<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , det drejer sig om side 15 .
Jeg var ikke den eneste , der havde et indlg p dette srlige tidspunkt af dagen , men jeg stillede et meget prcist sprgsml .
Jeg ville nske , at svaret var lige s prcist .
Jeg spurgte om , p hvilket grundlag de personer , der var til stede i tilhrerlogen , havde fet tildelt denne plads ?
Derefter kunne jeg , som enhver anden , se fjernsynsbilleder , hvor jeg kunne konstatere , at ingen af dem havde noget  gstekort  .
Fr jeg et svar ?
Hvis ja , hvornr ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg husker episoden , for jeg var ogs til stede , ligesom de fleste andre medlemmer , da De stillede sprgsmlet .
Jeg er ikke i stand til at give Dem et svar p nuvrende tidspunkt .
I eftermiddag er der mde i Formandskonferencen , og jeg skal gre den opmrksom p Deres anmodning , s De kan f et svar .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Jeg skal fatte mig i korthed .
Jeg er ikke kommet for at tale om arbejdere , der har forsgt at forsvare deres levebrd .
Jeg er her for at se p et sprgsml om nogle , der har stjlet fra arbejderne .
<P>
I gr rejste jeg sprgsmlet om Robert Maxwells modbydelige billede i galleriet udenfor .
Jeg bad dengang om en forsikring om , at formanden og kvstorerne ville undersge sagen .
Kan De fortlle Parlamentet , hvorfor Robert Maxwells billede stadig hnger uden for salen ?
En velkendt svindler har stadig sit billede i ramme uden for salen !
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , parlamentsbetjentene er allerede blevet anmodet om at foretage det forndne .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg har blot en anmodning i forbindelse med episoden i gr .
Jeg anmoder Dem om ogs at krve , at de film , der blev optaget deroppe af episoden , bliver vist .
Jeg har hrt , at der vises to ting p filmen : For det frste , at en hel gruppe mennesker med hvet knytnve afsynger Internationale . At der blev sunget , hrte jeg selv , men jeg var ikke helt klar over , hvad det var .
For det andet , at en til tv udtalte , at man rent faktisk ville have et andet Europa ! Det br endvidere kontrolleres , om det er rigtigt eller ej .
Jeg hber ikke , det er rigtigt !
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr. von Habsburg , jeg m indrmme , at jeg er overrasket over , at De med Deres store viden ikke engang hrte Internationale !
Men man lrer jo hele tiden nyt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg vil blot gerne lige sttte , hvad hr. von Habsburg har sagt .
Han rejste en rkke sprgsml over for formanden i gr for at sprge , hvorfor vore gster i logen ikke blev eskorteret ud af salen , da artikel 101 , stk . 3 , var blevet overtrdt , s vi kunne have fortsat afstemningen i fred .
Jeg vil gerne bede om et svar .
Hvornr tror De , det svar kommer ?
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Fru McIntosh , De vil f opklaret dette , nr De fr et svar efter Formandskonferencens mde i eftermiddag .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Crawley">
Tak , hr. formand .
I gr blev en af vore kolleger nvnt ved navn og bedt om at forlade salen .
Denne handling blev ikke gennemfrt .
Kan formandskabet , der mdes nu og skal mdes senere i denne uge , vre s venlig nu at give en status for Parlamentets bestemmelser om kolleger , der ved navns nvnelse bliver bedt om at forlade salen ?
Hvis disse kolleger ikke forlader salen , hvor meget glder vore regler her i Parlamentet s ?
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Fru Crawley , jeg er sikker p , at bde Prsidiet og Formandskonferencen i eftermiddag vil behandle den situation , der opstod i gr , og vi m se , hvilke konklusioner de nr frem til .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
De kan vre sikker , hr. formand , jeg skal nok gre det kort .
Jeg vil bare svare fru Crawley , at det punkt , hun rejser , vil blive undersgt sammen med fru MacIntosh ' s punkt om ikke-anvendelsen af artikel 101 , stk . 3 , da de to udgr en helhed .
Jeg vil bare komme med en yderligere information til Parlamentet .
Med hensyn til de beklagelige , mere end beklagelige hndelser , der fandt sted i gr , har jeg erfaret , at en bus tilhrende Parlamentet , indregistreret i Luxembourg , var blevet bestilt af en politisk gruppe til at hente de besgende , der var i tilhrerlogen , i lufthavnen i Entzheim .
Jeg vil gerne have bekrftet denne information og have at vide , hvem der har givet tilladelse til at arrangere en demonstration i selve Parlamentet .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Pasty , der bliver et mde i eftermiddag , hvor De sikkert vil f lejlighed til ogs at stille andre sprgsml .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Mit indlg gr i samme retning som hr . Pastys .
Men for at svare fru Crawley , nsker jeg ogs - da det er registreret i protokollen , at formanden bad om , at tilhrerlogen blev rmmet - at man stiller sprgsmlet , hvorfor denne rmning ikke fandt sted ?
Hvad skal man gre i sdanne tilflde ?
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , jeg mener , det er meget vigtigt , at vi tager reglerne og procedurerne meget alvorligt , og det hjlper , hvis de medlemmer her , der har oplysningerne , vil kaste lys over situationen .
Men er det virkelig passende , at et parlament skal hre p synspunkter og sge og f informationer fra folk som hr . Pasty , der er en velkendt bedrager og dobbeltafstemmer her i salen , og som igen spilder vor tid med proceduresprgsml ?
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Jeg vil ikke tillade en debat af denne art , og jeg vil opfordre til , at man under ingen omstndigheder kommer med karakteristikker af andre medlemmer .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Mezzaroma">
Hr. formand , den eneste mde at lse alle problemerne p ville vre at nedstte et undersgelsesudvalg , eftersom episoden i gr er et problem , der i hjeste grad skader europaparlamentsmedlemmernes anseelse , og et problem , der givetvis vil opst igen .
Jeg anmoder derfor indtrngende om , at der nedsttes et undersgelsesudvalg , sledes at sagen kan blive fuldt belyst .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Formandskonferencen holder mde i eftermiddag , og jeg er overbevist om , at Prsidiet ogs vil behandle disse sprgsml .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Aftaler med Georgien , Armenien , Aserbajdsjan og Kasakhstan
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fire henstillinger :
<P>
A4-0026 / 97 af Hoff for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender vedrrende forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Georgien p den anden side ( KOM ( 96 ) 135-5872 / 96 - C4-0320 / 96-96 / 0092 ( AVC ) ) ; -A4-0024 / 97 af La Malfa for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender vedrrende forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Armenien p den anden side ( KOM ( 96 ) 136-5871 / 96 - C4-0319 / 96-96 / 0093 ( AVC ) ) ; -A4-0025 / 97 af Lambrias for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender vedrrende forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Aserbajdsjan p den anden side ( KOM ( 96 ) 137-5870 / 96 - C4-0318 / 96-96 / 0094 ( AVC ) ) ; -A4-0069 / 97 af Lalumire for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater og Republikken Kasakhstan ( 7804 / 95 - C4-0344 / 95 og C4-0360 / 95-94 / 0221 ( AVC ) ) ; og flgende seks betnkninger :
<P>
A4-0081 / 97 af Kittelmann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om de konomiske og handelsmssige aspekter af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Georgien p den anden side ; -A4-0038 / 97 af Kittelmann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs indgelse af interimsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab og Det Europiske Atomenergifllesskab p den ene side og Georgien p den anden side om handel og handelsanliggender ( KOM ) 96 ) 322-8890 / 96 - C4-0566 / 96-96 / 0180 ( CNS ) ) ; -A4-0031 / 97 af Kittelmann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om de konomiske og handelsmssige aspekter af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Armenien p den anden side , der skal erstatte handels- og samarbejdsaftalen med USSR , som de formelle samarbejdsbestemmelser i jeblikket er baseret p ; -A4-0064 / 97 af Kittelmann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs indgelse af interimsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab og Det Europiske Atomenergifllesskab p den ene side og Republikken Armenien p den anden side om handel og handelsanliggender ( KOM ) 96 ) 321-8891 / 96 - C4-0686 / 96-96 / 0179 ( CNS ) ) ; -A4-0082 / 97 af Schwaiger for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om de konomiske og handelsmssige aspekter af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Aserbajdsjan p den anden side ; -A4-0099 / 94 af Chesa for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om de konomiske og handelsmssige aspekter af partnerskabsaftalen mellem Den Europiske Union og Kasakhstan .
<SPEAKER ID=20 NAME="Hoff">
Hr. formand , den 22. april 1996 undertegnedes i nrvrelse af prsidenten for Republikken Georgien , Edvard Shevardnadze , partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europiske Union og Georgien .
Efter Den Europiske Unions opfattelse udgr dette partnerskab et langsigtet tilsagn - sledes str der i aftalen - som vil knytte befolkningerne i Den Europiske Union og i Georgien nrmere sammen i lbet af nste generation .
Desuden skal det dermed naturligvis opns , at georgierne integreres i den politiske og konomiske verdensorden .
<P>
Denne partnerskabs- og samarbejdsaftale omfatter en vigtig del med konomiske og handelsmssige bestemmelser og en ganske betydelig politisk del .
I den politiske del understreges det , at samarbejdet mellem de to parter er baseret p flles vrdier .
Det er derfor ogs af meget stor betydning , at konsolidering af demokratiet og overholdelsen af menneskerettighederne er blevet fastsat som en principiel betingelse for samarbejdet mellem de to kontrahenter .
Netop hvad Georgien angr , m det erkendes , at der siden uafhngigheden , men frst og fremmest efter de politiske uroligheder i 1993 er gjort store fremskridt i forbindelse med den demokratiske reformproces .
Politisk set hersker der sledes for tiden civil fred i Georgien .
<P>
Det eneste mme punkt er imidlertid fortsat de manglende politiske lsninger p kriserne i Abkhasien og Sydossetien , lsninger , som ville gre det muligt for Georgien at f sin territoriale integritet tilbage og komme ud af de flygtningeproblemer , som disse konflikter har givet anledning til .
Derfor skal Den Europiske Union og ogs OSCE for fremtiden bestrbe sig yderligere p at n frem til en fredelig lsning af disse konflikter .
<P>
I konomisk henseende skal det konstateres , at efter det kommunistiske systems sammenbrud i det tidligere USSR er produktionen faldet drastisk .
I rene mellem 1991 og 1994 faldt produktionen til ca. en tredjedel af bruttonationalproduktet for 1991 ; derudover forekom der i denne periode inflationsrater p helt op til 15 000 % om ret .
Men med genoprettelsen af freden og konsolideringen af det demokratiske politiske system har ogs den konomiske reform fet fodfste i landet . Georgien kunne sledes i 1996 notere en vkst i bruttonationalproduktet p ca .
15 % og inflationen begrnsede sig i dt r til ca . 25 % .
<P>
Den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale er en tilnrmelse af Georgiens konomi til Den Europiske Unions , og det vil vre af stor betydning for Georgiens fremtidige udvikling .
Det kan naturligvis forventes , at med denne aftale vil handelen mellem Georgien og Unionen ges betydeligt , men derudover har Den Europiske Union forpligtet sig til at bidrage finansielt og som rdgiver til den konomiske reform , til genopbygningen og til en bredygtig udvikling i Georgien .
Derudover vil imidlertid ogs europiske virksomheders investeringer i Georgien g yderligere i vejret .
<P>
Desuden vil Georgien i betragtning af sin geografiske beliggenhed kunne danne bro for handelen mellem Den Europiske Union og de andre transkaukasiske og centralasiatiske stater .
Georgien skal derfor ikke betragtes isoleret , men konsolideres ogs i regional sammenhng , hvor det kan udgre og for tiden allerede er en betydelig stabilitetsfaktor .
Det er bemrkelsesvrdigt , at der allerede nu er udarbejdet adskillige projekter om anlggelse af eller genoptagelse af driften af jernbanenet , olieledninger og andre transportnet .
Ogs i den sammenhng kan partnerskabsaftalen blive af stor betydning .
<P>
I bevidstheden om , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen vil muliggre en politisk og konomisk styrkelse af Georgien og dermed en konsolidering , vil jeg gerne p vegne af Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender henstille til Parlamentet at stemme for denne aftale .
Vi kan vre sikre p , at med dette samtykke vil forbindelserne mellem Den Europiske Union og dette traditionsrige land f ny kvalitet inden for rammerne af et langsigtet perspektiv .
<SPEAKER ID=21 NAME="Kittelmann">
Hr. formand , kre kolleger , i alt vsentligt har fru Hoff allerede indledt det , jeg kan viderefre .
Ogs Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser anmoder Parlamentet om at stemme for den foreliggende partnerskabsaftale og interimsaftalen .
Vi skal alle i fllesskab hele tiden bestrbe os p - nr vi taler om lande som nu om Georgien og bagefter om Armenien og Aserbajdsjan - ikke at give efter for fristelsen til at opfatte disse lande som identiske problemkomplekser .
<P>
Transkaukasien er en region , og det er naturligt , at der her er tale om tre uafhngige suverne stater , som er srdeles lydhre , og hver enkelt af dem skal anskues differentieret ud fra hver enkelts specifikke problemer .
Jeg siger det , fordi jeg ofte fr det indtryk , at der ofte ogs i parlamentariske drftelser kan iagttages en form for lftet pegefinger ledsaget af rd , ingen har anmodet om , eller af henvisninger , som ikke altid er gavnlige .
<P>
Vil man bedmme situationen i Georgien rigtigt , bliver man ndt til - som fru Hoff ogs sagde - at tage til efterretning , at for befolkningen i Georgien er overgangen fra et kommunistisk system til en demokratisk samfundsorden ikke altid lige nem at forst , fordi det tidligere USSR i meget stort omfang stttede Georgien konomisk p baggrund af dets geografiske beliggenhed .
I forhold til andre regioner gik det dette land relativt godt , og derfor var kommunismens sammenbrud og landets sgen efter nye strukturer og de nye demokratiske muligheder , en markedskonomi indebrer , forbundet med meget vanskelige ledsagefnomener .
Naturligvis spiller forholdet til Rusland endnu i dag en stor rolle for Georgien , navnlig af psykologiske grunde .
Den tidligere storebror kan heller ikke i dag lade vre med at ve indflydelse dr , hvor det ikke kommer ham ved .
Man bliver endvidere ndt til , hvis man vil forst Georgien , at rette blikket mod det abkhasiske befolkningsmindretal , som i 70 ' erne havde en overproportional betydning i relation til det georgiske befolkningsmindretal .
<P>
Udviklingen af demokratiske institutioner i hele Georgien er en af de muligheder , Den Europiske Union har for at yde basisbistand , og det sker .
Her skal vi naturligvis ogs holde os den snvre forbindelse med menneskerettighederne for je .
Det arbejde , FN , OSCE og Den Europiske Union har gjort , har allerede nu haft en stabiliserende virkning og det vil vre med til at bidrage til , at der i Georgien p lang sigt kommer fornuftige gode forhold , for s vidt som den enkelte borgers forhold til det , der prsteres , til personlig succes , ogs vil bidrage til , at de demokratiske strukturer styrkes .
<P>
Vi skal hele tiden gre os klart , at netop i disse lande er konomisk bistand , der frer til et godt resultat , forudstningen for at gre demokratiske strukturer levedygtige .
Det , vi nu ser i Albanien og andetsteds , er konsekvensen af konomiske fejlgreb .
Folk , som endnu ikke er vede i demokrati , og partier , som stadig ver sig p demokrati , er afhngige af konomisk succes .
Partnerskabsaftalens og interimsaftalens betydning ligger i , at vi i Georgien yder hurtig bistand !
<P>
Det er overordentlig vigtigt , at vi holder os for je , at Armenien nu med store anstrengelser forsger at f bde finansiel og sikkerhedspolitisk sttte fra Rusland , Frankrig og Tyskland samt fra Verdensbanken , at der er skabt et godt juridisk milj for privatiseringen af statsforetagender , at privatiseringen af landbruget skrider hurtigt frem og at privatiseringen af sm virksomheder for ca . 90 % ' s vedkommende var afsluttet ved udgangen af 1996 .
Alt dette medfrer , at mange problemer i Georgien er omdannet til noget positivt , og det er nu ogs op til os at bist politisk .
S er jeg sikker p , at vor politiske vilje vil bre frugt i dette land , for nu er der brug for hjlp til selvhjlp .
<SPEAKER ID=22 NAME="La Malfa">
Hr. formand , rede kolleger , overgangen fra kommunistiske politiske regimer til demokratiske institutioner p det politiske plan og til markedssystemer p det konomiske omrde skaber helt klart enorme problemer .
<P>
Disse problemer har vret store i alle de lande , der tidligere hrte under Sovjetunionen .
Men ogs en rkke lande i Central- og steuropa - Polen , Ungarn , Den Tjekkiske Republik , Slovakiet osv. som havde politiske statslige strukturer og faktisk forholdsvis udbyggede markedskonomiske institutioner , er stdt p store problemer ; for de sidstnvnte har processen med frigrelse fra sovjetstyret dog p en mde vret ensbetydende med en genskabelse af den nationale identitet .
<P>
Det samme har ikke vret - og er stadig ikke - tilfldet med de lande , der i egentlig forstand tilhrte Sovjetunionen , f.eks. de transkaukasiske lande , som vi drfter her i formiddag .
Disse lande er blevet selvstndige ofte uden at have haft en historie som stat eller uden en prcis historie som stat i nyere tid ; lande som Georgien og Armenien har en meget gammel kulturel tradition , men har siden 1989 genopdaget deres identitet .
Idet de for frste gang bestrber sig p at opbygge en markedskonomi og en stat , gennemlever disse lande enorme problemer , som vi br forsge at forst .
<P>
Kollegerne Hoff og Kittelmann har vedrrende Georgien mindet om , at Europa svel geopolitisk som konomisk har en strategisk interesse i at fremme udviklingen i disse lande . I den forstand er det rigtigt at indg samarbejdsog partnerskabsaftaler ; i den forbindelse skal jeg henvise til den glimrende betnkning , hr .
Carrre d ' Encausse har udfrdiget vedrrende alle landene i dette omrde , og som udgr et referencepunkt for Europa-Parlamentet med hensyn til problemerne i disse lande .
<P>
Af de tre lande er Armenien i en vis forstand det land , der har de strste problemer som flge af mangelen p naturressourcer , til forskel fra Aserbajdsjan , som rder over olieressourcer , og p grund af sin geografiske beliggenhed : sammenklemt som i en enklave og uden adgang til havet ; og med et rhundredgammelt , strkt problematisk forhold til Tyrkiet , der blev strkt forvrret ved begyndelsen af dette rhundrede - som bekendt blokerer Tyrkiet endnu i dag handelen og relationerne med Armenien , en situation vi hber snart fr en ende - er Armenien et land , der befinder sig i en vanskelig situation , ogs p grund af forholdet til Aserbajdsjan , der er besvrliggjort af det gamle problem omkring Nagorno-Karabach .

<P>
P denne baggrund har samarbejdsaftalen stor betydning .
Armenien har en ny ledende klasse i forhold til sovjetstyret .
Der har naturligvis udspillet sig bde positive og knap s positive begivenheder : ved valget i 1995 , som Europa-Parlamentet fulgte , konstaterede vi en rkke uregelmssigheder , bl.a. udelukkelsen af et stort parti fra deltagelse i valgkampen ; vi mtte desvrre konstatere tilsvarende og mske endnu alvorligere problemer i forbindelse med prsidentvalget i 1996 , der var genstand for mange forbehold fra observatrernes side og mange protester fra oppositionen ; det br dog nvnes , at situationen for nylig er blevet normaliseret .

<P>
Betydningen af disse aftaler , angende hvilke Europa-Parlament forhbentlig i dag vil afgive en samstemmende udtalelse , har ikke kun en konomisk dimension , der er srdeles vigtig , men betyder isr meget for den politiske dialog , der vil gre det muligt for Europa og Europa-Parlamentet at flge udviklingen inden for sprgsmlet omkring de politiske og civile rettigheder , pressefriheden osv. meget nje , dvs. opretholde en vedvarende kontakt , som vil kunne fremme udviklingen af demokratiske institutioner , som i stadig hjere grad rodfstes i bevidstheden hos befolkningen i disse lande .
<P>
Hr. formand , rede kolleger , p denne baggrund hber jeg , Europa-Parlamentet i dag vil afgive en samstemmende udtalelse vedrrende partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Republikken Armenien .
<SPEAKER ID=23 NAME="Kittelmann">
Hr. formand , kre kolleger , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser anmoder ogs for Republikken Armeniens vedkommende om Deres samtykke bde til partnerskabs- og samarbejdsaftalen og til interimsaftalen .
<P>
Den konomiske situations politiske milj i Armenien er blevet strkt forvrret i de sidste r .
Oplsningen af USSR , hvor den armenske konomi tidligere indtog en fortrinsstilling og tillige af politiske og geografiske grunde fik overproportional sttte i forhold til andre lande , fordi den havde sine leverandrer af rstoffer samt sine aftagere i regionen , gjorde sin virkning .
<P>
Krigen med Aserbajdsjan og de heraf flgende delggelser medfrte afsavn og en hj grad af isolation .
Efter omfordelingen af kortene , efter at man vedtog at g over til markedskonomi og indfre privatkonomi , er samfundets situation vedvarende blevet bedre .
<P>
Det ses naturligvis ogs her - og det er vigtigt for os at se det - at samfundet som helhed p grund af rystelsen , p grund af alle disse begivenheder har befundet sig og stadig befinder sig i en relativ labil situation med f konsoliderede demokratiske strukturer , i en situation , hvor der til dels i selve landet gres indsigelser mod visse forandringer og fornyelser med deraf flgende mistillid hos potentielle investorer .
<P>
Man bliver som noget vsentligt ndt til at gre sig klart , at de demokratiske strukturer ogs i Armenien er under udvikling og at det i forbindelse med de drlige konomiske forhold falder de demokratiske partier svrt at formulere flles ml , hovedsagelig det , der i vore demokratier er opnet gennem rtiers eller rhundreders velse .
Over for Armenien skal man vre fair i sin bedmmelse .
Dette land har brug for vor sttte .
Men vi bliver ndt til ogs at tage hensyn til den srlige situation .
Ogs her glder det , at overdrevne belringer ikke nytter noget .
Vi skal derimod med tolerance og et vist ml af solidaritet flge udviklingen i dette land .
<P>
Energikrisen har naturligvis ogs medfrt , at landets konomiske situation er overordentlig vanskelig .
Den konomiske blokade og et forbenet bureaukrati , som ikke er srlig motiveret , man kunne mske sige den tidligere kommunistiske slendrian - det siger jeg kun en passant - gr udviklingen overordentlig vanskelig .
<P>
Nagorno-Karabakh-konflikten er stadig p dagsordenen .
Den har kostet mange krfter og har stadig en negativ indflydelse p udviklingen i dette land og den politiske stabilitet .
Det er at hbe , at den vbenstilstand , der er indfrt , ogs frer til en lsning af konflikten , en lsning , som der for tiden ikke er udsigt til , hvilket naturligvis medfrer enorme problemer ogs for landets konomiske situation .
<P>
Hvis den positive udvikling , som nu er inden for rkkevidde , hvis den demokratiske udvikling , som stabiliserer sig , fortstter p den mde , hvis vi yder vor bistand ikke kun verbalt , men konkret , hvis de internationale hjlpeorganisationer styrker det lille land Armeniens traditionelle selvbevidsthed ved , at vi bliver synlige p stedet , og hvis vi i forbindelse med de hundreder af problemer , som Den Europiske Union desforuden skal ordne , husker p , at der her er et land , som i srlig grad er henvist til vor bistand , yder vi et vsentligt bidrag .
Gennem partnerskabsaftalen , som for os ganske vist finansielt er af betydning , men i forhold til dette lands problemer kun er en drbe i havet , skal vi opfylde de forpligtelser , vi har ptaget os .
<P>
Til slut vil jeg anmode Dem om , at vi benytter denne partnerskabs- og samarbejdsaftale til at give ogs den politiske ledelse og de demokratiske krfter som helhed mod til i en vanskelig situation ikke at afvige fra kursen mod demokratisk udvikling .
Det er det vsentligste bidrag , vi kan yde til Armeniens udvikling .
<SPEAKER ID=24 NAME="Lambrias">
Hr. formand , jeg anbefaler Europa-Parlamentet at afgive samstemmende udtalelse om partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Aserbajdsjan , idet jeg dog samtidig prciserer , at jeg under ingen omstndigheder kan tilslutte mig principperne i den skruppellse , egennyttige politik , som sdvanligvis kaldes  realpolitik  .
Tvrtimod mener jeg fortsat , at selv om man tjener de mest indlysende gensidige konomiske interesser , br samarbejdet afbrydes , hvis det ignorerer benlyst umenneskelige forhold og er med til at opretholde ufrie systemer .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Aserbajdsjan har mange problemer af mange forskellige rsager .
Man kan p ingen mde sige , at det lever op til vore forbilleder med hensyn til vrdier og principper .
Det bne sr , Nagorno-Karabagh , midt i Aserbajdsjan , flygtningesituationen , den konomiske situation i et af de reelt rigeste lande p grund af dets olieproduktion gjorde et skuffende indtryk p vor ad hoc-delegation under dens besg i landet , hvor den mtte konstatere , hvor drligt demokratiet fungerer i landet .
<P>
Alligevel kan Udvalget om Udenrigsanliggender give sit samtykke til partnerskabsaftalen , da vi p trods af de mangelfulde forhold , der stadig er i landet , og p trods af det ulste problem med Nagorno-Karabagh - selv om der gres en international indsats for at lse det med Minsk-gruppen , uden at det er lykkedes at finde en endelig lsning - alligevel nrer et begrundet hb om , at vi kan opn visse fremskridt , nu da Aserbajdsjan heldigvis har opgivet sin voldelige undertrykkelsespolitik .
Drivkraften er vor overbevisning om , at vi , selv om Aserbajdsjan har haft en mindre gunstig skbne end de to andre transkaukasiske stater , Georgien og Armenien , br se p det som et samlet problem , som fr . Carrre d ' Encausse s rigtigt har gjort opmrksom p , og fre en gensidigt supplerende politik over for disse tre stater , der ligger i et strategisk og konomisk vrdifuldt omrde i udkanten af Europa .
Dette er ogs , hvad der foreskrives i den aftale , der undertegnedes for et r siden i Luxembourg , og det er nu p tide at bringe denne i anvendelse , hvis vi nsker alsidige forbedringer i Aserbajdsjan og et samarbejde mellem de tre forpinte transkaukasiske stater .
<P>
Derfor giver Udvalget om Udenrigsanliggender sin enstemmige , samstemmende udtalelse til Kommissionen og Rdet og anbefaler medlemsstaterne at gre det samme , for EU-staterne br ogs ratificere denne aftale .
Imidlertid holder vi , og m vi blive ved med at holde , et vgent je med udviklingen i dette ud fra en strategisk synsvinkel s interessante omrde i Transkaukasien , bde indtil der sker en gradvis , fremadskridende normalisering af forholdene , og indtil der sker en reel demokratisering i landet .
Med dette for je giver vi i Udvalget om Udenrigsanliggender vor samstemmende udtalelse .
<SPEAKER ID=25 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kre kolleger , Aserbajdsjan er et potentielt rigt land .
Oliereserverne i Det Kaspiske Hav er strre end Saudiarabiens , og ogs dets industri , landbrug og tjenesteydelsessektor rummer gode muligheder for udvikling .
Men det lider under flgerne af krigen og tillige af de miljskader , som er forrsaget af en uansvarlig olieudvinding i USSR i de forgangne rtier , og det lider ogs under det ulste problem , som udgres af 1 million flygtninge .
Landet ligger nsten uden for Den Europiske Unions dr ; Den Europiske Union er jo i frd med at udvide sig mod st og vil mske om nogle r kun vre skilt fra det af Sortehavet og Kaukasus .
<P>
Europiske investorer er mere end velkomne i landet og eftersprges isr til olieindustrien , det dertil hrende materiel , transportvsenet og byggeindustrien , som er ved at udvikle sig .
Aserbajdsjan giver dem allerede nu i stigende grad de ndvendige rammebetingelser for lovende investeringer .
Men en afgrende forudstning for at overvinde den konomiske krise er planlgning og udbygning af transportvejene via Georgien til Europa samt af energinettene til olien og de produkter , der udvindes deraf .
I den forbindelse skal alle muligheder undersges med henblik p deres rentabilitet og miljvenlighed .
<P>
EU ' s bilaterale partnerskabsaftaler - vi har allerede hrt det i detaljer - med de tre transkaukasiske republikker Armenien , Aserbajdsjan og Georgien bygger p ndvendigheden af regionalt samarbejde og regional udvikling .
Det drejer sig om hverken mere eller mindre end et omfattende regionalt politisk tiltag , som for Den Europiske Union sammenfjer de konomiske og finansielle aspekter , integrerer den humanitre bistand , som er betydelig , og ikke lader den politiske dialog , som jo str til vor rdighed , ude af betragtning .
<P>
Navnlig gennem et get samarbejde mellem Aserbajdsjan og Georgien og tillige Armenien , hvis det vil , kan de umdelige oliereserver i Det Kaspiske Hav anvendes til eksport til Europa og den vrige verden , men ogs til forarbejdning p stedet .
Frst dermed bnes dren til Europa rigtigt i konomisk henseende .
Det regionale konomiske samarbejde kan imidlertid samtidig bidrage til at fjerne de politiske spndinger i denne region .
Med bestrbelsen p tilslutning til de transeuropiske net og de vrige transport- , energi- og kommunikationsstrmme bliver sledes samarbejdet med Europa frst muligt .
Politisk drejer det sig om en stabilisering af disse tre stater , som naturligvis nu som tidligere medlem af USSR er i frd med dybtgende at omforme deres samfund , deres konomi og tillige deres politiske beslutningsorganer .
<P>
Europa kan som fredelig partner i et samvirke med Rusland og Tyrkiet - og ikke imod dem - bevirke en del .
Sortehavet og Bosporus er de centrale forbindelseslinjer i den sammenhng .
Europa ligger endvidere langt nok borte til politisk ikke at kunne optrde som en dominerende faktor .
Det nsker det naturligvis heller ikke .
Men Europa er meget efterspurgt som rlig mgler med henblik p konomisk fremskridt og fredeligt samarbejde .
Vi europere har med det franske formandskab inden for rammerne af OSCE ' s Minsk-gruppe en udmrket mulighed for at virke for en snarlig fred mellem Armenien og Aserbajdsjan i og omkring Nagorno-Karabakh .
Det vigtigste er her at f fjernet sporene af den krig , der nu er forbi .
Blokader skal ophves - vi har netop talt derom - besttelsen af fremmed territorium ophves og flertalsbefolkningens autonomi og selvbestemmelse i den omstridte region sikres .
<P>
Flygtningene skal kunne vende tilbage til deres hjemstavn , og hvis det ikke er muligt , bosttes i nye omrder .
Boliger , arbejdspladser og sociale institutioner til i alt 1 , 3 millioner mennesker i Aserbajdsjan , Armenien og Nagorno-Karabakh skal opbygges fra grunden .
I den forbindelse skal Den Europiske Union vre srlig opmrksom p ndvendigheden af ogs at srge for steder , hvor multietniske familier kan bo .
Modelprogrammet Fizuli , regionen omkring Fizuli , byer og landsbyer , som er fuldstndig delagte , skal genopbygges frst og fremmest med sttte fra Den Europiske Union .
En ny infrastrukturakse mellem den transkaukasiske region og Mellemasien skal udvikles omkring udbygningen af transportforbindelserne og energi- og kommunikationsnettene .
Vor sttte skal navnlig g til TRACECA-projektet , som sammenfatter alle disse bestemmelser .
<SPEAKER ID=26 NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi sttter aftalen med Armenien af flere grunde .
For det frste er Armenien det land , som lider mest under oplsningen af det tidligere USSR .
For det andet har det til dato ikke overvundet flgerne af jordsklvet i 1988 og for det tredje kender vi alle de vedvarende stridigheder om Nagorno-Karabakh .
<P>
Alligevel finder vi det uforsteligt , at der i aftalen ikke tilstrbes en lsning for - iflge en udtalelse fra USA ' s energiministerium - et af de vrste kernekraftvrker , der er i drift i verden , nemlig Medzamor .
Alle ved det .
Kommissionen har jo selv fastslet det i protokollen og tillige sagt : Vi kan som EU ikke stiltiende se p , at dette kernekraftvrk igen er blevet sluttet til nettet .
<P>

Det er naturligvis helt klart , at Armenien skal have energi et eller andet sted fra , det ved vi alle , og der er for tiden ikke nogen lsning af den simple grund , at nabolandene hele tiden afbryder tilfrslen af gas .
Det m nu vre vor opgave som union at srge for , at tilfrslen af gas sikres , men vi kan ikke s at sige vre blinde p det ene je og se p , at Medzamor krer videre .
Det gr ikke , for Medzamor er vel at mrke en strre fare for os end Tjernobyl .
<P>
Jeg mener , vi har to opgaver , nemlig omgende at srge for , at tilfrslen af gas kommer i gang igen og at Medzamor nedlukkes .
Det er , hvad udvalget nsker .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Fru Bloch von Blottnitz , jeg lod Dem med vilje overskride taletiden .
Jeg har flere gange i denne forsamling givet udtryk for , at ingen medlemmer er i stand til at udtrykke deres tanker p en vrdig mde med en taletid p et minut , og for mit vedkommende er dette det eneste punkt , hvor jeg tillader mig selv at afvige fra den strenge overholdelse af reglerne , som jeg forsger at praktisere p alle andre omrder .
<SPEAKER ID=28 NAME="Lalumire">
Hr. formand , jeg vil allerfrst undskylde , at jeg ikke var til stede i Parlamentet , da De gav mig ordet for lidt siden .
<P>
Min betnkning for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender vedrrer Kasakhstan .
EuropaParlamentet opfordres faktisk i dag til at afgive samstemmende udtalelse om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Kasakhstan p den anden .
<P>
Jeg skal kort erindre om , at denne aftale blev undertegnet den 23. januar 1995 , men at vi i to r - to r !
- har syltet proceduren med samstemmende udtalelse p grund af den politiske situation i dette land , der blev anset for at vre for utilfredsstillende .
Interimsaftalen , som vi godkendte den 19. april 1996 , er derimod trdt i kraft for nogle dage siden .
Det er sledes p tide igen at undersge , om vi i dag kan give grnt lys til hovedaftalen .
Dette sprgsml om politisk belejlighed blev omhyggeligt undersgt af Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender p fem mder , hvor det sidste blev afholdt den 27. februar i r .
<P>
I dag er Udvalget i stand til at forelgge en rkke argumenter . Kasakhstan er ganske vist endnu ikke et demokrati , der overholder menneskerettighederne , sdan som vi nsker det .
Observatrerne , f.eks. Amnesty Internationals observatrer , er temmelig strenge . Landet har dog vist sin vilje til at tilnrme sig Europa og har i den forbindelse indledt et vist antal reformer , der imdekommer de krav , der er anfrt i partnerskabsaftalens skaldte  demokratiske klausul  .
Der blev sledes afholdt valg i december 1995 . Det var ikke fejlfrit , men det fandt sted .
Siden har det nye parlament vedtaget et antal love , frst p det konomiske omrde derefter p det civile og politiske omrde . ret 1997 tegner sig desuden som et meget produktivt r , hvad angr det lovgivningsmssige arbejde .
Der skal forelgges 65 lovforslag i parlamentet .
De vedrrer navnlig den kasakhiske befolknings rettigheder og rettighederne for de meget talrige mindretal , der er temmelig anerkendte og respekterede i landet : Mindretalsgrupper som russere ( 38 % af befolkningen ) , men ogs tyskere , ukrainere , usbekere , tartarer , uigurer , belarussere , koreanere , aserbajdsjanere og endog polakker . Trods meget store konomiske vanskeligheder og lige s store sociale problemer - ofte udbetales der ikke lnninger og pensioner - er den politiske situation samlet stabil .
Det er rigtigt , at prsident Nazaebaev - som forfatningen giver meget betydelige befjelser - ikke er villig til at tolerere stridigheden , selv om der eksisterer en politisk opposition , der ser ud til at konsolidere sig . Det drejer sig om oppositionsbevgelsen Hazamat , der er opbygget omkring det socialistiske parti og oppositionsbevgelsen Respublika , der er domineret af det kommunistiske parti .
<P>
Den temmelig gunstige udvikling , der sledes understreges af observatrerne , burde gre det muligt for os at godkende denne partnerskabsaftale . Det glder jeg mig over .
Selv om Kasakhstan ligger langt vk fra os og ikke er srlig kendt af de fleste europere , er det et vigtigt land , ogs i denne centrale del af Asien .
Indelukket mellem to stormagter , Rusland og Kina , og tt ved den turbulente og skrbelige zone mellem Sortehavet , Det kaspiske Hav og de sydlige tidligere sovjetrepublikker - Kirgistan , Usbekistan , Turkmenistan og Tadjikistan - indtager Kasakhstan en vsentlig strategisk stilling . Den balanceakt , som prsident Nazaebaev behndigt kaster sig ud i mellem alle parter , vil ikke vre uden indflydelse for denne del af verden og indirekte for os .
I srlig hj grad nr Kasakhstan stadig har yderst vigtige nukleare baser p sit omrde .
Det er den tredjestrste atommagt i verden , selv om denne slagstyrke er underkastet eksklusiv kontrol fra den samlede ledelse i Moskva .
<P>
P det konomiske plan er Kasakhstan ikke i nogen god situation .
Der har vret et fald i BNP p 58 % mellem 1991 og 1997 , men der findes betydelige rigdomme i undergrunden , der burde kunne gre det til en vigtig partner i fremtiden .
Det drejer sig navnlig om olie- og naturgasressourcer .
<P>
Til sidst , hr. formand , af disse vanskelige rsager , henstiller Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender i dag og efter to rs observation og overvejelse til , at der stemmes til fordel for denne partnerskabs- og samarbejdsaftale .

