<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , p side seks i grsdagens protokol nvnes tre betnkninger i henhold til den skaldte Hughes-procedure .
Jeg ser gerne , at man fremover henviser til den pgldende artikel i forretningsordenen i stedet for til navnet p et vilkrligt parlamentsmedlem .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi har ganske vist allerede afsluttet godkendelsen af protokollen , men jeg vil bringe det videre , at vi mske skal tilfje noget til Hughes-proceduren for at forklare den for de kolleger , der ikke kan forestille sig noget ved Hughes-proceduren .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , jeg vil blot meddele Parlamentet , at der i morgen vil blive afholdt en mindehjtidelighed for vor afdde kollega Ken Stewart .
Formandens kontor har meget venligt indvilliget i at sende et kondolencebrev .
Jeg vil gerne sige formanden tak for det .
<P>
Nu hvor Kommissionen er til stede , vil jeg ogs gerne nvne , at Kommissionen i sidste uge udsendte en pressemeddelelse , hvori man udtrykte sttte til en ekspedition , der skal undersge vraget af bulk carrier ' en Derbyshire , der forsvandt i Stillehavet i 1980 .
Det var en sag , som Ken Stewart kmpede hrdt og lnge for her i sine r i Parlamentet , og han ville vre meget tilfreds med , at Kommissionen nu undersger sagen .
Som vi alle ved kmpede han meget for alle sager vedrrende stransport , for sikkerheden for de mennesker , der tjener til livets ophold p skibene , og for passagererne , der sejler p skibene .
S vi er meget glade for at hre , at Kommissionen sttter denne ekspedition .
Ken ville vre tilfreds .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Vi takker Dem for disse oplysninger .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , til forretningsordenen .
Det drejer sig om de tragiske begivenheder ved den israelsk-jordanske grnse i gr .
Jeg vil bede formanden sende et passende kondolencebrev til Israels befolkning og navnlig til ofrenes familier .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Hallam !
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Fru formand , blot for at udtrykke tilslutning til den foregende talers anmodning og min sympati med de prrende til ofrene for det attentat , der i gr blev beget ved grnsen mellem Jordan og Israel , og som kostede seks skolebrn og en lrer livet .
Visse handlinger er et anslag mod fredsprocessen , men intet anslag er s stort , som det , der aldrig kan gres godt igen : tabet af menneskeliv .
Parlamentet br ogs af den grund udtrykke sin sympati med ofrenes familier og fordmme det skete .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Vallv !
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Fru formand , jeg vil gerne sttte kollegerne i deres srlige engagement for Mellemsten .
Jeg anmoder Europa-Parlamentet om spontant at holde et minuts stilhed , for at vi i srlig grad markerer disse tragiske begivenheder og viser , i hvor hj grad vi som europiske parlamentarikere p enhver mde nsker at udtrykke vor deltagelse i forbindelse med begivenhederne i Mellemsten .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Sichrovsky !
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg vil gerne have en ting afklaret .
I gr fastslog kommissr Marn , at han mente , at denne afgrelse skulle trffes med enstemmighed .
Kommissionen har tidligere under formelle drftelser meddelt , at den principielle afgrelse , som krvede enstemmighed , allerede var truffet , og at gennemfrelsesbeslutningen kun ville krve kvalificeret flertal .
Vil Kommissionen se p denne sag og vende tilbage til os ?
<SPEAKER ID=13 NAME="Bangemann">
Jeg vil gerne srge for , at dette undersges endnu en gang , men jeg kan naturligvis ikke nu indtage en anden holdning end min kollega i gr .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , der findes adskillige lande , hvor det str bedrveligt til med at overholde menneskerettighederne , men i Burma er der tale om en srdeles ekstrem situation .
Dette lands militrregime misbruger mennesker p en skrkkelig mde . Ikke kun i form af tvangsarbejde ved infrastrukturelle anlgsarbejder , men ogs ved at tvinge borgerne til som lastdyr at transportere vben og ammunition for hren .
<P>
Slavearbejde er , som ordfreren ogs har tydeliggjort , kun t blandt mange andre uheldige forhold i Burma .
Mennesker landsforvises , tvangsforflyttes , og der foregr tortur .
I den sammenhng fortjener navnlig det cirka to millioner store Karen-mindretals srdeles kritiske situation vor opmrksomhed .
I 1948 lovede Storbritannien , da det forlod Burma , denne overvejende kristne befolkningsgruppe retten til selvbestemmelse .
For et par uger siden ivrksatte den burmesiske hr en stor offensiv mod Karen National Union , hvilket forrsagede en stor flygtningestrm i retning af Thailand . Dette land ngter dog at beskytte flygtningene .
Rdet har alts al mulig grund til svel over for det burmesiske regime som over for regeringen i Thailand ud over tvangsarbejde ligeledes at bringe Karen-folkets desperate kamp for at overleve p bane .
<P>
Det er frste gang , Kommissionen fremstter forslag om anvendelse af sanktioner i verdenshandelen af humanitre grunde . Kommissionen er get meget grundigt til vrks i denne sag .
Tvangsarbejde er n af de grunde til suspension , der nvnes i forordningens artikel 9 .
S vidt vi har forstet p kommissr Marn , kommer Rdet til at trffe en afgrelse herom med enstemmighed den 24. marts .
<P>
Et sprgsml , der str ubesvaret hen , er , hvilke betingelser der er knyttet til en permanent tilbagetrkning af de generelle toldprferencer .
Bliver prferencerne tildelt igen , nr tvangsarbejdet er blevet standset ?
Eller bliver der stillet en betingelse om , at menneskerettighedssituationen i almindelighed br vre forbedret ?
Og hvordan forholder behandlingen af Burma sig s i forhold til lande som Kina , Cuba og Libyen , hvor der p menneskerettighedsomrdet ogs er tale om mange uheldige forhold .
Vi forventer , at Kommissionen vil informere os nrmere herom , nr den tid kommer .
<P>
Vi har uden forbehold givet vor sttte til forslaget om en tilbagetrkning af de generelle toldprferencer .
<P>
Betnkning af Dybkjr ( A4-0083 / 97 )
<SPEAKER ID=15 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Det giver mig nsten kvalme at gentage udtrykket bredygtig udvikling i betragtning af EU ' s lammelse med hensyn til udviklingen af dette koncept p verdensplan .
<P>
Vi hvdede i sin tid her i Parlamentet , at Rio-konferencen for mange europiske ledere ikke ville meget andet end et foto p vggen , og tiden har desvrre givet os ret .
Der er ikke politisk vilje til stede , og uden politisk vilje og konomisk solidaritet og en permanent Nord / Syd-dialog vil vi vanskeligt kunne opfylde de i Agenda 21 fastsatte ml , for , som ordfreren med rette siger , er miljsituationen i verden , der tidligere var problematisk , nu alarmerende .
<P>
Der phviler Den Europiske Union et stort ansvar for at gre konferencen i New York til blot en lille succes .
Hvad skal jeg sige hertil ?
Jeg tror ikke , at den nuvrende Kommission lige nu er srlig godt rustet hertil , og derfor er det ndvendigt , at Parlamentet ptager sig den rolle , som borgerne har tildelt det p dette omrde og styrker sin tilstedevrelse p den omtalte konference .
<P>
Min stemme vil derfor frst og fremmest vre skeptisk .
<CHAPTER ID=3>
Prmier for endelig nedlggelse af vinarealer
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0077 / 97 ) af Philippe-Armand Martin for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( KOM ( 96 ) 0706 - C4-0047 / 97-97 / 0009 ( CNS ) ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 1442 / 88 om ydelse for produktionsrene 1988 / 89 til 1997 / 98 af prmier for endelig nedlggelse af vinarealer .
<SPEAKER ID=17 NAME="Philippe-Armand Martin">
Fru formand , Rdets forordning nr . 1442 / 88 af 24. maj 1988 om ydelse for produktionsrene 1988 / 89 til 1997 / 98 af prmier for endelig nedlggelse af vinarealer er sidste gang blevet ndret ved forordning 1595 / 96 af 30. juli 1996 .
<P>
I den ndrede forordning bestemmes det , at medlemsstaterne skal udpege de omrder , der berres af rydningsforanstaltningen .
Afgrelsen kan knyttes sammen med bestemmelser , der sigter mod at sikre en minimumsproduktion i de berrte omrder og overholdelse af den kologiske ligevgt .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at under behandlingen af prispakken 1996-1997 stillede jeg sammen med en rkke kolleger nogle ndringsforslag vedrrende nedlggelsen .
ndringsforslagene blev forkastet p plenum med den begrundelse , at der var for f vinstokke i Den Europiske Union .
Dengang fremhvede jeg de srlige problemer i Charentes .
Men desvrre var visse fagfolks holdninger temmelig demagogiske .
<P>
Det beklager jeg , for i lyset af vinproduktionens udvikling i forhold til vinforbruget i Den Europiske Union m man konstatere , at der for produktionsret 1996-1997 findes et strukturelt overskud p omkring 15 millioner hektoliter .
Det forekommer sledes ndvendigt at tilpasse rydningspolitikken bedre til de konomiske og miljmssige realiteter med henblik p at indfre strre incitamenter i politikken ved at afskaffe dens uigenkaldelige karakter .
<P>
Der er sledes behov for hurtige lsninger .
For at n dette ml foresls der flere forskellige foranstaltninger .
Den frste vedrrer en forlngelse af gyldigheden af genbeplantningsrettigheder , som i dag kun er p otte r , otte produktionsr , efter det r , hvor en behrigt anmeldt rydning har fundet sted .
Nogle vindyrkere er derfor fristet til at genbeplante deres arealer inden udlbet af deres rettigheder .
Den nye ordning br gre det muligt at forlnge ovennvnte frist til 12 produktionsr , og det br ogs glde de rettigheder , som vindyrkerne for jeblikket sidder inde med .
<P>
Endvidere indfres der en ordning for midlertidig nedlggelse .
Rydningsprmierne , som defineret i forordning 1442 / 88 , medfrer en endelig nedlggelse og en ekstrem mangel p fleksibilitet og gr foranstaltningen mindre effektiv .
Med den nye ordning foresls der en midlertidig rydning med en varighed p 12 r med en prmie p 40 % af det prmiebelb , der udbetales for endelig nedlggelse , og med mulighed for overfrsler i henhold til forordning ( EF ) nr . 822 / 87 , artikel 7 , stk .
2 , andet led , eller genbeplantning inden for en frist p otte r regnet fra rydningsret .
<P>
Disse nye foranstaltninger vil bde gre det nemmere at overdrage virksomheder , fordi blandt andet unge vindyrkere fr mulighed for at etablere sig og virksomhederne bedre kan tilpasse sig markedet .
Den midlertidige rydning er sledes en dynamisk og ikke nogen statisk reaktion p udviklingen p markedet .
<P>
De foreslede foranstaltninger i dette kapitel strider ikke mod de eksisterende bestemmelser for produktionsret 1996-1997 , men giver vinsektoren mulighed for supplerende foranstaltninger , der sikrer virksomhederne strre fleksibilitet i forhold til udviklingen p markederne .
<P>
For s vidt angr vine , der er omfattet af artikel 36 , er det vigtigt at gre sig vrdien af denne procedure klar .
Det tydeligste eksempel er Charentes , hvor man kan konstatere , at producenterne opnr meget store udbytter , der langt overstiger kapaciteten p de traditionelle markeder , og som derfor griber forstyrrende ind p de traditionelle markeder for andre vindyrkende regioner .
<P>
Endelig skal der for s vidt angr fysisk planlgning henvises til , at nogle regioner er konomisk afhngige af vindyrkning .
Endelig nedlggelse af vinarealer medfrer et uigenkaldeligt tab af konomisk kapacitet .
Af indlysende grunde br bde endelig og midlertidig nedlggelse af vinarealer fortsat vre frivillig , og der br derfor ikke indg noget element af tvang .
<P>
Det var , hvad jeg havde at sige om denne betnkning , fru formand .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi behandler i dag som led i uopsttelighedsproceduren Kommissionens forslag , som indeholder en forlngelse af fristerne for indgivelse af prmieansgninger til endelig nedlggelse af vinarealer med en mned , nemlig fra 31. december 1996 til 31. januar 1997 , vel at mrke januar - vi har jo allerede nu den 14. marts .
Min gruppe , PPE , sttter betnkningen af Philippe Martin .
Hr . Martin foreslr , at fristen ikke kun forlnges med n , men med tre mneder .
Dette er ganske givet fornuftigt , ikke kun fordi fristen jo i forvejen ville vre udlbet , men fordi udnyttelsen af nedlgningsprogrammet rent faktisk giver anledning til problemer i medlemsstaterne .
<P>
Med ndringen i forordning nr . 1595 fra 1996 fik de enkelte medlemsstater for frste gang tildelt kvoter til nedlggelsen .
Mit land , Tyskland , har f.eks. kun fet tildelt 50 hektar til den endelige nedlggelse af vinarealer .
Alene sprgsmlet om , hvordan dette lille areal skal fordeles mellem de 13 vindyrkningsomrder , giver anledning til store problemer .
Det m vre muligt at muligt at overfre den ikke-udnyttede kvote for 1996 / 97 til det efterflgende produktionsr , for at rydningskvoterne ikke bortfalder .
<P>
Den endelige nedlggelse af vinarealer og dermed udtagelsen af arealer fra vinproduktionen er en foranstaltning til stabilisering af vinmarkedet i Europa .
De strukturbetingede overskud i EU belber sig stadig til ca . 15 mio hektoliter .
Det frste instrument til regulering af vinmarkedet m vre fremme af afstningen .
Vi skal gre alt for at bevare vore markedsandele , ja ogs at ge eksporten .
Kun i s fald kan der bevares arbejdspladser i Europa , kun i s fald garanterer vi kulturens og kulturlandskabernes bevarelse .
<P>
Vi har i Europa-Parlamentet krvet finansielle midler til fremme af afstningen af vin i forbindelse med revisionen af markedsordningen for vin .
Reformen af markedsordningen for vin lader fortsat vente p sig .
Der er grundlggende ting , der vil skulle ndres .
Det , vi gr nu , er alt sammen lapperier .
Rydningen af vinarealer uden et tilbud om alternativer til enkelte regioner kan betyde deres ruin .
Strukturelle kompenserende foranstaltninger vil sledes skulle vre konsekvensen .
Produktionen af vin er en konomisk faktor i Europa .
P verdensplan hstes der gode vine , de trnger sig ind p vore markeder , svel inden for som uden for EU .
<P>
Med en ensidig tilbagetagelse fra markedet mister vi ikke kun et konomisk potentiale og arbejdspladser , men ogs et stykke kulturel identitet .
Man skal sledes altid g i gang med reguleringer med mde og forstand , og den endelige nedlggelse af vinarealer - og ogs her er jeg enig med hr .
Martin - m altid kun vre frivillig , og den skal ogs kunne reguleres p en sdan mde , at de mindre gode beliggenheder og de beliggenheder , som ikke prger kulturlandskaberne , kan tages ud af produktionen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , kre kolleger , for Kommissionen er rydning en af de foretrukne metoder til begrnsning af produktionen .
Der findes imidlertid en lang rkke muligheder .
Efter dyrkningen er der destillation , en klassisk metode .
P selve produktionsniveauet er der hst af umodne druer , begrnsning af gdningsforbruget eller produktionslofter .
Forud for produktionsfasen kan man nvne foranstaltninger vedrrende en vinstoksbestand af hj kvalitet , hvilket i sig selv medfrer en lavere produktion .
Endelig kommer jeg til arealbegrnsning gennem endelig nedlggelse af dyrkningsarealer , Kommissionens foretrukne instrument , det eneste , som finansieres med 100 % .
Man kan imidlertid ogs begrnse vinproduktionen ved for eksempel at diversificere anvendelsen af druerne : jeg tnker p druesaft eller afledte produkter , jeg tnker ogs p for eksempel druesukker , selv om dette kun er en marginal lsning .
<P>
For at vende tilbage til en produktionsbegrnsning gennem hjnelse af kvaliteten skal man vre klar over , at inden 2010 vil 5 % af forbruget i Europa stamme fra kologisk landbrug - hvoraf vinen udgr en del .
Endvidere - og det er det vigtige - vil kvalitetsvine med oprindelsesbetegnelser tegne sig for den strste del af markedet .
<P>
Noget flles for kvalitetsvine er det lave udbytte pr. hektar ; de giver sledes en reel mulighed for at styre produktionen .
Rydning br i frste rkke vre et instrument , som anvendes til omstrukturering og opgradering af vinmarker .
P min hjemegn , Alsace , er udbyttet p tyve r get fra 120-130 liter pr. hektar til omkring 60 liter pr. hektar for de fine vine takket vre en streng kvalitetspolitik .
