<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Fru formand , jeg kan ikke se mit navn opfrt i forbindelse med den endelige afstemning om det flles beslutningsforslag om genetisk modificeret majs .
Jeg anmoder om , at det opfres i protokollen , at jeg i lighed med min gruppe stemte for forslaget .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det vil vi korrigere .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Decharge
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0124 / 97 af Wynn for Budgetkontroludvalget om beretning fra Kommissionen om de foranstaltninger , der er truffet til opflgning af bemrkningerne i de parlamentsbeslutninger , der ledsager afgrelserne om decharge for det almindelige budget for regnskabsret 1994 ( KOM ( 97 ) 0048 - C4-0108 / 97 ) ; -A4-0120 / 97 af Wynn for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1995 - Sektion III ; -A4-0125 / 97 af Dankert for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af budgettet for regnskabsret 1995 - Sektion I , IV , V og VI ; -A4-0071 / 97 af Blak for Budgetkontroludvalget om meddelelse af decharge til Kommissionen for forvaltningen af EKSF for regnskabsret 1995 ; -A4-0121 / 97 af Bsch for Budgetkontroludvalget om meddelelse af decharge til Kommissionen for den konomiske forvaltning af Den Sjette og Syvende Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1995.Jeg byder hjertelig velkommen til hr . Friedmann , formanden for Den Europiske Revisionsret .
<SPEAKER ID=5 NAME="Wynn">
Fru formand , det er gldeligt at se s mange til stede til forhandlingen om decharge .
Jeg er overrasket over , at s mange er interesserede i emnet .
Der er vist ingen tvivl om , at salen er nsten tom om et par minutter .
<P>
Der foreligger to betnkninger i mit navn , derfor har jeg fet tildelt ti minutters taletid .
I teorien har jeg fem minutter til hver , men jeg kan fatte mig i strste korthed om den frste - opflgningen af decharge for 1994 - og bruge resten af tiden p dechargen for 1995 .
<P>
Vedrrende opflgningen af dechargen for 1994 vil jeg blot sige , at jeg forventer , at Kommissionen holder Parlamentet informeret om vore anmodninger , der er medtaget i beslutningen , ikke mindst angende de f udestende aktioner i forbindelse med revisionserklringen ( DAS ) for 1994 .
Vi flger opflgningen med strste interesse .
<P>
Og s til dechargen for 1995 ; i betnkningen er der et forslag til beslutning bestende af 89 artikler .
Der skulle have vret 90 , men det kommer jeg tilbage til om lidt .
Det , der er forskelligt i dette rs forslag til beslutning er , at der i mindst elleve af disse artikler opfordres , at Parlamentet gr arbejdet selv i stedet for som sdvanlig blot at bede Revisionsretten eller Kommissionen om det .
Vi nsker , at Parlamentet skal spille en strre rolle i forbindelse med budgetkontrolanliggender .
<P>
Forslaget til beslutning dkker alle de omrder , hvor Parlamentet enten har problemer eller nsker at stille forslag .
<P>
Jeg m sige , at hovedfilosofien bag denne betnkning ligger i begrundelsen .
Vi stemmer ikke om begrundelsen - det vil sige , at vi ikke stiller ndringsforslag til den , den er bare med som en del af betnkningen - men hvis man gr sig den ulejlighed at lse den , opdager man uden tvivl rsagen til disse forslag .
For eksempel vedrrende revisionserklringen er artikel 14 i beslutningen rent faktisk en koncentreret udgave af punkt 9-23 i begrundelsen .
Der er i disse punkter , at problemerne i DAS beskrives i detaljer .
Det er ogs i begrundelsen , at man kan finde grundene til , at der kan meddeles decharge , ogs selv med en negativ DAS i forbindelse med betalinger .
Jeg anbefaler , at man lser den , isr dem , der bare lser Revisionsrettens rsberetning om DAS og nr frem til en opfattelse af virkeligheden , som ikke er ganske i overensstemmelse med sandheden .
Men generelt er det jo ogs her sdan , at folk ikke reagerer p sandheden , de reagerer p deres opfattelse af den .
<P>
Et andet eksempel vedrrer olivenolie .
Det er bestemt et problematisk omrde , for den ene afstemning , som jeg som ordfrer tabte i udvalget i mandags , vedrrte olivenolie .
Dette problem beskrives i punkt 31-21 i begrundelsen .
I sit dokument af 12. februar pviser Kommissionen klart de fortsatte problemer inden for denne sektor .
<P>
Vi m heller ikke glemme , at vi taler om decharge for 1995 , og her har vi en rapport fra februar 1997 , hvor der str :  Der er iboende fejl i den flles markedsordning for olivenolie , som er blevet stedse tydeligere i renes lb , og som betyder , at det ikke altid er muligt at gennemfre en effektiv kontrol ...
Denne iboende fejl findes stadig i ordningen , nemlig det forhold , at producenten og mlleejeren begge har interesse i at indberette hje tal .
Der er konstateret bedrageri i forbindelse med forbrugssttten .
Der er ogs afdkket bedrageri i forbindelse med de mngder , der eksporteres , og hvortil der ydes eksportsttte .
Desvrre er det , isr i r med hje olivenoliepriser , yderst fristende at blande olivenolie med olie fra olieholdige fr og tjene penge p bekostning af forbrugeren .
 Og sdan fortstter den .
Der str ogs i rapporten , at :  Desvrre har medlemsstaterne ikke med tilstrkkelig stor ildhu fulgt deres agenturers rd om sanktioner .
Blandt andet derfor er der risiko for , at agenturernes kontrol bliver mindre effektiv . 
<P>
Det punkt , der blev stemt ned mandag aften , sigtede mod at gre noget ved dette srlige emne .
Mit problem er , den artikel , der ikke er der mere - det er den , der blev forkastet i udvalget - gik efter halsen p olivenoliesektoren , hvis man kan sige det p den mde .
Det har jeg et problem med .
Hvis ikke jeg var ordfrer - og i den egenskab er jeg jo udvalgets tjener - ville jeg helt rligt sige , at den beslutning , der blev truffet mandag aften , var tbelig .
Jeg ville ogs sige , at vi her har en ordning , der er helt udhulet af bedrageri .
Og derefter ville jeg sige , at Kommissionen i henhold til artikel 13 i Rdets afgrelse af 31. oktober 1994 om budgetdisciplin burde tage initiativ til med omgende virkning at suspendere eller reducere de mnedlige forskud til denne sektor .
Men da jeg er ordfrer , kan jeg naturligvis ikke sige sdan .
<P>
Lad mig komme med et andet eksempel fra betnkningen : I beslutningens artikel 74 opfordres der til , at der bruges 2 mio . ECU til udvikling af sportsprojekter i ghettobyer i Sydafrika .
Denne artikel er medtaget , fordi den var en del af anmrkningerne til budgetkonto B7-5070 , som vi i Parlamentet stemte om i december 1994 , og nu er vi i april 1997 .
Sagen er , at der er sket meget lidt , hvis noget overhovedet , i forbindelse med denne anmodning .
<P>
Nr man ser p punkt 52 i begrundelsen , kan man se , at der til denne budgetkonto for 1995 var afsat 125 mio . ECU .
Der blev indget forpligtelser for 123 mio . , s der var alts en rest p 2 mio .
ECU , og Parlamentets anmodning om sttte til udviklingen af sport blev aldrig til noget - den er blevet glemt .
Heldigvis sagde Kommissionen , da vi drftede det i udvalget , at den havde beget en fejl .
Man kan alts sige , at Kommissionen har erkendt , at den har taget fejl , og vi hber , at anmrkningen til dechargen fr flger .
Det er vigtigt for Parlamentet , og jeg kan forsikre Kommissionen om , at denne artikel har min srlige bevgenhed .
<P>
Selv om begrundelsen er god , str der jo ikke alt i den .
For s ville den vre lang som en bog ; den ville rent faktisk vre lige s lang som Revisionsrettens rsberetning .
S henvisningen til sttte til whisky-producenterne i artikel 35 er mske forvirrende for nogen , for det str der ikke noget om i begrundelsen .
Det er et punkt , som Parlamentet har fulgt med stor interesse , og nogle af os har en teori om , hvordan det er get til - hvordan de forskellige studehandler i Ministerrdet har resulteret i disse 40 mio . ECU til whisky-producenterne .
Kommissionens forsvar i svarene til Revisionsretten er temmelig interessante .
Jeg vil bare sige :  Se lige her , mens Parlamentet beslutter , om de 40 mio . ECU er berettigede eller ikke , for vi vil vide meget mere om denne sag og finde ud af , om disse midler skal tildeles , eller om sttten skal ophre .

<P>
I samme tone opfordres Parlamentet i artikel 50 til at beslutte sig til , hvad det vil gre med avancerede tv-tjenester .
Revisionsretten henstiller til , at der ikke betales flere penge , og i Parlamentet har udvalgene forskellige holdninger .
Jeg hber nok engang , at Parlamentet kan drfte det i detaljer og lgge sig fast p en holdning , fr der stilles konkrete forslag i det nste budget .
<P>
Medordfrerne behandler deres eget omrde .
Jeg har blot tilbage at takke dem , der har arbejdet med denne betnkning , isr medlemmerne af sekretariatet .
Jeg anbefaler Parlamentet betnkningen og glder mig til , at resultaterne fra denne omfattende betnkning omsttes til praksis .
<SPEAKER ID=6 NAME="Dankert">
Fru formand , Parlamentet har altid beskftiget sig med decharge for Parlamentets budget .
Det nye er , at vi nu har tilfjet Domstolens , Revisionsrettens , Regionsudvalgets og Det konomiske og Sociale Udvalgs budgetter .
Og det er Budgetkontroludvalgets hensigt til nste r ogs at tilfje Rdets budget , fordi det naturligvis er urimeligt , at et budget p mere end 300 mio ECU fortsat ikke er underlagt offentlig kontrol .
<P>
I sammenligning med de problemer , som hr . Wynn berrte med hensyn til det almindelige budget , er de budgetproblemer , som vi har med de mindre budgetter , naturligvis sm og overskuelige .
Men ogs der stder man konstant p problemet med mangelfuld gennemfrelse .
F.eks. i forbindelse med Europa-Parlamentet annulleringen af en vigtig del af de bevillinger , som var afsat til information , simpelthen fordi der ikke i tide er truffet de ndvendige beslutninger for at kunne udnytte disse bevillinger .
Vi har her i Parlamentet , bl.a. som flge af den kendsgerning , at vi hele tiden arbejder med oversttelser og tolkning , meget hje udgifter i forbindelse med annullering af mder , bde fra gruppers og fra andre af Parlamentets organers side .
Vi har det problem , at det ikke var helt umuligt , men nsten umuligt at udarbejde Parlamentets inventarfortegnelser .
Der er nu netop i de seneste dage fremlagt en frste rapport .
Det har varet mange r , og egentlig skal udarbejdelsen af inventarfortegnelsen for det kommende r igen pbegyndes .
I Domstolen er vi stdt p den kendsgerning , at den truede med alt for let at ptage sig de finansielle konsekvenser for bygningsproblemer , som var den luxembourgske regerings ansvar .
Sledes viser det sig , at der godt kan ryddes op i forskellige ting i disse sm institutioner .
Sammenlignet med det store budget er det forholdsvis sm problemer .
<P>
Jeg vil lige sige et par ord om dette store budget .
Hr . Wynn gjorde ogs lige opmrksom p , at der har vret temmelig mange delordfrere beskftiget , og jeg har arbejdet med hele problematikken omkring strukturfondene .
Vi er selvflgelig i Europa-Parlamentet overordentlig tilfredse med , at Kommissionen inden for rammerne af sund og effektiv ledelse gr sig bestrbelser for at n frem til en bedre situation med hensyn til gennemfrelsen af budgettet .
Men sund og effektiv ledelse behver efter min opfattelse ikke vente til r 2000 .
Det forelbige resultat er , at der i mellemtiden heldigvis er opnet enighed mellem Kommissionen og Rdet om de forbedrede betingelser for sttteberettigelse .
Disse skal anvendes fra nu af , og en evaluering af disse betingelser og anvendelsen deraf br vi have klar , inden vi begynder med det kommende strukturfondsprogram .
<P>
Men denne forbedring af betingelserne for sttteberettigelse er ikke nok .
Parlamentet har allerede i revis anmodet om en forbedring af reglerne for effektivt at kunne korrigere uregelmssigheder .
Kommissionen giver systematisk som svar , at der ikke er noget i vejen med reglerne .
Budgetkontroludvalget bad i begyndelsen af februar Kommissionen om et notat om de eksisterende juridiske muligheder for at kunne krve uregelmssigt anvendte penge tilbage .
Kommissr Liikanen har omsider skaffet mig det , efter halvanden mneds ventetid , men det var ikke hans skyld .
<P>
Nr man lser disse dokumenter , s fremgr det jo deraf , at reglerne ikke er tilstrkkelige , selv med en meget bred fortolkning af de eksisterende artikler og med anvendelse af Domstolens afgrelser p landbrugsomrdet , hvor der glder andre og meget strengere regler , og hvor opfyldelsen af disse forpligtelser er en betingelse for sttteberettigelse , som mangler i forbindelse med strukturfondene .
I praksis befinder Kommissionen sig sledes p randen af lovlig optrden , nr den i henhold til de nuvrende regler forsger at krve penge tilbage , og efter min opfattelse er den get over stregen i tilfldet med langvarig blokering af store pengebelb i forbindelse med Den Europiske Socialfond .
<P>
Alligevel foreslr den ikke at ndre den relevante lovgivning , men den gr inden for rammerne af SEM 2000 forsg p at skrpe systemet gennem en gennemfrelsesforordning om medlemsstaternes forpligtelser og indfrelsen af et system for nettoreduktioner .
Det gr Kommissionen imidlertid i henhold til de nuvrende mangelfulde , og derfor efter min opfattelse ikke egnede , regler .
P denne mde forsger Kommissionen at styre retten .
Jeg synes ikke , at det er en god fremgangsmde for en Kommission , der som traktaternes vogter netop er ansvarlig for en korrekt overholdelse af reglerne .
Og jeg tror , at dette skyldes , at Kommissionen alligevel i utilstrkkelig grad tr binde an med kampen med Rdet .
Det er alvorligt .
Det er s meget mere alvorligt , som det udadtil bebudes , at Den Europiske Union arbejder serist med bekmpelsen af svindel og uregelmssigheder .
<SPEAKER ID=7 NAME="Blak">
Fru formand , jeg skal nske hr . Liikanen et stort til lykke .
Jeg har vret ordfrer i fem r for Kul- og Stlunionen , og hvert r har jeg haft en fast tekst i mit edb-anlg om Bagnoli-sagen .
Den er afsluttet .
Tnk sig , at vi har afsluttet en sag , der kun har taget ti r .
Det er virkelig flot .
Jeg savner nsten sagen , og jeg hber , at vi snart kan f en anden , s vi har noget , vi kan lgge fast ind i edb-anlgget .
<P>
S synes jeg ogs , at hr . Liikanen er en utrolig flink mand , fordi han administrerer Kul- og Stlunionen gratis .
Det er jo smpenge , vi giver . Det er kun 5 mio kr .
, og det koster mske 10 gange eller 50 gange s meget at administrere den .
Men okay , jeg kan godt se , at nr vi skal bruge pengene til andre ting , hvor vi kan komme i klemme , s er det klart , at vi skal vre billige med administrationen .
<P>
Det , jeg vil tale om , er to enkeltsager .
Den ene er tunnellen mellem England og Frankrig .
Her er vi virkelig kommet i klemme .
Jeg har fet nogle meget fine papirer om , hvad vi gr , og hvad vi mske kan f ud af det .
Jeg er faktisk spndt p at hre , om hr . Liikanen vil give mig det svar , der nok er det mest korrekte , nemlig at vi stter alle pengene til .
Forelbig har vi mttet ombytte 10 % af vores kapital til aktier , som en gang mske om 70 r skal indlses , og vi ved jo alle sammen , at de penge er spildt .
Det er 25 mio ecu .
Men det kan da vre , at det hele vender , og situationen bliver bedre , idet et af problemerne med Eurotunnellen jo er , at den engelske regering ikke vil give koncession i 99 r .
Men nu kommer der jo en ny og forhbentlig bedre regering , der s kan lave om p disse ting og mske vre med til at sikre , at Europas skatteydere fr lidt ud af de penge , vi har puttet i jorden .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at sprge , hvordan det gr i styringsgruppen .
Den deltager vi jo ogs i .
Der er fire banker , Den Europiske Investeringsbank og Kul- og Stlunionen .
Jeg vil faktisk gerne som ordfrer have en redegrelse for , hvordan det gr , idet vi fr mere information i aviserne , end vi fr fra Kommissionen .
Jeg vil gerne have et svar p det her .
<P>
Nr vi s kigger p den nste enkeltsag , s har den speciel interesse for mig som dansker .
For vi har bygget en stor , flot forbindelse , Storebltsforbindelsen , og vi er meget stolte af den .
Den bliver en rigtig turistattraktion , og det kan ogs vre , at vi kan komme lidt hurtigere over vandet , men mske ikke billigere .
Men Danmark fik et ln .
Vi fik et ln p 353 mio ecu .
Da Revisionsretten s kiggede p disse ting , gjorde den Kommissionen opmrksom p , at man faktisk var kommet til at give dobbelt s meget i ln , som der var grundlag for .
Der var faktisk kun grundlag for 170 mio ecu .
Jeg ved ikke , om det er en usdvanlig flot gestus over for Danmark , at man giver dem det dobbelte .
Men jeg er lidt gal p det ln , fordi det er blevet brugt til montering og transport , hvilket i henhold til bestemmelserne absolut ikke kan komme p tale i forbindelse med denne type EKSF-ln .
Det har betydet , at et italiensk selskab fik ordren , lavede arbejdet billigt i Portugal , transporterede det til Danmark , betalt af kul- og stlpenge , med det resultat , at vi i mit valgomrde mistede en arbejdsplads p 300 ansatte , blot fordi man lavede fiksfakserier med det her .
Det er bittert .
Det er specielt bittert i et omrde i Danmark , hvor man har den hjeste arbejdslshed , men det kan jo vre , at vi fr en kompensation p en eller anden mde ved en given lejlighed .
Kommissionen har kvajet sig i denne sag .
Det har vi alle sammen erkendt , ogs da vi lavede betnkningen .
I Danmark ville man normalt sige til mennesker , der har kvajet sig s meget , som man har gjort her , at man var ndt til at fyre dem .
Vi har ogs fjernet ham , der var leder af Kul- og Stlunionen .
Han har fet en endnu strre stilling i Kommissionen .
Men jeg havde faktisk hellere set , at man havde sagt : Du har ikke gjort det her s godt , s tak for den tid du har vret her .
<P>
Men nu er vi i gang med en ny forbindelse , som gr fra Danmark til Sverige - resundsforbindelsen .
I den sammenhng vil jeg gerne have , at man laver en total undersgelse af alle de ln , Danmark har fet til den forbindelse , s vi undgr en gentagelse af Storebltssagen . S jeg hber virkelig , at jeg som ordfrer kan f et svar enten fra Dem , hr .
Liikanen , eller fra Dem , hr . Friedmann , fra Revisionsretten .
<P>
En anden sag , som interesserer os meget , er rentegodtgrelse .
Vi har fundet ud af , at det system , der krer i Kulog Stlunionen , krer utrolig drligt .
Vi har konstateret , at der er skabt 8.000 arbejdspladser , men vi ved ikke , om de er reelle .
Tvrtimod kan der vre tale om , at man har snydt med det her , da det er bankerne og virksomhederne selv , der indberetter .
Vi skulle hellere kigge p EIB-faciliteterne og Kbenhavner-faciliteterne , de har nemlig skabt 45.000 nye arbejdspladser i Europa , fordi man kontrollerer og administrerer dem ordentligt .
S der er alts et par sprgsml til Dem her , hr . Liikanen , men jeg er helt sikker p , at De giver mig et godt svar p dem .
<P>
Vi anbefaler decharge til trods for disse kedelige sager .
<SPEAKER ID=8 NAME="Bsch">
Fru formand , mine damer og herrer , det srlige sprngstof i decharge for Den Sjette og Syvende Udviklingsfond for 1995 ligger sikkert i den kendsgerning , at vi som Parlament sidste r ngtede at meddele decharge til Kommissionen for 1994 p dette omrde .
Nr jeg i dag - stttet p en enstemmigt vedtaget betnkning fra Budgetkontroludvalget - anbefaler Parlamentet at meddele decharge til Kommissionen for EUF for 1995 , vil jeg gerne begrunde dette i nogle korte punkter .
<P>
For det frste : De juridiske rammer for EUF har ganske vist ikke ndret sig siden sidste r , dog har Kommissionen flere gange forsikret om fortsat at sttte princippet om budgettering .
Kommissionen har p regeringskonferencen forelagt et formelt forslag om at ophve erklring nr . 12 i bilaget til EF-traktaten .
En sdan ophvelse ville fjerne den juridiske hindring for at integrere EUF i budgettet , og muligheden herfor ville i det mindste formelt vre til stede .
<P>
For det andet : En yderligere grund til , at decharge ikke blev meddelt for 1994 , var sagen vedrrende AVS-Fonden for Kulturelt Samarbejde .
Dette sprgsml synes at vre lst .
<P>
For det tredje : Den i det store og hele positive revisionserklring fra Revisionsretten er et vsentligt fremskridt i forhold til situationen for ret 1994 .
Revisionsretten har fastslet , at der er sket nogle forbedringer siden 1994 , f.eks. : Redegrelse for anvendt regnskabspraksis samt styrkelse af beholdningsopgrelsen og regnskabsafslutningsprocedurer , styrkelse af det analytiske bogfringssystem til kontrol af midlerne , styrkelse af oplysningerne i finansieringsberetningerne , hvorved det er nemmere at vurdere det faktiske gennemfrelsesniveau for fllesskabsbistanden .
<P>
Ved ngtelsen af decharge for 1994 drejede det sig om energisk at klarlgge det politiske standpunkt , at EuropaParlamentet ikke lngere kunne acceptere tabet af den demokratiske kontrol .
Parlamentets beslutning blev benbart ikke ignoreret af Kommissionen .
<P>
I debatten er der mske nogle flere punkter , der vil blive omtalt .
Jeg koncentrerer mig imidlertid nu kun om et par henvisninger .
Principielt er det , nr man beskftiger sig med denne materie for frste gang - ogs som ordfrer for Budgetkontroludvalget - meget vanskeligt at forst , hvordan man fortsat kan operere med allerede udlbne instrumenter som udviklingsfondene og samtidig er ndt til at operere med dem sideordnet .
Det er benbart en srlig videnskab , og det kan ikke vre nyttigt for et borgernes Europa , som tilstrbes af alle institutioner i Den Europiske Union .
Jeg mener , ogs Kommissionen br komme i tanke om en mere intelligent lsning for fremtidige udviklingsfonde end det nuvrende system .
<P>
At bevillingsanvendelsen ikke er tilfredsstillende , m vi desvrre ogs fastsl igen i r .
Da vi er en institution med politisk dechargefunktion , er det naturligvis klart for mig , at der skal tages hensyn til en srlig situation i de enkelte modtagerlande .
<P>
Strukturtilpasningsstttepolitikken er bestemt gldelig , og at Kommissionen her har udvalgt centrale punkter som uddannelsesvsen og medicinsk basisforsyning , synes da at vre en politik , der gr ud over den udviklingsstttepolitik , der fres af andre finansieringsinstitutioner .
<P>
Selvom vi har slet fast , at bevillingerne ikke altid anvendes tilfredsstillende , br vi holde fast ved denne politik og udbygge den yderligere .
Den i strukturtilpasningsprogrammet forankrede makrokonomiske politik skal orienteres efter at sikre de grundlggende sociale ydelser for de mennesker , der lever i fattigdom .
Kommissionen opfordres til i hjere grad at srge for , at bevillingerne kommer de drligst stillede befolkningsgrupper og de sektorer til gode , der skal stttes , for at opn en mere effektiv fordeling .
<P>
Jeg vil gerne understrege , det er vigtigt , at Kommissionen trkker nogle noget klarere grnser mellem de modtagerlande , der anvender midlerne transparent , og de modtagerlande , hvor anvendelsen af midlerne ikke kan kontrolleres .
Vi kan vel ikke forlange af de europiske skatteydere , at der , nr alt kommer til alt , strmmer midler til forskellige partnerlande , hvor vi slet ikke kan kontrollere , hvordan vores skattepenge er anvendt .
<P>
Et sidste punkt om omrdet personale . Jeg har specielt taget dette sprgsml op i forslaget til beslutning .
Jeg vender mig en smule imod , at Kommissionen af og til lader sorteper g videre til Parlamentet , f.eks. nr der er tale om personalenedskringer i AVS-landene .
Vi ved , at man i forskellige lande er ndt til at arbejde med meget hj personaleindsats , og vi hber , at der fra Kommissionens side vil blive udarbejdet en klart gennemstruktureret personaleplan ogs for delegationerne i modtagerlandene .
<SPEAKER ID=9 NAME="Cornelissen">
Fru formand , p vegne af Udvalget om Transport og Turisme kan jeg erklre , at vi bestemt er positive med hensyn til gennemfrelsen af budgettet for 1995 med n undtagelse , som jeg om lidt kommer tilbage til .
Jeg vil endnu en gang opfordre til , at udnyttelse af bevillingerne fordeles mere ligeligt over hele ret ; hvis for mange af dem udskydes til rets udgang , er der risiko for , at omhuen udsttes for pres .
<P>
Nu kommer undtagelsen : Den vedrrer udgifterne til turisme via budgetpost B5325 .
Dr er der tidligere beget store fejl .
Kommissionen meddelte os sidste r i november , at den har oprettet en task force med henblik p en srlig regnskabskontrol med foranstaltninger finansieret af Fllesskabet til gavn for turismen vistnok siden 1990 .
Mit sprgsml til kommissren er , om dette arbejde som lovet vil blive afsluttet i juni .
Jeg anser det for at vre af stor betydning , for den klods , som det pgldende generaldirektorat har om benet , skal fjernes .
Jeg har for vrigt tillid til , at sagen forlber godt igen p grund af de trufne foranstaltninger .
Jeg anmoder nu rdsformanden om at medvirke til at skabe det ndvendige retsgrundlag , sledes at de p budgettet for 1997 opfrte midler til turisme , jeg nvner PHILOXENIA , ogs kan udnyttes .
Det drejer sig her om en sektor , som er overordentlig vigtig for beskftigelsen i fremtiden , i srdeleshed for de unge og for kvinder .
Det er jo en prioritet for os alle sammen .
Vr s god , rdsformand , m jeg f et klart tilsagn fra Dem p dette punkt .
<SPEAKER ID=10 NAME="Patijn">
Fru formand , rede medlemmer , jeg har den re at forelgge Dem Rdets henstilling om at meddele Kommissionen decharge for gennemfrelsen af budgettet for 1995 .
Jeg benytter meget gerne denne lejlighed til at orientere Dem om de vigtigste overvejelser og reaktioner , som drftelsen af Revisionsrettens bemrkninger fremkalder hos Rdet .
Jeg er overbevist om , at De deler vort formandskabs og Rdets opfattelse , at vore to institutioner ogs p dette omrde skal samarbejde i god forstelse .
<P>
Fru formand , med vedtagelsen af sin henstilling den 17. marts i r har Rdet endnu en gang villet understrege , at det anser det for at vre af vsentlig betydning , at alle aktrer , som er involveret i gennemfrelsen af Fllesskabets budget , overvger , at forskrifterne og principperne med hensyn til forsvarlig konomisk forvaltning , sparsommelighed og gennemsigtighed overholdes strengt i forbindelse med anvendelse af fllesskabspenge .
Hvordan kunne det ogs vre anderledes , frem for alt nu hvor alle vore medlemsstater konfronteres med de konomiske og budgetmssige problemer , som De kender .
Iflge Rdet m der ikke gennemfres nogen som helst foranstaltning for fllesskabspenge , hvis der ikke forinden og under gennemfrelsen anvendes den strste disciplin og en sund konomisk forvaltning .
Ved regelmssigt at undersge , om lbende aktioner stadig er berettigede , kan det garanteres , at den konomiske gavn af de frigjorte midler er strst mulig .
<P>
Gennemfrelsen af foranstaltningerne inden for rammerne af SEM 2000-initiativet ( Sound and Economic Management ) udgr et vigtigt skridt i den rigtige retning .
Rdet glder sig over , at Revisionsretten fuldt ud sttter de bestrbelser , som Kommissionen og medlemsstaterne i fllesskab har gjort sig for at afhjlpe mange af de alvorlige mangler , som det regelmssigt har gjort opmrksom p .
<P>
For s vidt angr Rdets holdninger , vil jeg njes med at nvne de vigtigste emner .
Med hensyn til detaljerne i henstillingen henviser jeg Dem til de ledsagende bemrkninger og den begrundelse , som formandskabet har givet over for Budgetkontroludvalget .
Med hensyn til de egne indtgter deler Rdet navnlig Revisionsrettens bekymring over virkningen af ordningen for fllesskabsforsendelser i medlemsstaterne og understreger derfor ndvendigheden af at forbedre informationssystemernes plidelighed med hensyn til handelen inden for Fllesskabet .
For s vidt angr udgifterne , i dette tilflde p landbrugsomrdet , beklager Rdet navnlig de udgifter , som der ikke er aflagt regnskab for , og som er afholdt inden for rammerne af bekmpelsen af svig og uregelmssigheder .
I betragtning af , at der i denne sag ikke er foretaget nogen analyse af forholdet mellem udgifter og nyttevirkning , nsker Rdet , at dette vil blive gjort i Revisionsrettens nste revision .
<P>
Med hensyn til strukturfondene deler Rdet Revisionsrettens mening , at der m komme mere tydelighed med hensyn til forskrifterne navnlig p subsidiaritetsomrdet , og at kontrolkomiteernes virkemde og procedurerne for udgiftscertificering skal forbedres .
Revisionsrettens kritik , som der ogs gives udtryk for i dens srberetning til sttte for revisionserklringen , udgr en stimulans til at fortstte ad den vej , man er slet ind p , navnlig hvor det vedrrer subsidiariteten og de konkrete og finansielle korrektioner , idet en rkke forbedringer allerede er foretaget .
<P>
Mere specifikt , fru formand , med hensyn til Den Europiske Fond for Regionaludvikling anser Rdet det for at vre absolut ndvendigt , at Kommissionen og medlemsstaterne vedbliver at samarbejde til gavn for en bedre gennemfrelse af programmernes budgetbevillinger .
Frem for alt for at undg , at de belb , der stadig skal betales , bliver alt for hje , og at forpligtelses- og betalingstransaktioner hober sig op ved rets udgang .
Rdet anmoder endvidere Kommissionen om at undersge , hvilke forbedringer der kunne foretages ved den nste revision af strukturfondsforordningerne for bedre at koordinere anvendelsen af ln og subsidier .
<P>
I sektoren vedrrende Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget , Udviklingssektionen , anmoder Rdet Kommissionen om at gennemfre foranstaltningerne til forbedring af forvaltningen af dette fllesskabsinitiativ og procedurerne til restitution af uberettiget modtagne bevillinger .
<P>
For s vidt angr Revisionsrettens bemrkninger med hensyn til gennemfrelsen af PHARE- og TACISprogrammet , er Rdet klar over de problemer , som er nrt knyttet til aktiviteterne p dette specifikke omrde .
Det anmoder ikke desto mindre Kommissionen om fuldt ud at respektere fllesskabsreglerne med hensyn til indgelse af aftaler og uformindsket at anvende tilbudsproceduren .
Ligesom sidste r forlanger det af deltagerne en bedre koordinering og af eksperterne en tydelig beskrivelse samt en forenkling af organisationen og af de administrative procedurer .
<P>
Med hensyn til samarbejdet med udviklingslandene henviser Rdet til den betydning , som det tillgger finansinspektrens og Revisionsrettens befjelser til at udve kontrol med anvendelsen af fllesskabsmidler , som tildeles eksterne modtagere .
<P>
Hvad angr gennemfrelsen af institutionernes driftsbevillinger , har Rdet taget Revisionsrettens bemrkninger om en rkke svage punkter i forvaltningen med hensyn til personalet i de eksterne delegationer og fast ejendom til efterretning .
Det tager til efterretning , at Kommissionen er ved at gennemfre Revisionsrettens henstillinger med hensyn hertil .
<P>
Rdet har i lyset af alle Revisionsrettens bemrkninger og efter at have drftet disse udfrligt besluttet at henstille til Parlamentet at meddele Kommissionen decharge for gennemfrelsen af budgettet for 1995 .
<P>
Fru formand , tillad mig lige at gre en enkelt bemrkning om revisionserklringen , som Revisionsretten har afgivet i henhold til artikel 188 C , og i forbindelse med hvilken Rdet har udarbejdet den erklring , som nu er tilsendt samtidig med henstillingerne .
Rdet konstaterer , at regnskabet giver et korrekt billede af Unionens indtgter og udgifter , selv om disse kan forbedres med hensyn til oplysningsvrdi .
Revisionsretten har ikke konstateret betydelige fejl vedrrende den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner med hensyn til indtgterne .
Men den har gjort opmrksom p fejl i de underliggende transaktioner med hensyn til betalingerne , hvorved Revisionsretten ikke kan bekrfte lovligheden og den formelle rigtighed af alle transaktioner .
Rdet er bekymret herover .
<P>
I denne forbindelse hilser det med stor tilslutning bebudelsen af SEM 2000-programmet til forbedring af Kommissionens konomiske forvaltning velkommen .
Rdet anmoder om , at dette program gennemfres hurtigt og fuldstndigt for kraftigt at nedbringe antallet af fejl i de underliggende transaktioner med hensyn til betalingerne .
<P>
Fru formand , det var kortfattet , hvad Rdets formandskab p Rdets vegne ville meddele Dem om disse problemer .
<P>
Til sidst benytter jeg denne lejlighed til at takke Deres Budgetkontroludvalg for det bemrkelsesvrdige arbejde , som det hvert r udfrer som led i dechargen , ikke blot til fordel for Europa-Parlamentet , men til fordel for hele Den Europiske Union .
Det er i jeblikket op til Parlamentet at trffe en beslutning vedrrende dechargen ved at bruge sine befjelser .
<P>
Hr . Cornelissen stillede mig et specifikt sprgsml om PHILOXENIA-programmet .
Hr . Cornelissen ved lige s godt som jeg , at retsgrundlaget for PHILOXENIA-programmet bl.a. er artikel 235 i Traktaten om De Europiske Fllesskaber , og at der krves enstemmighed med henblik herp .
Denne enstemmighed i Rdet er hidtil ikke opnet , hvorfor der ikke er retsgrundlag for PHILOXENIA-programmet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Fru formand , kre kolleger , en dechargebeslutning og en dechargedebat beskftiger sig naturligvis med fortiden .
Vi diskuterer og evaluerer , hvad der er sket .
Jeg tror , enhver evaluering , der beskftiger sig med fortiden , har kun mening , hvis den ogs pviser , hvilken lre vi skal drage af fortiden med henblik p fremtiden .
Under dette perspektiv vil jeg gerne p min gruppes vegne tage stilling til denne decharge .
<P>
Hvad gemmer der sig i den fremtid , vi har foran os , og hvilken lre har vi brug for ?
Vi hber p regeringskonferencens afslutning .
Vi hber p en positiv afslutning , for at udvidelsesdiskussionen s kan begynde .
En udvidelse , der ikke kun besluttes politisk , men som ogs krver den bermte fr-tiltrdelsesfase-strategi , en strategi , som vi fik bebudet af kommissr Liikanen , og som forhbentlig vil betyde , at vi inddrages i diskussionen og i budgetproceduren .
<P>
Men det er ikke kun udvidelsen , der ligger foran os , foran os ligger ogs - hvad enten det er med eller uden udvidelse - en reform af landbrugspolitikken , en reform af strukturfondene generelt , og vi vil skulle fre en meget politisk debat om finansiering af Den Europiske Union ud over 1999 .
Under dette perspektiv fr evalueringen af budgetgennemfrelsen mske en dimension , der gr ud over detaljen .
<P>
Den beslutning , vi forhbentlig vil trffe i morgen , henvender sig vsentlig mere end tidligere beslutninger til os her i huset .
Parlamentets udvalg fik konkret til opgave i hjere grad at overvge budgettets udgifter , gennemfrelse og effektivitet og forelgge kritiske forslag til , hvor forbedringer er mulige . Det begynder ved egne midler , gr over fiskeripolitikken hen til udviklingssamarbejdet .
Men vi br ikke miste af syne , at det er de store omrder , der giver os de strste problemer , og det er programmerne , det er strukturfondene , det er PHARE , det er TACIS , det er MEDA , det er udviklingssamarbejdet .
<P>
Og - jeg henvender mig til hr. kommissr Liikanen og formanden for Revisionsretten - mrkeligt nok foruroliger det bedrageri , der finder sted , os overhovedet ikke , heller ikke den mske manglende effektivitet i egentlig forstand , vi er snarere foruroliget over den kendsgerning , at visse bevillinger ikke anvendes .
Det er det store politiske problem , og det vil vi hellige os ganske vsentligt i fremtiden , det kan jeg sige p min gruppes vegne , det har vi lrt af denne debat .
For det kan ikke vre rigtigt , at vi afstter penge til en budgetpost til politiske ml , som Rdet og Parlamentet har besluttet , stiller midler til rdighed p budgettet og strides om , hvor mange penge vi skal afstte for s efter et , to eller tre r at fastsl , at midlerne ikke er brugt .
Det er ikke forsvarligt !
Netop disse punkter har ogs Revisionsretten ptalt .
Jeg vil kun nvne nogle tal : 1 , 9 milliard ecu ved PHARE og 0 , 6 milliard ecu ved TACIS i slutningen af 1995 er en masse penge .
Med dem kunne man med en fr-tiltrdelsesfasestrategi , hvis bare man ville bruge dem .
Og s lnge disse penge ikke er givet ud , kan vi ikke bedmme effektiviteten , og vi behver heller ikke beskftige os med bedrageri .
<P>
Men n ting br man ikke glemme , penge , der ikke er brugt , er ikke per se noget tegn p sparsommelighed .
Man br - og her henvender jeg mig ogs til de damer og herrer , der sidder og lytter - ikke mene , at hvis vi ikke har brugt penge , har vi derfor vret sparsommelige med Deres skattepenge .
Tvrtimod har vi overtrdt de politiske ml , vi har sat os .
Og derfor vil vi insistere p , at pengene bliver brugt , naturligvis effektivt og i overensstemmelse med middelbindingerne .
Men at opdele dem og s efter et par r udbetale dem til medlemsstaterne , det spil vil vi ikke lngere vre med til .
<P>
En tysk minister skal have sagt , at EU har for mange penge til udviklingssamarbejdet og ikke tilstrkkelige forvaltningskapaciteter til at anvende dem optimalt .
Skulle det vre korrekt - og ud fra indholdet kunne enhver have sagt det - ser jeg en ganske stor fare : Hvis folk mener , vi skulle have for mange penge og ikke bare mangler forvaltningen , men ogs de politiske muligheder for at give dem ud , s vil konsekvensen vre en renationalisering ikke kun af finanserne , men ogs af politikken .
Og i denne forstand vil vi drage en konsekvens af denne decharge : Vi forventer , at pengene bliver anvendt , effektivt og sparsommeligt , men p en sdan mde , som vi har besluttet her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Fru formand , hr .
Friedmann , for medlemmerne af Budgetkontroludvalget er det en vigtig dag i dag , for s vidt som vi har mulighed for at afsige dom over regnskabsforvaltningen og fllesskabsinstitutionernes anvendelse af de ressourcer , de har fet tildelt .
Det er en oplagt lejlighed til at sende de europiske borgere et budskab om fllesskabsregnskabernes gennemskuelighed og plidelighed .
Hvis vi sendte et sdant budskab , og regnskaberne ikke var reelt gennemskuelige , ville Europa-Parlamentets medlemmer misligholde en af de grundlggende forpligtelser , der phviler dem .
Derfor er afgrelsen om decharge for gennemfrelsen af budgettet for 1995 s vigtig .
Og af samme grund er ordfrernes udtalelser svel som en fuldstndig sagsbehandling af ndringsforslagene s vigtig .
<P>
Denne betnkning kan ikke vedtages uden en hj grad af konsensus mellem de politiske grupper .
Derfor skal det udtrykkeligt nvnes , at ordfrerne - ikke mindst hr . Terence Wynn - har udvist stor fleksibilitet og accepteret ndringsforslag , som ndrede deres oprindelige planer .
<P>
I den forbindelse m jeg dog sige , at hvad angr olivenoliesektoren , ville jeg , hvis ordfreren ikke var hr . Wynn , have troet , at ophavsmanden til det uheldige punkt om olivenolie ikke kendte noget som helst til hverken olivenproduktion eller den virkelige situation p olivenoliemarkedet eller til uregelmssigheder og svig .
Men eftersom ordfreren nu engang var hr . Wynn , m jeg erkende , at han er en fornuftig person , som er i stand til at forst andres argumenter og f udarbejdet en tekst , der er acceptabel for alle parter - jeg m endog indrmme , at han nok ved et og andet om markedet for olivenolie .
<P>
P den anden side str det klart , at forholdet mellem de omfattende forpligtelser , der phviler Revisionsretten , og de disponible materielle ressourcer , er der fare for , at den ikke fremover vil kunne opfylde alle sine forpligtelser tilfredsstillende .
Vi har derfor pligt til at bidrage til at etablere en mere ambitis samarbejdsramme mellem Revisionsretten og de nationale kontrolinstanser , og det politiske initiativ hertil ligger hos Europa-Parlamentet .
<P>
Endelig er der et politisk problem forbundet med at anbefale decharge for regnskabsforvaltningen og dermed afgive en erklring om regnskabernes plidelighed , som med ordfrerens egne ord vanskeligt vil kunne blive positiv .
Den politiske realitet , som vi med vores anbefaling af decharge accepterer , er , at de afslrede tal for uregelmssigheder ikke er en indikator for svig .
Vi gr ud fra , at Kommissionen forbedrer sin kontrol vsentligt og krver , at medlemsstaterne , der forvalter 80 % af fllesskabsbudgettet og er ansvarlige for 90 % af uregelmssighederne , gr en stadig strre indsats for at forbedre kontrollen anvendelsen af fllesskabsmidlerne .
Vi m selvsagt kritisere uretmssig anvendelse og afslre enhver form for uregelmssighed , men vi m ikke falde for fristelsen til at rbe  svig  for at tilfredsstille en demagogisk populisme .
En sdan strategi ville bringe Parlamentet og dets medlemmer i miskredit .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Fru formand , kre kolleger 1995 var det frste r for hr . Santers Kommission .
Det var ogs i 1995 , at Kommissionen indfrte et ambitist program , SEM 2000 , der har til forml at forbedre budgetforvaltningen .
Hvis vi i dag meddeler Kommissionen decharge , er det samtidig en vurdering af de frste resultater af reformen af den konomiske forvaltning i forbindelse med gennemfrelsen af budgettet for 1995 .
<P>
Hvad kan vi s se af disse tal ? At det er lykkedes at holde udgifterne 13 % under loftet for de betalingsbevillinger .
Ud af et disponibelt belb p 76 , 89 mia. ecu er der kun brugt 66 , 91 mia. ecu .
Det viser , at Den Europiske Union er meget mere pholdende end sit rygte .
Men en overordnet tilbageholdenhed med budgetmidlerne betyder ikke ndvendigvis en god anvendelse af dem .
En sparsommelig udgiftsstyring er ikke nok .
Man skal ogs n de ml , der er fastsat i politikkerne .
Jeg tror p flgende grundlggende sandhed : Man bygger ikke en politik p et budget , men et budget p en politik .
<P>
Budgettet , der er et forvaltningsinstrument , skal ogs vre en fremskridtsfaktor .
Vi m se sandheden i jnene , nemlig at nr der er foretaget besparelser i budgettet for 1995 , skyldes det , at det ikke er lykkedes at gennemfre visse vigtige politikker p tilfredsstillende vis .
Det mest slende eksempel er sandsynligvis Den Europiske Socialfond , der havde 6 , 7 mia. ecu i betalingsbevillinger til rdighed , men kun har brugt 5 , 1 , hvilket betyder , at 24 % ikke er anvendt .
Der m helt bestemt vre beget en stor fejl i overslagene et eller andet sted .
<P>
Det andet store problem , man kan understrege i forbindelse med gennemfrelsen af budgettet for 1995 , er svig .
Med 1 , 14 mia. ecu , det vil sige 1 , 7 % af udgifterne , nr uregelmssighedernes omfang et hidtil uset niveau .
Foranstaltningerne til bekmpelse af sviget er stadig utilstrkkkelige , for det griber om sig og er nsten blevet en konomisk holdning , hvilket klart fremgr af det midlertidige undersgelsesudvalg om fllesskabsforsendelse .
Det er et alarmerende problem .
P tre r er omfanget af bedrageri blevet syvdoblet .
I 1992 blev der beget uregelmssigheder for 204 mio. ecu ; i 1995 ansls det til lidt over 1 , 1 mia . Ansvaret for dette fnomen , der er endemisk for Unionen , ligger flere steder , og her m vi , som hr .
Wynn med rette ppegede , huske p , at 80 % af bevillingerne anvendes og forvaltes af medlemsstaterne , og at det derfor er op til dem at sikre god brug af de penge , som Fllesskabet bruger p deres omrde . I den henseende er situationen stadig ikke tilfredsstillende .
Disse problemer er ikke undget ordfreren , hr . Wynns , opmrksomhed , og det er positivt .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , jeg vil i mit indlg begrnse mig til Wynn-betnkningen , og jeg vil gerne begynde med at udtrykke min psknnelse af hans sdvanlige begejstring og af den pligtflelse , hvormed han har udfrt arbejdet .
<P>
Der er en rkke positive ting i denne dechargebetnkning .
For det frste kan vi konstatere , at antallet af uregelmssigheder er formindsket i forhold til 1994 .
Medens det i 1994 vedrrte 23 % , var det i 1995 allerede formindsket til 10 % .
Det er bestemt positivt , men det betyder naturligvis ikke , at procentdelen ikke stadig er alt for hj .
Problemet er naturligvis , at medlemsstaterne for det meste giver pengene ud , og at samarbejdet dermed skal forbedres .
Det er ogs rgerligt , at der igen i r ikke kunne afgives nogen revisionserklring .
Jeg tror , at det frst og fremmest er ndvendigt , at Kommissionen og Revisionsretten forener sig om en rigtig metode , om den statistiske metode , for at vi i Parlamentet kan bedmme de kendsgerninger , som vi fr kendskab til , rigtigt .
En ting m jeg sige , jeg er ikke enig i hr . Wynns konklusioner om landbruget , i srdeleshed om punkt 24 .
Kommissionen har prcist udfrt den politik , som var aftalt i forbindelse med MacSharry-reformerne i 1992 .
Hvis det er blevet hjere , s er det tilfldet , men vi kan ikke krve , at de gr tilbage til 1992 , for det var bestemt ikke aftalt .
<P>
Jeg vil lige sige noget om vore egne indtgter . Er vurderingen af bruttonationalproduktet i jeblikket virkelig hvet over enhver tvivl , eller er en mere rigtig metode stadig mulig ?
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , mine damer og herrer , vores udvalg har beskftiget sig specielt med erfaringerne fra den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , baseret p Revisionsrettens srberetninger om EU-forvaltningen i Mostar og om valgobservationen i Palstina .
Desvrre har vi fet bekrftet det srgelige billede med hensyn til forvaltning og kontrol af de dr anvendte midler .
Srgelig , ikke f.eks. hvad angr den endelige tildeling af midlerne , men srgelig , fordi de institutionelle uklarheder om strukturerne og kompetencerne mellem Rdet og Kommissionen frer til , at det stadigvk ikke er muligt at foretage en glidende forvaltning og de ansvarlige p stedet , som f.eks. Hans Koschnik , bringes i store vanskeligheder .
<P>
Ogs p dette omrde skal Kommissionen blive fuldt ansvarlig , sledes at Parlamentet sttes i stand til at meddele decharge p et fornuftigt grundlag .
Her er det naturligvis en forudstning , at udgifterne inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik bliver ved med at vre ikke-obligatoriske ogs i fremtiden .
Alt andet ville vre et tilbageskridt til mrkekammeret for ministerielle beslutninger , og dt i tider , hvor der krves mere transparens og demokrati .
<P>
Hr . Friedmann vil jeg gerne opfordre til snarest at levere den udtalelse om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som der er rykket for siden 1994 , og som skulle sttte os i drftelserne p regeringskonferencen .
<P>
For det andet vil jeg gerne gre opmrksom p sidste punkt i Wynn-betnkningen , hvor det drejer sig om offentliggrelse af ptegningsafslag .
Hvad angr vores eget hus , m der i 1995 og 1996 her noteres en dramatisk stigning , isr i forbindelse med indretning af den nye parlamentsbygning .
Her er det overtrdelser af budgetbestemmelser og tildelingspraksis , der str i centrum .
<P>
Ved licitationer er frister ikke blevet overholdt , er behovet ikke blevet kvantificeret , er ublu tilbud blevet accepteret , er tilbud efterflgende blevet suppleret uden nye licitationer osv . Alt dette kaster et drligt lys over vores egen institutions trovrdighed , og det er strkt pkrvet at f det korrigeret .
For at imdeg den alt for frodige vkst af ptegningsafslag , ville vi da vre net et langt stykke , hvis Revisionsretten offentliggjorde dem i sin rsberetning fremover .
Transparens er den frste og vigtigste forudstning for afskaffelse af dette konomiske rod .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg kan ogs kun lyknske ordfrerne med denne pakke af beslutninger om decharge , isr Terry Wynn , for jeg vil navnlig tale om hans betnkning om decharge for regnskabsret 1995 . Hans betnkning er af hj kvalitet , han kommer ind p mange emner , og han har stor kompetence p omrdet .
Jeg synes , at Parlamentet udfylder sin rolle godt som den , der giver Kommissionen decharge .
<P>
Personligt vil jeg dog alligevel benytte lejligheden til at fremstte en lille kritik . I et s enormt dokument ender man med at g lidt ud over selve dechargeomrdet .
Nr jeg ser visse punkter , der ofte er medtaget i form af ndringsforslag , bliver jeg urolig .
For eksempel vedrrende tildelingen af personale til TACIS - et problem , som i mellemtiden ser ud til at vre blevet lst - nr jeg ser , at man beder om en undersgelse af de fordele , kvinder kan f af udviklingsprogrammerne , nr jeg ser , at man bruger Wynn-betnkningen om decharge for 1995 til at bede om at bevare reservefonden til CERI i Firenze efter Budgetudvalgets besg for et par uger siden , s bliver jeg urolig .
Det er lige som med olivenolien , nr jeg ser , at man nsker de allernyeste foranstaltninger .
Her mener jeg , at vi skal sikre en bedre fordeling mellem dokumenterne , hvilket ikke p nogen mde mindsker kvaliteten af hr . Wynns betnkning .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg vil i mit indlg koncentrere mig om Wynn-betnkningen om decharge til Kommissionen for 1995 .
Jeg m allerede nu indrmme , at min gruppe ikke kan acceptere denne betnkning .
<P>
Jeg er bestemt enig med ordfreren i hans tilfredshed med den konstruktive samarbejdsnd , der er opstet mellem Kommissionen og Revisionsretten , og nr han bemrker , at Revisionsrettens kontrol med indtgts- og udgiftskontiene er blevet bedre siden 1994 . Men jeg mener heller ikke denne gang , at ordfreren eller Budgetudvalget drager de rigtige konklusioner af Revisionsrettens analyse .
<P>
Revisionsretten mener i lighed med i 1994 ikke , at den for 1995 kan fremstte en overordnet , positiv erklring om lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner , der ligger bag betalingerne i regnskabsret .
1995 bliver et rekordr , fordi uregelmssighederne nr det utrolige tal 1 , 14 mia. ecu , det vil sige 1 , 7 % af udgifterne .
Retten skriver for vrigt , at det akkumulerede belb for de store fejl i forbindelse med de transaktioner , der ligger bag betalingerne , er p omtrent 4 mia. ecu eller 5 , 9 % af de berrte belb og alts meget mere end den ene procent , som Retten finder acceptable .
<P>
Som i 1992 , i 1993 og i 1994 foreslr Budgetkontroludvalget alligevel at meddele decharge til Kommissionen .
Hvor mange r endnu vil Parlamentet fle sig forpligtet til at give den sin tillid i forventning om en eventuel ny SEM 2000 ?
<P>
Endvidere drages der i betnkningen fejlagtige konklusioner . For det frste ved at medtage bestemmelser , der intet har at gre med decharge , som hr .
Dell ' Alba netop har nvnt . For det andet ved at foresl ideologiske foranstaltninger , der ger mngden af fllesskabsanliggender : de nationale kontrol- og forvaltningssystemer og toldsystemer skal sledes gres til fllesskabsanliggender .
Man sger alts tilflugt i ideologiske foranstaltninger for at flygte fra de foranstaltninger , der virkelig er brug for til at bekmpe bedrageriet .
Den sidste nyskabelse i den sammenhng , den nye mirakelkur , er , at man forslr decharge for Rdets budget .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Fru formand , hr . Wynns betnkning om gennemfrelsen af det almindelige budget for 1995 bekrfter den foruroligende udvikling , der har kunnet konstateres i de foregende r .
For det frste stigningen i omfanget af uregelmssigheder . 204 mio. ecu i 1992 , 403 i 1993 , 1 , 08 mia. i 1994 og 1 , 4 mia. i 1995 .
Det viser isr , at det indre marked ikke fungerer , at toldkontrollen ved Den Europiske Unions grnser ikke fungerer , og at der er problemer med ordningen for fllesskabsforsendelse .
<P>
Vedrrende lovligheden og den formelle rigtighed er der ogs her et stigende antal uregelmssigheder .
De udgjorde i 1994 4 % af udgifterne , og tt ved 6 % ( 5 , 93 ) i 1995 .
Det skyldes isr for stor gavmildhed i budgetterne , som frer til efterladende gennemfrelse .
<P>
Derefter br man bemrke den manglende anvendelse af bevillingerne , isr for sturkturfondene , nemlig omtrent 20 % , og navnlig for Den Europiske Socialfond med 24 % .
Men ogs manglende anvendelse af bevillingerne til udenrigspolitikken .
I den sammenhng skyldes den manglende anvendelse for hjt ansatte udgifter .
Det kan kun beklages , at vort Parlament i forbindelse med budgetretningslinjerne for 1998 ikke har taget hensyn til disse forhold og gennemfrt en revision i nedadgende retning af udgifterne til strukturfondene og udenrigspolitikkerne .
<P>
Nr der er tale om underforbrug af bevillingerne , skal man ikke inddt sge at bruge de ikkeanvendte midler , men skre ned i de overdrevne budgetoverslag og tage hensyn til disse forhold , der konstateres r efter r i forbindelse med revisonen af de finansielle overslag for 1999 .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Fru formand , jeg vil gerne indledningsvis lyknske vore fire ordfrere , hr . Wynn , hr .
Dankert , Hr .
Blak og hr .
Bsch med deres betnkninger . Jeg vil kommentere den enkeltes indlg i dechargeproceduren , men frst et par bemrkninger til hele Parlamentet .
<P>
Det er temmelig deprimerende , at vi i et Parlament , der burde tage sit ansvar for dechargen alvorligt , rent faktisk kun har et fremmde bestende af medlemmerne af Budgetkontroludvalget og enkelte andre medlemmer .
De er meget velkomne , men der er alt for f til stede .
Det er deprimerende , isr nr man ser , hvor hurtige medlemmerne er til at stille ndringsforslag om yderligere udgifter under budgettet , men ikke begynder at tage deres ansvar med kontrollen af det alvorligt , hverken kvalitativt eller kvantitativt .
Jeg hber , at vi fortsat kan blive ved med at understrege vort ansvar internt .
<P>
For det andet et par ord til Kommissionen .
Det er opmuntrende ord i stil med hr . Wynns betnkning ; opmuntrende , fordi de sttter arbejdet med SEM 2000 .
Det er ikke blot en opmuntring i form af ord .
Der har vret en meget praktisk opmuntring i form af hr . Colom i Navals vrdifulde arbejde , der jo sttter SEM 2000-processen .
Men med disse ord siger vi ogs til Kommissionen , at vi erkender , at der stadig er lang vej tilbage .
Jeg vil gentage , at der p denne lange vej er et par ting , som vi nvnte sidste r , og jeg vil navnlig minde hr. kommissr Liikanen om , at han sidste r p samme tidspunkt forpligtede sig til at fre mere koncentrerede politikker ; det han sidste r kaldte  politikker med kritisk masse  , sledes at vi rent faktisk fr mere sammenhngende politikker , der er lettere at definere og kontrollere .
<P>
Og s et par ord til Revisionsretten .
Noget andet , der gr mig trist til mode i r , er det , hr . Fabre-Aubrespy nvnte , nemlig revisionserklringen .
Jeg er ikke sikker p , at det er det rigtige ord , for det ser ud til at vre sprogligt misbrug at kalde det en revisionserklring .
Jeg er ikke sikker p , at det ikke i stedet er blevet til en ikkerevisionserklring eller en erklring om ikke-revision .
Men det er bestemt ikke en revisionserklring .
<P>
Det , der str i den , er et meget forvirret budskab .
Vi har overvret en heftig meningsudveksling mellem Kommissionen og Revisionsretten om statistikmetoder , som reducerer vrdien af revisionserklringsprocessen .
Jeg m bede begge institutioner om at f afsluttet dette statistiske sknderi , s bde vi , medlemsstaterne og borgerne kan blive overbevist om , at vi har et fast grundlag for en revisionserklring , hvor vi alle kan have tillid til metodologien .
Medmindre vi har det , spilder vi helt klart vore ressourcer , for s vidt angr det arbejde , der lgges i revisionen .
Vi skal vre sikre p , at revisionserklringen er et dokument , der er noget vrd .
<P>
I sidste fjerdedel af de dyrebare fem minutter vil jeg henvende mig til Rdet .
Rdet og Parlamentet taler samme sprog , men jeg er ikke helt sikker p , at vi har samme filosofi .
Vi taler samme sprog , nr vi alle bjer os i stvet for ord som  effektivitet  ,  forsvarlig konomisk forvaltning  og  budgetdisciplin  .
Jeg bifalder rdsformanden , nr han nvner alle disse ord .
Jeg ville vrdstte ordene endnu mere , hvis jeg kunne vre sikker p , at Rdets arbejdsindsats p ministerplan i forbindelse med henstillingerne vedrrende decharge var af samme strrelsesorden som Budgetkontroludvalgets .
<P>
Hr . Wynn ppegede , at 80 % af udgifterne gr til medlemsstaterne .
Alligevel er det det samme Rd , der p den ene side taler om effektivitet og forsvarlig konomisk forvaltning og p den anden laver rod i bestemmelserne p landbrugsomrdet , s det bliver muligt at svindle og bedrage .
S nr de taler om SEM 2000 ( Sound and Efficient Management 2000 ) , beder jeg dem om ikke alene at sige det til Kommissionen , men ogs om at sikre , at den omsttes til praksis i administrationen i de 15 medlemsstater , der forvalter de 80 % .
<P>
Det allersidste punkt vedrrer noget , hr . Dankert sagde om hans nske om at give Rdet decharge .
Jeg kom til at tnke p , at hvis vi havde denne magt , skulle vi i r give det decharge for den stalinistisk udseende bygning , der er kendt under betegnelsen Rdets bygning , den , de valgte at bygge og s kaldte den en obligatorisk udgift .
Det ville have vret et meget interessant bidrag til vor forhandling om decharge , hvis hr . Dankerts tanker kunne virke med tilbagevirkende kraft .
<SPEAKER ID=20 NAME="Theato">
Fru formand , kre kolleger , det var denne gang ikke let for Budgetkontroludvalget at forelgge betnkningen om decharge inden for den fastsatte frist - dvs. den frist , der er fastsat i finansforordningen .
Skylden l ikke hos udvalget .
Det har udfrt sit arbejde intensivt og kvikt , hvilket jeg isr gerne vil takke ordfrerne for , nemlig de herrer Wynn , Dankert , Blak , Bsch og Kellett-Bowman , men ogs alle udvalgsmedlemmer samt sekretariatet .
<P>
De foreliggende betnkninger er ogs resultatet af et godt samarbejde med Kommissionen og Revisionsretten . Ogs her siger jeg tak til de herrer Friedmann og Liikanen .
Hvorfor har der s vret problemer i oplbet ?
Hovedansvaret ligger hos Rdet .
r for r fremsender det sine traktatfstede udtalelser om decharge til os i sidste jeblik .
Sdan gik det ogs denne gang !
Den blev modtaget n dag fr vores planlagte afstemning i udvalget om den store betnkning af hr . Wynn om det almindelige budget .
Vedrrende Udviklingsfonden modtog vi den mandag i denne uge , og med hensyn til betnkningerne af hr . Kellett-Bowman er den slet ikke forelagt endnu .
Jeg sprger mig selv , hvad Rdet forsger at opn med denne samarbejdsfjendtlige fremgangsmde .
Tager det sprgsmlet om korrekt anvendelse af skatteydernes penge s lidt alvorligt ?
Tror det , at decharge til Kommissionen er en ren formsag ?
<P>
Ganske vist er der et aspekt i rdshenstillingen , der formilder mig noget , idet medlemsstaternes ansvar denne gang omtales klarere end hidtil .
Fire ud af fem ecu fra fllesskabsbudgettet anvendes decentralt af medlemsstaterne .
Dermed ptager de sig ogs forpligtelsen til at forvalte bevillingerne ordentligt .
Det skal Kommissionen overvge .
Det kommer tydeligt frem i beslutningsforslaget .
Vi vil til efterret undersge , hvorvidt Kommissionen har opfyldt de givne plg .
<P>
P dette punkt en ros til Kommissionen , isr til hr . Liikanen og fru Gradin , og jeg tror , at de med SEM 2000 , der er startet p deres initiativ , har givet stdet til en sindelagsndring hos Rdet .
Parlamentet sttter dem her efter bedste evne .
Ganske vist behver jeg ikke at ppege , at Revisionsrettens revisionsresultater gr det svrt for os at meddele Kommissionen decharge .
Igen kan Revisionsretten i sin revisionserklring ikke give et positivt signal .
Over 90 % af udgifterne er ganske vist i orden , men det er resten ikke .
Vi skal have nedsat denne store fejlprocent .
Det er godt , at Revisionsretten fremover endnu klarere vil definere fejlene og dermed , hvordan de kan undgs .
Det glder isr for landbrugsudgifterne , hvor vi ved hjlp af regnskaberne for tidligere r har konstateret for store forskud og ogs uberettiget udbetalte belb , som ubetinget skal strmme tilbage til fllesskabsbudgettet .
<P>
Nr 1995-budgettet ligger 13 % under grnsen for de planlagte betalinger , s kan det ved frste jekast se ud som sparsommelighed .
Ved nrmere eftersyn m det imidlertid konstateres , at politiske ml ikke er net .
Sledes er f.eks. ca . 24 % af bevillingerne i Socialfonden ikke blevet anvendt , og dt i takt med fortsat stigende arbejdslshed .
<P>
Et andet foruroligende eksempel : Af de ca . 580 millioner ecu , der har vret disponible siden 1990 til sikring af nukleare anlg i Central- og steuropa , er der indtil 1995 kun anvendt 140 millioner iflge Revisionsretten .
Her skal der bringes orden i sagerne !
Nr vi nu alligevel anbefaler decharge til Kommissionen , s er det en slags tillidsforskud , for vi nsker , at tingene kommer i orden , og vi forventer s til efterret en melding om , at tingene for strstedelens vedkommende er gennemfrt .
<SPEAKER ID=21 NAME="Kjer Hansen">
Fru formand , under henvisning til arbejdsdokumentet om PHARE , vil jeg sige , at jeg er meget tilfreds med , at konklusionen er kommet med i den samlede betnkning af Wynn , og jeg takker for samarbejdet .
At vort arbejde ikke er nyttelst , det har vi her et eksempel p , idet Kommissionen jo nu har taget i hvert fald den ene anmodning op og har ndret strategien for PHARE-programmet , s mlet og prioriteringerne nu helt klart glder udvidelsen .
Vi har dermed kunnet bidrage til , at modtagerlandene bliver forberedt p EUmedlemskab .
Det glder mig , at vi nu er enige om , at den rolle , PHARE skal spille , er at bidrage til en udvikling , som sikrer , at de st- og centraleuropiske lande kan blive medlemmer af EU .
<P>
Samtidig har Kommissionen ogs tilkendegivet , at man vil forbedre forvaltningen , forenkle beslutningsproceduren og gre den mere gennemsigtig .
Det glder mig at f disse meldinger , men jeg kan bebude , at vi vil flge op p det her , checke hvornr det bliver sat i vrk og nje fra udvalgets side flge sagen , s det ikke bare bliver tom snak , men s der reelt sker forandringer .
Hvis man ser p de betnkninger , der er blevet udarbejdet gennem rene , er sagen jo , at vi gentagne gange har haft de samme kritikpunkter .
Jeg noterede mig , at ogs Rdet er opmrksom p , at mange af kritikpunkterne er de samme fra r til r , og det fr mig til at opfordre ogs Rdet til at bidrage til at ndre denne situation .
Det er jo irriterende , at man ikke engang fra Rdets side bidrager til at f truffet de ndvendige beslutninger .
<P>
Jeg skal omkring PHARE beklage , at Kommissionen ikke har villet gennemfre en samlet analyse .
Det er vigtigt , at vi ved , hvad vi fr ud af de forskellige projekter , om vi egentlig ndrer noget , om de bidrager positivt til at forbedre forholdene i modtagerlandene .
Selvflgelig skal vi have brugt de budgetterede midler , som fru Wemheuer var inde p , men det afgrende er at sikre , at de bidrager til en positiv udvikling , at vi fr noget ud af pengene .
I den sammenhng kan det godt bekymre mig at hre pstande om , at f.eks. penge givet til Albanien er forsvundet ud i den bl luft .
Man aner ikke , hvor de penge er blevet af .
<P>
Lad mig sluttelig indtrngende opfordre Kommissionen til at srge for en ordentlig samlet evaluering , sledes at vi kan f kendskab til , hvad vi fr ud af de penge , vi bruger , og sledes at vi kan sikre os EU-borgernes opbakning til en fortsttelse af diverse programmer .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Fru formand , jeg vil gerne vende tilbage til hr . Blaks betnkning om Det Europiske Kul- og Stlfllesskab og Revisionsrettens beretning om dette .
