<CHAPTER ID=1>
bning af den rlige session
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets rlige session 1997-1998 for bnet .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at jeg var til stede i gr , men jeg er ikke opfrt p tilstedevrelseslisten .
Jeg har formodentlig glemt at underskrive , men jeg deltog i afstemningen ved navneoprb , hvilket De kan kontrollere .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , hr . Pasty figurerer ikke p tilstedevrelseslisten af samme grund , som jeg ikke gr , og af samme grund som mindst halvtreds personer i dag ikke gr .
Jeg har desuden opdaget , at jeg er opfrt med et andet navn : Mayera Ortega .
Dette glder for strstedelen af medlemmerne .
For eksempel er min gode ven Falconer opfrt som Falconero . Min partiflle Dhrkop Dhrkop figurerer som Donnerp Dhrkop .
Parlamentets formand er blevet halvt forvansket , idet han er opfrt som Gil-Roblee i stedet for Gil-Robles .
Fru Bennasar Tous figurerer som Bazinrsar Tous , og hr . Cohn-Bendit figurerer som CoatesBendit .
Det forekommer mig , hr. formand , at en ondartet virus har indsneget sig i tilstedevrelseslisten fra i gr .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Martens">
Hr. formand , nu hedder jeg  Marcet s  .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , det er blot , at jeg ikke kunne finde mit navn nogen steder , selv om jeg har skrevet mig p listen .
De m nok ogs hellere se p listerne .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , sagen er endnu mere besynderlig .
Jeg ser netop i Wilfried Martens ' protokol , dvs. den nederlandske udgave , at mit navn er opfrt , ganske vist noget forvansket , men det er opfrt .
Jeg vil gerne udtrykkeligt sige , at jeg ikke var til stede i gr , ikke havde skrevet mig p nogen liste og heller ikke gr krav p diter !
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , til forskel fra hr . Poettering er jeg ikke opfrt , men jeg er fuldstndig sikker p , at jeg underskrev listen og deltog i forhandlingen .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , mit navn er ikke blevet forvansket af den simple grund , at det ikke er opfrt i protokollen , men jeg var ikke et andet sted , jeg var her i gr .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg var ogs til stede og er heller ikke opfrt p listen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , for mit vedkommende har man klonet Guigou og Guinebertire , s hun fr det verste og jeg det nederste !
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , mit navn er ligeledes opfrt .
Der er vel en eller anden , der har troet , at det p grsk er Theatos .
Jeg hedder ganske vist Theato , men var heller ikke til stede .
Jeg anmoder om , at navnet slettes .
<SPEAKER ID=13 NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , jeg var ikke alene til stede , jeg er ogs sikker p , at jeg skrev under , og jeg str heller ikke p tilstedevrelseslisten .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil blot komme med et forslag .
Efter at der her er opstet sdant et virvar , ville det vre bedre , hvis vi for frste gang erklrer , at alle medlemmer var til stede .
S er alt i orden .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="W.G. van Velzen">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med de gode nyheder . Mit navn str der skam godt nok .
Men under punkt 15 , hvor der tales om informationssamfundet , nvnes jeg , men desvrre var det min kollega , Wim van Velzen , der indledte .
Det kunne man mske lige rette dr .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg for mit vedkommende taler ikke om tilstedevrelseslisten , men om listen fra afstemningen ved navneoprb .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Afstemningslisten fra i gr er korrekt , og navnene p denne er blevet rettet .
Man kan derfor let berigtige tilstedevrelseslisten ved hjlp af afstemningslisten .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg var til stede .
Jeg har skrevet mig p , og jeg stemte ved navneoprb , men mit navn er der ikke .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg m konstatere , at flere medlemmer har haft problemer med dette .
Der vil blive offentliggjort en ny revideret udgave af tilstedevrelseslisten , s vi kan rette op p alle disse fejl .
Det er frste gang , det nye edb-system er i anvendelse , og vi m se , hvordan det kommer til at fungere senere .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=20 NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg m informere forsamlingen om , at udvalget har besluttet at stemme imod anmodningen om uopsttelig forhandling , det vil sige udvalget godkender ikke Rdets anmodning om uopsttelighed , idet det p ingen mde anser Rdets begrundelser for berettigede .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<SPEAKER ID=21 NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , udvalget sttter anmodningen om uopsttelig forhandling og kom allerede i gr med en udtalelse om , at sagen kan debatteres p plenarmdet .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Kloning af dyr og mennesker
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om kloning af dyr og mennesker efterfulgt af forhandling .
<SPEAKER ID=23 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , den nye udvikling inden for kloning , som er sket i Skotland , skaber nogle nye sprgsml , bde juridiske og etiske , som vi skal overveje meget omhyggeligt og opmrksomt .
<P>
Der er tale om et videnskabeligt gennembrud p verdensplan , for det er frste gang , at man med held kloner et voksent pattedyr .
Det er et stort skridt fremad p grundforskningsomrdet og for forstelsen for alt levende .
Det bner visse perspektiver p det lgelige og landbrugsmssige omrde .
Men denne nye teknologi skaber ogs mange sprgsml og stor bekymring . Det beviser pressens mobilisering og de mange breve til Kommissionen .
<P>
De har nsket at stte dette punkt p Deres dagsorden for mdet i dag , og det glder mig .
Der er tale om en meget vigtig begivenhed , som Den Europiske Union under ingen omstndigheder m overse betydningen af .
<P>
Som det vil vre Dem bekendt , reagerede Kommissionen med det samme og forelagde straks sagen for gruppen af rdgivere inden for etik og bioteknologi , der er et uafhngigt organ under Kommissionen .
Denne gruppe skal afgive en udtalelse i maj mned .
Vi skal generelt gre os dybtgende overvejelser over de etiske flger af kloning i lyset af de seneste erfaringer .
<P>
Gruppen af rdgivere har for vrigt besluttet at afholde en rundbordskonference om emnet .
Medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionens tjenestegrene , forskere p hjt niveau og andre interesserede vil blive indbudt hertil .
Kommissionen opfordrer kraftigt den rdgivende gruppe til at gennemfre dette arrangement , der skal sikre dialog og gennemsigtighed .
<P>
P den anden side er Kommissionens tjenestegrene blevet mobiliseret , s de kan se p de eventuelle flgevirkninger p Fllesskabets politikker og handlemulighed i overensstemmelse med vor kompetence .
Det br her bemrkes , at erfaringerne affder en helt ny problemstilling , for den vedrrer overfrsel af genetiske oplysninger fra et voksent pattedyr til en modtagercelle , nemlig en ubefrugtet gcelle - hvilket man hidtil har anset for fuldstndig umuligt .
<P>
Efter denne overraskelse m vi have tid til at se p , i hvilket omfang den eksisterende lovgivning , bde nationalt og i EU , dkker denne genetiske praksis , eller om der har vist sig juridiske huller .
<P>
Det er allerede nu vigtigt at sondre mellem kloning af et dyr og kloning af mennesker .
Af indlysende etiske grunde er der nu enighed i det internationale forskersamfund om at forbyde forskning i kloning af mennesker .
<P>
I den sammenhng udelukker Kommissionens fjerde rammeprogram eksplicit denne form for forskning i overensstemmelse med en parlamentsbeslutning fra 1993 .
Nogle medlemsstater har ligeledes udtrykkeligt forbudt det .
Vi skal finde ud af , om det er ndvendigt at indfre et moratorium p internationalt plan , isr i fora som FN og Europardet .
<P>
Vedrrende kloning af dyr skal vi overveje de etiske flger , isr for overholdelse af principperne om dyrs velfrd og den biologiske mangfoldighed og naturligvis mulige risici ved at udvide denne teknik til det menneskelige omrde .
Man skal dog ikke undervurdere de potentielle fordele ved en sdan opdagelse , isr for den menneskelige sundhed .
<P>
Det er klart , at Kommissionen i lyset af de lbende overvejelser og isr udtalelsen fra den rdgivende gruppe vil indtage en klar holdning og trffe de relevante foranstaltninger p omrder , der falder inden for dens kompetence .
<P>
Det er allerede nu klart , at der i forslaget til det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling vil blive taget hensyn til dagens forhandling , og al forskning , der ikke overholder de etiske principper , vil blive udelukket .
<P>
Det er for jeblikket vigtigt at give plads til en analyse af de mulige flger af en sdan opdagelse .
I den sammenhng mener jeg , at vi skal lgge vgt p ndvendigheden af at strukturere dialogen om fuldstndig plidelige og objektive oplysninger og se bort fra de helt legitime flelser , der er opstet ved denne lejlighed .
Det forekommer mig vigtigt p et omrde , der fr alvorlige flger p det filosofiske plan , og som berrer den enkeltes dybeste tro og overbevisning .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , fru kommissr ,  Dolly  ville bestemt have vret et indlysende emne for en roman af Robert Louis Stevenson , H.G. Wells eller Aldous Huxley , og det har vore kolleger i Den Grnne Gruppe netop med stort talent mindet os om , med den sans for iscenesttelse , der er s karakteristisk for dem i dag .
<P>
Kloning affder irrationelle overvejelser , som har tendens til at gennemtrnge og undertiden forgifte vore forhandlinger , s snart vi kommer ind p bioetiske problemstillinger .
Vi er ansvarlige politikere og har derfor pligt til at holde hovedet koldt , ptage os ansvaret for og stte rammer for den videnskabelige risiko , uden hvilken det ikke er muligt at gre fremskridt for menneskeheden , idet man dog skal overholde nogle grundlggende principper og basale sikkerhedsforanstaltninger . Men jeg er sikker p , at der kommer andre reaktioner efter min .
<P>
Min gruppe nsker en klar bekrftelse af forbud mod enhver kloning af mennesker .
Jeg har for vrigt bemrket , at vi i Rothley-betnkningen gr endnu lngere med et forslag om forbud mod at patentere enhver anordning , der vedrrer genetiske sdceller , hvilket gr videre end kloning som sdan .
Vi er alts enige med Kommissionen om dette punkt .
<P>
Vi sttter utvetydigt principperne om vrdighed og integritet for den menneskelige krop , og det skal vi atter sl fast i ugens lb .
Vi mener , at vi skal gre den gruppe af rdgivere , hvis arbejde om bioetik fru Cresson talte om for lidt siden , og som jeg respekterer , til et gte etisk rd for Den Europiske Union , som kan opstille valgmulighederne for de politiske ansvarshavende uden at trde i stedet for dem .
Det er ikke let , for de store forskelle i vor kultur og traditioner fremstr klart , nr vi kommer ind p bioetiske problemer ; det er imidlertid et ndvendigt fremskridt .
<P>
Fru Cresson nvnede problemet med et moratorium , der ikke skal vre gldende for indgreb i den menneskelige krop , for her skal der vre tale om et umiddelbart forbud .
Vedrrende dyreforskning er et begrnset moratorium mske en lsning p kort sigt .
<P>
Endelig gennemsigtige og effektive informationer ; vi mener , det er ndvendigt for at sikre en ben , sober debat og for at undg flelsesladede udbrud og blokeringer , som kan vre til skade for menneskets fremtid .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Carlo Casini">
Hr. formand , jeg har sat stor pris p fru Cressons indlg , og jeg er enig med hr .
Cot . I realiteten m man p dette meget mtlelige emneomrde skelne klart mellem kloning af mennesker og kloning af dyr og i almindelighed af planter .
Naturligvis skaber kloning p dette andet omrde ogs problemer , men der er tale om andre problemer .
<P>
For s vidt angr mennesket mener jeg , at forbuddet mod kloning skal vre absolut , og dette er ikke noget nyt , idet Europa-Parlamentet allerede har erklret dette den 22. november 1993 , og ogs vi har erklret det i 1989 , og forbuddet findes allerede i lovgivningen i nogle af vore medlemsstater .
Det m i denne forbindelse ogs erindres , at alle de undersgelseskommissioner , der er udpeget af regeringerne og parlamenterne i vore lande - f.eks. Warnock-kommissionen , Benda-kommissionen , Santosuosso-kommissionen og Palacio-kommissionen - af indlysende grunde har henstillet , at der fastsattes forbud mod kloning af mennesker .
Der skal og m findes en garanti for den menneskelige art , srges for , at der ikke skabes nogen risiko for krnkelse af lighedsprincippet - kloning af indehavere af politisk og konomisk magt , der er i stand til at manipulere menneskeheden , kan nemlig bevirke forskelsbehandling af mennesker - men det er frst og risikoen for personligheden som et vsen , der er karakteriseret ved en grundlggende kerne af frihed og individualitet .
Friheden bestr som s rigtigt bemrket af hr . Rothley i hans betnkning af 1989 ogs i , at man ikke har en kendt og forhndsbestemt fremtid .
Friheden er ogs dette og kan derfor synes at vre et mystisk begreb , men sdan er det !
<P>
Jeg finder , at respekten for mennesket som sdant krver et klart  nej  .
Jeg finder , at Europa-Parlamentet br gentage dette  nej  , og at Kommissionen br stttes i sin hensigt hertil .
Kommissionen har sagt , at man mtte g videre . Vel , jeg tillader mig at g endnu videre , idet jeg her vil gentage ting , som Europa-Parlamentet allerede for nylig har krvet i en beslutning rettet til Europardet i september sidste r , nemlig  nej  til kloning , men ogs til eksperimenter med mennesker p fosterstadiet , idet det er dr kloningen begynder !
Vi skal sige  nej  i den menneskelige vrdigheds navn og af respekt for arten og lighedsprincippet .
Jeg vil vre meget glad , om vi alle istemte dette  nej  .
<P>
Og for s vidt angr dyre- og planteverdenen er der problemer med beskyttelsen af de biologiske forskelligheder og sikring af miljet .
Det er klart , at forskningen , for s vidt den ikke er rettet mod et journalistisk scoop , men forbedring af menneskets vilkr - vi behver blot at tnke p hele forskningen i lgemidler - ikke kan standses .
Vi m ikke vre imod videnskaben .
Vi skal derimod vre mere forsigtige og krve regler , der skal vre strenge og navnlig kunne kontrolleres , fordi det grundlggende problem p dette omrde er kontrollen .
<P>
Af alle disse grunde hber jeg , at Parlamentet allerede nu vil optage det , jeg har sagt i et dokument , og som stemmer overens med det hr . Cot har sagt , nemlig at Kommissionen ogs skal vre foregangsmand for en international aftale , for at det gres klart ikke blot i Europa , men i hele verden , at mennesket er urrligt , og at alt , hvad der manipuleres med i naturen , str i menneskets tjeneste .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , en klon er en samling celler , der alle er skabt af en forldrecelle ; deres genetiske lager er fuldstndig identisk og giver dem samme udseende .
<P>
I planter er klon-reproduktion en naturlig proces .
Hos dyr og mennesker er den enggede tvilling - den skaldte homozygot - skabt ved deling af et g en naturlig klon .
Det er der intet foruroligende eller chokerende ved .
Men skal det til gengld vre tilladt kunstigt at fremstille menneskelige kloner , s man kan reproducere identiske enkeltpersoner , der pr. definition er indbyrdes forskellige , da hvert menneske er enestende , ved at parre de genetiske lagre fra to voksne knsceller ?
<P>
Hvorfor er vort samfund s foruroliget ?
Et hold forskere har i Skotland lavet et klonet fr ud fra en enkelt somatisk celle fra et voksent forldrefr , det vil sige uden enhver form for seksuel reproduktionshandling .
Muligheden for uden at parre to knsceller at skabe et individ , der er helt identisk med det oprindelige , er et angreb mod den biologiske mangfoldighed , mod det unikke , der karakteriserer en fdsel , hvilket netop er det , der gr os til et enestende vsen .
Anvendelse p mennesker er herved mulig og bner vejen for alle former for forskning i alle retninger .
Men vi m ikke forlods forkaste en metode , der med hjlp af dyr kan gre fremskridt for udviklingen af vacciner , medicin , der kan vre ndvendig eller endog livsndvendig for mennesket .
<P>
I USA tver visse videnskabsmnd med at anbefale et moratorium til trods for forslag fra de politiske ledere .
Det glder for eksempel professor Harold Varmus , Nobelpristager og leder af NIH .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , videnskabsmnd er i sagens natur altid martret af tvivl , men den vidende politiker , der tager udgangspunkt i menneskets adfrd , skal som lovgiver strbe efter at skabe rammer for denne adfrd .
Vi m her i Europa forelgge sagen for de instanser , der beskftiger sig med bioetik - Europardet , Unesco og FN - vi skal bekrfte ndvendigheden af at forbyde enhver kloning af mennesker , enten direkte med celler fra embryoer eller indirekte ved enhver form for manipulering af aseksuel reproduktion , hvor man bruger g uden kerner som vektorer og kerner fra somatiske celler som sttte for den genetiske arvemasse .
<P>
Vi skal derfor forbyde finansiering af forskning i mennesker .
Det betyder , at vi skal indfre de ndvendige overvgningsforanstaltninger og eventuelt straffeforstaltninger , der kan ende med konomisk sanktion .
En sdan sanktion ville ogs skulle glde for de stater , der er knyttet til Den Europiske Union , og som mtte sl ind p denne vej , der er belagt med risici og bagholdsangreb .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , siden kloningen af et lille , uskyldigt dyr er blevet dyrket i medierne helt ud i yderlighederne , er vi blevet kastet ud i den mest forfrdende forenkling , og det fremgr for vrigt ogs af , at visse af vore kolleger for et par minutter siden bar masker , hvilket er fuldstndig malplaceret og helt grotesk .
<P>
Der henvises til de forfrdelige forsg , der blev foretaget for halvtreds r siden , uden at det samtidig konstateres , at det ikke er afsporede videnskabsmnd , der skaber totalitre regimer , tvrtimod .
En demokratisk stat har midlerne til at beskytte samfundet mod misbrug p alle omrder og sikre overholdelse af den enkeltes rettigheder og friheder , hvilket glder inden for bioteknologi og alle andre omrder .
<P>
For os er forskning i det levende vsen en kilde til fremskridt .
I morgen vil genetiske sygdomme som cystisk fibrose eller fenylketonuri vre udryddet .
I morgen vil podning fra dyreorganer - hvor kloning for vrigt kan vre nyttig - gre det muligt at rde bod p manglende organdonorer .
<P>
Over for den hurtige udvikling inden for denne forskning skal staten reagere med rammer og kontrol , men ikke med en blokering af forskningen ; kontrol med denne forsknings flger for sundheden , kontrol med overholdelse af den menneskelige integritet .
<P>
P nationalt plan er videnskabelige og lgelige etiske rd i alle forskningscentre en garanti .
<P>
P internationalt plan er det allerede i mange konventioner lige fra Nrenberg-konventionen fra 1946 til den europiske konvention om bioetik fra 1996 blevet forbudt at gennemfre overfldige manipulationer , der strider mod den opfattelse , man har af mennesket , ssom kloning , som at implantere et menneskeligt embryo i en anden arts uterus eller det omvendte osv .
<P>
Det er tilstrkkeligt at systematisere disse forbud , der for vrigt er begrnsede , og gre dem til genstand for en international konvention eller aftale med andre lande som USA og Japan , hvor genetisk forskning er srdeles langt fremme .
<P>
Mine damer og herrer , vedrrende den forskning , der kan f negative flger , men som ogs kan hjlpe mnd og kvinder , der er ramt af sygdom , m vi ikke give efter for en irrationel angst , der stammer fra det frste rtusind , her hvor vi str ved indgangen til det tredje .
Menneskets storhed er dets konstante vilje til at kende den omgivende verden , men ogs kende sig selv .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , de politiske beslutningstagere br nu omgende klarlgge deres holdning til kloning af dyr og mennesker .
Alligevel er vi endnu en gang for sent ude .
Videnskaben har allerede fet et forspring .
<P>
Kloning af et pattedyr ved hjlp af celler fra et voksent individ kom som en fuldstndig overraskelse for beslutningstagerne .
Nu findes der den forndne teknik , som frem for alt er srdeles enkel og billig .
Kloning vil brede sig , om vi vil det eller ej .
<P>
Der br dog sikres , at kloning af mennesker aldrig og under ingen omstndigheder finder sted , og at forskningsarbejdet til fordel for kloning forbydes , da det vil indebre umenneskelige forsg p levende mennesker .
Der skulle jo 277 mislykkede forsg til , fr det frste klonede fr kunne frembringes .

<P>
Kloning af dyr skal forblive den del af det videnskabelige forskningsarbejde , der skal overvges nje .
Der skal findes veje til at forhindre , at denne teknologi breder sig til kommerciel anvendelse , som f.eks. kan fre til en farlig indsnvring af kvgets genetiske arveanlg og til uforudsete konsekvenser .
Man br huske p , at man i forbindelse med genmanipulation har at gre med krfter , som man endnu ikke har den mindste forestilling om eller kan kontrollere .
Vi m ikke vre naive .
Vi behver bare at huske p , hvordan kogalskaben fik lov til at brede sig .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kloningen af fret Dolly bner Pandoras ske .
Det , der i praksis er muligt p pattedyr , bliver snart ogs udfrt p mennesket .
Den onde drm om mennesket som reservedelslager og som brnereserve i kleboksen synes nu at blive virkelighed .
Med kloningen af pattedyr tager vi det frste skridt ind i Huxleys fagre nye verden .
Kloningen af mennesket ville vre en rdsel , en delggelse af menneskevrdigheden , et angreb p menneskets individualitet og integritet .
<P>
Mennesket ville blive degraderet til objekt , til biologisk materiale .
Det etiske digebrud m forhindres .
Men etikken m ikke frst begynde ved vor egen art .
Kloningen af dyr er ogs forkastelig .
Dyr degraderes til massefremstillede produkter , til levende samlebnd .
Levende dyr betragtes som masseproducerede varer , som maskiner , og dyrplageriet i form af industrielle dyrehold fr ny fremdrift .
<P>
I dag taler vi alle om etikken og risikoen i forbindelse med menneskeopdrt .
Men livets sregenhed og enestende art begynder ikke frst hos mennesket .
Ogs Dolly , ogs dyr hrer til livet .
Vi er enige om kravet om et forbud mod kloning af mennesker .
Men hvordan forholder vi os som Europa-Parlament til kloning af dyr ?
Ogs kloningen af dyr skal vi forbyde .
Vi m ikke vnne os til pesten og advare mod koleraen .
Kloningen af pattedyr er i sig selv en etisk grnseforskydning .
Kloningen af dyr og menneske skal vre et tabu .
Et snigende etisk digebrud er ogs et skridt ind i en fremtid , som fylder os med gru .
<P>
Allerede i 1993 efter Jerry Halls kloningsforsg med menneskelige embryoer krvede Europa-Parlamentet enstemmigt et kloningsforbud .
Alligevel sker der ikke noget .
Kommissrens tale og Kommissionens holdning er ynkvrdig .
Den har ikke gennemfrt omfattende politiske foranstaltninger .
Kommissren talte i dag kun om , at man overvejer at trffe foranstaltninger .
<P>
Fortsat strmmer der direkte eller indirekte EU-midler til etisk tvivlsomme projekter .
Selv om kloningen krnker den etiske grundkonsensus i vort samfund , uddelegerer Kommissionen sprgsmlet om kloning af dyr til den etiske rdgivningsgruppe .
En politisk falliterklring og camouflage !
Rdgivningsgruppen har af Kommissionen endog fet til opgave at srge for accept af genteknologien .
Samfundet skal stte etiske grnser for videnskaben og ikke omvendt .
Flytningen af den etiske diskussion til ikke demokratisk legitimerede etiske komiteer er kun et beroligende middel til offentligheden .
Vi m heller ikke tie , nr det drejer sig om de konomiske grundlag .
At forbyde kloning og samtidig udstede et patent p kloningen og de klonede levende vsener er absurd !
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , i frste omgang vil jeg her bifalde et teknisk og videnskabeligt arbejde p hjt niveau .
Bifalde denne sejr er det frste , man br gre .
Derefter skal vi vre en smule p vagt over for flelsesladede holdninger .
Disse flelser er naturlige og helt acceptable , men sdan som de i dag understttes af medierne , frer de til , at vi betragter disse opdagelser eller bedrifter p en mde , der er helt tegneserieagtig . Vi har for vrigt lige her i salen set , at der kan vre en hemmelig forbindelse mellem klovn og klon .
S lad os vre lidt p vagt over for vore egne flelser .
<P>
I anden omgang mener jeg , vi br erkende , at kloning af dyr kommer til at fortstte .
Vi skal skabe rammerne , vi skal overvge denne forskning , men jeg er ikke enig med de af vore kolleger , der siger , at man risikerer at gre dyr til produktionsmaskiner .
Naturligvis er disse dyr produktionsmaskiner . De producerer kd , de producerer lder , de producerer proteiner , og de producerer medicin for at redde mennesket .
Jeg mener , at det er den eneste menneskelige vision , der alene er acceptabel i denne sag .
Sdan er det , og sdan skal det fortsat vre .
<P>
Det , vi skal gre nu , er at udstede et endeligt forbud mod kloning af mennesker .
Det er indlysende .
Og vi skal indfre en beskyttelse , der ikke er europisk , men global .
Det er op til FN at trffe beslutninger i den sag .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg gr strkt ind for , at vi behandler sprgsmlet med lidt mindre sindsbevgelse og forsger at skelne mellem det , vi er enige om , nemlig forbudet mod kloning af mennesker , og det , vi mske endnu ikke er enige om , nemlig sprgsmlet om , hvordan vi i vrigt hndterer kloninger i naturen .
Da jeg tidligere lyttede til kommissren , blev jeg noget overrasket , da hun talte om en overraskelseseffekt .
Vi har naturligvis i meget langt tid vidst , hvis vi er rlige , at vi p et eller andet tidspunkt ville st i denne situation .
<P>
Dette er et klart tegn p , at der ikke finder nogen dialog sted mellem politik og forskning .
Der skal imidlertid finde en sdan sted i fremtiden .
Det er vor opgave , Deres , fru Cresson , og vor som Europa-Parlament , at tale med forskningen om det : Hvad nsker vi , hvilket forml har forskningen , hvad er forskningens etiske ansvar i vort samfund ?
Det er ogs det sprgsml , vi behandler her i dag .
Derfor er jeg overbevist om , at vi skal have et verdensomspndende midlertidigt forbud mod kloning af dyr , og det skyldes ikke , at jeg er overbevist om , at kloningen af dyr ikke fortsat vil finde sted .
Naturen gr det selv .
Naturen formerer sig uknnet og kloner sig selv , uden at vi foretager indgreb .
Jeg er ogs overbevist om , at det i enkelte tilflde er muligt , at kloningen er vrdifuld i etisk henseende og kan vre srdeles vigtig for menneskene , men det drejer sig om at faststte grnserne for , hvad der er hensigtsmssigt i eksperimentel henseende .
<P>
Det drejer sig om klart at fastlgge , hvor der findes en mulig nyttevirkning for mennesket .
Hvor er den moralske og den etiske forenelighed for samfundet ?
Det er vor opgave at faststte dette .
