske ikke den eneste kilde til skabelse af arbejdspladser og beskftigelse .
Vkst og beskftigelse , der desvrre foruden af krisen uskyldigt hmmes af grundlggende mangler og ufuldkommenheder , som end ikke de dokumenter , vi drfter i dag kan afhjlpe tilfredsstillende .
<P>
Kommissionens meddelelse taler f.eks. om en koordinering af fllesskabsinstrumenterne og staternes virke for at effektivisere de foranstaltninger , der skal ivrksttes , men forklarer ikke , hvorledes man skal opn dette og siger heller ikke , hvem der skal gre det .
Nr man hertil fjer , at de resultater , der er opnet gennem de samlede aktioner , har vret begrnsede , kommer vi yderligere i stor vildrede .
<P>
Vi finder , at forenklingen af de administrative procedurer , der i dag umuliggres af de nationale lovgivninger , skal ivrksttes uden sknsel , og ligeledes finder vi , at den grnse , der er angivet af Kommissionen for definitionen af en lille eller mellemstor virksomhed , meget lidt svarer til de kriterier , som anvendes p nationalt plan .
I Italien gr grnsen f.eks. ved 250 ansatte .
Dette bevirker , at de , der kan opn fllesskabsfinansiering , bliver virksomheder , der har en fast organisationsstruktur , snarere end mindre virksomheder , der har behov for strre sttte .
Og det synes vi absolut ikke om .
<P>
Vi protesterer endvidere mod de vanskeligheder , der mder de mindste virksomheder , der derfor kun har begrnset kapital til rdighed , nr de nsker at opn kredit .
Endelig krver vi ivrksttelse af foranstaltninger , der har til forml virkelig at fremme en virksomhedsnd og initiativet i de sm og mellemstore virksomheder , i stedet for at skabe et srligt bureaukrati , der er karakteristisk for dem , og som vil begrnse deres handleevne og navnlig deres udvikling .
<P>
Trods disse bemrkninger synes de tre dokumenter os at betegne et anerkendelsesvrdigt fremskridt for samordningen af politikkerne til fordel for de sm og mellemstore virksomheder samt hndvrksvirksomhederne .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , jeg benytter lejligheden til at takke fru Torres Marques og de andre ordfrere for deres indsats .
Hndvrksaktiviteter fortjener den strste interesse og sttte , og jeg psknner de gode hensigter hos dem , der nsker at bidrage til at skabe betingelser for , at denne sttte kan omsttes i praksis .
<P>
I alle de foreliggende betnkninger sker der imidlertid en sammenkobling af hndvrksfagene og sm virksomheder , hvilket kan fre til forvekslinger og uklarheder .
Hndvrksfagene kan have - og har i mange tilflde - karakter af kulturel aktivitet , af viderefrelse af en tradition .
Der er ofte tale om aktiviteter , hvor hndvrkeren har bevaret et nrt forhold til sine arbejdsredskaber , hvilket ikke altid er tilfldet i den type virksomheder , som de i betnkningerne sidestilles med .
<P>
Nr jeg understreger de positive aspekter i de foreliggende betnkninger , skal jeg i samme ndedrag gre opmrksom p , at min positive indstilling ikke kan udlgges som tilslutning til en holdning , der opvurderer en bestemt type selvstndigt arbejde forkldt som mikrovirksomhed p bekostning af den type arbejde , der ironisk betegnes som  en sikker , men afhngig karriere som ansat eller tjenestemand  karakteriseret ved en  lnmodtagernd  .
En sdan modstilling er p ingen mde acceptabel for en , der som jeg nsker at yde hndvrksfagene retfrdighed og kmpe for , at de fr den sttte , som de objektivt fortjener .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , det srlige og styrken ved det europiske erhvervsliv er dets struktur , der sledes i hj grad beror p sm og mellemstore virksomheder .
Denne smstrukturerede opbygning betyder imidlertid ogs srbarhed og ulemper i vores globaliserende verden .
Hndvrksvirksomheder og sm virksomheder er ganske vist tit kun aktive p et lokalt marked , men er alligevel i fuldt omfang udsat for get konkurrence p det indre marked .
<P>
Kommissionen og medlemsstaterne skal derfor stte alle krfter ind p at fremme samarbejdsformer , der gr det muligt for dem at imdeg den gede konkurrence .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at ogs det europiske turisterhverv - en potentiel kilde til flere arbejdspladser - for en stor procentdels vedkommende bestr af sm virksomheder .
For denne betydelige erhvervsgren , der desvrre stadig ikke har noget retsgrundlag i EUtraktaten , er alle foranstaltninger til fordel for sm og mellemstore virksomheder derfor af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Fru formand , lad mig p grund af den korte tid , der er til rdighed , blot plukke t punkt ud fra fru Torres Marques ' fremragende betnkning , der netop er af stor betydning for strig , nemlig kravet om en srlig sttte til sm virksomheder i grnseomrder .
I regionerne i EU ' s yderste periferi er fristelsen for virksomhederne til at flytte til det billige udland srlig stor og dermed bidrage til den meget anspndte arbejdsmarkedssituation inden for Fllesskabet .
<P>
Det er ene og alene den specielle struktur i disse for den samlede konomi s betydningsfulde sm virksomheder , den nre forbindelse mellem familie og virksomhed , krligheden til hjemlandet , det kulturelle rodfste og dermed den alt i alt strre livskvalitet , der forhindrer , at disse virksomheder flytter til udlandet .
Det er af ikke uvsentlig sociokulturel relevans for Unionen og fortjener alene derfor stor sttte fra os .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Fru formand , nu er alt sagt om de sm og mellemstore virksomheder .
Der fres ikke s meget som n debat i Europa-Parlamentet vedrrende beskftigelsessprgsmlets ptrngende karakter , hvorunder man ikke nvner ndvendigheden af en udviklingspolitik , der fremmer styrkelsen af de allerede eksisterende sm og mellemstore virksomheder og muligheden for at grundlgge nye .
<P>
De argumenter , der er fremfrt i de tre betnkninger , er rigtige .
Der er fra Rdets side fremsat krav om afblokering af visse instrumenter , som Europa-Parlamentet dog har godkendt , som f.eks. ELISE-programmet , der fremmer muligheden for at indfre forskellige former for garanti for kreditter ydet til sm og mellemstore virksomheder .
Der er behov for afbureaukratisering og forenkling af administrationen og beskatningen . Der er behov for fremme af mulighederne for fornyelse og adgang til Fllesskabets politikker for de sm og mellemstore virksomheder .
Denne opregning kunne fortsttes , og jeg ville risikere at gentage noget , som allerede er sagt .
<P>
Jeg vil kun fremhve n ting , nemlig at den meget lille virksomhed , hndvrksvirksomheden , str svagt p verdensmarkedet og ikke kan klare sig .
Hndvrksvirksomhederne og de sm og mellemstore virksomheder bliver , dersom de derimod indgr i en positiv omrdeafgrnset enhed , der bestr af indbyrdes netvrk , og positive former for tjenesteydelser en faktor af betydning for konkurrenceevnen .
Og det er i denne forbindelse , at jeg frst og fremmest vil understrege kravet om , at Kommissionen og Rdet arbejder for at stte de sm og mellemstore virksomheder i stand til fortsat at eksistere p markedet og vre i stand til at konkurrere med de andre .
<P>
Fra dette synspunkt er politikken for reelle tjenesteydelser et af de strategiske valg , der skal trffes , en politik for reelle tjenesteydelser , der fremmer uddannelse og internationalisering og begunstiger de sm virksomheder og hndvrket og hjlper dem til at eksistere i Europa p samme mde som de vrige virksomheder .
<SPEAKER ID=112 NAME="Papoutsis">
Fru formand , allerfrst vil jeg takke de tre ordfrere , fr . Torres Marques , fr .
Peijs og hr .
Garosci , for det fremragende arbejde , de har gjort .
<P>
Hvad angr den betnkning , der er udarbejdet af fr . Torres Marques , kan jeg forsikre Dem om , at vi vil imdekomme kravet om vedtagelse af foranstaltninger , der vedrrer hndvrksvirksomheder og sm virksomheder .
Der er ingen tvivl om , at vi alle finder det ndvendigt med en koordineret indsats for at forbedre de sm og mellemstore virksomheders og hndvrksfagenes udvikling og konkurrencedygtighed .
For frst da vil de kunne bidrage til at ge beskftigelsen , sdan som ordfreren understregede i sit indlg .
Jeg er ogs enig i , at uddannelsessystemet spiller en vigtig rolle for skabelsen af en ivrkstternd prget af initiativ og ansvarsflelse .
<P>
Kommissionen har indledt en bred dialog med aktrerne p omrdet med henblik p den 3. europiske konference om hndvrksvirksomheder og sm virksomheder , der afholdes i Milano i november mned .
Hndvrksvirksomhederne og de sm virksomheder br kunne henvende sig til mellemled , ssom brancheorganisationer og foreninger , og f hjlp til at flge med udviklingen p europisk plan .
Kommissionen vil om kort tid udsende en opfordring til at komme med forslag til , hvordan man sttter europiske initiativer fra sdanne organisationer .
Formlet med opfordringen vil vre at fremme projekter af hj kvalitet , isr til gavn for unge ivrksttere og kvindelige ivrksttere , der nsker at starte egen virksomhed p europisk plan .
<P>
Hvad angr det sprgsml , fr . Torres Marques stillede mig om Regionalfondens rolle , kan jeg sige , at gennemsnitligt 10 % af Regionalfondens midler gr til foranstaltninger , der skal aktivere og forbedre det konomiske milj , som netop de sm og mellemstore virksomheder benytter .
Denne procentdel er endnu hjere for ml 2-omrder , dvs. omrder med industriel tilbagegang , samt for ml 5b-omrder , landbrugsomrder , hvor gennemsnitstallet ligger mellem 15 og 20 % .
<P>
Hvad angr betnkningen udarbejdet af fr . Peijs , sttter den vore bestrbelser p at styrke den koordinerende rolle , som vort Generaldirektorat for Virksomhedspolitik har .
I forbindelse med omlgningen af GD XXIII i april 1996 oprettedes en ny afdeling , hvis vigtigste forml er at fremme de koordinerende aktiviteter .
Hovedformlet er netop at forbedre adgangen til andre EU-programmer samt at effektivisere samordningen med relevante horisontale fllesskabspolitikker .
S vi gr netop i den retning , fru Quisthoudt-Rowohl talte om .
<P>
Rdet har p sin side opfordret Kommissionen til at udarbejde en henstilling , der omhandler de forskellige mder , hvorp de sm og mellemstore virksomheders adgang til fllesskabsprogrammerne kan forbedres .
Jeg tror , vi nu er parate til at flge denne opfordring op med konkret handling , der vil blive frt ud i livet i de kommende 12 mneder , det kommende r .
Desvrre er der ikke tid til at kommentere de enkelte punkter i fr .
Peijs ' beslutningsforslag ; men jeg vil gerne sige , at jeg i store trk er enig i de forslag , der indgr i betnkningen , som jeg hber vil blive vedtaget af Parlamentet .
<P>
Der er imidlertid tre ting , jeg gerne vil trkke frem :
<P>
For det frste er jeg helt enig med ordfreren i , at den store udfordring er den flles valuta , euroen .
Og her kan jeg sige , at der i Kommissionens regi tages en rkke initiativer for at forberede de sm og mellemstore virksomheder p de store udfordringer , de skal leve op til , nr euroen trder i kraft , men ogs for at forberede dem p de nye relationer til banksystemet .
<P>
For det andet et sprgsml , som flere ordfrere har vret inde p , blandt andet hr .
Paasilinna , hr .
Gonzlez og hr .
Hyland , om et retfrdigt skatte- og afgiftssystem for de sm og mellemstore virksomheder . Hertil kan jeg sige , at Kommissionen er ved at udarbejde et nyt momssystem for det indre marked , som vi tror ogs vil komme de sm og mellemstore virksomheder til gode .
Det nye system er planlagt til at trde i kraft i 2002 , men der forventes forsinkelser .
P nuvrende tidspunkt er Kommissionens forslag til retsakt endnu under udarbejdelse , men forventes at foreligge inden midten af 1997 . Vi hber , vi har det frdigt ved afslutningen af frste halvr .
Der er imidlertid ingen tvivl om , at der venter os nogle meget vanskelige forhandlinger med Rdet om dette sprgsml .
Medlemsstaterne er faktisk meget forbeholdne , fordi det nye system vil gre dem meget mere afhngige af de vrige medlemsstater , end de er i dag , og som De ved har Rdet altid store forbehold , nr det glder skattesprgsml .
<P>
For det tredje hvad angr turismen .
De ved , hvilken betydning jeg tillgger den turistmssige udvikling .
De sm og mellemstore virksomheder , der opererer inden for turistsektoren , har nydt godt af foranstaltninger , der indgr i det integrerede program for sm og mellemstore virksomheder .
Den nste rsberetning fra Det Europiske Observationscenter for SMV vil foretage en srlig undersgelse af situationen for de sm og mellemstore virksomheder , der virker inden for turistsektoren .
<P>
Og nu til hr . Garoscis betnkning : Kommissionens rapport fra 1995 om koordineringen af aktiviteterne til fordel for de sm og mellemstore virksomheder og hndvrksfagene giver efter min opfattelse et integreret billede af de relevante horisontale fllesskabsforanstaltninger .
Rapporten er et grundlggende redskab ved koordineringen af fllesskabsaktiviteterne og -programmerne .
Og som jeg allerede har vret inde p i forbindelse med Peijsbetnkningen , har Kommissionen sat samordningen af fllesskabspolitikkerne verst p dagsordenen .
Vi foreslr alts en yderligere styrkelse af denne dimension af vore politikker . Og det glder mig , at EuropaParlamentet fuldt ud kan bifalde den retning , Kommissionen har valgt .
Koordineringen af fllesskabsaktiviteterne er en tosidig opgave : frst og fremmest skal de sm og mellemstore virksomheder inddrages som en srlig dimension i udformningen og gennemfrelsen af fllesskabspolitikkerne , s der tages strre hensyn til de sm og mellemstore virksomheders sregenheder , som hr . Rbig ogs var inde p , og samtidig skal deres deltagelse i fllesskabsprogrammerne ges .
<P>
I dag gr vore bestrbelser i retning af en forenkling af de administrative procedurer , og dette er et af vore grundlggende ml i alle Fllesskabets medlemsstater , som hr .
Paasilinna fremhvede s klart og tydeligt . Jeg kan endvidere fortlle Dem , at Kommissionen netop i dag har vedtaget en henstilling til medlemsstaterne om forenkling af det administrative milj for ivrksttere , for virksomhedsstart og for den frste fase , som er den mest flsomme , nr de sm og mellemstore virksomheder indleder deres aktiviteter .
<P>
Uddannelse er ogs en vigtig faktor for de sm og mellemstore virksomheders udvikling , som fr . Gonzlez lvarez understregede .
Derfor har vi lagt stor vgt p uddannelsen af administrativt personale til de sm og mellemstore virksomheder .
Det internationale samarbejde er ligeledes et centralt sprgsml , der vedrrer bde de sm og mellemstore virksomheder og hndvrksvirksomhederne .
Vore bestrbelser br endvidere fre til , at de sm og mellemstore virksomheder fr bedre adgang til standardisering og certificering .
De har helt korrekt i dag lagt vgt p de sm og mellemstore virksomheders adgang til finansiering og foreslet en yderligere udvidelse af SMV-faciliteten , dvs. lnene med rentegodtgrelse til de sm og mellemstore virksomheder , der skaber nye arbejdspladser .
Som bekendt har Kommissionen foreslet en udvidelse af denne mekanisme , men desvrre har forslaget ikke opnet sttte fra Rdet .
Jeg deler Deres skuffelse , som ogs fr .
Kestelijn-Sierens gav udtryk for , ligesom jeg er enig med Parlamentet i , at der br lgges stor vgt p dette sprgsml , som hr . Filippi sagde .
Som sagt deler vi Deres skuffelse over , at Rdet ngtede at vedtage ELISE-programmet om lnegaranti .
Men eftersom finansiering giver liv til de sm virksomheder , vil sprgsmlet blive taget op igen .
<P>
Jeg finder resultaterne af rundbordssamtalerne med de sm og mellemstore virksomheder og bankerne vsentlige .
Rapporten fra disse forhandlinger indeholder en bredt spektrum af  bedste praksis  , der kan anvendes af hele Den Europiske Union , ligesom den indeholder konkrete forslag til forbedring af de sm og mellemstore virksomheders adgang til finansiering .
<P>
Desuden kan jeg meddele Dem , at en rapport om kapitalmarkedet for de sm og mellemstore virksomheder netop er frdiggjort .
Rapporten undersger de strste hindringer for udviklingen af de sm og mellemstore virksomheders kapitalmarked og vil meget snart blive vedtaget af Kommissionen .
Kommissionen er villig til at udvikle programmer , der giver de sm og mellemstore virksomheder bedre adgang til finansiering , hvorved udvikling gres mulig . Og her er jeg helt enig med de overvejelser , som hr .
Gasliba I Bhm gav udtryk for . Jeg har anmodet vore tjenestegrene om at undersge , hvilke nye initiativer der kan tages p omrdet .
Jeg hber , at vi i de kommende mneder vil se resultaterne af evalueringen af den tidligere plan for ivrkstterkapital .
Og jeg kan forsikre Dem om , at jeg vil gre , hvad jeg kan , for at sikre en tilfredsstillende opflgning af denne med konkrete initiativer p omrdet .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml , De har rejst , er forbedringen af de sm og mellemstore virksomheders deltagelse i EMAS-systemet , Det Europiske Miljforvaltnings- og Miljkontrolsystem .
I efterret 1996 ivrksatte Kommissionen et forsgsprojekt , et pilotprojekt ved navn  Euromanagement  , p miljkontrolomordet med det forml at hjlpe 500-750 sm og mellemstore virksomheder med at indarbejde de nye krav p miljforvaltningsomrdet i deres struktur samt hjlpe et mindre antal sm og mellemstore virksomheder med at opn godkendelse af miljkontrollen .
P denne mde forsger vi virkelig at lgge vgt p de ting , som hr . Wolf var inde p i sin tale .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykke tilfredshed med den vgt , Parlamentet tillgger de sm og mellemstore virksomheders direkte reprsentation , et ml , der ogs indgr i prioriteterne i det nye flerrige program for de sm og mellemstore virksomheder og hndvrksfagene .
<P>
Jeg kan endvidere oplyse Dem om , at mine tjenestegrene allerede er i gang med den nste rapport med nyere tal .
Det er en rapport , der vil blive udarbejdet fast hvert andet r , og som vil fokusere p de fremskridt , der sker med hensyn til integreringen af de sm og mellemstore virksomheder som dimension i alle fllesskabspolitikker og -programmer .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang fremhve Kommissionens forpligtelse til at fremme de sm og mellemstore virksomheders interesser inden for alle Fllesskabets politikker og programmer .
I denne sammenhng er Parlamentets synspunkter og forslag meget positive og konstruktive , og jeg lover at tage dem alvorligt i betragtning . Og naturligvis vil jeg erklre mig enig i fr .
Thyssens afsluttende bemrkning om , at medlemsstaterne br koordinere deres indsats for at styrke de sm og mellemstore virksomheder sidelbende med bestrbelserne p at opn konomisk konvergens .
P denne mde tror jeg , vi vil opn vsentlige resultater med styrkelsen af deres rolle i erhvervslivet .
<P>
Tillad mig endnu en gang at rette en varm tak til fr . Peijs , fr .
Torres Marques og hr .
Garosci for deres betnkninger . Jeg vil ogs takke Dem for det arbejde , De gr for de sm og mellemstore virksomheder og naturligvis ogs for Deres faste opbakning af Kommissionen og det fremragende samarbejde , vi har haft indtil nu .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Justering af de finansielle overslag
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0135 / 97 ) af Tillich for Budgetudvalget om forslag til afgrelse fra Europa-Parlamentet og Rdet for Den Europiske Union om tilpasning af de finansielle overslag efter bevillingsudnyttelsen ( forelagt af Kommissionen i henhold til punkt 10 i aftalen mellem institutionerne af 29. oktober 1993 ) ( SEK ( 97 ) 0364 - C4-0111 / 97 ) .
<SPEAKER ID=115 NAME="Tillich">
Fru formand , betnkningen om justering af de finansielle overslag i henhold til artikel 9 og 10 i den interinstitutionelle aftale er en akt , der gentager sig hvert r i lbet af budgetproceduren .
Tidligere var det ikke noget problem .
Der var knap nok diskussioner herom , der var enighed mellem Parlamentet og Rdet .
Det var kun en teknisk procedure .
<P>
I r har vi et problem : Ved siden af de sdvanlige procedurer , nemlig overfrsel af uudnyttede forpligtelsesbevillinger fra 1996 til 1999-545 millioner ecu i forbindelse med strukturfondene og 17 millioner ecu i forbindelse med Samhrighedsfonden - havde man fra Rdets side videregende nsker .
At overfre bevillingerne fra 1996 til 1999 var og er ikke noget problem for Europa-Parlamentet .
Budgetudvalget har enstemmigt tilsluttet sig Kommissionens forslag .
Men Europa-Parlamentet kan ikke stemme for Rdets forslag om at overfre yderligere 1 milliard ecu i forpligtelser endnu en gang fra 1998 til 1999 , efter at der fra de foregende r var blevet overfrt til 1998 , ikke mindst fordi Kommissionen fastslr i sit forslag , jeg citerer :  Efter en utilstrkkelig bevillingsudnyttelse i 1994 og 1995 har situationen derefter forbedret sig vsentligt i 1996 .
Det betyder ikke kun , at de samlede oprindelige bevillinger er opbrugt i 1996 , hvilket str i kontrast til situationen i de to foregende r , men ogs at en lille del af det efterslb , der var plbet i begyndelsen af programforlbet , kunne indhentes . 
<P>
Denne konstatering fra Kommissionens side har Rdet ignoreret og ogs givet udtryk for dette p trepartsmdet i begyndelsen af april .
Rdet understregede , at det har brug for endnu en gang at f overfrt dette belb p 1 milliard fra 1998 til 1999 for at opn nulvkst i 1998-budgettet .
Ogs Europa-Parlamentet kender til medlemsstaternes bestrbelser p en sparsommelig budgetpolitik og til bestrbelserne p at opfylde kriterierne for Den Monetre Union .
Men EP kender ogs Edinburgh-beslutningerne om strukturfondene , om de finansielle overslag , og Parlamentet kender ogs udmrket den interinstitutionelle aftale fra 1993 .
<P>
Det er Europa-Parlamentets ml , at der i henhold til de i januar besluttede guidelines for 1998-budgettet skal vedtages et budget , som i alle rubrikker er i overensstemmelse med en ansvarsbevidst udgiftspolitik og foretager besparelser dr , hvor historien gentager sig fra r til r , nemlig at penge overfres tilbage til medlemsstaterne .
Derfor sttter vi det nuvrende kommissionsforslag om ikke at overfre hele belbet p en milliard fra 1998 til 1999 , men kun 500 millioner ecu .
De resterende 500 millioner ecu i forpligtelser vil vi lade blive i 1998-budgettet , hvorved vi desuden til efterret har mulighed for at foretage bedre overslag for landbrugsudgifterne i 1998budgettet p grund af mere njagtige prognoser .
<P>
Dette svarer nje til punkt 9 og 10 i vores guidelines , og det hollandske formandskab har p sidste trepartsmde sidste mandag tilsluttet sig dette kompromis .
Jeg hber blot , at Rdet senest i morgen formiddag vil flge dette p sit mde .
Selvom Rdet ikke er til stede i aften - det kan sikkert efterflgende lse mine bemrkninger i protokollen - vil jeg gerne fremstte to kommentarer til i min egen sag .
<P>
Som hovedordfrer for 1998-budgettet har jeg overtaget pressionsbyrden fra sidste budgetdebat om 1997budgettet .
De spndinger , der var i sin tid , er ikke helt ryddet af vejen , og mange medlemmer her i salen har nu allerede igen det indtryk , at Rdet vil have aflb for sin manglende konsensusevne p nakken af EuropaParlamentet .
Vi beviste den gang og ogs nu vores konsensusevne .
Rdet derimod br nje gennemlse og vre opmrksom p passagerne i traktaterne og i den institutionelle aftale , hvori det str skrevet , at budgetmyndigheden bestr af to grene , og disse to grene - Europa-Parlamentet og Rdet - skal vre enige .
Jeg vil gerne anbefale Parlamentet at vedtage udkastet til betnkning i morgen .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Fru formand , Tillich-betnkningen er kedsommelig og tr , om De vil , men den fortjener ikke , at salen nsten er tom . Hr .
Tillich ' korte betnkning br ikke skjule , at dens tilblivelse har vret vanskelig og givet anledning til bekymring .
Det , som nu galant fremlgges i ordfrerens indlg , er blevet udarbejdet under meget store spndinger mellem de to grene af budgetmyndigheden , helt anderledes spndinger end dem , der plejer at herske under de sdvanlige alvorlige forhandlinger mellem Rdet og Parlamentet p budgetomrdet .
Under en del af forhandlingen forsgte et flertal af Rdet at ptvinge Parlamentet sit synspunkt uden at tage hensyn til nogen andre argumenter og udviste en holdning , som jeg - hvis jeg ikke brugte et pnt sprog - kunne kalde afpresning .
<P>
Lad mig gentage det , ordfreren sagde , og minde om situationen : I henhold til den interinstitutionelle aftale fra 1993 , som jeg var ordfrer for , skal Kommissionen fremkomme med to forslag i forbindelse med de finansielle overslag ved indledningen af hver budgetprocedure .
<P>
Dels skal den i henhold til artikel 9 komme med et forslag om tilpasningen af landbrugsretningslinjen og af maksimumbelbet for de andre udgiftsomrder p grundlag af udviklingen af BNI og priserne .
Det er en teknisk og automatisk tilpasning , som budgetmyndigheden blot br acceptere .
Og dels - og nu kommer vi til sagen - skal den i henhold til artikel 10 i den interinstitutionelle aftale foresl en tilpasning af bevillingerne til udgiftsomrde 2 , dvs. strukturfondsudgifterne , p grundlag af deres udnyttelse , for at man ikke skal miste de uudnyttede bevillinger .
<P>
Siden 1989 , dvs. siden den frste interinstitutionelle aftale , er dette sket uden strre problemer .
Men i r fik den beskedne overfrsel p 562 mio ecu fra 1996 til 1999 ikke den indledende anerkendelse fra Rdet , som nskede at overfre yderligere 1 mia ecu , som var inkluderet i udgiftsomrde 2 for 1998 .
Det er en besynderlig procedure , for ikke alene betd det , at man havde placeret udgifterne en tusindedel fra loftet for betalingsbevillinger for 1999 , men man gjorde ogs brug af en ordning beregnet til at generhverve uudnyttede bevillinger , dvs. til at give meddelelse om en manglende bevillingsudnyttelse i fremtiden , p et tidspunkt , hvor man truede med at overtrde de budgetpolitiske aftaler fra Edinburgh .
<P>
Over for denne kendsgerning har Kommissionen fremlagt et nyt kompromisforslag , som vi kan acceptere - og som vi vil acceptere - for ikke at miste de 562 mio ecu , der var afsat til meget specifikke ordninger til solidaritet og bekmpelse af arbejdslshed i fllesskabsbudgettet .
Men som ordfreren udmrket har sagt , kan det ikke skabe prcedens , og jeg vil tilfje , at kun den gode politiske vilje forhindrer os i at betragte denne procedure som en skjult revision af de finansielle overslag .
<P>
rede medlemmer , Budgetudvalget sttter bredt , mske enstemmigt , kompromisforslaget som et mindre onde .
Den Socialistiske Gruppe vil flge ordfreren , som vi lyknsker med udfrelsen af den vanskelige opgave , og understreger , at vi nsker , at der vedtages passende betalingsbevillinger , og at man koncentrerer operationerne i omrderne under ml 1 og 2 , sledes som det ogs str i ordfrerens betnkning .
