<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelser , betragtes protokollen som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , mit navn figurerer ikke p tilstedevrelseslisten .
Det m dreje sig om en forglemmelse fra min side , men jeg kan forsikre Dem , at jeg var til stede p plenarmdet i gr , og hvis De nsker det , kan jeg bevise Det , for mit navn figurerer i en rkke afstemninger med navneoprb .
Jeg anmoder om , at denne fejl , der som sagt ganske givet skyldes en forglemmelse fra min side , bliver rettet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg kan bekrfte , at jeg s Dem flere gange .
Det vil blive rettet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg henviser til side 30 i protokollen , hvor der str , at jeg rettede et utilstedeligt personligt angreb mod et medlem af Parlamentet i gr .
De kunne mske give Sir James Goldsmith ordet , s han selv kan reagere p mit angreb .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak for den meget nyttige bemrkning .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg henviser til side 31 i protokollen for i gr - Fontaine-betnkningen .
Jeg ville stte pris p , om De ville fortlle hr . White , at vi i dag har den 11. april 1997 , og at 1977 var for 20 r siden , da han stadig havde et sort skg og hr p hovedet .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
90 % af medlemmerne aner sikkert ikke , hvad De taler om , men jeg gr , eftersom jeg havde forsdet i gr .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , frst vil jeg gerne nske Dem tillykke med , at De har forsdet to dage i trk , hvilket m vre en rekord .
Jeg vil gerne henvise til side 5 i protokollen og lyknske mdetjenesten med , at de har tilfjet mit navn - nsten det frste punkt i protokollen , og jeg vil forsge at gre det til frste punkt nste gang - og ligeledes gre opmrksom p , at jeg nede at stemme for Palacio Vallelersundi-betnkningen , hvorved 19 britiske Labour-medlemmer , inklusive Dem selv , stttede denne fremragende betnkning om kunstneres videresalgsrettigheder .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Tak , hr . Kerr .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=10 NAME="Caudron">
Den frie bevgelighed for personer er en af de fire grundlggende frihedsrettigheder , som enhver unionsborger burde sidde inde med .
Denne frihedsrettighed er ikke en realitet .
<P>
Et af aspekterne ved den fri bevgelighed for personer er den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og specielt den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser for videregende uddannelser fra medlemsstaternes og dermed virksomhedernes , universiteternes og erhvervsorganisationernes side .
<P>
I december 1988 blev der vedtaget en generel ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for videregende uddannelser af en varighed p mindst tre r .
Denne anerkendelse gr det muligt at sikre lseplanernes forskelligartethed .
<P>
Kommissionen har altid opfordret de enkelte medlemsstater til at stte sig ind i de andre medlemsstaters uddannelsessystem ; i den forbindelse har man blandt andet oprettet nationale informationscentre vedrrende akademisk anerkendelse ( NARIC ) .
Kommissionen har endvidere gennemfrt sanktioner over for Grkenland og Belgien p grund af disse landes forsmmelse af deres forpligtelser .
I forbindelse med den samlede undersgelse , som Kommissionen har forpligtet sig til at gennemfre inden 1999 vedrrende en ny ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser , nsker Kommissionen at foresl ndringer og for eksempel at indfre en forpligtelse til at tage hensyn til den erhvervserfaring , der er opnet efter erhvervelsen af eksamensbeviset .
<P>
Det ville endvidere vre nskeligt , om Kommissionen ville gennemfre en grundig undersgelse vedrrende de personer , der reelt stder ind i problemer med anerkendelse af deres eksamensbeviser .
<P>
Europa-Parlamentet lyknsker Kommissionen med en virkelig fyldestgrende beretning , som behandler de vsentlige problemer i forbindelse med gennemfrelsen af ordningen for anerkendelse af eksamensbeviser .
<CHAPTER ID=3>
Lige muligheder for handicappede
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0044 / 97 ) af Schmidbauer for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse om lige muligheder for handicappede ( KOM ( 96 ) 0406 - C4-0582 / 96 ) .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg ville have takket ordfreren for en god betnkning , men det m jeg gre senere , nr hun er kommet ind .
I diskussionen om , hvordan man kan give de handicappede lige muligheder , synes jeg , at man skal begynde med at tage udgangspunkt i den definition af handicap , som langt de fleste nu anvender , nemlig det miljrelaterede handicapbegreb .
Heri ligger , at et handicap ikke betragtes som noget statisk , men som noget , der kan mindskes eller mske elimineres ved hjlp af foranstaltninger p eksempelvis boligomrdet .
Gr man boligerne tilgngelige , mindsker man handicappet eller eliminerer det .
Forbedrer man transportmulighederne , mindsker man handicappet eller eliminerer det mske endog .
Det er t udgangspunkt .
<P>
Et andet er , at udformningen af en handicappolitik og forsgene p at skabe lige muligheder berrer alle samfundsomrder .
Det , som i denne betnkning betegnes med det udmrkede udtryk mainstreaming , vedrrer bde boligpolitikken , transportpolitikken , arbejdsmarkedspolitikken og uddannelsespolitikken .
Handicappolitikken henhrer ikke lngere , sdan som den traditionelt har gjort , udelukkende under den sociale sektor , den berrer alle samfundsomrder .
Det skal jeg ikke komme nrmere ind p , da der er alt for lidt tid , men jeg vil gerne omtale et par omrder , som under de nuvrende forhold er af srlig stor betydning , nr det glder om at skabe lige muligheder .
<P>
Den arbejdsmarkedssituation med en hj arbejdslshed , som i jeblikket gr sig gldende i Europa , er alvorlig .
Vi har arbejdslshedstal p over 10 procent .
For nogle r siden var jeg i Sverige selv medlem af et handicapudvalg .
Dengang var der blandt den svenske befolkning som helhed s godt som fuld beskftigelse , dvs. en arbejdslshed p 2 procent .
Blandt de svrest handicappede var arbejdslsheden imidlertid hele 70 procent .
Det betyder , at de rammes endnu hrdere , nr arbejdsmarkedssituationen forvrres .
Derfor er det i dag s meget mere ndvendigt at gre en indsats og udvikle modeller for at skabe arbejdspladser til handicappede .
Jeg s gerne , at man undersgte , hvilke modeller der var de bedste , og udvekslede erfaringer herom , da der er forskellige ordninger i landene .
<P>
Uddannelse er et tredje udgangspunkt .
Situationen er jo den , at unge handicappede og handicappede arbejdstagere p grund af den manglende tilgngelighed ikke kan drage fordel af den frie bevgelighed .
Denne er jo kernen i det europiske samarbejde : fri bevgelighed , mulighed for at sge ud over sit lands grnser for at studere , arbejde m.m. Det er et vsentligt problem , som m lses inden for de nrmeste r , sledes at alle borgere kan nyde godt af den frie bevgelighed .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at de handicapprogrammer , som vi har haft , har vret gode .
De har hovedsagelig drejet sig om at udveksle erfaringer .
Desvrre har Rdet stoppet dem .
Det er absolut ndvendigt , at der kommer nye programmer i stand , som bygger p erfaringsudveksling , bl.a. p de omrder , som jeg nu har vret inde p .
Jeg vil , som nvnt , gerne takke ordfreren for en god betnkning .
<SPEAKER ID=13 NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , i Den Europiske Union er der 37 mio handicappede .
Deres mulighed for at f del i de positive virkninger af Den Europiske Union , som f.eks. fri bevgelighed og adgang til alle varer og tjenesteydelser , er meget begrnset .
De er , som handicaporganisationerne selv har formuleret det , de usynlige borgere i EU .
Krnkelser af menneskerettigheder over for handicappede forekommer ligeledes til stadighed i hele EU .
Banotti-betnkningen , som vi vedtog i Parlamentet i december , viste det klart .
<P>
Derfor skal der i forbindelse med ndringen af traktaten absolut optages en klausul om , at der ikke m diskrimineres mod handicappede .
<P>
Indtil begyndelsen af i r har vi haft HELIOS II-programmet med mulighederne for udveksling af informationer og erfaringer blandt handicappede .
Af det program opstod et handicapforum , som udfrer et vrdifuldt arbejde p europisk niveau med og for de berrte .
Til dato foreligger der ikke noget nyt program .
Med subsidiariteten som argument er allerede fattigdomsprogrammet og programmet for de ldre ikke blevet gennemfrt .
Den tyske regering vil ikke acceptere artikel 235 som retsgrundlag for de sociale programmer .
Fordi det forholder sig sdan , har Kommissionen foretaget et tilbagetog og endnu ikke udarbejdet noget opflgningsprogram til HELIOS II .
Den vil frst afvente den endelige evaluering af HELIOS II , inden den gr i gang .
<P>
Vi er af den mening , at det er ptrngende ndvendigt at udarbejde et opflgningsprogram og gennemfre det , et program , som bygger p princippet om lige muligheder , menneskerettigheder og FN ' s standardregler .
I mellemtiden har Kommissionen som erstatning og forelbig lsning udsendt en meddelelse , som vi nu drfter her .
Vi hilser denne meddelelse om lige muligheder velkommen , navnlig det nye udgangspunkt , der tegner sig i den og som lader ane et menneskeretligt syn p handicap i stedet for et paternalistisk .
Dermed sker der et radikalt brud med de gamle ideer om , at en handicappet var henvist til velgrenhed og medlidenhed .
Meddelelsen bevger sig bort fra sundhedsmodellen , hvis ml er at reparere , hen imod den sociale model , der bygger p menneskerettigheder .
<P>
Handicappolitikken begynder nu at bevge sig hen imod integrering og lige muligheder som mainstreaming .
Selv et nok s godt udgangspunkt i denne meddelelse giver ganske vist ikke anledning til nogen direkte indsats .
Kun ved hjlp af et program kan politiske foranstaltninger , informationer og erfaringer formidles videre fra medlemsstat til medlemsstat .
HELIOS-programmet var det eneste program , som direkte finansierede NGO ' ers handicaparbejde og fungerede som bindeled til de handicappede i hele Den Europiske Union .
<P>
Programmet har vret en vrdifuld ressource for sm handicapgrupper som f.eks. de dvblinde .
Disse grupper er afhngige af europisk udveksling for at stte dem i stand til at opfylde deres gruppes behov .
Det var det eneste program , der nr ud til alle handicapgrupper .
I midtvejsevalueringen hedder det , at det er vigtigt ikke at underdrive det problem , HELIOS II str overfor , nemlig at skabe solidaritet i og flles strategier for en s forskelligartet del af Europas befolkning .
<P>
Ganske vist sttter jeg fuldt ud Kommissionens mlstning om i get omfang at inddrage handicappede i forvaltningen og gennemfrelsen af HORIZON-programmet , men HORIZON kan ikke i sig selv fungere som et bredt anlagt handicapprogram baseret p lige muligheder . Det omfatter kun beskftigelses- og uddannelsessprgsml , og det skal medfinansieres .
Hvad angr beskftigelsen , er den , s strkt min kollega end netop har beskrevet det og s slem manglende beskftigelse end er for de handicappede , dog kun et delomrde af de daglige udfordringer , som handicappede str overfor ; en af dem udtrykte det sledes :  Det er da godt , hvis der overhovedet tilbydes arbejde , men mange handicappede kan ikke stige ind i en bus for at komme p arbejde , eller de har ingen , der kan hjlpe dem med at gre sig klar til at tage p arbejde .
 Fr handicappede er fuldt integrerede p alle politiske omrder , herunder fyldestgrende personlig bistand og sttte samt tilgngelig offentlig transport , vil sikringen af beskftigelsesmuligheder ikke uden justeringer p andre politiske omrder automatisk sikre fuld integration .
<P>
Desuden er en hj procentdel af de handicappede i pensionsalderen .
Mlrettede foranstaltninger til beskftigelse vil derfor kun n ud til et begrnset antal handicappede .
<P>
Jeg er imidlertid enig i , at ansvaret for handicappolitikken hovedsagelig phviler medlemsstaterne .
Det er Den Europiske Unions opgave at skabe vrditilvkst og bist medlemsstaterne gennem udveksling af bedste praksis .
Den Europiske Union br endvidere srge for , at de handicappede inddrages overalt , hvor befjelsen til at lovgive , til at fastlgge en politik eller til at opstille programmer allerede er tillagt Den Europiske Union .
<P>
Det er mainstreaming -vejen til at opn lige muligheder for handicappede .
Og jeg appellerer til Kommissionen om at sl ind p den vej , dvs. s snart som muligt forelgge et opflgningsprogram til HELIOS .
Og appellen til medlemsstaterne gr ud p , at der i traktaten integreres et retsgrundlag for disse programmer og en klausul om , at der ikke m diskrimineres mod handicappede .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , frst vil jeg sige hjertelig tak til ordfreren .
Hun er jo en af de idealister , som bruger megen ekstra tid til netop dette omrde .
Det er rigtigt , at der er 37 mio handicappede i EU .
De m uden tvivl i vort samfund kmpe med mange fordomme og vanskeligheder .
Den , der taler med dem eller om dem , br altid gre sig klart , at han i morgen nemt kan blive en af dem .
<P>
Medlemsstaterne har hovedansvaret for gennemfrelsen af handicappolitikken .
Alligevel mener jeg , at en fornuftig koordinering og integrering i samtlige EU ' s koncepter vil fremme integrationen af de handicappede .
Det fremhver jeg , selv om jeg stter subsidiaritetsprincippet meget hjt .
<P>
Et nyt handlingsprogram med en relevant grundlggende id , som er til gavn for de handicappede og deres sammenslutninger , s vidt de er reprsenteret med 50 % i forvaltningsrdet , er pkrvet , for at de strukturer , der er opbygget , ikke skal bryde sammen .
Fremme af lige muligheder og af integrationen samt den fortsatte udbygning af samarbejdsstrukturerne er ndvendig .
<P>
Kommissionen br uagtet de juridiske problemer gennemfre pilotaktioner og forarbejder under inddragelse af NGO ' er for handicappede .
Gennemfrelsen af ikke-diskriminering og retten til adgang til alle fllesskabsprogrammer er vigtig og fornuftig .
Men det teoretiske krav , der bare str p et stykke papir , nytter ikke .
Ellers gr det de handicappede som de sm og mellemstore virksomheder : Deres krav er ganske vist forankret i mange programmer , men gennemfres ofte ikke i praksis .
