<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 14. marts 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen for fredag den 14. marts er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , fr mdet begynder , vil jeg henlede opmrksomheden p en meget ubehagelig politisk episode , nemlig hr . Martens ' udtalelse i Lissabon om , at det parti , som jeg samarbejder med , er et parti p den yderste hjreflj .
<P>
I et interview offentliggjort den 29. marts beskyldte hr . Martens CDS-Partido Popular , som jeg samarbejder med som uafhngig , og som mine kolleger , hr .
Giro Pereira og hr . Celeste Cardona , er aktive medlemmer af , for at vre et parti p den yderste hjreflj .
Hvorfor ? Svaret er enkelt : fordi vi dristede os til at forfgte folkeafstemning i Portugal om Maastricht-traktaten .
Strre var forbrydelsen ikke .
<P>
Det var p det tidspunkt , da det omhandlede parti blev ekskluderet af PPE , og det var hr . Martens , som tog til Lissabon for at udfre dette dirty job , i hvilken sammenhng der blev fremsat lidet kristelige trusler og foretaget eksklusioner p grund af meningsforskelle ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Rosado Fernandes , det var hverken til forretningsordenen eller en personlig bemrkning , da den omhandlede episode fandt sted uden for Parlamentet .
Artikel 108 omhandler personlige bemrkninger , der fremsttes i Parlamentet , men ikke politiske diskussioner uden for Parlamentets regi .
<P>
Undskyld mig , hr . Rosado Fernandes , jeg kan ikke i jeblikket give Dem ordet for et sdant indlg .
Det er min pligt at afbryde Deres indlg , da det vil affde andre personlige bemrkninger , og det hverken omhandler aktuelle dagsordenspunkter eller proceduresprgsml .
Undskyld mig , men sdan er det nu engang !
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
( uden mikrofon ) direkte personligt for os alle .
Jeg mener selv , at jeg altid har srget for at undg personlige angreb , det er ikke noget , jeg plejer at gre brug af , og jeg vil gerne ...
<P>
... efter min mening er personlige angreb et karakteristisk udryk for vort demokratis forfald , karakteristisk for dem , der f.eks. nsker at aflede opmrksomheden fra Den Socialdemokratiske gruppes indtrden i PPE ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Undskyld , hr . Rosado Fernandes , der er ikke tale om et personligt angreb .
Der er tale om politiske synspunkter , men dette problem kan , hvis vi skal flge forretningsordenen , ikke tages op p indevrende tidspunkt .
Jeg beklager , men De har ikke lngere ordet .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Hr. formand , lad mig lige gre medlemmerne opmrksom p , at tilstedevrelseslisten igen er anbragt inde i mdesalen .
<P>
Jeg hber , at medlemmerne vil gre de kolleger , som mske gr rundt udenfor og leder efter den , opmrksom p dette .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tak , hr . Balfe .
De ved , at der har vret tale om et initiativ fra kvstorerne , som har fet et godt forlb p den mindst ubekvemme mde .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , til dagsordenen og til Formandskonferencens arbejde i henhold til forretningsordenens artikel 28 : Desvrre har Parlamentet endnu ikke nedsat noget kontroludvalg , der flger omsttelsen af de krav , BSE-undersgelsesudvalget har stillet .
Trods flere breve efter en beslutning i Landbrugsudvalget har De hidtil ikke givet noget svar herp .
Siden den 1. april i r skal der nu omsttes en forordning , i henhold til hvilken destruktionsanstalterne skal arbejde efter bestemte kvalitetskriterier .
Men det gr de ikke !
Vores Parlament burde nu ogs gre dette krav , der var et af hovedkravene , gldende over for Kommissionen .
Det er imidlertid ikke muligt , fordi udvalget endnu ikke har pbegyndt sit arbejde .
Jeg har indtryk af , at nedsttelsen af dette udvalg forsinkes hele tiden , nemlig af n politisk gruppe ud fra valgtaktiske overvejelser .
<P>
Vi kan ikke prioritere Europa-Parlamentets omdmme lavere end et medlemsstats valgtaktiske synspunkter !
Derfor vil jeg gerne anmode Dem om at fremskynde nedsttelsen af dette udvalg , for at vi kan gre vores arbejde her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr .
Graefe zu Baringdorf , De henviste til forretningsordenens artikel 28 . Men artikel 28 giver mulighed for skriftlige sprgsml , og ikke mundtlige sprgsml om Prsidiets arbejde .
Prsidiet har allerede fet forelagt det sprgsml , De nvner , og vil trffe afgrelse herom , nr det finder det hensigtsmssigt .
Sprgsmlet blev forelagt Prsidiet p dets sidste mde , fordi det ikke havde vret muligt fr .
Prsidiet har mange emner at behandle .
Det vil trffe afgrelse p torsdag , dersom sagen er moden hertil , og i modsat fald s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , hr . Graefe zu Baringdorf har lige fremsat visse bemrkninger .
Han havde ikke mod til rent faktisk at sige det , han mente . Han talte om et bestemt land .
<P>
Som britisk medlem af Parlamentet og formand for Den Socialistiske Gruppe kan jeg sige det helt klart , at jeg skrev inden for f dage efter beretningen fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE og anmodede om , at vi jeblikkeligt skulle have nedsat kontroludvalget .
<P>
Hvis han henviser til min gruppe , har der ikke vret noget som helst forsg p at holde det ude fra dagsordenen .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Fru Green , der har ikke vret tale om nogen hentydning , hverken til Dem eller Deres gruppe , hvorfor der ikke var brug for denne forklaring .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg gr ud fra , at der p basis af meddelelsen om Formandskonferencens afgrelse vil blive truffet en beslutning om dette ad hoc-udvalg p konferencens nste mde .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Det er min hensigt .
Det vil afhnge af Dem , kre gruppeformnd , at trffe den .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsordenen , som det blev opstillet af Formandskonferencen i medfr af forretningsordenens artikel 95 , er omdelt ; der er foreslet flgende ndringer :
<SPEAKER ID=16 NAME="Theato">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at Budgetkontroludvalget behrigt har vedtaget disse betnkninger , og jeg beklager overordentligt , at Rdet ikke har haft mulighed for at afgive sin udtalelse herom inden for den fastsatte frist og dermed tvinger os til at adskille disse to betnkninger fra den generelle decharge og udstte dem til mdeperioden april II .
Det er i vrigt det sidste tidspunkt , hvor vi kan fre denne decharge-debat og trffe en beslutning , for iflge finansforordningen er vi forpligtet til hhv. at meddele decharge og afgive vores udtalelse om decharge i plenum inden udgangen af april .
<P>
Det nsker jeg virkelig at sige her med al tydelighed , og jeg beklager overordentlig , at vi nu er ndt til at tage dette skridt .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Theato .
Jeg hber , at Rdet vil tage denne bemrkning til efterretning .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe - Nordisk Grnne Venstre - har anmodet om opfrelse p dagsordenen af Rdets og Kommissionens redegrelser om lukningen af Renault-fabrikken i Vilvorde .
<P>
Rdet har meddelt , at det ikke har til hensigt at afgive en sdan redegrelse eftersom det ikke opfatter sprgsmlet som henhrende henhrer under dets sagomrde .
Kommissionen har til hensigt at gre dette p onsdag , selvom onsdag vil volde store problemer med hensyn til dagsordenen , som allerede er overfyldt .
Men dette sprgsml m forsamlingen naturligvis afgre .
<P>
Fru Moreau , den Forenede Venstrefljs Fllesgruppe - Nordisk Grnne Venstre - har ordet for at begrunde denne anmodning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , beslutningen om at lukke Renault-fabrikken i Vilvorde er afslrende for den nuvrende situation i det flles Europa , som er baseret p at skabe konkurrence mellem lnmodtagerne , og har fremkaldt en helt begrundet protestblge .
<P>
Dette er ogs kommet til udtryk her i Parlamentet , idet vi p mdeperioden i marts vedtog en beslutning , hvori vi krver , at Rdet og Kommissionen og jeg citerer  gr alt , hvad der str i deres magt , for at f Renault-ledelsen til at omgre sin beslutning  .
<P>
Hvor langt er vi s kommet her en mned senere ?
Renaults ledelse , som ikke har fremsat noget konkret forslag , fastholder sin beslutning .
Arbejdstagerne fortstter deres aktioner ssom besttelse af virksomheden og nyder godt af solidariske tilkendegivelser fra ansatte p Renault-fabrikker i andre lande .
To domstolsafgrelser , en belgisk og en fransk , har erklret Renault-ledelsens beslutning for ulovlig .
Retten i Nanterre har forbudt fortsttelsen af lukningsproceduren for fabrikken i Vilvorde .
Parlamentet kan ikke vre tilfreds med at have vedtaget en beslutning uden at tage sig af opflgningen .
Der str for meget p spil .
<P>
Derfor foreslr min gruppe i henhold til forretningsordenens artikel 96 , stk . 1 , en ndring af dagsordenen , sledes at vi indfjer et punkt p onsdagens dagsorden med erklringer fra Rdet og Kommissionen , hvori de gr rede for de foranstaltninger , der er truffet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 1997 .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , vi nu er kommet til det jeblik , hvor det sociale Europa begynder at vokse som flge af de kampe , der udkmpes af de berrte .
De frste retssager har vist , at der ogs reelt er en chance for en videreudvikling , og i dette historiske jeblik br Europa-Parlamentet varetage sin rolle som resonansbund for den europiske offentlighed og de berrte .
Derfor br vi tage os tid til dette problem .
<P>
Kre kolleger , giv Dem selv et puf og gr det !
Millioner af arbejdslse , millioner af udstdte kigger herhen .
Hvis De siger nej til det , viser De dermed , at De flger en europisk konstruktion , som intet , absolut intet har at gre med de berrtes interesser !
Derfor er der egentlig ingen her i huset , der kan stemme imod .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr . Martens har ordet for at tale mod forslaget .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , arbejderne p Renaultfabrikken i Vilvorde vandt sidste uge en vigtig sejr .
Den brutale lukning af virksomheden blev erklret for ulovlig ved en domstol i Bruxelles , Belgien , og ved en domstol i Rennes .
Der er opstet en hel ny situation .
Fagforeningerne , har jeg hrt s sent som her til morgen i medierne i mit hjemland , har accepteret princippet om en genoptagelse af arbejdet , fordi lukningen af virksomheden nu er ulovlig , og en hel ny procedure begynder .
De vil afholde en afstemning herom torsdag morgen , hvor alle arbejdstagerne i Vilvorde vil deltage .
Dette er en totalt ndret situation .
Under disse omstndigheder tror jeg , at der alligevel findes muligheder for i henhold til loven at g frem efter den normale fremgangsmde og procedure med hring i tilflde af kollektive afskedigelser .
Jeg har p den anden side hrt , at Socialministerrdet holder mde den 15. april .
Under disse omstndigheder , hvor der , i betragtning af at retfrdigheden er sket fyldest ved to domstole , indledes en ny procedure , tror jeg , at vi m give de forhandlinger , der nrmere bestemt finder sted mellem arbejdstagerne og deres fagforeninger , de bedste muligheder , og det er ikke heldigt , at vi afholder en ny politisk forhandling herom .
Vi er fortsat solidariske med disse arbejdstagere , og det er i disse arbejdstagernes interesse , at jeg beder om , at man giver denne nye procedure en chance .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Jeg stter forslaget fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe - Nordisk Grnne Venstre - under afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Torsdag og fredag :
<P>
( Ingen forslag til ndringer )
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil blot gerne sige noget vedrrende redegrelsen fra Kommissionen og Rdet efter hr . Alavanos ' betnkning om Mellemsten og sprge , om fristerne kan ndres .
Som jeg forstr det , er fristen for beslutningen fastsat til p torsdag , og der skal stemmes om den under anden mdeperiode i april , men jeg mener , at hvis vi skal stemme om et s flsomt sprgsml som Mellemsten under den anden mdeperiode i april i Bruxelles , er det virkelig mere hensigtsmssigt at faststte fristen tttere p den pgldende mdeperiode .
Det er et meget flsomt politisk sprgsml .
Jeg er sikker p , at der vil ske meget i den mellemliggende periode , og vi br give os selv mulighed for at vedtage noget , som er mere aktuelt p det tidspunkt , end at faststte en frist i denne uge .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Fru Green , Formandskonferencen vil p sit nste mde faststte fristen for at forelgge beslutninger .
Det er bedre p denne mde , da vi kan tage hjde for eventuelle sprgsml .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , det er vedrrende dagsordenen for denne uge .
Det er meningen , at betnkningen af Terrn i Cusi om Det Europiske Informationssystem skal drftes p onsdag .
Der har vret et mindre problem under udvalgsbehandlingen af den , idet dokumenterne ikke har foreligget p svensk .
Det drftede vi dette lnge og grundigt p sidste mde .
Fru Cederschild og jeg , som begge deltog , besluttede til sidst , at vi ikke ville bremse betnkningen i udvalget .
I stedet afstod vi fra at deltage i afstemningen i hb om , at der inden denne mdeperiode ville vret kommet tekster p svensk .
<P>
Men p nuvrende tidspunkt er det kun begrundelsen , der er kommet p svensk .
Der foreligger ikke andet p svensk , hverken rdsdokumenter eller selve betnkningen .
Der er , som vi alle ved , tale om en meget vigtig betnkning , et meget vigtigt sprgsml .
Derfor finder vi det fuldstndig uacceptabelt , og det er desuden i uoverensstemmelse med forretningsordenen , at alle ikke har adgang til teksterne p deres modersml .
Jeg anmoder under henvisning til forretningsordenen om , at behandlingen udskydes , indtil dokumenterne foreligger p svensk .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , det er vedrrende samme sprgsml , som fru Lindholm netop har rejst .
Der er noget , som jeg gerne vil understrege i denne forbindelse : man har drftet , om man kunne gennemfre forhandlingen , selvom oversttelsen ikke endnu foreligger , men ikke afstemningen .
Det mener jeg ville vre forkert .
Jeg mener hverken , at man skal gennemfre forhandlingen eller afstemningen , fr dokumenterne foreligger p svensk .
Derfor nsker jeg hele dette punkt taget af dagsordenen , indtil oversttelserne foreligger .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Fru Cederschild , dette er foreskrevet i forretningsordenen , og dersom teksten ikke findes p svensk og finsk , vil vi ikke stemme om den .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Hr. formand , det glder mig , at formanden har forstelse for dette .
Men hvis vi nu forestiller os , at overstterne arbejder dag og nat , og at teksterne fremkommer morgenen fr afstemningen , hvordan i alverden skal vi s kunne n at lse dem og danne os en mening om dem ?
Det er ikke at arbejde p lige betingelser .
Vi skal have de samme muligheder som de vrige nationaliteter for at lse , diskutere og arbejde .
Jeg finder dette fuldstndigt uacceptabelt og krver , at punktet udskydes , eventuelt til nste mdeperiode , hvor den svenske oversttelse vel foreligger .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Godt , fru Lindholm .
Jeg stter forslaget om at tage den betnkning af dagsordenen , som ikke findes p samtlige sprog .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=31 NAME="Theato">
Hr. formand , De har nu taget de to betnkninger af hr . Kellett-Bowman om decharge af dagsordenen .
Men s burde vi opfre dem p dagsordenen for mdeperioden april II .
De str ikke p dagsordenen nu , men af hensyn til formen er vi da ndt til at indfje dem .
Hvornr de s bliver behandlet , ved jeg ikke , men i hvert fald skal disse betnkninger med p dagsordenen for april .
<SPEAKER ID=32 NAME="von Wogau">
Hr. formand , det er ogs mig meget magtpliggende at f klarlagt dagsordenen for mdeperioden april II , for Kommissionen har meddelt , at den s vil trffe beslutningen onsdag formiddag om , hvilke lande der efter dens opfattelse opfylder underskudskriterierne , og hvilke der ikke gr det .
Det er alts en overordentlig vigtig beslutning .
Vi har allerede i lang tid krvet af Kommissionen , at den efter sdanne beslutninger altid frst henvender sig til Parlamentet og s til pressen .
Kommissionsmedlem de Silguy har meddelt , at han er villig til at afgive en redegrelse om dette punkt kl . 15.00 , og at pressekonferencen frst finder sted bagefter .
Det betragter jeg som et vigtigt fremskridt ogs i vores forhold til Kommissionen og ville derfor anse det for meget vigtigt , at - og det er , hrer jeg , allerede blevet besluttet - denne forhandling med Kommissionen rent faktisk kan finde sted kl . 15.00 , alts lige i begyndelsen af mdeperioden april II .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Hr. von Wogau , i det endelige forslag til dagsordenen for onsdag den 23. april findes to meddelelser fra Kommissionen . Den ene omhandler lige muligheder for mnd og kvinder og den anden de brede retningslinjer for den konomiske politik og de for store underskud .
Til hver af disse vil der blive givet 45 minutters sprgetid . Deres forslag er derfor allerede p dagsordenen .
<P>
For s vidt angr fru Theatos bemrkning , har hun efter min mening helt ret i , at det rigtige jeblik for faststtelsen af datoen for behandlingen af de omtalte forslag , der stadig ligger p Rdets bord , vil vre Formandskonferencens mde her p torsdag .
Det er ikke ndvendigt , at vi faststter datoen og tidspunktet her og nu , men p torsdag hber vi at have flere oplysninger med henblik p denne optagelse .
<P>
( Den sledes ndrede arbejdsplan godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Forsg med levende dyr i kosmetiksektoren
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0017 / 97 ) af Roth-Behrendt for Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens beretning for 1995 om udvikling , validering og juridisk godkendelse af alternative forsgsmetoder til erstatning af forsg med levende dyr i kosmetiksektoren - 1995 ( KOM ( 96 ) 0365 - C4-0662 / 96 ) .
<SPEAKER ID=35 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , lad mig indledningsvis sige noget , som ikke er en overraskelse for nogen af os , som jeg i grunden kun gentager : I otte r har jeg sammen med mange kolleger kmpet for , at der ikke lngere skal foretages dyreforsg i forbindelse med kosmetika .
<P>
Resultatet af denne kamp er meget ringe .
Nr jeg i dag i mit mundtlige indlg er noget blidere end i tidligere r , er det kun , fordi jeg ikke nsker at straffe den tilstedevrende kommissr , fru Bonino , og hendes tjenestegrene for noget , som hendes forgngere har gjort sig skyldige i , for det er desvrre tilfldet .
<P>
Her i Parlamentet har vi i 1993 helt klart besluttet , at der ikke lngere skal foretages dyreforsg i forbindelse med kosmetika , med den begrundelse , at der findes 8.000 indholdsstoffer , der er testet p dyr .
Ethvert yderligere nyt stof , der skal anvendes til kosmetiske midler , skal testes alternativt , dvs. in vitro og ikke p dyr .
<P>
Vi har opfordret Kommissionen til hvert r at aflgge os en beretning om , hvilke fremskridt der er gjort .
Desvrre er der nsten ikke opnet nogen fremskridt overhovedet .
At jeg i dag noget forsinket taler om det , ligger desvrre i , at den betnkning , jeg har udarbejdet om Kommissionens rsberetning , blev taget af dagsordenen for sidste mdeperiode .
Kommissionen har i en fart ladet det tekniske udvalg holde mde , der efter sine forhold har truffet relativt milde beslutninger .
<P>
Jeg opfordrer alligevel Kommissionen til at vedtage den betnkning , jeg har udarbejdet for Europa-Parlamentets Miljudvalg , og overtage den vished , der ligger i den . Dette tekniske udvalg har nemlig intet gjort i den retning .
<P>
Lad mig henvise til to af de tre punkter og s desuden stille to sprgsml til fru Bonino .
<P>
For det frste har vi i 1993 af fornuftsrsager fastsat , at der , hvis der inden 1998 ikke skulle vre sket nogen evaluering , nogen udarbejdelse af alternative metoder , immervk m gives en engangsforlngelse p maksimalt to r for dyreforsg .
<P>
Jeg vil nu gerne hre fra fru Bonino , om hun er enig med os i , at r 2000 skal vre det definitive slutpunkt for dyreforsg i forbindelse med kosmetika , og at der herudover ikke m gives nogen yderligere forlngelse .
Hvad det tekniske udvalg besluttede den 20. marts , er desvrre ikke srlig klart .
<P>
S vil jeg gerne have , Kommissionen sikrer , at det nu - hvad der ikke tidligere er sket - omsider gres klart , at ingen af de dyreforsg , der anvendes , nogen sinde er blevet evalueret .
Noget , som vi forlanger og forventer af alternative metoder , opfylder disse dyreforsg slet ikke !
<P>
Fru Bonino , vil De derfor garantere , at der ikke stilles strre krav til evalueringer end til dyreforsg ?
Og vil De ogs tage til efterretning , at de fleste dyreforsg aldrig , dvs. aldrig rigtigt er blevet evalueret og derfor ogs kun har en meget begrnset relevans ?
Nr internationale aftaler skal overholdes , og OECD er for Kommissionen tilsyneladende en autoritet , vil De s ogs vre s venlig at sikre , at OECD forsger at udrydde og afskaffe s mange dyreforsg som muligt ved at evaluere alternativer ?
Vil De derfor ogs sikre , at der hos OECD foreligger tilstrkkeligt mange ansgninger om anerkendelse af alternative metoder ?
Og , fru Bonino , vil der snart ske en syvende ndring af kosmetik-direktivet ?
Jeg ved , det tekniske udvalg og Deres tjenestegrene har heldigvis tidligere gentagne gange bebudet , at den er p vej ; den sjette ndring bevirkede den gang sammen med min betnkning i 1993 for frste gang , at vi krvede et forbud mod dyreforsg i Unionen .
<P>
De kan forestille Dem , fru kommissr , at en syvende ndring i hjere grad ville tage hensyn til Parlamentets nske , og at De dermed ogs ville f den grad af sttte , De sikkert gerne ville have .
Derfor vil jeg gerne hre fra Dem : Vil De snart forelgge en syvende ndring af kosmetik-direktivet ?
Og vil denne syvende ndring endelig ogs fastlgge helt klart , at der ikke mere er et eneste slutprodukt , der testes p dyr ?
Jeg var overbevist om , at dette allerede havde vret tilstrkkelig klart med den sjette ndring . Tilsyneladende har det ikke vret tilfldet .