<P>
Men vi sprger os selv : Hvorfor har dette vret s vanskeligt ?
Hvis vi husker p , at beslutningen om , hvem der skal vre med i euro-klubben , trffes p grundlag af 1997-tallene , hvilke politisk-konomiske balancer vil s vre i fare p grund af denne famse milliard ecu i 1998 ?
Er der noget land , der kan se deres opfyldelse af Unionstraktatens bestemmelser om for store underskud bragt i fare ?
Ingen .
Det er ikke det enkelte lands forholdsmssige andel i finansieringen eller medfinansieringen , som kan bringe opfyldelsen af konvergenskriterierne i fare , for vi taler om tusindedele af et point af BNI .
rede medlemmer , der er tale om en temmelig hj grad af hykleri .
<P>
Nr Parlamentet gr ind for en streng budgetpolitik , hvad angr et budget , der reprsenterer mindre end 2 , 5 % af medlemsstaternes offentlige udgifter og knap 1 , 2 % af Unionens BNP , hvorfor s denne krig ?
Det er de rigeste lande , der mest tydeligt i Rdet har meddelt deres manglende vilje til at gennemfre strukturfondene .
Mske skulle vi tale om , hvem der nyder godt af disse fonde , men det skriger til himlen at skre ned p disse spinkle bevillinger , som vi afstter for at mindske afstanden mellem de rigeste og de fattigste omrder i Fllesskabet og for at bekmpe arbejdslsheden .
At udskyde dem , som Rdet foreslog , ville desuden vre at forvrre problemet .
Derfor , rede medlemmer , vil socialisterne , som nsker at kmpe for et mere retfrdigt Europa og for en effektiv solidaritetspolitik , sttte dette kompromis .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , rede medlemmer , de vanskeligheder , som Kommissionens oprindelige forslag er stdt p under dets behandling , er et meget klart eksempel p , hvor vanskelig budgetforhandlingen vil blive i r .
Parlamentet skal i morgen vedtage et forslag fra Kommissionen om tilpasningen af de finansielle overslag , som er forskelligt fra Kommissionens oprindelige forslag .
Dette forslag er det eneste , som lader til at have opnet en tilstrkkelig grad af konsensus i Rdet , og jeg siger lader til , for - som ordfreren , hr . Tillich s rigtigt sagde - vi kan ikke vre sikre p noget fr i morgen .
<P>
Hvis vi ikke opnr denne konsensus , vil der opst en meget alvorlig institutionel konflikt , hvor Parlamentet vil sttte Kommissionen over for Rdet , og alt dette sker to uger inden Kommissionen fremlgger budgetudkastet for 1998 .
<P>
Parlamentets positive stemme br ikke skjule den kendsgerning , at dette ikke er den ideelle lsning , men den eneste mulige lsning .
De samlede forpligtelsesbevillinger for 1998 reduceres med 500 mio ecu , som overfres til 1999 p baggrund af en bekrftelse fra Kommissionen , som siger , at den ikke vil kunne udnytte mere end 600 mio ecu i budgetret 1998 .
Under alle omstndigheder mener vi , at Kommissionen har gjort det eneste mulige for at deblokere en lst situation i Rdet , som kunne rejse tvivl om forpligtelsen til at opfylde aftalerne fra Edinburgh .
<P>
Hr. formand , respekten for forpligtelserne og garantien for opfyldelsen af aftalerne i Den Europiske Union er grundlaget for vores trovrdighed og grundsjlen i vores politiske samliv .
Ud fra dette synspunkt godkender vi Kommissionens forslag vel vidende at den egentlige politiske debat vil komme i forbindelse med den modtagelse , Rdet giver Kommissionens budgetudkast .
<P>
Den ndvendige aftale med hensyn til vkstprocenten for budgettet for 1998 , respekten for de undertegnede aftaler , som er fuldt ud gyldige , og opretholdelsen af tallene for betalingsbevillingerne vil i stor udstrkning vre afgrende for muligheden for , at de tre institutioner kan blive enige om et budget .
Derudover skal EuropaParlamentet have det sidste ord omkring de ikke obligatoriske udgifter i udgiftsomrde 2 , og det br forhandle sig frem til , at disse udgifter skal spille en strre rolle i udgiftsomrde 1 .
Tilbage er kun igen at lyknske ordfreren , hr . Tillich , med hans bne indstilling til aftalen og kompromiset .
Jeg mener , at Rdet br samarbejde mere med ordfreren og ikke give ham en endnu vanskeligere opgave , end den han allerede har .
Endelig hber jeg , at afstemningen i morgen vil samle flere medlemmer end dem , der er til stede i dag , og i vrigt tror jeg , hr. formand , at Rdets manglende tilstedevrelse skyldes , at man i jeblikket nje undersger Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger Tillich-betnkningen om tilpasning af de finansielle overslag kommer i det rette jeblik til at illustrere den korte debat , vi havde for et jeblik siden med kommissr YvesThibault de Silguy om overholdelsen af konvergenskriterierne , og indeholder samtidig et klassisk skoleeksempel .
<P>
Hvis vi til 1998 overfrer hele belbet p 1 mia ECU , der ikke blev anvendt i 1995 , og som allerede blev overfrt til 1996 , og som ikke blev anvendt i frste omgang , ger vi udgiftsomrde 2 i Den Europiske Unions budget for nste r med over 6 % , og vi udviser en srdeles ringe vilje til at overholde konvergenskriterierne .
rsagen er enkel .
Hvis vi tvinger nettobidragyderne til at allokere belbet p 1 mia ECU over deres nationale budget for 1998 , viser vi dermed , hvor kortsynet vi handler , og vi giver samtidig indtryk af , at for Europa-Parlamentet er det kun 1997 , der tller .
Dette forekommer mig uklogt .
<P>
Til gengld fremkalder overfrslen af hele bevillingen til 1999 et benbart ramaskrig , og det navnlig i de lande som er hovedmodtagere af sttte fra Samhrighedsfonden og strukturfondene , specielt Grkenland , Portugal og Spanien , som har god grund til at tvivle p medlemsstaternes reelle vilje til at overholde programmeringsaftalen for perioden 1994-1999 .
De sydeuropiske lande bekrftes hermed kun i deres tro p de skumle planer , som de ofte skyder Nordeuropa i skoene .
<P>
Kommissr Liikanen , som har hndteret sagen med stor snilde , har sammen med formand Samland fundet frem til en kompromislsning .
Det er dette forslag , som er genstand for Tillich-betnkningen , og som jeg strkt hber vil kunne vinde tilslutning fra et kvalificeret flertal her i forsamlingen og i Rdet .
Det forekommer mig nemlig at 500 mio i 1998 , som i sidste instans giver en besparelse p 300 mio i betalingsbevillinger for samme r , og en forpligtelse p 1 , 62 mia ECU for 1999 er en god lsning med tilbagefring samme r af differencen , for s vidt angr betalingsbevillinger .
<P>
Jeg kan sledes p vegne af UPE-Gruppen give min tilslutning til denne betnkning , men det forekommer mig trods alt , at der i betragtning af udgiftsomrdets flsomme karakter br forelgge nogle prciserende oplysninger i forbindelse med den endelige afstemning om budgetterne for 1998 og 1999 .
Og jeg deler hr . Joan Colom i Navals synspunkt : 1 mia ECU , det havde trods alt fortjent bedre end en forsamling , der ligner en rken .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand den pgldende overfrsel af budgetmidlerne bygger p to forslag .
Kommissionen foreslog i marts , at de 545 mio ecu , der var blevet tilovers i 1996 , skulle overfres til 1999 .
Herudover foreslog Rdet , at der skulle overfres 1 mia ecu fra 1998 til 1999 .
Begge forslag havde medfrt , at strukturfondenes bevillinger til forpligtelser ville have hobet sig op i det sidste r af programperioden .
Det ville have skabt problemer for dem , som skal fre regional- og strukturpolitikken ud i livet .
Derfor var det hensigtsmssigt , at overfrslen p 1 mia blev delt i to og fordelt p de to sidste r i programperioden .
Jeg vil gerne lyknske ordfrer Tillich med et godt stykke arbejde .
<P>
Den overfrsel af strukturfondenes bevillinger til forpligtelser , der nu er til behandling , er allerede den tredje i den nuvrende programperiode .
Der er overfrt midler til et senere tidspunkt for i alt 4 , 3 mia ecu , der m anses for et betragteligt belb .
Der er over 18 millioner arbejdslse i EU , og arbejdslsheden fortstter bare med at stige .
Desuden forvrres de regionale forskelle i mange medlemslande .
Regional- og strukturpolitikken vil derfor blive stillet over for strre udfordringer .
<P>
Man kan naturligvis beskylde medlemslandene for den manglende udnyttelse af strukturfondene , men EU kan ikke helt fralgge sig ansvaret .
Der er bygget et enormt og indviklet bureaukrati op omkring forvaltningen af strukturfondene .
En anden hindring er de strenge bestemmelser for strukturfondene .
Kravet om innovative projekter er ofte for omfattende i lighed med den tidskrvende proces med at f sttte til investeringerne .
Disse begrnsninger kan bremse et projekt , der ellers er nok s fornuftigt .
Hvis den frte regional- og strukturpolitik var betydningsfuld og effektiv , da vil det komme til udtryk i konkurrence om strukturfondenes midler .
Det er desvrre ikke tilfldet i dag .
Heldigvis fjerner denne overfrsel dog ikke ressourcerne , og derfor br den p alle mder stttes .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , vi har ikke noget at indvende mod tilpasningen af de finansielle overslag vedrrende strukturforanstaltninger som foreslet i Kommissionens ndrede forslag .
Det forekommer os at vre et nogenlunde afbalanceret forslag , isr hvis det sammenlignes med Rdets maksimalistiske , uacceptable holdning , der ligner et afpresningsforsg .
<P>
Forslaget bner mulighed for at overfre de uudnyttede 562 mio ECU og sikrer desuden en tidsmssig spredning af de omhandlede tilpasninger .
Ordfrerens accept af mit forslag om garanti for fuldstndig opfrelse p budgettet af de uudnyttede bevillinger , herunder ogs betalinger i 1998 og 1999 , bidrager ligeledes til vores positive holdning .
<P>
Jeg skal imidlertid ikke lgge skjul p , at jeg ogs nrer visse bekymringer .
Selv om tilpasningen er velbegrundet af tekniske rsager , kan den ikke ses isoleret fra beslutninger af politisk karakter .
For det frste indebrer den en konsolidering af budgetstramningen , som vi ikke kan tilslutte os .
Dernst fordi man , som jeg sagde i min udtalelse , hermed bekrfter tendensen til i alt for hj grad at koncentrere budgetmidlerne til sturkturforanstaltninger i de sidste r af den gldende fllesskabssttteramme .
Hvilket ikke er tilfldigt .
Denne situation ikke ses isoleret fra retningslinjer og foranstaltninger , som vedtages p fllesskabsniveau med netop dette ml for je , om end med andre begrundelser .
Men disse aspekter gemmer vi til en senere debat .
Der vil ganske givet ikke mangle lejlighed hertil .
For indevrende vil vi af de ovennvnte grunde sttte den foreslede tilpasning af de finansielle overslag .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , ingen er uvidende om , at budgettet for 1998 er et vanskeligt budget , hvorfor det er vigtigt at anerkende den indsats , vi alle gr for at n til s brede aftaler som muligt .
I denne forbindelse er det vigtigt , at man starter med at respektere de tidligere aftaler .
Vi ved alle , at pacta sunt servanda , og derfor regner Europa-Kommissionen med vores sttte til at opn en samlet vkstrate p 3 % , sledes at aftalerne i Edinburgh kan overholdes , og man kan n op p en vkstrate p 8 % i udgiftsomrde 2 .
<P>
Efter alle disse bestrbelser er det derfor ufatteligt , at Rdet har forsgt at umuliggre en bred aftale .
For os er kompromislsningen for udgiftsomrde 2 for 1998 ikke den mest tilfredsstillende , men man undgr konfrontationen , og derfor er den brugbar .
Derfor , hr. formand , er det vsentligt , at vi i morgen vedtager Tillichbetnkningen med et kvalificeret flertal .
<P>
Vi ved udmrket , hvem de to grene i budgetmyndigheden er , og at Europa-Kommissionen ikke er en af dem , men jeg skal ikke - og slet ikke p et tidspunkt hvor man afventer offentliggrelsen af budgetudkastet for 1998 - vre den , der anbefaler , at man sidder Kommissionen overhrig i dens forslag til betalingsbevillinger i udgiftsomrde 2 , eftersom det er Kommissionen , der bedst kender behovene , fordi det er den , som srger for deres opfyldelse . Artikel 18 og 21 i den interinstitutionelle aftale er helt klare , nr de siger , at bevillingerne skal vre tilstrkkelige til at dkke forpligtelserne .
<SPEAKER ID=122 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i henhold til punkt 10 i aftalen mellem institutionerne af 29. oktober 1993 forelagde Kommissionen Parlamentet og Rdet et forslag om tilpasning af de finansielle overslag efter bevillingsudnyttelsen .
Forslaget gik ud p at overfre de bevillinger til strukturfondene og Samhrighedsfonden , som ikke blev udnyttet i 1996 , til 1999 - i alt 562 mio ECU .
<P>
Under forberedelsen af det forelbige budgetforslag for 1998 har det vist sig , at med overfrslen af 1 mia ECU forpligtelsesbevillinger fra 1995 , som der blev truffet afgrelse om i 1996 , oversteg de bevillinger , der var fastsat til strukturinterventioner i 1998 , behovene .
De overskydende bevillinger i forhold til udnyttelseskapaciteten ville vre ca . 500 mio ECU .
<P>
Kommissionen har derfor besluttet at ndre sit oprindelige forslag .
Foruden overfrslen af 562 mio ECU fra 1996 til 1999 foreslr Kommissionen ogs , at der overfres 500 mio ECU fra 1995 til 1999 .
Vedtagelsen af det ndrede forslag vil sikre en tilfredsstillende udnyttelse af de programmerede udgifter .
Det vil rent faktisk muliggre en opfrelse p budgettet af alle de strukturfondsbevillinger , der er afsat til perioden 1993-1999 .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere hr . Tillich for hans meget gode betnkning og ogs takke Parlamentet for det gode samarbejde om dette sprgsml .
Endelig har jeg lige modtaget den nyhed , at COREPER ogs har accepteret dette forslag i aften .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Sikkerhed for fiskefartjer
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0068 / 97 ) af Le Rachinel for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en lngde p 24 meter og derover ( KOM ( 96 ) 0255 - C4-0255 / 96-96 / 0168 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=125 NAME="Le Rachinel">
Hr. formand , kre kolleger , den pgldende betnkning vedrrer et forslag til Rdets direktiv om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en lngde p 24 meter og derover .
For at man bedre kan forst rkkevidden af denne tekst , vil jeg give en kort oversigt over de regler og konventioner , som findes p omrdet .
<P>
Da fiskeskibe falder uden for anvendelsesomrdet for den internationale konvention fra 1974 om sikkerhed for menneskeliv p sen , ogs kaldet SOLAS-konventionen , har det vist sig ndvendigt at udfrdige en konvention , som i betragtning af disse skibes srlige beskaffenhed opstiller konstruktionsforskrifter for nye skibe samt de karakteristikker , som fiskeskibes sikkerhedsudstyr skal overholde .
Sledes undertegnedes i 1977 den internationale konvention om sikkerhed for fiskeskibe , kaldet Torremolinos-konventionen .
Imidlertid er 1977konventionen aldrig trdt i kraft , for mindstetallet af ratificeringer er aldrig blevet net .
<P>
I 1993 foretog Den Internationale Sfartsorganisation ( IMO ) en revision af denne konvention gennem vedtagelsen af Torremolinos-protokollen .
Protokollen omfatter imidlertid ikke skibe med en lngde p over 45 meter .
Kommissionens forslag er derfor ndvendigt , for af samtlige skibe p 24 meter og derover mler de 85 % mellem 24 og 45 meter .
Flgelig finder Torremolinos-konventionen i jeblikket kun anvendelse p 15 % af samtlige fiskeskibe .
Det var derfor ndvendigt at udfylde det juridiske tomrum .
<P>
Der er grund til at hilse alle foranstaltninger , der tager sigte p at mindske de risici , fiskerne er udsat for under udvelsen af deres erhverv , velkommen .
Ved sledes at overtage bestemmelserne fra 1993-protokollen gennemfres der i Den Europiske Union en harmonisering af bestemmelserne vedrrende skibenes konstruktions- og udstyrskarakteristikker , hvilket sikrer et hjere sikkerhedsniveau .
<P>
Fiskerisektoren er p de forskellige omrder , den omfatter , en yderst srbar sektor .
Man har derfor mttet vre meget omhyggelig i forbindelse med indfrelsen af nye krav med hensyn til konstruktion , sikkerhedsudstyr og procedurer for ndsituationer .
De forskellige udvalg , organisationer og foreninger , som reprsenterer sektoren , er blevet rdspurgt .
De tillgger alle denne nye tekst , som indeholder forskrifter for deres erhverv , stor betydning .
<P>
Vanskelighederne inden for fiskerisektoren er nemlig ikke blevet forvrret trods indfrelsen af disse nye tekniske krav .
P den anden side har man sikret tilstedevrelsen af de minimumssikkerhedsbestemmelser , som er ndvendige for beskyttelsen af menneskeliv , skibe og milj .
I betragtning af den konomiske effekt ivrksttelsen af disse forskrifter ville have for de eksisterende fiskeskibe , er det blevet foreslet , at de eksisterende skibe kun skulle vre omfattet af de oprindelige bestemmelser i 1977-protokollen .
Disse bestemmelser burde dkke hele Middelhavet og samtlige kystlande .
<P>
Hvad angr tredjelande , der nsker at fiske i Den Europiske Unions indre farvande eller territorialfarvande eller lande fisk i en medlemsstats havn , er situationen lidt mere kompleks .
De br overholde de samme forskrifter som fllesskabsskibene , men det vil blive vanskeligt at kontrollere ivrksttelsen .
For medlemsstaterne glder det derfor om at forstrke kontrollen til lands som til vands .
<P>
Endelig br dette forslag betragtes som et frste skridt i retning af en sammenhngende sikkerhedsordning for fiskerisektoren .
Man br nemlig herefter undersge , i hvilken udstrkning det vil vre muligt at udvide disse nye forskrifter til ogs at glde for fiskeskibe med en lngde p under 24 meter .
Endvidere fremmes sikkerheden om bord naturligvis ogs gennem en passende uddannelse af sfolkene inden for sektoren .
I den forbindelse har Europa-Parlamentets Udvalg om Transport og Turisme netop fet forelagt en betnkning af Eolo Parodi .
<P>
Hr. formand , kre kolleger sikkerheden p havet kommer os alle ved , og denne betnkning om sikkerheden for fiskeskibe , som jeg har den re at forelgge for forsamlingen , gr det muligt at tilvejebringe denne sikkerhed .
Jeg hber , De vil bidrage til at fre forslagene ud i livet .
<SPEAKER ID=126 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. kommissr , det nuvrende forslag fra Kommissionen er resultatet af en lang og vanskelig proces hen imod en ndvendig forbedret sikkerhed ombord p fiskefartjer .
Den hje statistik for ulykker p havet viser , hvor farlig dette erhverv er , og de f resultater , der er net indtil dags dato , understreger de strre sfartsnationers modvilje p dette omrde .
Derfor br man lyknske Kommissionen , fordi den har taget dette initiativ , som har vret ndvendigt i lang tid , og som vil gavne sikkerheden inden for dette farlige erhverv .
Direktivforslaget sigter mod at overfre de tekniske bestemmelser fra Torremolinos-protokollen til alle fiskefartjer med en lngde p mellem 24 og 45 meter , som fisker i europiske farvande , dvs. ikke alene skibe , der fisker under en medlemsstats flag , men ogs skibe fra tredjelande , der fisker i Fllesskabets farvande eller lander deres fangst i fllesskabshavne .
<P>
Som Kommissionen selv anerkender , er dette kun det frste skridt , der , selv om det kun omfatter 4 % af Fllesskabets fiskerflde , reprsenterer 57 , 4 % af den samlede tonnage og 77 , 4 % af den samlede fangst .
Vedtagelsen af et direktiv forekommer ogs at vre det rigtige i frste omgang for at opn en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning og gre det muligt for dem at medtage specifikke situationer i deres lovgivninger i forbindelse med visse grundlggende principper .
<P>
Af disse grunde , og eftersom det drejer sig om det frste skridt , mener vi , at dette direktivforslag br stttes og vedtages s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang komplimentere kommissr Kinnock for at forelgge endnu et forslag med henblik p at ge sikkerheden til ss .
Jeg vil ogs gerne benytte denne lejlighed til at takke ordfreren for alle hans bestrbelser p at navigere dette foranstaltning s hurtigt og effektivt gennem udvalget .
Eftersom han allerede har gjort rede for baggrunden for dette forslag , som udfylder et juridisk tomrum , hvilket er meget vigtigt , behver jeg ikke at gentage den .
<P>
Som det hedder i forslaget , hrer sikkerheden blandt de vigtigste sprgsml i Udvalget om Transport og Turisme .
Vi er helt klar over , at fiskeri er et af de farligste erhverv i verden .
I flleskabsfarvandene har der i de seneste ti r vre tusind ddsfald inden for fiskeriet .
I hele verden har der vret mange flere ddsfald .
Alle vil huske , at den flles politik for sikre farvande indeholdt krav om den foranstaltning , som hr . Kinnock gldeligt nok nu har forelagt Parlamentet .
<P>
Det er vigtigt at tage fat p sikkerheden p fartjer med en lngde p mellem 24 og 45 m p omrder , der er fastsat i direktivet , ssom brandbeskyttelse , livredning og radiokommunikation .
Det gres der netop i direktivet , og det vil derfor f Den Socialistiske Gruppes fulde sttte .
Det vil sikre ensartede og harmoniserede sikkerhedsbestemmelser og samtidig ogs undg en konkurrenceforvridning .
<P>
Og mens vi er ved sprgsmlet om fiskefartjer - og jeg er sikker p , at hr . Kinnock forstr , hvorfor jeg tager dette op - der er nogle franske fiskefartjer , der har blokeret havnene i Boulogne , Calais og Dunkirk , hvilket forvolder stor gene for mange lastbilchauffrer i min valgkreds .
Jeg vil gerne bede hr . Kinnock - og jeg beklager , at det sker uden varsel - om kort at udtale sig om denne strid og finde ud af , hvordan vi bedst kan samarbejde med henblik p at sikre personers og varers frie bevgelighed i fremtiden .
<P>
Afslutningsvis har jeg i de seneste par dage brugt meget tid i Dover-omrdet - af grunde , som hr . Kinnock vil vre bekendt med - og mange af mine vlgere har bedt mig om at overbringe deres bedste hilsner til ham .
Det er mig en stor glde at gre det .
<SPEAKER ID=128 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg beder oprigtigt hr . Le Rachinel undskylde min sene ankomst i salen .
Det var uhfligt , og det er aldrig sket tidligere , og jeg ikke har til hensigt at gentage det .
Jeg blev opholdt af et andet mde , og jeg havde fastsat mit ankomsttidspunkt alt for snvert .
Det beklager jeg overordentlig meget .
Gudskelov er det tilgiveligt i Europa-Parlamentet - blot et enkelt tegn p dets kultiverethed og elskvrdighed .
Det ville ikke vre tilgiveligt i det parlament , som jeg var mere fortrolig med i 25 r .
Mske har alle noget at lre . Jeg takker ogs hr .
Watts for de overbragte hilsner , som jeg absolut genglder , og jeg hber at kunne gre det personligt i Dover inden udgangen af nste uge .
<P>
Det glder mig at bemrke , at der hersker enighed om dette forslag , og at hovedformlet med det , nemlig harmoniseringen af sikkerhedsstandarderne for fiskefartjer , som opererer i de indre farvande og medlemsstaternes territorialfarvande , er blevet stttet fuldt ud .
Jeg er sikker p , at vi alle er enige om , at nr denne foranstaltning er ivrksat , vil den yderligere sttte vore bestrbelser i Kommissionen , Parlamentet og Rdet p at sikre et hjt og ensartet beskyttelsesniveau for menneskene i fllesskabsfarvandene .
<P>
Det er det primre forml med dette forslag .
Men det vil ogs bidrage til at undg den konkurrenceforvridning , der kan opst , nr operatrerne trffer utilstrkkelige sikkerhedsforanstaltninger .
Jeg anbefaler derfor ogs forslaget af denne grund .
<P>
Lad mig udtrykke en srlig taknemlighed over for Udvalget om Transport og Turisme og navnlig ordfreren , hr . Le Rachinel , for den fortrffelige betnkning om forslaget .
Jeg vrdstter den indsats , som han og kolleger i andre udvalg har gjort for at hre de forskellige parter inden for fiskerisektoren , og det glder mig at bemrke , at deres reaktioner har vret positive nsten over hele linjen .
<P>
Jeg vil gerne kort komme ind p to specifikke og meget vrdifulde bemrkninger , der er fremsat i Parlamentets betnkning .
Kommissionen vil gerne imdekomme den specifikke anmodning om , at Parlamentet underrettes regelmssigt om enhver ndring eller tilpasning , som mtte blive foretaget under udvalgsproceduren , og vi vil absolut overholde Kommissionens forpligtelser over for Europa-Parlamentet med hensyn til gennemsigtighed .
Kommissionen deler ogs den bekymring , der gives udtryk for i betnkningen med hensyn til , at forskellige sanktioner i medlemsstaterne kan bevirke konkurrenceforvridning .
Det er netop for at undg sdanne problemer og sikre en omfattende gennemsigtighed , at medlemsstaterne i henhold til bestemmelserne i artikel 13 skal give meddelelse om deres sanktionsordninger i forbindelse med overtrdelse af de nationale bestemmelser , der vedtages p grundlag af dette direktiv .
<P>
Lad mig afslutte mine bemrkninger til betnkningen med at takke Parlamentet for at muliggre en hurtig vedtagelse af en flles holdning vedrrende denne vigtige foranstaltning , som vil ge sikkerheden i forbindelse med fiskeriaktiviteterne i fllesskabsfarvandene og navnlig beskyttelsen af europiske fiskeres liv , som vi alle som Fllesskab skylder s meget .
<P>
Jeg vil kort komme ind p det sprgsml , som hr . Watts med rette tog op .
I formiddags skrev jeg til hr . Pons , den franske transportminister , og gav udtryk for , at jeg virkelig hbede , at den franske regering vil tage skridt til at sikre , at den frie bevgelighed genetableres i og omkring havnene ved Kanalen .
Mit kontor har ogs vret i telefonisk forbindelse med den franske transportminister .
Hr . Pons har naturligvis vret i kontakt med de relevante kolleger i andre ministerier i den franske regering .
Regeringen er nu klart informeret om situationens presserende karakter .
Jeg hber , at man ikke vil tve med at sikre , at den frie bevgelighed genetableres i overensstemmelse med de juridiske krav i traktaten og ogs de enkelte medlemsstaters juridiske forpligtelser .
Jeg er taknemlig for at have haft lejlighed til at fremstte denne udtalelse i Parlamentet .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Skibe , der transporterer farligt gods
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0073 / 97 ) af Novo Belenguer for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 93 / 75 / EF om mindstekrav til skibe , som er p vej til eller fra Fllesskabets shavne med farligt eller forurenende gods ( KOM ( 96 ) 0455 - C4-0544 / 96-96 / 0231 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=131 NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , formlet med direktiv 93 / 75 og derfor ogs med dette direktiv om ndring af direktiv er at forbedre sikkerheden til ss og at forebygge ulykker ved at tilvejebringe hjlpeaktioner , nr det er ndvendigt .
