<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Rosado Fernandez">
Fru formand , jeg vil bare komme med en kort bemrkning , og jeg vil sige det p fransk for hurtigere at blive forstet af alle .
<P>
I gr rejste jeg et sprgsml , som vores  prior  - for jeg betragter Dem som en munk i dette kloster - har anset for at vre et personligt forhold .
Jeg skylder ham lydighed , og jeg gr det med glde i betragtning af den sympati , jeg har for ham .
Det var dog ikke et personligt forhold , det var et politisk sprgsml .
Nr jeg taler som politiker i en politisk sammenhng drejer det sig faktisk ikke lngere om et personligt forhold , som jeg kan lse i korridorerne , det er et politisk sprgsml , som jeg ikke lige kan lse i korridorerne .
<P>
Det er det , der som regel sker .
Jeg ville forsvare mit partis re .
Jeg ved godt , at re ikke er p mode , men jeg ville alligevel gerne forsvare den , og jeg ville ikke lade nogle lgne spredes om mit parti , det er alt .
Jeg slutter sledes emnet ved at adlyde prioren for klosteret , som den munk , der er lydig og respekterer det demokrati , som jeg fortsat glder mig over at vre med i .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Rosado Fernandez , jeg m tilst , at jeg har svrt ved at afgre , om Deres indlg var en personlig bemrkning , til forretningsordenen eller til protokollen , men De har gjort det s nydeligt , at jeg gerne tager det ad notam .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , formanden lste i gr godkendelsen af en rkke mandater op , efter at Udvalget for Forretningsordenen havde givet sin tilslutning dertil .
Jeg lagde imidlertid mrke til , at vi benbart har en ny kollega i Parlamentet , som formanden ikke nvnte .
Siden i gr har der siddet en ung mand ved siden af fru Green .
Jeg vil gerne vide , hvilken gruppe han tilhrer , og desuden vil jeg ogs gerne have at vide , hvad PSE har gjort med hr . Hnsch ?
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Rack , jeg vil forsikre dem dobbelt .
Vi har ikke undladt at meddele en ny kollegas ankomst , for det drejer sig ikke om en ny kollega .
For det andet er hr . Klaus Hnsch ikke forsvundet fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , jeg vil meddele forsamlingen , at jeg i gr har forsgt at skaffe mig hr . Fords betnkning , som er p dagsordenen i dag , med henblik p at udarbejde eventuelle ndringsforslag , der skulle indgives senest kl .
19.00. Endnu kl . 18.00 kunne betnkningen ikke fs p Parlamentets officielle sprog , hvilket naturligvis gjorde det fysisk umuligt for enhver af os at udarbejde ndringsforslag inden fristens udlb .
Jeg sprger mig selv og Dem , fru formand , om dette er i overensstemmelse med reglerne i vor forretningsorden , og om det ikke faktisk er til hinder for , at vi i dag stemmer om hr . Fords betnkning netop p grund af , at det ikke har vret muligt at indgive ndringsforslag til tiden .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Caccavale , jeg tror Dem , nr De siger , at De ikke har fundet denne betnkning .
Vi vil undersge , om den var til rdighed p alle sprogene , og hvis den ikke var det , vil det naturligvis ikke vre muligt at stemme om den .
Vi vil foretage denne kontrol , det kan jeg forsikre Dem om .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse mod protokollen , betragter jeg den som godkendt .
Det skal for vrigt bemrkes , at de tre bemrkninger , der lige er gjort , ikke var til protokollen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Fru formand , jeg vil gerne gre Dem og Parlamentet opmrksom p , at Jimmy Goldsmiths Referendum Party i Storbritannien har stttet Ulster Unionist Party med 150.000  .
Er 150.000  mon den sttte , som gr , at Referendum Party er reprsenteret i en gruppe i Parlamentet af hr . Nicholson ?
Er det den pris , der skal betales for chauvinisme af denne art ?
Ulster Unionist Party har gang p gang modtaget s meget sttte fra Parlamentet , og samtidig oplever vi i Europa-Parlamentet , at Referendum Party sttter et enkelt medlem med 150.000  under valgkampen i Storbritannien .
En politisk gruppe , Referendum Party , som er et parti uden betydning i Storbritannien , blander sig i interne irske anliggender .
Jeg vil gerne protestere meget kraftigt imod dette .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Kre kollega , De vidste udmrket , at det ikke drejede sig om en bemrkning til protokollen .
S vi vil g ordentligt og metodisk frem og holde os til emnet om protokollen , som jeg gerne vil kunne erklre vedtaget , nr alle har udtrykt sig .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg protokollen som godkendt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , under den afstemning ved navneoprb , der er anfrt i protokollen , beklagede jeg mig strkt over , at mit anlg ikke fungerede , indtil hr . Harrison gjorde opmrksom p , at jeg ikke havde mit kort .
Jeg bad s om , at min stemmeafgivning igen blev registreret , men den er ikke anfrt p listen .
Kan den venligst blive anfrt ?
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Wynn , det siges , at Deres navn er p listen .
Vi vil i alle tilflde kontrollere det .
Hvis Deres navn ikke er p listen , tager vi naturligvis Deres erklring til efterretning i protokollen i dag .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse mod protokollen , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , dette er ikke frste gang , hr . Andrews tager ordet og kommer med fuldstndig urigtige udtalelser .
Nr man kender hr . Andrews , vil det formentlig heller ikke vre sidste gang .
Jeg finder det uheldigt , fru formand , at De lod ham fremstte en sdan udtalelse .
Jeg anbefaler , at De fremover holder Dem til forretningsordenen og sikrer , at der ikke fremsttes sdanne pstande , som ikke hviler p kendsgerninger .
Jeg vil gerne gre det meget klart , at det , han sagde i Parlamentet , var fuldstndig forkert , en masse lgne .
Jeg tilbageviser fuldstndig det , han sagde .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Nicholson , De ved udmrket , at , nr en kollega anmoder om ordet , ved man aldrig , om det virkelig drejer sig om et indlg til forretningsordenen eller ikke .
Og det er ikke srlig korrekt at afbryde en kollega , der er i frd med at udtrykke sig .
<CHAPTER ID=2>
Respekt for menneskerettighederne i Den Europiske Union
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er rlig betnkning ( A4-0112 / 97 ) af Roth for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om respekten for menneskerettighederne i Den Europiske Union i 1995 .
<SPEAKER ID=15 NAME="Roth">
Fru formand , mine damer og herrer , idealet om frie mennesker , der nyder frihed for frygt og nd , kan kun ns , hvis forhold skabes , under hvilke enhver kan nyde sine konomiske , sociale og kulturelle rettigheder svel som sine borgerlige og politiske rettigheder .
<P>
Sledes str det enslydende i pramblerne til to store FN-konventioner , i pramblen til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og i pramblen til den internationale konvention om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder .
Begge stammer fra 1966 , begge blev undertegnet af over 100 lande .
<P>
Vi i Europa-Parlamentet er sledes ndt til at g ud fra dette menneskerettighedsbegreb , som omfatter tre centrale kategorier af normer . For det frste de negative frihedsrettigheder : De sikrer , at enhver sknes for uberettiget statslig tvang og anden form for vold .
For det andet de positive medbestemmelsesrettigheder : De sikrer den enkeltes deltagelse i politiske og samfundsmssige beslutningsprocedurer .
For de tredje den sociale medbestemmelse og retten til udvikling , som navnlig landene i den tredje verden tager tilflugt til . De gr det klart , at de borgerlige og politiske rettigheder ogs omfatter betingelser , der gr det muligt at udve disse rettigheder .
Dette er den nye , den tredje generations menneskerettigheder .
Nr fattige og rige har samme ret til at sove under broerne , s er dette for de fattige en meget utilstrkkelig og kynisk frihed .
Denne frihed alene er ikke nok .
<P>
De sociale menneskerettigheder har sledes det forml at sikre frihed , lighed og medbestemmelse p industrisamfundets betingelser .
Sociale menneskerettigheder supplerer de klassiske liberale frihedsrettigheder .
Og det er ndvendigt at holde sig dette for je , sledes som det viste sig sidste vinter , hvor talrige mennesker frs ihjel .
I nyhederne hed det , at de dde af kulde .
Men i virkeligheden dde de af fattigdom .
<P>
Det er nemt at krve overholdelse af menneskerettigheder andetsteds .
Det er overordentlig meget vanskeligere at indrmme mangler i sit eget land .
Vi har tilstrkkeligt ofte fremsat anklager over for forbrydelser andre steder , i Tyrkiet , i Kina , i Iran .
I denne betnkning er der tale om vore egne overtrdelser .
Trovrdighed indebrer nemlig ogs , at vi omhyggeligt undersger , hvor stabilt grundlaget for menneskerettighederne i Den Europiske Union er .
Vi kan og m ikke sl os til tls med , at situationen andre steder jo er meget , meget vrre .
P dette kan man svare med en stning af Bert Brecht :  Lad enhver tale om sin skam  .
<P>
Nr vi aflgger beretning om menneskerettighedssituationen i Den Europiske Union , m vi ikke opfre os som hyklere .
Vi kan og m ikke skabe et europisk menneskerettighedsbegreb for os selv .
Det er det reelle indhold i den ofte citerede stning :  Menneskerettigheder er udelelige  .
Nr vi taler om menneskerettighedssituationen i Den Europiske Union , br vi sledes g ud fra et helhedsaspekt og ikke sige som fariserne i Lukas 18 , 11 :  Gud , jeg takker dig , fordi jeg ikke er som de andre mennesker  .
<P>
Betnkningen kritiseres for at vre partisk .
Naturligvis er den partisk , naturligvis er den partisk til fordel for menneskerettighederne !
Der findes ingen neutral distanceret beretning om menneskerettigheder .
Der findes kun to muligheder : En betnkning , der uden hensyntagen til noget forsger at beskrive situationen , eller en , der bagatelliserer , udvlger , dkker over , der lader som om , at det , der sker hertillands , kun er en tilgivelig synd , helt efter mottoet , sammenlignet med situationen andre steder gr det os dog ganske godt i Den Europiske Union .
Men relativitetsteorien hrer til i fysikken og ikke i en menneskerettighedsbetnkning .
<P>
Denne betnkning udtaler sig klart om situationen i de enkelte EU-lande .
Hvis nogen kritiserer dette som indgreb i landenes indre anliggender , kender vedkommende ikke folkeretten eller vil ikke kende den .
Menneskerettigheder er i dag iflge en generel anerkendt opfattelse , som senest blev bekrftet p menneskerettighedskonferencen i Wien i 1993 , ikke lngere et lands indre anliggender .
Ingen regering , heller ikke nogen europisk , kan alts med udgangspunkt i loven klage over utilladelig indblanding , nr uheldige forhold i dette land kritiseres .
Den , der nsker at gre menneskerettighederne  slankere  eller endda at  halvere  dem , br mindes om det antifascistiske krigsml , som den amerikanske prsident Roosevelt formulerede i 1941 , iflge hvilket  frihed for materiel nd br stilles p lige fod med ytringsfrihed , religionsfrihed og frihed for frygt  .
Mere enkelt og smukt kan det ikke siges , hvordan menneskerettigheder skal defineres .
Roosevelt var 25 r forud for FN-konventionerne fra 1966 .
I 1997 m vi ikke halte bagefter dette ml .
<P>
Jeg takker alle kolleger , som hidtil har deltaget i denne meget kontroversielle debat .
Jeg hber , at vi i dag opnr en bred tilslutning til denne betnkning .
Jeg hber , at det bliver et godt resultat , ogs selv om det mske gr ondt , men en menneskerettighedsbetnkning skal jo udve kritik , ellers forfejler den sin egentlige funktion .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , mit indlg drejer sig om kommissr Van den Broeks tilstedevrelse ; jeg takker ham for at vre her og flge denne forhandling .
<P>
Jeg m dog i betragtning af emnet for vores forhandling - menneskerettighederne i Den Europiske Union - sprge mig selv , om hr . Van den Broek , der allerede flger adskillige sager , er den kompetente kommissr i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Dell ' Alba , jeg er overbevist om , at kommissren er fuldstndig kompetent i alle emnerne og navnlig med hensyn til det emne , som han om et jeblik vil tale om .
<P>
( Tilrb fra Herman :  Kommissionen er et kollegium !
 ) Det er rigtigt , hr . Herman !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer , i formiddag kan det forventes , at det , der skete i de forlbne r i Europa-Parlamentet , bliver gentaget , nemlig at forhandlingen om den rlige betnkning om menneskerettighederne i Den Europiske Union i 1995 reduceres til en forhandling , som er prget af fundamentale modstninger , af fuldstndig forskellige fortolkninger af , hvad man p den ene side skal anse for at vre en menneskerettighedsforhandling , og hvad der ikke er det , samt af nationale og partitaktiske mindretalsstrategier p den anden side .
Sidstnvnte vil ganske givet ogs i dag igen i vsentlig grad prge afstemningsadfrden i begge sider af Parlamentet , i alle grupper . Det beklager jeg meget .
<P>
Fru Roth sagde med rette , og ogs diskussionen og afstemningen i udvalget viste , at der er en tendens til , at vi som Europisk Union tillader os den luksus at udarbejde to menneskerettighedsbetnkninger , en , der vedrrer menneskerettighedssituationen uden for Unionen , og en anden vedrrende menneskerettighedssituationen internt i Unionen .
Som om der findes to forskellige former for menneskerettigheder , nemlig europiske og ikkeeuropiske !
Det er fuldstndig absurd , at vi i forbindelse med den betnkning , vi behandler i dag , ganske vist siger , at vi gr rede for det hele , men at man i tilflde af en konkret menneskerettighedskrnkelse ikke m nvne noget EU-medlemsland ved navn . Intet EU-medlemsland m beskyldes for , at det ikke fuldt og helt overholder menneskerettighederne .
Nr det s alligevel sker , har man i de seneste r i alle grupper oplevet en debat gribe om sig , som netop har forsgt at forhindre sidstnvnte , nemlig at man siger , at menneskerettigheder er udelelige .
Kontrollen af , om de overholdes , har intet at gre med en stats medlemskab af en eller anden politisk union eller et andet statsfllesskab , men har derimod noget at gre med , om politiske aktrer , om regeringer , om administrationer - uanset hvor - er i stand til ikke blot at overholde de grundlggende rettigheder , som de selv har formuleret , men ogs at overvge og om forndent ogs stte igennem , at de overholdes .
<P>
Dermed er jeg kommet til to afgrende afsnit i denne betnkning , hvor jeg beder om Deres opmrksomhed .
Fru Roth har behandlet sprgsmlet om , hvordan det str til med menneskerettighederne for fngslede .
Sprgsmlet om , hvor humant et samfund er , sprgsmlet om , hvor prcist og hvor nje det anvender menneskerettighederne , kan ikke aflses bedre andre steder end i forbindelse med overholdelsen af rettighederne blandt dem , som har overtrdt dette samfunds grundlggende regler .
<P>
Ikke desto mindre har de krav p , at man sikrer grundlggende elementer af en menneskevrdig behandling , en retfrdig adgang til en retfrdig straffesag , og at de elementre principper om menneskets vrdighed overholdes under varetgtsfngsling .
En demokratisk stat eller en demokratisk statsformation som Den Europiske Union , der - jeg gentager her fru Roths ord - hver pegefingeren over for andre dele af verden - og vi som Europa-Parlament er jo ikke ligefrem tilbageholdende i denne henseende , men bestrber os snarere p at forstrke det - en sdan statsformation og hver enkelt stat skal lade sig mle p grundlag af , om man i betragtning af overholdelsen af kriterierne i ens eget land er berettiget til at udve kritik af andre i denne henseende .
Hvad angr fngsling , viser denne menneskerettighedsbetnkning , at situationen er temmelig slem i nsten alle EU-medlemslande .
<P>
Alene dette afsnit ville sledes vre tilstrkkeligt til at sige , at vi slet ikke lngere kan tillade os denne forhandling , der er prget af srinteresser , af taktik , af krogveje med hensyn til , hvordan man kan f arrangeret et flertal for at forhindre noget ubehageligt , hvis vi i det lange lb ogs kun nsker at bevare en gnist af trovrdighed .
<P>
Der er noget andet , som jeg ogs vil gre Dem opmrksom p .
Vi har i de forlbne r mttet finde os i til dels nedvrdigende afstemninger og afstemningsprocedurer , fordi netop denne taktik medfrte , at menneskerettighedsbetnkningen blev degenereret til en ideologisk kamp om principper .
Det kan vi i lngden ikke tillade os .
Jeg beder derfor ogs om , at man gr sig nrmere tanker om , hvorfor vi , nr vi i menneskerettighedsbetnkningerne krver , at menneskerettighederne er udelelige og glder fuldt og helt i hele verden , s har brug for to betnkninger .
Hvorfor s ikke en enkelt menneskerettighedsbetnkning , som glder for alle , Den Europiske Union svel som alle andre stater , og som skulle behandles og vedtages i Parlamentet ?
Jeg mener , at dette i en vis grad ville tage luven fra det taktiske spil .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Fru formand , Det Europiske Folkepartis Gruppe har i r i lighed med tidligere r udfoldet bestrbelser for en tilnrmelse og konsensus her i Parlamentet om , at denne rsberetning om menneskerettighederne i Den Europiske Union skal opbygges som et ensartet , struktureret og juridisk korrekt dokument , og at den upartisk skal gengive den virkelige situation for menneskerettighederne i Unionen , men beklageligvis str resultatet ikke ml med forventningerne .
<P>
Alle er bekendt med , og det er ikke blot i ord , men ogs i gerning bevist , at det Europiske Folkepartis Gruppe sttter og fremmer respekten for menneskerettigheder og bidrager aktivt til deres forsvar og uden mindste tven bekmper enhver krnkelse af disse , hvor den end sker .
Det er dog ndvendigt at erindre om , at medlemsstaterne af Den Europiske Union , med hr .
Schulz ' ord , tilhrer en gruppe lande , der fuldt ud garanterer overholdelsen af menneskerettighederne gennem politiske , demokratiske og pluralistiske systemer med effektive parlamentariske institutioner og uafhngige domstolssystemer .
<P>
Ikke desto mindre str det fast , at der i Unionen stadig er risiko for krnkelse af visse rettigheder .
EuropaParlamentet skal tage afstand fra disse krnkelser , men stedse klart og bestemt p grundlag af detaljeret undersgelse af hvert enkelt tilflde , der mtte forekomme , med henblik p at fastsl , om de tilstrkkelige mekanismer til beskyttelse og overholdelse af menneskerettighederne virkelig er blevet tilsidesat , eller om de nationale domstole og forvaltningsmyndigheder har indfrt tilstrkkelige fremgangsmder til at ramme sdanne tilsidesttelser .
Det er klart , at Europa-Parlamentet som medlovgiver skal srge for , at udviklingen af Unionens retsregler foregr under overholdelse af de grundlggende menneskerettigheder , da man i enhver udformning af et virkeligt demokratisk samfund skal have menneskets frihed og vrdighed som hovedforml .
<P>
Vi m dog fremhve , at der til udarbejdelse af en beretning om situationen for menneskerettighederne i Unionen krves kendskab til de nationale og internationale regler vedrrende menneskerettighederne og et nje kendskab til de retsbegreber , der benyttes , samt en nje afklaring af terminologien .
Det er ligeledes af betydning , at der benyttes retligt underbyggede oplysninger som grundlag for beretningen , og ikke oplysninger , der mangler retligt grundlag og bygger p rene principerklringer eller til tider grundlse anklager .
Dersom man ikke tager hensyn til disse grundregler ved udarbejdelsen og redigeringen af betnkningen , kan vi st over for en rkke meningslse programerklringer , en benlys vilkrlighed i inddelingen af menneskerettighederne og deres behandling , unjagtigheder i de juridiske begreber , som benyttes og en uforholdsmssig stor opmrksomhed om enkelttilflde , der alene vedrrer ekstraordinre begivenheder .
<P>
Af alle disse grunde skal betnkningen om respekten for menneskerettighederne i Den Europiske Union dreje sig om det , der er vort hovedforml under opbygningen af Europa , nemlig de retsregler , der indeholdes i Unionstraktaten .
I denne fastlgges det klart og utvetydigt , hvad der er indholdet af det menneskerettighedsbegreb , som Unionen og dens institutioner skal respektere .
Dernst kan , som forsamlingen ved , ingen retsakt , der stammer fra Den Europiske Union eller dens medlemsstater , vre i strid med Unionens grundlggende regler , dvs. traktaterne om dens oprettelse .
Derfor skal en betnkning om menneskerettighederne struktureres under hensyntagen til principperne i Rom-traktaten .
<P>
Det er helt klart , at medlemsstaterne med udviklingen p det retlige , politiske og konomiske omrde og som flge af samfundslivet har anerkendt andre garantier , der er knyttet til velfrdsstaten .
Som flge heraf har det Europiske Folkepartis Gruppe fremsat to ndringsforslag i denne retning , hvori det plgges Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Miljudvalg at udarbejde hver sin betnkning om situationen for og overholdelsen af disse garantier , for s vidt disse hrer under det enkelte udvalgs kompetence , med den grundighed og udfrlighed , dette emne fortjener .
<P>
Tillad mig , fru formand , afslutningsvis p ny at beklage , at det Europiske Folkepartis Gruppe ikke kan g ind for denne betnkning , men at vi ser os ndsaget til at undlade dette , idet vi mener , at udkastet til betnkning ikke respekterer det retlige og ndvendige grundlag for udarbejdelsen af betnkningen , nemlig Rom-traktaten .
Ligeledes vil jeg give udtryk for mit nske om , at Europa-Parlamentets nste betnkning om respekten for menneskerettighederne i Unionen bliver et struktureret og stramt dokument , en betnkning med indbyrdes sammenhng og ikke af programagtig karakter , en betnkning , der ikke giver et fordrejet billede af virkeligheden p grund af politisering af den .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Fru formand , allerfrst vil jeg gerne takke fru Roth for det arbejde , hun har udfrt , og for den tid , hun har brugt til at forsge at opn en konsensustekst .
Men p et omrde , hvor der faktisk burde vre konsensus , fremkommer der vanskeligheder , nr man kommer til detaljerne , og det bliver udelukket at forsone det uforsonlige , for vi stder for jeblikket p virkelige samfundsmssige valg .
<P>
En af de vsentlige bebrejdelser , som jeg vil komme med i forbindelse med denne betnkning , er , at den vil afdkke alle aspekterne af samfundslivet , opremse alle situationerne og tilfje alle muligheder .
Ved at ville vre udtmmende lber betnkningen den sikre risiko at vre ufuldstndig .
Syge og raske , arbejdsfre og handicappede , unge og gamle , mnd og kvinder og de andre ...
, frie og indsatte , militarister og militrngtere , troende og ikke-troende , farvede og ikke-farvede etc . Hvis jeg m have lov til at spge lidt med et s betydningsfuldt emne : Og de rdhrede , fru Roth ?
De har glemt de rdhrede !
Det er ikke lnge siden , at de var genstand for alvorlige forflgelser .
<P>
Mere serist er jeg stadig overbevist om , at modellen stadig er Menneskerettighedserklringen fra 1789 .
17 artikler og ikke 171 !
Prcise , korte og klare artikler , der kan bruges overalt .
Det hele er i den frste artikel :  Menneskene - fra latin homo og ikke vir - fdes og dr frie og med lige rettigheder  .
<P>
Ved at ville gre for meget lber man ogs risikoen for at forsvare det uforsvarlige .
Ved sledes i artikel 26 at forsvare friheden til ritualer i religionerne og kulterne uden henvisning til vores nationale lovgivninger forsvarer man ogs en af de strste svber , der berrer mange sm piger af afrikansk oprindelse : Omskring .
<P>
Det er rigtigt , at vores Europa ikke er perfekt .
Vores stater skal stadig gre fremskridt .
Men her i EuropaParlamentet har jeg som parlamentsmedlemmerne i hver stat i Unionen en af de strste rettigheder , der findes , nemlig at kunne stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Fru formand , Europa har et godt navn at leve op til p menneskerettighedsomrdet . Det er med rette , Den Europiske Union prver at gre en indsats for en forbedring af menneskerettighedssituationen i verden .
Men for at Europa skal kunne gre det med vgt , m vi selvflgelig selv have orden i sagerne , og derfor gr ELDR-gruppen ind for hvert r at drfte menneskerettighedssituationen i Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Fru formand , den rlige betnkning indeholder mange gode ting . Men der kan dog fremsttes en vis kritik .
Jeg nvner tre punkter . For det frste er vi efter interne diskussioner i vor gruppe af den opfattelse , at beslutningsforslaget er for langt , s langt , at det alene af den grund kun vil blive lst af f .
Af den grund nsker vor gruppe at nedkorte beslutningsforslaget ved at fjerne en rkke punkter .
<P>
For det andet , fru formand , er der et par punkter i beslutningsforslaget , der br nuanceres .
Forholdene i fngslerne kan ikke generelt betegnes som drlige , kun i nogle tilflde .
<P>
Og for det tredje nvner beslutningsforslaget en rkke emner , der decideret ikke henhrer under Den Europiske Unions kompetenceomrde , men udelukkende under medlemsstaternes .
Et klart eksempel herp er punkt 18 om aktiv ddshjlp .
Det er ikke noget , Den Europiske Union skal regulere om . Ergo nsker vi dette punkt fjernet fra beslutningsforslaget .
<P>
Fru formand , i modstning til de kristelige demokrater er Den Liberale Gruppe af den mening , at de grundlggende sociale rettigheder som for eksempel retten til et rent milj med mere kan tildeles en beskeden plads i beslutningsforslaget . Disse grundlggende sociale rettigheder er dog af en anden karakter end de grundlggende klassiske rettigheder .
Det er myndighedernes pligt at gre en indsats for , men ikke at garantere disse rettigheder .
<P>
Fru formand , alt i alt hber vi , at forhandlingen og afstemningen om ndringsforslagene kan fre til en afbalanceret beslutning .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Fru formand , vore demokratiske samfund skal skabe de ndvendige betingelser for , at enhver , fordi han er menneske , kan nyde godt af menneskerettighederne , forstet ikke blot som borgerlige og politiske rettigheder , men tillige som konomiske , sociale og kulturelle rettigheder .
<P>
Man kan ikke i dag tale om menneskerettigheder uden at tale om sociale menneskerettigheder .
Sprgsmlene i forbindelse med arbejde , ln , arbejdsvilkr , respekt for mindretallene , kampen mod racismen m.v. har meget at gre med menneskerettighederne .
Fattigdommen vokser i Den Europiske Unions lande .
Hver gang er der tale om flere personer , som af den ene eller anden grund bliver ofre for dette onde , og for at bekmpe dette er det vsentligt at ge den sociale bistand og sttten fra de offentlige myndigheder .
Der krves en politik , der fremmer en grundlggende social sikkerhed , og som virkelig sikrer lige muligheder .
<P>
Der gr en blge af racisme og fremmedhad hen over vore lande , og de begivenheder , der har fundet sted p bestemte steder i Unionen her i de seneste dage , viser , hvor alvorligt problemet vedrrende racismen er ved at blive .
I Europa sker der fortsat forskelsbehandling af udlndinge , og lovgivningen betragter fortsat disse borgere som en fare for den offentlige orden og sikkerhed - som folk , der skal overvges af politiet , og ikke som mennesker , der samfundsmssigt og kulturelt kan berige vort samfund .
Det multikulturelle aspekt , der ligger i at regne med udlndingene og deres kulturer iblandt os , tilfrer os utvivlsomt en social mervrdi , der skal vrdsttes i stadig videre omfang i vort europiske samfund .
Vi m undg , at der sker sociale lagdelinger .
I Den Europiske Union er gode udlndinge kun udlndinge , der stammer fra unionslandene .
Alle de vrige immigranter er af beskftigelsesmssige grunde , flygtninge m.v. , andenklasses mennesker , hvis grundlggende rettigheder hele tiden begrnses .
<P>
I det europiske r mod racismen skal medlemsstaterne mere end nogensinde sikre beskyttelsen af de udenlandske samfund mod racistiske overgreb og enhver form for forskelsbehandling .
Og Fllesskabets institutioner skal give prioritet til finansieringen af planer , der ivrksttes til bekmpelse af racismen .
Et europisk samfund , der nsker at blive regnet for demokratisk og solidarisk og anset for at opretholde en hj standard i henseende til overholdelse af menneskerettighederne , kan ikke undlade at garantere samtlige sine medlemmer social sikkerhed .
Og det kan ikke tillade sig at se bort fra den multikulturelle rigdom , der ligger i integreringen af udlndinge i vort samfund .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Orlando">
Fru formand , kre kolleger , den rlige betnkning om respekt for menneskerettighederne i Den Europiske Union kan og skal vre et betydeligt dokument , der vkker til eftertanke og kontrol , og hvori der fremsttes forslag .
Ordfreren , fru Roth , og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har lagt et stort arbejde i denne betnkning .
<P>
Jeg vil frst sige , at jeg er behageligt overrasket .
Denne betnkning er nemlig ikke udtryk for fru Roths personlige meninger , dvs. at hun ikke giver udtryk for sine egne opfattelser , der - m det vre tilladt mig at sige - til tider er yderligtgende , men at hun har udfoldet betydelige anstrengelser for at give et fuldstndigt billede af menneskerettighederne i Den Europiske Union .
Jeg er derfor behageligt overrasket og vil tilfje , at den rlige betnkning om menneskerettighederne i Den Europiske Union ikke , sledes som det desvrre er sket tidligere , kan eller skal give anledning til sammenstd mellem parterne , at den ikke kan og ikke skal vre et dokument , der deler os i to lejre .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet i r vil opgive denne holdning , som er fuldstndig steril , fordi der ikke er nogen grund til at undersge , drfte og behandle menneskerettighederne for at klarlgge antallet af gruppemedlemmer og forskellige opfattelser .
<P>
I denne henseende skal jeg oplyse , at jeg vil stemme for denne betnkning , selvom jeg ikke er enig i alle synspunkterne i denne , men jeg er enig i den generelle opfattelse i den og overbevist om , at den er nyttig og ndvendig for fremskridtet i Europa .
Netop for at understrege ndvendigheden af at komme bort fra skabelsen af barrierer og modstningsforhold har jeg i udvalget adskillige gange opponeret mod ordfrerens forslag , og jeg mener i vrigt at kunne sige , at hun selv ikke er fuldstndig enig i samtlige punkter i betnkningen .
<P>
Jeg har lst denne betnkning gang p gang og ikke i den fundet noget , der grundlggende strider mod mine egne synspunkter .
Den indeholder vel nogle punkter , som jeg ikke er enig i , men intet , der grundlggende strider mod min opfattelse . Dersom det ikke forholdt sig sledes , ville jeg givet ikke stemme for betnkningen .
<P>
Ordfreren har her i formiddag bekrftet , at der i visse henseender er tale om en personligt prget betnkning .
P et punkt forholder det sig givet sledes , fordi den ikke begrnser sig til menneskerettighederne som fastlagt ved den internationale konvention , men tillige i vidt omfang gr ind p sociale rettigheder og social sikkerhed .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne prcisere flgende : Netop fordi vi taler om menneskerettighederne i Den Europiske Union , ville det vre pauvert , om vi ikke kom ind p sprgsmlet om de sociale rettigheder og den sociale sikkerhed .
Afslutningsvis hber jeg , at vi under afstemningen i dag , netop af hensyn til respekten for mennesket og Europa-Parlamentets rolle kan undg en opdeling i grupper med modsatte opfattelser og sondringen mellem p den ene side menneskerettighederne og p den anden side de sociale rettigheder og den sociale sikkerhed .
<P>
Dersom vi skulle dele os efter modstende opfattelser og flgelig svkke resultatet , mtte vi sprge os selv , hvad det gavner at stemme i plenarforsamlingen , hvis vi herefter kommer til et afstemningsresultat , der fraviger betnkningens indhold , men tvrtimod er betinget af de barrierer , jeg har omtalt , og af gruppernes sammenstning .
Foruden ndvendigheden af at respektere mennesket , finder jeg ogs , at man m respektere Europa-Parlamentet og dets rolle , som hverken m vre passiv eller intetsigende .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Fru formand , det arbejde , som fru Roth har udfrt , var et absolut ndvendigt stykke arbejde .
Jeg har ganske vist forstet , at hun har fet et antal bebrejdelser med hensyn til den lidt pulterkammeragtige karakter , som man kunne betegne hendes arbejde som .
Jeg mener dog , at det , om man vil det eller ej , med de grundlggende friheder og rettigheder vil vre ndvendigt at sideordne det , man en stund har kaldt de formelle friheder , som er forenings- , menings- og ytringsfrihed etc . , det vil ogs vre ndvendigt , at vi medtager retten til pleje , nr man er syg , ret til uddannelse og undervisning , nr man ikke fr det , ret til et rimeligt arbejde , ret til rimelige forhold , nr man er fngslet og ret til at indnde en luft , som kan indndes .
Helt tbeligt .
Alle disse rettigheder er mindst lige s uoverdragelige som de foregende .
<P>
Det er dog ogs rigtigt , at der findes grnseomrder , og jeg er meget glad for , at ordfreren har sat fingeren p et grundlggende element , som er ddshjlp .
Man spger ikke med livet , det er et omrde , hvor man reelt , og det har vret sagt her , udfrer et samfundsmssigt valg .
Nr det er tilfldet , indtager man nogle afgrende holdninger , og jeg ville nske , at hele Parlamentet kunne flge hende i dette emne .
<P>
Hvad kan vi samtidig hbe for fremtiden ?
At srge for at fremme disse rettigheder , men det ville nu ikke vre s drligt , hvis man bare afholdt sig fra at g tilbage , for i vores lande er det navnlig udlndinges ret , der undermineres lidt efter lidt og forsvinder , og i dag udgr et forsvar af udlndinges ret p vores territorium en del af denne kamp for menneskerettighederne .
<P>
Der er en eller anden , der sagde , at det drejede sig om et samfundsmssigt valg .
Ja , det er rigtigt , det er et samfundsmssigt valg , men lad os bare sige det , at , hvis vi nsker at vre tro mod det , vi bliver bedt om , skal vi arbejde for dette samfund , der bner op for , at mennesker giver hinanden mere opmrksomhed , dvs. et mere broderligt samfund .
Det takker jeg fru Roth for .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , fru Roth har nok udvidet begrebet menneskerettigheder lovlig meget . Bortset fra det kan jeg give min tilslutning til en rkke nsker og udtalelser p det sociale omrde .
Jeg er hende taknemmelig for punktet vedrrende aktiv ddshjlp .
<P>
Alligevel har jeg mod betnkningen som helhed nogle tungtvejende indsigelser .
Til at begynde med p grund af det forhold , at ansvaret for at overholde menneskerettighederne i Unionen udelukkende placeres hos myndighederne .
En stat skal naturligvis tilvejebringe og aktivt hndhve retsordenen . Men det phviler hver enkelt i samfundet at acceptere og at respektere denne retsorden .
Regler og love - udmrket . Men det er os selv , der udgr kvaliteten i samfundet .
Tag nu for eksempel fnomener som tolerance , vandalisme og asocial adfrd .
Det er roden til problemet . En effektiv hndtering af dette problem forudstter et system af normer og vrdier .
Det findes ikke i nrvrende betnkning .
Derfor er det symptombekmpelse , nr vi eksempelvis bekmper seksuel udnyttelse af kvinder og brn , samtidig med at vi krver nsten ubegrnset frihed for porno og reklame .
<P>
Min anden indsigelse er , at betnkningen gr ud fra , at vi er vor egen autonome lovgiver .
Det synes at kunne vre grundlag for et humant samfund . Ikke-anerkendelse af Guds rderet over vort liv resulterer dog i , at ikke alle menneskerettigheder er sikrede .
Sledes beskytter man de socialt svage , medens det mest svage og forsvarslse menneskeliv , det ufdte liv , erklres fredlst .
Endvidere fr alternative samlivsformer al opmrksomhed , medens et positivt udsagn om det af Gud indstiftede gteskab mellem mand og kvinde er ngtet optaget i betnkningen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Fru formand , i denne betnkning , i denne uendelige oversigt , der mere ligner et varehuskatalog end et digt af Prvert , finder man alt .
Det er jeg ikke den eneste , der siger i dag .
Man finder alt og det modsatte af alt .
Man vil sledes advare medlemsstaterne mod at overveje en eventuel genindfrelse af ddsstraffen for rovmord , mens man vil give en total ytringsfrihed til fostermordere .
I mit land , Belgien , blev ddsstraffen afskaffet for et r siden .
Den blev begravet i Charleroi , hvor man nogle mneder senere begravede ligene af nogle torturerede og myrdede sm piger .
<P>
Man finder stadig i denne betnkning den utrttelige socialistiske klich med retten til sundhed , nr der ikke er nogen lge , end ikke den dygtigste og mest erfarne , der kan pst at kunne give den , men kun give den bedste pleje til alle .
I den forbindelse vil jeg gerne ved siden af den surrealistiske ret til sundhed notere pligt til intelligens for alle .
Det har denne betnkning behov for .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Fru formand , jeg beklager , at denne vigtige betnkning om menneskerettigheder , ligesom de foregende r , har givet anledning til de samme uendelige betnkeligheder med at afgrnse omrdet for de emner , der skal behandles : Den statiske opfattelse af menneskerettighederne over for den udviklende og dynamiske betydning .
Fru Roths betnkning , der er af fremragende kvalitet , er ikke fri for polemik , og det beklager jeg .
Ikke at venstre-hjre konfrontationen forekommer mig systematisk skadelig , snarere tvrtimod , men jeg er bange for , at denne modstand mod en s vigtig betnkning fr den egentlige klft til at glide i baggrunden , der adskiller det store flertal her i Parlamentet , som er bevidst om , at respekten for menneskerettighederne er en af de vsentlige vrdier i Den Europiske Union , fra et mindretal , der bliver ved med at bringe denne opfattelse i miskredit .
Det er kun ytringsfriheden , der finder nde i det yderste hjres jne .
Den pberber sig denne frihed for bedre at hnge de lovgivninger ud , der navnlig i Frankrig gr det muligt at bifalde opfordringer til racisme og bengtelse af forbrydelser mod menneskeheden .
<P>
Derfor vil jeg gerne erindre om , at De Forenede Nationers komit , der skal kontrollere de 133 underskriverlandes gennemfrelse af den internationale pagt om borgerlige og politiske rettigheder , i november 1996 traf en vigtig beslutning .
Den afviste klagen fra Robert Faurisson , der pstod , at Gayssot-loven krnkede hans ytrings- og undervisningsfrihed .
Komiteen mener ikke , at det er tilfldet , og den mener , at ytringsfriheden kan underlgges nogle ndvendige begrnsninger for overholdelsen af rettighederne eller et andet menneskes ry .
Man kan mene , at det siger sig selv .
Det gr uden tvivl endnu bedre ved at sige det .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , mine damer og herrer , der blev i sin tid truffet beslutning om udarbejdelse af denne betnkning for at give Europa-Parlamentet ret til at gre opmrksom p krnkelser af menneskerettighederne i hele verden .
Denne betnkning har fjernet sig milevidt fra dette oprindelige forml .
Dette forml tjener den ikke lngere .
For det er vanskeligt at stte sig ind i , at denne betnkning skulle vre i stand til at gre Europa-Parlamentet berettiget til at kritisere krnkelser af menneskerettighederne i Kina eller Zaire .
Jeg vil gerne give et eksempel .
I betnkningen hedder det :  gr ind for , at der p fllesskabsniveau udarbejdes et bindende juridisk virkemiddel , som indfrer minimumsgarantier med hensyn til indkomst , social beskyttelse , ret til lgebehandling og bolig  .
rede fru Roth , trods enhver agtelse og respekt , hvordan kan et sdant ubegrnset krav gre Europa-Parlamentet berettiget til at gre opmrksom p krnkelser af menneskerettighederne i Zaire ?
<P>
Problemet med denne betnkning er flgende : Den beskftiger sig ikke med konkrete krnkelser af menneskerettighederne , men opremser en rkke politiske krav .
Den indeholder et politisk principprogram .
Den giver flere oplysninger om ordfrerens politiske ststed end om menneskerettighedssituationen i Europa .
Og det er netop dens svaghed .
Det skal vi ndre , hvis vi nsker at komme dertil , at denne betnkning tages alvorligt i verden .
Ogs dette er der eksempler p .
<P>
Ordfreren behandler kritisk kravet om en skaldt  nulindvandringspolitik  .
Dvs. hun kritiserer , at en generel indvandring ikke er tilladt i nogen EU-medlemsstat .
Og dette betegnes som en krnkelse af menneskerettighederne !
Kre fru Roth , det er da fejlagtigt at betegne noget sdan som en krnkelse af menneskerettighederne .
De fjerner Dem langt fra det , der overalt er den politiske konsensus .
<P>
Endvidere polemiserer ordfreren mod anvendelsen af begrebet  sikkert tredjeland  inden for asyllovgivningen .
At man kan strides om dette , er klart , men at gre dette til en krnkelse af menneskerettighederne er , undskyld mig , forfejlet .
<P>
Jeg foreslr Dem en udvej .
Jeg foreslr Dem , at vi - og her er jeg enig med hr . Schulz - holder op med at sondre mellem menneskerettigheder i Europa og i hele verden .
Hvis begrebet er udeleligt , m det glde p samme mde i Europa som i Kina og Zaire .
Jeg foreslr Dem , at vi i betnkningen kun medtager konkrete krnkelser af menneskerettighederne , som kan indbringes for Menneskerettighedsdomstolen her i Strasbourg .
<P>
Jeg foreslr , at man overvejer , om vi ikke br overdrage denne opgave til Underudvalget om Menneskerettigheder .
Denne strid her , som ndvendigvis m komme , nr der forelgges sdanne politiske principprogrammer , hjlper hverken os eller menneskerettighederne eller Parlamentet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , kre kolleger , ogs jeg vil sige fru Roth tak for hendes indgende og omhyggelige arbejde med denne betnkning , hvoraf ogs jeg vrdstter store dele , men som dog ogs indeholder mere diskutable ting .
Det er givet , at debatten - ogs debatten i dag - her i forsamlingen er get i st mellem , hvad man har kaldt den statiske og den dynamiske opfattelse af menneskerettighederne .
<P>
Herp har jeg ikke noget svar , idet jeg ikke kan sige , om man skal hlde til den ene eller den anden af de to opfattelser , men det str fast , at vi alle m tage stilling til et forhold , der er under udvikling .
Menneskerettighedsbegrebet udvikler sig , fordi selve rettighederne udvikler sig , ogs i henseende til de skaldte sociale rettigheder .
Det er givet at vi ikke er enige i mange af de opskrifter - lad os kalde dem sdan - p sociale rettigheder , endsige sociale sikkerhedsrettigheder , der er omhandlet i denne betnkning . Nr man nemlig udvider retten til social sikkerhed og krver omfattende former for politik til social og konomisk beskyttelse med ret til hjem , sundhed , familie , sknhed , en hustru , og ret til at elske og gre alting , er der helt klart tale om en faktisk udvanding af begrebet i den foreliggende betnkning .
Jeg betragter derimod den konomiske frihed som grundlggende , men af motiver , der er de modsatte af dem , der er lagt til grund af fru Roth , idet det i realiteten er p grund af den sociale stats overdrivelser , at der i dag findes eklatante tilflde af fattigdom , marginalisering og arbejdslshed .
<P>
Det er rigtigt , at Europa skal vre et mnster , og heri har fru Roth ret .
Fngsel m ikke betragtes som en straf eller vrre , en form for tortur , men som en forbedrende foranstaltning . Sagsbehandlingen skal vre retfrdig , og der skal flgelig vre lige rettigheder for anklageren og forsvareren .
Der skal altid herske respekt for retsstaten , ogs nr den bekmper terrorisme eller mafiaer .
Man m ikke opdrage borgeren til at lade st til .
Sagsbehandlingen skal ogs vre retfrdig for asylansgere og for den , der flygter fra krig eller sult og anmoder os om gstfrihed .
Dette betyder naturligvis ikke fuldstndig immigration . Vedrrende alt dette vil vi naturligvis stemme for fru Roths betnkning , den italienske delegation vil stemme for denne , selvom den er i stor vildrede vedrrende mange punkter , som f.eks. punkt 18 vedrrende aktiv ddshjlp , som vi ikke forstr , punkt 26 om at fratage sekter religionsfriheden , uden at vi endnu forstr , hvad sekter er , samt punkt 142 om bl.a. homoseksuelles ret til at adoptere .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Fru formand , vil denne betnkning vre for overilet og for dristig ?
Efter gennemgang af ndringsforslagene ser det ud til at vre mange kollegers mening .
Men menneskerettighederne er ikke noget statisk .
Definitionen af dem kan udvikles med tiden med mentalitetsforandringerne og iflge den opfattelse , man har af mennesket og dets vrdighed .
Det betyder ikke , at man skal minimere den klassiske samling af retsregler for menneskerettigheder : Den bevarer hele sin vrdi .
Tiden er mske inde til at supplere den .
<P>
Ordfreren opfordrer os udtrykkeligt hertil ved at indtage den allerede klassiske sondring mellem menneskerettighederne af frste og anden generation .
Hun opfordrer os til at kodificere og garantere en tredje generation af menneskerettigheder .
<P>
Man kan ganske vist indvende , at hvis man nsker at mangedoble og udvide menneskerettighederne for meget , risikerer man at banalisere dem og udvande den meget politiske og symbolske betydning , som karakteriserer dem .
Denne indvending skal tages alvorligt , men det str alligevel fast , at en overvejelse i retning af en udvidelse af menneskerettighederne er fuldstndig legitim og uden tvivl ndvendig , om ikke andet fordi den forpligter os til at tnke over vores samfunds fremtid , og fordi den gr det muligt for os at korrigere visse udviklinger i god tid .
<P>
Denne udviklingsmetode er ogs berettiget , fordi de klassiske erklringer og tekster ogs selv er resultatet af en udvikling , der har strakt sig over adskillige rhundreder , inden den mundede ud i en juridisk begrnsende kodificering .
Det er specielt rigtigt , for s vidt angr det internationale juridiske omrde , hvor tidsforskydningen mellem det , der igennem lngere tid fandtes p det interne omrde og en adfrdskodeks gldende for forbindelserne mellem staterne , er specielt slende .
<P>
Der er naturligvis ogs denne anden forskydning mellem den hjtidelige erklring af de overordnede principper og de samfundspolitiske realiteter , der desvrre alt for ofte gr , at menneskerettighederne forbliver uden virkning .
<P>
Fru Roth har bestrbt sig p at vise os , at det ikke er alt , der er fortrffeligt , hvad angr respekten for de grundlggende menneskerettigheder i Den Europiske Union .
Denne temmelig overvldende konstatering kan chokere nogle , men p dette omrde er det vigtigt at vre helt specielt krvende og ikke give efter for trangen til at gemme ansigtet bort eller at vende blikket bort fra de ubehagelig ting .
Det er fortvivlende at konstatere , at selv hos os kan statshensyn sejre over overholdelsen af de principper , som burde vre os kre .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Fru formand , jeg beklager , at hr . Nassauer er get .
Hvilket hykleri !
En politisk opfattelse af menneskerettighederne ?
Men nr hr . Caccavale siger , at fattigdom kan tilskrives socialstaten og bistanden , der forhindrer de konomisk relevante virksomheders aktiviteter , er det s ikke en politisk opfattelse af menneskerettighederne ?
Hvad angr de konkrete tilflde , ved De udmrket , at s snart man nvner et land , foretager man en ndring for at stryge det .
Lad os s standse hykleriet !
<P>
I modstning til det , som en stor del af hjrefljen i Parlamentet pstr , kan staten krnke frihederne .
Der kan forekomme magtmisbrug fra statens side .
Der er ofte magtmisbrug fra statens side : Umenneskelig behandling af fngslede , krnkelse af menneskerettighederne i hren etc .
<P>
Denne hjreflj har stadig ikke indlevet sig i , at visse rettigheder er tilgodehavender hos samfundet , positive rettigheder , som for eksempel siden 1848 i Frankrig ; konomiske , sociale , kulturelle og kologiske rettigheder er menneskerettigheder .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mit indlg om immigrationen eller snarere om den mde , som visse politiske krfter - og desvrre visse regeringer - bruger immigrationen til indenrigspolitiske forml .
I Frankrig er Pasqua-loven og Debr-loven blevet konkrete eksempler herp .
P europisk plan placerer adskillige beslutninger alle immigranterne i en mistnksomhedstilstand og sigter mod at destabilisere dem .
Disse lovgivninger , der er vedtaget , eller som er under udarbejdelse , krnker de grundlggende menneskerettigheder .
<P>
I Paris svel som i Bruxelles og i Strasbourg m man afvise at anbringe sig p linje med Le Pen .
Man m holde op med at gre immigranterne til syndebukke for krisen med alle de racisistiske og fremmedhadske sidespor , som flger heraf .
At behandle en udlnding med mistnksomhed , det er at true hele det europiske samfund .
<P>
Lad os sige det med styrke : Det , der volder problemer , er ikke immigrationen , det er den sociale krise , det er den arbejdslshed , der skyldes gennemfrelsen af konomiske politikker baseret p lnkonkurrence og social udelukkelse . Med hensyn til skik og brug er der i det foreliggende tilflde en manglende evne til at tage hjde for de udviklinger samt den vilje , som nogle har til fortsat at diskriminere homoseksuelle og homoseksuelle par , der bringer gteskab og familie i fare .
Jeg hber , at de , der ikke nsker at stemme for denne betnkning , tnker over det , som Descartes sagde - og jeg vil slutte med dette citat :  Jeg godkender ikke , at man forsger at tage fejl ved at fylde sig med falske forestillinger . Da jeg kan se , at det er en strre fuldkommenhed at kende sandheden , selv om den ikke er til vores fordel , end at vre uvidende om den , m jeg derfor indrmme , at det er bedre at vre mindre glad og have flere kundskaber  .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , mine damer og herrer , nr det drejer sig om menneskerettighederne i Den Europiske Union , s tager de nationale flelsesmssige reaktioner pludselig over , endog p grundlag af devisen om ikke-indblanding i indre anliggender , et begreb , som jeg stadig husker meget godt som hjrnesten i de kommunistiske staters menneskerettighedspolitik .
Men Europa-Parlamentet blokeres af den europiske menneskerettighedskonvention som normativ og eksklusiv ramme for enhver diskussion om sikring eller krnkelse af disse rettigheder .
Dette er helt sikkert ikke formlet med den !
<P>
Denne politik skyldes to fejl . For det frste forpligter EU-traktatens artikel F , stk .
2 , os ikke kun til at overholde den europiske menneskerettighedskonvention , men ogs medlemsstaternes flles forfatningsmssige traditioner , hvori ogs det sociale og kulturelle grundlag for menneskerettighederne er indeholdt og er udformet meget omfattende , men i alle forfatninger ikke s restriktivt , hr . Nassauer , som i Forbundsrepublikken Tysklands grundlov .
<P>
For det andet er vi ikke Den Europiske Menneskerettighedsdomstol og frer ingen sager , som naturligvis kun kunne finde sted ved domstolene .
Her drejer det sig om en betnkning , hvor man naturligvis skal tage udgangspunkt i fortolkningen af menneskerettighederne i FN-erklringer , konventionen om sociale og kulturelle rettigheder , konventionen om barnets rettigheder og endelig hele Den Europiske Unions egen lovgivning om ikke-diskriminering . Dvs. alt det , som Helsinki-dokumenterne og Paris-charteret kalder den  menneskelige dimension  .
Det er jo en del af EU-medlemslandenes flles retsanskuelser .
Hvordan kan man egentlig ignorere det !
<P>
Betnkningen om menneskerettighedssituationen i Den Europiske Union har ikke til forml at fastholde fortolkningen og praksis i forbindelse med menneskerettighederne p det , der var gldende i 1950 , men at foretage en ajourfring p baggrund af de helt andre betingelser i vor tid .
<P>
Efter at Rdet lige har leveret et ynkeligt eksempel p svagheden ved Den Europiske Unions menneskerettighedspolitik , br Parlamentet tage sig sammen og ikke kun vise den europiske offentlighed , at der findes tilstrkkeligt mange europere , som nsker at rette op p denne svaghed .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Fru formand , rede kolleger , det er godt , at vi her i dag drfter menneskerettighedssituationen i Den Europiske Union .
Fru Roth slr med rette til lyd for afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling begrundet i race , kn , seksuel identitet , religion , overbevisning , alder , handicap og gr gldende , at menneskerettighederne er et hele , der ikke kan deles .
Det er efter min mening ogs med rette , hun slr til lyd for at disse rettigheder udvides til ogs at omfatte sociale rettigheder , miljrettigheder , retten til sundhed .
Alligevel mener jeg , at der mangler noget i hendes glimrende betnkning .
<P>
Retten til egen kultur , retten til uhindret at kunne opleve sin egen kultur . Sproglig mangfoldighed er en del af Den Europiske Unions rige patrimonium , og samfund br have ret til fuldt ud at kunne ytre sig kulturelt og skal ogs kunne gre brug af denne ret under europisk beskyttelse .
Den Europiske Union er p det punkt kommet et godt skridt videre .
Der findes et EU-budget til sttte for skaldte mindretalsssprog og -kulturer . Et skridt videre ville have vret de femten medlemsstaters underskrivelse af det europiske charter for regionale eller mindretalssprog .
Ogs det er grundlggende rettigheder , og jeg beklager dybt , at to af Den Europiske Unions medlemsstater ikke er i stand til at underskrive dette charter .
Det er efter min mening en virkelig grundlggende mangel i vore bestrbelser for enhed gennem anerkendelse af mangfoldighed .
Frst efter at ogs denne mangfoldighed fr lov til at trives menneskevrdigt , vil vi kunne opn en gte , solid Europisk Union .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Fru formand , fra denne side i Parlamentet flger vi med en vis morskab hjre-venstre klften med hensyn til den mere eller mindre elastiske definition af menneskerettighederne .
<P>
Men vi mener , at det , inden der skabes nye rettigheder , er ndvendigt frst at srge for , at de grundlggende rettigheder overholdes , dvs. frst ytringsfriheden , herunder for dem , der ikke tnker som Dem , herunder for dem , der ikke tnker som den dominerende kulturelle eller politiske magt .
For i virkeligheden er det frst for de politiske mindretal , at man skal give friheder og forsvare dem .
<P>
Ret til ytringsfrihed , ogs ret til forsamlingsfrihed , herunder for dem , der er i opposition til magten , herunder for de mennesker , der forsamles for at sige ting , der ikke behager Dem , eller som ikke passer de dominerende flertal .
<P>
Endelig er menneskerettighederne ogs retten til frie valg og retten til frie fagforeninger .
Og ud fra dette synspunkt er der i Frankrig meget uheldige tilstande med hensyn til at danne frie fagforeninger , da det kun er muligt for arbejderne at stille op til faglige valg , hvis de tilhrer de fagforeninger , der er behrigt godkendt og behrigt begrnset af loven .
Det er ikke muligt at danne nye fagforeninger , det er ikke muligt frit at stille op i Frankrig til fagforeningsvalg og faglige valg , og det er klart en meget alvorlig krnkelse af menneskerettighederne .
<P>
Denne krnkelse er blevet styrket af Perben-loven , der begrnser de friheder , der endnu eksisterede i offentlige hverv p dette omrde .
Denne frihed er ogs begrnset af et antal retslige beslutninger , der er truffet af nogle dommere , der blindt adlyder ordrer fra myndighederne , og som har frt til et forbud mod et vist antal nationale fagforeninger , navnlig fagforeningen Force nationale-transport en commun , der havde til hensigt at muliggre en reprsentation af frie arbejdere p transportomrdet .
<P>
Ja det er rigtigt , at man skal forsvare menneskerettighederne i Europa , men man skal frst forsvare de grundlggende rettigheder : Retten til frie valg , fagforeningsfrihed , ytringsfrihed , talefrihed og forsamlingsfrihed .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Fru formand , ogs jeg vil rose fr . Roth for hendes fremragende betnkning .
Jeg synes , den tilfjer en politisk og social dimension til menneskerettighederne , som harmonerer med den europiske udvikling p omrdet : vi er kommet et skridt lngere end det menneskerettighedsbegreb , der blev udformet under den franske revolution .
<P>
For et r siden sendte jeg en skrivelse til den nye grske forsvarsminister , Akis Tsohatzopoulos , hvor jeg under henvisning til Europa-Parlamentets beslutninger og bekymringer anmodede ham om at regulere sprgsmlet om ngtelse af militrtjeneste af samvittighedsgrunde .
Det er mig en glde i dag at kunne fortlle Parlamentet , at der nu er stillet et lovforslag , der indfrer alternativ militrtjeneste , sledes at der vil komme en endelig lsning p det problem , som i s mange r har generet bde Europa-Parlamentet og mange af os grkere .
<P>
Vi har stillet et ndringsforslag sammen med fr. d ' Ancona , og jeg hber , det vil f fr . Roths samtykke og blive vedtaget , for dette er et lidt tvivlsomt sprgsml for Grkenlands vedkommende , eftersom det er det eneste medlemsland , der ikke har flles grnser med et andet land i Den Europiske Union , og iflge vor forfatning er militrtjeneste obligatorisk for alle grkere .
Jeg hber , at denne ndring bde vil overholde forfatningen - der foreskriver obligatorisk militrtjeneste - og samtidig give alle modstandere af vbnet militrtjeneste mulighed for at tjene deres land uden at komme i konflikt med deres samvittighed .
<P>
Jeg vil desuden gerne understrege , at den grske forfatning efter militrjuntaens fald i Grkenland i 1974 , efter vore ulykkelige erfaringer med diktaturet , faktisk er meget avanceret .
Dette indebrer , at den naturligvis stadfster alle borgeres forenings- og forsamlingsfrihed , og det glder bde minoriteter og ikke-minoriteter .
Det m skyldes misinformation , at denne bestemmelse har sneget sig ind i punkt 47 i fr . Roths betnkning , for den grske forfatning stadfster faktisk denne frihed .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , den foreliggende menneskerettighedsbetnkning flger egentlig traditionen fra de forlbne r .
Det er absolut ingen betnkning om respekten for menneskerettighederne i Unionen , som det hedder i betnkningens titel , det er derimod , hvis man sammenligner den med de andre betnkninger , igen et forsg fra socialister , De Grnne , venstreorienterede , liberale osv. p under dkke af menneskerettighederne at gre ideologiske holdninger tilgngelige for Parlamentet og en bred offentlighed , som man ellers ikke kan diskutere i denne bredde .
<P>
For os er en menneskerettighedsbetnkning ganske enkelt for vrdifuld , er menneskerettighederne ganske enkelt for vrdifulde til her ogs at blive misbrugt som tumleplads for ideologiske diskussioner .
Derfor har vi i Det Europiske Folkeparti arbejdet for , at vi vender tilbage til en diskussion om konkrete krnkelser af menneskerettighederne , at vi pviser dette helt klart , fordmmer krnkelsen og gr alt for , at der i Unionen , sfremt der finder krnkelser af menneskerettighederne sted , ikke lngere kan finde nogen sted i fremtiden .
<P>
I Roth-betnkningen , som i de tidligere betnkninger , behandles alt det , som er meget dyrebart .
Sledes krves retten til sundhed p samme mde som retten til social sikkerhed og et sundt milj .
Det skal ogs diskuteres , men det skal diskuteres i de kompetente organer , dvs. i de kompetence udvalg og ikke under dkke af menneskerettighederne .
<P>
Hvis alle tror , at det er ndvendigt at sige noget om ethvert sprgsml , risikerer vi p et eller andet tidspunkt at blive stemplet som snakkeklub i offentligheden !
Jeg gr ind for , at man de steder , hvor kompetencerne findes , ogs diskuterer det kompetent .
Vi risikerer , at Parlamentet kommer i miskredit .
Nr man ser , at der udtrykkes bekymring over de tungtvejende og utilladelige krnkelser af menneskerettighederne , over drlige fngselsvilkr , over indskrnkningen af de grundlggende rettigheder og de grundlggende friheder , at der udtrykkes forfrdelse over tortur og en grusom og umenneskelig behandling , som endog kan have dden til flge , s tror man rent faktisk ikke , at man befinder sig i Den Europiske Union , men derimod i Burundi eller Zaire .
Man br igen f begge ben ned p jorden , nr man behandler menneskerettighederne , og man br ikke behve at sprge sig selv , hvor man egentlig lever .
<P>
Det , jeg nsker , og det , som vi ogs nsker i Det Europiske Folkeparti , er , at man vender tilbage til rettigheder , der kan indbringes for en domstol , til en diskussion af konkrete krnkelser af menneskerettighederne og til et krav om overholdelse af menneskerettighederne i de tilflde , hvor de er blevet krnket .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Fru formand , man kunne forvente intet mindre af en person som fru Roth , som jeg anser for at vre en usdvanlig person .
Fru Roth har udarbejdet en betnkning , der indeholder en rkke punkter , som nogle medlemmer er forbeholdne over for .
Alligevel m jeg sige , at generelt set tilskynder denne betnknings tyngdepunkt mig til at stemme for den .
<P>
Jeg vil f.eks. nvne henvisningerne til behandlingen af fngslede og beskyttelsen af brn .
At udtale sig om ddshjlp er ikke Europa-Parlamentets opgave .
Den manglende hensyntagen til voldsofre er der i et vist omfang blevet rettet op p via de ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget .
Men der skal gres meget mere for voldsofre .
<P>
Selv om jeg fuldt ud gr ind for en prioritering af oprettelsen af institutioner , hvor dende kan f lindrende pleje , sledes at de kan d med vrdighed , mener jeg ikke , at det flsomme sprgsml om ddshjlp er noget , som Europa-Parlamentet br beskftige sig med .
<P>
Der er en berettiget kritik i betnkningen af anvendelsen af vold , umenneskelig , grusom eller nedvrdigende behandling eller straf , som varetgtsfngslede er udsat for fra sikkerhedskrfter eller fngselspersonale .
De , der gr sig skyldige i sdanne krnkelser , br ikke slippe uden straf .
Fngslet i Belmarsh i England , som jeg besgte for nylig , er i realiteten et betonfngsel , hvor fngslede holdes indesprret i lange periode .
Kvinder , der er fngslet alle steder i Fllesskabet , skal behandles ordentligt og med vrdighed .
<P>
Jeg vil gerne takke Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , og navnlig dets formand , Hedy d ' Ancona , for at acceptere mit ndringsforslag om , at der skal stilles egnede faciliteter til rdighed for fngslede gravide .
Jeg glder mig over , at fru d ' Ancona ptnker at besge fngslet i Holloway .
Den mde , som Roisn McAliskey , en ikke-domfldt og gravid fngslet , er blevet behandlet p i fngslet i Holloway er skandals .
I marts skrev avisen The Guardian , at fr . McAliskeys sag viser , at fngslede , som venter p at f behandlet en udleverings- eller deportationssag , kan opleve , at de bliver behandlet vrre end dem , der er blevet domfldt .
Ogs iflge The Guardian har den tyske regering lovet fr . McAliskey , at hun , hvis hun udvises , vil kunne tage sit barn med sig .
Jeg til gerne takke den tyske regering og de tyske parlamentsmedlemmer for deres forstelse for dette srlige tilflde og for deres sttte til min kamp for en behrig behandling af indsatte i engelske fngsler .
<SPEAKER ID=38 NAME="Dybkjr">
Fru formand , jeg vil gerne gennem to eksempler illustrere , at betnkningen efter min opfattelse ikke er reprsentativ og yderligere for generel .
<P>
1 ) Danmark er nvnt flere gange , medens andre lande drligt nok optrder .
Jeg vil ikke fortie situationen i Danmark , men det er ganske enkelt et totalt fordrejet billede af Danmark i forhold til de vrige lande i Unionen .
Men det skyldes mske , at vi ikke har en reprsentant i udvalget og derfor kan blive prygelknabe .
F.eks. er punkt 159 direkte forkert og punkt 33 misvisende .
<P>
2 ) Skal man have milj med i disse rsberetninger , m man fremhve konkrete overtrdelser af miljlovgivningen og ikke fremkomme med generelle hensigtserklringer .
<P>
Konkluderende , fru formand , m jeg sige , at betnkningen ikke opfylder sit forml , er uegnet udadtil , og jeg skal opfordre til , at fremtidige betnkninger bliver kortere , mere prcise og mere retvisende .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , vi vil stemme for fr . Roths betnkning , fordi den er fyldestgrende , rlig , modig og objektiv .
En anden grund til , at vi vil stemme for den , er at vi har set , hvordan den under forhandlingen her i Parlamentet er blevet angrebet fra flere sider .
<P>
Men vi vil ogs stemme for den , fordi den for det frste lgger s stor vgt p , at Fllesskabet selv m respektere menneskerettighederne til punkt og prikke , hvis det vil have trovrdighed .
Og dette er ikke tilfldet , nr racismen raser i nogle af Fllesskabets mest fremtrdende lande , og nr fremmedhadet nr hjdepunkter , som vi s det for nylig i episoden med det skib , der sank i Adriaterhavet med albanske flygtninge , kvinder og brn , om bord .
<P>
Endvidere vil vi stemme for den , fordi den i et af punkterne taler konkret om retten til et arbejde og til et liv som en grundlggende rettighed , hvilket heller ikke overholdes i Fllesskabet med 25 millioner arbejdslse , 50 millioner , der lever p sultegrnsen , og lige s mange hjemlse .
<P>
Og endelig vil vi stemme for den , fordi den fastholder , at naturen og miljet br respekteres fuldt ud .
Dette er heller ikke tilfldet , da naturen krnkes i Fllesskabet bde i forbindelse med kogalskab og med det genetisk modificerede majs , som vi talte om i gr , samt med det atomaffald , som fremtrdende EU-lande fortstter med at producere og deponere forskellige steder i udkanten af Det Europiske Fllesskab eller helt uden for dette .
<P>
Men vi vil ogs stemme for den , fordi den indeholder punkter , der kritiserer den grske politik p dette omrde - hvilke forbehold man end mtte have over for denne kritik - og vi finder kritikken meget nyttig for vort fdreland .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , mine damer og herrer , lad os da betragte sagen ud fra en bred politisk synsvinkel og ikke fagjuridisk opsplittet .
Det drejer sig egentlig om den samme frihed for alle mennesker som levende vsener .
Vi indnder den samme luft , vi drikker det samme vand , har Antifon sagt , sofisten , der som den frste formulerede ideen om den samme frihed .
Oplysningstidens tnkere fornyede det , og det drejede sig aldrig kun om abstrakte retssubjekter , kun om private ejere , men derimod om konkrete , legemlige , historiske , samfundsmssige levende vsener .