Derfor forventer jeg det af den syvende ndring .
Jeg vil gerne hre fra Dem , hvornr De i lovgivningsproceduren giver Parlamentet mulighed for at afgive sin udtalelse herom og sttte de millioner af mennesker i Den Europiske Union , som forlanger , at der ikke lngere m foretages dyreforsg i forbindelse med kosmetiske produkter .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg finder fru Roth-Behrendts storsindethed temmelig forbavsende .
Hun har vret meget venlig over for Kommissionen , og jeg forstr hvorfor .
Dette er ikke den Kommission , som tidligere i den grad svigtede , det er en ny Kommission .
Men alligevel vil jeg pst , at den gamle Kommissions ansvar overfres til den nye , og jeg er dybt foruroliget over , at denne Kommission i lige s hj grad ligger under for lobbyens indflydelse , som den gamle gjorde .
Det er kun et parlament og parlamentarikere , som kan reagere p de mange tusind breve , vi i fllesskab modtager om dette sprgsml .
<P>
Jeg m ogs sige , at jeg finder det meget rystende , at vi har ladet chancen g fra os .
Hvis dette var en situation , hvor den flles beslutningstagning skulle anvendes , havde vi haft meget strre magt og indflydelse i relation til Kommissionen .
Ligesom sidste gang har samarbejde betydet , at vi er blevet tilsidesat .
Jeg gad vide , om Kommissionen har tnkt p den mulighed , at vi som parlament kunne se nrmere p foranstaltninger , som ikke direkte str i forbindelse med dette sprgsml , og eventuelt true med at sinke dem med henblik p at f vor vilje i forbindelse med dette sprgsml .
Vi har aldrig tidligere prvet denne taktik .
<P>
Jeg mener , at vort eneste alternativ vil vre et mistillidsvotum , da Kommissionen ikke har gjort det , den lovede .
Vi forsgte det for kun en mned siden , og under disse omstndigheder var vi selvflgelig ndt til at sttte Kommissionen - og det med rette .
Men vi kan ikke permanent lade os afvise af Kommissionen , som om vi ikke have noget demokratisk ansvar over for vore vlgere .
<P>
Nr kommissren svarer p forhandlingen , vil jeg gerne bede hende om at komme ind p nogle af flgende konkrete sprgsml , som str i forbindelse med den beslutning , Parlamentet har fet forelagt .
Kan vi for det frste f at vide , hvilke forslag til foranstaltninger vi vil f forelagt ?
 Forslag til foranstaltninger  kan betyde , hvad det skal vre .
Kan vi for det andet f noget at vide om , hvad der hidtil er sket ?
Der blev ikke givet klar besked i udvalget .
Vi fr at vide , at der ikke foreligger nogen detaljerede statistiske oplysninger .
Hvorfor ikke ?
Hvem indsamler de statistiske oplysninger ?
Hvor kommer de fra ?
Hvad har Kommissionen gjort for at f hold p disse ting ?
Hvis Kommissionen ikke ved det , hvem gr det s ?
Dette har man i srdeles hj grad tabt af syne .
Endnu en gang har lobbyen vret mere effektiv end nogen anden .
Det er en fuldstndig utilfredsstillende situation .
Kommissionen og Parlamentet br ptage sig ansvaret i fllesskab og sikre , at dyr ikke lngere mishandles p den mde , det er sket i industriens navn .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , PPE-Gruppen vil sttte fru Roth-Behrendts betnkning og vil gerne komplimentere hende for den .
Vi har nret strk interesse for dette sprgsml og erkender , at det europiske kosmetikmarked er meget vigtigt .
Det tegner sig for ca . 40 % af verdensmarkedet for kosmetik .
Selv om det faktiske antal dyr , der anvendes til afprvning af kosmetiske midler , er relativt lille , er det vort ml , ligesom ordfrerens , at nedstte det til nul .
Vi gr opmrksom p , at man rent faktisk ikke ved , ved hvor mange afprvninger af kosmetiske midler i Den Europiske Union man anvender dyr , eftersom de fleste medlemsstater ikke overholder forpligtelsen til at indsamle disse statistiske oplysninger , herunder Tyskland .
Jeg hber , at fru Roth-Behrendt vil tage denne oplysning med hjem .
<P>
For det andet piner det mig at tilslutte mig hr . White p baggrund af det britiske valg , men det forekommer mig , at de eneste , der anser dette sprgsml for p nogen mde at vre presserende , er medlemmer af EuropaParlamentet og medlemmer af pressionsgrupper udefra .
Dette er mrkvrdigt , eftersom Den Europiske Union har en mulighed for et forbud til rdighed i direktivet fra 1993 .
Det er ogs mrkvrdigt , da Den Europiske Union gr krav p at vre et demokratisk organ .
Jeg vil gerne bede kommissren om , nr hun taler , at give os en tidsplan for en snarlig ophvelse af ethvert krav om afprvning af frdigprodukter p dyr .
Det er ogs meget vigtigt , at vi mere klart og presserende udvikler og validerer alternativer .
<P>
Sammen med fru Roth-Behrendt og visse andre medlemmer af Europa-Parlamentet besgte jeg Det Europiske Center for Validering af Alternative Metoder for Afprvning af Kosmetiske Midler i Ispra i Norditalien .
Vi fandt det i en granskov .
Det var vist nok tidligere Det Italienske Center for Nuklear Energi .
Jeg har kigget i mine notater .
Jeg bemrker , at dr . Balls , centrets direktr , i december 1995 fortalte os , at han mente , at det ville vre muligt fra 1998 at forbyde alle flgende typer afprvninger af kosmetiske midler p dyr : frdige produkter , hudpenetration , fototoksicitet , hudirritation , mutagenicitet , jenirritation og sensibilisering .
Der foregr noget meget mrkvrdigt her , nr centrets direktr i 1995 sagde , at dette ville vre muligt inden 1998 , men Kommissionen alligevel ikke har forelagt nogen forslag .
<P>
Har dette mon noget at gre med de genvordigheder , som kommissren kan se forude med hensyn til Verdenshandelsorganisationen , og den omstndighed , at det mske ikke er muligt at indfre denne lovgivning , som det oprindeligt var forudset , i betragtning af vore forpligtelser i henhold til visse GATT-bestemmelser .
Hvis det er tilfldet , vil jeg , og formentlig ogs fru Roth-Behrendt , vre rede til at kmpe meget hrdt for dette .
Hvad er formlet med at f en EU-holdning til dette sprgsml , som er meget vigtigt for mange mennesker i Europa , hvis vi ikke kan gre noget ved det p grund af internationale bestemmelser ?
Vi br helt klart afprve disse bestemmelser til det yderste .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , forbuddet mod at markedsfre kosmetiske produkter eller ingredienser hertil , som er afprvet p dyr , skulle vre trdt i kraft den 1. januar 1998 .
Men desvrre , det har andre fr mig allerede nvnt , er Kommissionen af den opfattelse , at dette forbud br udskydes med to r .
<P>
Jeg vil vre noget strengere end ordfreren , fru Behrendt .
I forslaget til beslutning str maksimalt to r .
Jeg kunne godt tnke mig at lade denne to rs periode glde som et maksimum , og jeg vil gerne sprge kommissren , om hun ser nogle muligheder for alligevel at forkorte denne periode .
Fordi et maksimum er et maksimum , og det betyder ogs , at man kan lgge sig under .
<P>
Jeg synes , at hele denne sag er sre beklagelsesvrdig , og vi vil ogs stemme mod de to ndringsforslag fra UPE-Gruppen , fordi disse nsker kun at svkke ordfrerens , fru Behrendt , forslag til beslutning .
Jeg synes i det hele taget , at det er forrykt , at dyr skal lide , fordi der hele tiden skal fremstilles nye kosmetiske midler .
Men jeg synes heller ikke , at Kommissionens argumenter for at indgive et forslag om udsttelse er fyldestgrende .
Men nr man nu lser Kommissionens rsberetning , s vidner den om slaphed og mangel p indsats for at f gennemfrt forbudsbestemmelserne mod forsg med afprvning p levende dyr i 1998 .
Det er meget srgeligt , at Kommissionen har gjort s f fremskridt og nu skjuler sig bag sdan noget som WTO og sundhedsrisici .
<P>
Og ved at gennemlse punkt tre i forslaget til beslutning kan vi se , hvorledes Kommissionen har handlet forsmmeligt , i og med at den ikke engang er i stand til at forelgge detaljerede statistikker om forsg med levende dyr i kosmetiksektoren i Den Europiske Union .
Jeg vil bede fru Bonino om at tage og se p punkt tre , og s synes jeg , at De i Deres svar skulle reagere p det ved at fortlle os , hvorledes De regner med at afhjlpe dette ved i al fald at forelgge bedre statistikker .
Det havde kldt Kommissionen , om den havde gjort en strre indsats for den internationale godkendelse af alternative forsgsmetoder .
Og derudover m vi ikke glemme , at der allerede findes sdan cirka 8.000 afprvede ingredienser .
Kommissionen havde gjort bedre i at forpligte kosmetikvirksomhederne til at bruge disse eksisterende ingredienser og endelig at indfre et forbud mod nye forsg med levende dyr . Og s siger vor kollega hr .
White : en reaktion kunne tnkes at vre at afstte Kommissionen .
Jeg hber , at svaret fra kommissren bliver af en sdan art , at vi ender med at blive noget mildere stemt , end da vi indledte denne forhandling .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at fru Roth-Behrendt har skrevet en glimrende betnkning .
Det forholder sig imidlertid sdan , at der er opstet en ny situation efter det tekniske udvalgs beslutning af 20. marts , som ndrer forudstningerne grundlggende .
Den beslutning , der blev truffet , m betegnes som meget negativ ; endnu en gang udstter man afgrelsen af dette sprgsml p helt ubestemt tid .
Beslutningen er negativ af flere forskellige grunde .
For det frste naturligvis i betragtning af selve sagen : Dette er et etisk sprgsml , og det kan p ingen mde forsvares at foretage dyreforsg for at fremstille kosmetik .
For det andet er mden , hvorp afgrelsen er blevet truffet , fuldstndig urimelig , idet man i realiteten har et teknisk udvalg , der lovgiver .
Sdan foregr det eksempelvis ikke i et demokratisk land .
Endvidere er det foruroligende , at det tekniske udvalg om to r vil kunne udskyde afgrelsen endnu en gang , medmindre det til den tid er kommet frem til , at der er tilstrkkelige alternativer .
Det er fuldstndig umuligt at acceptere , at det skal foreg p den mde .
<P>
Desuden fortjener Kommissionen kritik , dels for at have vret for passiv , dels for at have taget initiativ til endnu en udskydelse af forbuddet .
Ydermere vil bestrbelserne for at finde alternativer selvflgelig trkke ud , nr det fremgr , at forbuddet hele tiden udskydes ; nr der ikke er nogen klar stopdato , medvirker man sledes til , at det tager lngere tid .
<P>
Ydermere er der nu dukket et nyt argument op : det psts , at Verdenshandelsorganisationen er til hinder for , at der indfres et markedsfringsforbud .
Det er et meget tvivlsomt argument , bl.a. fordi man ikke kan vide , om denne organisation virkelig vil afvise at godkende en sdan bestemmelse , fr man har prvet at indfre den .
Manglende godkendelse fra Verdenshandelsorganisationens side kan ikke accepteres som et argument , fr man har prvet at kmpe for indfrelsen af et markedsfringsforbud p dette omrde .
<P>
Vi sttter betnkningen og nsker et forbud snarest muligt , bde mod markedsfringen og mod selve forsgene .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , kre kolleger , ret beset kan man konstatere , at Kommissionen ligefrem har udviklet en perfektion i at modarbejde nu engang vedtagne direktiver eller forordninger .
Det er ligefrem en skandale , at dyreforsgsforbuddet , som skulle glde fra den 1.1.1998 - som i forvejen har vret kendt i fire r og er blevet udsat gentagne gange - nu skal udsttes igen og indtil r 2000 .
<P>
Det kan hverken forsvares af faglige eller af etiske grunde , at millioner af dyr skal krepere p den mest usle mde , kun for at kosmetikindustrien kan producere et par sm krukker mere , selvom der allerede findes millioner af sdanne krukker og s videre .
<P>
Flertallet af befolkningen i EU tager afstand fra dette , det beviser millioner af underskrifter .
Parlamentet nsker det heller ikke .
Det er heller ikke acceptabelt , at der findes undtagelsesordninger .
Hvis forsg in vitro ikke giver belg for , at stoffet er toksisk ufarligt , s er man bare ndt til at give afkald p et nyt indholdsstof .
Vi har i forvejen allerede nok .
Det skal alligevel principielt klarlgges , om alt overhovedet altid kan testes med dyreforsg .
Hvad der ved et dyreforsg mske har vist sig at vre helt ufarligt , kan derefter fre til tungtvejende reaktioner hos mennesker .
Det er allerede bevist utallige gange .
<P>
Det kan og det m ikke vre sdan , at noget hele tiden bliver udskudt !
Jeg minder blot om leghold traps .
Hvad der her i Parlamentet for lngst var blevet besluttet , forhaler man ved at fremstte helt ejendommelige argumenter , statistikken , WTO og hvad der ellers sdan falder os ind .
<P>
S siger De enten , vi nsker overhovedet ikke sdanne love , og hvad Parlamentet har besluttet , er jo ganske nydeligt , men i princippet gr vi , som vi nsker . Sdan har det set ud i den senere tid .
Det afviser jeg imidlertid , og jeg afviser ogs dyreforsg .
Jeg bruger gerne kosmetik , men ikke p denne mde .
Vi br langt om lnge holde os til Parlamentets beslutninger .
Det er det , vi er valgt til , og det forlanger befolkningen af os .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , ved frste jekast burde der kunne opns enighed om forbudet mod dyreforsg af kosmetiske produkter eller ingredienser , der indgr i disse produkter , eftersom vi alle naturligvis er modstandere af enhver mishandling af dyr .
Men ved nrmere gennemgang af sagen kan man konstatere noget meget vigtigt .
En beslutning om at indfre dette forbud risikerer at blive fatal for den europiske kosmetikindustri , som er verdens frende .
De fleste tredjelande krver rent faktisk denne type forsg gennemfrt , og vore mest aggressive konkurrenter - amerikanerne og japanerne - holder sig ikke for gode til fortsat at udfre dyreforsg forud for markedsfringen af produkter , som de slger til hele verden , herunder ogs Europa .
<P>
P den anden side m man ogs sprge , om det virkelig er mishandling at afprve et produkt ved at pfre det bag ret p en kanin , eller endnu vrre ved at dryppe det i jet p en rotte for at sikre sig , at den ikke udvikler jenkatar .
Fru Roth-Behrendt nsker gennem sin betnkning kun at tillade alternative metoder .
Men hvilke metoder er der tale om ?
Jeg kender kun n , som er videnskabelig seris , nemlig forsg p mennesker .
Som sknhedsekspert og lge er jeg meget velinformeret om dette emne , og jeg kan fortlle Dem , at amerikanerne mestrer denne teknik .
Isr i Californien er det almindeligt at rekruttere frivillige i fngslerne , som formedelst en nvefuld dollars og en strafnedsttelse indvilliger i at ligge i solen i ti timer med forskellige solcremer p ryggen .
Disse fanger , som har meldt sig frivilligt i videnskabens tjeneste , har altid en socialt ugunstig baggrund , og de fleste af dem er indvandrere .
<P>
Vil vi i Belgien og Frankrig eller andre steder i Den Europiske Union tage ud i fngslerne og finde nordafrikanske kriminelle , der skal udsttes for forsg ?
Det kan jeg ikke forlige mig med som humanist , og forfatteren til denne betnkning vil f meget svrt ved at forklare mig , ud fra hvilke moralbegreber beskyttelsen af kaniners rer og rotters jne gr forud for indvandreres helbred , uanset om de er kriminelle .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , som altid under denne debat her i Parlamentet sammenblandes mange begreber , som m afklares , dersom vi ikke skal fre en dialog for dve ren .
<P>
Der er frst og fremmest en realitet , som ikke kan diskuteres , nemlig at videnskabsmnd i hele verden gr ind for alternative metoder til dyreforsg , hvor sdanne metoder findes , fordi de er lettere .
Ingen foretrkker alternativt brug af dyr , bl.a. fordi arbejdet er vanskeligere og mange gange dyrere .
Derfor diskuterer vi ikke , om vi er for eller imod alternative metoder .
Den virkelige debat str om at afgre , om man kan beskytte menneskers ret til sundhed ved allerede eksisterende alternative metoder .
Dette er det virkelige problem , Europa-Parlamentet skal beskftige sig med .
<P>
Det , der sker , er , at der til tider p det juridiske omrde er goder , hvoraf det ene m ofres til fordel for det andet .
I de tilflde , hvor det retsgode , vi alle nsker at beskytte , nemlig menneskers velfrd , ikke kan forenes med det andet , nemlig dyrenes velfrd , m man derfor vlge det frstnvnte overordnede gode .
<P>
Yderligere har vi her i Parlamentet mange gange en meget voluntaristisk politisk holdning .
Der er lejligheder , hvor vi ulykkeligvis ikke kan foran videnskaben .
Man taler om Centret i Ispra og det hvdes , at man ikke dr er i stand til at gre ret meget , og ogs her sammenblander man sprgsmlet om Ispra-centrets kompetence og dets kapacitet .
De alternative metoder skal udspringe af den internationale forskning og ikke af et specialiseret center , der arbejder ud fra en forestilling om , at man altid kan , hvad man vil .
Man kan give impulser , man kan foretage sig forskellige ting , vi kan give penge ud , men det vil blive den internationale forskning , som til syvende og sidst vil finde frem til disse alternativer .
<SPEAKER ID=43 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at jeg er fuldstndig uenig med en tidligere taler om , at det her handler om menneskets sundhed .
Det handler om menneskets forfngelighed , og det er en ganske anden sag .
S vil jeg gerne sige tak til ordfreren for den udmrkede betnkning , som i virkeligheden nsten er lidt mere afbalanceret - hvilket andre ogs har vret inde p - end den burde vre , og det er selvflgelig helt naturligt .
Men det , det drejer sig om , og det hber jeg ogs , at kommissren forstr , det er , at det faktisk er helt uacceptabelt , at vi udstter forbuddet , s det ikke trder i kraft i 1998 .
Det er der absolut ingen som helst grund til at gre .
Der er rigeligt med kosmetiske produkter p markedet .
Vi kan anvende dem , der er .
Vi har muligheder nok .
Der er ingen grund til at forske i flere , hvis ikke det kan gres ved hjlp af alternative metoder .
<P>
Som andre har vret inde p , er det helt uacceptabelt , at disse beslutninger trffes af teknikere .
Det her handler om politik , og derfor skal beslutningerne naturligvis trffes af politikere , ikke af teknikere .
Denne beslutningsproces viser desvrre med al nskelig tydelighed , hvor strk kosmetiklobbyen er i Det Europiske Fllesskab .
Det er der ikke noget at sige til , nr vi tnker p , at 40 % af markedet p dette omrde ligger i Europa , men netop derfor burde vi ogs g i spidsen og forhindre dyreforsg .
Det er begrdeligt , at Kommissionen ligger under for den lobbyvirksomhed .
Det er et forkert signal at sende , at vi endnu en gang vil udskyde forbuddet .
Hvis vi gr det , vil industrien bare tnke , at det gr vi nok ogs en anden gang , og s kan de faktisk vre ligeglade .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , fru kommissr , fru Roth-Behrendts betnkning har til forml at klarlgge de fremskridt , der er gjort af Unionen med hensyn til udvikling , validering og godkendelse af de metoder , der kunne trde i stedet for dyreforsg i kosmetiksektoren .
I betnkningen nvnes ogs Kommissionens beretning af 1994 , der bekrftede , at der mangler brugbare alternative metoder til dyreforsg , og p ny fastslog , at Kommissionen har pligt til i det mindste at sge en nedsttelse af antallet af de dyr , der blev benyttet hertil .
<P>
Jeg m understrege , at det kun var med hensyn til tests af irritation af jnene og optagelse gennem huden , fototoksitet og fotoirritation og grundlggende forsg med genetiske mutationer , at Kommissionens beretning gav udtryk for en vis optimisme vedrrende muligheden for at finde frem til brugbare erstatninger .
Vi er af den opfattelse , at meningsforskellene mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen fortsat bestr , fordi der her er tale om en konflikt mellem grundstningerne vedrrende de frie varebevgelser og en bekrftelse af ikkekommercielle vrdier i forbindelse med dyreforsg i kosmetiksektoren .
<P>
Den europiske lovgiver kan lovgive om ethvert produkt , der er i handelen i Unionen , men han m flge de tvingende regler i folkeretten , fordi de midler , der eksporteres af de europiske virksomheder til tredjelande , der krver dyreforsg med de europiske midler , skal rette sig efter lovgivningen i disse lande .
Yderligere er det ikke efter de regler , der er underskrevet af Den Europiske Union inden for GATT-aftalerne , tilladt at forbyde omstningen i Europa af udenlandske midler , der har vret prvet ved dyreforsg .
<P>
Kort sagt kunne det lyde som en forskelsbehandling af de europiske midler at behandle dem strengere end deres udenlandske konkurrenters .
For , i hvert fald midlertidigt , at undg alle disse ulemper br Kommissionen forlnge det direktiv , der forbyder handel med kosmetiske midler , der har vret afprvet ved dyreforsg .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg anser det for fuldkommen uforsteligt , at Kommissionen igen mener at mtte udstte forbuddet i to r , og jeg vil her gerne benytte lejligheden til at sige til de damer og herrer , der tror , at der ikke findes nogen alternative metoder , at det absolut ikke er korrekt .
Det er ikke sandt , at der f.eks. ikke findes noget alternativ til jentests .
Den viden er til rdighed internationalt .
Hvis De pstr det , hr. kollega , s ved De ikke , hvad De taler om .
Det er ogs komplet vanvittigt her at citere nogle stakkels indsatte , som har indget i nogle tests .
Enhver kvinde og ogs enhver mand , som gerne vil bruge et eller andet duftstof , ville give afkald p det , hvis de vidste , at en eller anden skal pines og plages for at fremstille dette stof .
<P>
Jeg har ogs en statistik , nemlig fra Forbundsrepublikken Tyskland , hvor der glder ganske srlig strenge bestemmelser .
