<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg har fet et brev i hnde , som De har skrevet til en minister i England , hr . Howard , hvoraf det fremgr , at De ikke gik ind for et mde med Roisn McAliskey i Holloway-fngslet ; at der ikke var tale om en officiel delegation .
Det var ikke meningen , at det skulle vre en officiel delegation .
Hensigten var , at en delegation fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender skulle besge Roisn McAliskey .
Denne delegation skulle ikke omfatte irske eller britiske medlemmer .
<P>
Jeg vil ud fra rent humanitre aspekter gerne sprge Dem , hvorfor De har skrevet dette brev til hr . Howard ?
P grundlag af hvilke befjelser ?
Hvilken artikel eller regel var det , der l til grund for , at De skrev dette brev ?
Hvis De straks fra begyndelsen af Deres formandskab har tnkt Dem at optrde sledes over for Hedy d ' Ancona , som i mange r har vret et fremtrdende medlem af Europa-Parlamentet , og de andre medlemmer af Parlamentet , s vil jeg mene , at Deres formandskab m blive mislykket nrmest fra starten .
Jeg m sige , at jeg blev fuldstndig forfrdet , da jeg s dette brev til hr . Howard , og det samme glder andre medlemmer af EuropaParlamentet , som jeg har vist det til .
<P>
Hr. formand , vil De venligst fortlle Parlamentet , p hvilket grundlag og med hvilken begrundelse De har skrevet dette brev for at aflyse det besg , som Hedy d ' Ancona og andre medlemmer af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender skulle aflgge ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Andrews , jeg skal gerne besvare Deres sprgsml .
Formandskonferencen er i henhold til forretningsordenens artikel 24 ansvarlig for alle parlamentsudvalgenes politiske forbindelser .
Det er derfor sdvanlig praksis , at et udvalg , nr det nsker at foretage en rejse , anmoder Formandskonferencen om tilladelse , hvorefter denne tager stilling til sprgsmlet .
Jeg sendte derfor med Formandskonferencens indforstelse den pgldende skrivelse for at gre opmrksom p , at der ikke var tale om en delegation , der havde fet tilladelse p grundlag af Parlamentets forretningsorden .
Det er min opgave at srge for , at forretningsordenens bestemmelser overholdes , hvad enten man kan lide det eller ej .
Hvis man ikke er enig i denne fremgangsmde , findes der en enkel lsningsmodel , nemlig at ndre forretningsordenen og ophve Formandskonferencens kompetence , hvorefter alle udvalgene kan sende s mange delegationer eller grupper , som de mtte nske .
<P>
Hvad der derimod ikke er muligt , hr . Andrews , er , at et udvalg , som ikke har anmodet om tilladelse hertil , sender tre af sine medlemmer , og at det for offentligheden ser ud til , at udvalget har sendt en delegation .
Jeg er i en skrivelse fra udvalgets formand , fru d ' Ancona , blevet orienteret om , at den delegation , der var rejst til London , ikke var en delegation fra hendes udvalg , og jeg har derefter blot gjort den pgldende medlemsstats regering opmrksom p , at det ikke var en delegation fra udvalget .
Det gjorde jeg netop , fordi der var sket en sammenblanding i medierne .
Og da udvalgets formand p min foresprgsel meddelte mig , at det ikke var en delegation fra hendes udvalg , meddelte jeg de britiske myndigheder dette .
Det er vigtigt at undg misforstelser .
<SPEAKER ID=4 NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg tror da , at hvis vi behandler hinanden normalt og med respekt , s er det ogs normalt , at De , inden De skriver et brev til den engelske minister for at meddele ham , at dette ikke drejer sig om en officiel delegation , frst kan meddele dette til udvalgsformanden , og det er mig .
Jeg synes ikke , at det er en pn mde at optrde p .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru D ' Ancona , jeg m minde Dem om , at jeg anmodede Dem om oplysninger i sagen , og at De i en skrivelse meddelte mig , at der ikke var tale om en delegation fra Deres udvalg .
<P>
Da jeg blev opmrksom p , at pressen brugte betegnelsen delegation , var alt , hvad jeg gjorde , med Formandskonferencens indforstelse at sende de engelske myndigheder de oplysninger , som De selv havde givet mig i skrivelsen .
Man kan ikke frst sige , at det ikke er en delegation , der sendes , og dernst lade en sdan misforstelse forblive ukorrigeret .
Det kan jeg ikke tillade mig , da det i henhold til forretningsordenen er Formandskonferencen , der er ansvarlig for parlamentsudvalgenes politiske forbindelser , som jo kan f politiske konsekvenser .
Det er alt , hvad jeg har gjort , og jeg mener at vide , at Formandskonferencen , som jeg orienterede herom , var helt enig med mig i , at det er ndvendigt over for udvalgene at understrege , at de , nr de nsker at sende en delegation , skal meddele det til Formandskonferencen og anmode om tilladelse .
Hvis de undlader dette , er der ikke tale om en delegation , og det m vi s meddele den pgldende regering .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg ved , hvor vigtigt det er for en advokat og for en formand for EuropaParlamentet at overholde gldende regler .
Men det , vi taler om her , er forskellige parlamentsgruppers vilje - grupper , som har nsket , at der skulle en delegation af sted .
Kan De forsikre os om , at hvis De fr en anmodning efter reglerne om at sende en officiel delegation , s vil De vre indforstet med et sdant nske p baggrund af den srlige bekymring , som medlemmer af Europa-Parlamentet fler p humanitrt grundlag ?
Der er ikke noget usdvanligt ved , at parlamentarikere aflgger besg hos denne fange .
Der er mange irske parlamentsmedlemmer , der allerede har besgt hende .
Jeg mener , at det ville have en symbolsk vrdi og mske vre til nytte , hvis De ville bekrfte , at De ville samtykke i en sdan anmodning .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru Malone , jeg har allerede sagt det to gange , men jeg skal gerne sige det for tredje gang , at dette sprgsml ikke hrer under formandens kompetence , men under Formandskonferencen .
De skal derfor rette dette sprgsml til Formandskonferencen .
<P>
Ethvert medlem af Europa-Parlamentet kan for egen regning aflgge besg i et fngsel , nr han nsker det og fr adgang hertil .
For egen regning .
Som medlem af Europa-Parlamentet .
Hertil behves ikke tilladelse fra plenarforsamlingen eller fra Formandskonferencen .
En delegation af medlemmer , der reprsenterer et udvalg eller en Delegation , skal derimod have tilladelse af Formandskonferencen .
Jeg kan ikke give en sdan tilladelse , jeg skal formelt forelgge anmodningen for Formandskonferencen , andet kan jeg ikke gre .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til en af hr . Andrews ' kommentarer .
Han sagde , at De havde skrevet et brev til ...
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Ikke et ord mere om dette emne .
Mine damer og herrer , jeg beklager , men vi kan ikke afholde en hel debat om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg ville gerne kommentere en anden sag , som hrer ind under Deres kompetence , nemlig anvendelsen af salen her og de lokaliteter , der er knyttet hertil .
Jeg har ude p gangen bemrket , at der er ophngt en rkke fotografier af forskellige personligheder , hvoraf nogle kaldes bermte , og hvoraf jeg ville betegne et par stykker som berygtede ; herunder er der n , som jeg decideret ville kalde en skndsel .
Det er billedet af Robert Maxwell , jeg tnker p .
<P>
Robert Maxwell stod bag tyveriet af millioner af pund i form af pensionsmidler i mit land .
Det var svigagtigt lykkedes ham at vinde hjt placerede politikeres tillid , og han fik sttte fra disse politikere , mens han var i kridthuset .
Han er ansvarlig for , at ytringsfriheden i pressen ad retslig vej er blevet trdt under fode i mit land .
Hr. formand , jeg vil derfor gerne bede Dem om at overveje , hvorvidt fotografiet af Robert Maxwell skal fjernes fra de billeder , der hnger uden for salen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , tilladelser i forbindelse med udstillinger og lignende skal gives af Kvstorkollegiet , som jeg straks vil forelgge Deres anmodning .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Hr. formand , blot for at tydeliggre noget , der var en tidligere taler , der sagde .
Indenrigsministeren i England er faktisk Det Forenede Kongeriges indenrigsminister ...
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Thomas , som sagt kan jeg ikke acceptere et eneste ord mere om denne sag .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , i afstemningsprotokollen str der med hensyn til den endelige afstemning om beslutningen i betnkningen af Van Lancker , punkt 49 , 2. del , at jeg stemte for .
Min hensigt var imidlertid at stemme imod .
Det vil jeg gerne anmode om at f optaget i protokollen , sledes at der str det rigtige .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Godt , jeg tager denne udtalelse til efterretning , og den vil blive frt til protokols .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , det samme glder for mig .
Der str i protokollen , at jeg stemte for disse punkter . Jeg ville have stemt imod .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Protokollen vil blive rettet i overensstemmelse hermed .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<P>
( Mdet udsat kl . 9.25 og genoptaget kl .
10.40 ) <CHAPTER ID=2>
Ordningen for fllesskabsforsendelse
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
beretning ( A4-0053 / 97 ) af Kellett-Bowman for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse om ordningen for fllesskabsforsendelse ; -udkast til henstilling ( A4-0054 / 97 ) fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse om beretningen fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse .
<SPEAKER ID=19 NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , man siger jo , at vi alle har manuskriptet til n bog i os .
Jeg fler , at dette m vre min bog .
Den omfatter tre bind med fakta , udvalgets betnkning og 38 henstillinger vedrrende fllesskabsforsendelsesordningen .
Undersgelsesudvalget havde fet plagt at levere detaljerede oplysninger om , i hvilket omfang der er tale om bedrageri i forbindelse med fllesskabsforsendelsesordningen , at angive , hvem de ansvarlige er , og at komme med henstillinger om , hvorledes vi kan gre tingene bedre .
<P>
Revisionsretten og Kommissionen har tidligere i fllesskab antydet , at der over en femrsperiode var get omkring ECU 750 mio tabt i forbindelse med fllesskabsforsendelsesordningen .
Efter nrmere undersgelse er det min vurdering , at der er tale om et tab p mindst ECU 3 , 5 mia pr. r .
Systemet er s srbart , at man ikke kan fste lid til oplysningerne , og jeg ville ikke kunne afvise langt hjere tal .
Det indre marked i Europa er blevet en succes for forretningslivet , men der er ingen branche , der har haft strre fremgang end kriminaliteten .
Mlt efter vkst i omstningsoverskud har de kriminelle sandelig haft kronede dage .
<P>
Hvordan foregr det ?
Importren skal frst betale skatter og toldafgifter ved en destination i Fllesskabet , og skal slet ikke betale noget , hvis varerne forlader Fllesskabet .
Det eneste , der skal til , er , at et stykke papir skal finde vej med posten tilbage til det sted , hvor varerne kom ind , forsynet med et stempel og en underskrift .
Hvordan skal toldembedsmanden kunne vre sikker p , at dette stempel og denne underskrift faktisk viser , at der enten er erlagt de behrige skatter og afgifter for varerne , eller at varerne er ude af Fllesskabet ?
P tusindvis af kilometers afstand er bedrageren i stand til at stikke systemet blr i jnene , og det er det , der er sket .
Som flge heraf forsvinder varerne ind p det europiske marked .
<P>
Hvem er taberen ?
Det er vi alle : Det Europiske Fllesskabs budget , medlemsstaternes budgetter , de lovlydige handelsfolk , som faktisk betaler deres skat , rlige brugere af ordningen og forsikringsselskaberne , som m honorere garantierne , nr det ikke kan bevises , at transitten er gennemfrt .
<P>
Hvem er de skyldige ?
Min pstand er , at vi alle er skyldige , for dette er gradvis vokset frem siden begyndelsen af 1993 , hvor vi bnede grnserne .
Rdet og Kommissionen har forvaltet et system , som blev designet i 1968 til brug for seks lande , og derefter blev udvidet til at omfatte 12 , og det fik lov til at fortstte udover det punkt , hvor vi var klar over , at der var problemer med ordningen ; der kom tre nye medlemsstater til , EFTA-landene kom med , og her sidste r , den 1. juli , kom de fire Visegrad-lande ogs med i denne ordning , som allerede var problematisk - i alt 23 lande i et system , der var baseret p papir .
Den aktuelle rlige transaktionsmngde er nu ved at n op omkring 20 millioner .
<P>
Undersgelsesudvalget kunne naturligvis ikke acceptere denne tingenes tilstand , og det har udformet en rkke henstillinger .
For det frste har vi med de 15 toldforvaltninger , der opererer inden for et flles toldomrde , henstillet , at Kommissionen fastlgger nogle rammer , inden for hvilke disse toldforvaltninger kan fungere sammen , som om der var tale om n samlet tjeneste .
De br arbejde efter de samme regler , de samme metoder , have de samme inspektionsbefjelser svel i indrejsehavnene som i de indre omrder .
Der br skabes en vis korpsnd , sledes at disse tjenester kommer til at udveksle oplysninger om misbrugere af ordningen , i stedet for at man kun i ringe grad interesserer sig for noget som helst , der sker uden for ens egne grnser .
<P>
Undersgelsesudvalget sttter naturligvis Kommissionens forslag om at indfre computere inden for systemet .
De kan ikke lse problemet , men de skulle kunne gre det langt nemmere at f udstedt klareringsdokumentet ad elektronisk vej , sledes at toldforvaltningerne i lbet af nogle dage bliver opmrksomme p , om der er noget galt , i stedet for at der gr uger , mneder eller i nogle tilflde endda over et r , fr undersgelserne bliver sat i vrk .
Vi har gjort det s let for de kriminelle .
Vi mener , at der br indfres en undersgelsestjeneste , som i store trk ligner UCLAF-modellen , med henblik p opflgning af rapporter om , at der er noget , der er get galt i forbindelse med fllesskabsforsendelsesordningen .
<P>
Vi s gerne , at retssystemerne i samtlige medlemsstater fandt frem til en samarbejdsmde , som kunne hindre smarte advokater i at g i retten og kun alt for let klare frisag for de kriminelle , fordi retssystemerne i de forskellige lande ikke er i stand til at samarbejde .
<P>
Vi s gerne , at Kommissionen gik i forhandling med Schweiz for at sikre , at de fristeder , de kriminelle har i Schweiz , som udnyttes ved overdragelse af ejendomsretten til varer , kommer under en form for kontrol , som passer til fllesskabsforsendelsesordningen , sledes som tingene fungerer i andre fllesskabslande og hos de andre medlemmer af systemet .
<P>
Vi s gerne , at Kommissionen var i stand til at trde til , nr producenterne , og dette glder isr for cigaretternes vedkommende , ikke i fuldt omfang samarbejder med myndighederne i bestrbelserne for at hindre , at produkterne nr frem til det sorte marked i vore medlemsstater .
<P>
Vi s derfor gerne , at ansgerlandene rydder op i eget hus , fr de kommer med i Fllesskabet .
Vi her i EuropaParlamentet fr et ord at skulle have sagt , for Europa-Parlamentet skal nu ved den endelige afstemning beslutte , hvorvidt der skal optages nye medlemmer af Fllesskabet .
<P>
Dette udvalg har vret en velse i samarbejde blandt medlemmer fra forskellige lande og medlemmer fra forskellige grupper .
Arbejdet er forlbet helt uden , at nogen har plejet egne interesser .
Jeg vil gerne takke udvalgets medlemmer .
Jeg vil gerne komplimentere formanden , hr .
Tomlinson . Han har vret udvalgets leder og skabt en prcedens , som jeg tror , Parlamentet kan f gavn af i forbindelse med fremtidige undersgelsesudvalg .
<P>
Jeg vil ogs gerne rette en tak til alle dem , der har afgivet forklaring til udvalget .
I nsten hvert eneste tilflde - jeg kan kun komme i tanker om en enkelt undtagelse - er disse forklaringer blevet afgivet frivilligt , enten skriftligt eller ved personligt fremmde , s udvalget kunne f lejlighed til at udsprge de pgldende , og i visse tilflde er det sket p begge mder .
Disse mennesker har ydet et stort bidrag .
Vi ville ikke have vret i stand til at opklare , hvad der foregr i Fllesskabet , uden den store hjlp , vi har fet fra mange af vore borgere .
<P>
Jeg vil gerne rette en speciel tak til undersgelsesudvalgets stab .
Da vi mdtes i mandags fortalte vi , at den stab , der var blevet udpeget til at bist undersgelsesudvalget , havde gjort et fremragende arbejde .
Vi fortalte Dem ogs om den indsats , som trykkeri- og oversttelsestjenesterne har ydet .
Vi ved , at der er blevet brndt meget lys ved midnatstid .
Vi ved , at de pgldende arbejdede uafbrudt hele sidste weekend , for at vi kunne have disse tre bind frdige til mandag .
<P>
S det er med disse taksigelser , hr. formand , at jeg gerne vil forelgge denne betnkning og opfordre Den Europiske Unions institutioner til at vre opmrksomme p disse henstillinger og handle derefter .
<SPEAKER ID=20 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , undersgelsesudvalget har eksisteret i 15 mneder , og der er blevet afholdt 37 formelle mder .
Jeg vil gerne takke det overvldende flertal af udvalgets medlemmer for deres indsats , deres hurtighed og deres arbejdsdisciplin ; disse har vret ndvendige , for at vi kunne n frem til en betnkning , som var udtryk for den grad af enighed , som er pkrvet , hvis betnkningen skal have vgt hos Kommissionen , medlemsstaterne , Rdet og de mennesker , der beskftiger sig med fllesskabsforsendelser .
<P>
Jeg vil anbefale alle Europa-Parlamentets medlemmer at lse i det mindste bind 1 , og hvis det er for meget , s i hvert fald kapitel 1 og 17 i bind 1 - det overordnede sammendrag og henstillingerne - s man er fuldt orienteret om , hvad det er , der bliver sagt i ens navn .
<P>
Det lyder mske for nogle , som om det er en teknisk betnkning - men det er det ikke .
Det er en meget politisk betonet betnkning , og der er ganske klart taget udgangspunkt i , at p trods af den krise , der gr sig gldende med hensyn til ordningen for fllesskabsforsendelse , og den negative indvirkning , som problemerne med ordningen for fllesskabsforsendelse har , s har det afgrende betydning for det indre marked , at der findes nogle transitregler , og disse regler m laves om , hvis man vil fremme det indre marked .
De m laves om , fordi tiden er lbet fra dem , de hmmer transitsystemet og virker som en tilskyndelse til bedrageri og korruption .
<P>
For at medlemmerne kan f et indtryk af de belbsstrrelser , vi lgger i hnderne p forsendelsesordningen , er det ndvendigt at gre sig klart , at af det samlede antal , som hr . Kellett-Bowman nvnte , p 18-20 millioner transitbevgelser hvert r , hvis det drejer sig om 18 millioner , s reprsenterer hver af disse transitbevgelser en indrmmelse i form af en undtagelse fra skatte- og afgiftsreglerne , mens varerne er under fllesskabsforsendelse .
Den gennemsnitlige vrdi af hver af disse indrmmelser i form af en undtagelse fra skatte- og afgiftsreglerne ligger p ECU 25.000. Hvis man ganger 18 millioner bevgelser med ECU 25.000 , forstr man , at vi har lagt en afgiftsmssig forpligtelse p ECU 450.000 mio i hnderne p denne arkaiske , papirbaserede ordning for fllesskabsforsendelse .
<P>
Jeg m tilst , at hvis jeg gr ind i mit lokale , kooperative supermarked i Walsall en lrdag morgen for at kbe en dse baked beans , s beskytter de faktisk deres interesse i denne dse baked beans med mere videnskabelig kontrol , end vi lgger for dagen , nr vi kontrollerer de finansielle forpligtelser inden for ordningen for fllesskabsforsendelse .
<P>
S der ligger en afgiftsmssig forpligtelse svarende til ECU 450.000 mio i denne ordning , og man overlader administrationen til et papirbaseret system , hvor det bare glder om at skaffe sig et gummistempel - et gummistempel , som kan forfalskes , stjles eller blive brugt i korrupte sammenhnge af korrupte toldembedsmnd .
Det duer ikke !
De penge , der bliver malket ud af transitordningen , er ikke blot snyderi over for Den Europiske Unions egne indtgter , der er ogs tale om snyderi over for hver enkelt medlemsstat , for nr man snyder med vore indtgter , snyder man den europiske skatteyder i medlemsstaten for moms og toldafgift .
Det er baggrunden for , at vi ikke blot anmoder om , men simpelthen krver af medlemsstaterne , at de skal beskytte vore interesser , samtidig med at de beskytter deres egne interesser , og at de p n gang skal gre en indsats for at forsvare disse interesser p europisk og nationalt plan .
<P>
Bedrageri betyder ikke blot ulovlig vinding til de kriminelle , det betyder , at man m lgge politikker p hylden , fordi der mangler offentlige midler ; bedrageriet reprsenterer de politikker , Kommissionen kunne have frt uden en forgelse af Fllesskabets egne indtgter ; de politikker , som medlemsstaterne kunne have frt uden at stte skatterne i vejret .
Derfor reprsenterer bedrageri p dette felt intet mindre , end at vort demokrati korrumperes , og efter undersgelsesudvalgets arbejde skal der gres en konkret indsats .
Denne indsats skal ikke blot best i , at man lser betnkningen igennem ; der skal gres en indsats i forbindelse med henstilling 1-6 , som handler om at styrke toldvsenet ; 7-13 , hvoraf det fremgr , at det er ndvendigt at forbedre kontrolforanstaltningerne ; 14-20 , der drejer sig om de juridiske aspekter ; 21-26 om forbedring af forsendelselsessystemet , herunder gennem datamatisering ; 27-37 om de politiske valg , der skal trffes ; og for os selv henstilling nr . 38 om opflgningen .
<P>
Jeg vil gerne tilfje min egen tak , i srdeleshed til vor ordfrer , som har tjent udvalget s glimrende , og til samtlige medlemmer , sekretariatet , de tekniske tjenestegrene fra oversttelse til trykkeri , Kommissionen og de mange vidner , uden hvis vidnesbyrd vi ikke ville have kunnet udarbejde henstillingerne , for hver eneste n af dem er baseret p de beviser , vi har fet forelagt . Jeg anbefaler Europa-Parlamentet at stemme for denne betnkning .
Til slut vil jeg rette en srlig tak til hr .
Kellett-Bowman for hans hurtige indsats for at f frdiggjort betnkningen med vore konklusioner til forelggelse for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=21 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg har allerede ved andre lejligheder ppeget kvaliteten af det arbejde , der er udfrt af dette undersgelsesudvalg , som er det frste , Europa-Parlamentet nogensinde har nedsat .
<P>
Jeg vil rette en srlig tak til udvalgets formand , hr . Tomlinson , og til ordfreren , hr .
Kellett-Bowman , samt til alle udvalgets medlemmer . P vegne af kommissionsformand Santer og alle vores kolleger vil jeg understrege den betydning , Kommissionen tillgger denne beretning .
<P>
Beretningen er et vrdifuldt bidrag til debatten om forsendelsessystemet .
Det fastsls i beretningen  at det er lykkedes undersgelsesudvalget at bringe forsendelsessprgsmlet ud af de administrative tger og ind i det politiske rampelys  , et forhold jeg er helt enig i , og som er af stor betydning for det reformarbejde , der venter forude .
<P>
I beretningen understreges den afgrende betydning , toldvsenet har for det indre markeds funktion , for den internationale handel og den konomiske vkst .
Efter gennemfrelsen af det indre marked har toldforvaltningerne vret i krydsild .
For det frste har hovedvgten vret lagt p bortfaldet af grnserne og af den interne kontrol .
I alt for mange tilflde er denne proces ganske enkelt blevet sidestillet med et bortfald af strukturer .
P den mde er toldvsenets fortsatte rolle i forbindelse med forvaltningen af Fllesskabets ydre grnser , forberedelsen af ansgerlandene med henblik p udvidelsen , bekmpelsen af svig og gennemfrelsen af handelsaftalerne blevet forsmt og undervurderet .
Mske har Kommissionen i sit program for 1993 ikke helt fattet omfanget af de nye udfordringer , der ventede toldforvaltningerne , og Kommissionens politiske analyse har vret prget af dette .
<P>
For det andet er det ikke lykkedes for medlemsstaterne - som ogs til en vis grad har tvet p dette punkt - at tilpasse toldadministrationerne til Fllesskabets behov , idet de i frste rkke har varetaget egne interesser .
Ogs dette er sket med fuldt overlg p det politiske plan .
<P>
Hr. formand , jeg har ikke til hensigt at kommentere hvert enkelt kapitel i detaljer eller hver enkelt henstilling .
Jeg kan meddele , at Kommissionen agter at tage hensyn til henstillingerne ved udformningen af sin politik , specielt de henstillinger , der er henvendt til Kommissionen .
Jeg vil strukturere mit indlg omkring de fem hovedomrder , undersgelsesudvalget har belyst .
Og jeg anvender ordet  belyst  i dets egentlige betydning , eftersom undersgelsesudvalget p beundringsvrdig vis har anlagt en ny synsvinkel ved analysen af forskellige elementer , hvilket har givet en klarere forstelse for problemerne og de ndvendige lsninger .
<P>
De fem hovedomrder er : EU ' s toldforvaltninger , efterforskningstjenesterne , reformen af forsendelsessystemet , forbindelserne til Den Europiske konomiske Sammenslutning og de central- og steuropiske lande samt problemet vedrrende udestende toldskyld .
<P>
Vedrrende det frste omrde : EU ' s toldforvaltninger .
Undersgelsesudvalgets analyse af krisen viser , at mange af problemerne i forbindelse med forsendelsestransaktionerne skyldes , at toldunionen ikke fungerer ordentligt , og at der flgelig er behov for en samlet reform inden for rammerne af toldpolitikken .
Det erkendes i beretningen , at mange af de problemer , der rammer forsendelsesordningerne , er en direkte flge af det forhold , at toldunionen bestr af femten forskellige forvaltninger .
Selv om der ikke direkte i beretningen stilles krav om , at der oprettes en flles toldtjeneste , bemrker Kommissionen , at det klart krves , at der skabes en europisk ramme , der - sledes som ordfreren nvnte det - sikrer , at de femten nationale toldforvaltninger fungerer som en enkelt enhed .
Dette er i realiteten den vigtigste mlstning .
<P>
Takket vre Europa-Parlamentet rder vi nu over et instrument til gennemfrelse af en mlstning , nemlig at sikre , at de femten toldadministrationer fungerer som en enkelt enhed .
Jeg skal henvise til Told 2000-programmet , der blev vedtaget i december 1996 .
En del af de henstillinger , undersgelsesudvalget har udfrdiget , er udtrykkeligt indeholdt i Told 2000-programmet , og i kraft af mit ttte samarbejde med Europa-Parlamentets og Rdets reprsentanter i forligsudvalget kan jeg sige , at Europa-Parlamentets politiske holdninger er blevet konkretiseret i Told 2000-programmet .
<P>
Det andet omrde , jeg vil kommentere , vedrrer efterforskningstjenesterne .
Kommissionen vil se positivt p henstillingerne om oprettelse af et flles toldefterforskningsorgan og et centraliseret EU-toldefterforskningsorgan .
P den anden side svarer dette inden for rammerne af bedrageribekmpelsen til det krav om en ensartet forvaltning og ivrksttelse af reglerne , som undersgelsesudvalget har rejst i forbindelse med sprgsmlet om EU ' s toldforvaltninger .
Kommissionen sttter fuldt ud denne approach .
<P>
Denne id kan naturligvis ikke gennemfres via Told 2000-programmet , der tjener andre forml .
Jeg er sikker p , min kollega , kommissr Gradin , med glde vil besvare sprgsml og uddybe sine synspunkter i denne forbindelse .
Det er vigtigt , at Kommissionens rolle styrkes p kontrolomrdet for at sikre en effektiv bekmpelse af svig .
Dette indebrer et meget tt samarbejde mellem GD XXI og UCLAF .
<P>
Henstillingerne om en forbedring af efterforskningstjenesten er tt forbundet med henstillingerne vedrrende de nationale toldforvaltningers struktur og befjelser samt vedrrende det retlige samarbejde .
Og jeg m sige , hr. formand , at beretningen kommer p et hjst belejligt tidspunkt , idet den bidrager yderligere til at tydeliggre , hvorfor det er ndvendigt , at der sker et gennembrud i forhandlingerne p regeringskonferencen , som tager sigte p at udvide og styrke de flles foranstaltninger i sprgsml henhrende under den tredje sjle .
<P>
Tredje omrde : reformen af forsendelsessystemet .
Her vil jeg straks ppege , at undersgelsesudvalget med udgangspunkt i en analyse af systemet og de alvorlige problemer , det indebrer , med rette har besluttet at behandle sprgsmlet p et bredere grundlag .
I den forbindelse har Kommissionens tjenestegrene gennemfrt en lang rkke konsultationer dels internt i Kommissionen , dels over for medlemsstaterne og med de lande , der deltager i den flles forsendelsesordning , samt med hele den private sektor .
<P>
Undersgelsesudvalget er som bekendt blevet inddraget i denne proces , der frte til afholdelsen af konferencen om forsendelsessystemet i Europa i begyndelsen af februar med deltagelse af 250 reprsentanter for den offentlige og den private sektor , og hvor hr .
Tomlinson gjorde os den re at holde en tale . Kommissionen agter nu at udmnte resultaterne af disse konsultationer i et antal konkrete aktioner .
Jeg kan forsikre Dem om , hr. formand , at Kommissionen vil tage nje hensyn til undersgelsesudvalgets henstillinger ; det er endvidere min hensigt inden udgangen af april mned at forelgge handlingsplanen for reformen for kollegiet med henblik p dettes godkendelse .
<P>
Kommissionen er enig i beretningens hovedkonklusion , iflge hvilken forsendelsesordningerne er af stor betydning for handelen i Europa og uden for Europa , men krver en gennemgribende reform .
Jeg skal gre opmrksom p , at den nye Kommission kort efter sin indsttelse gjorde rede for sin holdning i en meddelelse , der blev udsendt i marts 1995 , efterfulgt af en ny meddelelse i februar 1996 samt i interimsrapporten om forsendelsessystemet , der blev udsendt sidste efterr .
Undersgelsesudvalgets arbejde , der i hj grad bidrager til at belyse situationen , og som indeholder nye inspirerende ider , vil vre til stor nytte for Kommissionen i forbindelse med gennemfrelsen af initiativerne .
<P>
Det fjerde punkt : Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde og de associerede lande i Central- og steuropa .
Der udtrykkes i beretningen strk bekymring over funktionen af den flles forsendelsesordning og over udvidelsen i juli 1996 med de fire Visegrad-lande .
Jeg har allerede haft lejlighed til at udtrykke min mening med hensyn til , om denne udvidelse var politisk hensigtsmssig og politisk forsvarlig , idet jeg samtidig ppegede , at udvidelsen indtil videre ikke havde haft dramatiske flger .
Jeg skal her begrnse mig til nogle f bemrkninger .
<P>
Det er Kommissionens opfattelse , at det bliver stadig vanskeligere sidelbende at administrere tre forskellige slags forsendelsesordninger - ordningen for fllesskabsforsendelse , den flles forsendelsesordning og TIR-ordningen .
Kommissionen vil fremstte konkrete forslag vedrrende sammenlgningen af fllesskabsforsendelsesordningen og den flles forsendelsesordning under en og samme konvention .
Kommissionen arbejder ogs p at skabe et tttere samarbejde med Schweiz , som betnkningen beskftiger sig indgende med .
Til den ende har vi indget en aftale om gensidig bistand , som ikke kun udgr et vigtigt teknisk instrument , men ogs er bevis p en konkret politisk vilje fra schweizisk side til at samarbejde med Kommissionen .
Kommissionen ptager sig helt og holdent sin del af ansvaret for beslutningen om udvidelsen af den flles forsendelsesordning til Visegrad-landene .
<P>
Nr dette er sagt , skal det ogs tilfjes , at jeg agter at holde det lfte , jeg har givet undersgelsesudvalget - jeg ved , hvor megen vgt hr .
Tomlinson og hr . Kellett-Bowman tillgger dette - nemlig at der ikke vil ske yderligere udvidelse af den flles forsendelsesordning inden reformen og datamatiseringen af ordningen .
<P>
Endelig , hr. formand , er det femte punkt - og her skal jeg gre det ganske kort - et vanskeligt punkt , nemlig sprgsmlet om udestende toldskyld .
Her vil jeg begrnse mig til en kort kommentar og overlade det til min kollega , kommissr Liikanen , at g mere i detaljer , hvis dette skulle vre ndvendigt .
<P>
I undersgelsesudvalgets beretning anmodes der om et forslag fra Kommissionen vedrrende afskrivning af udestende toldskyld , for s vidt som denne er resultatet af drlig forvaltning .
Det er imidlertid vanskeligt at forestille sig et forslag af denne art , som tager hensyn til den srlige situation i hvert enkelt tilflde .
Bestemmelserne i toldkodeksen bner mulighed for tilbagebetaling eller eftergivelse af glden i enkeltstende tilflde , der undersges og begrundes enkeltvis , men der er ikke hjemmel for en generel foranstaltning af denne art .
<P>
Kommissionen er klar over de mulige konomiske flger for de pgldende virksomheder , men det er umuligt at udrede de retlige aspekter og at trnge til bunds i de faktiske omstndigheder i hvert enkelt tilflde .
A contrario ville der vre rig lejlighed til misbrug til skade dels for de europiske skatteydere , dels for den stramning af finanspolitikken , som str p tapetet .
Under alle omstndigheder har medlemsstaterne mulighed for at tilbyde gunstige afbetalingsvilkr ud fra en vurdering af de enkelte tilflde , og Kommissionen kan kun opfordre dem til at gre brug af denne mulighed .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg sige , at selv med et langt indlg er det ikke muligt at yde undersgelsesudvalgets beretning fuld retfrdighed , idet der er tale om en srdeles fyldig beretning .
Denne indeholder 38 henstillinger , hvoraf mange opfordrer Kommissionen til at fremstte forslag , gennemfre undersgelser eller tilskynde medlemsstaterne til at trffe prcise foranstaltninger .
I beretningen efterlyses et strkere politisk lederskab fra Kommissionens side og en strre politisk vilje til samarbejde fra medlemsstaternes side .
<P>
Det er ogs klart , at flere opgaver krver en strre arbejdsindsats , navnlig hos GD XXI og UCLAF .
Dette krver igen , at de ndvendige konomiske midler og menneskelige ressourcer er for hnden .
Uanset hvilken form det fremtidige forsendelsessystem fr , vil vi have brug for de ndvendige konomiske midler og det ndvendige personale til at sikre , at systemet anvendes og kontrolleres korrekt og tilpasses de eksisterende forhold .
Kommissionen regner med Europa-Parlamentets sttte med hensyn tilfrslen af de ndvendige konomiske og menneskelige ressourcer og er ogs opsat p at yde sit bidrag til , at medlemsstaternes opmrksom i stigende grad rettes mod disse sprgsml .
Reformens succes afhnger ogs af den beslutsom , Rdet , de nationale toldforvaltninger , virksomhederne og Europa-Parlamentet vil udvise .
<P>
I den forbindelse agter jeg at inddrage Rdet  indre marked  og KOFIN-Rdet fuldt ud i forsendelsessprgsmlet for at sikre , at disse ogs ptager sig deres del af ansvaret , sledes som det ofte og med rette anfres i undersgelsesudvalgets beretning , som jeg endnu en gang vil lyknske udvalget med .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Tak til kommissr Monti .
Mine kollegers bifald viser , at Parlamentet stter stor pris p Deres forslag og de forpligtelser , De har indget .
<SPEAKER ID=23 NAME="Gradin">
Fru formand , Tomlinson , Kellett-Bowman og de vrige medlemmer af det midlertidige undersgelsesudvalg har udarbejdet en udfrlig beretning om forsendelsesordningen . Den beskriver svaghederne godt .
Det samme gjorde den beretning om forsendelse , som Kommissionen fremsendte til Parlamentet i april sidste r .
Svaghederne i ordningen udnyttes af organiserede kriminelle med store tab til flge for Den Europiske Unions skatteydere og virksomheder .
Undersgelsesudvalget har stillet forslag om en rkke foranstaltninger .
Nu krves der politisk vilje til ogs at gennemfre dem .
Som min kollega hr . Monti allerede har sagt , vil Kommissionen arbejde konstruktivt videre med sprgsmlene .
Jeg hber , at medlemsstaterne og de vrige institutioner ogs er rede til handling .
Sammen m vi skabe en fleksibel , men samtidig sikker forsendelsesordning , for ordningen for fllesskabsforsendelse kan ikke undvres .
Den blev trods alt oprettet for at lette varestrmmen gennem Fllesskabet .
Siden dengang er det flles indre marked blevet gennemfrt med 15 deltagerlande .
Berlinmuren er faldet , og grnserne er blevet bnet mod st .
Det er vsentligt og positivt .
Samhandelen er steget kraftigt , og handelen er blevet yderligere internationaliseret .
Kontrolsystemet er imidlertid ikke blevet tilpasset den gede varestrm gennem Unionen og til og fra ansgerlandene .
<P>
Undersgelsesudvalgets beretning er konstruktiv og sttter desuden i bund og grund de bestrbelser , som i Kommissionen gres for at modernisere og effektivisere ordningen .
Hovedopgaven for os alle bestr nu i at gennemfre en hurtig reform af forsendelsesordningen uden af den grund at hindre den frie handel .
Kontrollen m forbedres .
Efterforskningen af formodede bedragerier m vre s effektiv , at det afskrkker banderne .
<P>
Det er positivt , at flere af henstillingerne i beretningen netop gr ud p at ge kontrollen og effektivisere efterforskningen .
To af mine ansvarsomrder berres direkte , nemlig finansiel kontrol og bekmpelse af svig og bedrageri .
I henstilling 2 og 3 foresls der nedsat dels et flles toldefterforskningsorgan , dels et centraliseret oplysnings- og efterforskningsorgan .
Det er interessante forslag .
Kommissionens erfaringer med arbejdet i UCLAF har gjort det klart , hvor meget det betyder , at politifolk , toldembedsmnd og andre specialister samarbejder om at bekmpe svig og bedrageri .
Der er i dag store mangler , og jeg synes , at disse forslag supplerer hinanden udmrket .
Samtidig hber jeg , at Parlamentet er bevidst om , at der for at gennemfre alle disse ndringer m stilles konomiske midler til rdighed til den forstrkede indsats , som m gres p dette omrde .
Det m vi komme tilbage til under budgetdrftelserne .
Ogs i Kommissionen er vi uden tvivl ndt til bde at disponere anderledes og at foretage omstruktureringer .
<P>
Forslaget om at styrke og lette det retlige samarbejde mellem medlemslandene ligger ogs klart p linje med det arbejde , som vi har pbegyndt i Kommissionen .
Som De ved , har vi taget flere initiativer p omrdet .
Der er blevet ivrksat en rkke flerrige programmer .
De fremmer erfaringsudveksling imellem og tilbyder uddannelse til forskellige kategorier af embedsmnd , som beskftiger sig med bekmpelse af international kriminalitet .
Et af disse programmer , GROTIUS , retter sig mod dommere , anklagere og andre i retssystemet .
Inden for rammerne af et andet program , SHERLOCK , udvikler man flles viden om , hvordan man kan lse problemet vedrrende falske dokumenter .
Et tredje program , som vi har indledt , ved navn OISIN drejer sig om udvikling af samarbejdsformer mellem politimyndighederne i vore forskellige medlemslande .
<P>
Samtidig drfter Rdet og Kommissionen de formelle juridiske rammer for et mere effektivt retligt samarbejde i Unionen .
Der er fremsat et forslag om regler for direkte kontakter mellem de retshndhvende myndigheder og om , hvordan der kan etableres et netvrk mellem undersgelsesdommerne i Unionen .
Informationsudvekslingen mellem kriminalitetsefterforskende og dmmende myndigheder m forbedres .
Der er fremsat et betydningsfuldt forslag til , hvordan der kan finde en hurtigere og mere effektiv dokumentudveksling sted mellem domstolene .
Hvad vi hber , er , at de fr mulighed for at tage direkte kontakt med hinanden uden at vre ndt til at g gennem ambassader og udenrigsministerier .
Et andet forslag , der drftes , er gensidig anerkendelse af embedsmndenes juridiske status .
Der ligger desuden forslag p bordet om flles registrering af kriminalefterforskninger og om et register over kendelser .
Alt dette har betydning for bestrbelserne for at forbedre samarbejdet om bekmpelse af grnseoverskridende kriminalitet .
<P>
Som bekendt gr drftelserne herom imidlertid trgt . Denne trghed skyldes delvis Maastricht-traktatens vanskeligt hndterlige beslutningsregler for sjle 3 .
Jeg hber , at regeringskonferencen frer til en ndring af dem og giver os et bedre og mere effektivt beslutningsinstrument for det retlige samarbejde .
Som eksempel p trgheden i det nuvrende system kan jeg nvne , at ingen af de fire vigtige konventioner , som medlemslandene har undertegnet , er blevet ratificeret .
Det drejer sig om konventionerne om Europol , om toldsamarbejdet , om udlevering af lovovertrdere og om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Derfor sttter jeg helhjertet undersgelsesudvalgets henstilling 16 , som krver , at konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser ratificeres snarest muligt - noget , der ogs br glde de vrige konventioner .
Det forholder sig faktisk sdan , at denne konvention blev undertegnet for to r siden .
Ikke et eneste land har imidlertid levet op til , hvad man har skrevet under p .
Vi har brug for denne respons fra medlemslandene for at f de ndvendige instrumenter og vrktjer .
<P>
Henstilling 19 og 20 indebrer , at medlemslandene skal indfre ekstraterritorial lovgivning , dvs. at domstolene i en medlemsstat fr jurisdiktion i forbindelse med en overtrdelse af toldlovgivningen , ogs selvom overtrdelsen har fundet sted i en anden medlemsstat .
Dette er jo et meget vigtigt instrument , som vi har behov for .
Endvidere br UCLAF have ret til at fre bevis i forbindelse med strafferetssager i medlemslandene .
Jeg er enig med undersgelsesudvalget i , at Kommissionen br have sdanne retlige befjelser , at vort bevismateriale kan anvendes ved domstolene .
Kommissionen skal efter min opfattelse have ret til at indlede retsforflgning i strafferetssager og til at aflgge vidneudsagn for domstolene p lige fod med nationale myndigheder .
Der er fremfrt lignende tanker i den gruppe p hjt plan , som skal deltage i det mde for regeringscheferne i Amsterdam , hvor man skal drfte international organiseret kriminalitet .
<P>
I henstilling 27 foreslr undersgelsesudvalget , at man afskriver udestende toldskyld , som er resultatet af drlig forvaltning .
Det m jeg sige , at jeg er lidt skeptisk over for . P dette punkt er der nok behov for en mere indgende drftelse .
Jeg har lidt svrt ved at forst , hvordan afskrivning af udestende toldskyld kan forbedre toldkontrollen .
Det drejer sig jo rent faktisk ikke om toldvsenernes penge , men om skatteydernes .
Jeg mener , at der er andre muligheder for at sttte toldmyndighederne , som udfrer deres arbejde med den strst mulige effektivitet og integritet p trods af nedskringer og en get varestrm .
Det , der er behov for , er at finde frem til en mde , hvorp toldembedsmndene i hele Unionen kan samarbejde .
Kommissionen m sammen med alle disse finde frem til effektive mder at kontrollere forsendelserne p .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at Kommissionen vrdstter undersgelsesudvalgets beretning .
Vi fr utvivlsomt grund til at komme tilbage til dette sprgsml ved forskellige lejligheder .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg vil p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe gerne sige undersgelsesudvalget tak for denne betnkning , og i srdeleshed komplimentere ordfreren , hr . KellettBowman , for det fine stykke arbejde , han har gjort med den betnkning , vi fr forelagt her i dag , og ligeledes takke hr .
Tomlinson for hans glimrende ledelse af undersgelsesudvalget som formand for dette , samt for det gode udgangspunkt , vi nu str med , hvad angr kommende undersgelsesudvalg .
<P>
Jeg vil ogs gerne komplimentere de medlemmer af Kommissionen , som ved starten af forhandlingerne her var mdt s talstrkt op .
Jeg kan godt forst , at der er et par stykker , der har gjort sig usynlige , men jeg vil gerne sige dem tak , fordi de er til stede her .
Ja , jeg m sige , at jeg er skuffet over , at der er s f af Europa-Parlamentets medlemmer , der stadig er her for at deltage i denne meget vsentlige debat .
Nr man tager Kommissionens fremmde i betragtning , s synes jeg , at det skal nvnes .
<P>
Nr jeg ser mig omkring i salen , genkender jeg mange medlemmer af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget , som selvflgelig fler sig engagerede i denne kamp mod bedrageriet inden for Den Europiske Union ; men vi ved jo alle , at bedrageri inden for Den Europiske Union og Unionens borgeres syn p dette , er et vsentligt politisk sprgsml for hvert eneste medlem af Europa-Parlamentet , ikke blot for medlemmerne af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget .
Jeg kan kun hbe , at de medlemmer , der ikke er til stede her , sidder p deres kontorer og lser de fire bind af undersgelsesudvalgets betnkning ; jeg vil gerne tro det bedste .
Men jeg mener s afgjort , at det ville smme sig for os at tage hjem og tale med store bogstaver om bedrageriet inden for Den Europiske Union , og tale om hvad vi gr ved det , nr vi nu har fet det gode undersgelsesudvalgs betnkning , og der kun er meget f mennesker til stede for at drfte denne .
<P>
Betnkningen viser Europa-Parlamentet , nr det er bedst .
Det er endnu en grund til , at jeg er s ked af , at der er s f medlemmer til stede .
Her ser man Europa-Parlamentet gre en indsats - faktisk for frste gang , for dette var det frste undersgelsesudvalg , der blev nedsat i henhold til Maastricht-traktaten - og den mde , det har fungeret p , den mde , dets arbejde er blevet ledet p , de vidnesbyrd , det har indhentet fra folk fra Kommissionen , fra medlemsstaterne og fra enkeltpersoner , er et forbilledligt eksempel p den mde , vi gerne ser undersgelsesudvalg arbejde p i fremtiden .
Det har arbejdet umdelig serist , det har bestemt forstet at vise tnder , og det har stillet en rkke forslag , som tjener Europa-Parlamentet til meget stor re .
<P>
Vi br ogs gre det klart , at det , som undersgelsesudvalget har formet at afslre , er , at det indre marked , som er flagskibet i Den Europiske Unions politik gennem de senere r , er blevet udnyttet .
Denne betnkning handler faktisk kun om det indre marked , og de fleste af vore borgere ville nok have forestillet sig , at det indre marked allerede fungerer p en mde , som betyder , at sdan noget slet ikke kan lade sig gre .
Denne betnkning indeholder klare beviser p , at det indre marked p nuvrende tidspunkt er slet fejl , og at det er ndvendigt at stramme op .
Men lad os huske p , at dette var det frste undersgelsesudvalg , som Europa-Parlamentet nedsatte , og at da vi p formandskonferencen under Klaus Hnsch ' ledelse , mens han stadig var formand for Europa-Parlamentet , for frste gang skulle til at benytte os af vore nye rettigheder i henhold til Maastrichttraktaten , ville vi gerne vre sikre p , at det frste undersgelsesudvalg , der blev nedsat , kom til at behandle et emne , hvor vi virkelig ville kunne f gennemslagskraft i offentlighedens bevidsthed . Ja , hr .
Martens fremsatte oprindelig den ide , at vi skulle beskftige os med bedrageriet inden for Den Europiske Union , og min egen gruppe stillede det specifikke forslag om , hvilken del af bedrageriet vi skulle beskftige os med .
Det har givet os mulighed for at vise , hvor virkelig effektivt Parlamentet arbejder med at kontrollere , analysere , undersge og afslre .
<P>
Hvis der er en lre , som pressen i Den Europiske Union br drage af dette eksempel , s er det , at EuropaParlamentet afslrer dette bedrageri , som bliver beget mod Unionens institutioner , nr det glder budgettet og naturligvis mod Den Europiske Unions medlemsstater ; at vi her faktisk siger til regeringerne og medlemsstaternes parlamenter :  Nu vil vi gerne bede jer om at tage fat og gre de ting , I skal have gjort , og flge op p denne betnkning  .
Jeg hber , at medierne vil huske p dette og gre sig klart , at det ikke er EuropaParlamentet , som dkker over eller prver at skjule bedrageri ; vi bringer tingene frem i lyset og lader resten af Den Europiske Union f del i vor analyse .
<P>
Man kan efter min mening med rimelighed sige , at i den tid , hvor undersgelsesudvalget har eksisteret , har opfattelsen ndret sig fra en ikke ligefrem fjendtlig , men dog noget skeptisk holdning , til en yderst positiv og hjlpsom indstilling fra Kommissionen og andre organers side .
<P>
De centrale henstillinger - og jeg vil slutte hermed - i undersgelsesudvalgets betnkning handler i bund og grund om hverdagens praktiske problemer i forbindelse med det indre markeds funktion , og vi m vre opmrksomme p disse ting og se at f det indre marked til at fungere .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Fru Green , jeg kan fortlle Dem , at formandskabet har gjort opmrksom p sit strke nske om , at mange kolleger ville deltage i denne forhandling .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Fru formand , mine damer og herrer , p min gruppes og egne vegne vil jeg gerne takke hr . Edward Kellett-Bowman for det arbejde , han har udfrt i de seneste mneder , og som nu er udmntet i denne omfattende og veldokumenterede beretning .
Jeg m ogs udtrykke anerkendelse af hr . John Tomlinsons effektive formandskab og navnlig hans inkvisitoriske mde at hndhve det p , takket vre hvilket vi har vret i stand til at trkke flere oplysninger ud af vidnerne , end de efter alt at dmme oprindelig var indstillet p at afgive .
<P>
Problemerne med fllesskabsforsendelsesordningen dkker over andet og mere end strafbare handlinger beget af organiserede mafiaer , som undergraver systemet for vindings skyld , hvilket er ensbetydende med tab for Fllesskabets skatteydere .
Det skal bemrkes , at en af grundene til , at systemet fungerer s drligt , er sammenstdet mellem to forskellige toldkulturer .
Den ene prioriterer en hurtig toldekspedition p bekostning af kontrollen og med risiko for tab af toldafgifter , og den anden prioriterer modsat .
Groft sagt kan denne opdeling siges at svare til landene med henholdsvis udgende og indgende transaktioner .
Konflikten mellem de to toldkulturer har i hj grad bidraget til at forringe forsendelsessystemet .
Undersgelsesudvalget har pvist , at det er ndvendigt hurtigst muligt at styrke toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne .
Det har ligeledes pvist , at toldpolitikken hyppigt er blevet anvendt som et handelspolitisk vben og dermed har bragt ordningens opretholdelse i fare , en ordning , der er af vital betydning for det indre markeds funktion .
Undersgelsesudvalget har ligeledes pvist , at bedrageri og smugleri ikke er et lokalt , men derimod et paneuropisk problem ; et oplagt eksempel herp er ulovlig handel med cigaretter , som det af mange vidnesbyrd fremgr er et generelt problem i hele Europa .
Det skal bemrkes , at svel kommissr Monti som alle de berrte nationale administrationer uden undtagelse med stor interesse har fulgt udvalgets arbejde og henstillinger , som br vre et grundlggende punkt p Rdets dagsordenen med henblik p at sikre styrkelsen af toldsamarbejdet og ordningens overleven .
<P>
I et videre perspektiv m man stille sprgsmlet om toldforvaltningens fremtid , og om , hvorvidt et indre marked kan fungere med femten forskellige toldvsener , eller om det br tilstrbes at etablere en flles toldforvaltning , som ikke gr indgreb i den nationale suvernitet , men alligevel uddyber fllesskabsdimensionen .
Frst og fremmest skal det imidlertid sls fast , at Europa-Parlamentet har afdkket et problem , og at forskellige politiske krfter har analyseret rsagerne og fremsat konkrete forslag til lsning af problemet .
Som fru Green sagde , kan der ikke tnkes et bedre eksempel p , hvad Europa-Parlamentet br foretage sig .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Jeg havde aldrig troet , fru formand , hr. kommissr , at det skulle kunne glde mig at opdage , at selv i et demokrati kan en elskvrdig og venligsindet despot styre et undersgelsesudvalg frem til succes , sdan som det er lykkedes for hr . Tomlinson .
<P>
Endvidere m jeg sige , at jeg aldrig havde troet , at Det Forenede Kongerige kunne fostre et sdant menneske , der med s stor kompetence , ro , tlmodighed og overblik har kunnet f produceret en s fremragende beretning , som jeg betragter som en handbook i bedrageri og bedrageribekmpelse i Europa .
<P>
Af denne fremgr det , at mange vigtige opgaver , ssom information , samordning , kontrol og indgriben , er blevet forsmt , ikke af Kommissionen , som i denne sag ikke kan tjene som alibi for medlemsstaternes efter min mening forkastelige adfrd . Medlemsstaterne er i besiddelse af den ldgamle visdom , som de gamle kongeriger betjente sig af , nr de beskyttede srverne og adlede dem .
Medlemsstaterne beskytter ofte bedrageri som en metode til at opn handelsmssige fordele i forhold til konkurrenterne .
Det er sdan , det forholder sig !
Det er den form for politisk perfiditet , vi her har at gre med .
Det er rent faktisk min fornemmelse , at min egen og de vrige regeringer p hyklerisk , underfundig og skinhellig vis adler bedrageriet .
Det er , hvad der sker , og denne adfrd m Kommissionen bidrage til at ndre .
Jeg nrer tillid til kommissr Montis og kommissr Gradins hderlighed , og i denne sag drejer det sig i bund og grund om offentlig moral , om hderlighed og retskaffenhed .
Det var denne indstilling , der fik os til at nedstte det midlertidige undersgelsesudvalg og til at afske regeringerne svar , som de i mange tilflde ikke var indstillet p at give , og det var ogs denne indstilling , der gjorde vort forehavende til en succes takket vre udvalgets ordfrer og formand .
<P>
Jeg foreslr , at vi tager kampen op mod denne tingenes tilstand , som er til stor glde for de fanatiske frihandelstilhngere , som gerne udnytter muligheden for bedrageri for at forbedre konkurrencedygtigheden , og til liges stor glde for den organiserede kriminalitet , som takker Europa for den situation , der nu er skabt ; en situation , som leverer argumenter til antieuroperne , for s vidt som bedrageri er en udemokratisk mde at ge fortjenesten p og en totalt smadrende mde at delgge demokratiet p .





Det var , hvad jeg fandt det magtpliggende at sige , og hertil skal tilfjes min tak til udvalgets formand og ordfrer og ogs til Kommissionen , som jeg anmoder om at tage mine betragtninger til efterretning .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="De Luca">
Fru formand , lad mig med det samme sige , at undersgelsesudvalget har gjort et stort arbejde ; jeg vil ogs - lidt utraditionelt , men med rette - rose ordfreren , som med stor dygtighed har kunnet samle trdene og skabe enighed i udvalget , et udvalg , der har vret prget af beslutsomhed , et forhold , der isr m tilskrives udvalgets formand , hr .
Tomlinson , som jeg vil takke for en glimrende indsats .
<P>
Fru formand , undersgelsesudvalgets arbejde har vist , at afgiftsunddragelsen antager et kolossalt omfang med betydelige tab for Unionens og medlemsstaternes budgetter .
Man kan da heller ikke se bort fra , at der i 1993 skete en hovedkulds udvikling , hvor man s sig blind p den politiske dimension .
Enhedsmarkedet blev indfrt alt for hurtigt uden tanke for de uheldige virkninger , det kunne have , at man stadig opretholdt femten forskellige forvaltninger med strkt forskellige former for toldpraksis .
<P>
Der er da ogs opstet store forskelle i kontrolniveau og metoder ogs som flge af kraftig svkkelse af indsatsen i visse lande .
F.eks. er Italien blevet ramt hrdt , fordi det har fastholdt en stram toldkontrol .
Alt dette har haft alvorlige flger , ssom en mangelfuld beskyttelse af Unionens finansielle interesser , en kraftig konkurrencefordrejning og et bredt spillerum for den organiserede kriminalitet , som har fundet et nyt lukrativt marked .
<P>
Hidtil har medlemsstaternes egoisme haft frit spil p dette omrde , hvilket har gjort , at Rdet ikke har vret i stand til at gribe ind ; og Kommissionen har p sin side udvist mangel p handlekraft ; Kommissionen har sledes ofte mest mindet om en tavs tilskuer , som ikke har vret i stand til at etablere en dialog med Rdet ; nr vi derfor i dag med tilfredshed p baggrund af kommissr Montis og kommissr Gradins tilkendegivelser konstaterer , at Kommissionen begynder at rre p sig , m dette - sledes som det da ogs er blevet erkendt i dag - tilskrives den fornyede opmrksomhed , som undersgelsesudvalget har skabt omkring emnet .
<P>
Undersgelsesudvalgets indsats har pirket til dem , der foretrak at lukke jne og rer .
Men man har nu fet jnene op for sagens alvor .
Det er derfor ndvendigt straks at udarbejde en toldprotokol , som indfrer ens kontrolniveau i de femten medlemsstater , sledes at man undgr den nuvrende kraftige konkurrenceforvridning .
Der er ogs brug for et effektivt og hurtigt informationssystem , der er bedre end det nuvrende papirbaserede system , og som gr det muligt at anvende elektronisk databehandling og moderne teknologi for at kunne flge varetransporterne gennem Europa via satellitovervgning .
Endelig er det ndvendigt at styrke Told 2000-programmet som det vigtigste redskab til gennemfrelse af reformen af forsendelsessystemet og af et flles europisk toldvsen .
Dette er den eneste lsning , vi ser for fremtiden .
<P>
Globaliseringen krver hurtigere varestrmme uden bureaukratiske forhindringer ; men det br ske uden store tab for de offentlige kasser , og uden at den organiserede kriminalitet fr strre spillerum .
Nr man betragter resultatet af undersgelsesudvalgets arbejde kan man f den uhyggelige tanke , at sfremt der var et mere udbredt kendskab til , hvor drligt systemet egentlig fungerer , ville afgiftsunddragelsen have et endnu strre omfang , end det er tilfldet ; hvis Europas borgere vidste , hvor store belb , Unionens budget gr glip af p grund af disse mangler , ville det helt afgjort ge mistilliden til Europa .
Eftersom dette er en uholdbar situation , er det ndvendigt at handle , og handle straks !
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre sttter fuldt ud beretningen og henstillingerne fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse .
<P>
I lighed med andre talere vil ogs jeg understrege det grundige og omhyggelige arbejde , der er udfrt af formanden , hr .
Tomlinson , ordfreren , hr . Kellett-Bowman , og sekretariatets og oversttelsestjenestens personale , som altid velvilligt og punktligt har leveret de ndvendige dokumenter .
<P>
Det er en vigtig erfaring , vi har gjort med dette undersgelsesudvalg , hvor Europa-Parlamentet spillede hovedrollen i forbindelse med undersgelsen af et problem , som vedrrer hele Den Europiske Union , og vi m glde os over det fremskridt , der hermed er gjort .
<P>
I henstillingerne peges der p lsningsmuligheder , som er yderst relevante for at undg bedrageri og dermed fre de meget store belb , der er tale om , tilbage til fllesskabsbudgettet .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne sl tre ting fast i overensstemmelse med min gruppes venstreorienterede politiske holdning , der lgger stor vgt p at fremme et solidarisk og socialt Europa .
Dels skal det understreges , at bedrageriet antog et alarmerende omfang , da det indre marked trdte i kraft i 1993 med den fremherskende nyliberale ideologi om afskaffelse af grnsekontrollen og fremme af markedsmekanismerne p bekostning af de offentlige interesser i Den Europiske Union .
Som flge heraf slkkedes der p toldkontrollen og overvgningen , og der bredte sig en almindelig demoraliseret stemning , som resulterede i en konsolidering af bedrageriet . Kommissionens og Rdets adfrd har efter min mening vret prget af forsmmelighed og uansvarlighed , idet de ikke havde forudset , hvad der ville ske og srget for at etablere lsninger til afhjlpning af problemet .
<P>
Min anden betragtning drejer sig om forbindelsen mellem p den ene side nedbrydningen af velfrdsstaten i forlngelse af de nyliberale Maastricht-kriterier og udvidelsen af det indre marked og p den anden side den manglende interesse for de europiske offentlige midler , som skulle finansiere flles socialpolitikker .
Det er ikke alene forsmmelighed at lade mange tusind millioner ECU g tabt , det indebrer ogs en gradvis konsolidering af den omtalte filosofi .
<P>
Med min tredje betragtning drager jeg en konklusion af det ovenanfrte : vi tilslutter os alle henstillingerne , som primrt er af teknisk-bureaukratisk karakter , vedrrende modernisering af toldforvaltningerne , datamatisering , retligt og fiskalt samarbejde , oprettelse af srlige europiske politienheder osv .
, men hvis den underliggende nyliberale filosofi ikke ndres , vil alle disse bestrbelser vre rkeslse .
Vi mener derfor , at alle de nvnte foranstaltninger og politikker er ndvendige , men at der derudover skal foretages ndringer i de i Maastrichttraktaten fastsatte konvergenskriterier og i stabilitetspagten vedrrende euroen . Ogs disse henstillinger vedrrende fremme af et socialt og solidarisk Europa skal forelgges regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , mine damer og herrer , alt for tit mder jeg i diskussioner den opfattelse , at Europa-Parlamentet har for f befjelser , reelt ikke kan beslutte noget og i grunden jo slet ikke er et rigtigt parlament .
Vi ved , at det er fordomme baseret p uvidenhed , men vi ved ogs , at billedet i offentligheden kun ndres ved , at vi reprsenterer borgernes interesser endnu mere effektivt end hidtil og gr det transparent .
Maastricht I har til dette forml givet os den nye undersgelsesbefjelse , som vi nu har kunnet afprve i to udvalg .
Disse to udvalg om BSE og bedrageri i forbindelse med transitordningen har styrket Parlamentet vsentligt .
<P>
Hvem havde for bare et r siden tnkt p , at vi ville stille et betinget forslag om mistillidsvotum til Kommissionen p grund af dens skandalse fejl og forsmmelser i BSE-sagen ?
Hvem havde for femten mneder siden talt om , at bedrageri i forbindelse med transitordningen og den hermed forbundne organiserede kriminalitet er en sag , som angr alle ansvarlige niveauer og ikke lngere kan afvises med en simpel henvisning til , at det indre marked skal fungere gnidningslst ?
De to undersgelsesudvalg har frt bevis for : Nr Parlamentet fr en befjelse , forstr det ogs at bruge den p en kompetent og mlrettet mde .
<P>
Vi har hermed fet et strkt middel i hnden til at tage Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne under lup .
Hvad der hidtil har foreget i det skjulte , kommer sledes nu frem i lyset .
Mens det tidligere kun var muligt at give udtryk for formodninger eller ikke bevist mistanke , kan vi i dag bevise , hvem der p hvilken post har skadet Fllesskabet eller enkelte borgere under tilsidesttelse af sine kompetencer og sit ansvar , og hvordan denne skade - om muligt - kan udbedres .
Men det afgrende er , at der gennem undersgelsesbefjelsen etableres en europisk offentlighed , der tager del i , hvad der sker i EU .
Sledes vokser skiftevis Parlamentet som stedet for den demokratiske kontrol og derigennem - hber jeg - borgernes tillid til de europiske institutioner .
<P>
For at udforme undersgelsesbefjelsen endnu mere effektivt i fremtiden er det imidlertid ndvendigt at udbedre de eksisterende mangler og svagheder .
Til det forml foreslr jeg flgende fem punkter : Politisk ansvarlige , hvad enten det drejer sig om reprsentanter for EU-institutionerne eller for medlemsstaterne , f.eks. nationale ministre , skal have pligt til at mde frem og udtale sig for udvalget .
Det kan jo ikke overlades til landbrugsminister Hoggs forgodtbefindende , om han forsvarer sig for BSE-udvalget eller ej .
For det andet , generelt skal undersgelsesudvalget have befjelse til at indkalde og tage vidner i ed og plgge dem sanktioner i tilflde af overtrdelser .
For det tredje skal undersgelsesbefjelsen udvides til handlinger foretaget af fysiske og juridiske personer , ogs nr de ikke handler p vegne af Fllesskabet eller Unionen , som f.eks. p omrdet cigaretindustrien .
For det fjerde skal fysiske og juridiske personer tilsvarende tvinges til at forelgge dokumenter , og for det femte har undersgelsesudvalget i fremtiden behov for en selvstndig befjelse til at f adgang til alle de europiske institutioners dokumenter .
<P>
Og en sidste bemrkning : Fremover skal sekretariaterne have stillet bedre faciliteter til rdighed .
Michael Shackleton og hans crew har tit gjort det umulige muligt lige indtil grnsen for , hvad der er forsvarligt .
Det siger jeg hjertelig tak for !
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Fru formand , kre kolleger , hver af os har modtaget de fire dele om alt , hvad der gr galt .
Fejl i sektoren for fllesskabsforsendelser .
Det er en ufattelig sag , og den er ogs imponerende med hensyn til resultatet .
Ikke blot med hensyn til hvad der gr galt , ogs hvad der kan og skal forandres , og jeg vil her udtrykkeligt hylde ordfreren , Kellett-Bowman .
Han har vret en udmrket ordfrer , og i forbindelse med denne hyldest vil jeg ogs inddrage det udmrket arbejdende sekretariat .
Endvidere vil jeg ogs hylde formanden , Tomlinson , som p en enestende mde har ledet dette udvalg .
<P>
Det drejer sig om bedragerier p mindst n mia , n mia ECU-bedragerier .
Systemet viser sig at vre fuldstndigt forldet , gammeldags og endda en tilskyndelse til bedragerier .
Selvflgelig har den organiserede kriminalitet kastet sig over systemets svaghed .
Udvalget har ogs koncentreret sig om en rkke meget specifikke sager : Cigaretbedragerierne er et eksempel herp , og jeg er ogs overordentligt tilfreds med , at en rkke suppleringer fra min side , en rkke bemrkninger , er blevet tilfjet f.eks. med hensyn til kdsvindel og kvgsvindel .
Denne sagsmappe behandler kun bedragerierne inden for transport ad landevej , men man m ogs vre klar over , at det ikke blot drejer sig om transport ad landevej , mafiapamperne er meget opfindsomme , der er forskydninger i retning af lufttrafikken og forskydninger i retning af oversisk transport .
Ogs disse forskydninger mod andre medlemsstater tages op , ligeledes forskydninger mod andre skattely , Schweiz har haft og har stadig et meget drligt navn , nu glder det ogs Cypern .
Mange blandt den almindelige befolkning opfordrer til t flles toldvsen .
Det er mske idealet , men alligevel ville det vre bedre , og det kommer ordfreren ogs ind p , at vi gr over til mere konkrete skridt .
Meget konkrete skridt , praktiske skridt hen imod samarbejde .
UCLAF skal have mange flere muligheder .
Allerede nu har det udfrt banebrydende arbejde : UCLAF skal ikke blot notere alt , hvad der gr galt , det skal frem for alt vre en formidler , et nervecenter og frem for alt skal UCLAF ogs have ret til at indlede sager i medlemsstaternes juridiske tjenester .
Parlamentet skal vre klar over dette , og UCLAF skal sledes have et strre budget , sledes at det kan f mere direkte kontakt med befolkningen .
<P>
Betnkningen bringer en hel rkke konkrete forslag : Vi skulle jeblikkeligt kunne realisere et toldakademi , inddrage de nye teknologier og afpasse datamatiseringen og edb efter alt , hvad der nu gr galt .
Allerede nu m vi realisere , hvad der er muligt .
Besg i Antwerpen / Rotterdam har vist , at f.eks. et samarbejde inden for BENELUX kan opns jeblikkeligt , og ogs et samarbejde i Nordeuropa kan realiseres konkret .
<P>
Fru formand , dette arbejde er ikke frdigt .
Heldigvis vil Udvalget om Budgetkontrol fortstte arbejdet , og der vil jeg aflevere min sagsmappe med aktuelle tal , som jeg har om De Forenede Stater , og statistikker . Heldigvis er hr .
Kellett-Bowman og hr . Tomlinson medlemmer af dette udvalg , og de vil bestemt drage omsorg for , at arbejdet fortsttes .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , hr. rdsreprsentant , mine damer og herrer kommissrer , kre kolleger , Undersgelsesudvalgets beretning er et fremragende dokument om hullerne i ordningen for fllesskabsforsendelse og svindelens omfang .
Dette betragtelige arbejde er blevet udfrt over tretten mneder p syvogtredive mder , og Undersgelsesudvalgets fireogtredive medlemmer - det ordfrer og dets formand - har helt bestemt fuldfrt den opgave , der faststtes i artikel 136 / 1 i forordningen om nedsttelse af Undersgelsesudvalget , med at undersge pstandene om overtrdelser af fllesskabsretten eller fejladministration ved anvendelsen af fllesskabsretten .
<P>
Selv om jeg er enig i den foretagne diagnose , kan jeg ikke tilslutte mig de forslag , der stilles .
Det er grunden til , at jeg kommer med en mindretalsudtalelse , og jeg opfordrer alle kolleger til at lse denne p side 189-192 i beretningen .
<P>
Jeg ville have nsket , at man havde lagt vgt p en hurtig indfrelse af effektive foranstaltninger .
Et enkelt eksempel : det alvorlige problem med ulovlig transport af cigaretter , som Kommissionen med rette har dvlet lnge ved , gres ikke til genstand for nogen henstilling om oprettelse af en arbejdsgruppe .
I stedet for en sdan hurtig indfrelse af effektive foranstaltninger foreslr Kommissionen , at hovedmlstningen bliver indfrelsen af en enhedstoldtjeneste p europisk plan .
Der er tale om en ideologisk foranstaltning , som den endda selv indrmmer ikke opfylder kravet om jeblikkelige resultater , og at den vil medfre betydelige strukturelle omvltninger .
<P>
Beretningen er sledes et eksempel p en misbrugt mulighed , som afslrer holdningen i Parlamentet , som ofte afviser , kritiserer og fordmmer , men som ikke gr tilstrkkelig langt i sin sgen efter effektive lsninger og i stedet favoriserer dogmatiske og ideologiske lsninger .
<P>
Det er grunden til , at jeg har stemt imod den endelige beretning og henstillingen , desvrre i modstning til mine kolleger .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , hr . Kellett-Bowman har lavet en fremragende beretning om problemet med fllesskabsforsendelse , det vil sige fri bevgelighed mellem tredjelande og andre tredjelande via Fllesskabet med fritagelse for punktafgifter , moms osv .
<P>
Jeg m sige , at det er en meget flot fdselsdagsgave i anledning af Rom-traktatens fyrre rs fdselsdag .
Allerede p frste side gr hr . Kellett-Bowman status over fyrre r .
Hvordan set denne status s ud ?
Forbryderne krydser grnserne ; profitterne fra ulovlige aktiviteter gr det samme , fordi der ikke lngere er nogen grnser !
Hr . KellettBowman gr videre og forklarer , at toldvsenernes personale er blevet beskret , at resten har mistet deres moral , og at det hele har konsekvenser , som det er umuligt at stte tal p .