Gennemfrelsen skal foreg mere dynamisk , for at der kan opns gode resultater .
Den reelle deltagelse i alle moderne informations- og kommunikationsteknikker skal sikres .
Den korte taletid muliggr desvrre ikke yderligere redegrelser .
<P>
Det afgrende er efter min mening , at de handicappedes problemer undersges af en gruppe eksperter p hjt niveau , som skal nedsttes snarest .
Vigtig er dialogen med p den ene side medlemsstaterne , der jo , som allerede nvnt , brer hovedansvaret , og med p den anden side de europiske handicapfora , for at der kan ske fremskridt for de handicappede p europisk plan og derudover .
<P>
Denne mlstning stttes ogs af min gruppe , og jeg vil gerne her sige hjertelig tak til hr . Bartho Pronk , som er forhindret i at vre til stede i dag og som har udfrt forarbejdet til denne betnkning p vor side .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , fru ordfrer , jeg synes , at der behandles en vigtig betnkning her , og at den egentlig ikke fortjener at vre opfrt p dagsordenen for fredag formiddag , men det problem har vi oftere med den slags emner .
<P>
Jeg vil egentlig begynde med den sidste bemrkning fremsat af ordfreren , som har henledt opmrksomheden p en antidiskrimineringsartikel i Traktaten . Vi har i Parlamentet afgivet udmrkede udtalelser , nr det drejer sig om en afbalanceret antidiskrimineringsartikel i Traktaten .
Jeg er meget bekymret over , om vore forslag virkelig vil blive overtaget p regeringskonferencen , sledes som de er fremsat . Grunden til ikke at gre det , kunne vre , at det er for dyrt at lade handicappede falde ind under Traktaten .
Jeg synes , at det er skandalst .
For hvis vi i hele Europa optager en antidiskrimineringsartikel , s kan det ikke vre sledes , at der s stadig er tale om konkurrenceforfalskning . Jeg vil derfor bede Kommissionen om at gre alt for virkelig at score p dette punkt , for det er det allervigtigste , vi kan gre for handicappede .
<P>
For handicappede er retten til adgang overordentlig vigtig : adgang til arbejde , adgang til undervisning , adgang til transport , det allervigtigste . Det er hovedsageligt medlemsstaternes ansvar at gre det .
Unionen kan kun optrde som et godt eksempel med en rkke programmer , og vi forsger at gre det , og jeg synes , at vi indtil nu ogs har gjort det rimeligt .
<P>
Jeg vil lige henlede opmrksomheden p et andet vigtigt aspekt . Ogs ordfreren har nvnt det , og det er handicappolitikken i forhold til informationssamfundets muligheder .
Netop handicappede kan have vldig megen gavn af de nye kommunikationsteknologier . Det kan ogs vre en ekstra hindring , fordi man ogs der vanskeligt har adgang .
Men jeg sknner , at netop en rigtig anvendelse af de nye kommunikationsteknologier giver handicappede mange muligheder for bedre at deltage i utallige samfundsmssige processer .
Men s m vi i fllesskab gre det muligt . Derfor tror jeg , at informationsteknologi og anvendelsen af informationsteknologier skal udgre en del af Rolling On Action Program , som Kommissionen ogs har sat i gang .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg mener , at handicapproblemet virkelig er mere centralt , end det kommer til udtryk her .
Fru Schmidbauer har helt ret : Vi har brug for et passende retsgrundlag for sociale programmer , vi har brug for en klausul om ikke-diskriminering , vi har brug for , hvilket hr . Schiedermeier endnu en gang fremhvede , en koordinering af de nationale udviklingspolitikker , og ogs en ekspertgruppe p hjt niveau ville vre en fornuftig ting .
<P>
Her er der imidlertid ogs tale om et mere vidtgende sprgsml , ikke blot om skaldte fordomme og vanskeligheder , men om at der skal sttes sprgsmlstegn ved vort samfund som prstationssamfund , som et gigantisk socialdarwinistisk udvlgelsesmaskineri , hvori stadig flere mennesker igen og igen sies fra og hvor denne ndeslse udvlgelse derudover ogs til stadighed oplades ideologisk .
For at det n gang for alle er forbi med fristelserne til at tmre ideologier deraf , iflge hvilke de sunde ydedygtige skilles fra det vrdilse liv , br vi virkelig udvikle vort samfund , i hvert fald uden for det konomiske liv , s vidt , at enhver yder efter evne og forsrges efter behov .
Det mener jeg , vi skylder de handicappede !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , kre kolleger , fru Schmidbauers udmrkede betnkning og beskftigelsen med dette emne som helhed er af stor betydning , fordi det simpelthen er en kendsgerning , at store dele af Europa , hvad angr lige muligheder for handicappede , er langt bagud for andre dele af verden , navnlig USA , Canada og Australien .
<P>
Jeg vil kun tage nogle f punkter op .
Dette emne er yderst utilfredsstillende dkket ind af artikel 235 .
Det er derfor virkelig ndvendigt at lave et retsrelateret udgangspunkt for et nyt program og fuldt ud inddrage de handicappede og deres forldre .
Heller ikke jeg ser nogen modsigelse mellem en handicappolitik , der gr ud p integration og lige muligheder , og et specifikt handicapprogram .
Tvrtimod mener jeg , at handicapprogrammet kan bidrage til , at mlet lige muligheder ns .
<P>
Men noget , der ikke rigtig kommer til udtryk hverken i Kommissionens meddelelse eller i udvalgets betnkning , er , at handicappede navnlig ogs har krav p at f del i lykke , morskab og glde .
Det vil derfor vre ndvendigt for fremtiden at beskftige sig med emnekredsen fuld inddragelse af handicappede i omrderne kultur , sport , turisme og politik .
Sledes er f.eks. den storartede bevgelse Special Olympics , der stammer fra USA og blev indstiftet af Kennedy-familien , en bevgelse , som man skal have oplevet for at forst , hvad det betyder for disse handicappede brn og voksne , at de her fr mulighed for at leve sig helt ud i sportskonkurrencer , at vre lykkelige og vre til stede i vort samfund som fuldgyldige mennesker .
<P>
Et andet emne er dves mulighed for at deltage i politik .
Vi har her et parlament , hvor alle sprog bliver oversat .
Men hvem tnker p , at ogs de dve har krav p at kunne deltage i det politiske liv .
Den politiske bevgelse , som jeg f.eks. virker for her , har i mange r ved nogle arrangementer ogs srget for oversttelse for dve .
Ogs det sprgsml br vi beskftige os med .
<SPEAKER ID=18 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for betnkningen og p linje med ordfreren ogs glde mig over Kommissionens meddelelse og frem for alt over , at begrebet mainstreaming er slet igennem .
Jeg gr det s meget desto mere , fordi det mig bekendt stadig er sdan , at man p FN ' s rlige generalforsamling har et srligt udvalg , der under t behandler kvinder , brn og handicappede .
Alle tre grupper er srlig udsatte og udskilte .
Normen er velfungerende mnd .
Vi andre er undtagelser fra normen .
Mainstreaming gr op med dette .
Som praktisk rettesnor indebrer mainstreaming , at de srlige behov indlemmes i det almindelige , at vi med andre ord gr det usdvanlige til en del af det sdvanlige .
Det er modpolen til segregering og henvisning af det fremmedartede , det anderledes , til srlige reservater .
Mainstreaming reducerer behovet for speciallsninger , og p den mde forhindres udskillelse og adskillelse af handicappede .
Sagt p en anden mde : Handicappede skal frdes p de brede boulevarder og ikke henvises til sidegader og blindgyder .
<P>
Jeg skal s i vrigt fremhve tre hovedsynspunkter .
For det frste flertallets ansvar .
10 % af borgerne i EU har et handicap .
Det er et mindretal , og et mindretal uden magt .
De 10 % er helt afhngige af , hvad de 90 % , alts flertallet , bestemmer .
Det ansvar skal vi vre os helt bevidst .
Ogs derfor er mainstreaming vigtig .
S opstr 90 / 10-situationen ikke .
<P>
For det andet vil jeg gerne fremhve de srlige problemer , der er forbundet med tidligt opstede handicap , alts dem der rammer brn og unge , og disse handicaps konsekvenser for tilknytningen til arbejdsmarkedet , og dermed ogs understrege , at EU ' s uddannelsesprogrammer ogs skal vre for handicappede .
<P>
Og for det tredje vil jeg gerne understrege , at hvis fri bevgelighed i Europa skal vre en realitet for handicappede , s er der behov for en helt , helt anden indsats end den , vi ser i dag .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , der er 37 mio handicappede i EU .
Det er fem gange s mange som den samlede strigske befolkning , og det er ogs ca . 10 % af den samlede befolkning i Den Europiske Union .
37 mio mennesker , et betragteligt antal , som skal integreres og derved allerede er defineret som randgruppe .
Tillad mig sprgsmlet : Hvor mange i EU er ramt af AIDS ?
Bestemt ikke 37 mio , og alligevel er befolkningen mere bevidst om dem , der er ramt af AIDS , end om de handicappede .
Kender De grundene dertil ?
<P>
Jeg stiller mig selv det sprgsml : Har man ikke undladt med kampagner og sympatisrer fra medieverdenen at vise lige s stor interesse for de handicappede som for andre randgrupper i samfundet ?
Skyldes det ikke ogs , at man alt for nemt fristes til at fortrnge de skaldte problemer og lukke jnene for dem ?
Er resultatet deraf i sidste instans ikke en vis manglende interesse hos den brede offentlighed og donatorerne for at gribe til tegnebogen ?
Af eksemplet AIDS ser man ganske vist ogs , hvilke succeser og hvilken virkning i bredden en god kampagne kan f i befolkningen .
Frst nr den brede befolkning er blevet gjort bevidst om de handicappedes daglige problemer , har sttteprogrammer virkelig mening .
Det blotte krav om en ikke-diskrimineringsklausul for handicappede fr , selv om jeg sttter den , frst liv og er frst det papir vrd , den er skrevet p , nr befolkningen ikke opfatter handicappede som en randgruppe , men som en del af sig selv .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg glder mig meget over Kommissionens meddelelse og den betnkning , som Barbara Schmidbauer har udarbejdet p Parlamentets vegne som reaktion p meddelelsen .
<P>
P forskellige tidspunkter i renes lb bliver medlemmer bedt om at tage et emne op , mske udarbejde en enkelt betnkning eller udtalelse om det pgldende emne og derefter g videre til nye emneomrder .
Dette er ikke tilfldet for Barbara Schmidbauer .
Hun har viet hele sit liv til arbejdet med handicapsprgsml , til at arbejde med handicappede , og jeg vil gerne takke hende varmt for hendes arbejde p Parlamentets vegne .
<P>
Jeg mener , at en virkeligt bevis p ethverts samfunds velbefindende er den respekt , som samfundet viser alle borgernes grundlggende rettigheder .
Hvis vi kigger os omkring i Den Europiske Union , kan vi se , at vi ikke respekterer de handicappedes rettigheder .
Det meste af arbejdet skal udfres rundt om i medlemsstaterne , men det er klart , at indsatsen varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat .
<P>
Som Barbara sagde , har vi i jeblikket p unionsplan ikke en gang et retsgrundlag , der giver mulighed for at viderefre det arbejde , som vi hidtil har udfrt .
Det er efter min mening virkelig en skam , at Kommissionen har besluttet , at det frste program , den opgiver p grund af problemerne med artikel 235 , er programmet til gavn for handicappede .
Hvis ministrene nsker at blokere et program til fordel for handicappede , m vi sende dem programmet og give dem mulighed for at fortlle offentligheden , at de er ansvarlige for blokeringen .
Som tingene str nu , tillader Kommissionen , at den bebrejdes for at vre en del af blokeringsmekanismen .
Vores strste hb m naturligvis vre , at man p regeringskonferencen finder frem til et nyt retsgrundlag for programmer , der gr det muligt at stte gang i arbejdet p dette omrde .
<P>
Johanna Boogerd-Quaak henviste til informations- og kommunikationsteknologiernes betydning med hensyn til at forbedre vilkrene for handicappede .
Det er ogs meget vigtigt .
Hvis disse teknologier kan bruges til at afskaffe begrebet perifer beliggenhed , er det endnu vigtigere , at de bruges til at afskaffe begrebet isolering og marginalisering af handicappede .
Men her har vi brug for betydelige investeringer i hardware og ny software samt uddannelse , sledes at de handicappede fr mulighed for at udnytte disse teknologier .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gentage , hvad jeg sagde lige fr , nemlig at vi m hbe , at man p regeringskonferencen nr frem til et nyt retsgrundlag for programmerne .
Vi m ogs hbe , at vi fr en artikel om ikke-diskriminering i traktaten .
Vi har ret til at forvente disse ting og ikke blot hbe p dem , og hvis vore ledere ikke leverer varen , skal de ikke blive forbavsede , hvis Parlamentets medlemmer ngter at deltage i det slgerkorps , der skal ud og slge et st traktatndringer , som ikke respekterer befolkningens rettigheder og nsker .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , der findes omkring 37 millioner handicappede i Den Europiske Union , omkring 10 % af den samlede EU-befolkning .
Alligevel fler disse 37 millioner mennesker sig udstdt og udenfor i Den Europiske Union .
<P>
De handicappede er usynlige i traktaterne ; iflge et dokument ved navn  Usynlige borgere  er det yderst vigtigt at f en bestemmelse med i traktaten , hvis de rettigheder , der forbindes med unionsborgerskab ssom fri bevgelighed og frihed til at tilbyde og modtage tjenesteydelser , skal blive virkelighed for de handicappede .
<P>
Der findes en kmpestor handicaplobby i Den Europiske Union .
De handicappede er ved at blive vrede over den manglende opmrksomhed .
Selv det forhold , at vi har denne forhandling p en fredag , hvor vi ved , at tilstedevrelsen er ringe , viser vores manglende omsorg for de handicappede .
Parlamentet burde have sikret , at forhandlingen fik maksimal dkning midt p ugen .
<P>
Jeg vil gerne takke svel Kommissionen for det meget udmrkede dokument som fru Schmidbauer for hendes meget flsomme og velovervejede betnkning .
Jeg er helt enig i alle dens konklusioner , men jeg vil isr opfordre til , at der indfjes en artikel om handicappedes rettigheder i traktaten .
Kommissionen m bevillige penge til at flge op p de fine ord og finansiere nogle fornuftige programmer for handicappede .