En rundbordssamtale mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet er ikke tilstrkkelig i denne henseende .
Dette krver en international rundbordssamtale p regeringsplan .
Derfor skal De , fru Cresson , dette beder jeg Dem om , arbejde for , at regeringerne i Nordamerika , Canada , De Forenede Stater og Japan sender ansvarlige reprsentanter , som efterflgende ogs har befjelse til at give anvisninger og trffe afgrelser .
Vi skal klart kunne sige , hvilke ideer vi har , hvilket moralsk ansvar vi har , og hvor vi trkker grnserne .
S skal der vedtages love .
<P>
Vi skal derefter vedtage love , som glder for hele verden .
Det drejer sig for jeblikket ikke om at sige , hvad vi mangler i Unionen , men derimod om at sige , hvor vor etiske grnse i verden er .
Jeg beder Dem om , fru Cresson , i dette sprgsml at overtage Deres ansvar for Den Europiske Union sammen med Nordamerika og Japan og resten af verden .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , der findes store muligheder inden for den moderne bioteknologi .
Vi vil i eftermiddag behandle Trakatellis-betnkningen , hvor det drejer sig om fremstilling af medicin og andre stoffer med mikroorganismer .
Jeg gr her ind for en meget liberal forvaltning , fordi vi skal sttte virksomhederne , s de kan gre fremskridt her .
<P>
Nu kommer imidlertid det store men : Nr det drejer sig om anvendelse p mennesket , manipulation af mennesket , kan man efter min opfattelse slet ikke vre streng nok .
Fru Cresson talte om en konsensus mod kloning af mennesker .
Denne konsensus synes stadig at vre til stede .
Men hvis vi ikke passer srdeles godt p , vil det ogs her meget hurtigt resultere i undermineringer , og jeg hrer allerede nu udtalelser , der giver anledning til stor bekymring .
Der vil ligesom i forbindelse med manipulationen af kimer vre argumenter for , at undtagelser s er mulige i mange enkelttilflde , og vi vil efterflgende ikke lngere kunne undg et digebrud .
<P>
Jeg sprger ogs helt bent : Hvorfor skulle et samfund have evnen til n gang for alle at forhindre kloning , nr det ikke er i stand til at forhindre , at forldre i Europa fr foretaget en abort , fordi barnet er en pige , mens de nsker sig en dreng ?
Noget sdant er uacceptabelt og viser , at vi allerede er get for vidt p mange omrder .
Derfor er jeg enig med de kolleger , der siger , at vi nu meget hurtigt og meget strengt med alle de midler , vi har til rdighed , skal handle p europisk plan og ogs i UNESCO-regi .
Det , der drftes for jeblikket , er intet fremskridt for menneskets vrdighed , men derimod en fare for menneskets vrdighed , og her skal vi gribe meget resolut ind .
<P>
En sidste bemrkning vedrrende rdgivningsgruppen om etik og bioteknologi .
Det er blevet sagt her , at den br beskftige sig med sprgsmlet .
Hvis mine oplysninger er rigtige - og det skal vre mit sidste sprgsml - s forholder det sig imidlertid sledes , at denne rdgivningsgruppe kun arbejder indtil juni og har en lang rkke andre arbejdsopgaver .
S skal der vre et halvt rs pause , og derp skal den oprettes p ny .
Jeg mener absolut ikke , at vi kan tillade os dette p et sdant tidspunkt .
Denne gruppe skal fortstte sit arbejde , og nr der s er planlagt en ny sammenstning , kan denne mske gennemfres sidelbende .
Men s br Parlamentet ogs inddrages i denne gruppes nydannelse .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , mine damer og herrer , dette er ikke et sprgsml , der lige er dumpet ned fra himlen .
Vi har kendt til det i 15 r .
Dengang blev der sat nogle begrnsninger , men de var ikke tilstrkkelige til at standse den ukontrollerede udvikling .
Og dette giver anledning til nogle sprgsml :
<P>
Hvem har finansieret denne forskning ?
Er det regeringer eller private ?
Hvem har kontrolleret forskningsprotokollerne - navnlig hvis det var regeringer , der finansierede forskningen - s vi i dag med sikkerhed kan sige , at disse forsg kun blev foretaget p dyr ?
I dag er der ingen , der overbevisende nok kan bengte oplysningerne om , at forsgene ogs har vedrrt mennesker .
Ingen har bengtet , hvad vi alle kunne lse forleden dag i et strre britisk dagblad , at der lever et fire r gammelt barn i Belgien , som er resultatet af en kloning .
Og vi sidder stadig her og taler p teoretisk plan .
Det er udmrket , at man vil nedstte dette udvalg , det gr jeg ogs ind for ; men jeg har ikke hrt noget om , hvilke straffesanktioner vi i Europa-Parlamentet vil skride til , hvis forskerne overskrider deres grnser , og det viser sig , at der er udfrt forsg med mennesker .
Teoretiske straffesanktioner ?
Og skal vi njes med straffeforanstaltninger ?
Mske skulle vi overveje nogle trnhje finansielle foranstaltninger , navnlig hvis forsgene er statsfinansierede ?
Jeg er bange for , at vi vil gre den samme fejl , som vi gjorde i forbindelse med kogalskaben .
Vi vil snakke og snakke og snakke , og nr vi s bliver prsenteret for det tragiske resultat af forsg med mennesker , vil vi ligesom de tbelige jomfruer i evangeliet grde over den skade , vi har forrsaget med vor egen uformenhed .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , af forhandlingen her i dag fremgr et klart nej til kloning af mennesker , men jeg tror at det er ndvendigt lige s klart at sige nej til kloning af dyr , bde fordi det er nsten naturligt at g videre til mennesker , nr man foretager kloning af dyr , og ogs fordi vi i dag br sprge os selv , hvorledes man overhovedet kan tale om kloning .
<P>
Det m her klart fremhves , at der er en forbindelse mellem udviklingen inden for genteknikken og muligheden for at patentere dyr med ndrede gener .
Flgen vil blive massefremstilling af levende vsener uden om naturlovene , og dette betyder , at forplantningen ad parringsvejen , som er typisk for dyrene , vil forsvinde og erstattes af forplantning ad bestvningsvejen , sledes som det er tilfldet i planteverdenen .
<P>
Det er klart , at denne venden op og ned p naturlovene er en venden op og ned , der svarer til den , vi finder i BSE .
Formlet med denne teknik er ikke videnskabelig erkendelse , men en industriel fremstilling af en handelsvare , f.eks. organer fra dyr , der kan bruges som reservedele i mennesker .
Men hverken mennesker eller dyr er maskiner , i hvilke man mekanisk kan indstte tilpassede organer fra andre dyr .
<P>
For s vidt angr den videnskabelige erkendelse erindrer jeg om , at vi allerede i 50 r har haft kendskab til meget , og at teknikken flgelig er velkendt . Men dette betyder ikke , at alt , hvad der er muligt , br gennemfres .
Denne fejl er allerede blevet beget ved anvendelsen af kendskabet til stoffets nukleare natur med henblik p at fremstille atombomber .
Forskningsfriheden m ikke sammenblandes med den vilkrlighed , der har fet mennesker til at frembringe ddbringende bomber , volde begivenheder som dem i Tjernobyl eller BSE .
Hvad kan vi endnu forvente os ?
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , eksperimenterne med kloning har faktisk , selvom det ved dem er lykkedes at fastlgge en ny grnse for den biogenetiske forskning , givet anledning til problemet om , hvilke grnser der skal sttes eller ikke sttes for forskningen inden for videnskabelig forsgsvirksomhed .
<P>
Selvom kloningen i videnskabelig henseende betegner en stor landvinding , m den undersges , afstemmes og reguleres ud fra et etisk synspunkt i et samfund , der har stort behov i forhold til knappe midler .
Det er derfor efter vores mening ndvendigt at nedstte en hj videnskabelig komit til undersgelse af de etiske og retlige problemer og de mulige scenarier , der bnes af den genetiske kloning .
<P>
Vi m tillige gentage konklusionerne i Europardets beslutning af 16. marts 1989 svel som resultaterne af den frste konvention om bioetikken , der blev vedtaget i december samme r , og hvori der fastsattes forbud mod kloning af bde mennesker og dyr , og faststte grnser for den videnskabelige proces , der respekterer de etiske vrdier og tjener til at beskytte mennesker mod mulige manipulationer fra videnskabens side .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , der er ingen grnse for videnskabsmnds nysgerrighed .
Der er ikke noget , de ikke gerne vil vide , men samfundet m stte en grnse for den nysgerrighed .
For 50 eller flere r siden var der ingen grnse , og vi ved , hvad resultatet blev af at lade videnskabsmndene opdage , hvad som helst de havde lyst til .
Der er her til morgen enighed blandt os fra 15 forskellige lande om , at der skal sttes en grnse for kloningen af mennesker , indtil vi har tnkt os om .
Der skal ogs vre kontrol med kloningen af dyr .
<P>
Jeg kommer fra det land , hvor forsget fandt sted .
I Det Forenede Kongerige er der grnser , der er lovgivning , og der er et regulerende organ , men almindelige borgere i Det Forenede Kongerige var ikke klar over , at denne form for arbejde foregik .
Almindelige borgere m gres opmrksomme p , hvad der sker , og underrettes , nr vi nrmer os grnserne for det , der er acceptabelt , og i visse tilflde gr ud over disse grnser .
<P>
Den Europiske Union eksisterer til dels for at vi kan arbejde sammen og stte normer og dele vore erfaringer .
Derfor er jeg meget glad for , at vi , nr vi ser p det femte rammeprogram , som vi s p det fjerde , siger fra alle disse 15 lande :  Nu er det nok .
Mske er I nysgerrige , men I fr ikke lov at arbejde med det emne .
 Der er her til morgen en enighed blandt de fleste grupper , som viser , at kommissren gr helt ret i at g videre med det regulerende organ , som hun ptnker , og hun har set , at der er et nske om at f dette styrket .
Jeg kan forsikre Dem om , at Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi vil se meget omhyggeligt p de etiske dimensioner af det femte rammeprogram .
<SPEAKER ID=37 NAME="Kenneth Collins">
Hr. formand , jeg er glad for at f ordet under denne debat .
Jeg er bange for , at jeg er den eneste af dem , der deltager i debatten her til morgen , inklusive kommissren , der faktisk har vret p Roslin Research Institute .
Der tog jeg hen i november sammen med hr . Martin , nstformand i Parlamentet .
Jeg m sige , at en af de ting , der er galt med denne debat , er , at ingen har udtrykt deres anerkendelse for det talentfulde forskerhold p Roslin , der har gennemfrt disse forsg .
Det er p tide , at nogen gr det .
<P>
Det er ogs p tide , at nogen lser  Fagre Nye Verden  af Aldous Huxley .
Pointen i den bog er , at det er hjernevasken , der er problemet , ikke kloningen , s jeg kunne nske mig , at de , der henviser til den , ville lse den .
Teknologien er vigtig .
Den bringer fordele : Den bringer problemer .
Det er der ingen tvivl om .
Der er konsekvenser for videnskaben og for lgevidenskaben , og det ville vre klogt af os at erkende , at der er etiske problemer i forbindelse med anvendelsen af denne teknologi .
Der er ogs etiske problemer ved ikke at bruge teknologien .
Det er ndvendigt at se sagen fra begge sider .
<P>
Jeg er opmrksom p , at Den Bioteknologiske Rdgivende Gruppe blev etableret under Kommissionen , mens Jacques Delors var formand .
Jeg tog del i de drftelser , der frte til etableringen af den , og det glder mig , at hr . Delors p det tidspunkt tog dette modige nye initiativ .
Men problemet med denne gruppe er , at den ikke har en tilstrkkelig hj profil .
De fleste her i Parlamentet kender ikke til dens eksistens .
De ved ikke , hvem der er medlemmer , hvordan man bliver medlem , hvad dens dagsorden er , og hvordan denne dagsorden faststtes , og de har ikke set rapporterne fra den .
<P>
Hvis vi skal tage hele dette sprgsml om etik alvorligt , s er det ndvendigt at give Den Bioteknologiske Rdgivende Gruppe en langt hjere profil .
Vi m vide alle disse ting .
Vi m vide , hvem medlemmerne er .
Vi m vide , hvordan de bliver udnvnt .
Vi m lse deres rapporter , og vi m give dem ansvar , ikke blot for at undersge de etiske problemer , men ogs for at komme med henstillinger om fremtidig adfrd , nr det glder denne form for videnskab .
<P>
Fru Roth-Behrendt og andre har nvnt , at der er internationale implikationer .
Ja , naturligvis er der det .
Vi kan ikke antage , at fordi vi har noget under kontrol i Den Europiske Union , s er det under kontrol overalt .
Det er det ikke .
Derfor havde fru Roth-Behrendt helt ret , da hun foreslog , at hr . Cresson skulle have ansvaret for at fremme drftelser mellem amerikanerne og japanerne .
Hvor hurtigt , det kan ske , er en anden sag , men jeg nrer ingen som helst tvivl om , at vi har brug for globale lsninger p et globalt problem , selv om det alt sammen er opstet p grund af et ni mneder gammelt fr , der i jeblikket bor p , hvad der svarer til et Hilton Hotel for fr .
Jeg vil gerne forsikre fru Breyer om , at Dolly ikke bliver udsat for grusomhed .
Hun er et meget lykkeligt fr og sandsynligvis en del lykkeligere end Parlamentets medlemmer .
<SPEAKER ID=38 NAME="Cresson">
Mine damer og herrer , jeg har lyttet meget opmrksomt til Dem .
For det frste er der total enighed om at forbyde kloning af mennesker , hvilket ikke er nogen overraskelse .
Vi m gentage og isr sikre , at man ikke kan overtrde dette forbud .
Vi skal derfor indfre meget strenge bestemmelser .
<P>
Jeg vil med det samme forsikre de af Dem , der har stillet sprgsml vedrrende kloningen af fret Dolly .
Det er ikke sket med konomisk sttte fra Den Europiske Union .
Det er blevet finansieret p lokalt plan .
Vedrrende de noget overdrevne sammenligninger med kogalskabsproblemet vil jeg dog gerne erindre om , at problemet med kogalskaben ikke er videnskabeligt , men snarere kommercielt og konomisk .
Det er heller ikke et forskningsproblem , men et problem med manglende konsekvens i den veterinre kontrol og med utilstrkkeligt kontrolniveau .
Der er overhovedet ikke tale om et forskningsproblem .
<P>
De har flere gange nvnt den rdgivende komit inden for etik og bioteknologi .
Denne komit findes , den er nedsat , den er yderst aktiv og udfrer et meget detaljeret arbejde .
Men jeg erkender , at der skal vre bredere adgang til dette arbejde .
Jeg er helt enig i , at dens arbejde skal offentliggres noget oftere , og at EuropaParlamentets medlemmer i hjere grad skal have adgang hertil .
Som jeg understregede for lidt siden i min indledning , er jeg enig i , at parlamentsmedlemmerne skal indtage deres rette plads omkring det runde bord sammen med medlemmer fra det etiske udvalg og forskere p hjt niveau , s vi kan sikre , at der bliver tale om en demokratisk debat .
<P>
Der er dels videnskabelige problemer , dels de demokratiske .
Det , der blev sagt for lidt siden , er helt rigtigt : De fejl , vi har overvret p forskellige tidspunkter i vor historie , og som man naturligvis kan frygte for fremtiden , skyldes manglende demokrati .
Det glder inden for videnskaben , men sandelig ogs det sociale og politiske system , som videnskaben udvikler sig inden for .
Derfor skal dette sociale og politiske system vre yderst opmrksomt over for den videnskabelige udvikling , og denne udvikling skal vre offentlig , s den kan flges og eventuelt foregribes i form af forbud som forbudet mod menneskelig kloning .
Kun sdan kan man standse og forbyde en udvikling , der kan vre til skade p det filosofiske og etiske plan .
<P>
Fr vi nr frem til en verdensaftale , hvilket bestemt er nskeligt , mener jeg , at det er meget vigtigt , at vi enes p europisk plan .
Men jeg kan konstatere , at de etiske principper p det bioteknologiske omrde ikke er de samme i de forskellige medlemsstater , nr vi ser bort fra kloninger .
Jeg har altid beklaget , at der ikke findes et etisk rd i alle medlemsstater , og det har jeg ofte sagt i Forskningsministerrdet .
Nogle af de strste lande i Unionen har ikke et etisk rd , og det skyldes sikkert , at de ikke kan f defineret et vist antal grundprincipper .
Hvis der som i Frankrig var et etisk rd i hver medlemsstat sammensat af videnskabsmnd , filosoffer , specialister inden for bioteknologi , jurister , dommere , humanister , kort sagt sdanne udvalg under forsde af en velanskreven personlighed , ville vi have taget et stort skridt i den rigtige retning .
<P>
Jeg pstr ikke , at alle vor stater ville vre enige om alt , men jeg siger , at man ville kunne n til enighed om en platform , og at det ville vre et stort fremskridt .
Vi ville s st meget strkere i vore drftelser med USA og Japan , og nr vi skal have fastlagt principperne .
Men vi m ikke narre os selv . Hvis vi i Europa forbyder et vist antal praktikker p det videnskabelige omrde , vil europiske forskere og isr de , der er afhngige af de store laboratorier , tage til USA og forske der .
De har derfor helt ret i , at det er i vor interesse at n til enighed med vore store konkurrenter p verdensmarkedet .
Men det forudstter , at vi selv er enige .
Men ud over grnsetilflde som kloning af mennesker er der i dag klare tegn p , at vi endnu ikke er helt enige .
<P>
Derfor ville jeg nske , at de etiske rd meget hurtigt kan blive oprettet , og at De , der er jo er talerr i medlemsstaterne for det , der bliver sagt her , tager hjem og opfordrer til at f nedsat sdanne nationale etiske rd .
Det ville give meget strre sttte til den etiske komit , der i dag er til rdighed for Kommissionen , og som navnlig er knyttet til hr .
Santer . Det ville give meget strre vgt til denne etiske komit , hvis formand er Nolle Lenoir , der ligeledes arbejder for Europardet , og som har et meget stort publikum , der gr langt ud over Europas grnser .
Vi skal derfor styrke denne struktur , give den strre betydning , meget strre vgt , ikke kun i Europa , men ogs i resten af verden .
Der skal gres en indsats i hver enkelt medlemsstat .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem for Deres meget nyttige bidrag til denne debat .
Jeg gentager , at jeg er helt enig i , at Europa-Parlamentet skal deltage i det arbejde , der skal gres i de kommende uger .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Lukningen af Renault-fabrikken i Belgien
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om lukningen af Renault-fabrikken i Belgien efterfulgt af forhandling .
<SPEAKER ID=41 NAME="Flynn">
Hr. formand , Renaults meddelelse om , at de vil lukke deres anlg i Vilvoorde , har forrsaget chok og forblffelse .
Det er en reaktion , jeg fuldt ud forstr .
Tabet af 3100 arbejdspladser er en katastrofe for de pgldende arbejdstagere , for deres familier og for Vilvoorde selv .
<P>
Renaults beslutning har ogs vakt forargelse p grund af dens pludselighed og tilsyneladende mangel p hensyntagen til de ansattes rettigheder .
Renaults ledelse har p en mde , som jeg kun kan beskrive som uansvarlig , ikke levet op til sine forpligtelser med hensyn til information og samrd med arbejdstagernes reprsentanter forud for sin beslutning .
I denne henseende har man set helt bort fra bestemmelserne i direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg og direktivet om kollektive afskedigelser .
<P>
Der er mange , der efterlyser ny flleseuropisk lovgivning .
Det kan jeg forst .
Men vi m ogs forst , at den nuvrende situation fuldt ud er dkket af de to eksisterende direktiver .
De relevante nationale foranstaltninger indeholder maskineri , der skal sikre deres gennemfrelse .
Men der m sttes alvorligt sprgsmlstegn ved , om omfanget af de sanktioner , der er lagt op til efter den nationale lovgivning , er tilstrkkeligt til at virke reelt afskrkkende mod overtrdelser .
I denne forbindelse er det nyttigt at erindre , at medlemsstaterne i 1992 forkastede Kommissionens forslag om skrappere sanktioner for overtrdelser fra virksomhedernes side af procedurerne om rdslagning med og information til arbejdstagerne .
<P>
Jeg tror , at vi nu har net en situation , hvor det er ndvendigt at supplere de eksisterende fllesskabsregler med mere generelle regler for permanent at gre information og rdslagning obligatorisk for alle relevante aspekter af virksomhedsledelse p nationalt niveau .
I denne forbindelse er det af afgrende betydning , at der findes tilstrkkelige sanktioner , hvis man ikke respekterer dette .
Jeg vil foresl Kommissionen , at vi i de kommende uger gr videre med frste stadiums drftelser af denne sag med arbejdsmarkedets parter p europisk niveau .
Jeg hber virkelig , at vi herved vil vre i stand til at forstrke beskyttelsen af arbejdstagerne .
<P>
Jeg ved , at Parlamentet har efterlyst sdanne regler i temmelig lang tid , og i Deres betnkning om en meddelelse fra Kommissionen af 14. november 1995 om oplysning til og rdslagning med arbejdstagerne sttter De igen denne id .
S jeg kan regne med , at De vil hjlpe os med at n dette ml .
Men det vigtigste , man kan lre af denne situation , drejer sig om trovrdigheden af den europiske proces .
Vilvoorde-sagen viser , at vi stadig mangler en del i at have net den rette balance mellem virksomhedernes behov og de konomiske behov p den ene side , og arbejdstagernes og hele samfundets behov p den anden .
At finde denne balance er af afgrende betydning for at sikre folkelig accept af integrationsprocessen .
Det er derfor , jeg mener , at det er af vital betydning at inkludere den sociale protokol i traktaten for at sikre , at den sociale lovgivning glder og bliver gennemfrt i hele Den Europiske Unions omrde .
Uden dette vil det indre marked ikke kunne fungere .
<P>
Denne sag rejser ogs andre sprgsml : sprgsml om ndvendigheden af njere overvgning af statssttte , njere koordination af beskatning og sociale omkostninger for virksomheder .
Det er meget flsomme sprgsml .
Kommissionen vil se nje p dem for at se , hvad der kan gres .
Men det er i denne forbindelse ironisk , at Renault var en af de frste virksomheder , der i 1993 indgik en frivillig aftale med arbejdstagernes reprsentanter forud for gennemfrelsen af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg .
Jeg mener , at Renaults opfrsel i denne sag vil bidrage strkt til at forgifte situationen og hmme den ikke-lovgivningsmssige mde , man hidtil har gennemfrt direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg p .
<P>
Vi ved alle , at det er ndvendigt for virksomhederne at trffe hrde kommercielle beslutninger ; men hvis industrien mister sin evne til at gre disse beslutninger s gennemskuelige som muligt og ikke engang forsger at forklare grundene over for arbejdstagerne , eller at forhandle alternativer til lukninger , s er selve kernen i vor sociale konsensus under angreb .
En sdan holdning ville vre dadelvrdig nok i et enkelt land , men nr sprgsmlene er tvrnationale af natur , s er behovet for benhed og rdslagning endnu strre .
<P>
Truslen om at lukke anlgget i Vilvoorde er et hrdt slag for arbejdstagerne og deres familier .
Jeg kan kun hbe , at der ud af denne tragedie kan vokse en fornyet opmrksomhed p ndvendigheden af tilstrkkelige sociale foranstaltninger , der kan ledsage det indre marked , og en fornyet beslutsomhed med hensyn til at gennemfre disse foranstaltninger p effektiv mde .
Hvis det sker , s vil alt dette ikke have vret helt forgves .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , hvordan kan det vre , at Renault , en bilfabrik , hvori den franske regering har en strre aktiepost , bogstavelig talt fra den ene dag til den anden kan beslutte at lukke sin fabrik i Vilvoorde ?
Hvordan kan det vre , at samme virksomhed planlgger at bne et nyt anlg i Spanien inden lnge med sttte fra EU og den spanske regering ?
Hvordan kan det vre , at Renault benlyst og ganske ugenert kan ignorere direktiver om kollektive opsigelser og europiske samarbejdsudvalg , nr den franske regering har underskrevet de samme direktiver ?
<P>
Det er de sprgsml , som arbejderne fra Vilvoorde stillede , da min gruppe mdtes med dem ved deres demonstration i Bruxelles i mandags .
I dag marcherer Renault-arbejderne i Paris .
Siden offentliggrelsen af planerne om lukning har Renault-arbejdere i Frankrig og Spanien arbejdet sammen som tegn p sttte til de arbejdstagere og deres familier , der vil blive kastet ud i arbejdslshed i Belgien .
I dag sender min gruppe sin sttte til disse familier ; men det er faktisk ikke nok .
Fromme ord , solidaritet , sttte og sympati kan f os til at fle os bedre tilpas ; de kan ogs gre det vanskeligere for dem , der rammes , at give udtryk for deres bitterhed og vrede mod et system , der delgger dem , deres familiers velfrd , deres hb for fremtiden .
<P>
Men for os , hr. formand , er udfordringen klar : Vil det Europa , vi forsger at opbygge , det Europa , vi tror p , forsvare disse menneskers rettigheder eller ej ?
Vil vort Europa insistere p , at dets love blive overholdt og gennemfrt ?
Vil Europa forsge at gre det lettere for arbejdstagerne i Unionen at tage del i en drftelse af deres fremtid ?
<P>
Hr. formand , ved denne lejlighed er det bilindustrien og Renault , det drejer sig om .
Hvem ved , hvem det er i morgen ?
Vi her i Parlamentet kan ikke forhindre industrien i at trffe beslutninger om at lukke eller flytte fabrikker , men vi kan insistere p , at et selskab , der modtager sttte fra Den Europiske Union , skal have en klar flelse af ansvar og engagement , bde i forhold til de midler , det har fet , og den arbejdsstyrke , hvis arbejdskraft og udkomme , det har fet betroet som flge af denne investering .
<P>
Efter min gruppes mening br subsidier kdes sammen med en langsigtet plan for udviklingen af den pgldende industri ; og vi opfordrer Kommissionen til at sikre , at denne forbindelse bliver udviklet p en struktureret mde sektor for sektor .
Vi her i Parlamentet br se p vore egne beslutninger og sikre os , at vi ikke bliver medskyldige gennem de budgetbevillinger , vi giver .
Og hvis det er s let at ignorere direktiver , s det nsten ikke fr nogen konsekvenser for den pgldende virksomhed , s m vi straks anmode om og insistere p en fornyet overvejelse af effektiviteten af de pgldende to direktiver .
<P>
Lad os begynde med at insistere p , at subsidier skal betales tilbage , hvor det er klart , at et selskab har svigtet nden i en investering - det er jo trods alt hvad vi gr med projekter , der bliver finansieret under Den Europiske Socialfond : Vi forlanger pengene tilbage , hvis vi finder , at aftalen er overtrdt .
Hvorfor ikke over for denne verdens Renaulter ?
Vi fr alt for ofte at vide , at der ikke lngere er nogen moral i politik .