De ulykker til ss , der i den senere tid har fundet sted i fllesskabsfarvande , vidner om dette direktivs store betydning og ndvendigheden af , at alle medlemsstater vedtager de bestemmelser , der er indeholdt i direktivet .
Kommissionens forslag indeholder nye beslutninger , der er truffet i IMO , srligt medtagelsen af skibe , der transporterer radioaktive materialer .
Det handler ikke her om at diktere sikkerhedsregler for emballering , men om at give de ndvendige oplysninger til EUhavnemyndighederne med hensyn til de materialer , der transporteres , at tilpasse de tekniske bilag samt at ndre det pgldende EU-udvalgs handlemde for at bringe fllesskabslovgivningen i overensstemmelse med de internationale regler .
<P>
De forml , som er indeholdt i forslaget , er positive og fortjener Parlamentets sttte .
Men efter min mening er der dog nogle lse ender , som direktivet ikke giver nogen lsning p .
<P>
For det frste vedrrer sikkerhedsforanstaltningerne i direktivet ikke skibe , som sejler igennem Fllesskabets farvande uden at g ind i en fllesskabshavn .
Hvordan kan vi s vre sikre p , at disse skibe opfylder reglerne og kodekserne p dette omrde ?
Mske skulle man foresl , at dette direktiv ogs omfattede skibe , som sejler i flleskabsfarvande , uden selvflgelig at bringe den ret til harmls gennemsejling i fare , som er fastsat i de internationale konventioner .
Vi m ikke glemme , at disse konventioner giver mulighed for at krve , at skibene begrnser sig til bestemte sejlrender .
<P>
For det andet forekommer det overraskende og endog farligt , at man fortstter med at transportere radioaktive materialer i skibe , som ogs transporterer passagerer .
Adskillige af IMO-medlemslandene har allerede givet udtryk for deres forbehold over for dette forhold .
Mske ville det vre tilrdeligt at forbyde denne praksis eller i mangel heraf som minimum krve offentliggrelse af listen over passagerer , der rejser med disse skibe , et aspekt , som undersges i et srligt direktiv om registrering af passagerer , det endelige direktiv 96 / 574 .
<P>
For det tredje omhandler Bilag I - om hvilket der i henhold til artikel 6 i direktivet i tilflde af en ulykke skal gives underretning til den pgldende medlemsstats kompetente myndighed - ikke behovet for at give oplysning om antallet af ombordvrende bestningsmedlemmer p det tidspunkt , hvor skibet kommer ud for ulykken .
<P>
Hr. formand , jeg vil desuden gerne fremhve , at de ndringsforslag , der er blevet fremsat og vedtaget i udvalget , har bidraget til at forbedre hensigten med min betnkning .
Men jeg vil gerne nuancere og kommentere disse ndringsforslag .
ndringsforslag 1 - jeg har fet at vide , at ndringsforslag 3 er blevet trukket tilbage - omhandler de radioaktive materialer , som transporteres om bord p skibene .
Med ndringsforslag 7 forstrker man forpligtelsen hos den stat , hvor bestemmelseshavnen er beliggende , til at videregive de modtagne oplysninger til alle de medlemsstater , som skibets rute stder op til .
Dette blev vedtaget af Udvalget om Transport og Turisme , hvor man desuden vedtog ndringsforslag 5 og 6 , som omhandler den forpligtelse , operatrerne af skibe , der transporterer farlige stoffer , har til at give oplysninger til alle de stater , som skibets rute stder op til , og ikke kun til den stat , hvor bestemmelseshavnen er beliggende .
Mske er denne situation lidt kompliceret .
Hvad angr ndringsforslag 8 , m man sige , at det er en teknisk tilfjelse til artikel 11 i direktiv 93 / 75 , som vedrrer den nye nummerering af afsnittene i direktivets artikel 2 , som alt sammen vedrrer IBC-koden .
<P>
Med hensyn til de oplysninger , der skal videregives til myndighederne inden afsejlingen fra havnen , mener jeg ogs , det vil vre nyttigt at medtage antallet af ombordvrende bestningsmedlemmer , fordi man derved vil forbedre mobiliseringen af udrykningstjenesterne i tilflde af ulykke .
<P>
ndringsforslag 10 og 11 er beregnet p at give alle de ndvendige oplysninger til udrykningstjenesterne om radioaktiv last og katastrofeplan om bord p skibet .
Og til slut , hr. formand , er ndringsforslag 12 vedrrende meddelelse om passagerlisten helt ndvendig .
I vrigt vil sagen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens direktivforslag p dette omrde , som blev offentliggjort den 25. november 1996 , blive debatteret her i Parlamentet ved et  mini-plenarmde  i maj mned .
<SPEAKER ID=132 NAME="Sindal">
Hr. formand , hr . Kinnock , socialisterne sttter betnkningen af Novo Belenguer .
Samtidig kan vi meddele , at vi synes , at det er godt og finder det rigtigt , at Kommissionen forbedrer direktivet fra 1993 .
Men vi sttter de 12 ndringsforslag - nu hrer jeg , at der er et , der mske trkkes tilbage - der strammer dette direktiv op .
Vi er selvflgelig glade for vores port state controls , men vi mangler rapporteringspligt i internationalt farvand .
<P>
Vi har en anden betnkning , som har vret lang tid undervejs , om det europiske meldesystem .
Vi har drftet , om den foreliggende betnkning kunne vre en lftesten til at f gang i den anden sag .
Det besvrliggr nemlig tingene , at man ikke kan f skibe i transit til at melde sig , at man ikke kan lede skibe i transit gennem sikkert farvand .
Derfor vil jeg sprge kommissren , om vi sammen med Parlamentet kan f rd til at tage stilling til denne sag , for den hnger til dels sammen med den juridiske basis for dette forslag .
<P>
Jeg hber , at vi kan komme videre .
Det er 3-4 r siden , at det andet forslag blev fremsat .
Dette forslag sttter vi , men vi vil ogs gerne gre opmrksom p , at det ikke kun er skibe i transit , der er problemet .
Der anvendes ogs skibe af drlig standard , substandard -skibe .
Derfor skal vi i forbindelse med port state control mske have et mere rigorst system i forhold til skibe , der skal transportere nukleart materiale .
Det er efterhnden sdan , at mange lande transporterer dette materiale ud af landet ad forskellig vej , jernbane og svej , og der er demonstrationer hver gang , dette sker .
Det er min opfattelse , at nogle af skibene ikke har den standard , de skal have , og ikke melder sig de steder , de skal .
Derfor hber jeg , at vi kan komme videre svel med EUREP som med dette forslag .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , kre kolleger , transporter af farligt gods vkker altid stor opmrksomhed hos vores borgere , nr det drejer sig om at garantere maksimal sikkerhed .
Isr inden for skibstrafikken har vi her et srligt ansvar , for her har vi virkelig at gre med et internationalt problem .
Ordfreren har med rette gjort opmrksom p betydningen af dette direktiv , men ogs p betydningen af en ordning for de skibe , der sejler gennem vores farvande uden at anlbe europisk havn .
Lige for et jeblik siden blev direktivet om havnestatskontrol ogs omtalt , hvormed vi da har kunnet regulere ikke s lidt for os selv .
<P>
Her drejer det sig om et konkret problem , som vi skal lse i fllesskab .
Det Europiske Folkepartis Gruppe vil derfor stemme for alle ndringsforslag , for at transport af farligt eller forurenende gods bliver endnu sikrere , for at kystregioner varigt og effektivt kan beskyttes mod forurening eller sgar delggelse , for at bestningen p et skib er garanteret den strst mulige grad af sikkerhed .
Jeg vil derfor gerne takke ordfreren for hans fremragende betnkning .
Her tages virkelig de problematiske felter op , vi endnu ikke har lst .
<P>
Hr. kommissr , jeg ved , De nu om et jeblik vil fortlle os , at De ikke kan sttte en stor del af vores ndringsforslag , fordi de ikke ubetinget hrer til dr .
Alligevel - og det vil jeg ogs gerne bede Dem om p PPEgruppens vegne - skal De tage vores forestillinger og nsker alvorligt !
Hjlp os , for at vi alt i alt nr frem til en god lsning i disse sprgsml , selvom det ikke lykkes nu ved denne betnkning .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , ogs Gruppen De Grnne finder det positivt , at Kommissionen fremlgger dette direktiv , der supplerer direktiv 93 / 75 og har til forml at forbedre systemet til forebyggelse af ulykker og redningsaktionerne i tilflde af ulykker til ss i skibe , der transporterer farlige og forurenende stoffer , og flgelig udstrkkelse af dette takket vre dette nye direktiv til at omfatte transport af radioaktive stoffer .
Vi finder derfor , at man ogs m tage hensyn til , at der i mellemtiden er udstedt direktiv 21 / 95 om havnestatskontrol og andre internationale regler .
<P>
Vi er derfor enige i de ml , Kommissionen har tilkendegivet , men vi er ligeledes enige i samtlige de ndringsforslag , der er blevet godkendt af Kommissionen , og den mde , hvorp ordfreren har udformet sin betnkning , og vi siger ham tak herfor .
Srlig finder vi , at man ikke kan undlade at tage hensyn til passagen af territorialfarvande , og at man ikke kan undlade at medtage beholdere til radioaktive materialer , der skal overholde de regler , der er fastsat af IAEA .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne sige , at vi glder os over denne betnkning .
Jeg tror ikke , at nogen af os her kan g for langt med hensyn til at vise vor bekymring over hndteringen og transporten af giftigt affald , navnlig radioaktivt materiale .
<P>
Dette sprgsml ligger os meget p sinde i min valgkreds p baggrund af erfaringen sidste r med Sea Empress og flgerne deraf for miljet i lokalomrdet .
Befolkningen i dette omrde er nu srdeles opsat p at vende tilbage til et normalt liv , og vi anbefaler kraftigt , at der ikke udvises nogen selvtilfredshed i forbindelse med dette direktiv .
<P>
Det primre i Transportudvalgets holdning er at sikre , at lovgivningen finder anvendelse p skibe , der sejler igennem EU-farvande , ikke kun skibe , der lgger til i EU-havne .
Lad os sikre , at kystmyndighederne har kendskab til tilstedevrelsen af fartjer , der transporterer farligt materiale .
De lokale myndigheder kan s p baggrund af disse oplysninger trffe de ndvendige foranstaltninger i tilflde af en eventuel ulykke .
<P>
Der skal ogs knyttes to centrale bemrkninger til nukleart brndsel , plutonium og radioaktivt affald .
Dette br falde ind under direktivets anvendelsesomrde .
For det frste skal vi sikre , at radioaktivt materiale kun m transporteres i beholdere , der opfylder Den Internationale Atomenergiorganisations seneste bestemmelser .
For det andet skal vi sikre , at radioaktivt materiale aldrig transporteres om bord p passagerskibe .
Dette er minimumsbetingelser , som vi skal holde fast ved .
Det er sund fornuft at holde giftigt materiale adskilt fra passagerer og overholde internationalt fastsatte regler .
Hvis vi gr dette , vil vi absolut minimere enhver form for risiko i forbindelse med hele sprgsmlet om transport af giftige materialer , men selvflgelig isr nukleart materiale .
<SPEAKER ID=136 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , lad mig allerfrst takke Udvalget om Transport og Turisme og navnlig ordfreren , hr . Belenguer , for hans fortrffelige betnkning om forslaget .
Det glder mig ogs at kunne flge en , der som jeg er waliser , og hvis bekymring for , at eventuelle ulykker til ss kan medfre en frygtelig forurening , er velkendt for Parlamentet , og det samme glder i hans valgkreds .
<P>
Det glder mig meget at bemrke , at der i forbindelse med dette forslag er en flles forstelse og sttte til hovedformlet med det , nemlig at styrke og forbedre det eksisterende direktiv med hensyn til krav om indberetning med henblik p forebyggelse af og intervention i forbindelse med ulykker til ss , hvori er impliceret skibe , som transporterer farligt eller potentielt forurenende gods
<P>
Kommissionen glder sig over ndringsforslag nr .
8 og 9 . Frstnvnte vil gre det muligt for det udvalg , der skal nedsttes i henhold til dette direktiv , at tage hjde for fremtidige ndringer af INF-koden , og sidstnvnte , som krver , at operatren af et skib giver de kompetente myndigheder oplysninger om antallet af bestningsmedlemmer om bord p skibet , skulle medvirke til , at man bedre kan bedmme , hvilken hjlp der er brug for i forbindelse med ulykker til ss .
<P>
Med hensyn til de vrige ndringsforslag br jeg meget kraftigt understrege , at Kommissionen deler den bekymring , som udvalget har givet udtryk for med hensyn til de srlige risici i forbindelse med transport ad svejen af radioaktive materialer svel som svagheden i forbindelse med det indberetningssystem , der blev oprettet med direktivet fra 1993 .
Som nogle medlemmer allerede har sagt under denne forhandling , omfatter det ikke skibe , der blot sejler igennem farvandene .
Vi er deler denne bekymring , men jeg finder det p sin plads , uden nogen selvtilfredshed , at minde Parlamentet om , at 80 % af de skibe , der sejler igennem europiske farvande , rent faktisk er p vej til fllesskabshavne .
Mens de sejler igennem , er de derfor ogs underlagt de krav , der vedrrer havnene , og der er en vis yderligere beroligelse heri .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere de ndringsforslag , som Parlamentet har indfjet .
Det skyldes ikke divergerende opfattelser , men hovedsagelig , at de ting , der er indfjet i ndringsforslagene , allerede er omfattet af andre kommissionsforslag , eller at Kommissionen ptnker nye specifikke initiativer p dette omrde .
Hr . Ferber kom mig i forkbet med sine bemrkninger - ikke for frste gang , altid et fornuftigt indlg - og vi er faktisk allerede i gang med at udfre netop de ting , han sgte .
Det samme glder de forslag , hr . Sindal kom med .
<P>
Mere prcist ligger den frste rkke ndringsforslag vedrrende transport ad svejen af radioaktive materialer uden for dette direktivs anvendelsesomrde , som kun vedrrer indberetningskrav . Dette glder navnlig for ndringsforslag nr .
1 og 3 , medmindre ndringsforslag nr .
3 er blevet taget tilbage , som hr .
Belenguer antydede , da disse ndringsforslag vil forbyde transport af radioaktivt materiale om bord p passagerskibe . Det glder ogs for ndringsforslag nr .
2 om overholdelse af IAEA-regler og ndringsforslag nr . 10 og 11 , hvorved der til direktivets bilag vil blive tilfjet en rkke sikkerhedsbestemmelser , som stammer fra INF-koden .
Kommissionen overvejer imidlertid forskellige initiativer til at styrke den eksisterende ordning , der glder for transport af radioaktive materialer , herunder i givet fald bindende bestemmelser for alle skibe , der anlber en europisk havn og medfrer radioaktive materialer .
<P>
For s vidt angr den anden rkke ndringsforslag , dvs. udvidelsen af indberetningskravene til at omfatte skibe , der sejler igennem farvandene , mener Kommissionen , at ndringsforslag nr . 4 , 5 og 6 allerede er indeholdt i forslaget til Rdets direktiv om et europisk system for skibes indberetning , det skaldte EUROREP , som blev vedtaget af Kommissionen i december 1993 og stadig er til behandling i Rdet .
Det ville vre upassende og skabe forvirring , hvis Kommissionen accepterede , at sdanne bestemmelser omfattes af direktiv 93 / 75 , mens diskussionerne p ethvert tidspunkt kunne blive genoptaget i Rdet om lignende krav som beskrevet i EUROREP .
ndringsforslag nr . 7 , hvorefter medlemsstaterne skal udveksle alle oplysninger , der rutinemssigt er modtaget , kan ikke accepteres , eftersom dette vil overbebyrde de kompetente nationale myndigheder med en masse data til trods for den omstndighed , at der kun under helt specielt omstndigheder vil vre behov for sdanne oplysninger af sikkerhedshensyn .
Endelig kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag nr . 12 med hensyn til tilstedevrelsen af en passagerliste .
Det er overfldigt , da forslaget til Rdets direktiv om registrering af passagerer om bord p passagerskibe blev vedtaget af Kommissionen den 25. november sidste r .
<P>
Sammenfattende kan det siges , at Kommissionen accepterer ndringsforslag nr . 8 og 9 , men at vi , selv om vi deler de bekymringer , de afspejler , ikke kan acceptere ndringsforslag nr .
1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 10 , 11 og 12 .
Lad mig afslutte med endnu en gang at takke hr . Belenguer og Parlamentet for at muliggre en hurtig fastlggelse af en flles holdning i forbindelse med denne vigtige foranstaltning , som klart vil f en direkte og betydelig indvirkning p transporten af farligt og potentielt forurenende gods i vore farvande .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Kan kommissr Kinnock oplyse os om , hvornr han eventuelt vil forelgge lovgivning i forbindelse med hele sprgsmlet om transport af nukleart materiale ?
<SPEAKER ID=138 NAME="Neil Kinnock">
Jeg er taknemlig for sprgsmlet , hr. formand .
Arbejdet er godt i gang og har vret det i nogen tid .
Jeg vil ikke nvne nogen konkret dato , da jeg ikke har noget nske om at vildlede Parlamentet , og heller ikke nvne en bestemt mned , men jeg kan forsikre hr . Morris om , at forslagene vil blive forelagt .
Hvis han vil kontakte mig skriftligt , vil jeg forsge at prcisere det lidt mere , efterhnden som ugerne gr .
Det vil glde mig at give ham lidt nrmere oplysninger , nr arbejdet efter vor opfattelse er kommet ind i en passende forberedelsesfase .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.00 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
En ny sfartsstrategi
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0067 / 97 ) af Danesin for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse  Mod en ny sfartsstrategi  til Rdet , til Europa-Parlamentet , til Det konomiske og Sociale Udvalg og til Regionsudvalget ( KOM ( 96 ) 0081 - C4-0237 / 96 ) .
<SPEAKER ID=141 NAME="Danesin">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest hurtigt , men oprigtigt , takke kollegerne i Udvalget om Transport og Turisme for det engagement , med hvilket de har samarbejdet bde ved at fremstte vrdifulde forslag og udfre et grundigt arbejde med ndringsforslagene .
Dette arbejde har bevirket , at der var enstemmighed ved afstemningen om betnkningen .
<P>
Nr dette er sagt vil jeg begynde med at citere de talmssige oplysninger , der vedrrer det emne , vi her behandler . 90 % af varehandelen mellem Fllesskabet og den vrige del af verden foregr ad svejen , og inden for Unionen er procentsatsen 35 % .
Unionens virke for den fremtidige sfartsstrategi , sledes som den er foreslet af Kommissionen , hviler p fire sjler , nemlig sikkerhed , opretholdelse af bne markeder , konkurrenceevne og statssttte .
<P>
Jeg finder sikkerhedsproblemet af grundlggende betydning , dels fordi det har forbindelse med miljproblemer og beskyttelsen af menneskers liv , og for det andet , som jeg vil forsge at pvise , fordi det er udgangspunktet for opretholdelsen af bde beskftigelsen af de europiske sfolk og vore flders konkurrencedygtighed .
Den menneskelige faktor er grundlggende , eftersom ca . 80 % af alle katastrofer til ss netop skyldes menneskelige fejl .
At bestningerne taler mange sprog forvrrer i dag dette problem , eftersom det vanskeliggr kommunikationen i ndsituationer .
Det er flgelig af grundlggende betydning , at man bruger alle instrumenter til bevarelse af kompetencen og fremme af hjt kvalificerede stillinger og uddannelsen af de europiske sfolk .
<P>
Ud over de problemer , der er forbundet med uddannelsen , er der dog desuden - fra mit synspunkt - et strategisk punkt i forbindelse med det emne , vi her behandler , nemlig skibsregistrene og flgelig de skaldte bekvemmelighedsflag .
I dag er situationen flgende : Det giver en reder fordele at lade et skib registrere under et flag , der ikke er hjemmehrende i Fllesskabet , og navnlig under  visse  andre flag , med hensyn til lnomkostninger , beskatning , m.v. , og disse fordele er objektivt enorme .
Hvis vi flgelig ikke vil optrde som hyklere , m vi erkende , at problemet vil vre vanskeligt at lse under de nuvrende forhold .
<P>
Den frste flge vil uundgeligt blive tab af selve begrebet EU-sfolk og vor fldes konkurrenceevne .
Den anden vil uundgelig blive en forgelse af antallet af de skaldte  substandard-skibe  , der vil komme til at besejle vore farvande med alle de miljmssige konsekvenser , som man meget kan forestille sig .
<P>
Parlamentet har gentagne gange krvet en plan for ikke mindst finansiel sttte til stimulering af aktiviteten i denne sektor og ligeledes opstillet en prcis definition af begrebet den europiske reder , men talrige yderligere forslag er ikke net frem til lovgivningsstadiet p grund af Rdets manglende evne til at trffe beslutninger p dette omrde .
<P>
Hvilke instrumenter kan der i dag benyttes til gennemfrelse i praksis af en sfartsstrategi p fllesskabsplan ?
Vi lever under en globaliseret markedskonomi , hvorfor de berrte virksomheder grundlggende er ndsaget til at have overskud , og dersom de betydelig lavere omkostninger ved at sejle under bekvemmelighedsflag ikke udlignes af dels strenge sikkerhedskontrolforanstaltninger og dels ved beskatningsmssige fordele , vil en stor del af de bedste hensigter derfor uundgeligt vre dmt til at sl fejl .
<P>
Et givet interessant instrument i denne henseende er direktivet om  Port State Control  .
Dette gr det muligt at udfre kontrol med skibe i den havn i en medlemsstat , som skibet anlber , og at true med sanktioner , herunder ikke mindst tilbageholdelse af skibet .
Jeg finder det rigtigt strkt at g ind for en EU-task force med henblik p at kontrollere , at medlemsstaterne nje overholder direktivet .
<P>
For at opn de resultater , der her er tale om , synes det ikke i dag realistisk at forpligte rederne til at hyre EUbestninger ved faststtelse af obligatoriske minimumskvoter , fordi man i s fald p grund af naturlig hensyntagen til ovennvnte krav om overskud ville fremme den skaldte udflagning .
Det ville derimod vre mere frugtbart gennem tilskud og skattelempelser at skabe betingelser for en konkurrencedygtig forhyring af europiske sfolk .
Muligheden for at bekmpe de bne registres indtrngen ligger sledes i , at man handler sledes , at de taber de fordele , de har i dag .
<P>
Afslutningsvis finder jeg , at Kommissionen br gre sig til foregangsmand for en egentlig aktion til beskyttelse af EU-flden .
Jeg hentyder herved til den nuvrende tingenes tilstand - som efter min opfattelse i dag er utlelig - hvor visse ikke EU-lande , der i dag nyder samarbejdsfordele eller modtager anden konomisk bistand fra Fllesskabet , med strste letfrdighed udsteder officielle certifikater til skibe , selvom de er bekendt med de risici , dette indebrer , og uden at udfre nogen egentlig kontrol med disse skibes sdygtighed .
<P>
Jeg finder , at man som f.eks. USA og andre lande , br have mulighed for at krve en form for gensidighed mellem de former for bistand , der ydes af Fllesskabet og overholdelsen af de krvede minimumsbestemmelser for at beskytte dels vore arbejdstagere og vore redere og dels miljet i vore have .
<SPEAKER ID=142 NAME="Bernardini">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr man anvender ordet  strategi  , br man efter min mening altid vre forsigtig , for hvis man stter sig for hje ml , viser erfaringen alt for ofte , at man skuffes og tvinges til at skrue ned for de oprindelige forventninger .
Kommissionen undslipper ikke denne regel p stransportomrdet .
Derfor vil jeg som ordfrer for Udvalget om Regionalpolitik gre rede for mine kollegers holdning , som svinger mellem anerkendelse og frustration .
<P>
Jeg nvnte anerkendelse .
Nr Kommissionen forelgger os en tekst , som tager sigte p at udforme en ny sfartsstrategi , er det fordi Kommissionen fuldt ud er klar over , at de oprindelige foranstaltninger fra 1985 , som var baseret p frihandel , ikke helt har levet op til forventningerne .
Denne erhvervssektor sls med en rkke alvorlige problemer som flge af en stigende globalisering og deregulering .
Det srgelige tal med et tab af arbejdspladser i strrelsesordenen af 50 % er et slende bevis .
Kommissionen gr derfor rigtigt i at stte ind p flere fronter : sikkerhed , uddannelse , forskning , tilskudsordninger og modernisering .
Alle disse elementer er af afgrende betydning .
De br stttes og endog konsolideres .
<P>
Jeg talte om frustration .
Det er med stor beklagelse , at jeg m sige , at der ikke er gjort nok ud af den regionale dimension .
Den omtales flygtigt - efter vores opfattelse alt for abstrakt , og endelig er den fravrende i det samlede billede .
Mange regioner i Den Europiske Union er maritime regioner eller samfund .
Dette er med til at prge de konomiske og handelsmssige aktiviteter .
I den forbindelse er vi skuffede over , at Kommissionen ikke har benyttet lejligheden til at gre rede for sine overvejelser vedrrende skibsvrtsindustrien , idet grundlaget for de postulater , som frte til nedlggelser eller omstruktureringer , har ndret sig .
Jeg beklager ogs , at havnene optager s lidt plads .
Havnene er nemlig for visse regioner porten til regionen og deres eneste udviklingsredskab og indtager en strategisk rolle for baglandet .
Men de glemmes helt og fuldstndigt .
<P>
Endelig , kre kolleger , vil jeg takke Udvalget om Transport og Turisme , fordi det har villet tage to bemrkninger under overvejelse , og jeg forventer , at denne nye strategi ikke forbliver endnu en teori ; for hvis det er tilfldet , er jeg bange for , at dette nye tiltag ender som et slag i luften .
<SPEAKER ID=143 NAME="Holm">
Hr. formand , den udtalelse , som jeg har redigeret , blev vedtaget enstemmigt af Forskningsudvalget , som sttter den foreslede liberalisering af EU ' s maritime erhverv , forudsat at der opretholdes strenge internationale sikkerhedsog miljnormer og udvises en rimelig tolerance over for nationale stttemekanismer .
Der er helt klart en berettiget bekymring over den europiske skibsfldes stadig hjere gennemsnitsalder , som kan gre det ndvendigt at indfre finansielle foranstaltninger til gennemfrelse af forbedrede standarder og kriterier for teknisk ydeevne .
<P>
Det er vigtigt at pointere , at der er behov for en verdensomfattende indsats p omrdet for at forbedre sfolkenes uddannelse og kvalifikationer og for at gre det mindre fristende for skibsredere at benytte billigere og mindre kvalificerede bestninger .
<P>
Sikkerheds- og miljhensyn stiller krav til EU ' s sfartsmarked .
Inden for flere omrder , bl.a. skibsbygningsindustri , fartjssikkerhed , fremdrivningssystemer og forebyggelse af forurening , spiller forskning og teknologisk udvikling derfor en central rolle , nr det glder om at sikre sektoren en stabil og konkurrencedygtig fremtid .
<P>
Fjerde rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling indeholder et srligt program for transport . Et srskilt afsnit heri er helliget stransport .
Udvalget sttter forskningsprogrammet p dette omrde , men efterlyser en videreudvikling af brndstofeffektive og miljvenlige fremdrivningssystemer og af energieffektive skibsdesign ; endvidere nsker det ivrksat et bredere sociokonomisk forskningsprogram for at undersge de sociale aspekter af den opstede sfartsvidenskab og -teknologi .
<P>
Hvad fremtidens maritime erhverv angr , sttter udvalget task force-iden og opfordrer indtrngende til , at den udvides til ogs at omfatte femte rammeprogram .
Desuden opfordrer udvalget Kommissionen til inden for rammerne af femte rammeprogram at fordele flere midler til forskning i sikker og miljvenlig sfart .
<SPEAKER ID=144 NAME="Van der Waal">
Hr. formand , hr . Danesin har p Udvalget om Transport og Turismes vegne henvist til en sund skibsfartssektors store betydning for Den Europiske Union .
P Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelsers vegne vil jeg frem for alt henlede opmrksomheden p den europiske fldes stilling p verdensmarkedet .
Dr hersker der nemlig yderst skarp konkurrence .
Den har i de forlbne r frt til , at en lang rkke skibe er udflaget til lande med billige registre .
Denne udflagning har store skadelige flger for Den Europiske Union .
Ikke blot bliver Unionens stransport stadig mere afhngig af skibe fra tredjelande , men man mister herved ogs en betydningsfuld konomisk aktivitet .
Indledningsvis i form af arbejdspladser , men p lngere sigt trues ogs havneaktiviteter af flytning til andre steder .
I Nederlandene har man beregnet , at hele 70 % af vrditilvksten i sfartssektoren skabes i havnene .
<P>
Udflagningsprocessen kan modvirkes ved at gre medlemsstaternes registre mere konkurrencedygtige .
I sin meddelelse foreslr Kommissionen medlemsstaterne muligheden af at trffe sttteforanstaltninger til gavn for rederne med det for je .
Nu , hvor Euro-skibsregistret er ude af verden , vil jeg kraftigt sttte Kommissionens strategi .
Siden januar 1996 har den nederlandske regering inden for den ramme indrmmet skattelettelser til rederier , som sejler under nederlandsk flag eller er hjemmehrende i Nederlandene .
Det har frt til , at flere snese skibe siden da igen er kommet under nederlandsk flag .
<P>
Endelig har jeg endnu et eksplicit sprgsml til kommissren .
I punkt 33 i Danesin-betnkningen str der , at skibsfarten ikke m ses som en industri , som alene er i den europiske ind- eller udfrsels tjeneste , men som en fuldgyldig , selvstndig industriel sektor .
Det er noget andet end det , vi lser i Kommissionens meddelelse , nemlig at skibsfarten er en servicebranche , som br have en afledt funktion .
Kan kommissren bekrfte , at han sttter udtalelsen fra Udvalget om Transport og Turisme ?
<P>
Afslutningsvis lige den bemrkning , at p grund af den lange rkke i sig selv velmente udtalelser i Danesin-betnkningen bliver de vsentlige ting desvrre i for hj grad tilslret af biting .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokrater glder jeg mig over denne nye sfartsstrategi fra kommissr Kinnock .
Ligesom han tror vi p en dynamisk maritim sektor til hele Europa .
Den er efter vor opfattelse af afgrende betydning ud fra strategiske industrihensyn , strategiske beskftigelseshensyn og for at sikre og hjne Den Europiske Unions konkurrenceevne .
Og den vil selvflgelig yde et afgrende bidrag til at sikre , at vi opfylder vore forpligtelser p miljomrdet .
<P>
Jeg vil ogs gerne komplimentere ordfreren , hr . Danesin , for hans samarbejdsvillige og vidtfavnende tilgang , som har fet sttte i vide kredse , ikke kun i hele Parlamentet , men ogs inden for hele sektoren selv .
Jeg er sikker p , at vi som Parlament under afstemningen i morgen enstemmigt kan give vor klare sttte til den europiske maritime sektors fremtid .
<P>
Men vi str over for en hrd udfordring .
I 1970 var en tredjedel af skibene i verden stolte over af fre en europisk medlemsstats flag .
I 1994 var tallet faldet til blot 14 % .
I mit land havde vi i 1979 1.200 skibe , der frte britisk flag , i dag er det samlede antal mindre end 250 .
Vi str over for en enorm udfordring , ikke mindst med hensyn til arbejdspladser .
En tredjedel af 1 mio arbejdspladser i hele EU i 1970 , i dag blot 100.000. To tredjedele af hele industrisektoren maritim industri tilintetgjort .
Men vor gruppe mener , at der er et kolossalt potentiale .
Vksten i linjefartjer har f.eks. vret p nsten 7 % rligt i hele verden i de seneste ti r .
Eftersprgslen efter specialydelser er stigende , og der er klare miljmssige fordele , som kan anspore den maritime sektor .
<P>
Vi ser navnlig med tilfredshed p , at Kommissionens forslag er baseret p fire hovedelementer : for det frste - sikkerhed , for det andet - opretholdelse af bne markeder , for det tredje - sikring af konkurrenceevnen og endelig - klare retningslinjer for statssttte .
<P>
Jeg vil gerne give et par eksempler p , hvorfor vi sttter denne nye strategi .
Vedrrende sikkerhed sttter vi fuldt ud kommissren i hans bestrbelser p at gre ikke-bindende IMO-resolutioner bindende og obligatoriske gennem en EU-lovgivning .
Med hensyn til opretholdelsen af bne markeder sttter vi fuldt ud hans opfordring til , at der udformes internationale aftaler .
Med hensyn til sikring af konkurrenceevnen tror vi p en flles indsats for at fremme programmer for sfartsuddannelser samt forskning og udvikling p sfartsomrdet , og navnlig tiltrkke unge til de maritime erhverv .
Endelig med hensyn til statssttte gr vi ogs ind for , at retningslinjerne for statssttte revideres og i hjere grad fokuseres p sttte til beskftigelse , F & U og uddannelse i stedet for blot en generel statssttte .
<P>
Parlamentet nsker ogs , at en rkke omrder fr en strre opmrksomhed .
Det ene er at gre havnestatskontrollen mere effektiv .
Lad os gre det , vi kan inden for rammerne af vore nuvrende befjelser .
Lad os i hjere grad anvende kontrolforanstaltningerne ssom havnestatskontrollen .
For det andet nsker vi , at der gres mere for at tilskynde arbejdstagerne til igen at vlge de maritime erhverv , navnlig de unge i EU .
Dette indebrer forbedringer af arbejdsforholdene og arbejdstiderne om bord p skibene .
For det tredje nsker vi en hurtig indsats over for de skandalse bekvemmelighedsflag , som er en sygdom , en plage , som breder sig i hele verdens sfartserhverv og ogs her i Europa .
Det skal der gres noget ved , hvis strategien skal gennemfres og bringe fordele og arbejdspladser med sig samt stte skub i vor konomi .
Europa har en stolt maritim fortid , og jeg mener , at denne strategi , som den er skitseret af kommissr Kinnock , vil lgge grunden til en stor maritim fremtid .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , mine damer og herrer , Det Europiske Folkepartis Gruppe , p hvis vegne jeg taler , vil sttte og stemme for Danesin-betnkningen , og den vil gerne rose ordfreren for hans betnkning .
<P>
Kommissionens meddelelse  Mod en ny sfartsstrategi  er en uhomogen tekst , der indeholder dels hensigtsmssige forslag , men ogs flere punkter , hvor dens egentlige hensigter ikke fremgr tilstrkkeligt tydeligt .
F.eks. foreslr den afskaffelse af det slr , der ligger over skibsselskabernes selskabsmssige forhold , af hensyn til det civile , skattemssige og strafferetlige ansvar , der flger med at drive skibsfart .
Agter Kommissionen at lade afskaffelsen af det selskabsmssige slr omfatte ogs andre omrder af det europiske erhvervsliv , f.eks. den europiske industri ?
<P>
Andre forslag , der rejser store sprgsml , er :
<P>
for det frste indfrelsen af flles , obligatoriske kriterier for medlemsstaterne for registrering af skibe i deres skibsregistre ;
<P>
for det andet afskaffelse af kriteriet om rederens nationale tilhrsforhold i forbindelse med registrering ;
<P>
for det tredje vedtagelsen af en masse lovbestemmelser om kontrol med rederiets forhold fr og under registreringen .
<P>
Hvis alle disse ideer fres ud i livet , kan De vre sikre p , mine damer og herrer , at der ud over skibe , der sejler korte strkninger , og frger ikke vil vre et eneste europisk skib tilbage i EU-registrene .
<P>
I et andet punkt erklrer Kommissionen , at den vil trkke sine forslag vedrrende Euros-skibsregistret og fllesskabsrederiet tilbage , forslag som Parlamentet som bekendt har forbedret .
Hvorfor ?
Hvad er formlet med at trkke de to forslag tilbage ?
<P>
Transportudvalget roser og sttter med sit beslutningsforslag de positive ting i Kommissionens meddelelse .
Derimod tager det afstand fra andre af Kommissionens standpunkter - jeg har nvnte flere af dem - som det tager alvorligt forbehold overfor .
Desuden opfordres Kommissionen til at undlade at trkke sine forslag om Eurosregistret og fllesskabsrederiet tilbage .
<P>
Endelig indeholder beslutningsforslaget nye ideer , der kan vende strmmen af skibe og redere , der udflager fra medlemsstaterne , heriblandt forslaget om , at Kommissionen undersger de negative flger for EU-rederne og for europiske sfolks beskftigelse af ITF ' s , Det Internationale Transportarbejderforbunds , bestemmelser , kendt som  Black Cutters  -bestemmelserne , der anvendes over hele verden for sfolk fra tredjelande beskftiget p skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , sfarten er virkelig strategisk for verdenshandelen og Europa .
Den har meget store indvirkninger p det vrige samfund og er et af de ldste og fineste led i vor identitet .
Kommissionens meddelelse og hr . Danesins fremragende betnkning viser de fortsat bestende vanskeligheder inden for sektoren , der har lidt under lukninger af vrfter , flugt fra EU-skibsregistrene og stor arbejdslshed blandt sfolkene .
Det er ndvendigt at vende denne tendens , ogs i forhold til fremtidsudsigterne , som efter min opfattelse br vre mere gunstige i de kommende r .
Et tegn herp er tilstrmningen til de europiske ruter og middelhavsruten , srlig via Suezkanalen , som igen er ved at blive hovedfrdselsren i verdenstransporten .
<P>
Jeg er flgelig helt enig i de foranstaltninger , der er foreslet af Kommissionen med hensyn til uddannelse , forskningssttte , skibsteknologi , telekommunikationssystemer og opbygning af netvrk for drift , logistik og trafikkontrol , herunder navigation via satellit , samt for fremme af de intermodale transportsystemer i havnene med en srlig tilskyndelse til landtransporten og de transeuropiske tilslutninger .
<P>
Til bekmpelse af fnomenet bekvemmelighedsflag og usikre substandard-skibe med bestninger , der udnyttes konomisk , finder jeg derimod ikke , at Kommissionen endnu har fundet de endeligt overbevisende opskrifter .
Jeg finder , at sammenkdningen med reglerne vedrrende sikkerheden er strategisk og br stttes i de multilaterale forhandlinger inden for IMO p den ydre front og tilskyndelse i form af skattelettelser p den indre front .
<P>
Jeg forventer en opflgning af dette emne fra Kommissionens side og gr helt ind for hr . Danesins betnkning .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , der som gte venetianer viser os , hvordan vi igen kan herske p havene .
Vi m i den forbindelse indse , at 35 % af den indre transport gr ad svejen .
I den forbindelse risikerer vi , at den andel falder , fordi de store containerskibe kun anlber n havn pr. kontinent .
Derfra br vi snarere distribuere pr. skib end ad vejnettet .
Det krver , og det har bde den nederlandske regering og Parlamentet introduceret i de transeuropiske net , at vi ogs styrker kystfarten .
Det krver en rkke ting .
<P>
Frst og fremmest at uddannelsen af bestningen og bemandingsomkostningerne forbedres .
Nederlandene har vist , hvordan det skal gres .
Van der Waal har allerede sagt det , med skattelettelser , men p den anden side m vi ogs indse , at sfartsskolerne skal holdes bne , ogs for udlndinge .
<P>
Der skal indfres et bedre system for samordning af ladninger .
Efter min opfattelse br Kommissionen introducere det i det femte rammeprogram , for at det kan foreg p automatiseret vis .
<P>
Jeg har endvidere gentagne gange fremfrt her , ogs vedrrende Sindal-betnkningen , at de inden for skibsfarten gngse 45-fods containere ogs skal kunne transporteres over land .
Havneafgifterne skal holdes nede , men m under ingen omstndigheder give anledning til konkurrence eller en mindre stram eller harmoniseret politik p milj- og sikkerhedsomrdet .
<P>
Unionen skal fortsat vre sig bevidst , at der for en rkke er og perifere omrder ikke eksisterer noget alternativ til stransporten .
Hvis vi ikke gr vort yderste for at holde en levedygtig flles sfart i live , kommer bde de store mainports og de perifere egne til at fle ulemperne ved det .
Det m vi som folkevalgte reprsentanter ikke acceptere .
Derfor er meddelelsen og hr . Danesins betnkning et godt udgangspunkt .
<SPEAKER ID=149 NAME="Sindal">
Hr. formand , hr . Kinnock , hr. ordfrer , som mine kolleger mske ved , str sfart mig meget nr , og jeg vil tillade mig at ppege , at vi i Europa har forsmt at udvikle sfarten .
Vi har forsmt at udvikle et koncept , hvormed vi kan mde fremtidens udfordringer .
Vi har den globale sfart , og vi har den nre sfart , og der er en sammenhng .
Uden underskov ingen kroner .
Den nre sfart forsyner den globale sfart .
Derfor er det vsentligt , at vi ser det lidt i sammenhng .
<P>
Men lad mig se p den globale sfart .
Selv om vi registrerer , at vi har frre europiske skibe p verdenshavene , at vi har frre ansatte , s lad mig understrege , at de fleste skibe p globalt plan stadig vk kontrolleres af europiske konomiske interesser , men ofte via flagstater og ofte via forskellige registre .
Officererne er europiske , men sfolkene er fra andre nationer .
Vi beklager os faktisk over , at vores konomiske muligheder ikke udnyttes , for vi ved , at skibene egentlig ejes fra europiske storbyer .
Der konkurreres i hele verden p standarder , skibenes kvalitet , sikkerhed og lnninger .
Men , mine damer og herrer , hr. ordfrer , man forbedrer ikke sfarten ved forringelser .
Man forbedrer kun ved at skabe en kvalitetstransport .
<P>
Det er min opfattelse , at vi m have nogle OECD-aftaler p dette omrde .
Vi har vores europiske port state .
Denne ordning br udvides til at glde globalt .
Vi har sfolks uddannelser , vi har sikkerheden , og s har vi endelig diskussionen om flagstaterne .
Der er danske , hollandske og norske registre , som tager kampen op med disse flagstater .
Men det er i virkeligheden det samme : konomien er i Europa , men skibene sejler andetsteds med andre bestninger end europiske .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen fr held til at tage denne diskussion om sfarten og fremtiden .
Jeg hber , at Kommissionen gennem denne diskussion kan f noget bedre frem p dagsordenen .
Man kunne tage diskussionen op med de store rederier , der opererer i Europa , og forsge at f dem til at indse , at de har et ansvar , en forpligtelse til sammen med os at sikre den europiske maritime fremtid .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , her i huset er vi enige om , at Deres meddelelse er et positivt udgangspunkt for fremme af den europiske sfart .
Her i huset er vi ogs enige om , at hr . Danesins betnkning er en udmrket betnkning .
Tillad mig derfor ogs at gre opmrksom p n ting : I betnkningen har vi enstemmigt fastslet , hvor meget vi da beklager , hr. kommissr , at Kommissionens strategi ikke indeholder nogen tidsplan for gennemfrelsen , og at der er for f konkrete forslag til at klare udfordringen .
<P>
Lad mig sige noget i tilslutning hertil .
P det fjerde omrde - at skabe fair konkurrencevilkr for sfarten - ville jeg gerne straks have Deres tilsagn om , at De vil forelgge nye forslag , for mine kolleger fra Holland , der har talt her i dag , har helt korrekt gjort opmrksom p den hollandske regerings prisvrdige initiativer .
Vi er forpligtet til at srge for fair konkurrencevilkr for alle rederier i Fllesskabets 15 stater .
Det kan nemlig ikke vre rigtigt , at rederier i andre stater i Fllesskabet , hvis budgetter ikke tillader sdanne sttteforanstaltninger som hollndernes , stilles ringere , fordi et land yder srlig sttte til sin skibsfart , og fordi rederier desuden udflager fra et land til et andet .
Det kan ikke vre meningen med et europisk indre marked !
<P>
For s vidt , hr. kommissr , er vi meget spndt p , om De i dag kan fortlle os , hvornr De stiller yderligere konkrete forslag , og hvorvidt De ved disse forslag ogs vil tage hensyn til , at der skal eksistere fair konkurrencevilkr mellem rederierne , som kun er mulige , hvis de statslige rammebetingelser er tilsvarende .
Enten tilslutter alle de andre 14 stater - lad os se bort fra Luxembourg - alle de andre 13 stater sig de hollandske skatteregler , eller ogs m vi overveje , om de hollandske regler er fllesskabsforenelige , for det kan ikke vre forsvarligt , at sfolk og virksomheder stilles ringere , fordi der ikke findes flles konkurrencevilkr .
Jeg er spndt p Deres svar !
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FI" NAME="Paasio">
Hr. formand , hr . Danesins betnkning om en ny sfartsstrategi er et omfattende og fyldestgrende dokument , hvoraf det fremgr , at han har sat sig grundigt ind i sagen .
Det gennemgende tema i betnkningen er med rette et vidtrkkende samarbejde og mlstningen om globale ordninger .
Opmrksomheden retter sig imidlertid mod , at der i betnkningen slet ikke behandles et afgrende vigtigt samarbejdsaspekt , der endog har en afgrende indflydelse p sikringen af sikkerheden til ss .
Jeg tnker p samarbejdet med de sfarendes faglige organisationer .
De udfrer inden for deres eget omrde et vigtigt stykke arbejde bde til havs og i havnene , for at fartjernes tilstand bde med hensyn til teknik og mandskab kan vre den bedst mulige .
<P>
I betnkningen lgges der stor vgt p netop de samme faktorer , der forringer sikkerheden til ss , og som de sfarendes faglige organisationer i rtier har kmpet imod .
Sdanne faktorer er den utilstrkkelige eller helt manglende uddannelse af mandskabet , skibenes drlige tilstand og de deraf flgende forringede arbejdsforhold med den konsekvens , at mandskabets motivation ikke kan vre den mest optimale , samt mange andre tilsvarende faktorer .
Det er naturligt , at man i videst mulig omfang udnytter den omfattende globale erfaring i skrpelsen af sikkerheden til ss , som sfartsomrdets faglige organisationer er i besiddelse af .
Nr der i EU udarbejdes en ny sfartsstrategi , og man bestrber sig p at pvirke de internationale normst , er der grund til at hbe , at denne dimension udnyttes fuldt ud i det efterflgende arbejde .
<P>
Sprgsmlet er i bund og grund , i hvilket omfang man nsker at give de skaldte markedskrfter frie hnder til at pvirke sfartens betingelser og forhold .
Der br kunne skelnes mellem de mest liberale markeder og de markedskrfter , der skader sikkerheden til ss .
For de sidstnvnte br der ved en flles beslutning og aftale samt tilstrkkelig effektiv overvgning kunne opstilles sdanne bestemmelser , at alene en kortsigtet konomisk gevinstmaksimering ikke bliver en faktor , der bringer sikkerheden til ss i fare .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , det er af strste betydning , at vi finder mder at udvikle Europas sfart p , sledes at den kan blive bde sikrere og mere konkurrencedygtig .
Sfarten tegner sig for 90 procent af al transport til lande uden for Unionen .
Dermed er den ogs en vigtig ngle til frihandelen , hvorfor det naturligvis er en overordentlig betydningsfuld opgave for os at sttte den .
<P>
Jeg mener imidlertid , at der mangler et punkt i denne betnkning , nemlig om sfartens ansvar for at klare de miljproblemer , som den selv er rsag til .
I en proces som denne , hvor Kommissionen meget fortjenstfuldt forsger at anlgge et helhedssyn p sfarten , m man ikke glemme miljproblemerne .
<P>
Miljsituationen i stersen i dag er p mange mder srdeles alvorlig .
Den er et af de mest snavsede have i Europa , og det brer sfarten en meget stor del af ansvaret for .
Alene i de svenske farvande i stersen er der i de seneste r sket ca . 500 olieudslip rligt .
Der er tale om en katastrofalt stigende kurve , som krver hurtige foranstaltninger , hvilket Kommissionen ikke synes at have forstet .
Problemet skyldes i ikke uvsentlig grad de nye lande rundt om stersen .
Det er formentlig en af vore vigtigste opgaver at arbejde for , at strsteparten af disse lande p lngere sigt ogs bliver medlemmer af EU , sledes at stersen p det nrmeste er omgivet af EU-lande .
S vil vi i fllesskab kunne stille betydeligt strengere krav .
P kort sigt burde man som en simpel foranstaltning kunne gre det samme som i Danmark og Sverige og give mulighed for gratis udtmning af olie i hver havn .
Det er n foranstaltning til lsning af problemet , som vil alle burde kunne tilslutte os .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at stille Kommissionen flgende sprgsml : Vil den overveje at komme tilbage med forslag til , hvordan man kan f bugt med de miljproblemer , som sfarten selv er rsag til ?
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske kommissren og hr . Danesin med deres klare valg af en europisk sfartsstrategi .
Dermed understreges skibsfartens brede betydning .
Forbedring af den europiske fldes konkurrenceevne sammenkoblet med forhjelse af sikkerheden er for mig de centrale mlstninger for den politik .
Jeg vil berre to punkter .
<P>
Allerfrst udflagning af skibe .
Det skal bekmpes kraftigt .
Vi m ikke finde os i , at halvdelen af EU-tonnagen sejler under billigt flag .
Det er skadeligt for beskftigelsen , skadeligt for sikkerheden , og det frer til udflytning af konomiske aktiviteter .
Kan kommissren give et skn over omfanget af reduktionen i udflagningen via de foreslede foranstaltninger ?
<P>
Mit andet punkt vedrrer sandpumper- og stenfiskerflden .
Den europiske sandpumper- og stenfiskerflde har et glimrende ry for anlggelse og vedligeholdelse af havne p miljmssigt forsvarlig vis hvor som helst i verden .
Vil kommissren love , at man ved udarbejdelsen af de foreslede foranstaltninger ogs er opmrksom p den europiske sandpumper- og stenfiskerfldes konkurrenceevne ?
I den forbindelse vil jeg ogs sprge kommissren , hvordan det forholder sig med den europiske sandpumper- og stenfiskerfldes adgang til det amerikanske marked ?
Er den adgang stadig sprret af en meget mrkelig fortolkning af den skaldte  Jones Act  ?
Vil kommissren undersge de forskellige forhold og om ndvendigt drfte det med den amerikanske regering ?
<P>
M jeg endelig bede kommissren om harmonisering af procedurerne og bestemmelserne for transport mellem de europiske havne i lyset af kystfartens betydningsfulde rolle .
<SPEAKER ID=154 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , lad mig allerfrst komplimentere Transportudvalget og de vrige udvalg , der har vret inddraget i denne betnkning , og jeg udtrykker selvflgelig min srlige tak til ordfreren , hr . Danesin , for det arbejde , han og hans kolleger har udfrt .
<P>
Det beslutningsforslag , der nu er forelagt Parlamentet , viser et reelt engagement i at fremme arbejdet i forbindelse meddelelsen vedrrende sfartsstrategien .
Dette er fremget af de fleste indlg under forhandlingen , og det glder mig naturligvis , at beslutningen i vidt omfang er p linje med den strategi , Kommissionen har anlagt .
Som det vil vre Parlamentet bekendt , var mine overvejelser i strategidokumentet baseret p skibsfartssektorens rolle i verden , p dens vanskeligheder som en global sektor og p vort flles nske om at opretholde sektoren og flest mulige arbejdspladser til europiske sfolk .
Der er nogen , som hvder , om end heldigvis ikke i Parlamentet , at mlene konkurrenceevne og beskftigelse p en eller anden mde gensidigt udelukker hinanden .
Jeg mener , at denne holdning er defaitistisk og forkert , for ikke at sige bagstrberisk , og det glder mig derfor at bemrke , at de allerfleste af bemrkningerne om hvidbogen afspejler en lignende holdning .
Det glder mig at se , at beslutningsforslaget sttter den nye strategi og dens tre hovedsjler .
<P>
Den frste sjle er den europiske fldes konkurrenceevne .
Vi er alle enige i , at denne er af afgrende betydning , og vi ved alle , at den ndvendige ekspertise findes .
Men ugunstige driftsbetingelser over en bred front og gennem adskillige r er resulteret i , at vor skibsfartssektor har mistet konkurrenceevne .
Som de rede medlemmer vil vide , og nogle kom ind p dette under forhandlingen , har resultaterne vret meget negative .
For det frste har udflagning i stor udstrkning betydet et fald i antallet af europiske sfarende , bde blandt officerer og menige sfolk .
For det andet har dette indvirket p beskftigelsen p landsiden , navnlig p de omrder , hvor erfaring til ss er af stor betydning .
For det tredje er den hrdt ramte skibsfartssektor og tilknyttede sektorer ganske enkelt flyttet fra Fllesskabet , hvilket tydeligvis er resulteret i yderligere tab af arbejdspladser .
Konkurrenceevne er derfor af central betydning for den fremtidige succes , som det klart blev erkendt p Dublin-konferencen om de europiske sfarendes fremtid .
<P>
Det havde vret urealistisk at forvente , at dette eller ethvert andet mde kunne komme med jeblikkelige svar p de dybtgende problemer med hensyn til beskftigelsen p sfartsomrdet i Europa .
Men konferencen bidrog faktisk til at afdkke sprgsml , som det er presserende at se nrmere p .
Blandt disse sprgsml indgr klart anvendelsen af incitamenter og finansiel sttte - som adskillige talere kom ind p under forhandlingen - og ogs behovet for i hjere grad at gre den yngre generation opmrksom p karrieremulighederne .
Disse faktorer har med rette en fremtrdende plads i den beslutning , Parlamentet har fet forelagt .
<P>
Sprgsmlet om statssttte har tydeligvis relevans for disse omrder , og jeg kan meddele Parlamentet , og navnlig hr . Jarzembowski , at efter at have taget hensyn til udtalelserne fra medlemsstaterne , fra sektoren og nu fra Parlamentet er Kommissionen i gang med at frdiggre nye retningslinjer .
De vil blive forelagt om meget kort tid .
Jeg forstr det , hr . Jarzembowski siger om substans og nrmere enkeltheder i strategidokumentet , og jeg deler hans nske om det , han beskrev som konkrete forslag .
Det , jeg nskede at undg , var konkrete forslag , som alligevel lider skibbrud .
Det er derfor , vi i strategidokumentet anfrte de politiske strategier p den mde , vi gjorde , i hbet om , ja velvidende , at det vil fremkalde en intens debat og yderligere foranstaltninger .
Indtil videre har det absolut vret tilfldet , og jeg agter ikke at lade sprgsmlet forblive der .
Den opmuntring , jeg fr fra Parlamentet , herunder hr . Jarzembowski , til at g videre , er virkelig en gldelig opmuntring .
<P>
Det glder mig at sige , at jeg ser med tilfredshed p sttten til vore overvejelser p omrdet eksterne forbindelser .
Vi er alle enige i ndvendigheden af bne verdensmarkeder .
Det er klart , at under disse omstndigheder skal Fllesskabet varetage vore interesser , navnlig da vi er et bent marked , for s vidt angr konkurrenter fra tredjelande .
Det er kun rimeligt at forvente , at de gr det samme .
Vor specifikke meddelelse om eksterne maritime forbindelser blev , som Parlamentet vil vide , offentliggjort for kort tid siden , og jeg ser til sin tid frem til de rede medlemmers bemrkninger til denne meddelelse .
<P>
Vor strategis tredje sjle knyttede sikkerhed og loyal konkurrence sammen .
Dette er et passende forhold at understrege , da vi fortsat lgger vgt p , at der er et presserende behov for at f en skibsfart af hj kvalitet inden for alle dele af de maritime erhverv .
