<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>


Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=1>
Kreditinstitutter
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0058 / 97 ) af Mosiek-Urbahn for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af artikel 12 i direktiv 77 / 780 / EF om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udve virksomhed som kreditinstitut og artikel 2 , 6 , 7 , 8 og bilag II og III i direktiv 89 / 647 / EF om solvensngletal for kreditinstitutter samt artikel 2 og bilag II i direktiv 93 / 6 / EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag ( KOM ( 96 ) 0183 - C4-0258 / 96-96 / 0121 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=3 NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer , det foreliggende forslag til ndring af direktivet er ndvendigt for at f lukket eller korrigeret de i praksis opdagede huller og uoverensstemmelser i den finansielle tjenesteydelsessektor og dermed yde et bidrag til , at det indre marked kan fungere bedre p dette omrde .
<P>
Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder gr helt og fuldt ind for de forelagte ndringer .
Af hensyn til en ensartet behandling gr Retsudvalget ind for , at Kommissionens forslag ( artikel 12 i frste bankdirektiv ) ndres sledes , at de kompetente medlemsstater for fremtiden fr lejlighed til ud over den allerede mulige udveksling af oplysninger mellem de kompetente bankrelaterede myndigheder i en medlemsstat , mellem medlemsstater og med tredjestater nu tillige at indg samarbejdsaftaler med ikkebankrelaterede myndigheder i tredjelande om udveksling af oplysninger .
Dette dog kun under forudstning af , at de oplysninger , der gives i de nvnte tilflde , er undergivet en tavshedspligt , der mindst svarer til den , der er foreskrevet i Den Europiske Union .
<P>
De foreslede ndringer af solvensdirektivet faststter p den ene side en lavere risikovgtning for bestemte aktivposter i forhold til de hidtidige bestemmelser , p den anden side vedrrer de den tilsynsmssige behandling af kreditrisici i forbindelse med OTC-derivater .
Der skal skabes ensartede konkurrencebetingelser for kreditinstitutter og investeringsselskaber , som konkurrerer med hinanden i Den Europiske Union .
<P>
Navnlig den foreslede ligestilling mellem kirker og religise samfund p den ene side og offentlige administrative organer , der arbejder uden gevinst for je , p den anden side hilses velkommen , det er en forudstning , at de har status som offentlige juridiske personer og har ret til at opkrve skat .
<P>
Derudover skal den foreslede vgtning p 20 % i stedet for de hidtidige 100 % , der skal tillgges den tegnede , men ikke indbetalte kapitalandel i Den Europiske Investeringsfond , fremhves srligt .
Kreditinstitutter kan nemlig tegne op til 30 % af Den Europiske Investeringsfonds kapital .
Nedsttelsen af egenkapitalkravet begrundes med en bekymring for , at den hidtidige fastsatte vgtning p 100 % kunne afskrkke forretningsbankerne fra at deltage i fonden .
Med denne lettelse er der get mulighed for , at Den Europiske Investeringsfond bidrager til en konsolidering af det indre marked og til at sttte det konomiske opsving , hvilket skal hilses velkomment .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder er ogs indforstet med den foreslede ndring af kapitalgrundlagsdirektivet . Med den fuldbyrdes ndringerne af solvensdirektivet , for s vidt angr kapitaldkningskravet i forbindelse med transaktioner med OTC-derivater .
<P>
Og nu til de fire ndringsforslag , der er stillet .
Det eneste ndringsforslag , jeg som ordfrer har stillet , er nr . 2 og det indeholder kun en prcisering ; det er uden problemer og blev vedtaget enstemmigt .
<P>
Noget anderledes forholder det sig med ndringsforslag 1 , 3 og 4 .
Ogs de er blevet vedtaget af et flertal i Retsudvalget .
Formlet med dem er at tage vgtningen af varekontrakter i privilegeret form med i solvensdirektivet .
Denne emnekreds har p grundlag af den ttte sammenhng allerede lnge vret genstand for kapitalgrundlagsdirektiv 2 .
Dr er drftelsen af en rimelig vgtning af egenkapitalen endnu ikke afsluttet .
Derfor er jeg som talsmand for min gruppe imod disse ndringsforslag og anmoder p det punkt om EuropaParlamentets sttte , ogs for at de ellers ikke omstridte ndringer af direktiverne kan afsluttes i en fart .
<P>
Det str nu kun tilbage at hbe , at direktivet kan vedtages s hurtigt som muligt , for at det forhindres , at Den Europiske Unions kreditinstitutter kommer til at lide under forvridninger i konkurrencen med partnere fra tredjelande .
<SPEAKER ID=4 NAME="Harrison">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om de tre ndringsforslag , som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har stillet .
<P>
Rvarer er vigtige for EU ' s og for den britiske konomi .
Producenter , for eksempel producenterne inden for landbrugssektoren , bruger rvarefutures til at fastlse en kendt pris , som de kan slge deres kommende produktion til , sledes at de eliminerer usikkerheden med hensyn til prisen .
Bde store og sm industrivirksomheder anvender derivater , for eksempel futures p metaller , for at dkke deres behov i forbindelse med produktionen .
<P>
Ved faststtelsen af kapitalkravene er vi ndt til at sikre , at disse bliver rimelige , sledes at EU ' s virksomheder og markeder fortsat er konkurrenceprgede til gavn for svel producenter som de endelige brugere - og for EU ' s konomi som helhed .
Forslagene vedrrende kapitalkrav til dkning af rvarekreditrisikoen er udarbejdet i Basel af reprsentanter for bankmyndighederne - det er der ikke noget galt i - og de foreslede krav er rimelige i forhold til bankerne .
<P>
I teorien skulle de samme krav glde for bde banker og investeringsfirmaer .
Men i praksis vurderer de respektive kompetente myndigheder risikoen forskelligt .
Formlet med mine ndringsforslag er at sikre , at der kan udvikles en forholdsmssig kapitaldkningsordning , som kan opfylde bde rvarefirmaernes behov og de behov , som EU ' s brugere af disses serviceydelser har .
<P>
Man kan illustrere forskellen mellem de ansvarlige myndigheder for henholdsvis banker og vrdipapirer ved at se p , hvad de forskellige instanser betragter som den centrale aktivitet .
En bank vil for eksempel have ekspertise med hensyn til obligationsmarkederne , som er et centralt forretningsomrde .
Bankmyndighederne vil ogs have en betydelig erfaring og ekspertise , nr det glder disse aktiviteter .
De vil derfor vide , at for eksempel ln til markeder , der er under udvikling , vil have en hjere volatilitet end markederne for europiske statsobligationer , men de vil ogs vide , at de fleste af bankernes aktiviteter ligger inden for obligationer med lavere volatilitet , og de vil derfor faststte kapitalkravene i overensstemmelse hermed .
Rvarer udgr ikke et centralt forretningsomrde for bankerne , og det er derfor ikke sandsynligt , at bankmyndighederne har direkte erfaring med disse markeder .
Bankmyndighederne vil derfor have tendens til at anlgge en mere konservativ holdning ved faststtelsen af kapitalkravene vedrrende rvarer .
<P>
Det modsatte gr sig gldende for de myndigheder , der fastlgger reglerne for vrdipapirer i firmaer , hvis centrale aktivitetsomrde er rvarer .
De har erfaring med rvaremarkederne og vil nske forholdsmssige kapitalkrav , som afspejler firmaets ekspertise og volatilitetsforskellen .
Det ville ikke give mening , hvis de myndigheder , der er ansvarlige for vrdipapiromrdet , skulle plgge et firma med forskellige aktiviteter inden for metaller at leve op til kapitalkrav , der relaterer sig til olieprodukter , hvis volatilitet er meget hj , da metallernes volatilitet er langt lavere .
<P>
Mine ndringsforslag ville give de kompetente myndigheder for vrdipapirerne tid til at overveje en forholdsmssig kapitaldkningsordning for rvarer .
I mellemtiden sikrer ndringsforslagene et minimumskapitalniveau til dkning af rvarerisikoen p EU-plan .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , dette forslag indebrer ndring af tre direktiver , nemlig direktivet om samordning af kreditinstitutterne , direktivet om solvensngletal for kreditinstitutter og direktivet om kravene til investeringsvirksomheders og kreditinstitutters kapitalgrundlag .
Jeg kan godt se , hvad ordfreren mener med at sige , at der ikke blot er tale om nogle smndringer , idet de emner , der bliver taget op , er tekniske og komplekse .
Jeg vil komplimentere svel hr . Harrison , der er ordfrer for udtalelsen , og ordfreren , fru Mosiek-Urbahn , fordi de har givet sig i kast med disse yderst tekniske og komplekse sprgsml .
<P>
Den frste ndring glder bankdirektivet , hvor der er bestemmelser om udveksling af informationer med ikkebankrelaterede tilsynsmyndigheder i tredjelande .
Til solvensdirektivet stilles der forslag om at sidestille kirker og religise samfund med offentlige myndigheder .
Det skyldes , at kirkerne i visse lande , som for eksempel Tyskland , sdvanligvis har ret til at opkrve skat .
<P>
Derudover er der adskillige forslag om at reducere vgtningen p specifikke felter fra 100 % til 20 % eller 50 % eller andre tal , alt efter hvilket omrde man beskftiger sig med .
Kapitaldkningsdirektivet har meget stor betydning .
Det sikrer , at kreditinstitutterne er solvente , og det er en yderst vsentlig forbrugerbeskyttende foranstaltning for Europas befolkning .
Ogs her drejer det sig om et ndringsforslag , der skal sikre tilstrkkelig kapital i forbindelse med OTC-handel .
Det viser altsammen , hvor stor betydning Parlamentets arbejde har .
Sknt det kan forekomme noget kompliceret , s vil alle de ting , der bliver ndret her i dag med vore forhandlinger og vor afstemning , vre med til at beskytte den brede offentlighed og sikre , at dens opsparing er i gode hnder .
<P>
Vi har i en rkke tilflde i Storbritannien set folks opsparing blive bragt i fare , og jeg vil derfor sttte det arbejde , som ordfrerne for svel betnkningen som udtalelsen har prsteret , og jeg hber , at Europa-Parlamentet stemmer for denne betnkning .
<SPEAKER ID=6 NAME="Liikanen">
For det frste vil jeg gerne takke det ansvarlige udvalg og i srdeleshed fru Mosiek-Urbahn for deres yderst kvalificerede arbejde med et meget teknisk og kompliceret forslag .
Det glder mig at kunne konstatere , at man forholder sig yderst positivt til dette forslag .
Det tager jeg som endnu et eksempel p , at Europa-Parlamentet og Kommissionen har den samme holdning til indfrelsen af passende forsigtighedsregler , specielt nr det glder kreditinstitutternes og investeringsinstitutternes aktiviteter i forbindelse med derivaterne .
<P>
Katiforis-betnkningen fra september 1995 om finansielle derivater var en milepl p vejen frem mod en flles indsats .
Det forslag fra Kommissionen , De her fr forelagt , er en reaktion p de synspunkter , der kom til udtryk i den nvnte betnkning .
<P>
ndringsforslag nr . 1 og 2 tydeliggr tingene p en meget hensigtsmssig mde .
Det er glimrende forslag , som hjner denne europiske lovgivnings kvalitet .
I ndringsforslag nr . 3 og 4 beskftiger man sig med det komplekse problem med kapitalkravet - kravet i forbindelse med de store risici , der ligger i rvarederivaterne .
ndringsforslagene vil give de relevante myndigheder mulighed for i en overgangsperiode at anvende markant reducerede kapitalkrav for forskellige typer af rvarederivater , der indgr i investeringsinstitutters beholdninger .
En sdan kapitalkravsordning ville vre i modstrid med det grundlggende princip om , at kreditinstitutter og investeringsinstitutter skal behandles ens .
Risici , der kan sidestilles , br behandles p samme mde , uanset hvilken type institut , det er , der brer den pgldende risiko .
Det blev fremhvet i Katiforis-betnkningen , hvor vigtigt dette princip er .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne understrege , at Kommissionen naturligvis fuldt ud er klar over , at en fornuftig hndhvelse af principperne ind i mellem krver fornuftige undtagelser .
Men ethvert sdant behov for undtagelser , det vre sig i form af en overgangsperiode for specifikke institutter eller i en anden form , skal og kan kun vurderes inden for rammerne af det igangvrende arbejde i forbindelse med kapitaldkningsdirektivet .
Det er kun i sammenhng med dette arbejde , at det er muligt at behandle ikke blot rvarederivaterne og de dermed forbundne kreditrisici , men ogs samtlige kredit- og markedsrisici i tilknytning til alle kreditinstitutters og investeringsbankers rvarerelaterede aktiviteter .
<P>
Jeg forventer , at Kommissionen vedtager forslaget om ndring af kapitaldkningsdirektivet inden for de kommende uger .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=2>
Bevarelse af fiskeressourcerne
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er anden betnkning ( A4-0122 / 97 ) af Adam for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne ( KOM ( 96 ) 0296 - C40388 / 96-96 / 0160 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Tak , hr. formand , det er meget vigtigt , at vi , fr vi indleder vore forhandlinger her , fr at vide af Kommissionen , om den stadig holder fast ved den holdning , som blev angivet over for udvalget i mandags .
<P>
Hvis jeg blot m have lov til at genopfriske Kommissionens hukommelse , s str der i bilaget til betnkningen , at  i henhold til forretningsordenens artikel 56 , stk . 1 , og p baggrund af en foresprgsel fra udvalget erklrede Kommissionens reprsentant , at Kommissionen for jeblikket ikke arbejdede p et nyt forslag om tekniske foranstaltninger .

<P>
Det er jo en fuldstndig enestende erklring i sig selv , men jeg vil gerne vide , om det er Kommissionens holdning , fr vi pbegynder disse forhandlinger .
<SPEAKER ID=10 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionens holdning er undret .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , grunden til , at det er s vigtigt , er , at hvis det er Kommissionens holdning , s betyder det , at Kommissionen vil tvinge Rdet til at trffe beslutning om disse forslag enstemmigt .
<P>
Jeg synes blot , at Europa-Parlamentet skal vide dette .
<SPEAKER ID=12 NAME="Adam">
Hr. formand , fiskeriets bredygtighed i Det Europiske Fllesskabs farvande er truet , medmindre der bliver sat en stopper for den udbredte udryddelse af ungfisk .
<P>
For fem r siden mtte man standse det canadiske torskefiskeri ud for Newfoundlands kyst .
Dette fiskeri har vret standset siden , hvilket har frt til , at der er get 40.000 arbejdspladser tabt .
<P>
FN-organisationen FAO har udtalt , at fiskeriet efter to tredjedele af verdens arter , herunder bde torsk , hummer og store og sm rejer , er s hjt , som det kan blive .
<P>
Tidligere i r i Aberdeen hvdede videnskabsfolk , at hvis der ikke sker en vsentlig reduktion i fiskeriet , kan det meget vel tnkes , at bestandene af nordstorsk bryder sammen .
Torsk er frst modne efter fire r , og med de nuvrende udnyttelsesgrader er det kun 4 % af torskene , der overlever s lnge .
Fiskene lever ganske enkelt ikke lnge nok .
<P>
Der henvises i betnkningen til Kommissionens forslag til forordning om ndring af de eksisterende tekniske foranstaltninger til reduktion af ddeligheden blandt ungfisk .
De sm fisk m ikke landes og heller ikke smides over bord til ss .
Et almindeligt tal for udsmid er 40 % af den samlede fangst .
Hvis dette tal kunne bringes ned til nul , ville en stor del af det aktuelle problem vre lst .
De foranstaltninger , vi har til rdighed , omfatter begrnsning af det antal forskellige netstrrelser , et fartj m medfre , gede maskestrrelser , anvendelse af kvadratmaskede netstykker , anvendelse af selektionsstykker , forbudsperioder og fredede omrder , samt tilpasning af minimumsstrrelser for landede fisk efter nettenes selektivitet .
<P>
P en konference i Aberdeen for nylig var der et af de tekniske dokumenter , der indeholdt flgende udtalelse :  Konklusionen efter denne forskning i kvadratmaskede netstykker er , at vi er i stand til at udforme redskaber , som mere eller mindre sikrer den nskede fangstprofil .
 Den tekniske kapacitet eksisterer .
<P>
De politiske beslutninger vedrrende den flles fiskeripolitik bliver strkt vanskeliggjort af , at videnskabsfolkenes vurdering af bestandene ustandseligt viser et lavere antal fisk end fiskernes observationer gr .
Hvorfor ?
En forklaring er , at fiskerne koncentrerer sig om omrder , hvor der er sandsynlighed for , at der findes fisk . De baserer sig p deres lokalkendskab , hvor videnskabsfolkene dkker et langt strre omrde .
Det er nsten altid sdan , at de politiske beslutningstagere i Rdet af fiskeriministre hfter sig ved det optimistiske synspunkt .
Fiskeriudvalget accepterer , at vi skal have nedbragt ddeligheden blandt ungfisk og reduceret det antal fisk , der bliver smidt ud igen . Vi har mttet indg mange kompromisser p grund af forskellene i nationale og lokale traditioner inden for fiskeriet .
Betnkningen , som til slut fik bred tilslutning i udvalget , styrker de tekniske foranstaltninger , der i dag eksisterer for nettene , anvendelse af kvadratmaskede netstykker , tilpasning af minimumsstrrelsen af de landede fisk og yderligere restriktioner med hensyn til fangstomrder , og der fjes et antal arter til listen i bilaget .
<P>
Den nye forordning vil efter udvalgets mening blive lettere at overvge og kontrollere .
Der er ogs bestemmelse om en fornuftig overgangsperiode inden den endelige gennemfrelse , sledes at omkostningerne kommer til at sl igennem gradvis .
<P>
En vellykket gennemfrelse af forordningen krver dog langt mere forskning . Den aktuelle forskning er i store trk baseret p kriterier for de enkelte arter .
Den indbyrdes afhngighed p tvrs af arterne er stadig et uudforsket omrde .
De sociale og konomiske flger af variationer i de samlede tilladte fangster tages ikke med i betragtning , nr forslagene er til drftelse i Rdet . Der er behov for at gre mere brug af den stigende biologiske viden om vurdering af bestandene og styring heraf , og for at f integreret den videnskabelige , tekniske styring og de biologiske faktorer .
<P>
Integrerede kystovervgningssystemer , hvor man kombinerer fysiske , biologiske og menneskelige faktorer i et samlet overvgningssystem , er en anden komponent , der kan vre med til at sikre bredygtigheden .

Der skal findes en mekanisme , som gr det muligt at integrere den indsats , der bliver gjort i forskellige forskningsinstanser , som arbejder med fiskeriet inden for ES .
<P>
En vellykket gennemfrelse forudstter ogs , at fiskernes reprsentanter bliver mere involveret i beslutningsprocessen . Jeg hber , at Kommissionen p et tidligt tidspunkt vil samle fiskerne , de videnskabelige forskere og Europa-Parlamentets reprsentanter .
Alle disse tanker er samlet i srdeleshed i ndringsforslag nr .
2 , og vi vil indtrngende opfordre Kommissionen til at reagere hurtigt og positivt . P denne mde vil vi kunne gre fremskridt p grundlag af de forbedringer , som flger af gennemfrelsen af denne betnkning , og det vil bringe os tttere p det bredygtige fiskeri .
Det er det , der er mlstningen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , mine damer og herrer , blot nogle f bemrkninger , dels for at tilkendegive , at vi vil stemme for hr . Adams betnkning , som er et kompromisforslag , som dog imidlertid har tilslutning fra medlemmerne af de to strste politiske grupper i Parlamentet , og det er et fornuftigt kompromis .
For det frste fordi det er vigtigt at sende et klart budskab om , at fiskeriressourcerne ikke er uudtmmelige - for nylig oplyste FAO , at mere end 60 % af fiskeressourcerne er genstand for overfiskning ; og for det andet fordi det i srlige tilflde som anfrt i vort ndringsforslag - som jeg takker hr .
Adam for at have stttet - var muligt at etablere beskyttelsesomrder , bl.a. et beskyttelsesomrde for kulmule-ungfisk i ICES-omrde IX , hvilket er vigtigt for bevarelsen af denne art .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , kre kolleger , tilslutningen til den foreliggende betnkning om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne er efter min mening et godt eksempel p Parlamentets ansvarsbevidste handlen i fllesskabsinstitutionerne .
Det har vret meget vanskeligt til sidst at n frem til en trovrdig og konstruktiv tekst .
Bevarelsen af fiskeressourcerne , reduktionen af fangsten af ungfisk , beskyttelse af gydeomrderne og de tekniske foranstaltningers selektive virkning giver et billede af de foranstaltninger til beskyttelse af naturen , som i dag er uomgngelig ndvendige i fiskerisektoren .
<P>
De vanskeligheder , som Rdet allerede har med affattelsen af sin holdning , lover imidlertid ikke godt .
Gid Rdet ville bruge Parlamentets ansvarsbevidste handlen som eksempel !
Trods alle tekniske vanskeligheder i sagen og de dermed forbundne prekre konomiske aspekter er vi net frem til p grundlag af en arbejdsfyldt dialog med og de konstruktive bidrag fra de enkelte medlemmer og tillige de politiske grupper i dag at kunne forelgge en tekst , som vi efter mange ndringsforslag og seje forhandlinger kan se p med stolthed .
<P>
Det er s nu op til Kommissionen og Rdet at lade sig lede af vore forslag og ganske srligt af tekstens demokratiske nd .
De foreslede kompromislsninger er ganske vist endnu ikke optimale .
Men de udgr da allerede - og det er vi helt sikre p - et betydeligt fremskridt i forhold til den aktuelle situation og indeholder det ndvendige minimum , eller bedre udtrykt mere end dette minimum , for at der kan sttes en stopper for delggelsen af ressourcerne , visse arters udden og benbart misbrug .
<P>
De tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne medfrer uden tvivl ofre for fiskere og fiskevirksomheder , som der , nr tiden er inde , skal gives kompensation for p passende vis .
De tekniske foranstaltninger , vi her gr ind for , er et nyt skridt p vejen til bevarelse af fiskeressourcerne og de marine organismers balance .
De er imidlertid kun et skridt ad den lange og vanskelige vej , vi i dag har besluttet os til at g .
<P>
Havene er en vidunderlig verden , men i lige s hj grad en srbar verden .
De giver mulighed for mange erhvervsaktiviteter og utallige muligheder for sportsaktiviteter og de er ikke mindst en del af en natur , vi ikke br delgge .
<P>
Meningen med vort arbejde ligger i at udnytte disse muligheder optimalt og beskytte havenes rigdomme sledes , at den del af befolkningen , der lever af fiskeriet , til hver en tid er sikret et levebrd .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , Kommissionens forslag til forordning har til forml at sikre fiskeressourcerne gennem en begrnsning af ddeligheden blandt ungfisk .
Man ville vre godt tosset , hvis man ikke stttede en sdan mlstning , der for alle fiskere er den bedste garanti for fiskerierhvervets fremtid .
<P>
Der br derfor vedtages en rkke regler .
Disse regler br vre enkle og klare , s overholdelsen af dem er let at kontrollere .
Og reglernes hensigtsmssighed br fastsls gennem trovrdige undersgelser .
Reglerne br vre i overensstemmelse med de sociokonomiske realiteter .
De br vre retfrdige , hvad angr effekten p de forskellige erhverv og de forskellige fiskeriflder .
Men man kan konstatere , at der ikke er gennemfrt en sociokonomisk evaluering .
Hvis foranstaltningerne vedtages , risikerer de imidlertid at f en katastrofal indvirkning p virksomhedernes rentabilitet , sledes at en rkke virksomheder muligvis m lukke .
<P>
Beslutningsforslaget indeholder en rkke elementer , der forekommer mig uacceptable .
Forgelsen af den grundlggende maskestrrelse er for stor .
Den forbudte maskestrrelsesskala er ikke korrekt fastsat og heller ikke bred nok til at sikre en klar adskillelse mellem fiskeri i midtvand eller ved overfladen og fiskeri efter bundfisk .
De beskyttede fiskerizoner , der er foreslet for kulmule er ogs uacceptable .
Der er ikke blevet gennemfrt forudgende undersgelser omkring disse zoners afgrnsning og effektivitet .
Men - som Den Videnskabelige og Tekniske Komit for Fiskeriet understreger - vil foranstaltningen f betydelige sociokonomiske flger for visse fiskeriflder .
<P>
Specielt hvad angr Den Biscayiske Bugt , vil de forskellige foranstaltninger med hensyn til fangstredskaberne i forbindelse med foranstaltningerne vedrrende de beskyttede fiskerizoner blive betragtet som diskriminerende , for de vil ramme en stor det af de pgldende fiskefartjer meget hrdt .
<P>
Med hensyn til reglen om fangstredskaber med kun n maskestrrelse skaber den en rkke alvorlige praktiske problemer for de fiskefartjer , der fisker efter flere fiskearter .
Problemerne er specielt alvorlige i tilflde , hvor disse fartjer opererer langt fra hjemstedshavnen , hvilket ogs gr denne foranstaltning diskriminerende , idet den begunstiger de fartjer , hvis hjemstedshavn ligger tttere p fangstpladserne .
<P>
Man kan konkludere , at strsteparten af de ptnkte foranstaltninger er blevet foreslet uden forudgende forsgsordninger .
Det forhold , at man ikke har gennemfrt en forudgende vurdering af virkningerne for virksomhederne og for fiskeressourcerne , samt den kumulative karakter foranstaltninger har , kan kun fre til en samlet afvisning fra fiskernes side .
Men hvis en sdan plan skal gennemfres , krver det et minimum af tilslutning fra fiskerne .
<P>
Af disse grunde vil vi stemme imod dette forslag , medmindre nogle af de ndringsforslag , vi vil stille , bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , dette emne har meget stor betydning for fiskeindustrien og for havmiljet i almindelighed .
En af mine kolleger , et andet parlamentsmedlem , Sir James Goldsmith , var i min valgkreds i Det Forenede Kongerige tidligere p ugen , hvor han fremsatte forskellige synspunkter vedrrende fiskeindustrien .
Det er da interessant for mig at se , at han her i dag bevarer sin statistik p 100 % fremmde til forsvar for den britiske fiskeindustris interesser ...
ved ikke at vre til stede her !
<P>
Industrien erkender , at de tekniske foranstaltninger er et af de vsentligste omrder , hvor der kan gres fremskridt .
Sknt der er en rkke af de forslag , som Kommissionen har stillet , der er langt fra det perfekte , vil jeg komplimentere hr . Adam for den indsats , han har gjort for at f tilvejebragt et kompromis for at kunne give Kommissionen et samlet overblik over Fiskeriudvalgets synspunkter .
Sknt dette overblik efter manges mening mske heller ikke er srlig perfekt , vil jeg sige ham tak for hans indsats , som trods alt er en forbedring af tingene .
<P>
Udsmid er et af de uanstndige resultater af den flles fiskeripolitik og mange andre ordninger for fiskeriet - det er ikke kun vor egen ordning , det glder .
Det er endvidere en konsekvens , som offentligheden ikke kan forst , og som industrien er ked af - sknt jeg jo m sige , at industrien ikke selv er ganske uskyldig p dette omrde .
Det er under alle omstndigheder af hensyn til havmiljet en ting , vi m se at f afskaffet .
Jeg ser dette forslag som en midlertidig foranstaltning p vejen mod en europisk politik , hvor man reelt forbyder enhver form for udsmid .
Der findes sdanne ordninger i Norge og i New Zealand , hvor udsmid faktisk er forbudt , og hvor det dermed - sknt det stadig forekommer - sandsynligvis er blevet reduceret fra omkring 40 % , som hr .
Adam sagde , til noget der mere ligner 20 % . Det ville i det mindste vre et stort fremskridt p vejen mod vort ml .
<P>
Det , der virkelig fremstr herefter , er , at vi skal og m have reglerne gennemfrt i praksis i strre omfang , og der skal en get politisk vilje til hos samtlige medlemsstater for at f reglerne fulgt .
For at n dette resultat skal vi ogs til syvende og sidst have en langt mere regionalt baseret fiskeripolitik inden for Europa , i stedet for det ensartede system vi i jeblikket prver at gennemtvinge .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , indfrelsen af nye tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne er naturligvis et kompliceret sprgsml .
Dels findes der forskellige lokale skikke og fiskeritraditioner , hvoraf nogle objektivt set i hjere grad end andre indebrer rovdrift p ressourcerne .
Dels skaber formindskelsen af bestandene mistillid blandt fiskerne , som undertiden - med rette - mistnker fiskere fra tredjelande for at anvende forbudte fangstmetoder , eller de nrer generelt mistillid til , at der fres en effektiv og gennemskuelig kontrol med fiskeriaktiviteterne .
At problemet er s svrt at hndtere har sledes hovedsagelig pdagogiske rsager , der har at gre med tillid og gennemskuelighed , og som skal ses i sammenhng med den i forvejen lave indkomst for de fleste fiskere og deres familier .
<P>
Alle anerkender - og fiskerne som de frste - at det er ndvendigt at begrnse fangsten af ungfisk , dels gennem overvgning af og kontrol med handel og forbrug , dels gennem afskaffelse af de fangstteknikker , der indebrer mest rovfiskeri , krav om passende maskestrrelser , som ikke kan ndres og deformeres , intensivering af forskningen med henblik p en videnskabelig begrundet faststtelse af beskyttelsesperioder for de forskellige arter , faststtelse af regler for udsmidning , som effektivt sikrer fiskearternes overlevelse , og endelig gennem oprettelse af automatiserede multilaterale og verificerbare kontrolmekanismer .
<P>
De opstillede ml skal dog ndvendigvis opfyldes gradvist og flges op af passende foranstaltninger , navnlig hvad angr de konomiske aspekter .
Ganske vist foreslr betnkningen en rkke tekniske foranstaltninger , som vil kunne forbedre situationen , for s vidt angr bevarelsen af ressourcerne , men andre af forslagene forekommer os forvirrende og vanskelige at gennemfre i praksis .
En gradvis gennemfrelse af den nye forordning , sfremt ndringsforslagene vedtages , er dog sikret med ndringsforslaget fra vores gruppe om muligheden for - og forpligtelsen til - at faststte en overgangsperiode , som vi hber Kommissionen og Rdet vil acceptere .
<P>
Det er imidlertid indlysende , at forbuddet mod anvendelse af bestemte fangstredskaber og kravet om en vsentlig ndring af andre vil medfre omkostninger for rederne og fiskerne .
Dels koster det penge at indkbe nye fangstredskaber og ndre de gamle ; dels kan der forventes en nedgang i indkomsterne , eftersom de nye fangstredskaber i hvert fald forbigende kan resultere i mindre fangst .
<P>
Her m vi indtage en klar holdning , mine damer og herrer : enten angriber man problemet frontalt og afstter midler til en virkelig sttte til ndring af fangstredskaberne og til kompensation for eventuel indkomstnedgang , eller ogs vil denne lovgivning som enhver anden blive mdt med modstand , den vil blive mangelfuldt og forskelligartet gennemfrt og vil dermed ikke opfylde de mlstninger , som skal vre flles for alle .
<P>
Hvad dette aspekt angr , siger Kommissionens dokument desvrre ikke noget .
Og betnkningen af hr . Adam - som jeg takker for hans store indsats for at f et kompromis i land - berrer kun problemet i forbifarten , medens det burde behandles som den vigtigste faktor , hvis den praktiske gennemfrelse af de nye tekniske foranstaltninger til en reel og effektiv bevarelse af fiskeressourcerne skal blive en succes .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , denne betnkning drejer sig om Kommissionens forslag om ndring af de tekniske foranstaltninger for fiskeriet .
Som sdan vedrrer den en af de tre vigtigste sjler inden for fiskeriet i EU , tilligemed kontrolforanstaltninger og fldekapaciteter .
<P>
Det er rosvrdige forslag til ndringer , hvor man dog p mange mder blot smyger sig uden om problemerne .
Hvis disse forslag blev vedtaget i Rdet og faktisk fulgt af fiskerne , ville de utvivlsomt indebre , at der blev smidt frre ungfisk og frre fisk fra bifangster over bord .
S det er et skridt i den rigtige retning .
Men selv med disse foranstaltninger vil EU ' s fiskerflde stadig fange enorme kvanta af unskede fisk , som blot vil blive smidt ud igen , ofte dde .
Rdet viser p alle mder , at det agter at holde sig til den gamle tradition og udvande disse forslag , sledes at fremskridtet for fiskeriet bliver endnu mindre , end vi nu hber p .
<P>
Et andet emne , der ogs er til diskussion , dog ikke under den nuvrende mdeperiode , er fornyelsen af det flerrige vejledningsprogram , hvor man ogs er get i st , fordi Rdet ikke har vret i stand til at trffe en beslutning .
Tekniske foranstaltninger fr endnu strre vgt i det sandsynlige tilflde , at Rdet ikke fr vedtaget et stramt program med henblik p reduktion af fldekapaciteten .
<P>
Det er interessant at se sig omkring til andre regioner i verden for at konstatere , hvordan man der klarer problemet med bifangster .
Der er mange lande , der er lysr foran Fllesskabet .
Blandt de foranstaltninger , der er ivrksat i forskellige regioner , er : Anvendelse af observatrer , som overvger et bestemt fiskeomrde , som s lukkes midlertidigt , hvis der er for mange smfisk ; forbud mod udsmid af fisk ; og krav til industrien om , at den skal fremlgge planer for , hvorledes den selv vil styre fiskeriet for at reducere mngden af fisk , der smides ud igen .
Jeg er vis p , at Kommissionen udmrket kender til disse andre metoder , men den er overbevist om , at man i Rdet og fiskeindustrien ikke er tilstrkkeligt interesseret eller modig til at udforske sdanne ideer .
Men fr det lykkes EU at f bugt med det alvorlige problem med fisk , der smides ud igen , og man erkender , at dette er bde undvendigt og det rene spild , kommer vi ikke videre .
Det er en meget alvorlig sag , for anvendelse af selektive fiskeredskaber tillgges meget stor betydning svel i FN-aftalen om fiskebestande med flere tilhrssteder og meget vandrende fiskearter som i FAO ' s adfrdskodeks for ansvarligt fiskeri .
<P>
Disse dokumenter , hvoraf det frste faktisk er en bindende traktat , som er underskrevet af EU og samtlige medlemsstater , indeholder krav om foranstaltninger , som er mere progressive end de foranstaltninger , som Kommissionen krver .
Den pakke , der er til forhandling her , er sledes ikke det sidste ord .
Jeg er vis p , at vi kommer til at drfte denne sag igen i nr fremtid .
<P>
Der er en misforstelse , jeg gerne vil have udryddet .
De Grnne er ikke imod fiskeri og forsger ikke at standse brugen af fiskepladser for at beskytte visse arter .
Vi fler nrmere , at fiskeriet skal foreg p en mde , som ikke blot giver lokalbefolkningen fdevarer og beskftigelse , men ogs forebygger alvorlige skader p det maritime kosystem .
Det kan lade sig gre .
<P>
Jeg vil ogs gerne ganske kort omtale flydetrawlene , for de er med under de tekniske foranstaltninger .
I 1991 forbd Rdet anvendelse af flydetrawl p over 2 , 5 kilometers lngde i alle omrder bortset fra stersen .
I de senere r er det ved hjlp af nationale patruljebde og EU ' s patruljering nsten lykkedes at f respekteret denne lngdegrnse p 2 , 5 kilometer , undtagen i Middelhavet .
<P>
Jeg har ladet mig fortlle , at EU ikke lngere planlgger at udsende en patruljebd i r , hverken i Atlanterhavet eller Middelhavet .
Jeg vil blot gerne sprge Kommissionen , om det er sandt .
Denne situation viser , at tekniske foranstaltninger skal vre klart udtnkte , og at vi br srge for , at der ikke er smuthuller eller mulighed for at krybe udenom .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , om substansen i denne betnkning vil jeg sige , at jeg fuldt ud sttter mlstningen med bevarelsen af bestandene , og det samme gr fiskerne i hele Europa .
Men det , vi her str med , er et alvorligt procedureproblem .
Som fru McKenna netop sagde , er det almindeligt kendt , at Ministerrdet allerede har bevget sig vk fra Kommissionens holdning .
Man frer i magtens korridorer i Bruxelles diskussioner om et kompromis i Rdets regi .
<P>
Nr jeg bruger vendingen  magtens korridorer i Bruxelles  , understreger det , hvor magteslst Europa-Parlamentet er , hvis vi gr med til at diskutere foranstaltninger , som allerede er erstattet med andre .
Det var det , der l bag det sprgsml til forretningsordenen , jeg kom med i starten .