Men der br da ogs vre etik i forretningslivet .
Der m vre en flelse af ansvar over for arbejdsstyrken .
Hvis det er ndvendigt at trffe smertelige afgrelser - og det ved vi , at det af og til er - s passer det sig for ledelsen at trffe dem p en rimelig mde , efter drftelser med arbejdsstyrken , s den kan tage del i arbejdet med at finde lsninger , der kan sikre den flles fremtid .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , hr. kommissr , beslutningen om at lukke Renaults fabrik i Vilvoorde med kort varsel , uden nogen form for drftelser , har med rette sat ondt blod , ikke blot blandt de direkte involverede , men ogs i brede dele af befolkningen .
<P>
P Det Europiske Folkepartis Gruppes vegne vil jeg give udtryk for vores solidaritet med demonstrationen i dag i Paris og med de berrte i Vilvoorde . Vi er forargede og chokerede , ikke blot over lukningen som sdan , men ogs og mske frem for alt over en udenlandsk virksomhedsledelses kynisme , som uden forudgende hring bebuder , at en stor virksomhed vil lukke inden for cirka 20 uger .
<P>
Industrielle reorganiseringer i Europa er i sig selv ingen undtagelse . Man siger , at sektorernes konkurrenceevne og konkurrencen p verdensmarkedet desvrre frer til virksomhedsflytninger , indskrnkninger , nyordning og lukninger .
To grundlggende konstateringer vis-a-vis dette ; for det frste : Det kan ikke vre rigtigt , at vi muliggr den fri bevgelighed for varer og tjenesteydelser og afskaffer grnserne mellem staterne for arbejdstagere og arbejdsgivere for s at mtte konstatere , at samme grnser bestemmer , hvilke virksomheder fr lov at blive , og hvilke virksomheder m forsvinde , uafhngigt af produktivitet eller prstationer , men p grund af nationalitet .
<P>
At Kommissionen indirekte sttter en sdan beslutning eller sgar tilskynder til den ved at lade den pgldende virksomhed nyde godt af national sttte til udvidelse af en anden fabrik , kan overhovedet ikke forsvares . Vi opponerer p det kraftigste mod tilskud fra europiske midler til virksomhedsflytninger ; europiske midler skal bruges til at skabe beskftigelse og ikke til at flytte rundt p arbejdspladser .
En konomisk og monetr union uden virksomme og tilstrkkelige sociale forbedringer er ikke acceptabel og for arbejdere og funktionrer endda uholdbar .
Vi m desvrre konstatere , at det sociale Europa er 10 r bagud i forhold til det indre marked og den konomiske og monetre union .
<P>
Hermed kommer jeg til min anden konstatering : Politisk , socialt og moralsk gr det ikke at lukke uden drftelser .
Desvrre , hvordan men end vender og drejer det , er den europiske lovgivning vedrrende information og hring ikke gennemgribende nok . Revisionen i 1992 af direktivet om kollektive afskedigelser forblev alt for begrnset p grund af Rdets krafteslshed , p trods af Europa-Parlamentets og Kommissionens forslag .
Det skal understreges : Rdet har i den forbindelse et uhyggeligt stort ansvar .
Vi beder Kommissionen om at forberede en korrektion og hber , at Rdet denne gang ikke stikker halen mellem benene p kriminel vis .
Korrektionen skal faktisk vre rettet mod at kunne erklre en beslutning for ugyldig , hvis der ikke kommer drftelser i gang .
Arbejdstagernes ret til drftelser og medbestemmelse er ikke et sprgsml om hflighedsregler eller krav til formen . Det er et sprgsml om at  benytte chancen  til at sge efter muligheder , som kan forhindre en lukning , eller som kan begrnse eller komme flgerne og ikke mindst ulemperne ved en lukning i forkbet .
<P>
Volkswagen i Tyskland viste for tre r siden et helt andet eksempel , baseret p solidaritet mellem arbejdstagerne , hvorved 30.000 arbejdstagere kunne forblive i arbejde . Vi anmoder udtrykkeligt Renault om at flge det eksempel og at gre beslutningen om .
Det Europiske Rd gentager gang p gang , at bekmpelsen af arbejdslsheden forbliver en europisk topprioritet , men en europisk indsats for at garantere beskftigelsen eller for at skabe beskftigelse mangler , udsttes eller udmrker sig ved sin beskedenhed .
Der gres i Europa mere for at beskytte dyrene end menneskene . Det er ikke vanskeligt at forst , hvorfor det Europa afvises .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , kre kolleger , Renault , som blev nationaliseret for lang tid siden , og som har vret et socialt mnstereksempel , er for kort tid siden blevet en privat virksomhed - strstedelen af kapitalen ejes af private investorer - der skal kunne konkurrere p verdensmarkedet , og som derfor har brug for at f tilpasset sit industrielle apparatur , der lnge har vret for spredt over hele Europa .
Hoover og JVC har for kort tid siden gjort det samme .
<P>
Det er i den sammenhng , at vi skal se p beslutningen om at lukke Vilvoorde , ikke som en isoleret foranstaltning eller som en sanktion , men uden tvivl som en strategisk beslutning , der gr det muligt at klare nedgangen i bilsalget p det europiske marked i forhold til Kommissionens beregninger - for i 1996 er der solgt mindre end tre millioner biler - og p lngere sigt at bevare arbejdet for de 140.000 ansatte i virksomheden , der , hvis denne beslutning ikke var blevet truffet , ville have skullet tage konsekvenserne .
<P>
I offentlighedens jne er det sikkert svrt at forst , at en fransk virksomhed beslutter at lukke en af sine afdelinger i et andet land end Frankrig , men denne beslutning , der alene phviler virksomhedens ansvarlige ledelse , er sandsynligvis blevet fremmet af en sammenlignende analyse af produktionsomkostningerne .
<P>
Derfor skal en sdan beslutning , der ganske vist ryster os , f dem , der er ansvarlige for Europas fremtid , til at forst , at oprettelsen af et europisk socialt omrde er blevet en ndvendighed .
Det er for vrigt i den nd , at Jacques Chirac for mere end et r siden fremlagde et memorandum vedrrende en social europisk model , som skulle vedtages af vore europiske partnere .
Ligesom den sociale dialog og indfrelsen af en europisk social model , er et europisk socialt omrde en vigtig faktor .
<P>
I denne sammenhng skal vi dog sikre os , at de vrktjer , som vi rder over , bruges rigtigt af virksomhedslederne , der trods den utrolig hrde konkurrencesituation ikke m undlade at overholde de menneskelige spilleregler af konomiske grunde .
I modsat fald skal der gennemfres sanktioner i form af ophvelse af beslutningerne , hvis der ikke sker hverken hring eller dialog .
Men det er lige s vigtigt , at den sociale protokol tages med i traktaten her i forbindelse med regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr.formand , den brutale , ensidige beslutning om at lukke Renaults datterselskab i Vilvoorde , som ledelsen har truffet , har rystet den europiske offentlighed dybt .
Dette tydelige tegn p en ganske ukontrolleret kapitalisme kan jeg overhovedet ikke acceptere ; denne holdning kaster 3.100 mennesker og deres familier ud i arbejdslsheden .
<P>
Og dog var Renault et af de frste selskaber i Europa , der p frivillig basis indgik aftaler om information til og hring af arbejdstagerne - det har kommissren ogs nvnt .
Jamen , hvorfor s overtrde direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg og direktivet om kollektive afskedigelser ?
Kan det vre rigtigt , at det alene er markedets krav , der berettiger , at kompetente arbejdstagere afskediges p den skammeligste mde , s de bliver ofre for globaliseringen og den umttelige konkurrenceevne ?
Jeg er liberal , men jeg kan ikke acceptere jungleloven .
Jeg har altid vret tilhnger af , at mennesket skal vre konomiens herre , ikke omvendt .
I dag forstr de europiske borgere ikke og kan ikke mere acceptere uberettigede virksomhedslukninger og mangel p solidaritet mellem Unionens medlemsstater .
<P>
Europa kan ikke gre fremskridt uden en gte social og kollektiv bevidsthed hos regeringerne .
Denne krise , endnu en krise , en krise for meget , bliver forhbentlig den udlsende faktor for et socialt Europa .
Solidariteten mellem Renaults arbejdere , uanset om de kommer fra Belgien , Frankrig eller Spanien , er et eksempel for alle .
Nu er det op til os og vore regeringsledere at gre alt for at f indfrt den sociale protokol og ogs bestemmelser til fremme af beskftigelsen i den kommende traktat .
<P>
Jeg tror p Europa , p en folkets union , p at forene vore menneskelige ressourcer , der er vor rigdom .
Lad os ikke ofre dem p profittens alter .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg har kun kort tid og vil derfor begrnse mig til et par bemrkninger .
For det frste vedrrende Renaults beslutning er det klart , at metoden er uacceptabel .
En virksomhed eller et selskab kan ikke beslutte at foretage et socialt og konomisk jordsklv i en region uden hverken hring eller omskolingsprogram .
De to direktiver om henholdsvis kollektive afskedigelser og samarbejdsudvalg er ikke blevet overholdt .
<P>
Hvilke konklusioner kan vi drage af det ?
Selvflgelig har Kommissionen ikke midlerne til at sikre overholdelse af disse direktiver .
Der findes ingen sanktioner .
Derimod kan den bede Renault om at tage sin beslutning op til fornyet overvejelse og i modsat fald ngte Renault og virksomheder , der handler som Renault , adgang til en rkke potentielle fordele .
Jeg tnker her p adgang til fllesskabsprogrammer , forsknings / udviklingsprogrammer og alt vedrrende strukturfondene .
<P>
Vedrrende strukturfondene er den frste bemrkning , at det ikke er acceptabelt , at virksomheder kan anvende en metode , der bestr i at kumulere de fordele , der opns ved at benytte strukturfondene eller samhrighedsfonden og i at flytte virksomhedens aktiviteter med sttte fra disse fonde .
At spille p de sociale forskelle er uacceptabelt .
Det er naturligvis et emne , der br drftes p regeringskonferencen .
<P>
Endelig den anden bemrkning ; vi skal bestemt sttte en konomi , der er bundet til omrdet , og frarde en konomi , der foregr uden for omrdet , ligesom vi er imod opdrt uden for vort omrde .
I den sammenhng vil jeg meddele , at OECD er i frd med at undersge en multilateral aftale om investeringer , som lover os mange nye Renaulter .
Jeg synes , vi skal vre meget opmrksomme p dette forhold .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , meddelelsen om lukningen af Renault-fabrikken i Vilvoorde er blevet mdt med kraftige reaktioner .
3.100 arbejdstagere kastet ud i arbejdslsheden , en moderne fabrik , der har kostet 8 , 5 mia. i investeringer , kastet i skraldespanden - det er et uacceptabelt spild .
Og samme dag sprang kurserne p Renaults aktier i vejret med 13 % p brsen i Paris .
Hvilket symbol p en fransk og europisk politik , der opprioriterer finanslivet og foragter mennesket , som ofrer arbejdet og industriapparatet til fordel for afkast .
delagte liv , kuldkastet fremtid , men det er finansverdenen ligeglad med , bare den tjener penge !
<P>
Flere og flere afskedigelser for at snke lnomkostningerne og udvikle konkurrencen ; det er den eneste opskrift p det indre marked i Europa og den flles valuta .
Det er ikke blot umenneskeligt , men ogs katastrofalt p det konomiske plan .
Lnnens andel i en Renault er faldet fra 23 % i 1980 til 12 % i 1995 .
I samme tidsrum er Renaults markedsandel faldet med en tredjedel i Frankrig og Europa .
Siden 1986 har Renault skabt et overskud p 40 mia .
Hvad er de blevet brugt til ?
<P>
Men nu vil de ansatte , folket , ikke lngere acceptere at vre de evige ofre .
Der komme flere og flere protester , solidaritetsbevgelsen er ved at organisere sig .
Den frste strejke p europisk plan , der fandt sted den 7. marts , var et tydeligt tegn i den retning .
Her til formiddag er det en folkeflok i Boulogne-Billancourt , der bekrfter denne bevgelse , og ogs mange andre initiativer kommer til .
<P>
Jeg vil her udtrykke min beundring for den faste overbevisning og det mod , som de ansatte i Vilvoorde har udvist , og ogs for den kampiver , de lgger for dagen , og det glder ogs deres franske kolleger , der er ramt af afskedigelser , og som med deres aktion afviser det forsg p splittelse , som ledelsen har gjort for at ptvinge dem sin plan .
<P>
Vor gruppe krver en tilbagetrkning af den samlede Schweitzer-plan og indledning af forhandlinger med fagorganisationerne .
Renaults ledelse skal tvinges til at trffe et andet valg .
For eksempel at angribe de 2 , 6 mio. i skattelettelser for at forbedre kbekraften , nedstte arbejdstiden uden lnnedgang og endelig at give ordet til de ansatte , der skal have nye rettigheder .
Med vore forslag , vore initiativer og vor solidaritet med de ansatte hos Renault vil vi gre alt for at bidrage til at skabe et Europa , der virkelig er socialt og demokratisk , til forskel fra det , vi har i dag .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , kre kolleger , for halvanden uge siden blev mere end 3000 arbejdstagere offer for kapitalistisk terrorisme . Hvad kan man ellers kalde den beslutning , Renault tog om lukning af Vilvoorde .
Selv specialisterne inden for automobilsektoren havde helt mistet mlet .
Renault Vilvoorde gik jo for at vre en forbilledlig fabrik . Vilvoorde var moderne og produktiv .
Desuden havde arbejdstagerne gjort rigtig meget for det . Strre ansvar , mere fleksibilitet , lngere arbejdstid og desuden lavere ln .
Den bebudede lukning er frem for alt i lyset af denne indsats ganske enkelt en skandale . I dag er Vilvoorde n i en lang rkke af virksomhedslukninger .
<P>
I 1986 forhandlede vi her i Parlamentet om dkproducenten Michelin , som den sidste dag fr sommerferien satte alle sine arbejdstagere p gaden p n gang .
Det , der skete dengang , burde aldrig ske igen .
Det er nu 10 r siden , og det , der blev lovet p det sociale omrde , er kun realiseret i uhyggelig lav grad .
Hvad fr millioner af arbejdslse ud af Europa , hvis retten til arbejde ikke er en indlysende menneskeret ?
Hvad er formlet med Europa , hvis det i et land sgar fremgr , at der ikke leves ordentligt op til dets egen lovgivning ?
For den tilsigtede lukning af Renault Vilvoorde er formelt i strid med to direktiver og den dermed forbundne belgiske gennemfrelseslovgivning . Jeg nvner direktivet fra 1984 om europiske samarbejdsudvalg og det fra 1975 om kollektiv afskedigelse .
Sidstnvnte direktiv blev skrpet i lyset af det , der skete hos Michelin , men absolut utilstrkkeligt , navnlig fordi der ikke var nogen straffebestemmelser for dem , der ikke overholdt den europiske lovgivning .
I 1991 vedtog Parlamentet en tekst om , at kollektiv afskedigelse i multinationale selskaber ville vre ugyldig , hvis det ikke skete i henhold til direktivets bestemmelser , men endnu en gang nskede Rdet ikke at flge det . De multinationale selskaber fik sledes carte blanche .
Selv de multinationale selskaber blser jo slet og ret p Rdet . De blser p Kommissionen , og de blser p Parlamentet .
For dem er der kun n lovgiver , man skal lytte til : Aktionren .
Ingen andre .
Og netop i Renault har den franske stat 48 procent af aktierne .
Derfor foreslr jeg , at den franske regering tager dette mgtige aktievben i brug . Den franske regering skal hurtigst muligt gennemtvinge en ekstraordinr generalforsamling i Renault med et eneste punkt p dagsordenen : At trkke beslutningen om Renault Vilvoorde tilbage .
Den franske regering hvder , at den tager Europa alvorligt . Ergo skal den ogs gre brug af den aktieporteflje til at tvinge Renault til at overholde de europiske direktiver .
<P>
Renaults diktat har bevist , at reglen om enstemmighed i Rdet skal ophves .
Topmdet i Amsterdam skal vedtage , at de sociale beslutninger skal tages med kvalificeret flertal , for at traktaten endelig tages alvorligt .
I dag er det sociale Europa en tnde uden indhold .
I de sidste enogtyve r gennemfrtes der kun tre europiske direktiver om samarbejdsudvalg .
I dag drejer det sig om to af disse , men de overholdes ikke engang .
Syv andre direktiver har allerede vret blokeret i revis i Rdet .
Men ogs Kommissionen skal gre mere end blot officielt at tage direktivernes gennemfrelse til efterretning . Det forslag til beslutning , jeg stillede p min gruppes vegne , indeholder en rkke konkrete forslag herom .
<P>
I morgen mindes vi 40 r med Europa .
Imidlertid har vi oplevet ti dages Renault Vilvoorde . Renault Vilvoorde viser , at vi egentlig stadig ikke er kommet nogen vegne !
<SPEAKER ID=49 NAME="Lis Jensen">
Hr. formand , lad mig indledningsvis sige , at det altid er en tragedie , nr en arbejdsplads lukker eller flytter til et andet land , ikke mindst for de ansatte .
I den konkrete sag om lukning af Renault-fabrikken i Vilvoorde i Belgien har EU-Kommissionen udvist en enorm stor interesse .
Man kunne mske nske sig , at en sdan interesse altid blev udvist , nr en arbejdsplads lukker eller flytter , og mske isr nr rsagen til lukningen har noget med EU ' s strukturfondsmidler at gre .
<P>
Jeg vil gerne have lov at informere forsamlingen om en konkret dansk sag .
Det handler om det amerikanskejede Boston Scientific Corporation i Stenlse i Danmark , hvor 258 ansatte sendes p gaden ved udgangen af 1997 , idet virksomheden flytter til Irland stttet af EU ' s strukturfond .
Det er ganske urimeligt og ikke en rimelig mde at bruge EU-midler p .
Strukturfondsmidlerne skal ikke bruges til at flytte arbejdslsheden fra et medlemsland til et andet .
Det m vre konkurrenceforvridning .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , nu , hvor tusindvis af flamske arbejdere og funktionrer sttes p gaden i Vilvoorde uden nogen form for drftelser , m vi have mod til at tone rent flag med hensyn til de skyldige .
Det er for let kun at pege p ledelsen i Renault selv . Vi m ogs drage Kommissionen og den belgiske regering til ansvar .
<P>
Frst Kommissionen , hvis forargelse over Renault-Vilvoordes lukning efter min mening lyder specielt hul og falsk .
Det er netop Kommissionen , som i tide og isr i utide hvder , at automobilindustrien skal flyttes til billige lande , for eksempel Spanien eller Portugal , for bedre at kunne klare konkurrencen med ikke-europiske producenter .
Det er Kommissionen , som tillader milliarder i sttte til disse faktiske udflytninger .
Det er frem for alt Kommissionen , som forbliver blind over for den unfair konkurrence fra tredjelande .
<P>
Vi m alts i dag sprge os selv , hvis det stemmer , at Renault flytter meget store dele af sin produktion til Tyrkiet og Brasilien , hvilke forholdsregler Kommissionen s agter at trffe for at srge for , at der i morgen ikke er mange andre virksomheder , som gr samme vej og faktisk laver Europa om til en industrikirkegrd .
Misforst mig ikke : Jeg plderer ikke for absolut protektionisme .
Men jeg siger , at det er det rene vanvid at kaste europiske virksomheder , som betaler deres arbejdstagere relativt hje lnninger , og som er bundet af alle mulige vidtrkkende ordninger , ud i en uhmmet konkurrence med lande , hvor social lovgivning , miljbestemmelser og al den slags nrmest ikke findes .
Det er ikke lngere frihandel , det er selvmord .
Desuden , og det glder bestemt ikke i mindre grad , m vi anklage Jean-Luc Dehaenes belgiske regering , som lader vores lnomkostninger lbe lbsk , s de nrmest bliver de hjeste i verden , og som i lange tider har drevet spot med kravet om strkere flamsk finansiel og konomisk forankring af erhvervslivet , og som nrmest har solgt ud af hele det belgiske erhvervsliv til grupper , der udelukkende reprsenterer udenlandske og franske interesser .
Det er ogs den belgiske regering , der flger det vallonske diktat og forbyder det flamske erhvervsliv at reducere lnomkostningerne .
Vi betaler nu prisen for denne politik .
At Dehaene allerede var orienteret i dagevis fr den dramatiske lukning , og at han p skandals vis har gjort arbejdere og funktionrer til grin , er typisk for manden .
Det er godt at vide det om en mand , som nrer ambitioner om at blive medlem af Kommissionen .
<P>
Endelig m jeg ogs sige , at den mde , Renault foretager denne lukning p , ogs er en skandale . Vi ved , at den verste chef , hr .
Schweitzer , absolut er reprsentant for de franske socialistiske apparatchiks .
Der har vi alts socialismens menneskelige ansigt .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , i modstning til den latterlige karikatur , som hr . Vanhecke har tegnet i diagnosen af den skyldige , vil jeg gerne takke Kommissionen for de skarpe vendinger , den fordmmer Renault Vilvoordes brutale lukning i , og sandelig ogs for dens strke engagement med hensyn til de nyligt bebudede foranstaltninger .
<P>
Hr. kommissr , jeg hber , det ikke bliver ved ord , og at Renault Vilvoorde og den internationale solidaritet , der nu vises , bliver en lftestang for et socialt Europa .
Jeg tror , jeg er enig med Dem , nr De her siger , at Europas trovrdighed mere end nogensinde str p spil her , hvordan kan vi fortsat forklare for folk , at Kommissionen nok kan gribe ind for at forbyde offentlig sttte til virksomheder , men ikke for at forhindre lukninger , hvor sgar de mest elementre regler for sociale drftelser trdes under fode .
Jeg er da ogs meget glad for Deres forslag om at stramme direktiverne op , hr. kommissr , og jeg hber frst og fremmest , at det kan lykkes p meget kort sigt .
Jeg vil i vrigt ogs presse p for , at de sanktioner , De stiller i udsigt , ikke overlades til medlemsstaterne , men fastlgges p europisk plan , for alle ved da , at hvis sanktionerne overlades til medlemsstaterne , bliver sagen p ny genstand for konkurrence for at tiltrkke investeringer .
Jeg vil ogs presse p for , at Kommissionen i fremtiden selv skaffer sig instrumenter til at gribe ind , hvor lovene som i denne Renault-sag trdes under fode .
Jeg forventer sandelig ogs i dag , at Kommissionen udnytter alle sine politiske og lovmssige muligheder for nu at gre de eksisterende direktiver gldende , og for at tvinge ledelsen til at opgive sin beslutning og srge for alternativer , som det allerede er sagt , for eksempel via arbejdstidsnedsttelse .
Jeg hber , at alle regeringsledere og politisk ansvarlige , som nu udtrykker sig meget forarget over Renaults lukning , resolut vil afvise en traktatrevision , hvor arbejde og socialpolitik ikke str i centrum , og tvinge forhandlerne til at indg en ny aftale .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg tillader mig lige en indledende bemrkning .
Samtidig med , at vi alle beklager manglen p et socialt Europa , m man konstatere , at denne forhandling bortset fra fru Greens indlg har vret fuldstndig domineret af kun to nationer .
Det finder jeg beklageligt , og det viser , at der selv her i salen er en mangel p interesse p europisk plan .
<P>
Man kritiserer med rette Renault-fabrikken for at have lukket selskabet i Vilvoorde uden at have givet en udtmmende konomisk begrundelse derfor , uden forudgende hring af de ansattes faglige organisationer og uden en ledsagende plan for sociale foranstaltninger og omskoling for de ansatte , der nu er arbejdslse .
<P>
Man har fortalt , at kommissren har grdt trer , som jeg formoder er gte , fordi de europiske direktiver i det mindste i nden og mske ogs i bogstavet er blevet overtrdt eller fejlfortolket af den pgldende virksomhed .
Jeg synes imidlertid , at det er et kollektivt hykleri at pst , at hvis meddelelsen var kommet under bedre forhold , hvis man havde hrt arbejdstagerne , hvis man havde overholdt de procedurer , der er foreskrevet i de europiske direktiver , s ville problemet have vret lst .
Jeg tror , at de , der tror , at en strre grad af stringens , ogs selv om den er velkommen , og et vist antal sociale bestemmelser ville have lst det problem , som er opstet p grund af Renaults brutale beslutning , ja , de tager alvorligt fejl .
<P>
Den manglende solidaritet , manglen p et socialt Europa er jo tydelig i denne sag , men der er et grundlggende konomisk problem , og det er , at bilindustrien for tiden har en overkapacitet p 30 % med en rlig produktivitetsstigning p 7 % og en stigning i eftersprgslen p 1 % .
Med andre ord skaber vi helt mekanisk , hvis vi ikke trffer visse foranstaltninger , en arbejdslshedsstigning p 6 % om ret .
Det er den konomiske virkelighed , vi stor over for .
<P>
Hvordan skal vi forholde os til den ?
Bestemt ikke med statskapitalistiske foranstaltninger , der gr ud p at f denne produktivitetsstigning finansieret af skatteyderne , men tvrtimod ved at fre en flles politik , der styrker eftersprgslen , ved at indfre ledsageforanstaltninger og omskoling gennem strukturfondene , sdan som man har gjort det inden for jern og metal og i skibsindustrien .
<P>
Til kommissrerne vil jeg sige , at de ikke m njes med at beklage den manglende solidaritet eller sociale konsekvens .
Det , der str p spil her , er det konomiske initiativ .
De kan ikke slippe for at skulle tage nogle tilbundsgende konomiske initiativer p dette omrde .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , Renaults brutale beslutning om at lukke sin belgiske fabrik i Vilvoorde opfattes af mange som en dobbelt fallit . Europas fallit og den liberale markedskonomis fallit .
Denne brutale beslutning er efter min mening hverken det ene eller det andet .
Nr en betydningsfuld europisk arbejdsgiver og producent vlter flgerne af sin driftsstrategi over p fllesskabet , som det er tilfldet her , s har samme fllesskab lov til at undersge og stille sprgsmlstegn ved den driftsstrategis berettigelse .
Renault var indtil for to r siden en statsejet virksomhed , og den franske stat ejer stadig 47 eller 48 % af aktierne .
Hvis Renault endelig er en form for kapitalismes fallit , s er det her statskapitalismens .
Men det er ikke det hele .
Liberal markedskonomi er ikke noget fripas til kortsigtethed .
Den europiske automobilindustris vanskeligheder i almindelighed og den franskes i srdeleshed har allerede vret kendt i mange r . Jeg kan ikke frigre mig for det indtryk , at Renaults franske virksomhedsledelse for lnge har njedes med at jamre og klage .
Nu har den taget sin tilflugt til en brutal beslutning p bekostning af en udenlandsk fabrik , n af de mest produktive i gruppen .