Gennem indfrelsen af en streng kvalitetspolitik er det ogs lykkedes vinbnderne at bevare deres indkomstniveau , samtidig med at produktionsmngden er get ned , uden at rydde vinmarker og samtidig udbygge deres eksportmarkeder .
<P>
For min del fortstter jeg med at afvise en generel politik , der vil vre det rene selvmord for det vindyrkende Europa , som gr ud p produktionsregulering gennem endelig nedlggelse med alle de velkendte konsekvenser for landskaberne i vinomrderne , jorderosion , folk , der forlader landbruget , hvilket medfrer konomisk tilbagegang , affolkning af landdistrikterne og ungdomsarbejdslshed for slet ikke at tale om de produktionsmuligheder , som man forholder sig selv p verdensmarkedet .
En sdan politik strider p alle mde mod nsket om en integreret planlgning i landdistrikterne og lokal landbrugsproduktion , og er ligeledes i modstrid med tanken om vore regioners konomiske udvikling , som jo isr er baseret p landbrugsprodukter som vin .
<P>
Her kommer jeg slet ikke ind p de kulturelle , historiske og symbolske aspekter af denne kultur , der er mellem to og tre tusinde r gammel i Sydeuropa .
Endelig nedlggelse af vinmarker skal vre et kirurgisk indgreb , som kun udfres som en sidste udvej .
Rydning med henblik p genbeplantning inden for rammerne af en kvalitetsbetonet produktion er den eneste fornuftige mde at anskue denne foranstaltning p .
Alle rydningspolitikker skal sledes vre selektive og midlertidige og indeholde et konomisk aspekt - prmiebelbene pr. hektar - et socialt aspekt - mulighed for at g p pension - etableringssttte til unge - et miljaspekt - her tnker jeg p braklgning af sundhedshensyn og kampen mod erosion .
Dette skal naturligvis ledsages af en kontrolleret politik i de omrder , hvor der reelt er overskud , de omrder , der ikke har afstningsmuligheder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at kun en realistisk politik , der er tilpasset menneskernes , miljets og det stadig mere kvalitetsbevidste markeds behov vil kunne opfylde de mlstninger , som vi fra politisk hold nsker at faststte for Den Europiske Union p vinomrdet .
I den forbindelse sttter Gruppen Europisk Radikal Alliance naturligvis hr . Martins betnkning .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , i visse europiske vinomrder er vi vidne til en tiltagende krise med overproduktion , som vi allerede fra i dag m lse gennem tilpassede foranstaltninger . Vi sttter hr .
Martins betnkning , for den indeholder bde umiddelbare foranstaltninger i denne retning samt nyttige forslag for fremtiden .
<P>
De umiddelbare foranstaltninger er de , som Kommissionen foreslr for produktionsrene 1996 , 1997 og 1998 , men der er kun tale om lappelsninger .
De er ikke lsningen p alt .
Derfor har vores gruppe med stor interesse studeret anden halvdel af betnkningen vedrrende en forbedring af rydningsordningen .
<P>
Kommissionen m nu meget hurtigt fremstte forslag med henblik p en reform af den flles markedsordning for vin , en sag , som har svvet i det uvisse i to r , selv om Europa-Parlamentet allerede har fremsat forslag i forbindelse med Fantuzzi-betnkningen .
Inden for rammerne af denne reform m man tage hensyn til ordfrerens forslag vedrrende rydning .
<P>
Ud over den truende krise er det absolut ndvendigt at sikre fremtiden for vore vindistrikter .
Hertil er en frivillig og midlertidig , ikke endelig , nedlgning det eneste middel .
Jeg beklager , at Parlamentet ikke fulgte vores forslag i forbindelse med gennemfrelsen af prispakken for 1996-1997 og stemte for ndringsforslagene fra vores gruppe , som ordfreren i dag har taget op p ny .
<P>
Dengang fik vi at vide , at der ikke fandtes vinoverskud .
Men i dag ved vi , at Den Europiske Union har mttet destillere ikke mindre end 15 millioner hektoliter i indevrende produktionsr .
Hvilket spild og hvilket tab for vore vinbnder !
Vi m bevare en vis fleksibilitet i forvaltningen af vingrdene gennem en midlertidig nedlggelsesordning .
Vi m huske p , at enhver endelig nedlggelse medfrer et lige s endeligt tab af produktionsretten , og at de sledes frigjorte arealer ikke er berettiget til sttte under den flles landbrugspolitik .
<P>
Hvad angr de srlige forhold i Charentes ville det vre rent selvmord at nedlgge 20.000 hektar endeligt , sledes som nogle har foreslet ; det svarer til 25 % af produktionskapaciteten i omrdet .
Disse arealer ville blive braklagt , og regionen ville miste et vigtigt konomisk trumfkort , og en vigtig bestanddel af menneskets traditionelle balance ville blive delagt .
<P>
Derfor opfordrer vi til , at man snarest mulig pbegynder en reform af den flles markedsordning .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Fru formand , fru Kla redegjorde for holdningen i hendes gruppe ; derfor vil jeg ikke hr gentage hendes betragtninger .
Jeg vil derimod vende tilbage til hovedtemaet , som ligger til grund for forhandlingen her i formiddag , nemlig kravet om at viderefre en rkke strukturelle foranstaltninger inden for vinsektoren med henblik p at tilpasse en retsakt , der er forldet og ikke er gearet til at lse de aktuelle sprgsml .
Som det er blevet nvnt , er det ndvendigt at gribe ind for reducere overskudsproduktionen yderligere og satse p kvalitet og afstningsmuligheder ; det er endvidere ndvendigt at gribe ind gennem foranstaltninger ssom rydning og genbeplantning , som bde giver vinsektoren et kvalitetsmssigt lft og tager hensyn til den faktiske situation i Den Europiske Unions forskellige geografiske omrder .
<P>
Jeg ved ikke , om lsningen bestr i at viderefre den flles markedsordning , som Europa-Parlamentet i vrigt godkendte for halvandet r siden ; jeg ved heller ikke , om vi ikke burde revidere de lsninger vi vedtog ved den lejlighed .
Men jeg ved til gengld , at jeg selv sidste r i forbindelse med  prispakken  stillede et ndringsforslag , som blev godkendt af Landbrugsudvalget , og hvori det med stor tydelighed blev anfrt , at forordning 1442 / 88 om nedlggelse af vinarealer er strkt utidssvarende , s forldet og stiv at den ikke lngere br viderefres , og at der derfor er behov for at udarbejde en ny forordning , der tager hjde for ndvendigheden af at skabe balance mellem udbud og eftersprgsel , og som indeholder foranstaltninger dels i forhold til de enkelte medlemsstater , dels i forhold til specifikke geografiske omrder .
<P>
Jeg har besgt regionerne i det nordstlige Italien , hvor hele den lokale vinproduktion bliver solgt , og hvor der er yderligere afstningmuligheder .
Det er derfor ndvendigt at rde over et mere smidigt instrument , som afspejler de srlige forhold , der gr sig gldende i de enkelte regioner i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=22 NAME="Bangemann">
Vi vil frst gerne takke ordfreren og Parlamentet for at acceptere , at dette forslag behandles som led i en uopsttelighedsprocedure .
Det er jo klart , at vi skal gennemfre de her foreslede ndringer , hvis vi nsker at viderefre de foranstaltninger , som jo hidtil har vret vellykkede .
<P>
Naturligvis drejer det sig her ikke om endelige bestemmelser for en bedre ordning for vinarealerne og - markederne , det er fuldstndig klart .
De talere , der her sagde , at dette naturligvis kun er en fortsttelse af det , vi allerede har gjort hidtil , har fuldstndig ret .
Men Kommissionen har heller ikke sagt noget andet .
Tvrtimod har vi i forbindelse med denne forordning endnu en gang gjort opmrksom p , at det kun er ndvendigt , s lnge vi ikke har forelagt og vedtaget de endelige foranstaltninger .
<P>
Jeg vil gerne takke for forhandlingen .
Vi har ingen problemer med at acceptere alle tre ndringsforslag , og vi kan derfor s gennemfre disse foranstaltninger meget hurtigt .
At de gennemfres af medlemslandene og der i den forbindelse muligvis opstr vanskeligheder , er rigtigt .
Men sdan er det nu engang med subsidiaritetsprincippet .
Nr der som led i subsidiaritetsprincippet overfres opgaver , bliver det netop ogs vanskeligere for dem , som skal tage sig af opgaverne .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg stttede naturligvis hr . Martins fortrinlige betnkning , da det drejer sig om vore vindyrkeres interesser .
Men jeg gjorde det med tungt hjerte , da enhver nedlggelse af et vinareal jo naturligvis betyder et kulturelt og civilisatorisk tilbageslag .
Fru Kla sagde med rette , at de drlige arealer br nedlgges .
Stridspunktet er blot ofte , hvad er de drlige arealer ?
<P>
Vi er s heldige , at forsdet i dag fres af en formand , som reprsenterer en af de bedste vindyrkningsregioner i Europa , nemlig Unterfranken .
Jeg er meget glad for , at der her ogs gives et positivt eksempel , da vi nemlig skal gre os klart , at nedlggelse betyder et tilbageslag .
Vi br ganske enkelt i hjere grad fokusere vore overvejelser p de sundhedsmssige virkninger af et moderat vinforbrug .
Vi br presse rdsformandskaberne til omsider at gre noget .
Irland og Nederlandene har desvrre ikke gjort noget her , vi hber nu p vinlandet Luxembourg .
Afslutningsvis vil jeg gerne sige helt klart , at vi br udbrede det mere klart , at det at vre europer betyder at drikke mindre Coca-Cola og mere vin !
<SPEAKER ID=25 NAME="Ahlqvist, Andersson, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi stemmer imod denne betnkning , frst og fremmest fordi vi finder hele denne politik med omfattende prmier for nedlggelse af vinarealer forkert .
Det er markedet og den enkelte bonde , der skal bestemme , hvornr et vinareal skal nedlgges .
<P>
For det andet indebrer beslutningsforslaget , at der vil blive ydet strre prmier for nedlggelse i Charentesregionen .
Desuden vil faststtelsen af en lngere tidsfrist gre det lettere at f udbetalt prmie .
Sammenlagt betyder forslaget sledes en forgelse af tilskudspolitikkens omfang , og det kan vi p ingen mde tilslutte os .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Garanti mod tab i forbindelse med EIB-ln
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0078 / 97 ) af Tomlinson for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse ( KOM ( 96 ) 0586 - C4-0018 / 97-96 / 0278 ( CNS ) ) om Fllesskabets garanti til Den Europiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med ln til projekter uden for Fllesskabet ( Central- og steuropa , Middelhavslandene , Latinamerika , Asien og Sydafrika ) .
<SPEAKER ID=27 NAME="Tomlinson">
Fru formand , Budgetudvalget har lnge lagt vgt p at garantere ln fra Den Europiske Investeringsbank til tredjelande .
Historisk har vi set , at rollerne er blevet byttet om , idet EU ' s budget har bret hele risikoen , mens de vigtige politiske beslutninger er blevet truffet af Den Europiske Investeringsbank .
<P>
I juli sidste r udtrykte Parlamentet i en beslutning om ln og garantier endnu en gang nogle grundprincipper , som Budgetudvalget lnge har lagt vgt p : for det frste ndvendigheden af at beskytte Unionens almindelige budget mod at blive udsat for en strre risiko ved ln ; for det andet behovet for at sikre tilstrkkelige midler til Garantifonden i forhold til risikodkningsgraden ; for det tredje antagelsen om , at stadig flere garanterede ln misligholdes samt risikoen for Den Europiske Unions budget .
<P>
P grund af den historiske holdning , vi har indtaget , var det Parlamentet , der p tidspunktet for den seneste strre revision af de finansielle overslag insisterede p , at der skulle oprettes en srlig Garantifond for at beskytte budgettet i forbindelse med garantier p EIB-ln .
<P>
P Det Europiske Rds mder i Cannes og Madrid besluttede man , at Den Europiske Union skulle udvide sine lngivnings- og lntagningsaktiviteter over for tredjelande .
Som man siger , har vi etableret principperne for garantistillelsen .
I det forslag , der nu er kommet fra Kommissionen , sger man ikke at forny de specifikke mandater til de dele af verden , som nvnes i overskriften ( Latinamerika , Asien , Sydafrika og Middelhavslandene ) , men i stedet at forny lnene over en kam under et enkelt mandat ; samtidig lader man udlbsdatoerne falde sammen med den periode , de finansielle overslag dkker , og man reducerer garantien til EIB til 65 % .
<P>
Selv om Kommissionens forslag fulgte proceduren og blev fremsat i tide , har Ministerrdet vret virkelig langsomt i sin behandling af det .
Jeg henleder endnu en gang Parlamentets opmrksomhed p , at et sprgsml , som kunne behandles inden for forligsproceduren , tilsyneladende drftes uden tilstrkkelig tilstedevrelse fra Rdets side .
<P>
Vi har i princippet givet vores godkendelse til mlstningen fra ECOFIN-mdet , som man udtrykte s langt tilbage som i november 1995 : at Den Europiske Investeringsbank skulle have strre ansvar for lnerisikoen .
Vi mener , at det valgte forslag er en interessant ndring i fremgangsmden .
Men efter vores opfattelse er det klart utilstrkkeligt til at n det erklrede ml .
Vi mener , at Den Europiske Unions budget stadig risikerer at blive udsat for strre risiko end tidligere gennem det forslag , som Rdet har valgt at flge .
Vi mener , at en reduktion af garantien vil fre til en strre samlet lnemngde , hvorved den potentielle risiko for Den Europiske Unions budget forges .
Den Europiske Investeringsbanks ansvar forges ogs , idet risikoen for , at misligholdte betalinger er mere end 65 % , er tt p nul .
<P>
Ved gennemgangen af det , der er et yderst teknisk , men ogs yderst politisk forslag , har Europa-Parlamentets Budgetudvalg stillet to ndringsforslag , som er i overensstemmelse med den traditionelle holdning her i Parlamentet .
Samtidig anbefaler Budgetudvalget de noget mere politiske og mindre tekniske ndringsforslag , som er vedtaget i det korresponderende udvalg - Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser - over for Parlamentet .
<P>
Med disse korte indledende bemrkninger anbefaler jeg betnkningen .
Jeg opfordrer Parlamentet til ikke blot at sttte de to ndringsforslag fra Budgetudvalget , men ligeledes ndringsforslagene i udtalelsen fra REXUdvalget , som efterflgende er vedtaget i Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=28 NAME="Valdivielso de Cu">
Fru formand , sprgsmlet om Fllesskabets garanti til Den Europiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med ln til projekter i tredjelande spiller en vigtig rolle i Den Europiske Unions samarbejdspolitik .
EIB ' s lngivning uden for Fllesskabet er bestemt af samarbejdspolitikkens mlstninger .
<P>
Hovedformlet med Kommissionens forslag er en samlet fornyelse under t af EIB ' s gldende mandater i tredjelande .
Hvad angr anvendelse af lnegarantier til EIB som instrument for Den Europiske Unions samarbejdspolitik , br disse fordeles ligeligt mellem de forskellige geografiske regioner .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke tilfredshed over for Budgetudvalget og hr . Tomlinson for at have vedtaget og indoptaget udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , som jeg ligeledes hber bliver vedtaget af plenarforsamlingen .
Det er sledes ndvendigt , at EIB intensiverer finansieringen af udvalgte grnseoverskridende projekter med deltagelse af landene i Middelhavsomrdet , da manglen p hensigtsmssige infrastrukturer p transport- og telekommunikationsomrdet udgr en af de vsentligste hindringer for svel udviklingen af den eksterne og mellemregionale handel som for det regionale samarbejde mellem landene i Middelhavsomrdet .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at sikre , at Fllesskabets finansielle bidrag til samfinansierede projekter bliver mere synlige .
Det er ndvendigt , at borgeren kan f je p Unionens finansielle indsats ved EIB ' s samfinansiering med andre internationale finansielle institutioner .
<P>
Det er ndvendigt at evaluere , hvorledes det nye garantisystem fungerer , samt at evaluere dets konomiske og sociale konsekvenser i de sttteberettigede lande , hvilket er et vsentligt element , som giver disse lande mulighed for at fremskynde deres konomiske udvikling og sikre , at Fllesskabets midler og budgetgaranti anvendes s effektivt som muligt .
<P>
Jeg vil desuden henlede opmrksomheden p den tidsprofil , der foresls i udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , og p anmodningen om , at Kommissionen hvert r orienterer Parlamentet om de konomiske og sociale virkninger i de sttteberettigede lande .