<SPEAKER ID=29 NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg har udarbejdet udtalelsen for Budgetudvalget om aftalen med Aserbajdsjan .
Emnet for min udtalelse var virkningen af denne aftale p Fllesskabets budget .
Ved frste blik ser det ud til , at virkningen vil vre temmelig ringe .
Disse virkninger kommer gennem tab af indtgter , gennem forget import fra denne region , eller hvis de skulle pvirke fdevarelagrene gennem landbrugseksport eller omkostningerne ved eksportrestitutioner .
Kommissionen har ikke givet os oplysninger om de budgetmssige omkostninger , men det ser ud til , at de bliver meget sm .
<P>
Vi m tnke p , at Aserbajdsjan har 7 , 5 mio indbyggere .
Deres konomi er blevet forvrret i en fire til fem r indtil sidste r , bruttonationalproduktet faldt med mellem 15 % og 20 % om ret og ligger i dag p $ 400-500 pr. capita .
Det er indlysende , at et land i denne konomiske situation ikke vil kunne have nogen stor handel .
<P>
Tilsyneladende gr mere end halvdelen af deres eksport til det tidligere Sovjetunionen og Iran , og omkring 20 % af import og eksport til Den Europiske Union .
Den samlede import er p omkring $ 1 , 5 mia , og eksporten noget mindre end dette .
Det er klart , at dette land befinder sig i en meget svag handelsposition og vil pvirke finanserne meget lidt bortset fra de direkte overfrsler , der er indeholdt i TACIS-programmet , og som ikke har noget at gre med det emne , jeg behandler .
<P>
Budgetudvalget glder sig meget over denne aftale og hber , at den vil tjene til at forbedre den politiske og konomiske situation ; at den vil udvikle sig til et punkt , hvor den kan bidrage meget til Aserbajdsjans konomiske og politiske velfrd .
Vi hber ogs , at den vil blive frugtbar fra vort synspunkt .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Jeg vil gre en undtagelse og give ordet til hr . Chesa .
Vi begyndte temmelig tidligt i dag , og jeg er bange for , at flere medlemmer ikke var klar over dette .
Jeg vil dog anmode ordfrerne om at overholde tiden , da jeg ikke har i sinde at give dem ordet , efterhnden som de dukker op .
<SPEAKER ID=31 NAME="Chesa">
Hr. formand , det er den fjerde partnerskabs- og samarbejdsaftale med de kaukasiske stater , som vi i dag gennemgr .
<P>
Disse aftalers karakter er grundlggende ndret , for det drejer sig nu om partnerskab og samarbejde og ikke lngere bare om handelsforbindelser .
Denne partnerskabsaftale med Kasakhstan , der er indget for en startperiode p ti r , omfatter indledning af en politisk dialog , et kulturelt samarbejde samt betydelige aftaler inden for den konomiske og handelsmssige sektor .
<P>
P det handelsmssige plan indrmmer parterne hinanden mestbegunstigelsesbehandling for alt , der vedrrer toldafgifter , bestemmelser vedrrende fortoldning , transit , oplagringer og omladning samt betalingsmetoder og overfrsel af disse betalinger .
Reglerne for kb , salg , transport , distribution og vareanvendelse p det indre marked tager hjde for de grnser , der er plagt af GATT til fordel for udviklingslandene og de nye betingelser for Republikken Kirgisistans forbindelser med nabostaterne .
<P>
Hvad angr det konomiske samarbejde , vedrrer aftalen flgende sektorer : Den konomiske og sociale udvikling , udvikling af menneskelige ressourcer , sttte til virksomheder - privatiseringer , investeringer og udvikling af de finansielle tjenesteydelser - landbrug og fdevarer , energi og det civile nukleare samfund , transport , turisme , miljbeskyttelse og regionalt samarbejde .
Kasakhstan og Den Europiske Union forpligter sig til at etablere et tt samarbejde om flles vrdier , og unionen giver sledes sin sttte til disse nye uafhngige staters selvstndighed , suvernitet og territoriale integritet for at medvirke til at bevare fred og stabilitet i Europa .
<SPEAKER ID=32 NAME="Van den Broek">
Mange tak for Deres anerkendende ord .
Jeg er meget glad for , at jeg i dag har lejlighed til sammen med Parlamentet at drfte de aftaler , som vi har opnet med de transkaukasiske lande og med Kasakhstan , fordi disse aftaler , disse partnerskabs- og samarbejdsaftaler udgr en fast plan for Den Europiske Unions forbindelser med disse lande i det tidligere Sovjetunionen , og fordi denne faste plan ogs vil tjene som retningslinje for udviklingerne i vore forbindelser med disse lande , i hvert fald i de kommende 10 r . De ved , at Den Europiske Union ogs er den strste og vigtigste internationale donor for Kaukasus og Centralasien , siden disse lande er blevet uafhngige .
Alene for de fire lande , som i dag drftes , planlgger vi indtil 1999 endnu 720 mio ECU som gaver .
Dette belb er bestemt til teknisk bistand , og hvad Kaukasus angr , hvor det er ndvendigt , til fdevarehjlp og humanitr bistand .
Men selvflgelig kan Den Europiske Union ikke udelukkende optrde som bistandsyder .
Vi m fre en sammenhngende politik for bde politik , handel og samarbejde , og vi m i lige s hj grad strbe efter sammenhng mellem de midler , som vi anvender p den ene side og forsvaret eller varetagelsen af vore medlemsstaters interesser p den anden side . Denne sammenhng lader sig udmrket realisere , tror jeg , ved hjlp af disse parnerskabs- og samarbejdsaftaler .
<P>
En af de primre interesser er , at vi m hjlpe disse lande i deres udvikling mod stabile uafhngige demokratier med ttte forbindelser med Europa .
Aftalerne er udtryk for vor sttte til uafhngigheden , suverniteten og den territoriale integritet for hver af vore partnere .
<P>
Det bliver stadig tydeligere , at ustabilitet i Kaukasus kan udgre en trussel for hele regionens sikkerhed . Jeg vil her endnu en gang henvise til det , som NATO ' s generalsekretr , Xavier Solana , sagde derom under sine nylige besg i Kaukasus og Centralasien .
For at tilvejebringe denne stabilitet er bde konomisk og politisk handling ndvendig .
<P>
Jeg tror , at prsident Shevardnadze i Georgien talte p vegne af alle lande i omrdet , da han sagde til os , at tiden er inde til at g fra en periode med humanitr bistand over til en periode med varig konomisk udvikling og samarbejde , og at stabilitet for disse lande p lngere sigt kun kan opns p denne mde . I mellemtiden er vi klar over , at der i hele det kaukasiske omrde er vedvarende politiske konflikter , som alvorligt kan true stabiliteten .
Alle ordfrere i formiddag har talt om det , vi tnker p konflikten omkring Nagorno Karabakh , som allerede i s lang tid har krvet en lsning , og for hvilken der i Minsk-processen og i OSCE-processen allerede i lang tid er sgt efter en lsning . Men vi ved ogs , at stabiliteten i Georgien i hj grad bestemmes af udviklingerne i Abkhasien og Ossetien .
<P>
Kort sagt , det er ndvendigt fortsat at flge ogs disse udviklinger meget nje , men vi er klar over , at netop indgelsen af disse brede samarbejdsaftaler i virkeligheden ogs kan vre et bidrag til undgelsen af destabilisering og konsolidering af en stabil situation .
<P>
Hr. formand , det er i sig selv overraskende , men ogs opmuntrende at se , at til trods for disse politiske konflikter , som stadig eksisterer , og som foruden konomiske konsekvenser ogs har humanitre flger , hvad enten det nu er flygtningeproblematikken i Aserbajdsjan eller de konomiske konsekvenser , som ogs Armenien lider under som flge af den vedvarende konflikt med Nagorno Karabakh , er den virkelige overgang til en markedskonomi kommet i gang nu fem r efter disse landes uafhngighed . Resultaterne deraf indtil nu m godt nvnes : Georgien har sknsmssigt opnet en konomisk vkst p mere end 10 % sidste r .
Den armenske konomi har for andet r i trk opnet vkst , og ogs i Aserbajdsjan er tilbagefaldet i 1996 vendt , og der er udsigt til en endnu hurtigere udvikling , hvis produktion af off-shore oliefelterne i Det Kaspiske Hav kommer i gang senere i r .
<P>
Kasakhstan har frt en drastisk privatiseringspolitik og regner med en vkst p 2 % i 1997 , bl.a. gennem en stigning i handel og investeringer p 10 % .
Og i alle fire lande , som drftes i dag , synes der at vre dmmet nogenlunde op for inflationsblgen , som for blot to r siden alvorligt truede dem . En sdan konomisk genoplivning m stttes gennem styrkelse af forbindelserne med Europa , og aftalerne og ogs interimsaftalerne giver grundreglerne herfor : mere bilateral handel baseret p Verdenshandelsorganisationens principper .
Det giver ogs vore investorer de ndvendige garantier .
I lbet af de kommende r og i hvert fald s lnge aftalerne stadig glder , kan disse lande udvikle sig til vigtige underleverandrer for Europa og til vigtige afstningsmarkeder for vort erhvervsliv .
<P>
Den Europiske Union arbejder selvflgelig ogs gennem sit TACIS-program p at fremme forbindelserne mellem Europa , Kaukasus og Centralasien . Mange initiativer er taget via disse programmer .
Jeg nvner blot de programmer , som vedrrer f.eks. transport , TRACECA-projektet , energi , INOGATE-projektet , det vil sige vort projekt for forvaltning af rrledninger , og projekter til stimulering af handelen , f.eks. hjlp til disse landes tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen og til gennemfrelsen af deres internationale forpligtelser ssom tilpasning af deres lovgivning til Den Europiske Unions lovgivning .
<P>
Disse projekter skal ikke blot forbedre og styrke de bilaterale forbindelser med Unionen , men ogs stimulere samarbejdet mellem de nye uafhngige stater .
For , hr. formand , De ved , at Kommissionen har den opfattelse , at regionalt samarbejde er et vsentligt element af disse landes bestrbelser p at erstatte de gamle konomiske strukturer fra sovjetperioden med moderne markedsorienterede strukturer .
<P>
For de tre mindre kaukasiske lande m dette vre en fundamental mlstning i betragtning af , at de uden regionalt samarbejde vanskeligt kan realisere alle deres udviklingsmuligheder .
En sdan samhrighed er en kraftig drivfjeder for den politiske stabilitet i omrdet . Desuden er med henblik p en strk , varieret privat sektor , frem for alt hvis der er mange vestlige virksomheder deriblandt , et juridisk system pkrvet , som forsvarer og ogs gennemfrer deres rettigheder .
<P>
Disse konomiske processer udgr samtidig en stimulering for opbygningen af retsstaten .
Det frer mig videre til det punkt , som ogs praktisk taget alle ordfrere har talt om , nemlig kvaliteten af demokratiet i de lande , som i dag drftes .
Vi har at gre med lande , der , som vi alle ved , har en fuldstndig anden tradition p dette omrde end vore lande .
Men om disse lande kan vi ligeledes sige , at deres tradition ogs er forskellig fra andre sovjetrepublikkers tradition . Vi vil bestemt heller ikke pst , at der overalt scores hjt med hensyn til demokratiets principper , retsstaten og beskyttelsen af menneskerettighederne , og at vi allerede kunne tale om en konsolideret situation .
Nej , arbejdet er langtfra afsluttet .
Men sprgsmlet er , hvordan vi bedst kan bidrage dertil .
Det er vor overbevisning , at til trods for de mangler , som vi stadig ser , fortjener en opmuntringspolitik klart prioritet her .
Vi mener , at netop gennem disse samarbejdsaftaler , som p et bredt omrde bringer os i nr dialog med disse lande , kan ogs mlet med hensyn til styrkelse af demokratiet og retsstaten bedst fremmes . Jeg er glad for , at jeg i ordfrernes indlg har kunnet mrke , at i en vis forstand ogs udvalgene og ordfrerne anbefaler at flge denne kurs i dette tilflde og i overensstemmelse hermed ogs at konkludere , at disse partnerskabsaftaler skal indgs .
<P>
Ved at undertegne disse aftaler har vore partnere accepteret denne faste plan for deres fremtid . De vrdier , som kommer til udtryk i pramblen og i de almene principper , har de overtaget .
Det er den forpligtelse , som det drejer sig om .
Jo tidligere vi er i stand til at f disse partnerskabsaftaler til at trde i kraft , desto tidligere tror jeg ogs , at dette lfte kan opfyldes .
<P>
Hr. formand , jeg siger til sidst lige som svar p fru Bloch von Blottnitz ' bemrkning og sprgsml , at situationen omkring den nukleare sikkerhed i forbindelse med reaktoren i Medzamor i Armenien tages op i dialogen med Armenien , og at der ogs via TACIS-hjlpeprogrammet arbejdes p at garantere denne reaktors nukleare sikkerhed , selv om vi gerne havde set , at lukningen af denne reaktor var planlagt p en tidligere dato , end det nu viser sig at vre muligt .