Denne statistik er offentliggjort i 1997 .
Her er der ogs tale om tusinder af hunde og katte .
Det er millioner af dyr , der r for r pines og plages .
Og alle De , mine damer og herrer , som mske har en hund derhjemme , De gerne vil gre glad , skulle lige prve at forestille sig , det var Deres hund , man ville teste et eller andet kosmetisk produkt p .
<P>
Jeg mener , det er undersgt tilstrkkeligt , at der findes tilstrkkelig mange alternative metoder .
Vi ved alle , hvorfor man her udstter forbuddet , nemlig udelukkende af handelspolitiske grunde .
Det har intet at gre med manglende alternative metoder .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , nr man har hrt fru Flemmings udtalelser , s er det vel tydeligt , at bde Kommissionen og medlemsstaterne prioriterer dyrebeskyttelsestanken meget lavt .
Kommissionens rsberetning for 1995 tilkendegiver i hvert fald tydeligt , at det ndvendige engagement helt mangler fra Kommissionens side med henblik p at omstte begrnsningerne og indstillingen af dyreforsg i kosmetikindustrien .
Mens kosmetikindustrien selv har udfrt nvnevrdige forskningsarbejder , har Kommissionen begrnset sit arbejde til mere eller mindre at koordinere visse valideringsprogrammer .
<P>
Desvrre er det en kendsgerning - og det er videnskaben i vid udstrkning enig i - at forskningsmetoder uden dyreforsg endnu ikke er udviklet tilstrkkeligt p visse omrder .
<P>
Jeg vil derfor isr ogs sttte ordfrerens krav om at lade forsknings- og udviklingsarbejder vedrrende afprvning af alternative forsgsmetoder p kosmetikomrdet indg i det femte rammeprogram for forskning og udvikling .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Bonino">

Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , vi drfter i dag en meget mtlelig sag , der har vakt og stadig vkker store flelser . Et bevis herp er ogs det store antal postkort , som Kommissionen modtager fra europiske borgere .
Men de rede parlamentsmedlemmer m tillade mig at understrege og afklare visse punkter , ikke for at afdramatisere problemet eller for at bagatellisere det , men for at stille det i dets rette lys .
<P>
Frst og fremmest vil Kommissionen gentage , at den i sine initiativer p dette omrde forflger to grundlggende ml , der som allerede bemrket af hr . Valverde Lpez til tider kan vre indbyrdes modstridende , nemlig p den ene side forbrugernes sikkerhed og p den anden side nedsttelsen og om muligt afskaffelsen af dyrs lidelser .
Jeg ved ikke om vi alene kan tale om personlig forfngelighed , nr vi taler om hygiejniske artikler , der er uhyre almindelige , som f.eks. shampoo eller tandpasta .
Jeg har det indtryk , at problemet mske er en smule mere kompliceret .
Men der er et andet forhold , som jeg vil understrege - da Europa-Parlamentet ikke er bekendt med det - nemlig , at der hvad angr de dyreforsg med kosmetiske midler , vi her taler om - og som det sikkert er ordfreren bekendt - er tale om 0 , 03 % af alle dyreforsg , mens hele resten af disse vedrrer andre midler .
For s vidt angr kosmetiske midler er jeg ikke bekendt med , at der foregr tests med hunde , hvilket jeg siger for netop at berolige Parlamentets medlemmer og give udtryk for problemets omfang .
<P>
Nr dette er sagt , og netop fordi Kommissionen er opmrksom p dette problem , sger den at afklare interesseforholdet mellem forbrugernes sundhed og nedsttelsen eller afskaffelsen af dyrs lidelser .
Kommissionen finder , at forbrugernes sikkerhed skal vre hovedformlet . Der kan mske sttes sprgsmlstegn herved , men dette er Kommissionens retningslinje .
For s vidt angr sikkerheden i forbindelse med et kosmetisk middel m man naturligvis vurdere sikkerheden ved ikke blot det endelige produkt , men tillige de bestanddele , der indgr i det .
<P>
Kosmetikdirektivet omhandler , sledes som det igen er blevet nvnt her , ndvendigheden af at sikre , at det endelige produkt og navnlig ingredienserne er uskadelige .
ndringsforslaget har styrket dette synspunkt ved at indfre pligt til at holde en rkke oplysninger til disposition for myndighederne , herunder en vurdering af sikkerheden for den menneskelige sundhed , den skaldte sagsmappe , som vi her drfter .
<P>
Ogs selvom man begrnsede sig til brug af de nuvrende ingredienser - hvilket ville vre til hinder for enhver fornyelse og frst og fremmest vre til skade for industrien - ville den konstante udvikling af de videnskabelige erfaringer under alle omstndigheder krve en rkke forsg .
Kommissionen kan , omend med beklagelse , rede parlamentsmedlemmer , kun konstatere dette forhold , som i vrigt er blevet bekrftet af Det Videnskabelige Udvalg for Kosmetologi .
<P>
Jeg gentager : Kommissionen beklager denne situation , idet den tillgger respekten for dyrenes liv og velfrd stor betydning .
Vi er overbevist og bevidste om , at der i det foreliggende tilflde er tale om en ideel vrdi , som mange parlamentarikere har nvnt , og som Unionens borgere er flsomme overfor .
Kommissionen er dog ikke enig i , at der ikke er udfoldet betydelige bestrbelser .
Jeg har her blot nogle tal , rede parlamentsmedlemmer : Hvad angr finansieringen af f.eks. de forskellige forskningsprogrammer koster Det Europiske Center for Validering af Alternative Metoder - der finansieres af Kommissionen - 8 millioner ECU , der er yderligere afsat 3 millioner ECU af GD XII til nye undersgelser , og der bliver sledes i alt tale om 12 millioner ECU , der - vil jeg gre de rede parlamentsmedlemmer opmrksom p - svarer til mere end halvdelen af hele budgettet for f.eks. forbrugerpolitikken .
Jeg er enig i , at vi alle , De s vel som jeg , kan vre utilfredse med , at vi ikke har gjort tilstrkkelige fremskridt , men disse tal - 12 millioner ECU til alternative metoder og nye undersgelser , der som jeg allerede har nvnt , svarer til mere end halvdelen af hele budgettet for forbrugerpolitikken - kan mske give en forestilling om finansieringens omfang .
Jeg siger alt dette , idet jeg over for Dem beklager , at der ikke kan gres mere , men man m i det mindste tage til efterretning , at der er udfoldet visse bestrbelser og gjort visse forsg .
<P>
Jeg vil tillige nvne nogle betragtninger , der er fremsat af de rede parlamentsmedlemmer vedrrende de statistiske oplysninger .
Disse skal , som parlamentsmedlemmerne ved , indsendes af medlemsstaterne , fordi Kommissionen endnu ikke er synsk , og resultater , der hviler p synske evner ikke betragtes som ldige .
Men for 1985 havde otte medlemsstater - Italien , Grkenland , Belgien , Irland , Sverige , Finland , Luxembourg og Tyskland - erklret , at der ikke p deres omrder var blevet udfrt dyreforsg med kosmetiske ingredienser , og kun tre medlemsstater - strig , Frankrig og Det Forenede Kongerige - havde givet oplysninger vedrrende antallet af de benyttede dyr , men under udtrykkelig tilkendegivelse af , at disse tal ikke kunne fortolkes , og at der var betydelig usikkerhed forbundet med deres tilvejebringelse .
<P>
Kommissionen har tilstillet medlemsstaterne talrige erindringsskrivelser for at f disse oplysninger .
Mske kan vi i nr fremtid tnke os at ivrkstte overtrdelsesprocedurer , men jeg forsikrer Dem , at vi bortset herfra har brugt alle mulige midler for at f tilstillet disse oplysninger .
Tilbage str , at vi har haft forsinkelser i forbindelse med 1995-beretningen , mens vi er lngere fremme med 1996-beretningen .
Sdan ligger landet .
<P>
Endnu to ting i besvarelse af de rede parlamentsmedlemmers sprgsml .
1996-beretningen om de fremskridt , der er gjort , er allerede sendt til udtalelse i Kommissionens tjenestegrene .
Vi er flgelig i fuld gang med den skriftlige fase , hvorfor beretningen vil kunne forelgges Parlamentet i meget nr fremtid .
Af denne vil det klart fremg , at de bestrbelser , der allerede er udfoldet sidste r , fortstter , hvilket dog ikke betyder , at Kommissionen ikke p samme mde som de vrige berrte parter i sektoren , yderligere skal styrke disse bestrbelser og indsamle plidelige statistiske oplysninger under forudstning af , at medlemsstaterne a ) har dem og b ) fremsender dem .
<P>
For at klarlgge situationen i jeblikket vil jeg redegre for to forhold p grundlag af sprgsml , som De , fru RothBehrendt , srlig har stillet mig .
Det frste vedrrer de frdige produkter .
For s vidt angr disse vil det i almindelighed blive muligt at vurdere sikkerheden i forbindelse med disse fra den 1. januar 1998 , uden at vi behver at benytte metoder , der omfatter brug af dyr undtagen i meget sjldne tilflde og af srlige grunde i forbindelse med sundheden , ved brug af den fremgangsmde , De kender , og som det synes mig meget klogt ikke at udelukke .
<P>
For s vidt nu angr bestanddelene og sammenstningen af disse vil jeg sige , at nye metoder , der ikke omfatter brug af dyr , allerede gr det muligt at foretage en vis screening og nedstte antallet af dyr og disses lidelser , sledes som kollegerne ved .
Jeg skal ikke her gentage de alternative metoder for s vidt angr optagelse gennem huden og fotoirritation , fordi ordfreren allerede har nvnt disse , men p samme mde som Det Videnskabelige Udvalg for Kosmetologi har Kommissionen konstateret , at der endnu ikke i dag findes validerede eller anvendelige metoder for kosmetiske midler , der gr det muligt fuldstndig at give afkald p dyreforsg p visse sikkerhedsomrder .
I denne forbindelse vil jeg her gentage , hvad Kommissionen har til hensigt .
For s vidt angr bestanddelene og disses sammenstning har Kommissionen til Europa-Parlamentet fremsendt et forslag til Kommissionens direktiv om udskydelse af datoen for forbuddet til den 30. juni 2000 , sledes at situationen p ny skal undersges inden den 1. januar 2000 .
Direktivforslaget er som allerede nvnt her blevet vedtaget af Udvalget for Tilpasning til Den Tekniske Udvikling den 20. marts i r , og proceduren for Kommissionens formelle godkendelse er nrt forestende .
<P>
For s vidt angr de frdige kosmetiske midler m Kommissionen ganske enkelt overveje to muligheder for udarbejdelse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv , alts efter proceduren med flles beslutningstagning , med henblik p at ndre grunddirektivet om kosmetiske midler til bekrftelse af datoen den 1. januar 1998 , med undtagelse af de srlige tilflde , som er blevet omtalt .
<P>
I denne forbindelse vil jeg fremstte en sidste betragtning nemlig , at der , om de forskellige kolleger , der anser for et pskud , vil det eller ej , fortsat er problemer med GATT .
Vi kan ikke sige , at de ikke findes , de bestr fortsat og m flgelig behandles .
Kommissionen overvejer to mulige metoder til lsning af disse retlige problemer .
Yderligere findes der et problem , der , som jeg allerede har nvnt , vedrrer en uoverensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler .
Sprgsmlet om overensstemmelse med folkerettens regler , bde med henblik p de frdige produkter og disses bestanddele , skal netop reguleres i det direktivforslag , som skal vedtages efter flles beslutningstagning med Parlamentet , og i forbindelse med hvilket Parlamentet , der vil blive fuldt inddraget , vil kunne trffe sin beslutning .
En juridisk undersgelse skal utvivlsomt foretages af Kommissionen med henblik p at finde en lsning p et problem , der findes . Jeg tror ikke , at noget medlem af Parlamentet kan ngte , at der er et reelt problem med Verdenshandelsorganisationen , og at der m findes hensigtsmssige lsninger .
Srlig er Kommissionen ved at undersge to muligheder .
Den frste af disse er :
<P>
 forbudet mod at anvende resultater af dyreforsg udfrt p Den Europiske Unions omrde som bevis for produkternes sikkerhed  hvad angr produktinformationen osv . Eller den anden hypotese  en differentiering mellem europiske produkter og importerede produkter , der omfatter et forbud mod at anvende dyreforsg for de europiske produkters vedkommende  i sammenhng med dereguleringen .
Men intet er besluttet endnu .
Jeg fortller Dem blot , at Kommissionen er i frd med at undersge problemet , som bestemt er reelt nok , fr Parlamentet inden for proceduren med flles beslutningstagning forelgges et forslag til ndring af direktivet .
I henhold til proceduren med flles beslutningstagning vil Parlamentet naturligvis blive inddraget fuldt ud i denne procedure .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr Bonino .
<P>
Ordfreren , fru Roth-Behrendt , har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=49 NAME="Roth-Behrendt">
Fru Bonino , tillad mig et par sprgsml , for at jeg er sikker p , at jeg har forstet Dem rigtigt .
Jeg er normalt meget mild i min omgang med de dele af Kommissionen , De reprsenterer , men havde jeg hrt Deres indlg frst , ville jeg mske have vret knap s mildt stemt i dag .
Det er kun lidt af det , De sagde , der har tilfredsstillet mig .
<P>
Det er overfldigt at argumentere om , hvor mange procent dyreforsg der foretages i kosmetiksektoren , for De og jeg ved , at der udfres mange dyreforsg i forbindelse med indholdsstoffer , der ogs bruges til kosmetika og ikke dukker op i nogen statistik .
Det drejer sig heller ikke om , hvorvidt der er nok penge til Ispra , for mig drejer det sig derimod om resultaterne .
Resultaterne er : Der findes ingen evaluerede alternativer .
<P>
Har jeg forstet Dem korrekt , nemlig at der fra 1.1.1998 ikke lngere vil blive foretaget nogen dyreforsg i forbindelse med slutprodukter ?
No animal tests for finished products . Sdan har jeg forstet Dem , og jeg hber , vi er enige om det .
Det ville s betyde et stridspunkt mindre .
<P>
For de kolleger , der mske ikke har fulgt emnet s lnge endnu , skal det forudskikkes , at Parlamentet allerede forlangte det i 1993 .
Vi er for lngst blevet enige med videnskabelige reprsentanter om , at det burde vre muligt og er en selvflge .
Nr kombinationer og indholdsstoffer er testet p dyr , behver slutproduktet ikke at blive testet lngere .
Ser De ogs sdan p det ?
Og 1.1.1998 er fristen !
<P>
Har jeg forstet det rigtigt , at De vil forelgge en syvende ndring af kosmetikdirektivet for Parlamentet under proceduren med flles beslutningstagning , og hvornr vil det ske ?
Mit sidste sprgsml vedrrer et punkt , der har rgret mig meget , nemlig vedrrende GATT .
Jeg har udmrket forstet , hvad De har sagt .
Men er De enig i min vurdering af , at begge Deres forslag om for en gangs skyld at gre en undtagelse for omrdet Den Europiske Union og for produkter , der importeres til Unionen , ikke er forsvarlige , hverken under moralske aspekter eller for de europiske konkurrenter ?
<P>
Deler De min opfattelse , at det ville klde Kommissionen , hvis den var lidt mere modig med hensyn til at referere til artikel 20 i GATT-aftalen , hvoraf det klart fremgr , at andre love er begrundet i hensynet til moralen ?
Har De forsgt at henholde Dem til bestemmelserne og mske ogs forsgt at kmpe bare en lille smule ?
Fru Bonino , De er ellers s kampivrig .
De har i dette tilflde mig p Deres side , men jeg kunne nske mig lidt mere mod her .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Undertiden gerder jeg virkelig i vanskeligheder , nr jeg forsger at diskutere lidt med Dem .
Jeg har skitseret de tanker , som Kommissionen drfter med henblik p at lse et problem i forhold til GATT .
Og jeg kommer kun med nogle enkelte spor .
Jeg har ikke sagt , at noget var afgjort .
S mod eller ikke mod , det aspekt m vi se p senere .
<P>
Jeg har forsgt at indg i en dialog med Dem , om De vil .
Men jeg kan ikke fortlle Dem , hvad Kommissionen beslutter sig for , for den er i frd med at undersge forskellige muligheder .
Men forstr De , ud over det personlige mod er det et faktum , at jeg respekterer denne institution tilstrkkeligt til at vre kollegial s vidt mulig , snarest mulig , og til sagen er afgjort .
<P>
Med hensyn til det frste sprgsml , fru Roth-Behrendt , kan jeg bekrfte , hvad jeg sagde . For at gre det helt tydeligt vil jeg lse det op :
<P>
 For s vidt angr frdige kosmetiske midler har Kommissionen , som jeg allerede har sagt , ivrksat overvejelser over retsforholdet til GATT og har til hensigt at udarbejde et forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af grunddirektivet om kosmetiske midler med henblik p at stadfste datoen den 1. januar 1998 for forbuddet mod forsg undtagen i visse srlige tilflde af sundhedsrisici .  Jeg mener , at dette kan tages til efterretning , og hber flgelig at have redegjort for situationen i dag .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Genetisk modificerede organismer og majs
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0003 / 97 - O-0008 / 97 af Breyer og Lannoye for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet til Kommissionen om markedsfring af genetisk modificeret majs ; -B4-0005 / 97 - O-0012 / 97 af des Places for Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa til Kommissionen om GMO-markedsfring af genetisk modificeret majs ; -B4-0012 / 97 - O-0022 / 97 af Pasty for Gruppen Union for Europa til Kommissionen om genetisk modificerede organismer ; -B4-0013 / 97 - O-0023 / 97 af Gonzlez lvarez for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre til Kommissionen om anmodning om udsttelse af transgent majs ' indfrsel i EU ; -B4-0014 / 97 - O-0024 / 97 af Barthet-Mayer og Kouchner for Gruppen Europisk Radikal Alliance til Kommissionen om markedsfring af genetisk modificeret majs ; -B4-0015 / 97 - O-0025 / 97 af Roth-Behrendt for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Kommissionen om markedsfring af genetisk modificeret majs - autorisationsprocedure ; -B4-0016 / 97 - O-0026 / 97 af Grossette for Det Europiske Folkepartis Gruppe til Kommissionen om markedsfring af genetisk modificeret majs ; -B4-0163 / 97 - O-0047 / 97 af Olsson og Eisma for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Kommissionen om markedsfring af genetisk modificeret majs .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , Kommissionen har vedtaget tilladelsen til genetisk modificeret majs , selvom det ikke har vret muligt at udrydde de sundhedsmssige og kologiske betnkeligheder .
Den har bjet sig for presset fra industrien p bekostning af forbruger- og sundhedsbeskyttelsen .
Flertallet af medlemsstaterne har vendt sig mod markedsfringen p grund af risikoen for tredobbelt genmanipulation .
Flgen er virkningslse antibiotika , stigende allergier og kemisk forgiftet jord .
Den genetisk modificerede majs er en tidsindstillet bombe for forbruger- og miljbeskyttelsen .
Sledes m det frygtes , at den indbyggede antibiotikumresistens krydses ind i menneskets smitstoffer .
Det kan betyde , at ampicillin gr tabt for altid som terapeutikum .
Det accepteres af Kommissionen , at mennesker forsvarslst skal udsttes for smitstoffer .
<P>
I mellemtiden er det ogs videnskabeligt helt uomtvistet , at fremmed arvesubstans optaget via ernringen kan passere mave-tarm-kanalen uden at blive nedbrudt helt .
Fremmed DNA har sgar senere kunne pvises i legemsceller .
Der rejser sig det sprgsml , hvorfor disse risici er blevet tilsidesat og forbrugerne sledes er blevet forsgskaniner for gentek-industrien .
Tilladelsen til markedsfring af genetisk modificeret majs er et slag i ansigtet p forbrugerne , og De , fru kommissr Bjerregaard , har ikke kun sat Dem ud over de sundhedsmssige og kologiske betnkeligheder , men ogs ud over kravet om transparens og forbrugerens nske om mrkning af genetisk modificerede produkter .
Forbrugerne bliver prakket gensplejset majs p , og en sdan hemmeligholdelse strider mod forbrugernes interesser .
Det minder om en slags tvangsfodring .
<P>
Med Deres markedsfringstilladelse har De p uforsvarlig vis gjort Dem til stikirenddreng for gentek-industrien .
Fru kommissr , vi forventer at f svar p vores sprgsml i dag !
Hvorfor har De i mnedsvis tolereret illegal import af gensplejset majs ?
Er den oplysning korrekt , at De over for USA har forpligtet Dem til ikke at intervenere ?
Selvom Kommissionen har udenrigshandelskompetencen , har De mlrettet forsmt at handle , efter at disse illegale transporter er blevet kendt .
Er anklagerne fra Deres kollega , fru Bonino , korrekte om , at ved tilladelsen til markedsfring af genetisk modificeret majs gik de konomiske interesser forud for forbrugernes interesser ?
Hvordan vil De , fru kommissr , omgs importforbuddet fra strigs og Luxembourgs side ?
Er rygterne korrekte om , at Kommissionen vil forsge udelukkende at trkke sig tilbage til de formelle aspekter ?
Hvorfor vil de ti genmanipulerede planter , for hvilke der er ansgt om markedsfring , ikke falde ind under novel food -forordningen , og hvorfor vil De overlade mrkningssprgsmlet til gentek-industrien selv ?
<P>
Vi forventer , at markedsfringen af genetisk modificeret majs bliver udsat , indtil der er taget hensyn til samtlige betnkeligheder .
Forsigtighedsprincippet og milj- og forbrugerbeskyttelsen skal g forud for de konomiske interesser , og derfor nsker vi , at De tager stilling til anklagerne vedrrende markedsfringstilladelsen og til den videre fremgangsmde .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , den 18. december sidste r traf Kommissionen en afgrelse , som vi betragter som katastrofal , idet den tillod markedsfring i Europa af tusinder af tons genetisk modificeret majs samt kornerstatninger fremstillet af denne majs , som stammer fra USA , og som p det tidspunkt l oplagret i vore havne . Majsen kunne bruges inden for alle omrder og uden srlig mrkning .
<P>
Rent principielt forekommer denne beslutning os meget alvorlig i to henseender .