Jeg synes , at det er en fortrffelig betnkning , og at det er en god id at fremdrage tre sager for at give nogle klare eksempler , sledes at alle kan forst , hvad det drejer sig om .
<P>
Jeg skal frst og fremmest opholde mig ved det , der str om Storeblt og resundsbroen .
Det er klart , at Kommissionen her har beget en fejl .
Det er ikke sdan , at den har kostet en masse penge , men man traf principielt en forkert beslutning , da man i stedet for 170 mio ecu gav 353 mio ecu i ln til Storebltsprojektet .
Det er et meget vigtigt punkt , eftersom disse midler kunne have vret anvendt til andre infrastrukturinvesteringer og skabt arbejdspladser andre steder end lige omkring Storeblt .
Det er isr vigtigt i forbindelse med den nye , store bro mellem Sverige og Danmark , at pengene anvendes p den rigtige mde , og at der ikke ydes strre sttte til dette end til de andre infrastrukturprojekter , som der mtte vre brug for .
Jeg kan desvrre ikke vre enig i , at broen mellem Sverige og Danmark bliver lige s stor og flot som den over Storeblt , som hr . Blak beskrev .
Tvrtimod er broen mellem Sverige og Danmark ikke nskvrdig .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , det er dimensionen af de fejludbetalte belb og klarheden i en ikke tidssvarende udgiftsstruktur , der m gre skatteyderne i medlemsstaterne mere end foruroligede i deres indstilling til Den Europiske Union .
Nr der i tider med dramatisk stigende arbejdslshed er ca . 24 % eller 1 , 6 milliard ecu af Socialfonden , der ikke anvendes , er der her slet og ret tale om en kynisk politik .
I en tid med faldende konkurrenceevne for det europiske erhvervsliv udgr de samlede bevillinger til forskning kun 2 , 9 milliard ecu .
Samme r androg udgifterne derimod til korn og markkulturer , der var steget med 22 , 6 % , alene over 15 milliarder ecu , hvilket er i strid med det erklrede ml om at dmpe omkostningerne p landbrugsomrdet .
<P>
Uregelmssighederne i forbindelse med udgifterne til dyr og arealer udgr alene indtil 1 , 7 milliard ecu eller to tredjedele af de samlede udgifter til forskning .
Sdanne misforhold beviser frst og fremmest , at det er ndvendigt at gennemfre en reform af udgiftsstrukturen , der er i overensstemmelse med de konomiske og sociale realiteter .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Fru formand , frst vil jeg takke alle dem , der har forelagt deres betnkninger her til formiddag , men isr Terry Wynn ; hans ekspertise skinner igen igennem .
I Wales kalder vi ham  Wynn Decharge  .
<P>
Jeg vil kun nvne til ting .
Den frste er , at Det Europiske Rd i Maastricht i sin visdom bad Revisionsretten om at udarbejde denne revisionserklring , DAS .
I 1994 udarbejdede Revisionsretten en DAS , der gav os en ekstrapoleret id om , hvad det er , der gr galt , og for 1995 har vi nu fet endnu en DAS .
Der er den slutstatistik , som alle benbart er interesserede i , i stedet for alt det arbejde , der ligger bag den .
Sagen er , at Rdet ikke nskede at give Revisionsretten ressourcer eller midler til at udfre alt dette ekstra arbejde .
<P>
Jeg tror ikke , at decharge-betnkningen eller beslutningen eller forhandlingen er det rette forum at kommentere de procedurer , som Revisionsretten har brugt til at udarbejde denne erklring .
Vi har fet presset nogle ndringsforslag ind i betnkningen i den retning , og det synes jeg er godt .
<P>
Jeg glder mig til det mde , der snart skal holdes med Revisionsretten og Budgetkontroludvalget , s vi kan se , hvordan vi kan hjlpe hinanden i dette flles arbejde .
<P>
Det Europiske Rd har - atter i sin visdom - oprettet noget , jeg vil kalde en konstellation af satellitter .
I betnkningen kaldes de decentraliserede fllesskabsagenturer , og disse andengenerationsagenturer kommer til at skabe problemer for os .
Vi kommer til at skabe problemer for Rdet og Kommissionen , medmindre Parlamentet fr , hvad det har bedt om , nemlig retten til at meddele decharge og Kommissionens ret til at foretage en fuldstndig finansiel kontrol af disse agenturer .
<P>
Jeg har for nylig fet nogle gode nyheder fra Kommissionens finanskontroltjeneste om , at der foregr noget interessant arbejde for at bde p situationen angende de to  gamle  agenturer , som vi mske kan kalde dem , nemlig i Dublin og nu i Thessaloniki , som Revisionsretten jo har kommenteret r efter r .
<P>
Jeg vil gerne takke Retten for det arbejde , den har gjort med disse supplerende beretninger om de nye satellitagenturer , der dkker situationen lige fra starten i 1994 og til og med 1995 .
Det har vret meget nyttigt og tilskynder Parlamentet til at g videre i den retning , som vi har vedtaget .
S jeg vil isr takke Retten og glder mig til samarbejdet mellem Retten og Budgetkontroludvalget om dette interessante arbejde .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Bardong">
Hr. formand , mine damer og herrer , nu har vi i s mange r diskuteret decharge , men alligevel m det fastsls , at proceduren stadigvk krver forbedring , og det skal vi fortsat arbejde p .
Det drejer sig f.eks. om , at de skaldte revisionserklringer skal indg i dechargedebatten .
Men det drejer sig ogs om sdanne konstateringer som , at Rdet i det mindste for en del af dechargeemnerne ikke har gjort sit hjemmearbejde rettidigt .
<P>
Kun efterhnden gr det op for offentligheden eller de involverede , at 80 % af udgifterne forvaltes af medlemsstaterne .
Det er alts godt , hvis Rdet selv har bemrket det .
Men medlemsstaterne skal jo s ogs reagere p beretningen fra Revisionsretten .
Og Kommissionen skal lade sig underrette om medlemsstaternes reaktioner og igen ogs informere os ; dette nske br der tages hensyn til fremover .
<P>
Men ogs Parlamentet selv kan sikkert , f.eks. i samarbejdet mellem udvalgene og Budgetkontroludvalget om decharge , forbedre sit arbejde yderligere .
Indholdsmssigt er de emner , vi kommer ind p , ganske vist tit de samme , frst og fremmest manglerne i budgetgennemfrelsen .
Ganske vist skifter det undertiden fra politikomrde til politikomrde , men i grunden er det det samme problem .
Fru Wemheuer og fru Theato har jo gjort opmrksom p den politiske betydning af disse forsmmelser .
<P>
Men der er i frste rkke ogs en anden ting , der ligger mig p sinde , nemlig at der i hjere grad skal tages hensyn til egne midler .
Jeg takker hr . Wynn for , at han allerede har gjort det i sin betnkning .
Men jeg beklager , at udvalget ikke har stttet kravet om en srskilt betnkning herom .
Jeg satser imidlertid alligevel p , at Revisionsretten vil sende os noget materiale herom i frste rkke med udsigt til den nye finansforordning 1999 .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Wynn , alle ordfrerne og fru Theato og sige , at de har gjort en stor indsats for at f bragt Fllesskabets finanser i orden .
Det mrkeligste ved budgettet for 1995 er - til forskel fra de nationale budgetter , som har problemer med overforbrug - at vi ligger 13 % under vore forpligtelser .
Det er ikke ndvendigvis positivt , men det er bestemt meget bedre end problemet med overforbrug , som vi hrer s meget om p nationalt plan .
<P>
Strukturfondene er det eneste instrument for konomisk og social samhrighed , og de reprsenterer et relativt begrnset belb i betragtning af , at de overfrer mellem 2 og 3 % af BIP til ml 1-regioner . Men her er der et underforbrug p 19 % , hvilket er bekymringsvkkende , fordi de er et temmelig vrdifuldt instrument , som br bruges fuldt ud .
<P>
Hr . Wynn koncentrerer sig naturligvis om kontrol og genindrivelse af penge , der er overforbrugt , samt om evaluering , men vedrrende strukturfondene er der et andet problem .
Min egen erfaring fra Irland , som har klaret sig meget flot og hentes frem som eksempel , er , at de penge , vi har overfrt i de sidste femten r - flest i 1992 , fr det nuvrende program - gik til betalinger i den offentlige sektor og til socialsikring i hjere grad end til den konomiske infrastruktur .
Alle , der gr tt p tendenserne i det offentlige forbrug , kan konstatere det , og det forhold , at det ikke er blevet identificeret af hverken Revisionsretten eller Kommissionen , betyder , at der er en svaghed i vort evalueringssystem .
Selvom der er gjort store fremskridt i Irland , kan erfaringerne bruges i alle dele af Fllesskabet - for det samme sker sandsynligvis andre steder ogs - og iflge disse erfaringer skal vi have omdefineret vor strategi , indsnvret vore ml og harmoniseret vor politik med de enkelte medlemsstater og regioner i stedet for at have en global ordning for alle . Hvis vi havde gjort det , ville hr .
Wynns kontrol og geninddrivelse ikke have vret s stort et problem .
<SPEAKER ID=27 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i betnkningerne af hr .
Wynn , hr .
Blak og hr . Bsch foresls det , at Kommissionen meddeles decharge for gennemfrelsen af Fllesskabets budget for 1995 og for budgettet for Det Europiske Kul- og Stlfllesskab og Den Europiske Udviklingsfond .
Kommissionen forpligter sig til en omhyggelig opflgning af de emner , der nvnes i betnkningerne og beslutningen .
Der gres rent faktisk allerede nu et stort arbejde for at f ryddet Parlamentets strste bekymringer af vejen .
<P>
Jeg vil gerne nvne noget af dette arbejde .
For det frste er der gjort fremskridt i forbindelse med SEM 2000initiativet .
Medlemsstaterne accepterer nu gradvist behovet for en flles indsats for at klare de finansielle forvaltningsproblemer , som Kommissionen lancerede i form af SEM 2000 , i vid udstrkning p Parlamentets initiativ .
Flere medlemsstater har for eksempel allerede accepteret opfordringen til at svare direkte p de punkter , som nvnes i Revisionsrettens beretninger .
Bidragene vil blive medtaget i en opflgningsrapport senere p ret , som der anmodes om i Wynn-betnkningen .
Derved fr De lejlighed til at indhente de oplysninger , som hr . Bardong bad om .
<P>
Vedrrende en konsekvent anvendelse af bestemmelserne for sttteberettigelse under strukturfondene er en acceptabel lsning nu blevet enstemmigt vedtaget i Rdet .
Vedtagelsen af den endelige lsning str p dagsordenen for Kommissionens mde i nste uge .
Fremover vil alle programbeslutninger omfatte klare retningslinjer for tilbagevendende sttteberettigelsesproblemer .
Det er et stort fremskridt i retning af en forbedret konomisk forvaltning .
Det er et effektivt svar p Revisionsrettens og Europa-Parlamentets gentagne kritik .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer mulige konomiske korrektioner i strukturfondene , som hr . Dankert nvnte .
Jeg vil gerne besvare nogle af Deres kommentarer .
I denne sag skal der stadig gres fremskridt .
Kommissionen foreslr en tosidet metode .
For det frste fremlgger vi et udkast til en kommissionsforordning for at f klarlagt medlemsstaternes ansvar for finanskontrollen ; det vil blive baseret p artikel 23 i den nuvrende rdsforordning om forvaltningen af strukturfondene .
For det andet skal vi have klarlagt vor interne vejledning om de forhold , der betinger konomiske korrektioner i henhold til eksisterende lovgivning .
Det vil blive baseret p artikel 24 i ovenstende rdsforordning .
<P>
Vedrrende metoden vil jeg gerne g lidt mere i detaljer , for jeg ved , hvor interesseret Parlamentet er i dette sprgsml .
Jeg vil komme ind p flgende fire punkter : For det frste omfatter Kommissionens metode en klarlggelse af anvendelsen af de eksisterende bestemmelser for strukturfondene med brug af de eksisterende lovbestemte befjelser ; for det andet sger den ikke at ptvinge medlemsstaterne nye administrative strukturer .
Hensigten er snarere at indfre hensigtsmssige mindstestandarder for kontrol , som skal anvendes konsekvent i hele Unionen . For det tredje foreslr Kommissionen ikke en grundlggende ndring i programlgningsmetoden , hvor medlemsstaterne generelt er frit stillede til at flytte midlerne rundt mellem sttteberettigede projekter ; for det fjerde - hvilket er det vigtigste punkt - er det hensigtsmssigt at f klarlagt de omstndigheder , under hvilke der skal foretages konomiske korrektioner uden mulighed for substitution , for eksempel i tilflde hvor der har vret tale om systematiske fejl i finanskontrollen eller manglende vilje til at samarbejde med Kommissionen .
Vi har til hensigt at anvende dette fjerde punkt , hvilket betyder , at der bliver tale om nettotilbagefrsler .
<P>
Jeg kan se , at der i beslutningen er en opfordring til Kommissionen om at stille forslag om at ndre artikel 24 i Rdets forordning nr . 4253 / 88 for at sikre , at der foretages effektive korrektioner i tilflde af uregelmssigheder .
Jeg kan bekrfte , at vi ikke har udelukket denne mulighed for fremtiden .
Vi har allerede ptaget os at revidere de relevante bestemmelser i Rdets forordning fr starten p den nste programlgningsperiode , og vi vil tage stort hensyn til Parlamentets holdning i den sammenhng .
Jeg finder det helt naturligt at sikre , at en ny forordning er en del af denne globale pakke , nr vi stiller nye forslag til strukturfondprogrammerne efter r 2000 .
Vi taler ikke om en meget fjern fremtid .
De skal trde i kraft i r 2000 , men forslagene skal stilles inden da .
<P>
Jeg er dog enig med hr . Dankert i , at vi ikke kan tillade os at vente p denne ndring i r 2000 , fr vi gr noget p dette omrde .
Den nuvrende forordning kan forbedres , som jeg sagde , og derfor sigter Kommissionen mod at gre noget p kort sigt med ovenstende tosidede metode .
<P>
Vedrrende SEM 2000 gres der en stor indsats for at forbedre samarbejdet med medlemsstaterne om budgetoverslagene og gennemfrelsen af budgettet .
Det stramme budget her i den tredje fase inden MU ' en ger vigtigheden af at f ajourfrte data og realistiske overslag over budgetbehovene .
Dette initiativ haster , hvis det skal indfres inden udarbejdelsen af budgettet for 1998 .
Dette emne blev rent faktisk drftet i gr i samtalen mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
Vi havde et problem med overslagene for landbruget .
Vi skal fremstte vort forslag til budget i april .
Det er lnge fr 1998 .
Hvis vi fr mulighed for senere p ret at se p dette og mske stille et ndringsforslag og sende en rettelsesskrivelse til Parlamentet , ville det kunne danne et mere solidt grundlag for nste rs budgetbeslutninger .
<P>
Parlamentets ordfrer for SEM 2000 , hr . Colom i Naval , er blevet inviteret til at deltage i det nste mde i de personlige reprsentanters gruppe i maj , og vi vil da forsge at medtage dette emne om de konomiske korrektioner .
<P>
Og s ganske kort om to andre punkter .
For det frste revisionserklringen , DAS .
Lige som sidste r beskriver hr . Wynn i sin betnkning klart bde resultaterne og problemerne .
Jeg deler hans bekymring over tallene og deres fortolkning .
Jeg vil gerne understrege , at vi ikke har ret mange erfaringer i denne sammenhng .
Resultaterne fra de frste to revisionserklringer har vret forskellige uden gode forklaringer .
Det understreger , at der med DAS er tale om et eksperiment , hvilket vi alle var klar over fra begyndelsen .
Det tager nogle r , fr ideen er tilstrkkelig moden til at kunne overbevise bde revisor og den reviderede .
Indtil da skal alle tal og navnlig konklusionerne i DAS behandles med forsigtighed .
Nr vi til sommer drfter forholdene med Revisionsretten p grundlag af DAS for 1996 , vil vi naturligvis tage hensyn til Deres nsker , og vi hber , at vi kan n frem til et flles sprog , hvor vi naturligvis samtidig respekterer Revisionsrettens uafhngighed i dette arbejde .
<P>
Vedrrende PHARE kan vi kun erkende de problemer , der er beskrevet af Revisionsretten og understreget i Wynn-betnkningen .
Som et frste svar vedtog Kommissionen den 19. marts nye politiske retningslinjer for PHARE .
De ndrer PHARE-politikken p to vigtige omrder : institutionsopbygning og investeringssttte .
Forvaltningen af PHARE skal ogs ndres .
Vi skal have forenklet procedurerne , decentraliseret gennemfrelsen og get EU ' s delegationers rolle . Hr .
Tomlinson nvnte mine bemrkninger fra sidste r om at koncentrere os om strre projekter , der er lettere at forvalte , for at f en tilstrkkelig kritisk masse .
De nye retningslinjer for PHARE er et godt eksempel i den retning .
<P>
Vi sger at g endnu lngere p andre omrder i budgettet .
Det er ikke let i Kommissionen , men De ved lige s godt som mig , at det heller ikke bliver let i Parlamentet .
Vi m huske , at vi nu forvalter et budget i en Union , der bestr af 370 millioner mennesker .
Sm budgetposter med en meget lille kritisk masse er rent faktisk umulige at gennemfre effektivt .
Administrationsomkostningerne er ofte strre end selve budgettet , og der er ikke mulighed for kontrol .
S vi skal se kritisk p , hvad der kan gennemfres og hvordan .
<P>
Jeg hrte en kommentar om , at vi ikke har gennemfrt alle budgetterne .
Undertiden findes der belb p kontiene , der er vanskelige at gennemfre .
Vi skal ikke kun drfte de politiske prioriteter , men ogs hvordan disse kan omsttes til et gennemfrligt budgetsprog .
<P>
Og s tilbage til PHARE ; yderligere elementer vil fremst klarere , nr Kommissionen fremlgger sin frtiltrdelsesstrategi efter regeringskonferencens afslutning .
Dette arbejde vil ske i tt samarbejde med Parlamentet .
Det kommer ogs til at lette forberedelserne til 1998-budgettet .
<P>
Hr . Blak stillede to-tre meget detaljerede sprgsml .
Jeg hber , at jeg kan vende tilbage til dem efter at have rdspurgt mine tjenestegrene .
Vi kan mske tale sammen om det i nste uge .
<P>
Endelig vil jeg slutte med at takke ordfrerne , Terry Wynn , Freddy Blak og Herbert Bsch , formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato samt alle de medlemmer , der har gjort et stort arbejde med at analysere Revisionsrettens beretning og sgt at finde frem til de vigtigste foranstaltninger , der skal trffes .
Deres sttte er afgrende for fremskridt i retning af en forsvarlig konomisk forvaltning .
Der er lang vej tilbage , men vi str fast og vender ikke om .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Euro-Middelhavs-interimsaftale med PLO - Fredsprocessen i Mellemsten
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om henstilling ( A4-0103 / 97 ) af Alavanos for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender vedrrende forslag til Rdets afgrelse om en EuroMiddelhavs-interimsassocieringsaftale mellem Det Europiske Fllesskab og PLO til fordel for Vestbreddens og Gaza-omrdets Palstinensiske Myndighed om handel og samarbejde og redegrelse fra Rdet om fredsprocessen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=30 NAME="Alavanos">
Hr. formand , under normale omstndigheder ville denne forhandling om en Euro-Middelhavsinterimsaftale om handel og samarbejde mellem Den Europiske Union og Den Palstinensiske Befrielsesorganisation vre af rent formel karakter .
Og under alle omstndigheder har aftalen sttte fra alle grupper i Europa-Parlamentet , som det ogs fremgik af forhandlingen i Udvalget om Udenrigsanliggender for f dage siden samt den relevante afstemning .
<P>
Men midt i den storm , der har rejst sig i Mellemsten som flge af den israelske Netanyahu-regerings uansvarlige beslutning om at indlede en kolonialisering af de stlige dele af Palstina , antager forhandlingen om denne aftale en ganske srlig karakter og den strste alvor og br vre et klart signal fra Europa-Parlamentet bde til Rdet , om at det br tage skridt til afgrende handling , og til hovedpersonerne i Mellemsten-krisen .
<P>
Hvad aftalen angr , vil jeg gerne sige flgende :
<P>
For det frste er der tale om en speciel aftale , idet det ikke er en aftale mellem Den Europiske Union og et land , en stat .
Det er ikke engang en aftale mellem Den Europiske Union og Den Palstinensiske Myndighed , som p grund af sin juridiske status ikke har lov at indg internationale aftaler .
Det er en aftale mellem Den Europiske Union og Den Palstinensiske Befrielsesorganisation , en srlig aftale uden fortilflde , som ganske vist bygger p den palstinensisk-israelske interimsaftale , der giver PLO hjemmel til at indg internationale aftaler .
Under alle omstndigheder hrer Palstina som region til det omrde , som er omfattet af MEDA-programmet og Den Europiske Unions middelhavspolitik .
<P>
For det andet er det en interimsaftale , dvs. af tidsmssigt begrnset karakter , idet den lber frem til 1999 i overensstemmelse med de overgangsbestemmelser , som ogs er indeholdt i Oslo-aftalerne .
<P>
For det tredje er det ikke en blandet aftale .
Den krver ikke medlemsstaternes samtykke og skal derfor heller ikke ratificeres i de nationale parlamenter .
<P>
For det fjerde er det en aftale , der bogstaveligt talt er kommet i stand p rekordtid .
Dette ses af den kendsgerning , at Rdet den 1. oktober godkendte retningslinjerne for aftalens indgelse , allerede den 10.12.1996 blev aftalen paraferet , og den endelige undertegnelse fandt sted den 24.2.1997. Ganske vist var omstndighederne , da forhandlingerne om aftalen indledtes , vsensforskellige fra de gldende omstndigheder , da den blev afsluttet og , navnlig , p det tidspunkt hvor den skal godkendes af Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad aftalens indhold angr , svarer det - med omtalte sregenheder - til indholdet i de vrige EuroMiddelhavsaftaler , hvorfor jeg skal undlade at komme nrmere ind p indholdet .
Jeg vil njes med at nvne to punkter :
<P>
For det frste vil kvoterne for visse flsomme produkter mske vre for sm efter et par r , det glder f.eks. for blomster .
<P>
For det andet br vi passe p bestemmelserne i artikel 68 , der giver alle parter mulighed for at trffe de foranstaltninger , man mtte anse for ndvendige af sikkerhedshensyn i tilflde af krig eller interne uroligheder .
Denne artikel br ikke glde over artikel 2 , men tvrtimod underlgges denne , iflge hvilken menneskerettighedsklausulen trder i kraft og er ukrnkelig i alle tilflde , navnlig i forbindelse med tortur , beskyttelse af menneskerettighederne osv .
<P>
Den vigtigste side af aftalen er efter min opfattelse den politiske betydning , den vil f .
Den sttter de palstinensiske myndigheder og vil kunne bidrage til stabiliteten i omrdet og den regionale integration , og netop derfor hilser Europa-Parlamentet den velkommen og sttter den .
Men tilsyneladende afhnger alt dette af ydre faktorer , som er i stand til at forvandle denne aftale til et stykke papir uden reel betydning .
Ud fra denne betragtning tror jeg , at det mske er langt vigtigere , end at Europa-Parlamentet endeligt godkender aftalen , at Rdet indtager et fast , beslutsomt , kollektivt og afgrende standpunkt til den aktuelle krise .
Jeg mener ikke , vi blot skal vaske vore hnder , sdan som USA ' s prsident Clinton desvrre har valgt at gre .
Der br gribes klart og markant ind over for Israel for at standse opbygningen af kolonier i stjerusalem , s vi kan gre os hb om en genoptagelse af fredsprocessen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=31 NAME="Ferrer">
Hr. formand , ogs Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser er tilfreds med indgelsen af Euro-Middelhavsinterimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Den Europiske Union og PLO til fordel for Vestbreddens og Gaza-omrdets Palstinensiske Myndighed .
<P>
For det frste fordi den vil bidrage til at skabe mulighed for at oprette en freds- og stabilitetszone i omrdet , for s vidt som den udgr et instrument til at fremme den konomiske udvikling i de tidligere besatte omrder i trd med den politik , Den Europiske Union i lngere tid har forfgtet , og som har medfrt , at Unionen siden 1970 har vret den strste yder af humanitr og udviklingsbistand til palstinenserne .
<P>
For det andet fordi aftalen gr det muligt , omend kun p forelbigt plan - frem til 1999 - at formalisere de bilaterale forbindelser mellem Den Europiske Union og Den Palstinensiske Myndighed gennem PLO , njagtig sdan som REX-Udvalget havde anmodet om , og fordi den bekrfter det palstinensiske folks stilling som fuldgyldig Middelhavspartner , nr Vestbreddens og Gazaomrdets retsstilling er endelig afgjort .
<P>
Og for det tredje fordi aftalens demokratiske grundlag , som stttes af en klausul vedrrende manglende opfyldelse , bidrager til udviklingen af de demokratiske principper og det palstinensiske folks grundlggende rettigheder .
Aftalens politiske betydning i den nuvrende vanskelige situation , som fredsprocessen befinder sig i , og ligeledes i lyset af den anden Euro-Middelhavskonference er sledes hvet over enhver tvivl .
Derfor har RexUdvalget ogs afgivet en positiv udtalelse om aftalen , men af samme grund m jeg ogs p REX-Udvalgets vegne beklage og udtrykke misbilligelse af , at Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har valgt at afgive samstemmende udtalelse uden at tage hensyn til REX-Udvalgets mening .
<P>
Det er ikke frste gang , dette sker , men i det aktuelle tilflde m det i srlig grad beklages , dels fordi det drejer sig om en ratificeringsprocedure og dels p grund af aftalens politiske betydning .
<SPEAKER ID=32 NAME="Patijn">
Hr. formand , jeg takker Dem mange gange for , at De giver mig lejlighed til p Rdets vegne at afgive en redegrelse her , navnlig med henblik p den aktuelle situation i Mellemsten .
<P>
Rdet er overordentlig bekymret over de seneste udviklinger i Mellemsten-processen .
Selvom der i januar i r blev foretaget et tydeligt skridt fremad p den palstinensisk-israelske vej med undertegnelsen af protokollen om den israelske omgruppering i Hebron , har det vist sig , at den impuls , som dengang blev givet , fik et kort liv .
Den israelske beslutning om at bygge 6.500 huse p en bakke i nrheden af Jerusalem , som af palstinenserne kaldes Jebel Abu Gnheim og af israelerne Har Homa , har forvrret situationen i omrdet betydeligt .
Spndingerne er get strkt .
<P>
Den arabiske verdens tillid og den israelske regerings fredsvilje er formindsket .
Foruden palstinenseres fredelige protestaktioner mod den trufne beslutning har der ogs fundet vold sted forskellige steder .
Der er beget terroristiske selvmordsattentater p israelske borgere .
Rdet har ved mere end n lejlighed tilkendegivet sin holdning til den israelske bosttelsespolitik .
Sledes finder Den Europiske Union bosttelserne i strid med folkeretten og uforenelig med Sikkerhedsrdets resolutioner nr . 242 og 338 , som udgr grundlaget for en fredsordning .
Desuden foregriber den israelske bosttelsespolitik resultatet af forhandlingerne om den permanente status .
Her taler jeg i srdeleshed om Jerusalems stilling .
Det kan konstateres , at bosttelsespolitikken underminerer fredsprocessen samt palstinensernes og de arabiske landes tillid hertil .
<P>
Forud for den israelske beslutning om Har Homa / Jebel Abu Gnheim har Den Europiske Union ad diplomatisk vej indtrngende opfordret Israel til at opgive byggeplanerne .
Da beslutningen blev gennemtvunget , gav Den Europiske Union gennem formandskabet udtryk for sine indvendinger herimod , ogs inden for rammerne af De Forenede Nationer .
<P>
Rdet har med afsky hrt om de seneste attentater i Israel og har p det skarpeste fordmt disse .
Et attentat fandt sted p en caf i Tel Aviv , og for nylig fandt der to selvmordsattentater sted i Gaza .
Det er tydeligt , at vold slr bunden ud af fredsprocessen .
Uskyldige borgere bliver ofre , og deres flelse af sikkerhed undermineres p en meget alvorlig mde p grund af attentaterne .
<P>
Den Europiske Union har kraftigt opfordret Den Palstinensiske Myndighed til i de omrder , som falder ind under dens autoritet , at gre sig de yderste bestrbelser for at bekmpe terrorismen i overensstemmelse med de forpligtelser , der flger af interimsaftalen .
Sledes som det allerede er sket tidligere , har Israel reageret p det seneste terrorattentat ved atter at lukke grnserne med Gaza-omrdet og Vestbredden .
Rdet fastholder sin holdning , at indskrnkning af palstinensernes bevgelsesfrihed skal begrnses til foranstaltninger , som virkelig er ndvendige for Israels sikkerhedsbehov .
<P>
De nye voldshandlinger , som i gr p ny har krvet ofre , illustrerer efter Rdets opfattelse fredsprocessens srbarhed .
Alle involverede parter br vre klar over deres ansvar i lyset af denne prekre situation .
Desuden br vi ikke tabe de for fredsprocessen lige s ndvendige strukturforanstaltninger til fordel for den palstinensiske befolkning af syne .
Den palstinensiske konomi befinder sig nemlig i en yderst vanskelig situation , og en omfattende og langvarig lukning af grnsen med Israel er ikke acceptabel .
Lukningen vil fre til en yderligere tilbagegang i palstinensernes levestandard i de palstinensiske omrder , og herved opstr der risiko for , at der dannes en rugeplads for ufred , uro og vold .
Den Europiske Union strber efter at forbedre palstinensernes sociokonomiske situation og har et omfattende hjlpeprogram med henblik herp .
<P>
Rdet hber , at begge parter vil afst fra aktioner , som kunne underminere fredsprocessen yderligere .
Med henblik herp har Rdet og Den Europiske Unions srlige udsending for Mellemsten-fredsprocessen , den hjt vrdsatte spanske ambassadr Moratinos , siden begyndelsen af krisen haft megen kontakt med parterne .
Rdsformanden har besgt en rkke hovedstder i Den Europiske Unions partnerlande i Middelhavsomrdet til forberedelse af Euro-Middelhavsministerkonferencen p Malta , som vil finde sted den 15. og 16. april .
Foruden Euro-Middelhavsprocessen har formanden ogs talt udfrligt om den nuvrende situation i Mellemsten .
Selv om Barcelona-processen er adskilt fra fredsprocessen i Mellemsten , giver den ogs alle involverede et forum , hvor de kan strbe efter samarbejde .
Formanden forventer , og det vil han arbejde for , at konferencen p Malta ogs i denne henseende vil vre vellykket og vil kunne yde et bidrag til nedtrapningen .
<P>
Vor reprsentant , ambassadr Moratinos , er konstant beskftiget med sammen med de involverede parter at undersge mulighederne for konstruktive aktioner fra Den Europiske Unions side for at hjlpe processen i gang igen .
Ogs efter afbrydelsen af de direkte drftelser mellem Israel og palstinenserne har han tilbudt sin hjlp , som begge parter i hj grad hilser velkommen .
Han har talt med ministerprsident Netanyahu og prsident Arafat samt med medlemmer af deres regering .
Desuden holder han sig i nr kontakt med sin amerikanske kollega , Dennis Ross .
Han forsger at overbevise parterne om , at de skal genoptage bde samarbejdet p sikkerhedsomrdet og den politiske dialog .
For at genopbygge den gensidige tillid skal der jo gres fremskridt p begge omrder .
Uden en politisk dialog vil det vise sig , at betydelige fremskridt er umulige .
<P>
I forgrs , det var mandag den 7. april , analyserede den srlige udsending Moratinos og reprsentanter for medlemsstaterne i rdsregi situationen grundigt .
Nr vi tager situationens alvor i betragtning , anser vi det for vigtigt , at parterne nr frem til en nedtrapning , og at de gr sig bestrbelser for genoptagelse af drftelserne .
I hvert fald p nuvrende tidspunkt er det vigtigt , at alle involverede parter gr sig flles bestrbelser for at f fredsprocessen i gang igen .
Rdsformandskabet har med henblik herp nrt samrd med De Forenede Stater , som netop har frt drftelser med den israelske premierminister , og i morgen , torsdag den 10. april 1997 , aflgger premierminister Netanyahu besg i Haag .
<P>
Hr. formand , tak , fordi De har givet mig lejlighed til at afgive denne redegrelse .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. formand , jeg skal naturligvis ikke bruge mange ord p at sige , hvor alvorlig situationen er .
I dette jeblik tror jeg , at der er en vis samstemmende opfattelse i Parlamentet og i Rdet . Jeg deler den dybe bekymring og er enig i den mde , hvorp den er blevet udtrykt her af rdsformanden .
<P>
I de seneste mneder er en stor del af den fond af tillid , der s mjsommeligt blev opbygget mellem parterne efter Oslo-mdet , blevet forspildt .
Tid er en vsentlig faktor for at g ind i en proces , som har vret og altid vil vre vanskelig , men som desvrre er slet fejl .
Europa-Parlamentet og vor gruppe har hidtil ngtet p nogen mde at afsige ddsdom over fredsprocessen , sledes som nogle havde nsket det , og foresl yderligtgende foranstaltninger , som f.eks. kravet til Rdet og Kommissionen om at suspendere aftalerne mellem Den Europiske Union og Israel .
Det har vi ikke gjort , fordi det ikke tilkommer os som de frste , fr de berrte parter selv at sige , at fredsprocessen er til ende , og vi har heller ikke gjort det , fordi vi hber , at den kan genoptages .
Vi har vret forsigtige .
<P>
Den Arabiske Liga har dog sat sprgsmlstegn ved de nye konomiske og politiske forbindelser med Israel , der havde vret et vigtigt skridt i udviklingen af fredsprocessen .
Der er tale om et meget betydeligt tilbageskridt , der er ml for de skader , der i de seneste mneder er tilfjet freden i omrdet .
<P>
Europa-Parlamentet str nu over for en ny situation og skal tage stilling til , hvorledes det vil reagere , og hvorledes man mest hensigtsmssigt kan bidrage til fredsprocessen , da Europa-Parlamentet og vor gruppe altid har spillet og , hber jeg , altid vil spille en stimulerende rolle og tillige bidrage til fremme af fredsprocessen .
I dette jeblik skal vi omhyggeligt vurdere , hvad der mest hensigtsmssigt kan foretages .
Man fortller os , at den israelske regering efter det fejlslagne mde med Clinton har til hensigt at foresl en altomfattende forhandling , der med et slag skal lse alle problemerne , bde vedrrende Israels sikkerhed og den anden og tredje fase i Oslo-aftalerne .
Man siger ogs , at det er hensigten at afkorte fristerne i fredsprocessen , sledes at de ikke skal vare to et halvt r , men afsluttes p ni mneder .
I dette forslag fra den israelske premierminister ser vi ikke , at der skulle ligge nogen reel mulighed , og vi finder , at der ganske enkelt er tale om propaganda , og at han i alt vsentligt siger nej til freden .
<P>
Vi ved - og dette bekrfter Rdet nu - at premierministeren i denne uge skal mdes med Rdet , og vi er bekendt med en skrivelse fra Rdet til USA ' s regering vedrrende en samlet aktion .
<P>
Vi ved ikke , hvad der vil komme ud af alt dette .
Fra dette synspunkt har Parlamentet gjort vel i ikke p nuvrende tidspunkt at forberede nogen beslutning .
Men Parlamentet skal udtale sig , og det kan endda vre , at det bliver ndt hertil i lbet af den kommende mdeperiode i Bruxelles .
Det m ikke gentage de opfordringer , de alarmerende udtalelser og de bekymringer , der adskillige gange er kommet til udtryk her i de seneste mneder .
<P>
Lad os i mellemtiden med tilfredshed tage til efterretning , at Parlamentet har handlet srdeles hurtigt ved at godkende denne associeringsaftale , der utvivlsomt er et bidrag til fredsprocessen , som i dag befinder sig p et s vanskeligt stadium .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Hr. formand , kre kolleger , den aftale , vi her drfter , markerer en vigtig etape i forbindelserne mellem Europa og Palstina og forbindelserne med Middelhavsomrdet i det hele taget og vidner om Den Europiske Unions fulde engagement i det politiske og konomisk liv i den palstinensiske stat , som er i sin vorden , samt Unionens strke vilje til sammen med de berrte parter at tilbagelgge vejen mod en normalisering i Mellemsten .
Dette glder srlig i dag , i et jeblik , hvor tiltagende spndinger og vanskeligheder risikerer at afskre denne vej .
<P>
Hvor der fra palstinensernes side i denne periode ses vilje til at anmode Europa om at gribe ind i denne fredsproces , sger andre derimod at stte Europa udenfor ved at lgge hindringer i vejen for det fremragende arbejde , der udfres af ambassadr Moratinos , og svkke betydningen og rkkevidden af denne associeringsaftale .
<P>
Det er derfor af allerstrste betydning , at Europa under opflgningen af Barcelona-konferencen synliggr sit engagement , ikke blot konomisk , men ogs politisk i dette omrde .
Henvisningen til Barcelona-konferencen og den forestende konference i La Valletta er ndvendig netop for at sammenkde aftalen med den mere almindelige proces , der har til forml inden r 2010 at skabe et frihandelsomrde i Euro-Middelhavsomrdet .
Det er rimeligt at tilkende det palstinensiske folk de rettigheder , der er sikret det ved MEDA-programmet , og indgelsen af denne aftale vil blive et vigtigt skridt i denne retning .
<P>
Det er ligeledes rigtigt at fastlgge en endelig retlig ramme , som er ndvendig for samarbejdet med Gazaomrdet og Vestbredden , netop for at styrke linjen med ben og gensidig interesse mellem Den Europiske Union og alle Mashrak- og Maghreb-landene , som freden i omrdet stadig er en absolut ndvendig betingelse for .
<P>
Aftalen har en strre politisk end konomisk vrdi og med henblik herp understreges derfor det srlige ved PLO ' s strke engagement p vegne af en stat , som endnu ikke er anerkendt , og som kmper for at bevare sin ret til at eksistere ogs inden for sine egne ideelle grnser .
<P>
Vi m hbe , at der senest i 1999 vil kunne indgs en Euro-Middelhavs-associeringsaftale med en fuldstndigt dannet palstinensisk stat under respekt for folkeretten og med fredelige forbindelser med de tilgrnsende lande .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , fra oktober 1996 til februar 1997 vil jeg sige , at der har vret et sjldent , prisvrdigt og eksemplarisk tempo i indgelsen af denne meget vigtige aftale .
Vel , vi m nu hbe p , at det lige s hurtigt og beslutsomt vil lykkes at bringe orden i Den Palstinensiske Myndigheds internationale retsstilling , sledes at der ved udlbet af den interimsperiode , der er omhandlet i Oslo-aftalerne , dvs. med udgangen af 1999 , kan forhandle med fulde befjelser med alle de vrige stater .
<P>
Strre vrdighed og strre autoritet betyder ogs strre stabilitet indadtil , men srlig en stor international prestige .
Det er gennem disse indbyrdes forbundne stadier , at Palstina vil kunne blive en egentlig nation og flgelig indg globale og varige aftaler .
Men - som det nu er understreget af mange parter - er den konomiske forudstning en genopretning af sikre og tlelige tilstande for alle .
Dette vil ikke vre muligt , frend man fr afsluttet polemikken om de israelske bosttelser p de omrder , der er underlagt de palstinensiske myndigheder .
Der er tale om kolonier , der udgr lige s mange krudttnder og flgelig potentielt skaber fare , og enhver af parterne kan tnde lunten , nr han finder det mest opportunt .
Der skal flgelig frst og fremmest skabes fred , men ogs lige adgang til de ressourcer , Palstina har , men som det ikke hidtil har kunnet benytte netop p grund af den israelske kontrol .
Jeg tnker herved frst og fremmest p havet og den havn , som Gazaomrdet end ikke har kunnet benytte , selvom det har den lige uden for sine vinduer .
<P>
Lad os hbe , at der fremtidig ogs bliver adgang til disse naturlige ressourcer , men lad os navnlig hbe p en genopretning af konomien , der vel sker gennem aftaler som den , vi i jeblikket hilser velkommen , men frst og fremmest gennem initiativer , der skal fremme produktionen .
Ogs jeg har sammen med kolleger vret observatr ved valgene , og jeg har bemrket , at der mellem bomberne og frygten er et palstinensisk folk , som er ved at organisere sig for at optage denne udfordring .
Det er dette folk , vi skal hjlpe , ikke lngere alene ved konomiske og finansielle interventioner , men ogs med former for teknisk bistand , for at hjlpe det til ikke blot politisk , men ogs konomisk selvstndighed .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Rdsformanden har talt i overensstemmelse med den forestilling , som vi liberale har om situationen i Mellemsten og navnlig i Israel , og det er ikke s uventet , at han taler som en liberal .
Det er tydeligt , at en eskalerende konfliktsituation er trdt i stedet for fredsaftalen og vejen mod fred .
Det er tydeligt , at den israelske regerings bosttelsespolitik i hvert fald er en af de vigtigste rsager til denne konflikt , hvor legitim erklringen om , at der frst i sidste forhandlingsrunde skal tales om Jerusalem , end er .
nden i Oslo-aftalerne er muligvis lige s vigtig som ordene .
Det drejer sig om opbygningen af gensidig tillid mellem parterne .
Interimsassocieringsaftalen , som Den Europiske Union og palstinenserne forhandler om , er en af bestanddelene i denne tillidspolitik , og den skaber strre ligevgt i vort forhold med Israel og palstinenserne .
Den tager hensyn til realiteterne fra Oslo og skaber strke juridiske rammer for udvidelse af den gensidige handel og samarbejdet mellem Unionen og palstinenserne .
Handelen med palstinenserne er heldigvis p grund af Unionen allerede tidligere liberaliseret betydeligt , og palstinenserne har ogs brug for navnlig strre konomiske fremskridt for at forbedre deres fremtidsudsigter .
Samtidig kan vi gre dem opmrksom p respekten for menneskerettighederne , som udgr en del af aftalen .
Derfor hber vi , at Unionen , i samarbejde med amerikanerne , gr alt for at undg en eskalering .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , hr. rdsformand , det billed , jeg fr ind p nethinden , nr jeg tnker p associeringsaftalen mellem Den Europiske Union og PLO , der handler p vegne af de palstinensiske myndigheder , er at  nr man vil , s kan man ogs  .
P rekordtid er det lykkedes for Dem at fjerne de juridiske hindringer og det diplomatiske pres , og De er net frem til noget , der kan vise sig at vre et vigtigt initiativ i den vellykkede internationale politik , som Den Europiske Union har gennemfrt .
<P>
Bestemt et vigtigt initiativ , fordi Palstina hermed opnr den internationale anerkendelse , som landet har ret til .
Men det er dog kun fuldstndig vellykket p en betingelse , nemlig at De ikke stopper midt i vadestedet .
I aftalen str der , at formlet er at sttte den konomiske og sociale udvikling i de palstinensiske omrder , deltage i opbygningen af en fredszone og fremme stabiliteten i omrdet .
Men disse ml har ikke en chance for at blive net , hvis der ikke gres alt for at f lst den nuvrende krise , der er den hidtil alvorligste for fredsprocessen .
<P>
Hvad kan der s gres ?
74 lande i den alliancefri bevgelse har netop vedtaget den holdning , som De kender , og som fr store politiske flger .
Og Europa ?
De har mindst t meget vigtigt vben , nemlig ophvelse af interimshandelsaftalen mellem Europa og Israel , s lnge hr . Netanyahous regering ikke standser koloniseringen af de besatte omrder i stjerusalem , eller med andre ord , s lnge han ikke respekterer de undertegnede aftaler , som FN nsten enstemmigt har bedt ham om .
<P>
Langt fra at vre vendt mod Israel vil denne entydige politiske handling efter vor mening vre et bevis for vor solidaritet med dem , der handler s modigt i selve Israel , disse mnd og kvinder , som i titusindvis i Tel Avivs gader har vist verden et vrdigt , fredeligt og ansvarligt billede af deres land .
Med et eneste ml , som vi deler : at redde freden .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , i det seneste nummer af Journal of Palestine Studies skriver den amerikanske forsker William Quant , at Israel , hvis det i dag sluttede fred p grundlag af en tostatslsning , ville vinde alt det , som det strbte efter fr 1967 .
<P>
Hvorfor slutter man s ikke fred ?
59 % af israelerne tror , at der kan blive krig .
Samtidig siger 51 % af israelerne , at de accepterer en tostatslsning .
Hvorfor flger Netanyahu ikke folkeviljen i sit eget land ?
Jeg tror , man skal huske p , at Netanyahu reprsenterer en srlig retning af sionismen , nemlig den revisionistiske sionisme , hvorefter ikke blot Gaza og Vestbredden , men ogs kongeriget Jordan er en del af det  retmssige  Israel .
Netanyahu er under et frygtelig stort pres fra sine egne tilhngere .
Han er ganske enkelt i livsfare ; det viste mordet p Rabin .
Hvis man derfor virkelig nsker , at Netanyahu skal slutte fred , m der lgges et modpres p ham , et meget kraftigt modpres .
Den eneste mde , hvorp man kan ve et modpres , er ved at sttte palstinenserne .
<P>
Det er godt , at associeringsaftalen nu er kommet i hus ; den kunne have vret bedre , og der havde kunnet gres meget mere .
Men klare signaler om , at Den Europiske Union og verdenssamfundet forudstter , at der i en endelig lsning indgr en palstinensisk stat , er et led i et sdant pres .
Jeg spekulerer p , om man ikke m g endnu lngere , om man ikke ogs p forskellig vis m gre det klart for Netanyahu , at han har mere at tabe ved at sabotere freden , end han har at vinde ved at fortstte med at drmme om et  Stor-Israel  .
Jeg skal ikke g i detaljer her , men jeg synes virkelig , Rdet burde overveje , hvordan man kunne lgge et sdant modpres p Netanyahu , at han inds , at han mtte gribe chancen nu for at opn fred .
Der plejer nemlig at udbryde en storkrig i Mellemsten hvert ottende r .
Nste gang ville i givet fald vre i 1998 , men det hber jeg , at vi ved flles anstrengelser kan forhindre .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , her hvor fredsprocessen befinder sig i en kritisk fase , offer for overlagte angreb og mange provokationer , skal vi her undlade at nvne bningen af en tunnel i den arabiske by , de gentagne sprringer , der hindrer hele befolkningen i at cirkulere , bosttelsen af nye , ekstremistiske koloniherrer , kollektive afstraffelser og de ddsfald , der har vret flgen af attentater og undertrykkelse .
<P>
Efter to rs forhandlinger ansigt til ansigt , mens den palstinensiske myndighed kontrollerer siger og skriver 7 % af det af Israels militr besatte omrde , skal vi vise vor solidaritet med det palstinensiske folk og med de hundredtusinder af israelske borgere , der inderligt nsker fred , og som respekterer deres arabiske naboer .
<P>
Denne aftale , som vi i dag har liggende foran os , er en stabiliserende faktor for hele omrdet .
Dens politiske betydning er naturligvis endnu strre end det konomiske og finansielle aspekt .
Unionen skal vre til stede p stedet , nu , hvor den amerikanske regering , der dog ellers har vret meget aktiv og undertiden ogs meget effektiv , i dag benbart har problemer med at stte grnser for en alt for krigsinteresseret regeringschef .
Derfor skal Den Europiske Union vise sin faste vilje til at fremme fred og retfrdighed .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , i forhold til de eksisterende handelsforbindelser mellem Den Europiske Union og Vestbredden og Gaza-omrdet er den praktiske mervrdi af denne aftale med PLO ikke stor .
Gennem tidligere foranstaltninger er handelen mellem Den Europiske Union og de autonome palstinensiske omrder allerede for en stor del liberaliseret .
Fra forskellige sider er der ikke desto mindre gjort opmrksom p , at aftalen frem for alt er af politisk betydning .
Forbedring af det palstinensiske folks konomiske og samfundsmssige forhold kan have positiv betydning for fredsprocessen .
<P>
Et andet punkt af politisk betydning er , at PLO og Den Palstinensiske Myndighed gennem aftalen forpligter sig til at srge for overholdelse af de fundamentale menneskerettigheder .
Ogs det er vigtigt inden for rammerne af fredsprocessen .
Men der er brug for mere for at f fredsprocessen i gang igen .
<P>
Fra det palstinensiske styres side skal der gres alt for at stte en stopper for de afskyelige mordattentater i Israel .
<P>
Fra israelsk side har premierminister Netanyahu i sidste uge viderebragt forslaget til prsident Clinton om gennem fremskyndede forhandlinger inden for seks mneder at n til definitive aftaler om de autonome palstinensiske omrders status .
Gennemfrligheden heraf er vanskelig at bedmme .
I hvert fald skal den amerikanske regering i denne forbindelse fortsat spille en aktiv mglerrolle .
Der kan i denne henseende ikke forventes noget af pressionsmidler .
<P>
I hb om , at aftalen mellem Unionen og PLO bidrager til den konomiske udvikling i de palstinensiske omrder og for det palstinensiske styre er en stimulans til at n frem til en sikker og definitiv fredsordning , kan vi tilslutte os denne aftale .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , kre kolleger , vi , Det Liberale Parti , glder os i den foreliggende aftale med PLO over , at det politiske samarbejde skal udbygges og uddybes , netop med henblik p at stabilisere demokratiet og overholde menneskerettighederne til sikring af fred og stabilitet i denne kriseramte region .
I denne forbindelse glder vi os ogs meget over , at aftalen indeholder en demokratiklausul , der muliggr en udsttelse af aftalen i tilflde af svre krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Men en yderligere import af landbrugsprodukter til EU afviser vi , for ved det nuvrende overskud af landbrugsproduktion p det europiske marked ville en import af flere landbrugsprodukter forvrre landbrugsbedrifternes situation og kunne fre til et yderligere prisfald .
<P>
Da vi liberale fra tidernes morgen har vret imod transporter af levende dyr i srdeleshed til lande , der ligger langt uden for EU ' s grnser , p grund af de hermed forbundne uudholdelige lidelser for dyrene , betragter vi det som vores pligt at krve , at denne passus fjernes fra kommissionsforslaget , der desvrre ikke kommenteres i hr . Alavanos ' betnkning .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , vi er alle , som det ogs er blevet sagt her i formiddags , foruroligede over situationen i Mellemsten , i Israel og de palstinensiske omrder .
Den er vanskelig , farlig , ja endog eksplosiv .
Behver jeg minde om , at grunden skal findes i de israelske regeringspartiers program , i hr . Netanyahous personlighed og tanker , i nykoloniseringen , men ogs i opfordringerne til vold fra visse palstinensiske gruppers side , i de ddelige terroristangreb og attantatforsg , for ikke at nvne visse erklringer fra den palstinensiske myndighed ?
Jeg er ikke sikker p , at det er ndvendigt , heller ikke hensigtsmssigt eller positivt for en genoptagelse af fredsprocessen , som et meget stort flertal af det israelske folk nsker , og som mange palstinensere stadig sttter trods alt .
<P>
Vi skal snarere have en flles , international aktion med USA og Den Europiske Union , og formanden for Rdet har ogs nvnt betingelserne for en sdan aktion .
Jeg vil her lyknske hr . Moratinos , vor udsending fra Europa , for den store kvalitet , han lgger i sit arbejde , og for hans udholdenhed .
Selv om der ikke Oslo-aftalerne er noget , der hindrer eller forbyder oprettelsen af nye kolonier , skal de standses , ikke alene fordi de skaber spnding og blokeringer p kort sigt , men isr fordi de p lngere sigt ikke kan styres , uanset hvilken regering der er tale om .
<P>
Men isr terrorismen , opfordringerne til terrorisme og alle de ideer , noget sdant forudstter , skal vi tage afstand fra , bekmpe og forflge .
Intet kan berettige terrorisme .
Der er ingen muligheder for kompromis p det punkt .
Hvem i Europa , Spanien , Frankrig , Det Forenede Kongerige eller Irland tr pst det modsatte ?
<P>
Samtidig skal det konomiske samarbejde fortstte fuldt ud med Israel og naturligvis optrappes med den palstinensiske myndighed .
Som formand for delegationen for forbindelserne til Israel sttter jeg derfor af al magt Euro-Middelhavs-interimsaftalen med PLO , lige som jeg stttede aftalerne med Israel og som jeg kmper for at gre dem effektive , handlingsorienterede og rige p konkrete resultater .
Uden disse aftaler sttes selve tanken om fred gennem samarbejde og partnerskab i fare .
<P>
Jeg opfordrer alle til at overveje det sidste , jeg sagde .
De kommende dage bliver afgrende .
Mtte den sunde fornuft vinde og dermed den fred , som alle landene omkring Middelhavet har brug for .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martin">
Hr. formand , mine damer og herrer , desvrre forholder det sig sdan , at medens interimsassocieringsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og PLO er p dagsordenen i EuropaParlamentet , er situationen i omrdet blevet vsentligt forvrret , og fredsprocessen er i fare .
Mere end nogensinde er det ndvendigt , at Unionen gr en diplomatisk indsats , som kan bidrage til at fremme fredsforhandlingerne , og at den ptager sig den politiske rolle i fredsprocessen , som tilkommer den .
Som vi mange gange tidligere har ppeget , er konomisk samarbejde i sig selv ikke nok til at genoprette ligevgten i omrdet - det konomiske samarbejde m ledsages af politiske initiativer .
Derfor er vi tilfredse med , at hovedformlet med interimsaftalen er at skabe passende rammer for en udtmmende dialog mellem parterne , som gr det muligt at udvikle nre politiske forbindelser , samt at skabe grundlaget for en gradvis liberalisering af handelen gennem sttte til den konomiske og sociale udvikling i de palstinensiske omrder .
<P>
Denne tilfredshed glder ogs den supplerende aftale , der i form af en flles erklring om den politiske dialog tager sigte p at styrke forbindelserne mellem parterne gennem en lbende dialog om emner af gensidig interesse , ssom fred , sikkerhed , demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Men alle disse positive aspekter er som sagt i farezonen p grund af blokeringen af fredsprocessen .
Sikkerhed , fred og stabilitet i omrdet er et gode for alle , som vi i Parlamentet m forpligte os p at styrke og fremme .
Derfor vil jeg fremstte en formel appel til det internationale samfund om at styrke dialogen med parterne med henblik p at genetablere nden fra Oslo og krve fredsaftalerne opfyldt , hvilket indebrer standsning af det jdiske boligbyggeri i stjerusalem og fra Den Palstinensiske Myndigheds side en forpligtelse til at garantere sikkerheden i omrdet og kontrollere de ekstremistiske bevgelser og demonstrationer , der styres af grupper , som her har fundet en velegnet grobund for en yderligere forplumring af fredsprocessen .
<P>
Mine damer og herrer , vi m ikke bidrage til at skabe en situation , hvor det er let  at fiske i rrt vande  , da det netop er  fiskerne  , der vil f fordel af den manglende opfyldelse af fredsaftalerne .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , interimsassocieringsaftalen med Den Palstinensiske Myndighed er tilvejebragt i et usdvanlig hurtigt tempo , hvorved det rette procesforlb ikke altid er fulgt .
Navnlig en vigtig udtalelse fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser er ikke i tide taget under overvejelse af Udvalget om Udenrigsanliggender , og det er rgerligt .
Men det pvirker imidlertid ikke den nyopstede situation for palstinenserne , som nu kan gre krav p penge fra MEDA-midlerne .
Det betyder strre chance for udvikling i de palstinensiske omrder , men ogs mere dialog mellem Den Europiske Union og Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
Det er en forelbig aftale , hvilket indebrer , at den virkelig perfekte politiske dialog endnu ikke kan finde sted , men i hvert fald en aftale , som kan fremme den sociokonomiske udvikling i hele omrdet og som sdan skaber stabilitet , og som er god for fredsprocessen .
Vi str ved begyndelsen til Malta-konferencen , og vi vil se initiativet fra Barcelona bekrftet .
Vi evaluerer , hvad der er get godt , og hvad der ikke er get godt , og vi vil gre fremskridt med hensyn til sikkerhed og den finansiel-konomiske og den sociokulturelle politik .
<P>
I denne konference p Malta deltager Den Palstinensiske Myndighed nu i sin nye egenskab af mere seris partner for Den Europiske Union , og det er en bedre stilling , end den nogen sinde fr har haft .
Jeg er meget glad for , at vi i dag p et tidligt stadium inden denne konference drfter hr . Alavanos ' betnkning .
Vi ved alle sammen , at der i selve omrdet er vldig turbulente og somme tider negative udviklinger i gang , men i sidste instans vil denne aftale bidrage til en positiv udvikling i Mellemsten .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , freden i Mellemsten vil kun kunne tilvejebringes ved en korrekt gennemfrelse af Oslo-aftalerne , bde hvad angr tidsplan , indhold og form .
I jeblikket er denne mulighed blokeret af hr . Netanyahus uacceptable politik , hvis seneste trk har vret pbegyndelsen af et nyt boligbyggeri i stjerusalem , hvilket er en krnkelse af alle folkerettens bestemmelser .
<P>
Den Europiske Union m spille en aktiv og selvstndig rolle i fredsprocessen .
Vi sttter derfor bde indgelsen af aftalen med PLO til fordel for Den Palstinensiske Myndighed og de initiativer , som Den Europiske Unions srlige udsending til omrdet , hr . Miguel Angel Moratinos , har taget , herunder forslaget om en adfrdskodeks for parterne .
Men dette er ikke nok .
Unionen m lgge pres p regeringen i Tel Aviv med alle de til rdighed stende midler for at f den til at overholde aftalerne .
Efter min mening br det overvejes at suspendere interimsaftalen mellem Den Europiske Union og Israel .
Jeg mener ligeledes , at Unionen br foresl USA , mere prcist prsident Clinton , at tage skridt i samme retning inden for rammerne af den transatlantiske forbindelse .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , her lige fr mdet p Malta har fredsprocessen fet et dybt sr , der dog forhbentlig ikke er ddeligt .
Hvad der imidlertid str klart , er , at denne situation vil f afgrende indflydelse p resultatet af mdet i La Valleta , for man ikke m glemme , at Euro-Middelhavsaftalerne er det vigtigste tilbud til Israel om at komme ud af den enklavesituation , hvori landet har befundet sig lige siden den israelske stats oprettelse .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p to ting .
For det frste rdsformandens erklring , som m modtages med tilfredshed , isr da den kommer fra det nederlandske formandskab - jeg husker stadig Nederlandenes rolle i forbindelse med bilggelsen af en 500-rig gammel strid mellem Israel og Spanien .
Det var en utvetydig tilkendegivelse , og da vi ellers altid klager over manglende indsats p det udenrigspolitiske omrde , m vi nu for en gangs skyld udtrykke psknnelse af Rdets udtalelse om , at det , der nu sker , er i modstrid med FN ' s resolutioner , og at bosttelserne i de besatte omrder er i modstrid med bde Oslo-aftalerne og FN ' s erklringer , frarder bosttelser , der , som det understreges , er en alvorlig hindring for freden og tager afstand fra enhver form for terrorisme .
<P>
Jeg vil hertil fje , at vi ikke kan forholde os passivt til en politik , som kan bringe et helt folk ud i en desperat situation og delgge dets lederskab .
Det er absolut ndvendigt , at vi genbekrfter vort aktive engagement i fredsprocessen , og at vi er rede til at spille en komplementr og parallel rolle i forhold til USA ' s indsats i bevidstheden om , at forhandlingerne ndvendigvis skal foreg mellem israelerne og palstinenserne , som det ogs har vret tilfldet i forbindelse med tidligere fredsprocesser - f.eks. i Camp David , hvor en af hr . Netanyahus forgngere som leder af Likud-partiet tog skridt til at forbedre forbindelserne med Egypten .
Det er af allerstrste vigtighed , at der genskabes et klima af tillid , og at den adfrdskodeks , som hr . Moratinos forsger at f etableret , vedtages .
<P>
Dialogen mellem parterne m fremmes , og det er uacceptabelt , at en proces , der er helt p linje med FN ' s resolutioner , Madrid-konferencen , Oslo-konferencen og hvad der efterflgende er kommet til - som nu denne aftale til fordel for Den Palstinensiske Myndighed - afbrydes efter et halvt r og resulterer i nedbrydning af den skabte tillid og oprettelse af bantustans .
<P>
I den sammenhng mener jeg , at den af Israel kritiserede interimsaftale bner mulighed for at tage nogle konkrete skridt i den rigtige retning .
Det er sledes f.eks. vigtigt at sikre , at havnen og lufthavnen i Gaza kan fungere , at garantere sikre korridorer , og her br Israel sende et positivt signal .
I modsat fald vil vi se os ndsaget til at trffe mere serise beslutninger vedrrende Den Europiske Unions handelsforbindelser med Israel .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , der er fire sprgsml , vi skal tage hensyn til under denne hurtige , men trods alt ndvendige forhandling .
<P>
Det frste sprgsml er den nye aftale mellem Den Europiske Union og Den Palstinensiske Myndighed .
Efter frst at have komplimenteret hr . Alavanos for hans arbejde og hans forslag vil ogs jeg understrege , at det er et positivt og ndvendigt skridt , dels for forbindelserne mellem Den Europiske Union og Den Palstinensiske Myndighed , men ogs for hele fredsprocessen og for Euro-Middelhavssamarbejdet .
Derfor vil jeg sttte den .
<P>
Det andet sprgsml er fredsprocessen .
Jeg tror ikke , jeg behver gentage , hvad alle ved , og som har med de seneste begivenheder at gre .
Den Europiske Union er imidlertid ndsaget - er forpligtet - til at gre , hvad den kan , for at redde fredsprocessen .
Og jeg glder mig meget over rdsformandens udtalelser her i dag .
<P>
Det tredje sprgsml er koordineringen af de involverede parter , Europa og USA , og her er det en kendsgerning , at USA har en fordel , mske fordi det er t land med en udenrigspolitik .
Men ogs Europa kan gre meget . Vi har allerede vor srlige udsending , hr .
Moratinos , som gr et fremragende stykke arbejde .
Men vi er ndt til at hjlpe ham og desuden bde give ham midler og politisk dkning , s kan han fuldfre sin mission .
<P>
Og det fjerde og sidste sprgsml er , at denne forhandling finder sted blot en uge fr Barcelona II-konferencen , som bliver afholdt p Malta .
Barcelona II giver Europa en ny lejlighed til at stte nye rammer , der bygger p tillidsskabende foranstaltninger i omrdet som den frste betingelse for at redde den smule , der er tilbage af fredsprocessen .
<SPEAKER ID=48 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg skal udtrykke mig kortfattet , for Kommissionen tilslutter sig fuldt ud ministeren , hr . Patijns prsentation af aftalen mellem Den Europiske Union og Den Palstinensiske Myndighed og situationen vedrrende fredsprocesen i Mellemsten , og vi har ikke meget at tilfje .
Jeg vil derfor koncentrere mig om at besvare nogle af indlggene med henblik p at prcisere Kommissionens synspunkt vedrrende aftalen med Palstina , situationen i Mellemsten og den anden EuroMiddelhavskonference , der afholdes tirsdag og onsdag i nste uge i La Valetta p Malta .
<P>
Indledningsvis vil jeg understrege , at aftalen med Den Palstinensiske Myndighed uanset sit indhold , der i betragtning af den palstinensiske konomis nuvrende situation ndvendigvis m vre ret s begrnset , har stor politisk betydning .
For i og med at palstinenserne deltog i Barcelona-konferencen og undertegnede Barcelona-erklringen var det , som De s rigtigt ppeger i Deres betnkning , hr . Alavanos , ndvendigt at flge dette op med at give Den Palstinensiske Myndighed samme status som de vrige Middelhavslande med hensyn til institutionelle , konomiske , finansielle og samarbejdsmssige forbindelser - og det er det politiske perspektiv i aftalen .
<P>
For s vidt angr den juridiske udformning , er denne aftale ikke af samme karakter som aftalerne med Israel , Tunesien , Marokko , Jordan og Egypten . Men set fra et indholdsmssigt synspunkt , og hvad angr dens fremtidsorienterede mission , er den njagtig den samme .
Engang i fremtiden , nr jeg ikke lngere er kommissr , vil jeg kunne fortlle Dem om de mangfoldige hindringer og pres af enhver art , vi har mttet tackle for at kunne indg denne aftale .
Men til syvende og sidst er det positivt , at Ministerrdet nu har undertegnet den , og at EuropaParlamentet enstemmigt tilslutter sig den .
<P>
Nste punkt - situationen i Mellemsten . Den er allerede blevet fyldestgrende beskrevet af hr .
Patijn og mange af medlemmerne . I sidste uge indledte jeg sammen med rdsformanden , hr. van Mierlo , en rundrejse i hele Middelhavsomrdet for at erfare , hvordan situationen ser ud p stedet , ogs med henblik p mdet i nste uge i La Valetta , Malta .
<P>
Efter sammen med hr . Mierlo at have talt med forskellige af vore partnere kan jeg bekrfte , at situationen er endog meget alvorlig .
Det drejer sig i jeblikket ikke om et anfald af drligt humr fra Den Arabiske Ligas side .
Heller ikke om en politisk stillingskrig , der kan ndre sig fra det ene jeblik til det nste .
Situationen er endog yderst alvorlig .
Et grundliggende problem er , som bl.a. hr . Baron ppegede , at hverken Oslo-aftalerne eller FN ' s resolutioner overholdes .
Og man har i hele Middelhavsomrdet fet den opfattelse , berettiget eller ej , at Israel , eller den israelske regering , arbejder p grundlag af et kriterium om international straffrihed .
<P>
Dette har logisk nok skabt et ganske alvorligt tillidsproblem i forhold til selve fredsprocessen .
Det initiativ , som rdsformanden tog efter mdet i mandags om det politiske samarbejde og det af ambassadr Moratinos fremsatte forslag er efter min mening en intelligent og velegnet metode til at n et efter Kommissionens mening vigtigt ml .
Hvis der , naturligvis i den form , som de to parter , israelere og palstinensere , mtte beslutte , indledes forhandlinger under en ny form , vil det vre klart uforsteligt , om Den Europiske Union ikke deltager i processen .
Den Europiske Union m nu spille en aktiv rolle i fredsprocessen .
Det er i svel Israels som palstinensernes interesse , og jeg vil vove at pst , at det ikke mindst m vre i USA ' s interesse .