Vi fortstter bestemt med at lgge vgt p dette .
<P>

M jeg slutte og takke ordfrerne og ogs dem , som har talt p de srlige udvalgs vegne , mange gange for deres ikke blot grundige , men ogs spndende betnkning og navnlig ogs for den positive indstilling , som de har afgivet med hensyn til indgelsen af disse aftaler med disse lande i Kaukasus og med Kasakhstan .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , inden kommissren gr , vil jeg stille et sprgsml i egenskab af formand for Europa-Parlamentets delegation for de tre kaukasiske stater .
Kommissren sagde mange vigtige og vsentlige ting , og vi er alle enige heri .
Mit sprgsml lyder : nr nu omrdet er af s stor betydning for Den Europiske Union , hvorfor har Kommissionen s kun en delegation i Georgien ?
Hvorfor har Den Europiske Union ikke en officiel delegation i Aserbajdsjan og Armenien , nr lande som mit eget , Grkenland , har ambassader i disse stater ?
<SPEAKER ID=34 NAME="Van den Broek">
Jeg har lyttet opmrksomt til sprgsmlet , og jeg kan blot sige , at jeg er fuldstndig enig med hr . Alavanos i , at det er rent budgetmssige og logistiske grunde , som i jeblikket hindrer os i at have reprsentationer i alle nye uafhngige republikker i det tidligere Sovjetunionen .
Jeg er rlig talt glad for , at vi har kunnet bne en delegation i Georgien . Vi vil gerne gre dette ogs i andre lande , som vi ogs tillgger stor vrdi , og i samtalerne med Budgetudvalget gr vi naturligvis ogs rede herfor .
For i r tror jeg ikke , at der str nogen udvidelser med delegationer p programmet .
Jeg hber , at der bner sig nye muligheder til nste r , men s fr jeg ogs konkurrence fra andre republikker i det tidligere Sovjetunionen .
For i Kasakhstan har vi en reprsentation i Alma Ata , men f.eks. i Usbekistan , som ogs udtrykkeligt har anmodet om , at der hurtigst muligt oprettes en delegation , har vi endnu ikke nogen .
Vi gr vort bedste .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , jeg har lige et sprgsml mere , for det var en beslutning fra Energiudvalget .
Mener De ikke , hr. kommissr , at hver en krone , som vi gennem TACIS investerer i Medzamor , p forhnd er en tabt krone , fordi vrket ikke kan gres mere sikkert ? Det har jo vret lukket og er s blevet sat i drift igen .
Det skete , fordi tilfrslen af gas fra naborepublikkerne svigtede . Den blev simpelthen afbrudt .
Ville det s ikke vre bedre , om vi koncentrerede hele vort initiativ om at f tilfrslen af gas i gang igen ?
S kunne Medzamor nemlig nedlukkes igen . Det ligger jo oven i kbet i et omrde med risiko for jordsklv .
Ville det ikke vre bedre , om vi satte hele vor energi og alle vore penge ind p det end p at reparere noget , som ikke kan repareres ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr , er der en tidsplan for nedlukningen af kernekraftvrket ?
<SPEAKER ID=37 NAME="Van den Broek">
For at begynde med det sidste sprgsml , den tidsplan , som Armeniens regering i jeblikket anvender , forudser lukning i r 2007 .
Vi synes , at det er sent , og vi har kraftigt opfordret til en tidligere lukning , og jeg siger til fru Bloch von Blottnitz , at man m gre begge dele .
Hvis lukning af dette atomkraftvrk ikke hrer til mulighederne p meget kort sigt , s kan vi i hvert fald ogs gre os bestrbelser p at ge den nukleare sikkerhed yderligere der , hvor det kan lade sig gre .
Men jeg ved , at det grundliggende problem med denne reaktor er , at den ligger p en brudflade , hvor der kan forekomme jordsklv og lignende , og det er noget , som man naturligvis ikke let kan forhindre med TACIS-programmet .
Jeg gentager sledes , at alt , hvad vi kan gre for at begrnse denne risiko , ogs ved at fremskynde lukningsfristen , det vil vi gre , ogs ved at lgge vgt p de alternative energiprogrammer .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Jns">
Hr. formand , kre kolleger , jeg taler her som nstformand i delegationen til Transkaukasien , men vil indlede med at takke alle ordfrere meget , meget hjerteligt for deres betnkninger og virkelig gratulere dem med dem .
De understreger endnu en gang den store betydning , vore partnerskabsaftaler har for op- og udbygningen af disse staters konomi samt for videreudviklingen og konsolideringen af de endnu nye demokratiske strukturer .
<P>
Men demokrati skal ogs i Transkaukasien betyde , at alt bliver gjort for at sikre den sociale fred i selve disse stater .
Det betyder , at alle borgere skal have tag over hovedet , nok at spise og et arbejde .
Frem for alt skal der vre ytringsfrihed .
Dermed er jeg net til det , som jeg i dag endnu en gang vil henlede alles opmrksomhed p . Det drejer sig om overholdelsen af ytringsfriheden og af menneskerettighederne .
I Georgien har vi s godt som ikke noget problem med disse ting .
Det er ligefrem en glde at tale med de unge kolleger i Georgiens parlament om deres arbejde , situationen i Georgien og vore indbyrdes forbindelser .
I den forbindelse forbavses vi alle igen og igen over de hurtige fremskridt , Georgien har gjort under den demokratiske op- og udbygning af sine strukturer .
<P>
Men p andre omrder er der problemer , navnlig i de to andre transkaukasiske stater .
Medens olien i Aserbajdsjan lover konomisk opsving for den nrmeste fremtid , er det kun f givet at f del i demokratiet .
Klantnkning og den nepotisme , der er resultatet heraf , bestemmer bde den konomiske og den demokratiske udvikling .
Landet regeres autokratisk , regeringspartierne og landets prsident Aliev bestemmer ikke kun diktatorisk de politiske retningslinjer , men de bestemmer ogs efter forgodtbefindende den i forvejen svage oppositions handlemargen .
<P>
Vi br som Europa-Parlament ikke kun overlade overvgelsen af overholdelsen af menneskerettighederne til Helsinki-komiteen og Amnesty International .
Deres arbejde er uvurderlig vigtigt , men ogs vi har et ansvar her .
Det krigeriske opgr om Nagorno-Karabakh mellem Aserbajdsjan og Armenien bruges af armenierne som pskud til at undertrykke oppositionen .
I den forbindelse sttter prsident Ter Petrossian sig til det tidligere USSR ' s love , som p Gorbatjovs tid bragte ham selv i fngsel .
I dag benytter han disse love til at forbyde nogle partier .
<P>
Der verserer sledes f.eks. igen og igen processer i Armenien , som man uden tvivl kan betegne som politiske .
Det glder til dels ogs for den skaldte Dro-proces . Her har man fundet en gruppe skyldig i terroraktioner og dmt den i overensstemmelse hermed .
Helt uden grund forsgte man imidlertid inden da at stte denne gruppe i forbindelse med vort socialistiske ssterparti Dasjnak .
Ja , man gik endog s vidt , at man hvdede , at Drogruppen havde handlet efter ordre fra Dasjnak .
Det blev ganske vist heldigvis tilbagevist af Armeniens hjesteret som uholdbart og forkert , hvormed Dasjnak er helt rehabiliteret .
Dog sprger jeg , hvor bliver den fornyede tilladelse af til Dasjnaksoution og de sammenslutninger og organisationer , der virkelig str den nr ?
<P>
En anden proces er derimod stadig ikke afsluttet , den skaldte 31-proces .
Den vedrrer 31 kendte oppositionspolitikere . De deltog alle i en stor protestdemonstration mod manipulationer ved prsidentvalget i september sidste r i Armenien .
Medens de , der havde arrangeret demonstrationen , takket vre det store internationale pres igen er p fri fod , fortstter processen mod de 31 politikere .
Iflge rapporter fra Amnesty International sidder de fortsat fngslet under umenneskelige vilkr .
<P>
Endvidere er jeg bekymret over Armeniens politiske , konomiske og militre afhngighed af Rusland .
Rusland leverer mange livsvigtige varer til Jerevan og har en hr i Armenien samt militre flybaser , som ogs befinder sig ved grnsen ind til Tyrkiet .
Jeg forstr naturligvis godt , at Armenien gr alt for at forbedre sin konomiske situation .
Det var ikke uden grund , at vi som Europa-Parlament den 17. januar opfordrede Tyrkiet og Aserbajdsjan til at lempe den konomiske blokade .
Jeg vil imidlertid gerne endnu en gang understrege : konomisk nd m ikke tjene som undskyldning for udemokratisk adfrd !
I januar redegjorde vi endnu en gang klart for vor holdning til de transkaukasiske republikker , da vi vedtog d ' Encausse-betnkningen .
Vi nsker , at den konomiske udvikling i Armenien , Aserbajdsjan og Georgien foregr inden for rammerne af en social markedskonomi og med respekt for miljet og menneskerettighederne .
Det var blot det , jeg i dag nskede at understrege endnu en gang .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , krige , gammelkommunister og kontrol fra Kremls side er de faktorer , der prgede de kaukasiske republikkers frste r efter USSR ' s sammenbrud .
Frst nu er det gradvis ved at lykkes for Georgien , Armenien og Aserbajdsjan at f fodfste konomisk og politisk .
En varig positiv udvikling vil imidlertid frst komme i stand , nr de etniske konflikter er bilagt , som i princippet ogs er en arv fra USSR .
Men der kmpes da ikke mere mellem Armenien og Aserbajdsjan , vbnene tier .
Det forholder sig imidlertid sledes , at Moskva frst gav nring til disse konflikter for dernst at kunne optrde som mgler og f indflydelse .
Planen lykkedes . I dag er Rusland igen den frende magt i Kaukasus , Tyrkiet mtte i hast skrinlgge sine planer for dette omrde , og Armenien er i forvejen i hjere grad end sine kaukasiske brdre afhngig af Ruslands bistand .
Forholdet til Tyrkiet er ikke normalt , det ved vi .
Tyrkerne sttter den sprogligt og etnisk beslgtede azeri-befolkning i krigen om Nagorno-Karabakh , og derudover har Ankara lukket grnseovergangene til Armenien .
De vil i frste omgang forblive lukkede .
<P>
Konflikten om Nagorno-regionen , der ligger p Aserbajdsjans territorium , er dog dette lands tungeste inden- og udenrigspolitiske og tillige finansielle belastning .
Regionalpolitisk indgr Karabakh-konflikten ogs i det internationale pokerspil om olien i Det Kaspiske Hav .
Som et aktiv - og det er vigtigt , at vi ogs anfrer det i denne debat - skal man imidlertid opfre de 3 , 7 mio indbyggere , som med en meget hj grad af etnisk homogenitet sammen kan deltage i opbygningen af landet .
Dette land er jo etnisk mere homogent end samtlige naboer i regionen .
<P>
Selv om Armenien geografisk er en del af Asien , fler armenierne og i vrigt ogs georgierne sig inderst inde som europere .
Ogs det religise bnd til Orienten er armenierne fremmed , de er for flertallets vedkommende kristne og tilhrer enten den armensk-apostolske eller den ortodokse kirke .
Armenien spillede lige som Hviderusland i samspillet mellem de i sin tid 15 sovjetrepublikker - ogs det er vigtigt , nr man ser p dette land - en teknisk orienteret srlig rolle ; det glder navnlig inden for kemi og tekstilforarbejdning , og det er givet ogs et punkt , man skal vre opmrksom p i samarbejdet .
<P>
Partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Armenien sttter et tt samarbejde med de europiske institutioner .
Et af aftalens ml er en gradvis tilnrmelse af Republikken Armenien til det bne internationale system .
Det glder bde inden for politik og konomi .
Den Europiske Union sttter med denne aftale Armeniens suvernitet og dermed ogs stabiliteten i denne region .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Carrre d'Encausse">
Hr. formand , partnerskabs- og samarbejdsaftalerne , som vi i dag taler om , har et flles punkt : De vedrrer lande i den sydlige periferi af det tidligere Sovjetunionen , hvis udmeldelse af det sovjetiske system skete gennem en vanskelig proces , selv om disse vanskeligheder var forskellige .
<P>
I Transkaukasus , for jeg vil gerne tale om de fire lande , var baggrunden for selvstndighed krigen i Karabakh , der udkmpedes mellem Aserbajdsjan og det armenske mindretal , hvilket naturligvis ikke kunne undg at pvirke nabolandet Armenien , der blev delt af sine brdre ved de kunstige territoriale arrangementer i 1922 .
I Georgien delagde Abkhasiens separatistvilje , stttet og manipuleret af Rusland , republikkens territoriale integritet .
I den stligste del af Centralasien var Kasakhstan i 1986 get ind i en voldsom konfrontationsfase mellem de to nationale hovedgrupper , der bor i republikken : Kasakherne og russerne .
<P>
Resultatet af denne forstyrrede udmeldelse af kommunismen er selvmodsigende : 20 % af Aserbajdsjans territorium er i dag besat af armenerne fra Karabakh ; det er resultatet af krigen . Flygtningene har mttet flygte fra krigszonerne , og de kan ikke komme tilbage til deres hjem .
Deres armod er frygtelig i Aserbajdsjan , Georgien og selv i Armenien . I Kasakhstan nsker russerne , der er blevet andenrangs borgere at tage af sted trods prsident Nazarbaevs forsonende holdning .
Deres andel af befolkningen er faldet fra 45 til 36 % . Den anden del af billedet er dog mere fortrstningsfuld .
Vbenhvilen er ikke blevet brudt i Karabakh i to r , og gruppen fra Minsk vil genoptage sit arbejde med at forsge at ndre vbenhvilen til en endelig fred . Det er ikke enkelt .
I Georgien er situationen ogs afspndt mellem georgiere og abkhasere , og man hber allerede , at flygtningene efterhnden vil kunne vende hjem igen . I Kasakhstan bestrber kasakherne sig endelig p at berolige det russiske samfund og overbevise det om , at det , under forudstning af at det accepterer de sproglige begrnsninger , kan forblive i et land , der har behov for dets kompetencer .
<P>
Nr jeg i lang tid har gjort opmrksom p disse fire landes vanskelighed med at f et selvstndigt liv , er det for at understrege , at de frst og fremmest lider under , at der lever s mange nationale og kulturelle samfund p deres territorium , der er blandet p betingelser , der tidligere blev plagt dem af det sovjetiske system .
De etniske fjendtligheder mellem befolkningerne i Transkaukasus og Kasakhstan er ganske vist frugten af en lang historie , men tttere p os er de resultatet af et bevidst projekt fra den sovjetiske magt , der ved at komplicere de interetniske forbindelser og ved at provokere fjendtligheder tilsigtede de voldsomheder , som vi i dag endnu har virkningerne af , og som havde til hensigt lettere at sikre kontrol over befolkningerne i yderomrderne .
Herfra stammer naget , fjendtlighederne og tragedierne inden for staterne og en adfrd , som vores demokratiske tradition har vanskeligt ved at forst . Befolkningerne i disse lande , der er dmt til at leve sammen inden for grnser , der ofte kun er lidt i overensstemmelse med deres fortid og deres nsker , m lre tolerance og rimelig behandling af mindretallene .
<P>
De fem r , der er get siden deres selvstndighed , udgr en temmelig kort periode til at lre demokratiets vrdier og respekten for andre .
P det tidspunkt , hvor vi vurderer resultatet p dette omrde , m vi medregne en tragisk historie , som er deres flles karakteristiske egenskab . Vi m medregne de kriser , der har fulgt deres udtrden af sovjettiden .
Vi m medregne de fremskridt , de har gjort , selv om vi beklager - jeg har hrt det , og jeg er enig med alt det , der er sagt - deres utallige krnkelser af de demokratiske normer .
Jeg beder Dem , kre kolleger , nr De bedmmer dette land , om at have et klarsyn , der tager hjde for en frygtelig fortid , og som ogs tager hjde for deres fremskridt og deres forhbninger .
<P>
Disse lande har alle behov for Den Europiske Unions hjlp og opmrksomhed .
Nr de er tilknyttet unionen ved de aftaler , der diskuteres her , vil de g fremad , med vores sttte og den moralske autoritet , som disse aftaler vil give os , p den vej , som de allerede er slet ind p , og hvor de vil n til vejs ende .
Europa skal give sig selv midlerne til at krve af disse lande , til gengld for partnerskabet , at de bifalder ikke alene den hjlp , som vi overser dem med , men ogs alle det demokratiske livs principper .
Ved at handle sledes ved Irans , Tyrkiets , Afghanistans og Kinas grnser vil vi udvide demokratiets omrde , og vi hber , at det ogs her vil kunne vinde terrn .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , Europa-Parlamentet skal sledes udtale sig om en rkke partnerskabsog samarbejdsaftaler med Georgien , Armenien , Asarbajdsjan og Kasakhstan .
<P>
Min gruppe vil ikke undlade at stemme for disse aftaler , hvis ml er at danne grundlag for et stadig tttere samarbejde p det konomiske , handelsmssige og politiske omrde og ved indledning af en dialog , der er det navn vrdigt .
Jeg vil ogs gerne lyknske alle ordfrerne , der har udtrykt sig om dette emne .
<P>
De pgldende aftaler skal fremme udviklingen i de omtalte omrder og vedrrer lande , der , omend i forskellige grad , bestrber sig p at overkomme de hindringer , der endnu findes mod overgangen eller snarere overgangene : Overgangen fra plankonomi til markedskonomi , overgangen fra det totalitre politiske system til demokrati og statsret .
Starten er givet . Den ofte famlende udvikling viser dog den skrbelige og usikre karakter af det spor , man er get ind p .
<P>
En ting er sikker - det er en overbevisning , jeg har fet i forbindelse med mine forbindelser med de lande , der stadig for nylig led under de kommunistiske diktaturer - disse lande vil ikke kunne komme ud af det selv .
For at understrege den mjsommelige karakter af den konomiske forandring for eksempel vil jeg for vrigt gerne citere Lech Walesa , som skal have sagt flgende :  Man kan let forandre et akvarium til fiskesuppe , forandringen af en fiskesuppe til akvarium hrer derimod ind under miraklerne . Det samme glder overgang fra plankonomi til markedskonomi  .
Med det vil jeg sige , at ikrafttrdelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne kun udgr en nyttig ramme , men den er ikke i stand til alene at garantere de igangsatte reformers uigenkaldelige karakter . Man m g videre .
Alt taler for en mobilisering uden fortilflde af vores teknologiske , videnskabelige , endog pdagogiske og menneskelige ressourcer , for disse bestrbelser kan accelerere bevgelsen mod mere demokrati , ret , konomisk og individuel frihed og ogs mod mere selvstndighed . Der skal absolut ivrksttes alt for at mangedoble udvekslingerne .
Det er en opgave for eksperterne .
<P>
Vi har en betydelig arbejdslshed i vores lande , herunder en intellektuel arbejdslshed .
Vi oplever et tab af videnkapital , som vi let ville kunne bruge til genopbygning af disse lande . Det er ikke tilstrkkeligt at forbedre disse landes makrokonomiske parametre , man m ogs srge for , at bonden , advokaten , skomageren , butiksindehaveren , hotelejeren samt de sm og mellemstore virksomheder kan finde vejen til strre frihed og mere uafhngighed p det konomiske plan .
Det samme glder for forandringerne p det demokratiske omrde .
Desvrre tillader den taletid , jeg har tilbage , mig ikke at afslutte min tale .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at de tre kaukasiske stater er Asiens port til Europa , hvor gamle kulturer mdes og blandes ; i dag er det skringspunkt og trfpunkt for kristendommen og islam .
Det er lande belastet af en fortid , og som befinder sig midt i voldsomme regionale konflikter .
P denne baggrund er der , som alle medlemmerne og kommissr Van den Broek helt korrekt har gjort opmrksom p , brug for en stabil , konsekvent og dynamisk tilnrmelsespolitik fra Den Europiske Unions side .
<P>
Her m vi trde meget varsomt , og det glder isr Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne rose alle ordfrerne ; men vi m passe p , at denne mangfoldighed af henstillinger , denne konkurrence mellem Udvalget om Udenrigsanliggender og Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser ikke kommer til at betyde , at Parlamentet str med en rkke forskellige beslutninger , der modsiger hinanden , s vor intervention og vort engagement ikke bliver overbevisende , ikke bliver konsekvent og ikke bliver stabilt , og s de tre stater tror , at nogle af os holder med Aserbajdsjan og er imod Georgien og andre er venner med Rusland og fjender af Georgien eller omvendt .
Dette er en svaghed , som vi ser gentaget her i dag , og jeg tror , vi skal passe meget p .
En anden svaghed , som vi ogs skal passe p , skyldes budgetmangler , og det er manglen p EU-kontorer i dette omrde , som har kolossale muligheder , men ogs er en tikkende bombe .
Nr alle multinationale virksomheder har kontorer i Aserbajdsjan , og nr lande med s sm muligheder som Grkenland har ambassader i Aserbajdsjan og Armenien , kan Den Europiske Union efter min mening ikke bare blive vk , hvis den nsker at engagere sig p denne mde .
Kommissren nvnte - og dette er meget vigtigt - at Den Europiske Union er den strste finansielle bidragyder i omrdet .
Dette fr mig imidlertid til at tnke p Albanien .
Vi m ikke glemme , at Albanien er et typisk eksempel p et land , som har modtaget en omfattende finansiel bistand , og her var vi i den samme situation .
Derfor mener jeg , at vi ud over den finansielle sttte er ndt til at intervenere for at lse de regionale konflikter , isr i dag , hvor Minsk-initiativet tilsyneladende er get i st .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , De taler frst og fremmest om den transkaukasiske regions betydning for Europa .
Men dermed beskrives nje karakteren af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne , som ganske vist teoretisk bygger p partnerskab , men har en ijnefaldende hang til frst og navnlig at vre af stor betydning for Den Europiske Unions medlemsstater og deres interesser i regionen .
<P>
Den faktiske situation , det stadium , den demokratiske udvikling er p og viljen til den , det stadium , statsborgernes rettigheder er p , opbygningen af en fri demokratisk jurisdiktion , evnen til at klare flygtningestrmmene i regionen og det , at Armenien og Aserbajdsjan er i krig med hinanden , bliver mere og mere til biting .
Et ligeberettiget partnerskab betyder imidlertid , at hele befolkningen kan vre med .
<P>
Den Europiske Union skal frst og fremmest bidrage til stabilitet og udvikling i disse regioner og ikke kun vise sin egen interesse i regionens olie og en sikker korridor til olieledningerne .
Regionen har i frste omgang brug for fred , for at der overhovedet kan foretages investeringer , bygges infrastruktur og laves tilslutning til nettene .
Dertil hrer netop frst og fremmest , at der i CSCE-aftalen bidrages til en reduktion af regionens militre potentiale , for kun p den mde kan helhedsstrategier overhovedet komme til at virke .
<P>
Partnerskabs- og samarbejdsaftalerne kunne her vre et vigtigt element , det er helt rigtigt , for s vidt som de omsttes afbalanceret til gensidig fordel og i et reelt partnerskab og virkelig tager sigte p regionens behov .
Det ser meget forskelligt ud .
I Georgien ser vi de frste tegn p , at den politiske situation er ved at stabilisere sig .
Den anden regering forsger at holde konflikterne i Sydossetien og Abkhasien nede , selv om der stadig ikke er nogen institutionel lsning .
<P>
Helt anderledes er situationen mellem de krigsfrende parter Armenien og Aserbajdsjan .
Dr har vi en frontlinje , som deler Aserbajdsjan .
P begge sider af den har begge parter opstillet mange tropper , og en del af Aserbajdsjan er besat med armenske Karabakh-tropper .
Den grnse , der er , er frontlinjen og ikke den internationalt anerkendte grnse , og en enkelt gnist er nok til , at kampene blusser op igen .
<P>
OSCE ' s krav om en fremskyndelse af processen med henblik p en fredelig bilggelse ud fra organisationens princip , nemlig det centrale krav om en autonom region med den hjeste grad af selvstyre inden for Aserbajdsjans internationalt anerkendte grnser , fik ikke Armeniens samtykke .
Det irske formandskab overtog derimod OSCE ' s statement med alle krav .
De vanskelige samtaler netop om Nagorno-Karabakhs status er siden get i st .
Det betyder for ca . 1 mio flygtninge , at de skal udholde et ophold , som allerede har varet i fem r , i lejre , telte , lerhytter og godsvogne og at det forlnges p ubestemt tid .
<P>
FN ' s krav om hjemsendelse af alle flygtninge kan ikke gennemfres inden for en overskuelig tid .
Hvis Europa i denne situation gr ud fra sikre tredjelande , gr det sig blot illusioner .
UNHCR har over for mig bekrftet , at hverken den politiske eller den juridiske situation overhovedet taler for et sikkert tredjeland , isr da ikke i Armenien og Aserbajdsjan .
<P>
En fredsaftale er en forudstning for et konomisk samarbejde .
Det gr slet ikke , eller vil De bringe investeringerne til Nagorno-Karabakh gennem Latchin-korridoren ?
Derfor mener jeg , at vi skal etablere en forbindelse mellem ratificeringen og notificeringen af aftalerne og fredsaftalen , dvs. det skulle virkelig vre forudstningen , og kun sledes er det muligt , at ogs vi sttter en kohrent , ansvarsbevidst , udenrigspolitisk handlemde .
En konomisk handlemde er i denne situation en illusion !
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , de partnerskabsaftaler , som vi gennemgr i dag , udgr et klart , sammenhngende og positivt politisk signal til de unge kaukasiske republikker .
De stemmer overens med sikkerhedsinteresserne p kort og lang sigt i Den Europiske Unions lande .
Kaukasus er ikke verdens ende , det ligger for vores dr , hvilket indebrer direkte indvirkning p vores sikkerhed .
Derfor er vores gruppe tilfreds med at se , at sprgsmlene om miljsikkerhed , nuklear sikkerhed , bekmpelse af organiseret kriminalitet og narkotikahandel omfattes af disse aftaler .
<P>
P lngere sigt skal vores ml vre at medvirke til at en varig stabilisering af situationen i denne region .
Uden at ville overdrive deres rolle kan disse partnerskabsaftaler hjlpe med hertil og frst ved at sttte suvernitet og uafhngighed hos hver af disse unge republikker , der lige er blevet suverne og uafhngige efter det sovjetiske systems sammenbrud , og som er srlig knyttet hertil .
<P>
Samtidig med at vi opfordrer til det vanskelige regionale samarbejde , skal vi dog kunne respektere hver enkelt stats specifikke egenskab og identitet .
Forskellene er betydelige : To af dem har en kristen tradition og europisk kultur ; visse har fjernet deres tidligere kommunistiske ledere , og andre har bevaret dem under nye former efter ofte suspekte valg .
Samlet kan aftalerne dog medvirke til at begunstige rodfstelsen af den demokratiske praksis og udviklingen af markedskonomien i samfund , der str over for betydelige overgangsvanskeligheder - Hlne Carrre d ' Encausse erindrede om det for lidt siden .
Disse vanskeligheder berettiger fra vores side ivrksttelsen af visse former for hjlp , forudsat at den , hr. formand , virkelig er effektiv , og at dens forml ikke paradoksalt er at udligne de frygtelige virkninger af de blokpolitikker , der fres mod visse af disse stater af nogle af vores regionale partnere .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere alle ordfrerne for deres udmrkede betnkninger , som dkker interimsaftalerne og partnerskabs- og samarbejdsaftalerne med de tre transkaukasiske stater Armenien , Aserbajdsjan og Georgien og den centralasiatiske stat Kasakhstan .
<P>
Naturligvis har Parlamentet allerede vedtaget fru Carrre d ' Encausses betnkning om Transkaukasien , der dannede baggrund for partnerskabs- og samarbejdsaftalerne med tre ud af fire af de lande , vi behandler i dag .
Jeg vil gerne takke hende varmt for hendes tidligere bidrag til dette emne .
<P>
Vi har naturligvis at gre med to forskellige regioner i verden i denne debat - Transkaukasien og Centralasien .
Disse regioner er meget forskellige , selv om de har visse karakteristika til flles : Begge har udgjort dele af det tidligere Sovjetunionen og har arvet en delagt kommandokonomi og et politisk system , der har vret undergivet Moskva .
Kasakhstan , Aserbajdsjan og i mindre grad Georgien og Armenien er strkt pvirkede af det forhold , at de ligger nr ved Det Kaspiske Hav , og i srdeleshed er de afhngige af udnyttelse og transport af olie .
Alle fire lande sger at hvde deres uafhngighed af Moskva , samtidig med at de i forskellig grad samarbejder med SNG .
I en vis udstrkning er det formlet med interimsaftalerne og de dertil knyttede aftaler , at de skal sttte disse landes uafhngighed og hjlpe med overgangen til markedskonomi og demokratisk udvikling .
<P>
Det er vigtigt , at EU opbygger forbindelser med sdanne lande , der ligger i en vigtig geopolitisk region .
Kasakhstan ligger mellem Rusland og Kina og nr Iran og det politisk ustabile Afghanistan .
Georgien , Armenien og Aserbajdsjan ligger mellem Det Kaspiske Hav og Det Sorte Hav med bde Iran , Tyrkiet og Rusland som nre naboer .
<P>
Konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan om Nagorny Karabakh og kampene om Abkhasien i Georgien gr dette til en ustabil region .
<P>
Den konomiske og demokratiske udvikling i tre af de fire lande har vret svag .
Som det fremgr af fru Hoffs betnkning , har kun Georgien med den tidligere sovjetiske udenrigsminister Eduard Shevardnadze ved roret haft held til at afholde frie og retfrdige valg og modst en bevgelse i retning af autoritre metoder .
<P>
Vi har set svindel ved valgene i Armenien og Aserbajdsjan , mens prsident Nazarbajev i Kasakhstan har krnket landets forfatning og kuet oppositionen .
Disse lande m forbedre deres standard med hensyn til demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Jeg er enig i det , fru Lalumire har sagt om det upassende ved den form , de samarbejdsaftaler , disse lande skal underskrive , har i jeblikket .
Det er vildledende at give det indtryk , at EU og Parlamentet sttter niveauet for demokrati og menneskerettigheder i Kasakhstan , Armenien og Aserbajdsjan .
<P>
S nr vi vedtager alle disse betnkninger , hber jeg , at Parlamentet fortsat nje vil overvge situationen i de pgldende lande .
Ved at udvikle nrmere forbindelser med disse fire lande m Den Europiske Union arbejde hen imod at udvikle velstand , fred og demokrati .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Bernard-Reymond">
Hr. formand , kre kolleger , da Sovjetunionens blykappe er smeltet , kan vi komme med en konstatering og formulere et krav .
<P>
Konstateringen er , at vi i Transkaukasus svel som mange andre steder genfinder nsten de samme problemer med nationaliteter , grnser , mindretal og etniske og religise forskelle , som fandtes tidligere .
Af og til kommer for vrigt hertil arven med opdelinger , der blev praktiseret af USSR som for eksempel i Nagorno Karabakh .
<P>
Kravet er at behandle denne situation i en helt ny nd for at bringe varige lsninger .
Det er i den sammenhng , at den blandede aftale vedrrende Armenien indgr , og som man anmoder os om at godkende i dag .
At give dette land mulighed for at styrke sin selvstndighed , at udvikle sit demokrati , at bne sig mere mod det internationale liv , at orientere sig mod markedskonomien , at variere sine konomiske strmme , der hidtil har vret centreret for eksklusivt omkring det tidligere USSR , at opn ophvelse af blokaden , derefter udvikle et solidt og tillidsfuldt regionalt samarbejde med nabolandene , det er mlene i denne aftale , som jeg godkender .
<P>
Jeg hber , at Europa vil bruge sin indflydelse , for at det kan blive sdan , og isr sledes at Armenien fr den handelsfrihed , der er et af fundamenterne for folks rettighed , der navnlig gr det muligt at lukke et farligt atomkraftvrk , og som ogs udgr en absolut ndvendig betingelse for en vedvarende fred i denne region .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg har et par bemrkninger .
Vi drfter her 3-4 stater i Transkaukasien , lige s mange eller flere i Centralasien , og det gr vi under t og p meget kort tid .
Jeg vil gerne sige , at forhandlingen er alt for overfladisk tilrettelagt , som om den drejede sig om dde ting , som man kan behandle ens , og ikke om befolkninger med gamle og nye kulturer , med kulturelle , religise , konomiske og sociale traditioner .
De kan ikke puttes ned i den samme form , i den samme forhandling .
Og denne drlige tilrettelggelse af forhandlingen leder mig frem til min anden bemrkning .
Samtlige de betnkninger og henstillinger , vi har hrt fremlagt , har , p trods af ordfrernes gode hensigter , et flles karaktertrk .
Hvad er s det ?
De afslrer et formynderi , en trang til at belre , som den rige onkel , der vifter med pengene og fortller , hvordan man skal opfre sig , ellers er der ikke noget at hente .
Og jeg vil tilfje , at vi ikke har taget ved lre , i hvert fald ikke af eksemplet med det p alle mder langt mindre land , Albanien , hvor disse metoder har frt til den nuvrende situation , som i den grad har bragt Fllesskabets og den amerikanske parts metoder under hndteringen af disse skaldte nye demokratier frem i rampelyset i al deres latterlighed .
Min tredje bemrkning er - for ikke at vre for negativ - at vi er ndt til at g forsigtigt frem , vi er ndt til at have en strategi , og vi er ndt til at se p disse lande , disse befolkninger p et ligevrdigt grundlag ; vi er ndt til at respektere deres vrdighed og deres historie , hvis vi vil etablere samarbejdsforbindelser og givtige aftaler med dem .
Ellers vil det se ud , som om vore eller ordfrerernes hensigter i virkeligheden dkker over en fllesskabspolitik , der har til hensigt at udplyndre disse lande og etablere neokolonialistiske bnd og forbindelser ; og prisen vil disse befolkninger og de europiske befolkninger komme til at betale .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , de foreslede aftaler med republikkerne Transkaukasus og Kasakhstan stiller os over for et vanskeligt dilemma .
Den politiske stabilitet , respekten for de fundamentale menneskerettigheder og demokratiseringsprocessens fremskridt vkker store bekymringer . Dertil kommer , at fredsdrftelserne om de etniske problemer i dette omrde ikke giver srlig lovende perspektiver .
Vi er bange for , at s lnge der ikke er fundet nogen lsning p disse politiske problemer , kan der ikke forventes ret meget af de foreliggende aftaler .
<P>
Desuden er det usandsynligt , at landene som flge af , at de konomiske reformer forlber mjsommeligt , kan opfylde de forpligtelser , som flger af traktaterne .
Det rejser sprgsmlet , om mindre ambitise traktater alligevel ikke ville have vret bedre .
<P>
Den eneste grund til alligevel at g med til de foreliggende aftaler , er den overvejelse , at et mere snvert samarbejde mellem Unionen og de transkaukasiske republikker og Kasakhstan kan stimulere reformprocessen .
Erfaringer , der er gjort i forbindelse med aftaler med f.eks. Tyrkiet og Hviderusland , har imidlertid lrt os , at vi ikke m overvurdere Unionens evne til at justere i denne henseende .
Jeg har derfor spurgt mig selv , om det ikke ville vre bedre at afvente et politisk mere gunstigt tidspunkt for ratificeringen af aftalerne . Efter kommissrens indlg mener jeg imidlertid , at der ikke er ret mange gode argumenter for udsttelse .
<P>
Hvad angr aftalernes indhold , vil jeg til sidst lige understrege betydningen af nogle miljaspekter . Beskyttelsen af olie- og gastransporterne gennem de forskellige rrledninger , bekmpelse af forureningen af Sortehavet og Det Kaspiske Hav samt lukningen af atomkraftvrket i Medzamor i Armenien fortjener al opmrksomhed .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , som formand for Delegationen for Forbindelserne med Centralasien og Mongoliet vil jeg tilkendegive vores sttte til den samarbejdsaftale med Kasakhstan , der i dag er til behandling .
Vi mener efter bedste overbevisning , at denne aftale vil hjlpe den unge republik til at konsolidere sit nye demokrati , at udvikle sin konomi og fuldfre overgangsprocessen til en markedskonomi .
Som andre har ppeget , mener heller ikke vi , at situationen i Kasakhstan endnu er tilfredsstillende med hensyn til beskyttelsen af frihedsrettighederne , respekten for menneskerettighederne og den demokratiske udvikling . Men det er p den anden side ogs hvet over enhver tvivl , at der er taget nogle positive skridt , som skaber et vist hb om , at man nu er slet ind p den rette vej , som tillader at ivrkstte aftalen .
At forsinke den vil risikere at f en kontraproducerende virkning , da det kan ge risikoen for tilbageslag .
<P>
For Den Europiske Union har denne republik en stor strategisk betydning , og stabilitet er af den allerstrste interesse .
Man m ikke glemme , at der er tale om verdens tredjestrste atommagt , et land , som rder over store mine- , energi- og tekstilressourcer - og ogs rumfartsanlg- , som ligger p grnselinjen mellem islam og kristendom , og som har et stort mindretal af tyrkisktalende og af russisk- og polsktalende .
Omrdet ligger i realiteten ikke s langt fra Den Europiske Union , da Tyrkiet og steuropa fungerer som nrliggende og naturlige adgangsveje til Den Europiske Union .
<P>
Opsummerende , hr. formand , skaber aftalen de bedste betingelser for en gensidig udvikling af de konomiske og kulturelle forbindelser .
Nu m man blot bede til , at de politiske forhold i Kasakhstan gr dette muligt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , kre kolleger , denne drftelse om de fire stater og de aftaler , vi skal trffe afgrelse om , er af afgrende betydning .
Det glder ikke kun i konomisk , men netop ogs i politisk henseende , for denne region vil for fremtiden f en ganske srlig betydning .
Den har vigtige rstofreserver , navnlig olie , sandsynligvis vsentlig mere , end man regner med i dag .
Den , der fr denne region som ven , vil altid vre bedre stillet end den , der mister den som ven .
<P>
Det andet er naturligvis sprgsmlet om islam navnlig i to af disse stater .
Der er jo to kristne og to islamiske stater .
De to islamiske stater bebos hovedsagelig af tyrkiske befolkninger , som desuden str p udmrket fod med tyrkerne .
Jeg bliver derfor ndt til igen en gang helt klart at sige : Vor politik over for Tyrkiet er af en kortsynethed , der tager vejret fra en .
Vi har brug for dette land . Vi har absolut brug for det , fordi det i det islamiske omrde betyder alternativet til visse krfter , som er meget farlige .
At tyrkerne forstr det , er helt klart .
Jeg har i den sidste tid vret i Tyrkiet nogle gange . Jeg ved bestemt , hvor mange mennesker der netop fra disse to islamiske stater i dag er i Tyrkiet , hvor de uddannes .
Jeg vil nsten sige , at der ret beset er to nationer , som giver os et eksempel , hvad udviklingsbistand angr , nemlig tyrkerne og kineserne .
Tyrkerne , fordi de primrt og p afgrende vis yder udviklingsbistanden til menneskene , dvs. omsider giver disse folk de strukturer igen , som det russiske herredmme i sin tid rvede fra dem , og kineserne , fordi de navnlig i Afrika holder deres udviklingsbistand p menneskenes niveau og ikke sttter kmpeprojekter som visse andre stater , som s ofte ikke just bringer dette kontinent nogen velsignelse .
Vi bliver derfor ndt ogs at tnke politisk med hensyn til disse to stater .
Vi bliver ndt at samarbejde med Tyrkiet her , for det er Europas interesse p lang sigt .
<P>
Men hvad de to kristne stater angr , nemlig Georgien og Armenien , vil jeg gerne frst om Georgien kort sige flgende : Det er helt givet rigtigt , at vi sttter Georgien og at vi finder sammen med Georgien , men det skal ikke betyde , at vi viser den russiske gauleiter i Georgien , nemlig hr . Sjevardnadze , tillid .
Denne mand blev nemlig i sin tid sat ind mod den af det georgiske folk frit valgte Gamsakhourdia , der senere blev myrdet .
Jeg tager mig jo ogs lidt af Georgien , jeg sidder ogs i bestyrelsen for menneskerettighedsgruppen for Georgien , og jeg kan fortlle Dem , at der begs de alvorligste overtrdelser af menneskerettighederne .
Det bliver vi ndt til at understrege gang p gang .
Man er lidt for naiv i sprgsmlet om menneskerettigheder .
Man ser overtrdelser visse steder og andre steder ikke .
Og i Georgien burde vi f je p dem .
<P>
Hvad angr Armenien , ved jeg , at mange kritiserer prsident Ter Petrossian .
Man m imidlertid ikke glemme , hvad denne mand har gjort for Armenien , hvorledes han har opbygget dette land .
Derfor har vi ogs en interesse i at have gode forbindelser med Armenien p dette grundlag og isr ogs benytte vor indflydelse til omsider at f Armenien og Asserbajdsjan til at n til enighed p en mde , der tager hensyn til de to staters legitime interesser og sledes , at det desuden ville gre det muligt at srge for orden i en region , som vi har interesser flles med .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg takker for ordet .
Jeg kunne ikke for lidt siden komme med udtalelsen fra Budgetudvalget om interimsaftalen mellem Den Europiske Union og Armenien .
Jeg vil gerne gre det nu efter det , hr . McCartin sagde om partnerskabsaftalen .
Han har meddelt Budgetudvalgets stilling , der har afgivet en positiv udtalelse .
Han er kommet med de kommentarer , der er blevet hrt af vores kolleger .
<P>
Naturligvis har Budgetudvalget afgivet en positiv udtalelse om interimsaftalen .
Det har gjort det enstemmigt p mit forslag .
Det har fra Kommissionen i forhold til det , der er nvnt i den skriftlige udtalelse , fet de tal , det nskede .
I betragtning af at den generelle partnerskabsaftale krvede samstemmende udtalelse fra Parlamentet og betydningen af interimsaftalen , gldede Udvalget sig sledes over , at Rdet hrte Parlamentet .
<P>
Jeg vil personligt tilfje , at jeg er enig i de bemrkninger , der er formuleret om Armeniens betydning for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.36 og genoptaget kl .
12.00 )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg vil bare gerne komplimentere Prsidiet , fordi de har vist sig s oplyste , at de har fjernet fotografiet af Robert Maxwell fra parlamentsbygningen .
Det er bare en skam , at det tog dem 24 timer at gre det .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Hvor er det trist , at De mtte modificere Deres ros .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode de britiske konservative , i srdeleshed hr . Cassidy , om her under afstemningstiden at undlade at gre obskne gestus rettet mod folk i tilhrerlogen .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Det er jeg sikker p , at hr . Cassidy gerne vil love .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , naturligvis m en gestus vre obskn , for at hr . Hallam kan tro p den .
<P>
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra det litauiske parlament , Seimas , under ledelse af dets formand , hr . Racas .
<P>
Han ledsages af den litauiske viceudenrigsminister , hr . Rinkunas .
Delegationen besger Strasbourg for at mde sine kolleger i Europa-Parlamentet og har haft mder i gr og i dag .
Den associationsaftale , som Den Europiske Union og Litauen har underskrevet , og som vil bringe Litauen p lige fod med de andre associerede stater i dets forhold til Den Europiske Union , venter stadig p ratifikation i tre af medlemsstaterne .
Da Parlamentet via Oostlander-betnkningen har efterlyst en politik om ligebehandling af alle associerede stater , hber vi at ratifikationsprocessen snart vil blive afsluttet , s at Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU / Litauen kan etableres .
<P>
Hr. formand og kolleger , vi byder Dem velkommen til Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=59 NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , Udvalget om Udvikling og Samarbejde gr i denne betnkning ind for , at ud over andre meget vigtige foranstaltninger til bekmpelse af narkotika skal ogs udviklingspolitikken benyttes til at give befolkningerne legale alternativer .
Vedtagelsen i udvalget var enstemmig , og derfor er det meget vigtigt , at vi nu ikke p grund af unjagtigheder i teksten umuliggr Kommissionens og Rdets accept .
<P>
Jeg anmoder derfor om en rettelse til ndringsforslag nr .
5. Her drejer det sig om , at ogs andre af Fllesskabets finansielle midler og Den Europiske Udviklingsfond kan anvendes til den alternative udvikling .
Udvalget vedtog det sledes : andre af Fllesskabets finansielle midler , s kommer i parentes ALA , og s kommer Den Europiske Udviklingsfond , for Kommissionen gr med rette opmrksom p , at Den Europiske Udviklingsfond ikke er et fllesskabsinstrument , men et instrument , vi har i fllesskab med AVS-landene .
Jeg anmoder om , at det gres klart i protokollen i overensstemmelse hermed , for at ikke dette vigtige ndringsforslag , som er kernen i betnkningen , af denne grund i sidste instans afvises af Kommissionen .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , det drejer sig om ndringsforslag nr . 5. Jeg har hrt , at nogle grupper har vanskeligheder med dette ndringsforslag , fordi ordet  lande  str deri .
Jeg vil derfor som mundtligt ndringsforslag foresl , at ordet  lande  udgr .
S str der i ndringsforslaget kun :  Organisationer , som godkender eller fremmer tvungen abort og sterilisation samt barnemord som foranstaltninger til at kontrollere befolkningstilvksten , er udelukket fra fllesskabsbistanden .
 S er ordet  lande  udget .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Er der nogen , der protesterer mod dette mundtlige ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , der findes faktisk lande , som billiger denne praksis og officielt flger den .
S skal der ogs i henvendelsen til dem st lande .
Blot at skrive  organisationer  og skjule sig bag , at vi om forndent kunne henregne ogs lande under denne kategori , forekommer mig ikke at vre adkvat .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag forkastedes )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Hr .
Falconer vil have mig til at komplimentere hr . Donnelly for vedtagelsen af hans betnkning .
<SPEAKER ID=64 NAME="Sakellariou">
Hr. formand , mine damer og herrer , siden i gr har vi haft besg af kolleger , parlamentsmedlemmer fra ti middelhavsstater , som mdte os frste gang inden for rammerne af EuroMiddelhavspartnerskabet og processen omkring konferencen i Barcelona .
I de meget interessante samtaler , vi har frt , kom der fra kollegerne flere konstruktive forslag til denne betnkning , hvis integrering ville have suppleret og beriget min betnkning .
<P>
Jeg har forklaret kollegerne , at vor forretningsorden desvrre ikke giver nogen mulighed for at stille ndringsforslag i sidste jeblik , men vil fastholde , at jeg er enig i en del af de betnkeligheder , kollegerne har vedrrende denne betnkning .
Vi vil nu alligevel stemme om betnkningen .
<P>
ndringsforslag nr . 6 :
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , jeg har talt med kollegerne fra PPE-gruppen , fordi dette ndringsforslag kan misforsts .
Vi vil gerne fje et mundtligt ndringsforslag til i slutningen af punkt A . Jeg lser det op :
<P>
 ...
og erkender den sammenhngende opflgning , som er blevet foretaget af de forskellige formandskaber efter Italien ...
 .
<P>
( DE ) Det var det hele .
Hvis kollegerne kan stemme for dette ndringsforslag , kan vi trkke det andet ndringsforslag tilbage og s stemme sledes .
<P>
( ndringsforslaget blev taget tilbage )
<P>
ndringsforslag nr . 13 :
<SPEAKER ID=66 NAME="Sakellariou">
Hr. formand , jeg ved ikke , hvorfor kollegerne fra Det Liberale Parti har stillet dette ndringsforslag .
Det drejer sig jo kun om at lade en stning fra dette punkt udg , nemlig netop den vigtige stning , hvori det hedder , at der skal oprettes en atomfri zone i Middelhavsomrdet .
Vi kunne ogs gre det ved srskilt afstemning .
<P>
ndringsforslag nr . 11 :
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , jeg vil foresl at supplere termen  restaurere  med  vedligeholde  og at udvide udtrykket  udbrede kendskabet til historiske vrker  med termen  arkologiske  .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Hr. formand , jeg anmoder om , at i ndringsforslag 11 , stk . 2 , medtages den foreliggende tekst til beslutning , idet fem ord udgr .
De har alle teksten liggende foran Dem .
Jeg lser den nu op i den ndrede udgave :
<P>
 forkaster ethvert forslag om i traktaten at opremse et stort antal betingelser , der skal opfyldes , for at artikel 7 A trder i kraft , der faststter den frie bevgelighed for personer ; kritiserer kraftigt , at denne tekst ikke bestemmer nogen rolle for Europa-Parlamentet og Domstolen ; 
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Brendan Donnelly">
Jeg forstr , at der kommer afstemning med navneoprb om ndringsforslag nr . 11 .
Det forekommer mig at vre en yderst relevant betragtning med hensyn til , om vi br acceptere dette mundtlige ndringsforslag .
I princippet vil jeg vre imod , nogen sinde at acceptere et mundtligt ndringsforslag , som s frer til en afstemning med navneoprb .
Det forekommer mig , at afstemning ved navneoprb pkalder parlamentsmedlemmernes politiske ansvar p en mde , der er usdvanlig , og det br vi underrettes om .
Man kunne endog argumentere for , at en anmodning om afstemning ved navneoprb under artikel 119 , stk . 1 , kun drejer sig om ndringsforslaget , sdan som det er trykt og forelagt for os og ikke kan bruges p et mundtligt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Er Den Liberale Gruppe parat til at trkke sin anmodning om afstemning ved navneoprb tilbage ?
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Jeg vil gerne svare hr . Schfer .
Jeg forstr , at det drejer sig om et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag nr .
11 stillet af Den Liberale Gruppe . Det erstatter hele punkt 8 , ikke bare andet afsnit .
Kan De bekrfte det ?
Hvis det er tilfldet , og hvis Den Socialistiske Gruppe sttter ndringsforslag nr . 11 fuldt ud , s er vi parat til at trkke anmodningen om afstemning ved navneoprb tilbage .
Hvis han kun nsker at erstatte anden del af punktet , s vil vi fastholde vor anmodning .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Det erstatter hele punktet .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
S trkker vi vor anmodning om afstemning ved navneoprb tilbage .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , med henblik p at informere denne forsamling ordentligt , ville det vre godt , hvis den , som stiller dette mundtlige ndringsforslag , endnu en gang prcist ville sige , hvad han s udelader , for det er mit skn , at det er kritik af det nederlandske formandskab . Det er naturligvis en politisk kendsgerning .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
ndringsforslag nr . 14 :
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Bare for sjov , s nsker fru Van Dijk at stille et mundtligt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , ikke bare for sjov , men fordi der hersker uklarhed , jeg tror rlig talt ikke for medlemmerne af Parlamentet , men frem for alt for de udenforstende , om ndringsforslagets indhold : Hvad har det nederlandske formandskab nu prcist fjernet ?
Derfor vil jeg gerne foretage en tydeliggrelse i ndringsforslaget , og s lyder det :
<P>
 modstter sig p det kraftigste og tager afstand fra det nederlandske formandskabs forslag om fra antidiskriminationsartiklen , som var foreslet af det irske formandskab , at fjerne begreberne seksuel orientering , alder og handicap  .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
Fr den endelige afstemning :
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg har drftet dette med forskellige grupper . Vi kunne desvrre ikke vide dette inden udlbet af fristen for at stille ndringsforslag , men det viste sig , at det nederlandske formandskab var fravrende under forhandlingen , og under forhandlingen fremgik det , at alle var temmelig rystede herover .
Jeg foreslr Dem - og De har ogs denne tekst liggende foran Dem - derfor at tilfje et punkt , som lyder :
<P>
 beklager strkt , at Rdets formandskab ikke var til stede under forhandlingen onsdag om regeringskonferencen , og fordmmer formandskabets tydelige mangel p interesse for de synspunkter , som fremsttes af Europa-Parlamentet  .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag forkastedes )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , afstemningen om Tillich-betnkningen er fastsat til i eftermiddag , og jeg vil gerne henlede opmrksomheden p en fejl .
I punkt 10 str der :  Anser det for vigtigt , hvis medlemsstaterne nsker ...
 , men i stedet for medlemsstaterne skal der st Rdet , som juridisk set ikke er det samme .
Jeg mener , at de ansvarlige tjenestegrene br tale med ordfreren og rette denne fejl , fr betnkningen sttes under afstemning .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , jeg er ked af at mtte sige det , men da jeg spurgte Dem , hvor lang tid De regnede med , at afstemningen ville tage , sagde De 5-10 minutter .
Den tog 15-20 minutter , men det var ikke s meget det .
Det er ved at blive sdvane - vi har ogs set det i denne uge - at afstemningerne varer til kl . 13.30 eller 13.45. Dette finder jeg uacceptabelt .
Vi har sagt 117 gange , at afstemningerne skal slutte kl . 13 eller kl .
13.10 eller mske 13.15 , men ikke senere . Hvis der er s mange afstemninger , m de begynde kl .
11.30. Jeg vil bede Dem forelgge min bemrkning for Parlamentets formand og for Formandskonferencen , for jeg tror ikke , at medlemmerne bryder sig om ogs at f forsinket frokost , nr de arbejder 12-15 timer om dagen .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Det er Formandskonferencens opfattelse , at nu hvor vi har fastlagt et bestemt begyndelsestidspunkt for afstemninger , br vi ikke ndre det .
Hvis vi ndrer tidspunktet , skaber det problemer .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg har to ting , jeg gerne vil sige .
Det forekommer mig forblffende , at en politisk gruppe kan stille et ndringsforslag og s anmode om en opdelt afstemning om deres eget ndringsforslag , hvilket vedrrte ndringsforslag nr . 9 ved den endelige afstemning .
Kunne Prsidiet ikke se p det ?
Det frer til en masse forvirring .
<P>
For det andet beundrer vi alle Deres ledelse .
Vi beundrer alle formnd , der komplimenterer ordfrerne .
Men der en masse betnkninger , der kommer til Parlamentet med et enormt antal ndringsforslag .
De ordfrere , der fr kortfattede betnkninger frem til Parlamentet , som ikke tager en masse afstemningstid , fortjener komplimenter , men det gr nogle af de andre mske ikke .
<SPEAKER ID=82 NAME="Verwaerde">
Jeg vil gerne lyknske min kollega , Jean-Thomas Nordmann , med hans indstilling ved andenbehandling for Udvalget om Udvikling og Samarbejde vedrrende sttte til demografiske politikker og programmer i udviklingslandene .
<P>
Det skal bemrkes , at denne tekst blev vedtaget enstemmigt af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og at Europa-Parlamentets ndringsforslag prisvrdigt erindrer om forpligtelserne fra Kairo-konferencen isr ved at bringe Fllesskabets konomiske sttte op p 300 millioner ECU inden r 2000 til demografiske programmer i udviklingslandene .
<P>
For vrigt har Parlamentet forpligtet sig til at prcisere , hvem der var de kompetente udvalg for hver stor region , nemlig for AVS-landene , Middelhavslandene og landene i Latinamerika og Asien .
De demografiske programmer kan kun ivrksttes p anmodning og med deltagelse af de pgldende stater , men de er i dag det eneste middel for de demografiske eksplosioner .
Det er derfor , at jeg udtaler mig til fordel for hr . Nordmanns indstilling .
<P>
Indstilling af Linkohr ( A4-0084 / 97 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Holm">
Allerede ved frstebehandlingen af denne betnkning var jeg kritisk over for , hvordan de nye forskningspenge til fjerde rammeprogram skulle anvendes .
Som medlem af Miljpartiet finder jeg ikke forslaget om , hvordan pengene skal anvendes , godt .
Bl.a. afstter man for mange penge til de gamle transportformer i stedet for at investere i forskning i konomisk og kologisk bredygtige transportformer .
Jeg har i et forsg p at opn en vis forbedring p dette punkt fremsat tre ndringsforslag , som jeg naturligvis stemmer for .
<P>
Jeg er imidlertid skeptisk over for at give flere penge til forskningen i det hele taget .
Iflge svenske undersgelser er der intet belg for , at forskning p EU-plan skulle have strre vrdi end forskning i medlemslandene .
Det bedste ville vre , at EU-medlemsstaterne anvendte pengene til forskning i hjemlandet ( herunder til de internationale forskerudvekslinger , som universiteterne allerede i dag gennemfrer ) eller til at sttte den grundlggende uddannelse
<P>
Betnkning af Alan Donnelly ( A4-0552 / 97 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Caudron">
Jeg havde i gr et indlg for at udtale min sttte til Kommissionens meddelelse og det vsentlige i Donnelly-betnkningen .
<P>
Det er p dette omrde svel som mange andre ndvendigt med en egentlig europisk industripolitik .
Jeg sttter en get forskning og ogs fremadskuende undersgelser , men der skal mere til for at udvikle produktionen , for at bekmpe den illoyale konkurrence og den sociale dumping .
<P>
Renault-sagen afsker os et svar , men klagerne er ikke tilstrkkelige .
For at bevare fabrikkerne er det ndvendigt , at der er nogle biler , der skal fremstilles , og at der er kbere til dem .
<P>
Til slut gentager jeg : Europa m ikke plgge sig selv nogle regler , som dets konkurrenter ikke plgger sig selv , isr p omrdet for direkte eller indirekte offentlige koncentrationer og interventioner , uanset om det er i USA eller i Japan .
<P>
Det store liberale markeds Europa viser sine begrnsninger og risikerer i dag at drbe selve den europiske id , hvis man ikke gr over til det politiske og sociale Europa , det industrielle Europa og beskftigelsens Europa .
Det er det grundlggende problem , som Renault rejser og ikke et problem om form ej heller om metode .
<SPEAKER ID=85 NAME="Rbig">
Imod , da ny juridisk ramme undvendig .
Det er ndvendigt at slutte de i tiltrdelsestraktaten aftalte overenskomster og de af kommissr Bjerregaard lovede review-procedurer , som allerede vedtaget af Parlamentet .
<P>
Betnkning af Langen ( A4-0040 / 97 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt for betnkningen , men er imod forslaget om at bygge et net af pipelines mellem de europiske fabrikker .
Noget sdant ville , bde set fra et sikkerheds- og fra et miljsynspunkt , vre alt for risikabelt .
I det hele taget burde betnkningen i hjere grad have fremhvet den kemiske industris ansvar for miljet , navnlig for s vidt angr dens affald .
<SPEAKER ID=87 NAME="Wolf">
Europa str virkelig ved en skillevej .
Enten gr det videre ad den neoliberale deregulerings vej , som f.eks. Molitor-gruppen har peget p , eller det slr virkelig ind p vejen til udvikling i stor mlestok af en selvstndig kologisk og social fremtidsevne .
<P>
Her er der brug for politiske afgrelser : om en bredygtig industripolitik , som fortjener dette navn - og ikke anser den industrielle produktion for at vre fabrikanternes privatsag .
De kologiske forudstninger og virkninger hrer i lige s hj grad med til produktionsprocessen , som de ansatte med deres evner , deres initiativ og deres ansvarsflelse hrer med til enhver virksomhed - og ikke m betragtes som en masse , der efter behag kan manvreres og skiftes ud .
<P>
Sprgsml om koskatter , afgifter for visse belastende stoffer ( f.eks. klor ) , sanering af fortidens synder , udnyttelse p lang sigt af stoffer og produkter er fortsat vigtige emner p dagsordenen - selv om Europa-Parlamentet i denne betnkning endnu ikke har fundet en klar linje .
<P>
Kun p den vis kan s ogs modstningen mellem en bredygtig samfundsmssig rationalitet og en blot og bar driftskonomisk mde at anskue tingene p overvindes , noget som kommissr Bangemann tilsyneladende stadig ikke er rede til sdan rigtig at forst .
<P>
Betnkning af Katiforis ( A4-0030 / 97 )
<SPEAKER ID=88 NAME="Wolf">
De maritime erhverv er i teorien et fremragende eksempel p noget enkelt , som alligevel er vanskeligt at gennemfre : p en p lngere sigt fremtidsdygtig komponent i et mobilitets- og produktionssystem , som holder sig inden for de kologiske grnser , der er sat for menneskeheden , og samtidig fremskynder det sociale fremskridt , som formr at fravriste historien en mening .
Desvrre er i praksis det modsatte tilfldet : Den alt for langvarige dominerende stilling , som den konomiske politiks neoliberale model har haft , har i hele verden anrettet varige delggelser p dette omrde : Den internationale handelsflde er forldet og lever p ingen mde op til dagens tekniske standard med hensyn til sikkerhed mod ulykker og miljsikkerhed ; den maritime arbejdskultur er p grund af praksis med bekvemmelighedsflag og den racistiske hierarkisering i hj grad get rabundus ; skibsfarten i kystnre farvande og skibsfarten ad indre vandveje , som kan forsvares kologisk og socialt , trnges tilbage af konkurrence fra lastbiltransporten , der virker som dumping ; havne- og kystbyernes potentiale som hjemsted for produktion , navnlig videreforarbejdning , udnyttes p ingen mde fornuftigt .
<P>
Midlerne til at komme bort fra denne forkerte kurs er kendt og tages for tiden op af hr . Katiforis i form af konkrete forslag .
Vi har brug for globale lsninger , men vi skal ikke vente p dem .
Europa kan og skal g forrest her - gennem en mere aktiv rolle f.eks. i IMO , men tillige gennem egne strenge bestemmelser , hvor dette er ndvendigt .
Det , USA og Japan gr , skal EU ogs gre , fra havnestatskontrol over strengere bestemmelser vedrrende sikkerheden i de skibe , der anlber europiske havne , til bestemmelser om skibsfart i kystnre farvande .
<P>
Betnkning af Morgan ( A4-0325 / 96 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har i forbindelse med ndringsforslag 20 stemt anderledes end mange af mine kolleger , nemlig for fru Morgans initiativ , fordi jeg mener , at pleje af mindretalssprog , som hun her gik ind for som et srligt anliggende , er af meget stor betydning .
Vi gr ind for tanken om beskyttelse af mindretal og fremme af mindretal i hele verden i vore beslutninger .
Som princip gr vi ogs altid ind for det i vort katalog over krav til regeringskonferencen nu , heldigvis .
Jeg er imidlertid af den opfattelse , at vi s ogs bliver ndt til at gre det , nr der er tale om konkrete befjelser internt i EU , om lovgivning og praktiske foranstaltninger .
Det nytter ikke noget at g ind for et princip og s ikke omstte det detaljeret .
Derfor er jeg fru Morgan meget taknemmelig for det , hun her tog med , og vil gerne sttte det fuldt og helt .
<SPEAKER ID=90 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Morgan , der frst og fremmest handler om befolkningens uddannelse i brugen af informationsteknologien .
Betnkningen henviser til , at den rivende udvikling inden for informationsteknologien meget let kan fre til nye uligheder i samfundet som flge af forskellig adgang til de nye informations- og kommunikationsteknologier .
De eksisterende sociale skel i samfundet vil dermed blive strre med risiko for , at der vil ske en yderligere marginalisering af allerede drligt stillede grupper .
<P>
De danske socialdemokrater opfordrer kraftigt til , at der tages initiativer til at udbrede kendskabet til informationsteknologi i uddannelsessystemet , sledes at man undgr en marginalisering af srligt udsatte grupper .
Det er kun ved uddannelse og efteruddannelse i brugen af informationsteknologi , at alle fr lige adgang til informationssamfundet .
De danske socialdemokrater har dog et kritikpunkt med hensyn til betnkningen , idet man fuldstndigt undgr at omtale kvinders situation i informationssamfundet .
Hvis der ikke henledes srlig opmrksomhed p kvinders muligheder for uddannelse og efteruddannelse i informationssamfundet , kan det frygtes , at kvinder kobles fuldstndigt fra , nr det glder udviklingen inden for informationsteknologien .
<SPEAKER ID=91 NAME="Leperre-Verrier">
Jeg vil gerne allerfrst anfre , at min gruppe uden mindste tven vil stemme for fru Morgans betnkning .
Som jeg sagde under forhandlingen , mener vi faktisk , at denne betnkning udgr en betydelig grundsten for den europiske uddannelsespolitik , og vi har vrdsat mange af de forslag , der er blevet stillet .
<P>
For selv om man m betragte informationssamfundet som et positivt element i udarbejdelsen af en moderne uddannelse , skal man ikke desto mindre passe p : Kampen mod skolemssig fiasko og indskrnkning af ulighederne m forblive vores prioriteter , og det er ikke sikkert , at multimedieudviklingen altid medvirker til gennemfrelsen af disse ml .
<P>
Vi vil ogs gerne benytte denne forhandling til at meddele vores beklagelse over at konstatere , at denne overvejelse om uddannelse , der endnu en gang er fundamental for de unge europeres fremtid , har vret genstand for to forhandlinger : Hvidbogen om det kognitive samfund i gr med fravr af den kommissr , der tog initiativ hertil , fru Cresson , og denne betnkning af Morgan , som kommissr Bangemann er formynder for .
<P>
Denne helt kunstige dualitet er desvrre ikke uventet , da den svarer til den for vrigt fuldstndigt anfgtelige splittelse af disse betnkninger under hensyn til to separate juridiske grundlag , uddannelsen p den ene side og informationssamfundet p den anden .
<P>
Jeg tror ikke desto mindre , at det for sammenhngen i vores arbejde ville vre godt at betragte uddannelseskravet som t udeleligt krav .
<P>
Henstilling fra Undersgelsesudvalget ( A4-0054 / 97 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , den fremragende beretning fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse viser de afgrende fejl , der er beget i lbet af de sidste ti r i opbygningen af Europa .
<P>
Denne ordning for fllesskabsforsendelse , der er etableret for at gre det muligt for varerne fra tredjelande , der kommer ind p vores territorier , frit at bevge sig uden at betale nogen told- eller importafgift , inden de nr frem til bestemmelsesstedet , er i dag forvansket af skattesvig , der koster milliarder ECU for statskassen i medlemslandene og for Fllesskabets finanser .
<P>
Hvorfor denne svig ?
Undersgelsesudvalget har allerfrst pvist en rkke tekniske rsager forbundet med et gammeldags system , der er baseret p papir og ikke EDB , og som ikke har haft held med at imdeg den store udvikling af handelen .
Men det viser ogs navnlig , at fjernelsen af de indre kontroller i Unionen gr bedrageri meget lettere , da en ladning kan rejse gennem hele Europa , uden at noget land fr kendskab til den , og uden at nogen , hvis den forsvinder , kan vide , i hvilket land overtrdelsen er beget .
<P>
Derfor konkluderer beretningen med rette , at :  Kommissionen har ikke vedtaget en fremsynet holdning i gennemfrelsen af det indre marked , som blev anfrt af principperne om liberalisering og ingen kontrol  .
Beretningen tilfjer , mske med en falsk naivitet , at denne manglende fremsynethed hos kommissrerne er uforstelig .
I virkeligheden er den efter min mening fuldstndig forstelig , da det for dem drejede sig om for enhver pris at gre dogmet med fjernelse af kontrol gldende .
<P>
Men det er klart i dag og under afventning af mske andre systemer , der endnu ikke eksisterer , at de indre toldafgifter stadig er hensigtsmssige , navnlig for at styre vareforsendelsen .
For vrigt anbefaler beretningen fra Undersgelsesudvalget , der ikke vover at foresl genoprettelse af kontrollerne ved de indre grnser , og hr nu efter , jeg citerer :  at ndre toldgangen for at muliggre sporadiske kontroller i hele Den Europiske Unions territorium  .
Et knt fremskridt , der har afskaffet kontrollerne ved de indre grnser , og som vil mangedoble dem alle andre steder .
<P>
Lad os slutte med endnu en gang at lyknske medlemmerne af Undersgelsesudvalget med deres intellektuelle hderlighed og med at nske , at Europa-Parlamentet tager initiativ til andre undersgelser af samme art omkring problemet med grnserne , for eksempel hvad angr svig med fllesskabsmomsen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Caudron">
Hr . Kellett-Bowmans betnkning , der er et resultat af arbejdet i Undersgelsesudvalget , som jeg er medlem af , har til forml at definere de problemer , man stder p ved gennemfrelsen af Ordningen for Fllesskabsforsendelse , der er etableret p Den Europiske Unions territorium og udvidet til Schweiz , landene i ES og Polen , Tjekkiet , Slovakiet og Ungarn .
Den foreslr ogs foranstaltninger til forbedring af forsendelsesordningens funktion .
Det er et godt arbejde svarende til Undersgelsesudvalgets arbejde .
<P>
Det skal erindres , at fllesskabsforsendelse muliggr midlertidig ophvelse af toldafgifterne , forbrugsafgifterne og momsen , indtil disse betales p varernes bestemmelsessted .
<P>
Fllesskabsforsendelse er helt klart absolut ndvendigt for det indre markeds funktion , men det er ndvendigt at bekmpe svig over grnserne og afbde tabet af indtgter , der siden 1990 belber sig til adskillige milliarder ECU .
Denne svig kan ikke tolereres .
<P>
Efter forslag fra Undersgelsesudvalget foreslr Europa-Parlamentet derfor hurtigst muligt at overfre forsendelsesordningen p EDB , at udvikle et system til fysisk kontrol p hele Den Europiske Unions territorium og at skabe en specifik juridisk ramme med en  gensidig anerkendelse af beviserne  , et retsligt  centralkontor  og en flles funktion af de nationale toldtjenester .
Jeg godkender disse forslag .
<P>
Europa-Parlamentet mener , at dette problem med kontrol af svig skal udgre et debattema med Schweiz og et forhandlingstema med landene i Central- og steuropa samt Cypern og ikke at forglemme toldunionen med Tyrkiet .
<P>
Endelig har Undersgelsesudvalget gldet sig over , at Kommissionen accepterer ikke lngere at udvide forsendelsesordningen inden reformen og indkring p EDB af den .
Udvalget er ogs glad for , at det er lykkedes at f afsat de ndvendige ressourcer til dette projekt i Den Europiske Unions budget .
<SPEAKER ID=94 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Det er logisk , at der p EU-plan finder et samarbejde sted mellem de nationale toldforvaltninger om bekmpelse af bedrageri .
Miljpartiet De Grnne i Sverige har vret og er modstandere af indfrelsen af det indre marked , der , som undersgelsesudvalget nvner i sin beretning , automatisk frer til bl.a. toldbedrageri .
Vi ser med stor alvor p dette og mener , at de nationale toldforvaltninger i EU m samarbejde for at forhindre smugleriet .
<P>
Derimod er vi fuldstndig imod oprettelsen af den flles ramme for toldforvaltningerne p EU-plan , som bl.a. er omhandlet i henstilling 1 , og som omtales adskillige gange i undersgelsesudvalgets dokumentation .
<SPEAKER ID=95 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater vil gerne takke udvalgets formand og ordfrer for et fantastisk arbejde i Undersgelsesudvalget .
Betnkningen beviser , at forsendelsessystemet er krt nsten i snk , og at Europa oversvmmes af en benhrd kriminalitet , som aldrig er set fr .
<P>
Takket vre betnkningen har politikerne og Kommissionen fet jnene op for problemet , hvor mange har get med skyklapper p .
<P>
Den danske skatteminister har sendt os et brev og takker udvalget for det fine arbejde , der er gjort , og han har tilbudt Kommissionen , at Danmark kan fungere som pilotland for det datasystem , som nskes gennemfrt for at forbedre forsendelsessystemet og stoppe det misbrug , der finder sted .
<P>
Betnkningen beviser , at mellemstatslige lsninger ikke klarer problemet .
<SPEAKER ID=96 NAME="McCartin">
Hver enkelt borgers velfrd her i Den Europiske Union er afhngig af en sikker og effektiv administration af det indre marked og import- og eksportsystemet , for s vidt angr de store mngder af varer , der bliver handlet og transporteret hver dag .
Parlamentets beslutning om at undersge , hvordan dette system virker i detaljer , er derfor fuldt berettiget .
<P>
Vi har konstateret , at systemet er belastet og ikke er i stand til effektivt at hndtere den store varemngde .
Desuden har man fundet et forholdsvis lavt , men alligevel uacceptabelt , niveau af svig og uregelmssigheder .
Men i betragtning af det antikverede system , der er i brug , er det et mirakel , at der er s forholdsvis lidt svindel .
<P>
Enhver form for svindel og uregelmssigheder er uacceptabel og tvinger os alle til at betale mere i skat .
Tabet af n container med cigaretter koster os , efter hvad der siges ,  800000 i tabte indtgter .
Indtil 15 % af cigaretmarkedet i visse medlemsstater bliver forsynet fra den sorte brs .
De ekstra skatter , vi m betale for at kompensere for disse tab , lber op i adskillige milliarder pund hvert r .
<P>
Naturligvis har problemet med det utilstrkkelige transitsystem for godstransport i Europa ikke noget at gre med eksistensen af Den Europiske Union .
Det meste af den voksende mngde af handel ville vre kommet under alle omstndigheder og ville have vist systemets manglende evne til effektivt at udrette noget .
Det , der synes at vre sket , er , at ansvaret for systemet ikke er klart defineret , og at bde EU og de enkelte medlemsstater i en vis udstrkning har negligeret problemet .
<P>
Jeg sttter derfor fuldt ud Undersgelsesudvalgets henstilling om at forbedre ordningen for fllesskabsforsendelse .
<P>
Vi m overfre kontrolsystemerne til edb , gre dem mere effektive og reducere bureaukrati og forsinkelser ved de ydre grnser .
Disse foranstaltninger er ndvendige under alle omstndigheder og vil hjlpe med til at eliminere svig fra systemet , srlig hvis de , som vi foreslr , bliver stttet af stikprver og gensidig anerkendelse af bevismateriale .
<SPEAKER ID=97 NAME="Rbig">
Som allerede i mit indlg p plenarforsamlingen giver jeg mit samtykke til betnkningen fra Undersgelsesudvalget .
Jeg vil imidlertid gerne som en advarsel gre opmrksom p , at den skriftlige udfrdigelse af samtlige protokoller ogs kan misbruges som brugsanvisning - nsten som hndbog - til svig med tolden .
Derfor krver jeg , at man for fremtiden overvejer , hvorledes sdanne unskede resultater kan forhindres .
<SPEAKER ID=98 NAME="Schlechter">
Jeg vil allerfrst lyknske formanden for Undersgelsesudvalget , hr .
John Tomlinson , og ordfreren , hr . Kellett-Bowman , for det fremragende arbejde , de har udfrt i lbet af de seneste 15 mneder .
<P>
I de 7 r , jeg har haft lejlighed til at flge Parlamentets arbejde , er der faktisk aldrig fr blevet gennemfrt et parlamentsarbejde af s stor betydning , som betnkningen om svig over for fllesskabsbudgettet .
<P>
Det , jeg beklager lidt , er , at udvalget , samtidig med at det sger kompromiser , ikke har spillet eller ikke har villet spille den rolle , der phviler det , nemlig som drivkraft for udviklingen af Det Europiske Fllesskab .
P et tidspunkt , hvor hele verden taler om indfrelsen af euroen som flles europisk valuta , viger vi tilbage for sprgsmlet om en europisk toldadministration , der desvrre er meget ndvendig .
<P>
Nr man tnker p , at iflge visse forsigtige beregninger tabes der hvert r adskillige milliarder francs , der p kort sigt risikerer at svkke den tillid , som de europiske borgere endnu har til fllesskabsinstitutionerne .
<P>
Det er ogs rigtigt , at rsagerne til ondet er mange : Ond tro hos modtagerne af fllesskabspengene , utilstrkkelig kontrol p svel nationalt som fllesskabsniveau , vanskeligheder i forbindelse med beviset og ivrksttelse af effektive sanktioner , men ogs mangler og uprcise vendinger i fllesskabsteksterne .
<P>
En anden ting , jeg gerne vil konstatere , er den manglende vilje til udvikling i medlemslandene , hvad angr fllesskabsretten .
Men efter min mening skulle man f medlemsstaterne til at srge for , at overtrdelse af fllesskabsreglerne indebrer de samme straffe eller sanktioner .
<P>
Jeg mener faktisk , at man m give Fllesskabet en kompetence p strafferetsomrdet : At kunne give ensartede straffe , der p hele fllesskabsterritoriet straffer overtrdelser af dets regler .
<P>
Den gensidige retshjlp , som den anvendes i dag , er ikke virkelig et instrument til bekmpelse af svig over for fllesskabsbudgettet .
Kommissionen kan ikke bruge den og kan ikke virkelig kontrollere den .
Med hensyn til svig er Den Europiske Union offer , men den er afhngig af medlemsstaternes gode vilje for at blive informeret .
<P>
Enhver positiv aktion p dette omrde er kun mulig , hvis medlemsstaterne og borgerne virkelig bliver bevidste om , at pengene fra Bruxelles er ikke de andres penge .
<SPEAKER ID=99 NAME="Sjstedt og Svensson">
Der er , i og for sig , al mulig grund til at blive imponeret over det store arbejde , som det midlertidige undersgelsesudvalg har udfrt for at kortlgge de omfattende bedragerier i forbindelse med forsendelserne .
<P>
Vi er da ogs p flere punkter enige i beskrivelsen af manglerne i den kontrol , som de nationale toldmyndigheder skal foretage .
<P>
Vi er imidlertid uenige i de dragne konklusioner , og i de henstillinger , som udvalget fremstter . Navnlig vender vi os imod de lsninger , som gr ud p at styrke toldkontrollens centralistiske struktur , eksempelvis forslaget om at etablere en flles ramme ,  sledes at nationale toldforvaltninger kommer til at fungere som en enkelt enhed  .
P den igangvrende regeringskonference er der udbredt skepsis med hensyn til at fratage medlemsstaterne suverniteten over toldkontrollen .
Denne skepsis deles af den svenske regering .
<P>
Iflge Unionens egne praktiske erfaringer med overstatslig styring , f.eks. i forbindelse med den flles landbrugspolitik , strukturfondene og de forskellige programmer for Central- og steuropa , lader en sdan styring adskilligt tilbage at nske , nr det glder effektivitet og kontrol for at forhindre bedrageri .
<P>
Bedrageriproblemerne m i stedet lses ved at styrke de nationale toldmyndigheder , ikke mindst p personalesiden , og ved at bringe et udvidet samarbejdet i stand mellem samtlige stater i Europa .
Europa er strre end Den Europiske Union .
<P>
Albanien
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har til slut alligevel stemt imod det flles beslutningsforslag , selv om nogle af de vrste ndringsforslag blev forkastet af den socialistiske flj .
Det , der imidlertid generer mig , er betragtning D .
Jeg er ikke af den mening , at det tjener freden i Albanien , om man netop nu s at sige destabiliserer prsident Berisha .
Jeg er af den mening , at man skal presse ham til kompromiser , og han indgr ogs kompromiser .
Men nu at destabilisere hans position ville vre det farligste , man for jeblikket kunne gre i Albanien .
Det ville nemlig umuliggre fredsprocessen i lang tid fremover .
<P>
Det andet , jeg gerne vil sige , er , at der er meget hykleri i denne debat .
Vi har her ofte bestrbt os p at mobilisere midler og andre former for sttte til Albanien .
Det er altid stdt p modstand i Rdet og i enkelte medlemsstater - navnlig Grkenland - og det , der nu generer mig , er , at man , efter at frugterne af denne forkerte adfrd nu er der , peger fingre ad et folk , som har vret isoleret i rtier , og forventer , at det skal opfre sig som et demokrati , der har eksisteret i rhundreder .
Desuden er det sdan , at de , der har gjort mindst for dette land og som har blokeret for fllesskabssttte til landet , nu er de ivrigste til at pege fingre ad dette land .
Vi kunne dr med relativt f midler have skabt en model i et lille land .
Det har man undladt , og derfor vender jeg mig imod hykleriet !
<SPEAKER ID=101 NAME="von Habsburg">
Selv om PPE-forhandlerne gjorde sig store anstrengelser og forbedrede teksten , kan heller ikke jeg stemme for kompromiset , da det ikke er i overensstemmelse med kendsgerningerne .
Der antydes stadig en skyld hos den demokratisk valgte prsident Berisha , en patriot og demokrat , der p afgrende vis bidrog til , at hans folk blev befriet for det kommunistisk-totalitre g .
<P>
Sandheden i Albanien er , at den sydlige del var et tilholdssted for mafiaen , som sammen med KGB i vidt omfang kontrollerede pyramiderne .
Det , der skete , var ikke en folkelig opstand , men en iskoldt planlagt operation , en organiseret forbrydelse , som skal forhindre en af Sali Berisha forberedt aktion , som skulle stte de kriminelle elementer ud af spillet .
Deres kraft ligger ikke mindst i , at de fr stor hjlp fra den anden side af grnsen .
<P>
Det er derfor p ingen mde i Europas interesse , at disse elementer , der betegner sig som socialdemokrater , selv om de har afvist den socialistiske internationale , p ny gr det albanske folk til slaver .
<P>
Betnkning af Sakellariou ( A4-0027 / 97 )
<SPEAKER ID=102 NAME="Carlotti">
Hr. formand , kre kolleger , Barcelona-konferencen i november 1995 fremkaldte et stort hb hos alle dem , der drmmer om et egentligt Euro-Middelhavspartnerskab .
<P>
Denne konference , der var en vsentlig politisk handling i et forsonet Middelhavsomrde , udgr dog kun et udgangspunkt .
I dag er der stadig meget , der skal gres , og der skal stadig gres en stor indsats .
<P>
Hr . Sakellarious betnkning understreger ndvendigheden af at g videre hurtigere , hvis vi ikke vil have , at EuroMiddelhavspartnerskabet ikke bliver mere end et frihandelsomrde .
<P>
Den betnkning , som vi i dag fr forelagt , insisterer i den retning p de retningslinjer , der skal flges , og de ndvendige foranstaltninger , der skal trffes .
<P>
I forbindelse med det politiske og sikkerhedsmssige partnerskab ndvendiggr overtrdelsen af visse deltagere i konferencen ( Tyrkiet mod Grkenland og Israel mod Libanon ) af princippet med overholdelse af den territoriale integritet udarbejdelse af aftaler om forebyggelse af konflikter .
Forslaget om at gre Middelhavsomrdet til et atomfrit omrde skal tages i betragtning ved den nste Euro-Middelhavskonference .
<P>
For at indsatsen med stabilitets- og sikkerhedspagten i Middelhavsomrdet skal lykkes , er det dog ogs ndvendigt med nogle andre elementer .
Landene p den sydlige side af Middelhavet skal n op p et hjere leveniveau ved at erstatte udviklingshjlpen med overfrsel af know-how .
<P>
Sprgsmlet om vand i dette omrde er yderst grundlggende .
Oprettelsen af et Euro-Middelhavsvandagentur , der er ansvarligt for alle opgaver vedrrende vandforsyning i Middelhavsomrdet , kunne muliggre en lsning af konflikterne p dette omrde .
<P>
Endelig vil vi fastholde ndvendigheden af , at der opstr et demokratisk rum mellem de to sider af Middelhavet .
Hidtil er gennemfrelsen af ideen om en tilnrmelse mellem de forskellige parlamenter forblevet virkningsls !
<P>
Et egentligt parlamentarisk omrde i Middelhavet m se dagens lys . Ogs p dette omrde er der stadig meget at gre .
<P>
Ideen om et parlamentarisk Middelhavsforum m allerede nu g videre end idstadiet for at gre det muligt at opbygge et egentligt demokratisk handelsomrde med gensidig forstelse .
<SPEAKER ID=103 NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg tilslutter mig helt og fuldt tanken om at give den proces , som er indledt med Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona , en parlamentarisk dimension , og endvidere vil jeg fremstte nogle kommentarer til betnkningen :
<P>
Den frste Euro-Middelhavskonference markerede starten p en ny etape i forbindelserne mellem Middelhavstredjelandene og Europa .
Et  fr  og et  efter  .
Det var ndvendigt at ivrkstte en ny politik , for selv om Det Europiske Fllesskabs Middelhavspolitik allerede havde eksisteret i tyve r , havde dets rent merkantile og ulige handelspolitik med kolonialistiske undertoner gjort den til en fiasko .
<P>
Det vsentligste ved den frste Euro-Middelhavskonference i Barcelona var sledes mske , at den indebar en ndring i fremgangsmderne og i opfattelsen af Euro-Middelhavsforbindelserne : fra da af blev disse lande opfattet som partnere og associerede med EU ; baseret p forbindelser , gensidige aftaler inden for rammerne af principperne om gensidighed og association med henblik p en flles indsats og flles ml .
<P>
Det er derfor uomgngelig ndvendigt at overholde disse regler .
Vi m rette opmrksomheden mod , hvordan vi skal gre tingene !
Vi m passe p , at denne betnkning ikke giver anledning til den fortolkning , at EuropaParlamentet trffer ensidige beslutninger uden vore partneres forudgende tilslutning og samtykke . Som Kommissionens nstformand , hr .
Manuel Marn , sagde i gr , skal Euro-Middelhavsprocessen nu konsolideres , det er et prioriteret ml , som ligger forud for etableringen af nye instanser .
<P>
Endelig m vi udvise den forndne klogskab med hensyn til den territoriale angrebsvinkel : hver enkelt partner m have sit eget rum af forbindelser ud over det flles net , og uden at nogen kommer til at fle sig i periferien eller udstdt .
Vi m ligeledes vogte over Middelhavsomrdets territoriale integritet , der utvetydigt er defineret ved natur , geografi , kultur og historie .
<SPEAKER ID=104 NAME="Poisson">
Man kan kun vre enig med hr . Sakellarious betnkning , der i vid udstrkning opfordrer til et fllesskabspartnerskab med Middelhavslandene med hensyn til sikkerhed , stabilitet og konomi .
<P>
Jeg har lst betnkningen meget omhyggeligt , og jeg konstaterer , at der i kapitlet  konomisk og finansiel operation  mellem linjerne forekommer en vilje til at ndre den flles landbrugspolitik .
Dette indtryk bekrftes i begrundelsen , hvor hr . Sakellariou bent foreslr os en reform af den flles landbrugspolitik og en hurtig liberalisering af handelen med landbrugsprodukter .
<P>
I nogen tid , m jeg konstatere , har enhver eller nsten enhver betnkning i Parlamentet vret et pskud for at reformere den flles landbrugspolitik mere eller mindre underforstet .
<P>
Hvis der skal vre en reform , skal den ikke behandles af korte artikler i mere eller mindre fjerne betnkninger .
Denne sjle skal behandles selvstndigt ved en grundig overvejelse i det mest kompetente udvalg i den forbindelse , nemlig Landbrugsudvalget .
<P>
Jeg vil dog gerne advare dem her , der slr til lyd for en hurtig reform .
Vi har lige fejre 40-rsdagen for Romtraktaten , og vi m huske p , at den flles landbrugspolitik sammen med EKSF var den frste sjle i den europiske konstruktion .
<P>
Lad os stadig vre fornuftige og ppasselige , lad os ikke vre s forhastede med at sljfe vores flles landbrugspolitik og slge ud af den ; den er en ekstraordinr samhrighedsstyrke for vores 15 medlemsstater .
<SPEAKER ID=105 NAME="Santini">
Blandt de mange positive fremtidsperspektiver , der udspringer af betnkningen vedrrende Barcelona-konferencen , er der n , som nok m give anledning til bekymring hos en srlig srbar gruppe af europiske borgere , nemlig landbrugerne .
<P>
Fremtidsperspektivet er eksplicit beskrevet i begrundelsen , medens det fremgr mindre klart af selve forslaget .
Der er tale om en passus i stk . 14 i kapitlet  konomisk og finansielt partnerskab  , hvor der tales om skabelsen af en frihandelszone inden r 2010 .
Gennemfrelsen af denne mlstning afhnger af strukturreformer inden for de forskellige konomiske politiker - frst og fremmest inden for landbrugspolitikken .
Det anfres , at  der ikke vil blive nogen frihandelszone , hvis der ikke sker en hurtig liberalisering af handelen med landbrugsprodukter , navnlig fra tredjelande i Middelhavsomrdet  .
<P>
Men det er rigtigt at understrege betydningen af meget nre relationer mellem Middelhavslandene , og der har allerede gennem nogle r eksisteret bilaterale aftaler med en rkke tredjelande i Middelhavsomrdet , i kraft af hvilke markederne i Den Europiske Union reelt har vret tilgngelige for sidstnvnte .
Det er vigtigt ikke g for vidt , bde hvad angr beskyttelsen af Fllesskabets markeder og liberaliseringen i forhold til tredjelande .
<P>
Landbruget i tredjelandene i Middelhavsomrdet er yderst konkurrencedygtigt i forhold til landbruget i fllesskabslandene svel med hensyn til afgrdernes ssonmssighed som forskelligartethed .
Dertil kommer , at tredjelandene er begunstigede af et langt lavere omkostningsniveau , for s vidt angr arbejdskraft , jord og dyrkningsmetoder .
<P>
Regeringskonferencen
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , da jeg ikke srer mange mennesker , vil jeg tillade mig at komme med min stemmeforklaring mundtligt .
<P>
Parlamentet har for frste gang diskuteret en ny id , der blev lanceret p regeringskonferencen , nemlig muligheden for styrkede samarbejder , dvs. samarbejder , der ikke systematisk ville omfatte de femten medlemmer af Unionen , men som skulle organiseres afhngigt af behovene eventuelt med et begrnset antal deltagere .
Det er det , min gruppe for at vre mere vidtgende foretrkker at kalde differentierede samarbejder eller variabel geometri .
<P>
Men det , der er bemrkelsesvrdigt , er , at denne id , der kunne ende med et mindre stift , mindre helhedsbetonet Europa , der er bedre tilpasset hver enkelts specielle karakter og sledes nrmere ved borgerne , bliver modtaget med en ekstrem mistillid af Europa-Parlamentet og med mange restriktive betingelser .
<P>
Parlamentet hager sig fast i begrebet med en enhedsudvikling i en flles institutionel ramme indtil et punkt , der bliver en karikatur , eftersom man ville g s langt som at proklamere Europa-Parlamentets ret til helt og holdent at have flles beslutningstagning for den lovgivningsmssige ramme og de administrative udgifter for det differentierede samarbejde , mens dette pr. definition kun ville samle visse medlemsstater og ikke alle .
<P>
Vi mener , at man med sdanne metoder under pskud af at indfre klausuler i traktatens fleksibilitet vil have held med at overbebyrde de bureaukratiske procedurer , der vil hindre alt og ge stivheden endnu mere .
<P>
Derfor har min gruppe til Udvalget om Institutionelle Sprgsml indgivet en hel rkke ndringsforslag , der skal kunne medfre en egentlig fleksibilitet .
Vi mener , at det differentierede samarbejde skal besluttes meget frit af partnerne kun med forbehold af ikke at modsige traktaten og ikke skade de medlemmer af Unionen , der ikke deltager .
<P>
Den organisation , som dette samarbejde vil f , skal ogs vre meget fri , dvs. uden tvungen indblanding fra fllesskabsinstitutionerne med forbehold af en eventuel koordinering i Rdet .
<P>
Disse forslag forekommer os at kunne medvirke til at afslutte den aktuelle blokering ved at erstatte samarbejdsinstitutionerne i Europa udelukkende med den tjeneste , borgerne har behov for og ikke den fderalistiske ideologi .
<SPEAKER ID=107 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi mener grundlggende , at EU skal vre et samarbejde mellem selvstndige stater .
Det foreliggende beslutningsforslag gr desvrre stik imod vor holdning .
Det taler for get anvendelse af kvalificerede flertalsafgrelser i Rdet og for en forgelse af Europa-Parlamentets indflydelse .
Noget sdant vil blot fre til , at det i det enkelte EU-medlemsland bliver endnu mere uklart , hvem der er ansvarlig for de politiske beslutninger .
Vi mener , at det er de nationale parlamenter , der skal vre den hjeste besluttende forsamling i hvert enkelt medlemsland .
<P>
Derfor kan vi umuligt stemme for denne beslutning .
I vrigt skal vi blot konstatere , at der er get strk inflation i den stadige strm af beslutninger , som denne forsamling vedtager i forbindelse med regeringskonferencen og fr og efter de topmder , der med jvne mellemrum afholdes i Den Europiske Union .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Sjstedt og Svensson ( GUE / NGL ) , Gahrton og Holm ( V ) , Bonde og Sandbk ( I-EDN ) , skriftlig .
( SV ) Forslaget betyder en yderligere uddybning af EU-samarbejdet fra et i det vsentlige mellemstatsligt samarbejde til en fderalistisk statsdannelse .
En udvikling i denne retning er for os helt uacceptabel .
Derfor har vi stemt imod forslaget .
<P>
Hvis der indfrtes flles regler , der indebar , at samtlige medlemmer af Europa-Parlamentet fik den samme ln , ville det betyde en kraftig lnforhjelse til de svenske medlemmer , navnlig hvis - som Parlamentets formand foreslog p en pressekonference under et besg i Sverige - den flles ln blev fastsat som en procentdel af eksempelvis dommerlnningerne ved EU-Domstolen .
Desuden ville det efter al sandsynlighed forsinke en lsning for s vidt angr de regler for godtgrelse af rejseudgifter , der vkker strst anstd , ssom dem , der lgger business class til grund for beregningen , selvom der er gode muligheder for at rejse vsentligt billigere .
<P>
Det ville vre naturligt at begynde med at ndre de godtgrelsesregler , der vkker strst anstd , eksempelvis for rejseudgifter , sledes at der ikke udbetales godtgrelser , som overstiger de faktisk afholdte udgifter .
<SPEAKER ID=108 NAME="Marinho">
Jeg kan ikke stemme for denne beslutning p grund af punkterne om udvidet samarbejde .
<P>
Uanset nytten af punkt 17-27 , ganske srligt punkt 26 , gr de i retning af recentrering og begrnsning , og opstiller et st betingelser , inden for rammerne af hvilke et udvidet eller fleksibelt samarbejde kan accepteres , og en sdan accept forekommer mig at vre farlig af flgende grunde , som jeg summarisk vil redegre for :
<P>
1 - I sig selv er fleksibilitetskonceptet i strid med integrationskonceptet og kan vanskeligt forenes med en institutionel enhedsramme , idet der gives mulighed for at etablere decentraliserede og uafhngige institutioner pr. foranstaltning uden for fllesskabsrettens regi , hvilket er karakteristisk for folkeretten .
<P>
Der vil pr. definition vre lige s mange institutionelle beslutningsordninger som samarbejdsomrder mellem medlemsstater , hvilket er i strid med det fllesskabsretlige princip om flles institutioner , i forhold til hvilke medlemsstaterne , det organiserede civile samfund og borgerne har rettigheder og pligter .
<P>