Endvidere vil jeg udtrykke tilfredshed med optagelsen af ndringsforslag nr . 4 , hvori Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser foreslr en omfordeling mellem regionerne af det samlede garantiloft , sledes at der opns en mere ligelig og sammenhngende balance .
<P>
I Kommissionens dokument var der opstillet en tidsplan for lnene i perioden 1997-1999 , iflge hvilken Asien og Latinamerika var de eneste regioner , hvor omfanget af de garanterede ln var fastlst p et konstant niveau ( 300 mio ECU ) .
Det er lst med de sidste ndringsforslag , og det vil glde mig , om Parlamentet vedtager disse ndringsforslag sammen med den betnkning , hr . Tomlinson har udarbejdet for Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , i den hellige skrift str skrevet , at da Moses havde set jderne danse om guldkalven , slog han i sin vrede tavlerne med de ti bud i stykker . Jeg m gang p gang tnke p dette billede , nr jeg hrer hr .
Tomlinson , for i den hellige skrift hedder det ogs , at det var en hellig vrede , og jeg er hr . Tomlinson taknemlig for , at han gang p gang bringer den hellige vrede ind i denne i vrigt rolige sal !
<P>
Men jeg vil ogs gerne sige noget om det , hr . Tomlinson sagde .
Det har ganske vist ikke direkte noget at gre med det , men der er alligevel en sammenhng .
Det drejer sig her om den omstndighed , at vi i vor kreditpolitik langsomt er ved at blive samvittighedslse .
Man kritiserer den albanske regering for , at den ikke forbd pyramidespillene .
Men vi oplever andre pyramidespil , og vi er dagligt i gang med at opbygge pyramidespil .
Det , vore banker gr her , er ikke lngere acceptabelt .
De bruger jo ikke deres egne penge til det , men de bruger de personers penge , som har investeret deres penge hos dem , som i forbindelse med pyramidespillene i Albanien .
Nr jeg i dag lser , at vi igen yder Rusland et stort ln , br vi vel langsomt begynde at tnke p , at der findes politiske risici dr , som gr disse ln srdeles farlige , og at vi derfor i meget hjere grad br passe p .
<P>
Jeg er hr . Tomlinson meget taknemlig for , at han ogs over for Den Europiske Investeringsbank nu endnu en gang har trukket ndbremsen , da vi nemlig langsomt , men sikkert vil blive ubehageligt overrasket , hvad angr de ln , vi yder Rusland .
Vi har allerede ydet for meget .
I stedet slr man bremsen i over for visse lande , som er befriet af kommunismen , og som rent faktisk har bevist , at de er samvittighedsfulde , f.eks. Ungarn og Den Tjekkiske Republik , mens Rusland ubegrnset modtager ln , og det bliver langsomt , men sikkert farligt for vore sparere .
Jeg vil derfor gerne takke hr . Tomlinson og bede ham om at fortstte , for at der omsider kommer virkelig orden p tingene .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Fru formand , Den Europiske Investeringsbank er oprettet for at fremme de mlstninger , som er vigtige for EU .
Lngivningen br ogs rette sig imod tredjelande .
Den Europiske Investeringsbanks aktiviteter er ikke uden risiko , eftersom de fokuserer p sdanne projekter , hvor der er almene interesser , som bde skal forsvares og fremmes .
Hvis det var risikofrit , kunne der ogs skaffes penge til udviklingsprojekter fra andre kreditinstitutioner , og der ville ikke vre behov for Den Europiske Investeringsbank .
<P>
I betnkningen , der nu er til behandling , foresls det , at lnerisiciene deles op i politiske og kommercielle risici , og at EU kun yder garanti for politiske risici .
De politiske risici menes at flge af forbud mod udfrsel af valuta , ekspropriation , krige og interne uroligheder .
Definitionen synes at vre klar , men i praksis er det vanskeligt at skelne mellem politiske og kommercielle risici .
De konomiske vanskeligheder skyldes ofte netop interne situationer med usikkerhed og uroligheder .
Og navnlig politiske problemer har ofte en negativ indvirkning p den konomiske aktivitet .
Jeg synes , at der br indfres en procedure , hvor der i beslutningen om et ln ogs indgr en forhndsvurdering af den politiske risiko , ellers kan man i tilflde af tab p lnet fristes til udelukkende at forklare tabet ud fra politiske faktorer .
<P>
Der kan vre tale om to fremgangsmder : Det pgldende land vurderes p forhnd , hvorefter det p landebasis fastlgges hvor stor en andel af Den Europiske Investeringsbanks risiko kan henfres til politiske rsager , eller at hver lnebeslutning bliver ledsaget af en vurdering om fordelingen af den politiske og kommercielle risiko .
Som jeg sagde , skyldes insolvens sjldent kun n faktor .
Jeg synes , at begrebet politisk risiko skal anvendes sledes , at tab p ln i pkommende fald deles tabet i overensstemmelse med den p forhnd fastlagte fordeling mellem den politiske og kommercielle risiko .
Er der et tab p 1 mio ecu og er den politiske risiko p forhnd vurderet til 40 % , ville EU ' s garanti iflge denne betnkning f.eks. kun vre p 400.000 ecu .
Med andre ord , denne beslutning m ikke fre til , at forholdet mellem den politiske og kommercielle risiko efterflgende bliver ndret .
Hr. formand , med disse bemrkninger er jeg rede til at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Bangemann">
Fru formand , forhandlingen har i dag med rette igen koncentreret sig om sprgsmlet om , hvordan sdanne risici kan dkkes , og det er jo ogs hr . Tomlinsons vigtigste forslag .
Hr . Tomlinson ved , at dette sprgsml blev behandlet i Kommissionen , dvs. i Budgetudvalget .
Vi gjorde opmrksom p , at den ordning , han foreslr , efter vor mening i hvert fald ikke p nuvrende tidspunkt m anvendes af flgende grund :
<P>
 Det nye garantisystem for EIB-ln i praksis er indfrt p grund af de betydeligt bedre udsigter for misligholdte ln for 1997 / 1999 i forhold til den senere tid og sandsynligheden for , at Garantifonden nr det belb , der er sat som ml , i 1997 samt sandsynligheden for , at fonden vil vre i stand til at dkke mulige misligholdte ln p mellemlang sigt  .
Det var de begrundelser for Kommissionens holdning , som hr . Tomlinson modtog .
Han bad s om et notat , som vi sendte ham , og han var s venlig at bedmme det som interessant , men irrelevant .
<P>
( Munterhed ) Det har vi naturligvis ogs noteret os .
Jeg foreslr , at vi i jeblikket accepterer frste halvdel af det frste ndringsforslag , men hvad resten angr vil vi gerne holde os til det nuvrende system , hvilket vi ogs har sagt .
Hvis Parlamentet nsker en forligsprocedure , vil det ogs vre interessant - og relevant !
Kommissionen noterede sig det bifald , som hr . Tomlinson fik for sin tale fra sine kolleger , og jeg begyndte at frygte , at han var ved at bane vejen for en ministerpost i den kommende regering .
Men Otto von Habsburgs ros af ham bortvejrede imidlertid denne frygt .
<P>
( Munterhed )
<SPEAKER ID=32 NAME="Tomlinson">
Fru formand , jeg brugte med vilje kun fire et halvt minut af mine fem minutter , for jeg mente , at jeg ville f brug for tredive sekunder til at reagere p Bangemanns cirkusforestilling .
Nr man lytter til de ord , hr . Bangemann lste op , kan man se , at Kommissionens forudseenhed afhnger af en krystalkugle .
Det ld lovende , at alting i fremtiden sandsynligvis bliver bedre end de empiriske data fra de senere r .
Hbet er lysegrnt !
Vi er ndt til at omgs vores ansvar for Fllesskabets budget med strre forsigtighed .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Hr . Fabre-Aubrespy har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , ganske kort . Fru Green , formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe er ikke til stede , men jeg er sikker p , at mit budskab vil blive overbragt hende .
<P>
Ligesom hende vil jeg gerne byde de besgende p tilhrerpladserne velkommen . De er kommet regelmssigt ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Ingen meddelelse nu ! Undskyld , hr .
Fabre-Aubrespy , men vi gr nu over til afstemningen , og det er ikke tidspunktet for en eller anden meddelelse .
Det gr ikke i henhold til forretningsordenen !
Jeg beder Dem om mske at sige det til fru Green personligt .
<P>
( Forslag til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
FTU-samarbejdet med de nye vkstkonomier
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0066 / 97 ) af Pompidou for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen om fremme af FTU-samarbejdet med verdens nye vkstkonomier .
<SPEAKER ID=37 NAME="Malerba">
Fru formand , hr. kommissr , jeg tager ordet i egenskab af stedfortrder for hr . Pompidou , der som nvnt er blevet kaldt til Paris i andet rinde .
Jeg gr dette med glde , dels af respekt for forsamlingen , dels i kraft af mit engagement i drftelserne vedrrende denne betnkning svel i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi som i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
<P>
Formlet med Kommissionens meddelelse om fremme af FTU-samarbejdet med verdens nye vkstkonomier er at formulere og skabe srlige samarbejdsinstrumenter , som er tilpasset de specielle kendetegn ved en rkke lande , som i kraft af deres konomiske struktur ikke tilhrer den traditionelle gruppe af udviklingslande .
<P>
Der findes et kontinuum af overgangskonomier mellem de rige industrilande p den ene side og de egentlige fattige udviklingslande p den anden side ; der er tale om overgangskonomier , der undergr en industrialiseringsproces med en egen rytme , og som ergo er kendetegnet ved en dobbeltsidighed ; her ses side om side rigdom og fattigdom , hjteknologi og underudvikling , hensygnende konomiske sektorer og driftige sektorer , der udviser stor aggressivitet p verdensmarkedet , demografisk vkst og konomisk ekspansion ; det er konomier , der tiltrkker fremmede investeringer i aktiviteter med en hj mervrdi , og som allerede nu er i stand til at samarbejde p lige fod med europiske virksomheder og forskningsinstitutioner .
Som eksempler p lande med en vkstkonomi kan nvnes Kina , Indien og Brasilien samt landene i Sydstasien - ogs kaldet  de sm drager  .
<P>
Den omstndighed , at et udviklingsland fr tildelt betegnelsen  ny vkstkonomi  betyder sledes ikke , at dette land automatisk kommer til at tilhre kategorien af industrilande .
Man br snarere finde den bedste lsning fra sag til sag .
Jeg skal i den forbindelse minde om , at det under drftelserne i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser blev gjort gldende , at man for hver ny associeringsaftale , som Unionen indgr med et tredjeland , br indfje et srligt kapitel eller protokol vedrrende forskning og teknologisk samarbejde , hvor man prcist angiver de pgldende sektorer .
<P>
I det foreliggende betnkningsudkast gives der sledes udtryk for enighed med Kommissionen med hensyn til en sidelbende anvendelse af forskellige bistands- og samarbejdsinstrumenter over for samme land , sfremt dette land er kendetegnet ved dobbeltsidighed .
I betnkningsudkastet understreges ndvendigheden af , at ethvert videnskabeligt og teknologisk samarbejde med nye vkstkonomier inden for hjtudviklede sektorer br bygge p lige rettigheder og forpligtelser , sledes at samarbejdet giver et reelt gensidigt udbytte , samtidig med at der navnlig tages hensyn til beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret og opretholdelsen af beskftigelsen .
<P>
Et vigtigt punkt i Pompidou-betnkningen vedrrer lanceringen af en ordning for forskerudveksling med vkstkonomilandene .
Den Europiske Union modtager i dag under 10 % af det antal unge forskere fra Asien , som er tilknyttet forskningslaboratorier i Vesten , idet strsteparten befinder sig i USA .
Ud over at stille know-how til rdighed for de lande , de gster , vender disse unge forskere ofte tilbage til deres hjemland , hvor de indtager ledende poster , fr en meningsdannende rolle - ogs p det kulturelle omrde - samtidig med at de opretholder de personlige forbindelser , der blev skabt under udlandsopholdet .
I betragtning af at Den Europiske Union modtager s forholdsvis f asiatiske forskere , er der en sand risiko for , at Den Europiske Union ikke profileres i tilstrkkelig grad , hvilket kan f negative flger p det handelsmssige omrde .
<P>
Initiativerne vedrrende udveksling af studerende og forskere med vkstkonomilandene br styrkes inden for rammerne af det femte rammeprogram og altid s vidt muligt p grundlag af gensidighedsprincippet .
Dette gensidighedsprincip som grundlag og inspiration for samarbejdet p omrder , hvor vkstkonomilandene allerede har vist stor kompetence og konkurrenceevne , er i sidste instans kernen i Pompidou-betnkningen , og jeg vil naturligvis ogs anbefale forsamlingen at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Tak for Deres indlg , hr . Malerba , og for den effektivitet hvormed De erstattede hr .
Pompidou , hvis store kompetence p det videnskabelige omrde , vi alle kender .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe glder sig meget over Kommissionens meddelelse om de nye vkstkonomier og behovet for et tttere samarbejde p forsknings- og udviklingsomrdet , og vi hilser ogs hr . Pompidous betnkning velkommen .
Vi beklager , at han ikke er til stede her til formiddag , men lyknsker ham alligevel , og vi takker ligeledes hr . Malerba for den store opmrksomhed , han har viet dette meget vigtige sprgsml .
<P>
Disse konomier udvikler sig meget hurtigt .
Vi ved , at japanerne og USA allerede har et godt fodfste i disse omrder , s det er ndvendigt at handle beslutsomt og hurtigt .
Vores strste problem er imidlertid at anbringe det i en form for sammenhng .
I min post her til morgen modtog jeg nogle meget interessante tal , der viser verdens energieftersprgsel .
Hvis man for eksempel ser p elektricitetsforbruget pr. indbygger , bruger de lande , vi her taler om , hjst en tredjedel af det , vi bruger .
Nogle af dem kan kun med besvr ses p kortet .
Hvis man ser p antallet af biler , ligger vi p 500 pr . 100.000 indbyggere , mens man skal bruge et forstrrelsesglas for at finde ud af antallet af biler i de lande , vi taler om i betnkningen .
<P>
I en ikke alt for fjern fremtid vil der ske en utrolig eksplosion inden for det videnskabelige og tekniske omrde .
De omrder , som Kommissionen fremhver inden for fdevareindustri , sundhedsvsen , kommunikationsteknologi , ikke-nuklear energi og bioteknologi er alle meget relevante for denne eksplosion , og vi glder os over den mde , Kommissionen har opstillet det p .
Der vil blive afholdt specifikke arbejdsgruppemder i nogle af disse lande og foretaget specifikke undersgelser af rumteknologi , maskinbygning , seismologi og avancerede materialer .
Det fremgr klart at meddelelsen , at der lgges et stort arbejde i dette .
Vi hber , at man ogs vil tage udgangspunkt i de bilaterale aftaler , der allerede findes mellem medlemsstaterne og disse vkstkonomier .
Det er vigtigt , at Kommissionen er involveret i dette .
Det skal ikke blot vre et sprgsml om bilateral bistand .
Der er ogs et stort behov for fllesskabsdimensionen .
<P>
De specifikke foranstaltninger , som Kommissionen har fremhvet , er en ndvendig del af indsatsen for at sikre , at programmet ikke blot kommer til at dreje sig om kortsigtede industrielle gevinster p bekostning af et effektivt og gavnligt samarbejde p lngere sigt .
Hvad dette angr har Kommissionen fat i den rigtige ende .
<P>
Vi m ogs erkende , at disse konomier ikke alle er ens : nogle vokser hurtigere end andre , og nogle vokser inden for forskellige sektorer , s der er behov for en bredt anlagt indsats , som ikke desto mindre skal vre meget specifik med hensyn til de enkelte lande .
Der skal ogs tages hensyn til de sociale og miljmssige sprgsml , der glder for landene .
Jeg overvrede det symposium , som Kommissionen afholdt i november sidste r , og jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p to meget vigtige punkter , som kom frem p symposiet .
Der var ikke enighed , og jeg hber , at disse problemer vil blive lst gennem dette program .
<P>
Det frste sprgsml er , hvorvidt vi br koncentrere os om den videnskabelige del af samarbejdet eller den del , der vedrrer teknologisk udvikling .
Der findes argumenter for begge dele .
Jeg m tilst , at jeg personlig ofte har foretrukket at hlde mere til den teknologiske end den videnskabelige del . Men jeg mener ikke , at de kan adskilles helt .
<P>
Det andet interessante sprgsml var , hvorvidt det tekniske samarbejde frer til erhvervssamarbejde , eller hvorvidt det er erhvervssamarbejdet , der frer til teknisk samarbejde .
Svaret er sandsynligvis , som i de fleste af den slags sprgsml , at det er en kombination af begge .