<P>
Den Europiske Union m ptage sig en komplementr rolle og dermed f adgang til at deltage direkte i forhandlingerne .
Vi m derfor beslutsomt sttte hr . Moratinos ' initiativ , og jeg vil tillige anmode Parlamentet om at sttte den skrivelse , som hr. van Mierlo har sendt USA , og ligeledes bakke op om den tanke , at den af Ministerrdet foreslede adfrdskodeks er den eneste fornuftige vej til en snarlig lsning af problemet , der i modsat fald risikerer at blive endnu strre .
<P>
Tredje punkt , La Valetta .
Et af de sprgsml , som l os mest p sinde , og som det med nd og nppe lykkedes os at f lst tilfredsstillende , var at f fredsprocessen i Mellemsten adskilt fra Middelhavskonferencen .
De m tnke p , at som flge af blokeringen af fredsprocessen har Den Arabiske Liga dekreteret boykot , tilbagetrkning af alle multilaterale grupper og lukning af alle politiske reprsentationers og interessegruppers kontorer , hvilket nu er ved at blive gennemfrt i de mest moderate arabiske lande , som ellers havde indledt en tilnrmelse til Israel .
Dette skete skrtorsdag .
Samme dag udtalte den arabiske part imidlertid , at man ikke skulle lade dette smitte af p mdet i La Valetta , og at Middelhavsprojektet havde et selvstndigt indhold og en egen indre drivkraft .
Jeg skal ikke skjule , at situationen i La Valetta ikke vil vre den samme som i Barcelona .
Barcelonakonferencen fandt sted p et tidspunkt , hvor der herskede en euforisk stemning over den pbegyndte fredsproces , hvor aftalen i Washington var undertegnet , og situationen var prget af en vis afslappet stemning - politisk , intellektuelt og konomisk .
Mdet i La Valetta finder sted under uhyre vanskelige forhold , og derfor skal svel slutkommuniket som beslutningerne hndteres med strst mulig finflelse , sledes at vi kan bevare Middelhavsplatformen som et srskilt element , der har sit eget liv i forhold til fredsprocessen .
Hr . Patijns tankegang er rigtig .
Barcelona og Middelhavsprocessen er ikke lig med fredsprocessen , men der er ingen tvivl om , at den vil kunne bidrage til at fremme dialogen i den nuvrende vanskelige situation .
<P>
Det var , hvad jeg nskede at sige p Kommissionens vegne , og jeg takker endnu en gang hr . Alavanos for hans betnkning og Europa-Parlamentet som helhed for dets positive holdning til denne aftale , som det har vret meget vanskeligt og kompliceret at f forhandlet p plads .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg er netop vendt hjem fra Palstina og Israel , og jeg vil gerne stille rdsformanden et sprgsml .
Alle har i dag givet udtryk for stor sttte til hr. ambassadr Moratinos , men jeg mener , at vi i Den Europiske Union er blevet krt fuldstndig ud p et sidespor i denne proces .
Hverken israelerne eller amerikanerne nsker at give os en strre rolle .
Jeg hber meget , at ambassadren har held med sine aktiviteter der , men vi m ikke glemme , at Gaza er lukket i de kommende tre uger , at frugten rdner p gaderne , at gederne fodres med nelliker , s jeg tror , at der meget snart sker en eksplosion i Gaza .
Jeg vil sprge rdsformanden , om han kan forestille sig , at Thirry Larsson kommer til at spille en rolle ; han havde jo stor succes med fredsaftalen i Oslo .
Jeg mener , at hans erfaringer er vigtige , og at vi har brug for en dristig politisk gestus meget hurtigt , hvis vi ikke vil vre vidner til , at det hele falder sammen omkring rerne p os .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl .
12.00 ) <CHAPTER ID=4>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Jeg har den glde at meddele Dem , at i Adelboden-Cup 1997 , en skikonkurrence for nationale og europiske parlementsmedlemmer , som blev afholdt den 3.-6. april , er Europa-Parlamentets hold bestende af hr . Ebner og hr .
Nassauer , blevet nr .
2 . Jeg lyknsker hermed disse to kolleger .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=52 NAME="Ojala">
Hr. formand , afstemningen om min betnkning blev flyttet til i dag , eftersom udvalget i gr stadig havde mulighed for at f yderligere oplysninger fra kommissr Flynn , der ikke havde lejlighed til at vre til stede under drftelsen i mandags .
Hr. formand , jeg anmoder om , at De vil give kommissr Flynn lejlighed til at tale her , for at vi alle kan hre hans vigtige besked .
<SPEAKER ID=53 NAME="Flynn">
Det forslag , der er forelagt Parlamentet , omfatter en ndring af direktivet fra 1990 .
Det nuvrende forslag har to forml : For det frste at udvide 1990-direktivets dkningsomrde , s det kommer til at omfatte alle produkter ssom farmaceutiske produkter , kosmetik og pesticider ; for det andet at foreskrive grnser for koncentrationen af benzen i luften .
Det br bemrkes , at benzen er et af de stoffer , der str verst p en liste over krftfremkaldende stoffer , som skal behandles .
<P>
Ved frstebehandlingen stillede Europa-Parlamentet nogle ndringsforslag , og Kommissionen accepterede elleve af dem .
Fem af disse forslag er medtaget i den flles holdning fra Rdet .
Seks er isr udeladt p grund af utilstrkkelige tekniske data og tester .
Kommissionen var rede til at acceptere den flles holdning af to grunde .
For det frste betd den , at der ville kunne ns til enighed om det frste stof og dermed skabes prcedens for andre i denne kategori .
For det andet var det en mulighed for et potentielt gennembrud for bredere sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
Ved andenbehandlingen foreslr Europa-Parlamentet at indfre nogle ndringer , der blev udeladt fra den flles holdning i Rdet .
Kommissionen er fortsat som ved frstebehandlingen enig i det generelle indhold i Parlamentets ndringsforslag .
Men p grund af manglende tekniske ndringsforslag og teknisk stttemateriale er den forpligtet til at acceptere Rdets tven med at indg specifikke lovgivningsmssige forpligtelser p nuvrende tidspunkt .
P denne baggrund er Kommissionen ikke rede til at acceptere ndringsforslag nr . 1-10 i fru Ojalas betnkning .
Med sin vedtagelse af den flles holdning angiver Kommissionen , at den har til hensigt at stille specifikke forslag i overensstemmelse med Parlamentets ndringsforslag s hurtigt som muligt .
Nr vi kommer til den endelige vedtagelse af forslaget , vil Kommissionen formelt f denne hensigt medtaget i referatet af rdsmdet .
<P>
Vedrrende ndringsforslag nr .
11 , der er stillet for at fremskynde den dato , inden hvilken medlemsstaterne skal have gennemfrt alle de nationale love , der er ndvendige for at lade direktivet af 31. december 1998 trde i kraft . Her er Kommissionen rede til at acceptere ndringsforslaget og stille et ndret forslag til Rdet om dette forhold .
Kommissionen mener , at dette forslag i dets udformning i den flles holdning sammen med ndringsforslag nr . 11 er et stort fremskridt , en holdning , som ordfreren deler - tak for det - og som er kommet til udtryk i det sidste punkt i hendes betnkning .
Jeg er overbevist om , at fru Ojala og de vrige medlemmer af Parlamentet , der har udtrykt bekymring over den holdning , som Kommissionen indtog under forhandlingen mandag aften , nu er blevet overbevist om min hensigt til at opflge alle Parlamentets anmodninger i praksis .
<SPEAKER ID=54 NAME="Ojala">
Hr. formand , efter at jeg har hrt kommissr Flynns indlg , vil jeg ppege , at jeg har anbefalet at stemme for disse ndringsforslag , og jeg konstaterede , at ndringsforslag 11 , som jeg var ved at fremstte et mundtligt ndringsforslag til , for s vidt angik rstallet 1999 , er undvendigt .
Jeg trkker det tilbage , da kommissr Flynn ppegede , at Kommissionen er rede til at godkende det med De Grnnes ndringsforslag med rstallet 1998 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=55 NAME="Barton">
Hr. formand , vi har en aftale med Kommissionen og Rdet , som burde forhindre en tredjebehandling .
I gr aftes sagde kommissren , at han nskede at indfje nogle meget betydningslse tekniske ndringer i de ndringsforslag , vi skal til at stemme om .
Jeg anbefaler de ndringsforslag , som Kommissionen har stillet - de er en forbedring .
Jeg nsker derimod ikke , at vi undlader at stemme om dem nu , s vi skal have gang i hele forligsproceduren om et s betydningslst punkt .
S hvis Kommissionen kan fremlgge sine forbedrede forslag , vil jeg bede Parlamentet sttte dem i den form .
<SPEAKER ID=56 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg kan bekrfte , at Kommissionen accepterer de to ndringsforslag i den nuvrende udformning .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=57 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt ja til betnkningen af Lehne , men nej til ndringsforslag 16 .
<P>
De danske socialdemokrater mener , at det i et betalingssystem br vre muligt at udelukke et pengeinstitut fra deltagelse i betalingsnettingen , hvis pengeinstituttet ikke stiller tilstrkkelig sikkerhed for dkning af de betalinger , pengeinstituttet beder om at f gennemfrt .
Hvis ikke muligheden for udelukkelse forefindes , ges risikoen for , at betalingssystemet pfres tab , som m bres af de vrige i systemet , hvis et pengeinstitut gr ned .
<P>
I henhold til direktivforslagets artikel 3 skal alle anmeldte transaktioner indg i betalingsnettingen uden hensyn til , om den deltagende part har stillet tilstrkkelig sikkerhed for dkning af betalingerne .
Artikel 3 , stk . 1 , 2. pkt. bner dog mulighed for , at et betalingssystem kan faststte , at betalingsordrer frst anses som endeligt indgede , efter at det er konstateret , at der ikke vil opst problemer med clearingen , idet alle pengeinstitutter har dkning nok eller har stillet sikkerhed .
<P>
Det ville sledes vre uheldigt at fjerne artikel 3 , stk . 1 , 2. pkt .
Derfor stemmer de danske socialdemokrater imod ndringsforslag 16 .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Ojala ( A4-0072 / 97 )
<SPEAKER ID=58 NAME="Rbig">
Da ogs arsen hrer til de tungmetaller , der kan overfres , br de stoffer , der er anfrt i ndringsforslag 5 , i virkeligheden indg i den videnskabelige evaluering .
<P>
Kemiske forbindelser af denne type kan stte sig fast i de menneskelige celler p en sdan mde , at de ogs overfres i modermlken og derved truer efterflgende generationer .
Sdanne tungmetalforbindelser er isr forbundet med risici i vekselvirkning med andre miljtruende stoffer , som f.eks. fluorklorkulbrinter eller cyanider , der i dag stadigvk anvendes i industrien , selvom der findes alternativer .
Det er ekstremt vanskeligt at bekmpe kemiske substanser , der er fordelt i spor til store dele af menneskeheden .
<P>
Det skal derfor tilstrbes at anvende og udnytte sundhedsskadelige kemikalier p en sdan mde , at der heller ikke kan ske en udbredelse i spor .
Ved skadelige substanser som arsenforbindelser , cyanider eller klorkulbrinter skal man isr vre opmrksom p , at sundhedsskaden ikke optrder umiddelbart , men at sygdomme som f.eks. krft frst kan optrde efter nogle rtier .
<P>
Indstilling ved andenbehandling / Farassino ( A4-0087 / 97 )
<SPEAKER ID=59 NAME="Van der Waal">
Kommissionens forslag om at ndre direktiv 91 / 439 / EF havde kun til forml med entydige koder for hele Unionen at fastlgge de betingelser , hvorunder indehaveren af et krekort m fre et kretj .
<P>
Europa-Parlamentet har lige fra begyndelsen benyttet forslaget til at foretage meget mere vidtgende ndringer med hensyn til krekortet .
Sledes blev under frstebehandlingen bl.a. pointkrekortet og den gensidige anerkendelse af inddragelse af krekortet foreslet .
<P>
Kommissionen og Rdet mener imidlertid , at disse tilfjelser falder uden for kommissionsforslagets anvendelsesomrde .
I den flles holdning er disse forslag fra Europa-Parlamentet derfor ikke overtaget .
<P>
Udvalget for Transport og Turisme har til trods herfor i sin indstilling ved andenbehandlingen p ny optaget medlemsstaternes gensidige anerkendelse af de sanktioner , som er knyttet til retten til at gre brug af krekortet .
<P>
I begrundelsen til indstillingen lser vi , at  den gensidige anerkendelse udgr en fundamental forudstning for virkelig at tilvejebringe fri bevgelighed for personer p det flles marked  .
Selv om jeg ligesom Transportudvalget mener , at alvorlige overtrdelser af frdselsreglerne i en medlemsstat br have flger for retten til at gre brug af krekortet i hele Unionen , anser jeg Transportudvalgets pberbelse af den frie bevgelighed for personer for overdrevet og ikke overbevisende .
<P>
Ligesom Kommissionen og Rdet mener jeg , at anerkendelse af en suspendering eller en inddragelse af retten til at gre brug af krekortet falder ind under bestemmelserne i den tredje sjle og sledes uden for dette forslags anvendelsesomrde .
Et forslag om en sdan anerkendelse kan derfor ikke baseres p artikel 75 , men skal baseres p K-artiklerne med de dertil hrende befjelser for Europa-Parlamentet .
<P>
Af disse grunde har jeg stemt imod ndringsforslagene og indstillingen fra Transportudvalget .
<SPEAKER ID=60 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt nej til indstillingen ved andenbehandling om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om ndring af direktiv 91 / 439 / EF om krekort .
<P>
Indstillingens to ndringsforslag lgger op til , at frakendelse af frerret i t land automatisk skal medfre frakendelse af frerretten i de andre medlemslande .
<P>
De danske socialdemokrater stemmer imod indstillingen , fordi det er uforeneligt med det danske forbehold over for deltagelse i samarbejdet om retlige og indre anliggender at tilfre et strafferetligt forhold overnational virkning .
<P>
Det danske nske til flles regler for frerretsfrakendelse er , at der etableres en fuldstndig udveksling af oplysninger mellem de nationale myndigheder , s det enkelte land fr optimale muligheder for at tage stilling til frakendelse af en frerret , efter at den er blevet frakendt i et andet land .
<SPEAKER ID=61 NAME="Donnay">
Jeg vil gerne prcisere motiverne bag min stemmeafgivning om indstillingen til andenbehandling om Rdets flles holdning om krekort .
<P>
Dette forslag til direktiv sigter mod at definere et system for harmoniserede koder , der skal anfres p det europiske krekort , som medlemsstaterne udsteder .
Disse ptegninger forekommer alts srdeles nyttige i dagligdagen for de brugere , der krer p Europas veje .
Der skabes navnlig herved en sammenhng i de administrative dokumenter , der styrker og konkretiserer de europiske borgeres flelse af borgerskab .
Derfor stemte jeg for Rdets flles holdning .
<P>
Ordfreren , hr . Farassino , nsker at f ndret denne flles holdning , det vil sige medlemsstaternes gensidige anerkendelse af bestemmelserne om midlertidig eller endelig frakendelse af krekortet .
P egne og UPEGruppens vegne vil jeg sige , at hr . Farassinos to ndringsforslag ikke er blevet vedtaget i forbindelse med Parlamentets beslutning .
<P>
Tanken om en gensidig anerkendelse af forelbig eller endelig frakendelse kan i sig selv forekomme fuldt ud berettiget . Men jeg mener ganske enkelt ikke , at noget sdant har sin plads i en tekst , der sigter mod at definere et system for harmoniserede koder p et krekort .
Jeg mener heller ikke , at en sdan anerkendelse hrer under Fllesskabets kompetence , som denne er defineret i Traktatens artikel 75 .
<P>
Ved at stemme ja til forslaget om indstilling til andenbehandling har vi henholdt os til Rdets flles holdning , der er et fremskridt p vejen mod en  funktionel  harmonisering af de europiske regler og en forbedring af borgernes dagligdag .
<P>
Betnkning af Palacio Vallelersundi ( A4-0030 / 97 )
<SPEAKER ID=62 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi mener , at flgeretten er af stor betydning for ophavsmandens ret til en godtgrelse .
Derfor s vi med tilfredshed p , at der den 1. januar 1997 blev indfrt lovbestemmelser herom i Sverige .
<P>
Vi mener imidlertid ikke , dels af principielle grunde , men frst og fremmest fordi det forekommer undvendigt , at der p dette omrde br gennemfres en harmonisering p europisk plan .
<P>
Antallet af strre kunsthandlere , som ville flytte til andre medlemsstater , som endnu ikke har indfrt bestemmelser p dette omrde , er forsvindende lille .
Heller ikke behovet for at beskytte salg af vrker af mindre vrdi kan begrunde en harmonisering , idet sdanne kunstvrker nsten udelukkende finder deres marked inden for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=63 NAME="Cassidy">
Europa-Kommissionens forslag vedrrende en kunstners procentuelle del af salgsprisen for et kunstvrk er drligt gennemtnkt .
I henhold til the British Fine Arts Federation vil det kunne fre til tab af 5.000 job i London og til , at de strste salg flyttes til enten Svejts eller USA .
Denne sammenslutnings bekymringer deles af de franske commissaires-priseurs og deres kolleger i Belgien og Luxembourg .
<P>
Kommissren har ikke udarbejdet en cost / benefit-analyse af forslaget .
Den har behandlet den britiske regering meget uhfligt ved ikke at besvare en meget klart affattet anmodning om en cost / benefit-analyse , som ministeren for teknologi , hr . Ian Taylor , sendte den 6. marts .
<P>
De britiske konservative sttte Europa-Parlamentets opfordring i ndringsforslag nr . 40 til at f udsat forslaget , indtil der er udarbejdet en ordentlig cost / benefit-analyse .
Dette ndringsforslag blev desvrre forkastet .
<P>
De britiske konservative kan heller ikke tilslutte sig holdningen i Det Europiske Folkepartis Gruppe , der sttter Kommissionens forslag .
Vi blev ikke sendt her til Europa-Parlamentet for at vedtage et forslag , som vil vre til skade for en vigtig britisk industri .
De britiske konservative mener ogs , at Kommissionen begr en fejl ved at stille dette forslag p vegne af det indre marked .
Kunstmarkedet er globalt , ikke europisk .
<P>
I henhold til materiale , som Europa-Parlamentet har modtaget fra bde de franske commissaires-priseurs og deres belgiske og luxembourgske kolleger , kommer 90 % af de nuvrende indtgter fra kunstneres flgeret i Paris og Bruxelles fra kunstvrker udfrt af nu afdde kunstnere .
Kun 10 % gr til levende kunstnere .
De britiske konservative nsker ikke at frarve 5.000 briter deres job for dde kunstneres skyld !
<SPEAKER ID=64 NAME="Caudron">
Flgeretten er en ret til fordel for ophavsmanden til et kunstvrk ( undtagen manuskripter ) eller for hans arvinger indtil 70 r efter hans dd til at oppebre en procentdel af prisen ved salg af hans vrk .
11 medlemsstater har indfrt flgeretslovgivning , men den anvendes nsten kun i 8 .
Den er ikke med i nederlandsk , strigsk , irsk og engelsk lovgivning .
<P>
Det er derfor vigtigt at harmonisere denne ophavsret , og det skal ske p grundlag af artikel 100 A ( harmonisering af den intellektuelle ejendomsret ) for at f sat en stopper for den konkurrenceforvridning og diskrimination , som isr ophavsmnd til plastiske kunstvrker er ofre for afhngigt af det land , deres vrker omsttes i .
<P>
Jeg vil her minde om , at ophavsmnd til plastiske kunstvrker til forskel fra ophavsmnd til litterre , musiske eller audiovisuelle vrker kun har en hovedindtgtskilde , nemlig den frste gang , den pgldende kunst udves .
Flgeretten er en ret , der giver ophavsmanden ret til at drage fordel af sit vrk flere gange .
<P>
Ud over de konomiske faktorer er det vigtigt at beskytte og fremme den kunstneriske skaben , som udgr selve identiteten i den europiske kultur .
<SPEAKER ID=65 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkningen om forslag til direktiv om flgeret til fordel for ophavsmanden til et originalkunstvrk .
<P>
I dagens Europa fr mange af de kunstnere , der fremstiller originalkunstvrker , ikke en procentdel af den pris , et kunstvrk omsttes til , efter at kunstneren har solgt det .
Dette problem har en rkke af medlemsstaterne - heriblandt Danmark - sgt at lse ved at lave en flgeretsordning , der sikrer kunstneren en vis procentdel af den pris , som et kunstvrk omsttes til , nr det handles for anden , tredje , fjerde gang osv . Herved opstr der imidlertid et nyt problem : at kunsthandlere m.fl. for at undg at betale flgeretsgebyr handler i lande uden flgeretslovgivning .
<P>
De forslag , som vi har stemt for , vil p papiret betyde en forringelse af danske kunstneres konomiske vilkr .
Forslagene ligger imidlertid ikke srlig langt fra gldende dansk flgeretslovgivning .
Samtidig er de udformet p en sdan mde , at de har en chance for at blive stemt igennem Europa-Parlamentet .
Hermed medvirker vi for det frste til at sikre , at kunstnere i alle EU-lande modtager en aflnning , der er mere i overensstemmelse med markedets vurdering af deres arbejde .
For det andet undgr vi ovennvnte konkurrenceforvridning .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Eriksson , Seppnen , Sjstedt og Svensson ( GUE / NGL ) , Holm og Lindholm ( V ) , Bonde , Lis Jensen , Krarup og Sandbk , skriftlig .
( SV ) Vi har stemt imod denne betnkning , da vi finder det undvendigt at harmonisere kategorierne af kunstvrker .
En sdan kategorisering br finde sted i den nationale lovgivning .
<P>
Endvidere mener vi , at sprgsmlet om , hvad der skal betragtes som et originalkunstvrk , er et rent kulturelt anliggende , som skal afgres p nationalt plan .
<P>
Der er ikke balance mellem handelens og kunsternes interesser i betnkningen , som indebrer en markant forringelse af de nordiske kunstneres situation .
Den tager ikke hensyn til sm og nationale markeder og heller ikke til den del af kunstmarkedet , hvor de unge kunstnere , hvis vrker slges til lavere priser , ofte under 1.000 ecu , frst og fremmest findes .
<SPEAKER ID=66 NAME="Theonas">
Vi finder forslaget om indfrelsen af et direktiv p EU-plan , der stadfster de konomiske rettigheder for ophavsmnd til manuskripter og plastiske kunstvrker , positivt .
Dels fordi disse rettigheder ikke er stadfstede i alle medlemsstater , dels p grund af de vsentlige forskelle i de enkelte landes lovgivninger med hensyn til , hvilke vrker der er omfattet , adkomsthaverne og vederlagssatsen .
<P>
Udgangspunktet for en harmonisering af landenes lovgivning er mindst en bevarelse af de gldende rettigheder .
Vi kan under ingen omstndigheder acceptere , at en harmonisering bliver et middel til begrnsning af kunstnernes rettigheder og af deres indtgt .
<P>
Vi er uenige i Kommissionens forslag om , at de konomiske rettigheder skal trde i kraft ved en salgspris over 1000 ecu .
Dette udelukker en betydelig del fra reglernes anvendelse , navnlig vedrrende vrker af unge kunstnere .
Vi tilslutter os kunstnersammenslutningernes krav om en snkning af grnsen til hjest 500 ecu og foreslr dette .
<P>
Vi kan ikke tilslutte os Kommissionens forslag om priskategorier , da dette , ud fra de gldende forhold i de enkelte medlemslande , ville medfre en indtgtsnedgang for kunstnerne .
Det ndringsforslag , ordfreren stiller , er imidlertid heller ikke acceptabelt , og hvis det vedtages , vil det - fortrinsvis p grund af udvidelsen af den hjeste kategori - vre til direkte skade for kunstnerne .
Vi mener - og krver i vort ndringsforslag , der svarer til kunstnersammenslutningernes krav - at vederlaget br vre 5 % , 3 % og 2 % af salgsprisen for kategorier , der spnder hhv. fra 500 til 50.000 ecu , fra 50.000 til 250.000 ecu og over 250.000 ecu .
<P>
Vi er endvidere uenige i den begrnsning af beskyttede kopier , som ordfreren foreslr .
Vi er uenige i fjernelsen af manuskripter fra direktivet anvendelsesomrde ; men vi ser styrkelsen af flgerettens uoverdragelige og ufrasigelige karakter som et positivt skridt , idet man undgr , at ophavsmanden gres til genstand for udnyttelse og overgreb , og der skabes strst mulig overensstemmelse med de rettigheder , som kunstnere inden for andre kategorier af originale vrker har .
<P>
Af disse rsager , og fordi vore ndringsforslag ikke blev vedtaget , vil vi ikke stemme for betnkningen .
<P>
Betnkning af Ford ( A4-0110 / 97 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , hr . Fords betnkning , som vi er imod , foreslr at indfre en ny antiracistisk  tingest  , det vil sige en ny mde at undertrykke det frie menneske .
Overalt i Europa er den antiracistiske ideologi blevet til et tankepoliti , der har sine strissere , servile dommere og pressen som kapoer .
<P>
Situationen er srlig alvorlig i visse lande som Nederlandene .
Flgende erklring :  Nr det demokratiske centrum kommer til magten , vil vi afskaffe det multikulturelle samfund  , hvilket er et fuldt ud forsvarligt politisk ml , har bragt formanden for det nederlandske demokratiske centrum , hr . Janmaat , en dom p to ugers ubetinget fngsel , afsagt af en fanatisk dommer , hr .
Van den Heuvel , som sledes har bragt skam over det nederlandske retsvsen .
<P>
Lad det vre helt klart , at hvis en sdan dom for en lovovertrdelse p grund af holdninger ikke ndres ved en appel , anmoder medlemmer fra Front National og Vlaams blok om at besge hr . Janmaat i fngslet .
Vort Parlament er optaget af at forsvare menneskerettighederne i hele verden .
Det burde feje for egen dr .
Det antiracistiske retsvsen i Nederlandene er ikke bedre end systemerne i Peking eller Jakarta .
<SPEAKER ID=68 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
I mange af de betnkninger , som vi behandler her i Parlamentet , argumenteres der for oprettelsen af nye institutioner og organisationer .
Det er ogs tilfldet i denne betnkning .
Man stder s godt som aldrig p en betnkning , hvori det foresls , at man nedlgger en institution eller en organisation .
<P>
Vi tvivler p , at oprettelsen af et europisk overvgningscenter for racisme og fremmedhad er den rigtige mde at modvirke fordomme i samfundet p .
Formlet er meget prisvrdigt , men vi mener , at hensynet til bekmpelsen af arbejdslsheden og fattigdommen i Europa gr det ndvendigt at prioritere mange andre offentlige udgifter hjere .
Oprettelsen af et sdant center er desvrre tilbjelig til at fre til , at der produceres en lang rkke dokumenter , samtidig med at der kun er tale om en meget begrnset indvirkning p folks hverdag .
<P>
Selvom vi stemmer for beslutningsforslaget , nsker vi i overensstemmelse med ovenstende at give udtryk for , at vi er strkt forbeholdne over for det .
<SPEAKER ID=69 NAME="Lis Jensen, Krarup og Sandbk">
Vi har i dag valgt ikke at stemme for Fords betnkning om oprettelse af et europisk overvgningscenter for racisme og fremmedhad .
Det skyldes flere ting .
<P>
For det frste har Europardet i revis p glimrende vis beskftiget sig indgende med dette emne , blandt andet har man gennemfrt en meget vellykket ungdomskampagne mod racisme , anti-semitisme , intolerance og fremmedhad i samarbejde med en lang rkke ungdomsorganisationer og anti-racistiske bevgelser .
Vi mener , at Europardet er yderst kompetent p dette omrde , og synes derfor ogs , at det ville vre passende , om Europardet fortsatte dette arbejde .
Vi har svrt ved at se relevansen af et EU-center p dette omrde , specielt nr man ved , at Europardet dkker et langt strre antal lande og dermed nr langt bredere ud .
<P>
For det andet er vi betnkelige ved det valgte retsgrundlag , artikel 235 .
Vi er imod , at EU bliver ved med at udvide sine kompetenceomrder .
<P>
Vi mener selvflgelig , at man skal bekmpe racisme og fremmedhad , men tvivler som sagt p , at EU er det bedste forum for den slags aktiviteter .
<P>
Betnkning af Randzio-Plath ( A4-0111 / 97 )
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , vi skal her udtale os om en betnkning om vkst og beskftigelse , et nsten humoristisk emne , nr der er 20 millioner arbejdslse og nsten 18 millioner hjemlse .
Det er rigtigt , at EuropaKommissionen har sagt os , at alt gr vldig godt : inflationen er under kontrol , renten for nedadgende , vksten kommer tilbage - man ved ikke hvornr , men den komme tilbage !
Det er sandsynligvis det lysegrnne hb , der taler her !
<P>
Fru Randzio-Plath har for vrigt foretaget en fortrinlig klinisk analyse af situationen .
Vi har hrt , at Europa er planetens syge kvinde .
Der er rigtigt , at der findes massearbejdslshed , det er rigtigt , at eftersprgslen er lav , det er rigtigt , at der er utroligt store uligheder mellem rige og fattige , det er rigtigt , at fordelingen af rigdommene betyder , at den gr fra de fattige til de rige .
Der , hvor argumentationen ikke holder , er , nr rsagerne skal beskrives .
Europa-Kommissionen sttter tanken om , at det hele skyldes udbuddet .
Men selvom man i Sahara forbedrer udbuddet af sand , bliver eftersprgslen alligevel ikke strre .
Det viser klart , at problemet skyldes eftersprgslen og ikke udbuddet .
Hvad blokerer for eftersprgslen ?
Jamen , det er da de alt for hje skatter .
Hvad er det , der delgger arbejdspladserne ?
Det er naturligvis indvandringen og den urimelige bning af grnserne .
Hr. formand , det er meget sjldent , at et fnomen fortstter , hvis man behandler rsagerne , eller ogs er der tale om trylleri .
<SPEAKER ID=71 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin og Wibe">
Vi mener , at fru Randzio-Plaths betnkning som helhed er god .
Vi er imidlertid forbeholdne over for de formuleringer , som antyder , at det er ndvendigt at snke skatterne og de sociale bidrag for at kunne bekmpe arbejdslsheden effektivt .
Vi finder disse formuleringer alt for generelle til , at vi i alle henseender kan dele de opfattelser , som de giver udtryk for .
<SPEAKER ID=72 NAME="Berthu">
Jeg rder observatrerne til meget omhyggeligt at lse den del af Kommissionens konomiske beretning , der vedrrer indvirkningen af de monetre svingninger .
Vi kan stadig lre meget p det konomiske , monetre og ogs politiske omrde .
<P>
Alle husker , at Kommissionen for to r siden , midt i den indre monetre uorden , der ramte Fllesskabet , offentliggjorde en beroligende meddelelse , der forklarede , at den makrokonomiske indvirkning p vksten ikke var srlig hj , nemlig mellem 0 , 25 og 0 , 5 point .
Den bagatelliserede oven i kbet denne antagelse endnu mere ved at tilfje , at den omfattede dollar-virkningen , som jo l uden for Fllesskabet , og at man ikke kunne afdkke en njagtig forbindelse mellem de nominelle kursndringer og variationen i konkurrenceevne .
<P>
Samtidig forkastede Kommissionen overlegent forslagene fra alle , der som Frankrig foreslog umiddelbare indgreb , enten ved at stramme det europiske monetre system eller ved at ndre strukturfondene eller ved at indfre monetre udligningsbelb .
<P>
I dag , to r senere , er tonen fuldstndig ndret .
I den konomiske rsberetning , som ligger foran os , kan man lse , at vksten  blev brat standset i anden halvdel af 1995  , at  faldet navnlig har vret kraftigt i de lande , hvis valuta blev opskrevet under valutakrisen i forret 1995  .
De vrige bliver heller ikke sparet .
Det forklares , at  i de lande , hvis valuta var blevet devalueret , steg renten p det korte marked , ofte meget ... det forrsagede et tydeligt fald i den konomiske aktivitet i disse lande  .
 Brat standset  ,  tydeligt fald  - ja , man kan godt se , at ordene har ndret sig .
<P>
Den endelige konklusion er ogs meget anderledes . Globalt ( det vil sige ved ogs her at medtage dollarens indvirkning )  faldt vksten i sluteftersprgslen , som var net op p nsten 3 % i de foregende 18 mneder , fra 2 , 4 vkstpoint til 1 , 2 point i lbet af anden halvdel af 1995 ; BIP faldt fra 2 , 4 vkstpoint til 1 , 2 p 6 mneder , hvilket vil sige en forskel , der var vsentlig strre end oprindelig antaget .
Hr. kommissr de Silguy beskriver endog dette forvirrende forhold endnu strkere , idet han mundtligt har tilfjet , at Europa har mistet 1 , 5 millioner job i den forbindelse .
<P>
Vi m stille os selv nogle sprgsml . Hvorfor har Kommissionen ndret kurs ?
Er dens eksperter s inkompetente , at de ved udgangen af 1995 ikke kunne se , hvad den almindelige borger kunne se , og hvad min gruppe for vrigt kraftigt ppegede , nemlig den katastrofale virkning af de indre monetre udsving , isr for Frankrig , der havde knyttet sin valuta til marken ?
Sdan kan vi ikke fornrme Kommissionen .
<P>
Hvad er forklaringen da ?
Vi mener , at den frste holdning fra 1995 i virkeligheden blev dikteret af politiskstrategiske hensyn . Der var p den ene side tale om at erkende de negative flger af de indre monetre svingninger ( hvordan kunne Kommissionen ogs have bengtet dem ?
) ved at friste med lsningen med den flles valuta , men p den anden at underbetone dem for at undg , at deres katastrofale karakter fik medlemsstaterne til at trffe umiddelbare foranstaltninger , som meget tydeligt ville have vist , at problemet i vid udstrkning kunne have vret lst uden den hestekur , som den flles valuta er .
<P>
Vi siger lige ud , at der p davrende tidspunkt var tale om ren manipulation af informationer , som Kommissionen ikke mener at kunne bruge mere .
Den teoretiske forfaldsdag for indfrelsen af den flles valuta kommer snart , de monetre udsving er mindre , og Kommissionen ville altid kunne svare , hvis man stillede nye sprgsml , at fristen nu er for kort til , at man kan trffe umiddelbare foranstaltninger .
Den kan alts tillade sig den luksus at sige sandheden og skjule sporene af sin forbrydelse samtidig med , at den kommer med nye lovtaler om den kommende flles valutas velsignelser .
<P>
Vi m drage en politisk lre af denne sag . Kommissionen lj i 1995 , i hvert fald undlod den at sige sandheden og hindrede dermed bevidst medlemsstaterne i at trffe forsvarsforanstaltninger for deres job og ofrede dermed arbejdstagerne p den flles valutas alter , for den skulle sikres ubetinget fremgang .
Det siger meget om dens autoritre adfrd og foragt for befolkningerne og landene .
Men vi m ikke glemme , at den , der lj i gr , ogs kan lyve i dag .
Det er relevant at huske , nr Kommissionen trods den voksende ulighed opfordrer os til med snket hoved at lbe mod en sammensmeltning af valutaerne og en forening af de konomiske politikker .
<SPEAKER ID=73 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har hverken stemt for eller imod ved den endelige afstemning .
Betnkningen indeholder en rigtig og hjst ndvendig kritik af den stramningspolitik , som lnge har prget Unionens officielle tnkning , og som har vret den vsentligste rsag til massearbejdslsheden og den sociale krise .
Vi mener , at betnkningen reprsenterer et brud til fordel for en ekspansiv og stimulerende konjunkturpolitik .
<P>
Vi er imidlertid ikke enige i , at det vil vre hensigtsmssigt at gennemfre MU .
Det er tvrtimod MUbestemmelserne , som ligger bag den restriktive og depressionsfremkaldende politik , der fres i medlemslandene .
Desuden indebrer MU en uniformisering af landenes politik , som ikke ville stemme overens med deres forskelligartede behov .
Den ekspansive politik , som betnkningen helt rigtigt gr sig til talsmand for , str i modstning til EU ' s monetre politik , hvorfor denne br ndres , og tanken om en euro-valuta opgives .
<P>
Det monetre samarbejde br have andre former , som er forenelige med en offensiv politik imod krisen og arbejdslsheden .
<P>
Vi er ogs uenige i , at skattenedsttelser for virksomhederne og ophvelse af arbejdsretsbestemmelser - under den forfreriske betegnelse  fleksibilitet  - har nogen positiv konjunkturpolitisk eller strukturel virkning .
<SPEAKER ID=74 NAME="Gahrton, Holm og Lindholm">
Kommissionens rsberetning er , som den plejer at vre , ensformig lsning , idet den udelukkende lgger vgt p de rent konomiske aspekter af EU , ssom finanspolitik og monetr politik .
De sprgsml , som almindelige mennesker taler om , f.eks. arbejdslshed , nedskringer i den offentlige sektor og miljproblemer , er fuldstndig udeladt .
Europa-Parlamentets beslutning m derfor betragtes som positiv lsning , idet den indeholder en rigtig og hjst ndvendig kritik af den stramningspolitik , som lnge har prget Unionens officielle tnkning , og som har vret den vsentligste rsag til massearbejdslsheden og den sociale krise .
<P>
Vi er imidlertid ikke enige i , at det vil vre hensigtsmssigt eller nskeligt at gennemfre MU .
Det er tvrtimod MU-konvergenskriterierne , der ligger bag den restriktive og depressionsfremkaldende politik , der fres i medlemslandene .
Sverige er et glimrende eksempel herp .
Siden den svenske regering i 1990-91 satte sig i hovedet , at Sverige skulle ind i EU og flgagtigt ivrksatte en EU-politik p det konomiske omrde med lav inflation som det vigtigste ml p trods af , at Sverige ikke ville blive medlem af EU fr i 1995 , er den svenske arbejdslshed steget markant .
MU indebrer en  samordning  af EU-landenes konomiske politik , som derfor ikke vil tage hensyn til de regionale forskelle , der gr sig gldende i EU .
<P>
Den ekspansive politik , som betnkningen gr sig til talsmand for , str i modstning til EU ' s monetre politik , hvorfor denne br ndres , og tanken om en euro-valuta opgives .
Det monetre samarbejde br have andre former , som er forenelige med en offensiv politik imod krisen og arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=75 NAME="Gallagher">
De to EU-strukturfondprogrammer for henholdsvis 1989-1993 og 1994-1999 har i hj grad bidraget til at ge den konomiske vkst i irsk konomi .
Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger i Irland er nu p over 84 % af EU ' s gennemsnit , og det skyldes isr store overfrsler af EU-midler fra de europiske regional- , social- , landbrugs- , fiskeri- og samhrighedsfonde .
<P>
Irlands seneste konomiske fremskridt viser , hvad der kan gres , hvis arbejdsmarkedets parter og regeringen flger en konsekvent , stabil makrokonomisk politik , der bygger p fred p arbejdsmarkedet .
Det er en proces , der startede i 1987 , og som i vidt omfang har skabt ro p arbejdsmarkedet .
<P>
Selvom Irland har besluttet sig til at blive et af de lande , der kan opfylde Maastricht-konvergenskriterierne og dermed blive medlem af MU ' en p trin 1 , er der stadig en mngde grundlggende problemer i irsk konomi .
<P>
For det frste fr Irland mere end 11 % af den overordnede EU-strukturfondspakke for 1994-1999 .
Efter 1999 falder dette tal til 7 eller 8 % af pakken for 2000-2005 .
Den irske regering , der har get udgifterne betragteligt i de seneste par r , har endnu ikke indfrt strukturer til at klare faldet i sttten fra EU efter 1999 .
Vkstraten i Irland har svinget mellem 7-10 % i de seneste par r , men den irske regerings udgiftspolitik har vret rettet mod kortsigtet vinding , ikke langsigtet konomisk strategi .
<P>
Jeg mener , at Irland br g med i MU ' en ved frste lejlighed , men vi skal have gennemfrt en regeringspolitik , der tager hensyn til ovenstende inflatoriske stigninger i de offentlige udgifter , det forhold , at der stadig ikke er tilstrkkelig finansiering af vigtige infrastrukturer , og at det bliver vanskeligt at bevare den nuvrende vkstrate samtidig med , at den konomiske aktivitet i andre EU-lande er svag .
<P>
Jeg er helt enig i , at EU ' s strukturfondmidler kan og skal tilstilles de regioner , hvis konomi og gennemsnitlige indkomst pr. indbygger ikke ligger p EU-gennemsnittet .
<P>
Der skal vre den strst mulige koordinering mellem udbetalingerne fra EU ' s strukturfonde gennem Den Europiske Udviklingsfond og socialfondene p den ene side og de regioner i medlemsstaterne , hvis konomi er bagefter de vrige regioners , p den anden .
I Irland skal vi for eksempel have sat gang i debatten om , hvordan de nste midler fra EU ' s strukturfonde skal bruges i rene 2000-2005 .
<P>
Som parlamentsmedlem fra kredsen Connaught / Ulster mener jeg , at amterne Donegal , Cavan og Monaghan sammen med Connaught-provinsen skal have status som ml 1-regioner i rene 2000-2005 .
<P>
Ml nr . 1-status , der giver regionerne ret til maksimumbelb fra de europiske regional- og socialfonde , tildeles normalt alene omrder , hvis gennemsnitlige indkomst pr. indbygger er under 75 % af EU ' s gennemsnit .
Amterne Donegal , Cavan , Monaghan og Connaught-provinsen kan og skal have ret til disse maksimumbelb , da disse omrder ikke hverken konomisk eller konkurrencemssigt klarer sig lige s godt som andre omrder i Irland .
<P>
En ting m st helt klart .
Hvis EU alvorligt overvejer at forbinde strukturfondpolitikken med regionernes konomi , fr Connaught / Ulster-regionen ml 1-status i rene 2000-2005 .
<SPEAKER ID=76 NAME="Hyland">
Beskftigelsen er forsteligt nok en af de alvorligste udfordringer , som beslutningstagere og politikere i Den Europiske Union og medlemsstaterne str over for . Selvom situationen er i bedring , skal alle vi i offentlighedens tjeneste ge vor indsats for at fremme et godt klima for yderligere investeringer og konomisk vkst , som kan skabe produktive , nye job .
<P>
Inflationen i Den Europiske Union gr i den rigtige retning , og BIP stiger ; det gr det endnu vigtigere end fr at forvalte denne positive tendens p en mde , der fremmer yderligere konomiske aktiviteter , som kan skabe bredygtige job .
<P>
Det glder mig at kunne meddele , at de konomiske politikker , der blev indfrt i Irland i 1987 , begynder at bre frugt , og at vort arbejdslshedsproblem ( et af de vrste i Europa ) nu har taget en positiv drejning med et langsom , men stabil forgelse i antal nye job .
<P>
Ordfreren nvner med rette den private sektors betydning for beskftigelsespolitikken , men det sker kun , hvis regeringerne i de enkelte medlemsstater indfrer politikker , som tilskynder til og belnner investeringer og risikovillighed .
<P>
I alt for mange tilflde er omkostningerne ved at skabe nye job alt for hje , og hj beskatning , nationale sikringsbidrag og for mange love er forhold , der arbejder mod jobskabelse .
<P>
Der er da bedre for regeringerne at foretage de ndvendige konomiske justeringer p beskatningssiden end at betale socialhjlp til de arbejdslse .
<P>
I forbindelse med midlerne fra Unionen og nationale fonde til beskftigelsesprojekter br vi isr lgge mrke til de vellykkede , eksisterende fllesskabsbaserede programmer som  LEADER  og  Country Enterprise Boards  , som har kunnet skabe beskftigelse p et plan , som normalt ikke kan ns gennem nationalt baserede ordninger , og det har bidraget til at bevare en fornuftig infrastruktur mellem by og land .
<SPEAKER ID=77 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt nej til betnkningen om Kommissionens konomiske rsberetning 1997 .
<P>
I betnkningen kritiseres Kommissionen for ikke at tildele ledigheden tilstrkkelig opmrksomhed , og vkstperspektiverne i EU anses for utilstrkkelige til effektivt at bekmpe massearbejdslsheden .
Ledigheden tildeles i betnkningen stor opmrksomhed .
<P>
De danske socialdemokrater er enige i betnkningens approach til beskftigelsesproblemet i Europa og gr ind for udveksling af informationer og anden politik-samordning p en rkke omrder , men kan ikke sttte kravet om nedsttelse af en form for konomisk regering p EU-plan , som omtalt i punkt 13 .
<SPEAKER ID=78 NAME="Lindqvist">
Kommissionens beskrivelse af konomien er urealistisk positiv .
<P>
MU lser ikke hovedproblemet , den store arbejdslshed , men vil , p grund af sin ensidige satsning p prisstabilitet og kameralistiske konomiske krav , meget vel kunne forvrre det yderligere med endnu flere arbejdslse til flge .
<P>
Udvalgets udtalelse er betydelig mere realistisk og synes ogs at vre et udtryk for , at man har forstet en del af de problemer , som MU rejser , om end der ikke drages nogen slutninger heraf .
Man taler om at ge eftersprgslen og investeringerne uden at synes at forst , at det er MU , der hmmer hele udviklingen og lgger lg p overalt i Europa .
Derfor har jeg stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=79 NAME="Wolf">
Desvrre har et tilfldigt flertal forpurret et centralt element i betnkningens politiske krav : Kravet om nedsttelse af arbejdstiden som et moment , der ikke kan forkastes , i en mere omfattende politik til omfordeling af arbejde og indkomst .
Af de disponible instrumenter er der ikke andre , der virker s hurtigt !
Det er et nederlag for den nye politik , der samtidig begynder at vokse , med Renault-arbejdernes euro-strejke , med de europiske protestmarcher mod massearbejdslshed , prekr beskftigelse og social udstdelse , med den europiske forsamling for fuld beskftigelse , med Den Europiske Faglige Sammenslutnings kommende aktionsdag .
<P>
Bortset fra , at jeg ikke deler ordfrerens optimisme med hensyn til , at en rettidig indfrelse af MU ' en i dens nuvrende skikkelse kan forenes med en ny , kosocial politik , er der ellers meget i betnkningen , der gr i den rigtige retning , nemlig i retning af et kosocialt omsving , hvor kampen mod massearbejdslshed reelt har frsteprioritet .
<P>
Ellers glder netop : Vi ses igen ved debatten om broad economic guidelines , mine damer og herrer , der stadigvk bukker under for den neoliberale ideologi !
<P>
Betnkning af Metten ( A4-0105 / 97 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Berthu">
Hr. formand , Metten-betnkningen , som vort Parlament netop har vedtaget , bekrfter desvrre frygten hos alle dem , der tror , at omkostningerne ved at forvalte den flles valuta i hj grad overstiger de besparelser , som den muliggr i form af forenkling eller reduktion af vekselgebyrer .
<P>
Ved frste jekast ser det ud , som om denne betnkning behandler et sekundrt , teknisk sprgsml . Der har lnge eksisteret et system for gensidig finansiel sttte mellem medlemsstaterne i tilflde af , at en af dem fr alvorlige problemer med betalingsbalancen .
Denne mekanisme bruges ikke srlig ofte ( den blev brugt sidste gang i 1993 over for Italien ) , hvilket er let at forst , da det enkelte land har ret til at fre en selvstndig konomisk politik , ogs selv om den er mere eller mindre koordineret med de andres .
<P>
Sprgsmlet var , om man skulle bevare denne mekanisme efter indfrelsen af den flles valuta .
Mettenbetnkningen siger ja .
For det frste fordi nogle lande ikke umiddelbart deltager i den flles valuta . Dernst og isr fordi en sdan mekanisme bliver endnu vigtigere for deltagerlandene , fordi deres konomiske politikker svejses sammen , og man skal finde et flles system til at hjlpe hinanden med at afbde de asymmetriske rystelser , som kan opst , og som ville pvirke alle de andre .
Det er det centrale i en afgrende drftelse .
<P>
I den kommende monetre union , som den er vedtaget i Maastricht-traktaten , findes der ikke et fderalt , europisk budget , som kan fungere som stddmper i tilflde af lokal eller global krise .
Der findes med andre ord ikke et fllesskabsinstrument til bekmpelse af asymmetrisk uligevgt .
<P>
Hr . Metten fik alts denne id til at udfylde hullet , som Parlamentet sttter uden forbehold .
Han foreslr , at den nuvrende mekanisme for konomisk sttte til betalingsbalancerne erstattes med et mere omfattende system , der har fet navnet  stttemekanisme til fremme af konomisk og monetr stabilitet  , som vil kunne supplere den kommende stabilitetspagt .
Men hvor kommer de penge fra , der skal finansiere dette nye system ?
<P>
Her kan vi se , hvordan regningen for den flles valuta gradvis stiger .
Som vi forudsagde allerede i begyndelsen af forhandlingen , opdager vi om nogle r , at disse ulemper er meget strre end fordelene , og at de omkostninger , som den medfrer , er meget hjere end det , man kan tjene p den .
<SPEAKER ID=81 NAME="Torres Marques">
Jeg stemte for hr . Mettens betnkning , fordi det heri foresls , at medlemsstater , som til sin tid nsker at deltage i Den konomiske og Monetre Union , skal kunne anvende mekanismen for mellemfristet betalingsbalancesttte , sfremt de har betalingsbalanceproblemer .
Denne mekanisme opererer via kapitalmarkedet , via ln garanteret af fllesskabsbudgettet til en gunstig rentesats .
Lnevilkrene er usdvanligt gode , og den begunstigede medlemsstat skal efterleve et genopretningsprogram , som godkendes af Rdet af konomi- og Finansministre .
<P>
Det sprgsml , der nu rejser sig , er , om denne lnemekanisme skal ophre for de medlemsstater , der deltager i tredje fase af MU ' en og dermed i euroen , eller om den skal have en anden udformning , men dog bevares i samme nd som nu .
<P>
Det skal bemrkes , at for de lande , der deltager i euroen , skal betalingsbalancekonceptet rekonstrueres , da strstedelen af de kommercielle og finansielle operationer vil blive foretaget i euro .
I Portugal foregr sledes omkring 80 % af samhandelen med EU-lande , og i forhold til de lande , der deltager i euroen , kan man ikke mle de finansielle strmme i forskellige valutaer .
Det samme vil ske i forbindelse med turismen og de vrige valutatransaktioner .
<P>
Bortset fra dette m der , som det hedder i Kommissionens konomiske rsberetning for 1997 , tages hensyn til , at  EU ' s handel med tredjelande er forholdsvis begrnset i forhold til strrelsen af EU ' s konomi ; den benhed er stort set identisk med den grad af benhed , der kendetegner USA og Japan .
I 1995 l graden af benhed i EU p omkring 10 % sammenlignet med 12 % i USA og 9 % i Japan .
Det betyder , at globaliseringen af samhandelen kun har direkte indflydelse p en begrnset del af konomien i EU  .
<P>
P trods af de begrnsede konomiske virkninger af globaliseringen kan det forudses , at Den Europiske Unions medlemsstater eller denne som helhed af ekstraordinre rsager kan f betalingsbalanceproblemer , navnlig fordi arbejdskraftmobiliteten i modstning til , hvad der er tilfldet i USA , er lav i Europa - hvilket bl.a. skyldes sprogforskelle -medens det fderale systems automatiske stabilisatorer og Forbundsbudgettets omfang i USA har en afbdende virkning .
<P>
Jeg sttter sledes Europa-Parlamentets beslutning , hvori Kommissionen anmodes om at udarbejde og forelgge Parlamentet og Rdet et forslag til forordning om en stttemekanisme til fordel for medlemsstater , som i den tredje fase af MU har betalingsbalancevanskeligheder , og det foresls , at mekanismens maksimale omfang udgr en procentdel af de deltagende medlemsstaters bruttonationalprodukt .
<P>
Efter vores mening er dette instrument ndvendigt for at imdeg eventuelle stramninger som flge af stabilitetspagten .
<SPEAKER ID=82 NAME="Wolf">
Betnkningen af hr . Metten behandler et vigtigt problem p en rigtig mde .
Desvrre er den for forsigtig .
Uden en effektiv finansiel udligningsordning vil overgangen til MU ' ens 3. fase ikke kunne udvikle sig , s den er forenelig med regionale eller socialpolitiske hensyn .
Det er s meget mere presserende , som kravene fra Parlamentet ikke vil blive opfyldt inden for en overskuelig fremtid om at udforme EMS II sledes , at tilpasningsbyrderne fordeles symmetrisk og solidarisk .
<P>
Pagten for  stabilitet og vkst  skal ikke  stttes  , men fuldstndig ombygges : I en pagt for flles overgang til en ny , social og kologisk bredygtig udviklingsmodel .
Her giver Metten-betnkningen ikke nogen energisk orientering .
Desuden forbigr den i tavshed mulighederne for finansiering - helt i overensstemmelse med dens alt for beskedne oplg .
<P>
En sdan energisk orientering br f.eks. stille 1 % af EU ' s BNP til rdighed for en sdan udlignings- og katastrofesikringsfond .
S vil den da i det mindste som udgangspunkt kunne opfylde sin funktion .
Til det forml skulle der eventuelt reserveres nye skatte- og afgiftskilder i EU ( energiskat o.l. ) .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.15 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Situationen i Albanien
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Albanien .
<SPEAKER ID=84 NAME="Patijn">
Fru formand , det er mig en stor fornjelse at imdekomme Parlamentets anmodning om afgivelse af en redegrelse om Albanien .
Situationen i Albanien er stadig ustabil .
Den nationale forsoningssregering under premierminister Fino opererer forsigtigt mellem socialisterne p den ene side og prsident Berisha p den anden side .
Modstningerne mellem de vigtigste politiske grupperinger er stadig store .
Selv om regeringen i en rkke byer atter har genoprettet den offentlige orden , finder der stadig rverier , plyndringer , gangsterforbrydelser og skyderier sted .
Situationen er derfor stadig uforudsigelig .
Utallige mennesker flygter til nabolandene , isr Italien .
Medierne m operere under vanskelige omstndigheder , og en endelig dato for valget , som man allerede tidligere var net til enighed om , er stadig ikke fastlagt .
Forelbig gr man ud fra perioden juni-juli i r .
<P>
P anmodning af den danske formand for OSCE tog strigs forhenvrende kansler , Dr . Franz Vranitzky , personligt den 8. marts i r til Tirana .
Det pres , som bl.a. Den Europiske Unions formandskab under drftelserne den 7. marts i r udvede p de albanske myndigheder , samt de bestrbelser , som Dr . Vranitzky og andre personer i det internationale samfund har gjort sig , har medvirket til , at prsident Berisha har bebudet et fremskyndet valg .
Der er tillige dannet en national forsoningsregering under ledelse af premierminister Fino , som kommer fra den sydlige del af landet .
Der er ogs udarbejdet anbefalinger med hensyn til sttte fra det internationale samfund ved indledningen af en dialog mellem regeringen og oppositionen , indsamling af vben , forberedelse af et nyt valg , udkast til en ny grundlov og behandlingen af makrokonomiske problemer .
Det generelle Rd for Den Europiske Union besluttede den 24. marts i r at sende en delegation til Albanien , som vil rdgive om humanitre , konomiske og politiske sprgsml samt om sikkerhedssprgsml .
Denne rdgivende delegation vil fungere inden for rammerne af OSCE , som vil koordinere det internationale samfunds bestrbelser i Albanien .
<P>
De forskellige internationale operationer skal i den forbindelse hver isr spille deres egen rolle .
Billedet ser omtrent sdan ud : Den almene koordinering vil vre i hnderne p den personlige reprsentant for formanden for OSCE , Dr . Vranitzky .
Han vil blive bistet af en lokal stedfortrder , som endnu skal udnvnes , og som Unionen vil foresl .
Denne stedfortrder vil rapportere til bde OSCE og Rdet for Den Europiske Union .
Men det endelige ansvar for koordineringen ligger hos OSCE .
<P>
Til forberedelse af Den Europiske Unions rdgivende delegation har en forberedende delegation arbejdet i Albanien fra 26. marts til 2. april i r .
I denne sidstnvnte delegation deltog reprsentanter fra det nederlandske formandskab for Rdet , Kommissionen , OSCE og Europardet samt fra Det Forenede Kongerige , Italien og Grkenland .
Delegationen havde til opgave at afgive en udtalelse om den endelige rdgivende delegations opgaver og sammenstning , og den forberedende delegation aflagde rapport den 4. april i r .
Om delegationens resultater vil der p kort sigt finde drftelser sted i Wien bde inden for rammerne af Den Europiske Union og i OSCE .
<P>
Selv om der p forskellige omrder stadig skal trffes endelige beslutninger , synes det internationale samfunds aktiviteter i hvert fald at komme til at omfatte flgende tre elementer . For det frste den humanitre ndhjlp med Den Europiske Union i den ledende rolle samt en styrkelse af det albanske politis kapacitet , med muligvis en koordinerende rolle for Den Europiske Union i samarbejde med Europardet .
Endvidere vil der blive nrt samarbejdet med IMF og Verdensbanken med hensyn til den strukturelle bistand .
<P>
For det andet er der den mere politiske del : valg , menneskerettigheder og demokratisering .
P dette omrde vil OSCE i nrt samarbejde med Europardet spille en vigtig rolle .
<P>
For det tredje en multinational beskyttelsesstyrke , hvortil forskellige lande vil levere mandskab .
Denne multinationale styrke , som FN ' s Sikkerhedsrd i mellemtiden har godkendt , str under ledelse af Italien og vil koncentrere sig om styring af den humanitre hjlp samt bidrag til sikkerhed for internationale organisationer , som arbejder i Albanien .
Mellem lederen af styrken og OSCE ' s reprsentant i Tirana vil der finde en nje afstemning sted .
<P>
Om den rdgivende delegations mandat og struktur vil der inden for rammerne af Den Europiske Union og OSCE finde nrmere drftelser og en endelig beslutningstagning sted .
Jeg vil imidlertid her komme ind p en rkke aspekter med hensyn til specifik bistand og de mulige midler med henblik herp .
Det drejer sig frst og fremmest om offentlig orden og politi .
Den forberedende delegation har konstateret , at der hos de albanske myndigheder findes behov for materiel sttte og ganske srligt p lngere sigt ogs rdgivning og uddannelse .
For frem for alt at f et bedre indblik i uddannelses- og rdgivningsbehovene er det nskeligt , at et team p ca . 20 politifolk optages i den rdgivende delegation .
Den forberedende delegations rapport viser , at hvad angr rammerne for politielementet , tnkes der p en sammenstning foretaget af Den Europiske Union og Den Vesteuropiske Union i samarbejde med Europardet .
Polititeamet vil foruden rdgivning ogs kunne ptage sig en overvgningsaktivitet i fire politidistrikter i Tirana , idet ogs indsamling af information udgr en del af behovet .
Polititeamet skal endvidere fremstte specifikke anbefalinger med hensyn til den mulige assistance til det albanske politi p kort og mellemlang sigt .
<P>
S noget om , hvordan situationen flges .
I jeblikket opererer ECMM ( European Community Monitoring Commission ) i Albanien med en gruppe p ti observatrer .
Efter tilpasning af det eksisterende memorandum med de albanske myndigheder kan ECMM-observatrernes arbejde udvides til at omfatte hele Albanien , og antallet vil kunne ges til 24 .
Med denne udvidelse af ECMM-indsatsen vil det vre muligt at lade to til tre teams operere i hver region , det betyder i Tiranas omegn , i den nordlige del omkring Shkodr og i den sydlige del omkring Gjirokastr .
Et forslag med henblik herp skal endnu vedtages i Rdet .
<P>
For s vidt angr forberedelsen af valget og demokratiseringsprocessen , vil OSCE i nrt samarbejde med Europardet beskftige sig med demokratisering , frie medier og menneskerettighedssituationen .
For det andet forberedelsen af valget , ydelse af teknisk bistand ved udarbejdelsen af en valglov , observatrer ved valget og eventuelt tilsyn med indsamlingen af vben .
Det forekommer mig ikke at vre en misundelsesvrdig mission .
<P>
Endelig er der den humanitre bistand .
Der er stadig ikke tale om en generel humanitr ndsituation , men en sdan vil kunne opst inden for nogle uger .
Som flge af plyndringen af hospitaler og af myndighedernes strategiske fdevarelagre og lukningen af grnserne samt p grund af den nationale mangel p sikkerhed er den normale tilfrsel og distribution af fdevarer og medicinalvarer alvorligt forstyrret .
Herved kan der opst en ndsituation navnlig i sociale institutter som hospitaler , brnehjem og alderdomshjem .
Ogs den del af befolkningen , som lever af sociale ydelser udgr en srbar gruppe . Det drejer sig her om omkring 150.000 familier .
Distributionen skal koncentreres om tydeligt anfrte kategorier af mennesker , som har behov herfor , alts navnlig de frnvnte institutioner og samfundets svageste .
<P>
P lngere sigt har den forberedende delegation anbefalet konomisk og finansiel bistand til Albanien .
Tilstrkkeligt sikre og stabile forhold er imidlertid en forudstning herfor .
Det ser ud til , at PHARE-programmet ikke behver en betydelig omlgning her .
Kommissr Van den Broek vil uden tvivl kunne skaffe nrmere oplysninger herom .
<P>
Om eventuel sttte til genoprettelse af infrastrukturen kan der frst tales fornuftigt , efter at skaden er gjort op .
<P>
Endelig hber jeg , at det er tydeligt , at Den Europiske Union i lyset af de komplekse problemer i Albanien str over for en stor udfordring .
Det er lige s tydeligt , at bistanden ikke udelukkende vil kunne afhnge af Den Europiske Union .
P denne baggrund er det af strste betydning , at Unionen p alle planer samarbejder med andre institutioner ssom OSCE og Europardet , og at der finder en effektiv koordinering af bestrbelserne sted .
Komplementariteten af de forskellige bestrbelser er i denne forbindelse vsentlig .
Kun gennem en sdan udformning af samarbejdet kan det internationale samfund p en optimal mde bidrage til lsningen af krisen i Albanien .
<SPEAKER ID=85 NAME="Van den Broek">
Fru formand , ligesom rdsformanden vil jeg gerne p Kommissionens vegne understrege , at der ogs efter vor opfattelse i jeblikket i Albanien ikke s meget er tale om en humanitr ndsituation , men i allerfrste rkke om en politisk og social krise , som skal bringes under kontrol .
Ligesom i forbindelse med den sidste forhandling for en mned siden vil Kommissionen kraftigt opfordre alle parter til at respektere det kompromis , som dengang i marts blev opnet mellem oppositionen og prsident Berisha , og dermed give genoprettelsen af den offentlige orden og autoritet en chance og stte overgangsregeringen i stand til hurtigst muligt og effektivt ogs at tage fat p forberedelsen af det planlagte og aftalte valg .
<P>
I tilslutning til det , som hr .
Patijn har sagt derom , kan jeg hertil fje , at jeg sammen med fru Bonino , som er ansvarlig for sprgsml vedrrende humanitr bistand , selvflgelig flger situationen nje og har truffet de ndvendige foranstaltninger - hun har truffet disse - for at forberede os , hvis der alligevel skulle opst en humanitr ndsituation .
Med henblik p dette forml er der for vrigt ogs gennem Det Internationale Rde Kors ydet sttte for 2 millioner ECU , fordelt over fdevarer og medicin , og der er truffet forberedelser med henblik p at lede fdevarelagre , som allerede er til stede i omrdet , til nye bestemmelser .
Det drejer sig her om forrd , som nu er oplagret i regionen Kroatien , fortrinsvis mel og sukker .
Og det er hensigten at lade den frste distribution af disse forrd falde sammen med oprettelsen af en multinational beskyttelsesstyrke .
Dette glder situationen p kort sigt .
<P>
P lngere sigt tnkes der p tilgngeligheden af omfattende mngder hvede og mel , hvor det er ndvendigt , uden imidlertid at destabilisere den endnu eksisterende lokale produktion og salget . Det er fortsat et punkt , der skal lgges vgt p .
Der kan trffes beslutning om eventuel omlgning af PHARE-midler , s snart der er et klart billede af behovene .
Nogle projekter , ssom genopbygning af fngsler , skal fremskyndes , og foruden den ndvendige genopbygning skal der ogs ydes fuld teknisk bistand . Men vurdering deraf skal foretages af eksperter , som kan g i gang , s snart sikkerhedssituationen , for vrigt ikke kun i Tirana , tillader det .
Og det glder selvflgelig ogs for gennemfrelsen af projekterne .
<P>
Der tnkes ogs p makrokonomisk bistand , men med henblik herp er det faktisk ikke blot ndvendigt , at der er kontakt med IMF og Verdensbanken , men ogs at der i hvert fald foreligger tilsagn fra og trffes foranstaltninger af regeringen i Tirana med hensyn til centralbankens funktion , og med henblik herp skal der derfor udarbejdes et nyt budget .
Den rdgivende delegation , som snart tager afsted , og som rdsformanden allerede talte om , vil bestemt ogs have til opgave at assistere og rdgive ved den makrokonomiske genopretning .
<P>
Til sidst , fru formand , vil jeg sige , at jeg sammen med fru Bonino kort inden dette mde her i Parlamentet havde lejlighed til at tale med hr .
Fatos Nano , som for vrigt ogs er til stede her i salen .
Vi har med taknemlighed hrt om det socialistiske partis beslutning om at indtage de 9 pladser i parlamentet , som det havde fet tildelt ved valget i maj sidste r .
Det bidrager bestemt til udvidelsen af de formelle politiske drftelser , for det er selvflgelig stadig sdan , at det kun gennem flles bestrbelser fra alle politiske strmninger , prsidenten og den nye regering vil lykkes albanerne at sl ind p vejen mod politisk og konomisk genopretning .
Fru formand , i sagens natur kan den rdgivende delegation , som rdsformanden har talt om , regne med Kommissionens fulde sttte .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Fru formand , formanden for Rdet opremsede alle begivenhederne , og det var interessant nok , det var venligt gjort , men det var ogs skuffende .
Det er ikke nok at opremse begivenhederne , hr. minister .
Nu har vi fet nok af ord ; der skal handling til , og det glder ikke kun OSCE og Europardet , men ogs Den Europiske Union .
En europisk befolkning er i akut nd .
Den lider under de alvorlige fejltagelser , der er beget af et menneske , som er kommet til magten ved uheldige omstndigheder , ved hjlp af voldelige valg og forfalskede resultater .