Den trder derved ikke blot to europiske direktiver under fode , den retter ogs et hrdt slag mod troen p europisk solidaritet , den gr Europa en meget drlig tjeneste , og det er rigtig skammeligt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi havde i sidste uge lejlighed til at lytte til disse arbejdstagere , og vi undrer os over deres evne til at blive overraskede over beslutningen fra en virksomhed , som udviser en total mangel p respekt for deres arbejde , for deres indsats og for deres fremtid - og for fremtiden for det omrde , hvor virksomheden ligger .
Jeg gentager : Vi undrer os over deres evne til at blive overraskede .
<P>
Vi er enige i det , hr . Santer har sagt om de europiske institutioners manglende trovrdighed , nr der opstr et sprgsml som dette , for det er helt rigtigt .
Vi har i mnedsvis diskuteret visse direktiver til beskyttelse af arbejdstagernes ret , og nr s sandhedens time kommer , kan man ikke gennemfre sanktioner , hvis direktiverne ikke overholdes .
<P>
I et brev til gruppeformndene begrunder virksomhedens ledelse sin beslutning med konkurrencedygtigheden , og jeg tror , at vi skal begynde at tnke p , hvor dette nske om konkurrencedygtighed i de europiske industrier og i verden generelt frer os hen .
Vi vil aldrig kunne konkurrere med sultelnnen og fagforeningsrettighederne i den tredje verden og i landene i steuropa .
Det er et kaplb , vi aldrig vil vinde .
<P>
Renault-fabrikken har i lbet af de sidste seks r get sin produktivitet med 200.000 enheder og har reduceret antallet af arbejdstagere med 7.000. Det er benbart ikke nok .
Der skal vre strre produktivitet , strre konkurrencedygtighed .
Den Europiske Union br efter vores mening plgge sanktioner over for de virksomheder , der ikke overholder fllesskabsretten , og Kommissionen og Europa-Parlamentet ville gre rigtigt i at anmode om ophvelse af en beslutning , der s klart er et brud p fllesskabsretten .
<P>
Vi tror ikke , dette bliver sidste gang , og vi mener , der skal trffes skrappe forholdsregler og krves en forhandling med arbejdstagerne i overensstemmelse med de to direktiver om det europiske samarbejdsudvalg og direktivet om kollektive afskedigelser .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , Vilvoorde er et skoleeksempel .
Sdan ender det med den ultraliberale politik , som de fleste regeringer i Unionen og mange af Kommissionens tjenestegrene flger .
<P>
Det er ikke nok at rbe  ildebrand !  , nr huset allerede er helt nedbrndt .
Det er ikke nok at begrde ruinerne eller kritisere den brutale mde , som meddelelsen om fabrikslukningen blev givet p , og som ledsages af massive afskedigelser .
Vi m drage den ndvendige lre af Renault-sagen for at undg denne form for konomisk og social katastrofe .
Det er p tide , at der udvises en fast holdning og isr stor fantasi , og at vi samtidig fordmmer visse ledende miljers hykleri .
<P>
Man taler meget om det sociale Europa , men hvad er det for et socialt Europa , vi taler om ?
Det sociale Europa er ikke et arbejdslshedens Europa , et Europa med jobmangel og udelukkelse , det er ikke en udhuling af erhvervede rettigheder , det er ikke millioner af borgeres ulykke .
Det sociale Europa skal vre et Europa , hvor alle har ret til at udve en aktivitet , have et job , f en livslang uddannelse , hve levestandarden og f en god social beskyttelse .
<P>
Sdanne progressive mlstninger generer sikkert mange virksomhedslederes og politiske ansvarshavendes vanetnkning , for de er fanger i et konomisk og monetrt system , der styrker jagten p rentabilitet og har tendens til at knuse den enkelte .
Vi skal reagere nu , hvis vi ikke vil risikere at skabe fortvivlelse blandt Europas borgere .
Jeg mener , at vi nu skal g ind i overvejelser om , hvordan vi fordeler kompetencen p det sociale omrde mellem staterne og Den Europiske Union , men ogs om , hvilken industriel strategi vi nsker i Europa .
<P>
Vi skal hurtigst muligt sikre , at den sociale protokol , der br medtages i traktaten i 1997 , kommer til at omfatte et selvstndigt punkt om vilkrlig lukning af industriforetagender .
Det skal gres helt klart , at arbejdstagerne skal hres gennem deres reprsentative organisationer , og det skal ske mindst tre mneder fr enhver endelig beslutning om omstrukturering .
<P>
Det er ligeledes indlysende , at en virksomhed , der rder over et anerkendt teknologisk potentiale og ansatte , der har en god uddannelse , ikke m lukkes fra den ene dag til den anden .
Det er en skandale , at en virksomhed fr sttte fra Fllesskabet og den pgldende medlemsstat uden til gengld at skulle forpligte sig til for eksempel at forblive i mindst ti r p samme sted .
Hvis en sdan forpligtelse ikke overholdes af et multinationalt selskab , skal al sttte fra Den Europiske Union bortfalde .
<P>
Lukningen af Vilvoorde er ikke noget tilflde , og de ansatte er i deres fulde ret til at protestere , og min gruppe sttter dem i deres kamp .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , den pludselige meddelelse om lukning af Renault-fabrikken i Vilvoorde i Belgien , hvorved 3.100 mennesker mister deres arbejde direkte , er en tragedie , s meget mere som der ikke har vret nogen drftelser med arbejdstagerne dr , hvilket er i strid med EU-direktivet .
<P>
I lyset af Renaults multinationale karakter er det nrliggende ogs at forvente foranstaltninger fra Den Europiske Unions side . Det er forsteligt , at hr .
Van Miert i forbindelse dermed ivrkstter en undersgelse af den ydede spanske statssttte til Renault-fabrikken i Spanien .
Og at hr .
Flynn p ny vil undersge reglerne for hring af samarbejdsudvalget .
<P>
Men kan Unionen gre meget mere ?
Det er antydet , at den franske virksomhed Renault lettere skrider til lukning af en belgisk end af en fransk fabrik .
Hvordan det end forholder sig , er der ingen tvivl om , at beskyttelsen af arbejdstagerne , uanset hvilken medlemsstat det er i , skal prioriteres ens .
Til enhver virksomhedssanering hrer der et fornuftigt socialt program , og det mangler der her .
Men er vi ikke ndt til ogs at erkende , at en multinational virksomhed , som af driftskonomiske grunde bliver tvunget til at trffe saneringsforanstaltninger , p det indre marked har mulighed for at koncentrere sin produktion p det sted , hvor omkostningerne er lavest ?
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , den triste beslutning , som den franske regering har truffet personificeret ved hr . Schweitzer , der kun gennemfrer regeringens beslutning , om at sende ikke 3.000 , men 6.000 belgiske arbejdstagere ud i arbejdslsheden , bekrfter Frankrigs vilje til sammen med Storbritannien og Tyskland at blive medlem af den nationernes klub , der kun forventer at f fordele af at vre i Europa , uden at vre villig til at ptage sig de forpligtelser , der er forbundet med en grundlggende mellemfolkelig solidaritet .
<P>
Det er ikke noget nyt .
Arbejdstagerne i mit land , Belgien , har regelmssigt vret ofre for virksomhedsflytninger inden for EU i de sidste femten r .
De frste salver blev fyret af englnderne , da British Leyland lukkede sine monteringsanlg i Wallonien og flyttede dem tilbage til England .
<P>
For blot at nvne bilindustrien vil jeg minde om lukningen af andre produktionsenheder , for eksempel Tudor , der fremstillede batterier og Champion , der lavede tndrr , og jeg vil ogs nvne de mrke skyer , der truer de ansatte hos Vokswagen i Forest .
Denne situation fr mig til at tnke p flgende .
<P>
For det frste burde Renault-ledelsens ubjelige holdning give nogle af de  franskelskende  , der drmmer om en tttere tilknytning mellem Wallonien og Frankrig , noget at tnke over .
For det andet tnker jeg p de uundgelige repressalier , som de belgiske forbrugere spontant vil indlede med en boykot af alle franske produkter , som jo nr alt kommer til alt ikke er uerstattelige .
Endelig mener jeg , at tiden er kommet til , at Belgien krver , at Frankrig tilbagebetaler de tre milliarder nye francs , som de stjal fra belgierne i 1994 i forbindelse med det franske selskab AGF ' s overtagelse af det belgiske forsikringsselskab Assubel .
Tre milliarder franske francs , det er mere end nok til at skabe en stabil arbejdsplads for arbejderne hos Renault - Vilvoorde og ogs for arbejderne hos Clabeck .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , det er , hvad man kunne og burde have undget , hvis Europa havde brugt de ndvendige midler til at vise solidaritet med de europiske arbejdere .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , kre kolleger , Vilvoorde har i dag en symbolsk vrdi .
Situationen i Vilvoorde forpligter os , her hvor vi er tt p begivenhederne , til at se p den enkeltes ansvar .
<P>
Hvilken strategi har staten frt , staten , der ejer 48 % af aktionerne og dermed udgr et blokerende mindretal ?
Efterflgende fordmmelse er ikke en strategi .
Er det sdan , at den franske stat med sin passivitet nsker at delgge den blandede konomi ?
<P>
Man kan sprge , om Europa over for den igangvrende industrielle revolution , over for udviklingen af verdenskapitalismen har gjort , hvad det kunne , for at bevare sin sociale model ?
<P>
Europa har skabt nogle gunstige rammer for konkurrenceevnen og liberaliseringen , hvilket har medfrt en omfattende produktionsoverkapacitet ; Europa har udviklet en konkurrencepolitik , der fremmer alliancer med tredjelande og vanskeliggr gode alliancer mellem europere , hvilket har gjort beskftigelsen til den vigtigste justeringsfaktor .
<P>
Den sociale ulykke , som skyldes konkurrence og ukontrolleret kapitalisme , viser klart hulheden i Kommissionens ord , for den mener , at beskyttelse af arbejdspladserne automatisk skal prioriteres efter strst mulig fleksibilitet .
<P>
Lukningen af fabrikken i Vilvoorde viser risikoen ved social dumping - hvis der ellers var behov for det .
Nr denne enhed er blevet lukket , skyldes det ogs , at lnningerne her l 25-30 % over lnningerne andre steder .
Og hvis vi ikke gr noget , vil andre dramaer vise os risiciene ved social dumping , miljdumping , her inden for Unionens grnser .
<P>
Europerne vender sig mod Europa , hvis vi ikke udvikler en gte industripolitik , der tjener deres interesse , en offentlig finansiering af forskningen , der kan opfylde behovet , en social dialog , der har gjort sig fortjent til denne benvnelse .
Hvordan kan vi vre uenige med Jean-Luc Dehaene i , at  p det sociale omrde er det kun koordinering p europisk plan , som kan vre svaret p de multinationale selskabers individuelle strategier  ?
Ja , vi skal have den sociale protokol med i Traktaten og fjerne bestemmelsen om enstemmighed , hvor den stadig er gldende p det sociale omrde .
<P>
En del af hjrefljen gr sig i dag til fortaler for et socialt Europa .
Jeg har lyst til at sige til dem , at det m komme an p en prve .
S overtal jeres regeringer til at vedtage et gte kapitel om beskftigelsen i forbindelse med regeringskonferencen .
<P>
Men jeg ser dog ogs et hb i denne fortvivlede situation .
I revis har vi grdt over manglen p en fagbevgelse , der kan kmpe mod de multinationale virksomheder .
Som historien har vist os , er det sjldent , man fr social dialog og lovgivning forrende .
De erhverves gennem kamp og styrkeprver .
Og nu er vi ved at n frem til en dialog ! S langt s godt .
Jeg hber , at vi har en dialog , nr euroen forpligter vore medlemsstaters regeringer til at fre en koordineret europisk politik p det konomiske omrde .
<P>
Jeg vil gentage , at det , vi lider under , ikke er manglen p et Europa , det er et overliberalt Europa , et kommercielt Europa , et Europa med frihandel .
Vi lider under et Europa , der ikke har en industriel strategi , som ikke tjener borgernes interesser , et Europa uden lovgivning og solidaritet ; vi savner et socialt og politisk Europa .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , jeg kunne godt tnke mig at dysse tonen i debatten lidt ned , eller med andre ord tage trykket lidt af denne trykkoger .
<P>
Der er tale om en binational debat .
Og jeg nsker ikke at blande et tredje land ind i debatten , men blot at stte tingene lidt p plads .
Lukningen af Renault-fabrikken i Vilvoorde er naturligvis meget kedelig .
Det er en erhvervsbeslutning , der er truffet af Renault , og vi er solidariske med arbejdstagerne i Vilvoorde .
Men vi m ikke kde denne lukning sammen med den omstndighed at Renault nsker at udvide sin produktion i Spanien .
Det er efter min mening ikke en solidarisk holdning , for Spanien er ogs et Unionsland , som enhver virksomhed kan flytte til under overholdelse af den gldende lovgivning .
Jeg mener , at Renault i dette tilflde forsger at overholde den gldende lovgivning og nsker at udnytte de konomiske , sociale og skattemssige muligheder , som den gldende lovgivning tillader .
Jeg forstr ikke , hvordan man kan blande de to ting sammen her , og jeg ville helst have vret fri for at komme med et indlg , for jeg mener , der er tale om to helt forskellige ting : En ting er lukningen af fabrikken i Vilvoorde , en anden er udvidelsen af fabrikken i Spanien .
Den Europiske Union skal have en ensartet lovgivning for alle lande p det sociale omrde og det skattemssige omrde i alle henseender - og p det punkt forsger vi at opbygge Unionen , men vi har ikke vret i gang s lnge , og alt kan ikke ske s hurtigt .
P den mde vil man undg , at fabrikker i Den Europiske Union flytter til andre lande , idet byrderne vil vre de samme .
De multinationale selskaber vil ikke kunne udnytte situationen hverken ved at flytte fra et land i Unionen til et andet , sdan som det er sket i Spanien , eller ved at flytte til et tredjeland .
<P>
Til sidst er der blot t sprgsml tilbage : Var denne debat opstet her , i denne forsamling , hvis ikke Vilvoorde var den by , kommissren kommer fra ?
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , medlemmer af Kommissionen , kolleger , jeg vil i denne forhandling gerne endnu en gang understrege , at problemets kerne er , at Renaults ledelse har overtrdt en rkke nationale , europiske og internationale regler .
Forhandlingen drejer sig ikke om sprgsmlet , om Renault af driftskonomiske grunde havde ret i at lukke en fabrik i Vilvoorde . Jeg er sledes helt enig i den kraftige kritik af Renaults ledelse .
Jeg er imidlertid ikke enig med dem , som misbruger sagen til for det frste at angribe Europa , og for det andet til at tage den frie markedskonomi p kornet .
<P>
Til mine belgiske kolleger vil jeg gerne sige , at den kristelige-socialistiske koalition , som altid gr i brechen for et socialt Europa , i sin tid var modstander af Kommissionens forslag om at gre den europiske lovgivning strengere .
P den anden side viser Volkswagens strategi i Tyskland , at det ogs kan lade sig gre uden strengere bestemmelser .
<P>
Inden lnge m der ryge endnu flere jobs , ikke blot hos Renault i Frankrig , men ogs i den europiske automobilindustri i sin helhed , som konfronteres med en overkapacitet p 20 til 30 % .
<P>
Det specielt vigtige i denne forhandling er , at vi skaber et driftsvenligt klima i Europa med reducerede arbejdsomkostninger og strre arbejdsfleksibilitet for at ruste os til den verdensomspndende konkurrence .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Bertinotti">
Hr. formand , dette er virkelig dramatisk frst og fremmest for dem , der mister deres arbejdspladser , dvs . 3.000 arbejdstagere i Vilvoorde , og deres familier , og dramatisk for det land , der oplever dette sociale drama , nemlig Belgien , der med rette fler sig forrdt i forhold til sit europiske kald .
<P>
Det er alvorligt , men desvrre ikke noget nyt . Sdanne begivenheder har fundet sted overalt igennem 80erne og de frste r af 90erne .
Ogs i dag opleves lignende tragedier i andre europiske lande . I Sorces de Clbecq risikerer 2.000 arbejdere , heraf 1.000 italienske , p et stlvrk at miste deres arbejde , minearbejderne i Tyskland risikerer at miste deres , og hos Philips lige uden for Milano bebudes der nu lukning af fabrikken , der vil blive flyttet til Polen , hvor man p den anden side lufter vrfterne i Danzig .
<P>
Altsammen dramatisk , men ikke nyt .
Det nye er arbejdernes kamp , den europiske strejke , mdet i dag i Billancourt og udviklingen af initiativet .
Dette er et Europa , der er ved at fdes , men desvrre er der tale om anklage mod det politiske og konomiske Europa , som ikke findes , og selv brer skylden herfor . Dette Europa fra Maastricht , som ikke skaber beskftigelse , og som end ikke er i stand til at forhindre afskedigelser .
<P>
Vi m drfte dette Europa til bunds .
I dagens episode ligger der politisk stof .
Europa har ingen socialpolitik , det har alene monetarismen fra Maastricht .
Europa er derfor udsat for social dumping fra udlandet og konsekvenserne af en inflationsbekmpende politik indefra .
Der findes ingen industripolitik , der findes ingen politik for nedsttelse af arbejdstiden og ej heller nogen politik for offentlig kontrol med de multinationale selskaber .
<P>
Kommissr Flynn , De har talt om noget nedslende i forbindelse med lukningen i Vilvoorde . Jeg taler om noget nedslende i forbindelse med Deres meddelelse .
Den afmagt , Europa-Parlamentet og Kommissionen viser i dette tilflde , er absolut uvrdig . Enten lykkes det for Europa at generhverve sin selvbevidsthed , eller ogs vil begivenheder som denne at ramme ikke blot Renault , men falde tilbage p Europa-Parlamentet og Europas manglende evne til at lse arbejdernes og de arbejdslses problemer .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , uden for min taletid vil jeg prcisere for min spanske kollega , at Renaults by i Belgien ikke er den by , kommissren kommer fra , det er ministerprsidenten og ogs formanden for Kommissionen , der kommer fra Vilvoorde , og sidstnvnte ville vi gerne have set her i dag .
<P>
Billancourt , Vilvoorde , Europa , mist ikke hbet !
Renault har i mange r vret Frankrigs sociale vindue .
I dag er fabrikken det sociale Europas bannerfrer .
<P>
Den brutale beslutning og det store antal arbejdere , der er berrt af den , har skabt en strre bevidsthed hos fagforeningerne , regeringerne og Kommissionen , og jeg hber ikke , at det blot er en dgnflue . Vi glder os over Kommissionens og hr. kommissr Flynns ord .
Men der m ikke herske tvivl .
Vi har fet nok af at hre Kommissionens evige mantra med konkurrenceevnen , og at arbejderne er skyld i de hje lnninger , og at de ikke er tilstrkkelig fleksible .
Det er ikke noget , jeg finder p , det str i Kommissionens rapport om den europiske bilindustri .
<P>


Jeg mener ikke , at problemet i dette tilflde ligger i lnningerne , det er bilindustriens rentabilitet i en sammenhng , hvor man fristes til at sprge , hvem det er , der skal kbe alle disse biler , nr der er s mange arbejdslse !
<P>
Men hvad forventer vi af Kommissionen ?
To ting .
Det frste er p kort sigt .
Jeg kan ikke acceptere , at beslutningen om at lukke Vilvoorde er uafvendelig .
Der findes jo visse pressionsmidler .
Og nr vi taler om Kommissionens bistand til den spanske virksomhed , er det jo netop for at lgge pres p Renault , s de ikke lukker Vilvoorde . Og hvis Kommissionen er konsekvent , bruger den dette pres over for Renault til at bevare udstyret og arbejdspladserne i Vilvoorde .
Vi m ikke acceptere lukningen .
<P>





For det andet forventer vi naturligvis af Kommissionen , at den stiller forslag , ikke blot for at forbedre direktivet om samarbejdsrd , men ogs forslag , s virksomhederne ikke bruger virksomhedsenhederne som legoklodser .
Det krver meget vidtrkkende initiativer .
<P>
Endelig har jeg en opfordring til regeringerne . Regeringerne skal den 17. juni godkende resultaterne fra regeringskonferencen .
Hvad enten det er den belgiske eller den franske regering eller andre , hber jeg helt rligt , at de efter denne regeringskonference ndrer traktaterne , s vi kan f skabt prmisserne for et socialt Europa , for ellers er de - heller ikke p dette punkt - konsekvente .
<P>

Jeg vil gerne tilfje , at jeg opfordrer de kolleger , der har taget ordet til fordel for Vilvoorde , til sammen med mig at deltage i demonstrationen sndag den 16. marts til fordel for beskftigelsen .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , nr historikere og andre interesserede om nogle rtier forsger at afkode den tid , vi nu lever i , vil de have en ngle i ordet Renault .
<P>
Gennem en analyse af Renault-fnomenet vil man f indblik i en tid med fleksibilisering og udbredelse af atypisk arbejde , forringelse af de sociale rettigheder og moderniseringer , og man vil se , hvordan arbejdstagere , som med rette troede , at de skulle have del i moderniseringen , i stedet fik arbejdslshed og social udstdelse .
<P>
Gennem en analyse af Renault-fnomenet vil man tillige f indblik i , hvordan en transnational virksomhed i bilindustrien , fordi den havde problemer , lukkede produktionsenheder og kastede tusindvis af arbejdstagere ud i arbejdslshed , samtidig med at dens aktier p brsen i Paris steg betydeligt .
<P>
Renault er desuden en illustration af , at inden for rammerne af det europiske projekt baseret p ligevrdige medlemsstater er nogle betydeligt mere lige end andre .
Sledes udlste det , der skete i Portugal , i Setbal , blot en beslutning med fromme nsker uden praktiske konsekvenser , medens det , der sker i Belgien , udlser strke reaktioner , solidaritetstilkendegivelser , demonstrationer , strejker , og der er tilmed en kommissr , der ikke lgger skjul p sin belgiske oprindelse .
Hvilket man ikke kritiserer , men hilser velkomment . Dette skal ses p baggrund af en anden situation , hvor man anlagde den fortolkning , at en EU-kommissr var forpligtet til at afst fra at forsvare nationale interesser , i det pgldende tilflde portugisiske .
<P>
Fremtidens historikere og andre med interesse for vor tid vil finde det mrkeligt , at der , samme dag som denne forhandling finder sted i Europa-Parlamentet , finder en anden forhandling sted om omstrukturering af den europiske bilindustri - oven i kbet p grundlag af en betnkning udarbejdet af et ledende medlem af PSE ! - hvor de sociale problemer ikke ligefrem har en central placering for ikke at sige , at de slet ikke er medtaget .
<P>
De , der kommer til at skrive vor tids historie , vil stde p mange underlige og uforstelige ting .
Jeg hber og nsker imidlertid , at Europa-Parlamentets holdning vil vre let at forst , fordi den er social og fremtidsorienteret .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , Renault-ledelsens beslutning om fra den ene dag til anden at give meddelelse om lukning af en fabrik i et europisk land forekommer helt uforstelig . Men det er ikke rigtigt at blande andre lande ind i dette problem og nvne Spanien i denne sammenhng .
Lad os ikke blande tingene sammen . Denne lukning har ingen sammenhng med bningen af nye fabrikker i Spanien , og Renaults beslutning lader ikke til at hnge sammen med nye produktioner i andre europiske lande .
De eneste ansvarlige for problemet er ejerne af Renault , og de br st til ansvar .
Der er ikke andre ansvarlige .
<P>
Man m stille sprgsmlstegn ikke kun ved det begrnsede eksisterende sociale Europa , men ogs ved selve ideen om Europa .
Hvis disse ting sker i et Europa , som vi nsker skal vre flles , uden at det bekymrer os , s er der ved at ske noget alvorligt i selve den europiske opbygning .
Urrlige begreber som markedet forrsager ubarmhjertigt udflytninger , lukning af fabrikker og sammenlgninger .
Hvis markedet , kapitalen og den direkte rentabilitet ikke er neutrale , skal beskyttelsen af beskftigelsen og af fagforeningsrettighederne heller ikke vre neutrale .
<P>
Renault br ikke kun overholde fllesskabsretten , men br ogs vre ansvarlig over for den europiske offentlige opinion .
Det er desvrre ikke den frste fabrik , der vil lukke , og vi skal vre klar over , at de erhvervsmssige strategier somme tider har triste konsekvenser .
Men her str vi over for en overraskelsesbeslutning , uden at man har overholdt minimumsspillereglerne , uden at der har vret hringer eller forhandlinger .
At betragte disse problemer passivt frer til meningsls resignation .
Det er ikke kun et problem for tusinder af belgiske arbejdstagere .
Jeg foretrkker at hre , at det er et problem for tusinder af europiske arbejdstagere , og mod dem er vores solidaritet rettet .
<P>
Den sociale dialog er det bedste instrument til at regulere forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager .
Dette er et konkret tilflde , hvor den sociale dialog br rette op p et meget alvorligt problem .
Renault br indse , at det faglige milj og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager har stor betydning .
Gennem forhandlingen mellem Renaults ledelse og reprsentanterne for arbejdstagerne br der findes mulige lsninger p dette problem af europisk dimension , og hvis den sociale dialog er mulig , skal der findes lsninger .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget et beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=66 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke dem , der har bidraget til debatten her til formiddag .
Det har vret en vrdifuld debat , og det er af mindst to gode grunde yderst passende , at Parlamentet tager sig af denne sag .
<P>
For det frste er der den ret vi har til at vise , hvor strkt vi fler i forbindelse med den beslutning , Renault har taget om denne fabrikslukning .
Det er ogs rigtigt at vise solidaritet med de mennesker , der er truet af tab af deres arbejde , og med deres familier , der kommer til at lide nd .
<P>
Bde Parlamentet og Kommissionen har sat beskftigelsen allerverst p den politiske dagsorden .
Det er yderst vanskeligt at acceptere afskedigelse af gode , veluddannede , professionelle arbejdere p , hvad der var og , s vidt vi forstr , stadig er en industrielt og konomisk effektiv fabrik .
Denne fabrik havde den mest fleksible arbejdsstyrke , man kunne forestille sig i denne sektor , og det er meget vanskeligt at forst beslutningen om at lukke den .
<P>
For det andet rejser denne fabrikslukning et antal vigtige sprgsml for Fllesskabets politik .
Der kan ikke vre nogen tvivl om rigtigheden og ndvendigheden af at trffe forretningsmssige beslutninger , der pvirker investeringer , placering , drift og ogs lukning af industrielle anlg i disse stadig mere konkurrenceprgede tider .
Det har vi en klar forstelse for .
<P>
Men rettigheder og befjelser medfrer naturligvis ogs ansvar .
Sprgsmlet her er blevet stillet meget klart af fru Kestelijn-Sierens , nr hun siger , at Renault nu har overtrdt reglerne .
De har overtrdt reglerne , og det er op til andre at forflge denne sag under den nationale gennemfrelseslovgivning .
Det er det , man ptnker , og det er sdan , sagen skal hndteres .