<P>
Der formodes at vre fri bevgelighed for arbejdstagerne i Den Europiske Union i henhold til artikel 48 , men alligevel har handicappede meget ringe mulighed for at udve deres fulde rettigheder , med mindre der gres noget for at styrke deres status og deres mulighed for at arbejde i Den Europiske Union .
Jeg retter derfor denne indtrngende opfordring til Kommissionen : gr nu noget positivt som resultat af forhandlingen og afstemningen i dag .
<SPEAKER ID=22 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen lyknsker betnkningens ordfrer , hr . Schmidbauer , og takker ham for betnkningen om lige muligheder for handicappede .
Det er srlig gldeligt at konstatere , at Fllesskabets tre politiske institutioner , Parlamentet , Rdet og Kommissionen , er enige om filosofien bag betnkningen og beslutningsforslaget om menneskerettigheder og lige muligheder .
<P>
Grundlaget for Kommissionens meddelelse var hvidbogen om  Europisk social- og arbejdsmarkedspolitik  .
Kommissionen meddelte , at den har til hensigt at formulere et passende forslag , hvori der tages hensyn til FN ' s henstillinger om handicappede .
Dette er vigtigt for at sikre , at EU ' s politik indgr som led i den internationale udvikling .
Hensigten er , som det her i dag allerede er blevet konstateret et par gange , at g vk fra den formynderiske indstilling og i stedet for indlede en drftelse af de handicappedes rettigheder .
I denne forbindelse er Kommissionens meddelelse en hjrnesten i udviklingen af en ny strategi
<P>
Med hensyn til fru Schmidbauers betnkning , mener Kommissionen ogs , at HELIOS-programmet har givet positive resultater . Programmet har muliggjort et samarbejde med handicappede p unionsplan .
Det har gjort det lettere at analysere problemerne og udnytte resultaterne . Det har ogs fremmet udbredelsen af information om de bedste erfaringer .
De erfaringer , som er opnet i lbet af programmet , har vist , at der ogs er et behov for at fortstte med den handicappolitiske strategi p unionsplan .
Kommissionen undersger muligheden for at forelgge Parlamentet og Rdet et formelt forslag til retsakt . P denne baggrund er det vsentligt frst at vurdere resultaterne af HELIOS II-programmet svel som resultaterne af de pilotprojekter og forberedende foranstaltninger , der gennemfres i r .
Som I ved , er der p budgettet for 1997 afsat midler til at gennemfre disse forberedende foranstaltninger .
Kommissionen har for godt to uger siden forelagt en meddelelse , hvori der er givet njere retningslinier for midlernes anvendelse .
<P>
Inddragelse af handicappede i alle EU ' s politikker er ikke altid let , og der er stadig meget at gre , fr der kan opns et tilfredsstillende resultat .
Handicappedes reelle deltagelse er et af de centrale punkter i Kommissionens strategi . Kommissionen har haft et tt samarbejde med det europiske handicapforum , og alle relevante foranstaltninger vil blive truffet , for at sttten til handicapforumet fortstter .
Jeg takker betnkningens ordfrer , udvalget og de medlemmer , der har deltaget i denne srdeles vigtige drftelse om handicappolitikken .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=24 NAME="Carlotti">
Den Europiske Unions borgerrettighedsdimension krver , at alle unionsborgere oppebrer samme borgerlige og sociale rettigheder og samme frihedsrettigheder .
<P>
Den Europiske Union , som tller 37 mio handicappede , br bestrbe sig yderligere p at sikre alle samme rettigheder .
De fleste handicappede nsker at vre uafhngige og at have et job .
<P>
Schmidbauer-betnkningen vedrrende Kommissionens meddelelse om lige muligheder for handicappede peger p en rkke mangler , hvad angr udformningen af en reel EU-politik til fordel for handicappede .
Selv om Kommissionens meddelelse har den fortjeneste , at den bryder med Kommissionens relange formynderiske holdning , kan den ikke lse problemerne i forbindelse med traktatens artikel 235 .
Det anfres sledes ikke i Kommissionens meddelelse , om der efter evalueringen af HELIOS II , der er det nuvrende program til fordel for handicappede , vil blive udformet nye programmer .
Det er derfor altafgrende , at der p regeringskonferencen vedtages et retsgrundlag , der muliggr flertalsbeslutninger i Rdet p det sociale omrde som aflsning for de nuvrende beslutninger ved enstemmighed .
<P>
Endvidere br gennemfrelsen af princippet om ligebehandling af handicappede i alle strukturprogrammerne ikke hindre viderefrelsen af specifikke programmer .
<P>
Programmerne br p den ene side lgge vgt p de handicappedes deltagelse i de beslutninger , der vedrrer dem , og p den anden side udvikle de nye informationsteknologier , der gr det muligt at lette tilvrelsen for de handicappede .
<CHAPTER ID=4>
Integration mellem udviklingslandene indbyrdes
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0086 / 97 ) af Needle for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om meddelelsen fra Kommissionen  Det Europiske Fllesskabs sttte til regional konomisk integration mellem udviklingslandene indbyrdes  ( KOM ( 95 ) 0219 - C4-0260 / 95 ) .
<SPEAKER ID=26 NAME="Needle">
Hr. formand , i modstning til et par bemrkninger under den foregende forhandling mener jeg faktisk , at tilstedevrelsen her til formiddag er forbavsende god - i det mindste helt klart blandt de mest skarpsindige medlemmer .
<P>
Mens de regionale handelsaftaler af den ene eller anden art vlder frem over hele verden , ville det vre nemt for Parlamentet at gribe lejligheden til at drfte de generelle tendenser inden for verdenshandelen her til formiddag .
Netop i denne uge har lederne i Verdenshandelsorganisationen vret her for at drfte dette sprgsml og forklare , hvorfor de mener , at udviklingslandene nyder godt af organisationens indflydelse . Ikke alle her deler imidlertid deres optimisme .
Men det , vi kan gre i dag , er at glde os over Kommissionens bestrbelser p for det frste at identificere de metoder , som udviklingslandene vlger , nr de skal integrere deres konomiske strukturer , og derefter hvordan de gavnlige aspekter ved denne proces kan stttes af Den Europiske Union . Derved gr Kommissionen et velkomment frste forsg p at analysere denne vigtige udvikling , og i vores planlagte reaktion tilbyder Parlamentet et forsigtigt gult lys til Kommissionen ikke kun til at g videre i forhandlingerne med udviklingslandene , men ogs til at afklare sine egne perspektiver med hensyn til rollen som en af de mest betydningsfulde konomiske magter i verden .
I Kommissionens meddelelse defineres regional konomisk integration navnlig som et hjere samarbejdsniveau , i praksis betyder det en udvikling i retning af en fjernelse af de politisk indfrte hindringer for varers , tjenesteydelsers og produktionsfaktorers fri bevgelighed , mens samarbejds bestrbelser normalt sigter mod at mindske andre hindringer ssom transport- og kommunikationsinfrastruktur .
Dokumentets generelle analyse af regionale konomiske tendenser i Afrika , Vestindien , Asien og Latinamerika m ndvendigvis vre sporadisk , idet disse omrder jo oplever hurtige ndringer , men dokumentet er generelt beskrivende og dermed et nyttigt vrktj for os .
<P>
Den sidste stning er vigtig , for udtrykket  vrktj  viser , hvordan Parlamentet opfatter den regionale konomiske integration som et middel og ikke som et ml i sig selv . Under debatten er det blevet klart , at Kommissionen har forstet dette , men vores omfattende hring af mennesker og organisationer i verden uden for Bruxelles viser , at det er ndvendigt at understrege dette kraftigt .
Selv om den regionale integration er et skridt i retning af en bedre integration i verdenskonomien , og selv om det er foreneligt med den generelle globaliseringsproces , er det de svageste grupper i landene , vi skal vre mest opmrksomme p , for der findes ikke nogen generel situation og ikke nogen enkel ordning , der vil passe fint til alle regionale integrationsbestrbelser .
<P>
Mange undersgelser og mange respondenter under hringsproceduren har ppeget , at de mindst udviklede lande , der mangler adgang til informationsteknologi , kommunikation og private investeringer , som kmper med en endemisk fattigdom og dermed er mest afhngige af sttte , er de , der mindst sandsynligt vil nyde godt af den regionale integration .
Som erfaringerne fra Centralamerika har vist , kan de skrbelige demokratier rent faktisk blive truet af manglen p politisk og konomisk samarbejde under sdanne omstndigheder .
<P>
Derfor understreger Parlamentet de skel , der kan opst ved simpelthen at gruppere de lande , der har noget , og ved at udelukke de lande , der ikke har noget , og vi fremhver , at selv om den regionale integration kan bidrage til at mildne fattigdommen , er den ikke i sig selv nok til at sikre en bredygtig konomisk , social og miljmssig udvikling . Derfor siger Parlamentet helt klart , at modellerne for konomisk integration i n del af verden - her tnker vi p Asien , Nordamerika eller mske endda Europa - ligger langt fra de bedst egnede modeller i Afrika syd for Sahara , Vestindien eller andetsteds .
Unionens politikker over for disse regioner skal vre baseret p forstelse af dette princip . Dette betyder ikke , at man ikke kan lre enkelte ting af vore egne og andres erfaringer og fejltagelser , ikke mindst med hensyn til at undg undvendigt dobbeltarbejde .
Det betyder ikke , at EU hele tiden skal insistere p , at netop de mennesker , der berres mest , skal inddrages i processen gennem bedre demokratisk integration og samarbejde , hvor vi selv helt klart har meget at lre endnu , og hvor forbedringen af rettighederne for de grupper , der oftest ignoreres verden over - kvinder , brn , indfdte - br vre et supplerende ml .
<P>

Parlamentet er srlig interesseret i at henlede opmrksomheden p de sociale og miljmssige overvejelser , som i realiteten skal st i centrum for de mest motiverede samarbejdsforanstaltninger , men som krver konkret sttte for at opn reel bredygtighed snarere end blot ord i traktater .


<P>
Derfor mener Parlamentet alt i alt , at disse sprgsml behandles i Kommissionens dokument , men at de skal prioriteres tilstrkkelig hjt .
Vi har derfor benyttet lejligheden til igen at fremhve den grundlggende sammenhng mellem ml , mlstninger og vrktjerne til at gennemfre dem . Hvis det grundlag er det rette , kan man stimulere EU-sttten til konomisk integration blandt befolkningen i udviklingslandene , som har mest behov for vores hjlp , og mske vil vi med tiden blive mindre bekymrede over nogle af de varme ord og kolde handlinger fra WTO .
<SPEAKER ID=27 NAME="Posselt">
Hr. formand , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser hilser hr . Needles udmrkede betnkning velkommen .
Hr .
Dimitrakopoulos , som jeg reprsenterer i dag , har forelagt en udmrket udtalelse derom , som De finder i Deres papirer ; deri pviser han meget detaljeret , at den regionale integration ikke er i modstrid med integrationen i verdenshandelen , tvrtimod .
Jeg mener , dette er ndvendigt , da det succesrige regionale samarbejde , vi jo ogs har udviklet som model i Europa , ustandselig drages i tvivl af globaliseringsfetichister , som deri ser en modstning til en verdensorden .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne gre opmrksom p , at den europiske enhedsbevgelse i mellemkrigsrene - Paneuropa-bevgelsen - havde to modstandere , nemlig p den ene side nationalisterne og p den anden de yderliggende tilhngere af Folkeforbundet , som allerede dengang hvdede , at en regional sammenslutning var overfldig , man skulle med det samme skabe en verdensorden .
Denne debat har vi igen i dag .
Interessant nok forlanger nogle netop i Europa , hvor vi gr ind for den regionale sammenslutning , at sdanne regionale sammenslutninger i andre verdensdele ikke m f sttte .
Vi br som Europisk Union ikke tilslutte os denne fejlvurdering .
<P>
Regionalt samarbejde kan korrigere meget , som er blevet anstiftet netop i Europas navn eller af europere .
I Afrika er der skabt kunstige stater , og gennem regionalt samarbejde kan de etniske problemer udlignes , der opstr , netop fordi der blev draget kunstige skel .
Flygtningestrmme kan modtages regionalt , sledes som det skete p forbilledlig vis dengang under krigen i Cambodja i Thailand eller som det f.eks. skete under Afghanistankrigen i Pakistan , hvor millioner af mennesker blev modtaget i nrheden af deres hjemstavn - med sttte fra os , men dr - og hvorfra de igen nemmere kunne indg i deres hjemstavns strukturer igen .
<P>
Derfor er regionalt samarbejde fredsstiftende , og derfor skal vi fremme det .
Vi skal fremme det ikke i form af nogle utopisk forordnede sammenslutninger eller kunstige dannelser , vi skal fremme det - og det kommer udmrket til udtryk i betnkningen - p grundlag af de naturlige handelsstrmme , p grundlag af de traditionelle forbindelser , men tillige p grundlag af flles interesser .
For til en flles politik hrer netop ikke kun en flles historie , som det igen og igen nostalgisk fremmanes , dertil hrer tillige en flles fremtid .
Den flles fremtid i udviklingsregionerne kan vi udforme , ved at vi sttter de regionale krfter , som arbejder sammen dr , ikke gennem nogen form for belring , men gennem hjlp til selvhjlp .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , de regionale integrationsprocesser spiller i dag en afgrende rolle for etableringen af den globale ligevgt .
<P>
Den foreliggende betnkning omhandler i frste rkke sprgsmlene i forbindelse med den konomiske integration , ogs selv om det er indlysende , at enhver integrationsproces , der tager sigte p mlstninger ssom en human , afbalanceret og bredygtig udvikling , frst og fremmest baseres p klare politiske beslutninger og hensigter .
<P>
Den begrnsede effektivitet og betydning af mange af de hidtidige forsg p regional konomisk integration skyldes netop mangelen p politisk sammenhng og direkte medvirken af de relevante politiske og konomiske aktrer .
<P>
Samtidig br gennemfrelsen af et regionalt konomisk integrationsomrde kunne sttte sig p bredygtige konomiske strukturer og p en reel vilje til at skabe et flles marked .
<P>
Hvad angr integrationen mellem udviklingslande , spiller de internationale donorer - og specielt hvad os angr - Den Europiske Union - en afgrende rolle med hensyn til at skabe de internationale forudstninger samt muligheden for adgang til ressourcer og for overfrsel af viden , for uden dette vil mange projekter vre dmt til at mislykkes .