Fleksibelt samarbejde er det samme som at bne op for en retlig desintegrering og vil resultere i , at Unionen bliver en diplomatisk international organisation , som intet har at gre med et Europa opbygget p grundlag af fllesskabsretten , hvis overholdelse sikres af Kommissionen og Domstolen i Luxembourg .




<P>
2 - Kommissionens rolle som traktaternes vogter bliver uklar , det bliver usikkert , hvordan det forholder sig med dens initiativmonopol og ikke mindst hvilken rolle Europa-Parlamentet skal spille i beslutningsprocessen .
<P>
3 - Det er i vrigt med hensyn til Europa-Parlamentets rolle i et fleksibelt Europa , jeg nrer de strste tvivl .
Medlemmerne har pr. definition t eneste og udeleligt mandat , som de har fet af vlgerne - selv for de lande , som efter Maastricht anmodede om opting out , har disse undtagelsesbestemmelser aldrig hindret reprsentanterne for out -lande i at stemme om politikker , som ikke forpligtede dem .
Men hvis opting out bliver reglen , og in -landene kan organisere sig inden for rammerne af forskellige retsomrder , er det indlysende , at Parlamentet vil blive opsplittet , for s vidt angr lige og identiske befjelser .
Der vil vre lige s mange mandater og kompetenceomrder , som der er samarbejdsomrder , hvilket vil resultere i et Europa-Parlament med konstant variabel geometri og medlemstal .
Denne vej er for risikabel og vil p sigt anfgte selve Parlamentets eksistensberettigelse .
<P>
4 - Med indfrelsen af muligheden for et fleksibelt samarbejde vil der ske det samme , som der i dag sker i forhold til Schengen-aftalen , nemlig at Europa-Parlamentet ikke vil f nogen som helst indflydelse p politikker , der defineres inden for en anden ramme end fllesskabsrammen .
Anliggender inden for rammerne af et udvidet samarbejde vil vre eksterne anliggender for Europa-Parlamentet .
Denne vej kan vanskeligt forenes med et Fllesskab , hvor beslutningerne - mange eller f - konfirmeres ved demokratisk afstemning , og det vil vre ensbetydende med igen at etablere et Europa , hvor alle beslutninger trffes langt fra borgerne .
<P>
Af alle disse grunde , fordi fleksibilitet delgger Unionens retssystem og accentuerer beslutningernes teknokratiske karakter , fordi fleksibelt samarbejde er en ren forring til dem , som anser det europiske engagement for at vre uhndterligt , stemmer jeg imod denne beslutning om fleksibelt samarbejde .
Parlamentet og dets medlemmer har ikke ret til at lukke jnene og lade , som om de intet ved .
<SPEAKER ID=109 NAME="Souchet">
Hvis Parlamentet ville , kunne det komme med et nyttigt bidrag til den absolut ndvendige omfattende reform af det nuvrende institutionelle system i Den Europiske Union .
Kvaliteten af det arbejde , der er blevet gennemfrt af vores to frste undersgelsesudvalg om kogalskab og ordningen for fllesskabsforsendelse viser , at Europaparlamentsmedlemmerne , nr lejligheden byder sig , kan vise fornuft , kompetence og opmrksomhed over for realiteterne og ihrdighed med hensyn til at finde sandheden .
<P>
Hvad afslrer disse to beretninger for os ?
De pviser p en gribende og meget konkret mde det dramatiske sidespor , de europiske institutioner er kommet ud p siden midten af 1980 ' erne : Fllesskabssystemets gennemtrngelighed til interesserne fra lobbyerne , til skade for borgernes interesser ; omfanget af bedragerifnomenet , der strukturelt udskilles af det overnationale institutionelle system ; generel uansvarlighed med mangel p enhver demokratisk kontrol hos Fllesskabets aktrer .
<P>
Kan Parlamentet drage lren af sine egne undersgelser ?
Det burde logisk talt heraf udlede ndvendigheden af hurtigst muligt at korrigere sidesporene af et sdant omfang ; de forklarer for en stor del vores befolkningers uvilje mod den europiske konstruktion .
Hvordan ?
Ved at ophre med at presse p med en uendelig vkst af et egentligt  institutionelt uhyre  , der er mere og mere fjernt og kompleks , mere og mere uigennemsigtigt og ukontrollabelt , men derimod advokere mlrettet for en reel og kontrolleret subsidiaritet .
<P>
Men hvad konstaterer vi ?
Parlamentet tager slet ikke sine egne observationer i betragtning , der navnlig vedrrer Kommissionens mangler med hensyn til at bestemme sin indstilling til regeringskonferencen .
Alle de sidespor , den registrerer , bliver tvrtimod lige s mange pskud til at berettige en styrkelse og en fremskynding af den samlede fllesskabsgrelse , der betragtes som mirakellsningen p alle problemerne .
Efter at have gjort opmrksom p delggelserne fra Kommissionens bureaukrati anbefaler Parlamentet straks styrkelsen heraf .
Denne skizofrene selvmodsigelse mellem de relevante analyser , nr Parlamentet foresprger , og de upassende henstillinger , nr det forhandler , forhindrer Parlamentet i at vre en trovrdig styrke med hensyn til institutionelle reformforslag .
<P>
Det er p hje tid , at Parlamentet giver afkald p de magiske formler og den ideologiske dogmatisme .
Der er ingen , der ville kunne forst , at Parlamentet ikke serist gr i gang med at rette op p de sidespor , som den selv har registreret .
Regeringskonferencen giver det en enestende lejlighed hertil .
Ved at basere sig p det meget alvorlige undersgelsesarbejde , det har pbegyndt og ved at drage konkrete konklusioner heraf kan Parlamentet medvirke til at korrigere de skvheder , som den europiske konstruktion er kommet ind i og at fre den p rette spor igen i overensstemmelse med grundlggernes nd og den aktuelle forventning hos vores befolkninger .
Hvis dette arbejde ikke udfres i anledning af regeringskonferencen , vil vores institution ptage sig et tungt ansvar , for hvis sdanne sidespor fortstter , er det selve ideen med Europa , der risikerer at blive bragt i fare .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.45 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil gerne byde hr. minister Eddison Zvobgo fra Zimbabwe , som har taget plads i tilhrerlogen , velkommen .
Hr. minister Zvobgo er ansvarshavende koordinator i komiteen til parlamentarisk reform i Zimbabwe .
Han besger Europa-Parlamentet for at lre vort arbejde og vor arbejdsmde at kende .
Vi nsker ham hjertelig velkommen og hber , at han herfra fr mange impulser med hjem .
<P>
<CHAPTER ID=6>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fem forslag til beslutning :
<P>
B4-0199 / 97 af Colajanni og Colom i Naval for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om genoptagelse af forhandlingerne om Tibets status ; -B4-0220 / 97 af Bertens og Larive for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om forhandlingerne mellem Kina og Tibet ; -B4-0240 / 97 af Dupuis og Dell ' Alba for Gruppen Europisk Radikal Alliance om indledningen af forhandlinger uden forhndsbetingelser mellem regeringen i Beijing og Tibets eksilregering ; -B4-0258 / 97 af Aglietta m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om forhandlinger mellem Kina og Tibet om Tibet-sprgsmlet ; B4-0261 / 97 af Moorhouse m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om Tibet .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Fru formand , i denne uge er i Genve FN ' s Menneskerettighedskonventions fyrretyvende mde bnet , som vil vare til omkring midten af april .
De ved mske , at Amnesty International med henblik p dette mde har udarbejdet en rapport , hvori en rkke lande nvnes , hvor menneskerettighederne i de forlbne r er krnket mest systematisk og alvorligst .
Desuden har Amnesty i denne rapport - det er meget interessant - fremlagt en rkke forslag om hvordan Europa-Parlamentet , hvordan Kommissionen og Europardet i fllesskab kunne udvikle en europisk menneskerettighedspolitik .
Jeg taler nu frem for alt om de lande , som Amnesty nvner ved navn .
<P>
Det vil ikke overraske nogen her , at vi blandt de lande , som strukturelt , systematisk og konstant krnker menneskerettighederne , stder p Kina .
Det er sledes ogs berettiget , at vi i Europa-Parlamentet konstant henleder opmrksomheden herp .
Det forholder sig ikke sledes , at man kan sige : Vi har allerede ofte talt derom , skal vi nu gre det igen .
Netop derfor m vi gre det hver gang igen , desvrre .
En af de mder , hvorp den kinesiske regering manifesterer sig som undertrykker , vedrrer behandlingen af Tibet .
Og ogs det har vret taget op her adskillige gange , fru formand , og i eftermiddag igen , fordi vi her i Forsamlingen udtrykkeligt vil sttte Dalai Lamas forslag om at n frem til en samtale om fremtiden .
Vi hber , at der ogs vil blive lagt vgt p dette tilbud i Genve , sledes at der mske ad denne vej kan komme en samtale i gang mellem parterne .
For , fru formand , kre kolleger , det er , hvad der i jeblikket er ndvendigt for at gre en ende p denne udsigtslse situation i Tibet . En samtale mellem den kinesiske regering og Tibet .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , i det forlbne r har vi set en intensiveret terrorkampagne fra de kinesiske myndigheders side mod tibetanerne .
For hundrede og syttende gang . At have et foto af Dalai Lama blev endda erklret strafbart , og snesevis af munke er derfor arresteret .
Kampagnen mod Dalai Lama og hans tilhngere , som antager mange former , er i den forlbne tid igen blusset voldsomt op .
Tibetanerne fratages nsten alle deres fundamentale menneskerettigheder . Verden ser p , hvordan de kinesiske myndigheder stadig holder Panchen Lama fanget .
Og hvorfor ?
<P>
Dalai Lama reagerer med ikke-vold og opfordrer til forhandlinger . Disse opfordringer fortjener vor sttte .
Han krver ikke uafhngighed , han vil kun have kulturel og religis autonomi , frihed .
Denne gang har Dalai Lama tilmed gjort den indrmmelse , at uafhngigheden ikke er nogen forhndsbetingelse .
Unionen skal benytte sine kontakter med de kinesiske myndigheder til at bringe dialogen i gang .
<P>
Vi hber , at Kina vil indse , at vejen med undertrykkelse ikke virker . Det glder ikke blot for Tibet , det glder ogs for Xinjiang .
Kinas nye ledere m forst , at de gennem denne politik ikke blot bringer det internationale samfund , men ogs deres egen befolkning i harnisk mod sig .
Derfor sttter min gruppe i dag dette beslutningsforslag med al mulig medflelse .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg tror , at mine kolleger tilstrkkeligt har understreget betydningen af denne beslutning , der krver bning , ja forhandling mellem myndighederne i Peking og den tibetanske eksilregering .
<P>
Jeg mener , at kompromisteksten til trods for en meget drlig start er tilfredsstillende .
Der er dog stadig en ting , der skal forbedres : Jeg mener ikke , at vi i en tekst fra Europa-Parlamentet kan begrnse det tibetanske folks forhbninger om en kulturel og religis selvstndighed .
Dalai Lama var meget klar i den forbindelse under sit besg i Parlamentet : Det skal handle om en fuld og hel selvstndighed , selv om Dalai Lama af hensyn til en dialog med de kinesiske myndigheder var parat til at give afkald p forsvars- , sikkerheds- og udenrigspolitiksektoren .
For resten , og jeg mener , at det er meget vigtigt at understrege det , skal tibetanerne vre i stand til at regere sig selv uden indblanding fra de kinesiske myndigheder .
<P>
Jeg mener , at sagen er specielt hastende .
Man ved i dag , at tibetanerne allerede er i mindretal i deres eget land ; der skal sledes handles hurtigt , og jeg tror , at denne beslutning gr i den rigtige retning , men Rdet og medlemsstaterne burde begynde serist at blive aktive i De Forenede Nationer , sledes at sprgsmlet om dekolonisering og selve beskyttelsen af det tibetanske folk endelig blev taget i betragtning og behandlet af det internationale fllesskab .
<P>
Jeg takker alle mine kolleger og isr James Moorhouse og vores liberale venner for , at det er lykkedes for os alle sammen at ndre retningen i denne beslutning , og jeg hber , at den vil blive vedtaget .
Jeg opfordrer alle til at stemme for ndringsforslaget , der vil fjerne denne begrnsning af den religise og kulturelle selvstndighed .
Vi br vre meget klare i den forbindelse , og jeg tilskynder sledes endnu en gang dem , der endnu ikke har gjort det , til igen at overveje , hvordan de vil stemme med hensyn til dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Fru formand , dette er p ingen mde det frste beslutningsforslag om situationen i Tibet , vi har drftet .
Der foreligger faktisk ikke mindre end elleve tidligere af Parlamentet vedtagne beslutningsforslag fra de sidste ti r om forskellige aspekter af problemet .
<P>
Det er et klart vidnesbyrd om , hvor meget vi bekymrer os over situationen for befolkningen i Tibet , en situation , der , som man med beklagelse m konstatere , fortsat forvrres ; og dette i s hj grad , at der er reel frygt for , at den tibetanske kultur vil blive yderligere nedbrudt .
Man kan kun konkludere , at kinesernes ml er at delgge den tibetanske kultur .
<P>
Det srlig betydningsfulde ved denne debat er , at den blandt andet flger efter Deng Xiaopings dd og finder sted tre dage efter rsdagen for den kinesiske besttelse af Tibet .
Sammen med Olivier Dupuis sluttede jeg mig til 3000-4000 demonstranter fra hele Europa i Genve i sndags for at markere rsdagen for den frste besttelse af Tibet .
Det var en klar illustration af den grad af sttte , der er bag den tibetanske sag , og det blev der i hj grad fokuseret p i de internationale nyheder .
<P>
Men det afgrende punkt i vore beslutningsforslag , der har et flles tema , er , at vi nu mener , at vi har mulighed for nye forhandlinger om det tibetanske folks fremtid med en mulig udvikling i retning af selvstyre .
Hans Hellighed , Dalai Lama , har antydet , at han ikke vil insistere p fuld uafhngighed , hvis den tibetanske kultur og livsform kan sikres .
S vi fler , at vi br sttte den nye holdning og hbe , at det virkelig vil ske .
Jeg ser frem til Kommissionens reaktion .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , frst vil ogs jeg gerne sige , hvor glad jeg er for , at der i Europa-Parlamentet igen en gang bliver talt om problemerne i Tibet .
Der er jo alle rede blevet talt om dem ofte nok , og der er sket alt for lidt .
Derfor har man simpelthen ikke lov til at holde op med at tale om dem .
Vi har i de sidste ti r mttet hre meget om krigeriske opgr og konflikter og kan dog efter min mening uden kynisme sl fast , at en krig , som er rettet imod et folks sjl og kultur , p lngere sigt kan vre vrre end et rent militrt opgr .
Men i forbindelse med Kinas adfrd over for Tibet er der netop tale om det frstnvnte .
Udvelsen af den traditionelle religion forhindres i videst muligt omfang og mange af templerne og kulturobjekterne restaureres enten ihjel - hvilket er et srdeles probat middel - eller fres bort til Kina .
Om alle de vrige krnkelser af menneskerettighederne og om torturen vil jeg slet ikke tale , fordi det til dels ogs er nvnt allerede .
<P>
Nr man forestiller sig , at der iflge en undersgelse , UNESCO har foretaget , over hele verden i lbet af dette rhundrede er blevet delagt ca . 50 % af vore kulturobjekter p grund af uvidenhed og meget ofte kommunistisk delggelsesmani - jeg tnker f.eks. p Kampuchea - bliver man ndt til klart at erkende , at der her skal sttes en stopper for kinesernes adfrd i Tibet .
<P>
Vor beslutning taler om en kulturel og religis autonomi .
Ud fra min overbevisning , og her tilslutter jeg mig hr . Dupuis , er det langtfra vidtgende nok .
Vi skal ogs tale om Tibets uafhngighed med disse bestemte begrnsninger og om tibetanernes ret til selvbestemmelse .
I den forbindelse m vi ikke glemme , at tibetanernes overhoved , Dalai Lama , meget ofte har ladet den kinesiske regering vide , at han var rede til samtaler uden at stille vidtgende politiske krav . Men det er med samme regelmssighed blevet afvist af den kinesiske regering .
S er vi efter min mening i Europa-Parlamentet ndt til helt klart at tage stilling , navnlig fordi der for jeblikket i Kina , nemlig i stturkestan , er ved at opst en slags andet Tibet over for uighurerne .
S meget desto mere har vi efter min mening virkelig pligt til at g ind for ret til selvbestemmelse , religionsfrihed og demokrati .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , dette beslutningsforslag er ikke udarbejdet af kristne under inspiration af Hellignden , men under inspiration af Hans Hellighed Dalai Lama , som han kaldes i forslaget .
De udtalelser , der er kommet , afspejler tendensen og forsget p at lsrive Tibet , skre et stykke af Den Kinesiske Folkerepublik , fordi man pstr , at Tibet er besat af Kina .
Tibet har i rhundreder vret , er stadig , og vil fortsat vre en uadskillelig del af Kina .
Har beslutningsforslagets ophavsmnd ikke tnkt p , at hvis deres planer , deres fantasier nogen sinde gr i opfyldelse , vil det medfre en destabilisering af hele omrdet ?
Tager de udgangspunkt i , hvad Hans Hellighed Dalai Lama hvder , f.eks. da han som reprsentant for det tibetanske folk mdtes med Europa-Parlamentets Politiske Udvalg , og jeg spurgte ham , hvordan og i hvilken egenskab han kunne udtale sig p det tibetanske folks vegne , hvortil han svarede :  Du skal vide , at jeg udtaler mig i den teoretiske og praktiske reinkarnations navn  .
Og se nu , hvor de oplyste medlemmer af Europa-Parlamentet , ophavsmndene til beslutningsforslaget , ogs lader sig inspirere af reinkarnationens nd og kommer med disse pstande .
<P>
Jeg vil stemme imod beslutningsforslaget , da det p ingen mde fremmer forholdet mellem Det Europiske Fllesskab og dette store land , dette store marked , men tvrtimod besvrliggr tingene og fremmer amerikanske og japanske multinationales indflydelse .
Dette er , hvad de gr med deres beslutningsforslag .
Har de mon slet ingen mistanke selv ? Eller ligger der suspekte interesser bag ?
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , efter min mening br Europa-Parlamentet i forbindelse med det tibetanske folks kamp for menneskerettighederne anerkende det fanatisk medmenneskelige engagement , de italienske radikale og det transnationale radikale parti udvider .
<P>
Uden deres ihrdighed og konstante interesse over for det , der sker i Tibet , ville denne tragedie sandsynligvis ikke have den fremtrdende plads , den har bde i Italien , i Europa og i FN .
Det er en kamp , der under alle omstndigheder har vist , hvor engageret og solidarisk det italienske hjre er , og det i en sdan grad at en lang rkke borgmestre i forbindelse med en nylig solidaritetskampagne anbragte det tibetanske flag p rdhusets balkon , og den s strkt hnede Berlusconi / Fini-regering var den frste i Europa , der modtog Dalai Lama , der lever i eksil .
<P>
Nr dette er sagt , er det ogs klart , at vi vil stemme for det flles beslutningsforslag , da vi er overbeviste om , at den eneste mde at hjlpe den tibetanske befolkning p er p enhver mde og i alle internationale fora at krve af den kinesiske regering , at den opgiver sin arrogante holdning og magtmisbruget , og at den endelig respekterer de grundlggende rettigheder , hvilket gr det muligt for det tibetanske folk at bevare sin identitet og dermed sikre sin overlevelse .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , de uhyre talrige krnkelser af menneskerettighederne og folkenes rettigheder i det kommunistiske Kina , foretaget af det kommunistiske Kina , har egentlig gjort landet til nsten et fast punkt p dagsordenen under den aktuelle og uopsttelige debat . Uden at have den mindste ambition om at vre fuldstndig , minder jeg alligevel om de srdeles mange timer , som vi allerede har brugt p situationen p de kinesiske brnehjem , den politiske terror mod Taiwan , problemet med Hongkong og selvflgelig ogs sprgsmlet om Tibet .
<P>
Hvad Tibet angr , vedtog vi her i Parlamentet i de forlbne r ikke mindre end ti beslutningsforslag .
Hr .
Moorhouse talte til elleve , det er ogs muligt , og hver gang med nogenlunde de samme klager i de samme vendinger .
Dette bliver sledes det ellevte eller det tolvte beslutningsforslag .
Jeg er bange for , at ogs dette vil g samme vej hos de kinesiske despoter som alle tidligere beslutningsforslag , nemlig i skraldebtten . Selv om jeg sledes vil vre med til at vedtage det foreliggende beslutningsforslag , kan jeg ikke lade vre med at sige , at vi som Parlament , i betragtning af Pekings benbare uvilje , selv kunne foretage nogle yderligere skridt , som mske godt kunne mrkes i det kommunistiske Kina .
<P>