Dvs. at den opsplitning , der foretages her , er kunstig .
Den er senere blevet opfundet .
Vi skal udvikle en politik for menneske- og borgerrettigheder , som Etienne Balibar gang p gang har tilkendegivet i sine seneste publikationer .
<P>
Lad os da omsider i fllesskab forst , at menneske- og borgerrettighedspolitikken udgr den centrale europiske arv , som er bestemmende for et Europa , der nsker at yde sit specifikke , positive , konstruktive bidrag til udviklingen af den menneskelige civilisation !
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , en betnkning , der gr ind for respekten for menneskerettighederne , burde egentlig vre uproblematisk .
Men den foreliggende betnkning kan alene p grund af sit omfang egentlig ikke behandles i detaljer .
Jeg er derfor , foruden en generel kritik af de uklare konturer af menneskerettighederne i betnkningen og de allerede fremfrte kritikpunkter , ndt til at koncentrere mig om et specifikt sprgsml , og det forsteligt nok om punkt 146 , som angriber de strigske bestemmelser vedrrende minimumsalderen .
Dette opfatter jeg , trods folkeretlige overvejelser , for at vre en uberettiget indblanding i den strigske lovgivningskompetence .
Mske er vi strigere i det hele taget noget flsomme over for tyske forslag i denne henseende .
<P>
Men kritikken er heller ikke sagligt berettiget .
De strigske parlamentarikere kom efter meget udfrlige og kontroversielle drftelser i forbindelse med ndringen af straffeloven i 1996 , efter hringer af eksperter og under hensyntagen til alle argumenter til det resultat , at beskyttelsen af mindrerige skal tillgges stor betydning .
<P>
Nr det siges i betnkningens punkt 54 , at den manglende overholdelse af etableringsfriheden har medfrt , at borgerne har mistet tilliden til Unionen , s siger jeg til Dem , at tabet af tillid er meget strre , hvis borgeren fr det indtryk , at de der oppe i Bruxelles - sdan kaldes det altid - ganske enkelt nsker at feje demokratisk vedtagne love af bordet .
Det er det , som borgerne egentlig finder betnkeligt .
Derved bliver sttten til subsidiaritetsprincippet ogs utrovrdig .
<P>
Jeg har i rtier vret kriminaldommer og er desuden far til en kngt p 14 r .
Ud fra begge synsvinkler kan jeg fortlle Dem , at jeg er overbevist om , at den gang p gang fremfrte pstand om , at en homoseksuel identitet er genetisk forprogrammeret , ikke udelukkende passer .
I hvor hj grad unge mnd ligger under for pvirkninger , hvor ufrdige de er , det ved vel enhver , der har et sdant eksemplar derhjemme .
Den tolerance over for homoseksuelle , der krves i betnkningen , drages overhovedet ikke i tvivl , men tolerance skal ogs omfatte forstelse for de borgere , som nsker at beskytte deres unge snner .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Fru formand , jeg komplimenterer fru Roth for en fremragende betnkning , og jeg finder det meget trist , at de hjreorienterede og dem til hjre for midten har indtaget den holdning , som de synes at have indtaget for nogle r siden med Newman-betnkningen .
<P>
Vi i den fremskridtsvenlige side af Parlamentet forstr den enkeltes rettigheder som vrende opnet i fllesskab .
Kvinder havde ikke opnet stemmeret , hvis der ikke havde vret en flles aktion med suffragettebevgelsen .
Fagforeningerne var aldrig blevet anerkendt , hvis mennesker ikke havde sluttet sig sammen for at sikre deres anerkendelse .
Og derfor er vor erfaring en anden end de hjreorienteredes , og det er grunden til , at vi mener , at kollektive rettigheder er lige s vigtige som individuelle , selv om vi erkender og forstr sidstnvnte i relation til denne betnkning .
<P>
M jeg , selv om hr . Nassauer ikke er her , minde ham om , at titlen p denne betnkning jo er menneskerettigheder i Den Europiske Union og ikke menneskerettigheder i hele verden .
<P>
Lad mig , nr jeg har sagt , at jeg mener , at de individuelle rettigheder kan erhverves i fllesskab , pege p det relevante i punkt 53-59 , som vedrrer retten til fri bevgelighed for EU-borgerne .
<P>
Jeg mener ikke , at Schengen-aftalen fjerner medlemsstaternes forpligtelse til at overholde traktatens artikel 7 A , men den anvendes p den mde , og den omstndighed , at en rkke stater har indget Schengen-aftalen , ger ikke borgernes grundlggende rettighed til at bevge sig frit i Den Europiske Union .
Dette er srdeles beklageligt , eftersom kun et begrnset antal stater har undertegnet Schengen-aftalen , og den individuelle ret til fri bevgelighed er derfor ikke engang garanteret i fllesskab .
Det er grunden til , at jeg sttter punkt 53-59 , og den fri bevgelighed er absolut en menneskerettighed , som er af afgrende betydning ikke kun for borgeren , men ogs for Den Europiske Unions funktion .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Fru formand , Europa-Parlamentet vil skabe sig en international trone som garant for demokratiet i verden uden dog at have beskikket sit eget hus .
Dets udtalelser og proklamationer , der bygger p indiskutable demokratiske grundlag , gr tabt , og dette glder ogs dets fordmmelser , betragtninger , beklagelser , bekymringer , indignation , konstateringer og dets fremsttelse af utallige velmenende opfordringer , der gentages systematisk i kommentarerne til de store sociale spndinger , der daglig kommer til udtryk gennem de sdvanlige presseagenturer .
<P>
Det er nu kommet p mode at beskylde Unionens befolkninger for egoisme i forbindelse med enhver social spnding , der viser sig i Europa og i hele verden , og man anerkender dem ikke for deres store ofre og enorme indsats p det produktive omrde .
Alt for mange gange falder regeringernes og storkapitalens ansvar tilbage p folk i Unionen .
Ordfreren citerer rettigheder og principper , der betragtes som hellige , og som Unionen ikke kan sidde overhrig , ogs fordi den m krve rollen som international garant for menneskerettighederne for at maskere de store kbmnds virkelige antidemokratiske Europa .
I betnkningen tales der om arbejdernes og de sm virksomheders Europa , men disses rettigheder trdes hver dag under fode af tyngende lovgivning , nr man ikke taler om ret til selvbestemmelse for befolkningerne i Unionen og de daglige uretfrdigheder , der begs mod befolkningerne p Sardinien og Korsika , i Po-deltaet , i Irland og Skotland og mange andre , hvis krav om frihed systematisk tilsidesttes og kaldes egoistiske .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , mine komplimenter til fru Roth .
<P>
Vi er mange i Parlamentet , der jvnligt beskftiger os med menneskerettigheder i verden .
Vi taler om tvangsarbejde og brnearbejde i forskellige dele af Asien , og vi fordmmer det med rette .
<P>
I dag , hvor vi samler vor opmrksomhed om menneskerettighederne i Europa , vil jeg opfordre Dem til at se p n gruppe i vort samfund i Europa , for hvem situationen ikke er bedre end alle mulige andre steder i verden : Jeg taler her om kvinder .
Vi , dvs . 50 % af os , har ikke ret til at g p gaderne i sikkerhed .
Endvidere udgr eksistensen af fattigdom og arbejdslshed i hele Unionen vedvarende overtrdelser af de grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Her opfordrer jeg til , at man sttter udarbejdelsen af et bindende juridisk virkemiddel , som indfrer minimumsgarantier med hensyn til indkomst , social beskyttelse , lgebehandling og bolig , og de ldres behov skal helliges srlig opmrksomhed .
Afslutningsvis vil jeg gerne sttte det krav , der fremsttes i betnkningen , nemlig at medlemsstaterne anerkender rettighederne og behovene blandt nomadebefolkningerne , navnlig med hensyn til bolig , lgebehandling og uddannelse .
Indtil vi anerkender disse srlige rettigheder , har vi ikke den moralske bemyndigelse til at kritisere andre andetsteds i verden .
<SPEAKER ID=45 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , det var ikke s underligt , at det rede medlem Dell ' Alba i et lille indlg til proceduren ved denne forhandlings begyndelse rejste sprgsmlet om , hvorvidt Kommissionen skulle inddrages i denne forhandling , da Kommissionen ikke har formel kompetence med hensyn til disse menneskerettighedssituationer inden for Unionen .
Jeg har fuld forstelse for denne bemrkning . Ikke desto mindre er jeg taknemmelig for at f mulighed for at hre p de forskellige indlg , som jo har vist , hvor utrolig kompliceret og hvor vanskeligt det er at n frem til enstemmige udtalelser med hensyn til menneskerettighedssituationen i Den Europiske Union .
Navnlig er det vanskeligt at afgrnse omrdet , og at n til enighed om , hvorvidt det ved bestemte nsker drejer sig om nsker eller om faktisk drlige forhold , der p grundlag af de grundlggende frihedsrettigheder i de internationale konventioner br anklages .
<P>
Hr. formand , Kommissionen har fuld forstelse for , at det er ualmindelig svrt at sondre mellem disse ting . Samtidig vil jeg tillade mig at bemrke , at vi i de tilflde , hvor Kommissionen er associeret med medlemsstaterne , med medlemsstaternes regeringer i udenrigspolitikken , hvilket ogs omfatter Unionens eksterne menneskerettighedspolitik , stter ualmindelig stor pris p ogs at vre part i en intern debat , som i Kommissionens jne jo frst og fremmest har til forml at ve selvkritik og at skue indad i Unionen med henblik p en gelse af den eksterne menneskerettighedspolitiks trovrdighed .
Gang p gang foreholdes vi jo i den internationale arena , at vi ganske vist er villige til strkt at kritisere adskillige lande p grund af manglende respekt for menneskerettighederne , medens situationen internt , i medlemsstaterne , skulle lade en del tilbage at nske .
I den forstand vil jeg mene , at en forhandling som denne , som udadtil signalerer en vis vilje til at ve selvkritik inden for Unionen , skal vurderes meget positivt .
<P>
Hr. formand , i betragtning af den begrnsede tid , jeg har til rdighed , m det vre mig tilladt at fremstte en enkelt bemrkning med hensyn til , hvorvidt Kommissionen spiller en aktiv rolle inden for beskyttelse af og bidrag til beskyttelse af grundlggende frihedsrettigheder i Unionen .
Her tnker jeg eksempelvis - som allerede nvnt af et par rede medlemmer her til formiddag - p det yderst vigtige emne ligebehandling af mnd og kvinder . Det er et grundlggende retsprincip og denne ligebehandling er efter vor mening ligeledes et led i demokratisk borgerskab .
Det er ogs af den grund , at Kommissionen , jeg vil mene i den udtalelse , Kommissionen i sin tid har afgivet med henblik p forberedelse af regeringskonferencen , har fremsat forslag vedrrende ligebehandling af mnd og kvinder . Her tnker jeg p forslaget , p henstillingen om at gre princippet om lighed mellem mnd og kvinder til en unionsopgave .
Jeg henviser til forslaget om at indfre forbud mod forskelsbehandling begrundet i kn i en ny ikke-forskelsbehandlingsklausul , idet lighed er n af de grundlggende rettigheder .
Jeg tnker ogs p , hvad Kommissionen tidligere har bemrket og henstillet med hensyn til samme vederlag for arbejde af samme vrdi og ligebehandling med hensyn til arbejde og erhverv .
<P>
Ligeledes tnker jeg p Kommissionens rolle ved bekmpelsen af racisme og fremmedhad .
Og var det ikke ogs Kommissionen , der foreslog officielt at erklre 1997 for Det Europiske r mod Racisme ?
Vi betragter det faktisk som en milepl for Den Europiske Union , idet Fllesskabets institutioner for frste gang er blevet enige om at trffe konkrete foranstaltninger med henblik p en reel bekmpelse af racisme inden for Unionens eksisterende institutionelle rammer .
Det er for os at se et positivt signal .
Det Europiske r mod Racisme er selvsagt kun et led i den generelle strategi til bekmpelse af racisme , og siden topmdet i Cannes er der p det omrde helt afgjort gjort fremskridt .
Det er mit hb , at der inden for en ikke for fjern fremtid kan oprettes et europisk overvgningscenter for racisme og fremmedhad .
<P>
Endelig har Kommissionen i sin udtalelse til regeringskonferencen givet udtryk for , at regeringskonferencen burde optage bestemmelser i traktaten , der forbyder enhver form for forskelsbehandling og fordmmer racisme og fremmedhad .
<P>
Et andet element . De elementer i den sociale sikkerhed , der direkte sigter p forebyggelse af fattigdom og marginalisering , henhrer selvsagt fortsat under medlemsstaternes ansvarsomrde .
Siden 70 ' erne er der p fllesskabsniveau ivrksat en del tiltag med henblik p bekmpelse af fattigdom og social udstdelse .
<P>
Et andet vigtigt emne er foranstaltninger til bekmpelse af handel med mennesker og brn og seksuel udnyttelse af brn .
Rdet vedtog den 26. januar 1997 en flles aktion med henblik p at gre visse former for adfrd strafbare og p at fremme det retslige samarbejde p dette omrde .
Den omtalte adfrd omfatter blandt andet udnyttelse af brn med henblik p fremstilling , salg , formidling eller andre former for handel med denne type materialer samt besiddelse af denne type materialer .
<P>
Hr. formand , jeg afrunder .
Beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og de grundlggende friheder er opgaver , der ganske rigtig frst og fremmest henhrer under hver medlemsstats ansvarsomrde . Det er dog samtidig opgaver , der er hele det internationale samfund vedkommende , og aktionerne vil jo vre det mere effektive , nr alle dette internationale samfunds medlemmer , alle organisationer , alle institutioner , herunder ogs Unionens , gr en indsats .
<P>
Jeg vil slutte med i hvert fald at sige tak til fru Roth for udtalelsen , navnlig for de gevaldige anstrengelser , hun har udfoldet i sit forsg p ogs i r at fremlgge en betnkning , selvom man endnu ikke er blevet helt enige om den .
Ikke desto mindre hber jeg , at der atter er skabt et fundament , p basis af hvilket vi nste r igen vil kunne afholde en meget konstruktiv forhandling om dette ualmindelig vigtige emne .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Overvgningscenter for racisme og fremmedhad
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0110 / 97 ) af Ford for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om oprettelse af et europisk overvgningscenter for racisme og fremmedhad ( KOM ( 96 ) 0615 - C4-0070 / 97-96 / 0298 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=48 NAME="Ford">
Hr. formand , jeg har lige talt med hr . Caccavale .
Betnkningen foreligger nu p alle sprog .
Men jeg har stillet et ndringsforslag , som endnu ikke foreligger , hvorfor jeg accepterer afgrelsen om , at vi stemmer i morgen , selv om det vil give mig visse problemer .
<P>
Jeg har i nsten 20 r nu talt om emnet racisme og fascisme , fremmedhad og antisemitisme .
Jeg var i perioden 1984-1986 formand for et undersgelsesudvalg om den stigende racisme og fascisme i Europa .
Jeg var i perioden 1989-1990 ordfrer for et andet undersgelsesudvalg om racisme og fremmedhad .
Jeg har som led i utallige uopsttelige forhandlinger talt om sprgsml lige fra hjreorienterede terroristers bombning af toge i Italien til rdslerne i forbindelse med vanhelligelsen af den jdiske kirkegrd i Carpentras .
Endvidere har jeg ved en rkke lejligheder deltaget i de rlige forhandlinger om racisme .
<P>
Men dagen i dag sker der noget for frste gang .
For frste gang behandler vi rent faktisk en teknisk betnkning fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender med en udtalelse fra Budgetudvalget om et velfunderet forslag med henblik p at tage fat p sprgsmlet om racisme og fremmedhad .
Dette er en betnkning om et forslag til Rdets forordning om oprettelse af et europisk overvgningscenter for racisme og fremmedhad .
Dette forslag fra Rdet kom oprindeligt fra afdde Franois Mitterrand og Helmut Kohl , som p topmdet p Korfu i juni 1994 nedsatte en rdgivende kommission bestende af reprsentanter for 15 medlemsstater plus Kommissionen , Europardet samt hr . Oostlander og mig fra Parlamentet , som skulle se nrmere p problemerne med hensyn til at tackle racisme og fremmedhad .
<P>
Efter fire rapporter , hvori behovet for et sdant center var skitseret , og efter at Det Europiske Rd i Cannes og Madrid havde anmodet det om at udfre et sdant arbejde , opnede Rdet efter rapporten fra den rdgivende kommission i princippet enighed og anmodede om en yderligere undersgelse .
Denne blev foretaget , og Det Europiske Rd i Firenze fik forelagt et udfrligt forslag .
Undersgelsen blev godkendt , og den rdgivende kommission fik plagt at fortstte sit arbejde .
P Det Europiske Rd i Dublin blev det bekrftet , at Rdet hurtigst muligt nskede at viderefre det , og det nskede , at et sdant center blev igangsat p Det Europiske Rd i Amsterdam .
<P>
I Europa-Parlamentet sttter vi fuldt ud princippet om et sdant overvgningscenter og har vist det i en rkke beslutninger .
Men vi har nogle f forbehold og bemrkninger .
For det frste nsker Europa-Parlamentet ikke et kontor , der kun udarbejder en kedelig , tr rsrapport , som indeholder en lang rkke tal over racistiske hndelser eller endog racistiske angreb .
Det , vi nsker , er en institution , som er i stand til at finde frem til og inddrage lokale , regionale , nationale og internationale ressourcer , som allerede findes i hele Den Europiske Union og uden for , navnlig ved at udnytte Europardets erfaringer , som med stor succes sidste r gennemfrte sin kampagne under mottoet  Alle er forskellige , alle er lige  .
Vi nsker at inddrage disse med henblik p at dokumentere de bedste praktiske metoder til at forebygge og bekmpe racisme og fremmedhad og katalogisere henstillinger til lokale , regionale og nationale myndigheder og ogs til Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
<P>
Det forklarer de ndringsforslag , vi har stillet - nr .
1-7 . Jeg vil navnlig gre Dem opmrksom p ndringsforslag nr .
6 g ) . Heri er anfrt etablering og koordinering af et europisk informationsnet for racisme og fremmedhad , som inddrager specialiserede centre p regionalt , nationalt og internationalt plan med henblik p at kunne opstille flles kriterier og tilvejebringe sammenlignelige data .
Jeg vil ogs nvne ndringsforslag nr . 6 e ) , hvori det hedder , at centret skal udarbejde konklusioner og henstillinger til Fllesskabet og medlemsstaterne , hovedsagelig p begring af Europa-Parlamentet , Rdet eller Kommissionen .
ndringsforslag nr . 7 vedrrer de oplysninger og data , der skal indsamles , navnlig med hensyn til forebyggende foranstaltninger og aktionsmidler .
Hr . Oostlander har ogs stillet et nyt ndringsforslag , hvori vi anmodes om at undersge sprgsmlet om religionsfrihed og racisme , navnlig med hensyn til sprgsmlet om  islamfobi  .
<P>
I ndringsforslag nr . 14 anmodes der om , at vi fr en reprsentant i forretningsudvalget fra Europa-Parlamentet , ikke et medlem , men en person , som er udpeget af Europa-Parlamentet .
ndringsforslag nr . 17 vedrrer sprgsmlet om personale .
I vore ndringsforslag behandler vi to aspekter .
Det ene , at personalet br ansttes uden nogen forskelsbehandling p grund af nationalitet , race , religion eller hudfarve .
Det ville klart vre absurd at have et antiracistisk overvgningscenter , som udvede forskelsbehandling ved ansttelsen af personale .
<P>
Men hvad der i n forstand er vigtigere , anmoder vi om , at personalet fortrinsvis ansttes p midlertidige tidsbegrnsede kontrakter eller i form af udstationering .
Vi nsker , at dette bliver et samlingspunkt , centret i et net af ekspertise , som er baseret p de personer , der allerede er inddraget .
Vi nsker at undg problemerne i forbindelse med et for stort bureaukrati .
I ndringsforslag nr . 18 c ) nvnes muligheden for finansielle bidrag fra eksterne kilder .
En eller anden spurgte mig , hvor disse kommer fra .
Man kunne f.eks. se p Schweiz , hvor den schweiziske regering for nylig oprettede en fond til bekmpelse af racisme og til forskning i sprgsml vedrrende racisme , fremmedhad og antisemitisme .
<P>
Der er en rkke andre ndringsforslag fra Budgetudvalget .
Jeg er enig i dem , og det samme er Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
Hr . Tappin , der er ordfrer for udtalelsen , vil redegre nrmere for disse .
Der er dog en enkelt teknisk bemrkning , som jeg gerne vil fremstte .
ndringsforslag nr . 18 , sidste del af 4 c ) , erstattes af ndringsforslag nr .
18 , artikel 13 , 1 a ) nyt .
Dette er meget vigtigt . Det hedder , at uanset de i det flgende nvnte bestemmelser finder principperne og bestemmelserne for Fllesskabets indtgter og udgifter anvendelse .
Dette br glde over hele linjen .
<P>
Min sidste bemrkning er , at 1997 er ret mod Racisme . Meningen med det var , at det skulle vre en begyndelse , ikke en afslutning .
Det bliver en alvorlig skuffelse for de 12-14 mio tredjelandsstatsborgere og de 4 mio sorte europere , hvis dette skulle blive en afslutning . Der er forslag om traktatndringer med henblik p at lade racisme blive omfattet , men selv hvis disse vedtages i juni , vil det vare adskillige r , inden lovgivningen ivrksttes .
Overvgningscentret er symbolsk for udviklingen .
<P>
En enkelt medlemsstat har tilkendegivet , at den har problemer med artikel 235 , selv om Narkotikaovervgningscentret og Arbejdsmiljagenturet blev oprettet p samme grundlag .
Vi mener , at vore ndringsforslag vil gre det muligt at overvge racistisk chikane , det andet problem , som den pgldende medlemsstat har , og mit parti mener , at der ikke vil vre noget grundlggende problem med at godkende en sdan institution , hvis det skulle resultere i et regeringsskifte den 1. maj i Det Forenede Kongerige .
Jeg ser frem til , at Parlamentet vedtager denne betnkning , som vil resultere i , at et sdant overvgningscenter ivrksttes p Det Europiske Rd i Amsterdam i juli .
<SPEAKER ID=49 NAME="Tappin">
Hr. formand , Parlamentet har i mange r stttet kampen mod racisme .
Som kollegerne vil vre bekendt med , stttede Budgetudvalget sidste r en forhjelse af budgetposten til 8 mio ECU fra de 4 , 7 mio ECU , Kommissionen havde foreslet .
Hr . Ford har meget detaljeret redegjort for , hvorfor dette center br oprettes .
Vi sttter dette fuldt ud i Budgetudvalget .
Jeg vil blot tage et par sprgsml op , som hr . Ford kom ind p , men som egentlig har at gre med Kommissionen selv .
<P>
Med hensyn til de budgetmssige aspekter i forbindelse med dette center , er det de samme ting , der optager os , som i forbindelse med andre agenturer .
Der er stillet ndringsforslag med henblik p at sikre , at driften af det er i overensstemmelse med harmoniserede forordninger , herunder Parlamentets ret til at meddele decharge .
Vi er ikke rede til , hverken i Budgetudvalget eller i Parlamentet , at lade bestyrelsen meddele decharge .
Jeg vil nske , at Kommissionen ville acceptere dette argument , uden at vi vil skulle gennemg denne samme proces hver gang .
<P>
Vi nsker ogs , at Parlamentet i hjere grad bliver inddraget , og har anmodet om , at en reprsentant udpeget af Parlamentet er medlem af bestyrelsen .
Dette har Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender nu tilsluttet sig .
<P>
Det nste sprgsml er sprgsmlet om centrets midler .
Vi slr til lyd for , at centret oprettes i henhold til finansforordningens artikel 142 , og at centrets midler behandles som fllesskabsmidler og fremgr som sdanne af selve budgettet .
Men som hr . Ford kom ind p , kan dette center i givet fald have yderligere , ad hoc-midler til rdighed .
Det eneste , vi forlanger , er , at de personalemssige aspekter og arbejdsprogrammet i forbindelse med disse yderligere midler finansieres og holdes adskilt fra budgetposterne .
<P>
For s vidt angr fremtiden , nsker vi , nr organisationen er godt i gang , at vor budgetpost B3-4114 gradvis reduceres .
Men Budgetudvalget sttter oprettelsen af dette center inden for de generelle retningslinjer og forordninger , vi har fastsat for alle vore vrige centre og agenturer .
Vi sttter hr . Fords forslag .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , da hjreekstremismen i 1984 gjorde sin entr i Europa-Parlamentet , var det ansatsen til en rkke aktiviteter rettet mod bekmpelsen af racisme og fremmedhad .
Sammen med Kommissionen og Rdet har vi udmntet den europiske integrations allervigtigste aspekt , nemlig aldrig mere Auschwitz og retten til ligebehandling for alle , der retmssig opholder sig p Unionens omrde , i beslutninger , rlige forhandlinger samt oprettelsen af et vigtigt rdgivende udvalg under hr . Kahns formandskab .
<P>
Min gruppe hber inderligt , at tre af Kommissionens udtalelser i dette r mod Racisme , i dette r , hvor regeringskonferencen afsluttes , kan virkeliggres . For det frste optagelsen i Amsterdam-traktaten af en antidiskrimineringsartikel .
For det andet en adfrdskodeks for politiske partier , der skal udelukke , at hderlige partier af valgrelaterede grunde tilnrmer sig hjreekstremismens tankegods . For det tredje , formiddagens emne , et overvgningscenter for racisme .
<P>
Ligeledes hber vi , at Major-regeringen vil opgive dens blokade af overvgningscentret , idet argumentet gende ud p , at der ikke skulle vre noget retsgrundlag , er bde tyndt og uansvarligt .
Med lidt kreativitet kunne dette retsgrundlag udover ved artikel 235 ogs tilvejebringes ved anvendelse af andre artikler , eksempelvis artikel 6 , forbud mod al forskelsbehandling , der udves p grundlag af nationalitet . Eller artikel 49 , arbejdskraftens frie bevgelighed , artikel 160 om undervisningen , men navnlig artikel 213 , der tager sigte p undersgelser .
En kombination af 213 og 235 ville stte os i stand til hurtigst muligt at ivrkstte dette vigtige signal . Vi skal bruge alle forhndenvrende signaler for at vise , at vi tager bekmpelsen af racismen , antisemitismen og fremmedhadet alvorligt .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , oprettelsen af overvgningscentret er egentlig kronen p vrket for Kahnudvalget , rettet mod racisme og fremmedhad . Dette udvalg har inddraget Europa-Parlamentets bidrag s godt som muligt i de endelige forslag , det har udsendt .
Ordfreren , hr .
Ford , og jeg har arbejdet for , at EuropaParlamentet rent faktisk kan genfinde de ideer , det i en tidligere fase har udkastet . Det er godt , at vi har forsgt mest muligt at integrere alle disse forslag , der har vret fremsat i Kahn-udvalget , og at henvise til eksisterende EU-projekter og -programmer .
Vi har kendskab til en hel del i socialsektoren og i undervisnings- og kultursektoren . Det kan meget godt lade sig gre heri at optage racisme og fremmedhad som et integreret moment .
Det samme gr vi med ligebehandling af mnd og kvinder .
Det er blevet til en tradition altid at have det i tankerne , nr det glder programmer , der er tiltnkt borgerne i Europa .
<P>
Bekmpelsen af racisme og fremmedhad m under ingen omstndigheder foreg isoleret . Det skal vre en integreret helhed .
Kommissionens forslag har afstedkommet en del indvendinger i vort parlamentariske udvalg og ogs i vor gruppe ; i et glimrende samarbejde i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder er vi sammen med ordfreren og kolleger fra diverse partier uden nogen polarisering kommet til et fremragende resultat .
Jeg tror ikke p polarisering , for nu lige at referere til den foregende forhandling .
Det pudsige for os at se var , at EuropaKommissionen havde fremsat et forslag til oprettelse af en offentlig EU-institution , der har en NGO ' s autonome karakter .
Det er benbart kendetegnende for det , vi kalder et agentur . Og givetvis er ideen med et agentur da heller ikke s god igen , idet parlamentarisk kontrol med et agentur pr. definition er meget begrnset .
Vi nsker , at Europa-Kommissionen skal have et meget strre ansvar , og vi nsker , at Europa-Kommissionen skal have ledelsen og den politiske ledelse af det , der sker med overvgningscentret . Det forklarer vore ndringsforslag .
Vi nsker ligeledes , at behandlingen af sprgsml fra Parlamentet og fra Kommissionen skal have forrang i overvgningscentret .
Vi skal kontrollere budgettet og ikke bare sluge alt , bestyrelsen forelgger os til godkendelse eller til information . I denne sammenhng br Budgetudvalget have vor fulde sttte .
Det er egentlig uheldigt , at bestyrelsen er sammensat , som om der var tale om et mellemstatsligt rdgivende organ .
Det truer i virkeligheden centrets egen uafhngighed , og det sger vi s vidt muligt at undg .
<P>
Vi fremhver overvgningscentrets servicefunktion over for forskningsinstitutterne .
Der er et enormt budget p 6 millioner ECU , hvilket allerede har foruroliget visse organisationer ssom United .
Vi synes , at disse 6 millioner er passende , men at de br udnyttes maksimalt , og at bevillingerne alts navnlig ogs br anvendes til fremme af eksisterede forskningsinstitutters forskningsarbejde .
En optimal effekt er nskelig , ogs i lyset af , hvor vigtig bekmpelsen af racismen er .
Derfor ogs vort forslag , som gr ud p i centret at anstte udstationeret personale og personale fra relevante organisationer p basis af midlertidige kontrakter for at sikre en god gensidig gennemstrmning af ideer .
<P>
Hr. formand , samordning , harmonisering og fremme , det er overvgningscentrets fornemste opgaver . Vi hber , at det med ualmindelig stor succes kommer til at yde et bidrag til bekmpelsen af racisme og fremmedhad .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , fnomenerne racisme og fremmedhad , gamle svel som nye , er absolut forkastelige , dette er vi alle helt enige om .
Men , at man fortsat , sledes som det ogs er sket her i formiddag , vil lfte pegefingeren mod en del af de politiske grupper , i det foreliggende tilflde en gruppe p den yderste hjreflj , finder jeg forkert , ikke s meget fordi den yderste hjreflj ikke i visse tilflde udviser racisme og fremmedhad , men fordi jeg tror at denne mde at binde diskussionen p snarere vil fremme end hindre racismen og fremmedhadet . Jo mere man lfter pegefingeren mod dem , jo flere former for dette fnomen vil der opst i det skjulte .
<P>
Jeg mener endvidere , at tanken om dette overvgningscenter teoretisk set er rigtig , men at den i praksis endnu forekommer mig ret tget .
Jeg bruger denne betegnelse , fordi der desvrre stadig er tale om en dialektisk eksercits , der vil koste de europiske skatteydere mellem 6 og 7 millioner ECU - vil jeg erindre om - til forml , der er godt forklaret i betnkningen af Ford , som vi siger tak for hans engagement , nemlig forskningsarbejde , ad hoc-gruppearbejder , rsberetninger , beslutninger og henstillinger , ekspertmder , debatter , rundbordssamtaler og lignende mder og meget andet .
Kort og godt synes det hele mig at vre et teoretisk forehavende , der ofte sandsynligvis tillige er uden betydning .
Jeg mener , at den vsentligste grund til racisme og fremmedhad er uvidenhed og srlig mangel p gensidigt kendskab til hinanden , der er roden til mistanker og mistro .
Man m derfor finde konkrete anledninger til udveksling af viden og information , srlig blandt de unge . Dette er den rigtige mde at bekmpe racismen og fremmedhadet p .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , jeg er ked af at komme med en uharmonisk stemme til det , der sandsynligvis vil vre en stor harmoni , men jeg mener , at man gr i retning af inflation af et vist antal strukturer .
For at sige det hele , forekommer dette observatorium mig mske overfldigt .
Nr man kender kvaliteten af initiativet fra Europardet , hvis gster vi er her , og som har udfrt et betydeligt arbejde , som er sat under en skppe , nr det dog kunne have interesse i at vedrre hele vores kontinent , alle disse elementer provokerer vores forvirring .
<P>
Faktisk er den form for institution , der er valgt , nemlig et observatorium , en del af en bevgelse , der bestr i at akkumulere de strukturer , der risikerer at vre en overfldig gentagelse .
Dernst begunstiger den en opgivelse af det politiske og mere prcist den politiske aktion til fordel for en observatrrolle , der illustrerer den lidt blde konsensus , som Parlamentet er godt bekendt med .
Endelig viser den sig som et alternativ til de borgeraktioner , som sammenslutningerne mangedobler p Unionens territorium , og som forekommer mig vigtigere .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , den foreliggende racisme- eller anti-racismebetnkning fra vor kollega Ford , endnu n i en lang rkke , handler denne her gang alts om oprettelse af et skaldt europisk overvgningscenter for racisme .
Dette nye stykke legetj kommer sknsmssigt til at koste de europiske skatteydere en seks-syv millioner ECU om ret , hvilket kommer oven i de otte millioner ECU , som i indevrende r allerede sttes over styr til et skaldt Europisk r mod Racisme .
Man pberber sig bekmpelsen af racismen - et fnomen , der ganske vist eksisterer marginalt , men som i ikke t europisk land har sociologisk eller politisk relevante dimensioner - som begrundelse for , for skatteydernes regning , at oprette en art observatorium til at give ytringsfriheden mundkurv p , i analogi med de centre , der allerede eksisterer i adskillige medlemsstater .
<P>
I mit eget land eksempelvis findes allerede en sdan statstjeneste , en sdan Propaganda-Abteilung under ledelse af en vis Pater Leman , der i lbet af kort tid med rette har gjort sig fortjent til genavnet stor-inkvisitr Torquemada .
For det handler selvsagt ikke om en intensivering af bekmpelse af en nppe relevant racisme , men om bekmpelse af ytringsfriheden og af enhver politik , ethvert udtryk for forkrlighed for det nationale og europiske .
<P>
Nr jeg lser vor kollega Fords betnkninger , fler jeg mig altid hensat til en anden tid . Der hersker jo den kvalmende atmosfre af totalitarisme og intolerance som under den spanske inkvisition , under bogbrndingerne i nazi-Tyskland eller under Moskva-processerne .
Mske lyder det overdrevet . Men nu , hvor jeg konstaterer , at de voldelige demonstrationer her i Strasbourg for otte dage siden mod en partikongres for et parti , der i regionen opnr 26 % af stemmerne , hilses velkommen og finansieres af staten og af Europa , tror jeg vitterlig ikke at overdrive ret meget .
<P>
Imidlertid bliver almindelige mennesker i vore medlemsstater dag efter dag konfronteret med den gte , med den reelle elendighed i de skaldte flerkulturelle bydele , med vold og terror , udvet af kriminelle indvandrerbander , der eksempelvis s sent som i weekenden fuldstndig smadrede  Caf Local  i Antwerpen .
For under nsten alle storbyer i vor verdensdel tikker rodlshedens og forarmelsens tidsindstillede bombe , som vi fr proppet ned i halsen under henvisning til det pstede  flerkulturelle samfund  .
Det er snarere det , Parlamentet burde udarbejde en betnkning om .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , her i det europiske r for bekmpelse af racisme , fremmedhad og antisemitisme tror jeg , at det ville vre meget positivt at vi ud over at afgive erklringer afslutter med at oprette et fast center , der arbejder for disse tre ml .
Der er mange , der arbejder med disse problemer vedrrende folk fra tredjelande inden for deres eget samfund , og frst og fremmest i deres eget kommunale og regionale styre , hvori man har problemer med udlndinges ankomst og ophold - og jeg siger ankomst , fordi det er dette , der er tale om i mit land .
<P>
At dette overvgningscenter skal tjene til arbejde inden for netvrk , udveksling af oplysninger og sttte til de allerede aktive , synes mig af stor betydning .
De seks millioner , vi nu afstter til dette , finder jeg ikke vil tynge Unionens budget srlig meget , og jeg mener , at de ved at tjene til disse samordningsforml og gre os agtpgivende over for racistiske fnomener bl.a. vil kunne give os besparelser og rationalisere vore udgifter .
<P>
Jeg finder , at dette er meningen med den betnkning , ordfreren forelgger os , og jeg mener derfor , at den br stttes .
Jeg nsker derfor kun , at modviljen i Rdet vil blive overvundet , og at centret efter sin oprettelse i overensstemmelse med de forml , vi giver udtryk for her i dag , vil blive til virkelighed her i det europiske r mod racisme og fremmedhad .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , overvgningscentret er et teoretisk instrument til bekmpelse af racisme . Jeg er af den opfattelse , at praktiske instrumenter fortsat er mest effektive , ssom bekmpelse af arbejdslshed , indsatsen mod narkohandelen , en stringent og forhbentlig flleseuropisk hndtering af indvandrer- og asylpolitikken , men frem for alt en god undervisningspakke til forebyggelse af racisme .
Jeg er heller ikke overbevist om , at centret kommer til at vre mere end summen af alle disse sm organisationer , der p udmrket vis beskftiger sig med bekmpelsen af racismen . Jeg hber , at Kommissionen kan udstede garantier for det .
Jeg nsker under ingen omstndigheder , at det ender med endnu en jobpulje med fede lnninger .
Det m overhovedet ikke ske , idet der inden for denne verdensdels grnser er fuldbyrdet et folkemord , begrundet i racisme .
<P>
Der foregr i vrigt en tilslret form for racisme og forskelsbehandling i Europa , og navnlig findes en antiislamholdning .
Det er jensynlig svrt at sondre mellem islam og fundamentalisme . Det er netop det , vi skal vogte os for .
Det tilsigtede overvgningscenter vil givetvis kunne spille en positiv rolle p det punkt .
Racisme er et indviklet sagsomrde , som giver anledning til forvirring .
Eksempelvis opfatter Tyrkiet i sine forbindelser til EU vort standpunkt som tilslret racisme . Men det er en logisk flge af Verdenserklringen om menneskerettighederne .
I den forlbne uge var jeg for resten i Genve , hvor jeg mtte konstatere , at Europa-Parlamentets flles holdninger i FN ' s Menneskerettighedskommission stadig behandles p mellemstatsligt plan .
Hvis dette er perspektivet i overvgningscentret for racisme , kommer vi ikke t skridt videre p dette omrde .
<P>
Endelig lgger jeg megen vgt p , at en fremtidig decharge for dette overvgningscenters budget krver Europa-Parlamentets fulde tilslutning .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , i formiddag har vi behandlet menneskerettighederne i Den Europiske Union og ogs de forskellige former for krnkelser af menneskerettighederne .
For visse af vore kolleger gik det lidt for vidt og for andre ikke vidt nok .
I hr . Fords betnkning , der nu behandles , drejer det sig om racisme og fremmedhad , i hvilken forbindelse jeg sprger mig selv , om denne form for krnkelse af menneskerettighederne er begyndelsen til foragt for mennesker eller en flge deraf .
<P>
Fnomenet racisme og fremmedhad er desvrre ikke noget sekundrt fnomen i vor moderne verden , som bygger p fllesskab og tolerance , men breder sig tvrtimod .
Hjreorienterede , fremmedfjendtlige paroler finder man sig ofte i i vort samfund uden at undersge yderligere , hvilke flger sdanne udtalelser har .
Netop i en tid , hvor den sociale sikkerhed begynder at vakle som flge af arbejdslshed , fattigdom og organiseret kriminalitet , tilskrives dette problem ikke en forfejlet konomisk styring og fejl fra regeringernes side , men derimod de mere nre omgivelser , som er mere hndgribelige og lettere at have med at gre .
<P>
Mennesker i vort samfund anses ikke lngere som en enhed .
Der findes mennesker , som har lov til at vre her p grund af deres etniske oprindelse ; andre , som vi kalder udlndinge , tolererer vi , da de har boet her i lang tid .
Men andre igen , som endnu ikke har nogen ret til at forblive her , nsker vi hurtigst muligt at se uden for vort territorium .
Der findes ogs mange andre former for forskelsbehandling , f.eks. mennesker , som har arbejde , og mennesker , som vi ikke giver mulighed for at kunne arbejde , fordi vi ikke har noget arbejde til dem ; men ogs mennesker med andre trosretninger , ldre mennesker , handicappede osv. bliver ofte ofre for diskriminering .
<P>
1997 er Det Europiske r mod Racisme og Fremmedhad . Netop i dette r ville det ikke blot vre et symbol , men ogs en naturlig opflgning at oprette dette europiske overvgningscenter for racisme og fremmedhad .
<P>
Et sdant center har ikke kun til opgave at indsamle og bearbejde data , men frem for alt ogs at informere , underrette og bevidstgre menneskene om , hvor dette fnomen begynder , og hvad flgerne af det er .
Historien har lrt os , at racisme og fremmedhad delgger menneskene og forrsager megen lidelse .
<SPEAKER ID=58 NAME="Flynn">
Hr. formand , p Kommissionens vegne vil jeg gerne komplimentere hr . Ford og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender for det meget fortrffelige arbejde , de har udfrt , og navnlig for den hurtighed , hvormed de har behandlet dette forslag .
<P>
Jeg behver nppe at understrege , at Kommissionen og Parlamentet i hj grad str sammen i kampen mod det hslige fnomen racisme og fremmedhad , og at der i forbindelse med dette forslag ikke hersker nogen grundlggende meningsforskelle mellem os .
<P>
Det er meget passende , at dette sprgsml behandles her i Strasbourg , hvor befolkningen under demonstrationer for blot to uger siden viste den afsky , som den fler for dette fnomen .
Oprettelsen af dette center understreger Fllesskabets engagement i at forsvare menneskerettighederne og navnlig i at respektere menneskerettighederne i sin lovgivning og sine politikker .
For at kunne gre dette skal Fllesskabet og medlemsstaterne rde over prcise og objektive oplysninger om alle problemerne i forbindelse med racisme og fremmedhad .
<P>
Med hensyn til de specifikke ndringsforslag , der er stillet i betnkningen , glder det mig at sige , at jeg fuldt ud kan acceptere ndringsforslag nr . 1 , 2 , 4 , 9 , 10 , 15 , 16 og 19 og til dels ndringsforslag nr .
6 og 14 .
<P>
De ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , falder stort set i to grupper : Den frste gruppe er de ndringsforslag , som ndrer centrets art , eller som gr ud over forslagets oprindelige anvendelsesomrde , og den anden gruppe er de ndringsforslag , som ndrer standardformuleringer eller rejser sprgsml af en generel interinstitutionel art , som det ville vre bedre at behandle i en anden , mere generel kontekst .
I denne henseende henviser jeg navnlig til ndringsforslag nr . 13 , 18 , 20 og 21 , som vedrrer budgetsprgsml .
<P>
Lad mig s se p ndringsforslagene i enkeltheder . Disse kan jeg ikke acceptere : ndringsforslag nr .
3 giver et forkert billede af centrets rolle , nr det taler om , at det  skal tjene forskningen  . ndringsforslag nr .
5 giver et vildledende indtryk , eftersom det overser den kendsgerning , at centret vil vre uafhngigt af Kommissionen . ndringsforslag nr .
7 vil udvide det aktionsomrde , der er anfrt i artikel 3 , til at omfatte omrder , der ikke har et specifikt traktatgrundlag , og som derfor vil forhindre , at forslaget vedtages i Rdet , hvor nogle medlemsstater allerede , som hr . Ford sagde , nrer betnkeligheder ved retsgrundlaget .
ndringsforslag nr . 8 kan ikke accepteres , da det er undvendigt : Den ordlyd , som Kommissionen foreslr , er en helt igennem tilstrkkelig standardformulering , og statusen som juridisk person er ikke begrnset til anvendelsen af finansforordningen .
ndringsforslag nr . 11 begrnser i undvendigt omfang bestyrelsens autonomi .
ndringsforslag nr . 12 er efter Kommissionens opfattelse undvendigt .
<P>
ndringsforslag nr . 13 , 18 , 20 og 21 vedrrer budgetsprgsml og rejser som sagt bredere institutionelle sprgsml .
Her afspejler Kommissionens oprindelige forslag meget nje de tekster , der danner grundlag for de vrige agenturer , og det vil derfor vre uhensigtsmssigt at afvige fra disse tekster i det foreliggende tilflde .
<P>
Endelig kan ndringsforslag nr . 17 vedrrende ansttelse af personale ikke accepteres .
Den formulering , der er anvendt i forslaget , er en standardformulering , og det er ikke hensigtsmssig at ndre den p nuvrende tidspunkt .
<P>
Jeg gentager endnu en gang , at de meningsforskelle , der mtte vre mellem os , virkelig er meget sm i forhold til den store enighed , der hersker med hensyn til det grundlggende forml med centret .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke Dem for den hurtighed , hvormed De har behandlet dette forslag .
Jeg hber oprigtigt , at Kommissionens forslag nu kan videresendes og hurtigt blive vedtaget i Rdet , i ndret form , som det selvflgelig vil vre p grundlag af Parlamentets udtalelse .
<SPEAKER ID=59 NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for alt det arbejde , han har udfrt i forbindelse med centret .
Generelt set glder jeg mig over de udtalelser , han fremsatte vedrrende Parlamentets udtalelse .
Det eneste , jeg gerne vil bede ham om at se p igen p Kommissionens vegne , er ndringsforslag nr .
17 . Jeg forstr ndvendigheden af normalt at flge de formelle regler , men som jeg sagde i min indledning , vil det vre temmelig absurd , hvis vi diskriminerer mod personer , som er lovligt bosiddende i Den Europiske Union , men som ikke er statsborgere i en af medlemsstaterne , nr vi anstter personale i en organisation , der bekmper racisme .
Jeg erkender , at dette ikke vil vre standardpraksisen , men dette er ikke en standardinstitution .
Jeg vil derfor gerne bede ham om at se p dette igen .
<P>
Afslutningsvis som svar p hr . Vanheckes bemrkning om bogafbrnding .
De brnder dem mske ikke i Orange , men de fjerner dem i hvert fald fra bibliotekerne !
<SPEAKER ID=60 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg er til en vis grad enig med hr . Ford her .
Jeg forstr hans bemrkning .
Hvis han kunne forsge at se det ud fra mit perspektiv , forsger vi at gre det som led i det eksisterende system , der findes med hensyn til ansttelse af personale .
Han sagde noget rigtigt , og jeg vil se nrmere p det .
Men han br forst , at der allerede findes et vist system , som anvendes over hele linjen , og at dette vil vre en ndring , som mske ikke er mulig p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , s vil jeg sprge kommissren , ved hvilken lejlighed en standard s kan blive ndret .
For vi kan jo ikke sige , at man , i det jeblik der foreligger en standard , p intet tidspunkt og i intet forslag skulle kunne fravige standardproceduren .
Men i lyset af nrvrende sprgsmls srkarakter og ndvendigheden af , at vi fr en maksimal effekt af vor indsats , bliver vi nok ogs ndt til at kunne ndre standarden .
<SPEAKER ID=62 NAME="Flynn">
Jeg forstr det , hr . Oostlander siger .
Men De m ogs forsge at forst , at enhver ndring vil skulle foretages over hele linjen .
<P>
Jeg er rede til at drfte dette med hr . Liikanen , min kollega , som er ansvarlig for personalesprgsml .
Det vil efter min mening ikke vre hensigtsmssigt blot at foretage en ndring i forbindelse med dette center uden at gre sig nrmere overvejelser om at foretage den generelt i forbindelse med alle Unionens organer .
Men De har ret .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Vkst , beskftigelse og konvergens
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0111 / 97 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens konomiske rsberetning 1997 - vkst , beskftigelse og konvergens p vejen mod MU ( KOM ( 97 ) 0027 - C4-0078 / 97 ) .
<SPEAKER ID=65 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , mine damer og herrer , med konjunkturudviklingen i Den Europiske Union er det som med rstiden : Det er blevet forr , men det er fortsat kligt .
Trods srdeles gode udgangsbetingelser forlber konjunkturen uregelmssigt og kommer ikke i fart .
Hestene str i vand til bugen , men de drikker alligevel ikke .
Denne dagligdagsrealitet i Den Europiske Union tilgodeses ikke i den konomiske rsberetning .
Den er alt for idealiseret og for optimistisk , til trods for , at den er mere virkelighedsnr end sidste r , til trods for de nye indfaldsvinkler , for s vidt angr pvirkningerne fra globaliseringen af det tekniske fremskridt og penge- og valutapolitikkens rolle .
<P>
De konomiske beslutningstageres tillid til den europiske udvikling - og det skal understreges her - stagnerer desvrre fortsat .
Kun p baggrund af den manglende tillid kan det forklares , at der trods virksomhedernes store indtjening , trods lave rentesatser , trods faldende virksomhedsskatter ikke foretages investeringer , frem for alt ikke p det private omrde , og det opmuntrer ikke , at investeringerne p det offentlige omrde ogs er faldet fra 3 , 5 til under 2 , 5 % i forhold til bruttonationalproduktet .
<P>
Jeg savner - og det er en generel svaghed i den europiske konomiske politik - klare retningslinjer og sikre , plidelige afgrelser som led i den konomiske politik og finanspolitikken i Europa .
<P>
I mere end to r har medlemsstaterne arbejdet med de skaldte retningslinjer for den konomiske politik , uden at det er resulteret i en flles afstemt konomisk politik .
Det er ogs en forklaring p den svage udvikling i Europa .
<P>
Den Europiske Union er stadig alt for langt fra at ivrkstte sine moderniseringsprogrammer , sine innovationsprogrammer i fllesskab .
Den Europiske Union vil fortsat miste konkurrenceevne og ogs beskftigelse , hvis vi ikke omsider forener krfterne p dette omrde og mobiliserer de europiske instrumenter til finansiering af denne modernisering , denne innovationsrevolution .
Vi skal ihrdigt arbejde for innovationsgejst , investeringsstyrke og arbejdspladser i Den Europiske Union .
Dette krver , at man i hjere grad handler i fllesskab .
S kunne den konomiske rsberetning sikkert ogs fremvise andre resultater .
<P>
Man m hbe , at opsvinget nu bliver strkere , og at der omsider sker en aflastning p arbejdsmarkedet .
Det ville dog ogs vre vigtigt at f en anden politisk strategi , som gr det klart , at beskftigelsespolitikken i praksis skal vre en bestanddel af alle politikker , lige fra strukturpolitikken over regionalpolitikken , over innovationspolitikken og industripolitikken til netop den konomiske politik og finanspolitikken samt lnpolitikken .
<P>
Udbudsbetingelserne kan ganske givet ogs forbedres i Den Europiske Union , lige fra de tunge godkendelsesprocedurer til de srdeles ndvendige skattelettelser i forbindelse med faktoren arbejde .
Men vigtigere er det at overvinde investeringssvaghederne samt at stimulere den interne eftersprgsel i Den Europiske Union og styrke borgernes kbekraft .
<P>
Vi ved dog , at konjunkturprogrammer p nationalt plan naturligvis kun har en lille virkning .
Nr indtil to tredjedele af nationalindkomsten i Europa importeres , s forsvinder der naturligvis eftersprgselsimpulser , som kun oplses p regionalt eller nationalt plan .
Netop derfor er det vigtigt virkelig at udforme den europiske konomiske politik p en sdan mde , at den fortjener sit navn .
Med en flles valuta til den indre marked , som dkker 90 % af EUproduktionen , vil det sikkert vre muligt at foretage en vellykket styring af eftersprgslen .
<P>
De konomiske beslutningstageres manglende tillid hmmer vkst og investeringer .
Og det er jo ikke kun de private investorer , der er tilbageholdende .
Desuden m vi konstatere , at der , hvor der investeres , bliver der investeret i rationalisering , ikke i udvidelse , og i den henseende resulterer disse investeringer netop ikke i nye arbejdspladser .
Disse svage punkter understreges ikke i den konomiske rsberetning .
<P>
Det er srdeles skandalst , nr der under forberedelsen af regeringskonferencen ganske vist nu forelgges et beskftigelseskapitel , men en beskftigelsespagt endnu befinder sig langt fra enhver ivrksttelse , og EuropaParlamentet betragter netop denne konomiske rsberetning som den eneste begrundelse for en gennemfrelse af beslutningerne fra alle europiske topmder lige fra Essen til Dublin , ogs med hensyn til beskftigelsespagten .
<P>
Den konomiske udvikling i Den Europiske Union krver flgende handlingsstrategier : Der skal varigt skabes klarhed over , at Den Monetre Union ivrksttes .
Den permanente usikkerhed , som de politiske eliter skaber hos befolkningen og markederne , virker mod hensigten med hensyn til investeringerne .
Uroen og usikkerheden p det monetre omrde er en forhindring p vejen mod en strre konomisk styrke i EU .
<P>
For det andet er der behov for et egnet og afbalanceret policy mix i Fllesskabet , da man i stadig mindre grad med succes kan fre en udelukkende national politik som led i verdenskonomien .
Der er behov for en finanspolitik , som sttter og ikke svkker den labile konomiske forfatning .
<P>
For det tredje skal budgetkonsolideringen ganske vist viderefres , men den skal fastlgges p mellemlang sigt og gennemfres p en sdan mde , at der ikke opstr yderligere problemer for den samlede konomiske situation , men at der derimod fortsat kan fres en fornuftig investeringspolitik .
Det er endnu ikke lykkedes at gennemfre Delors-hvidbogen , dog ikke p grund af Europa-Parlamentets beslutninger .
<P>
Europa-Parlamentet har derfor gentagne gange med rette henvist til finansieringsinstrumenterne p europisk plan .
Hvorfor skulle man ikke hvert r via Den Europiske Investeringsbank anvende 10 mia ECU til innovative moderniseringsprogrammerne p infrastrukturomrderne i Den Europiske Union ?
Tiden er inde til det .
<P>
Europa-Parlamentet har siden Maastricht-traktatens ikrafttrden opfattet retningslinjerne for den konomiske politik som midler til at konkretisere artikel 103 og overvinde skvheden mellem konomisk og Monetr Union .
Hidtil har intet rdsformandskab kunnet bidrage til at overvinde den , fordi man til stadighed har opnet enighed om den mindste politiske fllesnvner .
Mske kan den kritiske analyse i den konomiske rsberetning omsider bidrage til flles politiske handlinger , og at en markedskonomi , som er integreret i et socialt ansvarligt konomisk system med en beskftigelsesfremmende vkst , omsider ser dagens lys i Unionen .
Uden produktivitetsfaktoren velfrdsstat er der ingen stabil konomi , og derfor har Den Europiske Union en forpligtelse i denne henseende , som den skal bekende sig til .
<SPEAKER ID=66 NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , Kommissionens konomiske rsberetning 1997 fremkommer i et af de mest afgrende jeblikke under den integrationsproces , som Europa gennemlber efter underskriften af Rom-traktaten , som vi lige har fejret 40-rs dagen for .
<P>
Underskriverne af denne historiske traktat kunne sikkert end ikke have forestillet sig , at arbejdslshedsproblemet 40 r senere skulle blive den alvorligste trussel mod deres plan om et forenet , fremgangsrigt og solidarisk Europa .
<P>
I dette jeblik er alle Fllesskabets institutioners handlinger rettet mod Den konomiske og Monetre Union .
Dette nye skridt i retning af viderefrelse af integrationen vil f konsekvenser , der uden tvivl er positive , for lsningen af arbejdslshedsproblemet .
<P>
Jeg finder derfor , at Europa-Parlamentets ansvar for s vidt angr Den Monetre Union bestr i at samarbejde s effektivt som muligt for at n frem til en monetr union , der omfatter det strst mulige antal lande , p det tidspunkt , der er fastlagt ved traktaten .
Jeg finder derfor Kommissionens beretning i det vsentlige positiv , fordi den viser de bestrbelser , medlemsstaterne i jeblikket udfolder for at n frem til de bedste betingelser for denne historiske dannelse .
For at nvne et eksempel , nemlig mit land , Spanien , som med den hjeste arbejdslshedsprocent i Den Europiske Union hber at vise , at det kun er ved store konomiske stramninger , som det nu foretager - og med sttte i den eksemplariske sociale overenskomst om reform af arbejdsmarkedet , der nu er ved at udvikle sig fuldt ud - at man kan angribe problemet optimistisk og i tillid til en fremtid , der rummer hb for dem , der i jeblikket er arbejdssgende .
<P>
Den i konomiudvalget vedtagne betnkning indeholder visse punkter , som gr det vanskeligt for min gruppe at stemme for den . Ikke desto mindre vil jeg sige fru Randzio-Plath tak for hendes velvillige indstilling med hensyn til i betnkningen at optage nogle af konklusionerne fra vort udvalg .
Men under alle omstndigheder er det min opgave at betragte betnkningen p baggrund af arbejdslshedsproblemet , idet jeg har ordet som ordfrer for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Investeringen i infrastrukturer , samordningen mellem de forskellige forvaltningsmyndigheder med befjelser p arbejdslshedsomrdet , oprettelsen af mekanismer for konomisk bistand til sm og mellemstore virksomheder , afskaffelsen af administrative og bureaukratiske byrder , oprettelsen af nye arbejdspladser inden for sektorer som f.eks. miljsektoren , og sektorerne for fritid , kultur og den tredje alder , optagelsen i traktaten af et nyt kapitel om beskftigelsen under strre inddragelse af Europa-Parlamentet i planlgningen og udviklingen af beskftigelsespolitikken og de fornyende mder til bekmpelse af arbejdslsheden , der foresls i Kommissionens betnkning , er mange af de muligheder , vi ikke m give afkald p .
<P>
Men vi m handle med den omhu , problemet krver .
Kommissionens konomiske rsberetning er som helhed et godt dokument , som skal tjene alle os til nytte , der har et ansvar , nr vi skal forsge at ndre det scenario , der tegner sig i selv hvad angr det ringe antal arbejdspladser i de nrmeste r .
<P>
Den europiske integration , der har gennemlbet den lngste fredsperiode blandt de lande , der deltager i den , str i fare for at blive anklaget som den ansvarlige for arbejdslsheden , dersom det ikke lykkes at overvinde frst og fremmest dette problem .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly">
Hr. formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne takke fru Randzio-Plath for en fremragende betnkning , og vi vil absolut sttte hendes betnkning , nr vi stemmer om den i dag .
<P>
Jeg vil gerne rette mine bemrkninger til Kommissionen , da vi er ndt til at se p den konomiske rsberetning og sprge os selv , hvorfor den sknkes s lidt opmrksomhed i pressen og medierne og i den debat , der foregr i Den Europiske Union , hvis man sammenligner den med OECD-rapporten .
Denne rapport behandles meget mere udfrligt i finanspressen og er genstand for debat i medlemsstaterne .
<P>
Der er tre grunde til , at Den Europiske Unions konomiske rsberetning synes at have en s lav profil .
For det frste behandler den i vidt omfang finanspolitiske og monetre sprgsml .
Dens rkkevidde er alt for snver .
Den behandler ikke de brede strukturelle politikker , som bringer finanspolitikken og den monetre politik i balance .
Den behandler ikke i enkeltheder sprgsml i forbindelse med investeringer , forskning og udvikling , almen uddannelse og erhvervsuddannelse .
Vi nsker , at der i den konomiske rsberetning fra Kommissionen nste r er en passende balance mellem disse sprgsml .
Alle konomiske aktiviteter i Den Europiske Union br analyseres mere tilbundsgende .
<P>
For det andet , hr. kommissr , vkst og beskftigelse . Vi ved alle og har drftet det mange gange i Parlamentet og i udvalget , at vi har en utilstrkkelig vkst i Den Europiske Union og en alt for hj arbejdslshed .
Alligevel er Deres beretning i vidt omfang koncentreret om sprgsml om inflations- og rentepolitik , som selvflgelig er vigtige , men ikke i sig selv er de eneste interessante sprgsml .
<P>
Hvad med omfanget af investeringer ?
Jeg ved fra samtaler med Deres egne konomer i GD II , at de er meget foruroligede over de utilstrkkelige investeringer i Den Europiske Union .
Vi har investeringer p kun 19 % af BNP i Europa i dag .
Vi skal have investeringer p 25 % , hvis vi skal fremme Den Europiske Unions vkstpotentiale og vkstmulighed , for at vi kan skabe arbejdspladser .
Vi skal behandle dette sprgsml yderligere i fremtiden .
<P>
Den tredje grund til , at denne rsberetning i vidt omfang ignoreres af de personer , der deltager i debatten om den konomiske politik i Europa , er selvflgelig , at den opfattes som subjektiv ; den opfattes ikke som objektiv .
Den opfattes som vrende en i vidt omfang teoretisk velse , som Kommissionen nu udfrer .
<P>
Vi m erkende , at dette er  ' et i MU , det er MU ' ens konomiske aspekt , og medmindre vi kan give MU ' ens konomiske aspekter en reel resonans i Den Europiske Union , vil befolkningen tro , at det kun er en monetr union .
<P>
Det er derfor , jeg gerne vil foresl Dem , hr. kommissr , at alle konomiske beslutningstagere i Den Europiske Union hres i forbindelse med beretningen for 1998 , og at Deres egne konomer taler med uafhngige eksperter , som de gr i Tyskland og De Forenede Stater og OECD .
Hvis det gres , vil vi i Den Europiske Union f en reel debat om den konomiske politik i stedet for den temmelig sterile debat , vi har i dag .
<SPEAKER ID=68 NAME="von Wogau">
Hr. formand , mine damer og herrer , den konomiske rsberetning er for Europa-Parlamentet et vigtigt grundlag for de videre drftelser i lbet af ret om en lsning p beskftigelsessituationen .
<P>
Under drftelserne i konomiudvalget kunne vi konstatere , at den realistiske optimisme , som denne beretning er prget af , blev delt af flertallet af medlemmerne i konomiudvalget . Denne realistiske optimisme er jo endnu en gang blevet bekrftet under drftelserne i Noordwijk .
Der bekrftede man for det frste p ny tidsplanen for Den Monetre Unions ivrksttelse . For det andet blev der skaffet klarhed over forholdet mellem de lande , der deltager fra begyndelsen , og de lande , der frste deltager senere , p baggrund af enigheden om Det Europiske Monetre System og den modificerede viderefrelse af det , og for det tredje blev der i Rdet opnet enighed om stabilitetspagten .
Som formand for Europa-Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml vil jeg dog gerne meget klart gre opmrksom p , at drftelserne om stabilitetspagten ikke er afsluttet , at der i den henseende vil finde en andenbehandling sted i Europa-Parlamentet , og at vi forventer - vi vil gre vort bedste for at afslutte drftelserne inden midten af indevrende r - at der tages hjde for Europa-Parlamentets synspunkter under de endelige drftelser om stabilitetspagten .
<P>
Nu vedrrende de foreliggende problemer .
Vi konstaterer , at udviklingen i eksporten ganske vist er positiv , men at den interne eftersprgsel , som ordfreren var inde p , stadig lader meget tilbage at nske .
Vi konstaterer , at investeringerne er svage , selv om rammebetingelserne for erhvervslivet er meget positive , og at det vel her drejer sig om at styrke tilliden .
Under drftelser med erhvervsfolk og investorer konstaterer jeg gang p gang , at der stadig mangler tillid til en klar konomisk udvikling i mange lande i Den Europiske Union .
Og s er der ogs den fuldstndig utilfredsstillende situation med hensyn til arbejdslsheden , i hvilken forbindelse vi skal gre os klart , at dette er et strukturelt problem , og at den prognosticerede vkst p 2 , 3 % ikke vil vre tilstrkkelig til at lse arbejdslshedsproblemet .
<P>
Men lad mig ogs knytte et par bemrkninger til nogle vigtige punkter i den aktuelle debat .
For det frste vedrrende sprgsmlet  Spareforanstaltninger p grund af Maastricht  .
Fra mange sider siges det , at vi nu er ndt til at spare p grund af Den Monetre Union og p grund af Maastricht-traktaten .
Vi m imidlertid her konstatere , at vi ogs ville vre ndt til at gre det , hvis Maastricht-traktaten og Den Monetre Union ikke fandtes , at den samlede gld i Det Europiske Fllesskab er alt for stor , og at rentebyrden i gennemsnit udgr 20-30 % af budgetterne .
Dette viser , at vi mister vor bevgelsesfrihed , vor konkurrenceevne , og at kursen mod en budgetkonsolidering skal fortsttes .
<P>
Et andet sprgsml , som tages op i fru Randzio-Plaths betnkning , er sprgsmlet om aktionsmargener , for s vidt angr budgetunderskud og offentlig gld .
Dette er et sprgsml , som vi ganske givet vil skulle beskftige os med i de kommende mneder ; her har vi behov for mere klarhed .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at der er truffet visse forelbige beslutninger i denne retning , som tyder p , at disse aktionsmargener udnyttes ansvarsbevidst .
Sledes giver Maastricht-traktaten f.eks. mulighed for at deltage i Den Monetre Unions frste runde den 1. januar 1999 , og afgrelsen derom skal enten trffes p grundlag af skn eller reelle tal .
Vi har nu konstateret , at det i mellemtiden er besluttet , at afgrelsen trffes p grundlag af reelle tal .
Der er ogs i mellemtiden truffet visse yderligere afgrelser i denne retning , og jeg antager , at Europa-Parlamentet vil f mulighed for den 23. april , nr Kommissionen kommer med sin vurdering af tallene for 1996 , at anmode om yderligere prciseringer i denne henseende under den diskussion , som jeg gr ud fra vil finde sted inden pressekonferencen .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , den sdvanlige rlige gennemgang af den konomiske beretning viser , at Den Europiske Union er ved at forberede sig til begivenheder af grundlggende betydning for Fllesskabets fremtid .
Hvert r er vi , nr vi drfter den , ndt til at standse op og tnke over , hvad vi har gjort i de forlbne 12 mneder for at skabe en virkelig konomisk samhrighed mellem medlemsstaterne .
Hvis dette var lykkedes , ville vi opleve en forbedring af scenarierne i Fllesskabet for tre hovedproblemer , der behandles i beretningen , nemlig vkst , konvergens imod Den Monetre Union og beskftigelse .
Men de praktiske resultater , den europiske borger , og srlig leder af en strre eller mindre virksomhed , kan skimte vedrrende disse tre fundamentale for den europiske konomis fremtid , er magre .
<P>
Det er navnlig redegrelsen vedrrende arbejdslsheden , der afslrer nytteslsheden af de bestrbelser , der er udfoldet af Fllesskabets institutioner for at lse det problem , der har vret og fortsat er det frste blandt alle problemerne i de enkelte medlemsstater og Unionen som helhed .