For det frste ved vi ikke noget med sikkerhed om de endelige virkninger af spredningen af genetisk modificerede organismer i miljet eller i fdekden .
Ved overfrsel af gener overskrider man barrieren mellem arterne , og man forstyrrer genomets ligevgt uden af vide , hvordan naturen vil reagere .
Vi mener , at ved at udstede denne tilladelse har Kommissionen skamlst tilsidesat den forsigtighedsregel , som den efter kogalskabsaffren havde svoret at ville overholde fremover .
<P>
Vi bliver endnu mere bekymrede , nr vi erfarer den hast og inkonsekvens , der gik forud for beslutningen af 18. december .
Udtalelserne fra de videnskabelige komiter , som Kommissionen pstr at have baseret sin beslutning p , er vage og lakoniske og siges at best af nogle f linjer , selv om risikoen ved genetisk modificeret majs er yderst alvorlig : spredning af pollen i naturen , risikoen for , at ukrudtet bliver resistent over for herbicider og behovet for nye og dyrere produkter til ukrudtsbekmpelse ; risikoen for , at mennesker bliver resistente eller allergiske over for visse bekmpelsesmidler ; risikoen for at sl bierne ihjel , for den toksin , som den genetisk modificerede majs indeholder , og som skal drbe viklerlarverne , er en gift , som planten vil producere gennem hele sin levetid osv .
<P>
Det er klart , at i denne sag kaster man endnu en gang Europas befolkning ud i det uvisse med bind for jnene .
Det glder s meget desto mere , eftersom Kommissionens beslutning ikke en gang indeholdt bestemmelser om srlig mrkning .
<P>
Vi vil uden tvivl snart hre , at denne mrkning snart vil blive indfrt , men den er der ikke i jeblikket , og vi svarer med det samme , at vi ikke tror p det , for man kan aldrig mrke alt uden tvivlstilflde , navnlig ikke afledte produkter .
I vrigt hrer vi allerede , at denne mrkning ikke kan omfatte allerede tilladte transgene produkter eller produkter , for hvilke godkendelsesproceduren er i gang .
Endelig har hverken medlemsstaterne eller Kommissionen under nogen omstndigheder den moralske ret til at lade et produkt , som indebrer sdanne risici , blive spredt p markedet , selv om det er mrket .
<P>
Stillet over for denne manglende indgriben fra Kommissionens side har medlemsstaterne truffet beslutninger om enten dyrkningsforbud eller importforbud .
<P>
Vi mener , at det ene ikke gr uden det andet : hvis man forbyder dyrkningen , men ikke importen , vil det ikke fjerne enhver tvivl om konsekvenserne for menneskers og dyrs sundhed , og det vil endvidere stille vore majsproducenter i en uholdbar situation i forhold til konkurrencen fra udlandet .
Derfor opfordrer vi serist Kommissionen til at ophve sin beslutning af 18. december , uanset om det giver anledning til tvister inden for WTO .
Under alle omstndigheder m vi en dag finde ud af , hvor vi str , og om vi har ret til at forsvare os eller ej .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Cabrol">
Kre kolleger , markedet for genetisk modificerede produkter udvikler sig meget hurtigt p verdensplan og medfrer to alvorlige problemer .
For det frste vedrrende produktsikkerhed og for det andet vedrrende Unionens medlemsstaters konkurrenceevne over for tredjelande .
<P>
Frst problemet med produktsikkerhed , som er dobbeltsidet : fdevaresikkerhed og miljsikkerhed .
Fdevaresikkerhed bestr i at sikre , at de nye genetisk modificerede produkter ikke er skadelige for vores sundhed eller vores forplantningsevne , det vil sige for den menneskelige race .
Man m derfor lade uafhngige instanser , som ikke er underlagt noget konomisk eller politisk pres , foretage alle de ndvendige forsg og undersgelser .
<P>
Hvad angr sikkerheden for miljet m man vre sikker p , at de modificerede planter ikke giver anledning til forurening , for eksempel ved krydsbefrugtning eller bestvning af andre planter i nrheden , og skaber nye og farlige arter , som er modstandsdygtige over alle bekmpelsesmidler , og som dermed truer vores flora og fauna .
Som videnskabsmand og politiker mener jeg personligt , at gennem et simpelt forbud mod disse nye produkter rejser man et andet vigtigt sprgsml , nemlig Unionens medlemsstaters konkurrenceevne i forhold til tredjelande .
Det nytter ikke at forsge at ignorere , at p verdensplan vil disse nye produktionsteknikker gradvis erstatte de traditionelle teknikker , som anvendes til selektion af planter i jeblikket , og at de sandsynligvis ikke kun vil erstatte de eksisterende teknikker inden for selektion af planter , men sandsynligvis ogs med hensyn til selektion af dyr .
<P>
Verdensmarkedet vil derfor i hj grad vre prget af produkter frembragt ved hjlp af den nye teknologi .
USA eksporterer allerede deres genetisk modificerede majs , Japan sin genetisk modificerede soja , og et forbud mod disse produkter i Den Europiske Union risikerer at stille medlemsstaterne ringere med hensyn til konkurrenceevne og sundhed .
<P>
P grund af det dobbelte problem med konkurrenceevne og sikkerhed er det derfor vigtigt i frste omgang at suspendere tilladelsen til at importere genetisk modificerede produkter til Den Europiske Union , idet de nationale myndigheder i medlemsstaterne ikke er enige , og et stort flertal er endog imod .
I vrigt er forbrugerne mistroiske over for disse produkter , fordi de ikke er blevet beroliget , hvilket er forsteligt efter BSE-sagen .
Endelig er forordningen om mrkning , som ville give forbrugerne mulighed for p et fuldt oplyst grundlag at vlge mellem de genetisk modificerede produkter og de vrige produkter , endnu ikke trdt i kraft .
<P>
For at give Unionens medlemsstater mulighed for at bevare deres konkurrenceevne i forhold til konkurrenterne p verdensmarkedet br der gives tilladelse til markedsfring af ssd til stordrift i Den Europiske Union , idet visse medlemsstater , navnlig Frankrig , har et forspring , som man risikerer at stte over styr som flge af udviklingen i Den Europiske Union .
Nogle medlemsstater ssom Det Forenede Kongerige markedsfrer allerede produkter p grundlag af genetisk modificerede organismer , idet man ganske vist srger for alle de ndvendige garantier - som vi har vret inde p - med hensyn til nringssikkerhed og miljsikkerhed med henblik p at beskytte de europiske borgere ved at garantere kvaliteten af produkter , der stammer fra en europisk produktion , der kontrolleres i alle led .
I modsat fald overlades vi udenlandsk produktion fra tredjelande , som vi ikke kan kontrollere med tilstrkkelig sikkerhed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gentage min opfordring til Kommissionen om p den ene side at forbyde import af genetisk modificerede produkter og p den anden side at tillade markedsfring af et vist antal produkter , der er fremstillet i Den Europiske Union med alle de ndvendige garantier , sledes at vi ikke stiller os selv dramatisk ringere i forhold til tredjelande .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , det er ikke s meget konomien - som hr . Cabrol talte om - der bekymrer os , som de europiske forbrugeres sundhed .
Og i dette tilflde giver vi ganske enkelt udtryk for forbrugernes , og srlig de spanske forbrugeres bekymring .
<P>
Der er til spanske havne ankommet over 100 skibe med gensplejset majs .
Dette har vakt enorm bekymring , og vi har desuden modtaget breve fra fagforeninger herom .
Som de talsmnd , vi er , finder vi , at Kommissionen handlede forhastet i december ved at tillade forhandling af disse gensplejsede produkter .
<P>
Det forekommer os , at man har taget strre hensyn til konomiske betragtninger , pression fra USA og de multinationale selskaber end til europernes sikkerhed og sundhed .
Og vi finder , at der skal indfres et moratorium for forhandlingen af disse produkter .
<P>
Jeg bor i et omrde , der hedder Asturias , der i disse dage har erhvervet sig et vist internationalt ry p grund af undertegnelsen dr af en overenskomst om menneskerettigheder og biomedicin .
Af denne konvention fremgr det kort og klart , at menneskerettighederne skal have fortrin bl.a. inden for de videnskabelige interesser , at der skal herske ansvarlighed inden for forskningen , og at der skal udvises forsigtighed ved anvendelsen af de videnskabelige opdagelser i praksis .
<P>
Jeg finder , at man inden for landbruget skal flge de samme regler som inden for biomedicinen , nemlig vise omtanke og forsigtighed , og stedse have for je , at sundheden og menneskerettighederne gr forud for enhver anden betragtning , srlig af konomisk karakter .
<P>
Af disse grunde anmoder vi , fru kommissr , i vort beslutningsforslag om et moratorium for s vidt angr disse levnedsmidler , og vi finder , at dette skal vre den vej , Kommissionen skal sl ind p , s lnge der ikke er udfrt nje videnskabelige undersgelser , der viser , at der ikke findes noget problem for den menneskelige sundhed og for miljet .
Og vi finder ikke , at dette er sikret i jeblikket .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , efter det , vi netop har oplevet med BSE , kunne man have hbet , at Kommissionen ville skifte metode , nr den skulle trffe beslutninger .
Men vi m ikke gre os nogen illusioner , indfrslen af genetisk modificeret majs viser det modsatte .
<P>
I december 1996 tillod Kommissionen i modstrid med de tretten medlemsstaters nske indfrsel af transgent majs .
Som begrundelse for sin holdning sger Kommissionen dkning bag udtalelserne fra de videnskabelige komiter , som i vrigt ikke havde afklaret alle tvivlssprgsml , som kommissren for forbrug havde gjort opmrksom p .
Der er naturligvis truslen fra Verdenshandelsorganisationen , som man altid fremfrer som verdens store handelspolitibetjent , der er parat til at skride ind , hvis Unionen ikke vil acceptere den transgene majs .
Men ved at gre dette trffer Kommissionen beslutninger , der skader de europiske producenter , folkesundheden og forbrugerbeskyttelsen , fordi den ikke indfrer mrkning af majsen .
<P>
For at g til selve sagens kerne har man inden for landbruget altid udvalgt dyr og planter : for det frste ved at bevare de smukkeste eksemplarer og dernst ved at krydse dem for at opn de mest levedygtige hybrider .
Det er naturen selv , der stter grnser for umulige eller uhyrlige krydsninger .
Men med de nye teknologier med genoverfrsel stter man sig ud over enhver naturlig selvregulering .
Der findes ikke lngere nogen videnskabelige eller tekniske hindringer for skabelsen af genetiske mosaikker , og ved udelukkende at handle ud fra profithensyn bliver mennesket til troldmandens lrling .
<P>
Hvilke ml har producenterne af GMO inden for landbruget ?
Modstandsdygtighed over for sygdomme , over for parasitter , over for herbicider , stetiske og bevaringsmssige kriterier , men ogs , og det m vi ikke glemme , en ubegrnset produktivitet .
Men der findes risici for bde landbruget og miljet .
Modificeret soja har for eksempel fremkaldt allergi hos dyr , og majs med tre modificerede gener , hvoraf den ene er giftig for viklerlarven , hvorfor man endda risikerer , at dette insekt bliver mere modstandsdygtigt og breder sig .
Det andet gn , der giver modstandsdygtighed over for et kraftigt herbicid , vil kunne medfre get forurening af jorden , og endelig det tredje gn , der giver modstandsdygtighed over for et antibiotikum , vil kunne overfres til bakterier , til dyr eller endda til mennesker .
<P>
GMO udgr imidlertid ikke et mirakelmiddel for landbrugets udvikling !
Planlgning i landdistrikter , den teknologiske styring af marker og milj , en gradvis forgelse af udbyttet og kampen mod sygdomme er aspekter , der kan udforskes ved hjlp af moderne og mere naturlige og frem for alt mere kontrollable metoder .
<P>
Og hvor str s forbrugerne i alt dette ?
Vil de acceptere , at deres mad bliver stadig mere kunstig , at man ikke kan gennemskue , hvad maden indeholder , og hvordan den er produceret ?
Og hvis den europiske forbruger begyndte at ngte at kbe mad med GMO , hvad ville der s ske med dette marked ?
Nogle store landbrugsindustrielle koncerner overvejer i vrigt allerede ud fra strategiske hensyn at indfre en mrkning med  garanteret uden GMO  .
<P>
Tingene skal siges ligeud .
Her er der ikke tale om at blande diskussionen om forskellige ting sammen .
Vi m prcisere , at bioteknologi til behandling af genetiske sygdomme udgr et andet problem p grund af den begrnsede udbredelse under lgekontrol i modstning til landbruget , hvor spredningen foregr uden kontrol i naturen .
Det , jeg personligt ngter ud fra den eksisterende viden , er at overskride den etiske og filosofiske grnse for hele tiden at frembringe mere og mere fremtidsmusik .
<P>
Men uanset hvad man mener , for at vende tilbage til GMO inden for landbruget - det emne , vi beskftiger os med i dag - er et minimum informering af forbrugerne og dermed en tydelig mrkning .
Et mindstekrav er ogs en bred offentlig debat forud for de politiske beslutninger , som mske som i eksemplet med strig munder ud i indfrelsen af et moratorium for markedsfring af genetisk modificerede organismer .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg taler p vegne af min gruppe for at give udtryk for vor foruroligelse over Kommissionens nylige beslutning om at tillade markedsfring af genetisk modificeret majs , som er modificeret af Ciba-Geigy , nu kendt som Novartis .
<P>
I perioden inden Kommissionens beslutning blev der i mange kredse i offentligheden udtrykt foruroligelse over sikkerheden af genetisk modificerede produkter og de nye risici for folkesundheden og miljet , som de kunne udgre .
<P>
I forbindelse med denne ansgning fra Novartis om majsen blev der i medlemsstaterne og Europa-Parlamentet gjort meget strk modstand .
<P>
I Det Forenede Kongerige gav en uafhngig ekspertgruppe , som rdgiver regeringen , udtryk for alvorlige betnkeligheder ved tilstedevrelsen af et bakterielt gen i den modificerede majs , som er kodet med henblik p resistens over for antibiotisk ampicillin .
<P>
Dette gen inaktiverer en rkke antibiotika , som er srdeles vigtige inden for klinisk medicin og veterinrmedicin .
Det kunne umiddelbart vre funktionsdygtigt , hvis det blev overfrt fra genetisk modificeret majs til en bakterie , f.eks. i et dyrs mave .
<P>
Selv om denne risiko anses for at vre fjern , mente gruppen , at risikoen var uacceptabel , og anbefalede , at genet blev undersgt , inden majsen kunne anvendes som dyrefoder .
<P>
Til trods for , at denne udtalelse var offentlig tilgngelig , og til trods for modstand i de fleste medlemsstater traf Kommissionen beslutning om at markedsfre genetisk modificeret majs uden begrnsninger for dens anvendelse .
<P>
Desuden hersker der srdeles stor bekymring og umdelig store betnkeligheder ved den eventuelle frembringelse af nye former for allergi i levnedsmidler , som forrsages af overfrslen af genetisk information fra andre arter til arter , der sdvanligvis anvendes som levnedsmidler .
Dette skal undersges grundigt og kvantificeres , inden der sker potentielt skbnesvangre uheld .
<P>
Beslutningen er endnu mere uforstelig , nr vi tnker p , at der ikke var nogen frist for , hvornr Kommissionen skulle n til en konklusion p sine overvejelser omkring anvendelsen , og at direktivet om nye levnedsmidler , som kunne have indeholdt mulighed for mrkning , skulle trde i kraft kort tid efter .
<P>
Alt dette efterlader det indtryk , at konomiske og kommercielle pres gr forud for hensynet til folkesundheden og beskyttelsen af miljet .
<P>
Kommissionen skal derfor begrunde sin beslutning meget mere detaljeret , end den tidligere har gjort , og give gode forklaringer p bevggrunden for og tankegangen bag den beslutning , som den traf .
<P>
Mener Kommissionen ikke , at denne rkke begivenheder pviser alvorlige mangler i den godkendelsesprocedure , der er fastsat i direktiv 90 / 220 om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer , og vil den venligst fortlle os , hvilke skridt den vil tage til at sikre , at dette direktiv jeblikkeligt revideres .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , normalt er vi her i Parlamentet for at forsvare forbrugeren , den europiske borger , som vi formodes at reprsentere .
Men ofte har jeg indtrykket af , at man glemmer den europiske borger , og i denne sag har vi kunnet konstatere , at Kommissionen endnu en gang har handlet meget hastigt uden hensyntagen til den gennemsigtighed , som vi alle nsker , en gennemsigtighed , som er absolut ndvendig , nr der er tale om et s vsentligt problem som fdevaresikkerhed .
<P>
I dag diskuterer vi transgent majs .
Jeg er bange for , at vi ofte vil skulle diskutere sdanne sprgsml i Parlamentet .
Derfor er det vigtigt , at vi prciserer vores holdning og lgger os fast p , hvad vi nsker at gre med hensyn til forbrugerbeskyttelse . Forbrugerne skal vre klar over , om de hele tiden kan vre sikre p det , de spiser , sikre p kvaliteten af det produkt , de spiser .
<P>
Vi har kunnet bebrejde Kommissionen , at den har truffet denne beslutning om markedsfring i Europa af transgent majs fra USA , selv om man rejste en rkke sprgsml i Den Europiske Unions medlemsstater , nogle lande forbd rent faktisk indfrelsen af transgent majs fra USA , mens andre lande som Frankrig forbd produktion af transgent majs p deres eget omrde .
<P>
Det er en rkke sprgsml , som med rette vkker uro hos de europiske forbrugere med hensyn til transgent majs ' modstandsdygtighed og resistens over for pesticider .
Vil man en sknne dag holde op med at bruge flere og flere pesticider , som er srlig skadelige for miljet , for naturen og ligeledes for sundheden ?
Vil man ogs give svar p de sprgsml , som man stiller sig vedrrende majsens resistens over for antibiotika ?
Alle disse sprgsml stiller man sig .
Man kunne nvne endnu flere , og andre talere har allerede vret inde p dette .
<P>
Det er alle disse sprgsml og al denne uro , som vi i dag bliver ndt til at reagere p med strst mulig prcision , og mens vi venter p svar , m vi ptage os en forpligtelse til at f suspenderet alle tilladelser til salg af transgent majs p Fllesskabets omrde .
Jeg tror , at det for Europa-Parlamentet er et middel til at vise de europiske borgere , at Parlamentet lever op til sit navn og netop findes for at sttte dem og forudse fremtiden for de kommende generationer .
<P>
Det var , hvad jeg nskede at sige som indledning til emnet om transgent majs .
Jeg mener , at det er absolut ndvendigt , at man er srlig opmrksom og forsigtig , og at man ligeledes tnker p vores landmnd , som jo ogs beder om , at man har lidt mere tillid til dem .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Denne forhandling drejer sig ikke kun om , at man har ladet genetisk modificeret majs komme p markedet , den vedrrer ogs sprgsmlet om genmodifikation i det hele taget .
Man skulle tro , at levnedsmiddelsikkerhed og forbrugerhensyn ville st srdeles hjt p dagsordenen efter BSE-krisen , men de str tilsyneladende ikke hjt nok p Kommissionens dagsorden .
I dette tilflde er der som bekendt , som mange allerede har ppeget , ogs tale om et gen , der giver resistens over for antibiotika , hvilket kan indebre en risiko .
Man burde derfor vre ekstra forsigtig med netop denne type genetisk modificeret majs .
<P>
Man har selvflgelig ladet handelsinteresserne , dvs. de konomiske hensyn , g forud for hensynet til levnedsmiddelsikkerheden - det synes jeg , der er grund til igen at bebrejde Kommissionen for .
Det er naturligvis uansvarligt af et selskab at sende et produkt p markedet , som man ikke er fuldstndig sikker p , og som ikke er kontrolleret p enhver mde .
Men det er ogs uansvarligt af Kommissionen at tillade , at et sdant produkt spredes , nr man ikke er absolut sikke .
<P>
Det betyder ikke , at jeg mener , at man skal vre dogmatisk og negativ over for genmodifikation og genteknologi .
Jeg tror , at menneskeheden p mange mder kan have gavn af teknologien som sdan , men man har jo endnu ikke opbygget det sikkerhedssystem , som er ndvendigt for at den kan anvendes i det omfang , som den bliver .
Mit sprgsml til Kommissionen er : Hvordan kan man gre dette godt igen ?
Hvordan kan man forbedre kontrollen ?
Hvordan kan man garantere , at mrkningen bliver sikker , og vil man standse spredningen af genmanipuleret majs , indtil de pgldende foranstaltninger er gennemfrt ?
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Fr jeg giver ordet til fru kommissr Bjerregaard for et svar skal jeg meddele , at jeg har modtaget otte beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Fru Bjerregaard har ordet .
<SPEAKER ID=62 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg er glad for , at Kommissionen fr lejlighed til at forklare , hvad den har gjort , og hvilken rolle den har spillet med hensyn til den genetisk modificerede majs .
Fr jeg gr i detaljer om hndelsesforlbet vedrrende GMO-majsen , vil jeg gerne knytte et par mere generelle bemrkninger til de sprgsml , vi skal diskutere her i dag .
<P>
Som vi alle ved , er GMO-omrdet et meget vanskeligt og ogs et vigtigt og flelsesladet omrde for Europas borgere .
GMO-omrdet rummer indbyggede konflikter .
Der er store interesser knyttet til det , og derfor er det ikke muligt at gre alle tilfredse .
Men uanset hvilken mening , De eller jeg mtte have om GMO ' erne og den udformning , man - mske fr De kom i Parlamentet , og jeg blev kommissr - har valgt at give EU ' s politik p dette omrde , ja s str vi alts i dag med GMO-produkter , som skal vurderes efter gldende EU-regler , og det er direktiv 90 / 220 / EF i den udformning , det fik , dengang det blev vedtaget .
Det er et proceduredirektiv , som skal sikre en risikovurdering af GMO-produkter , sledes at kun sikre produkter frigives til brug i EU .
Filosofien bag direktivet er , at man politisk set har nsket at fremme , alts ikke at forhindre , men fremme en sikker udvikling af GMOindustrien .
Det kan derfor ikke nytte s meget , at vi i dag , hvor vi taler om den konkrete administration af direktiv 90 / 220 / EF , forveksler det med diskussionen om , hvorvidt vi overhovedet kan lide eller nsker GMO ' er i vore produkter .