Den lider ogs , fordi de fleste af os valgte ikke at gre noget efter de mislykkede valg i maj sidste r .
Vi krvede ikke , at de blev kendt ugyldige , vi krvede ikke et omvalg .
Vi undervurderede klagerne , som der ellers var mange af . Nogle var tavse , andre stttede aktivt hr .
Berisha , men alle har vi frt Albanien ind i den krise , det gennemlever nu .
Kommissren har helt ret i , at krisen er politisk .
<P>
I dag har Europa-Parlamentet imidlertid gjort noget godt : et overvldende flertal af Parlamentets medlemmer har vedtaget et beslutningsforslag , der stter tingene p plads .
Lederne af de strste partier i Albanien , der sttter de demokratiske ndringer , har med deres tilstedevrelse i Strasbourg - de befinder sig i salen her i dette jeblik - faktisk hjulpet os til bedre at forst , hvad det er , der sker i dette land .
Fatos Nano , det socialistiske partis leder , Neritan Tseka , formand for den demokratiske alliance , der som observatr er medlem af Den Europiske Kristelig-Demokratiske Sammenslutning , og Skender Kinoussi , formand for det socialdemokratiske parti , har i disse dage haft mder med alle de politiske grupper .
<P>
Det ser ud til , at oprettelsen af den nationale forsoningsregering er det frste trin i en proces med institutionelle forandringer - dette er opmuntrende .
Det giver os lejlighed til at vise , at vi agter at gre noget .
Rdet har ikke kunnet n til enighed om en flles aktion for at lse problemerne i Albanien .
Europa-Parlamentet opfordrer Rdet til at revidere sin holdning .
Heldigvis er der medlemslande - Grkenland , Italien , Frankrig , Spanien og strig - der har indset , at der m gres noget , og som netop nu er til stede i Albanien .
<P>
Den albanske befolkning har brug for os .
Den har brug for hjlp , ikke kun for at overleve , men ogs hjlp til at skabe forandringer .
Et uafhngigt retsvsen , frie radio- og tv-medier , frie valg , deltagelse af alle demokratiske politikere i valgene , kontrol med det hemmelige politi er alt sammen omrder , hvor vi kan hjlpe . Ingen tvivl om , at Europa-Kommissionen , hr .
Van den Broek og fr . Bonino , er parat til at handle .
Rdet har pligt til at give dem mulighed herfor .
Albaniens problem er et europisk problem .
Lad os nu gre noget for at hjlpe europiske borgere .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , kre kolleger , som jeg allerede her har redegjort for i sidste mdeuge , er Albanien et skrkkeligt eksempel p , hvad et kommunistisk regime gr over for mennesker .
De vil i lang tid vre ude af stand til at omgs de nye friheder samt kriminelle , ogs kapitalistiske elementers forfrelser .
<P>
Det glder mig , at Rdet i dag har givet en forklaring , som jeg sttter meget , hvori der er tale om , at ICMM fremover skal ptage sig en vigtig opgave i dette land .
For hvis vi kun yder finansiel sttte , vil vi ikke kunne klare at skabe eller stabilisere demokratiske strukturer , nej , der er i dette land ogs behov for personel hjlp fra europiske lande .
<P>
Min gruppe hilser dannelsen af en samlingsregering velkommen .
Vi sttter denne regering under prsident Berisha , men vi glder os ligeledes over , at socialisterne er vendt tilbage til deres pladser i parlamentet .
Vi forventer , at alle albanske politikere tager deres ansvar alvorligt og ikke afventer , at vi alene bringer lsningen udefra .
Det kan vi ikke klare !
Vi glder os over Ministerrdets beslutning om at tillade nogle medlemsstater et flles , snvert samarbejde , dvs. udstationering af soldater til beskyttelse af den humanitre hjlp og som stabilitetsfaktor i regionen .
<P>
Naturligvis ville en virkelig flles aktion have vret endnu mere effektiv , men denne fleksible hndtering af udenrigspolitiske instrumentarier er et gldeligt fremskridt , nr vi sammenligner med , hvordan vi i tidligere r var lammede i Bosnien og det tidligere Jugoslavien .
<P>
Socialisterne i Albanien spiller desvrre stadigvk en tvivlsom rolle .
De har den 28. marts sgt officielle kontakter til de selvudnvnte oprrsledere i stedet for at sttte de dr retmssigt valgte kommunalbestyrelser og borgmestre ogs af deres egen partifarve .
Samtalerne med disse oprrere skal begrnses til sprgsmlet om aflevering af vben .
Nr vi som medlemmer af Europa-Parlamentet ikke lngere er villige til at sttte de kommunalpolitikere , der blev valgt p legal vis i september , hvordan kan vi s forvente det af oprrerne , navnlig da deres politiske og erhvervsmssige herkomst er srdeles tvivlsom ?
<P>
Min gruppe gr ind for et hurtigt valg , men det er en betingelse for dette valg , at alle har adgang til massemedierne , og at vbnene afleveres .
Det sidste er ogs srdeles vigtigt for at befri de normale borgere i Albanien , og det er jo det store flertal , for angsten netop ogs for de bevbnede bander .
Ogs flygtningestrmmen kan kun standses , hvis anarkiet i Albanien igen forvandles til lov og orden , dvs. hvis den offentlige orden genoprettes .
Hvad angr den byrdefordeling , der krves i det flles beslutningsforslag , i forbindelse med flygtningenes optagelse , s beder jeg om forstelse for , at jeg kun gerne ser dette krav rettet mod dem , der i de senere r har vret meget tilbageholdende p det punkt .
<P>
Udstationeringen af den europiske sikkerhedsstyrke skal ske hurtigt .
Men det drejer sig ikke kun om beskyttelse af den humanitre hjlp , men ogs slet og ret om demokratiets overlevelse i Albanien .
Her tller hver dag .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , jeg deler ikke den optimisme , der skinner igennem rdsformandens ord vedrrende situationen i Albanien , som forvrres fra minut til minut .
Frst og fremmest fordi det FN-mandat , der sammen med visse staters gode vilje gr det muligt at sende en multinational styrke til Albanien , er et meget skrbeligt mandat , da det ikke giver mulighed for at indsamle vben og afvbne militserne .
Der er i vrigt tale om en situation , hvori Rdet endnu en gang har vist , at det ikke kan leve op til sit eget ansvar p grund af frygten for brug af retten til at nedlgge veto , i dette tilflde , mener jeg , fra Det Forenede Kongeriges side .
De mekanismer , der glder for den europiske udenrigspolitik , er utilstrkkelige , og der hersker i dag stor fare for den militre og humanitre mission , som skal til at begynde i disse timer , s meget mere som der i Albanien hersker meget strke anti-europiske og anti-italienske flelser efter den opsigtsvkkende snkning af det albanske skib , der krvede over 80 ddsofre i Adriaterhavet .
Der vil vre vbnede mnd , der nsker hvn , og som vil provokere og vre rede til at skyde p hvem som helst .
<P>
Til alt dette kommer de erklringer , der er fremsat af den italienske udenrigsminister , som fra FN har modtaget mandat til at lede missionen , og som gr ind for at afstte Berisha , selvom dette ligger uden for FN ' s mandat .
Jeg sprger mig selv , og jeg sprger forsamlingen , om tanken til syvende og sidst virkelig er den at genoprette freden og skabe betingelser for genoptagelse af demokratiet , og ikke at overtage en politisk rolle i styret af Albanien .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Fru formand , jeg vil gerne frst takke hr. kommissr og hr . Patijn for deres betnkninger og understrege , at Den Liberale Gruppe her i huset naturligvis vil sttte alle humanitre hjlpeaktioner , der er pbegyndt , ogs indsttelsen af en militr beskyttelsesenhed , der desvrre igen er ndvendig for i det mindste at sikre den humanitre hjlp .
<P>
Men vi br i den forbindelse ogs sprge , om denne fejludvikling , der finder sted dr , ikke ogs skyldes pvirkninger udefra .
Vi skal huske p , at der i forhold til befolkningstallet ikke er noget land , der har fet s megen sttte fra Den Europiske Unions omrde som Albanien , og dt p grundlag af en aftale , der har forudsat en demokratisk udvikling ; alligevel udviklede der sig dr s at sige et etpartistyre for r tilbage , alligevel var der udskejelser fra det hemmelige politis side osv .
<P>
Jeg sprger mig selv , og jeg sprger Dem , hr. kommissr , om der ikke er get noget galt her , siden denne store hjlp ikke har virket , men frst og fremmest , hvorfor de demokratipolitiske grundlag i dette samarbejde kunne g i glemmebogen .
Det er , tror jeg , et vigtigt punkt , som vi br beskftige os med .
<P>
Et andet punkt : Hr . Patijn har i strke vendinger nvnt OSCE ' s rolle i de lbende aktioner .
Men jeg sprger mig : Hvor var OSCE , da det drejede sig om at gre opmrksom p denne udvikling i rette tid ?
For det er jo OSCE ' s egentlige , meget vigtige opgave at vre et politisk advarselssystem for kriser , der er ved at bryde ud .
OSCE har ikke varetaget denne opgave , og derfor br vi ogs inddrage det sprgsml i vores overvejelser , hvordan man kan reformere denne OSCE-videreudvikling .
<P>
Albanien er et nyt eksempel p , hvor uomgngelig en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er i Den Europiske Union , og vi br derfor gre alt for ogs rent faktisk at skabe denne som instrument for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Vinci">
Fru formand , Italien har ved flere lejligheder i dette rhundrede vret besttelsesmagt i Albanien og sgt at kolonisere det .
I det Albanien , der nu er kommet ud af det stalinistiske diktatur har den sdvanlige kapitalisme , den sdvanlige italienske mafia og de sdvanlige politiserende italienere i disse r p alle mder gjort glimrende forretninger p bekostning af den fattige befolkning .
Uden sttte fra visse italienske bander kunne besvigelserne igennem pyramideselskaberne ikke have fundet sted .
Den italienske regering har vret og er fortsat blandt de mest dmpede kritikere af valgsvindelen , Berishas autoritre regime og hans indblanding i pyramideselskaberne .
For to uger siden sank et civilt albansk fartj fyldt med kvinder og brn i Otranto-renden efter en kollision med et italiensk marinefartj , der havde til opgave til at hindre det i at n den italienske kyst .
<P>
Af alle disse grunde er det uhensigtsmssigt at betro Italien ledelsen af en humanitr mission til Albanien .
Derfor er der i realiteten ikke tale om en humanitr mission , men en koloniseringsoperation , der benytter Albaniens anmodning om humanitr bistand som skrmbrt .
<P>
Der er derfor tale om en i det vsentlige militr operation og derfor ikke nogen garanti for , at man med denne mission baner vejen for frie valg i Albanien og navnlig et nyt prsidentvalg .
<P>
Vi anmoder De Forenede Nationer om at ptage sig det fulde ansvar for en humanitr aktion i Albanien i stedet for at udlicitere den til Italien og om , at den militre sttte til denne mission frst og fremmest ikke m blive italiensk . Vi krver endelig , at Den Europiske Union ptager sig et strre ansvar .
Det er uacceptabelt , at den har bortliciteret Albanien til Italien . Vi har her det 117. tegn p en europisk opbygning , der er absolut uigennemtrngelig for behovet hos de befolkninger , der lever i den eller i dens udkanter .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , vi m atter bemrke , at Europa-Parlamentet i de sidste mneder gentagne gange har beskftiget sig med det albanske problem og gentagne gange drftet lovligheden af de seneste valg , der har frt alle medlemmer af oppositionen til at forkaste dette resultat .
Europa-Parlamentet opfordrede i sine beslutninger parterne i Albanien til dialog og krvede omvalg .
Disse henstillinger er beklageligvis ikke blevet fulgt , og hverken Rdet eller Kommissionen har kunnet fremme en flles politik for Albanien .
<P>
Over for begivenhedernes rivende udvikling og forvrrelsen af krisen er det eneste land , der har krvet en aktion til fordel for det albanske folk , Italien , som dog havde en meget bestemt grund til at krve denne , nemlig den voksende blge af albanske flygtninge p sit eget omrde .
Dette er givet ingen grund til at acceptere og finde det hensigtsmssigt , at Italien skulle lede en mission for humanitr bistand i landet .
Men vi m desvrre konstatere , at den flles europiske politik har svigtet i Albanien , og stillet over for denne situation m vi tillige sige , at det i dag er ndvendigt at sende humanitr bistand , og at der krves en tilstrkkelig eskorte iflge det mandat , der er givet ved FN ' s Sikkerhedsrds resolution af 28. marts .
<P>
Vi m gentage , at det er uhensigtsmssigt at lade Italien lede denne mission , s meget mere som enkelthederne vedrrende snkningen af det albanske fartj , der krvede 80 ddsofre , endnu ikke er klarlagt , men vi kan ikke sige , at vi i dag skal standse denne mission , der er en humanitr mission , der skal sikre genoptagelsen af det daglige liv i Albanien .
Formlet med denne mission skal vre ikke blot at beskytte fremfrelsen af den humanitre bistand , men tillige genoprettelse af de lokale politistyrker ved en samarbejdsproces , der har til forml at nedkmpe og afvbne forbryderbanderne og sledes styrke de selvstndige interne albanske krfters evne til i frste rkke at lse deres egne problemer .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , som De vil have bemrket , har vi i de to sidste indlg fet en lille lektion i italiensk indenrigspolitik .
Ogs jeg kunne sige , at et land , der ikke er i stand til at skabe respekt for retsstaten p sit eget omrde , mske er lidet egnet til at stte sig i spidsen for den multinationale styrke .
Men jeg siger det som medlem af oppositionen , fordi det , nr man hrer det fra autoritre reprsentanter for det flertal , der sttter den regering , der er i frd med at udsende missionen , mske er en smule vanskeligere at forst her i EuropaParlamentet .
<P>
Jeg vil henvende mig til kommissr Van den Broek og sige ham tak for , at han i dag p ny har taget plads p Kommissionens bnk under drftelsen af emner , der hrer under hans kompetenceomrde , og jeg hber , at han forstod , hvad jeg ville sige i gr , hvor jeg henviste til adfrdskodeksen vedrrende kommissrernes tilstedevrelse .
<P>
Fru formand , vor gruppe vil uden begejstring stemme for dette beslutningsforslag om Albanien .
Jeg siger uden begejstring , fordi Den Europiske Union som allerede nvnt srlig her har vist sin absolutte mangel p evne til at forebygge og fastlgge farerne ved hele den demokratiske nedbrydningsproces , som vi har vret vidne til Albanien , og ligeledes sin absolutte afmgtighed p den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks omrde , selvom det dog synes mig en smule yderligtgende at hvde , at de fire r med et frit marked og et frit demokrati har vret vrre end de foregende 50 r .
Det hollandske formandskab , der er ved at gre sig klar til at forelgge os et nyt traktatudkast , br drage lre af dette eksempel - hber jeg - og i det mindste i sit udkast have kraft til at bestemme noget , der kan gre det muligt for Den Europiske Union at undg den form for holdninger og adfrd , der bevirker , at vi alene er i stand til at udsende observatrer og for vrigt overlade vort ansvar til institutioner , der ikke absolut er indrettet til varetagelse af bestemte opgaver , eller til medlemsstater , som under store vanskeligheder og uden at have den forndne styrke er tvunget til selv at ptage sig hele ansvaret .
<P>
Vi er imod , og vi er skeptiske over for muligheden af afholdelse af valg i juni , og vi finder frst og fremmest , at denne beslutning kunne antyde ndvendigheden af et stende europisk civilt og militrt korps , der netop var i stand til at give Den Europiske Union en egentlig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Fru formand , hr. kommissr , i dette jeblik , hvor vi her i salen behandler situationen i Albanien , str Den Italienske Nationalforsamling i begreb med at vedtage et dokument , en teknisk aftale , der forpligter regeringen til straks at gennemfre FN ' s beslutning vedrrende bistands- og sikkerhedsmissionen med multinational militr deltagelse og under italiensk ledelse i Albanien .
Der er tale om et dokument med en vanskelig tilblivelseshistorie , og som er blevet muligt som flge af den store grad af ansvarsflelse , som hersker p den italienske centrum-hjreflj , over for et flertal , som ikke mere findes i Italien , og hvoraf en del , nemlig neokommunisterne p ny vil stemme imod .
Del Polos beslutning viser stor ansvarlighed for Italiens frihed , for nationen , men tillige for Europa i anledning af , at Italien for frste gang har fet betroet ledelsen af en international mission .
Selvom vi kun kan understrege det utnkelige og uacceptable i , at to eller tre tusinde italienske soldater skal risikere livet i Albanien , uden at der bag dem findes en bredt forenet nation , der er bevidst om , at dette valg mtte trffes , og vi meget har psknnet , hvad der i overensstemmelse med dette er skrevet i Vatikanets dagblad Osservatore Romano , m vi lige s fast endnu en gang tage afstand fra de store forsinkelser , hvormed Europa handler .
<P>
Den albanske krise har klart vist ndvendigheden af , at Europa endelig fr en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er ikke lngere forsteligt eller til at bre for vore egne borgere , af hvem vi i disse dage krver ofre og nye skatter med henblik p at overholde de konomiske parametre fra Maastricht , at dette Europa ikke kan finde frem til et minimum af samhrighed med henblik p inden for realistiske frister at udsende en humanitr styrke til et europisk land , som er ved at g i oplsning .
Men ogs i denne vanskelige situation er diplomatiet i visse lande , som man plejer at sige , get imod strmmen og har skabt bureaukratiske hindringer og forsinket afholdelsen af mder , som tvrtimod burde have vret afholdt meget hurtigt .
Vi kan nu kun hbe p , at der p regeringskonferencen til syvende og sidst findes en lsning , sledes at en flles beslutning inden for disse sektorer kan trffes hurtigt og med stemmeflerhed blandt medlemsstaterne .
<P>
Men vi hrer dog ogs visse positive toner .
Til trods for alle de forsinkelser og al den mere eller mindre skjulte sabotage er en europisk fredsstyrke nu ved at afg til Albanien .
Der er for frste gang tale om en udelukkende europisk fredsstyrke , som bliver operativ uden afgrende sttte fra USA .
<P>
Et yderligere positivt moment er det , at det er Italien , der ptager sig rollen som koordinator af missionen , og at de vrige europiske lande , der deltager i selve missionen , har vist Italien tillid .
I forbindelse med denne italienske ansvarlighed vil jeg understrege det underldige i de erklringer , der er fremsat i strig af formanden for Det Liberale Parti , Haider , der har kritiseret sin regering , ikke for deltagelsen i missionen , men for at den har accepteret , at denne skulle ledes af det italienske kontingent .
<P>
Dersom denne vanvittige racistiske erklring var blevet bekrftet , ville den vre get hnd i hnd med den anden , som i gr blev afgivet af en italiensk viceminister som reprsentant for det strste italienske venstreparti i regeringen , der tillod sig utidigt og arrogant at tillgge den humanitre bistands- og sikkerhedsmission det politiske ml at vlte den demokratisk valgte prsident Berisha .
<P>
Vi str klart over for skizofrene , uansvarlige og mske for nogles vedkommende nostalgiske holdninger over for Enver Hoxhas tidligere barbariske kommunistiske styre .
Vi m hbe p , at Europa og Italien virkelig i denne vanskelige situation kan bidrage til p ny at skabe frie og demokratiske forhold i dette plagede land .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Fru formand , jeg vil ikke yde mit lille bidrag til at forvandle denne forhandling til en forhandling mellem italienere . Den vil jeg overlade til Nationalforsamlingen og Senatet , som i gr har fastlagt vort lands politik .
Jeg vil her benytte mig af rdsformandens og kommissrens tilstedevrelse til at tilkendegive den store betydning af , at man bemrker nogle kritiske passager , der har medfrt denne krise .
Kommissr Van den Broek siger med rette , at der ikke i jeblikket frst og fremmest er tale om en krise eller en humanitr ndsituation .
Det kan der som rdsformanden har sagt blive tale om i lbet af kort tid , men der er srlig tale om en socio-politisk krise .
Jeg vil tilfje , at der tillige er tale om en institutionel krise af meget stort omfang .
Men man m sprge sig selv , hvordan man kan vre net til denne situation .
Og selvom jeg ikke kan krve , at rdsformanden og kommissren hjt og klart siger , hvad de tnker om ansvaret for , at det er kommet s langt , vil jeg tillade mig at erindre om , at vi som europisk union , som unionslande har haft en del af ansvaret f.eks. ved med nsten lukkede jne at sige god for det valgfusk , der har fundet sted .
Vi har foregivet , at det var bedst at acceptere dette valgresultat , selvom vi vidste , at visse ting var foreget anderledes end de burde .
Prsident Berishas beslutning om at lade sig genvlge af et ret fjeligt parlament var givet en beslutning , vi ikke var enige i , men som vi naturligvis ikke kunne gribe ind i , og det har sikkert vret den brand , der blev kastet ind i benzinen .
<P>
Det har ligeledes vret en fejltagelse at tro p den meddelelse , vi officielt fik fra efterretningstjenesterne om , at vbnede bander havde besat omrdet i det sydlige Albanien .
Der er ganske vist ogs vbnede og kriminelle bander , men der har frst og fremmest vret tale om en voldsom opposition i uacceptable former mod prsidenten , netop i forbindelse med to utrolige begivenheder , nemlig hans eget valg s at sige af sig selv , og den konomiske krise i forbindelse med pyramideselskaberne .
<P>
Nr vi nu ikke nsker , at der ogs i fremtiden skal finde kritiske begivenheder sted , m vi trffe vigtige valg .
For s vidt angr interventionen til sttte og bistand - her henvender jeg mig srlig til kommissr Van den Broek - m vi srge for god kontrol af de ruter , som bistanden fra Den Europiske Union skal flge .
Det er klart , at vi ikke har gjort dette i tilstrkkeligt omfang .
<P>
Hr. rdsformand , i forbindelse med de forestende begivenheder , vil jeg sprge Dem , om vi ikke , selvom vi ikke har vret i stand til at fremme en flles aktion som europisk union - hvilket givet ville have vret bedre - nu kan gre noget for at rde bod p den manglende indsats til sttte for afholdelsen af valgene .
Hvorfor kan der ikke , naturligvis med sttte fra Den Europiske Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og andre internationale organisationer tillige ivrksttes en flles aktion fra Den Europiske Unions side til sttte for den valgproces , der senere skal fre til afholdelsen af valgene og fornyelse af forfatningen ?
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Fru formand , mine damer og herrer , Rdet har indtil nu ikke truffet nogen beslutning om at ivrkstte en flles aktion i Albanien som fastsat i artikel 1 , stk . 3 i traktaten ; men Kommissionen har heller ikke anmodet Rdet om at vedtage en sdan flles aktion , sdan som Kommissionen har ret til at gre i henhold til artikel I , stk .
8.3 i traktaten .
Hvad er der i virkeligheden sket ? Den Europiske Union har via Rdet erklret sin tilslutning til Sikkerhedsrdets resolution og sttter nu virkelig OSCE ' s initiativer .
<P>
Grkerne og Grkenland har tilbudt at yde - og yder - af sine sparsomme midler humanitr og anden bistand til den albanske befolkning , der er i s stor nd , og det samme gr andre medlemsstater .
Men Den Europiske Union som institution , der reprsenterer 15 befolkningers og regeringers flles vilje , er ikke til stede i Albanien .
<P>
Mine damer og herrer i Rdet og Kommissionen , Parlamentet kender ikke rsagerne til , at De ikke nsker en flles aktion .
Hvisken i krogene og korridorsnak er ikke nok .
Skyldes det ligegyldighed eller indbyrdes uenighed ?
Eller er De af den opfattelse , at Den Europiske Unions interesser bedst tjenes af en ikke-interventionspolitik ?
Hvad rsagerne s end er , er de imidlertid ikke gode nok til at retfrdiggre Den Europiske Unions officielle fravr fra begivenhederne i Albanien .
De aktuelle omstndigheder og ndvendigheden af at sikre de fremtidige muligheder for demokratisering og konomisk restitution i landet krver Den Europiske Unions officielle , aktive tilstedevrelse .
<P>
Til sidst vil jeg henvendt til de italienske medlemmer fra alle flje , der er til stede her i salen , sige , at Grkenland har accepteret Italiens ledelse af den styrke , der bliver sendt til Albanien , og har tillid til denne ledelse .
Og jeg vil ogs sige , at denne beslutning er truffet og stttes bde af den grske regering og den grske opposition .
Vi str sammen i denne sag , bortset fra en lille politisk gruppe , og jeg vil gerne opfordre ogs til italiensk sttte til dette initiativ .
Ingen af os kan bakke ud p nuvrende tidspunkt - hertil er vore forpligtelser over for Albanien og den albanske befolkning alt for store .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Fru formand , da jeg hrte de rede reprsentanter for Rdet og Kommissionen tale , mtte jeg stille mig selv sprgsmlet , hvilket Rd og hvilken Kommission de reprsenterer .
For mig ld det , som om de talte om en anden verdensdel , ikke om Europa , og om en anden union , i hvert fald ikke Den Europiske Union .
De flte intet behov hverken for at undskylde eller for at udtrykke deres beklagelse over , at de lukkede jnene , selv om de s begivenhederne udvikle sig i Albanien , for ikke at mishage deres srlige udvalgte , hr . Berisha .
<P>
Siden den seneste valgparodi i Albanien har medlemmer af alle Europa-Parlamentets grupper slet alarm flere gange med forskellige foresprgsler , og hver gang har vi fet det samme svar :  Vi kan oplyse det rede medlem , at vi vil undersge de fremfrte anklager og holde Dem orienteret  .
Men vi har ingen oplysninger fet .
Hvilket vi for vrigt aldrig fr , nr vi stiller sprgsml , s stor er Deres foragt for Europa-Parlamentet .
De tragiske begivenheder i Albanien kom bag p Dem .
Selv nu er De ikke kommet lngere end til det stadie , hvor De , som De selv sagde , flger situationen .
Deres indbyrdes stridigheder og forskellige interesser hindrer Dem i at skride til flles handling og fre flles politik som Den Europiske Union i Albanien .
<P>
Har De virkelig nu forstet , hr. rdsformand , at Berishas politi br irettesttes ?
Har De endelig forstet , at der findes en albansk mafia , og at den humanitre bistand risikerer at havne i de forkerte hnder og ikke komme den albanske befolkning til gode ?
De fr her den sidste chance for at flge de politiske linjer i EuropaParlamentets beslutningsforslag .
De er de moralsk ansvarlige for , hvad der er sket i Albanien , ligesom De er de moralsk ansvarlige for , hvad der skete i det tidligere Jugoslavien , og det er sidste gang , at Europas befolkninger tilgiver Dem .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , til forskel fra medlemmerne af min gruppe har jeg personligt underskrevet og vil stemme for kompromisforslaget til beslutning om Albanien , fordi jeg er enig i dens indhold og srlig i , at det haster med at udsende en international humanitr mission .
Den Europiske Union og srlig Italien er efter min opfattelse politisk og moralsk forpligtet til at hjlpe regeringen med at skabe national forsoning og genoprette et klima for fredeligt samvr og normalisering af demokratiet og alle de politiske krfter i Albanien , enten de udgr flertallet eller oppositionen , herunder grupperne i syd , som krver , at FN flger den internationale mission op , som skal ledes af mit land .
<P>
At undlade at komme Albanien til hjlp i dag ville vre en undladelsesforbrydelse , mens det er rimeligt og rigtigt , at Europa beskftiger sig med demokratiets skbne i et land , som ligger i Europa , og hvis politik indgr i den europiske .
I vrigt kan de , der ogs her i min egen gruppe har taget til orde mod missionen , ikke foresl holdbare umiddelbare alternativer , der ikke blot bestr i almindeligt holdte politiske planer , der ikke lser krisen i landet p kort sigt .
<P>
Efter min opfattelse m man sttte statsminister Finos koalitionsregering i alle dens politiske krav , fordi denne regering i dag er den eneste talsmand , der er i stand til at styre Albanien , og i denne forbindelse ville prsident Berisha efter min opfattelse gre vel i at ptage sig sit ansvar og effektivt bidrage til en politisk lsning af den albanske krise , frst og fremmest ved at stille sit mandat til rdighed for den nationale forsoning og fremme afholdelsen af nye valg .
<P>
Jeg vil nu rette en kritik mod Rdet og Kommissionen for at have glimret ved deres fravr i denne krise og overladt sprgsmlet til Italien alene og begrnset sig til at vre tilskuere til udbruddet af krisen og flygtningestrmmen uden at rre en finger .
Selv kommissr Bonino har forholdt sig fuldstndig tavs p sit kompetenceomrde , nemlig flygtningebistanden .
Jeg anklager derfor de europiske institutioner for at have forholdt sig passive og sledes svigtet deres rolle som sttte for den italienske regering i den svre krise , den er indblandet i .
Jeg hber p en ny flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der ogs gennem afstemninger med simpelt flertal kan hindre nye kriser .
For s vidt angr Albanien gr lsningen via omgende udsendelse af den internationale styrke , som jeg sttter , idet jeg ogs mod opfattelsen i min gruppe vil stemme for den .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , jeg vil indlede mit indlg med at udtrykke min beundring for de mange modige mnd og kvinder i Albanien , som har sat deres liv og dagligdag p spil i forsget p at bevare fred , orden og anstndighed i dette land .
Deres mod fortjener vor beundring og sttte .
<P>
Vi ved alle , hvad vi tnker inderst inde , og hvad vi frygter , nemlig at Albanien bliver til et nyt Bosnien , og hvis det sker , eksploderer hele Balkan .
Der er i den sammenhng , at vi skal se dagens forhandling .
S selvom vi beundrer den indsats , som Rdet og Kommissionen hidtil har gjort , m vi sige , at der bestemt skal gres mere .
<P>
Jeg deler den bekymring , nogle medlemmer har givet udtryk for i dag over , at den multinationale beskyttelsesstyrke ikke er tilstrkkeligt reprsentativ .
Der lgges helt rligt for megen vgt p Italien i et omrde , hvor historien burde fortlle os , at vi ikke burde placere Italien i en alt for udsat position .
Der er altid i sdanne situationer fare for , at beskyttelsesstyrken bliver en del af problemet i stedet for af lsningen , og det er den risiko , vi lber ved ikke at have en bredere sammensat beskyttelsestyrke .
<P>
Hvis der nogensinde har vret et tidspunkt for europisk solidaritet , s er det da nu , og jeg er helt enig med dem , der har opfordret til flles handling i Albanien , for historien har lrt os , at hvis vi vender det dve re til Balkan , skader det os alle .
Vi har alt for lnge vendt det blinde je til det , der sker i Albanien , og nu m vi tage flgerne .
Vi skal skaffe humanitr hjlp , vi skal have genskabt freden , vi skal sikre , at der gennemfres rigtige valg baseret p frie medier og respekt for loven .
Det bliver ikke let , og det krver en meget strre indsats , end vi hidtil har vret rede til at yde .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Fontana">
Fru formand , p to minutter kan man kun sige to ting .
Den frste angr Unionens rolle i den nuvrende krise i Albanien , en rolle , som trods sttte fra FN ikke indebrer , at Unionen skal ptage sig det fulde og direkte ansvar p grundlag af den gldende traktat . Der er nemlig tale om en samlet deltagelse , selvom missionen i Albanien i frste rkke kun omfatter visse af medlemsstaterne med Italien i spidsen .
Man har nu det indtryk , at Unionen endnu en gang har forpasset en historisk lejlighed til at udve en frstefdselsret , der vindes i marken , og som ingen i verden af politiske , kulturelle og geografiske grunde ville vove at stte sprgsmlstegn ved .
Risikoen ligger i , at der i det gamle Europa fortsat bestr den situation , som Luigi Sturzo beskrev med disse ord :  I alle staterne er alle borgerne ubevbnede , og alene regeringen er bevbnet .  P vort kontinent er alle staterne bevbnede , og alene de internationale myndigheder er ubevbnede .
Og da der ikke hersker fred uden ret eller ret uden sanktioner , m det enten lykkes for Europa hurtigst muligt at skaffe sig en enhedsstruktur for sikkerhed og forebyggelse af kriser , eller ogs er det dmt til at vre fange i naturstaten , hvori ethvert folk er henvist til alene at skaffe sig retfrdighed og regrediere i barbariet , sledes som det er sket i Bosnien og meget vel kan ske i Albanien .
<P>
For det andet vedrrer det virkelige problem i Albanien i dag , sledes som det er blevet sagt , ikke s meget de humanitre aspekter , levnedsmidler og lgemidler , som den ptrngende ndvendighed af at genetablere statsmagten p demokratisk grundlag og gre loven til den hjeste autoritet . En autoritet og en suvernitet , som i Albanien legitimeres fra grunden , dvs. ved nationale og frst og fremmest lokale valg .
Heraf flger , at der ikke i Albanien kan findes andre legitime autoriteter end statsoverhovedet og regeringschefen .
Der er kun nogen sandsynlighed for , at missionen vil lykkes , dersom man respekterer disse elementre regler . Den er derimod dmt til ynkeligt at mislykkes , dersom man ikke bekmper den leninistiske tendens , der endnu findes i det socialistiske parti , som regeringen Fino har en tendens til at sttte , samtidig med at han etablerer politiske aftaler med oprrsgrupperne og de bevbnede bander .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , det er besynderligt , men jeg er ndt til at sige det : Rdet og Kommissionen har med deres erklringer forsgt at spise os i Europa-Parlamentet af med en kop  politisk kamillete  , som herefter , via massemedierne , skulle g videre til den europiske offentlighed .
<P>
Hr godt efter , for dette er noget , De ikke kan lukke jnene for !
Der er tale om benlys og brutal militrintervention i et uafhngigt europisk land .
Der er tale om en intervention for at sttte Berishas korrupte og rveriske mafia-styre , som De har opfostret og nret og nu vil holde hnden over igen .
Men De har ikke ret - hverken De eller FN , under Annan , eller nogen andre organisationer - til at fratage den oprrte albanske befolkning dens umistelige ret til selv at afgre sin skbne . Ingen anden har denne ret .
De og alle andre , der str bag denne beslutning , som ikke nvner Berisha , og som giver sin uforbeholdne sttte til den militre intervention , har heller ingen ret til at trffe sdanne beslutninger her fra Deres lnestole , og sende vore snner , den europiske befolknings snner , ud i , hvad der mske bliver en massakre , hvor de skal drbe andre og selv vil blive drbt . Hvorfor ?
Af hensyn til illegale interesser og indflydelsessfrer i Albanien .
<P>
Mrk Dem mine ord !
Det vil aldrig g godt , for fr eller siden vil krisen bryde ud igen , og De vil ikke kunne skabe demokrati fra de multinationale militrkaserner .
Det bliver et  discount-demokrati  .
En variation af Berishas demokrati !
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Fru formand , har man fulgt debatten i dag , har man konstateret , at den ikke kun fres med klig forstand , men at den til dels ikke er fri for emotioner .
Ved den nuvrende situation i Albanien nytter det overhovedet ikke noget at sklde ud p kommunismen , at sklde ud p de albanske efterflgere , der heller ikke har spillet nogen strlende rolle .
Og de , der stadigvk taler om socialisternes tvivlsomme rolle i Albanien , m sprge sig selv , om dt ikke er det forkerte tonefald .
<P>
Det glder nemlig nu efter min mening om , at alle , der har den gode vilje , koncentrerer alle disponible krfter for at forbedre forholdene i Albanien , for at samarbejde , og ogs Berisha er ndt til at deltage konstruktivt i denne genopbygningsproces og bidrage til den .
<P>
Jeg vil gerne ppege , hvor serist vores Parlament hidtil og ogs igen i dag har frt debatten om situationen i Albanien .
Jeg tror , at debatten og ogs det flles beslutningsforslag , der kommer ind p alle vigtige elementer , viser , at vi er villige til at gre det ndvendige for at vre med til at sttte opbygningen i Albanien af nye strukturer p politikkens og konomiens omrde ; det har alle talere jo ogs givet udtryk for i debatten .
<P>
Trykket ligger p flles , for uden fllesskab vil opgaven ikke lykkes .
For s vidt hber jeg , at Rdets og ogs Kommissionens bebudede tiltag ikke har vret tomme lfter .
<P>
I begyndelsen var der i debatten tale om de ca . 500 millioner ecu , der er tildelt Albanien via PHARE-programmet .
Kommissionen vil - ikke i dag , men p et eller andet tidspunkt - skulle stille sig det sprgsml , hvor disse penge er blevet af .
Da jeg var i Albanien , s jeg i hvert fald ikke nogen af de projekter , der angiveligt har modtaget sttte herfra .
Jeg tror , man afsluttende m sige , at det internationale fllesskab , og isr Den Europiske Union , OSCE samt Den Internationale Valutafond nu har til opgave at sttte den makrokonomiske udvikling i Albanien , for at den albanske befolkning igen fr en fremtid .
Ellers , tror jeg , vil der p lang sigt eksistere drlige forhold i dette land .
Vi er i hvert fald villige til at bidrage med vores del til dette arbejde .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil stemme for det flles beslutningsforslag , selv om det er mangelfuldt , da det ikke behandler det problem , vi skal lse , srligt tilfredsstillende .
Problemet er et tillidsproblem .
Det er umuligt for os at forst , hvor dybtliggende albanernes mangel p tillid er - mangel p tillid frst og fremmest til Berisha og hans regering og for det andet til os , hele Den Europiske Union .
Og den er berettiget .
Mange har stttet og sttter stadig Berisha , som er den hovedansvarlige for de uregelmssige valg og den politiske krise , den hovedansvarlige for pyramidesvindelen og den hovedmistnkte for alle forsgene p at anvende ureglementerede lsninger i Albanien .
Han er helt igennem utrovrdig .
Hvis vi vil genoprette tilliden , m vi sttte den nationale forsoningsregering , Den Europiske Union m vre til stede lnge fr valget og under valget og bist i sprgsml , der vedrrer genoprettelsen af demokratiet , og der m ikke herske den mindste mistanke om , at vi sttter Berisha , fr han selv er bragt ude af billedet , og s er vi ndt til at kompensere for de tab , som ofrene for pyramidespillene har lidt .

De nvnte det sidste gang , hr. kommissr ; men jeg kan ikke se , at det er med i Deres erklringer i dag , heller ikke i Rdets og desvrre ikke i Parlamentets beslutningsforslag .
Uden denne kompensation vil en politisk lsning vre uholdbar .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Da det drejede sig om Beograd , stillede Den Europiske Union sig p fredsdemonstranternes side imod byens borgmester , Milosevic .
Og borgmesteren faldt .
Da det drejede sig om Bulgarien , stillede EU sig p fredsdemonstranternes side imod Videnov-regeringen .
Og Videnov-regeringen faldt .
Det samme sker i dag med Hviderusland og Lukasenko .
Man sprger derfor sig selv , hvorfor EU fortstter med at sttte og tolerere et styre , som underminerer den demokratiske udvikling i Albanien , nemlig Berisha og hans tilhngere , mens USA , som vi bestandigt flger i hlene p , nu har taget afstand fra Berisha .
<P>
Allerede da Den Europiske Union fulgte valget , og selv de socialistiske regeringer sendte deres prsident til landet fr valget eller dekorerede Berisha , ppegede venstrefljen - og vi gentager advarslen i dag , hvor vi er midt i en politisk krise , som hr .
Van den Broek ogs sagde - at vi , fr vi sender en fredsstyrke ud , er ndt til at imdeg de politiske problemer og fjerne den faktor , som underminerer den demokratiske proces i Albanien , ikke som hvn , men for at Albanien kan overleve .
<P>
Vi beklager , at Europa-Parlamentet i stedet for at skubbe Rdet i den rigtige retning med sin flles beslutning , kompromisforslaget , i virkeligheden blot tager Rdets holdninger til sig og udviser en skrmmende savoir-vivre over for Berisha .
Vi opfordrer til vedtagelse af vor gruppes ndringsforslag , som blandt andet krver prsident Berishas afgang , der vil forbedre situationen i Albanien .
<SPEAKER ID=104 NAME="Patijn">
Fru formand , De vil forst , at det ikke er let at reagere p indlg fra tyve forskellige rede medlemmer , hvoraf mange , med rette siger jeg , har udvist srligt engagement i og flelser med hensyn til udviklingen i Albanien .
Jeg m udtale forstelse for disse flelser , for somme tider bliver jeg grebet af rdsel , nr jeg ser , hvordan et europisk nabofolk kan ende i en sdan tilstand af anarki og selvfornedrelse .
Jeg tror , at vi alle sammen er overordentligt berrte af det , og det er ogs meget beklageligt .
<P>
Nr jeg vil reagere p hovedtrkkene i de rede medlemmers indlg , skelner jeg mellem tre sprgsml , som konstant tages op her .
Det frste sprgsml er : Har vi forudset dette , og har vi reageret hensigtsmssigt ?
Det andet sprgsml : Da det totale sammenbrud begyndte i februar / marts , reagerede Den Europiske Union da hensigtsmssigt ?
Det tredje sprgsml : Skal vi ikke gribe ind med meget mere robuste militre midler , end dem , der nu er under forberedelse ?
<P>
Det er de tre slags sprgsml , som jeg skelner imellem .
<P>
I anledning af det frste sprgsml vil jeg gerne opfordre Dem til ikke bagefter at erklre os selv for klogere , end vi var dengang .
Det er naturligvis nemt at se tilbage og sige : Vi har beget den fejl , og det skulle vi have forudset .
Men det har vi ikke .
Der er dog arbejdet meget systematisk i det forlbne r .
For det frste er det forbandede valg i maj 1996 omhyggeligt fulgt af en delegation fra OSCE .
Der er udarbejdet en rapport derom , hvori der er udvet megen kritik af valget , og hvori det blev anbefalet at afholde nyt valg i en rkke distrikter .
Rdet for Den Europiske Union har indtaget en tydelig politisk holdning hertil , i den forstand , at hvis OSCE-rapporten ikke gennemfres , er Rdet ikke rede til at tage yderligere skridt i udviklingen af forbindelserne med Albaniens regering , hverken med henblik p en konvention eller med hensyn til det konomiske samarbejde .
<P>
P det tidspunkt var det diplomatiske instrument det eneste instrument , som Den Europiske Union havde til rdighed .
Jeg vil lige nvne , at der i efterret blev afholdt lokalvalg , som Europardet fulgte , og som efter Europardets opfattelse forlb rimeligt .
P det tidspunkt var den politiske vurdering , at Albanien igen havde foretaget en vis vending i retning af normale demokratiske forhold , sledes at noget af presset blev ophvet .
I vinter er det blevet tydeligt , at der er meget mere galt , og i februar / marts begyndte egentlig oplsningen , mske igangsat af det kendte problem med pyramidespillene , men der ligger naturligvis et meget bredere problem til grund .
<P>
Krisen i Albanien er ikke nogen borgerkrig .
Ved krisen i Albanien er det ikke den ene etniske gruppe , der str over for den anden , og det drejer sig ikke om den ene traditionelt rodfstede politiske gruppering , som ikke under den anden dens plads under solen , det er i virkeligheden det fuldstndige sammenbrud af et sociokonomisk system , de regerende myndigheders fuldstndige tab af autoritet , bde p nationalt og p regionalt plan .
<P>
Da Rdet blev konfronteret dermed , var det frste sprgsml , som vi stillede : Vi m gre noget , men hvad er vores angrebspunkt ?
Det frste angrebspunkt , mine damer og herrer , er genoprettelsen af nogen form for offentlig orden , for ellers er der ikke noget at stille op . Alts frst optage kontakt med de forhndenvrende samtalepartnere : prsident Berisha , de politiske partier og de andre tilstedevrende magthavere .
Derfor har OSCE meget hurtigt sendt sin reprsentant , Dr .
Vranitzky , og Rdet sin formand , udenrigsminister Van Mierlo , til Albanien .
De har faktisk forsgt at tilvejebringe en aftale mellem alle berrte politiske grupperinger , idet to elementer var vigtigst : for det frste jeblikkelige foranstaltninger med henblik p genoprettelse af den offentlige orden p et minimalt niveau , og for det andet anvendelsen af en flles politisk proces , som skal fre til genoprettelse af de normale politiske og demokratiske forhold .
Denne aftale er indget , derp dannedes Finoregeringen , og denne forsger nu at handle .
De , som siger : Vi skulle have valgt side , vi skulle have sagt til den siddende prsident , at han skulle trde tilbage , de bengter den hjeste prioritet , nemlig genoprettelse af et minimum af offentlig orden , for under de davrende omstndigheder kunne man overhovedet intet stille op .
Det er sledes den vej , som vi ikke har valgt .
Nr vi her i Forsamlingen hrer : Det skulle De ikke have gjort , s tror jeg , at denne Forsamling , i hvert fald medlemmerne af Deres Forsamling , ikke indser , hvad hjeste prioritet er , det er nemlig genoprettelse af den offentlige orden .
<P>
Det tredje sprgsml er , og her tilslutter jeg mig ogs en rkke bemrkninger , som er gjort , om Den Europiske Union ikke skulle have optrdt mere handlekraftigt .
Der skulle jo vre reageret hurtigt og med militr magt , osv .
Dertil vil jeg sige flgende .
Den Europiske Union er ikke nogen militr organisation .
Den Europiske Union har ingen befjelser til militre sager og har ingen befjelser til forsvarspolitik .
Inden for rammerne af forholdet mellem institutionerne drfter vi sledes noget , som der ikke kan vre tale om .
<P>
Det andet er , det har jeg allerede sagt , at problemerne i Albanien ikke bestr i to kmpende parter , som vil hinanden til livs , og hvor en adskillelsesstyrke eller en ordensmagt skal gribe ind .
Problemet er et fuldstndigt sammenbrud af det sociokonomiske system og den nationale autoritet .
I betragtning af sikkerhedssituationen der - og De har alle kunnet f kendskab til den albanske gennemsnitsborgers vbenbesiddelsesniveau - ville det have vret fuldstndig uansvarligt , hvis en stor europisk politistyrke eller militrstyrke uden at tnke srlig meget over det ville vre lodset ind for lige at genoprette den offentlige orden .
Jeg synes , at de , som implicit eller eksplicit opfordrer dertil , handler uansvarligt .
<P>
Jeg er overordentlig taknemlig for , at en rkke lande - ikke inden for rammerne af Den Europiske Union , for den har ingen befjelser til det , Rdet har ingen befjelser p det militre omrde - har dannet en coalition of the willing , stttet af en kompetenceerklring via en resolution fra Sikkerhedsrdet , med henblik p at stille en multinational beskyttelsesstyrke til rdighed .
Denne bliver nu omhyggeligt udviklet . Det drejer sig om kompetenceomrde , spredning , opbygning og samarbejde p den ene side og hele det indviklede arbejde med , hvor kommandostrukturerne findes , og hvilke rules of engagement der er p den anden side .
Det er alt sammen ting , som skal overvejes mere omhyggeligt , for adskillige rede medlemmer har sagt det : Situationen er stadig usikker . Sikkerhedssituationen er risikabel , og hvis man ikke optrder yderst varsomt , planlgger meget omhyggeligt og s vidt muligt gr ud fra samarbejde med albanske myndigheder , som er rede til at samarbejde og ogs til at tilbyde deres tjeneste for ogs at kunne lade denne politimssige , militre myndighed spille en rolle , s tror jeg , at vi kan forvente alvorlige skuffelser med hensyn til anvendelsen af militre midler .
<P>
Sammenfattende : Hvis man i Deres Forsamling vil give udtryk for frustration og forlegenhed over , at et europisk broderfolk kan komme ud i en s ubehagelig situation , s har jeg den fulde forstelse herfor .
Men jeg synes ikke , at man her skal give udtryk for den flelse , som vi ogs mrker i Rdet , men skal udvise en fattet vurdering for i de forskellige faser af den krise , som er ved at udvikle sig , at kunne gre , hvad der er ndvendigt p et bestemt tidspunkt , og , det vil jeg endnu en gang gentage , hvad der er gennemfrligt .
Bde i Albanien og i den politiske beslutningsproces har vi at gre med noget , som er ndvendigt , men vi taler ogs om gennemfrlighed .
<SPEAKER ID=105 NAME="Neil Kinnock">
Fru formand , da jeg jo ikke har vret til stede under hele forhandlingen , vil jeg blot sige fra min kollega , Hans van den Broek , at han beklager , at have vret ndt til at forlade Parlamentet tidligere for at n et fly .
Det var bestemt ikke , fordi han selv nskede det .
Han bad mig ogs sige , at hvis der er specifikke sprgsml eller detaljer , der opstr i lbet af forhandlingen , som han naturligvis flger med strste opmrksomhed , vil han med glde besvare disse specifikke sprgsml skriftligt .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Fru formand , jeg mener , vi har pligt til at forhindre , at de europiske vlgere fr en forkert opfattelse af situationen .
Og det er meget vigtigt at understrege , at det er ukorrekt , at vi ikke kendte til nogen valgsvindel .
<P>
For det frste vidste vi , at der blev svindlet med valget , men gjorde intet .
<P>
For det andet er det ikke sandt , at vi prioriterede opretholdelsen af ro og orden , for hvis vi have gjort det , ville vi have afvbnet og oplst det hemmelige politi .
<P>
Befolkningen greb til vben i Albanien , fordi vi ikke gjorde noget og sledes skuffede dem .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Situationen i Hongkong
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Hongkong .
<SPEAKER ID=109 NAME="Patijn">
Fru formand , jeg vil takke Dem og Parlamentet for opfordringen til her i dag at tale om Hongkong .
Om mindre end 12 uger vil Hongkong blive overgivet til Den Kinesiske Folkerepublik .
Rdet imdeser Hongkongs fremtid med tillid og stoler p , at de ttte forbindelser mellem Det Forenede Kongerige og Den Kinesiske Folkerepublik vil garantere en smidig overgang .
Med en god overgang for Hongkong kan der vindes meget .
Hvad der sker med Hongkong , berrer alle handelsnationer , ogs Den Europiske Unions medlemsstater , hvis handel med Hongkong i 1996 belb sig til godt 43 mia ECU .
Hongkong er af vsentlig betydning som indfaldsport til Kina og et finansielt og kommercielt center for hele det asiatiske omrde .
Vi m imidlertid aldrig glemme , at det med hensyn til Hongkongs fremtid ogs glder fremtiden for Hongkongs 6 mio indbyggere , som har fet tilsagn om , at de kan fortstte deres nuvrende livsstil i de kommende halvtreds r .
<P>
De to parter ved overdragelsen , Det Forenede Kongerige og Den Kinesiske Folkerepublik , har frt udfrlige forhandlinger og vil fortsat gre dette for i de kommende fire mneder og ogs derefter at srge for en smidig overgang .
Mange aspekter af overgangen er allerede med succes frdigforhandlet og afviklet , ssom kontinuiteten i Hongkongs embedsmandsadministration .
Rdet hber , at de vrige overgangsproblemer i de resterende fire mneder vil blive klaret gennem gode drftelser .
<P>
I de forlbne mneder har der fundet en rkke begivenheder sted , som er vigtige for Hongkongs fremtid .
I december sidste r indfrte Kina et midlertidigt lovgivende organ , den skaldte Provisional Legislation , som fra 1. juli vil overtage det nuvrende lovgivende rds , det skaldte Legislation Council ' s , opgaver .
Rdet udtrykker hb om , at et sdant midlertidigt lovgivende organ ikke vil st i vejen for en smidig overgang og for Hongkongs fremtidige udvikling .
Rdet gr ud fra , at det midlertidige lovgivende organ hurtigst muligt efter overdragelsen af suverniteten vil blive erstattet af et permanent lovgivende organ , som vlges i overensstemmelse med de principper , der er fastlagt i den grundliggende lov , den skaldte basic law .
<P>
Endvidere er hr . Tun Chi Wa udnvnt til fremtidig chief executive , og han har udpeget sine fremtidige rdsmedlemmer .
Rdet hilser udnvnelsen af hr . Tun velkommen , hvorved et usikkerhedsmoment om overdragelsen er fjernet .
Af valget af Tuns topembedsmnd og medlemmerne af det Udvende Rd fremgr det , at han er fast besluttet p at garantere strst mulig kontinuitet i centraladministrationen , hvilket Rdet hilser velkommen .
<P>
Hr . Deng Xiaopings dd , arkitekten bag princippet om t land , to systemer , forventes ikke at fre til en ndring af Kinas politik med hensyn til Hongkong .
<P>
Det er nu p tide at rette vort blik mod fremtiden og have tillid til , at Den Kinesiske Folkerepubliks regering virkelig vil fre princippet t land , to systemer ud i praksis fra 1. juli .
En blomstrende og stabil srlig administrativ region , SARHK - jeg beder Dem undskylde dette akronym , men jeg har ikke fundet p det - er uden tvivl ogs den kinesiske regerings nske .
<P>
Det Europiske Rd i Dublin i december sidste r har p ny bekrftet den store betydning , som Den Europiske Union tillgger den fremtidige fred og velfrd i den srlige region Hongkong som en del af Den Kinesiske Folkerepublik samt Den Europiske Unions nske om at gre , hvad der er muligt , for at bidrage til en smidig overdragelse .
Vi gr med megen energi en indsats for fortsttelsen af forbindelserne med SARHK i Verdenshandelsorganisationen og i andre tilflde , hvori Hongkong kan handle autonomt i kraft af basisloven .
Rdet har anmodet Kommissionen om i lbet af 1997 at fremstte forslag , hvormed et nrt konomisk samarbejde med Hongkong kan garanteres bedst muligt .
Rdet i Dublin understregede ligeledes sin fulde sttte til SARHK ' s specifikke status og dets borgere i alle henseender inklusive deres ret til reprsentative demokratiske institutioner , sledes som de allerede eksisterer .
<P>
Den fuldstndige gennemfrelse af den flles erklring er den bedste garanti for , at Hongkong med succes vil fortstte med at eksistere , og at dens indbyggere kan fortstte med at leve livet , som de er vant til .
Rdet vil derfor omhyggeligt fre tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i den flles erklring , som er en internationalt bindende konvention mellem Det Forenede Kongerige og Den Kinesiske Folkerepublik .
<P>
Konkluderende vil jeg sige , at mange betingelser for fortsttelsen af Hongkongs succes er opfyldt .
konomien er sund , og menneskene synes at imdese fremtiden med tillid .
Men det er uundgeligt , at der ogs er tale om bekymringer og angst i denne periode .
I tider med forandring er det normalt .
Hvad der er pfaldende , er , at det for det meste er mennesker uden for Hongkong , som er bekymrede , medens strstedelen af borgerne i selve Hongkong i al almindelighed synes at imdese fremtiden mere optimistisk .
<P>
Det Europiske Rd i Dublin har udtalt sin sttte til Hongkong .
Rdet vil fortsat flge udviklingerne nje , indtil overdragelsen af suverniteten finder sted og ogs bagefter , nr Kina med sin politik med t land , to systemer vil udforme det , som s vil hedde special administrative region Hongkong .
Rdet har tillid til Hongkongs fremtid og vil gre en indsats for snvert samarbejde p alle mulige omrder .
<SPEAKER ID=110 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over denne lejlighed til at drfte Hongkong , og jeg takker Parlamentet for at gre dette muligt i dag gennem disse forslag .
Jeg vil her i dag kun tale om Hongkong , men Parlamentet kan vre forvisset om , at den politik , jeg beskriver her , ogs vil dkke Macao , der naturligvis i fremtiden vil blive behandlet mere indgende , bde her og andre steder .
<P>
Med overfrslen af overherredmmet over Hongkong , som hr . Patijn netop sagde , der sker om blot tolv uger , er denne forhandling meget relevant , men det er ogs en god lejlighed til at se p tiden efter overdragelsen den 1. juli og overveje , hvordan forholdet til Hongkong som en srlig administrativ region i Kina vil udvikle sig i fremtiden .
Vi mener , at Hongkong kommer til at spille en vigtig , positiv rolle for vort forhold til Kina i de kommende rtier .
Som det vil vre Parlamentet bekendt , har Den Europiske Union i de seneste r benyttet enhver lejlighed til at understrege den betydning , den tillgger Hongkongs fremtid .
Det Europiske Rd har gentagne gange understreget Unionens store interesse i Hongkongs fremtid og konomiske velfrd .
Den Europiske Unions konomiske interesser i Hongkong er bde store i omfang og dybt rodfstede .
Hongkong er vor tiende strste handelspartner med over 100 finansselskaber fra Unionen og omkring 250 europiske virksomheder , der har oprettet regionalt hovedkvarter dr .
<P>
Men vore interesser er ikke alene konomiske og kommercielle .
Der bor flere europere i Hongkong end i nogen anden by i Asien , og Hongkongs benhed betyder naturligvis , at vi har mange vrdist til flles .
Hongkong er og br derfor fortsat vre en af vore vigtigste partnere i Asien .
I de kommende uger vil Kommissionen derfor udarbejde en meddelelse , der ogs tilstilles Parlamentet , som indeholder en omfattende beskrivelse af vort fremtidige forhold til Hongkong .
<P>
Kommissionen mener , at en effektiv gennemfrelse af den kinesisk-britiske flles erklring og fuldstndig overholdelse af grundloven ( Basic Law ) er den bedste mde at beskytte Den Europiske Unions meget reelle interesser i Hongkong og ogs af stor betydning for at sikre forholdene for befolkningen i Hongkong .
Vi sender dette klare budskab til regeringen i Den Kinesiske Folkerepublik ved enhver lejlighed .
En effektiv gennemfrelse af den flles erklring og grundloven ( Basic Law ) betyder , at Hongkong som en srlig administrativ region ( SAR ) under Kina kommer til at nyde godt af en hj grad af selvstndighed , ikke kun i konomiske anliggender , men ogs administrativt , finansielt og retligt .
<P>
Erklringen og grundloven ( Basic Law ) bekrfter ogs de centrale frihedsrettigheder i Hongkong , herunder ytringsfrihed , foreningsfrihed og religion , bde i teori og praksis .
Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder vil fortsat vre gldende i Hongkong .
<P>
Af indlysende grunde har der vret mange bekymringer om , hvorvidt disse ordninger kan fortstte i fremtiden .
Disse ordninger findes imidlertid tydeligt beskrevet i den flles erklring og grundloven ( Basic Law ) , og det skal betragtes som en grundlggende garanti for befolkningen i Hongkong .
Det er bestemt noget , som vi vil se nrmere p i de kommende r , og Kommissionen forventer , at der i den eksisterende flles udenrigs- og sikkerhedspolitiske mekanisme tages hensyn til Hongkong , da FUSP-instrumenterne jo er opfundet til at blive brugt .
<P>
De dybe europiske , amerikanske og japanske interesser i Hongkong er ikke den eneste grund til at have tillid til , at Hongkong fortsat vil vre en vigtig partner i det internationale samfund .
Den flles erklring er en international aftale , der beror hos FN , men det er endnu vigtigere , at den internationale dimension er et centralt aspekt i bde den flles erklring og grundloven ( Basic Law ) .
Hongkongs stemme vil fortsat kunne hres som en selvstndig tone i mange internationale organisationer , og Hongkong vil kunne undertegne internationale aftaler p omrder , der falder under Hongkong SAR ' s selvstndige ansvar .
<P>
I de kommende r forventer vi , at Hongkong bevarer sin status som en effektiv og selvstndig partner i konomiske anliggender og p andre politiske omrder , der er forbeholdt SAR .
Jeg understreger , at det er i alles interesse , bde i og uden for Kina , at bevare den internationale tillid til Hongkong .
Usikkerhed om den lovgivningsmssige proces og retssystemet i Hongkong kan kun vre til skade for denne tillid .
Derfor er vi bekymrede over en vis udvikling i de seneste mneder i forbindelse med den lovgivende forsamling og lovgivningen om borgerrettigheder .
<P>
Vi lever i en flsom tid , og det er meget vigtigt , at Hongkongs befolkning og det internationale samfund forsikres om , at demokratiet , borgerrettighederne og statssamfundet ikke oplses .
En klar meddelelse om , at valg til en ny lovgivende forsamling , valgt p et frit , retfrdigt grundlag , helt bestemt bliver afholdt kort efter overdragelsen , vil vre en utvetydig , vigtig sikkerhed for en stabil fremtid i Hongkong .
<P>
Hong Kong Special Administrative Region - SAR - som den er beskrevet i den flles erklring og grundloven ( Basic Law ) fr naturligvis en enestende status , men selve dette enestende gr det dobbelt s vigtigt , at befolkningen i Hongkong , resten af Kina og det internationale samfund giver Hong Kong SAR en chance for at fungere efter hensigten .
Jeg forsikrer Parlamentet om , at Hongkong ikke kommer ud af Kommissionens sgelys .
Tvrtimod kan vi , som vi foreslr i den kommende meddelelse , spille en rolle for bevarelsen af Hongkongs tradition for benhed og internationalisme ved at flge situationen meget nje og for det andet ved at udvikle kontakten yderligere .
<P>
Vi har derfor til hensigt at overvge og regelmssigt rapportere om alle aspekter af livet i Hongkong , og jeg kan bestemt bekrfte , at dette kommer til at omfatte en formel , rlig rapport til Rdet og Parlamentet om alle sprgsml af relevans for forholdet mellem EU og Hongkong , ikke mindst politiske og kommercielle anliggende , menneskerettigheder og samarbejde .
<P>
I Kommissionen pregner vi endvidere at bygge p det fremskridt , der er gjort i de seneste r , ved at intensivere bndene til Hongkong , som s mange europiske borgere - studerende , besgende og forretningsmnd - har gjort .
Siden 1993 har vort kontor spillet en kritisk rolle for udviklingen af vort forhold til dette omrde , og vi tillgger dets rolle stor betydning som et uafhngigt kontor , der skaber en direkte forbindelse til Bruxelles .
Kontoret vil ogs udve denne funktion i fremtiden .
<P>
Vi vil arbejde p at sikre , at denne intensivering af forholdet fortstter , og vi glder os til en aktiv gennemfrelse af den flles erklring og grundloven ( Basic Law ) og en yderligere udvikling i vort forhold til Hongkong i de kommende r .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen og Rdet for deres klare udtalelser og s begynde med at fortlle , hvad denne forhandling ikke handler om .
Den handler ikke om Kina .
<P>
Efter den 1. juli vil Hongkong blive ledet efter princippet t land , to systemer , og logisk nok skal Hongkong derfor diskuteres som en selvstndig enhed og m ikke kun bruges som en slags trojansk hest til at drfte og kritisere Kina .
<P>
Vi har bedt om denne forhandling af to srlige grunde , som vi nsker at understrege .
For det frste er Hongkong efter 1. juli ikke lngere alene et britisk anliggende , det er et anliggende for hele Den Europiske Union .
Og for det andet - som ogs isr hr. kommissr Kinnock sagde - er en fredelig overgang for Hongkong i alles interesse .
Hongkong er verdens ottende strste handelsenhed ; det er regional havneby for Sydstasien ; og den er port til handel med Kina og som sdan en drivkraft for konomisk vkst i verden .
<P>
En vellykket overgang vil vre til fordel for alle .
En mislykket overgang vil p samme mde vre til skade for alle .
En drligt hndteret overgang vil isr skade den vigtige politiske udvikling i regionen , herunder efter min mening Kinas eventuelle medlemskab af WTO , som vi alle hber p , hellere fr end senere .
Som bde Rdet og Kommissionen har sagt , er der naturligvis ingen grund til , at overgangen ikke skulle g godt .
Den kinesiske regering har indget en klar forpligtelse til at overholde grundloven ( Basic Law ) og den flles erklring , og jeg nsker bestemt ikke at stte sprgsmlstegn ved dette lftes gthed .
Beslutningen om at lade de eksisterende kinesiske tjenestemnd blive i Hongkong er et vigtigt tegn p tillid p dette omrde , isr p grund af deres hje kvalifikationer .
<P>
Der er naturligvis et par omrder , der vkker bekymring .
Indfrelsen af en forelbig lovgivende forsamling var i vrste fald ulovlig , som guvernren pstr , eller i fald bedste uklog , uberettiget og undvendig , som amerikanerne har sagt .
Planen om at tilbagekalde eller ndre Bill of Rights Ordonnance - som omfatter bestemmelser fra den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder - og Societies Ordonnance - som jo trods alt sigtede mod triaderne - samt Public Order Ordonnance , der omhandler mder og demonstrationer , m ndvendigvis skabe uro om fremtiden for menneskerettighederne i Hongkong .
Den mde , som et forberedende udvalg hemmeligt foreslog disse foranstaltninger p , giver os heller ikke megen tillid til fremtiden .
<P>
Som formanden for advokatsammenslutningen i Hongkong for nylig skrev , er det sdan , at loven krver , at processen med at vedtage og tilbagekalde love er ben , skal begrundes og vre i overensstemmelse med loven .
Jeg tror ikke , at disse forslag opfylder det krav , og derfor er det vigtigt , som hr . Kinnock ogs sagde , at der afholdes valg til en ny lovgivende forsamling s hurtigt som muligt .
I henhold til artikel 70 i grundloven ( Basic Law ) skal disse valg afholdes inden for tre mneder efter oplsningen af den eksisterende lovgivende forsamling .
Da det bliver oplst ved midnat den 1. juli - eller rettere et minut over midnat den 1. juli - skal disse valg afholdes i r og ikke til nste r , som der har vret krav om fra forskellig side i Hongkong .
<P>
Et retssamfund er naturligvis af afgrende betydning for fremtiden , og alligevel har en kinesisk reprsentant , der kommenterede den forelbige lovgivende forsamling , sagt , at dette system eksisterer under et retssystem , der er forskelligt fra den lovgivende forsamling i britisk Hongkong .
Men man har lovet en viderefrelse ned i de mindste detaljer af Hongkongs retssystem , og derfor m vi krve , at loven anvendes konsekvent i henhold til grundloven ( Basic Law ) .
<P>
Da jeg var i Hongkong , fortalte flere mig , at de , hvis retssager endnu ikke er afgjort , beder om at f dem udsat til efter den 1. juli , fordi de tror , at de mske fr srbehandling efter den dato .
Det m ikke ske .
Der skal vre respekt for loven . Hr .
Tung fortalte mig ligeledes under en samtale , at han ikke nsker udenlandsk indblanding i Hongkongs politiske aktiviteter .
Det er jeg enig i .
Jeg har jo ogs sagt , at millionrer fra Hongkong ikke skal sttte det britiske konservative parti , hvilket de hidtil har gjort !
Men sprgsmlet er , hvor langt denne lov gr .
Omfatter den al politisk aktivitet , for i det tilflde kan fagbevgelsen ikke deltage i internationale fora eller i menneskerettighedsgrupper .