Vi kan ikke svigte p det konomiske omrde , uden at dette uundgeligt fr indflydelse p det sociale milj .
Vi kan finde undskyldninger , dersom det ikke lykkes os at opstille et europisk militrt korps for at bidrage til lsning af konflikterne i det tidligere Jugoslavien , men vi kan ikke p nogen mde retfrdiggre det , hvis vi ikke hjlper virksomhederne til fortsat at vre konkurrencedygtige p markedet , at vokse , at udvikle sig og flgelig at skabe nye arbejdspladser .
<P>
konomiudvalget har udarbejdet et beslutningsforslag , som dels roser det arbejde , der er udfrt af Kommissionen , og dels afkrver den et direkte og omgende svar p problemet om genoplivning af arbejdsmarkedet .
Den vsentligste del af lsningen ligger i de sm og mellemstore virksomheder .
At hjlpe dem til vkst betyder ogs at skabe en mere livlig og mindre bureaukratisk og beskatningsmssig mindre byrdefuld virksomhed i disse ved opvurdering af virksomhedslederen , sledes at han ogs kan blive et eksempel for og stimulere de unge , som i modsat fald tiltrkkes af mere bekvemme alternativer , som uundgeligt frer til arbejdslshed .
<P>
Endelig er der et sidste synspunkt eller et instrument som p samme tid er middel og ml for skabelsen af en virkelig flles konomi , nemlig den flles mnt .
Gennem euroen vil den europiske borger , ogs som forbruger , opdage , at han lever i et stort indre marked , hvor han ved brug af en og samme valuta kan kbe , studere og rejse i 15 forskellige stater .
Takket vre euroen vil virksomhedslederen , frst og fremmest lederen af en lille eller mellemstor virksomhed , kunne udbyde sine varer og tjenesteydelser p et marked med 370 millioner forbrugere .
Endelig vil Fllesskabets institutioner og medlemsstaterne i euroen finde det instrument , der vil forpligte dem til endelig at tnke i europiske baner , nr de benlyse startvanskeligheder frst er overstet .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , kre kolleger , i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union og euroen er gennemgangen af Kommissionens konomiske rsberetning 1997 af srlig interesse i et r , der er af afgrende betydning for gennemfrelsen af de nvnte ml , nemlig Den konomiske og Monetre Union og euroen .
<P>
Under processen for konomisk konvergens viser konomierne i Den Europiske Union en fremragende adfrd i henseende til udviklingen af inflationsraterne , rentesatserne og den monetre stabilitet .
Vanskelighederne ligger i justeringen af de ml , der er forbundet hermed , nemlig begrnsningen af den offentlige gld og underskuddet p budgetterne , hvorfor det ud over de ndvendige bestrbelser for konomiske stramninger og budgetdisciplin er afgrende ndvendigt at opfylde de ml for den konomiske vkst , som - fra mit synspunkt - er det vigtigste ml , der skal forflges i jeblikket .
<P>
Vi deler den opfattelse , der er kommet til udtryk i beretningen , vedrrende ndvendigheden af srlig at beskftige sig med det mest alvorlige samfundsproblem i Den Europiske Union , nemlig arbejdslsheden .
De hje arbejdslshedstal er en enorm begrnsning for Unionens muligheder , hvilket bevirker , at vi m sge at afskaffe de alvorlige mangler og stivheder , der pvirker den europiske produktionsstruktur i uheldig retning , ved - sledes som vor kollega Randzio-Plath gr det i sin betnkning - at krve en uddybelse af processen i retning af bning og liberalisering af nglesektorer , en mere intensiv anvendelse af forsknings- og udviklingsprogrammerne , en udvidelse af det indre europiske marked og gennemfrelse af forslagene i Delors ' Hvidbog - som beklageligvis er blokeret i Rdet .
<P>
Jeg vil blot sige , at vi i endnu hjere grad fastholder vor stilling vedrrende gennemfrelsen af det indre europiske marked og fjernelsen af de stive forhold , som p visse punkter er endnu mere indgribende end , det fremgr af fru Randzio-Plaths betnkning , hvorfor vi vil sttte de ndringsforslag , der gr i denne retning , og i det hele taget sttte betnkningen om den konomiske rsberetning 1997 .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , det glder os til en indledning at kunne nvne et punkt , hvor vi uforbeholdent kan give fru Randzio-Plath ret , nemlig foruroligelsen over den overoptimisme , som prger de holdninger , der efterhnden har fet officiel status .
<P>
Efter vores opfattelse skal denne optimisme ses som et led i bestrbelserne p at skabe et gunstigt klima for en viderefrelse af en strategi og en konomisk politik , som p ingen mde giver anledning til lovprisning af den aktuelle situation , og som heller ikke , hvis tingene fortstter som nu , vil kunne begrunde den optimistiske tone , der ansls , for s vidt angr fremtidsudsigterne .
Vi forstr godt , at tillid betragtes som et ndvendigt element , for s vidt som positive forventninger som en konomisk udviklingsfaktor kan bidrage til at forbedre konjunkturen , men vi kan ikke acceptere , at man gennem manipulering med realiteterne giver en overoptimistisk prsentation af situationen i forsget p at overbevise om det formlstjenlige i at viderefre den nuvrende strategi og politik .
<P>
Kommissionens beretning udviser desuden en markant mangel p en helhedsstrategi , som sammentnker struktureringen af udbuds- og eftersprgselsaspekterne , de offentlige investeringers rolle og de betingelser , disse er underlagt som flge af de undigt strenge kriterier om kontrol med de offentlige finanser , som demobiliserer de selvsamme offentlige investeringer .
<P>
Dette aspekt forekommer os s meget vigtigere , som den aktuelle situation for den produktive konomi og navnlig den sociale situation er et resultat af prioriteringen af de konomiske politikker p udbudssiden og tilbageholdenhed og overgreb mod arbejdsmarkedsmssige og sociale rettigheder , som i vrigt ofte giver sig udslag i manglende opfyldelse af forventningerne .
<P>
Derfor m vi endnu en gang kritisere viderefrelsen og fremskyndelsen af den strategi og den konomiske politik , som har frembragt den nuvrende situation , og som klart nok ikke vil kunne dreje udviklingen i en mere positiv retning , men snarere vil forvrre situationen yderligere .
<P>
Det er nsten overfldigt at gre opmrksom p , at efter vores opfattelse er det at fremstille den flles valuta som det overordnede ml , som det store nationale og europiske projekt , som en mirakelkur mod alle konomiske og sociale drligdomme , det samme som at bane vej for nye frustrationer p denne vej , der er karakteriseret ved manglende omstning i praksis af alt det , som hr . Cecchini havde bebudet , markedsfring af Maastricht-traktaten som det stik modsatte af , hvad den senere skulle vise sig at st for , og hvor hvidbogen om vkst , konkurrence , beskftigelse hverken hindrede arbejdslsheden i fortsat at stige eller bidrog til at afhjlpe den manglende eller svage konomiske vkst og heller ikke til en nvnevrdig forbedring af konkurrenceevnen .
<P>
Som noget nyt i den foreliggende beretning fra Kommissionen vil vi understrege den vgt , der under henvisning til USA tillgges lnspredning , hvor fleksibilitet i nedadgende retning nrmest fr mytisk status , hvilket vi finder yderst foruroligende , fordi man helt overser en situation som den der gr sig gldende i f.eks. Portugal , hvor lnspredningen i forvejen er af amerikanske dimensioner , og hvor en yderligere fleksibilisering i nedadgende retning ville forvrre uligevgten , som allerede nu er p grnsen af det acceptable , om ikke hvad angr det konomiske aspekt , s i hvert fald det sociale .
<P>
Der er en lang rkke ptrngende sprgsml , som burde tages op til nrmere overvejelse , men det forsger man at skjule gennem ubegrundet optimistiske vurderinger og skn , fravret af en konomisk helhedsbetragtning , nedvurderingen af de sociale flger af de konomiske valg og fremskyndelsen af hele den politik , hvis hidtidige resultater har vret indiskutabelt negative .
<P>
Man nsker ikke at justere de konomiske politikker , fordi de tjener finansgruppers interesser .
Det har vi for lngst indset , men det fr os blot til med endnu strre kraft og stdighed at understrege , at der er andre interesser og grupper der skal forsvares , og at der er sociale aspekter , der skal prioriteres .
Og at det derfor er ndvendigt med en anden politik , som ikke alene tager hensyn til de konomiske aspekter .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , i Kommissionens konomiske beretning for 1997 lgges der alt for megen vgt p styrkelsen af vksten og udbudsmekanismerne .
Fru Randzio-Plaths betnkning udmrker sig efter min mening mest p dette punkt : Hun vil erindre om , at eftersprgslen er srdeles vigtig , og at eftersprgslen for jeblikket er lav i EU .
Dette forhindrer et konomisk opsving og ogs gennemfrelsen af de skaldte rationelle investeringer .
<P>
Fru Randzio-Plath kommer med nogle ret kreative og interessante forslag i sin betnkning , som vores gruppe sttter .
Hun ppeger , at investeringer skal behandles anderledes , end de udgifter der hverken skaber innovationer eller fremmer den fremtidige udvikling .
Dette er bestemt en id , der allerede burde tages hensyn til i Maastrichtkriterierne .
Virkningerne af de offentlige udgifter som helhed skal ses i en langsigtet perspektiv .
Der er ingen grund til p nuvrende tidspunkt at foretage besparelser p omrder , der senere vil blive srdeles dyre for os og samfundet .
Man kan sige , at ogs en god og fornuftig socialpolitik kan vre en god og fornuftig investering i fremtiden .
<P>
Vi kan ogs diskutere om ideen med fornuftige investeringer , der retter sig mod fremtiden , ogs skulle glde hele EU ' s budget . Budgettet fokuserer jo ret meget p fortiden .
Halvdelen af budgettet udgres af sttteordninger til landbruget .
Hvorfor ndrer vi ikke hele EU ' s budget sledes , at det vil skabe forudstninger for den fremtidige konomiske udvikling ?
Alt i alt bestr uenigheden mellem os og fru Randzio-Plath mske kun i , om hvorvidt tiden er inde til at g over til euroen .
For mit eget vedkommende vil jeg sige , at det er lidt vovet s lnge , at EU ' s samlede koncept for den konomiske politik stadig ikke er helt fastlagt , og at der i dette koncept virkelig mangler et fremtidsaspekt .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , jeg vil allerfrst gerne lyknske fru Randzio-Plath med de store kvaliteter i hendes betnkning .
Frst diplomatisk kvalitet , nr hun glder sig over Forretningsudvalgets optimistiske vurdering .
Indholdsmssig kvalitet , navnlig nr det drejer sig om at sttte processen med den flles valuta , samtidig med at der , efter at vre blevet erindret om den dramatisk svage eftersprgsel i Unionen , krves energiske foranstaltninger til fordel for vkst og beskftigelse .
<P>
Hvad angr os - og vi vil mske vre lidt mindre diplomatiske - er vi alligevel en smule overraskede over at hre Kommissionen i sin seneste beretning om den gunstige tilstand med hensyn til det styrkede samarbejde nvne det , den kalder det  arbejdskraftpotentiale  , som Unionen rder over , der bestr ikke alene af 18 millioner arbejdslse , men af en yderligere reserve p mindst 9 millioner personer , der ville komme i aktivitet , hvis der var jobs .
Man m faktisk frygte , at Den Europiske Union ikke overlever den vedvarende bevarelse af en sdan arv .
<P>
Fru Radzio-Plath har fuldstndig ret , nr hun siger , at man efter at have vundet markedernes tillid - det er nsten gjort p nuvrende tidspunkt - i dag , og det haster , m vinde forbrugernes tillid , dvs. borgerne i Unionen , ved igen at lancere vkst og beskftigelse .
Sprgsmlet er naturligvis , hvordan man gr det , isr nr man ikke lngere kan bruge det monetre instrument , og nr medlemslandene , der er forpligtet af stabilitetspagten , for vrigt ikke er i stand til komme med de ndvendige svar , idet konjunkturerne fratager dem enhver manvremargen .
Svaret er sledes ndvendigvis europisk .
Det er p europisk plan , mener vi , at man m definere og ivrkstte en kraftig politik med vkst og beskftigelse , uden tvivl fortrinsvis ved hjlp af de midler , der er foreslet af fru Randzio-Plath , dvs. genlancering af private og offentlige investeringer .
Genlancering af private investeringer ved at lette de sm og mellemstore virksomheders adgang til ln , det har man allerede talt om .
Genlancering af offentlige investeringer ved udvikling af netvrkspolitikken , forsknings- og udviklingspolitikken og mere generelt ved udvikling af strukturpolitikkerne .
<P>
I forhold til dette kan vi kun vre alvorligt bekymrede for den stabiliseringsnd for ikke at sige nedskringsnd , i forbindelse med Unionens midler , der hersker i udarbejdelsen af Unionens budget for 1998 i de finansielle overslag p mellemlangt sigt og i reformen af strukturfondene .
Det er tydeligt en konomisk og politisk misforstelse i betragtning af konjunkturerne og situationen i vores offentligheder .
Mere fundamentalt gr denne mde at se tingene p imod mlet med at opbygge en konomisk , det lgger vi vgt p , og Monetr Union .
<P>
Det er rigtigt , at Unionen skal omfatte en stabil og sikker valuta , der er alle europernes formue i l for enhver manipulering .
Den kan ikke fratages midlerne til en konomisk politik , som medlemsstaterne ikke er i stand til at fre .
<P>
Europas konomiske politik vil uundgeligt vre et supplement til Den Monetre Union .
Vi m ikke spilde tiden , og vi m ikke f en periode med tomhed for den konomiske magt i Europa .
Lad os derimod bede Forretningsudvalget om at forberede aktionsformerne og -midlerne for os til en konomisk regering af Unionen .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , sidste r konstaterede vi her i Parlamentet for , at Kommissionens rlige beretning nsten intet indeholdt om et vsentligt tema for vkst og beskftigelse , nemlig investeringen .
Desuden forekom de f omtaler , man fandt heri , her og der , usdvanligt beroligende .
<P>
Dette hul er blevet udbedret i den nye beretning , men de afsnit , der bruges p dette emne , viser , som vi havde frygtet , en foruroligende situation .
Med de nuvrende investeringssatser vil fllesskabskonomien faktisk kun kunne vokse i fremtiden i en meget langsom rytme , der er uforenelig med ndvendigheden af at skabe arbejdspladser .
Man vil helt sikkert se , at der udvikles en konvergens i Europa , men en konvergens nedad mod en situation med betydelig kronisk arbejdslshed .
<P>
Beretningen forekommer ikke at vre i stand til at forklare denne situation , al den stund rentabiliteten af kapitalen iflge den , nr alt kommer til alt , ikke ville blive drlig .
S hvorfor dette mismod ?
Forklaringen skal efter vores mening findes i interaktionerne mellem investering og beskftigelse .
P grund af de hje omkostninger for vores arbejdskraft i en situation med stor konkurrence og direkte eller indirekte ivrksttelse af en slags globalt arbejdsmarked har investeringerne , der skal erstatte arbejdskraft med kapital med det forml at forbedre konkurrencedygtigheden , vret meget store .
Men da denne udvikling selv medvirker til arbejdslshed samt udvikling af et deprimerende psykologisk klima , er eftersprgslen forblevet lille , og kapacitetsinvesteringerne er heller ikke fulgt med .
Totalt trkker de samlede investeringer i langdrag .
Hertil kommer ogs , at det ikke er tilstrkkeligt at sige som betnkningen , at rentabiliteten af vores investeringer i dag er den samme , som den var i gr , man m ogs vise , at den kan sammenlignes med det , man finder i andre egne af verden , eftersom kapitalmarkedet i dag ogs er globalt .
Men det er bestemt ikke blevet bevist , og i hvert tilflde nvner den konomiske beretning det ikke med et ord .
<P>
Under disse omstndigheder mener vi , at for at komme ud af den mathedskrise , hvor Europa kmper , haster det med at ndre politik og igen overveje de tilbundsgende ndringer , som en globalisering plgger , som vi hidtil ikke har kunnet klare .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Carl Lang">
Hr. formand , kre kolleger , alle har med opmrksomhed lst Kommissionens konomiske beretning for 1997 .
En virkelig smuk , dokumenteret tekst med tal , kurver og skemaer .
Man fornemmer , at det er professionelle folk , der arbejder .
Man ville s gerne tro det , disse herrer fra Kommissionen siger , men oprigtigt talt er det vanskeligt .
<P>
Man har svrt ved at tro , at globaliseringen ikke er rsag til arbejdslsheden med den illoyale konkurrence , som den plgger vores virksomheder , med de forflytninger , den medfrer , med det lntryk , den afstedkommer .
Den er en faktor med social tilbagegang .
Man har svrt ved at tro , at arbejdslsheden kun er et sprgsml om tal og fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Parlamentets betnkning er for vrigt god til at understrege forarmelsen af vores kontinent og de stadig strre uligheder .
Fleksibiliteten p arbejdsmarkedet , som psts at vre synonym med den usikre beskftigelse , drligere sociale betingelser og social tilbagegang .
<P>
Man har svrt ved at tro , at de deflationspolitikker , som De plgger , vil f positive virkninger p vkst og beskftigelse .
Man har svrt ved at forst Deres dogmatiske bestemmelse omkring budgetunderskuddet , valutakursen og stabiliseringen af priserne .
Det er tilbageerobringen og beskyttelsen af vores indre marked , der burde vre vores prioritet for at producere europisk , i Europa , med europerne .
<P>
Desuden betragter eurokraterne dem , som ikke tnker som dem selv , som dumme , og de er frkke nok til at skrive det p side 31 i dokumentet .
Men der er et enormt hul i deres verden med tal og statistikker : Menneskene er kun en reguleringsvariabel , mens de burde vre centrum for alle bekymringerne .
<P>
Hvad tror De , at markederne vil mene om den vedvarende uligevgt med hensyn til beskftigelsen p et tidspunkt , hvor Deres flles valuta , Deres euro , noteres ?
En sund konomi , er det en konomi , hvor den offentlige gld er under 60 % af PNB , hvor budgetunderskuddet er under 3 % , eller hvor der er fuld beskftigelse ?
I virkeligheden er Deres bne Europa utryghedens , den sociale nedgangs , arbejdslshedens og fattigdommens Europa .
Den politik , De frer , har kun t forml : At sikre markederne for at indfre den flles valuta her , men det er for europerne , at De burde bygge Europa , og det har De glemt .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Jeg skal her afbryde forhandlingen om fru Randzio-Plaths betnkning .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=77 NAME="Ojala">
Hr. formand , som ordfrer for betnkningen vil jeg anmode om , at afstemningen om min betnkning flyttes til i morgen onsdag .
Hr. formand , jeg vil argumentere for dette utraditionelle forslag med , at vi i gr havde kommissr Ritt Bjerregaard til hring , men desvrre var kommissr Flynn ikke til stede .
Svarene vakte en del forvirring , og nu har vi mulighed for at f flere oplysninger fra kommissr Flynn og andre medlemmer af Kommissionen .
For Parlamentet er det srdeles vigtigt , at vi fr disse vigtige yderligere oplysninger inden afstemningen og derfor hr. formand , hber jeg , at afstemningen kan flyttes til i morgen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Fru Ojala , De anmoder om udsttelse af afstemningen i henhold til forretningsordenens artikel 131 .
Jeg vil gerne vide , om vi skal udstte den til i morgen kl . 12 eller til torsdag kl .
12 .
<SPEAKER ID=79 NAME="Ojala">
Hr. formand , jeg synes , at det vil vre et passende tidspunkt at gennemfre afstemningen i morgen onsdag .
Vi har i dag mde i udvalget , hvor vi kan drfte sagen , s onsdag passer fint .
<P>
( Forslaget om udsttelse til onsdag kl . 12.00 af afstemningen om andenbehandlingen af Rdets flles holdning vedtoges )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , undskyld jeg griber ind , men jeg mener , at De har beget en fejl under afstemningen .
Der blev ikke stemt srskilt om ndringsforslaget , da det kun erstattede de frste dele af stningen med dele , hvorom der i alle tilflde ikke var blevet anmodet om en srskilt afstemning .
Ved at gre som De har gjort , har jeg indtryk af , at De vil f os til at gentage nogle afstemninger , der allerede har fundet sted .
De skulle hellere have sat ndringsforslaget til afstemning frst , og derefter have en srskilt afstemning om resten af punktet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg indledte med at gre opmrksom p , at der kan opst forvirring omkring visse afstemninger p grund af forskellige krav fra de politiske grupper , og dette er netop et af de tilflde , jeg tnkte p .
De behver ikke at have anmodet om srskilt afstemning om det pgldende punkt .
Der er andre grupper , der har anmodet herom , og jeg er faktisk ndt til at gentage afstemningen , for det krver forretningsordenen .
Jeg kan ikke beslutte , at en afstemning ikke er ndvendig ; jeg er ndt til at holde mig til reglerne og gre , som grupperne krver .
<P>
Punkt 39
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg vil gerne vide , om punkt 39 ikke bortfalder som flge af vedtagelsen af ndringsforslag nr . 9 ?
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Det er ikke Parlamentets tjenestegrenes opfattelse , hr . Schulz ; men jeg vil bede ordfreren , fr .
Roth , give sin mening til kende .
<SPEAKER ID=84 NAME="Roth">
Hr. formand , det blev forud aftalt , at punkt 39 bortfalder ved vedtagelse af ndringsforslag nr . 9 .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Jeg har ikke noget imod at godtage ordfrerens holdning , selv om Parlamentets tjenestegrene har en anden opfattelse .
Vi behver alts ikke stemme om punkt 39 .
<P>
ndringsforslag nr . 3
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg har desvrre det indtryk , at der her blev skabt forvirring , hvem der end gjorde det .
Der foreligger et ndringsforslag nr .
3. Der skal stemmes om dette ndringsforslag som helhed .
Hvis det vedtages , er den oprindelige tekst ndret , forkastes det , skal der efterflgende stemmes om den oprindelige tekst .
Men der er ingen , der har anmodet om delt afstemning i forbindelse med ndringsforslag nr .
3. Det har jeg ikke hrt . Det har ordfreren jo ikke krvet .
Frem for alt har forslagsstilleren ikke krvet det .
Derfor beder jeg Dem om , at De stter ndringsforslag nr . 3 som helhed under afstemning , som Den Liberale Gruppe har anmodet om , og s derefter stter den oprindelige tekst under afstemning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , m jeg gre Dem opmrksom p , at De ikke altid kan vide , hvad andre har anmodet om .
At De ikke har krvet det , betyder ikke , at andre heller ikke har .
V-Gruppen har krvet afstemning om de enkelte dele og de enkelte led .
<P>
ndringsforslag nr . 15
<SPEAKER ID=88 NAME="Roth">
Hr. formand , i den svenske og i den danske udgave er dette forslag oversat forkert .
Deri hedder det nemlig , at der forberedes retlige muligheder i Sverige og i Danmark .
Dette er forkert .
Disse muligheder eksisterer allerede i Danmark og i Sverige .
Her foreligger der en oversttelsesfejl .
Det skal sledes hedde , at Danmark og Sverige har fastsat disse retlige muligheder , at de sledes allerede findes dr .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Den danske og den svenske udgave vil blive kontrolleret .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg vil give udtryk for , at jeg og min gruppe stemmer for Roth-Behrendts betnkning , hvori hun klart har gentaget , hvad Parlamentet mange gange har udtrykt , nemlig ndvendigheden af at fastholde de punkter i direktivet , der vedrrer afskaffelsen af dyreforsg i den kosmetiske sektor .
Den betnkning , som vi her har haft separat , er endnu en gang en utilstrkkelig betnkning . Yderligere svigter medlemsstaterne p visse punkter , og navnlig har de strukturer , der er oprettet af Den Europiske Union til gennemfrelsen af direktivet , ikke net deres ml .
Dette kan imidlertid ikke retfrdiggre , at vi ikke fastholder de forpligtelser , der findes i direktivet .
Af disse grunde m vi , nr vi stemmer for betnkningen , ogs efter hvad kommissr Bonino har udtalt , gentage , at det er vigtigt ikke blot for s vidt angr de frdige produkter , men ogs for s vidt angr de bestanddele , vi finder i de kosmetiske midler , at det fra den 1. januar 1998 ikke lngere er tilladt at foretage forsg med dyr , bde fordi de ikke er til nogen nytte , og fordi der findes brugbare alternativer , og den europiske administration , der skulle validere de alternative metoder , ikke har overholdt de forpligtelser , den havde fet plagt .
Denne administration skal hurtigst muligt undersge , hvad der findes i litteraturen , og give oplysning om de undersgelser , der giver tilstrkkelige svar p problemet om valideringen af plidelige videnskabelige metoder , der tager hensyn til forbrugeren og bevirker , at man undgr at pfre dyr lidelser .
<SPEAKER ID=91 NAME="Carlotti">
At bekmpe lidelsen er den vsentligste udfordring , som vi hver dag m tage op , hvis vi nsker at konstruere et mere menneskeligt Europa : Menneskenes lidelser , men ogs dyrenes .
<P>
Dyrenes lidelser berrer hvert r tusindvis af  levende vsener  , der er underlagt forsg .
Srlig kosmetikindustrien er berrt af disse metoder .
Mere end tretten typer af forsgsmetoder i forbindelse med denne industri vil kunne bruge dyr .
<P>
Direktiv 93 / 35 / EF , vedtaget i juni 1993 , bestemte allerfrst  forbud mod markedsfring af kosmetiske produkter , bestanddele eller forbindelser heraf , som er afprvet p dyr fra den 1. januar 1998  .
Desuden er Kommissionen i forbindelse med dette direktiv forpligtet til  rligt for Europa-Parlamentet og Rdet at forelgge en beretning om de fremskridt , der er sket med hensyn til udvikling , validering og juridisk godkendelse af metoder , der kan erstatte forsg med levende dyr  .
<P>
Fru Dagmar Roth-Behrendts betnkning understreger med rette trods kritikken i forbindelse med beretningen fra 1994 , at beretningen fra 1995 stadig ikke indeholder nogen hasteforanstaltning med hensyn til de metoder , der kan erstatte forsg med levende dyr .
<P>
Under pskud af manglende foranstaltninger p dette omrde i OECD og De Forenede Stater har Kommissionen ment , at det var umuligt at indfre et forbud mod dyreforsg .
Betyder det , at vi skal vre p slb efter De Forenede Stater ?
Nej .
<P>
Parlamentet har en rolle at spille og skal f Kommissionen til uden begrnsning at sttte forbuddet fra den 1. januar 1998 .
<P>
Kommissionen skal allerede nu forpligte sig til at trffe foranstaltninger for at udvikle alternative forsgsmetoder .
<SPEAKER ID=92 NAME="Ephremidis">
Hvert r m 30.000 dyr lade livet i pinefulde forsg i forbindelse med fremstillingen af kosmetik , og dette sker fortsat p trods af forbuddet , i henhold til direktiv 93 / 95 / EF , mod handel med kosmetik , der indeholder bestanddele eller forbindelser heraf , som er afprvet p dyr , samt forpligtelsen til at fremme alternative metoder til erstatning af forsg med dyr .
<P>
Denne uacceptable situation fortstter takket vre Kommissionens taktik med hele tiden at udstte forbuddets ikrafttrdelse , hvor den endnu en gang giver efter for presset fra store handelsmssige og konomiske interesser og bevarer sin loyalitet over for de profit- og konkurrenceregler , som de store kosmetikfirmaer gennemtvinger .
Den systematiske tilsidesttelse af offentlighedens strke reaktioner og Europa-Parlamentets beslutninger fremmer den barbariske tortur af tusindvis af dyr og hindrer en dynamisk udvikling af de alternative metoder , hvis plidelighed er videnskabeligt anerkendt , og som kan erstatte forsg p dyr i kosmetikbranchen .
<P>
Der hersker ingen tvivl om , at der ikke lgges reelt pres p industrien for at udvikle og forske i alternative metoder , som kan sikre trovrdigheden og et hjt sikkerhedsniveau , ligesom der heller ikke stilles passende konomiske midler til rdighed , hvilket er ndvendigt , hvis der skal gres en seris forskningsmssig og teknologisk indsat , s det p alle mder kan garanteres , at afskaffelsen af dyreforsg ikke , p grund af konkurrencepresset , frer til nye produkter med nye uafprvede bestanddele og ukendte bivirkninger for forbrugerne .
<P>
Af disse rsager er der intet , der taler for en udsttelse af et forbud gldende for frdige produkter med ikrafttrdelse den 1. januar 1998 , og der br ikke gives undtagelser fra dette forbud .
Tvrtimod br der trffes konkrete foranstaltninger , s virksomheder og industri , som udfrer forsg med dyr , forpligtes til at deltage i udviklings- og valideringsarbejde og til at finansiere forskning og projekter vedrrende alternative metoder .
<SPEAKER ID=93 NAME="Reding">
EU har vanskeligheder med hensyn til at begrnse dyreforsgene i almindelighed og et forbud mod disse forsg i kosmetiksektoren i srdeleshed .
<P>
Desvrre ser det ud til , at Kommissionen giver efter for presset fra industrien og under ingen omstndigheder ser ud til at vre rede til at fre en politik til fremme af alternative forsgsmetoder .
Dette betyder , at der ogs fremover vil blive  brugt  mere end 15 mio dyr i europiske laboratorier .
<P>
En ubehagelig situation , navnlig da der findes effektive alternative metoder , som dog - som flge af en helt klar mangel p politisk vilje - ikke fremmes .
<P>
Til at forklare sin inaktivitet forskanser Kommissionen sig bag USA , som heller ikke har udstedt noget forbud mod dyreforsg i kosmetiksektoren .
For mig har et sdant argument imidlertid ingen gyldighed , da EU i modsat fald overhovedet ikke kunne lovgive uafhngigt af USA .
Absurd !
<P>
Da Europa-Parlamentet - som reprsentant for de europiske borgere - entydigt krver et forbud mod dyreforsg i kosmetiksektoren , findes der intet holdbart argument for ikke at gennemfre et sdant forbud i praksis den 1. januar 1998 , som direktiv 93 / 35 / EF bner mulighed for .
<P>
Et sdant forbud behver ikke at blive en ulempe for kosmetiksektoren . Tvrtimod .
Ved hjlp af en positiv kampagne ( mrkning af produkter med  Testes ikke p dyr  ) kunne dette endog glde som et yderligere salgsargument p verdensmarkedet . I producenternes , forbrugernes og dyrenes interesse !
<SPEAKER ID=94 NAME="Sandbk">
Kommissionens beretning er mangelfuld og sger ikke mlrettet at gennemfre forbuddet mod dyreforsg .
Et forbud , der br og skal indfres som lovet og ikke udskydes yderligere .
Forbuddet vil ikke f nogen skadelig virkning for forbrugersikkerheden , og udviklingen af alternative testmetoder er allerede meget fremskreden .
<P>
Jeg er imod , at standarder baseres p princippet om den laveste fllesnvner .
S nr Kommissionen antyder , at et forbud mod markedsfringen af kosmetiske produkter , der er testet med dyreforsg , ikke er muligt , fordi bl.a. USA ikke har lignende regler , er det et ringe skalkeskjul .
Gennemfres forbuddet i Europa , kan det derimod f afsmittende virkning p en international anerkendelse af alternative forsgsmetoder .
<P>
Hvad angr forskningen i alternative metoder , br der laves et prioriteringsprogram .
Uden en  kreplan  med indbyggede frister vil det ikke vre muligt at holde nogen op p noget .
Herved kan vi opn en uendelighed af udsttelser , som Kommissionens beretning synes at vre et forsg p .
<P>
Det er dyrt at forske i og efterprve alternative metoder .
Derfor skal de penge , der bevilges ECVAM ( 9 mio ecu over 3 r ) , bruges til det , de skal .
En delegation af MEP ' er erfarede imidlertid i 1996 , at de bevilgede penge ikke nr ubeskret frem .
Dette problem skal der gres noget ved .
Der br etableres en gruppe eller et udvalg , som fremover holder et skarpt je med , at bevilgede penge gr til formlet .
Ellers kommer vi ingen vegne .
<P>
Kun en kreplan og en mlrettet og reel indsats kan fremme de alternative metoder .
Men uanset hvad , skal dyreforsg i kosmetiksektoren stoppes - og det nu !
<P>
Jeg deler til fulde Roth-Behrendts kritik og stemmer derfor for betnkningen .
<P>
Forslag til beslutning om genetisk modificeret majs
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , min stemmeforklaring vedrrer holdningen til genetisk modificeret majs . Jeg vil gre opmrksom p to forhold .
For det frste , nu er man ved at give afkald p forsigtighedsprincippet . Forsigtighedsprincippet br vre det centrale og ledende princip i EU ' s politikker .
I beslutningstagningen m man ikke tage risici , som man frygter , kan blive en realitet .
Nu har Kommissionen klart imdekommet kravene fra reprsentanterne for handelen og industrien og har glemt forsigtighedsprincippet .
Jeg kan kun forestille mig , hvad dette vil fre til i fremtiden , nr presset p Kommissionen stiger yderligere .
<P>
For det andet vil jeg gre opmrksom p borgernes ret til at f oplysninger om de beslutninger , som Kommissionen trffer p det genteknologiske omrde .
For jeblikket anerkendes offentlighedsprincippet ikke . De videnskabelige komiteer arbejder bag lukkede dre .
Jeg har selv uden held p tredje uge forsgt at f sagsakterne om genmodificeret majs fra de finske myndigheder , og jeg har ikke fet dem .
Jeg mener ikke , at man i fremtiden kan arbejde p denne mde . Enhver borger har en grundlggende ret til at f at vide , p hvilket grundlag Kommissionen trffer sine afgrelser .
<SPEAKER ID=96 NAME="Berthu">
Sagen med den genetiske majs har foruroligende ligheder med kogalskabssagen og viser , at Kommissionen intet har lrt og intet forstet , medmindre den presses af gemene krfter , som det er umuligt for den at modst .
<P>
Endnu engang har Kommissionen vist sig mere flsom over for behovene i handelen og den frie bevgelse af produkter end for forbrugernes risici .
Man m sige , at denne gang kommer yderligere frygten for at mishage De Forenede Stater , som benbart tvivlede s lidt p deres forretningsforbindelses bjelighed , at de allerede havde transporteret deres majs helt over til os , endnu inden de havde opnet tilladelse til at markedsfre den p det europiske marked .
Siden fik de ret : Kommissionen har givet efter over hele linjen , efter at Leon Brittan forklarede den , som pressen rapporterede , at man ikke mtte delgge vores handelsforbindelser med dette store land .
<P>
Ud over besttelsen af handel og fri bevgelighed af varer finder man her andre lighedspunkter med kogalskabssagen .
Allerfrst konstaterer man den manglende gennemsigtighed i motivationerne til beslutningen og navnlig i de beroligende videnskabelige udtalelser , der sikrede , ser det ud til , Kommissionens beslutning , men som kun er blevet offentliggjort i forkortet form .
For det andet m man understrege den isolerede metode hos Kommissionen , der , njagtig som den gjorde under ophvelsen af embargoen mod den britiske gelatine sidste r , har benyttet de gldende urimelige procedurer , der giver den ret til at indtrde i Rdets sted , nr det ikke lykkes at trffe en enstemmig beslutning .
Det skal dog bemrkes , at i dette tilflde var tretten ud af femten stater i Rdet tilhngere af forbuddet mod import af genetisk majs , og at Kommissionen ikke tvede med at trodse dette overvldende flertal for at stille sig ved siden af de to mest forsonlige stater , herunder desvrre Frankrig .
<P>
For det tredje har man som i sagen med kogalskab set visse medlemsstater forsvare deres borgere p trods af Kommissionen .
strig eller endog Luxembourg har forbudt udbredelsen p deres respektive markeder af genetisk modificeret majs for at beskytte deres befolkning .
Endelig ser man ogs i denne sag , at der i Kommissionen udvikler sig et forsg p at angribe de trodsige stater for at forhindre den frie bevgelighed .
<P>
Vi foranlediges sledes endnu en gang til at beklage , at Kommissionen benytter sig af de befjelser , som landene i Europa har givet den til at delgge vores forsvar , nr den tvrtimod har til opgave at styrke det .
Denne uvrdige adfrd - eftersom Kommissionens strste interesse burde vre at sikre europernes sikkerhed - forklares uden tvivl med en total mangel p patriotisme og en stor gennemtrngelighed af pres udefra .
Disse mangler er ikke tilfldige , men kommer af selve den institutionelle struktur i det nuvrende Europa , der er domineret af en teknokratisk struktur , der tror , at den er over nationerne , og som netop ved at vre alt for langt fra dem til sidst mister enhver forbindelse med folks virkelighed og behov .
<SPEAKER ID=97 NAME="Deprez">
Jeg vil gerne udtrykke min absolutte sttte til beslutningen om genetisk modificeret majs , som Parlamentet har vedtaget .
<P>
For jeblikket er bekymringen stor hos forbrugerne for genetisk manipulerede fdevarer .
I den forbindelse mener jeg , at det er absolut ndvendigt i det omfang , hvor man accepterer princippet med at markedsfre genetisk manipulerede fdevarer at overholde flgende to betingelser :
<P>
For det frste gennemfrelsen af strenge vurderinger - baseret p uafhngige og meget prcise videnskabelige data - af et produkts uskadelighed , inden det kommer p markedet , for den menneskelige sundhed , dyresundheden og miljet ;
<P>
For det andet er det vigtigt at sikre sig , s snart denne uskadelighed har kunnet bevises , at information af forbrugerne sker dels ved udbredelse af relevante videnskabelige udtalelser dels ved en passende etikettering .
Enhver skal i tillid kunne vlge at forbruge det , han nsker at forbruge med fuld viden .
<P>
I tilfldet med CIBA-GEIGY ' s anmodning om tilladelse til at markedsfre genetisk modificeret majs har Kommissionen den 18. december 1996 besluttet at imdekomme den , mens ingen af disse betingelser forekommer at vre opfyldt . Faktisk er der ikke konsensus om dette produkts uskadelighed , idet der navnlig omtales muligheden for overfrsel til mennesket af resistens over for et antibiotika ; fuldstndige videnskabelige analyser fra tre videnskabelig komiteer , der har dannet grundlag for Kommissionens beslutning , er ikke blevet offentliggjort .
En passende etikettering viser sig umulig p grund af utilstrkkelige bestemmelser i direktiv 90 / 220 , og fordi forordningen om nye fdevarer endnu ikke er trdt i kraft .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at godkendelsesproceduren for dette produkt undtagelsesvis udsttes , for det frste indtil den fuldstndige evaluering af konsekvenserne af , at det kommer p markedet , for den menneskelige sundhed , dyresundheden og miljet fastslr dets uskadelighed uden tvetydighed , for det andet indtil alle de videnskabelige udtalelser fra komiteerne , der er hrt i den forbindelse af Kommissionen , er offentliggjort , og for det tredje indtil Kommissionen i givet fald klart gr rede for , om og p hvilken mde den har til hensigt at gennemfre og f overholdt bestemmelserne i forordningen om nye fdevarer , hvad angr CIBA-GEIGY ' s etikettering af den genetisk modificerede majs .
<P>
Til sidst vil jeg gerne tilfje tre bemrkninger , for det frste glder det mig personligt meget at hre Kommissionens indstilling til det prcise indhold af etiketteringen , der foresls i praksis , nr denne type af majs og navnlig biprodukter heraf ankommer til forbrugeren , da store mngder af denne importerede majs for jeblikket ankommer i dynger til Europa , er det mske ikke uhensigtsmssigt parallelt at forestille sig ivrksttelse af strenge normer , der defineres af en gruppe eksperter i GATT og anerkendes p verdensplan .
Endelig vover jeg at hbe , at Kommissionen i processen med ndring af direktiv 90 / 220 vil vise , at den har draget lren af denne mtlelige sag , idet den ved , at denne type af anmodning om at komme ind p markedet helt klart er bestemt til at udvikles i fremtiden .
<SPEAKER ID=98 NAME="Holm">
Kommissionens optrden i forbindelse med sprgsmlet vedrrende Ciba-Geigy er mildt sagt problematisk og uansvarlig , men ikke srlig overraskende .
Det ser ud til , at den endnu en gang er bukket under for konomisk og handelsmssig pression i stedet for at beskytte miljet og menneskers sundhed .
Det m siges at vre forbavsende i betragtning af , at 13 af EU ' s 15 medlemslande har modsat sig , at denne majs indfres og sendes p deres markeder .
<P>
Det er positivt og opmuntrende at hre , at strig og Luxembourg ikke har accepteret Kommissionens afgrelse uden videre , og at de nu har truffet foranstaltninger til at forhindre markedsfring af genetisk modificeret majs .
Jeg ville nske , at andre EU-lande , herunder mit hjemland Sverige , gjorde det samme .
<P>
Folks bekymring for at spise genetisk modificerede levnedsmidler er berettiget og skal tages alvorligt .
Et umiddelbart stop for dyrkning og markedsfring af genetisk modificeret mad er mere end nskeligt og burde efter min menig ogs indfres .
Desvrre ser det ikke ud til , at det vil ske .
<P>
Europa-Parlamentets flles beslutning er god , selvom den ikke er kritisk nok p alle punkter , og jeg vil uden tvivl stemme for forslaget .
<SPEAKER ID=99 NAME="Jackson">
De britiske konservative parlamentsmedlemmer gr strkt ind for , at der trffes alle ndvendige beskyttelsesforanstaltninger til at srge for , at det kun er sikre levnedsmidler , der bringes p markedet .
De erkender ogs , at genetisk modificering er et videnskabeligt redskab med mulige fordele for menneskeheden , og at de ikke uden videre br afvises .
Dens muligheder for at ge levnedsmiddelforsyningerne og mindske afhngigheden af pesticider br underkastes en meget nje undersgelse .
<P>
Vi mener , at der er to hensyn , der skal g forud ved behandlingen af genetisk modificerede levnedsmidler : forbrugernes sikkerhed og forbrugernes valgmuligheder .
<P>
Med hensyn til forbrugernes sikkerhed bemrker vi , at Kommissionen konsulterede tre ekspertkomiter , inden den godkendte markedsfringen af dette produkt .
Resultaterne fra disse komiter og listen over komiternes medlemmer er tilgngelige for parlamentsmedlemmerne : F.eks. er der i EFT C 218 af 23. august 1995 en liste over medlemmerne af Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler , og senere ajourfringer er ogs offentliggjort i EFT .
Det punkt , hvor Kommissionen kan kritiseres , er med hensyn til , at den ikke har en nrmere kontakt til parlamentsmedlemmerne , navnlig i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , sledes at de hurtigt fr et eksemplar af rapporterne fra disse ekspertkomiter og ajourfrte lister over medlemmerne heraf .
S lnge Parlamentet fler sig udelukket fra arbejdet i disse komiter , vil mistroen og den manglende tillid mellem institutionerne vokse .
<P>
Med hensyn til forbrugernes valgmuligheder glder vi os over , at Kommissionen vil foresl , at alle produkter , der indeholder GMO ' er , vil skulle mrkes , hvorved de eksisterende oplysningskrav udvides .
Hvis Europas forbrugere ikke nsker genetisk modificerede produkter , s vil forbrugernes magt afgre det , og virksomheder , som markedsfrer disse produkter , vil opleve , at det europiske marked ikke er rentabelt for dem .
<P>
Vi glder os ogs over nyheden om , at kommissr Fischler vil forelgge et forslag med henblik p en lignende mrkning af dyrefoder .
<P>
Vi mener , at med disse beskyttelsesforanstaltninger vil Europas forbrugere og Europas landmnd befinde sig i den bedste position til at kunne bekmpe konkurrencen fra USA og selv trffe beslutning om , hvorvidt de nsker at kbe genetisk modificerede produkter eller ej .
<P>
Vi anser det flles beslutningsforslag for at vre behftet med alvorlige fejl med hensyn til dets forkastelse af den godkendelse , der er givet , og for at vre forldet , da det ikke tager hensyn til de udtalelser , som Kommissionen kom med den 2. april med hensyn til mrkning af alle genetisk modificerede produkter .
Men det indeholder nogle hensigtsmssige punkter med hensyn til behovet for , at Europa-Parlamentet i hjere grad inddrages i procedurerne til godkendelse af genetisk modificerede produkter , og vi har stttet disse elementer .
Den eneste rlige kurs , vi kunne flge under den endelige afstemning om hele teksten , var derfor hverken at stemme for eller imod .
<SPEAKER ID=100 NAME="Lindqvist">
Det er uacceptabelt , at Kommissionen tillader spredning af genetisk modificeret majs p det europiske marked .
Et stort flertal af medlemslandene er imod dette , og den offentlige opinion er meget kritisk .
EU burde have lrt af BSE-krisen , at sundheds- og forbrugerbeskyttelsen skal g forud for kortsigtede handelsinteresser .
Der ikke foretaget tilstrkkelige videnskabelige undersgelser .
Majsen kan give resistens over for antibiotika og dermed blive en stor fare for folkesundheden .
Det er en selvflge , at alle genetisk modificerede levnedsmidler mrkes , sledes at forbrugeren ved , hvad det er , han kber og spiser .
<SPEAKER ID=101 NAME="Pry">
Europa-Parlamentet fordmmer uansvarligheden hos Kommissionen , der har tilladt medlemsstaterne at importere og markedsfre produkter baseret p genetisk modificeret majs til trods for alle Europa-Parlamentets negative udtalelser til skade for forsigtighedsprincippet med hensyn til forbrugernes sundhed og miljbeskyttelsen .
<P>
Frankrig har af den grund bemgtiget sig denne tilladelse for at muliggre den amerikanske import , samtidig med at man forbyder dyrkningen af den genetisk modificerede majs , og man kan kun fordmme den manglende sammenhng i en sdan indstilling .
<P>
Det er rigtigt , at markedsfringen af denne majs nogle dage inden var blevet tilladt , og en krise blev sledes afvbnet med amerikanerne , som havde en ladning  Corn gluten feed  blokeret i en af vores havne .
<P>
Der er meget store interesser p spil .
Jeg vil kort erindre om , at den genetiske majs er blevet gjort resistent over for et skadeligt insekts larve .
Dyrkningen af den , der allerede foregr i De Forenede Stater og Canada , bringer bedre udbytte og styrker konkurrencedygtigheden i en produktion p et meget konkurrenceprget verdensmarked , det ved vi .
<P>
Usikkerheden om virkningerne p lang sigt , nsket om at sikre forbrugerne , der endnu - med rette - er frustrerede over kogalskabskrisen , har haft betydning i den franske beslutningstagning , der af mange observatrer anses for usammenhngende og prget af det kommende valg .
<P>
Jeg vil ikke forkaste de videnskabelige opdagelser , for livet er synonymt med udvikling .
For vrigt har min region - det sydvestlige Frankrig - i vid udstrkning draget fordel af de fremskridt , der er gjort i frsorterne .
Men de nylige skandaler og de oplevede dramaer m gre os mere forsigtige .
<P>
Selv om eksperterne gr indsigelse mod muligheden for risici , hvad angr den modificerede majs , har den videnskabelige komit for fdevarer selv erkendt en risiko for overfrsel til mennesket af et gen , der er resistent over for antibiotika .
<P>
Denne revurdering m flges op , og man m imens udstte den tilladelse , der er givet til at importere og markedsfre disse produkter .
<P>
For os er det frste krav gennemsigtighed i den information , der gives forbrugerne .
De skal ptage sig deres ansvar med fuld viden takket vre det obligatoriske krav om en klar etikettering af alle levnedsmidler , der indeholder genetiske produkter .
Denne lov blev vedtaget af Europa-Parlamentet i januar 1977 og br snart gennemfres i vores 15 lande .
<SPEAKER ID=102 NAME="Soucet">
Hr. formand , trods dens utilstrkkeligheder har jeg stemt for den flles beslutning , fordi den fordmmer uansvarligheden hos Kommissionen , der ensidigt har truffet beslutningen om at tillade markedsfring af genetisk modificeret majs til trods for den negative udtalelse fra et meget stort flertal af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet .
Men man burde vre get langt videre og krve af Kommissionen , at den vender tilbage til den beslutning , den traf den 18. december 1996 , s lnge der ikke er givet tilstrkkeligt serise og uafhngige videnskabelige forsikringer om konsekvenserne heraf med hensyn til beskyttelse af den menneskelige sundhed og miljet .
<P>
De samme fejltagelser gentager sig : Hvad enten det drejer sig om tilladelsen til at importere genetisk modificeret majs fra De Forenede Stater eller ophvelsen af embargoen mod gelatine , talg og sd fra okser af britisk oprindelse , er det de samme procedurer , der fr Kommissionen til at indtrde i Rdets sted og handle til skade for den offentlige sundhed og miljet i vores stater .
Man har ikke draget nogen lre af  kogalskabskrisen  .
Og endnu en gang optrder Kommissionen som forsvarer for konomiske interesser , der ikke er Unionens medlemsstaters interesser .
<P>
Til min store beklagelse brer den franske regering et stort ansvar i den igangvrende proces .
Det er den franske ministers stemme , der i Rdet har gjort det muligt at opn kvalificeret flertal , som har givet mulighed for , at der kunne foreg en indtrdelse i ansvaret til fordel for Kommissionen .
Det er den franske regering , der frst og hidtil som den eneste ved sin anordning af 4. februar har tilladt markedsfring af genetisk modificeret majs ( heraf har underligt nok 30.000 tons vret til stede i franske havne i en mned ) , selv om andre europiske lande som strig , Schweiz eller Luxembourg har besluttet at beskytte deres befolkninger .
De to franske kommissrer har naturligvis fulgt efter deres kolleger , navnlig de angelsaksiske og uden tven tilladt , at den genetisk modificerede majs kom p markedet .
<P>
Man kommer sledes i Frankrig til den vrst tnkelige situation : Vores landmnd forhindres i at bruge de mest produktive fr , mens produkter fra genetisk modificerede fr fra tredjelande frit markedsfres der .
Sammenhngen har villet , at Unionen plgger et komplet moratorium ( idet majsen risikerer hurtigt at blive fulgt af genetisk modificeret soja og raps med alle de risici , det indebrer ) , indtil undersgelser med overbevisende resultater har pvist uskadeligheden eller faren for at bringe sdanne fr p markedet .
Hvorfor vre s bange i dette vsentlige sprgsml for en strid med De Forenede Stater over for WTO ?
Eller skulle Den Europiske Union ikke hellere have til forml at forsvare medlemsstaternes interesser , der fremover kun aspirerer til iflge Valrys ord at blive  en amerikansk Kommission  ?
<P>
Betnkning af Roth ( A4-0112 / 97 )
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , vi har stemt imod fru Roths betnkning bde p grund af dens aspekter , der ligger uden for emnet , og ogs p grund af dens mangler og udeladelser .
<P>
Fru Roths betnkning taler faktisk ikke om de forflgelser , som de nationale fagforeninger er ude for i Frankrig .
Der blev sledes i juli 1996 oprettet en fagforening Force nationale-transports en commun .
Nr denne fagforening udpeger tillidsmnd til RATP , der er det store offentlige transportforetagende i Paris-omrdet , retsforflger ledelsen de skaldte syndikalister .
Nogle uger senere prsenterer disse syndikalister en liste til de faglige valg .
Denne liste afvises , og der er en ny proces , der leveres af ledelsen og af systemets fagforeninger , og som vindes til skade for de frie syndikalister , idet retfrdigheden er veget for magtens og de dominerende fagforeningers krav .
<P>
Der er sledes her en alvorlig krnkelse af arbejdernes fagforeningsfriheder og valgfriheder .
Disse friheder trues for vrigt af angreb fra ledelsen i denne store offentlige virksomhed mod de nationale fagforeninger : Trusler mod syndikalisterne og instrukser til de ansvarlige for afdelingerne om at tirre dem .
Vi beklager , at disse krnkelser af fagforeningsfrihederne ikke figurerer i fru Roths betnkning .
<SPEAKER ID=104 NAME="Andersson, Hulthn og Waidelich">
Vi hilser Schengen-aftalen velkommen som et vsentligt skridt hen imod virkeliggrelsen af retten til fri bevgelighed for unionsborgerne .
Dog mener vi , at formuleringen i punkt 57 bner mulighed for nogle fortolkninger , som vi ikke kan acceptere , bl.a. fordi de kan g ud over mulighederne for en energisk bekmpelse af narkotikahandelen .
<P>
Anttila , Lindqvist , Ryynnen , Virrankoski og Vyrynen ( ELDR ) , Eriksson , Seppnen , Sjstedt og Svensson ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm og Lindholm ( V ) , Bonde , Lis Jensen , Krarup og Sandbk ( I-EDN ) , skriftlig .
( SV ) Kampen for menneskerettighederne er et meget vsentligt anliggende overalt .
EU har p ingen mde monopol p dette omrde .
<P>
Meget i denne betnkning er fuldstndig undvendigt i en betnkning om menneskerettigheder .
Hvorfor skal EU gres til en juridisk person og kunne undertegne konventioner ?
Hvorfor skal s mange af foranstaltningerne overfres til det fderalistiske EU-plan ?
Hvorfor skal der indfres kontrol p fllesskabsniveau ?
<P>
Dette er vi imod og anser for undvendigt i en ellers ganske udmrket betnkning .
Naturligvis stemmer vi ogs imod forslaget om , at gennemfrelsen af Schengen-aftalen skal underlgges EF-Domstolens kompetence .
<P>
Det positive ved betnkningen er , at den p mange punkter er progressiv og stter fokus p en rkke opgaver , som i dag varetages drligt af EU ' s medlemslande .
Det betyder dog ikke , at de ville blive varetaget bedre p fllesskabsplan .
Det ville tvrtimod ge det demokratiske underskud i EU .
<P>
Vi mener , at kritikken mod den repressive og ofte racistiske asylpolitik er p sin plads .
<SPEAKER ID=105 NAME="Banotti">
Jeg stemte imod ndringsforslag nr . 43 om information i forbindelse med abort - med sin nuvrende formulering er det uacceptabelt .
<P>
Ikke engang de mest radikale tilhngere af fri abort slr aktivt til lyd for abort .
Abort er et valg , som mange kvinder trffer af en lang rkke grunde - mange tragiske .
<P>
I Irland har vi srdeles mange aborter , uforholdsmssigt mange i forhold til andre EU-lande .
<P>
Jeg mener , at vore ressourcer br koncentreres om forebyggelse af unskede graviditeter og sttte til dem , der fler sig presset til at trffe dette valg .
<P>
Under folkeafstemningen om vor forfatning blev information og fri bevgelighed stttet med et overvldende flertal .
Det samme gr jeg .
<SPEAKER ID=106 NAME="Berthu">
Vi beklager , at Europa-Parlamentet trods vores negative stemmer har ment det rigtigt at vedtage fru Roths betnkning , der omfatter en hel rkke vildfarelser , som f.eks. anmodning til medlemslandene om at anerkende homoseksuelle par og give dem ret til at adoptere brn .
Vi konstaterer ogs , at Europa-Parlamentet igen har erklret , at den frie bevgelighed ikke er ivrksat i Europa under pskud af , at personkontrollerne ved grnserne ikke er blevet fuldstndig afskaffet .
Endnu en gang er det slet ikke vores opfattelse , og nr vi i dag rejser i Europa , mrker vi ikke disse kontroller som hindringer for vores frie bevgelighed .
<P>
Jeg vil dog gerne koncentrere min stemmeforklaring om et srlig teknisk punkt , da Parlamentet lige har anmodet om , at Schengen-konventionen henhrer under De Europiske Fllesskabers Domstols kompetence .
Vi er ikke enige af to rsager , med hensyn til formen og indholdet .
<P>
Hvad angr formen , kan vi ikke se , hvorfor Domstolen , der er en fllesskabsinstitution , der henhrer under de femten medlemsstater , skulle behandle srlige aftaler , som visse stater indgr indbyrdes , medmindre naturligvis disse stater udtrykkeligt anmoder den herom .
Men det er ikke tilfldet her .
Denne bemrkning skal igen ind i regeringskonferencens debat om differentieret samarbejde , som , vi ikke nsker , p forhnd og systematisk skal henhre under Domstolen .
<P>
Med hensyn til indholdet er det usandsynligt , at man kan overlade sprgsml om personers og navnlig udlndinges bevgelighed , der er nrt beslgtet med de forfatningsmssige friheder og de nationale suverniteter , til afgrelse hos en institution , der ikke er en demokratisk valgt forsamling , og som heller ikke er en national konstitutionel domstol , som er underlagt hver stats demokratiske regler .
<P>
Der rejser sig i dag et akut problem , som ingen vil se i jnene , med forvridninger mellem Domstolens statut , der oprindeligt var en domstol , der skulle behandle tekniske problemer i forbindelse med fortolkningen af en velafgrnset traktat og omfanget af de kompetencer , som man i dag ville give den , som ville medfre en alvorlig formindskelse af de nationale demokratier og helt enkelt demokratiet .
<P>
Vi nsker sledes , at regeringskonferencen udviser realistisk sans , og at den inden enhver eventuel udvidelse af Domstolens kompetencer reviderer dens statut og i den p en eller anden mde indfrer en ret til at appellere til de nationale parlamenter med hensyn til principsprgsml .
<SPEAKER ID=107 NAME="Imaz San Miguel">
Fru Roth-Behrendts betnkning rummer synspunkter af stor betydning for menneskerettighederne i Den Europiske Union .
Blandt disse skal nvnes den nye bekrftelse p de overvejelser , der er gjort i Europardets udvalg mod tortur , sttten til ofre for vold og terrorisme og mange andre ting . For s vidt angr menneskerettighederne i fngslerne hedder det i punkt 76 :  gentager , at fngselsophold I DE FLESTE TILFLDE br afvikles tttest muligt p familie og / eller socialt milj  .
Den indsttelse , der er sket i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder , af passagen  i de fleste tilflde  bevirker en indskrnkning i en ret , der underforstet er anerkendt i Den Europiske Menneskerettighedskonvention , og derfor bevirker , at den vilkrligt kan benyttes af regeringerne .
<P>
Jeg vil derfor undlade at stemme under den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=108 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har stemt for Parlamentets rlige betnkning om respekt for menneskerettighederne i Den Europiske Union ( 1995 ) med undtagelse af pkt . 159 .
<P>
Vi mener , at betnkningen generelt er tilfredsstillende .
Modstanden mod pkt . 159 skyldes alene , at den rummer en faktuel fejl .
Sledes indeholder den danske strafferet et klart forbud mod besiddelse af :  fotografier , film eller lignende af brn , der har samleje eller anden knslig omgang end samleje  ( Straffelovens  225 , stk . 2 ) .
Dette forbud indbefatter ogs pdofile blade .
<SPEAKER ID=109 NAME="Lucas Pires">
Jeg stemte ligesom min Gruppe ( PPE ) imod den i Roth-betnkningen indeholdte beslutning , selv om jeg kunne tilslutte mig mere end 90 af punkterne og en lang rkke aspekter i betnkningen .
Betnkningen indeholder imidlertid unjagtigheder og overskrider genstandsomrdet for en betnkning af denne type , der primrt br bidrage til at skabe opmrksomhed omkring problemer vedrrende de grundlggende frihedsrettigheder i Den Europiske Union , som skal vies strre opmrksomhed og hndteres bedre .
Det er til gengld min opfattelse , at sprgsml vedrrende sociale rettigheder og retten til et sundt milj er af en helt anden karakter og br gres til genstand for srundersgelser i Europa-Parlamentets kompetente udvalg .
<P>
Ud over dette generelle kriterium , som indvirkede p min endelige stillingtagen til betnkningen som helhed , var min stemmeafgivning til de enkelte punkter baseret p flgende kriterier :
<P>
Jeg stemte for en lang rkke punkter vedrrende redskaber til styrkelse af menneskerettighederne , retten til liv og fysisk integritet , retten til fri bevgelighed , til reel klageadgang , fngsledes rettigheder , bekmpelse af racisme og fremmedhad , retten til beskyttelse af privatlivets fred , retten til ikke-diskriminering og brns rettigheder .
<P>
Jeg stemte imod de punkter , hvori medlemsstater er angivet med navns nvnelse , uden at de har haft mulighed for at forelgge deres version af forholdene , idet man m g ud fra , at de opfrer sig som retsstater , og desuden stemte jeg imod de punkter , der stter sprgsmlstegn ved nationale asyl- og indvandringspolitikker , ikke mindst i betragtning af at der endnu ikke findes en egentlig europisk politik p dette omrde .
<P>
Jeg stemte hverken for eller imod de punkter , der enten omhandler menneskerettighederne uden for Den Europiske Union eller forhold og begivenheder , som vedrrer andre r end 1995 , svel som om punkter , som mixer sandt og falsk og dermed prsenterer halve sandheder .
<SPEAKER ID=110 NAME="Miranda">
Det er efter vores mening yderst positivt , at Europa-Parlamentet forelgger en seris og dybtgende betnkning om respekten for menneskerettighederne i Den Europiske Union , s meget mere som der er en tendens til alt for letsindig omgang med vrdidomme om disse forhold uden for Unionens omrde .
Der kan rent faktisk konstateres vsentlige problemer p menneskerettighedsomrdet i Den Europiske Union .
<P>
Respekten for de grundlggende friheder og rettigheder er sjldent problemet .
Men racistiske og fremmedhadske fnomener er i strk fremgang .
Ligeledes kan der konstateres en stigende tendens til at indskrnke asylretten .
Diskrimination af enhver art er i fremmarch .
Og navnlig skal det understreges , at de sociale rettigheder i stigende grad undergraves . Og disse kan i modstning til , hvad nogle flje her i salen mener , ikke holdes uden for i denne sammenhng .
Retten til arbejde , stabil beskftigelse , en anstndig social sikring og et vrdigt liv er ubestrideligt grundlggende menneskerettighedsaspekter ; ligesom man i denne sammenhng m medtage bekmpelse af arbejdslshed , fattigdom , udstdelse og marginalisering .
<P>
Fru Claudia Roth prsenterer en indgende og positiv analyse af emnet i sin betnkning . Det finder vi gldeligt , og vi stemte derfor for den .
Af samme grund stemte vi imod de ndringsforslag til betnkningen , som var i strid med dennes overordnede tendens .
<SPEAKER ID=111 NAME="Reding">
P menneskerettighedsomrdet skal Europa forsvare sit gode navn p verdensplan .
Jeg beklager derfor srdeles dybt , at modstanden fra visse EU-staters side mod en beslutning , hvori menneskerettighedssituationen i Kina analyseres kritisk , har medfrt , at Europa nu ikke forelgger noget menneskerettighedsresolution for FN .
<P>
Hensynet til kommercielle interesser har fortrngt menneskerettighedsdiskussionen .
Ogs denne skandalse adfrd vil jeg gerne understrege med min nej-stemme !
<P>
Menneskerettigheder har ingen partipolitisk farve .
De er hverken kristdemokratiske eller socialistiske .
Derimod har de en universel gyldighed , som det er fastsat i de internationale konventioner .
Derfor skal begreberne defineres klart , og disse generelle principper s anvendes meget nje .
<P>
Desvrre er dette ikke tilfldet i Roth-betnkningen .
Betnkningen er ideologisk farvet og indeholder desuden talrige elementer , som har meget at gre med konomi- , social- og miljpolitik , men slet ikke har noget at gre med menneskerettigheder .
Det er et sammensurium af opremsninger , en lang rkke emner og problemer , som betyder alt og intet .
<P>
Jeg havde derimod nsket , at man havde taget grundlggende rettigheder op , f.eks. retten til liv , til ubeskadigethed , til et passende forsvar for retten , til ytringsfrihed , til privatliv , til ikke-diskriminering ...
<SPEAKER ID=112 NAME="Wibe">
En betnkning om dette emne skal efter vor opfattelse behandle overgreb p de fundamentale menneskerettigheder , ssom ytringsfrihed , trykkefrihed , religionsfrihed og organisationsfrihed .
Ligeledes skal den undersge , om eksempelvis retten til advokatbistand eller til at aftjene ikke-militr vrnepligt er opfyldt i EU ' s medlemsstater og i modsat fald ptale det .
Men nr man , som i denne betnkning , udvider menneskerettighedsbegrebet til ogs at omfatte retten til fri bevgelighed i Unionen og til social sikkerhed , lgebehandling og lignende aspekter , tager man sprgsml op , som henhrer under andre politiske sagsomrder .
Som en konsekvens heraf ville man i denne rlige betnkning fremover skulle ptale , i forhold til et ml for god livskvalitet , enhver overtrdelse af borgernes ret til i deres nrmilj at kunne nyde godt af gode kommunale parkanlg .
<P>
Det er selvflgelig aldrig forkert at krve eksempelvis bedre lgebehandling .
Men det er ikke pointen .
Kernen i vor kritik er , at begrebet menneskerettigheder gennem denne udvidelse sammenblandes med begrebet livskvalitet .
 Menneskerettigheder  har i international sammenhng et forholdsvis entydigt indhold .
<P>
Beslutningsforslagets punkt 119 beklager , at stadig flere kommuner , isr i Frankrig og Tyskland , forbyder tiggeri .
At skrive sdan i en betnkning indebrer , at man accepterer , at nogle borgere har tiggeri som indkomstgivende aktivitet .
Det kan vi ikke acceptere .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Vkst , beskftigelse og konvergens ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0111 / 97 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens konomiske rsberetning for 1997 - vkst , beskftigelse og konvergens p vejen mod MU ( KOM ( 97 ) 0027 - C4-0078 / 97 ) .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Medens vore regeringer gr et stort nummer ud af at opfylde konvergenskriterierne , vil arbejdslsheden ikke rigtigt falde .
Vi kender rsagen .
Den konomiske vkst i Unionen er for lav .
Der krves en vkstrate p 2  % i snit for blot at kompensere for arbejdsproduktivitetens stigning og det gede udbud af arbejdskraft . Men vi opnr ikke denne vkstrate , og fremtidsperspektivet er magert .
Hvordan kan det vre , at konomien i Den Europiske Union ikke giver sig til at vokse stt og stabilt ?
Kommissionen har ikke noget svar .
I lighed med sidste r konkluderer den , at alle udbudsfaktorer ssom inflation og rentesatsen er gunstige for get vkst , men Kommissionen ngter at tro p , at de besparelser p gennemsnitligt 1  % af bruttonationalproduktet , medlemsstaterne nsker at gennemfre i 1997 , hnger nje sammen med denne lave vkst .
Den pstr eksempelvis p side 77 og 78 i den konomiske rsberetning , at et fortsat rentefald samt tillidseffekter nok ville kunne kompensere for en negativ eftersprgselsudvikling p grund af besparelser .