Der er ingen tvivl om , at de forskellige skibsfartsomrder i forskellig grad er pvirket af usikre operatrer , men uanset hvor de findes , skal de ikke have lov til at f uacceptable konkurrencemssige fordele , som de nu opnr ved at tilsidestte menneskenes sikkerhed , fartjernes sikkerhed og miljets sikkerhed .
Sfarende , havnearbejdere , offentligheden i almindelighed og alle de operatrer , som overholder reglerne , har en berettiget interesse i at sikre , at der trffes effektive foranstaltninger mod dem , der lader hnt om reglerne og derved bringer menneskeliv i fare og selv opnr konomiske fordele .
Jeg er taknemlig for Parlamentets strke og mangerige sttte i denne henseende .
<P>
Endelig opfordres Kommissionen til i beslutningens punkt 7 og 32 til at foretage eller sttte en dybtgende undersgelse af Det Internationale Transportarbejderforbunds bestemmelser .
Jeg m meddele Parlamentet , at Kommissionen ikke har noget reel juridisk befjelse p dette omrde .
ITF ' s bestemmelser er baseret p kollektive aftaler , der er forhandlet frit mellem de pgldende parter , og de henhrer derfor under medlemsstaternes arbejdsret .
P grundlag af de oplysninger , der foreligger nu , ser Kommissionen ingen grund til at foretage nogen yderligere undersgelse af dette sprgsml .
Jeg beklager derfor at mtte sige , at Kommissionen ikke kan acceptere dette forslag i beslutningen .
Jeg hber , at Parlamentet vil forst grundene hertil og ikke forflge sprgsmlet yderligere .
<P>
Et af de punkter , der blev taget op under forhandlingen , blev taget op af hr. van der Waal , som spurgte , om Kommissionen er enig i punkt 35 i betnkningen fra Parlamentet .
Jeg svarer meget udtrykkeligt , ja , vi er enige , og jeg hber , at hverken hr. van der Waal eller andre , hvis interesse for dette sprgsml er srdeles velkendt , vil fortolke nogen henvisning i vort strategidokument p en sdan mde , at skibsfarten nedvurderes eller tildeles en sekundr rolle .
Det er en selvstndig sektor , den har sin egen identitet , og den skal varetage sine egne interesser som sektor .
Nr den gr det , vil den gavne resten af transportmarkedet og ogs mange andre markeder .
Jeg afslutter mine specifikke udtalelser vedrrende betnkningen ved at udtrykke min psknnelse af hr . Danesins betnkning , som er en gldelig opmuntring for Kommissionen .
<P>
Jeg m mske bruge lidt mere af Parlamentets tid og besvare nogle interessante sprgsml , der er blevet rejst under forhandlingen . Jeg m sige til hr .
Stenmarck , at jeg glder mig over de sprgsml , han rejser med hensyn til miljet .
Jeg kan svare ved at sige , at Kommissionen i videst muligt omfang baserer sine specifikke sikkerhedsog miljforanstaltninger p de eksisterende internationale regler .
I denne henseende faststter den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe , den skaldte MARPOL-konvention , internationale standarder for forebyggelse af forurening fra bl.a. olie , spildevand og affald fra skibe .
Der er forsat drftelser i gang i Den Europiske Union med henblik p at supplere disse internationale konventionsbestemmelser med EUforordninger om udstdningsemissioner svel som om de sprgsml , jeg var inde p .
<P>
I relation hertil vil Kommissionens svar p en anmodning p Miljministerrdets mde i december 1995 vre at forelgge en meddelelse om en fllesskabsstrategi til bekmpelse af forsuring .
Denne vil indeholde et kapitel om foranstaltninger vedrrende emissioner fra stransport .
Selv om det ikke er underlagt nogen internationale regler , foresls det at lade svovlindholdet i svovlholdigt brndsel , f.eks. svovloxid , kontrollere i henhold til MARPOL-konventionen .
<P>
I lyset af frnvnte og de ting , jeg allerede har meddelt Parlamentet , og problemet med luftforurenende emissioner , navnlig fra frger i stersen og Nordsen , som hr . Stenmarck specifikt kom ind p , flger Kommissionen udviklingen i IMO med hensyn til anerkendelse af disse to omrder som srlige omrder til luftforureningsforanstaltninger i forbindelse med sfartsaktiviteter .
Vi er rede til at trffe de ndvendige foranstaltninger , hvis IMO ikke kommer med et tilfredsstillende resultat .
<P>
Hr . Cornelissen tog et sprgsml op vedrrende oprensningssektoren .
Tiden tillader mig ikke at besvare de andre sprgsml , han kom ind p .
Jeg m sige , at oprensningssektoren ikke er omfattet , som han sagde , af strategidokumentet , men det betyder ikke et eneste sekund , at Kommissionen ikke er opmrksom p behovene i og betydningen af denne sektor .
Dens srdeles vigtige betydning for infrastrukturen skal klart erkendes af alle fornuftige mennesker .
Den har en direkte indflydelse i diskussionsforumet for maritime erhverv og er srlig aktiv i ekspertgruppen vedrrende havressourcer .
<P>
For s vidt angr kontakt med sektoren , har jeg tilfldigvis i den allernrmeste fremtid aftalt et mde med reprsentanter for sektoren i Den Europiske Union .
Endelig med hensyn til eksterne forbindelser har vi klart indtil videre kun forhandlingsmandater med Indien og Kina , men jeg kan forsikre hr . Cornelissen og resten af Parlamentet om , at interesserne i den europiske oprensningssektor , som er meget konkurrencedygtig og har fortrffelige standarder , absolut vil indg fuldt ud under alle forhandlinger , uanset den eksisterende lovgivning i andre dele af verden .
Vi mener , at den har noget at tilbyde , vi mener , at den fortjener at f muligheder , og vi mener , at en fair samhandel krver , at den fr adgang til nye markeder .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Strukturforanstaltninger i Det Forenede Kongerige
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0126 / 97 ) af McCarthy for Udvalget om Regionalpolitik om udviklingsproblemer og strukturinterventioner i Det Forenede Kongerige i perioden 1994-1999 .
<SPEAKER ID=157 NAME="McCarthy">
Hr. formand , mine damer og herrer , min betnkning om gennemfrelsen af strukturfondene i Det Forenede Kongerige er resultatet af en meget omfattende hring af bde brugere og ansgere til EU ' s strukturfonde .
Mere en 2.000 breve og sprgeskemaer blev sendt til vore partnere i regionerne , og jeg deltog i mere en 25 timers hringer ni forskellige steder i hele Det Forenede Kongerige .
Ni regioner blev bedt om at udtale sig .
Over 300 skriftlige bidrag blev sendt til mit kontor .
De grupper , der blev hrt og inddraget i forbindelse med denne betnkning , omfattede et meget bredt spektrum , lige fra handelskamre , erhvervsuddannelses- og virksomhedsrd , den frivillige sektor , kontorer for konomisk udvikling , universiteter , lokale myndigheder , rd for udvikling af landdistrikter til interview med regeringskontorer .
<P>
Derfor kan jeg ikke tage hele ren for denne betnkning .
Det er ikke min personlige betnkning .
Den afspejler i hj grad synspunkterne blandt folk i regionerne .
Endelig afholdt vi i marts i Europa-Parlamentet en hring med et hjtstende medlem af Overhusets undersgelsesudvalg om strukturfonde i Det Forenede Kongerige og samhrighedsfondene i EU .
De forelagde deres forelbige resultater for vort udvalg .
De lignede i bemrkelsesvrdig grad de henstillinger , der er indeholdt i denne betnkning , navnlig med hensyn til problemerne med forsinkelser og bureaukrati .
<P>
Det var beklageligt , at den britiske regering valgte ikke at sende en politisk reprsentant , men heldigvis var der en embedsmand , der er bosiddende i Bruxelles , som kunne lse en udtalelse op , i stedet for at vi skulle have den tomme stols politik .
Jeg vil gerne takke alle fra hele det politiske spektrum , som deltog og kom med vidneforklaringer .
Jeg har tilfjet et arbejdsdokument p 50 sider , som er et oprigtigt forsg p at afspejle deres synspunkter .
<P>
Jeg vil minde Det Europiske Folkepartis Gruppe og dets konservative medlemmer om , at hvis de hverken stemmer for eller imod eller stemmer imod denne betnkning , vil det vre det samme som at tilsidestte og trde de lokale partneres synspunkter under fode , selv om den britiske regering ikke er ukendt med denne praksis i forbindelse med sin forvaltning af midlerne .
<P>
Jeg vil gerne sige , at EU-fondene har spillet en helt afgrende rolle med hensyn til at udvikle konomisk og social samhrighed i Det Forenede Kongerige .
Resultatet har vret , at der er skabt eller bevaret omkring 240.000 arbejdspladser , navnlig i ml nr . 2-regioner , og jeg vil ogs gerne sige , at de er et klart udtryk for europisk solidaritet med britiske regioner i tilbagegang og med udviklingsefterslb .
Jeg ved , at Det Europiske Folkepartis Gruppe ikke nskede , at jeg anvendte det udtryk i min betnkning .
<P>
De tilvejebringer en model for en samlet tilgang til konomisk udvikling .
De hilses velkomne af partnerne i regionerne , og de har stimuleret til oprettelsen af nye og innovative partnerskaber .
Det har udfyldt tomrummet og afhjulpet manglen p en britisk strategisk regionalpolitik og i en vis grad kompenseret for regeringens holdning til regionaludvikling , nemlig at  vinderen stryger hele gevinsten  .
Partnerne har set med tilfredshed p denne strategiske ramme , og den er en vigtig katalysator for regionernes konomiske udvikling .
<P>
De har ogs givet lokalsamfundene og den frivillige sektor nye muligheder for at deltage i projekter .
Her vil jeg gerne komplimentere Kommissionen for at udvikle nye modeller for bedste praksis .
Pathways-initiativet i Merseyside , RECHAR-initiativet i Sheffield Manor Estate , partnerskabet i East Durham og programmet for fred og forsoning i Nordirland .
Vi har ogs eksempler p bedste praksis i form af de uafhngige sekretariater i Skotland og ved , at man ikke lngere skrer toppen af ESF-midler i programmerne i Merseyside .
<P>
De har som sagt tilvejebragt ekstra ressourcer til genopbygning , som p grund af vedvarende statslige nedskringer og manglende investeringer i regionerne har udgjort en vigtig livline og i visse tilflde har medfrt en for stor afhngighed af EU-fonde .
Det kan nvnes , at den britiske regerings investeringer i regionerne er faldet med 75 % siden 1984 .
EU-fondene tegnede sig da ogs for halvdelen af det flles genopbygningsbudget , som er den vsentligste regionalinvesteringsfond til vore regioner i 1995 .
Man kan derfor se , i hvor hj grad de udfylder hullerne i Det Forenede Kongerige .
Hvor der skulle vre ekstra midler , udfylder de i realiteten et tomrum .
<P>
De virkelige problemer , vi finder i regionerne , er koncentreret om regeringens drlige forvaltning af midlerne .
Partnerne oplever alt for tit mareridtet i form af papirarbejde , alt for meget bureaukrati .
Michael Heseltines ordning , Regional Challenge , blev skarpt kritiseret for at skabe mere bureaukrati og mere papirarbejde .
Regeringen mangler stadig at fremsende en evaluering til Kommissionen af vrditilvksten i forbindelse med denne ordning .
Der er ingen transparens , intet demokratisk ansvar i forbindelse med tildelingen af midler , og beslutningsorganerne er organiseret som ikke-ansvarlige halvofficielle organer med en meget lille valgt reprsentation , selv om jeg m sige , at presset fra Parlamentet og fra andre kolleger i regionerne har betydet , at vi har gjort visse fremskridt og fet valgte medlemmer i de engelske regionaludvalg .
<P>
Jeg har nogle eksempler - jeg har faktisk alt for mange , og jeg kan ikke komme med dem alle i aften - p den lange rkke katastrofer i form af forsinkelser i forbindelse med Den Europiske Socialfond .
Det er en skam , at kommissr Flynn ikke er til stede i aften til at besvare nogle af disse sprgsml .
For strstedelens vedkommende skyldes de regeringens inkompetence .
En lreanstalt i East Midlands mtte se sig selv miste 156.000  i sttte .
En af mine lokale myndigheder har betalt 31.000  i renter , og den frivillige sektor mener nu , at det ikke har nogen praktisk vrdi eller noget forml for dem at ansge om disse midler .
Hvis denne regering ikke kan f fonde p 1 , 6 mia  til at fungere , hvorfor skulle man s betro den offentlige midler p 300 mia  i de britiske fonde .
<P>
Som en konsekvens heraf skal partnerne betale kolossale renter .
En leder af et offentligt / privat partnerskab sagde :  Vi har betalt s meget for overtrk og i bankomkostninger , at vi overvejer en ny underordnet programforanstaltning , sttte til finansielle institutioner  .
En kynisk bemrkning , men den viser deres frustration over systemet .
I Skotland betalte de nsten 0 , 5 mio ECU i renter i 1995 alene .
Alligevel fr vi at vide , at den britiske konomi oplever et opsving .
Hvordan kan det vre , at nsten 50 % af befolkningen i Det Forenede Kongerige siden 1994 har boet i et omrde , som er berettiget til europisk sttte .
Dette er fiasko , ikke succes .
Det er ikke en succeshistorie .
Det er en kraftig pmindelse om den britiske konomis faktisk tilstand .
<P>
Som det hed i beretningen om samhrighed , er fattigdommen steget i Det Forenede Kongerige .
17 , 5 % af husholdningerne lever nu under sultegrnsen , og t ud af tre brn lever i fattigdom i Det Forenede Kongerige .
Det sprgsml , vi m stille os selv , er : Hvor ville Storbritannien vre uden de europiske strukturfonde ?
Hvor meget bedre kunne det ikke have vret , hvis den britisk regering virkelig havde stttet partnerskabsprincippet .
Jeg beder derfor Parlamentet om at stemme for min betnkning og stemme for et forbedret demokrati , et strre demokratisk ansvar og en mere effektiv anvendelse af EU ' s strukturfonde .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , det havde vret rart , hvis jeg kunne have rost ordfreren for hendes arbejde .
I stedet m jeg beklage bde manipuleringen af Parlamentets tidsplan med hensyn til at f denne betnkning behandlet under dette minimde og den himmelrbende , partiske , partipolitiske art , som meget af teksten er af .
Vi har lige fet en smagsprve .
<P>
Det skal beklages , at socialisterne har tilsidesat den gngse praksis med ikke at udarbejde en betnkning om ens eget land .
Det er rent usdvanligt , at en betnkning som denne , der ikke vedrrer et presserende lovgivningsmssigt sprgsml , har en s komprimeret tidsplan , at den forelgges plenarforsamlingen kun to uger efter , at den er blevet vedtaget i udvalget .
Enhver ville tro , at der finder en valgkamp sted i Det Forenede Kongerige , og at socialisterne nsker at udnytte Parlamentet til at score snvre , nationale , politiske point .
Dette er selvflgelig tilfldet med denne betnkning .
<P>
Jeg fordmmer navnlig den mde , hvorp den socialistiske ordfrer har overgivet sig til  Old Labours  negative angreb p sit land , blot for at score point i forhold til sine politiske modstandere , og hun har i den forbindelse tilsidesat den tradition , der er opnet enighed om i Parlamentet .
At sige , at Det Forenede Kongerige har en lav vkst og en lav produktivitet , er i den grad en forvanskning af de faktiske forhold , nr den britiske konomi oplever et opsving med faldende arbejdslshed og stigende velstand .
<P>
Endnu vrre har efter min opfattelse vret den nedsttende omtale af det arbejde , som udfres af de embedsmnd , der udarbejder arbejdslshedsstatistikkerne .
Det er en plet p deres omdmme at sige , at deres tal ikke giver et reelt billede .
Men der er rlig talt meget , der er fornuftigt i denne betnkning .
Derfor er det s meget desto mere en skam , at ordfreren har sluppet sine  Old Labour  -instinkter ls og har nedrakket og angrebet sit eget land p denne mde og delagt betnkningen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , hvis en irsk kvinde m bryde ind i denne forhandling og gyde olie p oprrte vande , vil jeg holde mig til europiske sprgsml .
Jeg glder mig meget over denne betnkning og dens betoning af den regionale forvaltning af strukturfondene .
Af egen erfaring og ud fra mit perspektiv som medlem af De Grnne er dette en meget effektiv mde at forvalte disse midler p , og den kan vre mere effektiv end den nationale forvaltning .
<P>
Det viser sig i hele Fllesskabet , at navnlig nr man har at gre med arbejdslshedsproblemer , kan den lokale forvaltning vre meget mere effektiv i forbindelse med de europiske midler .
Ordfreren omtaler erfaringerne fra Skotland , hvor de lokale myndigheder indtager den ledende planlgningsrolle sammen med andre partnere , og disse har vret meget positive .
I Irland har vi behov for en hjere grad af regionalisering og mindre centralisering .
Betnkningens betoning af decentralisering er meget gldelig ud fra et helt igennem europisk perspektiv .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg glder mig over betnkningen .
Jeg komplimenterer ordfreren .
Jeg ved , at hun har arbejdet srdeles hrdt i en lang periode for at forelgge denne betnkning for os i aften .
Hun har foretaget hringer i hele Det Forenede Kongerige , herunder Nordirland .
Desvrre var hun ikke rede til at invitere personer fra Nordirland til hringen i Bruxelles , men jeg vil ikke lgge mig ud med hende af den grund i aften .
<P>
Der har lnge vret bekymring over og foreget en debat i Det Forenede Kongerige om regeringens holdning til nationale programmer , og hvordan de tilvejebringes .
Udnyttelsen af sdanne programmer har altid vret af interesse , navnlig nr det indebrer additionalitet .
Dette har vret noget af det , der har vret genstand for mest interesse .
Dette er et omrde med stor mistro , ikke kun i min provins i Nordirland , men ogs i hele Det Forenede Kongerige .
Dette skal ndres .
Der skal vre mere gennemsigtighed og objektivitet , for s vidt angr regionalfondene .
<P>
Centraliseringen i London fungerer ikke .
Den centrale kontrol fra finansministeriets side fungerer s absolut ikke og skal bringes til ophr .
Jeg er derfor fuldstndig enig med fr . McCarthy her .
Jeg er ogs fuldstndig enig med hende i , at de lokale rd og de lokale myndigheder i hjere grad skal inddrages .
Her vil vi have transparens og demokratisk ansvar og personer , som virkelig ved , hvad der foregr .
I Nordirland har vi distriktspartnerskaber under forumet for fred og forsoning .
Disse har vret en stor succes .
I gr formiddags i mit omrde modtog personer , som aldrig havde hbet p at f nogen indflydelse p europiske anliggender , mig som deres europiske reprsentant , og de sagde , at de var meget glade for at se mig der .
De sagde , at de var meget glade for , at Europa var i stand til at bidrage med midler til omrder som Castlereagh og andre dele af provinsen .
<P>
Jeg har et enkelt kritikpunkt .
Jeg var medlem af Udvalget om Regionalpolitik i fem r , og det er med den strste respekt ikke fr . McCarthys opgave at udarbejde en sdan betnkning .
Nr udvalget fremover vlger ordfrere , br det sikre , at de ikke kommer fra den medlemsstat , som betnkningen vedrrer .
Ordfrere br vre upartiske , og Parlamentet br flge dette princip i fremtiden .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , jeg komplimenterer fru McCarthy for hendes fortrffelige betnkning og ogs for de undersgelser , der ligger til grund for den .
Der har efter min erfaring sjldent ligget s mange undersgelser til grund for en betnkning for Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Dette er et meget vanskeligt sprgsml . For det frste fordi det er vanskeligt i detaljer at undersge strukturfondene i en hvilken som helst af medlemsstaterne .
For det andet er det navnlig vanskeligt i Det Forenede Kongeriges tilflde .
Hvorfor ?
Vi har alle de problemer , som fru McCarthy skitserede .
Manglende partnerskaber ; jeg ved dette , da jeg arbejder i et omrde under ml nr . 2 , og jeg ser disse ting ske .
Der mangler partnerskaber i mange omrder , og der mangler nsten fuldstndig demokrati i programovervgningsudvalgene .
Vi har stadig problemer med additionalitet , og endvidere har vi det problem , at den britiske regering har frataget lokalstyret enhver form for finansiering , der kan anvendes til at rejse den tilsvarende finansiering .
De har kun det , de skal bruge til lovbestemte opgaver .
<P>
De tyr derfor til ting som lotteri .
Minsandten om vi ikke er her i Europa-Parlamentet , og en af vore medlemsstater tyr til lotteri i forbindelse med regionalmidler , mens folk stadig sover p gaderne .
Dette er latterligt .
Det er forkert , og det br vi give udtryk for .
Betnkningen nvner klart t anliggende , som hr . Nicholson kom ind p , nemlig at vi ikke har noget regionalt styre .
Vi har mangler demokrati p lokalt plan i Storbritannien , og dette vil forhbentlig i det mindste begynde at hre op efter den 1. maj .
<P>
Der er et yderligere problem i Det Forenede Kongerige .
Det har nsten fuldstndig opgivet sin regionalpolitik .
Det kan ikke undre , at forskellen mellem Storbritanniens rigeste regioner og dets fattigste regioner bliver strre og strre .
Jeg tvivler ikke p , at dette vil fortstte , hvis denne politik varer ved .
<P>
Endelig skal vi acceptere , at Europas og medlemsstaternes regionalsttte er et indgreb i markedet , og hvis vi fuldt og helst sttter markedsprincipperne , vil denne forskel ikke blive udlignet .
Vi er ndt til at have visse begrnsninger for markedskrfterne .
I modsat fald fr vi aldrig samhrighed i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Crawley">
Hr. formand , jeg glder mig over Arlene McCarthys fortrffelige og omfattende betnkning .
Det er en glimrende analyse af den rolle , som strukturfondene har spillet ved at skabe en kvart million arbejdspladser i Det Forenede Kongerige i perioden 1989-1993 og ved at hjlpe med til at udligne den alvorlige forskel mellem rige og fattige , som mine kolleger var inde p , og som er blevet strre som flge af den nuvrende britiske regerings politiske beslutninger .
<P>
I en tid med en stigende skepsis over for Den Europiske Unions effektivitet er det meget vigtigt at fremhve det positive bidrag , som strukturfondene og fllesskabsinitiativerne har ydet til konomisk og social samhrighed , til at animere til nye partnerskaber og til job- og erhvervsudvikling .
Men fr . McCarthys betnkning redegr med rette srdeles klart for , hvad der er galt med de processer , som den nuvrende britiske regering er ansvarlig for , og som har vret til hinder for , at fondene fungerer effektivt .
<P>
I min valgkreds i Birmingham har vi lige hrt den triste historie om ansgningerne i forbindelse med ml nr .
3. Processen med at indgive ansgninger i r i forbindelse med ESF ' s ml nr . 3 har vret forbundet med frygtelige problemer .
De interaktive computerdisks , som regeringen havde udarbejdet til ansgerne , blev frst udsendt fra undervisnings- og arbejdsministeriet den 14. februar , og ansgningsfristen udlb den 10. marts .
Selv p det tidspunkt var diskene ikke blevet afprvet ordentligt og fungerede ikke ordentligt .
<P>
En uge efter ansgningsfristens udlb modtog Birmingham City Councils lokale myndighed reviderede retningslinjer for udvlgelseskriterierne , hvilket betd , at alle Birmingham City Councils oprindelige ansgninger skulle skrives om .
<P>
Dette er ikke mden at forvalte strukturfondene p og ikke mden at styre et land p . Mske kunne hr .
Chichester udfre en dobbeltrolle , nemlig som stand-up-komiker svel som medlem af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Alan John Donnelly">
Hr. formand , der skal fremsttes to vigtige bemrkninger her , navnlig til personerne p pladserne overfor , da der fremkom en pstand om , at dette er en partisk betnkning .
<P>
Allerfrst vil jeg gerne nvne de vidneforklaringer , som sammenslutningen af regionale arbejdsgiverforeninger , CBI , afgav . Hr .
Chichester kunne mske kontrollere dette i den omfattende betnkning , som fr . McCarthy har sat sammen .
Arbejdsgiverforeningerne fremfrte i de vidneforklaringer , de afgav som led i den undersgelse , der blev gennemfrt i Det Forenede Kongerige , at der ikke blev lyttet til dem , at de ikke blev inddraget behrigt i processen , og at en regering , som er strkt engageret i erhvervslivet , gav store pengebelb til de privatiserede kommunale vrker i Det Forenede Kongerige i stedet for til sm eller mellemstore virksomheder .
Et belb p 435 mio  blev anfrt af de regionale arbejdsgiverforeninger .
Selv hr . Chichester og hans kolleger i PPE m klart acceptere , at nr de regionale arbejdsgiverforeninger klager over den mde , som disse midler tildeles p , s er selv de ndt til at lytte til det , der bliver sagt .
<P>
Endvidere afgav en meget hjtstende , for nylig pensioneret embedsmand vidneforklaring til fr .
McCarthy . I sin skriftlige vidneforklaring fremfrte han , at der var klare beviser for forsinkelser i den britiske regerings beslutningstagning , utilstrkkelig orientering af potentielle ansgere , drlige eller uegnede systemer , der virkede hmmende for ansgningerne , en utilstrkkelig vurdering af ansgningerne og en potentiel konflikt mellem ansgere og beslutningstagere , navnlig i regeringens eget tilflde , som programforvalter og ansger .
Der var en interessekonflikt i tilflde af , at regeringen var bde programforvalter og ansger .
<P>
Dette er ikke en partisk betnkning .
Dette er en rlig betnkning , som er blevet udarbejdet efter en omfattende undersgelse .
Alle kan f indblik i baggrundsdokumentet , og jeg hber , at alle medlemmer af Parlamentet vil erkende , hvilket roderi der hersker i forbindelse med strukturfondene i Det Forenede Kongerige , og hvordan der manipuleres med disse midler .
<SPEAKER ID=164 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Udvalget om Regionalpolitik og dets ordfrer , fru McCarthy , for den fremragende betnkning om de strukturpolitiske interventioner i Storbritannien .
For mig viser denne betnkning ganske forbilledligt , hvor vigtig en rolle EuropaParlamentet kan spille ved ledsagelse af europisk strukturpolitik , nr den ikke kun bygger p oplysninger fra Kommissionens tjenestegrene , men derimod suppleres med hringer p stedet og med udtalelser fra regionerne .
<P>
De omfattende forarbejder giver derfor denne betnkning og dens henstillinger en srlig vgt .
Sledes gr de f.eks. opmrksom p den afgrende rolle , den nationale omsttelse spiller for den europiske strukturpolitiks succes .
Med rette er Deres henstillinger , impulser og Deres kritik derfor ikke kun rettet mod Kommissionen - det er vi jo vant til - men i lige s stor udstrkning til den britiske regering og til de regionale og lokale aktrer .
Det nationale medansvar glder ikke kun for den finansielle afvikling af strukturpolitikken , men det glder i endnu hjere grad for kvaliteten af de strukturpolitiske foranstaltninger .
<P>
I betragtning af de mange punkter , betnkningen omtaler , vil jeg her koncentrere mig om nogle vigtige sprgsml , for de vrige punkter behandles i Kommissionens follow up til denne betnkning , og ved det regelmssige samarbejde med Udvalget om Regionalpolitik og Parlamentet vil jeg uden tvivl ogs flere gange i de nrmeste mneder kunne komme ind p de rejste sprgsml om den fremtidige udformning af strukturpolitikken .
<P>
I beslutningen anerkendes det , at strukturfondene i Det Forenede Kongerige i hj grad har bidraget til det konomiske og sociale sammenhold , til den konomiske omstrukturering og til skabelse af arbejdspladser .
Det er , tror jeg , en meget vigtig konklusion , som jeg hber , borgerne i Det Forenede Kongerige ogs tager til efterretning .
Jeg opmuntres ogs over den konstatering , at den europiske regionalpolitik tit overhovedet har muliggjort strategiske regionalkoncepter og lokale og regionale partnerskaber .