Med det forml , som direktiv 90 / 220 / EF har , og den ramme , vi arbejder indenfor , ville det , s vidt jeg kan se , vre en ganske meningsls debat .
Nr det er sagt , vil jeg gerne tilfje , at jeg ser det som min fornemste opgave at prioritere og arbejde for , at sikkerheden med hensyn til sundhed og milj bliver taget alvorligt .
<P>
Derfor vil jeg starte min redegrelse i dag med den allersidste udvikling i sagen om GMO ' er , nemlig beslutningen i Kommissionen i onsdags .
I den omfattende debat , der kom efter frigivelsen af majsen i december , har mrkningssprgsmlet vret langt det mest dominerende , og det , der har kunnet forene dem , der slet ikke nsker GMO ' er , med dem , der ser det som et stort teknologisk fremskridt .
Forbrugerne skulle simpelthen vide , hvad de fik .
Det er ogs min opfattelse , og derfor har jeg arbejdet p , at vi i Kommissionen traf en sdan beslutning .
<P>
Kommissionen vedtog alts den 2. april en anden tilpasning af direktiv 90 / 220 / EF til den tekniske udvikling .
ndringen tager sigte p at skrpe kravene til oplysninger i bilag 3 , sledes at anmelderne i fremtiden skal give flgende oplysninger i deres ansgninger : Der skal vre srlig mrkning for de GMO ' er , som de nsker at markedsfre , svel som visse molekylerelaterede data , som vil kunne opfres i fremtidige registre .
Det sidste punkt har ikke givet anledning til s stor opmrksomhed , men er meget vigtigt for at kunne flge udviklingen .
Nr Kommissionens udkast forhbentlig modtager en positiv udtalelse fra Komiten for direktiv 90 / 220 / EF , skal ansgere i fremtiden vedlgge deres ansgninger et forslag om mrkning , som skal omfatte den teknik , hvormed produktet er blevet fremstillet .
I tilflde , hvor produktet markedsfres i blandinger med ikke-genetisk modificerede produkter , skal mrkningen eller et ledsagedokument indeholde oplysninger om muligheden for tilstedevrelse af GMO ' er .
Der vil alts altid skulle foretages en mrkning .
Med lidt samarbejdsvilje fra Komiten for direktiv 90 / 220 / EF vil det meget hurtigt - forhbentlig inden for de nste to mneder - blive et juridisk bindende krav , at GMO-produkter , som frigives efter direktiv 90 / 220 / EF , skal mrkes .
Vi taler alts ikke om retningslinjer , men om tvungen mrkning , og reglerne vil selvsagt glde i alle medlemslandene .
<P>
Det nye bilag 3 kan selvflgelig ikke anvendes med tilbagevirkende kraft p tidligere anmeldelser eller p anmeldelser , der allerede er indgivet til Kommissionen i henhold til reglerne i direktiv 90 / 220 / EF .
Jeg har imidlertid straks opfordret anmelderne til frivilligt at anvende de nye krav og den nye mrkning .
Det er sket i form af breve til de involverede firmaer .
Det skal her bemrkes , at Europabio i et brev til Kommissionens formand , Jacques Santer , den 25. marts 1997 har meddelt , at dets medlemmer vil tilbyde at anvende supplerende mrkning og oplysninger om deres produkter i henhold til direktiv 90 / 220 / EF .
<P>
I tilfldet med majsen fra Ciba-Geigy Novartis er det vrd at nvne , at virksomheden er medlem af Europabio .
Jeg har forstet , at Kommissionen via kommissr Bangemann under alle omstndigheder vil vedtage en foranstaltning i tilknytning til direktiv 79 / 112 / EF om mrkning og prsentationsmder for levnedsmidler , som vil medfre , at majs og soja for s vidt angr deres anvendelse som levnedsmidler skal opfylde samme mrkningskrav som kravene i forordning 97 / 258 om nye levnedsmidler eller Novel Food -forordningen , som den typisk kaldes .
Jeg har ogs forstet , at kommissr Fischler arbejder p et forslag om novel feed .
<P>
Jeg finder , at Kommissionens vedtagelse af mit forslag til ndring af bilag 3 til direktiv 90 / 220 / EF er et vigtigt frste skridt og ogs et meget vigtigt politisk signal til Parlamentet , men selvflgelig frst og fremmest til forbrugerne og andre , som lnge har nsket at forbedre informationsniveauet og transparensen p GMOomrdet .
Jeg taler om et frste skridt , idet sprgsmlet om mrkning selvsagt vil vre en del af den fulde revision af direktiv 90 / 220 / EF , sledes at Parlamentet fr fuld politisk indflydelse p dette vigtige sprgsml .
Efter planen hber vi , at Kommissionens forslag til ndring af direktiv 90 / 220 / EF kan foreligge inden sommerferien .
<P>
Endvidere er der tale om et frste skridt , idet Kommissionen den 2. april 1997 ogs besluttede , at man vil udarbejde en meddelelse om en sammenhngende mrkningspolitik inden for hele GMO-omrdet .
Meddelelsen vil selvflgelig blive sendt svel til Parlamentet som Rdet .
Derfor er debatten her i dag ogs nyttig for det videre arbejde .
Jeg hber derfor , at vi sammen kan medvirke til , at Kommissionen kan f en produktiv og konstruktiv debat p det bedst mulige grundlag for s vidt angr meddelelsen om flles mrkningspolitik inden for GMOomrdet .
<P>
S lidt om selve majssagen .
Jeg mener , at vi har gjort , hvad vi kunne med de eksisterende regler i forhold til CibaGeigy-majsen , og det vil jeg redegre lidt for .
Direktiv 90 / 220 / EF indeholder en nje fastlagt procedure for markedsfring af produkter , der indeholder eller bestr af genetisk modificerede organismer .
Materielt set er proceduren baseret p en vurdering af eventuelle sundheds- og miljfarer ved udstning af de pgldende GMO ' er .
Formelt set er proceduren , som er fastlagt i direktivet , en komitologiprocedure af udvalgstypen 3A .
Disse rammer stter , som Parlamentet vil vide , visse begrnsninger for Kommissionens handlemuligheder .
Den 15. marts 1995 modtog Kommissionen Ciba-Geigy-majsansgningen .
Ansgningen blev fremsendt af de kompetente myndigheder i Frankrig med en positiv udtalelse i overensstemmelse med direktivets procedure .
Efter omhyggeligt at have gennemget og vurderet samtlige oplysninger , som Ciba-Geigy og medlemsstaterne havde indsendt , forelagde Kommissionen , som den er forpligtet til efter proceduren i direktivet , den 11. april 1996 Komiten for direktiv 90 / 220 / EF et udkast til beslutning om tilladelse af markedsfring af den pgldende majs som en hvilken som helst anden traditionel majssort .
<P>
Den foreslede foranstaltning fik ikke det ndvendige stemmeflertal , dvs. et kvalificeret flertal i Komiten , hvorfor Kommissionen i overensstemmelse med den procedure , som er fastsat i direktivet , selvflgelig forelagde Rdet forslaget til afgrelse .
Rdet ( milj ) var den 25. juni 1996 ikke i stand til at trffe afgrelse i sagen , dvs. det kunne hverken afvise eller vedtage forslaget .
Det var Frankrig , der havde anmodet om godkendelsen , og p trods af manglende opbakning trak Frankrig ikke forslaget tilbage .
<P>
I betragtning af at strig fremlagde yderligere oplysninger til sttte for sine indsigelser mod produktet , anbefalede jeg Kommissionen at f det videnskabelige grundlag for den foreslede foranstaltning vurderet pny .
Hermed valgte Kommissionen bevidst at stte sikkerheden med hensyn til sundhed og milj hjere end en strikt overholdelse af vore administrative forpligtelser som flge af direktivet .
Der var med andre ord tale om en nyskabelse , for s vidt angr den sikkerhedsmssige vurdering af produktet .
Kommissionen gav derfor de videnskabelige komiter for levnedsmidler , foder og pesticider , tre komiter i alt , alle de oplysninger , som var indgivet af Ciba-Geigy og medlemsstaterne og selvflgelig ogs oplysningerne fra strig .
Vi anmodede dem om at afgive udtalelse om de aspekter , der gav anledning til bekymring .
Komiterne fik ogs forelagt de oplysninger , som Storbritannien fremsendte p et senere tidspunkt .
<P>
Som sagt , sknt Kommissionen i henhold til direktivets procedure skulle have vedtaget beslutningen om markedsfring af den pgldende majs hurtigt , s afventede Kommissionen som flge af den manglende reaktion fra Rdet og til trods for det handelsmssige pres , som udsttelsen lagde p Kommissionen , udtalelserne fra de tre videnskabelige komiter , inden den traf sin beslutning om sprgsmlet .
Udtalelserne , der blev afgivet den 9. og 13. december , bekrftede den tidligere opfattelse , nemlig at der ikke var grund til at tro , at den genetiske modifikation i Ciba-Geigy-majsen vil medfre skadelige virkninger for sundhed og milj .
<P>
Det er p grundlag af disse udtalelser og ikke ud fra konomiske eller andre hensyn , at Kommissionen vedtog en beslutning om markedsfring af den pgldende majs .
Udtalelserne gav alts ikke Kommissionen et videnskabeligt grundlag eller begrundelse for ikke at tillade markedsfringen af GMO-majsen .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om mulige skadelige virkninger fra genet for ampicillin-resistens , kan Kommissionen oplyse , at dette sprgsml blev undersgt grundigt af de videnskabelige komiter for levnedsmidler og foder .
Til supplering af deres egne vurderinger afholdt disse komiter en hring med eksterne eksperter om sprgsmlet den 6. december 1996 , hvor man srlig koncentrerede sig om muligheden for genets overfrsel til mennesker og dyr og de sundhedsvirkninger , en sdan overfrsel kunne f for mennesker og dyr .
Efter denne hring konkluderede komiterne , at der ikke var nogen grund til at tro , at genet for ampicillin-resistens i majs kunne vre til skade for menneskers eller dyrs sundhed .
<P>
Nogle af de rede medlemmer anfrte , at der var dokumentation for sundheds- og miljfarer p lang sigt i forbindelse med de gener , der er indsat i majsen .
Ingen af de videnskabelige komiter , der behandlede ansgningen og alle de foreliggende oplysninger , kunne imidlertid finde noget videnskabeligt belg for sdanne virkninger .
Da Kommissionen traf beslutningen om frigivelsen af Ciba-Geigy-GMO-majsen , besluttede den tillige at offentliggre udtalelserne fra de tre videnskabelige komiter .
Kommissionens sekretariat srgede derfor for en officiel overbringelse til Europa-Parlamentet .
Kommissionen traf derfor den 18. december beslutningen p grundlag af udtalelserne fra de tre videnskabelige komiter , der som bekendt var enstemmige .
<P>
Beslutningen trdte i kraft den 23. januar 1997 , og efter udstedelsen af den ndvendige tilladelse fra de franske myndigheder i begyndelsen af februar er produktet blevet frigivet for s vidt angr hensynet til eventuelle miljog sundhedsmssige virkninger .
Majsen kan derfor anvendes som en hvilken som helst anden majssort , men beslutningen udelukker selvflgelig ikke anvendelse af anden EF-lovgivning .
<P>
Hvad Frankrigs holdning angr , kan Kommissionen kun meddele Parlamentet , at Frankrig den 5. februar 1997 i overensstemmelse med direktivet udstedte en tilladelse til Ciba-Geigy til markedsfring af Bt-majs til anvendelse som enhver anden traditionel majssort .
<P>
For at denne majs kan dyrkes i medlemsstaterne , skal den imidlertid frst opfres i den flles sortsliste over plantearter i overensstemmelse med Rdets direktiv 70 / 457 , som igen er ndret ved direktiv 90 / 654 .
Dette direktiv vedrrer ikke milj- eller sundhedsmssige aspekter .
Det opstiller de normer , som plantesorter skal opfylde for at blive betragtet som nye sorter .
Medlemsstaterne kan afvise ansgninger om registrering af plantesorter som nye sorter , hvis de mener , at de ikke opfylder de ndvendige krav .
Iflge Kommissionens seneste oplysninger er majsen endnu ikke blevet optaget i et plantesortskatalog , dvs. at majsen endnu ikke kan dyrkes i noget EU-land .
<P>
Den 14. februar 1997 - og det er de sidste bemrkninger , jeg skal komme med - meddelte de strigske myndigheder Kommissionen , at markedsfring af Ciba-Geigys majs var blevet forbudt i strig ved en betnkning , som trdte i kraft samme dag .
Denne foranstaltning blev ogs truffet i overensstemmelse med direktivet , nemlig artikel 16 .
Og strig fremsendte den videnskabelige begrundelse for at anvende artikel 16 .
De oplysninger , som strig har fremsendt , er selvflgelig blevet forelagt til udtalelse for de tre videnskabelige komiter , som oprindeligt behandlede denne ansgning , og Kommissionen har endnu ikke modtaget komiternes vurdering .
P baggrund heraf har Luxembourg foretaget en lignende handling , og det har Italien ogs .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet efter min - m jeg indrmme - noget detaljerede forklaring er p det rene med Kommissionens rolle og ogs vores bevggrunde med hensyn til godkendelsen af Ciba-Geigy-majsen i henhold til direktivet .
Jeg hber ogs , at jeg har kunnet vise Dem , at Kommissionen har handlet med den allerstrste forsigtighed og anvendt alle de muligheder , der str til rdighed i forhold til gldende lovgivning for at vre p den sikrest mulige side .
Vi traf frst en beslutning efter at have forvisset os om , at alle sikkerhedsaspekterne var blevet undersgt tilbunds .
Vi har med vores sidste beslutning om en mrkning af alle GMO ' erne under direktiv 90 / 220 ' s virkeomrde sikret os , at forbrugerne ved , hvad de fr .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , vi har anmodet om denne debat for at diskutere med kommissren , hvordan det nu videre skal g , efter at Luxembourg og strig har udstedt importforbud .
Jeg har forstet p kommissren , at hun ikke er villig til at foretage en grundig undersgelse af de nye videnskabelige data , som disse to lande har fremsendt , og at hun heller ikke er villig til at undersge Parlamentets forslag - som vi forhbentlig skal stemme om i morgen - dvs. at udstte en afgrelse , indtil alle betnkeligheder er udryddet , ogs f.eks. betnkelighederne , der overhovedet ikke er blevet undersgt , om , at denne fremmede arvesubstans kan optages af mave-tarm-kanalen .
<P>
Det er et stort demokrati- og forbrugerpolitisk problem , vi str overfor .
Jeg vil gerne sprge kommissren om , hvordan hun stiller sig til , at beslutningen udsttes , indtil der har fundet en undersgelse sted .
Jeg vil gerne vide , hvordan hun vurderer de undersgelser og data , som strig har fremsendt , og jeg ville gerne vide - og det sprgsml har jeg allerede stillet tidligere - hvorfor det ikke falder ind under novel food -forordningen .
<P>
Jeg forstr ikke ophidselsen . Vi er da her for at fre en debat .
Og nr Kommissionen ikke har besvaret disse sprgsml , s er det vores opgave at stille uddybende sprgsml her .
Hr. formand , jeg ville anmode Dem om at bede kommissren komme ind p disse konkrete sprgsml , der endnu er ubesvarede .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Bowe , De kan ikke tage ordet , mens et andet medlem taler .
Jeg har endnu ikke givet Dem ordet , og De kan flgelig ikke tage ordet til forretningsordenen , mens et andet medlem taler .
Det er formanden , der giver medlemmerne ordet !
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg er noget forvirret .
Jeg troede , at vi mtte have pbegyndt sprgetiden til Kommissionen , selv om det kun er mandag .
Jeg var absolut forbavset , da jeg troede , at kommissren ville svare p forhandlingen , og at vi ville hre andre tale .
Det forbavsede mig at hre fru Breyer tale igen og stille sprgsml .
Kan De forsikre os om , hr. formand , at vi i fremtiden vil flge listen over talere og ikke lade medlemmer komme med indlg med lange sprgsml i utide ?
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak , men i medfr af forretningsordenen kunne jeg give fru Breyer ordet , hvilket jeg gjorde .
Normalt kan intet medlem tage ordet to gange om samme emne , men nr et emne er bragt p bane af et medlem , sledes som det er tilfldet her , kan formanden give vedkommende ordet endnu en gang .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , fru kommissr , jeg har lyttet opmrksomt til Dem og sluttet af Deres meget korrekte og meget udfrlige redegrelser , at De som person har gjort Dem meget umage for at sikre bde sikkerheden og oplysningen af forbrugerne i Den Europiske Union .
Det har de fleste af os i plenum her i Parlamentet ikke vret i tvivl om .
<P>
Desvrre har kommissren , der har talt til Dem , allerede gjort opmrksom p , at Kommissionen altid trffer beslutning som et kollegialt organ .
Vi kan ganske tydeligt huske , hvilket kommissionsmedlem der tidligere gik ind for mrkning eller for forbrugerinformation .
<P>
Deres oplysninger om ndring af bilaget til frigivelsesdirektivet vedrrende mrkning af alle genetisk modificerede produkter - af alle vel at mrke , ogs mere vidtgende end de nye levnedsmidler - har jeg , som De kan forestille Dem , taget til efterretning med glde .
<P>
Europa-Parlamentet har allerede kmpet i lang tid for , at ssd , genetisk modificerede levnedsmidler eller andre produkter mrkes .
Hidtil har et flertal i Kommissionen ikke vret indforstet med det , men selvom fremskridtet bevger sig som en snegl , s nr det p et eller andet tidspunkt frem til Kommissionen .
<P>
Ikke helt s indforstet er jeg med Deres redegrelse vedrrende sprgsmlet om tilladelse til genetisk modificeret majs .
Hovedrsagen til vores mundtlige foresprgsler var jo slet ikke mrkningen , men i frste rkke at mange af os var overbevist om , at tilladelsen til denne genetisk modificerede majs er kommet p et for tidligt tidspunkt og mske slet ikke burde vre givet overhovedet .
Den er i hvert fald kommet p et tidspunkt , hvor betnkeligheder vedrrende sikkerheden endnu ikke var helt ryddet af vejen .
Jeg m indrmme , fru kommissr , min tvivl er heller ikke ryddet af vejen efter Deres redegrelse .
<P>
Ganske vist har Deres redegrelse igen gjort det klart , at komitologiproceduren , der anvendes i denne Europiske Union , ikke blot er mangelfuld , men jensynlig frer til krasse fejlbeslutninger .
<P>
Det er ikke forsvarligt , at der findes videnskabelige komiteer , der ikke er underkastet nogen demokratisk kontrol og trffer beslutninger for os alle .
Derfor ville jeg bede Dem , fru Bjerregaard , om en afklaring .
De har ganske vist givet de videnskabelige komiteer alle informationer , men har De ogs stillet konkrete sprgsml ?
Har De f.eks. konkret spurgt de videnskabelige komiteer om , hvad ampicillin-resistens betyder , eller f.eks. om , hvordan et antibiotikagen kan fungere som markrgen ?
Eller har De f.eks. ogs set nje p resultaterne af hringerne om dette sprgsml ?
Har De spurgt , hvorfor denne genetisk modificerede majs ikke er tilladt i alle forbundsstater i USA ?
Og deler De min vurdering og min gruppes vurdering , nemlig at komitologiproceduren ikke kan vre i overensstemmelse med forbrugernes sikkerhed , og at vi derfor skal ndre den p regeringskonferencen ?
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , vi siger tak for de oplysninger , kommissren har givet .
<P>
Men de har faktisk ikke beroliget os ret meget , eftersom der her er tale om to fundamentale synspunkter . Det ene vedrrer majsen som det endelige produkt , som levnedsmiddel , der udmrket kunne indpasses i de godkendte regler , som f.eks. den sidste forordning vedrrende nye levnedsmidler .
Det m sikres os , at disse videnskabelige komiter efter de kriterier , der er fastlagt ved denne forordning , har kunnet afgivet denne samstemmende udtalelse , for at sige det sdan .
Vi kan ikke acceptere , at man bekrfter , at denne forordning er blevet vedtaget lidt senere , fordi der ikke her er tale om et rent administrativ procedure .
Der er tale om at sikre alle borgerne , at det nye levnedsmiddel er sikkert og uskadeligt for bde sundheden og miljet .
<P>
Det andet synspunkt vedrrer denne sort som en plantevarietet , der , s vidt vi har hrt her , skaber mange problemer .
Der er to radikalt forskellige problemer .
Til syvende og sidst , og vi parlamentsmedlemmer brer en stor del af skylden , har vi insisteret mere p mrkningen end p virkelige garantier for produkternes sikkerhed .
Og nu lser De og Kommissionen hele problemet ved at bekrfte , at De vil mrke alt for os .
<P>
Fru kommissr , mrkning er et forbrugerkrav , men lser ikke sikkerhedsproblemet .
Vi anmoder Dem derfor om snarere at beskftige Dem med sikkerheden , idet mrkningen trods mange af mine kollegers vedholdenhed i de sidste to r er noget ret sekundrt og ikke noget grundlggende .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , som det altid sker , nr der drftes s komplicerede emner , ender det med , at bde Parlamentet og befolkningen deler sig i to lejre , fordi de har benbart forskellige og ofte indbyrdes modstridende interesser .
Forbrugerne , der indtil i dag har vret meget lidt oplyst , men rystet af drlige erfaringer fra fortiden , som f.eks. den med de gale ker og hormonerne , ruller sig sammen som pindsvin og siger nej til enhver fornyelse , hvilket de faktisk i lyset af det , vi har hrt indtil nu , gr meget vel i !
Man har sagt , at de beskyttes som europiske borgere , men ogs landbefolkningen er dog europiske borgere , og ogs den har ret til at blive taget i betragtning , og ret til beskyttelse .
Dette skyldes , at vi har det vage indtryk , at det netop er den , der , som det s ofte er sket , udgr en svag og ringe reprsenteret gruppe , ogs her i Parlamentet , der risikerer at mtte betale omkostningerne ved den manglende gennemskuelighed af den europiske og nationale lovgivning , manglen p sikre oplysninger fra europisk videnskabeligt hold vedrrende forskningen p omrdet , men srlig som flge af modstningsforholdet mellem Kommissionen og Rdet og alt , hvad der rrer sig omkring disse institutioner .