Er det 750 millioner ecu p fire r , er det 3 milliarder ecu om ret ?
Den manglende evne til at stte tal p er i vrigt afslrende for Kommissionens metoder .
<P>
Hr . Kellett-Bowmans anden gave : det er en hyldest til grnserne , i dette tilflde de toldmssige grnser , de strafferetlige grnser , men ogs de sundhedsmssige grnser .
I beretningen hrer vi , at et enkelt land , nemlig Polen , har kunnet sende os 1.000 lastbiler , 150.000 stykker kvg og 6.000 kvg , og det p trods af mund- og klovsyge- og svinepestepidemierne , der frit har kunnet brede sig , fordi der ikke lngere findes grnser . Hr .
Mario Monti , hvis der fandtes skattemssige grnser , ville der ikke findes momssvindel .
Det flles momssystem skaber selv svindelen .
Det er nok med et falsk registreringsnummer i et andet land for at kunne svindle i fred og ro .
<P>
Hr . Kellett-Bowmans tredje interessante bidrag vedrrer Kommissionens arbejdsmetoder .
Metoden er meget enkel , det er et spring ud i det ukendte .
Man fjerner det eksisterende og erstatter det med absolut ingenting . Lige som Kommissionen og lige som hr .
Medina Ortega i sagen om kogalskab njes hr . Kellett-Bowman med at tale om en alvorlig svkkelse .
<P>
Hans fjerde bidrag vedrrer konsekvenserne af for hje skatter og afgifter , navnlig punktafgifterne p cigaretter .
Man skaber en situation , der minder om forbudstiden i USA .
Det er klart , at man gennem svindel har mulighed for at tjene 83 % , nr punktafgifterne varierer mellem 76 % af pakkeprisen og 83 % af pakkeprisen i Portugal .
<P>
Hvad angr lsninger flygter man fremad , ndringen af ordningen for fllesskabsforsendelse er ret beskeden .
Hr . Mario Monti fortller os :  den europiske retlige sjle gr det muligt rette op p manglerne ved den europiske administrative sjle  .
Et europisk kontrolkorps , som bliver lige s ineffektivt , som de , der allerede findes !
Svindelen hnger i realiteten nrt sammen med opbygningen af det flles Europa .
Man har svindlet lige fra starten .
Man har snydt befolkningerne , man har snydt de suverne stater , man har ljet for demokratierne ved at skabe et oligarki lige fra direktrer for centralbanken til Europa-Kommissionen .
<P>
Allerede fra starten , fru formand , har man ljet for nationerne og ljet for befolkningerne .
Europa var en ung pige fra Lilleasien , en tyrkisk pige , som blev bortfrt af en , hun troede var en tyr , men som viste sig at vre Zeus .
Moderen lj , og det fdrene ophav var ogs en lgn .
Hvordan vil De s have , at snnerne 2.500 r efter ikke ogs har lgnen i sig ?
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissionsformand , praktisk taget ingen , ingen af disse 370 millioner borgere i Den Europiske Union , som vi her nsker at reprsentere , ved , at der findes en ordning for fllesskabsforsendelse , og der er heller ikke nogen af alle disse borgere , der ved , at den ikke fungerer .
Det m vi erkende .
Det m vi holde os for je .
Alligevel , selvom der ikke er nogen , der ved , at den ikke fungerer , s ved disse 370 millioner borgere udmrket , at de er truet p grund af , at den ikke fungerer . Hr .
Kellett-Bowman har sagt det , nemlig at de , der hovedsagelig profiterer af , at den ikke fungerer , er de kriminelle , og Pauline Green sagde i morges i debatten vedrrende 40-rsdagen for Rom-traktaten , at mistilliden vokser til , at denne Europiske Union fungerer .
Flelsen af at blive truet , ikke at vre tryg , under en eller anden form af dette Europa at blive bervet den sociale , den konomiske , men ogs den indre sikkerhed , vokser , og den truer ikke kun denne Europiske Unions eksistens , men den truer ogs dennes videreudvikling og fremtid .
I dette store panorama er det bedrageri , der udspiller sig inden for rammerne af ordningen for fllesskabsforsendelse , kun en drbe .
Men det er en mosaiksten , og vi br stte den ind i denne politiske sammenhng og ogs tage den tilsvarende alvorligt .
<P>
Hvad jeg siger nu , skal ikke fritage nogen fra ansvaret , i hvert fald ikke Rdet og heller ikke Kommissionen .
Men den kritik , vi har fremfrt i dag , udfrligt , kompetent , baseret p 15 mneders hrdt arbejde , ville vel i EUborgernes jne og rer vre noget mere trovrdig , hvis vi i denne kritik ville inddrage os selv her i Parlamentet , dette hje ting , som vi ynder at sige .
For , kre kolleger - og det er mske et fortrin at tale nu , s er der da i det mindste et par flere , der lytter - har vi da taget det alvorligt , har vi da sagt , at denne ordning er konciperet til seks medlemsstater , og nu er vi femten og skal blive flere endnu ?
Har vi stillet sprgsmlene ?
Nej !
Vi kan naturligvis bebrejde Kommissionen og Rdet , at de ikke har stillet sprgsmlene .
Vi tager ikke noget af kritikken tilbage .
Men vi burde ogs have stillet dem , og hvis de andre ikke bliver aktive , s er vi ndt til at gre det !
<P>
Hr. kommissr Monti , De har omtalt sammenhngen mellem Told 2000 og undersgelsesudvalget , og jeg ved , at hele fagverdenen ser denne sammenhng .
Men har vi her som Parlament taget det alvorligt ?
Har vi frt debatten om Told 2000 s serist og s omhyggeligt , som det havde vret ndvendigt ?
Har vi da gjort det ?
Nej , vi har ikke gjort det !
Vi har nemlig mttet kmpe for , at det overhovedet kom p dagsordenen .
Det er problemet .
Vi har ikke set den samlede sammenhng .
<P>
Jeg ville gerne tilfje en henstilling til de 38 henstillinger , som udvalget har udtalt sig til fordel for , og som har min fulde sttte : Vi er Parlamentet , og vi nsker at blive set som sdant .
Lad os da ogs handle sledes , at vi kan forsvare det over for os selv .
Vi omgs undertiden vores beslutninger , som om vi ikke lngere var ansvarlige for dem fra det jeblik af , hvor de forlader Parlamentet .
Men vi har ansvaret , og det kan ogs komme udmrket til udtryk i et undersgelsesudvalgs arbejde .
Men det skal ogs komme til udtryk i det daglige arbejde , og vi er ndt til at tage os selv mere alvorligt , for at de andre tager os mere alvorligt , og s kan vi ogs lgge mere vgt p vores kritik af Rdet og Kommissionen .
<P>
Fru formand , tillad mig til slut en personlig kommentar .
Hr. kommissr Monti , jeg har i lbet af undersgelsesudvalgets arbejde kritiseret Dem meget direkte og i nogle tilflde ogs meget heftigt .
Da denne kritik var offentlig og nu ogs gres offentlig , vil jeg gerne give Dem en undskyldning for det , der har sret Dem .
Af kritikkens indhold trkker jeg ikke noget tilbage , tvrtimod , men den mde , De talte p i dag , den ndring , De har udvist , nemlig at det er muligt , det har jeg meget stor respekt for , og det vil jeg gerne sige til Dem i dag !
<SPEAKER ID=35 NAME="Theato">
Fru formand , kre kolleger , det indre marked har givet os de fire velkendte friheder .
Fik vi ikke ogs en femte , nemlig den frie bevgelighed for bedragere , smuglere , sortbrshandlere ?
Det var undersgelsesudvalgets opgave at finde ud af det , og undersgelsesudvalget har ved 16 hringer i marken , forskellige rejser og talrige mder fundet frem til , ad hvilke sammenslyngede veje forsendelse af varer kan ske , som indfres afgifts- og toldfrit i EU efter en i og for sig reguleret ordning og kan sendes p kryds og tvrs i EU , idet de tilsvarende afgifter frst opkrves p bestemmelsesstedet .
<P>
For med det samme at foregribe udvalgets facit , som her allerede er nvnt flere gange , s fungerer ordningen for fllesskabsforsendelse drligt .
Er det da s mrkeligt , nr den stammer fra slutningen af 60 ' erne , hvor Fllesskabet var endnu mindre og handelen var mindre .
I dag afvikles indtil 18 millioner forsendelser pr. r i rundt regnet 3.000 toldsteder i godt 20 lande .
I ordningen for fllesskabsforsendelse spiller chauffrer , transportvirksomheder og toldere en aktiv rolle , men en passiv rolle spiller ogs de , der fr udbyttet af bedrageriet , dvs. de endelige modtagere af varerne , der for det meste tilhrer kriminelle organisationer .
De fr deres gevinst af differencen mellem den afgiftsfri importpris og den opnede salgspris p det sorte marked .
Sledes er hjtbeskattede varer som cigaretter srlig udsat for bedrageri .
En containerladning cigaretter har en told- eller afgiftsvrdi p omkring en million ecu .
Som flge af bedrageri unddrages EU og medlemsstaterne told , moms og forbrugsafgifter i milliardklassen .
<P>
Trods det indre marked ophrer de nationale toldforvaltningers forskellige befjelser ved deres medlemsstats grnser .
Deres arbejdsmetoder er arkaiske . De sker omstndeligt p papirbasis , med dokumenter og stempler , der er lette at forfalske .
Personalenedskringer og ressourcebesparelser forhindrer omfattende kontroller .
Kun stikprver er for lidt .
Manglende samarbejde og gensidig ikke-anerkendelse af bevismateriale gr det nsten umuligt at strafforflge bedragere .
Desuden indbyder det ligefrem til bedrageri , at momsopkrvningen sker i forbrugs- i stedet for oprindelseslandet .
<P>
Hvordan kunne det komme s vidt ?
Ved virkeliggrelsen af det indre marked har man hverken i Kommissionen eller i Rdet tnkt p dette negative aspekt .
Men Parlamentet advarede ganske vist , kre fru Wemheuer !
Man har ogs i revis ignoreret de stigende tab .
<P>
Den strste fortjeneste , der kan tilskrives undersgelsesudvalget med den engagerede John Tomlinson som formand , ligger i , at det har bragt fejl eller forsmmelser i forbindelse med ordningen for fllesskabsforsendelse frem i dagens lys .
En oprigtig tak til ordfreren , hr . Kellett-Bowman , og sekretariatet for den enorme arbejdsindsats .
<P>
Som en rd trd , fru formand , gr den erkendelse igennem udvalgets 38 henstillinger , at der p lang sigt br tilstrbes en europisk toldtjeneste .
Men i frste omgang er der foreslet foranstaltninger , der skal skabe flles rammer for forsendelsesordningen .
Her har Kommissionen i dag heldigvis udtalt sig meget tydeligt .
Den har allerede taget initiativer , og jeg vil gerne her udtrykkeligt takke fru Gradin og hr . Monti .
<P>
Men kraftigere bestrbelser p justitsomrdet er ogs ndvendige , f.eks. i forbindelse med retshjlp og bevismateriale .
Alt i alt viser det sig , at vsentlige dele af toldproceduren er af politisk beskaffenhed og hnger tt sammen med politisk realitet .
Derfor er det pkrvet , at Kommissionen og Rdet , der heldigvis ogs er reprsenteret her i dag , er villige til at handle i overensstemmelse med udvalgets henstillinger , og at der opns fremskridt med henblik p regeringskonferencen .
Parlamentet vil isr ogs overvge og ledsage foranstaltningerne i sit Budgetkontroludvalg .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Tak , fru Theato .
Jeg skal her afbryde forhandlingen ; den vil blive genoptaget kl .
15.00 .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Hr . Martinez har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , her ved indgangen til mdesalen uddeler unge drenge og piger politiske lbesedler .
Det er irrelevant , at de er imod Front national . Det havde vret det samme , om de havde vret imod kommunistpartiet eller socialistpartiet .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem gre brug af Deres befjelser som formand og srge for , at en parlamentsbetjent stter en stopper for , at mdesalen bliver et sted for uddeling af politiske lbesedler .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Hr . Martinez , De har fuldstndig ret .
Ethvert parlament skal respekteres , og omdelingen af politisk propaganda kan - da denne bygning er meget stor - foreg alle andre steder end foran indgangene til mdesalen .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg vil blot gerne sige i forbindelse med denne sag , at jeg er i besiddelse af en kopi af et brev fra formanden for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , hvor mit navn str , s det ser ud som om , jeg er enig i dette .
Jeg har aldrig givet udtryk for , at jeg var enig heri .
Der var tale om noget , der mindede om det , der lige er foreget , og jeg havde ikke plads til at angive , at jeg var uenig i dette forslag , men det gr jeg s nu .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Tak , fru Ahern .
Deres udtalelse vil blive frt til protokols .
<SPEAKER ID=42 NAME="Trakatellis">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at ndringsforslag nr .
37 betyder , at Kommissionen ikke kan ndre vsentlige punkter i bilaget ; det undtager bestemte punkter , som er af grundlggende betydning for direktivet , ssom risikovurderingen , der er selve kernen i direktivet .
Hvis dette ndringsforslag ikke vedtages , vil man med komiteer kunne ndre direktivets substans .
Derfor vil jeg opfordre Parlamentet til at stemme for ndringsforslag 37 .
<P>
Efter afstemningen om det ndrede kommissionsforslag
<SPEAKER ID=43 NAME="Trakatellis">
Hr. formand , jeg vil gerne stille kommissr Bjerregaard flgende sprgsml :
<P>
For det frste vil jeg gerne vide , om De accepterer ndringen af retsgrundlaget , og i denne forbindelse gre opmrksom p , at Parlamentet den 19. februar vedtog Kommissionens redegrelse vedrrende kogalskab , og en af Kommissionens konklusioner , et af dens forslag , var , at alle aktioner med relation til offentlig sundhed for eftertiden br baseres p proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
For det andet sagde kommissren i gr , at hun delvist accepterer det ndringsforslag , der vedrrer risikovurderingen .
Hvilken del er det , der kan accepteres ?
Dette ndringsforslag er nemlig af strste betydning , det er selve direktivets kerne .
Jeg hber , hun vil sige , at det kan accepteres i sin helhed , da det vil medfre en korrekt vurdering af risikoen og betyde , at de rette lokaler anvendes til arbejde med genetisk modificerede mikroorganismer .
<SPEAKER ID=44 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , vi havde lejlighed til i gr at have en grundig debat om det forslag , som Parlamentet nu har stemt om .
Jeg begrundede i gr , hvorfor Kommissionen ikke var tilhnger af at ndre retsgrundlaget .
Jeg understregede ogs , at Kommissionen p den anden side var indstillet p at flge det ndringsforslag , som betd , at Parlamentet fik fuld indflydelse i forhold til bilagene , hvilket flere talere slog til lyd for .
Der er selvsagt ikke sket nogen anden udvikling fra i gr til i dag , ud over at vi selvflgelig m kigge p de ndringsforslag , der er blevet vedtaget her i Parlamentet .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg anser det for min pligt at gre mine kolleger opmrksom p , at overvejelsesgrund F ikke er korrekt .
I dette ndringsforslag nr . 12 psts det , at der i Europardets konvention om menneskerettigheder og biomedicin skulle findes et eksplicit forbud mod kloning , og det psts , det er det frste folkeretlige forbud mod kloning .
Det er ikke korrekt , som mange andre kolleger ved .
Jeg anser det for vigtigt , at det er klart fr afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , den nste afstemning vedrrer Renault-lukningen .
I logerne sidder der bde mandlige og kvindelige fagforeningsreprsentanter , som har vret her siden i gr , som ankom lige fra demonstrationen i Paris , og som reprsenterer de 3.100 mennesker fra Renault-fabrikken i Vilvoorde , som bliver arbejdslse , hvis denne beslutning fr lov til at g igennem uanfgtet .
Jeg synes , vi skal hilse dem velkommen her i salen og vise , at vi sttter deres sag .
<P>
( Langvarigt og kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Tak , fru Green .
Jeg gr ud fra , at De forstr , hvilke institutionelle begrnsninger formanden er underlagt , men Deres udtalelse vil blive frt til protokols med den ekstra emfase , som plenarforsamlingen har givet dem .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , den venlige hilsen til de damer og herrer i tilhrerlogen er for mig anledning til at give udtryk for min utilfredshed med , fru Green , at der her i Parlamentet gres opmrksom p denne situation i denne form .
<P>
( Tilrb og bifald ) Vi er alle frit valgte parlamentsmedlemmer , og jeg stter det meget hjt , at et parlament frit trffer sine beslutninger uden pression fra gaden og uden pression fra tilhrerlogen .
Det nsker jeg at fre til protokols i denne form !
<P>
( Tumult i tilhrerlogen )
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Ro p tilhrerpladserne !
Ro p tilhrerpladserne !

Mine damer og herrer , vr s venlige at lytte til mig , De skal vide , at det i henhold til Europa-Parlamentets forretningsorden er forbudt at fremkomme med tilkendegivelser af nogen art p tilhrerpladserne .
Hvis De ikke forholder Dem roligt , vil jeg vre ndsaget til at bortvise Dem .
Jeg anmoder Dem derfor om at forholde Dem roligt .
<P>
Og til Dem , hr . Konrad , vil jeg sige , at alle medlemmer af Parlamentet har ret til at tage ordet .
Og at alle medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for frit at give sin stemme til kende ved afstemningen .
<P>
Mine damer og herrer , forhandlingen om dette emne har allerede fundet sted , og vi gr derfor over til afstemningen .
Jeg anmoder Dem om at hjlpe mig med at gennemfre afstemningen i den ro og orden , som et s vigtigt sprgsml fortjener .
<P>
Flles beslutningsforslag om lukningen af Renault-fabrikken i Vilvoorde ( Belgien )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Hr . Giansily anmoder om ordet .
Jeg vil give Dem det efter afstemningen .
<P>
( Giansily insisterede p at f ordet ) Hr . Giansily , jeg skal gre Dem opmrksom p , at s lnge jeg har mdeledelsen , er det mig , der trffer beslutningerne , de vre sig fejlagtige eller ej .
Som jeg sagde fr , vil jeg give Dem ordet efter afstemningen , og jeg m derfor anmode Dem om at stte Dem ned .
<P>
Mine damer og herrer , hvis De ikke udviser respekt for Parlamentets arbejde , vil jeg vre ndsaget til at bortvise Dem .
Parlamentets arbejde skal respekteres !
Mine damer og herrer , efter at en af fljene i mdesalen nu har ytret sig med fdderne , vil vi fortstte vort arbejde .
<P>
Hr . Giansily , hvis De ikke udviser tilbrlig respekt for formanden , vil jeg bortvise Dem fra salen .
<P>
De er bortvist fra salen , hr . Giansily .
<P>
Mine damer og herrer , efter gentagne gange at have kaldt hr . Giansily til orden vil jeg i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 109 udve mine befjelser og bortvise hr .
Giansily fra salen .
<P>
Mine damer og herrer , jeg anmoder Dem om at respektere ro og orden .
Formanden har i overensstemmelse med de i forretningsordenen fastsatte befjelser truffet en beslutning .
Hr. de Vries anmoder om ordet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="De Vries">
Jeg gr ud fra , at vi alle er klare over , at den sag , vi skal til at stemme om nu , er et yderst flsomt emne .
Vi ved ogs , at der er en rkke vsentlige forskelle med hensyn til detaljerne , som m afgres ved afstemningen .
Vi skylder folkene fra Renault-fabrikken , at denne afstemning finder sted efter normerne her i Europa-Parlamentet , roligt og vrdigt .
<P>
Hr. formand , jeg har fuld respekt for Deres myndighed , som vi alle br have det .
Jeg nsker ikke at stte sprgsmlstegn ved Deres befjelser til at lede disse forhandlinger .
Det vil jeg gerne sl helt fast .
<P>
Men da klokken nu er over 13.00 , vil det mske vre at foretrkke , hvis vi tager denne afstemning klokken 15.00 , lige efter frokostpausen , sledes at den kan foreg i fred og ro .
Jeg vil derfor foresl , at vi afbryder mdet .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg m gre opmrksom p , at sfremt hr. de Vries ' forslag accepteres , vil afstemningen ikke kunne afholdes i eftermiddag , men frst i morgen .
Desuden tror jeg , det vil vre muligt at f sindene til at falde til ro og komme videre i programmet .
Hr . Martens har ordet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg tror , at det bedste , som Parlamentet kan gre i jeblikket , er at vedtage beslutningsforslaget med henblik p arbejderne i Vilvoorde .
Men jeg beder Dem , hr. formand , om , at De genopretter ro og orden her i Forsamlingen , og Parlamentet har behov for , at ro og orden genoprettes , at De afbryder mdet for at ordne episoden , som netop fandt sted med et medlem af Forsamlingen .
Jeg beder sledes om , at De afbryder mdet for at gre det muligt for os , for at gre det muligt for Dem at ordne denne episode , sledes at vi i ro og orden kan g over til afstemningen om beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Hr . Martens , hvis jeg afbryder mdet , vil afstemningen i henhold til forretningsordenen skulle finde sted i morgen .
I betragtning af vigtigheden af den afstemning , der skal foretages , vil jeg derfor med forsamlingens hjlp forsge at lse problemet .
Hele episoden fandt sted , fordi hr . Giansily havde anmodet om ordet .
<P>
Mine damer og herrer , husk venligst p , at da der opstod tumult p tilhrerpladserne , understregede formanden p det kraftigste , at dette var uacceptabelt og truede med , at hvis det gentog sig , ville ophavsmndene blive bortvist fra tilhrerpladserne .
Derefter fulgte forskellige indlg .
For ikke at forsinke afstemningen sagde jeg til hr . Giansily , at jeg ville give ham ordet efter afstemningen .
<P>
De har ordet , hr . Martens .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Martens">
Hr. formand , det er da muligt at afbryde arbejdet i fem til ti minutter for at f afklaret denne situation , s vi derefter kan komme i gang med afstemningen .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg foreslr , at vi udstter mdet i fem minutter .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.15 og genoptaget kl .
13.20 )
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , uanset hvilken opfattelse man mtte have af episoden og af sprgsmlet om , hvorledes man kan markere sin enighed eller uenighed i formandens handlemde , vil vi nu , efter at jeg har konsulteret de politiske gruppers formnd , genoptage mdet , men forinden giver jeg ordet til gruppernes ordfrere i hver 1 minut .
Jeg anmoder Dem om at samarbejde med formanden , da det er vigtigt , at vi kan komme i gang med den afstemning , som er opfrt p dagsordenen for i dag .
<P>
Fru Dury har ordet .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , jeg er glad for , at De har fundet en lsning , s vi kan fortstte mdet p vrdig vis , hvilket vi alle nsker , fordi vi nsker at stemme om denne beslutning .
<P>
I gr hrte jeg mange kolleger tale om det sociale Europa og deres sttte til Renault-arbejderne i alle lande og ikke kun i Vilvoorde .
Jeg ville nske , at de omstter deres ord til handling ved at stemme for vores beslutningsforslag .
Jeg hber sledes ogs at kunne hre dem nu .
Jeg er meget glad for denne lsning .
Lad os f en vrdig afstemning , alle sammen , for at vise vore partnere , at Europa-Parlamentet kan sttte det sociale Europa !
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , kre kolleger , det , som vi nu skal gre , er at udfre vort normale og ordentlige parlamentariske arbejde , dvs. vedtage dette beslutningsforslag .
Som jeg sagde for lidt siden , er det det vigtigste , vi skal gre , og vi m lre at opfre os som et vrdigt Parlament .
Det vigtigste vben er her forhandlingen og tilkendegivelsen af solidaritet gennem disse beslutningsforslag .
Vi har alle sammen medflelse med disse arbejdstagere , som trues i deres eksistens .
Og det , som vi skal gre , er sledes at udvise respekt for Parlamentets regler og afholde en rlig og fair forhandling .
Og nu skal vi g over til afstemningen om dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , det , der skete for lidt siden , er helt uacceptabelt , for vi befinder os ikke p et fagforeningsmde , vi sidder i et parlament .
Vi var i frd med at stemme .
De burde ikke have givet fru Green ordet .
De burde ikke give ordet til tilhrerne , og da dette skete , burde De jeblikkelig have udsat mdet og beordre tilhrerpladserne ryddet .
<P>
Under disse omstndigheder med et sdant pres mener jeg , at det er umuligt for os at stemme .
Hvis vi fortstter afstemningen , vil jeg indbringe sagen for Formandskonferencen .
Nr det er sagt , opfordrer jeg min gruppe til ikke at deltage i afstemningen og forlade mdesalen .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Som De selv har sagt , hr. formand , krver emnets vigtighed , at vi gr vores pligt .
Der er nu genskabt ro og orden og dermed mulighed for en afklaret og rolig debat .
Jeg komplimenterer Dem med Deres beslutning om at genoptage mdet , og som det er fremget af gruppeformndenes tilkendegivelser , stttes De heri af strstedelen af de politiske grupper .
Vi m nu tnke os om og trffe en beslutning .
I dag fejrer vi 40-ret for Rom-traktatens undertegnelse , og det ville vre en meget drlig mde at gre det p , hvis vi efter formiddagens retoriske udfoldelser ikke engang er i stand til at afholde en ganske almindelig , men meget vigtig afstemning .
<P>
Jeg m desuden tilfje , at vores gruppe er blevet overrasket over formuleringen i punkt 8 i det flles beslutningsforslag , hvori det hedder , at det forventes at virksomhedsledelsen i overensstemmelse med arbejdstagernes reprsentanter udarbejder en social plan , som kan gre afskedigelserne acceptable .
Vi kan ikke sttte dette forslag , vi trkker vores underskrift tilbage fra forslaget til flles beslutning og opfordrer medlemmerne til ikke at vedtage punkt 8 , da vi i s fald vil kunne sttte forslaget .
Bemrk venligst , hr. formand , at jeg p min gruppes vegne trkker vores underskrift tilbage fra forslaget til flles beslutning .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Mine damer og herrer , nr menneskers ulykke finder vej til Parlamentet , drejer det sig om Parlamentets vrdighed med hensyn til at acceptere , at samfundsproblemerne undertiden finder vej helt ind i dette forum .
<P>
Jeg mener ikke , at det er ndvendigt at hidse sig op .
Alle ved , hvordan vi vil stemme , for vi har jo stemmelister .
Hold inde med Deres teaterforestilling !
Hold inde med Deres kritik !
Lad os vre vrdige og tnke p de millioner af mennesker , der er arbejdslse !
Lad os udfre vores arbejde !
Det er det , vi fr vores ln for .
Lad os stemme !
Lad os stemme !
De stemmer imod , vi stemmer for , og historien vil dmme !
<P>
Tak til d ' herrer fra hjrefljen , fordi De har frt klassekampen ind i Parlamentet !
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Kre kolleger , Renault-sagen er s alvorlig , at man forstr de flelser og den vrede , der kommer til udtryk .
Men netop fordi det er en meget alvorlig sag , har vi pligt til at bevare roen . Andre end jeg har sagt det fr .
Vores arbejde i dag , vores ansvar , efter at vi har drftet sagen , bestr i at stemme .
Nogle vil stemme p n mde , andre p en anden .
Det er vores politiske ansvar .
<P>
Uanset de proceduremssige hndelser vedrrende forretningsordenen , der fandt sted ved begyndelsen af afstemningen , og som vi kan vende tilbage til senere , mener jeg , at vi nu m stemme stille , roligt og vrdigt .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , som Jean-Claude Pasty med rette var inde p lige fr , har De ansvaret for de hndelser , der fandt sted .
Her i Parlamentet er det ikke muligt fortsat at give visse talere blandt medlemmerne forrang .
Nr De giver t medlem ordet , br De ogs give det til et andet medlem , som beder om det p samme tid og vedrrende samme sag .
Sdan er demokratiet .
Demokratiet , hvor det er forbudt at forskelsbehandle medlemmerne .
<P>
Dernst har jeg et sprgsml , i frste omgang til Dem og dernst til Parlamentets Prsidium .
Der sidder nogle besgende p tilhrerpladserne .
I ugens lb har jeg selv haft to besgergrupper med .
Pladserne er i jeblikket reserveret helt frem til december mned .
Hvilket medlem har inviteret demonstranterne ind ?
Under hvilken kvote ?
Hvornr er pladserne blevet reserveret ?
Det er et prcist sprgsml .
De har tilladt - jeg anfgter ikke de pgldendes ret til at vre der - De har tilladt , at der blev klappet ad dem , selv om det ikke var en officiel delegation .
<P>
De satte ikke hr. de Vries ' beslutningsforslag til afstemning , selv om De i henhold til artikel 111 skulle stte det til afstemning .
Nu beder jeg Dem stte beslutningsforslaget fra hr . Pasty om udsttelse af mdet i henhold til forretningsordenens artikel 132 til afstemning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , personlig glder jeg mig over , at der er Renault-arbejdere til stede blandt os .
Men jeg kan ikke tolerere , at De giver socialistiske medlemmer mulighed for at fre valgkamp , nr man ved , at Renaultfabrikken er blevet lukket af hr . Schweitzer , som trods alt er socialist og ven med Laurent Fabius .
<P>
Dette siger jeg med adresse til fru Dury , og jeg advarer Renault-arbejderne om , at socialisterne vil forsge at overtage deres kamp , selv om socialisterne netop er grunden til , at de er arbejdslse .
<P>
Endnu en bemrkning til fru Green , som udnyttede sin plads til at komme med valgpropaganda .
Jeg vil minde om , at Storbritannien har pfrt de belgiske arbejdstagere store lidelser , for i 1980 ' erne blev British Leyland fabrikken ligeledes hentet hjem til Storbritannien .
Dengang blev tusindvis af wallonske arbejdstagere sendt ud i arbejdslshed , uden at nogen tog sig af det .
Vi forsvarer under alle omstndigheder arbejdstagerne , og vi gr ikke det , som socialisterne har gjort i dag : ljet , snydt som altid .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Tak , hr . Fret .
<P>
Mine damer og herrer , hr . Fabre-Aubrespy har fremsat en formel anmodning om afbrydelse af mdet , som jeg skal stte under afstemning .
<P>
Jeg stter hermed anmodningen om afbrydelse af mdet under afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Vi gr nu over til afstemningen om det flles beslutningsforslag , der er fremsat af 5 politiske grupper , idet hr . Puerta netop har meddelt , at GUE / NGL-Gruppen har trukket sin underskrift tilbage fra det flles beslutningsforslag .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Hr . Giansily har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Bedre sent end aldrig , hr. formand .
<P>
Hr. formand , for lidt siden havde jeg slet ingen aggressive hensigter over for Dem , og jeg ville bare sprge Dem , hvilken artikel i forretningsordenen , De henholdt Dem til , Da de afbrd afstemningen og gav ordet til en af vore kolleger , som tilfldigvis var formand for den strste gruppe i Parlamentet , og fik os til at stemme om en vigtig beslutning under pres fra en rkke mennesker p tilhrerpladserne .
Da De gjorde det , hr. formand , gjorde De ikke Parlamentet nogen tjeneste .
Parlamentet mangler trovrdighed udadtil .
Det betragtes som en folkloristisk forsamling .
Der kan man hre folk , som da de var tredive , rbte  Lad os delgge , lad os delgge , lad os delgge  , og som vi her til formiddag kunne hre sige  lad os stemme , lad os stemme , lad os stemme  .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at alle de tilstedevrende stemte p Dem ved nstformandsvalget , fordi der var enighed , og jeg mener , at enigheden her i Parlamentet frst og fremmest gr ud p at respektere medlemmerne .
Og nr man havner i en s usandsynlig situation , som folk , der sidder p tilhrerpladserne og truer ad medlemmerne med knytnver , og De beder om at f et medlem vist ud , s vil det sige , hr. formand , at De har fejlet i Deres opgave , og hvis De var en mand af re , ville De indgive Deres afskedsansgning p stedet .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Hr . Giansily , nr jeg forestr mdeledelsen , tilstrber jeg altid institutionel ligevgt .
Jeg kan tage fejl , men jeg udviser til gengld heller ingen aggressivitet over for hverken Dem eller andre , og jeg er altid villig til at tage ved lre .
Og selv om der ganske givet kan spores en vis aggressivitet i Deres ord , tager jeg dem til mig og tager ved lre af dem og hber fremover at kunne gre det bedre .
<P>
Fru McIntosh har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , til forretningsordenen , De har ikke blot skadet Europa-Parlamentets vrdighed , men De har ligefrem stillet sprgsmlstegn ved det embede , De har bekldt her i dag som formand for Parlamentet .
Forretningsordenens artikel 127 er yderst klar og tydelig .
Et medlem kan henlede Deres opmrksomhed p enhver tilsidesttelse af Parlamentets forretningsorden .
En anmodning om at ppege en sdan tilsidesttelse skal have forrang for alle andre nsker om at f ordet .
Jeg vil gerne vide , i henhold til hvilken artikel fru Green bad om ordet og fik det .
Jeg vil ogs gerne vide , hvad der var forklaringen p , at vi ikke , straks da man pberbte sig artikel 126 med anmodning om at afbryde mdet , fik dette forslag til afstemning , og hvorfor De ikke , da forretningsordenens artikel 101 , stk . 3 , blev tilsidesat af folk i logerne , som ikke blot krnkede EuropaParlamentets vrdighed , men derefter ogs optog tv-interviews fra logerne og ringede op p mobiltelefoner , hvilket jo er strengt forbudt her i bygningen , straks bortviste disse mennesker , fr afstemningen i henhold til forretningsordenens artikel 101 , stk .
3 , fandt sted . Jeg vil ogs gerne vide , hvorfor en af mine kolleger , som prvede at benytte sig af den ret , han har i henhold til artikel 127 , ikke fik ordet , og hvorfor De , hr. formand , ikke forlod formandspladsen i henhold til artikel 111 og straks afbrd mdet , indtil roen var genoprettet .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Tak , fru McIntosh .
Jeg har tidligere sagt - og jeg gentager det nu - at jeg i overensstemmelse med artikel 19 , stk . 1 , ptager mig det fulde ansvar for mdets afvikling og er rede til at st til regnskab over for Prsidiet og Formandskonferencen .
Jeg har handlet i overensstemmelse med artikel 19 , stk . 1 , og s lnge jeg har mdeledelsen , vil jeg fortstte hermed , hvor hrdt det end kan vre i nogle situationer .
<P>
Hr . Falconer har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , der talte s frk . McIntosh .
Nu forstr vi , hvordan det gr til , at advokater havner de steder , hvor der skulle vre politikere .
Det , jeg gerne vil sige , er , at den mde , hvorp De har hndteret forhandlingerne her i dag , har vret korrekt .
Fru Green talte for det forslag til beslutning , som kom til afstemning .
S gav De ordet til en person fra den modsatte side , og denne taler gik imod det , fru Green havde sagt .
De havde derfor en taler , der var for , og en taler , der var imod .
Da det jo er deres levebrd , der str p spil , var det ganske naturligt , at folk i logerne gav udtryk for mishag .
Det var ikke anstdeligt .
Enhver , der har vret blokadevagt eller har vret involveret i fagretlige stridigheder vil vide , at der ikke var noget anstdeligt der .
S De hndterede sagen ganske korrekt , hr. formand .
<P>
De gav ikke hr . Giansily lov til at komme med en kommentar , fordi De nskede at komme videre med arbejdet .
Jeg ville blot gerne sige , at den mde , hvorp De har hndteret forhandlingerne her i dag , tjener Dem til re .
Jeg vil gerne bede Europa-Parlamentets medlemmer om at huske p , at de er til stede her som politikere og ikke m vre s hrdhudede , at de ikke kan stte sig ind i , hvilke bekymringer og problemer almindelige , arbejdende mennesker har , nr de risikerer at blive kastet ud i arbejdslshed efter multinationale koncerners forgodtbefindende - koncerner som ikke interesserer sig en tddel for arbejdstagernes levebrd .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg vil gerne have frt til protokol her i Parlamentet , at man under drftelserne i dag , specielt under de oprivende scener , s medlemmer af det britiske konservative parti gre obskne tegn til de mennesker , der var til stede i de offentlige loger .
Jeg tager meget strkt afstand fra denne adfrd , og jeg vil gerne anmode om , at der p et kommende tidspunkt bliver truffet en eller anden form for disciplinr foranstaltning over for de pgldende medlemmer .
Det er fuldstndig forkert , at medlemmer af Europa-Parlamentet opfrer sig p denne forkastelige mde over for mennesker , der har mistet deres beskftigelse .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , Europa-Parlamentets orden og myndighed afhnger ganske af respekten for forsdet og de beslutninger , som forsdet trffer .
I henhold til forretningsordenens artikel 109 er det sdan , at hvis formanden bortviser et medlem fra salen af disciplinre rsager , har den pgldende ikke ret til at komme tilbage i salen under resten af mdet .
Men det medlem , De nvnte i denne forbindelse , kom ikke blot tilbage i salen , han deltog ogs i afstemningerne .
Jeg vil derfor bede om , at hans stemme bliver slettet .
Han fik ogs lov til at fremstte en stemmeforklaring .
<P>
Jeg nsker ikke at bre yderligere ved til blet i denne situation , som allerede er anspndt , men respekten for vor forretningsorden , som har afgrende betydning for , at Europa-Parlamentet kan udfre sit arbejde , gr det ndvendigt , at ogs denne specifikke del af forretningsordenen bliver overholdt .
For hvis den ikke bliver overholdt - og det glder i sidste ende formandens myndighed og roen i Parlamentet - s degenererer det hele til rent pbelvlde her .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Tak , hr . Corbett .
<P>
Ogs over for Dem skal jeg gentage , at jeg som formand ptager mig det fulde ansvar for de trufne beslutninger , ogs den , De nu omtaler .
Nr der gr sig forskellige holdninger gldende her i salen , m formanden trffe en beslutning og kan ikke gre alle tilfredse .
Han m trffe den beslutning , han finder mest korrekt , eller under visse omstndigheder den , der kan genskabe roen , og altid i overensstemmelse med forretningsordenen .
Jeg forsgte at undg , at der blevet indledt en ny debat og i stedet komme i gang med afstemningen - det lykkedes ikke , jeg kaldte til orden - og derefter havde jeg en udveksling af synspunkter med gruppeformndene , som hjalp mig med at finde en lsning p den spndte situation , vi var havnet i .
Jeg vil nu undg p ny at skabe en spndt situation .
Jeg vil give ordet til alle , der mtte nske det , men jeg mener under alle omstndigheder , at det er lykkedes , om end ikke at lse problemet tilfredsstillende - et sprgsml , der nu kan gres til genstand for alle de kommentarer , man mtte nske at fremstte - s dog at komme videre med arbejdet og gennemfre en afstemning , som alle uden undtagelse fandt meget vigtig .
<P>
Hr . Pasty har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , Deres fornemste funktion som formand for mdet er at srge for , at forretningsordenen bliver overholdt .
Men De burde ikke give fru Green ordet midt under en afstemning .
Fru Green kom med et politisk indlg .
Det var ikke et indlg til forretningsordenen eller en stemmeforklaring , men derimod et politisk indlg .
Efter dette kunne alle kollegerne med rette bede om ordet .
Alle .
En fra hver gruppe .
Og det gjorde de ogs .
De afviste det endda , hvilket er meget alvorligt .
<P>
Derefter var der endnu alvorligere problemer som flge af uroen p tilhrerpladserne .
Vi respekterer de mennesker , der sidder p tilhrerpladserne , fordi det er vore gster , men de m ogs respektere medlemmerne .
Men medlemmerne blev forulempet gennem den opfrsel , som vi var vidne til .
Og s br De jeblikkelig , hr. formand , uden at det er ndvendigt at bede Dem om det - det str i forretningsordenen - udstte mdet , fordi det er den eneste mde , hvorp man kan genoprette ro og orden , og bede om at f ryddet tilhrerpladserne .
Det gjorde De ikke .
Jeg vil rejse sprgsmlet p Formandskonferencen .
<P>
Jeg vil ogs gerne have , at Parlamentets Prsidium kigger p sagen , for Deres adfrd var uacceptabel .
Jeg vil endda sige , at der er tale om gentagelsestilflde , for jeg mindes en anden hndelse , ligeledes p tilhrerpladserne , mens De havde forsdet .
Der var tale om et problem med folk uden identitetspapirer .
S det er alts ikke fuldstndig tilfldigt , og jeg vil gerne have sagen taget op bde p Formandskonferencen og i Parlamentets Prsidium , for det er uacceptabelt , at nstformnd opfrer sig , som De har gjort .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Tak , hr . Pasty .
Jeg tager Deres udtalelser til efterretning , og de vil blive frt til protokols .
Jeg har gentagne gange opfordret Dem til at drfte sagen , hvor og nr De mtte finde det relevant ; jeg synes dog ikke , vi skal fortstte ordvekslingen nu , men under alle omstndigheder kan jeg nu vise mig mere geners , for s vidt som der ikke ligger en afstemning og venter forude .
<P>
Hr . Cox har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg bad om at mtte komme med et kort indlg efter hr . Corbetts bemrkning .
Jeg er sikker p , at efter de strengt tekniske detaljer i den artikel i forretningsordenen , han henviste til , s kan det godt vre , at han har ret .
Men som politisk kommentar er det en fuldstndig meningsls pointe .
Den komedie , vi har overvret her i dag med fejltagelser og fejlskn , ville blive endnu langt vrre , hvis den fejl , at hr . Giansily blev udset til at blive bortvist , p grund af en eller anden teknisk detalje skulle blive komme til at blive frt endnu videre .
Han havde ret til at komme med sit indlg , og jeg beklager , at han ikke fik den samme mulighed , som andre fik .
Hvis han skulle blive bortvist p grund af en teknisk detalje , ville jeg i solidaritetens navn gerne bortvises sammen med ham .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Tak , hr . Cox .
<P>
Hr . Seppnen har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg sttter formandens fremgangsmde i dette tilflde . Jeg vil samtidigt gre opmrksom p , at hr .
Giansily blev bortvist fra salen efter formandens beslutning .
Jeg synes , at indlgget var velbegrundet . Vi kan ikke bortvise et medlem fra salen og derefter tillade , at vedkommende derefter deltager i afstemningerne og holde indlg .
Den pgldende er fra den samme gruppe som hr . Pasty , der sidste gang stemte p vegne af en anden person her i plenarforsamlingen .
Nu vil et medlem fra den samme gruppe ikke forlade salen , selvom han er blevet bortvist , men deltager derimod derefter i drftelserne og afstemningerne .
Jeg mener , at denne sag skal tages op i Formandskonferencen , ellers br vi alle have lov til at vre til stede , selvom vi er blevet bortvist fra salen .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , jeg tror , vi br vende tilbage til sagens realitet .
De har kritiseret fru Green .
De gav s ganske vist ordet til hr . Konrad .
Hr . Konrad s sig foranlediget til at provokere .
Jeg fandt Deres udtalelse provokerende over for disse gster , der er kommet hertil fulde af emotioner , der er bange for at miste deres eksistensgrundlag , der mister deres job , hvis familier ikke ved , hvordan det vil g fremover .
Derefter har ogs formanden kritiseret disse gster og sagt , at de skal vre stille , ellers m de desvrre forlade tilhrerlogen .
Vi ved , det ikke er rigtigt at agitere fra tilhrerlogen , men det har disse mennesker med sikkerhed ikke vidst !
<P>
Lad os vende tilbage til sagens realitet !
Hvad er baggrunden for deres flelser , hvad er baggrunden for deres angst ?
Br vi ikke vre glade for - og i forbindelse med dette sprgsml drejer det sig ogs om identiteten for vores Parlament - at folk , der er ramt , der er bange , der forventer politik af os som Parlament , kommer til os !
Og s at krve , de skal smides ud , som flere kolleger allerede har sagt , det er overordentlig smaglst i betragtning af det problem , disse folk str overfor !
<P>
For det andet vil jeg gerne fremstte en personlig udtalelse .
Et medlem ved navn Fret , et medlem fra Front National , har bde betegnet fru Green og mig som fascister .
Det afviser jeg strikte .
Vel at mrke , det er et medlem af Front National , der betegner en socialdemokrat og en grn som fascister .
Det taler , tror jeg , for sig selv !
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg har siddet helt stille og roligt siden mit frste indlg om denne sag .
Jeg m tilst , at jeg blev fuldstndig forblffet over reaktionen p dette indlg , for det er jo , som alle her i EuropaParlamentet ved , ganske normal praksis , at medlemmerne gr Parlamentet opmrksom p , at der er nogle til stede i logerne under debatter om srlige emner , som de har interesse i .
Det var smnd det hele .
Jeg blev forblffet over reaktionen p det enkle faktum , at der var en delegation fra Renault-fabrikken til stede her , da vi skulle til at stemme om dette forslag til beslutning .
Det forekommer mig at vre en reaktion , som er helt ud over det sdvanlige og helt ude af proportioner .
<P>
Men jeg m dog sige , hr. formand , at da De tog hr . Konrad , som De jo gjorde - med andre ord n taler for og n taler imod - og s forsgte at bremse den klare afbrydelse fra logerne , optrdte De med stor vrdighed , og de ting , der siden fulgte , var ganske utilbrlige .
<P>
Det ville glde mig meget , hvis hr . Pasty tog dette op p formandskonferencen .
Jeg ville med glde diskutere sagen med ham i det forum .
Jeg er vis p , at Parlamentets nstformnd - mange af dem var selv til stede - med glde vil sttte Deres forholdsregler i Prsidiet .
Hr. formand , De handlede ganske korrekt , De handlede med vrdighed og De fik endelig bragt situationen under kontrol , s afstemningen kunne finde sted , og det var jo det , det hele handlede om .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , det , jeg tnker p , er ikke Deres optrden , eller den optrden , som demonstranterne i logerne lagde for dagen .
Det , jeg tnker p , er fru Greens optrden , for hun ved jo udmrket godt , at det ikke er sdvanligt her i Parlamentet , at man kommer med bemrkninger , der har til forml at pvirke resultatet af en afstemning , lige fr afstemningen skal finde sted .
Det var Paulines beslutning om at kaste sig ud i denne form for gadeteater og udnytte disse demonstranters flelser og bekymring til at fremme et politisk synspunkt p et upassende tidspunkt i afviklingen af arbejdet her i Europa-Parlamentet , der var rsag til det kaos , der fulgte .
Hvis der er nogen , der brer skylden for det , der skete her i dag , s er det ikke Dem , hr. formand , det er ikke demonstranterne , det er ikke Europa-Parlamentets medlemmer , det er fru Green , som bragte os ud i en umulig situation .
<P>
Hvis hun tror , at det er en adfrd , som vil overbevise folk om , at Labour er rede til at overtage regeringsmagten , s har hun meget at lre endnu .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg er bange for , vi i dag kommer til at spise frokost efter sydeuropisk tid , men det skal understreges , at alle , der nsker ordet , kan f det .
Jeg vil dog gerne bede tolketjenesterne om undskyldning .
Vi trkker store veksler p deres tlmodighed .
Jeg er sikker p , at de endnu en gang vil vise sig samarbejdsvillige , men jeg vil alligevel bede dem om undskyldning .
<P>
Fru Green har ordet for en personlig bemrkning .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , hr . Spencer nvnte mig ved navn og overfusede mig , og det har jeg ret til at svare p .
Hvis det , han siger til mig , er , at han aldrig p noget tidspunkt driver politik her i Parlamentet , s er jeg temmelig forblffet .
<P>
Vi havde i gr aftes en diskussion med arbejderne fra Renault .
Det er kun ret og rimeligt , at vi anerkender disse menneskers tilstedevrelse .
Lad os se det i jnene : Hvad er der galt med faktisk at st ansigt til ansigt med folk , som er ved at miste deres job ?
Jeg ved ikke , om hr . Spencer finder , at det er ganske pinagtigt , at de britiske konservative stemte imod beslutningsforslaget .
Mske er det dt , der er grunden til hans problem : Han blev konfronteret med mennesker , som er ved at miste deres job , og som fik at se , at han og hans medlemmer stemte imod beslutningsforslaget .
<P>
Ja , jeg er jo ked af det , hvis han finder det pinligt , men han ved meget vel , at der tit er folk fra industrilivet til stede i logerne , og disse bliver aktivt opmuntret og stttet af deres meningsfller i Parlamentet og folk fra enhver anden lobby .
Er det ikke det samme ?
Hvordan kan det vre , at nr det er fagforeningsfolk , hvis job er truet , s er det p en eller anden mde pinligt eller vanskeligt ?
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Tak , fru Green , men netop i dag har jeg ingen mulighed for at afslutte debatten , s lnge der er nogen , der anmoder om ordet .
Hr . Spencer anmoder atter om ordet .
Jeg beder Dem om ikke at fremstte personlige bemrkninger , da vi i s fald aldrig bliver frdige .
<P>
Hr . Spencer har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , det er ikke et sprgsml om at lege politiske lege her i Parlamentet , der er tale om et utilbrligt forsg p at pvirke en afstemning ved hjlp af en gadeteaterforestilling , og jeg ved , at fru Green kommer til at fortryde dette her .
Det er mit sidste ord i denne sag .
Men det var fru Green , som satte denne skammelige maskerade i vrk .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , nr man forsger at rette op p en fejltagelse , gr man den ofte endnu vrre .
Vi sidder en rkke mennesker og venter p at afgive stemmeforklaringer .
Jeg mener , at i stedet for at fortstte en debat uden berettigelse ville det vre en god id at g over til stemmeforklaringerne .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
De har fuldstndig ret , hr . Bourlanges .
<SPEAKER ID=90 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Denne betnkning fortstter debatten om genteknologiens anvendelse , et sprgsml , der vkker mange flelser .
Vi mener , at det direktivforslag , som vi skal tage stilling til , behandler de politiske sprgsml alt for diffust ; i stedet fokuserer det uhyre meget p de tekniske aspekter og koncentrerer sig om detaljer , hvilket fr det til at virke meget utydeligt .
I dette , trods alt temmelig afgrende , sprgsml er der brug for klarhed og konsekvens , ikke mindst af hensyn til borgernes mulighed for at flge med i debatten .
<P>
P trods heraf sttter vi betnkningen med ndringsforslag p de fleste punkter og kan kun beklage den uklarhed , hvormed den fremstr .
<SPEAKER ID=91 NAME="Ephremidis">
De sidste rtier har bragt en ny trussel til vor jord , en uhmmet og uovervejet indgriben i komplicerede systemer , som naturen har brugt hundrede millioner af r for at frembringe .
I den videnskabelige udviklings og sygdomsbekmpelsens navn forsger mennesket at gribe ind i de genetiske koder hos stort set alle levende organismer , heriblandt ogs mennesket .
<P>
Der er ingen garanti for , at disse genetiske indgreb vil kunne bekmpe flere sygdomme end de nye sygdomme , som de laboratorieskabte monstre vil bringe med sig .
Konsekvenserne af de ndrede arter er hverken forudsigelige eller umiddelbart synlige .
Men de katastrofer , de vil frembringe , vil vise os , hvad vi har med at gre .
<P>
Der er en alvorlig risiko for , at de genetisk ndrede organismer bliver fremtidens forurening , en forurening , der er i stand til at reproducere sig selv , krydse grnser , forvandle sig , mangfoldiggre sig og - hvad der er det vrste - udkonkurrere de naturlige arter , som hverken har tiden eller evnen til at st imod og udvikle forsvarsmekanismer , eftersom den naturlige udvikling sker igennem rtusinder , og den kunstige igennem mneder .
De ulykker , der er sket som flge af anvendelsen af kerneenergi i svel krigs- som fredstid , vil vre som uskyldige ildebrande set i forhold til den hjere neogenetiske ordens usynlige og lydlse udslettelse af hele kontinenter .
<P>
P den anden side er det yderst vanskeligt og farligt at bremse og kontrollere , hvad den menneskelige tanke har udtnkt .
Vort ml er ikke den totale og uovervejede forkastelse af nye opdagelser og teknologier , men et kompromislst krav om , at den teknologiske udvikling , uanset hvilken , ikke m bekmpe naturen , som mennesket ogs er del af , men m indg i den naturlige orden .
<P>
Det er farligt , nr man for at sikre det indre markeds regelmssige funktion og forbedre konkurrenceevnen ignorerer mulige konsekvenser og gennemfrer procedurer og juridiske rammer , som i det store og hele kun drejer sig om at ge de konomiske aktiviteter , skabe et marked og sikre konkurrencedygtige investeringer , der giver farlige muligheder for at omgs kontrolmekanismerne og ikke garanterer en respekt for etiske love .
<P>
P baggrund af disse overvejelser mener vi , at Rdets direktiv om genetisk modificerede organismer br revideres til bunds .
Der m oprettes et europisk videnskabeligt organ , hvor borgerne er reprsenteret , der skal tage stilling til anvendeligheden af et givet program , vurdere risici og fordele , fastlgge strenge regler og betingelser for sikkerheden og kontrollere disses overholdelse .
<P>
Det er af strste betydning , at offentligheden straks modtager objektiv information om mulighederne og anvendelsen af hele det genetiske maskineri , s disse for menneskehedens fremtid s vigtige sprgsml bliver gjort forstelige , bliver sat i deres rette perspektiv , og konsekvenserne bliver vurderet .
Jeg er meget bange for , at det , der er forsgt indtil i dag , hovedsagelig af store , multinationale virksomheder inden for fdevarebranchen , har som hovedforml at berolige offentligheden , skjule risiciene og skabe en tolerant stemning .
<SPEAKER ID=92 NAME="Sandbk">
Trakatellis forslag er p mange omrder en forbedring af det eksisterende lovforslag og udmrker sig ved at stille krav om en mere restriktiv lovgivning p omrdet .
Det er positivt , at man anvender forsigtighedsprincippet og foretager en generel vurdering af klassificeringen af indesluttede aktiviteter .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke sttte forslaget p grund af det ndrede retsgrundlag .
Miljudvalget foreslr at anvende artikel 100 A som retsgrundlag i stedet for Kommissionens forslag , der er baseret p artikel 130 S .
Der henvises til , at den foreliggende ndring af direktivet egentlig ikke handler om miljbeskyttelse , men snarere om harmonisering af reglerne p dette omrde .
Det er jeg ikke enig i .
Forskningen i anvendelsen af GMO ' er rummer mange muligheder , men disse aktiviteter m foreg under betingelser , der bedst muligt sikrer den menneskelige sundhed og miljet fremover .
Det er derfor overordentlig vsentligt , at de enkelte medlemslande har mulighed for p nationalt plan at skrpe deres lovkrav p dette omrde , hvilket artikel 130 S giver mulighed for .
<P>
Jeg kan derfor ikke stemme for anvendelse af artikel 100 A i dette tilflde - det eneste , man opnr derved , er , at Parlamentet fr get kompetence .
Derved mister de enkelte medlemsstater - sfremt ikke andet er anfrt - retten til at opretholde strengere lovkrav , og det er ikke hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=93 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg har stttet betnkningen her i dag , fordi jeg ligesom mange andre er bekymret over , at der allerede findes genetisk ndrede organismer i de fdevarer , vi finder p hylderne i vore supermarkeder .
<P>
P baggrund af de talrige tilflde , hvor vi p det seneste er blevet opskrmt i forbindelse med vore fdevarer , m vi have s mange oplysninger frem som muligt om de videnskabelige fremskridt , der gres med hensyn til teknikkerne omkring genetisk ndring .
Hvem ndrer p hvilke planter , dyr og fdevarer ?
Hvori bestr de potentielle fordele eller risici for menneskene og for miljet i bredere forstand ?
Det er sprgsml af denne art , folk skal have svar p .
<P>
S jeg glder mig over , at der i betnkningen er lagt vgt p forebyggelse af risici for mennesker og milj og ikke blot p at f begrnset disse risici .
<P>
Det ppeges ogs med rette i betnkningen , at der er behov for at styrke sundheds- og sikkerhedsforanstaltningerne p dette videnskabelige felt .
<P>
Der lgges ogs ganske korrekt vgt p , at offentligheden skal informeres .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at dette omrde inden for den videnskabelige udvikling frembyder potentielle fordele for os alle , men som enhver bekymret forbruger nsker jeg at f s mange oplysninger som muligt , sledes at jeg selv kan trffe min beslutning .
Genetisk ndring er et komplekst omrde , men det er ikke en undskyldning for at forholde folk viden om konsekvenserne for deres egen tilvrelse .
<P>
Betnkning af Soulier ( A4-0065 / 97 )
<SPEAKER ID=94 NAME="Verwaerde">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske min kollega Andr Soulier med den fremragende betnkning , som blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
<P>
Europa-Parlamentet havde allerede afgivet sin udtalelse den 16. april 1996 p grundlag af Andr Souliers frste betnkning og godkendt et flerrigt program til fremme af det internationale samarbejde p energiomrdet .
I dag er der grund til at vise vor forblffelse over Rdets holdning , som har ndret artikel 8 vedrrende komitologi og besluttet at hre Parlamentet p ny .
<P>
Denne ndrede metode giver sig ikke blot udslag i en forsinkelse , men ogs en grundlggende ndring , idet det oprindelig fastsatte rsbudget p 10 mio ecu er blevet reduceret til 7 mio ecu for 1997 .
<P>
Jeg er helt enig med ordfreren , som ikke mener , at der er grund til at reducere det belb , der er vedtaget af Parlamentet og Rdet .
Men for ikke at forsinke ivrksttelsen af SYNERGY-programmet yderligere og i afventen af en principdebat om sprgsmlet , har jeg stemt for min kollegas betnkning .
<P>
Betnkning af Arias Caete ( A4-0061 / 97 )
<SPEAKER ID=95 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Den svenske socialdemokratiske gruppe vender sig p det bestemteste imod ordfrerens forslag om , at sttten til de kanariske blksprutteproducenter ikke skal vre tidsbegrnset .
Gruppen har derfor valgt at stemme for , at betnkningen forkastes .
<P>
Betnkning af Cunha ( A4-0013 / 97 )
<SPEAKER ID=96 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Fiskeriaftaler br udformes sledes , at de bde gavner de kontraherende parter og sikrer den kologiske balance .
Flere af fiskeriaftalerne med lande i den tredje verden er dyre for Unionen , samtidig med at det lokale fiskeri berves en alt for stor del af fangsterne .
Den svenske socialdemokratiske gruppe er derfor skeptisk over for denne aftale og er af den bestemte opfattelse , at denne og lignende aftaler skal betales af de fiskere , som bliver tildelt de fiskerirettigheder , som man har forhandlet sig frem til .
<SPEAKER ID=97 NAME="McKenna">
De Grnne har stemt imod disse fiskeriaftaler af to grunde .
For det frste fler vi ikke , at det er et acceptabelt grundlag , disse aftaler bliver forhandlet p .
I EU ' s fiskeriaftaler med udviklingslandene bliver der ikke lagt tilstrkkelig vgt p s vsentlige sprgsml som videnskabelig vurdering af fiskeriets indvirkning p de arter , der hrer til mlgruppen og de arter , der ikke gr det , kontrol med og overvgning af fiskeriaktiviteterne , sammenhngen med Den Europiske Unions politik med hensyn til udvikling og milj og landingsbestemmelsernes indvirkning p lokale markeder .
<P>
For det andet ser vi som s mange andre kolleger negativt p den fremgangsmde , hvor Parlamentet bliver prsenteret for et fait accompli ved hver aftale .
Vi bliver spurgt om vor opfattelse lnge efter , at aftalerne er indget , og bdene er begyndt at fiske .
Vi protesterer mod denne situation ved at stemme imod de to aftaler .
<SPEAKER ID=98 NAME="Sandbk">
Konfronteret med faldende fiskebestande i egne farvande og overkapacitet i fiskeflden har EU valgt at kbe sig til fiskerettigheder i tredjelande .
Det er ndvendigt at sikre et bredygtigt fiskeri i EU-farvande , men dette glder ogs - og i srdeleshed - i udviklingslandene , hvor fisk er en af de f ressourcer , som de fattigste har adgang til .
Smfiskere fra afrikanske lande , der driver kystfiskeri , har udtrykt deres bekymring med hensyn til virkningen af EU-fartjers fiskeri i deres farvande .
Det tager lngere tid at fylde en bd med fisk , og de tvinges lngere og lngere ud p havet i fartjer , der reelt ikke er egnet til dette .
<P>
Sprgsmlet er , om EU reelt er i gang med at eksportere EU-kutternes rovdrift p fiskebestandene til tredjelandes farvande ?
Det er betnkeligt , at mens andre AVS-lande reducerer EU ' s rejefiskeri , har Angola bibeholdt det samme niveau .
For bundgarnsfiskeri og langlinjefartjer ges fangstmulighederne .
Og nye arter inddrages .
Skyldes dette , at Angola blot ikke flger den generelle tendens ?
Eller skyldes det , at fiskeriaftalen mellem Angola og EU ikke tager tilstrkkelig hjde for de faktiske forhold i fiskebestanden og mere generelt for udviklingen inden for fiskerisektoren i Angola ?
<P>
Det er ogs kritisabelt , at man ikke har taget hensyn til udtalelsen fra Udviklingsudvalget .
Her tnker jeg specielt p Udviklingsudvalgets vgtning af , at aftaleparterne skal have gensidige fordele af aftalerne , samt at en vis procentdel af fangsten br bringes i land i oprindelseslandet .
Det er dog positivt , at budgettet til udvikling af Angolas fiskerisektor er get .
Men ogs her er der anledning til sprgsml .
Der mangler konkrete oplysninger om , hvordan disse midler skal anvendes .
Uden dette har vi ingen sikkerhed for , at midlerne anvendes til udvikling af en bredygtig fiskerisektor i Angola .
<P>
Jeg vil derfor undlade at stemme , fordi Fiskeriudvalget kun i meget ringe omfang har taget hensyn til udtalelsen fra Udviklingsudvalget til trods for , at Angola er et udviklingsland .
Jeg mener , at alle fiskeriaftaler med udviklingslande br indeholde en bindende adfrdskodeks .
<P>
Betnkning af Macartney ( A4-0385 / 96 )
<SPEAKER ID=99 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Fiskeriaftaler br udformes sledes , at de bde gavner de kontraherende parter og sikrer den kologiske balance .
Flere af fiskeriaftalerne med lande i den tredje verden er dyre for Unionen , samtidig med at det lokale fiskeri berves en alt for stor del af fangsterne .
Den svenske socialdemokratiske gruppe er derfor skeptisk over for denne aftale og er af den bestemte opfattelse , at denne og lignende aftaler skal betales af de fiskere , som bliver tildelt de fiskerirettigheder , som man har forhandlet sig frem til .
<P>
Betnkning af Waddington ( A4-0056 / 97 )
<SPEAKER ID=100 NAME="Bernardini">
Via min kollega fru Waddingtons fremragende betnkning nsker jeg Kommissionen tillykke med offentliggrelsen af hvidbogen .
<P>
Det er korrekt , at en modernisering af vore almene uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer giver det europiske samfund mulighed for at tage fremtidens udfordringer op ( for eksempel informationssamfundet ) .
Som lokal folkevalgt er jeg derfor opmrksom over for de foranstaltninger , som Den Europiske Union vil gennemfre .
<P>
For eksempel ivrksatte vi i januar 1996 den tredje plan for edb p skolerne i min by Istres .
Projektet fokuserede meget p multimedier og markerer en betydningsfuld etape p grund af antallet af , faciliteterne i og mulighederne for adgang til de programmer , som blev stillet til rdighed for undervisere og skolebrn .
Derfor gennemfrte man ved skolestart i september 1996 et vellykket forsg med at koble alle skoleinspektrer p byens centrale computer , hvor databasen over alle skolesgende brn er placeret ; denne fase af edb-planen har i vrigt bidraget til , at de involverede parter - skolernes administration , skoleinspektrer og undervisningsministeriets inspektr - bedre kan forvalte den flsomme periode ved skolestart .
<P>
De lokale myndigheder nsker at  skifte til et hjere gear  gennem tilslutning til Internet , og det er sikkert , at de ikke kan bre den konomiske byrde ved dette projekt alene .
Den Europiske Unions indsats br finde sted p dette niveau gennem tilbud om betydelige konomiske ressourcer .
<P>
Jeg nsker , at man i Kommissionens handlingsplan virkelig tager hensyn til de lokale myndigheders behov og ikke begrnser sig til at yde sttte til projekter , som de sm eller mellemstore lokale myndigheder ikke kan gennemfre inden for rimelige frister .
<SPEAKER ID=101 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Waddington om Kommissionens hvidbog , der som bekendt omhandler almen uddannelse og erhvervsuddannelse .
I Waddingtons betnkning kritiseres hvidbogen p flere punkter , bl.a. at Kommissionen i sin analyse udelukkende fokuserer p unge mennesker og ikke tager hjde for befolkningens aldring p europisk plan .
I betnkningen gives udtryk for den frygt , at afstanden mellem  de , der ved noget , og de , der ikke ved noget  vil ges .
For at forhindre dette vil der i fremtiden i langt hjere grad vre brug for at fokusere p begrebet  livslang uddannelse  .
Derfor efterlyses der i betnkningen udspil fra Kommissionen , som kan ge befolkningens muligheder for efteruddannelse bde i virksomhederne og i selve uddannelsessystemet .
<P>
De danske socialdemokrater forholder sig positivt til den debat , som indledes med Kommissionens hvidbog og Waddingtons betnkning .
Imidlertid nsker de danske socialdemokrater at understrege , at de som Waddington er kritisk indstillede over for gennemfrelse af hvidbogens forslag om at skabe  second chance  -skoler p EU-plan for grupper , der er srligt udsatte med hensyn til udstdelse af informationssamfundet .
De danske socialdemokrater mener , at det er et nationalt sprgsml at trffe foranstaltninger om uddannelsespolitik .
Det er et anliggende , der er omfattet af nrhedsprincippet .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Gahrton , Holm og Schrling ( V ) , skriftlig .
( SV ) Vi har stemt for betnkningen Undervise og lre - p vej mod det kognitive samfund , fordi den indeholder gode forslag og konstruktiv kritik af Kommissionens hvidbog om uddannelse .
<P>
Vi kan dog ikke sttte de forslag i betnkningen ( punkt 49 og 55 ) , som dels gr ind for at samordne uddannelsesog erhvervsuddannelsesforanstaltninger inden for de relevante EU-politikker , dels opfordrer Kommissionen til at udarbejde detaljerede handlingsplaner for uddannelse .
Dette br vre forbeholdt medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=102 NAME="Thomas Mann">
Er Europa fit til det 21. rhundrede ?
Har de politisk , konomisk og socialt ansvarlige forstet , hvordan vi kan klare os i den globale konkurrence ?
Eller er fleksibilitet og mobilitet , videreuddannelse og fremmedsproglig kompetence krav , som dr hen uden at blive hrt ?
<P>
Sue Waddington tager i sin udmrkede betnkning , hvori er optaget mange forslag fra vores PPE-gruppe , stilling til Kommissionens hvidbog , som helt mangler de sociale aspekter ved uddannelse .
Mens de unges interesser str i centrum , mangler de uddannelsesbehov , som kvinderne , de ldre og de socialt udstdte har .
<P>
Vi har brug for en uddannelsesoffensiv . P den ene side for at kunne konkurrere globalt , p den anden side for at den enkelte kan udfolde sig personligt .
Konsekvenserne er :
<P>
1.For EU : Bevillingerne til LEONARDO og SOKRATES skal forges , og her vil kommissr Monti f EuropaParlamentets sttte .
I betragtning af den ndvendige budgetdisciplin vil det vre fornuftigt med rlige stigningsrater.2.For medlemsstaterne : Indskrnkningen af forsknings- og udviklingsbudgetter skal ophre .
Dagsorienteret politik skal erstattes af fremtidsorienteret tnkemde og handling.3.For virksomhederne : Den , der kun flger cost-saving-strategier , stter sine fremtidschancer over styr .
Til at opspore markedsnicher og gennemfre produktforbedringer har virksomhederne brug for medarbejdere , der er motiverede og kvalificerede som flge af videreuddannelse i virksomheden og udenfor.4.For skolerne : Det skal vre slut med en smal uddannelse .
Hvis de unge fr en bred basisuddannelse og lrer at tnke abstrakt og frst specialiserer sig p et sent tidspunkt , er de i stand til at udve flere erhverv i lbet af deres karriere .
<SPEAKER ID=103 NAME="Menrad">
Den europiske politik skal lgge til grund , at medlemsstaterne er strengt ansvarlige for den indholdsmssige udformning af uddannelsespolitikken .
Men samtidig skal den supplere og sttte de nationale foranstaltninger .
I denne forstand modtager jeg med glde meddelelsen om forslag til handlingsplaner for udnyttelse af SOKRATES- OG LEONARDO-programmerne .
<P>
Inden for den almene uddannelse og erhvervsuddannelsen er det ndvendigt : - at fremme tilegnelsen af ny viden i betragtning af , at de konomiske og teknologiske omgivelser ndrer sig s hurtigt , - at f skole og erhvervsliv til at nrme sig hinanden , - at bekmpe den sociale udstdelse .
Europa-Parlamentets Socialudvalg var med rette skeptisk over for det projekt med srlige skoler , der giver de unge en ny chance , som hvidbogen foreslr .
Ved drftelserne har jeg gentagne gange gjort opmrksom p risikoen for , at der s kunne opst  ghettoskoler  .
Derimod findes der allerede nu i mange medlemsstater et differentieret system med henblik p at fremme de drligt stillede . I Tyskland spnder det f.eks. lige fra de bne adgangsbestemmelser for det duale system over oprettelse af erhvervsforberedelsesklasser og uddannelsesforlb nr .
2 til det srlige program for de drligt stillede grupper , den tyske jobskabelseslov hjemler .
<P>
I Europa-Parlamentets debatter har man hidtil altid med rette understreget sammenhngen mellem politikkens forskellige omrder .
Opgave nr .
1 for erhvervs- , social- og uddannelsespolitikken er at bekmpe arbejdslsheden - bde nationalt og europisk .
Det er i hvert fald korrekt , at manglende arbejdspladser kun er den ene side af medaljen , en anden grund til arbejdslshed er manglende erhvervsmssige kvalifikationer .
<P>
Transnationale uddannelsespolitiske udvekslingsforanstaltninger kan tydeliggre , hvor vigtigt det er med en tt forbindelse mellem erhvervsmssig erfaring og skoleuddannelse .
Det glder for den frste uddannelse , men ogs for videreuddannelsen .
<P>
Der er ikke noget mere forkert end den stning , der tit bruges i Tyskland og strig efter afsluttet lrlingeuddannelse :  Jeg er udlrt  .
Tvrtimod drejer det sig - netop i vores moderne teknologisamfund - om  livslang uddannelse  .
<P>
I sprgsmlet om adgangen hertil spiller arbejdsmarkedets parter en hovedrolle , iflge fru Waddington .
LEONARDO-programmet understreger ogs deres vigtige opgaver .
Virksomheden  Europa  har ikke kun brug for moderne hjteknologiske maskiner , men ogs arbejdstagere , der kan betjene dem .
Mennesker m ikke allerede i en alder af 40 r sorteres fra og afskrives som gamle maskiner , dvs. sendes ud i arbejdslshed .
LEONARDO-programmet br fremme modeloverenskomster , der ikke kun vil anvende resultaterne af det konomiske fremskridt til investeringer i realvrdier og kontante lnforhjelser , men ogs til erhvervsmssig videreuddannelse af arbejdstagerne , til investeringer i humankapital .