Dette synspunkt fritager med urette Kommissionen for forpligtelsen til af de medlemsstater , der er sledes stillet , at de kan fre en politik , der primrt tager sigte p at opretholdelse og fremme vkst , at krve , at de ogs gr det .
Stimulering af beskftigelsen gennem fremme af vkst br dog i hele Unionen p flleskabsplan f en mindst lige s hj prioritet som opfyldelsen af konvergenskriterierne .
Stimulering af vkst og opfyldelse af konvergenskriterier er desuden ikke indbyrdes modstridende .
Strre vkst er ikke kun beskftigelsesskabende , men gr det ogs nemmere at opfylde konvergenskriterierne .
Begge ml , beskftigelse og konvergens , er et flles ansvar for hele Den Europiske Union . Derfor kan man ogs forlange af de lande , der allerede nu opfylder MU-kriterierne og har get vkst , i det mindste at opretholde denne vkst ogs til fordel for andre medlemsstater .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , sidste r var jeg ordfrer for den konomiske rsberetning for 1996 , og jeg er helt klar over de vanskeligheder , som bde Kommissionen og ordfreren har mttet arbejde med .
Jeg vil gerne komplimentere Kommissionen i r for at have udarbejdet en noget mere sammenhngende konomisk rsberetning og noget tidligere end sidste r .
Jeg vil ogs gerne komplimentere Kommissionen for en gldelig realisme i den konomiske rsberetning for i r .
<P>
Der har i de to forudgende r vret en tendens til , at man har vret lidt for optimistiske med hensyn til udsigterne for Det Europiske Fllesskabs konomi .
Kommissionen har med rette i r fremhvet , at der absolut ikke har vret nogen som helst forbedring af den samlede beskftigelsessituation i Fllesskabet .
Dette er fortsat det grundlggende problem , som Europa str over for .
Som der stod p forsiden af The Economist i denne uge : Europa arbejder ikke !
Svaret p dette problem ligger selvflgelig egentlig ikke hos Kommissionen og endnu mindre hos Europa-Parlamentet , det ligger hos myndighederne i medlemsstaterne .
<P>
Det glder mig at se , selv om jeg ikke er enig i alt det , ordfreren siger i sin betnkning , at man - i punkt 8 i beslutningen - erkender de negative flger af  hje , lovbestemte , ikke-lnrelaterede omkostninger  , som gr , at virksomhederne er tilbageholdende med at anstte arbejdskraft .
Men p den anden side mangler der realisme : I en tidligere henvisning i punkt 5 ix ) har vi den sdvanlige gentagelse af de venstreorienteredes modstand mod spekulanternes aktiviteter .
Det erkendes ikke srlig ofte , at spekulanter f.eks. kan vre medlemsstatsregeringer , som kan forholde sig afventende med at betale penge til Det Europiske Fllesskab i forventning om , at deres nationale valutaers omvekslingskurs i forhold til ECU ' en vil blive forbedret .
<P>
Der er imidlertid n ting , som jeg gerne vil gre opmrksom p : Punkt 26 , som krver , at der sttes en stopper for  den ubillige skattekonkurrence i EU  .
Hvis beskatning er  ubillig  , skyldes det , at nogle medlemsstater fortsat har et alt for hjt skatteniveau , og virkningen af konkurrence p skatteomrdet skulle , som med hensyn til flybilletpriser og alt muligt andet , vre , at skatteprocenterne nedbringes .
Dette vil ge Europas konkurrenceevne og ogs resultere i et genopsving p det europiske arbejdsmarked .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne udtale mig om det centrale af vore ndringsforslag , nemlig om ndringsforslag nr . 9 vedrrende vkst , beskftigelse og konvergens p vejen mod MU .
Den konomiske vkst alene er en utilstrkkelig indikator til at bekmpe eller nedbringe arbejdslsheden .
Nr man tnker p , at man i Tyskland lover , at arbejdslshedsprocenten bliver halveret inden r 2000 , er en sdan overdrivelse til dels ogs forstelig for Europa .
<P>
At betragte vkst som de europiske konomiske systemers eneste ml og drivkraft er fuldstndig forkert .
konomi skal kun ses i overensstemmelse med kologien , og denne erkendelse opns desvrre alt for langsomt i stedet for tydeligere og tydeligere og med flertal .
<P>
Den konomiske rsberetning , og det vil vre en ny erkendelse for Dem under forhandlingen i dag , mangler en fremtidsorienteret europisk konomisk filosofi .
Jeg anvender helt bevidst ordet filosofi . Der mangler nemlig ganske enkelt en orientering i retning af , at vi i Europa har behov for en tilpasning af de konomiske systemer indbyrdes .
Vi har i Tyskland med en statsandel p 51 % en helt anden situation end f.eks. Storbritannien eller Grkenland .
Dvs. at vi ogs br og skal tage fat p dette sprgsml om statens andel og tilpasningen af de konomiske systemer .
<P>
Lad mig sige flgende vedrrende Den Monetre Union : Vi nsker ikke og vi br ikke ivrkstte Den Monetre Union med en lgn over for vore borgere .
Det vil jeg navnlig gerne sige til hr. de Silguy .
I punkt 12 i den konomiske rsberetning henvises der til pensionsforpligtelserne og reserverne i den henseende .
Hvis det forholder sig som i Tyskland , at disse pensionsforpligtelser ikke opstr , heller ikke som led i kriterierne i forbindelse med MU , er det en begyndelse med en skaldt lgn , og dermed er kriterierne ikke entydigt opfyldt .
Vi skal vre og forblive trovrdige ; senest vil posttjenestemndene i Forbundsrepublikken Tyskland se , at der her er noget , som ikke stemmer .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p et sidste sprgsml : I den tyske oversttelse hedder det i ndringsforslag nr .
5  in einer unzureichenden Regulierung  , det er oversat forkert , det skulle hedde  in einer ineffektiven Regulierung  .
<SPEAKER ID=118 NAME="Lis Jensen">
Hr. formand , i Randzio-Plaths betnkning anfres bl.a. , at man ikke kan g ind for Kommissionens forslag om strre lnspredning mellem regionerne .
Det finder jeg meget sympatisk , idet det jo hverken er et anliggende for Kommissionen eller for Parlamentet , men noget som skal afgres p lokalt plan enten mellem arbejdsmarkedets parter eller i det nationale parlament , alt efter reglerne i de enkelte lande .
I den konomiske rsberetning fra Kommissionen anfres der ogs et nske om strre lnspredning inden for de forskellige sektorer og brancher .
Nu er det en skam , at ordfreren ikke er til stede , for jeg ville gerne have hrt hendes holdning til det .
<P>
Betnkningen sttter fuldt ud Delors ' hvidbog om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse , og det kan godt undre mig lidt , for heri gr man jo ogs ind for strre lnspredning .
Og jeg m klart tage afstand fra at sttte forslag om indfrelse af indslusningsln for de lavest kvalificerede , de unge eller de langtidsledige , idet det i hvert fald i mit hjemland er en klar kngtelse af den forhandlingsret , som arbejdsmarkedets parter har .
Og at foresl en form for konomisk regering p EU-plan er at kre helt ud p et sidespor .
Lad os spise brd til , og lad os i stedet diskutere , om gennemfrelse af MU ' ens konvergenskriterier ikke er den egentlige rsag til den uacceptabelt store arbejdslshed , som alle EU ' s medlemslande har , frem for at bilde os selv og andre ind , at arbejdslshedsproblemet kan lses ved gennemfrelse af MU ' en .
Lad os lytte til de strke protester , der er mod MU-planerne , rundt omkring i landene i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg er enig med ordfreren , nr hun siger , at den konomiske rsberetning er for optimistisk og ikke tager den stigende massearbejdslshed tilstrkkelig alvorligt .
Konkurrenceevnen sttes for ensidigt i forbindelse med arbejdskraftomkostningerne , mens de vigtige omrder kreativitet og innovation svel i produktions- som i salgsleddet i nogen grad forbigs .
<P>
Konsolideringseuforien i den offentlige og den private sektor tager i for hj grad sigte p bortrationalisering og ikke i tilstrkkelig grad sigte p investeringer .
Frankrig som eksempel viser , at en nedbringelse af arbejdskraftomkostningerne alene ikke kan forbedre konkurrenceevnen , da arbejdslsheden nemlig ikke er faldet dr trods en snkelse af arbejdskraftomkostningerne , og det resulterede snarere i yderligere tab af markedsandele .
Det vil derfor vre vigtigt fremover kritisk at analysere udgiftsstrukturen i Den Europiske Union .
<P>
S lnge strsteparten af medlemmernes bidrag gr til at sttte overproduktionen inden for landbruget , og der anvendes forholdsvis lave belb til forskning og udvikling , br man ikke undre sig over , hvis Den Europiske Unions konkurrenceevne falder .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , den store debat , der kaster en skygge p Kommissionens konomiske beretning , er naturligvis beskftigelsen .
<P>
Vi ved , at vi ikke kan stille os tilfreds i den forbindelse med enhedstanken , og at vi m finde noget andet .
Vi kan ikke stille os tilfreds med de konomiske politikker p nationalt niveau , nr den monetre politik vil vre p europisk plan .
Vi kan ikke lade arbejdslsheden , fattigdommen og udelukkelsen udvikle sig og forlade os fuldstndigt p markedet .
Min kollega , fru Randzio-Plaths fremragende betnkning har til hensigt at give en lektie om frivillighed i den forbindelse , og med Deres tilladelse vil jeg gerne komme med to ideer .
<P>
Den frste id : Det er ndvendigt at give den konomiske politik en europisk dimension .
Hr. formand , hr. kommissr , jeg kommer fra et land , Luxembourg , der de sidste ti r netto har skabt tusinder af nye jobs hvert r , og alligevel stiger arbejdslsheden ubnhrligt .
Hvorfor ?
Fordi dette land ligger midt i et omrde , med beskftigelse over grnserne , hvor arbejdslsheden er oppe p 10-15 % eller endda mere .
Det viser , at et land , der frer en politik med hurtigere vkst end dets naboer , frem for alt sttter sine naboers konomi .
Og hvis vi nsker , at de nationale politikker skal lykkes , m vi i det mindste srge for at koordinere dem p europisk plan .
<P>
Den anden id : Det er ndvendigt med en politik med flles vkst .
De fuldendte dogmatikere siger nej , at det ikke er muligt .
Fuldstndig fastnaglet til konvergenskriterierne for at tiltrde den flles valuta vil de hverken slippe en krone mere til fllesskabsbudgettet eller beskftige sig med naboen .
Socialisterne siger ja .
Uden at komme ind p en skinhellig  la Keynes-debat mener de , at man kan pvirke eftersprgslen selv med et europisk budget , der kun nr op p 1 , 27 % af BNP .
<P>
Hvis jeg m sige det , hr. formand , for at omskrive Jacques Delors , skulle Den Europiske Union , der lner for at lne ud til Bulgarien eller Ungarn , ikke hellere gre det for at investere i livskvalitet og fremtid for dens ungdom ?
<P>
Hr. formand , jeg mener sledes , at vi faktisk , som ordfreren foreslr , m have en konomisk politik af europisk dimension og navnlig en konomisk vkstpolitik .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Fourans">
Hr. formand , for at glde hr . Fayot , vil jeg mske forekomme som forsvarer af enhedstanken , men det er lige meget , det gr jeg s .
Jeg vil bde reagere p den rlige konomiske beretning og p Parlamentets betnkning .
<P>
Jeg vil vre mindre kritisk med hensyn til den rlige konomiske beretning end fru Randzio-Plath er , selv om jeg dog har et vist antal bemrkninger til Kommissionens tekst .
<P>
Jeg mener , som Kommissionen , at man skal hilse forbedringen velkommen af Den Europiske Unions prstationer og det opsving , der er i gang , m opmuntre os til at fortstte ad den vej , der er ridset op .
Nr dette er sagt , og jeg tror , at alle er enige , drejer det sig ikke om at hvile p laurbrrene , for vi er langt fra mlet , hvad angr vksten og arbejdslshedsprocenten , der , som man ved , stadig er dramatisk hj .
<P>
Hvorfor har vi denne svage vkstrate og denne gennemsnitlige hje arbejdslshedsprocent i Europa ?
For en stor del m vi sige p grund af drlig konomisk politik , der er gennemfrt siden begyndelserne af 90 ' erne : En for slap budgetpolitik , en drlig frt monetr politik i det mindste indtil for nylig og et for stivnet arbejdsmarked .
<P>
S , kre kolleger , lad os drage lren af disse eksempler fra fortiden .
Det er ikke ved at slkke p budgetdisciplinen , at man lser vores vkst- og beskftigelsesproblemer , det er ikke ved at slkke p den monetre politik , at vi lser vores vkst- og beskftigelsesproblemer .
Den betnkning , som fru Randzio-Plath forelgger for os , tager fejl af mlet ved at foresl denne type af foranstaltninger .
<P>
Faldet i de reelle rentesatser , der med rette nskes af ordfreren , vil ikke vre et resultat af denne form for slaphed .
Det vil stamme fra den fortsatte budgetmssige sanering , afskaffelse af risikoprmier p rentesatserne og sledes et stabilt monetrt og skattemssigt milj .
<P>
I modstning til det , der foresls os , m vi nedstte de offentlige udgifter og de obligatoriske afgifter , og hertil skal vi ivrkstte et vist antal strukturreformer , for at disse nedsttelser virkelig finder sted og er vedvarende .
<P>
I dette perspektiv har vi i Europa to store opgaver .
Den frste vedrrer reformerne af arbejdsmarkedet .
Det skal som generel regel , om ikke i alle lande , gres mere fleksibelt .
Vi skal navnlig fremskynde nedsttelsen af arbejdsomkostningerne navnlig for de drligst uddannede i modstning til det , som en af de tidligere talere har sagt .
For det er her , nglen til arbejdslsheden findes , arbejdslsheden hos de drligst uddannede , der er den strste arbejdslshed i vores forskellige lande .
Og hertil er der ingen anden lsning end at nedstte de obligatoriske afgifter .
Jeg beklager meget , at Kommissionen ikke har insisteret lidt mere p dette sprgsml , selv om den har nvnt det .
<P>
Den anden opgave vedrrer problemet med globalisering og teknisk fremskridt .
Den rlige konomiske beretning bruger et interessant kapital hertil .
Ogs her mener jeg , at emnet havde fortjent at blive udviklet .
Jeg vil gerne fastholde en ting om dette emne , det er , at der er ingen grund til , at globaliseringen p forhnd ikke skulle fre til en skabelse af arbejdspladser , selv om dette p kort sigt , det ved man , volder et vist antal problemer .
<P>
Jeg vil slutte her , hr. formand .
Jeg vil bare sige , at jeg sammen med PPE-Gruppen samt hr . Herman har foreslet et vist antal ndringsforslag : Den skbne , som disse ndringsforslag vil f , vil naturligvis afgre gruppens afstemning .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , der vret massearbejdslshed i Den Europiske Union i de sidste tyve r .
En af rsagerne hertil er , at den konomiske tnkning domineres af ortodokse konomiske teorier .
Dette reprsenterer fru Randzio-Plaths betnkning et velgrende brud med .
Den slr til lyd for en offensiv , ekspansionistisk politik .
Den vidner om indsigt i de offentlige strukturers aktive rolle i finanspolitikken .
Betnkningen bryder dermed med den anskuelseskonformisme , som ellers prger debatten i Den Europiske Union og dennes instanser .
<P>
Den modsiger imidlertid sig selv , nr den udviser tiltro til mntunionens rolle .
Netop MU-bestemmelserne brer en stor del af skylden for den repressive politik .
P lngere sigt m man opgive konvergenskriterierne for at kunne bekmpe krisen .
Der m etableres et nyt , frit valutasamarbejde p et mere globalt grundlag .
Trods disse indvendinger er betnkningen dog et glimt af lys i dogmatikkens mrke .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , det ikke er tilstrkkeligt at flbe , nr man vil lse problemerne vedrrende arbejdslsheden i Europa .
Hindringerne for en sand og egentlig konomisk og beskftigelsesmssig vkst er ganske velkendte , og de fleste af medlemsstaterne lber om kap for at foresl lsninger uden dog senere at omstte dem i praksis .
Italien er et negativt mnster , der ikke br efterlignes , og den regel , hvorefter samfundet tager tabene p sig , men privatiserer fortjenesterne , er stadig p mode .
Arbejdslshedskasserne virker kun til fordel for de store virksomheder , mens der ikke er adgang til dem for de sm virksomheder .
Hvad vil denne Union gre for de sm og mellemstore virksomheder i henseende til konkrete og mlrettede projekter ?
<P>
De oplysninger , vi rder over , bekrfter , at man alene ved at hjlpe de sm og mellemstore virksomheder kan lse de mange konomiske og beskftigelsesmssige problemer .
Lad os ikke spilde mere tid , og lad os investere i infrastrukturerne , transportnettene , miljet og energien . Lad os indrette os bedre , for at de sm og mellemstore virksomheder kan f gavn af de investeringer , der er planlagt i forskning , og lad medlemsstaterne lette skattebyrden og forpligtelserne til social sikkerhed .
<P>
Vi er get et stykke ad den forkerte vej , men vi kan rde bod herp ved at stte en stopper for den uredelige konkurrence p beskatningsomrdet ved en protokol om beskatningsforhold til indsttelse i Maastricht-traktaten , der indeholder en adfrdskodeks for medlemsstaterne vedrrende beskatningen af virksomheder og kapital .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , forhandlingen i dag om Kommissionens rlige konomiske beretning giver mig allerfrst anledning til varmt at lyknske vores kollega , fru Randzio-Plath , for kvaliteten af hendes arbejde samt for den njagtighed og den intelligens , som karakteriserer hende i hele hendes arbejde . Denne betnkning frer mig ogs , hr .
Herman , til at sige , at Forretningsudvalget har arbejdet godt naturligvis inden for rammerne af de traktater , der styrer os og Ministerrdets beslutninger uden selvflgelig at glemme , hr . Herman , den dominerende liberale ideologi , som Unionen er omgivet af .
<P>
Men nr man har 18 millioner arbejdslse og 9 millioner mennesker , der kunne komme i aktivitet , hvis der var arbejdspladser , kan man ikke i dag vre tilfreds med mere eller mindre kunstige konvergenser med henblik p den ndvendige flles valuta , man kan ikke vre tilfreds med en lille vkst uden reel indvirkning p arbejdslsheden , man kan ikke vre tilfreds med forslag af typen lynhurtig udvikling mod mere fleksibilitet i arbejdet , mindre social beskyttelse og mere liberalisme .
<P>
Samtidig med at jeg godkender visse forslag fra Forretningsudvalget om uddannelse og oplring og om lokale beskftigelsesinitiativer , siger jeg som mange andre her , at det er ndvendigt med en chokbehandling mod arbejdslsheden med en effektiv stimulering af den interne eftersprgsel efter varer og tjenesteydelser , et fald i rentesatserne , en get forskning og udvikling , en mindre dogmatisk og ideologisk indfaldsvinkel til konvergenskriterierne , en uden tvivl blidere mde at foretage omstruktureringerne p og endelig en egentlig vilje til industriel udvikling .
<P>
Det vil sledes vre ndvendigt - og jeg slutter generelt - at alle beslutningstagerne inden enhver beslutning analyserer virkningerne p beskftigelsen p kort og p mellemlangt sigt .
Det er sledes og kun sledes , at tilliden kommer tilbage , og at arbejdslsheden med en progressiv nedsttelse af arbejdstiden til sidst vil falde .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg finder det beklageligt , at kollegaen ikke lngere er til stede under forhandlingen i eftermiddag .
Men jeg havde nu heller ikke komplimenteret hende , for s god , som betnkningen fremstilles af de andre , er den ikke .
Den indeholder nemlig en lang rkke selvmodsigelser .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionen for en god og i det store og hele realistisk konomisk rsberetning .
Al den kritik , der rettes mod Dem , hr. kommissr de Silguy , er ikke berettiget , da det i sidste instans er medlemsstaterne , der er ansvarlige for finanspolitikken og den konomiske politik .
Her kan Kommissionen ikke gres ansvarlig for summen af alle medlemsstaters forsmmelser .
<P>
Hovedproblemet er i Europa - det er mange kommet ind p - den hje arbejdslshed , og det svel struktur- som konjunkturarbejdslsheden .
En strkere konomisk vkst alene vil ikke vre tilstrkkeligt til at afhjlpe disse strukturelle mangler .
Den er ganske vist ndvendig til at skabe nye arbejdspladser , men ikke tilstrkkelig .
Europa har , det har kommissren rigtigt anfrt i sin beretning , bestemt sig for en klar markedskonomisk vej .
Med programmet for det indre marked , Maastricht-traktaten og Den konomiske og Monetre Union er der vist entydige og lovende veje til en forbedring af de europiske arbejdspladsers konkurrenceevne .
<P>
De centrale sprgsml er den frie bevgelighed for varer , tjenesteydelser og personer , en forbedring af konkurrenceevnen gennem liberalisering og privatisering p vigtige omrder som telekommunikation , transport , postvsen , energi , udbygning af de transeuropiske net , som der stadig mangler penge til , men ogs tilbageholdenhed fra statens side og nedbringelse af de offentlige udgifter som en emnekreds , der er reguleret i Maastricht-traktaten , er vigtige sprgsml , herunder ogs inflationsbekmpelse og konvergens mellem den konomiske politisk og finanspolitikken .
<P>
En valutas stabile indre vrdi sikres navnlig gennem en gunstig inflationstakt .
Her kan Europa opvise mange gode resultater .
Vi er enige , og derfor er det rigtigt , nr det i betnkningen hedder i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union , at vi p grundlag af en traktatmssig fortolkning kan opn euroen , den tredje fase , uden at opblde kriterierne .
Vi kan dog ikke , og her modsiger fru Randzio-Plaths betnkning sig selv , afhjlpe dette gennem konjunkturstimulerende , kortsigtede konjunkturprogrammer a la Keynes , som bliver en kortvarig succes det forkerte sted , derimod skal vi afhjlpe strukturelle mangler de rigtige steder , som hr .
Fourans siger og har dokumenteret i sine forslag , f.eks. nr det drejer sig om at betragte offentlige investeringer som grundlag for private aktiviteter og ikke som erstatning .
<P>
Vi skal frem for alt fremme fleksibiliteten p arbejdsmarkedet og snarest muligt lse problemerne p det indre marked , f.eks. stadig eksisterende hindringer .
Derfor , hr. kommissr , har jeg flgende bn til Dem : Forlad ikke denne gode vej , viderefr Deres politik p den mde , De har pbegyndt den .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , Kommissionens rsberetning er provokerende overoptimistisk : den taler om en vellykket overgang til MU , om en reel BNP-vkst , om nye arbejdspladser og om et dynamisk konomisk opsving .
<P>
I mit land har vi et ordsprog , som vi bruger for at gre opmrksom p den selvdestruktive virkning , det har , nr man bevger sig for langt vk fra virkeligheden .
Dette passer tilsyneladende perfekt p de ledende institutioner inden for Den Europiske Union .
I hvert fald kan man ikke undg at bemrke deres stdige fastholdelse af en politik , der dagligt trkker de europiske befolkninger dybere ned i arbejdslsheden , fattigdommen og den sociale udstdelse .
Den europiske sociale model er ved at bryde sammen , arbejdstageren bliver mere og mere blot en  ansat  , de arbejdsforhold , som man har opnet gennem et helt rhundredes kampe og ofre , gr bogstaveligt talt i oplsning , og bankdirektrernes krav gr forud for borgernes demokrati .
<P>
Jeg tror ikke , der er noget alternativ til en folkelig mobilisering og en arbejdstagernes kamp for at forsvare deres rettigheder .
Frst da vil Den Europiske Union - mske - kunne drage de ndvendige konklusioner .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg havde egentlig skrevet mit indlg ned , men jeg vil ikke lse det op , da jeg hellere vil kommentere nogle af de ting , der er sagt af medlemmer fra den anden flj .
<P>
For eksempel blev det sagt , at vi ikke m hvile p laurbrrene !
Hvilke laurbr , hr . Fourans ?
Hvor har De set de laurbr ?
Torne er det eneste , arbejdstagerne i Deres land ser , og de er lidt vanskelige at hvile p .
<P>
Jeg hrte ogs , at vi skal snke afgifterne og billetpriserne p flyrejser .
Hvor lave skal de vre ?
S lave , at flyene begynder at falde ned ?
Skal vi foretage en cost-benefit analyse af flyselskabernes gede indtjening og vrdien af de passagerers liv , som gr tabt ?
konomisk set ville det vre meget logisk : passagerernes liv har begrnset vrdi , og naturligvis kan den gede indtjening nemt dkke dette .
Er det sdan en vrdiberegning , vi skal foretage ?
konomi er ikke en objektiv videnskab , det er en videnskab fuld af vrdiberegninger , og fr vi gr over til de tekniske sprgsml , m De fortlle os , hvilke vrdier vi forsvarer , og hvilke vrdier konomien tjener .
<P>
Jeg hrer ikke til dem , der mener , at arbejdslsheden br udnyttes til at f bugt med inflationen .
Dette er , hvad beretningen stort set gr ind for .
Den siger det selvflgelig ikke direkte , for det ville vre alt for provokerende ; men den tilslutter sig faktisk det synspunkt , at arbejdslsheden br bruges til at standse inflationen .
Vi kunne godt tnke os en ny beretning , for der er andre mder , man kan bremse inflationen p , uden at give arbejdslsheden frie tjler , s den gr fra 12 % i dag til 20 % i morgen og 30 % i overmorgen .
Hvor skal det hele fre hen ?
Hvor skal hele denne historie fre hen , der begyndte i 1970 , netop fordi stagflationen skulle standses , hvilket kom til at g ud over arbejdstagerne .
Dette er hele essensen af alle de papirer , De giver os .
r efter r fr vi det samme at vide , og De gr ikke det mindste forsg p at finde en anden udvej .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig det forslag , som hr . Donnelly kom med i morges , nemlig at andre ogs burde kunne udtale sig i beretningen , s vi ikke hele tiden vender tilbage til den samme ndelige blindgyde , som De har dmt os til at opholde os i .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Wim Van Velzen">
Hr. formand , i sin rsberetning gr Kommissionen for mig at se noget overraskende ind for strre lndifferentiering mellem regionerne .
Argumenter derfor har jeg ikke kunnet finde .
Men jeg er klar over , at den europiske borger i hvert fald i virkeligheden i forvejen har ualmindelig mange problemer med de eksisterende lnforskelle mellem landene og den urimelige konkurrence , som deraf flger . Ergo kan jeg ikke tolke det p anden vis , end at Kommissionens forslag frer til , at lnniveauet og i sidste ende ogs dagpengene , der i mange lande er direkte kdet sammen med lnningerne og i srdeleshed mindstelnningerne , presses ned .
Egentlig synes jeg , at Kommissionens forslag er en skandale , idet Kommissionen ikke samtidig har mod til at udstede et direktiv om mindstelnninger .
Med andre ord , man fremstter et forslag , der frer til , at lnnen presses ned og efterflgende ngter man at udstede et direktiv , der sikrer de europiske borgere det ndvendige sikkerhedsnet .
Det eneste fornuftige , de kan gre , er efter min mening da ogs at trkke forslaget tilbage hurtigst muligt .
<P>
Der er en anden grund til at vre imod , og det er , at en sdan udvikling vil svkke fagforeningernes position ovenud meget , og det er der ingen anledning til at gre .
Som et led i den sociale dialog , som vi taler om hele tiden , br vi snarere yde en indsats for at finde ud af , hvordan vi kan styrke denne position , hvordan vi kan tilfre mere substans .
<P>
Og endelig er et af de store problemer , vi har , de igangvrende virksomhedsflytninger inden for Unionen . Kommissionens forslag kan udelukkende fre til en get tendens til virksomhedsflytninger .
Jeg str ogs aldeles uforstende over for , at man ikke har taget det punkt med i betragtningerne .
Jeg tror , at det er et af disse forsg p endnu en gang at lufte den skaldte mobilitetsklage , klagen over arbejdernes manglende mobilitet .
<P>
Hvis man nsker at ge arbejdstagernes mobilitet , m man srge for , at der endelig kommer gang i harmoniseringen af lnninger og social sikkerhed .
Vi m tage os sammen og byde p en effektiv lsning p eksempelvis de problemer , grnsearbejderne sls med i regionen mellem Nederlandene og Tyskland , mellem Nederlandene og Belgien , noget , som har vret behrigt undersgt de sidste 10 r , men hvor Kommissionen har vist sig ude af stand til at frembringe bare t eneste gavnligt instrument .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , jeg nsker for det frste at dvle ved Maastricht-traktaten og den Monetre Union , konvergenskriterierne . Vi siger utvetydigt  ja  til konvergenskriterierne ,  ja  til en korrekt tolkning af disse .
Samtidig siger vi  nej  til forsimplinger og symboldiskussioner , og i lyset af , hvad jeg har kunnet lse i aviserne i de sidste dage og det seneste KOFIN-rd , frygter jeg , at vi lige s stille er ved at synke ned i en symboldiskussion , og at en saglig tolkning af konvergenskriterierne bde efter Maastricht-traktatens nd og bogstav bliver stadig vanskeligere . For det andet br vi selvsagt forberede os p perioden efter ikrafttrdelsen af Den Monetre Unions tredje fase .
P det punkt nsker jeg for en kort stund at komme nrmere ind p hr . Cassidis udtalelser vedrrende skattekonkurrence .
Jeg er faktisk , hr .
Cassidi , meget bange for skattekonkurrence med hensyn til beskatningsgrundlag , der srdeles mobilt flytter mellem medlemsstaterne . Jeg er meget bange for , at det i stadig hjere grad vil medfre en reduktion af midlerne til social beskyttelse , og jeg er da ogs frygtelig bange for , at social beskyttelse vil blive sat p en strre prve , hvis Den Monetre Union virkeliggres uden koordination p det skattemssige omrde og med skattekonkurrence .
For det tredje , i den forlbne uge blev sidste hnd lagt p stabilitetspagten , som nu kaldes  stabilitets- og vkstpagten  .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil gerne bede Dem om at udpege hvor , i hvilke tekster i denne stabilitetspagt ,  vkst  beskrives som et voluntaristisk ml .
Stabilitetspagten gr med rette ud fra , at konvergenskriterierne faktisk ogs efter den tredje fase skal opfyldes . Det er jeg enig i .
Men stabilitetspagten indeholder ikke nogen vkstkomponent .
<P>
Jeg anmoder Dem indtrngende om at tage affre p dette punkt .
Hvis ikke De vil gre det , og vi opfatter det sdan i vort land , hvis De holder fast i , at det udelukkende er det monetre frie marked , der kommer til at sikre de europiske borgeres fremtid , indebrer det muligvis risiko for selvmord af det europiske projekt hos befolkningen , hvilket er det vrste , der kan ske .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg nsker blot at pege p , at Kommissionens beretning indeholder en rkke grove fejl , nr det glder beskrivelsen af den konomiske situation i Sverige .
Der str f.eks. , at renterne aldrig har vret s lave som nu , og at rentespndet over for Tyskland aldrig har vret s snvert , men det er direkte forkert .
Kommissionen gr ud fra den nominelle rente , men , som enhver konom ved , er det realrenten , der er det relevante i sdanne sammenhnge , og den har aldrig vret s hj i Sverige , som den er i jeblikket .
<P>
Endvidere str der , at opsparingen i Sverige steg som en flge af , at vksten faldt , dvs. en form for omvendt keynesiansk sammenhng .
Sandheden er imidlertid endnu en gang den modsatte : Der blev i Sverige gennemfrt en skattereform , som gjorde det mere profitabelt at spare op .
Opsparingen steg , eftersprgslen faldt , og det gjorde vksten ogs .
Det ved enhver svensk konom .
<P>
Som flge af disse fejl formidler Kommissionen et billede af , at den konomiske udvikling i Sverige har vret gunstig , fordi man har fulgt den konomiske politik , som Kommissionen anbefaler , hvorimod den traditionelle socialdemokratiske politik er mislykkedes .
Sandheden er imidlertid den stik modsatte : Det var , da man ophrte med at fre keynesiansk eftersprgselspolitik , da man begyndte at stte inflationsbekmpelsen over arbejdslshedsbekmpelsen , da man begyndte at anvende konvergenskriterierne , kort sagt , da man gik over til den nyliberale politik , som Kommissionen anbefaler , at Sverige fik problemer .
Da var det , at arbejdslsheden steg fra 2 til 12 procent .
Den svenske udvikling er med andre ord et strlende eksempel p , at traditionel socialistisk politik - en politik , der prioriterer inflationsbekmpelsen over arbejdslshedsbekmpelsen - fungerer .
<P>
Det er min tragiske spdom , at arbejdslsheden i Unionen ikke falder , fr denne erkendelse ogs nr Kommissionen og Rdet .
De mange fejl i beretningen fr mig imidlertid til at frygte , at der vil g meget lang tid , fr den indfinder sig .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , det mest fremtrdende trk ved den konomiske rsberetning er den selvtilfredshed , Kommissionen giver udtryk for ved bedmmelsens af Unionens konomiske situation .
<P>
Flgen heraf er en passiv holdning , der overlader hele den konomiske sikkerhed til opretholdelsen af visse sunde former for ligevgt og makrokonomiske grundlag , srlig vedrrende de offentlige finanser og inflationen , som om dette var tilstrkkeligt til at sikre vkst og skabelse af arbejdspladser .
<P>
De flger , der ses i de forskellige konomier , bekrfter ikke denne vurdering .
De makrokonomiske grundlag forbedres , der gres fremskridt med hensyn til den nominelle konvergens , men det lykkes ikke at komme over stilstanden i vksten , og arbejdslsheden fortstter p helt uacceptable niveauer .
Som i enhver forklaring fortstter Kommissionen med at henvise til det vage begreb manglende tillid .
Derimod opleves situationen af den almindelige borger som den konomiske skrk , der har givet navn til en nylig udkommet fransk bestseller .
<P>
Vi m for vort vedkommende understrege , at den konomiske situation i Unionen er behftet med store mangler p vsentlige punkter .
Trods det hje opsparingsniveau er investeringerne faldet betydeligt i forhold til tidligere .
De offentlige investeringer er dem , der lider strst skade i processen for saneringen af de offentlige finanser i de forskellige medlemsstater .
<P>
Vi foreslr derfor , at man , nr man skal bedmme de overdrevne underskud p de offentlige finanser , tager hensyn til den fundamentale forskel mellem lbende udgifter og kapitaludgifter og mellem underskud til finansiering af lbende udgifter og finansiering af udgifter til investering .
<P>
Endnu mere foruroligende er tilbagegangen p forsknings- og udviklingsomrdet , srlig vedrrende informationssamfundet .
Det haster med at f ivrksat en europisk strategi p dette omrde , der gr det muligt at udnytte vore egne fordele inden for det integrerede konomiske omrde p fllesskabsplan , da man p dette omrde , hvor de offentlige myndigheders virke er afgrende , fortstter i spredt orden , og hver medlemsstat handler p egen hnd p et niveau med meget sparsom koordinering og endnu mindre direkte handling fra fllesskabsinstitutionernes side .
<P>
Som konklusion finder vi socialdemokrater det ikke rigtigt at nedskre hele den konomiske politik med det ml at sikre et sundt makrokonomisk milj .
Vi m yderligere forpligte os til en aktiv politik for beskftigelse , uddannelse , investeringer og forsknings- og udviklingsstrategi , en mere aktiv politik p udbudssiden og inden for politikken for styring af den samlede eftersprgsel .
Vi hber , at disse betragtninger vil blive medtaget ved udarbejdelsen af de almindelige retningslinjer for den konomiske politik .
<SPEAKER ID=132 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillad mig allerfrst at henvende mig til fru Randzio-Plath , der i sin fremragende redegrelse , har pvist eller forsgt at pvise , at forret endnu var meget kligt .
Hun hentydede uden tvivl til temperaturen udenfor i morges , i gaderne i Strasbourg .
Mske har hun , ligesom jeg , efter frokost kunne finde ud af , at temperaturen var blevet lidt varmere .
Det fr mig til at tnke , at det er ikke , fordi et forr er kligt , at det ikke kan flges af en smuk sommer og en rig hst om efterret .
<P>
Men for at hste godt , fru Randzio-Plath , m man ogs slide i det .
De meteorologiske betingelser forklarer ikke alt .
Det er afgjort det , vi har villet gre med den rlige konomiske beretning , for denne beretning indeholder alle de ndvendige elementer til en samlet strategi om en konomisk politik , ikke alene for konvergensen og Den Monetre og konomiske Union , men ogs for vkst og beskftigelse , der er de to temaer , som jeg frst vil behandle .
<P>
Tillad mig dog at komme men en parentetisk bemrkning til hr . Donnelly - der desvrre ikke er her for at hre mit svar , som De vil give videre til ham : Han har anmodet om , at den rlige konomisk beretning bliver genstand for en offentliggrelse , en strre offentlig forklaring .
Personligt finder jeg denne id interessant .
Vi vil tnke over det , og jeg tror , at der er flere mder at g frem p .
Allerfrst kan man forestille sig , at den nste ordfrer for den nste rlige konomiske beretning udpeges hurtigere , og at vi med nogle parlamentsmedlemmer kan f nogle indledende diskussioner inden offentliggrelsen af den rlige konomiske beretning .
Vi kan ogs forestille os en offentlig debat med konomer , forskningsinstitutter , journalister og parlamentsmedlemmer .
Jeg er parat til at overveje alle disse lsninger og arbejde p dem .
Det er svaret til hr . Donnelly .
<P>
Jeg kommer sledes til mine to emner - som jeg gerne vil fastholde - for ikke at misbruge Deres tid .
Allerfrst vksten .
Jeg tror , at mange sprgsml i Parlamentet har vret centreret omkring flgende problem : Hvordan kan vksten ges ?
<P>
Allerfrst vil jeg sige , at vksten - desvrre mske - kan der ikke lovgives for .
Den er hovedsagelig et resultat af sunde konomiske grundlag . Hr .
Willockx , jeg er ked af det , de offentlige underskud har aldrig skabt arbejdspladser .
Hvis de skabte nogen , ville vi vre i en situation med overbeskftigelse .
De har beskyldt os for frem for alt at sge en overdreven stabilitet til skade for beskftigelsespolitikken .
Det , jeg siger , det , jeg tnker , er , at den sunde konomiske politik er en forudstning for dannelsen af en konomisk ramme , der er gunstig over for vksten , selv om - og her er jeg helt enig med Dem - det ikke vil gre det muligt at lse hele arbejdslshedsproblemet , og at disse politikker skal suppleres med andre politikker .
<P>
Hvorfor er de konomiske politikker , der er rettet imod stabilitet , ndvendige ?
Fordi de gr det muligt at sikre en vkst p mellemlangt sigt , der vil komme fra eftersprgslen og vre stttet af investeringen .
<P>
Allerfrst skal vksten vre stttet af eftersprgslen og i den forbindelse vil jeg gerne insistere p dette : Kommissionen bestrider ikke , at eftersprgslen skal ledsage vksten , og at den nuvrende utilstrkkelige interne eftersprgsel delvis forklarer det forsigtige aktuelle opsving .
Jeg erindrer om , at vksten var p 1 , 6 % i 1996 , og at den vil vre mellem 2 1 / 4 og 2 1 / 2 % i 1997 .
Men en kunstig sttte af eftersprgslen , der ville true grundlaget for en budgetmssig udvidelse eller en for hurtig lnudvikling , ville virke modsat og sledes vre meget lidt holdbar .
Hvorfor ?
Fordi en vigtig drivkraft i vksten ligger i get produktivitet , og fordi nedsttelsen af de respektive priser i de sektorer , hvor produktiviteten stiger strkt , faktisk gr det muligt at ge eftersprgslen efter kb af produkter og tjenesteydelser i de sektorer , hvor produktiviteten stiger langsommere , og hvor der dog skabes beskftigelse .
Det er det , man forsger at pvise p side 34 i den rlige konomiske beretning .
<P>
Som Parlamentet anbefaler , lettes denne proces af afskaffelsen af forhindringerne for fornyelse og af en mere mlrettet forsknings- og udviklingspolitik .
Men jeg vil tilfje , at eftersprgslen starter igen i dag i Europa og p et sundt grundlag .
Eksporten har vret den strste sttte herfor .
Den frste hjlp . Den skal nu gives videre til privatforbruget , der burde vokse fra 2 % i 1997 og til 2 , 5 % i 1998 .
Disse bedre perspektiver med hensyn til eftersprgslen burde ogs stimulere investeringen .
<P>
Jeg kommer nu til mit andet punkt , nemlig vksten stttet af investeringen .
<P>
Kommissionen er enig i Parlamentets bekymring , fru Randzio-Plath , om den relative stagnation i investeringerne i Europa .
Det er rigtigt , at opsvinget i den samlede investering hidtil endnu er beskedent .
Vi konstaterer imidlertid allerede nu et bedre udbytte af investeringerne i teknisk udstyr , selv om byggesektoren endnu reagerer meget lidt .
Jeg mener , og det er ikke at udvise en overdreven optimisme , hr . Ribeiro , at alle elementerne i dag er p plads til et mere udprget opsving i virksomhedernes investering , der dog udgr 85 % af den samlede investering navnlig takket vre en passende forrentning af den investerede kapital og et mere afslappet policy mix .
<P>
Mere specifikt erindrer jeg dog vedrrende de offentlige investeringer om , at Kommissionen altid har fastholdt , herunder i den rlige beretning for 1997 , at de offentlige investeringer bevares .
De udgr faktisk en betydelig faktor for vksten p lang sigt .
Derfor har Kommissionen konstant givet sin sttte til Fllesskabets investeringsprojekter , for eksempel de transeuropiske net .
<P>
Det var det , jeg meget hurtigt ville sige om vksten , der er en absolut ndvendig betingelse for skabelsen af beskftigelse .
<P>
Nu meget kort , fordi tiden lber , nogle ord om det andet sprgsml , nemlig skabelsen af arbejdspladser : Hvordan kan vi lette skabelsen af arbejdspladser i Europa ?
Ogs p dette punkt omfatter den rlige konomiske beretning for 1997 vigtige analyser og henstillinger vedrrende arbejdsmarkedet .
Disse foranstaltninger , vil jeg gerne erindre om , er p dette omrde hovedsageligt under national kompetence .
Det har hr . Langen for vrigt meget rigtigt understreget .
Derfor opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at ptage sig deres ansvar i denne sag .
<P>
Jeg vil gerne meget kort behandle to problemer - arbejdsmarkedet og lnpolitikken - der er blevet nvnt i Parlamentet i morges og i eftermiddag .
<P>
Allerfrst arbejdsmarkedet .
Der skal fres en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik .
I den periode , der fulgte efter den frste oliekrise , formindskede det hje omkostningsniveau , for lnninger og ikke-lnninger , for arbejde og i visse tilflde eksistensen af stive regler for beskftigelsessikkerhed , interessen for arbejde som produktionsfaktor .
For at forblive konkurrencedygtige er virksomhederne sledes fortsat med at erstatte arbejdskraft med kapital .
Imidlertid har beskftigelsesmarkederne i Den Europiske Union efterhnden tilpasset sig , og dette har frt til en betydelig forbedring af rentalibiliteten .
<P>
Hr .
Berthu og hr . Lukas , men ogs i et vist omfang fru Randzio-Plath , har rejst sprgsmlet om rationaliseringsinvesteringerne - disse er ndvendige for at redde konkurrrencedygtigheden , men kan delgge beskftigelsen - over for udvidelsesinvesteringerne , der ger vores vkstkapacitet og sledes beskftigelsen .
Den rlige konomiske beretning analyserer disse problemer i forbindelse med substitution af arbejdskraft med kapital .
Det , vi har behov for , er til rationaliseringsinvesteringerne at fje mange flere udvidelsesinvesteringer , der skaber arbejdspladser .
Betingelserne for udvikling bliver p det tidspunkt meget gunstigere .
Men virkningerne af processen p vkstens intensitet af arbejdspladser er ikke jeblikkelige .
Derfor henstiller Kommissionen til stadig at forbedre beskftigelsesmarkedernes kapacitet til at tilpasse sig de konomiske ndringer navnlig ved at modernisere organisationen af arbejdet og ved at ge den geografiske og faglige mobilitet .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at det ville vre nskeligt at ivrkstte pragmatiske lsninger for at udvide skalaen af arbejdsomkostninger i henhold til kvalifikationerne og i henhold til regionerne og i et vist omfang sektorerne .
Dette kunne for eksempel ske ved at nedstte de ikke-lnmssige omkostninger , ved at lette beskatningen af de drligst uddannede arbejderes lnninger - jeg er enig med det , som hr . Fourans sagde i den retning - og ved at indfre begyndelseslnninger for de drligst stillede arbejdere .
Men denne tilpasning af arbejdsmarkedet gr ogs over en vis lnmssig differentiering , der skal aftales mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Iflge Deres forslag til beslutning , hvis jeg har forstet det rigtigt , kan en vis lnmssig differentiering mellem regionerne kun begunstige en nedsttelse af lnningerne , kun munde ud i nye forflytninger .
Nej , Kommissionen er ikke enig i dette synspunkt .
Jeg kan forsikre fru Lis Jensen og hr . Wim van Velzen .
Det er det helt modsatte !
Under forudstning af at de baseres p de forskellige produktivitetsniveauer alt efter regionerne , vil disse differentieringer ikke medfre nogen flytning af aktiviteter fra den ene region til den anden .
De vil derimod gre det muligt at skabe nye aktiviteter og ny beskftigelse i regionerne med hj arbejdslshed .
<P>
Tillad mig , hr. formand , mine damer og herrer , til sidst at understrege og erindre om , at den rlige konomiske beretning opfylder en samlet og sammenhngende vkst- , beskftigelses- og konvergensstrategi , der udvikler sig i Europa .
Jeg fastholder som bevis herp en nedsttelse af realrentesatserne p kort sigt i Europa , p nsten 500 basispoint siden 1993 , dvs. en historisk reduktion p 70 % , jeg fastholder ogs som bevis herp et betydeligt fald , og sandsynligvis mere bemrkelsesvrdigt ud fra et konomisk synspunkt , af rentesatserne p lang sigt .
<P>
Den forhandling , vi i dag har deltaget i , vil gre det muligt for os , hr. formand , mine damer og herrer , at forbedre vores analyse til udarbejdelse af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , som jeg vil forelgge for Dem den 23. april , dvs. den samme dag , som Kommissionen vedtager dem .
De bliver informeret i god tid , og p det tidspunkt kan vi p grundlag af denne analyse sammen genoptage forhandlingen om den europiske konomiske politik .
<SPEAKER ID=133 NAME="Randzio-Plath">
Et tillgssprgsml , hr. kommissr : De henviste bl.a. ogs til udarbejdelsen af retningslinjerne for den konomiske politik .
Kan De fortlle Parlamentet , hvorvidt De er rede til at foregribe dialogen i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne for den konomiske politik , sledes at vi ved , p hvilke punkter den beslutning , som Europa-Parlamentet vedtager i morgen , vil blive inddraget , sledes at der i god tid inden den 23. april kan finde en meningsudveksling sted mellem Parlamentet og Kommissionen ?
<SPEAKER ID=134 NAME="de Silguy">
Fru Randzio-Plath , jeg har kun to bekymringer i denne sag : At overholde traktaten og styrke samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen .
Allerfrst mener jeg , at den intense og aktive forhandling , der har fundet sted , om den rlige konomiske beretning , allerede giver os mange informationer .
Jeg er dog parat til , fru Randzio-Plath , hvis De nsker det , at arrangere et arbejdsmde mellem en delegation af parlamentsmedlemmer og mine tjenester , inden Kommissionen vedtager den rlige konomiske beretning .
For at overholde traktaten er jeg dog forpligtet til at have et uformelt mde .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Mekanismen for betalingsbalancesttte
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0105 / 97 ) af Metten for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om revision af mekanismen for mellemfristet betalingsbalancesttte til medlemsstaterne - Rdets forordning nr . 88 / 1969 / EF ( KOM ( 96 ) 0545 - C4-0588 / 96 ) .
<SPEAKER ID=137 NAME="Metten">
Hr. formand , i min betnkning behandles to sprgsml .
For det frste om den eksisterende mekanisme for sttte ved betalingsbalanceproblemer skal fortstte efter starten p MU ' en den 1. januar 1999 . For det andet om et sdant instrument for sttte ved betalingsvanskeligheder ikke ogs ville vre nyttigt for medlemsstater inden for Den konomiske og Monetre Union , der bliver udsat for nationale rystelser .
<P>
For at begynde med frste sprgsml : Mekanismen for sttte ved betalingsbalanceproblemer har bevist sin nytte i fortiden .
Det har vist sig at vre nyttigt for de medlemsstater , der var ndt til at benytte sig af det , idet de ln , de fik bevilget , var billigere end dem , de selv kunne have skaffet sig . De vrige medlemsstater opnede stabilitet i det indre marked og kunne p grund af de betingelser , der var knyttet til lnene , vre garanteret tilbagebetaling .
Da disse ln for det meste ydes i trancher , er det muligt grundigt at overvge overholdelsen af de betingelser , der har med genoprettelse af konomien at gre .
<P>
Vigtigt ved denne mekanisme er alts , at det er svel i den begunstigede medlemsstats som i Unionen som helheds interesse .
De samlede udgifter dkkes af den begunstigede medlemsstat . Den eneste risiko , Unionen lber , er , at lnet ikke kan tilbagebetales .
Men det er endnu aldrig sket . Skal et sdant instrument for sttte ved betalingsbalanceproblemer afskaffes den 1. januar 1999 ved starten p MU ' en ?
Europa-Parlamentets konomiske Udvalg rder til ikke at gre det .
Ikke alle de nuvrende medlemsstater vil nemlig straks tiltrde Den konomiske og Monetre Union , de skaldte  pre-ins  , og de skaldte  outs  str i starten uden for MU ' en og kan vitterlig blive udsat for betalingsbalanceproblemer .
For disse lande burde denne mekanisme da ogs blive ved med at eksistere , indtil de er tiltrdt MU ' en .
<P>
Men selv p det tidspunkt , hvor alle de nuvrende EU-lande er tiltrdt MU ' en , hvilket burde vre tilfldet i r 2002 , vil denne mekanisme fortsat have en klar funktion .
Fra r 2002 vil de frste central- og steuropiske lande sandsynligvis tiltrde EU . Mindst t af disse lande , Ungarn , har allerede ladet vide , at tiltrdelsen af MU ' en mindst vil tage landet et par r mere .
I lbet af disse r er der en reel risiko for , at lande , der er tiltrdt EU , men ikke MU , konfronteres med betalingsbalancevanskeligheder .
Alts en god mekanisme , der forelbig i hvert fald ikke m afskaffes .
Det bringer os til det andet sprgsml .
<P>
Kunne en sdan mekanisme , ydet gennem ln via kapitalmarkedet med fllesskabsgaranti , ikke vre gavnlig i MU ' ens tredje fase ? Mere specifikt for lande , der er udsat for nationale rystelser .
Maastricht-traktaten giver klart hjemmel for denne mulighed i artikel 103 A , stk . 2. Men der er endnu ikke taget skridt til at udarbejde dette .
Et af de potentielle problemer , oprettelsen af MU kan tilvejebringe , er at medlemsstaternes muligheder for at absorbere nationale konomiske rystelser , det vil sige rystelser , der rammer den ene medlemsstat , men ikke den anden , begrnses .
Vekselkursinstrumentet er bortfaldet , og stabilitetspagten har svkket de nationale budgetters stdabsorberende effekt .
Et positivt instrument , der kunne hjlpe medlemsstaterne med at afbde en uforudset lavkonjunktur , kunne helt sikkert vre ganske gavnligt . Der behver slet ikke at herske bekymring for en svkkelse af disciplinen hos medlemsstaterne i kraft af eksistensen af et sdant instrument .
Det skal vedtages af Rdet med enstemmighed . Det er underlagt strikse betingelser , og de samlede udgifter afholdes af den begunstigede medlemsstat selv .
<P>
Dertil kommer , at stabilitetspagten , der er gearet til sunde offentlige finanser , i tilflde af mindre alvorlige konomiske rystelser i de enkelte lande , det vil sige , rystelser , der forrsager en konomisk tilbagegang p under 2 % , snarere forvrrer de ramte medlemsstaters problemer end , at den er med til at lse dem . I princippet straffes de nemlig med tvangsdeponeringer eller bde .
Formanden for KOFIN-rdet , minister Zalm , har da ogs sammenlignet stabilitetspagten med en atombombe , der skal have en afskrkkende effekt , men ikke skal anvendes .
Eller som hr . Santer udtrykte det , det forholder sig som med en gtepagt , som jo heller ikke er lavet til at skulle anvendes .
Set p denne baggrund ville et instrument , der tjener de samme forml , men dog kan anvendes , vre af overordentlig stor nytte .
Jeg nsker da ogs Kommissionens tilsagn om , at den vil udarbejde og forelgge Parlamentet og Rdet det omhandlede forslag i overensstemmelse med artikel 103 A , stk . 2 .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , skal man forlnge mekanismen for mellemfristet finansiel betalingsbalancesttte ud over den dato , der er fastsat til ikrafttrdelse af den monetre union ?
Som hr . Metten meget rigtigt har sagt det , kan denne mekanisme , for s vidt angr de frste r i hvert tilflde - de r , hvor ikke alle medlemsstaterne vil vre medlemmer af den monetre union - klart endnu bruges .
<P>
Jeg vil dog foretage en sondring , som hr . Metten ikke har gjort , og som bestr i at stille de lande , der nsker at tilslutte sig den monetre union , men som ikke er i stand til at gre det nu , p lige fod med de lande , som er i stand til det , men som afviser at tilslutte sig .
Det er klart , at , hvis man nsker at opfordre medlemsstaterne til at blive uden for den monetre union , m man naturligvis planlgge at anvende de fordelagtige bestemmelser i ovennvnte mekanisme p dem .
Det er ikke den vision , tror jeg , som vi har .
Jeg tror heller ikke , at det er hr . Mettens , for vi har enhver interesse i at f udvidelsen af det indre marked og den monetre unions territorium til at falde sammen .
<P>
S vi vil ikke give dem , der opfylder betingelserne , men ikke nsker at tilslutte sig - hovedsageligt af politiske grunde - den ekstragave at sige , at de vil nyde godt af vores solidaritet , hvis de kommer ud for ubehageligheder .
Vi er hverken masochister eller sadister , men vi m dog bevare begge ben p jorden .
Hvis vi sammen skaber en struktur , som vi nsker alle deltager i , vil vi ikke opmuntre dem , der forbliver udenfor , til at blive der !
Personligt kan jeg sledes ikke flge hr . Metten p dette spor .
<P>
Det andet sprgsml , der rejser sig , er flgende : Er det ndvendigt , som hr . Metten foreslr , at udarbejde en mekanisme af denne art og bevare den , nr den monetre union er fuldendt , og alle vil deltage heri ?
Der vil faktisk stadig vre situationer , siger han , hvor medlemsstaterne vil komme ud for chok , der vil krve , at man kommer dem til hjlp .
Det handler her om et tilflde , der vil blive meget begrnset .
Hvorfor ?
<P>
Fordi det , nr man har et stort marked , nr man har en valuta og nr man desuden ikke alene har konvergenskriterier , men stabilitetspagter , er det klart , at flertallet af chokkene , der fortsat vil ske , vil vre chok , der kommer udefra .
De interne chok , mener jeg , vil blive begrnset til meget lidt .
Det vil dreje sig om uheld , der vil kunne resultere enten af en naturkatastrofe eller en politisk katastrofe som f.eks. en lang generalstrejke .
Det er tilladt at forestille sig lignende situationer , men i dette tilflde forekommer den passende teknik mig ikke at vre den , som hr . Metten foreslr .
<P>
Derfor kommer jeg med nogle forbehold til den sidste del af hans redegrelse , og jeg sprger mig selv , om man p grundlag af artikel 103 , stk . 2 , skal forestille sig en mekanisme , der er analog med den aktuelle mekanisme , men beregnet p at klare problemerne med medlemsstaternes budgetregulering .
Det tror jeg ikke .
<P>
Jeg tror , at det for at imdeg denne situation er klogere at regne med nogle fleksibilitetselementer , der eksisterer i stabilitetspagten , for efter hans analyse registrerer hr . Metten dette som problemer , der mtte influere p budgetbalancen .
Men for problemerne med budgetbalancen er det ikke en mekanisme , der er bestemt for betalingsbalancen , som man skal tage : Det er en anden mekanisme .
Og jeg er helt parat til at sttte ideen , om at man mske skal bestemme noget .
Uanset hvad , har vi tiden , for dette problem vil frst blive aktuelt efter r 2000 .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr . Mettens betnkning bringer et meget alvorligt emne op til debat : sprgsmlet om den europiske konomis stabilitet ved og efter indfrelsen af den flles valuta .
Selv om stabilitet er et aktuelt konomipolitisk emne af betydning for vor moderne konomi og for kontrollen med konomierne , er det kun ganske lidt , vi hrer om dette p officielt plan .
Derfor br vi glde os over og takke hr . Metten for hans store bidrag , hvormed han har villet henlede vor opmrksomhed p dette sprgsml .
<P>
Valutakursstabilitet er som bekendt en betingelse for deltagelse i valutabalancemekanismen og naturligvis ogs for den efterflgende deltagelse i den flles valuta .
Sknt mekanismen p nuvrende tidspunkt tillader svingninger p op til 15 % i forhold til den centrale valuta , er det almindeligt kendt , at de valutaer , der forsger at komme med i euroen , srger for at holde sig p en langt strengere valutakurs , og flere af dem er allerede begyndt at f problemer og spndinger med hensyn til betalingsbalancen .
Det kritiske sprgsml er s , at det ikke kan udelukkes , at disse problemer bliver vrre , nr bukkene skal skilles for frene , dvs. nr medlemslandene opdeles i dem , der skal med i euroen og dem , der ikke skal .
Dette bliver et meget flsomt tidspunkt , og netop p dette flsomme tidspunkt br vi styrke stabiliseringsmekanismerne i stedet for at fjerne mekanismer og erklre en stabiliseringsmekanisme ophvet - sdan som traktaten gr - som er vigtig for de lande , der fortsat str udenfor .
Stabiliseringsproblemer vil fortsat eksistere , ogs inden for euroen , som jo vil best af konomier med forskellige produktivitetsniveauer , og det er velkendt , at sdanne forskelle med hensyn til produktivitet kan medfre en intern chokvirkning , som kun kan imdegs med budgetmssige midler i medlemslandene .
Hr . Mettens forslag er fleksible p dette punkt .
De udnytter de muligheder , traktaten har , og jeg synes , de fortjener vor sttte .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg sige noget om de punkter , hvor vi er enige og uenige i den betoning , hr . Metten har lagt i sin analyse .
<P>
Frst med hensyn til det , vi er enige i . Vi er enige med ordfreren i , at denne betalingsbalancemekanisme br opretholdes efter euroens indfrelse i tredje fase , men kun for de stater , som befinder sig i gruppen af  pre-ins  .
Jeg er enig med hr . Herman .
Vi skal se serist p , hvad vi i solidarisk henseende skylder dem , som opfylder kravene , men af politiske grunde klart foretrkker ikke at deltage .
<P>
Vi skylder dem ikke solidaritet .
De viser ikke os solidaritet .
Men for s vidt som hr . Metten er enig heri og foreslr , at den br opretholdes for de skaldte  pre-ins  , accepterer jeg det , da det er det , traktaten siger .
Artikel 109 K , stk . 6 , giver netop mulighed for noget sdant .
Men nr hr . Metten ad bagdren - og det er det nemlig - omdanner en betalingsbalancemekanisme til en slags accelerator / deceleratormodel for stabilitetspagten , som skal anvendes i forbindelse med cykluser i konomien , har jeg et problem .
Jeg nsker ikke , at et s serist sprgsml behandles ad bagdren .
<P>
Problemet er , at det er en bagdrsmekanisme , da der klart er taget hjde for betalingsbalancemekanismen for de lande , der deltager i euroen ; med euroen vil den ikke lngere eksistere .
Hvorfor ?
Fordi begrnsningerne og problemerne i forbindelse med betalingsbalancen ikke lngere vil eksistere .
Det er fuldstndig logisk .
Hvis vi sledes nsker at diskutere , hvordan vi gennemfrer et afbalanceret konomisk program , som skal dkke forskellige kritiske situationer , efterhnden som de opstr , s lad os s gre det bent og oprigtigt .
Jeg bryder mig ikke om bagdren .
Jeg bemrker ordfrerens nye , innovative forslag , men jeg sttter ikke , at det sker ad bagdren .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , jeg vil gerne meget kort markere min gruppes fuldstndige enighed med hensyn til de forslag , som hr . Metten har stillet , hvad angr p den ene side fastholdelse af det aktuelle instrument for betalingsbalancesttte til fordel for de stater , der ikke kan tilslutte sig Den konomiske og Monetre Union allerede den 1. januar 1999 og p den anden side oprettelsen af et fllesskabsinstrument med ln , der vil gre det muligt p en lidt mere fleksibel mde at medvirke til absorberingen af de makrokonomiske chok , som kunne forekomme efter ikrafttrdelsen af den tredje fase .
<P>
Vi mener faktisk , at det er absolut ndvendigt at supplere de monetre instrumenter og tilfje andre instrumenter med konomisk styring .
Vi ved stadig ikke , om der vil vre en pilot i flyet i lbet af de kommende r - vi ved det ikke i dag - men i det mindste vil vi med hr . Mettens forslag vre sikre p , at der allerede vil vre en frste kontrol .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
rede kolleger , hr. kommissr , Kommissionens dokument og hr .
Mettens betnkning kommer i detaljer ind p opretholdelsen af mekanismen for betalingsbalancesttte efter starten p MU ' en . Ordfreren udtrykker med rette sin bekymring med hensyn til at absorbere nationale rystelser i de lande , der deltager i MU ' en .
Hvad skal der forresten forsts ved nationale rystelser ?
Naturkatastrofer , drlig forvaltning i en bestemt konomisk sektor eller mere generelt en konomisk krise i en bestemt sektor , der er kendetegnende for en medlemsstat .
<P>
Han konkluderer , at forsvarsmekanismen mod rystelser i de enkelte lande er under pres p grund af MU ' en . Dernst flger den beroligende meddelelse , at risikoen for , at medlemsstaterne udsttes for disse rystelser , sandsynligvis er faldet strkt .
Det er temmelig spekulativt . Pstanden er ikke p nogen mde underbygget .
I tilflde af de eksempler , jeg nvnte , er det svrt at f je p , hvorfor der skulle vre en nedsat risiko i denne type sektorer .
Problemet er MU ' ens mangel p automatiske stabilisatorer .
Stabilitetspagten virker destabiliserende , s lnge der ikke er tale om et budget , der er i balance . Ved store underskud skal medlemsstaterne jo betale anselige belb som sanktion .
<P>
Der er heller ingen hjlp at hente hos ECB . Den har prisstabilitet som hovedforml .
En udmrket mlstning , men i tilflde af nationale rystelser m man finde sig i hjere arbejdslshed og hjere renter .
Jeg njes med at minde om Forbundsbankens handlemde efter den monetre genforening af Vest- og sttyskland .
For at afvrge inflationsrisikoen lukkede Forbundsbanken for pengehanen .
Inflationen blev kvalt , men renter og arbejdslshed steg i begyndelsen af 90 ' erne med kometagtig fart .
<P>
I perioden mellem november 1991 og marts 1995 forekom det ti gange , at en stat var ndt til at nedskrive sin egen valuta , navnlig fordi den viste sig at vre overvurderet i forhold til den tyske mark .
Det var indikeret af de konomiske fundamentale forhold . Dem br man rette sig efter .
Det er valutakursernes styrke , arbejdslshed og migration kan undgs ved at stte tring efter nring .
Betalingsbalancesttte er et kunstigt surrogat , der p kort sigt letter visse spndinger , men ikke frembyder strukturelle lsninger , nr det er tiltrngt .
Det problem , vi str overfor , har ikke nogen konomisk , men en politisk rsag .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , kre kolleger , to overvejelser .
For det frste er betalingsbalancen og betalingsbalancesituationen et af de fundamentale forhold til at bestemme valutaens vrdi med .
I lyset af , at vi gr ind i den tredje fase med en del af landene-medlemsstaterne  in  og en anden del  out  , er det normalt , at den eksisterende stttemekanisme , nemlig betalingsbalancemekanismen , opretholdes , om ikke andet s for at hjlpe disse lande med betalingsbalancen , som udgr et fundamentalt forhold , og hvilke lande givetvis , som hr . Katiforis siger , kan komme yderligere i klemme efter fllesmntens indfrelse , samt for at vise vor solidaritet med disse lande-medlemsstater og hjlpe dem p vej mod konvergens , frste element .
<P>
Andet element , stien mod konvergens , hr. kommissr , og det er ingen kritik , men en konstatering , en uundgelighed , har en rkke deflatoriske effekter .
Det konstaterer jeg i mit eget land , hvor man i de forlbne r har ydet en enorm indsats i retning mod konvergens .
Vi var ndt til at yde den indsats , jeg er tilhnger af det og gjorde mig til talsmand for det , men det medfrer en del deflation .
Med andre ord , vi betaler en pris for det .
<P>
Nuvel , efter min mening kan en af hr . Mettens ideer , nrmere betegnet ydelse af fllesskabsln , ikke med henblik p at absorbere rystelser i de enkelte lande , hr .
Herman , men med henblik p at absorbere rystelser p EU-plan som et led i den anticykliske politik , der ogs fremover kan vre ndvendig , kan et fllesskabslneinstrumentet , som er udarbejdet gennem Kommissionen , have en meget stor betydning .
Derfor vil jeg anmode kommissren om at skride til konkret handling p dette punkt . Traktaten hjemler disse muligheder , og jeg er af den opfattelse , at nrvrende instrument kan vre et vigtigt supplement til den monetre politiks klassiske metoder .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , den mekanisme , det her i dag drejer sig om , har vist sig at have en gavnlig effekt otte gange siden 1974 . Fire gange for Italien , i parentes bemrket .
Den finansielle sttte frer til , at markeders tiltro til et lands evne til at forbedre dets konomiske situation vokser .
I lighed med Kommissionen mener PPEgruppen da ogs , at denne mekanisme fortsat vil kunne gavne under overgangen til MU ' ens tredje fase . I lbet af denne periode kan der jo stadig opst betalingsbalanceproblemer p trods af de fremskridt , der er gjort ved opfyldelsen af konvergenskriterierne og p trods af markedernes fremadskridende integrering .