<P>
Dette skal naturligvis ses p baggrund af globaliseringen af konomien og af udviklingen i retning af en liberalisering af den internationale samhandel .
<P>
Men markedskrfterne lser som bekendt ikke i sig selv de fattigste landes problemer , men er ofte med til at ge forskellen mellem de rigeste og de fattigste omrder i verden .
Integrationen p verdensmarkedet kan ogs ske - og mere hensigtsmssigt - gennem udviklingen af de konomiske , handelsmssige og politiske Syd / Sydforbindelser .
<P>
Desuden er sttten til opbygningen og udviklingen af den institutionelle og menneskelige kapacitet i udviklingslandene af afgrende betydning .
<P>
Vi ved imidlertid godt , at de interne og internationale krfter i disse lande frst og fremmest br anvendes p bekmpelsen af fattigdom og tilfredsstillelsen af befolkningernes primre behov .
Derfor br udviklingssamarbejdet og den regionale integration g hnd i hnd .
<P>
Der findes naturligvis ikke universelt anvendelige opskrifter , et forhold hr . Needle med rette har ppeget .
Jeg vil i vrigt takke ham for det udmrkede arbejde , han har prsteret .
<P>
Da der imidlertid som sagt netop ikke findes universelt anvendelige opskrifter , er det kun gennem regional integration , at udviklingslandene vil kunne spille en specifik , vigtig og selvstndig konomisk og politisk rolle i international sammenhng , og derfor er en sdan integration en absolut prioritet for udviklingssamarbejdet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , det er udmrket , at det indbyrdes samarbejde mellem grupper af lande i forskellige regioner i verden styrkes stadig mere .
P det amerikanske kontinent ser vi det i Andespagten og i Mercosur , i Afrika finder vi gode eksempler , i Vestafrika og i det sydlige omrde , og i Asien bliver ASEAN-gruppen stadig strkere , og ogs Stillehavs-forummet bliver stadig mere fremtrdende .
Faktisk kan vi sige , at Det Europiske Fllesskab , nu Den Europiske Union , har vist sig at vre en udmrket eksportartikel . Succesen med samarbejdet i Vesteuropa smitter af p resten af verden .
Dannelsen af disse regionale samarbejdsforbindelser er for vrigt ogs et tegn p , at disse landes afhngighed af f.eks. Europa og De Forenede Stater aftager , og at udviklingsomrdernes regionale selvstndighed tiltager .
Og det er udmrket . Det er jo et vigtigt ml for Vestens bestrbelser med hensyn til udviklingssamarbejde .
<P>
Sprgsmlet er nu , hvordan vi indstiller os p dette regionale samarbejde i udviklingslandene , og hvordan vi vil stimulere dette samarbejde .
Og med henblik herp giver kommissionsdokumentet en rkke gode anvisninger , og hr . Needle tilfjer endnu en rkke forslag i sin udmrkede betnkning .
Jeg vil endnu en gang fremhve et par punkter , som vi i vor gruppe finder meget vigtige .
<P>
Frste punkt . Nu hvor der fra mange udviklingslandes side samarbejdes stadig mere indbyrdes , er det s meget mere vigtigt , at ogs bidragyderne samarbejder bedre .
Det betyder , at de 15 EU-landes indbyrdes samordning i forbindelse med udviklingssamarbejdet skal forbedres , bde i Bruxelles og p ambassaderne i selve udviklingslandene .
Med henblik derp skal der skabes faste strukturer , og Kommissionen , som allerede har igangsat en rkke forsgsprojekter p dette omrde , br hurtigt oprette disse strukturer .
<P>
Punkt to .
Det drejer sig ikke blot om den klassiske udviklingshjlp , det tydeliggjorde hr . Posselt ogs , det drejer sig ogs om Unionens og dens 15 medlemsstaters handelsforbindelser med udviklingslandene og deres samarbejdsforbindelser .
Ogs disse handelsforbindelser skal i stadig hjere grad afstemmes p regionalt plan .
Jeg henviser til de seneste aftaler , som er indget med ASEAN . Det var et godt eksempel p en flles politik .
Men jeg henviser ogs til de problemer , som der er i SADC-omrdet . Sydafrika har i sine drftelser om en ny handelskonvention anmodet om , at der tages mere hensyn til SADC-omrdet , alts med de omliggende lande .
Det m vi respektere . Der er jo tale om en vigtig handelsintegration af Sydafrika med disse lande , og det kan vi ikke komme udenom .
<P>
Det tredje punkt . Ikke alle temaer kommer i betragtning med hensyn til en regional politik .
Sprgsml ssom infrastruktur , energiforsyning , vandforsyningsaktiviteter og handelsforbindelser , det er eksempler , som typisk er grnseoverskridende . Men hjlp til undervisning , hjlp til hospitaler og lignende , det er imidlertid lokale sager .
Kommissionen skal alts foretage en meget nje udvlgelse af sager , som skal gribes an i fllesskab , og sager , som bedst kan forblive lokale .
<P>
Og s et afsluttende punkt .
Det er naturligvis vigtigt , at udviklingsprogrammer ogs i udviklingslande ikke blot fastlgges nationalt , men ogs regionalt .
Det sker i jeblikket i SADC-omrdet , og det sker ogs i Stillehavsforummet , og det er en holdning , som vi m sttte .
Hr. formand , jeg har p min gruppes vegne nvnt nogle prioriterede elementer , men jeg tror , at Kommissionens og hr . Needles mde at gribe sagen an p er udmrket , og vi sttter sledes ogs fuldt ud hans beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=30 NAME="Dybkjr">
Jeg vil gerne takke ordfreren for betnkningen og fremhve tre ting med udgangspunkt i , at Danmark med hensyn til udviklingshjlp hrer til i toppen af bidragydere , men samtidig af principielle grunde har valgt , at 50 % skal overfres til multilateral bistand .
For det frste : Den absolutte ndvendighed af strkere koordinering ikke blot mellem EU og medlemsstaterne , men ogs mellem EU og de multilaterale organisationer .
For det andet - og det er jeg glad for , at ordfreren ogs har fremhvet - ndvendigheden af , at der tages langt mere hensyn til bredygtig miljudvikling i handling og ikke kun i ord .
Og for det tredje , at vi i det regionale samarbejde strber efter en hj grad af selvforsyning .
Det vil nemlig vre den bedste vej til en bredygtig konomisk , beskftigelsesmssig og miljmssig udvikling .
Vi skal gre det , ogs selv om det kan g ud over vore egne handelsmssige interesser .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Hr. formand , hvad angr den regionale konomiske integration , er det Kommissionens mlstning dels at sikre en bredygtig udvikling , dels at fremme udviklingslandenes integration i verdenskonomien .
<P>
Vi kan fuldt ud tilslutte os den frste mlstning , under forudstning af at man sikrer den ndvendige demokratisering af samfundene trods de internationale organers store forkrlighed for strke regimer , som giver udseende af at skabe en samfundsmssig stabilitet .
Situationen i Zaire viser , at denne samfundsmssige stabilitet aldrig er vedvarende .
<P>
Endvidere bidrager det regionale konomiske samarbejde , der allerede er indledt i visse omrder , for det frste til at fremme handelen mellem landene i Syd og for det andet til at bekmpe fattigdommen og styrke freden og endelig til at skabe nye ttte bnd .
<P>
Naturligvis er ikke alle regionale omrder i stand til at indlede en integrationsproces , men de har alle interesse i at styrke det indbyrdes samarbejde - og det af forskellige grunde .
<P>
For det frste af historiske grunde .
Som bekendt er de nuvrende grnser i hj grad et resultat af aftaler indget ved kolonistyrets ophr , og de er ikke ndvendigvis i overensstemmelse med den traditionelle arealanvendelse .
Dernst af kologiske grunde , idet dalsnkninger og andre geografiske forhold ikke er sammenfaldende med grnserne .
Og endelig af konomiske grunde , idet de forskellige systemer kan supplere hinanden , og naturligvis ogs fordi det kan give en rkke stordriftsfordele .
<P>
Den Europiske Union i almindelighed og Kommissionen i srdeleshed ville gre klogt i at tage mere hensyn til randomrderne - specielt de oversiske departementer - med henblik p en bedre samordning af udviklingspolitikken p det konomiske omrde og naturligvis med henblik p en bedre udnyttelse af forskellige fonde , herunder bl.a. EFRU og EUF .
<P>
Med hensyn til den anden mlstning , nemlig en bedre integration af udviklingslandene i verdenskonomien , er jeg langt mere skeptisk .
Ikke kun fordi jeg ikke er tilhnger af ultraliberalismen , som er et karakteristisk trk ved den internationale handel , men ogs fordi jeg mener , at det vil have en rkke uhensigtsmssige virkninger , isr fordi det risikerer at fremme de spekulationsmssige aktiviteter p bekostning af aktiviteter til sikring af en bredygtig udvikling , og ogs fordi integrationen risikerer at blive et ml i sig selv og dermed at blive en finansielt orienteret mekanisme .
Jeg mener ikke , dette er en udvikling , som er forenelig med udviklingspolitikken .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ordfreren , hr . Needle , har gjort os en tjeneste med udarbejdelsen af en interessant betnkning om regional konomisk integration i anledning af en kommissionsmeddelelse .
Denne regionale integration har til forml mellem udviklingslande at formindske politiske hindringer for bevgelighed for varer , tjenesteydelser , kapital og personer . Det ligner jo de mlstninger , som vi har inden for Det Europiske Fllesskab .
Men regional integration af udviklingslande m ikke blive en kopi af den europiske integration .
Udviklingslande befinder sig i en helt anden fase af deres konomiske udvikling end Det Europiske Fllesskabs medlemsstater , og det krver en tilpasset holdning .
Sledes har det i sig selv interessante eksperiment med den vestafrikanske valutaenhed , CFA , som havde til forml at stabilisere valutaerne , haft den modsatte virkning , nr man betragter det bagefter , da det viste sig , at CFA ' s vrdi var udhulet .
Regional integration af de allerfattigste lande forekommer mig generelt temmelig risikabelt .
Mske gr disse lande klogere i forelbig at begrnse sig til samarbejde , hvor de tager fat p sager af flles interesse .
Er et udviklingsland kommet p et stadium , som giver perspektiv til , at det fr sin egen strke stilling p verdensmarkedet , og hvis der i dets egen region er lignende lande , s er der grund til yderligere integration .
Men hvis denne forceres p et for tidligt stadium , kan det fre til gensidig skade .
Jeg ville ppege dette , fordi jeg mener , at der indtil nu er get noget let hen over dette .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , ud af den kendsgerning , at der ved siden af de rige lande desvrre ogs findes et stort antal lande , der er henvist til andres hjlp , vokser der for os vestlige industrisamfund en social forpligtelse til at hjlpe .
Det er tidligere meget ofte blevet forsgt at yde denne hjlp i form af ren konomisk sttte .
Jeg vil imidlertid gerne her foresl , at udviklingsbistanden for fremtiden i langt hjere grad end hidtil gennemfres i form af udvikling af konkrete projekter og konomiske sammenkoblinger med giverlandene , s at der sikres en fornuftig sttte .
<P>
Det kunne f.eks. gres muligt gennem en strkt get transfer af knowhow , hvorigennem de trngende lande og regioner fr mulighed for hjlp til selvhjlp , et begreb , som ogs hr . Posselt for et jeblik siden fremhvede .
Vor skyld og vort ansvar over for de fattige lande i verden kommer vi ikke af med via rene pengegaver .
Sprgsmlet m ikke lyde , hvor meget vi har givet , men snarere hvem det konkret har gavnet og hvad der er kommet ud af det .
<P>
For ofte synes denne form for udviklingsbistand snarere at vre en slags moralsk kben sig fri for ansvar end det , som virkelig hjlper befolkningerne i disse lande , nemlig en mlrettet , projektrelateret og navnlig effektiv bistand .
En rettidig og fornuftig udviklingsbistand gavner bde giver- og modtagerlande , ogs med henblik p at undg strre politiske konflikter .
For fattigdom , nd og manglende penge er nok de vigtigste rsager til krigeriske opgr .
<P>
Set p den mde er en effektiv udviklingsbistand en vsentlig faktor i den forebyggende sikring af freden og kan som flge heraf ogs udlgges som selvhjlp for giverlandene .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FI" NAME="Paasio">
Hr. formand , efter min mening lgges der i betnkningen i forhold til Kommissionens meddelelse i meget hjere grad vgt p de praktiske problemer , som der kan opst i forbindelse med den konomiske integration , navnlig i de fattigste udviklingslande .
I denne sammenhng udgr det sydlige Sahara i Afrika en srlig og meget problematisk helhed .
Antallet af organisationer er stort , og deres forbindelser med hinanden er drligt organiseret .
Der knytter sig ofte tidsmssigt srdeles overoptimistiske forventninger til organisationernes evne til at pvirke den konomiske integration og at fremme udviklingen .
Da de pgldende lande , som det helt korrekt nvnes i betnkningen , kmper med en omfattende fattigdom , br programmerne for fattigdomsbekmpelse stadig vre en central del af bistanden .
EU har i princippet gode muligheder for at fremme en sund konomisk integration , nr man bare husker , at den ensidige viderefrelse af de europiske industrilandes integrationsudvikling ikke kan vre modellen for udviklingslandenes integrationsudvikling .
<P>
I betnkningen fremhves det helt korrekt , at det ikke er tilstrkkeligt kun at tage hensyn til den konomiske dimension .
Der br ogs tages hensyn til miljsprgsml ud fra overvejelser om en tilstrkkelig bredygtig udvikling . Jeg er meget enig med ordfreren om dette .
Jeg vil samtidig understrege , at det er ndvendigt at inddrage de politiske faktorer .
Der kan ogs vre tale om politiske konfrontationer , blandt andet strid om den politiske ledelse , efter at den militre kamp om magten er overstet .
Det br der tages hensyn til , hvis integrationsudviklingen skal stttes rationelt .
<P>
I forbindelse med sttten til udviklingslandenes integration m EU ikke arbejde for at sikre nye udvidede markeder for EU ' s medlemslande sledes , at det skader udviklingen af udviklingslandenes egen konomi og produktion .