<P>
Den bedste garant for menneskerettighederne er folks mulighed for at samarbejde p internationalt plan .
Derfor er det vigtigt , at vi i dag fr afsendt det budskab , at menneskerettighederne ikke bare er en ekstra luksus , de er en vigtig forudstning for en moderne konomi .
Man kan ikke have konomisk frihed uden politisk frihed .
Derfor er det s vigtigt , at Ministerrdet taler med n stemme i denne sag - ikke som det har gjort i andre sager for nylig - og gr det klart , at vi vil gre meget for at sikre Hongkongs fremtid og velfrd .
Jeg bifalder derfor hr . Kinnocks udtalelse om , at Kommissionen vil overvge overgangen i alle dens aspekter .
P den mde kan vi sikre , at vi alle nyder godt af fortsat velstand i Hongkong .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg nsker ikke at delgge den store enighed , der hersker under denne forhandling , for jeg ved , at de fleste af os er enige i den beslutning , der ligger p bordet .
Men jeg vil dog ppege over for Parlamentet , at samtaler om Kina skaber visse problemer for medlemmerne af Det Europiske Socialistparti , da jeg har hrt , at det kinesiske kommunistparti er en ssterorganisation til PSOE .
Jeg ved virkelig ikke , hvorfor millionrer fra Hongkong ikke har givet penge til  New Labour  , men svaret taler vist for sig selv .
<P>
Jeg vil gerne takke Rdet og Kommissionen for deres kommentarer .
Rdet kunne nsten have fet skrevet sin udtalelse i Paris ; den optimistiske tone vedrrende Kinas intentioner kunne have vret skrevet p fransk .
Jeg har bemrket , at franskmndene er i Beijing for at sge at f ophvet EU ' s vbenembargo , og jeg vil gerne takke formandskabet for det arbejde , det har gjort for at f vedtaget en resolution om menneskerettigheder vedtaget i Genve .
Det er mske begyndelsen p , at Den Europiske Union beholder sine vben i stedet for at slge dem til Beijing .
Ogs tak til Kommissionen for en meget detaljeret udtalelse , der i hj grad forsikrer os om , at i hvert tilflde Kommissionen vil tage et vist hensyn til situationen i Hongkong efter overtagelsen .
<P>
Det er ganske rigtigt , at Hongkong er af stor konomisk betydning for Den Europiske Union .
Kommissionen har allerede beskrevet nogle af aspekterne herved , men jeg vil gerne sige , at der er 45.000 europiske borgere i Hongkong ; at Den Europiske Union er Hongkongs tredjestrste handelsepartner efter Kina og USA ; at Hongkong er Den Europiske Unions tolvtestrste handelspartner i verden ; og at vor eksport til Hongkong belber sig til 2.000 ECU pr. indbygger i Hongkong , hvorimod Australien kun tegner sig for 400 ECU og Japan for 200 ECU .
Hongkong har naturligvis fungeret som depot for eksport til Kina i flere generationer , men p det seneste - siden reformerne i Kina - er denne eksport steget med 500 % .
<P>
Som kommissren sagde , har mange europiske virksomheder hovedkontor i Hongkong , og der findes 44 banker fra Hongkong i Unionen .
S det viser lidt , hvor vigtigt dette omrde er for os i Europa , ikke kun for briterne , men for europerne som helhed .
<P>
Jeg vil lige tilfje , at Hongkong med en befolkning p 6 millioner producerer omkring 23 % af Kinas rigdom som helhed og for indevrende nyder godt af et fuldstndigt demokrati .
Jeg er sikker p , at Kommissionen omhyggeligt vil overvge isr den politiske og sociale udvikling i Hongkong efter valget , og jeg er enig med hr . Titley i , at der br afholdes retfrdige , frie valg baseret p valgret for alle voksne inden for tre mneder efter overtagelsen den 1. juli .
Det er efter min mening det vigtigste krav , som det internationale samfunds helt berettiget stiller til Kina , nr det overtager omrdet .
Jeg deler ikke selv den overvldende optimisme , som hersker i Rdet og hos andre kommentatorer .
Vi skal vre p vagt , og det hber jeg , at hele Parlamentet vil vre .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , det forekommer mig , at de skrbelige lfter , der er afgivet af Kina , lidt efter lidt bliver svigtet . Hvad hr .
Titley end siger , kommer vi ikke udenom , at Hong Kong-problemet netop er Kina . Ogs de traktater , der er undertegnet af denne store handelspartner for mange af Den Europiske Unions medlemsstater , svigter , fordi det lovgivende rd , der blev demokratisk valgt i september 1995 vil blive oplst , dersom det str til det nye kinesiske styre i Hong Kong , og de love , der omhandler og beskytter pressefriheden og foreningsfriheden vil blive ophvet , og foreningerne ikke lngere vil have ret til at opretholde forbindelser med udenlandske organisationer , og der vil blive indfrt begrnsninger for forsamlings- og ytringsfriheden .
<P>
Hvis vi ikke skal beskftige os med Kina , hr . Titley , ved jeg ikke , hvad vi ellers skulle beskftige os med .
Jeg henvender mig naturligvis til Rdet , der har vist en optimisme , der efter min mening er ubegrundet p baggrund af den nuvrende situation .
Jeg finder derfor , at den forpligtelse , kommissr Kinnock har ptaget sig for os , til at srge for , at Kommissionen ivrkstter en fortsat og konstant overvgning af situationen i Hong Kong , vel er af stor betydning , men utilstrkkelig .
<P>
Vi krver , at man inden udgangen af maj tilstiller Europa-Parlamentet en redegrelse for situationen for menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder , og vi krver , at Kommissionen udvider sin diplomatiske reprsentation i Hong Kong , og at situationen holdes under streng kontrol .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , det er tretten r siden , at den kinesisk-britiske flles erklring blev undertegnet ; i 13 r har vi hrt briterne sige til deres europiske partnere :  I skal ikke vre bekymrede , Hongkong er sikker i vore hnder .
 Der er nu mindre end 13 uger , til Hongkong bliver en srlig administrativ region under Den Kinesiske Folkerepublik ; mindre end 13 uger for Europa til at beslutte sig til , hvordan vi skaber en sammenhngende flles holdning til Hongkong , og hvordan vi lser de uafklarede problemer .
<P>
Rdsformanden talte om Hongkongs betydning for erhvervslivet .
Jeg vil gerne fortlle ham , at problemer med demokratiet skaber problemer for erhvervslivet .
Jeg synes ikke , at hans tale ser ud til at vre skrevet i Paris , snarere i de hule haller i udenrigsministeriet i London .
<P>
Min prioritet er ikke kun erhvervslivet , det er menneskene .
Formandens kollega , hr . Van Mierlo , var ndt til at skrive et brev til sine kolleger for ti dage siden om Europas manglende evne til at n frem til et flles forslag om Kina ved FN ' s menneskerettighedskonference i Genve .
Hvis vi har et problem med menneskerettighederne for 1 , 5 mia. mennesker , hvilket hb er der da for menneskerettighederne for de 6 millioner i Hongkong ?
<P>
Hvis der er t omrde , hvor de europiske lande kunne drage fordel af at st sammen bag det europiske flag , s er det i forholdet til Kina .
Kina har kundgjort sin hensigt om at tilbagekalde dele af Bill of Rights Ordonnance og 25 andre love og at nedlgge den direkte valgte lovgivende forsamling .
<P>
S sent som i sidste mned tog jeg med en gruppe af andre medlemmer til Hongkong , og jeg kan fortlle rdsformanden , at frygten ikke kun findes udenfor , den findes ogs i Hongkong .
Jeg hber , at Rdet sammen med Det Forenede Kongerige vil sge at f henvist sprgsmlet om nedlggelsen af denne forsamling til den internationale domstol .
<P>
I Hongkong mdtes vi med regeringslederen , hr . Tung .
Han er benbart en god mand , og han forsger at udfylde dette vanskelige hverv , s godt han kan .
Men hvis det viser sig , at der , nr han taler om de traditionelle kinesiske vrdier , er tale om de samme som de asiatiske vrdier , der praktiseres andre steder i Asien , eller endnu vrre som devisen famille-patrie-travail , der engang var s moderne her i Europa , s kommer de liberale , demokratiske krfter , som vi ogs mdtes med i Hongkong , til at st over for en meget stor opgave , og de fr hrdt brug for vor hjlp .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe i Parlamentet nsker , at Europa vedtager nogle nye ngletemaer for overvgningen af situationen i Hongkong : rvgenhed , aktiv hjlp og ingen tolerance .
Kina er verdens strste totalitre stat .
Lad os overtale dem til at indfre demokrati og frihed .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , en fredelig lsning p problemet med Hongkong er et positivt eksempel p , at det kan lade sig gre at forhandle sig frem til en lsning p et meget vanskeligt problem .
P et tidspunkt hvor der er s mange konflikter i verden , ogs i Europa , synes jeg , at vi skal glde os over , at overdragelsen sker uden stridigheder - efter en gnidningsls overgang , som formanden sagde .
Men det betyder ikke , at alle problemer er lst .
<P>
Jeg vil komme med to kommentarer til dette emne . Selvom det er rimeligt at erindre om Europa-Parlamentets traditionelle holdning til menneskerettigheder - som jeg deler - er det ikke en god id at ville styre kinesernes sociale og politiske liv ved at opstille krav , som man ikke stiller andre regeringer ; jeg mener , at der her bruges forskellige mlestokke .
<P>
For vrigt vil jeg gre opmrksom p , at jeg ikke er enig i den sttte , der ydes til den amerikanske lov om Hongkong . Med hvilken ret lovgiver den amerikanske Kongres om Hongkong ?
Vi kender ikke denne lov , og s bliver vi bedt om at stille os p samme side som den !
Det kan vist ikke kaldes en fornuftig holdning til dette sprgsml .
Jeg kan for vrigt konstatere en helt anden tone i Rdets redegrelse .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
I det seneste nummer af Hong Kong Human Rights ' Monitor Newsletter kan man lse flgende :  History will judge Britain poorly for holding the Hong Kong people back from political life  .
<P>
Jeg tror , at man kan sammenfatte Hongkong-problemet sledes , at det er blevet skabt af Storbritannien , men udnyttes af Kina .
Desvrre kom demokratiseringen af Hongkong jo frst i gang efter indgelsen af den kinesiskbritiske aftale i 1984 .
Det er jo det , der er grundlaget for Kinas pstand om , at guvernr Pattens demokratireformer strider mod aftalen .
Samtidig str det klart , at demokrati og menneskerettigheder har et moralsk og politisk egenvrd , som m veje tungere end de internationale aftaler , som er blevet indget hen over hovedet p den berrte befolkning .
<P>
Ganske vist udviser den kinesiske holdning visse positive trk , sdan som det ogs bemrkes i den flles beslutning .
Men der er langt mere at vre bekymret over .
Jeg kan derfor tilslutte mig de talere , som er oprrte over , at Rdets reprsentant synes at vre s lidt bekymret over , hvad der aftegner sig i forbindelse med Hongkongs overgang til kinesisk styre .
Der er al mulig grund til virkelig at understrege ndvendigheden af til stadighed at overvge udviklingen i Hongkong og af at have et beredskab for , hvilke foranstaltninger der vil kunne trffes fra Unionens side .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , heller ikke jeg er enig i Rdets optimisme .
Jeg synes , at man i tilstrkkelig hj grad har mindet om de ting , som ikke er i orden , isr oplsningen af den lovgivende forsamling , men ogs for ganske nylig fyringen af syv af de otte rektorer for universiteterne i Hongkong , hvilket ikke lover godt for det samarbejde , der kunne etableres med disse universiteter .
<P>
Jeg er ikke blandt dem , der mener , at man kan hbe at have to systemer i et enkelt land .
Jeg mener , at vi br arbejde for at f et enkelt system i t land .
Problemet er at f de ansvarlige i Peking til at forst , at det er systemet i Hongkong , der skal vre gldende i hele Kina . Man kan fremstte bemrkninger , som ogs hr .
Gahrton lige har gjort , om manglerne ved den britiske regerings mde at indfre demokrati i Hongkong p , men man glemmer alt for ofte , at demokrati ikke kun handler om valg .
<P>
Demokrati er ogs et lovgivningssystem og et retsvsen , der fungerer , noget , som visse kinesiske myndigheder begynder at forst vigtigheden af .
Man har sledes kunnet lse de erklringer , som hr .
Chao Cheu , formand for forsamlingen , har fremsat .
Jeg mener , at vi skal insistere over for de kinesiske ansvarlige og sige til dem , at Hongkong skal vre en model , at det er det gldende system i Hongkong , som skal eksporteres og blive det eneste system i hele Kina .

Der skal naturligvis indfres forbedringer - der er for eksempel alle valgaspekterne , alle aspekterne med borgerrettighederne - men jeg mener , at Hongkong virkelig er udgangspunktet for indfrelse af demokrati i Kina .


<P>
Vi har med glde hrt erklringerne fra Kommissionen , hvor den lover at udarbejde regelmssige rapporter om situationens udvikling .
Vi hber , at Rdet ndrer politik .
Det er ikke det nederlandske formandskab , der er under angreb , for den har gjort et fortrinligt arbejde i FN ' s menneskerettighedskommission , hvilket ikke kan siges for alle de vrige medlemsstater .
Der er isr fire , som har gjort et ekstremt drligt arbejde , og det mener jeg skal ndres .
Men det kan kun ndres med en flles udenrigspolitik .
Jeg mener , at der ogs her skal gres meget inden rdsmdet i Amsterdam .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Hindley">
Hr. formand , min kollega , hr . Titley , har helt ret i at advare folk om ikke at bruge Hongkong og menneskerettighederne dr som en kp til at sl Kina med .
De , der gr det , hjlper ikke Hongkong .
Men han tager helt fejl , nr han siger , at forhandlingen ikke drejer sig om Kina .
Hele problemets art , alle de problemer , vi har med Hongkong , er jo baseret p de problemer , som Storbritannien har med at overdrage de sidste rester af sit imperium og p den kraftige flelse af sret stolthed og ydmygelse , som Kina fler ved at have overdraget omrdet til mit land i tidligere tider .
Jeg har lyttet til kinesiske politikere i de sidste 13 r , og den undertone af dyb vrede ligger enten helt oppe p overfladen eller lige under .
<P>
Det er interessant i forbifarten at konstatere , at det ikke forholder sig sdan med Portugal og Macao .
Men det ndrer ikke ved , at der stadig er vrede til stede .
Det er der nogle problemer med at forst , men de er endt som angreb p guvernr Pattens reformer .
Argumentet om , at de kommer for sent , synes jeg er at skyde forbi mlet .
Nr man n gang har demokrati , ja , s er det der .
Det er mske et godt argument i en diskussion at sige , at de kommer for sent , men der er virkelig ikke meget grundlag for at sige det .
<P>
Vi er ndt til at forst , at guvernr Pattens reformer nu nyder almen sttte .
Det er det vigtigste .
Kineserne har benbart vanskeligt ved at forst noget , som hr . Watts og andre har ppeget , nemlig at Hongkong ikke kun er en pengemaskine ; Hongkongs konomiske liv afhnger af , at borgerne har det godt , og det har de ikke forstet endnu .
<P>
Storbritanniens styre slutter . Noget ved navn Europa kan for at bruge Hongkongs udtryksmde blive det tog , der viderefrer interessen .
Europa er et hensigtsmssig forum for os til at fortstte dialogen med kineserne uden kolonifortiden og vreden fra den tid .
<P>
Og s kun to ting mere .
Den ene til Rdet : Det skal hurtigt sikre , at borgere med et SAR-pas kan rejse frit i EU ' s femten medlemsstater .
For det andet til Kommissionen : Jeg glder mig over Neil Kinnocks udtalelse .
Men kan vi presse Kommissionen til at udforme en handels- og samarbejdsaftale med Hongkong-SAR s snart som muligt ?
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , trods systematisk undertrykkelse og manglende overholdelse af menneskerettighederne i Kina er den vestlige verden pinligt tavs .
Grunden er desvrre indlysende : Kommercielle interesser dikterer politikken over for Kina i bde USA og mange europiske medlemsstater .
Det ser ud til , at de foretrkker at glemme begivenhederne p Den himmelske freds plads , og alligevel protesterer de samtidig hjlydt om undertrykkelse af demokrati og menneskerettigheder i andre dele af verden , hvor handelen ikke er s stor .
Jeg synes , at dette hykleri skal stoppes , og det skal vre nu .
<P>
Begivenhederne i Hongkong efter overdragelsen den 1. juli i r kan blive afgrende og afslrende for , hvilken rolle Kina har til hensigt at spille i denne region .
Kina har i den flles erklring mellem Kina og Storbritannien lovet , at Hong Kong Special Administrative Region vil f en hj grad af autonomi undtagen i udenrigs- og forsvarsanliggender .
Den Europiske Union skal sikre , at disse internationale lfter holdes .
I den sammenhng glder jeg mig over Kommissionens udtalelse , selv om jeg er bekymret over Rdets kommentarer .
<P>
Oplsningen af Hongkongs lovgivende forsamling er et drligt tegn , og det glder ogs Kinas ord om at begrnse forsamlingsfriheden og ytringsfriheden og om ndringen af sammenstningen af ens statsforvaltning .
<P>
Europa-Parlamentet br indlede et tt samarbejde med den amerikanske kongres for at sikre gensidig sttte og lse bde de europiske regeringers og den amerikanske administrations problemer .
Vi br ogs bane vejen for en hurtig indfrelse af handels- og andre konomiske sanktioner , hvis Kina lber fra sit ord .
Jeg mener , mine kolleger tager fejl i , at vi ikke skal bruge dette som en forhandling om Kinas rolle .
Europa-Parlamentet br bruge denne forhandling til at fremstte en erklring og sende et budskab til Kina om , hvor Den Europiske Union str .
Hvis Unionen skal spille en frende rolle i internationale anliggender , skal det krve respekt .
Det kan det kun gre , hvis det stter principper over egne interesser og menneskerettigheder over handelsinteresser .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Den 1. juli tager et enestende eksperiment sin begyndelse .
Da dette er afslutningen p en kolonistisk tidsalder , skal man forst Kinas tilfredshed med dets langsigtede ml , nemlig at forene Hongkong og Kina .
Men dette enestende eksperiment kan kun lykkes , hvis man erkender , at Hongkong i de sidste 150 er blevet kraftigt pvirket af vestlig kultur ud over de traditionelle kinesiske vrdier som hrdt arbejde og udholdenhed .
Mange kolleger har understreget , at de grundlggende vrdier og friheder , demokrati og demokratiske valgprocesser er en lige s stor del af Hongkong som af Vesteuropa eller USA eller for den sags skyld et hvilket som helst andet demokratisk land .
<P>

Det er det eneste grundlag , som det konomiske fremskridt kan fortstte p .


Det vil sikre tillid , ikke alene internationalt , men ogs lokalt , hr. rdsformand .



<P>
Jeg har ogs lige vret i Kina , og man m ikke undervurdere den frygt , der findes i Hongkong .
Men europerne skal se fremad .
Selv om det er sent , er Det Forenede Kongerige ved at erkende , at dette er et europisk problem . Jeg vil , selv om jeg ikke har rdspurgt hr .
Hindley , fje mine bemrkninger til to specifikke punkter , han nvnte over for hr .
Kinnock som kommissr og for rdsformanden . Hvis vi ikke alene tager overvgningsdelen alvorligt , hvilket naturligvis er af afgrende betydning , skal vi ogs n frem til positive aftaler med Hongkong .
Jeg sttter hr .
Hindley i , at der i Kommissionens meddelelse skal ses meget opmrksomt p dette aspekt : Er der ikke plads til en sraftale med Hongkong for at lette investeringer og andre aspekter , som vi har nvnt , som isr vedrrer Hongkong og ikke Kina som helhed ? Og desuden er der naturligvis den mere personlige kontakt .
Det er noget , der vil skabe stor tillid i Hongkong .
<P>
Det er meget mrkeligt , at vi endnu ikke har en flles visumpolitik , selv om jeg hber , at regeringskonferencen vil gre fremskridt p dette omrde .
Fire eller fem lande har ikke visum , andre har , og her blandt andre Det Forenede Kongerige .
Det ville vre et meget nyttigt tegn p europiseringen af denne proces , at vi anerkender , at indrejse uden visum , som hr .
Hindley foreslog , bliver en del af programmet , og tager det med i Kommissionens meddelelse .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen og Rdet for deres udtalelser .
Den 1. juli bliver Hongkong efter 150 rs britisk styre overdraget til Den Kinesiske Folkerepublik .
<P>
Hongkong og dets beboere har evnet at gre dette omrde til en pulserende konomi i verdensklasse .
Som tidligere sagt er det den ottendestrste handelsnation i verden og har verdens strste containerhavn .
Den konomiske vkst ligger p over 5 % , og arbejdslsheden ligger p omkring 2 % .
Ud over Hongkongs konomiske succes har omrdet ry for at have et retfrdigt retssystem og respekt for de individuelle menneskerettigheder .
<P>
Men der er foruroligende tegn p , at bde Hongkongs konomiske succes og dets politiske og borgerlige friheder kommer i fare efter overdragelsen den 1. juli .
Den midlertidige lovgivende forsamling , udnvnt af Beijing , br ikke blive til en permanent marionetregering .
Nr den eksisterende lovgivende forsamling oplses , br der afholdes valg inden for nogle mneder , som bde hr . Titley og hr .
Kinnock har sagt .
<P>
Regeringslederen , hr .
C. H . Tung br heller ikke tillade en udhuling af Hongkongs Bill of Rights eller Societies ' and Public Order Ordonnances .
Fri forsamlingsret , ytrings- og pressefrihed skal bevares .
Det er nedfldet i den flles erklring og grundloven ( Basic Law ) , der sikrer en fortsttelse af Hongkongs eksisterende livsform i mindst 50 r .
Kina skal leve op til Deng Xiaopings lfte om et land , to systemer .
Politisk og borgerlig frihed kan som allerede nvnt ikke adskilles fra konomisk succes .
<P>
Jeg bifalder Kinas seneste meddelelse om , at de vil undertegne FN ' s internationale konvention om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , og de br ogs presses til at underskrive FN ' s konvention om borgerlige og politiske rettigheder .
Under alle omstndigheder br EU ikke ophre med at kritisere overtrdelser af menneskerettighederne i Kina , og det br opmrksomt overvge udviklingen i Hongkong i de kommende mneder og r .
Jeg vil ogs tilfje , at vi br vre lydhre over for de lidelser , som flygtningene i Hongkong er udsat for , og jeg hber , at der hurtigt kan findes en lsning p det problem .
Til sidst vil jeg sige , at Kina br have at vide , at EU holder je og trods den nylige uenighed om menneskerettighederne vil gribe ind , hvis menneskerettighederne og de internationale aftaler overtrdes i Hongkong .
<SPEAKER ID=122 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg vil gerne takke medlemmerne for den effektivitet og skarphed , de har udvist i lbet af denne forhandling og ogs sige , hvilket jeg hber , at de har forstet af deres hidtidige kontakt med Kommissionen , at mange af de bekymringer , der er kommet til udtryk om eksisterende og kommende forhold , deles af Kommissionen , og endvidere at vi i njagtig den konstruktive nd , som de rede medlemmer foreslr , nsker at viderefre vore kommende forbindelser til Hongkong og sdan set ogs til Den Kinesiske Folkerepublik , bestemt p grundlag af samarbejde , men ogs vagtsomhed .
<P>
Jeg vil gerne ganske kort svare p de punkter , som de rede medlemmer har rejst .
Som svar p hr . Caccavales nske om en rapport fra Kommissionen om borgerlige rettigheder og menneskerettigheder fr slutningen af maj er sagen , at vi i den periode vil udarbejde vor omfattende meddelelse om strategi for vort forhold til Hongkong .
Jeg hber , at den vil give ham lejligheden til at overveje politikken og gre det muligt for ham at f svar p sine sprgsml i forbindelse med denne meddelelse .
<P>
Jeg vil til hr . Hindleys meget relevante punkt vedrrende en handels- og samarbejdsaftale med Hongkong sige , at den meddelelse , jeg netop har nvnt , vil komme til at indeholde forskellige muligheder for at institutionalisere handelsforholdet mellem Den Europiske Union og Hongkong Special Administrative Region .
S jeg hber , at nogle af de punkter , det rede medlem kom ind p i dag , og som ogs er blevet nvnt andetsteds , vil f et konkret , praktisk svar i denne meddelelse .
<P>
Jeg m sige til hr .
Titley , hr .
Truscott , hr . Brinkhorst og andre , at de med rette gr opmrksom p den indbyrdes afhngighed mellem frihed og udvikling i en moderne industristat .
Hr . Watson udtrykte sig bde kortfattet og med stor klarhed .
Der har vret for mange eksempler p , at samfund , der udvikler sig vk fra en styret konomi og en autoritr stat , ikke har erkendt forbindelsen mellem konomisk og politisk frihed , og som derfor er brudt sammen under vgten af deres egne paradokser .
Den Kinesiske Folkerepublik erkender forbbentlig , at denne udvikling nsten er uundgelig , medmindre udviklingen antager en acceptabel form p begge fronter - bde kulturelt og politisk og konomisk og handelsmssigt .
Flgerne af en sdan erkendelse vil vre til gavn for Kina og Hongkong , men ogs for resten af verden og herunder EU .
<P>
Vedrrende visum , som hr . Brinkhorst nvnte , vil jeg slutte med at sige , at beslutningen om , hvorvidt der skal vre tvungent visum , naturligvis phviler medlemsstaterne , hvilket det rede medlem selvflgelig er klar over .
Men Kommissionen mener , at der er god grund til , at alle medlemsstaterne alvorligt og positivt overvejer at indfre visumfri indrejse .
Fordelen ved problemfri indrejse for udviklingen af konomiske og andre kontakter er stor , og det er vigtigt at vise tillid til Hongkongs fremtid ; det kan ske ved at sikre lettere adgang til Den Europiske Union , hvilket vil vre i bde Hongkongs og EU ' s interesse .
<P>
Under alle omstndigheder er det i forbindelse med den flles visumliste hensigtsmssigt fortsat at behandle Hongkong som en selvstndig enhed .
Jeg glder mig til yderligere forhandlinger efter offentliggrelsen af Kommissionens meddelelse , og jeg er sikker p , at medlemmerne p det tidspunkt og i mange r fremover som Kommissionen vil sttte en vgen , levende interesse i Hongkongs anliggender .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Kvaliteten af benzin og dieselolie - Emissioner fra motorkretjer - Luftforurenende emissioner - Brndstofkonomi
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om fire betnkninger af Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse :
<P>
A4-0096 / 97 af Mamre om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ndring af Rdets direktiv 93 / 12 / EF ( KOM ( 96 ) 0248 - C4-0462 / 96-96 / 0163 ( COD ) ) ; -A4-0116 / 97 af Lange om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om foranstaltninger mod luftforurening fra emissioner fra motorkretjer om og ndring af Rdets direktiv 70 / 156 / EF og 70 / 220 / EF ( KOM ( 96 ) 0248 - C4-0463 / 96-96 / 0164 ( COD ) ) ; -A4-0099 / 97 af Eisma om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om en strategi for bekmpelse af luftforurenende emissioner fra vejtransport baseret p resultaterne af auto / olie-programmet ( KOM ( 96 ) 0248 - C4-492 / 96 ; -A4-0117 / 97 af Gonzalez Alvarez om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om en fllesskabsstrategi til nedsttelse af personbilers CO2 -emission og forbedring af brndstofkonomien ( KOM ( 950689 - C4-0015 / 96 ) .
<SPEAKER ID=125 NAME="Mamre">
Hr. formand , kre kolleger , det er mig en re at forelgge den betnkning , som jeg har haft ansvaret for , p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse inden for rammerne af den flles beslutningsproces , og som omhandler kvaliteten af benzin og dieselolie .
<P>
I min prsentation af betnkningen vil jeg frst fortlle om den kritik , der kan rejses mod de undersgelser , som Kommissionen har fremlagt om auto / olie-direktivet .
Jeg mener , at vi kan kalde denne undersgelse mere politisk end teknisk .
Man kan i hvert tilflde sige , at teknikken er blevet brugt til at sminke politikken .
Denne undersgelse er udarbejdet under meget tydelig indflydelse af industrikoncerner , bilfabrikanter og raffinaderier , og man kan derfor ikke have stor teknisk tillid til de foranstaltninger og forsag , som beskrives i denne auto / olie-undersgelse .
<P>
Der har med andre ord vret en meget kraftig indflydelse fra pressionsgrupper , og hvis resultaterne havde vret s njagtige , som man nsker at f os til at tro , ville bilkoncernerne og olieselskaberne ikke vre s splittede om denne undersgelses resultater ; der er endvidere en tydelig mangel p gennemsigtighed og mange tekniske fejl ; sledes er mlingen af luftkvaliteten udfrt p 4km2 , hvilket er i fuldstndig strid med et direktiv fra 1985 , hvor det krves , at disse mlinger foretages p de mest udsatte steder .
<P>
 Auto / olie  faststter et ml for luftkvaliteten i 2010 .
Vi mener , at det er alt for sent , og vi mener , at denne undersgelse og dette ml er til fordel for en af de to industrikoncerner .
Det er til fordel for bilindustrien , for vi ved , at det tager omkring 15 r at forny bilparken .
Og fra 1997 til 2010 er der tretten r .
Vi mener derfor , at der skal findes en balance , og vi mener ikke , at man kan kmpe for et godt helbred , hvis man ikke baserer sig p retningslinjer og vrdier , der er meget mere normative og stramme , bde for benzin , fyringsolie og diesel og for biler .
Det er det , der str i de betnkninger , De har foran Dem i dag .
<P>
Det konomiske grundlag for denne auto / olie-undersgelse gr helt klart i en enkelt retning , og det varetager industriens interesser .
Det kan vre svrt at se , hvordan forbrugernes interesser tilgodeses , for de er aldrig blevet hrt , selvom de er direkte berrt af kvaliteten af det produkt , som de fylder deres tank hver dag i hele Europa .
<P>
De forbedringer , som jeg har den glde at fremlgge for Dem , vedrrer isr det forhold , at der skal faststtes normer og ikke ml , og at disse normer skal faststtes allerede fra 2000 til 2005 .
Det betyder imidlertid ikke , at vi er imod auto / olie 2-programmet , det betyder , at det skal omfatte undersgelser af andre sektorer , som jeg nu vil nvne .
<P>
Da der i auto / olie-direktivet stilles forslag om at afskaffe blyholdig benzin fra 2000 , har vi foreslet at slge to slags diesel i to forskellige kvaliteter : en med en vrdi p 50 eller 30 ppm svovl , hvortil der knyttes fiskale incitamenter fra regeringsside - hvilket er helt muligt - og en , som vi kalder mindre miljvenlig , med en vrdi af 100 ppm , som slges gennem et netvrk , vi allerede kender ; der faststtes en normativ vrdi for en dieselolie p 30 ppm for r 2005 .
<P>
Her kan jeg hre raffinaderiernes pressionsgruppe grde sine modige trer - og jeg ved , at den banker p alle mine kollegers dre - idet de siger , at det bliver helt umuligt at gennemfre .
Den pstand er forkert .
Vi ved , at raffinaderierne allerede har raffinaderier , der fremstiller ren diesel , men ikke til Europa , til USA og Japan .
Hvorfor skulle Europa ikke ogs nyde godt af denne dieselkvalitet ?
Og nr jeg foreslr , at der skal vre to slags diesel , er det netop for at give raffinaderierne tid - fem r - til at foretage de ndvendige investeringer for at modernisere deres raffinaderier , s de kan slge en diesel , der er ren , og som respekterer sundheden .
<P>
Det , der virkelig mangler i dette direktiv , er det , vi kologer kalder en internalisering af omkostningerne .
Hele argumentationen drejer rundt om en enkelt tanke , nemlig omkostningseffektivitet .
Men man skal ogs kunne tale om forholdet mellem omkostninger og udbytte .
Man kan bruge penge p investeringer , men man skal ogs beregne , hvad det giver rent sundhedskonomisk , idet der bliver frre syge , frre lungesygdomme og dermed frre mennesker , der skal modtage socialydelser , og lavere udgifter p sundhedsbudgettet .
<P>
Jeg takker alle de kolleger , der har stillet ndringsforslag for at forbedre den tekst , jeg har foreslet .
Jeg skal ikke her - for det har jeg ikke tid til , hr. formand , min taletid er allerede overskredet - gennemg de forskellige ndringsforslag , hvoraf nogle kan accepteres , andre ikke . Det kunne blive til en hel forhandling , og under alle omstndigheder udarbejdes der et fuldstndigt forhandlingsreferat , s De kan vide , hvilke jeg kan acceptere og hvilke ikke .
<SPEAKER ID=126 NAME="Lange">
 Vores nye motorer kan med sm modifikationer let bringes op p EURO IIIstandard , med yderligere ndringer op p EURO IV-niveau for r 2005  - udtaler udvikleren af motorer hos Alfa Romeo .
 50 kg vgtbesparelse og emissionsgrnsevrdier , der ligger 50 % under de nuvrende EUgrnsevrdier og dermed bringer EURO IV inden for rkkevidde  - sdan udtaler udvikleren af de nye Mercedesmotorer .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , jeg mener , at disse to udtalelser meget tydeligt viser , hvad der for jeblikket er teknologisk muligt i den europiske bilindustri .
Og jeg anser det ikke for korrekt blot at cementere det eksisterende , fordi vi s netop stter den konkurrencefordel p spil , som high-tech og emissionsgrnsevrdier giver bilindustrien .
Det er fuldstndig klart : Hvis vi kobler os fra lovgivningen i USA , taber vi og gr spillet lettere for konkurrenter uden for Europa .
For s vidt har vi brug for ambitise ml , der er bindende for hele Europa , i bilindustriens interesse og i forbrugernes interesse .
Men vi har naturligvis frst og fremmest brug for dem i vores miljs interesse .
Selv undersgelserne som led i auto / olie-programmet har vist , at ozonproblematikken ikke kan bekmpes tilstrkkeligt med den foreslede foranstaltningspakke .
<P>
Nej , vi er ndt til at gre mere , og vi kan ogs gre mere . Hr .
Mamre har allerede gjort opmrksom p nogle svagheder i programmet . Det vil jeg ikke gentage i detaljer .
Jeg mener , at Miljudvalget i virkeligheden har gjort rigtigt i at foresl vsentlige forbedringer til kommissionsforslaget uden dog at forlade det oprindelige udgangspunkt .
Vi nsker i virkeligheden at give os i kast med sagen p en omkostningseffektiv mde og ikke bygge luftkasteller .
<P>
Ti vsentlige forbedringer er nvnt i forslaget fra Miljudvalget , frst - hr . Mamre - forbedring af brndstofferne , fordi vi ved , at de bedste brndstoffer har direkte konsekvenser for bilteknikken - men ogs for alle involverede .
<P>
Et eksempel : En dieselpersonbil med det dieselbrndstof , Kommissionen foreslr , emitterer - sammenlignet med det dieselbrndstof med vsentligt lavere svovlindhold , der allerede i dag er p markedet i Sverige - 25 % flere forureningspartikler .
Og i betragtning af denne situation har vi netop af hensyn til luftkvaliteten i byer som Athen og Madrid brug for en bedre brndstofkvalitet til alle kretjer , de nye svel som de gamle .
Og vi har ogs brug for dem for at udvikle en krvende motorteknik , netop hvad angr reduktionen af nitrogenoxider , det kan ikke ordnes med svovl , som der str i kommissionsforslaget .
<P>
Vi har ogs brug for bindende grnsevrdier for 2000 og 2005 , fordi vi har et indre marked .
Vi nsker sikkerhed for investeringerne , for miljet og for forbrugeren , og derfor hjlper vrdiindikationer slet ikke videre .
Desuden ved vi ogs , at der i sidste instans skabes resultater ved afgiftslempelser , og at fabrikanterne arbejder hen imod EURO IV .
I Tyskland kan man tydeligt se det , her ses de frste bestrbelser p at tillade EURO III-kretjer allerede nu .
<P>
Det er ogs vigtigt , at holdbarheden sikres .
Til det forml behver vi et egendiagnosesystem , som indikerer over for freren , nr der er en fejl i emissionssystemet .
Og det behver vi bde til benzinmotorer og til dieselmotorer .
Netop nr man siger , de er miljvenlige , fordi de forbruger mindre , kan vi ikke gre nogen undtagelser her .
Men dette egendiagnosesystem skal ogs kunne vedligeholdes , ikke kun af specialvrkstedet , men ogs af frie vrksteder , automobilklubber og af teknisk overvgningsudstyr .
For s vidt har vi her brug for ben adgang til reparationsinformationer .
<P>
Og vi har brug for en test , der svarer til virkeligheden .
Hvad nytter det , hvis en bil viser fremragende vrdier i testcyklussen ved 20 grader ?
I morgen , nr vi starter - det ved vi alle , ogs De , fru kommissr , hr. kommissr og ogs folk i Grkenland - er motoren mske kun 4 grader varm .
Og hvordan er det s med emissionsudviklingen ?
Undersgelser har vist , at biler , der overholder meget strenge vrdier ved 20 grader , ikke overholder dem ved 8 grader og s emitterer 20 gange s mange skadelige stoffer .
Derfor har vi brug for en koldstarttest i denne package .
Og vi har brug for en feltovervgning , en meget omkostningseffektiv foranstaltning , fordi fabrikanterne naturligvis er interesseret i ikke at blive indblandet i tilbagekaldsaktioner .
<P>
Ikke alle er begejstrede for disse forslag , det indrmmer jeg .
Jeg har hrt , at nogle bilfabrikanter og ogs olieindustrien ikke er begejstrede for dem .
De har ogs skrevet hjertevarme breve til mig .
Nr jeg derimod lser ,  BP - Tocifret resultatforbedring sidste r  ,  AGIP - Olieselskab indtjener rekordresultat  ,  ELF - Resultat forbedret med 10 milliarder franc  , s kan jeg ikke helt forst , at olieindustrien skulle have disse investeringsproblemer .
<P>
Desuden str de fem vigtige miljorganisationer i Europa og 40 millioner bilister , der er organiseret i foreninger som ADAC , RAC osv . , p vores side .
<P>
For ogs at disponere over uafhngige resultater har vi bedt STOA foretage en undersgelse af situationen i den mest forurenede by , Athen , som har bekrftet Parlamentets krav .
Jeg mener , alt i alt er dette ikke et umoralsk tilbud , jeg giver Kommissionen og Rdet .
Jeg vil gerne opfordre Dem til , at vi i fllesskab giver grnt lys for miljrigtige biler !
For hvis vores mobilitet skal sikres ved hjlp af biler for en overskuelig periode , s er disse biler ndt til at vre s miljvenlige som overhovedet muligt !
<SPEAKER ID=127 NAME="Eisma">
Hr. formand , vejret er flot her i Strasbourg i denne uge .
Sol , nppe vind og endda rimelige temperaturer .
Man burde kunne nyde det , og nr man p den anden side af vejen gr ind i parken , synes det ogs at forekomme , at mennesker nyder det dejlige vejr .
Men hvis man imidlertid ser ud over byen Strasbourg fra vore kontorer i den hje bygning , s viser det sig , at denne smukke by har en brunlig gld hngende over sig .
Mlinger af luftkvaliteten i byen ville fortlle os , at luften p dage som denne er alvorligt forurenet .
Og s taler jeg kun om Strasbourg , ikke om Milano , ikke om Amsterdam , ikke om Haag eller Paris , hvor det er mange gange vrre .
Det er grunden til , at vi str her og debatterer .
For at srge for , at denne brune gld over byerne er forsvundet i det r , vi strber efter , nemlig 2010 , og f.eks. Strasbourgs katedral igen aftegner sig mod en virkelig bl himmel .
Det er indlysende , hr. formand , at det ikke vil vre let at n dette ml .
Kommissionen har med henblik herp foretaget et stort skridt i den rigtige retning , det m jeg sige , men den har alligevel ikke strakt sig tilstrkkeligt for ogs at komme langt nok .
<P>
En vigtig grund hertil er , at Kommissionen fra begyndelsen med urette har baseret sig p princippet om omkostningseffektivitet i stedet for at g ud fra en virkelig afvejning af udgifter og nyttevirkning .
Netop p grund af den kendsgerning , at udgiftsberegningerne for en stor del stammede fra selve industrien , som jo har fordel af et hjt udgiftsoverslag , er fra begyndelsen eventuelle mere vidtgende foranstaltninger ladet ude af betragtning .
Samtidig har Kommissionen undladt at lade de eksterne udgifter til biltransport veje med i oversigten over udgifterne .
Endnu i 1991 beregnede Kommissionen udgifterne til biltransport for samfundet til 200 mia ECU om ret .
Disse 200 mia ECU blev forrsaget af skade forvoldt af biltrafikken p landbrug , vandkvalitet og folkesundhed .
Og pludselig synes Kommissionen i dette program at have glemt sine egne beregninger og sine egne mlstninger .
<P>
Hr. formand , Kommissionen har til dels baseret sig p Verdenssundhedsorganisationens vejledende vrdier .
Men mrkeligt nok har den anvendt en metode til mling af luftkvaliteten , som er imod dens eget europiske direktiv , for ved at tage en gennemsnitsvrdi , en kollega har ogs nvnt det over for mig , inden for et areal p fire kvadratkilometer , lades netop de vigtige topvrdier i tt trafikerede knudepunkter ude af betragtning .
F.eks. opfylder den by , som jeg kommer fra , Haag , takket vre de beregninger , som Kommissionen nu har anvendt , nsten alle normer .
Men alligevel kan jeg tage Dem med til dele af denne by , hvor det p grund af luftforurening ikke er sundt at bo iflge WHO-normer .
Alts anmoder jeg Kommissionen om fremover at anvende en bedre mlemetode i overensstemmelse med dens eget direktiv .
Jeg vil gerne have en reaktion herp af kommissren .
<P>
Med hensyn til ozon har Kommissionen foretaget de mrkeligste krumspring .
Reduktionen af ozonfremkaldende stoffer , som Kommissionen foreslr , medfrer , at kun 37 % af Den Europiske Unions omrde vil opfylde den norm , som WHO opstiller .
Lad det vre tydeligt , at ttbefolkede omrder som Po-sletten , Ruhr-omrdet og Benelux ikke vil henhre under disse 37 procent .
Kommissionens mlstning er sledes s svag , at strstedelen af den europiske befolkning fortsat vil vre udsat for for hje ozonkoncentrationer .
Og jeg gr navnlig fru Bjerregaard opmrksom p hendes ansvar p dette omrde .
<P>
Med hensyn til den strategi , som skal flges , er jeg en stor tilhnger af , at der fastlgges obligatoriske normer for r 2000 og r 2005 .
I det jeblik disse retningslinjer er vedtaget , befinder vi os allerede i 1998 .
Det betyder , at r 2005 ikke er s langt ude i fremtiden mere .
Derfor kan industrien bedre tage hjde for denne fremtidige politik .
Det er mrkeligt , at Kommissionen mente , at den kun skulle fastlgge normer for bilindustrien for 2005 .
Der er jo tale om et meget prekrt samspil mellem kretjet og det brndstof , som forefindes .
Der er ikke megen mening i , at teknologien for bilen er p markedet , men at denne ikke kan fungere p grund af manglende brndstof af tilstrkkelig kvalitet .
<P>
Jeg er klar over de vanskeligheder , som findes i Rdet med hensyn til denne sag .
Det er ikke meningen , at nogle medlemsstater begynder at plgge normer , som de andre lande nppe kan opfylde .
Bde Rdet og EuropaParlamentet skal vre s fornuftige at n til et kompromis , som er brugbart i hele Unionen .
Jeg gr imidlertid ogs industrien opmrksom p dens ansvar .
Hvis den nu kan udvikle energibesparende , miljvenligt brndstof , vil dens eksportstilling inden for brndstofindustrien kun forbedres .
Jeg opfordrer mine kolleger til at sttte de foreliggende forslag .
Sundheden for de mennesker , som vi her reprsenterer , er for vigtig .
Vi kan ikke tillade os at unddrage os vort ansvar .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Jeg skal her afbryde forhandlingen ; den vil blive genoptaget kl . 21.00 .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0164 / 97 ) .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Jan Andersson ( H-0195 / 97 ) :
<P>
Om : Opvurdering af beskftigelsespolitikken
<P>
Arbejdslsheden er det strste problem i Europa i dag .
Mange mener , at samarbejdet inden for den monetre politik derfor burde suppleres med et lige s ambitist samarbejde p beskftigelsesomrdet .
<P>
De flerrige programmer , som regeringerne skal fremlgge p beskftigelsesomrdet , burde flges op med flles indikatorer p samme mde , som det sker inden for det monetre samarbejde .
<P>
Hvad vil det nederlandske formandskab gre , for at give beskftigelsespolitikken lige s stor betydning inden for EU som det monetre samarbejde ?
<SPEAKER ID=130 NAME="Patijn">
Lad mig fastsl , at Rdet sttter det rede medlem hr . Anderssons opfattelse : Arbejdslshed er et af de strste problemer i Europa .
Bekmpelsen deraf m derfor absolut have hjeste prioritet . Her ligger for vrigt for det frste en opgave for medlemsstaterne , som jo har det primre ansvar for beskftigelsespolitikken .
Desuden har ogs bestrbelserne p Den Europiske Unions plan en tydelig mervrdi .
Derfor str beskftigelsen ogs under det nederlandske formandskab verst p dagsordenen .
Det er ligeledes en opflgning af Det Europiske Rds erklring i Dublin om beskftigelsen .
Det har resulteret i en rkke konkrete aktiviteter , hvoraf jeg vil nvne et antal .
<P>
For det frste var som bekendt den virkelige oprettelse af Udvalget for Beskftigelse og Arbejdsmarkedspolitik , som Rdet havde taget initiativ til i december 1996 , en af de frste sager , som formandskabet tog fat p .
Dette udvalg er nu fuldstndig operationelt og har i mellemtiden holdt tre mder .
Det har fastlagt sin mdeplan for 1997 , og deri er der afsat betydelig plads til de analyser , som skal foretages med hensyn til skaldte beskftigelsesindikatorer og prstationssammenligning , skaldt bench-marking .
Udvalget holder i princippet et mde hver mned .
<P>
Endvidere ved det rede medlem bestemt , at der den 14. og 15. marts i r i Rotterdam fandt et uformelt mde mellem arbejds- og socialministrene sted , som fuldstndigt var domineret af beskftigelsen .
To hovedtemaer , som blev taget op der , er beskftigelsesindikatorerne , som jeg allerede nvnte , og nedbringelsen af de indirekte arbejdsomkostninger .
Disse drftelser bliver fulgt op i ministrenes forhandlinger og i forbindelse med arbejdet i Udvalget for Beskftigelse og Arbejdsmarkedspolitik .
<P>
Desuden vil det nederlandske formandskab forelgge en interimsrapport om beskftigelsen for Det Europiske Rd i Amsterdam .
Det ser ud til , at det fortrinsvis vil vedrre de ovennvnte emner , det vil sige beskftigelsesindikatorer og nedbringelse af de indirekte arbejdsomkostninger .
Selvflgelig bliver ogs arbejdsmarkedets parter inddraget i drftelserne om beskftigelsen .
Sledes vil der under nederlandsk formandskab den 29. maj i r finde et mde sted i Det Stende Udvalg for Arbejdsmarkedssprgsml .
Deri er arbejdsmarkedets parter samlet .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg vil gerne takke Rdet for svaret .
Oprindelig var det meningen , at dette sprgsml skulle have vret besvaret allerede under den foregende mdeperiode .
Jeg er godt klar over , at der siden da har fundet et uformelt mde sted mellem arbejdsministrene i Rotterdam .
Jeg vil gerne sige , at det forslag om bl.a. indikatorer , som man drftede p mdet , er positivt .
Ganske vist blev der i Dublin fremlagt et forslag om en ny beskftigelsespagt , men jeg tror ikke , at der er kd nok p det forslag .
Det m gres mere konkret med hensyn til , hvad der p fllesskabsplan skal gres p det beskftigelsespolitiske omrde .
<P>
Det er fuldstndig rigtigt , hvad der siges om , at det ikke er nok at fre beskftigelsespolitik p europisk niveau .
En sdan gr det ikke undvendigt at foretage sig noget p lokalt , regionalt og nationalt plan , men den reprsenterer en vrditilvkst , eksempelvis i form af en samordnet makrokonomisk politik .
Hvordan vurderer formandskabet mulighederne for at styrke det forslag , der blev fremlagt i Dublin ?
Kommer der mere kd p benene ved , at man ogs stiller krav om indikatorer i det forslag , der skal fremsttes p regeringskonferencen ?
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Hvis jeg forstr hr . Anderssons tillgssprgsml rigtigt , sprger han , hvordan vi vurderer chancen for , at forslagene fra det irske formandskab tilpasses inden for rammerne af regeringskonferencen .
De mente regeringskonferencen ?
Ja .
S har jeg et institutionelt problem , fordi Rdet ikke har befjelser med hensyn til regeringskonferencen .
Det er de individuelle medlemsstater .
Jeg kan ikke meddele noget derom p Rdets vegne her .
Disse forhandlinger er nu inde i en afsluttende fase .
Jeg kan sige Dem , at forhandlingerne om det irske formandskabs forslag er i fuld gang , og det forekommer mig forholdsvis meningslst at forsyne en situation , som oven i kbet kan ndre sig fra uge til uge , med konstant kommentar udefra .
Det ndrer ikke det faktum , at Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet ogs uden traktatndringer , jeg vil bestemt ikke undervurdere betydningen af traktatndringer , men heller ikke overvurdere dem , kan gre temmelig meget med hensyn til , om jeg s m sige , den koordinerende og stimulerende rolle , som Den Europiske Unions institutioner kan spille i forbindelse med forbedringen af udgangspunkterne for konomisk vkst og dermed forbedring af beskftigelsen .
Inden for disse rammer har ogs formandskabet vret aktivt .
Udvalget for Beskftigelse og Arbejdsmarkedspolitik , hvis oprettelse der blev truffet beslutning om i Dublin , er i mellemtiden ogs oprettet og har fet en forholdsvis god flyvende start .
Jeg gentager , at det uformelle mde af socialministre har givet en rkke meget vrdifulde impulser til debatten i dette udvalg og endvidere i det hele taget til holdningen til , hvad der p europisk plan kan gres gennem god koordinering og godt samarbejde mellem medlemsstaterne f.eks. med hensyn til formindskelse af indirekte arbejdsomkostninger .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Jrn Svensson ( H-0198 / 97 ) :
<P>
Om : Omkostningerne ved udvidelsen
<P>
Kan Rdet p nuvrende tidspunkt oplyse , hvor meget de samlede omkostninger ved den planlagte udvidelse af Unionen belber sig til , og hvor meget landbrugs- og strukturfondssttten til de nuvrende medlemsstater m reduceres som flge heraf ?
<SPEAKER ID=134 NAME="Patijn">
Hr . Svenssons sprgsml til Rdet vedrrer omkostningerne ved udvidelsen .
Det er ubestrideligt et relevant sprgsml fra det rede parlamentsmedlem , omkostningerne ved udvidelsen skal til sin tid vurderes meget nje .
<P>
Det er nyttigt , at vi minder os selv om , at siden Det Europiske Rd i Madrid i december 1995 er der for statsog regeringscheferne forelagt rapporter om alternative strategier for landbruget og for udviklingen af frtiltrdelsesstrategien for de associerede lande i Central- og steuropa .
Disse rapporter har siden da udgjort et vigtigt element i de forberedende forhandlinger om disse problemer .
Jeg vil i denne forbindelse ogs minde om , at Det Europiske Rd i Madrid anmodede Kommissionen om hurtigst muligt at foretage en grundig analyse af systemet for finansiering af Den Europiske Union for med det samme efter regeringskonferencens afslutning , alts forhbentlig i juni i r i Amsterdam , at forelgge en meddelelse om de fremtidige finansielle rammer for Den Europiske Union fra 31. december 1999 og i den forbindelse tage hensyn til udsigten til udvidelse .
Mit forslag er sledes , at denne debat ikke fres nu , men p grundlag af den meddelelse , som Kommissionen vil fremlgge hurtigst muligt efter regeringskonferencens afslutning .
Men jeg gentager , at jeg sttter , hvad der ligger i hr . Svenssons sprgsml , nemlig at dette er et af de vigtigste emner , som skal drftes i forbindelse med den politiske beslutningstagning om udvidelsen .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Jeg takker Rdet for svaret .
Man kan jo , desvrre , ikke lade vre med at gre sig den tanke , at Den Europiske Union gerne opstiller store og vidtlftige planer uden at have gjort sig klart , hvad de egentlig koster .
De , ganske vist tilnrmelsesvise , tal , som jeg har hidtil har fet , har ligget mellem 15 og 64 milliarder ecu .
Hvilket der er det mest sandsynlige , er der tydeligvis ingen , der ved .
<P>
Alligevel tillader jeg mig at stille et flgesprgsml .
Alle ved jo , at det er politisk umuligt at stille medlemsstaterne over for et krav om en forhjelse af medlemsbidraget .
Derfor m man sprge : Hvor meget vil , sdan omtrent , landbrugs- og regionalsttten til de nuvrende medlemsstater skulle reduceres , for at man kan finansiere den kommende udvidelse ?
Det betragter man som et meget interessant sprgsml i disse medlemslande .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
I de forlbne r har jeg ogs hrt disse kmpebelb fra forskellige kompetente og mindre kompetente kilder .
Jeg har lst mange rapporter derom , men jeg tror , at det er godt at vre klar over , at den slags forventninger eller den slags skn egentlig altid har vret ekstrapolationer af den nuvrende politik .
F.eks. : Hvad koster det , hvis vi anvender det nuvrende system for den europiske landbrugspolitik for de fire Visegradlande ?
Det gr med det samme denne mde at analysere p meningsls , for vi ved alle sammen , at landbrugspolitikken konstant undergr forandringer under indflydelse af interne beslutninger om reformer og under indflydelse af eksterne forpligtelser inden for rammerne af WTO , og at navnlig ogs udgifterne til landbrugspolitikken viser sig at vre meget lavere , end det f.eks. i sin tid var sknnet i Edinburgh , for s vidt angr udviklingen af den skaldte landbrugsretningslinje .
Samtidig gr man derfor ud fra alle mulige overslag som f.eks. : Landbrugs- og strukturfondspolitikken udgr tilsammen 80 % af De Europiske Fllesskabers budget , og s ekstrapoleres denne strukturpolitik ogs .
Men her gr man ud fra en s statisk situation , at det forekommer mig urealistisk at tage den som udgangspunkt for udviklingen af den politik , som skal glde for det frste tir i det nste rhundrede .
Jeg vil gerne opfordre Dem til under ingen omstndigheder at medvirke til den slags spekulationer .
Lad os sammen basere os p en besindig og ngtern analyse , som jeg ved , at Kommissionen i jeblikket arbejder hrdt p .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. rdsformand , jeg vil gerne sprge Dem , om De eller Rdet er bekendt med den udmrkede undersgelse , formanden for Den Europiske Revisionsret , hr . Friedmann , har udarbejdet , i henhold til hvilken udvidelsen mod st kan ske uden vsentlige meromkostninger ?
For det andet vil jeg gerne sprge Dem i relation til Visegradlandene , om De egentlig allerede gr ud fra et bestemt antal stater eller kun fra Visegradlandene , eller om De f.eks. ogs betragter Slovenien og de baltiske lande som mulige tiltrdelseskandidater ?
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Personligt kender jeg ikke den rapport , som det rede medlem nvner .
Jeg ved , at der ogs er opfattelser og undersgelser , som foregiver , at det alt sammen kan gennemfres inden for rimelige finansielle grnser , men s gr man ud fra visse formodninger og visse forventninger , som jeg i jeblikket ikke kan sige noget som helst fornuftigt om .
Det er alt sammen formodninger , spekulationer , og jeg foreslr , at vi indleder den debat , nr vi rder over Kommissionens fuldstndige analyse af alle relevante faktorer , det betyder forventede udviklinger inden for landbrugspolitikken , forventede udviklinger inden for strukturfondene , forventede udviklinger i Det Europiske Fllesskabs vrige udgiftskategorier samt de forventede udviklinger med hensyn til de finansielle overslag og det faktiske udgiftsforlb , sledes som dette i renes lb har vist sig .
<P>
Nr jeg har nvnt ordet Visegrad-lande , er det blot , fordi en af de mest opsigtsvkkende rapporter med disse milliardbelb vedrrte udvidelsen med Visegrad-landene , men jeg kan garantere Dem for , at den ikke indeholder nogen som helst bedmmelse fra Rdets side om  hvordan  og med  hvilke  lande , den fremtidige udvidelsesproces vil forlbe .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Yiannis Roubatis ( H-0200 / 97 ) :
<P>
Om : Deltagelse af den tyrkisk-cypriotiske part i Cyperns tiltrdelsesforhandlinger
<P>
Under den seneste samling i Rdet af udenrigsministre i Bruxelles anmodede den britiske , den tyske og den franske udenrigsminister om , at et forslag om , at ogs den tyrkisk-cypriotiske part skulle deltage i Cyperns tiltrdelsesforhandlinger , indgik i den flles holdning .
Som bekendt anerkender EU kun den legitime cypriotiske regering som eneste berettigede deltager i disse forhandlinger .
<P>
Har Rdet planer om at give den ulovlige selvbestaltede  tyrkisk-cypriotiske regering  , der ikke anerkendes af det internationale samfund , legitim status som forhandlingspartner og herved stte sprgsmlstegn ved Republikken Cyperns regerings eneret til at fre forhandlinger om Cyperns tiltrdelse af EU ?
<P>
Mener det ikke , at der med den tyrkisk-cypriotiske sides deltagelse vil blive givet Tyrkiet pant i tiltrdelsesprocessen p et tidspunkt , der er prget af krise p svel Cypern som i de grsk-tyrkiske forbindelser ?
<P>
Mener det ikke , at den ndrede holdning i Cypern-sprgsmlet ogs vil bringe den planlagte udvidelse med de central- og steuropiske lande i fare ?
<SPEAKER ID=140 NAME="Patijn">
Under sprgetiden i marts har Rdet som svar p to sprgsml ( H-0150 / 97 og H-0173 / 97 ) fra henholdsvis hr . Papayannakis og fru Daskalaki allerede gjort rede for sin holdning til Cypern og det tyrkisk-cypriotiske samfund .
<P>
I overensstemmelse med Det Europiske Rds konklusioner i Cannes i juni 1995 begynder tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern p grundlag af forslag fra Kommissionen seks mneder efter regeringskonferencens afslutning , idet der tages hensyn til resultaterne af denne konference .
Det er fortsat Unionens holdning , som endnu en gang over for Cypern blev bekrftet under Associeringsrdets mde den 25. februar 1997 .
Samtidig giver udsigten til , at Cypern vil blive medlem af Den Europiske Union , en chance for i r at bidrage til en generel lsning af det cypriotiske sprgsml i overensstemmelse med FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner , der frer til en fderation med to samfund og to zoner .
Det er vigtigt , at denne chance udnyttes bedst muligt .
<P>
I overensstemmelse med Rdets konklusioner af 6. marts 1995 skulle Cyperns tiltrdelse af Den Europiske Union fre til strre sikkerhed og velfrd for hvert af de to samfund p en .
Herved skulle den nordlige del af en lettere kunne indhente det , som den er bagefter i konomisk henseende , og vksten og beskftigelsesperspektiverne skulle forbedres , ogs for det tyrkisk-cypriotiske samfund .
Rdet mente derfor , at det tyrkisk-cypriotiske samfund skal vre mere klar over fordelene ved Cyperns tiltrdelse af Den Europiske Union , og at dets betnkeligheder i den forbindelse skal fjernes .
Rdet anmodede Kommissionen om at knytte de ndvendige kontakter med det tyrkisk-cypriotiske samfund med henblik herp i samrd med Cyperns regering .
<P>
Rdet understreger , at det ganske vist ikke opnede enighed om Unionens holdning p det mde , der ligeledes var planlagt den 25. februar , med Cypern inden for rammerne af den skaldte  strukturerede dialog  .
Men Rdet holder uformindsket fast ved sin holdning fra marts 1995 , nemlig at de nord-cypriotiske myndigheder ikke anerkendes .
Rdet kan ikke udtale sig om de srskilte medlemsstaters overvejelser , som det rede medlem henviser til .
<P>
Lad mig til sidst bemrke , at den i juni 1995 undertegnede finansprotokol sttter bestrbelserne til fremme af en samlet ordning for det cypriotiske sprgsml .
Et belb p 12 mio ECU er stillet til rdighed for mulige med Cypern aftalte initiativer med henblik p projekter til fremme af tillidvkkende foranstaltninger .
Det er stillet i udsigt , at supplerende midler kan stilles til rdighed for finansieringen af programmer og projekter til fremme af udviklingen af hele en .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Hr. formand , jeg finder det positivt , at formanden for Rdet s utvetydigt gentager EU ' s lfte om , at tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern indledes et halvt r efter regeringskonferencens afslutning .
Og det siger sig selv , at tyrkisk-cyprioter ogs kan deltage i delegationen fra den legitime og internationalt anerkendte cypriotiske regering .
I vrigt har Cyperns prsident ogs indbudt den tyrkisk-cypriotiske part til at deltage .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem , hvilke initiativer De har taget eller agter at tage for at overtale hr . Denktash til at give tyrkisk-cyprioterne mulighed for at deltage i de udvalg , der vil blive oprettet , s man kan indlede det ndvendige arbejde og herefter gennemfre forhandlingerne med Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Hr . Roubatis stiller et sprgsml , som jeg egentlig ikke har noget klart svar p .
Han stiller sprgsmlet : Hvordan agter Rdet at overbevise hr . Denktash om , at han skal aftale noget med den grskcypriotiske regering ?
Jeg synes , at det er yderst teoretisk .
Generelt tror jeg , at det er overordentlig vigtigt for en god start og et godt forlb af tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern , at der mellem de to cypriotiske samfund findes en tydelig politisk forstelse om de flles mlstninger med hensyn til det fremtidige medlemskab af Den Europiske Union .
Jeg tror , at det vil have en meget positiv virkning p forhandlingernes forlb .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Lomas">
Som hr . Robatis glder det mig , at vi har fet et fast , kategorisk svar om , at forhandlingerne begynder seks mneder efter regeringskonferencen .
Rdet er imidlertid bekendt med , at Tyrkiet er temmelig genstridig og har taget denne holdning med over i NATO og truer med at blokere visse forhold i dette forum , hvis disse forhandlinger fortstter uden inddragelse af den nordlige del .
<P>
Kan Rdet positivt og endeligt bekrfte , at det ikke vil tillade Tyrkiet at afpresse EU p den mde ?
Hvis Republikken Cypern p en eller anden mde kan imdekomme den nordlige dels krav og medtage den i forhandlingerne , er det helt fint - det er Cyperns sag - men kan Rdet bekrfte , at EU ikke lber fra de lfter , den har givet ?
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Efter Rdets opfattelse har regeringen i Ankara vetoret med hensyn til tiltrdelsesforhandlingernes begyndelse .
Det er alt , hvad jeg har at sige om det .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg havde lejlighed til at besge Cypern i sidste uge .
Her havde jeg , som et af flere medlemmer af Den Liberale Gruppe , drftelser med reprsentanter for bde den grsk-cypriotiske og den tyrkisk-cypriotiske side .
Det ville efter min opfattelse vre en fuldstndig underkendelse af hele EU ' s krav om demokrati , hvis vi accepterede , at et land som Tyrkiet havde lov til at tale med om , p hvilke betingelser vi skulle optage nye medlemsstater i Unionen - og her tnker jeg p Cypern .
Tyrkiet besatte den nordlige del af Cypern i 1974 og holder stadig den nordlige del af Cypern besat .
<P>
Jeg vil ikke acceptere tyrkisk medlemskab af EU , s lnge Tyrkiet opretholder besttelsen den nordlige del af Cypern , og det hber jeg , at Rdet heller ikke vil .
Fr der kan indledes forhandlinger , m Tyrkiet derfor begynde at trkke sine tropper tilbage .
Jeg ville gerne vide , hvad Rdet mener herom .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg vil ikke foregribe en beslutning , som Rdet og navnlig Det Europiske Rd senere i r eller i lbet af nste r skal trffe , nemlig hvordan tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern vil begynde .
Jeg m dog sige Dem , at der i Rdet - jeg fremstter ikke en udtalelse p Rdets vegne - hersker alvorlig tvivl om , hvorvidt Cypern kan blive medlem af Den Europiske Union , hvis de politiske problemer p Cypern fortstter i den nuvrende form .
Det er sledes ogs for Rdet af overordentlig stor betydning , at bde den cypriotiske regering , de tyrkisk-cypriotiske myndigheder og Ankara samt Athen overbevises om , at de skal gre alt for at skabe en atmosfre , hvori parterne selv nr frem til forhandling .
Det glder selvflgelig frst og fremmest de to samfund p Cypern .
Og for det andet Tyrkiet og Grkenland selv .
De m gre alt for at undg , at der engang i fremtiden inden for Den Europiske Union opstr uenighed om Cyperns faktiske tiltrdelse som flge af et ulst problem , som har forfulgt os i 25 r .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Hr. formand , iflge forretningsordenen er ministeren til stede her som formand for Rdet .
Eftersom han erklrede , at han ikke udtaler sig i egenskab af formand for Rdet , vil jeg indtrngende anmode om , at hans udtalelser slettes af protokollen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Hr . Roubatis , rdsformanden kan som alle andre frit udtrykke sin mening her i mdesalen , og indlgget skal fres til protokol .
De har ligeledes lov til frit at give Deres mening herom til kende , men det kan aldrig komme p tale at indskrnke rdsformandens ret til at udtale sig eller at undlade at fre hans indlg til protokols .
Deres anmodning , hr . Roubatis , vil sledes ogs blive frt til protokols .
<P>
Sprgsml nr . 4 af Arthur Newens ( H-0210 / 97 ) :
<P>
Om : Samarbejde mellem internationale politistyrker
<P>
Vil Rdet vre rede til at redegre for konsekvenserne af den koordinerede politiindsats mod MED TV ' s kontorer i London og Bruxelles den 18. september 1996 ( MED TV er en privat finansieret tv-station , hvis ml er at fremme kurdisk kultur ) , for opretholdelsen af de gldende normer for borgerlige frihedsrettigheder og menneskerettighederne i EU og navnlig for den angivelige aftale mellem den belgiske politichef , De Ridder , og lederen af de tyrkiske interne sikkerhedsstyrker , Alaadin Yuksel , i juli 1996 ?