Ogs for de lande , der i 1999 endnu ikke kan tiltrde MU , de skaldte  pre-ins  , og siden hen for de nye lande , der tiltrder Den Europiske Union , kan stttemekanismerne fortsat spille en rolle .
Med hensyn til opting-out -landene kan det kun lade sig gre , sfremt de endnu ikke opfylder kriterierne ; derefter rkker vor solidaritet med dem lige s langt som deres solidaritet med resten .
<P>
PPE-gruppen er dog af den opfattelse , at stttemekanismen ikke lngere kan finde anvendelse for EUROmedlemsstater . En mekanisme for finansiel sttte bidrager ikke til den pkrvede disciplin og stabilitet i Den Monetre Union .
P den mde stikker man en kp i hjulet p den sabilitetspagt , der blev udarbejdet sidste r i Dublin .
Af den grund har vi stillet et ndringsforslag til hr . Mettens betnkning , som vi har tonet lidt ned med henblik p at kunne indg et kompromis , men vi finder ikke , at det udgr et alternativ til stabilitetspagten , vi betragter det egentlig nppe som en sttte , og denne sttte er det kompromis , vi er kommet til .
<P>
At en finansiel stttemekanisme for EURO-lande er bde overfldig og unskelig fremgr jo allerede af det forhold , at stabilitetspagten selv allerede indeholder undtagelsesbestemmelser for lande med uforholdsmssigt store underskud som flge af vanskeligheder af usdvanlig og midlertidig art . Det er vanskeligheder som flge af usdvanlige begivenheder , som medlemsstaten ikke selv er herre over , og som har en yderst negativ effekt p dens finansielle stilling , eller som flge af et meget alvorligt konomisk tilbageslag .
I begge tilflde rder de nationale myndigheder over muligheder for at fremme deres konomi , uden at de derved rammes af stabilitetspagtens sanktioner .
<P>
Sluttelig , hr. formand , nsker min gruppe da ogs at rde Kommissionen til ved fornyet bedmmelse af stttemekanismen at tage hjde for stabilitetspagtens intentioner med hensyn til de lande , der er tiltrdt .
Stttemekanismen kan ikke vre et alternativ til pagten , egentlig heller ikke nogen sttte , idet pagten allerede har denne klausul med hensyn til lande i vanskeligheder . PPE-gruppen vil alts , som ogs hr .
Herman har sagt , give sin tilslutning til beslutningen udelukkende for at sttte Kommissionen , medens betnkningens indhold m st for hr . Mettens egen regning .
<SPEAKER ID=145 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , betnkningen af Metten for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om mekanismen for mellemfristet betalingsbalancesttte til medlemsstaterne understreger njagtigt relevansen af denne lnemekanisme .
<P>
Ordfreren nvner to forskellige sprgsml , som forhandlingen for vrigt har belyst .
Det frste sprgsml : For landene med dispensation - en blufrdig formel i traktaten for at betegne de lande , der ikke vil vre med i euroen allerede fra den 1. januar 1999 - fastholdelse af sttteinstrumentet for betalingsbalancen , der er fastsat i artikel 109 H efter ikrafttrdelsen af MU ' en ; det andet sprgsml vedrrer ivrksttelse af den finansielle sttte , der er omtalt i artikel 103 A , stk . 2 for en euro-stat , der er i vanskeligheder .
<P>
Meget hurtigt sondrer jeg mellem disse to elementer .
Vedrrende fastholdelsen af det aktuelle instrument , kan Kommissionen - og De vil vre enig med mig - kun holde sig til traktaten .
Men i overensstemmelse med traktatens artikel 109 K , stk . 6 erindrer Kommissionen om , at staterne med dispensation fortsat vil have fordel af denne mekanisme for betalingsbalancesttte , der er omtalt i artikel 109 H .
Kommissionen vil sledes i 1998 igen undersge den aktuelle mekanisme . Hertil m vi forvente , at beslutningerne om overgangen til tredje fase trffes , og at navnene p de lande , der deltager heri , kendes .
Det vil vre overstet i slutningen af april / begyndelsen af maj 1998 .
Vi vil f lejlighed til at tale herom , tror jeg , om ikke s lnge i Valutaudvalget .
<P>
Det vil s for Kommissionen handle om at kontrollere , om den forordning , der er gldende nu , den fra 24. juli 1988 , stadig kan anvendes , og for det andet om posten p 14 milliarder ecu , lad os sige euro , der er opfrt inden for linjen i fllesskabsbudgettet stadig vedtages .
Som De nsker , kan jeg forsikre Dem om , at Kommissionen informerer Parlamentet om sit arbejde hurtigst muligt , nr den har fortsat og afsluttet sine overvejelser .
<P>
Det andet problem er den finansielle sttte til en stat i euro-zonen . Hr .
Mettens forslag giver anledning til to bemrkninger fra Kommissionen . For det frste har artikel 103 A , stk .
2 , et andet ml end artikel 109 H . Den indfrer faktisk en usdvanlig mekanisme , der skal gre det muligt for en medlemsstat at imdeg , jeg citerer traktaten :  vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder som flge af usdvanlige begivenheder , som den ikke selv er herre over  .
Derfor kan den ikke vre bundet til nogen stabilitets- og vkstpagt .
Denne pagt anvendes permanent , og jeg erindrer om , at den navnlig gennem sine forebyggende aspekter har til hensigt igen at give medlemsstaterne en tilstrkkelig budgetmssig manvremargen til at imdeg de vanskeligheder , der ikke udviser en usdvanlig karakter .
<P>
Den anden bemrkning : Artikel 103 A , stk . 2 , er ikke udfrdiget for at imdeg betalingsbalancekriser , men helt usdvanlige begivenheder , for eksempel , et jordsklv , en stormflod eller en komet , der delgger noget i en af medlemsstaterne ; listen er naturligvis ikke udtmmende .
I anledning af revisionen nste r af dette lneinstrument til betalingsbalancen vil Kommissionen dog sammen med Rdet og Parlamentet undersge , hvordan bestemmelserne i artikel 103 A , stk . 2 , kan ivrksttes .
<P>
Jeg kan ikke i dag give Dem nogen lsning .
Jeg kan dog sige Dem , at vi i denne anledning br undersge fire sprgsml .
Det frste sprgsml vedrrer det hensigtsmssige i , at en fllesskabsforordning imdekommer begivenheder , der af natur er usdvanlige .
Ville det ikke vre passende snarere at overlade muligheden for at beslutte fra tilflde til tilflde til Rdet ?
<P>
Det andet sprgsml : Definitionen af de instrumenter , der er dkket af artikel 103 A , stk .
2. De er ikke begrnsede til udln .
Begrebet finansiel sttte fra Fllesskabet - det er traktatens udtryk - udelukker faktisk ikke egentlige budgetmssige indgreb .
<P>
Det tredje sprgsml : Gennemfrelsesforordningen for artikel 103 A , stk . 2 .
<P>
Fjerde sprgsml , og jeg vil standse her , De kan vre rolig : De eventuelle midler til finansiering af denne finansielle sttte .
De skal defineres .
<P>
Til sidst , fordi jeg vil ikke forlnge forhandlingen om dette punkt , vil jeg gerne takke Dem , hr. ordfrer , og Parlamentet for dets forslag , der bner en frste vej for gennemfrelsen af artikel 103 A , stk . 2 , efter ikrafttrdelsen af den tredje fase i Den konomiske og Monetre Union .
Jeg kan forsikre Dem , at Kommissionen ikke vil undlade at drage enhver nyttig fordel ved revisionen til nste r af denne mekanisme , som vi vil f lejlighed til at tale om igen .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Den europiske industris konkurrenceevne
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0113 / 97 ) af Garca-Margallo y Marfill for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen om kortlgning af den europiske industris konkurrencedygtighed ( KOM ( 96 ) 0463 - C4-0622 / 96 ) og om arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om en europisk politik til fremme af kvalitet til styrkelse af den europiske konkurrenceevne ( SEK ( 96 ) 2000 ) .
<SPEAKER ID=148 NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , hr. kommissr , den meddelelse , Kommissionen har fremsendt til Parlamentet , og den betnkning , jeg har den re at forelgge forsamlingen , gr ud fra en ret selvflgelig konstatering , nemlig at den europiske industri i jeblikket er mindre konkurrencedygtig end den amerikanske og den japanske .
<P>
I Kommissionens meddelelse tilsigtes der givet svar p flgende sprgsml :  Hvad er grunden til dette tab af konkurrencedygtighed ?
 og med henblik p besvarelsen benytter Kommissionen teknikken med sammenligning - eller benchmarking - mellem den europiske industri og dens konkurrenter .
Benchmarking - eller sammenligningsteknikken - kan benyttes p bestemte niveauer . Den kan benyttes til sammenligning af systemerne , rammebetingelserne , de strukturelle faktorer og de offentlige myndigheders ansvar , den kan benyttes til prvelse af industriens samlede effektivitet , inden for visse af dens undersektorer eller sektorer samt effektiviteten i enkelte - eller alle - de virksomheder , der indgr i den .
<P>
Det er klart , at Europa-Parlamentet og de offentlige institutioner , selvom de beskftiger sig med alle sammenligningsniveauerne , m koncentrere deres analyse om rammebetingelserne og de offentlige myndigheders ansvar .
Og for at afslutte denne fase - som vi kan kalde for  metodologisk  eller  indledende  - vil jeg sige , at Kommissionen rammende gr ud fra , at konkurrencedygtighed ikke er et ml i sig selv , men et middel til at opn hjere levestandarder og strre velfrd .
Og denne tankegang , som falder sammen med den , som vi kan kalde for den  Rhin-kapitalismen  , har til forml at fastlgge levestandarden p grundlag af ikke kvantificerbare - ikke mlelige - kriterier , men kriterier , der har betydning for borgernes velfrd .
Den bredygtige udvikling er et af disse kriterier , der understreges af forskellige grupper .
<P>
De punkter , der skulle undersges af Kommissionen , og hvorom den har koncentreret i denne meddelelse , vedrrer grundlggende fire omrder , nemlig for det frste tjenesteydelser og infrastrukturer , for s vidt de har betydning for konkurrencedygtigheden , for det andet arbejdsmarkedet , sociallovgivningen og uddannelsen af arbejdstagerne , og for det tredje kapitalmarkedet samt endelig situationen vedrrende forskning og udvikling i den europiske industri i sammenligning med dens konkurrenters .
<P>
P tjenesteydelsesomrdet konstateres tre grundlggende forhold : kb af tjenesteydelser beslaglgger 20 % af resultatopgrelsen i de europiske industrivirksomheder , de europiske tjenesteydelser , som har indflydelse p konkurrencedygtigheden , er dyrere end tjenesteydelserne i USA og Japan , og for det tredje findes der sektorer , som er beskyttet mod konkurrence , og som flge heraf mindre effektive .
Og med udgangspunkt i disse tre forhold - som jeg enig i - er Kommissionen tilhnger af to foranstaltninger , nemlig liberalisering af tjenesteydelsesomrdet - fremskyndelse af de lbende liberaliseringsprocesser - og for det andet bning over for konkurrencen - bning af markederne inden for de sektorer , der stadig er beskyttet .
<P>
P infrastrukturomrdet konstateres der to forhold i meddelelsen , nemlig for det frste at tilvejebringelsen af infrastrukturer naturligvis har indflydelse p industriens konkurrencedygtighed , og for det andet , at det er nskeligt at mindske manglen p ligevgt mellem Unionens forskellige regioner for at fremme dens konkurrencedygtighed og lette adgangen til de gunstigst stillede steder .
<P>
Med udgangspunkt i disse forhold gr betnkningen - og den meddelelse den vedrrer - ind for at benytte benchmarking - sammenligningsteknikker - mellem vore investeringsniveauer og de amerikanske og sge former for samarbejde mellem den offentlige og den private sektor om finansiering af investeringerne i disse vanskelige tider , samt for det tredje at tilskynde alle Unionens institutioner til at mindske forskellene p infrastrukturomrdet mellem de enkelte regioner for at fre samhrighedsprincippet og solidaritetsprincippet ud i livet .
<P>
P arbejdsmarkedets omrde konstateres blot t forhold , nemlig at vort beskftigelsesniveau og produktivitet ligger under vore konkurrenter , hvilket har givet sig udslag i en forringet evne til at skabe arbejdspladser .
Der anmodes derfor om ivrksttelse af aktive foranstaltninger til uddannelse og mobilitet frem for de passive foranstaltninger , der er beregnet p at mindske flgerne af arbejdslsheden , en revision af beskatningen af arbejdsindtgter - som srlig p de laveste indkomstomrder virker som bremse p indtrdelsen p arbejdsmarkedet - og den tanke , at stabilitet og fleksibilitet ikke er indbyrdes modstridende begreber , samt endelig en intensivering af anerkendelsen af eksamens- og kvalifikationsbeviser for arbejdstagere med henblik p at virkeliggre arbejdskraftens frie bevgelighed - hvilket er et af midlerne til imdegelse af de asymmetriske kriser , man den gang talte om .
<P>
Afslutningsvis vil jeg tale om kapitalmarkedet . Det er ndvendigt at afskaffe restriktionerne p dette marked - der grundlggende angr handlen med pantsikrede obligationer , pensionsfonde , m.v. , og for s vidt angr forskning og udvikling m det fastsls , at vore udgifter procentvis ligger under de amerikanske , at bestrbelserne i den private sektor her er lavere , og at skattelettelser giver bedre resultater end sttteforanstaltninger - der er den fremgangsmde , der benyttes i USA frem for den , vi benytter her .
<P>
Jeg siger mange tak for alle ndringsforslagene , som vi praktisk taget har accepteret i deres helhed og takker ligeledes de udvalg , der har arbejdet med denne betnkning , som jeg tror kan vre til nytte for Kommissionen under brug af en teknik , som vi hber vil blive styrket p alle niveauer .
<SPEAKER ID=149 NAME="Wolf">
Hr. formand , mine damer og herrer , kortlgningsmetoden str i forbindelse med for det frste konkurrencedygtigheden og for det andet orienteringen mod en ny , mere tidssvarende bredygtig udviklingsmodel .
Og her m man njagtigt se , at konkurrencedygtighed netop er en markedsmetode til at mle effektivitet , rationel anvendelse af midlerne og plidelig mlrealisering , men netop kun en indirekte metode .
Dvs. man m ikke overgive sig til den nyliberale fejlfortolkning , at alene markedsindikatoren i sig selv er virkeligheden , og at konkurrencedygtigheden mest plideligt ytrer sig i varige eksportoverskud , derimod er der behov for en gensidig nytte , som hr .
Bangemann sikkert ogs vil sttte mig i .
En verden , hvor alle til stadighed har eksportoverskud , findes ikke .
Dvs. det drejer sig netop om at vre nyttig for de andre p lang sigt , og for s vidt er denne orientering mod konkurrencedygtighed uden samarbejde en forkert orientering .
<P>
Det er vigtigt , at de samme kriterier ogs anvendes inden for det offentlige og for produktionen af offentlige varer , for ogs her drejer det sig om en rationel anvendelse af midlerne og en plidelig mlrealisering .
Og det er ogs vigtigt , at de moderne metoder med hensyn til en kvalitativ ledelse finder bred anvendelse .
<P>
Og hvis man netop ikke forstr kortlgning som en illusion om konomiens selvforvaltning i stedet for politik , men som en metodisk tilgang til , hvordan kvalitative ml kan ns gennem organiserede handlinger , kan vi her p en meget produktiv mde vise tilbage til Delors-hvidbogen , hvori de to sider jo stadig var ude af balance , og kan i realiteten anvende kortlgning til en indholdsmssig og metodisk fornyelse af politikken .
I denne henseende krver fru Schrling , som jeg taler for her , en kortlgningsproces for beskftigelses- og miljpolitikken samt for industrisektorer , der sigter mod at fremskynde overvgningen og udbredelsen af den bedste politik og praksis , der styrker en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans betnkning og ogs Kommissionen for dens forslag .
Dette er en betnkning , som virkelig er af interesse for mange sm og mellemstore virksomheder i hele Europa og absolut for mindre virksomheder i det omrde , som jeg har den re at reprsentere - byer som Wolverhampton , Dudley eller Halesowen i industriomrdet i West Midlands .
Jeg m understrege , at for at denne proces kan lykkes , skal den favne vidt .
Vi skal inddrage alle interesserede .
Hvis nogen fler sig truet af processen , vil den ganske enkelt ikke fungere : Vi skal inddrage alle i et partnerskab .
Hvis vi gr det , kan kortlgningsteknikken give os en reel mulighed for at ge vore virksomheders konkurrencedygtighed , ge overskuddene i vore virksomheder og frem for alt ge jobskabelsespotentialet i vore virksomheder .
<P>
Jeg vil gerne lige gre opmrksom p 3-4 centrale punkter .
For det frste er det vigtigt , som det er anfrt i punkt 5 , at vi overvejer srlige ordninger med henblik p at hjlpe vore sm virksomheder med at udnytte kortlgningsteknikken .
For det andet vil jeg gerne , at Kommissionen giver os nogle oplysninger om , hvorfor visse sektorer i den europiske industri rent faktisk klarer sig bedre end deres konkurrenter i Amerika og Japan .
Vi br se nrmere p vore egne succeser og lre af dem og ligeledes lre af succeserne i de lande i Europa , som har en lavere arbejdslshed end vore hovedkonkurrenter , Japan og Amerika .
<P>
Det er ogs vigtigt , at Parlamentet selv deltager i de trepartsbesg , som Kommissionen arrangerer i Amerika og Japan for at se nrmere p kortlgningsteknikken og finde ud af , hvad vi kan lre af andre lande .
Jeg hber , at Kommissionen accepterer dette som en positiv udvikling .
Endelig krver Parlamentet i punkt 14 , at Kommissionen ser nrmere p kvaliteten af vore ledelsesmssige evner i Europa .
Meget af tiden er det ikke arbejdstagerne , men derimod svagheder i vore ledelsesstrukturer , der er skyld i det .
Vi br se nrmere p dette , og her vil kortlgning vre meget nyttig .
<P>
Hvis vi ser p dette som en partnerskabsstrategi , som inddrager alle arbejdsmarkedets parter , vil den blive vellykket og et positivt aktiv for os med henblik p at skabe et konkurrencedygtigt Europa .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , det er nu allerede et par uger siden , man i morgenavisen kunne lse overskriften  Europa halter langt bagefter i forhold til Amerika og Japan  .
Meldingen var samtalestof i en uges tid , men nu synes Europas drlige konkurrenceevne sammenlignet med de andre OECD-lande og en rkke spirende asiatiske lande atter at vre trdt i baggrunden . Men det er fortsat en kendsgerning , at selv vor eksport til OECDlandene har vret faldende siden 1985 .
I Europa har vi dog atter trukket gardinerne for .
Vi er travlt , travlt , travlt beskftiget , men frem for alt med os selv . Og sledes er vi en undtagelse , idet ellers ingen beskftiger sig med os .
Investorernes verden har ikke blikket rettet mod Europa .
For mange regler , for megen uro p arbejdsmarkedet , ikke fleksibelt nok , alt for lange beslutningsprocesser , kort sagt for megen snak og ingen handling .
I Nederlandene varer et investeringsprojekt fra tegnebordet til den festlige bning 26 r . 26 r .
Hvilken virksomhed kaster sig ud i det ?
P mder i det internationale erhvervsliv nvnes ordet Europa efterhnden udelukkende for at angive , hvordan tingene ikke skal gres .
I mellemtiden beskftiger vi os med konvergenskriterier , med tiendedele af procenter over eller under stregen .
Hvad taler vi om ?
Den tyske mark er indtil videre ankermnten , ogs selvom underskuddet skulle vre p 3 , 5 % , og EURO ' en ikke ville blive til noget , selv da forbliver marken ankermnt indtil videre .
Vi lgger beslag p hinandens tid til ingen verdens nytte og ryster hver dag de vigtige finansielle markeders tillid .
Det er med vilje , jeg siger , at marken indtil videre forbliver ankermnten .
Tyskland betragtes internationalt som kriseramt .
En hjtstillet embedsmand fra Deutsche Bank gav p et vigtigt mde i Global Forum sit land tre r til at gennemfre reformen , i modsat fald ville Tyskland miste tilslutningen .
<P>
Arbejdstagere og fagforbund burde engang sammenholde den tyske produktivitet , fleksibilitet og arbejdslshed med deres konkurrenters , bench-marking alts . Trerne vokser ikke lngere ind i himlen i Tyskland .
Ikke nok med det . De er holdt op med at vokse .
<P>
Det er klart en stor fejltagelse at klistre etiketten  social  p en forldet institution i en social markedskonomi , der nedstammer fra den tid , Europa og USA var frende i verden .
Den tid er forbi . Politikker , der stadig er baseret herp , er ikke bredygtige .
Ikke egnet til alle vejrforhold og alts asocial politik , jvnfr 4 millioner arbejdslse i Tyskland og nsten 18 millioner i hele Europa .
Og Nederlandene , der fr pne karakterer af alle iagttagere , har iflge OECD ogs et gigantisk erhvervsfrekvensproblem .
Forskellen er , at den nederlandske konomi vokser , og at Nederlandene langt om lnge har indrettet deres system rimelig bredygtigt , men det er da ogs den eneste forskel . Hr .
Garca-Margallo y Marfil har udarbejdet en fremragende betnkning . Det er jo sdan , at relevante sammenligninger kan bevirke , at de europiske skl falder fra vore jne .
Ikke fordi vi mister markedsandele , selvflgelig gr vi det .
Ogs USA mister markedsandele .
Vor del af verdenskagen kan jo aldrig vokse lige s hurtigt som kagen selv . De nye industrialiserede lande er for store til , at de ubemrket kan betrde den konomiske verdensscene .
Vi er en moden konomi , som flgelig skal sammenligne sig med andre modne konomier som USA ' s . Det er , hvad bench-marking drejer sig om .
At sammenligne sammenlignelige strrelser . For dernst at undersge , hvorfor den ene klarer sig bedre end den anden .
Og i henseende til modenhed kan vi sagtens mle os med den amerikanske konomi .
Sprgsmlet er s , hvorfor beskftigelsen i USA vokser , medens den hos os ikke blot stagnerer , men sgar kan betegnes som katastrofal ?
<P>
Det er klart , at der findes demografiske faktorer , der er til ulempe for Europa , men for nu at give et eksempel , hvorfor taler vi stadig kun om livslang uddannelse for arbejdstagere , medens amerikanerne igen frer det ud i praksis ?
Mske skulle vi ved de gte resultater af bench-marking stte os ned for ikke at skulle falde om af skrk .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningen om fremme af benchmarking - som jeg slet og ret ville foretrkke at omtale som kortlgning og regulering af prstationerne - har vores gruppes sttte .
<P>
Vi mener , at Kommissionens dokument gr i den rigtige retning , nr det fastholder tre mulige niveauer i den forbindelse , nemlig niveauet for prstationerne af rammebetingelserne , der burde gre det muligt at vurdere Europas evne til at tiltrkke industrielle produktionsomrder p baggrund af omkostningerne , infrastrukturerne , kompetencerne eller innovationen , niveauet for de aktivitetssektorer , der skal gre det muligt at mle den europiske industris evne til at tilpasse sig globaliseringen og endelig virksomhedsniveauet , der allerfrst henhrer under virksomhedernes ansvar , men for hvem fllesskabsaktionen kunne vre hensigtsmssig for de sm og mellemstore virksomheder og medvirke til harmoniseringen af de benyttede metodologier .
P samme mde er det bevidst , at Kommissionen p grundlag af et partnerskab med industrien og medlemsstaterne operationelt foreslr at udarbejde et arbejdsprogram for 1997 ud fra pilotprojekter , der skal teste gyldigheden og gennemfrligheden af anvendelsen af benchmarking i Den Europiske Union .
<P>
Vores gruppe modtager hr . Garcia-Margallo y Marfils glimrende betnkning gunstigt som ethvert initiativ , der har til hensigt at forbedre konkurrenceevnen for den europiske industri .
Vi mener dog , at et sdant skridt fortsat hovedsageligt skal henhre under den private sektors ansvar , hvad angr industrien , og at det skal opfattes med forsigtighed med hensyn til rammebetingelserne .
<P>
Vi ville faktisk have nogle forbehold med hensyn til benchmarking af rammebetingelserne , hvis det medfrte , at man p fllesskabsniveau analyserede sprgsml , der i al vsentlighed henhrer under subsidiariteten , dvs. medlemsstaternes kompetence , sledes organisationen af de offentlige myndigheder i deres relationer med industrien , som det er tilfldet for energipolitikkerne for eksempel .
<P>
Vi mener p samme mde , at det er vanskeligt hensigtsmssigt at sammenligne makrokonomiske faktorer uden at tage hjde for det politiske , konomiske , sociale og kulturelle milj i hver stat .
Vi mener ogs , at det ville vre mere fornuftigt snarere at prioritere benchmarking af de industrielle sektorer , og vi mener , at der er al mulig grund til i den anledning at glde sig over det arbejde , der er udfrt af det hollandske formandskab i den elektroniske sektor .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , jeg nsker at gratulere ordfreren med hans betnkning .
Han har ret , nr han gr gldende , at vi kun kan bevare den europiske sociale model og alts vor levestandard , hvis vi kan regne med en strk og konkurrencedygtig industri .
Jeg minder om , at det er European Round Table of Industrialists , der i godt og vel tre r ufortrdent har gjort en indsats for at sikre den europiske konomis konkurrenceevne en plads p den politiske dagsorden . Ogs Delors-hvidbogen gr rede for vekselvirkningen mellem konkurrenceevne , beskftigelse og vkst .
<P>
Tillige glder jeg mig over , at det nederlandske formandskab har gjort bench-marking , kortlgning til en af sine prioriteringer .
Kortlgning af beskftigelsen er givetvis den mest presserende opgave , EU og de nationale regeringer str over for .
Det indebrer skabelse af gunstige rammebetingelser , der kan styrke konomiens konkurrenceevne . Jeg tror , vi kan lre meget af USA , eller tttere p os , af Nederlandene , idet begge lande har formet at udbygge deres konkurrenceevne , samtidig med at de har skabt arbejdspladser .
<P>
Myndighederne p alle niveauer br lbende og systematisk evaluere de frte politikker og erhvervsmiljet set i forhold til de bedstydende lande . Dernst br myndighederne faktisk ogs trffe de forndne foranstaltninger , ssom fleksibilisering af arbejdsmarkedet , liberalisering af offentlige tjenesteydelser , investering i menneskelige ressourcer , fremme af forskning og udvikling samt frelse af en kvalitetsfremmende politik .
Frst da kan vi gre os forhbning om , at vi vil vre i stand til p bredygtig vis at forbedre industriens konkurrenceevne og p lngere sigt vor levestandard .
<P>
Kre kolleger , Den Liberale Gruppe sttter Kommissionen i dens forst , i r i tt samarbejde med industrien og medlemsstaterne at foresl et kortlgningsprogram med hensyn til at overvge fremskridtet ved forbedringen af konkurrenceevnen p ngleomrder .
Jeg gr dog opmrksom p , at SMV ' erne ikke m blive glemt .
<P>
Sluttelig ser vi ogs frem til resultaterne af de pilotprojekter , Kommissionen har ivrksat , og som industriministrene den 24. april vil beskftige sig med .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at sige , at jeg er tilhnger af  benchmarking  og vil stemme for betnkningen .
Jeg siger det med det samme , s jeg ikke skal spilde tid p ros ; i stedet vil jeg komme med nogle kritiske bemrkninger , som er en flge af min klare grundlggende holdning til problemet .
<P>
Den frste bemrkning er , at der her m skelnes klart mellem midler og ml .
Vi kan sammenligne midler , men det er ikke altid lige let , og mske heller ikke nskvrdigt , at sammenligne ml .
Der str i betnkningen , at bruttonationalproduktet er et utilstrkkeligt ml for levestandarden .
Rigtigt nok ; men bruttonationalproduktet er et forml , ikke et middel , og det kan ikke uden videre placeres inden for den sammenlignende kortlgnings rammer .
<P>
S er der den fristelse , der bestr i at bruge virksomhedsniveauet som forbillede for konomien .
Dvs. at nr kortlgning fungerer godt i virksomheden , kan vi overfre det til konomien .
Helt s simpelt er det ikke , eftersom to ens virksomheder har den samme  objektive funktion  .
To konomier har ikke ndvendigvis den samme objektive funktion , og prcis hvad der er den objektive funktion i en konomi er i sig selv et stort problem .
Det , som optimerer den objektive funktion i den ene konomi , optimerer ikke ndvendigvis den objektive funktion i en anden .
Tag f.eks. Brasilien , hvor man i overklassekvartererne kan se kanaler , som er bne kloakker .
Jeg tror ikke , hollnderne kunne tnke sig , at Amsterdams kanaler blev bne kloakker af hensyn til konkurrenceevnen .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at konkurrenceevnens styrke ikke ligger i ensartethed .
Nr vi skal foretage kortlgning , er vi ndt til at sammenligne ensartede ting , ellers giver det ingen mening .
Men konkurrenceevnens styrke ligger ikke i ensartetheden , men i forskellen .
Den ligger i innovationen , og her er der intet , der kan hjlpe os .
Undersgelser af , hvordan de andre gr , kan aldrig give os innovative ideer til at gre tingene anderledes , s vi kan opn en fordel .
Derfor ja til kortlgning , men snvert anvendt i virksomheden , til en vis grad i sektoren , men ikke i konomien - og med strste forsigtighed .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse om den europiske industris konkurrencedygtighed giver mig anledning til nogle bemrkninger .
Jeg finder det positivt , at man forsger at analysere parameteren industriens konkurrencedygtighed rationelt og videnskabeligt , og jeg er enig med ordfreren om ndvendigheden af at opretholde et strkt europisk produktionsapparat og eliminere ineffektivitet og former for drlig konomi , men under stadig bevarelse af de grundlggende landvindinger , der er sket inden for de svagest stilledes sociale beskyttelse .
<P>
Jeg vil kort opholde mig ved et andet punkt , som ligger mig p hjerte , nemlig forbindelsen mellem teknologierne og industriens konkurrencedygtighed , som i hj grad br underkastes benchmarking -analyser .
Jeg finder , at der i dag ikke lngere findes hjteknologiske eller lavteknologiske former for industri og tjenesteydelser .
Jeg finder , at teknologien foruden at fremme produktiviteten , desvrre til tider ved substitution af arbejdskraften , muliggr forbedringer af produkternes og tjenesteydelsernes kvalitet og flgelig skaber mervrdi og p langt sigt nye arbejdspladser .
<P>
Jeg finder , at der br ivrksttes flere og bedre foranstaltninger til udnyttelse af den offentlige forskning med henblik p en forgelse af industriens konkurrencedygtighed , og jeg sprger mig selv , om man ikke burde uddybe benchmarking -analysen ogs ud fra dette synspunkt .
Det er p den ene side ndvendigt fortsat at investere i grundforskningen , uden hvilken vi afskrer os fra fremtidens muligheder , og p den anden side skal der vre mere synergieffekt mellem de udgifter , der er forbundet med medlemsstaternes forskningsinstitutioner og Unionens og industriens programmer .
<P>
Det synes mig , at overvejelserne over det femte rammeprogram gr i denne retning , men jeg finder , at en yderligere analyse p grundlag af de kriterier , der foresls i denne meddelelse , kunne vre nyttig med henblik p vurdering og undersgelse af andre foranstaltninger vedrrende de beskatningsmssige aspekter , den erhvervsmssige motivering og mobiliteten med henblik p forbedring af forholdet mellem teknologien og industriens konkurrencedygtighed .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , en ting er sikker : For at forbedre vores konomiske prstationer og sledes f mulighed for at nedstte arbejdslsheden , er det ndvendigt at foretage besparelser og have nogle konkurrencedygtige virksomheder .
Hvem ville sige det modsatte ?
<P>
En anden ting er ogs sikker : Man m have midlerne til at mle denne konkurrencedygtighed og handle efter dens rsager og dens eventuelle bremser .
Jeg har sledes intet mod kortlgning af prstationerne som vrktj og heller intet mod sammenligninger for at vlge de bedste lsninger .
<P>
Er det af den grund ndvendigt , at man ad omveje drager fordel heraf for at omdestillere alle de gamle indtgter fra den liberale konomi for os og for at give for lidt liberalisme skylden for alle vores vanskeligheder : Offentligt underskud , statssttte , fleksibilitet , arbejdskraftomkostninger ... Jeg vil standse opremsningen her .
<P>
Naturligvis , hr. kommissr , mener jeg det ikke , det ved De !
Og som mange andre af mine kolleger her , siger jeg , at konkurrence ikke er et ml i sig selv .
Mlet i sig selv er nedsttelse af arbejdslsheden , tjenesteydelser til befolkningen , social soliditet , velfrd for et strre antal og naturligvis ikke forvrring af arbejdslsheden , selv om man meddeler , at formlet med den er at forbedre produktiviteten .
<P>
Der skal sledes mere solidaritet til , navnlig finansiel og skattemssige solidaritet , hvis benchmarking skal have sin relevans som ledelsesvrktj , det er mske ogs ndvendigt at anvende det i sammenligningen og kortlgningen af de femten medlemsstaters politikker p beskftigelsesomrdet i perspektivet om et egentligt partnerskab mellem de samme stater .
<P>
Til sidst , hr. formand , den konomiske videnskab har ganske vist brug for vrktjer - og jeg godkender dem - men vi m passe p , at vrktjet ikke erstatter mlet : Det er mlet , vi skal n , takket vre vrktjet , ellers vil harmoniseringen altid foreg nedad , og her kommer man tilbage til den tidligere forhandling om den konomiske situation i Unionen .
<SPEAKER ID=157 NAME="Bangemann">
Hr. formand , lad mig allerfrst takke ordfreren , men ogs alle de medlemmer af Parlamentet , som har deltaget i denne forhandling , for lige s lidt oplysende som dette ord kortlgningsteknik er i frste omgang , lige s vigtigt kan et fremskridt vre , hvis vi udvikler en metode til at pvise , hvorfor en eller anden har held med at skabe arbejdspladser og sledes held med at bekmpe arbejdslsheden .
<P>
Det er den egentlige baggrund for vort forslag , og det glder os meget , at det nederlandske formandskab straks tog denne tanke op .
Hvad betyder det ?
Det betyder naturligvis ikke , at kortlgning i sig selv er noget , som s at sige kan defineres som et videnskabeligt eller konomisk ml .
Det er en metode , hvormed man kan n frem til visse erkendelser .
En metode , som har den fordel , at man kommer vk fra de ideologiske stridigheder , som hr . Caudron gang p gang nsker at begynde med mig , og at man ganske enkelt p grundlag af praktiske eksempler sprger sig selv , hvad gr nogen bedre end vi ?
<P>
Der er forskelle med hensyn til resultaterne , helt entydigt - i Unionen , mellem Unionen og medlemslandene og i forhold til andre lande - og netop her nsker vi at stte ind , og det p tre niveauer .
For det frste p virksomhedsniveau .
Naturligvis kan og br man i frste rkke ogs inddrage sm og mellemstore virksomheder , og selvflgelig deltager arbejdsmarkedets parter i alle disse overvejelser , alts ikke kun industrien selv .
Det kan i sig selv hjlpe overordentlig meget .
Der findes virksomheder , som har truffet bedre aftaler med de ansatte eller med fagforeningerne , f.eks. om fleksible arbejdstider .
De er mere produktive og kan derfor endog give arbejdspladsgarantier .
F.eks. har den kemiske industri i Forbundsrepublikken Tyskland indget aftale med fagforeningerne om visse arbejdstidsregler og har p grund af disse aftaler vret i stand til at give lfte om , at der inden r 2000 ikke vil finde nogen virksomhedsbetingede opsigelser sted .
Dvs. hvis man anvender det p den rigtige mde , kan man absolut n ml , som vi vel alle deler .
<P>
For det andet p industrisektorniveau .
Det har vi i vrigt allerede gjort tidligere , da vi gjorde os overvejelser om , hvilken politik vi skulle vlge med hensyn til bilindustrien og det indre marked .
I den forbindelse var et af de vigtigste sprgsml , om bilindustrien i det hele taget stadig er konkurrencedygtig ?
Hvad skal man gre for muligvis at gre den mere konkurrencedygtig ?
Det undersgte vi frst i forhold til andre industrier .
Vi forelagde i den forbindelse meddelelser , udarbejdede henstillinger for bl.a. ikke fortsat via kvoter at beskytte denne industri mod udenlandsk konkurrence . For protektionisme frer jo nu engang desvrre til - det m jeg sige til hr .
Caudron , selv om frihandel er en liberal recept , det beklager jeg - men protektionisme frer nu engang til , at de beskyttede bliver svagere , og at man derfor mister konkurrenceevne og enten m begrnse sig til sit eget marked , eller hvis det s alligevel en sknne dag bnes , kan man ikke lngere klare sig over for andre konkurrenter .
Det har jo allerede vret tilfldet .
Som sagt gr vi det for jeblikket i forbindelse med den kemiske industri , i vrigt ogs med henblik p at kvalificere arbejdstagerne , som p denne mde naturligvis , hvis de fortstter med at arbejde inden for industrien , kan blive mere produktive , og hvis de som flge af deres bedre kvalifikation kan finde en anden arbejdsplads , forbedrer det ogs deres egne fremtidsperspektiver .
<P>
Endelig ogs p de politiske systemers niveau , i og uden for Unionen .
Vi har medlemslande - f.eks. Irland - som udvikler sig fremragende .
Irland : Et land , som egentlig snarere har ligget og fortsat ligger i periferien , ved en fysisk betragtning , men som flge af sine nre konomiske forbindelser har det nu udviklet sig srdeles godt .
Hvorfor ? Hvorfor udvikler Irland sig bedre end mange andre store medlemslande ?
Tyskland er jo allerede nvnt .
Det er ingen skade til , at vi ser nrmere p det .
<P>
Nr et stort industriland f.eks. investerer penge i industrier , som overhovedet ikke lngere er konkurrencedygtige , hr . Caudron , jeg kan ikke gre for det ...
<P>
( Tilrb fra Samland ) Jeg tnkte lige nu p kulpolitikken , hr . Samland , men vi kan ogs tage landbrugspolitikken , og her burde De mske lige sprge Dem selv , om de ndringsforslag , som De stiller til det , Kommissionen foreslr , altid er i overensstemmelse med det , som De benbart for jeblikket mener .
Jeg har undertiden en lidt anden opfattelse af det , men det kan vi ogs drfte .
<P>
Hvis man sledes ikke anvender pengene p en god mde , hvis man , hr . Caudron , tillader sorte huller p det offentlige budget , fordi nationaliserede virksomheder giver vanvittige tab , m man ikke undre sig over , at man mangler disse penge , nr man nsker at skabe bredygtige arbejdspladser .
Det er nu engang simple sandheder .
Det har overhovedet ikke noget at gre med ideologi .
Hvis De og jeg , hvis vi i fllesskab smider vore penge ud af vinduet , kan man ikke anvende dem til fornuftige forml .
<P>
Det er egentlig essensen .
Det er intet ml i sig selv , men derimod et instrument til at n ml med henblik p at bekmpe arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Krekort
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0087 / 97 ) fra Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om ndring af direktiv 91 / 439 / EF om krekort ( C4-0011 / 97-96 / 0040 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Farassino ) .
<SPEAKER ID=160 NAME="Farassino">
Hr. formand , kre kolleger , vi skal her drfte indstilling ved andenbehandling om fastlggelse af et harmoniseret kodesystem til de ptegninger , der skal pfres EF-krekort udstedt af medlemsstaterne .
<P>
Vi har allerede haft en lang , mske lidt for lang drftelse af dette forslag og hele sprgsmlet om krekort .
Parlamentet har udtalt sig ved frstebehandlingen den 5. september 1996 og bl.a. krvet den gensidige anerkendelse mellem medlemsstaterne udstrakt til at glde bestemmelserne om suspendering eller fratagelse af retten til at gre brug af krekortet som flge af en lovovertrdelse beget i en anden medlemsstat end den , der har udstedt det , samt nedsttelse af et rdgivende udvalg til sttte for Kommissionen .
<P>
Men af de otte ndringsforslag , som blev vedtaget af Parlamentet med meget stort flertal , er kun to blevet accepteret af Rdet . Det glder ndringsforslag 1 om tilfjelse til teksten af en passage om underkoder samt den del af ndringsforslag 5 , der vedrrer de harmoniserede koder , dvs. kode 02 for hreapparater og kode 03 for kunstige legemsdele til prcisering af disse ptegninger og kode 70 og 71 , hvortil er fjet en henvisning til Fllesskabets og FN ' s symboler for tredjelande , samt den del af ndringsforslag 5 , der omhandler en kode 79 til regulering af tilflde af ligestilling af de kategorier af krekort , der er udstedt fr ikrafttrdelsen af direktiv 91 / 439 / EF den 1. juli 1996 og de kategorier , der er omhandlet i artikel 3 i dette direktiv .
Desuden har Rdet ndret Kommissionens forslag om indfrelse af en forvaltningskomit kaldet krekortkomiten , og denne ndring er blevet godkendt af Udvalget om Transport og Turisme .
<P>
Jeg m sige , at jeg ikke p nogen mde er tilfreds med Kommissionens og Rdets holdning , nr de har forkastet strstedelen af de foreslede ndringer ; der var tale om meget vigtige ndringsforslag , om hvilke der var opnet enighed med alle reprsentanter for de forskellige politiske grupper i Parlamentet og flgelig med energisk sttte fra mine kolleger og navnlig tillige fra andre grupper .
For Transportudvalget har jeg besluttet i det vsentlige at genfremstte de to vigtigste ndringsforslag i min betnkning , der som jeg netop har nvnt , var blevet vedtaget af Parlamentet med meget stort flertal ved frstebehandlingen , og som angr udstrkkelsen af princippet om gensidig anerkendelse af krekort mellem medlemsstaterne og en eventuel suspendering . Det forekommer mig nemlig naturligt at sige , at hvis nogen begr en meget alvorlig lovovertrdelse eller en overtrdelse af menneskerettighederne eller mod kulturelle vrdier eller andet i en medlemsstat , skal virkningerne af denne forbrydelse udstrkkes til at glde i en anden medlemsstat , og at en afgrelse truffet af den kompetente myndighed i den medlemsstat , hvori lovovertrdelsen er beget , skal have retsvirkninger p hele Unionens omrde .
Dette synes mig elementrt .
Over for Rdets begrundelser for forkastelsen af disse ndringsforslag under pberbelse af , at problemet hrer under den tredje sjle , finder jeg ikke at kunne gre andet end at gentage , at jeg er fast overbevist om betydningen af harmoniseringsprincippet p europisk plan vedrrende tilflde af fratagelse af krekortet .
Jeg finder , at dette er en absolut ndvendig betingelse for sikring af den konkrete gennemfrelse af den frie bevgelighed for personer p det europiske fllesskabs omrde .
Jeg finder dog trst i den henstilling , Parlamentet har givet med henblik p andenbehandlingen , og jeg kan flgelig kun anbefale Parlamentet at opretholde den stilling , det har indtaget ved frstebehandlingen , og hbe , at Kommissionen og Rdet vil ndre deres opfattelse og vedtage disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , vi glder os klart over denne betnkning , da den tjener til at harmonisere krekort og udvikle et kodesystem , som er letforsteligt for alle myndigheder i hele EU .
Det er et positivt skridt mod at eliminere oversttelses- og kommunikationsproblemer mellem bilisterne og de forskellige myndigheder , og det vil fjerne  aggressiviteten  i forbindelse med mange ulykker .
<P>
Det vil ogs skabe en mere problemfri krsel , og vi hber , at det vil ske i hele Europa .
For at gre dette direktiv s effektivt som muligt er det af afgrende betydning , at den gensidige anerkendelse ogs udvides - og dette er vigtigt - til at omfatte tilflde , hvor krekort er blevet suspenderet eller frataget .
Vi har nu den absurde situation , hvor f.eks. en bilist fra Italien rejser rundt i Det Forenede Kongerige og mske er ansvarlig for en alvorlig ulykke .
Der rejses s ptale mod ham , og han fr forbud mod at kre i Det Forenede Kongerige i 10 r eller endog for livstid .
Men han kan vende tilbage til Rom , stige ind i sin bil p parkeringspladsen i lufthavnen og kre afsted , som om der overhovedet ikke var sket noget .
Dette er fuldstndig uacceptabelt i Den Europiske Union .
<P>
Det forekommer derfor logisk , at Parlamentet sttter de to ndringsforslag , jeg har genfremsat fra frstebehandlingen .
I disse krves det , at den gensidige anerkendelse udvides til ogs at omfatte kreforbud .
Dette er et logisk skridt , som vi alle br acceptere som en selvflge .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren , hr .
Farassino , for det arbejde , som han har lagt i denne betnkning . Det direktivforslag , som vi skal tage stilling til , drejer sig om at fastsl , hvad der skal angives p EF-krekort .
Det kan f.eks. dreje sig om , hvorvidt freren bruger briller , hvilke begrnsninger han er underlagt , hvis han er handicappet , eller om han af lgelige grunde kun m kre bil p visse betingelser .
Det kan ogs dreje sig om , at freren kun m kre en bil , der har gennemget visse tekniske ndringer , ssom ombygning af gearkassen , koblingen , bremsen , speederen eller instrumentbrttet eller andre ndringer , der kan foretages p et kretj .
<P>
Hensigten med forslaget er at gennemfre en ndvendig og vigtig harmonisering .
Det ville naturligvis vre en stor fordel , hvis man p dette omrde kunne opn ens regler i samtlige EU-medlemslande , sledes at det var muligt at lse et krekort , uanset hvilket land freren befandt sig i , og hvilket sprog krekortet var udstedt p .
Dette har srlig stor betydning , fordi stadig flere mennesker frdes p tvrs af stadig flere grnser og stadig oftere frer bil i andre lande end det , hvori de selv er bosiddende .
Foranstaltninger som disse kan forekomme ubetydelige , men spiller alligevel en stor rolle for vort flles mlstning om fri bevgelighed i det indre marked .
<P>
I PPE-Gruppen mener vi imidlertid , at ordfreren gr et skridt for langt , nr han ogs bevger sig ind p det strafferetslige omrde .
Derfor vil vi i gruppen stemme imod de fremsatte ndringsforslag .
Det gr vi i overensstemmelse med det standpunkt , som vi har indtaget under hele arbejdet .
Det betyder samtidig , at vi stemmer for den flles holdning , som vi skal tage stilling til .
<P>
Ordfreren begr , efter min opfattelse , to fejl : For det frste nsker han at tilfje noget , som efter min mening reelt intet har at gre med det egentlige sprgsml .
Hvis man nsker , at EU-landene skal have flles regler for inddragelse af krekort - og det er et synspunkt , som man meget vel kan have - m man arbejde for , at der bliver fremsat et forslag herom .
At indfre sdanne regler ved hjlp af en kort tilfjelse til dette direktiv er nppe anbefalelsesvrdigt .
Samarbejde p det strafferetslige omrde er ingenlunde let .
Jeg mener , at forslag af denne art krver meget omhyggelige undersgelser .
Derfor er det godt , at Rdet er imod denne del af forslaget , og man br i dag stemme imod de af ordfrerens ndringsforslag , der vedrrer dette punkt .
<P>
Den anden fejl , som jeg mener ordfreren begr , drejer sig om selve sagen , dvs. om der virkelig skal vre flles regler for inddragelse af krekort i EU .
Jeg mener , at vi medlemmer endnu en gang br stte os ned og gennemtnke , hvad vi skal bruge det demokratiske vrktj , som EU er , til .
Som medlem af Europa-Parlamentet er det let at foresl , at EU skal tage det ene sprgsml efter det andet op .
Men man skal ogs overveje , om dette er en nskvrdig udvikling .
Jeg mener , at EU skal beskftige sig med et begrnset antal emner , som til gengld er srlig vigtige .
Subsidiaritet er et begreb , som vi meget ofte taler om .
Det burde faktisk st verst p vor notesblok hver dag .
Dette sprgsml er efter min mening ingen undtagelse fra denne regel .
Vi m trkke en grnse mellem det , som EU skal beslutte , og det , som landene selv skal trffe afgrelse om .
At idmme straffe er den enkelte medlemsstats opgave og fornuftigvis ikke noget , som EU skal blande sig i .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , lad mig lgge ud med at komplimentere ordfreren . Dette er en betnkning , der virkelig omhandler flles regler .
Jeg er ogs dybt skuffet , ikke kun over Rdet , men egentlig ogs over kommissren .
Mske kan han forklare os n gang til , hvorfor Rdet i nrvrende tilflde kan komme frem til en sdan , jeg havde nr sagt , uforstelig flles holdning , idet den siger : Gennemfrelsen af sanktioner henhrer under sjle tre , og det kan vi alts ikke have her .
Kommissionen har fremsat forslag om at indfre et flles krekort - et gammelt nske fra min gamle , nu afdde lremester Cornelis Berkhouwer , samt fra hr . Bangemann , og nu , hvor det endelig er s vidt , nu , hvor vi i fllesskab kan gennemfre det , siger vi , ja , men , hvis det er et krekort med point , og der fratrkkes point , kan det jo ikke gennemfres grnseoverskridende .
Det er jo komplet uforsteligt . Hvad mener De egentlig i Kommissionen ?
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , fra september 1996 , hvor Rdet bestemte , at direktiv 91 / 499 / EF om krekortet , som allerede var blevet ndret i 1994 med henblik p indsttelse af en midlertidig undtagelse vedrrende Finland og Sverige , skulle ndres , er vi nu net dertil , hvor vi er i dag .
Det skal bemrkes , at Retsudvalget i juni 1996 vedtog ikke at afgive udtalelse .
Vi er i dag net til enden , nemlig til indstillingen ved andenbehandling . Hr .
Farassino har efter min mening udfrt et godt stykke arbejde og delvis net til det p forhnd fastsatte ml , idet vel ikke alle de fastsatte ndringsforslag er blevet godkendt , men der dog er blevet vedtaget et harmoniseret kodesystem til de ptegninger , der skal pfres krekortet , som f.eks. pligten til at bre briller og tilpasningen af kretjer til invalider .
<P>
Jeg vil dog her anmode Rdet og Kommissionen om at vedtage et ndringsforslag , der er fremsat af Alleanza Nazionale vedrrende krekort udstedt til ikke-alvorligt sukkersyge .
Jeg finder det rigtigt , at Parlamentet udstrkker den gensidige anerkendelse mellem medlemsstaterne til at glde foranstaltninger vedrrende suspendering eller fratagelse af retten til at gre brug af krekort , et ndringsforslag , som Rdet i vrigt har gjort til sit ved at bestemme , at der skal nedsttes et europisk udvalg kaldet  Krekortudvalget  , der skal harmonisere de flles bestrbelser for at fremme sikker fring af motorkretjer i de forskellige medlemsstater .
<P>
Anerkendelsen af sanktioner i forbindelse med fring af motorkretjer er et vsentligt element i gennemfrelsen af den frie bevgelighed for personer p det flles markeds omrde .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , et krekort giver indehaveren ret til frit at bevge sig i et kretj , ogs inden for Den Europiske Union .
Hvis en EU-borger beslutter sig for at bo eller arbejde i en anden medlemsstat , har krekortet hidtil skullet ombyttes inden for en bestemt frist .
Det skal nu ndres , derfor skal der ogs vre et europisk krekort , og det gamle direktiv fra 1991 skal ndres .
<P>
For at gennemfre princippet om gensidig anerkendelse , skal koderne vre lselige og forstelige til enhver kontrol i enhver medlemsstat .
Det er en hjlp for dem , der skal st for kontrollen , men en lige s stor hjlp for frerne selv .
Det er ikke tilstrkkeligt , at ordet  Europa  er ptrykt et dokument ; indholdet skal s ogs tilpasses den frie bevgelighed for personer og retten til frit af vlge bopl .
Det glder i srdeleshed for handicappede krekortindehavere , fordi de harmoniserede koder nu p en klart ikke-diskriminerende mde vil faststte betingelserne for at fre et kretj .
For s vidt glder vi os over Rdets holdning .
<P>
Men under frstebehandlingen gik vi som Parlament - og nu igen i Udvalget om Transport og Turisme - ogs ind for , at den gensidige anerkendelse af sanktioner , dvs. inddragelsen af krekortet , gres mulig .
Desvrre har hverken Rdet eller Kommissionen taget hensyn til disse ndringer . Vi genfremstter nu disse ndringsforslag .
<P>
Det kan vel ikke vre meningen med den frie bevgelighed , at frdselsbller , som fr frakendt krekortet i n stat , uden straf muntert kan fortstte sin krsel med sit krekort i en anden stat .
Hvis et sdant misbrug gres muligt med subsidiaritetsprincippet som argument , vil Europas borgere ikke have nogen forstelse for det .
Det interesserer ikke EU-borgerne , hvilken sjle i traktaten det falder ind under , derimod nsker de at f anvendelige forslag .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg glder mig over den flles holdning fra Rdet og Kommissionen med henblik p en flles EF-model for nationale krekort .
Herved yder man for det frste et bidrag til at gre personers bevgelighed i Fllesskabet lettere og samtidig bidrager man for det andet til , at trafiksikkerheden ges - i vrigt ikke kun rets- og dermed forbrugersikkerheden , men ogs trafiksikkerheden - og for det tredje opns der en lettelse for det eventuelle valg af bopl i en anden medlemsstat end den , hvori krekortet blev udstedt .
<P>
For at n disse ml er der behov for en sproguafhngig anfrelse af alle ptegninger , dvs. alle supplerende og restriktive angivelser , som skal anfres p krekortet .
Den sledes foreslede fortegnelse over flles koder for svel ptegningerne om betingelserne for at fre kretjer som for ptegningerne om forvaltningsprocedurer til harmonisering af krekortene medfrer en bedre forstelse af ptegningerne p krekortet og forenkler kontrollen af de ogs fortsat gldende nationale krekort .
<P>
S vidt , s godt .
Dog forstr jeg ikke en del af Parlamentet ; hvordan kan De acceptere , at det fortsat er de enkelte stater , der str for udstedelsen af krekortene - om end efter en flles EF-model - og samtidig krve fllesskabsbestemmelser for suspendering og fratagelse af krekortet ?
<P>
Her mles der vel med to mlestokke .
Er de retlige sprgsml i forbindelse med den indre sikkerhed ikke fortsat underlagt Den Europiske Unions tredje sjle , som er forbeholdt det mellemstatslige samarbejde ?
Jeg kan kun anbefale , at man forkaster de ndringsforslag , der strider mod gldende europisk ret , og som desvrre er blevet vedtaget med flertal i Udvalget om Transport og Turisme ,
<P>
Jeg takker Rdet for dets flles holdning , hvori den har taget hensyn til de ndringsforslag , som Parlamentet vedtog under frstebehandling , og som Kommissionen accepterede .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg gr ud fra , at hr . Watts m kmpe i Storbritannien indtil den 1. maj .
Endnu en gang behandler vi her emnet krekort , og vi br omsider komme til afslutningen af denne diskussion .
For det frste fordi krekortet allerede skulle udstedes fra den 1. juli 1996 - jeg har ogs her en prve p , hvordan det skal se ud .
Nu er der tale om den 1. juli 1997 !
For det andet fordi vi nu kun skal trffe afgrelse om koderne , hvor vi egentlig er enige .
Vi br derfor virkelig overveje , om vi nsker , at en fratagelse af krekortet skal glde for hele Unionen eller kun p nationalt plan .
<P>
Jeg var jo i min gruppe ansvarlig for dette krekorts udformning og form og har altid stttet et flles europisk krekort . Men det er , som hr .
Koch helt rigtigt gjorde opmrksom p , den enkelte medlemsstat , der har enekompetence i forbindelse med udstedelsen , og det skal den ogs have i forbindelse med fratagelsen .
Sdan skal det ogs blive ved med at vre !
<P>
Eksemplet med italieneren i Storbritannien , som hr . Morris kom med for lidt siden , var meget interessant .
Her ligger jo netop det centrale problem !
S lnge vi ikke har hjrekrsel overalt , vil vi ogs have sdanne problemer .
Hvis vi har hjrekrsel i hele Europa , kan vi ogs tale om , at fratagelsen skal glde p europisk plan .
Her har vi jo en klar forvridning i Den Europiske Union .
<P>
Vi br acceptere Rdets flles holdning nu og ikke forsinke udstedelsen af flles krekort yderligere som flge af en fuldstndig undvendig forligsprocedure .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg hvder ikke , at der br vre det samme rets- eller strafferetssystem i hele Den Europiske Union .
Jeg finder det ikke sandsynligt , at det vil ske .
Men det er muligt at have adskillige retssystemer inden for en enkelt Union eller , som det er tilfldet i Det Forenede Kongerige , i et enkelt land .
<P>
Jeg er engelsk advokat .
Jeg har ikke ret til at udve min advokatgerning i Skotland , og det betyder , at jeg ikke kan tale en sag for en skotsk ret , medmindre jeg gennemgik srlige procedurer .
<P>
Alligevel anerkendes et kreforbud , der er udstedt af en skotsk ret , i England .
Det eneste , vi siger i denne betnkning , eller alle ndringsforslagene siger det i det mindste , er , at et sdant forbud br anerkendes i hele Den Europiske Union .
<P>
Jeg kan ikke tro , at det i en verden med e-mail og computere ikke er muligt at have en gensidig anerkendelse af forbud og ogs af pointsystemet .
Jeg hber srdeles meget , at Kommissionen har lyttet meget nje til de bemrkninger , hr . Morris fremsatte , hvis ndringsforslag jeg helt igennem sttter .
<SPEAKER ID=169 NAME="Bangemann">
Hr. formand , da forhandlingen igen i dag har drejet sig om det samme sprgsml , som ogs allerede under frstebehandlingen spillede en rolle - for i vrigt er vi jo enige - vil jeg koncentrere mig om dette punkt .
Naturligvis kunne man ud fra en ren menneskelig logik sige , at det jo ikke kan gre nogen forskel , hvis en person fratages krekortet i et land , som ikke er vedkommendes boplsland .
Som De ved , indeholder forslaget jo bestemmelser om , at i tilflde af , at krekortet fratages i boplslandet , kan denne fratagelse have gyldighed i hele Unionen .
Dette glder ikke i tilflde af , at krekortet fratages i et andet land , dvs. i et ikke-boplsland .
<P>
Kommissionen har fuld forstelse for disse argumenter .
Men det forholder sig nu engang i retssystemerne p den mde , at det - som Rdet gentagne gange har sagt og derfor jo heller ikke har optaget ndringsforslaget i sin flles holdning - giver anledning til forfatningsmssige og andre juridiske problemer .
Denne begrundelse kan Kommissionen heller ikke stte sig ud over .
Jeg beder om overbrenhed .
<P>
benbart , fru Schmidhuber , vil det jo heller ikke finde nogen sttte i Parlamentet .
Jeg har meget omhyggeligt lyttet til mine venner fra Den Liberale Gruppe , men har ikke rigtigt kunnet finde ud af , hvad de nsker at gre , men i hvert fald vil de kristelige demokrater vel forkaste dette ndringsforslag med sttte fra de liberale .
Og selv om de liberale i dette tilflde ikke kan tilslutte sig de kristelige demokrater , vil der alligevel ikke vre noget flertal bag ndringsforslaget .
Det antager jeg i hvert fald .
For s vidt behandler vi sledes lige nu et sprgsml , som sandsynligvis ogs kun har teoretisk betydning .
<P>
Det kan dog naturligvis f praktisk betydning i det jeblik , hvor Rdet , mske ogs under regeringskonferencen , opnr enighed om at overfre bestemte ting til Fllesskabets kompetence .
S kan man igen tage det op . Det , hr .
Ferber sagde , er fuldstndigt rigtigt : Hvis Parlamentet igen forelagde disse to ndringsforslag - ordfreren slog meget kraftigt til lyd for det , jeg vil ogs gerne takke ham for hans arbejde - ville det naturligvis medfre , at hele sagen fortsat sinkes .
Ikke alle medlemslande sttter dem med samme entusiasme som Parlamentet .
S har vi overhovedet ikke noget resultat .
Det er ganske vist s mske under visse omstndigheder ikke ubetinget en grund til ikke at forsge at stte Parlamentets synspunkt igennem , men i virkeligheden ndres der s slet ikke noget .
Ikke engang boplslandets mulige anerkendelse af en fratagelse bliver s mulig .
Det er helt sikkert et utilfredsstillende resultat , da dette forslag udgr et frste skridt og derfor kan have gode virkninger , hvis alle gr fornuftige erfaringer med det .
Det er Kommissionens vurdering .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0164 / 97 ) .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 30 af Konstantinos Hatzidakis ( H-0325 / 97 ) :
<P>
Om : Kontrol og kontrolsystemer i forbindelse med pvisning af svig og generelt uregelmssigheder for s vidt angr forskellige landbrugsprodukter
<P>
Kommissionen har henvist til svig som rsag til en revision af de flles markedsordninger , frst for bomuld og seneste for olivenolie .
Den har imidlertid overset den kendsgerning , at uanset hvor svig optrder , vedrrer de offentliggjorte uregelmssigheder nsten udelukkende landbrugsprodukter fra Middelhavsomrdet .
Det kan imidlertid kun forventes , at svig vil blive pvist , hvor kontrolstrukturerne ( kontrolorganer o.s.v. ) er meget gode , og hvor der udfres srlig streng kontrol , og at svig p lignende vis ikke vil blive opdaget , hvor der ikke findes passende kontrol - og / eller sanktioner .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , om der i de sidste 5 r i kontrollen har vret en balance mellem produkt og middel ( f.eks. eksportsttte , intervention o.s.v. ) mellem produkter fra de nordlige og sydlige lande , og om kontrol viser , at svig kun omfatter ovennvnte Middelhavsprodukter ?
<SPEAKER ID=173 NAME="Gradin">
Nogle produkter begrnser sig geografisk til bestemte medlemsstater .
Det er derfor ikke underligt , at det er i disse medlemsstater , der forekommer svig i forbindelse med visse former for sttte .
Olivenolie og bomuld er eksempler p produkter , som udelukkende fremstilles i visse lande .
Kommissionen skal understrege , at det frst og fremmest er medlemsstaternes ansvar at foretage kontrol i forbindelse med de foranstaltninger , som finansieres af Fllesskabet .
Der er en srlig fllesskabslovgivning , som drejer sig om kontrol inden for Landbrugsfondens Garantisektion .
Kommissionen har til opgave at srge for , at kontrollen finder sted p en ensartet mde .
Dette sker gennem dens egne undersgelser p stedet og gennem de nationale kontrolprogrammer .
Ud over forordningen om finansiering af den flles landbrugspolitik findes der en hel rkke bestemmelser vedrrende foranstaltninger som eksportsttte .
Endvidere glder der srlige bestemmelser for visse produkter .
Der er oprettet srlige kontorer , der skal foretage inspektion af eksempelvis olivenolie og tobak , og kontrolorganer for frugt , grntsager og vin .
En af mlstningerne med forordningen om kontrol p stedet , de skaldte on the spot controls , er at sikre fllesskabsbudgettet et ensartet beskyttelsesniveau i samtlige medlemslande .
Medlemsstaterne har iflge forordning 595 / 91 pligt til at give Kommissionen meddelelse om de tilflde af bedragerier og uregelmssigheder , som deres kontrolorganer opdager .
<P>
Kommissionens rsberetning om bedrageri indeholder en klar beskrivelse af de mange foranstaltninger , som er truffet , og generelt - det br vi erindre - forekommer der svig i samtlige EU-lande .
Reformen af de flles markedsordninger begrnser sig sledes ikke kun til olivenolie og bomuld , men omfatter eksempelvis ogs de ndringer , som for nylig blev foretaget i sttteordningerne for hr , hamp og trfoder .
Desuden er der sket en kraftig stramning af bestemmelserne om kontrol med eksportsttte .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Fru formand , det , jeg siger , er ikke - og det fremgr ogs af mit sprgsml - at svig kun finder sted i de nordlige lande .
Svig optrder ganske givet ogs i de sydlige lande .
Men Kommissionens kritik er udelukkende rettet mod de sydlige lande , hvilket ogs fremgr af revisionen af den flles markedsordning for olivenolie .
Jeg er naturligvis bekendt med forordning 595 / 91 , der forpligter medlemsstaterne til at offentliggre oplysninger om konstateret svig , og p en mde er jeg helt tilfreds med Kommissionens svar , der indrmmer , at det af disse oplysninger fremgr , at svig ikke kun optrder ved de sydlige landes , men ogs ved de nordlige landes produkter .
<P>
Imidlertid vil jeg gerne bemrke flgende : For det frste har Kommissionen ikke givet mig nogen oplysninger om den kontrol , der udfres af den selv , dvs. ikke af medlemsstaterne , for det er tydeligvis denne kontrol , oplysningerne om svig bygger p .
Hvilke tal har kontrollen med de nordlige landes produkter f.eks. pvist ?
For det andet indrmmer Kommissionen i sit svar , at svig og uregelmssigheder i det hele taget ogs konstateres vedrrende produkter fra de nordlige lande , og derfor undrer det mig , at man ikke reviderer de flles markedsordninger for disse produkter .
Hvorfor er olivenolie det eneste eksempel , som Kommissionen vil statuere , hvad angr svig ?
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Det rede medlem har helt klart misforstet Kommissionen p dette punkt .
Af den beretning , som hvert r forelgges svel denne forsamling som offentligheden , fremgr det klart og tydeligt , at der finder svig sted i bde den nordlige og den sydlige del af Den Europiske Union .
Noget andet er , at der kan vre produkter i forskellige omrder , som det forekommer mere ndvendigt at gre noget ved .
Sledes har Kommissionen for nylig vedtaget en ny mde at hndtere sttten til olivenolie p ; ogs p dette omrde er der forekommet svig .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Jeg vil gerne stille to sprgsml til Kommissionen med udgangspunkt i , at man ikke blot skal udve kontrol med svig , men tillige inddrive de belb , der er opnet ved svig - men desvrre er de tilflde af svig mod Fllesskabet , der ikke opdages , over 90 % , idet man alene opdager 10 % .
<P>
Det frste sprgsml er , om Kommissionen er rede til i samtlige medlemsstater at oprette t og kun t organ til efterforskning af denne svig .