Fremme af den konomiske integration m ikke fre til , at der gives urimelig stor magt til de hrde markedskrfter , der nok kan bruges til at forsknne de makrokonomiske statistikker , men som samtidigt bringer de mennesker , som allerede befinder sig i den vanskeligste situation , i endnu strre nd .
Med disse rammebetingelser br man efter min mening fortstte med at sttte udviklingslandenes konomiske integration .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige hjertelig tak til hr . Needle for en udmrket betnkning , som har givet os meget i sin konomiske orientering .
Jeg vil imidlertid gerne i hjere grad belyse sagen fra den politiske side . Hr .
Linser sagde for et jeblik siden med rette , at dette projekt , sledes som hr . Needle fremlgger det , hovedsagelig er i europernes interesse .
Vi har en interesse i at bevare freden , og freden er bestemt ikke sikret .
For netop nr man ser p udviklingslandene , m man konstatere , at der overalt tikker tidsindstillede bomber dr .
Hos os i Europa er det simpelthen ikke kendt nok , at der for jeblikket foregr 16 krige i Afrika .
Der er tale om strre og mindre konflikter .
Man taler imidlertid kun om de krige , som ogs pressen beretter om , dem , den ikke beretter om , taler man ikke om .
Og hvad vrre er : Det , der foregr i Stillehavet , krigen mellem Papua-New Guinea p den ene side og Bougainville p den anden side , er en af de mest grusomme krige , men hvem taler om den ?
Hvem tager den til efterretning , selv om det da konomisk er af afgrende betydning ?
Her er der brug for os .
<P>
Desuden forlyder det altid , at der ikke er penge nok til udviklingsbistanden .
Jeg tror , at der ville vre penge nok , men de fordeles drligt og de anvendes drligt .
Man siger altid , at man frst skal hjlpe de allerfattigste og frst dernst de vrige .
Jeg mener , at det omvendte ville vre mere rigtigt .
Frst skal trskellandene bringes over trskelen , for jo bredere de skuldre er , som brer udviklingsbistanden , desto bedre vil udviklingsbistanden vre for alle .
<P>
Endelig bliver vi ndt til hele tiden at udforme denne udviklingsbistand fornuftigt .
Fornuftigt betyder frst at yde udviklingsbistand p befolkningens niveau , for de store projekter er ganske vist gode til at sammenfatte regionerne , men det er de sm projekter , som virkelig bringer udvikling .
Desuden vedrrer udviklingsbistand frst og fremmest ogs menneskenes udvikling , og dr str det stadig vk meget drligt til .
Uden menneskelig infrastruktur kommer man nemlig ikke videre .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med et fremragende stykke arbejde og takke ham , fordi han har inddraget nogle af hovedpunkterne i udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
<P>
Jeg vil navnlig henvise til det benlyse , men vigtige forhold , at sttte til regional konomisk integration blandt udviklingslandene skal vre baseret den virkelighed , som udviklingslandene i de pgldende regioner str overfor .
Dette krver , at Den Europiske Union har en yderst differentieret tilgang til regional konomisk integration , og at Kommissionen vedtager sttteforanstaltninger , som er tilpasset de srlige omstndigheder , disse regionale grupperinger str overfor .
P denne baggrund skal den regionale konomiske integration kun ses som en komponent i en proces , der drejer sig om opbygning af et regionalt interessefllesskab , p grundlag af hvilket man kan udvikle et tttere regionalt samarbejde og senere regional integration .
Dette betyder , at der skal lgges lige s stor vgt p at yde sttte til andre former for regionalt samarbejde , som anvendes til at fremme og udvikling af et interessefllesskab , ssom samarbejde inden for transport , kommunikation , energi osv .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at dette krver , at Kommissionens tjenestegrene er langt mere opmrksomme p forvaltningen af programmer til sttte for det funktionelle samarbejde i de dele af udviklingslandene , hvor der findes alvorlige hindringer for en effektiv ivrksttelse af det regionale konomiske samarbejde .
<P>
For at g fra betnkningen til selve Kommissionens meddelelse finder jeg det temmelig overraskende , at Kommissionen i meddelelsen om sttte til regional konomisk integration argumenterer for , at mange ting taler for at bevge sig vk fra ensidige prferencer til en strre gensidighed mellem industri- og udviklingslande .
Kollegerne er sikkert bekendt med , at man i det sydlige Afrika for nylig udtrykte bekymring over et foreslet frihandelsomrde mellem Den Europiske Union og Sydafrika .
Kommissionen har for nylig erkendt , at en udvikling i retning af et frihandelsomrde med Sydafrika vil f konsekvenser for de toldindtgter , som udviklingslandene opkrver - i mange tilflde befinder disse landes konomi sig i en meget flsom situation .
<P>
Endelig vil udviklingen hen imod gensidige handelsprferencer i visse lande i betydelig grad kunne undergrave industrialiseringsprocessen , som frst er kommet i gang for forholdsvis nylig .
Derfor er det yderst vigtigt , at de specifikke konsekvenser for udviklingslandene i de regioner , der indgr i et frihandelsomrde , bliver vurderet til bunds , fr man serist overvejer at indfre strre gensidighed .
Effektiviteten af vore politiske ml vil i vidt omfang blive bestemt af vores forstelse af disse vsentlige sprgsml .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , som ordfrer for Den Paritetiske AVS / EF-Forsamling vedrrende regionalt samarbejde i Lom-landene , hilser jeg hr . Needles fremragende og godt timede betnkning velkommen .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mig om Afrika .
Jeg glder mig ogs meget over Kommissionens meddelelse , nu hvor vi er p vej mod denne globale konomi .
Det er et godt grundlag for diskussion med AVS-landene , forhbentlig p partnerskabsbasis .
Mange afrikanske landes styrke kan kun udvikles med udgangspunkt i et godt regionalt konomisk samarbejde , der frer til politisk integration p et senere tidspunkt .
Afrika m acceptere , at det m hjlpe sig selv ; frelsen ligger i handel , ikke i bistand .
Men i EU m vi hjlpe med til at opbygge den nye konomiske styrke gennem regionale strukturer .
<P>
I den globale sammenhng br det afrikanske kontinent i kraft af regionernes styrke logisk set vre det nste ml for investering fra de udviklede landes side , men uden politisk stabilitet og sund forvaltning vil dette simpelthen ikke ske .
Regionalt samarbejde kan , som vi allerede har set , bidrage til at forebygge konflikter , og jeg mener , at det kun er de afrikanske lande selv , der kan skabe fred og stabilitet ved at pvirke deres naboer .
<P>
Hvis Kommissionen bevger sig i retning af post-Lom-regionalsttte som den nye vej frem , m det grundlggende sprgsml vre , hvordan disse regioner er sammensat , og hvordan vi fokuserer sttten .
Afrika har et vld af regioner og underregioner , og mange nationer hnger sammen med flere forskellige regioner .
Dette kan efter min mening ikke vare ved , og jeg hber , at Kommissionen i samarbejde med Lom-landene serist sger efter en hensigtsmssig struktur , der historisk , socialt og institutionelt udgr en gruppering , der giver et solidt udgangspunkt .
Hvis vi gr dette , mener jeg , at alle de detaljerede forslag i betnkningen vil kunne gennemfres efterflgende .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , samtidig med at jeg lyknsker ordfreren med en fremragende betnkning , vil jeg gerne sige , at dette er af stor betydning for Europa-Parlamentet p grund af Den Europiske Unions historie , og jeg vil gerne bygge videre p det punkt , som bde hr . Habsburg og hr .
Corrie har nvnt i forbindelse med vold , konflikter og krig . Hvis vi kigger nrmere p en region i det sydlige Afrika , kan vi se , at en af de drivende krfter bag oprettelsen af SADC var frontlinjestaternes faste beslutning om at samarbejde og udvise solidaritet for at afskaffe apartheidregimets brutalitet og vold .
Jeg er sikker p , at dette blev hjulpet p vej af de positive reaktioner , vi s i forskellige dele af verden med Europa-Parlamentet i front , som imod mange af medlemsstaternes regeringer , de nationale regeringer i denne del af Vesteuropa , besluttede at sttte FN ' s isolation af Sydafrika og oprette en srlig fond til brug af budgetmidlerne her .
<P>
Sttten fra denne region til det sydlige Afrika er noget , som man ogs kunne nske for Nigeria , Vestsahara og Papua / Ny Guinea .
Vi m altid huske p vort srlige ansvar og vore srlige muligheder .
For ikke s lnge siden mindede nu afdde prsident Mitterrand os om , at nationalisme betyder krig .
Vi ved , at drivkraften bag et vellykket konomisk samarbejde i Vesteuropa var et lille antal nationalstaters faste beslutning om , at historiens vold , massegrave og koncentrationslejre ikke mtte fortstte , og at vi kunne gre noget ved det .
<P>
Derfor er jeg srlig glad for , at hr . Needle har nvnt forebyggelse af konflikter , han har nvnt de politiske ml , og ligesom han nsker jeg , at Kommissionen placerer hele sprgsmlet om regional integration ind i langt bredere politiske rammer for fremtiden .
<SPEAKER ID=39 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at jeg vrdstter kvaliteten af Parlamentets betnkning , som i vidt omfang sttter analysen og henstillingerne i Kommissionens meddelelse samtidig med , at den lgger vgt p en rkke vigtige emner .
Parlamentets betnkning afspejler den seneste udvikling i tankegangen om dette emne .
Diskussionen er srlig velkommen p et tidspunkt , hvor chancerne for succes i de regionale integrationsbestrbelser af forskellige grunde er strre end tidligere .
<P>
Siden meddelelsen blev sendt til Parlamentet i juni 1995 har regionalismen p den anden side opnet stadig strre trovrdighed som et nyttigt udviklingsvrktj .
WTO og en rkke udviklingskontorer erkender nu , at regionalisme kan vre et nyttigt springbrt til integration i verdenskonomien , forudsat at regionerne stadig bevarer en ben holdning over for resten af verden .
Der findes derfor strre mulighed for en effektiv koordinering donorlandene imellem - hvilket Parlamentet opfordrer til - hvilket vil gres vores sttte endnu mere effektiv .
<P>
Samtidig er der i visse udviklingslande sket en bedring hvad angr forudstningerne for en vellykket regional integration .
De konomiske tilpasningspolitikker er begyndt at give afkast p mange omrder .
I mange dele af verden er der generelt sket en bedring med hensyn til retsstaten , god forvaltning og den politiske situation , selv om der stadig er problemer for mange steder .
Det er ogs det rette tidspunkt for en revision af vore henstillinger i lyset af de seneste erfaringer , navnlig i sammenhng med det igangvrende operationelle arbejde .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg kort komme ind p to punkter , som omtales i Parlamentets betnkning .
Det ene er en ligelig fordeling af udbyttet ved integration .
Som det med rette ppeges i Parlamentets betnkning er Kommissionens henstillinger forenelige med mlstningen om at styrke de svageste landes befolkninger i kampen mod den endemiske fattigdom , som stadig plager dem .
<P>
Den konomiske og tekniske sttte , der ydes , er tnkt som et bidrag til at sikre , at den konomiske integration gavner alle de berrte lande .
Kanaliseringen af sttte til de dele af samfundet , der har brug for den , lettes gennem forbindelsen til strukturtilpasningssttten , som fokuserer p de sociale sektorer .
I praksis vil man skulle vre srligt opmrksom p , hvorvidt man kan sikre , at bistanden ogs nr ud til alle dele af samfundet .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil kommentere er sammenhngen mellem miljovervejelser og den regionale konomiske integration .
I meddelelsen fokuseres der p regional konomisk integration , som ikke betragtes som et ml i sig selv , men snarere som en del af en strategi for opnelse af bredygtig udvikling .
Miljovervejelserne br vre en del af den overordnede strategi .
<P>
I jeblikket tager man fuldt hensyn til disse overvejelser i sammenhng med de funktionelle former for regionalt samarbejde , for eksempel i kampen mod rkendannelse og bevarelse af tropeskovene .
<P>
Sammenfattende vil jeg gerne minde om , at selv om regional konomisk integration er et ndvendigt skridt for sm udviklingskonomier , der nsker at deltage effektivt i den globale konomi , er det efter min mening ikke nogen let proces .
Det er derfor vigtigt at opstille rimelige mlstninger for at undg kostbare fejltagelser .
Kommissionen er parat til at fortstte i frerrollen i denne sag i samarbejde med medlemsstaterne og andre interesserede udviklingskontorer , idet vi tager hensyn til Europa-Parlamentets nsker og henstillinger .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Krise i rissektoren
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B4-0020 / 97 - O-0034 / 97 ) af Fraga Estevez , Colino Salamanca , Fantuzzi , Filippi , Happart , Ebner , Jov Peres , Lambraki , Campos , Arias Caete , Redondo Jimnez , Rosado Fernandes og Vallv for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om den alvorlige krise i rissektoren .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , nr vi i dag afholder en forhandling om rissektoren skyldes det den yderst alvorlige situation , som denne sektor befinder sig i , en situation , som er blevet forvrret i de seneste mneder , og som berrer svel producentlande som forarbejdningslande .
<P>
De srgelige realiteter er , at 70 % af produktionen endnu ikke er blevet afsat og derfor skal indgives til intervention , hvilket er helt ekstraordinrt for denne sektor .
Hvorfor er denne situation opstet ?
For det frste har de elendige forhandlinger , som denne sektor var genstand for under Uruguay-runden fet skbnesvangre flger , som nppe kan udbedres .
<P>
For det andet har ikrafttrdelsen af Rdets afgrelse nr . 91 / 482 / EF om de oversiske landes og territoriers associering med Det Europiske konomiske Fllesskab medfrt , at importmngden fra disse lande er blevet uholdbar .
Som flge heraf nede den toldfri indfrsel i sidste produktionsr op p 200.000 t bearbejdede basisprodukter , og importen i de frste tre mneder af det nye produktionsr peger i retning af en foruroligende gradvis forgelse .
Som om situationen ikke allerede var tilstrkkelig katastrofal , hr. formand , har Kommissionen i januar 1997 i modstrid med producenternes og industriens synspunkt fastsat et toldkontingent for hvert produktionsr p 32.000 t for ris importeret fra Egypten , som nyder godt af en 25 % -toldnedsttelse , der skal lgges oven i den 25 % -toldnedsttelse , som dette land i forvejen nd godt af .