Jeg hber , at det program , Kommissionen har fremlagt , vil hjlpe os til en bedre forstelse af disse omrder , fordi det er bidraget til det femte rammeprogram , vi i virkeligheden skal koncentrere os om .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg fastsl , at vi sttter dette forslag til beslutning om fremme af FTU-samarbejdet med verdens nye vkstkonomier .
<P>
Det er relevant at gre opmrksom p , at man skal vre ppasselig , nr man giver et bestemt land betegnelsen  vkstkonomi  , idet kombinationen af makrokonomiske kriterier ikke altid kan anvendes p det konkrete tilflde .
Det vil vre absolut ndvendigt - og desuden tilrdeligt - aftale for aftale at foretage en srskilt undersgelse og i hvert enkelt tilflde undersge , om velstanden ges parallelt med aftalens gennemfrelse .
Vi mener , at der i gennemfrelsen af aftalerne frst og fremmest m lgges vgt p de gensidige fordele , og at der m sikres sociokonomiske resultater af europisk interesse og gunstige sociale perspektiver for Den Europiske Union som flge af jobskabelse ; for det andet m der lgges vgt p den retlige beskyttelse af resultaterne og for det tredje p en ligelig flles finansiering .
<P>
Endvidere mener vi - p grund af disse konomiers dobbeltsidige karakter - at en uomgngelig flge skal vre forbedring af menneskerettighedssituationen i vkstkonomierne , selv om vi oprigtig talt tror , at med de korrekte projekter vil en sdan forbedring af menneskerettighederne flge af sig selv , da det er velkendt , at sdanne rettigheder altid udvikler sig sidelbende med hjnelsen af de sociokonomiske og kulturelle niveauer .
<P>
Dette sammenholdt med at der i punkt 7 sls til lyd for , at der skal lgges vgt p at fremme den sociokonomiske udvikling i vkstkonomierne , i punkt 11 for indfrelsen af en solidarisk adfrdskodeks og i punkt 4 og 9 opstilles rammer for indgelsen af bilaterale aftaler , overfldiggr yderligere ndringsforslag .
<P>
Vi finder sledes de overordnede retningslinjer i Kommissionens meddelelse korrekte svel som den anlagte synsvinkel i forslaget til beslutning , og PPE-Gruppen takker hr . Pompidou for betnkningen og Kommissionen for meddelelsen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe tilslutter sig fuldt og helt hr . Pompidous betnkning , der er et fortjenstfuldt bidrag og en gennemgribende forbedring af Kommissionens meddelelse om fremme af FTU-samarbejdet med verdens nye vkstkonomier .
<P>
Vi har imidlertid stillet et ndringsforslag , der tager sigte p at forbedre fagforeningsrettighederne i disse vkstkonomier under udnyttelse af etableringen af samarbejdsforbindelser p forskningsomrdet .
<P>
Vi mener , at globaliseringen af verdenskonomien har betydet , at kapital - mervrdi fra Den Europiske Union - i stigende grad overfres til disse lande som flge af det hje afkast , der kan opns p grund af sultelnningerne og manglen p fagforeningsrettigheder .
Vi mener ligeledes , at disse konomiske strukturers rentabilitet vil blive yderligere forbedret med etableringen af forskningssamarbejde .
<P>
P denne baggrund er det tilrdeligt , at Den Europiske Unions samarbejde og forpligtelser med hensyn til forskningsprogrammer udnyttes til at bekmpe en af de mest dramatiske flger af globaliseringen , nemlig den massive arbejdslshed og den ubarmhjertige udbytning af de arbejdende masser .
Derfor tilrder vi , at der til alle de betingelser og forsigtighedsforanstaltninger , som hr . Pompidou og Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi klogt nok indfrer , tilfjes en klausul om respekt for fagforeningsrettighederne , idet vi har set brnearbejde , mangel p fagforeningsfrihed , farlige og risikable arbejdsforhold med et stigende antal arbejdsulykker ( med ddelig udgang ) i disse lande samt voldsanvendelse - epidemiologen Jaime Breihl anfrer , at en af de farligste epidemier er volden i disse lande .
Vi mener derfor , at det foreliggende forslag br vinde tilslutning , men med det ndringsforslag , vi har stillet hertil .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , principielt skal et samarbejde med de nye vkstkonomier hilses velkommen .
Det er allerede sagt , at disse lande er meget forskellige indbyrdes , men ogs i landene selv er der meget store forskelle mellem fordelingen af fattigdom og rigdom .
Derfor er det vanskeligt af udarbejde en betnkning , som relaterer til alle situationer , og det ser man ogs i forbindelse med denne betnkning .
<P>
Der skal tages hensyn til de grundlggende behov og livsvilkrene blandt hele befolkningen .
Det er et positivt element i denne betnkning .
Jeg sprger mig selv i den forbindelse , hvorfor der ikke skal finde nogen delvise finansieringer sted .
Det medfrer , at det kun er store forskningsprojekter , der stttes , og det medfrer en centralisering , og om der s sker en udligning mellem fattig og rig , er tvivlsomt .
Jeg mener , at konkrete projekter til den fattigere del af befolkningen og teknologier til forebyggelse af hungersituationer , f.eks. p de omrder , der nvnes , ogs her kan resultere i synergieffekter .
<P>
Vi gr ind for fremme af det regionale samarbejde svel som programmer med henblik p udveksling af videnskabsfolk , forskere og ingenirer .
Forbedringen af landbrugets situation er et meget vigtigt sprgsml . Vi behandlede det p FAO-konferencen .
Dog mangler der her en henvisning til , at denne situation ofte fremkaldes af ejendomsforholdene i disse lande .
Ofte er der ingen hungersituation , men sulten opstr som flge af en uretfrdig fordeling af ejendomsbesiddelserne ; heller ikke befolkningstilvksten , som nvnes i denne betnkning , er rsagen .
BSE-skandalen viser os , at det er en forkert strategi for vkstkonomier og udviklingslande at fremme en industriproduktion p landbrugsomrdet .
<P>
Det blev netop sagt , at der skal tages hensyn til menneskerettighedssituationen .
Jeg mener , at den hrer med i sdanne aftaler .
Nr vi indgr en aftale med Kina , skal vi naturligvis tage hensyn til menneskerettighedssituationen .
Hvis det ikke er muligt - vi har for jeblikket en konflikt med Mexico - m man ikke undertegne disse aftaler .
<P>
Afslutningsvis kan det alt i alt siges vedrrende betnkningen : Jeg mener , at den er en blankocheck til Kommissionen .
Sprgsmlet er , hvad der gres med den .
Jeg hber , at De gr det bedste med den , hr . Bangemann , for at vi ikke senere er ndt til at nedstte et undersgelsesudvalg i forbindelse med denne betnkning !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Det er for Den Europiske Unions fremtidige stilling p et globalt verdensmarked af stor betydning , at Kommissionen og Europa-Parlamentet har erkendt srstillingen blandt de skaldte vsktkonomier , dvs. de stater , som ikke lngere helt kan anses for at vre udviklingslande , men heller ikke endnu for at vre regulre industrilande .
Disse lande indeholder et enormt , til dels uudnyttet potentiale af teknologiske talenter , tiltrkker betydelige udenlandske investeringer og er p visse omrder af hjteknologien for lngst blevet vore konkurrenter .
Disse lande har inden for visse sektorer allerede udviklet et bemrkelsesvrdigt konomisk potentiale , og det er ingen tilfldighed , at ikke s f kendte europiske firmaer f.eks. anvender indisk software .
Japan og USA har allerede en strk position p disse markeder .
Det samme glder i mindre grad nogle af Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Det er imidlertid p hje tid , at ogs Kommissionen i hjere grad lader sin politik i disse lande tage sigte p allerede udviklede sektorer og tilstrber en europisk deltagelse p markederne for hjteknologi i disse lande .
<P>
Den nuvrende handlingsplan er et frste skridt i den rigtige retning .
P grundlag heraf kan man lse , at det er ndvendigt for Den Europiske Union at tage konkrete skridt med henblik p ikke at lade dens betydelige efterslb i disse lande i forhold til Japan og USA blive strre , men derimod reducere det .
Det fremgr klart heraf , at stater , som i verdenshandelen allerede har en meget strk position p visse omrder , ikke lngere udelukkende kan behandles efter kriterierne for udviklingsbistand .
Tvrtimod skal bestrbelserne g i retning af et effektivt samarbejde i begge parters interesse , et samarbejde i form af et partnerskab med samme rettigheder og pligter og i form af gensidighed , som det kommer til udtryk i Kommissionens meddelelse .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens meddelelse skal ses i sammenhng med Den Europiske Unions strategi i det fjerde forskningsrammeprogram .
En af de specifikke mlstninger i dette rammeprogram er samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer p omrdet forskning og teknologisk udvikling i det skaldte INCO-program .
P PPE-Gruppens vegne glder jeg mig over Pompidoubetnkningen .
Jeg mener heller ikke , at det fremtidige samarbejde mellem Den Europiske Union og de nye vkstkonomier udelukkende br vre baseret p den hidtidige , rent konomisk begrundede definition p dette begreb .
<P>
Hver af de pgldende stater har i de seneste rtier med den begyndende industrialisering mttet kmpe med forskellige udgangsbetingelser og videreudvikle sig i overensstemmelse hermed .
Dette har navnlig min erfaring som led i arbejdet i Latinamerika-delegationen vist mig .
Derfor mener jeg , at alle samarbejdsaftaler mellem Den Europiske Union og de skaldte nye vkstkonomier skal behandles srskilt .
<P>
Jeg sttter de retningslinjer , som Kommissionen har skitseret , og jeg mener frem for alt , at der nu inden for kort tid br forelgges et frste udvekslingsprogram for videnskabsfolk , forskere og ingenirer med henblik p yderligere at fremme det fremtidige samarbejde p forskningsomrdet .
Derudover vil jeg gerne understrege , at en endelig rapport med en evaluering af dette program vil vre nskelig inden udgangen af 1998 , hvor det fjerde forskningsrammeprogram udlber .
<P>
Vi m ikke undervurdere den strke position , som mange af de nye vkstkonomier allerede i dag har p verdensmarkedet .
Desuden kan det forventes , at nogle af de nuvrende nye vkstkonomier allerede om 10-20 r vil hre blandt industristaterne .
Andre , der har behov for mere tid til udviklingen , har en demografisk beliggenhed , som uafhngigt af deres udviklingsniveau gr dem til store afstningsmarkeder .
Den Europiske Union skal have en flles , strk og positiv strategi med hensyn til samarbejdet om forskning og udvikling , da et samarbejde , som allerede etableres intenst i dag , nemlig kan bre frugt i fremtiden .
<SPEAKER ID=45 NAME="Bangemann">
Hr. formand , det glder mig , at vi er enige med Parlamentet i nsten alle vigtige sprgsml , hvad angr samarbejdet med de nye vkstkonomier om vore forsknings- og udviklingspolitiske projekter . Det er sandsynligvis ogs et resultat af den omstndighed , at vi jo allerede for nogen tid siden indledte dialogen med Parlamentet i form af en meddelelse af principiel art .
Det viser sig gang p gang : Nr en sdan dialog indledes i god tid , er en rkke vanskeligheder allerede afhjulpet , nr det drejer sig om den egentlige gennemfrelse af det , man har sat sig for .
Det er meget gldeligt , og ogs fordi vi - som alle talere med rette sagde - ubetinget skal tage nye initiativer p dette omrdet , og det af flere grunde og naturligvis ogs p grund af , at det i forbindelse med de nye vkstkonomier s at sige drejer sig om overgangskonomier .
P den ene side er de stadig udviklingslande , og derfor m man ganske givet ogs inddrage dette eller hint udviklingspolitiske argument . P den anden side er de industrilande og som sdanne naturligvis vore fremtidige partnere , muligvis ogs vore fremtidige konkurrenter .
<P>
Da det drejer sig om lande , som langsomt er ved at komme ud af udviklingsstadiet , br man dog ikke nu tage fat p alle de store vanskeligheder , som findes der , og de udviklingspolitiske overvejelser .
Det drejer sig jo her om et meget klart afgrnset og konkret program , og jeg anser det derfor for at vre acceptabelt , at vi ikke nu beskftiger os med alle de problemer , der opstr i forbindelse med udviklingspolitikken .
Menneskerettighederne blev nvnt - det er et generelt problem i forbindelse med vor samarbejdspolitik , som vi ikke vil behandle anderledes her end p andre omrder .
<P>
Hr . Adams gjorde opmrksom p , at vi muligvis m vlge mellem teknologiske udviklingsprojekter p den ene side og videnskabelige forskningsprojekter p den anden side .
Vort femte forskningsrammeprogram vil jo - og ogs dette her er en slags forberedelse til det femte forskningsrammeprogram - i hjere grad tage sigte p teknologiske sprgsml , ogs p baggrund af , at vi her kan fordele opgaverne mellem Unionen p den ene side , som br behandle disse sprgsml , og medlemslandene , som i meget hjere grad kan gennemfre aktiviteter inden for den skaldte grundforskning p universitetsomrdet .
Dette vil sandsynligvis ogs resultere i , at det , han sagde , i stadig hjere grad griber om sig , at vgten ogs i forbindelse med disse former for samarbejde i hjere grad lges p teknologiske udviklingsprojekter .
<P>
Der er t sprgsml , som der har vret nogen kontrovers om mellem Parlamentet og Kommissionen , idet jeg dog her vil tilfje , at Kommissionens holdning mske vil blive videreudviklet , nemlig sprgsmlet om finansiering af forskningsprogrammer , nr der som led i disse forskningsprogrammer er et samarbejde mellem virksomheder , som senere optrder som konkurrenter .
Br man finansiere det helt af et sdant forskningsprogram , eller br man kun tilvejebringe finansiering til de europiske deltagere , fordi de vrige deltagere senere optrder som konkurrenter ?
Den klassiske tilgang , som Kommissionen har valgt her , og hvormed vi i vrigt flger en impuls fra Parlamentet , er , at man i sdanne tilflde kun finansierer de europiske deltagere .
Jeg siger klassisk , da vi - som De ved - i vore industripolitiske overvejelser slet ikke lngere i s hj grad ser en modstning mellem samarbejde og konkurrence .
<P>
Man kan sagtens samarbejde og samtidig ogs konkurrere , hvilket i vrigt ogs er tilfldet med mange firmaer , som meget bevidst gr sammen i forbindelse med begrnsede ml og efterflgende konkurrerer p markedet med produktet , da et sdant produkt jo altid kun er en del af et samlet udbud .
Ogs dette kan man jo gre sig overvejelser om , men det er klart , at sdanne mere moderne overvejelser krver tid og mske ogs overbevisende eksempler .
<P>
I vrigt takker jeg endnu en gang ordfreren og hans stedfortrder for det fortrffelige samarbejde .
Parlamentet har lagt meget arbejde i betnkningen , og hvis man som sagt pbegynder arbejdet tidligt , s har man , hr . Telkmper , overhovedet ikke behov for undersgelsesudvalg .
De ser ud til at betragte et undersgelsesudvalg som en slags trussel . Men jeg kan her bekrfte over for Dem , at Kommissionen betragter et undersgelsesudvalg som et normalt demokratisk element .
Jeg vil ikke ligefrem g s langt og sige , at vi glder os til undersgelsesudvalg , men vi accepterer dem naturligvis .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Jeg vil bede hr . Malerba om at overbringe vor tak til hr .
Pompidou .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Hindley">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg ved ikke , om De vil acceptere en reel fejl .
De har netop annonceret en afstemning ved navneoprb , og jeg trykkede automatisk p knappen .
Dette er ikke min plads - det er hr . Lomas ' plads .
Jeg trykkede p knappen , mens hr . Lomas ' kort sad i .
Jeg hber , at De vil acceptere , at der er tale om en reel fejl , og at protokollen kan ndres i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Det vil blive undersgt og i givet fald blive rettet i overensstemmelse med Deres bemrkning .
<CHAPTER ID=6>
Den demografiske situation
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0042 / 97 ) af Boogerd-Quaak for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens beretning om den demografiske situation i Den Europiske Union ( 1995 ) ( KOM ( 96 ) 0060 - C4-0143 / 96 ) .
<SPEAKER ID=50 NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , i dag kommer betnkningen om den demografiske situation i Europa til behandling . Og inden jeg siger et par ord herom , vil jeg frst og fremmest takke bde Kommissionen og kollegerne for deres kooperative samarbejde , idet jeg mener , at det er lykkedes os at begrnse betnkningens omfang og ikke at f den til at svulme uhmmet op , og at f det frem , vi ville sige .
<P>
Den demografiske situation ndres .
Og vi kan alts ikke lngere fastlgge politikker ud fra den antagelse , at den demografiske situation er statisk , sdan som vi af og til ser det . Isr eftersom de demografiske forandringer fremover forventes at blive betydeligt mere gennemgribende og hurtigere end i de sidste rtier .