Kommissionen beder os om at trffe nogle beslutninger , mens vi sidder i spndetrje .
Men det er hjst sandsynligt , at holdningen har udviklet sig om nogle mneder .
Jeg ville langt hellere medvirke til , at Europa-Parlamentet drftede de virkelige forslag , fremfor de forslag der allerede uofficielt er erstattet af nogle andre .
S vi str med et alvorligt problem her .
<P>
Vi har ogs haft det problem i udvalget , at p grund af det skaldte kompromis , som blev indget mellem de to store grupper , var der en hel blok af ndringsforslag , der blev vedtaget efter princippet  take it or leave it  .
Mine fiskere har bestemt alvorlige problemer med nogle af disse ndringsforslag , for eksempel ndringsforslag nr . 11 , som har ganske afgrende betydning i forbindelse med reglen om to redskaber og med maskestrrelser .
Denne holdning til et komplekst og meget betydningsfuldt emne er efter min opfattelse ikke en tilfredsstillende og demokratisk mde at behandle tingene p .
<P>
Jeg har stillet ndringsforslag nr . 76-80 , som jeg hber , at ordfreren og Europa-Parlamentet vil sttte .
Vi minder blot om aftalen om hring mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Der str , at de skal tage Europa-Parlamentet alvorligt .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet kan g behrigt ind for dette .
Men den eneste mde , hvorp vi reelt kan sikre , at vi kommer til at vende tilbage til sagen , nr den rigtige drftelse skal finde sted , er at forkaste hele forslaget .
Jeg vil gerne nu signalere , at det er den holdning , jeg ville have .
<P>
Lad os nu se p nogle af de egentlige punkter .
Der er jo altid denne debat om meningsforskellene mellem videnskabsfolk og fiskere .
Det viser ganske klart , hvor vigtigt det er at bringe begge parter sammen og f flere forskellige kilder til at samarbejde .
Begge parterne fortller historier om den anden part .
En sjlden gang kan man trffe en fisker , der har vret med ude p en videnskabelig sejlads i en uges tid - jeg talte for nylig med sdan en fisker i Shetland - og han kommer hjem og fortller , at han har ndret synspunkt .
P samme mde kan videnskabsfolkene ndre synspunkt , hvis de kommer sammen med fiskerne og finder ud af , at de ikke alle sammen er grimme kngte , der kun nsker at delgge ressourcerne .
Det har afgrende betydning , fordi et af de store problemer inden for denne industri er manglende tillid .
<P>
Jeg vil sttte de henvisninger til behovet for decentraliseret styring , som en rkke af vore kolleger har vret inde p .
Det er ogs en grundlggende del af arbejdet med at genoprette tilliden blandt fiskersamfundene i sammenhng med hele sprgsmlet om , hvordan fiskebestandene kan bevares .
<P>
Med disse bemrkninger vil jeg gerne have lov til at gentage , at der er visse alvorlige proceduremssige problemer .
Vi skal have tingene gjort rigtigt , s Europas fiskebestande bliver bevaret i det lange lb , sledes at fiskersamfundene kan overleve .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , selv efter at Kommissionens forslag vedrrende tekniske foranstaltninger har vret igennem Fiskeriudvalget , forekommer de os stadig uacceptable .
Vores gruppe vil derfor fortsat forholde sig kritisk til disse forslag .
<P>
Jeg skal gre opmrksom p , at man langt fra har gennemfrt alle de tekniske undersgelser , som er absolut ndvendige , hvis man vil finde frem til hensigtsmssige bevarelsesforanstaltninger , og at fangstredskabsteknologien undergr en hurtigere udvikling end fllesskabslovgivningen .
Kommissionens forslag tager ikke hensyn til fangstredskabernes reelle selektivitetsgrad .
Man kan f.eks. undre sig over , at forslaget slet ikke omtaler det famse  naveran  -net , som er s delggende for bestanden af kulmule i Atlanterhavet .
<P>
I stedet for at tage hensyn til fangstredskabernes selektivitet taler man om at indfre beskyttede fiskerizoner i Den Biscayiske Bugt .
Men er Kommissionen klar over , at den med dette forslag bringer en rkke traditionelle fiskeriaktiviteter i fare , herunder krebsefiskeriet ?
I stedet for at indfre en smidig og fremtidssikret lovgivning , der er tilpasset de srlige lokale forhold og den reelle udvikling i fiskebestanden , i samarbejde med fiskerierhvervet og de nationale forvaltninger , foreslr Kommissionen en stiv og ensartet lovgivning , som i vrigt vil kunne omgs af en rkke industrifiskere .
<P>
I stedet for at tage hensyn til de reelle og specifikke forhold i de forskellige fiskeriomrder skrer Kommissionen som sdvanligt alle over n kam , som om den ikke var klar over , at fiskeriet i Nordatlanten foregr p grundlag af en specifik fiskebestand , og at fiskeriet i Sydatlanten sker p basis af en anden og mere varieret bestand .
Selektivitetsgraden for den enkelte fiskeart er derfor naturligvis ikke den samme i Sydatlanten som i Nordatlanten .
<P>
Man kan ikke ndre p denne naturbetingede tilstand ved hjlp af regler .
Man br derfor tage udgangspunkt i den reelle situation , hvis man vil opstille passende regler , som fungerer .
Hvorfor ikke simpelt hen forbyde handel med ungfisk i stedet for at indfre tekniske regler , der er kostbare for fiskerne ?
<P>
Vores gruppe har derfor - isr p initiativ af hr . Goldsmith - stillet 21 ndringsforslag , der er i overensstemmelse med de tanker , jeg netop har givet udtryk for .
Det er i realiteten den europiske fiskeripolitiks fremtid og trovrdighed , der str p spil .
P et tidspunkt br vi ophre med at forvalte fiskeriet s unuanceret og centralistisk , som det i jeblikket er tilfldet .
Den flles fiskeripolitik vil nemlig fortsat stde p modstand fra de fleste fiskere , s lnge den ikke er i stand til effektivt at beskytte det traditionelle fiskeri , som har en afgrende konomisk og social betydning , og som i hj grad er beskftigelsesskabende - svel direkte som indirekte - i mange kystomrder i nsten alle EU-medlemsstaterne .
<P>
Kommissionens forslag - med de alt for f ndringer , som Fiskeriudvalget har foretaget - risikerer at f den modsatte virkning , idet det ger de byrder , der allerede hviler p det traditionelle fiskeri , og idet det forstrker industrialiseringen af fiskerisektoren til skade for den konomiske aktivitet og beskftigelsen i Europas kystomrder , som allerede lider under at vre randomrder .
<P>
Hr. formand , hvis vores ndringsforslag ikke godkendes , vil vores gruppe stemme imod forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , rent tilfldigt har vi tre udmrkede betnkninger om fiskeriproblemerne til behandling omtrent samtidig : Baldarelli-betnkningen vedrrende problemet omkring omstillingen af fiskeriaktiviteterne og mere prcist 680 italienske fartjer , der driver fiskeri efter svrdfisk i Adriaterhavet , hvilket ogs rejser sprgsmlet omkring anvendelsen af drivgarn ; Kindermann-betnkningen , som tager sigte p at udvide fllesskabsfarvandene til ogs at omfatte de svenske og finske farvande efter r 2002 ; og endelig Adambetnkningen , som vi netop drfter i dette jeblik .
<P>
Som det allerede er blevet nvnt , er vi naturligvis alle enige om , at der br gres noget for at lse problemet med fiskebestandene og forvaltningen af disse , s meget mere som den rlige fangstmngde p 100 mio tons vkker bekymring hos alle eksperter - bl.a. Maurice Aubert fra CERBOM i Nice .
Man kan blot se , hvad der sker med den canadiske torsk , der taber i vgt , og lytte til advarslerne fra FAO .
<P>
Man kan derfor godt forst , at Kommissionen foreslr en forordning med henblik p at sikre fiskebestanden , der indeholder bestemmelser om en get maskestrrelse , om en eventuel nedsttelse af antallet af net , om et forbud imod fiskeri i visse omrder , om beskyttede fiskerizoner eller forbudsperioder .
Alt dette kan man godt forst .
Alle og enhver er naturligvis oprrt over problemerne i forbindelse med udsmid af ungfisk eller fiskemelproduktionen , sledes som bl.a. Peru praktiserede det i en periode - i vrigt med en strkt begrnset bakteriologisk kvalitet .
<P>
Men problemet er imidlertid , at problemerne nok ikke kan lses gennem de foreslede foranstaltninger .
Der er nemlig tale om fiskeri p det bne hav med de friheder , international ret rummer , herunder friheden til at fiske .
Derfor kan vi sagtens plgge os selv foranstaltninger vedrrende drivgarn i Den Biscayiske Bugt og vedrrende maskestrrelsen og antallet af net , men samtidig fortstter store koreanske , japanske og russiske industrifartjer med hmningslst at plyndre havet .
<P>
P den baggrund mener jeg , at det flerrige udviklingsprogram nr .
4 for perioden 1997-2003 skaber en ulige situation til skade for vores egne fiskere .
Jeg tror , der er tre fremtidige veje , man kan g ; for det frste : fremme det traditionelle fiskeri og sondre nje mellem dette og industrifiskeriet ; for det andet : skifte fra fangst til opdrt - det er sledes , at akvakulturen i dag desvrre kun tegner sig for 12 mio ton .
Sidst men ikke mindst burde man sge en global lsning p problemet inden for rammerne af en konvention i stil med Montego Bay-konventionen , men kun omhandlende fiskeriet og ikke blot en generel konvention .
<P>
Det gr vel med fiskeriet som med den flles valuta ; den er ganske vist tilpasset Europa , men markedet er blevet globalt , og fisk er uvidende om , at der findes en fllesskabsgrnse .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg mener oprigtig talt , at vi kan vre tilfredse med Parlamentets indsats , som takket vre ordfreren , hr . Adam , og hans store engagement har gjort det muligt i dag at forelgge denne betnkning om et af Kommissionens vigtigste forslag til forordning p fiskeriomrdet .
<P>
Det har kostet flere mneders arbejde med udgangspunkt i ofte direkte modsatrettede holdninger , men medlemmerne af Fiskeriudvalget har forstet at analysere og tage hensyn til konsekvenserne for alle de forskellige fiskerisektorer af forslaget om tekniske foranstaltninger , og derfor er det i dag muligt at forelgge en konsensustekst , som forbedrer Kommissionens forslag p en rkke vigtige punkter .
<P>
Kommissionen fremsatte i sin tid et forslag , hvis strste vrdi var , at det forenklede det forudgende yderst komplekse forslag , hvilket letter gennemfrelsen af det , og at der foresloges dristigere , men i nogle tilflde for drastiske foranstaltninger .
Parlamentet har respekteret kommissionsforslagets nd , men tilpasset det til den situation , fiskerflden i dag befinder sig i , og vi har tilstrbt at undg den traumatiserende effekt , det kunne f , hvis forordningen trdte i kraft umiddelbart .
Nye foranstaltninger til bevarelse , ssom kvadratmaskede netstykker og andre bestemmelser med sigte p at ge fangstredskabernes selektivitet er opretholdt , men der er desuden stillet forslag om overgangsperioder og fleksibilitetskriterier , som vil muliggre en gradvis tilpasning for fiskerne , flderne og de medlemsstater , som blankt afviste Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
I et fiskeri , der omfatter s mange forskellige former , arter og traditioner , mtte vedtagelsen af en retsakt , som gr i retning af en flles forvaltningsmodel , ndvendigvis give anledning til kontroverser og diskussioner .
Det foreliggende konsensusforslag bringer os mske ikke frem til en perfekt retsakt , men dog til en langt mere rationel model - og navnlig mere acceptabel for dem , der skal anvende den i praksis , og det er da ogs den eneste realistiske mde at f en bestemmelse overholdt p .
I den sammenhng mener jeg , at Parlamentet har bidraget til at indfre en forvaltningsmodel for Fllesskabets fiskeri , som p lang sigt vil sikre svel bevarelsen af ressourcerne som bevarelsen af en saneret fiskerisektor .
Jeg anmoder derfor medlemmerne om at stemme for kompromisforslaget og Kommissionen om at tage hensyn til Parlamentets efter min mening srdeles realistiske og opportune forslag og ideer .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at komplimentere hr . Adam , som har haft en meget svr opgave - jeg skal ikke komme nrmere ind p de historiske detaljer - og jeg hilser Kommissionens initiativ med glde .
<P>
Jeg behver ikke at sige , at jeg ligesom alle mine kolleger og jo ogs alle fiskere i hele Europa sttter princippet om de tekniske bevarelsesforanstaltninger .
Men man skal ikke deraf udlede , at jeg gr ind for mange af de specifikke henstillinger i forslagene .
Til forskel fra kontrollerne med henblik p en reduktion af fiskeriet , TACordningen og ordningen med fiskekvoter , som skal indvirke direkte p ressourceniveauerne , er det specifikke forml med de tekniske bevarelsesforanstaltninger , at de skal beskytte ungfiskene og naturligvis de voksne fisk , der yngler , sledes at vi fr formindsket truslerne mod de kommende bestande .
Det er et meget delt forml , hvad enten det gr p maskestrrelser , minimumsstrrelser for landede fisk , forbudsomrder , fredningsperioder eller beskyttelse af truede arter .
Husk p , at alle disse foranstaltninger kommer til at krve yderligere midler fra fiskernes side .
Jeg mener , at Kommissionen har pligt til at hjlpe dem .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at Irland endnu en gang er det ene af tre lande , sammen med Det Forenede Kongerige og Danmark , der har taget skridt til at stille forslag om tekniske bevarelsesforanstaltninger til Kommissionen .
Hvad med alle de andre lande , der taler om bevarelsesforanstaltninger hele tiden , og som ikke har stillet forslag ?
Irland har ptaget sig en ledende rolle i forbindelse med indfrelse af tekniske bevarelsesforanstaltninger for sine fartjer , og hvis bestandene ud for Irlands kyster er faldet , m jeg rette blikket stift mod de medlemsstater , som ikke tager hensyn til tekniske bevarelsesforanstaltninger , bestandene og de unge fiskeres fremtid .
Jeg bekymrer mig i srdeleshed for de unge irske fiskere .
Der er mange af medlemmerne , der vil vide , hvilke lande jeg tnker p .
<P>
Tekniske bevarelsesforanstaltninger skal holdes i et enkelt sprog , der er letforsteligt for fiskerne .
Der skal hring til , og fiskerne er ikke blevet hrt i tilstrkkelig grad .
Da nogle medlemmer havde hrt fiskerne og stillede med nogle fornuftige argumenter og fornuftige forslag , hvad skete der s ?
Man overs dem fuldstndig !
Det lader til , at de to strste partier her i Europa-Parlamentet stemmer imod de ndringsforslag , der bliver stillet af de mindre partier , uden hensyn til om de er logiske eller ikke .
Hvad laver vi her i dag ?
Vi stemmer imod dem alle en bloc , fordi vi spilder for megen tid her i Parlamentet med at tale om fiskere og deres fremtid !
Det er helt forkert !
<P>
Der er ingen godtgrelse i forbindelse med bevarelsen .
Der er ingen braklgningsordning for fiskerne , mens der er en braklgningsordning for landbrugerne !
Vi accepterede i princippet dette sidste r .
Hvorfor skal det nu laves om af de to strste partier ?
Har de ingen interesse i tekniske bevarelsesforanstaltninger , til forskel fra s mange af de mindre partier ?
<P>
Tiden er inde til at tage den flles fiskeripolitik op til en gennemgribende nyvurdering - straks .
Lad os f denne i gang , uden at man smyger sig uden om problemerne , og giv lande som mit eget land det igen , som vi virkelig har fortjent , nemlig en ordentlig behandling i forbindelse med den flles fiskeripolitik .
Andre lande , specielt dem , der kom til i lbet af 1980 ' erne , har forsgt at overtage vestkysten , og s kommer de her og lader som om , de kun er interesseret i tekniske bevarelsesforanstaltninger .
Giv Irland en retfrdig behandling !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , dette er et meget vanskeligt omrde for fiskerne og alle dem , der er involveret i industrien .
For det frste vil jeg gerne komplimentere ordfreren .
Jeg ved , at han har arbejdet lnge og hrdt med at finde en lsning p mange af disse alvorlige problemer .
Om det er lykkedes for ham eller ikke afhnger af ens egne specielle synspunkter , men jeg vil gerne sige ham tak for den store , vanskelige og hurtige indsats , han har givet sig i kast med for at n frem til et kompromis og finde en udvej .
Europa-Parlamentet skylder ham megen taknemmelighed .
<P>
Nr man taler om bevarelse og ser p ordningerne med TAC og kvoter og alle de andre omrder , som pvirker fiskeindustrien , bevger man sig i vid udstrkning ud i et minefelt , hvor der ikke findes nemme lsninger .
Sandheden er den , at hvis der ingen fisk er i havet , s har hverken fiskerne i dag eller deres efterkommere nogen fremtid .
S vi skal have fundet en balance , som passer bde fiskerne og industrien p den ene side , og videnskabsfolkene p den anden .
<P>
Jeg har et problem her , og det er konflikten mellem det , videnskabsfolkene siger og det , som fiskerne siger .
P et eller andet punkt skal vi n frem til det stadium , hvor videnskabsfolkene er mere lydhre over for de ting , fiskerne siger .
Det er jo i sidste ende dem , der dag efter dag sejler rundt og fisker ud for Den Europiske Unions kyster .
Det er dem , der har et godt billede af , hvordan situationen ser ud , og de skal have en fremtid inden for denne industri .
Dem , jeg taler med , fortller mig , at de nsker , at industrien skal beskyttes .
<P>
Desvrre lader det til , at Kommissionen er mere interesseret i konfrontation end i samarbejde .
Jeg m indrmme , at jeg har store bekymringer i sammenhng med de foreliggende forslag , som Kommissionen har stillet , og med den indvirkning , de vil f p industrien .
Jeg er ogs bekymret for , hvordan de vil blive gennemfrt , og hvordan man vil overvge , at de bliver efterlevet .
Jeg lyttede med stor interesse til hr . Macartneys kommentarer .
Hvis hans bemrkninger holder stik - og jeg hber da , at Kommissionen vil tage hans pointe op - s drfter vi her i dag noget , som allerede er 3 , 4 , 5 eller 6 uger gammelt .
Og kommissren for fiskeriet er ikke engang til stede - med den strste respekt for Kommissionens personale , s burde fiskerikommissren sidde her .
Vi , som interesserer os for fiskeriet , skulle kunne fre en dialog med hende , f sandheden ud af hende , f hende til at fortlle os , hvordan situationen tegner sig .
Det er hende , der sidder med det endelige ansvar .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionens forslag til forordning omhandler et meget omfattende og heterogent emne , for s vidt som der er tale om mange forskellige typer fisk .
At fiskeressourcerne er forskelligartede medfrer ndvendigvis , at ogs fangstmetoderne er forskelligartede .
Derfor vil forordningen kun kunne opn en vis succes , hvis den respekterer tre grundlggende principper : for det frste at den er baseret p solide videnskabelige kriterier , for det andet at den realistisk set er gennemfrlig , hvilket forudstter , at den er forhandlet med medlemsstaterne og sektorens erhvervsdrivende , for det tredje at den gennemfres decentralt .
Desuden vil der kun kunne opns praktiske resultater , hvis den anvendes stringent p alle typer fiskeri under hensyntagen til den strre ressourcerigdom i de mest kystnre kontinentalsokler .
<P>
Desuden er det vigtigt at huske p , at hele foretagendet kan g i vasken , hvis der ikke afsttes konomiske ressourcer til at finansiere de krvede ndringer af udstyr og fangstredskaber , og hvis der ikke anvendes passende kontrolmetoder svel p unions- som medlemsstatsplan .
<P>
Hvad angr Portugal , noterer jeg mig med tilfredshed , at ordfreren har taget hensyn til nogle af vore strste problemer , sledes etableringen af et beskyttelsesomrde langs Portugals kyst . Jeg takker hr .
Adam , som har prsteret et usdvanligt godt stykke arbejde , for dette .
<P>
Endelig skal det understreges , at de foreslede foranstaltninger hnger nje sammen med det flerrige udviklingsprogram for fiskeriet , FUP IV , hvis mlstninger m faststtes med stor omtanke og opfyldes i alle medlemsstaterne .
Jeg hber i den forbindelse , at Ministerrdet p dets forestende samling vil forst at leve op til sit ansvar .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , indledningsvis takker jeg hr . Adam for den fleksibilitet , han har udvist i forbindelse med arbejdet med at forbedre Kommissionens forslag , som ikke er acceptabelt i dets nuvrende form .
Kommissionen begrunder de nye tekniske foranstaltninger med nsket om at undg fangst af ungfisk - hvilket vi alle kan tilslutte os - men er i realiteten tale om to typer foranstaltninger : forbedring af fangstredskabernes selektivitet og begrnsning af de samme fangstredskabers kapacitet .
<P>
Det er indlysende , at Kommissionens forslag er en ophobning af begrnsninger , der tjener det ene forml at reducere fangsten for at udbedre de negative effekter af den flles fiskeripolitik , som ikke har svaret til forventningerne med hensyn til bevarelse af fiskeressourcerne .
At den flles fiskeripolitik er blevet en fiasko , skyldes bl.a. en absolut ineffektiv kontrolpolitik , som ikke har kunnet forhindre ulovlig fiskeriaktivitet .
Den manglende selektivitet skyldes ikke de eksisterende fiskeredskabers maskestrrelse , men at fllesskabsfiskere i stigende grad anvender ulovlige fangstredskaber , en aktivitet , som det p grund af manglende politisk vilje ikke har vret muligt at bringe til ophr .
<P>
Lad os se realiteterne i jnene : kan Kommissionen dokumentere , at ungfisk fanges med redskaber med reglementeret maskestrrelse ?
P hvilke ekspertudsagn og videnskabelige undersgelser baserer Kommissionen sit forslag om at indfre beskyttelsesperioder og -omrder i bestemte regioner ?
Erfaringen har vist , at virksomheder altid forsger at overleve p den ene eller den anden mde - hvad der er helt normalt .
Dette giver sig ofte udslag i ulovligt fiskeri - i strstedelen af tilfldene ustraffet - med medlemsstaternes vidende , selv om disse er ansvarlige for kontrollen - og nsten altid med Kommissionens vidende , som retfrdiggr sin passivitet med det - korrekte - argument , at den ikke har nogen kontrolbefjelser p dette omrde .
<P>
I betragtning af denne tingenes tilstand hvad m da ikke de virksomheder som samvittighedsfuldt opfylder kravene til tekniske foranstaltninger , tnke , nr de skal konkurrere med andre , som ikke opfylder dem ?
Hvad nytter det at opfylde kravene og stramme disse , nr alle ved , at manglende overholdelse ikke straffes , og at det er den egentlige rsag til fangsten af ungfisk ?
Efter min mening skal der kun ivrksttes foranstaltninger , som er baseret p videnskabelige , testede undersgelser , og som fremfor alt kan kontrolleres .
Det er reelt den eneste lsning , der muliggr et konomisk rentabelt , socialt ansvarligt fiskeri , som samtidig sikrer ressourcebestanden .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , forhandlingerne her afspejler efter min mening noget af den mistillid , der er mellem fiskerne i Fllesskabets forskellige regioner , og jeg m desvrre sige , at det ikke blot er de mennesker , der er involveret i fiskeindustrien , men ogs de nationale myndigheder , som ikke har fuld tillid til hinandens evne eller vilje til at overvge systemet .
<P>
Jeg vil gerne sige hr . Adam tak for hans betnkning .
Han har ydet en tapper indsats for at n frem til et kompromis , og jeg vil ogs gerne sige , at jeg ikke er fuldt ud enig i den form for kritik , som Kommissionen konstant er skydeskive for , nr den forsger at tilgodese de forskellige , indbyrdes modstridende interesser .
Specielt i Det Forenede Kongerige og Irland mder vi denne hysteriske kritik af ethvert forsg , der bliver gjort , og de nationale politikere sttter ikke Fllesskabets indsats for at lse problemet .
<P>
Nr vi har en flles fiskeripolitik , skyldes det , at vi har en flles ressource , som ikke kan styres af de enkelte stater hver for sig , s vi m se at forst , at vi er ndt til at samarbejde , og at vi er pisket til at finde nogle lsninger .
<P>
Der er nogle , der er imod hvert eneste initiativ , der bliver taget .
De erkender , eller siger at de gr det , at der er et behov for kontrol , men de er imod hver eneste foranstaltning , der bliver fremlagt .
Kommissionen er s tvunget til at finde frem til en ubehagelig lsning , som det i sidste ende er op til de nationale regeringer at forkaste eller vedtage .
Men hvis Kommissionen ikke kom med disse ubehagelige forslag , ville de nationale regeringer og de nationale politikere vre tvunget til at leve op til deres eget ansvar .
<P>
Hvis man bare taler stille og roligt i tre minutter med de mennesker , der er involveret i fiskeindustrien , s vil man konstatere , at de alle erkender den fare , der er , og at de alle ved , at der er behov for foranstaltninger , der kan forbedre tingene .
<P>
Det er sandt , at visse regioner i Fllesskabet har bedre foranstaltninger .
I Det Irske Hav har den irske og den britiske regering vedtaget bedre foranstaltninger , hvor man er forud for de fremskridt , der gres i Fllesskabet , og det m vi vre taknemmelige for .
<P>
Jeg synes , at alle skulle gre sig klart , at den eneste udvej , hvis vi skal have flere fisk for at kunne give fiskerne strre kvoter , til syvende og sidst er , at vi accepterer de hrde beslutninger p kort sigt .
Jeg mener , at vi bevisligt , hvis vi gr det , kan fange ekstra fisk til en vrdi af ECU 3 milliarder i Fllesskabets farvande .
Hvis det kunne lykkes , s kunne vi forsge at komme i gang med at omfordele kvoterne til fordel for de folk , der fler , at de er blevet hrdhndet behandlet .
<P>
Jeg vil gerne have lov til at nvne en alvorlig form for misbrug , som ikke er omfattet her , og det er makrelfiskeriet i de vestlige farvande med fabriksskibe , hvor man smider fire gange s mange makreller ud , som der fanges , fordi prisen for de ldre fisk er hjere .
Det er efter min opfattelse et katastrofalt spild , og vi m have det stoppet , ogs selv om det eventuelt skulle betyde , at der skulle placeres en officer p hvert eneste skib .
Fiskerne og fiskeindustrien fr ikke tillid til os , s lnge de kan se , at dette foregr , og at de skyldige ikke bliver arresteret .
<SPEAKER ID=28 NAME="Liikanen">
Fru formand , fru Bonino beklager , at hun ikke kan vre til stede her i dag p grund af mdet i Rdet .
Hun havde sendt et brev til Europa-Parlamentet , hvori hun foreslog , at man ndrede dagsordenen , men det mente Parlamentet ikke var muligt , s jeg vil overbringe hendes meddelelse .
<P>
De tekniske foranstaltninger for Fllesskabets Atlanterhavsfarvande har ikke vret tilstrkkelige til at opfylde mlstningen om at minimere fangsten af ungfisk .
Disse foranstaltninger er blevet ndret 19 gange , men de grundlggende problemer er stadig de samme .
<P>
I 1995 udarbejdede Kommissionen under hensyntagen hertil og til den internationale sammenhng , hvor man oplevede en stigende erkendelse af , at vi er ndt til at forbedre styringen af fiskeressourcerne , en meddelelse om gennemfrelse af tekniske foranstaltninger inden for den flles fiskeripolitik , hvor Kommissionen konkluderede , at status quo ikke er tilfredsstillende og foreslog en rkke forbedringer af de tekniske foranstaltninger med henblik p at forbedre mnsteret for udnyttelsen af Fllesskabets bestande .
<P>
Medlemsstaterne var i det vsentlige enige i hovedkonklusionerne i denne rapport .
Europa-Parlamentet reagerede ogs ganske positivt .
Kommissionen ptog sig at fremlgge et nyt forslag til tekniske foranstaltninger i juni 1999 .
Kommissionen er Parlamentet og srligt ordfreren , hr . Adam , dybt taknemmelig for den reviderede version af betnkningen om forslaget om tekniske foranstaltninger .
Kommissionen opfatter den reviderede betnkning som et koncist , konkret og konstruktivt dokument .
<P>
Der er en rkke af ndringsforslagene , som ganske prcist ppeger visse tekniske mangler i forslagsteksten - mangler , som Kommissionen oprindelig havde overset .
Andre ndringsforslag indeholder yderligere forslag , som Kommissionen mener er hensigtsmssige .
Kommissionen accepterer flgende ndringsforslag : Nr . 1 som en betragtning og nr .
10 , 11 , 13 , 14 , 16 , 17 , 18 , 19 , 21 , 23 , 68 , 69 , 70 , 71 og 73 .
Det fremgr klart af ndringsforslag nr . 11 , at Parlamentet grundlggende sttter Kommissionens forslag med hensyn til reglen om t redskab og to redskaber .
Det glder i srdeleshed Kommissionen , fordi den ser denne del af sit forslag som meget , meget vigtigt .
Kommissionen gr i store trk ind for nden i flgende forslag , men mener , at der er faktuelle fejl , eller at de falder uden for sammenhngen , og kan derfor ikke acceptere dem : Nr . 2 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 12 , 15 , 22 , 47 , 59 og 66 .
Indholdsmssigt falder ndringsforslag nr . 24-30 , 49 , 50 og 75 ind under den igangvrende forhandlingsproces med Rdet om de tekniske detaljer i bilagene til Kommissionens forslag .
Da Kommissionen ikke nsker at foruddiskontere udfaldet af disse drftelser , er den ikke i stand til at acceptere disse ndringsforslag , som de foreligger , sknt Kommissionen delvis er enig i deres indhold .
De resterende ndringsforslag kan Kommissionen ikke acceptere , da den ikke er enig i indholdet .
<P>
Kommissionen vil endnu en gang takke Parlamentet for dets konstruktive bidrag til den lbende debat om forslaget om tekniske foranstaltninger .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Omstilling af visse fiskeriaktiviteter , som udves af italienske fiskere
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0095 / 97 ) af Baldarelli for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets beslutning om en specifik foranstaltning til fremme af omstillingen af visse fiskeriaktiviteter , som udves af italienske fiskere ( KOM ( 96 ) 0682 - C4-0037 / 97-96 / 0308 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=31 NAME="Baldarelli">
Fru formand , eftersom der er fremsat anmodninger om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , vil jeg gerne - inden jeg tager ordet vedrrende dette emne - hre , hvordan Kommissionen stiller sig til en eventuel henvisning af betnkningen til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=32 NAME="Liikanen">
Kommissionen ville gerne have en udtalelse fra Parlamentet i dag .
<SPEAKER ID=33 NAME="Baldarelli">
Fru formand , p vegne af min Gruppe vil jeg anmode om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
nsker nogen ordet for denne anmodning ?
<P>
Ordet er Deres , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=35 NAME="Liikanen">
Jeg skal mske understrege , at fiskessonen 1997 er ved at g i gang .
For at f den pgldende aktivitet standset straks , har det afgrende betydning , at beslutningen bliver godkendt p Rdets mde den 14. og 15. april .
Det kan kun lade sig gre , hvis Parlamentet afgiver sin udtalelse i dag .
Derfor er Kommissionen imod , at sagen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Hr . Grlach , ordet er Deres .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Fru formand , vi ved , at Kommissionen nsker , at Parlamentet trffer afgrelse i dag , og det gr Rdet vel ogs .
Men i dette sprgsml er der - og det ved alle grupper - af gode grunde meget forskellige opfattelser i Parlamentet .
Det ville ikke vre godt for Parlamentet heller ikke over for Rdets holdning , heller ikke selv om Rdet ( fiskeriministre ) holder mde , om vi ville stemme i morgen .
S er der virkelig en risiko for , at Parlamentet fremsender en opfattelse , der ikke stttes af et klart flertal .
Der sker ikke noget , selv om fiskerissonen begynder .
Hvis vi her giver os tid nogle uger endnu , har det virkelig ingen vsentlig indflydelse p den igangvrende fiskerisson .
Jeg sttter derfor hr . Baldarellis anmodning .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg finder det hjst uheldigt , at hr . Baldarelli har foreslet henvisning til fornyet udvalgsbehandling p dette stadium .
Som jeg ser det , er der visse tekniske vanskeligheder i forbindelse med kompensationen til den italienske fiskerflde , som er et srskilt sprgsml mellem den italienske regering og Europa-Kommissionen .
<P>
Finansieringen er p plads , idet finansieringen allerede er vedtaget under regionalpolitikken og s videre .
Det er ikke det , der er hovedsagen . Hovedsprgsmlet er set fra vor og Europa-Parlamentets side , hvorvidt vi overhovedet kommer til at f nogen indflydelse p Kommissionens forslag og Rdets beslutning .
Hvis vi ikke trffer en beslutning i dag , kommer Europa-Parlamentet til at fremst som en nikkedukke , for Rdet kan g videre og trffe beslutningen uden en udtalelse fra Europa-Parlamentet .
Jeg er derfor bange for , at jeg kommer til at g imod hr . Baldarellis forslag , for Parlamentets interesser vejer tungere end selve sagen .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nu har en taler for og en imod talt om hr . Baldarellis anmodning i henhold til forretningsordenen .
I henhold til artikel 129 i forretningsordenen skal den til afstemning med det samme .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges ) Hr .
Imaz San Miguel har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Fru formand , jeg anmoder i henhold til forretningsorden om at f fastslet , om det forndne antal medlemmer er til stede .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nej , den anmodning skulle have vret fremsat p forhnd .
Havde nogen anmodet derom inden afstemningen , ville vi have konstateret det , men det var der ingen , der gjorde .
<P>
Hr . Tamino til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , jeg skal gre opmrksom p , at fru McKenna anmodede om ordet , men ingen undersgte , hvad det var , hun ville sige .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Hr . Tamino , i henhold til forretningsordenen fr en taler ordet for anmodningen og en imod .
Hr .
Grlach talte for , hr . Provan imod , og s skal der i henhold til forretningsordenen stemmes .
Jeg kunne alts i dette tilflde slet ikke mere give fru McKenna ordet om denne anmodning .
Det anmoder jeg Dem om at acceptere .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , der var ikke kun tale om at komme med en bemrkning til emnet , men ogs eventuelt om at f konstateret , om der var et beslutningsdygtigt antal medlemmer til stede .
Hvis det viser sig , at vedkommende ikke vil fremstte nogen anmodning , skal vedkommende naturligvis ikke have ordet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Det gr mig ondt , vi er her get frem efter forretningsordenen , og den faststter netop denne fremgangsmde .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Fru formand , jeg vil blot gre opmrksom p , at jeg havde bedt om ordet inden afstemningen , men at formanden ikke gav mig det .
Derfor vil nu gre opmrksom p , at min hensigt var at anmode om at f fastslet , om det forndne antal medlemmer var til stede .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nej , hr . Imaz San Miguel , jeg har givet ordet til dem , der bad om det til anmodningen , og Deres anmodning om ordet har jeg ikke bemrket .
Det gr mig ondt .
Mine medarbejdere her til hjre og venstre har heller ikke bemrket Deres anmodning om ordet .
<CHAPTER ID=4>
Forvaltningen af fiskeriindsatsen i stersen
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0094 / 97 ) af Kindermann for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om en forvaltningsordning for Fiskeriindsatsen i stersen ( KOM ( 96 ) 0489 - C40017 / 97-96 / 0244 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=49 NAME="Kindermann">
Fru formand , det forslag , der ligger foran os , er et led i Sveriges og Finlands integrering i den flles fiskeripolitik .
Princippet om fri og lige adgang til medlemsstaternes farvande glder ikke for de to stater , fordi der endnu ikke findes fllesskabsordninger .
<P>
Med forslaget til forordning skal der nu indfres en sdan fllesskabsordning for stersomrdet i frste omgang for gradvis at integrere Sverige og Finland i den flles fiskeripolitik .
Den faststter hovedsagelig , at EUfartjernes gennemfrte fiskeriaktivitet inden for de enkelte fiskerier i stersen registreres af medlemsstaterne p grundlag af registreringerne i logbgerne .
Ordningen skal glde fiskerfartjer med en perpendikulrlngde p over 15 m .
For fartjer med en kortere lngde skal fiskeriindsatsen for hvert fiskeri begrnses globalt .
<P>
Der er sledes i vidt omfang tale om en efterflgende registrering af fiskeriindsatsen og med henblik herp foreslr Kommissionen nogle administrative foranstaltninger , navnlig for s vidt angr indsamling af data .
Fiskeriudvalget sttter principielt den foreslede forordning .