Jeg konstaterer f.eks. , at de europiske milliardmidler , som dengang var til rdighed til at finansiere modstanden mod det skaldte apartheidsregime i Sydafrika , i dag ikke er til rdighed til at hjlpe det tibetanske folks retfrdige modstand .
<P>
Jeg konstaterer , at Parlamentet af skrk for Pekings reaktion stadig ikke knytter nogen virkelige parlamentariske forbindelser med et land som Taiwan eller selv med den tibetanske eksilregering . Jeg konstaterer ogs , at den rde lber srdeles regelmssigt rulles ud for de kinesiske kommunister i Europa og her i Parlamentet .
<P>
Mine damer og herrer , kre kolleger , det er selvflgelig i mine jne ikke p denne mde , udelukkende med en protest p papiret , at vi vil vinde blot det ringeste gehr i Peking , tvrtimod .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , det drejer sig i denne sag om menneskerettigheder og det tibetanske folks ret til selvbestemmelse .
Ingen heller ikke Den Kinesiske Folkerepublik har ret til at begrnse menneskerettighederne efter sin egen filosofi eller sin egen kultur eller endog stte dem ud af kraft .
Derfor skal Europa-Parlamentet med alle midler - som den , der havde ordet fr mig , allerede har sagt - g ind for det tibetanske folks rettigheder og ret til selvbestemmelse .
En ting er naturligvis klar : Den Europiske Union og dermed ogs Europa-Parlamentet kan kun udlgge ret til selvbestemmelse sledes , som den er defineret i Helsinki-dokumenterne , af hvilke det fremgr , at retten til selvbestemmelse ikke indebrer nogen ret til vilkrligt at ndre grnser , fordi det berrer andre befolkningers ret til selvbestemmelse .
<P>
Da det forholder sig sledes , skal vi g ind for retten til selvbestemmelse som det tibetanske folks kulturelle ret og menneskeret .
Derfor sttter jeg kravet i Europa-Parlamentets beslutning om , at sprgsmlet om Tibet sttes p FN ' s dagsorden .
<SPEAKER ID=122 NAME="Marn">
Fru formand , mine damer og herrer , en af konstanterne i Den Europiske Unions politik over for Kina har vret den betydning , der tillgges menneskerettighederne .
Derfor er Kommissionen dybt engageret i forbedringen af situationen i Tibet og deler de rede medlemmers bekymring desangende .
Kommissionen fordmmer ethvert forsg fra de kinesiske myndigheders side p at undertrykke udtryks- og trosfriheden og beklager den nuvrende situation i Tibet .
<P>
Den Europiske Union har - som De ved - konstant rejst sprgsmlet om menneskerettighederne i Tibet og den religise dimension af den tibetanske identitet i den bilaterale dialog med Kina , svel p det politiske omrde som p menneskerettighedsomrdet , og det har den ogs gjort i internationale fora .
Og Den Europiske Union agter at fortstte bestrbelserne p at skabe de behrige betingelser for en konsolidering af konstruktive og positive forbindelser med Kina .
<P>
Med hensyn til Tibet har Den Europiske Unions traditionelle strategi vret at forsge at fremme en direkte dialog , direkte forhandlinger mellem de kinesiske myndigheder og det tibetanske folks reprsentanter , herunder selvflgelig Dalai Lama .
Den Europiske Union har ved flere lejligheder tilkendegivet sin bekymring over den af Dalai Lama udpegede efterflger , Panchen Lamas skbne , bde i form af srlige skridt og en institutionaliseret dialog .
Den Europiske Union har - som De ved - til enhver tid krvet garantier for Panchen Lamas sikkerhed og frihed , og det vil den blive ved med .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Marn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende seks forslag til beslutning :
<P>
B4-0198 / 97 af Colajanni og Terrn i Cus for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om den israelske regerings godkendelse af byggeplanerne i Jerusalem ; -B4-0219 / 97 af Bertens og Vallv for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om nye bosttelser i stjerusalem og de israelsk-palstinensiske forbindelser ; -B4-0224 / 97 af Aelvolet m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om fredsprocessen i Mellemsten ; -B4-0233 / 97 af Pradier og Vandemeulebroucke for Gruppen Europisk Radikal Alliance om den israelske politik vedrrende etablering af nye bosttelser ; -B4-0248 / 97 af Wurtz m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om stjerusalem ; -B4-0264 / 97 af Provan m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om fredsprocessen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Fru formand , kre kolleger , de 6.500 boliger som den israelske regering nu har givet tilladelse til at opfre i det arabiske stjerusalem , indvarsler ganske givet , fru formand , en usdvanlig alvorlig krise i den yderst komplekse fredsproces , som vi alle har stttet og stadig sttter .
<P>
I Oslo-aftalerne er det underforstet , at Jerusalems endelige status br drftes under tredje fase i de israelskpalstinensiske forhandlinger , og at alle parter indtil da afholder sig fra handlinger , der har til forml at ndre deres stilling i stjerusalem .
Derfor ser selv Israels trofaste og gode venner med bekymring p det skridt , hr . Netanyahu nu har taget , og vi tilslutter os det foreliggende forslag til beslutning , hvori det understreges , at den konservative regering ikke br lade dette byggeprojekt i stjerusalem fortstte .
<P>
Regeringens beslutning bidrager kun til at nedbryde det allerede opnede i den yderst vanskelige fredsproces , og den kan risikere - hvad Gud forbyde - at udlse en ny strm af konflikter og voldshandlinger , som det vil vre vanskeligt af bringe til ophr .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , fredsprocessen m overvinde mange forhindringer endnu .
En aftale om Hebron er ganske vist opnet , men der er nu igen nye forhindringer .
<P>
Den israelske regerings beslutning om at bygge et nyt kvarter i stjerusalem var uklog .
Selv om beslutningen ikke strider imod ordlyden i Oslo-aftalerne , strider den imod nden i disse aftaler .
<P>
Forhandlingerne om Jerusalem , som udgr en del af den sidste fase af hele processen , vil i sig selv vre vanskelige nok . Den israelske regering m forst , at denne beslutning ogs for den selv p lngere sigt kan gre mere skade end gavn .
Den europiske resolution i Sikkerhedsrdet blev endnu ramt af et amerikansk veto , men ogs der vokser ufreden .
Israel leger med ilden .
For vrigt m det ogs over for den palstinensiske prsident , Arafat , gres klart , at heller ikke hans holdning hjlper fredsprocessen .
Han m ikke gyde olie p ilden ved at true med den palstinensiske stats ensidige uafhngighedserklring .
Europa-Parlamentet m heller ikke lade sig rive med i ensidige erklringer .
Netop nu , hvor Unionen spiller en rolle i fredsprocessen , m Europa-Parlamentet ogs opfre sig ansvarligt og afbalanceret .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delanon">
Fru formand , den israelske regerings beslutning indgr i en srlig sammenhng .
Denne beslutning er for vrigt mest alvorlig , fordi den er beslgtet med andre , mske mindre opsigtsvkkende , foranstaltninger , der vidner om den samme vilje til at delgge fredsaftalerne .
<P>
Denne sammenhng , det er allerfrst teksterne : FN-resolutionerne nr . 242 og 338 , der meget klart udelukker enhver nyerhvervelse af territorierne med magt samt resolutionerne fra Europa-Parlamentet , navnlig fra november 1996 , og Rdets seneste erklringer .
<P>
Oveni alt dette er der historien og dens lre .
Der er denne regions symbolske magt for hele verden .
Der er ogs andre eksempler , som Sydafrika , hvor betydelige mnd forsger at komme uden om vanskelighederne med en blodig historie gennem dialog og forhandling .
Der er isr mske ndvendigheden af at proklamere , under hensyntagen til de vrdier , som medlemsstaterne i Den Europiske Union er baseret p , at der er meget mere storsind i at respektere modparten , navnlig den svkkede modpart , end i konstant at foretage magtdemonstrationer .
<P>
Vi m bringe vores sttte til selve medlemmerne af det israelske fllesskab , der er bekymrede for de fremtidige forbindelser mellem Israel og palstinenserne .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , den israelsk-palstinensiske aftale om Hebron gav et skub til fredsprocessen og efterlod hb om nye konstruktive initiativer .
<P>
Blkket fra denne aftale var endnu ikke trt , for den israelske regering skabte en ny forhindring for fredsprocessen ved at beslutte at tillade en ny bosttelse med opfrelse af 6.500 boliger i det arabiske kvarter Abou Ghneim i stjerusalem .
<P>
Dette projekt har til forml endeligt at adskille den stlige del af Jerusalem fra de selvstndige palstinensiske territorier .
Jerusalem ville sledes blive totalt afskret fra Vestbredden .
Det er en ulovlig beslutning , da den endelige statut for stjerusalem skal diskuteres under den tredje fase af forhandlingerne , og da hver part har forpligtet sig til at afholde sig fra enhver handling , der kan ndre situationen i omrdet .
<P>
Den israelske regering fra fet sttte fra De Forenede Stater , der har afgivet veto til et beslutningsforslag fra De Forenede Nationer mod bebyggelser , der ndrer status quo , som besluttet i den underskrevne aftale .
<P>
Fredsprocessen er sledes endnu engang i fare .
Parlamentet m med fasthed fordmme den beslutning , der er truffet af den israelske regering med medskyldighed fra De Forenede Stater , og f respekteret resolution nr . 242 fra Sikkerhedsrdet i De Forenede Nationer .
Vi m krve af Rdet , at det involverer sig mere i fredsprocessen , og at det bruger alle til rdighed vrende midler herunder konomiske og politiske sanktioner i forbindelse med aftalen med Israel til at f den israelske regering til at gennemfre fredsprocessen og overholde Oslo-aftalerne og resolutionerne fra De Forenede Nationer .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , vi glder os meget over , at vi har denne mulighed for at drfte sprgsmlet i dag .
Vi befinder os p et stadium i udviklingen af fredsforhandlingerne i Mellemsten , der giver anledning til stor bekymring .
Jeg er sikker p , at der er mange , der er meget foruroligede over at hre , at den israelske regering har besluttet at g videre med etableringen af bosttelser i stjerusalem .
<P>
Al etablering af bosttelser , srlig i det flsomme omrde Jerusalem , risikerer at skade fredsprocessen og foregribe de afsluttende forhandlinger , som vi alle gerne ser gennemfrt med succes .
Vi br derfor opfordre den israelske regering til ikke at g videre med disse planer , da vi har brug for en mere positiv tendens .
Vi kan ikke forvente et positivt resultat af nogen af disse forhandlinger , samtidig med at der trffes beslutninger , der opfattes som konfliktfremmende .
<P>
Konfrontation er ikke det , vi tilstrber .
Vi vil gerne sikre os , at freden genoprettes og hurtigt kan videreudvikles .
Det sker ikke i jeblikket . Hr .
Arafat har besluttet , at han vil bekmpe , hvad han ser som en vanskelig situation i stjerusalem .
Desuden ser vi i dag endnu vrre vidnesbyrd i brevvekslingen mellem Kong Hussein af Jordan og hr . Netanyahu , Israels premierminister .
Det er en meget alvorlig udvikling .
Hvis man lser korrespondancen , sdan som den er blevet offentliggjort i nogle af aviserne i dag , s er vi p vej i retning af noget virkelig alvorligt .
<P>
Jeg hber derfor , at Parlamentet kan sttte det beslutningsforslag , vi har fremlagt .
Men beslutningsforslaget m afbalanceres godt og tage hjde for , at der er vanskeligheder p begge sider , og at begge sider i sidste instans m bringes sammen og n til en aftale .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , omstndighederne gr , at jeg frst p Europa-Parlamentets og min gruppes vegne m give udtryk for min medflelse med Israels borgere , de berrte familier og tillige landets regering i anledning af den forfrdelige hndelse ved den jordanske grnse , der medfrte israelske brns dd .
Jeg gr det ogs , fordi jeg opfatter mig selv som en ven af dette land og dets borgere og som del af et folk , som str i en ulselig skyldforbindelse med dette land og dets borgere .
Men netop derfor lgger jeg meget stor vgt p , at der ikke m opst nogen tvivl om , at jeg fuldtud deler Europa-Parlamentets bekymringer over og beklagelse af politikken vedrrende bosttelser i stjerusalem og derfor ogs gr de krav , der rejses i beslutningsforslaget , til mine egne .
<P>
Tillad mig i den anledning nu at sige noget helt personligt som kristen og som teolog .
Jerusalem er tre verdensreligioners by , og den jdiske er uden tvivl roden til alt det , men jeg vil hvde , at det 20. og - det tror jeg - kommende rhundreders Jerusalem vil forblive Yad Vashems by , den by , der mindes det mest systematisk planlagte og udfrte forsg p folkemord .
Derfor skal denne by have en srlig moralsk autoritet i nationernes fllesskab , dt kan der ikke herske tvivl om .
Denne moralske autoritet skal ogs have politiske konsekvenser , men netop derfor appellerer jeg til staten Israels regering om at stille det sprgsml og svare sig selv , om bosttelsespolitikken i stjerusalem er gavnlig for den autoritet , som denne by af den nvnte grund uden tvivl besidder , sledes som nationernes fllesskab ser det .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , den israelske regerings beslutning om at skabe et nyt jdisk kvarter i det arabiske stjerusalem har beklageligvis skabt en forvrring i fredsprocessen i Mellemsten , som er inde i en mtlelig og vanskelig fase .
<P>
Europa-Parlamentet svel som de vrige EU-institutioner har gentagne gange ytret sig til fordel for dialog og fred .
Derfor og under hensyn til vort ansvar som international aktr br Parlamentet opfordre parterne til at undg skridt , som kan risikere at nedbryde den tillid , der er ndvendig for at komme videre med fredsprocessen , og som kan skade resultatet af forhandlingerne om Palstinas permanente status ; s meget mere som Den Europiske Union for nylig , den 24. februar , undertegnede en midlertidig associeringsaftale med Den Palstinensiske Myndighed , hvori Den Palstinensiske Nationale Myndigheds srlige retlige situation vurderes , og der faststtes en lbetid for aftalen svarende til den i Oslo-aftalerne fastsatte overgangsperiode for indfrelsen af selvstndighed .
<P>
Europa-Parlamentets hovedml er og har altid vret , som vi gentagne gange har tilkendegivet , varig og stabil fred i omrdet .
En absolut ndvendig forudstning herfor er , at nden i Oslo-aftalerne nje efterleves , eftersom dialog er den eneste mde , hvorp der kan opns fred .
<P>
Den Europiske Union har ved talrige lejligheder udtalt , at bosttelser i de besatte omrder er i modstrid med folkeretten og udgr en betydelig hindring for freden .
Vi m betnke , at denne beslutning ikke alene berrer politiske , men ogs menneskelige interesser : interesserne for de borgere , der hindres i frit at kunne gennemfre deres daglige greml og navnlig i at komme hen til deres arbejdsplads .
<P>
Det skal endnu en gang understreges , at dialog og samarbejde mellem Oslo-aftalernes kontraherende parter er den eneste lsning p de potentielle konflikter i omrdet .
<P>
Til sidst vil jeg opfordre hr .
Arafat og hr . Netanyahu til , at de til gavn for deres befolkninger prioriterer mildhed og forhandling frem for konfrontation .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , dagens nyheder er triste .
Brn , israelske brn , er drbt p et fredsprojekt i Jordan . Desuden er der presset p fredsprocessen p grund af Israels byggeplaner .
Ingen byggeplaner , ingen ny intifada fra palstinensisk side og heller ingen proklamation af den palstinensiske stat . Det pvirker aftalerne negativt .
<P>
Fru formand , tillad mig at gre et par personlige bemrkninger om Jerusalem .
Indtagelsen af Jerusalem , den stlige del , var flgen af en storstilet aggression udefra .
Jerusalem er en by , som appellerer til verdenssamfundet .
Siden 1967 m vi konkludere , at der i hele Jerusalem i hj grad er religionsfrihed .
<P>
Biblen taler 811 gange om Jerusalem , og det jdiske fllesskab plejede igennem rhundreder at sige , mske nste r i Jerusalem .
I Koranen forekommer Jerusalem ingen steder .
Sprgsmlet om Jerusalem er og bliver , og det er en anskuelse , som jeg har hyldet lige fra begyndelsen , en sag mellem israelere og palstinensere .
I sidste mned s vi her i Parlamentet de to grupperinger p en positiv mde beskftiget med hinanden .
Intervention udefra hjlper ikke . De m selv se at ordne det med hinanden .
Og det vil de ogs gre . Det har jeg tillid til .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Fru formand , kompromisbeslutningen , der risikerer at blive vedtaget , har flere mangler .
<P>
Den frste er unjagtighed .
Man kan bebrejde Israel for at have respekteret Oslo-aftalerne for meget og holdt sig for meget til teksten i disse aftaler , men ikke for at overtrde dem .
Men ved denne type af unjagtighed giver vi indtryk af at begunstige en lejr i forhold til den anden , nr det er ndvendigt med ligevgt .
Denne form for skelen fordobles ved en farlig nrsynethed , for ved at fiksere p et punkt i en proces , der er kompleks og hvor der p begge sider er yderst vanskelige politiske balancer at overholde , underkender man logikken og sammenhngen i hele processen og de vanskeligheder , som bde palstinensernes leder og lederen af den israelske regering m st overfor .
<P>
Fru formand , freden , den er som et smukt maleri : Nr det betragtes tt p , er det farvepletter , men den stetiske dimension forudstter , at man trder et skridt tilbage , og s er det , at man ser , at der af og til er skygger , der giver helheden relief og farve .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , de israelske planer om opfrelsen af et stort jdisk kvarter , Har Homa , udsttes for kraftig kritik .
Psykologisk er denne beslutning faktisk ikke s klog . Juridisk kan der imidlertid ikke indvendes ret meget imod den .
Oslo-aftalerne indeholder ikke noget forbud mod opfrelsen af et kvarter som Har Homa . Deri er det kun aftalt , at Jerusalems juridiske status ikke ndres , s lnge der ikke er indget nogen definitive aftaler mellem Israel og palstinenserne derom .
Byggeaktiviteter ndrer intet ved Jerusalems officielle status .
<P>
Desuden m vi vre klar over , at planerne om kvarteret ikke str alene . De er en fortsttelse af p hinanden flgende israelske regeringers politik , der gr ud p at forsyne stjerusalem med en ring af jdiske kvarterer .
En beslutning , som skal forsts p baggrund af den kendsgerning , at den vestlige del af Jerusalem blev beskudt fra de omkringliggende bakketoppe under seksdageskrigen .
<P>
Desuden m man tage hensyn til den i Israel vidt udbredte opfattelse , at Jerusalem til enhver tid skal forblive staten Israels udelelige hovedstad .
<P>
Efter den oprindelige optimisme med hensyn til Hebron-aftalen synes fredsprocessen imidlertid nu at vre get i hrdknude .
Tilvejebringelsen af denne aftale gjorde det ikke desto mindre klart , at det er lykkedes Netanyahuregeringen at overvinde uenigheden i Israel med hensyn til fredsprocessen .
Den blev vedtaget i Knesset med et bemrkelsesvrdigt stort flertal p 87 stemmer for og kun 17 stemmer imod . Der har nppe vret tale om protestaktioner mod aftalen .
<P>
Alligevel m det ikke glemmes , hvor varsomt den israelske regering skal operere nu , hvor forhandlingerne med palstinenserne er get ind i en fase , hvori en rkke meget flsomme sprgsml , herunder Jerusalems status , skal lses .
<P>
Men ogs fra palstinensisk side forekommer der hele tiden udviklinger , som forhindrer forhandlinger med Israel .
I strid med gldende aftaler om at lse problemer gennem direkte forhandlinger har de palstinensiske myndigheder forelagt byggeplanerne for Sikkerhedsrdet . Arafats opfordring til at befri Jerusalem og ensidigt udrbe en palstinensisk stat lagde en dmper p Hebron-aftalen .
<P>
Desuden er netvrket af offentlige institutioner , som Den Palstinensiske Myndighed udvikler i stjerusalem , imod Hebron-aftalen , og den kendsgerning , at processen med ndringer i det palstinensiske nationale charter stadig ikke er fuldendt , har heller ikke en positiv virkning p Israels tillid til Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
I for ringe grad er udenforstende klar over , i hvilken kompliceret situation og i hvilken knibe bde Netanyahu og Arafat befinder sig med hensyn til hinanden og med hensyn til deres egen befolkning .
Under disse omstndigheder br tredjepersoner indtage en tilbageholdende holdning .
For fredsdrftelsernes fremgang er det derfor heller ikke gavnligt , hvis Europa-Parlamentet hele tiden blander sig i de episoder , som regelmssigt finder sted mellem Israel og palstinenserne .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , jeg vil gerne i korthed bede Dem om at overveje , hvad der ville vre sket , hvis hndelsen i dag var forekommet for flere r siden .
Ud fra Israels fattede reaktion , som p forhnd siger , at det er en enkeltstende hndelse , kan vi egentlig bedmme , at vi allerede kan notere et ganske pnt fremskridt .
<P>
Jeg kan heller ikke af Oslo-aftalerne se , at en by med 600 000 indbyggere over flere rtier overhovedet ikke m udvikle sig , og det str intetsteds skrevet , at der kun bygges til israelere og ikke ogs til palstinensere .
<P>
Som det tredje vil jeg sl fast , at vi dog engang br tnke p , hvor ngstelige vi var , da den nuvrende regering blev valgt samt p , hvilke fremskridt der i mellemtiden er opnet .
Det br vi snarere fremhve end hele tiden at opkaste os til dommer med lftet pegefinger , for heller ikke Knesset har til dato bebrejdet os noget p grund af punkter , p hvilke vi mske som Europisk Union har svigtet p vort omrde .
<SPEAKER ID=136 NAME="Marn">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen tilslutter sig fuldt ud den erklring , som EU-formandskabet og Ministerrdet fremsatte samme dag , som den israelske regering vedtog byggeplanerne for den nye bosttelse i stjerusalem .
Kommissionen anser bosttelser i de besatte omrder for at vre i strid med folkeretten og for at udgre en yderst alvorlig hindring for fredsprocessen .
<P>
Den Europiske Unions holdning til Jerusalems status er klar og utvetydig . stjerusalem er underlagt principperne i Sikkerhedsrdets resolution 242 om , at erhvervelse af territorier gennem magtanvendelse ikke kan tolereres .
Flgelig hverken kan eller br Unionen acceptere , at stjerusalem betragtes som henhrende under staten Israels territorium og suvernitet .
<P>
De israelsk-palstinensiske fredsaftaler forbyder udtrykkeligt byggeri af bosttelser inden for eller uden for Jerusalem .
Desuden mener Unionen , at den 4 . Genve-konvention skal finde fuld anvendelse svel i stjerusalem som i de besatte omrder .
Svel Ministerrdet som Kommissionen mener sledes , at den israelske regerings beslutning er yderst negativ og uberettiget p et tidspunkt , hvor fredsprocessen s smt begyndte at komme i gang igen som flge af en rkke positive foranstaltninger som aftalen om Hebron-protokollen , lsladelsen af palstinensiske fanger og tilladelsen til , at et strre antal palstinensiske arbejdstagere fik adgang til at bevge sig ind i Israel .
<P>
Jeg gentager , at fredsprocessen befinder sig i en yderst mfindtlig situation , og at det er ndvendigt , at det spndte forhold afdmpes , og naturligvis beklager Kommissionen de yderst alvorlige episoder , der i dag fandt sted grnsen til Jordan , hvor en gruppe smpiger beklageligvis mistede livet .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl .
17.30 .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende 16 forslag til beslutning :
<P>
B4-0191 / 97 af Cars og La Malfa for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om Kosovo ; -B4-0228 / 97 af Aelvoet m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om situationen i Kosovo ; -B4-0263 / 97 af Lenz m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om Kosovo ; -B4-0190 / 97 af Bertens m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om krnkelse af menneskerettighederne i Argentina ; -B4-0247 / 97 af Miranda de Lage m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om Mapuche-indianernes situation i provinsen Neuquen i Argentina ; -B4-0250 / 97 af Puerta m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om menneskerettighedssituationen for Mapuche-indianerne i Argentina ; -B4-0260 / 97 af Aelvoet m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om menneskerettighedssituationen for Mapuche-indianerne i Argentina ; -B4-0262 / 97 af Salafranca Snchez-Neyra og Oomen-Ruijten for Det Europiske Folkepartis Gruppe om Mapuche-indianernes situation i provinsen Neuquen i Argentina ; -B4-0201 / 97 af Fouque for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om kvinders rettigheder og demokratiet i Algeriet , Tyrkiet og Afghanistan samt den internationale kvindedag ; -B4-0235 / 97 af Leperre-Verrier og Hory for Gruppen Europisk Radikal Alliance om tilbageholdelsen af to franskmnd i Afghanistan og anvendelsen af den islamiske lov , Sharia ; -B4-0449 / 97 af Sornosa Mrtinez m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om krnkelser af kvinders rettigheder ; -B4-0259 / 97 af Van Dijk m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om den internationale kvindedag og krnkelse af kvinders rettigheder ; -B4-0252 / 97 af Pailler m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om lsladelsen af Leyla Zana ( Tyrkiet ) ; -B4-0194 / 97 af Papakyriazis m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om udvisningen af og retssagen mod A . Brunner ; -B4-0192 / 97 af Ford for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om beskyttelse af indvandrere ; -B4-0230 / 97 af Roth for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om flygtninges forsvinden i Middelhavet .
<P>
Kosovo
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , denne debat vedrrende Kosovo ligger i en vis forstand i forlngelse af grsdagens debat vedrrende Albanien .
Allerede i gr gjorde mange talere opmrksom p , at den alvorlige situation i Albanien kunne f situationen til at eksplodere p hele balkanomrdet , specielt i de omrder , hvor der findes et betragteligt albansk mindretal , navnlig i Kosovo og i Makedonien .
<P>
Hvad angr det albanske samfund i Kosovo , br vi endnu en gang understrege , at den serbiske regering udver en kraftig og uacceptabel undertrykkelse over for dette samfund , som i jeblikket er udsat for et strkt pres .
Medens den konfliktsituation , der er opstet i Serbien , og som ogs er vigtig for demokratiet , for s vidt som konflikten heldigvis ikke har resulteret i vold , i realiteten har medfrt en get undertrykkelse af de albanske befolkningsgrupper i Kosovo , s er der en tendens til , at konflikten i Albanien frer til anvendelse af vben .
Heldigvis har den albanske befolkning i Kosovo indtil nu foretrukket ikke voldelige metoder og passiv modstand under ledelse af Ibrahim Rugova , formand for Democratic League of Kosovo .
<P>
Men er det tnkeligt , at dette vil vare ved ?
Det er indlysende , at de nuvrende spndinger kan f alvorlige flger .
Derfor understreger vi ndvendigheden af at foretage en demarche over for regeringen i Beograd med henblik p at fremme en dialog og skabe forudstningerne for genopbygningen af civilsamfundet samt gre det muligt at bne et EU-kontor i Pristina .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , Kosovo er ikke et ukendt begreb i Europa-Parlamentet .
Det har i lang tid vret en krudttnde , og det har vi ogs ved flere lejligheder gjort opmrksom p .
Den noget roligere situation i Serbien - hvis man kan sige det - har igen bragt Kosovo mere i rampelyset , og det er godt .
Befolkningen dr er ved at blive utlmodig .
Der er fare for attentater fra Kosovo Liberation Army , de kan ikke udelukkes , selv om lederen af Democratic League of Kosovo stadig bestrber sig p at finde en fredelig lsning .
I denne beslutning drejer det sig imidlertid ogs om et andet punkt , som virkelig ikke m forbigs i tavshed : forholdene i fngslerne med tortur og ddsfald , flger , som en delegation fra Europa-Parlamentet fik at se med egne jne .
Derfor genfremstter vi i beslutningen vort krav om lsladelse af de politiske fanger , pressefrihed og indledning af en gte dialog med henblik p at finde en lsning for befolkningen i Kosovo , som har vret undertrykt meget lnge .
Vi opfordrer den serbiske regering til omsider at bne det kontor i Pristina , som vi lnge har nsket og som Kommissionen ogs allerede har givet tilsagn om ; det er ligeledes et krav fra FN ' s srlige ordfrer for menneskerettigheder , fru Rehn , idet vi skal vise befolkningen , at Den Europiske Union str ved dens side .
Jeg mener , at vi her skal udve et langt strre pres for virkelig at gre europernes holdning klar i Kosovo .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , to forskellige faktorer har ndret Kosovo-albanernes situation : den ene er den stadig strkere serbiske undertrykkelse , den anden bestr i , at den albanske modstandsbevgelse nu er begyndt at henrette skaldte kollaboratrer .
Det har frt til , at albanerne nu er kommet i krydsild fra mindst to sider .
En anden udvikling , som formentlig ogs vil f konsekvenser for Kosovo-albanerne , om end vi ikke i jeblikket ved , hvilke og hvordan , er de bne modstninger , de stridigheder , der finder sted i Albanien , som nu er blevet et af de varme urocentre i Europa .
<P>
Denne forhandling og vor beslutning er faktisk et udtryk for , at Parlamentet nsker , at Rdet og Kommissionen foretager sig noget .
Frst og fremmest nsker vi , at der indkaldes til en konference til drftelse af Kosovosprgsmlet .
Vi nsker , at den aftale , som forhbentlig vil blive indget i Amsterdam , kommer til at indeholde en situationsbeskrivelse .
En sdan konference lser muligvis ikke alle problemer , men den kan udtrykke vilje til en grundigere undersgelse af sprgsmlet , sledes at det p lngere sigt bliver muligt at finde frem til en rimelig lsning af Kosovo-sprgsmlet .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg kan i alt vsentligt erklre mig enig med fru Lenz , men bliver ndt til at korrigere et enkelt punkt .
Der er ikke kun fare for attentater , men der har fundet attentater sted , dvs. at denne form for vold er foreget njagtig som volden p den serbiske side , i fngslerne osv .
Derfor skal det frste krav helt sikkert vre , at denne vold skal hre op . Men Kosovo er givet en krudttnde , dt har hun ret i , og vi skal ogs vre klar over , at Kosovo-sprgsmlet kun kan lses inden for rammerne af den samlede situation i Jugoslavien .
Derfor vil jeg ganske kort g ind p flgende fem punkter , som forekommer mig og os som gruppe meget vigtige .
<P>
For det frste skal der afholdes et gennemskueligt fair valg , dvs. at det valg , der skal finde sted , virkelig skal give alle , alle partier og alle grupper i befolkningen mulighed for at prsentere deres program og deres kandidater .
For det andet skal der vre love om medierne og der skal frst og fremmest etableres en praksis for medierne - dt blev vi ligefrem gjort opmrksom p under vort besg i Jugoslavien - som lever op til pressefriheden .
Krnkelser af menneskerettighederne , det vre sig i Kosovo eller andre egne , skal virkelig offentligt frem , s de kan drftes , for der er mange borgere , som slet ikke ved noget derom , fordi det ofte eller generelt holdes hemmeligt for dem .
For det tredje skal Den Europiske Union og landene og byerne i Den Europiske Union navnlig sttte de nye kommunalforvaltninger og dermed lade dem vide , at det nye demokrati har Europas fulde sttte .
For det fjerde naturligvis ogs fuld anerkendelse af alle grupperingers menneskerettigheder og navnlig mindretallenes rettigheder .
Jeg vil i denne sammenhng ogs lige nvne det ungarske mindretal .
Som sidste punkt den egentlige lsning p problemet i Kosovo .
Her er det vigtigt at gre flgende klart for alle parter : ophr af vold , deltagelse i samtaler og en lsning i selve Jugoslavien .
Nr der her tales om en konference , skal alle parter vre rede til dialog , og Den Europiske Union skal lade alle parter vide , at denne dialog skal finde sted i selve Jugoslavien .
Vi kan yde bistand udefra , lsningen p problemerne skal findes i selve Jugoslavien .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , nr vi taler om Kosovo , vil jeg gerne have , at tingene er tydelige .
<P>
Det drejer sig ikke for mig om at drage kvaliteten , selve fortrffeligheden , i tvivl af de hensigter , der ligger til grund for det beslutningsforslag , vi har fet forelagt , heller ikke om at undervurdere alvoren i begivenhederne , der rammer Kosovo p grund af de to samfund , der lever der .
<P>
Nr jeg ikke selv har nsket at tilslutte mig denne beslutning , er det af fire rsager .
<P>
For det frste , hvis ordene har en betydning , forekommer det mig ikke passende at tale , som det gres her , om apartheid i forbindelse med Kosovo .
<P>
For det andet er det ikke lngere passende efter min mening at forvrre den etniske klft ved at opfordre til kun at sttte det civile albanske samfund , mens det er hele den civile befolkning i omrdet , der fortjener hjlp og betnksomhed .
<P>
For det tredje tiltrkkes vores opmrksomhed altid af tusind overtrdelser af menneskerettighederne i hele verden .
Og altid som en besttelse kommer Parlamentet tilbage , p initiativ fra dem , der frer et egentligt korstog , til fordmmelser af Serbien .
Jeg mener ikke , at vores resolutioner tidligere har haft en forsonende virkning p Balkan .
<P>
For det fjerde - og det er mske det vigtigste - ser den demokratiske dialog med tusind vanskeligheder ud til at indfinde sig i Beograd .
Er det tidspunktet at tage dertil og gre forhindringer og starte en slags antieuropisk paranoia i Serbien ?
<P>
Vi m ikke glemme , at der kommer en dag , hvor vi skal integrere Jugoslavien i vores Europa .
<P>
Argentina
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , vi m her i dag ikke blot tale om problemer med de oprindelige folk i Argentina , men jeg tror , at hele Argentinas befolkning fortjener vor opmrksomhed .
<P>
Med rette lgges der vgt p den oprindelige befolkning .
En halv million mennesker fratages den jord , de bor p . P grund af spekulation skubbes de indfdte folk stadig lngere vk .
Det m der naturligvis komme en ende p . I en intensiv kontakt mellem Unionen og Mercosur skal dette tages op .
<P>
Men vi m ikke njes med disse indfdte folk .
Argentina brer stadig p fortidens byrde . De juridiske myndigheder er stadig ikke rede til virkelig at medvirke til opklaringen af alle forsvindinger fra junta-rene .
De , som kmper for retfrdighed , intimideres og modarbejdes .
De bermte mdre p Plaza de Maya , symbolet p den argentinske byrde fra fortiden , har stadig ingen klarhed med hensyn til deres brns skbne , og ogs de modarbejdes .
<P>
Demokrati og ytringsfrihed undermineres stadig p en fordgtig mde i dagens Argentina .
Kritiske journalister finder endda dden , og der lgges hindringer i vejen for aviser . Aktivister for demokratiet myrdes .
Situationen i landet forvrres . Disse kendsgerninger bengtes imidlertid af myndighederne .
Krnkelser af menneskerettighederne skal straffes , ogs hvis de begs af medlemmer af de militre styrker ; det m man vide i hvert fald i Argentina . Ellers vil der aldrig opst en demokratisk atmosfre .
Reprsentanter for Unionen m henlede den argentinske regerings opmrksomhed p disse ting .
Demokrati og respekt for menneskerettighederne er fundamenterne for forbindelsen mellem Unionen og tredjelande . Det glder ogs for Argentina .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Fru formand , Den Europiske Union baserer sit bilaterale samarbejde p respekten for menneskerettighederne .
De konditionalitetsbestemmelser , der er indeholdt i aftalerne med Latinamerika , har tjent til at styrke de demokratiske systemer og ligeledes - hvilket er et afgrende aspekt - til at sikre borgernes frihedsrettigheder .
Filosofien i disse konditionalitetsbestemmelser er afgrende forskellige fra certificeringsprocedurerne , og de er her ved udgangen af indevrende rhundrede det mest positive bidrag , der i globaliseringens tidsalder kan gives til humaniseringen af de internationale forbindelser og styrkelsen af demokratiet .
<P>
Nr Europa-Parlamentet ved forskellige lejligheder tilkendegiver kritik over misbrug , fejl eller manglende opfyldelse , m denne kritik opfattes som et positivt bidrag til at styrke demokratierne og forsvare de svageste mod uretfrdig og ulige behandling .
<P>
Det foreliggende forslag til beslutning om problemer for Mapuche-samfundene skal ses som et positivt bidrag til at lse en anerkendt konflikt , for hvis denne konflikt ikke eksisterede , ville Corporacion Interestatal de Pulmari ( CIP ) ikke vre blevet oprettet for nogle r siden .
De mangler , der er afslret i CIP ' s forvaltning , de retsprocesser , der er indledt mod indfdte ledere og de fejlfortolkninger af de rettigheder , som tilkommer de retmssige jordbesiddere , som er kommet for dagens lys , har skabt dyb bekymring i visse samfundssektorer , og ogs i det argentinske Parlament er rejst kritik med krav om ndring af statutten for CIP .
<P>
Afslutningsvis anmoder vi de argentinske myndigheder om fortsat at holde et vgent je med respekten for alle argentinske borgeres menneskerettigheder og frihedsrettigheder .
Europa-Parlamentet har tildelt mdrene fra Plaza de Mayo Sakharov-prisen . Parlamentet opretholder et tt samarbejde med denne gruppe kvinder , hvoraf strstedelen er ldre , og som fungerer som samfundets erindring om et vanvid , som kostede tusindvis af ofre livet og efterlod megen smerte .
<P>
Samdrgtigheden i det argentinske samfund opbygges gradvis under store vanskeligheder og spndinger .
At forsge at bengte at der undertiden finder overgreb sted , hvis ophavsmnd ganske givet skal findes i mindretalsgrupper , som ikke accepterer et pluralistisk og deltagerbaseret demokrati , lser ikke problemet .
Ligesom det heller ikke lses ved at begrnse de forfatningsmssige garantier .
Derfor vil vores gruppe sttte alle punkterne i den foreliggende beslutning .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , hr. kommissr , Deres politiske vilje til at srge for , at konditionalitetsklausulerne om respekten for menneskerettighederne efterleves i forbindelse med indgelsen af aftaler med Mercosur og aftalen med Argentina . I dag m vi atter fordmme de tre krnkelser af menneskerettighederne , som vi allerede n gang har fordmt .
Nemlig drabet p en journalist i januar - Jos Luis Cabezas - drabet p menneskerettighedsforkmperen Salvador Aguirre , der stadig er ustraffet , og drabsforsget mod hans kollega .
Vi fordmmer ligeledes fordrivelsen af flere Mapuche-samfund og truslerne mod mdrene fra Plaza de Mayo .
<P>
Efter min mening er Kommissionen i en sdan position , at den kan krve flgende af den argentinske regering : for det frste at de omhandlede jorder tilbagegives til Mapuche-samfundene ; for det andet at der igangsttes en efterforskning for at finde ud af , hvor truslerne mod mdrene fra Plaza de Mayo kommer fra ; og for det tredje at undg straffrihed i Latinamerika .
<P>
Jeg mener sledes , hr. kommissr , at De er i stand til at lgge pres p den argentinske regering for at f den til at efterforske det omtalte drab p en journalist og drabet p en menneskerettighedsforkmper , hvis ophavsmand stadig er ustraffet .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , kre kolleger , den argentinske regerings behandling af Mapuche-samfundet i Pulmari-regionen er p skndig vis prget af korruption og illegalitet .
Det fortjener en ptale , som i den foreliggende beslutning kun er faldet s lempelig ud p grund af PPE-gruppens dmpende indflydelse .
<P>
Vi er bekymrede for Mapuche-samfundet , og vi er ligeledes dybt foruroligede over endnu en ting , nemlig voksende undertrykkelse i Argentina .
Det drejer sig om pressen .
Pressen har i de forlbne r spillet en uhyre vigtig rolle i landet .
Jeg minder om pvisningen af de forfrdelige overtrdelser af menneskerettighederne , der blev beget af soldater i rene med militrdiktatur , eller om opklaringen af argentinske embedsmnds og politikeres skandalse korruptionsaffrer .
Jeg tnker p pressens reportager om opstandene imod regeringens katastrofale konomiske politik i flere af landets provinser eller p sttten til mdrene p Plaza de Maya , som igen og igen udsttes for trusler .
<P>
Forudstningen herfor er pressefrihed .
Men den er i fare .
Den 25. januar blev fotoreporteren Jos Luis Cabezas myrdet , fordi han ville kaste lys over det mrke , der omgiver politikeres kriminelle transaktioner .
Det fordmmer vi . Jeg hber , at prsident Menem , nr han inden lnge kommer til Bruxelles , vil give os oplysninger om begivenhederne .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , alts , hr . Telkmper , der er nu engang forskel p positiv og negativ pdagogik .
Mellem Europa og Argentina er der uden tvivl de ttteste forbindelser , som overhovedet findes mellem kontinenter . Derfor bliver hvert ord , vi siger , ogs modtaget med srlig lydhrhed i Argentina .
<P>
Nr vi isr helliger de oprindelige folk denne beslutning , folk hvis eksistens man tidligere bengtede , anser jeg det for en ud fra vor indsigt virkelig god og fornuftig ting .
Derfor vil min gruppe ogs sttte dette .
<P>
Jeg anser dog ikke forholdene i Argentina for at vre s katastrofale , som ogs hr . Bertens skildrede dem , men vi skal , netop fordi vi er europere og fordi vi her er mange grupper , ve en positiv indflydelse her og virkelig tale med argentinerne om disse sprgsml .
<P>
Naturligvis er et mord p en journalist forfrdeligt .
Naturligvis er ogs samtalen om bl.a. truslen mod mdrene p Plaza de Maya , som for vrigt kommer her nsten hver mned og taler med os , en rigtig ting .
Blot vil min gruppe krve srskilt afstemning om dette punkt , fordi den ud fra beslutningens systematik egentlig ikke anser det for rigtigt .
Men vi vil sikkert g ind for beslutningen .
<P>
Kvindernes rettigheder i verden
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Fru formand , denne mdeperiode indledtes med det meget passende og psknnelsesvrdige indlg af hr . Gil-Robles vedrrende den internationale kvindedag , og her nogle f timer inden mdeperioden afsluttes , vil jeg tillade mig at vende tilbage til emnet  kvinders rettigheder  .
Vores opmrksomhed er rettet mod kvinder i lande uden for Den Europiske Union , over for hvem Europa-Parlamentet og Den Europiske Union bekrftede tilsagnet om sttte i forbindelse med debatten og det beslutningsforslag , der blev vedtaget i klvandet p Beijing-kvindekonferencen , som Kommissionen og Europa-Parlamentet i vrigt henviser til i forbindelse med de igangvrende programmer og initiativer .
<P>
Fru formand , hr. kommissr , de omhandlede kvinder er udsat for specielle former for vold , der er knyttet sammen med traditionerne i deres land , en vold , som Den Europiske Union - ogs af hensyn til de pgldende landes kultur - br bidrage til at afskaffe ; jeg tnker her p forskellige former for seksuelt misbrug , der er s strkt ydmygende , at det er svrt at beskrive med ord ; der er her tale om kvinder og brn , som mishandles , voldtages , slges til prostitution og udsultes .
<P>
De , der deltog i grsdagens mde i Europa-Parlamentet vedrrende kvindelige flygtninges ret til sundhed , vil med gru have erfaret , at kvinder med deres brn i opsamlingslejrene ligefrem risikerer at d af sult , fordi de , der deler mad ud - det er altid mnd - ikke anerkender dem som familieoverhoved ; kvinder , der udsttes for vold som flge af en fundamentalistisk fortolkning af deres egen religion ; kvinder , der med fare for deres liv vedbliver med offentligt at protestere imod krnkelsen af deres rettigheder , nemlig de grundlggende menneskerettigheder , sledes som det fastsls i Beijing-platformen .