Og det andet sprgsml er : Efter hvilke kriterier anvender Kommissionen den mulighed , den har , for at nedstte eller midlertidigt indstille de mnedlige forskudsudbetalinger fra EUGFL , garantisektionen - idet den ved dette system kunne opn tilbagebetaling af disse belb og , s vidt jeg ved , er den kun blevet anvendt i meget specielle tilflde over for landene i syd , men jeg har ikke kendskab , hvad der er sket i tilflde af svig p oksekds- eller kornomrdet eller lignende former for svig ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Det er rigtigt , at Unionens medlemsstater er meget drlige til at srge for , at belb , som er havnet i de forkerte lommer , bliver tilbagebetalt .
P dette omrde er der brug for et bedre samarbejde med henblik p at forhje tilbagebetalingsprocenten .
Kommissionens Finanskontrol er i samme forbindelse begyndt at indg aftaler med de enkelte medlemsstater .
Disse aftaler gr netop ud p dels at finde frem til ordninger , som gr det muligt at flge samtlige projekter op og kontrollere , hvordan midlerne anvendes i de respektive lande , dels at finde ud af , hvordan man i det hele taget kan opn et bedre samarbejde , der skaber tillid til , at skatteydernes penge hndteres p en ansvarlig mde .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , jeg ville blot erindre om et sprgsml , der tidligere er blevet stillet , og som jeg ikke har fet noget svar p .
Forslagene om reform af den flles markedsordning for olivenolie viste en srlig opmrksomhed p situationen i Sydeuropa .
P grundlag af disse forslag fandt der kun n drftelse sted , nemlig om bekmpelsen af svig . Jeg vil derfor gerne vide , p grundlag af hvilke oplysninger og efter hvilke inspektioner man har taget denne form for stilling til olivenolien , og hvilken forbindelse der er mellem antallet af de udfrte inspektioner i dette tilflde og inspektionerne vedrrende andre produkter , som f.eks. Hollands indfrsel af ris fra tredjelande eller indfrslen af bananer i havnen i Antwerpen .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Iflge kommissr Fischler , som jo er ansvarlig for landbrugsomrdet , var der mange rsager til , at det var ndvendigt at ndre udformningen af sttten til olivenproducenterne ; sttteordningen og den organisation , der fandtes , var mangelfuld .
Derfor er der nu ogs fremsat forslag om en ny mde at angribe bl.a. den fusk p , som desvrre ogs forekommer inden for olivensektoren .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 31 .
<P>
Sprgsml nr . 32 af Staffan Burenstam Linder ( H-0252 / 97 ) :
<P>
Om : Omkostninger ved udvidelsen mod st
<P>
Beregningerne over de budgetmssige konsekvenser for EU af en udvidelse mod st har skabt stor opmrksomhed , og disse omkostninger fremlgges ofte som en hindring for at optage nye medlemslande .
<P>
Fordelene ved en forbedret sikkerhedspolitisk situation kan kun mles kvalitativt . Men over for de budgetmssige omkostninger , som betyder en omfordeling fra nuvrende til nye medlemslande , findes ogs betydelige konomiske gevinster i form af get vkst .
<P>
Der er foretaget konomiske undersgelser , der viser , at en udvidelse mod st vil medfre store gevinster for Unionen .
<P>
Der vil kunne opns en mere afbalanceret debat , hvis Kommissionen ville foretage en undersgelse af de konomiske gevinster , som udvidelsen mod st ville give , bde for de nuvrende og de nye lande .
Hvad mener Kommissionen om dette , og agter Kommissionen at foretage en sdan undersgelse ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Van den Broek">
Lad mig som svar p hr . Burenstam Linders sprgsml fremstte flgende bemrkninger .
Udvidelsen med ansgerlandene i Central- og steuropa er for Den Europiske Union en historisk udfordring .
Udvidelsen er en politisk ndvendighed og frembyder samtidig enorme nye chancer .
Og sfremt denne proces forberedes og gennemfres ordentligt , styrkes fred , sikkerhed og stabilitet , og den europiske konomi fremmes .
Det rede parlamentsmedlem ppeger med rette , at de budgetmssige konsekvenser af udvidelsen skal ses i det bredere perspektiv af konsekvenserne for Unionens konomi .
En udvidelse af det indre marked med endnu t hundrede millioner forbrugere medfrer store gevinster for de nuvrende medlemsstater i form af get handel og voksende konomisk aktivitet .
For at kunne drage fuld nytte af de konomiske gevinster , udvidelsen giver , skal ansgerlandene og Unionen i vrigt i god tid forud for gennemfrelsen af denne udvidelse forberede sig grundigt . Samtidig er det ndvendigt at finde en effektiv lsning p eventuelle tilpasningsproblemer som flge af denne udvidelse .
<P>
P anmodning af Det Europiske Rd er Kommissionen i frd med en undersgelse af konsekvenserne af udvidelsen for Unionens politikker og af den forventede videreudvikling .
Denne skaldte  impact study  og andre dertil knyttede dokumenter , Det Europiske Rd har anmodet om , vil Kommissionen tilstille Rdet umiddelbart efter afslutningen af regeringskonferencen .
Konsekvenserne af udvidelsen for EU-politikkerne relateres til de ventede konomiske konsekvenser i videste forstand , som sledes ogs vil blive evalueret .
Ud over de undersgelser , der udfres af Kommissionens egne tjenester , inddrager Kommissionen i denne sammenhng ogs anden forskning vedrrende udvidelsen , herunder undersgelser af de konomiske gevinster , der kan forventes .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Jeg vil gerne takke kommissr Van den Broek for svaret .
Man har ganske vist ofte diskuteret fordelene ved en udvidelse mod st , men det er godt , at Van den Broek nu gr det igen .
Jeg hber , at denne impact study vil resultere i en samlet analyse , som ogs omfatter et forsg p et kvantitativt skn over disse gevinster .
Selvom Den Europiske Union bygger p det princip , at integration fremmer friheden og freden , betragtes det ikke som en selvflge i debatten , at der er tale om indiskutabelt store gevinster .
I dag fremstilles omkostningerne ved udvidelsen som en alvorlig hindring for den .
Der er fare for , at dette kan gre det vanskeligere at gennemfre studvidelsen .
Jeg ser derfor meget frem til denne impact study og hber , at den ogs vil omfatte sdanne forsg p at kvantificere gevinsterne .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg forstr det rede parlamentsmedlems nske om ogs at kunne rde over kvantitative oplysninger , der kan kaste mere lys over konsekvenserne af udvidelsen , men jeg vil dog tro , at det er temmelig spekulativt med en eksakt kvantificering af bde de bredere konomiske fordele og omkostningerne ved en kompleks proces som udvidelsen af Den Europiske Union , i lyset af de ofte meget usikre faktorer i denne proces .
Derfor er jeg egentlig lidt tilbageholdende med at give kvantitative evalueringer .
Men jeg vil gerne give det rede parlamentsmedlem tilsagn om , at vi ogs gerne , som jeg allerede har meddelt i mit frste svar , skal inddrage eksisterende forskning i vor analyse . Men man skal selvflgelig tage hjde for svel usikkerheden med hensyn til den konomiske udvikling i selve Den Europiske Union , som for konsekvenserne af udvidelsen for bestemte europiske politikker , samt for de fremtidige usikre udviklinger p det konomiske omrde i de lande , der har ansgt om tiltrdelse .
Det er egentlig dette kompleks af oplysninger , der gr det vanskeligt at hndtere en eksakt kvantificering .
<P>
Lad mig afslutningsvis bemrke , at man over for dem , der tvivler p , hvorvidt integrationen af de nye lande , der tiltrder Den Europiske Union , vil skabe nye konomiske chancer , allerede kan pege p en kolossal get handel med ansgerlandene egentlig siden systemskiftet , siden starten p transformationen af disse lande i 1989 og i rene efter .
Vi kan endvidere konstatere , at der allerede p nuvrende tidspunkt p mange omrder , herunder p landbrugsomrdet , er tale om et anseligt handelsoverskud i de vesteuropiske landes favr , hvor man sgar skal nske , at der af hensyn til de steuropiske lande med tiden skabes lidt mere balance ; denne uligevgt skyldes delvis den hje importandel af investeringsvarer , navnlig i de steuropiske lande , der er i frd med at modernisere deres konomi .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Da jeg skal til Polen i nste uge sammen med det blandende parlamentariske udvalg , vil jeg ogs gerne understrege den meget store vkst , der opns af bde Polen og Den Tjekkiske Republik blandt ansgerlandene .
Ligesom den oprindelige sprger vil jeg glde mig meget over en analyse fra Kommissionen af , i hvilket omfang landene egentlig vil bidrage til EU ' s samlede konomi , bde med hensyn til en udvidelse af markederne for de nuvrende medlemsstater og disse landes bidrag til den samlede konomiske udvidelse .
<P>
Foretager Kommissionen undersgelsen med henblik p at se nrmere p disse positive gevinster svel som eventuelle omkostninger ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg kan og skal gre det meget kort , idet alle af det rede parlamentsmedlem stillede sprgsml faktisk br besvares i den udtalelse , Kommissionen forhbentlig omkring medio juni vil fremlgge , og som vore regeringsledere hen imod rets slutning , formodentlig p et EU-topmde , vil lgge til grund for deres afgrelse vedrrende det videre scenario med hensyn til bningen af optagelsesforhandlingerne .
Jeg vil derfor bede om lidt tlmodighed , idet evalueringen og en nrmere undersgelse af de tal , man nsker frem her , i jeblikket endnu ikke er afsluttet , og det er mit hb , at man p et senere tidspunkt kan f mere klarhed p grundlag af den omfangsrige udtalelse , Kommissionen er ved at udarbejde med hensyn til alle ti ansgerlande .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Jeg vil gre opmrksom p den store betydning af den indvirkning p Fllesskabets landbrugspolitikker , integrationen af stlandene vil f i forbindelse med den politiske betydning af denne integration i Den Europiske Union .
<P>
Men jeg vil sprge Dem , om der i den undersgelse af indvirkningen , De har lovet os , er sket en detaljeret vurdering produkt for produkt og fristerne inden for landbrugspolitikkerne .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Ogs her m jeg bede om forstelse .
Jeg forstr meget vel , at disse sprgsml er ovenud berettigede med henblik p den fremtidige tiltrdelse . Men netop ogs fordi regeringslederne har anmodet os om at gre rede for udvidelsen i alle dens aspekter , herunder udvidelsens indflydelse p unionspolitikken , navnlig p sdanne vigtige sagsomrder som den flles landbrugspolitik og strukturpolitikken , om at gre rede for alle disse aspekter p et senere tidspunkt , cirka medio juli , i deres indbyrdes sammenhng , kan jeg p nuvrende tidspunkt kun besvare de stillede sprgsml meget fragmentarisk .
Og jeg besvarer dem derhen , at det rede parlamentsmedlem ved , at reformen af den flles landbrugspolitik har stet p i et stykke tid , ogs inden for Unionen . Dels som flge af implementeringen af Macsherry-forslagene , dels som flge af de aftaler , der er indget i Uruguay-sammenhng , og reformen fortstter .
Ogs med hensyn til en mulig ny verdenshandelsrunde inden for en mulig liberalisering af landbruget , en konference , der forventes afholdt hen imod dette rhundredes udgang .
Nr vi ogs tager det i betragtning i sammenhng med den forestende udvidelse mod steuropa , str det klokkeklart , at der ikke kan vre tale om en radikal omvltning med hensyn til vor egen landbrugspolitik , men at en videre tilpasning vil vre ndvendig , lige svel som ansgerlandene rdes til at tilpasse sig ved allerfrst selvflgelig at srge for , at alle landbrugsgrunde privatiseres , hvis det ikke allerede er sket , og endvidere ved at rdgive dem om omstrukturering og navnlig ogs modernisering af deres eget landbrug for sledes at opn , at de to systemer tilnrmer sig hinanden .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 33 og 34 .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 35 af Felipe Camisn Asensio ( H-0214 / 97 ) :
<P>
Om : FMO ' s informationsteknologiaftale
<P>
Kan Kommissionen redegre for de betingelser , som blev vedtaget under FMO ' s seneste mde i Singapore med hensyn til den internationale handel og den globale informationsteknologiaftale ( ITA ) ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Sir Leon Brittan">
Aftalen er i form af en ministererklring , der blev vedtaget den 13. december 1996 i Singapore , og som 14 parter har tilsluttet sig , herunder Det Europiske Fllesskab .
Den faststter den generelle mlstning om afskaffelsen af told p en rkke specificerede informationsteknologiprodukter inden r 2000 .
Medmindre der foreligger en anden aftale , vil afskaffelsen af tolden gradvis finde sted fra den 1. juli 1997 indtil den 1. januar 2000 .
<P>
I ITA var der fastsat to betingelser , for at den kunne trde i kraft .
90 % af verdenshandelen med IT-produkter skulle omfattes , og der skulle vre enighed om faststtelse af srlige stadier , dvs. mulighed for nedsttelse og afskaffelse af tolden enten fr eller efter den 1. januar 2000 .
Disse to betingelser er nu blevet opfyldt .
Den 24. marts traf Rdet en formel afgrelse , s EF kunne indg ITA .
Det noterede sig , at mere end 90 % af verdenshandelen var omfattet og tilsluttede sig visse deltageres anmodninger om faststtelse af stadier .
Den 26. marts mdtes 25 deltagere , som reprsenterer 92 % af verdenshandelen med informationsteknologiprodukter , og de gennemgik og godkendte i enighed deres respektive tidsplaner for at afskaffe tolden p en rkke informationsteknologiprodukter , hvorved informationsteknologiaftalen trdte i kraft .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Jeg siger kommissren tak for disse oplysninger , men jeg havde hbet p , at han ville have benyttet denne lejlighed til nrmere at redegre for , hvilke indrmmelser der mtte gres med hensyn til informationsteknologiske produkter p dette mde med henblik p at opn fordele for handlen med alkoholholdige produkter , fordi dette ikke har stet klart .
<P>
Vi nsker fuldstndig gennemskueligt at f oplyst vgten af hver enkelt post i balancen samt de nationale regeringers reaktion p denne aftale , hvordan forpligtelsen til nedsttelse af toldtarifferne inden for handelen med halvledere , der er aftalt i tre faser indtil 1999 , vil komme til at virke , hvis der fortsat skal vre hb om at opn en strk vkst i antallet af arbejdspladser i Den Europiske Union , hvorledes man gennem eksporten , og hvis denne lykkes , havde kunnet love en lettere adgang for den europiske industri for kvalitetsprodukter til mere konkurrencedygtige priser .
Alts m vi , hr. kommissr , anmode om mere fuldstndige oplysninger herom .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Aftalen om spiritusholdige drikkevarer blev indget parallelt med De Forenede Stater i Singapore og vedrrte afskaffelse af told p visse spiritusholdige drikkevarer , som ikke tidligere var blevet omfattet af Uruguay-runden .
Den har selvflgelig ikke formelt noget at gre med ITA , men den blev indget , om man vil , som en yderligere indrmmelse til Den Europiske Union under disse forhandlinger .
Der var et srligt problem med anvendelsen af denne aftale p rom , men de nrmere betingelser blev endelig fastsat den 1. marts til den europiske industris tilfredshed .
<P>
For s vidt angr ITA selv , var jeg inde p , at der var bestemmelser om , at man kunne aftale srlige stadier .
Der blev som led i ITA opnet en aftale med De Forenede Stater p halvlederomrdet .
I henhold til denne aftale skal EF ' s told p halvledere afskaffes hurtigere , end det er fastsat i den generelle bestemmelse i ITA , men til gengld herfor skal USA ' s told p visse produkter , der er af interesse for Det Europiske Fllesskab , ogs afskaffes p n gang .
Det var en hrd forhandling , og det var resultatet .
<P>
Som flge heraf vil den europiske industri deltage i bningsmdet i World Semiconductor Council , som oprindeligt blev oprettet af De Forenede Stater og Japan , og som det var vigtigt for os at deltage i . Vi insisterede da ogs p dette som en betingelse for overhovedet at indlede forhandlinger med henblik p ITA .
Dette ml blev net .
Rdet vil overvge samarbejdsaktiviteterne mellem industrierne .
Vi var srdeles bekymrede for , at japanerne og amerikanerne ville tage fringen uden os .
Nu vil vi ogs vre der .
<P>
Som flge af alt dette glder den europiske industri sig meget over ITA og mener , at den bde nedbringer omkostningerne for mange industrier , der bruger importerede IT-produkter , og giver Den Europiske Unions eksportrer af IT-produkter nye muligheder .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 36 af Hugh McMahon ( H-0221 / 97 ) :
<P>
Om : Dumping af norske laks
<P>
Kommissionen bedes redegre for , hvad den agter at foretage , mens den gennemfrer sin undersgelse af den illoyale praksis , som de norske lakseopdrttere og forarbejdningsvirksomheder gr sig skyld i i forbindelse med lakseeksporten til EU ?
<P>
Gr Kommissionen ind for mngdemssige begrnsninger eller en afgift p den norske lakseeksport til EU , og vil Kommissionen vre rede til at rejse sprgsmlet over for ES ' tilsynsmyndighed ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Sir Leon Brittan">
To srskilte undersgelser af p den ene side pstet dumping og p den anden side pstede subsidiering af opdrttede laks fra Norge blev ivrksat af Kommissionen den 31. august 1996 .
Begge disse undersgelser er langt fremme .
Eftersom de er underlagt lovbestemte frister skal enhver midlertidig foranstaltning , som Kommissionen mtte trffe , offentliggres senest den 31. maj .
Kommissionen har endnu ikke truffet nogen endelig afgrelse , men Parlamentet vil blive informeret om resultatet .
<P>
Skulle der komme en afgrelse om at trffe foranstaltninger , sker det sdvanligvis i form at en told , der beregnes p grundlag af cif-importprisen .
Eftersom Kommissionen ikke fra nogen medlemsstat har modtaget en anmodning om beskyttelsesforanstaltninger , kan der p nuvrende tidspunkt ikke blive tale om en mngdemssig foranstaltning .
Da en sdan foranstaltning finder sted p grundlag af den relevante fllesskabsret om antidumping og antisubsidier , som er baseret p WTO-aftaler og ikke p ES , anses det ikke for at vre hensigtsmssigt at rejse sprgsmlet som led i ES-aftalen .
Der har fundet uformelle drftelser sted i EFTA ' s tilsynsmyndighed .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , selv om jeg takker kommissren for hans svar , vil jeg gerne have lidt flere oplysninger fra ham - hvis jeg kunne lokke nogle ud af ham .
<P>
Iflge pressen var der i gr et mde i det rdgivende udvalg , hvor adskillige medlemsstater - angiveligt - besluttede ikke at sttte Kommissionens forslag om indgreb : Der var navnlig tale om en afgift p ca .
12-15 % . Jeg vil gerne sprge kommissren , hvad der rent faktisk skete p mdet i gr .
<P>
For det andet siger han , at ingen medlemsstat har rettet henvendelse .
Vil han ogs bekrfte eller afkrfte , at den norske regering har rettet henvendelse , og vil han bekrfte eller afkrfte , at man ikke har modtaget nogen henvendelse fra hverken Raymond Robertson , Ministeriet for Skotlands minister med ansvar for fiskeri , eller Michael Forsyth , den skotske minister ?
Har han haft nogen kontakt med hr . Robertson efter hans forgves mde og genvordigheder med kommissren med ansvar for fiskeri , fru Bonino ?
Jeg vil gerne venligst have nogle svar p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg vil gre mit bedste for at give de oplysninger , som passende kan gives .
Det rede medlem m have hrt fejl , da jeg ikke sagde , at der ikke er nogen medlemsstat , der har rettet henvendelse til os , jeg sagde , at vi ikke har modtaget nogen anmodning om beskyttelsesforanstaltninger .
Det er noget andet end anmodninger om , at der trffes antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger .
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at den regering , han omtalte , har vret aktiv med hensyn til at fremme den sag , han ogs kom ind p og er interesseret i .
Der er sledes kort sagt overhovedet ikke noget valgstof i dette sprgsml .
<P>
Jeg vil g videre og sige , at for s vidt angr nordmndene , har de tilkendegivet deres synspunkter .
Jeg br lige sige for at det skal vre helt klart , at eftersom fiskeriet udtrykkeligt blev udelukket fra ES , ikke mindst som flge af et krav fra den norske regering , finder de normale bestemmelser for Fllesskabets antisubsidie- og antidumpinginstrumenter anvendelse , og vi accepterer ikke , at Norge fritages for deres anvendelse p grund af landets medlemskab af ES .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , jeg m venligst bede Dem om at vente , indtil jeg giver Dem ordet , nr der stilles sprgsml .
Dette ikke blot , fordi jeg gerne vil gre mit arbejde , men tillige fordi de iblandt os , der ikke behersker Deres sprog , har behov for tolkning af bde sprgsmlene og svarene .
Jeg vil derfor vre Dem taknemmelig , hvis De - foruden at lade mig varetage mit arbejde og gre mig fortjent til min ln - vil vente , indtil jeg giver Dem ordet .
<P>
Og jeg giver nu ordet til fru Thors i et minut med henblik p et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Vi har faktisk fet mere at vide om dette sprgsml gennem det , der har stet i World Fisheries ' Report i de seneste dag ; heraf fremgr det , at man planlgger svel straftold som srlige strafafgifter .
Jeg hber , at det , der str i bladene , er sandt , for det er klart ikke kun de skotske fiskeopdrttere , der har lidt stor skade .
F.eks. er der i den finske skrgrd ikke blevet ansgt om en eneste mark i investeringssttte fra PESCAprogrammet for fiskeopdrt , fordi situationen er den , at priserne er faldet fra 25 til 15 mark pr. kilo .
Importen af norsk laks er steget til det dobbelte .
Derfor ville jeg ogs gerne vide , om der er mulighed for over den strafafgift , som jeg hber vil blive indfrt , at kompensere fiskeopdrtterne for den skade , som de har lidt p grund af den norske eksport .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Det er rigtigt af det rede medlem at gre opmrksom p , at hvis der - implicit - indfres foranstaltninger , vil disse ikke blive til fordel for et enkelt land eller en enkelt gruppe fiskere .
Det vil vre foranstaltninger , som Den Europiske Union trffer over for dem , der har gjort sig skyldige i dumping eller tildeling af subsidier - hvis der trffes foranstaltninger - og de vil blive truffet til fordel for alle , der lider under denne dumping , da resultatet vil vre en told , som fremover skal betales af dem , der har gjort sig skyldige i dumping eller tildeling af subsidier .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 38 af Glenys Kinnock ( H-0261 / 97 ) :
<P>
Om : Panam-projekt
<P>
Mener Kommissionen p baggrund af de forbehold , som Europa-Parlamentet i 1994 gav udtryk for med hensyn til Panam-projektet , at vore interesser p nedenstende omrder er tilgodeset fuldt ud i det nuvrende projektforslag ?
<P>
Er ikke-statslige organisationer i videst muligt omfang blevet hrt om og inddraget i projektet ?
Er der foretaget en fyldestgrende vurdering af projektets indvirkning p miljet ?
Vil det tibetanske folk vre den eneste gruppe , der drager fordel af projektet ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Sir Leon Brittan">
De ikke-statslige organisationer , der arbejder i Tibet , blev hrt i hver fase af projektets forberedelse .
Endvidere var eksperter , som tidligere havde arbejdet sammen med de ikke-statslige organisationer , med til at udarbejde projektet .
De ikke-statslige organisationer har ogs vret fuldt ud inddraget i den nyvurdering af projektet , som fandt sted i september 1995 .
Siden da har Kommissionen havde regelmssig kontakt til de ikke-statslige organisationer , som har givet udtryk for deres srlige interesse i at deltage i projektet .
<P>
Den delegation , der i september 1995 stod for vurderingen af projektet , kom til den konklusion , at projektet vil have en gavnlig indvirkning p miljet p baggrund af dets srlige karakteristika i form af flodstabilisering , trbeplantning og grsdyrkning .
En omfattende vurdering af indvirkningen p miljet er fastsat som en del af de basisundersgelser , der vil blive gennemfrt umiddelbart efter projektets pbegyndelse for at sikre , at indvirkningen forbliver positiv .
<P>
Kommissionen kan bekrfte , at projektet er blevet udformet p en mde , som sikrer , at det udelukkende vil vre til fordel for den lokale tibetanske befolkning .
Tibetanerne blev hrt under omstndigheder , som gjorde det muligt for dem at udtrykke sig frit under udformningen og vurderingen af projektet , og vil ogs have ansvaret for at lede projektet , hvis det viderefres , nr det er tilendebragt , s lnge de selvflgelig har kvalifikationerne til at bestte de forskellige leder- og ingenirstillinger .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Tak , hr. formand , og tak , hr. kommissr .
Jeg er sikker p , at De har forstelse for , at jeg skal n et fly til Det Forenede Kongerige .
<P>
Det , De siger , interesserer mig .
Det glder mig , at De siger , at de ikke-statslige organisationer er blevet hrt .
Det er godt , men det , der optager mig , er selvflgelig , at det er en kendsgerning , at nogle vigtige ikke-statslige organisationer overhovedet ikke har vret inddraget .
Jeg vil gerne have oplysninger fra kommissren om , njagtigt hvilke ikke-statslige organisationer han henviser til , og jeg vil ogs gerne vide , om der har vret kontakter til disse ikke-statslige organisationer i de seneste seks mneder .
<P>
Jeg vil ogs gerne have at vide , hvorfor miljvirkningsvurderingen vil finde sted efter projektets pbegyndelse .
Det ville klart vre meget mere hensigtsmssigt , hvis den fandt sted inden projektets gennemfrelse , da det ville sikre , at eventuelle problemer eller vanskeligheder , som mtte opst , kunne undgs .
<P>
Det glder mig ogs , at De siger , at udformningen er til fordel for det tibetanske folk .
Det er godt .
Men jeg vil ogs gerne have at vide , om det sikres , at det tibetanske folk ogs fr noget ud af selve projektet , ikke kun dets udformning . Jeg vil ogs gerne bede kommissren om at sikre , at dette er en meget mere ben og gennemsigtig proces end den sidste inkarnation af dette projekt , og at de relevante dokumenter vil vre tilgngelige for Parlamentet og andre interesserede .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg er det rede medlem taknemlig for hendes vedvarende interesse for projektet .
<P>
Lad mig allerfrst behandle sprgsmlet om miljvirkningsvurderingen .
Denne er som sagt fastsat som en del af de basisundersgelser , som vil blive gennemfrt umiddelbart efter projektets pbegyndelse .
I en vis forstand vil det blive inden , projektet virkelig kommer i gang , men det kan selvflgelig kun gres som en del af projektet .
I den henseende sker det helt i begyndelsen for at sikre , at der ikke sker noget i lbet af projektet , som gr situationen vrre , end den var , fr der blev gjort noget p stedet .
Jeg mener derfor , at vi har et flles ml her , som vil blive net p en mde , som kan accepteres af det rede medlem .
<P>
Jeg er absolut enig i , at det er af afgrende betydning at srge for , at det tibetanske folk fr noget ud af selve projektet svel som dets udformning , og projektovervgningen har njagtigt til forml at n dette ml .
<P>
Jeg har ingen interesse i andet end gennemsigtighed og vil fortsat holde Parlamentet fuldt ud orienteret om processen .
Endelig , og hvad der mske er vigtigst , er de sidste uafklarede sprgsml , som skal frdiggres , hvilket er en betingelse for , at jeg er rede til at give mit endelige samtykke til , at projektet skal g videre , for det frste , at vi skal vre helt sikre p , at projektet vil vre til fordel for den etniske tibetanske befolkning .
For det andet br de ikke-statslige organisationer have mulighed for at deltage i projektgennemfrelsen , hvorfor vi selvflgelig har vret i kontakt med ikke-statslige organisationer som Mdicins sans Frontires og Red Barnets Fond i de seneste seks mneder , og det er vor hensigt , at de ikke-statslige organisationer , som nsker at deltage , br have mulighed for at gre det , hvilket jeg ved har vret af stor interesse for det rede medlem i hele forlbet .
<P>
Jeg tror , at dette nu omsider er sikret , men jeg vil ikke give mit endelige samtykke , fr jeg er fuldstndig overbevist om , at det ogs er tilfldet .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 39 vil ikke blive behandlet , da emnet allerede er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode .
<P>
Sprgsml nr . 37 af Richard Howitt ( H-0224 / 97 ) , overtaget af Cunningham :
<P>
Om : Anti-dumping-afgifter inden for tekstilsektoren
<P>
Kommissionen bedes oplyse , hvordan den i forbindelse med plggelse af anti-dumping-afgifter p grt klde , hvorved den forhjer priserne for tekstilvirksomheder i Det Forenede Kongerige , herunder for Greige i Benfleet i min valgkreds , skelner mellem de europiske importrer , som selv hndhver deres etiske standarder vedrrende brnearbejde og andre uacceptable arbejdsforhold , og de mindre samvittighedsfulde virksomheder , som ikke forsger at kontrollere sdanne forhold hos deres leverandrer ?
<P>
Kommissionen bedes desuden forklare , hvordan den sikrer , at sdanne tiltag ikke hindrer fri adgang til de europiske markeder for velansete producenter i mindre udviklede lande ?
Agter Kommissionen at foretage yderligere i denne sag ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Sir Leon Brittan">
Nr Kommissionen gennemfrer antidumpingundersgelser , herunder undersgelsen med hensyn til importen af grt bomuldsklde , er den bundet af Rdets forordning ( EF ) nr .
384 / 96 , som afspejler WTO-aftalen p dette omrde . Instrumentet har til forml at fjerne den handelsfordrejning , der er forrsaget af import af varer til dumpingpriser , og forhindrer derfor ikke en fair adgang til fllesskabsmarkedet for producenter i noget land , hvad enten det er et industriland eller ej .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om brnearbejde giver Fllesskabets reviderede generelle toldprferenceordning , GSP , os mulighed for midlertidigt og fuldt ud eller delvis at tilbagetrkke fordelene i henhold til prferenceordningen i forbindelse med lande , hvor der praktiseres de mest nedvrdigende former for brnearbejde , nemlig slavearbejde eller tvangsarbejde .
<P>
Endvidere indeholder ordningen yderligere prferencer , dvs. yderligere nedsatte prferencetoldsatser , som skal ydes fra den 1. januar nste r til begunstigede lande , som virkelig overholder standarderne i visse ILOkonventioner , herunder konvention 138 vedrrende brnearbejde .
<P>
Kommissionen vil til sin tid forelgge et forslag til Rdets afgrelse om sdanne yderligere prferencer og betingelserne for at anvende dem .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Cunningham">
Jeg har et meget enkelt sprgsml .
Hvilket svar vil kommissren give til virksomheder i min valgkreds som f.eks. J.W. Wilkinson i Kendal og Stead McAlpine i Carlisle , som i srdeleshed frygter , at plggelsen af disse hje toldsatser p grt klde vil medfre arbejdslshed , inflation og uoprettelig skade for tekstilindustrien , ikke kun i Det Forenede Kongerige , men i hele Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg er ikke enig med dem , der giver udtryk for dette synspunkt , selv om jeg respekterer , at de oprigtigt mener det .
Vi har undersgt dette meget nje .
Vi skal frst finde ud af , om der har vret tale om dumping - og jeg mener , at det klart har vret tilfldet .
Vi skal dernst undersge , om det har vret til skade for den europiske industri , som producerer de samme produkter som dem , der er blevet importeret billigt til dumpingpriser .
Det er klart , at der er sket skade .
<P>
Derp skal vi se p hele sprgsmlet om , hvorvidt det er i Fllesskabets interesse at g videre , og det vil sige , hvorvidt der er andre , som sandsynligvis vil lide mere som flge af , at der plgges told , end de , der oplever denne konkurrence , vil vinde .
Det er rimeligt at sige , at vi har set p Fllesskabets interesse med strre grundighed i dette tilflde end ved tidligere lejligheder .
<P>
Vi har meget nje undersgt de argumenter , som er fremsat af dem , der mener , de har behov for denne beskyttelse til deres egen produktion , og efter vor opfattelse er det en frygt , som ikke er berettiget .
Vi mener ikke , at tolden vil medfre , at de berves deres egne behrige erhvervsperspektiver .
Hvis jeg havde ment , at balancen var en anden , havde jeg ikke forelagt forslaget .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. kommissr , s vidt jeg forstr , blev denne afgrelse forelagt Antidumpingudvalget , hvor resultatet var 7 stemmer for og 7 imod , idet Tyskland hverken stemte for eller imod .
Kan De bekrfte , at det var tilfldet ?
For det andet forstr jeg , at den nu er sendt til hring i medlemsstaterne .
Kan De oplyse mig om , hvor lang tid De regner med , at processen vil vare ?
Vil antidumpingtolden fortsat vre plagt midlertidigt under denne hringsperiode , indtil vi fr en endelig afgrelse ?
<P>
Hvis Rdet i sidste instans forkaster en antidumpingtold , vil der s blive tale om erstatning til de virksomheder , som det har haft en negativ virkning for ?
Og i betragtning af , at virkningen af denne antidumpingtold har vret at forvride markedet inden for tekstilindustrien og forholdet mellem spinderier , vverier og efterbehandlingssektoren , og at efterbehandlingssektoren i Europa er blevet stillet srdeles ugunstigt som flge af denne antidumpingtold , taler det s ikke for at plgge antidumpingtold inden for hele tekstilindustrien og ikke kun en enkelt del af den ?
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg er ikke enig i den sidste bemrkning .
Jeg mener bestemt ikke , det er muligt at plgge antidumpingtold p produkter , som der ikke har vret nogen klager over .
Denne mulighed foreligger ikke .
For s vidt angr proceduren , er det ikke hensigtsmssigt , at jeg udtaler mig om det udvalg , som det rede medlem henviste til .
Det er Kommissionens opgave at forelgge et forslag for Rdet inden den 20. april .
Det vil blive gjort .
Rdet skal trffe afgrelse inden for en mned , inden den 20. maj , hvis foranstaltningerne skal gennemfres .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Tak , hr. kommissr , for dette svar .
De vil huske , at jeg for tre uger siden i REX-Udvalget stillede Dem njagtigt det samme sprgsml p grundlag af en artikel i The Financial Times .
De sagde , at indholdet i artiklen i The Financial Times var omstridt .
Holder De stadig fast ved dette synspunkt , eller var den pgldende artikel i The Financial Times helt korrekt ?
<P>
De siger , at De har gennemfrt alle de undersgelser , der glder for dumping .
Dette indebrer , at der skal pvises skade .
Det ville mske vre en hjlp for os , hvis vi vidste , hvem der havde lidt skade , da de oplysninger , vi fr , som mine kolleger var inde p , er , at det kunne f en negativ virkning for visse dele af industrien og ogs , at det kunne skade beskftigelsen .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
I stedet for at fokusere p The Financial Times , hvor glimrende en avis den end er , foretrkker jeg at fokusere p de konkrete sprgsml , som det rede medlem rejste .
Vi ved alle , at grsdagens aviser , hvor fortrffelige de end mtte vre , er til at pakke fisk ind i .
Derfor mener jeg ikke , vi behver at vende tilbage til The Financial Times .
Men selve indholdet i sprgsmlet er vigtigt .
<P>
Svaret er , at denne told ikke blot foresls vilkrligt , fordi Kommissionen mener , at det er smart at gre det , men fordi der er indgivet en klage .
Klagen er kommet fra folk , som producerer det samme produkt , som det , der er blevet importeret .
De pstr , at dette er blevet importeret til dumpingpriser , og at det skader deres retmssige forretning .
<P>
Vi har ingen interesse i at blande os i en loyal samhandel .
Det er derfor , jeg siger , at den frste undersgelse er : Har der vret tale om dumping ?
Er priserne dumpingpriser ?
Det andet sprgsml er : Er industrien blevet ramt , eller risikerer den at blive ramt , hvorp svaret er ' ja ' .
Det tredje sprgsml er : Er der andre , hvad enten det er forbrugere eller andre industrier , som det vil f en negativ virkning for , og som vil blive ramt vrre end dem , der indgav klagen ?
Vi har undersgt dette tredje sprgsml meget nje .
Kommissionen finder ikke , at der foreligger tilstrkkelig dokumention til at berettige det resultat , at der vil vre en skade , som vil gre det berettiget ikke at gribe ind , selv om det oprindelige dumpingtilflde synes at vre godtgjort , bde med hensyn til selve dumpingen og skaderne som flge deraf .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Tak , mange tak skal De have , hr. kommissr .
Jeg er dobbelt taknemmelig for det frste for Deres svar og for den tlmodighed , De har vist over for mig som formand , der flere gange har brudt den rytme fra Underhuset , De havde valgt til sprgsmlene og svarene .
Men jeg beder Dem venligst betnke , at dette at arbejde med 11 sprog stter visse begrnsninger .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 40 af Gerard Collins ( H-0246 / 97 ) :
<P>
Om : Regionalpolitikken i Irland
<P>
P baggrund af den generelle vkst i den irske konomi og med henblik p at vurdere , hvilken del af landet der opfylder betingelserne til ml 1-sttte efter 1999 , bedes Kommissionen oplyse , om den har gennemfrt en undersgelse af forskellene i den konomiske udvikling mellem de forskellige regioner og underregioner i Irland , eller om den , hvis det ikke er tilfldet , nu hurtigt vil g i gang med en sdan undersgelse ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hele det irske territorium udgr en enkelt region p NUTS II-plan i forbindelse med strukturfondene . Da sttteberettigelsen som led i ml nr .
1 blev fastlagt p NUTS II-niveau , skal den vurderes p grundlag af statistiske date , som forelgges for hele Irland og ikke p grundlag af regionale eller underregionale statistikker .
<P>
Kommissionen lod dog for kort tid siden via Eurostat for frste gang udarbejde skn over bruttonationalproduktet pr. indbygger i de irske regioner p niveauet NUTS III-enheder ved hjlp af den skaldte ENS-metode til nationalregnskabet .
Iflge de sknnede vrdier for perioden 1992-1994 ligger visse regioner i Irland under trskelvrdien p 75 % af fllesskabsgennemsnittet for bruttonationalproduktet pr. indbygger . Dog havde disse vrdier allerede i 1995 en mrkbart stigende tendens takket vre den store nationale vkst p nsten 8 % .
<P>
Men lad mig endnu en gang gre opmrksom p , at disse sknnede vrdier p NUTS III-niveau ikke stemmer overens med kriterierne for sttteberettigelse som led i ml nr . 1 , som fastlgges p grundlag af NUTS II .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Min oprigtige tak til kommissren for hendes svar .
Kan hun sige , hvilke oplysninger hun har , og kan hun give os disse oplysninger med hensyn til udviklingsomfanget i landets forskellige underregioner ?
Kan hun oplyse , i hvilket omfang der har fundet drftelser sted med den irske regering om muligheden for at opdele Irland i en rkke regioner som led i det regionalpolitiske program , som forventes af flge efter det nuvrende , som udlber i 1999 ?
<P>
Kan hun oplyse , hvilken tidsfrist der er til , at Irland - som for jeblikket betragtes som en enkelt region under ml nr . 1 - kan blive opdelt i mere end en enkelt region , sledes at omrder i det vestlige Irland , fra Donegal ned langs kysten til det sydlige Kerry eller det vestlige Cork , stadig vil kunne opfylde kriterierne for sttteberettigelse under ml nr .
1 i programmet efter 1999 ?
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , vi har indtil videre ikke modtaget noget forslag eller nogen anmodning fra den irske regering om at ndre noget ved NUTS-inddelingen .
I vrigt ville dette forudstte administrative ndringer , og jeg tror ogs , at den nuvrende ordning uden tvivl er mere fordelagtig for Irland i sttteperioden indtil 1999 .
<P>
Det er rigtigt , at iflge de tal , vi har , ligger border counties ca. p 66 % , mid east p 58 % , midland p 63 % og west p 78 % , men dette er som sagt tal fra 1994 , og den nye strukturfondsperiode begynder i r 2000 , og hvis udviklingen fortsat er s positiv , vil De ogs se , at disse tal ikke lngere vil ligge s langt fra 75 % .
Der foreligger indtil videre ikke nogen forslag fra den irske regering om at ndre noget her ; men sfremt der blev forelagt sdanne forslag , vil Kommissionen gennemg dem svel som ogs andre medlemsstaters forslag .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 41 af Hans Lindqvist ( H-0258 / 97 ) :
<P>
Om : Effektivisering af strukturfondene
<P>
Den praktiske anvendelse af sttte fra EU ' s strukturfonde fr voldsom kritik for bureaukrati og langsommelighed med udbetalingerne .
Det er ogs en undig trafik frem og tilbage med penge fra medlemsstaterne til EU i form af nationale bidrag og efterflgende tilbagebetaling til medlemsstaterne i form af strukturfondssttte . Ville det eventuelt vre bedre at nedstte de nationale bidrag og i stedet lade medlemsstaterne selv tilrettelgge og finansiere struktursttte direkte ?
P hvilken mde vil Kommissionen forenkle , effektivisere og styrke sttten til tyndt befolkede randomrder og samtidig reducere bureaukratiet samt hindre denne trafik frem og tilbage med penge ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr. medlem , i artikel 130 A i Traktaten om Den Europiske Union er mlstningen om konomisk og social samhrighed udtrykkeligt fastsat .
Fllesskabet strber i den forbindelse navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige omrders udviklingsniveauer og forbedre situationen i de mindst begunstigede omrder , herunder landdistrikterne .
Dette ml glder ogs for de relativt velhavende medlemsstater og deres ugunstigt stillede regioner .
<P>
I henhold til artikel 130 B er strukturfondene og Samhrighedsfonden de finansielle instrumenter , hvormed Fllesskabet sttter bestrbelserne p at styrke den konomiske og sociale samhrighed .
Midlerne til perioden 1994-1999 blev godkendt af Det Europiske Rd i december 1992 .
Strukturfondenes ml og opgaver samt proceduren i forbindelse med interventionerne , herunder bestemmelserne om den finansielle afvikling , blev vedtaget enstemmigt .
Den komplicerede administrative procedure og tidsforbruget indtil midlernes udbetaling er til dels en flge af , at det er ndvendigt at sikre en effektiv finansforvaltning samt en effektiv udgiftskontrol og evaluering , som den europisk skatteyder ogs har krav p .
Det beror imidlertid ogs hyppigt p for lange beslutningsveje i Kommissionens tjenestegrene , som vi forsger at lse med SEM 2000-processen , men ogs p svagheder i medlemsstaternes administrative myndigheder og budgetprocedurerne i medlemsstaterne , som medfrer forsinkelser i forbindelse med overfrslen af midler fra det centrale til det regionale eller lokale plan .
Da strukturfondene medfinansierer nationale foranstaltninger , flger alene af dette forhold , at den nationale strukturpolitik som regel p ingen mde er mere effektiv .
<P>
Desuden bidrager fllesskabsfinansieringen til at fremme yderligere strategiske projekter , som ellers ikke eller frst senere kan gennemfres .
Samhrighedsrapporten viser , at den europiske strukturpolitik har gjort vsentlige fremskridt i EU ' s svagere og ugunstigt stillede regioner . Men den indeholder ogs retningslinjer for fremtiden , for at de europiske midler fremover anvendes endnu mere effektivt og gennemsigtigt med henblik p , i betragtning af de beskedne finansielle midler , at koncentrere sttten , forenkle procedurerne og styrke resultatorienteringen .
<P>
Dette glder for alle ml i forbindelse med sttte fra strukturfondene , dvs. ogs de sttteberettigede landdistrikter og afsides liggende omrder , der er tyndt befolkede , som De kom ind p , hr .
Lindqvist . Kommissionen vil forelgge sine forslag med henblik p en reform af strukturfondene som led i Santer-pakken i juli 1997 og konkretisere dem i sine forslag om revision af strukturfondsforordningen i begyndelsen af 1998 .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Mange tak for det udfrlige svar .
Min id om , at man ophrer med de undvendige pengeoverfrsler frem og tilbage mellem medlemslandene og EU og i stedet , som jeg har foreslet , snker medlemsbidraget og lader landene beholde disse penge , er kun n af mange .
<P>
En anden mulighed er , at EU vedtager nogle overordnede principper om eksempelvis job , integrationsprojekter mellem forskellige lande , dvs. integrationssamarbejde , og milj - nogle overordnede principper for , hvad strukturfondene skal anvendes til , naturligvis med det forml at udjvne regionale uretfrdigheder .
Inden for disse rammer skal medlemslandene s helt og holdent selv afgre , hvordan pengene skal bruges .
<P>
En tredje id gr ud p at tilvejebringe en bedre samordning mellem EU ' s og de nationale sttteordninger ved eksempelvis at lade lokale folkevalgte organer , ssom de svenske amtsrd og kommuner , selv bestemme , hvordan midlerne skal anvendes .
Jeg ville vre taknemlig for en kommentar til disse forslag .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Allerfrst har Den Europiske Union og Kommissionen , som De ved , ingen kompetence p det skattepolitiske omrde .
Man kan naturligvis ogs sttte regionerne via skattepolitikken , blot indgr dette ikke i Fllesskabets regionalpolitik .
<P>
Desuden indebrer partnerskabet som led i strukturpolitikken netop det , De krver , hr . Lindqvist , nemlig at der trffes beslutning om projekter p stedet .
Der findes overvgningsudvalg , hvor de regionale og lokale myndigheder er reprsenteret , og hvor udvlgelsen af projekter finder sted .
Den omstndighed , at Finland og Sverige med hensyn til forpligtelserne og betalingerne endnu ikke befinder sig p gennemsnittet for Unionen , har ogs til dels noget at gre med , at vi p dette omrde i fllesskab gennemgr en lreproces , som i vrigt ogs giver positive resultater , og som netop ogs ligger i en styrkelse af partnerskabet .
Partnerskab indebrer dog , at alle bidrager med noget , og jeg mener , at Den Europiske Unions og Kommissionens erfaringer absolut har vret meget nyttige for udviklingen af den regionale strukturpolitik i Finland og Sverige .
Det fremgr i hvert fald ogs af mange drftelser , som vi har haft p stedet .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg har et meget specifikt sprgsml til kommissren .
Jeg har kritiseret strukturfondene p et srligt punkt . Man beregner indkomsten i de forskellige regioner p grundlag af BNP per capita uden at justere den med kbekraftsniveauet .
Hvis man nemlig justerer med prisniveauet i de forskellige lande , bliver forskellene mellem regioner og lande betydeligt mindre .
Er dette noget , som kommissren har tnkt p , og som mske indgr i den forbedring , som De nu taler om ?
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr . Wibe , det forholder sig i forvejen sledes , at bruttonationalproduktet i de pgldende kbekraftspariteter lgges til grund , og dette betyder , at der allerede i dag tages hjde for netop denne omstndighed .
Generelt kan man naturligvis altid udmrket strides om alle kriterier , som man lgger til grund .
Det , der er et meget vsentligt argument , og som der undertiden ikke tages hensyn til , er den kendsgerning , at vi i det hele taget i hele Europa kun kan registrere og sammenligne en del af kriterierne p regionalt plan , og derfor ogs f.eks. er lagt fast p visse kriterier , netop nr det drejer sig om regionaludviking og ikke kun om nationale gennemsnitstal .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 42 af Gary Titley ( H-0262 / 97 ) :
<P>
Om : Strukturfondspolitik efter 1999
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvor langt den er net i sine overvejelser om , hvordan EU ' s strukturfonde skal forvaltes efter 1999 ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Wulf-Mathies">
Hr .
Titley , allerfrst vil jeg gerne gre det klart , at Kommissionen forhbentlig i juli 1997 vil forelgge sine forslag vedrrende Santer-pakken og dermed ogs de vsentlige afgrelser om Fllesskabets fremtidige struktursttte efter regeringskonferencens afslutning , og at vi for jeblikket i Kommissionen er i gang med interne drftelser .
<P>
Da jeg antager , at Deres sprgsml ogs i en vis grad sigter mod tidsforsinkelsen og tidsfaktoren , som frem for alt har spillet en rolle for sttteperioden 1994-1999 , vil jeg dog tilfje , at vi med den tidsplan , vi nu har lagt os fast p , absolut er i stand til om muligt allerede i 1998 efter afgrelsen i forbindelse med Santer-pakken at vedtage forslagene til de nye strukturfondsforordninger , for at medlemsstaterne s vil have ca .
1 r til at kunne forberede deres programmer s godt som muligt og forelgge dem rettidigt .
<P>
De forslag , som Kommissionen vil forelgge , tager for det frste udgangspunkt i resultaterne i samhrighedsrapporten og for det andet i drftelserne i det skaldte samhrighedsforum , som vil finde sted i slutningen af denne mned ogs med deltagelse af Europa-Parlamentet .
Vi br vente , indtil der foreligger konkrete forslag , som s skal behandles i Parlamentet i enkeltheder .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg takker kommissren for hendes svar .
Jeg har to sprgsml .
For det frste er arbejdslshedstallene et vigtigt element , nr der trffes afgrelse om , hvem der er berettiget til sttte fra strukturfondene .
Har Kommissionen modtaget nogen henvendelse fra den britiske regering med hensyn til , at Det Forenede Kongeriges officielle arbejdslshedsstatistikker er et ineffektivt grundlag , nr der skal trffes afgrelse om , hvem der er berettiget til sttte fra strukturfondene , da de skjuler den reelle arbejdslshed ?
S vidt jeg ved , har Kommissionen modtaget en sdan henvendelse .
<P>
Vil Kommissionen for det andet , nr den trffer afgrelse om fremtiden for regioner under ml nr .
2 , tage hensyn til , at regioner under ml nr . 2 , som har modtaget sttte , tidligere har vret i stand til at tackle problemet med industriel tilbagegang , men endnu ikke er i stand til at fremvise en vrditilfrt produktion og vil derfor have behov for fortsat sttte efter 1999 , hvis de skal genskabe de traditionelle industriomrder .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr . Titley , De vil forst , at der formentlig ikke kommer sdanne forslag fra den britiske regering .
Jeg har dog modtaget dokumenter fra videnskabelige institutioner , som vedrrer de oplysninger , man kan f p baggrund af arbejdslshedsstatistikken i Det Forenede Kongerige . Vi vil absolut ogs behandle disse sprgsml om statistikker .
Jeg beder Dem blot om at gre Dem klart , at vi naturligvis har flleseuropiske arbejdslshedsstatistikker , og at der findes aftaler om , hvilke aspekter der skal tages hensyn til i den forbindelse .
Vi vil ganske givet som led i drftelsen ogs se nrmere p , om vort statistiske materiale giver tilstrkkeligt mange oplysninger til , at vi ogs p en hensigtsmssig mde kan vurdere problemer i forbindelse med den fremtidige sttte .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om ml nr . 2 , beder jeg Dem om forstelse , nr jeg ikke nu kan garantere enkelte mls fortsatte eksistens .
Vi vil skulle drfte hele strukturstttepakken , og vi vil ogs skulle drfte de kriterier , som vi nsker at lgge til grund .
Efter min opfattelse er det generelt absolut ndvendigt ogs fremover som led i strukturpolitikken ikke kun at sttte de mest strukturelt tilbagestende og ugunstigt stillede regioner i de skaldte fattige medlemsstater , men fortsat ogs at tilvejebringe europisk solidaritet til problemer med strukturelle ndringer i de rigere medlemsstater .
Men om , hvornr og i hvilken form det skal ske , vil skulle drftes som led i den generelle strukturreform .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Jeg vil blot gerne sprge kommissren om et andet aspekt ved undersgelsen af arbejdslshedskriterier .
Vi har i Udvalget om Regionalpolitik lige stemt om min betnkning om gennemfrelsen af fonde i Det Forenede Kongerige , og vi er helt klar over , at arbejdslsheden er hjere i Det Forenede Kongerige .
Jeg taler ikke om skjult arbejdslshed i dette tilflde , men om den omstndighed , at Det Forenede Kongerige er det land , der skaber det strste antal lavtlnnede deltidsjob .
<P>
Dette fordrejer selvflgelig arbejdslshedskriterierne og ogs vore arbejdslshedstal .
Vi har derfor anmodet om , at nr der vedtages fremtidige udvlgelseskriterier , br Kommissionen i Det Forenede Kongeriges tilflde tage hjde for de industrielle ndringer , BNP og forholdet mellem faldende arbejdslshedstal og ikke-bredygtig beskftigelse inden for lavtlnnede deltidssektorer .
<P>
Kan kommissren mon sige , om det er muligt at se nrmere p disse kriterier som led i en tvrgende sammenligning , da jeg frygter , at vi hverken vil falde inden for kriterierne under ml nr . 1 p baggrund af BNP alene eller mske vre berettigede til sttte under ml nr .
2 p baggrund af fastsatte arbejdslshedsstatistikker efter 1999 , i hvilket tilflde vi vil blive placeret mellem de to stole .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Fru McCarthy , naturligvis vil vi omhyggeligt gennemg de oplysninger om udviklingen i arbejdslsheden i medlemsstaterne , som vi fr tilsendt .
Men det er klart , at vi skal faststte kriterier , som sikrer en generel sammenlignelighed , og at vi fremover ikke kan lgge srlige kvoter til visse lande til grund for udvlgelseskriterierne .
Derfor beder jeg om forstelse for , at vi skal undersge de oplysninger , vi modtager , med hensyn til deres almengyldige karakter , og at vi helt generelt skal basere os p de statistiske oplysninger fra Eurostat , da kun disse ogs sikrer en retfrdig sammenligning , da de alle er baseret p de samme grundlggende data .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Fru Wulf-Mathies , vi venter spndt at f oplyst , hvilke kriterier der vil blive fastsat for de fremtidige strukturfonde i forbindelse med udvidelsen af Fllesskabet til at omfatte fattigere lande , og jeg hilser med glde , at bistanden til de mest trngende vil vre forenelig med opretholdelsen af solidariteten inden for Unionen med de regioner , der har strukturproblemer , der ligeledes findes i lande med en mere avanceret konomi .
<P>
Men m jeg sprge , om man inden for de undersgelser , De har foretaget , har undersgt muligheden af at faststte en eller anden form for begrnsning for sttten i forhold til bruttonationalproduktet for at undg , at en betydelig fllesskabssttte til de nylig optagne lande - der klart vil vre fattige - mske ikke kan optages i deres konomier ?
Mske kan dette blive mnstret for opbygningen af strukturfondene fra 1999 .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . Poms Ruiz , i frste rkke er vi jo for jeblikket i gang med at drfte erfaringerne fra den forlbne periode og de ndvendige konklusioner til den fremtidige struktursttte med alle berrte og implicerede parter , og jeg mener , at det er en god fremgangsmde , at Kommissionen i frste omgang frer en bred diskussion og ikke straks kommer med forslag og trffer aftaler , som s kun meget vanskeligt lader sig ndre .
<P>
Men De har ret : Naturligvis vil vi ogs p grundlag af vore erfaringer gre os overvejelser og tage hensyn til , i hvilken form fremtidige medlemsstater er i stand til at klare struktursttten i administrativ henseende , absorbere midler og medfinansiere de ndvendige midler .
Disse tre ting er jo en forudstning for , at strukturpolitikker i det hele taget kan vre vellykkede , og vi vil i forbindelse med forslagene vedrrende Santer-pakken absolut ogs tage hensyn til denne omstndighed i forbindelse med udvidelsen mod st .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Da den tid , der er afsat til sprgsml til Kommissionen inden for denne del , er udlbet , vil sprgsml nr . 43 , 44 og 45 blive besvaret skriftligt .
<P>
Jeg siger fru Wulf-Mathies tak , ikke blot fordi hun kom til stede , men for hendes fyldestgrende svar .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 46 af Robin Teverson ( H-0197 / 97 ) , overtaget af Mulder :
<P>
Om : BSE og ophvelse af eksportforbuddet over for oksekd fra Det Forenede Kongerige
<P>
Hvornr forventer Kommissionen , at eksport af oksekd fra anerkendte bestande tillades , sledes som det foresls i henstillingen fra Det Forenede Kongeriges landbrugsministerium til Europa-Kommissionen ?
Agter Kommissionen at anvende lige s strenge sundhedsnormer over for oksekd fra andre medlemsstater ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr . Mulder , mine damer og herrer , som De ved , blev fremgangsmden og reglerne for , hvordan man skal forholde sig i forbindelse med ophvelsen af eksportforbuddet over for Det Forenede Kongerige , fastsat p topmdet i Firenze .
Nu har Det Forenede Kongerige forelagt Kommissionen et arbejdsdokument , som skal pvise , at de betingelser , der blev fastsat i Firenze , er opfyldt .
Deri redegres der for ordningen for eksportattester , og der gives en videnskabelig begrundelse for eksporten af britisk oksekd som led i denne ordning .
<P>
Efter den aftale , der blev truffet i Firenze , er det nu ndvendigt med tre yderligere skridt .
For det frste skal de videnskabelige komiter hres om det britiske arbejdsdokument , og forslaget skal drftes i Den Stende Veterinrkomit . Den anden forudstning er , at en fllesskabsinspektion forlber tilfredsstillende , og den tredje , at der forelgges et forslag til en kommissionsafgrelse med henblik p vedtagelse i Den Stende Veterinrkomit .
<P>
Kommissionen nsker naturligvis ikke at foregribe resultatet af disse hringer og drftelser ved at foresl et tidspunkt for genoptagelsen af handelen med britisk oksekd .
Med hensyn til de andre medlemsstater har Kommissionen allerede godkendt BSE-kontrolprogrammer til Frankrig og Portugal .
For Irlands vedkommende er der for jeblikket en lignende procedure i gang .
Ogs selv om risikoen i disse lande er vsentlig lavere end i Det Forenede Kongerige , trffes der alligevel strenge foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af folkesundheden .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Jeg siger tak til kommissren for det svar , han har givet p hr . Teversons sprgsml .
Jeg nsker at stille et tillgssprgsml vedrrende kontrolmetoden .
I visse lande , hvor sygdommen er forekommet , har man valgt at slagte enkelte dyr eller dyr , der viser sygdomssymptomerne . I andre lande slagtes hele bestninger .
Har Kommissionen en mening om disse forskellige kontrolmetoder , og i srdeleshed , hvilke konsekvenser fr det for de skadeserstatningsordninger , der indfres og til dels finansieres af EU-kassen ?
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Undskyld , hr. kommissr , men tolkekabinerne m nu afbryde tolkningen for de enkelte medlemmer p de 11 sprog .
Dersom De svarer straks , vil vi g glip af en del af svaret .
Tolkningen er ophrt allerede nu , og jeg beder Dem svare hr . Mulder .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , det ville naturligvis vre en stor skam , hvis en del af sprgsmlet gik tabt .
Jeg vil gerne sige flgende til det sprgsml , som hr . Mulder rejste : For det frste findes der naturligvis i forskellige medlemsstater foranstaltninger , som i en vis grad kan betragtes som yderligere forsigtighedsforanstaltninger , og som til dels ogs gr videre end det , Kommissionen har krvet .
<P>
Der findes derudover med hensyn til godtgrelse ogs sprgsmlet om , hvorvidt denne godtgrelse udbetales under kategorien forebyggende foranstaltninger p sundhedsomrdet eller som led i markedsregulerende foranstaltninger .
Begge dele forekommer , og naturligvis skal hvert enkelt medlemsland , inden det indleder aktiviteter , orientere sig om de eventuelle godtgrelser eller ogs om sprgsmlet om , hvorvidt en godtgrelse i et givet tilflde i det hele taget overtages af Unionen .
Dette er de nuvrende bestemmelser .
<P>
Der findes ingen entydig videnskabelig begrundelse for , hvilken foranstaltning der njagtigt ville vre den eneste rigtige .
Det afhnger naturligvis ogs i meget vsentlig grad af , hvilket ml man nsker at n med en bestemt foranstaltning .
Heller ikke med hensyn til de tilflde , der har foreligget i det land , hvor De bor , hr . Mulder , findes der ubetinget en tilstrkkelig videnskabelig forklaring .
De ved ogs , at vi p visse omrder fortsat ikke har fyldestgrende oplysninger , og det ganske enkelt af den grund , at de videnskabelige undersgelser og de videnskabelige resultater endnu ikke er kommet s langt .
Dette ndvendiggr jo p den anden side forsigtighedsforanstaltninger , hvorom man m sige , at de ganske givet har en positiv virkning , men hvorvidt de ud fra et videnskabeligt standpunkt ubetinget er ndvendige , kan man med den bedste vilje ikke sige i alle tilflde .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Jeg vil gerne bede kommissren om at vende tilbage til det oprindelige sprgsml fra hr . Teverson - den frste del .
Han skitserede en rkke retningslinjer og faser , der skal opfyldes , men kan fremkom rent faktisk ikke med nogen tidsplan .
Kan kommissren give os nogen ide om de tidspunkter , hvor der eventuelt igen kan eksporteres kvg fra BSE-frie bestninger i Det Forenede Kongerige ?
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Jeg har allerede sagt , at jeg ikke for jeblikket med sikkerhed kan nvne et tidspunkt for afgrelsen , fordi man netop skal gennemg forskellige proceduremssige faser .
S meget kan jeg imidlertid sige : Allerfrst er det ndvendigt med kontrolforanstaltninger , hvoraf det fremgr , at man i mellemtiden har opfyldt alle de forhndsbetingelser , der blev aftalt , og som er forudstningen for , at man i det hele taget kan tage et frste skridt i retning af en ophvelse af eksportforbuddet .
<P>
Vi sendte for nogen tid siden en kontrolmission til Storbritannien , som navnlig skulle konstatere , i hvilket omfang det supplerende slagtningsprogram gennemfres .
Den pgldende kontrol viste , at dette slagtningsprogram p davrende tidspunkt i det vsentlige rent faktisk kun blev gennemfrt i Nordirland .
<P>
Vi sagde derfor , at vi ville udsende endnu en kontrolinspektion ; det er den ene ting .
Og hvad angr det konkrete forslag fra Storbritannien , behandles dette nu af efterflgeren til den tvrvidenskabelige komit , og denne vil ogs fastlgge , hvilke specialister der skal behandle dette sprgsml .
<P>
Vi kan ikke over for videnskabsfolkene faststte en streng tidsplan for , hvor lnge de m bruge p den videnskabelige evaluering af forslaget .
Frst nr der er kommet en positiv udtalelse fra videnskabsfolkene , vil vi meget hurtigt forelgge et forslag for Kommissionen , og derp indledes jo den normale beslutningsprocedure , dvs . Kommissionen forelgger et forslag for Den Stende Veterinrkomit .
Hvis der er en afgrelse med kvalificeret flertal i Den Stende Veterinrkomit , s er sprgsmlet afgjort .
Hvis ikke , skal Kommissionen formelt forelgge et forslag for Rdet , og s afhnger det af , hvordan Rdet stiller sig til forslaget .
Hvis der er et kvalificeret flertal for forslaget i Rdet , trffer Rdet derved afgrelsen .
Men hvis et flertal af medlemsstaterne er imod dette forslag , er forslaget bortfaldet og kan ikke viderefres .
Hvis et simpelt flertal af medlemsstaterne er for forslaget , gr det tilbage til Kommissionen , og Kommissionen trffer en endelig afgrelse .
Det er den fremgangsmde , der er fastsat , og derfor er det meget vanskeligt at angive et njagtigt tidspunkt nu .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 47 af Astrid Thors ( H-0209 / 97 ) :
<P>
Om : Eksportsttte til transport af levende dyr til slagtning
<P>
Til trods for nye bestemmelser om dyretransporter fortstter grusomhederne mod dyr , isr i forbindelse med eksport af levende kvg med henblik p slagtning .
I finsk tv har vi for nylig set en rystende dokumentarfilm .
Iflge oplysninger udbetaltes der fra EU ' s budget i overensstemmelse Kommissionens forordning 3846 / 87 i perioden 16.10.1995-15.10.1996 sammenlagt 296 mio ecu ( ca . 1 , 8 mia FIM ) som sttte til eksport af levende kvg .
Belbet udgjorde en femtedel af den samlede eksportsttte til kvg . Tilsvarende sttte udbetales ikke for fr og svin .
<P>
Den mest logiske mde at bringe grusomhederne til ophr p er , at EU standser for udbetaling af sttte til eksport af levende dyr med henblik p slagtning .
Hvornr og hvordan vil Kommissionen foresl , at sttten skal ophre ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen - det vil jeg gerne fastholde i begyndelsen - deler Europa-Parlamentets stigende bekymring for velfrden blandt dyr , som handles mellem Unionen og tredjelande , og har ogs allerede givet udtryk for dette i sine svar p adskillige skriftlige og ogs mundtlige foresprgsler .
<P>
I denne forbindelse lovede jeg under sprgetiden i december 1996 at undersge , i hvilken form det ville vre muligt at knytte eksportsttte til levende kvg sammen med overholdelsen af trasportdirektivet ogs ved transport ud over Den Europiske Unions grnser .
<P>
Det glder mig , at jeg i dag kan orientere Dem om , at forberedelserne i denne henseende er afsluttet , og at et forslag vil blive sent til Rdet og Europa-Parlamentet inden udgangen af denne mned .
<P>
Kommissionen har for sit vedkommende allerede indledt drftelser med medlemsstaterne med henblik p at standse sttten til eksportrer , som pviseligt ikke fuldstndigt har overholdt bestemmelserne om dyrs velfrd under transport .
<P>
Disse foranstaltninger krver dog en ndring af forordning 805 / 68 om den flles markedsordning for oksekd samt en ndring af visse gennemfrelsesbestemmelser .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Det glder mig , at Kommissionen deler Parlamentets bekymring for dyrenes velfrd .
Det program , som jeg henviste til i mit sprgsml , var faktisk en udvidet udgave af et program , som blev vist p kontinentet i efterret , og som dengang vakte megen debat .
Desvrre fremgik det af tillgget , at der ikke er sket nogen forbedringer siden dengang .
Derfor agter nsten alle de finske medlemmer af Europa-Parlamentet at skrive til Kommissionen og foresl , at eksporten af levende dyr ud af Unionen ophrer .
Derfor vil jeg gerne sprge : Har Kommissionen som helhed drftet det sprgsml , som vi har stillet ?
For det andet : Kan forvaltningskomiten ogs for sin del selvstndigt beslutte at ophve eksportsttten ?
Er der blevet fremsat forslag herom i Forvaltningskomiten for Oksekd ?
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Nr vi taler om standsning af sttte til levende kvg eller til levende kvg til slagtning , drejer det sig efter min opfattelse om to forskellige problemstillinger .
Den problemstilling , som mit svar ogs relaterede til , sigter mod , at i de tilflde , hvor vi kan bevise , at en , der transporterer levende kvg , overtrder EU-direktiver , navnlig dyretransportdirektivet , standses sttten til vedkommendes transporter .
<P>
I vrigt ville vi i den forbindelse ogs p lngere sigt have endnu en , mske endnu mere effektiv foranstaltning , for som De ved , skal enhver , der handler med eller transporterer levende kvg , i henhold til det nye transportdirektiv have sin egen licens dertil .