<P>
Jeg har stemt for Waddington-betnkningen , fordi der med den ydes et bidrag til omsttelse af de punkter eller krav , jeg har redegjort for .
<SPEAKER ID=104 NAME="Heinisch">
Hvidbogen om almen uddannelse og erhvervsuddannelse hilses generelt velkommen og finder for det meste et positivt ekko .
Ogs jeg mener , at den er en vigtig impuls for den ndvendige uddannelsesdiskussion p europisk og nationalt plan .
<P>
Jeg er ganske vist noget utilfreds med hvidbogens titel .
Begrebet  det kognitive samfund  er uprcist og samtidig ufuldstndigt , for den almene uddannelse skal ikke kun omfatte kognitive , men ogs emotionelle , sociale og etiske indlringsprocesser .
Vi m ikke miste mlet af syne , nemlig opdragelsen til etiske og moralske vrdier .
Jeg har derfor foreslet titlen ndret til  Undervisning og indlring - ad en etisk forsvarlig vej til et videnorienteret samfund  , som imidlertid desvrre ikke blev vedtaget af Kulturudvalget .
<P>
Jeg glder mig derimod over , at et andet af mine ndringsforslag er blevet overtaget i udtalelsen fra Kulturudvalget og ogs er med i fru Waddingtons betnkning - selvom det er noget mindre eftertrykkeligt , end jeg havde nsket mig .
Der er her tale om betydningen af , at alle har mulighed for at g i brnehaveklasse , isr for drligt stillede brn , for at forbedre de lige muligheder og derved forebygge social udstdelse .
Brnehaveklassen skal som laveste uddannelsestrin sknkes langt mere opmrksomhed , end det hidtil har vret tilfldet i de fleste europiske lande .
Resultater fra hjerneforskningen beviser , at et stort antal frdigheder og tilbjeligheder allerede fastlgges i de frste seks r af et menneskes liv .
En helhedsopdragelse p et s tidligt tidspunkt som muligt under srlig hensyntagen til musiske elementer og legebetonet omgang med fremmedsprog fremmer kreativiteten hos brn og lgger grundstenen til et omfattende uddannelsesspektrum .
<P>
En sdant brnehaveklasseforlb kan derudover forebygge social udstdelse , da man sikrer sig , at alle brn p en legebetonet mde stifter bekendtskab med indlring allerede fr den skolepligtige alder .
<P>
Det giver forhbning om , at det projekt med srlige skoler , der giver de unge en ny chance , som Kommissionen allerede har indledt - imod medlemsstaternes vilje - bliver mere og mere overfldigt , da man kommer det primre ml nrmere , nemlig at integrere alle unge i frste traditionelle uddannelsesforlb .
Jeg er enig med fru Waddington i , at i stedet for at oprette skoler , der giver de unge en ny chance , som institutioner adskilt fra det eksisterende uddannelsessystem , br man snarere styrke det traditionelle uddannelsesforlb for at vre i stand til at tilbyde en tilstrkkelig mangfoldighed og sikre et globalt system , der giver chancer til alle .
<P>
Jeg har desuden den opfattelse , at der skal lgges langt mere vgt p lrernes rolle i informationssamfundet , end det er tilfldet i hvidbogen .
Stadigvk er der mange lrere , der ikke finder det ndvendigt at bruge nye informationsteknologier , men snarere betragter dem som et stykke  legetj  p frivillig basis , som ikke vil f stor betydning i fremtiden .
Tit fler de sig ogs utilpasse ved tanken om alle de nye krav , der forestr dem med disse innovationer .
Det er klart , at lrernes rolle vil ndre sig vsentligt med indfrelsen af de nye teknologier : Men de skal ikke fuldstndig miste deres traditionelle rolle som  indehaver af viden  ; alligevel er de ndt til at finde frem til en yderligere rolleforstelse ved hjlp af de nye teknologier ; de skal formidle til den enkelte elev , hvordan han eller hun skal udvlge , forst og anvende de data , der tilbydes .
Lrere skal derfor uddannes og kontinuerligt videreuddannes specielt med henblik p get anvendelse af de nye teknologier .
<P>
Derudover skal det fremhves kraftigere i hvidbogen , at forldrene og familien har en nglefunktion , og at de skal inddrages i den samlede proces , som de nye indlringskrav indgr i .
Endelig skal de som hovedreprsentanter for vores samfund acceptere og sttte de nye udviklinger uden derved at miste det vigtige aspekt af syne , der ligger i at opdrage til etiske og moralske vrdier .
Jeg gr derfor ind for en intensiv forldreuddannelse .
<P>
Som sidste punkt vil jeg gerne kort komme ind p aspektet indlring af fremmedsprog .
Naturligvis er det nskvrdigt , at sproguddannelsen fremmes , men jeg anser det for urealistisk at pejle mod en situation , hvor alle borgere taler mindst to fremmedsprog .
Her finder jeg , at italienernes initiativ til frst og fremmest at sttte den passive sprogbeherskelse er interessant .
Det frer til strre forstelse mellem borgerne i forskellige medlemsstater , uden at de med det samme er ndt til at lre at tale det andet sprog perfekt .
Det er ubestridt , at det er langt lettere at lre at beherske et sprog passivt end aktivt .
Jeg synes , dette initiativ er interessant og vrd at flge yderligere i diskussionen om dette emne .
<P>
Alt i alt er jeg indforstet med forslagene i hvidbogen , men mener , det er ndvendigt , at de meget snart flges op af konkrete foranstaltninger .
Jeg hilser ogs betnkningen af fru Waddington velkommen , der har omtalt mange yderligere vigtige aspekter .
<SPEAKER ID=105 NAME="Sjstedt og Svensson">
Vi stemmer for denne betnkning , da vi finder dens politiske indhold fortrffeligt .
<P>
Dog nsker vi at understrege , at uddannelsespolitikken henhrer under de nationale parlamenter , og at den ogs br gre det fremover .
<P>
Kloning
<SPEAKER ID=106 NAME="Ahern">
Kloning rejser nogle alvorlige etiske , filosofiske og praktiske sprgsml om brug og misbrug af genmanipulation og markedsfring af human genforskning .
Hvad enten det drejer sig om forsg , fertilitetsbehandling , diagnosticering forud for implantation , vvstransplantation eller foregr af en hvilken som helst anden rsag , er kloning af mennesker ikke berettiget under nogen omstndigheder og br forbydes .
<P>
Indtil der er opnet enighed i vort samfund om , hvorvidt kloningsteknikker overhovedet skal vre tilladt , br kloning af mennesker og dyr i enhver sammenhng vre forbudt i EU .
Det br nu forbydes , at man kan udtage patent p sdanne teknikker og de deraf flgende biologiske substanser , og forslaget til direktiv om juridisk beskyttelse af bioteknologiske opfindelser br ndres i overensstemmelse hermed .
<P>
Enhver form for direkte eller indirekte EU-finansiering af forskning eller udvikling inden for teknikker til kloning af mennesker og / eller dyr br straks trkkes tilbage , og der br offentliggres en liste over samtlige projekter af denne art , der er ydet EU-midler til .
<P>
Masseproduktion af dyr ved hjlp af kloningsteknikker indebrer uundgeligt , at den genetiske variation blandt husdyrene bliver reduceret , det underminerer det kologiske grundlag for fdevareproduktionen og medfrer p det etiske plan en forrelse i produktionen af disse dyr .
<P>
Kloning af husdyr frer til et nyt rationaliseringsniveau inden for kvgproduktionen , det vil yderligere stimulere industrialiseringen af landbruget og underminere alle de aktuelle forsg p at vende den flles landbrugspolitik mod et bredygtigt landbrug .
<P>
Vi m indkalde en borgerkonference i hver medlemsstat , hvor disse sprgsml kan blive overvejet , og vi m have nedsat en Humangenetisk Kommission , som kan kontrollere og rdgive om hele den kommende udvikling .
<SPEAKER ID=107 NAME="Breyer">
Som medlem af Europa-Parlamentet for De Grnne kunne jeg ikke sttte kompromisforslaget , hvor kloning af dyr ikke var nvnt .
Det er uforsteligt , at de vrige grupper under forhandlinger , som fret Dolly har vret anledning til , har valgt at undlade overhovedet at komme ind p dyrene og er net frem til en svagere version af det forslag til beslutning om kloning af mennesker , der i 1993 blev enstemmigt vedtaget i Europa-Parlamentet .
<P>
Som politikere har vi et ansvar for at tage fat p svel de vanskelige sprgsml som de mere enkle .
Det er jo ganske klart , at der er en sammenhng mellem kloning af mennesker og kloning af dyr , og i en tid , hvor de tidligere uoverstigelige skel mellem arterne bliver mere og mere udviskede , m vi vise mandsmod og hjerte til at stte en stopper for enhver form for kloning af alle dyr , ikke blot de menneskelige .
<P>
De konomiske instrumenter , som styrer forskningens dagsorden , omfatter blandt andet den beskyttelse , som ligger i patentlovgivningen .
Hvis vi skal forbyde kloning , s m dette forbud i praksis komme til udtryk gennem et lignende forbud i patentdirektivet .
<P>
Med hensyn til strukturen i en etisk vurdering mener jeg , at vi har lagt vgten et helt forkert sted .
Det br ikke vre et sprgsml om , hvilket ekspertudvalg der rummer strst ekspertise .
Vi skal lytte til offentligheden i almindelighed og skabe en grundig debat , sledes at vi i vore samfund kan n til enighed om , hvilken udviklingsretning og anvendelse , de nye reproduktionsteknikker skal have .
Det br vre borgerne , der informerer administratorerne , ikke omvendt .
<P>
Man har i dag forkastet ndringsforslag , der havde til forml at opfylde disse krav , og det er i protest imod dette , jeg hverken har stemt for eller imod .
<SPEAKER ID=108 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Det er skrmmende at hre om de nye forskningsresultater fra forskerne i Skotland .
Vi har en helt klar holdning til dette sprgsml : Vi kan ikke tillade kloning af hverken mennesker eller dyr .
For os vejer de etiske aspekter meget tungt , og vi krver et totalforbud mod kloning , ikke kun af mennesker , men ogs af dyr .
<P>
Kloning p animalsk vv strider fuldstndig imod vor holdning til dyr og til den mde , som vi mennesker br behandle dem p .
Kloning af dyr bestemt til slagtning frer til get rationalisering af husdyrproduktionen , en mere vidtgende industrialisering af landbruget og undergraver vore bestrbelser for at omstille landbrugsproduktionen til at vre kologisk bredygtig .
<P>
Endvidere br det fastsls , at man ikke inden for rammerne af EU ' s forskningsprojekter m beskftige sig med forskning , der har med kloning at gre .
Viser noget sdant sig alligevel at finde sted , skal de pgldende projekter omgende bringes til ophr , og pengene tilbagebetales til EU .
<SPEAKER ID=109 NAME="Hautala">
Som medlem af Europa-Parlamentet for De Grnne kunne jeg ikke sttte kompromisforslaget , hvor kloning af dyr ikke var nvnt behrigt .
Det er uforsteligt , at de vrige grupper under forhandlinger , som fret Dolly har vret anledning til , har valgt at undlade overhovedet at komme ind p dyrene og er net frem til en svagere version af det forslag til beslutning om kloning af mennesker , der i 1993 blev enstemmigt vedtaget i Europa-Parlamentet .
<P>
Som politikere har vi et ansvar for at tage fat p svel de vanskelige sprgsml som de mere enkle .
Det er jo ganske klart , at der er en sammenhng mellem kloning af mennesker og kloning af dyr , og i en tid , hvor de tidligere uoverstigelige skel mellem arterne bliver mere og mere udviskede , m vi vise mandsmod og hjerte til at stte en stopper for enhver form for kloning af alle dyr , ikke blot de menneskelige .
<P>
De konomiske instrumenter , som styrer forskningens dagsorden , omfatter blandt andet den beskyttelse , som ligger i patentlovgivningen .
Hvis vi skal forbyde kloning , s m dette forbud i praksis komme til udtryk gennem et lignende forbud i patentdirektivet .
<P>
Med hensyn til strukturen i en etisk vurdering mener jeg , at vi har lagt vgten et helt forkert sted .
Det br ikke vre et sprgsml om , hvilket ekspertudvalg der rummer strst ekspertise .
Vi skal lytte til offentligheden i almindelighed og skabe en grundig debat , sledes at vi i vore samfund kan n til enighed om , hvilken udviklingsretning og anvendelse , de nye reproduktionsteknikker skal have .
Det br vre borgerne , der informerer administratorerne , ikke omvendt .
<SPEAKER ID=110 NAME="McKenna">
Dolly , verdens frste klon af et voksent dyr , er mske et fotogent fr , som ser godt ud p avisernes forsider .
Men bag de pne fotografier lurer der en uheldsvanger trussel mod den genetiske variation , der er naturens mest basale princip .
<P>
Kloning af dyr skal ses i sammenhng med BSE-krisen og de negative flger af det industrialiserede landbrug .
Kloning ville fremme overdreven indavl og kunne fre til en stigning i de mentale og fysiske forstyrrelser blandt vore husdyr .
Hvordan skal forbrugerne kunne skrmes mod flgerne af genetisk forurening i fdekden ?
<P>
Dr . Ian Wilmut , den videnskabsmand ved Roslin Instituttet i Edinburgh , der har ansvaret for Dolly , har udtalt , at der ikke er noget , der hindrer , at de teknikker , han har brugt , kan anvendes p menneskefostre .
<P>
Tanken om at klone mennesker m snarere opfattes som vrende i slgt med Hitlers tanker om den ariske race end som en ansvarlig anvendelse af det videnskabelige fremskridt .
<P>
Kloning af dyr rejser ligeledes alvorlige etiske sprgsml om de grusomheder , menneskene udstter dyrene for i videnskabens navn .
Senere p ugen skal Europa-Parlamentet diskutere en betnkning om Kommissionens manglende udarbejdelse af planer for gradvis afvikling af dyreforsg til brug for kosmetikbranchen .
Der mangler tilsyneladende politisk vilje hos EU ' s ledere til at stte en stopper for dyrenes undvendige lidelser , og kloning vil kun fre til nye forsg p dyr og strre lidelser for dyrene .
<SPEAKER ID=111 NAME="Mezzaroma">
Kloning er i jeblikket det vigtigste problem , Europa-Parlamentet skal tage stilling til , ikke s meget fordi man kan reproducere helt ens dyr , som er ndvendige for menneskeheden , som til stadighed er p jagt efter mad for at stille sin sult , men fordi mennesket er i strste fare , mennesket , som er enestende og unikt .
<P>
Kommissr Cresson forsikrer os om , at de etiske og moralske principper vil blive overholdt .
Men det er ndvendigt at definere det nrmere indhold af disse etiske og moralske principper .
I Europa-Parlamentet er det til tider , ja ofte , flertallet , der afgr , hvad dette indhold bestr i .
<P>
Desuden forsikrer fru Cresson os om , at angende klonproblematikken gr Kommissionen brug af eksperter , ja endog eksperter p et hjt niveau .
Men der er behov for at vurdere disse eksperters erfaring , at checke hvor og i hvilken sammenhng denne erfaring er erhvervet ; der er behov for at vide , hvor eksperterne kommer fra , og p hvilket kulturgrundlag de bygger , hvad angr udvelsen af deres fag ; hvilket etisk og moralsk koncept de hylder , om de er venstre- eller hjreorienterede osv .
<P>
Det er alene gennem besvarelsen af disse sprgsml , at vi med sikkerhed kan vide , hvad det er , Kommissionen vil kunne levere .
<P>
Jeg vil stemme for beslutningsforslaget , hvis de etiske principper reelt overholdes , de sande principper , hvor naturens orden respekteres , hvor mennesket betragtes som enestende og unikt , hvor der er klare regler og sikre normer , der ikke vender op og ned p det , der blev givet gennem skabelsen .
<SPEAKER ID=112 NAME="Roth">
Som grnt parlamentsmedlem kan jeg desvrre ikke stemme for det foreliggende kompromisforslag til en beslutning .
Jeg ville gerne have stemt for en erklring , der mindst lige s konsekvent som vores beslutning i 1993 vender sig mod industriens , videnskabens og politikkens koordinerede ansvarslshed , som allerede kan ses i kloning af dyr .
<P>
Vi m ikke frst beskytte menneskets vrdighed , nr den frste angrebsblge allerede er forbi .
Menneskets vrdighed er allerede truet p det tidspunkt , hvor dyr degraderes til rent biologisk bremateriale , til levende kdfabrikker , som hr .
Pradier har prist . Ved sdanne koncepter er der ikke lang vej igen , fr ogs mennesker bliver inddelt efter nyttighedskriterier : De gode ind i varmen , de m leve videre i dette koncept baseret p vrangforestillinger , og de drlige ud i kulden , de tjener s som omvandrende organdonoranlg .
Tilbjeligheder , som mske forekommer Dem bekendt , og som ikke er grnne vrangforestillinger a la Huxleys  Brave New World  , men derimod ideer , som er kommet til udtryk i bioetikkonventionen og de heri reprsenterede forestillinger om menneskers  vrdi  og  vrdilshed  .
<P>
Derfor ligger det mig personligt p hjerte , at Europa-Parlamentet entydigt og konsekvent vender sig imod ethvert etisk digebrud og i fllesskab vender sig imod kloning af et hvilket som helst levende vsen og den hermed forbundne forskning .
<SPEAKER ID=113 NAME="Seillier">
I registret over de grundlggende rettigheder findes friheden i centrum af enhver etisk debat .
<P>
Det er grunden til , at patientens samtykke inden for sundhedssektoren er en helt ndvendig forudstning forud for ethvert indgreb .
Man nr det p grund af en srlig situation ikke er muligt at opn patientens samtykke , kan forldrenes eller vrgens trde i stedet , i hvert tilflde nr de forventede resultater af indgrebet er tilstrkkelig klare til , at uddelegeringen af ansvar kan finde sted .
<P>
Hvis indgrebet derimod er uden interesse for den pgldende , br det forbydes , for man gr ud fra princippet om , at samtykke ngtes , hvis det ikke kan indhentes .
Dette er tilfldet ved menneskelig forplantning ved kloning , uanset den valgte metode .
Allerede ved forplantning ad kunstig vej rejses der rent faktisk et srlig alvorligt etisk sprgsml gennem teknikken med mikroinjektion af sdceller i en gcelle , for det forudstter et valg , en bevidst udvlgelse af knsceller .
Ved kloning af menneskelige vsener , uanset om det sker ved deling af gget eller ved genmanipulation , som det var tilfldet med fret Dolly , br man holde fast i et absolut forbud .
<P>
Man vil jo kunne bestemme alt vedrrende det nye menneskes genetiske kendetegn .
Det vil vre det alvorligste anslag mod friheden , man kan forestille sig .
Man har ikke i tilstrkkelig grad gennemtnkt dette grundlggende kendetegn ved den menneskelige forplantning , som det tilfldige i den naturlige undfangelse er , bortset fra forldrenes bevidste handling , deres seksuelle forening .
<P>
Det tilfldige ved undfangelsen er den strste oprindelige beskyttelse af den menneskelige frihed .
Den er til dels blevet beskret gennem den lgelige bistand til undfangelsen .
Det , som samfundet har ment at kunne tolerere for at rde bod p et pars infertilitet , er allerede en overtrdelse af denne beskyttelse af den menneskelige frihed .
Denne overtrdelse m ikke g lngere .
<P>
Man m ligeledes understrege , at bde den kunstige befrugtning og kloningsmetoderne bekrfter , at det befrugtede g virkelig er et menneskeligt vsen .
I modstning til de konsekvenser , som nogle har ment at kunne udlede af ggets spontane deling , som giver gte tvillinger , viser enheden af det oprindelige g , som senere giver to mennesker , ikke , at gget ikke er et menneskeligt vsen .
Det er  kimen  til et menneskeligt vsen , som senere giver to mennesker med hver sin personlighed og samme arvemasse .
<P>
Men forskellen mellem gte tvillinger , der skyldes en naturlig og spontan deling , og gte tvillinger , der skyldes en fremprovokeret deling , ligger netop i det tilfldige ved frstnvnte og den menneskelige kontrol over sidstnvnte .
<P>
Grnsen mellem de to begivenheder er grnsen mellem menneskets frihed og det totale slaveri .
Forbudet mod kloning af mennesker br for alle menneskelige samfund vre lige s strengt som forbudet mod incest .
<SPEAKER ID=114 NAME="Valverde Lpez">
I debatten om forskning og samfund m der tages stilling til sprgsmlet om samfundets kontrol med den videnskabelige forskning , idet der kan opst konflikter mellem princippet om forskningsfrihed og andre samfundsmssige vrdier , og det er der ingen grund til at forarges over .
Videnskab er ikke blot en intellektuel udforskning af naturen .
Forskningsresultaterne anvendes i praksis , og de konomiske og sociale konsekvenser heraf er enorme i dag , og de .
De er ogs en magt .
Det er denne samfundsmssige eksternalisering af forskningsresultaterne , der begrunder behovet for en retlig regulering af forskningsaktiviteterne
<P>
Reguleringen af den videnskabelige forskning indebrer , at den integreres i samfundsstrukturens almindelige orden .
At der opstilles retlige bestemmelser for den videnskabelig aktivitet indebrer p ingen mde en begrnsning af forskningsfriheden , tvrtimod , kun p denne mde kan den sikres p trovrdig vis .
Parlamenterne kan med deres ansvar for samfundsordenen ikke acceptere , at der udvikles nye videnskabelige og teknologiske tiltag , uden at der er etableret mekanismer til risikovurdering og forudsigelse af unskede konsekvenser .
En demokratisk stat er forpligtet til at plgge forskningen eventuelt ndvendige begrnsninger .
I betragtning af genteknologiens samfundsmssige konsekvenser og offentlighedens bekymring for en ukontrolleret udvikling er det ndvendigt med en regulering p nationalt , EU- og verdensplan .
Og derfor er det ndvendigt med en udtalelse fra Europa-Parlamentet , hvori det understreges , at ethvert individ har ret til sin egen ikke-manipulerede genetiske identitet , at kloning af mennesker er forbudt , og at der br indfres strafferetlige sanktioner for at forebygge overtrdelser .
Det er en helt afgrende forudstning for at sikre beskyttelsen af menneskets vrdighed .
<P>
Nr dette er sagt , er det vigtigt at undg at skabe forvirring i offentligheden i forbindelse med den aktuelle debat om kontrol med genteknologi og kloning .
Der m omhyggeligt skelnes mellem kloning af mennesker og kloning af celler og dyr . Ethvert forskningstiltag , der tager sigte p kloning af mennesker , m klart og utvetydigt forbydes .
Men det skal liges klart fastsls , at kloning af celler og dyr er et yderst vigtigt instrument for den biomedicinske forskning . Der m trffes alle de ndvendige etiske og retlige beskyttelsesforanstaltninger for at beskytte de grundlggende rettigheder og vrdier i vort samfund , men vi har ikke ret til at lamme det videnskabelige fremskridt , som kan hjlpe mennesket til at fuldbyrde sin skbne som menneske .
<SPEAKER ID=115 NAME="Wolf">
Den manglende entydighed , som mange kolleger her lgger for dagen i sprgsmlet om kloning , kan jensynlig fres tilbage til to ( historisk forbundne ) afveje :
<P>
Til den ontologiske afvej , hvor realiteten reduceres til objekter , som subjekter s stilles op imod som noget helt andet og uforklarligt .
Det frer s til , at kategorien identitet ikke lngere kan tnkes reelt - og reduceres til den konkrete kategori lighed .
Leibniz ' metafysiske princip om  identitas indiscernibilium  baner vejen for en ingenirvidenskabelig ubekymrethed :  Hvad jeg ikke kan skelne mellem , anser jeg fluks som identisk !
 P et eller andet tidspunkt negeres den sledes  undergravede  identitet s ogs helt i praksis : Individet underkastes sin tekniske reproducerbarhed .
<P>
For det andet til den etiske afvej , hvor vi mennesker  frikendes  for enhver form for ansvar for de levende vsner omkring os , der kun betragtes som  ting  eller sgar  maskiner  , for alle medflende forbindelser med dem , som vi kan erfare .
Dermed begynder en holdning , hvor vi systematisk er ansvarsfri for alt , hvad der ikke er os selv , et egocentrisk tilbagetog fra den fulde virkelighed af egen praksis .
<P>
Dermed bnes dren ogs p vid gab for menneskefjendtlige fremgangsmder : Den , som definerer os mennesker kunstigt ud fra koncerten af de levende vsner , vi lever iblandt ,  sentient beings  , som det plastisk hedder p engelsk , kan ogs trkke andre , ikke mindre kunstige grnselinjer , f.eks. mellem almindelige mennesker og  overmennesker  eller mellem  undermennesker  og  rigtige  mennesker ...
<P>
Renault-fabrikken
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , min stemmeforklaring kommer p rette tidspunkt efter de alvorlige begivenheder og manipulationer , der har fundet sted her i salen .
Renaults beslutning om at lukke et produktionsanlg i havde fortjent nogle reelle overvejelser om rsagssammenhngene og de tilsyneladende uimodstelige krfter , som har fet denne serise virksomhed til at disponere sledes .
I stedet for har vi her i salen vret vidne til en strm af fejldiagnoser , hykleri og demagogi .
<P>
Jeg har hrt talere , der forklarer , at den eneste lsning bestod i at integrere den sociale protokol i traktaten og indfre et socialt Europa , hvor beslutningerne blev truffet med flertal .
Men direktiver om sociale og arbejdsmarkedsmssige forhold er ikke i sig selv nok til at redde arbejdspladser , nr kberne finder produkterne for dyre .
I den sammenhng forekommer Europa-Parlamentet mig at nre en ikke srlig rationel konomiske opfattelse .
<P>
Jeg er ogs ked af at have mttet lytte til appeller fra Parlamentet , ogs fra hjrefljen , om at stimulere eftersprgslen gennem brug af strukturfondene , en lsning , som bestr i at klde skatteyderne af til skindet for at klde forbrugeren p , eller appeller om arbejdsdeling , en lsning , som oftest bestr i at klde skatteyderne , dem igen , af til skindet , men denne gang er det for at klde arbejdstagerne p .
<P>
Fra venstrefljens side har jeg ogs hrt , at man stter sprgsmlstegn ved bestrbelserne p budgetsanering , formentlig underforstet , at man br kunne yde sttte til Renault for at bevare arbejdspladser .
Desvrre ville denne lsning blot tvinge os endnu lngere ind i blindgyden .
<P>
Hvis vi virkelig nsker at gennemtvinge en prioritering af den menneskelige dimension i Europa , m problemet opstilles p en anden mde .
Renault er i virkeligheden uden tvivl offer for sine egne fejltagelser , men som s mange andre virksomheder ogs for den verdensomspndende frihandel , som Unionen har vret s dum at bne drene for .
Borgerne er klar over det , og de ved ogs , at den flles valuta betyder krav om endnu barskere tilpasninger , og at den vil stte yderligere fart p verdensfrihandelens damptromle .
<P>
Af alle disse grunde fler borgerne spontant , at Bruxelles har et ansvar , som man under hele denne forhandling har forsgt at skjule her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg m sige , at socialisternes ihrdighed fr mig til at tnke p Oscar Wildes stning om Calibans vrede , da han genkendte sit eget billede i spejlet .
For nr alt kommer til alt , hvorfor har socialisterne s reageret s voldsomt i denne sag , hvis ikke det er fordi Renaults ledelse er indsat af en socialistisk regering , at den bestr af socialister , og at den forvalter det institutionelle ansvar , som den har fet overdraget , p en yderst klodset mde , det m man sige .
Jeg tror , at det er et nske fra socialisternes side om at fralgge sig ansvaret .
<P>
Jeg har stemt mod beslutningsforslaget .
Det indeholdt nogle meget positive ting , men jeg stemte imod , for jeg mener , at vi begr en fejl , der svarer til den , virksomheden har beget .
Vi bebrejder med rette virksomheden at have misligholdt sin rolle og de juridiske bestemmelser ved at handle , som den gjorde .
Men vi overskrider vores rolle ved at give virksomheden rd og ved at sige , at denne eller hin strategiske lsning br foretrkkes frem for en anden .
Det er ikke os , der betaler , s vi skal heller ikke vre beslutningstagerne .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , for lidt siden sad Renault-arbejderne p tilhrerpladserne , men fr dem kunne det have vret minearbejderne , for man har ogs lukket kulminerne for at importere kul fra Australien eller Vietnam .
Men fr dem kunne det ogs have vret arbejderne fra stlvrkerne , hvor man har lukket hjovnene for at indfre stl fra Thailand .
Det kunne ogs have vret tekstilarbejderne , fordi man har lukket den europiske tekstilindustri for at indfre tekstiler fra Sydstasien .
<P>
Og nu alt dette hykleri , for nr man har lukket , er det p grund af de japanske transplantationer - fem japanske fabrikker i Storbritannien - fordi der er japanske transplantationer i Spanien og Tyskland , fordi der er koreanske biler .
<P>
Man har naturligvis brugt strukturfondene , det vil sige , at de europiske skatteydere har betalt for arbejdslsheden inden for automobilsektoren , lige som de har betalt for Hoover , der flyttede fra Frankrig til Skotland .
Ford havde allerede forstet det , for man betalte sine arbejdere vldig godt .
<P>
Nr man lukker automobilindustrien , er det fordi , at ingen kber biler , og nr ingen kber biler , er det , fordi der er 20 millioner arbejdslse , og nr der er 20 millioner arbejdslse , er det , fordi frihandels-Europa har skabt dem .
<SPEAKER ID=119 NAME="Barros Moura">
Det flles beslutningsforslag er en tilkendegivelse af absolut solidaritet med de arbejdstagere , der nu trues med arbejdslshed som flge af lukningen af fabrikken .
<P>
For lidt over et r siden drftede vi en lignende beslutning om personalenedskringer med henblik p efterflgende lukning som flge af flytningen af en produktionsenhed fra Renault-fabrikken i Setbal .
<P>
Den samme Renault-virksomhed , som nyder godt af EU-sttte , og som omfatter produktionsenheder , der er konstrueret med henblik p at f del i denne sttte .
<P>
Det er et eklatant eksempel p , at Kommissionen anvender to mlestokke : den strste strenghed med hensyn til overholdelsen af reglerne om fri konkurrence og stor eftergivenhed med hensyn til overholdelsen af de europiske sociale og arbejdsmarkedsmssige bestemmelser ( om kollektive afskedigelser og europiske samarbejdsudvalg ) .
<P>
Det er desuden en drastisk understregning af det sociale Europas underordnede position i forhold til markedets og valutaens Europa .
<P>
De europiske socialisters kraftige reaktion skal ses som udtryk for , at vi ikke accepterer en sdan politik , som vil f arbejdstagerne til at vende sig mod det europiske projekt og undergrave den sociale konsensus , der er grundlggende for Den Europiske Union .
<P>
Heldigvis har arbejdstagerne p Renault-fabrikkerne i andre europiske lande indset , at det er ndvendigt med flles , grnseoverskridende aktioner over for den  globaliserede  kapital , og at lsningen ikke ligger i en tilbagevenden til de nationale grnser .
<P>
Vi sttter uforbeholdent deres kamp for retten til arbejde og tilfjer , at den er identisk med kampen for et socialt og politisk Europa baseret p borgernes aktive deltagelse og kamp for deres rettigheder .
<SPEAKER ID=120 NAME="Baudis (PPE) og Fontaine (PPE)">
I lyset af de yderst skuffende forhold , hvorunder afstemningen om beslutningsforslaget vedrrende lukningen af Renault-fabrikken i Vilvoorde fandt sted , har vi sknnet , at vi ikke br deltage i afstemningen .
<P>
Vi ville have nsket , at stemningen i forbindelse med denne afstemning afspejlede problemets alvor .
Det var ikke tilfldet . Det beklager vi uendelig meget .
<SPEAKER ID=121 NAME="Burenstam Linder, Cederschild, Stenmarck og Virgin">
Det er USA og stasien , der fr gavn af de yderligere problemer , som Renaults nedlggelse af sin bilfabrik i Belgien pfrer det europiske erhvervsliv .
I mange bestyrelseslokaler overvejer man nu , om det ikke er bedst at foretage planlagte investeringer et andet sted end Europa .
<P>
Renault burde have fulgt reglerne om hring af de ansatte , inden beslutningen om at lukke bilfabrikken blev truffet .
Men Europa-Parlamentets beslutning gr langt videre end dette .
Henstillingerne og fordmmelserne vil give virksomhederne yderligere problemer og dermed mindske investeringslysten .
<P>
Europa-Parlamentet forsger at forbedre de sociale forhold og beskftigelsen , men de metoder , som man vlger , giver det stik modsatte resultat .
Beskftigelsen i Europa vil aldrig kunne fremmes af , at man forhindrer virksomhederne i at tilpasse sig nye konkurrencevilkr . I stedet br man lette vilkrene for nye virksomheder og for nye udenlandske investeringer i Europa .
<P>
Det er strre konkurrenceevne , ikke yderligere regler , der kan gre det muligt at forhindre , at  den europiske model  p det sociale omrde bryder sammen .
<P>
Renault er et statsejet foretagende , som har tvet alt for lnge med de ndvendige omstillinger .
At en stor virksomhed som Renault modtager investeringssttte fra EU , kaster et skarpt lys over de negative sider af den virksomhedssttte , som EU selv i stor mlestok yder gennem sine strukturfondene .
<SPEAKER ID=122 NAME="Caudron">
Metoden er helt bestemt beklagelig , hvilket d ' herrer Chirac og Jupp har slet fast - for at sige det mildt - men det principielle i sagen er langt alvorligere , og det rummer en lektie for Europas fremtid , hvis der overhovedet er nogen fremtid .
<P>
Samtidig med , at jeg vil minde modstanderne af Den Europiske Union og Maastricht om , at den ikke er skyld i denne utlelige situation , har Europa vist sine begrnsninger og sin manglende evne til at forhindre den , lige som Unionen har vist sin manglende evne til at forhindre flytningen af virksomheder fra et unionsland til et andet .
<P>
Man m naturligvis sttte de belgiske og franske lnmodtagere i Renault , og det gr jeg ogs .
Man m imidlertid ogs sttte den europiske bilindustri og kmpe for et socialt Europa , hvor en sdan adfrd fra virksomhedsledelsens side er forbudt .
<P>
Dette kan ske gennem ny kompetence p europisk plan , gennem nye direktiver , gennem en styrkelse af fagforeningernes Europa og gennem en mobilisering af alle europere , som nsker andre europiske politikker , og som afviser den fuldstndige liberalisme .
<P>
Derfor sttter jeg beslutningen uforbeholdent , men jeg mener ikke , at vi br lade det blive ved det .
Man m tage sit politiske ansvar .
Man kan ikke begrde lukningen af en Renault-fabrik p den ene side og acceptere den totale liberalisme p den anden .
Ikke flere krokodilletrer !
<SPEAKER ID=123 NAME="Colombo Svevo">
Beslutningsforslaget , der blev vedtaget for et jeblik siden , vedrrende lukningen af Renault-fabrikken i Vilvoorde er et srdeles betydningsfuldt dokument i relation til den europiske social- og arbejdsmarkedspolitik .
<P>
Beslutningen er betydningsfuld , fordi den rkker ud over det enkelte tilflde og redegr for forholdet mellem Den Europiske Union og industripolitikken .
I beslutningen bengtes det ikke , at der findes problemer i forbindelse med konkurrenceevnen , og at det er ndvendigt at omstrukturere virksomhederne , men det krves p det bestemteste , at reglerne overholdes .
Rent faktisk bidrager disse vilkrlige omstruktureringer og lukninger ikke kun til at ge arbejdslsheden , men ogs til at skabe et usikkert konomisk klima , der kan have alvorlige flger for vksten i forbruget , p relationerne mellem arbejdsmarkedets parter og - kort sagt - p hele den konomiske vkst i Den Europiske Union .
<P>
Beslutningen er betydningsfuld , fordi den fordmmer anvendelsen af afskedigelser som det eneste middel til at lse en krise uden tlmodige forsg p at finde alternative lsninger , hvilket str i modstning til det Europa , der er mere opmrksomt over for dets borgeres problemer , og som vi forsger at opbygge .
<P>
Beslutningen er betydningsfuld , fordi den ppeger , hvorledes lukning af store virksomheder har strkt negative flger for underleverandrerne og for hele det omrde , hvor lignende store virksomheder opererer .
<P>
Beslutningen er navnlig vigtig , fordi den fordmmer ensidige beslutninger uden forudgende forhandling mellem parterne , hvilket er typisk for den rendyrkede kapitalisme , som slr den europiske sociale model i stykker .
<P>
Men beslutningens betydning ligger ogs i det faktum , at alt det , der er sagt og skrevet vedrrende Renault , glder for alle situationer , som p lignende vis og med meget strke lighedspunkter sker i Europa , ogs selv om de ikke alle kommer Europa-Parlamentet for re .
Jeg skal blot nvne et enkelt eksempel : hundreder af arbejdere i Monza oplever det samme drama , fordi Philips gennemfrer en virksomhedsflytning .
<P>
Vi er nu i forhandlingsfasen , og vi hber , at denne hndfaste beslutning ogs kan bidrage til at lse de problemer , som andre arbejdere i Europa kmper med .
<SPEAKER ID=124 NAME="Grossette">
Frst og fremmest nsker jeg at fordmme metoden , som Renault har benyttet sig af , for gennem denne pludselige beslutning skjuler man fuldstndig den menneskelige dimension af den krise , virksomheden gennemlever .
Jeg erkender i vrigt , at ledelsens holdning over for medarbejderne har vret nedladende , og jeg deler deres flelse af vrede og forvirring .
<P>
Jeg beklager imidlertid ogs , at det ikke er lykkedes Kommissionen at forudse sdanne situationer , og at man gennem Den Europiske Unions industripolitik ikke har vret i stand til at bidrage med de konomiske og arbejdsmarkedsmssige svar p nogle af de store virksomheders ndvendige omstruktureringer , navnlig inden for automobilsektoren , som er kraftigt berrt af krisen .
<P>
For at denne slags situation ikke skal gentage sig , er det mit nsker , at Den Europiske Union bliver mere effektiv fremover , og at den tilskynder til lsninger , der er mindre omkostningskrvende rent menneskeligt .
<SPEAKER ID=125 NAME="Lindqvist">
EU har lnge lagt strst vgt p konomien , handelen , markedet og konkurrencen .
Nu er det p tide at stte andre emner hjt p dagsordenen , bl.a. sociale sprgsml og beskftigelsessprgsml .
At opprioritere disse sprgsml er imidlertid ikke ensbetydende med , at beslutningerne skal trffes overstatsligt ved flertalsafgrelser .
Tvrtimod er det medlemsstaterne , der skal tage sig af dem .
EU kan eksempelvis opstille ml for beskftigelsen , men de foranstaltninger , der skal trffes for at n mlene , skal udformes og gennemfres p nationalt plan .
<SPEAKER ID=126 NAME="Pry">
Lukningen af fabrikken i Vilvoorde er et drama , som fjer sig til mange andre virksomhedslukninger .
Anlgget er endvidere et hjtydende stykke vrktj , som netop er blevet moderniseret .
Det er et utleligt konomisk og menneskeligt spild .
<P>
Hvordan kan man vre uforstende over for den absolutte ndvendighed af en industripolitisk strategi for Den Europiske Union ?
Den konomiske og sociale samhrighed er helt ndvendige og skal g hnd i hnd .
EuropaParlamentet har i revis kmpet i den retning .
<P>
Internationaliseringen af markederne - og ikke opbygningen af det flles Europa !
- fr virksomhederne til at trffe valg , at forebygge omstruktureringer og indg alliancer med tredjelande .
For at forsvare et mrke , en viden , arbejdspladser ?
Det kunne man godt tro ... Og alligevel er det de rde tal p bundlinjen efter r med overskud , der tjener som rettesnor for virksomheden , der s ser stort p det konomiske og sociale liv i hele byer og endda i hele regioner i Frankrig , Belgien og Spanien .
<P>
Information , hring , det er frst og fremmest udtryk for respekt for andre , for deres arbejde og for deres rettigheder .
<P>
I 1980 ' erne behandlede Europa-Parlamentet dette sprgsml for det sociale Europa , der skulle opbygges .
Man var meget tilbageholdende i de fleste af medlemsstaternes regeringer !
Vi skulle vente helt til september 1994 , fr direktivet om europiske virksomhedsrd blev vedtaget officielt !
<P>
Renault havde foregrebet den europiske lovgivning og oprettet europiske virksomhedsrd allerede i 1993 .
Er det ndvendigt at minde denne virksomhed , som lnge blev opfattet som blomsten af europisk industri og det sociale fremskridt , om , hvad dette udvalg indebar , navnlig i henhold til artikel 1 :
<P>
 Udvalget for Renault-koncernen er en struktur for information og dialog vedrrende de strategiske retningslinjer for koncernen p europisk plan p det konomiske , finansielle og sociale omrde samt vedrrende de vigtigste udviklinger i datterselskaberne inden for Den Europiske Union , for s vidt disse fr flger p europisk plan  .
<P>
Dialog og samarbejde kunne have muliggjort alternative lsninger .
Derfor bad Parlamentet om , at man undersgte muligheden af en arbejdstidsnedsttelse i overensstemmelse med Rocard-betnkningen , som vores institution har vedtaget .
Der br ligeledes stilles forslag om videre- og efteruddannelse .
<P>
Eurostrejken i sidste uge var en virkelig bevidstgrelse hos arbejdstagerne om det sociale Europa .
Franske og spanske arbejdstageres solidaritet med deres belgiske kolleger , det er noget helt nyt !
<P>
Jeg har altid ment , at det sociale Europa ikke blot kunne indfres  fra oven  gennem bestemmelser og love .
Str vi over for et nyt styrkeforhold mellem de europiske fagforeninger og de internationale virksomheder ?
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min dybe solidaritet med de tusinder af Renault-arbejdere , som er holdt helt uden for deres ledelses tragiske beslutninger , og med alle arbejdstagerne hos underleverandrerne , som ogs bliver pfrt forfrdelige konomiske konsekvenser som flge af lukningen .
<SPEAKER ID=127 NAME="Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for beslutningsforslaget om Renaults lukning af bilfabrikken i Vilvoorde .
Beslutningen er en vigtig markering fra Europa-Parlamentets side mod en arbejdsgiver , som har udvist stor hensynslshed og brutalitet mod sine ansatte .
Vi solidariserer os med Renault-arbejdernes kamp for deres ret til arbejde .
<P>
Vi er uenige i henstillingen i beslutningen om at gre socialprotokollen til en del af traktaten , idet dette ville styrke EU ' s udvikling i overstatslig retning .
Sociale rettigheder kan sikres og gres bindende p mellemstatsligt plan , hvilket er at foretrkke .
<SPEAKER ID=128 NAME="Verwaerde">
Jeg deltog bevidst ikke i afstemningen for at give udtryk for min principielle misbilligelse af denne type tekst .
<P>
Jeg er indigneret over at konstatere , at Parlamentet finder det ndvendigt at vedtage beslutninger om alle aktuelle emner .
Uden at g s vidt som til at tale om indblanding vil jeg konstatere , at det er et sidespor hvad angr de emner , som disse tekster vedrrer .
<P>
Jeg beklager naturligvis i hj grad tabet af arbejdspladser samt den metode , som virksomheden har anvendt .
Og jeg nsker , at Europa-Parlamentet fremover ikke behver at vedtage denne form for beslutninger , hvor vi kun konstaterer og bedmmer kendsgerningerne , men at vi derimod i hjere grad bidrager til en effektiv industri- og arbejdsmarkedspolitik , som gr det muligt at undg disse situationer , som desvrre vidner om den alvorlige krise , som nogle industrisektorer gennemgr i jeblikket .
<SPEAKER ID=129 NAME="Wolf">
Den forargelige adfrd , Renault som transnational virksomhed med hjemsted i Frankrig har udvist i Europa , viser med al tydelighed fire strategiske mangler ved det nuvrende EF :
<P>
1 ) Eksisterende direktiver omsttes ikke eller utilstrkkeligt , som her direktiverne om europiske samarbejdsudvalg og om kollektive afskedigelser .





En flles strategi til forbedring af denne omsttelse - lige fra aktivering af deltagerne og de implicerede til mere effektive sanktioner - har lnge vret savnet .
<P>
2 ) Problemet med subventions-shopping i EF er ulst indtil dato .
Ligesom vi som Parlament , netop ogs p initiativ af De Grnne , hele tiden har krvet , skal der omsider srges for , at alle europiske og nationale sttteforanstaltninger bindes til langsigtede planlgninger af udviklingen p sektoralt og regionalt plan - og skal betales tilbage , sfremt en virksomhed krnker sine indgede forpligtelser .
<P>
3 ) Den europiske bilindustri styrer hen imod en strre strukturkrise med omkring tredobbelt overkapacitet , som der hverken findes et tilstrkkeligt ekspansionslune for p det europiske indre marked eller p verdensmarkedet , derudover er der dens kologiske ansvarlighed .
Vi skal omsider forskyde debatten om de europiske industripolitikker og i stedet diskutere , hvordan vi i rette tid kan ombygge bilindustrien til en mobilitetsindustri - hvad der allerede har vret gjort de frste forsg p , som i givet fald igen trnges i baggrunden .
<P>
4 ) Med henblik p prventiv overvindelse af en sektoral beskftigelseskrise er det p sin plads at fremskynde planlagte arbejdstidsforkortelser med gradueret lnkompensation og indkomststabiliserende foranstaltninger for de lavere og mellemste indkomstgrupper inden for rammerne af skatte- og afgiftsreformer .
Dramaet ligger her i , at Fllesskabet og dets medlemsstater samt den sociale dialogs deltagere endnu ikke har givet sig selv de ndvendige instrumenter til koordineret indledning og omsttelse af en sdan strategi .
Det skal vi omgende tage fat p , det lrer vi ogs af dette slemme eksempel p en ledelses kyniske beslutning om at flytte en virksomhed - ikke kun i ord , men omsider i handling !
<P>
( Mdet udsat kl .
14.10 og genoptaget kl .
15.05 ) )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Jeg vil gerne komme ind p de principper , der danner grundlaget for vore forhandlingers uafhngighed , fru formand .
<P>
Ved slutningen af det foregende mde var der en lang rkke indlg til forretningsordenen .
Det vil jeg naturligvis ikke komme ind p igen .
En hel del af disse indlg tog udgangspunkt i de uafhngige forhandlinger i Parlamentet og det forhold , at vi ikke br stemme under nogen form for pres .
Jeg vil gerne minde om et andet princip , nemlig det , franskmndene kalder  verdslighedsprincippet  , hvilket man p alle sprog kunne kalde  de politiske institutioners uafhngighed af religis pvirkning  .
<P>
Da jeg forlod mdet for lidt siden , omkring kl . 14.00 , opdagede jeg - og det er ikke frste gang - et religist kor , som stod og sang ved indgangen til Europa-Parlamentet .
Talentfuldt , men religist .
Jeg vil ikke anfgte talentet og den kunstneriske kvalitet . Jeg vil blot ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Hr . Hory , jeg ved ikke , hvad der er sket .
Vi har en meget fuld dagsorden , og vi skal videre med den .
Mske kan De fremsende noget skriftligt til Prsidiet .
Men hvad De gr i jeblikket , gr ud over forretningsordenen .
Jeg er desvrre ndt til at fratage Dem ordet .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , det var til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Ja , De har jo sagt , til hvilket punkt , og det er klart .
Men hvis De nsker at meddele endnu mere , end De lige har sagt , s bedes De gre det skriftligt .
Vi tager det s til efterretning , men der er ikke nogen debat om dette punkt nu !
<CHAPTER ID=4>
Ordningen for fllesskabsforsendelse ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen under t om :
<P>
beretning ( A4-0053 / 97 ) af Kellett-Bowman for Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse om ordningen for fllesskabsforsendelse ; -udkast til henstilling ( A4-0054 / 97 ) fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse om beretningen fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , som en af dem , som har deltaget i arbejdet i undersgelsesudvalget om ordningen for fllesskabsforsendelse har ogs jeg behov for at rose hr . Tomlinson og hr .
Kellett-Bowman for den mde , hvorp de har udfrt deres arbejde .
Jeg tror , at denne betnkning har dkket et behov p alle sider . Det var for mig bemrkelsesvrdigt , hvor gerne toldmyndigheder og speditrer ville deltage i de forskellige samtaler , som vi frte .
Jeg sprger derfor mig selv , om det ikke ville vre godt at undersge , om der kunne komme en struktur , for at disse to grupperinger regelmssigt kan diskutere med hinanden , f.eks. under Kommissionens ledelse .
Denne frivillighed er til stede , og jeg mener , at den m benyttes i jeblikket .
<P>
For s vidt angr selve betnkningen : Jeg synes , at betnkningen er s fuldstndig , at det er vanskeligt at tilfje noget til den .
For mig er der ingen tvivl om , at nr der er europiske regler , skal disse ogs kontrolleres p europisk plan .
Jeg tror sledes , at der p lang sigt br komme en eller anden form for europisk toldvsen .
Jeg siger p lang sigt , for forelbig vil det ikke vre muligt .
Allerfrst skal der komme et samarbejde , og det skal vre under Kommissionens ledelse .
Jeg tror , at UCLAF ' s rolle skal styrkes , og mske er det ogs muligt , at Kommissionen undersger , det er ikke nvnt i betnkningen , i hvilket omfang samarbejdet med Europol kunne forbedres .
Jeg husker , at da vi talte om gennemfrelsen af det indre marked , talte alle om styrkelse af toldtjenesten ved de ydre grnser .
Vi har set , at det modsatte er sket .
En af de frste ting , som skal ske , er , tror jeg , at de ydre grnser styrkes , og ogs jeg gr strkt ind for , at vi arbejder mere med rejsehold og kontrollerer , hvor det er muligt , overalt i Europa .
Datamatisering , selvflgelig .
En srlig rolle er tildelt Schweiz .
Det er et svagt led i kden .
Jeg mener , at vi m lgge srlig vgt p henstilling nr . 29 , som siger , at Kommissionen rligt skal udarbejde en rapport om , hvordan samarbejdet med Schweiz forlber p retsomrdet og lignende .
Denne rapport foreligger nu .
Jeg tror , at det virkelige arbejde frst vil begynde nu .
Jeg ser derfor med interesse frem til den rapport , som kommissr Monti har lovet os inden udgangen af april .
Jeg tror , at vi s kan begynde p den lange etape , som ligger foran os med hensyn til at styrke kontrollen p toldomrdet i Europa .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Fru formand , i formiddag kom hr .
Kellett-Bowman og hr . Tomlinson udmrket ind p beretningens indhold , og jeg har sledes ogs lidt det problem , at der ikke kan tilfjes ret meget nyt .
Man m simpelthen lse denne beretning .
Det forekommer mig at vre vsentligt , s ser man ogs sammenhngen .
Jeg har alligevel et par punkter .
Der er indtil nu lagt temmelig lidt vgt p problematikken omkring 100 % -garantien for flsomme varer .
Og en af de konstateringer , som vi gr i denne beretning , er , at transportsystemet for flsomme varer ad landevej er krt fuldstndig fast p denne 100 % -garanti , og at disse varer sger andre udveje , herunder smugleri .
Jeg ville alts ogs fra Kommissionens side hre noget mere om mulighederne for ret hurtigt at gribe ind der .
<P>
Da jeg i formiddag hrte kommissr Monti , fik jeg dog en fornemmelse af , at han temmelig let fejer problemet med Schweiz til side .
For jeg tror ikke , at vi har lst problemet gennem denne samarbejdsaftale , som er kommet i stand mellem toldvsenerne .
Schweiz er et meget alvorligere problem .
Det er naturligvis for vanvittigt , at man i  zweite Deutsche Fernsehen  ser patenterede smrsmuglere , der stolt str i deres have og fortller , hvordan de gr det hele , uden at der er nogen mulighed for at gribe ind .
Det betyder sledes , at vi skal forhandle temmelig hrdt med schweizerne inden for rammerne af det resmedlemskab , som de er get glip af , om bl.a. dette problem med beskytterne af bedragere , som udver deres aktiviteter p Fllesskabets omrde eller p Den Europiske Unions omrde .
<P>
Under den sidste diskussion om undersgelsen var det nederlandske formandskab ikke til stede .
Det er dog tilfldet denne gang .
Det glder mig dobbelt , fordi jeg tror , at hvis vi taler om en anden del af denne beretning , nemlig ndvendigheden af forbedring af efterforskningsarbejdet og retsforflgningen , er det ogs en sag for regeringskonferencen .
<P>
Det er absolut ndvendigt , uden nu med det samme at ville g over til fuldstndige europiske befjelser p efterforsknings- og retsforflgningsomrdet , at der alligevel mellem medlemsstaterne skabes overensstemmelse om muliggrelsen af Den Europiske Unions funktion , som en slags clearingkontor , bde for efterforskningen , alts for indsamlingen af oplysninger , og for retsforflgningen .
Jeg har fra nederlandsk side , jeg tror det var justitsministeren , allerede hrt tanken om en europisk  magistrat  i Europol .
Jeg tror , at den slags tanker ogs br udvikles i retning af den problematik , som findes omkring transitbedrageriet .
<P>
Fru formand , endvidere forekommer det mig , og jeg hber , at det kan ske under regeringskonferencen , at man br forsge at udforme hele denne problematik konkret , hvilket indtil nu i alt for ringe grad har vret tilfldet .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Fru formand , i den korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg gerne fremhve de gode resultater , Europa-Parlamentet har haft med undersgelsesudvalget og dets arbejde .
Og det strste resultat er , at de , der fostrede og realiserede den tanke , at Europa-Parlamentet skulle overdrages ansvaret for nedsttelsen af undersgelsesudvalg , har vist sig at have handlet ret .
<P>
De vrige resultater er :
<P>
For det frste , at vi i undersgelsesudvalget har banet nye veje , hovedsagelig proceduremssige , for hvordan undersgelsesudvalg br fungere .
Dette undersgelsesudvalg har lst mange proceduresprgsml og tolket den interinstitutionelle aftale p den bedst mulige mde .
<P>
Et andet resultat er , at det lykkedes det at opgradere problemet med forsendelsesordningen fra et rent teknisk problem til et politisk problem , hvad det ogs er .
Hvis ikke undersgelsesudvalget havde taget affre , havde man stadig befundet sig i den blindgyde , som Den Europiske Unions teknokrater havde skabt , og det ville have betydet ordningens sammenbrud .
Vi har bogstaveligt talt reddet ordningen .
<P>
Et andet resultat er , at vi som undersgelsesudvalg kunne udskille politiske forpligtelser .
Dette betyder , at Kommissionen f.eks. og jeg tror , Rdet vil gre det samme - forpligtede sig til ikke at udvide ordningen , hvis ikke de ndvendige maskiner var erhvervet og de ndvendige reformer gennemfrt .
<P>
Til sidst m jeg sige , at det ikke kun lykkedes os at skabe politiske forpligtelser , men vi var ogs i stand til at ndre den gldende politik .
Jeg kan beskrive den situation , vi var i , for Dem : p den ene side havde vi disse blandede udvalg eller grupper vedrrende toldsprgsml med deltagelse af medlemsstaterne og personale fra Kommissionen , og de var altid enige ; men p den anden side , nr vi fik svarene p de sprgeskemaer , der var udsendt til de 15 medlemslande , kunne vi konstatere en dyb uenighed mellem medlemsstaterne , som ogs var i himmelrbende modstrid med , hvad de samme staters reprsentanter i Bruxelles sagde og udtalte i ovennvnte udvalg og arbejdsgrupper .
Der er alts tale om et helt igennem uplideligt system .
Jeg hber nu , at udvalgets konklusioner vil vise det samme .
<P>
Til sidst to bemrkninger : for det frste vedrrende Schweiz , hvor jeg henvender mig til kommissrerne vedrrende henstilling nr . 29 , som hr .
Mulder ogs nvnte . For det andet vedrrende henstilling nr .
23 , hvor vi anmoder om udvidelse af ansvaret til at omfatte garantiordningen .
Garantierne kan ikke gives p grundlag af et  resord  fra en  freight forwarder  .
Her m ogs transportvirksomhederne involveres samt ejerne af det gods , der transporteres .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru formand , det er en god beretning , som vi nu forelgger som resultatet af et grundigt og omfattende arbejde .
Vi har lrt meget om , hvordan det indre marked gennem snyderi og bedrageri er blevet et indbringende marked for den organiserede kriminalitet , og ikke mindst om , hvordan man systematisk benytter Schweiz i forbindelse med disse aktiviteter .
Bde lovlige og ulovlige konomiske aktrer har draget fuld fordel af det indre marked .
EU og medlemsstaterne har tabt adskillige milliarder ecu i moms , toldafgifter og punktafgifter til den organiserede kriminalitet .
Som Tomlinson tidligere sagde : hvis blot 1 procent af forsendelserne reprsenterer bedragerier , drejer det sig om 4 , 5 milliarder ecu , og hvis 2 procent reprsenterer bedragerier , er det 9 milliarder ecu , der gr os forbi .
<P>
Kommissionen fortjener kritik for , at den alt for lnge har forholdt sig passiv .
Den har ikke i tide reageret p den stigning i antallet af bedragerier , som den forldede ordning har givet anledning til .
De nationale toldforvaltninger m samarbejde , som om de var n og samme myndighed .
Det har de ikke gjort hidtil .
Kommissionen i m forstelse med medlemsstaterne indfre flles bestemmelser for fysisk kontrol hvor som helst i Den Europiske Union , alts ikke kun ved grnserne , og for maksimal rejsetid og begrnsede ruter .
Toldforvaltningerne skal p konsekvent vis gre brug af disse bestemmelser .
<P>
Det frste umiddelbare skridt bestr i at datamatisere det forldede forsendelsessystem fra 1968 .
Men heller ikke et edb-system giver hundrede procent sikkerhed imod manipulering .
Derfor m Kommissionen ogs gre brug af vrig egnet teknologi , ssom optiske kort .
Sdanne kort er laserbaserede , deres indhold kan ikke slettes , og de kan lagre store mngder data .
De kendetegnes af hj kvalitet og stor holdbarhed og kan tilsluttes alle computere .
<P>
Kriminaliteten er velorganiseret , udnytter systematisk ethvert smuthul i systemet og har indtil nu vret et skridt foran medlemsstaterne og EU .
Det er p hje tid , at Kommissionen sammen med medlemsstaterne drager konsekvenserne af det frie marked .
Alle smuthuller i EU-reglerne m lukkes .
Der m indfres et effektivt system for fysisk kontrol ved samtlige grnser og punktkontrol hvor som helst i EU .
Det er absolut ndvendigt at gre brug af ny teknologi .
Medlemsstaternes toldforvaltninger m samarbejde , som om de var n og samme myndighed .
Den organiserede kriminalitet skal ikke lngere have lov til at fre an i udviklingen .
Tiden er nu inde for EU og medlemsstaterne til at handle .
Kommissionen og medlemsstaterne m aktivt gennemfre henstillingerne i beretningen .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Fru formand , afskaffelsen af de indre grnser i forbindelse med gennemfrelsen af det indre marked i 1993 markerede et vendepunkt i problematikken vedrrende ordningen for fllesskabsforsendelse .
<P>
Samtidig med de indiskutabelt store fordele ved gennemfrelsen af princippet om fri bevgelighed for varer fra og med 1993 begyndte kriminelle organisationer og skruppellse konomiske aktrer at lede efter smuthuller i ordningen og at udnytte manglen p grnsekontrol til egen fordel .
<P>
De store belb , der regnes med i skatte- og afgiftsunddragelse , er kun toppen af isbjerget af det bedrageri , der reelt finder sted , og som har alvorlige negative konsekvenser for fllesskabsbudgettet og kan resultere i store tab for de rlige erhvervsdrivende .
<P>
De indbyrdes modstridende oplysninger fra de forskellige konomiske aktrer , de nationale administrationer og Kommissionen med hensyn til svindelens samlede konomiske omfang , viser endnu en gang , hvor stor uklarhed der hersker omkring dette problem , og peger p ndvendigheden af snarest muligt at ivrkstte en seris reform af ordningen for fllesskabsforsendelse .
<P>
Et illustrativt eksempel p den nvnte uklarhed og desorientering er beslutningen om at udvide ordningen for fllesskabsforsendelse til Visegrad-landene .
Jeg erindrer om , at denne beslutning blev truffet p administrativt og ikke p politisk plan , som en s vigtig beslutning ellers burde .
Udvidelsen af ordningen til Visegrad-landene er et klart eksempel p fejlvurdering af en situation , hvor det klart ville have vret ndvendigt at udvide i dybden i stedet for i bredden .
<P>
En af de vigtigste reformer , der skal indfres med henblik p en bedre forvaltning af de mere end 18 mio rlige forsendelsesoperationer , er en datamatisering af forsendelsesordningen .
Det er klart for enhver , at den nuvrende ordning med forsendelse af dokumenter fra et toldsted til et andet er forldet , at den skaber store forsinkelser og gr det lettere at forfalske tolddokumenter og stempler .
<P>
Jeg skal ikke undlade at gre opmrksom p , at mange lande , bl.a. Spanien , allerede har taget store skridt hen imod en datamatisering af systemet .
En reform af fllesskabsforsendelsesordningen skal tage sigte p at forenkle arbejdsgangen for de erhvervsdrivende og etablere samarbejdsmekanismer p told- og retsomrdet , navnlig med hensyn til afslring af bedrageri , plggelse af sanktioner , hndhvelse af disse og kontrol med rabatordninger og eftergivelse af toldskyld .
<P>
Til sidst erindrer jeg om , at mange vidner i Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om Ordningen for Fllesskabsforsendelse har peget p Schweiz og Isle of Man .
Jeg vil desuden pege p et skatteparadis som Gibraltar .
Som flge af den laden-st-til-holdning , som Klippeens myndigheder udviser , har Gibraltar udviklet sig til et paradis for hvidvaskning af penge , hvilket i hj grad forvrrer hele det problem , der er genstand for denne forhandling .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er en forkert betegnelse , man har givet den beretning , som undersgelsesudvalgets formand , hr .
Tomlinson har udarbejdet : der str , at den handler  om svindel  (  on transit fraud  ) .
Det havde vret mere korrekt at kalde den  beretning om selvbedrag  , som hedder  selv-svindel  p grsk .
Omtalte selvbedrag bestr i , at vi tror , det er lykkedes os at skabe det indre marked . Ordet  indre  stter imidlertid et omrde i modstning til et andet omrde , det ydre , som det er adskilt fra med en tydelig skillelinje .
<P>
Nr vi taler om det indre marked , er denne skillelinje den flles toldsats .
Det er imidlertid ikke nok med en flles toldsats .
Vi er ogs ndt til at anvende den konsekvent .
Og om den anvendes tilstrkkeligt konsekvent , afgres , nr vi har at gre med transportvirksomheder , som ikke er rlige , for nr man er rlig , overholder man frivilligt loven .
Hvis vi spurgte en hvilken som helst Marlboro-cigaretsmugler , hvilken forskel han mener der er mellem markedet i Detroit og vores indre marked - og sdanne grundige undersgelser har vort udvalg foretaget - ville han svare , at den eneste forskel sikkert er , at han i Amerika betaler nogle afgifter , mens han i Europa ikke betaler en eneste afgift .
<P>
Beretningen har ogs givet et billede af rsagerne til denne situation .
Al denne svindel er opstet p grund af opsplittelsen af Fllesskabets tjenestegrene med ansvar for told .
Ansvaret for overholdelsen af toldsatsen ligger hos 15 forskellige tjenester .
En stor del af dem har vi fjernet fra grnserne , som de havde lrt at bevogte , hvorved vi fratog dem noget af deres arbejde .
Vi har ikke i stedet givet dem en reel EU-helhed at passe p , vi har ikke givet dem en reel EU-opgave , vi har heller ikke givet dem en flelse af , at de har en EU-opgave , ikke givet dem en EU-bevidsthed , ikke engang en organiseret EU-tjeneste , som ville have kunnet give dem denne bevidsthed .
Ikke s underligt , at der opstr kaos .
<P>
Nr vi ikke engang kan oprette en flles toldtjeneste , skal vi ikke undre os over , at smuglere tramper p det indre marked .
Dette tror jeg er det vigtigste budskab i den beretning , vi har fet forelagt .
Ingen forslag til revision af transittransporten vil lse problemet , hvor rigtige og fornuftige de end mtte vre , s lnge vi forsger at gennemfre dem inden for denne opsplittede toldtjeneste .
<P>
Under disse omstndigheder - og det glder ikke kun for toldomrdet , det er de generelle omstndigheder - har mange af landene besluttet , at det er ndvendigt med et styrket indbyrdes samarbejde .
Men fr vi skrider til dette sidste middel , burde vi s ikke se p , hvor tingene er modne nok til , at vi kan gre dette til et flles samarbejde , der omfatter alle ?
Og det skal ske , fr vi fr dette styrkede samarbejde , som blot er en omskrivning af den hrde kerne , s vi fr nogle resultater p de omrder , hvor det kan lade sig gre .
Og hvad vil vre mere logisk end en flles toldtjeneste , s kan sikre en reel , samlet EU-helhed ?
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Fru formand , fru Green har sagt , at hun ikke syntes , det var s rart , at der ikke var s mange mennesker i begyndelsen af denne forhandling .
Jeg synes , at det er rart , at vi nu kan arbejde i en s fredelig atmosfre .
For hvad vi for lidt siden oplevede , viste jo noget andet .
Hvad det angr foretrkker jeg Parlamentet i denne form .
<P>
Jeg tror , at det var udmrket , at der blev nedsat et undersgelsesudvalg .
Jeg er selv frygteligt chokeret .
Jeg er ikke medlem af Udvalget om budgetkontrol , og nr man s uden at vre medlem af dette udvalg kommer ind midt i denne sag , s chokeres man forfrdeligt , nr man ser , hvor slemt det egentlig str til med transittransporten .
Hvis man havde udtnkt et system , som gav maksimale muligheder for bedrageri , s havde man fundet p dette system , tror jeg , ellers er det umuligt at forklare .
De belb , som det drejer sig om , er , som nvnt i beretningen , kmpestore .
I Nederlandene alene har de nederlandske myndigheder indrmmet , at de har n milliard gylden udestende i restancer af afgifter og importtold .
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil fremhve , er sprgsmlet om de 10 % , som medlemsstaterne har lov at beholde for at oprette et godt toldsystem .
De fleste medlemsstater fr penge i overskud .
Nederlandene heldigvis ikke , men alligevel betales tre fjerdedele af hele told- og afgiftstjenesten af de europiske myndigheder , uden at finansministeriet viser det p nogen som helst mde , medens de jo altid er s flsomme for ting , som de skal overdrage til Europa .
<P>
Jeg tror , at vor undersgelse alligevel har givet et fingerpeg om et andet problem , nemlig den risiko , at medlemsstater inden for rammerne af det indre marked gr glip af indkomster , at afgiftsgrundlaget derved kunne blive udhulet , hvilket kunne bidrage til , at der opkrves endnu flere afgifter ved indkomsters enkle kilde , nemlig ln- og indkomstskatter .
Det er nu netop , hvad vi ikke br have inden for rammerne af beskftigelsen .
<P>
Det mangelfulde samarbejde mellem toldvsenerne er srgeligt .
Det har mange allerede talt om .
Ogs sagen med de lande , som virkelig forrsager enorme problemer , hvor jeg ogs er fuldstndig enig med hr . Dankert , som har sagt , at kommissr Monti jo har udtrykt sig noget muntert derom , det vil sige sagen om Schweiz , Man , Cypern og ogs Gibraltar , de lande , som i stor udstrkning giver husly og p ingen som helst mde medvirker , selv om de ved , at man i stor udstrkning unddrager sig skatter og afgifter til Den Europiske Union .
Det m der gres noget ved .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , mine damer og herrer , dette undersgelsesudvalg har bevist , at EuropaParlamentet agter at opfylde den opgave fuldt ud , der bestr i at varetage skatteydernes interesser , og det vil nu dreje sig om , at vi ogs omstter det fremragende arbejde , der er prsteret i disse femten mneder , sammen med Kommissionen og medlemsstaterne .
<P>
Der skal blot mindes om , at i tider med budgetkonsolideringer i medlemsstaterne er vores medborgere ramt af skaldte sparebuketter , og at ingen kan binde dem p rmet i det lange lb , at de ganske vist m leve med nedskringer p pensions- og socialomrdet , inden for uddannelse osv . , men at Unionen og dens medlemsstater samtidig fortsat lader sdanne bedrageritilflde st bne og ser p , hvordan milliarder af skattekroner sttes over styr .
<P>
For os vil en yderligere konsekvens skulle vre , at vi omsider begynder at lave politik sammen med vedkommende .
Vi har konstateret , at medlemsstaterne har skret adskillige tusinde stillinger vk inden for toldvsenet .
At disse mennesker er frustrerede , er fuldkommen klart .
Samtidig skal vi tilegne os deres erfaringer , som de gr med denne ufuldkomne forsendelsesordning .
Vi vil , hr. kommissr og fru kommissr , i de kommende mneder skulle diskutere , hvordan vi f.eks. stiller os til toldprferenceordningen .
Det kan ikke blot vre en udenrigspolitisk beslutning , men vi er ogs ndt til at vide , hvordan vi da ivrkstter en sdan ordning , hvordan vi kontrollerer det .
Vi husker fortsat udmrket , at forskellige toldere har sagt til os , at de forskellige ordninger i den flles landbrugspolitik p.t. nsten indbyder til bedragerier .
Ogs her vil Kommissionen skulle stille tilsvarende forslag .
De vil finde os , frst og fremmest som medlemmer af Parlamentet og dette undersgelsesudvalg , p Deres side i dette arbejde !
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , jeg glder mig over , at det har vret muligt for mig at deltage i dette midlertidige undersgelsesudvalgs arbejde ; ja , at jeg har spillet en lille rolle for dets tilblivelse .
Det er omkring to r siden , at jeg i de frste mneder af 1995 indsamlede underskrifter fra 25 % af Europa-Parlamentets medlemmer p nsket om at f nedsat et undersgelsesudvalg om problemerne med bedrageri over for Fllesskabet .
Jeg tog dette initiativ , fordi mine vlgere ser srdeles alvorligt p bedrageri over for Fllesskabet , som fru Green sagde her i dag .
<P>
Jeg husker en samtale , jeg havde med den tidligere formand , hr . Hnsch , mens det ikke lod til , at der blev fulgt op p denne anmodning , og han sagde , at vi kun skulle anvende disse befjelser , hvis vi var sikre p , at de ville vre effektive .
Jeg kan nu sige formanden , at de sandelig har vist sig at vre effektive .
Jeg vil komplimentere udvalgets formand og ordfreren .
Denne effektivitet har allerede medfrt en ndring af den praksis med hensyn til fllesskabsforsendelser , som flges af Kommissionen , toldforvaltningerne , speditrerne og befragterne selv .
Den har endda frt til , at smuglerne har ndret adfrd , idet de atter har tyet til gammeldags smugleri i stedet for bedrageri med fllesskabsforsendelsesordningen .