Den muliggr Sveriges og Finlands integrering i fiskeriet i stersen og er dermed et frste vigtigt skridt til de to nye medlemslandes fulde integrering i den flles fiskeripolitik .
<P>
Desvrre njes Kommissionen i sit forslag ikke med den ptnkte registrering af fiskeriindsatsen , men gr p visse punkter endnu lngere .
Isr den sammenkdning af fiskeritilladelser og i forvejen eksisterende fiskerirettigheder , der fremgr af artikel 2 , stk . 2 , samt den status quo-faststtelse af antallet af fartjer , der sker i artikel 2 , stk .
3 , anser jeg for at vre en ikke acceptabel begrnsning af fiskeriindsatsen .
Vi ser deri et utilladeligt indgreb i fremtidige afgrelser om kommende fldestrrelser . Og netop i stersen med 4 regulerede mlarter , hvoraf silden er i en meget fin tilstand , er en sdan bestemmelse efter vor mening ikke berettiget .
<P>
Rdet har jo til enhver tid ret til at begrnse den tilladte fiskeriindsats for ethvert fiskeri , nr bestandenes tilstand byder det .
Og lige s problematisk forholder det sig med den definition af fiskerierne , der fremgr af bilaget .
Eftersom den her opstillede fiskerioversigt ikke kun skal bruges ved registrering af oplysninger om fiskeriindsatsen , men ogs som udgangspunkt for Rdets eventuelle beslutning om at begrnse fiskeriindsatsen , sledes som det klart fremgr af artikel 5 , br man ikke undervurdere betydningen af den definition af fiskerierne , som Kommissionen her foretager .
Den er for ufleksibel og navnlig for bureaukratisk og svarer ikke til det eksisterende fiskerimnster i stersen .
<P>
Det er heller ikke ndvendigt for forvaltningen af fiskeriindsatsen at foretage en opdeling i forskellige underafsnit .
Med det her relevante forml er det absolut tilstrkkeligt at behandle hele stersen som t omrde .
For os er det i den sammenhng blot vigtigt at registrere fiskerierne separat efter mlarter .
Kommissionens bilag forkastes i dets nuvrende form , og jeg mener , at den af mig foreslede forenklede oversigt i et og alt er i overensstemmelse med realiteterne og navnlig med de berrte fiskeres interesser .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Fru formand , der er stadig en del rre i anledning af den forudgende afgrelse om Baldarelli-betnkningen .
Jeg bliver som ansvarlig koordinator egentlig ndt til her endnu en gang at gre opmrksom p , at der nu sandsynligvis sker noget , som ingen af os har villet , nemlig en indgriben fra USA ' s side i middelhavsomrdet , som vil skade de italienske fiskere og dermed EU-fiskerne i almindelighed .
Hr . Grlachs udtalelser var i den henseende ikke korrekte og ikke vidtgende nok .
Men det er naturligvis ikke min pligt endnu en gang at tage stilling til betnkningen , isr da ikke , nr vi har taget den af dagsordenen , jeg vil derimod tage stilling til hr . Kindermanns vellykkede betnkning .
<P>
Hr . Kindermann sagde s rigtigt , at det er p tide , at Sverige og Finland omsider ligeledes integreres fuldtud og ligeberettiget i EU ' s flles fiskeripolitik .
Kommissionen har fremsat gode forslag herom . Dog har hr .
Kindermann anset det for ndvendigt at foresl forbedringer i to tilflde .
Derom har han stillet ndringsforslag og disse ndringsforslag sttter Det Europiske Folkepartis Gruppe helt og fuldt .
<P>
Hvad den samlede problematik angr , m jeg supplere med , at Kommissionen tilstrber en begrnsning af flden , som ganske vist , det mener vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe , falder uden for rammerne .
En indskrnkning af flden som den , Kommissionen foreslr , faststtes der netop for jeblikket bestemmelser om i det flerrige gennemfrelsesprogram MAP IV , og det br ikke foregribes her p denne mde .
<P>
Vi kan desuden iagttage en overordentlig gldelig tilstand i stersfiskeriet .
Det fremgr ogs af rsberetningen om det tyske fiskeri i 1996 fra forbundsministeriet for ernring , land- og skovbrug , at fiskebestanden i stersen er i fortsat bedring .
Det glder navnlig torskebestanden .
Men ogs bestanden af sild og brisling er fortsat i en udmrket forfatning .
Hvornr har vi for resten hrt s gode efterretningen fra fiskerisektoren ?
<P>
Det andet kritikpunkt i hr . Kindermanns andet ndringsforslag vedrrer fiskerioversigten .
Kommissionsforslaget synes i den henseende vanskeligt at gennemfre i praksis .
Det har ordfreren endnu en gang fremhvet meget klart og stillet et fornuftigt alternativt forslag .
Som helhed vil jeg gerne fremhve , at med Sverige og Finland er jo nu to nye stater blandt de stater , der grnser op til stersen , blevet medlemmer af EU .
Fire af de i alt ni stater , der grnser op til stersen , er dermed medlemmer af EU .
Det gr alt i alt forvaltningen af stersen nemmere og mere effektiv , fordi der glder de samme bestemmelser .
<P>
Ikke kun af den grund ser vi med glde p udsigten til senere udvidelser af Den Europiske Union , isr da vi mener , at fiskeripolitik netop kun er en del af den europiske politik , og vi skal srge for , at vi skaber ens vilkr for alle .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Tak , fru Langenhagen .
Angende den indledende bemrkning , De kom med : Jeg kunne i den sag ikke g frem p anden mde , for de , der stemte , stemte med n stemmes flertal - det var en hrfin afstemning - for at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling .
Det er helt klart , og dermed er den uddebatteret for i dag .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke hr . Kindermann for at have gjort et godt stykke arbejde og for at have fremsat nogle absolut ndvendige ndringsforslag .
Sverige er , ligesom Finland , et lille land .
EU er stort , men foreslr alligevel en langt mere detaljeret ordning end den , som tidligere har vret anvendt i stersen .
Jeg er ikke sikker , men mske er det positivt , at det ikke er kommissren med ansvar for fiskeri , men kommissr Liikanen , som er her i dag og tager imod disse synspunkter .
Jeg tror , det er meget vigtigt , at Kommissionen lytter til og tager hensyn til dem .
<P>
I de fleste af vore farvande har vi overskredet den grnse , hvor fiskerikapaciteten overstiger fiskenes reproduktion .
Derfor indebrer kravet om sustainable fishery , dvs. et bredygtigt fiskeri , at vi p forskellig mde begrnser fiskeriindsatsen .
P den svenske vestkyst har man i de sidste 50 r , og i den senere tid ogs i stersen , gjort erfaringer med n form for begrnsning .
Man har begrnset antallet af fiskedage ved at holde pause om sommeren , og man har kunnet fre effektiv kontrol ved hjlp af kystvagten , for da alle vidste , at der ikke mtte vre nogen fiskerfartjer ude , var der det heller ikke .
Nu skaber man et uoverskueligt system , som er meget svrere at overholde .
Det tror jeg ikke er nogen god id .
<P>
Nu har hr . Kindermann imidlertid , og det er jeg meget glad for , fremsat forslag til forenkling af den ordning , som Kommissionen har foreslet .
Jeg vil gerne understrege , at det er en forudstning for , at Kommissionens forslag kan anvendes i stersen , at man gennemfrer de forslag , som vi nu stiller fra Europa-Parlamentets side , og som jeg regner med vil samle flertal .
Ellers m vi stemme imod forslaget som helhed .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , jeg er nordbo og plejer ikke at lyknske med en betnkning , hvis der ikke er grund til det .
Jeg vil imidlertid lyknske hr . Kindermann , da han har foretaget nogle udmrkede ndringer i forslaget .
Jeg har ogs noteret mig , at han har sagt , at der er sild nok , sledes at det m kunne lade sig gre at ge sildefiskeriet i stersen .
Det lover godt for drftelserne om mulighederne for at fortstte fiskeriet efter sild til foderforml .
Det er ndvendigt at fiske sild i stersen for at modvirke eutrofieringen .
Uden foderfisk kan det ikke gres p en effektiv mde .
<P>
Ordfrerens forslag gr ud p , at man erstatter bilaget med en simpel tabel ; det er ndvendigt og velkomment .
Det er det bedste af de forslag , som vi nu drfter , og jeg hber virkelig , at Kommissionen kan sttte det .
Desuden er det i overensstemmelse med det kystnre fiskeri , som er typisk for den indre sters .
<P>
Hvis forordningen gr igennem , vil det vre en af f de gode ting , som EU har betydet for fiskeriet i Finland , da man s vil kunne foretage en registrering af bde eller fiskere og f en ende p den vanvittige ordning , hvor man fisker visse toppe , og hvor alle sejler ud og fisker samtidig , hvilket frer til prisfald og problemer for fiskerne .
<P>
Endelig vil jeg gerne knytte en bemrkning til et evigt tilbagevendende sprgsml : I betnkningen er herring blevet oversat til sill p svensk og silli p finsk - det ler stersfiskerne af .
Det skal vre henholdsvis strmming og silakka ; det br ogs rettes i bilagene .
Jeg hber , at De kan f det korrigeret .
<SPEAKER ID=54 NAME="Liikanen">
Fru formand , som jeg konstaterede fr , ville fru Bonino gerne have vret til stede her i dag , men hun er for jeblikket til mde i Forbrugerudvalget .
Hun har skrevet om sagen til Parlamentet , men desvrre kunne dagsordenen ikke ndres sledes , at hun kunne deltage i drftelsen , og derfor vil jeg her lse hendes svar :
<P>
Kommissionen er tilfreds med den konstruktive indstilling , som Fiskeriudvalgets og betnkningens ordfrer , hr .
Kindermann , har udvist . Den viser viljen til at afslutte overgangsperioden for Finlands og Sverige integrering i Fllesskabets fiskeripolitik .
Hvis parterne nsker , at der ikke skal vre grnser for antallet af fartjer , der kan opfres p navnelisterne , vil Kommissionen ikke modstte sig dette .
Men en udvidelse af listerne vil ge fiskerikapaciteten , hvilket kan vre i strid med strukturpolitikken , isr med de flerrige programmer .
Selvom Kommissionen er rede til at acceptere tanken bag disse ndringsforslag , er de dog ikke forenelige med Fllesskabets fiskeripolitik .
Med hensyn til bilaget mener Kommissionen , at forenklingen dog er bedre ud fra en administrativ synsvinkel .
Vedtagelsen af ndringsforslaget vil dog medfre , at vrdifulde oplysninger gr tabt . Dette glder isr truede fiskearter .
<P>
Jeg vil naturligvis oplyse fru Bonino om denne drftelse , og hun kan s p grundlag af denne overveje sagen endnu en gang .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.37 og genoptaget kl .
12.00 )
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Fru formand , mske vil ogs en fra PPE-Gruppen sige noget om ndringsforslag 2 .
Frste del af hver af de to ndringsforslag er ens , og vi ville egentlig trkke anden del af hvert af de to ndringsforslag tilbage .
Jeg ved ikke , om det fremgr klart .
Hvis PPE-Gruppen trkker anden del af sit ndringsforslag tilbage , vil jeg p min gruppes vegne ogs trkke anden del tilbage , og s behvede vi kun at stemme om den frste ens del .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Fru formand , ligesom fru Wemheuer vil ogs PPE-Gruppen gerne tage anden del af ndringsforslaget af Garriga Polledo , nr . 2 , tilbage .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , af og til er det tragisk , nr de to store grupper i Europa-Parlamentet enes om at lade en immerhin vigtig del af deres ndringsforslag udg .
Det drejer sig nu om anden del af hr . Wynns ndringsforslag .
Det er ikke godt bare simpelt hen at sige , at vi har brug for kontrolforanstaltninger , det er bedre at sige , at nr disse kontrolforanstaltninger ikke virker , s skal der reageres p passende vis , og netop dt str der i anden del af hr .
Wynns ndringsforslag . Derfor vil min gruppe gerne bibeholde denne anden del .
Jeg anmoder om , at det sttes til afstemning .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Fru Mller , det str helt klart .
Deres gruppe overtager alts anden del af ndringsforslaget . Jeg vil sledes stte frste del af ndringsforslag nr .
2 og nr . 1 , som er identiske , under afstemning ved navneoprb .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=60 NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , De m have mig undskyldt ; jeg anmodede om ordet allerede inden afstemningen , men da problemet risikerer at gentage sig , mener jeg , jeg br nvne det .
ndringsforslag nr . 53 tilfjede noget til afsnittet .
Anmodningen om afstemning ved navneoprb vedrrte dette ndringsforslag .
Vi burde derfor frst have sat ndringsforslaget til afstemning .
Ved at gre som De gjorde , nemlig frst at stte den oprindelige tekst til afstemning og derefter ndringsforslaget , har De forvirret forsamlingen .
Det ville vre meget underligt , om anmodningen om afstemning ved navneoprb vedrrte direktivets artikel 3 , stk . 3 , frste afsnit .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , der var faktisk to mulige fremgangsmder , men det forekommer mig , at alle har vret klar over , hvad det var , de stemte om .
<P>
Vedrrende ndringsforslag nr . 63
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg er blevet bedt om at prcisere dette ndringsforslag med et lille mundtligt ndringsforslag .
Jeg nsker , at det finske ord  ja  i starten af denne stning erstattes med ordet  mutta  ( vedrrer ikke den danske tekst ) .
Det ndrer ikke indholdet , men prciserer det , der er tale om .
Det vil sige :  under arktiske klimaforhold varer sommerperioden dog  osv . Hvis De nu sprger Dem selv , hvorfor dette nu drages frem , m det siges , at medlemslandene med arktiske klimaforhold ikke har vret med til at udarbejde auto / olie-programmet .
Ingen andre end Finlands forrige prsident har udtrykt det klarere .
Han sagde her i salen inden Finlands tiltrdelse til Den Europiske Union , at nr kirsebrtrerne blomstrer i Strasbourg , da dyrker man stadig langrend i Finland . Det er situationen i dag i Finland den 10. april .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
For at gre det helt klart for alle : det mundtlige ndringsforslag vil resultere i flgende franske ordlyd :  la priode estivale s ' tend du 1er avril au 30 septembre de chaque anne , mais dans les climats arctiques , etc . 
<P>
( Formanden konstaterede , at der ingen indvendinger var imod , at dette mundlige ndringsforslag blev stillet ) - Vedrrende ndringsforslag nr . 64
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg vil bare stille et ndringsforslag , der svarer til det , som jeg stillede til ndringsforslag 63 .
Jeg hber , at De kan godkende det .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ingen indvendinger var imod , at dette mundtlige ndringsforslag blev stillet )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , jeg fr at vide af det britiske udenrigsministerium , at der er en faktuel fejl i punkt M .
Jeg vil derfor gerne stille et mundtligt ndringsforslag , som jeg har fet tilslutning til fra hr .
Dupuis og hr . McMillan-Scott , med flgende ordlyd :  der finder det gldeligt , at de kinesiske myndigheder har meddelt , at de vil undertegne den internationale konvention om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder og undersger konventionen om borgerlige og politiske rettigheder med henblik p at undertegne den  .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ingen indvendinger var imod , at dette mundtlige ndringsforslag blev stillet )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg ser p dagsordenen for i dag .
Jeg mener virkelig , at hvis det skal blive en vane for os regelmssigt at fortstte med afstemningerne fra frokost kl . 18.00 , s br det fremg af dagsordenen .
Det har vret almindelig praksis , at vi ikke gjorde det . Afstemningerne kl .
17.30 er for sprgsml , der behandles som uopsttelige anliggender .
Det fremgr ikke , at vi bare fortstter med at stemme om alt det , vi ikke nede i sidste omgang .
Jeg synes , at det i fremtiden klart br fremg af dagsordenen , hvad vi agter at gre med hensyn til afstemningerne .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Fru Green , s vidt jeg kan se , er det netop det , der anfres i dagsordenen for ugen ; i hvert fald sdan som jeg lser det .
Jeg kan her se , at det i dagsordenen for torsdag hedder :  kl . 18.00 eller efter afstemningerne vedrrende artikel 47 , eventuelt efter afstemningerne om formiddagen  .
Dette er sledes ordlyden bde i forslaget til dagsorden for ugen , som omfatter de forskellige dage , og i dagsordenen for i dag , torsdag .
<SPEAKER ID=68 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi mener , at man i afsnittet  Landbrugsudgifter  i denne betnkning kunne have fremhvet , at det ikke alene er udgifterne til korn og ris , der er uacceptable , men ogs de vrige dele af den flles landbrugspolitik .
Vi mener , at punkt 24 burde have mundet ud i et krav om en reform af hele landbrugspolitikken med henblik p en vsentlig nedskring af sttten .
<P>
Betnkning af Dankert ( A4-0125 / 97 )
<SPEAKER ID=69 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi mener , at man i denne betnkning burde vre kommet ind p det konomiske slseri , som Parlamentets flytten mellem Bruxelles og Strasbourg reprsenterer .
Endvidere burde man have fremhvet de enorme udgifter til de nybyggerier , som i jeblikket frdiggres begge steder .
Der er tale om et konomisk slseri , som i alvorlig grad nedstter Unionens anseelse blandt borgerne .
<P>
Betnkning af Mamre ( A4-0096 / 97 )
<SPEAKER ID=70 NAME="Baudis">
Man kan kun tilslutte sig disse to forslag fra Kommissionen , som indgr i en samlet  auto-oil-strategi  baseret p en cost / benefit-analyse gennemfrt i samarbejde med de pgldende sektorer .
Forslagene tager sigte p at forlige et legitimt hensyn til miljet for at sikre en bedre luftkvalitet i byerne med hensynet til fllesskabsindustrien .
<P>
Imidlertid forekommer de krav , der stilles af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse os for strenge , i betragtning af det udviklingstrin , den teknologiske og videnskabelige forskning i jeblikket befinder sig p .
De rokker for meget ved den oprindelige ligevgt .
<P>
Min gruppe vil sttte Kommissionens forslag , dog med forskellige mindre ndringer , den finder realistiske .
Gruppen er overbevist om , at denne frstebehandling giver anledning til en debat , der vil kunne fre til en rimelig forbedring af teksten .
<P>
Der br sledes bnes mulighed for at tilpasse de obligatoriske normer , der forudses i r 2000 , under en anden etape i 2005 .
<P>
Dette vil gre det muligt at afprve effektiviteten af de ivrksatte foranstaltninger , at tage hensyn til den teknologiske udvikling og at vurdere virkningen af de andre forureningskilder .
<SPEAKER ID=71 NAME="Grossette">
Allerfrst er der grund til at udtrykke glde over  auto-oil-initiativet  , der sigter mod at opn et betydeligt fald i luftforureningen inden r 2010 .
Forslaget er resultatet af en samlet strategi , der er baseret p en cost / benefit-approach og p et samarbejde med de vigtigste relevante sektorer .
<P>
Det lader imidlertid til , at en rkke forbedringer med henblik p at genskabe ligevgten i det oprindelige forslag var ndvendige p dette stadium .
I realiteten vil en rkke krav fra ordfrerne , som jeg finder realistiske , kunne bidrage til forstrke bestemmelsernes effektivitet .
Specielt i betragtning af at en bil i Den Europiske Union har en gennemsnitslevetid p tolv r , og at den europiske bilpark derfor vil blive fornyet under hensyntagen til de nye krav , er det ndvendigt at forbedre brndstofkvaliteten hurtigst muligt for at undg at bringe forbrugerne i en uheldig situation .
<P>
Ikke desto mindre er jeg overbevist om , at indfrelsen allerede i dag af obligatoriske normer indtil r 2005 ikke er den bedste lsning .
Efter min mening er det fornuftigere at g frem etapevis og dermed drage fordel af evalueringen af effektiviteten af de allerede eksisterende normer .
Man br ikke allerede nu foretage valg , der binder industrien , samtidig med at den teknologiske udvikling foregr s hurtigt .
Jeg er sikker p , det vil gre det muligt at foretage en - godt nok forsinket - justering af normerne i r 2005 , en lsning , der ikke desto mindre vil vre mere pragmatisk i forhold til de tekniske fremskridt , der vil vre indtruffet .
<SPEAKER ID=72 NAME="Hautala">
Forbedring af brndstofkvaliteten er srdeles vigtig svel for folkesundheden som for miljet og industriens konkurrenceevne .
Ved hjlp af hjere brndstofkvalitet kan luftkvaliteten hurtigt forbedres , isr ved at mindske udstdningerne fra den ldre bilpark .
<P>
Kommissionen har udarbejdet sit forslag p grundlag af ensidig rdgivning og forldet viden , og derfor er mlstningerne i forslaget alt for beskedne .
Kommissionen har ikke med sin  omkostningseffektive  metode taget hensyn til nyere undersgelser , der viser , at sm partikler udgr en stor sundhedsfare .
De eksterne miljomkostninger er ikke medtaget i Kommissionens forslag .
Den finske og svenske regering foretog for nylig en undersgelse , der viste , at Kommissionen har overvurderet udgifterne ved overgangen til produktionen af brndstoffer med et mindre emissionsniveau .
<P>
De nye nordiske medlemslande har ikke kunnet pvirke udformningen af auto / olie-programmet . Derfor er deres srlige kolde klimaforhold ikke taget i betragtning .
Finlands forrige prsident , Mauno Koivisto , sagde her i salen , at nr kirsebrtrerne blomstrer i Strasbourg , da dyrker man stadig langrend i Finland .
Sdan forholder det sig netop i dag den 10. april , og alligevel er det i henhold til Kommissionens forslag sommer i Finland !
<P>
Parlamentet har dog efter forslag fra De Grnne besluttet at rette op p Kommissionens forslag ved i direktivet om brndstoffer at indfje en mulighed for en fleksibel sommer- og vintertid , som fastlgges under hensyntagen til de forskellige klimaforhold .
Parlamentet foreslr tilsvarende , at der indfres en srlig koldtest i direktivet om personbiler .
<P>
I forbindelse med direktivets videre behandling br det endnu undersges , om der kan udarbejdes en srlig kvalitetsnorm for arbejdsmaskiner eller endog et srlig forslag fra Kommissionen .
Kommissionen har ikke gjort det klart , hvordan motorteknik , brndstofkemi og srlige miljforhold kombineres bedst for at f nedbragt arbejdsmaskinernes emissioner .
<P>
Betnkning af Lange ( A4-0116 / 97 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin og Wibe">
Betnkningen anlgger et helhedsperspektiv p sprgsmlet om , hvordan man kan begrnse emissioner fra kretjer .
Vi svenske socialdemokrater er meget positive over for de forslag , der fremsttes i den .
Dog nsker vi at gre opmrksom p , at vi finder ndringsforslag 25 og 39 for unuancerede .
Vi mener , at det er forkert udelukkende at fokusere p brndstofforbruget uden at tage hensyn til , at strre bilers konstruktion lgger strre vgt p sikkerhed .
I stedet forestiller vi os en ordning , som inden for rimelige rammer tilskynder forbrugeren til at vlge en benzinbesparende bil , og som stiller krav til svel sm som store biler .
Vi mener , at dette perspektiv mangler i betnkningens krav om et lavere brndstofforbrug .
Vort synspunkt angende dette sprgsml vedrrer naturligvis ikke alene hr . Langes , men ogs fru Gonzlez lvarez ' betnkning .
<SPEAKER ID=74 NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg er - ligesom mange af mine kolleger - strkt bekymret over problemerne i forbindelse med luftforureningen , isr i byomrder , og jeg mener , det er ndvendigt at gribe drastisk ind for at vise alle berrte aktrer , hvilken vej det er , man m sl ind p .
Derfor har jeg i sprgsmlet om benzin- og dieseloliekvaliteten i det store og hele stemt i henhold til de retningslinjer , der er blevet udstukket af Miljudvalget , og som krver en kraftig indsats fra raffinaderiindustriens side .
Men jeg mener , en sdan indsats er ndvendig , og jeg tror , den vil bre frugt p forholdsvis kort tid .
<P>
I vrigt br vi ikke glemme , at overholdelsen af disse normer ofte ogs kan ske ved at man tilfjer benzinen produkter stammende fra biobrndsel , sledes at stramningen i holdningen over for de nuvrende brndstoffer ogs er med til at fremme anvendelsen af  grnne brndstoffer  , sledes som min kollega , hr . Edouard des Places , p udmrket vis gjorde rede for i gr aftes .
<P>
Til gengld har jeg indtaget en mere nuanceret holdning til Lange-betnkningen om motorkretjer , og jeg har njedes med at sttte de forslag , der er blevet forhandlet med bilindustrien , som allerede i sig selv udgr et stort fremskridt .
Jeg mener nemlig , man ikke br trffe en beslutning uden at se p den samlede situation i sektoren .
Den europiske bilindustri - der er den strste p verdensplan - arbejder p et primrt marked , som i dag er prget af mange spndinger , og som er i tilbagegang i visse lande som flge af forbrugernes usikkerhed over for fremtiden .
Men samtidig har Kommissionen besluttet at bne grnserne helt for import af biler fra tredjelande .
<P>
Om mindre end tre r - ved udgangen af 1999 - vil salget af japanske biler i Europa vret helt frit .
I mellemtiden vil de indfrte kvotaordninger blive omget af de japanske fabrikker , der er etableret direkte i Europa ; dertil kommer , at Kommissionen med jvne mellemrum forhjer kvoterne .
Jeg kan som eksempel nvne , at vi netop har erfaret , at kontingentet for import af japanske biler til Europa her den 26. marts blev forhjet for 1997 .
<P>
Man kan ikke krve af de europiske bilfabrikanter , at de skal gennemfre en hurtig omstilling til international konkurrence , samtidig med at man vlter nye omkostninger over p deres skuldre .
Vi br huske p , at bilfabrikanterne i tredjelande , som ikke er underkastet samme strenge bestemmelser p hjemmemarkedet , kan opbygge reserver og anvende disse som afst i deres bestrbelser p at erobre det europiske marked .
Vi br holde os disse forhold for je , hvad angr den internationale konkurrencemssige situation , i det mindste de forhold , som m tilskrives den frihandelsideologi , som er s fremtrdende hos Kommissionen .
<SPEAKER ID=75 NAME="Caudron">
Luftforureningen bekymrer befolkningen , og vi br ikke njes med beklagelser .
Det er ndvendigt at gribe til handling !
Samtidig har arbejdslsheden net smertegrnsen ; de europiske virksomheder er srbare , og risikoen for en strre krise er overhngende .
<P>
Nr man behandler sprgsmlet vedrrende forureningsnormer for bilmotorer , br man tage hensyn til svel det miljmssige som det konomiske aspekt .
Man br sledes skrpe de nuvrende normer , samtidig med at man passer p ikke at skade den europiske bilindustri .
Det er ikke nemt bde at undg en kraftig forurening af bymiljet og virksomhedslukninger af  typen Vilvorde  .
<P>
Det er med udgangspunkt i disse principper , og samtidig med at jeg har forsgt at forlige dem s godt som muligt , at jeg har truffet mit valg i forbindelse med afstemningen .
Jeg har sledes stttet Kommissionens forslag , som jeg har sknnet var modige og afbalancerede .
<P>
Jeg hber , man ved afslutningen p den omfattende procedure , der er indledt med afstemningen i dag , vil n frem til nye - strenge , men realistiske - normer .
<SPEAKER ID=76 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
Europa-Parlamentet har i dag vedtaget et sammenhngende forslag til , hvordan vi kan forbedre luftkvaliteten i EU vsentligt .
Der er strammet godt op p grnsevrdier og kravene til de ny-producerede biler - det er krav , vi sttter fuldt ud .
<P>
Det er klart , at disse krav har en pris .
Det klager industrien meget over .
Men de m forst , at menneskers helbred ikke kan prisfaststtes billigere end en bunke metal p hjul .
<P>
Vi nsker disse opstramninger af hensyn til vores sundhed og milj i EU .
Derfor er det ndvendigt med skrappere grnsevrdier .
<P>
Industrien br ogs vre opmrksom p , at disse opstramninger ikke blot bliver til en konkurrencefordel i lngden .
Den europiske bilindustri er ndt til at forberede sig nu for at kunne vre med i konkurrencen med Japan og USA de nste r .
I disse lande , der selv producerer biler , er der allerede fastsat srdeles strenge krav til nye biler .
Det er et forbillede , vi skal tage til os .
<P>
Der mangler initiativer , der kunne gre forbrugerne opmrksomme p , hvor vigtig deres krsel er - f.eks. i forhold til acceleration eller hj fart .
Hvis vi kan opfordre medlemsstaterne til at fremme mere miljvenlig krsel , s vil forbrugsudviklingen hurtigt flge med .
<P>
Fremtidens bil skal vre bedre tilpasset vores omgivelser og milj , det er mlet .
Det krver , at vi som politikere stiller krav , og det krver , at industrien og forbrugerne hver isr forstr deres ansvar .
<SPEAKER ID=77 NAME="Valverde Lpez">
Bilsektoren er ansvarlig for 25 % af emissionen af forurenende gasser .
Vore byer er ikke til at nde i , bilerne overbelaster vore gader , og lastbilerne fr trafikken p motorvejene til at bryde sammen .
De grundlggende miljpolitiske principper accepteres , men omsttes ikke i praksis .
<P>
Forebyggelse af forurenende emissioner , internalisering af eksterne omkostninger i transportsektoren og beskyttelse af menneskers og miljets sundhed er et grundlggende borgerkrav .
Europa-Parlamentet m ptage sig sit ansvar .
<P>
I det her omhandlede sprgsml om foranstaltninger til nedbringelse af luftforureningen skal det p det kraftigste understreges , at Europa-Parlamentets forslag gr ud p at beskytte borgernes sundhed og undg de stadig mere omfattende skadelige virkninger som syreregn , nedbrydning af historiske mindesmrker og diffus forurening af hele kosystemet .
<P>
Der er behov for hasteforanstaltninger i bilsektoren .
Alle borgerne skal oplyses om , at det er teknisk muligt at forbedre brndstoffernes kvalitet , og at det er forudstningen for at foretage en lang rkke tekniske forbedringer af motorerne .
Det er en kde af indlysende sandheder .
Som borgere krver vi ren luft at indnde .
Med henblik herp m der gres en indsats for at fremstille ikke-forurenende biler , som br udstyres med avancerede katalysatorer .
Men for at f  rene biler  er det ndvendigt med kvalitetsbrndstoffer .
<P>
Forbedring af kvaliteten af benzin og dieselolie er en afgrende faktor for en teknisk forbedring af kretjerne .
Anvendelsen af kvalitetsbrndstof har imidlertid ogs umiddelbare gavnlige effekter .
<P>
Europa-Parlamentets forslag er ikke voluntaristiske .
De foreslede mlstninger kan realistisk opfyldes , og formlet med at foresl dem er at beskytte borgernes sundhed og miljet og at forbedre den europiske bilindustris konkurrenceevne p det internationale marked .
<P>
Betnkning af Gonzlez lvarez ( A4-0117 / 97 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Cederschild, Burenstam Linder, Stenmarck og Virgin">
Vi sttter disse to betnkninger som et meget vsentligt led i de europiske bestrbelser for at opn et bedre milj .
Dog kan vi ikke sttte Europa-Parlamentets krav om bestemmelser om , at det gennemsnitlige brndstofforbrug skal vre nedbragt til 5 liter pr . 100 km i 2005 og til 3 liter pr .
100 km i 2010 . Disse grnsevrdier ville vre delggende for store dele af den europiske bilindustri .
<P>
De seneste rs teknologiske udvikling har , sammen med anvendelsen af konomiske styremidler , gjort det muligt kraftigt at nedbringe det gennemsnitlige brndstofforbrug .
Det er den vej , man br g , ogs i fremtiden .
Hvis vsentlige miljmlstninger skal ns , m politikken holde sig inden for realistiske rammer .
<SPEAKER ID=79 NAME="Fitzsimons">
Jeg sttter fuldt ud denne betnkning , som bliver bakket op af EuropaParlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
<P>
Det er bydende ndvendigt , at Den Europiske Union fastlgger en generel strategi med henblik p at reducere bilernes CO2 -udledninger for at spare en strre andel af brndstoffet og sledes bidrage til at mindske de atmosfriske koncentrationer af drivhusgasser ( hvoraf EU tegner sig for 12 % p verdensplan ) og dermed begrnse de klimandringer , der gr sig gldende i dag .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse bemrke , at en af de centrale henstillinger fra Miljkonferencen i Rio de Janeiro i 1992 var , at der skulle gennemfres foranstaltninger for at holde CO2 -udledningen i r 2000 p samme niveau som i 1990 .
<P>
For at n disse ml skal EU gennemfre flgende foranstaltninger : En hurtig ivrksttelse af auto / olie-pakken , som omfatter et forslag til direktiv , hvori der faststtes grnsevrdier for bilers udledninger fra r 2000 ; gennemfrelse af et direktiv om specifikationer for brndstofkvalitet ; gennemfrelse af et forslag fra EuropaKommissionen om reduktion af grnsevrdier for udstdningsgasser ; gennemfrelse af aftalen med den europiske motorindustri og EU ' s bilimportrer om begrnsning af nye bilers brndstofforbrug .
Med denne aftale , som indeholder et kontrolsystem , vil fabrikanterne blive tvunget til at reducere de gennemsnitlige CO2 udledninger fra alle nye biler inden for en p forhnd fastsat periode ; forbrugerne vil via nye afgifter blive tilskyndet til at anskaffe de mest brndstofeffektive modeller ; og der skal indfres bedre forbrugerinformation om CO2 udledningerne gennem et ordentligt mrkningssystem .
<P>
Som konklusion vil jeg bemrke , at der nok skal beslutsom handling til p verdensplan , men det er op til Den Europiske Union at vise det gode eksempel bde p internationalt plan og p fllesskabsplan ved at beskytte mod CO2 -udledningerne .
<SPEAKER ID=80 NAME="Hyland">
Med denne debat og fru Gonzalez Alvarez ' betnkning bliver der igen sat fokus p , hvor vigtigt det er , at der bliver vedtaget et langsigtet miljprogram , som tager hjde for effekten af CO2 og andre toksiske udledninger og behovet for at forbedre brndstofkonomien og mindske vor afhngighed af de eksisterende ikke-vedvarende energikilder .
<P>
Mit vsentligste nske er at sikre , at EU ' s fremtidige energiprogrammer indeholder hensigtsmssige bestemmelser om udvikling af en brndstofindustri , som er baseret p vedvarende energikilder .
Europas energiafhngighed er steget fra 44 % til 52 % , og vi er stadig ndt til at tappe af vore vedvarende energikilder .
Det m hre op .
<P>
Vedvarende energikilder er baseret p landjorden , og landjorden er vor strste nationale ressource og den eneste , der kan generere det rmateriale , alternativ energi krver .
Alternativ energi giver mulighed for den gunstigste og miljmssigt set mest acceptable udnyttelse af jorden , bortset fra fdevareproduktion .
Dette ville atter kunne puste nyt liv i landomrderne gennem jobskabelse til gavn for samfundene i vore landomrder .
Sdan teknologi findes allerede , med kretjer der drives af brndstoffer som for eksempel bio-diesel .
<P>
Omkostningseffektiviteten ved etablering af en brndstofindustri , der er baseret p vedvarende energikilder , afhnger i de tidlige stadier af Europa-Parlamentets og de nationale regeringers holdning .
Det er naturligvis afgrende , at vi fr etableret en beskatningsordning , der kan vre med til at fremme etableringen af en sdan industri .
Efter min vurdering ville indtgtstabet p grund af reduktion af afgiftsniveauet blive opvejet af den gede konomiske aktivitet , som den nye industri ville generere , samt besparelser med hensyn til brndstofimport .
<P>
Vedvarende energi ville ogs p en positiv mde blive sammenkdet med vort udviklingsprogram for skovbruget , hvilket ville sikre en maksimal udnyttelse af skovbrugssektorens biprodukter .
<P>
Betnkning af Ghilardotti ( A4-0115 / 97 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , jeg gr ind for en fornuftig og gennemfrlig ordning med hensyn til bevisbyrden i tilflde af direkte eller indirekte forskelsbehandling p grundlag af kn .
Jeg har imidlertid hverken kunnet stemme for en rkke ndringsforslag eller for betnkningen , fordi den gr langt ud over , hvad der er ndvendigt og forsvarligt , nr det glder om at bidrage til en mere korrekt anvendelse af fllesskabslovgivningen i forbindelse med ligebehandling af og lige muligheder for mnd og kvinder .
<P>
Talleyrand har sagt , at alt , hvad der er overdrevet , er betydningslst .