Hvad sker der ?
Befolkningspyramiden vendes p hovedet .
P den ene side kommer befolkningstilvksten i Den Europiske Union til at vre minimal , p den anden side vil sammenstningen af befolkningen ndre sig gennemgribende .
Befolkningstilvksten under de 20 r vil aftage , medens antallet af mennesker over 65 vil stige strkt .
Disse udviklinger har en kraftig indvirkning p flere politikomrder ssom social sikring og pensioner , beskftigelse , offentlig sundhed , regionalpolitik og landbrug .
Et stadig mindre antal erhvervsaktive skal forsrge et stadig strre antal ikke-erhvervsaktive .
Udgifterne til pensioner og offentlig sundhed kan i visse medlemsstater sgar stige i en sdan grad , at det vil f indflydelse p disse staters opfyldelse af konvergenskriterierne til MU ' en , medmindre vi forhindrer det .
<P>
Demografiske udviklinger kan alts meget hurtigt blive aktuelle .
Tal lader jeg i jeblikket ude af betragtning . De kan lses andre steder .
Det drejer sig om sprgsmlet , hvad vil vi gre ?
Kan vi som Europa-Parlament eller mere bredt som Den Europiske Union pvirke de demografiske udviklinger ?
Det tror jeg ikke , vi skal gre os illusioner om .
<P>
To have a baby for Europe , som en af mine kolleger udtrykte det , synes mig ikke at vre reelt . Og jeg vil heller ikke mene , at det er noget , vi som politikere skal blande os i .
Ej heller kan en stigning i strmmen af indvandrere med henblik p at kompensere for befolkningstilbagegangen vre en reel lsning . Selvom vi af humanitre overvejelser ikke behver at vre s ngstelige .
<P>
Vi har alts f midler til at pvirke demografiske statistikker . Men som politikere har vi instrumenterne til at komme med svarene til de skiftende omstndigheder .
Det betyder , at vi inden for arbejdsmarkedspolitikken frem for alt br sigte p en strre deltagelse af den potentielle arbejdsstyrke . Og det betyder , at mennesker , der p nuvrende tidspunkt er udelukket fra arbejdsmarkedet , p ny skal integreres i arbejdsprocessen .
<P>
For at opn dette er det ndvendigt med en hj prioritering af undervisning og uddannelse , idet mange af de grupper , der p indevrende tidspunkt er udelukket fra arbejdsmarkedet , ikke har den faglige viden og de faglige frdigheder , arbejdsmarkedet krver .
Opfattelsen af , at uddannelse af mennesker , der har passeret de fyrre , ikke kan betale sig , br forlades , i srdeleshed i lyset af en aldrende erhvervsaktiv befolkning og i srdeleshed i et stadigt mere informationsbaseret samfund er livslang undervisning og uddannelse en nglefaktor for konkurrenceevnen i Europa .
Det har vi i indevrende uge allerede ppeget med vore kolleger Waddingtons og Van Velzens betnkninger .
<P>
Endvidere kan erhvervsfrekvensen ges ved at rydde juridiske , fiskale og praktiske hindringer af vejen . Eksempelvis ved skift fra arbejdskraft til andre beskatningsgrundlag ssom produktion eller energiforbrug .
Vi skal selvsagt fre betingelsesskabende politikker p brnepasningsomrdet , sledes at mnd og kvinder fr adgang til arbejdsmarkedet p lige betingelser , og ligeledes inden for pasning af ldre og handicappede .
Med hensyn til det har jeg overtaget et ndringsforslag fra PPE , og jeg nsker ligeledes at gre Dem opmrksom p udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
<P>
En stor udfordring med hensyn til demografiske udviklinger ligger efter min opfattelse ogs i social sikring og pensioner .
Set i lyset af stigende individualisme og get fleksibilitet p arbejdsmarkedet er tiden efter min mening moden til en revision af socialsikringssystemerne i medlemsstaterne .
Problemets lsning ligger naturligvis i et kompleks af foranstaltninger ssom fleksibilisering af pensionsalderen , get brug af kapitalvirkningssystemer , jeg hber , hr . Bangemann , at De er enig med mig i det , samt differentiering af bidragene .
<P>
Men jeg mener , at vi ud over disse foranstaltninger br g et skridt videre . Vi br anlgge en betydelig mere integreret indfaldsvinkel til vort syn p socialbeskyttelsessystemet i kombination med det offentlige sundhedssystem .
<P>
Jeg mener , at der p europisk plan br tages skridt til en fleksibilisering af de forskellige systemer og til i hjere grad at afstemme dem efter individet , hvilket m lyde som sd musik i Deres ren , hr . Bangemann ; men samtidig br man overholde princippet om solidaritet , som ligger til grund for den europiske model for social sikring .
En del af lsningen kunne vre fornyelse af socialsikringen , som i vrigt allerede er pbegyndt i en del lande , heriblandt mit eget .
<P>
Derudover frer get konkurrence p markedet for private forsikringer og alderspension til strre skattemssig og lovgivningsmssig frihed for private tiltag samt til strre effektivitet og lavere omkostninger .
Det er alts ikke nye ideer , vi mangler , men eksisterende systemers manglende fleksibilitet i visse lande er rsag til , at disse planer ikke eller kun i utilstrkkelig grad gennemfres .
<P>
Jeg gr da ogs ind for , at de demografiske data , der str til rdighed , suppleres p en sdan mde , at det bliver muligt at foretage en indbyrdes sammenligning af medlemsstaternes forskellige data .
Det er en europisk opgave at fremme en helhedspolitik , sledes at de omstndigheder , der ndres , kan tackles optimalt . Ogs for medlemsstaterne bliver det uundgeligt med grundlggende fornyende , p kort sigt smertelige , foranstaltninger .
I jeblikket er det dog stadig sdan , at den demografiske revolutions alvor ikke er get op for Rdet . Det tager stadig tallene ad notam uden ellers at bruge dem til noget .
<P>
Jeg gr da ogs ind for , at de demografiske udviklinger i deres helhed inddrages i rsrapporten om beskftigelsen , den skaldte Essen-procedure .
Det lyder givetvis lidt fortrsket , men den tidsindstillede bombe tikker alts bare videre og det , medens vi kigger p .
Hvis vi nsker at leve med de konsekvenser , denne tidsindstillede bombe uundgeligt medfrer , bliver vi ndt til alvorligt at tnke over vor arbejdsmarkedspolitik og over den nre fremtids sociale model .
Vi m hellere gre det i dag end i morgen .
Samfundet venter ikke tlmodigt , indtil vi vgner op .
Hvis Europa nsker at bevare sin stilling p verdensmarkedet og sin sociale model , m vi holde op med at lbe fra virkeligheden .
Det br ikke vre angst , der leder os ind i det 21. rhundrede , men mod og begejstring til at gribe chancerne .
<SPEAKER ID=51 NAME="Bennasar Tous">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og p min gruppes vegne takke fru Boogerd-Quaak for hendes indsats med udarbejdelsen af denne anden rsberetning om den demografiske situation i Den Europiske Union .
Jeg vil desuden takke hende for at have indarbejdet praktisk talt hele indholdet i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
<P>
Jeg beklager , at som sdvanligt , nr det drejer sig om emner med direkte relation til kvinder , familiesprgsml og som i dette tilflde ldre , opfres de som det sidste punkt p dagsordenen .
Denne betnkning er , kre kolleger , en radiografi af udviklingen i Europa og denne udviklings potentielle indflydelse p successen eller fiaskoen for det europiske projekt , som stadig bygger p en konomi , hvis produktionsprocesser og teknologiske udvikling i hjere grad er orienteret mod konkurrenceevne og effektivitet end mod de menneskelige ressourcer .
<P>
Flgerne af det faldende fdselstal og den drastiske aldringsproces i befolkningen vil vsentligt ndre det 21. rhundredes sociale Europa .
Det gamle Europa vil vre fyldt med ldre personer .
Udover den tredje alder kommer en fjerde kategori , den fjerde generation , hvis behov og krav vil f betydelige flger p det sociale og sundhedsmssige omrde og p pensionsordningerne .
Der vil vre to ikke-produktive generationer , og den produktive generation vil fortsat skrumpe ind .
I denne debat vil nogle af de vigtige emner vre udgifter til beskftigelse , overvejelser over at hve pensionsalderen , betingelser for frtidspensionering , private pensionssystemer og udgifter til social sikring .
Ordfreren anmoder Kommissionen om at indlede en debat om de fremtidige pensionsordninger i Europa og udarbejde et katalog over kreative lsninger og nye former for finansieringssystemer , og jeg takker hende for dette forslag , for der er ogs behov for fantasi og en god forvaltning af alle de eksisterende ressourcer for at modernisere pleje- og sundhedstjenesterne , s de kan imdekomme borgernes behov p passende vis .
<P>
Vi m glde os over den hjere gennemsnitslevealder , men vi m ikke glemme , at denne hjere forventede levealder i nogle tilflde vil betyde afhngighed af andre .
Manglende evne til at klare sig selv skaber behov for hjlp , og dette problem skal tackles kvantitativt og kvalitativt , uden at udgifterne i de stater , der har en velfrdspolitik , vokser overdrevent .
<P>
P det sociale omrde skal det understreges , at der i lbet af de sidste 20 r er sket vsentlige ndringer i familiestrukturen , som kommer til udtryk i frre personer pr. familieenhed og i omdefineringen af kvindernes rolle .
Dette betyder at ldre , der ikke kan klare sig selv , normalt ikke kan regne med den sttte fra familien , som de fik i tidligere tider .
Dette problem forvrres i byerne , med sm boliger og arkitektoniske barrierer ud over de konomiske problemer og mangelfulde alternative ressourcer .
Der er sket en stigning i antallet af ldre , som bor alene , et forhold , der anerkendes som en social risikofaktor .
<P>
Det er derfor absolut ndvendigt at udvikle nyskabende pleje- og sundhedsprojekter , som integreret i velfrdspolitikkerne kan sikre strre livskvalitet for brn og ldre : brnehaver for brn og dagcentre for ldre , hjemmehjlp , og der m foretages en evaluering af resultaterne af gennemfrelsen af disse foranstaltninger , som med sammenknytningen af den private og den offentlige sektor vil forpligte folk og de offentlige myndigheder til at faststte realistiske prioriteter i forhold til de til enhver tid eksisterende konomiske muligheder .
Der m trffes foranstaltninger til at forbedre muligheden for at forene familieliv og arbejdsliv , en generel nedsttelse af arbejdstiden , forldreorlov , som kan sges af svel mnd som kvinder .
Der m ydes hjlp til familier med brn , isr til familier med kun n forsrger og med handicappede i familien .
At fremme kvinders adgang til arbejdsmarkedet vil bidrage til den konomiske vkst , men jeg kan ikke slutte mit indlg uden at minde om det store arbejde , kvinder lgger i familien , og om alle de gtefller til selvstndige erhvervsdrivende , som ikke figurerer i statistikkerne , og hvis situation Den Europiske Union har beskftiget sig med lige siden 1986 .
<P>
Hvis Den Europiske Union virkelig nsker en god erhvervsaktiv befolkning skal den medregne kvindernes potentiale .
Vi siger ja til en udvidelse af tertirsektoren , men de nye arbejdsformer med deltidsansttelse , atypisk og midlertidigt arbejde skal deles med mndene , uden at der gives afkald p fremskridt p dette omrde , selv om euroens indfrelse skal forberedes . Endelig m menneskets vrdighed have en central placering p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren , fru Boogerd-Quaak , for en virkelig god betnkning og et absolut fremragende samarbejde under udarbejdelsen af den .
<P>
Vi er midt i en kolossal samfundsomvltning .
I mit hjemland , Sverige , bliver den del af udviklingen , der ligger foran os , formentlig mindre dramatisk end den , som vi har lagt bag os .
Vi befinder os i forskellige faser i denne udvikling . Det glder om at undg at blive pessimistisk p grund af den .
Man kan se udgifterne hobe sig op , men udviklingen rummer ogs muligheder .
Den er dramatisk og fr betydning p alle samfundsomrder .
Der bliver en voldsom stigning i antallet af ldre , og der bliver navnlig stadig flere helt gamle , som vil krve megen sygepleje m.m. Samtidig bliver bde den erhvervsaktive del af befolkningen og antallet af brn og unge mindre .
<P>
Dette fr som sagt betydning p alle samfundsomrder , bl.a. pensionsordningerne .
Jeg tror , det bliver ndvendigt at ndre pensionsordningerne i alle EU-lande .
Man m finde frem til fleksible ordninger , som giver mulighed for en gradvis overgang fra et erhvervsaktivt liv til et liv , hvor den enkelte mske kun er aktiv p frivillig basis , men alligevel reprsenterer et samfundsmssigt potentiale .
Endvidere glder det om at tilvejebringe strre lighed i pensionsordningerne .
I dag hersker der ulighed inden for de private ordninger , idet disse bygger p rent konomiske beregninger , og da kvinder som regel lever lngere end mnd , kommer de til at betale mere for pensionsforsikringerne .
Derfor er der brug for lige s gode offentlige ordninger , som bde yder en tilfredsstillende grundpension og stiller mnd og kvinder lige .
<P>
Syge- og sundhedsplejen , frst og fremmest for de allerldste , m udbygges .
Der er brug for nye boligformer .
Vi m ndre samfundet , bl.a. den kollektive trafik , sledes at tilgngeligheden ges , og ombygge boligerne , sledes at de kan bruges af alle mennesker .
Dette er endnu et samfundsomrde , som vil blive pvirket .
<P>
Uddannelse er der nogen , der allerede har vret inde p .
Ser man p udviklingen blandt de erhvervsaktive , bliver gruppen af de yngste erhvervsaktive mindre , mens grupperne af erhvervsaktive i alderen 40-65 r bliver strre .
<P>
Samtidig finder der en hastig teknologisk udvikling sted , som til stadighed ndrer samfundet .
Det betyder , at unge ikke kan njes med en grunduddannelse .
Det er ndvendigt konstant at efteruddanne dem , der arbejder i erhvervslivet , sledes at vi kan konkurrere .
Det er dr , der er flest mennesker , og det er dem , der har brug for at stte sig ind i den nye teknologi .
<P>
Fdselstallet m naturligvis bringes til at stige .
Hvad arbejdsmarkedet angr , kan indvandringen ikke lse problemet for os .
Det ville krve kolossale tal .
I stedet m lsningen i vid udstrkning best i kvindernes deltagelse p arbejdsmarkedet .
Der er forskel p , hvor langt man i forskellige lande er kommet p dette omrde , men udviklingen vil fortstte .
Den vil imidlertid ogs have til flge , at kvinderne ikke alene vil kunne varetage ansvaret for de ldre og for brnene ; det m vi i stedet varetage sammen , bde mnd og kvinder .
Samfundet m ogs bidrage .
Det m tilvejebringe flere brnepasningsmuligheder og skabe et sikringssystem , der gr det muligt at forene forldreskab og et erhvervsaktivt liv .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige : Lad os ikke kun se problemerne i dette , men ogs mulighederne .
Der er muligheder , ikke mindst nr det glder  den tredje sektor  , og nr det glder om at udnytte det potentiale , som de ldre reprsenterer .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Hr. formand , Europa forges , hvad angr menneskenes alder .
Europa mindskes , hvad angr antallet af mennesker .
Er vort omrde i fare ?
Taler de grundlggende data for disse udviklingstendenser allerede for sig selv ?
Kan man udvikle strategier p grundlag af dem ?
Af Kommissionens anden rsberetning om de demografiske grundlag fremgr det klart , at der til de hidtidige tre generationer - unge under uddannelse , erhvervsaktive , pensionister - nu m tilfjes en fjerde , nemlig personer over 75 r .
Deres andel vokser betydeligt .
Det er gldeligt , at menneskene takket vre de medicinske fremskridt , takket vre en bedre forebyggende sundhedspleje er aktive i lngere tid .
En helt anden sag er imidlertid mangelen p omsorg , pleje , integration og solidaritet .
<P>
Befolkningens aldring har graverende flger for de sociale sikringsordninger .
Menings- og fordelingskampene i vore medlemsstaterne er heftige .
Det drejer som om pensionernes strrelse , p den ene side den grundlggende dkning , p den anden side den uomgngelige ydelsesafhngighed , p den ene side en forlngelse af den erhvervsaktive periode , p den anden side frivillige frtidspensioneringsordninger med hje omkostninger for samfundet i almindelighed , som nsten ikke har frt til , at der er blevet ansat flere yngre medarbejdere .
<P>
Kvinder er fortsat drligere stillet med hensyn til pensionsberegningen .