<SPEAKER ID=149 NAME="Patijn">
Som svar p hr . Newens sprgsml vil jeg fastsl , at de nvnte politiaktioner falder ind under medlemsstaternes kompetente myndigheders ansvar og ikke under Den Europiske Unions befjelser .
Med hensyn til dette specifikke tilflde er det derfor ikke Rdets opgave at indtage en holdning hertil .
Mere generelt gr Rdet opmrksom p , at med hensyn til hndhvelsen af de borgerlige frihedsrettigheder og normerne med hensyn til menneskerettighederne i Den Europiske Union er alle medlemsstater underskrivere af den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , som blev undertegnet den 4. november 1950 i Rom .
I henhold til artikel K.2 i Traktaten om Den Europiske Union behandles de i artikel K.1 nvnte sprgsml , herunder retligt og politimssigt samarbejde i straffesager , med overholdelse af den europiske konvention om menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Tak til rdsformanden for det svar .
Men jeg synes , det er et mrkeligt sammentrf , at der samtidig var politiaktioner over for MED TV i London , Bruxelles , Sverige og Moskva den 18. september , hvis der ikke var en flles aftale om aktionen , og hvis det ikke skete p opfordring af de tyrkiske myndigheder .
<P>
Mener rdsformanden ikke , at alle vore bestrbelser p at n et hjt niveau af borgerlig frihed og ytringsfrihed i Unionen undermineres , hvis de europiske politistyrker griber ind p grundlag af love og praksis , der er gldende i Tyrkiet , eller for den sags skyld i enhver anden stat , der har lavere normer , og at der br gres en indsats i Unionen for at hindre noget sdant i at ske ?
Ellers underminerer vi de ting , vi har sgt at n i forbindelse med menneskerettigheder og ytringsfrihed .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg kan kun gentage , at retlige og politimssige myndigheders optrden inden for deres grnser henhrer under medlemsstaternes enebefjelser .
At medlemsstater i nogle tilflde koordinerer internationalt , forekommer mig fuldstndigt logisk , og det er ogs standardpraksis .
Den opfattelse , at der her m overskrides normer for international og national ret , m i frste rkke vurderes ud fra den gldende ret i de pgldende lande , og p alle mder str det enkeltpersoner frit for at lade medlemsstaters myndigheders adfrd efterprve ved hjlp af Kommissionen og Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Felipe Camisn Asensio ( H-0213 / 97 ) :
<P>
Om : konomisk og social samhrighed og arbejdslshed
<P>
Kan Rdet i forbindelse med den konomiske og sociale samhrighed , som kan opns gennem strukturfonde , bekrfte , at man under det nederlandske formandskab fortsat til fokusere p kampen mod arbejdslsheden , som jo netop er et af fondenes primre ml ?
<SPEAKER ID=153 NAME="Patijn">
Ved vedtagelsen af lovgivningen om strukturfondene var et af Rdets prioriterede mlstninger , at arbejdslsheden br bekmpes med disse fonde .
Og dette udgangspunkt bliver opretholdt , og det vil det fortsat blive .
Sledes medvirker f.eks. socialfonden under programperioden fra 1994 til og med 1999 inden for rammerne af arbejdslshedsbekmpelsen navnlig til lettere adgang til markedet , fremme af lige muligheder p arbejdsmarkedet , udvikling af undervisning og ekspertise , egnethed og faglig dygtighed samt fremme af vkst inden for beskftigelsen .
Denne bistand gr videre end de forskellige mlstninger for Det Europiske Fllesskabs strukturpolitik og fortstter ogs uformindsket under det nederlandske formandskab .
<P>
De deraf flgende opgaver udfres af Kommissionen , som er ansvarlig for gennemfrelsen af reglerne og for forvaltningen af strukturfondene i snvert samarbejde med medlemsstaterne .
I denne forbindelse vil jeg lige gre opmrksom p , at Kommissionen i sin meddelelse af 24. marts 1996 om strukturforanstaltninger og beskftigelse har ladet vide , at den agter at rette strukturforanstaltningerne endnu strkere mod skabelsen af beskftigelse ved at tilpasse det nuvrende program p en rkke punkter under iagttagelse af reglerne for at lade beskftigelsesaspektet komme bedre til sin ret .
Kort sagt , bekmpelsen af arbejdslsheden er og bliver en hovedmlstning for Det Europiske Fllesskabs strukturpolitik .
Det er jo af strste betydning , at der tages fat p arbejdslsheden i Europa med stor handlekraft .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Vi noterer os med tilfredshed , at Rdet under det nederlandske formandskab fortsat vil fokusere p bekmpelse af arbejdslsheden .
<P>
Som bekendt er arbejdslsheden et af de problemer , der skaber strst bekymring blandt europiske borgere , ganske srligt i et land som Spanien .
Vi m derfor bede til , at man snarest muligt vil opleve en mangfoldighed af regionale og lokale beskftigelsespagter inden for rammerne af strukturprogrammerne , og at der bnes mulighed for , at Den Europiske Investeringsbank deltager heri .
Dette vil bidrage til at opfylde mlstningen om strre samhrighed med henblik p at mindske de uligheder , der stadig eksisterer p trods af de uafviselige fremskridt i regionernes sociokonomiske udvikling .
Det er ligeledes p sin plads at minde om ndvendigheden af at forbedre fremgangsmden ved at koncentrere ressourcerne i de regioner , der har mest behov herfor , forenkle procedurerne og respektere additionalitetsprincippet .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Hr . Camisn bringer de territoriale beskftigelsespagter p tale .
Dette er en id , som navnlig blev lanceret i kommissionsformanden hr . Santers meddelelse , som er blevet kendt som den skaldte tillidspagt for beskftigelsen .
Det var et af aspekterne deraf .
Jeg ved , at disse territoriale beskftigelsespagter nu er ved at blive gennemfrt , men det er Kommissionen , der er ansvarlig herfor .
Med henblik p detaljer herom m jeg sledes henvise Dem til Kommissionen .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 6 af Hubert Pirker ( H-0218 / 97 ) :
<P>
Om : Europol
<P>
Europol skulle som et effektivt instrument i kampen mod den organiserede kriminalitet gennemfres meget hurtigt .
Men en forudstning er imidlertid navnlig ratificering i de nationale parlamenter .
<P>
Hvilke foranstaltninger ptnker Rdet at trffe for at sikre , at disse ratificeringer gennemfres snarest ?
<P>
Er der ministre , der har givet udtryk for betnkeligheder over for gennemfrelsen af Europol ?
Hvilke , i givet fald ?
Hvad er deres argumenter ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Patijn">
P hr . Pirkers sprgsml vil jeg gerne svare , at medlemsstaterne flere gange har forpligtet sig , navnlig under Det Europiske Rd i Dublin i december 1996 , til at gre , hvad der er muligt for at afslutte ratificeringen af Europol-konventionen og af Protokollen vedrrende Domstolen inden udgangen af 1997 .
Indtil nu har Det Forenede Kongerige som den eneste medlemsstat ratificeret disse tekster i december 1996 .
I alle vrige medlemsstater er der internt gjort en begyndelse med de administrative og / eller parlamentariske procedurer .
Selvflgelig har hvert parlament sine egne procedurer og handlemder , sledes at det tidsrum , der er ndvendigt , kan variere .
Ikke desto mindre har alle berrte medlemsstater bekrftet , at den dato , som vi strber efter , er gennemfrlig .
Der er ikke nvnt nogen betydelige hindringer for ratificeringen .
Dette vil ikke afholde det nederlandske formandskab og frem for alt det kommende luxembourgske formandskab fra at benytte enhver lejlighed til at minde de medlemsstater , som endnu ikke har ratificeret aftalen , om de i Dublin undertegnede forpligtelser , for at denne konvention kan trde i kraft inden udgangen af 1997 .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Tak , hr. formand , for svaret !
For mig rejser der sig imidlertid et yderligere sprgsml i denne forbindelse : Vi alle ved , at Unionens borgere har ret til sikkerhed , dvs. de forventer af Unionen , at EUROPOL omsider trder fuldstndig i kraft .
Nr De siger , at medlemsstaterne vil have ratificeret efter 1997 , hvor lnge varer det s efter Deres mening , fr EUROPOL - der udfres forarbejder - er fuldt funktionsdygtig ?
For det andet ved vi , at situationen i oprindelseslandene er dramatisk .
Derfor skal EUROPOL have en stor interesse i at samarbejde med den organiserede kriminalitets oprindelseslande , isr i steuropa .
Overvejer Rdet at fastlgge foranstaltninger i forbindelse med EUROPOL , for at vejen banes for et samarbejde mellem EUROPOL og de steuropiske stater ?
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg er forholdsvis optimistisk med hensyn til muligheden for , at Europol temmelig kort tid efter konventionens ikrafttrden er operationel , fordi en forlber for Europol , EDU , European Drugsunit , allerede er operationel .
Jeg vil gerne opfordre det rede medlem og Dem alle til engang at besge Haag , hvor forlberen for Europol faktisk allerede fungerer organisatorisk , institutionelt og med hensyn til gennemprvning af samarbejdsmetoder , men p grundlag af et forelbigt mandat , som stadig skal ratificeres .
Den virkelige udbygning af Europol vil frst kunne finde sted efter ratificering og ikrafttrden af konventionen .
S er der Deres sprgsml om Europols evne til temmelig hurtigt ogs at kunne indlede samarbejde med tredjelande eller overhovedet muligheden for at gre dette .
Jeg m lige skitsere den nuvrende juridiske situation .
Jeg tror , at Den Europiske Unions og dens institutioners befjelser til i tredje sjle at samarbejde med tredjelande p dette tidspunkt er begrnsede , fordi dette altid skal ske via en international konvention , via den mellemstatslige konstruktion i den tredje sjle , og sdanne konventioner skal s ratificeres .
Det er en indviklet mde .
Lad mig fremstte en kort meddelelse om regeringskonferencen .
Dette emne er taget op p regeringskonferencen .
Det drftes , hvorvidt retsgrundlaget for indgelse af samarbejdsforbindelser med tredjelande kan styrkes .
Tillad mig at undlade at meddele noget om fremskridtene i drftelserne .
Hvad det vrige angr , er der en meget praktisk mulighed for allerede nu , idet vi gr ud fra den forelbige enhed i Haag , at indlede praktiske samarbejdsforbindelser med tredjelande , selvflgelig under overvgning af Rdet af justitsministre og senere , nr konventionen trder i kraft , inden for de grnser , som stilles herfor i konventionen om Europol .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , hvis vi overvejer samarbejde med tredjelande , kan vi s ikke gre det til en betingelse for Europol , der naturligvis er af enorm vrdi for bekmpelsen af kriminalitet , at det ikke griber ind over for enkeltpersoner p grundlag af mistanke for at have beget en handling , der ikke er en lovovertrdelse i Unionen , men mske er det i et tredjeland , som ikke anerkender de borgerlige frihedsrettigheder og ytringsfriheden p samme mde som vi anerkender dem i Unionen ?
Jeg hber for eksempel ikke , at Europol forventes at deltage i en aktion som den mod MED TV , som jeg nvnte fr .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
I konventionen om oprettelse af Europol omtales ikke tilkendelsen af operationelle befjelser til funktionrer eller organer under Europol .
Hvis en bestemt retsforflgelse ivrksttes i en bestemt medlemsstat , finder den altid sted under det pgldende lands regerings politiske ansvar , og den foretages af efterforskere fra det pgldende land .
Tjenestemnd fra Europol vil aldrig kunne bre hverken det politiske ansvar eller ansvaret for efterforskningen med henblik p sdanne handlinger .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af Ursula Stenzel ( H-0219 / 97 ) :
<P>
Om : Polen
<P>
Efter Polens medlemskab vil der ndvendigvis blive indfrt overgangsordninger , f.eks. inden for den fri bevgelighed for personer .
<P>
Hvor lang vil overgangsordningen i forbindelse med den fri bevgelighed for personer blive efter Polens tiltrdelse ?
<SPEAKER ID=163 NAME="Patijn">
I fru Stenzels sprgsml henvises der til et af de mulige resultater af tiltrdelsesforhandlingerne med Polen , men disse er ikke engang indledt endnu , og Rdet har i denne fase endnu ikke truffet nogen som helst operationel beslutning herom .
Med hensyn til den fremtidige udvidelse af Unionen med de associerede lande i Central- og steuropa , herunder Polen , kan der kun henvises til Det Europiske Rd i Dublin , som har bekrftet den i Madrid fastsatte tidsplan for udvidelsesprocessen .
Umiddelbart efter afslutningen af regeringskonferencen vil Kommissionen forelgge Rdet og Europa-Parlamentet sine henstillinger med hensyn til hvert enkelt land samt et meget udfrligt dokument om udvidelsen .
Denne procedure garanterer , at alle lande , som ansger om tiltrdelse , behandles ens .
Endvidere vil Kommissionen fremlgge en vurdering af flgerne af udvidelsen for den kommunautre politik samt en meddelelse om Den Europiske Unions fremtidige finansielle rammer fra 31. december 1999 , idet der tages hensyn til denne udvidelse .
Et af de foregende sprgsml vedrrte specifikt dette .
Efter afslutningen af regeringskonferencen og i lyset af resultaterne deraf samt p grundlag af de nvnte henstillinger og rapporter fra Kommissionen vil Rdet hurtigst muligt trffe de beslutninger , som er ndvendige for at indlede tiltrdelsesforhandlingerne .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr . Patijn , jeg takker Dem for dette svar , som i det vsentlige har gengivet den kreplan , vi alle kender , for tiltrdelsesforhandlingerne og den ligeberettigede pbegyndelse af disse tiltrdelsesforhandlinger .
Alligevel vil jeg gerne stille det principielle sprgsml : Overvejes det i Rdet , hvordan man kan forhindre , at der sker en vandring af lavtlnsarbejdskraft til hjtlnslande , nr reglerne for det indre marked trder i kraft for udvidelseskandidaterne ?
Gr man sig specielle overvejelser om , hvordan dette kan forhindres , for at arbejdskraften bliver i de lande og fr jobmuligheder dr ?
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Fru Stenzel fortstter med at insistere p , at vi begynder at spekulere over Kommissionens forhandlingsmandat ved tiltrdelsesforhandlingerne .
Jeg kan dog afvise hendes sprgsml igen ved at sige : Lad os ikke foregribe begivenhederne , men s gr vi begge utilfredse herfra .
De m se processen som flger og ogs p baggrund af tiden .
Jeg formoder , at forhandlingerne , nr de begynder , vil vare en rkke r .
Jeg minder Dem om , at forhandlingerne med Spanien og Portugal varede i syv r .
Det vil mske vre mindre for de steuropiske lande , men det angiver en tidsplan , og derefter har vi ogs ratificeringsprocessen , og inden vi virkelig har at gre med de nye medlemsstaters faktiske tiltrdelse af Den Europiske Union , befinder vi os et eller andet sted i det nste rhundrede .
Jeg synes , at det indholdsmssigt er vanskeligt nu i 1997 at fremstte udtalelser om , hvordan systemet skal se ud i r 2002 , 2003 eller 2004 , rent bortset fra det formelle argument om , at alle disse tiltrdelsesmandater endnu skal drftes .
I mellemtiden er retsudviklingen i Europa med hensyn til det indre markeds og arbejdsmarkedets funktion konstant i bevgelse .
P den anden side forbereder ansgerlandene sig uformindsket p tiltrdelse af det indre marked , inklusive de aspekter , som har at gre med den frie bevgelighed for arbejdstagere .
Dette er alts en tosidig dynamisk proces .
Jeg synes derfor , at Deres sprgsml er fuldstndigt overilet .
Jeg vil ogs gerne frarde Dem at spekulere over , hvordan arbejdsmarkedssituationen ser ud i steuropa og i Vesteuropa i 2002 , 2003 og 2004 , hvilke specifikke ordninger det krver , om dette krver overgangsforanstaltninger eller derogationer i forbindelse med det nye medlemskab .
Jeg tror ikke , at der er nogen som helst interesse , heller ikke politisk interesse , der har fordel af at foregribe to , tre eller fire valg med hensyn til den slags sprgsml .
Det ville jeg sige herom .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 8 af Hugh McMahon ( H-0220 / 97 ) :
<P>
Om : Tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne
<P>
Det nederlandske formandskab bedes nrmere redegre for det kompromisforslag til tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne , som det har til hensigt at forelgge Rdet ( fiskeri ) p mdet i april 1997 ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Patijn">
Som svar p hr . McMahons sprgsml om de tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne vil jeg understrege , at det nederlandske formandskab tillgger dette srdeles stor betydning .
Det irske formandskab har under rdsmdet i december sidste r forelagt en kompromistekst herom .
Rdet har i den forbindelse tilkendegivet , at det betragter forslaget som et godt skridt fremad , men var ikke desto mindre af den opfattelse , at en rkke problemer endnu burde lses .
Det arbejder formandskabet bl.a. hrdt p i jeblikket , men i betragtning af de meget tekniske aspekter af dette emne , har det nederlandske formandskab ikke til hensigt at optage dette punkt p dagsordenen for Rdet af fiskeriministre den 14. og 15. april i r .
Dette er ikke til hinder for , at formandskabet vil gre sig de strste bestrbelser for hurtigst muligt at gre fremskridt med drftelsen af dette forslag til fordel for vedtagelsen af det inden slutningen af juni i r .
Alts forhbentlig endnu under det nederlandske formandskab .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg vil gerne takke det nederlandske formandskab .
Det er frste gang , vi har fet en officiel bekrftelse p , at der ikke kommer nogen diskussioner og ingen aftale om sprgsmlet om tekniske foranstaltninger .
Det er temmelig uheldigt , at Parlamentet har skubbet p med Adam-betnkningen og afholdt hastemder s sent som i mandags , fordi det fik at vide , at det skulle overholde en frist fastsat af Rdet .
Men de forskellige formandskaber og isr det nederlandske har behandlet Parlamentet temmelig ridderligt .
Hvis hensigten hele tiden - mske p en eller anden mde forbundet med det britiske valg - har vret ikke at f det p dagsordenen , er jeg skuffet .
<P>
Kan det nederlandske formandskab bekrfte , at hvad der end mtte ske i den britiske valgsituation , s har det ikke motiveret det til at fjerne dette punkt fra dagsordenen til nste uges mde ?
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg kan ikke bekrfte det , det eneste , jeg ved , er , at det er umuligt at afslutte denne sag i Rdet af fiskeriministre i april .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af Richard Howitt ( H-0223 / 97 ) :
<P>
Om : Bestemmelse om ikke-diskriminering mod handicappede i traktaten om Den Europiske Union
<P>
Kan den nye artikel 6a i EU-traktaten , som foreslet af det irske formandskab i Dublin , iflge den juridiske sagkundskab , som Rdet har til rdighed , hvis den bliver vedtaget , sikre , at Kommissionens generaldirektorater i fremtiden vil vre ndt til at tage sprgsmlet om ligeret for handicappede med i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af alle forslag til EF-retsakter og -programmer og til at hre de berrte parter ?
Eller vil en sdan bestemmelse blot gre det muligt for medlemsstaterne separat at vedtage bestemmelser , som forbyder en sdan diskrimination p EU-plan ?
Desuden bedes Rdet oplyse , om den nye artikel 6a i den foreslede form efter dets opfattelse kan anvendes som retsgrundlag for fremtidige EU-handicap-programmer som efterflger til det gamle Helios-program ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Patijn">
Som svar p det rede medlem hr . Howitts sprgsml vil jeg endnu en gang gre opmrksom p , at det ikke er Rdets ansvar at udtale sig om regeringskonferencens arbejde og fremskridtene med dette arbejde .
Det er medlemsstaternes opgave , og det kan Rdet som sdant ikke st til regnskab for .
Jeg vil fremhve , at medlemsstaternes reprsentanter iflge bestemmelserne i Traktatens artikel N ved flles overenskomst vedtager de ndringer , der skal foretages i Traktaten .
Det rede medlem vil derfor forst , at det for mig som formand for Rdet er umuligt p nogen som helst mde at udtale mig om de forslag , som han fremstter i sit sprgsml .
Dette betyder ikke , at Rdet ikke er overbevist om , at der skal gres alt for at hjlpe handicappede og stte dem i stand til at blive integreret fuldstndigt i samfundet og deltage aktivt i det konomiske og sociale liv .
I den forbindelse skal subsidiaritetsprincippet imidlertid overholdes .
P grundlag heraf skal det vurderes , hvad der skal foretages p nationalt plan , og hvad den ndvendige mervrdi er af en aktion p unionsplan .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg takker hr . Patijn for dette svar , men stter sprgsmlstegn ved , hvor interesseret han er i at bidrage til , at regeringskonferencen bliver en ben , gennemsigtig proces .
Hvordan kan de mange mennesker og organisationer , der har en interesse i resultatet af regeringskonferencen , p nogen mulig mde overveje traktatudkastet og give rd til os i Parlamentet og de nationale regeringer , hvis der er denne tavshedens mur til Rdet ?
I Parlamentet skal vi , uanset om vi behandler et direktiv om busser , om elevatorer eller alle forhold i forbindelse med informationssamfundet , kmpe lange kampe for at f Kommissionen til at overveje handicappedes interesser og rdsprge handicappede ved udarbejdelsen af lovene .
<P>
Hvis regeringerne fremstter et traktatudkast - hvilket i sig selv er rosvrdigt , og det sttter vi i Parlamentet , for s vidt angr aktioner om ikke-diskrimination af handicappede - som ikke dkker alle omrder af Europas lovgivning , svigter de de 37 millioner handicappede europiske borgere .
Nr hr . Patijn mdes med reprsentanterne for det europiske handicapforum i nste uge , vil han s give dem et mere bent svar og en mere ben diskussion , end han gjort her i aften i Parlamentet ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg kan bekrfte , at jeg regelmssigt har kontakt med reprsentanter for forskellige samfundsorganisationer , som har interesse for udviklingen af forhandlingerne p regeringskonferencen .
Jeg bekrfter faktisk , at jeg har mdt reprsentanter for handicappedes organisationer .
Under den slags samtaler , som er uformelle , fremskaffer jeg regelmssigt oplysninger om forhandlingernes forlb og chancerne for , at disse forhandlinger bringes til en god afslutning .
Men det skyldes helt den nederlandske reprsentant p regeringskonferencen .
Jeg kan ikke gre det som rdsformand .
Jeg kan selvflgelig gre brug af en privilegeret stilling for s vidt angr baggrundsinformation , men nr jeg har den slags mder , gr jeg det i princippet som reprsentant for kongeriget Nederlandene .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 10 af Alfred Lomas ( H-0226 / 97 ) :
<P>
Om : EU-kommissrs indblanding i det britiske valg
<P>
Forud for valget i Det Forenede Kongerige er EU-kommissr Leon Brittan blevet citeret i den britiske presse for at have kritiseret Arbejderpartiet for at undertrykke Europa-debatten .
Han gav udtryk for generel misbilligelse af , at politikere fremkommer med kritik af EU , fordi det efter hans opfattelse vil undergrave Storbritannien .
Kan Rdet acceptere , at dets embedsmnd p denne mde blander sig i et lands valg ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Patijn">
Som svar p dette sprgsml stillet af hr . Lomas m jeg ligesom mine forgngere og sledes som jeg selv flere gange har gjort i lignende tilflde , fremhve , at Rdet ikke kan fastlgge et synspunkt eller udtale en bedmmelse med hensyn til erklringer , som er afgivet uden for dets mders formelle rammer , i hvert fald nr det gres af personer uden for Rdet .
Dette synes nemlig at vre tilfldet med de kendsgerninger , som hr . Lomas fremkommer med i sit sprgsml .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Lomas">
Disse udtalelser er blevet bredt gengivet i pressen .
Selv embedsmnd p nationalt og lokalt myndighedsplan i Storbritannien har ikke lov til at blande sig i valg , som kommissrerne gr .
Mener De ikke , at nogle af dem - ikke alle - har fet et mildt anfald af storhedsvanvid ?
Hr . Santer skldte for nylig voldsomt ud over nogle medlemsstaters regeringer , der havde nogle sprgsml til tidsplanen for den flles valuta .
Disse embedsmnd burde gre deres arbejde og overlade de politiske udtalelser til det valgte Ministerrd .
Er Rdet ikke enigt i det ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg mrker i forbindelse med hr . Lomas ' sprgsml en vis underliggende rgrelse , men mske kan jeg fjerne denne rgrelse i betydelig grad ved at gre ham opmrksom p , at medlemmer af Kommissionen under ingen omstndigheder kan betragtes som embedsmnd .
Jeg henviser det rede medlem til en artikel i EF-Traktaten , som han uden tvivl kender udenad , nemlig artikel 157 , hvori der str flgende :  Kommissionens medlemmer udfrer deres hverv i fuldkommen uafhngighed og i Fllesskabernes almene interesse .
Ved udfrelsen af deres pligter m de hverken sge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ .
 De taler sledes om politiske udtalelser fremsat af mennesker , som er fuldkommen uafhngige .
Mske beroliger det Dem .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 11 af David Morris ( H-0229 / 97 ) :
<P>
Om : Clenbuterol
<P>
Jeg vil henvise til den illegale anvendelse af Clenbuterol , der er en syntetisk steroidlignende forbindelse , som ger dyrs vgt . Forbindelsen er yderst farlig at have med at gre og overordentlig giftig for mennesker .
<P>
Er Rdet enig i , at den illegale anvendelse af Clenbuterol skal bringes til ophr , og at de illegale leverandrer af stoffet skal pgribes og stilles for en domstol ?
<P>
Hvorfor har den nederlandske regering s ikke reageret positivt p den amerikanske advokat Schneiders anmodning om at udlevere Gerard Hoogendik , s han kan blive stillet for retten for ni forskellige overtrdelser af de amerikanske forbundslove som flge af smugling og distribution af forfalskede vksthormoner til dyr ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Patijn">
P hr . Morris ' sprgsml om risiciene ved anvendelsen af Clenbuterol ved opfedningen af dyr bestemt for menneskefde kan jeg svare , at Rdet bestemt er klar over ndvendigheden af kraftigt at bekmpe den illegale anvendelse af stoffer med anabolisk virkning inden for kvgavl , navnlig med henblik p beskyttelse af forbrugerne .
Med dette forml vedtog Rdet den 29. april 1996 direktiv 96 / 22 / EF for at skrpe de i 1981 og i 1988 trufne foranstaltninger og for at srge for en bedre anvendelse deraf .
Ogs direktiv 96 / 23 om kontrolforanstaltningerne til gennemfrelse af den skrpede politik er vedtaget .
Anvendelsen af Clenbuterol er dermed forbudt ved lov i Fllesskabet undtaget til terapeutisk behandling af ker under klvning og af heste , som avles til andre forml end kdproduktion .
Alts er nogen anvendelse tilladt , men aldrig anvendelse p dyr , som er bestemt for menneskefde .
<P>
Hvad det andet sprgsml angr , med hensyn til det af det rede medlem nvnte tilflde har Rdet ikke befjelser , men det har de pgldende nationale retsinstanser .
Det er derfor ikke Rdets opgave at fremstte udtalelser herom .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Rdsformanden har sagt , at det ikke er hans sag at beskftige sig med , hvad en medlemsstat gr eller ikke gr for at sikre , at folk , der mistnkes for at handle med ulovlige stoffer , retsforflges .
Det er netop derfor , jeg stillede sprgsmlet !
Sprgsmlet burde have lydt : Hvad har Rdet - under nederlandsk formandskab - gjort for at overtale sin egen regering til at udlevere Gerard Hoogendik til USA , s han kan blive stillet for retten for forhold , han anklages for , nemlig at have smuglet og distribueret forfalskede stoffer i USA ?
Kunne man ikke tnke sig , at der er en mistanke om , at han har gjort det samme i EU ?
Hvis det skal lykkes for os at kontrollere salg af illegal narkotika og hindre denne trussel mod vore fdevarer , skal der gennemfres retsforflgelser , og i dette tilflde skal den pgldende udleveres , s den amerikanske regering kan stille manden for en domstol .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Hvis en nederlandsk statsborger i et andet land mistnkes for strafbare handlinger , som retfrdiggr udlevering , s vil den nederlandske regering , eventuelt efterprvet af en nederlandsk dommer , reagere herp , hvis der fremsttes en officiel udleveringsanmodning .
Det er imidlertid ikke et sprgsml for Den Europiske Unions institutioner , og jeg kan ikke som rdsformand svare p det .
Det er , hvad jeg vil sige derom .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 12 af Roberto Speciale ( H-0231 / 97 ) :
<P>
Om : Brns situation i Rumnien
<P>
Som det bl.a. fremgr af den internationale presse , er brns situation i Rumnien meget foruroligende . Mange brn lever under sultegrnsen , og et stadig strre antal brn lever simpelt hen p gaden .
<P>
I denne forbindelse henvises der til Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 1996 om Rumnien .
<P>
Hvilke foranstaltninger er Rdet ved at trffe for at f den rumnske regering til at overholde de forpligtelser , den har ptaget sig , med henblik p at forbedre brns situation og sammen med Kommissionen , medlemsstaterne og den rumnske regering at vedtage et program om beskyttelse af brn og et srligt program for gadebrnene i de strste rumnske byer ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Patijn">
Hr . Speciale tager et meget vigtigt emne op .
Rdet deler det rede medlems bekymringer over den vanskelige situation for brn i Rumnien .
I al almindelighed vil jeg gre opmrksom p , at Rumnien har gjort en begyndelse med gennemfrelsen af et omfattende reformprogram for at forbedre den konomiske situation .
Rdet sttter dette program , men har samtidig over for de rumnske myndigheder gjort det tydeligt , at ledsagende sociale foranstaltninger er ndvendige for at beskytte de mest srbare sektorer og grupper i samfundet .
I denne forbindelse sttter Kommissionen i samarbejde med den rumnske regering og ikke-statslige organisationer et omfattende program , som gr ud p at forbedre brns situation i landet .
Det drejer sig her om talrige projekter , som for vrigt i srdeleshed er koncentreret om forldrelse brn .
En sdan sttte har Fllesskabet for vrigt ydet i en rum tid , nemlig siden begyndelsen af 1990 ' erne .
I alt er der indtil nu anvendt mange millioner ECU derp .
Fllesskabets seneste bestrbelser er koncentreret om forbedring af brnebeskyttelsespolitikken , i godt samarbejde med den rumnske regering .
Med henblik herp er der opfrt et belb p 12 mio ECU i budgettet .
En del heraf kommer fra det vejledende PHARE-program 1996-1999 med henblik p Rumnien .
Desuden har Kommissionen opnet overensstemmelse med den rumnske regering om anvendelsen af et belb p omkring 3 , 5 mia lei , ca . 1 mio ECU , fra modvrdifonde , som kan skabes inden for rammerne af det konomiske reformprogram til fordel for beskyttelse af de rumnske unge .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Hr. rdsformand , jeg siger Dem tak for Deres svar og den forstelse , Rdet viser .
Som De ved , er dette et meget mtleligt sprgsml .
Der har vret journalistiske undersgelser i tv , som utvetydigt har vist , at situationen er srdeles alvorlig .
Der foregr bl.a. domstolsundersgelser i visse medlemsstater af afskyelige forbrydelser , der synes at have deres oprindelse netop i Rumnien .
Jeg tror derfor , at det haster med at gribe ind , og at det er af stor betydning , at Rdet og Kommissionen sammen med den rumnske regering gr alt , hvad der str i deres magt , for straks at finde konkrete lsninger .
Jeg sprger ogs mig selv , hvorledes et tilflde af denne art har kunnet forekomme i Europas hjerte , og jeg ved ikke , om Rdet har givet svar p dette sprgsml .
<P>
Jeg sprger Dem nu , hr. rdsformand , om denne plan allerede er operativ ?
Er den ved at blive tilrettelagt ?
Er der allerede sket forbedringer ?
Disse var i det vsentlige mine sprgsml !
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg henviser til mit svar i frste instans .
Dette program har eksisteret i nogen tid .
Jeg svarede , at der siden 1990 fra Det Europiske Fllesskabs side har vret aktioner , navnlig under Kommissionens ansvar , som tog sigte p at forbedre brnenes situation i Rumnien , og disse er for nylig intensiveret .
Men henblik p disse programmers detaljer vil jeg gerne bede hr . Speciale om at henvende sig til Kommissionen .
I al almindelighed vil jeg for vrigt dele hans store bekymringer , som han giver udtryk for ved at stille dette sprgsml .
Vi ved alle sammen , at en rkke steuropiske lande befinder sig i en dyb politisk , samfundsmssig og social krise som flge af overgangen fra en diktatorisk ledet konomi til en demokratisk markedsorienteret konomi .
Det har store sociale bivirkninger , hvorved navnlig socialt srbare grupper somme tider har det overordentlig vanskeligt , og jeg tror ogs , at det er i vor alles interesse , at ikke blot Det Europiske Fllesskabs institutioner , men frem for alt ogs medlemsstaterne , og jeg vil ogs udtrykkeligt nvne initiativet taget af ikke-statslige organisationer , som i hvert fald i mit land er overordentlig aktive p dette punkt , kan spille en vigtig rolle der for at hjlpe de mest fortvivlende tilflde s godt som muligt .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 13 .
<P>
Sprgsml nr . 14 af Jonas Sjstedt ( H-0235 / 97 ) :
<P>
Om : EU ' s karakter af frie og selvstndige stater
<P>
Reprsentanter for den svenske regering hvder , at EU er en organisation af frie og selvstndige stater .
Den tyske forfatningsdomstols afgrelse af 12. oktober 1993 sttter ogs dette , idet den understreger , at nationerne i EU er  traktatens herrer  .
I modstning til dette str forskellige afgrelser fra De Europiske Fllesskabers Domstol om , at EF-love gr forud for national ret , inklusive de nationale grundlove .
Disse modstridende signaler har givet anledning til forskellige fortolkninger af Unionens karakter .
P regeringskonferencen er der mulighed for at skabe klarhed p dette punkt ved at tydeliggre Den Europiske Unions karakter som en sammenslutning af frie og selvstndige stater , hvor de nationale forfatninger gr forud for EU ' s love og bestemmelser .
Dette er srlig vigtigt med henblik p den forestende udvidelse .
<P>
Er Rdet rede til p regeringskonferencen af fremlgge forslag , som tydeligt definerer EU ' s karakter som en sammenslutning af frie og selvstndige stater ?
<SPEAKER ID=187 NAME="Patijn">
Som svar p hr . Sjstedts sprgsml vil jeg mere generelt understrege , at jeg er fuldstndig enig med ham i , at Den Europiske Union bestr af en solidarisk helhed af frie og uafhngige stater .
Det drejer sig faktisk om frie og uafhngige stater , som af egen fri vilje har medvirket til udformningen af Traktaterne om oprettelse af De Europiske Fllesskaber .
Ud fra denne frihed har de forpligtet sig til at overholde bestemmelserne i disse Traktater og medvirke til gennemfrelsen deraf .
Som formand for Rdet vil jeg endnu en gang understrege , at Rdet og dets medlemmer i allerhjeste grad lgger vgt p dette flles fundament samt p den lovgivning , som vedtages i medfr af Traktaten , og som sdvanligvis betegnes som acquis communautaire .
Det rede medlems mere specifikke anmodning om i den nye Traktat at optage de bestemmelser , som ligger ham s meget p sinde , kan jeg som rdsformand af kendte grunde ikke komme ind p .
Rdet er jo ikke deltager i regeringskonferencen , og det er regeringernes og ogs Kommissionens opgave at fremstte forslag , som kan tages under behandling p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker det nederlandske formandskab for svaret .
Jeg synes , De er lidt for beskeden .
Jeg er sikker p , at De bde har indsigt i og en hel del indflydelse p arbejdet i den igangvrende regeringskonference .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt at fastlgge retshierarkiet mellem de nationale grundlove og EF-retten .
I realiteten har der jo i renes lb udviklet sig en praksis ved EF-Domstolen , uden at medlemsstaterne har ndret deres grundlove i overensstemmelse med den .
Endvidere verserer der i jeblikket retssager , bl.a. i Danmark , som netop drejer sig om grundlovens stilling over for EF-retten .
Jeg mener , at man af demokratiske rsager br klarlgge retshierarkiet mellem de nationale grundlove og EF-retten .
Min personlige opfattelse er , at de nationale grundlove rangerer hjere end EF-retten .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Hvis tolkningen er kommet rigtigt igennem , har jeg indtryk af , at hr . Sjstedt personligt tror , at nationale grundlove er vigtigere end fllesskabsretten .
Det tror jeg ikke personligt .
I Nederlandenes konstitutionelle system glder nu engang , at fllesskabsretten , der er udformet iflge Rom-Traktatens procedurer , gr forud for national ret , endda forud for den nationale grundlov , og det er dommernes opgave at afgre , hvad der har forrang i tilflde af en konflikt mellem retssystemerne .
Heldigvis er det endnu ikke forekommet , jeg kan i hvert fald ikke lige huske det , at den verste dommer i en national medlemsstat har forbudt regeringerne eller borgerne i denne medlemsstat at leve iflge fllesskabsrettens regler .
S ville der vre en virkelig konflikt .
Min personlige overbevisning er , og jeg tror , at jeg her kan basere mig p omfattende jurisprudens , men s optrder jeg heller ikke mere som rdsformand - men formanden sagde jo for lidt siden , at jeg af og til m sige noget i Parlamentet , uden at det jeblikkeligt slettes i det fuldstndige forhandlingsreferat - min personlige mening er sledes , at hvis Domstolen i Luxembourg i en konflikt mellem retssystemer trffer den klare afgrelse , at fllesskabsretten gr forud for nationale retssystemer , er det det sidste ord .
Hvis det ikke skulle vre tilfldet , s befinder vi os p en overordentlig glat vej mod juridisk oplsning af De Europiske Fllesskaber , og jeg vil gerne bede det rede medlem om i forbindelse med hans personlige overbevisning at tnke over dette endnu en gang .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 15 af Manuel Medina Ortega ( H-0237 / 97 ) :
<P>
Om : Den flles markedsordning for bananer
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet p baggrund af WTO-panelets konklusioner om den flles markedsordning for bananer at tage for at beskytte Fllesskabets producenter ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Patijn">
Hr. formand , som svar p hr . Medinas sprgsml kan jeg sige , at Rdet ligesom De har taget bananpanelets interimsrapport om den ordning , som Den Europiske Union anvender for importen af bananer , til efterretning , men det er dog hovedsageligt sket via medierne .
P nuvrende tidspunkt kan Rdet ikke meddele , hvilken status denne tekst har .
I hvert fald forholder det sig sledes , at betegnelsen  interimsrapport  , som de , der har udarbejdet dette dokument , selv har givet den , tyder p , at det drejer sig om en forelbig version , som endnu kan ndres , inden det endelige dokument udarbejdes .
Det br derfor fastsls , at der indtil nu inden for Verdenshandelsorganisationen ( WTO ) endnu ikke er draget nogen endelig formel konklusion , som de nuvrende fllesskabsordninger for bananer kunne vre i strid med .
Proceduren er jo endnu ikke afsluttet .
S snart konklusionerne af WTO-panelet er kendt , vil Rdet selvflgelig studere disse med henblik p deres eventuelle flger for Fllesskabet .
Rdet minder endvidere om , at Kommissionen allerede i 1995 forelagde et forslag , som sigtede p at tilpasse den nuvrende flles markedsordning , og at den , navnlig i afventning af resultaterne af WTO-proceduren , endnu ikke har kunnet trffe nogen beslutning derom .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. rdsformand , jeg takker Dem for svaret , men gr opmrksom p , at erfaringen viser , at hvis man ikke forholder sig til et problem , lige nr det dukker op , vil Rdet og Kommissionen efterflgende pberbe sig det argument , at sprgsmlet ikke er rejst p rette tidspunkt .
<P>
I jeblikket er en af de drligst bevarede hemmeligheder , at der foreligger et dokument fra WTO-panelet om markedsordningen for bananer , som praktisk talt nedbryder grundlaget for den flles markedsordning for bananer .
Det alvorligste i denne forbindelse er , at hovedrsagen til , at ekspertgruppen har udarbejdet dette dokument , er , at den er blevet anmodet herom af en regering fra et ikke-bananproducerende omrde , USA .
Den samme regering , som ikke accepterede WTO ' s jurisdiktion i forbindelse med sprgsmlet om Helms-Burtonloven .
<P>
Vi , der har beskftiget os med jura , ved , at retten befinder sig i procedurens mellemrum .
Og eftersom retorsion er gngs praksis i handelsmssige forhandlinger vil jeg sprge Rdet , om det ikke kunne overveje en sdan praksis over for USA ' s regering , sledes at hvis den ikke accepterer WTO ' s jurisdiktion i sagen om Helms-Burtonloven , vil Fllesskabet heller ikke acceptere organisationens jurisdiktion i banan-sagen ?
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg vil ikke komme ind p hr . Medinas sidste forslag , for hvis vi ved international bilggelse af tvister knytter det hele sammen , s finder vi aldrig mere en lsning .
Det er det eneste , som jeg helt sikkert ved .
Jeg ville dog p dette punkt opfordre til , at vi omhyggeligt flger den procedure , som glder for WTO-panelerne , fordi vi mske skaber problemer for tidligt .
Det drejer sig om en interimsrapport , som i princippet var fortrolig , og som er forelagt parterne , og det er sluppet ud .
Men parterne er stadig i stand til at kommentere denne rapport , hvorefter panelet , eventuelt p grundlag af kommentaren , ndrer rapporten , og WTO-proceduren for bilggelse af tvister giver s herefter endnu mulighed for efter en sdan panelafgrelse at appellere afgrelsen .
Jeg synes sledes , at det er for tidligt allerede nu at tnke p indfrelsen , enten foretaget af Kommissionen eller af Rdet , af direkte retsvirkninger med hensyn til afgrelsen , for slet ikke at tnke p gengldelsesforanstaltninger eller indledning af en handelskrig .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 16 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0239 / 97 ) :
<P>
Om : Libyens deltagelse i den anden Euro-Middelhavskonference p Malta
<P>
Vil der p baggrund af , at Europa-Parlamentet i flere beslutninger har udtrykt nske herom , blive bnet mulighed for , at Libyen kan deltage i den anden Euro-Middelhavskonference , som afholdes den 15.-16. april 1997 p Malta ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Patijn">
Den Europiske Union holder fast ved sin holdning , nemlig at Libyen ikke kan forvente at have normale forbindelser med andre stater og spille en fuldgyldig rolle i internationale fora inklusive Barcelona-processen , indtil landet har opfyldt alle dets forpligtelser i henhold til de relevante resolutioner fra De Forenede Nationers Sikkerhedsrd .
I betragtning af , at Libyen indtil nu ikke har opfyldt disse forpligtelser , kan landet umuligt deltage i den anden Euro-Middelhavskonference .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg beklager , at Rdet ikke har taget hensyn til Europa-Parlamentets nske , som det ved flere lejligheder har givet udtryk for .
Rdets svar er vildledende , og endnu en gang m jeg beklage manglen p selvstndighed og mod i Ministerrdets beslutninger .
<P>
Hvad Parlamentet anmoder om , er , at der bnes mulighed for , at et bestemt land , et Middelhavsland , kan deltage i Euro-Middelhavspolitikken .
Jeg gr opmrksom p , at det omhandlede land , Libyen , er medlem af Den Arabiske Maghreb-Union , hvilket vil sige , at det indgr i det arbejde , der udfres af Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Maghreb-landene og dermed indirekte deltager i Euro-Middelhavspolitikken her i bygningen i Strasbourg , hvor der er afholdt flere mder .
<P>
Jeg mener oprigtig talt , at Deres svar er vildledende , hr. rdsformand , og jeg anmoder Ministerrdet om , at det inden afholdelsen af den anden Euro-Middelhavskonference i La Valetta den 15.-16. april bner mulighed for , at Libyen kan deltage .
Den Europiske Union er undertiden yderst fantasifuld og giver hjst tvetydige svar vedrrende samarbejdsperspektiverne med dette land , som fremover kan komme til at spille en betydningsfuld rolle i Euro-Middelhavssamarbejdet .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg m lige minde fru Izquierdo Rojo om Sikkerhedsrdets resolution nr . 731 , 748 og 883 , som hun uden tvivl har liggende under hovedpuden , nr hun bekymrer sig s meget om Libyen .
Det drejer sig her om mistanke om statssponsoreret terrorisme , som nvnes i disse resolutioner fra Sikkerhedsrdet .
Og heri har folkenes organisations verste organ udtalt , at de libyske myndigheder skal gre alt for at fjerne denne mistanke .
S lnge denne mistanke ikke er fjernet , tror jeg , at der er al mulig grund til , at Rdet handler , som det gr .
Nr jeg skal tale om skuffelser , s udtrykker jeg min skuffelse over den libyske regering , som ikke medvirker til at fjerne denne alvorlige mistanke .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 17 af Gerard Collins ( H-0245 / 97 ) :
<P>
Om : Strukturfondene efter 1999
<P>
Har Rdet drftet , hvordan strukturfondene skal fungere efter 1999 og navnlig muligheden for at udstikke retningslinjer for Kommissionen med angivelse af de politiske prioriteter , herunder navnlig arbejdslshedsniveauet , som den skal tage med i betragtning ved udarbejdelsen af forslag til udvlgelseskriterier for ml 1-status efter 1999 ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Patijn">
Den Europiske Unions strukturpolitik efter 1999 er ikke i orden i jeblikket .
Jeg er derfor ikke i stand til at skaffe de oplysninger , som det rede medlem anmoder om .
Jeg minder om , at Det Europiske Rd i Madrid - og det har vi allerede talt om - anmodede Kommissionen om hurtigst muligt at foretage en grundig analyse af Den Europiske Unions finansieringssystem for umiddelbart efter afslutningen af regeringskonferencen at forelgge en meddelelse om Unionens fremtidige finansielle rammer fra 31. december 1999 og i den forbindelse at tage hensyn til udsigten til udvidelse .
Jeg foreslr sledes , at vi ikke foregriber tingene , og at vi frst koncentrerer os om afslutningen af regeringskonferencen .
Derefter vil Rdet sledes kunne lse den frnvnte meddelelse fra Kommissionen , som dernst vil danne grundlaget for yderligere drftelser om bl.a. EU-strukturpolitikkens fremtid efter 1999 .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Tak til hr . Patijn for hans svar .
Jeg accepterer alt , hvad han sagde , og jeg forstr grundene til , at han sagde det . Og jeg vil gerne sige til hr .
Patijn , at der er brug for kraftig , politisk handling fra Rdets side over for Kommissionen , ihukommende at der er omtrent 20 mio. arbejdslse i Den Europiske Union . Det m bestemt have hjeste politiske prioritet i Unionen , og dette problem skal behandles i planlgningen af perioden efter 1999 .
Emnet burde behandles som en hastesag , isr hvis Unionen , som vi alle nsker , skal lse dette problem , der berrer Unionens borgere , og hvis vi nsker at genvinde Unionens trovrdighed i medlemsstaternes borgeres jne .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg takker hr . Collins for den forstelse , som han har for den kendsgerning , at Rdet ikke kan sige meget om strukturpolitikken efter 1999 .
Rdet deler hans mening om , at hele sprgsmlet om udvikling af beskftigelsen i Den Europiske Union ogs p unionsplan har brug for overordentlig omhyggelig opmrksomhed .
Denne opmrksomhed er der , og jeg vil dermed ikke vente p situationen efter 1999 .
Jeg tror , at vi p grundlag af den politik , som er udviklet siden Det Europiske Rd i Essen , har mulighed for at gre den nuvrende strukturpolitik , inden for hvis rammer der endnu skal gives mange milliarder ECU ud i de kommende r , s relevant som muligt for bekmpelsen af arbejdslsheden .
Sprgsmlet om de territoriale pagter er nvnt .
Jeg tror , at det er sager , som vi allerede nu kan tage fat p .
Vi m ikke i alt for hj grad foregribe den meget vigtige diskussion om , hvordan vi i det nste rhundrede vil trffe bestemmelser om de indbyrdes finansielle forhold i lyset af udvidelsen .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg har et meget specifikt og konkret sprgsml til Rdet .
Jeg har , nr det glder finansieringen af strukturfondene , og medlemsbidraget til Unionen i det hele taget , lnge kritiseret , at man baserer BNI-bidraget netop p BNI uden at justere denne med kbekraftsniveauet i samfundet .
De beregninger , som jeg har foretaget i den forbindelse , viser , at det ville medfre betydelige ndringer , hvis man gennemfrte denne naturlige justering og tog hensyn til kbekraftsniveauet i landene .
<P>
Jeg forstr det vanskelige i fremfre dette over for Kommissionen , men jeg vil alligevel gerne sprge Rdet om flgende : Har det ikke mulighed for at foresl , at der ogs p strukturfondenes udgiftsside indfres et ml for kbekraften , sledes at man , s at sige , justerer bruttonationalproduktet med denne ?
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg tvivler om , at jeg har forstet det rede medlems sprgsml rigtigt .
Jeg forstr , at han opfordrer til i stedet for bruttonationalproduktet at tage de faktiske kbekraftspariteter som udgangspunkt for bidraget eller overfrslerne til Den Europiske Union ?
Jeg vil meddele Dem , at finansieringen af De Europiske Fllesskabers udgifter er fastlagt i Traktaten .
Det er for det frste importafgifter , for det andet landbrugsafgifter og for det tredje momsnglen .
Frst for den resterende del anvendes bruttonationalproduktet .
Det ligger fast i Traktaten .
Jeg har som nederlandsk reprsentant p regeringskonferencen ikke kendskab til noget som helst forslag , heller ikke fra den svenske regering , om at ndre det .
Jeg kan bekrfte over for Dem , at udvikling af politikken , som De antyder , ikke i jeblikket er under overvejelse .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg takker rdsformanden for hans tilstedevrelse og hans vrdifulde svar . Den afsatte tid til sprgetiden med sprgsml til Rdet er nu udlbet , og sprgsml nr .
18-29 vil derfor blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden med sprgsml til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.10 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Kvaliteten af benzin og dieselolie - Emissioner fra motorkretjer - Luftforurenende emissioner - Brndstofkonomi ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0096 / 97 af Mamre for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ndring af Rdets direktiv 93 / 12 / EF ( KOM ( 96 ) 0248 - C4-0462 / 96-96 / 0163 ( COD ) ) ; -A4-0116 / 97 af Lange for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om foranstaltninger mod luftforurening fra emissioner fra motorkretjer og om ndring af Rdets direktiv 70 / 156 / EF og 70 / 220 / EF ( KOM ( 96 ) 0248 - C4-0463 / 96 og KOM ( 97 ) 0077 - C4-0091 / 97-96 / 0164 ( COD ) ) ; -A4-0099 / 97 af Eisma for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om en strategi for bekmpelse af luftforurenende emissioner fra vejtransport baseret p resultaterne af auto / olie-programmet ( KOM ( 96 ) 0248 - C4-0492 / 96 ) ; -A4-0117 / 97 af Gonzlez lvarez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om en fllesskabsstrategi til nedsttelse af personbilers CO2 -emission og forbedring af brndstofkonomien ( KOM ( 95 ) 0689 - C4-0015 / 96 ) .
<SPEAKER ID=206 NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , selv om den betnkning , jeg her forelgger , er uafhngig af betnkningerne af Lange , Mamre og Eisma , skal det dog understreges , at de tilsammen udgr en politisk og miljpolitisk pakke .
<P>
Det frste forslag , som Miljudvalget havde udarbejdet , var svagere end det endelige forslag .
Det skyldes , at udvalget efterflgende har optaget ndringsforslag til betnkningen fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet og Det Europiske Folkepartis Gruppe , hvilket efter min mening har beriget betnkningen .
Der er ganske vist nogle formuleringer , som jeg ikke helt kan tilslutte mig , men eftersom betnkningen er blevet enstemmigt vedtaget i Miljudvalget , vil jeg ikke komme nrmere ind herp - men jeg kan sige s meget , at jeg f.eks. ikke ville have brugt ordet  afviser  i forbindelse med forslaget om frivillige aftaler .
Men da betnkningen som sagt er vedtaget med enstemmighed , fler jeg mig forpligtet til at prsentere den i den form , den blev vedtaget i Miljudvalget under den sidste mdeperiode .
<P>
Der er nogle sprgsml , hvor samtlige ordfrere for denne pakke af foranstaltninger er enige : det glder dem , der vedrrer luftkvalitet , CO2 -emissioner og brndstofkvalitet .
Endvidere hersker der enighed om , at der er taget mere hensyn til drftelserne med industrien og dennes kriterier end til eksperternes og de ikke-statslige organisationers .
<P>
Nogle sprgsml fortjener srlig fremhvelse .
For det frste mener Europa-Kommissionen heller ikke selv , at det vil vre muligt at opfylde de p Rio-konferencen indgede forpligtelser - som nu skal tages op til vurdering i New York i juni - til at stabilisere CO2 -emissionen p 1990-niveauet i r 2000 - hvis der ikke trffes drastiske foranstaltninger .
Det ser ud til at vre et vanskeligt ml at f opfyldt , og derfor finder vi , at Kommissionens forslag er for svagt , for s vidt som det ikke prciserer lovgivningsmssige foranstaltninger , som vil kunne bidrage til at n de fastsatte ml .
<P>
Det strste kritikpunkt drejer sig om forslaget om frivillige aftaler .
Her i Parlamentet drfter vi ofte problemer med manglende overholdelse af fllesskabslovgivningen .
Og nr fllesskabslovgivningen ikke overholdes , er det mere end tvivlsomt , at frivillige aftaler vil blive overholdt .
Derfor foresls det i Miljudvalgets betnkning , at der i overensstemmelse med Kommissionens lovgivningsprogram for 1994 inden den 31. december 1998 fremsttes et forslag til direktiv om nedbringelse af personbilers CO2 -emissioner , hvilket vil gre det bindende at opfylde mlstningen .
<P>
Vi foreslr desuden , at der trffes lovgivningsmssige foranstaltninger , som omfatter et forslag om en rimelig beskatning .
Med  rimelig  mener vi , at vi m undg at belaste de mindre velhavende .
Forslaget om jeblikkelig fornyelse af bilparken eller forslaget om en generel forhjelse af afgifterne p brndstof - som var indeholdt i et af de ndringsforslag , der behandledes i Miljudvalget - sondrer ikke mellem de konomisk drligst stillede og de velstillede .
Vi foreslr , at der fremsttes et lovgivningsforslag om anvendelse af lavere afgifter for de mindst forurenende personbiler , sledes at biler med et brndstofforbrug p 3 l / 100 km fritages for afgifter , medens afgifterne ges progressivt for personbiler med strre motorkraft , som forurener mere .
<P>
Kommissionen br fremstte et lovgivningsforslag i denne retning og forelgge det for Europa-Parlamentet , og den br ikke betragte det som et urealistisk og for ambitist projekt at tilstrbe at nedstte brndstofforbruget til 5 l pr .
100 km , da vi mener , at der er meget , der tyder p , at det er muligt - f.eks. den af Greenpeace foreslede bil -  Twingo Smile  . Disse foranstaltninger til nedsttelse af brndstofforbruget m suppleres med andre vigtige foranstaltninger , som jeg erkender i nogle tilflde henhrer under medlemsstaterne og subsidiaritetsprincippet , f.eks. fartbegrnsninger , massiv anvendelse af det offentlige transportnet - som med henblik herp skal udbygges - hensyntagen hertil i den fysiske planlgning .
Der er sledes en del tiltag , der rent faktisk kan gennemfres , ganske vist ikke af Kommissionen , men den kan dog tilskynde medlemsstaterne til at trffe sdanne foranstaltninger , som kan supplere foranstaltningerne til nedsttelse af CO2 -emissionerne .
<P>
Med den foreliggende pakke af foranstaltninger tror jeg , fru formand , fru kommissr , at sfremt de i de fire betnkninger indeholdte ndringsforslag vedtages , kan vi komme nrmere p en opfyldelse af mlstningen om at nedstte CO2 -emissionerne , gre brndstofferne mindre forurenende og alt i alt bidrage til renere luft i Europa .
<SPEAKER ID=207 NAME="Cox">
Fru formand , jeg fremlgger udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om brndstofnormer og -specifikationer .
Jeg vil gerne indledningsvis gre opmrksom p , at der i udvalget opnedes en hj grad af enighed om udtalelsen , og generelt var der en positiv holdning til auto / olie-programmet som et skridt i den rigtige retning , uanset de bange anelser , som forskellige medlemmer mske har om detaljerne i dette program .
<P>
Vedrrende planerne for brndstofspecifikationer i r 2000 foreslr konomiudvalget begrnsede reduktioner i svovlindholdet i forhold til de grnser , der anbefales i auto / olie-programmet .
Vi har vret , hvad man mske kan kalde mindre ambitise i den retning end Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , omend man mske kunne vlge en anden mde at beskrive det diskretionsniveau , som udvalget har valgt at bruge i forbindelse med disse grnser .
<P>
Angende r 2005 har konomiudvalget i forventning om et auto / olie-program nr . 2 stillet forslag om bilag III og IV ; i disse bilag fastlgges det vejledende normer , som udvalget nsker medtaget i et auto / olie-program nr .
2 . Herved adskiller det sig fra Miljudvalget , der p nuvrende tidspunkt havde foretrukket en obligatorisk , langsigtet norm .
<P>
For s vidt angr fiskale incitamenter , er konomiudvalget overbevist om , at sdanne skal indfres , navnlig p brndstofomrdet ; det skal ske gennem en differentiering af punktafgiftsystemet .
Under forudstning af , at der indfres procedurer til sikring af sammenhng p det indre marked , vil det blive lettere for medlemsstaterne at indfre mere avancerede brndstoffer end dem , der er anfrt som mindstekrav .
Jeg har bemrket og bifalder Miljudvalgets sttte til dette forslag .
<P>
konomiudvalget har brugt lang tid p at udvikle en vurdering af den omkostningsmssige virkning pr. medlemsstat og bemrket , at der er store forskelle i omkostningerne for raffinaderiindustrien mellem landene i nord og syd .
Med dette forhold in mente har udvalget anbefalet en begrnset overgangsperiode for de sydlige lande , for vi skal jo vre bde realistiske og ambitise i vor mlstning .
<P>
Generelt kan jeg sige , at vi i vort forslag isr har koncentreret os om , hvad jeg vil kalde den politiske kemi og ikke s meget brndstofkemien .
<P>
Det fremgr klart af Kommissionens meddelelse , at Rdet str temmelig splittet i denne sag .
Jeg mener ikke , at vi i Parlamentet skal sge at arbejde med urealistiske lsninger .
konomiudvalgets forslag er realistiske , og ved andenbehandlingen vil de kunne st i centrum for Parlamentets forhandlinger med Rdet .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke alle mine kolleger for godt samarbejde .
Vi har udarbejdet betnkninger og udtalelser i en god gensidig forstelse mellem de forskellige udvalg .
P konomiudvalgets vegne vil jeg gerne takke isr hr . Lange , der er ansvarlig for Parlamentets betnkning om emissioner fra motorkretjer .
I Miljudvalget gjorde han jo konomiudvalgets forslag til sig eget .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p , at der allerede nu br trffes en bindende beslutning om emissionsnormerne for 2005 og ikke en kun vejledende , som Kommissionen foreslr det .
Nogle har kritiseret disse mlstninger for at vre for strenge , men det er muligt at n dem , hvis de rette midler tages i brug .
I denne sammenhng har Parlamentet i sine betnkninger og udtalelser vret en meget strk fortaler for skatteincitamenter .
konomiudvalget har ogs behandlet sagen ud fra hensynet til industriens konkurrenceevne og har konstateret , at hvis EU ' s bilindustri ikke hurtigt udvikler ny teknik , s skal japanerne nok gre det .
<P>
Det er ogs meget vigtigt at fremhve sprgsmlet om brndstofskvalitet , eftersom man dermed hurtigt kan pvirke luftkvaliteten .
Den svenske og finske regering foretog en undersgelse , der viste , at olieindustrien har haft en helt overdreven opfattelse af , hvor meget produktionen af renere brndsler vil koste .
Denne undersgelse er ogs blevet forelagt i Parlamentet .
Alt i alt har Kommissionen grund til at revidere sin fremgangsmde og i sit forslag tage udgangspunkt i den bedste tilgngelige teknik .
De resultater , som Parlamentet har opnet under denne frstebehandling , udgr et srdeles godt grundlag for de nste behandlingsfaser .
<SPEAKER ID=209 NAME="Ferber">
Fru formand , kre kolleger , Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har ligeledes beskftiget sig meget intensivt med auto / olie-programmet .
Der er allerede blevet sagt uhyre meget , og der vil blive sagt endnu meget mere .
Derfor vil jeg begrnse mig til fem punkter : For det frste har vi absolut brug for en sammenkobling af emissioner fra motorkretjer og brndstofkvaliteter .
Vi kan ikke gre det ene og se bort fra det andet , dt gr Forskningsudvalget ind for .
<P>
For det andet kan vi i dag vsentlig mere , end vi selv er parat til at vedg .
Det viste hringen , det viste drftelserne med sammenslutningerne og industrien .
Derfor skal vi g mere ambitist frem her .
For det tredje er der ikke blevet taget hensyn til vigtige punkter inden for forskningspolitikken , navnlig task force  morgendagens bil  , som jo netop p dt omrde skal stille forskningsresultater til rdighed .
Disse resultater eller dette task force blev ikke nvnt .
For det fjerde har de sundhedsundersgelser , som Kommissionen anmodede om , ikke fundet plads i lovgivningen .
Ogs dette beklager Forskningsudvalget dybt , fordi det derigennem ville have aftegnet sig mere klart , hvad vi skal gre .
Og for det femte har vi ikke brug for noget auto / olie II-program .
Vi ved , hvad vi kan gre i dag , og vi kan klart fastlgge det for r 2000 og tillige for r 2005 .
<P>
Forskningsudvalget foreslog en slags revisionsklausul ; den blev desvrre ikke overtaget .
Men det ville have vret muligheden for her at fastlgge en fremtidig mulig revision , som for jeblikket ikke anses for tvingende ndvendig .
Forskningsudvalget gik derfor ind for en klar , gennemskuelig og ambitis lovgivning , og jeg hber , at vi ved afstemningen i morgen udsender et signal herom .
<SPEAKER ID=210 NAME="Tamino">
Fru formand , selvom jeg er ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Transport og Turisme vedrrende det forslag , hr . Lange er ordfrer for , vil jeg med stor tilfredshed give udtryk for min psknnelse af alle de betnkninger , der er afgivet , nemlig af hr .
Mamre , hr .
Eisma og fru Gonzlez lvarez samt naturligvis hr .
Lange .
<P>
Da jeg er enig med alle de foregende talere , vil jeg blot fremhve visse punkter og understrege vigtigheden af , at Europa-Parlamentet ikke begrnser sig til en cost / benefit-analyse , men p ny fremhver ndvendigheden af en sdan analyse i forbindelse med internationaliseringen af de eksterne omkostninger , et emne , vi for vrigt allerede har behandlet .
Vi skal desuden lgge behrig vgt p den samfundsmssige foruden den miljmssige energibesparelse og nedbringelse af emissionerne snarere end automobiler , der har stor ydeevne i henseende til hastighed og strk acceleration .
<P>
Jeg vil flgelig illustrere nogle passager i min udtalelse .
For det frste er det ikke absolut tilstrkkeligt at tnke p automobiler , der kun kan fungere efter kriterierne i Auto-Oil-programmet over 80.000 km . Vi foreslr mindst 160.000 km .
For det andet finder vi , at motorerne ikke blot skal gre det muligt at nedstte brndstofforbruget og forbedre ydelserne i henseende til mindre forurening , men at man tillige skal tnke p nye motorer , der kan fungere ved nye energikilder , som f.eks. solenergi eller brint , der ikke forurener .
<P>
Endelig er det af betydning , at de datamater , der installeres i bilerne kommer til at opfylde visse minimumsstandarder p europisk plan og fungerer bde for dieselmotorer og benzinmotorer og konstrueres sledes , at de sikrer overvgning og virkelig kontrol .
<SPEAKER ID=211 NAME="Billingham">
Fru formand , min udtalelse omhandler den kommende strategi for kontrol med luftforureningen .
Auto / olieprogrammet er med rette blevet beskrevet som banebrydende , fordi de to industrier , bil- og olieindustrien , samarbejder .
Vi i konomiudvalget har ligeledes samarbejdet om de tre udtalelser og fundet flles holdninger , der har gjort det muligt at f sttte fra kollegerne i vort udvalg .
<P>
Jeg m sige , at det ikke har vret let for konomiudvalget , da det centrale for dette udvalgs arbejde netop er industripolitik .
Vi har derfor sgt at n frem til en meget fin balance mellem omkostninger for industrien og for sundheden .
Jeg mener , at resultatet er en styrkelse af Kommissionens forslag om et realistisk niveau med et fornuftigt kompromis mellem omkostningseffektivitet og den bedst tilgngelige teknologi .
Koldstartprocedurer , egendiagnose , fiskale incitamenter i forbindelse med skrotning af kretjer og generel forbedring af brndstofkvaliteten er alle forhold , som er medtaget i min udtalelse , og som stttes af konomiudvalget .
<P>
Sdanne hje normer giver os to ting , for det frste renere luft i Europa og for det andet , at det bliver muligt for os at komme p forkant med den miljteknologiske udvikling .
Med sdanne normer kan vi slge vore biler til alle verdensmarkeder og stte normen for alle vore internationale konkurrenter .
<P>
Det glder mig meget , at jeg er kommet med et omend lille bidrag til disse vigtige betnkninger .
Men i denne uge har myndighederne i min valgkreds prsenteret en fortrinlig brochure , der stemmer helt overens med Parlamentets betnkning , og som indeholder konkrete forslag om bedre luftkvalitet i Northamptonshire .
Ogs her har vi et godt eksempel p , at europisk lovgivning stemmer overens med de lokale behov .
Hvis Parlamentet og Kommissionen sttter disse betnkninger , hvilket jeg hber , vil vore 360 millioner borgere komme til at nyde godt af renere , sundere luft og liv vil , som ellers ville vre get tabt , blive reddet .
<P>
Det er et beundringsvrdigt ml , en langsigtet mlstning og rent faktisk en lovgivning , vi kan vre stolte af .
<SPEAKER ID=212 NAME="Cassidy">
Fru formand , jeg vil allerede nu sige , at jeg reprsenterer min kollega , Giles Chichester , der er ordfrer p vegne af Udvalget om Forskning og Teknologisk Udvikling .