Hvis de juridiske overdrivelser og urimeligheder , der er indeholdt i den tekst , der er blevet vedtaget her ved frstebehandlingen , blev overtaget af Rdet - hvilket heldigvis ikke er tilfldet - ville et sdant direktiv imidlertid risikere ikke at forblive betydningslst for kvinderne , for det ville afskrkke arbejdsgiverne fra at fre en ansttelsespolitik , der tilgodeser kvinder .
Men det er jo sdan , fru formand , at de kvinder , der har mistet deres arbejde , jo ikke lngere risikerer at blive forskelsbehandlet af arbejdsgiveren .
Er det en sdan fremtidig situation , vi nsker skal opst ?
Jeg hber det ikke , og jeg stter min lid til , at fejlen bliver rettet i forbindelse med andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=82 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin og Wibe">
Betnkningen behandler et sprgsml , der efter vor opfattelse er af strste betydning for ligestillingen mellem mnd og kvinder og for et velfungerende arbejdsmarked . Udvalget og dets ordfrer har fremlagt en i alt vsentligt glimrende betnkning , hvori vi dog savner et meget vigtigt punkt , nemlig sttte til Kommissionens forslag til artikel 4 , stk .
1 , litra c ) . Forslaget drejer sig om noget , som i praksis har stor betydning for sagsgerens stilling , nr det glder fordelingen af bevisbyrden i sager om knsdiskrimination .
Ved at foresl artikel 4 , stk . 1 , litra c ) , udeladt af Kommissionens forslag risikerer Parlamentet at medvirke til en styrkelse af de mindre progressive staters stilling i Rdet , og det ville vre uheldigt .
<P>
Endvidere mener vi , at betnkningens ndringsforslag 18 vedrrende artikel 7 , stk . 2 , ( nyt ) kan give anledning til en fortolkning , som medlemsstaterne kan bruge til reelt at udelukke personer af et bestemt kn fra en rkke erhvervsaktiviteter .
Vi er sledes bange for , at ndringsforslag 18 kan medfre , at betnkningen p dette omrde resulterer i , at der fremsttes forslag , som gr imod det , som for os er dens grundlggende mlstning , nemlig at tilvejebringe et godt grundlag for et vigtigt skridt hen imod ligestilling mellem mnd og kvinder og hen imod et moderne arbejdsmarked .
<SPEAKER ID=83 NAME="Cassidy">
Dette er et eksempel p et forslag fra Europa-Kommissionen , som vil medfre , at der gr job tabt - hovedsageligt for kvinder .
I henhold til Europa-Parlamentets egne juridiske eksperter vil virkningen blive , at man forringer beskyttelsen af kvinderne i de 14 lande , som er med i det sociale afsnit .
Paradoksalt nok nyder britiske kvinder bedre beskyttelse i henhold til vor egen Lov om lige rettigheder , retspraksis hos EF-Domstolen og Traktaterne .
Kommissionens forslag mindsker denne beskyttelse , hvilket er en af grundene til , at den britiske regering nedlagde veto mod det oprindelige forslag . Kommissionen forsger at komme uden om briterne ved at bruge det sociale afsnit .
Svel Labour som de liberale demokrater har under den nuvrende valgkampagne lovet tilslutning til det sociale afsnit .
Britiske kvinder , pas p !
<P>
En anden indvending er , at det er et forkert parlamentsudvalg - Kvinders Rettigheder - der har beskftiget sig med dette forslag .
Knsdiskriminering er ikke blot en sag for kvinder .
Den rammer ogs mnd .
Mndene m vente lngere p deres pensioner end kvinderne .
I London kan mnd ikke f deres bus- og togkort , fr de er 65 , mens kvinder kan f dem , nr de er 60 .
Dette forslag til direktiv skulle have vret henvist til enten Udvalget om Sociale Anliggender , Beskftigelse og Arbejdsmilj eller til Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
<P>
En yderligere indvending er , at Kommissionens forslag er drligt udformet .
Jeg har sammenlignet den engelske , franske og tyske version .
Der er forskellige vsentlige afvigelser mellem dem .
For eksempel taler man i den engelske version om  prima facie  - bevis for diskriminering .
Hverken den franske eller den tyske version bruger den formulering ( pudsigt nok er det kun i den engelske version , der bruges latin !
) .
<P>
Kommissionen har fuldstndig ladet hnt om den kritik , de strre arbejdsgiverorganisationer i Det Europiske Fllesskab har fremsat - UNICE for de store selskaber , UEAPME for de sm og mellemstore firmaer og EUROCOMMERCE for distributionsvirksomhederne .
De frygter , at det skal blive en pagt for de misfornjede .
<P>
Der er dog det lyspunkt , at man har opgivet det forslag , som britiske Labour-medlemmer havde stillet om oprettelse af en srlig europisk fond til finansiering for arbejdstagere , der nsker at sagsge deres arbejdsgivere .
<SPEAKER ID=84 NAME="Caudron">
Allerede i 1957 hed det i artikel 119 i Traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber :  Hver medlemsstat gennemfrer .. ...
princippet om lige ln til mnd og kvinder for samme arbejde  .
<P>
Fire r inden indgangen til det 21. rhundrede er kvinders lnninger stadig klart lavere end mnds , og det i lande hvor kvinderne er i flertal , nemlig 52 % , hvor de udgr knap 40 % af den aktive befolkning , og hvor mere end 90 % af dem er lnmodtagere .
Dette ogs i lande , der hylder principperne om demokrati og lighed .
<P>
Ganske vist har seks direktiver om lige ln for og ligebehandling af kvinder og mnd siden 1975 gjort det muligt at skabe et solidt retsgrundlag , som EF-Domstolen i vid udstrkning har lagt til grund for sin fortolkning .
<P>
Desvrre har anvendelsen af retspraksis ikke vret ensartet i de forskellige medlemsstater .
Det er derfor p hje tid , at man nu vedtager et direktiv , som endelig forpligter arbejdsgiveren - og ikke lngere sagsgeren - til at bevise , at forskellen i ln mellem de mandlige og kvindelige ansatte ikke skyldes forskelsbehandling p grundlag af kn .
<P>
Direktivet har mange plusser : det definerer den indirekte forskelsbehandling , der ikke er begrundet i forhold , som er direkte forbundet med knnet , men p tilsyneladende neutrale forhold .
Og medlemsstaterne er jo forpligtet til at omstte og dermed gennemfre de ndvendige ivrksttelsesforanstaltninger i de nationale retsordner .
Direktivet br gennemfres inden for omrderne : ansttelse , forfremmelse , ln og social sikring .
<P>
Imidlertid er den  omvendte bevisbyrde  ikke total ; sagsgeren br frst godtgre en rkke forhold , som gr det muligt at formode , at der er tale om forskelsbehandling .
<P>
Samtidig med at jeg gr varmt ind for dette nye direktiv , beklager jeg dog , at det ikke er mere  radikalt  , og at den omvendte bevisbyrde ikke er total og reel .
<SPEAKER ID=85 NAME="Fayot">
Har dette direktiv en eksistensberettigelse ?
<P>
Et kvindeligt luxembourgsk parlamentsmedlem fra PPE-Gruppen mener , at dette ikke er tilfldet .
Derfor har hun i Udvalget om Kvinders Rettigheder forsvaret arbejdsgivernes synspunkter , og hun har stillet ndringsforslag , der tager sigte p at udvande direktivet .
<P>
Jeg deler ikke denne holdning .
Det samme glder i vrigt Luxembourgs regering .
Jeg er derimod af den opfattelse , at i kvindernes lange kamp imod forskelsbehandling p grundlag af kn vil denne tekst gre det muligt at opn de oplysninger fra arbejdsgiverne , som er ndvendige for at konstatere , om der er tale om forskelsbehandling .
<P>
Da visse medlemsstater har en lovgivning p omrdet , der allerede gr meget lngere , er det klart , at det er ndvendigt med et slagkraftigt direktiv p europisk plan for at skabe et klart retsgrundlag .
<P>
De luxembourgske socialdemokrater sttter sledes helt klart Ghilardotti-betnkningen .
<SPEAKER ID=86 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for Ghilardottis betnkning om forslag til Rdets direktiv om bevisbyrde i forbindelse med forskelsbehandling p grundlag af kn .
<P>
De danske socialdemokrater er positivt indstillede over for ordfrerens betnkning , som er et skridt hen imod en effektiv sikring af ligebehandlingsprincippet .
<P>
Et af kvindernes strste problemer er jo netop , hvordan de skal bevise , at de udsttes for forskelsbehandling p grund af kn .
Derfor er det positivt , at de retlige forhold i forbindelse med indirekte diskrimination afklares .
<P>
Det er dog ligeledes vigtigt , at forslagets anvendelsesomrde formuleres prcist , s det omfatter sager om knsdiskriminering p arbejdsmarkedet - herunder bde ansttelse , forfremmelse og ln .
Som ordfreren ppeger , br ln ogs vre omfattet af direktivet , da forskelsbehandling p grundlag af kn jo ofte drejer sig om lnsprgsmlet - isr nr lnstatistikken i Danmark viser , at kvinderne i gennemsnit fr 60.000 Dkr. mindre i ln for samme arbejde af samme vrdi .
<SPEAKER ID=87 NAME="Leperre-Verrier">
Gruppen Europisk Radikal Alliance har stemt for Ghilardottibetnkningen og vil gerne lyknske ordfreren med et glimrende stykke arbejde og med hendes mod .
Der skal nemlig selv i dag et stort mod til at beskftige sig med sprgsmlet om ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
Og vi har svrt ved at erkende , at dette sprgsml stadig er aktuelt .
For i og med at vi nu har skullet tage stilling til sprgsmlet om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling p grundlag af kn , er det fordi denne form for forskelsbehandling stadig eksisterer .
Og det er heri problemet ligger .
<P>
Imidlertid har ligebehandling af mnd og kvinder ligget Den Europiske Union strkt p sinde lige fra begyndelsen .
EF-traktatens artikel 119 foreskriver en sdan ligebehandling , og der er p dette retsgrundlag udstedt en rkke retsakter , der tager sigte p at forbedre kvindernes stilling , sledes at der ikke lngere finder forskelsbehandling sted af knnene .
Kommissionen har i de sidste tyve r lagt stor vgt p dette sprgsml .
Men hvad bestr problemet da i ?
Selv i Rdet har det ikke skortet p tekster , der sigter mod at sikre ligebehandling af mnd og kvinder .
Rdet kan blot ikke g videre i det jeblik en medlemsstat sknner , at dets interesser er truede .
<P>
Dette er forklaring nok .
Det er dette forhold , som gr , at der siden 1988 ikke har kunne trffes nogen beslutning til lsning af sprgsmlet om bevisbyrden , selv om Rdet fik forelagt en tekst , og Europa-Parlamentet havde afgivet en udtalelse .
Der er sledes tale om nsten ti rs blokering og ndvendigheden af at mtte ty til andre mindre vidtrkkende foranstaltninger .
<P>
Det omrde , vi netop har lovgivet p - og mange andre omrder - viser i hvor hj en grad , den institutionelle reform er ndvendig .
Hvis vi virkelig nsker et retfrdigt og effektivt Europa , er det p hje tid , vi indfrer flertalsafgrelser i forbindelse med afstemninger om retsakter .
Jeg hber , det lykkes at n til enighed herom under regeringskonferencen .
Der er under alle omstndigheder et reelt behov herfor .
<P>
ARE-Gruppen har stemt for betnkningen for at bidrage til opstillingen af klare og prcise regler p dette vsentlige omrde , nemlig tilvejebringelsen af en reel ligestilling mellem mnd og kvinder , og vi beklager meget , at betnkningen kun kan vre bindende for 14 medlemsstater .
<SPEAKER ID=88 NAME="Lindqvist">
Lige muligheder for mnd og kvinder og ligebehandling p arbejdspladsen burde vre en selvflge .
Ligeledes burde det vre en selvflge , at hvert enkelt land kan udforme sine egne regler p dette omrde .
Jeg har stemt for betnkningen ud fra den forudstning , at direktivets bestemmelser er mindstenormer , som giver hvert enkelt land ret til at udforme eller opretholde sine egne regler .
Det giver betnkningen da ogs udtryk for , og det er under den forudstning , at jeg stemmer for .
<SPEAKER ID=89 NAME="Thyssen">
At flytte bevisbyrden fra sagsgeren til sagsgte er et komplekst anliggende . At det har vret genstand for grundige drftelser i Parlamentet og i vor gruppe vil ikke undre nogen .
Det har i vrigt den fordel , at vor holdning er mere velovervejet , og at min gruppe har stemt for beslutningen med strre overbevisning .
<P>
Der er dem , som forsger at indsnvre diskussionen til et stridspunkt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere . Og det er selvflgelig rigtigt , at arbejdsmarkedets parter har tilkendegivet forskellige meninger , da de blev hrt om dette forslag .
<P>
I stedet for at fremhve denne uoverensstemmelse , har vi i PPE fundet det mere hensigtsmssigt at koncentrere os om sagens kerne , idet der jo i virkeligheden ikke engang er tale om nye rettigheder , men kun om at sikre , at princippet om ligebehandling og lige muligheder for mnd og kvinder , som konkretiseret i selve traktaten og i syv direktiver , kan hndhves ved domstolene .
<P>
Der er heller ikke tale om et fuldstndigt omsving , idet direktivets grundlggende id i forvejen findes udtrykt i Domstolens retspraksis .
<P>
Der er faktisk ikke engang tale om en rigtig omvendelse af bevisbyrden , men om en forskydning . Denne forskydning bringer os i en situation , hvor begge parter i en retssag mellem enten en arbejdsgiver og en arbejdstager eller mellem en person , der er underlagt en socialsikringsordning og denne socialsikringsinstans eller den pgldende lovgivende myndighed fremlgger de oplysninger , de rder over , og som er relevante for bevisbyrden .
Dette direktiv gr det nemmere for den procederende part at aftvinge en individuel subjektiv ret .
P den anden side er direktivet et middel til at f respekteret et princip , som i s den grad er samfundsmssigt relevant , at det overstiger den procederende parts subjektive rettigheder og individuelle interesser .
Direktivet har alts frem for alt stor politisk betydning .
<P>
Det eneste beklagelige aspekt i denne sag er , at retsgrundlaget til sidst mtte findes i den sociale protokol , og at direktivet flgelig forelbig ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige , sledes at det sociale Europa desvrre bliver yderligere opsplittet .
<P>
Beslutningsforslag om Albanien
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Fru formand , der er tale om alt andet end en multinational styrke til beskyttelse af den humanitre bistand .
Der er tale om en klassisk militrstyrke , der skal bestte havne , lufthavne , forbindelsesveje og jernbanestationer , som skal sikre offentlig ro og orden , afvbne befolkningen , beskytte prsident Berisha og regeringen Fino og sikre afholdelsen af et valg inden tres dage .
Hertil kommer den italienske regerings klare nske om med magt at afskre alle mulighederne for at afskibe ulovlige flygtninge med Italien som ml .
<P>
Det er starten p en farlig og brutal politisk aktion , der gemmer sig bag et lgnagtigt humanitrt mandat efter ordre fra regeringen i Rom , som har mistet sin autoritet og forekommer forvirret , og som ikke er i stand til at udrette andet end at stille sin egen svaghed og rdvildhed til skue .
<P>
Det hollandske formandskab sammenfattede i vrigt i gr aftes situationen med flgende ord :  En lidet misundelsesvrdig opgave  .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Fru formand , det er et ulyksaligt sammenfald , der har prget Europa-Parlamentets godkendelse i dag af den skaldte humanitre OSCE-militraktion i Albanien .
For njagtig 58 r siden indledtes nemlig det fascistiske Italiens besttelse af Albanien .
Men det er bestemt ikke dette tilfldige sammenfald , som har fet medlemmerne af  Rifondazione comunista  i GUE-Gruppen til at understrege deres klare afstandtagen fra den kompromisbeslutning , som netop er vedtaget .
<P>
Samtidig med at vi udtrykker den strste forstelse for de anmodninger , som er blevet fremsat af albanske demokratiske krfter , er vi overbevist om , at OSCE-aktionen under italiensk ledelse ikke alene ikke vil tilfredsstille og hjlpe disse krfter , men vi mener ogs , at aktionen - forhbentlig ikke uopretteligt - vil vre til skade for demokratiet , for en tilbagevenden til en normal tilstand og for genoprettelsen af freden i det albanske samfund .
<P>
Den militre indgriben - fordi der er tale om en militr indgriben i mangel af en fdevaremssig eller sundhedsmssig ndsituation - er kronen p vrket p det , som avisen Herald Tribune i dag kalder en rkke tragiske italienske fejltrin .
Lad os hbe , at disse fejltrin ikke fr uheldige flger for et venligsindet folk , som har gennemget utallige lidelser i de seneste 58 r .
Vi kommunister - i Italien og i Europa - vil fortsat arbejde for , at dette forrykte militre eventyr afsluttes hurtigst muligt uden yderligere tragiske flger for dette folk p den anden side af Adriaterhavet .
<SPEAKER ID=92 NAME="Theonas">
Vi vil stemme imod det flles beslutningsforslag , som de seks politiske grupper har stillet .
<P>
Vi tager p det kraftigste afstand fra den tankegang , der ligger bag de konservative og de socialdemokratiske krfters flles forslag om intervention i et tredjelands indre anliggender med udsendelsen af en international styrke .
<P>
EU fortstter sin uacceptable politik med sttte til de krfter , der har bragt Albanien i den nuvrende situation , og forsger at redde alt , hvad reddes kan , af det diktatoriske , udemokratiske og rveriske Berisha-regime , som det selv har bragt til magten , uden hensyn til de konsekvenser , denne politik har for den albanske befolkning .
<P>
I stedet for at krve prsident Berishas jeblikkelige afgang , i stedet for at krve , at de internationale organisationer bidrager til at holde de albanske borgere skadeslse , som er blevet udplyndret af bankforetagenders pyramidespil med deres europiske og amerikanske partneres velsignelse og spekulationer , i stedet for at krve , at oprrerne i Albanien fr tilfredsstillet deres krav , og at deres komiteer deltager i genoprettelsen af demokratiet og i den konomiske genopbygning af Albanien , griber Europa-Parlamentets beslutningsforslag ind i landets interne forhold og forsger endnu engang at forhindre den albanske befolkning i selv at faststte sin skbne og sin fremtid .
<P>
De konservative og socialdemokratiske krfter bruger tilsvarende politiske krfter i Albanien og disses holdning og standpunkt som pskud til med denne EF-beslutning at give sin fulde sttte til en vbnet militrintervention , som finder sted med FN ' s velsignelse , men med hovedansvaret hvilende p den italienske regering , hvor det eneste forml er en ny opdeling af Albanien og af hele Balkan i interesseomrder .
<P>
Vi er kategoriske modstandere af enhver form for militrintervention , isr p Balkan , hvor tilstedevrelsen af militrstyrker i flere og flere lande ger risikoen for en generel destabilisering i et omrde , som er blevet kaldt  Europas krudttnde  .
<P>
Vi gr imod en legalisering og grundfstelse af den tankegang , som vinder frem med den nye mde at ordne tingene p , hvor militr indgriben er den eneste mde at klare interne og internationale problemer p , og hvor fordeling af humanitr bistand bruges som pskud til at konsolidere de imperialistiske interesser med militr tilstedevrelse og vbenmagt .
<SPEAKER ID=93 NAME="Wibe">
I denne forsamling drfter man med stor iver , om der skal indsttes vbnede tropper i Albanien for at tilvejebringe fred og sikkerhed .
At gennemfre en militr operation i Albanien vil imidlertid vre meget vanskeligt og kan koste mange menneskeliv , som ikke kan mles i penge .
<P>
Alle er enige om , at det store problem er , hvordan befolkningen skal afvbnes .
Jeg foreslr , at Den Europiske Union i stedet opretter et vbenindkbskontor i Tirana .
Det vil vre langt billigere for EU-landene at kbe vbnene af befolkningen end at forsge at tvinge den til at afgive dem .
Samtidig fr albanerne p den mde en indkomstmulighed , som mske til en vis grad kan mildne de tab , som mange af dem har lidt ved at deltage i pyramidespillene .
<P>
Beslutningsforslag om Hongkong
<SPEAKER ID=94 NAME="Van Bladel">
Min bekymring for den aktuelle udvikling i Hongkong er samtidig en bekymring for intern stabilitet i Kina som helhed .
Det vil benbart ikke rigtig lykkes at overbevise regeringen i Beijing om , at Europa-Parlamentets kritik ikke er anti-Kina , men pro stabilitet i Asien og pro stabilitet i  the global village  , som ogs Kina er en del af .
<P>
Siden den konomiske liberalisering har Kina p omrdet menneskerettigheder og demokrati netop ikke lagt en liberal holdning for dagen . Kinas tilkendegivelse om , at landet har til hensigt at undertegne et par internationale traktater , lyder lovende , men det br da ogs gennemfres hurtigst muligt .
I vrigt kunne jeg nske mig , at Kinas delegation i Den Europiske Union p alle niveauer intensiverer kontakterne og dialogen med medlemmerne af Europa-Parlamentet , begge sider med bent visir .
<SPEAKER ID=95 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har hverken stemt for eller imod beslutningsforslaget om Hongkong .
Dermed nsker vi at understrege , at den kritik , som beslutningen retter mod Den Kinesiske Folkerepubliks optrden , er rigtig .
For os er det en selvflge at forsvare demokratiet og menneskerettighederne .
<P>
Vi er derimod ikke enige i beslutningsteksten , for s vidt angr punkt 6 .
Vi ser ikke nogen grund til , at EU eller dets medlemsstater i dette sprgsml samordner deres optrden med USA .
Derfor har vi undladt at stemme .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.20 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0294 / 97 af Hoff m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om traktaten om en union mellem Republikken Belarus og Den Russiske Fderation ; -B4-0297 / 97 af Ferri m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om traktaten om en union mellem Den Russiske Fderation og Republikken Belarus ; -B4-0380 / 97 af Lalumire for Gruppen Europisk Radikal Alliance om traktaten om en union mellem Belarus og Den Russiske Fderation ; -B4-0319 / 97 af Bertens for Det Europiske Demokratiske og Liberale Partis Gruppe om traktaten mellem Rusland og Belarus ; -B4-0326 / 97 af Schroedter og Aelvoet for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om krnkelser af demokratiet og menneskerettighederne i Belarus ; -B4-0329 / 97 af Sornosa Martnez for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om unionstraktaten mellem Belarus og Den Russiske Fderation .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Erika Mann">
Hr. formand , kre kolleger og Kommission , vi hbede alle , at endnu en aktuel og uopsttelig debat om den politiske situation i Belarus ikke skulle blive ndvendig .
Vi hbede , at prsident Lukasjenko ville finde fornuftens vej bort fra den ufornuftens vej , han selv slog ind p .
Vi hbede , at den accept af de demokratiske spilleregler i Belarus , der skulle vre kommet for lngst , omsider kom .
Der findes mange demokratiske modeller , men de accepterer alle de grundlggende menneskerettigheder som f.eks. respekt for det demokratisk valgte parlament , menings- og forsamlingsfrihed , pressefrihed og udvelse af demokratiske kontrolprocedurer .
<P>
Menneskerettigheder og udvelsen af demokratiske borgerlige frihedsrettigheder er ikke en luksus fra dekadente vestlige samfund , som lande , der er inde i en politisk og konomisk omvltning , ikke har rd til .
De er et humant internationalt samfunds borgerlige rettigheder .
Kritiske ideer er et levende og bent samfunds salt .
Frihed er et gode for alle borgere .
Vi hbede , der ville tegne sig en lsning , som svarer til situationen inden folkeafstemningen .
Vi hbede , at der blev indledt omfattende konomiske reformer og at dermed de pbegyndte finansielle og konomiske hjlpepakker fra IMF , Verdensbanken , Den Europiske Union og USA omsider kunne gennemfres .
<P>
Vi hbede , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen samt interimsaftalen mellem Den Europiske Union og Belarus kunne gennemfres .
Det er ikke isolation , der er europisk politiks ml , men vor pligt til at bringe finansielle og konomiske hjlpeforanstaltninger i sammenhng med vore ideer .
<P>
Forsget p at gennemfre et tttere regionalt samarbejde mellem to stater , der er hinanden venligtsindede , sledes som Rusland og Belarus er , er legitimt .
Men det m befrygtes , at denne traktat er en geopolitisk afvrgestrategi over for NATO ' s udvidelse mod st .
Primakov taler allerede om en reduktion af virkningerne af NATO ' s udvidelse mod st .
Min frygt gr p , at der her fremkaldes national angst og at opgivelsen af national suvernitet en dag kunne forekomme nskvrdig .
<P>
Regionale strategier og regional kooperation br ikke vre afvrgestrategier , men indeholde mulighed for at vre en partner , som er til at stole p for alle nabostater lige som for partnere som f.eks. Den Europiske Union og USA samt for de internationale institutioner som f.eks. IMF og Verdensbanken , som er behjlpelig med en indrmmet utrolig vanskelig og historisk enestende proces gende ud p en integrering i et bestende internationalt konomisk system .
<P>
Det er at hbe , at det nuvrende udkast til en traktat mellem Rusland og Belarus vil fre til en bred drftelse ; debatten br vre ben , demokratisk og kontrovers .
<P>
I det flles beslutningsforslag opfordrer vi Kommissionen til at vurdere virkningerne p aftalerne , og vi anmoder udtrykkelig Kommissionen om at bringe disse undersgelser i sammenhng med den fact finding mission , der er flles med Rdet , og tillige meddele os resultatet deraf .
I vrigt br beretningen om fact finding mission ufortvet tilstilles Parlamentet .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
P trods af de omfattende demonstrationer har prsident Lukasjenko sat sin vilje igennem og indget en unionstraktat med Den Russiske Fderation .
Mden hvorp denne traktat er kommet i stand , er et skoleeksempel p autoritr adfrd og den belarussiske regerings holdning .
Heldigvis er traktatens virkefelt fra russisk side blevet betydelig reduceret p foranledning af de nye liberale ministre . Den nuvrende traktats gradvise gennemfrelse bner mulighed for yderligere drftelser og samrd , inden den videre integration gennemfres .
Den nye traktat vil kun kunne blive en succes , hvis den er forankret i en ramme af respekt for demokrati og menneskerettigheder , giver plads for kritiske journalister og sikrer en menneskevrdig mindretalspolitik .
Denne ramme mangler i jeblikket .
Heldigvis har den belarussiske regering lovet bod og bedring og erklret sig villig til et samarbejde med Unionen p grundlag af Kosto-udvalgets forslag .
Unionen br vre villig til at yde hjlp , og vor indsats er ndvendig med henblik p sikkerhed og stabilitet i steuropa .
Der skal en strre indsats til fra den belarussiske regerings side , inden partnerskabsaftalen kan godkendes .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , siden november har der fundet massive ndringer sted i Belarus .
Under mit sidste besg i marts s jeg en ndring , som jeg aldrig har oplevet under tidligere besg .
Hvorledes denne traktat behandles , hvor lidt offentligheden inddrages , er typisk for den .
Virkeligheden i landet er den , at parlamentsmedlemmer dmmes , at de fr fngselsstraffe , at de idmmes bder , selv om de fortsat nyder immunitet .
<P>
Derfor mener jeg , at vi ikke br undlade at indbyde disse parlamentsmedlemmer . Svaret fra hr .
Lukasjenko er meget pfaldende , for medens han skrev dette svar , fandt disse arrestationer sted .
Den frie presse har overhovedet ingen chance mere .
Der er nu fremsat den trussel , at aviserne - de sidste frie stemmer i landet - skal indstilles .
Derfor er det ndvendigt meget hurtigt virkelig at gennemfre de foranstaltninger i TACISdemokratiprogrammet , som stadig er mulige , og give alle dele af befolkningen adgang til dem .
<P>
Det vanskeligste for tiden er fortsat at gennemfre Tjernobyl-hjlpen til de brn , der har lidt skade , og jeg fr en mngde opringninger og klager over , at NGO ' erne har store problemer med at viderelede den humanitre hjlp til dem , den er bestemt for , frit og uden stadig indblanding fra statens side .
Jeg anmoder derfor grupperne om at acceptere et mundtligt ndringsforslag fra os derom .
<P>
Rystende og tegn p den stalinistiske udvikling i Belarus er tillige oprettelsen af statslige ungdomsorganisationer , som har fascistiske trk .
Det er vigtigt at holde en dialog i gang , men en dialog , som frst og fremmest krver , at grundbetingelserne for den tilvejebringes .
Det er endvidere vigtigt , at en delegeret fra OSCE fr sttte til at indbyde til en rundbordssamtale , hvor dialogen med de demokratiske krfter igen fremmes . For det er ogs ndvendigt , at disse demokratiske krfter fr den anerkendelse , der tilkommer dem fra vor side , og at de ikke bliver en diktatorisk handlemdes frie bytte .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Erika Mann">
Hr. formand , en kort meddelelse . De Europiske Socialdemokraters Gruppe accepterer det mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg var for f uger siden aldersformand i Europa-Parlamentet , og da gik noget op for mig . Nr man er s gammel som jeg , har man set meget og ogs det modsatte af alt .
Jeg kan kun sige til Dem : Nr jeg hrer nyheder fra Belarus , husker jeg nje forret 1938 , Hitlers besttelse af strig .
Det er njagtig den samme mde , njagtig den samme teknik , njagtig det samme sprog , der anvendes her .
Det er camoufleret totalitarisme , i hvilken forbindelse der jo er noget , som hos os i alt for ringe grad blev taget til efterretning , nemlig at Weimar-republikken i sin tid brd sammen i Tyskland , da nationalsocialister og kommunister tilsammen havde absolut flertal i rigsdagen .
<P>
Og s meget Boris Jeltsin , som jeg mske stadig tiltror nogen god vilje , nu snor sig i denne situation , m vi jo ikke glemme , at der i dumaen i dag er njagtig den samme kombination som i den tyske rigsdag i sin tid .
Det er p den ene side hele gruppen omkring Sjirinovskij , p den anden side kommunisterne , s at der igen er et absolut totalitrt flertal , som ganske vist ikke skaber noget positivt , men kan sl alt i stykker .
Det er det uhyre nedslende ved udviklingen i Belarus .
Det er derfor ndvendigt at gre alt for at imdeg denne situation .
Vi kan ikke gre ret meget , men vi br i hvert fald eftertrykkeligt gre vort standpunkt gldende , vi br meget energisk insistere p , at man ogs fra vort rede Rds side omgende foretager sig noget i denne sag .
<P>
Hr. formand , der er hele tiden et utal af beslutninger , med hvilke man kan sl alting op , men giver man ikke disse beslutninger tnder , vil de totalitre diktaturer hjst le ad dem og ikke tage dem alvorligt .
Se blot , hvad denne hr . Lukasjenko siger igen og igen , hvorledes han delgger friheden dr skridt for skridt .
Pressefriheden er praktisk talt slut , parlamentsmedlemmer sidder , som fru Schroedter rigtigt sagde , allerede i fngsel .
Vi br derfor give meget strkt udtryk for vor solidaritet med disse parlamentsmedlemmer , for vor solidaritet med oppositionen i Belarus .
Og vi br mske ogs krve , at Rdet omsider indtager en afgrende og energisk holdning i denne situation .
Det er virkelig det , det kommer an p i denne situation .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige mange tak til fru Schroedter .
Hun var jo i sin tid blandt de allerfrste , der var i Belarus og s , hvad der foregr dr .
Jeg husker stadig , at mange dengang drillede hende med , at hun s spgelser .
Desvrre er disse spgelser i dag mere levende end nogensinde .
Havde vi dengang reageret mere energisk , ville det mske have ndret noget .
Muligvis ikke , men man skulle nu have prvet p det .
Jeg anmoder derfor om , at der gres alt for at lgge pres p Belarus , men ogs p Rusland , for at man i det mindste fr et nogenlunde greb om situationen dr .
P lang sigt kan det nemlig lede os ud i en frygtelig international katastrofe .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , i lighed med de andre talere er jeg klar over situationens alvor , svel i Fderationen som i Belarus , men jeg kan ikke se , hvorfor vi , de bilaterale forbindelser med Unionen taget i betragtning , ikke kan drfte det inden for sammenhngen , og hvorfor vi drfter det nu , hvor det jo drejer sig om en traktat mellem Den Russiske Fderation og Belarus .
Jeg s meget hellere , at Parlamentet i dag drftede flgerne for EU-politikken af den dom , retten i Berlin har afsagt for to timer siden . Dommeren anser det for godtgjort , at det hjeste iranske statskollegium er skyldigt i mordet p de fire kurdere i restaurant Mykonos for fire r siden .
Det var det , vi burde have drftet .
Hvad er det for en kritisk dialog , der aldrig har taget form ?
Det havde vret aktuelt , og vi burde ogs have drftet , om den amerikanske Kongres mske alligevel er lidt bedre informeret end vi .
Og hvem ved , mske bliver vi nu ogs ndt til inden lnge at kigge lidt mere serist p denne d ' Amato-lov .
Vore debatter er det tilfldige encyklopdiske resultat af valgdistriktets vigtighed , NGO ' en med den bedste lobbyvirksomhed , hang til hvad der er langt vk og ikke til at verificere , og selvflgelig de store politiske partiers udslagsgivende stemme .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem , lad os give den aktuelle og uopsttelige debat en anden form og et andet indhold .
Jeg var til stede i Genve , da Rdet tog vor beslutning til efterretning og forsatte sin diskussion af de enkelte medlemsstaters ideer .
<P>
Hr. formand , vil De ikke nok tale med de politiske partier , give denne aktuelle og uopsttelige debat en anden form og et andet indhold , ellers bliver den aktuelle og uopsttelige debat langsomt , men sikkert en skygge af sig selv , og det er der ingen , der nsker .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , det forslag til flles beslutning , som er forelagt , er efter min mening uhensigtsmssigt - og det af flere grunde .
<P>
For det frste foregriber det resultatet af de igangvrende forhandlinger , idet Den Europiske Union netop i jeblikket afventer et svar fra regeringen i Belarus p de bekymringer , den har givet udtryk for .
Det lader til , at regeringen i Belarus i jeblikket er rede til at tage hensyn til henstillingerne fra Den Europiske Union .
Hvis vi i dag vedtager beslutningsforslaget , begr vi et fejltrin , som vil kunne skade det image af ansvarlighed , som Europa-Parlamentet br vrne om .
<P>
For det andet kan udkastet til traktat mellem Belarus og Rusland kun analyseres inden for de langt videre rammer , som udgres af omstruktureringen af SNG , et problem , man ikke kan se bort fra , men som er helt glemt i forslaget til flles beslutning .
Der oprettes med traktaten en union , som str ben for andre stater ; der foresls et samarbejdsniveau , der rkker videre end SNG-samarbejdet og ogs videre end det ellers forholdsvis ttte samarbejde mellem Rusland , Belarus , Kasakhstan og Kirgisistan .
Det er sledes ndvendigt at se tingene i deres rette perspektiv .
<P>
For det tredje skal jeg ikke lgge skjul p , at jeg mener , forslaget til flles beslutning har mistet en stor del af sin vrdi , idet det stttes af kommunister , der ikke netop er dem , der er bedst egnede til at fortlle os , hvorledes man sikrer de grundlggende frihedsrettigheder og bekmper totalitarismen .
<P>
Endelig er det latterligt at anvende betegnelsen diktatorisk om en regering , som den 27. november 1996 afholdt en folkeafstemning .
Siden hvornr lader diktatoriske regeringer afholde folkeafstemninger ?
Igennem hele Ruslands historie har jeg aldrig set en diktator gennemfre en folkeafstemning .
Man kan blot sl op i historiebgerne .
<P>
Det ville sledes vre at foretrkke , om man udsatte afstemningen om dette forslag til flles beslutning , eller om man stemte imod .
Situationen er helt klart i frd med at underg en forbedring takket vre drftelser p det diplomatiske plan , og jeg er af den opfattelse , at hysteriske eller ensidige tilkendegivelser fra Europa-Parlamentets side kun vil bidrage til at skabe et klima af mistro mellem st og Vest , som bestemt ikke vil vre til gavn for nogen af parterne .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Hr. formand , jeg kan ganske tilslutte mig den mening , mine kolleger fru Mann og fru Schroedter har om Belarus .
Men n ting vil jeg nu gerne lige prcisere .
Rusland er ikke noget diktatur .
Rusland er p vej til at blive et demokrati .
Rusland er givet endnu ikke kommet dertil , hvor vesteuropiske demokratier str nu og hvad vi ogs kunne nske os for dette lands fremtid .
Men Rusland er p vej til at blive et demokrati , og det skal vi sttte .