<P>
Men der skal gres endnu mere .
Budgetkontroludvalget m holde fast i sagen .
Jeg tvivler ikke p , at fru Theato nok skal srge for , at det bliver tilfldet .
Det er skammeligt , at systemet endnu ikke er blevet datamatiseret .
Der er ikke en bistro her i byen , hvor ens bankkort ikke via teleforbindelser kan kalde en central datamat .
Vi m srge for , at toldembedsmndene rder over mindst liges megen moderne teknologi , som den gennemsnitlige , franske bistro har .
<P>
Det midlertidige undersgelsesudvalg har udvet sine befjelser , hvilket man ogs kan sige om BSEundersgelsen , som en vigtig ny myndighed , som Parlamentet har fet .
Disse to udvalg har udfyldt deres rolle p forskellig vis , men efter min opfattelse er de begge bevis p , hvor stor vrdi den nye procedure har .
Det glder mig at se , at Ministerrdet har vret til stede under vore forhandlinger , og det vil jeg gerne sige Rdet tak for .
<P>
Om konklusionerne vil jeg sige , at undersgelsesudvalget gjorde ret i at afst fra at foresl en flles toldforvaltning .
Blot fordi samarbejdet for tiden ikke slr til , er det ikke uden videre sikkert , at en flles forvaltning ville have fungeret bedre .
Den besked , der skal kommunikeres ud til de nationale toldvsener , er dog helt klar : Vi nyder gavn af det flles marked , vi nsker , at handelen p tvrs af Fllesskabet skal vokse , og vi nsker , at toldforvaltningerne skal samarbejde , som det hedder : At arbejde , som om der var tale om n forvaltning .
Det er ikke noget drligt ml for toldforvaltningerne .
Det er ikke noget drligt ml for Europa .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke hr . Perry , p hvis initiativ dette undersgelsesudvalg jo blev nedsat i Parlamentet .
Det frste undersgelsesudvalg har arbejdet hrdt , og dette arbejde har virkning .
Hvis man flger medierne , ser man nu i schweiziske , strigske , spanske medier , tvrs igennem Europa tilflde , som tidligere egentlig snarere blev fejet ind under gulvtppet .
Cigaretsmugleri , smugleri af grnsager , af kvg , af kd er p dagsordenen , og hvis man antager , at en container cigaretter giver et udbytte p 1 million ecu , en container spiritus 400.000 ecu , en container med smr eller kd 45.000 ecu eller en container sukker 12.000 ecu , s ser man , at smugleriet er en udmrket forretning .
<P>
De , der bliver bedraget , er staterne , Det Europiske Fllesskab - p grund af mistede skatte- og afgiftsindtgter - men ogs de lovlydige forhandlere , der betaler deres skat helt normalt og derfor ogs skal betale mere i skat , fordi svindlerne slipper for disse skatter .
<P>
Men forsikringsselskaberne m naturligvis ogs yde ekstra ; det medfrer hjere forsikringsprmier .
Den europiske forbruger betaler gildet .
Europa-Parlamentet beskytter den europiske forbruger , og derfor var det vigtigt , at dette undersgelsesudvalg har beskftiget sig intensivt med denne problematik .
<P>
Det forholder sig sdan , at ordningen for fllesskabsforsendelse imidlertid ogs er forbundet med omkostninger , i frste rkke for de medlemsstater , der har en stor andel i EU ' s ydre stgrnse og dermed er udsat for en belastning over gennemsnittet i forbindelse med toldkontrollen .
Det kunne overvejes , om man ikke kunne tilgodese disse lande med et bidrag fra fllesskabsbudgettet .
<P>
P den anden side har vi ogs fastslet , at nye aktiviteter er ndvendige i Europa-Kommissionen , at man er ndt til at koncentrere sig om , hvordan man udformer disse aktiviteter effektivt , hvordan man kan foretage omfordelinger , og jeg tror , det absolut ville kunne betale sig for Det Europiske Fllesskabs kasse .
<P>
Men et centralt punkt er helt klart ogs uddannelse og videreuddannelse .
Vi har hrdt brug for det omtalte toldakademi , og det ville vre hensigtsmssigt at placere dette toldakademi ved en grnse , hvor man i praksis kan trne med tolderne og de foresatte , hvordan sdanne toldprocedurer skal afvikles .
Det er ogs vigtigt , at der udstedes et forfalskningssikkert basisdokument , som man ogs kan kopiere , at man anvender stempler med den nyeste high-tech-teknologi , og hovedformlet br vre , at procedurerne organiseres vsentlig nemmere , hurtigere , mere effektivt , mere overskueligt , og at omkostningerne reduceres drastigt , til fordel for erhvervslivet og Fllesskabet .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Fru formand , jeg vil ogs takke ordfreren for hans strlende indsats , samt udvalget og dets formand .
Jeg m sige , at jeg ogs mener at kunne tyde Kommissionens svar derhen , at denne psknner betnkningen og nu vil gre en indsats , hvilket er vigtigt .
<P>
Jeg vil specielt pege p et aspekt , som er indeholdt i henstillingerne 14 til 20 vedrrende det retlige samarbejde , fordi der er en meget tt forbindelse mellem disse forslag og en mere generel bedrageribekmpelsesstrategi , en strategi vi ved , vi br opstille , men som det desvrre gr alt for langsomt med .
<P>
Jeg mener , vi br se realiteterne i jnene .
Det er ikke muligt at bekmpe bedrageriet effektivt med ad hoclsninger og forldede metoder , som det normalt sker inden for rammerne af den tredje sjle , herunder ogs konventionerne .
En af de henstillinger jeg vil henlede opmrksomheden p , er henstillingen vedrrende gensidig anerkendelse af bevismateriale .
<P>
Der er en direkte sammenhng mellem dette aspekt , som jeg mener knytter sig til punkt 16 , og etableringen af et rettens Europa , som vil gre det muligt for dommerne at nedlgge forbud direkte , i modstning til hvad der er tilfldet i dag ; som bekendt - og sledes som i hvert fald dommerne ved appelretten i Genve oplyste i EuropaParlamentet - ligger den gennemsnitlige besvarelsesprocent p retsanmodninger i dag p 2 , 3 og 6 % .
For en dommer , der anmoder en udenlandsk kollega om at gennemfre bevisoptagelse vedrrende et kriminelt forhold , er der under 10 % chance for , at han modtager et svar .
<P>
Da denne situation er uholdbar , mener jeg , vi i forbindelse med revisionen af traktaten br sge at skabe et specifikt retsgrundlag , der bner mulighed for denne form for samarbejde mellem dommere , og som skaber forudstningerne for et rettens Europa , sledes at de kriminelle krfter ikke lngere har frit spil ; det er jo sledes , at bedrageriet faktisk vedrrer penge , som netop er et af de omrder , hvor Unionen har kompetence .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at disse henstillinger ledsages af en strategi , idet det p regeringskonferencen besluttes at styrke bedrageribekmpelsen ved at gre den til et fllesskabsanliggende .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , jeg vil gerne have lov til at takke hr .
Kellett-Bowman , hr . Tomlinson , udvalget og i hj grad ogs det personale , som har arbejdet s hrdt med denne betnkning .
Som andre talere har sagt , er dette et eksempel p , hvordan Parlamentet arbejder mest energisk og effektivt .
<P>
Jeg kan tilslutte mig henstillingerne i betnkningen , som efter min mening klart beviser , at cigaretterne giver bedrageren en kmpestor bruttoavance mellem den toldfri pris og den reelle salgspris over hele Den Europiske Union .
Den illegale handel med cigaretter tegner sig i min egen hjemby , Dublin , for 10 % af det samlede marked .
Det er et meget hjt tal , 4 % p nationalt plan , 10 % i Dublin .
Vi br ogs se i jnene , at det ikke kun er den organiserede kriminalitet , der lukrerer ; de billige cigaretter p det sorte marked kan ogs skaffe producenten en udvidet markedsandel p rivalernes bekostning .
<P>
Det er en yderst deprimerende flgevirkning af de billigere cigaretter , at det tilskynder de unge til at ryge - og isr unge kvinder , som nu begynder at ryge .
<P>
Endelig vil jeg appellere til kberne af sortbrscigaretterne om at huske p , at de giver konomisk hjlp til skrupellse forbrydere , som mske ogs kan vre involveret i hvidvaskning af narkopenge .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Gerard Collins">
Fru formand , problemet med bedrageri i form af manglende betaling af toldafgifter er en af de store , ubesvarede udfordringer , som Den Europiske Union str overfor .
Bedrageri af denne art koster hvert r EU milliarder .
<P>
Det fremgr liges tydeligt i mit land , Irland , som i enhver anden af EU ' s medlemsstater .
Som den foregende taler sagde , slger man helt benlyst ulovlige tobaksvarer p nogle af Dublins strste handelsstrg , og det giver et betydeligt tab for den irske statskasse .
Men det er ogs kilde til frustration og vrede for de lovlydige borgere .
Jeg hber , at denne betnkning bliver frste fase i en vellykket kamp mod denne form for bedrageri .
De vidtgende henstillinger , betnkningen omfatter , m fres ud i livet , og det skulle gerne ske snart .
<P>
Den afgrende faktor , nr denne svindel skal bekmpes , er dog den politiske vilje .
Den aktuelle situation , hvor 15 forskellige medlemsstater flger 15 forskellige toldmssige ordninger , kan ikke forventes at fre til mlet .
Det har nu afgrende betydning , at EU fr etableret nogle rammer , inden for hvilke toldforvaltningerne faktisk kan fungere som et samlet toldvsen .
Det fastslr undersgelsesudvalget helt klart .
Det er nu op til medlemsstaternes regeringer at tage det initiativ , denne betnkning lgger op til , og jeg vil opfordre det nederlandske formandskab til at se nrmere p denne sag inden for en overskuelig fremtid .
<P>
Den anden centrale faktor er selvflgelig ressourcerne , og de glimrende forslag , der er indeholdt i den foreliggende betnkning , kan ikke gennemfres uden passende finansiering .
Ogs dette er en alvorlig sag , som medlemsstaternes regeringer br overveje , og det ville vre en god investering for EU at stille de ndvendige finansielle midler for gennemfrelsen af disse foranstaltninger til rdighed .
De udgifter , som bekmpelsen af dette bedrageri i frste omgang ville indebre , ville s langt blive opvejet af de merindtgter , som medlemsstaterne ville oppebre .
<P>
EUROPOL kan spille en central rolle for gennemfrelsen af denne betnkning .
Der er ingen tvivl i mit sind om , at de samme mennesker , der er involveret i denne handel , ogs har en finger med i spillet om narkotikaen og lignende aktiviteter .
Hvis vi fr ram p bedrageriet i forbindelse med fllesskabsforsendelsesordningen , ville det ogs vre et positivt skridt i kampen mod den organiserede kriminalitet , som udgr et af de strste problemer , Den Europiske Union str overfor .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , det midlertidige undersgelsesudvalg om bedrageri i forbindelse med fllesskabsforsendelser har gennemfrt en omhyggelig undersgelse og forelagt en lsevrdig beretning .
Det vil jeg gerne udtrykke min glde over .
Af beretningen fremgr det meget tydeligt , at bde medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med oprettelsen af det indre marked overhovedet ikke har vret klar over , hvilke muligheder for bedrageri der dermed blev givet ondsindede .
Personalenedskringer inden for toldvsenerne i stedet for foranstaltninger til kompensation af ophvelsen af de indre grnser siger i den henseende meget .
<P>
Mange af de henstillinger , som beretningen nvner som foranstaltninger mod bedrageri med told , kan jeg sttte .
Jeg tager imidlertid udtrykkeligt afstand fra opfordringen til et flles toldvsen , sledes som der str eksplicit i Traktaten og implicit i henstillingerne .
Jeg sttter hvad det angr mindretalsrapporten , der er vedlagt beretningen , hvori den vigtigste henstilling str , nemlig at samarbejdet mellem medlemsstaterne skal styrkes .
I beretningens henstillinger afviser jeg ogs omdannelsen af UCLAF til en europisk efterforskningsinstans .
Det er bemrkelsesvrdigt , at undersgelsesudvalget siger , at undladelse af oprettelse af et flles toldvsen er i strid med subsidiaritetsprincippet .
Dette princip glder imidlertid kun for politiske omrder , hvor Unionen deler befjelser med medlemsstaterne .
Juridiske sager og efterforskning henhrer netop ikke derunder .
De skal heller ikke henhre derunder .
De reprsenterer de vitale funktioner i de selvstndige nationale stater , som Unionen er opbygget af .
Nr alt tages i betragtning , vil jeg stemme for forslagene til henstillinger , fordi de fleste henstillinger er gode , og fordi et europisk toldvsen i sidste instans ikke er optaget deri .
<SPEAKER ID=149 NAME="Patijn">
Med stor interesse har jeg fulgt den netop frte forhandling om beretningen fra det midlertidige undersgelsesudvalg om ordningen for fllesskabsforsendelser .
<P>
Lad mig begynde med at give Dem en kompliment for fuldendelsen af denne beretning .
Jeg er undersgelsesudvalget taknemlig for denne overordentlig vigtige undersgelse .
Udvalget er som det frste get i gang , siden Europa-Parlamentet fik retten til at foretage undersgelser af Maastricht-Traktaten , og min srlige taknemlighed gr til formanden , Tomlinson , og ikke mindst ordfreren , Kellett-Bowman .
Hvis jeg m tilfje en personlig bemrkning , vil jeg gerne udvide komplimenten til at omfatte hele Parlamentet .
Jeg tror , at der her er tale om et godt valg af emne .
For det andet den rette timing , for det tredje en praktisk arbejdsmetode og for det fjerde , hvilket er meget vigtigt , ogs en ordentlig indsamling af oplysninger i selve samfundet .
Jeg tror , at det m vre normen for fremtidige undersgelser .
Jeg er glad for , at der hermed er skabt en prcedens .
<P>
Den vide udstrkning , hvori alle interesserede parter er inddraget i forbindelse med den beretning , De drfter , og den udstrkning , hvori ogs erhvervslivets stemme er hrt , har uden tvivl frt til en ordentlig analyse af de problemer , som allerede har eksisteret i mange r i denne sektor .
Denne involvering afspejler ogs den betydning , som Parlamentet tillgger forholdet mellem myndigheder , erhvervsliv og Europas borgere .
I al almindelighed understreges det med undersgelsesudvalgets bestrbelser endnu en gang tydeligt , at ogs Parlamentet vil give en vigtig impuls til at tage fat p bedrageri med hensyn til EU ' s budgetmidler .
Ogs Rdet foruden selvflgelig Kommissionen og Revisionsretten arbejder for det .
Bekmpelsen af bedrageri og bedre forvaltning af og kontrol med fllesskabsmidler fortjener hj prioritet .
Bedrageri , drlig forvaltning og spild af disse penge underminerer jo den europiske borgers opbakning til Europa .
Det er af den allerstrste betydning , at dette bekmpes .
Netop derfor vil jeg endnu en gang udtrykkeligt hilse denne undersgelse velkommen .
<P>
I forbindelse med bedrageriet inden for fllesskabsforsendelser spiller flere aspekter ind .
P den ene side br der peges p , at fundamenterne for det indre marked str p spil , i srdeleshed den frie bevgelse for varer .
Dette er af afgrende betydning for vor velfrd i Europa .
P den anden side , og det viser beretningen ogs , drejer det sig om komplekse problemer i toldsamarbejdet , som befordrer risikoen for bedrageri .
Jeg m i jeblikket afholde mig fra at kommentere indholdet p Rdets vegne , sledes som De vil forst .
Beretningen er ikke drftet i Rdet , og alt , hvad jeg ville sige derom , ville vre overilet .
Jeg vil dog gre opmrksom p , at der i den forlbne periode bl.a. under pres af undersgelsesudvalgets aktiviteter allerede er gjort forskellige ting ved bedrageriet inden for fllesskabsforsendelser , bde p kommunautrt og p nationalt plan .
Sledes vedtog Rdet i 1995 en resolution , som opfordrer til datamatisering inden for ordningen for fllesskabsforsendelser fra 1998 .
S sent som for nylig er der desuden opnet enighed om en toldsamarbejdsaftale mellem Den Europiske Union og Schweiz .
Hermed slr man ind p vejen mod lsningen af en del af dette problem .
Jeg nvner ogs , at siden Det Europiske Rd i Dublin er der oprettet en ekspertgruppe p hjt niveau med hensyn til organiseret kriminalitet , som snart forelgger sin rapport , og som i srdeleshed ogs vil belyse disse aspekter deraf .
Det drejer sig navnlig om styrkelsen af Europols funktion i den slags sager og ogs det af hr . Dankert nvnte element med  kontaktmagistrater  og retligt samarbejde tages op .
Selvflgelig lover jeg , at jeg vil orientere mine kolleger om det , som er drftet her i dag .
Selvflgelig vil Rdet ogs nje undersge beretningen og navnlig de deri fremsatte henstillinger og knytte sine egne konklusioner dertil .
Formandskabet vil strbe efter at stte beretningen p dagsordenen hurtigst muligt .
Det glder ogs for eventuelle forslag , som Kommissionen nsker at fremstte herom .
Ved afslutningen af dette formandskab vil der blive aflagt rapport om fremskridtene med disse aktiviteter , som efter min opfattelse vil vre kendetegnet af maksimal indsats .
Bekmpelse af bedrageri har prioritet .
Den europiske borger har jo ret til en kraftig og effektiv beskyttelse af de europiske finanser .
<SPEAKER ID=150 NAME="Monti">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , hr. rdsformand , jeg har med stor interesse lyttet til indlggene vedrrende Kellett-Bowman-beretningen og vil p Kommissionens vegne rette en varm tak til alle talerne for de interessante politiske bidrag til debatten .
<P>
Det er klart , at sgelyset i debatten har rettet sig imod gennemfrelsen af reformerne af forsendelsessystemet og mere generelt reformerne af toldpolitikken .
<P>
Det har for det frste med stor tydelighed vist sig , at problemerne p forsendelsesomrdet ikke er tekniske problemer , men et politisk problem , som berrer hele toldsystemet ; for det andet har det vist sig , at funktionen og trovrdigheden af det indre marked , som er et hovedelement i den europiske konstruktion , er truet ; for det tredje har det vist sig , at et problem af denne strrelsesorden - af dette omfang - krver en global lsning , hvor bevillingssprgsml , forebyggelse , styring , kontrol og sanktionssprgsml indordnes under n samlet strategi .
<P>
Gennemfrelsen af det indre marked afhnger af reformen og af en rkke ndringer i toldpolitikken og - vil jeg tilfje - afgiftspolitikken .
Disse elementer br indpasses - og vil blive indpasset - i handlingsplanen for det indre marked , som Kommissionen vil forelgge for Det Europiske Rd i Amsterdam .
<P>
Det fremgr ogs af Kellett-Bowman-beretningen og af den debat , vi alle har lyttet til med stor interesse , at det fremdeles er temmelig kunstigt at sondre mellem frste og tredje sjle , og at det bliver stadig vanskeligere at lse problemerne .
For at kunne beskytte de europiske skatteyderes og de europiske borgeres interesser br vi rde over effektive midler p unionsplan .
Som alle talere har ppeget , er den bedrageribekmpende efterforskning et centralt element , men forebyggelse er ikke mindre vigtig , og Kommissionen agter at tage denne udfordring op sammen med de femten medlemsstater .
<P>
Jeg vil understrege , at Kommissionen er rede til at ptage sig sin del af ansvaret .
Europa-Parlamentet har meget klart givet udtryk for sit engagement ; jeg hber , at Rdet og medlemsstaterne vil gre det samme , idet de bidrager politisk og hurtigt vedtager de forslag , som vil blive fremsat , og Rdets formand har da ogs i den forbindelse afgivet en vigtig erklring her i forsamlingen .
<P>
Endelig vil jeg takke for de anerkendende ord over Kommissionens indsats , ord , som jeg vil bringe videre til Kommissionens tjenestegrene , som har vret mig til stor hjlp .
Vi agter i vrigt alle at fortstte det udmrkede samarbejde med Europa-Parlamentet . Og lad mig endnu en gang lyknske ordfreren , hr .
Kellett-Bowman , og med ham formanden for undersgelsesudvalget , hr . Tomlinson .
<SPEAKER ID=151 NAME="Tomlinson">
Fru formand , jeg ville blot gerne rette en tak til bde det nederlandske formandskab og Kommissionen , og tilfje en stning i form af en anmodning , som hver af disse kan tage med sig hjem .
<P>
Frst til Kommissionen , som jo har gjort os opmrksomme p , at der kan forventes yderligere udgifter , hvis den flger henstillingerne - og det har jeg hrt fra begge kommissrer .
Jeg vil blot bede dem om at sikre , at Kommissionen som kollegialt organ ptager sig sit ansvar for , at disse udgifter bliver opfrt p det forelbige forslag til budget for 1998 , s det ikke bliver Parlamentet , der kommer til at gre Kommissionens arbejde .
<P>
For det andet til Rdet : Jeg noterede mig ganske klart og gldede mig meget over , at det nederlandske formandskab sagde , at det ville drage sine konklusioner og fremlgge en rapport .
Jeg vil gerne anmode det nederlandske formandskab om at sikre , at denne rapport bliver formelt og officielt kommunikeret til EuropaParlamentet , sledes at Parlamentet kan blive taget med p rd i forbindelse med den kommende styring af opflgningen .
<P>
Med disse to anmodninger vil jeg sige tak til bde Kommissionen og Rdet for deres aktive deltagelse i forhandlingerne her .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Tomlinson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Albanien
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Albanien efterfulgt af forhandling .
<SPEAKER ID=154 NAME="Patijn">
Fru formand , bl.a. som svar p de mundtlige foresprgsler af medlemmerne af Europa-Parlamentet Ahlqvist og Bianco til Rdet vil jeg gerne give en nje redegrelse om den foruroligende situation , som er opstet i Albanien , og om de skridt , som Den Europiske Union indtil nu har foretaget i forbindelse dermed .
<P>
For at De skal forst det rigtigt , m jeg kortfattet gre rede for baggrunden for den nuvrende krise .
Efter et i begyndelsen gunstigt forlb af de politiske og konomiske reformer i Albanien siden omvltningerne i 1990-1992 er tempoet for gennemfrelsen af reformprogrammet i optakten til parlamentsvalget i maj / juni 1996 nedsat .
Skatte- og afgiftspolitikken samt den monetre politik er blevet mindre rigors , hvilket bl.a. har frt til et for stort finansieringsunderskud og en stigning i inflationen .
<P>
Albanien opnede derfor ikke lngere enighed med Den Internationale Monetre Fond , og nye trancher af de strukturelle tilpasningsbevillinger fra de internationale finansieringsinstitutioner blev derfor fastfrosset sidste r .
Under parlamentsvalget i 1996 blev der af OECD-observatrer konstateret uregelmssigheder , som var i prsident Berishas demokratiske partis fordel .
Regeringen under ledelse af den nu afgede premierminister led da ogs af en stor mangel p legitimitet og opbakning .
<P>
Den nuvrende politiske og konomiske krise omkring de skaldte pyramidespil skal placeres p denne bredere baggrund .
Disse pyramidespil opstod for nogle r siden fra indkomstoverfrsler fra albanske gstearbejdere i udlandet , og det skete i forbindelse med mangelen p et ordentligt fungerende albansk bankvsen .
De fleste af disse skemaer har nppe nogen eller slet ingen konomisk aktivitet og er ren finansiel spekulation .
Flertallet af den albanske befolkning har deltaget heri .
Ikke blot med almindelige opsparinger , ofte er ogs huse , kvg osv. solgt med henblik herp .
Det samlede belb , som er indskudt i pyramidespil , er ikke kendt , men det ansls af Den Internationale Monetre Fond til omkring n til halvanden mia dollar , det vil sige 40-60 % af Albaniens nuvrende bruttonationalprodukt .
<P>
De konomiske og sociale konsekvenser af disse spils sammenbrud i dette stadig meget fattige land er derfor enorme .
Man frygter hyperinflation og massiv forarmelse .
Ogs de politiske flger er vidtrkkende , s meget mere som den nuvrende regering har slet Den Internationale Monetre Fonds og Verdensbankens advarsler hen , og nogle medlemmer af regeringen mske ogs har vret inddraget i pyramidespillene .
<P>
Modstningerne i landet er derfor hurtigt vokset fra begyndelsen af denne krise i slutningen af 1996 .
Mellem regeringen og oppositionspartierne , mellem den nordlige og den sydlige del af landet og mellem regeringen og borgerne .
Befolkningen krver kompensation af regeringen for de mistede penge .
Regeringen kan ikke opfylde dette krav .
Regeringen og oppositionspartierne beskylder hinanden for at ville sl politisk mnt af krisen .
Frem for alt i den sydlige del af landet , hvor det socialistiske parti , det er de tidligere kommunister , traditionelt har sin magtbase , og hvor pyramidefondene i mellemtiden er get konkurs , er spndingerne get kraftigt .
Utallige borgere har bemgtiget sig vben fra hren og fra politiet .
Mennesker drbes og sres .
<P>
Man frygter betydelige flygtningestrmme til Grkenland og Italien samt udvidelse af spndingerne til den albanske befolkning i det tidligere jugoslaviske Makedonien og i Kosovo .
Der finder permanente drftelser sted mellem Den Europiske Unions ambassader og Albanien med hensyn til de udlndinge , som opholder sig der .
Hvis udlndinge ikke har nogen tvingende grunde til at forblive i Albanien , anbefales de at forlade landet i afventning af nrmere instrukser .
<P>
For s vidt angr Den Europiske Unions foranstaltninger , kan jeg sige flgende .
Om disse foruroligende udviklinger har der allerede i et temmelig tidligt stadium fundet drftelser sted inden for Den Europiske Union .
Det har frt til Rdets ( generelle anliggender ) beslutning den 24.-25. februar om at sende en delegation af hjtstende tjenestemnd fra Den Europiske Unions formandskab og Kommissionen i fllesskab .
Dette delegationsbesg fandt sted den 27.-28. februar .
Delegationen har over for sine samtalepartnere i Tirana i srdeleshed lagt vgt p opgivelsen af anvendelsen af vold og p respekt for demokratiet .
Endvidere blev alle politiske krfter i Albanien opfordret til efter flles drftelser at n frem til en lsning p krisen .
I samtaler med prsident Berisha , premierminister Meksi og minister Sheru samt lederne af forskellige oppositionspartier konstaterede delegationen imidlertid en meget infleksibel holdning hos bde regeringen og oppositionen .
Siden hen , efter dette delegationsbesg , er situationen i Albanien yderligere forvrret .
Meksi-regeringen trdte tilbage den 1. marts , den 2. marts blev der erklret undtagelsestilstand , den 3. marts lod prsident Berisha sig genvlge af parlamentet for en ny periode p fem r .
Pressefriheden blev begrnset gennem vidtgende censur .
Journalisters , bde albanske og udenlandske , arbejde blev umuliggjort .
<P>
I lyset af denne yderligere forvrring har Den Europiske Union bestrbt sig p gennem nrmere drftelser med alle involverede parter at bidrage til styringen af den politiske konflikt og skabelsen af forudstninger for en stabil udgangsposition , sledes at landet igen kunne sl ind p sin reformkurs .
I betragtning af nogle unionsmedlemsstaters srlige stilling har formanden for Rdet , udenrigsminister Van Mierlo , ledsaget af Kommissionen , den 6. marts frt drftelser i Rom og Athen om situationen i Albanien , og i tilslutning dertil rejste han videre til Tirana med henblik p drftelser med prsident Berisha og med medlemmer af den albanske opposition .
Kort fr EU-formandskabets ankomst i Tirana var prsident Berisha og de politiske partier blevet enige om en erklring .
Heri blev der udtalt sttte til genoprettelsen af den offentlige orden , og der opfordredes til inden 48 timer at tilbagelevere de stjlne vben .
Prsidenten lovede i denne erklring amnesti for borgere , som rettede sig efter denne opfordring og ikke havde beget nogen forbrydelser .
Endvidere skulle de militre operationer suspenderes mod dem , som har magten i nogle sydlige stater .
Prsidenten vil p grundlag af en s bred enighed som muligt indlede konsultationer om en ny regering og en ny premierminister , som skal udpeges .
<P>
Til sidst skulle der oprettes et udvalg , som skulle tilvejebringe gennemsigtighed med hensyn til pyramidesystemerne .
Parterne i erklringen udtalte , at de agtede at holde dialogen ben .
Under rdsformandens besg frtes der drftelser med prsident Berisha og med reprsentanter fra seks politiske partier .
Ligeledes har udenrigsminister Van Mierlo to gange talt med sin albanske kollega Sheru .
I alle disse samtaler har han afvist alle former for vold og opfordret til respekt for menneskerettighederne .
I samtalen med prsident Berisha henviste EU-formanden kraftigt til ndvendigheden af at genindfre pressefriheden , inklusive alle partiers adgang til statsfjernsynet .
I betragtning af mangelen p legitimitet og den nuvrende regerings mangelfulde demokratiske indhold gjorde udenrigsminister Van Mierlo prsident Berisha opmrksom p , at det for genoprettelsen af ro og orden er ndvendigt at anvende et parallelt spor , som giver udsigt til oprettelsen af et nyt parlament og en regering med tilstrkkelig sttte .
Med henblik herp skal der skabes forudstninger for demokratiske forhold ssom udarbejdelsen af en ny grundlov og en ny valglov .
En interimsregering p bredest muligt grundlag br tilvejebringe disse udviklinger og ogs genoprette den konomiske orden .
EU-formandskabet har indtrngende rdet prsidenten til hurtigt at udskrive valg , som br finde sted inden for en frist , som er acceptabel for alle parter .
OSCE br inddrages tt i denne demokratiseringsproces .
Prsidenten er derfor opfordret til hurtigt at fre drftelser med OSCE ' s formands personlige reprsentant , den tidligere strigske kansler Franz Vranitzky , som besgte Tirana den 8. marts , dagen efter EU-formandskabets besg .
<P>
Foruden disse parallelle linjer mod p den ene side genopretning af den offentlige orden og p den anden side bningen af et perspektiv med hensyn til demokratiske udviklinger br pyramideproblemet lses .
I denne forbindelse er samarbejde med IMF og Verdensbanken p sin plads .
Ogs det har formandskabet opfordret til .
<P>
I samtaler med medlemmerne af oppositionen har EU-formandskabet ligeledes fulgt den her beskrevne kurs .
De er gjort opmrksom p deres tunge ansvar med hensyn til at undg yderligere anvendelse af vold og bedt om at bruge alle muligheder for indflydelse for at forhindre yderligere vold , navnlig i den sydlige del af landet , og srge for , at vbnene tilbageleveres .
Formandskabet har derfor stttet henstillingen fra Europardet , som samtidig havde en parlamentarisk delegation p besg i Tirana , hvori oppositionen anmodes om af respekt for de demokratiske principper at indtage deres pladser i Parlamentet og deltage i det albanske parlaments arbejde .
<P>
Konklusion : Det overrasker ikke , at prsident Berishas og oppositionens opfattelser l langt fra hinanden .
Prsident Berisha nskede ikke at give efter for vold og mente , at udskrivning af valg under tvang med vben ville skabe en unsket prcedens .
Derfor s han ingen mulighed for indrmmelser , s lnge vbnene ikke var indleveret .
Oppositionen derimod mente , at den sydlige del af landet ved at indlevere vbnene fuldstndig ville vre udleveret til prsident Berishas i deres jne udemokratiske styre .
Uden vidtgende indrmmelser p forhnd ville borgerne ikke vre med til dette .
Samtidig ngtede man imidlertid , at man havde tilstrkkelig indflydelse i den sydlige del af landet til at kunne overbevise borgerne om , at de skulle afholde sig fra at anvende vold .
Af disse diametralt modsatte holdninger flger , at betydningen af den frnvnte flles erklring fra alle politiske partier den 6. marts ikke var tydelig .
Formandskabet har gjort regeringen og oppositionspartierne opmrksom p , at Den Europiske Union er rede til yderligere at sttte den konomiske og demokratiske udvikling i Albanien , hvis landet giver EU mulighed herfor gennem genopretningen af ro og orden og interne tilpasninger .
Om ndvendigt vil Unionen ligeledes kunne g over til at yde ndhjlp , men jeg gr her opmrksom p , at Albanien fra 1992 allerede har modtaget betydelig sttte , pr. indbygger endda det hjeste belb i alle lande i Central- og steuropa .
Formandskabet udtrykker hb om , at de fremskridt , som i de forlbne dage er gjort , kan fortstte .
Prsident Berisha har erklret , at han gr med til en national samlingsregering og til fremskyndet valg og har i mellemtiden udpeget et medlem af oppositionen med henblik p at danne en bred koalitionsregering .
Dette er et vigtigt skridt i retning af begyndelsen til en mere varig lsning .
Jeg hilser i denne forbindelse gerne ogs den italienske regerings bestrbelser velkommen med henblik p at fremme dialogen mellem den albanske regering og oppositionen .
<P>
Formandskabet vil i nrt samarbejde med dets kolleger i EU og med OSCE fortsat flge situationen nje og , hvor det er muligt , tage yderligere skridt til at gre en ende p denne alvorlige og ustabile situation .
<SPEAKER ID=155 NAME="Van den Broek">
Fru formand , efter rdsformandens udfrlige og tydelige indlg vil Kommissionen vre kortfattet .
Selvflgelig underskriver jeg gerne det , som hr . Patijn har sagt , og De har ogs hrt , at Kommissionen har deltaget i delegationer til Tirana .
Jeg tror , jeg kan sige , at forhandlingen kommer p et overordentlig vigtigt tidspunkt .
Nu hvor situationen er sledes , at der endelig bl.a. p anbefaling af Den Europiske Unions rdsformandskab , af OSCE ' s delegationer , under ledelse af forhenvrende kansler Vranitzky , og af delegationer fra Europardet blev opnet et kompromis mellem Berisha-regeringen , mellem prsident Berisha og oppositionen , er det nu af meget stor betydning , at der udves pres , sledes at denne aftale ogs virkelig overholdes strengt , bde af prsident Berisha og af oppositionspartierne .
Aftalen omfatter etableringen af en national overgangssamlingsregering , som i jeblikket dannes , og desuden indledningen af forberedelserne til parlamentsvalget i juni .
<P>
Fru formand , jeg appellerer indtrngende til Europa-Parlamentet om ved hjlp af et beslutningsforslag at opfordre alle parter til ogs virkelig at gennemfre dette mjsommeligt opnede kompromis til punkt og prikke .
Og jeg gr det ikke uden grund .
Vi har i mellemtiden talt med medlemmer af oppositionen , som i jeblikket allerede har en fornemmelse af , at uden prsident Berishas tilbagetrden vil oprret stadig ikke kunne undertrykkes .
Det ville betyde en direkte krnkelse af det kompromis , man har opnet enighed om .
Alts , hvad man end mener om legitimiteten , eller om det , som Berisha-regeringen i det forlbne r har gjort eller ikke har gjort , hvad man end mener om , hvilke motiver de forskellige partier , som deltager i oppositionen , og som alle i fllesskab har indget kompromiset med prsident Berisha , prcist har , n ting str fast : Hvis dette kompromis ikke gennemfres , vil der for alvor vre anarki i Albanien , og s vil oprret faktisk antage ukontrollerede former .
Det er i jeblikket op til prsident Berisha og oppositionen at opfordre oprrerne til virkelig at nedlgge vbnene og p ny at lukke op for udviklingen af normale demokratiske forhold .
Sker det ikke , s frygter vi , at der venter Albanien en meget drlig tid , som kun Albaniens befolkning kan blive offer for .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , appellen om at sttte Dem i Deres bestrbelser , kan jeg her kun tilslutte mig i det mindste p vegne af min gruppe - men vel ogs alle andre grupper .
Jeg giver Dem ogs ret i , at det nu er ndvendigt at signalere til alle sider , at det drejer sig om at gennemfre kompromiset .
Med henblik herp m man gre det helt klart bde for prsident Berisha og de andre parter , hvad der ellers vil ske .
Jeg gr ud fra , at De her har Parlamentets fulde opbakning .
<P>
Det er nu slet ikke tidspunktet for at fremstte kritik , for at sprge , om man kunne have indset det i tide eller ej .
Men jeg vil da gerne kort henvise til , at nogle faktorer nok m give os noget at spekulere over , at vi m stille os det sprgsml , hvorfor vi pludselig str foran denne ruinhob p Balkan .
Vi alle - jeg siger bevidst vi og vil ikke gerne se dette indskrnket til nogle f - har stolet meget p n person .
Ogs p andre af den europiske sikkerhedspolitiks omrder er det undertiden sdan , at nr man i spidsen for staten har en person som forhandlingspartner , man kan have tillid til , s tror man , at tingene er klaret med det .
Albanien har bevist , at det ikke er sdan .
<P>
Jeg har selv vret i Albanien .
Jeg har ogs talt med prsident Berisha .
Vi har jo i virkeligheden tilladt , at der her har kunnet opst ren kapitalisme - jeg vil nsten sige rovkapitalisme - efter diktaturet , efter det mest umenneskelige system , vi har haft i Europa i de senere r .
Den skaldte frihed i en rovkapitalisme har - mske sgar i forbindelse med det politiske system - i sidste ende forarmet rigtig mange mennesker .
<P>
Jeg tror derfor , det er p tide at fre en forebyggende politik her .
Nr jeg tnker p , hvor farlig en situation der kan opst , hvis der forplanter sig en gnist i nabolaget , i Kosovo , som vi ogs skal beskftige os med i en beslutning - fru Pack har for kort tid siden vret der med en delegation - er det ikke kun berettiget , men absolut ndvendigt at indlede denne politiske intervention og forsge at garantere menneskerettighederne , hvad vi netop heller ikke har kunnet i Albanien i de senere r , og forhindre , at der opstr massive flygtningestrmme .
Vi ved alle , hvilke lidelser det medfrer , og vi ved alle fra vores egne lande , hvilke problemer det medfrer for befolkningens grundholdning , hvis store flygtningestrmme opstr undvendigt .
Derfor mener jeg , at De har besluttet den rigtige aktion , og vi kan p.t. njes med den politiske intervention , hvis vi gennemfrer den eftertrykkeligt med hele Europas fulde sttte .
<P>
Det brnder i Albanien , og det grer i Kosovo !
Men hvis gnisten forplanter sig , er der mske ikke mere at redde .
Lad os i tide slukke denne brand i kriseregionen Albanien !
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , kre kolleger , situationen i Albanien er overordentlig vanskelig , det har vi lige hrt .
Uheldigvis har mange vestlige presserapporter fra landet heller ikke bidraget til at kaste lys over situationen , men udelukkende placeret skylden hos prsident Berishas regering .
Lad mig dog fastsl : Den oprindelige rsag til urolighederne i den sydlige del af Albanien er ikke af politisk art , men ligger i pyramidespillenes sammenbrud og i , at Berisha-regeringen i efterret forsgte at stte en stopper for mafiaintrigerne frst og fremmest i den sydlige del af Albanien .
<P>
Mange spekulanter og bedragere af smfolk s sig bervet deres konomiske grundlag og misbrugte den lille mands elendighed til deres egne forml .
Desvrre har oppositionen , der i overvejende grad bestr af gamle kommunister - og heller ikke engang kollegerne fra Den Socialistiske Internationale har optaget dem - misbrugt denne situation til deres politiske ml , som den ikke har kunnet opn ved valg .
<P>
Jeg deler ikke den opfattelse , Rdets reprsentant har , nemlig at alt er get skvt i det forlbne r .
Den kendsgerning , at kommunalvalgene i september havde samme resultat som valget i marts , viser , hvordan resultatet af valget i marts skal evalueres .
Jeg taler ikke om de uregelmssigheder , som er blevet fjernet , og jeg mener , De ligeledes br tage hensyn til dette .
Derfor er De ndt til at g ud fra , nr De taler om Berisharegeringen , at det er en legal regering .
<P>
Man m have forstelse for , at der er udrbt undtagelsestilstand - mener jeg - i betragtning af de vilkrlige tilstande , der hersker i den sydlige del .
Hvilken vestlig stat ville lade det foreg uden at vrge sig .
Den demontering af en legal regering , som Vesten har vret med til at fremme , hr. rdsreprsentant , er efter min bedmmelse uhrt .
Da der skete noget lignende i Rusland , var ingen af Dem kommet p den id at sende hr . Jeltsin ud i den kolde sne .
<P>
Det faktum er grotesk , at de gamle kommunister , der brer skylden for manglen p demokratiske traditioner , nu ogs ved pres udefra skal skabe demokratiske forhold .
Berisha-regeringen har taget nogle vsentlige skridt p vejen til demokrati og markedskonomi , sdan som vi alle som n konstaterede her i Parlamentet sidste efterr .
Det er derfor forkert at skyde hr . Berisha alt i skoene .
At han ikke er fejlfri , det ved vi , ved Gud .
Men terror og anarki i den sydlige del skyldes andre motiver .
Desuden har vi her nppe nogen forestilling om modstningerne mellem forskellige grupper , hvis rhundredgamle fjendtligheder igen bryder ud i disse dage .
<P>
Den aftale , der nu er truffet mellem Berisha og oppositionspartierne , skal omsttes af begge sider , og s kan jeg ikke acceptere , at jeg i dag opfordres til vrsgo at vre med til at srge for , at hr . Berisha tager ud af landet og - hvor det end mtte vre - fr asyl .
Jeg mener , det er ikke nogen mde at overholde en aftale p .
<P>
Den Europiske Union skal hjlpe med til at skabe demokratiske strukturer , fremme uddannelse og almen dannelse , reelt opbygge sociale markedskonomiske strukturer , fremme investeringer og dermed arbejdspladser .
Skulle aftalen mellem Berisha og oppositionen ikke bidrage til at skabe ro , hvad jeg desvrre gr ud fra , da oprindelsen ikke er af politisk art , sdan som det her skal sandsynliggres , s skal en international fredsstyrke genoprette freden .
Jeg er p t punkt enig med rdsreprsentanten : Jeg er for en grundig undersgelse af de ting , der er foreget i Albanien .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">

Fru formand , det kaos , der hersker i Albanien , er ingen nyhed ; oprret breder sig mod nord ; i fjernsynet kan vi se , hvordan alle gr bevbnede rundt i hele landet ; dette er en meget faretruende situation .
Samtidig ser regeringen ud til at blive mere og mere handlingslammet og ude af stand til at kontrollere situationen .
<P>
Jeg er ikke enig med fr .
Pack ; den konomiske skandale var en af rsagerne , men den var kun en del af toppen af isbjerget .
Krisen var ldre , situationen var en tikkende bombe , og desuden har vi ogs en del af ansvaret .
Nogle gange , nr jeg ser p visse EU-politikker , minder det mig om de forldre , der tror , de har gjort deres pligt , hvis blot de fylder penge i brnenes lommer .
Men de er ikke til stede og kontrollerer , hvad pengene bliver brugt til .
Det er det samme , vi gr med Albanien , som vi har stttet - hvad vi har gjort ret i - og vi skal blive ved med at sttte landet , s det kan komme ud af krisen .
Men vi er ndt til at vre til stede og se , hvad der sker med vor sttte .
<P>
P den anden side har vi ogs stttet prsident Berisha , ofte p provokerende vis , i den tro - hvad jeg aldrig har forstet - at han , som han siger , ikke er tidligere kommunist .
Prsident Berisha er alts ikke fdt i gr !
Der er de besynderligste forhold i alle disse stater .
Vi har stttet ham uden at advare ham om visse konsekvenser af hans handlinger og de resultater , de vil f - og nu har vi set resultaterne .
<P>
Nu risikerer vi , at dette kaos breder sig endnu mere ; vi ved alle , hvor problematisk omrdet er .
Vi ved , hvad der sker i de lande , der grnser op til Albanien , og vi ved , at der er to medlemmer af Den Europiske Union , Grkenland og Italien , som selv kan f direkte problemer - Grkenland har grnser op til Albanien .
Hvad skal der ske nu ?
Naturligvis skal vi hjlpe , og vi skal tale med alle politiske krfter i landet , for det kan vre , vi snart vil f nogle grimme overraskelser p grund af udviklingen i landet .
Dette skal naturligvis foreg i en kompromissgende nd , som kommissren helt rigtigt sagde .
Men lad os nu for n gangs skyld srge for at skabe en langsigtet politik og srge for at vre til stede . Vi skal ikke bare betale .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="IT" NAME="La Malfa">
Fru formand , det ville tage for lang tid , hvis vi skulle undersge de dybereliggende rsager til den alvorlige og delggende krise , som ogs omfatter Albanien , den mangerige svkkelse af konomien og fuldstndige mangel p demokratiske - for ikke at sige basale - strukturer .
Det er helt klart en ekstremt vanskelig situation , vi er vidne til ; der er fare for en eksplosion , som kan sprede sig til det nrliggende Kosovo med fare for en massiv folkeflugt mod Grkenland , Italien og landene i Den Europiske Union .
Men det ville tage for lang tid at komme nrmere ind p alt dette .
<P>
Efter min mening br Europa-Parlamentet i dag komme med en tilkendegivelse over for Rdet og Kommissionen .
Det forekomme os , at ikke kun er de rapporter , der er udarbejdet , korrekte og prcise , men at de retningslinjer , Rdet og Kommissionen har udstukket i lbet af disse uger prget af en akut krise , er positive retningslinjer , som Europa-Parlamentet kan sttte .
Jeg vil sammenfatte disse retningslinjer i tre punkter , som ogs er opstillet i det dokument , der i morgen vil blive forelagt Europa-Parlamentet ; for det frste : dannelsen af en national enhedsregering , og det forekommer mig at vre sket med udnvnelsen af en premierminister fra oppositionen ; for det andet : afholdelsen af nye valg ; for det tredje : lfte om finansiel sttte fra Den Europiske Union og de internationale institutioner - Valutafonden og Verdensbanken - som imidlertid br gres betinget af en nje respekt for pressefrihed og genindfrelse af demokratiske rettigheder samt af en konomisk normalisering .
Det forekommer os , at dette er de tre hovedpunkter .
<P>
Visse lande , ssom Grkenland og Italien , er naturligvis specielt berrt af denne sag , men vi nsker at understrege , at denne aktion br foreg inden for rammerne af Den Europiske Unions politikker .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , de ting , der sker i Albanien , kommer ikke som et lyn fra en klar himmel .
De er - i hvert fald efter vor opfattelse - resultat af den politik , som EU-regeringerne og EU-institutionerne har frt over for Albanien og den albanske befolkning .
De er resultatet af den brede sttte - ogs konomiske - som er blevet givet til det befolkningsfjendtlige og diktatoriske Berisha-regime .
<P>
De voldelige og svindleriske valg og Berisha-regimets udplyndring af befolkningen og selve landets konomi er ikke alene ikke blevet fordmt af USA og Den Europiske Union , men har tvrtimod - s vidt jeg ved - haft og har stadig deres sttte og accept .
Ansvaret for den albanske befolknings oprr kan alts ogs findes i vore rkker .
Alligevel er vi stadig ude af stand til at drage de ndvendige konklusioner og fortstter ad det samme skrplan , mens vi forsger at finde en lsning p problemet ved at fortie befolkningens opstand , og her har vi prsident Berishas fulde og hele sttte .
Vi kan benbart ikke indse , at situationen er en anden i Albanien i dag p grund af befolkningens opstand , der nu ogs er blevet politisk .
<P>
Albaniens oprrte befolkning krver to ting : at prsident Berisha gr af , og at folk fr deres penge tilbage .
Hvis Europa-Parlamentet vil vre solidarisk med den albanske befolkning , m det vedtage og krve gennemfrelsen af flgende fire punkter , som ogs er formuleret i relevante ndringsforslag :
<P>
For det frste , at der sttes en stopper for Berisha-regimet . En valgprocedure m udpege bde en ny prsident og et nyt parlament .
<P>
For det andet , at den oprrte befolkning i den sydlige del af landet deltager i de politiske procedurer via deres politiske reprsentanter .
<P>
For det tredje , at lederen af det socialistiske parti omgende sttes p fri fod sammen med alle andre politiske fanger .
<P>
For det fjerde , at der jeblikkeligt ydes militr og konomisk bistand , s borgerne kan f erstatning og den albanske konomi styrkes .
<P>
Endelig vil jeg tage absolut afstand fra alle planer om en international militr intervention i Albanien , der kan fre til uoverskuelige tilstande i hele Balkanomrdet .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , vi str over for en virkelig dramatisk situation med risiko for borgerkrig i Albanien , en risiko , som ikke alene skyldes de kollapsede pyramidespil , som vi ogs drftede i sidste mned , men ogs reaktionerne fra en regering - Berishas regering - der gradvis har vist sig mere som et regime end en egentlig regering , med autoritre reaktioner over for de folkelige demonstrationer , og som ligefrem forsger at intimidere oppositionens presseorganer , en regering underlagt Berisha , som ikke lngere reprsenterer folket , sledes som vi har set det i disse demonstrationer , som kun viste f tegn p et demokratisk sindelag , da vi pviste uregelmssigheder ved det alt andet end demokratiske valg , som havde fundet sted .
Over for alt dette har Berisha ikke haft et bedre svar end at lade sig genvlge som Republikkens prsident for yderligere fem r .
<P>
P denne baggrund br det nvnes , at Europa-Parlamentet allerede for en mned siden udtrykte sin bekymring ; dagen efter valget , som var prget af valgsvindel , udtrykte vi stor bekymring over de eventuelle flger , dette mtte have , flger , som i hvert fald har forplumret den demokratiske dialog mellem flertallet og oppositionen .
<P>
Allerede den 8. februar 1994 gjorde Alexander Langer , som jeg har aflst her i Europa-Parlamentet , opmrksom p , at demokratiet i Albanien endnu kun var i sin spde vorden , og han opfordrede alle Den Europiske Unions organer til at tage hjde for denne situation , for hvis vi ikke er i stand til at tackle en situation som den albanske , hvorledes kan vi da gre os forhbninger om at lse alle de problemer , der findes i hele steuropa ?
<P>
Derfor er der behov for , at Den Europiske Union , Rdet og Kommissionen gr en indsats for at lse op for den spndte situation gennem dannelsen af en ny regering og gennem nye valg under OSCE ' s kontrol ; vi foreslr endvidere , at Rdet udpeger en srlig udsending for Sydsteuropa , som flger situationen , og som i den foreliggende situation kan optrde som stende reprsentant for Den Europiske Union .
Som det allerede er sagt , kunne udviklingen af denne situation f katastrofale flger i Kosovo og i Makedonien og f uroen til at brede sig til hele Balkanomrdet .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Parlamentet kan naturligvis kun sttte og godkende alle de initiativer til en politisk lsning p de civile spndinger , der i jeblikket ryster Albanien .
Gruppen Europisk Radikal Alliance sttter den nationale forsoningsproces , som de forskellige politiske retninger i Albanien er enedes om ; den synes imidlertid endnu ikke at have overbevist befolkningen , som har gjort oprr mod de overgreb , der er sket gennem systemet med de skaldte pyramidespil , en karikeret fremstilling af den liberale konomi .
Inden for de seneste timer har vi i vrigt hrt , at de befolkningsgrupper , der gr oprr mod regeringen , har sat kurs mod Tirana .
<P>
Mske kan vi ved denne lejlighed overveje relevansen og gyldigheden af Den Europiske Unions politik , som allerede har slet fejl flere gange i denne region .
Vi troede , at kommunismens fald automatisk ville medfre demokrati .
I virkeligheden indebrer det demokratiets allersvreste lreproces med alle kommunismens eftervirkninger .
Vi troede ogs , at alle anti-kommunister var demokrater pr. automatik .
I realiteten overlod vi brutalt halvdelen af Europa til sin skbne i femoghalvtreds r , sledes at de eneste anti-kommunister , der stadig ytrede sig der , undertiden var inddte liberalister eller tilhngere af etnisk eller religis obskurantisme eller autokrater , der ofte var knap nok omvendte gammelkommunister .
<P>
I dag leder krisen i Albanien os frem til tre politiske konklusioner .
Den frste , som fru Daskalaki fremhvede , er , at vi ikke lngere m yde EU-bistand uden at beskftige os med , hvordan den anvendes i samfund , der er drligt forberedt til liberalismen .
Den anden er , at det haster med at f oprettet en europisk militrstyrke , der kan indsttes i de krisesituationer , der opstr p europisk omrde .
Den tredje og mere generelle er , at vi m stte os ud over alt ordklveriet og fremskynde udvidelsen , uden hvilken halvdelen af Europa fortsat vil vre bortamputeret . For at n frem til dette m vi tilskynde til regionale grupperinger i stedet for at plgge svage og isolerede stater en dialogprocedure , der fuldstndig ude af balance .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , Den Europiske Union har desvrre ogs i dette tilflde kludret i det , sledes som det s ofte er sket ved tidligere lignende lejligheder .
Fejlen er altid den samme : eftersom Unionen ikke evner med kort varsel at finde et flles politisk fodslag , hber den at kunne kompensere for det politiske underskud ved at gribe til tegnebogen ; men penge alene bidrager ikke til at lse problemerne , ja undertiden gr de endda ondt vrre .
Dette var tilfldet i Bosnien , i Mostar , i Zaire og er nu tilfldet i Albanien .
Da der i oktober sidste r viste sig mere end tydelige tegn p , at en krise var under opsejling i Albanien , var Europas svar :  lad os sttte Albanien konomisk  , dvs . Berisha-regimet , idet man lukkede jnene for den benbare valgsvindel , som prsidenten havde sat i vrk .
<P>
Derefter regnede det i lidt over fire mneder med nsten 500 mio ECU ned over Albanien , svarende til 1.000 mia lire ; der var tale om den mest gavmilde sttte pr. indbygger , Den Europiske Union nogensinde har ydet .
Man hbede , denne pengeindsprjtning ville bremse den voksende krise , men den var i stedet for med til at fremskynde den ; da situationen kom ud af kontrol for et par uger siden , var Den Europiske Union som lammet , og det lykkedes den ikke en gang at samle udenrigsministrene til et mde , sledes som Grkenland og Italien nskede .
Frst en uge efter starten p oprret fik man samlet et teknisk udvalg i Bruxelles - der var vel at mrke ikke tale om ministre , men alene om embedsmnd fra medlemsstaterne - med henblik p at finde frem til et flles udspil , man kunne anbefale over for den politiske komit .
<P>
Nu lader det til , at Rdet nsker at svinge sig op til noget mere ; men det , jeg har nvnt , er en yderligere understregning af mangelen p en flles udenrigspolitik ; uden en sdan kan man ikke tale om Europa og om integration .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Roubatis">
Fru formand , ministeren sagde , at vi giver vldige bistandsbelb til Albanien , og vi har faktisk ogs givet 450 mio ecu i lbet af de sidste fem r .
<P>
Sprgsmlet er , hvilke fordele den albanske befolkning har haft af dette belb , og hvilke fordele vi selv har haft .
Jeg tror godt , jeg kan svare : vi har skabt en r og barbarisk kapitalisme i landet , som har bragt befolkningen i oprr .
Og for det andet har vi skabt et diktatorisk og udemokratisk regime .
Desuden har vi siden 1992 set en uhmmet smuglerivirksomhed af vben og narkotika til landet .
<P>
Alle kender jo de konomiske figurer , pyramidespillene , der blev skabt .
I ovennvnte periode , de sidste fem r , har vi gjort meget lidt ud af det , som vi burde have beskftiget os med , arbejdslsheden , hundredvis af borgeres flugt til nabolandene , og hvad valget i maj 1996 angr , stod vi heller ikke fast .
Vi socialdemokrater krvede , at valget blev gjort om ; men desvrre ville man ikke hre p os .
Vi accepterede ogs uden videre den lov om folkedrab , som udelukkede mange oppositionspolitikere .
Og i dag tolererer vi fngslingen af Fatos Nano .
Jeg mener , vi br krve jeblikkelig lsladelse af sandsynligvis det eneste menneske , der er i stand til at kontrollere oprrerne .
<P>
Begivenhederne i Albanien har vist os , hvor vanskelig situationen i Balkan er .
Og jeg synes , der er en positiv ting : formandskabet har handlet fornuftigt .
Det har lyttet til de lande , som har erfaringen og som kender omrdet - Grkenland og Italien - og har virket effektivt .
Jeg synes ogs , Kommissionens aktiviteter er positive .
Men vedholdenheden mangler .
Og problemet er i hj grad politisk .
Hvis Berisha virkelig elsker sit land , br han overlade det til partifller og folk fra de andre partier at regere landet og stille og roligt g sin vej , s den albanske befolkning selv kan lse sit problem .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Fru formand , jeg er ndt til at sige , at vort flles lsen , ikke kun for Parlamentet , men ogs for Rdet og Kommissionen , br vre  ikke et nyt Bosnien  .
Erfaringen , den bitre erfaring , som vi alle har med den mde , vi hndterede begivenhederne dr p , br f os til at handle anderledes , end vi handlede dengang .
Jeg hrte , hvad formanden for Rdet sagde , og finder det altsammen rimeligt og acceptabelt , man han kom ikke med nogen konkrete forslag .
<P>
Det sprgsml , jeg gerne vil have svar p , lyder : findes der en mekanisme ?
Har Rdet besluttet at skabe en mekanisme til lsning af den krise , der er i gang lige nu , og har det konkrete mandater til at trffe beslutninger med hensyn til lsningen af den albanske krise p politisk plan ?
<P>
Og det samme sprgsml glder Kommissionen , som administrerer de konomiske midler , og som ogs har en kommissr , der har vist evner til at hndtere eksterne sprgsml .
<P>
Det er oplysninger som disse , vi gerne vil have , for her i Parlamentet - og jeg hber morgendagens afstemning vil bevise mine ord - undgr vi at tage stilling p nuvrende tidspunkt og at kritisere den ene eller den anden , fordi vi vurderer , at situationen i Albanien er s usikker , at det vigtigste er at holde den politiske dialog i gang .
<P>
Jeg opfordrer Rdet til ikke at lade alle disse sprgsml ligge .
Det kan ikke overlades til Italien og Grkenland at lse problemet .
Rdet m skabe en ramme , inden for hvilken disse to lande kan virke - som hr . La Malfa ogs sagde - Kommissionen og frst og fremmest Rdet m tage sig af denne sag .
Det er p tide at vgne op , indkalde ministrene til mde , oprette en gruppe , der kan finde en lsning p krisen og hele tiden overvge situationen og vre til stede i Albanien .
Parlamentet vil , forhbentlig , beslutte at sende Delegationen for Sydsteuropa til Albanien for at undersge sagen p stedet og underrette Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Fru formand , rede kolleger , de dramatiske begivenheder , der har udspundet sig i de seneste syv uger i Albanien , med et tilsyneladende tiltagende anarki og kaos - som startede med kollapsen af de pyramidespil , finansieringsselskaberne satte i gang for ti r siden , og som har medfrt , at tusindvis af familier har mttet g fra hus og hjem - flges med den strste opmrksomhed og bekymring af det internationale samfund , navnlig nabostaterne Grkenland og Italien , som risikerer at blive oversvmmet af flygtninge - en situation , som kan udnyttes af kriminelle krfter .
<P>
Fru Pack har ret , nr hun opfordrer os til at undg at drage forhastede eller forudindtagne slutninger , sledes som jeg mener , det er sket her i forsamlingen .
<P>
Prsident Sali Berisha er blevet enig med oppositionen om hovedlinjerne for en politisk lsning , og det er lykkedes ham at indg en aftale om oprettelsen af en samlingsregering bestende af alle de politiske krfter og at opn tilslutning til bestrbelser i retning af en national forsoning ; indledningen af en dialog blev hilst med skudsalver af glde og raseri i oprrsbyerne .
I henhold til aftalen har prsidenten opfordret parlamentet til at vedtage en ny lov om generel amnesti for dem - civilpersoner som militrfolk - der tog del i oprret efter kollapsen af pyramidespillene , p den betingelse at de tilbageleverede vbnene , og han har meddelt , at der vil blive afholdt nyvalg inden to mneder under de internationale organisationers opsyn , sledes som det allerede skete ved de seneste lokalvalg , hvor det blev konstateret , at alt var get lovligt til .
Prsident Berisha har desuden anmodet om , at der blev ydet finansiel sttte til genopbygning af konomien og humanitr bistand til de hrdest ramte omrder .
I Valona er der i jeblikket ikke elektricitet og vand , og leveforholdene giver anledning til bekymring ; det glder isr de hygiejniske og sundhedsmssige forhold .
P denne baggrund er det nu ndvendigt at udve de allerstrste bestrbelser p at lse dette vanskelige problem p en afbalanceret , upartisk og retfrdig mde med henblik p at lse op for situationen og flge den videre demokratiseringsproces i Albanien med srlig vgt p en kulturel integrering af denne vigtige del af Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , det er prima nyheder , vi har hrt om , at der er dannet en overgangsregering , at der skulle finde valg sted inden for to mneder under europisk pres , men samtidig bragte medierne ikke ligefrem gode nyheder .
Jeg er bange for , at borgerkrigen alligevel er nrt forestende , og jeg sprger mig selv , hvordan Rdet og Kommissionen og vi alle sammen vil kunne forhindre dette .
Hvorom alting er , s glder det mig , at formanden for Rdet sidste weekend talte tydeligt til prsident Berisha .
Denne prsidents autoritre og udemokratiske opfrsel er jo en af rsagerne til denne krise .
Med rette har rdsformanden advaret ham mod anvendelsen af vold og opfordret ham til at respektere pressefriheden og demokratiet , en af de ting , som hr . Berisha sandsynligvis vil blse p , det har observatrerne i sin tid udtrykkeligt sagt i forbindelse med valget .
<P>
Fru formand , Unionen er en stor nabo og Albaniens vigtigste sttte .
Albanerne kan forvente mest og har fet mest pr. indbygger .
Jeg er spndt p , hvordan disse lfter med henblik p fremtiden vil afholde den albanske regering og albanerne selv fra at skre halsen over p hinanden og fra , at der opstr en situation med et lille land med stor elendighed .
<P>
Unionen m gre alle parter opmrksom p deres ansvar , udvise militr tilbageholdenhed og styre mod demokrati .
Lad os hbe , at det ikke er sidste gang , vi taler om Albanien , men det skal s vre p en positiv mde .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , jeg hrte ogs rdsformanden og kommissren . Gid det m g , som de siger , og tingene vil udvikle sig p den bedst mulige mde .
Men da jeg mener at kunne huske , at vi havde den samme debat om det bosniske sprgsml , vil jeg ogs denne gang udtrykke tre sm forbehold :
<P>
For det frste vil jeg sprge , om De har tnkt p , at den albanske centrale politiske arena og dens rvestreger netop nu er helt uden kontakt til de oprrte , bevbnede og ukontrollerede borgere .
De befinder sig , nu mens vi taler , 40 km fra Tirana , hr. kommissr .
<P>
For det andet , om De har tnkt p , hvor fuldstndig utrovrdig Berisha er i indenrigsanliggender , udenrigsanliggender , konomiske anliggender og i det hele taget .
Han er medskyldig i pyramidespillene , fordi han ikke greb ind og standsede dem , som De selv siger .
Det gr ham klart medskyldig .
Hvordan vil De indg en aftale med ham ?
<P>
Og for det tredje , hvis der ikke kommer et lfte fra vores side - ikke fra den albanske regerings side , for den er totalt utrovrdig - om at de mennesker , der har mistet deres penge i rhundredets bedrageri - det drejer sig om 35-40 % af Albaniens BNP - fr i det mindste deres oprindelige kapital tilbage , skal De ikke forvente en positiv udvikling i Albanien .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="IT" NAME="Ochetto">
Fru formand , jeg mener ogs , at det er det nylige EU-initiativs store fortjeneste , at flertallet og oppositionen i Albanien nu har accepteret den foreslede fremgangsmde , nemlig en aftale og en national forsoning omkring to hovedpunkter : dannelse af en samlingsregering og udskrivning af nyvalg .
Samtidig er jeg utilfreds med , at det hollandske formandskab i sin nye erklring ikke nvnte Europa-Parlamentets beslutning fra februar , hvori man foruds risiciene ved situationen i Albanien og pegede p en lsning , der indebar indgelsen af en aftale .
<P>
Jeg br tilfje , at desvrre har aftalen om dannelsen af en ny regering vret lnge om at komme p plads i en situation , hvor begge parter ikke lngere har kontrollen over landet ; dette er et forhold , vi br vre opmrksomme p , ellers er der risiko for , at vi taler om forhold , der ikke lngere svarer til virkeligheden .
Dette faktum br derfor kraftigt understreges og meddeles Kommissionen og medlemsstaternes regeringer .
Vi br gre os klart , at der ikke lngere kun er to parter p banen , men at der er en tredje part , nemlig oprrerne , der har grebet til vben , og hvis voldsudvelse vi med rette br fordmme og fortstte med at fordmme .
<P>
Vi ved imidlertid , at for denne part , som det vil blive vanskeligt at stille tilfreds gennem aftalen , er de to punkter i den pgldende aftale mellem flertallet og oppositionen ikke tilstrkkelige ; oprrerne krver nemlig ogs Berishas afgang .
Situationen kan derfor risikere atter at g i hrknude .
Vi skal ikke vre for sikre p , vi har net den endelige politiske lsning .
Vi har blot banet vejen for en mulig politisk lsning , der bl.a. indebrer , at man straks gennemfrer regeringsdannelsen .
Der br trffes yderligere forholdsregler , for at n frem til en reel stabilisering af situationen .
<P>
Jeg mener derfor , Den Europiske Union br intervenere direkte og ptage sig en fremtrdende mglerrolle , idet den ogs forsger at tage kontakt med den tredje part p banen , de vbnede oprrere , for at f dem til at nedlgge vbnene gennem forhandlinger om betingelserne .
I hele denne fase br vi naturligvis skabe en ligevgt mellem den konomiske og den politiske indsats . Som hr .
La Malfa nvnte , br konomiske foranstaltninger og politiske betingelser g hnd i hnd .
Jeg mener i vrigt , det albanske sprgsml br f os til at indse begrnsningerne ved monetarismen , som helt klart er en fiasko , og f os til at forst , at det er politiske initiativer , der skal til for at skabe et politisk og ikke kun et monetrt Europa .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Fru formand , jeg nsker ogs at gre opmrksom p , at Europa-Parlamentet ikke br glemme det vsentlige , nemlig genindfrelse af et mindsteml af ordensmagt i Albanien , som sikrer en kontrolleret udvikling af den krise , som risikerer at fre til en farlig borgerkrig .
Jeg er enig med hr .
Occheto , nr han siger , at der er en tredje part , nemlig oprrerne , som i dette jeblik kontrollerer tretten byer , har besat en fjerdedel af Albanien og er i besiddelse af et betydeligt antal vben , af hvilken grund Albanien risikerer at blive et stort vbendepot uden vogtere , sledes som et medlem af oppositionen udtrykte det .
<P>
Berisha og den nationale samlingsregering risikerer sledes at miste kontrollen med situationen .
Men jeg er ikke enig med hr . Occhetto i , at Berishas afgang vil vre med til at hjlpe p situationen .
Jeg gr opmrksom p en udtalelse , som netop er kommet fra et medlem af oppositionen , nemlig at Berisha i dette jeblik spiller en vigtig rolle , nr det glder genetableringen af et minimum af orden og lovlighed , hvilket ellers ville blive vanskeligt , og de vben , oprrerne i nord har tilegnet sig , skaber ogs en risiko for en borgerkrig mellem nord og syd langs en gammel sproglig og etnisk skillelinje .
<P>
Det er derfor betydningsfuldt at inddrage alle parter i en lsning .
Jeg kan tilslutte mig kommissr van den Broeks forslag om at sge at skabe et mindsteml af lovlighed netop med udgangspunkt i aftalen mellem Berisha og den nye regering under ledelse af en reprsentant for det socialistiske oppositionsparti , der kommer fra den sydlige del af landet , og som dermed kunne vre i stand til at skabe en forsoning .
Det er imidlertid ndvendigt , at Den Europiske Union og Rdet appellerer til alle organisationer ; i den forbindelse skal jeg minde om , at ogs Vestunionen , der holder mde i Athen , faktisk er kommet med en udtalelse om situationen .
Som formanden nvnte , er det ndvendigt ikke kun at flge begivenhederne , men ogs at handle med stor beslutsomhed for i det mindste i denne alvorlige situation at afvrge risikoen for en borgerkrig og en deling af Albanien .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Fru formand , rede kolleger , hr. rdsformand , efter min mening er det , der betragtes som en succes for Europa - denne hjst usikre vbenhvile , man har opnet i Tirana - p ingen mde en succes .
Ja , de europiske institutioner burde endda erkende deres fejl , nemlig den passive holdning , de har indtaget indtil nu , hvis det da ikke er , fordi de har givet en masse penge ud - p mange mder til ingen verdens nytte og til tider p en fuldkommen skizofren vis ; for frst opgav vi politisk set Albanien , dernst hyldede vi Berisha som national og international helt for endelig at nedgre ham og beskylde ham for valgsvindel og ulovlige pressionsmidler i forbindelse med valget .
<P>
Det kan ikke forbavse , at begivenhederne nu lber af sporet : man har mistet kontrollen med de forskellige stridende grupper , fuldstndigt mistet kontrollen ; det glder bde Berisha og hans modstandere ; jeg tror imidlertid ikke p gtheden af denne opstand som flge af kollapsen af pyramidespillene , jeg tror snarere , at der i en vis del af landet - i hvert fald i den sydlige del - er politiske og partipolitiske faktorer , som spiller ind .
Jeg mener derfor , at Europa p dette punkt m ptage sig et ansvar for fremtiden - isr for det , der er ladt ugjort i Albanien .
Det kan ikke forbavse , hvis de forskellige situationer p Balkan udarter p det politiske plan og udmunder i borgerkrig .
<P>
Derfor br Europa frst og fremmest erkende sine fejl og gribe sagen anderledes an .
Lad os tage ved lre af dem , der investerer i fred , stabilitet og menneskerettigheder !
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , efter min opfattelse er det indgede kompromis i jeblikket det eneste middel til at standse volden .
Jeg kan derfor sttte kommissrens opfordring til , at Europa-Parlamentet - hvilket vil ske i morgen med beslutningen - forpligter sig til at presse p , for at kompromiset fres ud i livet .
Det er imidlertid et faktum , at uroen ikke er ophrt ; der er i virkeligheden ingen vbenhvile , der er kun en aftale , som br ivrksttes , og der er risiko for , at uroen spreder sig til Kosovo .
<P>
Jeg er enig med hr . Occhetto i , at der er brug for en direkte indsats over for den sydlige del af Albanien , hvilket den italienske regering ogs forsger med den italienske ambassadrs tilstedevrelse i den sydlige del af landet .
Jeg mener da ogs , at Europa netop br beskftige sig med dette aspekt for at f standset uroen og hjlpe landet med at f gennemfrt nyvalg .
<P>
Den strre indsats fra Europa-Parlamentets side br efter min mening tage sigte p udskrivningen af regulre nyvalg , og vi ved alle , at det ville vre de frste regulre valg , eftersom - og ogs vi brer vores del af skylden - vi har stttet en regering og en prsident , selv om vi var klar over , at der havde fundet valgsvindel sted , fordi man i monetarismens og de konomiske forpligtelsers navn havde vedtaget denne holdning , denne sttte .