Naturligvis skal foranstaltningerne kunne finansieres , dvs. ja til en omlgning af socialpolitikken , men ogs nej til en nedskring af socialpolitikken .
Fru Boogerd-Quaak skal komplimenteres for hendes betnkning , som faststter prcise retningslinjer .
Vi sttter hende , for s vidt angr en strre differentiering med hensyn til de afgrende regionale forskelle mellem ttbebyggede byer og affolkede landsbyer .
Virkningerne for trafikplanlgning , fysisk planlgning , boligpolitik , socialpolitik , ogs for vore europiske strukturfonde er graverende .
De forslag , som vi , Det Europiske Folkeparti , stillede , blev nsten uden undtagelse integreret , f.eks. p arbejdsmarkedsomrdet .
Her er stadig frre mennesker beskftiget , men de er srdeles produktive .
Navnlig store virksomheder udnytter desvrre ikke faktoren erfaring .
Den bliver til et handicap .
Mennesker udstdes eller afskediges , da de angiveligt er for gamle , i stedet for at man udnytter deres viden , deres arbejdsprcision , deres plidelighed , og deres innovationspotentiale undervurderes absolut fuldstndigt .
<P>
Deltagelsen p arbejdsmarkedet skal udvides .
Det glder for de yngre , hvis andel falder drastisk , hvilket absolut ikke gre det berettiget f.eks. at nedskre uddannelsesforanstaltningerne , tvrtimod .
Fremtidsperspektiverne vokser i takt med en bred grunduddannelse , med alsidige kvalifikationer og sprogfrdigheder .
Dette glder ogs for kvinder , hvis stilling lige fra aflnning til arbejdstid ikke er blevet mindre drlig .
<P>
Hvad gr vi egentlig i politisk henseende for et brnevenligt samfund , ogs i betragtning af de omtalte demografiske data ?
Her er der et stort spillerum for den europiske mervrdi med hensyn til at samordne , supplere og - for at blive i billedet - befrugte de nationale politikker .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , ogs jeg vil p min gruppes vegne takke ordfreren for denne srdeles interessante betnkning .
At Europa bliver ldre , er ingen nyhed , det ved vi alle .
Den drastiske nedgang i fdselstallet i vor verdensdel sammen med den stigende gennemsnitlige levealder , den voldsomme konomiske vkst og de voksende befolkningstal i andre dele af verden gr situationen srligt ugunstig . Fr .
Boogerd-Quaaks betnkning giver ikke alene et klart billede af , hvad det er , der sker , men giver os ogs en konkret advarsel .
Dette er den anden betnkning om den demografiske situation i Den Europiske Union siden 1995 .
Det srlige ved denne betnkning er dens selektive karakter , idet den forsger at give det frste generelle billede p fllesskabsplan af det fremherskende element i vor demografiske fremtid , dvs. omfanget og hastigheden af befolkningens aldringsproces .
<P>
Jeg vil gerne holde mig til de tre punkter , som ordfreren betragter som grundlggende omrder , der vil blive pvirket alvorligt af befolkningens aldring , for de er meget interessante : nemlig arbejdsmarkedet , social sikring og pasning og omsorg .
Hun vil gerne ge erhvervsfrekvensen , isr for grupper med en lavere frekvens end gennemsnittet ; vi taler her om kvinder , unge , indvandrere og ldre .
Betnkningen ppeger endvidere konsekvenserne for de sociale sikringssystemer , for arten af risici , der forsikres imod , den finansielle byrde og fordelingen heraf .
Endvidere foretager den en grundig undersgelse af et fnomen , som Kommissionen kun berrer overfladisk , nemlig den uligevgt , som den demografiske udvikling afstedkommer , dels mellem regionerne , dels mellem by og land .
Det br endvidere ppeges , at den demografiske udvikling ogs har en vsentlig indflydelse p Unionens konomiske og sociale situation .
<P>
P baggrund af alt dette vil vor gruppe sttte betnkningen og stemme for .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , demografiske forhold afspejler samfundsmssige forhold .
For mennesket er og skal vre mlet for samfundet og det middel , hvormed samfundet opbygges .
<P>
Men demografien m ikke opfattes som en statistisk reprsentation af det isolerede menneske , det enkelte menneske , en for en .
Demografien afspejler sociale udviklingstendenser og dynamikker .
I tallenes tilsyneladende harmlshed ligger der en reel og ret s oplysende historie om samfundslivet .
<P>
De sprgsml , vi prsenteres for i den foreliggende betnkning , - og jeg benytter lejligheden til at takke fru Boogerd-Quaak for hendes engagerede og fremragende arbejde - der er udarbejdet p grundlag af Kommissionens dokument , er yderst relevante og grundlggende og fortjente meget strre interesse og en anden , mere gunstig placering i vores arbejdsplan .
<P>
Den demografiske udvikling er inden for visse grnser forudsigelig .
De demografiske strukturer ndrer sig efter regler , som vi kun har meget lidt kendskab til , og kun kan yde en minimal indflydelse p .
Deltagelse p arbejdsmarkedet , social sikring og pension , sundhedsvsen og regionale skvheder er , selv om det forekommer overfldigt at sige det , faktorer , som forudsigeligt har en indflydelse p den demografiske udvikling .
Nr man ignorerer dette , foregiver overraskelse og giver sig til at reparere p det , der kunne have vret forudset og forebygget , viser det blot , at mennesket ikke er sat i centrum for opmrksomheden .
<P>
Problemer som aldersbetinget nedsttelse af arbejdstiden og problemer med finansieringen af den sociale sikring ville ikke findes eller i hvert fald i en langt mindre mlestok , hvis samfundet ikke blindt fokuserede p profit og akkumulation af finanskapital .
<P>
Europa er et kontinent , der siges at mangle demografisk tyngde .
Hvilket kan vre rigtigt rent kvantitativt set , men diskutabelt , hvis man ser p den kvalitet , der kan ligge i at have flere ldre , mere livs- og arbejdserfaring , mere virkelig menneskelig kapital .
<P>
Det er frustrerende , at ovennvnte betragtninger ikke lgges til grund for debatten , men under alle omstndigheder m vi forst at ge vrdien af den smule , vi opnr .
Lad os bruge denne betnkning som et middel til at sikre debattens og refleksionernes fortstte .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg synes , at fru Boogerd-Quaak har udarbejdet en god betnkning , men der er naturligvis alligevel noget , jeg savner p min gruppes vegne .
Lad mig g lige til sagen .
Det var ikke min mening at tude med de ulve , jeg er iblandt , om at det i den grad str galt til med den demografiske udvikling . Fordi det er min rlige mening , at det , med den anvendelse af naturens ressourcer , vi tillader os , mske alligevel ikke er s drlig en id , at vi fremover er lidt frre .
S med hensyn til miljet og med hensyn til rderummet mener jeg , at det faktisk er en positiv fremtidig udvikling .
P kort sigt ligger der selvflgelig en udfordring i at finde en lsning p de problemer , det p kort sigt forrsager . Det er vi selvsagt helt enige i .
<P>
Jeg tror rlig talt ikke , at uddeling af brneydelser er vejen frem til lsning af disse problemer .
Jeg tror ikke , vi skal hen til et europisk motto , der kunne have ordlyden Lie back and think of Europe . Det er for mig at se ikke den rigtige udvikling , rent bortset fra , om det vil virke .
<P>
Det , der er ndvendigt , er , at vi srger for , at der faktisk kommer brnevenlige omgivelser , hvor ikke kun kvinder , men ogs mnd brer ansvaret for brns opdragelse , og hvor der alts ogs er tilstrkkelig forldreorlov og brnepasningsfaciliteter , sledes at brn kan omgs p normal vis , og sledes at det for bde kvinder og mnd bliver mindre indviklet at stte brn i verden , og at de ogs kan beslutte sig til at gre det p et normalt tidspunkt .
Dette vanskeliggres i jeblikket i overordentlig hj grad , og det er ikke for ingenting , at kvinder beslutter sig til at udstte det at f brn lngere og lngere .
<P>
I fru Boogerd-Quaaks betnkning sls til lyd for , at markedskrfterne skal spille en strre rolle eksempelvis inden for alderspensionerne . Jeg er ikke overbevist om , at det er s god en id .
Fordi en strre indflydelse fra markedskrfterne netop indebrer , at kvinder kommer til at betale mere i pensionsbidrag i private pensioner , sfremt de faktisk lever lngere . Ogs det er for mig et stort sprgsml , om det kommer til at holde stik .
Med hensyn til en get indflydelse fra markedskrfterne p det skattemssige omrde konkluderer vi med rette , at der vil vre behov for mere pleje , og at skatterne skal stige , hvis ikke vi vil overlade denne pleje til kvinder , men vil srge for , at der etableres et kollektivt ansvar .
Det indebrer alts , at skatterne skal op .
Men hvad er tendensen i Den Europiske Union ?
Vi drager i felten , medlemsstaterne indbyrdes , netop med henblik p at kunne udkonkurrere hinanden p det skattemssige omrde , og sledes klder vi fllesfaciliteterne af til skindet .
<P>
Endelig har det nederlandske formandskab formet at stryge alderen fra artiklen om ikke-forskelsbehandling .
Hvordan i alverden kan det lade sig gre , netop hvor vi i fremtiden i stadig hjere grad vil blive ndt til at opfordre ldre mennesker til at vre aktive , ikke kun i deres omgivelser , men ogs p arbejdspladsen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , det eneste gode ved denne betnkning er , at den henleder opmrksomheden p den katastrofale demografiske situation i Den Europiske Union .
Men den er bemrkelsesvrdig tavs , nr det glder rsagerne til det manglende fdselstal , som ordfreren foregiver ikke at kende , og de foreslede foranstaltninger forekommer mig at vre i strid med den mest elementre sunde fornuft .
<P>
Nr de europiske par fr frre brn , er det naturligvis , fordi fremtiden forekommer dem meget usikker , og fordi landene i Den Europiske Union ikke giver nogen som helst , eller kun meget f , konomiske incitamenter til at grundlgge store familier .
<P>
Muligheden for forldreorlov i forbindelse med en arbejdstidsnedsttelse er et forslag , som vil forblive uden virkning .
Kun indfrelsen af en forldreln vil give de kvinder eller mnd , der mtte nske det , mulighed for fuldt ud at hellige sig opdragelsen af deres brn og dermed stte fdselstallet i vejret .
Denne foranstaltning , som blev gennemfrt i Frankrig for kort tid siden , er ganske vist beskeden og utilstrkkelig , men har alligevel haft positive virkninger .
<P>
Man kan i vrigt ikke diskutere sprgsmlet om faldende fdselstal uden at komme ind p de barnemorderiske love , som Den Europiske Unions lande har vedtaget , og som har tilladt et fuldstndigt straffrit folkemord uden fortilflde i historien , en veritabel forbrydelse mod de europiske folk .
I den forbindelse er vi tvunget til at konstatere , at de frimurerarnesteder , der str bag komplottet om denne massakre p uskyldige , er de samme som dem , der i dag forbereder kampagnerne for aktiv ddshjlp .
Efter de ufdte brn kommer turen til oldingene .
Som lge og humanist har jeg lnge med bange anelser stillet sprgsmlet : hvor langt vil de g ?
<P>
Blandt de lsninger , ordfreren foreslr , er en af dem , der insisteres mest p , forfrdende .
Den gr ud p at ge indvandringen fra den tredje verden , hvorved ordfreren tilslutter sig det , en belgisk minister fra socialistpartiet , som endnu ikke er kommet i fngsel , netop har sagt uden at fortrkke en mine :  Indvandrerne er en velsignelse for vort land  , mens kerne af arbejdslse af alle mulige ikke-europiske nationaliteter uafladeligt blev lngere og lngere , politiske pseudo-flygtninge , som kommer til Belgien , fordi de tjener mere ved ikke at arbejde der end ved at arbejde i deres eget land , mens andelen af ikke-europiske fanger i de belgiske fngsler p ti r er get fra 15 , 4 % til 28 , 7 % , hvilket beviser de dyre integrationspolitikkers ineffektivitet , hvis dette skulle vre ndvendigt .
<P>
Jeg er ligeledes overrasket over betnkningens forslag om en ny europiske politik for udvikling af landdistrikter .
Hvis der er tale om at rette op p de selvmorderiske foranstaltninger , som Parlamentet har vedtaget vedrrende braklgning af landbrugsjord , faststtelse af kvoter eller nedlgning af vinmarker , er det klart , at jeg tilslutter mig fuldt ud .
<P>
Endelig , hr. formand , slog flgende formulering , som er en socialistisk opfindelse , mig ved gennemlsningen af betnkningen :  umistelig ret til sundhed  .
Ingen lge , uanset hvor kvalificeret vedkommende er , kan garantere sine patienters sundhed .
Alene Gud kan give mennesker sundhed .
Det er bedre at tale om retten til behandling , den bedste behandling , for alle .
Uden denne elementre forsigtighed kunne man p samme mde krve den umistelige ret til intelligens . Hvorfor ikke ?
<P>
Stadig vedrrende sundhed genfinder man det evige liberale omkvd i betnkningen : privatisering af den sociale sikringsordning .
Hvordan kan man i et eneste sekund forestille sig , at forsikringsselskaberne , hvis eneste ambition det er at tjene penge , i forbindelse med finansieringen af en stadig dyrere behandlingssektor p grund af de teknologiske fremskridt og den lngere levetid vil kunne gre det bedre end de systemer , der er baseret p den nationale solidaritet ?
<P>
Selvflgelig vil der skulle gennemfres reformer , der bliver smertelige for nogle .
Jeg tnker isr p den ndvendige afpolitisering af de gensidige kasser i Belgien .
Og til sidst , hr. formand , m man gang p gang gentage , at man ikke kan skabe beskftigelse i Europa , s lnge vi lader os oversvmme af alle mulige produkter , som fremstilles uden for vore grnser i lande , hvor prisen p arbejdskraft er 40 til 50 gange lavere end hos os .
<P>
Virksomhederne skal fritages for de sociale bidrag , som de er plagt . Disse bidrag kan erstattes af en social moms , som vore eksportvarer skal fritages for , men som plgges indfrte varer .
Vi m vende den verdensomspndende frihandel ryggen , og det samme glder den vilde og statslse liberalisme , som ender med at udsulte vore folk .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne komplimentere fru Boogerd-Quaak for hendes fortrffelige betnkning , men ogs sige tak til Kommissionen for dens beretning om den demografiske situation i Den Europiske Union .
Den har dermed givet os et dokument , hvoraf alle implicerede parter - Parlamentet , Kommissionen og frem for alt Rdet - br udlede , at der et presserende behov for handling .
<P>
I og for sig er tallene ingen srlig nyhed , ingen overraskelse .
Vi behandlede alle problematikken intenst i 1993 - Det Europiske r for ldre og for Solidaritet mellem Generationerne .
Kommissionen udgav dengang mange nyttige studier , og Parlamentet vedtog enstemmig Fayot-Chanterie-betnkningen , hvori ldreparlamentets anbefalinger ogs var optaget .
<P>
Hvad er der s sket i mellemtiden ?
Selv om ingen stter sprgsmlstegn ved , at der er et presserende behov for handling p grund af den alarmerende demografiske udvikling , er der indtil videre ikke sket noget .
Eller er der ?
Selv om den forudselige ndring af den demografiske struktur frem for alt vil f flger for arbejdsmarkedet , og det er presserende ndvendigt at fremme uddannelse og efteruddannelse og isr kvindernes deltagelse p arbejdsmarkedet med ledsagende foranstaltninger som brnepasningsfaciliteter , ndrer man i medlemsstaterne sikre arbejdspladser til fleksible arbejdspladser uden social sikring , uddannelsesforanstaltninger nedskres eller afskaffes og finansieringen af daginstitutioner reduceres .
<P>
Arbejdslsheden i EU bliver et stadig mere presserende problem .
Rdet har imidlertid indtil videre ikke kunnet opn enighed om at optage et kapitel om arbejdslshedsbekmpelse i forbindelse med revisionen af traktaten .
<P>
S med hensyn til pensionerne .
Det er frem for alt de ldre kvinder , som modtager utilstrkkelige alderspensioner .
Kravet om en mindstepension , som sikrer alle mennesker et menneskevrdigt liv i alderdommen , har ogs allerede ligget p bordet i nogle r .
De medlemsstater , der burde gre noget , har indtil videre ikke bevget sig .
At sikre sundhedsbeskyttelse , sygepleje og pleje bliver mere og mere kompliceret p grund af den hastige stigning i antallet af ldre og personer hjt oppe i rene .
Hvad gr medlemsstaterne ?
De foretager nsten overalt nedskringer af sundhedsomrdet , og til sikring af plejen gres der praktisk talt intet for at trffe forebyggende foranstaltninger og uddanne plejepersonale .