<P>
P et tidspunkt , hvor vi i en lang rkke fora fejrer den internationale kvindedag , er det over for disse drligt stillede sstre , vi br forny og ge engagementet .
Ud over alle de former for diskrimination og vanskeligheder , vi selv - Europas kvinder - stadig udsttes for her p trsklen til det tredje rtusind , udsttes disse kvinder for krnkelser og lidelser , som vi br fordmme og som vi ikke br tve med at gribe ind over for .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , fanatisme , hvad enten det nu er religis fanatisme eller fanatisme af en nationalistisk art , frer overalt i verden til krnkelser af menneskerettighederne og frem for alt til krnkelser af kvinders rettigheder .
At dette ikke er overdrevet , viser sig af FN ' s egne statistikker , hvoraf det fremgr , at langt strstedelen af ofre for krnkelser af menneskerettighederne er kvinder og brn .
Hvad enten det nu drejer sig om krigssituationer eller andre slags nationalisme eller om religioner , det frer overordentlig ofte til underbevidst eller bevidst undertrykkelse af kvinder .
Det frer til forbud og pbud for kvinder .
Kvinder m ikke g p gaden , kvinder m ikke modtage undervisning , kvinder m ikke arbejde , men kvinder m godt srge for , at deres mnd plejes ordentligt , og at deres mnds brn plejes ordentligt .
Det frer til krnkelser og misbrug af kvinder .
Det frer endda til seksuel lemlstelse .
Alt dette opretholdes ofte af magthaverne . Der m hurtigst muligt ske et par ting .
Kvinders rettigheder skal i meget hjere grad inddrages i de internationale og udenlandske forbindelser , som medlemsstaterne , men ogs Unionen selv , har med andre lande , hvor den slags ting finder sted .
Der m komme en anerkendelse af retten til asyl ved forflgelse p grund af kn . Det er absolut ndvendigt for at hjlpe med at blive af med dette problem .
Vi m arbejde meget hrdt , bde her og uden for Unionen , p at forbyde seksuel lemlstelse af kvinder .
Derfor er det virkelig ndvendigt , at der i FN ' s Menneskerettighedskommission udnvnes en srlig observatr , som netop skal flge tilflde af seksuel lemlstelse , sledes at vi ogs virkelig fr en bedre indsigt deri og ogs virkelig kan gribe ind over for det .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , en dag viet til kvinderettighederne , det er godt , men det ville vre endnu bedre , hvis vi havde vished for , at Den Europiske Union vil sls hele ret for kvindesagen i Europa og andre steder .
For vi ved det , de frste ofre for overtrdelse af menneskerettighederne er kvinderne , for resten i strid med alle internationale aftaler .
Vi skylder sledes os selv at mobilisere os , s at disse diskrimineringer ophrer .
<P>
Et andet emne , der bekymrer os : De seksuelle lemlstelser .
Unicef anslr antallet af kvinder , der er ofre herfor , i hele verden til 130 millioner . Det er enormt , og det er endnu mere forfrdeligt , at dette tal er stigende .
I strid med det ofte fejlagtige indtryk , at kvinderne integreres bedre politisk , konomisk og socialt , forholder det sig faktisk sledes , at forholdene for kvinderne ikke engang udvikles eller i hvert tilflde endnu ikke udvikles tilfredsstillende , men de forvrres af og til alarmerende .
<P>
Man m frst og fremmest vre bekymret for udbredelsen af disse islamiske fundamentalistbevgelser , der stter kvinder ned p linje med umyndige vsener .
I den henseende forekommer kvindernes situation i Afghanistan mig srlig afskyelig .
Talibanerne , der har taget magten for nogle mneder siden , forbyder dem i Shariaens navn at arbejde , at tage ordet offentligt eller at deltage i offentlige demonstrationer .
Det er obligatorisk at bre slr , og som i Middelalderen stenes utro kvinder .
Der m sledes handles hrdt ved fordmmelse , det er rigtigt , men ogs ved at standse enhver form for samarbejde med dette land , s lnge dets borgeres grundlggende rettigheder ikke overholdes .
<P>
For vrigt m Den Europiske Union sls for den ubetingede og jeblikkelige befrielse af Frdric Michel og Jos Daniel Llorente , disse to franske statsborgere , der er ansvarlige for Aktionen Mod Sult , og som blev arresteret og fngslet vilkrligt blot med den begrundelse , at de havde deltaget i en frokost med omkring 60 afghanske kvinder .
Vi kan ikke tolerere denne vilkrlighed og ej heller den terror , der udves over for disse kvinder .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand , der er allerede her nvnt mangt et argument , som jeg absolut kan g ind for .
Derfor vil jeg heller ikke gentage alt det .
Jeg mener , at vi i Afghanistan har den vrste officielle undertrykkelse af kvinder , som for jeblikket kendes i verden som officiel politik .
Dette emne er imidlertid ogs genstand for den anden beslutning i anledning af den internationale kvindedag .
<P>
Der kan ikke ofte nok gres opmrksom p , hvor skrbelige kvinders rettigheder stadig er i mange lande .
Verdenskongressen om kvinders rettigheder i Peking er slut .
Europa br st i allerforreste rkke blandt dem , der bidrager til at omstte de mjsommeligt tilkmpede beslutninger , dvs. kampen mod handel med kvinder , piger og brn , mod prostitution , brns arbejde og seksuel lemlstelse i traditionelle samfund , sledes som vi stadig finder dem ogs til dels i Europa , navnlig hos indvandrerne .
Kvinder , der en gang udelukket af familien , mske udstdt , er hyppigt fredlse , og det er nsten ufatteligt for vort emanciperede samfund , hvorledes de kan forflges .
Der er imidlertid behov for at fare med lempe for at hjlpe kvinderne og vinde dem for os , for et samfund kan kun ndres indefra .
Men vi skal i kontakt med regeringerne g ind for det , og jeg hber , at kommissr Marn isr gr det , for han havde engang i Europa-Parlamentet kvindesprgsml som sit ansvarsomrde over for Kvindeudvalget .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , det burde f os til at rdme af skam , at det i dag , i marts 1997 , er ndvendigt at understrege , at kvinders og pigers rettigheder  er en uafhndelig , integreret og uadskillelig del af de universelle menneskerettigheder  .
Hvilket kun viser , at de , kvinder og piger stadigvk ikke universelt betragtes som mennesker .
<P>
Det er , hvad der understreges i punkt 1 i det foreliggende forslag til beslutning .
Og jeg tilslutter mig denne gentagne understregning , samtidig med at jeg fler stor skam over , at det er ndvendigt .
<P>
Ydermere giver de indledende punkter ikke et fuldstndigt billede af situationen .
Der mangler meget , navnlig p det sociale plan , p det plan , hvor mennesker , uafhngigt af religion og kulturelle nedarvede traditioner , betragtes som varer , der kan kbes og slges .
Derfor er det desvrre kun et lille udvalg af de forekommende krnkelser , der tages op i beslutningen .
<P>
Jeg m det kraftigste udtrykke min skamflelse og harme over , hvad der foregr og min solidaritet med ofrene. vedtage .
Ikke for at lette min samvittighed men - ogs !
- som en genbekrftelse af et kampml .
Konkret .
I dagligdagen .
<P>
Leyla Zana
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Fru formand , fjorten mneder efter at have modtaget Sakharov-prisen i EuropaParlamentet er Leila Zana stadig tilbageholdt i fngslet i Ankara sammen med tre andre kurdiske parlamentsmedlemmer for i sin egenskab af parlamentsmedlem at have krvet kurdernes ret til deres kultur .
Leila ville ikke i dag mene , at det var sentimentalt af os blot at erindre om hendes pris og hendes tilbageholdelse .
Jeg har bevaret mindet , efter vores mde i fngslet i Ankara og under hendes proces , om en ung kvinde med en utrolig styrke og beslutsomhed .
Hendes kamp er ogs vores , nemlig respekten for demokratiet og de universelle rettigheder .
I dag er hun fngslet og vi , europaparlamentsmedlemmer , er afmgtige .
<P>
Vi har vedtaget - min gruppe stemte ikke for - toldunionen .
Selv om jeg ikke stemte for den , har jeg nsket at tro p den .
Man m dog i dag erkende , og det er hrdt at sige , at vi havde ret .
Allerede dagen efter blev angrebene p menneskerettighederne faktisk forvrret i Tyrkiet .
I dag kan jeg ikke lngere besge Leila Zana , som jeg gjorde det inden toldunionen .
Vi har indefrosset aftalerne , hvilket for vrigt forvrrer vanskelighederne for tyrkerne , og menneskerettighederne bliver fortsat sjoflet i dette land , som vi har nsket tt p Europa , men hvis regering ikke gr sig nogen anstrengelse og gr nar ad Europa .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at give ordet til Leila Zana og ved at rapportere det , hun fortalte mig , da jeg besgte hende i fngslet i Ankara :  Jeg er kurder , og jeg forsvarer min identitet .
Jeg mener , at kvindernes rolle er meget vigtig .
Som kvinde og som kurder nsker jeg , at dette blodbad stopper .
Ja , at alt dette stopper . Min kamp for menneskerettighederne vil fremme demokratiet i Tyrkiet .
Jeg har min fulde fornuft , og det er i dag den pris , der skal betales .
Jeg er her for kurderne og for tyrkerne  .
Jeg vil tilfje , at hun er der for at vise os , hvad et demokratis vrdighed er .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , den fngslede fru Leila Zana er symbolet p den manglende respekt for ytringsfriheden i Tyrkiet .
Hun har ikke beget nogen terrorhandlinger , hun har kun sagt sin mening .
I jeblikket er tre Sakharov-prismodtagere fngslet i deres eget land ; det drejer sig foruden Tyrkiet ogs om Burma og Kina .
Det placerer jo det europiske land Tyrkiet i et mrkeligt selskab . Tyrkiet , et land , hvormed vi har undertegnet en toldunion og har intensive forbindelser , og som ogs er medlem af Europardet .
<P>
Hvornr vil dette land opfylde sine lfter , i hvert fald i henseende til Europa-Parlamentet i forbindelse med godkendelsen af toldunionen .
Fire af de seks kurdiske parlamentsmedlemmer er stadig fngslet . Disse fire skal lslades hurtigst muligt .
Hvis premierminister Ciller i begyndelsen af denne uge mente det alvorligt med forbedringen af menneskerettighederne i hendes land , m hun begynde med at lslade de fire kurdiske parlamentsmedlemmer og naturligvis ogs fru Leila Zana .
<P>
At holde parlamentsmedlemmer fngslet er den mest kontraproduktive mde at lse problemer p .
Den tyrkiske regering m overtales til at indlede en dialog med de demokratiske kurdiske organisationer .
Det er den eneste mde , hvorp der kan opns en varig lsning og et godt samarbejde med dette trods alt europiske land .
<P>
Alois Brunner
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , for kort tid siden , den 30. januar , behandlede og vedtog vi en - efter min opfattelse - grundlggende erklring om racisme , fremmedhad og antisemitisme i anledning af 1997 , Det Europiske r mod Racisme .
I 1995 mindedes vi 50-ret for holocaust ; men i dag oplever vi en genopblussen af forsget p at besudle ofrenes minde ved at bengte dette folkedrab .
Mine landsmnd , de jdiske borgere i Thessaloniki , betalte en blodig pris i holocaust , og et enkelt navn str bag udslettelsen af jderne i Thessaloniki , nemlig Alois Brunner .
<P>
Nylige pressemeddelelser i den internationale presse bekrfter , at krigsforbryderen Brunner er i live og gemmer sig i Syrien .
Dette beslutningsforslag , som jeg har den re at fremlgge i dag p min politiske gruppes vegne , krver , at Rdet gr en konkret og aktiv indsats for at f udleveret Brunner til en retsforflgelse .
For forbrydelser mod menneskeheden kan ikke bare glemmes , og vi i Parlamentet br sl fast , at ingen krigsforbryder slipper ustraffet .
Dette er den hjeste symbolske handling , dette er udtryk for vor rvgenhed , det er det indhold , vi lgger i Det Europiske r mod Racisme , Fremmedhad og Antisemitisme .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , Alois Brunners fortid er plettet af uskyldige menneskers blod , jderne i Thessaloniki , der blev ofre for racismen .
Vi ser her endnu et eksempel p den syge psyke hos 2. verdenskrigs krigsforbrydere .
Selv om der ikke er noget , vi kan gre for at bringe de dde tilbage , er det en historisk ndvendighed , at retfrdigheden sker fyldest og bidrager til at hele de sr , som Alois Brunners egen historie har forrsaget .
<P>
Derfor br Alois Brunner findes , udleveres og straffes for eksemplets skyld .
Dette er et beslutningsforslag , som Det Europiske Folkepartis Gruppe kan tilslutte sig og opfordre til vedtagelse af .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , i alle gremier i Parlamentet tales der om , hvorvidt beslutningsforslag om uopsttelige sprgsml har nogen mening eller ej . Hvis der er t beslutningsforslag om et uopstteligt sprgsml , der er formlstjenligt , s er det det beslutningsforslag , som vor kollega fra Den Socialistiske Gruppe har fremsat i dag .
Denne sag skulle allerede tidligere have stet p dagsordenen .
Brunner var assistent for Eichmann , som var ansvarlig for 125.000 drab og ansvarlig for deportationen af jder fra strig , Grkenland , Jugoslavien og Frankrig .
<P>
Fru formand , hvis Syrien er s seris , at det vil have gode forbindelser med Europa og vil vise sin gode vilje med hensyn til fredsprocessen , lad s landet udlevere manden .
<P>
Kommissr Marin , De kommer meget i omrdet , ogs i Syrien .
Jeg hber , at De tager det nske , som vi i dag udtrykker , med til den rette adresse .
Den sidst kendte adresse var rue Hadat , nummer 7 , i Damaskus . Og jeg forventer , at De tager et svar med .
<P>
Boat people
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , dette beslutningsforslag drejer sig om 282 immigranter , der druknede ud for Grkenlands kyst juledag sidste r .
Det var en forbrydelse , enten n , der skyldtes forsmmelighed , eller , hvad der er mere sandsynligt , som blev beget med velberdet hu , da deres bd med forst blev vdret og snket .
Der har ikke vret nogen grundig undersgelse af denne forbrydelse mod menneskeheden ; den er forsvundet ind i et juridisk sort hul , for myndighederne i Grkenland , Italien , Malta og gypten - der alle er involverede i denne overfrsel af ulovlige immigranter - har stort set ignoreret problemet .
Nogle af de mennesker , der kunne aflgge vidnesbyrd om det , er faktisk blevet deporteret og sendt til Indien af de grske myndigheder og kan derfor ikke aflgge vidnesbyrd .
<P>
Desvrre er det kun n episode blandt mange : I 1993 anslog menneskerettighedsorganisationen Amsterdam United , at 393 mennesker var dde under forsg p at komme ind i Den Europiske Union .
<P>
Illegal indvandring er illegal indvandring , men det betyder ikke , at man kan afsige ddsdom .
Det , vi har brug for og nsker , er en koordineret aktion for at opspore og retsforflge dem , der medvirker til denne forbrydelse , uanset hvor de er , hvad enten det er i eller uden for Den Europiske Union .
Vi har brug for koordineret aktion fra Europol og Europol via Interpol i hele verden , for indtil det sker , vil disse forbrydelser fortsat finde sted , og mennesker vil fortsat f en ddsstraf fuldbyrdet , bare fordi de nsker at rejse ind i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , den episode , hr . Ford netop omtalte , er en af de talrige episoder , der desvrre finder sted med regelmssige mellemrum i Middelhavet og langs med grnserne .
Der foregr i jeblikket en kriminel aktivitet , der bidrager til den ulovlige indvandring gennem en slags pengeafpresning omkring den ulovlige transport af indvandrere .
Denne pengeafpresning har ogs forbindelse til pengeafpresningen over for de ulovlige arbejdere , som er beskftiget som hushjlp og inden for landbrugs- og byggesektoren , men desvrre ogs inden for prostitution .
Det er specielt kvinder og brn , det gr ud over .
De kriminelle , der er tale om , er uden skrupler , og der br skrides ind over for disse med passende midler .
<P>
P denne baggrund anmoder vi om , at der ivrksttes undersgelser omkring udnyttelsen af disse ulovlige arbejdere ; vi anmoder ogs om , at man behandler disse indvandrere med respekt , og at man slr hrd ned p dem , der udnytter den vanskelige situation , disse mennesker , som er vores naboer , befinder sig i .
Jeg mener dette punkt br indg i dagsordenen p Euro-Middelhavskonferencen , der afholdes den 15. og 16. april p Malta .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne sige noget principielt : Det Europiske Folkepartis Gruppe er for debatten om menneskerettigheder , den er for , at enhver tnkelig krnkelse af menneskerettighederne pvises og ptales og at der s vidt muligt trffes forebyggende foranstaltninger , for at noget sdant overhovedet ikke forekommer .
<P>
Men debatten om menneskerettigheder m ikke misbruges til kun at bringe emner fra den rd-grnne som regel ideologisk fyldte kasse ind i Parlamentet med det forml her hist eller pist at sl politisk mnt af diverse emner .
Det m ikke ske i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , hvor der under rubrikken  menneskeret  af de rde og de grnne stilles krav om ret til sundhed eller ret til social sikkerhed , og da slet ikke i kategorien uopsttelig debat .
<P>
Vi er for , at krnkelser af menneskerettighederne pvises , at man bringer emnet p tale og begrnser det dertil .
Det Europiske Folkepartis Gruppe vil derfor stemme imod beslutningsforslag af Roth og Ford , da vi i Parlamentet derved blot ptvinges en ideologisk debat om migrationspolitik og om politisamarbejde i Europa og ud over Europas grnser , hvilket i sidste instans indebrer en risiko for , at vor blikvinkel p vort vsentlige anliggende - Unionens anliggende - nemlig beskyttelse af menneskerettighederne , forrykkes .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Egentlig kunne jeg have afbrudt Dem i henhold til artikel 47 i forretningsordenen , fordi De ikke talte om emnet , men her frer en principiel debat .
Jeg blev helt glad over , at De til slut alligevel nvnede ordet menneskerettigheder . Det hjalp mig s til ikke at trffe denne afgrelse .
<P>
Vi er nu net til slutningen af debatten .
P Kommissionens vegne taler hr. kommissr Marn om alle sprgsml , som har spillet en rolle i denne debat .
<SPEAKER ID=163 NAME="Marn">

Fru formand , jeg vil besvare de forskellige indlg t for t og forsge at gre det s kortfattet som muligt .
<P>
For det frste er det med hensyn til Kosovo givet , at situationen i Kosovo er prget af alvorlige krnkelser af menneskerettighederne og permanent undertrykkelse af de legitime politiske nsker blandt albanerne i Kosovo , og at denne situation fortsat giver anledning til stor bekymring .
<P>
P baggrund af den nuvrende situation i Albanien risikerer man , at problemet bliver en stadig strre kilde til destabilisering .
Den Europiske Unions holdning har altid vret at krve en strre grad af autonomi for Kosovo inden for Jugoslaviens internationalt anerkendte grnser .
Den har ogs opfordret myndighederne i Beograd til at indlede en dialog med albanerne i Kosovo i nrvrelse af en tredjepart .
Jeg beklager ikke desto mindre at mtte sige , at disse bestrbelser endnu ikke er blevet kronet med succes .
Der sker fortsat krnkelser af menneskerettighederne , og Beograd fastholder , at Kosovos status er et rent internt anliggende ; p samme mde afviser Beograd Den Europiske Unions anmodning om at etablere et kontor i Kosovo .
<P>
Fuld normalisering af forbindelserne mellem Jugoslavien og Den Europiske Union vil kun vre mulig , hvis Beograd fuldt ud respekterer menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder og giver dem en ndvendig grad af selvstyre .
Den Europiske Union vil ogs fremover opfordre de nuvrende og de fremtidige myndigheder i Jugoslavien til at gre fremskridt i den retning , men den m ogs gre det klart for albanerne i Kosovo , at den ikke sttter deres nske om uafhngighed .
En virkelig demokratisering i Jugoslavien vil kunne fremme en lsning for Kosovo .
Flgelig er Kommissionen i gang med at udarbejde en strategi til fremme af demokratiet , det civile samfund og pressefriheden .
<P>
Hvad angr Argentina , har Kommissionen i de seneste r generelt stttet de latinamerikanske landes bestrbelser p at etablere og konsolidere virkelig demokratiske stater , som respekterer menneskerettighederne .
Den vil fortsat flge de bestrbelser op , der gres af svel det civile samfund som de offentlige administrationer for at udbygge retsstaterne og indfre fuld respekt for menneskerettighederne .
Denne strategi er i overensstemmelse med bde den bilaterale samarbejdsaftale mellem Den Europiske Union og Argentina fra 1990 og den seneste aftale mellem Den Europiske Union og Mercosur-landene fra december 1995 , hvori det er fastsat , at en af de flles vrdier , som vore forbindelser skal bygge p , er respekten for menneskerettighederne .
<P>
I perioden 1990-1996 ydede Kommissionen 2.200.000 ECU i sttte til en rkke initiativer , der tog sigte p at udvikle og konsolidere retssttatsprincipper , herunder respekten for menneskerettighederne .
Der er bl.a. ydet sttte til sammenslutningen af bedstemdre fra Plaza de Mayo , der som bekendt ved flere lejligheder har modtaget fllesskabssttte , isr for at bist dem med at identificere forsvundne brn .
<P>
I den senere tid er der desuden ydet 300.000 ECU i sttte til udvikling af et yderst interessant program , som vedrrer situationen for fngslede i Argentina .
Jeg vil gerne understrege , at vi her har mdt en meget ben holdning fra de argentinske myndigheders side .
Hvad angr Mapuche-samfundene i Neuquen-provinsen deler vi Europa-Parlamentets bekymring , og i jeblikket er situationen flgende : den argentinske regering har ikke afvist en politisk dialog med Kommissionen om dette sprgsml , tvrtimod ; den har vedtaget en plan , i henhold til hvilken Sekretariatet for Social Udvikling af Nationen i samarbejde med guvernren for Neuquen-provinsen og de indfdte den 15. februar nedsatte et udvalg , som skal udarbejde et forslag til lsning p denne konflikt inden for en frist af 90 dage .
Det var en positiv lsning .
Jeg kan endvidere oplyse , at de argentinske myndigheder straks har forelagt os et projekt til konomisk og social udvikling af dette omrde , hvormed der , eventuelt via kapitlet om konomisk og finansielt samarbejde , kan tages nogle sm skridt , og det er i sidste instans dem , der ved vedholdenhed giver resultater .
<P>
Endelig kan jeg oplyse , at Kommissionen netop har vedtaget et program til et belb af 5 , 5 mio ECU til fordel for de oprindelige folk i Wiqui Matacos i den nordlige del af Formosa , ogs dette i samarbejde med de argentinske myndigheder .
Det vil sige , at uafhngigt at den pression der mske skal udves p nogle omrder , m det erkendes , at de argentinske myndigheder samarbejder , de giver os lov til at arbejde , og det m ligeledes erkendes , at vi hvad angr Mapuche-samfundene i hvert fald har fet en frist p 90 dage , og at der for andre mindretals vedkommende allerede er igangsat konkrete projekter til konomisk og social udvikling .
<P>
Kvindernes situation i Afghanistan .
Naturligvis tilslutter Kommissionen sig fuldt ud Europa-Parlamentets udtalelser , og vi mener , at den kvindediskriminerende ordning skyldes talibanernes ekstreme fortolkning - jeg gentager ekstreme - af islamisk lov .
<P>
Der er ogs en rkke andre problemer , som har at gre med den interne situation i Afghanistan , hvor der ikke ser ud til at vre mulighed for at etablere et samarbejde med myndighederne , og derfor er det p kort sigt ikke muligt at arbejde uden for NGO ' ernes regi .
Som flge heraf har jeg kun meget lidt at bidrage med til en konkret lsning ud over blot at tilslutte mig Deres fordmmelse af situationen .
<P>
Hvad angr Leyla Zana , har vi naturligvis mange gange over for de tyrkiske myndigheder insisteret p , at der skal trffes vsentlige foranstaltninger til at forbedre hendes situation svel som situationen for andre medlemmer af DEP , som ligeledes sidder fngslet .
Nogle f af dem er , som hr . Bertens sagde , blevet lsladt , men langt fra alle .
<P>
Vi understreger til enhver tid ndvendigheden af en forbedring af menneskerettighedssituationen og af en videreudvikling af den demokratiske reform , som blev indledt i slutningen af 1995 .
Absolut ndvendige reformer , s meget mere som den tyrkiske regering i jeblikket ansger om at blive fuldgyldigt medlem af Den Europiske Union .
Vi er bevidste om den bning , som fru Ciller har signaleret med meddelelsen om inden udgangen af 1997 at udstede en lov om afskaffelse af de eksisterende hindringer for ytringsfriheden i Tyrkiet .
Det er en god nyhed . Det er et skridt fremad .
Vi mener ikke , at alle problemer hermed er lst , men det peger i retning af det , vi nsker : permanent og kontinuert udvikling , selv om det sker skridt for skridt .
<P>
Hvad angr Alois Brunners tilstedevrelse i Syrien , har Kommissionen henvendt sig til den syriske regering , og det har Ministerrdets trojka ogs .
Hvad jeg kan sige desangende , er , at den syriske regering blankt afviser , at denne krigsforbryder opholder sig i Syrien .
Der foreligger presseinformationer , men nr vi anmoder om en bekrftelse heraf p formelt diplomatisk plan , fr vi altid det svar , at denne krigsforbryder ikke opholder sig i landet .
<P>
Nr dette er sagt , deler Kommissionen naturligvis den holdning , at krigsforbrydere skal eftersges og retsforflges .
<P>
Med hensyn til problemet vedrrende Boat People , som hr . Ford og andre medlemmer har rejst , vil jeg indledningsvis sige , at det selvflgelig er et eksempel p kriminelle organisationers udnyttelse af tredjelandsborgere i forbindelse med organiseringen af ulovlig indvandring .
Kommissionen er sig selvflgelig dette problem bevidst og er enig i , at det er ndvendigt at bekmpe den ulovlige handel med mennesker og ulovlig arbejdskraft , og at de kriminelle netvrk , der tilrettelgger ulovlig transport af indvandrere skal retsforflges .
<P>
Tre punkter i forbindelse med dette sprgsml : der er truffet adskillige foranstaltninger vedrrende menneskehandel med henblik p seksuel udnyttelse .
I januar i r er der vedtaget en flles aktion vedrrende typificering af de menneskehandlernes fremgangsmde og forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne .
Der er tilrettelagt et uddannelsesprogram , STOP-programmet , der tager sigte p udveksling af oplysninger og uddannelse i kampen mod ulovlig menneskehandel og seksuel udnyttelse af mindrerige .
Og i december 1996 vedtoges en flles aktion , i hvilken forbindelse mandatet for Europol ' s Narkotikaenhed udvidedes til at omfatte menneskehandel .
Og Unionen , Europol ' s Narkotikaenhed , har allerede pbegyndt sit virke p dette felt .
<P>
For det andet : med hensyn til det mere omfattende problem med kriminelle net , som organiserer ulovlig indvandring , finder der regelmssig informationsudveksling sted i Rdets korresponderende arbejdsgruppe , som netop hedder Informationscentret , en debat og udveksling af oplysninger om grnsekrydsninger og indvandring .
Man er i gang med at tage hele problematikken vedrrende kriminalitet med tilknytning til ulovlig indvandring op til revision .
Det forholder sig sdan , at ulovlig indvandring tilrettelagt af kriminelle organisationer er en lovstridig handling , og selv om det kan forekomme at vre en trivialitet , skal organiseringen af sdanne net standses , hvis man skal gre sig hb om at opn resultater .
<P>
For det tredje har Ministerrdet beskftiget sig med problemet vedrrende ulovligt arbejde udfrt af tredjelandsborgere , og i den af Ministerrdet vedtagne tekst anfres det , at ulovlig handel med arbejdskraft br betragtes som en strafbar handling og gres til genstand for strafferetlig forflgelse .
Sdanne sanktioner skal vre effektive og rumme mulighed for at fratage arbejdsgiverne incitamenter i form af ekstrafortjeneste og andre fordele .
Det lovgivningsmssige arbejde , der udfres i medlemsstaterne og af administrationerne er af stor vigtighed , og derfor har vi besluttet - p et omrde som hr . Ford har stort kendskab til - at lade dette sprgsml omfatte af budgetposten til bekmpelse af racisme , fremmedhad og antisemitisme .
Formlet hermed er at udforme et politisk svar - det er en gammel debat , som De deltog i for allerede mange r tilbage .
Men jeg understreger atter , at iflge de oplysninger Kommissionen rder over , er der tale om kriminelle net , som hovedsagelig skal bekmpes gennem kontrol og strafferetlig forflgelse .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fem forslag til beslutning :
<P>
B4-0197 / 97 af Morris m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om ikke-spredningstraktaten ; -B4-0221 / 97 af Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om ikkespredningstraktaten ; -B4-0229 / 97 af Schroedter m.fl. for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om revision af ikkespredningstraktaten og konventionen om kernevben ; -B4-0241 / 97 af Dell ' Alba for Gruppen Europiske Radikal Alliance om ikke-spredningstraktaten ; -B4-0253 / 97 af Alavanos m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om ikkespredningstraktaten .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru formand , udviklingen af massedelggelsesvben , navnlig kernevben , er en kolossal trussel imod Unionens sikkerhed og den globale sikkerhed i det hele taget .
Europa-Parlamentet er strkt engageret i kernevbensprgsml .
Reelt forholder det sig jo sdan , som ogs Canberra-Kommissionen har fastslet , at der ikke kan vre tale om sikkerhed , fr samtlige kernevben er blevet destrueret .
Ogs EU har spillet en aktiv rolle i bestrbelserne for at standse spredningen af kernevben og i nedrustningsarbejdet .
P NPT-konferencen og revisionskonferencen i 1995 besluttede man at forlnge traktaten p ubestemt tid , men det betyder ikke , at aftalen passer sig selv uden en revision , eller at den vil blive forlnget betingelseslst .
<P>
Den forberedende komit ( PrepCom ) samles i New York den 7.-18. april .
P dette mde vil der blive udfoldet vsentlige bestrbelser for at f gennemfrt en ny , omfattende revision af ikke-spredningsaftalen .
Hvert skridt , der tages hen imod kernevbennedrustning , er naturligvis ogs en sttte for ikke-spredningsbestrbelserne .
Traktatens artikel 6 foreskriver da ogs , at kernevbenmagterne skal gennemfre en kernevbennedrustning .
<P>
I beslutningen understreger vi betydningen af Den Internationale Domstols udtalelse om det ulovlige i at anvende kernevben , Canberra-Kommissionens rapport om en kernevbenfri verden samt de udtalelser , som en rkke tidligere generaler og admiraler offentliggjorde i december 1996 om kernevbenmagternes pligt til i god tro at arbejde for kernevbennedrustning .
Disse udtaler udgr vsentlige bidrag til gennemfrelsen af ikkespredningstraktatens artikel 6 .
<P>
Vi minder om FN ' s Generalforsamlings resolution om muligheden for i 1997 at indlede forhandlinger , der kan fre til en konvention om kernevben .
Endvidere anmodes Rdet i beslutningen om at fremlgge en rkke forslag med henblik , dels p en styrkelse af NPT , dels p EU ' s videre arbejde ved NPT-konferencen i New York , herunder et forslag til en flles holdning , som vil gre det muligt at bruge mest mulig tid p de saglige aspekter og p revisionen , svel af aftalen som af de principper og ml , der ligger til grund for den , et forslag om et nyt formelt system til indberetning af opnede resultater , et forslag til , hvordan NPT skal gennemfres , og et forslag om , at forberedelseskonferencen i r 2000 udelukkende skal benyttes til at forberede revisionskonferencen , sledes at man p de tre foregende forberedelseskonferencer kan koncentrere sig om de saglige sprgsml .
<P>
Vi krver , at samtlige EU-medlemsstater omgende ratificerer traktaten om atomprvesprngninger og gr flles sag for at f andre stater til at gre det samme .
Endelig opfordrer vi medlemsstaterne til at sttte , at der i 1997 skal indledes forhandlinger om afskaffelse af samtlige kernevben .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , fru Theorin , ogs mange tak til Dem , De har som min forgnger allerede sagt , hvad jeg kunne have sagt , men jeg vil alligevel sige noget .
<P>
Fremskridtene med den nukleare nedrustning er nskvrdig , og derfor er det kommende PrepCom-mde i New York af overordentlig stor betydning .
NPT-reformprocessen kan resultere i en dynamisk nuklear nedrustning , og Unionen har spillet en vigtig rolle i opnelsen af NPT-aftalen i 1995 .
Rdet m nu gribe chancen for igen at udve en afgrende indflydelse ved at tale med n stemme under disse forhandlinger og spille en kompromisrolle mellem to ekstremer .
Derfor har vi lagt det nederlandske formandskab , ogs gennem udenrigsminister Van Mierlo , p sinde at lgge stor vgt herp .
Unionen m arbejde for at gre reformkonferencer velstrukturerede og effektive ved at rette dem mod evalueringen af opfyldelsen af de lfter , som landene afgiver under den internationale forhandlingsproces .
Den frste opgave er derfor ratificeringen af CTBT og aktionerne med henblik p at gennemfre denne konvention s universelt som muligt .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , kre kolleger , det forslag til beslutning , som seks grupper har stillet i fllesskab , indeholder ikke noget , som vi ikke allerede for lngst har sagt .
Dermed sover Europa-Parlamentet fra de aktuelle udviklinger .
Der er ingen tvivl om , at kernevben internationalt fordmmes .
At opretholde den mulige trussel , de indebrer , ja endog at lgge planer om at sl frst , afvises allerede selv af generaler , fordi det ikke giver nogen strategiske fordele , men forrsager uendelige lidelser for menneskeheden i generationer og for miljet .
<P>
1997 er ret for betydelige skridt inden for atomnedrustningen .
P topmdet mellem Clinton og Jeltsin str vidtrkkende forslag om nedrustning af strategiske atomvben p dagsordenen .
Parlamentet skal forlange , at Frankrig og Storbritannien aktivt og for alvor deltager i disse nedrustningsforslag og -bestrbelser .
<P>
Hvis Parlamentet vil vre trovrdigt , har det ansvaret for , at en snigende udhuling af ikke-spredningstraktaten forhindres gennem harmoniseringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det har ansvaret for , at der stilles krav om nedrustningsforhandlinger nu , og det skal srge for , at det franske og tyske potentiale ikke pludselig europiseres og at tys-tys-samtaler med Tyskland eller forsg p at skabe realiteter p det tysk-franske topmde ikke bliver sdvane .
<P>
Kre kolleger , synes De ikke , at det kan betale sig at kmpe for et atomfrit Europa som tegn p et fredeligt Europa ?
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg ville nske , at man ogs talte om civil atomnedrustning , for iflge de informationer , der er blevet offentliggjort i de seneste dag i pressen , findes der atomkraftvrker , der kun forurener ved lavvande .
Det handler her kun om et eksempel blandt mange andre .
Ogs i Japan har man de seneste dage set , at civile atomkraftvrker var temmelig farlige .
Jeg fokuserer sledes ikke p den militre atommagt .
<P>
Jeg er derimod meget glad for , at kommissr Marn har haft tlmodighed til at blive sammen med os nogle minutter endnu , for i sprgsmlet om nedrustning bestr et betydeligt problem i at delagtiggre Indien og Pakistan .
Isr Indien har en nabo , der ikke strler af demokrati , men som er voldsomt oprustet : Folkerepublikken Kina , medlem af Sikkerhedsrdet og en af de atommagter , der i det store og hele beslutter rytmen for nedrustningen .
Man m absolut inkludere Indien , der har et stort sikkerhedsproblem , hvor 30.000 km2 land stadig er besat af Folkerepublikken Kina , og som ikke befinder sig under forhold , der gr det muligt at diskutere og garantere dets sikkerhed .
Da hr . Marn er kompetent for denne region i verden , hber jeg , at han vil f lejlighed til at tage initiativer i den retning .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , til den , der havde ordet fr mig , vil jeg sige , at Tyskland ikke har , ikke nsker og ikke vil f atomvben .
Dt bedes man notere sig .
Som medlem af Udviklingsudvalget ser jeg med en vis bekymring , at det synes at vre muligt , at visse lande gr besiddelsen eller udviklingen af kernevben til en slags statussymbol , s at vi , netop hvad angr trskellandene , bliver ndt til at iagttage udviklingen med srlig kritiske jne .
<P>
Vi er afhngige af den gode vilje hos alle dem , der undertegner sdanne ikke-spredningstraktater og traktater om forbud mod atomprvesprngninger .
Men vi har i intet tilflde nogen form for midler til at f gennemfrt overholdelsen af disse traktater .
Derfor er jeg glad for henvisningen i den flles beslutning til , at der skal ske en forgelse af bestrbelserne i retning af , at landene bliver i stand til virkelig at acceptere en sdan traktat om ikkespredning og et sdant forbud mod atomprvesprngninger .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , angende kernevben har Enrico Fermi skrevet flgende :  den , der ikke er bange , er ikke normal  .
Hermed lod han underforst , at angsten er flles eje , og at den kollektive angst er den normale tilstand .
Folk nsker at undslippe denne situation og at blive sknet for angsten for en atomkrig .
Det er der mulighed for i dag , nemlig i kraft af ikke-spredningsaftalen , som understttes af de allerede indgede overenskomster om revisionstidsplanen samt af principperne og mlstningerne vedrrende nedrustning .
Vi anmoder imidlertid Rdet om at udve det ndvendige pres p medlemsstaterne , for at de ogs ratificerer aftalen med henblik p undg atomprvesprngninger og at pvirke de lande , der endnu ikke har efterkommet kernevbenmoratoriet , idet man stiller disse lande over for muligheden af en ophvelse af eventuelle lbende samarbejdsaftaler .
<SPEAKER ID=172 NAME="Marn">
Fru formand , her fr det frste PrepCom-mde om styrkelse af processen til revision af traktaten , som skal finde sted i New York den 7.-18. april 1997 , kan jeg sige , at Kommissionen mener , at Den Europiske Union skal gre alt , hvad den kan , for p dette mde at spille en konstruktiv rolle med henblik p at opn positive resultater i forbindelse med dette frste arrangement og lige fra starten f den nye proces til revision af ikke-spredningstraktaten p rette spor .
Med henblik herp mener Kommissionen , at alle de i ikke-spredningstraktaten fastsatte rettigheder og forpligtelser uden undtagelse skal tages op til fornyet overvejelse , da denne traktat er hjrnestenen i den internationale ikke-spredningsordning .
Beslutningen fra maj 1995 om principper og mlstninger for ikke-spredning af kernevben og nedrustning er et vigtigt dokument for en evaluering af gennemfrelsen af ikke-spredningstraktaten . Og Den Europiske Union nsker at udnytte fordelene ved forbedringen af revisionsproceduren maksimalt .
<P>
Med hensyn til de konkrete sprgsml , som hr . Dupuis stillede mig , er det mit indtryk efter at have ledsaget flere trojkaer under deres besg i de af Dem omtalte lande , at der ikke kan registreres nogen nvnevrdig udvikling hos nogen af de samtalepartnere , De omtalte .
Men naturligvis er Den Europiske Unions holdning blevet lagt bent frem .
Og jeg er alt i alt sikker p , at Den Europiske Unions medlemmer vil tage hensyn til formlet med denne beslutning , som stort set gr i samme retning , nemlig at sikre , at der i forbindelse med den anden proces til revision sker en revision af alle rettigheder og pligter i ikke-spredningstraktaten .
Naturligvis vil Den Europiske Union fremstte et sdant forslag . Jeg skal dog ikke lgge skjul p , at debatten om dette sprgsml altid vil vre meget , meget vanskelig og kompliceret .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fem forslag til beslutning :
<P>
B4-0200 / 97 af Apolinrio og Colajanni for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om jordsklvet i Iran og ndvendigheden af humanitr bistand ; -B4-0243 / 97 af Pasty og Azzolini for Gruppen Union for Europa om ndvendigheden af humanitr bistand til den iranske befolkning , som er blevet ramt af jordsklv ; -B4-0265 / 97 af Pettinari for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om jordsklvet i det nordlige Iran ; -B4-0203 / 97 af Correia m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om stormene p Azorerne ; -B4-0205 / 97 af Miranda m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om oversvmmelserne i Mocambique .
<P>
Jordsklv i Iran
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Europa-Parlamentet har indtaget en fast , klar og beslutsom holdning og fordmt de iranske myndigheders menneskerettighedspolitik - herunder ogs forflgelsen af Salmon Rushdie - som tydeligt kommer til udtryk i de mange krnkelser af menneskerettighederne , i Tsa Qui-fngslet , i international terrorisme , der efter alt at dmme tilskyndes af den iranske regering .
<P>