<P>
Ja , vi har beget en rkke fejl , men vi br ikke beg nye fejl ; vi br derfor sttte afholdelsen af regulre valg .
Lad os se , om det ikke med en direkte indsats fra visse regeringer - jeg tnker p den grske og den italienske regering - og med en kraftig indsats fra Den Europiske Union skulle kunne lykkes at yde et ndvendigt bidrag , for i modsat fald risikerer vi - som det er blevet nvnt - at det ender i en borgerkrig .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Fru formand , de kolleger , der har talt fr mig , har gjort opmrksom p , at situationen i Albanien er kommet helt ud af kontrol .
Et udemokratisk regime sammen med samvittighedsls konomisk udbytning har drevet hele befolkningen i dette land ud i absolut fattigdom .
Selvom man egentlig kun kan have medlidenhed med disse mennesker og deres fortvivlelse ogs er mere end forstelig , m kan klart og skarpt fordmme , at de har grebet til vben .
En borgerkrig ville ikke vre nogen lsning i denne situation .
Den ville kun forvrre situationen yderligere .
<P>
Nu skal der findes en udvej ud af denne situation .
Det er ndvendigt at standse voldens eskalation .
Det er godt , at det frste skridt er taget til i fllesskab at lse denne krise , og at demokratiet omsider ogs skal have en chance i dette land .
Dannelse af en flerpartiregering og udskrivelse af et demokratisk valg er de frste skridt p denne vej .
Vi hber meget , at alle parter nu vil holde sig til denne aftale , men det er kun de frste skridt .
Det er af strre betydning , at den nye regering , der s vlges , og det nye parlament ogs vil srge for , at der gennemfres demokratiske og konomiske reformer .
Det er klart , at kun hvis befolkningen i Albanien bliver budt en demokratisk og god konomisk fremtid , vil de vre villige til at nedlgge vbnene .
Den Europiske Union brer ikke kun ansvaret for udviklingen i Albanien , men for udviklingen i den samlede region .
<P>
Det er beklageligt , at vi i de senere r i Europa-Parlamentet nsten kun har diskuteret udviklingen p Balkan i forbindelse med kriser .
Selvom vi har indget samarbejdsaftaler med mange lande i regionen , med nogle oven i kbet associeringsaftaler , og selvom vi med PHARE-programmet forsger at sttte reformerne i dette land aktivt , er vi igen og igen blevet overrasket af udviklingen i denne region .
<P>
Til slut i denne debat vil jeg derfor gerne anmode Kommissionen om , at vi , dvs . Rdet , Kommissionen og Parlamentet , i fremtiden sammen drfter , hvordan demokratiske og konomiske reformer kan stttes bedre og mere effektivt i denne region , og hvordan vi kan indstte PHARE-programmet mere mlrettet .
Jeg mener , at vi dermed hjlper befolkningen bedre , end hvis vi altid kun optrder som brandslukkere i krisesituationer .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Jack Stewart-Clark">
Fru formand , vi str i en yderst alvorlig situation .
Hverken prsident Berisha eller hans regering er uden skyld i den aktuelle situation .
Som De ved , indeholdt rapporten fra OSCE / ODIHR kritik af det nyligt afholdte valg .
Alle er enige om , at kollapsen i investeringspyramideordningerne har fet tragiske konsekvenser for mange albanere , som har mistet alt det , de havde sparet op hele livet igennem .
Regeringen har ladet dette ske .
Men vi m se tingene i det rette perspektiv .
Landet huser stadig mange medlemmer af Hoxharegimet .
Der foreligger strke beviser p , at der i den sydlige del af landet er forbindelser til den albanske mafia med dennes narkosmugleri til Italien og andre lande .
Jeg vil gerne minde Dem om , at n af de vsentligste rsager bag de aktuelle problemer i byen Vlor var , at man beslaglagde 100 kraftige speedbde , hvoraf mange blev brugt til smugleri tvrs over Adriaterhavet .
<P>
EU m nu bevise , at man forstr situationen .
Der er mere end nogensinde behov for , at samtlige medlemsstaters regeringer og de internationale organisationer indtager en flles holdning til dette problem .
<P>
Prsident Berisha optrdte p et noget sent tidspunkt ganske klogt , da han banede vej for koalitionsregeringen med deltagelse fra samtlige partier og nu en socialistisk premierminister .
Vi m sttte ham , ikke skubbe ham ud i kulden , han skal have bistand til at genvinde det albanske folks tillid gennem uforbeholden respekt for landets lov og konstitution , overholdelse af menneskerettighederne og afholdelse af retfrdige valg .
Disse br overvges nje med assistance fra blandt andre Europa-Parlamentet , og medierne br ogs overvges af Det Europiske Medieinstitut , EIM .
<P>
Konsekvenserne af borgerkrig og stigende vold er ganske alvorlige og lurer lige om hjrnet , ikke blot p grund af rent albanske anliggender , men ogs fordi Albanien er en krudttnde .
I Kosovo , hvor situationen allerede er spndt , er det mere end 80 % af indbyggerne , der er af albansk oprindelse .
I Makedonien er der et stort albansk mindretal .
Begge disse lande kan blive trukket med ind i konflikten .
Nabolandet Grkenland kan ogs blive involveret .
<P>
Fru formand , for nu at runde af vil jeg sige , at vi skal have fastlagt en samordnet , afbalanceret og strk holdning til Albaniens alvorlige problemer .
Uenighed , sendrgtighed og svaghed kan f tingene til at eksplodere p Balkan .
Det m ikke ske .
Vi kan ikke tillade , at der opstr et nyt Bosnien , fordi der mangler beslutsomhed ; vi skal have indfrt en krisemekanisme ; vi m have t enkelt organ , der kan tage hnd om denne situation .
Vi hber , at der kommer til at ske noget p disse felter .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , Den Europiske Unions politik i Albanien og sttten til prsident Berisha var en fejltagelse .
Hvis Rdet havde lyttet lidt til Europa-Parlamentet i forbindelse med anholdelsen af Fatos Nano og havde reageret , hvis det havde lyttet lidt til Europa-Parlamentet efter de falske valg , hvis det havde lyttet til Europa-Parlamentets beslutningsforslag fra sidste mned og havde reageret jeblikkeligt , og hvis det havde holdt bare den samme afstand til Berisha-styret , som USA har holdt , havde tingene mske set lidt anderledes og bedre ud i dag .
<P>
Men i dag kan Berisha-regeringen ikke lngere legitimeres .
Formanden for Rdet kan ikke komme her og sige :  ja , vi krver ogs nye , frie valg , for det forrige parlamentsvalg var ikke frit  , og samtidig tolerere en prsident , der er valgt af dette illegale parlament under militre retstilstande .
<P>
Men det er heller ikke nok .
Berisha m g af . Og det skal ske hurtigst muligt , for dette er den sydalbanske befolknings grundlggende krav , og hvis det sker , vil det kunne dmpe den borgerkrigslignende konflikt og opstand i Albanien .
Ud fra denne betragtning vil jeg appellere til rdsformanden om at vre konstruktiv og sige :  ja , den nederlandske regering er villig til at garantere Berisha jeblikkelig politisk asyl , s situationen i Albanien kan blive lst op  .
<P>
Og lige et sidste sprgsml : agter Rdet og Kommissionen at rejse sprgsmlet om lsladelse af de politiske fanger , specielt Fatos Nano , over for den nuvrende albanske regering ?
Jeg vil gerne bede om et svar fra hr . Van den Broek .
<SPEAKER ID=176 NAME="Patijn">
Jeg vil efter min udfrlige redegrelse endnu en gang erklre , at formandskabet og Rdet flger situationen i Albanien fra time til time .
Vi benytter i den forbindelse EU-ambassaderne i Tirana , og vi holder meget nr kontakt med regeringerne i de mest involverede lande i Den Europiske Union , i Rom og Athen .
Vi fortstter uformindsket med at efterstrbe parallelle mlstninger , og vi koncentrerer os i den forbindelse om Berisha-regeringen og de vrige politiske partier .
Den parallelle mlstning er genopretning af den offentlige orden p kort sigt , og det kan kun realiseres ved at strbe efter den anden mlstning : genopretning af regeringsautoritetens trovrdighed gennem demokratiske reformer og valg inden for nogle mneder .
<P>
At forhindre fuldstndigt anarki i Albanien er for det frste vigtigt for den albanske befolkning .
Det er for det andet vigtigt for hele regionen , som ikke kan tle , at denne hjst uheldige situation breder sig som ringe i vandet .
For s vidt angr den sidste talers konkrete sprgsml om de politiske fanger , kan jeg bekrfte , at dette blev taget op af formanden for Rdet under hans besg i Tirana .
<SPEAKER ID=177 NAME="Van den Broek">
Fru formand , jeg sttter gerne det , som rdsformandskabet har sagt , og tilfjer dertil , at situationen er yderst eksplosiv i Albanien .
Denne eksplosive situation truer ikke blot befolkningen , men ogs nabolandene og hele regionen .
Man m sledes sprge sig selv , tror jeg , om tiden nu er inde til alt for lnge at beskftige sig med sprgsmlet om , hvorvidt prsident Berisha og den tidligere regering eller oppositionspartierne eller andre skal have skylden for de alvorlige misgerninger .
Om ikke tiden er inde til at srge for og opfordre til , i fllesskab og med n stemme , at den anbefaling , som vi selv har givet prsidenten og oppositionspartierne med hensyn til dannelse af en national samlingsregering og udskrivningen af valg , om tiden faktisk ikke er inde til enigt at opfordre kraftigt til , at det opnede politiske kompromis ubeskret skal gennemfres .
Som den eneste chance for p kort sigt virkelig at stte Albaniens befolkning i stand til ad demokratisk vej at udtale sig om sin fremtid og dermed ogs gre op med fortiden .
<P>
Endelig , fru formand , m vi i den forbindelse ikke ogs srge for , at kompromisparterne , de parter , som har indget denne aftale , ikke blot gennemfrer den nje og loyalt , men at de ogs hver isr opfordrer oprrerne til at nedlgge vbnene og gre en ende p volden og ikke lngere gre modstand ved hjlp af gevrlbet , men ved hjlp af stemmeurnen .
Hvis dette kraftige signal kan udg fra Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet , s er der mske endnu en sidste chance .
Hvis det ikke lykkes , s kan vi ikke bebrejde os selv noget , men nu at forsge at udhule det kompromis , som vi selv har anbefalet , forekommer mig ikke at komme Den Europiske Unions trovrdighed til gode .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , der er en rkke talere , der har vret inde p det statskup , der er ved at udvikle sig i Albanien .
En rkke organisationer - OSCE , Den Europiske Union , Europardet - har vret i Tirana og har frt drftelser med regeringen .
Det , der bekymrer mig , er , at hvis der er en krise under udvikling , som kan komme til at pvirke andre lande , s br disse organisationer og ogs forsvarsorganisationer som NATO og WEU have en mekanisme , som kan styre denne krise .
Kan Rdet bekrfte , at dette punkt om styring og koordinering af krisesituationen - en ndplan - vil vre p dagsordenen p udenrigsministrenes mde p lrdag , hvis situationen skulle blive forvrret ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Patijn">
Under det uformelle mde mellem udenrigsministrene str Albanien som sdan ikke p dagsordenen , men landet vil bestemt blive drftet .
Det forekommer mig , at den nuvrende situation uundgeligt gr , at ministrene ser hinanden i jnene p dette punkt .
Jeg kan hverken bekrfte eller bengte , at der trffes en eller anden form for militre forberedelser inden for rammerne af NATO , Den Vesteuropiske Union eller en anden organisation .
Det forekommer mig blot ikke at medvirke til tydeligheden med hensyn til unionslandenes holdning at spekulere over militr intervention i en borgerkrig .
Det forekommer mig en af de sidste prioriteter , som vi m have fra Europas side .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , jeg vil blot minde formanden for Rdet om et sprgsml , som han kan besvare med et enkelt ord .
Jeg spurgte ham , om formandskabet har interesseret sig for eller interesserer sig for lsladelsen af alle politiske fanger , heriblandt Fatos Nano , lederen af det strste oppositionsparti , det socialistiske parti .
<P>
Isr hvad Fatos Nano angr , vil jeg gerne have et svar fra formanden .
<SPEAKER ID=181 NAME="Patijn">
Jeg troede , at jeg allerede havde besvaret sprgsmlet fra det rede medlem .
Sagen er taget op af udenrigsminister Van Mierlo under hans besg i Tirana .
Der blev ogs udtrykkeligt talt om personen Fatos Nano .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Tillad mig p Parlamentets vegne at byde velkommen til en delegation af parlamentsmedlemmer fra ti Middelhavslande , som har underskrevet Barcelona-konventionen .
Vi nsker dem velkommen .
<P>
De tillader sikkert , at jeg p Deres vegne fortller , at Parlamentet lgger stor vgt p en styrkelse af samarbejdet med landene i Syd .
Vi ved , at det for os er en chance for stabilitet og fred , og Parlamentet arbejder bde for en styrkelse af forholdet til landene syd for Middelhavet og for en styrkelse af forholdet til landene i st .
Vi er fuldt ud klar over , at freden afhnger af denne ligevgt .
De er velkommen !
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=7>
Opflgning af Barcelona-konferencen
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0027 / 97 ) af Sakellariou for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om den flles beretning fra Rdets formandskab og Kommissionen om opflgning af Barcelona-konferencen ( 7987 / 96 - C4-0414 / 96 ) .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="ES" NAME="Sakellariou">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , knap 16 mneder efter Barcelona-konferencen den 27. og 28. november 1995 og godt og vel en mned fr opflgningskonferencen p Malta debatterer vi i dag her i Parlamentet en betnkning , der evaluerer resultaterne af den frste konference i Barcelona og vil stille nye forslag og krav til opflgningskonferencen - denne gang p Malta .
<P>
Jeg vil gerne indledningsvis , fru formand , give udtryk for min helt store glde over , at debatten i dag finder sted i nrvrelse af vores kolleger fra Middelhavslandene , som vi stiftede dette srlige Euro-Middelhavspartnerskab med i Barcelona .
<P>
Jeg mener , at vi oplever begyndelsen til et srligt parlamentarisk samarbejde , der kan berige Barcelonaprocessen og give den nye impulser til fremme af freden , sikkerheden , den konomiske udvikling og forstelsen mellem kulturerne til gavn for vores befolkninger p alle sider af Middelhavet .
<P>
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til kollegerne i tilhrerlogen .
<P>
I Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser samt nsten i alle kompetente delegationer og blandede udvalg har vi debatteret de enkelte aspekter ved Middelhavspolitikken udfrligt .
<P>
Jeg har fet mange forslag og megen sttte fra mine kolleger , og som reprsentant for alle vil jeg ogs gerne rette en hjertelig tak herfor til min kollega og ven Giorgos Dimitrakopoulos , som gennem udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har ydet et meget vrdifuldt supplement til den foreliggende betnkning .
<P>
Mine damer og herrer , kre kolleger , resultaterne af Barcelona i form af den enstemmigt vedtagne flles erklring og arbejdsprogrammet , men ogs resultaterne af det arbejde , der er prsteret i tiden derefter , er srligt opmuntrende .
<P>
Isr inden for rammerne af den politiske og sikkerhedspolitiske dialog , der er blevet et brende element i EuroMiddelhavspartnerskabet , er der opnet bemrkelsesvrdige resultater .
Der er udarbejdet en liste over tillidsskabende foranstaltninger og opstillet en handlingsplan , som den kompetente kommissions arbejde er orienteret efter .
Men det vsentlige p dette omrde er efter min mening at f udarbejdet et Europa-Middelhavscharter for fred og stabilitet , hvormed dialogen og kriseforebyggelsen skal institutionaliseres .
Det er netop ogs det krav , vi her i Parlamentet stiller .
Derfor tror jeg , at dette charter bde skal vre et centralt punkt i vores debatter her i Europa-Parlamentet og i den flles dialog inden for rammerne af det parlamentariske Euro- Middelhavsforum .
<P>
Der foreligger en hel rkke yderligere vrdifulde forslag p dette omrde .
Parlamenterne , regeringerne og naturligvis ogs Kommissionen har et flles ansvar for , at gode hensigtserklringer munder ud i konkrete og nyttige politikker , der tjener til fred og sikkerhed for alle befolkninger i regionen .
<P>
Af den enorme liste over opgaver i Euro-Middelhavspartnerskabet vil jeg isr gerne omtale t punkt , der har overordentlig stor betydning for mig personligt .
Migrationen har altid spillet en fremstende rolle i den kulturelle udveksling mellem Middelhavets to bredder .
Det vil heller ikke ndre sig i fremtiden .
De konomiske forskelle , der bliver strre og strre , mellem ud- og indvandringslandene , kombineret med ulste beskftigelses- og sociale problemer i sidstnvnte , har kun bevirket , at der opstr en stigende diskriminering af indvandrere som flge af en kombination af billig populisme og kluntet racisme fra de uforbederlige reaktionres side .
<P>
At Europa-Parlamentet gr imod racisme og fremmedhad , er ikke bare velkendt , men ogs forbilledligt .
Denne holdning skal danne grundlag for en ikke-diskriminationspolitik inden for rammerne af det nye partnerskab .
<P>
Vi har brug for en aftalemssig ramme for en reguleret indvandring , og vi skal - og det ser jeg som en fremstende opgave for et parlamentarisk Euro-Middelhavsforum - i fllesskab udarbejde et charter for en indvandrers rettigheder , hvori de forskellige interesser af statslig og human beskaffenhed bringes til at harmonere .
<P>
Jeg er nu net frem til slutningen og vil tillade mig at skifte over til spansk for at tale direkte til nstformand Marn p hans eget sprog :
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke Kommissionens nstformand , hr . Manuel Marn , for hans sttte og personlige engagement i Middelhavspolitikken .
Bde De selv og Deres tjenestegrene har til enhver tid ydet os en uvurderlig hjlp .
Jeg hber , at dette frugtbare samarbejde vil fortstte og intensiveres fremover .
<P>
( DE ) Mine damer og herrer , kre kolleger , jeg glder mig til forhandlingen om min betnkning og takker Dem for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , jeg vil indlede med at byde velkommen til vore kolleger og venner fra alle Middelhavslandene , som er kommet til stede i dag for at overvre dette mde .
<P>
Dernst vil jeg komplimentere ordfreren , min kre ven og kollega , Jannis Sakellariou , ikke kun for indholdet af den betnkning , han har fremlagt , men for den store indsats og det systematiske arbejde , han har gjort igennem flere mneder , for at vi i dag kan drage nytte af det resultat , De her sidder med .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Barcelona-proceduren , der indledtes med konferencen for et r siden , br fortstte .
Og for at det kan ske , er der visse betingelser , der skal vre opfyldt .
<P>
Den frste betingelse er , at vi skal flge og forbedre den model , som Kommissionen har fremlagt , en model , som dkker bde de strre , brede emner og de enkelte sprgsml .
<P>
Den anden betingelse er , at vi skal n frem til en stabilitetsaftale , for uden en stabilitetsaftale vil vi ikke vre i stand til hverken at kodificere de resultater , vi allerede har i vore aktiver , eller lgge retningslinjer for fremtiden .
<P>
Den tredje betingelse er , at vi ud over alt det andet ogs m finde nogle tillidsopbyggende foranstaltninger , s vi undgr begivenheder i dette meget flsomme omrde , der kan delgge den positive udvikling , vi har sat i gang .
<P>
Den fjerde betingelse er , at Europa fr en stadigt mere fremtrdende rolle . For at det kan ske , m Europa , nr det engang fr bragt orden i sine egne rkker , beskftige sig mere systematisk med alle de store problemer .
Hr .
Sakellariou talte om indvandring . Hertil vil jeg fje Mellemsten og g endnu videre , nemlig til den muslimske fundamentalisme , hvor der er brug for en tilbundsgende behandling af problemerne i stedet for det hysteri , der minder om den antikommunistiske McCarthy-periode i 50 ' erne .
Islam er en vsentlig magtfaktor .
En del af den er temmelig krigerisk , men for at imdeg dette , m vi frst forst det .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har stillet en rkke helt konkrete forslag - og vi vil gerne takke ordfreren , fordi han har srget for vedtagelsen af de fleste - der tager sigte p at fremhve den udviklingsmssige del af Barcelona-proceduren , hvilket vi finder ndvendigt for at proceduren kan fortstte .


<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , jeg ville gerne indlede med at komplimentere hr . Sakellariou for hans meget grundige betnkning .
Jeg vil ogs gerne tilslutte mig hans tak til kommissr Marn for den indsats , han har gjort i forbindelse med dette sprgsml .
Vi m heller ikke glemme det initiativ , det spanske formandskab tog med Barcelona-konferencen .
<P>
Det er jo klart , at i den situation , der er opstet efter Berlin-murens fald , hvor vi ser p sikkerhedssprgsmlet i den bredere sammenhng med politisk , konomisk og social stabilitet , har Middelhavsinitiativet basal betydning for bevaring og opbygning af sikkerheden i denne region .
Der er dog en rkke bemrkninger , jeg gerne vil fremstte .
<P>
For det frste er der p trods af alle de krfter , Middelhavsprocessen indeholder , ingen tvivl om , at medmindre vi garanterer fredsprocessen i Mellemsten , vil hele den indsats , vi gr , vre undermineret .
S vi m vre yderst opmrksomme p , hvor stor betydning denne fredsproces har .
For det andet er det vigtigt , at Den Europiske Unions medlemsstater viser deres engagement i denne proces ved at ratificere de allerede indgede associeringsaftaler ; og jeg vil her fremhve ndringsforslag nr . 14 fra hr .
Sakellariou .
<P>
For det tredje er det iflge sagens natur begrnset , hvad regeringerne kan gre .
Nglen til succes i denne sammenhng ligger i mulighederne for at tiltrkke privat finansiering .
Det er derfor op til modtagerlandene - hvis jeg m kalde dem sledes - at srge for , at der eksisterer lovgivningsmssige og politiske rammer af en art , der kan tiltrkke kapital .
Vi m i srdeleshed sikre , at ophavsrettighederne bliver respekteret , og at der findes passende beskatningsordninger , en effektiv konkurrencepolitik og den strst mulige gennemskuelighed i forholdet mellem offentlige og private institutioner .
Fra vor side m vi i sammenhng med den bistand , vi yder , lgge meget stor vgt p at sikre , at vi fr etableret de rette rammer , i srdeleshed nr det glder bank- og finanssektoren .
<P>
For det fjerde skal vi intensivere dialogen om menneskerettighederne .
Det er ikke en tilfjelse , der opstr i sidste jeblik .
Det er et grundlggende krav , som moderne , konomisk ekspansion stiller .
Frihed er bde et politisk koncept og et konomisk koncept , som har afgrende betydning for regionens udvikling .
For det femte m vi udbygge samarbejdet om vandforsyningen .
Det er en vldig udfordring , men ogs en vldig chance , og jeg ser frem til at hre Kommissionens reaktion p hr . Sakellarious forslag om et europisk Middelhavsvandagentur , som for mig at se er mere vidtrkkende end Marseille-erklringen fra november sidste r .
For det sjette skal vi uddybe det regionale samarbejde for at sikre , at landene samarbejder meget tt , s der kan opst en meget nr sammenknytning mellem dem indbyrdes .
<P>
Endelig er det vigtigt , at vi skaber en strre gensidig forstelse .
Vi m forklare , hvad det er , Den Europiske Union prver at opn med projektet om den flles valuta og med udvidelsen til Mellem- og steuropa .
Vi er ogs ndt til at forklare vore borgere , hvad det er , vi sger at opn med Middelhavsprojektet , for som hr . Sakellariou allerede har sagt , er der mange misforstelser om vore ml .
Vi skal derfor have skabt mere publicity om Den Europiske Unions mlstninger .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig mine kollegers tak til hr . Sakellariou for denne betnkning .
<P>
Jeg benyttede lejligheden til at studere talerlisten for disse forhandlinger , og jeg kan konstatere , at det overvldende flertal er fra de sydligere medlemsstater .
Jeg vil derfor gerne understrege , at udfaldet af Barcelonaprocessen ikke blot har betydning for Sydeuropa , men for hele Europa .
<P>
I mit land har vi gennem mange rhundreder vret fascinerede af udviklingen i Middelhavspolitikken .
Det er en proces , som hele Europa er involveret i sammen med hele Middelhavsomrdet .
<P>
For det andet vil jeg gerne gentage de ting , der er blevet sagt til sttte for den parlamentariske dimension ved denne proces .
Vi br respektere og glde os over det arbejde , som ministre , kommissrer og embedsmnd udfrer .
Men hvis denne proces skal f en lykkelig udgang , s skal det vre sindene , der mdes , og folkene , der mdes , og det forudstter , at landenes parlamenter bliver involveret .
Vi vil gennem de nste to dage med Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og vore fremtrdende gster forsge at finde frem til , hvordan rammerne for et parlamentarisk Euro-Middelhavsforum kunne se ud .
<P>
Endelig glder jeg mig over , hvad man kunne kalde den holistiske holdning , der ligger i Barcelona-processen - de mange forskellige dimensioner , den rummer .
Problemerne i Middelhavsomrdet viser mske mere dramatisk end noget andet sted , at udenrigsanliggender er andet og mere end en kde af isolerede , uforudsigelige kriser .
<P>
Det , som vi kalder politik , som vi kalder udenrigsanliggender , pvirkes af bagvedliggende tendenser .
Vi ved , at der er en indbyrdes sammenhng mellem demografiske , miljmssige og konomiske sprgsml , som tilsammen frer til de politiske problemer og de emigrationsblger , som hr . Sakellariou omtalte .
De bygger p kompleksiteten i den historiske , kulturelle arv efter mange rtusinders indbyrdes pvirkning i Middelhavsomrdet .
<P>
Det er mske farligt for en politiker at rde andre politikere til at studere historien , for vi har jo alle vore foretrukne , nationale historikere .
Jeg vil dog anbefale alle , der har med denne proces at gre , at lse den store , franske historiker Braudels vrk og hans klassiske analyse af Middelhavsomrdet p Philip II ' s tid .
Der vil de finde en klar gennemgang af det indbyrdes forbundne kulturelle og konomiske system , som Middelhavsomrdet er og altid har vret .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , jeg vil allerfrst takke hr .
Sakellariou for det store arbejde , han har udfrt , og som m betragtes som en anerkendelse af Middelhavets strategiske betydning .
Jeg nsker ogs at sende en hilsen til venner og parlamentarikere p den anden side af Middelhavet .
Efter min mening er det en absolut ndvendighed at skabe balance i europisk politik ved i hjere grad at rette opmrksomheden mod syd , for netop i Middelhavsomrdet er der risiko for , at der rejser sig en mur af manglende forstelse mellem landene i nord og syd , mellem den kristne og den islamiske verden , mellem rige og fattige .
Dette br undgs , og i dette spil udgr Barcelona-konferencen og partnerskabssamarbejdet med landene p den anden side af Middelhavet en vigtig brik .
<P>
Ogs jeg er enig med hr . Dimitrakopoulos , nr han anfrer , at den gte Islam ikke kan betragtes som hovedsummen af fanatisme og intolerance , men tvrtimod som indbegrebet af kultur , tolerance og respekt for andres meninger .
<P>
Hvad angr samarbejdet inden for rammerne af det politiske partnerskab , er det mig magtpliggende at opstille en rkke forudstninger for Europas deltagelse , nemlig at Europa br udgre en harmonisk politisk samtalepartner , som bygger p den Europiske kulturs grundlggende principper : frihed og demokrati , der er fastslet i Menneskerettighedskonventionen og som hndhves af EF-Domstolen samt principperne : lovlighed og demokrati , pluralisme og tolerance .
<P>
Med hensyn til det konomiske aspekt giver det mig anledning til en vis bekymring .
Selv om jeg er tilhnger af det frie marked og liberaliseringen af konomien , mener jeg , at man for landbrugsprodukternes vedkommende ikke kan springe fra protektionisme og internationale aftaler af den centralstyrede type til en liberalisering af samhandelen .
Dette ville vre fuldstndig delggende for Europa og navnlig de europiske Middelhavslande .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , opflgningen af Barcelona-konferencen skal vre et flgende skridt i den dynamiske proces  tilnrmelse mellem Europa og nabolandene omkring Mare Nostrum  .
De omstndigheder , hvorunder denne finder sted , er imidlertid ikke sdan , at der m skabes for hje forventninger .
Fredsprocessen i Mellemsten forlber vanskeligt , og det afspejler sig i Barcelona-processen .
Ambitionerne i Sakellarioubetnkningen kan dog psknnes , men jeg synes stadig , at det ikke er srlig realistisk .
Vi m skridt for skridt arbejde videre med konkrete planer og ikke henfalde til tom snak .
Utallige ndringsforslag , som skal pynte p Sakellariou-betnkningen , gr derfor desvrre for vidt for vor gruppe .
Naturligvis skal Parlamentet turde faststte kursen , og p lngere sigt skal OSCE-modellen vre anvendelig , og ogs Euro-Middelhavsstabilitetspagten m blive en interessant tanke .
Men lad os nu frst koncentrere os om indgelsen af de bilaterale aftaler med vore partnere .
I den forbindelse er Barcelona-processen vrdils , hvis vi ikke er konsekvente .
Eksempelvis har den nylige udtalelse fra en rkke kristelig demokratiske ledere om , at f.eks. Unionen er et kristeligt fllesskab , og at f.eks. Tyrkiet derfor skal udelukkes , sikkert gjort ondt i hele Middelhavsomrdet .
Jeg afviser derfor kraftigt denne udtalelse .
Unionen bedmmer ikke lande p grundlag af den slags forldede kriterier , og vi m netop prioritere respekt for menneskerettighederne og demokratiet og f.eks. over for Tyrkiet gre det tydeligt , hvilke kriterier de skal opfylde for at kunne deltage .
Disse kriterier glder ogs for Tyrkiet og forskellige andre lande i omrdet .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , at fremme Barcelona-processen er i dag ensbetydende med at krve en uddybning heraf , frst og fremmest p det politiske omrde , hvor det er ndvendigt , at Den Europiske Union og dens Middelhavspartnere opbygger et virkeligt autonomt regionalt sikkerhedssystem , hvor fremmede magters tilstedevrelse reduceres mest muligt - her m vi ikke glemme de nordamerikanske baser og flde - og hvor de grundlggende mlstninger er fremme af demokratiet og respekten for menneskerettighederne - tnk her p Tyrkiet , Algeriet og Marokko - tillige med gennemfrelse af tillidsskabende og stabilitetsfremmende foranstaltninger og konventionel og nuklear nedrustning ; til dette forml vil det vre hensigtsmssigt at oprette en regional instans baseret p OSCE-principper og -procedurer .
En sdan sikkerhedsstrategi i Middelhavsomrdet vil ikke vre mulig uden en adkvat lsning p de forskellige eksisterende konflikter , uden at fredsprocessen i Mellemsten giver resultater og uden indfrelse af selvbestemmelse for det saharanske folk og genforening af Cypern .
Barcelona kan ikke ses isoleret fra hele denne proces .
<P>
Unionen br sttte og fremme den konomiske og handelsmssige integration i omrdet , men ikke p grundlag af en overdreven liberalisering , som i sidste instans vil g hrdt ud over de arbejdende klassers livskvalitet , og heller ikke gennem finansiel sttte til Den Internationale Valutafonds strukturtilpasningsprogrammer , men derimod gennem fremme af modeller for en bredygtig udvikling , som igen kan danne grundlag for afhjlpning af gldsproblemet , fremme ligestillingen mellem mnd og kvinder og ungdomsbeskftigelsen og bekmpe de dybereliggende rsager til migrationsstrmmene , som hverken kan eller br imdegs med politiforanstaltninger og restriktive , nrmest fremmedhadske grnsepolitikker , og desuden bidrage til at restaurere et usdvanligt forringet milj .
<P>
Alt dette br til stadighed vre nrvrende i Barcelona-processen og tages op p det kommende mde i Malta tillige med tre andre foranstaltninger : fremme af den gensidige respekt for de forskellige kulturer mellem de to sider af Middelhavet , etablering af mekanismer , der giver det civile samfund reelle muligheder for deltagelse , og oprettelse af et interparlamentarisk forum af permanent karakter og med rdgivende og forslagsstillende kompetence .
Hvis alt dette sker , vil Unionen vre godt p vej til at lgge fundamentet for et EuroMiddelhavssamarbejde , hvor alle kan deltage , hvilket er uomgngelig ndvendigt dels af hensyn til Unionens egen stabilitet , og dels for at samarbejdet ikke skal blive opfattet som endnu en strategi til at erobre markedsandele eller som et neokolonialistisk tiltag .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg vil minde om , at mange af os ventede noget mere af Barcelona-konferencen og under alle omstndigheder en strre balance i den Europiske Unions politik , der alt for ofte i udprget grad har vret rettet mod de steuropiske lande .
Barcelona-konferencens begrnsninger udspringer mske af mangelen p en egentlig europisk udenrigspolitik .
I realiteten har man isr bestrbt sig p at skabe en stor frihandelszone uden at opbygge en solid og varig konstruktion i form af en bredere og mere udbygget regional sammenslutning .
rsagerne skal sges i , at deltagelsen er begrnset til kun tolv lande p den afrikanske side , idet Libyen , Albanien og landene i det tidligere Jugoslavien er udelukket , og at bestrbelserne er get i retning af at fremme den frie bevgelighed for varer , samtidig med at man reelt hindrer den frie bevgelighed for personer , samt i mangelen p en sand demokratisk dialog mellem alle civilsamfundets komponenter p begge sider af Middelhavet .
<P>
Barcelona-konferencen har imidlertid vret et frste skridt , man ikke kan se bort fra , p vejen mod et ndvendigt samarbejde mellem Middelhavslandene .
Derfor er De Grnne enige med hensyn til hovedlinjerne i betnkning af Sakellariou , som vi gerne vil lyknske med et glimrende arbejde .
Vi kan navnlig tilslutte os opfordringen til Kommissionen om en srberetning om menneskerettighedssituationen i de tolv lande , der har undertegnet Barcelona-erklringen , opfordringen til Rdet om at oprette et civilt europisk fredskorps for at styrke den humanitre indsats , bidrage til fredelige lsninger p konflikter og tilvejebringe de ndvendige tillidsskabende foranstaltninger .
Der er her tale om et forslag , De Grnne altid har stillet .
Vi foreslr ogs afholdelsen af en debat om nedrustning , ndvendigheden af en vbenbegrnsning og ndvendigheden af at skabe en atomfri zone i Middelhavsomrdet .
<P>
Vi er enige med hensyn til ndvendigheden af at udvikle MEDA-programmet i positiv retning og at n frem til en gldseftergivelse , som br kdes sammen med overholdelsen af principperne i Barcelona-erklringen med det forml at fremme en bredygtig udvikling og ogs at fremme denne mlstning gennem anvendelse af vedvarende energiformer og energibesparelser .
Vi hber derfor , at Europa-Parlamentet bliver reprsenteret p passende vis i Malta , og at alle de ikke-statslige organisationer bliver reprsenteret i et civilt forum finansieret af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , Barcelona-konferencen markerede et vigtigt vendepunkt i oprettelsen af et Euro-Middelhavssamarbejde .
Det er ikke desto mindre ndvendigt regelmssigt at gre status over udviklingen af de projekter , der blev ivrksat , sledes at nden fra Barcelona kan bevares .
Og som det anbefales i hr . Sakellarious fremragende betnkning , er det ndvendigt , at Den Europiske Union gr lngere i samarbejdet mellem EU og Middelhavslandene .
<P>
Det forekommer min gruppe af fundamental betydning at styrke handelssamkvemmet , samtidig med at man stter sig det ml at reducere underskuddet i handelsforholdet .
En bredygtig udvikling i disse omrder forudstter i vrigt en fornuftig forvaltning af ressourcerne , navnlig af vandet .
<P>
P det politiske plan nsker vi , at der indfres flles politikker til forebyggelse af konflikter , og at der bliver strre opmrksomhed om menneskerettighedssprgsml .
<P>
Barcelona-konventionen kan imidlertid ikke gennemfres fuldt ud , fr kulturen fr lov til at indtage den plads , den blev tildelt p konferencen , nemlig som katalysator for en tilnrmelse mellem folkene og kampen mod intolerance og racisme .
Derfor sttter min gruppe ndringsforslagene , der sigter mod en styrkelse af kulturudvekslingen , det civile samfunds rolle og politikker for bevarelse af den nationale arv .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hr . Sakellarious betnkning er udmrket , fordi den pviser den store betydning , som udviklingen af et tt samarbejde med Middelhavslandene br have for os .
<P>
For Europa i perioden efter den kolde krig er Middelhavs-sprgsmlet blevet lig med sprgsmlet om den kolde krig .
De to vsentlige faktorer for sikkerhed , der hnger sammen som to sider af samme mnt , er den konomiske udvikling i landene syd og st for Middelhavet og forvaltningen af udvandringen .
<P>
Dette sidste aspekt har ikke blot betydning for vore landes interne sikkerhed , men ogs for vore partnerlandes udvikling .
Disse skal kunne regne med motiverede menneskelige ressourcer og en uddannet elite , der lgger strre vgt p at vise borgersind og udvikle deres eget land , end de tiltrkkes af udlandets luftspejlinger .
At undg at tilskynde til kompetencens udvandring skal vre en konstant prioritet for vores samarbejde og dets ndvendige fornyelse .
<P>
Hr . Sakellariou foreslr , at der i Middelhavsomrdet oprettes en zone for flles fremgang .
Man br faktisk sl ind p vejen imod en egentlig flles udvikling , sledes at Middelhavsomrdet en dag kan blive en zone med varig stabilitet .
For at n frem til dette har vi nogle trumfkort , som andre ikke har .
Den lange tradition for venskabs- og samarbejdsforbindelser , som nogle af vore lande har haft , udgr en vrdifuld kapital for hele Unionen .
<P>
Efter den ulykkelige fiasko med det frste ambitise forsg p en euro-arabisk dialog er en ny dynamik ved at indfinde sig p grundlag af Barcelona-erklringen .
Denne gang skal det lykkes ved klart , beslutsomt , varigt og med sans for det konkrete at bekrfte Middelhavsomrdets prioritet for Europa .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , Brodels tusind Middelhave , de gamle og nye civilisationer , som p den afrikanske og den europiske kyst igennem tiderne har nret gensidig mistnksomhed - og undertiden fjendskab - har skabt grundlaget for en flles fremtid netop gennem Barcelona-konferencen .
<P>
Barcelona-konferencen udmundede i en sluterklring , som er et resultat af det mrkelige Nord / Syd-topmde , hvor man hyldede iden om et globalt samarbejde , som skulle gennemfres p tre planer : en mere intens politisk dialog , udviklingen af det konomiske samarbejde og strre hensyntagen til den sociale , kulturelle og menneskelige dimension .
<P>
Men efter nogle f mneder br vi gre opmrksom p , hvor f europiske initiativer , der er taget .
Det m siges , at jeblikket er kommet , hvor de smukke hensigter i Barcelona-konferencens sluterklring br omsttes til praksis .
Efter vores mening br Rdet med regelmssige mellemrum lade afholde mder med henblik p en revision af konventionen i forsget p at identificere de mest passende initiativer ; endvidere br Rdet stte bestrbelser i gang p at finde innovative fremgangsmder hovedsagelig vedrrende eftergivelse af gld , f.eks. konverteringsmder , som ikke er ensbetydende med annullering , men omlgning af glden til finansiering af udviklingsinitiativer , uddannelsespolitikker og den ndvendige tilpasning af den juridiske ramme , sledes at aftalerne indgr i en velstruktureret helhed .
<P>
En kommende Euro-Middelhavs-stabilitetspagt kunne bl.a. omfatte en kontraktlig forpligtelse for alle Middelhavsstaterne til gensidigt at anerkende og respektere den territoriale integritet samt en klausul vedrrende oprettelsen af en atomfri zone i hele Middelhavsbkkenet .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. formand , allerfrst vil jeg sende en hilsen til vores venner i Euro-Middelhavslandenes parlamenter , og dernst vil jeg sige , at der alt i alt er gjort et stort arbejde ; hr. kommissr Marn , De ved , hvor meget Europa-Parlamentet har insisteret p at f dette projekt ssat .
<P>
Man kan sammenfattende sige , at Euro-Middelhavspolitikken allerede har skabt et resultat , idet den har bekrftet og legaliseret Den Europiske Unions politiske rolle i Middelhavet og har forbedret vores relationer til landene p den anden side af Middelhavet .
<P>
Men vi er ikke forsamlet her for at fejre dette , som m betragtes som et fait accompli ; det glder nu om at finde ud af , hvorledes vi kan komme videre .
Det er naturligvis vanskeligere at omstte Euro-Middelhavspolitikken til praksis end at lancere den .
Vi er i den seneste tid blevet opmrksomme p en rkke vanskeligheder og forsinkelser ; der har sledes vret en forsinkelse i forbindelse med frdiggrelsen af MEDA-betnkningen ; ordlyden af den skaldte  stabilitetspagt  skal defineres nrmere som svar p et vigtigt forslag fra ARE-Gruppen , og vi hber , at have dette parat til Malta-mdet ; Kommissionen skal have frdiggjort det regionale indikativprogram til april , og endelig br der udfoldes store bestrbelser p at inddrage finansverdenen , virksomhederne og de faglige organisationer i Euro-Middelhavspolitikken .
Vi er klar over , der er en begrnsning , nemlig den ustabilitet , der i jeblikket hersker i Mellemsten ; vi har imidlertid altid understreget den objektive sammenhng , der er mellem udviklingen af Middelhavspolitikken og fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Der er behov for at fremme forbindelserne mellem de forskellige samfund : institutionerne kan klare arbejdet indtil et bestemt punkt , derefter m samfundene tage over .
Det er ndvendigt , at der etableres en tttere kontakt mellem disse ; vi br finde mder , hvorp dette kan ske , og ogs nye veje ; det vil ganske vist blive vanskeligt , men vi br sikre etableringen af hurtigere og hyppigere direkte kontakter .
I den forbindelse er det vigtigt , at vi undersger , hvorledes vi kan skabe en permanent , men let struktur til formidling af kontakter mellem parlamenterne .
Der er behov for en kraftig udvikling af det decentrale samarbejde til fremme af relationerne mellem omrder og regioner og med henblik p udnyttelsen af de rige muligheder , der ligger i kulturen og i befolkningen , som rummer krfter og initiativ , der forstrkes gennem en direkte kontakt .
<P>
Det , der nu br gres , er at fremme denne direkte kontakt ; ethvert instrument og ethvert initiativ i denne retning vil vre velkomment , og De vil , hr. kommissr Marn , altid kunne finde sttte hos os til en indsats p dette omrde .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske hr . Sakellariou med den glimrende betnkning , han har udarbejdet .
Euro-Middelhavspartnerskabet hviler grundlggende p tre sjler : politik og sikkerhed , konomi og finanser og sociale og kulturelle forhold samt menneskelige relationer .
Den aktuelle situation for de tre sjler er i det store og hele tilfredsstillende , men for de enkelte sjlers vedkommende er der nogle problemomrder , som kunne risikere at delgge hele projektet , hvis de ikke lses .
<P>
Hvad angr den frste sjle - politik og sikkerhed - kan det ikke skjules , at flere medlemmer af partnerskabet siden Barcelona-konferencen har vret indblandet i indbyrdes militre sammenstd , og at disse staters forsg p at gennemfre fredsprocessen er get i hrknude .
Og selv om der ikke er foretaget en sammenkdning mellem fredsprocessen og Euro-Middelhavspartnerskabet , er disse problemer med til at svkke sidstnvnte .
Den Europiske Union br derfor gre sig mere nrvrende i Middelhavsomrdet og ptage sig en politisk rolle , som i betragtning af strrelsen af den konomiske rolle , br vre strkt fremtrdende .
<P>
Med hensyn til den anden sjle - konomi og finanser - er de fremskridt , der er sket , tydeligere .
Det er dog med skuffelse , vi har konstateret en rkke problemer med forvaltningen af MEDA-programmerne , hvilket har tvunget Kommissionen til midlertidigt at fastfryse programmerne som flge af en ublid rapport fra Revisionsretten .
<P>
Endelig hvad angr den tredje sjle - sociale og kulturelle forhold samt menneskelige relationer - br det siges , at der har vret store forsinkelser , dels p grund af vanskeligheder med MEDA-projekterne , dels som flge af forsinkelse fra Europa-Parlamentets side , idet dette endnu ikke har oprettet det forum , som skulle blive samlingspunkt for Euro-Middelhavslandenes civilsamfund .
<P>
Europa-Parlamentet br derfor i tidsrummet mellem Malta-konferencen og Barcelona III forsge at institutionalisere en stende dialog mellem de forskellige civilsamfund , sledes at man kan undg at opbygge en flles Euro-Middelhavskonstruktion , hvor fundamentet mangler , nemlig den grundlggende og gensidige tillid mellem to samfund , der stadig er indbyrdes mistnksomme og dybt forskellige .
<P>
Det er mig en glde at byde velkommen til de kolleger fra tredjelande i Middelhavsomrdet , som er til stede her i dag ; jeg hilser ligeledes initiativet til gennemfrelse af et frste mde mellem reprsentanter fra de indbyrdes parlamenter velkomment .
Jeg vil desuden opfordre til , at dette ikke bliver et enkeltstende tilflde , men starten p en institutionaliseret og regelmssig dialog .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , ogs jeg byder kollegerne fra Middelhavsomrdet hjertelig velkommen .
Det drejer sig nu om fortsttelsen af Barcelona-initiativet i praksis , og hr . Sakellarious betnkning er en srdeles god begyndelse hertil .
Siden denne stabilitetspolitiks begyndelse er der n ting , der rgrer mig .
Det er kun de sydlige lande , som beskftiger sig med det , og heldigvis har hr . Spencer den samme fornemmelse , og det m alts ndres .
Mske kommer der med det nederlandske formandskab en ndring af prioriteringen under opflgningskonferencen p Malta .
I hvert fald hber jeg , at der s vil lgges stor vgt p asylsprgsml , indvandring , narkotikahandel og organiseret kriminalitet .
<P>
Men hr. formand , hr . Titley har sagt det allerbedst .
Der kan kun komme stabilitet og sikkerhed i dette omrde , hvis menneskerettighederne respekteres .
Jeg er glad for , at alle medlemmer af Udenrigsudvalget vil undersge mit forslag om at anvende OSCE ' s  monitoring model  med henblik p at respektere menneskerettighederne i omrdet .
S kommer vi igen et lille skridt fremad , forhbentlig .
For uden denne kurs mod demokratiet og frem for alt disse landes indbyrdes integration , ja , s taler vi ikke om stabilitet i dette omrde , uden at den kommer et lille skridt fremad .
Hvad angr dette indbyrdes samarbejde , hr. formand , beklager jeg , at en af vore nyeste partnere i jeblikket gennem interimstraktaten , i det mindste hvis nyhedsrapporterne er korrekte , de palstinensiske myndigheder , netop har sendt en indbydelse til De Forenede Stater , Den Europiske Union og de arabiske lande med henblik p at forhandle i Gaza , idet den israelske fredspartner udelukkes .
Hvis det er rigtigt , s er det ikke i Barcelona-erklringens nd , men jeg hber , at disse beretninger ikke er sande .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tilslutter mig de overordnede aspekter i hr . Sakellarious betnkning og ligeledes min gruppes positive vurdering - som hr .
Bertens redegjorde for - af svel betnkningen som hr .
Marns indsats og opnede resultater . Jeg er helt enig i , at det var et vigtigt skridt , der blev taget af det spanske formandskab med etableringen af en Euro-Middelhavspolitik i Barcelona i november 1995 .
Derimod er jeg mere forbeholden vedrrende nogle konomiske aspekter . Hr .
Bertens talte mest om det politiske aspekt , og jeg vil koncentrere mig om nogle vigtige konomiske aspekter og for det frste ppege , at forsinkelsen med hensyn til vedtagelsen og den efterflgende gennemfrelse af MEDA-forordningen lagde nogle projekter p is og dermed skuffede nogle af de forventninger , som var blevet skabt i Barcelona .
<P>
For det andet vil jeg understrege , at krfterne br koncentreres om projekter , som reelt kan bidrage til at fremme den konomiske udvikling og opfylde forventningerne - navnlig de konomiske - projekter , der som det er blevet nvnt , stder p en vis modstand i finanskredse .
Der m gres en kraftig indsats for at overvinde denne modstand p mdet i London , som endnu ikke er blevet omtalt her , men som efter min mening er et vigtigt mde , og endelig er det , som hr . Sakellariou ppeger , ndvendigt at sikre sm og mellemstore virksomheder lettere adgang til sdanne projekter .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , i lighed med andre talere , takker jeg hr . Sakellariou for hans betnkning , som indeholder en sammenhngende gennemgang af de tre grundsjler i Barcelona-erklringen og forslag til lsning af problemer , der kan opst i forbindelse med det politiske , sikkerhedsmssige , konomiske og finansielle , kulturelle , sociale og menneskelige samarbejde .
<P>
Jeg skal understrege , at vi fuldt ud tilslutter os sjlen og nden i Barcelona-konferencen , men for ogs at se tingene fra en lidt anden synsvinkel vil jeg henlede opmrksomheden p det store offer og de langt fra fordelagtige konsekvenser for industrisektorerne i ml 1-omrderne af en uovervejet og hmningsls styrkelse af Euro-Middelhavssamarbejdet .
<P>
Disse omrder ligger for strstedelens vedkommende i Middelhavsbkkenet , og deres erhvervsliv har mange lighedstrk med erhvervslivet i tredjelandene .
Jeg vil isr fremhve de skadelige virkninger for Unionens landbrugs- og tekstilindustri af en styrkelse af frihandelen inden for rammerne af Euro-Middelhavssamarbejdet , hvis vi ikke tager behrigt hensyn til , at det vil g hrdt ud over de mest ugunstigt stillede omrder i Unionen , der sledes vil f endnu vanskeligere ved at n op p det nskede udviklingsniveau .
Desuden skal det tages i betragtning , at vi hermed yderligere risikerer at undergrave stabiliteten i de eksisterende aftaler med tredjelande i Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , Barcelona-konferencen har bekrftet , at Europa er en del af Middelhavsomrdet , og at Middelhavet for de omgivende lande er en inds , det er vores allesammens hav .
<P>
Derfor m vi lre at arbejde sammen , vi , som alle har levet sammen .
Vi m sledes lave nogle flles projekter for konomisk udvikling , forskning , energiforanstaltninger og til forsvar for miljet .
Vi m i fllesskab sikre vor flles sikkerhed , kmpe for freden og give os selv de konkrete midler gennem et charter , som det foresls i Sakellariou-betnkningen .
Vi m i fllesskab forsvare menneskers rettigheder , kmpe mod racisme og intolerance og alle former for fundamentalisme .
Vi m ogs i fllesskab udvikle demokratiet der , hvor det er utilstrkkeligt , og forsvare det der , hvor det findes , samtidig med at vi naturligvis respekterer hinandens forskelligheder .
Endelig br Europa nedstte sine Middelhavspartneres gld .
Det er et konkret og strkt signal , som de alle forventer af os .
<P>
Afslutningsvis vil jeg i min egenskab af formand for EU-Israel-Delegationen nsker vores kollega Sakellariou varmt tillykke med kvaliteten af hans arbejde og hans fremragende betnkning .
Jeg opfordrer ogs hele EuropaParlamentet og Den Europiske Union til at forst , at vores fremtid inden for alle disse omrder afhnger af , hvad vi gr sammen med landene i Syd i almindelighed og Middelhavslandene i srdeleshed .
Indtil nu er vi net et godt stykke af vejen , men vi skal vre klar over , at det meste stadig mangler .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , jeg mener , det nu er frste gang siden Barcelona-konferencen , der er mulighed for at opstille en egentlig Middelhavspolitik p et globalt og systematisk grundlag .
Der er dog en rkke absolut ndvendige forudstninger , der skal vre opfyldt for at realisere denne mlstning .
Den frste er , at partnerskabet ledsages af reelle sttteforanstaltninger af teknisk art .
Det er af allerstrste betydning , at politikken ikke pduttes fra oven , men at der indgs passende aftaler med de enkelte lande som udgangspunkt for udarbejdelsen af politikkerne under de tre sjler , som blev opstillet i Barcelona-slutdokumentet .
<P>
Da jeg af tidsmssige grunde ikke kan komme ind p alle emner , vil jeg begrnse mig til en enkelt bemrkning .
Jeg har her tidsplanen for aktiviteterne , som Kommissionen har opstillet ; aktiviteterne vedrrer helt bestemt en rkke vsentlige emner , men tager i overvejende grad sigte p sikkerhedsproblemerne ; dette er i sin orden , fordi mlstningen om fred og stabilitet er utrolig vigtig .
konomien optager ogs en meget stor plads , medens der er reserveret meget lidt plads til kulturelle aktiviteter , som ellers er et vsentligt element , hvis man nsker at lse sprgsmlet vedrrende en strre integration mellem landene p begge sider af Middelhavet ikke gennem pbud fra oven , men ved egen naturlig udvikling , og hvis man vil skabe en strkere flelse af samhrighed mellem alle landene gennem initiativer af kulturel art , hvoraf der paradoksalt kun er to , nemlig den sdvanlige opmrksomhed over for de audiovisuelle medier p grund af fjernsynets betydning og - hvilket nok er et srdeles vigtigt punkt - programmeringen af udsendelserne , fordi det indebrer udformningen af en reel politik . P denne baggrund vil jeg ogs lyknske hr .
Sakellariou med betnkningen uden dog at glemme det vigtige bidrag , hr . Dimitrakopoulos har ydet .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil indlede med en hilsen til delegationen af reprsentanter for Middelhavslandene , som er til stede i tilhrerlogen , og jeg vil dernst ganske kort og udelukkende behandle de konomiske aspekter af Euro-Middelhavspartnerskabet .
<P>
Efter temamderne i Bologna , Napoli , Bruxelles , Rom , Trieste og Marseille tegner der sig en fyldig liste over de behov , der er for uddannelse , teknologioverfrsel og virksomhedspartnerskab inden for rammerne af Middelhavssamarbejdet .
Erfaringerne fra MEDA-projekterne har p den anden side vist , at det i forbindelse med et egentligt udviklingsprogram er ndvendigt ikke kun at inddrage regeringerne , men ogs civilsamfundet , dvs. producenterne og leverandrerne af varer og tjenesteydelser , de faglige organisationer , de medicinske laboratorier og universiteterne .
<P>
Denne approach krver store ressourcer , som heldigvis er til stede under MEDA-programmet .
Kommissionen br snarest muligt opstille en organisationsplan for styringen af projekterne .
Mange af tredjelandene i Middelhavsomrdet anmoder som bekendt om sttte til arbejder til forbedring af infrastrukturerne : vand , energi , transport og telekommunikation .
Kommissionen br snarest muligt realisere Euro-Middelhavs-vandagenturet , og energisamarbejdet br udbygges yderligere inden for rammerne af energichartret , og netvrket Innovation Relay Center , der er i frd med at blive udvidet til de central- og steuropiske lande med Fellow members Innovation Relay Centers , br ogs udvides til landene p den anden side af Middelhavet .
<P>
Jeg vil endvidere anmode Kommissionen om at fremme initiativerne vedrrende opbygningen af kommunikationsnetvrk p multimedia-omrdet , ogs via satellit , idet tjenesterne og anvendelsesomrderne i Middelhavsomrdet integreres , og der bygges bro over Middelhavet , f.eks. inden for transportsikkerhed , overvgning af territoriet og miljet , telemedicin og fjernundervisning .
<P>
Jeg hber , workshoppen , der afholdes den 26. og 27. maj i Cairo vedrrende udnyttelsen af rumfartsteknologien i Euro-Middelhavsomrdet , vil ge interessen for mulighederne ved denne teknologi og bidrage til ivrksttelsen af konkrete initiativer .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg udtrykke anerkendelse af hr .
Sakellarious store bidrag til udarbejdelse af Den Europiske Unions Middelhavspolitik . Hans betnkning er efter min mening et yderst velegnet grundlag for at gre status over vores indsats og drfte mulige aktivitetsomrder .
<P>
Jeg vil desuden ppege ndvendigheden af , at vi i den forbindelse ogs ptager os vort ansvar i praksis ; af budgetmssige rsager voldte det ikke s lidt besvr sidste r at omstte de forpligtelser , vi havde indget , i praksis .
Det m vi holde os for je , hvis vi nsker at pvirke via eksemplets magt .
<P>
Hvad angr indsatsomrderne er det vigtigt , som det gres i betnkningen , at understrege , at Middelhavsomrdet er et multilateralt omrde , hvor det ikke alene drejer sig om at oprette et frihandelsomrde , men ogs at skabe et omrde med fred og velstand p grundlag af flles vrdier , fremme af demokratiet og respekten for menneskerettighederne , inden for en struktur , der p linje med principperne fra Helsinki-konferencen , der senere blev til OSCE , gr det muligt at ge stabiliteten i omrdet med alle landenes deltagelse .
<P>
Hvad angr det konomiske omrde , vil jeg meget kort understrege ndvendigheden af at skabe mulighed for det civile samfunds deltagelse - som det ogs er fastsat i MED-forordningen - , og ikke mindst den ndvendige afstivnings- og organisationsindsats , der skal gennemfres i strstedelen af Middelhavslandene , for at de kan konsolidere deres egne strukturer som samfund .
<P>
Sluttelig mener jeg , hr. formand , at det overordnede ml for Unionens Middelhavspolitik m vre at erstatte frygt , mistillid og konflikt med en politik , som reelt kan gre Middelhavet til Mare Nostrum .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EL" NAME="Avgerinos">
Hr. formand , ogs jeg vil byde vore venner fra Middelhavslandene velkomne og ligeledes rose Jannis Sakellariou for det arbejde , han har gjort .
<P>
Barcelona-konferencen bekrftede Den Europiske Unions interesse for Middelhavsomrdet og den store betydning , dette omrde har for hele Europa og dets udvikling .
Europa har forstet , at fredelig sameksistens i omrdet ikke kan lade sig gre , hvis man ikke lser de store problemer i de tredjelande , der er beliggende i Middelhavsomrdet , problemer , som hovedsagelig drejer sig om demokrati og udvikling .
Den Europiske Union har derfor en interesse , men ogs en forpligtelse , til at hjlpe disse lande p grundlag af et ligevrdigt forhold , der respekterer de eksisterende kulturelle sregenheder .
Vi m ikke glemme , at Middelhavsomrdet er stedet , hvor forskellige kulturer og forskellige religioner mdes .
<P>
Vi finder det meget positivt , at der lgges s stor vgt p respekten for menneskerettighederne og beskyttelsen af minoriteter , da dette hrer til disse landes grundlggende problemer .
En fredelig sameksistens i omrdet bygger p respekten for den territoriale integritet og grnsernes ukrnkelighed og er en ndvendig forudstning for udviklingen af et partnerskab mellem Den Europiske Union og disse sydlige lande .
Vi mener derfor , det er ndvendigt at oprette en mekanisme , der kan garantere , at disse principper overholdes , da der jo , desvrre , er lande , som deltog i Barcelona-konferencen , men ikke overholder aftalerne . I stedet skaber de konstant spnding i omrdet og stter sig uden for den internationale lov og orden ved at opretholde besttelsen af en stor del af en uafhngig stat .
<P>
Jeg finder det meget vigtigt , at vi beskftiger os srligt med indvandring .
Strstedelen af indvandrerne befinder sig i Fllesskabet og kommer fra Middelhavsomrdet .
Ud over at finde lsninger p dette sprgsml m vi ogs forst , at problemet ikke lses i modtagerlandene , men i oprindelseslandene .
Derfor er Den Europiske Union ndt til at bist med udviklingen i disse lande , hvis den vil dmme op for indvandrerstrmmen .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke hr .
Sakellariou , og dernst mener jeg , at der ogs er god grund til at komplimentere Kommissionen med dens lidt over et r gamle EuroMiddelhavspolitik og de opnede resultater .
<P>
Hr . Spencer ppegede ndvendigheden af , at alle Unionens medlemslande fler , at Euro-Middelhavspolitikken er noget der vedrrer dem .
Jeg er optimist , hvad dette angr .
Den britiske regerings indlg p konferencen i London er et godt eksempel herp .
<P>
Men jeg mener ogs , at vi m rette blikket fremad og se at komme videre med hensyn til integrering af nden fra Barcelona i de vrige EU-politikker .
<P>
For at sande , hvor langt vi endnu er fra ovennvnte ml , behver jeg ikke at henvende mig til Kommissionen eller at analysere de europiske politikker , det er nok , at jeg stter mig til at se p alle de papirer , vi producerer .
Europa-Parlamentet vil ikke ret lnge kunne bevare sin trovrdighed , hvis vi sidelbende med udarbejdelsen af betnkninger som hr . Sakellarious , hvori der anvendes udtryk som partnerskab og samarbejde , i andre indlg kan hre ord som  trussel  anvendt i forbindelse med sprgsml , der vedrrer EU ' s landbrug , sikkerhed eller grnsekontrol .
<P>
Medlemsstaternes politik p indvandringsomrdet er , sammenlignet med hvad der siges om samarbejde p det sociale , kulturelle og menneskelige omrde i Euro-Middelhavsaftalen , et srligt blodigt eksempel p manglende trovrdighed .
Jeg vil hertil fje , at de 64.000 mio ECU , der i 1995 kom ind i eksportindtgter , og som giver en positiv saldo p 18.000 mio ECU , i sig selv besvarer nogle af de sprgsml , man har stillet vedrrende risikoen for , at Euro-Middelhavspolitikken pfrer visse europiske omrder yderligere problemer .
Efter min mening br vi i videst muligt omfang undg den type indlg og i stedet anlgge et realistisk syn p , hvad der sker .
<P>
Til sidst en kort kommentar til et emne , som efterhnden hnger mig ud af halsen : den islamiske trussel .
Blot et enkelt eksempel : en pakistansk kvinde har indklaget sin far for retten , fordi han ikke tillod hende at gifte sig med den , hun ville .
Det er en konflikt , som uhyre mange gange har vret aktuel i Den Europiske Union , men jeg kender ingen , som har kunnet henvende sig til en domstol for at f den lst .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Donner">
Hr. formand , nr jeg betragter Sakellariou-betnkningen og dens velmenende forslag fra et nordligt eller nordstligt perspektiv , fler jeg , at der er nogle meget interessante forskelle mellem vort tilflde , stersregionen , og Middelhavsomrdet .
En af disse forskelle - og det er det , jeg gerne vil ind p her - bestr i , at der er for mange af Middelhavslandene , der har lang vej at g , fr deres politiske liv bliver frigjort fra den religise pvirkning , eller , som jeg personligt ville kalde det , den religise overtro .
Den protestantiske tradition i nord gr det let at adskille religion og politisk magt .
<P>
Vi noterer os konflikten mellem visse regeringskredse i Tyrkiet og hren , idet sidstnvnte reprsenterer Atatrks ideer om lgsamfundet .
Vi br ogs notere os , at der selv ikke selv blandt lande , der lever i en form for skrbelig fred , er tale om generel accept af freden , og hvad den indebrer .
Her kommer sprgsmlet om medierne ind .
Det lidt , jeg har set af mediedkningen i landene uden for Den Europiske Union langs med Middelhavet , der refererer begivenheder i andre lande langs dette hav , har ofte vret fordrejet og ensidigt og har ikke bidraget til en forstelse af omrdets kulturelle og politiske mangfoldighed .
<P>
Jeg ser en mulighed for , at EU kan udve moralsk magt og lgge moralsk pres p de pgldende lande , hvilket formentlig er hensigten bag mange af de gode forslag , der ligger i hr . Sakellarious betnkning .
I bedste fald er EU ' s konomiske bidrag beskedent , hvis man for eksempel sammenligner med USA ' s betalinger til visse lande , specielt Israel og Egypten .
Nogle gange flger magten pengene , men det er ikke altid tilfldet .
<P>
Man gr i betnkningen ind for , at EU skal ge sin tilstedevrelse i omrdet .
Hensigterne er gode .
Det nvnes ingen steder , at USA ' s engagement har haft afgrende betydning og stadig vil have det i den kommende tid .
Jeg hber , at det kommer til at ndre sig .
Det afhnger ogs af den vilje , som folkene langs Middelhavet lgger for dagen .
Hvordan kommer denne vilje til udtryk i et diktatur ?
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="IT" NAME="Speciale">
Hr. formand , jeg mener ogs , at betnkningen af Sakellariou er betydningsfuld , idet den giver Europa-Parlamentet mulighed for p ny at understrege ndvendigheden af for alvor at stte gang i politikkerne inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet , der blev vedtaget i Barcelona .
Der er ganske vist sket en rkke vigtige fremskridt , men det er af afgrende betydning , at vi p Malta-mdet fr vedtaget et charter for fred , stabilitet og fuld ivrksttelse af samarbejdet i henhold til MEDA-betnkningen og EIB .
For Den Europiske Union er dette en vital strategi , og sledes br opgaven ogs opfattes , hvis det skal lykkes at f rettet opmrksomheden mod syd , i frste rkke landene umiddelbart syd for Europa , og f styrket bestrbelserne for fred , stabilitet og gensidig forstelse .
Jeg vil derfor sige , at det er af afgrende betydning at f skabt et parlamentarisk forum og et institutionelt samarbejde mellem Europa-Parlamentet og parlamenterne i tredjelandene i Middelhavsomrdet .
Vi m indrmme , vi er blevet noget forsinket , men vi br snarest f rettet op p dette ; det er vores pligt at lse opgaven hurtigst muligt .
<P>
Endelig vil jeg pege p en rkke forhold .
Som det er blevet sagt , br vi skabe betingelserne for mere balance i handelen mellem Den Europiske Union og tredjelandene i Middelhavsomrdet samt sge at fremme udviklingen af den intraregionale handel mellem tredjelandene selv i Middelhavsomrdet , men p linje med hr . Bianco vil jeg ogs understrege betydningen af den kulturelle udveksling , af kendskabet til de forskellige kulturer , de flles trk i Middelhavsbkkenet og forskelligartetheden med henblik p udviklingen af en gensidig respekt og anerkendelse som grundlag for forstelse og tolerance .
<P>
Jeg skal minde om , at under et strre mde i Italien mellem forfattere og intellektuelle fra Middelhavslandene i Den Europiske Union understregede man betydningen af denne udveksling og dialog .
Jeg mener , kultur og politik ikke kommer efter , men i en vis forstand kommer fr og skaber de gunstige betingelser for udvikling , for europartnerskab og konomisk partnerskab .
Dette br vi aldrig glemme !
<SPEAKER ID=209 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer . Frst og fremmest vil jeg takke hr .
Sakellariou , ikke alene for den foreliggende betnknings kvalitet , men ogs for hans mlbevidste og konstante sttte til Middelhavspolitikken . Jeg vil ogs gerne takke ham for hans venlige ord , men jeg er ikke i stand til at gre det p tysk , s De m undskylde mig , hr .
Sakellariou , at jeg ikke er s velbevandret som De p det sproglige omrde , men under alle omstndigheder vil jeg gerne rette en dybtflt tak til Dem for Deres ord .
<P>
Jeg vil dernst takke hr .
Spencer og hr . Titley for at have ppeget , at Den Europiske Unions Middelhavspolitik hverken kan eller br begrnse sig til at vre et anliggende , som ligger os p sinde , eller som kun er af interesse for de sydlige medlemslande .
<P>
Som De vil vide , har Kommissionen altid understreget , at Middelhavspolitikken er en europisk politik , som br interessere samtlige medlemsstater , og ligesom jeg finder det absurd , at Middelhavspolitikken alene skulle vre et anliggende af interesse for portugisere , spaniere , italienere , grkere og franskmnd , finder jeg det en misforstelse at tro , at Unionens politik over for landene i Mellem- og steuropa kun skulle interessere Beneluxlandene og tyskerne .
Vore omfattende overvejelser over sprgsmlet gr mere og mere i retning af at fastsl , at Middelhavspolitikken rent faktisk er en politik , som vedrrer alle , og som alle medlemsstaterne skal deltage i
<P>
Deres betnkning er af allerstrste interesse , hr . Sakellariou , her fr den anden Euro-Middelhavskonference , der afholdes i La Valetta i april .
Der er , som det fremgr , stadig meget at gre .
Og Kommissionen kan tilslutter sig mange af de ting , der siges i betnkningen og i indlggene fra de forskellige grupper .
<P>
Jeg vil imidlertid understrege en ting : man kan vanskeligt forestille sig , hvor meget der er sket i tiden mellem Barcelona-konferencen i november 1995 og La Valetta .
Og derfor foreslr Kommissionen med henblik p konferencen i Malta , og det er mit hovedbudskab , at ratificere de principper , der fastsattes i Barcelona , at uddybe dem , i stedet for at indlede andre samarbejdstiltag .
Vort hovedml er en endegyldig konsolidering af Barcelonaprocessen .
<P>
Det er ndvendigt med en vis historisk tlmodighed .
Barcelona er endnu en baby .
Barcelona er halvandet r gammelt .
Problemerne i Middelhavsomrdet er enorme , og nogle af dem er yderst alvorlige .
Derfor m der ndvendigvis satses p en langsigtet politik , som gradvis kan konsolidere og udvikle sig .
<P>
Derfor vil Kommissionens strategi , som den vil forelgge p Malta-mdet , grundlggende best i r for r at konsolidere det opnede for gradvis at udbygge denne langsigtede politik .
<P>
Fred , stabilitet og velstand for begge partnere , etablering af en dialog mellem de forskellige kulturer og civilisationer er fortsat indbyrdes forbundne elementer , som kun kan udvikles , sfremt de tre Barcelonamlstninger gennemfres sidelbende - og det glder mig at konstatere , at der er enighed her i salen p dette punkt .
<P>
Jeg vil meget kort forsge at redegre for situationen , som den aktuelt ser ud : inden for den frste sjle har vi den valgmulighed - som hr . Sakellariou gr opmrksom p i sin betnkning - at genskabe et vist flles syn p sikkerhedsproblemerne i Middelhavsomrdet .
Charteret er et fremtidselement , der er tale om at definere en mlstning .
Det er i sig selv et skridt .
I Valetta vil man ganske givet drfte , om det er et beskedent eller ambitist ml .
Jeg mener selv , det er et tilstrkkeligt ml , for s vidt som det for halvandet r siden var utnkeligt , at det - i betragtning af de begivenheder , der har fundet sted , f.eks. med hensyn til fredsforhandlingerne i Mellemsten - , overhovedet skulle vre muligt at udarbejde et Euro-Middelhavscharter om fred , stabilitet og sikkerhed .
<P>
Vi har et grundlag i de ideer , De har indfrt i det politiske og sikkerhedsmssige aspekt , gende ud p at arbejde i retning af at definere en slags Middelhavs-OSCE eller en sikkerhedsordning .
Det er efter min mening ideer , der br tages i betragtning , men naturligvis skal de uddybes , og der skal opstilles en tidsplan under hensyntagen til de konkrete forhold .
<P>
P det politiske og sikkerhedsmssige omrde tilslutter Kommissionen sig , hvad der str i Deres betnkning .