<P>
Man er flgelig urolig , desorienteret og bekymret .
Urolig ikke mindst p grund af , at Luxembourg og strig s hurtigt har lukket deres grnser for indfrsel af genetisk modificeret majs .
De handler hurtigt , fordi denne vare ikke har nogen srlig betydning for dem som levnedsmiddel .
Det vkker forundring , at Frankrig har sagt ja og derefter pludselig nej med rent ud sagt lidet overbevisende argumenter .
Ogs i Italien har man for vrigt sagt nej , ikke p grund af manglende sikre videnskabelige oplysninger , men p grund af en udbredt flelsesprget holdning .
Man har tnkt , at man aldrig tager fejl ved at sige nej .
Frst og fremmest sundheden , beskyttelsen af den offentlige sundhed og dernst beskyttelsen af markederne .
Hvorfor ikke forsge p en smule mere sammenhngende at forsvare begge disse ml ?
Lad os undg en gentagelse af den katastrofale begivenhed med de gale ker , hvor vi blev tvunget til at betale - og stadig betaler - for fejl , som kunne have vret undget !
<P>
Til gunst for den gensplejsede majs taler nemlig kun , at der findes attestationer , der ensidigt er udfrdiget af USA . Der er imidlertid tale om organisationer , der ikke burde give anledning til mistanke , nemlig frst og fremmest miljbeskyttelsesorganisationen og dernst landbrugsministeren samt endelig Food and Drugs Administration , ogs selvom gennemskueligheden i dette tilflde mske er mindre , for s vidt som sidstnvnte organisation i de seneste r har vret genstand for undersgelser og ndringer .
<P>
Netop for at undg det , der skete med de gale ker , hvor der i lbet af seks mneder uforudset her til EuropaParlamentet indlb tusinde meddelelser og tusind videnskabelige oplysninger , sprger man sig selv , hvorfor resultaterne af den amerikanske forskning for ikke at spilde tid ikke krves og sammenholdes med de europiske resultater .
Dette ville ogs gre det muligt at undg mske kun om nogle mneder at opdage , at forbrugernes frygt var berettiget .
P den anden side vil det vre lige s ubekvemt og ubilligt at opdage det modsatte , nemlig at der var blevet vedtaget ubegrundede foranstaltninger , som tvang det europiske marked i kn i klvandet p det amerikanske .
<P>
Jeg vil sige , at der her var tale om det klassiske tilflde , hvor man , som bnderne siger , kaster brnden til , nr barnet er druknet .
I alle tilflde mener jeg , at der ogs af denne debat s vel som kommissrens erklringer er kommet en klar hensigt til udtryk om at ivrkstte en sammenhngende aktion , sledes at man enten kan avle gensplejset majs ogs i Europa eller forbyder import af denne .
Det synes at vre en ganske let og enkel lsning , og man m sprge sig selv , hvorfor den ikke er valgt noget fr .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , Kommissionen har langt fra lrt lektien efter kogalskabskrisen , en katastrofe , som vi endnu ikke kender alle konsekvenser af , men den fremturer og tillader indfrsel og markedsfring af transgent maj uden nogen form for restriktioner .
Kommissionen har truffet denne beslutning , idet den tilsidesatte de negative udtalelser fra 13 medlemsstater og ligeledes Europa-Parlamentets negative udtalelse .
Den blev fanget under presset fra de amerikanske eksportrer og de multinationale virksomheder inden for kemiindustrien .
<P>
I den kompromisbeslutning , som vores gruppe har underskrevet , fordmmes den ansvarslshed , som Kommissionen har udvist , og vi pviser , at konomisk og kommercielt pres har vundet over hensynet til folkesundhed og miljbeskyttelse .
Det er stort set ordret konklusionerne fra Undersgelsesudvalget om BSE .
Kommissionen har sledes intet lrt .
Efter oksekdet er den nu parat til at udstte de europiske forbrugere for yderligere risici , idet man giver markedet og den frie konkurrence forrang for folkesundheden .
<P>
Vores gruppe bekrfter , at fdevaresikkerhed skal have allerhjeste prioritet ved alle afgrelser vedrrende fdevarer .
Man m garantere gennemsigtighed , og der skal tages hensyn til videnskabsmndenes udtalelser .
Ingen kan garantere , at der ikke findes nogen risiko for menneskers sundhed eller for miljet .
De videnskabelige komiters konklusioner , fru kommissr , er ikke overbevisende .
Hvem havde fr kogalskabskrisen kunnet bevise , at prionet kunne overfres til mennesker ?
Men sund fornuft kunne have fortalt os , at det ikke kunne vre risikofrit at spise smittet benmel .
Det viste sig i virkeligheden , men da var det desvrre for sent .
<P>
Behver vi gentage dette katastrofale eksperiment ?
Det er ikke korrekt , at vi har den ndvendige sikkerhed .
Derfor beder vi Kommissionen ndre sin beslutning og indfre et moratorium for import og markedsfring af genetisk modificerede produkter , s lnge man ikke har de videnskabelige garantier .
Kommissionen m respektere Parlamentets udtalelse , hvor de fleste talere har udtrykt betydelig uro .
Vi foreslr ligeledes , at der i lyset af de meget komplekse problemer , der er tale om , nedsttes et etisk rd p europisk plan vedrrende sprgsml om fdevarer , folkesundhed og milj .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , blandt de alvorlige forhold i forbindelse med denne sag om gensplejset majs synes mig at vre Kommissionens afgrelse og de institutionelle aspekter , denne indebrer .
Der er tale om en uigennemskuelig afgrelse , der som mange af vore kolleger har understreget , klart viser , at Kommissionen i hvert fald ikke p davrende tidspunkt havde draget nogen lre af den alvorligere sag om BSE .
<P>
Der er sledes tale om en afgrelse , som vi i dag p ny m anfgte , sledes som vi allerede har gjort det tidligere , og sledes som strstedelen af medlemsstaterne har gjort det , men Kommissionen synes ophjet at have overhrt disse protester , mske af hensyn til markedsinteresser , der havde meget lidt at gre med forbrugernes og den offentlige sundheds interesser .
<P>
Jeg henvender mig derfor netop til miljkommissren for at f oplyst , hvad Kommissionen har udrettet i mellemtiden , mske takket vre Parlamentets indsats .
Jeg ved , at der skal nedsttes et videnskabeligt udvalg om genetisk modificerede organismer , og jeg tager med glde de forslag til efterretning , der blev fremsat den 2. april , men jeg sprger udtrykkeligt kommissr Bjerregaard , hvad Kommissionen agter at foretage sig i anledning af den beslutning , der er truffet af strig og Luxembourg , om at gre brug af artikel 16 i direktiv 90 / 220 / EF , der tillader en medlemsstat af hensyn til den offentlige sundhed og beskyttelsen af miljet at forbyde , at genetisk modificerede organismer bringes p markedet ?
Har Kommissionen mske ikke til hensigt at suspendere denne tilladelse eller trkke den tilbage , sledes som Europa-Parlamentet krver , nr den er stillet over for en beslutning , der er truffet imod dens egen holdning , men p grundlag af en srdeles trovrdig videnskabelig dokumentation ? For nr disse to medlemsstater har truffet denne beslutning , m der jo vre en grund .
<SPEAKER ID=72 NAME="Sandbk">
Hr. formand , vi har nu hrt Kommissionens meget udfrlige redegrelse , og det er da nok muligt , at der ikke rent formelt er noget at bebrejde Kommissionen , men jeg synes samtidig , at denne debat - og det var fru Roth-Behrendt jo ogs inde p - viser , at vi m tage fat p proceduren i 3A , og at vi m se p , hvilke kriterier der skal lgges til grund for at tillade genmodificerede planter overhovedet .
Det er jo absurdt , at 13 medlemslande nsker at forbyde en udstning , og at 2 medlemslande , som s oven i kbet senere fortryder , kan gennemtrumfe det .
Og man m vel ogs sige , at det i sig selv er absurdt , at man overhovedet udvikler planter , som er resistente over for et ganske bestemt ukrudtbekmpelsesmiddel , nr vi samtidig ved , at de spildfr , som opstr ved sningen , og som indeholder resistensgenet , ikke kan udryddes igen , og man derfor er tvunget til at benytte endnu et sprjtemiddel .
Det er jo ganske enkelt fuldstndig uantageligt at give tilladelse til overhovedet at benytte genmodificerede planter af den art .
Derfor mener jeg , at man , hvis man endelig vil lave genmodificering , m undersge , om man kan gre det p en sdan mde , at det bliver bredygtigt , og at det bliver socialt forsvarligt , og ikke p en sdan mde , at de store firmaer , som i vrigt lever af at slge ukrudtbekmpelsesmidler , tjener endnu flere penge , end de har gjort i forvejen .
<P>
Derudover mener jeg at have hrt - og det er et sprgsml til Ritt Bjerregaard - at Kommissionen i sidste uge har udtalt , at den ville komme med nogle nye ndringsforslag til direktiv 90 / 220 / EF , samtidig med at Parlamentet er ved at behandle de forslag , der lige er fremsat .
Er det rigtigt , at man er i gang med nogle nye ndringsforslag til direktivet ?
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , strig har ligesom Luxembourg udstedt et eksportforbud for genmodificeret majs , bde p grund af kologiske og p grund af sundhedsmssige betnkeligheder .
Desuden afviser befolkningen i strig instinktivt denne genmanipulerede majs .
Jeg mener , vi er forpligtet til ogs at tage hensyn til de menneskers instinkter , som vi her reprsenterer .
<P>
For jeblikket forberedes der i strig en folkeafstemning mod den genetiske modifikation , og der kan pregnes rekorddeltagelse .
<P>
Nr De pstr , forskere skulle have fastslet , at der ikke er nogen betnkeligheder ved genetisk modificerede planter , s siger det ikke noget om de reelle risici , men udelukkende noget om videnskabens instrumentarium .
Og netop p dette omrde har vi al grund til at vre skeptiske , da vi ved , at en vsentlig del af den videnskabelige forskning allerede i lang tid har vret bestilt forskning for multinationale koncerner , som af konomiske grunde desvrre kun ser p deres specielle segment .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Kommissionen som kollegialt organ skal p grundlag af paragraf 130 R i unionstraktaten gennemfre og omstte forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats med henblik p at beskytte miljet og sundheden .
Disse principper om forsigtighed og forebyggende indsats var ikke til debat i forbindelse med beslutningen om at tillade genetisk modificeret majs den 18. december , sdan som det fremgr af offentliggrelsen i en fransk avis af Kommissionens protokol .
Kun nogle medlemmer af Kommissionen har reprsenteret de europiske borgeres standpunkt og udtalt sig til fordel for hensynet til sundhed og milj .
Meget strkere var de , for hvem relationerne til USA var vigtigere .
Det er meget beklageligt .
De videnskabelige komiteer har afgivet deres ekspertudtalelser , og der har ogs fundet en hring sted .
<P>
Men det ville vre interessant at vide - og disse sprgsml er fortsat ubesvarede - hvorfor advisory committee on novel foods fra Storbritannien , som hr . Bowe allerede har nvnt , ikke blev indbudt og involveret .
Netop dette organ har jo meget nje formuleret betnkelighederne vedrrende en resistens , der kunne udvikles mod antibiotika .
<P>
Det er heller ikke klarlagt , hvorfor der ikke blev inviteret forskere fra USA , som ikke kun kunne have bekrftet det , fru Roth-Behrendt allerede har sagt , nemlig at BT-majs ikke er tilladt i alle forbundsstater , netop ikke i de stater , hvor BT-bomuld allerede er tilladt , men ogs , at IPE ogs har forbudt , at BT-majs anvendes til fremstilling af popcorn og grnsagsmajs .
Hvad betyder dt da for det europiske landbrug , for den europiske forbruger , nr der kun kommer meget ufuldstndige informationer fra Kommissionen ?
<P>
Frst og fremmest mener jeg , at man slet ikke kan udtale sig endnu om virkningen p lang sigt , det vre sig for andre planter , idet de ogs kan udvikle resistens over for dette plantebeskyttelsesmiddel , det vre sig i sprgsmlet om , at det giver resistens over for antibiotika , for denne genetisk modificerede majs skal ikke indfres , s lnge en undersgelse kunne have fundet sted , der kunne have bevist virkningen p lang sigt for mennesker , for dyr og for miljet .
<P>
Jeg mener , p grund af alle disse facts ville det have vret klogere ikke at trffe beslutningen hurtigt , men derimod forvisse sig om forinden , hvad der sker i andre lande , i andre verdensdele , hvor er det derfor vigtigt og godt , fru kommissr , at De nu foreslr en ndring med hensyn til mrkningen i forbindelse med tilladelse til nye genetisk modificerede produkter i Unionen . Den kommer for sent for denne mrkning .
Vi taler om spildt mlk , som vi ikke lngere kan samle op .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , den bioteknologiske industri har lnge vret identificeret som nglen til det europiske erhvervslivs fremtidige succes .
Den er et af de omrder , som forventes at f en stadig stigende konomisk betydning i de kommende 20 r .
Jeg hber , at den bliver kilden til mange hrdt tiltrngte arbejdspladser i alle vore medlemsstater .
Men indtil videre er der gjort meget lidt for at fremme investeringerne i forskningsindustrien i Europa .
Selv i Parlamentet udarter vore drftelser sig ofte til ikke-underbyggede og negative bemrkninger , som bringer forvirring i den offentlige opinion .
<P>
Det retsgrundlag , hvorp nye levnedsmidler eller levnedsmiddelingredienser , som udvikles af den bioteknologiske industri , kan godkendes til markedsfring i hele Den Europiske Union , er mildest talt meget mindre end klart .
Vi har jeblikkeligt behov for klare og omfattende bestemmelser for genetisk manipulation med angivelse af de sikkerhedsafprvninger , der skal finde sted , inden nye produkter markedsfres .
Jeg vil gerne have kommissrens bemrkninger hertil i aften .
<P>
I mangel af et omfattende retsgrundlag investerer bioteknologiske virksomheder i Japan og USA , hvor der er en meget strre retssikkerhed i forbindelse med markedsfringen af nye opfindelser .
Indtil videre er vi i Europa ikke i stand til at garantere sikkerheden i forbindelse med disse nye produkter , ikke rede til at acceptere dokumentation fra Japan eller USA , og samtidig har vi ikke udviklet et omfattende retsgrundlag med hensyn til forbrugernes sikkerhed .
<P>
Tre separate videnskabelige komiter , som Kommissionen konsulterede , inden den godkendte markedsfringen af genetisk modificeret majs , tilkendegav , at der ud fra sikkerhedsmssige hensyn ikke var grundlag for at forbyde markedsfringen af en sdan majs i Europa .
Vi kan afvise denne udtalelse .
Vi kan sige , at de videnskabelige komiter ikke var reprsentative .
<P>
Men hvis vi er utilfredse med systemet med videnskabelige komiter , skal vi etablere et andet system .
Jeg gr strkt ind for det system , der er etableret i USA , som har bevist sin vrdi gennem mange r .
Food and Drugs Administration har opvist mange gode resultater inden for levnedsmiddelsikkerheden .
Jeg er fuldstndig enig i , som det siges i den forelagte beslutning , at folkesundhed og levnedsmiddelsikkerhed skal sttes verst p vor dagsorden .
Ud over at garantere sikkerheden , skal vi ogs etablere et system til at overvge genetisk modificerede organismer , inden de udsttes i miljet .
<P>
Handelen med levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser er af en global art og er underlagt GATT / WTO-aftaler .
Hvis vor industri og vort landbrug skal blomstre , skal de stttes fuldt ud af klare og omfattende bestemmelser for forbrugerbeskyttelsen , i modsat fald vil de blive udsat for illoyal konkurrence , navnlig fra De Forenede Staters side .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , mine damer og herrer , det skal til en start understreges , at vi intet har at indvende mod forskning og anvendelse af bioteknologi i landbruget , men det skal ogs p det kraftigste understreges , at det er et omrde , hvor levnedsmiddelsikkerhed , sundhedshensyn og miljbeskyttelse br have hjeste prioritet i de beslutninger , der trffes .
<P>
Efter min mening er Kommissionens ensidige godkendelse af indfrsel af genetisk modificeret majs endnu et eksempel p en beslutning , som lader de store multinationale virksomheders og de store importvirksomheders konomiske interesser g forud for de frnvnte grundlggende kriterier og prioriteter .
<P>
Som man kunne forvente - for mig er der intet nyt heri - har Kommissionen - og det skal st klart , at jeg ikke har noget personligt imod fru Bonino - intet lrt af kogalskabskrisen , som den i vrigt fik plagt et stort medansvar for .
<P>
Kommissionen br sledes snarest tage denne tilladelse op til fornyet overvejelse og sammen med medlemsstaterne trffe foranstaltninger til , at der forud for - jeg understreger forud for - enhver beslutning vedrrende genetisk modificerede produkter foretages objektive og uafhngige videnskabelige undersgelser , som flges op med offentligt tilgngelige oplysninger om fremstillingsmde og sammenstning .
Kun sledes vil vi kunne bidrage til at genopbygge forbrugernes tillid og til en effektiv beskyttelse af folkesundheden .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , efterhnden som vort kendskab til bioteknologien vokser , vokser ogs indvendingerne i omfang .
<P>
Vi str ved trsklen til en bioteknologisk revolution . Nu , hvor principperne for opbygningen af genetisk materiale begynder at blive kendt , oversvmmes vi af en blge af forskning p mennesker , dyr og planter , som vi m forholde os til .
Helt bortset fra alle procedurer og detaljer er der een ting , som det er mig magtpliggende at f sagt : lad os som mennesker aldrig tro , at vi kan besejre sygdom , misdannelse og dd gennem vor viden om organismer . Vor viden vil altid vre ufuldstndig .
Derfor er et fund af dette eller hint gen mod en sygdom eller skimmel fortsat kun en dellsning . Det virkelige problem , en ufuldkommen skabning efter syndefaldet , forsvinder ikke .
Alt , hvad vi kan udrette i form af lindring af lidelser , er et ekstra plus , men det hjlper os ikke ud over det egentlige problem : det er fortsat stykkevis .
<P>

Dette er ting , som vi m sl fast a priori , men s nu over til det konkrete tilflde med den genmodificerede majs .
<P>
Det er tydeligt , at der i Rdet har vret ringe sttte til en tilladelse .
Dette er et tegn p , at der str et vigtigt sprgsml p dagsordenen . Det burde i al fald have gjort Kommissionen noget mere tilbageholdende .
<P>
strig og Luxembourg er imod at tillade den ndrede majs . Dette m p en eller anden mde respekteres .
Intet land kan tvinges til at acceptere noget s mtleligt .
Jeg er derfor enig i punkt 8 i det flles forslag til beslutning : beslutningen om at tillade majsen br tages op til fornyet overvejelse .
<P>
Hvis vi mener det alvorligt med forsigtighedsprincippet , s er yderligere uafhngig videnskabelig forskning pkrvet .
Det er overhovedet ingen skam at mtte erkende , at vor viden med hensyn til flgerne af genetisk modificering endnu ikke er omfattende nok .
<SPEAKER ID=78 NAME="Kirsten Jensen">
Hr. formand , Kommissionens nye forslag om mrkning af gensplejsede produkter er i sig selv i orden , fordi det kan stte lys over et af de gr felter , der var tilbage efter novel food .
Man kan undre sig over , at den sunde fornuft , som Parlamentets flertal gav udtryk for for f mneder siden , ikke dengang gjorde indtryk p Kommissionen , hvorefter den nu pludselig bjer sig for en mediestorm .
Ja , Kommissionen er jo slet ikke med i det forlig , der er indget om novel food .
<P>
Selv om kommissionsmedlemmet siger , at vi ikke skal se p gensplejsning generelt , s str vi dog alligevel over for en fare for , at landbruget i EU styres i en forkert retning .
Vi risikerer monokulturer , som er afhngige af bestemte sprjtemidler , og som netop p grund af deres monopol og store udbredelse ger risikoen for naturkatastrofer , som oven i kbet kan fre til , at vi kommer til at mangle fdevarer .
Og hvor er i vrigt den biologiske mangfoldighed , som vi ogs har forpligtet os til at fremme ?
<P>
Kommissionen skal jo ikke bare forsvare direktiv 220 .
Kommissionen skal forsvare hele acquis ' et , og det er jo tydeligt , at der fra alle sider i Parlamentet gives udtryk for , at man ikke i tilstrkkelig grad respekterer forsigtighedsprincippet og mske heller ikke andre ting , som der allerede er blevet talt om .
F.eks. har flere talere nvnt deres bekymring for ampicillin og deres uenighed i den betragtning , at risikovurderingen er helt i orden , selv om komiterne er blevet spurgt p ny .
<P>
Med hensyn til beslutningsproceduren er det svrt at forklare , at en procedure , hvor Kommissionen og t medlemsland kan blse p 13 andre medlemslande , i det hele taget hrer hjemme i et demokratisk system .
Sdan en procedure m laves om , og jeg vil gerne sprge , hvilket initiativ Kommissionen har taget i den retning .
Og jeg vil ogs gerne sprge kommissionsmedlemmet , hvilken procedure der skal flges , nr det drejer sig om optagelse p sortslisten .
Hvis et enkelt medlemsland protesterer mod optagelse p sortslisten , hvilken EUprocedure trder s i kraft , og hvilke kriterier skal s lgges til grund ?
Vil sorten blive afvist , eller vil det enkelte medlemsland bare skulle acceptere en beslutning p EU-niveau ?
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , forvirringen m vre komplet for borgerne i Europa .
Her har vi en beslutning truffet af de europiske organer om mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler , og samtidig , da der berettes om denne beslutning , tillader Kommissionen import af majs og soja , der ogs er bestemt til levnedsmiddelproduktionen , uden at der er planlagt nogen mrkning .
<P>
Hvem brer ansvaret for denne forvirring , der p den ene side bringer genteknikken i miskredit , men som ogs svkker tilliden til de europiske beslutningsprocesser ?
Europa-Kommissionen brer helt entydigt ansvaret .
<P>
Kommissionen har blokeret novel food -forordningen , som vi allerede vedtog her i Parlamentet sidste forr . Og hvis hr .
Bangemann og hele Kommissionen havde overtaget ndringsforslagene fra Parlamentet , s havde vi allerede i sommeren 1996 haft en gyldig mrkningsforordning .