Derfor er meningen med og anliggendet i denne beslutning ogs at vurdere , hvilke virkninger unionen mellem Belarus og Rusland fr p vore forbindelser med Rusland .
<P>
Interimsaftalen med Belarus er lagt p is , det er ogs rigtigt , fordi der dr virkelig er diktatur .
Vi har imidlertid en partnerskabsaftale med Rusland , der skal ratificeres , og jeg hber , at det ogs sker i de kommende uger .
Dog bliver vi som Europa-Parlament ndt til allerede nu at overveje , hvorledes vi f.eks. omgs med en parlamentarisk forsamling fra denne union , hvor den ene halvdel af medlemmerne ikke er demokratisk legitimeret .
Det br vre vort anliggende under drftelsen .
<SPEAKER ID=106 NAME="Marn">
Hr. formand , den politiske og konomiske udvikling i Belarus giver afgjort grund til bekymring - isr efter afholdelsen i november af folkeafstemningen om den nye forfatning .
Som det er blevet anfrt , konkluderede en fact-finding mission udsendt af Den Europiske Union , at folkeafstemningen ikke blev retmssigt gennemfrt , og at forfatningen ikke sikrede en passende adskillelse af magtbefjelserne eller behrig kontrol og ligevgt mellem dem .
<P>
Som reaktion p denne missions konklusioner som blev paraferet af Ministerrdet den 24. februar , sendte Belarus ' udenrigsminister i forgrs en skrivelse til formandskabet , hvis indhold vil blive gjort til genstand for drftelse med medlemsstaterne .
Den omtalte skrivelse fra den belarussiske regering indeholder to tilsagn : dels tilsagn om med alle medlemmerne af det 13 . verste Rd at drfte de ndvendige forfatningsndringer med henblik p strre adskillelse mellem magtinstanserne .
For det andet med Den Europiske Union at drfte sprgsmlet om etablering af uafhngig kontrol med og forbedring af den eksisterende retsramme for beskyttelse af menneskerettighederne og mediernes uafhngighed .
<P>
Belarus ' udenrigsminister vil i dag rejse til Haag for officielt at forelgge Ministerrdets formandskab Belarus ' reaktion .
Ligeledes i dag skal EU-Ministerrdets Politiske Udvalg drfte den politiske situation i Belarus .
Sfremt Den Europiske Union finder Belarus ' reaktion tilfredsstillende , vil Kommissionen undersge , under hvilken form man kan sttte de belarussiske myndigheders initiativer til at rette op p den konomiske og politiske situation .
<P>
Kommissionen flger nje Belarus ' initiativ til at uddybe integrationen med Rusland .
Og selv om traktaten i dens nuvrende udformning mere har karakter af en hensigtserklring , end et reelt traktatgrundlag , vil Kommissionen naturligvis nje undersge , om den undertegnede traktat om en union mellem Belarus og Den Russiske Fderation er kompatibel med de kontraktuelle forbindelser med Den Europiske Union .
For at vre acceptabel skal denne integration vre fuldstndig frivillig , til gensidig fordel , ben over for omverdenen og forenelig med de indgede internationale forpligtelser og ikke skabe nye splittelser .
Hermed har jeg redegjort for Kommissionens synspunkt , og jeg kan selvsagt ikke p indevrende tidspunkt oplyse noget om resultaterne af kontakten med den belarussiske udenrigsminister , og heller ikke om holdningen i Rdets Politiske Udvalg , som netop nu holder mde i Bruxelles .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Jeg har endnu et sprgsml til hr .
Marn : Under hvilke forudstninger er Kommissionen rede til at g ind i en dialog om fngslingen af parlamentsmedlemmer og lignende massive krnkelser ?
<SPEAKER ID=108 NAME="Marn">
Svaret p det rede medlems sprgsml er indeholdt i skrivelsen fra den belarussiske udenrigsminister .
Som tidligere nvnt indeholder den omtalte skrivelse et tilsagn om , at regeringen vil indlede drftelser med alle medlemmerne af det 13 . verste Rd , det nuvrende  Parlament  , om de ndvendige forfatningsndringer med henblik p strre adskillelse mellem magtinstanserne .
Denne forhandling er nu i gang , og Kommissionen og Rdet vil kunne drage de politiske konsekvenser heraf , nr forhandlingen er afsluttet .
<P>
Som det glder for forhandlinger generelt , m det faktum , at den belarussiske regering har sendt en skrivelse og nu sender sin udenrigsminister ud for at forhandle med Rdets formandskab , tolkes sledes , at der i det mindste er forhandlingsvilje til stede .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Erika Mann">
Hr. formand , undskyld , det er ikke til forretningsordenen , men endnu et sprgsml : Hr. kommissr Marn , ved De noget om , hvorvidt Rdet vil tilstille Parlamentet beretningen om fact-finding mission ?
Og hvis ja , hvornr vil det s ske ?
<SPEAKER ID=110 NAME="Marn">
Der vil ikke vre noget problem , fru Mann .
Jeg gentager , at de politiske direktrer holder mde i eftermiddag for at tage stilling til den belarussiske regerings forslag .
Nr mdet er slut , vil De blive orienteret herom .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0288 / 97 af Andr-Leonard og Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Zaire ; -B4-0298 / 97 af Tindemans m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om situationen i Zaire ; -B4-0307 / 97 af Pasty m.fl. for Gruppen Union for Europa om situationen i Zaire ; -B4-309 / 97 af Hory og Pradier for Gruppen Europisk Radikal Alliance om situationen i stzaire ; -B4-0313 / 97 af Swoboda m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om situationen i Zaire ; -B4-0327 / 97 af Aelvoet og Telkmper for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om situationen i Zaire ; -B4-0330 / 97 af Pettinari og Carnero Gonzlez for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om situationen i Zaire .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , i Zaires skove gemmer sig hundredtusinder af flygtninge , der er afskret fra enhver anden hjlp end den mest elementre humanitre bistand .
I mellemtiden udkmpes der voldsomme kampe i Zaire med deltagelse af bl.a. fremmede lejesoldater ; hertil kommer , at en lang rkke ledende hutuer , som deltog i massakrerne p tutsier i Rwanda , ogs opererer i Zaire .
<P>
Hvad skal Den Europiske Union stille op over for dette ?
Vi kan i det mindste beklage mangelen p sammenhng i EU ' s politik i den forbindelse , og det ogs i hele omrdet ved de store ser ; man har da ogs gjort opmrksom p , at der her er tale om endnu et nederlag for den flles udenrigspolitik , isr hvad angr den manglende koordinering mellem Rdet og de medlemsstater , der ogs er medlemmer af FN ' s Sikkerhedsrd .
Der tegner sig sledes mindst tre initiativer , som absolut br tages : for det frste br man anmode FN ' s Sikkerhedsrd om at oprette en international fredsstyrke , der skal have til opgave at beskytte de humanitre organisationer , at afvbne hutu-militserne og at beskytte de internationalt anerkendte grnser .
<P>
Det andet initiativ bestr i at understrege Arusha-tribunalens afgrende betydning for stabiliseringsprocessen i omrdet ved de store ser , for s vidt som en hndfast afstraffelse af de ansvarlige for massakrerne i 1994 er en forudstning for at undg , at der forves nye massakrer .
<P>
Endelig br man for det tredje genfremstte kravet om at oprette humanitre korridorer for at komme de hundredtusinder af flygtninge til hjlp , som i dag lever under frygtelige forhold i skovene i Nordvestzaire .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , rede kolleger , min gruppe vil godkende det flles beslutningsforslag om Zaire , fordi den sttter og vrdstter tekstens nd , der hvor teksten fordmmer vbenmagt og udtaler sig til fordel for demokrati og valg ; det hber vi , at vi vi vil krve det overalt , s der kan findes en lsning p flygtningesprgsmlet - der dr stadig cirka 200 om dagen - s der kan foretages en undersgelse af massakrerne , og s Tribunalet ogs skal virke , som der blev sagt lige fr , i stzaire , hvor massakrerne finder sted , s der kan indledes politiske forhandlinger og sikresfor humanitr hjlp , hvilket alt sammen forudstter , at man i mere klare vendinger anklager dem , som forhindrer alt dette .
<P>
Min gruppe er af den opfattelse , at vi p nuvrende tidspunkt burde have udtalt os mere energisk om fremtiden for at forhindre , at det eksisterende diktatur i Zaire erstattes med et andet , fordi man endnu ikke har gjort alvor af at forberede valget , blandt andet ved at gennemfre en folketlling for at forhindre , at det internationale samfund nogensinde kommer til at fremme statsdannelser i Afrika p grundlag af etniske tilhrsforhold .
Min gruppe finder det uhrt , at man netop i dag , ved et overhalet regimes endeligt , kan finde p at sige , og jeg citerer teksten :  at en politisk lsning p den interne krise i Zaire br findes uden militr indblanding udefra  .
Nr man lser det , sprger man sig selv , om det er en drlig vittighed , blandt andet ogs fordi man ikke sprger , hvem der finansierer eller teknisk sttter disse militroperationer .
<P>
I dag er vi formodentlig vidne til et historisk jeblik for Zaire og givetvis for hele Afrika , og det er synd og skam , at vort flles beslutningsforslag ikke nr op p samme hjde som det historiske jeblik , vi oplever i dag .
Havde det vret tilfldet , kunne vor tekst givetvis have udstukket en bedre fremtid for Zaire i Afrika .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Baldini">
Hr. formand , rede kolleger , hvor mange beslutninger er der ikke allerede blevet vedtaget ikke kun her i forsamlingen , men ogs i andre internationale fora , og hvor mange skal der til , inden der viser sig en lsning p krisesitutionen i Zaire ?
Sandsynligvis mange i betragtning af de ofte tvetydige udtalelser fra de involverede parter .
<P>
Lom-topmdet , der blev afholdt den 26. og 27. marts i OUA-regi , syntes at bne op for en rkke positive perspektiver i betragtning af de tilsagn , der blev givet af Zaires officielle delegation og af reprsentanten for oprrsstyrkerne , som i princippet accepterede en vbenhvile og optagelse af forhandlinger .
<P>
Situationen i felten er som bekendt en helt anden .
De efterflgende forhandlinger , der har vret frt i Sydafrika , og som i jeblikket er afbrudt , har heller ikke kunnet bringe en ende p krigshandlingerne .
Vi opfordrer derfor parterne til at respektere de forpligtelser , de har indget offentligt over for det internationale samfund , og vi forlanger p det bestemteste , at der hurtigst muligt opstilles og trffes de ndvendige foranstaltninger med henblik p afholdelsen af frie og demokratiske valg under international kontrol .
Jeg vil i vrigt tillade mig at minde om , at man allerede for lang tid siden , inden konflikten brd , ud havde planlagt afholdelsen af valg i Zaire .
<P>
Flygtningenes situation i stzaire er katastrofal , og der kan alene findes en lsning , hvis der er politisk vilje hertil , isr fra oprrsstyrkernes side .
Vi anmoder derfor Laurent-Dsir om at give flygtningene adgang til forsyningscentrene , hvor de vil kunne modtage den ndvendige humanitre hjlp ; vi anmoder endvidere om , at de NGO , der er til stede , fr mulighed for at bevge sig frit omkring , hvilket er en ndvendighed for at de kan hjlpe flygtningene , som stadig er spredt ud over et stort omrde .
<P>
For s vidt angr beretningerne fra den srlige talsmand for FN ' s Menneskerettighedskommission , Roberto Garreton , om de massakrer , der skulle vre beget af oprrsstyrkerne mod flygtningene , insisterer vi p , at sagen belyses , at man fastslr omfanget af massakrerne , og at man trffer passende foranstaltninger , som sikrer at retfrdigheden sker fyldest .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Kouchner">
Hr. formand , kre kolleger , vi har ikke skrevet under p beslutningsforslaget , men vi vil stemme for , for jeg er mindst lige s fortvivlet som de kolleger , der har haft ordet .
Det er igen en meget vigtig tekst , men som ikke vil f nogen betydning , fordi vi overhales af begivenhederne , og fordi vi ikke har forstet , medens endnu tid var , at insistere kraftigt nok p , at det internationale samfund greb ind .
Som sagt overhaler begivenhederne os ; de beslutninger , vi vedtager i dag , vil ikke lngere have nogen vrdi , fordi Tshisekediregeringen er faldet og erstattet af en ny under ledelse af anden general .
<P>
Er den nye regering lovlig eller ej ?
Det ved vi ikke .
Kort sagt halter vi frygteligt bagefter .
Hvilke forhandlinger kan man indlede , eftersom Laurent-Dsir Kabila har erklret , at der ikke bliver nogen forhandlinger , fr prsident Mobutu er trdt tilbage ?
Det hele forekommer grotesk !
<P>
Jeg skal minde om , hr. formand , at det , der er vigtigt for os nu - og jeg er enig i det , hr . Tindemans sagde - er flygtningenes sikkerhed .
Men flygtningene er ikke i sikkerhed .
Vi ved , at de dr i urskoven , og nu ser vi det .
Atter en gang griber vi ind , p et tidspunkt hvor det er for sent !
Hvad er det , der foregr ?
Vi har vedtaget utallige beslutninger med henblik p at n ud til flygtningene .
Vi er ikke net ud til flygtningene !
Vi har udsendt Ajello som reprsentant for Den Europiske Union , og han har i jeblikket ingen reel indflydelse p forhandlingerne .
<P>
Minsandten om der ikke i beslutningen er et punkt 5 , hvor man forkaster indblanding udefra !
Men hvad vil  indblanding udefra  egentlig sige ?
Jeg har forstet , at det drejede sig om Uganda , Rwanda og Burundi , men vi har selv forlangt en  indgriben  , og ordet er positivt i min mund .
Med andre ord har vi anmodet om en humanitr intervention , inden folk dr , og ikke for at lgge hindringer i vejen for den politiske proces , ikke for at beskytte Mobutu .
Jeg nsker bestemt ikke at beskytte prsident Mobutu .
Man m da indrmme , at der er noget latterligt i at modstte sig , at man intervenerer , nr de , der intervenerer , forhindrer os i at n frem til flygtningene .
<P>
Alt dette forekommer mig frygteligt forsinket !
Naturligvis vedtager vi endnu en gang en beslutning af denne type , fordi det giver os god samvittighed ; og bagefter tager vi hjem til os selv og ser tv-reportagerne , hvor vi ser folk d , som det var vores opgave at redde .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , beretningerne fra Zaire bliver stadig mere dramatiske og krver virkelig , at vi forstrker den humanitre aktion , og navnlig at vi tager et beslutsomt politisk initiativ over for Zaire og over for hele omrdet ved de store ser .
<P>
I realiteten lader det til , at man er net til et vigtigt vendepunkt , i den forstand at Mobutu Sese Sekos styre - efter over tredive rs grusomt diktatur og udplyndring af landet - tilsyneladende endelig lakker mod enden , et styre , der har vret og er hovedrsagen til forngtelsen af alle elementre demokratiske principper , til en systematisk krnkelse af menneskerettighederne og til en kolossal forarmelse af et af de potentielt rigeste lande i verden .
<P>
Mobutu har imidlertid netop i gr foretaget en ny autoritr handling , idet han har udskiftet den civile premierminister med en militrperson og dermed endnu en gang - som om dette var ndvendigt - bevist , at tilstedevrelsen af demokratiske institutioner kun er en farce .
<P>
Styrets politiske og militre strukturer er imidlertid ved meget hastigt at bryde sammen under presset fra oprrernes vbnede styrker under ledelse af Laurent-Dsir Kabila ; sledes kontrollerer oprrerne nu over en tredjedel af det zairiske territorium .
<P>
I dette jeblik kmper man endnu i Lubumbashi og i andre omrder i landet ; iflge alle de rapporter , vi modtager , er der tusinder af ofre , hundredtusinder af fordrevne , og leveforholdene for millioner af flygtninge - isr i de stlige egne af landet - bliver hver dag endnu mere forfrdelige .
<P>
Alt dette giver efter min mening anledning til en rkke klare konstateringer .
Hvad der i det mindste str klart er , at problemerne i Zaire p ingen mde lses ved militre midler .
Det er sledes ndvendigt , at forhandlingsprocessen mellem den zairiske regering og oprrerne , som er blevet indledt med de aftaler , der blev underskrevet i Lom , i den udstrkning det er muligt for forhandlerne , foregr hurtigt og effektivt , sledes at der snarligt indfres en vbenhvile .
<P>
For at dette kan ske , er det ndvendigt , at FN ' s mglingsforsg , som er udformet af Mohamed Shahnoun , ud over sttten fra Sydafrika virkelig kan regne med sttte ogs fra hele det internationale samfund og frst og fremmest fra Den Europiske Union ; nr jeg taler om sttte , tnker jeg dels p en politisk , dels p en materiel sttte .
<P>
Det er med rette blevet nvnt , at Zaires fremtid br baseres p et demokratisk styre , der gr det muligt at genopbygge landet materielt og ndeligt ; der br ikke vre tale om blot at udskifte n diktator med en anden .
Hertil kommer , at de humanitre hjlpeorganisationer br kunne komme direkte og hurtigt ud til alle omrder i landet og hjlpe flygtningene , som - hvis de nsker det - br kunne vende tilbage til deres hjemland under sikre forhold eller ogs blive p det sted , hvor de opholder sig i dag .
<P>
Det er isr ndvendigt at kunne tilbyde alle lande i omrdet en rkke interne og internationale garantier , der giver alle en flelse af sikkerhed ; det tilkommer sledes FN og de lande , der er reprsenteret i FN - frst og fremmest EU-landene - at arbejde for en fredskonference og navnlig at trffe beslutning om udstationering af en international sikkerhedsstyrke .
<P>
Til sidst vil jeg tillade mig , hr. formand , at fremstte et nske , ja faktisk en anmodning , nemlig om at Den Europiske Union og alle medlemsstaterne , herunder i frste rkke dem , der har haft og stadig har direkte politiske og konomiske interesser i omrdet endelig vil indtage en positiv og aktiv rolle ved lsningen af de eksisterende konflikter og vil undlade at sttte gamle og nye lidet prsentable og lidet plidelige  venner  .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , i mnedsvis har vi med hensyn til flygtningenes dramatiske situation , som adskillige medlemmer har vret inde p , gentagne gange gjort gldende , at der skal vre adgang til , at der skal vre mulighed for at yde hjlp .
Ingen af delene er blevet til noget , og med hensyn til det sidste er alle klar over , at sagerne ville have set helt anderledes ud uden den USA-stttede blokade af Rwanda .
Det faktum , at der har fundet et folkemord sted i Rwanda , hvilket jeg altid med al nskelig tydelighed eftertrykkeligt har fordmt , berettiger ikke bagefter til gerninger , der frer til andre massakrer .
Jeg kalder det ikke folkemord , men massakrer . Det er i og for sig ogs meget alvorligt .
Det er det frste .
<P>
Noget andet er , at vi vel nok str over for en meget mrkelig type krig .
Mobutus hr , der udplyndrer dens egen befolkning og ellers ikke kmper , og Kabilas fremrykkende hr , der ikke skal kmpe , men bare ankomme .
Der har vret tilflde , som for eksempel Buta , hvor byen er blevet erobret med n jeep og tre mennesker . Det var s det .
S hvad det angr , befinder vi os i en srdeles pudsig situation .
<P>
Men kernen i det problem , vi drfter i dag , er , om det internationale samfund fortsat vil holde spillet gende med , s det i sidste ende , nr alt kommer til alt , kun anerkender , at magten tilhrer dem , der griber til vben .
Det er den situation , der skabes nu , med det resultat , at befolkningen atter en gang er sat helt ud af spillet , selvom der jo i Zaire mange steder findes velorganiserede grupper i befolkningen , som ikke engang lngere har noget med politiske partier at gre , men som til gengld er i besiddelse af en vision for deres land , som nsker at sikre demokratiske tilstande i deres land .
Jeg vil mene , at det er vor opgave at srge for , at denne befolkning ikke sttes ud af spillet , og at det ikke er dem , der griber til vben , der fr al magten .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , Mobutus diktatoriske styre synes endelig at lakke mod enden , og det dels p grund af den hrde modgang , det har haft som flge af oprrernes militre triumfer i den stlige del af landet , dels p grund af en tydelig politisk ustabilitet , hvilket ogs kan aflses af grsdagens begivenheder , som har bragt militret til regeringsmagten i Kinshasa .
Min gruppe ville hilse Mobutus fald velkomment , fordi vi altid har betragtet det zairiske styre som den egentlige kilde til den uro , der i lang tid har hersket i store dele af omrdet ved de store ser .
<P>
Men Mobutus fald ville i sig selv ikke betyde en lsning p den zairiske krise .
Jeg mener da ogs - netop fordi der er s mange problemer - at man nje br flge det arbejde , der udfres af den srlige talsmand for FN ' s Menneskerettighedskommission i Zaire , chileneren Roberto Garreton , som efter at vre vendt tilbage fra en rejse til stzaire hvder at have beviser for blodbad og brutale massakrer udvet af oprrerne - oven i kbet med massegrave .
Det er ndvendigt at vre meget opmrksom p disse aspekter .
Derfor mener jeg , det er rigtigt at anmode om , at der nedsttes en international undersgelseskommission , der kaster fuldt lys over ansvaret for og omfanget af massakrerne , og jeg mener isr , det er ndvendigt , at Europa-Parlamentet retter en appel - ogs gennem beslutninger - til regeringen i Kinshasa og oprrerne , om at disse respekterer civilbefolkningens menneskerettigheder .
Det er isr ndvendigt at krve af oprrernes leder , Kabila , at han tillader de humanitre organisationer at flge flygtningene , for dette myrderi p uskyldige m ikke fortstte , og det internationale samfund br kunne gribe ind .
Endelig er jeg af den opfattelse , at den eneste lsning p krisen i Zaire bestr i en direkte dialog og forhandling mellem regeringen i Kinshasa og Alliancen af Demokratiske Krfter for Befrielsen af Congo-Zaire .
<P>
Alt dette vil kunne fre til den demokratiseringsproces i Zaire , som jeg mener er yderst ptrngende og ndvendig .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , der findes ingen tekst - uanset hvor udmrket den er - som i sidste ende giver os ret til at rejse hver til sit med god samvittighed - jeg er enig med de kolleger , som har ppeget dette - men , hvad indholdet angr , er denne tekst tiltnkt bde Rdet , regeringerne og Kommissionen .
<P>
Vi ser , at Mobutus styre er ved at g i oplsning - helt af sig selv .
Det er ikke os og ikke de vestlige demokratier , der har bidraget hertil .
Men der er ogs en ny mand p scenen , som vi ikke helt ved , hvem er - nemlig LaurentDsir Kabila - og jeg mener , det er ham , vi nu br henvende os til og sige :  Bliv ikke en diktator , der aflser en anden diktator ! ...
 Han br vise sin gode vilje med henblik p at sge at redde flygtningene og forsge at finde en lsning p flygtningeproblemet .
Han br give os forsikringer med hensyn til , hvilket styre det er , han nsker at indfre i Zaire .
Agter han i det mindste at respektere menneskerettighederne ; vil han endelig indfre et demokratisk styre ?
<P>
Hvis Kabila viser denne gode vilje , br vi i vrigt gre alt for , at det zairiske folk endelig fr en fremtid , for det er dette folk , det drejer sig om , et folk , som har lidt s meget under de urolige forhold , som har lidt under volden og under et autoritrt styre , og som mske nu kan jne et hb om en bedre fremtid .
Men vi br - sammen med det zairiske folk - bidrage til at gre disse forhbninger til virkelighed .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Hr. formand , den forvirring , der hersker i Zaire , den ustabile zairiske situation og naturligvis den udtynding af principperne , som visse former for adfrd viser , frer til en analyse , hvor alle er enige om at forkaste en uretfrdig konomisk og social politik , beklage uroen og fordmme et styre , som er ude af stand til at omstille sig til demokrati .
<P>
Hvis der er uenighed , er det om , hvordan man skal reagere .
Hvorledes skal man gribe ind , hvorledes skal man hjlpe med at gre en ende p den uanstndige kontrast mellem Zaires rigdomme og fattigdommen hos befolkningen , nr man tnker p , at landet trods alt besidder 10 % af kobberreserverne p verdensplan - et kobber med et indhold p 3-7 % i forhold til et globalt gennemsnit p 1 % , at landet besidder 80 % af de tilgngelige koboltreserver i verden - hvor prisen p verdensmarkedet er fordoblet siden 1991 - og diamant- , guld- og uraniumforekomster ?
<P>
Der er to mulige svar , som begge underbygges af vgtige argumenter : et militrt svar og et politisk svar .
Ud over at vi br vnne os til ikke altid at betragte disse to svar som uforenelige , hvis man skal stte styrke bag ved klare politiske mlstninger - og det er vores opgave at holde vores respektive regeringer fast p sdanne mlstninger - vil jeg gre det helt klart , at jeg gr ind for et politisk svar , for det frste fordi det er vores parlamentariske ansvar ; dernst fordi jeg mener , det er bedre at appellere til menneskers intelligens end at lukke dem inde i frygt og nag ; og endelig fordi jeg tnker p en udtalelse fra Martin Luther King , som blev myrdet i april 1968 , om at uretten - uanset hvor den begs - er en trussel imod retfrdigheden overalt i verden .
Det er vores opgave at vrne om idealerne , dvs. fre en politisk kamp .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , det m indrmmes , at vi selv midt i den tragedie , som de mange hutu-flygtninge oplever , har svrt ved at finde blot en smule sympati for den befolkningsgruppe , som er ansvarlig for massakrerne p tutsi-mindretallet .
Vi mener imidlertid , at ansvaret for denne kaotiske situation m tilskrives diplomatiet i visse europiske lande , som har tnkt mere p at fremme de respektive geopolitiske og eks-kolonialistiske strategier end p at gavne freden i de pgldende lande .
Jeg gr sledes opmrksom p den sttte , der blev ydet de morderiske hutu-bander , som nd godt af den logistiske sttte fra et europisk land , samt p den pludselige tilstedevrelse i omrdet af blodtrstige lejesoldater , som skulle sttes ind imod Kabilas hr .
<P>
Hvis man fortsat sttter Mobutu , svarer det til at lukke jnene for hans manglende evne til at omgive sig med ministre og embedsmnd , som er en sdan betegnelse vrdig ; vi tager derfor Kabilas parti , fordi de rapporter , vi fr fra omrdet , bekrfter hans evne til at forvalte krisen langt bedre end hans modstander .
Nr dette er sagt , br det ogs nvnes , at en humanitr hjlp fra Den Europiske Union og FN efter vores mening br sttes ind jeblikkelig , og vi tilslutter os derfor indholdet af forslaget til flles beslutning .
<SPEAKER ID=123 NAME="Marn">
Hr. formand , forhandlingerne om fredsaftaler om fred i Zaire og omrdet ved de store afrikanske ser skal foreg inden for rammerne af en international konference .
Svel FN som Den Europiske Union og OAU har udtalt sig i denne retning .
Erklringen fra EU-formandskabet af 17. februar og Sikkerhedsrdets resolution nr . 1097 af 18. februar er de seneste referencedokumenter i denne sag .
<P>
I betragtning af at krisecentret i jeblikket ligger omkring Zaires politiske fremtid , er det imidlertid indlysende , at intern stabilisering i dette land er en forudstning for et godt udbytte af regionale forhandlinger .
Og en forudstning for en sdan stabilisering er naturligvis , at fjendtlighederne indstilles hurtigst muligt , og at der indledes en dialog mellem alle de politiske krfter i landet .
Det diplomatiske pres m for enhver pris opretholdes for at f fjendtlighederne bragt til ophr og etableret en overgangsregering , som kan genoptage og fuldfre demokratiseringsprocessen .
<P>
Den Europiske Union har altid stttet denne proces , og det vil den fortsat gre , i den udstrkning situationen muliggr det .
I anden omgang m den politiske dialog udvides til at omfatte de eksterne krfter , som har fremkaldt den militre konflikt i Zaire , og der m indledes en rkke subregionale forhandlinger inden for rammerne af den internationale konference om fred , sikkerhed og udvikling .
Denne konference br vre ben for alle de berrte lande og konciperes som en langsigtet proces , ikke som et kort og tidsbegrnset arrangement .
Det var , hvad jeg nskede at sige om Den Europiske Unions - velkendte - syn p den kritiske situation i Zaire .
<P>
Hvad angr indlggene fra en rkke af Parlamentets medlemmer , erkender Kommissionen ligesom dem , at den militre og politiske situation i Zaire er yderst labil og omskiftelig , og at vi naturligvis m vente og se , hvordan situationen udvikler sig .
Men under alle omstndigheder mener vi fortsat , at den interne politiske dialog i Zaire og den regionale dialog , nr krisen er overstet , skal vre de centrale elementer , der skal sikre , at Zaire kan g ind i det nste rhundrede under helt andre omstndigheder og eventuelt med et andet syn p sin fremtid .
Det er i hvert fald , hvad Kommissionen nsker .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Marn .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
Cypern -B4-0286 / 97 af Rothe og Green for De Europiske Socialdemokraters Gruppe , Hatzidakis m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe , Kaklamanis for Gruppen Union for Europa , Monfils og Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , Pettinari m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , Roth m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om krnkelser af menneskerettighederne i enklaverne p Cypern ;
<P>
Turkestan / Kina -B4-0289 / 97 af Andr-Lonard og Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om menneskerettighedskrnkelser i stturkestan ( Xinjiang ) ; -B4-0296 / 97 af Habsburg-Lothringen m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om menneskerettighedskrnkelser i stturkestan ( Xinjiang ) ; -B4-0311 / 97 af Dupuis m.fl. for Gruppen Europisk Radikal Alliance om de alvorlige krnkelser af menneskerettighederne i stturkestan ( Xinjiang ) ; -B4-0323 / 97 af Gahrton og Aglietta for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om krnkelserne af menneskerettighederne i stturkestan ; -B4-0320 / 97 af Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om FN-resolutionen om menneskerettighedssituationen i Kina .
<P>
Situationen i de russiske fngsler -B4-0325 / 97 af Schroedter m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om tortur og mishandling i russiske fngsler ; -B4-0332 / 97 af Manisco for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om forholdene i de russiske fngsler .
<P>
Laos -B4-0291 / 97 af Hardstaff m.fl. om Den Demokratiske Folkerepublik Laos .
<P>
Bosnien-Hercegovina -B4-0301 / 97 af Posselt m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om begrnsning af den frie bevgelighed i Bosnien-Hercegovina .
<P>
Cambodja -B4-0302 / 97 af Pettinari m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om situationen i Cambodja ; -B4-0306 / 97 af Pasty og Azzolini for Gruppen Union for Europa om forvrring af situationen i Cambodja ; -B4-0315 / 97 af Swoboda for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om situationen i Cambodja ; -B4-0318 / 97 af Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Cambodja ; -B4-0328 / 97 af Telkmper for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om Cambodja .
<P>
Cypern
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe">
Hr. formand , kre kolleger , det har igen en gang ikke vret muligt p acceptable betingelser , at en delegation fra Europa-Parlamentet selv kunne danne sig et indtryk af levevilkrene for de grske cyprioter og maronitterne i enklaverne i den besatte del af Cypern .
Fuld af harme fordmmer jeg p PSE-Gruppens vegne denne nye krnkelse fra det illegale styre i den nordlige del af Cypern mod den demokratisk valgte europiske folkereprsentation .
<P>
Fra et stort antal rapporter ved vi , at de vilkr , under hvilke beboerne i enklaverne lever , betyder daglig overtrdelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
I Wien-III-aftalen fra 1975 blev der fastsat bestemmelser for enklaverne .
I rapporterne fra 1996 og ogs i den sidste af 7. februar i r fra FN ' s generalsekretr anfres det p ny , at den tyrkisk-cypriotiske administration groft tilsidestter denne aftale .
<P>
Det anfres endvidere , at befolkningsgrupperne ikke fr tilstrkkelig lgehjlp , hvilket er en overtrdelse af Wien-aftalen .
Den ret til uddannelse , de fik lfte om i Wien , efterkommes i vidt omfang ikke , i Karpasia underviser for tiden n lrer alle brn p forskellige alderstrin , videregende skoler findes ikke , drenge m , fra de er fyldt 16 , og piger , fra de er fyldt 18 , efter at have get i skole i den frie del af Cypern ikke vende tilbage .
Det er et eklatant brud p den bestemmelse i Wien-aftalen , der omhandler fri bevgelighed og familiesammenfring .
Vi krver indtrngende , at en delegation fra Europa-Parlamentet med tilknytning til arbejdet i Underudvalget om Menneskerettigheder fr mulighed for p stedet at danne sig et indtryk og udarbejde en beretning .
<P>
Vi opfordrer til , at alle institutioner i Den Europiske Union og i FN bidrager til , at levevilkrene for befolkningsgrupperne i enklaverne forbedres , men det vigtigste er , at der bliver gjort alt , for at menneskerettighederne som helhed sikres i Cypern , dvs. at besttelsen skal ophre og Cypern genforenes .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , siden Tyrkiets invasion af Cypern i 1974 har der eksisteret en srlig aftale , den skaldte Wien III-aftale , som har sikret de indelukkede grsk-cyprioters og maronitters rettigheder i det besatte omrde .
<P>
22 r senere gr FN ' s generalsekretr i en officiel rapport opmrksom p , at indbyggerne i enklaverne lever under fuldstndig uacceptable vilkr .
Tre lrere , som har opholdt sig i omrdet for at undervise brnene , mder benlyse vanskeligheder , og de 20.000 indbyggere , der var i enklaverne i 1974 , er i dag reduceret til 450 p grund af konstante forflgelser .
Herudover har Denktash-regeringen to gange efter hinanden - bde sidste r og i r , da Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU / Cypern aflagde besg i Cypern - ngtet medlemmer af EuropaParlamentet at se nrmere p forholdene , idet de betingelser , som Denktash stillede for at give tilladelse til besget , slet ikke kunne accepteres af medlemmerne af Det Blandede Parlamentariske Udvalg .
<P>
Jeg tror , det er p tide , at vi alle , dvs. bde Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen samt FN , virkelig gr en indsats for at finde en lsning p problemet .
Men det skal vre reelt og ikke kun i form af erklringer , for dem har vi haft s mange af , uden at vi har set nogen endelige resultater .
I 23 r er der ikke blot ikke sket fremskridt i sagen , der er ligefrem sket tilbageskridt , og jeg synes , det er p tide , at denne udvikling bliver vendt .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , som det er blevet nvnt , har trngslerne for de grske cyprioter , der lever i enklaverne i den besatte del af en , nu stet p i over tyve r .
Aftalerne og beslutningerne er ikke blevet respekteret , og - som fru Roth og hr . Hatzidakis nvnte - opstillede den tyrkisk-cypriotiske leder Rauf Denktash for ikke mindre end tre uger siden en rkke uacceptable forhndsbetingelser for et planlagt besg i enklaverne af Det Blandede Parlamentariske Udvalg , som jeg har den re at st i spidsen for .
<P>
Dette er en skandals situation .
Den Europiske Union gr sig til fortaler for menneskerettighederne overalt i verden , fra Indien til Argentina , fra Brasilien til Burma , men er ikke i stand til at forhindre alvorlige og gentagne krnkelser af disse rettigheder , som begs af besttelsesmyndighederne i et land , der ansger om tiltrdelse af Den Europiske Union , og som befinder sig i en afstand af tre og en halv time med fly fra Bruxelles eller Paris .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at dette beslutningsforslag , som alle grupper sikkert vil kunne tilslutte sig , ikke blot forbliver et stykke papir , men at det bliver starten p en konkret og beslutsom indgriben fra de europiske myndigheders side .
Det ville vre en plet p Den Europiske Unions gode ry som fortaler for menneskerettighederne , hvis dette problem frst endeligt blev lst , den dag befolkningen i enklaverne uddde .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg er helt enig med de foregende talere og naturligvis ogs med alt , hvad der str i beslutningsforslaget .
Jeg vil blot tillade mig at sige to ting , som jeg mener br st helt klart .
P Cypern er der sket en regulr etnisk udrensning : den blev foretaget med vbenmagt i 1974 og herefter med mere fredelige midler .
Ud af de oprindeligt 20.000 indbyggere i enklaverne er vi nu nede p 500 , og denne etniske udrensning har besttelsestropperne gennemfrt med rund hnd over for bde brn og gamle .
Det er den ene ting , som vi ikke m glemme .
<P>
Der er ogs en anden ting i denne sag : sprgsmlet om trovrdighed og utrovrdighed .
Aftaler underskrives , men overholdes ikke , hverken af den regering , som skulle administrere militrtropperne p Cypern , eller af de lokale myndigheder , som skulle vre til stede .