Det ville absolut ogs vre muligt i tilflde af gentagne overtrdelser at fratage en sdan transportfrer licensen , sledes at vedkommende overhovedet ikke lngere m transportere levende kvg .
<P>
Det andet sprgsml , som De kom ind p , er , om man ikke generelt br standse sttten til levende kvg .
Nu ved vi fra praksis , at der findes forskellige tredjelande , som foretrkker at importere levende kvg .
En fuldstndig standsning af sttten ville for de implicerede i Den Europiske Union betyde , at det levende kvg til disse stater s ikke lngere ville blive kbt i Den Europiske Union , men derimod af oversiske lande eller andre tredjelande .
Allerede nu , for at nvne et konkret eksempel for Dem , stammer en betydelig del af de levende fr , der importeres i Egypten , ikke lngere fra Den Europiske Union , men derimod fra Australien og New Zealand .
Der er vel ingen , der vil pst , at en s lang srejse er mere acceptabel for dyrene end de jo vsentligt kortere sveje , som m tilbagelgges fra EU-landene .
<P>
Derudover br vi efter min opfattelse ogs gre os klart , at selv om vi ikke ville betale sttten , har vi alligevel brug for bestemmelser , for at dyrene ogs behandles ordentligt i forbindelse med dyretransporter uden sttte .
Derfor er den strategi , som Kommissionen har valgt , nemlig at knytte betingelser til transporten , jo netop den , der i frste rkke br flges .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , tak til kommissren for hans svar .
Iflge hans svar bevger man sig i den rigtige retning , men jeg frygter dog , at de fortsatte grusomheder og overtrdelserne af bestemmelserne pvirker holdningen blandt forbrugerne , og det vil f forbruget af oksekd til at falde yderligere .
Problemerne kan kun undgs ved , at man afstr fra transport af dyr til slagtning og gennemfrer slagtningerne i EU .
<P>
Jeg sprger derfor , om Kommissionen i det mindste vil undersge muligheden for at indstille transporterne og tage den ndvendige slagtekapacitet i brug i EU , idet der ogs tages hensyn til de ndvendige rituelle slagtninger .
Kan der ikke gres noget for , at disse dyretransporter kan bringes til ophr , og slagtningerne gennemfres p Unionens omrde ?
Hvad er den grundlggende rsag til , at dyrene navnlig skal transporteres levende ?
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , fru Anttila , vi skal gre os n ting klart : Nr vi her taler om slagtningskapaciteter , er slagtningskapacitet mange ting , da mange lande , hvortil der leveres oksekd fra Den Europiske Union , jo krver en helt bestemt form for slagtning .
Der findes ogs i Den Europiske Union slagterier , som kan udfre disse religist begrundede ritualer , men sdanne slagterier findes der naturligvis ikke alle steder i Den Europiske Union , hvorfor det sledes alligevel er ndvendigt med visse transporter i Den Europiske Union .
<P>
Derudover kan jeg give Dem et konkret eksempel , som jeg selv har stttet : En vsentlig del af eksporten af levende kvg gr til Libanon .
Vi har som led i MEDA-programmet nu tilbudt Libanon - fordi Libanon har argumenteret , at landet er afhngigt af importen af levende kvg , fordi det ikke rder over de ndvendige kleanlg - at bygge klehuse . Jeg fik netop for tre uger siden en frste positiv reaktion fra Libanon .
Hvis vi ikke dr tilvejebringer de pgldende logistikanlg , som er ndvendige , for at klekden ikke brydes , vil der derfor ogs fortsat vre import af levende dyr dr , da der , s lnge dyret lever , logisk nok ikke er nogen form for konserveringsproblem .
Derfor skal man ogs tage hjde for dette aspekt , nr man overvejer lsninger .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Det er i og for sig gldeligt , at kommissren bebuder , at der i mnedens lb vil blive fremsat et nyt forslag , i hvilket ydelse af EU-sttte kdes sammen med overholdelse af eksisterende direktiver .
S taler vi selvflgelig om kre- og hviletider og lignende .
Mit sprgsml er , hvordan agter Kommissionen at kontrollere og bevise , at en transportr ikke overholder direktiverne ?
Det har altid vret en stor mangel , at vi ikke rder over en fyldestgrende kontrol med eksisterende direktiver .
Agter Kommissionen nu at indstte ekstra inspektrer for at kontrollere , om transportrerne overholder reglerne eller ej ?
Hvis ikke de gr , fr de ikke lngere udbetalt sttte .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr . Eisma , naturligvis er det ndvendigt , at vi ogs kontrollerer disse bestemmelser .
Nr det , som i det nvnte tilflde , drejer sig om eksport til tredjelande , er vi ogs her afhngige af samarbejdet med medlemsstaterne .
F.eks. sprgsmlet om udstyret p de skibe , hvormed transporterne finder sted , og de kan jo sagtens kontrolleres i afgangshavnen , f.eks. ved afskibningen .
Man kan ogs her kontrollere , om dyrene behandles p behrig vis ved afskibningen ; man kan ogs kontrollere dyrenes tilstand osv .
<P>
Et andet sprgsml er , hvordan man kontrollerer ved ankomststedet , ved losningen , hvordan dyrene s behandles i det videre forlb . I den forbindelse har vi ogs under forberedelsen af det forslag til direktiv , jeg har bebudet , gjort os sdanne overvejelser .
Lad mig derudover minde om , at Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af dyretransportdirektivet for to r siden krvede , at der skulle ansttes tre specialiserede inspektrer , som i tredjelande kun skulle beskftige sig med dette sprgsml .
Desvrre er dette lfte med hensyn til personale , for s vidt angr min kompetence , endnu ikke indfriet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi ogs er i gang med at udarbejde bestemmelser , som skal gre det muligt ogs at inddrage NGO ' er , dvs. helt konkret dyrevrnsorganisationer , i kontrollen af disse transporter .
Hertil vil vi skulle tilvejebringe de ndvendige lovbestemmelser .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 48 af Lyndon Harrison ( H-0211 / 97 ) :
<P>
Om : Antibiotika i svinefoder
<P>
Er den svenske ordning med et forbud mod anvendelse af antibiotika i svinefoder efter Kommissionens opfattelse en bedre metode til hjnelse af levnedsmiddelsikkerheden end den nuvrende EU-ordning , som Sverige er undtaget fra indtil udgangen af 1998 ?
<P>
Er Kommissionen enig i , at anvendelsen af antibiotika kan betragtes p samme mde som anvendelsen af vksthormoner , hvor der lgges vgt p at tilvejebringe den strst mulige produktion , muligvis p forbrugernes bekostning ?
<P>
Er Kommissionen ligeledes klar over , at visse antibiotiske midler ikke lngere er virksomme til bekmpelse af bakterier , og at forslag om genetisk modificering muligvis kan forvrre problemet ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Fischler">
Hr . Harrison , mine damer og herrer , Kommissionen er for jeblikket endnu ikke i stand til at besvare Deres sprgsml endegyldigt .
Den vil imidlertid meget snart behandle det grundlggende sprgsml om anvendelsen af tilladte antibiotika i foder .
For Sverige glder i henhold til tiltrdelsestraktaten en undtagelsesordning , hvorefter Sverige indtil den 31. december 1998 har lov til at bibeholde sin nationale lovgivning , som indeholder et forbud mod anvendelse af antibiotika .
<P>
Sverige blev ogs opfordret til at forelgge Kommissionen og de andre medlemsstater de videnskabelige data , hvormed det begrunder sin anmodning om at udvide dette forbud til at omfatte hele Fllesskabet og om en tilpasning af fllesskabslovgivningen .
Kommissionen kan imidlertid forsikre Dem om , hr . Harrison , at godkendelsen af tilstningsstoffer udstedes p grundlag af en meget streng vurderingsprocedure , hvor forbrugernes sikkerhed str i centrum .
<P>
Kommissionen undersgte for kort tid siden i forbindelse med et bestemt antibiotikum , nemlig Avorparcin , meget grundigt problemet med antibiotikaresistens hos dyr , den eventuelle risiko for overfrsel til mennesker og tabet af visse antibiotikas virkning , og den besluttede den 30. januar i r p grundlag af denne undersgelse at forbyde Avorparcin .
Det drejer sig her om en forsigtighedsforanstaltning , som kan tages op igen inden den 31. december 1998 , hvis der fremkommer nye resultater .
Opmrksomheden skal dog henledes p , at der endnu ikke er konstateret en entydig sammenhng mellem anvendelsen af Avorparcin og resistensen over for et lignende antibiotikum , der anvendes inden for humanmedicinen .
<P>
Kommissionen har dog til hensigt at indlede undersgelser vedrrende dette sprgsml og har ogs opfordret industrien til at gennemfre et program med henblik p overvgning af antibiotikaresistens hos dyr .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen nje undersger resistensproblemet , nr den udsteder godkendelser til genetisk modificerede produkter .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Jeg er ikke sikker p , at Deres svar i mange henseender vil tilfredsstille min vlger , fru P . Adams i Nantwich .
De svarede ikke p det allersidste sprgsml om genetisk modificering , om det vil forvrre problemet med bakterier , som eventuelt ikke delgges af svkkede antibiotika .
De sagde ogs , at De havde til hensigt , at industrien skulle gennemfre disse undersgelser .
Kan jeg f tilsagn fra Dem om , at De vil overvge , hvad industrien selv gr som led i disse undersgelser ?
<P>
For det tredje taler De om et forbud mod Avorparcin .
Det ville vre rart med lidt flere oplysninger om den pgldende forsigtighedsforanstaltning , som De beskriver den .
Endelig taler De om , at bevisbyrden ligger hos Sverige med hensyn til at tilvejebringe de videnskabelige beviser for , hvorfor landet fortsat skal have lov til at forbyde anvendelsen af antibiotika i svinefoder .
Det burde klart vre omvendt .
Indtil sprgsmlet er bevist , br vi flge den svenske model .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr . Harrison , mske har jeg i den korte tid ikke i tilstrkkelig grad kunnet begrunde , hvad vi agter at gre her .
Men jeg sagde i hvert fald , at vi ikke nu forlader os p industrien , men at Kommissionen ogs selv vil gennemfre undersgelser , men at vi derudover har opfordret industrien til ogs at gre dette .
For det andet er det jo i vor alles interesse , nr Kommissionen anmoder Sverige om at komme med grundene til , at der er vedtaget et sdant forbud i Sverige , og det er jo i allerfrste rkke i svensk interesse , at dette forbud i fremtiden skal glde i hele Unionen .
Eftersom det er Rdet , der i sidste instans skal trffe afgrelse om det , forekommer det mig absolut at vre p sin plads , at der i dette sprgsml ogs etableres de ndvendige kontakter til medlemsstaterne med henblik p at berede jordbunden for denne svenske interesse .
Det forekommer mig sledes kun at vre logisk .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om genetisk modificerede organismer , fremfres det ogs her , at i forbindelse med en bestemt produkt , nemlig genetisk modificeret majs , kunne krydskontamineringen , som det s smukt kaldes , spille en rolle .
Men jeg mener , at vi her virkelig ikke kan begive os ud p det spekulative plan , derimod forekommer det mig at vre helt afgrende , at vi netop gennemfrer den ndvendige forskning eller i forbindelse med allerede gennemfrt forskningsarbejde gr brug af de udtalelser , som erfarne videnskabsfolk kommer med .
Det ville efter min opfattelse nemlig ikke vre godt , hvis man p dette omrde p forhnd uden at have undersgt tingene forlader det videnskabelige grundlag og trffer vilkrlige afgrelser .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Frst vil jeg gerne sige , at jeg er enig med hr . Harrison i , at bevisbyrden phviler Kommissionen , og at der skal glde et generelt forsigtighedsprincip , nr det drejer sig om unaturlige tilstningsstoffer i foder .
Dernst vil jeg gerne sprge kommissren , om man er parat til at forlnge den svenske undtagelse for antibiotikatilstninger , hvis Kommissionen endnu ikke har afsluttet revisionen af sine bestemmelser , nr undtagelsen udlber ; vil Sverige i s fald kunne forlnge forbuddet , indtil revisionen er frdig ?
Derudover vil jeg gerne stille endnu et sprgsml , som er aktuelt i denne sammenhng .
Sverige har jo i et par r haft endnu et forbud mod fodertilstninger .
Det drejer sig om et totalforbud mod alle former for kd- og benmel af kadavere i foder .
Kan De her i aften love , at Kommissionen aldrig vil stte sprgsmlstegn ved det svenske totalforbud mod kd- og benmel af kadavere ?
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr . Sjstedt , jeg mener , at der er p sin plads at overholde den rkkeflge , som glder med hensyn til de mlstninger , der fandtes p tidspunktet for Sveriges tiltrdelsesforhandlinger .
Allerede i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne krvede Sverige dette forbud , som glder indtil den 31. december 1998 .
Dette tilsluttede Sverige sig jo .
Det drejede sig jo ikke primrt om at f forlnget dette forbud efter udlbet af denne frist , derimod l den ide til grund , at man i mellemtiden eventuelt kunne n s langt , at dette forbud , der glder for Sverige , finder anvendelse i hele Unionen .
For sledes at gre det lettere at trffe en afgrelse i den retning , Sverige nsker , har jeg forelagt disse forslag .
Jeg ser sledes fortsat ingen grund til , hvorfor Sverige ikke ogs skulle stille sine erfaringer , sin viden , sine argumenter til rdighed for de andre medlemsstater .
<P>
Derfor anser jeg det for snarere at virke mod hensigten allerede nu at drfte sprgsmlet om , hvorvidt man i givet fald forlnger den svenske undtagelsesordning efter 1998 .
Jeg mener , at dette sprgsml rejser sig , hvis det inden for en fornuftig tidsramme indtil udgangen af 1998 ikke lykkes at n hovedmlet , nemlig at visse stoffer permanent ikke lngere er tilladte i hele Unionen .
Jeg mener , at vi derfor br holde fast ved denne fremgangsmde .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Da den tid , der er afsat til sprgsml til Kommissionen inden for denne del , er udlbet , vil sprgsml nr . 49 til 91 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Til forretningsordenen . Jeg beklager , at De p trods af , at sprgetiden er klart inddelt og ogs omfatter en tredje del , ikke respekterer denne inddeling , og at den tredje del automatisk forsvinder .
Jeg mener , at man br kunne regne med , at den tredje del afvikles 20 minutter fr afslutningen af sprgetiden .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Hr .
Eisma , jeg har fulgt de anvisninger vedrrende tiden , man har givet mig . Men jeg vil , selvom en af delene har trukket ud , vre opmrksom p dette i fremtiden .
De vrige sprgsml vil blive besvaret skriftligt , og jeg skal i fremtiden vre yderst opmrksom p , hvad De har sagt .
Hvis der skulle vre sket nogen fejl , forsikrer jeg Dem , at de ikke vil gentage sig .
<P>
Kre kolleger efter at dette er sagt , udstter jeg nu mdet , der vil blive genoptaget kl . 21.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.28 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Endelig afregning og sikkerhedsstillelse
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0097 / 97 ) af Lehne for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om endelig afregning og sikkerhedsstillelse ( KOM ( 96 ) 0193 - C4-0306 / 96-96 / 0126 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=257 NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , titlen p dette direktiv er noget uforstelig .
Kommissionen forelgger forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om endelig afregning og sikkerhedsstillelse i betalingssystemer .
Hvad drejer denne komplicerede titel sig om ?
<P>
Problemet er , at der i Europa allerede i dag findes en lang rkke skaldte interbank-betalingssystemer .
Disse interbank-betalingssystemer har til forml at afvikle og ogs at udligne alle pengeoverfrsler , der finder sted mellem bankerne .
P baggrund af indfrelsen af den flles europiske valuta euro vil der i fremtiden foruden de allerede eksisterende systemer vre et stort europisk interbank-betalingssystem , nemlig betalingssystemet TARGET , og disse betalingssystemer bliver mske ogs suppleret med en rkke yderligere lignede systemer .
<P>
Den problematik , der skal lses med dette direktiv , er den altid tilbagevendende omstndighed , at en bank muligvis gr konkurs , og at interbank-betalingssystemerne muligvis ogs kan blive belastet som flge af denne konkurs , hvilket p sin side kunne skade disse betalingssystemers funktionsevne og under srdeles uheldige omstndigheder eventuelt ogs kunne fre til , at det ogs gik ud over andre banker , at der s at sige kunne opst yderligere konkurser som flge af den ene konkurs .
<P>
Dette nsker dette direktivforslag at forhindre .
Det drejer sig sledes egentlig om et direktivforslag med en mlstning om konkursprivilegering af interbank-betalingssystemer og dermed i sidste instans ogs af bankerne i helt bestemte situationer , som eventuelt kunne optrde .
<P>
Her trder det konfliktomrde , som det i det vsentlige drejer sig om her , ogs klart frem .
Det drejer sig p den ene side om at beskytte betalingssystemerne og dermed ogs bankerne .
Men p den anden side drejer det sig ogs om , hvor omfattende disse foranstaltninger kan vre , uden at man i for hj grad skader kreditorernes beskyttelse under eventuelle konkursbehandlinger .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , som jeg var ordfrer for , var af den opfattelse , at et sdant direktiv principielt er hensigtsmssigt .
Vi var dog af den opfattelse , at de foreslede sikringssystemer og de foreslede foranstaltninger i det store og hele dog har vret meget bankorienterede , og at det ville vre hensigtsmssigt som lovgiver her at foretage indskrnkninger med henblik p at styrke kreditorernes beskyttelse .
<P>
I det vsentlige har vi foreslet flgende elementer som et supplement .
Ikke ethvert betalingssystem , der er aftalt mellem bankerne , br automatisk vre omfattet af beskyttelsen i dette direktiv , men derimod kun de betalingssystemaftaler , der er deponeret eller registreret hos den pgldende tilsynsmyndighed .
Et andet supplement , som vi har foreslet , vedrrte sprgsmlet om faststtelsen af det tidspunkt , som er afgrende eller bestemmende for , fra hvornr de beskyttende virkninger i forbindelse med dette interbank-betalingssystem og konkurssikringen skal fungere .
Her havde Kommissionen oprindeligt foreslet , at tidspunktet for konkursens indledning skal vre bestemmende .
Det var efter vor opfattelse i Retsudvalget ikke nogen god lsning , da beslutningen om at indlede konkurs i sidste instans meget ofte trffes i en dommers stille kammer , og ingen udenfor ved jo s , p hvilket tidspunkt dette er sket , og dermed ville problemer med tilbageafvikling af allerede stedfundne forretninger ikke blive forhindret , men derimod ndvendigvis igen optrde som led i enhver konkurs .
<P>
Sledes overvejede vi i Retsudvalget i sidste instans at vlge et andet tidspunkt , nemlig det tidspunkt , som er afgrende for underrettelsen af de banker , der deltager i betalingssystemet .
I PPE-Gruppen har vi i den forlbne uge endnu en gang behandlet dette sprgsml , og vi var af den opfattelse , at det mske heller ikke er det helt ideelle tidspunkt , fordi der s muligvis kunne opst krav om , at der skal fres bevis for underrettelsen af de enkelte deltagere i betalingssystemet .
Det kan vre srdeles vanskeligt med adskillige tusinde banker i et europisk betalingssystem .
<P>
Derfor har vi nu stillet et ndringsforslag nr . 21 , som vi beder om sttte til , og som sigter mod , at det afgrende tidspunkt skal vre tidspunktet for underretningen af tilsynsorganet - det kan vre centralbanken eller en tilsynsmyndighed - som imidlertid s umiddelbart derefter har pligt til at informere de andre deltagere i banksystemet .
<P>
Et andet uafklaret sprgsml var , hvilken lovgivning der skal finde anvendelse i tilflde af tvist , dvs. hvor der kan opst en kollision mellem de forskellige lovgivninger .
Her havde Kommissionen oprindeligt foreslet , at det altid er lovgivningen i forbindelse med betalingssystemet , der skal vre afgrende , og ikke lovgivningen i det land , hvor konkursen har fundet sted .
Her ser vi som Retsudvalg det problem , at sandsynligheden for en kollision mellem lovgivningerne er strre med denne konstellation , hvorfor vi er af den opfattelse , at det altid er lovgivningen i den stat , hvor konkursen har fundet sted , der skal vre afgrende , hvis der er opstet kollisioner .
<P>
Det er i det vsentlige de tre elementer , som de her tilfjede ndringsforslag vedrrer .
Et sidste aspekt , som ogs er af betydning : Vi medtager her ikke kun de rene betalingssystemer , derimod har vi som supplement hertil foreslet ogs at lade alle vrdipapirafregningssystemer vre omfattet af beskyttelsen i dette direktiv .
Det var alt det , jeg som ordfrer gerne ville sige i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg hrer ikke blandt dem , som er fortryllet af ideen om subisidiaritet .
Alligevel stiller man sig det sprgsml  Cui bono ?
 Ordfreren m ty til en hndelse fra 1974 for halvvejs at bevise , hvorfor et sdant direktiv forekommer ndvendigt .
Kommissionen fremlgger ikke engang nogen data for , hvorfor det er ndvendigt , derimod taler man om en teoretisk risiko .
Det forekommer mig at vre en smule problematisk , da det jo er noget problematisk at sidde ved skrivebordet og forestille sig risici og s trffe de ndvendige modforanstaltninger .
<P>
Under alle omstndigheder er det et bredt felt . Jeg kan fatte mig i korthed .
Vi sttter ordfreren .
Vi accepterer ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , i vrigt ogs det nye ndringsforslag nr . 21 .
<P>
Men jeg kommer hermed til et grundlggende problem for Kommissionens retspolitik .
Det , som ordfreren antydede med forsigtige ord , er jo et klart problem .
Begge de sprgsml , som ordfreren tog op , drejer sig om , at man i Kommissionens forslag indrmmer bankerne vide rammer for at trffe beslutning .
Dvs. man fritager s at sige bankerne for de normale lovbestemmelser for at give dem et stort spillerum . Det er et problem .
Det glder for den gldende ret , og det glder for sprgsmlet om , hvornr et betalingssystem egentlig er aftalt .
Jeg er enig med ordfreren i , at vi her har behov for klare lovbestemmelser , som de implicerede banker skal bevge sig inden for .
De kan ikke stte sig uden for lovgivningen .
Jeg vil ogs bede Kommissionen om at srge for i forbindelse med fremtidige forslag , at lovgivningen glder for alle .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , hr. kommissr , det er mig en glde at kunne meddele , at Det Europiske Folkepartis Gruppe uforbeholdent tilslutter sig de grundlggende retningslinjer , som ordfreren for det korresponderende udvalg , hr . Lehne , udstikker i den foreliggende betnkning .
<P>
Min gruppes uforbeholdne tilslutning er endnu en cadeau til ordfreren , der har udarbejdet en fremragende betnkning , ikke alene hvad angr de tekniske aspekter , men ogs fordi han i et letforsteligt sprog har evnet at redegre for svel direktivets som de stillede ndringsforslags eksistensberettigelse , begge dele noget der er liges vigtigt som det er kompliceret .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe vil stemme for alle ndringsforslagene fra Retsudvalget og konomiudvalget samt for vores eget - nr . 21 .
<P>
Jeg vil endnu en gang understrege direktivets ndvendighed , men frst og fremmest vigtigheden af de ndringer , som ordfreren har styret i havn med sikker hnd , og som i morgen uden tvivl vil blive vedtaget af plenarforsamlingen .
Navnlig skal fremhves inkluderingen af vrdipapirafregningssystemer i forslaget samt den pakke ndringsforslag , som imdekommer Parlamentets prioritering af princippet om juridisk sikkerhed - som i sidste instans er garanti for , at markedet fungerer godt - og som omhandler sprgsmlet om , hvilket retsprincip der skal anvendes , dies a quo-princippet , samt faststtelse af en forpligtelse til at deponere aftaler om betalingsog vrdipapirafregningssystemer hos den kompetente myndighed , der frer tilsyn med de institutter , der deltager i systemet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg ppege , at alle de hindringer for virkeliggrelsen af det indre marked , der dukker op fra alle sider , kan fre til modlshed eller friste til at sge svage lsninger , som p grund af deres ofte drligt definerede karakter vil fre til kunstig harmonisering og alvorlige fordrejninger , nr de omsttes i national lovgivning .
P denne baggrund er det opmuntrende med dette initiativ fra Kommissionen , som er mlrettet og vidtrkkende , ligesom det er opmuntrende at se , at Parlamentet i sin rolle som medlovgiver er fuldt p hjde med situationen og arbejder p et kvalitativt hjt niveau .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , det varsler ikke godt , at ordfreren og Udvalget om Retlige Anliggender har vret ndt til at stille ndringsforslag allerede til direktivets titel . Allerede direktivets titel er nemlig uforstelig .
Endelig afregning og sikkerhedsstillelse siger intet overhovedet .
Heldigvis har ordfreren stillet et ndringsforslag , - som vi vil stemme for - som da i det mindste tydeliggr , hvad det handler om .
Og denne tge , der hnger over dette forslag , og som ordfreren heldigvis har fjernet gennem sine ndringsforslag , er egentlig en slags symbol for den skepsis , en masse jurister , hr .
Monti , har lagt for dagen . Men lad nu det ligge .
Ordfreren har gjort et godt stykke arbejde , Kommissionen har reageret positivt p det , jeg hber , det bliver til en god grundsten .
Det allervigtigste , og jeg er altid glad for at se kommissren selv her , s kan jeg personlig give ham en besked , det allervigtigste er , at alle direktiver , der vedrrer konkurs , som nrvrende direktiv gr , betoner ndvendigheden af , at der gres alvor af harmoniseringen af konkursretten .
Hr . Rothley har med rette gjort opmrksom p , at den risiko , der sigtes til i nrvrende direktiv , er af teoretisk art , men en harmonisering er tiltrngt , i vort erhvervslivs interesse .
Jeg ved , det er svrt , jeg kender problemerne , hr . Monti , de er ikke s enkle endda .
Jeg er ogs udmrket klar over de problemer , der er med hensyn til listen , listen over kreditorer , der har fortrinsret frem for vrige kreditorer , det er ikke nogen enkel sag .
Men hver gang , vi har med denne type sager at gre , lber vi ind i det forhold , at det internationale erhvervsliv konfronteres med forskelle i national konkursret .
Sprgsmlet her er nemlig , og her kommer ogs tvivlen ind i billedet , selvom vi sttter ordfreren og nok ogs sttter selve betnkningen , gr jeg ud fra , om vi i tilstrkkelig grad overvger , at bankernes stilling her ikke bliver trngt for meget .
<SPEAKER ID=261 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil sige tak og udtale min psknnelse over for Retsudvalget , og srlig dets ordfrer , hr . Lehne , samt Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og srlig dets ordfrer , hr .
Katiforis , for de vgtige bidrag , de har ydet til gennemgangen af dette forslag .
Der er tale om et meget teknisk og vanskeligt , men ogs meget vigtigt forslag .
<P>
Forslaget betegner nemlig et betydeligt fremskridt i retning af yderligere liberalisering af kapitalbevgelserne inden for Den Europiske Union .
Selvom de frie kapitalbevgelser principielt er sikret fuldt ud , findes der nemlig endnu adskillige hindringer . Jeg tnker her p betalingssystemerne og vrdipapirafregningssystemerne , som endnu er utilstrkkelige til at sikre effektive frie kapitalbevgelser over grnserne , netop p grund af forskellene mellem de forskellige medlemsstaters retsregler .
Den minimumsharmonisering , som tilstrbes med dette direktiv , vil fjerne de vsentligste barrierer og gre det muligt at oprette formelige motorveje for kapital i hele Den Europiske Union .
<P>
Jeg glder mig srlig over forslaget fra de kompetente udvalg om under direktivets omrde at medtage vrdipapirafregningssystemerne , der har fet tilslutning fra bde det Europiske Monetre Institut og det konomiske og Sociale Udvalg .
Under gennemgangen af de enkelte ndringsforslag , der er fremsat , ses det , at ndringsforslagene 4 , 5 , 7 , 8 , 9 , 11 , 14 , 15 , 16 og 17 gr i denne retning .
<P>
I ndringsforslag 1 foresls direktivets titel ndret , og selvom denne ndring kan accepteres af Kommissionen , har den til flge , at det i direktivets titel angives , at det angr de systemer , der kommer p tale , nr samtlige deltagere i dem er berrt af konkurser .
Men de her omhandlede regler er ikke et direktiv vedrrende konkurs , men handler alene om konkursforhold , for s vidt det er af betydning for systemrisikoen .
Man kunne mske vedtage flgende titel :  Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om risikoen i forbindelse med betalingssystemer og vrdipapirafregningssystemer  .
<P>
ndringsforslag 2 og 3 - som Kommissionen accepterer - tilfjer nyttige oplysninger til direktivet , nemlig en ny bestemmelse vedrrende en underretningsprocedure , der er omhandlet i ndringsforslag 6 , og endnu en ndring vedrrende forbedringen af retssikkerheden , der sledes bidrager til at virkeliggre direktivets forml , der bestr i at undg systemrisici .
Men vi finder det dog undigt kompliceret at bestemme , at der skal ske anmeldelse af den aftale , p hvilket systemet bygger , til de kompetente myndigheder , der frer tilsyn med deltagerne , og herefter offentliggres en meddelelse herom .
Desuden er tilsynsmyndigheden for disse virksomheder en anden end tilsynsmyndigheden for systemet som sdant , hvilket ville fre til en kunstig opdeling af kompetenceomrderne og give anledning til forvirring .
Kommissionen finder det derfor vanskeligt at acceptere dette ndringsforslag .
Det samme glder tilfjelsen af ordene  med regler om ... og foretage afregninger  i ndringsforslag 10 , fordi disse ord kunne gre vor definition af begrebet betalingssystem mindre klart .
Iflge forslaget kaldes et system et EFbetalingssystem , dersom den lovgivning , der finder anvendelse p den aftale , p hvilken systemet bygger , er lovgivningen i en medlemsstat .
Dette er det kriterium , der er lagt til grund i Kommissionens forslag . Vi finder det ikke muligt at anvende et geografisk kriterium .
Ikke desto mindre foresls dette geografiske begreb indfrt ved ndringsforslag 11 , hvori et system foresls betragtet som hjemmehrende i den medlemsstat , hvor posteringen finder sted .
Men det kan forekomme , at der i forbindelse med samme transaktion sker posteringer i forskellige virksomheder , som f.eks. i et clearing-kontor eller hos den , der foretager afregningen .
Det skulle derfor i det mindste tilkendegives , hvilken postering der er tale om , men i mangel af angivelse heraf har vi vanskeligt ved at acceptere dette ndringsforslag .
<P>
I ndringsforslag 12 erstattes definitionen p det oprindelige tredjelandsbetalingssystem af det mere almindelige holdte udtryk  tredjelandssystem  med henblik p inkorporering af transaktioner i vrdipapirer .
Principielt kan vi acceptere denne ndring , men vi m supplere den med ordet  vrdipapirafregningssystem  .
Da centralbankerne udfrer transaktioner i afledte finansielle produkter , m de sidstnvnte medtages i definitionen af pengepolitiske transaktioner som foreslet i ndringsforslag 13 .
<P>
ndringsforslag 16 omfatter tre stykker , hvoraf det frste ikke giver os anledning til betnkeligheder .
I det andet erstattes ordene  kontrakter , der er indget  ( contracts entered into ) af ordene  kontrakter , der er registreret i EFsystemet  ( contracts entered into the EC system ) .
Men udtrykket entered into benyttes af Kommissionen netop i betydningen  indget  og vedrrer ikke registreringen af kontrakterne i betalingssystemerne .
For s vidt angr tilbageregulering , unwinding , i forordningen og transaktioner i vrdipapirer synes det fremsatte ndringsforslag at betyde , at betalinger eller transaktioner i vrdipapirer ikke kan omgres , nr de frst er blevet effektueret .
Men direktivet har alene til forml at beskytte betalingsordren mod risiko for tilbageregulering , s lnge den findes inden for systemet , fordi det er i dette jeblik , at der er risiko i forbindelse med dette . Nr betalingen frst har fundet sted , er der ikke lngere nogen systemrisiko , og der er flgelig ikke nogen grund til at forbyde tilbageregulering af de belb , som allerede er udlignet .
<P>
Det tredje stykke i ndringsforslag 16 har til flge , at virkningen af indledning af en insolvensprocedure mod et institut , der deltager i systemet , opsttes til det tidspunkt , hvor den kompetente myndighed formelt underretter de vrige deltagere i systemet herom .
Dette synes at vre en alt for byrdefuld procedure , fordi oplysningerne vedrrende en systemdeltagers insolvens har en tendens til meget hurtigt at spredes p de finansielle markeder , og dette ville desuden bevirke en udvidelse af det privilegerede system , der er omhandlet i direktivet , til ogs at glde efter det tidspunkt , hvori systemdeltagerne faktisk fr kendskab til den pgldende insolvens , hvilket ikke kan retfrdiggres p grundlag af formlet om at undg systemrisikoen . Vi har derfor vanskeligt ved at acceptere ndringsforslag 16 , og det samme glder ndringsforslag 21 .
<P>
Ved ndringsforslag 17 forbydes tilbagekaldelse af betalingsordrer eller ordrer p vrdipapirtransaktioner efter det tidspunkt , hvor der er indledt insolvensprocedurer .
Det forekommer dog klart , at de aktiver , der tilhrer en systemdeltager , fastfryses i tilflde af hans insolvens , hvorfor tilbagekaldelse ikke kan finde sted .
Jeg finder det ikke ndvendigt at afklare dette yderligere .
Kommissionen havde et andet forml med sit forslag , nemlig at hindre tredjemand i at tilbagekalde en betalingsordre , der var indfrt i systemet , idet de institutter , der benyttes af den pgldende tredjemand , ikke kan gre dette iflge den anden berrte medlemsstats lovgivning .
Det er nemlig klart , at hvis dette var tilfldet for s vidt angr et betydeligt belb , kunne der opst en systemrisiko , og henvisningen til tredjemand m derfor opretholdes .
<P>
ndringsforslag 18 kan accepteres , fordi det gr teksten klarere .
I ndringsforslag 19 foresls det , at den artikel , hvorefter der i tilflde af insolvensprocedurer mod et institut , der deltager direkte i et betalingssystem , skal ske fastlggelse efter lovgivningen i det land , hvor betalingssystemet har hovedsde .
En sdan ophvelse ville imidlertid stride mod direktivets forml om at mindske systemrisikoen , hvilket srlig skyldes to grunde , nemlig ndvendigheden af at garantere retssikkerheden og undg lovkonflikter .
Alt dette leder tanken hen p , at direktivet kun kan n sit ml , nemlig at beskytte systemerne mod systemrisikoen , dersom ndringsforslag 19 forkastes .
Kommissionen accepterer derimod ndringsforslag 20 , der gr meningen med teksten klarere .
<P>
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg hber , at De p baggrund af den redegrelse , jeg har forsgt at give , vil overveje , om det er hensigtsmssigt at opretholde disse ndringsforslag , srlig nr . 17 og 19 , som Kommissionen ikke anser for acceptable .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Enklere lovgivning for det indre marked ( SLIM )
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0108 / 97 ) af Crowley for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet  Enklere lovgivning for det indre marked : Et pilotprojekt ( SLIM-projektet )  ( KOM ( 96 ) 0204 - C4-0446 / 96 ) .
<SPEAKER ID=264 NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for at vre her under vor behandling af det , jeg anser for at vre et meget vigtigt og presserende sprgsml .
Ideen bag det indre marked var ideen om en dynamisk udvikling i Den Europiske Union , og i 1985 , da Kommissionen fremfrte sin ide i hvidbogen om programmet for det indre marked , var der en tro p , at dette ville vre fuldt ud gennemfrt i 1992 .
Desvrre har vi ikke vre s succesrige , som vi satte os for .
Men vor optimisme og vort nske om , at det skal lykkes og viderefres , er der fortsat , og vi br ikke lade os aflede fra opgaven med hensyn til at forsge at opn det , der i sidste ende er det fineste og mest effektive ml for Den Europiske Union .
<P>
Pilotprojektet SLIM , enklere lovgivning for det indre marked , blev ivrksat p baggrund af erkendelsen af , at det var ndvendigt at sikre , at de lovbestemmelser , som Kommissionen , Parlamentet og Rdet vedtager og anmoder de nationale myndigheder om at inkorporere i den nationale lovgivning , er s effektive som muligt til at tackle de specifikke sprgsml , som de vedrrer .
Det har altid vret en ulempe ved Den Europiske Union , at det format , der anvendes til lovgivningen , gr den utilgngelig for den almindelige europiske borger .
<P>
Til trods for , at jeg har arbejdet inden for systemet i tre r og har en juridisk uddannelse , har jeg i en rkke tilflde ikke vret i stand til at flge rkken af begivenheder i forbindelse med udformningen af det endelig lovdokument .
Det er af afgrende betydning , at der , nr vi vedtager lovgivning , er et klart grundlag i de faktisk forhold , som kan forsts af enhver , hvad enten vedkommende er praktiserende advokat , erhvervsmand , embedsmand eller individuel borger .
<P>
For at tage nogle andre eksempler vil jeg gre opmrksom p , at der i fadervor er 60 ord , i De Ti Bud er der 128 ord , i den amerikanske forfatning er der 457 ord , idet 142 ord er blevet tilfjet via ndringer i de seneste 15 r .
I et nyligt EU-direktiv om prsentationsmder for og salg af visse former for produkter er der 29.547 ord .
Er det ndvendigt , at vi er s vidtlftige i vor lovgivning ?
Det mener jeg ikke .
<P>
Jeg er i min betnkning kommet med nogle meget enkle og grundlggende forslag , som kunne bidrage til at lse dette problem .
For det frste kan vi , nr vi ser p hele kodificeringsomrdet , samle tidligere lovgivninger , som omhandler samme sprgsml , og forene dem alle i en enkelt individuel lovgivning .
Dette kunne gre det lettere for de praktiserende advokater , for de folk inden for erhvervslivet og de arbejdstagere , som skal overholde disse lovgivninger , at finde den njagtige reference , de sger efter .
<P>
For det andet br vi fra nu af begynde at gre vor egen lovgivning enklere .
Lad os foreg med et godt eksempel .
Lad os faststte den standard , som skal flges af enhver Kommission og ethvert Parlament efter os for at sikre , at vi har en behrig , enklere lovgivningsproces .
I den henseende vil jeg gerne gre alle medlemmer opmrksom p min betnknings lngde .
Der er ti punkter i konklusionerne .
I en betnkning , vi behandlede i formiddags , var der 178 punkter .
Vi skal foreg med et godt eksempel .
Gr det enkelt , gr det klart , men gr det p en mde , s dets njagtighed ikke kan drages i tvivl , eller der ikke er mulighed for forskellige fortolkninger .
<P>
Vi skal tilskynde medlemsstaterne til ikke at bruge Den Europiske Union som syndebuk , nr de nsker at indfre en drlig lovgivning p nationalt plan .
De br ikke misbruge direktiver ved at medtage ting , som de ikke har mod til at indfre som led i en srskilt national lovgivning , som de br i henhold til reglerne om subsidiaritet .
Vi skal ogs bede de nationale regeringer om at sikre , at de har en enklere lovgivningsproces , hvor de enkelte borgere kan forst hele processen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gre kommissren opmrksom p , at jeg er meget skuffet over de nye projekter , som Kommissionen hber at flge som led i dette SLIM-projekt .
Jeg beder om , at vi gr dem mere relevante og nrliggende for arbejdet i forbindelse med det indre marked , navnlig ved at man koncentrerer sig om mellemhandel med og distribution af finansielle tjenesteydelser , offentlige indkb , maskindirektivet og direktivet om markedsfring af farlige stoffer .
Vi kan gre det virkeligt , vi kan gre det tiltrkkende , og vi kan gre det forsteligt for de europiske borgere .
<SPEAKER ID=265 NAME="Murphy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen for dens forslag vedrrende SLIM og ogs hr . Crowley for hans fortrffelige betnkning .
<P>
Enklere lovgivning for det indre marked rummer efter min mening en central mulighed for at forbedre konkurrencedygtighed , rentabilitet og , hvad der er allervigtigst , et jobeskabelsespotentiale i virksomheder i hele Den Europiske Union .
Da jeg taler p vegne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , er dette et centralt omrde for os at se nrmere p med hensyn til SLIM .
<P>
Men det vil kun resultere i succes p dette omrde , hvis vi anlgger en bred indfaldsvinkel .
Der hersker frygt og bekymring for , at visse centrale aktrer , navnlig SMV og , i et mindre omfang , fagforeningerne , ikke har vret fuldt ud inddraget i SLIM-processen .
Jeg vil understrege , at for at denne skal fungere , skal alle fle sig trygge .
Det , vi forsger at opn , er noget meget radikalt og noget , som vi br forsge at opn .
<P>
Jeg vil gerne kort berre 2-3 omrder , som ligger mig meget p sinde .
For det frste skal vi indfre vor lovgivning p en sdan mde , at det er umuligt for de nationale regeringer at tilfre den  glimmer  .
Tilfres den europiske lovgivning  glimmer  , skader det rent faktisk det indre marked , skader det konkurrencedygtigheden og virksomhedernes evne til at skabe arbejdspladser .
<P>
For det andet skal vi helt klart acceptere , at den nationale lovgivning i langt hjere grad er fjenden end den lovgivning , vi udvikler p europisk plan .
Vi br tage direkte fat p udfordringen i forbindelse med den nationale lovgivning .
Kommissionen udarbejdede et fortrffeligt dokument i februar sidste r med titlen  National Regulations Affecting Products in the Internal Market : a Cause for Concern  .
Det blev aldrig formelt vedtaget af Kommissionen , men alligevel viser det klart , at det er den nationale lovgivning svel som vor egen lovgivning , der skaber problemer .
<P>
SLIM-processen kan efter min mening vre en strlende nyhed for mange sm virksomheder i mit omrde i Det Forenede Kongerige , industricentret Black Country , og i hele Den Europiske Union .
Men vi skal anlgge denne brede indfaldsvinkel , og vi skal fremhve farerne ved  glimmer  og farerne ved den nationale lovgivning .
<P>
Jeg vil blot endnu en gang hilse Kommissionens forslag velkomne og takke hr . Crowley for hans betnkning .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans succes med at gre et s snvert emne som SLIM kort .
Nr dette er sagt , hvem ville ikke g ind for tanken om at forenkle fllesskabslovgivningen ?
<P>
Men det , der slr mig i denne sag , er flotheden i midlerne og i nogen grad beskedenheden i resultaterne .
Der er blevet valgt fire emner af Kommissionen .
Med hensyn til emnet Intrastat drejer det sig om at nedstte antallet af varekoder fra 10.700 til 7.000 , hvilket uden tvivl er prisvrdigt .
Med hensyn til byggeprodukter - jeg citerer ordfreren - er situationen ikke srlig klar .
Hvad angr anerkendelse af eksamensbeviser , vil De stille forslag .
Og om det vigtige emne prydplanter er det absolut blokering .
<P>
Med denne hastighed , hr. kommissr , hvilket perspektiv er der s i denne velse ?
Det er det sprgsml , jeg gerne vil stille ?
Er denne SLIM-velse et forsg , en eksperimenterende lovgivningsmde , der skal blive en metode , eller er det allerede i sig selv en metode til lovgivningsmssig reform ?
Og med den hastighed den gr frem , hvad er s perspektivet i denne reform ?
Vil det vre ndvendigt med ti r , hundrede r eller mere ?
<P>
SLIM udgr naturligvis ikke hele forenklings- og kodificeringsstrategien i den europiske ret , der er ivrksat af Kommissionen .
Men jeg vil gerne have , at De giver os nogle informationer om resten af strategien , om den generelle ramme , for hvis metoden er s fantastisk , munder flotheden i midlerne dog igen ud i temmelig beskedne resultater , hvis man betragter hele den porteflje , som De har ptaget Dem .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , beherskelsens kunst m vre lovgiverens kunst , har Montesquieu allerede sagt .
Denne beherskelsens kunst har ordfreren helt sikkert praktiseret , og at denne beherskelsens kunst nu ogs for alvor har vundet indpas i den europiske lovgivningsproces , viser det pilotprojekt fra Kommissionen , som der skal stemmes om her .
<P>
Efter Molitor-rapporten udgr SLIM-initiativet et vigtigt yderligere skridt til forbedring og forenkling af fllesskabsretten , og det skal derfor udtrykkeligt hilses velkomment .
Nu et par bemrkninger .
<P>
Kommissionen skulle udtrykkeligt have begrundet udvlgelsen af de omrder , som SLIM-teamene har undersgt .
En sdan begrundelse havde vret p sin plads , for s vidt som de ikke ligefrem har valgt emner , som s at sige  brnder p  for borgerne .
Jeg nvner kun stikordet prydplanter .
At dette omrde blev nsket af en medlemsstat , er absolut ikke en tilstrkkelig begrundelse , det er for lidt .
Blandt de sektorer , der mest presserende skal undersges , br fremover hre offentlige indkb og sektoren for finansielle tjenesteydelser , fordi det i samfundskonomisk henseende har en srlig stor betydning .
<P>
Kommissionen br imidlertid i frste rkke koncentrere sig om omrder , hvor der rent faktisk har fundet en vidtgende regulering sted .
Derfor er SLIM-initiativet ikke srlig egnet til isr at beskftige sig med f.eks. sprgsml om vandrende arbejdstagere eller skatter .
Teamenes sammenstning br vre gennemsigtig og afbalanceret , for at de kan arbejde s effektivt som muligt .
Ogs og netop som led i SLIM-initiativet br Kommissionen helt klart tage udgangspunkt i den checkliste , som Parlamentet udarbejdede i forbindelse med sin betnkning om Molitor-rapporten .
Den br blive en obligatorisk del af forberedelsen af en ny lov eller revisionen af eksisterende love for at tydeliggre tendenser til en overregulering .
<P>
Formlet med SLIM-initiativet er at nedbringe samfunds- og driftskonomiske omkostninger , som forrsaget af for komplicerede bestemmelser .
Konkurrencedygtigheden skal hjnes , og frem for alt skal evnen til at skabe arbejdspladser forbedres .
Dette ml ns imidlertid kun med SLIM-initiativet , hvis det p grundlag af konklusionerne deraf rent faktisk medfrer konkrete , pviselige resultater i form af en retsforenkling , som umiddelbart har en virkning i medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen br gre alt for at n dette ml , og derp gre det synligt for offentligheden .
I denne henseende vil jeg gerne indtrngende opmuntre Kommissionen til at viderefre dette projekt .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
rligheden byder mig at sige , at Kommissionen ofte fremstter klare og lselige forslag , der efterflgende af de nationale bureaukratier forvanskes til et kludetppe , der er umuligt at forst .
Det som udgangspunkt .
<P>
Det andet punkt , jeg nsker at gre gldende , er , at vi med Molitor-rapporten desvrre er frt p vildspor .
Det var ikke den lsning , vi sgte . Og derfor er jeg s glad for , at Kommissionen har taget dette initiativ , og jeg er srdeles glad for vor ordfrers ord , som jeg sttter t hundrede procent .
Det springende punkt er forstelighed og lselighed for dem , der har med loven at gre . Hvis det , hr .
Monti , hvis De tillader en rask lille bemrkning , skulle lykkes Dem at f omskrevet Maastricht-traktaten uden indholdsndringer med en ordlyd , der er forstelig for professorer i jura , ville det vre et enormt fremskridt . Set i det lys siger jeg held og lykke .
Det er ovenud vigtigt , at i det mindste juristerne forstr , at der her fremlgges lovgivning .
Jeg nsker Dem held og lykke . Ordfrerens eksempler tiltaler mig ovenud meget , men vi m med tilbagevirkende kraft og i fremtiden arbejde p en forenkling af teksten med hensyn til lseligheden .
Det er en meget god ting . Held og lykke med det .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , rede medlemmer ! I begyndelsen af 1990 ' erne gennemfrte man i mit hjemland en kampagne for at forenkle lovgivningen - en kampagne , som faktisk var ganske vellykket .
Den gjorde det isr af med bestemmelser p et lavere hierarkisk plan end lovgivning .
Det tror jeg ogs , det glder om i forbindelse med SLIM-projektet .
Det vedrrer i og for sig ikke s meget lovgivningsarbejdet i dette hus .
Der var kynikere , som sagde , at hvis forenklingen lykkedes p nationalt plan , ville det vre som at kre regler vk med en trillebr - siden ville der komme en lastvognfuld fra EU .
Den sammenligning har nu vist sig ganske rigtig .
Ogs derfor nsker jeg , at SLIM-projektet lykkes .
<P>
Det har , som mange af de foregende talere har sagt , endnu ikke vret srlig resultatrigt .
Faktisk er det kun to af pilotprojekterne , som har opvist en form for resultater .
Vi parlamentsmedlemmer , som endog har stet lidt udenfor , undrer os : Hvorfor var det de omrder , man begyndte med ?
Det var ordfreren ogs inde p .
Hvorfor forsgte man byggeprodukter , nr man vidste , at Fllesskabet i revis havde prvet at gennemfre forenklinger inden for denne sektor ?
<P>
Endvidere efterlyser jeg strre benhed over for en rimelig deltagelse fra regionalt hold i arbejdet .
Som vi er inde p i udvalgsbetnkningen , er der p omrdet offentlige indkb et skrigende behov for forenkling i form af en harmonisering af procedurerne i flere forskellige direktiver .
Er der nogen mening i endnu i dag at operere med flere forskellige former for offentlige indkb ?
Retsudvalget nsker derfor , at offentlige indkb gres til genstand for en  slimming  -metode , som giver mere varige resultater end dem , der optrder i damebladene om forret .
Desuden ved vi , at mange leverandrer samt den offentlige sektor nsker en forenkling .
<P>
At det er ndvendigt at sikre , at lovgivningen er anvendelig , sdan som Kommissionen , efter hvad jeg forstr , har udtalt i anden forbindelse , er ikke noget fuldgyldigt svar .
Der er eksempler p , at man har ndret i direktiver , endnu inden de er trdt i kraft .
<P>
Endelig hber jeg , at Kommissionens ledelse er opmrksom p , at der kan vre tale om en betydelig modstand fra laverestende tjenestemnds side i Kommissionen .
Inden for denne og andre sektorer kunne man eksempelvis beslutte , at det fra nu af og i et stykke tid frem var sdan , at et regelst gjaldt i fem r , hvis det ikke var blevet fornyet .
P den mde tror jeg virkelig , man kunne stte fart i lovgivningen .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne lyknske Kommissionen med SLIM-initiativet , som man kun kan godkende principielt , selv om pilotprojektet isr under de forhndenvrende omstndigheder ligner en juridisk-stetisk operation .
<P>
Jeg beklager faktisk , at de fire fastholdte sektorer er s langt fra de europiske borgeres daglige bekymringer .
Desuden m forenklingen af lovgivningen om det indre marked ikke i noget tilflde i fremtiden blive en trojansk hest for en europisk deregulering , hvoraf man hver dag kan mle de sociale klfter , som den fremkalder og den gede arbejdslshed , som den medfrer .
<P>
Endelig konstaterer jeg med skuffelse , nr det handler om fremtiden for SLIM-initiativet , en total mangel p flles vision hos Kommissionen , Rdet af indenrigsministre og Retsudvalget .
Vi m ikke betvivle , hr. kommissr , at den eneste flles udfordring , der skal tages op for at muliggre frdiggrelsen af det indre marked , er at handle mindre og handle bedre .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Da jeg kun rder over t minut , njes jeg med ganske kort at komplimentere ordfreren .
<P>
Frste punkt er tilgngelighed .
Vi har stillet et ndringsforslag herom , fordi vi er af den opfattelse , at sprogbrug og komplicerede konstruktioner navnlig skyldes kompromiser mellem medlemsstaterne og ikke hrer hjemme i Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
For det andet konsolidering .
Da der findes s mange forskellige slags lovgivning om forskellige emner p forskellige steder , br disse ting samles gruppevis .
<P>
Tredje punkt . Vi anser det for yderst vigtigt , at der ogs inden for harmonisering p det fiskale omrde arbejdes for forenkling og tilgngelighed .
Det er jo netop forskellene i fiskal behandling , der gr det indre marked s vanskeligt og dermed ger arbejdslsheden .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at sl fast , at det er medlemsstaterne snarere end EU-institutionerne , der er ansvarlige for et overml af kompliceret lovgivning .
Kommissr Bangemann har i denne sal ppeget , at af de 440 nye regler i 1994 var 80 % bragt p bane af medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=272 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil frst sige hr .
Crowley og de kompetente udvalg tak for det arbejde , de har udfrt for og den sttte de har vist SLIM-initiativet , og flgelig sige et par ord om , hvor langt vi er kommet , og hvad vi agter at gre .
<P>
Hvad frst og fremmest angr fase 1 i SLIM-initiativet er der fremkommet bemrkninger vedrrende de fire forsgssektorer om , at der var tale om sektorer , der ligger borgerne en smule fjernt . Jeg vil her henlede Deres opmrksomhed p , at denne tanke om SLIM-initiativet opstod i slutningen af februar 1986 .
Jeg mener , at vi har gennemfrt den bde p pilotprojektets nuvrende stadium og gjort det meget hurtigt i forhold til den tid , det normalt tager i de europiske institutioner , og som De er velkendt med , og netop i forenklingens nd har vi endog overtalt medlemsstaterne til ikke alle at lade sig reprsentere i samtlige SLIM-grupperne , hvilket ikke har vret let .
Medlemsstaterne har delt opgaverne mellem sig , og vi har derfor kunnet nedstte mindre grupper , der har kunnet arbejde ret hurtigt .
Valget af sektorerne har flgelig vret prget af den hastighed , vi har villet arbejde med under dette frste forsg .
Men er der tale om sektorer , der ligger borgerne fjernt ?
Det vil jeg ikke sige .
Mske kan prydplanterne give anledning til visse bemrkninger , men Intrastat er noget , som virksomhederne fandt meget byrdefuldt i deres daglige drift , og anerkendelsen af eksamensbeviser , m De da ikke sige er et problem , der str borgerne fjernt , og byggematerialeomrdet ligger en af brende sektorer i den europiske konomi meget nr , men det er desvrre i den , vi har kunnet gre de mindste fremskridt .
<P>
Hvor er vi nu i arbejdet her i fase 1 ?
For s vidt angr prydplanterne er et stort flertal af medlemsstaterne gunstigt indstillet over for en forenkling af direktivet , men modstter sig et system med et direktiv , der giver valgmuligheder .
Der er ogs enighed om , hvor langt forenklingen skal g , og hvilke omrder inden for direktivet der br forenkles .
Kommissionen agter at fremstte et konkret forslag i maj i overensstemmelse med den forelagte tidsplan .
For s vidt angr Intrastat gentager jeg , at det vel kan synes at ligge borgerne fjernt , men p den anden side vedrrer det i hj grad de daglige bekymringer i virksomhederne , navnlig de sm virksomheder .
Ogs i denne sektor sker der hurtige fremskridt , og man har arbejdet p at forenkle pligterne i forbindelse med hensyn til oplysninger til Intrastat og konkrete ndringer , der kan ske i Intrastat-nomenklaturen .
Kommissionen vil holde mder med reprsentanter for industrien med regelmssige mellemrum indtil juni , hvor den vil fremstte et forslag , som jeg hber vil blive vedtaget i november .
<P>
For s vidt angr anerkendelsen af eksamensbeviser agter Kommissionen inden for denne sektor at fremlgge forslag inden rets udgang til en forenklet metode til ajourfring af fortegnelserne over de eksamensbeviser , der automatisk godkendes , og fremskynde behandlingen af sagerne i de rdgivende udvalg . Heri ligger delvis besvarelsen af hr .
Cots sprgsml , og der er i visse tilflde tale om en metode , en form for dsebner , som senere skal kunne benyttes fra gang til gang . Den henstilling , hvori der anmodes om en ny undersgelse af bestemmelserne p uddannelses- og undervisningsomrdet i direktiverne for de enkelte sektorer med henblik p at faststte kriterier , der bygger p kompetence , og som lgger strre vgt p resultaterne af undervisningen og uddannelsen end stive normer vedrrende indholdet , er i jeblikket under behandling i det Rdgivende Udvalg om Uddannelse af Sygeplejersker .
<P>
For s vidt angr byggematerialerne , vil jeg ikke ngte , at denne sektor er den , hvori vi har mttet kmpe med de strste problemer .
Blandt de muligheder , der har vret foreslet til forbedring af dette problematiske direktiv , har Kommissionen lagt strst vgt p den lsning , der forener en kortsigtet aktion for udarbejdelse af de normer , som er ndvendige for , at direktivet kan fungere hensigtsmssigt , med en rkke overvejelser om ndringer p mellemlangt sigt af selve direktivet .
I denne sektor er Kommissionen stdt p en voldsom modstand mod ndringer af direktivet fra medlemsstaternes side . Og her vil jeg gre en bemrkning .
Vi er alle principielt interesseret i enkelhed og forenkling , men en af de , hber jeg , gode sider af denne fremgangsmde er , at man risikerer at bevise , hvor vanskelig en forenkling i virkeligheden er , og at mange lovprisninger af forenklingen senere stder p modstand fra de medlemsstaters side , hvori de berrte kategorier findes .
Jeg tror imidlertid , at der er tale om en i sig selv nyttig og ogs en ret pdagogisk operation , der viser , at der er et svlg mellem at tale om forenkling og at gennemfre den .
<P>
Endnu et par ord , hr. formand , om fase 2 og valget af sektorerne inden for denne , som hr . Crowley ogs har behandlet .
P baggrund af de interne drftelser og de krav , medlemsstaterne og Europa-Parlamentet , det konomiske og Sociale Udvalg og reprsentanterne for de pgldende sektorer har fremsat , agter jeg nu i lbet af kort tid at foresl Kommissionen , at den nste fase i SLIM-initiativet skal vedrre flgende sektorer : visse sider af det nuvrende moms-system , finansielle tjenesteydelser , hr . Mosiek-Urbahn , med udgangspunkt i banksektoren , den kombinerede nomenklatur for udenrigshandlen og en sektor inden for varekundskaben , som vi mangler at vlge .
<P>
Tiden tillader mig ikke at forklare grundene til , at vi er get til vrks p denne mde , eller hvorfor jeg agter at foresl Kommissionen disse srlige sektorer .
Nogle medlemmer af forsamlingen har med rette peget p de offentlige udbud , og jeg skal meddele , at problemerne vedrrende forenkling p dette omrde i jeblikket undersges af Kommissionen og er genstand for den rdslagning , der blev bnet i den srlige Grnbog om offentlige udbud .
<P>
Jeg vil til slut sige Parlamentet tak for dets sttte og tillige dets forstelse for vanskelighederne , og jeg anmoder forsamlingen om at betragte dette som en pragmatisk og konkret handling , der skal gre det muligt for os alle at bevge os fra den lette tale om forenkling til den vanskelige gennemfrelse af den .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Investeringsselskabers kapitalgrundlag og investeringsservice i forbindelse med vrdipapirer
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0093 / 97 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 93 / 6 / EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag og Rdets direktiv 93 / 22 / EF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med vrdipapirer ( C4-0005 / 97-95 / 0188 ( COD ) ) ( Ordfrer : Oddy ) .
<SPEAKER ID=275 NAME="Oddy">
Hr. formand , det egentlige indhold i denne betnkning er temmelig enkelt .
Det er blot et sprgsml om at nedstte et udvalg i overensstemmelse med afgrelse 87 / 373 / EF .
Men det rejser kolossale sprgsml med hensyn til procedure , og navnlig komitologi .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag indeholdt et udvalg af type III , variant a ) .
Under sin frstebehandling anbefalede Parlamentet et udvalg af type II , variant b ) .
I sin visdom besluttede Rdet at tilsidestte bde Kommissionens og Parlamentets nsker og har i den flles holdning anbefalet et udvalg af type III , variant b ) .
Den flles holdning indeholder heller ikke nogen henvisning til den modus vivendi , der blev aftalt mellem de tre institutioner i 1995 .
Alle tre institutioner er bundet af denne aftale , og det er den , der br glde for denne situation .
<P>
Den flles holdning indeholder ogs en rkke usdvanlige trk , f.eks. skal det pgldende udvalg selv faststte sin forretningsorden , hvilket ikke er i overensstemmelse med afgrelse 87 / 373 , og Kommissionen kan hre udvalget om eventuelle nye situationer .
I Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder er der helt enighed om , at denne flles holdning ikke er i det parlamentariske demokratis eller gennemsigtighedens interesse , og den er ikke demokratisk .
Den undergraver ganske enkelt Parlamentets position .
<P>
Derfor stemte Retsudvalget enstemmigt for at genfremstte de oprindelige ndringsforslag fra frstebehandlingen og vende tilbage til disse under andenbehandlingen .
Retsudvalget holder meget stejlt p , at Rdet ikke br forsge at undergrave Parlamentet p denne mde , og vi nsker at f indledt en forligsprocedure for at lse disse problemer .
<P>
Siden afstemningen i Retsudvalget er jeg blevet opmrksom p en rkke yderligere foruroligende aspekter .
De erklringer , der blev fremsat i Rdet , er frst lige blevet forelagt , og jeg kritiserer denne forsinkelse .
Den frste erklring strider mod de betingelser , der er fastsat i afgrelse 87 / 373 , eftersom det er Kommissionen , der bists af udvalget , og ikke formanden , som det er sdvanligt .
Endvidere br medlemsstaterne have mulighed for at indkalde mder og f opfrt punkter p udvalgets dagsorden .
Men i dette tilflde hedder det i erklringen , at det er Kommissionen og ikke andre , som skal forelgge forslag til foranstaltninger , der skal trffes , hvilket er i strid med afgrelse 87 / 373 .
<P>
Erklringen vedrrende artikel 1 , stk . 6 , taler om den fulgte praksis , systematisk anvendelse og hring af vrdipapirudvalget , nr det ptnker at forelgge nye forslag .
Dette er ulovligt i henhold til afgrelse 87 / 373 , og det vil vre srdeles ugunstigt for Parlamentet at g med til denne pseudoretlige og eventuelt ulovlige praksis .
<P>
Det forventes af Kommissionen , at den er traktaternes vogter .
Jeg vil hvde , at vogteren af befolkningen i Den Europiske Union er Parlamentet .
Vi er forsvarerne .
Vi er den organisation , som beskytter offentligheden i Europa .
Hvis Kommissionen og Rdet lader hnt om Parlamentets nsker , vil vi f et diktatorisk bureaukrati .
Dette er ikke acceptabelt for borgerne i Den Europiske Union .
Kommissionen og Rdet skal igen gre sig overvejelser og skal ikke kun lytte til Parlamentet , men ogs til befolkningen i Europa , som har ret til at f en gennemsigtig og ben beslutningstagning og lovgivning .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Alber">
Hr. formand , mine damer , kre kolleger , egentlig behvede jeg ikke at tage ordet .
Jeg kunne ogs njes med at sige , at PPE-Gruppen sttter fru Oddys betnkning fuldt og helt , og at vi derfor ogs sttter alle genfremsatte ndringsforslag .
Vi er ogs enig i den kritik , hun netop fremsatte under sin redegrelse .
Ogs vi mener , at det her primrt drejer sig om gennemsigtighed .
<P>
Vi skal jo igen beskftige os med den besvrlige komitologiprocedure .
Naturligvis er det legitimt og p en vis mde ogs forsteligt , at hver part naturligvis vlger det system , der passer vedkommende bedst og giver vedkommende de strste muligheder for inddragelse .
Men Kommissionen og Rdet br faktisk tnke p , at en del af borgernes afvisning af Europa netop ogs skyldes , at mange er imod disse hemmelige forhandlinger , som ikke bliver kendte udadtil .
Alene ud fra dette hensyn , nemlig ogs at gre Europa gennemsigtigt og forsteligt for borgeren , br vi vlge den foreslede fremgangsmde , dvs. at nedstte en forvaltningskomit af type II , variant b ) og ikke et forskriftsudvalg af type III , variant b ) .
<P>
Type III , variant b ) , er jo den skaldte contre filet -procedure .
Jeg indrmmer , at p dette tidspunkt ville jeg foretrkke en faux filet .
Vi er imod contre filet -proceduren og mener ogs , at denne modus vivendi br fastholdes p den mde , den er fastsat i Oddy-betnkningen .
Hvis vi ikke omsider fr reguleret hele komitologiproceduren , og det i henseende til gennemsigtighed , vil komitologiproceduren ende i en kriminologiprocedure , og det ville ikke vre godt , hverken for Kommissionen eller Rdet , eller for os , eller for Europa .
Afslutningsvis endnu en gang : Vi sttter fuldt og helt Oddy-betnkningen .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , jeg er her blot for at sige bravo , Christine !
Vi sttter dig .
Fortst med det !
<SPEAKER ID=278 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg siger tak til Retsudvalget og ordfreren , fru Oddy , for det fremragende arbejde , De har udfrt med et forslag til et s kompliceret direktiv som det , hvorefter der skal nedsttes et vrdipapirudvalg .
Nedsttelsen af dette udvalg , der skal sideordnes med det rdgivende bankudvalg og Forsikringsudvalget , vil blive endnu et fremskridt i retningen af virkeliggrelsen af det indre marked .
<P>
Som De ved , skal Vrdipapirudvalget spille to vigtige roller , idet det fr en funktion , der svarer til de skaldte komitprocedurer inden for rammerne af direktiverne om Det Rdgivende Udvalg om Banklovgivning og Forsikringskomiteen . Opgaven med indfrelse af tekniske ndringer i disse to direktiver vil for fremtiden blive lst af Kommissionen med bistand af Vrdipapirudvalget .
Inden for disse rammer skal der naturligvis tages hensyn til kravet om at knytte Europa-Parlamentet til ajourfringsprocessen af direktiverne , sledes som det er fastsat i modus vivendi af 1994 .
For det andet vil det nye udvalg f en rdgivende rolle , og inden for rammerne af denne vil der kunne foreg nyttige meningsudvekslinger mellem medlemsstaternes reprsentanter og Kommissionen vedrrende udviklingen inden for vrdipapirsektoren .
<P>
For s vidt angr de af Parlamentet fremsatte ndringsforslag ved frstebehandlingen kan jeg bekrfte , at Kommissionen er rede til at acceptere ndringsforslag 3 .
Med henblik herp har vi i vort ndrede forslag allerede fulgt opfordringen til at tilfje en betragtning , hvori der henvises til den tidligere omtalte modus vivendi .