<P>
Det indre marked er et omrde uden indre grnser - den strste af sin art i verden - hvor forretningslivet kan trives , kapital og varer bevge sig frit , og hvor man sttter konkurrencedygtighed og foretagsomhed .
Men ingen virksomhed kan trives uden velvilje og engagement fra sine ansatte , og de , der foregiver at vre multinationale selskaber , kan ikke renationalisere , nr som helst det passer dem .
Det blev meget klart sagt i meddelelsen om denne industri for et stykke tid siden , at den sociale dialog er et vigtigt aspekt af hndteringen af de strukturelle ordninger , der vil vre ndvendige for udviklingen af denne industri .
Det kan man ikke se bort fra , som det er sket ved denne lejlighed .
Det er det budskab , der br sendes .
Jeg vil sige , at der er god grund til at fordmme det , Renault har gjort .
Det var forkert , og det var uacceptabelt at omgs arbejdstagernes lovfstede rettigheder p en s lemfldig mde .
Og det er op til dem , der fler , at disse rettigheder er overtrdt , at tage sagen op inden for deres jurisdiktion , hvor det er ndvendigt .
Det er derfor , den sociale og konomiske dimension altid anfres som to sider af samme mnt .
<P>
I min indledende udtalelse redegjorde jeg for situationen i den nuvrende lovgivning med hensyn til afskedigelse af arbejdstagere i situationer som den med Renault i Vilvoorde .
Jeg ppegede svaghederne med hensyn til sanktioner , og jeg har givet udtryk for mine hensigter med hensyn til at udfylde disse huller og forstrke Fllesskabets foranstaltninger med hensyn til information af og samrd med arbejdstagerne .
Jeg vil gerne sige flgende til fru Van Lancker : Loven er der , og den br gennemfres ; og fr vi som en jeblikkelig og forstelig reaktion p en sdan situation sger at f gennemfrt ny lovgivning , s m vi altid huske at prve den eksisterende lovgivning .
Hvis den er mangelfuld , s er der god grund til at sge den ndret .
Men det er min oprigtige mening , at den eksisterende lovgivning er strk , og at man br bruge den ; og hvis det s viser sig , at et eller flere aspekter af den trnger til ndringer eller udvidelse , s vil jeg ikke tve med at komme tilbage med et sdant forslag .
<P>
Men andre m naturligvis ogs spille deres rolle .
Industrien m se p sit ansvar igen i et indre marked , der sttter dens konkurrencedygtighed og dens velstand .
I dette tilflde m Renault og den regering , der ejer 48 % af aktierne i virksomheden , overholde den europiske og nationale lovgivning , bde dens bogstav og dens nd .
Regeringen - alle regeringer - m sikre , at man i et borgernes Europa , som skal vre vrdigt til dette navn , giver samme opmrksomhed til de sociale og konomiske dimensioner og sikrer ligebehandling og beskyttelse af rettigheder i hele Unionen .
Jeg tror , at regeringskonferencen vil give en mulighed for at gre dette .
<P>
En katastrofal fabrikslukning som denne ryster tilliden .
Det er vigtigt nu - som det var det p det pgldende tidspunkt - altid at mobilisere alle vore krfter og energier for at genoprette investorernes og forbrugernes tillid ; det vil bringe vkst og get beskftigelse .
Socialpolitikkens rolle som en produktiv faktor er et afgrende element i denne ligning .
Vi m ikke miste det forhold af syne under vor forberedelse af de sidste stadier af drftelserne i forbindelse med regeringskonferencen og topmdet i Amsterdam og i de igangvrende initiativer , som vi tager sammen med arbejdsmarkedets parter .
<P>
I nrmeste fremtid vil jeg fremlgge nogle vigtige forslag p det sociale omrde , srlig om social beskyttelse og nye metoder til organisering af arbejde ; og der vil , som jeg sagde i mine indledende bemrkninger , vre et forslag om information og rdslagning p nationalt niveau .
Jeg vil gerne benytte dette instrument i forslaget til at fylde de huller , der mtte vre opstet eller vre indlysende efter gennemgangen af denne sag , for s vidt den forflges p nationalt niveau .
<P>
En heldig udgang for Davignon-Gruppen vil ogs bane vej for forslaget om en statut for selskaber virksomheder og give et vsentligt lft for det indre marked .
Vi m ogs se frem i retning af et heldigt resultat af forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter om deltidsarbejde , og det vil ogs vre yderst nyttigt .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at efter min mening har ingen virksomhed , ligegyldig hvor stor eller indflydelsesrig den er , ret til at afskedige sine arbejdere og overtrde loven p den skdeslse facon , som vi har set i dette tilflde .
Det strider mod loven og den nd , som vi har troet gennemsyrede alt det , vi gjorde , for at gennemfre integrationen af Europa og det indre marked .
Den enige reaktion , som vi har her , vil gre meget for at tilkendegive over for alle dem , der har ansvaret i denne sag , at det ikke er acceptabelt at handle uforsvarligt , sdan som vi har set det i denne sag .
<P>
Arbejdstagernes rettigheder er fastlagt i love , og man m overholde disse loves nd svel som deres bogstav .
Det er det helt grundlggende , nr man skal n til enighed , og at se bort fra dette grundlag er en direkte opskrift p kaos p det industrielle arbejdsmarked .
<P>
Ved denne lejlighed er opbygningen af Europa blevet skadet .
Lad os gre os det helt klart .
S jeg vil gerne igen understrege , at den sociale dimension er af vital betydning , hvis vi nsker , at Europas integration skal lykkes ; det er en forudstning for , at Europas borgere vil sttte det europiske ideal .
Vi m se frem til en bedre reaktion i fremtiden for dem , der har ansvaret i sager som denne .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
Vi m hbe , at denne forhandling fr de bedst mulige flger for arbejdstagerne p Renault-fabrikken .
<CHAPTER ID=6>
Industriens konkurrencedygtighed
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0052 / 97 af A .
J . Donnelly for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget  Den Europiske Bilindustri 1996  ( KOM ( 96 ) 0327 - C4-0493 / 96 ) ; -A4-0040 / 97 af Langen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om en politik til forbedring af den kemiske industris konkurrencedygtighed i Europa : en model ( KOM ( 96 ) 0187 - C4-0273 / 96 ) ; -A4-0036 / 97 af Katiforis for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen  Fremtidsperspektiver for de maritime erhverv i EF - Debatoplg om de maritime erhvervs konkurrenceevne  ( KOM ( 96 ) 0084 - C4-0211 / 96 ) Ordfrere for udtalelser : Estevan Bolea for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi Pex for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser Beller for Udvalget om Transport og Turisme Ken Collins for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse ( HUGHES-proceduren ) .
<SPEAKER ID=69 NAME="Alan Donnelly">
Hr. formand , jeg vil gerne frst begynde med at drfte de tre betnkninger under t , fordi dette , som De sagde , er en forhandling under t om industripolitik , og jeg mener , den kommer i rette tid , i betragtning af den tidligere debat , vi havde om Renault , og hr . Flynns meget nyttige reaktion , at vi skal se p disse tre industrier under t , for selv om automobilsektoren , den maritime sektor og den kemiske sektor naturligvis er tre helt forskellige industrier , s er det klart for mig , at der er mange lighedspunkter i den mde , hvorp vi m forsge at skabe et milj for disse industrier , s de kan virke inden for Den Europiske Union .
<P>
De str alle over for samme former for udfordringer med en intensiveret global konkurrence og hurtige strukturelle ndringer , og jeg tror , det er i denne forbindelse , at vi m have denne debat her til formiddag , og jeg er sikker p , at det er i denne forbindelse , at hr . Bangemann vil svare p Kommissionens vegne .
<P>
I betragtning af , at over 3000 arbejdstagere lige har mistet deres arbejde efter Renaults beslutning , mener jeg , at det ogs er meget vigtigt , at vi tnker p forbindelsen mellem konkurrencedygtighed , produktivitet og beskftigelse , for vi taler for meget her i Parlamentet og i de europiske institutioner om konkurrencedygtighed , men vi forbinder det ikke med sprgsmlet om produktivitet og beskftigelse .
<P>
Konkurrencedygtighed er ikke et ml i sig selv , det m vre et middel til at n et ml , og dette ml er naturligvis at forsge at forbedre produktiviteten og beskftigelsesmulighederne .
Vi m komme vk fra denne ortodoksi i Den Europiske Union , hvor vi antager , at konkurrencedygtighed i sig selv er lsningen p alle vore problemer .
Problemet med omstrukturering , overfrsler og fabrikslukninger skaber en voksende atmosfre af usikkerhed blandt arbejdstagere og offentligheden i almindelighed , og det er afgrende ndvendigt , at Kommissionen fremlgger forslag , der kan tackle dette sprgsml bredt .
Vi accepterer , at det er kompliceret med hensyn til industriel planlgning , nr overfrsler , omstrukturering og fabrikslukninger finder sted .
I denne forbindelse m vi , hvis det er kompliceret , have en rkke forskellige ideer og initiativer og lsninger for at sikre , at vi kan forsge at fjerne den forfrdelige flelse af usikkerhed , der nu findes inden for Den Europiske Union .
Usikkerhed frer til manglende motivation , og det er en del af det problem , som den europiske konomi str over for .
Jeg hber , at kommissren , nr han svarer , vil tage hensyn til disse sprgsml inden for den generelle debat om industrien .
<P>
Jeg vil gerne bruge resten af min tid til at tale specifikt om bilindustrien , for det er Europas strste industri : Den reprsenterer nsten 2 % af Europas bruttonationalprodukt , den beskftiger direkte omkring 2 mio mennesker , og den bidrager til Den Europiske Unions indtgter med over 220 mia ECU .
Det er en yderst vigtig industri , og jeg mener helt rligt , at hvis vi fortsat lader denne industri planlgge fremtiden p samme mde som i dag , s vil vi f omfattende tab af arbejdspladser i Europa .
Vi har problemet hos Renault , man har set problemer hos Enfield i London , og Halewood i Liverpool , samt hos Ford .
Vi vil se yderligere pres p denne industri , medmindre vi kan forsge at lgge en plan for fremtiden .
S det frste , Parlamentet opfordrer til , er at kommissr Bangemann sammen med Parlamentet skal sammenkalde til et mde af direktrer for de strre bilfabrikanter i Europa sammen med reservedelssektoren og fagforeningerne for at se , om vi ikke kan samle en gruppe p hjt niveau , der kan planlgge denne sektors fremtid .
<P>
Vi vil gerne give strre sttte til initiativet med  fremtidens bil  .
Det er et glimrende initiativ , men det behver flere ressourcer og mere sttte .
Vi vil gerne se strre fremskridt med hensyn til international harmonisering af normer .
Det er af afgrende betydning , hvis vi skal have et globalt marked , og et globalt konkurrencedygtigt marked inden for Den Europiske Union , at vi gr frem i retning af international harmonisering .
Og specielt m vi i forbindelse med et antal initiativer sikre os , at de biler , vi producerer , vil vre acceptable ikke bare p vort eget marked , men i De Forenede Stater og p de andre markeder i verden , og er et produkt , som forbrugerne nsker at kbe .
<P>
Det betyder , at vi m se p ny teknologi med hensyn til udstdning og brndstofforbrug .
Vi m se p motorelektronik , yderligere forbedringer af bilernes sikkerhed , elektriske biler og hybridbiler , letvgtsbilstrukturer og -materialer , optimering af produktionsteknik , og systemer til genbrug af alle kretjer .
<P>
Jeg erkender , at vi allerede har noget i retning af 56 direktiver vedrrende bilindustrien .
Som lovgivere kan vi ikke simpelt hen g videre gennem dagsordenen uden at rdfre os med industrien , s det , jeg vil appellere til af hensyn til hring og samarbejde , er , at vi hurtigt gr frem i retning af at se p denne nye dagsorden i samrd med industrien , fagforeningerne og forskningssektoren , s at vi faktisk kan se frem til en sikker fremtid for Europas strste industri , og s vi kan standse den nuvrende nedgang .
<SPEAKER ID=70 NAME="Langen">
Hr. formand , mine damer og herrer , den kemiske industri er den anden strste industri i Europa .
Den rder over 1 , 6 mio arbejdspladser og tegner sig for den strste eksportandel overhovedet .
De strste kemivirksomheder i verden har deres sde i Europa , dvs. en nsten sammenlignelig udgangsposition .
Den kemiske industri str ligesom automobilindustrien over for den udfordring , at den skal reagere p globale ndringer af markedet .
Den samlede omstning p 350 mia ECU , hvilket svarer til mellem 3 og 4 % af det samlede europiske bruttonationalprodukt , er ogs et godt grundlag for fremtiden .
Kommissionens meddelelse om den kemiske industris konkurrencedygtighed er nsten et pilotprojekt , da der nemlig her blev udviklet et koncept i dialog med industrien .
Jeg vil gerne i denne forbindelse udtrykkeligt rose Kommissionen , som jo hyppigt kritiseres her !
Hr. kommissr , nr De har fortjent ros , br De ogs tage imod den !
<P>
Der er dog t punkt , som man kunne have forbedret : Arbejdstagerorganisationerne var ikke inddraget i tilstrkkeligt omfang ; her kunne man forbedre noget .
<P>
Som led i den grundlggende strukturomstilling og en stigende globalisering sker der en varig regional forskydning af markeder og produktionssteder .
Grundene hertil er bl.a. den strkere position blandt nye konkurrenter i det asiatiske omrde og Stillehavsomrdet , bningen af de steuropiske stater og deres integrering i verdenskonomien samt den gede konkurrenceintensitet p det europiske indre marked .
Den globale struktur for den kemiske industris produktionssteder vil skulle tilpasse sig den ndrede regionale struktur p verdensmarkedet for kemiprodukter .
Sledes kan konkurrenter fra Asien , Mellemsten og steuropa allerede i dag tilbyde talrige produkter fra den kemiske industri - isr standardprodukter - til vsentlig lavere priser end europiske virksomheder trods nogenlunde samme produktkvalitet og leveringssikkerhed .
<P>
P disse standardomrder af den kemiske industri er ogs det teknologiske forspring kommet i farezonen , da disse teknikker er til rdighed over hele verden .
Globaliseringen af markederne og opbygningen af nye produktionsanlg i vkstregionerne - som jo ofte kritiseres her , men som er ndvendig for virksomhedernes overlevelse - har medfrt , at beskftigelsen inden for den kemiske industri i de seneste r mtte reduceres med 25 % til 1 , 6 mio beskftigede p nuvrende tidspunkt .
<P>
Det er derfor ogs en af den kemiske industris fremtidige opgaver - trods ndvendigheden af en mere markedsorienteret produktion - varigt at sikre beskftigelsen i den kemiske sektor og udligne nedlggelsen af arbejdspladser inden for traditionelle kemiomrder ved at skabe nye arbejdspladser inden for fremtidsorienterede teknologier .
Som erstatning for urentable produktionsomrder spiller bio- og genteknologien , kemien for biologisk virksomme stoffer og naturstoffer , miljteknologien , nye materialer samt udviklingen af komplekse systemlsninger en vigtig rolle , hr. kommissr .
Derfor er det efter min mening ogs vigtigt , at man som led i forskningsprojekterne - det har udvalget ogs fastslet - i hjere grad lader den kemiske industri som en tvrgende videnskab deltage i task forcerne og ikke blot lader den udvikle sig p sidelinjen , da den kan yde bidrag til bilen af i morgen , til trafiksystemet , til synergetiske lsninger , som gr langt ud over det , som Kommissionen hidtil har forelagt .
<P>
konomiudvalget har drftet dette meget intenst .
Vi har arrangeret en hring .
Vi har taget hensyn til resultaterne i Forskningsudvalget og Miljudvalget som rdgivende udvalg , og det er resulteret i en betnkning , som har opnet en meget bred tilslutning .
55 ja- og kun 2 nej-stemmer er et meget gldeligt resultat i betragtning af den vanskelige opgave , som stiller sig her f.eks. i forbindelse med sikringen af et mindsteml af lovgivning p miljomrdet eller med nedsttelsen af miljbestemmelser , som snarere hmmer kemiproduktionen og Europa som produktionssted for den kemiske industri .
Den intensive drftelse har her vist , at Kommissionen har tilvejebragt et godt grundlag , men gennem vore forslag kan dette kommissionsdokument forbedres yderligere .
<P>
Det vil sledes afhnge af Dem , hr. kommissr , om De er rede til at overtage vore absolut gode forslag , som opnede en bred sttte .
Vi mener , at Kommissionen og medlemsstaterne med den kemiske industri som forbillede kan fremme den sociale dialog om teknologiske udviklingsmuligheder .
P den mde kan man opn den ndvendige accept af nye produktionslinjer .
P den mde kan det ogs lykkes , at man kan tale objektivt og uden ideologiske barrierer om f.eks. den CO2 -afgift , som mange taler om , men som udvalget forholder sig skeptisk til - vi mener ikke , at det er en lsning til sikring af konkurrencen .
Dette indebrer ogs udbygningen af infrastrukturen , et pipeline-net , som forbedrer transporten af farlige stoffer .
<P>
Jeg mener , at i dette samlede perspektiv er denne meddelelse fra Kommissionen hensigtsmssig .
Jeg vil gerne afslutningsvis takke alle dem , som har bidraget dertil , Kommissionen , organisationerne , som har deltaget aktivt , kollegerne i konomiudvalget , og jeg mener , at vi alt i alt kan vre tilfredse med dette dokument !
<SPEAKER ID=71 NAME="Katiforis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil flge i hr . Donnellys fodspor og indlede mit indlg om de maritime erhverv med nogle generelle bemrkninger om den europiske industripolitiks problem .
Der er tre vigtige , retningsangivende faktorer , der prger den europiske industri i dag : den vedvarende lave produktivitet , den nye teknologis stort set uudnyttede muligheder , og det pres , der kommer fra samfundets voksende flsomhed med hensyn til miljsprgsml .
<P>
Tilsammen virker disse tre faktorer under de nuvrende omstndigheder som en hindring , en bremse , p den europiske industris fremgang .
Med en ny og mere konstruktiv konstellation vil denne bremse kunne ndres til et incitament , og dette br vre industripolitikkens opgave .
Den nye teknologi kan give os den gede produktivitet , som igen kan give os s mange flere midler , at en del af dem kan afsttes til miljforbedringer .
Det kritiske sprgsml er , hvorfor denne konstruktive proces er s lnge om at g i gang , og det eneste serise svar , der kan gives p sprgsmlet , er , at den langsomme ekspansionstakt i den konomiske aktivitet , den recession , som har plaget os siden begyndelsen af 1990 ' erne - og ogs tidligere - og det relativt lave investeringsniveau vanskeliggr den nye teknologiske fremgang .
<P>
Navnlig med hensyn til den nye teknologi , som vi taler om , edb-teknologien , er der foruden de vrige problemer ogs den hindring , at de almindelige forbrugere ikke kender , ikke har haft tilstrkkelig lejlighed til at lre den nye teknologis muligheder at kende , s der har kunnet opst et forbrug og en eftersprgsel af det ndvendige omfang .
P dette omrde er vi ndt til at investere , ikke kun i udstyr , men ogs i opbygningen af nye markeder .
<P>
Hvad den maritime industri angr , er det en sektor , som man , sknt den beskftiger 2 , 5 mio arbejdstagere , lnge har regnet med var dmt til at sygne hen p grund af konkurrencen fra lande med lave arbejdsomkostninger og lempelige regler for dens virke .
Ideen om , at Europa i stedet for lave lnomkostninger har en helt anden fordel , den ny teknologi , og i stedet for lempelige regler har sine skibsfartstjenesters hje kvalitet , og at der p dette grundlag kan bygges en ny , moderne , dynamisk og konkurrencedygtig industri , danner det konstruktive grundlag for de initiativer , som kommer fra Kommissionen og kommissren personligt , som vi er s heldige at have til stede i dag , og ogs for vort eget vrk : Forum for de Maritime Erhverv .
Hvis denne id fres ud i livet , kan det skabe en ny , veritabel industriel revolution inden for sektoren , og gevinsten kan blive af uvurderlig betydning for Europa ; men dette sker ikke uden en indsats og et konstruktivt samarbejde mellem alle faktorer inden for branchen .
<P>
Skibsvrfterne br drage fordel af fldens fremskredne alder og fremskynde fornyelsesprocessen .
Deres sendrgtighed er muligvis fordelagtig for dem i dag ; men konkurrenceevnen undermineres , og derfor delgger det fremtidige fordele .
I en tid , hvor skibsfartens produktive kapacitet er midlertidigt underudnyttet - jeg siger midlertidigt , fordi der forventes en fordobling af handelen til ss i lbet af de nste 15 r - br bankerne og finansieringsselskaberne gre finansieringsfleksibiliteten og de lave renter til et alvorligt incitament for nye investeringer .
Arbejdstagerne br strbe efter videreuddannelse i ny teknologi og stille krav herom til medlemsstaterne .
Desuden br de arbejde sammen om at finde fleksible beskftigelsesformer og alternative mandskabssammenstninger , som gr det lettere at anvende den ny teknologi p skibene og overalt i sektoren .
Skibsvrfterne br frigre sig fra behovet for statstilskud og genvinde deres position p de internationale markeder .
Havne har en vigtig rolle at spille , da de kan forbinde land- og skommunikationen , s rentabiliteten mangedobles .
<P>
Men naturligvis har de statslige myndigheder og fllesskabsmyndighederne det strste ansvar , fordi det er deres opgave at sikre rimelige konkurrencevilkr for de europiske skibe , begrnse de offentlige udgifter og forbedre det menneskelige potentiale .
Men frst og fremmest m de revidere de generelle rammer for beskftigelsen i erhvervslivet , for uden den hastighedsforgelse , som ogs medfrer hjere beskftigelse , er jeg bange for , at vi kommer til at kigge i vejviseren efter den nye teknologis udbredelse og den nye industrielle revolution og med denne genoprettelsen af Europas gamle dynamik .
<SPEAKER ID=72 NAME="Heinisch">
Hr. formand , mine damer og herrer , den kemiske industri befinder sig i en international konkurrencesituation , som til stadighed skrpes , navnlig med virksomheder , som for strstedelens vedkommende kan producere til lavere omkostninger .
Dette har i Europa allerede haft flger for beskftigelsen .
Det drejer sig om en industribranche , som er eksportorienteret , og dette br den af samfundskonomiske grunde ogs blive ved med at vre for fortsat at kunne sttte den europiske konjunktur .
Denne industribranche tilbyder arbejdspladser af hj kvalitet ikke kun i den kemiske industri , men ogs i de beslgtede industrier , f.eks. inden for bilindustrien eller computerbranchen , da den tilbyder lsningsmuligheder , som den har udviklet .
Det er derfor vigtigt og ndvendigt , at den kemiske industri som en yderst innovativ industribranche fremmer nye udviklinger inden for fremtidsorienterede discipliner som f.eks. bioteknologien og i den forbindelse mindsker belastningen af vort milj .
Dog skal de europiske virksomheder have samme patentretlige beskyttelse i forbindelse med sdanne nye udviklinger som i andre dele af verden .
<P>
Vedrrende miljbeskyttelse : Vi skal gre os klart , at den moderne miljbeskyttelse , som den kan praktiseres i Europa og i alle andre industrilande , er utnkelig uden den kemiske industri - man behver blot tnke p katalysatoren .
Her gemmer der sig et stort miljbeskyttelsespotentiale .
Den kemiske industri br derfor stttes i sin indsats for at finde lsninger p miljproblemer .
De sm og mellemstore kemivirksomheder br vises srlig opmrksomhed .
De udvikler og anvender ofte nye teknologier , som medfrer tydelige forbedringer af eksisterende produkter .
De skaber derved ikke sjldent mange nye arbejdspladser .
Sdanne virksomheder br man yde etableringssttte ved hjlp af egnede foranstaltninger , f.eks. i form af risikovillig kapital .
Men frem for alt br det gennem en deregulering gres lettere for dem at leve og overleve .
<P>
Den kemiske industri er en af de f industribrancher i Europa , som principielt ikke har haft behov for statssttte , da den til stadighed har vret i stand til at foretage en omstrukturering og tilpasse sig de vedvarende omskiftelige forhold p verdensmarkederne .
Det m vre det politiske ml at sttte den i denne henseende i fremtiden og ikke hmme den gennem en overregulering .
<P>
Afslutningsvis siger jeg hjertelig tak til hr . Langen for hans srdeles gode betnkning og for , at han har overtaget forslagene fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
<SPEAKER ID=73 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er i det mindste n ting , der forener mig med fru Heinisch og hr . Langen , nemlig at vi alle er klar over den kemiske industris srlige ansvar .
Ellers er der ikke alt for meget , der forener os med hensyn til vurderingen .
Lad mig komme med nogle kommentarer i denne henseende .
Jeg er overbevist om , at den kemiske industri - og sammen med mig er i vrigt ogs Miljudvalget af denne overbevisning - har et srligt ansvar for sunde , miljvenlige produkter og for en sund , miljvenlig produktion . De konklusioner , som Miljudvalget drager heraf - hr .
Langen ryster p hovedet , men han sagde det heldigvis ogs i sit indlg - er anderledes end dem , hr . Langen , den kemiske industri og fru Heinisch drager deraf .
Dette spndingsforhold , som den kemiske industri befinder sig i , gr det nemlig ndvendigt at gre to ting , nemlig p den ene side at vre storsindet over for den kemiske industri , men p den anden side ogs at vre streng over for den .
Hvad betyder det i enkeltheder , at vre storsindet og streng over for den - som i vrigt ogs over for kommissren ?
Hr . Langen kom med et tilrb , som de andre ikke forstod .
Jeg vil lige om lidt sige noget i den forbindelse .
Jeg vil heller ikke forsge at pille Deres betnkning helt fra hinanden , hvilket i vrigt ville vre let for mig .
Hvis jeg gjorde det , ville jeg vre skolemesteragtig .
<P>
At vre storsindet over for industrien betyder i realiteten , at man giver den den grad af plidelighed , mulighed for valg af produktionssted , som den har brug for .
At vre streng over for den betyder en sikring af , at den producerer produkter , som ikke skader miljet og vor alles sundhed .
P Langen-betnkningen kan der derfor udsttes visse ting , som Miljudvalget ikke sttter , og som min gruppe i vrigt heldigvis heller ikke vil sttte - men det siger jeg i parentes .
<P>
I Miljudvalget arbejder vi for jeblikket p en betnkning om frivillig begrnsning , hvori vi forsger at afklare , hvad frivillige begrnsninger kan resultere i , og hvad de ikke kan resultere i .
De kan helt sikkert ikke trde i stedet for lovgivning .
Jeg er heller ikke enig med hr . Langen i , at det er indtrngende ndvendigt at reducere miljstandarderne for at udligne de placeringsmssige ulemper .
Derfor anser jeg det ikke for at vre acceptabelt , at man i betnkningen foregriber et resultat , som Parlamentet endnu ikke har truffet beslutning om .
Derudover er lavere energipriser ikke det , som Parlamentet hidtil har lagt vgt p .