<P>
Hvad er der sket p EU-plan siden 1993 ?
Handlingsprogrammet til fordel for ldre udlb i 1996 .
Rdet , dvs. mit land Tyskland - og jeg skammer mig over at mtte sige det - og Det Forenede Kongerige , har blokeret et nyt program vedrrende informationsudveksling og fremme af innovative projekter .
<P>
Parlamentet og Kommissionen har krvet en bestemmelse om ikke-forskelsbehandling i forbindelse med revisionen af traktaten , og vi er taknemlige for , at det irske formandskab har optaget det i Rdets udkast .
<P>
I sidste uge mtte vi s erfare , at forbuddet mod forskelsbehandling p grund af alder og handicap forelbig er blevet udeladt , og jeg appellerer til de 15 regeringer : Optag igen forbuddet mod forskelsbehandling p grund af handicap og alder i traktatudkastet .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , vi er i gang med en srdeles vigtig debat om flgerne af den demografiske udvikling i Den Europiske Union ; det er forblffende at konstatere , at demografien p den ene side er en af de videnskaber , der gr det muligt at opstille forholdsvis prcise forudsigelser , og at der p den anden side tages meget lidt hensyn til disse forudsigelser i de politikker , som br lse problemerne p nationalt plan og i en vis udstrkning ogs p unionsplan .
<P>
Man har vret inde p en rkke meget vsentlige omrder : flgerne af de nye ligevgt , der aftegner sig , for arbejdsmarkedet , for indvandringspolitikken - et sprgsml vi afgjort br vende tilbage til - og for reformen af socialstaten og af pensionssystemerne ; i alt dette kan man stadig skimte opretholdelsen af illusionen om , at det er muligt at lse alle problemer via offentlige indgreb .
<P>
Det offentlige kan helt sikkert klare en del af de lsninger , de nye problemer krver , kan opstille et mere velegnet regelst , f.eks. hvad angr arbejdsmarkedet , men der er ingen tvivl om , at vi i hjere grad br bruge familien og servicesektoren som lftestang , nr det glder om at lse disse problemer .
Familien br p ny blive midtpunkt for vores politik og initiativer .
Den er nemlig den dimension , der gennem en stigning i fdselstallet kan sikre en bedre demografisk ligevgt , og som kan lse de problemer - ogs af forsorgsmssig karakter - som opstr i et samfund , hvor der bliver stadig flere ldre .
<P>
Tjenestesektoren kan ogs spille en meget fremtrdende rolle .
I betragtning af at der tales meget om subsidiaritet , br vi genudforske de grundlggende vrdier , som ligger i de lsninger , der skabes af borgerne , familien og tjenestesektoren , og gre op med den illusion , at staten og offentlige indgreb er i stand til at lse disse problemer p tilfredsstillende vis .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , som tidligere angivet tilslutter vores gruppe sig helt og fuldt fru Boogerd-Quaaks betnkning svel som de vigtige ndringer og forbedringer , der er indfrt af Udvalget om Kvinders Rettigheder , og som fru Benassar Tous har redegjort for .
<P>
Jeg vil dog imidlertid ppege , at demografi , det demografiske fnomen , ikke er et autonomt samfundsfnomen , men en flge af den konomiske model ; og sdan har det vret siden forhistorisk tid og frem til i dag .
Befolkningsstigningen i forhistorisk tid var en flge af de ndringer , der fandt sted i palolitisk tid ; befolkningsstigningen i Middelalderen var ligeledes en flge af de stedfundne ndringer , og det samme gjorde sig gldende ved den industrielle revolutions begyndelse .
Og nr befolkningstallet nu falder i Europa , skyldes det , at vores konomiske model giver befolkningen et klart budskab : der er for mange mennesker , for mange unge , og derfor m befolkningstallet ikke stige yderligere .
<P>
Vi m vre ansvarsbevidste og stille sprgsmlstegn ved en konomisk model , som udstder de unge fra arbejdsmarkedet , og vi m pege p muligheder for at ndre vores konomiske model .
Den nuvrende vej frer lige lukt ud i afgrunden , og derfor m der fremsttes flgende forslag : ufortvet nedsttelse af arbejdstiden , da der i modsat fald ikke vil vre arbejde til alle ; bevarelse af velfrdsstaten og ge beskftigelsen , da det er den eneste mde , hvorp der kan tilvejebringes tilstrkkelige midler til at bevare pensionerne og skabe rimelige forhold p sundhedsomrdet , med hensyn til social sikring , osv . , og for det tredje fuld adgang for kvinderne til arbejdsmarkedet under hensyntagen til alle deres rettigheder .
<P>
Kun sledes kan man vende udviklingen i retning af et samfund med fuld beskftigelse , hvilket er den eneste garanti for , at den demografiske situation i Europa kan blive opfattet som gunstig og positiv .
I modsat fald taler vi med to tunger .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , vi har alle en interesse i denne betnkning , fordi ingen af os bliver yngre .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren med hendes fremragende betnkning om Kommissionens anden rlige beretning om den demografiske situation i Den Europiske Union .
<P>
Jeg kommer fra et land , Irland , som p mange mder er ude af trit med de almindelige demografiske tendenser i andre EU-medlemsstater .
De seneste tal viser , at befolkningen mske vil blive forget med op til 10 % i de nste 10-15 r .
Fdselstallet er ganske vist faldet markant siden omkring 1980 , men vi har stadig en af de hjeste andele af unge i vores befolkning .
Den aktuelle sunde irske konomi , herunder en beskftigelse , som er steget med 10 % i de sidste 5 r , har betydet , at vores forsrgerforhold rent faktisk forbedres .
<P>
Ordfreren identificerer helt korrekt de vigtigste demografiske udfordringer , som vi str over for i Den Europiske Union , og som vi kommer ud for fremover .
For det frste - og dette har mange vret inde p - er der hele sprgsmlet om antallet af kvinder p arbejdsmarkedet , og dette tal vil naturligvis stige nu .
Dette betyder igen , at vi m indfre en beskftigelsespolitik , der er langt mere kvinde-venlig end tidligere : der er brug for kortere arbejdstid , en bedre fordeling af arbejdet og bedre barselslovgivning .
<P>
For det andet br vi tilskynde de ldre til at blive lngere p arbejdsmarkedet , hvis de nsker det .
Her kunne Kommissionen tage et vigtigt skridt , nemlig at afskaffe sin latterlige aldersdiskriminerende politik .
<P>
For det tredje m medlemsstaterne ndre deres politik p pensionsomrdet - dette har mange talere ogs vret inde p - sledes at princippet om solidaritet mellem generationerne kan holdes i hvd .
Kommissionen m naturligvis straks ivrkstte debatten om alderspensionernes fremtid i Europa og udarbejde nye metoder til finansiering af disse systemer .
Folk kan ikke fortstte med at arbejde , til de er oppe i halvfemserne ; vi m finde en rimelig mde at udbetale disse pensioner p fremover , og nu er det p tide at leve op til ansvaret og komme i gang .
<P>
Endelig skal man i Den Europiske Unions og medlemsstaternes politik tage strre hensyn til at bevare en sund demokratisk fordeling mellem byomrder og landdistrikter .
I forbindelse med revisionen af strukturfondene m Kommissionen tage hensyn til de forskellige regionale skvheder .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne sige , at jeg komplimenterer fru BoogerdQuaak meget for hendes betnkning , og jeg glder mig naturligvis ogs over Kommissionens beretning .
Jeg finder det meget vigtigt , at dette sprgsml gang p gang tages op , da vi ganske enkelt har ansvar for at drage omsorg for de kommende generationer .
Derfor er det vigtigt at behandle det .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et punkt , som ganske vist gang p gang tages op , men som yderst sjldent virkelig tages op . Det er den rolle , som sunde familier spiller som led i den demografiske udvikling .
I Europas regioner , hvor den traditionelle familie stadig spiller en temmelig strk rolle , kan de samfundskonomiske ndringer , som skyldes forskydningen i alderspyramiden , mrkes meget mindre og lettere klares end i de regioner og frem for alt i de ttbefolkede byomrder , hvor familiens splittelse allerede er lngere fremskreden .
En velfungerende familie er ganske enkelt i stand til bedre at tage sig af problemer , da de enkelte familiemedlemmer er mindre afhngige af statslige strukturer .
<P>
Men jeg vil ogs gerne sige helt klart , at nr jeg taler om familie , mener jeg en far , en mor og brn , der lever sammen , og i givet fald endnu en generation , og ikke et formlst samliv mellem partnere af samme kn eller et gteskabslignende forhold , som desvrre fejlagtigt stttes i f.eks. Lindholm-betnkningen .
<P>
( Tilrb ) Vor skattelovgivning straffer desvrre i de fleste tilflde familier med brn , mens den samtidig stiller barnlse og par af samme kn materielt bedre og dermed massivt bidrager til en negativ udvikling af aldersstrukturen og fordelingen af goderne .
I denne henseende ser jeg betnkningen som en klar appel til i fremtiden i hjere grad at sttte familierne og ikke til stadig give efter for sm hjrstede mindretal .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , fru Boogerd-Quaaks fremragende betnkning m hilses velkommen , da den demografiske situation er et ganske alvorligt problem .
Vores alderspyramide ligner et tr med svage rdder , som ikke kan sikre sin egen reproduktion .
Vi m hindre , at det gamle Europa udvikler sig til et svageligt og regressivt Europa , og det er Parlamentets opgave at hindre det .
<P>
Nrvrende betnkning gr meget ud af at undersge flgerne af den demografiske krise .
Man br dog ogs forsge at tnke nrmere over rsagerne .
De demografiske bevgelser ndrer sig kun i den udstrkning , rsagerne ndres og under alle omstndigheder kun p mellemlang sigt .
<P>
Derfor br denne betnkning , som s udmrket behandler aspektet social sikring og bistand , suppleres med endnu et par synsvinkler .
<P>
For det frste en kulturel synsvinkel .
Det er ndvendigt at give familien strre prestige .
I Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik bruger vi penge p at ge euroens prestige ; det samme m vi gre med familien og de vrdier , der omgiver familien og det at vre forldre . Vi m endvidere imdeg en vis hedonistisk og materialistisk indstilling , som gr sig gldende i vort moderne samfund .
Der m skabes strre prestige om familien , om det at vre forldre og om de ldre ; alt dette skal gres til genstand for kulturelle tiltag ligesom kvinders rettigheder og den flles valuta .
<P>
Endelig er det ndvendigt , at familieudgifterne ikke plgges direkte beskatning , sdan som det stadig forholder sig i nogle af EU-medlemslandene .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Fru Banotti nsker at deltage i debatten .
Jeg beder hr . Bangemann vente et par minutter .
Fru Banotti har ordet .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , hr. formand , De og jeg har mange gldelige mder her i mdesalen .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
At det ikke sker uden for mdesalen skyldes alene , at De ikke vil .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Vi er ved at n til slutningen p en lang uge .
Tak for invitationen .
<P>
Hr. formand , der er mange ting , som hr. von Habsburg og jeg ikke er enige om .
Desvrre er familien blevet en slags slagmark for feminister .
Uanset feministernes trosbekendelse m jeg sige , at jeg stadig opfatter familien som den mest tilfredsstillende og effektive sociale enhed til pleje af bde unge og ldre .
Det betyder ikke , at kvinderne er blevet de primre plejere , og at resten af aktiviteterne i disse enheder udfres af mnd .
<P>
Jeg opfatter familien som relevant bde ved livets begyndelse og slutning .
Fru Malone har helt ret , nr hun siger , at fdselstallet stiger hos os , men desvrre stiger det i omrder , hvor brnene ikke har de bedste forudstninger for en fremtid .
Min mor dde for en mned siden .
Hun havde seks brn , og vi kunne alle give hende den pleje og krlighed , hun behvede ved livets afslutning .
Jeg har selv t barn lige som mange andre her i Parlamentet .
Hvem skal passe os , nr den tid kommer - ikke blot konomisk , men ogs med den krlighed og opmrksomhed , som ldre behver p det tidspunkt af deres liv .
<P>
Vi bliver ndt til at tnke over disse ting .
Vi m virkelig vrdstte de mennesker , der plejer andre ved livets begyndelse og afslutning .
Dette glder bde mnd og kvinder .
Jeg er glad for at se , at mndene i hjere grad kommer ind i plejesektoren for eksempel som uddannede sygeplejersker og giver de gamle kvinder en fantastisk pleje og opmuntring .
Jeg hber , at der vil vre en masse mnd , nr jeg fr brug for pleje ved livets afslutning .
Det ville gre livet meget lykkeligere for mig - og ogs for Dem , hr . Bangemann .
<SPEAKER ID=68 NAME="Bangemann">
Hr. formand , De ved , at der i Kommissionen er en skik , som er accepteret af Parlamentet , nemlig at kommissren om fredagen - og det fuldstndig uafhngigt af hans egentlige kompetenceomrde - overtager betnkningerne .
De kan ogs forestille Dem , at det ikke altid fremkalder stor glde blandt mine kolleger i Kommissionen , da man jo skal sige noget om sprgsml , som virkelig ikke behver at falde inden for ens eget kompetenceomrde , og hvor man s ikke fler sig p hjemmebane .
<P>
Jeg m dog sige , at forhandlingen i dag for det frste har vist , hvor vigtigt problemet er , hvor god betnkningen er , og for det andet , at enhver uafhngigt af , hvad der er vedkommendes faglige kompetenceomrde , egentlig br beskftige sig med problemet .
For man har i den demografiske udvikling en slags nglebegreb for mange politiske omrder , i vrigt ogs for mange mder at fre politik p , og ogs dette er jo fremget meget klart under forhandlingen .
Jeg mener s , at man kan nrme sig problemet p to forskellige mder .
For det frste , om man vil , rent statistisk og ogs i svaret snarere traditionelt , idet man siger , hvad der er sket , og hvad der skal gres , og s kommer man til visse konklusioner .
Men jeg mener ikke , at det er tilstrkkeligt .
Derimod forekommer det mig at vre meget bedre , at man gr sig tanker om , hvorfor dette fnomen optrder , fordi man s nemlig fr oplysninger om virkningerne af de politiske foranstaltninger , som vi alle ivrkstter .
Dette resulterer s i sprgsmlet : Kan man , hvis man nsker det , pvirke denne udvikling ved hjlp af bestemte politiske foranstaltninger ?
Dette forekommer mig at vre en meget mere interessant tilgangsvinkel , da den nemlig i realiteten er en tilgang til mange problemer ud fra en helhedsbetragtning .
<P>
Det er alene ndvendigt ud fra den betragtning , at eksperternes udgangspunkter - hvad enten det er pensionseksperter , eksperter i arbejdsret , eksperter i sociale foranstaltninger - af natur altid er for snvre .
Det er det gamle problem med , at en ekspert ved mere og mere om mindre og mindre , og resultatet af det er , at han ved alt om intet .
Det er undertiden ogs resultatet af sdanne ekspertpolitikker .
Vi har jo disse diskussioner i alle vore medlemslande om pensionsordningernes fremtid .
Hvis man kun lader socialeksperterne behandle det , s siger de som det frste , at man ikke kan ndre ordningen .
Det er fuldstndig forkert .
Enhver ordning kan ndres , og man kan have overgangsperioder , hvor ogs finansieringen af en gammel ordning kan klares med en ny .
<P>
Jeg har selv oplevet det engang , da jeg - ikke som socialpolitiker , men som partiformand - allerede meget tidligt havde stillet et forslag , som ogs nu igen er dukket op i debatten , nemlig at sondre mellem de foranstaltninger , som offentligheden i almindelighed principielt skal st for , og de foranstaltninger , som man kan overlade til den enkelte .
Det er nemlig et meget principielt og vigtigt sprgsml for analysen af sdanne problemer .
Hvad skal samfundet gre ?
Eksemplet socialhjlp viser helt klart , at samfundet ogs finansielt skal srge for , at medlemmer af samfundet ikke er udsat for eksistentiel nd , og det fuldstndig uafhngigt af , om den pgldende selv er skyld i situationen eller ej .
Det hrer til begrebet et samfunds menneskevrdighed , at det sker .
Heraf flger egentlig temmelig logisk , at man s ogs kan overfre det til sikringen af alderdommen .
Hvorfor egentlig ikke ?
Jeg har endnu aldrig hrt et argument for , at en sdan grundlggende sikring i alderdommen ikke ogs kunne finansieres med de almindelige skatteindtgter .
<P>
S flger den anden del , og i den anden del , nr det sledes ikke lngere drejer sig om en eksistentiel sikring , kan man s sagtens tage hensyn til , om en person i sit aktive liv har truffet forholdsregler til denne periode eller ej .