<P>
Alle disse problemer bevirket , at Kommissionen p den italienske og den spanske regerings anmodning i februar i r indfrte beskyttelsesforanstaltninger over for import af ris med oprindelse i de oversiske lande og territorier , som skal glde frem til den 30. april i r .
<P>
Endelig skal det understreges , at USA lgger et uacceptabelt og kontinuert pres p Kommissionen for at opn endnu strre fordele for den amerikanske rissektor .
Enhver indrmmelse af denne art , hr. formand , vil vre en trussel mod det ledende princip for samhandelen mellem Fllesskabet og tredjelande ved at fjerne den sidste rest af fllesskabsprferencen og dermed de facto underlgge fllesskabsproduktionen konkurrencen p verdensmarkedet .
<P>
Derfor tillader jeg mig at give Dem nogle ider til , hvordan man kan forbedre situationen for Fllesskabets rissektor , hr. kommissr .
For det frste skal der endegyldigt faststtes en maksimalgrnse for toldfri indfrsel , som skal vre kompatibel med afstningsmulighederne for Fllesskabets risproduktinen .
<P>
For det andet m man ikke give efter for USA ' s afpresningsforsg . Det vil aldrig kunne retfrdiggres og vil desuden vre ensbetydende med at g endnu lngere , end resultaterne af Uruguay-runden lgger op til .
I den forbindelse har jeg fet oplyst , at Kommissionen p det seneste mde i Forvaltningskomiteen for Korn har vedtaget et forslag til forordning om indfrelse af en ordning for tilbagebetaling af importtold i rissektoren p betingelse af , at amerikanerne indstiller den aktion , der ivrksattes den 13. februar i WTO mod Fllesskabets importordning for ris og kornprodukter .
<P>
P Parlamentets vegne anmoder jeg Dem indtrngende , hr. kommissr , om ikke at ivrkstte det frnvnte forslag , som endnu en gang vil g ud over Fllesskabets rissektor .
Vi anmoder endvidere om , at der under hensyntagen til de i GATT-aftalerne fastsatte maksimalgrnser for subventioneret eksport bnes mulighed for at sammenlgge den kvote p 75.000 t , som ikke blev brugt i sidste produktionsr , med den disponible kvote for subventioneret eksport for produktionsret 96 / 97 , hvilket kan bidrage til at stte gang i markedet .
En forgelse af mngden af ris i fdevarehjlpen vil ligeledes kunne bidrage til at fjerne en del af den overskydende produktion .
<P>
Endelig kan det vre ndvendigt at tage den flles markedsordning for ris op til revision og reducere den fastsatte 3-rige fase til 1 r , sledes at man gr direkte over til at indfre maksimalsttte og minimumsinterventionspriser .
Det var nogle ider , som vi hber Kommissionen vil omstte i praksis , sfremt den reelt nsker at lse problemerne for en sektor , som uden egen skyld er kommet i en kritisk situation som flge af fejl , der er beget af andre , og som forhbentlig kan afhjlpes .
<SPEAKER ID=43 NAME="Liikanen">
Hr. formand , den mundtlige foresprgsel fra de rede medlemmer vedrrer virkelig et relevant emne , som allerede har vret genstand for en rkke diskussioner gennem de seneste par mneder .
Efter nogle r med gode fremskridt p trods af trke i de seneste hstr befinder rissektoren sig igen i en vanskelig situation p grund af de meget store mngder , som der mske vil g til intervention .
Problemet skyldes p den ene side en meget stor hst efter trkens afslutning i Spanien og meget fine vejrforhold i de andre producentlande i Unionen og p den anden side get import , der skyldes prferenceordninger og de mindre handelshindringer , som skyldes aftalerne ved Uruguay-runden .
<P>
Kommissionen har derfor sgt at fre en forsigtig eksportpolitik i de frste mneder af markedsret for at tilskynde til salg inden for Fllesskabet .
Ved udgangen af marts var mere end halvdelen af den ris , der var hstet i Italien - Fllesskabets strste risproducent - blevet solgt , men i de vrige berrte medlemsstater , navnlig Grkenland , er salgstakten lavere .
Selv om importen er steget med 21 % , var eksporten den 18. marts steget med 88 % i forhold til niveauet for sidste r , og 28 % mere ris var ydet i form af fdevarehjlp .
<P>
Reformen af rissektoren , som blev indfrt gennem forordning nr . 3072 / 95 , vil ikke trde i kraft fr markedsret 1997-1998 , hvor interventionsprisen vil blive snket med 5 % .
Reduktionen nr op p 15 % i markedsret 19992000 , og p den mde vil fllesskabsris bedre kunne konkurrere med importeret ris .
<P>
Efter anmodning fra Italien og Spanien har Kommissionen anvendt en sikkerhedsklausul for import af OLT-ris .
Denne import er steget betragteligt de sidste fem r .
Sikkerhedsklausulen glder i fire mneder og begrnser den toldfri import til i alt 44.728 tons i denne periode , og dette har bidraget til at vende den faldende tendens i markedsprisen p ris .
Men markedspriserne ligger stadig under interventionsprisen , og derfor besluttede Kommissionen sidste onsdag , at den vil forny sikkerhedsklausulen .
<P>
I jeblikket , hvor interventionsperioden starter den 1. april , fortstter eksporten af Japonica-ris , og den 27. februar udsendte Forvaltningskomiten to indkaldelser af tilbud for Indica-ris , en for afskallet ris til levering til Runion og den anden til eksport af parboiled ris .
Disse foranstaltninger vil bidrage til at forbedre markedsfringen af Fllesskabets ris i anden halvdel af markedsret , hvorved man begrnser de mngder , der i sidste ende vil blive tilbudt til intervention .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , hr. kommissr , rissektoren har aldrig givet Fllesskabet srlig meget besvr ; den har altid klaret sig ; den er vokset uden srlig megen sttte og har stet p egne ben .
Men det har i et stykke tid set ud , som om man pnser p at sl benene vk under sektoren .
<P>
Frst sagen med den toldfri indfrsel fra de oversiske lande og territorier ( OLT ) , som er i voldsom stigning og skaber uro p det indre marked , dernst de nye importkontingenter som flge af Den Europiske Unions udvidelse , s beslutningerne omkring det amerikanske cumulative recovery system , og endelig nye kontingenter i kraft af de nye associeringsaftaler , en eksplosiv blanding , der udlser en strre intervention med henblik p at redde fllesskabsproduktionen ; dette er til stor belastning for Fllesskabets budget og skaber efter min mening en uheldig ond cirkel : et produkt , som indfres uden synderlig kontrol , med mulighed for svig og med hje omkostninger for at holde live i en intern produktion , som har stadig svrere ved at finde afstning .
Hvis dette er den nye flles landbrugspolitik , hr. kommissr , er jeg bestemt ikke tilfreds .
Eftersprgslen svigter og prisen presses i vejret af beslutninger , som intet hensyn tager til markedsforholdene .
Og USA leger katten med musen ; USA trkker klagen over for WTO over korn og ris tilbage , og Kommissionen vedtager forordningen om cumulative recovery system for at fjes USA , hvorefter USA nogle f dage senere p ny forelgger klagen .
<P>
Nr man ser , hvad der er sket inden for rissektoren nsten samtidig med regeringskonferencen , kunne man fristes til at omskrive traktatens artikel 39 vedrrende principperne for den flles landbrugspolitik sledes : Fllesskabet forpligter sig til at underkaste sig det amerikanske handelsministeriums diktater .
Det er helt sikkert , at USA ' s klager tller tusind gange mere end indsigelser og protester fra de europiske risproducenter .
<P>
Som De nvnte , besluttede Kommissionen i gr at forlnge beskyttelsesklausulen til efter den 30. april , og jeg tager det til efterretning ; men hvornr vil denne situation blive lst en gang for alle gennem en fornuftig beslutning i Rdet vedrrende OLT ' s associering med Den Europiske Union ?
Er det muligt , hr. kommissr , at en enkelt medlemsstat i s lang tid kan hindre de fjorten vrige medlemsstater i at rette op p forhold , der helt klart ikke fungerer , sledes som Frsteinstansretten har erkendt , og som ikke en gang indebrer fordele for de pgldende oversiske lande og territorier ?
Det ville bestemt have vret p sin plads , om formandskabet for Rdet havde vret til stede .
Det er med bitterhed , at jeg konstaterer , at det ikke har villet mde op her i dag og besvare vores foresprgsel .
Jeg er af den opfattelse , at fllesskabssolidariteten er vigtig ; hvis ikke , m man desvrre give direktren for Agence Europe ret , nr han i en nylig leder hvder , at frihandelen p landbrugsomrdet ofte dkker over en selektiv gavmildhed , som kun udlses , nr det passer .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , hr. kommissr , for lidt over et r siden reformerede vi den flles markedsordning for ris , idet vi fandt en ligevgt , som producenterne udtrykte deres tilfredshed med , mellem kravet om beskyttelse af den europiske produktion og kravet om en liberalisering af sektoren .
<P>
Men den ligevgt , man med mje fik etableret i december 1995 , er desvrre blevet sat over styr af en rkke fejl , der er beget i forbindelse med indgelsen af handelsaftalerne .
Man har allerede nvnt Uruguay-runden , en toldnedsttelse p 25 % for Egypten , 300.000 ton fra de oversiske lande , forhjelse af prferencen for USAimport osv . , alt sammen lempelser , der kan fjes til de 63.000 t , der fritages for told som flge af udvidelsen med strig , Finland og Sverige .
P den baggrund kan man sprge sig selv , hvad der vil ske med det europiske landbrug , nr vi nr frem til Uruguay-runde 2 , og nr EU udvides med de central- og steuropiske lande .
<P>
Jeg har flere gange gjort opmrksom p det selvmodsigende mellem de krfter , der opbygger landbrugspolitikken , og dem , der delgger Den Europiske Unions udenrigs- og handelspolitik .
Jeg lser i Agence Europe fra den 1. april , at Ministerrdet bestende af landbrugsministrene synes at vre klar over denne skizofreni , idet det peger p en rkke foranstaltninger , som frer til en mere samordnet politisk og handelsmssig indsats fra Unionens side .
<P>
Landbrugsministrene kan med hensyn til risomrdet vise , at de er konsekvente , og at de virkelig tror p de analyser , der er udarbejdet , ved at flge opfordringerne i det beslutningsforslag , vi skal stemme om ved afslutningen p denne debat .
I det samme beslutningsforslag anmodes Kommissionen om at udarbejde en analyse af WTO ' s virkemde .
Dette krav forekommer mig rigtigt , idet det ogs giver mulighed for at f bekrftet svaghederne i de vurderinger , Kommissionen foretog i sin tid vedrrende sprgsmlet om kvaliteten af den europiske ris .
Det blev da hvdet , at  indica  -typen havde en fremtid , men man gjorde intet for at fremme forskningen i produktionen af europiske kvalitetsfr , idet man sledes indordnede sig under USA ' s vilje .
Samtidig bragte Egypten - hjulpet af USA - udbyttet og kvaliteten af  japonica  -typen op p europisk niveau og endda op p et hjere niveau og eksporterede denne rissort til det europiske marked i en kvalitet og til en pris , der var konkurrencedygtig .
Sledes er lande som Italien blevet ekstra hrdt ramt , dels p grund af de objektive begrnsninger , som  indica  -typen afslrede , dels p grund af afslaget p forskning vedrrende  japonica  -typen .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , det drejer sig for Den Europiske Union om at komme ud af den politisk underordnede stilling , den indtager i forhold til USA i internationale handelsforhold , og at forsvare producenternes interesser , der alt for ofte ofres til fordel for de store offentlige og private EU-importrers interesser .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , indtil nu har fire talere haft ordet : en spanier og tre italienere .
Allerede dette , hr. kommissr , er et klart signal om , hvem det er , der er bekymret over den nuvrende uholdbare situation , der er opstet inden for rissektoren .
Der flger naturligvis ogs andre talere , men det er disse to lande , der betaler gildet , hvis der ikke gres noget .
<P>
De lempelser med hensyn til riskontingenterne , man har tilstet tredjelande , tvinger - mske uigenkaldeligt - risproduktionen i kn , specielt i Italien , der som bekendt er den strste europiske producent , og som desuden er karakteriseret ved en rkke endemiske omrder , hvor der traditionelt ikke findes noget alternativ til risdyrkningen .
Til de allerede kroniske mangler ved GATT kan nu ogs tilfjes en rkke uklare regler i forbindelse med kompensationerne for de tre nye unionsmedlemsstater : 63.000 ton poleret toldfri ris og 20.000 ton til en toldsats p 88 ECU pr. ton svarende iflge EUROSTAT ' s statistikker til ca . 31 % og 58 % af risarealet i Europa , idet der i vid udstrkning er tale om  indica  -typen .
<P>
Som det er blevet understreget , bidrager alt dette sledes til at ge krisen blandt flllesskabsproducenterne , der oversvmmes af bjerge af ris importeret fra de oversiske lande : 215.000 ton sidste r og indtil videre 200.000 ton i r ; og dem , der er i stand til at opstille prognoser , taler om 396.000 ton inden rets udgang .
<P>
Jeg mener lige som andre , at jeblikket er kommet , hvor vi br indtage en klar og bestemt holdning over for USA .
Sdanne uoverensstemmelser lses ikke lngere ved krigserklringer , og derfor vil vi sge at hndtere aftalerne og ikke kanonerne , men - rlig talt - i en anden tid ville man have taget kanonerne i brug .
USA har nemlig - og det foreliggende tilflde bekrfter det - vnnet sig til at optrde med arrogance i internationale handelsforhold ; det er p tide at lade USA og deres flgesvende - f.eks. de hollandske oversiske lande - forst , at Europa ikke lngere er indstillet p at finde sig i magtmisbrug af denne type .
P den mde vil vi ogs undg store konomiske tab .
I r vil vi nemlig opn mindre toldindtgter ; der vil blive en forgelse af omkostningerne i forbindelse med eksportrestitutionerne og af udgifterne til opkb gennem intervention .
I r vil vi have udgifter p 28 mio ECU , hr. formand ; sidste r var der ingen udgifter overhovedet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , dette beslutningsforslag indeholder efter min opfattelse en masse ting , som forekommer mig sympatiske .