Jeg beklager imidlertid ikke p Kommissionens vegne at kunne acceptere Parlamentets forslag om at udvalget skal arbejde efter proceduren af type II B i stedet for type III A .
Efter vor opfattelse er der ikke grund til at give Vrdipapirudvalget kompetence til at trffe hasteafgrelser , sledes som det derimod er tilfldet efter proceduren af type II B .
Efter vor opfattelse er procedure III A den bedst egnede til lsning af de opgaver , der er stillet .
Som flge heraf kan Kommissionen kun forkaste ndringsforslag 2 , 6 og 9 , der alle vedrrer den procedure , der skal flges af udvalget .
Jeg hber , at Parlamentet vil vre rede til p ny at overveje sin oprindelige indstilling p dette punkt og sledes sttte den tekst , der er foreslet af Kommissionen .
<P>
ndringsforslag 1 , 7 og 10 kan ikke accepteres , eftersom der herved foresls ophvelse af udvalgets rdgivende rolle , som efter Kommissionens opfattelse imidlertid er dets vigtigste funktion .
Ved ndringsforslag 4 foresls fjernelse af enhver henvisning til pligter til samarbejde mellem det vrdipapirudvalg , der skal nedsttes , og andre udvalg , som f.eks. det Rdgivende Udvalg for Banklovgivning .
Jeg vil her tvrtimod i betragtning af de forskellige problemkredse , der omfatter reguleringen af kreditinstitutterne og investeringsvirksomhederne , understrege den store betydning af , at disse pligter opretholdes .
Det siger derfor sig selv , at dette ndringsforslag ikke kan accepteres af Kommissionen .
<P>
Endelig skal jeg bemrke , at en accept af ndringsforslag 5 og 8 ville vlte systemet i direktiverne om investeringservice og kapitalgrundlag , hvori det hedder , at visse funktioner skulle udfres af Rdet indtil nedsttelsen af Vrdipapirudvalget .
Det forekommer tvrtimod hensigtsmssigt , at dette udvalg , nr det frst er nedsat , kommer til at spille den rolle , der oprindelig var tillagt det ved de to direktiver , jeg har omtalt , og som netop var grunden til , at man havde nsket det nedsat .
<P>
Ordlyden af det forslag , der ligger foran os i dag , er sledes den logiske og ndvendige flge af bestemmelserne i de allerede gldende direktiver .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Flgeret
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0030 / 97 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flgeret til fordel for ophavsmanden til et originalkunstvrk ( KOM ( 96 ) 0097 - C4-0251 / 96-96 / 0085 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=281 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , det er hvet over enhver tvivl , at den betnkning , som jeg hermed indleder forhandlingen om , vil vre et oplagt studieobjekt for den europiske integrations teoretikere , for sjldent har man , hr. formand , hr. kommissr , i forbindelse med et fllesskabsinitiativ set s mange indbyrdes modstridende argumenter , modsatrettede synspunkter og - ofte voldsomme - forsvar for legitime interesser , heterogene opfattelser , men ogs afklarede holdninger , som i sidste instans lader realismen og den flles interesse g forud for bekymringer og srinteresser .
Og i den forbindelse vil jeg gerne udtrykke psknnelse af mine kolleger i Retsudvalget .
<P>
Nr dette er sagt , er det frste sprgsml , jeg som ordfrer fler mig forpligtet til at tage op , ndvendigheden og berettigelsen af dette fllesskabsinitiativ .
I henhold til traktaterne skal overvejelserne over det omhandlede sprgsml ses ud fra svel strengt juridiske som konomiske hensyn , hvortil kommer den yderligere vanskelighed , at jura og konomi i markedssammenhng udgr et sammenfiltret hele , hvis enkeltdele det kan vre vanskeligt at rede ud .
Men vi vil alligevel forsge det .
<P>
Juridisk set er flgeretten en uoverdragelig og ufrasigelig ret , der giver enhver plastisk kunstner , enhver ophavsmand til et originalkunstvrk , der er beregnet til at skulle ses , ret til at f del i det konomiske udbytte af det successive videresalg af originalkunstvrket med undtagelse af den frste overdragelse .



<P>
Flgeretten s dagens lys i Frankrig i 1920 og havde dengang et markant skr af godgrenhed . I dag er denne ret i retsordningen i 11 af de 15 medlemsstater samt i Berner-konventionen indfrt i lovgivningen om ophavsret .
Der er sledes tale om en ret , som indgr i den intellektuelle ejendomsret , og det drejer sig ikke om hverken afgifter eller beskatning .
<P>
Og da der er tale om intellektuel ejendomsret befinder vi os inden for anvendelsesomrdet for artikel 100 A i EFtraktaten , sdan som Domstolen fastslog i sin dom af 13. juli 1995 i sagen Spanien mod Rdet .
Eller sagt p en anden mde : harmoniseringen af flgeretten tager sigte p at virkeliggre de ml , der er opstillet i Unionstraktatens artikel 7 A vedrrende det indre marked .
<P>
Efter disse juridiske overvejelser gr vi nu over til de konomiske aspekter .
Markedet for nutidige og moderne kunstvrker omfatter i realiteten to forskellige markeder : private kbere - det er os allesammen , nr vi kber et billede p auktion eller i et galleri for at hnge det op i vores hjem - og dels - p eftersprgselssiden - institutionelle investorer og store samlere og - p udbudssiden - kunstnere , der har opnet verdensry .
<P>
Det sidstnvnte udgr et ekspanderende marked , idet plastiske vrker i de seneste rtier er blevet en sikker havn for investeringer .
I en verden med stigende konomisk usikkerhed , hvor referencevrdierne er knappe og ustabile , udgr plastiske originalvrkers sregenhed en solid virkelighed , som ofte fr priserne p disse vrker til at stige voldsomt , hvilket i nogle tilflde kan have med spekulation at gre .
<P>
Det er vanskeligt at afgrnse de to markeder med hensyn til priser .
Efter at have analyseret de forskellige rsonnementer og efter samtaler og drftelser med reprsentanter for kunstnerne , gallerierne og auktionsverdenen er det min opfattelse , at belbsgrnsen for markedet for institutionelle investorer og samlere ligger ved vrker , hvis pris svinger mellem 50 000 og 100.000 ECU .
Ud over disse overvejelser er der en sregenhed , som vi ikke m glemme : Europa har i London en af de strste auktioner for handel med store nutidige kunstvrker , hvilket er en flles arv , som vi alle m bidrage til at bevare .
<P>
Vi m beskytte de plastiske kunstneres legitime interesser , fordi anerkendelsen af den kunstneriske skaben , faststtelsen af rettigheder til fordel for ophavsmndene er et grundlggende trk ved den europiske kultur . I Europa er det den fremherskende holdning , at kunstnerisk skaben br gres til genstand for kollektiv bedmmelse , og dette alene er begrundelsen for den intellektuelle ejendomsrets eksistensberettigelse .
Med hensyn til litterre , musikalske eller audiovisuelle vrker er ophavsmnd traditionelt sikret vederlag fra begyndelsen , og dette sprgsml giver ikke anledning til kontroverser i Den Europiske Union , men af forskellige grunde , som det vil fre for vidt at redegre for i dette indlg , gr de samme omstndigheder sig ikke gldende for plastiske vrker .
Jeg vil dog ppege , at inden for rammerne af det juridiske begreb ophavsret har flgeretten form af  tilbagebetalingsret  for ophavsmnd til plastiske vrker under henvisning til en vrdi , som vrket uden tvivl har haft fra starten , men som kun gradvis opnr kollektiv anerkendelse .
<P>

Men ud over kunsterne er det ogs vort ansvar at beskytte kunsthandlernes interesser , da begge parter er en forudstning for , at der overhovedet findes et marked , og man kan ikke gribe ind over for kunsthandlernes essentielle interesser , uden at det fr negative flger for kunstnerne .

<P>
Vi gr nu over til begrundelsen for fllesskabsinitiativet i et harmoniseringsperspektiv . Ud over de anfrte juridiske grunde , der taler for dette initiativ , kan det vanskeligt afvises , at forskellene i de nationale retsordninger med hensyn til flgeret , som ikke findes i fire medlemsstater , skaber konkurrenceforvridninger p det indre marked .
Ud over andre betragtninger , bl.a. dem , der anfres i Kommissionens analyse , bekrftes denne pstand - hvad enten man kan lide det eller ej - af de selvsamme argumenter , som fremfres af dem , der er modstandere af , at Kommissionen griber ind .
De , der anvender det argument , at indfrelse af en flgeret vil resultere i flytning af salget uden for Den Europiske Union , kan ikke se bort fra , at hvis samme rsonnement anvendes inden for Den Europiske Unions grnser , vil konklusionen vre , at salget vil blive flyttet til de lande , hvor der ikke findes en flgeret , p bekostning af de medlemsstater , som har indfrt en sdan ret .
<P>

Sammenfattende om den generelle del : ordfrerens overordnede opfattelse , som stort set er sammenfaldende med den lsning , der efter langvarige drftelser og hring af de forskellige interessegrupper blev vedtaget i Retsudvalget med 20 stemmer for og 3 hverken for eller imod , er , at Kommissionens forslag om direktiv er legitimt og funderet i traktaterne .
Med andre ord mener ordfreren ligesom Retsudvalget , at direktivet har sin berettigelse og tilslutter sig de overordnede principper i forslaget .

Den eneste forskel er en kraftigere understregning af ndvendigheden af at afveje de forskellige legitime interesser p markedet , for at direktivet ikke skal resultere i en svkkelse af konkurrenceevnen .
<P>
En sidste generel betragtning , fr jeg kort behandler indholdet i direktivforslaget .
Som ordfrer er jeg imod , at direktivets ikrafttrdelse sammenkobles med et krav om , at Kommissionen udarbejder en rapport om direktivets flgevirkninger , navnlig dets indvirkning p det europiske marked for nutidig og moderne kunst . Ikke alene fordi jeg efter de mange hringer og drftelser ikke mener , at der findes tilstrkkeligt plidelige data til at foretage en mere gennemgribende undersgelse af disse forhold , end Kommissionen allerede har gjort , men ogs af hensyn til Parlamentets rolle som medlovgiver .
Et sdant ndringsforslag ville efter min mening vre i modstrid med det ansvar , der i dag phviler Parlamentet i henhold til traktaterne . Hvad angr forslaget til direktiv deler jeg i lighed med Udvalgt om Retlige Anliggender Kommissionens synspunkt vedrrende flgerettens varighed og ogs vedrrende afgrnsningen af rettighedsindehaverne .
Da det sidstnvnte sprgsml er omstridt , vil jeg gerne uddybe det lidt mere .
Det er et sprgsml om subsidiaritet , da definitionen af retssuccessorerne henhrer under medlemsstaterne , og fllesskabsinstitutionerne i henhold til traktaterne ikke har noget retsgrundlag for at begrnse de retmssige arvingers ret . Endelig tilslutter vi os ligeledes Kommissionens forslag vedrrende det i artikel 3 omhandlede sprgsml om mindstebelbet for flgerettens anvendelse .
<P>
Medens jeg som ordfrer sledes tilslutter mig Kommissionens forslag p alle de ovennvnte omrder , har jeg p nogle f fundamentale punkter en anden holdning end Kommissionen , det glder frst og fremmest sprgsmlet om udelukkelse af manuskripter fra direktivets anvendelsesomrde , nuanceringerne af originalitetskriteriet , udelukkelsen af det , der i fagjargon kaldes  stttesalg  fra flgerettens omrde , men isr anmoder jeg indtrngende medlemmerne og Kommissionen om yderligere at overveje artikel 4 , som er den egentlige gordiske knude i dette direktiv .
Ordfreren gr ind for at vedtage ndringsforslag nr .
57 , der er stillet af Det Europiske Folkepartis Gruppe , eller det nsten enslydende nr .
21 fra Udvalget om Retlige Anliggender , der begge udgr en fornuftig lsning , som er i overensstemmelse med de principper , som definerer den europiske kulturs identitet - nemlig beskyttelsen af den kunstneriske skaben - og opfylder mlstningen om at rette op p konkurrenceforvridninger i det indre marked og dermed vil bidrage til at bevare Unionens konkurrenceevne over for det eksterne marked .
<SPEAKER ID=282 NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at vort udvalg enstemmigt stttede princippet om kunstneres flgeret .
Det er vigtigt , at huske p dette .
Personligt har jeg i vidt omfang rdfrt mig med kunstnerorganisationer , gallerier og auktionshuse i denne henseende .
Selv om man , som hr . Cox mske vil sige , nr han senere kommer med et indlg under forhandlingen , hvis man nsker at hjlpe kunstnerne , mske ikke skulle begynde her , s erkender vi den politiske realitet i Europa : 8 medlemsstater har allerede lovgivningen , 11 har vedtaget den , og der er et kvalificeret flertal i Rdet .
Det er Parlamentets opgave her at forsge at ndre og frembringe det bedst mulige resultat , hvilket er det , jeg hber , vi har gjort i vor udtalelse fra Kulturudvalget .
Jeg hber , at under afstemningen i morgen - under frstebehandlingen , er det vrd at huske p - vil Parlamentet rent faktisk n frem til en position , som vi s kan forhandle med Rdet og Kommissionen for at sikre , at vi forbedrer direktivet og derp forbedrer dets indvirkning p markedet .
<P>
Hr . Cox ' s ndringsforslag er et afvrgeforslag med henblik p , at vi skal have en analyse af indvirkningen , inden vi fr direktivet .
Det forekommer mig at vre vanskelig at forestille sig , hvordan man kan gre det p anden mde end ved at anvende en eller anden konomisk model .
Det er blot en mde at forhale det p .
Hvis han var rlig , ville han indrmme det .
<P>
Den britiske regerings argumenter er velkendte , men den britiske regerings argumenter er stort set de samme som dem , man finder hos Sothebys og Christies .
Jeg br ppege , at Sothebys for nylig blev kendt skyldig i omfattende smugling af international kunst .
Derfor br deres ord mske ikke helt tages for plydende .
De ejes ogs af en amerikansk milliardr , hvorfor der ogs kan sttes sprgsmlstegn ved deres europiske karakter .
Det er ogs vrd at pege p , at de vsentlige auktionshuse har auktionshuse i New York , Genve , Hong Kong - de kan slge malerier de steder , hvor de kan f det bedste udbytte .
Igen br vi vre skeptiske over for dette .
<P>
Det centrale punkt er , mener jeg , at kunstnerne selv nsker dette ; en kvart million kunstnere i Europa nsker dette direktiv af en rkke grunde , ikke mindst for at f en del af deres arv tilbage og for at forst deres markeds beskaffenhed .
Vi i Parlamentet br vre p kunstnernes side , ikke p auktionshusenes side .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg takke Kommissionen for dette initiativ .
Det er p hje tid , at Kommissionen forelgger et forslag om harmonisering af bestemmelserne om kunstnernes intellektuelle ejendomsret over deres vrker i form af en flgeret .
<P>
Parlamentet har i Udvalget om Retlige Anliggender arbejdet serist med dette forslag til direktiv , og ordfreren , fru Palacio Vallelersundi , har udarbejdet en fremragende betnkning , som har opnet en meget bred tilslutning .
De nogle og tyve ndringsforslag , der er vedtaget i Retsudvalget , og et par stykker mere , der er stillet af De Europiske Socialdemokraters Gruppe , bidrager til at forbedre Kommissionens forslag .
Jeg vil navnlig henlede opmrksomheden p ndringsforslag nr . 4 , som omhandler vedtagelse af en konvention om indfrelse af flgeretten p internationalt plan .
Det er en udmrket ting , at vi harmoniserer fllesskabsretten , men hvis der uden for Fllesskabet forsat er lande , der ikke anerkender ophavsmndenes intellektuelle ejendomsret , vil det resultere i ren piratvirksomhed .
P et tidspunkt , hvor hele retsomrdet for handel og tjenesteydelser harmoniseres , m det serist overvejes , om det ikke er betimeligt at vedtage en konvention om obligatorisk indfrelse af flgeretten p internationalt plan , som udelader henvisningen til Berner-konventionen - hvor flgeretten betragtes som en rent fakultativ ret .
<P>
Jeg henleder ligeledes Kommissionens opmrksomhed p ndringsforslag nr .
2 , 3 og 18 - samt delvis ndringsforslag nr . 9 - som definerer flgerettens anvendelsesomrde med understregelse af , at den ikke omfatter manuskripter , men at det drejer sig om en flgeret til vrker , som er karakteriseret ved at vre originalkunstvrker , og som er beregnet til at skulle ses .
<P>
Der er sledes tale om kunstvrker , der er udtryk for en udtrykkelig kunstnerisk skabende aktivitet , og derfor beskyttes den intellektuelle ejendomsret .
Alt i alt hber jeg , hr. formand , at Kommissionen og dernst Rdet vil acceptere Retsudvalgets ndringsforslag og nogle af de socialistiske ndringsforslag , som forhbentlig bliver vedtaget af plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne udtrykke min store respekt for den udholdenhed og tlmodighed , ordfreren har vist under udarbejdelsen af denne betnkning .
Hun har med denne betnkning forelagt et meget afbalanceret , sagligt resultat .
I betragtning af den diskussion , der sidst blev frt i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , vil jeg navnlig gerne endnu en gang understrege , at det i forbindelse med flgeretten drejer sig om en ophavsret til fordel for kunstnerne og ikke om en afgift til fordel for medlemsstaterne .
Dette forekommer mig at vre et srlig vigtigt aspekt .
<P>
Diskussionen drejede sig s navnlig om to emnekredse , nemlig for det frste sprgsmlet om , hvorvidt vi i det hele taget har behov for en harmonisering af flgeretten , og i bekrftende fald , hvordan denne flgeret s , navnlig inden for de enkelte grnser , skal udtrykkes i procent ?
<P>
Vedrrende det frste sprgsml : Har vi behov for en harmonisering af flgeretten ? Dette sprgsml kan entydigt besvares med ja .
Den europiske indre marked p kunstmarkedet er kendetegnet af ekstremer .
Vi har medlemsstater , hvor der ikke findes nogen flgeret , og andre , hvor der findes en flgeret p 5 % .
Vi har behov for denne harmonisering .
<P>
Argumenterne imod det er navnlig flgende : Flgeretten eller forvaltningen af flgeretten vil lgge beslag p indtgterne .
Mod dette kan siges , at med ordfrerens afbalancerede forslag , nemlig frst at lade den glde fra en grnse p 1.000 ECU , modvirkes dette , og for det andet kan der siges mod dette argument , at mange velfungerende realisationssystemer afkrfter dette argument .
<P>
Et andet argument , som gang p gang anfres , nemlig at kunstmarkedet vil udvandre til USA , kan ikke dokumenteres .
I Californien findes flgeretten allerede , og i USA findes der tvrtimod bestrbelser p at indfre flgeretten i hele landet .
<P>
Nr vi beskftiger os med grnserne , med procenterne i forbindelse med flgeretten , har vi store forskelle i medlemsstaterne .
Vi har haft lange diskussioner om , hvor man kan trkke en sagligt berettiget grnse , men vi er kommet til den overbevisning , at en grnse p 1.000 ECU er en grnse , som netop er sagligt berettiget med hensyn til alle modargumenterne , og dette br fastholdes .
Ogs det hjere liggende omrde er i overensstemmelse med de faktisk forhold p kunstmarkedet og de berrte kunstneres interesse .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr. formand , dette direktivforslag har til forml at afskaffe de betydelige juridiske uligheder mellem staterne fra den manglende flgeret i Det Forenede Kongerige og Nederlandene til hjere satser i Portugal .
Kommissionen , der sttter sig p denne forskellighed , har forsgt et gennemsnitsforslag og glemt , at flgeretten i visse stater findes i teksterne , men ikke anvendes i virkeligheden og glemt , at der i visse lande i Unionen ikke , eller ikke lngere , er noget egentligt kunstmarked .
<P>
Retsudvalget har under indflydelse af fru Palacio forsgt en mere realistisk indfaldsvinkel .
Det er rigtigt , at det er udelukket at fratage kunstneren en egentlig flgeret til sit vrk : Flgeretten er en mde at give kunstneren mervrdien , som hans vrk fr i tidens lb og sikre ham et rimeligt og ensartet beskyttelsesniveau .
Men tallenes virkelighed er ubnhrlig : Mindre end 10 % af flgerettighederne gr til nulevende kunstnere .
<P>
Desuden har flgeretten , der langt fra begunstiger de unge kunstnere , en forstyrrende virkning .
Den fr de priser til at falde , som den potentielle kber er parat til at betale og for de nutidige kunstvrker , der allerede er i hj kurs , opfordrer den slgerne til at tage til udlandet .
I dag tager de til London og Geneve , men man kan frygte , at markedet , nr harmoniseringen er gennemfrt p de aktuelle betingelser for forslaget , flytter til New York og sledes fjerner ethvert kunstmarked , der er dette navn vrdigt , i Unionen .
Mlet for den sociale beskyttelse , som den europiske lovgiver sledes har sat sig , ville ikke vre net .
<P>
Lige s vigtigt jeg mener , at det er at gennemfre en betydelig flgeret for vrker af nye eller kun lidt ansete kunstnere , lige s vigtigt er det , at flgeretten skal vre lige nul , ubetydelig , for de internationalt anerkendte kunstnere , da flytteomkostningerne for salget er latterlige i forhold til den ret , som vil kunne opkrves .
P dette omrde som p s mange andre skal vi vogte os for en overdreven nidkrhed , idet det bedste er det godes fjende .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg nsker , at unge kunstnere har gode arbejdsmuligheder i Europa .
Jeg nsker at se resultatet af deres arbejde her .
Jeg nsker et fungerende kunstmarked , der tilbyder et afkast , som ogs kommer kunstnerne til gode .
Et sdant har vi , nr der er et stort antal kunsthandlere og gallerier , og hvis kunsthandlerne er plidelige .
<P>
Hvis der fandtes bindende internationale bestemmelser , og flgeretten gjaldt i alle lande , var situationen en anden .
I s fald kunne vi undvre dette direktiv , men sdan er det ikke i dag .
Jeg kan forsikre hr . Kerr , at Storbritannien ikke er det eneste land , der har gjort erfaringer med , hvad der sker , nr man indfrer flgeret .
Det gjorde man i mit land , og i dag kan man iagttage , at kunsthandelen i strre udstrkning finder sted andre steder end hos plidelige kunsthandlere og i auktionshuse , dvs. at den finder sted p et grt marked , og det er ikke nskeligt .
<P>
En anden konsekvens af flgeretten er , at gallerierne er begyndt at g drligere og har fet vanskeligere ved at fungere , og det har bevirket , at de priser , som de kan tilbyde unge kunstnere , er faldet .
Flgeretten gavner , som vi har understreget , og som jeg synes fru Schaffner udtrykte s glimrende , ikke de unge kunstnere .
<P>
I Den Liberale Gruppe nsker vi subsidiaritetsprincippet respekteret , og det er en yderligere grund til , at mange af os er kritiske over for det foreliggende forslag .
Vi vil nje undersge , om det foreslede direktiv rent faktisk frer til en forbedring af Fllesskabets principper , og om der er markedsforstyrrende forhold , som gr reglerne ndvendige .
<P>
Der er som nvnt ikke nogen bindende internationale bestemmelser , som tvinger os til at gennemfre denne lovgivning .
Vi synes ikke , at Kommissionen p en overbevisende mde har pvist , at der er behov for et direktiv , og at manglen p et sdant giver anledning til alvorlige forstyrrelser .
<P>
Jeg vil gerne sige - ogs selvom fru Mosiek-Urbahn sagde , at den ikke kunne lignes med en skat - at de , der hvder , at flgeretten er ndvendig for det indre marked , ogs burde stille krav om en ensartet indkomstskat i Unionen .
Vi forudstter for vor del , at direktivet ikke trder i kraft , fr Kommissionen har udarbejdet og fremlagt en udtmmende konsekvensanalyse af , hvordan kunstmarkedet reelt fungerer , og hvordan det fungerer i forhold til tredjelande .
Jeg hber , at man af en sdan undersgelse vil kunne danne sig en opfattelse af , hvordan man kan fremme mangfoldigheden p kunstmarkedet .
Det er lige s meget i kberens som i kunstnerens interesse , at der er en mangfoldighed af aktrer og en reel konkurrence .
Samtidig str det klart , at forslaget ikke vil fre til forbedringer for kunstnerne i de lande , hvor flgeretten allerede findes .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , manglen p harmonisering af kunstnernes ret til at f del i det konomiske udbytte af deres vrker er i dag en faktor , der medvirker til at skabe konkurrencefordrejninger til skade for det indre marked .
Det foreliggende forslag til direktiv skal ses som et forsg p at bringe denne uacceptable situation til ophr , og det var ogs p tide , at problemet blev taget op .
Kommissionen tager med forslaget til direktiv sigte p at harmonisere de typer transaktioner , der udlser erlggelse af flgeretsvederlag , mindstebelbet for flgerettens anvendelse og flgeretssatsen .
<P>
Vi er enige med Kommissionen , for s vidt angr valget af de aspekter , der gres til genstand for harmonisering , og ogs i direktivets generelle filosofi .
Vi er derimod ikke overbeviste om , at hensynet til henholdsvis det indre marked og beskyttelsen af kunstnernes leve- og arbejdsvilkr er vgtet korrekt .
Hvorfor ? P grund af den mde , hvorp nogle af de praktiske aspekter af flgeretten foresls udvet .
Vi er sledes uenige i nogle af de foreslede foranstaltninger , ssom det foreslede mindstebelb og den flgeretssats , som kunstnerne skal modtage i forbindelse med videresalg af deres vrker .
<P>
Hvad det frste aspekt angr , finder vi det fastsatte mindstebelb for restriktiv , for hvis det ikke snkes , vil ophavsmndene til mindre kendte eller vrdsatte vrker med lavere handelsvrdi ikke vre omfattet af flgerettens anvendelsesomrde .
Hermed ville man stadfste en situation , som efter vores mening br forbedres gennem en snkning af mindstebelbet , sledes at et strre antal kunstnere bliver omfattet af flgeretten .
Hvad angr flgeretssatsen , er sigtet med de foreslede foranstaltninger at give kunstnerne del i det konomiske udbytte af de successive videresalg af deres vrker .
Derfor vil det vre almindelig sund fornuft at forhje satsen , sledes at de foreslede foranstaltninger fr den tilsigtede udlignende rolle .
I modsat fald vil udligningen blive af mere symbolsk end reel karakter .
Vi tilslutter os derfor ndringsforslagene om at forhje procentsatserne . Endelig vil jeg ppege , at direktivet ikke alene br have et konomisk , men ogs et kulturelt sigte .
Det br tage sigte p at styrke den kunstneriske skaben , som altid har vret en af den europiske kulturs identitetsmarkrer .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , da dette direktivforslag til dels har vret udsat for en heftig kritik , vil jeg endnu en gang komme ind p retsgrundlagene . Ikke p dem i unionstraktaten , for dem har ordfreren i tilstrkkelig grad klarlagt i aften .
For mig drejer det sig derimod om to presserende behov p lovgivningsomrdet , som dette forslag nsker at imdekomme .
<P>
Det ene - her tilslutter jeg mig de tidligere talere - er fjernelsen af en markedsforvridning som flge af retlige uligheder , som opstr via de markeder , der p grundlag af den nationale lovgivning har en privilegeret status , fordi de ikke skal tage hensyn til nogen flgeret .
Der var kun n mulighed for at rette op p denne skve situation , nemlig indfrelsen af en flgeret i hele Unionen med alle konsekvenser , som dette m have .
Et omrde uden indre grnser skal ogs vre et markedsomrde uden privilegier .
<P>
Det anden presserende behov findes med hensyn til forskelsbehandlingen af bildende kunstnere i forhold til digtere og musikere .
Mens sidstnvnte er beskyttet mod konjunktur og markedets vilkrlighed gennem ophavsretten , er bildende kunstnere , s lnge de endnu ikke har opnet personlig prestige og indflydelse , prisgivet kunsthandlernes markedsfringsstrategier .
Her tjener flgeretten som delvis udligning og som anerkendelse af en ret , som ikke m forholdes kunstnerne .
<P>
Tillad mig endnu en bemrkning til det ndringsforslag vedrrende flgeretten , som jeg har stillet sammen med andre .
Tanken er i den forbindelse p den ene side at flge Kommissionens forslag , men ogs s vidt muligt kunstnersammenslutningernes impulser .
Til sidst vil jeg gerne takke Kommissionen for dens modige initiativ , ordfreren for den beslutsomhed og den besindighed , hvormed hun har grebet sagen an p , og ogs ordfreren for Kulturudvalgets udtalelse for hans indlg .
<SPEAKER ID=289 NAME="Krarup">
Dette forslag om flgeretten demonstrerer t overordnet politisk budskab , og det er ganske enkelt Den Europiske Unions umttelige ekspansionstrang p de nationale demokratiers bekostning eller p EU-sprog : forslaget krnker bde princippet om subsidiaritet og princippet om proportionalitet .
<P>
Det , der er fremme i debatten , og det , som brer forslaget - rationalet s at sige - er angsten for konkurrenceforvridning som flge af , at nogle lande har flgeret , andre ikke .
Men de eksisterende undersgelser viser , at flgeretten frst fr indflydelse p salg i salgslandet , nr det pgldende kunstvrk har en salgspris p mindst 50.000 ecu .
Hvis det drejer sig om mindre vrdifulde kunstvrker , kan det p grund af transport- og forsikringsomkostninger simpelthen ikke betale sig at slge andetsteds for at omg flgeretten .
De eksisterende rapporter henviser til en undersgelse over salgspriser for kunstvrker , der viser , at 95 % af kunstvrker slges til priser under ca . 20.000 ecu , nrmere bestemt 25.000 dollar .
Harmoniseringsbestrbelserne , som brer dette forslag , retter sig med andre ord mod under 5 % , antagelig kun 2-3 % , af det samlede salg .
I alt vsentligt er flgeretten et nationalt anliggende , og det br den blive ved med at vre .
<P>
For nordiske billedkunstnere , hvor vi har haft flgeretten - for Danmarks vedkommende i adskillige r - betyder forslaget ganske enkelt en betydelig forringelse .
De nordiske billedkunstnere har i en flles erklring protesteret imod forslaget og denne forringelse , hvilket Marianne Eriksson vil komme ind p i et senere indlg .
<P>
Konklusionen p dette er , at jeg for mit vedkommende og for gruppens vedkommende kan sttte kollega Cox ' s ndringsforslag , som gr ud p simpelthen at efterlyse en seris undersgelse af behovet , i srdeleshed ndringsforslag nr . 40 .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen , der har indfrt dette ndvendige forslag og isr fru Palacio , der har engageret sig meget i denne sag og har vist fremragende egenskaber , selv om hendes opgave af og til har vret utaknemmelig .
<P>
Jeg synes , at udvalget har udfrt et grundigt stykke arbejde .
Det har foretaget hringer og langvarige forhandlinger .
De konklusioner , som jeg drager , er flgende .
<P>
For det frste er det ndvendigt med en harmonisering af flgeretten .
Denne ret eksisterer i visse stater ; den eksisterer ikke i andre .
Denne situation fordrejer det indre marked .
Det er vigtigt , at resultatet af vores overvejelser er en enighed i flgeretsprincippet , selv om satsen kan vre beskeden , for ikke at sig minimal , hvad angr mindstesatsen .
<P>
For det andet m man erkende ndvendigheden af et legitimt vederlag til kunsterne , navnlig de unge kunstnere , for de kunstvrker , der ikke har et betydeligt finansielt omfang .
<P>
For det tredje har vi ikke ret til at ringeagte globaliseringen af kunstmarkedet og virkningerne af forflytningerne i dag til London , i morgen til New York , Tokyo eller et andet sted .
<P>
Specialistgruppen har medregnet disse elementer , hvilket har fet den til at foresl et bred vifte af satser , der gr fra 5 % for beskedne vrker for at sikre et passende vederlag til unge kunstnere eller for kunstvrker af meget lidt handelsmssig karakter , indtil 1 % for de mere betydelige vrker .
Jeg prciserer , at denne sats p 1 % ikke er blevet accepteret , men er ikke i princippet bestridt , hr . Kerr , af reprsentanterne for de store britiske huse , som De nvnte , og som var til stede ved vores hringer .
Vi mener sledes , at det er ndvendigt med en stor forskel i satserne .
P samme mde for overgrnserne mener vi , at man skal g ud fra 500 ecu og g helt op til 250.000 ecu , dvs. en lille udvidelse af den vifte , der er foreslet af Kommissionen .
<P>
Jeg konstaterer , at det er vanskeligt at blive enige - herunder i min gruppe - p grund af de forskellige traditioner og interesser .
Jeg stiller det sprgsml , som vi p et tidspunkt m stille os selv : nsker vi et direktiv , ja eller nej ?
Jeg nsker selv , at der fremkommer et betydeligt flertal med hensyn til de stillede forslag .
Ellers frygter jeg , at vi ved at lade tingene flyde vil konstatere forvrrede forflytninger til skade for kunstnerne svel som for alle mellemhandlerne og aktrerne p kunstmarkedet i Europa .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren for det arbejde , hun har udfrt .
Den omstndighed , at jeg er uenig med hende , forklejner p ingen mde det hrde arbejde , hun har lagt i denne betnkning .
Mit udgangspunkt er ganske enkelte flgende .
Artikel 108 i traktaten er et forkert traktatgrundlag .
Dette er ingen harmoniseringsforanstaltning .
Man har faktisk ikke bevist , at det er rigtigt med en harmonisering .
Hvis formlet var en harmonisering , ville bde Kommissionens direktiv og Palacio Vallelersundi-betnkningen ramme ved siden af mlet .
<P>
Den egentlige virkning af et foranstaltning som den , vi har liggende foran os i aften , vil klart vre at jage disse kunsthandlere fuldstndig ud af Europa og ind i armene p Schweiz og New York , som tager imod dem med glde . Som hr .
Krarup sagde , mangler disse forslag under alle omstndigheder proportionalitet .
Jeg vil minde Parlamentet om , at hvis man alene ser p markedet i Frankrig , gr 75 % af den erlagte droit de suite til kun seks familier .
Efter min opfattelse br nrhedsprincippet klart glde her .
<P>
Jeg vil gre bde Kommissionen og Parlamentet opmrksom p , at tre medlemsstatsregeringer klart er imod anvendelsen af dette direktiv .
Disse er Irland , Nederlandene og Det Forenede Kongerige .
Der er adskillige grunde til dette : nrhedsprincippet , som jeg allerede har nvnt ; den omstndighed , at en harmonisering i dette tilflde ganske enkelt ikke er berettiget ; for det tredje er der ingen slende beviser for , at det forhold , at flgeretten ikke findes i visse medlemsstater , og forskellen mellem andre medlemsstater skaber handelshindringer .
Kunstnernes flgeret br overlades til den nationale lovgivning .
<P>
Jeg vil ogs tilfje , at den vsentlige internationale konvention om ophavsret - Berner-konventionen - som alle medlemsstater er omfattet af , stiller landene frit , om de vil anvende denne ret eller ej .
Denne frihed skal respekteres .
De omkostninger og den risiko , der er forbundet dermed , vejer meget tungere end de eventuelle fordele .
Inden de foreliggende forslag og fru Palacio Vallelersundis betnkning trder i kraft , skal Kommissionen gennemfre og aflgge rapport om en omfattende evaluering af indvirkningen p markedet for videresalg af kunstvrker bde i Den Europiske Union og mellem Den Europiske Union og tredjelande .
Denne rapport br gennemgs af Rdet , og Europa-Parlamentet br hres om den .
<P>
Jeg vil gerne komme med en forudsigelse .
Hvis dette direktiv og de ndringsforslag , som er stillet til Palacio Vallelersundi-betnkningen , vedtages , vil det resultere i et nettotab for Den Europiske Union - et tab af indtgter og arbejdspladser i Den Europiske Union .
Vi har ganske enkelt ikke rd til at lade dette ske .
Med hr . Kerrs ord afslutter jeg derfor med at sige : Lad markedet bestemme , og lad markedet vre i fred .
Ligesom en tidligere taler anbefaler jeg Parlamentet de ndringsforslag , hr . Cox har stillet , navnlig ndringsforslag nr .
40 . Vi br stemme for disse ndringsforslag og ikke dem , som fru Palacio Vallelersundi og andre kolleger har stillet , eller for den sags skyld Kommissionens forslag .
<P>
Der er kolossale potentielle tab af arbejdspladser og et stort indkomsttab for alle medlemsstater , og jeg beklager , at selv om hr . Kerr sagde , at han gennemfrte en meget omfattende undersgelse , besgte han faktisk ikke alle kunstgallerier i Det Forenede Kongerige , s de kunne have draget fordel af hans indlg i aften .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , det er efter min mening et ubestrideligt faktum , at den nuvrende situation med hensyn til flgeret for kunstvrker er utilfredsstillende og medfrer konkurrencefordrejning p markederne for moderne kunst .
Det strste problem er imidlertid forskelsbehandling af kunstnerne afhngig af lovgivningen i det land , hvor deres vrker bliver solgt .
En anden faktor , der virker som forskelsbehandling , er billedkunstnernes stilling over for andre kreative kunstnere , hvis ret til ophavsretsvederlag for vrkets gentagende udnyttelse er sikret p alle omrder .
<P>
Under behandlingen af direktivet har man med rette kritiseret den skaldte belbsgrnse .
Der er jo fare for , at kun de skaldte etablerede kunstnere eller deres arvinger fik gavn af det eventuelle vederlag .
Jeg sttter forslaget i Kulturudvalgets udtalelse om en nedsttelse af belbsgrnsen til 500 ecu og et hjere vederlagsniveau i den laveste prisgruppe , idet dette vil ogs give sttte og opmuntring til unge nystartede kunstnere .
<P>
Mindre regulering og anvendelse af nrhedsprincippet er positivt p alle de omrder , hvor det er berettiget og muligt .
Harmonisering af flgeretten er dog rimelig isr med hensyn til en ensartet behandling af kunstnerne , men denne harmonisering m gennemfres sledes , at den sttter kunstnerne og kulturen .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg kan desvrre ikke lyknske med betnkningen , selvom jeg forstr , at man har haft et stort og vanskeligt arbejde med den .
Efter vor opfattelse indeholder dette direktivforslag nemlig bestemmelser , som bl.a. er mere vidtgende end ndvendigt for at opn det angivne ml .
<P>
Hvis dette direktiv vedtages , vil ikke kun de tre nordiske medlemslande Sverige , Finland og Danmark , men ogs Norge og Island , blive tvunget til at ndre deres nuvrende lovgivning .
En sdan ndring vil fre til en meget markant forringelse af de rettigheder , som de nordiske billedkunstnere i disse fem lande nyder godt af i kraft af de eksisterende nationale ordninger .
<P>
Direktivet tager ikke hensyn til de sm nationale markeder , sdan som disse i jeblikket er struktureret .
Det er udformet uden hensyn til forholdene i de nordiske lande .
Vedtages direktivet i sin nuvrende skikkelse , indebrer det for Sveriges vedkommende , at i dag aktive kunstnere i vid udstrkning udelukkes fra at modtage godtgrelser , og at det i stedet bliver kendte udenlandske kunstnere , der fr gavn af det .
Den samlede godtgrelse vil blive halveret og administrationsomkostningerne stige betydeligt .
Da jeg ikke har taletid nok , henviser jeg til de ndringsforslag , som jeg har fremsat , og m desvrre , som vi siger i Sverige , bede bde Kommissionen og udvalget gre lektien om .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Hr. formand , Den Europiske Unions kulturpolitik marcherer p stedet . Den gennemgr ikke en fase i den rigtige retning for ikke at sige noget , der er vrre .
Der er ikke tilstrkkelig vilje til at fremme den , og der er ikke afsat tilstrkkelige bevillinger til at ivrkstte den . Det er derfor af afgrende betydning , at i det mindste den normative ramme , som er ndvendig for et virkeligt enhedsmarked , tager skyldigt hensyn til kunstvrkers srlige karakter - i dette tilflde bildende kunstvrker - og sttter kreativiteten i alle dens facetter .
<P>
Vor overbeviste sttte til udvidelsen , den velafstemte harmonisering og effektive gennemfrelse af flgeretten flger i vrigt af en politisk linje , som vi altid har krvet med hj rst .
Fru Palacio Vallelersundis smukke beretning viser resultaterne af den intense debat i Retsudvalget og giver fuldt ud udtryk for den positive bedmmelse , som jeg tilslutter mig , af det forslag , Kommissionen og kommissren s modigt har fremsat .
Det er rigtigt at anerkende en ret - og der er ikke tale om en udvidelse - for alle , der skaber kunstvrker , for hvilke de ofte frste gang kun fr et vederlag , der er langt lavere end priserne senere hen .
Flgelig br ej heller de konkrete frugter af deres succes blot fre til en eksklusiv og langt strre fortjeneste for kunsthandlerne og de store gallerier , men tillige med fornden lempelse komme ophavsmndene , de unge og lidt ldre talenter til gode .
Vi hber derfor p en afstemning og en meget bred konsensus her i Parlamentet , og vi gr navnlig ind for ndringsforslagene 53 , 54 og 55 , der er af stor betydning .
Vi vil g i brechen for bekmpelsen af de bestikkende former for argumentation , som under alle omstndigheder sges lagt i vejen for et direktiv , der er ndvendigt og nyttigt og har vret ventet i lang tid , for at en betydelig del af markedet kan blive behersket under hensyn til de originale , enestende , uerstattelige og vsentlige og goder , der ikke kan reproduceres og er af betydning for viderefrelsen af billedkunsten og traditionerne i det Europa , som vi stter s hjt .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="IT" NAME="Carlo Casini">
Hr. formand , ogs jeg siger tak til fru Palacio Vallelersundi , ikke blot formelt , men reelt , idet jeg er helt enig i den betnkning , hun har udarbejdet , og ogs jeg hber som hr .
Barzanti , at den vil finde bred konsensus her i Parlamentet .
<P>
Jeg tror at alt er sagt , srlig af fru Palacio Vallelersundi og vil flgelig begrnse mig til en enkelt bemrkning .
Til syvende og sidst synes meningsforskellene ikke at ang detaljer , vrdigrnser eller procentsatser . Meningsforskellene ligger i , om der skal vre en flgeret eller ej .
Og da jeg ogs hrer tale om marked , konkurrence , en mulig forskydning af salgsomrdet fra det europiske til det amerikanske kontinent , finder jeg at mtte sige , at dette frst og fremmest er et problem om retfrdighed .
Vi taler her om intellektuel ejendomsret , dvs. ejendomsretten til et gode , der ikke er til at tage at fle p eller veje , nemlig tanken .
Og kunstnerens tanke i de bildende kunstarter har et srligt karakteristisk trk , nemlig at den ikke kan klones , for nu at benytte et moderne udtryk .
Ideen bag en forfatters vrk kan i en vis forstand klones , fordi der kan trykkes hundreder og atter hundreder af tusinder eksemplarer af bger , der bringes i handlen .
Dette glder ogs mere eller mindre for musikvrker , hvorimod de bildende kunstarter kun frembringer t vrk , fordi tanken ikke kan slges .
Der opstr herefter et problem om udnyttelsen af denne tanke , som givet har to forskellige karaktertrk , hvis vi f.eks. vil fortstte denne sammenligning med romanforfatteren .
Der er store produktionsomkostninger forbundet med det oprindelige salg , og en vis procentdel tilfalder forfatteren , mens den bildende kunstner slger sit vrk frste gang , og hele salgsprisen i det vsentlige tilfalder ham .
Men mens salg af et stort antal bger i den flgende fase gr det muligt at opn yderligere fortjeneste , er forholdet vedrrende et kunstvrk det , at det skal g fra hnd til hnd , for at dets vrdi kan konstateres , det skal vre kendt , det skal fremvises , dvs. at det originale kunstvrk skal cirkulere , og vrdien er forbundet med denne cirkulation .
Det forekommer mig derfor at vre en elementrt retfrdig handling at tillgge ophavsmanden til ideen , dvs. kunstneren , et tilsvarende vederlag , hvilket netop er det , flgeretten indebrer .
<P>
Jeg finder ikke , at man kan krve , at kunstneren ud over belbsgrnserne fratages denne ret .
Hvad angr visse indvendinger vedrrende detaljer , der er blevet fremsat , vil jeg ikke opholde mig ved disse , fordi de synes af mindre betydning . Det vsentlige er , hvad jeg har sagt , og jeg finder , at det er et fundamentalt argument for at godkende fru Palacio Vallelersundis betnkning .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne allerfrst udtrykkeligt takke Kommissionen for dette initiativ .
Jeg mener , at det , der sker her , er meget vigtigt .
Dette direktiv er meget vigtigt .
Forskellen mellem bestemmelserne i Den Europiske Union hindrer det indre marked og kunstnernes ligebehandling i Den Europiske Union .
Det er absolut uretfrdigt , hvis en brite , som slger et vrk i Tyskland eller Portugal , fr en flgeret , mens en portugiser eller en tysker ikke fr denne flgeret i Storbritannien , nr der slges et vrk dr .
Denne uretfrdighed skal afskaffes , netop p dette s flsomme omrde .
<P>
Hvad drejer det sig egentlig om ?
Om kunsternes deltagelse i videresalget af deres vrker .
Det er ikke for meget forlangt , hvis man tnker p , at kunstnernes indkomst i f.eks. Forbundsrepublikken Tyskland udgr ca .
2.000 DM . Det kan man ikke leve af .
Markedet er meget hrdt for kunstnerne , og det samme glder markedsvilkrene .
Halvdelen af salgsprisen gr til galleriejerne eller kunsthandlerne , og det er ikke for meget forlangt , at disse kunsthandlere eller galleriejere ogs afgiver en del af udbyttet , nr de videreslger disse kunstvrker .
<P>
I den forbindelse spiller det en srlig vigtig rolle , at denne afgift er srlig hj for netop de unge kunstnere , som endnu ikke er s kendte og endnu ikke har s mange muligheder .
Derfor er det for os socialister og socialdemokrater srdeles vigtigt , at der netop i forbindelse med den nederste grnse faststtes et flgeretsvederlag p 5 % .
Dette tillgger vi srdeles stor betydning , men ogs , at denne grnse allerede begynder ved 500 ECU .
<P>
Der er ogs et andet problem i forbindelse med ndringsforslag nr .
57 . Det er disse lave prisgrnser , der er indeholdt heri .
Det er egentlig kun f vrker , som det drejer sig om , og de franske commissaires priseurs har beregnet for os , at der rligt ikke slges mere end 120 vrker til over 250.000 ECU .
Det vil sledes sige , at det ikke generelt kan dreje sig om meget store penge , men for de enkelte kunstnere drejer det sig naturligvis om srdeles mange penge .
Jeg finder ogs Kommissionens forslag meget godt .
I forbindelse med et vrk , som koster 110.000 ECU , ville kunstneren iflge det , Kommissionen og vi foreslr , f 3.300 ECU ; iflge Palacioforslaget ville det ikke vre mere end 1.100 ECU .
Er det da retfrdigt ?
Tror De , at vrker ville udvandre til USA p grund af 3.300 ECU , nr man tager i betragtning , hvad forsikringer og transport koster ?
Det tror jeg nppe !
Derfor vil jeg gerne bede om , at denne storsindede ordning vedtages , og at der ikke opstr for mange ulemper for de tyske kunstnere , som egentlig er vant til altid at f 5 % .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , ophavsrettigheder er et omrde , hvor subsidiaritetsprincippet kan siges , ikke at bne mulighed for , men at forpligte til en fllesskabsindsats .
Kun gennem en harmonisering af lovgivningen vil der kunne banes vej for fri bevgelighed for alle former for kunstvrker .
Jeg tnker her svel p det unikke originalkunstvrk , det plastiske kunstvrk , som vi i dag beskftiger os med , som reproducerede kunstvrker , bger , plader og audiovisuelle produktioner .
Vi m imidlertid ikke glemme , at multimedieindustrien bner nye perspektiver for mangfoldiggrelse af ogs de plastiske kunstvrker .
Flgeretten er isr vigtig , fordi den beskytter de plastiske kunstarter , som blandt de skabende kunstarter er de mest ubeskyttede i denne henseende p grund af vrkernes unikke , ikke reproducerbare karakter .
<P>
Fru Palacio Vallelersundis betnkning er et serist og afbalanceret arbejde , hvori det er lykkedes hende at forene modstridende interesser , kunsthandlernes og de skabende kunstneres .
Berner-konventionen giver medlemsstaterne ret til frit at indfre en flgeret . Selv om flgeretten er lovhjemlet i 11 medlemsstater , hndhves den kun mangelfuldt i nsten alle .
Det Forenede Kongerige som sammen med USA tegner sig for 80 % af det internationale kunstmarked , er et af de fire medlemslande , som ikke har indfrt denne ret i lovgivningen .
<P>
Der er to presserende grunde til at harmonisere lovgivningen p dette omrde .
For det frste den fuldstndige virkeliggrelse af det indre marked , som krver lige vilkr for handel med kunstvrker p hele fllesskabsomrdet for at undg , at markedet for kunstvrker flyttes til tredjelande .
Den anden , men ikke af den grund mindre vigtige grund , er , at anerkendelsen af kunstvrkernes sociale rolle som drivkraft for udviklingen br give sig udslag i indfrelse af sttte til kunstnerne .
I betragtning af at den portugisiske lovgivning allerede nu er langt mere krvende end det i direktivforslaget foreslede , vil jeg understrege de klare fordele ved at acceptere flgende ndringsforslag fra Kulturudvalget , som er i alle kunstneres interesse : nedsttelse af den i artikel 3 foreslede belbsgrnse , ndring af de i artikel 4 foreslede degressive vederlagssatser , fremme af den kollektive forvaltning af de belb , der opkrves som flgeretsvederlag , som anfrt i artikel 6 .
Desuden erindrer jeg , som s mange gange fr , om , at det er ndvendigt hurtigst muligt at ndre artikel 128 , sledes at den kan danne grundlag for alle retsakter med kulturelle implikationer .
Kun sledes vil Unionens kulturpolitik blive sammenhngende og f den ndvendige horisontale karakter .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , allerfrst mange komplimenter til ordfreren . Hun har som altid udfrt et fremragende stykke arbejde .
Efter lyrikken over til faktaene .
Det er jo vidunderligt enkelt at engagere sig for kunstnerne , blot gr kun 9 % af hele flgeretten til nulevende kunstnere . 9 % !
91 % gr til rettighedsindehavere , til retssuccessorer , og 9 % til nulevende kunstnere !
<P>
Dette tales der ikke om .
Dette taler Kommissionen heller ikke om i sine forslag .
I vrigt tjener handelsfirmaerne naturligvis ogs p det , nemlig 10-20 % , derfor engagerer de sig ogs i den grad .
De , der fr mindst , er de nulevende kunstnere .
Dette forstrkes yderligere af Kommissionens forslag .
At vi skal foretage en harmonisering , er klart .
Jeg vil - for at vi kommer fra lyrikken til faktaene - lige give et eksempel p , hvordan det , som Retsudvalget har foreslet , i virkeligheden havde set ud i de seneste 25 r .
Jeg vil gerne angive den kilde , som jeg sttter mig til , men det tager for lang tid nu . Der er tale om et meget grundigt arbejde .
<P>
Det drejer sig sledes om 1970 og markedet i Storbritannien : Her blev der af vrker til mere end 100.000 ECU solgt 3.072 vrker .
I samme periode 1970-1996 blev der solgt 3.630 vrker i USA .
Dvs. det er et meget snvert marked , en meget hrd konkurrence !
Havde vi haft Retsudvalgets forslag , for sket ikke at tale om de fantastiske forslag , der gr ud over dem , havde vi kun haft Retsudvalgets forslag , s havde disse 3.072 vrker til mere end 100.000 ECU belastet det europiske marked med 1.033.856.359 ECU .
Og s tror I i ramme alvor , at det ikke ville medfre en flytning af markedet ?
S tror I stadig i ramme alvor , at man med en sdan belastning af markedet med stor glde ville fortstte salget i Europa ?
En sdan forestilling er vanvittig !
I vil srge for , at der i Den Europiske Union ikke lngere slges nogen Picasso og ikke nogen van Gogh , at der slet ikke slges noget , at der ikke lngere er tale om kunst i Den Europiske Union .
Det vil vre konsekvensen !
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EL" NAME="Mouskouri">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg komplimentere ordfreren for hendes betnkning , som jeg helt kan tilslutte mig .
<P>
Jeg ser harmoniseringen inden for Den Europiske Union af flgeretten til fordel for ophavsmnd som et udmrket og rimeligt initiativ .
Desvrre er der kommet strke reaktioner p dette initiativ .
Disse reaktioner opstr ofte dels p grund af uvidenhed om de forhold , der danner baggrund for denne ret , dels p grund af frygt for en omfattende flytning af salget af kunstvrker til andre lande , hvor denne ret ikke glder .
<P>
Baggrunden for flgeretten er nsket om at begrnse de uretfrdigheder , der overgr ophavsmndene til originale kunstvrker , der er beregnet til at skulle ses .
Disse ophavsmnd har reelt ikke de samme muligheder som andre kunstnere til at f konomisk del i indtgterne fra retten til at reproducere og udstille deres vrker .
<P>
Vi br gre os klart , at flgeretten er en rettighed , ophavsmanden har , og ikke en afgift , sdan som modstanderne forsger at gre det til .
Det er en rettighed , som kommer kunstneren til gode , ikke en offentlig myndighed .
Som sdan anerkendes den ogs af Berner-konventionens artikel 14 .
<P>
Hvad angr risikoen for , at salget af kunstvrker flyttes til lande , der ikke anerkender flgeretten , er denne tilsyneladende ikke srlig stor .
Reelt skulle situationen ikke ndre sig srlig meget , eftersom de degressive procentsatser , der vil blive anvendt for de forskellige salgsprisklasser , gr en flytning til udlandet mindre interessant p grund af udgifterne til transport , forsikring osv .
Det br endvidere ppeges , at en flytning af salget ikke kun afhnger af , om flgeretten eksisterer eller ikke , det er kun en ud af flere faktorer .
For Storbritanniens vedkommende er risikoen meget begrnset , eftersom det , folk kommer til London efter , er den erfaring , som de lokale fagfolk har , deres traditionelle knowhow , og man ved , at man der vil f garanti for kvalitet og sikkerhed ved handelen .
<P>
Herudover vil jeg gerne ppege , at hvis den pgldende harmonisering skal virke efter hensigten , m det sikres , at medlemsstaterne ogs hndhver flgeretten , hvilket ikke er tilfldet i mange lande i dag .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at man ogs br tnke p den internationale dimension af kunstmarkedet .
Hvis den europiske erfaring p omrdet viser sig at vre positiv for udviklingen af kunstmarkedet generelt og isr er med til at sttte unge kunstnere , br vi arbejde for at gre flgeretten obligatorisk i alle lande , eftersom Bernerkonventionen p nuvrende tidspunkt kun giver medlemsstaterne muligheden for at indfre retten i deres lovgivning .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg taler p vegne af de britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne gre det klart , at vi ikke er imod kunstnere .
Vi er blot ikke overbeviste om , at der er fremfrt tilstrkkelige argumenter for dette forslag , og at det rent faktisk vil hjlpe kunstnerne .
Vi er foruroligede over , at kunstmarkedet kan blive flyttet til New York og Schweiz .
Vi er foruroligede over den potentielle fare for arbejdspladserne .
Vi er bekymrede over byrden for sm og mellemstore virksomheder .
Vi er foruroligede over , at sm antikvitets- og kunstforretninger i turistomrderne kan f problemer som flge af dette forslag .
<P>
Derfor vil min gruppe sttte hr . Cox ' s ndringsforslag , hvori der krves en vurdering af indvirkningen p markedet for videresalg af kunstvrker .
Det optager mig navnlig , at Kommissionen ikke fuldt ud har gennemtnkt definitionen af plastiske vrker og det omfang , hvori eksterritoriale virkninger vil pvirke dette forslag .
<P>
Min gruppe gr ikke ind for at nedstte grnsen til 500 p grund af byrden for sm og mellemstore virksomheder , og vi gr heller ikke ind for at ge procentsatserne .
Min gruppe vil hverken stemme for eller imod under den endelige afstemning , da vi ganske enkelt ikke er overbeviste om , at Kommissionen har fremfrt tilstrkkelige argumenter for en harmonisering p dette omrde .
<SPEAKER ID=301 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , p Kommissionens vegne siger jeg fru Palacio Vallelersundi og hr . Kerr tak for det grundige og vedholdende arbejde , de har udfrt for i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier at forelgge en s udtmmende betnkning om et problem af vsentlig betydning for virkeliggrelsen af det indre marked inden for kunstsektoren .
Direktivforslaget og de talrige indlg har klart vist , at formlet er at fjerne konkurrencefordrejninger gennem almindelig udbredelse og harmonisering af flgeretten p hele Fllesskabets omrde og bringe forskelsbehandlingen af ophavsmnd til moderne kunstvrker til ophr .
Kommissionen tillgger derfor dette initiativ stor betydning . Det er ikke enkeltstende , men forbundet med andre foranstaltninger , der er vedtaget af Kommissionen med henblik p liberalisering af kunstmarkedet .
<P>
Kommissionen kan acceptere s godt som samtlige de ndringsforslag , der er fremsat af Retsudvalget .
Det eneste vsentlige ndringsforslag , som Kommissionen af principielle grunde agter at forkaste , vedrrer niveauet af de procentsatser for flgeretten , der er omhandlet i direktivforslagets artikel 4 .
Kommissionen kan ej heller acceptere forskellige andre ndringsforslag , der er fremsat af forskellige politiske grupper og enkelte parlamentsmedlemmer , om ndring af den laveste belbsgrnse for flgeretten ved nedsttelse eller forhjelse af procentsatserne og de foreslede prisintervaller .
<P>
Det samme m siges om forslaget om at beregne flgeretten p grundlag af mervrdien , dvs. forskellen mellem prisen ved videresalg og kbsprisen .
De f tilflde , hvori man allerede tidligere har forsgt at anvende systemer af denne type , dvs. systemer , der byggede p mervrdien , har slet fejl p grund af praktiske problemer .
<P>
Desuden kan Kommissionen ikke acceptere beslutningen om ikke at foretage harmonisering af de kategorier af vrker eller transaktioner , for hvilke flgeretten glder .
Hvis man overlod disse sprgsml til medlemsstaternes forgodtbefindende , ville man handle imod mlene for det indre marked inden for sektoren for moderne kunst .
Jeg vil principielt sige , at kunstgallerierne burde vre underkastet flgeretten p samme mde som alle andre erhvervsdrivende inden for sektoren for det 20. rhundredes kunst .
Ej heller forslaget om en undtagelse med hensyn til erhvervsmssige salg i de frste tre r efter erhvervelsen af vrket vil blive accepteret .
<P>
Jeg beklager , at det p grund af forfatningsretlige hindringer ikke er muligt efter kunstnerens dd at begrnse flgeretten til at glde hans arvinger efter loven .
<P>
Endelig m Kommissionen afvise forskellige ndringsforslag , der er fremsat om omtale i betragtningerne af et fllesskabsretligt instrument , nr det siges , at et sdant ikke br indfres .
<P>
For s vidt angr ndringsforslag 40 , hvorefter det skal vre en betingelse for direktivet ikrafttrdelse , at Kommissionen foretager endnu en vurdering af pvirkningen af markedet af salget af kunstvrker - en vurdering , som skulle tiltrdes af de vrige fllesskabsinstitutioner , der deltager i lovgivningsprocessen - m jeg sige , at dette ikke er i overensstemmelse med den institutionelle ligevgt , der er indfrt ved traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Jeg er overbevist om , at man i nste runde vil kunne n frem til fuld konsensus om forslaget , hvorunder der tages hensyn til alle de potentielle risici for fremtidens kunstmarked i Europa .
<P>
Jeg siger endnu en gang tak for denne forhandling , som jeg selv har fundet af stor interesse , fordi den har vist bde den komplekse karakter af dette forslag og det tomrum , der tilsigtes udfyldt med forslaget .
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Masse og dimensioner for motorkretjer
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0102 / 97 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets direktiv om masse og dimensioner for visse motorkretjsklasser og phngskretjer hertil og om ndring af direktiv 70 / 156 / EF ( C4-0632 / 96-91 / 0348 ( COD ) ) ( Ordfrer : Barton ) .
<SPEAKER ID=304 NAME="Barton">
Hr. formand , tak for den meget ijnefaldende indledning til denne betnkning .
For nogle r siden satte vi os for at f en flleseuropisk aftale om masse og dimensioner for visse kretjer og phngskretjer hertil med henblik p at skabe fri bevgelighed og det indre marked og alle de fordele , som det vil give borgeren .
Vi m notere os , at der er gjort mange fremskridt p hele dette omrde .
En klar aftale om dette sprgsml havde afsluttet denne proces , men indtil i dag er vi ikke kommet ind i slutfasen .
<P>
Desvrre har Rdet ikke vret i stand til at forelgge specifikke foranstaltninger , som omsider ville tilendebringe processen .
Omkring fem r efter vor frstebehandling er det eneste , vi nu har , en flles proces med hensyn til , hvordan de nationale myndigheder skal trffe afgrelse om disse grnser , de maksimalt tilladte vrdier .
Hbet og forventningen er , at dette efterhnden vil medfre harmoniserede resultater som flge af , at den flles proces anvendes .
Det er beklageligt , at vi endnu ikke kan opn hele denne aftale .
<P>
Denne betnkning er ndt til at afspejle denne realitet .
Det er ingen nytte til , at vi drmmer om disse sprgsml .
Vi fremstter to  venlige  ndringsforslag i betnkningen .
Iflge disse skal de nationale myndigheder , nr de anvender denne procedure , i hj grad tage hensyn til sikkerhedsfaktorerne .
Jeg vil minde Kommissionen og Rdet om de bekymringer , som Europa-Parlamentet gav udtryk for i denne henseende under frstebehandlingen , navnlig med hensyn til anvendelsen af phngskretjer p indtil 750 kg , uden at det er ndvendigt , at disse phngskretjer har bremsesystemer .
Parlamentet er srdeles bekymret over dette .
Vi har ikke stillet et ndringsforslag , da der iflge proceduren skal trffes afgrelse om dette p nationalt plan - i det mindste i den mellemliggende periode .
<P>
Jeg hber oprigtigt , at Rdet og Kommissionen ogs kan acceptere vore konstruktive ndringsforslag i denne henseende .
Forhbentlig vil Rdet og Kommissionen vre i stand til at informere Parlamentet om , at sprgsmlet vil blive fulgt nje , og hvis denne proces ikke ses at fre til de ndvendige resultater inden for to r , eller der ikke er tegn p , at den vil lykkes , forventer vi , at Kommissionen forelgger nye forslag med henblik p at fremskynde denne proces .
<P>
Nogle skandinaviske parlamentsmedlemmer har med rette rejst det sprgsml , der optager dem , nemlig specialkretjer , navnlig inden for skovbrugserhvervet .
Det sprgsml , de rejser , er : Vil harmoniseringen p europisk plan bringe deres ret til at anvende deres specialkretjer i fare ?
Det enkle og korte svar fra Parlamentet er , at der ikke er en sdan risiko .
Uanset hvilken procedure vi anvender til at faststte de europiske standarder , forhindrer de p ingen mde de nationale myndigheder i at godkende anvendelsen af specialkretjer , hvis de finder det formlstjenligt .
Den eneste begrnsning er , at disse kretjer ikke har ret til frit at kunne anvendes i resten af Europa .
<P>
Afslutningsvis hber jeg , at vi nu kan g videre med dette forslag , og at borgerne snart vil f fordelene ved et sikkert indre marked for kretjer og phngskretjer hertil .
<SPEAKER ID=305 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , p Kommissionens vegne siger jeg hr . Barton tak for hans fremragende betnkning om forslaget til direktiv om masse og dimensioner for visse motorkretjsklasser og phngskretjer hertil .
Kommissionen kan g ind for de to ndringsforslag , der er fremsat af hr . Barton , dog med visse redaktionelle ndringer .
<P>
Jeg skal desuden meddele Parlamentet , at Kommissionen er rede til om forndent p ny i de kommende to r at undersge situationen inden for sektoren for kretjers sikkerhed .
Jeg vil ligeledes sige Parlamentet tak for det arbejde , det har udfrt med dette direktiv . Der er tale om et betydeligt fremskridt i retning af harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om fremgangsmden for godkendelse af motorkretjer og phngskretjer hertil , dog ikke personbiler , med hensyn til disses masse og dimensioner .
Alle betingelser er til stede for , at forslaget kan blive vedtaget og sledes vil kunne anvendes af automobilfabrikanterne i tiden indtil direktivets ikrafttrden , der er fastsat til 24 mneder efter forslagets vedtagelse .
<P>
Jeg hber meget , at Parlamentet vil vedtage forslaget ved andenbehandlingen , sledes som De , hr . Barton , har tilkendegivet .
<SPEAKER ID=306 NAME="Barton">
Hr. formand , jeg glder mig meget over kommissrens svar .
Jeg hber , at de omtalte tekstmssige ndringer ikke betyder , at vi er ndt til at behandle sprgsmlet som led i en forligsprocedure .
Jeg vil minde kommissren om , at vi drftede disse sprgsml tidligere og ndrede ordlyden i et forsg p at imdekomme Kommissionen .
Jeg er sikker p , at det ikke er Kommissionens hensigt , at vi nu er ndt til at ivrkstte forligsproceduren .
Hvis der kan opns enighed om de tekstmssige ndringer , som De nu synes at finde ndvendige , uden at ivrkstte denne procedure , er det intet problem for mig .
Hvis det vil ivrkstte proceduren , m jeg bede Kommissionen om at overveje det igen .
<SPEAKER ID=307 NAME="Monti">
Jeg vil nu lse de foreslede ndringer op .
Jeg hber , at ordfreren vil g med til definitionen af  mindre vsentlig  , som jeg tog den frihed at anvende .
Vi vil gerne have betragtning 6 ndret - lad mig lse de sidste fire linjer , hvori det nu hedder :  ...
og at arbejde p en stadig forbedring af sikkerheden , navnlig vedrrende anvendelsen af visse klasser af anhngere eller phngskretjer .
 Vi vil gerne have flgende ordlyd :  ...
og at arbejde p en stadig forbedring af sikkerheden , navnlig vedrrende visse klasser af phngskretjer  .
Dette indebrer , at ordene  anvendelsen af  og ordene  anhngere eller  udgr .
Jeg hber , at denne ndring anses for at vre mindre vsentlig .
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.27 )