Vi har i nogen grad kunnet tilfre en ny dynamik p en rkke punkter , hvilket i hvert kan siges at pege i den rigtige retning : listen over allerede vedtagne tillidsskabende foranstaltninger , kommunikationsnettet mellem de 27 lande , Det Udenrigspolitiske Instituts netvrk , planen til forebyggelse af naturkatastrofer og handlingsplanen om politisk og sikkerhedsmssig dialog , som allerede er under drftelse .
I hvert fald p dette felt er der ved at blive etableret et solidt grundlag for dialog .
<P>
Den anden sjle i Barcelona-erklringen udgres af det konomiske partnerskab og associeringsaftalerne .
Det er mske den mest succesrige del - og ren herfor tilfalder ikke mig , men Generaldirektoratet - da det i lbet af halvandet r er lykkedes at indg fire associeringsaftaler : med Marokko , Tunesien , Israel og senest Den Palstinensiske Selvstyremyndighed , og vi kan ganske givet inden mdet i Valetta n at indg aftale med Egypten , Libyen , Jordan og Libanon .
<P>
Nr vi i lbet af halvandet r har opnet at indg syv associeringsaftaler om frihandel , det vil sige to associeringsaftaler pr. kvartal , og De ved , hvor vanskeligt det er at opn endegyldige afgrelser i Ministerrdet , er det efter min mening et resultat , vi alle kan vre tilfredse med .
<P>
Hr . Gasliba nvnte fr en rkke aspekter , som skal uddybes nrmere .
Men vore bestrbelser , fra Barcelona til La Valetta , har primrt vret rettet imod at konsolidere nettet af associeringsaftaler , da det er platformen , det retlige , konomiske og finansielle grundlag for virkeliggrelsen af det frihandelsperspektiv , som gradvis vil gre det muligt at konsolidere de forskellige samarbejdsaspekter .
Jeg gentager , at der er tale om en langsigtet proces .
Man kan ikke forlange , at de traditionelle problemer , der karakteriserer Middelhavsomrdet , skal forsvinde som ved et trylleslag p kun halvandet r .
Men nu er der etableret et omfattende net af aftaler , som vil gre det muligt at fortstte processen .
<P>
Jeg nrmer mig nu slutningen , hr. formand , da der ikke er megen tid tilbage .
Men jeg lover Dem , at jeg sender Dem mit skriftlige indlg , hvori De kan lse , hvad jeg havde tnkt mig at sige vedrrende den tredje sjle i Barcelona-aftalen , som drejer sig om det sociale , kulturelle og regionale aspekt , og om negative forhold som narkotika , terrorisme , fundamentalisme og ukontrolleret indvandring .
P disse omrder forestr der en stor opgave .
<P>
P baggrund af Europa-Parlamentets indbydelse til deltagerstaternes parlamenter agter jeg at foresl at udenrigsministrene i La Valetta endegyldigt bekrfter oprettelsen af det interparlamentariske EuroMiddelhavsforum .
Efter dette mde her i Strasbourg mener jeg , at dette forum nu skal oprettes .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang understrege , at der ikke er noget budgetproblem , der er tilstrkkelige budgetmidler til at oprette dette forum .
Jeg anmoder derfor Europa-Parlamentet og de indbudte om at hjlpe Kommissionen med at overbevise de 27 udenrigsministre om ndvendigheden af at etablere et sdant forum .
Hermed vil der vre taget endnu et skridt i den langsigtede proces hen imod etablering af en politisk dialog mellem de to parters parlamentariske reprsentanter , hvilket er absolut ndvendigt .
<P>
Tak for ordet , mit indlg blev lngere end beregnet , men jeg fandt det hensigtsmssigt at opridse de store linjer i udviklingen af Euro-Middelhavspolitikken .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Marin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
12.00 .
<CHAPTER ID=8> Regeringskonferencen
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B4-0018 / 97 / ndr .
O-0030 / 97 / ndr .
) af De Giovanni for Udvalget om Institutionelle Sprgsml til Kommissionen om udviklingen i regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Hr. formand , Europa-Parlamentet er alvorligt bekymret over udviklingen af forhandlingerne p regeringskonferencen .
Vi har indtryk af , at man er inde i et ddvande og i en meget vanskelig situation .
Det er sledes , at vi befinder os i en srdeles vanskelig fase af det europiske integrationsforlb her fyrre r efter Rom-traktatens undertegnelse , som blev hjtideligholdt i formiddag , og vi str over for problemer af en helt ny art - det glder navnlig efter 1989 .
<P>
Vi str - om man s m sige - p en bjergkam : vi str enten over for et stort skridt fremad eller over for et muligt tilbageskridt .
Man behver blot tnke p to hovedtemaer som f.eks. udvidelsen og Den Monetre Union .
Hvordan skal disse to store begivenheder kunne finde sted uden en institutionel reform ?
Regeringskonferencen str sledes med et historisk ansvar ; og alligevel fr man indtryk af , at forhandlingerne endnu ikke er net til nogen konklusion her tre mneder inden konferencens endelige afslutning . Er dette en korrekt udlgning ?
Dette sprgsml vil jeg gerne rette til Kommissionen .
P hvilken mde agter Kommissionen at ve indflydelse p regeringerne ?
Dette er specifikke sprgsml , som vi stiller Kommissionen her i dag .
<P>
Europa-Parlamentet forsger at udfre sin opgave , idet det peger p en rkke problemer .
I beslutningsforslaget peges p tre vsentlige punkter .
Betydningen af Europa-Parlamentets befjelser understreges med stor tydelighed , og det fastsls , at Europa-Parlamentet str som garant for Unionens demokratiske legitimitet .
Dette er et punkt , hvor Europa-Parlamentet nrer stor bekymring , fordi det har indtrykket af , at denne proces kunne standse , ja ligefrem reversere , eftersom det sknner , at der ikke er en ordentlig balance mellem integrationsprocessen , udviklingen af politikkerne og af Unionens befjelser og Europa-Parlamentets lovgivende og kontrollerende magt .
Der udvikles en rkke gr , voksende zoner , inden for hvilke udvalg og komiter udver funktioner , som ogs kan udvikle sig i en ikke-positiv retning .
Derfor krver vi , at den flles beslutningsprocedure udvides til at omfatte hele lovgivningsomrdet , at Europa-Parlamentet udstyres med kontrolfunktioner , at der trffes beslutninger med kvalificeret flertal p endnu flere omrder , og at man sikrer gennemsigtighed i lovgivningen .
Og dernst det andet punkt : oprettelsen af et rets- og sikkerhedsomrde med fri bevgelighed for borgerne , dvs. konkretiseringen af unionsborgerskabet og af udvidelsen af ikke-diskriminering ; med andre ord : oprettelsen af et egentligt europisk civilsamfund .
<P>
Men er dette muligt uden en egentlig integrering af hovedelementerne inden for omrdet retlige og indre anliggender ?
Europa-Parlamentet mener , svaret er nej , for ellers forbliver det hele inden for rammerne af forhandlinger mellem regeringerne .
Men kan vi indfre tusind aftaler  la Schengen ?
Naturligvis ikke !
Derfor krver vi , at fllesskabsinstitutionerne inddrages , at Europa-Parlamentet og EU-Domstolen fr tillagt en prcis rolle .
<P>
Endelig er der Pandoras ske med det styrkede samarbejde , som er ved at blive hovedemnet p regeringskonferencen .
Hvordan nu det ?
Jo , vi har indtrykket af , at dette samarbejde er ved at blive et alibi for en regeringskonference , som ikke er i stand til at lse de store sprgsml , der str p dagsordenen .
Man behver blot at tnke p , at modellen med det udvidede samarbejde kunne blive s godt som overfldiggjort , hvis man lste sprgsmlet med flertalsafgrelser .
Europa-Parlamentet ser en fare ved det udvidede samarbejde , som efter dets mening kan betyde , at balancen mellem staterne sttes over styr , at samhrigheden svkkes , og at kimen lgges til en sprngning af Unionen og af selve Europas grundstof .
<P>
Derfor rber Europa-Parlamentet vagt i gevr og udsender et vigtigt politisk budskab til staterne , til regeringerne og til Kommissionen : dr , hvor det styrkede samarbejde er ndvendigt , br det holdes inden for og ikke uden for traktaten med de garantier , som institutionerne og fllesskabsprocedurerne kan give .
Og det styrkede samarbejde kunne endog indg som et muligt led i traktaten , men p ganske nje betingelser ; nogle af disse betingelser nvnes i beslutningsforslaget : det institutionelle systems enhed , fastholdelsen og udviklingen af Fllesskabets regelvrk , overholdelsen af princippet om lighed mellem staterne og borgerne og overholdelsen af solidaritetsog samhrighedsprincippet .
<P>
Men hvad forsts der ved systemets enhed ?
Jeg vil sidst men ikke mindst berre sprgsmlet om EuropaParlamentets og dets befjelsers udelelighed .
Vi br huske p - og jeg vil ogs understrege det over for de regeringer , der har luftet muligheden af at dele Europa-Parlamentet - at Europa-Parlamentet er borgernes og ikke staternes parlament og derfor br forblive udelt .
Som sdant vil det ogs i situationer med midlertidige opdelinger vre garant for , at den europiske mlstnings enhed ikke anfgtes .
<SPEAKER ID=213 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , mine damer og herrer , mine frste ord skal vre en tak til formanden for Udvalget om Institutionelle Sprgsml , hr. de Giovanni , for hans indlg samt til udvalget og Parlamentet for at have rejst disse sprgsml , der forekommer mig yderst relevante p indevrende tidspunkt .
<P>
Denne forhandling finder sted p et tidspunkt , hvor vi er ved at n til en afgrende fase i forhandlingerne , og hvor man er ved at prcisere , hvilken holdning regeringskonferencen skal indtage til de vigtigste dagsordenspunkter : unionsborgerskab , beskftigelse , indre og retlige anliggender , flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , reform af institutionerne og udvidet samarbejde .
Og hjtideligholdelsen af 40-rsdagen for Rom-traktaten br tjene bde som en reference og til at rette blikket mod fremtiden .
Og frem for alt som en prvesten for den politiske vilje til at gre fremskridt i den europiske integrationsproces p effektiv og demokratisk facon .
Konklavemdet i Rom den 25. marts br f vidtrkkende indvirkning , da det vil vre en lejlighed - det br det i hvert fald vre - til at tilfre regeringskonferencen et politisk incitament p et kritisk tidspunkt i forlbet .
<P>
Jeg gr nu over til at besvare de forskellige sprgsml , der rejses i den mundtlige foresprgsel .
For det frste kan jeg oplyse , at Kommissionen agter i forbindelse med hjtideligholdelsen af 40-rsdagen for Rom-traktaten at gre en indsats i to retninger : dels at opfordre institutionerne , medlemsstaterne og reprsentanterne for det civile samfund udbreder kendskabet til den europiske integrations positive resultater , navnlig hvad det europiske projekt har betydet for freden og udviklingen , og et aspekt som jeg finder helt afgrende , beskyttelsen af vort kulturmnster .
<P>
Medlemsstaterne ville aldrig hver for sig kunne have opnet disse resultater , og kun i fllesskab vil vi kunne bevare vores samfundsmodel .
Derfor skal vi informere borgerne om , hvad der er opnet , hvad vores arbejde har bestet i , og gre en ekstra indsats for at opfylde de ambitise ml , vi har sat os .
Dels m vi inden for rammerne af de forskellige scenarier informere om vore visioner og overordnede mlstninger .
Oplysningskampagner er uhyre vigtige for at forklare , hvad vi laver .
Vi m have informationer ud til borgerne og samfundet som sdant og ikke mindst til de ikke-statslige organisationer , hvoraf mange er strkt interesserede i vore projekter , vi m tydeliggre , hvad vore ideer og visioner gr ud p .
P det institutionelle omrde m vores indsats primrt koncentreres om at opretholde ligevgten mellem staterne og institutionerne .
Der er et nrmest magisk ord i den europiske integrationsproces , nemlig ordet ligevgt , som grundlggerne formodentlig konstant har haft for je .
Og under hele processen er en sdan ligevgt blevet bevaret , og den br ogs fremover bevares og respekteres , med en udvidelse af anvendelsesomrdet for afgrelser med kvalificeret flertal og et efter min mening vigtigt tiltag , som hr . Giovanni var inde p , nemlig flles beslutningstagning p lovgivningsomrdet .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , der stilles , erindrer Kommissionen om , at den allerede har forelagt en lang rkke forslag vedrrende institutionelle sprgsml .
Det glder sprgsmlet om flles beslutningstagning , afgrelser med kvalificeret flertal , udvidet samarbejde ,  europisering  af en rkke omrder inden for samarbejdet vedrrende indre og retlige anliggender , og den har desuden for et par dage siden forelagt et papir om Kommissionens egen rolle , dens sammenstning , legitimitet og styrkelsen af dens bnd til EuropaParlamentet gennem et dobbelt tillidsforhold , til kollegiet og til formanden , hvis befjelser foresls udvidet .
I forgrs var dette sprgsml til behandling p regeringskonferencen .
<P>
Kommissionen agter ligeledes at fremstte forslag om en udvidelse af anvendelsesomrdet for afgrelser med kvalificeret flertal for maksimalt at begrnse anvendelsen af enstemmighedsreglen .
Vi finder at enstemmighed er noget helt exceptionelt og br begrnses til forfatningsmssige eller kvasi-forfatningsmssige emner .
P de vrige omrder br der indfres afstemninger med kvalificeret flertal , for s vidt som vi har erfaring for , at enstemmighedskravet lammer Fllesskabets handleevne .
Kommissionen overvejer endvidere muligheden for at ndre stemmevgtningen i Rdet .
<P>
Med hensyn til Kommissionens sammenstning foresls en kommissr pr. medlemsstat indtil en hjestegrnse p 20 , hvorefter sprgsmlet vil skulle tages op til fornyet overvejelse .
Desuden overvejes sprgsmlet om Parlamentets godkendelse af kommissionsformanden og en strre rolle for denne med hensyn til udnvnelsen af medlemmerne af kollegiet og med hensyn til sikring af sammenhngen i arbejdet .
<P>
Vedrrende det tredje sprgsml er Kommissionens holdning helt klar .
Den i traktaten fastsatte retlige og politiske initiativret er Kommissionens vigtigste eksistensberettigelse .
Kommissionens initiativmonopol er en af forudstningerne for , at Unionen kan fungere .
<P>
Det er ogs en af forudstningerne for et effektivt arbejde i Rdet , og desuden er det vigtigt , at Kommissionen er ansvarlig for de forslag , der forelgges Europa-Parlamentet .
Vi er vidende om , at nr dette initiativmonopol anvendes , er det vanskeligere at komme videre , og det er da heller ikke ensbetydende med , at Parlamentets medlemmer og medlemsstaterne ikke kan tage politiske initiativer - det fremgr af artikel 100 C4 , 138 B og 152 .
Kommissionen tager hensyn hertil i langt videre udstrkning , end den i henhold til de ovennvnte artikler er forpligtet til .
Men det er ndvendigt at der p Rdets og Parlamentets bord kun ligger t formelt forslag , at der tages hensyn til de forskellige opfattelser , og at der er mulighed for en politisk forhandling af fllesskabskarakter og ikke kun af mellemstatslig karakter .
Kommissionen fastholder sin holdning til dette sprgsml , og det har jeg ogs for mit eget vedkommende gjort p alle de mder i regeringskonferencens regi , hvor disse sprgsml har vret p dagsordenen , fordi vi er overbeviste om , at det er en afgrende forudstning for Unionens succes .
I tilflde af at nogle omrder under den tredje sjle lgges ind under fllesskabskompetencen , vil Kommissionen kunne acceptere , at medlemsstaterne i en kort overgangsperiode kan fremstte forslag til lovgivningsmssige beslutninger .
Efter udlbet af denne periode br systemet fungere efter de normale regler , selvflgelig med muligheden for , at parlamentsmedlemmer og regeringer kan fremstte politiske forslag , sdan som det ogs i dag er muligt .
<P>
Kommissionens holdning til udvidet samarbejde er ogs helt klar .
Forslag om et udvidet samarbejde , som sttes til afstemning i medlemsstaterne , br komme fra Kommissionen .
I og med at Kommissionen reprsenterer den almene interesse , har den til opgave at sge en givet aktion gennemfrt med samtlige medlemsstaters deltagelse. sfremt dette viser sig at vre umuligt , vil det vre staterne selv , der konstaterer en sdan umulighed .
Og p dette grundlag vil Kommissionen s fremstte et forslag .
<P>
Det skal understreges , at Kommissionen betragter et udvidet samarbejde som en undtagelse fra reglen , navnlig under den frste sjle .
Hvad dette angr kan jeg fuldt ud identificere mig med Parlamentets forslag til beslutning .
<P>

Sfremt fllesskabsinteressen krver det , og svel Kommissionen som Europa-Parlamentet skal bekrfte dette , kan vi ikke hindre nogle stater i at styrke deres integration , forudsat at det sker under respekt for mlstningerne , gldende fllesskabsret og reglen om EU-institutionernes enhed .

<P>
Under den anden og den tredje sjle kan Kommissionen ikke gre et initiativmonopol gldende , da der grundlggende er tale om mellemstatslige anliggender . Det vil imidlertid vre absurd at forbyde Kommissionen at fremstte forslag p disse omrder .
Kommissionen agter ikke at ndre dette synspunkt , hvilket jeg p Kommissionens vegne til stadighed har gjort opmrksom p under forhandlingerne , og flere medlemsstater vil helt eller delvis sttte Kommissionens synspunkt .
<P>
Hvad angr det sidste sprgsml , er formlet med at gre omrdet retlige og indre anliggender til et fllesskabanliggende at sikre en demokratisk og effektiv beslutningproces med mulighed for kontrol .
Selv om vi ikke afviser anvendelsen af en overgangsperiode fr  europiseringen  , finder vi det ikke desto mindre tilrdeligt - da denne metode tidligere har vist sig at give gode resultater - at enstemmighedsprincippet kan finde anvendelse .



Denne betragtning glder ogs for de omrder under den tredje sjle , som ikke lgges ind under fllesskabskompetencen , p baggrund af de yderst beskedne resultater , der er opnet efter den nugldende metode .
<P>
Hr. formand , jeg har nu besvaret de stillede sprgsml , klart nok p en yderst sammenfattende facon , og jeg vil gerne ppege , at regeringskonferencen , som Deres reprsentanter sikkert har fortalt Dem , nu gr ind i den egentlige forhandlingsfase .
Ud over Dublin-teksten ligger der forskellige andre forslag p bordet , og det nederlandske formandskab vil forelgge en konsolideret tekst .
I gr drftede vi den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fleksibelt samarbejde .
Der er flere udestende emner , ssom subsidiaritet og forenkling og omstrukturering af traktaterne .
Det nste mde er den 25. marts , p 40-rsdagen for Rom-traktaten , og dernst er der fastsat tre mder i april og fire i maj .
Jeg mener fortsat , at det vil vre muligt at afslutte konferencen p topmdet i Amsterdam .
Det er jeg s godt som sikker p .
Hvad jeg derimod er knap s sikker p , er , hvad resultatet bliver .
Jeg nrer stadig tillid til , at den sunde fornuft vil sejre , og at det endelige resultat vil gre det muligt at give den ndvendige impuls til den politiske Union og forberede denne behrigt p udvidelsen .
Under alle omstndigheder nrer vi den strste tillid til , at vi vil f impulser fra Europa-Parlamentet til at lse opgaverne .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Hr. formand , kre kolleger , fyrre rs Europisk Fllesskab er for os bde en historisk succes og en aktuel forpligtelse .
Den europiske integration beror p kontinuitet og forandring .
For at regeringskonferencen frer til positive resultater , skal Europa-Parlamentet nu tage stilling til aktuelle stridspunkter , i henhold til Dublin-dokumentet , under de lbende forhandlinger og fr traktatudkastet i maj .
<P>
For det frste , Den Europiske Union har generelt brug for flertalsafstemninger i Rdet og naturligvis Parlamentets inddragelse i den flles beslutningstagning for den normale lovgivnings samlede omrde .
Det er det centrale sprgsml i reformerne , for det er forudstningen for evnen til at handle .
<P>
For det andet , EU har imidlertid brug for visse undtagelser fra reglen om lige store fremskridt , nemlig som sidste udvej for at forhindre blokader .
Det kan vel heller ikke undgs i betragtning af udvidelsesevnen - desvrre , vil jeg tilfje .
<P>
For det tredje , EU har brug for fllesskab , samarbejde og bevgelse , ingen fleksibilitet . Dette changerende begreb lyder ganske vist godt , men betyder slet ikke noget og gr det muligt for enhver at fortolke det efter forgodtbefindende .
Det svkker de opnede resultater og frer til et Europa  la carte .
Vi skal i dag kritisk og delvis med bekymring evaluere de aktuelle forhandlinger p regeringskonferencen , fordi vi nsker , at topmdet i Amsterdam skal blive en succes .
Vi har brug for denne succes , for 40 rs Europisk Fllesskab p basis af supranationalitet og solidaritet har f.eks. ikke kunnet forhindre Renault-sagen .
Alle mtte opleve , hvilken brutalitet den konomiske magt her anvender mod arbejdspladser og mod den europiske socialstat .
<P>
Vi m ikke lngere lbe bagefter beslutninger f.eks. truffet af multinationale koncerner , men skal fre en bedre , aktiv politik .
Det er netop , hvad borgerne forventer af os .
Og det er netop grundlaget for demokratiet i Europa i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , som kommissren sagde , er det en afgrende periode , vi befinder os i .
Der er kun et par mneder til regeringskonferencens afslutning , og kun halvanden mned til det nederlandske formandskab forelgger det udkast , det har forpligtet sig til at forelgge i begyndelsen af maj .
Derfor mente vi i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , at det p grundlag af hr . De Giovannis foresprgsel til Kommissionen var et velvalgt tidspunkt til at tnke nrmere over de emner , som i jeblikket er p regeringskonferencens dagsorden .
Med det forslag til beslutning , der er blevet vedtaget i Udvalget om Institutionelle Sprgsml med stort flertal - og som i morgen skal til afstemning i plenarforsamlingen - har vi nsket at fastholde to ting , nemlig kontinuitet med Europa-Parlamentets tidligere beslutninger og sammenhng .
<P>
Kontinuitet , idet Europa-Parlamentet har udtrykt sin holdning til samtlige de sprgsml , der behandles p regeringskonferencen , i beslutningerne i Bourlanges / Martin- og Dury / Maij-Weggen-betnkningerne og i Dublinbeslutningen om det irske formandskabs udkast .
I det foreliggende forslag til beslutning har vi nsket at koncentrere os om nogle af de vigtigste sprgsml , som er opstet i forbindelse med de drftelser , der har fundet sted p regeringskonferencen .
Et af de emner , der drftes i jeblikket , er forskellige omrder under den tredje sjle .
Jeg tror , at de europiske borgere - borgerne i de forskellige medlemslande - fler , at sikkerheden er truet , og at de mener - hvilket jeg finder vldig positivt - at Den Europiske Union br ptage sig et ansvar for dette aspekt , som i s hj grad berrer deres liv .
<P>
Det m siges , at forventningerne om , at forskellige omrder under den tredje sjle kunne lgges ind under fllesskabskompetencen , er blegnet en smule .
Det foreliggende forslag til beslutning ligger p linje med Parlamentets tidligere beslutninger og fastslr dels , hvilke omrder der efter Parlamentets mening skal gres til et fllesskabsanliggende , og dels hvilke betingelser der skal vre opfyldt , for at der kan etableres et fleksibelt samarbejde .
Min gruppe har stillet et ndringsforslag om indfjelse af terroristbekmpelse blandt de omrder , som skal lgges ind under fllesskabskompetencen .
<P>
Jeg gr desuden opmrksom p , at sprgsmlet om udvidet samarbejde er det andet emneomrde , der behandles i forslaget til beslutning .
Jeg skal ikke g i detaljer hermed , men blot understrege Parlamentets overordnede filosofi : udvidelse af anvendelsesomrdet for afstemning ved kvalificeret flertal i Rdet og for flles beslutningstagning i Parlamentet .
Det er beklageligt , at Rdet ikke er til stede her i dag , for jeg vil gerne have en forklaring p , hvorfor Parlamentet kun kan deltage i den flles beslutningstagning p visse omrder .
Hvad er den konceptuelle , filosofiske og politiske grund til , at det ikke glder alle omrder ?
Efter min mening findes en sdan grund ikke , hr. formand , og derfor vil vi blive ved med at gentage vort krav desangende .
<P>
For det andet m sprgsmlet om udvidet samarbejde ikke blive konferencens gadget .
Udvidet samarbejde lser ikke problemerne .
Det skal klart understreges , at det kun skal betragtes som et ndvendigt instrument i situationer , hvor en enkelt medlemsstat blokerer for den videre udvikling .
Hvis der ikke var et nske om at hindre en sdan blokering , ville udvidet samarbejde ikke vre ndvendigt .
<P>
Til sidst vil jeg ppege , at beslutningen faststter betingelserne for , at et udvidet samarbejde kan finde sted .
Jeg er overbevist om , at andre medlemmer af min gruppe vil sige noget om andre aspekter i beslutningen , som jeg hber bliver vedtaget med stort flertal i morgen .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , da regeringskonferencen om en revision af traktaten indledtes i Torino den 29. marts sidste r , opstillede deltagerne tre opgaver for konferencen : at udstyre Unionen med effektive institutioner med henblik p udvidelsen , at give Europa reelle ambitioner med hensyn til udenrigs- og forsvarspolitik og at forbedre tilrettelggelsen af den tredje sjle - retsvsen og indre anliggender .
Alt dette arbejde burde fre os frem til det 21. rhundredes Europa , det vil sige et tttere , mere demokratisk og mere solidarisk Europa .
<P>
Uden af foregribe resultatet her et r efter regeringskonferencens begyndelse har de seneste begivenheder flere gange vist begrnsningerne ved Unionens aktuelle opbygning , for eksempel Kommissionens fejlslagne indgreb i BSE-dramaet og Unionens manglende evne til at regere p angsten hos Renault-arbejderne i .
<P>
Det er vedrrende dette sidste punkt , at jeg , lige som hr . Schfer , nsker at advare Kommissionen og Rdet .
Ud over de tre udfordringer , som regeringskonferencen skal dreje sig om , er det s ikke p tide at f opbygget det sociale Europa , er det ikke p tide , at vi ngternt diskuterer de dramaer , som arbejdslsheden forrsager , og endnu bedre , at vi forsger at undg dem eller afbde dem ?
Vil vi blot vente p , at vore 18 millioner arbejdslse medborgere bliver indbudt til at demonstrere her i Parlamentet for at tvinge os til at stemme under pres ?
<P>
Stillet over for internationaliseringen af samhandelen og eksplosionen i teknologierne kan vi s kun stille de mnd og kvinder , der befolker vores Union , over for det desperate valg mellem usikkert arbejde og arbejdslshed ?
Eurobarometer-undersgelsen fra februar 1997 viste , at kampen mod arbejdslshed bliver betragtet som en prioritet af alle vore medborgere , og at den br vre regeringskonferencens hovedforml .
<P>
Kre kolleger , vil vi endelig give Europa mulighed for at tegne en tredje vej , nemlig med beskftigelse og social retfrdighed ?
Ja , det er p tide at definere en egentlig europisk socialmodel , som prsident Chirac sagde det ved starten p regeringskonferencen .
<P>
Selv om virkeligheden kan vre brutal og smertefuld , giver den os en lejlighed til at justere rammerne for regeringskonferencen med henblik p at opbygge en Union , der er i menneskets tjeneste , sledes at vi undgr fristelsen til udelukkende at foretage den ganske vist ndvendige finpudsning af institutionerne .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Hr. formand , hr. kommissr , som De sagde for lidt siden , er regeringskonferencen get ind i sin endelige fase .
<P>
Jeg har en flelse af , at befolkningen i endnu hjere grad end ved konferencens start er chokeret over menneskelige dramaer som lukningen af Renault-fabrikken i , og at den ikke vil tolerere beskedne fremskridt , der er uden positive konsekvenser for institutionernes funktion , det vil sige uden de ndvendige lsninger for at reagere p de europiske borgeres uro og skepsis .
<P>
I dag er det uden tvivl inden for den tredje sjle , at fremskridtene virker strst .
Det er korrekt , at befolkningen har visse forventninger med hensyn til omrdet sikkerhed , bekmpelse af narkotika og kriminalitet .
Disse krav understreges i vores beslutning .
Men Rdet tager fejl , hvis man finder dette tilstrkkeligt .
Utilstrkkelige fremskridt inden for frste og anden sjle vil betyde en fiasko for regeringskonferencen , og Europa-Parlamentet vil se det som sin pligt at formidle denne skuffelse .
<P>
Som hr . De Giovanni var inde p , har Parlamentet i alle sine beslutninger kraftigt gjort opmrksom p vores opfattelse af den institutionelle udvikling allerede p nuvrende tidspunkt og isr med henblik p udvidelsen .
<P>
Under frste sjle har vi krvet , at der anvendes afstemninger med kvalificeret flertal i Rdet for alle retsakter , en udvidelse af proceduren med flles beslutningstagning samt en nedsttelse af grnsen for flertal .
<P>
Hvordan gr det med regeringskonferencen med hensyn til anden sjle , hr. kommissr ?
Det ville vi gerne vide .
Det styrkede samarbejde kan kun vre en sidste udvej , hvis der kan forudses en blokering .
Det viser vores beslutning klart .
<P>
I formiddags mindedes vi fyrrersdagen for underskrivelsen af Rom-traktaten .
Aktrerne p dette historiske tidspunkt for vores gamle verdensdel satte sig ambitise ml og havde navnlig den politiske vilje til at gennemfre dem .
P trods af vanskelighederne holdt de kursen og gjorde det i solidaritet .
Ambitioner og politisk mod , det er , hvad jeg nsker for aktrerne i dag .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , den lsning , som hr . De Giovanni anbefaler , sigter mod at styrke institutionernes enhed og gre dem mere demokratiske .
Det er udmrket , og det billiger jeg .
Der er imidlertid et stort problem , som man ikke tager stilling til .
Uden en flles social og konomisk politik vil den konomiske og monetre union ikke kunne fungere .
<P>
Kogalskabssagen viser behovet for en flles politik p folkesundhedsomrdet ; Vilvoorde-sagen viser behovet for en flles industripolitik ; problemet med fllesskabsforsendelserne viser behovet for en flles skatte- og afgiftspolitik .
I morgen fr vi brug for en flles bankpolitik osv . Men de eksisterende institutioner i Den Europiske Union gr det ikke muligt at udarbejde disse politikker , og regeringskonferencen har udelukket dem fra sit arbejdsomrde .
<P>
Konklusionen er , at enten lykkes det os , til dels inden for rammerne af denne regeringskonference og ogs senere hen , at etablere egentlige flles institutionelle rammer for Den konomiske og Monetre Union og den frste sjle med mulighed for at g videre i fllesskab , eller ogs m vi med strste beklagelse njes med at gre fremskridt gennem et styrket mellemstatsligt samarbejde under frste sjle .
<P>
Det er dette , jeg har understreget i et ndringsforslag , som jeg anbefaler Dem at stemme for .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , formlet med de ndringsforslag , som Den Grnne Gruppe har fremsat i plenum , er at styrke beslutningen p de omrder , som vi finder grundlggende , og som ogs burde danne grundlag for regeringskonferencen , nemlig demokrati , benhed , menneske- og frihedsrettigheder samt fri bevgelighed for personer .
Med demokrati mener vi , at man m have respekt for hinanden og for hinandens forskelligheder .
Vi m gre det muligt for de nye medlemslande virkelig at blive respekteret og undlade at indfre restriktioner med hensyn til religion og kultur , men virkelig vre bne og demokratiske .
<P>
Vi er strkt imod det nederlandske formandskabs forslag om at ndre antidiskriminationsartiklerne ved at fjerne det , der str om seksuel orientering , alder og handicap .
Vi mener , at der for at sikre et demokratisk grundlag for medlemskabet af Unionen br vre en udtrdelsesparagraf .
Denne skal ogs omhandle , hvordan et land kan udtrde af Unionen , og hvor meget det vil koste .
<P>
Endvidere m punkt 23 ndres , sledes at det klart fremgr , at vi nsker en civil udenrigspolitik inden for rammerne af et paneuropisk sikkerhedssystem , og at alle afgrelser skal trffes enstemmigt .
<P>
Jeg bliver desvrre ndt til at overskride tiden for at tilfje , at jeg ikke er tilfreds med den mde , hvorp dette beslutningsforslag er blevet behandlet i Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Det er get alt for hurtigt .
Vi er blevet forelagt ndringsforslag , tekster og mundtlige ndringsforslag under mderne .
Vi har ganske enkelt ikke haft mulighed for at gennemg disse forslag ordentligt .
Jeg vil gerne advare mod den enorme hastighed , hvormed beslutningerne trffes i EU .
Hvordan skal borgerne kunne flge med i debatten og forst alle de nye udtryk , som vi opererer med ?
Jeg vil gerne advare mod dette ! G ikke til vrks , sdan som Udvalget om Institutionelle Sprgsml for nylig har gjort !
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , allerfrst vil jeg tilslutte mig hr . Mndez de Vigos protest over Rdets fravr ; selv om Rdet ikke formelt er forpligtet til at vre tilstede , br det gennem sine embedsmnd vide , at Europa-Parlamentets politik fastlgges her i plenarforsamlingen , og at det - hvis det er interesseret i at kende Europa-Parlamentets politik - br komme til disse mder .
<P>
Hvad angr beslutningsforslaget , som vores gruppe vil stemme for - og vi hber ogs , det opnr den forventede tilslutning fra mange andre kolleger - vil jeg koncentrere mig om punktet vedrrende det styrkede samarbejde , idet jeg retter en appel og en opfordring til kommissr Oreja om at studere indholdet af det beslutningsforslag , der er til afstemning i morgen , og indholdet af resultatet af arbejdet i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , ikke kun vedrrende Europa-Parlamentets enhed , et problem , der er blevet bragt p bane af det hollandske formandskab med mildest sagt fantasifulde lsninger , som jeg hber hurtigt vil blive revideret , men ogs vedrrende Kommissionens rolle .
Jeg ved , at Kommissionen i sig selv ville give afkald p sin rolle som garant for og vogter af traktatens og Unionens struktur og af traktatens bestemmelser , men vi betragter det styrkede samarbejde som et instrument , der er indbygget i traktaten , og hvis der derfor opstr en situation , hvor et land blokerer for integrationsprocessen , br Kommissionen i sin egenskab af traktatens vogter tage et initiativ , for vi kan ikke overlade initiativretten til medlemslandene alene .
Jeg er sledes tilfreds med , at Europa-Parlamentet trkker i denne retning , og jeg hber , dette kan vre til hjlp for Kommissionen i forbindelse med dens overvejelser .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , hvis man ser p udviklingen i den offentlige mening , kan de fyrre r siden Rom-traktatens underskrivelse deles op i to perioder .
<P>
Indtil begyndelsen af 1980 ' erne etablerer Fllesskabet sig , institutionerne finder en vis balance gennem Luxembourg-kompromiset og oprettelsen af Det Europiske Rd .
I lbet af denne periode lrer Europa sig selv at kende , og lidt efter lidt opfattes det ogs positivt af borgerne .
Men siden midten af 1980 ' erne er det , som om kurven ser omvendt ud , institutionerne mister balancen , det demokratiske underskud ges , og frem for alt forringes tilliden .
Mange af os kan konstatere dette i vore hjemlande , og det er under alle omstndigheder tilfldet i Frankrig : nr man i dag drfter arbejdslshed , immigration , usikkerhed og frihandel offentligt , opfattes Den Europiske Union frst og fremmest som en trussel og ikke som noget , der indgyder hb .
<P>
Denne utrolige kovending i opinionen br undersges serist , og rsagerne br analyseres , hvis man vil vende tendensen .
For min gruppe er den vigtigste rsag , at man p europisk plan har fastsat mlstninger , der ligger meget langt fra befolkningens forventninger .
Og dette skel giver i sig selv nationerne manglende mulighed for at kontrollere de europiske institutioner , en manglende mulighed , som p ingen mde er et tilflde , men som er iboende i et system , der netop har haft til forml at stte nationerne ud af spillet , og derfor p en mde straffes gennem sin egen synd .
<P>
P denne Rom-traktatens fyrre rs fdselsdag br regeringskonferencen give sig selv den opgave at genfinde forudstningerne for , at Unionen kan genvinde borgernes tillid .
<P>
Det er grunden til , at min gruppe ikke tilslutter sig beslutningen fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml , som er sat til afstemning , for det holder i for hj grad fast i kulten om , at alting skal gres til flles anliggender for enhver pris , og om flertalsafgrelser , hvilket tidligere har bidraget til at styrke de europiske myndigheder p bekostning af nationerne .
<P>
Derfor har min gruppe , hr. formand , indgivet et mod-beslutningsforslag , som tager udgangspunkt i tanken om at styrke nationernes kontrol over Den Europiske Union og udvikle fleksibiliteten for bedre at tilpasse Unionen til borgernes behov .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget to beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kre kolleger , det udmrkede beslutningsforslag fra hr . De Giovanni giver mig lejlighed til at indfre et vigtigt punkt i debatten , der udgr en stor fare i den europiske udvikling .
Denne Unions udvikling medfrer - betinget af den forcerede konomiske integration - automatisk et sikkerhedssamarbejde og ndvendigheden af styrket samarbejde p omrdet indre sikkerhed .
<P>
Den frie bevgelighed , som vi alle nsker , for unionsborgere og for tredjestatsborgere i Den Europiske Union er genstand for en omfattende diskussion p grundlag af fllesskabsretten , men ogs p grundlag af det mellemstatslige samarbejde , for til denne frie bevgelighed hrer komplementrt elementer af den indre sikkerhed .
Disse elementer af den indre sikkerhed , der giver sig udslag i EUROPOL , i det europiske informationssystem , i aftalen om ydre grnser , i Schengen-informationssystemet , som vi diskuterede i gr , medfrer alle et tt samarbejde mellem medlemsstaterne p omrder , hvor Fllesskabet ganske vist p mellemstatsligt plan , men alligevel griber meget konsekvent ind i borgerlige friheder .
<P>
At jeg personligt ligesom mange af mine kolleger hellere s , at det skete p fllesskabsrettens plan og under Europa-Parlamentets kontrol og lovgivningsmssige kompetence , behver jeg ikke at nvne her .
Den kendsgerning , at det ikke sker , men at ansvaret for procedurerne samtidig ogs fratages de nationale parlamenter i strre og strre omfang , indebrer imidlertid risiko for , at der i tredje sjle opstr et demokratiunderskud , som ogs bemrkes som sdan af borgerne i Den Europiske Union og dermed bidrager yderligere til , at tilliden svinder til den europiske handels demokratiske legitimation .
Derfor er hentydningen i beslutningsforslaget til , at der er et handlingsbehov isr p omrdet den tredje sjle og virkeliggrelsen af EU-traktatens artikel 7 A , meget rigtig .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Fyrre r efter undertegnelsen af Rom-traktaten , hr. formand , drfter vi nu den tredje revision af traktaten , desvrre i en temmelig nedtrykt stemning .
En status over Den Europiske Union burde i princippet fylde os med tilfredshed og optimisme ; men de blindgyder , der hober sig op foran os i forbindelse med forhandlingerne , kan ikke andet end gre os pessimistiske og urolige .
<P>
Hr . De Giovanni ppegede meget prcist de generelle rsager til vor bekymring .
Jeg er ndt til at tilslutte mig helt og holdent , der er ingen vej udenom , og jeg m ogs tilfje , at jeg frygter for den krise , der tegner sig i horisonten .
Det mest sandsynlige resultat af Amsterdam- og Luxembourg-topmderne er efter min vurdering stadig en sminket traktat i stedet for reelle fremskridt .
Til de generelle bekymringer m jeg ogs tilfje de mere specifikke bekymringer , som nres af reprsentanterne for de mindste lande .
<P>
Det er ikke nok bare at gentage de principper , der har vret gldende i de 40 r og har frt til s mange resultater : institutionel enhed , bevarelsen af gldende fllesskabsret , ligevrdighedsprincippet , den sociale samhrighed , opretholdelse af ligevgt . Vi er ogs ndt til at respektere og forbedre disse principper .
Vi m p intet tidspunkt fjerne os eller afvige fra dem , som Kommissionen desvrre selv gjorde for nylig med sin holdning til sin egen sammenstning .
Der er ikke tale om ligevrdige kommissrer , hvis de er opdelt i to kategorier , kre hr . Marcelino Oreja , jensynlig for at f en mere effektiv Kommission .
En sdan struktur er ikke mere demokratisk .
Der er ingen balance , og vi kan ikke acceptere det og naturligvis heller ikke foresl det for vore respektive parlamenter og for borgerne i vore lande .
Kun hvis vi viser konsekvens med hensyn til de principper , som med mellemrum angribes af visse store landes interesser , tror jeg , at Europa kan fortstte fremad .
Dette er , hvad vi fortsat vil kmpe for .
Det er vort store nske , men jeg ved ikke , hvor meget vi p nuvrende tidspunkt tr hbe p .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Hr. formand , vi fejrer i r 40-rsdagen for undertegnelsen af Rom-traktaten .
Da jeg tog ordet , kunne jeg ikke undg at hre en udtalelse om , at det i lbet af disse fyrre r ville have vret muligt at gre mere og bedre for den europiske integrationsproces .
<P>
Da det er mit frste indlg i Parlamentet , kunne jeg ikke lade vre med at fle mig ubehageligt berrt af denne tankegang .
Jeg vil gerne gre det klart , at Den Europiske Unions effektivitet ogs ligger mig strkt p sinde .
Men skal vi ofre fred , sikkerhed , frihed , demokrati og solidaritet p effektivitetens alter ?
Skal vi i hasteforanstaltningernes navn ofre de dleste af de mlstninger , som har frt os hertil , hvor vi befinder os i dag ?
Folkevisdommen fortller os , at hastvrk er lastvrk .
Efter min mening er en af grundene til det europiske projekts succes , at det er opbygget gradvis , p grundlag af en stor indsats , intense forhandlinger og virkelige konsensuslsninger , det vil sige at resultatet kun er opnet , fordi man har givet sig tid , fordi man aldrig er faldet for fristelsen til at gennemtrumfe noget som helst , og fordi man altid har vret opmrksom p ndvendigheden af gennem dialog at overbevise staterne , sledes at de af egen fri vilje vlger at tilslutte sig .
<P>
Ogs jeg tilslutter mig nsket om , at vore brnebrn i 2057 kan hjtideligholde undertegnelsen af Rom-traktaten .
Men nr vi hdrer vore forgngere , de , der fr os tnkte p et forenet Europa , handlede for at ndre det og overgav os den mission at fortstte bestrbelserne , m vi erkende , at grunden til deres succes var , at de gav sig god tid .
<P>
Heller ikke i dag m vi undlade at give os tid , ikke mindst til forklare borgerne , hvad vi vil , hvor vi gr hen og hvordan .
For borgerne i Den Europiske Unions er det en ret , og for os , deres lovligt valgte reprsentanter , er det en pligt .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Fru formand , lad mig i al korthed give udtryk for , hvad der forstyrrer mig ved denne debat .
Mange gr her , som om vi venter p et forsinket pinseunder i Amsterdam , mens det i modstning hertil da er temmelig klart , at der p denne regeringskonference ikke er enighed i alle vsentlige politiske sprgsml , hverken med hensyn til de grundlggende rettigheder eller Kommissionens sammenstning eller fleksibilitet eller de nye flertalsbestemmelser .
Overalt hersker der konflikter og ingen enighed .
Denne enighed betegnes imidlertid samtidig af alle som forudstningen for , at vi kan pbegynde udvidelsesforhandlingerne .
Derfor er det ganske vigtigt , at Europa-Parlamentet ikke fortaber sig i detaljer , men behandler de helt centrale sprgsml i beslutningerne .
<P>
Det er det ene punkt .
Det andet er : Jeg forventer en mere offensiv optrden fra Kommissionens side .
Det , vi har hrt i dag , er ikke nok , nr hr. kommissr siger , han forventer regeringskonferencen afsluttet i Amsterdam , men hvordan , det ved han ikke .
Hvordan skal det fortstte ?
For det tredje er det afgrende , at vi i vores nationale parlamenter srger for og insisterer p , at de stter deres regeringer under pres .
Det er helt afgrende , fordi det ellers vil vre for sent og vi ikke blot truer den eksisterende Union , men ogs udvidelsen og i det hele taget det europiske projekt .
Det er p hje tid !
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , hvad der slr mig , nr jeg lser dette beslutningsforslag , er , at jeg lever i to forskellige virkeligheder : en politisk virkelighed hjemme i Sverige og en anden i Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Hjemme har jeg aldrig mdt en eneste vlger , som f.eks. har stillet krav om et ensartet valgsystem .
Jeg har aldrig mdt nogen , som har krvet unionsborgerskab , og heller aldrig nogen , som har krvet afstemning ved kvalificeret flertal om strafferetslige anliggender .
Derimod har jeg mdt en konstant kritik af manglen p virkeligt demokrati i Den Europiske Union .
EU ' s strste problem er ikke sjle 3 eller fleksibiliteten , det er manglen p demokratisk legitimitet .
<P>
Det er derfor , det er s stort et problem , at man p regeringskonferencen synes at gre s lidt p dette omrde .
Det lader ikke til , at der bliver offentlige samlinger i Rdet , noget som ellers er en selvflge i et demokrati med gennemskuelighed i den lovgivende forsamling .
Tilsyneladende bliver der kun tale om en meget svagt afsnit om offentlighedsprincipper .
Det ser ud til , at Kommissionen , med hvilken der jo kun er en meget svag parlamentarisk kontrol , vil f sin magt strkt forget .
Det er en udvikling , som gr i retning af mindre magt til de demokratiske nationale parlamenter og mod en styrkelse af det overstatslige element .
Vi er p vej mod  et nyt Maastricht  og en ny konfrontation .
<P>
Endelig vil jeg gerne tilfje , at jeg er enig i min kollega fru Schrlings kritik af den mde , hvorp denne beslutning er blevet udarbejdet .
Et slende eksempel herp er , at vi under drftelsen af sprgsmlet ikke engang har haft adgang til ndringsforslagene .
Sdan noget br vi tnke p , nr vi krver mere magt ; vi m frst finde frem til en arbejdsform i Parlamentet , som virkelig er demokratisk .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , sjldent i EU ' s historie har man mttet opleve klften mellem drm og virkelighed s smertelig som i dag .
Med rerne endnu fulde af festtalerne i anledning af 40-rsdagen for Rom-traktaten behver man bare fordybe sig i de fortrolige forslag fra det irske rdsformandskab .
Jeg sprger mig selv , om frihedens , retfrdighedens og fredens Europa stadig har noget som helst at gre med det Europa , som man stiler imod og sttter p denne regeringskonference .
<P>
Europa-Parlamentet debatterer i dag i virkeligheden flere beslutningsforslag , og jeg frygter , at dette beslutningsforslag p denne regeringskonference fles lige s irrelevant som alle andre og i bedste fald forstyrrende .
Mske br det f os til at tnke over , at rdsformandskabet ikke engang finder det umagen vrd at vre til stede i en s central debat her i Parlamentet .
Det drejer sig ikke om at dreje bedemllen en gang til og en gang til , men derimod om at tnke over de politiske pressionsmidler , som Europa-Parlamentet nogle f uger , f mneder fr regeringskonferencens afgrende mder har for rent faktisk at ge presset vsentligt mod denne regeringskonference .
Ved disse pressionsmidler forstr jeg dramatiske pressionsmidler , lige fra forslag om mistillidsvotum til Kommissionen , som ikke flger Parlamentet i denne sag , til forkastelse af budgettet i et EU , som vi ikke kan anse for det Europa , vi skylder borgerne .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , i mit korte indlg vil jeg over for kommissren , hr . Marcelino Oreja , doktor i jura , professor i folkeret , diplomat , udenrigsminister , tidligere generalsekretr for Europardet og i dag en yderst effektiv kommissr , gre opmrksom p et anliggende , som han har et stort kendskab til .
<P>
I formiddags fejrede vi 40-ret for Rom-traktaten .
Som mange af de foregende talere har sagt , og som kommissren selv ved , var Rom-traktaten - og traktaterne om oprettelse af De Europiske Fllesskaber , som fdtes af Paris- og Rom-traktaten - en nyskabelse i folkeretten , for s vidt som der var tale om at oprette et overnationalt fllesskab , hvor forbindelserne mellem staterne ikke er underlagt de traditionelle folkeretlige bestemmelser .
<P>
Jeg er bange for , at Ministerrdet nu er ved at gre en vigtig opdagelse - man kan kalde det  sen opvgnen  .
Der er mennesker , der pludselig fr jnene op for ting , som andre har indset for lnge siden .
Rdet er sledes ved at opdage folkeretten .
Det vil sige , at det , der fr var et fllesskab baseret p fllesskabsretten nu er ved at blive omdannet til et folkeretligt fllesskab i stil med De Forenede Nationer .
<P>
For ikke at udbrede mig alt for meget vil jeg blot give kommissren , som vil vre til stede under Rdets forhandlinger , et lille rd , nemlig at han minder Rdets medlemmer om , hvorledes Europa-Parlamentet fungerer .
Jeg blev temmelig forvirret over Rdets forslag om , at kun medlemmer valgt i de deltagende medlemsstater skal kunne deltage i afstemninger i Europa-Parlamentet om sprgsml , der henhrer under det udvidede samarbejde . Hvis hr .
Haarder sledes f.eks. er mdeformand , og der kommer et emne p dagsordenen , som vedrrer et udvidet samarbejde , som hverken England , Finland eller Grkenland deltager i , skal hr . Haarder opsge hvert enkelt medlem , tilkalde en parlamentsbetjent og bortvise de pgldende medlemmer , for at denne procedure kan gennemfres .
<P>
Men s dukker der et andet sprgsml op , som vedrrer et andet fleksibelt samarbejde , og heri deltager England , Sverige og Finland , men ikke Portugal , Spanien og Tyskland . S skal formanden endnu en gang rbe hver enkelt medlem op og bede dem forlade salen og vise andre ind .
<P>
Det vil blive underholdende , vi vil f det sjovt , men som jeg sagde fr , er jeg bange for , at vi med Rdets genopdagelse af folkeretten vil sl det Fllesskab ihjel , som vi grundlagde for 40 r siden .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="PT" NAME="Lucas Pires">
Hr. formand , mlt med historisk alen burde 40 r vre en vkstperiode og ikke en periode prget af depressive kriser .
Det indtryk , man fr af den diplomatiske dans p regeringskonferencen , er imidlertid , at selv om den er begyndt for lang tid siden , har den endnu ikke fundet rytmen .
Efter flere mneders valsen omkring ser det nu ud til , at selve partituret mangler .
Kun p den mde kan det forklares , at hovedtemaet nu er fleksibilitet .
Det er symptomatisk , at en sikkerhedsventil af typen  sidste udvej  har indtaget den centrale plads p scenen .
Fleksibelt samarbejde er i orden , hvis det er en betingelse for at bryde blokader , men ikke hvis det er en metode til at undergrave  acquis communautaire  og den konomiske og sociale samhrighed eller til at opsplitte institutionerne , omg parlamentarisk kontrol og igen stte national egoisme i hjsdet for til syvende og sidst at fortstte hver for sig , en udvikling , som nord / syd-striden om den flles valuta undertiden kan forekomme at indvarsle .
<P>
Derfor sttter vi enstemmigt forslaget om faststtelse af prcise og begrnsede rammer for det skaldte udvidede samarbejde .
Fleksibilitet kan vre nyttig svel med henblik p udvidelsen som for at undg permanente obstruktrers afpresningsforsg .
Men den skal give sig udtryk i flere broer og bne dre , ikke i flere grfter og lukkede dre .
<P>
Vi havde tvrtimod regnet med , at demokratisering af institutionerne ville vre et af hovedtemaerne p regeringskonferencen .
Efter Maastricht gav borgerne udtryk for , at de ikke nskede mere Europa , men mere demokrati .
Et mindsteml af demokratisering ville best i at udvide den flles beslutningsprocedure til alle omrder af ikke-forfatningsmssig karakter under den frste sjle .
Hvilket ville vre endnu vigtigere her lige fr indfrelsen af den flles valuta .
Det er ikke acceptabelt , at markedet gennemfres fuldt ud , medens demokratiet kun gennemfres halvt .
<P>
Et andet punkt , hvor borgerne heller ikke vil tilgive yderligere tven , er p omrdet indre sikkerhed og bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Parallelt med stabilitetspagten vedrrende den flles valuta br der oprettes en stabilitetspagt om sikkerhed , der er p hjde med det grnseoverskridende marked .
I modsat fald vil borgerne opfatte markedet og den flles valuta som en trussel snarere end et fremskridt .
<P>
 Europisering  af visum- og asylpolitikken , indfrelse af afstemning ved kvalificeret flertal p disse omrder og disses underlggelse under Europa-Parlamentets og Domstolens kontrol , retligt samarbejde , indfjelsen af Schengen-aftalen i traktaterne og operationelle befjelser til Europol til bekmpelse af grnseoverskridende kriminalitet er helt afgrende foranstaltninger og desuden en betingelse for at undg , at ekstremistiske bevgelser skal udnytte den herskende usikkerhedsflelse .

<P>
Vi hber , hr. formand , at regeringskonferencens forsinkelser kan indhentes p mlstregen .
I modsat fald m vi njes med forventningerne om en Maastricht III eller et helt andet Europa , som s m overvejes .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , det nederlandske formandskab har fjernet alder , handicap og seksuel orientering fra antidiskrimineringsartiklen .
Det er en skandale .
Formandskabet antyder , at de nuvrende bestemmelser er tilstrkkelige med henblik p foranstaltninger mod diskriminering , og det er en svag begrundelse .
Kommissionen har jo meget lnge klaget over et manglende retsgrundlag , og jeg ville sledes gerne vide , hvad hr . Oreja mener om denne opfattelse .
Det ser ud , som om formandskabet virkelig er bange for , at en artikel uden direkte virkning med et krav om enstemmighed bliver for dyr , og her er det da ikke pengene , som tller , men jeg ville snarere sige anstndigheden .
Ligeberettigelse for ldre , handicappede , homofile og lesbiske er en elementr civilisationsnorm , som hrer hjemme i vor nye traktat .
Artikel 119 om ligebehandling af mnd og kvinder , den irske lsning , lige ln for lige arbejde , skal benbart ophves .
Er det da ogs for dyrt ?
Der er ikke noget som helst parlament , som har magt over den nu foreslede artikel .
<P>
Det illustrerer , hvordan Europa i endnu hjere grad risikerer at blive en affre med hemmelige , fortrolige aftaler mellem ministre .
Hvor er den nederlandske indsats for mere demokrati ?
Jeg fler mig strkt bedraget .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , det er forsteligt , at Rdet ikke er til stede og ikke nsker at blive konfronteret med de forslag , det har fremsat , for s vidt som det nederlandske formandskab har gjort noget , som er temmelig vanskeligt : at gre det hele endnu vrre og pvise over for os , at det altid kan blive vrre .
De af Rdet fremsatte forslag udgr et klart tilbageskridt .
Muligvis er det taktik , og muligvis er formlet , at f os til at fle , at vi efter at have vret hvor vi nu er , kun vil nske at f det , som vi havde det fr , dvs. drligt .
Men givet er det , at vi i dag har det drligere end i gr , og at vi vil f det endnu drligere i morgen , svel p det institutionelle som det politiske og sociale omrde .
<P>
De alvorligste tilbageskridt sker p de to mest flsomme omrder for unionsborgerskabet : kvindernes rettigheder og det demokratiske underskud .
Man er bange for at konsolidere eller give nye befjelser til Europa-Parlamentet , som er den mest ansvarlige , demokratiske og reprsentative europiske institution , men man er ikke bange for at ge antallet af kontorfolk og bureaukrater , som i forvejen befolker dagens Europa , som er t stort demokratisk underskud .
Hvad dagens Europa har brug for , er demokratisk kontrol , og morgendagens Europa m tage stilling til , hvilken form for kontrol der skal udves med Den Europiske Centralbank med den store magt , den vil samle p sine hnder .
<P>
Hr. rdsformand , hr. kommissr , hr. parlamentsformand , vi vil fejre 40-rsdagen for Rom-traktaten med ganske enkelt at sige  mere demokrati til Europa  .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , egentlig skulle det i dag vre en meget festlig dag , for Rom-Traktaterne har jo bragt temmelig meget godt .
Vi m vre Europas grundlggere , mennesker som Schuman , De Gasperi og Adenauer taknemlige , fordi de p det rette tidspunkt optrdte som statsmnd og viste visioner og mod .
Visioner med hensyn til den mde , hvorp Europa efter to verdenskrige skulle fortstte i fred og velfrd .
Og mod til ogs at tage ndvendige skridt .
<P>
Hr. formand , dette er ikke nogen festlig dag .
Mange nuvrende regeringschefer , og ogs det nederlandske formandskab , viser ikke det mod og de visioner , som er ndvendige for at opn de ndvendige gennembrud p regeringskonferencen .
Jeg nvner tre punkter , hvor det slet ikke gr godt .
Det er med hensyn til ligebehandling , fleksibilitet og den tredje sjle .
Frst denne ligebehandling , som ogs fru Van Dijk talte om .
Vi har udtrykkeligt anmodet om optagelse af en bred ligebehandlings- og antidiskrimineringsartikel i Traktaten .
Nu viser det sig , at formandskabet svigter p en rkke punkter , for s vidt angr ldre , handicappede og seksuel orientering .
Vi synes , at det er uacceptabelt , og jeg kan forsikre Dem om , at Parlamentet og vor gruppe snart vil vurdere Traktaten p dette punkt .
<P>
Det andet punkt er fleksibiliteten .
Den er vi stadig mere bekymrede over .
Vi m konstatere , at denne fleksibilitet i stadig hjere grad truer med at blive et skalkeskjul , nr lsninger mislykkes p andre omrder .
Ikke blot for udenrigspolitikken , men ogs den indre sikkerhed og miljpolitikken .
Og nr det sker , s vil anvendelsen af denne fleksibilitet ikke betyde noget positivt alternativ , men et skalkeskjul og en faldgrube , som kun vil give Unionen besvr .
I det foreliggende beslutningsforslag stilles derfor en rkke klare betingelser for denne fleksibilitet , idet bl.a. ndvendigheden af at udve demokratisk kontrol er vigtigst .
Og den kendsgerning , at det nederlandske formandskab heller ikke finder det ndvendigt at bringe landbrugsbudgettet under demokratisk kontrol , er da en advarsel .
<P>
Fleksibilitet uden denne demokratiske kontrol er ogs uacceptabel for os .
<P>
Og s er der kampen mod den internationale kriminalitet .
Hvis dette omrde ikke anbringes under den frste sjle , og indtil nu har vi ikke set nogen officielle dokumenter , hvoraf dette fremgr , og hvis der ikke trffes beslutning med kvalificeret flertal , s vil vi ikke lse dette problem i Europa .
Det vil betyde , at vi simpelthen ikke kan f magt over narkotikahandelen , menneskehandelen og vbenhandelen , og at Europol fortsat vil vre et svagt institut .
Det nederlandske formandskab er i virkeligheden ikke styrende p dette omrde , fordi man vil holde narkotikasagen uden for denne tredje sjle eller uden for dette frste kapitel i Traktaten .
Men p denne mde ser vi egentlig , at den indre sjle og den internationale kriminalitet tages som gidsel takket vre de nederlandske  coffeeshops  .
<P>
Hr. formand , der er ikke givet grnt lys for s vidt angr regeringskonferencen .
Der er ikke engang gult lys .
Der er rdt lys .
Og denne rde farve er skammens farve .
Skammen i et Rd , som ikke er i stand til at gre det , som skete i 1950 ' erne , nemlig vise mod og visioner .
Det er en slap situation med hensyn til regeringskonferencen .
Vi vil afvente , hvad det bliver til , men jeg hber , at det bliver bedre , ellers vil vi kritisere det kraftigt ved afslutningen .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , i forbindelse med vedtagelsen af den europiske flles akt i 1986 udtalte hr . Altiero Spinelli med sin store politiske og moralske autoritet , at bjerget havde klvet , og en mus var fdt .
Hvad ville han mon sige i dag , hvis han skulle udtale sig om den igangvrende regeringskonference ?
<P>
Den oplagte mangel p politisk evne til at tackle problemerne vedrrende udvidelsen og den herskende tvivl og usikkerhed med hensyn til overgangen til den flles valuta gennem en effektiv uddybning af den europiske politiske og sociale integration , fik regeringerne til at give den indre sikkerhed og det udvidede samarbejde status af ngletemaer .
<P>
Det er givet , at den stigende kriminalitet og usikkerhed blandt borgerne i forbindelse med oprettelsen af et integreret europisk omrde krver et flles og effektivt svar , og fravret af et sdant svar kan risikere at fre til afvisning af selve Den Europiske Union .
Det er ndvendigt , at regeringskonferencen giver et demokratisk svar p dette problem .
<P>
Det udvidede samarbejde prsenteres som en metode til at bringe det europiske projekt videre ved at give det mulighed for at overvinde visse landes modstand .
Men hvordan forst begrebet udvidet samarbejde uden frst at have traktatfstet en udvidelse af anvendelsesomrdet for afstemning ved kvalificeret flertal , netop for at hindre blokeringer som flge af vetoretten ?
<P>
P baggrund af de kendte forslag forstr man til fulde kravet om , at stadfstelsen af muligheden for et udvidet samarbejde ikke m resultere i et Europa a la carte , og at der skal vre garanti for den institutionelle politiske enhed , medlemsstaternes ligevrdighed og konomisk og social samhrighed .
Der er imidlertid ingen garantier for , at det vil blive sdan i praksis .
<P>
Det m tvrtimod frygtes , at det kan vre vejen til et autentisk direktoriesystem , som vi m afvise og bekmpe .
Den foruroligende tendens til at vende tilbage til mellemstatslige beslutningsprocesser med tilsvarende indskrnkning af Europa-Parlamentets befjelser , der kan spores i forslagene fra regeringskonferencen , vil yderligere forvrre det demokratiske underskud og underskuddet p unionsborgerskab .
<P>
Hr. formand , med vor sttte til det foreliggende forslag til beslutning markerer vi , at vi i demokratiets og solidaritetens navn afviser den opsplitning af Unionen , der ville blive resultatet af disse ufornuftige forslag .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , efter min mening br hjtideligholdelsen af en historisk begivenhed som undertegnelsen af Rom-traktaten ikke udelukkende begrnse sig til at ihukomme en fortidig begivenhed , uanset hvor vigtig den er .
Efter min mening er det vigtigere at uddrage essensen , principperne , vrdierne i denne afgrende begivenhed , som ndrede vort kontinents udseende , at fortolke dem og analysere dem som en ngle til fremtiden og navnlig som et incitament .
<P>
Efter min mening er den lre , der i dag kan uddrages , soleklar .
Det er efter min mening legitimt at opfatte Europa som et projekt , der primrt er baseret p det hndgribelige , det materielle .
Men over for et sdant syn baseret p begreberne finansiel saldo , nettobidragyder og nettomodtager , mener jeg , at tiden er inde til atter at vende blikket mod de vrdier , som inspirerede Europas arkitekter , fred , samdrgtighed , gensidig forstelse og solidaritet .
Selvflgelig set i lyset af de omstndigheder og den tid , vi lever i , for Den Europiske Union , som den ser ud i dag , har i en lngere periode vret et flles marked .
<P>
Dette er nu et overstet stadium , hr. formand , og europerne kan ikke lngere udelukkende defineres som forbrugere p et marked , men m navnlig defineres som borgere i en Union , der ndvendigvis har brug for et Parlament . Og det er op til dette Parlament sammen med Kommissionen at give en afgrende impuls til det europiske integrationsprojekt , som befinder sig p et ngletidspunkt i sin udvikling .
Europa m vgne op af sin tornerosesvn og tage et skridt i den rigtige retning , og det kan det kun gre med en pragmatisk indstilling og blikket rettet mod fremtiden .
Flgende budskab m formidles til regeringskonferencen : tallene m sttes i idealernes tjeneste , undlad at forfalde til det snversyn , der er typisk for den , der tnker mere p de kommende valg end p de kommende generationer , og den enkeltes interesser m sges imdekommet inden for rammerne af den flles interesse .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , jeg takker kommissr Oreja , fordi han er kommet til stede , for jeg nsker at stille Kommissionen et sprgsml med henblik p at afgive vores udtalelse til Rdet , som ikke er til stede .
<P>
Hvad kan man sige til Rdet andet end , at det opfrer sig hyklerisk , at problemet i dag er at fremme demokratiet , og at regeringernes ml p en vis mde er at f regeringskonferencen til at g baglns .
Hvis de kunne afskaffe Europa-Parlamentet , ville de i virkeligheden vre godt tilfreds .
S var de oven i kbet heller ikke forpligtet til at vise sig her en dag om mneden .
Jeg vil komme med tre eksempler .
<P>
For det frste vedtog vi p sidste mdeperiode en beslutning om menneskerettigheder og Debr-loven .
Prsident Chirac bliver fortrnet , og derfor sprger den franske regering i nationalforsamlingen , hvordan den kan give Europa-Parlamentet mundkurv p og forhindre det i at udtale sig om menneskerettigheder og den tredje sjle .
<P>
For det andet har vi i mnedsvis afvist at godkende aftalen med Tyrkiet p grund af menneskerettighedssituationen .
Rdet er irriteret over denne holdning , og derfor foresls det i konklusionerne fra Dublin-topmdet at begrnse Parlamentets ret til at afgive samstemmende udtalelse i forbindelse med associeringsaftaler og udvidelser , idet man udelukker aftaler med budgetmssige konsekvenser og aftaler , der pvirker retten til flles beslutningstagning , fra vores kompetenceomrde .
Og hvorfor det ?
Fordi vi er et forstyrrende element .
<P>
For det tredje fortller man os , at man gr fremskridt inden for den tredje sjle .
Det er udmrket , men i praksis udelukker man Europa-Parlamentet til fordel for de nationale parlamenter .
Men de har et langt mere opdelt syn p tingene .
Desuden kan de manipuleres , fordi de er udgangspunktet for et regeringsflertal .
Og hvorfor nsker man ikke at give Europa-Parlamentet ordet ?
Fordi vi er et forstyrrende element !
<P>
Under disse omstndigheder er mine sprgsml ikke rettet til Kommissionen , fordi vi er enige , men derimod til Rdet .
Jeg vil gerne sprge : hvad er det egentlig , De forsvarer , for at fremme demokratiet ?
Fortl os bent og rligt , hvilke hensigter De har med hensyn til Europa-Parlamentet .
<P>
Det er rigtigt , at vi er et forstyrrende element , det er rigtigt , at vi ikke er et konservativt parlament , men det er demokratiets pris .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , den europiske hymnes tekniske kvalitet i morges var forfrdelig drlig .
Vi skal srge for , at det ikke gr projektet Europa ligesom hymnen .
Vi har brug for et nyt skub .
Vi har i dag ganske vist god grund til at fejre 40-rsdagen for Rom-traktaten . Den har givet en stor del af Europa og borgerne dr fred og i det mindste relativ velstand .
Men vi har ogs grund til at bekymre os om Europas fremtid . De vigtigste emner , hvor vi fler , at regeringskonferencens nuvrende forhandlingsniveau er helt utilstrkkeligt , er allerede blevet omtalt flere gange i dag .
Uden en virkelig institutionel reform bringer vi projektet Europa i fare .
Flertalsbeslutningen skal blive reglen , og europiske love uden fuld medbestemmelse fra Europa-Parlamentets side m ikke lngere eksistere fremover .
<P>
Hvis der i disse to sprgsml ikke kommer et gennembrud i de resterende tre mneder , s har regeringskonferencen ikke vret nogen succes .
Dermed er ogs indledningen til tiltrdelsesforhandlingerne med landene i Central- og steuropa bragt i fare .
Jeg er som striger uindskrnket for , at der eksisterer et flles Europa ogs for vores naboer mod st .
Men vi skal oprette en union , der er egnet og villig til ogs rent faktisk at optage disse nye medlemsstater .
Vi m ikke bringe det i fare , vi har opnet p fyrre r .
I de resterende mneder skal vi virkelig gre alt for at n frem til fornuftige og bredygtige lsninger frst og fremmest i de vigtige institutionelle sprgsml , som Rdet hidtil har veget massivt tilbage for .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , regeringskonferencen m skabe nye muligheder for at tilvejebringe indre sikkerhed i Unionen .
Hvis det mislykkes , kommer unionsborgerne til at betale for det i form af get vold og kriminalitet .
Sikkerhedsproblemerne kan ikke lses i en Union med mske 27 medlemsstater , som er lammet p grund af vetoer og blokeringer .
Beslutningsproceduren p grnse- og indvandringsomrderne m effektiviseres , hvis udvidelsen skal kunne lade sig gre i praksis .
Svel ydre som indre sikkerhed m vre en del af det nye Europa .
Den forbedrede sikkerhedspolitiske situation , som udvidelsen indebrer , m ikke f lov til at fre til en forringelse af den indre sikkerhed i Unionen .
<P>
Uden benhed , demokrati , flertalsafgrelser og en retsstatslig domstolskontrol baseret p medlemsstaternes forfatninger , kan der ikke skabes et effektivt retsomrde p europisk plan .
Dertil krves prciseringer vedrrende international kriminalitet , narkotikahandel , terrorisme samt juridisk og administrativt samarbejde .
<P>
Den , der gr imod mere effektive grnseoverskridende regler for kriminalitetsbekmpelse og indvandring , fremtvinger nye konstellationer , der kan fremkalde situationer , som kan svkke identitet og klarhed i Unionen .
Den fremgangsmde vil derfor vre ringere end den naturlige , som bestr i at skabe et effektivt retsomrde p et demokratisk grundlag .
Vore brn og brnebrn vil krve retlige muligheder for at leve et trygt liv .
Det ville vre skammeligt , om Rdet undlod at opfylde s selvflgeligt et krav .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , til forretningsordenen , inden hr . Oreja svarer : Temmelig mange kolleger har gjort bemrkninger om den kendsgerning , at Rdet ikke er til stede .
Jeg synes , at den omstndighed , at vi her indleder en forhandling under den formelle fllesnvner  Foresprgsler til Kommissionen  aldrig kan vre en grund til , at Rdet anser sig for undskyldt .
Det er egentlig en mangel p forstelse af Parlamentets procedurer .
Det m det nederlandske formandskab vre helt klar over .
<P>
Jeg har forstet , at der i morgen kommer endnu et ndringsforslag til beslutningsforslaget .
Skulle vi ikke en gang for alle vedtage , at det nederlandske formandskab og ogs andre formandskaber br vre til stede under alle vigtige forhandlinger i Parlamentet .
Det ville jeg sige , inden hr . Oreja begynder med sit svar .
<SPEAKER ID=240 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for de forskellige indlg , der er fremkommet i forbindelse med denne debat .
De vil vre mig til meget stor nytte i mit arbejde som Kommissionens reprsentant p regeringskonferencen .