Den ordning , som blev truffet i 1991 for s vidt angr bl.a. risimport af forarbejdet ris , m ikke medfre , at en bestemt gruppe landmnd har betalt regningen herfor alene . Det forekommer mig derfor , at Kommissionen havde fuldstndig ret i at benytte beskyttelsesklausulen .
<P>
Der str ogs en rkke ting i beslutningsforslaget , som forekommer mig noget unuanceret .
Mange beslutningsforslag vedtages her i Forsamlingen til fordel for de fattige lande med henblik p beskftigelsen der og den slags ting . Ordningen fra 1991 var bl.a. truffet med henblik herp .
Jeg har endnu ikke set en god betnkning , som njagtigt viste mig , hvilken virkning det har haft p beskftigelsen i de oversiske territorier . Jeg vil godt vide det , inden jeg kan foretage en endelig vurdering .
<P>
Endvidere tales der i beslutningsforslaget om ndvendigheden af at give mere ris som fdevarehjlp .
Det er da meget nemt . Det er for lngst bevist , at hvis vi dumper vore overskud til udviklingslandene , og i dette tilflde alts ris , s sker det p bekostning af landmndene der .
Jeg tror ikke , at det er godt at yde udviklingsbistand og samtidig afstte s meget som muligt af vore overskud der .
Jeg forholder mig alts nuanceret med hensyn til dette beslutningsforslag . Visse ting er gode , men andre ting kan jeg ikke tilslutte mig .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter vedtagelsen af den flles markedsordning for ris , og efter at de klimatiske forhold er blevet normaliseret , er det indevrende produktionsr det frste , som med hensyn til mngden af produceret ris kan anses for nogenlunde normalt .
Men her slutter det normale , for i jeblikket , hvor der allerede er get otte mneder , er 70 % af Fllesskabets risproduktion fra produktionsret 1996-97 endnu ikke afsat .
Der er flere grunde til denne situation . Og det er vigtigt at give en klar fremstilling af dem .
<P>
Efter at den europiske produktion var normaliseret , blev markedet udsat for et strkt pres som flge af den stigende import af ris , hvilket medfrte et uholdbart prisfald for de europiske producenter . Disse er enten tvunget til at slge deres produkter under kostprisen og dermed g fallit , eller de kan risikere ikke at kunne afstte dem og g fallit p denne mde , eller de kan vlge - eller se sig ndsaget til - at indgive dem til intervention .
<P>
I Portugal , for blot at nvne et enkelt eksempel , kan der vre tale om prisfald p op til 40 escudos eller 0 , 2 ECU pr. kg .
Den importerede ris har imidlertid forskellig oprindelse .
En del indfres helt legalt i overensstemmelse med de fastsatte kvoter , og der betales importtold heraf .
Den anden del , og det er den , der primrt er skyld i den kritiske markedssituation , importeres hovedsagelig fra de britiske og nederlandske oversiske territorier , hvor den imidlertid ikke produceres , idet disse territorier blot fungerer som en indfaldsport til toldfri adgang til fllesskabsmarkedet .
<P>
Den ris , der indfres i Den Europiske Union p denne mere end tvivlsomme mde , bidrager i hj grad til at forvride markedet og konkurrencen , bevirker prisfald og skader fllesskabsbudgettet , for s vidt som dette unddrages importtold .
Kommissionens beslutning om at forlnge de beskyttelsesforanstaltninger over for import af ris fra de oversiske territorier , som indfrtes for fire mneder siden , ud over den 30. april , er positive .
Men hvor langvarig vil denne forlngelse blive ?
Vil de sidste fire mneders importmngde blive opretholdt ?
Hvordan vil den udvikle sig ?
Hvad findes der af nrmere oplysninger om denne beslutning ?
Og hvad vil det nederlandske formandskab gre i denne sag , som det har en srlig interesse i ?
Vil det acceptere Kommissionens beslutning ?
Vil det omsider bne mulighed for at faststte en kontrolleret importordning for de pgldende oversiske territorier ?
Eller vil det fortsat agere som interesseret part og tillade konkurrencefordrejninger , beskytte uigennemskuelige interesser og i praksis fremskynde nedbrydningen af fllesskabssektoren ?
<P>
Mine damer og herrer , hvis der ikke trffes foranstaltninger til at udve reel kontrol med importen af ris i indevrende og kommende produktionsr , vil rissektoren formodentlig ikke have nogen fremtid i Den Europiske Union .
<P>
Et andet sprgsml , som er snvert forbundet med dette problem , er nedsttelsen med omkring 12 % af de mnedlige forhjelser for ris som foreslet i den nye landbrugsprispakke .
Disse mnedlige forhjelser er vigtige og tager sigte p at give mulighed for oplagring og en bedre afstning af hsten i forhold til eftersprgslen i rets lb .
Kommissionen begrunder sit forslag med nedsttelsen af bankrenten .
Det vil sige , at bankrentens betydning for de forskellige landbrugsprodukter er s afgrende forskellig , at det berettiger s store udsving i nedsttelsen af de mnedlige forhjelser , og at den strste nedsttelse netop skal glde for ris ? Eller skulle det mon forholde sig sdan , at denne stramning skyldes amerikansk pres for at nedbryde den flles markedsordning for ris og tjener som en modydelse for at f USA til at trkke klagen over denne ordning tilbage ?
<P>
Og nu da vi er i gang med at tale om modydelser , forlyder det i pressen , at et led heri er den seneste beslutning om at tillade import af 30.000 t byg med 50 % toldnedsttelse beregnet til fremstilling af gret l i bgetnder .
Jeg vil tillade mig at give et medlem , som stillede et sprgsml vedrrende dette , et noget andet svar end Kommissionens : i Europa er der kun n fabrik , der fremstiller denne l , den ligger i England og ejes af amerikanske borgere .
<P>
Hr. formand , p baggrund af den generelle situation og alle de rejste tvivlssprgsml er det berettiget at sprge , om Kommissionen reelt vil engagere sig i at beskytte europernes interesser , eller om Den Europiske Unions beslutninger er under strk pvirkning af fremmede interesser .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Hr . Novo , jeg gr endnu en gang opmrksom p , at formanden ikke holder je med taletiden .
De gr De selv . Nr De har opbrugt den tildelte taletid , gr jeg venligt opmrksom herp med et par hammerslag - i bordet selvflgelig - .
Men i Deres tilflde gik De langt over det acceptable .
Jeg tillader mig at bruge Dem som eksempel , og nu giver jeg ordet til fru Aelvoet p vegne af Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet og anmoder hende om at holde sig inden for det halvandet minut , hun har til rdighed .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , trken for nogle r siden har frt til strkt formindskede risafgrder i en rkke lande i Europa , og denne formindskelse blev dengang kompenseret af strre importer fra udlandet .
Strstedelen heraf kom fra De Forenede Stater og kommer stadig fra De Forenede Stater .
Hvad der egentlig udspiller sig nu , er , at vi ser , at Den Europiske Union af angst for igen at mtte indlede en vanskelig konflikt med De Forenede Stater i Verdenshandelsorganisationen tidligere gr sig bestrbelser for at forpligte mindre mgtige lande , bl.a. lande fra udviklingsomrder , til at eksportere mindre til det flles marked her i Europa , medens man lader De Forenede Stater gre , hvad de vil , og vil lade den eksport , som kommer derfra , komme ind .
Alt dette for at undg en konflikt i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Vi har ikke godkendt det flles beslutningsforslag , ikke fordi vi ikke ville g med til noget af det , som str deri , men fordi det indeholder fundamentale problemer .
For det frste er vi principielt enige i anmodningen om , at der foretages en seris undersgelse af Verdenshandelsorganisationens virkemde og en analyse af dens effektivitet , men vi ved , hvilken slags flger det vil have .
Hvad vi fundamentalt har indvendinger imod , er den subsidierede eksport som sdan . Den frer til kologisk og social dumping .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Hr. formand , de mange grunde , der har frt til den nuvrende uklare situation - nemlig - og det er der enighed om : forhandlingerne under Uruguay-runden , USA ' s holdning i Verdenshandelsorganisationen og visse prferenceaftaler - viser med al tydelighed , at der hjst sandsynligt har vret en manglende opmrksomhed og en vis eftergivenhed i forbindelse med forskellige forhandlinger .
<P>
For mit vedkommende vil jeg pege p forholdet omkring den ris , der transiterer via de oversiske lande og territorier og her gennemgr en fordlingsproces , idet jeg for det frste skal minde om , at Nederlandene og de nederlandske OLT har undertegnet Rom-traktaten og har vret medlemmer af Fllesskabet og af Den Europiske Union siden 1957 .
<P>
Jeg skal dernst minde om , at Den Europiske Union har truffet en rkke foranstaltninger med henblik p at fremme produktionen af ris andre steder , og jeg skal henvise til hr . Fantuzzis bemrkning for et jeblik siden om konkurrencen fra ris hidrrende fra de oversiske departementer og gre opmrksom p , at det er en beslutning fra Den Europiske Unions side , der ligger til grund for risproduktionen , specielt i Guyana .
Med andre ord bestr problemet i en mangel p sammenhng mellem Fllesskabets konomiske politik og dets udviklingspolitik , og jeg vil gerne erindre om , at man ikke efter frst at have fremhjulpet en produktion andre steder i forbindelse med en midlertidig produktionskrise i Europa ustraffet kan fjerne det opbyggede produktionsapparat , i det jeblik produktionskrisen i Europa er overstet .
<P>
Der er altid en omkostning ved at nedlgge et sdant produktionsapparat , hvad enten det foregr i Den Europiske Union eller i de territorier , som Den Europiske Union har indget partnerskab med .
<P>
Endelig vil jeg gre opmrksom p , at det at anvende ris i forbindelse med fdevarehjlp er farligt og delggende , for vi ved i dag , hvilken forstyrrende indvirkning det kan have p konomien i udviklingslandene , hvis man yder en fdevarehjlp , der ikke er i overensstemmelse med den traditionelle kost , hvortil kommer , at fdevarehjlpen i sidste ende kan risikere at fortrnge den lokale produktion .
<P>
Til allersidst , hr. formand , vil jeg understrege , at der findes et problemhierarki , og at man br indrette foranstaltningerne herefter .
Man br sledes sondre mellem de konflikter , der bestr mellem Den Europiske Union og USA , og de vanskeligheder , som skyldes andre mindre magtfulde samarbejdspartnere .
<P>
Et fransk ordsprog siger , at nr to skildpadder sls , ved de hvor de rammer .
Der findes lande , der ikke har noget skildpaddeskjold .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , mine damer og herrer , risproduktionen i Den Europiske Union har i de seneste r vret underlagt pres fra strke konkurrenter .
<P>
Desvrre har Kommissionen og Rdet ikke modstet dette pres , men har givet utallige indrmmelser inden for WTO efter pres fra USA .
Et pres , der har bevirket en strk forringelse af fllesskabsprferencen .
Endvidere er der siden 1991 givet alt for store toldindrmmelser for import af ris hidrrende fra de skaldte oversiske lande og territorier , hvilket er resulteret i en femdobling af importen af ris fra disse territorier , fra 58.000 t i 1991 til 300.000 t i 1996 .
<P>
Dette har pvirket markedet i Den Europiske Union kraftigt med et styrtdyk for priser og indkomster til flge , for slet ikke at tale om , at halvdelen af den europiske produktion fra sidste produktionsr endnu ikke er blevet afsat .
<P>
Parlamentet understreger ndvendigheden af , at Kommissionen og Rdet indser den yderste vanskelige situation , som Unionens risproducenter befinder sig i , og trffer de ndvendige foranstaltninger .
Disse skal fokusere p to hovedsprgsml : dels en revision af bestemmelserne om import af ris hidrrende fra oversiske lande og territorier og fra tredjelande og faststtelse af maksimale importkontingenter og for det andet skal de indrmmelser , der er givet USA og visse andre tredjelande , tages op til revision .
<P>
Til sidst vil jeg understrege behovet for sttte til sektorens tilpasning til reformen af den flles markedsordning for ris , bl.a. i form af kompensation til landbrugerne for eventuelle prisfald som flge af direkte beslutninger eller som flge af indrmmelser til tredjelande eller tredjeterritorier . I modsat fald vil der vre tale om forskelsbehandling af ris i forhold til andre kornarter og markafgrder .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis mod kunne importeres fra oversiske territorier , selv til hje toldsatser , ville intet af alt dette ske .
Men mod kan hverken importeres eller kbes i supermarkedet , og mod er prcist , hvad Kommissionen og Rdet mangler for at tage kampen op mod den amerikanske kolos , som p grund af sin vbenmagt - hvilket man fejt nok aldrig siger hjt - kan indgyde ministrene og kommissrerne frygt .
<P>
Der er ingen anden forklaring p , at big brother fortsat skal have styringen over pirateriet . Som bekendt adlede kongerne fr i tiden korsarerne .
Piraterne blev adlet og fik titel af korsarer . At hvidvaske ris ,  bearbejde den  , s den bliver europisk , undlade at betale told - som det ogs sker med koncentreret most - invadere os og bringe os i den ydmygende situation , hvor vi nu befinder os , hvor vi nrmest m nske os trke , sttte og bistand for at kunne overleve som landmand , er en situation , der burde f Komissionen og ministrene til at skamme sig .
Men skamflelse kan heller ikke kbes og sttes ikke srlig hjt i et samfund , som ikke lngere har etiske vrdier , men i stedet bekmper hinanden i jagten p guldet !
Jeg finder det helt uacceptabelt , at de europiske lande ikke kan finde sammen om at bekmpe en unfair , men legal konkurrence , for ikke alt , hvad der er legalt , er moralsk acceptabelt , hr. kommissr !
Og man skal gre sig klart , at loven ofte beskytter moralsk forkastelige aktiviteter , og det er ulykkeligvis en sdan situation , vi befinder os i .
Det er ikke et konomisk sprgsml , ikke et sprgsml for eksperter , eller teknikere !
Det er et sprgsml om , hvorvidt det er retskafne mennesker eller ej , der styrer udviklingen i et stadig mere dekadent Europa !
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , tilsyneladende mangler Kommissionen ikke mod , hverken som kollektivt organ eller hos de enkelte personer , og det samme ser ud til at glde for Rdet .
Jeg tror desvrre ikke , det er helt s godt , som det ser ud til .
Disse personer har individuelt mod ; men kollektivt tjener de andre interesser .
Det er grunden til , at de giver efter for amerikansk pres , for de arbejder for andre omrder , andre , multinationale , interesser med hjemsted i selve Fllesskabet .