Hvis man ikke har gjort det , m man s vre tilfreds med sikringen af eksistensen .
Den nuvrende ordning gr imidlertid alt for langt ind i denne anden , mere frivillige del og kan derved heller ikke finansieres , naturligvis heller ikke , fordi den i det vsentlige belaster arbejdet .
<P>
Vi sagde jo allerede i hvidbogen , at en vsentlig del af arbejdslsheden , i hvert fald p de omrder , hvor det drejer sig om ikke srlig kvalificeret arbejde , skyldes , at man belaster dette arbejde yderligere som flge af socialsikringsbidrag og dermed umuliggr arbejdspladserne .
Det sagde vi allerede dengang !
Heraf kan man i vrigt se , hvilken snver forbindelse det hele har i politisk henseende .
Hvis man viderefrer denne tilgang , s mtte man egentlig overveje - det ville vre en overvejelse , som man burde uddybe mellem Parlamentet og Kommissionen , for her er der jo ogs tiltag som led i unionspolitikken .
Vi kan faststte visse minima , vi kan give impulser , vi kan mske endog hjlpe de etablerede nationale diskussioner noget , hvis vi udvikler en ordning , hvor sdanne overgange fra de gamle ordninger til de nye organiseres og foresls .
Der er nemlig n ting , som jeg gerne vil sige meget bestemt , og nogle af de bemrkninger , der blev fremsat under forhandlingen , viser det ogs klart : Hvis man tager fat p sprgsmlet med traditionelle tiltag , vil man ikke lse det , uanset om det er venstreeller hjreorienterede traditioner eller traditioner midt i mellem !
<P>
Lad os tage diskussionen om arbejde . Begrebet arbejde har fuldstndig ndret sig .
Lad os f.eks. tage nedsttelse af arbejdstiden - det har jeg her igen hrt fra folk fra den yderste venstreflj : Det er jo , hvis det ikke medfrer en lnnedsttelse , og det gr det jo aldrig , i realiteten en tilgang , som ikke frer os nogen steder hen .
Det er imidlertid - hvilket er meget vrre - egentlig en reaktionr tilgang , da arbejde i dag ser anderledes ud end for blot 20 eller 30 r siden . Arbejde vil med den moderne teknologi i vort samfund afhnge meget mindre af den tid , som en person bruger p det , men derimod af indholdet , dvs. af kvaliteten , af innovationen , af alt det , som netop i hjere grad hnger sammen med skabende arbejde .
Vi er p vej til at g ind i et sdant samfund med skabende arbejde . Det indebrer naturligvis ogs , at man - fru van Dijk , jeg beklager , at jeg nu m afslre Dem lidt som konservativ , men De er nu ndt til at vnne Dem til tanken - m gre sig tanker om , hvad der sker med de mennesker , som ikke besidder disse skabende kvaliteter .
Det har i vrigt ikke noget at gre med intelligens , tillader jeg mig at sige til vor taler fra det yderste hjre , men det har i fremtiden en meget bredere konnotation . Sprgsmlet er : Hvad gr et samfund , som lever af sine medlemmers skabende initiativ , med mennesker , som ikke besidder disse kvaliteter , men som besidder andre kvaliteter ?
<P>
Fru Banotti har fuldstndig ret : Der er mange mennesker , som f.eks. i disse fuldstndig med urette nedvurderede erhverv har store kvaliteter . Plejen af et menneske kan vre et fuldstndigt tilfredsstillende virke for begge parter .
Hvilken betydning har det for de familiepolitiske sprgsml ?
De familiepolitiske sprgsml er nu virkelig ikke s lette at lse , at man siger , at familien er et tilflugtssted , hvor alle disse kvaliteter ogs er til stede i fremtiden og kan leves .
Det er simpelt hen for enkelt , da mange mennesker ikke opfatter familien p den mde ! Ogs dette skal man tage hjde for .
Jeg er meget glad for , at jeg for mange af mine bemrkninger fr bifald fra de venstreorienterede og protest fra de hjreorienterede og omvendt , da jeg derved har en flelse af , at jeg i hvert fald er p vej til at formulere visse ikke-ideologiske , moderne strategier !
<P>
Nr der findes mennesker , som ikke nsker at leve i en familie , nr der findes mennesker , som ikke nsker at gifte sig , eller omvendt , nr der findes mennesker , som nsker at etablere et samliv med en person af samme kn , ja hvem har s egentlig ret til at forbyde disse mennesker dette ?


Hvem har ret til det ?
<P>
Hvorfor skal vi ikke acceptere , at mennesker lever p den mde , de nsker at leve p . Dog er vi s i forbindelse med vort samfunds organisation ndt til at indstille os p det - det er fuldstndig klart - vi skal s snarere se nrmere p , hvordan de mske utilsigtede virkninger kan afhjlpes , hvad angr befolkningsudviklingen osv .
Det glder i princippet naturligvis ogs for det grundlggende sprgsml : Br man i det hele taget forsge at pvirke demografiske udviklingstendenser ? Det kan man kun gre , for s vidt man for det frste tager hensyn til denne principielle frihed for medlemmerne af et samfund med hensyn til , om de nsker at f brn eller ej , og for det andet ved at man s ogs virkelig gr det lettere for dem , der nsker at f brn .
Hvis man ser nrmere p dette , konstaterer man , at dette ikke gres i vore samfund .
Her er der et centralt punkt , og det br man forsge at ndre .
<P>
( Bifald ) Det griber ind p mange omrder .
Ikke tilfldigt omtalte man her f.eks. landdistrikterne eller Irland . Jeg bor i et landdistrikt i Frankrig .
Der har vor landbrugspolitik , som desvrre stttes strkest af Europa-Parlamentet , medfrt , at der findes frre og frre bedrifter med strre og strre arealer .
De strre arealer medfrer , at alle steder , hvor der vokser trer og buske , tromles ned , at der ikke lngere findes noget dyreliv dr , at vi sledes fr en slags rken , hvor der med frrest mulige omkostninger produceres mest muligt . Ja , fru van Dijk , jeg erkender , at jeg her er enig med Dem !
Det har naturligvis medfrt , at mange mennesker ikke lngere har nogen muligheder for at leve i denne region , da de f , som man stadig har behov for dr til at opretholde denne landbrugsproduktion , ikke har behov for nogen hndvrkere , der findes ikke lngere forretninger , der findes overalt kun nogle centrale punkter .
<P>
Det vil sige , at hvis man virkelig nsker at g i gang med at fre en sdan politik , der har gode virkninger , s vil man vre ndt til at undersge hver enkelt politik med hensyn til , hvad den i sidste instans betyder for vort samfund .
Det ville vre samfundspolitik , og en demografisk politik er begyndelsen til en sdan politik .
Men om vi allerede er kommet s langt , overlader jeg til Dem at dmme !

<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , jeg har egentlig kun et sprgsml til hr .
Bangemann . Efter hans lyriske redegrelse om situationen i verden i almindelighed vil jeg gerne have at vide af ham , om han rent faktisk mener , at parlamentsmedlemmernes forskellige indlg alle var reaktionre og ideologisk farvede og kun hans redegrelse var moderne og ikke-ideologisk ?
<SPEAKER ID=70 NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans betragtninger , men jeg har ikke hrt ham sige , at beslutningsforslaget indeholder gode henstillinger og ligeledes omfatter det brede spektrum , og at han nsker at overtage dem .
Det er det , jeg nsker at hre .
<SPEAKER ID=71 NAME="Bangemann">
Kommissionen kan acceptere henstillingerne .
Det fremgik ogs af det , jeg sagde , men jeg kan bekrfte det endnu en gang her .
Til fru Schmidbauer vil jeg gerne sige : Jeg sagde her , at de enkelte indlg - og jeg nvnte dem hverken med navn og opregnede dem heller ikke alle - var prget af visse traditionelle eller , om De vil , konservative og reaktionre tilgangsvinkler , og jeg forsgte at anlgge en anden tilgangsvinkel .
Det viser , at vi her har behov for en politisk debat , for at vi nr frem til et resultat , som stttes af flest mulige .
<P>
Blot kan De ikke g ud fra - men jeg mener , at det ser De jo undertiden ud til at kunne lide - at en kommissr her lser noget op , som hans personale har noteret til ham , og som mere eller mindre er en bureaukratisk bekrftelse af visse punkter .
Men nr en kommissr kmper sig igennem til visse politiske holdninger og tilkendegiver dem her , s m De kunne acceptere , at de ikke er i overensstemmelse med Deres .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=73 NAME="Berthu">
Kommissionens beretning om den demografiske situation i Den Europiske Union og Europa-Parlamentets betnkning med fru Boogerd-Quaak som ordfrer er ret nedslende dokumenter , for de stter fokus p omfanget og hastigheden af vore befolkningers aldring , som de betragter som  det dominerende element for vores demografiske fremtid  , men det lykkes hverken at analysere rsagerne eller foresl mulige lsninger , der kan vende processen .
<P>
I Parlamentets betnkning foresls der kun dellsninger med henblik p at tilpasse arbejdsmarkedet og socialog sundhedssystemerne til en situation , som forekommer ordfreren uafvendelig , med en stadig strre andel af ldre fremover .
Men disse tilpasninger rkker ikke vidt .
Kommissionen forklarer i vrigt i sit dokument , at for at kompensere for de samlede finansielle byrder , som skyldes aldringen , skal det lykkes at opn en produktivitetsstigning , der ligger betydeligt over , hvad man har kunnet registrere tidligere , hvilket forekommer usandsynligt , efter som selve aldringen jo medfrer en stigende gennemsnitsalder hos den erhvervsaktive befolkning og dermed sandsynligvis nedstter produktiviteten .
<P>
Denne situation virker s meget desto mere foruroligende , fordi de sociale merudgifter , der skyldes de ldre , p mellemlang sigt vil hmme de europiske landes konkurrenceevne i forhold til de unge befolkninger i Sydstasien .
I denne verden , der domineres af en frihandelstanke uden modstykke , som Den Europiske Union p uansvarlig vis netop har bidraget til at indfre , vil byrden fra aldringen udgre endnu et handicap for os , som vil skabe get arbejdslshed , der jo , som alle ved , ogs betyder nye sociale udgifter og yderligere handicap .
For at begrnse skaderne burde man ved GATT-forhandlingerne have fet indfrt visse rettigheder i den internationale handel , der kunne kompensere for de sociale merudgifter .
Men i dag er vi desvrre lngere fra dette end nogensinde .
<P>
Det er derfor sandsynligt , at vi forbereder sociale katastrofer for os selv , som ingen af vore ansvarlige politikere har haft modet og ofte heller ikke klarsynet til at forudse .
Under alle omstndigheder nvnes der ikke et ord om dette i betnkningen og beretningen , som vi behandler i dag , og for os er det en kilde til yderligere beklagelse .
<P>
Der siges heller ikke et ord om den eneste radikale lsning , en mulig forgelse af fdselstallet gennem en familiepolitik .
I mange europiske lande , i hvert fald i Frankrig , befinder en sdan politik sig i en total blindgyde , p kort sigt af budgetmssige rsager , men ogs af andre grunde , som er mindre omtalte , fordi de er en alt for god illustration af den onde cirkel , som vi befinder os i .
<P>
I henhold til de seneste offentliggjorte statistikker i Frankrig er 70 % af familierne med mere end seks brn udenlandske , og det samme glder 50 % af familierne med fem brn .
Endvidere m incitamenterne ved en forbedring af familiepolitikken logisk set vre strre over for udenlandske forldre fra fattige lande .
Endelig sker fdslerne i store familier i Frankrig for to tredjedeles vedkommende i familier af afrikansk eller nordafrikansk oprindelse , hvilket snart risikerer at give integrationsproblemer , der er endnu strre end i dag .
<P>
Overordnet set tr ingen regeringer under disse omstndigheder ivrkstte en familiepolitik af frygt for , at den resulterende lettelse af byrderne fra aldringen vil blive mere end opvejet af en stigning i udgifterne til integration ( som i vrigt ogs kan udgre et handicap i den internationale konkurrence ) .
Situationen er totalt blokeret .
<P>
Sledes hnger det hele sammen .
Hvis landene i Europa og Unionen ikke foretager en radikal ndring af deres immigrationspolitik , risikerer man hverken at kunne lse problemet med familiepolitikken eller fdselstallet eller aldringen eller det kmpemssige konkurrenceunderskud , som tegner sig mellem vores verdensdel og resten af verden .
<SPEAKER ID=74 NAME="Raschhofer">
Betnkningen om den demografiske situation i Den Europiske Union er hensigtsmssig og nyttig , da den siger noget vsentligt om udviklingen i Fllesskabet og giver alle mulighed for forst virkningerne af enkelte projekter p et bestemt omrde .
<P>
Ogs vi ser med bekymring p befolkningens aldring , de stigende omkostninger i forbindelse med socialsikringsordningerne og ndringerne i familielivet .
<P>
Men vi anser indvandringen og en forbedring af indvandrernes adgang til arbejdsmarkedet for at vre den forkerte lsning .
Lsninger findes snarere som led i reformer lige fra familiepolitikken i form af skattelettelser og en bedre social sikring over en omstrukturering af socialsikringsordningen til en kombineret ordning med egenomsorg og statslige foranstaltninger .
<P>
Netop i tider med en stor arbejdslshed - i denne uge fik vi jo en smagsprve p hndelserne p gaden - br vi allerfrst srge for , at vore egne medborgere har arbejde .
<P>
I ret mod racisme og fremmedhad br vi erindre , at arbejdslshed og social usikkerhed ofte udlser racistiske angreb mod indvandrere , som s er syndebukke for denne kortsigtede politik .
Og det drejer det sig om at forhindre .
<P>
P baggrund af denne prcisering stemmer vi FP-medlemmer imidlertid for fru Boogerd-Quaaks betnkning .
<SPEAKER ID=75 NAME="Stenmarck">
Nr antallet af ldre i EU ' s medlemslande bliver stadig strre i forhold til den erhvervsaktive del af befolkningen , glder det i endnu hjere grad om at fre en politik , der tilsigter konomisk vkst .
Dette fremgr ikke tilstrkkelig klart af betnkningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Dette er ikke nogen stemmeforklaring , det er en opflgning af mit indlg tidligere i dag .
Medlemmerne kan sikkert huske , at jeg rejste et punkt i forbindelse med beslutningen om tilbagetrkning fra Myanmar af generelle toldprferencer , hvor jeg spurgte , om Kommissionen kunne forklare , hvorvidt det var ndvendigt med enstemmighed eller kvalificeret flertal for at gennemfre foranstaltningen , eftersom der ikke var tale om en principbeslutning , men en gennemfrelsesbeslutning .
<P>
Jeg er glad for at kunne fortlle , at siden sprgsmlet blev taget op her i formiddag , er beskeden blevet overbragt til kommissr Marn , og han har bekrftet , at beslutningen vil skulle trffes med kvalificeret flertal og ikke med enstemmighed , som det blev anfrt under forhandlingen i gr , og dette betyder naturligvis , at enkelte lande ikke vil kunne blokere denne foranstaltning , nr den skal behandles den 24. marts .
Jeg vil gerne takke kommissr Marn for den hurtige afklaring af situationen .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Tak , hr . Ford .
Jeg er helt overbevist om , at hr . Bangemann vil overbringe dette budskab til hr .
Marn .
Hr . Hallam har anmodet om ordet til forretningsordenen .
Hr .
Hallam har ordet .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Som De ved skal der afholdes parlamentsvalg i Det Forenede Kongerige om nogle f uger .
Et medlem af Parlamentet opstiller som kandidat ved valget .
Jeg ventede halvt om halvt at se ham dukke op i denne uge eller mske endda at se ham stemme .
Jeg ved ikke om De , hr. formand , kunne skrive til vlgerne i Putney i London og fortlle , at Sir James Goldsmith stort set ikke har deltaget i Parlamentets arbejde , siden han blev valgt .
Hvad i alverden vil han med et nyt job , nr det her helt tydeligt , at han ikke kan overkomme det job , han allerede har ?
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , det var ikke til forretningsordenen , lige s lidt som formanden kan ptage sig den opgave , De plgger ham .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , hermed er dagsordenen udtmt .
Der tilfalder mig ofte det refulde hverv at afslutte mdeperioden og den behagelige pligt at takke alle vore medarbejdere , vore uerstattelige medarbejdere , for den hjlp , de yder os , men desuden vil jeg takke Dem , mine damer og herrer , for den hjlp , De yder formanden , og som gr det muligt for ham at tale roligt og stilfrdigt , uden at vrdien af indholdet dermed forringes .
I indevrende uge har min tak en srlig vgt , mine damer og herrer . Jeg er sikker p , at dette mde vil hjlpe mig til at f en vidunderlig weekend .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.00 )