<P>
Jeg har imidlertid bemrket mig en vis pessimistisk tone i mange af de indlg , vi har hrt i dag .
Jeg gr i den forbindelse opmrksom p , at konferencen endnu ikke er get ind i den egentlige slutfase , forhandlingsfasen , og De har selv erfaringer med tidligere konferencer .
Hvis De tnker p konferencen i 1985 og konferencen i 1991 , vil De forst , at den egentlige forhandlingsfase ligger i den sidste del af forlbet .
Man kan da heller ikke sige , at der hidtil har vret tale om egentlige forhandlinger , idet disse frst lige er begyndt for et par uger siden .
Hidtil m der snarest siges at have vret tale om monologer , der nppe kan kaldes dialoger , og i hvert fald ikke egentlige forhandlinger .
Forhandlingerne begynder frst nu , hvor der er kommet tekster p bordet .
Jeg vil derfor understrege , at Parlamentet har en meget vigtig rolle at spille p indevrende tidspunkt .
Det er afgrende vigtigt , at det gr alt , hvad det kan , for klart at redegre for sine synspunkter , der , som De vil vide , for de flestes vedkommende deles af Kommissionen .
Jeg husker f.eks. ikke , at der i Parlamentets reprsentanters indlg p regeringskonferencen har vret en eneste uoverensstemmelse med Kommissionens holdning .
Og jeg har altid efter at have hrt disse reprsentanters indlg p konferencen understreget , i hvor hj grad jeg kunne identificere mig med dem .
Jeg er som sagt overbevist om , at vi befinder os p et virkelig afgrende tidspunkt .
Lige fr den 25. marts og ikke ret langt fra Det Europiske Rds samling i Amsterdam .
Det er sledes et afgrende tidspunkt og lad os s se p , hvad det er , der sker .
<P>
Jeg kan rent faktisk ikke besvare noget som helst , da der ikke er stillet egentlige sprgsml til Kommissionen , hvilket er et bevis p den grundlggende overensstemmelse mellem de to institutioner . Der har vret nogle emner , som f.eks. et sprgsml fra hr .
Dell ' Alba , et sprgsml , som ogs blev stillet af hr . Medina , professor og maestro , nemlig under hvilken form Europa-Parlamentet skal deltage i sprgsml vedrrende det udvidede samarbejde .
De rede medlemmer kender Kommissionens holdning .
Det er den samme som Parlamentets .
Kommissionens holdning er , at Parlamentets enhed skal opretholdes , og det er den holdning , vi har givet udtryk for svel i vores betnkning som i de indlg , jeg har holdt p regeringskonferencen .
<P>
Jeg vil ogs sige et par ord om et emne , som hr . Anastassopoulos var inde p i forbindelse med omtalen af Kommissionens rolle .
Det vanskeligste af alt er formodentlig at kende sig selv .
Men nr alt kommer til alt , er det kun Kommissionen , som efter at have redegjort for sin holdning til de vrige institutioner , har tilkendegivet , hvad den mente om sin egen rolle .
Hr . Anastassopoulos er fremkommet med en udtalelse , som jeg gerne vil kommentere .
Han talte om kommissrer af frste og anden grad .
Det er jeg ikke helt enig i , der findes ikke kommissrer af frste og anden grad , der findes kommissrer , som har en porteflje , og der kan undertiden vre kommissrer uden porteflje , hvilket ikke er ensbetydende med , at deres opgaver er mindre vigtige .
Jeg vil tillade mig at nvne en personlig oplevelse : da jeg deltog i forhandlingerne om Spaniens tiltrdelse af De Europiske Fllesskaber , husker jeg , at kommissr Natali havde en central rolle i det davrende kommissrkollegium , og det var ham , der tog sig af alle udvidelsesanliggender , og alligevel havde han ikke en porteflje .
<P>
Hermed vil jeg sige at det vigtigste er en god balance ; jeg mener ikke , at sprgsmlet om porteflje eller ikke porteflje , sfremt der er tale om en korrekt balance i tildelingen af sagsomrder til et bestemt antal kommissr , er ensbetydende med , at man kan tale om kommissrer af frste og anden grad .
Man skal snarere se det som et forsg p at styrke Kommissionens legitimitet .
Og i den forbindelse har vi ppeget Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med valget af formand og godkendelsen eller indsttelsen af kommissrkollegiet .
Det er vigtigt .
Jeg kan forsikre Dem , at jeg , der ogs var med i det foregende kommissrkollegium , fler , at jeg nu har strre legitimitet , bl.a. p grund af de hringer , der fandt sted her i Parlamentet fr den endelige indsttelse af Kommissionen .
Jeg anser alt , hvad der tjener til at styrke legitimiteten , for at vre positivt .
<P>
Endelig vil jeg besvare et sprgsml , som hr . Frischenschlager stillede , da han henviste til , at der ikke var indget nogen form for aftaler p konferencen , og at det ikke er nok , at Kommissionen siger , at den nrer hb , uden at den siger , hvordan den forestiller sig , de kan blive en realitet .
Jeg vil hertil sige , at man kan vre uenig i Kommissionens udsagn , men at den for det frste har forelagt en beretning , hvor den udtaler sig om alle dagsordenspunkterne , og for det andet gr den lbende opmrksom p sine synspunkter , her har jeg f.eks. redegjort for Kommissionens holdning til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , Parlamentets rolle og Kommissionens rolle p omrdet den tredje sjle , kort sagt orienterer Kommissionen lbende om sin holdning , og jeg har ofte haft lejlighed til at orientere Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Under alle omstndigheder har dette mde vret meget berigende for mig , at vre til stede her og indsuge Parlamentets gejst og blive orienteret om Parlamentets holdning , idet Parlamentet er en central brik , da det er et demokratisk valgt organ .
<P>
Jeg vil derfor appellere til Parlamentet og anmode om , at det p et s kritisk og vigtigt tidspunkt som dette lige fr den 25. marts , og navnlig kort fr afslutningen af regeringskonferencen lbende orienterer Kommissionen om sine synspunkter , sledes at vi sammen kan fortstte i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg lige m forlnge dette , men jeg havde jo stillet et konkret sprgsml til kommissren .
Det har jeg ikke fet noget svar p , og det vil jeg da gerne have .
Jeg har nemlig spurgt ham , hvad Kommissionen mener om , at Rdet har den opfattelse , at antidiskrimineringsbestemmelserne for ldre , handicappede og homofile kun skal findes i den nuvrende pakke af sociale foranstaltninger , medens jeg troede , at Kommissionen hele tiden har sagt , at den stadig ikke har noget retsgrundlag derfor .
Jeg vil sledes gerne af Kommissionen have at vide , om den synes , at det nederlandske formandskabs opfattelse faktisk er ndvendig , eller om den ikke kan bruge den til noget .
<SPEAKER ID=242 NAME="Oreja Aguirre">
Jeg havde rent faktisk bemrket mig dette , men med alle de papirer , jeg havde fet samlet sammen , glemte jeg at svare Dem .
<P>
Mit svar vil vre , at det stadig er et bent sprgsml .
Man har accepteret at princippet om antidiskrimination skal indfjes i traktaten , hvilket er et vigtigt skridt , da en central id for mig - og det er ogs holdningen i Kommissionen som sdan - er , at alt , hvad der vedrrer unionsborgerskabet , og unionsborgerskab er ensbetydende med menneskerettigheder , br vre omfattet af antidiskriminationsprincippet .
<P>
I forbindelse med debatten om , hvad der skal forsts ved antidiskrimination , er der gjort to kriterier gldende : at der opstilles en lang liste over antidiskriminationsomrder , og at der skal vre en generisk beskrivelse .
<P>
For s vidt angr den konkrete beskrivelse , stillede nogle af deltagerne p regeringskonferencen det sprgsml om det ikke - i forbindelse med handicappede personer - betd anerkendelse af et retsgrundlag , p basis af hvilket der kunne etableres flles politikker .
Det er ikke opfattelsen hos andre af konferencens deltagere .
Det er sledes stadig et bent sprgsml , der i april skal tages op til ny behandling , og da det nederlandske formandskab endnu ikke har udtalt sig endegyldigt om sprgsmlet , kan Kommissionen ikke i jeblikket lgge sig fast p en holdning .
Fru van Dijk kan vre forvisset om , at jeg nje har noteret mig hendes udtalelser - som jeg selv kan tilslutte mig - og jeg hber , at jeg her i plenarforsamlingen eller i Udvalget om Institutionelle Sprgsml kan give hende et svar , nr dette emne igen bliver sat p regeringskonferencens dagsordenen i april .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.55 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Retningslinjerne for 1998-budgettet
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0080 / 97 af Tillich for Budgetudvalget om retningslinjerne for 1998-budgettet - Sektion III ; -A4-0079 / 97 af Tomlinson for Budgetudvalget om retningslinjerne for 1998-budgettet - Andre sektioner .
<SPEAKER ID=245 NAME="Tillich">
Hr. formand , jeg vil gerne ved denne lejlighed takke mange gange for samarbejdet med Parlamentets fagudvalg under udarbejdelsen af retningslinjerne og samtidig ogs takke Kommissionen , som er til stede , men ogs det nederlandske formandskab for den bne atmosfre under de hidtidige forhandlinger om retningslinjerne .
Jeg mener , at det ogs vil vre et godt grundlag for viderefrelsen af behandlingen af budgettet for 1998 .
<P>
For Den Europiske Unions budget for 1998 vil der ligesom for budgettet for 1997 glde det krav , at det skal vre effektivt og gennemsigtigt , men ogs begrnses til programmer og projekter , som betyder en europisk mervrdi .
Dermed skal der ydes et bidrag til mere beskftigelse og til den sociale og konomiske udvikling i Den Europiske Union , og samtidig skal medlemsstaterne stttes i deres bestrbelser p at opfylde konvergenskriterierne som led i Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Det er navnlig afhngigt af , at Kommissionen for landbrugsudgifternes vedkommende forbedrer overslagene , som vi som Parlamentet vil kontrollere , og at der allerede i Kommissionens forelbige budgetforslag tages hjde for virkningerne af landbrugspriserne .
<P>
En nulvkst , som krves af visse medlemsstater , forekommer mig at vre urealistisk .
Europa-Parlamentet vil kun sttte en moderat stigning , hvis de foreliggende problemer - dvs. oprettelse af en reserve under landbrugsretningslinjerne , problemet med det manglende retsgrundlag , udgifterne under den anden og tredje sjle med Europa-Parlamentets deltagelse i beslutningsprocessen og klassifikationen af udgifter - bliver lst p en for Parlamentet acceptabel mde .
<P>
Europa-Parlamentet krver tillige , at regeringskonferencen ikke foretager nogen ndringer af Den Europiske Unions budgetbefjelser , som medfrer en begrnsning af Europa-Parlamentets budgetbefjelser .
Hovedordfreren foreslr Dem flgende prioriteringer for 1998 : bekmpelse af arbejdslsheden ved at koncentrere de europiske midler om investeringer og beskftigelse , sttte af sm og mellemstore virksomheder med henblik p at skabe bredygtige arbejdspladser ved hjlp at innovative lneinstrumenter , indledning af processen til at forberede ansgerlandene p deres tiltrdelse af Den Europiske Union , tilvejebringelse af et egnet instrument med henblik p at lette disse landes integrering i samtlige politikker , parallelt hermed indledning af tilpasningsprocessen for Den Europiske Unions politikker under hensyntagen til medlemsstaternes specifikke problemer som flge af udvidelsen , samt fremme af allerede eksisterende ungdoms- og uddannelsesprogrammer med en klar multiplikatoreffekt og afhjlpning af stagnationen i forbindelse med kulturprogrammerne .
<P>
Endnu et par bemrkninger til de enkelte udgiftsomrder .
Vedrrende udgiftsomrde 1 : Her ligger nglen til den succes , som Rdet nsker sig for budgettet for 1998 .
Kommissionen og Rdet skal vre sig bevidst , at en vkst p 3 % p det almindelige budget , ingen ndringer for strukturfondene i overensstemmelse med beslutningerne fra Edinburgh og en nulvkst p de vrige udgiftsomrder alligevel betyder , at de stadig skal finde 2 , 3 mia ECU p landbrugsomrdet , hvis de nsker at sl ind p en kurs med nulvkst .
O.k. , vi afventer deres forslag .
<P>
En bemrkning vedrrende den skaldte greening p landbrugsomrdet . Her drejer det sig ikke om andet end om den af Parlamentet foreslede og af Kommissionen gennemfrte inddragelse af miljbeskyttelsen p alle politiske omrder i Den Europiske Union .
Jeg foreslr derfor de to berrte fagudvalg - Landbrugs- og Miljudvalget - at de i de kommende mneder opnr enighed om formen .
<P>
Vedrrende udgiftsomrde 4 : Den prioritering for 1998 , som hovedordfreren foreslr Dem , ser ud p flgende mde : Det vil vre det vigtigste at tilvejebringe et fr-tiltrdelsesinstrument , som i 1998 indeholder strukturelle ndringer af Kommissionens tjenestegrene og et program til fr-tiltrdelsesfasen og de deraf flgende krav .
<P>
Vi forventer i den forbindelse rettidigt inden frstebehandlingen forslag fra Kommissionen .
Hvad angr den drlige udnyttelsesgrad i forbindelse med PHARE , TACIS og MEDA , drejer det sig om Den Europiske Unions skattepenge .
Hvis gaverne ikke finder nogen adressater i modtagerlandene , s har det sine grunde .
<P>
Vedrrende udgiftsomrde 5 : Her drejer det sig om at forbedre den administrative ledelse .
De tunge eurokrater skal gres til en effektiv tjenesteydende myndighed for den europiske borger og for de europiske virksomheder .
Jeg beder Dem om at sttte retningslinjerne i morgen .
<SPEAKER ID=246 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , beslutningsforslaget om retningslinjerne for 1998budgetproceduren for de andre institutioner taler for sig selv .
Det fremgr klart af de generelle rammer , der er udstukket i punkt 1-4 , at de nuvrende omstndigheder ikke kan kaldes hrde tider , men de opmuntrer ikke til noget , der blot minder om dselhed .
De er tilstrkkelige , uden p nogen mde at opmuntre til excesser .
Vi taler her meget tydeligt om behovet for at leve op til vore interinstitutionelle aftaler om at holde os under lofterne i det finansielle overslag , og vi fremhver , at den foreslede stigning i bevillingerne p 3 % ikke br ses som et ml , der skal ns , men en retningslinje , der ikke m overskrides .
<P>
Betnkningen indeholder en ganske klar omtale af de menneskelige ressourcer , hvor der , uden at jeg nu skal gennemg det hele her , faktisk har vret tale om en stigning p 23 % i personalebevillingerne gennem de sidste 10 r .
En del af denne stigning skyldes stillinger , der har med udvidelsen at gre , men det vigtigste punkt er punkt 10 , hvor det siges ganske klart , at Budgetudvalget anbefaler Parlamentet at indtage den holdning , at der ligesom i 1997 ikke br oprettes nye stillinger i 1998 til de vrige institutioner generelt .
Det ppeges dog , at Revisionsretten befinder sig i en srlig situation .
Revisionsretten har i medfr af Maastricht-traktaten fet plagt at udarbejde revisionserklringen .
Det ndvendige personale er get i gang med denne opgave , men p bekostning af det normale , grundlggende revisionsarbejde , og det m der tages hjde for i denne gren af budgetmyndigheden .
<P>
Under de menneskelige ressourcer understreges det udtrykkeligt , at det er pkrvet , at de enkelte ansttelsesmyndigheder begrunder behovet for hver eneste foreslede opnormering af stillinger , sledes at vi ikke blot fr forelagt nogle samlede forslag , men ogs fr en begrundelse for disse forslag .
<P>
I punkt 12 taler vi om at begrnse benyttelsen af eksterne rdgivere til et minimum .
Der er n ting , jeg gerne vil sige helt klart til Europa-Parlamentet : Der str ikke , at man skal undlade at benytte eksterne rdgivere , der str , at man kun br benytte dem , hvor deres ekspertise er specifikt ndvendig for at udfre Parlamentets arbejde .
<P>
Jeg kommer nu til den del af betnkningen , som omhandler bevillinger til ejendomme og indkb .
Jeg skal srligt fremhve punkt 15 , hvor vi p ny understreger Europa-Parlamentets politik med erhvervelse af ejendom hurtigst muligt , hvilket er i overensstemmelse med andre budgetkrav .
Dette er i virkeligheden tnkt som en sttte til Parlamentets Prsidiums aktuelle holdning , hvor der tales om kb over en periode p 10 r .
Endvidere anbefales dette som en hensigtsmssig politik for andre institutioner , og det krves , at det interinstitutionelle samarbejde p dette omrde fremmes .
<P>
S kommer jeg til den del af betnkningen , der handler om informationsteknologi og informationspolitik .
Denne betnkning dkker jo alle institutioner , men da vi hovedsagelig er parlamentarikere her , vil jeg tage et eksempel fra Parlamentet .
Informationsteknologi skaber gode , drlige og neutrale resultater .
Jeg besgte i dag Parlamentets netside .
P den positive side opdagede jeg for eksempel , at undersgelsesudvalgets betnkning om bedrageri i forbindelse med fllesskabsforsendelsesordningen , som blev forelagt her i dag , allerede er tilgngelig p Internettet p fem sprog : Engelsk , nederlandsk , svensk , fransk og tysk - meget positivt .
P den negative side tller det , at jeg , mens jeg stadig var p Parlamentets netside , kiggede p de igangvrende opgaver i de parlamentariske udvalg , og jeg nede til det bemrkelsesvrdige resultat , at der ikke findes dokumenter herom .
Det viser , at vor informationspolitik er noget af en blandet landhandel .
Der er meget klare henstillinger om behovet for at flge samordnede normer i vor informationspolitik , i vor informationsteknologipolitik , og ikke blot i forhold til disse , men i forhold til de visionre projekter , som er s visionre , at det ikke er alle Europa-Parlamentets medlemmer , som helt forstr dem , som for eksempel Epicenteret .
<P>
S der er meget klare retningslinjer her .
Jeg anbefaler Parlamentet at stemme for betnkningen .
Den fik overvldende opbakning i udvalget , og den udgr grundlaget for nskerne om at behandle de vrige institutioners budgetter i n behandling .
Det eneste , der mske kan vre til hinder for , at vi kan n dette ml , er ejendomspolitikken .
Nglen til lsningen ligger i vore fravrende venners hnder , vore venner fra Rdet , som har valgt ikke at vre til stede sammen med os her i dag .
<SPEAKER ID=247 NAME="Mulder">
Hr. formand , Parlamentets Landbrugsudvalg ser frem til et godt samarbejde med Budgetudvalget .
Vi tror , at begge parter kan vinde ved det , hvis dette samarbejde er godt , og vi har al mulig tillid til hr . Tillich og til , at det ogs virkelig vil ske i r .
Hvis vi betragter forslagene om landbruget bedre , s kan vi konstatere , at landbruget i revis har haft en nulvkst .
Mske kan det forklares : Retningslinjen for landbruget er ikke noget ml for at give penge ud , det er et maksimum , og det str i modstning til strukturfondene , hvor det er angivet , hvad der skal gives ud om ret .
Jeg tror dog , at det er vanskeligt at forklare gennemsnitsborgeren og frem for alt gennemsnitslandmanden i Europa , at udgifterne til strukturfondene i r skal stige med 8 % , medens der stadig er en beholdning p omkring 30 mia , der ikke er anvendt .
Hvad er logikken heri , selv om det s skulle vre aftalt i 1992 i Edinburgh .
Et af de vanskeligste punkter i landbrugsbudgettet forekommer mig , at indkomsttillggene pr. hektar ikke hndhves .
Hvis mere indkomststtte i stedet for prissttte virkelig bliver Unionens fremtidige politik , s m denne politik forblive trovrdig , og det kan ikke ske ved at ndre ruten p halvvejen .
Jeg tror derfor , og det str ogs i beslutningsforslaget , at vi endnu en gang m have en god diskussion i budgetmyndigheden om kategori B1 .
Hvad er virkelig obligatoriske udgifter , og hvad er ikke-obligatoriske udgifter ?
<P>
Obligatoriske udgifter er de udgifter , som tjener som sttte til priserne og indkomsterne , og de ikke-obligatoriske udgifter er beregnet til andre ting , og de kunne ogs godt komme fra f.eks. kategori B2 , hvor der , som jeg sagde , jo er alt for mange penge .
Denne diskussion vil vi gerne indlede , hr. formand .
<SPEAKER ID=248 NAME="Souchet">
Hr. formand , fiskeriet er som bekendt en strategisk sektor for kystomrderne i hele Unionen , hvor den udgr en kilde til beskftigelse og konomisk udvikling , der kun sjldent kan erstattes i de srligt srbare omrder .
Selvom den flles fiskeripolitik for ofte mere er en lappelsning , end den er nyskabende , spiller den dog i de flsomme omrder en ikke ubetydelig rolle for fiskersamfundene .
<P>
Denne flles fiskeripolitik er bygget op omkring et vist antal elementer , der er indbyrdes tt forbundne , selvom de er opfrt p forskellige budgetposter .
Derfor nsker jeg p vegne af Fiskeriudvalget , at De , hr. hovedordfrer , kan sikre en sammenhng i hele vort budget , for det skal betragtes som en helhed .
Hvordan kan vi gennemfre de tekniske bestemmelser i den flles fiskeripolitik , hvis vi ikke har de konomiske midler til at sikre et kontrolsystem ?
Hvordan kan vi ivrkstte en fornuftig retningsplan , hvis vi ikke fr midler over strukturfondene ?
<P>
Det har jeg fortalt formanden for Budgetudvalget og ogs Dem , og jeg takker for , at De allerede nu omend dog kun delvist har taget hensyn til de anmodninger , jeg har forelagt .
<P>
Endelig vedrrende fiskeriaftalerne vil jeg erindre om , at vi i mdeperioden i maj skal udtale os om Cramptonbetnkningen om udviklingen i de internationale fiskeriaftaler .
Disse aftaler skaber beskftigelse i mange maritime omrder , der strukturelt er meget flsomme .
<P>
Jeg erindrer om , at disse fiskeriaftaler ogs medvirker til udvikling og stabilitet i visse ugunstigt stillede lande , hvor fiskeriet kan udgre en vigtig ressource , og her tnker jeg ogs p en rkke af vre AVS-partnere .
<P>
Hr. hovedordfrer , jeg beder Dem derfor om at bevare den budgetpost , der svarer til disse vigtige aftaler , i sin helhed .
<SPEAKER ID=249 NAME="McNally">
Hr. formand , der er to punkter , jeg gerne vil fremhve p vegne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi - det ene glder forskningsomrdet , det andet energiomrdet .
Hvad forskning og udvikling angr , er der enighed i svel videnskabelige kredse som industrikredse om , at forskning med EU-sttte virkelig har multiplikatoreffekt , den tilfrer vrdi .
Det er derfor s meget desto mere skuffende , at Ministerrdet er s lidt ambitist i finansieringsforslaget til forskningen .
Som De jo ved , forventede vi at f fjerde rammeprogram forhjet med et belb p omkring ECU 700 mio .
Ja , det var prcis et belb af den strrelsesorden , der var behov for at ge EU ' s forskning med .
I stedet kommer Rdet frem med et usselt forslag p ECU 100 mio , hvoraf ECU 35 mio foresls brugt til nye krisebehov - i forbindelse med BSE .
Vi mener , at ECU 100 mio er et fuldstndig utilstrkkeligt belb til at ge EU ' s industris konkurrenceevne og dermed beskftigelsen .
De Forenede Stater og Japan bruger da ogs langt mere end Den Europiske Union p forskning .
<P>
Min anden pointe glder energiomrdet .
Den Europiske Union ptog sig bde i Rio og i Berlin nogle forpligtelser , som indebar , at vi ville yde et bidrag til vor andel af klimandringerne gennem foranstaltninger i sammenhng med energieffektivitet og vedvarende energi .
Problemet er her det gammelkendte , udbredte problem med det manglende retsgrundlag .
Jeg ved , at Kommissionen gr sit bedste for at f fastlagt et st rammer , inden for hvilke disse programmer kan medtages .
Jeg hber , at det sker i s god tid , at der kan sikres tilstrkkelig finansiering p budgettet for 1998 .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , som De siger , tager jeg ordet p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Frst og fremmest vil jeg gerne komplimentere de to ordfrere . Hr .
Tillich har vret uhyre venlig i sine forhandlinger med de forskellige grupper , og han har taget hjde for mange af forslagene , og hr . Tomlinson har som sdvanlig gjort et forbilledligt arbejde .
<P>
Nr det er nvnt , m jeg sige , at Tillich-betnkning er alt for lang , hvilket dog ikke er ordfrerens fejl .
Vi har her et dokument , som er en redegrelse for de omrder , vi prioriterer hjest forud for Kommissionens forelbige budgetforslag .
Det er ikke et forslag til beslutning ved frstebehandling , hvad det lader til , at der er mange , der tror , at det er .
Men nr man har 135 ndringsforslag og 11 udvalg , der kommer med input til denne retningslinje , m man ndvendigvis ende med noget , der ligger langt ud over det korte , prcise dokument , vi alle havde nsket .
<P>
Man vil bemrke , at teksten ikke indeholder udtrykket krisebudget , som det var tilfldet sidste r .
Der str heller ikke eksplicit , at Parlamentet er parat til at vre med til at reducere udgiftsniveauet .
rsagen er ganske simpel : Sidste r gik Europa-Parlamentet med til en sdan strategi i hbet om , at Rdet ville gre gengld ved at hjlpe os med at f lst nogle af de problemer , vi m leve med , som for eksempel problemerne med et retsgrundlag for en lang rkke poster , og problemet med at f bragt en aftale i stand om klassificering og udgifter , for nu blot at nvne to .
<P>
Vor gruppe er ikke parat til at flge denne vej en gang til .
Vi er rede til at udfylde vor rolle her i Parlamentet og vre med til at f vedtaget det bedste budget , vi mener , vi kan opn , og vi er rede til at optrde bent og rligt over for Rdet .
Vi m hbe , vi kommer til at opleve den samme benhed og rlighed fra Rdets side .
Jeg nvner dette , for nr De ser vort ndringsforslag til punkt 3 , vil De vide , hvad vi tnker p .
<P>
Det er den samme flelse , der ligger bag punkt 4 i ordfrerens retningslinjer , hvor vi forventer en forbedring af den normale dialog , vi frer med Rdet .
Hr . Tomlinson sagde , at nr vi gr til trialogmderne for at trffe Rdet , s er det en dialog med dve .
Der sker altid det samme , vi lgger vore synspunkter klart frem , og der kommer ingen reaktion fra Rdet .
Vi m hbe , at de erfaringer , vi i renes lb har fet med Rdet af budgetministre , nu vil vre slut , og at vi i stedet kommer til at opleve en gte dialog , denne gang med kofin . Som hr .
Tomlinson sagde , er det en skam , at der ikke er nogen fra Rdet til stede her for at hre dette .
<P>
Jeg nvnte , at dokumentet om retningslinjerne var for langt .
Det kunne vre blevet langt mere prcist , og det kunne have vret meget koncist , hvis det blot havde bestet af punkt 5 a ) .
Hvis vi blot havde sagt punkt 5 a ) , ville vi i en enkelt stning have dkket meget af det , vi prioriterer hjest , for dette handler om bekmpelse af arbejdslsheden .
Parlamentets budget br afspejle Parlamentets politiske prioritering .
Min gruppes politiske prioritering stter jobskabelsen i centrum .
Det er frem for alt jobskabende politikker , vi nsker at sttte .
Det er det budskab , vi nsker at sende til Kommissionen og Rdet med henblik p svel det forelbige budgetforslag som budgetforslaget .
<P>
Jeg vil nu tage fat p de forskellige udgiftsomrder .
Hvis Rdet havde vret reprsenteret her , ville jeg have henvendt de flgende punkter direkte til det , og jeg hber , at budskabet nr frem til det .
Hvis det additionsprincip , vi taler vidt og bredt om , skal flges , og hvis det skal have en mening , forventer vi , at Rdet skal tale rligt om det .
Vi nsker , at Rdet skal vre rligt over for os , og sige , at det mener , at det er en procedure , som Rdet og Parlamentet skal igennem for at n til en konklusion om landbrugsudgifterne og de problemer , der er forbundet hermed .
Hvis Rdet har tnkt sig at flge den samme rutine , som det har fulgt i de sidste to r , og som i det vsentlige blot gr ud p , at Rdet spiller en lille komedie , mens det hele tiden er fuldstndig bevidst om , at der i sidste ende ikke vil komme nogen reelle konklusioner ud af det , s skulle Rdet tage at sige fra nu .
Hvis det gjorde det , ville vi alle kunne spare en masse tid .
Det ville spare os tid , det ville spare os arbejde , og vi ville undg at gre os selv til grin ved at gennemg denne parodi af en procedure - som der efter min opfattelse har vret tale om i de sidste to r .
Jeg vil derfor hbe , at Rdet er i stand til at tage tingene langt mere alvorligt , og jeg hber , at Kommissionen vil give dette budskab videre til Rdet .
<P>
Mens vi taler om udgiftsomrde 1 , vil jeg gerne sige til ordfreren , at min gruppe vil sttte ndringsforslag nr . 11 fra hr .
Rehder med flere . Det indeholder dog en fejl , og jeg vil gerne bede tjenestegrenene om at rette denne fejl .
Det skulle have vret stillet i form af et nyt punkt 10 , litra a ) og ikke erstatte punkt 9 .
Men med denne rettelse vil vor gruppe sttte ndringsforslaget .
<P>
Med hensyn til udgiftsomrde 2 har vor gruppe ingen planer om at flge Parlamentets handlemde fra sidste r , hvor vi stemte imod , da betalinger p ECU 1 mia blev fjernet fra strukturfondene .
Vi er dog bekymrede over problemet med den forskel , der er mellem forpligtelser og betalinger , som ikke gavner beskftigelsen .
Det kan godt vre , at det er medlemsstaternes fejl , men vi m have gjort det lysende klart for dem , der bekymrer sig om dette problem , at hvis vi nsker at skabe samhrighed , fremgang og beskftigelse , s br strukturfondene udnyttes i fuldt omfang .
Vi sttter punkt 13 .
Det er blot en skam , at vi er ndt til at sige den slags i retningslinjerne .
<P>
Hvad udgiftsomrde 3 angr , har vor gruppe ligesom tidligere set transeuropiske net og forskning og udvikling som uundvrlige lokomotiver for fremtidig jobskabelse , som tilfldet er , nr vi yder bistand til sm og mellemstore virksomheder .
Vort ndringsforslag til punkt 21 skal vise , at vi ikke blot taler om visse vejtyper , nr vi taler om transeuropiske net ; og vort ndringsforslag til punkt 22 har til forml at tydeliggre , hvad der er hensigten med belbet p ECU 200 mio til forskning og udvikling .
Ligeledes under udgiftsomrde 3 vil vi ogs helt og fuldt sttte - ikke blot under de store programmer , men ogs under de mindre poster , som Parlamentet prioriterer hjt , som for eksempel ungdom , uddannelse og kultur .
<P>
I henseende til foranstaltninger udadtil m Kommissionen virkelig notere sig punkt 27 og 28 .
Lad mig tilfje :  Og det er ikke ment for sjov !  , nr vi taler om PHARE og TACIS .
Vi forventer noget langt mere konkret af det forelbige budgetforslag .
Vi har under vore forhandlinger i Budgetudvalget gjort det helt klart , at de nuvrende mlstninger for PHARE ikke kan opretholdes , og ngleordene br vre  fr-tiltrdelsesstrategi  .
Med hensyn til udgiftsomrde 5 giver teksten sig selv , og jeg behver ikke kommentere yderligere .
<P>
Endelig vil jeg om Tomlinson-betnkningen sige , at De vil bemrke , at den er uhyre gennemarbejdet .
Hr . Tomlinson har involveret s mange mennesker som muligt .
Der er kun t ndringsforslag i plenarforsamlingen , og det siger vist alt .
<P>
Jeg vil gerne takke vor egen generalsekretr og generaldirektren for personaleanliggender og finansiering for deres deltagelse i forhandlingerne her , for deres tilstedevrelse her i forsamlingen i dag , og for den interesse , de har udvist i disse retningslinjer .
Det er sandelig mere , end man kan sige om Rdet .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , ligesom den foregende taler vil ogs jeg gerne takke begge vore ordfrere her i dag .
Mine kommentarer drejer sig frst og fremmest om hr . Tillich ' betnkning og Kommissionens rapport om Kommissionens budget for 1998 .
Jeg vil dog gerne have lov til at sige , at hr . Tomlinson har gjort et meget fint arbejde med sin betnkning .
Vi ved alle , at han er en fremsynet mand og minder lidt om Batman p besg p netsiden ; vi er ogs glade for at vide , at han er et godt stykke forud for os andre , nr det glder informationsteknologien , og at han vil sikre , at Parlamentet fr , hvad der skal til .
<P>
Hvad angr hr . Tillich ' betnkning , vil jeg gerne komplimentere ordfreren .
Denne betnkning indeholder nogle korte , prcise retningslinjer , s vi fr givet Kommissionen og Rdet et klart budskab her i dag .
Det er en skam , at Rdet ikke er til stede .
Det bder ilde for den kommende del af vor dialog .
Vi forstr , at formandskabet ikke er helt s interesseret i en s dagligdags proces , som den rlige budgetprocedure nu er ved at blive .
<P>
P vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe vil jeg gerne skitsere helt klart , hvordan vi stiller os som gruppe .
I 1997-budgettet fokuserede vi p at fastholde vore forpligtelser i henhold til den interinstitutionelle aftale , som vi ikke nskede at se bortfalde p det davrende tidspunkt , og vi nsker heller ikke at se den bortfalde under den aktuelle budgetprocedure .
Vort hensyn nr . 2 var at sigte mod nulvkst eller tilnrmelsesvis nulvkst i 1997budgettet , mens Den Europiske Union forbereder sig til den flles valuta .
<P>
Holdningen her i r vil vre en lidt anden , hvad angr den mde , hvorp Rdet er parat til at indg i en dialog med Parlamentet som en del af budgetmyndigheden .
Dermed kommer jeg frem til tre specifikke punkter i forbindelse med arbejdet med 1998-budgettet .
For det frste nsker vi , at der skal findes en lsning med hensyn til de udestende poster , og vi vil opfordre Kommissionen og det nederlandske formandskab til i srdeleshed at stte fokus p sprgsmlet om retsgrundlaget .
Det har vret under overvejelse gennem nogen tid , og vi mener nu , at der br findes en fuldgyldig lsning , fr 1998-budgettet skal til frstebehandling .
<P>
Vi nsker ligeledes at sikre os , at Parlamentets krav i henseende til regeringskonferencen , specielt eksemplet med de obligatoriske og de ikke-obligatoriske udgifter , bliver taget op p regeringskonferencen , og at vi nr frem til en tilfredsstillende lsning p dette omrde .
<P>
For det andet er retningslinjerne helt klare og tydelige , nr det glder specifikke prioriteringsomrder .
Der er fire omrder , der har frsteprioritet .
Det Europiske Folkepartis Gruppe nsker at sikre , at de projekter , der har multiplikatoreffekt , og hvor vi virkelig fr valuta for EU ' s penge , ikke bliver afvist , blot fordi Kommissionen eller Rdet i deres input til retningslinjerne siger , at man nsker at afvise visse projekter , som vi i Parlamentet lgger vgt p .
Vi vil gerne sikre , at vi fr valuta for pengene , og vi vil insistere p , at der skal vre helt klare forholdsregler for , hvordan analysen skal se ud for de enkelte poster .
Vi vil nje studere Kommissionens rapport herom .
<P>
Endelig er den vigtigste del af dette budget - og jeg tror , min gruppe er enig heri - fr-tiltrdelsesstrategien .
Det var ganske med rette , at Terry Wynn gjorde opmrksom p denne sag i punkt 27 og 28 .
Her , hvor vi str over for nye udfordringer for Den Europiske Union , som endnu kun er i deres vorden , er vi vidende om , at der senere p ret vil komme rapporter fra Kommissionen om , hvilken strategi vi br flge i forbindelse med udvidelsen af Den Europiske Union gennem det nste rti .
Det er da vist i budgettet for 1998 , vi som et frste skridt skal tage hjde herfor .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , i dag har De ganske spontant givet mig ordet , og det glder mig personligt .
Emnet er vigtigt .
Det skaber ikke som alt for ofte med andre emner begejstring i masserne , for dem , der er til stede i dag , er de sdvanlige , det vil sige medlemmerne af Budgetudvalget , hr. kommissr Liikanen og administratorerne fra Budgetudvalget .
Men da alle disse mennesker i tidens lb vil lre mig at kende , er jeg sikker p , at ingen af Dem vil krve , at jeg bliver smidt ud , og jeg vil derfor serist kunne give udtryk for min gruppes holdning til de budgetmssige retningslinjer og betnkningerne af hr . Tillich og hr .
Tomlinson , som jeg lyknsker med arbejdet .
<P>
Den konomiske sammenhng , som disse retningslinjer skal ses i , er ny . Vi oplever , at markederne begynder at tage hensyn til indfrelsen af den flles valuta .
Jeg er isr overbevist om , at presset p de europiske valutaer , som i de seneste r har gjort spekulanterne rige , i stort omfang skyldes den usikkerhed , som markedet har befundet sig i p grund af den flles valuta .
Rentefaldet , sparepengenes tilbagevenden til de europiske brser , sammenbruddet i valutainvesteringsselskaberne og dollarens stigning er alt sammen tegn p en tilbagevenden til normale konomiske aktiviteter i Europa og et hb om fornyet vkst , der er den eneste forudstning for jobskabelse .
<P>
Derfor sttter vor gruppe artikel 1 med titlen  Generelt  i Tillich-betnkningen , og her tnker jeg isr p flgende stning :  sttte medlemsstaterne i deres bestrbelser p at opfylde konvergenskriterierne  . For at koble mig p min kollegas , hr .
Wynns , ord , da han fra kort tid siden sagde , at han nsker det bedst mulige budget , vil jeg gerne tilfje , at det bedst mulige budget ikke er det strst mulige budget , men det budget , der sikrer den bedste brug af bevillingerne .
Og jeg mener ikke , at problemet med budgetstigningen for 1998 er af afgrende betydning . Det afgrende problem er , hvornr vi langt om lnge fr den hjst mulige gennemfrelsesprocent .
<P>
Derfor sttter vi naturligvis de fire prioriteter , som Budgetudvalget har defineret , og blandt disse prioriteter er der en , som jeg synes er af afgrende betydning .
Her tnker jeg p udnyttelsen af de sm og mellemstore virksomheders potentiale med henblik p at skabe bredygtige arbejdspladser , for hbet om fornyet vkst er den eneste reelle forudstning for jobskabelse .
<P>
Vedrrende landbruget er vor gruppe tilhnger af princippet med obligatoriske udgifter , og her vil jeg gentage , at landbrugsbudgettet ikke alene er et budget , det er en mde at regulere markedet p , som vi skal overveje ud fra konomiske aspekter , ikke budgetmssige . Det er for vrigt en af grundene til , at jeg regelmssigt er uenig med vor kollega , hr .
Brinkhorst .
Det hindrede mig dog ikke i p Budgetudvalgets mde at sttte hans ndringsforslag , der nu udgr punkt nr . 4 i Tillich-betnkningen , for jeg mener , at indfrelsen af en gte dialog med Rdet er en af de vigtigste forudstninger for , at vort budget kan gennemfres .
Jeg vil benytte lejligheden til at sige , at jeg atter er chokeret over at se , at Rdet ikke er til stede til at hre , hvad vi siger .
<P>
Vedrrende anvendelsen af bevillingerne er det klart , at det betydelige underforbrug af bevillingerne til PHARE og TACIS br f os til serist at overveje en omplacering af de ubrugte bevillinger .
Jeg mener ikke , vi kan acceptere at have tre milliarder ECU , der ikke er anvendt , og som vender tilbage til medlemsstaternes kasser , nr der samtidig er en skrigende mangel p midler i andre sektorer .
<P>
Jeg sttter naturligvis en intensivering af indsatsen og den supplerende finansiering til minerydningen i det tidligere Jugoslavien , for jeg tror ikke , at vi kan f flygtningene til at vende tilbage til deres land , hvis der ikke er bygget huse , og man kan ikke bygge huse , fr minerne er ryddet .
<P>
Jeg skal fatte mig i meget strre korthed om hr . Tomlinsons betnkning og blot meget kort fremstte en bemrkning om bevillingerne til fast ejendom og lsre .
Vi befinder os i en unormal situation , for s vidt angr fast ejendom .
Lejesystemet for et parlament formodes at vare evigt , det er i hvert fald hensigten hos grundlggerne , og det br ikke medfre , at de ejendomsformidlere , der foretager operationerne , beriger sig .
Vedrrende den utrolige sag med underetagen i  Caprice des dieux  hber jeg , at vi ved rets slutning har fundet en tilfredsstillende lsning .
<P>
Endvidere anmoder vi i morgen om en srskilt afstemning om slutningen af punkt 16 i hr . Tomlinsons betnkning .
Vor gruppe kan ikke acceptere en hemmelig aftale mellem formanden for Europa-Parlamentet og den luxembourgske regering .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , som ordfrer for sidste rs budget vil jeg gerne begynde med at nske min efterflger , hr .
Tillich , held og lykke , og ligeledes min gamle ven , hr . Tomlinson , for 1998 er atter et r med afgrende betydning , mske ikke s meget i finansielle termer , men nr det glder det bidrag , dette budget kan yde til at sikre fremskridt i den institutionelle dialog .
<P>
Som europer og som nederlnding er jeg bedrvet over at konstatere , at Rdets formandskab endnu en gang er fravrende , sledes som det ogs var det under forhandlingerne om BSE .
Jeg vil gerne sprge hr . Liikanen , hvad han forventer sig af dialogen .
Budgettet for 1998 bliver kun en succes , hvis der bliver fundet en lsning p de udestende problemer , som ikke blev lst i 1997-budgettet .
Der er andre , der har vret inde p dette .
Jeg vil blot gerne fremhve dette aspekt ved at sige , at hvis det ikke lykkes os at lse dem , s vil det helt klart komme til en konfrontationsfase .
<P>
For det andet er 1998 et meget vigtigt r , fordi det kommer til at vise , om de budgetbefjelser , der faktisk eksisterer , bliver fjernet .
Igen afhnger det af det fravrende formandskab .
Sjle II og sjle III fr meget stor betydning i fremtiden , ikke s meget i monetre termer , men nr det glder ansvarlighed og demokratisk kontrol .
<P>
Der er opstillet en prioriteringsrkkeflge , og det glder mig meget , at vi har frre punkter med frsteprioritet , end vi havde i frste omgang sidste r .
Det glder mig , at samtlige kolleger har ydet deres bidrag her .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve fr-tiltrdelsessprgsmlet .
Vi lever i en fase , hvor Europa meget snart bliver langt mere end de 15 lande , vi har nu .
Det er derfor ndvendigt p ny at udvikle instrumenter - ikke blot for de nye lande , der kommer med , men ogs for de nuvrende lande .
Min gruppe vil stemme for noget i retning af PIMmodellen for lande , som p nuvrende tidspunkt i Den Europiske Union har behov for at orientere sig p ny , fordi de kommer under srligt pres .
Det kan ikke tjene som undskyldning for at udstte nye landes tiltrdelse , men det vil i hj grad lette det , som det endnu ikke kan lade sig gre at gennemfre i jeblikket .
<P>
Endelig er landbruget fortsat vigtigt .
Ad hoc-proceduren sidste r slog fejl p grund af interinstitutionelle sprgsml - jeg hber , vi kan finde en lsning p dette omrde - samt p grund af aspekter , der ikke vedrrer institutionerne .
Jeg vil endnu en gang gerne sprge Kommissionen , hvad den forventer , at det fravrende Rd vil stille op p dette felt ?
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , den vigtige debat , der har fundet sted i Budgetudvalget og de mange ndringsforslag , der er stillet til hr . Tillichs betnkning , selv om vi stadig befinder os i en indledende fase af budgetproceduren , bestyrker os i , hvad vi p forhnd var overbeviste om , nemlig at det bliver en svr tid frem til december .
<P>
Det siger vi ikke blot , fordi vi er uenige i hovedparten af de forslag , der er fremsat i Tillich-betnkningens oprindelige version .
Det siger vi , fordi vi stadig har erfaringen fra sidste r i frisk erindring , og isr fordi vi mener , at der stadig eksisterer en grundlggende selvmodsigelse , som dels skyldes aftaler , som forpligter os alle - jeg tnker indlysende nok p Edinburgh-aftalerne og de finansielle overslag , der er fastsat inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale - og dels en vis tendens til at indfre restriktioner begrundet i de vedtagne retningslinjer for indfrelsen af den flles valuta , der som hovedbegrundelse har udvidelsen , og som i srlig grad er koncentreret om bestemte budgetomrder , navnlig strukturforanstaltningerne .
<P>
For vort vedkommende skal vi klart understrege , at vi er bevidste om ndvendigheden af tage hensyn til den kommende udvidelse , men at vi p det mest absolutte afviser at ofre samhrigheden og andre ml , som vi betragter som prioriterede for Fllesskabet .
<P>
Af ovennvnte grunde kan vi ikke tilslutte os hr .
Tillichs oprindelige forslag , som dog har den fortjeneste meget klart at vise , hvad de str for . Den restriktive tendens overtoges sledes uden vsentlige forbehold , endnu fr forelggelsen af Kommissionens forelbige forslag og fr indledningen af forhandlingerne med Rdet , og man gik endog s langt som til at pberbe sig subsidiaritetsprincippet .
<P>
De foreslede midler til bekmpelse af arbejdslsheden begrnsede sig til de belb , der foresloges unddraget strukturforanstaltningerne ; det skal imidlertid understreges , at der i det hele taget blev tillagt de sociale problemer meget ringe betydning , idet det udtrykkeligt foresloges at begrnse mlstningerne og budgetposterne til sociale forml .
<P>
Bruddet med Edinburgh var indlysende - og ikke alene hvad angr betalinger med tilknytning til strukturfondene ; det fremgr klart af den opfordring , der rettedes til Kommissionen om at  p budgettet at opfre bevillinger til bemyndigelser svarende til de reelt forudsete behov  .
<P>
Men samtidig var man geners med bevillinger til forberedelse af udvidelsen og til srprogrammer , som opfrtes som prioriteter for det kommende regnskabsr .
<P>
Sdanne forslag satte , ud over deres uacceptable indhold , Europa-Parlamentet i en mtlelig institutionel position : Europa-Parlamentet var fuldstndig afvbnet i de kommende forhandlinger med Rdet , hvormed det drlige eksempel fra sidste r gentog sig i en formodentlig endnu vrre udgave .
<P>
Efter vores mening vil de afstemninger , der gennemfrtes i Budgetudvalget i tirsdags , bidrage til en vsentlig forbedring af det oprindelige forslag . Der er imidlertid stadig grunde til bekymring .
<P>
Det er sledes dybt selvmodsigende at betegne Rdets holdning til strrelsen af 1998-budgettet for urealistisk - hvilket efter vores mening er korrekt - og samtidig holde en dr ben for at n til enighed med Rdet om en generel sats for forhjelse af budgettet .
<P>
Efter vores mening er det yderst kritisabelt , at der gives mulighed for at oprette en reserve under landbrugsudgifterne . Dette var sidste r starten p en lang rkke forviklinger , som resulterede i , at EuropaParlamentets rolle begrnsedes og navnlig i nedskringer , som flertallet i Parlamentet afviste , desvrre uden at det fik praktiske konsekvenser .
<P>
Man siger normalt , at historien ikke gentager sig , men erfaringen fr mig til at vre forsigtig og ikke uden videre tro p denne talemde , navnlig ikke efter at jeg har fet kendskab til de udtalelser , som kommissr Fishler i dag har fremsat i Landbrugsudvalget , hvoraf det fremgr - ligesom det var tilfldet for et r siden - at der etableres en klar sammenhng mellem nedskringer i landbrugsudgifterne og nedskringer i strukturmidlerne .
<P>
Endvidere er formuleringen af punkt 13 i det mindste tvetydig , idet man kan forst det sdan , at det foresls at fremskynde revisionen af strukturfondsforordningen , hvilket vi naturligvis ikke kan tilslutte os .
<P>
Vi kunne nvne andre sprgsml , som ikke ligefrem beroliger os med hensyn til budgetproceduren , men jeg vil dog njes med at konstatere , at hr . Tomlinson har udarbejdet en god betnkning , som viderefrer og accentuerer nogle positive retningslinjer fra tidligere , og som derfor fortjener vores tilslutning .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , ordfreren , hr . Tillich , viser med sine prioriteringer i princippet Parlamentet i den rigtige retning .
I praksis rejser der sig dog det sprgsml , hvordan kampen mod arbejdslsheden og forberedelsen af udvidelsen mod st skal udformes helt konkret og udtrykt i tal .
Jeg stiller mig derfor det sprgsml :  Hvad har de to ting med hinanden at gre ?
 Srdeles meget , mener jeg , da vi jo allerede nu lever i et Europa , ogs selv om vejen til optagelse af de 10 centraleuropiske lande stadig er af forskellig lngde .
Den strukturomlgning , som hele steuropa oplever , og som skrpes og fremskyndes yderligere som flge af den tilsigtede tiltrdelse af EU , skal vi vre med til at udforme p samme mde som den strukturomlgning , vore medlemsstater str over for i betragtning af en industripolitik , der til dels m betragtes som en udgende model .
<P>
Hvilket ville sledes vre mere nrliggende end ogs sammen at gre os tanker om de udfordringer , som denne strukturomlgning frer med sig i st- og Vesteuropa , og gensidigt lre af hinanden ?
Vi kunne nyttiggre erfaringer fra vor nuvrende strukturpolitik i steuropa og i sidste instans ogs omvendt .
Det er netop grunden til , at jeg ud over det instrument , som ordfreren har foreslet under udgiftsomrde 4 , foreslr et specifikt strukturinstrument under et nyt underudgiftsomrde 2a .
Dermed understreger vi ogs den trinvise budgetmssige overgang fra den eksterne til den interne politik i forhold til de tiltrdende lande .
Ved at oprette en negativ reserve fr vi samtidig en teknisk ren lsning , som ikke berrer de indgede forpligtelser over for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="IT" NAME="Del'Alba">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , allerfrst vil jeg undskylde formanden for dette overarbejde , vi stter ham p i dag , og meddele ham min fulde sttte !
Jeg vil ogs takke generalsekretren , som vist for frste gang her fra tilhrerlogen overvrer denne sene forhandling vedrrende to betnkninger .
<P>
Naturligvis vil jeg ogs for mit vedkommende lyknske de to ordfrere .
Jeg m dog samtidig udtrykke en vis betnkelighed , isr vedrrende Tillich-betnkningen , men ogs til en vis grad vedrrende Tomlinsonbetnkningen .
Hvad angr Tillich-betnkningen , som er blevet forbedret gennem en rkke ndringsforslag , har jeg store betnkeligheder , som jeg her kort vil redegre for .
<P>
Det er mig ubegribeligt , at Europa-Parlamentet nsker at udstikke s strenge retningslinjer for budgettet , og at det nsker nulvkstbudget , idet der br tages hensyn til resultaterne af regeringskonferencen i Amsterdam og til , hvad der kan ske , hvis Den Europiske Union forhbentlig finder konkrete lsninger p de problemer , som vi har drftet s indgende , herunder isr arbejdslsheden .
<P>
Denne frygtsomme fremgangsmde , hvor man siden marts mned har prciseret , at man ikke vil forhje fllesskabsbudgettet - om det s blot var med en enkelt re - at man ikke vil anstte en eneste ekstra person , medens de andre institutioner i forbindelse med regeringskonferencen i Amsterdam vil f tildelt mere magt - Kommissionen skulle f tillagt flere befjelser og fllesskabskompetencen skulle udvides til flere omrder - denne frygtsomhed , der tvinger os til at beregne , hvor meget ferie og tjenestefrihed , der bevilges p rsbasis - som om dette var en prioriteret opgave - forekommer mig bestemt ikke at vre en lovende start .
<P>
Hr. formand , jeg vil specielt gre opmrksom p , at der vedrrende det emne , som var midtpunkt for debatten under forrige mdeperiode , og hvor Europa-Parlamentet gik s vidt som til at fremstte et forslag til mistillidsvotum over for kommissionsformand Santer og hele Kommissionen , i den nuvrende sammenhng ikke nvnes et ord om de prioriterede aktioner , vi vedtog , og som Kommissionen under pres fra Europa-Parlamentet er rede til at sttte , nemlig den opgave at gennemfre en strammere kontrol med kvaliteten af levnedsmidler for at sikre gennemfrelsen af en effektiv sundheds- og fdevarepolitik , som kan kontrolleres af Kommissionen .
<P>
Ikke et ord om alt dette , hr . Tillich !
Jeg har her nogle ndringsforslag , som jeg hber De vil overveje grundigt .
Vi havde stillet et flles ndringsforslag , som blev afvist af uforklarlige grunde .
Jeg hber strkt , EuropaParlamentet vil tage ndringsforslaget op til fornyet overvejelse for at give denne debat et mindsteml af sammenhng .
<P>
Hvad angr fdevarehjlpen og den humanitre bistand til tredjelande , har vi drftet , i hvilken udstrkning bevillingerne p de forskellige budgetposter er blevet udnyttet ; vi har ogs peget p de tilflde , hvor der burde foretages nedskringer .
Der er budgetposter - B7-210 , B7-212 , B7-217 og B7-219 - hvor udnyttelsesgraden ligger p 180 , 160 , 152 % ; hvad er der at sige til det ?
Jeg finder det vigtigt at gennemfre en evaluering af effektiviteten af den humanitre bistandspolitik .
En evaluering af hvad ?
<P>
I virkeligheden er der behov for at sttte denne politik og at lade den fungere .
Derfor har jeg da ogs stillet et ndringsforslag , som jeg hber vil blive vedtaget .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Tak , hr . Dell ' Alba .
Tak for bde Deres indlg og Deres medflende ord , men jeg kan forsikre Dem , at jeg er meget udholdende .
Hvis De vil overbevise Dem helt herom , vil De kunne gre det fredag formiddag , hvor jeg ogs vil fungere som formand .
Men jeg m tilst , at det almindeligvis , nr medlemmerne overholder forretningsordenen - som de sdvanligvis gr - i realiteten ikke er et arbejde , men en fornjelse at have forsdet .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , hr. kommissr , efter at have lst Deres betnkning , hr. ordfrer , har jeg tilladt mig at sammenligne Deres forslag med Kommissionens forslag til  prispakken  for landbrugsprodukter 1997-1998 .
<P>
Det er ikke vanskeligt at se , at der er en generel stigning i budgettet p 3 % , en stigning i landbrugsbudgettet p 0 , 5 % og en stigning til strukturfondene p 8 % .
Med andre ord et fald i landbrugsbudgettet i forhold til retningslinjerne under pskud af manglende udnyttelse af midlerne til EUGFL i flere r og en stigning til strukturfondene , selv om alle ved , at vi ikke engang bruger 70 % af de tildelte midler .
To forskellige vgtninger , to forskellige mlestokke ; det krver en forklaring .
<P>
Deres forslag vedrrende landbruget skaber sammen med Kommissionens forslag store problemer for os her fr de internationale forhandlinger i 1999 .
Hvis forslagene vedtages i deres nuvrende form , begr Europa en alvorlig fejl ved at nedbringe kompensationerne til de store afgrder .
Jeg tillader mig at minde om , at det i talende stund er det stik modsatte , man gr i USA .
Deres nye lovgivning sikrer indtil r 2000 kornproducenterne et sttteniveau , der mindst svarer til det tidligere .
Vore konkurrenter styrker med andre ord deres virksomheder , s de kan vinde markedsandele .
Vi gr som sdvanlig det modsatte , og det er os - eller Dem - der kommer til at bre ansvaret .
<P>
I denne situation stiller vor gruppe to enkle ndringsforslag , hvis eneste ml er at beskytte fremtiden for vort landbrug .
Den Europiske Union skal p den ene side respektere sine forpligtelser over for landmndene og p den anden sikre , at konvergenskriterierne i Maastricht-traktaten ikke bruges som alibi .
<P>
P grund af svagheden i Kommissionens forslag er det derfor ndvendigt at bevare princippet med de obligatoriske udgifter for samtlige landbrugsposter .
Jeg kan ikke forestille mig , hr. ordfrer , at De her i fyrretyveret for Rom-traktaten ikke vil tage hensyn til denne vellykkede landbrugspolitik , men tvrtimod fordmme den .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , selv om jeg er mod regeringen i mit land , synes jeg , at Ministerrdets forslag er fornuftigere end Kommissionens og vort Parlaments .
<P>
Den udgiftsstigning p 3 % , som man foreslr os , forekommer mig overdreven .
I alle landene i Europa stiger de tilsvarende udgifter , det vil sige investerings- eller interventionsudgifter , ikke .
De stagnerer eller falder endog .
Derfor betyder en stramning ikke en stigning p 3 % , men i bedste fald status quo .
Den eneste vkst , som kan accepteres i de europiske skatter og offentlige udgifter , er en nulvkst .
Det ville vre et klart budskab at sende til vore borgere .
<P>
Og her vil jeg lige skyde en lille historie ind . I byerne i Sydfrankrig , hvor vlgerne har valgt borgmestre fra min politiske gruppering , Front National , falder lokalskatterne i 1997 .
Det er noget , der modtages meget positivt af offentlighed og vlgere .
Det er et meget strkt budskab .
Vort Parlament burde gre det samme , isr fordi de stigninger , der er foreslet , navnlig berettiges med en stigning p 8 % til strukturfondene .
Denne stigning er ikke realistisk .
Den er ikke realistisk , fordi alle ved , og det er sagt mange gange , at der er stor forskel mellem de bevillinger , der er indget forpligtelser for , og dem , der bruges .
At planlgge overdrevne udgifter , der overskrider omfanget af de udgifter , der er mulighed for at afholde , er naturligvis spild .
Overalt hvor der er for mange bevillinger - og det er tilfldet med strukturfondene - er der risiko for spild og protektionisme .
<P>
Det , man forklarer berettigelsen af disse udgifter til strukturfondene og andre poster med , isr i forbindelse med socialpolitikken , er beskftigelsen og kampen mod arbejdslsheden .
Desvrre skaber strukturfondene ikke arbejdspladser .
De stter arbejdspladserne p hjul og transporterer dem fra et sted i Europa til et andet uden at skabe flere .
Det , der kan skabe arbejde i Europa , er en anden handelspolitik , et andet forhold til resten af verden , men det er ikke strukturfondene .
<P>
For vrigt havde vi et eksempel her formiddags - undskyld , at jeg vender tilbage til det - med Renault-sagen .
Hvad var det , der skete ?
Den Europiske Union har givet et vist antal bevillinger over strukturfondene til landene i det sydlige Europa , isr Portugal og Spanien .
Det er kun naturligt , at Renault bygger sine fabrikker dr , hvor der kan produceres biler billigere end i de fabrikker , der ligger i Nordeuropa .
Strukturfondene har bidraget til at skabe beskftigelse i Sydeuropa .
Men da der i denne sag ikke er tale om fremgang , men snarere tilbagegang , er den pris , der betales , lukning af fabrikken i Vilvoorde , hvilket for vrigt sandsynligvis gennem strukturfondene vil f Europa til at give bevillinger for at kompensere for tabet af arbejdspladser .
<P>
Kort sagt skaber strukturfondene ikke arbejdspladser , i bedste fald flytter de dem .
Socialpolitikken og arbejdslshedsbekmpelsen har ingen virkning , de sigter i bedste fald mod at gre arbejdslsheden mere udholdelig .
Det er ikke p den mde , at man kan forbedre situationen i Europa .
<SPEAKER ID=260 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige tak til de to ordfrere , der er til stede her , men vil koncentrere mig om hr . Tillich ' betnkning og p grund af den begrnsede taletid kun fremhve nogle punkter i denne .
<P>
Lad os kalde denne betnkning  guidelines  , sledes at forst , at den skal tjene til vejledning for Rdet , give sfareren anvisninger og fortlle ham , at her er Europa-Parlamentets prioriteter .
Jeg tror , at Rdet vil gre klogt i at tage dette i betragtning under sin frstebehandling .
<P>
Det frste budskab til Rdet er , at der stadig findes visse meningsforskelle af strste betydning for EuropaParlamentet .
Vi vil gerne n gang for alle sammen lse bl.a. problemet om retsgrundlaget for mange budgetposter , navnlig dem , der i srlig grad optager den europiske borger .
<P>
Ligeledes skal nvnes problemet om klassifikationen af udgifterne , der er et vigtigt emne , fordi EuropaParlamentet er en af instanserne i budgetmyndigheden .
<P>
Det nste budskab , Europa-Parlamentet skal bringe Rdet , er , at Parlamentet gr sig meget klart , hvilke politiske omrder det prioriterer og lgger strst vgt p , og at det vigtigste er kampen mod arbejdslsheden .
Jeg tror ikke , at nogen betvivler , at arbejdslsheden er en sand tragedie for de familier , der rammes af den .
Jeg vil ikke slutte uden at udtrykke et nske , nemlig at Rdet nrlser protokollen fra denne forhandling , eftersom det ikke har fundet det ndvendigt at lade sig reprsentere her .
<SPEAKER ID=261 NAME="Arias Caete">
Hr. formand , jeg vil sige hr . Tillich tak for hans fremragende betnkning samt for , at han stedse under dens udarbejdelse har holdt sig i kontakt med de forskellige andre udvalg efter den samarbejdsmodel , der blev indfrt i forbindelse med budgettet for 1997 , og som viser Budgetudvalgets benhed og samrabejdsnd .
Som resultat af denne benhed har ikke frre end elleve andre udvalg fremsat ndringsforslag til disse retningslinjer for budgettet , idet 39 af de 134 ndringsforslag , der er fremsat , stammer fra disse . Og dette til trods for , at opgaven ikke var let .
Vi havde frst oversttelsen af betnkningen den 25. februar , og fristen for fremsttelse af ndringsforslag var den 4. marts . Der var praktisk talt nppe tid til at reagere , navnlig i betragtning af , at de almindelige udvalg ikke fr den behandling i henseende til frister , oversttelser , rdighed over mdelokaler og tilladelse til afholdelse af mder , som bliver Budgetudvalget til del .
<P>
Lad os koncentrere os om ndringsforslagene fra Udvalget om Regionalpolitik . Selv om ikke alle disse er blevet accepteret i deres helhed , indgr mange af dem dog direkte eller i form af kompromiser i hr .
Tillichs betnkning , og det er blevet uforndent straks at vedtage andre dele af dem med henblik p den endelige udformning af betnkningen .
<P>
Det oprindelige punkt 3 i betnkningen vakte stor bekymring i Udvalget om Regionalpolitik , idet man lige fra begyndelsen af budgetproceduren accepterede ikke blot en gennemsnitlig stigning , der var lavere end det loft , der var fastsat i budgetoverslagene , men tillige , at denne nedsttelse p samme mde skulle ske p samtlige udgiftsomrder , hvilket indebar , ikke blot at udgifterne inden for udgiftsomrde 2 skulle nedskres , men at nedskringen i denne forbindelse skulle ramme forpligtelsesbevillingerne , og at man overs , at den bevilling til strukturfondene , der var forudset i budgetoverslagene , ikke er en ren og skr betalingsbevilling , men tillige en forpligtelsesbevilling , der skal gives , sledes som det fremgr af artikel 12 , stk .
2 , i strukturfondsgrundforordningen .
<P>
Vi siger derfor Budgetudvalget tak for ndringen af ovennvnte punkt 3 ved udformningen af det forligsforslag , der fremsttes af hr . Tillich , der rummer de krav , der stilles til Rdet , om overholdelse af de forpligtelser , der indeholdes i strukturfondsgrundforordningen .
Vi finder ikke , at budgetmyndigheden br bringe hverken vksten eller beskftigelsen i fare .
<P>
Af de samme grunde var vi i vort Udvalg bekymrede over den oprindelige affattelse af punkt 12 i betnkningen , og vi finder ndringsforslag nr .
72 , der er fremsat af hr . Christodoulou , mere hensigtsmssigt med henblik p i frste rkke at betone ndvendigheden af at fortstte strukturpolitikken i overensstemmelse med EdinburghAftalerne , uden at vi i Udvalget vil undlade at tilkendegive , at vi er bekymrede ved graden af udnyttelse af disse udgifter , og anmode Kommissionen om en detaljeret redegrelse og forslag til rationalisering og get effektivisering af politikken p strukturomrderne .
<P>
Alt i alt finder vi betnkningen rimelig , og jeg vil slutte med p ny at takke hr . Tillich for hans udarbejdelse af en betnkning , der forener de krav om budgetstramninger , der flger af Den konomiske og Monetre Union , med fastholdelsen af den konomiske og sociale samhrighed .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , de betnkninger , der nu er til behandling , danner et godt grundlag for forberedelserne til nste rs budget , som jeg gerne vil rose hr . Tillich og hr .
Tomlinson for . Bekmpelse af arbejdslsheden har fet frsteprioritet i nste rs budget .
Det er opfrt som svel frste som andet punkt i listen over prioriteringer .
<P>
Arbejdslsheden er en ren plage for Europa .
Der er nsten 20 mio arbejdslse , og der synes ikke at vre udsigt til , at vksten i arbejdslsheden vil aftage .
Man kan heller ikke tale om samhrighed i Europa , hvis borgerne vurderer , at EU ikke er i stand til at nedbringe arbejdslsheden .
Med endnu mindre ret kan man tale om samhrighed , nr der opstr en mistanke om , at EU ' s politik i sig selv ger arbejdslsheden .
Derfor skal bekmpelsen af arbejdslsheden ses som en srdeles central opgave for EU .
<P>
Skabelsen af nye arbejdspladser i sm og mellemstore virksomheder indtager en ngleposition .
Det er derfor korrekt , at budgettets andet prioritetsomrde netop er forbedring af betingelserne for de sm og mellemstore virksomheder .
Strukturfondene spiller en afgrende rolle i forbindelse med virksomhedernes aktiviteter .
Den bekymring , som der gives udtryk for i betnkningen med hensyn til den store forskel mellem strukturfondenes forpligtelser og betalinger er delvist berettiget .
Det tjener intet forml at tildele forpligtelsesbevillinger , hvis de ikke bliver brugt .
Under den sidste femrsperiode blev nsten 20 procent ikke anvendt .
Hr. formand , med disse bemrkninger ser jeg med store forhbninger frem til nste rs til budgetforslag .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , min gruppe er ikke tilfreds med den betnkning , der ligger foran os , i den form den er vedtaget i Budgetudvalget .
Jeg beklager navnlig , at den ndvendige stramning , som skulle prge budgettet for 1998 , praktisk talt er forsvundet fra betnkningen .
Her hvor man beder medlemsstaterne om at gre en stor indsats for at reducere det offentlige underskud , for at reducere de offentlige udgifter og for undertiden at hve deres skatter , er det ikke acceptabelt at sigte mod , at udgifterne i Det Europiske Fllesskabs budget efter budgetstigningerne i 1996 og 1997 ogs skal stige i 1998 .
Kommissionen skal have at vide , at vi nsker at have det samme klima som det , der er ptvunget medlemsstaterne , og det skal glde for alle Fllesskabets udgifter .
<P>
Jeg beklager ligeledes , at subsidiaritetsprincippet , som ordfreren med rette har indfrt , er forsvundet fra gennemgangen af budgettet .
Jeg tilslutter mig naturligvis mine kollegers , hr. des Places og hr . Souchets , bemrkninger til sttten til landbrugsindkomsterne .
<P>
Jeg vil komme med yderligere to kommentarer , der forklarer min gruppes fjendtlige holdning til betnkningen .
Den frste vedrrer informationspolitikken .
Allerede i de frste punkter gres det klart , at der skal gres den ndvendige indsats for informationspolitikken .
I en konomisk stramningstid m man ogs der sikre , at der ikke bruges for mange penge for at f borgerne i de forskellige europiske lande til at kbe noget , der mere og mere ligner gte propaganda .
<P>
Endelig til punkt 37 , hr. formand , hvor der tales om oprettelsen af en egentlig europisk udenrigstjeneste ; det kan vor gruppe heller ikke acceptere .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , i formiddag erklrede kommissionsformand Santer i sin tale i forbindelse med 40-rsdagen for Rom-traktaten :  Det konomiske Europa forudstter det sociale Europa  .
Sledes understreger Europa-Parlamentet med Tillich-betnkningen betydningen af beskftigelsen - som det element , der br have frsteprioritet - betydningen af Den Europiske Unions sociale dimension og det store bidrag , der over Fllesskabets budget ydes til gennemfrelsen af de sociale mlstninger .
Jeg finder det da ogs vsentligt , at de aktiviteter , der finansieres af Unionen p de forskellige sociale omrder , fortsat vil modtage tilskud af en passende strrelse .
<P>
Ogs jeg er utilfreds med , at Rdet ikke er til stede , sledes at jeg kunne opfordre det til at n frem til en aftale vedrrende retsgrundlaget .
rligt talt forstr jeg ikke denne indstilling , og jeg finder ogs en skrpelse af holdningen - specielt over for Europa-Parlamentet - undvendig .
<P>
Efter min mening er det endvidere uomgngelig ndvendigt , at man ikke kun sttter uddannelsespolitikken , men at sttten ogs udstrkkes til at glde de mlstninger , der opstilles i hvidbogen om undervisning og uddannelse .
I denne forbindelse har Europa-Parlamentet i dag vedtaget en srlig betnkning om en bedmmelse af hvidbogen .
<P>
Jeg vil opfordre Kommissionen til at viderefre det samarbejde med medlemsstaterne , der blev udfrt i 1996 , vedrrende en mere systematisk overvgning og rapportering omkring anvendelsen af Den Europiske Socialfond .
Dette arbejde har vist , at der er sket en forbedring af udnytttelsesgraden , hvilket er et tegn p , at kritikken - som ogs er blevet fremfrt her i aften - af den manglende udnyttelse af strukturfondene og af socialfonden i realiteten er grundls ; flgelig er det ogs ndvendigt at finde ud af , hvori problemerne bestr og lse disse , sledes at de midler , der er til rdighed , alle kan udnyttes bedst muligt .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="NL" NAME="Sonneveld">
Hr. formand , p dette stadium er det af stor betydning , at vi med hensyn til landbrugsbudgettet har en klar opfattelse af Europa-Parlamentets bidrag i forbindelse med denne vigtige del af budgettet .
Jeg tror , at vi allerede nu kan konstatere , at der er kommet en mere intensiv diskussion om landbrugsbudgettet i gang end i tidligere r .
Frst og fremmest i Landbrugsudvalget .
Kun meget nrt samarbejde mellem Landbrugsudvalget og Budgetudvalget kan sikre vor egen rolle som Parlament og forbedre kvaliteten af budgettet som helhed .
Det drejer sig i den forbindelse om strre gennemsigtighed , strre realitetsvrdi af de anslede udgifter og derved ogs en optimal benyttelse af de disponible midler til ikke-landbrugsbudgetkontiene .
<P>
Med denne frste betnkning har ordfreren , hr .