<P>
Endnu en bemrkning og s komme jeg til afslutningen .
Parlamentet har i lang tid uden resultat behandlet CO2 energiafgiften .
Jeg beundrer modet blandt kollegerne i konomiudvalget med hensyn til at sige noget om det , men reduktionen medfrer ogs fejl , og derfor anser jeg ligesom Miljudvalget ogs denne del for at vre forkert .
<SPEAKER ID=74 NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , de maritime erhverv er blevet betragtet som gamle industrier i tilbagegang .
Det er ikke rigtigt . rede medlemmer , det er ikke rigtigt , for der findes ikke forldede industrier , men forldet teknologi .
Det er rigtigt , at i jeblikket reprsenterer det maritime erhverv i Europa - helt konkret skibsbygningen - kun 20 % af verdensmarkedet , men denne andel kunne forges vsentligt .
Og nr vi taler om maritime erhverv , skal vi ikke kun nvne skibsbygning og skibsreparation , men ogs havneydelser samt erhvervene inden for havressourcerne ssom fiskeri , akvakultur - fisk , blddyr og alger - og navnlig udvinding af gas- og olieforekomster i havet .
<P>
Der er derfor mange opgaver at udfre i Europa . Men det er indlysende , at vi skal foretage drastiske ndringer og begynde med at uddanne de personer , som arbejder i disse sektorer , og med at modernisere vores erhverv , i hvilken forbindelse jeg vil omtale olietankskibene .
I jeblikket findes der 3.600 olietankskibe i hele verden , hvoraf 10 % br ophugges hurtigst muligt , fordi de ikke opfylder de krav , der stilles .
De mest alvorlige ulykker med olieudslip forekommer i Europa , selv om vi kun transporterer 30 % af verdens samlede oliemngde i vores havne .
10 % af flden skal udskiftes .
Det vil sige , der skal bygges 700 nye olietankskibe med dobbelt skrog og med elektronisk sikkerhedsudstyr , som bidrager til sikkerheden til ss .
Den Europiske Union , vores erhverv , kunne bygge en stor del af disse 700 skibe .
De kunne ogs bygge mange flere boreplatforme , og de kunne specialisere sig inden for et nyt felt : Nedlggelse af olieplatforme .
Vi har mere end 40 udtjente olieplatforme , som skal nedlgges , og dette krver en industri , som jeg ikke ved , om vi er forberedte p .
<P>
Der er sledes bde inden for forskning og inden for energi et stort arbejde , der skal udfres , og vi har opfordret Kommissionen - og hr .
Katiforis har vret s venlig at tage denne opfordring med i sin betnkning - til at gre flere ting , blandt andet at kontrollere overholdelsen af de eksisterende direktiver , sledes at skibe , der sejler ind i vores havne , er sikre .
Men derudover mener vi , at Kommissionen frst br udarbejde en henstilling og derefter en forordning med henblik p udskiftning af forldede olietankskibe . Og , rede medlemmer , som jeg sagde , er der 700 .
De nye skal have dobbelt skrog , dobbelt maskinrum , dobbelt fremdrivningssystem , separat ballast og det ndvendige elektroniske sikkerhedsudstyr .
Men vi mener ogs , at de maritime terminaler i Den Europiske Union og i andre havne , som vi har indflydelse p , br rde over de ndvendige anlg til at modtage husholdningsaffald , spildolie , ballastvand og til generelt at forbedre miljet .
<SPEAKER ID=75 NAME="Pex">
Hr. formand , for at fuldstndiggre det , der allerede er sagt om de maritime erhverv , vil jeg gerne understrege , at det srlige ved de maritime erhverv er tilknytningen til Den Europiske Unions internationale handelsaktiviteter .
Det er derfor , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser allerede har gennemfrt s mange aktiviteter med hensyn til de maritime erhverv og skibsbygning i srdeleshed . Jeg minder om den betnkning , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser udarbejdede i 1995 , hvori man omtaler OECD-aftalen om konkurrencevilkrene inden for skibsbygnings- og reparationssektoren .
<P>
90 % af den eksterne handel og 30 % af den interne handel gr ad svejen og holder toenhalv millioner personer i arbejde .
Stransportens rolle vil stige , isr p grund af Middelhavspartnerskabet og samarbejdet med landene i Central- og steuropa s som Polen og de baltiske lande .
<P>
Det er skammeligt , at en stor del af aktiviteterne i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og ogs en rkke anbefalinger fra betnkningen er forbiget EMAC-udvalgets opmrksomhed . Det m jeg give udtryk for min skuffelse over .
Det er efter min mening af stor betydning at konstatere , at blandt andet skibsbygningssektoren udvikler sig godt dr , hvor man har vret i stand til at tilpasse sig nye teknologier .
Hvor gr det drligt ?
Netop dr , hvor man har at gre med drlige konkurrencevilkr og unfair konkurrencesituationer .
Den strste fare for skibsbygningen er , at det europiske skibsbyggeri har for travlt med sig selv , kives for meget indbyrdes og arbejder for lidt sammen om at erobre en position p verdensmarkedet .
OECD-aftalens ikrafttrden er af strste betydning for den europiske skibsbygningsindustri . Vi er meget skuffede over De Forenede Staters holdning , der som den eneste af dem stadig ikke har ratificeret den .
Jeg mener , det er af stor betydning , at vi i Europa tilstrber fair konkurrencevilkr , og at vi forsger at stimulere til , at det ogs sker internationalt takket vre OECD-aftalen .
<P>
Endelig er der talt om ndvendigheden af at intensivere aktiviteterne inden for research and development .
Dertil vil jeg gerne tilfje , at denne aktivitet , som involverer s mange penge , ikke m give anledning til nye forskelle i vilkrene for den europiske industris drift .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay">
Hr. formand , mine damer og herrer , med sin meddelelse om en politik til forbedring af industriens konkurrenceevne i Den Europiske Union forelagde Kommissionen i 1994 en strategi til et horisontalt tiltag som led i en moderne industripolitik .
Fremme af immaterielle investeringer , udvikling af det industrielle samarbejde , sikring af retfrdige konkurrencevilkr og modernisering af de offentlige myndigheders engagement er ogs i dag handlefelter , som er af strategisk betydning for konkurrenceevnen i de industrisektorer , der behandles i dag .
<P>
Parlamentet understregede udtrykkeligt dette tiltag i sin davrende beslutning , men gjorde opmrksom p yderligere sprgsml ; jeg vil tage to af disse op .
Det frste sprgsml er , at den industrielle udviklings forbillede er sociale og miljvenlige produkter og produktinnovationer .
For det andet gjorde vi opmrksom p , at foruden de anerkendte vkstomrder ssom kommunikationsteknologier , bioteknologi , miljteknologier , slet og ret hjteknologier , skal der ogs fokuseres p en stabilisering og forbedring af de traditionelle industrisektorers konkurrenceevne .
Dermed mener jeg ikke gamle industrier , men derimod eksisterende sektorer , som skal forblive konkurrencedygtige ved hjlp af moderniseringer , konkurrencedygtighed i form af , at deres produkter har en hj brugskvalitet og en hj miljkvalitet .
<P>
Begrebet  forldede industrier  anser jeg under alle omstndigheder for at vre tvivlsomt .
I Tyskland bliver netop med dette begreb en hel branche bragt i vanry og hermed ikke kun branchen selv , men ogs produktionskden , herunder ogs de moderne teknologier i den forbindelse .
Dette opstr , nr man stter noget liberalt vrvl i stedet for en moderne industripolitik .
<P>
Nu er der i forbindelse med den kemiske industri og bilindustrien ingen der fr den ide at tale om forldede industrier .
Med rette !
For begge er de to vigtigste produktionsindustrier med deres 3 , 5 mio arbejdspladser og deres stadig eksisterende andele af verdensmarkedet , hvilket viser , at det drejer sig om ngleindustrier for den europiske konomi .
<P>
I forbindelse med den maritime industri gjorde hr . Katiforis jo opmrksom p , at ogs denne indtil for kort tid siden blev anset for at vre en forldet industri .
Frst i de seneste r er man igen kommet til den erkendelse , at man af konomiske og strategiske grunde ikke kun skulle standse tilbagegangen , men ogs ndre den til et opsving .
Lad mig derfor kun nvne to aspekter , som har strategisk betydning for de sektorer , der behandles i dag .
<P>
For det frste betydningen af investeringer i almen uddannelse , erhvervsuddannelse og livslang uddannelse , som imidlertid ikke kun skal fremme de tekniske kvalifikationer .
Det er lige s vigtigt at fremme og udnytte kreativiteten blandt alle dem , der deltager i produktionsprocessen .
For s vidt spiller den sociale dialog en central rolle med hensyn til at ge konkurrenceevnen .
For det andet bredygtigheden i forbindelse med udviklingen af frsteklassesprodukter af hj kvalitet med ren teknologi , dvs. ingen efterflgende miljopretning , men derimod miljbeskyttelse i produkter og processer .
Kun i s fald kan man med rette tale om det , som Kommissionen skriver i titlen p sin meddelelse om den kemiske industri : en model .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , i 1996 steg antallet af nyregistrerede biler i EU med 6 , 5 % .
Tallet er betydeligt lavere end i slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne .
Det mener jeg er et stadig strre problem , fordi bilparken ganske enkelt bliver for gammel .
Det er et skridt i den forkerte retning , frst og fremmest p baggrund af at hver ny bil p Europas veje bde er en noget sikrere og noget mere miljvenlig bil end den , som bliver til skrot i den anden ende .
Nr man samtidig ved , at der hvert r drbes ca . 50.000 mennesker p vejene i EU , og at transporten , isr biltransporten , tegner sig for en stor del af vore miljproblemer , forstr man ndvendigheden af , at der trffes beslutninger , som er af en sdan art , at de fr den europiske bilindustri til at udvikle sig i den rigtige retning .
<P>
Svel Donnelly-betnkningen som den tidligere forhandling om Renault giver anledning til at tnke over , hvordan vi politikere egentlig skal prve at pvirke udviklingen .
Der er selvflgelig ingen tvivl om , at det vil have srdeles alvorlige flger , hvis Renault nedlgger sin fabrik i Vilvoorde i Belgien .
Men samtidig er der grund til at advare om , at flgen af , at vi politikere blander os i , hvor et selskab skal placere sine aktiviteter , kan vre , at det hverken placerer dem i Belgien eller Spanien eller et andet sted i EU , men uden for EU ' s grnser .
I s fald vil vi alle have tabt p det .
<P>
I stedet mener jeg , at det ville vre nskeligt at gre EU ' s bilindustri til den frende .
Jeg tror , at vi politikere har strre muligheder for at bidrage til og pvirke udviklingen i den retning , eftersom dele af den europiske bilindustri i dag er frende , bl.a. med hensyn til sikkerhedsforbedrende foranstaltninger .
Mange er ogs kommet meget langt , nr det glder forskning i alternativer til vore dages forbrndingsmotor , f.eks. i form af hybride kretjer og batteriteknologi .
Dette m efter min mening nu vre en af de absolut strste udfordringer p miljomrdet .
Det ville vre nskeligt .
<P>
Jeg er overbevist om , at Europas bilindustri klarer udfordringen og finder frem til et sdant alternativ og gr det konkurrencemssigt og kommercielt brugbart .
Det kan tage 10 , 15 eller 20 r , men bilindustrien vil klare det under forudstning af , at vi ikke plgger den yderligere krav .
Jeg vil gerne sprge kommissr Bangemann , om han er villig til at opstille et sdant miljml og derp konsekvent arbejde for at n det .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , i disse dage er der i de franske dagblade fremkommet reklamer for en kendt europisk bilfabrik , der pviser bilens mangler og erindrer om , at den forurener og er farlig og kostbar .
<P>
Ikke desto mindre fortstter denne virksomhed og alle de vrige europiske virksomheder med at fremstille biler og bestrber sig hver dag for at komme alle disse mangler til livs ved at gre bilerne mere sikre , mere tilgngelige , billigere , mindre forurenende osv . , netop fordi bilen er vor daglige ledsager i fritiden og navnlig p arbejdet .
<P>
Disse bestrbelser er ogs dem , som ordfreren , som jeg siger tak , og det samlede konomiudvalg p ny har nvnt i det beslutningsforslag , vi her behandler .
Det er vor pligt at imdeg og overvinde problemerne i forbindelse med dagens biler for i morgen at f stadig bedre biler .
Mere generelt drftes den konomiske , sociale og flgelig beskftigelsesmssige rolle , som bilsystemet i Europa spiller , i dag fra A til Z .
Den gradvise automatisering af fabrikkerne og tabet af arbejdspladser medfrer drastiske ndringer i en sektor , som lider under afstningsvanskeligheder , og som alt i alt indtil i dag direkte har sikret nsten 2 millioner arbejdspladser foruden arbejdspladser hos underleverandrer .
<P>
Vi str derfor over for to krav . Det frste er at fremskynde udskiftningen af den nuvrende forldede og forurenende bilpark - jeg tnker herved srlig p lastbiler og busser - ikke mindst ved afgiftsmssige og mlrettede foranstaltninger .
Jeg tnker navnlig p Italien , hvor regeringen endelig kunne tillade virksomhederne at fradrage den indgende moms af kb af biler .
Dette ville mindske momsens indvirkning p de samlede konomiske aktiviteter i virksomhederne .
Dette skal ske ved styrkelse af det indre marked og faststtelse af klare betingelser for markedet uden for Europa . Vi m tage sprgsmlet om bilers sikkerhed og effektivitet op med USA og Japan , sledes som det blev aftalt i Washington i april 1996 .
<P>
Det andet krav er forberedelsen af morgendagens bil bl.a. ved ndring af rollen for nuvrende europiske task force , sledes at denne ptager sig opgaver med hensyn til samordning af en strategisk og mlrettet funktion , navnlig ved anvendelsen af de ressourcer , der er afsat til miljbeskyttelsesforml og opkvalificering af arbejdstagere , der i jeblikket arbejder i eller kan endelig komme til at arbejde i denne sektor .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , rede medlemmer , vi debatterer tre meget vsentlige sektorer inden for Den Europiske Unions produktionssystem : Den kemiske industri , bilindustrien og de maritime erhverv .
Alle disse sektorer har problemer med hensyn til at tilpasse sig den enorme udfordring , som Den Europiske Union accepterede i forbindelse med GATT ' s Uruguay-runde og dens konsekvenser med henblik p en progressiv og mere markant bning af handelen p verdensplan .
Vores konkurrenter er ikke lngere kun USA eller Japan , men ogs de opdukkende konomier , der har nogle omkostningsstrukturer , som gr dem meget konkurrencedygtige p de internationale markeder .
<P>
Det ville vre meget negativt , hvis de vanskeligheder , der eksisterer i nogle virksomheder inden for disse sektorer - og som har vret meget synlige i lbet af den forgangne uge - gr , at vi indtager en protektionistisk holdning , at vi forsvarer nogle markeder og undgr den internationale konkurrence .
Det , som den europiske industri efter min mening br gre - og som Kommissionen skal styre - er at forbedre konkurrenceevnen , sledes som det nvnes i de pgldende betnkninger , og at undg ethvert forsg p protektionisme .
Vi br undersge , hvor de vigtigste aspekter er , og forsge at styrke de tre omrder , der er nvnt i forhenvrende formand Delors ' hvidbog , nemlig forskning og udvikling , de eksterne markeder - og dermed international synliggrelse - samt undervisning og uddannelse .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , Europa-Parlamentet vedtog i november min betnkning om industrivirksomhedernes flytning svel inden for EU som p verdensplan .
Nu har Renault-sagen givet Kommissionen anledning til at trffe nogle af de foranstaltninger , som Parlamentet krvede i denne betnkning .
Kommissionen vil undersge , hvordan virksomhederne flytter til sttteberettigede omrder fra omrder , hvor der ikke gives sttte .
Europa-Parlamentet krvede ogs , at Kommissionen opretter et observationsorgan , der har til opgave at indsamle oplysninger om virksomhedsflytninger mellem de forskellige omrder .
Jeg sprger derfor nu , om Kommissionen p foranledning af Renault-sagen vil oprette et sdant observationsorgan , der skal analysere rsagerne til , at virksomhederne skifter produktionssted .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til den sidste taler , hr . Blokland , der har to et halvt minuts taletid , og jeg gr samtidig opmrksom p , at forhandlingen vil blive afbrudt efter hr .
Bloklands indlg . Den vil blive genoptaget kl .
15.00 .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg finder det pfaldende i forhandlingen her til formiddag , at de forskellige holdninger ikke hnger s meget sammen med den politiske baggrund som med talernes nationalitet .
Den mde , industrisektoren vurderes p i en medlemsstat , er temmelig forskellig .
I Belgien har den et positivt image , i Nederlandene et mere negativt image .
<P>
Der aftegner sig tre udfordringer til den europiske industri .
Den frste er bredygtighed . Det store sprgsml er , hvordan vi bevarer den naturlige kapital .
Ressourcerne energi og rent vand udgr de vigtigste flaskehalse .
<P>
At strbe efter bredygtighed krver en planlgningsperiode p cirka 50 r , og den rkker ud over den individuelle producents horisont .
Her ligger der alts en opgave for myndighederne og for videnskabsmndene med hensyn til at overbevise producenter og forbrugere om ndvendigheden af ndringer .
<P>
Det er pfaldende , at den kemiske industri ikke er overbevist om effektiviteten af en CO2 -afgift . Den plderer for frivillige foranstaltninger .
Den holdning er ganske vist forstelig , men uholdbar p langt sigt .
Et omrde , hvor jeg ikke tiljubler markedsideologien , vedrrer bio- og genteknologien . Jeg tror , at den offentlige opinion med rette har je for de etiske problemer og farer , som er forbundet hermed .
<P>
Den anden udfordring er forskning og udvikling .
Den europiske industri gr meget p det omrde , men ikke nok i forhold til konkurrenterne i De Forenede Stater og Japan .
Myndighederne kan ikke stimulere innovation i en uendelighed gennem fiskale ordninger . Det gr ikke i lngden .
Det , der frem for alt volder bekymring , er den reducerede interesse for naturvidenskabelige studier . Det kan fre til , at man kommer bagud med hensyn til uddannelse og viden , hvor vi netop har brug for disse for at kunne byde andre trusler trods .
<P>
Endelig henviser jeg til samarbejdsaspektet . Det drejer sig her ikke blot om samarbejde inden for industrien .
Medlemsstaterne skal ogs bestrbe sig p at harmonisere de forskellige krav til produkter og halvfabrikata .
De forskellige bestemmelser virker hindrende for handelen . For det andet skal vi arbejde p , at de central- og steuropiske lande hurtigst muligt bliver medlemmer .
Det ser industrien med rette betydningen af . Men det er foruroligende , at regeringskonferencen er s indadvendt i sit arbejde og udskyder en grundlggende omstrukturering af de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Fru formand , her i formiddag er der sket noget meget ubehageligt . Vedrrende en anmodning om uopsttelig forhandling om fiskeriet i Italien - omstilling af nogle former for fiskeri , der udves af de italienske fiskere - har det ikke vret muligt at stemme ved navneoprb , sledes som vi havde krvet det efter reglerne .
UPE-Gruppen gik ind for uopsttelig forhandling .
Desvrre fik vi ikke mulighed for at stemme ved navneoprb .
Jeg bad om ordet , men fik det ikke .
Desvrre har de italienske fiskere p grund af denne beklagelige tildragelse ikke kunnet blive hrt her i salen .
Der bestr en alvorlig ndsituation i henseende til beskftigelsen for skibene og de italienske fiskere sprgsmlet om svrdfiskerigarnene m behandles igen , men dette mtlelige emne kunne desvrre ikke behandles .
<P>
Jeg gentager : Vi gik ind for uopsttelig forhandling , fordi man p denne mde havde kunnet lse et problem , der har bestet i revis , og vi kunne have givet et signal , som de italienske fiskere forventer fra Europa-Parlamentet .
Rdet og Kommissionen var gunstigt indstillet , men Parlamentet har desvrre besluttet ikke at vedtage uopsttelig forhandling ved at sige nej til muligheden for at udtrykke sig under en afstemning med navneoprb .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Kre kollega , De er mske blevet behandlet uretfrdigt i formiddags , men nu har De haft mulighed for at have ordet i mere end det minut , der ellers er Dem tildelt .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Fru formand , jeg vil ikke indlede en debat , men kun sige , at Europa-Parlamentet har besluttet at indtage denne holdning , fordi et serist arbejdende parlament skal have tid for at kunne arbejde .
I vrigt vil vi stemme for denne foranstaltning i april , sledes som vi har forpligtet os til at gre det i udvalget .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , jeg vil gerne takke de medlemmer , som har vist den betnkning deres tillid .
Jeg vil samtidig ogs gerne give udtryk for min forundring over Det Europiske Folkepartis Gruppes holdning , som vi har forhandlet lnge og meget tlmodigt med for om muligt at opn en aftale .
P trods af alle anstrengelser stemmes der alligevel mod den betnkning . Jeg m indrmme , at det overstiger min forstand .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Fru formand , det er rigtigt , hvad fru Van Lancker siger .
Der har vret forskellige drftelser for at forsge at n frem til en flles opfattelse mellem de to grupper .
Der fremkom en rkke kompromisndringsforslag , men der var ogs en rkke punkter , hvor det ikke var muligt at opn et kompromisndringsforslag , mere prcist i forbindelse med asylpolitikken og migrantpolitikken , og derfor , fordi De Europiske Socialdemokraters Gruppe ikke fulgte vore ideer dr , var vi ndt til at stemme imod .
Men det er rigtigt , som fru Van Lancker siger , der har vret frt mange forhandlinger .
<SPEAKER ID=88 NAME="Bernardini">
Parlamentet udtaler sig i dag om en teknisk tilpasning af et juridisk instrument , der sigter mod at reducere stj fra fly .
I henhold til dette direktiv kommer fly fra udviklingslande til at nyde godt af undtagelser fra landingsbestemmelserne .
<P>
I betnkningen af min kre kollega , hr. van der Waal , anmoder vort udvalg Europa-Kommissionen om at definere begrebet  udviklingsland  .
Der er ikke tale om at stte lande som Saudi-Arabien p klagebnken p grund af undtagelserne for visse af dette lands fly .
Men vi m dog konstatere , at der er tale om privatfly , og overdrevent mange undtagelser for disse fly begrnser mngden af undtagelser , der kan ydes fly fra nationale flyselskaber i udviklingslande , da der i teksten er tale om et begrnset antal undtagelser til disse lande .
<P>
For beboerne i lufthavnsomrdet er stj et stort problem , som vi skal finde en acceptabel lsning p for alle berrte parter .
<P>
Jeg vil anmode Kommissionen om at tage hensyn til vor holdning .
<SPEAKER ID=89 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt for betnkningen .
Nogle ulande har ikke mulighed for at opfylde kravene om et lavt stjniveau , hvorfor der m indrmmes dem undtagelser .
Det er dog ikke tilfredsstillende , at der bliver stadig flere undtagelser .
Det er uacceptabelt , at privatfly fra  rige  ulande som Saudi-Arabien og Libanon tegner sig for s stor en del af undtagelserne , mens der kun indrmmes  fattige  ulande som Uganda og Zimbabwe f undtagelser .
<SPEAKER ID=90 NAME="Van Dijk">
Betnkningen er acceptabel for Gruppen De Grnne I Europa-Parlamentet , fordi den giver medlemsstaterne mulighed for at indfre videregende foranstaltninger mod stjgener fra disse fly .
Desuden ophver ndringsforslag 9 undtagelsen for Saudi-Arabien , som overhovedet ikke er noget fattigt udviklingsland , og hvor det sgar drejer sig om privatfly .
<P>
Alligevel kan disse f tekniske foranstaltninger kun vre t element i rkken af midler , som er ndvendige for at begrnse denne stigende stjgene .
Inden for rammerne af Kommissionens grnbog om stj og Kommissionens meddelelse om en strategi mod stjgener skal videregende europiske begrnsningsforanstaltninger s som mlrettede begrnsninger om natten for alle europiske lufthavne have en chance .
<P>
Det skal forhindre , at der for eksempel i den hrde konkurrence mellem nabolufthavnene i omrdet Bierset , Beek og Kln-Bonn sker en overfrsel til gavn for dem , som anvender de mindst strenge regler ( her til ulempe for Kln-Bonn og til fordel for Bierset ) .
<P>
Betnkning af Caccavale ( A4-0010 / 97 )
<SPEAKER ID=91 NAME="Lindqvist">
Forbrugernes interesser p forbrugerkreditomrdet m styrkes og beskyttes .
Betnkningen gr imidlertid for langt i retning af en harmonisering i form af en slags europisk civilret , og det kan jeg ikke sttte .
Jeg kan - i lighed med udvalget - heller ikke g ind for harmonisering af hypotekln , da der er stor forskel p de dermed forbundne sikringsmekanismer i medlemsstaterne .
<P>
Betnkning af Van Lancker ( A4-0014 / 97 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , Van Lancker-betnkningen er udarbejdet ud fra en opfattelse , der i de senere r har forvoldt stor skade p Europa .
For fru van Lancker er sikkerhedssprgsml eller sprgsml om kontrol med immigration ikke prioriteter , og det eneste , det drejer sig om , er hurtigst muligt at f ophvet grnsekontrollen , s vi kan fremme fusionen mellem nationerne .
<P>
Vi str over for en ideologi , der knuser borgerne under sin fremmarch .
I nrvrende tekst beklages det for eksempel , at Schengen-samrabejdet , og jeg citerer :  i praksis frst og fremmest er rettet mod at begrnse fnomenet vandrende arbejdstagere  .
Hvor borgere med almindelig sund fornuft snarere er bekymret over det modsatte .
Som sdvanlig opfordres der endvidere i betnkningen til at fjerne al kontrol ved de indre grnser , herunder ogs for udlndinge , der kommer fra tredjelande .
Hun sttter endvidere en ny , fuldstndig sindssyg tanke , nemlig den angivelige ndvendighed af at sikre personer , som standses ved de ydre grnser , ret til at gre indsigelse i den forbindelse , som om der ud over tilflde med asylret fandtes en generel ret for udlndinge til at komme ind p Unionens omrde .
<P>
Denne holdning siger en hel masse om , hvad Europa-Parlamentet har til hensigt og sigter mod , og som , og vi m ikke glemme , at det samtidig krver nye befjelser i forbindelse med immigration .
<P>
I den sammenhng er det ikke overraskende at konstatere , at flertallet i Parlamentet nsker at mindske antallet af kompenserende foranstaltninger i Schengen-samarbejdet .
Min gruppe vil tvrtimod styrke dem .
Jeg har allerede i gr nvnt systemet med erklringer ved indrejse i Unionen , som borgere fra tredjelande skal udfylde , og som overhovedet ikke fungerer .
<P>
Tillad mig at komme med et andet eksempel fra Frankrig .
Vort nationale parlament har netop ved andenbehandlingen vedtaget et lovforslag vedrrende immigration , i henhold til hvilket en udlnding , der forlader fransk omrde , skal aflevere sin opholdstilladelse til politiet .