Denne utrovrdighed , som ogs viser sig p andre mder , gr det srdeles vanskeligt for Den Europiske Union at nrme sig Tyrkiet og vanskeligt for tyrkisk-cyprioterne at deltage og involvere sig i forhandlingerne om Cyperns optagelse i EU , som vi jo sttter .
Desvrre m vi dybt skuffede konstatere , at det for tiden ikke er muligt at g videre med disse forhandlinger .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , mine damer og herrer , problemet er jo almen kendt .
Derfor vil jeg heller ikke gentage , hvad kollegerne allerede har sagt .
Ud over at give udtryk for vor sorg og vort raseri over , at vi allerede igen er ndt til at drfte et sdant emne , br vi ogs overveje , hvad vi kan lre deraf .
Jeg mener , at vi deraf kan lre , at ideen om grnser som grnsemure og front , som vi fra Europa siden Augustus ' imperialisme har udbredt over hele verden og som nu vender tilbage til os , ogs i form af etniske udrensninger , at det er en form , som ikke lader sig gennemfre .
I stedet skal vi i FN g ind for beslutningsformer , der er reguleret bindende , for grnser som markering , som imidlertid ogs indebrer overgange og overlapninger , og for , at menneskerettighederne er bindende for alle , hvilket udelukker det , der nu sker med befolkningsgrupperne i enklaverne .
<P>
Lykkes det for os , er vi ogs kommet langt videre i vor politik over for Tyrkiet .
Jeg kan kun endnu en gang bemrke , at det set ud fra denne synsvinkel er srlig beklageligt , at de kristelig-demokratiske partiledere for nylig har anset det for ndvendigt at fylde denne frontid om grnse , grnsemurene omkring Europa som fstning ud med et kristeligt indhold .
Det kan jeg virkelig kun ryste p hovedet ad .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , jeg begynder ikke at tale , fr hr .
Marin holder op med at tale med fr . Theato og beslutter sig for at hre p de medlemmer , der taler .
Hr . Marin er her for at hre p medlemmernes sprgsml og kommentarer og svare p disse og ikke for at tale med fr .
Theato , sandsynligvis om budgettet og ecu . For det er det eneste , Kommissionen og Rdet gr , nemlig at tale om ecu , mens menneskerettighederne og menneskevrdighed arkiveres lodret , og derfor var der 20.000 grsk-cyprioter og maronitter , der blev lukket inde i det besatte omrde i 1974 , og der er kun 500 tilbage i dag !
<P>
Vi kommer med beslutninger , og De arkiverer dem lodret !
Vi taler og stiller sprgsml , og De ignorerer os ! Det er skammeligt , som det er foreget i dag !
Jeg har holdt je med Dem hele tiden , og De har ikke hrt p en eneste taler , hverken hr .
Monfils , hr . Papayannakis , fr .
Rothe eller hr . Hatzidakis .
Jeg gider slet ikke tale om noget , for nr De krnker medlemmernes menneskevrdighed og rettigheder og Europa-Parlamentets vrdighed , hvordan skal jeg s kunne stille krav til hr .
Denktash ?
Jeg har ingen krav til hr . Denktash .
De har udarbejdet et skriftligt svar , som De vil lse op for os , ligesom en skolelrer lser for sine elever , og s mener De , De har gjort Deres pligt .
Jeg skammer mig virkelig p Kommissionens vegne !
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Alts , hr . Kaklamanis , De har nu fremfrt et og andet imod kommissren .
Jeg giver nu kommissren mulighed for ogs at tage stilling dertil .
<SPEAKER ID=133 NAME="Marn">
Fru formand , jeg m indrmme at have beget en lille proceduremssig forseelse .
Jeg undskylder , at jeg rent faktisk sad og drftede budget med fru Theato .
Jeg undskylder denne ukorrekte opfrsel . Den eneste forklaring , jeg kan give herp , er , at jeg som vagthavende kommissr og skal beskftige mig med mange ting p n gang .
<P>
Jeg indrmmer , at det var udtryk for manglende hflighed .
Jeg finder imidlertid resten af det foregende indlg dybt uretfrdigt , navnlig udtalelsen om , at Kommissionen ikke interesserer sig for menneskerettighederne og ikke viser Europa-Parlamentet tilbrlig respekt .
<P>
Jeg mener oprigtig talt , at hr . Kaklamanis har skudt over mlet .
Under alle omstndigheder beder jeg ham ydmygt om undskyldning . Jeg har udvist en ukorrekt adfrd , men jeg m insistere p , at det er uretfrdigt at udvide kritikken til at omfatte hele Kommissionen .
Endnu en gang undskyld .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Jeg mener , at sagen dermed er ude af verden .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Det eneste , der ikke bliver ordnet , er enclaved people s sag , og det er eftermiddagens emne .
FN ' s generalsekretr bekrfter i sin rapport til Menneskerettighedskommissionen , at enclaved people s situation stagnerer .
I hele 22 r har myndighederne i det nordlige Cypern som allerede nvnt ngtet grske cyprioter p stedet de mest grundlggende menneskerettigheder .
I hele 22 r er Wien III-aftalen , som ogs nordcyprioterne har underskrevet , blevet krnket af Denktash , nord-cyprioternes leder . Allerede to gange har hr .
Monfils og Europa-Parlamentets delegation som allerede nvnt prvet at aflgge et besg hos enclaved people . I begge tilflde har de tyrkisk-cypriotiske myndigheder afvist eller opstillet uacceptable krav for besget .
Beslutningen skal endnu engang gre det klart for Denktash , at det for os er magtpliggende at kunne aflgge enclaved people et besg .
S lnge Denktash fortstter med de grove krnkelser af de nordlige mindretals menneskerettigheder , forkludrer han forholdet til det andet samfund .
Det er i begge samfunds interesse , at den cypriotiske konflikt finder en bredygtig lsning . Det str klart .
Overholdelse af Wien III-aftalen er det mindste , de grske cyprioter kan forvente af deres naboer p den samme  og med samme nationalitet .
<P>
Turkestan / Kina
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , det str klart , at menneskerettighedssituationen i Kina er drlig og endda forvrres . Det fremgr ogs af udviklingerne i stturkestan .
Men frst flgende . For frste gang siden massakren p Den Himmelske Freds Plads har Den Europiske Unions medlemsstater ladet sig splitte af Kina i relation til FN ' s menneskerettighedskommission i Genve .
Det er en skandale uden lige , kre kolleger , fru formand og hr. kommissr , at det nederlandske formandskab i den grad blev gjort til grin efter at have holdt en flles tale p de femtens vegne .
At det efterflgende ikke kom til en flles optrden p trods af dette indlg , og at der ikke blev fremsat en EU-resolution er et slag i ansigtet p den europiske enhed , den europiske udenrigspolitiks trovrdighed og menneskerettighedspolitik , men navnlig i ansigtet p alle , der mener at have krav p , at menneskerettighederne respekteres .
<P>
Unionen m nu alligevel prve at redde , hvad reddes kan .
Medlemsstaterne skal i samdrgtighed blive ved med at modstte sig kinesiske forsg p at stryge denne sag fra dagsordenen .
Dernst , det siger jeg rent ud , og hvorfor da egentlig ikke , skal medlemsstaterne sttte den danske resolution .
Danmark fortjener at blive rost i hje toner for det initiativ , det har taget . Den kinesiske trussel med repressalier over for Danmark er betegnende for Kinas udenrigspolitiske arrogance og skal for Europa vre endnu en grund til at indtage en hrd , en forsteligt nok hrd linie over for Kina .
Denne hrde linie br ogs glde vbenembargoen mod Kina .
Kina prver ved hjlp af store ordrer at f sttte til en ophvelse af blandt andet den franske embargo .
Unionen br modstte sig dette p det kraftigste , og den forestende overgang af Hongkong til Kina og situationen i Tibet og Turkestan er kun to af de talrige grunde til , at vi skal modstte os ophvelsen af denne embargo .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , frst vil jeg gerne sige , hvor glad jeg er for , at EuropaParlamentet beskftiger sig med menneskerettighederne i stturkestan og dermed ogs med menneskerettighederne i Kina .
Vi har som international forsamling en enestende chance for og pligt til , som hr . Bertens allerede har sagt , som de frste at indtage en klar holdning over for Kina , nemlig at give udtryk for , at for os er menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder udelelige og at vi derfor anvender dem i vor politiske handlemde p alle de lande i verden , vi har noget at gre med .
<P>
I denne sammenhng vil jeg ogs gerne helt klart imdeg reprsentanterne for de lande , som umuliggjorde en sdan holdning p FN ' s konference om menneskerettigheder .
De taler hele tiden om en kritisk dialog . Men at den for det meste kun er et pskud for konomiske interesser og ingen virkning har over for en totalitr stat , viser realiteterne os daglig .
Man behver kun at se p , hvorledes de mest hjtstende reprsentanter for den vestlige verden i dag gr stads af dem , der brer ansvaret for massakren p Den Himmelske Freds Plads .
<P>
Men for nu at tale om stturkestan m man sige , at situationen dr virkelig ligner en krudttnde .
De , der i gr som nogle af mine kolleger her havde lejlighed til at lytte til den redegrelse , som reprsentanten for uygurer i eksil , Erkin Albdekin , fremlagde , m vre blevet klar over , at der her for os virkelig er behov for at handle .
<P>
Det er gammel praksis for kineserne ved hjlp af fdselskontrol og befolkningsflytninger at skabe en s stor demografisk uligevgt , at et besat lands homogenitet ikke kan opretholdes .
Det flges naturligvis op af delggelse af kulturen og religionen i det pgldende omrde .
Den mlrettede lukning af koranskolerne og fngslingen af religionslrere taler her for sig selv .
<P>
Parlamentet har her et klart behov for at handle , og jeg hber , at mange kolleger er sig denne forpligtelse bevidst .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg mener , der er tale om en vigtig beslutning , og vores venner fra den kommunistiske gruppe vil ikke kunne hvde , at vi har vret under indflydelse af Den Amerikanske Kongres , for s vidt som det er frste gang , et parlament tager stilling til sprgsmlet om stturkestan , dvs. den kinesiske Xinjiang-provins .
<P>
Situationen er katastrofal i stturkestan ; som hr . Habsburg netop nvnte , kan man sammenligne situationen med situationen i Tibet .
Det , der i dag finder sted i stturkestan , er et veritabelt folkemord gennem etnisk udtynding .
Det er vigtigt , at Den Europiske Union tager stilling til dette sprgsml .
Det er ogs vigtigt , at vi sender et nyt signal til Rdet , som desvrre gr det stik modsatte af , hvad Europa-Parlamentet har anmodet om , og som str strkt splittet i FN ' s Menneskerettighedskommission i Geneve , sledes som hr . Bertens nvnte .
<P>
Efter min mening er dette strkt foruroligende , og det understreger den absolutte ndvendighed af en reform af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg mener ikke , man kan fortstte p denne mde .
For hver dag kommer der nye oplysninger til .
Man har nvnt Frankrigs ambition om at eksportere vben .
Man kan forestille sig , hvilken fristelse denne nye franske offensiv i Kina vil vre for andre medlemsstater .
Jeg mener , Den Europiske Union hurtigst muligt br udstyres med en veritabel europisk politik p det udenrigspolitiske omrde .
<P>
Jeg mener , det er srdeles vigtigt at f nogle oplysninger fra Kommissionen for at hre , hvilke forberedelser den trffer p dette felt med henblik p Amsterdam .
Ellers vil vi - hvad angr Kina og andre omrder i verden - g en katastrofe i mde og imod en splittelse , og de resultater , vi gennem fyrre rs kamp har opnet med hensyn til opbygningen af Europa , risikerer at g tabt .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , stturkestan er kun t af de mange omrder i Kina , hvor der er menneskerettighedsproblemer .
Nr vi nu efter Hongkong-beslutningen i gr vedtager endnu en beslutning om Kina , ved vi , at kineserne lytter .
Vi har allerede modtaget en skrivelse fra Den Kinesiske Folkerepubliks EUreprsentant .
Heri str der bl.a. , at man ikke vil acceptere , at vi blander os i Kinas indre anliggender .
Jeg hber , at Kinas udmrkede reprsentanter lser dagsordenen og ser , at vi , nr det drejer sig om menneskerettigheder , blander os i indre anliggender hvor som helst i verden - vi frer ikke kampagne mod Kina , men for menneskerettigheder .
<P>
Man kan ikke negligere menneskerettighederne af hensyn til konomiske interesser .
Derfor er det s beklageligt , at Frankrig , Tyskland , Spanien og Italien har ladet konomiske interesser g forud for menneskerettighedsinteresserne .
Jeg m sige , at det er et held , at det endnu ikke er sdan , at de sm EU-lande er tvunget til at forholde sig tavse , efter at der er truffet afgrelse med kvalificeret flertal , men at de stadig har ret til at tale med egen stemme .
Det er derfor , at Danmark med sttte af Sverige og forhbentlig andre sm EU-lande kan fortstte sin berettigede kritik af de kinesiske menneskerettighedskrnkelser .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne lige sige , at alle kommissrer , navnlig kommissr Marn , fortjener en vis principiel respekt fra Parlamentets side , og nr kollegaen ikke lngere er til stede , br man derfor vre tilbageholdende .
<P>
Jeg vil gerne fremstte nogle bemrkninger til beslutningen .
Jeg vil for det frste sige , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe i Parlamentet naturligvis entydigt fordmmer enhver form for krnkelse af menneskerettighederne , ogs dem i Kina - der er nok af dem .
<P>
For det andet beklager jeg meget , at Den Europiske Union , hvad Kina angr , ikke har fundet frem til en flles holdning .
Til den , der havde ordet fr mig , vil jeg gerne sige , at vi heller ikke godtager det argument , at menneskerettighedsanliggender er indre anliggender .
Vi har ret og ogs pligt til at bekymre os om dem i hele verden .
<P>
Alligevel vil vi ikke stemme for denne beslutning , fordi de , der har udarbejdet den , desvrre anvender et sprog og en terminologi , navnlig hvad angr den geografiske , territoriale og politiske situation , som vi ikke kan acceptere og som ikke tager hensyn til , at der kan indledes en gte kritisk dialog med Kina .
<P>
For nr der her tales om det kinesiske omrde og de tilsluttede territorier , nr der skelnes mellem Kina , Tibet , det indre Mongoliet og stturkestan , kan man med en sdan terminologi , et sdant sprog ikke sge den ndvendige samtale og g ind i en dialog med Kina , selv om vi naturligvis kritiserer krnkelsen af menneskerettighederne dr og helt bestemt er ndt til at krve , at de overholdes .
<P>
Vi skal betnke - og man br tage alle beslutninger alvorligt og ikke sige , at det jo bare er en beslutning - at det om kortere eller lngere tid , og det bliver ikke ad forhandlingsvejen , men ad en anden ufredelig vej , kunne komme til opsplitninger , til en oplsning af Kina i dets territorier , sledes som det angives her .
Dt nsker jeg hverken for verden eller Europa .
Havde De nemlig virkelig sgt fllesskab , ville man have fundet et andet sprog , og s ville vi ogs have kunnet stemme for beslutningen , men som den er , er det desvrre ikke muligt .
Vi vil derfor hverken stemme for eller imod .
<SPEAKER ID=141 NAME="Dybkjr">
Fru formand , det er en sorgens dag for Parlamentet , og hovedansvaret ligger hos de to store grupper .
De har nemlig besluttet , at vi ikke skal have en selvstndig , skarp og konkret EU-kontra-Kina-beslutning .
P et tidspunkt , hvor regeringerne i EU er uenige om temaet menneskerettigheder versus handelsinteresser , vlger Parlamentet at melde pas .
Man m sprge sig selv , hvad denne debat om aktuelle og uopsttelige sprgsml egentlig er vrd .
Skal vi kun udtale os , nr det ikke er farligt for os selv , nr der med andre ord gives en gratis omgang ?
P denne dag havde Parlamentet kunnet vise sin berettigelse ved i en konflikt mellem landenes regeringer at melde klart ud om menneskerettigheders absolutte forrang .
Men man valgte at tlle pengene , lade handelsinteresserne vre afgrende .
Hvis det skal vre linjen fremover , behver man ikke Parlamentet .
S er vi alligevel kun indstillet p at rette kommaer i direktivforslag snarere end prge den virkelige politiske dagsorden .
<P>
Op til regeringskonferencen , hvor Parlamentet gerne vil have mere magt , har vi besluttet end ikke at bruge den , vi har .
Det kan vre , at det glder regeringerne , men vi svigter borgerne , og det er dem , vi reprsenterer .
Borgerne har ikke brug for et Parlament , der kun koncentrerer sig om penge , men for et politisk Parlament .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , i dag er turen s kommet til Turkestan .
Man har nu fundet et nyt hjrne af det enorme land , Kina , og tilfjet det til rkken : Taiwan - Hong Kong - Tibet - Macao , sten kastet mod det moderne Kina .
Dette er en taktik , der brer spor - bevaret i visse grupper - af den kolde krig .
P den anden side er vi enige i , at man br gribe ind , nr der er tale om menneskerettigheder , der krnkes .
Dette krver imidlertid en vis trovrdighed hos den indgribende , som ogs m respektere disse rettigheder hos sig selv , i sit eget omrde .
<P>
Dette beslutningsforslag er ikke trovrdigt , det er ikke underbygget .
Det undergraver Parlamentets trovrdighed , nr det behandler disse sprgsml p denne fuldstndigt udokumenterede mde .
De , mine kre kolleger , har fet nogle oplysninger fra personer , der har en interesse i at opdigte disse historier om Kina , har givet dem en officiel karakter og udarbejdet et beslutningsforslag , som De drfter her .
Hvor er beviserne ?
Har De nogen dokumentation ?
I virkeligheden undergraver De Parlamentets trovrdighed , og det er en af rsagerne til , at det gr , som det gr - her tnker jeg p det foregende beslutningsforslag , som der ikke bliver taget hensyn til , sknt det er trovrdigt og underbygget .
Parlamentets beslutningsforslag bliver faktisk slet ikke taget i betragtning , fordi dets autoritet er blevet undergravet .
Det var det , der skete med de savnede .
Vi har bragt sprgsmlet frem s mange gange og med s mange konkrete oplysninger ; men ingen tager sig af det , fordi den taktik , Parlamentet bruger med et beslutningsforslag som dette om Turkestan , berver det dets trovrdighed , s dets mening ikke lngere tller .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , de nylig stedfundne uroligheder i den kinesiske provins stturkestan , hvor de kinesiske myndigheder har henrettet talrige uygurer , bekrfter endnu en gang Kinas drlige ry med hensyn til respekt for menneskerettighederne .
Det er stturkestans nyere historie desvrre et slende eksempel p .
Uygurerne har lidt meget under det kommunistiske regime . I lbet af ' 60-erne blev mange uygurer deporteret andre steder hen , og i lbet af ' 50-erne , ' 60-erne og i begyndelsen af ' 70-erne blev titusinder af dem henrettet .
<P>
De nylige hndelser i Turkestan viser ogs p ny , at de kinesiske myndigheder ikke respekterer religionsfriheden .
Det fremgr blandt andet af , at der sidste r blev lukket over 100 koranskoler , og at mange muslimske prster blev arresteret .
<P>
Iflge en ny rapport fra den amerikanske menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch / Asia anser den kinesiske regering alle troende som potentielle sikkerhedsrisici .
Regeringen er overbevist om , at de skaldte  fjendtlige elementer udefra  gr brug af religionen for at destabilisere Kina og vlte regeringen .
Denne regeringspolitik rammer ikke kun muslimerne i stturkestan . I hele Kina forflges navnlig kristne , der er medlem af ikke officielt registrerede kirker .
<P>
I lyset af disse alvorlige krnkelser af menneskerettighederne er det umdelig beklageligt , at Den Europiske Unions medlemslande ikke formr i FN at fremstte en flles EU-resolution , der fordmmer Kina .
<P>
Derfor sttter jeg den danske regerings modige skridt , hvorved jeg tillige bemrker , at det faktum , at den kinesiske regering takker Frankrig for dens konstruktive holdning , burde give selv den franske regering stof til eftertanke .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , de kinesiske ledere har benbart ikke helt frigjort sig fra det leninistiske tankegods , i og med at de fortsat ikke anerkender princippet om etnisk , religis , kulturel og politisk mangfoldighed hos de befolkningsgrupper , som Kina er sammensat af .
<P>
I det foreliggende tilflde er der tale om en alvorlig undertrykkelse af religionsfriheden i stturkestan , som har medfrt , at der i lbet af det seneste r er lukket over 100 koranskoler , og at 180 muslimske prster , professorer og studenter er blevet arresteret .
Leninismen og stalinismen er sledes ikke afskaffet i Kina , hvor man stadig tyer til tilfldig anvendelse af ddsstraf , befolkningsflytninger og en tvungen fdselskontrol .
Alt dette vil kunne ndre den pgldende regions etniske sammenstning , udradere Uygur-folkets kultur og undertrykke udvelsen af dets muslimske tro .
Vi skal minde om , at de kinesiske myndigheder optrder med samme hrdhndethed over for de katolske mindretal , der selv i dag udsttes for en ulidelig behandling og begrnsning i udvelsen af deres tro .
<P>
Alleanza Nazionale vil p den baggrund sttte beslutningsforslaget .
<P>
Forholdene i de russiske fngsler
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , vi kan sandsynlig nu ikke ofte nok gentage , at menneskerettigheder ikke er et indre anliggende , men et internationalt anliggende .
Ogs Den Russiske Fderation har undertegnet konventionen til bekmpelse af tortur og den internationale pagt om borgerlige og politiske rettigheder .
Den Russiske Fderation blev i 1996 medlem af Europardet .
Men i russiske politikontorer og i fngslerne tortureres mennesker stadig vk med slag og med unddragelse af ilt , indtil de er kvlningsdden nr , og de tvinges til at vre fastlst i umenneskelige smertefulde stillinger af kroppen .
De indsatte sover p skift , fordi de ikke har en briks .
Tilstelser afgivet under tvang anvendes som bevismateriale i retssager .
<P>
Det er ndvendigt , at Kommissionen under forhandlingerne om konomisk bistand tager netop disse misforhold op og krver , at de bringes til ophr .
Den skal krve , at det dekret ophves , iflge hvilket folk kan fngsles i 30 dage uden anklage .
Den skal endvidere krve , at tilfldene af tortur opklares .
Inden for rammerne af handlingsplanen og det sammen med Europardet udarbejdede TACIS-demokratiprogram skal den stille en betydelig del til rdighed til , at situationen i fngslerne forbedres og at fngselsbetjentene uddannes til at behandle de indsatte menneskevrdigt .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , i gr talte vi i Parlamentet om klager ogs over europiske fngsler .
Det er det ene punkt .
<P>
Det andet punkt er imidlertid , at Rusland er blevet medlem af Europardet og dermed har accepteret en hel rkke betingelser , som netop ogs glder for denne sektor .
Lige som vi tvinger vore egne til korrekturer , burde det ogs ske her .
Man skal naturligvis ikke glemme ofrene for gerningsmndene .
En human behandling indgr tillige i et demokratisk opbygget samfundssystem . Og nr vi klager over egne forhold , kan vi naturligvis heller ikke lukke jnene for endnu vrre forhold i andre lande .
<P>
Allerede i dag bistr vi som Europisk Union med programmer i andre lande .
Jeg har for nylig i Venezuela set et sdant fngsel , hvor vi er med til at sttte uddannelsesprogrammer .
Vi kunne derfor ogs her forsge at ivrkstte hjlpeprogrammer , blot skal de ogs fungere .
Det er det krav , vi ogs meget klart br stille .
Ogs en genindslusning i samfundet indgr jo efter vor opfattelse i kriminalforsorgen .
<P>
Nu kan vi nok ikke krve alting af russerne fra den ene dag til den anden .
Men vi skal udtrykkelig sige til dem , at de forhold , der hersker i deres fngsler , srlig i ungdomsfngslerne naturligvis ikke frer til forbedring , men hjst til udbredelse af kriminalitet , narkotika og korruption .
Det skal vi ogs sige til dem p baggrund af deres tilknytning til det demokratiske europiske samfund gennem medlemskabet af Europardet .
<P>
Laos
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , jeg vil gerne sige tak til de kolleger , som her i dag har taget sig tid til at drfte de prvelser , som disse tre mnd , Thongsouk Saysangkhi , Latsami Khamphoui og Feng Sakchittaphong gennemgr .
De har siddet i fngsel i en fjern egn af Laos siden 1990 , og de blev ved deres retssag i 1992 idmt yderligere 14 rs fngsel .
Deres forbrydelse bestod i , at de gav udtryk for modstand mod den nuvrende repressive regering i Laos og opfordrede til , at der ad fredelig vej skulle indfres forandringer i retning af et pluralistisk regeringssystem .
<P>
Inspirationen til deres handlinger var begivenhederne i efterret 1989 i Central- og steuropa , og det giver os mske et srligt ansvar for ikke at glemme dem .
De blev inspireret af begivenhederne der til at udtrykke nske om lignende fredelige forandringer i retning af et demokratisk flerpartistyre og vk fra det autokratiske regime med t parti .
<P>
Amnesty International har for nylig skaffet sig en udskrift af retssagen i 1992 , hvoraf det meget klart fremgr , at der ikke var sabotage eller voldshandlinger inde i billedet .
Feng Sakchittaphong sagde faktisk i retten :  Jeg nsker , at den demokratiske forandring skal komme ad fredelig vej uden gadedemonstrationer , uden konfrontationer og uden at regimet bliver styrtet  .
I Laos var den udtalelse tilstrkkeligt oprrsk til at fre til en grusom straf .
Amnesty International har ogs fet bevis for , under hvilke betingelser disse mnd sidder fngslet , og jeg citerer :  De er fngslet i isolation i en fangelejr i en fjerntliggende , nordlig egn af landet under betingelser , som er i modstrid med internationale normer .
De har ikke ret til at tale sammen , sknt de opholder sig i samme rum , og det forlyder , at de alle tre har helbredsmssige problemer , der krver lgebehandling , som de ikke har modtaget .
Deres familier fr kun sjldent lov til at besge dem , og de har ikke ret til at skrive breve regelmssigt . 
<P>
Amnesty International mener , at disse betingelser for fngselsopholdet er grusomme , inhumane og nedvrdigende .
Jeg vil her i dag opfordre Europa-Parlamentet til at slutte sig til Amnesty International og anerkende disse mnd som samvittighedsfanger og gre en indsats for , at de straks bliver lsladt .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Soulier">
Fru formand , kre kolleger , mit indlg vil naturligvis blive kort .
Jeg har arbejdet strstedelen af mit liv som forsvarsadvokat , og jeg ved , at ingen ord er udtalt forgves , uanset hvor det sker .
<P>
Fra fngslets dyb venter disse personer p , at der er nogen , der tager deres forsvar , og selv om Europa stadig ikke er bevidst om sin styrke og om sin indflydelse , er det velkendt , at jo mere man fjerner sig fra Europas centrum , jo strre genlyd har de synspunkter , Europa giver udtryk for .
Det er derfor vigtigt , at den laotiske regering indser , at der ikke kan blive nogen forhandlinger eller aftaler med Den Europiske Union , hvis regeringen behandler personer , der kun krver retfrdighed , s uretfrdigt og - man m sige - s usselt som det her er tilfldet .
<P>
Jeg nsker derfor , at det , der siges her , giver genlyd helt ind i fngslet .
<P>
Bosnien-Hercegovina
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg har netop vret i Bosnien igen og dr konstaterede jeg en stor ndring . En ndring , som absolut er opmuntrende p flere punkter .
Der er tegn p hb , og blandt disse tegn p hb er , at pave Johannes Paul II ventes til Sarajevo nste weekend , ikke til en konfessionel begivenhed , men som tegn p dialog mellem kulturerne og religionerne .
Jeg fandt det opmuntrende at se , at professor Topic i Sarajevo , som str for forberedelserne til besget , varetager opgaven sammen med sin organisation Napredak . Det er sledes kroater , serbere og muslimer , som i fllesskab forbereder sig p denne begivenhed .
Samtidig er der ogs i de serbisk besatte omrder af Bosnien-Hercegovina absolut opmuntrende opbrud p tvrs af trosretningerne .
F.eks. begynder i det serbisk besatte Banja Luka biskop Komarica , som har aflagt Europa-Parlamentet et besg , sammen med muftien i Banja Luka med stor virkning over for det internationale samfund at g i brechen for deres serbiske medborgeres rettigheder .
Det er absolut tegn p hb , tegn p , at dette skbnefllesskab BosnienHercegovina fortsat kan best trods forfrdelige problemer .
<P>
P den anden side er der voldsomme styrkeprver .
Blandt disse styrkeprver er truslen fra myndighederne i den skaldte Republika Srpska om , at de i den kommende weekend vil gre turen til Sarajevo vanskelig eller umulig for de p deres territorium bosatte borgere fra Bosnien-Hercegovina , som vi jo fortsat anerkender som stat , ved at opkrve et gebyr p 70 tyske mark - i DM - som naturligvis ingen dr er i besiddelse af .
Dertil kommer naturligvis angsten for at blive registreret .
Det er ganske vist et permanent fnomen , men det truer med at eskalere nste weekend ogs for de mennesker , som iflge republikken Bosnien-Hercegovinas love legalt m rejse ind , men som ligeledes ikke vil f tilladelse til transit .
Og dt vil vi protestere kraftigt imod , for at der af dette tegn p hb ikke bliver et tilbageslag .
<P>
Situationen i Cambodja
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Fru formand , usikkerheden og mangelen p en fasttmret politisk struktur udgr de vsentligste hindringer for genopbygningen af Cambodja , som har store vanskeligheder med at rejse sig fra ruinerne efter et kvart rhundredes krig .
<P>
Imidlertid sttter vi minerydningsoperationerne i Cambodja , som er den eneste mde , hvorp man kan frigre jorden og gre det muligt for landbrugerne atter at anvende rismarkerne .
Granatangrebet i Phnom Penh imod en fredelig demonstration organiseret af aktivister fra Khmer Nationspartiet , som krvede 19 ddsofre og srede over 100 personer , skal ses p baggrund af en stigende spnding og tiltagende politisk vold , som ordensmagten forholder sig til med en provokerende og forkastelig passivitet .
<P>
Det internationale samfund br ikke lngere tolerere krnkelserne af menneskerettighederne i Cambodja , s meget mere som det yder konomisk sttte til fremvksten af en konomi , der vil kunne bidrage til en strre politisk stabilitet , som er en forudstning for styrkelsen af et stadig alt for spinkelt demokrati .
<P>
Alene frie og retfrdige valg med deltagelse af alle de politiske grupperinger , som er i stand til at danne modvgt imod terrorismen , vil kunne sikre en varig intern fred .
Jeg hber derfor , Den Europiske Union vil kunne bidrage til afviklingen af sdanne valg .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Fru formand , et meget kort indlg for at meddele , at min gruppe tilslutter sig det flles beslutningsforslag med fordmmelsen af attentatet den 30. marts , og vi noterer os , at de ansvarlige for regeringskoalitionen offentligt har fordmt attentatet .
<P>
Vi mener , at situationen omkring det forestende valg nje skal overvges , og at de europiske institutioner br deltage i overvgningen . Forhbentlig vil denne yderst alvorlige episode ikke gentage sig og ikke f negativ indvirkning p gennemfrelsen af det valg , der er berammet til 1998 , hvor den cambodjanske befolkning omsider skal have mulighed for frit at afgive sin stemme under fuld iagttagelse af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , oppositionslederen , Sam Rainsy , har i lang tid gjort en indsats for at fremme demokratiet og bekmpe korruption i Cambodja .
Hans aktiviteter p det felt blokeres .
Demokrati og retsstat er alt andet end strke i Cambodja . I kulisserne undertrykker premierminister Hun Sen dette lands demokratiske krfter .
<P>
Attentatet den 30. marts i r er ikke frste gang , et mde i et oppositionsparti p grusom vis bliver forstyrret .
For halvandet r siden blev andre regeringsaktiviteter rettet mod oppositionen ikke genstand for serise undersgelser . Om myndighederne denne gang , efter 16 ddsofre og over 100 srede , vil skride mere hensigtsmssigt ind , betvivles af mange .
<P>
Min gruppe og jeg er strkt foruroligede over den konstante forvrring af den politiske situation i Cambodja , navnlig med henblik p valget i 1998 .
Unionen br allerede nu tage utvetydige diplomatiske skridt over for den cambodjanske regering .
Hvis man nogensinde skal udsende advarsler for at f det skaldte forebyggende diplomati til at virke , har vi mulighed for det nu , ikke gennem nrvrende beslutning naturligvis , men ved gennem De Forenede Nationer og Unionen at hjlpe det skrbelige demokrati i Cambodja .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , vi er forfrdede over granatangrebet mod en fredelig demonstration organiseret af aktivister fra Khmer Nationspartiet i Phnom Penh den 30. marts 1997 .
Det krvede 19 ddsofre og mere end hundrede blev sret .
Med dette granatkast skulle nok Sam Rainsy , lederen af KNP i Cambodja , og prominente oppositionsledere have vret drbt .
En vagt blev drbt .
Det forfrdende er , at politiet ikke foretog sig noget , at det kunne ske , fordi statslige krfter tillod det .
Og dt er udtryk for situationen i Cambodja .
Den Europiske Union m ikke mere acceptere denne situation !
Vi kan krve en undersgelseskommission , den internationale offentlighed skal have besked .
Straffrihed for krnkelser af menneskerettighederne , som er eksisterende praksis i Cambodja , m ikke fortstte .
Det bedste middel er frie valg ; fri og fair valg er en garanti for demokratiske strukturer , s at der kan sttes en stopper for denne tilstand , og det skal vi i fllesskab krve .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Soulier">
Fru formand , kre kolleger , et styre vurderes p , hvorledes det behandler oppositionen , og det tjener intet forml , at styret undertegner en samarbejdsaftale med os , med Den Europiske Union , hvis det tager granater og maskingevr i brug over for oppositionen .
<P>
Vi br lade de cambodjanske ledere vide , at valget i 1998 , dets tilrettelggelse og afvikling vil vre en prve , der viser , om Den Europiske Union br fortstte den vej , den er slet ind p med de indgede aftaler .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Fru formand , s meget end sttten til en demokratisk udvikling i Cambodja i form af afholdelse af frie valg skal hilses velkommen , vil den ikke kunne stabilisere demokratiet dr , s lnge reprsentanter for og sympatisrer med Khmer Rouge ikke udelukkes fuldstndigt fra denne proces .
<P>
Desvrre blev denne venstrefascistoide bevgelse , som har ansvaret for det andet holocaust i dette rhundrede , integreret i fredsprocessen .
Det var en afgrende fejltagelse under forhandlingerne i Paris .
<P>
Vi opfordrer derfor Europa-Parlamentet til i forbindelse med alle fremtidige krav at insistere p , at Khmer Rouge hverken direkte eller indirekte kan gribe ind i denne politiske proces og tillige holdes helt uden for den demokratiske udvikling .
<SPEAKER ID=156 NAME="Marn">
Fru formand , jeg vil besvare sprgsmlene vedrrende menneskerettigheder i kronologisk orden , i den rkkeflge , de er rejst .
<P>
Hvad angr Cypern , er Kommissionen selvflgelig fuldt orienteret om situationen for de maronitiske enklaver p den nordlige del af Cypern .
Jeg erindrer om , at i forbindelse med Europardets mission i februar 1996 henledte den forsvundne Lord Finsberg opmrksomheden p de mange problemer for det grsk-cypriotiske samfund p den nordlige del af en .
I december 1996 beklagede FN ' s generalsekretr og Sikkerhedsrdet endnu en gang denne situation .
Kommissionen deler Europa-Parlamentets bekymring for de omhandlede enklaver og mener , at der uden betingelser br gives tilladelse til at besge dem .
Disse problemer er af samme art som dem , Kommissionen stder p i forbindelse med de aktioner , den agter at gennemfre p den nordlige del af en , aktioner , som blokeres af de betingelser , der opstilles af de facto-myndighederne i det nordlige Cypern .
<P>
Hvad angr Kina og Turkestan , beklager Kommissionen at mtte konstatere , at det er umuligt at n til enighed i Den Europiske Union om den resolution om Kina , som skulle have vret forelagt p det forestende mde i FN ' s Menneskerettighedskommission .
Kommissionen har benyttet enhver lejlighed til at bringe menneskerettighedsproblemet p bane over for de kinesiske myndigheder svel inden for rammerne af den srlige dialog om menneskerettigheder som den mere generelle politiske dialog .