Tillich , gjort en tillidsvkkende begyndelse . Jeg hber , at han vil lgge den ndvendige opfindsomhed og fleksibilitet for dagen , sledes at en flles optrden fra de pgldende udvalg vil fre til en solid holdning fra Europa-Parlamentets side .
<P>
Nu kommer jeg til selve sagen .
For frste gang foreligger der forslag , hvor der p grund af landbrugsbudgettet foresls ndringer i indkomsttillggene for at opfylde normerne for udgifterne .
Men disse normer er frst ensidigt udtnkt af Rdet selv .
Retningslinjerne for landbrugsbudgettet har i denne forbindelse benbart ikke spillet nogen som helst rolle .
<P>
Endnu mere mrkeligt er det , at de foreslede nedskringer i indkomsttillggene vil vre af permanent art , medens anledningen har en temmelig enestende karakter , nemlig BSE-krisen .
Jeg tror ikke , at denne form for landbrugspolitik fremmer de pgldende producenters tillid .
De har ret til en seris og grundig behandling af det system , som de er afhngige af for deres eksistens , og som nsten fuldstndigt er overdraget de europiske institutioners befjelser .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra-Valls">
Hr. formand , m det vre mig tilladt indledningsvis at sige ordfreren , hr . Tillich , tak for den fleksibilitet , han har vist under drftelsen af sit forslag i Udvalget , hvor ikke blot ideologiske og regionale , men tillige Rdets og Kommissionens opfattelser brdes .
<P>
Det er derfor klart , at ordfreren vanskeligt kan pvirke Europa-Parlamentet , medmindre det er hans hovedforml at n frem til en bred konsensus om den pgldende betnkning .
Og iflge denne konsensus finder jeg det rigtigt , at man har forladt tanken om , at budgettet skal bygge p subsidiaritet , idet budgettet netop er det instrument , der tjener til gennemfrelsen af flleskabspolitikken p de forskellige omrder , og ikke er et instrument for subsidiariteten .
<P>
Jeg er helt enig i de prioriteringer , ordfreren foretager i punkt 5 i betnkningen , idet vi ikke m glemme de belb , der i sin tid blev fastsat i Torino .
Herefter gr jeg til punkt 2 . Hvor logisk det end kan synes , at forpligtelsesbevillingerne faststtes efter de forhold , der virkelig kan forudses , synes det mig mindre konfliktfyldt ikke at bryde med Edinburgh-Aftalerne .
Noget andet er , at vi m n til den konklusion , at vi p ny m revidere finansforordningen for automatisk at ophve de forpligtelsesbevillinger , der ikke er blevet udnyttet af de begunstigede .
<P>
Hr . Tillich , det er vanskeligt gennem en rlig bevilling at ville pvirke allerede godkendte programmer , hvorfor det ikke er den bedste mde at pvirke miljet p at g via EUGFL ' s udgiftsbudget .
<P>
Mske vedrrer det strste sprgsml i dette budget PHARE , TACIS og MEDA .
Hvordan kan vi , sledes som vi nsker , vre mere realistiske uden at bryde med de vigtige aftaler , der blev indget p Det Europiske Rd i Cannes ?
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Tillich for hans betnkning og komplimentere ham for hans helhjertede forsg p at lade s godt som alle synspunkter komme til orde .
<P>
I sine generelle betragtninger taler han om at hjlpe de nationale regeringer med at opfylde Maastricht-kriterierne .
Jeg m sige , at dette ikke er realistisk .
Vi bruger 1 , 22 % af Fllesskabets bruttonationalprodukt .
De nationale regeringer bruger 46 % .
Om vi gr et point eller to op eller ned , giver ikke nogen mrkbar forskel for nogen national regerings evne til at opfylde Maastricht-kriterierne .
<P>
Men p trods af det beskedne budget , vi har , hrer man faktisk generelt en hel del , der taler om at reducere udgifterne .
Det mener jeg ikke er realistisk . Hr .
Tillich har en pointe med sine fire frsteprioritetsomrder , som hr . Fabra Valls nvnte og stttede .
Jeg sttter ogs sm og mellemstore virksomheder , arbejdslshed , ungdom og kultur .
Det er vsentlige ting .
Men vi har allerede bundet 80 % af budgettet til landbrug og strukturfonde .
Hvis vi skal yde et meningsfuldt bidrag til de politikker , man foreslr at give frsteprioritet , s m der i hvert fald en vis udvidelse til med hensyn til de ressourcer , vi har til rdighed .
<P>
P landbrugsomrdet siger hr . Tillich ikke s meget .
Men det flger af hans udsagn , at vi kan spare penge ved at ndre forordningerne .
Det ville s sandelig vre et udslag af ond tro og en slet ting rent politisk , for reformen af den flles landbrugspolitik i 1992 havde til forml at fre os frem til den nste GATT-aftalerunde .
Vi br se frem til den dag , hvor vi er i stand til at ge produktiviteten og ge landbrugernes indkomster for at reducere udgifterne til landbruget .
Jeg hber inderligt , det lykkes .
Alligevel kan der ikke ndres noget lige nu .
Vi gr os for store bekymringer .
Det var et program over seks r .
Det har strre betydning , at pengene bliver godt givet ud , end at de alle bliver brugt .
<SPEAKER ID=268 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har her i dag drftet sine prioritetsomrder for det almindelige budget for 1998 .
Kommissionens rolle p dette stadium er at lytte .
Institutionerne tager en indledende diskussion om deres holdninger i trialogen om budgetprioriteringen den 9. april i r .
<P>
Kommissionen vedtog sine budgetorienteringer for 1998 i slutningen af januar .
Det er anden gang , Kommissionen har gjort det .
Denne fremgangsmde er en af Kommissionens frste nyskabelser med henblik p at styrke den konomiske styring , og den har levet op til forventningerne .
Med hensyn til substansen besluttede Kommissionen at viderefre den holdning om det stramme budget , som den anlagde med 1997-budgettet , og som budgetmyndigheden senere strammede yderligere op p .
<P>
Den frste begrundelse for at bevare den stramme budgetorientering er den samme som sidste r .
Medlemsstaterne gr stadig en ofte smertelig indsats for at f deres offentlige finanser bragt p fode i oplbet til den konomiske og monetre union .
Kommissionen har jo ikke noget voldsomt budget , men den er ndt til inden for sine rammer at opmuntre til og lette denne indsats .
<P>
Der er ogs en anden rsag , som fr stadig strre betydning .
Efterhnden som den anden udvidelsesrunde nrmer sig , m Fllesskabets finanser vre rede .
Det har konsekvenser for svel udgiftsniveauet som for Fllesskabets strukturprogrammer .
Disse sprgsml vil blive drftet mere detaljeret efter regeringskonferencen , men en smidig overgang til et udvidet Fllesskab vil kun vre mulig , hvis den resterende tid bliver brugt til de pkrvede justeringer .
<P>
Under sin budgetorienteringsdrftelse fastlagde Kommissionen ligeledes en ny metode til at knstte princippet om det stramme budget .
I praksis ville den traditionelle fremgangsmde , hvor man flger de finansielle overslag med nogle sm marginer , ikke vre en hensigtsmssig lsning for 1998 .
Det ville faktisk fre til vkstrater i Fllesskabets budget p 10 % eller endnu mere .
Det skal sammenholdes med en forventet vkst p under 3 % i medlemsstaterne .
Det ville ganske enkelt vre umuligt at forklare en sdan budgetmssig genersitet p fllesskabsplan for Europas borgere og skatteydere .
<P>
Kommissionen vedtog derfor en ny fremgangsmde , nemlig frst at overveje en rimelig generel vkstrate , og derefter drfte prioriteringen inden for disse rammer .
For 1998 har den besluttet at sigte mod at holde stigningen s tt som muligt p de 3 % .
Jeg bemrkede i hr . Tillich ' forslag til betnkning , at Kommissionen og Parlamentet er enige om , at vi skal sttte medlemsstaternes bestrbelser p at opfylde konvergenskriterierne .
Diskussionerne om den rette stigning i 1998-budgettet br ikke blive overskygget af forhndsbetingelser , som ligger , eller kan ligge , uden for det mulige .
<P>
Hr . Brinkhorst stillede mig et sprgsml om , hvorvidt det nederlandske formandskab er rede til at yde sit bidrag til den gensidige forstelse i disse sprgsml .
Jeg kan ikke kommentere resultaterne , men jeg m sige , at det nederlandske formandskab har udvist stor interesse i budgetbehandlingen .
Det bedste bevis herp er , at budgetsprgsmlene vil blive drftet p to mder i Rdet ( kofin ) , sknt formandskabet ikke er til stede ved denne lejlighed her .
<P>
( Afbrydelse fra Tomlinson ) Jeg m sige til hr . Tomlinson , at man i dag har behandlet en anden vsentlig betnkning her i EuropaParlamentet , som formandskabet fulgte meget tt og opmrksomt .
<P>
Kommissionens mlstning p 3 % er ikke blot inspireret af den forventede udvikling i medlemsstaterne .
Det forekommer ogs at vre et fornuftigt kompromis mellem det tvingende krav om et stramt budget og overholdelsen af Unionens aktuelle forpligtelser .
Nr det glder de finansielle overslag , vedrrer dette frst og fremmest forpligtelsesbevillingerne til strukturfonde .
Edinburgh-beslutningerne indebrer en vkst p omkring 8 % i forhold til 1997 .
Det er ganske hjt under de foreliggende omstndigheder .
Men medmindre Rdet og Parlamentet bliver enige om , at den interinstitutionelle aftale skal ndres - og jeg vurderer efter at have lst hr . Tillich ' betnkning , at Parlamentet ikke vil indg en sdan aftale - vil Kommissionen overholde den nuvrende mlstning for udgiftsniveauet i forbindelse med forpligtelsesbevillingerne under udgiftsomrde 2 .
<P>
Med hensyn til betalingerne m enhver overbudgettering absolut undgs .
Det er vanskeligt at opfylde en generel mlstning p 3 % , hvis vi accepterer en stigningstakt p 8 % for en tredjedel af budgettet , men det er ikke umuligt .
Men det krver en meget lav udgiftsstigning i de andre udgiftsomrder .
Det udelukker dog ikke , at et par enkelte , srligt hjt prioriterede omrder kan styrkes , hvis der bliver skret ned for andres vedkommende , eller nogle bliver afviklet .
<P>
Kommissionen har ikke taget stilling til balancen mellem de forskellige udgiftsomrder , men det er jo klart , at et stramt resultat kun bliver acceptabelt , hvis samtlige institutioner lever op til deres ansvar for de forskellige dele af budgettet .
Kommissionen vedtog sledes i sidste uge et forslag vedrrende landbrugsprispakken for 1997 og 1998 , som svarer til dens generelle budgetstrategi , hvis - og det er ganske centralt - Kommissionens forslag om tilpasninger inden for kornsektoren eller tilsvarende besparelser bliver vedtaget .
<P>
Men hensyn til udgiftsomrde 4 arbejder Kommissionen med en revision af PHARE i den retning , som ordfreren forestillede sig , og hr . Wynn og hr .
Elles var inde p noget lignende . Jeg hber , Kommissionen er i stand til at drfte sagen i nste uge eller senest om to uger .
Hvad Kommissionens eget hus angr , har den besluttet at foresl endnu et r med personalemssig nulvkst , med undtagelse af sprgsml i forbindelse med udvidelsen , og den har fastlagt nye kvantificerede initiativer med henblik p en omfordeling af de menneskelige ressourcer til fordel for prioritetsomrder .
<P>
Til slut vil jeg gerne give bde ordfrerne , hr .
Tillich og hr .
Tomlinson , og formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , mine bedste nsker med p vejen i hbet om en vellykket budgetprocedure for 1998 .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Nord / Syd-samarbejde vedrrende bekmpelsen af narkotika
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0059 / 97 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om nord / syd-samarbejde vedrrende bekmpelse af narkotika og narkotikamisbrug ( C4-0630 / 96-95 / 0167 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Liese ) .
<SPEAKER ID=271 NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , 40-50 mio mennesker er p verdensplan afhngige af ulovlige narkotika .
Bag disse tal gemmer der sig mange frygtelige enkeltskbner .
Narkotikamisbruget og narkotikahandelen har mange rsager , og derfor m man ogs anlgge en integreret strategi , nr man nsker at bekmpe dette problem .
Det overses i den forbindelse ofte , at ogs udviklingspolitikken kan og skal yde et meget vsentligt bidrag , hvis narkotikaproblemet skal bekmpes med succes .
<P>
Fattigdom og underudvikling er direkte rsager til dyrkningen af ulovlige narkotika i udviklingslandene .
Mafiaen har let spil , nr der i vrigt ikke findes andre lovlige alternativer .
Der er ogs et andet problem , der ofte overses : Narkotikahandelen og de mange penge , som derved kommer til landet , medfrer en kunstig overvurdering af den nationale valuta .
Dvs. at de , der ernrer sig af lovlige produkter , egentlig straffes dobbelt , da de kan tjene mindre .
Ogs i dette tilflde er det desvrre den rlige , der er den dumme .
<P>
Til at lse narkotikaproblemet er der sledes ogs behov for midler som led i udviklingssamarbejdet .
Udvalget er enstemmigt get ind for denne strategi , og jeg takker alle , der har medvirket under udarbejdelsen af betnkningen .
Jeg takker navnlig Kommissionen for det gode samarbejde og de kolleger , der har vret med til at udarbejde denne betnkning .
<P>
Vi har undget , at der er blevet bragt ideologiske stridigheder ind i sprgsmlet om udviklingspolitikken .
Vi har ikke frt nogen principdebat om liberaliseringen af ulovlige narkotika , da denne debat ikke havde vret srlig hensigtsmssig ; den havde nemlig ikke virkelig lst nogen af problemerne .
<P>
Hvad er de centrale anliggender i denne betnkning og dermed i Udvalget om Udvikling og Samarbejde ?
Vi nsker , at man i de lande , som vi samarbejder med , giver udtryk for den politiske vilje til at bekmpe narkotika , og det navnlig ved , at man udsteder nationale love om hvidvaskning af penge og ogs kontrollerer dem p behrig vis .
Vi nsker , at menneskerettighederne i hj grad respekteres , og vi nsker , at der lgges srlig vgt p den nglestilling , som kvinder indtager i processen med alternativ udvikling .
Vi sttter ogs Kommissionens strategi med hensyn til at samarbejde med De Forenede Nationer om narkotikabekmpelsen .
<P>
Det var mit hovedanliggende som ordfrer - og udvalget har fulgt mig i denne henseende - at lgge srlig vgt p strategien med alternativ udvikling .
Alternativ udvikling vil sige , at menneskene fr mulighed for gennem dyrkning af lovlige produkter at tjene til livets ophold og ikke lngere er afhngige af ulovlige narkotikaplanter .
Dette lyder let , men er meget kompliceret i praksis .
Det indebrer ikke kun , at man skal erstatte kokain- eller valmueplantager med noget andet , vi har derimod ogs behov for en integreret strategi .
Der skal vre uddannelse , der skal vre afstningsstrukturer til andre produkter , og der skal ogs vre transportveje .
Men nr alt dette er p plads , fungerer strategien med alternativ udvikling .
<P>
Jeg havde selv lejlighed til sidste r i Colombia at se FN-projekter , som til dels ogs blev medfinansieret af Fllesskabet .
Jeg var meget imponeret over muligheden for i virkelig store omrder at erstatte ulovlig narkotikadyrkning med lovlige kulturer og sledes give menneskene et perspektiv .
Forudstningen er dog ogs i dette tilflde , at der findes et minimum af retstatsprincipper , og at de , der handler illegalt med narkotika , ogs p et eller andet tidspunkt m regne med straf .
<P>
Rdet accepterede mange dele af betnkningen fra frstebehandlingen .
Navnlig finder jeg det anerkendelsesvrdigt , at det efter problemer i begyndelsen lagde juridiske spidsfindigheder om retsgrundlaget p hylden og anerkendte , at Parlamentet her har ret til at deltage i beslutningsprocessen .
Men desvrre kom vi ikke igennem med alle punkter , og navnlig med hensyn til sprgsmlet om alternativ udvikling foreslr vi derfor endnu en gang en prcisering .
<P>
Vi nsker , at den alternative udvikling ikke kun skal finansieres over denne budgetpost , men at man systematisk ogs undersger Fllesskabets og Den Europiske Udviklingsfonds vrige finansielle instrumenter med hensyn til , om strategien med alternativ udvikling kan stttes .
Vi skal nemlig udvise et strre engagement p dette omrde .
Det indebrer naturligvis ogs , at udviklingsbistanden ikke m nedskres , men at vi ogs med henblik p narkotikabekmpelsen skal have en yderligere forhjelse her .
I modsat fald er Det Europiske Rds erklringer vedrrende narkotikabekmpelsen ikke srlig trovrdige .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , allerfrst vil jeg lyknske ordfreren , hr . Liese , med det glimrende arbejde , han har prsteret i de seneste mneder , og fordi det er lykkedes ham med et samarbejde fra alle sider to gange at samle enstemmighed i Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Etableringen af et samarbejde vedrrende bekmpelse af narkotika og narkotikamisbrug er en mlstning , Europa-Parlamentet har forfulgt igennem lngere tid ; det bestr reelt i opstillingen af et intelligent svar p et af de problemer , der vender op og ned p tilvrelsen for millioner af personer i Nord som i Syd , som forgifter de politiske , sociale og konomiske relationer p internationalt plan , og som i dag er den vsentligste kilde og hovedgrundlaget for de mest indbringende former for kriminalitet p internationalt plan .
<P>
Ogs inden for bekmpelsen af narkotika og udbredelse af narkotiske stoffer er udviklingssamarbejdet samtidig et vigtigt udtryk for international solidaritet og internationalt samarbejde med tredjelande og en forebyggende og langt mere intelligent mde at tackle og lse de problemer p , som berrer vores samfund direkte .
<P>
Med dette forslag til forordning har vi sammen med fllesskabsinstitutionerne sat os tre hovedmlstninger : for det frste : mindske virkningen af narkotikaproduktionen som et incitament til en get eftersprgsel p forbrugersiden ; for det andet : mindske mafiaernes og kartellernes magt , idet man s at sige tager brdet af munden p dem ved at svkke deres eksistensgrundlag ; for det tredje : reducere den centrale konomiske rolle narkotikaproduktionen spiller i en stor del af udviklingslandene .
<P>
Det drejer sig om at opstille et intelligent svar , idet det er ndvendigt - om man s m sige - at g i ledtog med befolkningen i Syd , for hvem produktionen af og handelen med narkotiske stoffer ofte er de eneste eller vsentligste mder at overleve p .
<P>
I den forbindelse har man med rette ppeget den centrale rolle , undervisningen og bevidstgrelsen af de pgldende befolkninger spiller , men det er navnlig vigtigt at integrere udviklingspolitikken og fattigdomsbekmpelsen i de forskellige aspekter af bekmpelsen af narkotikaproduktionen .
<P>
Man har med rette understreget , at det ikke er nok at anskue problemet blot som et sprgsml om at f befolkningen til at dyrke noget andet ; det er nemlig ndvendigt at gribe ind p det sociale plan imod befolkningens afhngighed af mafiaen , idet man styrker kvindernes rolle og sttter alternative udviklingsprojekter , der bygger p en gennemgribende ndring af produktionssystemerne og mere generelt p en gennemgribende samfundsndring .
<P>
Efter frstebehandlingen i Europa-Parlamentet godkendte Rdet en rkke af de vedtagne ndringsforslag .
Vi mener imidlertid , at en rkke ndringsforslag med urette er blevet afvist , isr ndringsforslagene vedrrende kvindernes centrale rolle , vedrrende de sociale og miljmssige virkninger af initiativerne omkring menneskerettighederne samt vedrrende en hensigtsmssig forvaltning .
P denne baggrund agter vores gruppe at stemme for de 23 ndringsforslag , der er blevet godkendt af Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Jack Stewart-Clark">
Hr. formand , jeg har gennemlst denne flles holdning fra Rdet for Den Europiske Union med stor interesse .
Jeg finder , at der er tale om en utroligt omfattende oversigt over planlagte aktiviteter .
Vi skal faktisk til at prve at hjlpe udviklingslandene !
Det er absolut rosvrdigt , da vi jo eksporterer syntetisk narkotika til disse lande , og for en gangs skyld sklder vi dem ikke ud for at eksportere til os .
<P>
Men jeg ved jo , da jeg for nylig har haft med narkotika at gre , og jeg for nylig har talt med hr . Gelbard , som er departementschef i De Forenede Staters indenrigsministerium , at de har brugt US $ 1.000 mio p at udrydde afgrder i Bolivia .
De har endnu ikke rrt Peru , fordi der ikke har vret den store samarbejdsvilje .
Og s ser jeg , at hele det store arbejde , som skal gennemfres fra 1998 til r 2000 , kommer til at koste ECU 30 mio .
Jeg vil blot bede Dem om at sammenholde det belb p US $ 1.000 mio . , som De Forenede Stater har brugt p at udrydde afgrder i t land , med det belb p ECU 30 mio , som skal anvendes over perioden fra 1998 til r 2000 i forbindelse med alle disse planer , som er s vel gennemarbejdede , s grundigt gennemtnkte .
Hvad er det , vi gr ?
Mener vi det her alvorligt ?
Jeg kan ikke tro , at vi mener det alvorligt , hvis det er belb af den strrelse , vi afstter .
Jeg har ikke andet at tilfje .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg vil komplimentere hr . Liese for hans betnknings kvalitet og derefter koncentrere mig om de tre ndringsforslag , som jeg endnu en gang har fremsat med billigelse fra hans side .
<P>
For det frste ndringsforslag nr . 3 : Behovet for at undg modsigelser mellem EU ' s politik til bekmpelse af narkotikahandel og Verdensbankens og de andre finansinstitutioners politik .
Det sker for ofte , at alternative udviklingsmuligheder for producenter af narkotikarelaterede afgrder i udviklingslande bliver bragt i fare af ugunstige makrokonomiske politikker , som direkte eller indirekte bliver pfrt disse lande .
Landbrugerne fr stadig vanskelige ved at producere andre afgrder til eksport p konkurrencedygtige vilkr med de nuvrende strukturtilpasningsbetingelser .
Vor forordning br henvise hertil , og det m vre et krav , at Kommissionen skal samarbejde med medlemsstaterne inden for de internationale institutioner for at mindske disse problemer .
<P>
For det andet er der ndringsforslag nr . 4 , hvor vi sger at sikre , at beslutningskriterierne for tildeling af EU-sttte til et land og for evaluering af projekternes resultater bliver udarbejdet i en dialog mellem Fllesskabet og partnerregeringerne eller -organisationerne .
Det er uhyre vigtigt , at EU ikke flger De Forenede Staters eksempel , idet De Forenede Stater i nogle lande ensidigt har gjort bistand til kontrollen med narkotikaen afhngig af , at mlene for afgrdeudryddelse bliver opfyldt .
Det er ikke blot tvivlsomt , hvilken vrdi tvungen afgrdeudryddelse har p langt sigt , men udryddelse med henblik p at opfylde visse betingelser frer til alvorlig social ustabilitet i lande som Bolivia og Colombia .
<P>
For det tredje ndringsforslag nr . 5 , hvor man prver at give en hj prioritet til indsatsen for at stte de sm landbrugere i stand til at drage fordel af EU ' s handelsprferencer .
Det er de sm brug i landbrugssektoren , herunder ogs de producenter , der dyrker narkotikarelaterede afgrder , som br vre mlgruppen for vor udviklingsbistand p dette felt , og derfor br de vre forordningens mlgruppe .
<P>
Alle vi her i Europa-Parlamentet er forenede i vor faste beslutsomhed , nr det glder kampen mod narkotikahandelen .
Men man br i denne forordning anerkende de praktiske foranstaltninger , der skal til , hvis EU ' s politik med flles ansvar for narkotikaproblemet skal fres ud i livet : Respekt for gte kulturforskelle , fokus p indsatsen mod fattigdommen og nogle rammer , der bestr i en rimelig handelsordning - det kan fre til det nskede resultat , hvor de repressive foranstaltninger har slet fejl .
Lad os give udtryk for vort engagement i disse hensyn i denne forordning .
<SPEAKER ID=275 NAME="Marn">
Tak , hr. formand , og godaften i denne solidariske ensomhed .
Hr . Liese , mange tak for Deres indstilling .
De kan tro mig , nr jeg siger , at Kommissionen har gjort bekmpelsen af narkotika til et af sine prioriterede ml .
<P>
Misbrug og fremstilling af og ulovlig handel med narkotika er i lighed med hvidvaskning af penge problemer , der i vidt omfang m angribes i Latinamerika , Afrika , Mellemsten og Asien .
<P>
Ulovlig fremstilling af narkotika har - det er ikke nogen hemmelighed , og De siger det selv i Deres indstilling - en tendens til at blive verdensomspndende , og der er nu ikke lngere tale om , at det alene er visse udviklingslande , der dyrker og forarbejder kokaplanter , opiumvalmuer og cannabisplanter i Latinamerika , Afrika , Mellemsten og Asien .
Ogs i de industrialiserede lande og i andre udviklingslande er man ulykkeligvis begyndt at fremstille de skaldte kopiprodukter , eller syntetiske former for narkotika .
<P>
Desuden er ulovlig brug af narkotika blevet et offentligt sundhedsproblem for et voksende antal udviklingslande og ikke blot for de rige lande .
<P>
Denne globalisering er meget snvert forbundet med de som bekendt enorme fortjenester , der kan hentes p netop aktiviteter , der har at gre med narkotika .
Men hvidvaskning af penge er ikke et privilegium , der alene indehaves af de industrialiserede lande ; hvidvaskning sker i et vist omfang overalt fra st til vest og fra nord til syd .
<P>
Den Europiske Union har , som De ved - og for at besvare nogle af de sprgsml , der bekymrer hr . Howitt - taget afstand fra de former for certificeringspolitik , som praktiseres i USA , og bygger p princippet om flles ansvar bde i vor politik i Wien og den fremtidige politiske holdning til narkotikasprgsmlet , Unionen vil indtage p FN ' s kommende generalforsamling .
Flles ansvar i den forstand , at det vel ikke kan ngtes , at der phviler producentlandene et meget tungt ansvar , men at forbrugerlandene ogs har et stort ansvar . Og vi mener , at det alene ved at acceptere en flles ansvar , et medansvar , bliver muligt at skabe grundlag for en international dialog , der gr det muligt at bekmpe denne svbe .
Vi mener ikke - og her giver jeg Dem ret - at man ved ensidige certificeringsmetoder kan n til sikre ml i narkotikabekmpelsen .
<P>
Der er et absolut elementrt sprgsml , som stilles af Sir Jack Stewart-Clark , der er en gammel kender af narkotikaproblemet og har udarbejdet forskellige betnkninger her i Europa-Parlamentet .
Reelt er denne budgetpost meget beskeden , nr man betnker , at den srlig angr bekmpelsen af narkotika .
Men det m dog ikke glemmes , at der inden for mange af de samarbejdsprogrammer , der er ved at udvikle sig , srlig i Middelhavsomrdet - f.eks. i Marokko - og i Latinamerika , f.eks. i Per og Bolivia , findes et stort antal samarbejdsprojekter , der grundlggende vedrrer dyrkning af alternative afgrder .
Og for s vidt angr Bolivia m det vre mig tilladt at give den oplysning , at dyrkningen af alternative afgrder i Chapar-omrdet finansieres af Den Europiske Union .
USA har ikke ydet s meget som n dollar .
Og man skal vre en smule forsigtig ved fremlggelsen af disse imponerende tal vedrrende bekmpelsen af narkotika , idet man m sondre mellem samarbejde om udvikling af udgifter til militre og udgifter til politimssige forml .
Hvis Kommissionen i sin beretning medtager samtlige de nationale budgetter i de 15 medlemslande , alt hvad der gives ud af Scotland Yard , det franske gendarmeri , det tyske politi , den spanske civilgarde og det italienske finanspoliti , vil det belb , Den Europiske Union giver ud p bekmpelsen af narkotika , med sikkerhed ogs blive imponerende .
Men det er et sprgsml , der skal betragtes under forskellige synsvinkler .
<P>
Hvad angr netop denne budgetpost er det ikke nogen hemmelighed , at vi holder os p et absolut beskedent niveau .
Men jeg vil gre opmrksom p , at selve Europa-Parlamentet , de rede parlamentsmedlemmer selv , i budgetoverslagene for 1996 besluttede at nedstte det allerede beskedne belb p 11 millioner ecu med en million ecu .
Som flge heraf kan De vanskeligt afkrve Kommissionen en forklaring p grunden til , at De traf beslutning om yderligere at nedstte den allerede i sig selv beskedne budgetpost .
<P>
Men , fastholder jeg , en stor del af udviklingsprogrammerne drejer sig om disse sprgsml .
Der er naturligvis problemer , som f.eks. beskyttelsen af menneskerettighederne og den globale politik for bekmpelsen af fattigdom - her kan vi acceptere Europa-Parlamentets henstilling , og det glder mig , hr . Liese , at De i det mindste her i aften er tilfreds med Kommissionen - De ved ikke , hvor glade vi er over , at Parlamentet er tilfreds med Kommissionen , for det er ikke noget , der sker hver dag - og vi glder os over at kunne acceptere praktisk taget 90 % af dets ndringsforslag , selvom nogle af disse vil volde os vanskeligheder .
For s vidt angr f.eks. nr .
4 og nr . 21 bliver der tale om praktiske vanskeligheder p grund af arbejdets tilrettelggelse i Kommissionen .
Vi foretrkker altid logisk at redegre for gennemfrelsen af budgetposten ved rets udgang , og ikke i det frste halvr , fordi Kommissionen i almindelighed udvlger projekterne i januar , februar og marts og godkender dem i april , maj og juni , hvorefter gennemfrelse af dem sdvanligvis pbegyndes i oktober , november og december .
Som flge heraf passer det med tilrettelggelsen af vort arbejde i Kommissionen at arbejde til rets udgang .
Hvad angr ndringsforslag nr . 3 ved De , at Kommissionen ikke som sdan er deltager i de internationale institutioner .
Dette er en opgave , der phviler Den Europiske Union , der normalt reprsenteres af Rdet .
Men i vrigt tak .
Denne indstilling er vrdifuld og orienterende , men vi mangler fortsat utvivlsom en samlet , srlig budgetmssig , ramme , der kan gre denne interessante narkotikabekmpelsespolitik trovrdig .
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Og m det vre mig tilladt at rose Deres fremragende udtale af det katalanske sprog og tillige Deres understregning af det , De kaldte den  solidariske ensomhed  hvis jeg forstod Dem ret , men nr vi drfter forhold , der er s vigtige som dem her i aften , m vi stte vor lid til , at en opmrksom lsning af  Regnbuen  vil rde bod p , hvad der ikke er opfanget under forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Befolkningspolitik i udviklingslandene
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0057 / 97 ) fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om sttte til befolkningspolitik og -programmer i udviklingslandene ( C4-631-95 / 0166 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Nordmann ) .
<SPEAKER ID=278 NAME="Nordmann">
Hr. formand , jeg hber , at sprgsml om befolkninger skaber samme lykkeflelse i Parlamentet og Kommissionen , som alt det , der blev sagt for lidt siden om narkotika .
For at skabe denne lykke vil jeg ikke vende tilbage til indholdet , for vort Parlament har allerede flere gange udtalt sig til fordel for sttte til befolkningspolitikken i udviklingslandene , en sttte , som Unionen yder , og som skal respektere de menneskelige vrdier , der ligger i et frit valg for den enkelte samtidig med , at den skal fungere som sttte for en bedre udvikling af sundhedssystemerne .
Der er den filosofi , som Parlamentet har sgt at gennemfre , og det er den filosofi , der ligger bag det forslag til forordning , som var forelagt os .
<P>
Ved andenbehandlingen kan vi f den lykkeflelse , som hr . Liese talte om for lidt siden , p et - skal vi kalde det - statistisk plan , for jeg tror , at 26 af de 40 ndringsforslag fra frstebehandlingen er medtaget i den flles holdning .
Det skal endvidere prciseres , at de ndringsforslag , der ikke er medtaget , isr er af formuleringsmssig art eller vedrrer den relativt fleksible handlingsramme , og at Udviklingsudvalget ikke har fundet det ndvendigt at udvise en slags forfatterforfngelighed i forbindelse med mange af dem .
<P>
Den frste af de ndringer , vi vil insistere p , vedrrer visse konomiske forpligtelser , som Unionen har indget , isr under konferencen i Cairo i 1994 .
Dengang tilkendegav Unionen sin hensigt til inden r 2000 at afstte 300 mio . ECU til befolkningsprogrammerne i udviklingslandene .
Selvom Kommissionen under frstebehandlingen ikke fremlagde finansieringsoversigter , er de belb , som Rdet har afsat , meget lavere end det , der var blevet meddelt , og derfor vedrrer et af ndringsforslagene dette forhold .
Alt er dog ikke sagt med afstemningen , og vi skal naturligvis have en budgetstrategi for opflgningen p denne sag .
<P>
Den anden ndring , der er en smule rituel , vedrrer problemer med komitologien .
Rdet har udtalt sig til fordel for et forskriftsudvalg , og vort udvalg anmoder helt traditionelt om at overdrage kontrollen med og opflgningen p politikken til et rdgivende udvalg .
<P>
Der er endnu et par ndringsforslag , som hr . Liese med rette , synes jeg , har stillet , i det omfang de reprsenterer de synspunkter , som kommer frem under frstebehandlingen .
De omfatter ogs de bestemmelser , som ikke blev accepteret i Udviklingsudvalget .
Uafhngigt af hr . Lieses holdnings vrdi og respektable karakter er jeg som ordfrer tvunget til at udtale mig mod disse ndringsforslag .
Jeg gentager , at der er tale om meget overfladiske , optiske forskelle , mske med undtagelse af ndringsforslag nr . 8 , som , hvis det bliver vedtaget i dets nuvrende form , risikerer at skabe problemer med den praktiske gennemfrelse i visse vanskelige tilflde eller hastetilflde .
<P>
Men ud over den debat , som dette ndringsforslag kan afstedkomme , kan jeg afslutningsvis sige , at vi br afslutte denne procedure med samme lykkeflelse , som vi havde under den foregende forhandling .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , befolkningstilvksten er et problem for udviklingen i mange lande .
Men den er p ingen mde den eneste rsag til fattigdom , og den er efter vor gruppes overbevisning heller ikke hovedrsagen til fattigdom i udviklingslandene .
Man br derfor heller ikke bruge befolkningstilvksten som alibi for at ngte at yde den ndvendige bistand og de ndvendige handelsprferencer .
Men - og ogs dette er rigtigt - man skal energisk tage fat p befolkningstilvksten .
Man skal finde lsninger her , ogs ud fra hensynet til menneskene .
Jeg er p grundlag af min personlige erfaring af den overbevisning , at det ikke forholder sig sledes , at familierne , navnlig kvinderne , er lykkelige over det store antal brn .
Netop kvinderne nsker oplysninger om fdselskontrol , og de nsker ogs praktisk bistand .
Jeg finder det rigtigt , at Den Europiske Union tilbyder disse oplysninger og denne praktiske bistand .
Man m i den forbindelse naturligvis ikke kun isoleret uddele kondomer , det ved vi alle .
Der er behov for en integreret strategi , og uddannelse - netop uddannelse til kvinder - er en ngle til ogs at f kontrol over befolkningsproblematikken .
<P>
Vor gruppe har et srligt anliggende , som allerede er fremget klart under forhandlingen : Vi nsker , at man navnlig undgr unskede svangerskaber .
Det vil p den anden side sige , at vi nsker , da det her drejer sig om en budgetpost til befolkningspolitik , til demografi , at man her ogs flger beslutningen fra Cairo-konferencen op .
Dvs. at abort ikke er noget middel til fdselskontrol .
Nr det her drejer sig om demografi og ikke om generel humanitr bistand , s kan argumentet om abort p medicinsk utilstrkkelige betingelser heller ikke glde her , da det her kun drejer sig om befolkningspolitik .
Vi er jo ikke enige om abortsprgsmlet , og vi vil heller ikke opn nogen enighed , ikke i Parlamentet og heller ikke i Den Europiske Union .
Det er heller ikke formlet med vore ndringsforslag , at Den Europiske Union skal udtale sig om abort .
Vi skal naturligvis tage Cairo-konferencen alvorligt , for s vidt som det her drejer sig om befolkningspolitik .
<P>
Jeg ville derfor vre taknemlig , hvis de vrige grupper kunne erklre sig rede til at acceptere navnlig ndringsforslag nr . 3 , 4 og 5 .
Disse ndringsforslag kom under frstebehandlingen fra andre grupper , bl.a. kom ndringsforslag nr . 5 fra Den Socialistiske Gruppe .
Heri hedder det , at lande og organisationer , som bruger tvungen abort og barnemord som foranstaltninger til at kontrollere befolkningstilvksten , ikke m stttes .
Jeg mener ikke , at man egentlig i ramme alvor kan argumentere mod et sdant ndringsforslag .
Derfor beder jeg endnu en gang om sttte til dette forslag .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Couto">
Hr. formand , jeg vil til en indledning understrege , at befolkningsproblemet , der ganske vist ikke er den eneste rsag til udviklingslandenes problemer , under ingen omstndigheder m negligeres .
<P>
I den forbindelse skal jeg understrege , at jeg helt og fuldt tilslutter mig konklusionerne fra Cairo-konferencen , der br forsvares af alle ud i den yderste konsekvens , navnlig hvad angr den utvetydige ppegning af , at svangerskabsafbrydelse ikke br anvendes som en metode til fdselsbegrnsing .
<P>
Under alle omstndigheder er det demografiske problem i udviklingslandene et problem , som krver en seris indsats inden for uddannelse og forebyggelse .
Der m udvikles et st politikker , og der m serist satses p folkesundhedspolitikker og p udvikling af seksualoplysningspolitikker , som er forenelige med en minimalt positiv tilgang til denne problematik .
<P>
I dette perspektiv kan jeg kun tilslutte mig hr . Nordmanns forslag .
Dels er det vigtigt som et minimumsbidrag til at afhjlpe disse problemer , at Unionen opfylder den forpligtelse , den har ptaget sig p Cairo-konferencen ved at ge sin finansielle sttte til befolkningsprogrammer i udviklingslandene til 300 mio ECU inden r 2000 , og dels finder jeg , at ordfreren har grebet komitologi-sprgsmlene an p en yderst fornuftig mde .
<P>
Der m satses p at fremme FED- , MED- og ALA-Udvalgenes rolle , da dette problem bedst kan tackles p en effektiv og positiv mde for svel Unionen som udviklingslandene gennem permanent information , hring og rdgivning .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , vi anser det for at vre overordentlig vigtigt , at de forpligtelser , der blev indget p konferencen om befolkningsudvikling i Cairo , ogs flges op af Den Europiske Union , og det i et omfang , som virkelig gr det muligt for brede kredse i udviklingslandene at deltage i familieplanlgningsforanstaltninger .
I denne henseende sttter min gruppe den foreliggende betnkning , som vi hber bliver vedtaget i en form , som ikke medfrer nogen ensidig ideologisk orientering .
<P>
Jeg kan ikke skjule det : Vi havde ogs i Udviklingsudvalget en kontroversiel afstemning om ndringsforslag , som nu igen foreligger og er stillet i plenum .
Vi er ganske vist enige i PPE-Gruppens synspunkt med hensyn til , at udviklingslandene br have mulighed for at deltage i udbud p lige vilkr , og for s vidt er der ingen uoverensstemmelse her .
Men vi siger med al tydelighed , at de ndringsforslag , som vil faststte en meget ensidig ideologisk retning her , ikke kan stttes af vor gruppe .
Vi fr at se , hvordan afgrelsen falder ud i plenum .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang vende tilbage til Cairo , da vi mener , at denne FN-konference alligevel var et vsentligt fremskridt i meningsdannelsen og ogs har bidraget til at opn en bevidstgrelse , at opn en erkendelse i offentligheden af , at vi skal have nedbragt befolkningstilvksten for ikke at fremprovokere det , som man desvrre med beklagelse m konstatere i mange udviklingslande , nemlig at vkstbetingede fremskridt opsluges af en endnu hurtigere befolkningstilvkst .
At dette ikke br vre forbundet med tvangsforanstaltninger , hersker der overhovedet ingen uenighed om , men p den anden side mener vi , at vi heller ikke br faststte alt for mange retningslinjer , som er en indblanding i andre staters indre anliggender .
I sidste instans drejer det sig nemlig om srdeles forskellige opfattelser i de forskellige kulturkredse , og vi er ikke berettigede til her at faststte flere retningslinjer , end det er ubetinget ndvendigt .
<P>
Det var ganske givet et fremskridt i Cairo , dette vil jeg som kvindepolitiker gerne understrege , at man her indrmmede kvinderne ret til frit og selv at kunne bestemme antallet af brn og det tidspunkt , hvor de nsker brn .
Vi ser ogs betnkningen i denne henseende , og sdan vil vi gerne , at den vedtages .
<SPEAKER ID=282 NAME="Marn">
Tak , hr. formand .
Mange tak , hr .
Nordmann , for Deres indstilling , der bibringer forhandlingen her i aften en nd af gensidig forstelse mellem Rdet , Kommissionen og EuropaParlamentet om et sprgsml af s stor betydning som befolkningsudviklingen , for s vidt som denne vedrrer bde selve befolkningen og sundheden og forplantningen overalt i verden .
<P>
Generelt er der tre ml , Kommissionen prioriterer hjst , og jeg tror , at dette tillige glder i vid udstrkning her i Europa-Parlamentet og i Rdet , nemlig for det frste at gre det muligt for kvinder , mnd og opvoksende unge mennesker frit og med fuldt kendskab til forholdene at tage stilling til , hvor mange brn de nsker , og hvor lang tid der skal g mellem hver fdsel , og for det andet at bidrage til skabelse af den sociokulturelle , konomiske og opdragelsesmssige baggrund for fuld udnyttelse af denne mulighed , srlig for kvindernes og de opvoksende unges vedkommende , gennem fordmmelse og afskaffelse af enhver form for seksuel vold , lemlstelse og misbrug , der skader deres sundhed og krnker deres vrdighed .
Det Europiske Fllesskab sttter srlig - for nu at berolige hr . Liese lidt - den indstilling til abort , der blev vedtaget p Cairo-Konferencen , mod brug af denne som led i familieplanlgningen .
Og for det tredje nsker vi at bidrage til eller reformere udviklingen af sundhedsvsenet med henblik p get adgang til og forbedring af sundhedsplejen i forbindelse med forplantningen for bde kvinder og mnd , herunder de opvoksende unge , for sledes betydeligt at mindske risiciene for kvindernes og brnenes helbred .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag er underget meget betydelige ndringer - heri har hr . Nordmann ret - ved optagelsen af en stor del af de ndringsforslag , der blev fremsat af Europa-Parlamentet under frstebehandlingen .
Jeg vil derfor sige tak for dette samarbejde i denne konkrete sammenhng .
<P>
Hvad angr de ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , skal jeg bemrke : Kommissionen accepterer ndringsforslag 2 om komitologien . For s vidt angr ndringsforslag 1 om forgelse af fllesskabsfinansieringen af foranstaltninger og politikker p befolkningsomrdet til 300 millioner ecu inden r 2000 , m jeg gre opmrksom p , at Kommissionen af rent tekniske grunde ikke kan gennemfre dette , idet forordningen - eller retsgrundlaget for den forordning , vi drfter her i aften - vil gre det muligt at give hjemmel til en budgetpost vedrrende sprgsml om befolkningsudvikling , der ligeledes rummer et meget beskedent belb , nemlig knap 8 millioner ecu , der er afsat til finansiering af pilotprojekter .
<P>
Vel , jeg vil herefter endnu engang kommentere den forhandling , jeg har haft med Sir Jack Stewart-Clark om de belb , vi giver ud p bekmpelsen af narkotika .
Befolkningsudviklingspolitikken figurerer ikke blot under denne budgetpost , idet vi , hvis vi under t betragter alle de former for politik , vi frer - i Latinamerika , Afrika , Middelhavsomrdet og Asien - og det , der foregr inden for de bilaterale programmer med de enkelte stater , vi sttter , kommer langt op over 300 millioner ecu .
Endnu engang str vi her , sledes som det sker inden for Fllesskabets budget , over for sprgsmlet om prsentationen af udgifterne til befolkningsudvikling . Hvis vi sammentller udgifterne hertil inden for Lom-Konventionen , i Latinamerika , i Middelhavsomrdet og i Asien , kan De vre overbevist om , at de overstiger 300 millioner ecu .
Hvis vi nsker at oprette en post p over 300 millioner ecu , der alene angr befolkningsudviklingen , fr vi det samme problem som med posten vedrrende narkotika .
Man m vlge , og jeg mener , at vi har det bedre med et problem om , hvorledes udgifterne skal fordeles over det flles budget , end en diskussion om tal med Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Dernst er der nogle ndringsforslag - nr . 3 og 4 - vi vil f problemer med af en rkke objektive grunde .
Vi finder ikke ndringsforslagene 5 og 8 ndvendige , idet kriterierne i disse allerede er tilstrkkeligt klarlagt i betragtningerne til den flles holdning .
Jeg vil dog gre opmrksom p et eksempel p noget , der i jeblikket foregr p befolkningsudviklingsomrdet , nemlig de tre sidste afgrelse , vi har truffet vedrrende bilaterale projekter , for at vise , at vi langt overskrider de 300 millioner .
<P>
Frste bevis : sttten p 200 millioner ecu til programmet for familiens velfrd i Indien til gennemfrelse af en rkke former for ny politik , der skal koncentreres om familieplanlgning , men tillige en global tilgang til sundhed i forbindelse med forplantningen .
Alene i Indien giver vi allerede nu 200 millioner ecu ud p familiens velfrd .
 Asien-initiativet  vedrrende sundhed i forbindelse med forplantningen - 25 millioner ecu - som vi lige har aftalt med Dr . Nafis Sadik fra FN ' s Befolkningsfond i sidste mned , handler om et fornyende program for grundlggende arbejde p det asiatiske kontinent .
Og endelig et sidste bilateralt eksempel , nemlig et moderskabsprogram p 19 millioner ecu p Filippinerne , der skal bidrage til at mindske risiciene for gravide og fdende kvinder og sledes nedbringe ddeligheden blandt mdrene .
<P>
Jeg har villet nvne disse eksempler - Indien : 200 millioner , et planlgningsprogram sammen med FN i Asien : 25 millioner , og den seneste afgrelse vedrrende Filippinerne : 19 millioner - for at vise , at hvis vi sammenlgger alt , hvad vi gr inden for de enkelte programmer for bilateralt samarbejde , vil Udvalget om Udvikling og Samarbejde uden vanskelighed kunne konstatere , at vi i dette konkrete tilflde opfylder dets krav , men naturligvis redegr herfor p en srlig mde .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Marn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Fjerde rammeprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstrationsaktioner ( 1994-1998 )
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0084 / 97 ) fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om anden tilpasning af afgrelse nr . 1110 / 94 / EF om fjerde rammeprogram for Det Europiske Fllesskabs indsats inden for forskning , teknologisk udvikling og demonstrationer ( 1994-1998 ) ( C4-0041 / 97-96 / 0034 ( COD ) ) ( Ordfrer : Linkohr ) .
<SPEAKER ID=285 NAME="Linkohr">
Hr. formand , Forskningsudvalget vedtog i mandags min betnkning med stort flertal , dvs. med ja-stemmer og to , der hverken stemte for eller imod .
Budskabet er forholdsvis simpelt .
Vi er af den opfattelse , at midlerne ikke br forhjes med 100 , men derimod med 200 mio ECU , at midlerne til alle programmer med undtagelsen af forskningen i BSE , som i forvejen allerede har fet tildelt midler i stor stil , br fordobles , og at der desuden br stilles 33 mio ECU til rdighed til vedvarende energikilder og til vand .
<P>
Vedrrende ndringsforslagene vil jeg helt kort sige , at der i mandags ikke var stillet nogen ndringsforslag , men at der benbart nu er blevet forelagt en rkke ndringsforslag .
Jeg m som ordfrer anbefale , at de forkastes , da jeg reprsenterer udvalgets holdning , selv om jeg absolut har forstelse for mange af disse ndringsforslag .
I vrigt er en rkke af disse ndringsforslag ogs allerede indholdsmssigt omfattet af betnkningen , man kan i hvert fald lse det ud af den .
<P>
Den konflikt , vi str over for , drejer sig imidlertid ikke om disse ndringsforslag .
Konflikten drejer sig slet og ret om penge , og jeg anbefaler meget indtrngende Parlamentet , at det s enstemmigt som muligt sttter betnkningen , hvis vi nsker at f en chance for at opn gode resultater i Forligsudvalget .
Jeg er forholdsvis optimistisk , da Budgetudvalget sttter dette krav , dvs. at vi kan regne med , at der rent faktisk bliver forhandlet hrdt .
<P>
Vedrrende selve sagen : Det forekommer mig at vre noget mrkvrdigt , at det for det frste tog s lang tid , inden Rdet kom til en afgrelse , og at Rdet for det andet ikke s sig i stand til at stille yderligere 100 mio til rdighed .
Jeg minder om , at disse 100 mio ikke er yderligere skattemidler , men at det er midler , som vi parlamentarikere har omfordelt p budgettet , har sparet andre steder , og at vi kan spare yderligere 100 mio p det nye budget , dvs. disse midler kan stilles til rdighed via en omfordeling .
Pengene er der sledes .
Der er i forvejen overfrt 100 mio til reserven , de kan dog kun udbetales , nr retsgrundlaget foreligger .
<P>
Jeg minder her om det , der allerede er blevet sagt tit , og ogs Kommissionen har gang p gang med rette gjort opmrksom p det : Den europiske konkurrenceevne falder desvrre og stiger ikke .
Denne pstand bliver ikke forkert , ved at den gang p gang understreges .
De mange arbejdspladser , der gr tabt i Europa , skyldes ogs tabet af konkurrenceevne i Europa .
<P>
Nr vi i formiddags heftigt diskuterede problemerne hos og med Renault , har dette ogs til dels noget at gre med , at Europa har afgivet sin konkurrenceevne til andre , og det i videnskabelig henseende .
Jeg forventer i hvert fald af denne forhandling og isr ogs af denne strid med Rdet i det mindste at f et lille signal .
Jeg ved , at 100 eller 200 mio ECU kun er et lille belb af det , der rligt bruges p forskning i Europa , men de kunne vre retningsgivende .
<P>
Det forholder sig desvrre sledes , at forskningen ingen lobby har .
Forskningen er for fin til at demonstrere , og partierne tller ikke forskerne , da deres antal er for lavt .
Derfor er forskningen ogs ndt til at sttte sig til Parlamentet , og jeg hber , at vi her opnr et stort flertal .
Skulle Parlamentet give sin sttte , hvilket jeg hber , s hber jeg ogs , at vi hurtigst muligt fr en forligsprocedure og derp hurtigst muligt nr frem til en afslutning , sledes at dette udbud ogs kan finde sted i EFT .
Hvis vi nemlig ikke rettidigt nr frem til en afslutning , er de bedste beslutninger til ingen nytte , fordi midlerne s ikke lngere kan anvendes .
Derfor opfordrer jeg Dem , det store antal medlemmer , der er til stede i dag , til at sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne komplimentere hr . Linkohr , ikke mindst for hans tlmodighed i denne tilsyneladende uendelige saga om refinansiering af fjerde rammeprogram .
Nu er det tempoet , det glder .
Mneder glider forbi ; hjernekapacitet gr til spilde .
S vi hber , at denne beslutning bliver truffet hurtigt og derefter gennemfrt .
Jeg beklager meget , at Ministerrdet tilsyneladende er fravrende fra denne vigtige debat , men jeg tager mske fejl .
<P>
Den Europiske Unions frsteprioritet er beskftigelsen .
En mde at skabe job p , men bestemt ikke den eneste mde , er , at vi selv bliver mere konkurrencedygtige gennem forskning og udvikling .
Vi har samfundsproblemer , som forskning og udvikling ogs kan vre med til at udrydde .
Og Den Europiske Union tilfrer vrdi .
Det er akademikernes og industrifolkenes synspunkt .
Der er en multiplikatoreffekt .
Derfor er det s meget desto mere besynderligt , at Ministerrdet og de medlemsstater , det bestr af , nsker at sende penge hjem igen , hvor de ikke har denne tilfrte vrdi .
<P>
Vi er skuffede over nedskringen af det forventede belb p ECU 700 mio , som jo frte til udarbejdelsen af forslag helt nede p det usle belb ECU 100 mio , hvoraf mere end en tredjedel skal bruges til BSE .
I Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi nsker vi at rette en meget varm tak til Budgetudvalget for dets sttte .
Det er fremsynet .
Det har gjort forskning og udvikling til et af de hjest prioriterede omrder og har fundet flere penge , der kan anvendes til forskning og udvikling .
Det var udvalget , der fandt dem .
Det forventer en eller anden form for anerkendelse for sin indsats fra Rdet og Kommissionen .
<P>
Hvis vi nu kort ser p indholdet i hr .
Linkohrs betnkning og den mde , hvorp vi forventer , at pengene skal bruges - og husk p , at der er flles beslutningstagning her - s er nogle af Europa-Parlamentets prioriteringer afspejlet i hr . Linkohrs betnkning : Vort nske om , at landminerne skal undersges , intermodal transport , multimedier til undervisningsbrug og i srdeleshed vedvarende energi - og jeg m klart fremhve , at Budgetudvalget har gjort det til en betingelse , at en vis andel af disse ekstra penge skal bruges til vedvarende energi .
<P>
Jeg hrer fra medicinske forskere , at det belb , der er afsat til BSE , er urealistisk hjt .
Men for at f denne betnkning vedtaget i en fart , vil vi affinde os hermed .
Men vi regner ikke med at fordoble dette belb , nr vi fordobler fra ECU 100 mio til ECU 200 mio .
Dette er en fornuftig betnkning .
Lad os alle sttte den og f den vedtaget hurtigt .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , vi vil som gruppe ogs sttte denne betnkning , om end ikke helt uden betnkeligheder .
Ved denne lejlighed m jeg sige , at jeg egentlig beundrer ordfreren for dette arbejde .
Jeg beundrer ordfreren alene af den grund , at han for to r siden var med i en forligsprocedure . Resultat : 700 mio ECU i en reserve betyder 5 % .
Uden at ville forklejne Parlamentets ret til flles beslutningstagning - det vil jeg selvflgelig ikke - er det dog tilladt at stille flgende sprgsml : Kan hele denne procedure betale sig ?
<P>
Der er egentlig n ting , der undrer mig i denne sag .
Vi nsker at investere i fremtiden . I dag var der personer fra Renault her , vi har problemerne med minearbejderne i Tyskland .
Og hvad gr vi ? Der , hvor det drejer sig om fremtiden , dvs. forskning , udvikling , muligheder for omstilling af industrien , der nsker vi at spare !
Hvis de sparede midler p europisk plan rent faktisk blev anvendt hensigtsmssigt p nationalt plan til forskning , var det mig lige meget .
Men her , m jeg sige , har jeg mine tvivl !
Jeg mener i hvert fald , at vi til vor fremtidige forskningspolitik skal finde en anden finansieringsform end en ombudgetteringsdebat midt under rammeprogrammet .
Det oplevede jeg allerede for fire r siden ; dengang var den ikke rar , og det er den heller ikke i dag .
<P>
For det andet har jeg ogs visse betnkeligheder med hensyn til Kommissionens rolle i denne sag . Det har jeg allerede sagt .
Hvor serise kan forslag vre , som i frste omgang forsyner task forces med 700 mio , og som der udves et srdeles stort pres for , nr s forslagene efterflgende kan ndres med et enkelt pennestrg ?
Hvor var egentlig forslagspakken , nr det viste sig , at vi ikke kunne f 700 mio , men kun 100 mio ?
Nr jeg nu ser listen og fordelingen af midler - rlig talt , om vi giver to mio her eller der , hvad ndrer det ved sagen ?
Hvor er vor forslagspakke egentlig ?
En forslagspakke betyder ogs omsider at have mod til at sige , hvad vi ikke nsker . Det er ikke lykkedes os .
<P>
For mig og min gruppe er det alt sammen en lreproces .
Jeg mener , at vi har behov for en anden form for samarbejde i forbindelse med det femte rammeprogram .
Vi har mske ogs behov for andre strukturer , og jeg vil i hvert fald bestrbe mig meget p at udforme dette samarbejde p en positiv mde .
Det er lidt resignerende , nr jeg nu slutter og giver ordfreren min fulde sttte .
Men med dette er vi ikke vbnet til fremtiden !
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="IT" NAME="Scapagnini">
Hr. formand , den flles holdning , Rdet har forelagt , udgr et tilbageskridt i forhold til Europa-Parlamentets frstebehandling .
I dette historiske jeblik , hvor forskningens betydning vokser dag for dag , finder jeg det forkert ikke at sikre en konsekvent finansiering af dette program , som ville gre det muligt for Den Europiske Union at forbedre og udvikle den koordinerede forskning , hvilket ville betyde , at medlemsstaterne ville trkke p samme hammel til flles gavn .
Vi br tnke p , at Den Europiske Union mder en stadig stigende konkurrence fra USA og Japan samt vkstkonomierne , hvor bevillingerne til forskningssektoren altid har vret strre end i Europa .
<P>
Den forhjelse , som Rdet foreslr , tilgodeser til en vis grad Rdets egne finansielle prioriteringer uden hensyntagen til de forslag , Europa-Parlamentet fremsatte under budgetproceduren vedrrende 1997 , da EuropaParlamentet besluttede at opfre 100 mio ECU til forskning under reserven .
Med en sdan reserve ville det sledes vre muligt at forhje rammeprogrammets ressourcer med mindst 200 mio ECU .
Rdets udspil gr dermed Europa-Parlamentets anstrengelser til skamme .
Med disse finansielle overslag finder jeg det - p linje med hr . Linkohr - passende at understrege , at med en forhjelse p 200 mio ECU ville det bl.a. vre muligt at anvende en del af midlerne p vedvarende energiformer , som ogs spiller en vsentlig rolle for Middelhavsomrdet .
<P>
Det er netop p dette felt , at vi ved , hr . Malerba har stillet et ndringsforslag , som understreger betydningen af en ny vedvarende og ikke-forurenende elektrokemisk energiform , de skaldte brndselsceller .
<P>
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , i Rdets flles holdning er 35 ud af de 100 mio ECU afsat til forskning vedrrende BSE , vacciner og virussygdomme .
Dette er godt nok et sprgsml af strste betydning for befolkningens sundhed og Unionens fremtid ; men som andre ordfrere har bemrket , anvendes de 35 % mske ogs p bekostning af andre vigtige sprgsml .
<P>
Endelig hber jeg , Rdet vil foretage det ndvendige med henblik p ndring af Rdets flles holdning , og for at der hurtigst muligt kan blive indledt forhandlinger med det sigte at lse denne situation .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , jeg vil gerne give hr . Linkohr en kompliment for det arbejde , som han hidtil har udfrt for den finansielle top-up af det fjerde rammeprogram .
<P>
Min gruppe beklager , at Rdet har nedskret den oprindelige forhjelse af det fjerde rammeprogram med 700 mio ECU til kun 100 mio .
Dette er en flge af en overskridelse af de finansielle overslag p grund af BSE-affren og Rdets afvisning af at tilpasse de finansielle overslag .
Men hr. formand , Parlamentet belemres nu med de problemer , som Kommissionen og Rdet selv har forrsaget ved ikke at reagere i tide p BSE-krisen .
Desuden stilles Parlamentet med fru Cressons forslag over for en fuldbyrdet kendsgerning , for af de slle 100 mio ECU fra Rdet afsttes der 35 mio ECU .
<P>
Igen til BSE i stedet for 15 mio ECU , sledes som Parlamentet havde foreslet .
Det gr min gruppe sledes ikke med til .
Kun hvis Rdet er rede til at forhje budgettet til 200 mio ECU , er 35 millioner ECU til BSE proportionalt .
Gr Rdet ikke med til dette , s vil min gruppe iflge Budgetudvalgets betingelser inden budgettet for 1998 endnu en gang afstte 100 mio ECU til forskning .
Lad det n gang for alle vre tydeligt for Rdet , at EuropaParlamentet har det sidste ord med hensyn til forskningsudgifter i budgetproceduren .
<SPEAKER ID=290 NAME="Marset Campos">
Hr. formand , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe - Nordisk Grnne Venstre sttter det af hr . Linkohr fremsatte forslag om det finansielle supplement til det fjerde rammeprogram .
Der er dog tre sprgsml , vi gerne vil stille .
Det frste er selve nedskringen af finansieringsbelbet , der er udtryk for et tilbageskridt med hensyn til den forpligtelse , Den Europiske Union skal have over for forskningen for at kunne udvikle et konkurrencedygtigt samfund og skabe arbejdspladser - og dette er meget vsentligt .
<P>
Det andet vedrrer det betnkelige i den indsmugling af begrebet  task forces  som et begreb , der gr igen igennem de efterhnden vedtagne rammeprogrammer , og som bebuder en indfrelse - som jeg finder foruroligende - i det femte program .
<P>
Det tredje sprgsml angr ndvendigheden af at afstte en ny post til forskning i ldre menneskers velfrd , et problem , der vil blive af strste betydning for den europiske befolknings fremtid . Vi foreslr her , at bevillingen til forskningen i BSE nedsttes tilsvarende , idet den ikke kan begrundes .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , et menneske , som ikke er nysgerrigt , begiver sig ud p aldringens vej .
Et samfund , som ikke forsker organiseret , begiver sig ud p tilbageskridtets vej .
Men det er naturligvis ogs afhngigt af , hvad man er nysgerrig efter , hvad man forsker i , og man behver ikke anstrenge fantasien srlig meget for at kunne forestille sig mennesker , som er nysgerrige efter meget delggende ting , ogs selvdelggende ting , og det er desvrre en analogi for vore europiske samfund .
<P>
Hvis vi ser p , hvad pakken virkelig bestr af , har jeg engang foretaget visse udregninger : luft- og rumfart , teknologier til fingeraftryk , tilrettelggelse af produktionen under hensyntagen til vandforbruget , dette alene udgr 60 mio ECU .
Hele BSE-forskningen udgr 34 , 5 mio ECU , og her har man , hvis man ser nrmere p det , frem for alt tnkt p dyreforsg , som iflge forventningerne skal frembringe resultater om ca . 10 r .
I denne forbindelse er dette dog ikke problemet , problemet er derimod en ndring af vor landbrugspolitik , afskaffelsen af fodringen af dyr med kd- og benmel .
Ogs hvis man ser nrmere p , hvad der forskes i med hensyn til informationssamfundet , har man undertiden det indtryk , at det er forberedelsen af flugten ind i den virtuelle realitet , i stedet for at forske ved grnsefladen mellem samfundsprocesser og teknologiske ndringer , ogs med de valgmuligheder og de forskellige mlstninger , der er mulige dr .
<P>
I et samfund , hvor der sker dybtgende samfundsmssige og kologiske ndringer , omfatter den sociokonomiske mlrettede forskning 147 mio ECU i det samlede program .
Her er der et alvorligt misforhold .
I betragtning af de problemer , vi har , er der ikke prioriteret rigtigt .
Hr . Linkohr har foretaget et par korrektioner ; navnlig er de 33 mio ECU til ikke-nuklear energi naturligvis positive , men det er ikke tilstrkkeligt til at overbevise os om denne strategi .
Det er i realiteten alligevel et tilbageskridt i forhold til frstebehandlingen , og det , der altid fremhves , nemlig tabet af konkurrenceevne i Europa , som bevidst blev afgivet , drejer sig faktisk om at udfolde en nysgerrighed i forbindelse med de problemer , vi str over for , de samfundsmssige , de teknologiske og de videnskabelige .
Dette er imidlertid endnu ikke tilfldet her .
Vi vil hverken stemme for eller imod .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg udtaler mig i aften p vegne af Budgetudvalget . Det sker med stor glde , fordi vi i dag kun har hrt rare ting om dette udvalg , omend enlig svale ikke gr nogen sommer .
Det fortjener at blive understreget , og det er en skam , at der ikke er flere til stede til at hre denne lovtale , der bde er ualmindelig og velfortjent .
<P>
Som ordfreren har og andre kolleger har gjort opmrksom p , er det rent faktisk Budgetudvalget , der inden for rammerne af budgetproceduren for 1997 har fundet de 100 millioner , som Kommissionen i dag har stillet forslag om .
<P>
Jeg kan for vrigt fortlle , at denne historie med genfinansiering af det fjerde rammeprogram er en historie om et lfte , der ikke blev holdt , og om stor svaghed .
Det lfte , der ikke er blevet holdt , er afgivet af Rdet , for under forhandlingerne om det fjerde rammeprogram , som vi havde med Ralf Linkohr og nogle andre kolleger , forpligtede Rdet sig til at finansiere op til 700 millioner ECU .
Det har det ikke gjort med flgende undskyldning :  ECOFIN vil ikke revidere de finansielle overslag  .
<P>
Hvor er Forskningsministerrdet dog beskedent !
Og hvor er Kommissionen svag , for efter at have stillet et ambitist frste forslag - og det er jeg Dem taknemmelig for , fru kommissr - p grundlag af 700 millioner , faldt den fuldstndig sammen , efter at man fra topmdet i Firenze og efterflgende fra ECOFIN sagde til den , at  der bliver ikke noget med de 700 millioner , vi m finde p noget andet  .
Men Kommissionen har ikke fundet noget andet .
Det er Parlamentet , der har fundet de 100 millioner , og som vil finde yderligere 100 millioner under 1998proceduren .
<P>
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at sttte Rolf Linkohrs og Europa-Parlamentets forslag .
For vi skal nok finde yderligere 100 millioner for 1998 .
200 millioner er en ikke ubetydelig sum .
Jeg beder derfor Kommissionen om allerede nu at sttte Parlamentet .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil gerne sige ordfreren tak for hans betnkning .
Jeg vil komplimentere ham , fordi det er lykkedes ham at hve det tidligere belb til ECU 200 mio , og fordi han har fulgt sin egen vilje , nr det glder landminerne .
Det vil nogle af mine vlgere glde sig over , sknt de frygter , at strstedelen af belbet skal g til rdgivere , og at der ikke bliver s forfrdelig meget at vise frem , hvad konkrete resultater angr .
<P>
Jeg m tage ad notam , at det oprindelige belb p ECU 700 mio blev skret ned af Rdet .
Det overrasker mig ikke , at det strammede tjlerne med hensyn til dette belb , for vi m jo indrmme , at Kommissionen og Parlamentet ikke var i stand til at udsende et klart signal om en samordnet prioriteringsrkkeflge .
Det forekommer mig , at et varierende antal task forces om forskellige emner havde en vis duft af folk , der ser sig omkring for at finde en mde at bruge penge p , i stedet for at fremlgge et omhyggeligt underbygget handlingsprogram til udbygning af fjerde rammeprogram .
<P>
S jeg siger ordfreren tak , men jeg hber , som min kollega , fru Quisthoudt-Rowohl , sagde , at vi har taget ved lre af denne proces , nr vi skal i gang med femte rammeprogram .
<SPEAKER ID=294 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst takke medlemmerne af Forskningsudvalget og isr hr . Linkohr for det udfrte arbejde .
Som sdvanlig er hr . Linkohrs forslag til Rdets flles holdning velafbalanceret og konstruktivt .
<P>
Mit svar vil koncentrere sig om det vsentligste , nemlig den globale tildeling af det konomiske supplement og dets fordeling .
Det er indlysende , at det skaber problemer for Rdet , der kun vanskeligt er net til enighed om dette supplements indhold .
Som ordfreren for vrigt ogs siger i begrundelsen , har det taget Rdet mere end seks mneder efter Parlamentets frstebehandling at n frem til den ndvendige enstemmighed og f vedtaget den flles holdning .
Det viser nok en gang , at den flles beslutningstagning ganske vist er nyttig p grund af de udvekslinger , der kommer i dens klvand , men bestemmelsen om enstemmighed i Rdet str i modstningsforhold til nsket om at gre Unionens forskningspolitik effektiv og tidssvarende .
Der er en stor opgave for regeringskonferencen at f lst dette problem .
<P>
Forhandlingen om supplementet har varet alt for lnge .
De pgldende belb kan ikke forstyrre den budgetmssige ligevgt .
Forskellige aktioner str i venteposition ; det glder for eksempel forskningen i EST eller multimedier til uddannelsesbrug .
<P>
I mange henseender synes jeg derfor , at det er vigtigt hurtigt at sende et positivt politisk signal til den videnskabelige og industrielle verden .
Trods disse forhold er der tegn p forlig mellem Rdet og Parlamentet .
Her m enhver gre sit bedste .
Kommissionen vil gre alt for at n frem til et acceptabelt kompromis .
For vrigt begynder grundlaget for et sdant kompromis at aftegne sig .
<P>
Rdet har accepteret undersgelser af sporing og rydning af miner som en prioritet .
Det har sledes accepteret det vigtigste ndringsforslag fra Europa-Parlamentets frstebehandling .
Hr . Linkohr stter ikke sprgsmlstegn ved vigtigheden af at styrke forskningen i EST .
<P>
Denne styrkelse er vigtig , som det ogs er understreget i hr . Medina Ortegas beretning for undersgelsesudvalget .
Det er positivt , at det stttes i Parlamentet og Rdet , bde for s vidt angr princippet og bevillingsbelbet , hvilket sker p grundlag af den analyse , som i november blev forelagt af Kommissionen i dens handlingsplan .
<P>
Og endelig er det for at sikre et kompromis mellem Parlamentet og Rdet i de kommende uger , at Kommissionen ikke nsker at sttte de ndringsforslag , hr . Linkohr har stillet , ogs selv om jeg har stor sympati for dem .
Det er for vrigt i den sammenhng , at Kommissionen ptnker at afstte en tilstrkkelig stor margen i det forelbige budgetforslag for 1998 til , at budgetmyndigheden kan g ud over de 100 millioner ECU , der allerede er opfrt i budgettet for 1997 .
<P>
Jeg vil gerne takke Budgetudvalget og hr . Desama for deres hjlp .
<P>
Jeg vil slutte med et par ord om tidsplanen .
Det fjerde rammeprogram , som fr tildelt det konomiske supplement , afsluttes nste r .
Det femte rammeprogram er allerede under udarbejdelse , og Kommissionen regner med at prsentere sit formelle forslag i nste mned .
Vi skal derfor hurtigt have afsluttet sagen med det konomiske supplement , s det kan blive operationelt , og vi kan undg interferens med drftelserne om det femte rammeprogram .
<P>
Her har Europa-Parlamentet med den hurtige afslutning p andenbehandlingen vret et godt eksempel . Tak for det .
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden">
Tak , fru Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Og nu , kre kolleger , har jeg en god nyhed til Dem alle . Tiden er inde til at g til ro , og jeg vil derfor takke alle vore medarbejdere og de tilstedevrende , der har haft denne , som hr .
Chichester sagde , behagelige forhandling . Den har vret behagelig , ja , men ikke af den grund mindre vigtig , og den har for mig personlig kre kolleger , m jeg sige , vret meget beroligende .
Derfor siger jeg Dem mange tak og godnat .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.45 )