Han har skrevet nogle ord til mig .
De er kloge , indflende og meget tekniske , og jeg kan p ingen mde tage ren for dem .
<P>
Hr .
Chichester var ndt til at tage til London , fordi der , som kommissren vil vide , sker noget den 1. maj , som vi er i frd med at forberede i Det Forenede Kongerige , og hr . Chichesters tilstedevrelse er en absolut ndvendighed i den sammenhng .
<P>
Her kommer hr . Chichesters tale : Det er vigtigt at anerkende det fremskridt i retning af renere luft , som allerede er gjort med reduktionen af emissioner fra motorkretjer .
Auto / olie-programmet for r 2000 sigter mod meget lavere emissioner , hvilket er yderligere et fremskridt i forhold til de stinkende 70 ' ere .
Det er ogs vigtigt at huske , at disse foranstaltninger sigter mod at forbedre luftkvaliteten i byomrder , hvor der er den hjeste koncentration af motorkretjer .
<P>
Sprgsmlet er , om Kommissionen har fastlagt niveauet for reduktion af emissioner p de rigtige vrdier , eller om den har vret for eftergivende over for brndstof- og bilindustrien ?
Sprgsmlet er isr , om mlvrdierne for svovl udtrykt i ppm for benzin og dieselolie stadig er for hje , nemlig henholdsvis 200 og 350 ?
I henhold til kriteriet om omkostningseffektivitet og fornuft og ogs teknisk gennemfrlighed er svaret sandsynligvis ja for r 2000 , men vi br afvente revisionen i 1998 , fr vi trffer yderligere beslutninger om reduktioner i r 2005 .
De , der nsker 50 ppm uanset pris eller teknisk gennemfrlighed , m erkende , at det er forbrugeren , der kommer til at betale for alle disse foranstaltninger , og at vi br g fremad p grundlag af forslag , der er bde velunderbyggede og afbalancerede .
<SPEAKER ID=213 NAME="Novo Belenguer">
Fru formand , jeg vil i mit indlg beskftige mig med Kommissionens meddelelse om et af de tre forslag til foranstaltninger p miljbeskyttelsesomrdet baseret p resultaterne af auto / olie-programmet , som hr . Eisma har beskftiget sig med i sin betnkning .
<P>
Kommissionen understreger i sin meddelelse ndvendigheden af at stramme kravene til inspektion og vedligeholdelse af kretjer som en afgrende faktor til nedbringelse af de forurenende emissioner .
Kommissionen foreslr to st emissionsgrnser , hvoraf det frste st skal glde fra r 2000 , og det andet , som er betydelig mere komplekst og ambitist , skal trde i kraft i r 2005 .
Kommissionen foreslr tillige en rkke undersgelser gennemfrt , der bl.a. vil omfatte alternative brndstoffer , alternative fremdriftsystemer og alternative energikilder .
<P>
Jeg vil gerne understrege nogle ndringsforslag fra Udvalget om Transport og Turisme . For det frste ndvendigheden af at inddrage flere samfundsaktrer .
Der m tages hensyn til ikke-statslige miljorganisationers synspunkter , og det er ikke acceptabelt udelukkende at basere analyserne p dokumenter fra industrien , som det tidligere er blevet ppeget i denne forhandling .
<P>
For det andet anmoder vi om , at der fremsttes alternative lsningsforslag til forbedring af luftkvaliteten , sttte til undersgelser vedrrende alternative motorer og vedrrende kretjstrafikken . Vi insisterer p , at nr det drejer sig om miljbeskyttelse og offentlig sundhed kan det vejledende princip ikke vre costbenefit-betragtninger , fordi strstedelen af disse omkostninger phviler forbrugerne .
<P>
For det fjerde taler vi om ndvendigheden af at udvikle et bedre og mindre skadeligt brndstof i bestrbelserne p at afbalancere indsatsen mellem fremstilling af kretjer og brndstof .
<P>
For det femte foreslr vi anvendelse af skattemssige incitamenter til fordel for bedre og mindre skadelige brndstoffer og til bedre og mere brndstofeffektive motorer .
<P>
Endelig vil jeg henlede opmrksomheden p , at de sydlige medlemslande br gre en strre indsats for at nedbringe procentdelen af svovl i deres brndstoffer , eftersom de sydlige lande som bekendt fr deres brndstofforsyninger fra de arabiske lande , medens de nordlige fr deres fra Nordsen .
<SPEAKER ID=214 NAME="Bowe">
Fru formand , jeg vil gerne sttte de forslag , som ordfrerne for auto / olie-programmet har fremsat , og ogs fru Gonzalez Alvarez i sin meddelelse om CO2 og biler .
<P>
Forslagene kan se radikale ud i forhold til Kommissionens forslag , men de er rent faktisk kun udgangspunktet for de kommende forhandlinger med Rdet .
Hvis De ser p , hvad der foresls i andre dele af verden , isr Japan og USA , er de fornuftige og sammenlignelige med det , der foresls der .
<P>
Vi drfter i aften en pakke , hvor samtlige dele er ndvendige , hvis vi skal gre rigtige fremskridt p omrdet , ikke kun for beskyttelsen af vort milj og de europiske borgeres sundhed , men ogs fremskridt for den konomiske udvikling og fremgang .
Den foreslede pakke af foranstaltninger giver os renere brndstof .
S kan der udvikles renere biler og sandsynligvis ogs mindre , mere brndstofeffektive biler .
Og det er ikke alene acceptabelt i Europa det giver os ogs biler , som er acceptable i andre dele af verden , som vi kan slge og eksportere .
Det giver os ogs en fremtid for de to meget vigtige industrier , som vi ikke kan ignorere , og sikrer Europas velfrd i fremtiden .
<P>
Vi kan ikke ignorere det forhold , at denne pakke af foranstaltninger giver vore folk sundere luft og forhbentlig stter en stopper for CO2 -emissionerne .
Vi kan ogs forvente , at det gr to ting for disse to vigtige industrier .
Det skubber dem i en retning , som deres investeringschefer ikke nsker at g i , nemlig investering i nyt udstyr , der stter dem i spidsen for udviklingen i andre dele af verden for at sikre , at de kan fremstille de produkter , der krves p verdensmarkedet .
Den investering , der krves til noget sdant , er stor , men den er ndvendig .
<P>
Hvis vi gennemgr omkostningerne , vil de komme igen fra de millioner af mennesker , der krer i disse biler , fylder dem op , kber dem , ikke kun i Europa , men ogs i andre dele af verden , til en gennemsnitlig pris af ECU 10 pr. r pr. ejer .
Det kan da ikke vre en drlig handel ; det er en lav pris for at beskytte vort milj , vort folks sundhed og velfrd for fremtidens Europa .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til at acceptere disse forslag .
<SPEAKER ID=215 NAME="Holm">
Hr. formand , jeg har som nvnt vret ordfrer for Forskningsudvalget i forbindelse med sprgsmlet om begrnsning af emissionen af kuldioxid .
Det er vigtigt at sl fast , at en nedbringelse af emissionen af kuldioxid fra personbiler ikke kan opns ved kun at trffe foranstaltninger p et begrnset omrde .
Tvrtimod m der anlgges et helhedssyn , hvilket Forskningsudvalget nsker at gre opmrksom p .
Der krves en lang rkke forskellige foranstaltninger for at opn en lsning , som er acceptabel for miljet .
Der er sledes brug for bde skatter , lovgivning , frre biler , nye brndstoffer osv .
<P>
Forskningsudvalget betoner , at den centrale foranstaltning er satsningen p forskning og teknologisk udvikling .
Disse aspekter behandles ikke srlig grundigt i Kommissionens meddelelse , men den teknologiske udvikling p dette omrde str jo langt fra stille , sdan som visse virksomheder og personer , hvis navne ikke skal nvnes , forsger at gre gldende .
Der er jo allerede i dag eksempler p biler , som med en god marginal overholder de krav , som Europa-Parlamentet tidligere har stillet , og som vi nu erindrer Kommissionen om .
<P>
Kommissionens fllesskabsstrategi er et velkomment frste skridt , men det er langt fra tilstrkkeligt p lidt lngere sigt .
Det er vigtigt at pointere , at nedbringelsen af kuldioxidemissionen fra biler m fortstte efter 2005 med et nyt ml for 2010 og 2015 osv .
Det er pkrvet bde af hensyn til den europiske bilindustris langsigtede planlgning , og for at EU kan overholde de ndvendige miljkrav , der stilles .
Derfor vil vi gerne minde Kommissionen om , at den i femte rammeprogram for forskning skal forelgge et strategisk forslag om forskning i begrnsning af kretjers brndselsforbrug .
Det skal ikke blot tage sigte p kortsigtede lsninger , men ogs p grundlggende , langsigtede strategier med henblik p ndring af teknik , driftsmnster , materialer og produktion .
Mange af Forskningsudvalgets forslag indgr under en eller anden form i den betnkning , som fru Gonzlez lvarez i dag har fremlagt .
<SPEAKER ID=216 NAME="Van Dijk">
Fru formand , jeg har p Transportudvalgets vegne udarbejdet udtalelsen til fru Alvarez ' betnkning .
Det er mske nyttigt lige at f dt sagt i den her forvirrende sammenblanding .
Nr man skal bekmpe CO2 -emissioner er det nrliggende at rette blikket mod transportsektoren , fordi denne jo er ansvarlig for nsten en fjerdedel af disse CO2 -emissioner , og personbiler tegner sig i den forbindelse for lvens part .
Hvis vi , nr det kommer til stykket , vil strbe mod et bredygtigt samfund , s m der alts skres drastisk ned p brugen af bilen , og samtidig m bilen blive utrolig meget renere .
Men det er en illusion at tro , at denne  the-end-of-the-pipe-teknologi  vil befri os fra CO2 -emissionerne , og at den alts ogs vil kunne vre en lsning p den klimaforandring , der bliver flgen af disse CO2 -emissioner .
S lnge vi bruger fossile brndstoffer , vil disse emissioner vre flgen , og derfor m vi udvikle en slagkraftig fysisk planlgnings- og byplanlgningspolitik , som formindsker afstandene og gr den kollektive offentlige transport , nst efter cyklen , tiltrkkende , fordi sledes undgr vi nemt 50 % af bilturene , fordi disse er p mindre end 5 kilometer .
Og dernst m vi nu ogs endelig se at f opstillet serise mlstninger for bilindustrien .
Sknt vi rder over den forndne teknologi til at fremstille meget rene biler , der kan kre 100 kilometer p tre liter benzin , fr bilerne hele tiden strre motorer , og CO2 -emissionerne stiger og stiger .
Dette er foranstaltninger , der virkelig batter .
Men ogs indfrelsen og den dertil hrende hndhvelse af en hastighedsgrnse p 100 kilometer , det kommer mske bag p Dem , men det har Transportudvalget vedtaget , og kampagner for kre- og mobilitetsadfrd kan yde et vsentligt bidrag .
Lad ikke reduktionen af CO2 -emissionerne inden for transportsektoren forblive smukke ord men udvikl en EU-politik .
Fordi vi har jo de politiske instrumenter til noget sdant , og det , vi alts har brug for i fremtiden , er den politiske vilje , svel i Kommissionen som i Rdet .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , jeg var ophavsmanden til udtalelsen om brndstoffer for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , men jeg taler nu p vegne af Den Socialistiske Gruppe .
<P>
Ja , metoden i auto / olie-programmet var nyskabende , men den havde to problemer : For det frste tog det lang tid , og det betyder , at de nyligste problemer som for eksempel partikler ikke var dkket ; for det andet blev EuropaParlamentet frst inddraget p et meget sent tidspunkt .
Europa-Parlamentet arbejder ikke efter en eller anden refleksmetode .
Vi har foretaget grundige undersgelser , fr vi er net frem til de foreliggende konklusioner .
Vi har brugt vort eget forskningsinstitut - STOA - der har udarbejdet et dokument om , hvor lave svovlvrdier der er ndvendige .
Vi har afholdt en hring , og andre velunderbyggede undersgelser kommer til samme konklusion .
<P>
Jeg vil begrnse mig til en ting - behovet for lavere svovlniveau , isr i diesel - af en enkelt grund : Det vil redde titusindvis af liv og hindre mange i at tilbringe deres liv med at gispe efter vejret p grund af luftvejssygdomme .
Partikler , der ikke oprindeligt var med i auto / olie-programmet , bidrager i hj grad til disse problemer .
Olieselskaberne er uenige i Parlamentets konklusioner p grund af omkostningerne .
Jeg vil sige til dem , at lave svovlindhold for det frste vil vre mere konkurrencedygtige .
For det andet skal de under alle omstndigheder konstant gennemfre ndringer og investeringer i deres raffinaderier .
For det tredje er den pris , der lgges over p forbrugerne , ikke enorm .
For det fjerde er en ny bilteknologi kun mulig med lave svovlindhold .
For det femte kan de medlemsstater , der bliver hrdest ramt , blive omfattet af en undtagelsesbestemmelse .
For det sjette - sidst , men ikke mindst - fr vi en umiddelbar virkning , nr vi skifter brndstoffet ud .
Af disse grunde sttter Den Socialistiske Gruppe kraftigt hr . Mamres forslag .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Fru formand , kre kolleger , i forbindelse med de foreliggende forslag til foranstaltninger med henblik p yderligere reduktion af emissioner fra motorkretjer blev der valgt et nyt udgangspunkt .
For frste gang foresls der ud over faststtelsen af grnsevrdier for emissioner fra motorkretjer specifikationer af brndstofkvaliteten .
Jeg mener , det er rigtigt p den mde , for rene brndstoffer muliggr anvendelsen af fremtidsorienterede motorteknologier , og begge dele i forening forbedrer luftkvaliteten direkte og vsentligt .
<P>
Det er den tanke , der br lede os ved afstemningen i morgen .
Men det skal konkret betyde specifikationer , sledes som de blev vedtaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .


Det glder navnlig svovl , benzen og aromater , for at det kan betale sig at indbygge det eksisterende tekniske fremskridt i motorkretjerne .
<P>
Det forudstter imidlertid , at der skabes planlgningsmssig sikkerhed for brndstof- og bilindustrien .
Derfor tilstrber vi allerede nu obligatoriske vrdier i r 2005 . Kommissionens forslag ligger dog langt herfra .
Det foreskriver kun det , der ret beset allerede eksisterer nu . Dt alene er efter min mening grund nok til at se srdeles kritisk p kommissionsforslaget .
<P>
Det skal vel ogs siges , at autoprogrammet og olieprogrammet blev slet sammen i et bind , men jeg kan i forbindelse med forslaget ikke se sammenhngen ; som helhed blev den chance sledes ikke udnyttet , som en kombination af skrappe grnsevrdier for emissioner fra motorkretjer og brndstofspecifikationer giver miljet og menneskenes sundhed .
Men navnlig blev derved konkurrencemulighederne hverken fremmet eller forbedret , og den europiske industri har her indledt et tilbageskridt .
<P>
Mod yderligere foranstaltninger indvendes altid - og det er allerede blevet nvnt flere gange i dag - at omkostningerne stiger .
Vi har allerede flere gange hrt det : Hvis brndstofindustrien investerer for at n de specifikationer , vi foreslr , drejer det sig om 0 , 01 ecu pr. l . Hvad kan det da skade ?
Det skal jo alligevel hovedsagelig betales af skatteborgeren .
<P>
Hvad angr de berrte industrigrenes konkurrencesituation , som vi ved vor afgrelse hele tiden skal holde os for je , kan det her med hensyn til brndstofindustrien i frste omgang konstateres , at konkurrencen blandt virksomhederne jo hovedsagelig foregr p regionalt plan , og ikke mellem de enkelte benzinselskaber .
I forbindelse med brndstofindustrien ville jeg endog erstatte ordet  konkurrence  med ordet  aftale  , for der foregr prisaftaler i direktionerne . Det er ikke mere nogen konkurrence .
<P>
For bilindustriens vedkommende ligger der internationale konkurrencemuligheder i udviklingen af fremtidsteknologi . Denne plan har imidlertid kun en chance i forbindelse med f.eks. indfrelsen af DeNOxkatalysatoren og rene brndstoffer .
En miljpolitik , som skaber konkurrencemuligheder eller forbedrer dem - og det foreligger her - er en god politik .
<P>
Forskellene i Den Europiske Union , hvad angr raffinaderiernes teknologi og bilparkens teknologi og alder , er meget store . S er man naturligvis tilbjelig til at sige , at der er brug for undtagelsesbestemmelser for gradvis at udligne denne forskel .
<P>
Gr vi den vej , ofrer vi en del af brndstofindustrien , af raffinaderiindustrien til overkapaciteten p 30 % i Den Europiske Union , og s m vi tage konsekvenserne , nemlig kravet om sttte til at afhjlpe denne mangel .
<P>
Alts : Sikring af bil- og brndstofindustriens konkurrenceevne .
Dt skal vi tnke p , og det kan vi kun med det program , som Parlamentet har fremlagt .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Fru formand , kre kolleger , jeg taler i aften p vegne af min kollega , hr . Grard d ' Aboville , der i sidste jeblik er blevet tvunget til at skifte skib og derfor har bedt mig om at tage roret i hans sted .
<P>
Luftforurening fra emissioner fra motorkretjer og kampen for en bedre luftkvalitet er store problemer , der forudstter en langsigtet vision , hvilket netop er formlet med auto / olie-programmet .
Det er en objektiv tilgang , baseret p logiske og videnskabelige rsonnementer , der gr det muligt bedre at forst og forsvare EuropaKommissionens holdninger .
<P>
Frst om Mamre-betnkningen : Vedrrende benzins indhold af svovl , der p nuvrende tidspunkt ligger p 400 ppm , foreslr Kommissionen at snke dette til 200 ppm , hvilket i sig selv vil vre en stor indsats , fordi det betyder en reduktion p 50 % af den nuvrende trskel .
Hvis disse 400 ppm skal nedbringes til 50 ppm , som ordfreren foreslr , tages der ikke hensyn til omkostningseffektiviteten i jagten p en bedre luftkvalitet , for en nedbringelse til under 200 ppm medfrer betydelige investeringer til gengld for en minimal yderligere reduktion af luftforurening fra emissioner .
<P>
Der br tages hensyn til andre forhold som for eksempel kontrol , vedligeholdelse eller skrotning af gamle kretjer , forbedring af trafikforholdene , brug af LPG eller naturgas til offentlig transport , for naturligvis ikke at glemme el-kretjer , der hverken forurener luften eller rerne .
<P>
Vedrrende dieselolie er hovedproblemet dens svovlindhold .
Kommissionen har fastsat en trskel p 350 ppm i stedet for de nuvrende 500 , hvilket forudstter en stor indsats og vil vre et stort fremskridt .
Ordfreren anmoder om en grnsevrdi p 50-30 ppm , hvilket igen vil medfre for store udgifter i forhold til fordelene .
<P>
Vor gruppe anmoder derfor om , at ndringsforslag nr . 42-49 ( undtagen nr .
46 ) forkastes , og at ndringsforslag nr .
51 , 52 og 59 bevares .
<P>
Vedrrende punkterne i Lange-betnkningen forekommer det ufornuftigt , ja nsten modproduktivt , at tvinge bilindustrien til at fastlgge meget strengere normer for at opn et mindre resultat .
Kommissionens forslag om normerne for 2000 , der er baseret p en analyse af omkostningseffektivitet er efter vor mening et godt kompromis mellem kravet til konomisk effektivitet og mlet med at forbedre luftkvaliteten .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , Kommissionen har ved forberedelsen af de nye emissionsnormer fra r 2000 sat sig til bords med bil- og olieindustrien , og sledes er der kommet en frugtbar dialog i stand .
<P>
Denne nye indfaldsvinkel har krvet lngere tid end forventet , hvorved Kommissionen ikke har vist sig i stand til at efterkomme den frist , som foreskrives i direktiv 94 / 12 / EF .
Hvis ikke engang Kommissionen overholder disse frister , hvad kan vi s ikke forvente af medlemsstaterne ?
Det forekommer mig vigtigt , at de nye krav bliver fastlagt hurtigt .
De fiskale fordele for rene kretjer kunne s blive en realitet , endnu to r fr de nye normer trder i kraft .
Der findes jo allerede biltyper , der opfylder langt strengere normer , end dem , der er fastlagt i den eksisterende lovgivning .
<P>
For s vidt angr normerne selv er auto / olie-programmet en appelsin i turbanen for s vel bilerne som brndstofferne .
For det frste er den valgte baggrundsvrdi for tilladt luftforurening alt for lav .
Mlingerne af gennemsnitsforureningen inden for et areal p 4 km2 tilgodeser ikke folkesundheden .
Hvad er meningen med at vlge et mlenet med gennemsnit , medens der i virkeligheden bliver mlt meget hje koncentrationer af benzen , kvlstofoxider og svovloxider p steder , hvor mennesker netop frdes , ssom snvre indkbsgader .
<P>
Alene af den grund er det ndvendigt at faststte strengere emissionsnormer .
Men der er ogs tekniske rsager .
Bilindustrien har allerede i revis vidst at n frem til en markant udledningsreduktion .
Det , der manglede , var , at det var foreskrevet ved lov .
Man kan langt mere , nr man virkelig skal .
<P>
For raffinaderierne ligger landet i princippet ligesdan .
Der str vi over for en pn overkapacitet af gamle raffinaderier .
Det er surt , men de nye krav for brndstofferne er i og for sig en god grund til at ophre med at producere motorbrndstof i disse gamle installationer .
<P>
Det fremgik af hringen , at navnlig svovlindholdet i svel benzin som i diesel kan komme langt lngere ned .
S lnge vor mobilitet fortsat stiger , er vi tvunget til at reducere emissionerne fra forurenende stoffer , fra CO2 ikke at forglemme .
Jeg giver derfor betnkningerne om auto / olie-programmet min fulde sttte .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="Stirbois">
Fru formand , den europiske bilindustri rystes for jeblikket af hidtil usete sociale omvltninger og derfor kan der ikke blive tale om , at vi vil vre medvirkende til dens forsvinden og dermed til en social katastrofe , isr ikke i vort land , hvor den tegner sig for 10 % af alle arbejdspladser .
<P>
Vi har altid kritiseret det nuvrende frihandelssystem ; vi har altid fet ptvunget dette konomiske system p omrder , hvor konkurrencen er forvredet til vor ugunst .
Bilindustrien er et klart eksempel herp .
Med en politik , der sigter mod en lav valutakurs , yder den amerikanske , japanske og koreanske regering en betragtelig hjlp til deres bilfabrikker .
Den amerikanske regering gr endnu lngere ved massivt at sttte forskningen .
<P>
Hvis vi accepterer visse urimelige normer , der er indeholdt i denne betnkning , risikerer vi at drbe den franske og europiske bilindustri .
Visse af bestemmelserne er teknisk uigennemfrlige .
Resten er vi blevet informeret om .
Jeg tillader mig ligeledes at erindre Parlamentet om , at normerne for emissioner fra nye kretjer har vret genstand for syv p hinanden flgende foranstaltninger siden 1970 , hvilket har gjort personbilers emissioner ti gange lavere .
Endvidere har vi ikke rigtig en betnkning om det forhold , at kretjer kun forurener i byerne , og at der naturligvis findes andre forureningskilder .
<P>
Der findes ogs andre lsninger , som hr . Pompidou netop har ppeget - jeg har heller ikke tid til at nvne dem her - gamle biler , forskning i andre brndstoffer , offentlig transport osv .
Jeg mener derfor , at vi i dag br vre fornuftigere og tage hensyn til miljet , men ogs bekmpe visse bestemmelser i denne betnkning , der skyder over mlet .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Fru formand , vi sttter Miljudvalgets forslag af fire grundlggende rsager : af hensyn til konkurrenceevnen , folkesundheden , miljet og fordi det styrker Europa-Parlamentets rolle .
<P>
Konkurrencemssige rsager , fordi en hurtigere udvikling af rene teknologier er en absolut forudstning for at hvde den europiske industris konkurrenceevne p verdensplan .
Medens Kommissionen og en del af olieindustrien glder sig over faststtelsen af svovlindholdet i benzin til 200 ppm og 350 ppm for dieselolie , har Japan allerede bebudet en nedsttelse til 50 ppm inden for den nrmeste fremtid og en styrkelse af en cyklus af nye katalysatorer med positive flger for emissionen af gasser i atmosfren .
<P>
Af hensyn til folkesundheden , fordi det er ndvendigt at faststte en tidsfrist for generaliseringen af blyfri benzin i betragtning af de anerkendte negative flger for folkesundheden af blyholdigt benzin .
Hvad angr Kommissionens oprindelige forslag , m der bde hvad angr svovlindhold og generalisering af blyfri benzin findes en afbalanceret lsning i form af en rimelig frist for de medlemsstater , som mangler tid og penge til at omlgge deres raffinaderier .
<P>
Et tredje punkt , jeg nsker at understrege , er , at dette initiativ globalt tager sigte p at forbedre miljet , og at Parlamentet kan vlge to veje - enten at indtage en mere frygtsom holdning p linje med Kommissionens forslag , og det vil i s fald miste sin gode forhandlingsposition og muligheden for at lgge pres p forhandlingspartnerne svel som muligheden for at styrke sin rolle , eller det kan , sdan som ordfrerne , navnlig Mamre , Lange og Eisma , p Miljudvalgets vegne har gjort , vlge at fremstte mere krvende forslag og derved f indflydelse p forhandlingerne i den efterflgende proces .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Alber">
Fru formand , kre kolleger , der er en julesang , som indledes med ordene  Hvert r p ny  .
Netop sledes kunne vi definere denne forhandling , hvert r p ny .
Det skyldes naturligvis , at vi aldrig har mod til at angive tal , der ogs glder for fremtiden , men at vi altid sidder og nrkler med ganske sm procentsatser : selvflgelig rejser sig s sprgsmlet om costbenefit-relationen og det teknisk mulige .
<P>
Jeg mener , at vi nu virkelig en gang skal tage skridtet fuldt ud !
Derfor stemmer vi fuldt og helt for Langebetnkningen , som foreslr obligatoriske vrdier for r 2005 og ikke kun vejledende vrdier .
Vi anser det ikke for fornuftigt , at man et r efter , at dette direktiv er trdt i kraft , begynder med et auto / olie II-program .
Ogs industrien skal omsider have at vide , hvor det brer hen og kende de relevante data , s er den mske ogs snarere rede til at bestrbe sig i den retning .
At tage skridtet fuldt ud er , som sagt , ogs vigtigt af hensyn til industrien .
<P>
Hvad nu emissionsvrdierne angr - der er 14 poster , eller hvis jeg tager vrdierne af summen , 18 - foreslr vi i Lange-betnkningen yderligere reduktion af seks af posterne .
Det er allerede i dag teknisk muligt og ikke absolut afhngig af , at svovlindholdet i benzin snkes .
Ogs hringen viste jo , at disse vrdier i dag er teknisk mulige .
Det er naturligvis ikke ndvendigvis nemt .
Men vi skal jo ogs tnke p en ting : Vi har allerede mange succeser , til dels sgar reduktioner p omkring 90 % .
Men hvis der i hele verden var biler til rdighed i samme omfang som i Europa , ville bilparken blive fem gange s stor .
Og selv om vi ville snke vrdierne betydeligt , ville det som helhed medfre en forgelse af emissionerne , og dt kan vi naturligvis under ingen omstndigheder g med til .
<P>
Jeg tror , at industrien kunne klare det med lethed , for sdanne oplysninger fr vi jo fra ingenirerne .
Og derfor siger jeg , at vi ikke kun har brug for rene motorer , vi har ogs brug for rene direktrer , for de indhyller langt mere i tge og tilsoder langt mere , og en del kulbrinte er forkulningsbrinte fra disse folks side !
Jeg har strre tillid til ingenirerne end til direktrerne .
<P>
Lige et ord om det skaldte on-board diagnosis -system .
Det gr vi 100 % ind for , det er godt for miljet .
Men det m naturligvis ikke foreg hemmeligt , sledes at kun egne kontraktvrksteder har adgang til disse data .
Efter min mening er det udnyttelse af en monopolstilling , som vi som forbrugere naturligvis under ingen omstndigheder kan acceptere .
Folk er sandsynligvis blevet vildledt af begrebet on-board diagnosis og har troet , at lgers tavshedspligt straks kunne udledes af ordet diagnose .
Men reglerne om lgers tavshedspligt flger da af andre bestemmelser end dette begreb .
<P>
Hvis vi snker disse vrdier , kan vi redde patienten , som er miljet , uden at belaste costbenefit-princippet alt for meget .
Og jeg siger endnu en gang , at jeg har langt mere tillid til teknikere og forskere end til driftskonomer .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Fru formand , vi hilser med tilfredshed de betnkninger , som i dag er under forhandling her i Parlamentet , vedrrende bilens fremtid , der indgr i konomiens , teknologiens og arbejdsmarkedets fremtid .
Men vi krver i dag yderligere forpligtelser overholdt af bilfabrikanterne , idet vi krver , at de ogs ptager sig ansvar over for samfundet .
Miljet er mske det frste af disse forpligtelser og er i stadig hjere grad ved at blive det grundlggende element inden for automobilindustrien .
De Auto-Oil-program , vi i dag drfter , vedrrer i det vsentlige tre forhold , nemlig nedbringelse af emissionerne fra motorkretjer med henblik p bekmpelse af forureningen , forbedring af brndstofkvaliteten og kontrol med emissionerne fra vejtransporten .
Der er her tale om forhold , som skal behandles inden for den samlede forskning for lsninger for biler og brndstof , der er stadig mere miljvenlige .
<P>
Vi er naturligvis enige i disse ml , men vi kan ikke undlade at fremhve , at forskningen i evindelige forbedringer kan fre til de modsatte resultater .
Kommissionen har udarbejdet en god dokumentation og fremsat fornuftige forslag .
Ordfrerne har delvis forbedret Kommissionens forslag , idet de har forestillet sig en fremtid for bilen , der begynder i dag .
Vi lever i teknikkens tidsalder , og tager vi ikke hensyn hertil , vil der blive tale om gede omkostninger , der vil medfre et negativt resultat .
Forgelsen af omkostningerne ved kretjerne bevirker nedgang af salget , hmmer udskiftningen af automobilparken , skaber krise for de investeringer , der er planlagt , og skader som flge heraf beskftigelsen uden at skabe nye arbejdspladser .
<P>
I de sidste 20 r er forureningen fra automobilerne nedbragt med 90 % .
Af de resterende 10 % kan de 9 afskaffes i lbet af de nrmeste otte r mod rimelige omkostninger .
For s vidt angr den sidste procent kan vi ikke krve overholdelse af meget stramme tidsplaner og afholdelse af omkostninger , der vil falde tilbage p forbrugeren . Det er af denne grund , at vi kritiserer en del af de forslag , der er fremsat af hr .
Mamre og hr . Lange , men vi bekrfter over for Kommissionen , at vi er enige i den strste del af programmet .
<P>
Vi er kritiske , fordi visse forslag til syvende og sidst hverken er konomiske eller miljbestemte og ser bort fra andre grundlggende problemer .
Vi taler ikke om biler , der drives ved elektricitet eller naturgas efter bi-fuel systemet , og alts krer p bde benzin og metan .
Vi taler ikke om afgiftsmssige foranstaltninger i forbindelse med kb af en ny bil , selvom vi ved , at den europiske bilpark endnu er for gammel .
I Italien er et kretjs gennemsnitlige levetid 14 r , og desuden kan virksomhederne ikke ved kb af en bil fradrage momsen , som er p 19 % .
<P>
Men der stilles samtidig krav om overholdelse af umulige tidsfrister , om at foretage prvninger ved -7  , selvom to tredjedele af kretjerne i Europa ikke udsttes for temperaturer under 0  i hele rets lb , og endvidere om at installere datamater i dieseldrevne kretjer hvilket ville krve udskiftning af alle fabrikationssystemerne i industrien .
Vi nsker ikke strengere normer end dem , der er krvet af Kommissionen .
Miljet forbedres uden forcering og uden omkostninger , der skal bres af brugeren af biler og brndstoffer .
Vi vil kort sagt flge princippet om den bredygtige udvikling .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Fru formand , der findes kun to mder at forbedre luftkvaliteten p .
Enten at ndre de tekniske normer for bilerne eller at bruge mindre forurenende brndstoffer , hvilket bestemt er mere intelligent end at forbyde kretjerne at kre hver anden dag .
<P>
Den frste lsning koster enorme summer , om ikke andet s fordi der skal tages hensyn til en fornyelse af bilparken .
Den anden forekommer mig mere relevant og vil f umiddelbar virkning .
Men to grupper str over for hinanden .
De europiske bilfabrikanter og biobrndstofindustrien , der kmper for at f strengere normer .
Olieindustrien er fjendtligt indstillet over for strengere normer .
Vi skal derfor undersge biobrndstoffer , der som andre oxygenater gr det muligt for det frste at forbedre forbrndingsforholdene gennem iltforholdet , for det andet at nedbringe drivhuseffekten , der er forbundet med atmosfrens CO2 -indholdet , for det tredje at mindske fyringsoliens indhold af svovl og partikelemissioner , for det fjerde at forbedre benzins oktanindholdet , for det femte at begrnse mngden af krftfremkaldende aromater i benzin .
<P>
Udviklingen af biobrndstoffer kan kun ske , hvis punktafgiftssystemet tilpasses .
I strid med enhver miljlogik gr Kommissionen mod Frankrig , nr det udviser vilje til at snke punktafgifterne .
Her til formiddag har Kommissionen forkastet en generel snkning af punktafgiften for biobrndstoffer .
ndringforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse gr derfor i retning af at forbedre luftkvaliteten og dermed tilskynde til brug af biobrndstoffer , der er mere effektivt for landbruget end braklgning , som ikke respekterer vor vilje til en harmonisk forvaltning af vor jord .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Fru formand , hr . Langes betnkning for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse der ogs involverer andre ordfrere for udtalelser , er af strste vigtighed , sledes som det fremgr af antallet af de involverede udvalg , herunder ikke mindst Transportudvalget , som jeg sidder i sammen med hr .
Tamino , der ogs er ordfrer for udtalelsen , og som jeg takker tillige med andre for et fremragende arbejde med en kompleks og aktuel problematik , nemlig mindre forurenende biler .
<P>
Samtlige ordfrere er enige i at beklage , at Kommissionen ikke i undersgelsen har inddraget teknikere og sagkyndige fra de forskellige medlemsstater , men har dog principielt givet Kommissionens forslag en god modtagelse .
<P>
Jeg vil p dette punkt citere de vrige ordfrere , men det er tilstrkkeligt at sige , at jeg efter at have gennemget deres betnkninger , forslag og udtalelser er enig med dem i , at de omkostninger , der er forudset af Kommissionen vedrrende de foranstaltninger , der skal ivrksttes for at gre bilerne mindre forurenende , synes at vre for hje .
Dette er i vrigt logisk , nr man betnker , at oplysningerne kommer fra industrien , der overvurderer disse ud fra sine egne interesser .
<P>
Af medlemsstaterne krves det , at de giver industrien skattelettelser og konomiske lettelser for at fremme brugen af kologiske motorer og brndstof .
Men vi skal g ind p realiteten . Det er tilstrkkeligt at citere den kritik , ordfrerne har rettet mod Kommissionen for ikke i forslagene at have indfrt metoderne for prvning af koldstart og start ved lave temperaturer .
Yderligere krves der en betydelig nedsttelse af svovlindholdet i brndstofferne med henblik p at begrnse emissionen af svvestv fra dieselmotorer , og sikre , at katalysatorer for benzin- og dieselmotorer kommer til at fungere optimalt .
Af stor betydning forekommer mig den tanke , at der skal handles hurtigt for drastisk at nedbringe brndstofforbruget i bred forstand inden r 2005 efter Auto-Oilprogrammet til et maksimalt forbrug p 5 liter pr . 20 km .
Dette for at begrnse emissionerne af CO2 , der er en af de vsentligste grunde til forurening og drivhuseffekten .
<P>
Jeg vil erindre om udtalelsen fra hr . Tamino og sige , at jeg er enig med ham , nr han opfordrer til at acceptere de ndringsforslag , der har til forml at bevare cost / benefit-forholdet , energibesparelser og nedbringelse af emissionen , i hjere grad end prstationer med hensyn til motorkretjernes hastighed og acceleration samt fremme brugen af vedvarende energikilder i kretjerne .
<P>
Min betnkning , der nu er i fasen med flles beslutningstagning , og som vedrrer syn af motorkretjer og phngskretjer hertil , gik ogs i denne retning .
Vi i Alleanza Nazionale vil stemme for ndringsforslagene herom .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Fru formand , Auto-Oil-programmet er et fremragende initiativ for en samlet strategi med henblik p nedbringelse af luftforureningen , og den bygger p en anden afvikling af trafikken , tekniske forbedringer og foranstaltninger inden for automobilvedligeholdelsessektoren og srlige krav til brndstofkvaliteten .
Luftforureningen er nemlig rsag til alvorlige sygdomme og flgelig store omkostninger for samfundet , men trods de initiativer , der allerede hensigtsmssigt er taget i de seneste r , har den en tendens til at stige , srlig i byomrderne , som flge af den voksende trafik .
<P>
Det er givet , at de foranstaltninger , der indfres ved disse nye direktiver , medfrer omkostninger for producenterne , der i et Europa , der er forenet p solidarisk og lige grundlag , ikke m vre mere byrdefulde for nogle lande og mindre byrdefulde for andre i henseende til f.eks. energiforsyningskilderne , som f.eks. olien .
Men ledestjernen skal vre forsvaret af miljet og borgernes sundhed , der kun kan lade deres stemme hre gennem deres reprsentanter i den eneste demokratisk valgte fllesskabsinstitution .
<P>
I lovgivningsprocessen vil der herefter blive tale om at finde de mest egnede lsninger og bedst passende og ndvendige frister uden at se bort fra hindringer og uden at nre frygt for , at de ikke kan overvindes .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Fru formand , p vegne af min gruppe er jeg blevet bedt om isr at kommentere Eismabetnkningen .
Jeg vil blot sige , at jeg bifalder betnkningen , der er den baggrund , som Lange- og Mamrebetnkningerne skal ses p .
Eisma-betnkningen gr det klart , at Europa-Parlamentet ikke er rede til blankt at acceptere den strategi , som Kommissionen har udarbejdet med de berrte industrier .
Vi befinder os i en temmelig mrkelige situation , at det ser ud til , at mange af dagens talere benbart mener , at der absolut ikke er noget behov for at ndre auto / olie-programmet p nogen som helst mde .
<P>
Det er en urealistisk holdning at komme til Parlamentet med .
Medlemmerne nsker at se p gyldigheden af forslagene i auto / olie-programmet i lyset af vor prioritet , nemlig at vi alle nsker at sikre denne generations sundhed og fremtidige aspekter af menneskets liv p jord . Sammen med hr .
Lange og hr . Mamre reprsenterer disse betnkninger fra Europa-Parlamentet noget , som jeg - ikke min egenskab af fagforeningskvinde - vil kalde en slags maksimumtilbud , og nu er det op til Kommissionen og auto / olie-industrierne at vise medlemmerne , hvis de da kan , njagtig hvor de mener , at Parlamentets ndringsforslag er overdrevne .
<P>
Kollegerne br vide , at meget hje normer sandsynligvis vil medfre meget lange undtagelsesperioder i visse lande . Vi har ogs til vor egen ulempe overset de punkter , som hr .
Pompidou og hr . Garosci og andre medlemmer , der sidder til venstre for mig , men som politisk befinder sig til hjre , har fremfrt .
De punkter skal der tages hensyn til .
<P>
Jeg har to personlige kommentarer .
P grund af min forbindelse til Peugeot-virksomheden i Det Forenede Kongerige kan jeg bibringe denne forhandling et vist kendskab til bilindustrien , og jeg m understrege , at det er i Europas interesse at have en moderne bilindustri , der skaber arbejdspladser , men som ogs opfylder strenge emissionsnormer .
Nogle af ndringsforslagene , navnlig i Lange-betnkningen , forudstter , at bilindustrien indretter sig efter meget hje normer uden srlig begrundelse p grundlag af fordele ssom get luftkvalitet .
Det er et af de vigtige punkter , hr . Pompidou nvnte , og som vi ikke m glemme .
<P>
For det andet et mindre punkt , der har affdt stor interesse i mit land og ogs i andre lande , tror jeg , nemlig Europa-Kommissionens forslag om at forbyde salg af al blyholdig benzin inden r 2000 .
Jeg har i hvert tilflde modtaget mange henvendelser fra ejere af veteranbiler , som kun kan kre med blyholdig benzin .
I dag har jeg fra Kommissionens personale modtaget et meget nyttigt dokument , der begrunder dette forslag og beskriver hele baggrunden , og jeg tror , at jeg til en vis grad kan bortvejre frygten hos nogle veteranbilejere og ejere af lignende biler .
Jeg kan kun beklage , at denne oplysning ikke var til rdighed tidligere .
<P>
Vi glder os til at hre , hvad Kommissionen har at sige , men jeg vil lige komme med en advarsel .
Noget , der str helt klart for mig , er , at Parlamentet lider under en udtalt mangel p ressourcer til at udfre de ndvendige baggrundsundersgelser for de punkter , hr . Lange og hr .
Mamre har fremfrt . Jeg betragter STOA-rapporten som fuldstndig ulselig og s godt som ubrugelig for Parlamentets medlemmer .
Der findes kopier i dokumentationen , hvis nogen nsker en . S vi glder os til Kommissionens svar , og hvis hr .
Albers , hr . Langes og andres argumenter er gode , s vil fru Bjerregaard sikkert acceptere alle Parlamentets ndringsforslag , for der er jo ikke noget alternativ .
Vi afventer derfor med interesse , hvad fru Bjerregaard har at sige .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Fru formand , i ethvert miljbeskyttelsestiltag som auto / olie-programmet , skal der mindst tages hensyn til flgende fem faktorer :
<P>
For det frste de sociale og menneskelige omkostninger ved den nuvrende forureningsgrad ; for det andet de ml , der skal faststtes ; for det tredje midler og metoder til at n mlene ; for det fjerde inden for hvilken tidsfrist de skal ns , og for det femte de konomiske omkostninger for forbrugerne og industrien , for samfundet kort sagt .
<P>
Hvad den tidsmssige faktor angr , har vi en anden opfattelse end den , der kommer til udtryk i Mamrebetnkningen .
Vi tilslutter os denne betnknings forslag vedrrende de vrige faktorer , men ikke de foreslede tidsfrister .
Flgelig vil de spanske socialister stemme for Lange-betnkningen , men imod Mamre-betnkningen , som med stramningen af mlstningerne for r 2000 og faststtelse af endnu et niveau , der trder i kraft allerede i r 2005 , vil betyde , at disse ml for nogle lande - bl.a. Spanien - bliver ikke alene uhyre omkostningskrvende , men praktisk talt uopfyldelige , medmindre der sker en pludselig ndring i forsyningssituationen , der skyldes en ekstraordinr begivenhed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg tilfje to betragtninger .
For det frste at vores stemme imod Mamre-betnkningen er ensbetydende med tilslutning til de frister , der anfres i Kommissionens forslag til direktiv .
Efter vores mening har Kommissionen udfrt et serist stykke arbejde , ikke alene teknisk , men ogs politisk set , og det er lykkedes den at opn en vanskelig konsensus .
For det andet mener vi , at Kommissionen er p rette vej , og vi opfordrer den til , at den et r efter direktivets ikrafttrdelse foretager en evaluering af resultaterne , og at det andet specifikationsniveau faststtes p grundlag heraf .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Fru formand , jeg vil gerne frst sige noget om sprgsmlet om CO2 .
Jeg er meget forbavset over , at Kommissionen har forelagt os en meddelelse om CO2 -problematikken i forbindelse med bilteknologien .
Jeg troede egentlig , at det er en klassiske bestanddel af auto / olie-programmet .
Nr man s gennemlser dens program , indser man ogs , hvorfor det ikke er en bestanddel af auto / olie-programmet , fordi den nemlig ikke foreslr noget med undtagelse af , at den tror , at en frivillig aftale netop p dette omrde er den ideelle vej med Europa som udgangspunkt .
Det kan helt sikkert ikke vre tilfldet , for til frivillige aftaler hrer ordensretlige rammedata , og dem foreslr den ikke .
<P>
Jeg kan kun advare imod , at der indgs frivillige aftaler i Europa uden disse rammedata .
Netop det vil medfre de store konkurrenceforvridninger , som vi er bange for , og dt med rette .
Derfor hrer frivillige aftale hjst hjemme i slutningen af skalaen .
Dr kunne jeg udmrket forestille mig det .
Vi har brug for en trinvis plan for grnsevrdier , hvad angr CO2 , ud over r 2005 frem til r 2010 .
Jeg kunne tnke mig , at skatteincitamenter er en af vejene .
<P>
Bilkonceptet startede godt .
Vi samlede kontrahenterne omkring et bord .
Vi har i de sidste r forlangt meget af bilindustrien , og jeg er af den mening , at den har gjort meget .
Men nu skal der jo to til at danse tango ; olieindustrien var den anden partner , og den var kun med til at danse tango et stykke tid , hr. kommissr .
S gik partnerskabet i stykker , og resultatet af dette brudte partnerskab ligger foran Dem : Et kedsommeligt auto / oliekoncept , som ikke er fremtidsorienteret .
<P>
Vi startede som en tiger , og Kommissionen faldt ned som et lam med et virkelig ynkeligt dokument .
Det m ikke vre Europa-Parlamentets ml .
Vi vil p de af mange kolleger korrigerede punkter opstille dette auto / olie-program sledes , at vi tror p , at det indeholder fremtidsperspektiver .
<P>
Jeg er absolut rede til at forhandle om overgangsperioder .
Parametrene for emissionsvrdierne og ogs for brndstofvrdierne skal udarbejdes .
Men jeg er absolut rede til at indrmme de lande , som hverken i dag eller i morgen s hurtigt kan indstille disse parametre , overgangsfrister .
<P>
Hvad var egentlig drivfjederen i dette program ?
Jeg kan kun se , at shareholder value var drivfjederen i dette program .
Vi vil srge for , at fremtid og innovation bliver drivfjederen i dette program .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , Europa kmper for jeblikket med store problemer : arbejdslshed , miljforurening og meget andet .
Lsningen p disse problemer ligger sikkert i , at den industrielle produktion udformes miljvenligt og at der fremstilles produkter , der kan afsttes p verdensmarkedet , idet man bygger p de europiske arbejdstageres evner til at tnke innovativt og finde frem til teknisk gode lsninger .
<P>
Auto / olie-programmet er et projekt i den retning , og jeg tror , at dette ml kan ns , hvis de ndringer , Parlamentet har foreslet i Lange- , Mamre- og Eisma-betnkningerne accepteres , som de er .
<P>
Jeg vil gerne takke alle tre ordfrere for deres arbejde og derudover gre opmrksom p , at ting som 3-liters bilen for blot f r siden var noget , man trak p smilebndet ad : Dengang mente man ikke , at det nogen sinde ville blive muligt at n frem til sdanne reduktioner og innovationer .
<P>
Mamre-betnkningen beskftiger sig med brndstoffer , og jeg tror , at der her kan opstilles meget vigtige retningslinjer , for et bedre brndstof betyder i forbindelse med en motor , der ikke er s god , omgende en forbedring af luftkvaliteten .
Vi kan dog kun realisere 3-liters bilen , motorkretjer , der krer bedre med mindre brndstof , dersom vi ogs kan forbedre brndstofferne .
<P>
Denne forbedring af brndstofkvaliteterne er for vrigt et af de punkter , p hvilke de tre nye medlemslandes bedre miljstandarder kan ns .
Dermed ville der i det mindste blive taget et skridt til tilpasning den anden vej .
<P>
Hvad angr de strategier , hr . Eisma foreslr , bliver det absolut ndvendigt , at disse strategier ikke kun beskrives og at industrien fr en fast ramme , men tillige at kontrollen og implementeringen fungerer lige s godt .
Vi fr ikke noget ud af en god lovgivning , hvis vi ikke kontrollerer , og vi vil kun vre i stand til virkelig at n de obligatoriske vrdier , som Parlamentet har foreslet for r 2005 , hvis vi lbende pser , hvorledes det hele omsttes .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , direktivforslaget om brndstoffer er i princippet godt , eftersom der sigtes p en hjere luftkvalitet og beskyttelse af borgerne mod luftforurening .
I Finland er der gjort et stort arbejde for at indfre blyfri benzin med stor succes , og jeg kan sige , at brndstofferne i Finland allerede nu mere end opfylder de foreslede krav til brndstofskvalitet .
<P>
Direktivforslaget tager dog slet ikke hensyn til klimaet .
Der tages ikke hjde for de srlige forhold i Finland , der er det nordligste , koldeste og mest klimamssigt ustabile land i EU .
I direktivforslaget begynder sommertiden den 1. april og slutter den 30. september .
Jeg bemrker med tilfredshed , at De Grnne i deres ndringsforslag har taget hensyn til de ndringsforslag , som jeg udarbejdede i Forskningsudvalget , om fleksible vinter- og sommertider .
I april er det sommer i Strasbourg .
I det sydlige Finland kan der allerede vre forholdsvis forrsagtigt , men i det nordlige Finland , dvs. mere end tusind kilometer lngere mod nord , er det bestemt ikke tilfldet .
Derfor br der indfres tilstrkkelig tidsmssig fleksibilitet i forbindelse med skiftet mellem sommerog vintertid , der skal faststtes p nationalt plan .
Dette r har vret et godt eksempel p behovet for fleksibilitet , idet der i gr i Helsinki i det sydlige Finland var 12 graders frost .
Uden denne fleksibilitet ville direktivet i Finland kunne fre til , at bilerne ikke kan benyttes , og at mange arbejdsopgaver ikke bliver udfrt .
Det er sikkert ikke formlet med direktivet .
<P>
Jeg vil gerne se den parlamentariker , der tror , at man p nuvrende tidspunkt i Finland kan kre med brndstof af sommerkvalitet .
I Finland er der brug for brndstof af vinterkvalitet med et cetantal p 46 og ikke 56 , som det fremgik af det oprindelige forslag .
Dette problem kunne ogs lses ved at indfje begrebet  arktisk brndstofskvalitet  i direktivet .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Det er vigtig sag , vi drfter i dag , og det er frstebehandling , lad os holde os det for je .
Derfor er det tiden n til at vlge vor holdning og mske endog , m vi sige , tage stilling .
Jeg mener , at det m vre ganske klart , at Parlamentet nu m vlge holdning for under andenbehandling at have et klart standpunkt i baghnden .
For det nederlandske formandskab er dette prioritet nummer et inden for miljpolitikken og klimapolitikken .
Auto / olie-programmet er en klar udlber heraf .
Og Nederlandene , kan jeg fortlle Dem , formandskabet , venter p en slagkraftig udtalelse fra Europa-Parlamentet .
For s vidt angr Kommissionens forslag kan vi alligevel ikke frigre os fra det indtryk - og det er i sig selv meget smukt - at det er helt benbart , at man har siddet til bords med industrien .
Men hvor var forbrugerorganisationerne , miljeksperterne og sundhedsspecialisterne henne ?
Men se , hvor heldigt , det har vi s et demokrati og et Europa-Parlament til .
Og det er ogs det , vi kan observere her , landsbyen Europa findes , fordi franskmanden Mamre , tyskeren Lange , nederlnderen Eisma og dertil fru Laura Gonzlez satte sig til forhandlingsbordet og kom til en klar overensstemmelse - landsbyen Europa , tror De p den ?
- den findes , og der er sledes blevet samarbejdet , der er faldet klare udtalelser , som vi nu ogs skal stemme om .
<P>
Og lad mig give Dem en personlig opfattelse med p vejen , fordi det er det , det alt sammen drejer sig om her .
Jeg gad vidst , hvem af Dem som kan tnkes at have haft med denne luftforurening og sundhed at gre . Det har jeg .
Jeg har siddet p sygehuset om natten med en astmatisk halvandetrig , der var lige ved at blive kvalt , med ventevrelser fulde af brn , hvor lgerne kunne forklare , at antallet af astmapatienter i Amsterdam er steget fjorten gange inden for det sidste tir , og det siges , at dette alt sammen skyldes luftforureningen , som bilen er en klar rsag til .
Og jeg mener , at det m vre Europa-Parlamentet , der m vlge side i en sdan sag . Fordi det er ikke rart at vre med til noget sdant , kan jeg forsikre Dem for .
Det kan da godt vre , at vi ikke er i stand til at skabe en strk udenrigspolitik , men p det indre marked , som vi jo allerede har , m vi da vel ikke nok engang beg den slags fejl .
Det vil sige , at jeg anmoder de andre grupper om at tage stilling ved frstebehandling .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Fru formand , Parlamentet har fr vist sit strke miljengagement , nr det glder bilismen .
I 1989 foretog det en vsentlig skrpelse af bestemmelserne om udstdningsgas i forhold til den davrende Kommissions forslag .
Det har vi , set i bakspejlet , grund til at vre taknemlige for .
P samme mde er jeg overbevist om , at Parlamentets forslag til skrpelser i forbindelse med behandlingen af auto / olie-forslaget er velbegrundede og vil fre til et bedre milj .
<P>
Jeg har respekt for Kommissionens holdning med hensyn til , at man nje skal undersge udgifterne i forbindelse med forskellige foranstaltninger og sammenholde dem med indtgterne i form af et bedre milj og sparede menneskeliv .
Det fremgik imidlertid meget klart af de svar , som Miljudvalget fik p sine sprgsml , at der er kommet nye data , som giver mulighed for langt mere vidtgende miljforanstaltninger .
Det glder brndstofkvaliteten , hvor det er blevet billigere at nedbringe svovlindholdet , hvorved man ogs opnr en kraftig miljvirkning .
Samtidig er det vigtigt ikke at modvirke udviklingen hen imod et lavere svovlindhold ved hjlp af konomiske styremidler .
Normalt vil dette p ingen mde vre en trussel for det frie marked .
<P>
De forslag , som Parlamentet har fremsat om personbilers brndstofforbrug , er efter min opfattelse urealistisk skrappe .
Jeg tror mere p en udvikling hen imod et lavere brndstofforbrug ved hjlp af konomiske styremidler .
Sdanne kan ogs rettes mod ny teknologi i skikkelse af eksempelvis elbiler og hybridbiler , som giver mulighed for radikale begrnsninger .
<P>
Det er kuldioxidemissionen , der har motiveret Parlamentets krav .
Jeg synes , det er rimeligt at sammenholde de krvede foranstaltninger med andre , som har samme effekt .
En snkning af brndstofforbruget for alle personbiler i EU med en deciliter pr . 10 km vil , ungtelig , give en lavere kuldioxidemission .
Den samme effekt kan imidlertid opns ved at erstatte fire strre kulkraftvrker med kernekraft .
Teoretisk set ville man p denne mde kunne kompensere for kuldioxidemissionen fra alle EU ' s personbiler ved hjlp af omkring tredive reaktorer , som erstatter kulkraft .
Jeg mener , at det er vigtigt at anskue miljsprgsmlene i et helhedsperspektiv .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , bilernes udstdningsgasser er for jeblikket den strste enkelte kilde til luftforurening .
Derfor br der netop tages fat p denne forureningskilde , for at der effektivt kan tages fat p det , der er et problem for mange europere , dvs. forureningen og den sundhedsskadelige luft i byerne .
<P>
De europiske forbrugere er meget godt klar over de aktuelle tekniske muligheder til forbedringen af luftkvaliteten , og derfor lgges der et stort pres p bilindustrien og olieraffinaderierne .
Der er brug for mere miljvenlige biler og renere brndstoffer .
Som det er klart fremget af denne drftelse , er der brug for en indsats p begge omrder , og dette ses ogs af , at den tekniske forbedring af biler og udvikling af brndstoffer begge behandles i auto / olie-programmet .
Hvis man tager fat p brndstofskvaliteten , kan man imidlertid forbedre luftkvaliteten i byerne hurtigere end ved at vente p , at der bliver markedsfrt nye og langt bedre biler .
<P>
Kommissionens forslag til auto / olie-programmet blev forbedret vsentligt under Miljudvalgets behandling . Den strste tak skal naturligvis rettes til ordfrerne fra Miljudvalget .
Parlamentet foreslr blandt andet , at der i Fllesskabet indfres en ny tankegang , der indebrer , at ogs skatteinstrumentet kan bruges til at tilvejebringe bedre kvalitet til en rimelig pris .
Miljudvalget vedtog ogs obligatoriske mindstekrav til brndstofkvalitet og mlstninger for nedbringelse af emissionerne for rene 2000-2005.Ved hjlp af denne ordning har man blandt andet i Finland vret i stand til klart at forbedre brndstofskvaliteten .
Som opmuntring til alle andre vil jeg sige , at det er sket i lbet af kort tid og virkelig til rimelige udgifter .
Det er naturligvis indlysende , at der i nogle lande mske er brug for en overgangsperiode , og det er ogs acceptabelt , frem for at man slkker p de mlstninger , der er opstillet for 2000-2005 .
Vi m vise vejen for den vrige verden , for at vi ikke bliver taberne i den fremtidige konkurrence .
<SPEAKER ID=236 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , det har vret en omfattende , men meget god og nyttig debat , vi har haft om fire store forslag . Tre , der direkte vedrrer auto / olie-programmet , og et , som supplerer dette .
Det er ogs karakteristisk for de tre forslag , at de er udarbejdet i samarbejde mellem tre kommissrer , s jeg skal tage mig af betnkningerne af hr . Eisma , hr .
Lange og fru Gonzlez lvarez , og s vil hr . Papoutsis tage sig af betnkningen fra hr .
Mamre .
<P>
Det er med glde , at Kommissionen har lst betnkningen af hr . Eisma , og vi vil gerne takke for det glimrende arbejde , der er udfrt .
Emissioner fra biler er klart den vigtigste kilde til mange af de forurenende stoffer , som belaster vores milj og borgernes helbred .
Og de , der rammes hrdest , er ofte de mest srbare medlemmer af vores samfund , nemlig brnene , de gamle og de syge , som fru Van Putten netop har erindret om .
Kommissionen nsker at lse de problemer , der er med luftforurening , og vi nsker dermed at forbedre livskvaliteten , navnlig i byomrderne .
Vi har taget et stort skridt fremad med meddelelsen om en fremtidig strategi til bekmpelse af emissioner fra biler samt lovforslagene til gennemfrelse af denne strategi .
Og derfor er jeg meget glad for , at Parlamentet i udkastet til sin betnkning indleder med at udtrykke tilfredshed med Kommissionens meddelelse og de hertil knyttede lovforslag , og jeg takker ogs for de mange pne og positive bemrkninger , der er faldet under debatten .
<P>
I betnkningen kritiserer Parlamentet forberedelsen af det tekniske grundlag for Kommissionens forslag , nemlig samarbejdsprogrammet med olieindustrien og bilfabrikanterne , det vi kalder auto / olie-programmet .
Bde Kommissionen og de to industrigrene erkender , at programmet kunne vre blevet bedre med en bredere deltagelse , og Kommissionen vil i det opflgende auto / olie II-program sikre dette .
Jeg mener dog , at Parlamentet har koncentreret sig lidt for meget om de yderligere forbedringer , der kunne gres , og lidt for lidt om de positive elementer .
<P>
Mange af de punkter , der er medtaget i hr . Eismas betnkning , gr igen i betnkningerne af hr .
Mamre og hr . Lange , og dem vil jeg komme ind p om et jeblik .
Der er imidlertid nogle punkter i hr . Eismas betnkning , som jeg gerne vil komme nrmere ind p .
For det frste tillgger Kommissionen problemerne med stj og CO2 emissioner fra vejtrafikken stor betydning . Vi drfter ogs Kommissionens meddelelse om CO2 -emissioner fra biler her i dag , og Parlamentet er ogs i frd med at behandle Kommissionens grnbog om stj .
Et aspekt ved hr . Eismas betnkning finder jeg bekymrende , og det er erklringen om , at Kommissionen burde have baseret sin strategi p costbenefitanalyse snarere end p omkostningseffektivitet .
Auto / olie-programmet bygger p direktiv 94 / 12 / EF , et af de frste direktiver vedtaget med proceduren for flles beslutningstagning mellem Parlamentet og Rdet .
Heri hedder det udtrykkeligt , at Kommissionen skal basere sine forslag p omkostningseffektivitet , hvilket vi alts har gjort , og derfor er det selvflgelig lidt problematisk , nr Parlamentet nu siger , at grundlaget skulle have vret et andet .
Kommissionen mener , at den med strategien til bekmpelse af bilemissionerne og de dertil knyttede forslag har opfyldt mandatet i direktiv 94 / 12 / EF , som alts var vedtaget af Parlamentet og Rdet .
<P>
S skal jeg g over til nogle bemrkninger til hr .
Langes betnkning . I det forslag , Kommissionen har forelagt for Europa-Parlamentet og Rdet , er der tale om , at grnsevrdierne for emission af skadelige forurenende stoffer ved typegodkendelse af nye biler nedsttes med 40 % i r 2000 .
Dertil kommer , at indfrelse af nye procedurer for kontrol af kretjer i brug , obligatorisk montering af egendiagnosesystemer og en ny test til begrnsning af fordampningsemissioner yderligere vil formindske den daglige emission fra kretjer i brug .
<P>
Lad mig nu gre rede for Kommissionens indstilling til Lange-betnkningen .
Men jeg vil selvflgelig allerfrst meget gerne takke hr . Lange for det kolossale arbejde , som han har prsteret p s kort tid , og som er af meget hj kvalitet og teknisk velfunderet .
Mange af de tekniske og politiske ider i Lange-betnkningen er interessante , og det er meget sandsynligt og muligt , at de vil indg i Europa-Parlamentets og Rdets endelige beslutning .
Men vi m erkende , at vi er ved begyndelsen af et vanskeligt forhandlingsforlb , der ogs omfatter Rdet .
Derfor nsker Kommissionen p dette tidspunkt af drftelserne at tage forbehold over for de mest mtlelige ndringsforslag i betnkningen .
<P>
Og jeg vil gerne nvne , hvilke ndringsforslag Kommissionen kan acceptere .
Betnkningen har en rkke ndringsforslag om afgiftsbegunstigelser , som ogs mange har vret inde p her i debatten i aften .
Rammerne for afgiftsbegunstigelser i emissionsdirektivet er et kompromis , som skal tilgodese to af EU ' s mlstninger , dels et velfungerende indre marked og dels en beskyttelse af miljet .
Kommissionen har foreslet at forbedre de eksisterende bestemmelser om afgifter med endnu en fase af begunstigelser .
Iflge betnkningens ndringsforslag nr . 34 skal afgiftsbegunstigelser , som en medlemsstat nsker at indrmme , glde begge faser , ikke blot den ene eller den anden .
Jeg kan derfor acceptere ndringsforslaget , forudsat at begunstigelserne kun glder for kretjer , der opfylder de fastsatte EU-krav for 2000 og 2005 . Sledes kan ndringsforslag nr .
91 , 92 og 94 , der ikke er forenelige med ndringsforslag nr . 34 , ikke accepteres .
ndringsforslag nr . 19 , 24 og delvis 35 i Lange-betnkningen accepteres med mindre ndringer af formuleringen .
<P>
Det foresls i betnkningen at ndre kravene til egendiagnosesystemerne , det vi forkorter med OBD , med hensyn til uafhngige reparatrers og reservedelsfabrikanters adgang til information fra disse systemer .
Hensigten med Kommissionens forslag var klar , nemlig at stte alle i stand til hurtigt at diagnosticere og reparere fejl i emissionssystemet , s kretjets emission holdes nede .
Nogle af ndringsforslagene i betnkningen kan dog forbedre Kommissionens forslag , s jeg kan acceptere flgende ndringsforslag fuldstndigt : 67 , 68 og 85 og delvis 14 , 78 og 81 .
Jeg kan acceptere alle ndringsforslag , der vedrrer prveproceduren for fordampningsemission , nemlig 53 , 54 , 55 og delvis 56 , 57 og 58 .
Jeg kan acceptere andre mindre ndringer eller formuleringsndringer vedrrende ndringsforslag 5 , 6 , 7 og delvis 30 , 52 , 64 , 86 og 89 .
<P>
Jeg vil gerne gre nogle bemrkninger til de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere p nuvrende tidspunkt .
Betnkningen foreslr at stramme de grnsevrdier , der kommer til at glde fra r 2000 og at ndre referencebrndstoffet til prvningen .
Grnsevrdier er et mtleligt emne , og de vil blive diskuteret lige til det sidste , eftersom teknologien hele tiden udvikles , s der kan opns strre miljfordele til lavere omkostninger .
Og mellem emissionsgrnsevrdier , egenskaberne af brndstoffet til prvningen og kvaliteten af kommercielle brndstoffer er der en s nr indbyrdes sammenhng , at de m behandles under t .
P nuvrende tidspunkt kan jeg ikke acceptere betnkningens ndringsforslag .
<P>
I betnkningen er Kommissionens skaldte retningsgivende grnsevrdier for 2005 ndret til obligatoriske grnsevrdier , og derudover er selve vrdierne strammet .
Obligatoriske grnsevrdier har den fordel , at de i god tid giver bilindustrien og komponentleverandrerne et tydeligt signal , s de kan tilrettelgge deres forskning og udviklingsarbejde effektivt , og det er der ogs flere af talerne i aften , der har understreget betydningen af .
Men det forudstter , at der er bedre brndstof til rdighed overalt p markedet .
Det krver yderligere undersgelser .
Jeg kan ikke foregribe resultaterne af disse undersgelser , s jeg er ikke i stand til at acceptere ndringsforslagene .
Under alle omstndigheder har Kommissionen besluttet sig for at gennemfre et auto / olie II-program .
Et af dets forml bliver at bekrfte eller revidere grnsevrdierne for 2005 s snart som overhovedet muligt .
<P>
Betnkningen foreslr ogs en ny prvningsprocedure , som skal nedbringe emissionerne under kolde vejrforhold .
Kommissionen har allerede tilkendegivet sin interesse for en sdan prve og vil evaluere den i den videre forhandlingsproces , og det vil ogs blive taget op under auto / olie II-programmet .
Derfor kan jeg p nuvrende tidspunkt ikke acceptere betnkningens forslag .
<P>
Der foresls i betnkningen en anden fremgangsmde for kontrol af kretjer i brug .
Den er uforenelig med principperne i EU-typegodkendelsessystemet og kan derfor ikke accepteres .