Men hvad skal vi gre , hvis den pgldende forlader Frankrig gennem et andet fllesskabsland , hvor der i princippet ikke lngere findes nogen kontrol ?
<P>
Formanden for vort lovgivningsudvalg har sagt , at vi skal have genbnet forhandlingerne med vore Schengenpartnere .
Det er et nyt punkt , som skal fjes til listen over supplerende foranstaltninger .
Det ville vre en bedre id at lse sdanne konkrete problemer end at lave hjtflyvende planer om at fjerne grnserne .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Fru formand , jeg vil gerne afgive stemmeforklaring bde p egne vegne og som reprsentant for de britiske Labour-medlemmer her .
Vi endte med at stemme for denne betnkning , for der var meget i den , som vi mener , er rigtigt , og som det er ndvendigt at sige og ndvendigt for Parlamentet at sttte .
<P>
Men jeg vil gerne gre det klart , at der er dele af denne betnkning , som vi har alvorlige forbehold over for .
Det drejer sig i srdeleshed om de senere punkter , fra punkt 47 og frem .
Vi kan ikke sttte , og vi stemte faktisk imod disse punkter , der opfordrer til at gre en ende p enstemmighed i Rdet med hensyn til retlige og indre anliggender ; vi kan ikke sttte opfordringer til total juridisk kontrol med den fri bevgelighed fra Domstolens side ; og vi kan ikke sttte opfordringen til at gre sprgsml under den tredje sjle til fllesskabsanliggender .
Det er ting , som vi og vort parti derhjemme har en helt klar holdning til , og dem kan vi ikke g med til .
Men vi stemte for betnkningen som helhed , fordi vi mener , at de mange ting , der str i den , br siges , og at det gode i den mere end opvejer vore forbehold over for den .
Det var det , jeg gerne ville forklare .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , PPE-Gruppen stemte imod van Lancker-betnkningen , fordi vi principielt stiller os positivt til Schengen-processen , da vi anerkender , at Schengen-samarbejdet har betydet mere fri bevgelighed i Europa og dermed ogs har gjort mange positive europiske udviklingstendenser personligt tilgngelige for mange borgere .
Vi skal desuden understrege , at der samtidig med fjernelsen af kontrollen ved de indre grnser skal ske en yderligere sikring af de ydre grnser .
Til Schengen-processen hrer ogs , at afviklingen af kontrollen ved de indre grnser krver , at sikringen af de ydre grnser sker med strre omhu .
<P>
Vi skal kraftigt arbejde imod , at Schengen-aftalen bruges som pskud for at gribe ind i den nationale asylpolitik .
Der findes i mellemtiden en rkke ndringer af asyllovgivningen i Europa , som frem for alt har til forml at styre misbruget af asyllovgivningen , og det kan ikke accepteres , at disse ndvendige forsg udhules indirekte via en Schengen-aftale .
Af alle disse grunde har vi - da vi stiller os positivt til Schengen-samarbejdet - set os ndsaget til at stemme imod denne betnkning , som ikke indeholder disse overvejelser .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Fru formand , jeg vil gerne lige knytte an til ordfrerens holdning , som henviste til , at der har vret frt forhandlinger mellem De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Disse forhandlinger var en succes p en rkke punkter og har nok forbedret betnkningen , men p den anden side er en rkke afgrende elementer faktisk ikke kommet tilstrkkeligt klart frem , og vi mtte derfor i sidste ende stemme imod .
Jeg mener , at legal og illegal immigration er et meget vigtigt punkt . Det er et af de store samfundsmssige problemer , vi konfronteres med i vore lande .
Der hersker et strkt pres , og organiseret illegal immigration er et organiseret fnomen .
Det er ikke tilfldigt , at der i bestemte perioder kommer hundreder , tusinder af mennesker fra Ghana .
Ikke specielt , fordi situationen i Ghana pludselig forvrres , men fordi der er kommet strk gang i en slags menneskehandel .
Det kan ikke passe , at Den Europiske Union eller Schengenomrdet blot str bent for det .
Med andre ord er jeg enig i det , hr . Nassauer siger , at fordi de indre grnser lukkes , m de ydre grnser ikke forblive helt uden sikring .
<SPEAKER ID=96 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi kan ikke stemme for denne betnkning .
Vi stiller os p en rkke punkter forbeholdne over for udformningen af Schengen-samarbejdet .
Det er blevet kritiseret , at Sverige , hvis det tilslutter sig samarbejdet , vil blive tvunget til at udvide antallet af lande , hvis statsborgere skal have visum for at besge landet .
Endvidere er der udtrykt bekymring for , at det ad bagvejen kan fre til en mere restriktiv flygtningepolitik i vort land .
<P>
Desuden er det et sprgsml , om Sverige efter en tiltrdelse af Schengen-aftalen selv kan afgre , p hvor hjt et niveau det skal foretage grnsekontrol ved de  indre  grnser .
Ogs hvad dette angr er der blevet fremfrt betnkeligheder i den svenske debat .
Bl.a. er det blevet ppeget , at Sverige kan f alvorlige problemer i forbindelse med en fremtidig harmonisering af Schengen-landenes narkotikapolitik .
Vi er heller klar over i dag , hvilke flger en afskaffelse af grnsekontrollen mellem Schengen-landene kan f for narkotikaturisme blandt unge .
<P>
Schengen-samarbejdet er et mellemstatsligt samarbejde .
Det finder vi udmrket .
Men det indebrer bl.a. , at hvert stat kan sige ja eller nej til at deltage p hvert eneste af de mellemstatslige samarbejdsomrder .
<P>
Selvflgelig br der tages skridt til at indfre fri bevgelighed for personer i Europa . Men det drejer sig for os i hjere grad om at give folk mulighed for at rejse frit omkring uden visumtvang og for at arbejde hvor som helst i Europa .
Vi mener ikke , at grnsekontrol for at forhindre fri bevgelighed for narkotika , vbensmugling , kriminalitet m.m. strider mod principperne for fri bevgelighed for personer .
Det er ikke nogen hindring for den frie bevgelighed , at man skal vise sit pas ved en landegrnse .
<SPEAKER ID=97 NAME="Andersson, Lw og Waidelich">
I betnkningens punkt 31 og 32 beklages det , at Frankrig foretager kontrol ved sine grnser mod Belgien og Luxembourg , og at det anvender denne kontrol som pressionsmiddel mod frst og fremmest Nederlandene for at f dette land til at fre en mere restriktiv narkotikapolitik .
Denne passage kan vi ikke tilslutte os .
Vi mener for det frste , at de enkelte lande skal have ret til at opretholde den grnsekontrol , som de finder ndvendig for bl.a. at forhindre indfrsel af narkotika .
For det andet mener vi , at Frankrig gr ret i at ve pression for at f ndret Nederlandene ansvarslse narkotikapolitik .
<SPEAKER ID=98 NAME="Amadeo">
 Ja  til Schengen ,  nej  til et Europa , der er opbygget som en fstning . Dette er retningslinjen i den betnkning , vi har drftet i dag .
<P>
Men vor betnkelighed stammer ikke herfra men fra , at Schengen kan komme til at virke som en bremse p den frie bevgelighed og sikkerheden ved netop at tjene som pskud for en hermetisk lukning af grnserne i forbindelse med indfrelsen af nye former for administrativ kontrol , som i frste rkke vil kunne gre indgreb i den enkeltes frihedsrettigheder og EU-borgernes rettigheder og derefter i rettighederne for borgere fra tredjelande , som lovligt opholder p Fllesskabets omrde .
<P>
Retten til fri bevgelighed og sikkerhed skal udves under demokratisk kontrol og flgelig under tilsyn fra de nationale parlamenter , for at tilpasningen af de nationale retsregler til Schengen-aftalerne kan ske under fuld respekt for de internationale aftaler , der regulerer asylretten , beskyttelsen af privatlivets fred og menneskerettighederne .
<P>
Aftalens begrnsede varighed , dens uigennemskuelighed , mangelen p parlamentarisk kontrol med den og forsinkelsen med hensyn til dens erstatning af en fllesskabslovgivning viser dog , at de forskellige medlemsstater er meget tilbjelige til at acceptere afskaffelse af kontrollen ved deres interne grnser .
<P>
Efter vor opfattelse str nu kun tilbage at optimere de eksisterende regler .
Vi finder , at det informationssystem , som er blevet s kritiseret , fordi det i jeblikket bruges som databank vedrrende unskede udlndinge , er indfrt som flge af ndvendigheden af at undg virkelige farer og bestemte former for kriminel adfrd og derfor opfylder tekniske sikkerhedskrav .
<P>
Vi er nrmest enige med fru Van Lancker i hendes krav om , at Europa-Parlamentet skal underrettes om planlagte foranstaltninger og afgrelser vedrrende alt det , der hrer under den tredje sjle inden for retsvsenet og de indre anliggender , netop med henblik p endelig at gre denne sektor til et fllesskabsanliggende .
<P>
Endelig finder vi det ndvendigt at indlede en drftelse med henblik p afskaffelse af reglen om enstemmighed i Rdet i forbindelse med drftelsen af aftalen om den frie bevgelighed for personer , politikken vedrrende asylretten , de ydre grnser , udvekslingen af oplysninger mellem domstolene , bekmpelsen af narkotikahandelen , internationale besvigelser og organiseret kriminalitet .
<P>
Anttila , Lindqvist , Ryynnen , Virrankoski og Vyrynen ( ELDR ) , Seppnen , Sjstedt og Svensson ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm og Schrling ( V ) , Bonde , Lis Jensen og Sandbk ( I-EDN ) , skriftlig .
( SV ) Vi er fuldstndig enige i fru Van Lanckers kritik af Schengen-aftalen , bl.a. nr det glder frygten for en  Fortress Europe  , proceduren for behandling af asylsager , faren for , at SIS fortrinsvis vil blive anvendt som database for oplysninger om  unskede tredjelandsstatsborgere  m.m. Vi kan opstille en lang liste over punkter , hvor vi er kritiske over for Schengen-aftalen .
<P>
Derimod er vi ikke enige i fru Van Lanckers konklusioner vedrrende den retlige inkorporering af Schengen-aftalen i EU-traktaten .
Vi stemmer derfor imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=99 NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , Schengen-samarbejdet havde oprindeligt til forml at sikre den fri bevgelighed for borgere i Europa ved at fjerne de indre grnser til fordel for en styrkelse af politisamarbejdet og det retlige samarbejde ved Unionens ydre grnser .
<P>
Men i dag er filosofien bag Schengen blevet grundlggende ndret til fordel for  fstning Europa  .
<P>
Gennemfrelsen af , kontrollen med og forvaltningen af Schengen-samarbejdet har hidtil vret mrklagt og i alt vsentligt drejet sig om sikkerhedsanliggender , for vi er kommet bort fra de oprindelige ml .
<P>
Hvad nsker Europa da ?
<P>
Schengen-omrdet er i sig selv blevet en udvandet udgave af det oprindelige ml .
Frankrig er for vrigt stadig ikke rede til at ophve toldkontrollen ved de belgiske og luxembourgske grnser .
Det skader Frankrigs image og er i vrigt fuldstndig ineffektivt .
<P>
Situationen er s alvorlig , at vi m tage afstand fra den .
Ndvendigheden af at beskytte Unionen mod ulovlig indvandring skal naturligvis undersges , men betyder det , at det er ndvendigt at gennemfre en ukontrolleret praksis med registre og mangedoble den administrative byrde , der rent faktisk udgr en trussel mod menneskerettighederne ?
Det siger jeg NEJ til .
<P>
Som ordfreren understreger , skal Unionen med alle midler sge at n sine ml .
For at bekmpe den ulovlige indvandring effektivt skal vi indfre flles politikker for asylret , ydre grnser og bekmpelse af kriminalitet .
<P>
Nr den tredje sjle bliver en realitet , kan vi sikre effektiv kontrol med indvandrerstrmmen og en lige s sikker bekmpelse af alle former for kriminalitet .
<P>
Mtte regeringskonferencen n frem til nogle resultater og regeringerne tage hensyn til vore henstillinger og forventninger !
<P>
Det kan vi drmme om og hbe p ...
men de oplysninger , vi hidtil har fet om de igangvrende forhandlinger , giver ikke megen anledning til optimisme .
<SPEAKER ID=100 NAME="Fayot">
Jeg har altid vret en smule overrasket over den mde , Europa-Parlamentet behandler Schengen-samarbejdet p , og den dybe mistillid , som Parlamentet fler over for , hvad der gres for at sikre borgerne en grundlggende frihed , nemlig den fri bevgelighed .
<P>
Det er uden tvivl vigtigt , at der findes en reel parlamentarisk og retlig kontrol med dette mellemstatslige samarbejde , som Schengen er .
<P>
P et omrde , hvor de grundlggende friheder er i fare , skal vi beskytte dem mod vilkrlig behandling hos administration og politi , uanset om det drejer sig om europiske borgere eller borgere fra tredjelande .
<P>
Jeg er derfor grundlggende enig i kravet i betnkningen om , at  afskaffelse af kontrollen ved de indre grnser ikke m ledsages af indfrelsen af nye administrative kontroller , der krnker menneskerettighederne  .
<P>
Der er dog reelle problemer , nemlig med udviklingen af den internationale kriminalitet , indtrykket af usikkerhed , der udvikler sig i befolkningen , de nationale myndigheders manglende evne til alene at bekmpe kriminaliteten i Europa og ndvendigheden af i Europas interesse at handle her og nu .
<P>
Vi kan bestemt skndes lnge om de nationale parlamenters kompetence , institutionaliseringen af COSAC og forslagene fra regeringskonferencen om den tredje sjle .
Men det vigtigste for borgerne er , at der handles direkte p stedet , det vil sige opn resultater for at sikre sikkerheden p det europiske omrde .
<SPEAKER ID=101 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod betnkningen af Van Lancker , da den indeholder mange betnkelige punkter i forhold til det danske forbehold over for samarbejdet om retlige og indre anliggender .
<P>
I betnkningen udtrykkes bekymring med hensyn til den manglende demokratiske kontrol med Schengensamarbejdet , hvor hverken Europa-Parlamentet eller Domstolen inddrages tilstrkkeligt .
Synspunktet kan have sin berettigelse , men s lnge Schengen-samarbejdet er mellemstatsligt , er det de nationale parlamenter , der forestr den demokratiske kontrol .
<P>
Hvis Schengen-samarbejdets struktur skal ndres , m det ske inden for rammerne af regeringskonferencen .
I betnkningen udtrykkes nsket om at integrere Schengen-aftalen i den almindelige fllesskabsret .
De danske socialdemokrater ser med skepsis p dette , da vi nsker at bevare Nordisk Pasunion samtidig med Schengensamarbejdet .
<SPEAKER ID=103 NAME="Palacio Vallelersundi">
P vegne af Partido Populars spanske delegation i PPE og p egne vegne vil jeg gerne understrege flgende aspekter i forbindelse med afstemningen om betnkningen af Van Lancker .
<P>
Generelt har PPE ' s linje og de forskellige offentlige tilkendegivelser fra medlemmerne - bde de , som har et regeringsansvar i medlemsstaterne , og navnlig de , som tilhrer gruppen i denne forsamling - givet klart udtryk for vores positive holdning til gennemfrelsen af den frie bevgelighed i overensstemmelse med Schengen-aftalen og i endnu hjere grad til inkorporeringen af Schengen i EU-traktatens institutionelle ramme og det indre markeds ramme til fremme af den fjerde frihedsret i artikel 7 A , den frie bevgelighed for personer .
<P>
Det er ogs velkendt - og derfor undvendigt at gentage - at PPE som helhed og i srdeleshed den nuvrende spanske regering , som udgr en del af PPE , samt de medlemmer , p hvis vegne jeg taler , hele tiden har stttet , at man i fllesskab , fra fllesskabsinstitutionernes side , finder lsninger p de store transnationale problemer , som Den Europiske Union str overfor inden for den tredje sjles omrde , og vi gr navnlig ind for dannelsen af et frit og sikkert flles omrde .
<P>
Men vi er imod en partibestemt , partisk og derfor metodisk og juridisk ukorrekt udnyttelse af en sdan beslutning , som den endelige afstemning har givet anledning til .
Dette er ikke det rette forum til at diskutere asylpolitik og endnu mindre til at liste anmodninger ind , som har s mange konsekvenser og er helt malplacerede . Som eksempel kan nvnes den automatiske opsttende virkning i forbindelse med anke i en hvilken som helst asylprocedure .
<P>
Vi gr helt klart ind for en styrkelse af de inspirerende principper i Schengen : At ophve de indre grnser og erstatte kontrollen med en styrkelse af Den Europiske Unions ydre grnser .
Vores endelige stemme imod betnkningen skal forsts ud fra disse omstndigheder .
<SPEAKER ID=104 NAME="Schaffner">
Jeg vil gerne give udtryk for uenighed i visse punkter i van Lanckerbetnkningen , dels i min egenskab af fransk medlem af Europa-Parlamentet , men ogs p vegne af hr . Jacques Donnay , medlem af Europa-Parlamentet og formand for departementsrdet i Nord .
<P>
Vi vil isr beskftige os med problemerne med narkotika , for det er et problem , som Nord-departementet desvrre i hj grad m kmpe med .
<P>
Nogle tal kan kaste lys over problemet . P fire r er antallet af narkomaner i omrdet Nord - Pas-de-Calais nsten fordoblet .
I dette omrde kan man ligeledes konstatere , at der findes det hjeste antal polititilhold i forbindelse med narkohandel eller forbrug af narko i Frankrig .
<P>
Det skyldes uden tvivl en konomisk srbarhed , men ogs en geografisk .
Vi bor tt p lande , der ikke flger samme politik som os i den sammenhng , og det gr det lettere for narkohandlerne , der nu ogs opererer uden for byerne , faktisk i hele omrdet .
<P>
I den sammenhng kan vi kun nske , at der omend midlertidigt findes en vis form for grnsekontrol .
Derfor er jeg uenig i van Lancker-betnkningens afsnit om kontrollen med narko i Frankrig , isr punkt 5 , 31 og 32 i deres nuvrende form .
<P>
Denne grnsekontrol m naturligvis kun vre et supplement til den politik , vi frer p omrdet . Nord har udviklet mange initiativer , hvis effektivitet alle anerkender .
<P>
P alle vrige omrder er jeg tilhnger af et strre samarbejde med Nederlandene og Belgien , s vi kan f reduceret narkoens delggende flger .
Vedrrende forebyggelse , behandling og forskning skal vi forene vore krfter for at sikre strre effektivitet .
Jeg tror , at alle er enige i disse bekymringer .
<P>
Der er i den nd , at vi afholder de frste fransk-nederlandske konferencer om narkomani , der finder sted i Lille for jeblikket , og som vore belgiske naboer ogs deltager i .
<P>
Betnkning af Wim van Velzen ( A4-0045 / 97 )
<SPEAKER ID=105 NAME="Fayot">
Jeg vil navnlig understrege tre aspekter i denne fortrinlige betnkning af min kollega , hr. van Velzen .
<P>
For det frste vigtigheden af en universel tjeneste inden for rammerne af liberaliseringen af telekommunikationen , navnlig for visse randomrder , men ogs for visse befolkningsgrupper .
Hvis informationssamfundet reduceres til et par byomrder og visse samfundslag , frer det til et todelt samfund , der er grundlggende uretfrdigt , for s vidt angr alle borgeres adgang til den strst mulige viden .
<P>
For det andet vigtigheden af at f udarbejdet en lovgivning for medierne , s vi ved at begrnse koncentrationen kan redde og sikre alles meningsfrihed og udtryksfrihed .
<P>
For det tredje vigtigheden af at beskytte forbrugerne .
For indevrende er markedet for informatikprodukter kaotisk .
Den almindelige forbruger - her taler jeg ikke om specialisten - kan kun f det rette udstyr , hvis han betaler mange store og ofte overfldige udgifter .
Derfor skal de europiske forbrugere tilbydes et agentur , en objektiv instans , der kan beskytte dem mod de dominerende produkter fra Japan og USA .
<P>
Denne overvejelse - denne grnbog , denne betnkning fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse - skal hurtigst munde ud i konkrete beslutninger for at stte skub i informationssamfundet , s det bliver brugbart for alle .
<SPEAKER ID=106 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi har stemt for betnkningen .
Mindre hierarkisk opbyggede , mere decentraliserede og mere netvrksorienterede former for virksomhedsorganisation vil vre en fordel .
Forslagene vedrrende kortere arbejdstid , fjernarbejde , satsning p mindre virksomheder og om , at hele befolkningen og alle regioner skal have lige muligheder for at deltage i informationssamfundets udvikling , er ligeledes gode .
Men det er noget , som i det vsentlige br afgres og gennemfres af arbejdsmarkedets parter og de enkelte medlemslande .
Vi mener ikke , der er nogen grund til at lovgive om det p EU-plan .
<P>
Desuden er vi modstandere af en flles skattepolitik i Unionen .
<SPEAKER ID=107 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Van Velzen , som beskftiger sig med Kommissionens grnbog om liv og arbejde i informationssamfundet .
Kommissionens grnbog kritiseres i vid udstrkning for i sin analyse af informationssamfundet primrt at lgge vgt p arbejdet , beskftigelsen og konomiens konkurrenceevne .
Det efterlyses derfor i betnkningen , at der lgges strre vgt p , hvordan man bedst kan indrette informationssamfundet til fordel for det enkelte menneske , sledes at alle fr lige adgang til informationssamfundet .
Betnkningen bner en bred debat om efteruddannelse , fjernarbejde og deltidsarbejde , som vil f strre betydning i fremtiden .
<P>
De danske socialdemokrater forholder sig positivt til en bredere debat om konsekvenserne af informationssamfundet for det enkelte menneske og finder derfor , at Van Velzen bner en spndende debat .
Betnkningen rummer imidlertid visse aspekter , som de danske socialdemokrater er skeptiske overfor .
De danske socialdemokrater finder ikke , at der p europisk plan umiddelbart er behov for lovgivningsmssige reguleringer af arbejdsmssige forhold som flge af informationssamfundets udvikling .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt for betnkningen .
Mindre hierarkisk opbyggede , mere decentraliserede og mere netvrksorienterede former for virksomhedsorganisation vil vre en fordel .
Forslagene vedrrende kortere arbejdstid , fjernarbejde , satsning p mindre virksomheder og om , at hele befolkningen og alle regioner skal have lige muligheder for at deltage i informationssamfundets udvikling , er ligeledes gode .
Men det er noget , som i det vsentlige br afgres og gennemfres af arbejdsmarkedets parter og de enkelte medlemslande .
Jeg mener ikke , at der er nogen grund til at lovgive om det p EU-plan .
<SPEAKER ID=109 NAME="Theonas">
Teknologiske innovationer og navnlig sdanne , som med sikkerhed vil forrsage dybe indgreb i den sociale virkelighed , kan kun have mennesket og dets behov som kriterium ; under ingen omstndigheder kan innovationer lade hnt om det menneskelige grundlag og underlgge mennesket teknologien og det kapitalistiske markeds junglelov .
<P>
Vi har her en grnbog om  liv og arbejde i informationssamfundet  , hvor hverken nd eller bogstav taler for en prioritering af den menneskelige faktor og respekten for arbejdstagernes rettigheder .
Vi har her at gre med en plan om at forvandle mennesket til en maskindel - vel at mrke en af de billigste og mest fleksible p markedet .
<P>
De forslag , der stilles , og de foranstaltninger , der tages initiativ til , er gennemsyret af en holdning , der tnker i omkostninger og markedets konkurrencedygtighed , og intensiverer bestrbelserne p at fratage arbejdstagerne deres tilkmpede rettigheder , p at amputere og oplse selve arbejdsbegrebet .
<P>
Kontrollen med arbejdstagerne og borgerne bliver mere effektiv med nedbrydningen af de systemer , der skal beskytte beskftigelsen , arbejdstiden , den sociale sikring , sundheden og sikkerheden .
Disse foranstaltninger er ikke en naturlig flge af udviklingstakten og indfrelsen af teknologi- , informations- og kommunikationssamfundet .
Drivkraften i denne politik er de kolossale belb , der afsttes til at skaffe store og hurtige gevinster .
Grnbogen gr det med sin helt kyniske rlighed klart , at  den sociale model , der foresls , bygger p konkurrence mellem virksomhederne  og krver en  stabil og trofast kerne af arbejdstagere  , der er villig til at tjene virksomhedernes behov for hurtig omstilling til udviklingen p markedet .
<P>
Det str sledes klart , hvor og hvordan de nye teknologier kan anvendes : p dette omrde og p en mde , s de giver endnu mere profit .
Der tegner sig et tydeligt billede af den fremtid , mennesket vil f i dette samfund : uvished , usikkerhed , konflikt med dets egne behov , som ikke lngere vil skabe miljet , men i stedet blive skabt af miljet , s de bedst muligt , hurtigst muligt og billigst muligt kan tjene dem , der skaber dette milj .
<P>
Planer , som omhandler fjernarbejde og isolation af mennesket fra det sociale milj , er indgreb , der som  det hvide snit  gr mennesket til billigt , plastisk materiale , der kan forarbejdes til profit .
Det er planer om samfund i mange hastigheder , tredjedelssamfund , der opdeler borgerne og arbejdstagerne i kategorier , samfund hvor de arbejdslse , de gamle og pensionisterne skubbes ud i periferien .
<SPEAKER ID=110 NAME="Wibe">
I betnkningens punkt 23 foresls det , at der etableres en  europisk databeskyttelsesmyndighed  .
Jeg tror imidlertid ikke , at EU-borgerne har gavn af dette konstante krav om nye EUmyndigheder .
<P>
Der bliver hjst sandsynligt blot tale om yderligere bureaukrati .
Jeg tror , at disse problemer bedst lses gennem de nationale myndigheder .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00. ) <CHAPTER ID=8>
Industriens konkurrencedygtighed ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forsttelse af forhandlingen under t om betnkningerne af Donnelly , Langen og Katiforis .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , med mine to minutters taletid i forhandlingen om industripolitik vil jeg frst gentage , at det er tvingende ndvendigt at have frivillige industripolitikker i Europa .
Vor konomiske magt , vor uafhngighed , vor fremtid og isr vor beskftigelse og arbejdslshed afhnger heraf .
Det glder for skibsindustrien , for den kemiske industri , for tekstilomrdet og for bilindustrien .
<P>
Vedrrende bilindustrien vil jeg frst lyknske vor kollega , hr . Donnelly , med hans fortrffelige betnkning og derefter lyknske kommissren og Kommissionen med deres serise meddelelse .
Jeg er naturligvis tilhnger af at nedstte en gruppe bestende af reprsentanter for bilindustrien , producenter af tilbehr til transportindustrien , fagforeninger og brugere , s vi kan f defineret prioriteter og forskningsstrategier for fremtiden .