Den Europiske Union er tilhnger af en positiv approach , som kan skabe basis for konstruktive forbindelser .
Derfor har den udtalt sig positivt om samarbejdsaktioner til forbedring af den menneskelige dimension i Kina , som kan vre en begyndelse til en effektiv dialog med dette land .
<P>
Hvad angr begivenhederne i Turkestan , mener Kommissionen , at en direkte dialog mellem de kinesiske centralmyndigheder og Uygur-folkets reprsentanter vil kunne bidrage til at finde en lsning p de eksisterende problemer .
<P>
Med hensyn til forholdene i de russiske fngsler , er Kommissionen bevidst om de foruroligende forhold og deler Europa-Parlamentets bekymring .
Kommissionen modtager jvnligt rapporter om drlige sundheds- og ernringsforhold i fngslerne og om psykisk og fysisk mishandling .
Kommissionen finansierer gennem sine bistandsprogrammer og TACIS-demokratiprogrammet og isr under LIEN-programmet forskellige projekter til forbedring af de humanitre forhold i Rusland .
Sammen med Europardet finansierer Kommissionen en rkke projekter der tager sigte p at hjlpe Rusland med at opfylde de forpligtelser det har indget , da det blev medlem af Europardet .
<P>
Hvad angr Laos , har Kommissionen selvsagt kendskab til Amnesty Internationals rapport om retssagen mod de tre samvittighedsfanger , og den har nje noteret sig indholdet heri .
Kommissionen forsger i jeblikket at indhente flere oplysninger om de nrmere omstndigheder vedrrende denne sag .
Den har derfor anmodet EU ' s Delegation i Den Demokratiske Folkerepublik Laos om at undersge situationen i snvert samrd med medlemsstaternes ambassader i Vientiane .
S snart Kommissionen rder over nye oplysninger , vil den kontakte Parlamentet og orientere medlemmerne .
<P>
Bosnien-Hercegovina : Kommissionen er enig i , at pavens besg i Sarajevo er en vigtig chance for at forene alle indbyggerne i Bosnien-Hercegovina .
Kommissionen beklager derfor , at myndighederne i Republika Sprska har foreslet , at alle personer , som krydser grnselinjen mellem denne republik og det vrige Bosnien , skal betale et gebyr , som ikke mindst vil finde anvendelse i forbindelse med pavens besg i Sarajevo .
Et sdant gebyr vil desuden klart vre en overtrdelse af Dayton-aftalen , der indeholder princippet om fri bevgelighed for personer .
Kommissionen sttter derfor beslutsomt bestrbelserne p at overtale myndighederne i Republika Sprska til ufortvet at tage dette sprgsml op til nyvurdering .
<P>
Med hensyn til Cambodja skal jeg p Kommissionens vegne p det kraftigste understrege , at den nrer de samme flelser , som Parlamentet har givet udtryk for - og som ogs Ministerrdets formand har udtrykt - i forbindelse med det kriminelle attentat , som den 30. marts krvede flere ddsofre blandt tilhngere af oppositionen , som deltog i en fredelig og lovlig anmeldt demonstration .
Efter undertegnelsen af fredsaftalerne i Paris i oktober 1991 forpligtede Kommissionen sig til at yde et vsentligt bidrag til landets rehabiliterings- og genopbygningsplaner , der omfatter en rkke initiativer til at konsolidere demokratiseringsprocessen og forbedre befolkningens levevilkr .
Men under hensyntagen til den nrt forestende undertegnelse af denne samarbejdsaftale er det Kommissionens opfattelse , at de cambodjanske myndigheder br gre , hvad der str i deres magt for at styrke fredsperspektiverne og retsstatsprincipperne .
I den sammenhng bidrager Kommissionen til styrkelsen af demokratiseringsprocessen med et srprogram , der sttter arbejdet med at opstille en gennemskuelig valgliste i forbindelse med valget i 1998 .
Og den satser p at undertegne aftalen i april , fordi aftalen - som De ved - indeholder en rkke klausuler om menneskerettighederne , friheden , de demokratiske principper og udviklingen af civilsamfundet .
Selv om det , efter hvad der er sket , kan vre svrt at forst , at aftalen bliver undertegnet allerede i slutningen af april , mener Kommissionen , at det er en god ting for begge parter , for nr vi frst har undertegnet denne aftale , har Den Europiske Union et retsgrundlag for at rette henvendelser til den cambodjanske regering .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Tak , hr . Marn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forslag til beslutning ( B4-0293 / 97 ) af Newens for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om menneskerettighederne i Yemen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Fru formand , fr Yemen blev samlet i maj 1990 blev der ikke lagt srlig stor vgt p menneskerettighederne og den demokratiske frihed hverken i Nord- eller Sydyemen .
Efter landets samling blev forholdene betydeligt bedre indtil den grusomme krig fra april til juli 1994 , hvor den tidligere ledelse af Sydyemen blev sat p porten .
Fra da af har man set mange grove overtrdelser af de individuelle rettigheder .
Den nye rapport fra Amnesty International af den 27. marts 1997 indeholder detaljerede redegrelser for tilflde , hvor folk er  forsvundet  , for ulovlige arrestationer , mishandling , pryglestraf og tortur af tilbageholdte og personer , der er blevet idmt ddsstraf p grundlag af beviser , der kan anfgtes .
<P>
Andre organisationer som den yemenittiske menneskerettighedsorganisation , Europa , har fremlagt yderligere beviser , herunder ogs lister over ofre , som man ikke blot kan lukke jnene for .
I tilgift flger man i Yemen en grusom strafferet , som giver mulighed for piskning , amputation og ddsstraf for gteskabsbrud og handlinger , der er rettet imod Republikken og islam .
<P>
Man anslr , at der er 1.250 mennesker , som er flygtet til udlandet efter borgerkrigen , og som er bange for at vende tilbage og har fet konfiskeret det , de ejede .
<P>
Yemen er dog part i mange traktater om menneskerettighederne og har indarbejdet mange af bestemmelserne heri i landets egen lovgivning .
Nr disse ikke er blevet overholdt , skyldes det , at overtrdelserne bliver beget af bevbnede grupper , specielt sikkerhedsstyrkernes afdeling for politisk sikkerhed , som kun skal st til ansvar over for prsidenten .
<P>
Disse overtrdelser m hre op , og der m straks tages skridt til at f lsladt de mennesker , der stadig er tilbageholdt , og konverteret de piske- eller amputationsstraffe , der endnu ikke er eksekveret ; henrettelserne m udsttes og man m stte flygtningene i stand til at vende hjem uden frygt for hvnaktioner for modstand mod regeringen .
<P>
Det er meget vigtigt , at Den Europiske Union yder bistand .
Jeg gr strkt ind for den nye samarbejdsaftale , men denne br gres betinget af en betydelig forbedring af menneskerettighedssituationen .
Vi nsker alle at se forholdene i Yemen blive bedre og landets udvikling komme videre , og vi nsker , at de fattiges og ndstedtes levevilkr skal forbedres dramatisk , men disse ml kan kun ns gennem respekt for menneskerettighederne og national forsoning .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Fru formand , mine damer og herrer , Yemen har en meget vanskelig historie bag sig : opdeling gennem rtier , to systemer , den ene del under socialistisk misregering .
I dag bestrber det sig , s godt det kan , p at finde sin vej i et vanskeligt naboskab .
De 18 mio indbyggere i Yemen nyder i dag i mange sprgsml strre frihed , end det er tilfldet i mange af nabostaterne i denne region .
Yemen bestrber sig endvidere p at lse konflikter i regionen p fredelig vis , f.eks. om en  i Det Rde Hav eller grnseproblemerne med nabostaten Saudi-Arabien .
<P>
Den sidste tids bortfrelser er bragt til ophr med effektiv medvirken fra regerings side , uden at menneskeliv er get tabt .
<P>
Nu forestr der et parlamentsvalg den 27. april , og jeg gr strkt ind for , at Europa-Parlamentet sender observatrer til overvgning af valget .
Og , mine damer og herrer , det ville vre forkert , om vi i denne vanskelige situation truede med at inddrage den i sandhed beskedne finansielle sttte fra Den Europiske Union . Det betyder , hr .
Newens , at Deres forslag overhovedet kun kan drftes sammen med de foreliggende ndringsforslag , som for strstedelens vedkommende stttes af vor gruppe .
<P>
Landet bestrber sig meget p i den vanskelige situation skridt for skridt at finde en demokratisk vej .
Det befinder sig i en isoleret situation , fordi Golf-staterne ikke vil optage Yemen i den elitre klub af Golf-stater , selv om ansgningen herom er indsendt for flere mneder , ja r siden .
Landet er hverken med i vort Middelhavs-program , fordi det desvrre ikke ligger direkte ved Middelhavet , eller har en associeringsaftale med EU .
Det ville derfor virkelig vre forkert , om man fortsat isolerede Yemen .
Landet har fortjent sttte , og med de ndringsforslag vil vi , de kristelige demokrater , sttte dette forslag .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Tja , hr . Friedrich , jeg frygter , at jeg kun gr det vrre , idet jeg har stillet et par ndringsforslag .
Hr .
Newens beslutningsforslag er efter min mening et fremragende forslag , men desvrre er kvindernes menneskerettigheder slet ikke reprsenteret i dette beslutningsforslag , hvilket er grunden til , at jeg har stillet et par ndringsforslag for netop ogs at pege p kvindernes elendige situation .
Den er helt afgjort forvrret , og det forholder sig vitterlig sdan , at der i jeblikket udarbejdes lovgivning , som skulle trde i kraft efter valget , der forbyder kvinder at afgive vidneudsagn i retten .
Og det forholder sig vitterlig sdan , at der er lovgivning under forberedelse , som genindfrer mindreriges ret til at indg gteskab , og i lande , hvor menneskerettighederne krnkes , er det ofte sdan , at kvindernes menneskerettigheder krnkes ekstra meget .
At kvinder undertrykkes ekstra meget , hvilket alts ogs er tilfldet i Yemen . S hvor prekr situationen end er , fatter jeg ikke , at det kristelige demokrati mener , at disse menneskerettigheder kan underordnes vore forbindelser .
Efter min mening burde det netop vre omvendt .
<SPEAKER ID=162 NAME="Marn">
Fru formand , beskyttelsen af menneskerettighederne i Yemen og navnlig tilrettelggelse af frie og gennemskuelige valg er et sprgsml af allerstrste betydning , som Kommissionen ofrer hele den pkrvede opmrksomhed .
Unionen og dens internationale partnere har gentagne gange i kontakterne med Yemens regering understreget , at valget den 27. april 1997 vil vre en prvesten for dets politiske system .
Vi m samtidig erkende , at udviklingen af de politiske strukturer i Yemen foregr under srligt vanskelige forhold svel internt som udenrigspolitisk .
Kommissionen og andre donorlande , herunder strstedelen af medlemsstaterne , har derfor fundet det mest hensigtsmssigt at ivrkstte en rkke foranstaltninger til at bist Yemen med at styrke de demokratiske strukturer .
Kommissionen har sledes afsat 700.000 ECU til teknisk bistand til tilrettelggelse af valget , lokal kontrol og fremme af kvindernes deltagelse i valget samt teknisk rdgivning under hele valgprocessen .
<P>
Selvflgelig er vi klar over , hr .
Newens , hr . Friedrich , fru van Dijk , at fire oppositionspartier har besluttet ikke at deltage i valget .
Men De m tnke p , at p grund af den manglende mulighed for at udve de demokratiske rettigheder , er der stadig 4.000 kandidater opstillet , som reprsenterer et halvt dusin partier , ud over et stort antal uafhngige kandidater .
Det kan heller ikke forbavse os , at dette fnomen finder sted , da det er frste gang , landet tager et skridt hen imod en demokratisk normalisering .
<P>
Kommissionen og medlemsstaterne har derfor peget p en pragmatisk lsning , og vi har , og her giver jeg hr .
Friedrich ret , mttet opfinde en sui generis-lsning , eftersom Yemen er et land , som ikke har forbindelser med de omliggende lande , fordi Golfstaterne ikke giver det adgang til klubben , samtidig med at dets forbindelser til det afrikanske politiske milj ogs er yderst begrnsede .
Vi besluttede derfor i sin tid at indg en bilateral samarbejdsaftale .
Hvorfor ?
Af samme grund som jeg redegjorde for i forbindelse med Cambodja , nemlig at den samarbejdsaftale med Yemen , der i nrmeste fremtid skal indgs , indeholder en demokratiklausul om respekt for menneskerettighederne .
Og nr vi frst har fet undertegnet samarbejdsaftalen , har Kommissionen et retmssigt grundlag for at udvikle programmer til fremme af den demokratiske udvikling i Yemen .
<P>
Hvad valgene angr , forventer jeg , at Parlamentet deltager i overvgningen , da Kommissionen har indget aftale med de yemenitiske myndigheder om at lade internationale observatrer fre tilsyn med valget .
Vi regner med , at 40 observatrer fra Den Europiske Union overvrer valghandlingerne .
Det vil efter min mening vre en glimrende id , om i hvert fald de tre medlemmer , der har beskftiget sig med dette sprgsml , overvrer valghandlingerne i Yemen .
<P>
Det vil vre en glimrende id , hr . Newens .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Tak. hr . Marn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-0295 / 97 af W . G. van Velzen m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om humanitr bistand til Bulgarien ; -B4-0314 / 97 af Papakyriazis m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om humanitr bistand til Bulgarien ; -B4-0317 / 97 af Goerens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om humanitr bistand til Bulgarien ; -B4-0335 / 97 af Wolf og Mller for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om humanitr bistand til Bulgarien ; -B4-0299 / 97 af Piha m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om uopsttelig bistand til Karelen ; -B4-0312 / 97 af Ahlqvist og Paasilinna for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om humanitr bistand til Karelen ; -B4-0316 / 97 af Vyrynen og Ryynnen for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om situationen i Karelen samt andre omrder i den nordvestlige del af Den Russiske Fderation ; -B4-0333 / 97 af Seppnen m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om situationen i det russiske Karelen ; -B4-0334 / 97 af Hautula og Schrling for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om situationen i det russiske Karelen .
<P>
Bulgarien
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="W.G. Van Velzen">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det bulgarske folk m bde for det forhenvrende bulgarske kommunistpartis , det nuvrende socialistpartis relange inkompetente ledelse .
<P>
Korruption og udplyndring af landet har kronede dage .
Det har forrsaget stor fattigdom , hyperinflation og sgar mangel p brd ; p grund af embedsmisbrug mtte korn importeres i dyre domme , og det mens Bulgarien jo er et kornkammer .
Heldigvis formede prsident Stojanov at overbevise Bulgariens socialistparti om , at det ikke skulle fortstte ledelsen , og en interimregering blev dannet .
<P>
Fru formand , denne interimregering er blevet vel modtaget af det internationale samfund . G-24 har via Verdensbanken stillet to hundrede og halvfems millioner dollar til rdighed som finansiel hjlp i 1997 .
I morgen stiller IMF forhbentlig seks hundrede og otteogfirs millioner dollar til rdighed til standby arrangements , og Den Europiske Union yder to hundrede og halvtreds millioner ECU i betalingsbalancehjlp og fyrre millioner ECU i social- og strukturhjlp . Det er et stort tillidstegn fra det internationale samfund til denne interimregering .
Det forekommer sjldent , at en interimregering fr et sdant tegn , men det er tillige et tegn til den bulgarske befolkning om , at vi er solidariske , og vi hber tillige , at det er et tegn til den bulgarske befolkning om den 19. april , nr valget finder sted , at gre en ende p det bulgarske kommunist- cum annexis socialistpartis relange inkompetente ledelse , og om at stemme for opbygningen af landet og desuden for et konstruktivt perspektiv vel vidende , at de kommende r smerteligt nok vil vre prget af reformer .
Jeg mener , at beslutningen p det punkt giver udtryk for vor solidaritet med den bulgarske befolkning .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Fru formand , Bulgarien er et europisk land med en stor historisk betydning , det er et land med rige menneskelige og materielle ressourcer , det er associeret med Den Europiske Union med udsigter til en fremtidig optagelse , og dette Bulgarien befinder sig i en meget alvorlig krise .
Det er ramt af en svr konomisk krise , og som flge heraf ogs en social og politisk krise , som er brudt ud inden for de seneste mneder , men som naturligvis er resultat af en mangerig proces , der gr helt tilbage til 1989 .
Krisen har kulmineret og er heldigvis slet ind p den vej , som respekten for demokratiet frer til , nemlig det fremrykkede valg , der afholdes den 19. april .
Bulgarien befinder sig ogs i en vanskelig geografisk og geopolitisk situation , en meget flsom situation .
Og landet har med vigtige initiativer og ofre vist sine muligheder som stabiliserende faktor i omrdet .
<P>
Med det flles , enstemmige beslutningsforslag vil vi i Europa-Parlamentet sende et signal til den bulgarske befolkning .
Et signal om , at vi flger , bekymrer os om , hjlper og sttter den bulgarske befolkning i dens vanskelige opgave , og vi vil gerne understrege behovet for en fortsttelse og udvidelse af den humanitre bistand - og anden hjlp - til Bulgarien , hvor den er ndvendig og i den form , der er ndvendig .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Fru formand , det er endnu ikke lykkedes for Bulgarien at rejse sig efter diktaturets afslutning .
Det skal siges til landets forsvar , at arven fra fortiden har vret tung , herunder en enorm offentlig gld , og at blokaden imod Serbien ogs har sat sine spor .
Det kan imidlertid ikke ngtes , at Bulgariens manglende evne til at indlede ordentlige reformer i hj grad svkker mulighederne for et land , der dog har sat sig en rkke strkt ambitise ml .
<P>
Endelig skal det siges , at jeg er fast overbevist om , at Bulgarien - trods den indsats man er i sin gode ret til at krve af landet - ikke vil vre i stand til klare skrene alene .
Man kan i tilfldet Bulgarien med dets enorme problemer rejse sprgsmlet , om de samarbejdsmekanismer , Den Europiske Union har ivrksat , er tilstrkkelige til at lse krisen .
Vi br ile Bulgarien til undstning - ikke s meget p det humanitre plan , men snarere med bistand til gennnemfrelsen af gennemgribende reformer .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , kre kolleger , jeg mener , at problemet i Bulgarien bringer flere ting frem i lyset .
Det er der allerede sagt en del om , ogs hr . Goerens ' indlg var meget oplysende .
Vi bliver ndt til at sprge os selv , om arten af den sttte og orientering , der er blevet tilbudt landene i Central- og steuropa til overvindelse af overgangskrisen , virkelig er god nok .
<P>
Det drejer sig i den forbindelse givet ogs om sprgsmlet om , hvilke politiske krfter der agerer dr og hvorledes samt om , at politikerne , overklassen og mafiaen hverken er i stand til eller har viljen til at udvikle deres land , hvilket vi ogs har hrt andetstedsfra .
Men vi bliver ndt til at sprge om vor medskyld : Hvad kan vi gre for virkelig at leve op til de lfter , vi har givet steuroperne og specielt p Balkan ?
Og her bliver vi ndt til meget alvorligt at sprge os selv , om vor bistand ikke burde strkke sig videre end til kun at yde humanitr bistand i ndstilflde .
<P>
Karelen
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , jeg vil tale om beslutningen om Karelen og Murmanskregionen .
Frst vil jeg give udtryk for min glde over , at Parlamentet omsider drfter denne region , som grnser direkte op til Den Europiske Union , men alligevel er s afsides beliggende , at kun f kender den .
Det glder mig endvidere , at mange finske medlemmer af Parlamentet helt uafhngig af partitilhrsforhold har skrevet under p denne uopsttelighed som tegn p , at der virkelig hersker nd her og at ideologi ikke m spille nogen rolle .
<P>
Republikken Karelen og Murmansk-regionen ligger i Den Russiske Fderations nordlige omrde og er dermed trafikstrategisk mildt sagt noget afsides beliggende .
Efter at dette omrde i dette rhundrede p grund af sin geografiske , sproglige og tillige kulturelle nre tilknytning til Finland og tillige p grund af sin udprgede vilje til selvbestemmelse gentagne gange har sat sig til modvrge mod den russiske besttelse , er det naturligvis heller ikke i dag blandt de omrder , der fortrinsvis fr russisk sttte .
Alligevel kan det under ingen omstndigheder accepteres , at Rusland i dag lgger alle mulige administrative hindringer i vejen for den humanitre bistand , der skal frem til denne region .
<P>
Man bliver endvidere ndt til at tilfje , at kontrollen i denne region ofte udves af andre institutioner end de statslige .
Da jeg sidste gang selv bragte humanitr bistand til dette omrde , havde jeg udelukkende det noget tvivlsomme valg mellem at lade mig beskytte af enten den russiske mafia eller af sammenslutningen af tidligere Afghanistan-soldater .
<P>
Det er i dag den 10. april .
Hos os skinner solen stadig selv p dette tidspunkt af dagen , i Karelen og i Murmanskregionen sner det , det er koldt , termometret viser minusgrader , og mennesker dr af sult og kulde .
Det er simpelt hen vor opgave at opfordre Kommissionen til at udnytte alle tnkelige programmer som f.eks. TACIS , INTERREG eller andre grnseoverskridende programmer og gre alt for at afhjlpe denne situation , der ikke er menneskevrdig , i vor umiddelbare nrhed .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Fru formand , denne beslutning om Karelen er uhyre vigtig .
Karelen er et naboomrde til EU , og det er af stor betydning , at samarbejdet med EU bliver udbygget .
Der findes udmrkede eksempler p et sdant samarbejde ; sledes indgik Vsterbotten len i mit hjemland Sverige en samarbejdsaftale med Karelen i marts mned i r .
<P>
Den svenske forfatter Stig Dagerman skrev engang :  For tider uden hb er der intet vrre fngsel end fremtiden  .
Det er ord , som meget vel ogs kan beskrive den situation , som tusindvis af mennesker i Karelen i dag befinder sig i .
Gennem de internationale medier har vi alle kunnet f et indtryk af den kritiske situation , som i jeblikket gr sig gldende .
Der er akut behov for en humanitr indsats omfattende mad , lgemidler og andre livsforndenheder , som straks m n frem til befolkningen i Karelen , da denne lever under forhold , der nrmest m betegnes som hungersnd .
<P>
Man m krve af de russiske myndigheder , at ndhjlpssendingerne virkelig kommer frem til den rette adressat og ikke blive hngende et eller andet sted undervejs .
Frst og fremmest er situationen alvorlig for Karelens brn .
Man ved , at myndighederne allerede nu har mttet ptage sig ansvaret for 3.000 brn , da forldrene ikke har kunnet forsrge dem .
Men selvom situationen er kritisk , m det ikke blive ved akutte humanitr foranstaltninger .
Der m gres en langsigtet indsats , der styrker de samfundskonomiske forhold og demokratiets vilkr i Karelen .
<P>
Den alarmerende situation i Karelen risikerer at blive en faktor , som kan f omrdets befolkning til at mene , at forholdene var bedre fr , og nske sig noget tilbage , som tidligere fandtes .
Det ville vre ulykkeligt , om det skete .
Et Europa i fred og frihed krver et videre engagement i Karelens fremtid , som ogs er en del af Europas fremtid .
<P>
Kre medlemmer , det er sledes ikke kun et jebliks velgrenhed , der er tale om , men et led i vort arbejde for et Europa i fred og frihed .
Lad os derfor allerede nu sikre , at vort engagement til gavn for Karelens folk har et langsigtet perspektiv .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , Karelen er naturligvis lige s meget en del af Europa som Sicilien , Kreta , De Kanariske er og andre dele af Europa , som vi ofte drfter her .
Desuden er Karelen en del af vor historie .
Omrdet har vret under svensk , russisk og finsk , og er nu igen under russisk , herredmme .
<P>
Det russiske kaos er get hrdere ud over Karelen end mange andre dele af Rusland .
Karelen er blevet ramt af den chokterapi , som ikke mindst vesteuropiske konomer med deres drlige rd har haft held til at narre Rusland til at gennemfre .
I den sammenhng har Den Europiske Union naturligvis ogs et betydeligt ansvar .
Der er tale om et  varmt  omrde , hvor en konflikt let kan bryde ud .
Der sidder en kommunistisk regering i Den Karelske Autonome Republik .
I Finland er der grupper , som drmmer om at ndre grnserne og p en eller anden mde tage dele af Karelen tilbage .
Det er klart , at de samfundskonomiske forhold i Karelen pvirker folks sindsstemning og kan give anledning til en farlig situation , hvis man ikke snart griber ind og srger for , at regionen fr hjlp .
Det er klart , at Den Europiske Union har et meget stort ansvar , dels fordi man p forskellig mde faktisk har et indirekte medansvar for , at situationen er , som den er , dels fordi Karelen , som jeg sagde fr , naturligvis er en del af Europa .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Fru formand , russerne er havnet i et underligt tomrum .
Det kommunistiske system blev afskaffet , men det kapitalistiske system fungerer overhovedet ikke endnu .
Der er ved at ske en katastrofe lige p den anden side af vores ydre grnse .
Der har vret store vanskeligheder med at f de finske hjlpeforsendelser over grnsen . Enten er det russiske toldvsen ikke er blevet orienteret om det , eller der er tale om ren og skr lokal pengeafpresning , som de russiske myndigheder med det samme m gribe ind over for .
<P>
EU ydede i 1992 fdevarehjlp til Rusland .
Varerne blev overdraget til levnedsmiddelforretningerne , og salgsindtgterne skulle bruges til humanitr bistand .
I hovedparten af tilfldene gik det modsat : Borgerne kbte dog dengang endnu vestlige levnedsmidler for deres opsparing , men pengene blev kanaliseret til den russiske mafia .
Derfor br hjlpen absolut sendes direkte til modtagerne : brnehaver , plejehjem osv . , og de lokale myndigheder kan bist med dette .
Ellers vil denne bistand igen falde i hnderne p mafiaen .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , der er al mulig grund til at yde humanitr bistand til det bulgarske folk .
P grund af den forrige regerings langvarige inkompetente ledelse er situationen forvrret i en sdan grad , at befolkningen er desperat af sult og elendighed .
Forholdene i sygehuse og brnehjem er katastrofale .
<P>
I den situation er det oprrende at se , at NGO ' er har problemer med at f den humanitre bistand ind i Bulgarien , fordi der stadig er talrige bureaukratiske ordninger i kraft , som stammer fra tidligere regimer .
For nylig blev jeg konfronteret med en kristen menighed i Sofia , der har prvet at blive anerkendt lige siden 1990 .
Da den ikke er anerkendt , m den ikke leje en bygning og ikke modtage humanitr bistand fra nederlandske ssterkirker .
<P>
Nu , hvor krisen er s omfattende , er det dobbelt s oprrende .
Oveni kommer , at ikke-anerkendelse indebrer , at en sdan kristen menighed betragtes som sekt og sgar har problemer med at indfre eksemplarer af bibelen .
<P>
Der er alts al mulig grund til , at ndhjlpen knyttes sammen med opfordringer til hurtigt at trffe foranstaltninger , som blandt andet skal sikre retten til religionsfrihed og alts retten til frit at udve religionen .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Fru formand , Bulgarien er inde i en vanskelig konomisk og social krise .
P grund af voldsom inflation , arbejdslshed og en enorm stigning i priserne p levnedsmidler har mange mennesker i de sidste mneder befundet sig i en nsten hbls situation .
Der foreligger nogle gode projekter , der bidrager til at lindre den allervrste nd , fra Den Europiske Union , men navnlig ogs fra mange private hjlpeorganisationer - hr . Blokland har netop gjort opmrksom derp .
<P>
Netop brn , kvinder , syge og gamle har brug for hurtig hjlp .
Den hidtidige regerings antikriseprogram er blevet vedtaget , og jeg hber , at den nye bulgarske regering vil viderefre dette program efter valget .
Et klart regeringsprogram og en omstrukturering af konomien samt sidelbende hermed reformer p det sociale omrde er strkt pkrvede .
Bulgarerne har brug for europernes sttte og solidaritet , for de hrer til Europa .
Bulgarien har desuden brug for en udprget sttte fra os , for befolkningen har sat deres lid til os .
<P>
Jeg hber , at den nye regering efter valget sammen med Parlamentet og frst og fremmest sammen med den bulgarske befolkning samt med vor sttte vil kunne overvinde krisen .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , det er sandt , at der er hungersnd i Europas nre omrder .
Situationen i Karelen og i andre dele af Rusland , der grnser op til EU , har vret srdeles vanskelig isr for brn og de gamle hele vinteren igennem .
Siden begyndelsen af ret er der sendt ndhjlp til omrdet fra Finland via Rde Kors og Den Finsk-Russiske Forening .
Situationen er dog ikke blevet bedre , og derfor er der nu brug for bistand fra hele Unionen .
<P>
Man skal dog s vidt muligt bestrbe sig p at gre brug af omrdets egne ressourcer og administrative organisationer for at flge , at hjlpen nr frem .
For jeblikket fr et program for udviklingen af social- og sundhedsforvaltningen i Karelen midler fra EU ' s TACIS-program .
Disse ressourcer br ogs udnyttes til forsendelse af ndhjlp , da man dermed ogs styrker omrdets voksende samfundsstrukturer og omrdets egne muligheder for i fremtiden at klare sdanne katastrofer .
Det er efter min mening srdeles vigtigt at vre opmrksom p dette .
<SPEAKER ID=176 NAME="Marn">
Fru formand , med hensyn til sprgsmlet om humanitr hjlp til Bulgarien kan jeg meddele , at Kommissionen i lbet af de sidste 6 mneder har mobiliseret 73 , 6 mio ECU i bistand til Bulgarien .
Dette belb omfatter et socialt ndhjlpsprogram under PHARE til et belb af 20 mio ECU , ndhjlp fra ECHO i form af fdevarer og lgemidler til 1 , 1 mio samt 12 , 5 mio ECU under PHARE til import af energi .
<P>
Kommissionens primre ml er fortsat at sttte den konomiske reformproces og dernst at fastholde sttten til sociale bistandsprogrammer for at mildne reformernes sociale omkostninger og styrke befolkningens accept af dem .
Unionens vrige bistandsforanstaltninger er for nylig blevet prsenteret af min kollega , hr . Van den Broek , i Sofia .
De gr ud p flgende : et nyt makrokonomisk ln fra Unionen p 250 mio ECU .
Endvidere 20 mio ECU under PHARE-programmet til teknisk bistand til gennemfrelsen af regeringens reformprogram .
Og endelig et socialt bistandsprogram inden for PHARE til de mest forarmede befolkningsgrupper i Bulgarien til et samlet belb af 20 mio ECU , som skal lgges oven i det allerede eksisterende program .
<P>
Kommissionen deltog endvidere i forgrs i et G24-mde p hjt plan i Bulgarien .
I kraft af tilsagn om sttte fra forskellige G24-lande var det muligt at dkke Bulgariens finansieringsunderskud for 1997 .
Der blev desuden fremsat konkrete tilsagn om humanitr bistand , og i november vil der blive afholdt endnu et G24-mde for at vurdere fremskridtene i reformprocessen og skaffe midler til betalingsbalancesttte i 1998 .
<P>
Endelig m vi i vore forbindelser med Bulgarien ikke tabe det langsigtede ml om tiltrdelse af Unionen af sigte .
Bulgarien m for sit vedkommende nu efter mange rs forsinkelser ptage sig at gennemfre de ndvendige reformer , og det er i den forbindelse opmuntrende at konstatere interimsregeringens politiske vilje til at indlede sdanne reformer , en vilje , der forhbentlig vil blive konfirmeret efter valget den 19. april .
<P>
Hvad angr Karelen , er Kommissionen p det rene med den politiske og konomiske situation i det nordvestlige Rusland , en yderst dramatisk situation - desvrre ikke kun i Karelen , men ogs i mange af regionerne i Den Russiske Fderation .
<P>
Det Europiske Fllesskabs Kontor for Humanitr Bistand vil omhyggeligt undersge enhver anmodning om sttte , der mtte blive fremsat .
Jeg m imidlertid minde om , at , som flere medlemmer har gjort opmrksom p , str de humanitre organisationer over for stadig strre hindringer , nr de forsger at f den humanitre hjlp igennem til regionen , og desuden m de kmpe med de efterhnden gngse problemer , som de russiske toldtjenester skaber .
<P>
Dette problem med toldkontrollen er allerede blevet forelagt de russiske myndigheder .
Under alle omstndigheder kan jeg oplyse , at problemerne hovedsagelig er opstet , efter at den nye regering har nedlagt Det Internationale Kontor for Humanitr Ndhjlp og Teknisk Bistand , som tidligere hrte ind under udenrigsministeriet .
P indevrende tidspunkt har den nye russiske regering endnu ikke truffet en endelig beslutning om , hvilket organ der skal overtage ansvaret for udleveringen af humanitr bistand til de russiske regioner , der som Karelen har store vanskeligheder .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Marn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Kre kolleger , foranlediget af afstemningerne om de aktuelle og uopsttelige sprgsml vil jeg gerne gre Dem opmrksom p , at alle mexicanske aviser i dag p forsiden melder om , at EuropaKommissionens officielle reprsentant i Mexico efter pres fra landets regering har tilbagetrukket den sttte , der var bevilget til Akademiet for menneskerettigheder i Mexico , men som frst kommer til udbetaling efter valget .
Det var , hvad der stod p spil ved afstemningen i indevrende uge her i Parlamentet , hvor vi havde anmodet om , at Mexico skulle behandles nu , da det var uopstteligt .
Det blev afvist af hjrefljen , og nu holder jeg Dem alle medansvarlige for den kendsgerning , at et akademi for menneskerettigheder , der kunne have fet penge fra os , ikke fik dem , fordi vi ngtede at lgge pres p Kommissionen .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Fru Aelvoet , det fremgr klart , hvad De mener , men som De ved , har Europa-Parlamentet sin suverne ret til at trffe sin egen beslutning i sdanne situationer , og det er op til Europa-Parlamentet at bestemme , hvilke emner der skal optages p listen over uopsttelige sprgsml .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="de Vries">
Hr. formand , efter min liste kommer vi nu til afstemningerne om Adam-betnkningen og Baldarelli-betnkningen .
Det synes at fremg af mine anvisninger i forbindelse med afstemningen , at der bliver afstemning ved navneoprb om samtlige ndringsforslag .
Ville De undersge , om det stadig er tilfldet ?
Hvis det stadig skulle vre det , kunne De s ikke opfordre de grupper , som har anmodet om alle disse navneoprb i forbindelse med alle disse ndringsforslag , til at tage deres holdning op til overvejelse igen , for det forekommer mig da , at vi kan f det politiske budskab frem ved at tage n afstemning ved navneoprb til sidst ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Nu , hvor Balderelli-betnkningen er taget tilbage , er situationen ikke s slem , som De tror .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg er dybt rrt over den interesse for fiskeriet , som Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa pludselig lgger for dagen , specielt da gruppens agtvrdige leder faktisk var i Newlyn i England i gr , hvor han talte om sin bekymring for fiskeindustrien .
Det er en skam , at Sir Jimmy Goldsmith ikke engang gider at mde op her p trods af alle gruppens afstemninger ved navneoprb og ndringsforslag !
<P>
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=183 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin og Wibe">
Vi valgte ved afstemningen ikke at give vor tilslutning til udvalgets betnkning .
Vi mener , at den behandler nogle for det fremtidige fiskeri vsentlige sprgsml , og psknner det arbejde , som hr .
Adam har udfrt for at finde frem til et kompromis mellem forskellige interesser ; alligevel mener vi ikke , at den kan siges at reprsentere en fuldt tilfredsstillende balance mellem hensynet til bevarelsen af fiskeressourcerne og ndvendigheden af at forhindre bureaukratiske og for mlgruppen vanskeligt hndterlige bestemmelser , som i forhold til mlstningen om bevarelse af fiskeressourcerne ikke har nogen reelle virkninger .
<SPEAKER ID=184 NAME="Novo">
Medens vi lige fra starten havde adskillige grunde til at afholde os fra at stemme om Adam-betnkningen om forslag til Rdets forordning om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne - som vi grundigt redegjorde for i vores indlg under forhandlingen - har vi nu efter forhandlingen og efter at have hrt Kommissionens svar og kommentarer endnu flere grunde hertil og navnlig til at udlgge den europiske  udvende myndigheds  virkelige forslag og hensigter .
<P>
Kommissionen udtalte helt klart , at den ikke kunne acceptere det ndringsforslag , der forfgter faststtelse af en overgangsperiode for gennemfrelsen af den nye forordning , et realistisk ndringsforslag , som vi stillede i Fiskeriudvalget , og som ordfreren stttede .