Partnerskabsprincippet er af grundlggende betydning for regionalpolitikken .
Jeg mener , at de eksempler , De fremhver , som f.eks. i Merseyside , pathways to integration og srprogrammet for fred og forsoning i Irland , i virkeligheden er vigtige eksempler , for vrigt ikke kun for Storbritannien , men for Den Europiske Union som helhed , og hvis jeg ser rigtigt , er der absolut heller ingen meningsforskelle blandt parterne om den positive vurdering af partnerskaberne i Nordirland .
<P>
Kommissionen kan i realiteten give impulser til forbedring af partnerskabet .
Inden for rammerne af de nuvrende lovbestemmelser er det imidlertid ikke muligt for Kommissionen at fastlgge partnerskabets art og rolle , og jeg er heller ikke sikker p , at det altid ville vre nskvrdigt , fordi partnerskab skal vokse op nedefra .
Alligevel vil jeg gerne fremhve , at vi i den senere tid ogs i England har haft succes med partnerskabet , frst og fremmest hvad angr valgte reprsentanters deltagelse p lokalt plan .
<P>
Den private sektor er imidlertid ogs reprsenteret i talrige ledsagende udvalg .
Det er i overensstemmelse med dens styrkede medvirken i programmerne .
Desuden har regeringen inden for rammerne af ml 2-forhandlingerne frst for nylig tilsluttet sig muligheden for at inddrage valgte reprsentanter i de ledsagende udvalg i alle regioner .
Jeg holder dog fortsat fast ved , at det alt i alt var nskvrdigt , at fagforeningerne og dermed arbejdsmarkedets parter deltog .
<P>
I Deres betnkning opfordrer De Kommissionen til at indfre forbedrede administrative og finansielle procedurer for programafviklingen , og jeg mener , at der her absolut er behov for forbedringer , ogs selvom der i mellemtiden er sket en del .
Sledes er der indfrt nye procedurer for projektbedmmelsen for at sikre strre transparens ved udvlgelsen , og der finder en informationsudveksling sted om den mest effektive omsttelse . Sledes fandt der i Sverige en konference sted i 1996 for sekretariaterne under ml 2-programmerne , hvor det specielt var administrative og finansielle procedurer , der blev drftet .
Et ml 2-netvrk for erfaringsudvekslingen modtager for jeblikket ligeledes sttte fra Regionalfonden .
<P>
Hele tiden bliver jeg gjort opmrksom p problemet med betalinger isr for sm organisationer , der hurtigt kan komme i klemme p grund af forsinkede betalinger .
Jeg vil imidlertid her udtrykkeligt gre opmrksom p endnu en gang , at Europa-Kommissionen yder forudbetalinger , det har jeg ogs sagt til House of Lords .
Ved programundertegnelsen udbetaler vi sledes f.eks. 50 % af frste rsrate , ved mindre belb oven i kbet 50 % af det samlede programbelb .
De efterflgende betalinger sker efter forelggelse af udgiftserklringer , som viser , at programmet forlber planmssigt .
Det er kun den afsluttende betaling for sidste rsrate , der sker efterflgende , nemlig efter modtagelse af en fuldstndig og njagtig slutrapport .
<P>
I tilfldet Det Forenede Kongerige er der ved afslutning af de gamle programmer og ved den afsluttende betaling reelt sket forsinkelser , som i nogle tilflde skyldes , at de finansielle oplysninger , vi fr tilsendt , ikke stemmer overens med de erklrede udgifter .
Trods de nvnte problemer mener jeg , at der er opnet fremskridt med hensyn til transparens i forbindelse med programmerne for perioden 1994 til 1996 .
<P>
Lad mig til sidst understrege endnu en gang , at jeg ogs er enig med Dem , nr De krver , at Den Europiske Unions strukturpolitiske foranstaltninger ogs skal vre synlige for offentligheden , og at det betyder informationspligt ogs for nationale og regionale forvaltninger og projektinstitutioner .
Det er for vrigt et punkt , jeg m ptale ved hyppige besg ikke blot i Storbritannien , men ogs i andre medlemsstater - i reglen med undtagelse af de sydlige medlemsstater .
Jeg ville derfor nske , at den solide og informative betnkning fra Udvalget om Regionalpolitik , der trods de ndvendige kritiske bemrkninger nr frem til en positiv vurdering af den europiske strukturpolitik i Storbritannien , finder stor udbredelse og dermed kan yde et vigtigt bidrag til den ndvendige information om europisk strukturpolitik .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Udvikling af de ultraperifere omrder
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0128 / 97 ) af Fernndez Martn for Udvalget om Regionalpolitik om udviklingsproblemerne i regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi .
<SPEAKER ID=167 NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , frst og fremmest vil jeg gerne byde velkommen i den officielle loge til en delegation fra det blandede udvalg fra Spaniens senat og kongres , som har med sager vedrrende Den Europiske Union at gre .
<P>
De ultraperifere omrder i Den Europiske Union er defineret i erklring nr . 26 i traktaten om Den Europiske Union .
Iflge denne erklring er de ultraperifere omrder i Unionen de franske oversiske departementer , de selvstyrende portugisiske regioner , Madeira og Azorerne , og De Kanariske er i Spanien .
I denne erklring erkender man , at de ultraperifere omrder er karakteriseret ved en strukturelt svag udvikling , der forvrres af flere faktorer , blandt hvilke jeg vil nvne den store afstand mlt i tusinder af kilometer , karakteren , de vanskelige klimatiske forhold ud over andre geografiske og demografiske faktorer , de hje arbejdslshedstal , de uddannelsesmssige og kulturelle problemer osv .
<P>
Det ultraperifere begreb er ikke pludselig opstet i Maastricht . Indtil det blev nvnt i traktaterne , har disse omrder gennemget en lang historisk udvikling parallelt med Unionens udvikling fra Rom-traktaten til i dag .
For det franske omrde eksisterede der allerede en anerkendelse af de srlige vilkr for de franske oversiske departementer i Rom-traktatens artikel 227 .
For det spanske omrde indeholdt tiltrdelsestraktaterne til De Europiske Fllesskaber for Spanien en srlig protokol , den skaldte 2. protokol , som omhandlede alle de srlige forhold ved tiltrdelsesordningen for De Kanariske er , iflge hvilken de politikker , som dengang - for elleve r siden - udgjorde kernen i De Europiske Fllesskaber , ikke skulle gennemfres for De Kanariske er .
For det portugisiske omrde er de srlige vilkr for anvendelse af fllesskabsretten p Azorerne og Madeira indeholdt i selve tiltrdelsestraktaten .
De srlige vilkr for integrationen af det , vi kalder ultraperifere omrder , er blevet ndret i lbet af rene , idet de respektive tiltrdelsesordninger er blevet tilpasset integrationsprocessen og Unionens opbygningsproces .
<P>
De srlige forhold , som er bestemmende for vilkrene for anvendelse af fllesskabsretten i de ultraperifere omrder , er i det vsentlige indeholdt i POSEI-programmerne , hvori der tages hjde for fjern beliggenhed og karakter - POSEIDOM for det franske omrde , POSEIMA for det portugisiske omrde og POSEICAN for det spanske omrde - og i REGIS-programmet , som er et fllesskabsinitiativ . Alle programmerne er gldende og anvendes indtil 1999 .
Efter 1999 vil de ultraperifere omrder befinde sig i en usikker situation , som vil hindre deres udvikling og vanskeliggre den konomiske og sociale samhrighedsproces som beskrevet i unionstraktatens artikel B .
En usikkerhed , der kan fjes til mange andre usikkerheder , som gr sig gldende for Unionens fremtid , f.eks. i forbindelse med integrationen , konsolideringen og udvidelsen af Unionen .
Usikkerheden skyldes srlige indre omstndigheder i de ultraperifere omrder , hvis strukturelle mangler gr dem srlig flsomme over for virkningerne af det indre marked , uden at de nyder godt af ret mange af fordelene ved dette indre marked , som - i forhold til det europiske kontinent - ikke opererer eller opererer p en meget anderledes mde i omrder , der ligger tusinder af kilometer vk .
<P>
I forbindelse med regeringskonferencen , som beskftiger sig med traktatreformen , har Parlamentet i talrige beslutninger , de ultraperifere omrder i Regionsudvalget samt andre institutioner i Unionen ssom Det Europiske Rd - navnlig p topmderne i Madrid , Torino og Dublin - gentagne gange udtalt sig til fordel for , at man i de reviderede traktater indfjer en artikel , der tildeler de ultraperifere omrder juridisk anerkendelse i kraft af den primre ret , for at gre det muligt at anvende srlige politikker , som fremskynder deres udvikling og konomiske og sociale samhrighed .
Den konkrete udformning af denne artikel , som i det vsentlige er identisk med det forslag , der er kommet fra den spanske , den franske og den portugisiske regering p topmdet i Dublin , er den , som er angivet i den frste del af min betnkning , og som jeg beder forsamlingen stemme ja til , samtidig med at jeg takker alle grupperne og alle de regionale myndigheder i de ultraperifere omrder for den sttte , de har givet mig til udarbejdelsen af denne betnkning , som jeg hber - jeg gentager - forsamlingen vil stemme ja til .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru kommissr , hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en stor glde og re , at jeg i min jomfrutale i dette demokratiets europiske tempel - jeg har kun vret medlem i et par mneder - fr lejlighed til at udtrykke klar sttte til hr . Martins betnkning og ndvendigheden af , at vi med vgt og synlige resultater udtrykker vor solidaritet med indbyggerne i det europiske kontinents mest fjerntliggende omrder , samt at vi frer princippet om konomisk og social samhrighed - nedfldet i Traktaten om Den Europiske Union - ud i livet .
<P>
Vi er ndt til at optrde som flsomme indikatorer , der registrerer omtalte indbyggeres lngsler , drmme , hb og de problemer , der plager dem : meget lavt BNP , hje arbejdslshedstal , isolation , gede transportomkostninger for varer og rvarer og mangel p skoler og uddannelsesmuligheder .
Jeg selv kommer fra Grkenland , et land med mange grupper , og jeg kender til de problemer , som disse omrder str med .
<P>
Den Europiske Union er forpligtet - bde i kraft af juridiske forpligtelser , men hovedsagelig i kraft af en moralsk forpligtelse og af retfrdighedshensyn - til at beslutte med genersitet og engagement at styrke de juridiske , politiske og konomiske foranstaltninger for at begrnse de regionale skvheder og kompensere for de ulemper , som den geografiske spredning og isolationen af de mest afsidesliggende regioner i Den Europiske Union frer med sig .
<P>
Foranstaltningerne br tilpasse EU-politikkerne til behovene i disse regioner , navnlig hvad angr beskftigelse , transport , skatter og afgifter , social infrastruktur , teknologi og miljbeskyttelse .
<P>
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at der mangler en europisk helhedspolitik og -strategi , der fremmer de lige udviklingsmuligheder for Den Europiske Unions regioner , en effektiv imdegelse af deres problemer og en vsentlig styrkelse af deres konomiske konkurrencedygtighed .
<P>
Hvis alle disse opgaver skal lykkes , krver det , at der udarbejdes og vedtages en europisk helhedspolitik , der stadfstes i den nye traktat , og som glder bde for de omtalte omrder i den yderste periferi og for samtlige Den Europiske Unions omrder .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg takke hr . Fernndez Martn for betnkningen og for den metode , han har valgt at basere sit arbejde p , idet den har medfrt , at han har vret i kontakt med mange regioner og mange mennesker og sledes tolker mange europiske borgeres opfattelse .
<P>
Betnkningens titel er tankevkkende , og det samme er forslaget til beslutning , hvori der anmodes om , at der i den reviderede traktat indfjes en ny artikel om regionerne i den yderste periferi .
Reprsentanterne for borgerne i de femten EU-medlemsstater vil med denne indsats til fordel for syv regioner , herunder dem , der afviger mest fra de gennemsnitlige udviklingsparametre , sikre , at borgerne i de omhandlede regioner omsider kan identificere sig med det europiske projekt .
<P>
Vedtagelsen af den foreliggende betnkning har sledes stor politisk betydning , idet det hermed fastsls , at Den Europiske Union tager hensyn til de eksisterende forskelle regionerne imellem og dermed understreger gensidigheden i konvergensprocessen , hvorunder regionerne tilpasser sig Den Europiske Union , og denne tilpasser sig regionerne .
Denne gensidighed er den afgrende forskel mellem et Europa med et ansigt , med en personlighed , og et formlst Europa .
Europa-Parlamentet skal endnu en gang vise , at det nsker et Europa , som borgerne kan identificere sig med , fordi det p samme tid lever op til de store internationale udfordringer og tager hensyn til alle borgernes behov .
<P>
Regionerne i den yderste periferi har alvorlige udviklingsproblemer .
Forholdet mellem de mindst og de mest udviklede regioners udviklingsniveau er i mlestokken en til fem , hvilket er konomisk og socialt uacceptabelt .
Den Europiske Unions sttte skal permanent tilpasses de specifikke problemer .
<P>
En af de foranstaltninger , der foresls til fordel for regionerne i den yderste periferi , er effektiv underordning af alle Den Europiske Unions politikker og foranstaltninger under princippet om konomisk og social samhrighed .
Desuden foresls det , at der i traktaten indfjes en artikel om tilpasning af politikkerne og ivrksttelse af srforanstaltninger , som tager hensyn til de srlige vilkr i regionerne i den yderste periferi .
For det tredje foresls det , at POSEI-programmerne styrkes , for at de kan leve op til forventningerne .
Endvidere stilles der forslag om tilpasning af POSEIMA-programmerne , sledes at de effektive aspekter viderefres , og de udvides til at dkke nye omrder .
P Azorerne skal POSEIMA-programmet udvides til fiskerisektoren , styrkes i energisektoren og bnes for de sm og mellemstore virksomheder .
Strukturfondsmidlerne foresls koncentreret i de regioner , der har mest behov herfor .
Og hvorfor ikke overfre de midler , der ikke er blevet udnyttet i andre regioner , til de drligst stillede ?
For det femte understreges vigtigheden af , at projekter i disse regioner ogs kan finansieres af Samhrighedsfonden , som ikke er net ud til regionerne i den yderste periferi , p trods af at disse er nogle af de hrdest ramte af nedskringen af de offentlige udgifter som flge af konvergenskravene for den flles valuta .
Endelig plgges ogs medlemsstaterne et medansvar for bekmpelsen af udviklingsmssige skvheder , som er yderligere blevet forvrret , i form af sttte til transport- og energiomrdet og ivrksttelse af srforanstaltninger p skatte- og afgiftsomrdet .
<P>
Mtte medlemsstaternes reprsentanter , der p regeringskonferencen beskftiger sig med mange og komplekse sprgsml , reagere behrigt p denne udtryksfulde pmindelse fra Europa-Parlamentet .
Det er virkeliggrelsen af princippet om konomisk og social samhrighed og et udtryk for det europiske projekts politiske mission , der her bekrftes .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Aldo">
Hr. formand , kre kolleger , de franske oversiske departementers integrering i Fllesskabet er et forhold , der har vret nedfldet p papir siden 1958 .
I henhold til EF-Domstolens faste praksis er der ingen tvivl om dette .
<P>
Trods bestemmelserne i Romtraktatens og dernst Unionstraktatens artikel 227 , stk . 2 , som p visse omrder foreskriver en nrmere fastlggelse af betingelserne for anvendelsen af fllesskabsretten i disse departementer , lader det imidlertid til , at EF-Domstolen giver den retlige ligestilling forrang for en ndvendig erkendelse af de konomiske og sociale forhold i disse regioner .
<P>
De initiativer , Europa-Parlamentet har taget igennem nogen tid , og specielt initiativerne i dag er en logisk flge af det forhold , at samtlige EU-institutioner har indset de strukturelle handicap , de syv regioner i Fllesskabets yderste periferi lider under og det knap s gode resultat af de store anstrengelser , der er gjort for at vise europisk solidaritet gennem specifikke foranstaltninger .
I vrigt er alle initiativerne med henblik p at lempe visse fllesskabsregler for at tage hensyn til den manglende udvikling i disse regioner blevet sat ud af kraft af EFdomstolen ved den indskrnkende fortolkning , den foretager af specificitetsbegrebet .
<P>
Der udtrykkes i Unionstraktatens artikel 130 A en politisk vilje uden fortilflde , hvad angr den konomiske og sociale samhrighed , selv om jeg skal minde om , at de fire franske regioner i Den Europiske Unions ydre periferi , dvs. hovedparten af disse regioner , som Kommissionen i dag betegner som de fattigste regioner i Unionen , ikke modtager sttte fra Samhrighedsfonden , jf . Unionstraktatens artikel 130 B , p grund af deres tilhrsforhold til et moderland , hvis samlede bruttonationalprodukt er af en sdan strrelse , at de pgldende regioner udelukkes fra sttte .
<P>
Det er meningen , at bestemmelserne i det beslutningsforslag og i den protokol , vi har fet forelagt , skal korrigere denne drligt udtnkte integrering gennem en vsentlig ndring af Unionstraktatens artikel 127 , stk . 2 .
Hvis disse ndringer vedtages af regeringskonferencen , vil de give disse regioner en retlig stilling , som ville gre det muligt for fllesskabsinstanserne - gennem den afledte ret og p alle omrder - at tilpasse alle politikker efter de enkelte regioners srlige karakteristika .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , befolkningen i regionerne i Fllesskabets yderste periferi og i srdeleshed befolkningen i de regioner , der producerer bananer , sprger sig selv - efter offentliggrelsen af interimsrapporten fra panelet vedrrende den flles markedsordning for bananer - hvad flgerne vil blive af denne integrering , og hvilken grad af solidaritet , de vil kunne regne med , og hvad den fllesskabsprference , de vil opn , nrmere vil best i .
<P>
Fernandez Martin-betnkningen , som er strkt relevant , giver os lejlighed til at vise vores politiske vilje til at give disse regioner nogle juridiske midler i hnde , som kan sikre deres fulde udfoldelse inden for Den Europiske Unions rammer , samtidig med at vi tager hensyn til og respekterer de srlige miljmssige forhold i de pgldende regioner .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil frst og fremmest nske forfatteren til denne betnkning , hr . Fernndez Martn , til lykke , for det er virkelig lykkedes ham at udarbejde en strlende betnkning om de ultraperifere omrder .
Det drejer sig om nogle drligt stillede omrder , der har vanskeligheder i Den Europiske Union .
For f dage siden fejrede vi 40-rsdagen for Rom-traktaten , og jeg husker , at Paul-Henri Spaak inden udarbejdelsen af Rom-traktaten sagde , at et frit marked ikke var tilstrkkelig grund til at sikre en harmonisk og ensartet udvikling af alle regionerne i Den Europiske Union , at de rigeste regioner ville udnytte denne markedsunion , og at de fattigste regioner ville lide skade .
Der har vret omrder i Europa , som har lidt en sdan skade , nemlig bjergomrder eller grnseomrder , og her i dag taler vi helt konkret om de ultraperifere omrder .
Jeg hber , at Parlamentet en anden dag vil tage det konkrete problem med omrderne op , som ogs er et emne , der fortjener at blive taget i betragtning .
<P>
For disse ultraperifere omrder er deres svage konomiske og sociale udvikling og naturligvis deres fjerne beliggenhed et problem , og det er vigtigt , at Den Europiske Union er opmrksom p dette .
En af de vigtigste mder , hvorp man kan imdeg dette problem , er at give disse omrder det ndvendige politiske selvstyre , hvorved de lokale myndigheder fr mulighed for at kende problemerne til bunds og trffe beslutninger uden at vre afhngige af ordrer , som kommer fra mange kilometers afstand .
<P>
Selvstyre kan vre den meste effektive mde at lse disse problemer p .
Jeg mener , at det med henblik p den konomiske og sociale samhrighed er Den Europiske Unions ansvar at yde den ndvendige hjlp til disse omrder .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , det har lnge vret vanskeligt at opn enighed i sprgsmlet om indfrelse af en srlig retlig status for regionerne i Fllesskabets yderste periferi , som anerkender de srlige vilkr i disse regioner , der er karakteriseret ved stor afstand , karakter , vanskelige topografiske og klimatiske forhold , som hmmer deres udviklingsmuligheder og hindrer dem i at n op p samme udviklingsniveau som Unionens vrige regioner .
I Maastricht-traktaten anerkendes disse srlige vilkr i en erklring i bilaget til traktaten .
Med GUE / NGL-Gruppens aktive medvirken vedtoges POSEI-programmerne , som p grund af manglende retsgrundlag var af midlertidig karakter , hvilket er uforeneligt med de ovennvnte problemers permanente karakter .
<P>
I dag hersker der enighed om , at der p regeringskonferencen skal indfjes en bestemmelse i traktaten om anerkendelse af begrebet beliggenhed i Fllesskabets yderste periferi .
Dette krav begrundes udmrket i hr . Martns glimrende betnkning , som vi vil stemme for .
Men det vigtigste er dog , at nye politiske retningslinjer fremover giver den nye retlige status et konkret indhold .
Med henblik herp er det afgrende , at fllesskabspolitikkerne tilpasses de srlige vilkr i disse regioner ; at foranstaltningerne under POSEIprogrammerne omstruktureres og styrkes ; at der udvikles fiskale politikker og handels- og toldpolitikker , som kan bidrage til at fremme de lokale investeringer ; at der sker en tilpasning af landbrugs- , fiskeri- og industripolitikkerne , sledes at de tager hensyn til de lokale produktionsvilkr og bidrager til at fremme en diversificering ; og at forsyningen med rstoffer og forbrugsvarer sikres svel som en udbygning af de lokale transportnet , sledes at indbyggerne reelt fr mulighed for at bevge sig frit .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , for befolkningerne p Azorerne og Madeira har anerkendelsen af deres status som regioner i Fllesskabets yderste periferi stor betydning .
Det har vi lnge kmpet for .
Men endnu en gang skal det understreges , at det altafgrende for , om offentligheden vil kunne registrere en ndring af forholdene , vil vre de konkrete politikker , som fremover bliver vedtaget med henblik p at kompensere for de regionale ulemper .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , ogs jeg mener , at ordfreren i denne betnkning virkelig dokumenterer et meget stort engagement til fordel for udvikling af regionerne i den yderste periferi .
Han har redegjort virkelig udfrligt for mlet , nemlig at sikre en optimal og i videst muligt omfang selvstndig udvikling under disse meget specielle vilkr , og bragt mange nye impulser p bane .
Men det er nu mrkvrdigt , for betegnelsen  regioner i den yderste periferi  siger ikke noget om , hvad det virkelig drejer sig om .
Det drejer sig nemlig ikke om regioner i Europa , men om regioner i Atlanterhavet , i Det Indiske Ocean og i Mellemamerika , om gamle koloniomrder og militrbaser .
<P>
Den udvikling , Europa har nsket , var ikke altid den , som folk p stedet nskede .
Udnyttelsen af regnskovsomrder til et europisk rumfartscenter i Mellemamerika med konsumforsyning fra Paris , det er ikke det , vi forstr ved en selvstndig regionaludvikling .
Derfor hilser vi alle forslag i betnkningen velkommen , som skal srge for , at der reelt sker en selvstndig regionaludvikling i disse omrder , og anmoder ordfreren om , at han ogs accepterer vores ndringsforslag , der vil forcere overvindelsen af monokulturen i disse omrder og sttter hans tiltag i denne retning .
<P>
Vi er ikke indforstet med , at der er et selvstndigt kapitel , fordi denne gamle kolonisituation dermed cementeres .
Vi anser det for rigtigt , at man i en protokol ganske udfrligt kommer ind p de specielle forhold i disse omrder , og vi mener , det er tilstrkkeligt for at tilgodese disse regioner .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi er karakteriseret ved en situation med strukturelt svag udvikling , der forvrres af en rkke ugunstige sociokonomiske og geografiske forhold af permanent karakter , som forrsager , at det gennemsnitlige BNP i disse regioner er et af de laveste i Den Europiske Union .
I erkendelse heraf har Fllesskabet for at neutralisere de ulemper , der er betinget af disse regioners karakter og fjerne og isolerede beliggenhed , oprettet en rkke instrumenter , hvoraf srlig skal nvnes vedtagelsen af POSEI-programmerne og indfjelsen af en erklring som bilag til traktaten om regionerne i Fllesskabets yderste periferi .
<P>
Denne hensyntagen til de fjerntliggende regioners srlige problematik begrnsedes en del i 1994 , hvor anvendelsesomrdet for POSEI-programmernes instrumenter og mekanismer reduceredes til kun at dkke en del af de hidtil omfattede sttteomrder .
Det er derfor ndvendigt at indfje en artikel i traktaten om Den Europiske Union , som endegyldigt anerkender begrebet beliggenhed i Fllesskabets yderste periferi og dermed muliggr en sammenhngende indsats fra Den Europiske Unions side i form af specifikke foranstaltninger under hensyntagen til princippet om konomisk og social samhrighed .
<P>
I forlngelse af Europa-Parlamentets tilkendegivelser og krav om hensyntagen til de srlige vilkr i de fjerntliggende regioner , der efterfulgtes af andre initiativer , forelagde den portugisiske , spanske og franske regering regeringskonferencen et flles forslag om indfjelse af en ny artikel i traktaten vedrrende regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi og en protokol som bilag til traktaten , der faststter de srlige vilkr for gennemfrelsen af specifikke foranstaltninger i medfr af den afledte ret .
<P>
De ndringsforslag , der blev vedtaget i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , styrker og prciserer de forslag , som tidligere var blevet forelagt regeringskonferencen , p to punkter .
For det frste understreges ndvendigheden af en udtrykkelig anerkendelse af begrebet regioner i den yderste periferi med henblik p at sikre lige muligheder og konomisk og social samhrighed .
For det andet foresls det , at der i forbindelse med traktatndringen indfjes en bestemmelse om anerkendelse af de fjerntliggende regioners autonomi .
Formlet med sidstnvnte forslag er at sikre , at de autonome regioners kompetente organer bliver informeret om lovgivningsinitiativer , der vedrrer disse regioner , sledes at de autonome institutioner fr mulighed for at drfte dem , fr de opfres p Rdets dagsorden med henblik p behandling .
Hvilket i vrigt er i overensstemmelse med det , der foresls i Dublin II-udkastet , for de nationale parlamenters vedkommende .
<P>
Jeg benytter lejligheden til at sende en hilsen til Madeiras og Azorernes befolkning og udtrykke mit inderlige hb om , at de fremover vil nyde godt af reelle udviklingsmuligheder .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke ordfreren , hvis betnkning viser , at han har et stort kendskab til de srlige vilkr , der gr sig gldende for befolkningerne i regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi .
<P>
Disse regioner kmper ogs med alvorlige klassiske strukturproblemer , men det er vigtigt at sondre mellem strukturproblemer og problemer forbundet med den afsides beliggenhed .
De srlige hindringer i form af stor afstand , karakter , begrnset areal , vanskelige topografiske og klimatiske forhold medfrer en meget stor afhngighed af omverdenen og afspejles i det lave BNP pr. capita , som stadig er en kendsgerning p trods af de yderst positive virkninger af POSEI-programmerne , navnlig POSEIMA-programmet for Azorerne og Madeira .
<P>
Det er ikke tilfldigt , at disse regioner alle har et BNP , som ligger langt under EF-gennemsnittet .
Sondringen mellem strukturproblemer - som ganske vist er meget store og dybtgende , men dog med tiden vil kunne lses - og geografisk betingede problemer , som ndvendigvis er af blivende art , er efter vores mening i sig selv en begrundelse for at indfje en bestemmelse i traktaten om en juridisk garanti , som gr det muligt at give disse regioner en reel srbehandling .
En sdan lille tilfjelse til traktaten vil muliggre en tilpasning af fllesskabspolitikkerne , sledes at der kan ydes effektiv sttte til strategiske sektorer i disse regioner , ssom transport- , energi- og telekommunikationssektoren , uden at dette er til hinder for at viderefre alle de andre hidtil ydede former for sttte .