Kommissionens forslag til kontrol af kretjer i brug er et vigtigt skridt p vejen mod bedre emissionskontrol ved hjlp af prvning , der er harmoniseret p EU-plan , og kontrollen er nje afpasset efter de eksisterende bestemmelser om typegodkendelse og kontrol af produktionens overensstemmelse med den godkendte type .
<P>
Det foresls i betnkningen , at der obligatorisk skal vre monteret egendiagnosesystemer , alts OBD , p dieselbiler fra 2000 .
I dag har bilindustrien og de virksomheder , der leveres komponenter dertil , mindre erfaring og viden inden for egendiagnosesystemer til dieselbiler end til benzinbiler .
Men med den viden , vi har i dag , tyder det ikke p , at der vil eksistere egendiagnosemuligheder for alle dieselbiler inden r 2000 .
Eftersom der er stillet forslag om egendiagnosesystemer til benzinbiler , kan jeg dog oprigtigt talt ikke se , hvorfor det ikke skulle kunne indfres til dieselbiler , men alts over en lngere periode .
Derfor kan jeg ikke umiddelbart acceptere ndringsforslagene om egendiagnosesystemer til dieselbiler lige nu .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere forgelse af holdbarhedskravet fra 80.000 km til 160.000 km . Med den nuvrende teknologi kan man ikke holde emissionerne nede , bde nr bilerne er nye og efter s lang en brugstid .
Desuden har Kommissionen truffet andre foranstaltninger , der vil forbedre forureningsbegrnsningen betydeligt , nemlig - som vi talte om for et jeblik siden - gennem indfrelse af egendiagnosesystemer og kontrol med kretjer i brug .
Det er endnu for tidligt at ndre kommissoriet for auto / olie II-programmet , som Kommissionen selvflgelig har det fulde ansvar for .
Derfor kan jeg ikke , fr vi er ved vejs ende , acceptere de ndringer , der her er tale om .
<P>
Jeg er klar over , at Parlamentet kan vre skuffet over , at vi p nuvrende tidspunkt ikke kan acceptere alle de ndringsforslag , der er stillet , men hertil vil jeg godt sige , at vi har jo kun lige indledt en proces , hvor yderligere drftelser og samarbejde venter forude .
<P>
Og s skal jeg slutte mit indlg med det sidste forslag , nemlig sprgsmlet om CO2 -emissionerne fra bilerne .
Jeg vil godt starte med at udtrykke glde over , at Parlamentet deler Kommissionens betnkeligheder ved CO2 emissionerne fra biler , og ogs at Parlamentet sttter vores initiativ til at tage fat p dette vigtige problem , og jeg vil gerne takke ordfreren , fru Gonzlez lvarez , for det arbejde , hun har lagt i udarbejdelsen af sin betnkning .
<P>
Men selv om vi nrer de samme betnkeligheder ved problemet , s synes vi ikke at have helt samme mening om , hvad der er teknisk muligt . Fru formand , vi ved alle sammen , at det er muligt at konstruere en bil , der forbruger 3 l pr .
100 km . Problemet er , at det ml , vi har opstillet , glder for den gennemsnitlige nye bil , der slges p markedet , ikke for de enkelte biler hver for sig .
Vi anser derfor mlet p 5 l pr . 100 km for at vre ambitist for tidshorisonten 2005-2010 , og vi vil frst tage nye ml op til overvejelse , nr vi har tilstrkkelig klarhed over de fremtidige muligheder .
<P>
Det andet punkt , vi er uenige om , vedrrer de virkemidler , der skal bruges .
Kommissionen mener ikke , at bindende normer er den rette vej , sledes som det nu foresls af Miljudvalget .
At opstille normer vil rent teknisk vre meget vanskeligt og ville endog kunne f virkninger , der strider mod vores ml om at mindske CO2 -udslippet .
Hvis vi f.eks. opstiller en norm , der er differentieret efter bilens vgt , s kan bilfabrikanterne opfylde normen ved blot at gre deres biler tungere .
Efter vores mening er en aftale med bilfabrikanterne den rette fremgangsmde .
<P>
I Parlamentets beslutningsudkast stilles der krav om yderligere foranstaltninger til at mindske CO2 -emissionerne fra vejtrafikken , og dette kan vi kun tilslutte os .
Det indebrer naturligvis , at vi ndrer den mde , bilerne bruges p , og opbygger et mere miljforsvarligt transportsystem .
Kommissionen vil med stor interesse undersge Parlamentets forslag i denne sammenhng .
Jeg er opmrksom p , fru formand , at det tog lidt lang tid , men det var jo store og vigtige forslag , og jeg hber , at jeg har dkket de fleste af de sprgsml , der er blevet rejst i debatten .
<SPEAKER ID=237 NAME="Papoutsis">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren , hr . Mamre , for hans betnkning .
<P>
Kommissionens hensigt med dette forslag er at harmonisere og forbedre normerne for brndstof som led i forslagene inden for auto / olie-programmet .
Som bekendt har vi i dette program beregnet udgifterne forbundet med de forskellige foranstaltninger , der kunne bidrage til den ndvendige reduktion af emissionerne .
Vi har udvalgt de mest omkostningseffektive foranstaltninger , som omfatter de normer , vi foreslr med henblik p renere brndstof , og som vil trde i kraft i r 2000 .
Endvidere regner Kommissionen som bekendt med at vende tilbage til sprgsmlet ved udgangen af 1998 for at stille forslag til en rkke strengere bestemmelser vedrrende brndstof , som skal trde i kraft i 2005 .
<P>
Hvad angr de indbyrdes pvirkninger mellem brndstofkvaliteten og effekten af den nye bilteknologi , som f.eks. DeNox-katalysatorer , hersker der stadig stor usikkerhed med hensyn til den mest omkostningseffektive kombination af svovlkoncentration i brndstof og konstruktion af nyteknologiske biler .
Derfor er Kommissionen af den opfattelse , at det endnu er for tidligt at faststte vrdierne for brndstofkvaliteten i 2005 .
P grundlag af anden fase af auto / oil-programmet , der som bekendt allerede er indledt , tror vi , at vi ved udgangen af 1998 vil vre i besiddelse af de ndvendige supplerende oplysninger , som vi er ndt til at have for at trffe en beslutning om de mest passende normer for brndstof for 2005 .
<P>
Det aktuelle forslag giver imidlertid samtidig medlemsstaterne mulighed for at anvende , hvis det er ndvendigt , srlige former for brndstof for at imdeg specielt krvende situationer p grund af hj luftforurening i srlige omrder , som f.eks. storbyer .
De srlige brndstoffers egenskaber vil i hj grad afhnge af de specielle problemer med luftforureningen i omtalte omrder .
Derfor finder Kommissionen det ikke hensigtsmssigt p nuvrende tidspunkt at forsge at formulere harmoniserede normer for srlige brndstoffer p fllesskabsplan .
Endvidere er Kommissionen overbevist om , at disse srlige brndstoffer vil blive anvendt i relativt sm mngder , hvorfor det ikke forventes , at eksistensen af srlige , lokalt anvendte , brndstoffer vil skabe uro p markedet .
<P>
Kommissionen anerkender desuden , at de fiskale incitamenter er en meget strk mekanisme til opmuntring af salg og anvendelse af renere brndstoffer .
Fllesskabet har at en ramme , inden for hvilken medlemsstaterne har mulighed for at indfre forbrugsafgifter af varierende strrelse for forskellige brndstoffer , naturligvis med miljforml for je .
Denne ramme er fastlagt i direktiv 81 / 92 / EF om srlige forbrugsafgifter p olieprodukter .
Mange medlemsstater , heriblandt Sverige , Finland og Danmark , benytter sig allerede af fiskale foranstaltninger , svarende til dette direktiv , for at tilskynde til anvendelsen af renere brndstoffer .
Som De desuden ved , vedtog Kommissionen for f uger siden et forslag til harmonisering af afgiften p energiprodukter baseret p filosofien i det ldre direktiv .
Eftersom der sledes allerede eksisterer fllesskabsbestemmelser om skattemssige foranstaltninger , ser Kommissionen ingen grund til at gentage disse bestemmelser i nrvrende forslag .
<P>
Kommissionens forslag indeholder desuden bestemmelser , der forbyder salg af blyholdig benzin .
Baggrunden for forbuddet er , at blyholdig benzin i dag er den alvorligste forureningskilde med hensyn til bly .
Allerede i midten af 1980 ' erne opfordrede direktiv 85 / 210 / EF medlemsstaterne til at anspore til anvendelse af blyfri benzin .
Kommissionen finder det derfor passende med et forbud mod salg af blyholdig benzin efter r 2000 , men i erkendelse af , at et sdant forbud , p kort sigt , sandsynligvis vil skabe store problemer i visse medlemslande , har vi indfrt mulighed for at undtage fra forbudet i et begrnset tidsrum for at give nogle af medlemsstaterne lidt strre rderum til at foretage de ndvendige justeringer .
<P>
Kommissionen kan ligeledes tilslutte sig det synspunkt , at faststtelsen af de vrdier for luftforurening , som cost effectiveness-forslagene vedrrende brndstofkvaliteten baseres p , bde skal tage beskyttelsen af sundheden og beskyttelsen af miljet i betragtning .
Derfor kan jeg ogs forsikre Dem om , at vi vil tage alvorligt hensyn til dette princip i vore fremtidige forslag .
<P>
Kommissionen er endvidere ben over for den ide , som fr . Matikainen-Kallstrm var inde p , nemlig at brndstofnormerne br tage de arktiske klimatiske forhold i betragtning .
Nr denne ide er blevet undersgt , vil den senere kunne inddrages i et srligt forslag .
<P>
Kommissionen kan acceptere visse ndringsforslag , der forbedrer forslaget , men ikke ndrer ved den grundlggende lsningsmodel .
De ndringsforslag , vi kan acceptere , er flgende : ndringsforslag 2 , 3 og 6 , sidste del af ndringsforslag 1 , anden del af ndringsforslag 8 , frste del af ndringsforslag 10 samt frste del af ndringsforslag 31 .
Desuden kan Kommissionen acceptere de ndringsforslag , der udvider rkkevidden af foranstaltningerne i anden fase af auto / oil-programmet .
Det glder ndringsforslag nr . 22 , 23 , 37 og 38 .
<P>
De vrige ndringsforslag kan Kommissionen desvrre ikke acceptere af flgende rsager : Frst og fremmest ndringsforslag 7 , 9 , 35 , 36 , 60 og anden del af ndringsforslag 8 , fordi de gr imod cost effectiveness-kriteriet som grundlag for forslagene , og dette kriterium er lovfstet i direktiv 94 / 12 / EF .
For det andet ndringsforslag 11 , 42 , 43 , 45 , 46 , 47 , 50 , 51 , 52 , 59 og 62 , fordi disse ndringsforslag vedrrer foranstaltninger , der har vist sig ikke-omkostningseffektive i frste fase af auto / oil-programmet .
For det tredje ndringsforslag 44 og 48 , fordi de indfrer foranstaltninger , som ikke er tilstrkkeligt undersgt , eller hvor de ndvendige videnskabelige data ikke er til rdighed , men som vil vre omfattet af anden fase af auto / oil-programmet .
Endvidere ndringsforslag 4 , 18 , 20 , 21 og 34 , fordi disse ndringsforslag efter vor opfattelse ikke er forenelige med den foreslede metodologi i anden fase af auto / oil-programmet , som skal fre os frem til en omkostningseffektiv pakke af foranstaltninger , der trder i kraft i 2005 .
Desuden ndringsforslag 12 , 13 og 19 , fordi de ikke tager hensyn til bestemmelserne i direktiv 92 / 81 / EF om anvendelse af fiskale incitamenter p brndstofomrdet .
Desuden ndringsforslag 25 , fordi det ikke afstter en rimelig periode , hvor der kan undtages fra forbuddet mod salg af blyholdig benzin .
ndringsforslag 28 , 29 , 32 , 39 og anden del af ndringsforslag 31 , fordi de indfrer flere og efter vor opfattelse undvendige procedurer .
Desuden ndringsforslag 5 , 16 , 26 , 27 , 30 , 33 , 40 , 41 , 49 , 53 , 58 og 61 , fordi de efter Kommissionens opfattelse ikke vedrrer reelle problemer .
Frste og anden del af ndringsforslag 1 , frste del af ndringsforslag 8 , anden del af ndringsforslag 10 samt ndringsforslag 14 , 15 , 17 , 24 , 54 , 56 , 57 , 63 og 64 , fordi disse ndringsforslag indfrer detaljer , som enten er undvendige eller krver en mere indgende teknisk undersgelse .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at selv om der er ndringsforslag , der ikke kan accepteres i dag , erkender Kommissionen , at Europa-Parlamentets forslag indeholder interessante ideer til videre undersgelse under den beslutningsprocedure , vi har foran os .
Kommissionen har stillet forslag til brndstofnormer for r 2000 .
Parlamentet har pvist ndvendigheden af at fremme renere teknologier med indfrelsen af renere brndstof og har foreslet normer for svovlindholdet , som vil kunne snkes til f.eks. 50 ppm .
Jeg mener , at der inden for rammerne af den samlede pakke af foranstaltninger , som Rdet og Parlamentet vil vedtage , br foretages en grundigere undersgelse af , hvordan man kan fremme markedsfringen , s hurtigt som muligt , af disse renere brndstoffer , s de samtidig er tilgngelige i tilstrkkelige mngder .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Tak ogs til Dem , hr . Papoutsis , for Deres redegrelse .
<P>
Hr . Lange har ordet .
<SPEAKER ID=239 NAME="Lange">
Fru formand , tillad mig et sprgsml om forstelse til hr. kommissr Papoutsis : I min tolkning hed det , at auto / olie II-programmet var indledt .
Det kan efter min mening ikke vre rigtigt , da mandatet dertil jo frst gives gennem Parlamentets og Rdets lovgivning .
Alts kan det jo endnu ikke vre indledt .
<SPEAKER ID=240 NAME="Papoutsis">
Fru formand , der er jensynlig tale om en misforstelse .
Vi er midt i en forhandlingsprocedure om auto / oil-programmet , og naturligvis m vi have et mandat fra Rdet , sdan som det rede medlem gjorde opmrksom p .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Forskelsbehandling p grundlag af kn
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0115 / 97 ) af Ghilardotti for Udvalget om Kvinders Rettigheder om forslag til Rdets direktiv om bevisbyrde i forbindelse med forskelsbehandling p grundlag af kn ( KOM ( 96 ) 0340 - C4-0539 / 96 ) .
<SPEAKER ID=243 NAME="Ghilardotti">
Fru formand , selvom artikel 119 og seks direktiver vedtaget fra 1975 til i dag giver et godt retsgrundlag for princippet om ligeln for mnd og kvinder og ligebehandling , og der desuden i disse 20 r er afsagt talrige domme af EF-Domstolen , udsttes kvinder fortsat for forskelsbehandling , og et af hovedproblemerne , de mder , bestr netop i at bevise , at der stadig finder forskelsbehandling sted p grundlag af kn .
Som flge heraf havde Kommissionen allerede i 1988 for frste gang fremsat et forslag til direktiv om bevisbyrden , og dette forslag blev godkendt af Europa-Parlamentet med visse ndringer p grundlag af en betnkning udarbejdet af fru Larive .
Rdet har drftet dette forslag ved talrige lejligheder , og i 1993 fandt man frem til en forstelse mellem 11 medlemsstater , men da retsgrundlaget var artikel 100 og 235 i traktaten , som krver enstemmighed , kunne forslaget ikke komme videre .
<P>
I mellemtiden har EF-Domstolen , som jeg nvnte , afsagt et meget stort antal domme , og det derfor af betydning i dag at fremstte dette forslag til direktiv , som netop bygger p de af Domstolen afsagte domme og fremsttes inden for rammerne af protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken , hvorfor det skulle vre lettere at n frem til enighed om den endelige ordlyd .
Dette viser endnu en gang ndvendigheden af at indstte protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken i traktaten , fordi vi ellers vil komme til at st over for det andet direktiv om ligebehandling , der ikke godtages af Det Forenede Kongerige .
<P>
Dette direktiv er af stor betydning - og Parlamentet viser dette i sin betnkning - fordi den foreliggende retspraksis ikke er blevet ensartet anvendt i medlemsstaterne , og mange kvinder har mttet st og stadig str over for problemer , ogs i benlyse tilflde af forskelsbehandling .
For s vidt angr indholdet af direktivforslaget , finder jeg , at det bygger p tre punkter , der er indbyrdes snvert forbundet . Direktivet vil flgelig ikke blive effektivt , dersom det ikke indeholder alle disse tre punkter .
Men hvilke er da disse grundlggende punkter ?
For det frste er der definitionen af indirekte forskelsbehandling i artikel 2 . Det er frste gang , at dette begreb bliver defineret i fllesskabsretten .
Dernst er der bestemmelserne om omlgning af bevisbyrden i artikel 4 . Vi str ikke over for , og vi drfter ikke en omvending af bevisbyrden , men om dens fordeling mellem den kvindelige arbejdstager og arbejdsgiveren .
For det tredje er der de procedurer , der indfres ved artikel 5 , som vi betragter som fundamentale , fordi de er afgrende p baggrund af de problemer , der er opstet i visse medlemsstater som flge af undladelse af at anvende de gldende regler .
Som Kommissionen tidligere havde gjort det i sit forslag , og som Udvalget om Kvinders Rettigheder har gjort det i denne betnkning , har dette meget grundigt undersgt de af Domstolen afsagte domme .
<P>
De ndringsforslag , vi fremstter , har netop til forml at gre de retlige sider af problemet tydeligere og mere eksplicitte , fordi der er tale om et teknisk direktiv , der skal vre meget prcist og klart fra et retligt synspunkt .
Srlig afklares ved artikel 2 begrebet indirekte forskelsbehandling , som endnu ikke er fuldt anerkendt af visse nationale retter .
Jeg erindrer , at der kun i tre medlemsstater , nemlig Italien , Det Forenede Kongerige og Irland findes en definition p indirekte forskelsbehandling i den nationale lovgivning , og de ndringsforslag , vi fremstter , bygger srlig p en dom , der er blevet en milepl i dette tilflde , nemlig  Bilka  -dommen , ligesom ndringsforslagene til artikel 4 , der viser et af de fundamentale forhold ved omvendingen af bevisbyrden , eller gennemskueligheden , bygger p  Danfoss  -dommen . Et andet vigtigt punkt er anvendelsesomrdet .
Vi tilfjer en henvisning til direktivet om forldreorlov , ligesom vi finder et nyt stykke , der bygger p artikel 6 i protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken grundlggende ndvendigt for at angive , at dette direktiv ikke er til hinder for vedtagelse af positive foranstaltninger .
<P>
Jeg vil slutte med at anmode kommissren om at tage stilling til disse ndringsforslag , idet jeg er overbevist om , at forslaget takket vre disse vil bidrage til at nedstte antallet af overtrdelser af princippet om ligebehandling , der endnu er for talrige og for klare i et meget stort antal medlemsstater .
<SPEAKER ID=244 NAME="Cassidy">
Fru formand , dette forslag har de forskellige medlemmer brugt lang tid p .
Jeg arbejdede oprindeligt p sagen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og efterflgende som medlem af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , og s deltog jeg i en temmelig kaotisk afstemning i Udvalget om Kvinders Rettigheder .
<P>
Jeg skal vre meget omhyggelig med at holde mig til min udtalelse for konomiudvalget .
Jeg vil derfor begrnse min vanlige begejstring for denne sag og bare videregive konomiudvalgets holdning .
Sagen er , at Udvalget om Kvinders Rettigheder i vid udstrkning har ignoreret ndringsforslagene fra konomiudvalget .
Jeg kan ikke sige , at det holder mig vgen om natten , men sdan er det mske ikke for andre medlemmer af udvalget .
<P>
Der var isr et ndringsforslag , som mine kolleger i konomiudvalget vedtog .
Det er et ndringsforslag til artikel 6 , hvor der stod :  Der oprettes en fond for hele Den Europiske Union , der skal gre det muligt for enkeltpersoner at indbringe prvesager for de nationale domstole med henblik p at opklare hndhvelsen og gennemfrelsen af dette direktiv .
 Dette ndringsforslag fortstter som flger :  Denne fond finansieres i henhold til bestemmelserne i det fjerde fllesskabshandlingsprogram p mellemlang sigt om lige muligheder for kvinder og mnd ( 1996-2000 )  .
Udvalget om Kvinders Rettigheder forkastede dette ndringsforslag .
Det vil jeg lyknske udvalget med , for hvis dette ndringsforslag var blevet vedtaget , ville det have affdt stor bekymring i Kommissionen , for ikke at nvne medlemsstaterne .
<P>
Vi har naturligvis ikke endnu truffet en endelig beslutning om , hvordan vi vil reagere p dette forslag , men jeg vil vre meget interesseret - hvis jeg for et kort jeblik kan g ud af rollen som ordfrer for konomiudvalget - i at sprge , om kommissren har haft lejlighed til at lse udtalelsen fra Europa-Parlamentets juridiske tjeneste af 19. marts 1997 , hvor man blandt andet ppeger , at hvis forslaget vedtages , vil den i Det Forenede Kongerige gldende lov vre meget gunstigere over for kvinder end den , der skulle finde anvendelse i de vrige 14 medlemsstater .
Jeg vil gerne bede om en reaktion fra kommissren p denne udtalelse fra Parlamentets juridiske rdgivere .
<SPEAKER ID=245 NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , tillad mig at begynde med en generel overvejelse : i forbindelse med udarbejdelsen af fllesskabsretsakter har svel Kommissionens initiativ som Parlamentets tiltag uden tvivl i sidste instans en politisk begrundelse .
Men vi m ikke glemme , at vi under udvelsen af Parlamentets traktatfstede funktion som lovgiver m respektere de grnser , som traktaterne faststter , svel som principperne for god lovgivningsteknik .
P den mde vil vi opn legitime , klare og effektive fllesskabsbestemmelser .
<P>
I trd med denne tankegang finder jeg , at Kommissionens initiativ i alt vsentligt er opportunt og med hjemmel i traktaterne , og jeg mener , at her ved frstebehandlingen m det politiske ml g forud for juridisk-tekniske sprgsml .
<P>
Nr dette er sagt , giver forslaget til direktiv fra et juridisk-teknisk synspunkt anledning til visse forbehold , for ikke at sige kritik , frst og fremmest ordningen vedrrende bevisbyrde og ugennemsigtige beslutninger , som anfrt i artikel 4 og procedurebestemmelserne i artikel 5 .
Problemstillingen vedrrende sagsgerens bevisbyrde omtales i forslaget i en terminologi , der ikke alene er absolut fremmed for juridisk sprogbrug , men som ogs - hvad der er det alvorligste - er hjst uprcis .
De faktiske forhold  forelgges  ikke en domstol , de  fremfres  .
Dette er formodentlig en fejl i den spanske oversttelse , men det relevante i en proceduresammenhng er ikke , at de faktiske forhold fremfres , men at de bevises .
Og iflge Kommissionens forslag er de forhold , der skal bevises ,  de faktiske forhold , som giver anledning til at formode , at der er tale om forskelsbehandling  .
Det vil sige , at der skal fremfres et eller flere prima facie beviser , p grundlag af hvilke der kan etableres en formodning om forskelsbehandling .
Denne fremgangsmde rejser bde tekniske og praktiske problemer - tekniske , for s vidt som det , hvis det var muligt at fastsl forskelsbehandling p grundlag af en formodning , ville det strengt taget ikke vre ndvendigt med bestemmelser om omvendt bevisbyrde , da denne netop har til forml at tackle situationer , hvor der hersker usikkerhed om de faktiske forhold .
De praktiske problemer skyldes manglen p prcisering af , hvilke faktiske forhold , der skal bevises som et tilstrkkeligt grundlag for en formodning om forskelsbehandling .
<P>
For s vidt angr sagsgtes bevisbyrde , lider det foreslede prcept ligeledes under manglende prcision .
Og de samme argumenter indebrer , at bevisbyrden i tilflde af ugennemsigtige beslutninger br plgges ikke den sagsgte , men sagsgeren for at fremme optagelsen af sidstnvntes beviser , og det er i realiteten , hvad problemet drejer sig om .
ndringsforslag nr . 21 og 22 er stillet med henblik p at lse dette problem .
Hvad angr artikel 5 , skal jeg , selv om jeg som sagt accepterer dette prcepts politiske berettigelse , ikke skjule , at jeg finder det tvivlsomt fra et juridisk-teknisk synspunkt .
Dvs. jeg finder det mere end diskutabelt , at det foreslede retsgrundlag giver tilstrkkelig dkning for de omhandlede foranstaltninger , der er karakteriseret ved voluntarisme og manglende prcisering .
<P>
Jeg vil slutte med samme overvejelse , som jeg begyndte med : jeg vil stemme for betnkningen som helhed - ogs artikel 5 , som jeg har kritiseret - fordi jeg som tidligere nvnt mener , at Parlamentets politiske holdning her ved frstebehandlingen m g forud for de anfrte juridisk-tekniske betragtninger , som vi imidlertid br tage op til nrmere overvejelse .
<SPEAKER ID=246 NAME="Andersson">
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne takke ordfreren , som jo ogs er medlem af Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , for en glimrende betnkning og for at have taget hensyn til om ikke alle , s en stor del af de forslag , som er kommet fra udvalget .
Jeg vil gerne frst sige , at der er tale om et vigtigt direktiv .
For frste fordi retspraksis , selvom den er udmrket , ikke altid flges i medlemslandene .
For det andet fordi vi endelig fr en definition af begrebet indirekte forskelsbehandling .
<P>
Efter nu at have fremhvet det positive - for udvalget stiller sig meget positivt - vil jeg alligevel gerne tage to punkter op , som jeg er skeptisk over for .
Det ene drejer sig om ndringsforslag 18 , stk . 2 , hvorefter visse former for erhvervsaktivitet skal kunne udelukkes .
Det mener jeg ikke er nogen god id .
Det vil give mulighed for nogle meget farlige fortolkninger .
Det kan ramme begge kn ; f.eks. kan man beslutte , at kvinder ikke kan blive politifolk , og mnd ikke kan blive barneplejersker .
Det kan jeg forestille mig , at visse medlemsstater vil bruge en sdan formulering til .
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil rejse , drejer sig om artikel 4 , stk . 1 , litra c ) , som vi ikke havde nogen drftelse om i Udvalget om Sociale Anliggender , idet vi ans den for at vre selvindlysende .
Jeg er klar over , at man har drftet artikel 4 , stk . 1 , litra c ) i Rdet , og at strsteparten af landene har nsket bestemmelsen udeladt , mens andre har nsket den bibeholdt .
Udelader man artikel 4 , stk . 1 , litra c ) , begrnser man sagsgerens , og dermed den forskelsbehandledes , muligheder , idet der rent faktisk str , at denne ikke skal bevise , at sagsgte har beget fejl .
Udelades litra c ) , flger det , at sagsgeren skal bevise , at der er beget fejl , og det vil gre det svrere for den forskelsbehandlede part .
Det synes jeg er uheldigt .
Parlamentet plejer at vre progressivt og flge de progressive landes linje .
Her har Kommissionen imidlertid vret mere progressiv end Parlamentet .
Lige prcis dette finder jeg uheldigt .
Men i vrigt mener jeg , at det er et aldeles glimrende forslag .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Fru formand , fremskridtet er igen engang en snegl , og vi kan i forbindelse med det foreliggende direktivforslag forhbentlig regne med , at sneglen alligevel kommer fremad .
Artikel 119 har jo allerede i mange r foreskrevet ligeln til mnd og kvinder : Alligevel diskrimineres det ene kn stadig hele tiden .
Det er , som tilfldighedernes spil nu vil , kvinderne .
De tjener stadig i gennemsnit 30 % mindre , og som vi s i forbindelse med den sidste proces i Den Europiske Domstol i Kalanke-sagen , er der i forbindelse med sprgsml om positiv srbehandling store forskelle .
Bevisbyrden er et afgrende punkt for , at kvinder kan blive bedre reprsenteret i erhvervslivet .
<P>
Vi socialdemokrater har derfor allerede i lang tid kmpet for et direktiv om omvendt bevisbyrde i forbindelse med knsdiskriminering .
Kommissionen har med det forslag , der nu foreligger , trods alt fastsat et vigtigt etapeml .
<P>
For os socialdemokrater er dette direktiv endnu et skridt i retning af det sociale Europa .
Nu bliver Rdet ndt til at g i gang og ikke fortsat indtage denne tvende holdning .
<P>
Vi nsker , at fru Ghilardottis betnkning , som jeg ogs p min gruppes vegne gratulerer hende hjerteligt med , frer til , at arbejdstagerne kan f deres rettigheder bedre igennem , at de i forbindelse med ansttelse , forfremmelse og aflnning fr en bedre retsstatus .
Jeg anmoder nogle kristelige demokrater og navnlig ogs sammenslutningerne af arbejdsgivere , som her stadig forsger at foretage indskrnkninger , at tage deres holdning op til fornyet overvejelse .
De aspekter , som fru Ghilardotti har fremlagt , dvs. en s streng definition som mulig af direkte og indirekte diskriminering , flytning af bevisbyrden til arbejdsgiveren eller en opdeling mellem sagsger og arbejdsgiver , som jo er en central del af artikel 4 i direktivet , og tillige procedurerne i artikel 5 , skal vi bekrfte i morgen med et flertal , der er s stort som muligt .
<P>
Jeg mener , at vi dermed for en stor dels vedkommende kan generobre den tillid , som vlgerne har til os , til Europa-Parlamentet .
Og jeg hber , at der bliver stor tilslutning til denne betnkning .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , hr. kommissr , sprgsmlet om , hvorvidt indfrelse af omvendt bevisbyrde vil kunne bidrage til en mere korrekt anvendelse af den flles lovgivning p omrdet lige muligheder for kvinder , har allerede lnge vret drftet i Fllesskabet , faktisk i de sidste ti r .
<P>
Den ene side krver med brask og bram indfrelse af den omvendte bevisbyrde .
Andre fremfrer , at det ikke er noget mirakelmiddel til at f sat en stopper for den direkte og indirekte diskrimination , som kvindelige arbejdstagere fortsat er ofre for , og det trods den indsats , der er gjort for at fremme lige muligheder mellem mnd og kvinder , hvilket har vret en af Fllesskabets vigtige politikker i de seneste tyve r .
<P>
Andre igen rber vagt i gevr over for vedtagelsen af et fllesskabsdirektiv , der risikerer at fratage arbejdsgiverne lysten til at fre en aktiv kvindepolitik , som ville risikere at ende med en flerdobling af tvisterne , uden at disse ndvendigvis er velbegrundede , uden at man kan sondre mellem personer , der virkelig har vret ofre for diskrimination , som vi alle fordmmer , og tilflde , hvor personerne bare er utilfredse med en beslutning , der vedrrer dem , og som derfor pberber sig , at man har diskrimineret mod dem for at f ret .
<P>
Sidstnvnte frygter , at for stramme regler ssom den omvendte bevisbyrde tvinger arbejdsgiverne til for at kunne forsvare sig at oprette journaler , hvor de anfrer selv den mindste fejl , som en medarbejder gr , for at kunne bevise , at der ikke er tale om overtrdelse af princippet om lige behandling i tilflde af anklage for diskrimination .

<P>
Vedtagelsen af betnkningen i Udvalget om Kvinders Rettigheder er sket under srdeles uacceptable forhold , uden tekster til udtalelser , der er blevet vedtaget i hast , ja endog uden oversttelse til de officielle sprog .
Endvidere ved vi , at Rdet allerede har skret i Kommissionens tekst ved for eksempel ganske enkelt at fjerne artikel 5 om de nationale procedurer , der rent faktisk efter min ydmyge mening intet har at gre i et fllesskabsdirektiv .
Vedrrende anvendelsesomrdet har Rdet allerede slettet henvisningen til direktivet om ligebehandling i det sociale sikringssystem .
<P>
Derfor vil jeg bede kommissren om at fortlle os , hvilken holdning han indtager til de forskellige ndringsforslag i bedkningen fra Udvalget om Kvinders rettigheder . Jeg vil for eksempel gerne vide , hvad kommissren mener om ndringsforslag nr .
8 til artikel 2 , i henhold til hvilken der ikke er tale om diskrimination , nr der er tale om en ndvendig mlstning for en medlemsstats socialpolitik , da de ndvendige mlstninger er forskellige fra den ene medlemsstat til den anden , om De mener , at det kan lade sige gre , eller om det bare er tgesnak ?
<P>
Er De overbevist om , at Deres artikel 5 vedrrende procedurerne har et retsgrundlag i Traktaten , selv om flere fortrinlige jurister bde i og uden for Parlamentet - og det er jeg ikke - mener , at det interne retlige system i medlemsstaterne falder under den tredje sjle .
<P>
Hr. kommissr , jeg beder Dem udtale Dem helt klart , hvad De mener om de forskellige ndringsforslag , s vi kan stemme ud fra s mange oplysninger som muligt .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Fru Ghilardotti har allerede nvnt det i sin udmrkede betnkning : vigtig domspraksis fra Domstolen i Luxembourg og seks ligestillingsdirektiver . Men praksis viser hvor vanskeligt , selv umuligt , det ofte er at pvise ulovlig forskelsbehandling .
Arbejdsgiveren som sagsgte rder over de relevante oplysninger og bevismidlerne og behver tit ikke at frigive disse .
En national dommer har ofte problemer med at forst og anvende begrebet indirekte forskelsbehandling .
Derfor sttter Den Europiske Liberale Gruppe direktivet . Dette direktiv fordeler bevisbyrden blandt begge parter og definerer klart begrebet indirekte forskelsbehandling .
Papirrettigheder bliver til konkrete rettigheder .
Som ordfreren sagde , allerede i 1988 var jeg Deres ordfrer for det frste forslag til lovgivning , som systematisk er blevet blokeret af det  gode  Storbritannien , hvilket landet i vrigt stadig gr .
Jeg finder dette ubegribeligt , fordi ingen pn virksomhed behver at frygte dette direktiv .
Enhver med god samvittighed kan fint leve med det .
Fordi denne lovgivning , og det siger jeg ogs til fru Lulling , skaber ingen nye forpligtelser for virksomhederne , har ingen direkte flger , og ingen kvinde , fru Lulling , vil fre sag for sjov , bare fordi hun er lidt stdt p manchetterne .
Direktivet konsoliderer Domstolens retspraksis og sikrer en sammenhngende anvendelse af samme .
Hvem kan nu have indvendinger mod det , bortset fra hr . Bryan Cassidy .
De Europiske Liberale hber inderligt , at den nye britiske regering efter det britiske valg den 1. maj alligevel p falderebet vil tilslutte sig direktivet .
Ogs de britiske kvinder har ret til den samme behandling som alle andre europiske borgere .
<P>
Til slut , endnu engang en kompliment til fru Ghilardotti men ogs til det nederlandske formandskab , der har arbejdet hrdt p , at direktivet bliver vedtaget den 17. juni , sledes at det kan trde i kraft den 1. januar 2000 , og de europiske kvinder sledes fr en strre chance for , at domstolene anvender og efterlever den europiske ligestillingslovgivning korrekt .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg takker fru Ghilardotti for hendes betnkning , som vores gruppe vil stemme for , ligesom vi vil stemme for ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Vi betragter dette direktiv som ndvendigt for virkeliggrelsen af ligestillingsprincippet , som er under pres her ved slutningen af dette rhundrede , og som ikke er tilstrkkeligt sikret med Domstolens retspraksis , hvilket fagforeningsreprsentanter gentagne gange har ppeget .
<P>
Det foreliggende forslag til direktiv indeholder en rkke yderst positive elementer , ssom understregningen af ndvendigheden af at prcisere definitionen af begrebet indirekte forskelsbehandling , kompatibilitet mellem gennemfrelse af direktivets bestemmelser og gennemfrelse af positive srbehandlingsforanstaltninger eller srforanstaltninger til beskyttelse af kvinder , krav om omstning af direktivet i national lovgivning senest den 1. januar 2000 og overvgning af gennemfrelsen i medlemsstaterne og informering af Kommissionen herom hvert tredje r .
<P>
Jeg hber inderligt , at Parlamentet vil vedtage dette direktiv , og at vi ikke igen skal vente otte r p et nyt forslag .
Jeg hber ligeledes , at disse sprgsml efter revisionen af traktaten omsider vil kunne vedtages ved flertalsafgrelser .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , ogs jeg er glad for Kommissionens forslag om at flytte bevisbyrden i tilflde af forskelsbehandling i de fjorten af de femten medlemsstater .
Domstolen har i de seneste r udtalt sig temmelig utvetydigt i sine afgrelser , og dette forslag er egentlig kun en logisk flge af disse afgrelser fra Domstolen .
Kvindeudvalget har bragt dette forslag endnu mere i trd med Domstolens retspraksis , der i vrigt ogs glder for Det forenede Kongedmme , og jeg er glad over , at hr . Cassidy ogs har forstet det efter alle de bestrbelser i alle de udvalg .
Fru Ghilardotti har rent faktisk ydet et glimrende stykke arbejde .
Det er i Rdet , at der i dette tilflde stikker noget under . Fordi det er sandt , at det nederlandske formandskab virkelig gr sit bedste for at f dette direktiv glat igennem Rdet , men det er ogs sandt , at det stadig ikke rigtig er lykkedes , og jeg ville synes , at det var rart , om kommissr Flynn kunne underrette os om , hvor langt man prcis er kommet med diskussionen i Rdet .
Sledes som det ser ud , vil Rdet klde dette forlag af til skindet , og det vil hverken henfre direktiverne om social sikring eller de indirekte former for forskelsbehandling under dette direktiv .
Dette er ikke blot skidt for ligebehandlingspolitikken , det er skidt for Den Europiske Unions image , og det er ogs nok engang i strid med Domstolens retspraksis , og jeg hber , at Kommissionen og Parlamentet i dag og i morgen vil forhindre det via en flles aktion .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Fru formand , indledningsvis vil jeg takke Kommissionen for at have fremsat dette forslag til direktiv , som er ptrngende ndvendigt for at man kan komme den form for forskelsbehandling til livs , som ganske vist erkendes af alle , men som ikke kan bevises konkret .
<P>
Jeg takker ligeledes fru Fiorella Ghilardotti for hendes fremragende betnkning om dette juridisk set vanskelige emne , som kan blive til meget stor nytte for alle , der udsttes for forskelsbehandling uden at kunne forsvare sig herimod , isr kvinder .
<P>
Det foreliggende forslag til direktiv er af stor betydning for et land som Portugal , hvor man lnge har kmpet for at opn en lignende lovgivning , uden at det hidtil er lykkedes .
Hvis Europa-Parlamentet vedtager denne betnkning vil det ge chancen for , at det portugisiske parlament omsider beslutte sig for at indfre en lignende lovgivning , og hvis Rdet af Socialministre vedtager de nye forslag , vil disse skulle indarbejdes i den nationale lovgivning .
<P>
Fordelingen af bevisbyrden er et elementrt retfrdighedsprincip , da den normalt svageste part , som isr udsttes for ubegrundet forskelsbehandling , hermed fr langt mere omfattende bevismidler i hnde .
Med det foreliggende forslag til direktiv og med de stillede ndringsforslag krves det , at ogs arbejdsgiverne dokumenterer , at de ikke udver forskelsbehandling p grundlag af kn .
<P>
En situation med evident underreprsentation af kvindelige arbejdstagere i en virksomhed - som f.eks. i den portugisiske Banco Comercial Portugues , hvor ledelsen hvder ikke at udvlge arbejdstagerne p grundlag af kn , men hvor antallet af kvindelige medarbejdere er otte gange lavere end gennemsnittet i portugisiske banker generelt - vil ikke lngere vre mulig , da arbejdsgiversiden fremover skal kunne begrunde sin handlemde .
<P>
Medtagelsen af indirekte forskelsbehandling og definitionen heraf , kravet om at de berrte parter kan disponere over oplysninger , som er ndvendige for at kunne gre deres ret gldende og muligheden for , at Kommissionen og Parlamentet kan fre kontrol med udviklingen p dette omrde , vil gre dette direktiv til et af de vigtigste instrumenter til at virkeliggre princippet om lige muligheder for kvinder og mnd .
Derfor tilslutter jeg mig uforbeholdent betnkningen , som jeg naturligvis ogs vil stemme for .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , i hvert fald i tyve r har Europa frt kampen for kvinderne , det vil alts sige , at enhver , ligegyldigt i hvilken medlemsstat hun bor , ved , at Europa er forkmper for de lige rettigheder og de lige muligheder for mnd og kvinder .
Mange kvinder har nydt godt af dette . Med rette , fru formand .
<P>
Kvinder er for jeblikket stadig udsat for en rkke ulemper p arbejdsmarkedet .
Disse ulemper m man ofte mjsommeligt bekmpe , det vre sig over for arbejdsgivere , det vre sig endog over for egne offentlige myndigheder .
Jeg kan fortlle Dem , at jeg dengang i Andetkammeret som medlem af et regeringsparti sammen med alle kvinderne i dette regeringsparti , i oppositionen og med kvinderne i fagbevgelsen har hjulpet pnt med til at fre en rkke sager , der ogs er blevet nvnt her , frem til en lykkelig afslutning ved Den Europiske Domstol .
Det betyder , at der for PPE-Gruppen - det har vi haft en grundig drftelse af - ikke kan vre tale om , at direktiv 79 skulle kunne holdes ude fra denne lovgivning . Fordi s tapper vi den for dens hjerteblod .
<P>
De kan , og det siger jeg ogs til kollegerne , vre sikker p , at det nu foreliggende forslag i al tilflde vil finde sttte hos PPE-Gruppen ved slutafstemningen .
Ikke bare min sttte men ogs andre kollegers , ssom fru Palacio , som har set p sagen ud fra en juridisk synsvinkel , og som ogs har stillet en rkke sprgsml .
Det har hun allerede vret inde p , og andre kolleger flger efter .
<P>
Vi har sprgsml til artikel 4 , men ogs til artikel 5 , ikke artikel 5a men 5b .
Det er meget vanskeligt , det man her krver af den lille arbejdsgiver .
Vi er som medlemmer af Europa-Parlamentet ogs alle sm arbejdsgivere .
At vre i stand til at lfte den bevisbyrde , som bliver beskrevet dr , er faktisk ikke nemt .
Derfor vil jeg gerne fra Kommissionen hre , hvorledes diskussionen forlber i Rdet .
Er jeg rigtig underrettet , og vil ingen medlemsstat under det nederlandske formandskabs ledelse acceptere artikel 5 p dette punkt ?
Hvad ville der ske , hvis der kunne findes en alternativ formulering af artikel 5b ?
Nu tnker jeg lige hjt .
<P>
Hvorom alting er , i morgen under slutafstemningen , selvom vi muligvis i forbindelse med artikel 5b , ogs i anledning af den diskussion som vi her har med hinanden , kunne stemme anderledes , kan dette direktiv til gavn for mnd og kvinder i det europiske samfund regne med sttte fra PPE-Gruppen .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EL" NAME="Kokkola">
Hr. formand , mine damer og herrer , fr . Ghilardottis betnkning udgr en grundig behandling af sprgsmlet , og der er nppe noget af betydning at tilfje , isr efter de mange vigtige bemrkninger , der er kommet fra andre medlemmer fra andre partier .
<P>
Jeg vil dog gerne fremhve to punkter , som vi efter min opfattelse ikke kan komme udenom .
Det drejer sig om gennemsigtighed og adgang til information .
Det er almindeligt anerkendt , at der findes indirekte former for forskelsbehandling i alle Den Europiske Unions lande .
Det er imidlertid en kendsgerning , at det er vanskeligt at pvise denne indirekte forskelsbehandling , som sdvanligvis er vendt mod kvinderne .
Mlet er at fjerne enhver form for forskelsbehandling p grundlag af kn , specielt p det erhvervsmssige og sikringsmssige omrde .
<P>
Jeg er helt enig i ordfrerens forslag om , at medlemsstaterne skal efterkomme nrvrende direktiv senest den 1. januar 2000 .
Det er desuden ndvendigt med en lbende kontrol med direktivets gennemfrelse for at sikre jeblikkelige resultater .
<P>
Der skal vre gennemsigtighed for alle borgere og for alle samfundsgrupper , men isr for kvinder , i de beslutninger og foranstaltninger , der trffes vedrrende dem , dvs. ansttelsesformer , afskedigelsesgrunde , overholdelse af lovgivningen i forbindelse med barsel osv .
De problemer , der skyldes manglende gennemsigtighed , er meget alvorlige .
<P>
Dette giver ogs anledning til andre problemer , ssom mangel p vidner eller uvillige vidner , mangel p ndvendige beviser , f.eks. papirer , der tilbageholdes af arbejdsgiverne , som ofte frer til udnyttelse fra advokaters side med utilstrkkelig information af sagsgeren om hendes rettigheder , s kvinden til sidst accepterer et kompromis for at undg at miste sit arbejde .
Dette er endnu en benlys overtrdelse af personlige grnser og krnkelse af menneskerettighederne .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at de eksisterende positive aktiviteter ndvendigvis br bevares .
Jeg takker og afventer et svar fra kommissren .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
Fru formand , hr. kommissr , et direktiv om bevisbyrden i tilflde af knsdiskrimination hilses meget velkomment af kvindesammenslutninger og enkeltpersoner og har vret ventet lnge .
Indtil nu har Den Europiske Domstol i afgrelser af enkeltsager ved hjlp af det juridiske middel retspraksis mttet lukke et hul , hvilket nu ved hjlp af et direktiv helt klart kan bringe en forbedring af bevisbyrden i tilflde af knsdiskrimination .
Klare retsgrundlag , som er bindende i samtlige medlemslande p n gang , netop p omrdet tilsidesttelse af bestemte personer , hilser jeg meget velkomne .
<P>
Hidtil har vi overalt haft meget forskellige nationale bestemmelser .
Vi str sledes ikke her over for en politisk resolution , men griber dybt ind i de enkelte medlemslandes retsorden .
Vejen til domstolen i tilflde af diskriminering og manglende muligheder kan mske blive lettere for kvinderne .
Jeg hber , at vi med dette direktiv virkelig hjlper kvinderne og ikke yderligere ger betnkelighederne og tvivlen , nr det glder ansttelse eller forfremmelse af kvinder .
<P>
Derforuden har betnkningen nogle punkter , som ger min tvivl om , at den kan omsttes .
Jeg henviser her navnlig til artikel 5 og ndringsforslag 15 og 16 .
<P>
Og nu en bemrkning om proceduren .
Vi har arbejdet p Kommissionens forslag , sledes som det foreskrives .
Iflge vore informationer har Rdet for lngst ndret tekstgrundlaget , s at vi muligvis krver noget , som slet ikke er genstand for drftelse mere .
Det er desvrre ikke lykkedes at standse arbejdet i udvalget og krve en ny fremlggelse af den nuvrende ordlyd .
<P>
Jeg hber , fru formand , at Rdets , Kommissionens og Europa-Parlamentets arbejde for fremtiden kan koordineres bedre og mere effektivt .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Fru formand , direktivforslaget om omvendt bevisbyrde i tilflde af knsdiskriminering har allerede vret drftet i ti r .
Jeg hber , at vi nu nr frem til et godt resultat og at dette direktiv vedtages .
<P>
Netop fra mit virke som personalereprsentant , hvor jeg meget ofte stod over for disse problemer , hvad enten det nu drejede sig om ansttelser , forfremmelser eller aflnning , ved jeg , hvor vanskeligt det er for de berrte at bevise dette , ved jeg , at de ikke kunne komme igennem med deres krav , fordi de var kvinder .
De kvinder , der gik rettens vej , skulle bruge mange krfter og megen tid p at kunne forelgge de relevante beviser , og de tabte som regel disse sager .
For arbejdsgiverne , ogs de skaldte  sm  arbejdsgivere , har nu en gang en bedre udgangsposition .
De har hidtil ikke behvet at st til regnskab for , at de har diskrimineret .
Derfor hber jeg ogs , at flytningen af bevisbyrden fra sagsgeren til sagsgte vedtages med stort flertal i Europa-Parlamentet .
Det ville vre et stort skridt i retning af ligebehandling af kvinder og mnd i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , ligestillingen mellem mand og kvinde str ofte kun p papiret og realiseres alt for sjldent .
<P>
Lige adgang til beskftigelse , uddannelse og forfremmelse , samme ln for samme arbejde og ens virksomhedsordninger , hvad angr social sikring , er allerede blevet fastsat i europiske direktiver .
Men bestemmelserne om pvisning af knsbetinget diskriminering er utilstrkkelige .
Fremskridtet vil kun vre mere end en snegl - jeg tager her med glde fru Grners eksempel op - nr de berrte ikke lngere skal bevise diskrimineringen .
Det er tvrtimod de sagsgte , der skal bevise , at de har fulgt ligestillingsprincippet .
Sikringen af bevisbyrden er stadig uensartet i medlemsstaterne .
Der skal aftales flles bestemmelser om , at bde den indirekte og den direkte diskriminering skal med .
<P>
Drftelsen af Ghilardotti-betnkningen var alt andet end nem i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse og i Udvalget om Kvinders Rettigheder - jeg er medlem af dem begge .
Uklart var og er det forhold , at Rdet benbart for lngst drfter helt nye forslag .
Jeg vil i den forbindelse gerne sttte fru Glase og stille kommissren det sprgsml , hvad vort grundlag egentlig er .
Der er fortsat problemer .
Artikel 5 - og jeg henviser isr til artikel 5 b ) -griber dybt ind i nationale retssystemer .
Lige s ndvendigt det er , at sagens omstndigheder bliver gennemskuelige i retssager , lige s utilstedeligt er det , nr et krav om oplysning bliver til en udforskning .
<P>
Nogle af ndringsforslagene kan Det Europiske Folkeparti ikke stemme for .
For nu at tage et ud : ndringsforslag 8 ; det gr i sin definition af indirekte forskelsbehandling langt ud over Den Europiske Domstols retspraksis .
For vrigt m den indirekte forskelsbehandling ikke begrundes med et angiveligt behov hos virksomheden .
<P>
Med mlstningen i Ghilardotti-betnkningen er vi dog indforstet .
Den skal vre et signal til yderligere fjernelse af diskriminering og til gede lige muligheder , navnlig i arbejdslivet .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , nsten ved begyndelsen af denne natlige forhandling kan jeg sledes nsten ikke andet end at give de kolleger ret , der siger , at vi er oprigtig lykkelige over , at der endelig efter ti r kommer et direktiv .
For os har det jo altid vret en af de vigtigste prioriteter , om det m vre mig tilladt at minde herom .
Jeg synes blot , at det er en skam , at vi m behandle dette med en hndfuld medlemmer nsten et kvarter i tolv , jeg burde i virkeligheden sige nsten fem minutter i tolv .
Hvis jeg m tilfje noget til forhandlingen i dag , vil jeg gerne sige , at jeg alligevel har rgret mig en lille smule over den double speak , der ogs tit har prget diskussionen med hensyn til ndvendigheden af dette direktiv , og som da isr kommer til orde via lobbyen , isr UNICE , men som jeg ogs har hrt fra en rkke medlemmer af Europa-Parlamentet , heldigvis ikke s mange .
Det argument , der fres i marken i den forbindelse , er , at Den Europiske Domstols retspraksis jo taler for sig selv , og at vi slet ikke har brug for dette direktiv .
Hvad er det s egentlig , vi har siddet her og diskuteret i ti r ?
Hvis det forholder sig sdan , s gad jeg vidst , hvorfor denne lobby har kmpet s voldsomt imod .
Naturligvis har Den Europiske Domstol i de forgangne r ydet et prgtigt stykke arbejde med hensyn til definitionen af indirekte forskelsbehandling og i forbindelse med en ndring af bevisbyrden .
Men problemet er , at de nationale domstole og den nationale lovgiver ikke altid har vret lige omhyggelige , lad os bare sige det helt klart , med at efterleve Den Europiske Domstols retspraksis .
Og derudover , kre kolleger , er der en tendens til , at Den Europiske Domstol ganske stille er ved at trkke flehornene til sig .
Det er sledes , mener jeg , en god ting , at vi endelig fr et fast retsgrundlag med en klar definition , med gode procedurer og med et bredt anvendelsesomrde , der dkker alle direktiver om lige behandling .
Jeg rgrer mig forresten ogs over , at en rkke medlemmer fortsat bestrider , at artikel 5 er p sin plads i en europisk lovgivning .
Jeg forstr ikke noget som helst af det .
Det drejer sig dog ikke om harmonisering af retsplejebestemmelser medlemsstaterne imellem .
Dette har flgelig intet at gre med tredjesjle-emner .
Hvis oplysninger ikke er noget ndvendigt , ikke kan aftvinges , ja , s sprger jeg mig selv , hvor Kommissionen s er henne med alle sine forslag vedrrende information og hring , fordi det kan vi s heller ikke lngere krve af medlemsstaterne .
<P>
Jeg slutter , fru formand , med at give udtryk for hbet om , at Rdet ikke vil klde direktivet af , fordi ellers m vi under andenbehandling nok engang overveje , hvad vor holdning skal vre .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Fru formand , i kvindernes Europa er der endnu lang vej til ligestilling .
Positiv srbehandling af kvinder er jo forbudt iflge EF-Domstolen .
Kvinder i Europa forskelsbehandles bde p arbejdspladsen og i samfundet i det hele taget .
Kvinder har lavere ln end mnd , de har svrere ved at f ledende stillinger og svrt ved at opn forfremmelse .
Ydermere er det , som ppeget af mange her i aften , svrt for os at fre bevis for dette - for at vi virkelig er udsat for knsdiskrimination , bde i dagliglivet og det politiske liv .
Navnlig har vi svrt ved at bevise , at det finder sted p arbejdspladsen .
<P>
Derfor vil jeg gerne takke fru Ghilardotti og lyknske hende med betnkningen , da den giver os bedre muligheder for trffe foranstaltninger .
Det har nsten altid vret den forskelsbehandlede selv , der har skullet fre bevis for , at hun er blevet uretfrdigt behandlet , men det havde naturligvis vret bedre , om vi havde kunnet g lidt lngere og mske , som tidligere nvnt , bibeholdt den artikel 4 , stk . 1 , litra c ) , som indgr i Kommissionens oprindelige forslag .
Alligevel synes jeg , at der er tale om en fortrffelig betnkning , og jeg sttter den fuldt ud .
<P>
Ligestillingen drejer sig naturligvis ikke kun om os kvinder og vore rettigheder ; den er et sprgsml , som angr hele samfundet .
Deler man ansvaret , svel p arbejdspladsen som i familien , betyder det strre livskvalitet for bde kvinder og mnd .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Fru Ahlqvist , jeg tror , De er den eneste , der har overholdt taletiden !
Alle andre har overskredet den .
<P>
Jeg giver nu ordet til kommissr Flynn .
<SPEAKER ID=261 NAME="Flynn">
Fru formand , jeg vil gerne takke alle dem , der har bidraget til forhandlingen .
Det forslag , De skal stemme om , har allerede en lang historie bag sig som allerede nvnt , selvom det frst blev formelt forelagt Rdet i juni 1996 .
<P>
Kommissionens frste forslag om dette emne stammer helt tilbage fra 1988 og var da baseret p artikel 100 og 235 .
Dengang blev der ikke opnet enighed om dette forslag , s Kommissionen trak det tilbage .
<P>
Det nuvrende forslag er derfor nu baseret p aftalen om socialpolitik , der er vedlagt protokol nr . 14 om socialpolitikken som bilag til Traktaten og isr dens artikel 22 .
Hovedmlet med forslaget er at konsolidere Domstolens retspraksis ved at flytte bevisbyrden i tilflde af diskrimination baseret p kn .
Det sigter mod at skabe et klarere retsgrundlag for kvinder , som nsker at gre noget ved en benlys knsdiskrimination , som de har vret udsat for .
<P>
Fr jeg forklarer Kommissionens hensigt med de foreslede ndringsforslag , vil jeg komme med et par indledende bemrkninger .
For det frste vil jeg takke fru Ghilardotti og hele Udvalget om Kvinders Rettigheder og ogs alle andre udvalg , der har arbejdet med sagen , for det enorme arbejde , der er blevet udfrt p meget kort tid , og takke Dem for den sttte , De har givet Kommissionens forslag .
Det er med stor glde , at jeg har lyttet til Deres ord om , at der er behov for at indfre en protokol i Traktaten .
Det har De min fulde sttte til .
<P>
For det andet vil jeg i dag bekrfte , at det forslag , De har gennemget , er helt identisk med det forslag , som medlemsstaterne i Rdet gennemgik .
Forslaget er ikke forldet , og der ligger ikke et andet p Rdets bord .
Forhandlingerne i Rdet har rent faktisk fet medlemsstaterne til at overveje at ndre nogle af bestemmelserne i Kommissionens tekst .
Men det er den sdvanlige procedure , og vi regner med at presse Rdet til at acceptere flere af Deres ndringsforslag , fr det nr frem til en flles holdning .
I den sammenhng vil jeg understrege , at den flles holdning ikke bliver vedtaget i Rdet ( sociale anliggender ) den 17. april .
Det sker frst i juni .
Derfor er der masser af tid til at overveje Deres ndringsforslag .
<P>
Og s til ndringsforslagene .
Det glder mig at kunne meddele Dem , at Kommissionen er rede til at acceptere de fleste .
Nsten alle de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , er endvidere af mindre betydning .
<P>
Fru Lulling bad mig om at gennemg ndringsforslagene , og det vil jeg gerne gre .
ndringsforslag nr . 1 kan ikke accepteres , da der p engelsk bruges et andet ord for  kn  i nsten alle andre direktiver og i Domstolens domme .
ndringsforslag nr . 2 og 3 kan ikke accepteres , fordi de referencer , de sigter mod at medtage i form af to nye betragtninger , virkelig ligger for fjernt fra direktivets proceduremssige ml , og der ville ikke vre en tilsvarende bestemmelse i artiklernes ordlyd .
<P>
ndringsforslag nr .
10 kan ikke accepteres , selvom det er meget fristende ; det vil automatisk forpligte lovgiverne i fremtiden , og det er hverken lovligt eller politisk acceptabelt . De ord , De foreslr at tilfje til artikel 3 , stk .
1 i ndringsforslag nr . 11 , er ikke acceptable , fordi de helt klart vil slre den nu tydelige henvisning til de procedurer , der pvirkes af direktivet .
ndringsforslag nr .
13 til artikel 14 , stk . 1 kan ikke accepteres , fordi ordlyden i Kommissionens tekst kommer direkte fra retspraksis , hvor der aldrig er blevet sondret mellem indirekte og direkte diskrimination i den sammenhng .
<P>
ndringsforslag nr .
16 til artikel 6 er ikke acceptabel , fordi det ville give indtryk af , at listen i artiklen er udtmmende , og det er ikke tilfldet . Endelig kan ndringsforslag nr .
18 ikke accepteres , fordi jeg i princippet accepterer ndringsforslag nr . 17 , hvis indhold i det store og hele er det samme .
Jeg vil gerne revidere den njagtige ordlyd af henvisningen til positive srbehandlingsforanstaltninger i ndringsforslag nr . 17 , men jeg har ikke problemer med at acceptere det i princippet , nemlig at gennemfrelsen af dette direktiv p ingen mde berettiger til , at der ikke indfres positive srforanstaltninger .
Det kommer Kommissionens reviderede forslag til at afspejle .
<P>
Som allerede nvnt er Kommissionen rede til at acceptere nsten alle de stillede ndringsforslag , isr dem , der sigter mod at stramme forslagets oprindelige , centrale bestemmelser op .
<P>
ndringsforslag nr .
4 til betragtning 10 og nr .
9 til artikel 3 , stk . 1 , litra a kan naturligvis accepteres , da det er en opdatering af Kommissionens tekst .
Direktivet om forldreorlov 96 / 34 var ikke vedtaget , da forslaget blev forelagt Rdet , men det br nu medtages i anvendelsesomrdet .
Jeg vil isr udtrykke min glde over ndringsforslag nr . 5 , 6 , 7 og 8 , der sigter mod at stramme definitionen af indirekte diskrimination , hvilket jo er det centrale i vort forslag .
De udgr en vigtig supplerende henvisning til de ord , der bruges i retspraksis .
<P>
ndringsforslag nr . 12 vedrrer en anden central bestemmelse , nemlig artikel 4 , stk .
1 , litra a , og er delvist acceptabelt . Frste del kan accepteres , isr kan tilfjelsen af ordene  t eller flere faktiske forhold  vise sig at vre meget nyttig i praksis .
Tvrtimod vil den sidste del af forslaget skabe forvirring i bestemmelsen , da den benbart betyder , at der skabes adgang til at forsvare en direkte diskrimination , hvis eksistens allerede er bevist .
Denne del af forslaget er et tilbageskridt i sammenligning med eksisterende retspraksis .
<P>
ndringsforslag nr .
14 vedrrer artikel 4 , stk . 1 , litra c og er i overensstemmelse med retspraksis , idet man her sletter ordene om hensigt til at diskriminere .
ndringsforslag nr .
15 er af sproglig art . Jeg har allerede sagt , at jeg i princippet accepterer nr .
17 , der indeholder mindre omfattende henvisning end nr . 18 til positiv srbehandling , og det kan accepteres af de grunde , jeg allerede har nvnt .
<P>
Endelig kan vi acceptere ndringsforslag nr . 19 og 20 , der vedrrer artikel 8 om gennemfrelsesdatoen. det vil sige 1. januar 2000 i stedet for 1. januar 2001 - og som omfatter en ny bestemmelse om en rapport om direktivets gennemfrelse .
Jeg vil dog ndre let p ordlyden af den sidste ndring , da det af praktiske rsager vil vre hensigtsmssigt at skrive ordene  to r  efter gennemfrelsesdatoen den 1. januar 2002 .
<P>
De to ndringsforslag , der indkom sent - nr . 21 og 22 - vedrrer formuleringen af den omvendte bevisbyrde og er egentlig ikke en forbedring af forslaget ; de kan skabe forvirring og gre situationen mindre klar for de nationale dommere .
<P>
Der er kommet en del kommentarer .
Jeg vil lige lbe ganske kort igennem nogle af dem , fordi de er relevante .
Jeg vil gerne takke for alle kommentarerne .
De er alle relevante , men isr nogle af dem fortjener et svar .
<P>
Hr . Cassidy nvnede Europa-Parlamentets juridiske tjeneste .
Det har jeg noteret mig , men jeg vil gerne sige til hr .
Cassidy , at punktet blev nvnt ud fra en antagelse af , at forslaget ville blive udvandet .
Det er ikke vor hensigt at udvande det .
Dette direktiv kommer ikke til at finde anvendelse i Det Forenede Kongerige .
Det er en vis lettelse for os alle , at de nationale procedurer der allerede er temmelig positive p de punkter , som er omfattet af dette direktiv .
<P>
Til fru Palacio Vallerlersundi vil jeg sige , at vi er overbevist om , at vor formulering af delt bevisbyrde er klar og korrekt .
Den afspejler Domstolens retspraksis .
Vor juridiske tjeneste er helt overbevist om , at den er i overensstemmelse med lovgivningen .
<P>
Fru Lulling nvnte ndringsforslag nr .
8. Jeg m sige , at det er i orden at krve , at en medlemsstat viser , at en bestemmelse svarer til opfyldelsen af et virkeligt behov i dens socialpolitik .
Ellers ville der ikke vre nogen kontrol med revisioner af lovgivningen , selv ikke nr de er potentielt diskriminerende .
De stillede ogs et sprgsml om get antal mulige stridigheder .
Det tror jeg ikke , bliver tilfldet .
Det , vi taler om her , er rimeligere bestemmelser , nr sagen kommer for en domstol .
Vi har allerede retspraksis .
Dette srlige direktiv og forslaget er allerede indarbejdet .
<P>
Fru Van Dijk spurgte om , hvordan sagen ser ud i Rdet .
Det blev ogs nvnt af fru Oomen-Ruijten og fru Glase .
Det eneste forslag , der , som jeg har nvnt , formelt er blevet fremsat for Rdet , er vort forslag .
Det kan ikke komme lngere , fr Rdet har Parlamentets udtalelse om sagen .
Det vigtigste er , at hovedelementerne i Kommissionens forslag stadig er med i den tekst , der drftes , det vil sige den omvendte bevisbyrde og definitionen af indirekte diskrimination .
<P>
Til fru Oomen-Ruijten og hr .
Thomas Mann vil jeg sige , at der ikke er noget galt med artikel 5 , stk. b Det eneste , der str , er , at parterne i en retssag skal have adgang til de oplysninger , de har brug for til deres sag .
Det m da vre retfrdigt .
<P>
Vedrrende hvad der sker i Rdet , drfter man stadig sagen .
Til fru Van Dijk og ogs fru Lulling vil jeg sige , at flere medlemsstater nrer tvivl med hensyn til at medtage artikel 5 .
Jeg har til hensigt at bevare denne artikel i det reviderede forslag .
<P>
Jeg vil gentage min tak for alt det arbejde , der er blevet udfrt . Det har vret meget nyttigt og frugtbart .
Det afspejles af , at Kommissionen accepterer nsten alle ndringsforslagene til artikel 2 , stk .
2 , artikel 3 , stk.1 , litra a og artikel 4 , stk . 1 , litra a , der er de tre centrale bestemmelser i direktivforslaget .
<P>
Vi gr store fremskridt med dette forslag .
Fru Grner opsummerede det i en stning , og det takker jeg hende for .
Jeg vil ogs isr takke fru Ghilardotti for den indsats , hun har gjort .
Fru Grner sagde - og det er ogs sdan , jeg fler - at kvinder kan forsvare deres rettigheder bedre , hvis vi vedtager denne lovgivning .
<SPEAKER ID=262 NAME="Ghilardotti">
Fru formand , kommissrens svar forekommer mig tilfredsstillende .
At dmme efter , hvad kommissren har sagt her i aften , har Kommissionen accepteret det grundlggende forml med vort arbejde , alts styrkelse og afklaring fra et retligt synspunkt af de grundlggende forhold i dette direktivforslag , nemlig definitionen p forskelsbehandling , bevisbyrden og opretholdelsen af artikel 5 , der vedrrer procedurerne , dvs. de tre forhold , der udgr den vsentligste del af forslaget .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Jeg siger ogs tak til alle , der har deltaget i debatten , til reprsentanterne for Rdet og Kommissionen og til alle de kolleger , der blev lige til det sidste .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl .
00.01 )