<P>
Kommissionens reaktion tillige med dens afvisning af konomiske ledsageforanstaltninger til forordningens gennemfrelse rejser alvorlig tvivl om Kommissionens reelle engagement i bevarelsen af fiskeressourcerne .
<P>
Vi m hbe , at Fiskerirdet p samlingen den 14.-15. april vedtager at indfre sdanne bestemmelser i det endelige forslag , selv om Kommissionen som sagt ikke er enig heri .
<P>
Vi forventer , at navnlig regeringerne i de medlemsstater , der er mest direkte berrt , herunder Portugal , vil indtage en positiv holdning til sprgsmlet om ledsageforanstaltninger .
<SPEAKER ID=185 NAME="Van der Waal">
Taget i sin helhed er Kommissionens forslag til ndring af de tekniske foranstaltninger en betragtelig forbedring i forhold til den nuvrende ordning .
Kommissionen har formet at lgge en pakke p bordet , der er mere overskuelig og enklere , sammenlignet med de eksisterede foranstaltninger . Ved at gre redskaberne mere selektive og frede visse omrder ydes der et vigtigt bidrag til en reduktion af fangsten af ungfisk .
Navnlig hilser jeg med begejstring , at Kommissionen yderligere begrnser fldens kapacitet inden for 12-milezonen . Fiskebestandenes ynglepladser findes for det meste i disse zoner .
<P>
Jeg kan ikke tilslutte mig Kommissionens forslag p alle punkter . Jeg er af den opfattelse , at en rkke fiskerier plgges undvendige restriktioner .
Sledes medfrer restriktioner i kulmulefiskeriet alvorlige problemer for det pelagiske trawlfiskeri p hestemakrel .
Det er ikke rimeligt p grund af den sidelbende politik til beskyttelse af ungfisk at stte vigtige fiskerisektorers eksistens p spil . En eventuel sanering af fiskerflder hrer hjemme i FUP ' erne .
Derfor gr jeg helhjertet ind for ordfrerens ndringsforslag med hensyn til kulmulefiskeriet .
Ogs den foreslede tungegrnse i kombination med den skaldte t-net-foranstaltning udgr en undvendig restriktion af fiskerfldens fleksibilitet . I Kommissionens forslag udvides det omrde , hvor der mlrettet m fiskes efter tunge , ganske vist noget , men utilstrkkeligt .
Derfor har jeg stillet et ndringsforslag om , at tungegrnsen som helhed kommer til at ligge ved 56  nordlig bredde . Sledes kan det undgs , at de fiskere , der fisker p de gode fiskegrunde i omrdet mellem 55  og 56  nordlig bredde , gr glip af fangster af ising , rdtunge , stor stunge med mere , fordi de skal fiske med en mindstemaskestrrelse p 110 millimeter .
<P>
Jeg har stttet strstedelen af Adam-betnkningens ndringsforslag .
I lighed med ordfreren mener jeg , det er nskeligt , at fiskerne inddrages mere , og at visse foranstaltninger er bedre underbygget videnskabeligt .
ndringsforslagene vedrrende fiskeredskabernes selektivitet stemmer udmrket overens med sektorens praktiske muligheder .
Her tnker jeg p forslaget om at undtage den pelagiske flde fra forbuddet om anvendelse af garnmateriale med en trdtykkelse p over 8 mm .
Jeg gr dog ikke ind for godtgrelsesbestemmelser , som skal anvendes i de tilflde , hvor gennemfrelsen af tekniske foranstaltninger medfrer indkomsttab for fiskere .
GVB skal skabe betingelserne for en konkurrencedygtig flde . Indkomstsubsidier holder ikke-rentable skibe kunstigt sejlende .
<P>
Betnkning af Kindermann ( A4-0094 / 97 )
<SPEAKER ID=186 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin og Wibe">
Ved afstemningen tilsluttede vi os betnkningen under henvisning til flgende : Vi hilser det principielt velkommen , at der indfres en forvaltningsordning , som gr det muligt at integrere Sverige og Finland i den flles fiskeripolitik .
Dog nsker vi at ppege , at det er tidligt , Kommissionen fremstter sit forslag , eftersom det foregriber arbejdet i IBSFC og derfor ikke kan tage udgangspunkt i det bedre grundlag , som dette kan tilvejebringe , og de muligheder , som det kan give , for at finde frem til multilaterale lsninger for hele stersen ; heroverfor reprsenterer det aktuelle forslag fra Kommissionen en lsning , som kun omfatter de elementer , der henhrer under medlemsstaternes overhjhed og jurisdiktion .
Endvidere mener vi , at Kommissionens forslag kan give anledning til en undvendig administrativ byrde for svel erhvervsfiskeriet som de berrte myndigheder .
Efter undertegnedes opfattelse tager udvalgets forslag til lovgivningsmssig beslutning med ndringer bedre hensyn til ovenstende end Kommissionens forslag .
<CHAPTER ID=8>
Gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregende uddannelse
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0029 / 97 ) af Fontaine for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens beretning for Europa-Parlamentet og Rdet om anvendelsen af den generelle ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregende uddannelse ( udarbejdet i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 89 / 48 / EF ) ( KOM ( 96 ) 0046 - C4-0194 / 96 ) .
<SPEAKER ID=188 NAME="Fontaine">
Hr. formand , jeg gr opmrksom p , at der er tale om en betnkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
<P>
Den beretning , som jeg har den re at forelgge for Forsamlingen , vedrrer den frste beretning om gennemfrelsen af den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser inden for rammerne af den srdeles nyskabende fremgangsmde , som Kommissionen foreslog i 1989 .
Som bekendt godkendte Europa-Parlamentet denne  vandrette metode  , idet det dog samtidig naturligvis var klar over , at man burde vre meget opmrksom p , hvorledes det ville spnde af i praksis .
Vi vil rette en tak til Kommissionen for den srdeles grundige beretning , den nu forelgger Europa-Parlamentet i henhold til den i direktivet indeholdte frist p fem r .
De to opstillede mlstninger er blevet opfyldt .
Kommissionen forelgger en tilstandsrapport indeholdende en rkke yderst vigtige oplysninger , selv om jeg kunne have tnkt mig at have haft nogle mere prcise statistikker , bl.a. vedrrende antallet af ansgninger samt svar - fordelt p afslag og godkendelser af ansgningerne .
Det ville have givet os mulighed for bedre at bedmme omfanget af fllesskabsmobiliteten .
<P>
For det andet har vi i dag en id om de forbedringer , der skal til , for at ordningen kan blive s effektiv som mulig i forhold til borgerne .
Det vigtige sprgsml , der rejser sig , er sledes flgende : udgr dette direktiv det praktiske instrument , som de , der agter at gre brug af fllesskabsmobiliteten , nskede sig , ja eller nej ?
<P>
Hr. formand , kre kolleger , svaret er ikke entydigt .
Jeg m sige , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder satte stor pris p at mde de nationale koordinatorer , som i de enkelte medlemsstater har til opgave at sikre den konkrete ivrksttelse af direktivet .
Og vi vil rette en tak til Kommissionen , fordi den arrangerede disse mder , som har gjort det muligt for os at supplere vores analyse ; og vi har med tilfredshed konstateret en positiv udvikling i holdningen til ordningen .
<P>
I vrigt har Kommissionen i sin beretning anfrt , at udligningsmekanismen med egnethedsprve har vret undtagelsen , medens gennemfrelsen af tilpasningskurser ikke har voldt strre problemer af nogen art .
Som noget positivt vil vi gre opmrksom p samspillet mellem fllesskabsprogrammerne ERASMUS - nu SOKRATES - og direktivet , samt det forhold at direktivet synes at have fremmet konvergensen mellem uddannelses- og undervisningsprogrammerne .
<P>
Alt dette er udmrket .
Imidlertid har Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder desvrre mttet konstatere , at der resterer en rkke vigtige forhindringer .
Og det er ikke tilfldigt , at der er indgivet mere end 100 andragender om dette sprgsml siden direktivets ikrafttrden .
Det er i vrigt grunden til , at jeg stiller mig meget positivt til de ndringsforslag , som hr . Cot og fru Schmidbauer har stillet p vegne af PSE-Gruppen , og som nvner disse andragender .
<P>
De omtalte forhindringer kan tilskrives en rkke svagheder .
For det frste den ufuldstndige og utilstrkkelige inkorporering af direktivet i visse medlemsstaters lovgivning .
Dernst skyldes disse forhindringer mangelen p en prcis definition p , hvilket niveau de videregende uddannelser svarer til .
Det er et punkt , vi bl.a. nvnte under hringen af de nationale koordinatorer , og som helt afgjort vil blive afklaret .
Men i al almindelighed bunder disse forhindringer i den vanetnkning , som stadig er s udbredt i forbindelse med akademisk anerkendelse .
<P>
Vi nsker endvidere at gre opmrksom p informationsproblemet .
Det er et stort problem , og det ikke kun i denne sammenhng - godt nok .
Men i det forelggende sprgsml lader det til , at selv om indvandrerne er vidende om deres ret til anerkendelse af eksamensbeviserne , er de stadig i vid udstrkning uvidende om , hvordan systemet fungerer , og om hvilken instans de i givet fald skal indgive deres klage til .
Derfor - kre kolleger - er det absolut ndvendigt med en passende informationsformidling , og det s tt p borgerne som muligt .
Der er ogs behov for , at koordinatorernes rolle styrkes , idet disse har udfrt et glimrende stykke arbejde .
Dette er et af vores krav .
<P>
Endelig ville Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder gerne foregribe en vanskelighed , som kunne opst , sfremt fllesskabsmobiliteten udviklede sig positivt , hvilket vi i vrigt gerne s ske .
Der er sledes indtil nu ikke opstillet nogen regler , som tager hjde for de numerus clausus-bestemmelser , som visse medlemsstater har indfrt for en rkke erhverv , iflge hvilke det kun er et p forhnd fastsat antal studerende , der fr adgang til disse erhverv .
Hr. kommissr , vi vil anmode Kommissionen om at foretage en undersgelse vedrrende dette sprgsml .
<P>
Kre kolleger , hr. formand , ud fra disse betragtninger mener vi , at der br gennemfres en rkke ndringer .
Men vi mener ogs , at Kommissionen gr rigtigt i at foresl 1999 som tidsfrist .
Til den tid vil vores erfaringsgrundlag vre bredere , og vi vil have flere facts p bordet .
Inden da er det pkrvet at udvise den allerstrste forsigtighed .
Udvalget om Retlige Anliggender vil for sit vedkommende i samarbejde med Kommissionen igangstte de ndringer , som er ndvendige for at dette vigtige aspekt af det konkrete Europa bliver til virkelighed for det strst mulige antal borgere .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg takke - og det er i dette tilflde ikke ren retorik - ordfreren for den gode indsats .
Medens det er sdvane at takke ordfrerne , er det ikke s ofte , at vrdien af Kommissionens dokumenter bliver fremhvet .
Det foreliggende dokument er imidlertid yderst nyttigt .
Ordfreren har med rette ppeget nogle mangler , men Kommissionens dokument opfylder imidlertid sin mission , nemlig at give et prcist overblik over situationen .
Den frste konklusion , der m drages , er , - som fru Fontaine ogs understreger - at det endnu er for tidligt at drage konklusioner , som kan resultere i en ndring af direktivet .
Og at det er klogt at vente indtil r 1999 med at revidere direktiv 48 / 89 .
<P>
Hvad er essensen i de konklusioner , der kan drages af fru Fontaines betnkning - som PPE-Gruppen tilslutter sig tillige med de to ndringsforslag fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe ?
At konstatere , at i en tid , hvor den manglende virkeliggrelse af den fjerde frihed , fri bevgelighed , ofte frer til modlshed og skepticisme , er der i hvert fald p dette omrde sket klare fremskridt , hvilket er yderst opmuntrende .
<P>
Det omhandlede direktiv bygger p en passende ligevgt mellem to artikler : artikel 3 , som afspejler den gensidige tillid mellem medlemsstaterne , for s vidt som det faststtes , at en person , der har ret til at udve et erhverv i hjemlandet , har ret til at f anerkendt sit eksamensbevis med henblik p at optage og udve det samme erhverv i en anden medlemsstat ; og artikel 4 , som indfrer restriktioner i form af udligningsforanstaltninger i de tilflde , hvor de dokumenterede kundskaber ikke svarer til kravene i vrtslandets lovgivning .
<P>
Endnu en gang lber de to store strmninger sammen , som har kunnet registreres lige siden pbegyndelsen af den europiske opbygning , p den ene side frygt , snversyn og kortsyn . P den anden side et fremadrettet syn , visionen om et Europa med et mangefold af kulturer - denne kulturelle mangfoldighed skal bevares , da det er en rigdom , en arv , der tilhrer alle - men samtidig skal vi opbygge et Europa , som er vort Europa , et Europa , hvor fri bevgelighed er en reel og ikke kun en formel , traktathjemlet rettighed .
<P>
Til sidst henleder jeg opmrksomheden p , at det i artikel 2 fastslr , at formlet med de omhandlede foranstaltninger er at bidrage til den politiske integration .
De kan derfor ikke , som Kulturudvalget har foreslet i sin betnkning , automatisk overfres p tredjelandsstatsborgere .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , p vegne af UPE-gruppen vil jeg lyknske ordfreren , fru Fontaine , med det arbejde , hun har udfrt .
Min gruppe vil helt afgjort stemme for det forslaget til beslutning .
<P>
Jeg vil kort minde om , at direktivet 89 / 48 / EF har vret en milepl , hvad angr fllesskabsreglerne omkring den frie bevgelighed for de borgere , der har en eksamen inden for de videregende uddannelser .
Med dette direktiv besluttede Kommissionen nemlig at gennemfre en radikal ndring af den lovgivningspolitik , der var blevet fulgt hidtil , for s vidt angr den frie bevgelighed for de personer , der nsker at drive erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat ; der var sledes tale om et skift fra hyppige og detaljerede lodrette direktiver for hvert enkelt erhverv til generelle retsakter med en vandret virkning , som opstillede regler for den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser inden for alle sektorer , derm endnu ikke var reguleret af et specifikt direktiv .
<P>
Systemet blev dernst suppleret med et andet direktiv vedrrende erhvervsuddannelserne og af et direktiv , der ajourfrte de hidtil eksisterende sektorbestemte direktiver .
Den frie bevgelighed er baseret p EF-traktatens artikel 52 og 59 , der er umiddelbart og direkte anvendelige , dvs. at borgernes rettigheder kan varetages direkte af de nationale domstole .
<P>
Idet jeg nu vender tilbage til hovedpunkterne i beslutningsforslaget , skal jeg sammenfattende opremse flgende nye forslag : muligheden for at sikre anerkendelsen af eksamensbeviser , som er opnet i tredjelande , og som anerkendes af en medlemsstat ; en informationsindsats over for borgerne , sledes at disse oplyses om deres rettigheder ; indfrelse af en klar sondring mellem anerkendelsen af henholdsvis akademiske og erhvervsfaglige eksamensbeviser ; sikkerhed for en ordentlig prvelse af de klager , borgerne indgiver til Kommissionen og EuropaParlamentet p omrdet ; muligheden for at styrke de nationale koordinatorers rolle med hensyn til at fremme konvergensen mellem undervisnings- og uddannelsesprogrammerne og med hensyn til at forbedre gennemsigtigheden af anerkendelsesprocedurerne .
<P>
Der er sikkert stadig meget , der br gres p det praktiske plan p alle disse omrder .
Forvaltningerne i de enkelte medlemsstater har sikkert stadig et stort arbejde foran sig , hvad angr gennemfrelsen af fllesskabsdirektivernes regler i praksis , idet der ofte er mange bureaukratiske forhindringer , som m ryddes af vejen .
<P>
Under alle omstndigheder bevger vi os i den rigtige retning og hjlpes her godt p vej af Fontainebetnkningen .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , ordfreren , fru Fontaine , fortjener selvsagt at blive rost for det stykke arbejde , hun har udfrt . Alligevel ved hun lige s godt som jeg og lige s godt som Kommissionen , og det nsker jeg at f en reaktion p senere , at hendes betnkning faktisk er alt for optimistisk , og at medlemsstaterne og i hvert fald ikke mindst fru Fontaines egen medlemsstat gang p gang griber enhver chance for at beskytte deres marked .
Ogs i forbindelse med anerkendelse af eksamensbeviser .
<P>
Jeg mener , at vi derfor bliver ndt til at konstatere , at vi i lngden ikke lngere kan overlade undervisningspolitikken udelukkende til de nationale medlemsstater , og at nste skridt bliver en regulering p fllesskabsplan .
I den mellemliggende periode er der naturligvis alligevel gjort visse fremskridt , og det takket vre Domstolen , der , som s ofte , eller rettere i nrvrende tilflde Retten i Frste Instans , der i Sag T-1690 , Panagiotopoulo-dommen , har udtalt , at direktiv 89 / 48 har umiddelbar virkning .
Det er overmde vigtigt , vil jeg mene .
<P>
Alligevel vil jeg nvne t drligt eksempel , efter at fru Fontaine eksempelvis i advokatdirektivet klart har hudflettet de nationale erhvervsgruppers modstand og prvet at knkke den - og der er i det mindste en bning nu - jeg vil endnu engang klart sl fast , at eksempelvis Frankrig i den frste erhvervsgruppe , hvor anerkendelse af eksamensbeviser blev pbegyndt , sundhedserhvervet , stadig beskytter markedet med hensyn til protgiste dentaire .
Der foreligger et EU-direktiv p omrdet , men det tolkes i Frankrig p en sdan mde , at folk , der i henhold til EU-direktivet med rette kan arbejde i Frankrig , stadig smides i fngsel .
Det skal ndres , og det yder fru Fontaines betnkning et bidrag til .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , Fontaine-betnkningen er en glimrende betnkning , og vi sttter den varmt .
<P>
Som ordfreren ganske rigtigt bemrker , reprsenterer Kommissionens beretning et afgjort fremskridt i forbindelse med gennemfrelsen af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregende uddannelse i Den Europiske Union .
Og som medlem af Benediktinerordenen hber jeg inderligt , at denne nye lovgivning vil give stdet til dannelsen af det transnationale universitetsfllesskab , der allerede fandtes i Europa i det 12. og 13. rhundrede , som byggede p tilhrsforholdet til n og samme civilisation baseret p det latinske sprog og romerretten , men ogs p de oldgrske og kristne vrdier , som vi stadig lader os inspirere af den dag i dag .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p lovgivningsdetaljerne , som er behandlet i Fontaine-betnkningen , men jeg nsker at gre opmrksom p den betydning , som en sdan udveksling inden for de videregende uddannelser kan have for et grnseomrde som mit , nemlig Alsace , hvor jeg er valgt , og som svel geografisk som kulturelt er placeret i Rhinomrdet .
Der foregr allerede et omfattende samarbejde mellem universiteterne i Baden-Wrttemberg og Alsace - for ikke at glemme Basel i Schweiz i vrigt - men dette samarbejde kunne blive yderligere forstrket i kraft af gennemfrelsen af den generelle ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , som er i gang , men som stadig er utilstrkkelig .
<P>
Vi forholder os sledes positive til alt dette , og vi hber strkt , at anbefalingerne i Fontaine-betnkningen vil blive ivrksat s hurtigt som muligt i de kommende r .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg vil gerne sige fru Fontaine tak for denne betnkning , som lever op til det niveau , vi altid forventer af hende .
<P>
Jeg vil tillade mig at sige , at vi til venstre her i Europa-Parlamentet altid , nr vi taler om det indre marked , har fastholdt , at det skal have en social dimension , og nr der slges arbejdskraft p det indre marked , s er det uundgeligt , at der er en social dimension - og den gensidige anerkendelse af kvalifikationer er en del af denne dimension .
<P>
Jeg havde ordet tidligere p ugen under forhandlingerne om krekort , og jeg anfrte ved den lejlighed , som jeg ogs gr det nu , at en del af den frie bevgelighed inden for Den Europiske Union bestr i anerkendelse af , at der er forskellige retssystemer inden for Unionen , men at det alligevel er muligt at opn anerkendelse af kvalifikationer og love .
Ja , hr. formand , De ved jo liges godt som jeg , at inden for Det Forenede Kongerige har England og Skotland opretholdt forskellige og adskilte retssystemer , men man er alligevel i stand til at anerkende visse principper inden for Det Forenede Kongerige , og jeg vil argumentere for , at det samme br gre sig gldende med hensyn til den gensidige anerkendelse af kvalifikationer .
Ogs her glder eksemplerne med Skotland og England .
<P>
Hr. formand , jeg har en mistanke om , at Deres kvalifikationer er forskellige fra mine , men de anerkendes gensidigt inden for Det Forenede Kongerige .
Ja , der er mange , der pstr , og jeg tror da , at De sikkert ville gre det , at kvalifikationer , der er erhvervet i Skotland , som en selvflgelig ting er bedre end kvalifikationer , der er opnet i England .
Ikke desto mindre anerkender og forstr vi ogs , at det er ndvendigt med gensidighed , nr det glder de videregende uddannelser .
<P>
M jeg til slut have lov til at sige , at jeg er advokat af profession .
Anerkendelsen af mine kvalifikationer , som viser mig med hr og sort skg og fremtrder i form af et kort , der er oversat til ni sprog , daterer sig faktisk tilbage til et direktiv fra 1987 , fr Europa-Parlamentet blev et rigtigt parlament , og det viser jo , at vi har arbejdet med dette problem i meget lang tid , og jeg hber , at vi til gavn for alle de unge mennesker i logerne kan f sat skub i arbejdet , sledes at de kan drage nytte af det indre marked med en social dimension .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , vil De venligst gre hr . White opmrksom p , at vi nu skriver 1997 , og at Europa-Parlamentet har eksisteret i meget , meget lang tid .
Han lb formentlig sur i tallene , som jo altid er svre for advokater at have med at gre .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Jeg tror , han mente 1977 , fr der var direkte valg til Europa-Parlamentet .
Men da han sagde sdan nogle pne ting om skotterne , havde jeg ikke tnkt mig at korrigere ham .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte et par korte kommentarer til fru Fontaines betnkning og til forsget p bureaukratisering af den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser , som jeg altid finder foruroligende .
<P>
Efter min mening br arbejdsmarkserfaringer ogs tlle med , og et eksamensbevis kan dkke over en tbe .
Jeg mener derfor ikke , at et eksamensbevis automatisk har en vrdi i sig selv , og jeg mener ikke , at et eksamensbevis nogensinde br fritage for at give oplysninger om , bevisindehaverens arbejdserfaringer .
Jeg har selv undervist i Amerika med mit eksamensbevis som doktor i klassiske sprog fra det humanistiske fakultet i Lissabon , og amerikanerne rejste aldrig problemet om anerkendelse af mit eksamensbevis .
De anerkendte , at det arbejde , jeg havde udfrt , var tilstrkkelig godt til , at jeg kunne blive ansat som underviser ved universitetet .
<P>
Europa , som aldrig har beskftiget sig med uddannelsesproblemer eller vist tendens til at interessere sig for at skabe strre konvergens i - ikke undervisningen - men undervisningens kvalitet , str nu over for sprgsmlet om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregende uddannelse .
Vi ved alle , at der i ethvert land er universiteter , erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner og sekundrskoler , som udsteder eksamensbeviser , som ikke er s gode som eksamensbeviser fra andre uddannelsesinstitutioner .
<P>
Jeg mener derfor , at jo mindre Kommissionen og bureaukraterne rrer ved den automatiske evaluering af eksamensbeviserne , jo bedre vil det g med borgernes bevgelighed .
Jeg mener imidlertid ogs , at det er vigtigt , at Europa beskftiger sig med sprgsmlet om konvergens i undervisningskvaliteten p alle niveauer og ikke kun med den monetre konvergens .
Det er i det mindste et mere interessant og righoldigt ideal .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , konvergensen mellem de akademiske og de erhvervsfaglige uddannelser , som nu er pkrvet , er et af de instrumenter , man i lngere tid har identificeret som et middel til at imdeg den beskftigelseskrise , der i dag har ramt hele Fllesskabet og ikke det alene .
<P>
Den erhvervsfaglige undervisning og uddannelse har desvrre svrt ved at indtage den plads , den fortjener , isr p grund af forhindringer inden for ordningen for gensidig godkendelse af eksamensbeviser , navnlig inden for de videregende uddannelser .
I forbindelse med gennemfrelsen af det direktiv , vi drfter her i dag , har 11.000 personer vist interesse for at gre brug af ordningen , som netop har afslret de strste svagheder , hvad angr anerkendelsen af de akademiske eksamener .
Vi tror i vrigt , at dette tal kun refererer til dem , der har haft mod til at klage over en vanskelig situation , og at situationen i virkeligheden desvrre er meget alvorligere .
Og Europa vil miste de vrdier , der igennem rhundreder har gjort en rkke store universiteter til templer for en universel viden , hvis det ikke i dag lykkes at f anerkendt den universelle karakter af den viden , der formidles p Fllesskabets universiteter .
Det er derfor med rette , at fru Fontaine ppeger de ustandselige forsinkelser ved gennemfrelsen af direktivet .
<P>
Vi skal ogs minde Dem om , hr. formand , at eksamener som f.eks. arkitekt og tandlge og mange andre ikke anerkendes i alle landene i Unionen , og at de tilsvarende erhverv derfor stilles ringere end andre .
Vi sttter ogs kravet om en tttere dialog mellem de nationale myndigheder og Kommissionens tjenestegrene med henblik p etableringen af et passende informationssystem , som er s gennemsigtigt som muligt .
Vi vil ogs anmode Dem om at udve det ndvendige pres p den belgiske , grske og tyske regering , som i jeblikket er dem , der i frste rkke hindrer adgangen til udvelse af liberale erhverv for borgere fra andre medlemsstater , hvilket netop er med til at give borgerne et ikke alt for smigrende billede af Europa .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , s meget end en tilnrmelse mellem eksamensbeviser fra hjere lreanstalter skal hilses velkommen , er der jo dermed ikke givet nogen garanti for , hvad afslutningen af studiet skal vre udtryk for .
I praksis betyder det ofte ikke ret meget , nr dimittender fra de forskellige hjere lreanstalter har ret til samme adgang til de forskellige erhvervsgrene i hele Den Europiske Union , for kun et sammenligneligt uddannelsesniveau kan vre forudstningen for lige erhvervschancer i hele EU .
<P>
Den ofte fremfrte argumentation , at hvert enkelt universitet og tillige hvert enkelt land skal have ret til at udarbejde egne undervisnings- og uddannelsesprogrammer , er kun berettiget , dersom dette medfrer et kvalitativt sammenligneligt niveau i uddannelsen af de studerende .
Srlig vigtig er derfor respekten for nrhedsprincippet , som gr det muligt for medlemsstaterne at afgre , om en erhvervsmssig virksomhed skal reguleres eller ej .
Der br derfor vre mulighed for trods anerkendelsen af eksamensbeviserne i de enkelte lande selv at regulere dokumentationen for en erhvervskvalifikation gennem en lov eller administrativ bestemmelse .
<P>
Hvis man nemlig helt undlader en tilnrmelse mellem undervisnings- og uddannelsesprogrammerne i de enkelte lande , vil der i Den Europiske Union snart komme USA-lignende tilstande , hvor et eksamensbevis fra et universitet garanterer et vsentligt hjere niveau end det tilsvarende bevis fra et andet universitet .
I det moderne konkurrencesamfund , som takket vre det frie marked garanterer succes og opstigning , vil s frst og fremmest dimittender fra skaldte eliteuniversiteter kunne hvde sig .
Hvis dernst adgangen til disse eliteuniversiteter kun er mulig , hvis man er i stand til at betale , frer det til forskellige forudstninger for de studerende , der betyder ulighed alt efter den konomiske formen hos de studerendes familier eller andre sponsorer .
<P>
Den frie adgang til arbejdsmarkedet i hele EU , og det var vel egentlig meningen med de harmoniserede eksamensbeviser , kan derfor ikke kun sikres gennem anerkendelse af eksamensbeviserne .
Det ville vre et skindemokrati , som ingen virkning har i realiteternes verden .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , den almene og erhvervsmssige uddannelse er et arbejdsmarkedspolitisk instrument , som justerer erhvervskvalifikationerne og spiller en vigtig rolle i bekmpelsen af arbejdslsheden .
I alle EU ' s medlemsstater er uddannelsessystemerne for jeblikket kun utilstrkkeligt forberedt og afstemt efter hinanden til at reagere p denne udfordring .
<P>
De generelle bestemmelser om anerkendelse af eksamensbeviser fra hjere lreanstalter har her en afgrende opgave .
Det glder om i forbindelse med arbejdslsheden at realisere mlet , som er fri bevgelighed for personer , dvs. unionsborgerens ret til at bo og arbejde i andre EU-medlemsstater .
I Udvalget for Andragender har vi gentagne gange i de sidste r af et betydeligt antal andragender set , at den fri bevgelighed ikke rigtig fungerer , netop nr det glder anerkendelse og ligestilling af eksamensbeviser og dokumentation af erhvervskvalifikationer .
<P>
Andragender giver Parlamentet et overblik over de europiske og nationale forvaltningers vanskeligheder , over borgerfjendtlige og bureaukratiske foranstaltninger , om krnkelser af fllesskabsrettens principper og som helhed over mangler i forbindelse med den europiske enhed og unionsborgernes medleven i , at Europa skal blive t .
Disse mangler i fllesskabsretten , nogle har erfaret p egen krop , br bruges som grundlag for udvidede og forbedrede juridiske bestemmelser .
Jeg hilser derfor fru Fontaines udmrkede betnkning velkommen og vil ud fra min synsvinkel som medlem af Udvalget for Andragender redegre for vore erfaringer .
Det vigtigste krav i den forbindelse er , at den erhvervserfaring , der er opnet efter bestet eksamen ved en hjere lreanstalt , skal tlle med og vre omfattet af direktivet , for kun p den mde kan der sikres en tilfredsstillende udvelse af retten til fri bevgelighed , hvilket er i en nrdemokratisk uddannelses- og beskftigelsespolitiks interesse .
<SPEAKER ID=200 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis takke Udvalget om Retlige Anliggender og i srdeleshed ordfreren , fru Fontaine , for kvaliteten af hendes betnkning og ligeledes for den interesse , hun altid har vist problemstillingen vedrrende gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , et grundlggende sprgsml for de europiske borgere , hvis de skal have mulighed for reelt at udve deres ret til fri bevgelighed .
<P>
Det er gldeligt , at Retsudvalget principielt accepterer hovedkonklusionerne i Kommissionens beretning - sledes at direktiv 89 / 48 om en generel ordning har levet op til de forventninger , man nrede til denne ordning , der tager sigte p gennem en horisontal metode at indfre en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser .
Vi konstaterer , at Parlamentet i princippet tilslutter sig Kommissionens redegrelse for de vigtigste problemer i forbindelse med gennemfrelsen af direktivet i det to frste lever .
<P>
Fru Fontaine udtalte , at der er behov for mere prcise statistiske oplysninger for at foretage en reel vurdering af situationen .
Statistikken viser , fru Fontaine , at p indevrende tidspunkt har kun 11.000 personer fet anerkendt deres eksamensbeviser .
Hvorfor kun 11.000 ?
Mske fordi ordningen kun er to r gammel .
Og for det andet fordi de problemer , De ppeger , ndvendigvis skal udbedres .
<P>
Hvad er det for problemer ?
For det frste arbejdsform og tillid .
Forbindelserne og samarbejdet med de nationale koordinatorer er af afgrende betydning , og det er gennem disse mder mellem de nationale koordinatorer , at tilliden etableres .
Det er gldeligt , at det p det flles mde mellem koordinatorerne og Udvalget om Retlige Anliggender understregedes , at koordinatorerne , som skal drage omsorg for en ensartet gennemfrelse af direktivet , spiller med en afgrende rolle for at fremme den gensidige tillid , som er en ndvendig forudstning for den generelle ordnings succes .
Tillid er en forudstning for at udbygge den i direktivet omhandlede ordning .
<P>
Andre problemer er definitionen af den hjere uddannelses niveau og ligevgten mellem artikel 3 , der omhandler den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser , og artikel 4 , som faststter , at det p bestemte betingelser er muligt for medlemsstaterne at plgge supplerende krav .
Det skal ikke vre nogen hemmelighed , at i dette sprgsml hersker der store meningsforskelle mellem Kommissionen og visse medlemsstater , for s vidt angr fortolkningen af disse retningslinjer .
Det har uundgeligt frt til en situation , som ikke er den bedste : nemlig indledning af en overtrdelsesprocedure i medfr af traktatens artikel 169 mod nogle medlemsstater , hvilket med sikkerhed vil resultere i , at Domstolen afsiger en dom i sagen .
<P>
Det er imidlertid langt at foretrkke , at ordningen gennemfres p grundlag af tillid medlemsstaterne imellem , frem for at Kommissionen systematisk skal forsge at lse problemer vedrrende fortolkning af direktivet , indlede overtrdelsesprocedurer og indbringe medlemsstater for Domstolen .
<P>
Jeg er overbevist om , at Domstolen vil give Kommissionen medhold , men som bekendt medfrer sagsanlg ved Domstolen i Luxembourg i henhold til artikel 169 i traktaten en bunke tidsspild , uanset om sagen vindes eller ej .
<P>
Parlamentet nsker mere information og strre gennemsigtighed p alle niveauer .
For nylig er der ivrksat et europisk borger-initiativ , hvoraf et af hovedaspekterne er information om den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser .
Vi m hbe , at ordningen vinder strre forstelse , efterhnden som direktivet finder anvendelse , og efter min mening er situationen i dag bedre end ved direktivets ikrafttrdelse .
<P>
Retsudvalget ppeger nogle specifikke problemer , dels sprgsmlet om eksamensbeviser udstedt i tredjelande og dels at den i visse medlemsstater gldende numerus clausus-bestemmelse i forbindelse med udviklingen af bevgeligheden inden for Fllesskabet kan udgre et problem - et emne , som er yderst flsomt , eftersom nogle stater praktiserer numerus clausus , medens andre ikke gr det , og i jeblikket er nogle medlemsstater ved at ndre deres ordning p dette omrde .
<P>
Hvad jeg kan sige Dem , fru Fontaine , er , at Kommissionen i jeblikket er i gang med at undersge den bedste lsning p bde sprgsmlet om eksamensbeviser udstedt i en tredjestat og problemet med numerus claususbestemmelsen .
<P>
Vedrrende de foreslede begrnsede ndringer , som fru Fontaine foreslr , kan jeg meddele , at Kommissionen vil gennemfre de forndne ndringer hurtigst muligt .
Endelig takker jeg Dem , fru Fontaine , og de vrige medlemmer , som har taget ordet , for at have understreget den omhandlede ordnings betydning .
Gennemfrelsen af direktivet lader ganske givet meget tilbage at nske , men som De vil vide , krver ethvert harmoniseringsdirektiv tlmodighed .
Efter Kommissionens mening m det foretrkkes , at gennemfrelsen sker p grundlag af politiske forhandlinger og tillid og ikke gennem Domstolens indgriben .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , nej , det er ikke til forretningsordenen .
Jeg nsker at stille Kommissionen et tillgssprgsml .
Jeg har nemlig stillet et specifikt sprgsml til kommissren , og jeg m g ud fra , at hans flamsk ikke er blevet meget bedre , siden han var i Bruges , men han svarer implicit , hvor jeg alts nsker at f en bekrftelse .
Han siger , at vi skal g ud fra Cassis de Dijon -doktrinen om gensidig tillid .
Men det , jeg sagde , var : Mener kommissren egentlig ikke , at vi i lyset af , at der gang p gang ivrksttes markedsbeskyttelse , egentlig burde tage det nste skridt , nemlig at udarbejde en undervisningspolitik p fllesskabsplan . Det har jeg ikke fet svar p .
Det kan vre , han ikke nsker det , men jeg vil nu alligevel gerne hre ham sige det .
<SPEAKER ID=202 NAME="Marn">
Hr. formand , direktivet er korrekt udformet , og ansvaret for anerkendelsen af eksamensbeviser skal ndvendigvis ligge hos medlemsstaterne .
Mske vil Deres og mine brnebrn vre s heldige at leve i et mere forenet Europa med en sprogordning , som betyder , at sproget ikke er en hindring , med et system af akademiske points , som betyder , at det er ligegyldigt , hvor man studerer , fordi der findes en ordning med automatisk anerkendelse gldende for alle erhverv .
De har afgjort ret , hr . Wijsenbeek , men en kommissr kan ikke tillade sig at anlgge et rent poetisk syn p Europas fremtid .
Og Deres vision forekommer mig i jeblikket at vre for poetisk .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.40 )