<P>
Endelig er det ndvendigt p grundlag af de indhstede erfaringer med gennemfrelsen af programmerne at korrigere for begede fejl og forbedre foranstaltningerne p visse omrder , kort sagt at foretage en rkke tilpasninger svarende til befolkningernes nsker og prioriteter .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , man vil ikke kunne forst forslagene i denne betnkning , hvis man ikke er opmrksom p de formelle problemer , der er opstet for overholdelsen af princippet om konomisk og social samhrighed , nr det skal anvendes p de interventioner , der er rettet mod udviklingen af de ultraperifere omrder .
Disse problemer har understreget det tvingende ndvendige i at udforme en permanent specifik statut , som omhandler de srlige forhold i disse omrder og giver de ivrksatte politikker et juridisk instrument , der danner et effektivt grundlag for en gennemfrelse af specifikke foranstaltninger i overensstemmelse med omrdernes srlige vilkr .
<P>
Betnkningen udmrker sig ved at lse dette problem med et forslag om , at man i traktaten indfjer et retsgrundlag for en srlig behandling af disse regioner .
Derudover udmrker den sig ved i forslaget om en protokol som bilag til traktaten at komme ind p andre aspekter , som gr en srlig behandling af regionerne i den yderste periferi ndvendig .
<P>
Blandt disse aspekter kan nvnes , at de ultraperifere regioners srlige forhold berettiger , at Unionen yder dem en udvidet sttte ud over POSEI-programmer , som er begrnsede p grund af deres tydeligt kompenserende beskaffenhed ; at POSEI-programmerne , som i vidt omfang forveksler strukturproblemerne med problemerne omkring regionernes afsides beliggenhed , ikke garanterer en stabil udvikling i de ultraperifere omrder ; og at det ikke er tilstrkkeligt at ivrkstte foranstaltninger for at tilpasse Fllesskabets politik eller for at kompensere for den geografiske beliggenhed - man skal snarere undersge de konkrete behov og f skabt klarhed , s der ikke opstr usikkerhed efter 1999 .
<P>
Vi mener , at betnkningen baserer sig p disse realiteter , og vi er enige i dens filosofi .
Vores gruppe er enig i betnkningen , hvilket er bevist ved den kendsgerning , at ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml , som er medlem af vores gruppe , Antonio Gutirrez Daz , ogs har givet sin fulde sttte til denne betnkning , fordi den reprsenterer et vigtigt udgangspunkt for at opn en konomisk og social samhrighed i de ultraperifere omrder .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil gerne som de forrige talere nske ordfreren til lykke med hans fremragende arbejde .
Jeg vil ogs gerne sige velkommen til parlamentsmedlem Segura Clavel , der som reprsentant for det spanske parlament har taget plads i den officielle loge i dag .
Samtidig vil jeg gerne lyknske vores nstformand , parlamentsmedlem Gutirrez Daz , for hans strlende udtalelse om dette emne p vegne af Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at strstedelen af indlggene her i aften er kommet fra medlemmer , der bor p disse er .
Men jeg vil naturligvis gerne takke for de indlg , der er kommet fra medlemmer , vi kunne kalde  kontinentale  , som hr . Gutirrez Daz selv , fru Karamanou , hr .
Vallv og fru Schroedter . Jeg tror , at forstelsen i Parlamentet for situationen i de ultraperifere omrder er meget stor i jeblikket .
<P>
Men frem for alt , hr. formand , nsker jeg at henvende mig til kommissren , fru Wulf-Mathies , som har en udmrket forstelse for problemerne i disse omrder , og gre opmrksom p , at vi p nuvrende tidspunkt under regeringskonferencen endnu ikke har behandlet sprgsmlet om den juridiske statut for de ultraperifere omrder .
Det er ikke fordi , der endnu ikke eksisterer en juridisk statut , for det gr der til en vis grad i kraft af artikel 227 , i kraft af Spaniens og Portugals tiltrdelsesakt til De Europiske Fllesskaber og i kraft af andre tilkendegivelser af den afledte fllesskabsret ssom forordning 1911 / 91 for De Kanariske er .
Jeg konstaterer , at Europa-Kommissionen har stttet forslagene om at give regionernes juridiske statut et mere stabilt retsgrundlag gennem en srlig artikel og en protokol , og jeg vil gerne bede Kommissionen , gennem kommissr Wulf-Mathies og de vrige tilstedevrende medlemmer af Kommissionen , om at vre opmrksom p , at der ikke er tale om et tilfldigt indfald .
Jeg vil gerne korrigere en af de forrige bemrkninger og sige , at disse omrder ikke er tidligere kolonier .
Lige fra begyndelsen har f.eks. De Kanariske er , Azorerne og Madeira vret en integreret del af det nationale omrde .
Det er en europisk befolkning , der har slet sig ned i disse omrder , og p nuvrende tidspunkt beder vi blot om , at man tager hensyn til de srlige vilkr for denne europiske befolkning , som bor tusinder af kilometer fra Europas centrum , hvis situation er en anden , og som derfor br vre omhandlet af Fllesskabstraktaten .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , fru kommissr , selv om vi har at gre med en positiv betnkning , giver den alligevel anledning til en rkke kritiske bemrkninger .
Efter en snes r med integrering i Fllesskabet rangerer de oversiske departementer stadig som de drligst stillede regioner i Den Europiske Union .
De konomiske og sociale indikatorer er stadig langt fra tilfredsstillende ; specielt er arbejdslsheden meget hj .
<P>
Trods ivrksttelsen af specifikke programmer , trods indsprjtningen af nationale og europiske bevillinger fortstter den konomiske og sociale situation med at forvrres .
Med det indre marked og ivrksttelsen af Maastricht-traktaten blev den europiske opbygnings integrationselement forstrket i de oversiske departementer .
<P>
I kraft af harmoniseringen og den tvungne tilpasning i medfr af traktaten er visse srlige karakteristika , bl.a. p det fiskale omrde , ssom havneafgifterne og visse undtagelser , blevet sat ud af kraft eller under streng kontrol fra Kommissionens side .
Erfaringen har vist , at Erklringen om regionerne i Fllesskabets yderste periferi , der er tilfjet traktaten som bilag , men som ikke har nogen bindende juridisk karakter , ikke har ydet nogen beskyttelse imod flgerne af dereguleringen , eftersom den har prioriteret gennemfrelsen af det indre marked hjest .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at regeringskonferencen sikrer , at de oversiske departementer og regionerne i den yderste periferi i den nye traktat tillgges en srlig status , det med et dobbelt forml : at ivrkstte srlige foranstaltninger til fordel for disse regioner og at tillade undtagelser fra fllesskabsreglerne , s lnge de ikke er net op p Den Europiske Unions gennemsnitlige konomiske og sociale niveau .
<P>
En sdan traktatmssig anerkendelse af de oversiske departementers srlige status ville gre det muligt at sikre en udvikling af en ny type baseret p regionernes specifikke muligheder , idet man dermed rdede bod p det store handicap , som ligger i at vre en fjernt beliggende  .
Endelig ville en udvikling af denne type gre det muligt for befolkningen i disse lande langt om lnge at blive herre over deres egen udvikling .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , vi siger ja til hr . Martins betnkning af forskellige rsager , men hovedsagelig fordi den indfrer et nyt begreb  ultraperiferitet  og krver nye foranstaltninger ud over den sdvanlige sttte via regionalpolitikken og srprogrammerne med supplerende foranstaltninger .
<P>
P denne baggrund siger vi ja .
Vi br imidlertid gre opmrksom p , at den tankegang , der ligger bag , er inkonsekvent .
Vi leder med lys og lygte efter disse randomrder i Det Indiske Ocean og andre fjerntliggende have , hvis eneste relation til det europiske kontinent er , at de engang var bundet til Europa med kolonialistiske bnd .
Det er helt i orden , at vi sttter dem .
Men vi glemmer de mange grske er i Det giske Hav , isr i den nordlige del , hvor den grske og sledes ogs den europiske kulturs vugge stod , og som er en uadskillelig del af det europiske kontinent .
Betnkningen taler ikke om deres ultraperifere beliggenhed og om de er , der ligger i samme eller lngere afstand fra Den Europiske Unions centrum og som oplever en ubeskrivelig armod og affolkning p grund af manglende sttte .
Derfor krver vi i anledning af denne betnkning - jeg kan ikke sige , at vi krver det inddraget i forslaget , for vi har ikke stillet noget ndringsforslag , men den kompetente kommissr lytter - at denne politik udvides til ovennvnte gruppe , som lider under affolkning og ydermere under den tyrkiske ekspansionisme , der hindrer udviklingen af turismen som den eneste kilde til overlevelse for disse mennesker .
<SPEAKER ID=180 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Fernndez Martn , med denne betnkning , hvormed han for frste gang har gjort Europa-Parlamentet opmrksom p samtlige regioner i den yderste periferi .
Betnkningen og forslaget til beslutning henviser til de specielle ulige forhold , som disse regioner er konfronteret med .
De nvnte problemer svarer ogs til de bekymringer , som erhvervsfolk i de ultraperifere regioner gav udtryk for under vores samtaler i sidste uge i anledning af mit besg p en Runion , og her har jeg i virkeligheden kunnet konstatere , at vi bevger os ret langt vk fra det , vi normalt forstr ved Europa , og derfor anser jeg det for vigtigt , at man i den forbindelse altid tager hensyn til det .
<P>
I vrigt er Deres krav ogs i overensstemmelse med de anliggender , som forskellige erhvervsaktrer beskrev flere gange under mit besg .
Alt dette bekrfter mig i min overbevisning om , at disse regioner ogs fremover har brug for srlige ordninger .
Kommissionen har siden 1989 bestrbt sig p at tage hensyn til disse specielle forhold i programplanlgningsdokumenterne .
Det glder ogs for de i 1991 og 1996 vedtagne programmer om fllesskabsinitiativet REGIS I og REGIS II , som der allerede er gjort opmrksom p .
<P>
Kommissionen er ligesom Parlamentet af den opfattelse - og det blev ogs gentaget flere gange af formand Santer - at Unionens koncept for omrderne i den yderste periferi skal bekrftes , uddybes og styrkes .
Den er ogs get ind for det udkast til en traktatartikel , som Spanien , Frankrig og Portugal i fllesskab har foreslet p regeringskonferencen , samt for en protokol og ogs bekrftet det p sidste regeringskonferencemde , hvor dette emne jo var p dagsordenen .
<P>
Desvrre m vi nemlig konstatere , at der stadig hyppigere sttes sprgsmlstegn ved POSEI-konceptet i mangel af et klart retsgrundlag .
Sledes har Kommissionen f.eks. fastslet , at det ved diskussioner i Rdet om forslag til fordel for omrderne i den yderste periferi sommetider er vanskeligt at f medlemsstaterne til at anerkende de forpligtelser , som Fllesskabet har indget inden for rammerne af POSEI-programmerne , og det viser EFDomstolens seneste dom eller seneste forhandling ogs tydeligt .
Det er derfor ndvendigt at fremme konceptet og dermed tilvejebringe den ndvendige klarhed , retssikkerhed og transparens for omrderne i den yderste periferi for at styrke deres sammenhold med Den Europiske Union .
<P>
Med hensyn til strukturfondsinterventionen vil jeg blot komme ind p de bekymringer , der er givet udtryk for med henblik p sttten efter 1999 , og udtrykkeligt fremhve en gang til , at regionerne i den yderste periferi som Fllesskabets fattigste regioner ogs fremover har krav p hjeste stttetrin .
Jeg deler i vrigt ordfrerens opfattelse med hensyn til at forbedre kohrensen i fllesskabspolitikken over for regionerne i periferien .
For koordinering af Kommissionens tjenestegrene findes der allerede en interservicegruppe , og jeg mener , at vi ogs i fremtiden kan forbedre samarbejdet yderligere netop med reprsentanterne for regionerne i den yderste periferi .
<P>
Lad mig derfor takke ordfreren endnu en gang .
Kommissionen vil sammen med Dem fortsat arbejde p at forbedre situationen for regionerne i den yderste periferi .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Wulf-Mathies .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=14>
Decharge
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0138 / 97 af Kellett-Bowman for Budgetkontroludvalget om meddelelse af decharge til bestyrelsen for Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse ( Thessaloniki ) for gennemfrelsen af dets budget for regnskabsrene 1994 og 1995 ; -A4-0139 / 97 af Kellett-Bowman for Budgetkontroludvalget om meddelelse af decharge til bestyrelsen for Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene ( Dublin ) for gennemfrelsen af budgettet for regnskabsret 1995 .
<SPEAKER ID=183 NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , disse to dechargebetnkninger burde ikke behandles i denne sene aftentime her i Bruxelles , de skulle have vret behandlet som en del af den generelle dechargeforhandling onsdag formiddag under sidste mdeperiode i Strasbourg .
Grunden til , at disse betnkninger er forsinket , er , at Rdet ikke havde givet os sine henstillinger om decharge .
Disse blev omsider modtaget i sidste uge , og jeg vil gerne takke Rdet for at sende dem til os , da det gr det muligt for Parlamentet at behandle henstillingerne om decharge i april , som det krves i bestemmelserne .
<P>
Lad mig frst vende mig til Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene i Dublin .
Jeg vil gerne takke Revisionsretten for dens beretning .
Jeg er gode venner med Revisionsretten , men jeg vil gerne fremstte to bemrkninger til dens beretning .
Den frste er , at den tidlige udgave sivede ud i Danmark , inden der var mulighed for at komme med indsigelser , hvilket bragte Instituttet i forlegenhed , og for det andet er tonen p engelsk uacceptabel .
Jeg er ligeglad med , om revisoren havde en drlig rejse og ikke fandt sit hotel rart ; sprogbrugen i denne beretning br ikke forekomme igen .
Det fremgr mske ikke klart p de vrige sprog , men de fremgr meget klart p engelsk .
<P>
Vanskelighederne for disse sm organer er , at de ikke er store nok til at have deres egen finansinspektr .
Det betyder , at der skal anvendes mange midler fra forskudskontoen for at tilfredsstille leverandrerne , og det er meget vanskeligt for dem at adskille ansvaret mellem den anvisningsberettigede , regnskabsfreren og finansinspektren .
Jeg ser med tilfredshed p skridt fra Kommissionens side til at forsge at rette op p denne situation ved at gennemfre Parlamentets henstilling om at udnvne en finansinspektr p deltid .
Jeg ser frem til muligheden for , at finansinspektren i Bruxelles kan foretage ptegningen ad elektronisk vej , hvilket skulle fjerne den kritik , som Revisionsretten rejser .
Det glder os meget , at Budgetkontroludvalget anbefaler Parlamentet at meddele decharge til Dublin-Instituttet .
<P>
Jeg vender mig s til Erhvervsuddannelsescentret , som nu er i Thessaloniki .
Der er to henstillinger her , en for 1994 og en for 1995 .
Jeg beklager , at Rdet ikke er til stede .
Det er anden gang , det ikke er her ved en vigtig lejlighed .
Det var genstridighed i Det Europiske Rd , som gjorde , at man s sig om i hele Det Europiske Fllesskab for at finde et europisk organ , hvis kontrakter ikke indeholdt et mobilitetskrav for de ansatte .
Derfor besluttede man at flytte Centret fra Berlin til Thessaloniki .
Det er Rdet , der er slynglerne , der er Rdet , der var genstridigt , og det er skyld i de problemer , der siden er opstet .
Havde man nsket at gre det af med Centret , havde man formentlig ikke kunnet gribe det an p en bedre mde .
<P>
Men efter at have bebrejdet Rdet regner vi s med , at Kommissionen prver at redde stumperne .
Sprgsmlet er , om den har reddet stumperne eller ej .
Vi kunne i Budgetudvalget ikke anbefale decharge for 1994 , som skulle have fundet sted i april sidste r , fordi Revisionsretten gav os frten af nogle meget usdvanlige omstndigheder , hvor bestyrelsen og direktren var ndt til at lokke ansatte til at flytte fra Berlin til Thessaloniki .
Jeg understreger , at de ikke med deres gode vilje tog til Grkenland , men den omstndighed , at de personer , der ikke havde mobilitetskrav i deres kontrakter , meget tit havde sociale forpligtelser , som gjorde , at de valgte at arbejde der , forpligtelser over for ldre generationer , brn med et drligt helbred osv .
, de skulle vre det samme sted . Vi hrte om disse problemer , hvorfor vi udsatte dechargen for 1994 , og Revisionsretten forelagde endnu en beretning for os for 1995 , som afslrede nogle af de meget usdvanlige skridt , som bestyrelsen og direktren var ndt til at tage for at holde CEDEFOP i live , for at overtale de ansatte til at tage til Thessaloniki .
Nogle af dem rejste dertil af lutter loyalitet over for institutionen og p grundlag af , at de forventede , at de p et senere tidspunkt ville opn dgagement .
Disse personer har vret gode EU-tjenestemnd og er blevet behandlet lurvet af Rdet , men Kommissionen burde vre kommet p sine hvide heste og have forsvaret dem , og det gjorde den ikke .
<P>
Jeg vil rose direktren , da det under disse vanskelige omstndigheder er lykkedes ham at holde Centret i gang , og jeg tror , vi kan se fortrstningsfuldt p fremtiden og se frem til , at der kommer et godt produkt fra institutionen .
<P>
Jeg har fet nok af Kommissionen , og jeg tror , at dette vil blive vist p baggrund af , at der er stillet to ndringsforslag til denne dechargebetnkning .
Det ene af hr . Garrigo Polledo p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe og det andet af fru Wemheuer p vegne af Den Socialistiske Gruppe .
Vi nsker over for Kommissionen at tilkendegive vor utilfredshed med det , der er sket .
Jeg overlader det til hr . Tappin at tale om ndringsforslagene , da han i Budgetudvalget har spillet en meget nyttig rolle i forbindelse med alle organerne og har vret en meget stor hjlp i forbindelse med isr dette .
Jeg har stor respekt for Kommissionens befjelser , og jeg opfordrer den til at bruge sine befjelser til at sttte ofrene for denne bemrkelsesvrdige afgrelse fra Rdet om at flytte Centret fra Berlin til Thessaloniki .
Vi anbefaler decharge , til trods for problemerne , og roser samtidig direktren for den mde , hvorp det er lykkedes ham at holde centret i gang .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Kellett-Bowman for hans to betnkninger .
Jeg vil gerne udelukkende koncentrere mine bemrkninger om sprgsmlet om CEDEFOP i Thessaloniki .
Der er to ting , som jeg gerne vil fokusere p .
<P>
For det frste personalesprgsmlet .
Som hr . Kellett-Bowman sagde , er der ikke nogen medlemmer af Rdet , som er hovedpersonen i det store problem , vi har med CEDEFOP , til stede her for at lytte til vore og Revisionsrettens anker i forbindelse med personalesprgsmlet .
Jeg har medflelse med kommissr Liikanen , som nsten behandles som en tennisbold , da han lobbes frem og tilbage mellem Parlamentet og Rdet i et forsg p at lse et problem , som han ikke har skabt , men derimod Rdet .
<P>
Det br ppeges over for kommissren , at bde hr . Kellett-Bowman og jeg selv har arbejdet meget hrdt p at forsge at opn dgagement til det personale , der fortsat er i Thessaloniki , Berlin og andre hovedstder og institutioner , og som p grund af vilkrene i deres kontrakt , som oprindelig var CEDEFOP , ikke nsker eller er utilfredse med flytningen til Thessaloniki .
Vi har frt korrespondance i denne forbindelse , og i den henseende har vi af mangel p en tilfredsstillende lsning stillet et ndringsforslag p vegne af bde De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Det Europiske Folkepartis Gruppe for at f lst dette problem i r .
<P>
Vi anmoder kommissren om at bruge sine bedste kneb og evner bde som politiker og som kommissr til at opn dgagement til det personale , der p nuvrende tidspunkt er utilfredse med den forkerte flytning til Thessaloniki .
Denne flytning hindrer hr . Van Rens i at udvise konomisk stringens i Thessaloniki .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer bygninger .
Revisionsretten har med rette rejst sprgsmlet om den rystende kontrakt , der blev indget mellem Rdet og den grske stat om opfrelsen af en ny bygning .
Selv om Den Europiske Union har foretaget to udbetalinger , er byggeriet endnu ikke pbegyndt .
Dette er fuldstndig utilfredsstillende ud fra Parlamentets synspunkt , og p budgettet for 1997 har vi fastfrosset betalingen for i r , indtil der er gjort visse fremskridt .
<P>
Dette bringer mig til min sidste bemrkning .
Uden parlamentets undersgelsesbefjelser var mange af problemerne med Thessaloniki og andre institutioner ikke blevet bragt frem for dagens lys .
Jeg opfordrer Kommissionen til som led i budgetproceduren for 1997 at forelgge harmoniseringen af bestemmelserne for decharge til alle organerne , sledes at Parlamentet kan f en vis kontrol med dechargen .
<P>
Afslutningsvis komplimenterer jeg hr .
Van Rens . Han er blevet placeret i en utaknemlig position med hensyn til at skulle lede Thessaloniki .
Han udfrer et storartet stykke arbejde , men for at parafrasere Winston Churchill : Giv ham vrktjet , s han fortsat kan fungere som lederen af et organ og ikke med den ene hnd bundet p ryggen .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Kellett-Bowman for hans fortrffelige betnkning .
Jeg vil indskrnke mine bemrkninger til Dublin-Instituttet .
Jeg ved , at Instituttet stter stor pris p den indsats , hr . Kellett-Bowman har gjort , og for den velovervejede reaktion i hans betnkning .
For nylig besgte jeg Dublin-Instituttet i min egenskab af at vre et medlem , der reprsenterer Dublin .
Som medlem af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender var jeg interesseret i at se , hvordan arbejdet foregik der .
Jeg fandt , at det udfrer sine opgaver p en ben , samvittighedsfuld og fuldstndig rigtig mde .
<P>
I sidste uge havde medlemmer af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender lejlighed til at deltage i en meningsudveksling med direktren for Dublin-Instituttet , og den forelagte betnkning viser klart , at DublinInstituttet forvaltes omhyggeligt .
Jeg er derfor enig i , at der br gives decharge for 1995 .
<SPEAKER ID=186 NAME="Liikanen">
Hr. formand , som tidligere talere var inde p , blev afgrelsen om at flytte CEDEFOP til Thessaloniki truffet p topmdet . Hr .
Kellett-Bowman og hr . Tappin har aktivt fulgt sagen , som desvrre omfatter vanskelige afgrelser p personligt plan .
Der er stadig visse tjenestemnd , som finder situationen utilfredsstillende .
For Kommissionens vedkommende er vi rede til at gre det , vi kan for dem , der nsker at blive overfrt til Luxembourg .
Jeg skrev et brev til vore tjenestegrene i et forsg p at finde lsninger til disse .
<P>
For de vrige kan vi finde lsninger i de enkelte tilflde .
Vi er rede til at se nrmere p dem med et bent sind .
Desvrre forkastede Rdet enstemmigt vore bestrbelser p at finde en lsning med henblik p dgagement som led i udvidelsen .
Parlamentet s meget mere positivt p muligheden for dgagement .
Der har ikke vret noget tegn p , at Rdets holdning vil blive ndret .
<P>
For det andet m jeg sige , at Kommissionens fagforeninger er strkt imod lsningen i form af dgagement , som kun vil glde for n del af personalet .
De mener , at hvis der findes en lsning af denne art , br den st ben for alle .
Jeg beklager derfor , at der ikke findes nogen let lsning .
Under alle omstndigheder skal vi huske , at de tjenestemnd , som har arbejdet og stadig arbejder p grundlag af personalevedtgten , har ret til en frtidspensioneringsordning .
Den er ikke srlig geners , men den garanterer en vis grundlggende sikkerhed for dem .
<P>
Jeg vil se nrmere p mulighederne her , men de er desvrre temmelig begrnsede .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Inden jeg erklrer forhandlingen for afsluttet , giver jeg ordet til ordfreren .
<SPEAKER ID=188 NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , jeg havde hbet , at vi kunne have fet et tilstrkkeligt svar fra Kommissionen , s de to grupper kunne tage deres ndringsforslag tilbage .
Det er ikke sket .
Jeg beklager , at Kommissionen ikke er i stand til at tage sig af disse personer , som jeg har kaldt ofre .
De er ofre uden egen skyld , og det er ynkvrdigt , at Kommissionen ikke er i stand til at finde en mde at hjlpe dem p .
<SPEAKER ID=189 NAME="Liikanen">
M jeg sprge om , hvilken lsning hr . Kellett-Bowman foreslr ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , lad mig sige det rent ud .
Den lsning , jeg gerne vil se , er den , der flger det lfte , som jeg mente , at hr . Tappin og jeg selv fik af den kommissr , der lige talte .
Det er derfor , jeg er sur .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=15>
Omstilling af fiskeriaktiviteter
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er anden betnkning ( A4-0141 / 97 ) af Baldarelli for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets beslutning om en specifik foranstaltning til fremme af omstillingen af visse fiskeriaktiviteter , som udves af italienske fiskere ( KOM ( 96 ) 0682 - C4-0037 / 97-96 / 0308 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=193 NAME="Baldarelli">
Hr. formand , fru kommissr , som de , der har fulgt denne betnkning , har haft mulighed for at konstatere , er der tale om en vigtig betnkning , der omfatter en del af den italienske fiskerflde , og den er samtidig en betnkning , der markerer en vending af tendensen til overkapacitet inden for flden , som ogs kan benyttes som eksempel for fiskeriet i andre lande .
<P>
Den omstillingsplan , vi skal udtale os om her , udspringer klart af forhold , der tager hensyn til de vanskeligheder , som denne form for fiskeri har mdt med hensyn til at overleve .
Der er her i det vsentlige tale om drivgarnsfiskeriet i Italien , hvor der var udstedt et for stort antal tilladelser - nsten 690 fartjer er udrustet til denne form for aktivitet - hvilket har frt til en situation med meget strk miljpvirkning .
Nu er man get bort fra denne betragtning for at sge at fremme en omstillingsplan under hensyntagen til FN ' s retningslinjer og de retlige forpligtelser , som Den Europiske Union har ptaget sig via en af den selv udstedt forordning , der fastlgger maksimumslngden for drivgarn til 2 , 5 km , og ligeledes under hensyntagen til en meget intens debat , der bl.a. har foreget her i Europa-Parlamentet , vedrrende disse nets farlighed for visse arter , srlig hvaler , kaskelotter og delfiner .
<P>
Fra dette synspunkt hersker der flgelig en bevidsthed , der rkker videre end det regelst , som vi skal tage stilling til , ogs selvom vi er klar over , at det centrale punkt ikke s meget er at afskaffe denne form for fiskeri - som ogs har visse historiske sider , og som altid har vret udvet - som den side , der angr den bredygtige udvikling .
<P>
Vi m derfor nedstte antallet af disse licenser og srge for , at en del af flden indstiller denne aktivitet , samt at en del af den omstilles .
Hertil krves en strk involvering af fiskerne , og planen brer frst og fremmest trk af frivillighed .
I denne retning er ogs parlamentsudvalget get ved bl.a. at tage hensyn til overenskomst , der er underskrevet i Italien mellem fiskeriorganisationerne , fagforeningerne og det italienske fiskeriministerium , og som netop bygger p frivillighed i forbindelse med gennemfrelsen af denne plan , der anvender fllesskabsressourcer , der er til rdighed for Italien - og alts ikke yderligere ressourcer - en plan , der naturligt giver lejlighed til at opfylde ikke blot fiskeskippernes , men ogs fiskernes behov .
<P>
Vi har ndret Kommissionens forslag ved at faststte , at Fllesskabets sttte ikke blot skulle vedrre rederne , men tillige fiskerne , og ikke blot fiskere , der er statsborgere i unionslande , men tillige fiskere fra tredjelande , idet talrige fiskere fra tredjelande , srlig Tunesien og Algeriet , udver denne form for fiskeri .