Vi markerer sledes lbende vores fordmmelse af situationen , men vi nsker med den nrvrende beslutning at tilkendegive vores solidaritet med befolkningen , idet vores kamp og kritik ikke er rettet mod befolkningen , men mod regeringen , og derfor opfordrer vi i den givne situation til , at der gennem humanitre organisationer ydes den forndne sttte til ofrene for det nylige jordsklv .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , Mocambique , Azorerne og Iran har vret ramt af tre naturkatastrofer , og jeg vil gerne her udtrykke min og min gruppes solidaritet med ofrenes familier og de ramte personer .
Det siger sig selv , at vi er solidariske med den hjlp , som Unionen giver befolkningerne .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne , fru formand , udtrykke min og min gruppes beklagelse over , at der ikke har vret nogen aftale om at lade situationen i Algeriet indg i ndhjlpen .
Selv om det ikke drejer sig om en naturkatastrofe , som vi kan gribe ind i , mener jeg , at terrorisme ogs er en desvrre meget tilstedevrende katastrofe i Algeriet .
Manglende overholdelse af ytringsfriheden , overtrdelse af menneskerettighederne og terrorisme er stadig til stede i Algeriet , og jeg er ikke enig i hr . Atafs optimisme , som vi har set i dag , nr han hvder , at eliminering af terrorismen kun er et sprgsml om tid .
<P>
I mine tidligere indlg har jeg allerede fastholdt , at pressen har fet mundkurv p i dette land .
Men tavsheden vedligeholder undertrykkelsen .
Det er sledes ndvendigt at give pressen ordet , for den lider under den islamiske vold og magtens pres .
Hver gang de algierske myndigheder anklages for overtrdelse af menneskerettighederne , reagerer de med kulde .
En ting er sikker : Uden den internationale solidaritet ville den uafhngige presse vre forsvundet for lnge siden i Algeriet .
<P>
Til sidst , fru formand , beklager jeg , at Europa-Parlamentet ikke altid har defineret en klar indstilling , hvad angr den algierske problematik .
Observation af det nste valg ville medfre et get engagement fra Den Europiske Union , men desvrre er vi for jeblikket stadig ikke inviteret hertil .
Jeg vover at hbe , at den algierske regering vil revidere sin indstilling , og at vi fortsat kan samarbejde i et roligt og afklaret klima .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
De har gjort mig helt forvirret , fordi De overhovedet ikke har talt om et emne , der str p dagsordenen .
<P>
Uvejr p Azorerne
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Fru formand , i december sidste r blev Azorerne ramt af voldsomme storme , som skabte store oversvmmelser , og som isr hrgede erne S . Miguel , Graciosa og Flores , herunder isr havnen i Ponta Delgada og Povoao .
<P>
Heldigvis skete der ingen alvorlige personskader .
De sknnede omkostninger til genopbygning og reparation af skader belber sig til over 13 mia escudos .
Hvis den portugisiske regering og de regionale myndigheder ikke havde reageret s hurtigt , som de gjorde , svel som forskellige sektorer i civilsamfundet , ville julen vret blevet ikke s lidt mere trist for disse europiske borgere .
<P>
De ulemper , der er forbundet med regionens afsides beliggenhed , hvor der til isolering og strukturel tilbagestenhed ofte fjes delggelser forrsaget af storme , gr det berettiget , at der nu oprettes en srlig fond til afhjlpning af sdanne situationer .
Det ville i vrigt ikke vre en helt ny situation , da en sdan fond til afhjlpning af delggelser som flge af katastrofer , hjvande og oversvmmelser , er forudset i de nye retningslinjer for fllesskabsinitiativet Interreg .
<P>
Den 19. december sendte jeg en skrivelse til Kommissionens formand med anmodning om fllesskabssttte til Azorerne .
Jeg noterer mig og takker for det positive svar fra hr . Santer , hvori det meddeles , at bevillingerne til reparation af offentlige infrastrukturer og landbrugsinfrastrukturer er get med 26 mio ECU .
<P>
Vi hber , at denne positive indstilling til sttte til Azorerne vil vare ved .
Alligevel besluttede vi at genfremstte dette forslag til beslutning , som vi hber bliver vedtaget for sledes at manifestere EU ' s solidaritet med Azorernes befolkning og den regionale regering og for at sttte indfjelsen i traktaten af en srlig ordning for de afsides beliggende omrder .
<P>
Vi har ikke for vane at udnytte befolkningens lidelser til demagogiske forml .
Svel i Europa-Parlamentet som p Azorerne er vort forml at tjene vore medborgere .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg er fra Azorerne .
Naturligvis gjorde jeg vedholdende forsg p at f gjort den omhandlede katastrofesituation til genstand for en beslutning fra Europa-Parlamentet .
Det var berettiget p grund af delggelsernes omfang og ndvendigheden af at fortstte den programmerede investering .
Det lykkedes ikke at f den p dagsordenen for plenarmderne i januar eller februar , og stormene fandt sted i december .
Der er noget , der tyder p , at nogle fandt det vigtigere , at jeg indtager en ledende position p Azorerne , end at beslutningen blev vedtaget .
Jeg besluttede derfor at fremme andres initiativ og sttte det , selv om forslaget nu er blevet helt harmlst .
Det vigtigste er til syvende og sidst , at forslaget vedtages .
Befolkningens interesser kommer altid i frste rkke .
Det er sledes et eksemplarisk sprgsml , som forhbentlig fr dem , der ser ud til at stte andre aspekter over befolkningens ve og vel , til at rette blikket fremad .
<P>
Hvad angr situationen p Azorerne , er der meget , der skal gres .
Det er ndvendigt , at der ydes humanitr bistand til de katastroferamte familier , det er uomgngelig ndvendigt at supplere den allerede ydede sttte .
Portugal kan f sttte fra Samhrighedsfonden til finansiering af investeringer p transport- og miljomrdet .
Men af uforklarlige grunde har Samhrighedsfonden lige siden den blev oprettet aldrig fundet anvendelse p Azorerne .
<P>
Endelig er det afgrende at sikre direkte sttte fra Den Europiske Union til de landbrugsproducenter , som mistede deres produktioner .
Men der er ikke fremsat noget som helst forslag i den retning !
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , jeg kommer ikke selv fra Azorerne , men jeg er det eneste portugisiske medlem , som er til stede her i eftermiddag , og jeg vil gerne udtrykke sttte til de to kolleger fra Azorerne , som fortjener en sdan sttte .
<P>
Jeg vil gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p et problem , som jeg rejste for et stykke tid siden : der kan undertiden vre noget komisk over hele den perlerkke af ulykker , som prsenteres her , uden at Kommissionen , Parlamentet eller de vrige europiske institutioner har en reel mulighed for at vurdere delggelsernes omfang .
<P>
Det er p tide at oprette en meteorologisk observationspost for naturkatastrofer af den omhandlede type , som finder sted i lande med tilknytning til Den Europiske Union .
Hver gang et medlem kommer her og redegr for endnu en katastrofe , er det i realiteten meget vanskeligt at mle den pgldende ulykkes virkelige omfang , og mange gange lytter nogle kolleger til de andre med stor mistillid og mener , at de overdriver elendigheden alene med det forml at hente penge til deres egne regioner .
<P>
Jeg mener , at behandlingen af denne problematik m antage en institutionel form . Jeg tnker svel p Azorerne , som Madeira og Moambique og andre katastrofer , som vil blive prsenteret i dag , idet jeg finder det problematisk at komme og beklage sig ved  grdemuren  , uden at det reelt er muligt serist at vurdere omfanget af de skader , der sker rundt omkring .
<P>
Oversvmmelserne i Mocambique
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , naturligvis vil ogs jeg udtrykke solidaritet med Azorerne , og vi har forelagt forslag desangende , men det , der fr mig til at tage ordet i dag , er den situation , der er opstet i Moambique som flge af de oversvmmelser , der for nylig har hrget landet .
<P>
Flgerne heraf var tragiske , idet de registrerede regnskyl har medfrt snesevis af ddsfald og gjort 400.000 hjemlse , hvoraf 25.000 var ndt til at sge tilflugt i nabolandene , meget landbrugsjord med forskellige afgrder er blevet delagt , liges infrastrukturer , og der er frygt for udbrud af epidemier ssom kolera og malaria , kort sagt en overordentlig tragisk situation , navnlig i betragtning af , at det drejer sig om et land med et lavt konomisk udviklingsniveau .
<P>
Af ovennvnte grunde nskede jeg at tage ordet , ikke mindst p baggrund af den srlige appel fra Moambiques regering , som anslr den ndvendige hjlp til ca . 30 mio dollars , og jeg anmoder derfor Kommissionen om at yde ndhjlp i denne situation og ligeledes om , at Kommissionen - eftersom den er reprsenteret her i salen - giver os en orientering om mulighederne for at gre noget p dette omrde .
<SPEAKER ID=182 NAME="Marn">
Fru formand , hvad angr Iran , deler Kommissionen naturligvis de rede medlemmers bekymring for ofrene for det jordsklv , der har ramt provinsen Ardebil i Nordiran .
Der er modtaget anmodninger fra FN ' s afdeling for humanitr bistand , det internationale Rde Kors og Rde Halvmne , og vi har nu gennem ECHO stillet os til rdighed for disse organisationer og er indstillet p at gre s meget vi kan for at sikre ndhjlp til ofrene for jordsklvet .
Vi har endnu ikke modtaget noget konkret svar fra hverken FN , Rde Kors eller Rde Halvmne , men nr dette sker , vil vort svar indlysende nok vre positivt .
<P>
Hvad angr Azorerne , frst en indledende betragtning : det meteorologiske system er i alle medlemsstaterne tilstrkkelig avanceret , og problemet bestr ikke i at forudsige voldsomme regnskyl eller orkaner , for som bekendt kan orkaner , tyfoner , hagl og regnskyl udmrket forudsiges .
Problemet er , at mennesket ikke kan kmpe imod naturens krfter , og det derfor er umuligt at undg naturkatastrofer , som netop af den grund kaldes naturkatastrofer .
Jeg kan imidlertid bekrfte , at Kommissionen allerede har truffet en frste beslutning om at tildele 26 mio ECU til det operative program for Azorerne inden for fllesskabssttterammen for Portugal , hvilket vil sige , at der er etableret en solidaritetsforbindelse mellem moderlandet Portugal og Azorerne , for s vidt som der sker en overfrsel af midler fra den kontinentale del af nationen til omrdet .
Hvilket vi finder positivt og godt , og midlerne er netop beregnet til at afhjlpe situationen for ofrene for katastrofen .
<P>
Hvad angr oversvmmelserne i Moambique , er vores delegation fuldt orienteret om situationen i de omrder i den centrale del af Moambique , som er blevet ramt af oversvmmelserne .
Delegationen i Maputo er i kontakt med de ikke-statslige organisationer i omrdet .
<P>
Med hensyn til Den Europiske Unions handlemuligheder kan der straks gribes ind , idet vi i Maputo rder over counterpart-midler og materiel , som umiddelbart kan mobiliseres med henblik p at afhjlpe den berrte befolknings problemer .
Svel delegationen som Kontoret for Humanitr Bistand ( ECHO ) oplyser imidlertid , at det er ndvendigt at vente , indtil vandet trkker sig tilbage , fr der kan foretages en reel evaluering af skadernes omfang .
Der er sledes ikke noget finansielt problem - de finansielle midler findes - problemet er at kunne komme i gang med arbejdet p stedet .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<P>
nsker De ordet endnu en gang , hr. kommissr ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Marn">
Vi var frdige ti minutter fr tiden .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Alts udstter jeg nu mdet .
<P>
Vi begynder s p afstemningen kl . 17.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.20 og genoptaget kl .
17.30 ) <CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=186 NAME="Tillich">
Fru formand , jeg vil kun anbefale Parlamentet at stemme for p den betingelse , at dette forslag suppleres og ud over BSE-Undersgelsesudvalget tillige Undersgelsesudvalget om Fllesskabsforsendelse medtages .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Jeg hbede , at ordfreren ville slette de sidste ord .
Det er retningslinjerne for 1998-budgettet , og de sidste ord lyder :  efterflgende budgetter  .
Vi br virkelig ikke stemme om disse ord .
Det ville vre langt bedre , hvis de blev slettet , og hvis ordfreren kunne acceptere dette .
<SPEAKER ID=188 NAME="Tillich">
Fru formand , jeg er enig med De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
<P>
( Bifald , enkelte tilrb ) - ndringsforslag 37
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , inden afstemningen om dette punkt ville jeg gerne have , at De i Deres egenskab af formand traf en beslutning om at erklre , at afslutningen af dette punkt ikke kan behandles .
<P>
Kommissionen i Den Europiske Union er plagt at overholde traktaterne .
Det er vanskeligt for os at bede den om at overtrde dem .
Men vi beder den faktisk om inden rets udgang at forelgge en plan til oprettelse af en egentlig europisk udenrigstjeneste .
<P>
Det er ubestrideligt , at der ikke er nogen bestemmelse i traktaten , der gr det muligt at oprette en sdan europisk udenrigstjeneste .
Denne del af punktet kan sledes ikke behandles .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Vi vidste naturligvis godt , at problemet ville blive rejst .
Vores tjenester har undersgt sprgsmlet , og punktet er antageligt .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=8>
Velkomstord
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil hilse reprsentanterne velkommen for delstatsregeringen i BadenWrttemberg , der er p besg i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne prcisere , at dette mde indgr i udvekslingerne i forbindelse med den europiske mediepolitik og udvekslingen af informationer mellem vores institutioner .
Jeg nsker af hele mit hjerte , at dette mde bliver meget udbytterigt navnlig for relationerne mellem Europa-Parlamentet og de regionale parlamenter i Unionen .
<CHAPTER ID=9>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=192 NAME="Torres Marques">
Den frste betnkning af hr . Tillich var fuldstndig uacceptabel , da traktaternes mlstning om solidaritet og konomisk og social samhrighed var fuldstndig fravrende .
<P>
Ogs de pberbte principper , ssom subsidiaritet , som i praksis resulterer i manglende bevillinger til socialpolitikker , som henvises til det nationale plan , og i renationalisering af de flles politikker samt generelle nedskringer i alle budgetposterne , var uacceptable .
<P>
Takket vre de 140 ndringsforslag og Budgetudvalgets fremragende indsats har vi nu en langt mere fornuftig , afbalanceret og europisk-orienteret betnkning .
<P>
Der er flgende hovedrsager til , at jeg stemmer for den sledes omformulerede betnkning :
<P>
Den klare og systematiske bekrftelse af princippet om konomisk og social samhrighed ; -Fjernelsen af henvisningen til subsidiaritetsprincippet ; -Udtrykkelig fremhvelse af , at strukturfondene er et vigtigt bidrag til at styrke konomien i modtageromrderne og til at hjlpe medlemsstaterne med at opfylde konvergenskriterierne , og at revisionen af strukturfondsforordningerne , der skal vre gennemfrt inden den 31. december 1999 , tager sigte p rationalisering og forbedring af effektiviteten ; -Afvisning af Rdets negative mde at gribe socialpolitikken an p ( enstemmighedskravet ) og beslutning om at medtage pilotprojekter vedrrende den sociale udstdelse , ldre , handicappede og familien og at styrke politikken til fremme af lige muligheder for mnd og kvinder ; -Europa-Parlamentets villighed til at bidrage aktivt til indfrelse af en europisk politik til bekmpelse af organiseret kriminalitet ; -Strre vgt p de europiske borgeres nye behov og fremme i praksis af jobskabelsen , svel direkte som gennem sttte til SMV .
<SPEAKER ID=193 NAME="Van der Waal">
En af fordelene ved Tillich-betnkningen er , at den vlger et begrnset antal prioriteter for budgettet for 1998 .
Frem for alt den vgt , der lgges p en politik til fordel for sm og mellemstore virksomheder fortjener anerkendelse . Mulighederne for vkst i beskftigelsen er strst her .
P den anden side synes jeg ikke , at det er rigtigt at vlge adskillige programmer inden for ungdom , undervisning og kultur . Lad den europiske politik holde sig uden for medlemsstaternes omrder .
<P>
I betnkningen sttes fingeren endvidere med rette p den voksende klft mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger i forbindelse med strukturfondene .
Omfanget af de bevillinger , for hvilke der endnu ikke er fundet noget forml , er siden 1986 vokset til snesevis af milliarder . Den i Edinburgh aftalte strrelse af bevillingerne er benbart sat alt for hjt .
Mange projekter opfylder ikke Kommissionens kriterier . Desuden spiller det en rolle , at hver medlemsstat selv skal vre med til at finansiere mindst halvdelen af de europiske subsidier .
I r med budgetdisciplin er dette mindre belejligt . I hvert fald skal budgetbelbene vre baseret p realistiske forventninger .
<P>
Til sidst landbrugsudgifterne . Ogs her er streng budgetdisciplin ndvendig .
Alligevel gr jeg ikke med til punkt 10 i Tillich-betnkningen , hvori der kraftigt opfordres til besparelser gennem ndring af forordningen .
I 1992 valgte man et program med forskydning fra prissttte til indkomststtte , hvilket blev fuldfrt i 1995 . Men s m Unionen ogs vre rede til at bre de budgetmssige flger deraf .
Direkte indkomststtte vejer nu engang tungere p det europiske budget end sttte af prisen . Den enorme stigning i udgifterne i kornsektoren viser tydeligt dette .
Dertil kommer , at indkomsttillggene er indfrt som kompensation for prisnedsttelser . Nr der allerede nu foretages nedskringer heri , sledes som Kommissionen i mellemtiden har foreslet i prispakken for 1997-1998 , betyder dette , at tidligere lfter fra Kommissionen ikke indfries .
<P>
For nedsttelsen af indkomstsubsidierne i kornsektoren sges en retfrdiggrelse i den nuvrende BSEproblematik . I den forbindelse drejer det sig imidlertid om finansieringen af en engangskrise .
Derimod vil nedsttelsen af indkomsttillggene hjst sandsynligt vre permanente . Efter at have afvejet det hele har jeg stemt imod denne betnkning .
<P>
Betnkning af Kittelmann ( A4-0031 / 97 )
<SPEAKER ID=194 NAME="Carlotti">
Siden Antikkens tid har der vret ttte forbindelser af kulturel og historisk art mellem Armenien og et vist antal europiske lande .
Ogs tilstedevrelsen af betydelige samfund af armensk oprindelse i visse medlemsstater , herunder Frankrig , opfordrer til en styrkelse af Den Europiske Unions partnerskab med Armenien .
<P>
Armenien , der er den mindste republik i det tidligere Sovjetunionen har igennem lngere tid ivrksat konomiske og demokratiske reformer .
Men i en region , der er s ustabil som Transkaukasus , har dette land , der geografisk er en enklave , vret under et utleligt konomisk pres fra sine naboer ( Tyrkiet , Aserbajdsjan ) .
Som understreget af ordfreren m den konomiske embargo , der er plagt Armenien p grund af konflikten i Nagorno-Karabakh , absolut ophves !
Selv om udviklingen i den armenske konomi har vret lettet af vbenhvilen siden maj 1994 , har regionens politiske ustabilitet haft mange negative virkninger p dette land .
<P>
Den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europiske Union og Republikken Armenien , der er indget for en periode p ti r , har til hensigt at fremme de konomiske og sociale reformer og genopbygningen af de konomiske og handelsmssige systemer .
<P>
Hidtil har Armenien virkelig ikke vret Den Europiske Unions hovedbekymring .
Den drejning , som medlemsstaterne har taget , angiver sledes starten p en ny samarbejdsperiode mellem Den Europiske Union og Armenien .
<SPEAKER ID=195 NAME="Schroedter">
De Grnne anser den aktuelle ikrafttrdelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Armenien for en stor fejl og kunne derfor ikke stemme for den .
De Grnne gr ind for ttte forbindelser mellem EU og Armenien , men Armenien er stadig i krig med Aserbajdsjan .
Fredsforhandlingerne kommer ikke ud af stedet .
OSCE ' s krav om en fremskyndelse af den proces , der skal fre til en fredelig bilggelse ud fra organisationens principper med det centrale krav om en autonom region med den hjeste grad af selvstyre inden for Aserbajdsjans internationalt anerkendte grnser fik ikke Armeniens samtykke .
Samtalerne om Nagorno-Karabakhs status har siden stet i stampe .
<P>
En sammenknytning af partnerskabs- og samarbejdsaftalens ikrafttrdelse med en fredsaftale ville ikke kun have givet den ndvendige tilskyndelse til fredsforhandlinger , men kunne muligvis ogs have frt til en snarlig afslutning .
Denne chance ville de fleste i Parlamentet ikke se og gav sledes slip p et vigtigt instrument med henblik p lovgivningsmssige muligheder i et FUSP .
<P>
I IGC ' s udkast skal Parlamentets lovgivningsmssige befjelser i forbindelse med internationale aftaler begrnses strkt .
Mske skal det frst komme s vidt , inden Europa-Parlamentet forstr , hvilken betydning sdanne tilsyneladende sm bidrag kan f for freden i Europa og hvor vidtgende deres virkning er .
<P>
De Grnne kritiserer ligeledes , at Rdet har integreret en skaldt hjemsendelsesklasul i partnerskabs- og samarbejdsaftalernes tekst og sledes koblet det konomiske samarbejde sammen med hjemsendelsen af flygtninge , uden at forudstningen herfor er til stede i landet .
<P>
Betnkning af Schwaiger
<SPEAKER ID=196 NAME="Schroedter">
De Grnne anser den aktuelle ikrafttrdelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Aserbajdsjan for en stor fejl og kunne derfor ikke stemme for den .
<P>
Gruppen De Grnne gik principielt ind for en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Aserbajdsjan og ser i en gennemfrelse baseret p partnerskab absolut en vrdifuld bistand til transformationsprocessen , for s vidt som EU ' s bistand ogs styres af regionens faktiske behov og ikke tjener egoistiske forml .
<P>
Men den kendsgerning , at Aserbajdsjan stadig er i krig med Armenien og en frontlinje gr midt gennem landet , bevirker , at 20 % holdes uden for denne bistands velsignelser .
Derfor skal der frst etableres en fredsaftale med Armenien , herunder ophvelsen af alle konomiske blokader i regionen .
Det betyder imidlertid ogs , at Aserbajdsjan skal vise interesse for et attraktivt forslag til selvstyre i Nagorno-Karabakh inden for rammerne af de internationalt anerkendte principper og hurtigt lgge et sdant p forhandlingsbordet , s at forhandlingerne kan fremskyndes .
<P>
Sammenkoblingen mellem den skaldte hjemsendelsesklausul og samarbejdsaftalen er p baggrund af den dramatiske situation med fordrivelser i Aserbajdsjan og den ikke-eksisterende juridiske situation , bde hvad angr fair jurisdiktion og statsborgerret , et ubilligt krav og ikke foreneligt med FN ' s flygtningekonvention .
<P>
De Grnne bebrejder her Rdet en ubillig sammenkobling , som er prget af egne interesser i afgrnsning .
Vi tvivler p , at man kan tage sig det s let , nr det glder om at lse konflikter .
Mellem vilje og handling i den europiske udenrigspolitik for fred p kontinentet er der stadig et stort svlg .
<P>
Betnkning af Chesa
<SPEAKER ID=197 NAME="Garosci">
I den situation , der er opstet efter Sovjetunionens sammenbrud , er det ikke uden en vis interesse , vi retter blikket imod de transkaukasiske lande , herunder isr Kasakhstan .
<P>
Disse landes srlige geografiske placering , store konomiske muligheder og rstoffer , men isr det klare nske om at frigre sig fra Rusland og etablere en social og politisk selvstndighed , fortjener den strste opmrksomhed fra Den Europiske Unions side .
<P>
Isr Kasakhstan , med hvilket vi i dag hber at f partnerskabs- og samarbejdsaftalen i hus , indtager en srlig plads inden for rammerne af relationerne mellem de nye lande udsprunget af det tidligere Sovjetunionen og Det Europiske Fllesskab .
<P>
Sledes grnser Kasakhstan op til Rusland og danner bro mod Asien for en lang rkke lande . Det er desuden en af de strste atommagter , og Den Europiske Union har pligt til at sikre den strategiske kontrol for at opretholde freden i verden .
<P>
Vi anmoder Kasakhstan om yderligere bestrbelser og hndgribelige beviser p en fuldstndig overholdelse af menneskerettighederne og de sociale rettigheder , men vi er parate til at foretage en investering i Kasakhstan og de andre kaukasiske landes fremtid , sledes at der bliver tale om en fremtid med et fuldstndigt demokrati .

<P>
P denne baggrund kan og br Europa fremme de handelsmssige og kulturelle forbindelser til Kasakhstan .
<CHAPTER ID=10>
Forberedelse af et srligt mde i FN ' s Generalforsamling i juni 1997
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0083 / 97 ) af Dybkjr for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen om :  En flles platform : Retningslinjer for Den Europiske Unions forberedelser til De Forenede Nationers generalforsamlings srlige mde i New York i juni 1997 med henblik p revision af Agenda 21 og relaterede resultater fra De Forenede Nationers konference om milj og udvikling i Rio de Janeiro i juni 1992  ( KOM ( 96 ) 0569 - C4-0656 / 96 ) .
<SPEAKER ID=199 NAME="Dybkjr">
Fru formand , netop i disse dage viser to klare eksempler fra det centrale Europa , nemlig Paris og La Hague , at verden langt fra er bredygtig .
Det ene eksempel er de advarselssignaler , der nu rejses i Paris .
Bliver forureningen bare en smule vrre , vil biler kun kunne kre i Paris hveranden dag .
Det andet eksempel er det radioaktive udslip i La Hague .
Med andre ord bilforurening af en strrelsesorden vi troede var forbeholdt byer som Mexico og til nd Athen , der jo ligger langt vk - undskyld Grkenland .
Den forurening er nu rykket lige ind i Europas centrale nervesystem , ligesom udslippet fra atomaffaldsbehandlingen er af en strrelsesorden , som vi mente var forbeholdt det gamle Sovjetunionen .
Det er p denne baggrund , vi skal se dagens betnkning , som handler bde om , hvordan vi skal rydde op i egne forhold og dreje udviklingen i en bredygtig retning , og om , hvordan vi skal ve indflydelse p den internationale scene .
<P>
Efter disse indledende bemrkninger vil jeg gerne takke udvalgets medlemmer og ogs Udvalget om Udvikling for deres arbejde med denne sag .
Det er gldeligt , at der har vret s bred enighed om en linje , der gr ud p en opstramning af det forhandlingsoplg , som Rdet og Kommissionen har fremlagt .
Det er klart , at det ger Europa-Parlamentets gennemslagskraft , og det er der hrdt brug for .
Jeg var selv deltager i Rio i 1992 og husker godt , hvordan stemningen var , da konferencen var overstet . Der var bestemt ingen vilde jubelscener , dertil var resultaterne langtfra vidtrkkende nok , men der var dog en vis tilfredshed med vedtagelsen af Agenda 21 og med , at bredygtig udvikling dermed var sat p den globale dagsorden .
Alene det , at staterne lovede hinanden at arbejde konkret i retning af bredygtig udvikling , var et fremskridt i sig selv .
Nu fem r senere m vi desvrre sprge os selv , om verdens ledere holdt fingrene krydset p ryggen , da de fremkom med deres lfter .
<P>
Som allerede illustreret ved de indledende bemrkninger gr udviklingen p en rkke omrder stadig i den forkerte retning .
Vi vil ikke betale regningen for mltidet , men sender den videre til de kommende generationer , som s oven i kbet fr lagt renters rente oveni .
Det bliver stadig dyrere at opn bredygtig udvikling , jo lngere vi venter med at stte ind .
UNGASS ' frste opgave m derfor vre at gre situationens alvor klar og igen stte bredygtig udvikling hjt p den internationale dagsorden .
<P>
Samtidig skal det understreges , at det er ikke dommedagsprofetier , vi har brug for .
Vi skal anerkende de fremskridt , som der trods alt har vret . Det frer ikke til noget at indtage den holdning , at opgaven er s stor , at det alligevel ikke nytter noget .
Det frer kun til handlingslammelse .
Vi skal vre fremadrettede , hvilket vil sige , at vi skal vre konstruktive , mlrettede og realistiske .
I sidste ende handler det om politisk vilje , og den kan vi s passende starte med selv at vise .
Konkret har det betydet , at Europa-Parlamentet har opstillet et begrnset antal hovedprioriteringer , der viser , hvor vi selv skal stte ind , og hvor verden frst og fremmest m stte ind , og hvad vi derfor forventer med hensyn til slutresultatet af UNGASS .
<P>
EU har et helt srligt ansvar , som vi i jeblikket ikke lever op til , hverken indadtil eller udadtil .
Indadtil er vi stadig langt fra bredygtig udvikling .
Det er klart , at det svkker vores internationale forhandlingsposition , at vi ikke er i stand til at feje for egen dr .
Det m vi gre noget ved bl.a. gennem revisionen af det femte miljhandlingsprogram .
Udadtil har EU ikke stttet udviklingslandene tilstrkkeligt .
Det har de andre rige lande ganske vist heller ikke , ja , de er faktisk vrre end os , men det er jo ingen undskyldning .
Det er i grunden utroligt , at kun tre af medlemslandene lever op til Brundtlands-rapportens anbefaling om at give mindst 0 , 7 % af BNP i udviklingshjlp .
<P>
Det vigtigste for udviklingslandene er imidlertid at blive integrerede i den internationale konomi .
Bredygtig udvikling handler ikke kun om milj , sdan som de rige lande ellers kunne synes at tro .
Det handler ogs om at skabe rimelige udviklingsbetingelser for udviklingslandene .
Mlet er at forbedre partnerskab mellem de rige og de fattige lande for at fremme en bredygtig udvikling .
Et sdant partnerskab kan kun gennemfres , hvis man anerkender , at forskellige dele i verden har forskellige problemer .
I vores del af verden er problemet overforbrug .
I andre dele af verden hedder problemet overlevelse .
Nr ledere fra hele verden alligevel mder op til sdanne internationale konferencer , s er det , fordi der er en begyndende forstelse af , at vi lever i et globalt skbnefllesskab .
<P>
Vores opgave nu i UNGASS bliver sledes at evaluere , at revurdere , at revitalisere , alts billedligt talt at give processen et spark bagi .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Fru formand , Det Internationale Klimapanel forventer en global temperaturstigning p to grader Celcius i r 2030 og en stigning i verdenshavene p 30-50 cm .
Og med et skovtab som i dag p 1 % pr. r vil der i 2030 vre et globalt artstab p 5-10 % .
Mange dyre- og plantearter vil for altid vre get tabt .
Hertil kommer , at i 1960 havde de rigeste 20 % af verdensbefolkningen 30 gange s hj indkomst som de fattigste 20 % .
I dag tjener de 60 gange s meget .
<P>
I den sammenhng fortjener den foreliggende betnkning vores uforbeholdne sttte . Jeg vil imidlertid gerne gre opmrksom p et par ting .
<P>
For det frste at overfrsel af teknologier fra de rigeste til de fattigste lande skal ske med henblik p overfrsel af miljvenlige teknologier og ikke i perspektivet  den brndte jords taktik  .
<P>
For det andet er det ikke nok at sige , at vi nsker et forbedret partnerskab mellem de rige og de fattige lande . Det er ogs ndvendigt , at de rigeste og dermed mest ansvarlige for den strste del af verdens forurening , fejer for egen dr , dvs. frer en politik , der er forenelig med en bredygtig udvikling .
<P>
For det tredje tilslutter jeg mig ordfrerens identificering af prioriterede temaer som klimandringer og en bindende international skovkonvention svel som hendes udtalelser om handel og milj , men jeg vil derudover understrege ndvendigheden af at betone , at det er ndvendigt med en flles politik til bevarelse og beskyttelse af havene , et emne , der er s meget vigtigere , som man nu er langt henne i det internationale r for beskyttelse af havene , og da det i dag er ndvendigt at faststte regler for et bredygtigt fiskeri , der er foreneligt med en global bevarelse af havene .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , mine damer og herrer , PPE-Gruppen sttter fru Dybkjrs betnkning om emnet bredygtig udvikling .
Rio-konferencen har desvrre til dato givet meget f virkelig positive resultater .
Det skal ndres , og p det punkt er vi heldigvis enige i Europa-Parlamentet .
Hvis f.eks. frembringelsen af CO2 internationalt fortstter sledes , som det har tegnet til i de sidste fem r , ender det i en konomisk , humanitr og miljpolitisk katastrofe .
Det argument , der ofte anfres , nemlig at Den Europiske Union jo slet ikke er i stand til at lse dette problem internationalt , fordi vi naturligvis ikke har ansvaret for 100 % af CO2 -emissionen i hele verden og samme emission ges kraftigt i f.eks. Indien og Kina , nytter ikke , selv om det er et bekvemt argument , nr man ikke vil gre noget .
<P>
Hvis vi som vigtige industrinationer ikke kan klare at reducere vor CO2 -emission og emissionen af andre skadelige stoffer , vil de , som i trskellandene eller i udviklingslandene kmper for miljpolitik , ikke have en chance for at stte sig igennem .
Vi bliver derfor ndt til at handle positivt p mnstergyldig vis , og her skal der gres mere .
Men samtidig bliver vi ogs ndt til at handle intelligent .
Jeg siger altid drastisk , at vi ikke skal tilbage til jordhulerne , men at vi skal stte moderne teknologi ind p at reducere CO2 og andre skadelige stoffer .
For kun da kan vi ogs vre et egentligt forbillede , fordi befolkningerne i udviklingslandene jo ogs gerne vil have velstand , og vi skal vise , at med moderne teknologi er en bredygtig udvikling , velstand og en sknsom behandling af miljet mulig .
<P>
Jeg mener - og det er jo igen et meget aktuelt emne , Kommissionen behandlede det i gr - at der her ogs er brug for skattemssige foranstaltninger .
Kommissionens forslag om energibeskatning er et svagt forslag , men i det mindste et skridt i den rigtige retning , og Den Europiske Union br nu omsider begynde at handle her !
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , EU har vel indtil nu frst og fremmest vret en organisation , der har beskftiget sig med handel , konomi , marked og konkurrence .
Det er da ogs udmrket , men nu er det p tide at stte miljsprgsml , sociale sprgsml og beskftigelsessprgsml hjt p dagsordenen , dels fordi det er ndvendigt af hensyn til udviklingen i verden , dels for at styrke vort forhold til den brede befolkning og i hjere grad opn dens tillid .
Dette er en fortrffelig betnkning og et godt eksempel p , hvordan man kan stte fokus p disse sprgsml .
<P>
Jeg havde selv lejlighed til at vre i Rio de Janeiro under FN-konferencen om milj og udvikling .
Jeg deltog ikke p nogen mde p regeringssiden , idet jeg reprsenterede dels en ikke-statslig organisation , nemlig amtsrdet for Stockholmsregionen , dels en miljorganisation ved navn Folkebevgelsen mod Atomkraft i Sverige .
Det var en fantastisk oplevelse , og jeg fler i hj grad presset fra konferencen for , at den skal fre til noget positivt .
Jeg mener , at konferencen var et gennembrud , men fortrinsvis i forhold til opinionen .
Nr det glder konkret handling , har resultaterne vret temmelig ringe .
I mange henseender er det tvrtimod get tilbage , bl.a. p de omrder , som Rio-konferencen netop sgte at fremme ; det glder sprgsmlet om biologisk diversitet og klimasprgsmlene .
Dette m vi nu ndre p !
<P>
Betnkningen indeholder en lang rkke gode forslag , som m gennemfres , hvis vi skal vre trovrdige i omverdenens jne i miljpolitisk henseende .
Jeg vil gerne fremdrage et par eksempler og pege p nogle positive forbilleder . Agenda 21 er jo blevet fulgt i mange lande .
Som et eksempel kan jeg nvne , at man i Sverige har prvet at anvende programmet i kommunerne , sledes at hver enkelt indbygger i en kommune har fet mulighed for at arbejde med miljsprgsml p lokalt plan .
Vi har vedtaget en konkret Agenda 21-plan for stersen og er kommet et stykke vej i arbejdet .
Det er , som det ppeges i betnkningen , ndvendigt at hjne ambitionsniveauet forud for konferencen i New York .
Desuden br EU , dvs. vore egne medlemslande , naturligvis g foran med et godt eksempel , sledes at vi i det mindste opfylder mindstekravene i de miljdirektiver , som vi selv vedtager .
Hensynet til miljet m indarbejdes p alle de omrder , som vi kan pvirke - det glder alt fra transport og energi til forbrug , handel og kontakter med ulande .
Forslagene om bindende international miljlovgivning og om en international miljdomstol er virkelig gode .
<P>
Andre punkter , som jeg gerne vil fremhve , er : alternative drivmidler , bioenergi i stedet for kernekraft , udvidet miljmrkning og produktansvar , der phviler producenten - alt dette er noget , der gr det lettere for det enkelte menneske selv at trffe miljmssige valg , hvilket er den bedste mde at styrke miljet p .
Sprgsmlet om kuldioxidafgiften m lses , og kommuners , amters og staters indkb skal tage hensyn til miljet .
<P>
EU kan blive et strkt instrument til fremme af miljudviklingen i EU og den omliggende verden .
Dette er en god betnkning .
Det afhnger i hj grad os , om arbejdet skal bre frugt .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , jeg er ikke vant til at have ordet i fire minutter , og jeg ved derfor ikke , om jeg skal bruge dem alle .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse tilslutter sig fru Dybkjrs betnkning og de ndringsforslag , som andre politiske grupper har stillet .
Ordfreren foreslr ogs selv ndringer i sin betnkning , som ogs vil bidrage til at forbedre den endelige tekst .
<P>
Vi er enige i nogle vsentlige aspekter i hendes betnkning .
For det frste sprges der , om der reelt er opnet fremskridt siden Rio-topmdet i 1992 , f.eks. med hensyn til konventionen om klimandringer og konventionen om biologisk diversitet .
Og vi kan kun give hende ret i hendes konklusion , at vi nu er endnu lngere fra en virkelig bredygtig udvikling end i 1992 .
Det er ligeledes korrekt , at Den Europiske Union br deltage yderst aktivt i De Forenede Nationers kommende topmde .
<P>
Det er formodentlig korrekt , som ordfreren siger , at EU ikke nyder den trovrdighed , den burde , da de ml , som Den Europiske Union i sin tid opstillede , ikke opfyldes .
Endvidere m man gre opmrksom p , at det vil vre meget vanskeligt , for ikke at sige umuligt , at n frem til at begrnse CO2 -emissionerne p 1990-niveauet - et vigtigt sprgsml , som i jeblikket er til debat i Miljudvalget .
Ogs Kommissionen erkender , at emissionerne ikke vil kunne begrnses , men tvrtimod vil stige .
<P>
Ordfreren krver desuden , at miljaspekter skrives ind i traktaten , hvilket vi finder helt afgrende .
I de sidste mange r er der blevet opfordret til , at miljpolitikken integreres i alle de europiske politikker : i landbrugs- og industripolitikken og i den konomiske politik osv . , men det er endnu ikke sket .
Vi er derfor enige med ordfreren i , at det er ndvendigt at opstille nogle prcise mlstninger , at konkretisere disse ml og udarbejde en plan til at virkeliggre dem .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg understrege noget meget vigtigt i betnkningen , et nglesprgsml p Rio-topmdet , som ogs i dag er et nglesprgsml .
Det drejer sig om den manglende overfrsel af ressourcer fra den frste til den tredje verden .
Ordfreren gengiver nogle illustrative tal og understreger , at i 1960 havde de rigeste 20 % af verdensbefolkningen 30 gange s hj indkomst som de fattigste 20 % , medens denne andel var fordoblet i 1995 , sledes at de rigeste nu tjener 60 gange s meget .
Hvis det ikke lykkes at vende denne udvikling , vil det vre meget vanskeligt at opfylde mlstningerne fra Rio og revitalisere dem p De Forenede Nationers kommende topmde .
<P>
Jeg hber , at fru Dybkjrs betnkning bliver vedtaget ved afstemningen i morgen , da det vil vre en slags platform for Den Europiske Unions forenede deltagelse i FN ' s Generalforsamlings srlige mde , UNGASS , med henblik p revision , tilskyndelse og revitalisering af Rio-mlstningerne .
<P>
I realiteten forholder det sig sdan , at hvis vi gik mere i detaljer med fru Dybkjrs betnkning , mtte vi overveje en anden konomisk model og en anden forbrugsmodel . For hvis den frste verden ikke nedstter sit forbrug og fremmer den tredje verdens muligheder for at ge sit forbrug og n op p et overlevelsesniveau , vil vi meget vanskeligt kunne tilfre disse mlstninger fornyet vitalitet .
<P>
Den Europiske Union m i samarbejde med ikke-statslige organisationer og lokale og regionale myndigheder spille en afgrende rolle p det kommende FN-topmde .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , ogs Gruppen De Grnne gratulerer fru Dybkjr med hendes betnkning og hilser den velkommen .
I Rio ptog industrilandene sig hovedansvaret for den globale miljkrise og for at f rettet den kologiske fejludvikling op .
Denne indsigt er til dato ikke blevet fulgt op af handling .
Det er allerede blevet sagt her .
Milj- og udviklingspolitikken stagnerer , ja vi er endog ndt til at tale om et roll back i miljpolitikken .
Heller ikke EU har ptaget sig nogen lederrolle .
EU mler ikke sine foranstaltninger i forhold til naturvidenskabelige behov , men i forhold til industriens vilje til kompromis .
Det glder naturligvis ogs for medlemsstaterne .
I Forbundsrepublikken forhindres energibeskatningen f.eks. med det argument , at den hrer ind under Bruxelles ' ansvarsomrde , og argumentet fra Bruxelles lyder , at den hrer ind under USA ' s og Japans ansvarsomrde .
<P>
Vi konstaterer : Glansen fra Rio er borte .
Nu viser virkeligheden sig .
Og virkeligheden viser , at vi hverken har en biodiversity -konvention , en biosafety -protokol eller en klimaprotokol .
Mdet i Kyoto finder sted til december , og vi ved stadig ikke , om det dr vil lykkes os at vedtage en klimabeskyttelsesprotokol .
Ogs skovkonventionen ligger langt ude i fremtiden .
Den kunne man ikke en gang blive enig om i Rio .
<P>
Vi bliver derfor ndt til igen at stte emnet bredygtig udvikling verst p den globalpolitiske dagsorden . UNGASS i New York skal vise klare politiske retninger .
Disse retninger skal vre : Vi har brug for en forpligtende omsttelse af Agenda 21 . Agenda 21 har stadig for mange uforpligtende bestemmelser .
Vi har her virkelig brug for bestemmelser , der forpligter , for indfrelse af miljpolitiske minimumsstandarder i verdenshandelen , en forpligtende rammekonvention om klimaet og en biodiversity -konvention , som ogs omfatter en klima-biosafety beskyttelsesprotokol samt en konvention om beskyttelse af skovene .
Jeg hber , det lykkes denne gang p UNGASS , for ellers har Rio ikke frt til noget . Ellers sttes vi r tilbage i den miljpolitiske debat .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , jeg vil begynde med at takke bde Kommissionen og ordfreren , fru Dybkjr , for deres stimulerende fremgangsmde med henblik p at gre UNGASS-konferencen i slutningen af juni 1997 til en succes .
Det er srdeles ndvendigt , for begejstringen over Agenda 21 , som blev udarbejdet i 1992 i Rio , ebber ud .
Det har naturligvis at gre med den kendsgerning , at det nu drejer sig om at n frem til konkretisering af en bredygtig udvikling .
Der skal opstilles ml , tidsplaner skal overvges , tidligere lfter skal opfyldes .
Kort sagt , den hrde kamp for begrnsning af miljskader i bde industrilande og udviklingslande skal fres .
<P>
Og det skal ske p baggrund af faldende interesse for milj og udvikling .
Andre emner , ssom arbejdslshed og besparelser for at opfylde MU-kriterierne , konkurrerer ogs om regeringernes og offentlighedens opmrksomhed . Det er benbart vanskeligt at fastholde opmrksomheden for sager med en lang lbetid ssom miljbeskyttelse og udvikling .
Derfor er det tvingende ndvendigt , at der igen gives en kraftig impuls til miljet .
Vi har ikke blot brug for en god og strk politik med henblik herp , men ogs mennesker , ledere , som er i stand til offentligt at give denne politik form og indhold . Ledere , som med deres personlighed kan virke begejstrende og vre rede til ogs at holde lnge ud .
Fru Brundtland har gjort det i lang tid . Hendes rapport har givet en bemrkelsesvrdig kraftig impuls til , at der tnkes over bredygtig udvikling .
Nu hvor vi er kommet til gennemfrelsen af Agenda 21 , vil udholdenheden spille en rolle .
Vil de vigtigste spillere vre i stand til at give Agenda 21 en konkret udformning ?
<P>
Jeg mener , at Kommissionen og ordfreren har nedfldet en rkke gode prioriteter . Der er behov for en fleksibel FN-organisation med bedre arbejdsstrukturer og flere penge .
Men der er frem for alt behov for beslutsomhed i alle lande for at n de opstillede ml . Jeg tnker her frem for alt p klimapolitikken .
New York vil vre en vigtig forberedelse til konferencen i Kyoto . Kommissionen lgger med rette vgt herp .
<P>
Det er gldeligt , at det er lykkedes det nederlandske formandskab at n til enighed om mlet for CO2 -reduktionen for 2010 . Selv om der er brug for meget mere end en reduktion p 15 % , har vi nu i hvert fald enighed inden for Unionen .
Der skal gres alt for at f De Forenede Stater overtalt til ogs at fremkomme med en reduktionsprocent .
Jeg tror , at den form for byrdefordeling , som vi nu har fundet inden for Europa , ogs kunne udformes for verden som helhed . Det er derfor logisk , at de strste forbrugere skal bre de tungeste byrder .
De Forenede Stater forbruger groft sagt en fjerdedel af al energi om ret . Det skaber forpligtelser over for resten af verden .
Jeg hber helhjertet , at De Forenede Stater ptager sig en ledende rolle p miljomrdet . Frst da ville UNGASS blive en virkelig succes .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter fru Dybkjrs betnkning .
Vi str over for en situation , hvor de rige lande ikke har vist tilstrkkelig vilje til at n de ml , man enedes om i Rio , hverken gennem deres egne handlinger eller ved at hjlpe den tredje verden .
Arter og levesteder , i srdeleshed skove , gr stadig tilbage over hele verden , og dette understreger det presserende behov for en aftale om en skovkonvention .
<P>
Kommissionens meddelelse er forudsigeligt forsigtig , og Europa m fre an ved FN ' s generalforsamling ved at opfordre til et mere vidtrkkende program , i srdeleshed for at krve bindende miljlovgivning og ml for miljet .
Vi br se mere omhyggeligt p sprgsmlet om overtrdelser og p gennemfrelsen af de eksisterende multilaterale miljaftaler .
Generalforsamlingen er et skridt p vejen til konferencen i Kyoto i december om klimaforandringer , og klimaforandringer frembyder fortsat en enorm udfordring .
Der synes ikke at vre meget initiativ i retning af at ndre status quo .
Det er derfor af afgrende betydning at presse p for at f en aftale om en formindskelse af drivhusgasserne og et ml for CO2 -reduktionen p 20 % inden r 2010 med mere senere hen .
<P>
Den eneste mde , hvorp vi kan begynde at skabe et partnerskab med fattige lande , er ved at vi selv viser et godt eksempel , s at vi i Europa br arbejde hen imod at n denne reduktion i r 2005 .
Vision og lederskab er ting , der mangler i jeblikket , nr det glder at mde den globale miljudfordring , og vi har brug for begge dele ved begge disse konferencer .
<P>
Endelig m Parlamentet formelt associeres med Den Europiske Unions delegation til disse konferencer , og jeg ser frem til en forpligtende udtalelser herom fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , der skulle g fem r , fr mange af dem , der kritiserede organiseringen , afviklingen og resultaterne af Rio-konferencen i 1992 , og tilmed organiserede et parallelt forum , i dag m erkende , at de vedtagne mlstninger p ovennvnte konferencen fortsat er en endog meget vigtig reference for de kommende tir .
Jeg havde den re at reprsentere Europa-Parlamentet p Rio-topmdet , og det glder mig , at der nu kan konstateres en sdan konvergens , og at det i dag erkendes , at der var tale om en historisk milepl , hvor det p verdensplan erkendtes , at bredygtig udvikling og miljbeskyttelse var komplementre og ikke modsatrettede begreber .
<P>
Jeg mener nok , at der er sket langt flere fremskridt , end det anerkendes her i dag .
Jeg anerkender den prisvrdige indsats og engagement , som fru Breyer og andre kolleger lgger for dagen , selv om de ser temmelig sort p det hele .
Efter min mening m vi ogs se lidt grnt p det .
<P>
Der er imidlertid et sprgsml vedrrende Den Europiske Unions reprsentation , som ligger mig srligt p sinde , fordi det var et problem p Rio-konferencen : regeringerne og Kommissionen m n til enighed om , at den flles beslutning fra Kommissionen og Parlamentet reprsenterer Den Europiske Unions holdning p konferencen .
Denne appel m rettes til alle regeringerne .
<P>
Jeg finder det endvidere afgrende at insistere p den endelige beslutning . Heri er der nogle essentielle punkter .
Et punkt , der fortjener srlig opmrksomhed , er opfordringen til regeringerne om at styrke miljdimensionen i deres makrokonomiske politikker .
Et andet punkt er understregningen af sammenhngen mellem verdenshandel og miljbeskyttelse - som er et andet punkt , der ligger Parlamentet strkt p sinde - de nationale politikker skal vre i overensstemmelse med de internationale resolutioner .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst mange tak til fru Dybkjr for hendes fremragende betnkning , selv om den ikke kan gre os glade .
En temperaturstigning p 2o Celsius frem til r 2030 , en stigning i verdenshavene p 50 cm , en foruroligende nedgang i udbredelsen af regnskoven - de negative udviklinger p miljomrdet fortstter .
Vi jublede over Rio .
I dag er vi skuffede .
Vi hber p New York .
Mske er det vor sidste chance .
Vi ved alle : Frst dr skoven , s dr mennesket .
Klimandringen er foruroligende , mangel p ferskvand , radioaktivt affald . Hvorfor kommer vi ikke videre , nr vi jo ved det hele ?
<P>
Jeg mener , at et meget vigtigt punkt er , at mange stater , ogs mange europiske stater , stadig finder , at konomisk udvikling og miljbeskyttelse er modstninger .
Og det er forkert !
Miljbeskyttelse skaber arbejdspladser , miljbeskyttelse giver erhvervslivet nye impulser , miljbeskyttelse er en stor udfordring for forskning og teknik .
Tyskerne opfandt den sociale markedskonomi .
strigerne - og dt er jeg meget stolt af - opfandt den ko-sociale markedskonomi .
Dvs. at markedsmekanismerne sttes ind med henblik p miljbeskyttelse , dvs. der skabes konomisk tilskyndelse til at belnne miljvenlig adfrd og straffe miljforurening .
Det glder ogs om at styre , at styre med skatter .
<P>
Jeg mener , at kun EU kan klare virkelig at give miljbeskyttelse og udviklingsbistand den ndvendige politiske vgt .
Kun EU , kun de rige stater , kun de konomisk udviklede stater kan virkelig prstere en udsoning mellem milj og erhvervsliv , en forsoning mellem milj og erhvervsliv , trivsel for milj og erhvervsliv !
<SPEAKER ID=209 NAME="Marn">
Hr. formand , den forhandling , der i dag afholdes i Parlamentet , er yderst opportun med henblik p forberedelserne til De Forenede Nationers srlige mde .
Jeg hilser derfor fru Dybkjrs betnkning velkommen .
<P>
Som De vil vide , vedtog Kommissionen i november 1996 en meddelelse , og i december vedtog Rdet sine konklusioner om dette sprgsml , og der skal nu udfres et stort forberedende arbejde frem til juni mned .
Med denne forhandling og med Deres betnkning , fru Dybkjr , har Parlamentet mulighed for at bidrage til fastlggelsen af de prioriterede emner , der skal tages op p det srlige mde under hensyntagen til de ndringer , der har fundet sted .
<P>
Kommissionen mener for det frste , at det m erkendes , at der p WTO ' s Ministerkonference i december sidste r ikke opnedes reelle fremskridt i sprgsmlet vedrrende handel og milj .
Desuden viste det sig som forudset , at forhandlingerne om en protokol vedrrende konventionen om klimandringer med faststtelse af bindende ml for nedbringning af drivhusgasser var meget vanskelige .
Endelig afsluttede regeringsgruppen om skove sine overvejelser i sidste mned uden at vre net frem til at udforme henstillinger vedrrende en rkke nglesprgsml , herunder ndvendigheden af en skovkonvention .
<P>
Det er indlysende , at alle disse temaer - handel og milj , klimandringer og skove - har brug for en politisk impuls p hjeste plan i forbindelse med FN ' s srlige mde .
Beslutningen rammer plet p dette punkt , og naturligvis vil Kommissionen med glde fortstte dialogen med Europa-Parlamentet med henblik p gradvis at faststte vores strategi p grundlag af Kommissionens meddelelse fra 1996 , som fortsat er vores overordnede strategiske dokument .
<P>
Vedrrende klimandringer er der ganske vist - som nogle medlemmer har ppeget - p Rdet af Miljministre truffet visse afgrelser om nedsttelse og kvantificering af skadelige emissioner .
Selv om det er med tidshorisonten r 2010 , er der omsider indget en aftale mellem medlemsstaterne .
Man kan mene , at man mske kunne vre get hurtigere frem med hensyn til begrnsningen , men at der overhovedet er opnet enighed i Ministerrdet om et s flsomt emne , er dog et skridt fremad .
<P>
I denne sammenhng finder vi det afgrende vigtigt at koncentrere os om juridisk bindende begrnsninger frem til r 2005 , 2010 og 2020 .
Det i den foreliggende betnkning formulerede krav , i punkt 18 D i forslaget til beslutning , om indfrelse af en hjestegrnse for globale emissioner af drivhusgasser er interessant , men realistisk set m det nok erkendes , at det vil vre et temmelig langsigtet perspektiv .
<P>
En anden meget vigtig prioritet for UNGASS , som Kommissionen vil betone , er den stadig strre knaphed p ferskvand og flgerne heraf for befolkningen , landbruget , fdevaresikkerheden og fattigdomsproblemet .
<P>
Endelig henledes opmrksomheden i beslutningen p et andet sprgsml af stor betydning . Nemlig finansstrmmene i retning af udviklingslandene , idet en bredygtig udvikling naturligvis skal understttes af offentlig og privat udviklingshjlp .
Det er indlysende , at det drejer sig om et vigtigt aspekt , som er en betingelse for en bredygtig udvikling , og desuden bliver det hermed muligt , som nogle medlemmer ppegede , at eksportere miljteknologi .
Som hr . Valverde med rette ppegede , er der ingen modstrid mellem udvikling og miljbeskyttelse ; der er mange komplementre aspekter , og det er vigtigt , at der i stigende grad sker en sdan form for overfrsel af kapital .
Det er ganske vist korrekt , at der i de seneste r mlt i globale tal er sket en spektakulr forgelse af de direkte investeringer i lande p den sydlige halvkugle , men man m dog indtage en kritisk holdning til denne udlgning , for omend udviklingen er globalt spektakulr , kan man ved at se p investeringernes strrelse konstatere , at disse koncentreres i de nye vkstkonomier , som udvikler sig meget hurtigt ; det glder ikke for alle lande og i endnu mindre grad for de fattigste lande .
<P>
Til sidst et par ord om Kommissionens arbejdsprogram om bredygtig udvikling .
I den forbindelse mener vi , at vi i de kommende r m opstille en rkke prioriterede sprgsml ; vi finder , at fodnoten i beslutningen er korrekt med henblik p muligheden for gennemfre effektive fremskridt .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentets deltagelse , gr Kommissionen ligesom tidligere , i forbindelse med Riokonferencen , selvsagt ind for , at Europa-Parlamentet deltager i De Forenede Nationers Generalforsamlings srlige mde .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , under hvilken form Parlamentet vil komme til at deltage .
Han sagde , at Parlamentet vil vre reprsenteret , men hvordan vil Kommissionen selv vre reprsenteret , og hvordan koordineringen med Rdet ske ?
Vil medlemsstaterne afst fra at deltage enkeltvis tale med n stemme ?
For p Rio-konferencen var vores rolle temmelig ukoordineret .
<P>
For det andet vil jeg sprge , om der p denne konference bliver mulighed for at evaluere de nationale planer , som de forskellige regeringer , der undertegnede Rio-aftalerne , forpligtede sig til at gennemfre og navnlig Agenda 21 ?
Vi har ikke modtaget oplysninger fra Kommissionen vedrrende dette .
<SPEAKER ID=211 NAME="Marn">
I betragtning af at regeringskonferencen tilsyneladende vil vre i stand til at rationalisere dette problem , kan jeg fortlle Dem , hvad Kommissionen kunne tnke sig .
Som i alle sprgsml vedrrende eksterne anliggender er Kommissionen ogs i dette sprgsml tilhnger af ordningen rdsformandskab-Rdets Generalsekretariat + Kommissionen , der kan siges at reprsentere den udvende og den forvaltningsmssige part .
Desuden mener vi , at Europa-Parlamentet skal vre reprsenteret i fllesskabsdelegationen som Parlament .
Det er efter min mening det mest rationelle .
<P>
De har rejst et problem , som ville kunne fre os ud i en meget lang debat .
P det kommende topmde vil det ganske givet vre meget vanskeligt for Den Europiske Union at forklare et bestemt punkt , i betragtning af at den officielt - p Rio-konferencen - forpligtede sig til at opfre 2 mia ECU p budgettet , som netop skulle anvendes til at afhjlpe og forebygge miljproblemer .
Vi ved alle , at medlemsstaterne aldrig har godkendt dette tal og end ikke har kunnet n til enighed om fordelingen af dette belb .
Det m vi erkende .
<P>
Meget f har opfyldt de finansielle forpligtelser , de indgik med Rio-Gruppens beslutninger .
Derfor er det efter min mening ndvendigt at overveje sagen sammen med Rdet , og dernst m der tages fat p sprgsmlet om evaluering af situationen i de enkelte medlemsstater , og det vil efter min mening kunne gres i samarbejde med Kommissionen .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=11>
Midlertidig tilbagetrkning af de generelle toldprferencer for Myanmar
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0085 / 97 ) af Theorin for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets forordninger om :
<P>
I.midlertidig tilbagetrkning fra Unionen Myanmar af fordelene under de generelle toldprferencer for industrisektoren ( KOM ( 96 ) 0711 - C4-85-96 / 0317 ( CNS ) ) ; II.midlertidig tilbagetrkning fra Unionen Myanmar af fordelene under de generelle toldprferencer for landbrugssektoren ( KOM ( 97 ) 0058 - C4-0086 / 97-97 / 0041 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=214 NAME="Theorin">
Hr. formand , jeg hilser udtalelserne fra henholdsvis Budgetudvalget , Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , som alle sttter forslaget , velkommen .
Jeg er glad for at kunne sige , at Udenrigsudvalget ogs har tilsluttet sig forslaget enstemmigt .
<P>
EU og Burma indgik i 1994 en aftale om generelle toldprferencer for visse industriprodukter .
Den 1. januar i r trdte en identisk aftale om landbrugsprodukter i kraft .
Disse aftaler kan nr som helst ophves , hvis der pvises slavearbejde .
Slavearbejde defineres i denne forbindelse som i Genve-konventionerne af 1925 og 1956 .
<P>
Efter at Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation og Den Frie Faglige Internationale i juni 1995 havde indgivet klage for industriprodukter og den 1. januar i r for landbrugsprodukter , undersgte Kommissionen den pstende anvendelse af slavearbejde i Burma .
Undersgelsen viste , at militrregimet havde gjort slavearbejde til en almindeligt forekommende , konstaterbar realitet .
Slavearbejdet indebrer massetvangsforflyttelser af svel mnd som kvinder og brn i forbindelse med gennemfrelsen af visse infrastrukturarbejder og har ofte til flge , at de , der tvinges til at udfre arbejdet , bliver drbt eller lemlstet .
<P>
Menneskerettighedssituationen i Burma har lnge oprrt EU og Europa-Parlamentet .
Jeg har i begrundelsen beskrevet menneskerettighedssituationen i landet .
Militrregimet overtog magten med vold i 1988 .
I 1990 tillod det afholdelse af et relativt frit valg , hvortil lederen for Den Nationale Liga for Demokrati , Aung San Suu Kyi , som i 1990 blev tildelt Europa-Parlamentets Sakharov-pris for ndsfrihed , ikke kunne opstille .
Hun var allerede blevet sat i husarrest i 1989 .
Den Nationale Liga for Demokrati vandt med et helt overvldende flertal , men militrregimet respekterede ikke valgresultatet og beholdt magten .
Iflge oplysninger sidder 18 % af de valgte parlamentsmedlemmer i dag i fngsel .
Aung San Suu Kyi har anmodet om , at alle udenlandske investorer trkker sig ud . Dette har Pepsi , Levi ' s , Apple og andre virksomheder gjort .
<P>
Der foreligger sikre beviser for omfattende menneskerettighedskrnkelser , bl.a. summariske henrettelser , tortur , voldtgt og anden mishandling af kvinder , mishandling af tilbageholdte m.v. Desuden er der foretaget omfattende indskrnkninger af ytrings- , forenings- , religions- og bevgelsesfriheden .
Iflge Amnesty sidder 2000 mennesker i jeblikket i fngsel for at have krvet menneskeretsreformer , og der glder stadig strenge restriktioner for Aung San Suu Kyi .
<P>
Amnesty International erklrede 1996 for det vrste r for menneskerettighederne i Burma i dette rti .
Men EU er ikke alene om at reagere mod forholdene i Burma .
I USA er der fremsat lovforslag om foranstaltninger mod Burma .
Desuden har mange virksomheder i bde USA og EU trukket deres investeringer i landet tilbage , i flere tilflde som flge af forbrugerboykotter eller pres fra andre kampagner .
Det er imidlertid ubehageligt at konstatere , at visse europiske selskaber sttter militrregimet konomisk , politisk og moralsk ved at fortstte med at gennemfre projekter i samarbejde med det .
Der er anvendt slavearbejde ved byggeriet af hoteller , veje og anden infrastruktur .
En stor gruppe medlemmer af Europa-Parlamentet har derfor i dag i et brev opfordret Club Med til at indstille sine turistrejser til Burma .
<P>
Kommissionens forslag om indfrelse af disse sanktioner over for Burma er helt nyt i sin art og i hj grad vrd at sttte - og vi sttter det fuldt ud .
Det er frste gang , EU har stillet forslag om sanktioner mod et land , som bevidst krnker menneskerettighederne vedrrende slavearbejde .
Derfor psknner jeg - om end jeg finder det naturligt - at Parlamentet hres i denne sag .
<P>
Forordningen om generelle toldprferencer fastlgger i enkeltheder proceduren for midlertidig ophvelse af prferencerne .
Den foreskriver imidlertid ikke , hvordan prferencerne kan genindfres .
Jeg har derfor foreslet , at Kommissionen lbende overvger forholdene med hensyn til slavearbejde .
Fremkommer der bevis for , at det er ophrt , skal Kommissionen efter en grundig undersgelse fremstte et forslag for Rdet , som efter at have hrt Europa-Parlamentet skal trffe afgrelse om , hvorvidt forordningen skal ophre med at finde anvendelse .
Det er naturligvis af strste vigtighed , at Parlamentet informeres og rdsprges om en eventuel genindfrelse af toldprferencerne .
At Parlamentet ikke skulle hres om en genindfrelse af prferenceordningen , ville ikke alene vre paradoksalt , da det skal hres om en ophvelse af dem , det ville ogs vre politisk uacceptabelt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne ptale en mangel .
Resultatet af Kommissionens undersgelse er ikke blevet offentliggjort .
Jeg har i min egenskab af ordfrer flere gange anmodet kommissr Marn om at f rapporten at se , men det er blevet ngtet mig med en formel juridisk begrundelse .
Jeg nrer ikke mistillid til Kommissionens undersgelsesresultater , men jeg betragter det som et vigtigt principsprgsml .
Parlamentet m kunne gre sig bekendt med dokumenterne i en sag af denne art .
Det mindste , man i sdanne sager kan forlange , er , at ordfreren har adgang til eller kan f undersgelsesdokumentet at se ; ikke mindst nr det drejer sig om indfrelse af toldprferencer , er dette af central betydning .
<P>
Det har vret en lang dags rejse mod nat for Kommissionen og for os alle .
Men jeg ville gerne vide , kommissr Marn , om De ikke mener , at man burde undersge mulighederne for at finde en lsning , sledes at Parlamentet p en eller anden mde fr indblik i det videre forlb ; jeg kan acceptere , at det ikke har kunnet lade sig gre denne gang .
Jeg hber , at Parlamentet giver sin enstemmige tilslutning til forslaget , og at Rdet den 24. marts beslutter at ophve toldprferencerne .
Alt andet ville vre en skandale og give anledning til en kraftig politisk reaktion .
<SPEAKER ID=215 NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , for frste gang anvender Den Europiske Union sanktioner over for et land , der overtrder menneskerettighederne p arbejde , og vi m glde os over denne beslutning om tilbagetrkning fra Burma af det generelle toldprferencesystem .
<P>
I mange mneder har vi her i Parlamentet faktisk kmpet for , at der blev truffet foranstaltninger mod denne burmesiske militrjunta , for der er fortsat massive deportationer , der berrer svel mnd som kvinder og brn .
Den burmesiske hr er indblandet i denne praksis og mishandler disse tvangsarbejdere .
I henhold til FFI skulle 800.000 vre involveret og mange tusind af dem allerede dde p deres arbejdspladser .
Derfor indgav De Internationale Fagforbund den 6. juni 1995 en klage til Kommissionen med henblik p tilbagetrkning af GSP fra Burma .
<P>
Hvad angr industriprodukterne , har de samme fagforbund den 1. januar 1997 indgivet den samme klage med hensyn til landbrugsprodukter .
Hidtil er det faktisk 2 / 3 af den burmesiske landbrugs- og industrieksport , der har haft gavn af toldnedsttelserne .
Da menneskerettighederne sjofles s skammeligt , var det vsentligt , at Den Europiske Union reagerede , selv om det ikke drejede sig om en egentlig blokering af de handelsmssige udvekslinger .
Vi nsker dog at se , at Kommissionen indtager en endnu mere frivillig holdning , for ud over den beslutning , der er truffet af Kommissionen , ville det ogs vre hensigtsmssigt , at medlemsstaterne og Rdet indtog en lignende holdning over for dette land og indledte strengere sanktioner ; al den stund disse procedurer er handelsmssige , m man ikke undervurdere det politiske omfang heraf .
<P>
For vrigt rejser Burmas tilslutning til ASEAN et alvorligt problem .
Selv om det ganske vist udelukkende henhrer under de landes kompetence , der er omfattet af denne instans , ville det vre hensigtsmssigt , om Kommissionen fastholdt presset p disse stater i denne zone , og om den styrkede det , den kalder den kritiske dialog , som den ser ud til at have indledt .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme med en bemrkning p min gruppes vegne , for vi nsker at se den samme beslutsomhed anvendt p alle de lande , der sledes sjofler menneskerettighederne p arbejde og praktiserer tvangsarbejde , denne nye form for slavearbejde .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru Theorin for hendes udmrkede betnkning , som Parlamentet har fet forelagt i dag .
Det er p hje tid , at der gres noget mod Burma .
Jeg glder mig over forslaget om at tage adgang til de generelle toldprferencer for industri- og landbrugseksport tilbage .
Det ansls at ville koste Burma 2262 mio ECU i ekstra toldafgifter .
<P>
Grunden til disse konomiske sanktioner er ganske klar .
Brugen af tvangsarbejde og slavearbejde i Burma overtrder Genve-konventionerne af 25. september 1926 og 7. september 1956 og ILO ' s konvention 29 og 105 .
Der er andre og mere generelle moralske rsager til at gre noget mod Burma .
SLORC , det statslige rd til genoprettelse af lov og orden , er et brutalt militrdiktatur , som tog magten ved et kup i 1988 .
SLORC har ngtet at acceptere resultatet af valget i 1990 , der blev vundet af oppositionen , Den Nationale Liga for Demokrati .
Aung San Suu Kyi , der vandt valget i 1990 , har vret underkastet husarrest og konstant chikane .
Udover at man drber og srer slavearbejdere , er den generelle menneskerettighedssituation forfrdende .
Forsvinden , voldtgt , vilkrlig arrestation og henrettelser hrer til dagens orden .
Politiske modstandere , etniske minoriteter og befolkningen i almindelighed udsttes for daglig intimidering og det , der er vrre .
<P>
P denne baggrund m man glde sig over , at et antal af virksomheder i USA og Europa , herunder Heineken , Carlsberg og PepsiCo , har trukket sig ud .
Men andre virksomheder driver fortsat forretning i Burma og vender det dve re til de overtrdelser af menneskerettighederne , der foregr omkring dem .
Olieselskabet TOTAL og Club Med handler fortsat i Burma .
Der er dokumenterede vidnesbyrd om overtrdelser af menneskerettighederne p de steder , hvor der arbejdes med TOTAL ' s gasrrledningsprojekt , herunder henrettelse og tortur af tvangsarbejdere .
<P>
Det er simpelt hen ikke acceptabelt .
Hvad gr disse europiske virksomheder med burmesisk blod p hnderne ?
Den Europiske Union br fortsat stte sprgsmlstegn ved Burmas mulige fremtidige medlemskab af ASEAN .
ASEAN ' s trovrdighed vil kun blive skadet , hvis man i den nrmeste fremtid tilbyder Burma medlemskab af denne prestigefyldte sydstasiatiske klub .
Det vil ogs komplicere ASEAN ' s forbindelser med EU .
I mange r har Parlamentet opfordret til , at der blev medtaget en bestemmelse , som garanterede de fundamentale rettigheder for arbejdstagere i aftaler , hvorefter EU giver generelle toldprferencer .
Sdanne sociale bestemmelser kunne anvendes til at forbedre menneskerettighedssituationen i hele verden .
Det er i hvert fald sikkert , at nr vore politiske partnere og handelspartnere falder under en vis universelt accepteret standard for menneskelig anstndighed , s br EU indfre politiske og konomiske sanktioner .
Jeg sttter varmt fru Theorins betnkning .
<P>
Jeg hber , at EU vil opretholde presset p de burmesiske myndigheder , s de fler sig tvunget til at g ind p demokrati og p at befri den burmesiske befolkning for dens lidelser og undertrykkelse .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , Burma er et land med et voldeligt militrdiktatur , det er et land med en valgt oppositionsleder , egentlig en valgt prsident , som med 80 % af stemmerne i mere end seks r har siddet under husarrest og faktisk er taget som gidsel .
Burma er et land , hvor 80 % af de valgte parlamentsmedlemmer er fngslet eller forsvundet .
Burma er et land , hvor en stor del af befolkningen gennem tvunget arbejde forpligtes til at hjlpe med at opfre alle mulige projekter , et land , hvor der egentlig anvendes slavearbejde .
Burma er et land , som af Amnesty International kendetegnes som et land , hvor der i jeblikket finder de vrste krnkelser af menneskerettighederne sted .
<P>
Der findes temmelig mange mennesker , som sprger sig selv , hvad der er galt med dette temmelig ukendte land , hvorfor der i De Forenede Stater blev vedtaget en lov i Kongressen med henblik p at n frem til en investeringsstandsning , og hvorfor Den Europiske Union foreslr at suspendere de generelle toldprferencer , hvilket er begyndelsen til en konomisk boykot .
Jeg hber , at alle disse kendsgerninger gr det klart , at regimet i Burma ikke duer , og at regimet i Burma heller ikke lngere kan respekteres og tolereres af det internationale samfund .
<P>
Det er udmrket , at Kommissionen har besvaret disse tidligere opfordringer fra Europa-Parlamentet , jeg henviser til beslutningsforslag fra juli 1996 og fra oktober 1996 , positivt og er fremkommet med dette forslag om at suspendere de generelle toldprferencer .
Jeg vil ogs give Kommissionen en kompliment for den omhu , hvormed den er get til vrks i sin undersgelse af arten og omfanget af slavearbejdet .
Det er sket godt og grundigt , sledes at ingen kan kritisere Kommissionen for en hastig eller lemfldig procedure .
<P>
I 1994 var jeg her i Parlamentet ordfrer for prferencesystemet , og vi indfrte dengang med stor prcision den klausul , som nu pberbes .
Og s dette eksempel , det er frste gang , at denne klausul anvendes , og vi kan se , at klausulen er forsynet med gode betingelser og faktisk kan benyttes .
Hvad det angr , er jeg tilfreds med vor fremgangsmde i 1994 .
<P>
Parlamentet vil bestemt godkende afstraffelsen af militrregimet i Burma i dag .
Det nste skridt skal Rdet nu tage , og jeg sprger kommissren , hvordan det egentlig str til i Rdet ?
Mener han , at Rdet ogs hurtigt vil vedtage dette forslag ?
<P>
Hr. formand , jeg har endnu to bemrkninger : Dette forslag om ophvelse af de generelle toldprferencer er begyndelsen til en konomisk boykot .
Hvis det ikke hjlper , br vi egentlig g lige s langt som den amerikanske kongres og ogs foresl , at der indfres en investeringsstandsning .
<P>
Jeg har lige en anden bemrkning : Det er der allerede henvist til . Vi br egentlig appellere til alle borgere om ikke mere at tage p ferie til Burma og ligeledes til alle rejsebureauer og ogs alle rejsearrangrer om at ophre med at arrangere rejser til Burma , for jeg kan sige Dem , at hotellerne , infrastrukturen , som bygges med henblik derp , bygges ved hjlp af slavearbejde .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at det skridt , som vi i dag foretager her i Parlamentet , hurtigt flges af Rdet , men jeg hber frem for alt , at den oppositionsleder , som nu holdes som gidsel , engang i fremtiden vil blive landets virkelige prsident , og at parlamentsmedlemmer , som er fngslede , igen kan sidde i parlamentet , og at menneskerettighederne respekteres .
Jeg under Burma alt godt , og jeg hber , at hvad vi her gr i dag , vil vre en hndsrkning .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , iflge forskellige kilder vedrrer tvangsarbejde 2 millioner burmesere . Mnd , kvinder og brn spares ikke for dette slavearbejde i det 20. rhundrede .
Disse mennesker , der mishandles af den burmesiske hr , bruges til enhver type af arbejde , herunder konstruktion af store infrastrukturer , byggepladser , hvor tusindvis af burmesere desvrre allerede har fundet dden .
Det skal oplyses , at 3 % af det burmesiske BNP stammer fra dette tvangsarbejde . Det skal bemrkes , at en ophvelse af GSP for Burma frem for alt ville have et politisk og symbolsk omfang og ikke en speciel indvirkning p Burmas eksport til Den Europiske Union .
Denne foranstaltning ville desuden gre det muligt at give Nobelprismodtager og leder af den burmesiske opposition Aung San Suu Kyi ret , der utrtteligt anbefaler vedtagelse af sanktioner mod militrstyret i hendes land .
<P>
Den burmesiske militrregering , der intervenerer i de konomiske aktiviteter , fortstter med at overtrde ikke alene menneskerettighederne , men ogs brns rettigheder til trods for , at den har underskrevet Konventionen om Brns Rettigheder i 1991 .
<P>
Forflytninger af befolkningen har fortsat fundet sted i 1996 og berrt 200.000 mennesker og tusinder af brn .
I byerne bliver brnene fortsat arresteret og tilbageholdt , nogle gange kun for at have uddelt brochurer p offentlig vej .
Der er desvrre ogs mange af disse brn , der ubetalt tvinges p arbejde p byggepladser med fare for deres liv .
Hertil kommer trafikken af sm burmesiske piger , der sendes til Thailand til prostitution . Man vidste allerede , at menneskerettighedssituationen var yderst alvorlig , men det m konstateres , at den er blevet forvrret i 1996 , da regeringen ngtede De Forenede Nationers srlige udsending for menneskerettigheder adgang .
<P>
Ophvelsen af GSP m udgre en sanktion , der presser den burmesiske militrregering til at fre en dialog med oppositionen for at indfre demokrati i dette omrde i verden .
For frste gang - og man m lyknske den hermed - foreslr Kommissionen at straffe et land , der sjofler menneskerettighederne p arbejde .
Parlamentet sttter naturligvis dette initiativ . Vi hber , at Rdet vil flge efter .
<P>
Hr. formand , for mig , for os alle , tror jeg , er barnet et skrbeligt vsen , som vi m beskytte , og det kan ikke vre et sprgsml om lngere at acceptere , at det voldtages , sjofles , reduceres til slavearbejde og endog myrdes til glde eller til gavn for manden .