<P>
S lad os nu vre rlige og se p , hvor problemet ligger .
Det er ikke tilfldigt , at Kommissionen for en rkke landbrugsprodukters vedkommende har skrottet det erklrede princip om fllesskabsprference : tobak , bomuld , frugt og grnsager og olivenolie .
Nu kommer turen s til ris .
I 1996 importerede et EU-land , Nederlandene , 300.000 ton ris fra Antillerne , og kun en lille del af denne mngde var produceret i Antillerne , resten kom andetsteds fra via Antillerne .
<P>
Hvor er Kommissionens foranstaltninger ?
Hvor er fllesskabsprferencen henne ?
Hvorfor er denne markeds / handelskrise opstet ?
Hvilke foranstaltninger trffes ?
Alt det , kommissren sagde , er meget godt , nr man ser rent overfladisk p tingene ; men hvorfor har De fastsat prferencen til april , et halvt r efter hsttidspunktet , og ikke p et tidspunkt , der ligger tttere p hsten ?
Hvorfor har De kun indfrt importrestriktioner for det frste kvartal af 1997 ?
Hvad med de tre andre kvartaler i 1997 ?
Hvad skal producenterne gre ?
<P>
S lad pskuddene og hykleriet ligge , og hvis De virkelig vil vre Kommissionen eller Rdet her i Fllesskabet , s trf foranstaltninger , der kommer Fllesskabets producenter til gode , der kommer de mennesker til gode , der slider for at tjene til det daglige brd , men som De kaster ud i arbejdslshed .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , hr . Ephremidis havde ikke ret .
Jeg vil forklare ham hvorfor . Jeg er heller ikke enig i dele af dette beslutningsforslag .
Der er en krise p rismarkedet . Det er uden nogen tvivl sandt .
Der har vret trke p rismarkedet , og af den grund har ogs Den Europiske Union givet de oversiske lande og territorier , De Nederlandske Antiller , de britiske oversiske territorier og de franske oversiske territorier mulighed for at eksportere ekstra . Dermed var sagen igen i nogenlunde ligevgt i lbet af halvfemserne .
Og nu hvor denne trke igen er forbi i Spanien og i Italien , begynder der naturligvis at opst spndinger . Hvad har Kommissionen gjort ?
Kommissionen har i det jeblik , hvor der begyndte at opst spndinger , tilladt store importer fra De Forenede Stater for at lse et problem i GATT .
Importer tilladt fra Egypten og tredjelande og importer tilladt fra Thailand .
Nu er det get galt . Hvad gr Kommissionen nu .
Kommissionen tnker : Hvad er den nemmeste lsning ?
Ikke store diskussioner med De Forenede Stater og heller ikke med ASEAN , det fr vi kun elendighed ud af . Nej , vi tager de oversiske lande og territorier .
Vi tager De Nederlandske Antiller . Vi tager de britiske oversiske territorier , og det m vre nok .
Det er ikke fair .
<P>
Jeg forstr , at der m ske noget der .
Der m indgs bedre aftaler , men p De Nederlandske Antiller arbejder 500 mennesker , som forarbejder ris .
Det er lige s mange , fru Fraga , og det er lige s mange , hr . Cunha , som 30.000 arbejdstagere efter spanske forhold , hvis De omregner det , og som 50.000 arbejdstagere efter italienske og franske forhold med 55 millioner indbyggere .
For der bor kun 230.000 mennesker p De Nederlandske Antiller .
Det m De forestille Dem .
Det er ti gange dramaet i Vilvoorde , og de nederlandske myndigheder siger : Det kan ikke g an .
Et sdant drama kan vi ikke skabe p De Nederlandske Antiller .
Der m sges en lsning , men det kan ikke vre , at den elendighed , som er skabt , fuldstndig flyttes over p de oversiske lande og territorier .
Jeg synes ogs , at de franske kolleger har ret . Der m sges en rimelig lsning .
At give De Nederlandske Antiller skylden er ikke fair .
Kommissionen har selv beget fejl og m ogs srge for , at sagen korrigeres p en afbalanceret og fair mde .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , indledningsvis gr jeg opmrksom p min personlige interesse i det sprgsml , vi behandler , eftersom jeg selv er risproducent .
Men nr jeg tager ordet , er det , som De vil forst , ikke i egen interesse , eftersom jeg producerer rissorten Japonica , og som bekendt taler vi i dag om ganske konkrete problemer vedrrende sorten Indica .
Efter min mening er der ingen grund til at takke Kommissionen for en god forvaltning af fllesskabsmidlerne .
<P>
Frst betaler Kommissionen , og nu trffer den s beslutninger , som skaber et problem for dem , som henholdt sig til fllesskabssttten , som Kommissionen tidligere s som en lsning .
Vi taler om et produkt , som der er underskud af i Den Europiske Union , og derfor er det logisk nok , at der importeres ris .
Men hvordan kan De retfrdiggre den mangel p kontrol , som hr . Cunha ppegede , har bevirket , at importen er femdoblet i lbet af fire r ?
<P>
Desuden er det en alvorlig sag , at man lader hnt om fllesskabsprferencen , og at Den Europiske Union har ladet sig presse af USA .
<P>
Hr. kommissr , jeg bor i Bajo Ebro-omrdet , hvor Ebro-flodens delta befinder sig , og indbyggerne dr lever alle direkte eller indirekte af risdyrkning .
Jorder , som er kultiveret og opdyrket gennem de sidste 150 r , jorder , som , hvis Kommissionen ikke retter op p situationen , p ny er dmt til rkendannelse og i sidste ende affolkning .
Det er paradoksalt , at reprsentanterne for det medlemsland , som har strst erfaring med de ofre , der skal ydes for at kultivere og opdyrke jorder , i dag er de mest tilbageholdende med at finde en fremtidsorienteret lsning .
<P>
Til sidst skal jeg give Kommissionen et parameter , hvormed den kan mle problemets alvor - som efter min mening ikke har med klimatiske forhold at gre - men derimod med det faktum , at vrdien af en hektar risafgrde i de seneste 10 r er faldet til halvdelen af prisen .
<SPEAKER ID=57 NAME="Liikanen">
Nr vi ser p vksten i EU ' s risimport , kan vi se , at der er tale om OLT-ris til nul-told .
I 1992 var importen p 40.000 tons , og i 1996 var den steget til 252.000 tons .
Dette viser helt klart , hvor det strste problem ligger , og det er grunden til Kommissionens beslutning om at anvende sikkerhedsklausulen , en beslutning , som blev truffet efter anmodning fra Spanien og Italien .
Det er min vigtigste bemrkning i denne sammenhng .
Hvad resten angr vil jeg underrette min kollega hr . Fischler , som er ansvarlig for denne sektor , om dagens diskussion .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen om det flles beslutningsforslag om krisen i rissektoren .
<P>
Vedrrende et mundtligt ndringsforslag til punkt 1
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg anmoder om , at flgende lille stning tilfjes til artikel 1 :  Anser det for absolut ndvendigt , at Unionen trffer foranstaltninger p grundlag af en offentlig og grundig undersgelse med henblik p at trffe effektive foranstaltninger .
 Hvorfor , hr. formand ?
Fordi det ogs i dag af forhandlingen er fremget , at ting er utydelige navnlig med hensyn til de oversiske lande og territorier .
Jeg har givet Dem teksten og beder mine kolleger om at tilslutte sig den . P grundlag af en offentlig og effektiv undersgelse .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , jeg vil minde kollegerne om , at punkt 7 indeholder en forpligtelse i den retning . Det hedder nemlig i punkt 7 :  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en analyse af Verdenshandelsorganisationens virkemde  .
Jeg mener , undersgelserne er berettigede , hvis man ser p rissituationen som helhed .
Efter min mening er der ikke noget specifikt OLT-problem , for s vidt som Frsteinstansretten allerede i 1995 kom med en klar udtalelse , idet den bl.a. afviste et sgsml indbragt af Holland for EF-Domstolen begrundet i hensynet til almenvellet i de oversiske lande og territorier ; Frsteinstansretten sknnede , at der intet hold var i en sdan begrundelse , og den tillod bl.a. Kommissionen at vedtage den beskyttelsesklausul , som nu er blevet foreslet p ny .
Jeg mener sledes ikke , der er srlige problemer for OLT ; under alle omstndigheder anmodes der under punkt 7 udtrykkeligt om , at der gennemfres en samlet undersgelse af situationen omkring WTO ' s virkemde i forbindelse med handelen med ris .
<P>
Jeg vil desuden minde om , at forslaget om en sikkerhedsklausul - som nvnt af kommissren - blev vedtaget i fllesskab af kommissr Fischler og kommissr Pinheiro ; der er sledes tale om et flles forslag fra GD VI og GD VIII  Udvikling  .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi m undg at bne en debat om dette sprgsml .
Fru Maij-Weggen har stillet et ndringsforslag , som hun har begrundet , og nu har hr .
Fantuzzi haft ordet . Jeg foreslr , at vi undersger , om der er indvendinger mod at stte det mundtlige ndringsforslag under afstemning .
<P>
Er der 12 medlemmer , som gr indvending mod at stte det mundtlige ndringsforslag under afstemning ?
<P>
( Afstemning om det mundtlige ndringsforslag forkastedes )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=62 NAME="Andersson">
Jeg kan ikke give min tilslutning til beslutningen om krisen i rissektoren .
Rissektoren blev for nogen tid siden bnet for konkurrence p det europiske marked , hvilket var positivt , da det har vret til stor gavn for fdevareproducenterne .
At rissektoren i hjere grad har fet karakter af et marked , har imidlertid givet flere europiske risproducenter problemer .
De problemer , som er opstet , er naturligvis beklagelige , men jeg mener ikke , at man kan lse visse risproducenters problemer ved at genindfre importrestriktioner eller andre handelshindringer eller gennem en mlrettet sttte til rissektoren , som i betydelig grad kan fordreje konkurrencen p det europiske marked .
<SPEAKER ID=63 NAME="Eriksson og Sjstedt">
Vi har stemt imod beslutningsforslaget om Unionens politik med hensyn til rissektoren .
Vi er imod den protektionisme p rismarkedet , som frer til hjere forbrugerpriser og forringer eksportmulighederne for risproducenterne i andre lande .
<P>
Vi er ogs imod , at man benytter fdevarehjlp og eksportsttte som metoder til at lse Unionens landbrugsproblemer .
Fdevarehjlpen br fremme den indenlandske produktion og det lokale marked .
<SPEAKER ID=64 NAME="Stenmarck">
Rissektoren i EU har problemer .
Det glder imidlertid om ikke at drage de forkerte slutninger af dem .
P lngere sigt bestr lsningen ikke i importkvoter eller eksportsttte , men i fortsttelsen af en politik , der frer til en hjere grad af frihandel .
<P>
De forhandlinger , der frtes inden for rammerne af den skaldte Uruguay-Runde , medfrte betydningsfulde skridt i den retning .
I disse bestrbelser br EU vre med i frste rkke og tage de initiativer , der er ndvendige for snarest muligt at opn frihandel p globalt plan .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Hr . Hallam har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , som regelmssigt medlem af  fredag-formiddags-klubben  , som De er formand for , anmoder jeg om Deres overbrenhed .
<P>
I protokollen findes der en  skammens liste  over de medlemmer , der stemte imod Ghilardotti-betnkningen .
Desvrre er der en trykfejl , og navnene p de britiske konservative , der stemte imod , fremstr ikke tydeligt .
Jeg vil gerne bede om , at det bliver trykt om , sledes at vi kan se , hvem disse mennesker er , der stemte mod at forbedre kvinders rettigheder i sager om knsdiskrimination .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Hr .
Hallam , det er ikke til forretningsordenen . Det er til protokollen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , undskyld , det drejer sig om et lignende problem , men jeg bliver ndt til at nvne det .
Jeg var ganske vist i formiddags med til at godkende protokollen , som er helt korrekt , men jeg har frst nu haft lejlighed til at sammenligne de forskellige sprogversioner af beslutningen om Bosnien-Hercegovina og jeg har konstateret , at de er forskellige p alle sprog , men forkerte p alle sprog .
Det er det eneste , der er flles for dem .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at der i protokollen korrekt str , hvad der blev vedtaget , nemlig at stk . 1 , 2 og 3 i den oprindelige tekst udgr og erstattes med en ny tekst , men at stk .
4 i den oprindelige tekst skal blive stende . Det er et meget vigtigt punkt , og jeg anmoder mdetjenesten om at bringe dette i orden .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Tak , hr . Posselt , for Deres samarbejde .
Jeg har nje noteret mig Deres bemrkning og vil srge for , at de ansvarlige tjenester undersger sagen og retter den ppegede fejl .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg vil sige , at hr .
Hallam kan vre ganske rolig . For over to timer siden bemrkede jeg p kontoret , at navnene p mine kolleger , som - heldigvis for mig - stemte imod Ghilardottibetnkningen , ikke er lsbare .
Der vil blive produceret et nyt tryk af dokumentet . Vi er enige , og jeg er sikker p , at mine konservative kolleger naturligvis nsker , at det skal frem , at de har stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , som bekendt nsker alle her i salen den strst mulige gennemsigtighed , og derfor bliver de ppegede fejl altid rettet .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , da jeg kiggede i min boks for en times tid siden , havde jeg stadig ikke modtaget svar p mine sprgsml til sprgetiden .
Det har jeg normalt p denne tid af ugen .
Kan De ikke sikre , at alle , der har ret til et skriftligt svar , ogs fr et ?
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Tak , fru Oddy , for Deres oplysning .
Det er et ansvar , jeg ptager mig .
Jeg vil undersge grunden hertil og sikre mig , at de skriftlige svar nr frem til rette tid .
<P>
Og nu , mine damer og herrer , kan jeg meddele , at der ikke er flere punkter p dagsordenen , og at protokollen fra dette mde vil blive forelagt Parlamentet til godkendelse ved indledningen af den nste mdeperiode .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , som altid vil jeg rette en oprigtig - og ikke kun formel - tak til Parlamentets tjenester , uden hvis samarbejde vi ikke kunne varetage vort hverv .
Jeg takker ligeledes medlemmerne for samarbejdet og ogs naturen , som har givet os denne vidunderlige forrsuge , der har gjort denne smukke by endnu smukkere .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.30 )