Dette synes os flgelig at vre et meget vsentligt princip for ligebehandling af de enkelte arbejdstagere .
<P>
Men nr dette er sagt , gr vi os tillige klart , at der findes visse former for manglende overensstemmelse p omrdet . Der er en betydelig uoverensstemmelse mellem det forhold , at den konomiske situation er meget bedre for nr .
1-omrderne og naturligvis ikke er den samme for de omrder , der ikke hrer under ml nr .
1 . Som flge heraf finder vi , at der er tale om uoverensstemmelser , der burde afhjlpes , nr man skal gennemfre planen i hele Italien og flgelig med de foranstaltninger , Italien skal ivrkstte .
<P>
Fra et politisk synspunkt finder vi det yderligere frst og fremmest vsentligt , at man ikke fortsat kriminaliserer denne form for fiskeri .
Vi er klar over , at man kan give fiskerne et meget vsentligt signal ved tillige at foresl forskningsaktiviteter , der vil gre det muligt at fastsl den virkelige indvirkning , ogs p baggrund af de iagttagelser , der er gjort af miljorganisationerne samt fiskernes egne organisationer .
<P>
Som flge heraf vil vi bl.a. gennem disse instrumenter kunne overvinde nogle radikale standpunkter , som i jeblikket bevirker , at der fortsat bestr sociale spndinger .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Baldarelli for med denne anden betnkning at forsge at begrnse eller i det mindste til dels at lse problemet med fiskeri med drivgarn i Middelhavet .
Jeg nsker ikke at sige srlig meget , men jeg mener , at hr .
Baldarelli har udarbejdet en meget god betnkning ; det er en afbalanceret betnkning , og jeg mener , at vi alle br sttte den .
<P>
Vi ved , at fiskeri med drivgarn er uacceptabelt , da bifangsten af delfiner , skildpadder osv. ikke kan accepteres , og mange miljorganisationer har gjort os opmrksom p , at dette br bringes til ophr , og det er vi vist enige i .
Men en omstilling kan selvflgelig ikke gennemfres p n gang , vi kan ikke bringe det til ophr jeblikkeligt , vi er ndt til at give det tid .
Lad mig ogs sige , at selv om denne betnkning vedrrer omstillingen af den italienske fiskerflde eller en del af den italienske fiskerflde , gr italienerne ikke noget ulovligt .
Vi accepterer , at fiskeri med drivgarn er en drlig fangstmetode ; Parlamentet gav udtryk for dette for to r siden , da det stemte om Fraga-betnkningen , og vi venter stadig p , at Kommissionen forelgger et initiativ med henblik p fuldstndig at f det bragt til ophr .
Vi skal nemlig huske p , at selv om vi taler om italienerne nu , anvender praktisk talt alle de andre fiskerinationer i Den Europiske Union ogs en eller anden form for drivgarn .
<P>
Jeg sttter derfor denne betnkning .
Jeg komplimenterer hr .
Baldarelli , og jeg hber , at denne i det mindste opnr Parlamentets respekt og bliver vedtaget , og at vi i det mindste begynder at lse dette miljproblem .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , debatten om dette punkt har i stor udstrkning vret meget modstningsfyldt , emotionel og personlig .
Derved er det ikke ligefrem blevet lettere at sge efter en lsning .
Har man siddet en lang periode i Fiskeriudvalget , s ved man , hvor meget vi tager os af fiskernes bekymringer og problemer i alle medlemsstater , alts ogs i Italien .
Bevarelse af arbejdspladser har altid stet og vil altid st i centrum for vores arbejde .
Den italienske fiskeriplan , der nu skal stemmes om , er et resultat af forhandlinger mellem italienske producentorganisationer , redere , fagforeninger , den italienske regering og EuropaKommissionen .
Det drejer sig om omstilling til nye fiskeriaktiviteter .
<P>
Flden omfatter knap 700 fartjer , der anvender indtil 2 , 5 kilometer lange drivgarn til fangst af tun og svrdfisk i Middelhavet .
Det er imidlertid konomisk urentabelt at anvende disse drivgarn og derfor ikke lngere forsvarligt .
Lngere garn har vret forbudt i EU siden slutningen af 1991 med forordning nr . 345 / 92 .
Planen indskrnker udstedelsen af licenser for drivgarn og forudser , at disse skal konfiskeres og tilintetgres .
De med planen forbundne omkostninger og finansieringsmuligheder er udarbejdet detaljeret .
<P>
Foranstaltningen garanterer de berrte fiskere finansiel sttte ved omstilling af deres fiskeriaktiviteter .
Derfor har Fiskeriudvalget med stort flertal tiltrdt den forelagte plan .
Heri indgr fem ndringsforslag vedrrende princippet om frivillighed , kontrol og disciplinering af alle skibe i Middelhavet samt om sttte ogs til ikke-europiske fiskere p italienske skibe .
PPE tilslutter sig den konsensus , der omsider er fundet , inden for rammerne af Italien-planen og afviser efter omhyggelig overvejelse resolut de nye ndringsforslag , vi har fet forelagt .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , grkerne og spanierne taler om en labyrint af garn .
I Middelhavet forekommer der undertiden drivgarn af en lngde p 25 kilometer .
De 690 italienske fiskerfartjers drivgarn har en gennemsnitslngde p omkring 12 kilometer .
Det er sammenlagt afstanden fra Gibraltar til Izmir og tilbage igen .
Man kan slet ikke forestille sig den delggende virkning heraf , inklusive den unskede , men ddelige bifangst .
<P>
For mig er det klart . Omstillingsplanen er ndvendig , det er blot en skam , at Kommissionen i sit forslag slet ikke klart pviser , om og hvordan garnene destrueres .
Desuden giver Kommissionens forslag kun f garantier for ansvarlig anvendelse af europiske midler .
Jeg ser ogs af min gode ven Baldarellis betnkning , at han er tilhnger af en frivillig plan .
Jeg hber , fru Bonino ikke accepterer frivilligheden , men vil demonstrere , at det er tale om forpligtelse .
<P>
Hr. formand , jeg finder det rgerligt , at Baldarelli-betnkningen viser s lidt commitment med hensyn til reelt at afskaffe drivgarnsfiskeriet .
Det er ikke godt hele tiden at henvise til lande som Algeriet , som ogs bruger drivgarn .
Jeg synes , Italien skal ptage sig sit eget ansvar .
Vi kan hjlpe i den forbindelse , og derfor er det af stor betydning , at den finansielle godtgrelse frst gives , nr der findes gode kontrolmekanismer , og garnene faktisk destrueres .
I den henseende har jeg p Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppes vegne stillet tre ndringsforslag til A , B og C , og jeg hber , og jeg forventer ogs , at fru Bonino som reprsentant for Kommissionen vil acceptere disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest p De Grnnes vegne erindre om , at mange undersgelser har vist , at fiskeri med drivgarn ikke er selektivt , og vi finder , sledes som det mange gange er blevet nvnt ogs her i Europa-Parlamentet , at den eneste lsning p den eksisterende situation er at forbyde at benytte drivgarn af en hvilken som helst lngde i Middelhavet .
<P>
For at n dette ml finder vi , at der br indgs en aftale med alle de lande , der ligger ud til Middelhavet , s meget mere som det nuvrende krav om 2 , 5 km for det meste ikke overholdes .
Netop i dette jeblik fr jeg at vide , at der er iagttaget fiskerfartjer i Middelhavet , der benytter drivgarn p ca . 8 kilometers lngde .
<P>
I denne situation finder jeg det ndvendigt at n frem til en omstilling af den nuvrende flde , der benytter drivgarn af en type , der er farlig for ligevgten i Middelhavet .
I sammenhng med denne mulige omstilling finder vi de forslag , der er fremsat af Kommissionen og parlamentsudvalget med de nye ndringsforslag , rigtige . Vi er i vrigt fuldt enige i disse forslag undtagen p et enkelt punkt , idet vi faktisk ikke kan forst , hvorfor der i en aftale om et europisk regelst skal henvises til overenskomsten med fagforeningerne .
Men herudover vil jeg alene gentage , hvad hr . Eisma allerede har sagt , nemlig at det for at opn disse bidrag er ndvendigt at inddrage nettene , for at undg , at disse videreslges og ligeledes udbredes inden for Middelhavsomrdet , sledes at man kommer til at betale for ikke at have lst problemet .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , jeg hilser hr . Baldarellis betnkning velkommen i den nuvrende form med de i Fiskeriudvalget vedtagne kompromisforslag .
Han anerkender Kommissionens forslag som et godt grundlag , understreger de juridiske rammer , hvori forslaget er integreret , og han varetager det sociokonomiske ansvar for alle fiskere , der befinder sig p den pgldende italienske bd .
Med al det sprngstof , som sprgsmlet om drivgarnsfiskeri rummer , skal det dog understreges , at det i dag ikke drejer sig om et generelt forbud mod drivgarnsfiskeri i Middelhavet .
Det siger det foreliggende forslag netop ikke noget om .
<P>
Vi skal her holde os til de eksisterende juridiske rammer , og de tillader endnu anvendelse af drivgarn , der er indtil 2 , 5 km lange .
Det er Rdets opgave at ndre de eksisterende juridiske rammer , efter at Europa-Parlamentet p grundlag af et forslag til retsakt fra Kommissionen allerede i september 1994 har udtalt sig for omgende afskaffelse af drivgarn .
For s vidt fritager de her foreslede foranstaltninger os ikke for at holde konsekvent fast ved nu engang trufne beslutninger og fortsat bakke et forbud op mod kologisk ikke forsvarligt drivgarnsfiskeri .
<P>
Nr det foreliggende forslag alligevel kan betragtes som et skridt i retning af et generelt farvel til drivgarnsfiskeriet , s ligger det i , at omstillingsplanen fastlgger finansielle incitamenter for de pgldende fiskere , for at de definitivt og fuldstndigt giver afkald p denne form for fiskeri og sledes frivilligt gr ud over de eksisterende juridiske rammer .
<P>
Det er ordfrerens fortjeneste , at han ikke kun tager hensyn til de kologiske sprgsml , men ogs til de berrtes situation .
Jeg minder her blot om den kendsgerning , at det i forbindelse med de berrte regioner nsten udelukkende drejer sig om ml 1-omrder , hvor der kun findes f alternativer til fiskeriet .
Hvad der ogs skal fremhves , er det ansvar , han varetager over for de fiskere , der stammer fra tredjelande , men som arbejder p italienske skibe .
Vi glder os over den omstrukturering af Italiens FIUF-midler , som der er taget hjde for til omsttelse af planen , men udtaler os for , at den fastsatte tidsplan overholdes nje .
<P>
Til slut , og her er kredsen igen sluttet med hensyn til kologi , vil jeg gerne srlig fremhve kravet fra Fiskeriudvalget om ligeledes at integrere de tredjelande , der fisker i Middelhavet , for at n frem til ordninger med dem , der i det mindste respekterer , at drivgarn hjst m vre 2 , 5 km lange .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="IT" NAME="Burtone">
Hr. formand , kre kolleger , jeg finder det hensigtsmssigt p dette punkt i forhandlingen at gentage - hvad ordfreren allerede har gjort , men hvad jeg endnu en gang vil understrege - at vi ikke taler om en hvilken som helst sektor .
Vi taler om et omrde , der endnu giver arbejde og eksistensmuligheder for mange familier , navnlig i den sydlige del af Italien , nemlig netop den del , der er hrdt plaget af arbejdslshed .
Vi taler om en sektor , hr. formand , som har meget gamle traditioner , vi taler om en aktivitet , der forener arbejde , traditioner og kultur .
Men det skal dog siges - for det er helt utvivlsomt sdan - at et intensivt fiskeri , der er styret af flder , der er tilknyttet store konomiske interesser , som ofte ligger uden for selve Italien , har frt til en udtynding af de pattedyr , der lever i Middelhavet , og bragt hele kosystemet i fare .
<P>
Heraf flger den beslutning , der mange gange er truffet i forskellige nationale og internationale institutioner om at begrnse visse former for fiskerivirksomhed .
Det omstillingsprogram for den italienske svrdfiskeriflde , der er til drftelse , imdekommer disse nye krav om beskyttelse af miljet og bevaring af Middelhavet , men p grund af de forbedringer , der navnlig er indfrt af ordfreren , tror jeg , at der ogs er mulighed for at imdekomme visse holdninger og visse krav af socio-konomisk beskaffenhed , der er rejst i Middelhavsomrdet .
Programmet betyder nemlig ikke en autoritr og arrogant nedlggelse , det gr ikke i retning af et stttet udvikling , men man nsker at fremme et forslag , der har til forml at beskytte befolkningen og samtidig undg sociale spndinger .
Jeg finder , at ndringsforslag 15 og 16 kan lette dette forlb og gre de fremsatte forslag mere fleksible og mere acceptable for operatrerne .
<P>
Hr. formand , ofte kender man ikke grnsen mellem en energisk indgriben over for miljet og skjulte studehandler .
Der vil komme et jeblik , hvor man endelig m gre sig klart , om der er tale om en indsats for beskyttelsen af delfinerne , eller om der er tale om interesser med tilknytning til andre konomiske sektorer og segmenter , der konkurrerer med svrdfiskeriet .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , fru kommissr , parlamentsmedlemmer , drivgarnsfiskeriet er ved at blive en gte ildprve for samtlige fllesskabsinstitutioners trovrdighed .
Navnlig for Parlamentets trovrdighed .
Og endnu mere for vores trovrdighed i Fiskeriudvalget , hvor munden ofte er fuld af snak om ansvarligt fiskeri og om selektive fiskeredskaber .
Ved adskillige lejligheder har vi fordmt disse fiskeredskaber og krvet , at de definitivt udryddes .
Nu drejer det sig om at undersge Kommissionens forslag i forbindelse med den italienske regerings plan om at omstille fiskeriet med drivgarn i Middelhavet . Vi havde gerne set en strre overbevisning og strre garantier for deres definitive udryddelse , men vi m sttte den italienske regerings beslutning om at trffe foranstaltninger til fremme af en frivillig omstilling , som vi - i lyset af den planlagte , retfrdige og ndvendige sttte - hber vil vre et incitament for fiskerne til definitivt at ophre med brugen af drivgarn , sledes som det fremgr af den italienske regerings seneste holdning p det sidste Ministerrdsmde som svar p det spanske forslag .
<P>
Vi er derfor , fru kommissr , generelt enige i Kommissionens forslag samt i det kompromis , der er opnet i hr . Baldarellis anden betnkning .
Og efter vores mening er der begrundet hb om , at der efter den nye italienske holdning i Rdet snart vil vre det lnge nskede flertal , for at ingen mere skal ty til argumenter om , at andre vil fortstte brugen af disse garn , for derefter selv at blive ved med at bruge dem , vel vidende at de er skadelige , og for at vi ikke skal vente p , at der igen opstr konflikter mellem fiskerne eller med kologer , eller at der udves pression mod vores eksport eller kritik mod vores bekostelige kontrolforanstaltninger , men gre det , vi skal gre , og som dette Parlament allerede har anmodet om , nemlig forbyde dem og definitivt udrydde dem .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest redegre for , hvorfor jeg og yderligere seks italienske medlemmer af Det Europiske Folkepartis Gruppe ikke har fundet det hensigtsmssigt at underskrive to af de ndringsforslag , der vil blive forelagt forsamlingen i morgen .
Der er tale om to ndringsforslag , der ikke indgr i det mjsommeligt opnede kompromis inden for grupperne og Fiskeriudvalget .
Og srlig nr det har vret vanskeligt at komme frem til aftaler , foretrkker vi ikke at rokke ved dem .
Dette vil sige , at vi ikke nsker , at der p ny skabes det i vrigt absolut ubegrundede klima af mistillid , som allerede har kostet udsttelse af drftelsen i Strasbourg , og som vi ikke finder , at man br risikere at genoplive , fordi vore fiskere i dag frst og fremmest har brug for den hurtigst mulige gennemfrelse af Rdets afgrelse og endelig at f sikre forhold med henblik p den nu nrt forestende fiskerisson .
<P>
Hertil kommer , at disse ndringsforslag , selvom man generelt kan vre enig i dem , rokker meget lidt ved det vsentlige .
Fra et menneskeligt synspunkt er det derimod ndvendigt at f accepteret det ndringsforslag , der udstrkker den sttte , der er tiltnkt de italienske fiskere , til tillige at omfatte fiskerne fra tredjelande , almindeligvis Magreb-landene der naturligvis ogs skal betrygges .
<P>
Afslutningsvis vil jeg rette en appel til kommissren , fru Bonino , om at tage alle mulige initiativer til at finde et sted - som f.eks. Det Almindelige Rd for Fiskeriet i Middelhavet - hvor man kan n frem til en aftale mellem Unionen og tredjelandene om , at de regler og forbud , som Unionen indfrer p sit eget omrde , skal udstrkkes til ligeledes at glde de vrige lande .
Det er utleligt for de italienske fiskere og mere i almindelighed for alle fiskerne i Den Europiske Union , at det svrdfiskeri med drivgarn , der er forbudt for dem , stadig kan fortsttes af de vrige lige uden for deres dr og p strre omrder og med strre fordele i forhold til i gr , af flder fra Japan , Korea eller Magreb-landene .
<P>
I sidstnvnte henseende hber jeg , at Unionen konsekvent og sammenhngende vil beskytte sin egen fiskeripolitik ogs i denne sektor inden for Euro-Middelhavsassocieringsaftalerne .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , denne betnkning er opstet som flge af en aftale mellem den italienske regering og Europa-Kommissionen for at omlgge den italienske flde , der anvender drivgarn .
Overtrdelserne , der finder sted p grund af den lille rentabilitet ved brug af garn med en lngde p under 2 , 5 km , har givet anledning til gentagne protester og endog til en trussel om handelssanktioner fra USA som flge af dommen fra en international handelsret .
<P>
Planen understreger , at drivgarn ikke er rentable .
Det er fiskeredskaber , som br forsvinde definitivt fra disse farvande , og derfor foreslr den en tilbagetrkning og en omstilling .
Der er sledes tale om hensigtsmssige foranstaltninger , og jeg beder blot Kommissionen gre en indsats for , at disse garn virkelig forsvinder , at de trkkes tilbage og ikke overgr til andre ikke-fllesskabsflder .
Men denne tilbagetrkning giver anledning til et stort socialt problem i et omrde som Syditalien , som er srlig ramt af arbejdslshed og mangel p konomisk aktivitet .
Det er derfor en vigtig sttteplan , som gr det muligt for denne flde at omstille sig og finde nye former for fiskeri .
Det er ndvendigt , at Den Europiske Union udviser denne solidaritet med den italienske fiskerflde .
Derfor vil jeg gerne nske Kommissionen og isr kommissren til lykke .
<P>
Fru kommissr , denne plan br gre det muligt at bane vejen for en definitiv lsning af problemet med drivgarn i Den Europiske Union .
Den italienske situation er vanskelig med 677 implicerede fartjer .
Med gennemfrelsen af planen br det blive muligt at finde en lsning i Rdet , som ogs omfatter omstillingen af flderne i Atlanterhavet - bestende af mindre end 60 engelske , irske og franske fartjer i alt .
<P>
Europa-Kommissionen har ansvaret for at fremstte et nyt forslag til Rdet med henblik p at forsge at n til en aftale .
Fru kommissr , hvis De udelukker stersen fra et forslag om totalt forbud p grund af dette fiskeris srlige forhold , hvis De udelukker 12 smile-territorialgrnsen , og der gennemfres en sttteplan i lighed med den italienske for de 60 fartjer i Atlanterhavet , som beskftiger omkring 300 personer , vil omkostningerne for EU ' s pengekasse vre i strrelsesordenen 8 mio ecu .
Med dette batteri af foranstaltninger vil De kunne opn flertal i Rdet for et definitivt forbud mod disse fiskeredskaber .
<P>
Fru kommissr , jeg er overbevist om , at De med Deres sdvanlige politiske mod vil g videre med et forslag , som garanterer opretholdelsen af de fremtidige ressourcer og den ndvendige solidaritet med den italienske , franske , engelske og irske flde , som vil blive berrt af denne omstilling .
<SPEAKER ID=203 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil her i mit svar koncentrere mig om nogle punkter , der er blevet nvnt af Dem , og i almindelighed om nogle punkter vedrrende ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , hvilket jeg vil redegre nrmere for .
<P>
Frst og fremmest har man rejst problemet vedrrende den faktiske inddragelse af nettene og tilintetgrelsen af disse . Jeg vil forsikre hr .
Eisma og ligeledes hr . Tamino om , at dette sprgsml udtrykkeligt gentagne gange er omhandlet i den italienske plan , bde for s vidt angr de tilskyndende foranstaltninger og den praktiske gennemfrelse .
Jeg gentager : dette er eftertrykkeligt nvnt flere gange i regeringens tekst .
<P>
Man har yderligere rejst problemet om tredjelandene . Jeg accepterer , at man kan vre , og ogs jeg selv er foruroliget herover .
Det er givet psykologisk vanskeligt senere at fastholde , at tredjelande - Japan , Korea eller andre - kan fiske med det samme redskab . Men jeg m over for de rede parlamentsmedlemmer tilst , at der ikke er tilstrkkelige retlige redskaber til indgreb over for disse former for fartjer .
Som mange blandt Dem ved , har vi srlig p konferencen i Venezia indledt dialoger med henblik p faststtelse af adfrdskodekser , men iflge gldende ret kan vi ikke gribe ind over for tredjelande i internationale farvande .
<P>
For s vidt angr visse andre ndringsforslag , srlig ndringsforslag 5 vedrrende muligheden for ydelse af godtgrelse til ikke EU-fiskere , indeholder Kommissionens forslag intet herom , fordi der intet str om det i den plan , der er forelagt af den italienske regering .
Kommissionen er imidlertid rede til at erklre , at den , dersom den italienske regering nsker at benytte sig af denne mulighed , ikke har nogen grund til at modstte sig den , men Kommissionen havde p den anden side heller ikke nogen grund til at pbyde den .
Det er klart , at dette er en bning , men vi var ikke i stand til at pbyde den .
<P>
Et andet ndringsforslag , som Kommissionen ikke har til hensigt at acceptere , er nr . 19 , fordi det vedrrer et omrde , der ligger uden for denne form for forslag .
Der er nemlig tale om et forskningsprojekt , der sandsynligvis er al re vrd , men som ikke p nogen mde vedrrer det foreliggende forslag .
Jeg erindrer de rede parlamentarikere om , at dette forslag fra Kommissionen vedrrer accept af en plan for omstilling af svrdfiskerifartjerne , der er forelagt af den italienske regering .
Kommissionen kan flgelig naturligvis ikke beskftige sig med andre emneomrder .
<P>
Jeg kommer nu til det materielle problem , som mange iblandt Dem har forelagt Kommissionen vedrrende fuldstndig afskaffelse af dette fiskeredskab .
Jeg skal for 117. gang over for Europa-Parlamentet , der i vrigt er helt bekendt hermed , gentage , at der p Rdets bord fra 1994 har ligget et forslag fra Kommissionen om afskaffelse af dette fiskeredskab .
Der har ikke til dato vret tilstrkkelig stemmeflerhed i Rdet til at vedtage dette .
Dette er den rene sandhed !
Som flge heraf finder jeg , at de rede parlamentarikere , dersom de har muligheder for udvelse af pression , br benytte disse over for Rdet .
Tilbage str , at der p det sidste rdsmde p forslag af den spanske regering , der i vrigt har forelagt Kommissionen en arbejdsplan med henblik p opnelse af det endelige ml , foregik en debat , der giver Kommissionen hb om , at sprgsmlene er ved at blive modne til at blive taget op , og at der faktisk er ved at udvikle sig en bning i visse medlemsstater , som indtil i dag har vret absolut imod .
<P>
Flgelig har Kommissionen forpligtet sig til at undersge muligheden for at gennemfre et nyt forslag , som Kommissionen , dersom forslaget ikke lber ud i futile drftelser , hurtigt vil kunne fremstte med henblik p opnelse af et vist fremskridt i denne retning .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , jeg gentager : Dersom De har muligheder for at udve pression , vil Kommissionen vre Dem meget taknemmelig , dersom De vil benytte dem effektivt , ogs over for andre fllesskabsinstitutioner , der indtil i dag har blokeret denne sag .
<SPEAKER ID=204 NAME="Baldarelli">
Hr. formand , jeg siger kommissren tak for hendes redegrelse for nogle af Kommissionens hensigter , ogs i forhold til den italienske regering .
Jeg vil sprge kommissren , om det er muligt , at de ndringsforslag , der er blevet enstemmigt vedtaget i Parlamentets Fiskeriudvalg , i Rdets godkendelse kan komme til at figurere som en hensigtserklring fra Kommissionen .
Jeg hentyder herved srlig til begrebet frivillig plan og de foranstaltninger , der vedrrer tredjelandene .
Det ville vre af meget stor betydning og i overensstemmelse med Fiskeriudvalgets nske , dersom Kommissionen kunne fremstte en sdan erklring .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Ud over at takke kommissren for hendes forklaring vil jeg gerne stille hende et meget konkret sprgsml : Betyder det , De sagde , at Europa-Kommissionen vil foretage en ndring af sit forslag ved det frstkommende Ministerrdsmde , fordi den har modtaget et signal fra Rdet om , at den skal forsge at opn et flertal for den totale udryddelse af disse fiskeredskaber ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , for godt to mneder siden havde vi en forhandling med rdsformanden i Strasbourg , og rdsformanden sagde : Kommissionen skal fremstte et ndret forslag med hensyn til forbuddet mod drivgarn , for den nuvrende situation er fastlst .
Man kan ikke finde et flertal .
Mit sprgsml til kommissren er , nu hun har bebudet , at hun vil fremstte et ndret forslag , hvornr hun kommer med det ndrede forslag .
<SPEAKER ID=207 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , for s vidt angr de erklringer , man har anmodet om , ved jeg ikke om det proceduremssigt er muligt for Kommissionen at fremstte en erklring , fordi jeg hber , at planen vedrrende svrdfiskerfartjerne kan godkendes p et rdsmde , uden at vi skal afvente den 17. juni .
I alle tilflde vil jeg undersge denne procedure , og i alle tilflde kan jeg i dag her i salen udtale til protokollen , at den for s vidt angr den frivillige plan udtrykkeligt er udtalt og udviklet i den italienske regerings plan , srlig i den femte betragtning , andet punktum , i Kommissionens forslag .
<P>
For s vidt angr tredjelandene - jeg forstr , at der hermed menes fiskere fra tredjelande - gentager Kommissionen , at den ikke har omtalt disse muligheder i sit forslag , fordi de ikke fandtes i den italienske regerings plan , men at Kommissionen ikke har indvendinger mod udvidelser af denne art , dersom de italienske myndigheder ptnker sdanne .
<P>
For s vidt angr det nye forslag gentager jeg , at der siden 1994 har ligget et forslag fra Kommissionen p Rdets bord .
Da visse medlemsstater har modsat sig denne plan , har Rdet aldrig kunnet eller villet vedtage dette forslag .
Da der p det sidste rdsmde om fiskerianliggender har fundet en debat om retningslinjer sted , som synes mig at have vist en vis bning fra nogle medlemsstater side , herunder Italien og andre - jeg vil her gre opmrksom p , at rdsmdet om fiskerianliggender fandt sted for njagtig fem dage siden - har Kommissionen forpligtet sig til at undersge , om det politisk er muligt at gennemfre det nye forslag .
Kommissionen nsker ikke at give nogen en undskyldning for at fremstte et nyt forslag , dersom det stadig vil blive blokeret politisk .
Dette ville blot blive en ny torig velse med forskning , undersgelser og analyser , der ikke ville fre til noget .
Kommissionen agter frst at gre det efter at have undersgt , om der fortsat p ny kan blive tale om en lignende politisk blokering .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 24.00 )