<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , dagens debat kommer i rette tid , da industrielle ledere fra forskellige dele af verden presser p over for regeringerne for at f dem til at droppe planerne om sanktioner mod Burma .
<P>
Tidligere p ugen fordmte US-ASEAN-forretningsrdet , der reprsenterer toppen af amerikanske og sydstasiatiske forretningsfolk , i strke vendinger de konomiske sanktioner mod Burma .
I stedet opfordrede de USA til at anvende en strategi med konstruktivt engagement over for de burmesiske myndigheder for at opretholde de konomiske forbindelser med Burma , samtidig med , at man pressede p for at f forandringer .
Konstruktivt engagement var prcis den politik , som Ronald Reagan frte i Sydafrika .
Den politik forlngede de sortes lidelser , og det var frst , da det internationale samfund mobiliseredes til at trffe strke konomiske foranstaltninger mod Sydafrika , at apartheidregimet smuldrede .
<P>
Det , der er sket for nylig i Burma , viser ogs behovet for beslutsomme aktioner p EU-niveau .
Undertrykkelse af Burmas 6 millioner store karenske mindretal , er blevet mere og mere voldsom i de seneste mneder .
Karenerne nsker autonomi , hvilket briterne garanterede dem , da de gjorde Burma uafhngigt i 1949 .
<P>
Der har vret mangfoldige pstande om lemlstelse , voldtgt og vilkrlig beskydning af civile , der flygtede over grnsen mellem Burma og Thailand .
Den burmesiske militrjunta kan ikke bruge den igangvrende konflikt med oprrerne fra den karenske nationale union som en undskyldning for angreb p civile .
<P>
Amnesty International har anslet , at nsten 2000 mennesker blev arresteret af politiske rsager i Burma sidste r .
Det store flertal af dem menes at have deltaget i helt fredelige aktiviteter .
<P>
Da den burmesiske eksilpremierminister besgte Dublin for nylig , gav han udtryk for frygt for , at Den Europiske Union ville lette presset p de regerende generaler af hensyn til handelen .
Vi har brug for en forsikring , bde fra Kommissionen og Rdet om , at dette ikke vil ske .
<P>
De Grnne sttter fuld ud EU ' s beslutning om at trkke toldprferencerne for Burma tilbage , bde for industriog landbrugsvarer , men det er ndvendigt at gre mere .
<P>
TOTAL , det franske statsejede olieselskab , har vret aktivt i Burma i mange r , og der har vret pstande om , at det har benyttet tvangsudskrevne arbejdere , herunder brnearbejdere .
For nogle f mneder siden underskrev det sammen med det amerikanske selskab UNOCAL en ny kontrakt med de burmesiske olie- og gasforetagender om at udvide efterforskning af naturgas i Andamanhavet .
<P>
Til sommer forventes ASEAN at optage Burma som medlem .
Under et mde i ASEAN i januar forsgte visse udenrigsministre at holde menneskerettighedssprgsmlet borte fra dagsordenen .
Hvis Burma bliver optaget , s m EU bringe de gentagne overtrdelser af menneskerettighederne op i dette forum ved enhver given lejlighed .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , mdeformndene passerer forbi , parlamentsmedlemmerne kommer og gr , men kommissrerne bliver .
Det tjener absolut kommissr Marn til re , og det er sandelig til vores fordel , fordi sprgsmlet om Burma udgr en del af disse sager , og det er jeg meget glad for .
<P>
Jeg mener , at denne beslutning til fordel for ophvelsen af GSP er srlig vigtig , fordi der lige har vret afholdt et mde i Tokyo til oprettelse af et internationalt netvrk til sttte for demokratiet i Burma .
Jeg mener sledes , at det signal , som Den Europiske Union kunne sende , er srlig vigtigt for de asiatiske lande , der var meget talrigt reprsenteret p dette forum i Tokyo , og som udviser meget strre interesser for dette sprgsml end Den Europiske Union , det m man indrmme .
Men det er ikke derfor , at det ikke er vigtigt .
<P>
For vrigt mener jeg , at sprgsmlet er vigtigt , fordi det er frste gang i Den Europiske Unions politik .
Det er faktisk frste gang , at man stiller s strkt et konomisk politisk instrument til rdighed for en politik til forsvar for menneskerettighederne og fremme af demokratiet . Jeg nsker hr .
Marn til lykke med at have behandlet denne sag , som han har gjort .
<P>
Jeg vil gerne sige til de kolleger , der var fr mig , og som mener , at Aung San Suu Kyi er meget charmerende - hvilket jeg for vrigt ogs synes - at der er andre personer i regionen , som Wei Jingsheng , som Wang Dan og mange andre dissidenter , der ogs er meget charmerende .
Jeg hber , at det vil give dem nogle ideer for fremtiden .
Jeg vil ikke sprge hr . Marn , om han mener , at Aung San Suu Kyi er meget charmerende , men jeg vil sprge ham , om han mener - og bede ham ikke straks at sige det til Sir Leon - at det ville vre muligt efter anmodning fra Europa-Parlamentet at indlede lignende procedurer for andre lande i regionen .
Jeg mener , at man her har at gre med et fagforbundsintitiativ . Men ville det ikke vre muligt p initiativ fra Parlamentet denne gang at starte lignende procedurer med ophvelse af GSP for andre lande i regionen ?
Efter min mening ville Den Europiske Union foretage et beslutsomt positivt skridt p vejen til styrkelse af sin udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Tak , hr. formand .
Frst og fremmest vil jeg gerne slutte mig til de medlemmer af Parlamentet , der har komplimenteret fru Theorin for hendes glimrende betnkning og de mange fornuftige ndringsforslag til teksten .
Det er ogs godt at have mulighed for at komplimentere Kommissionen for , hvad der er en historisk betydningsfuld aktion .
Jeg tror , aktionen vedrrende industri- og landbrugsprferencer er meget velkommen , selv om der desvrre ikke endnu er udsigt til et fuldstndigt ophr af handelen , srlig fra olieselskaber som TOTAL og Premier .
Men disse foranstaltninger bringer i det mindste EU p linje med USA ' s strke holdning .
<P>
Hvad jeg gerne vil gre er at fremstte nogle synspunkter - som bygger p erfaring og ikke p informationer fra medierne .
Hvis man , som jeg og andre i slutningen af sidste r gjorde , tager til Rangoon incognito , s ser man uden for enhver tvivl brnearbejde og tvangsarbejde p vejene i Rangoon-distriktet , hvor de bygger hoteller og veje .
Man ser den store vgt , SLORC-regimet lgger p internationale investeringer dr .
<P>
I dag har jeg og kollegerne Kinnock , Thomas og Ford protesteret i kraftige vendinger over for Club Medrejsebureauet her i Strasbourg og forlangt , at de standser deres ture og aktiviteter dr og lgger mrke til de andre virksomheder , der har trukket sig ud , hvor attraktive burmeserne og Burma end er .
Selv om det er afgrende med aktion fra Vestens side , s vil SLORC fortsat blive stttet af sine naboer , ssom Kina , der , efter hvad det siges , har en blomstrende , giftig undergrundshandel med narkotika og juveler i hele landet .
Dette sttter og finansierer direkte det repressive regime , der myrder indfdte nr ved og p den anden side af grnsen til Thailand , mens vi taler her i aften .
<P>
I denne forbindelse er initiativet til at optage Burma i ASEAN dybt deprimerende , men forudsigeligt , og jeg opfordrer Kommissionen til at benytte alle handelsforhandlinger med ASEAN-staterne til at f dem til at genoverveje sagen .
Jeg hber , at disse aktioner vedrrende de generelle toldprferencer er effektive og svkker SLORC , men mens de begynder at virke , hber jeg , at Parlamentet vil anerkende det engagerede arbejde , alle de , der strber efter at f demokrati i Burma , gr , bde Burma Action Group , andre netvrk og NGO ' er , som holder de internationale kontakter og kanaler for hb bne .
<P>
Vi her i Parlamentet kan ikke debattere Burma hver mned , men vi m hver dag tnke p , hvordan vi kan hjlpe det burmesiske folk , indtil de bliver frie , og denne betnkning og disse forslag er en del af denne proces .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Thomas Mann">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr Marn , da Den Europiske Union i 1994 gav Myanmar , det tidligere Burma , toldprferencer , var den politiske situation dr allerede meget spndt .
Alligevel blev der givet lettelser til visse industriprodukter og landbrugsprodukter , bl.a. i hbet om , at det kunne forbedre den sociale situation .
Det stik modsatte er sket .
I Burma / Myanmar trdes menneskerettighederne under fode , mishandlinger , arrestationer og tortur forekommer daglig .
Demokratibevgelsen undertrykkes , og i r og dag har fru Aung San Suu Kyi , som er leder af Den Nationale Liga for Demokrati , siddet i husarrest .
Hun har fet tildelt Sakharov-prisen og Nobels Fredspris .
Hvorledes kan vi effektivt imdeg et regime , der behandler anderledes tnkende som kriminelle ?
Tvangsarbejde er i Burma / Myanmar en form for slaveri , som overtrder de internationale aftaler , Genve-konventionen og ILO-konventionen - De har , kre kolleger , allerede henledt opmrksomheden derp .
<P>
Tilbagetrkningen af toldprferencen er et uomgngeligt krav .
Overtrdelsen af menneskerettighederne har efter Kommissionens , Rdets , NGO ' ernes , Amnesty International ' s og State Department ' s vurdering taget yderligere til i 1996 .
Europa-Parlamentets ml var og er at gre udviklingssamarbejdet afhngig af , at menneskerettighederne overholdes , sledes som vi fastlagde det som model i fjor i samarbejdsaftalen med Nepal .
<P>
Europa-Parlamentet skal derfor hres forud for fremtidige afgrelser i Rdet om en genoptagelse af toldprferencerne , sledes som ordfreren , fru Theorin , med rette har foreslet .
Retsgrundlaget er til stede .
<P>
Inden for rammerne af vore politiske og konomiske muligheder skal vi fortsat udve et pres .
Der findes ingen hensyntagen til hensynsls politik .
Samtidig vil vi give demokratibevgelsen i Burma / Myanmar et positivt tegn .
Dens modstand mod generalernes kupregime er forbilledligt fredelig .
Det , den fortjener , er solidaritet og succes !
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg glder mig over Rdets forslag om at trkke adgang til generelle toldprferencer for bde industri- og landbrugsvarer fra Burma tilbage .
Forhbentlig vil denne handling lgge yderligere pres p militrdiktaturet SLORC i dette sorgens land for at f det til standse den omfattende brug af tvangsarbejde , slavearbejde og brnearbejde til at opbygge sin infrastruktur med hoteller for at f gang i turistsektoren .
<P>
I december besgte jeg hemmeligt Aung San Suu Kyi sammen med fru Kinnock .
Vi optog et videointerview med hende .
Hendes budskab var krystalklart : Stop investeringerne i Burma ; indfr sanktioner .
Det er vel klart , at disse ting ikke vil vre uden virkning for burmeserne ?
Men ikke desto mindre var hun helt klar over , at det var ndvendigt , at der blev gjort noget , og hvem er bedre til at tale for burmeserne .
I 1990 fik hendes parti , Den Nationale Liga for Demokrati , 80 % af stemmerne .
<P>
Da fru Kinnock og jeg vendte hjem fra Burma , benyttede vi lejligheden til at mdes med bde kommissr Marn og det irske formandskab .
Begge parter gav udtryk for deres sympati , men afventede et svar fra regimet p Kommissionens anmodning om , at et undersgelseshold kunne tage til Burma for at se p anklagerne om tvangsarbejde .
F dage efter dette mde afviste den burmesiske junta kategorisk at give Kommissionen tilladelse til et besg .
Vi vil derfor komplimentere Kommissionen og Rdet for at have handlet s hurtigt .
Jeg vil i srdeleshed gerne komplimentere hr . Marn for den meget faste holdning , han indtog i Singapore , og den mde , han har konfronteret kritik fra visse medlemsstater p .
<P>
Jeg hber ogs , at industrifolkene i Europa lytter til dette , og at TOTAL og Club Med vil indtage samme holdning som Heineken , Carlsberg , PepsiCo , Levi , Apple og Thomas Cook .
<P>
To ting til sidst .
Parlamentet understreger med rette sine forbindelser med Asien .
Som et af medlemmerne af delegationen til Japan fra Prsidiet , havde jeg i gr et mde med andre reprsentanter fra denne delegation for at drfte ASSET II , et interparlamentarisk mde mellem medlemmer af Parlamentet og ASEAN-parlamenterne .
Jeg hber , det str krystalklart for alle , at det kun vil omfatte de parlamenter fra ASEAN , som vi har forbindelse til .
<P>
Endelig vil jeg gerne sprge hr . Marn , om han kan forsikre os om , at Rdet ikke vil blokere for dette forslag p grund af initiativer fra en udbrndt regering i n medlemsstat .
<SPEAKER ID=224 NAME="Marn">

Hr. formand , indledningsvis vil Kommissionen gerne takke for Europa-Parlamentets sttte til forslaget om midlertidig tilbagetrkning fra Unionen Myanmar af fordelene under de generelle toldprferencer , for hvis det lykkes , hr . Ford , at f denne beslutning vedtaget den 24. marts i Ministerrdet , vil det vre frste gang , at Kommissionen , Parlamentet og Ministerrdet nr til enighed - jeg gentager frste gang - om at visse sociale normer skal respekteres ogs inden for omrdet af bestemmelser for handelssprgsml .
<P>
Jeg vil gerne prcisere et punkt under hensyntagen til Europa-Parlamentets synspunkt : Kommissionen - jeg selv - henstillede til Rdet at hre Parlamentet om dette forslag p grund af denne institutions politiske interesse og engagement i indfrelsen af en vis grad af social etik i den internationale handel .
Uanset hvordan beslutningen gennemfres , ser jeg gerne , at der trffes en beslutning den 24 .
, og dernst vil vi f tid til at overveje , hvordan den skal anvendes i fremtiden .
<P>
Hvorfor ?
Primrt fordi grundlaget for den beslutning , vi skal trffe , er en pvisning af realiteten i og omfanget af anvendelsen af tvangsarbejde i Myanmar og de stedlige myndigheders medansvar herfor .
Og for at n dette ml valgte Kommissionen bevidst en lang , kompleks og minutis procedure for at sikre en streng overholdelse af de bestemmelser , der er fastsat i forordningen om den generelle toldprferenceordning , med det bestemte forml for je at undg , at Kommissionen , nr den foreslog denne forordning om tilbagetrkning , skulle kunne anfgtes juridisk .
<P>
Beslutningen afhnger af Parlamentet og Ministerrdet .
Der er nu ingen undskyldninger .
Der skal trffes en beslutning , og den , der siger ja , skal give en politisk forklaring herp , og det samme glder , hvis man siger nej .
Der er derimod ikke mulighed for at sige  der er sket en procedurefejl , de har ikke gjort deres arbejde ordentligt , og derfor m retsproceduren gentages  .
Derfor har jeg altid sagt - som fru Maij-Weggen vil huske - at jeg foretrak at arbejde langsomt , men sikkert .
<P>
Kommissionens tjenestegrene har sledes i samarbejde med internationalt anerkendte eksperter undersgt og analyseret 42 vidnesbyrd og hrt forskellige vidner , som har mttet beskyttes af hensyn til fortrolighedsprincippet . Nr vi har valgt at flge dette princip , skyldes det , hr .
Dupuis , at vi ikke var interesserede i at offentliggre vidnernes navne over for militrjuntaen af indlysende sikkerhedsmssige grunde .
Jeg , der selv har levet under og kmpet imod et diktatur i mit eget land , Spanien , ved , at en elementr tommelfingerregel er strst mulig forsigtighed af hensyn til de personer , man samarbejder med .
Derfor skal denne opgave logisk nok lses i fortrolighed .
<P>
Kendsgerningerne var konstateret , og myndighederne i Myanmar anmodedes i form af en verbal note om at deltage med henblik p at sikre en virkeligt kontradiktorisk proces , uafhngigt af den intellektuelle eller politiske afsky , som vi hver isr mtte fle , og i en verbal note afviste Burmas regering invitationen .
Men Kommissionen har fastholdt tanken om en kontradiktorisk procedure og beskyttet navnene p vidnerne og har desuden ogs at give ordet til myndighederne i Rangoon .
<P>
Vi nede til den konklusion , at der stadig anvendes tvangsarbejde i stor stil , og at myndighederne var medansvarlige herfor .
Tvangsarbejdet berrer den samlede befolkning uden hensyn til alder eller kn svel i landomrder som byomrder , selv om indbyggerne i byomrder rder over flere finansielle midler , hvilket gr det muligt for dem at kbe sig fri fra tvangsarbejde .
<P>
De kulturelle og religise pskud blev afvist af vidnerne , og naturligvis blev der taget kontakt ogs til landets buddhistiske kredse , hvor man bekrftede , at buddhismen under ingen omstndigheder beskytter slaveri .
<P>
Som flge heraf besluttede Kommissionen at foresl Rdet denne tilbagetrkning uafhngigt af striden om , hvorvidt det er en FUSP-beslutning eller en  udvalg 113  -beslutning .
Hr . Dupuis , jeg mener , det ville vre meget uhensigtsmssigt i denne uge fr Ministerrdets beslutning den 24. at drfte , om der er tale om duer , agerhns , kaniner eller harer .
Det vigtigste er at etablere en prcedens , en doktrin og en retspraksis .
Dernst vil der blive tid til at se p , hvordan denne frste lsning skal struktureres og hndteres fremover .
Det er mit synspunkt , men naturligvis respekterer jeg Parlamentets autonomi og suvernitet .
<P>
Endelig hber jeg , fru Maij-Weggen , hr . Ford , fru Theorin , at Ministerrdet trffer en afgrelse .
Hvis vi efter hele det arbejde , vi har udfrt , efter hvad der er sket i Singapore , efter debatten her i Europa-Parlamentet , ikke er i stand til at trffe en afgrelse i Ministerrdet , vil jeg blive dybt deprimeret .
Jeg hber inderligt , det vil vre muligt at trffe en sdan afgrelse .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 9.00 i morgen .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.05 )