Kommissionen har ogs givet sig for god tid i forbindelse med ndring af direktiv 220 / 90 . For det er da ulogisk , at vi nsker at mrke levnedsmidler , men ikke forprodukterne .
Hvordan skal producenten da s foretage en mrkning ?
<P>
Men jeg tror ogs , at fundamentalisterne er medansvarlige for borgernes forvirring .
Der pustes til angsten for , at ethvert levnedsmiddel , der har at gre med genteknik , medfrer enorme risici for forbrugeren .
Fru Breyer taler om et storangreb p sundheden .
<P>
Jeg stiller mig snarere som hendes kollega fra den tyske forbundsdag , der siger , at der p markerne ikke vokser nogen rdselsplanter op .
Og ampicillin-resistensen er efter min mening heller ikke nogen risiko .
Jeg siger imidlertid med den samme heftighed , at den heller ikke er ndvendig , for det , man gr med ampicillin-resistensen , kan man ogs opn p en anden mde , og det skal ske hurtigst muligt .
<P>
Vi nsker genteknik , men den m ikke indfres hemmeligt , og dette kispus skal der omsider sttes en stopper for .
De , fru Bjerregaard , og hele Europa-Kommissionen har mulighed for at stte en stopper for dette kispus .
De skal indkalde Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler allerede fr den 15. maj , fr novel food -forordningen trder i kraft , og det skal klarlgges , at der planlgges en omfattende mrkning for alle produkter , for at dette kispus omsider ophrer .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , det var et grundigt , men ikke srligt overbevisende forsvar af genetisk modificeret majs , kommissren kom med .
<P>
For mig ld det som en gentagelse af alt , hvad der i sin tid blev sagt om kogalskab : dengang sagde man nsten det samme , og vi ved jo alle , hvad der skete .
Jeg kan kun konkludere , at denne beslutning ligner et kriminelt overgreb p den europiske befolknings sundhed .
<P>
Kommissionen m indse , at den endnu en gang er grebet p fersk gerning i en forbrydelse mod de europiske borgere , og at den er ndt til at hre op med at tjene pengemagernes interesser - dvs .
Ciba-Geigy og Monsanto , for dette firma er ogs ved at udvikle et produkt og sger om tilladelse til markedsfring - og i stedet tjene de europiske befolkningers interesser og sundhed .
Og det var ikke rigtigt af os , at vi i sidste mdeperiode forkastede den beslutning , vi havde truffet om et mistillidsvotum til Kommissionen p grund af krisen i forbindelse med kogalskaben : det har benbart opmuntret den til systematisk fortsttelse af sine kriminelle handlinger .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , kre kolleger , vi vil ikke foregive at vi i vor gruppe har de rigtige svar , men vi er heller ikke s ivrige efter at stemple Kommissionen som uansvarlig .
I vrigt viser kommissrens indlg , hvori hun erindrede om afgrelserne af 2. april , at man er bevidst om problemet , og at man , omend med nogen forsinkelse , nu sger at rde bod p en situation med konstant retsusikkerhed .
I beslutningsforslaget er der to strke punkter , hvoraf det ene angr realiteten og de synspunkter , der gensidigt pvirker hinanden i forbindelse med et miljvenligt landbrug .
Man har her erindret om , at Kommissionen er et kollegium , men vi har en fornemmelse af , at der i lidt for hj grad er tale om vandttte skot mellem de forskellige afdelinger .
I Cork blev der afholdt en konference om landbruget , landomrderne og det miljvenlige landbrug , hvorunder det blev sagt , at miljvenlige foranstaltninger p landbruget skal blive centrale omrder inden for den nye flles landbrugspolitik , men man bevger sig til trods herfor i retning af afgrelser , der godkender en massiv forgelse af doseringen af en bestemt gift , der indebrer risiko for udvikling af en ny generation af insekter , der er modstandsdygtige over for et miljvenligt insektbekmpelsesmiddel , eller man risikerer i stort omfang at bruge et ukrudtsbekmpelsesmiddel med de konsekvenser dette kan have for vandet , hvori dette bekmpelsesmiddel kan oplses .
<P>
Ogs p dette omrde havde det vret hensigtsmssigt at g mere forsigtigt til vrks under udnyttelse af erfaringerne med BSE .
Vi er ikke forhndsindtaget over for bioteknologien .
Det er netop i Kommissionens meddelelse af juni 1994 om bioteknologiens fremtid , at det ses , at fremtiden inden for denne sektor gr via en kontrol med risiciene og skabelse af et nyt klima af tillid hos befolkningen .
Det er hertil , vi i dag m holde os for at undg , at borgeren sprger sig selv om , hvilke mennesker der egentlig befolker Europa , og om dette Europa i virkeligheden genetisk er ude af stand til at tage sig af hans bekymringer og uro .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , jeg er for en konkretisering af diskussionen om anvendelse af genteknologien .
Jeg tror p , at genteknikken er en intellektets teknik , en fremtidsteknologi med srlig betydning for medicinen .
Bioteknologiske lgemidler anvendes allerede i dag mod krft , diabetes , hjerteinfarkt og dissemineret sklerose .
<P>
Saglighed har imidlertid to sider . Derfor er det stadigvk , fru kommissr , sagligt uforsteligt for mig , hvorfor Kommissionen har givet tilladelse til import af denne majs , selvom 13 ud af 15 medlemsstater var imod .
<P>
Desuden er det sagligt uforsteligt for mig , at man har tilsidesat advarslerne fra Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler .
Var der ikke allerede noget lignende i forbindelse med BSE ?
Komiteen var ganske vist af den opfattelse , at sandsynligheden for overfrsel af antibiotika-resistensen er ringe , men har vi ikke allerede hrt noget lignende i forbindelse med BSE ?
Og at eventuelle flger p sundhedsomrdet er mulige , omend ubetydelige . Har vi ikke ogs hrt det fr et eller andet sted i den senere tid ?
<P>
Hvordan det end forholder sig , mine damer og herrer , s har strig p grundlag af nye videnskabelige resultater forelbig forbudt markedsfring af det konkrete produkt .
Da nye videnskabelige undersgelser isr ikke har afklaret sprgsmlene endeligt endnu om mulig overfrsel af antibiotika-resistens , men heller ikke problemet i relation til en mulig resistensudvikling mod BT-toksinet , og da yderligere videnskabelige undersgelser er ndvendige for , at disse risici kan udelukkes med sikkerhed , har strig udstedt dette forbud .
<P>
Jeg beder Dem , mine damer og herrer , men ogs ganske srligt Dem , fru kommissr , stemme for , at tilladelsen til et i den grad omstridt produkt underkastes endnu en grundig saglig undersgelse !
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg taler under denne forhandling som en , der bde er politiker og videnskabsmand .
Videnskab og teknologi mangler desvrre matematikkens overbevisende sikkerhed .
To plus to er altid lig fire .
Videnskab og teknologi er mindre sikre .
De er sjldent absolutte .
Videnskab drejer sig om skn , om at bedmme beviserne og drage de rette konklusioner .
P grundlag af den dokumentation , jeg har set og lst , er mit skn det , at genetisk modificeret majs er sikker for forbrugerne .
Men - og det er et vigtigt men - jeg og videnskabsfolkene ( eksperterne ) kan sagtens tage fejl .
De har mske endnu ikke set nok .
Der er mange eksempler p , at videnskabsfolk og teknologer har taget fejl .
Tacoma Narrows-broen brd sammen trods ingenirerne .
Challenger sprang i luften trods teknologerne .
BSE ser ud til at kunne overfres til mennesker trods videnskabsfolkenes og eksperternes udtalelser .
Som politiker mener jeg derfor , at det er ndvendigt at give forbrugerne redskaberne til at trffe andre valg end dem , jeg eller eksperterne trffer , p grundlag af deres eget velbegrundede skn .
Dette betyder , at der klart er behov for mrkning af de produkter , der indeholder genetisk modificerede organismer - nogle vil sige af de produkter , der er kontamineret med genetisk modificerede organismer .
<P>
Jeg glder mig derfor over Kommissionen beslutning af 2. april .
Men det , jeg ikke forstr , er , hvorfor man taler om en lovgivning med tilbagevirkende kraft i forbindelse med genetisk modificeret majs og de vrige organismer , som der allerede er ansgt om tilladelse af .
P det grundlag vil man ikke kunne give sundhedsoplysninger p cigaretter , da de allerede findes , eller krve , at biler , som allerede er blevet kbt af forbrugerne , skal overholde nye hastighedsgrnser .
Jeg nsker ikke et forbud med tilbagevirkende kraft .
Det , jeg nsker , og det , jeg krver nu , er , at der fremover vil vre mrkning af alle genetisk modificerede organismer , der anvendes i levnedsmiddelprodukter .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="PT" NAME="Pimenta">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , der er efter min mening fire grundlggende problemstillinger i denne debat :
<P>
For det frste : i forbindelse med afgrelser om genetisk modificerede produkter br disse snarere gres til genstand for den analyseprocedure , som i dag anvendes for medikamenter , end for den procedure , der glder for levnedsmidler , som vi alle kender til og er vant til at konsumere .
Som en af de foregende talere ppegede , er det sledes ndvendigt at faststte procedurer vedrrende sikkerhed , tests , certificering og markedsfring , der som sagt mere ligner de procedurer , der anvendes i forbindelse med medikamenter , end dem , der anvendes i forbindelse med levnedsmidler .
Efter hvad jeg hidtil har set , fler jeg mig ikke overbevist om , at Den Europiske Union rder over sammenhngende mekanismer til at analysere disse aspekter , herunder virkningerne p miljet , planterne selv , andre former for afgrder og de dyr , der fodres med de pgldende produkter .
Intet af dette er blevet undersgt .
Det er sledes ndvendigt med en gennemgribende revision af autorisationsprocedurerne .
<P>
For det andet : sprgsmlet om mrkning .
Hertil har jeg intet at tilfje , jeg tilslutter mig uforbeholdent , hvad hr . Ford sagde for lidt siden desangende .
<P>
For det tredje : sprgsmlet om GATT .
Fru kommissr , lad Dem ikke besnakke af kommissr Leon Brittan .
GATT har ikke nogen filosofi vedrrende dette sprgsml , men baserer sig i disse sprgsml p den sanitre og fytosanitre kodeks , som er en videnskabelig kodeks .
I mangel af doktrin henholder man sig til ISOstandarderne eller Codex alimentarius .
Disse standarder er i mange tilflde uegnede , fordi de er fastsat efter den laveste fllesnvners princip .
Nr der ikke findes en veletableret videnskabelig forskning , og det gr der ikke vedrrende hormoner , er GATT i vanskeligheder .
Som ordfrer for GATT- og miljanliggender kender jeg en del til de respektive lovgivninger , og jeg kan ikke forst , hvordan man s entydigt kan sige , at GATT forhindrer os i at trffe de i denne sag forndne forsigtighedsforanstaltninger .
<P>
Til sidst en afsluttende bemrkning om landbrugspolitikken , hr. formand , et grundlggende sprgsml , som fru Jensen har bragt frem .
Ud over den beskyttelse , som certificeringsmekanismerne giver , er det ndvendigt at sikre , at der bliver plads til et alternativt landbrug , som ikke er baseret p genetisk modificerede produkter eller intensiv kemi , og at dets produkter kan n ud til supermarkederne . Uden dette vil forbrugeren ikke have en reel valgmulighed .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Hr. formand , fru kommissr , afmrkning og mrkning er naturligvis mere end nogensinde fremme i den offentlige debat .
<P>
Den simpleste form for afmrkning vedrrende grntsager ville naturligvis vre at farve de genetisk modificerede produkter med rde eller bl farver af vegetabilsk oprindelse , som ikke er sundhedsfarlige .
S kunne man i det mindste ikke lngere snyde samfundet og borgerne .
<P>
Jeg vil gerne undg , at man kan fejlfortolke det , jeg siger her , og sige :  Disse folkevalgte er imod modernisering og imod forskning  .
Nej , tvrtimod .
Men der er forskning og s er der forskning .
P landbrugs- og fdevareomrdet har forbrugerne adgang til tilstrkkelig mange produkter , i hvert fald de forbrugere , der kan betale , for det er jo velkendt , at dem , der ikke har rd , tager man ikke hensyn til , ikke sandt ?
Vi har brug for videnskaben , men videnskaben skal hjlpe menneskeheden og ikke f folk til at spise produkter , der indeholder dden .
<P>
Konkurrenceevnen , som man argumenterede for for lidt siden , har ogs en vis vgt , den har ogs sin pris for menneskers sikkerhed .
S konkurrenceevne plus konkurrence , monetre midler plus finanser har intet med sundhed og gre .
Men for mig er konomien ogs sundhed , for det tjener intet forml at give folk billige fdevarer , hvis man m betale en meget hj pris mlt med sundhedsalen .
<P>
Fru kommissr , jeg kan ikke flge Dem , nr De udsteder garantier om det uvisse : De handler , som om De l inde med den ufejlbarlige sandhed .
Indlggene , som vi har hrt fra vore kolleger , giver snarere et billede af Kommissionen som en uansvarlig politisk beslutningsinstans , hvis den da ikke er direkte inkompetent .
<P>
Kommissionen har intet forstet , siger nogle .
Jeg tror derimod , at den udmrket har forstet , at EuropaParlamentet er et parlament , som i s hj grad savner mod , at man kan pdutte det , eller endda f det til at vedtage politiske dokumenter , der er s meget desto vigtigere , fordi de strider mod vore egne synspunkter .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , vil jeg sige , at i februar ved behandlingen af mistillidsvotumet var Parlamentet bange .
I dag begrder det sin egen inkonsekvens .
Mens Kommissionen fortsat udnytter det , for den dag , hvor vores Parlament har fundet modet og stolthedens vej , er freden forbi !
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , fru kommissr , der er sagt meget ; lad mig derfor indledningsvis stille et sprgsml .
Set med mine jne giver det overhovedet ingen mening , hvis vi p den ene side forbyder produktion af GMO ' er i EU , men p den anden side under visse omstndigheder , og det er ogs mit sprgsml til Dem , fru Bjerregaard , importerer genmajsprodukter , popcorn etc. til EU . S har det store votum , som er afgivet af de lande , der er totalt imod disse produkter , heller ikke nogen mening .
S er det det rene bluff for forbrugerne .
<P>
Det er nemlig hidtil ikke lykkedes at vkke en dybere forstelse i befolkningen for den grnne genteknik , alts udviklingen og dyrkningen af genetisk modificerede planter .
En bedre forstelse opns ikke bare gennem PRkampagner .
Det er snarere ndvendigt , at videnskaben og erhvervslivet gr sig forstelige over for hinanden .
Her skal der tages hensyn til den normale forbrugers sprgsml og bekymringer .
De mulige risici ved den grnne genteknik overvurderes f.eks. iflge teknologirdets udsagn i mit land .
Risikoen for unskede udviklinger er mindre ved dyrkning af herbicidresistente planter end ved den konventionelle dyrkning , fordi der til enhver tid kontrolleret kun overfres t gen i stedet for et stort antal forskellige gener .
Man gr det imidlertid ikke ligefrem let for talsmndene for en fordomsfri omgang med genteknologien , hvis de nye muligheder for dyrkning f.eks. udnyttes til at tilpasse planter til et plantebeskyttelsesmiddel og ikke omvendt .
Den samlede diskussion , ogs om genmajs , krver saglig fremstilling .
<P>
Genmajs ja eller nej , det er set ud fra mit synspunkt ikke noget landbrugssprgsml , men derimod et sprgsml om konkurrence .
Genteknologien er hverken lsningen p alle dyrkningsmssige problemer eller et afskyeligt djvelskab , som - nr den frst er kommet ud af kontrol - truer grundlaget for den menneskelige eksistens .
<P>
Lad mig til slut sige flgende til debatten : Det er en stor fejl at tro , at hvis vi ikke tillod noget nyt , s ville alt blive ved det gamle .
<SPEAKER ID=87 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , desvrre tillader tiden jo ikke , at jeg gr i detaljer om de mange sprgsml , der er stillet .
Det er lidt rgerligt , for det er en vigtig debat , og der er meget , som det kunne vre vrdifuldt at f svaret p .
<P>
Jeg vil godt indlede med en mere almen betragtning .
Det har vret et gennemgende trk i de mange indlg i dag , at der er blevet henvist til den almindelige politiske bekymring og til den bekymring , som meget tydeligt kommer til udtryk i Europas befolkning .
Jeg forstr min egen opgave og ogs Deres opgave som parlamentarikere p den mde , at vi , nr vi konstaterer en sdan bekymring , skal finde ud af , hvilke muligheder og hvilke rammer vi har for at imdeg en sdan bekymring .
Det vil sige , at vi skal undersge , hvilke muligheder vi har for at sikre os i betragtning af denne bekymring .
Det er det , vi har prvet at gre bde i sagen med majsen og dernst i forbindelse med mrkningen .
Der er jo det besvrlige , som mange af talerne ogs har vret inde p , at hverken De som parlamentarikere eller jeg som kommissr har mulighed for at have den videnskabelige baggrund for alle de sager , vi skal tage stilling til .
Det , vi m gre i sdanne forlb , er at sprge kompetente folk .
Det betyder ikke , at vi ikke selv har et ansvar .
Det betyder ikke , at vi ikke ender med en politisk afgrelse , for det gr vi .
Det gr De i Parlamentet , det gr vi i Kommissionen , men vi har selvflgelig en forpligtelse til at sikre os bedst muligt .
<P>
Det synes jeg , vi har gjort .
Derfor synes jeg ikke , det er helt rigtigt , nr flere af Dem her i dag har understreget , at vi ikke tog hensyn til , at der var mange medlemsstater , der var imod indstillingen om frigivelse af majs . Det gjorde vi jo .
Vi tog jo netop hensyn .
Vi fulgte ikke bare procedurerne , sdan som vi skulle i kraft af direktiv 90 / 220 / EF og godkendte sagen .
Vi spurgte jo netop tre videnskabelige komiter , hvilket i og for sig ikke indgr i baggrunden for direktiv 90 / 220 / EF .
Vi nskede netop en yderligere sikkerhed .
Disse tre videnskabelige komiter behandlede s sagen , og de indkaldte til en hring , hvor der ogs var indkaldt eksperter fra bl.a. USA netop for at sikre sig , ikke mindst i sprgsmlet om ampicillinen .
S derfor m man sige , at vi har i det her forlb prvet at strkke de muligheder , vi har iflge en eksisterende lovgivning s langt , vi overhovedet kunne .
<P>
Dette rejser selvflgelig sprgsmlet om komitologiproceduren , som fru Roth-Behrendt og flere andre talere har vret inde p .
Jeg er enig i , at det selvflgelig er et sprgsml om IGC , men derudover er det ogs et sprgsml om revisionen af direktiv 90 / 220 / EF .
Der skal ikke vre nogen som helst tvivl om , at jeg ikke synes , at den komitologiprocedure , som nu ligger til grund for direktiv 90 / 220 / EF , er hensigtsmssig , og jeg mener bestemt , at det br laves om i forbindelse med revisionen , og vi hber alts at kunne have et forslag til Parlamentet her fr sommerferien .
<P>
Der er en anden ting , som i hjere grad vedrrer substansen af det , vi har diskuteret , og det er sprgsmlet om markrgenerne .
Her er det vigtigt , at vi fr udarbejdet nogle fremtidige retningslinjer .
Jeg er enig i de betnkeligheder , som ogs flere af talerne her i dag har givet udtryk for .
Jeg synes alts , at man m sige , at vi har gjort ganske meget for at dkke os ind s godt , som vi nu overhovedet kan .
Ikke desto mindre er jeg enig i , hvad hr . Ford sagde , nemlig at vi selvflgelig ikke kan gre andet end at handle ud fra den baggrund , som videnskaben giver os i dag .
Vi har ikke andre muligheder , og vi m trffe de politiske beslutninger p det grundlag , som vi nu en gang kan f .
<P>
Jeg takker meget for de gode rd , som jeg kan g videre med til den juridiske tjeneste vedrrende andre omrder , hvor der kan trffes beslutninger , og jeg m s hbe , at det kan gre et vist indtryk .
Jeg synes , det afgrende i denne debat er , at vi har forsgt at sikre os s godt , som vi overhovedet kan .
Vi har , som flere har efterlyst det , prvet at give forbrugerne den bedste vejledning , de kan f , ved at sikre en mrkning , og vi prver at rette op p det misforhold , at mrkningen kommer , efter at der er firmaer , der allerede har sgt om anerkendelse , og jeg m sige , at jeg med de meldinger , som vi allerede har fet , har de bedste forhbninger .
<P>
Endelig er det i flere indlg , isr fra strigske parlamentarikere , blevet understreget , at vi br se p de nye videnskabelige resultater , der er blevet lagt frem fra strigs side .
Det er jeg enig i .
Selvflgelig m vi det , og derfor har vi srget for , at det materiale , der er fremsendt fra strig , er blevet sendt videre til de videnskabelige komiter , sdan at man dr kan foretage en selvstndig bedmmelse heraf .
<P>
Jeg hber alts , at vi med denne debat har fet afklaret nogle af usikkerhedspunkterne , og jeg vil ogs godt sige , at jeg selv synes , at debatten har vret nyttig og klargrende og bestemt ogs af stor nytte for den kommunikation p hele omrdet , som jo ogs flere af parlamentarikerne har efterlyst her i dag .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Beskyttelse af arbejdstagere mod krftfremkaldende stoffer
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0072 / 97 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om frste ndring af direktiv 90 / 394 / EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at vre udsat for krftfremkaldende stoffer ( sjette srdirektiv i henhold til artikel 16 , stk . 1 , i direktiv 89 / 391 / EF ) ( C4-0637 / 96-95 / 0229 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Ojala ) .
<SPEAKER ID=90 NAME="Ojala">
Hr. formand , det ansls , at omkring 10 millioner arbejdstagere i EU rligt rammes af en arbejdsrelateret eller bliver offer en ulykke p arbejdspladsen .
Det drejer sig om enorme menneskelige lidelser og store konomiske tab .
I 1992 vurderedes udgifterne til at vre p 27 billioner ecu .
<P>
Iflge EF-traktatens artikel 118 A skal medlemsstaterne bestrbe sig p at forbedre arbejdsmiljet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed .
Dette er en fremragende mlstning for EU .
Borgerne fler , at Unionens arbejde ligger dem fjernt , og at virkningerne og fordelene af dette arbejde ikke ses i dagligdagen .
EU ' s foranstaltninger til forbedring af arbejdsmiljet skal vre trovrdige .
Blandt andet gennem disse foranstaltninger vil EU , i givet fald , opn sin anerkendelse og berettigelse blandt borgerne .
Borgerne m kunne stole p , at forbedringen af arbejdsmiljet ikke blot er tomme erklringer , men at det er udtryk for en reel omsorg for arbejdstagerne og deres sundhed .
<P>
Forslaget til ndring af direktiv om krftfremkaldende stoffer , der nu er til andenbehandling i Parlamentet , har et vigtigt grundlag .
Formlet er at forebygge og forhindre , at arbejdstagerne udsttes for krftfremkaldende stoffer .
Arbejdsrelateret krft er i det hele taget en enorm udfordring , og ethvert arbejdsrelateret krfttilflde er set ud fra en menneskelig synsvinkel et tilflde for meget .
I direktivforslaget opstilles der for frste gang en grnsevrdi for et krftfremkaldende stof , benzen .
Samtidigt udvides anvendelsesomrdet for direktivet betydeligt til bl.a. at dkke medicinal- og kosmetikindustrien , levnedsmidler osv .
<P>
Det er en udbredt anerkendt opfattelse blandt eksperterne , at omkring 4 procent af krftddsfaldene sandsynligvis skyldes arbejdsrelaterede faktorer .
I Finland konstateres der rligt 18.000 nye krfttilflde ud af en befolkning p 5 millioner .
Hvis det ansls , at fire procent af disse tilflde kan henfres til arbejdsforhold , indebrer det , at omkring 700 arbejdstagere i Finland rligt rammes af arbejdsrelateret krft .
I EU som helhed vil det rligt svare til titusindvis af arbejdsrelaterede krfttilflde .
<P>
Ved frstebehandlingen af forslag til direktiv om krftfremkaldende stoffer gav Europa-Parlamentet udtrykt for , at det var det magtpliggende og dets store ansvar at beskytte arbejdstagerne mod krftfremkaldende stoffer .
Parlamentet nskede en stramning af den linie for forbedring af arbejdsmiljet , der var blevet indarbejdet i Kommissionens forslag .
Parlamentet stillede 16 ndringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag , hvoraf Kommissionens medtog de fleste i sit ndrede forslag .
Rdet vedtog dog kun 5 af ndringsforslagene . Jeg er bestemt ikke tilfreds med Rdets afgrelse .
Europa-Parlamentet udarbejdede ansvarsfuldt sine ndringsforslag , idet man tog hensyn til bde en forbedret beskyttelse af arbejdstagerne og de tekniske begrnsninger ved beskyttelsen , for at bl.a. de sm og mellemstore virksomheders konomiske og produktionsmssige forhold ikke blev urimeligt vanskeliggjort .
<P>
Det er i sig selv positivt , at Rdet besluttede at opstille 1 ppm som grnsevrdi for benzen . Det er dog beklageligt , at grnsevrdien frst bliver obligatorisk seks r efter vedtagelsen af direktivet .
Benzen er et stof , som der ikke kan opstilles en sikker grnsevrdi for .
Risikoen vil altid vre til stede .
Eksponering for en benzenkoncentration p 1 ppm gennem hele arbejdslivet forrsager 0 , 5-6 , 5 flere leukmitilflde pr . 1000 arbejdstagere .
<P>
Jeg anser det for beklageligt , at der i Rdets flles holdning overhovedet ikke nvnes biologiske grnsevrdier og mleprocedurer .
Det vil vre srdeles vigtigt at opstille en biologisk grnsevrdi for benzen , eftersom de seneste undersgelser har vist , at den optagelse af benzen , der sker gennem huden eksempelvis under arbejdet i autovrksteder , er den vigtigste eksponeringskilde .
<P>
Forslag til ndring af direktivet om krftfremkaldende stoffer er trods alt et skridt i den rigtige retning med hensyn til beskyttelse af arbejdstagernes sundhed .
Jeg sttter derfor vedtagelsen af denne flles holdning .
Som ordfrer mener jeg imidlertid , at det er mit ansvar p baggrund af frnvnte argumenter at genfremstte de ndringsforslag , som Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , og som udvalget vedtog enstemmigt .
De Grnne har ogs stillet et ndringsforslag , som jeg vil vende tilbage til i morgen .
Det endelige resultat havde dog vret bedre for arbejdstagerne , hvis direktivet var blevet behandlet i henhold til proceduren med flles beslutningstagning .
Det er desvrre ikke tilfldet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sende den varmeste tak til Kommissionens medlemmer for den konstruktive dialog og samarbejdet med Parlamentet , som de har vist under behandlingen af sagen .
Jeg hber inderligt , at dette direktiv nu omsider bliver vedtaget under det hollandske formandskab .
<SPEAKER ID=91 NAME="Blak">
Hr. formand , de danske socialdemokrater stiller sig positivt til ordfrerens indstilling om beskyttelse af arbejdstagere , nr det drejer sig om risikoen for under arbejdet at vre udsat for krftfremkaldende stoffer .
Jeg vil dog i denne sammenhng gerne fremfre nogle af Dansk Laborantforenings synspunkter netop p dette omrde , og jeg er enig med den i , at det glder om at f en strengere lovgivning .
Jeg tager ligesom den afstand fra faststtelsen af grnsevrdier for krftfremkaldende stoffer , idet det er internationalt og videnskabeligt anerkendt , at der ikke kan sttes nogen sikker nedre grnse for , hvornr et krftfremkaldende stof ophrer med at kunne fremkalde krft hos et menneske .
Der skal , som Dansk Laborantforening foreslr , arbejdes for minimal udsttelse og helst ingen udsttelse overhovedet , s der p den mde kan skabes en nulrisiko i arbejdsmiljet .
Nr der faststtes grnsevrdier for krftfremkaldende stoffer p et bestemt niveau , bliver den daglige kamp for at fastholde en beskyttelse af arbejdstagerne p et s hjt niveau som muligt vanskeligere .
Det hnger selvflgelig sammen med , at det er svrt at argumentere overbevisende over for den logiske og saglige konsekvens af den viden , man har om den mulige risiko , s lnge man sidelbende bruger begrebet grnsevrdier for krftfremkaldende stoffer .
<P>
De mennesker fra Dansk Laborantforening , som har rdgivet mig , ved , hvor skoen trykker .
Det er deres daglige arbejde , og dem br vi virkelig lytte til .
Politiske holdninger og flelser i vrigt kan sjldent hamle op med faglige kvalifikationer .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil for det frste gratulere ordfreren hjerteligt med betnkningen .
Jeg mener , at det er hendes frste betnkning - jeg er ikke helt sikker - men i al fald har hun vidst at fre denne i sig selv vanskelige og indviklede tekniske betnkning frem til en lykkelig afslutning .
Jeg hber ogs - og dette siger jeg ogs p min gruppes vegne - at Kommissionen vil kunne overtage de ndringsforslag , som hun har indgivet sammen med Socialudvalget .
Fordi det er jo naturligvis isr det , det drejer sig om her til aften : hvad overtager Kommissionen , og hvad overtager den ikke .
Nr Kommissionen under samarbejdsproceduren intet overtager , str det jo altid ret skralt til med vort arbejde .
Det venter jeg alts spndt p .
<P>
Vi str her over for et overmde alvorligt problem .
Krft , det har ordfreren allerede beskrevet , er en af de alvorligste sygdomme i Den Europiske Union .
Vi ved , at den slags stoffer kan vre en vigtig fremkaldende faktor , og vi beskftiger os alts med et meget betydningsfuldt anliggende .
Dette angiver tillige , mener jeg , at hele direktivsprgsmlet i forbindelse med artikel 118 A er meget vigtigt .
Det er ikke s tit ting , som folk farer ud og kmper for , men det er p den anden side ting , hvor det gr op for folk efter mange r , at nr direktiverne ikke bliver overholdt , s pdrager de sig p den mde meget alvorlige skader .
Heldigvis kan endog de , der forrsager skaden , somme tider selv indse det , i og med at de m betale enorme belb ved domstolene .
Dette er essensen af denne artikel .
Denne artikel m derfor ogs opretholdes .
Men jeg er ogs helt enig i det af ordfreren fremfrte , at denne artikel naturligvis skal vre en flles beslutningstagningsartikel i fremtiden , ikke en artikel i den nuvrende udformning .
<P>
Jeg tror , at Rdet i sig selv , som s ofte i den slags tilflde , har gjort et temmelig godt stykke arbejde .
Det er da ogs indimellem en god ting at rose Rdet , men jeg holder fast ved , at ndringsforslagene , og specielt de ndringsforslag , der gr p en nrmere definition , og de ndringsforslag , som plderer for overgangsperiodens bortfald , m opretholdes .
Disse er egentlig substansen .
Der er naturligvis altid nogle ndringsforslag , som det er nemt at overtage , men som ikke tilfjer s meget til substansen , men dette er netop de ndringsforslag , det drejer sig om .
<P>
Mon ikke hele Parlamentet er ret s enigt heri .
Det eneste , vi s m vente p , er , om Kommissionen kan tilslutte sig vor opfattelse , og det vil jeg gerne straks erfare fra kommissren .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , dette direktiv er et fremskridt , navnlig fordi grnsevrdien ogs for benzen bliver fastlagt for frste gang .
Vor gruppe sttter ordfreren i hendes opfattelse af , at vi skal stille de ti ndringsforslag fra frstebehandlingen igen , isr ndringsforslaget om at sljfe overgangsperioden samt de ndringsforslag , som hr . Pronk lige har vret inde p vedrrende definitionen .
<P>
Dette direktiv gr imidlertid blot p det rent prventive ved at faststte grnsevrdier for krftfremkaldende stoffer .
Jeg betragter det som min pligt i aften at henlede opmrksomheden p andre sygdomme som flge af et andet oplsningsmiddel som toluen , en vigtig fremkaldende faktor for sygdommen organisk-psykisk syndrom .
<P>
Dette organisk-psykiske syndrom angriber nervesystemet og kan fre til alvorlige former for hjerneskade .
Sygdommen forrsages af , at man under arbejdet udsttes for kemiske oplsningsmidler , og den kan fre til hukommelsestab og somme tider til lammelser .
<P>
Kre kolleger , kre Kommission , det kan da ikke forholde sig sledes , at vi gerne opstiller en rkke lsninger for den ene sygdom uden at gre liges , nr det drejer sig om en anden .
Da de europiske medlemsstater ikke behandler anvendelsen af oplsningsmidler i lim og maling ens , varierer beskyttelsen af arbejdstagere i medlemsstaterne .
Anvendelsen af den slags skadelige stoffer har allerede lnge vret underlagt bestemte forpligtelser i USA og de skandinaviske lande .
Jeg synes , at det m vre sledes , at der p europisk plan bliver skabt lighed for arbejdstagere rundt omkring i landene , ikke alene for s vidt angr krftfremkaldende stoffer , men for s vidt angr alle de skadelige stoffer , som mennesker udsttes for .
<P>
Hr. formand , jeg hber , og jeg har ogs indhentet oplysninger herom i mit eget land hos Rdet , at der fra Deres side kommer initiativer , og at det ikke alene bliver ved det ene direktiv .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , forslaget til direktiv , som vi har fet forelagt til andenbehandling , opfylder i princippet to ml .
Det frste er at udvide dkningsomrdet for det oprindelige direktiv fra 1990 for at tage hensyn til alle de krftfremkaldende stoffer , der findes p arbejdspladsen og tage hensyn til alle de mulige eksponeringsveje .
Jeg mener at kunne sige , at dette ml er net .
Alle kollegerne er i hvert tilflde tilfredse .
<P>
Det andet ml bestr i at faststte grnsevrdier for erhvervsbetinget eksponering for et velkendt krftfremkaldende stof , nemlig benzen .
Og her vil jeg pst , at mlet langt fra er net .
Benzen har rent faktisk i lang tid vret kendt som et kraftigt krftfremkaldende stof .
Der findes ikke videnskabelig uenighed om dette punkt .
Og vi ved , at der ikke findes nogen uskadelighedsgrnse .
Derfor er det vigtigt , at der faststtes en grnsevrdi for at begrnse skaderne .
<P>
Mange eksperter mener , at man br indfre en grnsevrdi p 0 , 1 ppm .
Det er ligegyldigt , om man taler om ppm eller andre mlevrdier , det , der er vigtigt , er at sammenligne grnserne .
Kommissionen har foreslet 1 ppm , det vil sige ti gange s meget .
I dag viser det sig , at i de fleste arbejdssituationer , overstiger den erhvervsbetingede eksponering ikke 1 ppm .
Derfor gr Kommissionens forslag ikke andet end at stadfste den eksisterende situation .
Men sagen bliver yderligere kompliceret , for i det oprindelige forslag foreslr Kommissionen en undtagelse for oliesektoren p 3 ppm .
Sagen er allerede uacceptabel i sig selv , og ved frstebehandlingen afviste vi denne undtagelse , selv om vi accepterede 1 ppm .
<P>
Hvad sker der s i dag ?
Her ved andenbehandlingen str vi over for en flles holdning fra Rdet , som jeg vil betegne som skandals , idet undtagelsen med 3 ppm udvides til alle aktivitetsomrder , og man udskyder den maksimale omstningsperiode for direktivet med to r .
Det vil sledes tage seks r for at n ned p grnsen p 1 ppm .
<P>
Denne foranstaltning giver derfor en illusion om at beskytte arbejdstagerne , mens det slet ikke er tilfldet , og i virkeligheden ligger man langt fra de industrielle sektorers krav .
Vi bliver sledes ndt til at vedtage ndringsforslagene , og jeg hber , at kommissren kan berolige os og sige , at hun sttter forslagene .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , dette direktiv drejer sig om vore arbejdsforhold og om , hvilke regler der skal glde for dem .
Nogle lande , ssom Danmark og Sverige , har allerede i dag bestemmelser , som er betydelig strengere end bestemmelserne i det forslag , som Kommissionen har fremsat .
Det viser , at det kan lade sig gre at stille strenge krav til industrien , og at disse krav ogs kan opfyldes .
Samtlige grnsevrdier skal faststtes i overensstemmelse med det skaldte forsigtighedsprincip , dvs. at der skal vre en forsvarlig marginal , sledes at de ikke nrmer sig det farlige .
Grnsevrdierne er jo nsten umulige at faststte , fordi der er tale om s mange forskellige former for absorption og for miljproblemer .
Derfor er Kommissionens grnsevrdi for eksempelvis benzen p 1 ppm uacceptabel .
Ligeledes er de angivne tidsfrister , som jo kan vre op til seks r , uacceptable ; de er alt for lange .
<P>
Alligevel er direktivet et skridt i den rigtige retning , hvilket er positivt i betragtning af , at det drejer sig om normer for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
Dog mener jeg , at ethvert land , som nsker at g lngere , ogs skal have lov til det .
<SPEAKER ID=96 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke ordfreren , fru Ojala , for det gode arbejde , som hun har gjort med dette forslag og for lbende at sttte Kommissionen i dens bestrbelser for at bekmpe erhvervsrelaterede krftsygdomme .
Svel Kommissionen som kommissr Flynn og jeg selv psknner denne indsats .
<P>
Lad mig frst henlede Deres opmrksomhed p den politiske betydning af Rdets flles holdning .
Den er en klar , principiel tilkendegivelse af , hvor stor betydning effektive sundheds- og sikkerhedsbestemmelser har p fllesskabsplan .
De vigtigste forml med Kommissionens forslag er blevet opfyldt .
De gr frst og fremmest ud p at udvide direktivets anvendelsesomrde , sledes at det kommer til at dkke en lang rkke prparater , som ikke tidligere var omfattet , og dernst for frste gang at faststte grnsevrdier for erhvervsbetinget eksponering for et velkendt krftfremkaldende stof , nemlig benzen .
Med Deres hjlp vil direktivet kunne vedtages i den nrmeste fremtid .
<P>
Kommissionen ville afgjort have foretrukket en kortere overgangsperiode , inden direktivet skal vre fuldt gennemfrt i national ret .
Men de forskellige aktivitetssektorer har behov for overgangsforanstaltninger for at kunne opfylde direktivets bestemmelser .
I betragtning af , at de aktuelle grnsevrdier i de fleste medlemsstater er langt hjere end 3 ppm , er fristen ikke s urimelig .
<P>
P grundlag af det , jeg har sagt i det foregende , s beklager jeg at mtte meddele , at ingen af de ndringer , Parlamentet har foreslet , kan accepteres p nuvrende tidspunkt .
De husker sikkert , at Kommissionen inkorporerede 6 af ndringsforslagene : 1 , 4 , 6 , 7 , 8 og 10 i det ndrede forslag , som nu forelgges for Parlamentet .
Men at Rdet forkastede dem af rsager , som Kommissionen havde en vis forstelse for .
Selv om jeg i dag er modstander af at ndre teksten i den flles holdning , s kan jeg forsikre ordfreren og de vrige parlamentsmedlemmer om , at Kommissionen i praksis vil vide at tage hensyn til flere af de foreslede ndringer , selv om vi ikke p nuvrende tidspunkt kan inkorporere dem i lovgivningen .
Jeg tnker her isr p ndringsforslag nr . 3 , 4 , 5 , 8 og 10 .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene vil jeg gerne minde Dem om , at Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af den flles holdning forbeholdt sig ret til p et senere tidspunkt , nr det ndrede forslag er vedtaget , at vende tilbage med specifikke detaljerede forslag i lyset af de videnskabelige resultater , isr hvad angr biomonitorering og mlemetoder .
Hvad biologiske grnsevrdier angr , og her taler jeg om ndringsforslag nr . 4 og 8 , agter Kommissionen at fremstte yderligere forslag til faststtelse af grnsevrdier for bestemte niveauer for specifikke krftfremkaldende stoffer , nr de ndvendige data foreligger .
<P>
P samme mde vil Kommissionen fremstte prcise forslag til ensartede mleprocedurer .
Det er ndringsforslag nr . 10 , og jeg agter endvidere at gre Kommissionens intentioner helt klare for Rdet , nr det ndrede forslag kommer til behandling .
Kommissionen gr ogs ind for iden om en ajourfrt prioriteringsliste over grnsevrdier - og det er ndringsforslag 3 - ud fra den betragtning , at der ikke foreligger videnskabelige data for alle krftfremkaldende stoffer lige her og nu .
Denne liste hrer ikke hjemme i retsakten , men nr de foreliggende data taler for et lovgivningsinitiativ , vil Kommissionen ikke tve med at trffe de forndne foranstaltninger .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at forsikre ordfreren om , at opfrelsen af arsen og arsenforbindelser p listen vil blive behandlet som en hastesag , og det er ndringsforslag nr . 5 .
<P>
Jeg hber , at det p denne mde er lykkedes mig at overbevise Parlamentet om Kommissionens vilje til i praksis at flge Parlamentets anmodninger op , og lad mig til slut gentage , at teksten , sledes som den ser ud nu , markerer et vsentligt fremskridt , og at Parlamentet har en stor andel i det gode resultat .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Pronk">
Hr. formand , forstr jeg det korrekt , at kommissren ikke accepterer nogen af de ndringsforslag , Parlamentet har stillet ?
Hun nsker at se nrmere p dem osv . , men hun nsker ikke at acceptere nogen af de tolv ndringsforslag , Parlamentet har stillet ?
Har jeg forstet hende korrekt ?
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Jeg havde forstet det anderledes , hr . Pronk , men under alle omstndigheder er det ikke mig , der skal svare .
<SPEAKER ID=99 NAME="Ojala">
Hr. formand , jeg lyttede ogs med stor interesse til kommissrens svar , og jeg m sige , at svaret ikke er helt tilfredsstillende .
Der blev lovet , at Kommissionen i fremtiden vil tage hensyn til mange ting , men p nuvrende tidspunkt hvor sagen er i en afgrende fase , ser det ud til , at Kommissionen ikke nsker at lgge pres p Rdet .
Rdet er ikke engang rede til at g s langt , som Kommissionen gik i sit oprindelige forslag , hvor jeg synes , at der var taget et afbalanceret hensyn til industriens og de vrige gruppers behov .
Jeg beklager det virkelig , eftersom det viser , at Rdet nsker at trkke denne sag i langdrag .
Jeg ved , at der er et andet direktiv under udarbejdelse , og at det nu giver nogle hb for fremtiden .
Jeg hrte med hensyn til arsen , som kommissren omtalte , at der sandsynligvis meget hurtigt vil foreligge et forslag om dette .
<P>
Jeg er dog utrolig skuffet over , at denne sag er blevet behandlet iflge samarbejdsproceduren .
Vi er lidt vildrede , da det lader til , at De , fru kommissr , og Kommissionen i det hele taget lytter mere til Rdet end Parlamentet . S lnge tingene behandles iflge samarbejdsproceduren , vil det vre tilfldet .
Derfor br de behandles iflge proceduren med flles beslutningstagning .
<SPEAKER ID=100 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg skal gre det kort , idet jeg m sige bde til hr . Pronk og fru Ojala , at det faktisk var oplysninger om , at Kommissionen ikke kunne acceptere de stillede ndringsforslag , men med den tilfjelse , at der var flere af dem , hvor Kommissionen var enig i indholdet og nskede at arbejde videre med sagen .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , det svar synes mig s uklart , at jeg mener , at kollegerne m have en indbyrdes drftelse for at overveje , om denne betnkning skal henvises til Socialudvalget til fornyet udvalgsbehandling for at f lidt mere klarhed over sagen .
Sdan her kan vi ikke stemme i morgen .
<SPEAKER ID=102 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg m sige , at medens jeg udmrket forstr , at ordfreren og hr . Pronk ikke har vret srlig glade for det svar , jeg har kunnet give her i dag , s synes jeg ikke , man kan sige , at det manglede noget i tydelighed .
Jeg synes , at meldingen med hensyn til , hvad Kommissionen kunne acceptere , var helt klar , s jeg synes i hvert fald , at man p den baggrund m sige , at uklarhed har der ikke vret tale om .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00
<P>
( Mdet hvet kl . 20.41 )