P forskningsomrdet er det naturligvis ndvendigt med en indsats for at reducere forureningen fra motorer , men ogs og mske isr fra brndstof .
Vi skal ligeledes gre en indsats for at ge sikkerheden .
Vore veje krver stadig alt for mange ddsofre og srede .
Alt det er vigtigt .
<P>
Men , kre kolleger , vi skal isr forsvare bilindustrien mod illoyal og urimelig konkurrence og social dumping og gre alt for at bidrage til dens udvikling .
Det forudstter overvejelser over alle vore direktiver og beslutninger p europisk plan , hver gang med de samme sprgsml : Hvad kan ge beskftigelsen , hvad kan ge produktion , forbrug og markedsandele ?
<P>
Min uden tvivl strste beklagelse over de dokumenter , der drftes i dag , er manglen p den menneskelige dimension , manglen p den sociale dimension .
Det blev gjort klart for os med forhandlingen om Renault her i formiddags og den skandalse virksomhedsflytning , der er til stor skade for selve den europiske konstruktion .
Uden et politisk og socialt Europa grder vi bare krokodilletrer .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , de kristelige demokrater sttter de principielle linjer , som Kommissionen har skitseret i sin meddelelse om fremtidsperspektiverne for de maritime erhverv i EF .
Ogs Parlamentet er af den opfattelse , at der i Den Europiske Union som en af de strste handelsmagter i verden ogs permanent br vre en konkurrencedygtig maritim industri .
Men retningslinjerne er , hr. kommissr , en smule vage og endnu ikke egnede til at standse nedgangen inden for skibsbygningsindustrien samt flagskift i forbindelse med europiske rederiers skibe .
<P>
Vi ved ogs begge to , at de mder i Forummet for de Maritime Erhverv , som De tog initiativ til for mange r siden , i de seneste r ikke har tilvejebragt nogen store nye ideer .
Der findes en rkke individuelle projekter , men vi kan vel ikke lngere forvente store ideer fra Forummet for de Maritime Erhverv .
Vi mener alligevel - og det i hele Parlamentet - at der skal gres et nyt tillb til en intens drftelse mellem fllesskabsorganerne og de berrte erhvervskredse , hvad enten det er rederier , skibsvrfter , underleverandrer , havneselskaber osv . , da det kun er et engagement fra de berrte erhvervskredses side , der virkelig kan udvikle muligheden for , at Det Europiske Fllesskab rent faktisk har en fremtid med hensyn til den maritime sektor .
<P>
Men lad mig ogs helt klart og bent tage endnu et par sprgsml op : Til skibsbygningsindustrien kommer der under ingen omstndigheder en hjere sttte .
Her hber man stadig p , at OECD-aftalen ogs vedtages i USA , hvorved den generelle skibsbygningssttte alt i alt kan bortfalde .
Vrfterne skal ganske enkelt ved hjlp af egne foranstaltninger bevare eller tilkmpe sig deres produktivitet og konkurrenceevne .
Og nr jeg ser mig omkring i et land , som jeg kender godt , s konstaterer jeg , at netop de mellemstore vrfter absolut er i stand til ved egen hjlp at vre konkurrencedygtige .
Den eneste mulighed , som vi har i Fllesskabet for at hjlpe vrfterne , er f.eks. gennem en strengere havnestatskontrol at tage substandardskibe ud af drift og sledes indirekte srge for behovet for nybygninger .
For sskibsfarten , hr. kommissr , har Kommissionen desvrre ladet Parlamentets krav om EUROS-registret falde .
<P>
Kommissionens nuvrende politik med at lade medlemsstaterne have forskellige stttesystemer m vi imidlertid forkaste , hr . Bangemann , da dette medfrer konkurrenceforvridninger i Fllesskabet og endog indebrer risiko for , at rederierne foretager flagskift fra land til land i Den Europiske Union , hvis f.eks. skattesystemerne i Nederlandene er mere attraktive end i et andet strre medlemsland .
Det kan da ikke accepteres , at rederier i et indre marked foretager flagskift til lande med mere fordelagtige skattesystemer !
<P>
Foruden rammebetingelserne , der skal vre ensartede , skal Kommissionen ogs fre en sammenhngende sfartspolitik .
Det kan ikke accepteres , at GD IV p grundlag af en misforstet konkurrencepolitik forhindrer eller hmmer alliancer af rederier , som er presserende ndvendige for de europiske rederiers overlevelse .
For s vidt skal Kommissionens industripolitik ogs omfatte konkurrencepolitikken i rigtig forstand .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Fru formand , hr. kommissr , som medlem valgt i en historisk sfartsregion - Genova - vil jeg give udtryk for nogle af de bekymringer , der nres af sfartens folk , som stillet over for forandringerne i sfartssektoren fler sig truet p deres erhverv .
Jeg tnker navnlig p de vanskeligheder med at finde arbejde , der mder de unge , der er uddannet fra navigationsskolerne og faldet i optagelsen af elever p sfartsskolerne .
<P>
Jeg mener , at vi p Unionens front udadtil har brug for en rigtig konkurrencepolitik , der ikke s meget hviler p statssttte som p kriterier for ligevgt mellem effektivitet og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder .
Som flge heraf flger vi opmrksomt udviklingen af OECD-overenskomsterne .
<P>
P den indre front og p omrdet for konomisk aktivitet vil jeg understrege nogle af de henstillinger , der er fremkommet fra vore ordfrere , nemlig bidraget til harmonisering af medlemsstaternes sfartspolitik , investeringer i havneinfrastrukturer og sikre systemer for trafikken inden for de transeuropiske net og bidrage til uddannelse af sfolk .
<P>
Jeg finder , at Unionen gennem forskningsprogrammer og programmer for teknisk udvikling br fremme synergivirkningen mellem forskningscentre , universiteter og erhvervslivet for at fremme fornyelsen inden for en erhvervssektor , der i henseende til opbygning , materialer , styre- og kommunikationssystemer i stadig hjere grad kommer til at ligne dem , der bruges i luftfarten .
<P>
Unionen skal i samarbejde med medlemsstaterne og gennem skatte- og afgiftslempelser fremme en bredygtig transportpolitik og yde sttte til forsgsvirksomhed og skabelse af intermodale systemer .
<P>
Jeg foreslr , at kystomrderne som omrder , der skal omdannes p grund af forandringerne inden for stransporten , srlig indsttes blandt interventionsomrderne for strukturfondene .
Endelig opfordrer jeg i betragtning af omlgningen af den internationale godstrafik , som af strukturmssige grunde vender tilbage til middelhavsruten via Suez-kanalen , Kommissionen til at overveje ndvendigheden af en undersgelse i forening med de erhvervsdrivende inden for sfartssektoren af denne regions behov , bde i forhold til dens strategiske betydning for Unionen og inden for rammerne af de nye samarbejdsforhold med tredjelandene ved Middelhavets kyster .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil gerne sige noget inden for rammerne af dagens mere brede debat om Renault og de igangvrende drftelser af industripolitikken , og i srdeleshed fremhve n afgrende ting .
Det er Europas rolle at forsge at sikre , at den europiske industri kan f en strre andel bde af hjemmemarkedet i Europa og af de globale markeder ; og de strategier , vi vlger , br hjlpe med til at styrke , og ikke at svkke , den europiske industri .
<P>
Der er ingen tvivl om , at arbejdslsheden er den strste udfordring , vi str over for i det nste tir , og helt rligt s er Europa relativt drlig til at skabe arbejdspladser .
Problemerne opstr p grund af beskattede indkomster - forskellen mellem , hvad folk fr med sig hjem , og hvad man betaler dem i alt , er et problem ; stivhed p arbejdsmarkedet er et problem ; og vi kan ikke vige uden om disse problemer , hvis vi nsker jobskabelse .
<P>
Hvad jeg glder mig over i dag i Donnelly-betnkningen og i Kommissionens tidligere beretning er , at det er en type strategi , der skaber muligheder .
Den stter normer af miljmssig art , ml for forskning og udvikling og hjlper med at fje noget til den globale udfordring for den europiske industri .
Det er her , vi str strkest , og jeg hber , vi kan fortstte med den form for politik , men ikke sdan at vi i hjere grad vil forsge at dirigere konomien .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Soltwedel-Schfer">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg kan i hele denne cocktail af forhandlinger , som vi frer , p den korte tid naturligvis kun komme ind p forslaget vedrrende den kemiske industri .
Indledningsvis vil jeg gerne sige : Jeg kan ikke helt forst det generelle angreb p alt og alle , som den socialistiske kollega , der talte for lidt siden , foretog .
Naturligvis har ogs vi som Grnne generelt stemt imod Langenbetnkningen , men at der her slet ikke ndres noget , er ikke sandt , hr . Langen , og det vil jeg ogs gerne endnu en gang sige udtrykkeligt her .
<P>
Nr vi siger , at vi er af den opfattelse , at konomisk-politiske instrumenter er et omkostningseffektivt middel til at tackle miljproblemer , er dette ganske givet et skridt i den rigtige retning , men naturligvis endnu ikke det , vi i dag nsker at opn til udgangen af det 20. rhundrede og i betragtning af de problemer , som navnlig kemiske anlg , kemiske transporter og kemiske produkter medfrer .
Dvs. at der er taget et lille skridt , men det betyder absolut ikke , at vi og ogs Kommissionen m hvile p laurbrrene .
<P>
Jeg vil gerne knytte en sidste bemrkning hertil , og den er naturligvis srlig rettet til hr . Bangemann , som jeg ikke tiltror vil opfylde eller kan opfylde dette krav i hans embedsperiode , men mske hans efterflger .
Denne bemrkning lyder : Den , der nsker at tilvejebringe en industripolitik til i morgen , m ikke lngere alene tilstrbe at skabe effektivitet , men skal ogs tage hensyn til , at miljsprgsmlet altid spiller en meget stor og srlig rolle .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Fru formand , jeg vil naturligvis gerne lyknske ordfrerne , Hr . Bangemann og endelig Europa-Kommissionen , som har fremlagt elementerne i den europiske industripolitik med udgangspunkt i industriens forskellige sektorer , hvilket beroliger mange af os .
Jeg vil imidlertid gerne komme med nogle betragtninger omkring industripolitik og hring af arbejdstagere p baggrund af den debat , der fandt her i formiddag , som hr .
Bangemann deltog i . Jeg har gennemget betnkningerne med hensyn til hring af arbejdstagerne :  Man skal lade handling flge p ord  .
Vi har talt om hring inden for virksomheden , om de europiske virksomheder , men vi har ikke talt om , hvad Europa-Kommissionen kan gre i sin industripolitik for at hre arbejdstagerne .
Det er rigtigt , at man i betnkningen om bilindustrien taler om et panel p hjt niveau , og hvad angr den maritime sektor , tales der om Task Force og forummet for de maritime erhverv .
Men mit sprgsml koncentrerer sig om arbejdstagerne .
EKSF-traktaten er ved at udlbe . Denne traktat var en god europisk industrimodel i de r , hvor de to sektorer , som den omhandlede , udviklede sig .
Og det er rigtigt , at den omhandlede de forskellige grundlggende aspekter : Omlgningspolitikken , den teknologiske innovationspolitik og sociale foranstaltninger ( det lader til , at de sociale foranstaltninger i fremtiden ganske enkelt vil vre reduceret til sprgsmlet om uddannelse af arbejdstagerne ) .
Men der var et meget vigtigt element i denne traktat , nemlig arbejdstagernes og arbejdsgivernes rdgivende udvalg .
Denne model er ikke lngere brugbar for Kommissionen .
Eftersom Fllesskabets industripolitikker betyder , at virksomhederne konstant omlgges og forandres , hvordan kan vi s f de europiske faglige organisationer med i denne hring inden for de industrielle sektorer ?
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Fru formand , kre kolleger , hvad enten det drejer sig om bilindustrien , den kemiske industri eller skibstransportindustrien , str Europa over for en stor udfordring , nemlig konkurrencen fra resten af verden .
Nogle mener at kunne klare denne udfordring ved at barrikadere sig bag nationale beskyttelsesbestemmelser , hvilket er fuldstndig urealistisk og utopisk , eller bag en europisk beskyttelse , forudsat noget sdant er muligt , hvilket jeg tvivler strkt p i den nuvrende situation .
konomisk er der ikke noget perspektiv i denne mulighed , da den europiske konomi i realiteten allerede er en del af verdenskonomien .
<P>
Bde Langen-betnkningen og Donnelly-betnkningen angiver , hvilken retning vi br g i , nemlig at vi skal tilpasse os denne udfordring eller sagt med andre ord ge forskningsindsatsen for at forbedre produktet , investeringerne for at forbedre produktiviteten og rationaliseringsbestrbelserne for yderligere at forbedre konkurrenceevnen p verdensplan .
<P>
Vedrrende Donnelly-betnkningen er jeg i det store og hele enig i alt det , der foresls .
Jeg har kun en kommentar - og det er en kritik - vedrrende det , den ikke nvner . Alt det , der nvnes , er korrekt .
Vedrrende det , der ikke nvnes , er det lidt , som om man fejer det ind under gulvtppet .
Ikke et ord om problemet med arbejdskraftens lnninger .
Ikke et ord om de stivnede arbejdsformer .
Ikke et ord om det , hr . Cox nvnte , som dog ellers er et grundlggende problem , og det er ikke ved at ignorere det og lgge vgt p resten , at man undgr det .
Jeg ved godt , at emnet ikke er populrt .
Jeg ved , at man i vort parti ikke kan lide at komme ind p det , men strudsepolitikken har aldrig reddet nogen .
Jeg mener derfor , at vi m vre modige nok til at kalde en spade en spade .
Jeg ved godt , at der er tale om foranstaltninger , det er vanskeligt at indfre , isr nu .
<P>
Angende Langen-betnkningen synes jeg , at alt det , der er vedtaget , er godt og gr i den rigtige retning .
Jeg blev meget overrasket her i formiddags over det , fru Roth-Berendt sagde om , at Miljudvalget angiveligt er af en helt anden mening .
Det er ikke , hvad der fremgr ved at lse teksten .
Enten talte fru Roth-Berendt p egne vegne , eller ogs m man tro , at Miljudvalget ikke er helt enigt med hende .
Jeg ved ikke , hvad der er sket , men jeg har ikke opdaget srlig store divergenser mellem de tekster , der er forelagt os .
Der er naturligvis forskelle , men det er kun logisk og normalt .
<P>
Til sidst vil jeg sige flgende : Vi skal vre logiske i vor argumentation .
Alt det , vi foreslr i dag i de tre betnkninger , gr i det rigtige retning , det vil jeg gerne gentage .
Men vi skal ogs vide , at hvis det er det , vi nsker , s kan vi ikke i morgen vedtage en lovgivning , der gr i den stik modsatte retning .
Parlamentet er kendt for at overse flgerne af sin lovgivning .
Vi mener ikke , at vi er konkurrencedygtige , vi mener , at vore omkostninger er for hje , at vi har et for tungt bureaukrati osv . Men der gr ikke en uge , uden at vi i Parlamentet med strre eller mindre begejstring afhngigt af , hvor vi sidder i salen , vedtager love , der hver gang medfrer yderligere omkostninger eller betragtelige handicap for investeringer og forskning .
Vi br lre at styre vor tendens til at lovgive mere end godt er .
Miljmlene og mlene med socialpolitikken er legitime .
Det skal vi se p , men vi skal ogs tage hensyn til mlene under t , og de er ikke altid forenelige .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , jeg vil ligesom de andre talere gerne komplimentere ordfreren og Kommissionen for at have startet hele denne debat netop nu , for vi befinder os p et afgrende punkt i udviklingen af den europiske konomi .
I srdeleshed kan jeg , ligesom hr . Herman , fuldt ud sttte det , der fremhves i Donnelly-betnkningen .
Det er fornyende og visionrt og en passende reaktion p de ndrede omstndigheder , vi lever under .
<P>
Langen-betnkningen om den kemiske sektor er srlig vigtig for min valgkreds i Munster og Irland i srdeleshed , for i Irland er der i jeblikket beskftiget 18500 mennesker i denne sektor .
Den tegner sig for over  5 mia i eksport og bidrager med over  200 mio til den irske konomi .
Og teknologiske fremskridt med nye forskningsteknikker betyder , at de , der er beskftiget i denne sektor , generelt er meget hjt kvalificerede .
Over 40 % af alle beskftigede i denne sektor er kandidater med en universitr uddannelse .
<P>
Det er vigtigt , nr vi lgger s megen vgt p t aspekt af en forgelse af de uddannelsesmssige kvalifikationer og mulighederne for livslang uddannelse , at vi etablerer de rette rammer om beskftigelsesskabelse i dette omrde .
Jeg er helt enig med hr . Herman .
Vi m vre logiske .
Vi m indtage en fleksibel holdning for at sikre , at Europa kan forblive konkurrencedygtig p verdensmarkedet og de globale markeder , som vi nu lever med .
Jeg vil gerne opfordre Parlamentet til at sikre , at vi ikke indfrer nogen hindringer for udviklingen af denne industri , der er af vital betydning for konomien og for beskftigelsesskabelse .
<SPEAKER ID=121 NAME="Riis-Jrgensen">
Fru formand , fri konkurrence og frie markedskrfter er ndvendige for at sikre den europiske industris konkurrenceevne .
Derfor nsker Den Liberale Gruppe at sikre fri konkurrence i den europiske bilindustri og dermed ogs konomiske fordele for os forbrugere . Derfor har vi stillet to ndringsforslag , nr .
6 og nr .
7 , med henblik p en stramning af forordning nr . 1475 / 95 om blokfritagelse i forbindelse med salgs- og serviceaftaler .
Denne forordning er jo en af Kommissionen vedtaget fritagelse fra Romtraktatens krav om fri konkurrence .
Jeg hber meget , at ordfreren , hr . Donnelly , og mine kolleger her i salen kan sttte disse to ndringsforslag .
Jeg hber ligeledes , at kommissr Bangemann vil flge opfordringen i ndringsforslag nr . 7 , nemlig at Kommissionen stopper bilfabrikanternes og bilimportrernes systematiske overtrdelse af blokfritagelsesordningen .
Jeg hber tillige , at Kommissionen flger punkt 1 d ) i beslutningsforslaget og etablerer et panel p hjt niveau for bilindustrien med deltagelse af alle parter , herunder ogs de uafhngige bilforhandlere og naturligvis forbrugerne .
Jeg vil samtidig foresl , at dette panel p hjt niveau som en af sine frste opgaver tilrettelgger en konference om det meget vigtige emne : de forestende ndringer inden for bilindustrien .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Fru formand , jeg vil i lighed med andre talere gerne benytte denne lejlighed til at takke ordfrerne og i srdeleshed hr . Katiforis for hans detaljerede analyse af de problemer , Europas maritime erhverv str over for , den grundighed , han har lagt for dagen ved hndteringen af disse problemer , og hans konklusioner .
<P>
Men der er en skrende inkonsekvens i Europas holdning til de maritime erhverv .
Hvert r bevilger Parlamentet millioner af ECU til KONVER-programmet til sttte for sm virksomheder , for at de kan omstille sig fra forsvarsindustrien til civil produktion .
Men samtidig straffer vi strre virksomheder i forsvarssektoren med over 230 ansatte , som nsker at omstille sig .
n af disse industrier er fldevrfterne .
P grund af nedgangen i ordrerne p krigsskibe m disse vrfter se sig om andre steder efter arbejde .
Men hvis disse fldevrfter byder p civile kontrakter i Den Europiske Union , bliver de straks handicappede p grund af , at de ikke fr samme sttte som civile vrfter .
<P>
Hvordan kan vi p den ene side opmuntre til omstilling og p den anden straffe firmaer , der forsger at omstille sig ?
Det er en vanvittig konomi .
Hvis vi virkelig tror p omstilling og p et skift fra en forsvarsorienteret produktion til en civil produktion , s m vi hndtere dette problem .
Jeg vil derfor bede og anmode om , at Parlamentet sttter ndringsforslag nr . 4 .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Fru formand , vi holder i dag industripolitisk dag . Kloning af mennesker og dyr , Renaults automobilindustri , maritime erhverv og nu den kemiske industri .
Ud over at komplimentere ordfrerne , som har reprsenteret os i alle forhandlinger , vil jeg ogs komplimentere kommissren , som virkelig tager industripolitikken alvorligt .
Det er efter min mening vigtigt for Europa .
Vor kemiske industri har ogs et anseeligt forspring i forhold til USA og Japan , og det vil vi gerne bevare .
Sdan en sektor kan vre et forbillede for andre sektorer , og det temas betydning for industripolitikken er , at det endelig gres klart og tydeligt , hvem der skal gre hvad for at styrke konkurrencepositionen , hvorved det bliver klart , at det strste ansvar ligger hos den kemiske industri selv .
Kommissionen og medlemsstaterne skal srge for rammebetingelser s som for eksempel en klar miljlovgivning og en selvreguleringsramme , som kan yde et meget vsentligt bidrag til , at industrien hurtigere bliver renere og sikrere .
Jeg er derfor ikke enig med fru Heinisch , som siger , at den kemiske industri kan dereguleres .
En klar og enkel lovgivning , javist , men denne industri er s flsom , at jeg ikke tror , at man virkelig kan tillade sig at deregulere .
<P>
En kategori inden for den kemiske industri m gerne nyde noget strre opmrksomhed . Det er de sm og mellemstore virksomheder inden for den kemiske industri .
Nsten al lovgivning er lavet for store virksomheder . De sm og mellemstore virksomheder har for lidt personale til at opfylde den lovgivning .
Et eksempel .
I Den Europiske Union skal en virksomhed angive sine produkters indhold p etiketten . Den kemiske industri skal i den forbindelse ikke blot angive indholdet , men sgar forholdet mellem ingredienserne .
Forestil Dem , fru formand , at De som lille virksomhed efter relang forskning har udviklet et nyt produkt , og derefter skal De give opskriften til Deres konkurrenter .
Hr . Bangemann , De ser ud , som om De holder af lkker mad ; prv at sprge chefkokken i en toprestaurant , om han er parat til det .
Det tror jeg ikke .
Jeg mener , det siger sig selv , at Kommissionen srger for en klar miljlovgivning og for en reduktion af CO2 -emissionerne . Men miljforbedringer i Vesteuropa ville gre mere gavn i steuropa , fordi virkningen er meget strre dr .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil frst takke Alan Donnelly for en god og indsigtsfuld betnkning .
<P>
Renault-fabrikken har meddelt , at den vil lukke sin fuldt ud effektive fabrik i Vilvoorde i Belgien , og at den ogs vil opsige medarbejdere i Frankrig .
P samme tid vover Renault at sge om EU-sttte i Spanien .
Hvis Renaultkoncernen gennemfrer sit skrkscenario i strid med EU-bestemmelserne , er der tale om en enorm farce .
Er dette et tegn p , hvordan virksomhederne forbereder sig til euroen ?
Det er ikke underligt , hvis euroen lgges for had blandt de arbejdslse .
Nr man krver fleksibilitet , br man huske p , at de arbejdslse allerede har strakt sig s meget , som de kunne .
<P>
Da konomisk vkst alene ikke afskaffer arbejdslsheden , er det derfor ndvendigt omsider at tage fat p strukturerne .
Hovedvgten br flyttes fra beskatning af menneskets arbejde til beskatning af mervrdien .
Dette ville begunstige servicesektoren , der beskftiger mange , og vil samtidig bne for vksten i den informationsintensive sektor .
Lad maskinerne udfre det trivielle arbejde og overlad de gensidige tjenesteydelser til menneskerne .
Jeg forventer initiativer fra Kommissionen p dette omrde .
<P>
I nsten alle EU-landene presses konomien for at opfylde MU-kriterierne .
Problemet ligger i , at tidsplanen for konvergenskriterierne er meget fremskyndet , og fortolkningen af kriterierne er for snver .
Det hele sker nu i en tid med rekordarbejdslshed og hrde sociale vilkr .
Den alvorligste mangel er selvflgelig , at arbejdslsheden ikke er at finde blandt kriterierne .
Jeg foreslr derfor , at de strenge MU-kriterier suppleres med krav om to slags stabilitet : konomisk stabilitet og social stabilitet .
Da den finansielle stabilitet ikke lader til at medfre social stabilitet og ikke i synlig grad ger beskftigelsen , br Parlamentet i forbindelse med MU-kriterierne forpligte sig til isr social stabilitet , for at vi kan undg fremtidige Vilvoorde-sager .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Fru formand , jeg kan tilslutte mig hr .
Katiforis ' betnkning . Isr er jeg enig i de punkter , som vedrrer beslutningsforslaget .
<P>
Jeg m gre opmrksom p , at skibsbygningsindustriens og i det hele taget skibsfartsindustriens fremtid lber parallelt med skibsfartens fremtid .
Og skibsbygningsindustrien er reduceret med 82 , 5 % i tidsrummet fra 1985 til 1994 , samtidig med at den europiske skibsfart er reduceret med 40-50 % i det samme tidsrum .
Der er tale om parallelle eksistenser , og det burde vi have tnkt p .
<P>
Med hensyn til skibsbygningsindustrien har Fllesskabet igennem mange r gennemfrt en lovgivning , der afskaffede statstilskuddene , uden at man samtidig foreslog andre lsninger , som kunne have skabt en vkst p grundlag af de privatkonomiske kriterier , der glder for den europiske skibsbygningsindustri ; i al denne tid har Fllesskabet intet gjort for den europiske skibsfart .
Og stort set alle de forslag , der er stillet - hovedsagelig p Europa-Parlamentets initiativ , ssom betnkningen om Euros-skibsregistret - er blevet syltet og aldrig blevet til noget .
<P>
Derfor - og dette siger jeg , fordi kommissr Bangemann er til stede - har skibsfartsindustrien ikke set eller mrket nogen interesse fra Europas side bortset fra initiativer p konkrete omrder inden for skibsfartens skaldte  sideindustrier  , dvs. skibsudstyr , elektroniske hjlpemidler m.m. , samtidig med at Europa har insisteret p afskaffelse af sttten og herved udslettet sektoren til fordel for skibsbygningsindustrier i den tredje verden - dette br De vide .
<SPEAKER ID=126 NAME="Sindal">
Fru formand , der er to ting , som jeg gerne vil understrege .
Den ene er den situation , vi er i i Europa med stadig stigende statssttteformer , med stadig flere former for konkurrenceforvridning .
Vi taler om at liberalisere .
Parlamentet medvirker dygtigt i denne proces .
Men der er hele tiden nogle lande , som flger langt bagefter i den igangvrende proces .
Det er utrolig svrt at f det europiske folk til at tro p det , vi beskftiger os med , nr vi ser virksomheder flytte ud af landet med sttte fra Unionen .
Det er svrt at f det europiske folk til at tro p vores projekt , nr vi ser statssttte til forskellige virksomheder blive implementeret uden om Kommissionen for bagefter at blive godkendt . Min kollega , hr .
Miller , har nu foreslet , at man skal sttte en omlgning fra bygning af krigsskibe til bygning af almindelige handelsskibe . Ombygningen af vrfter skal stttes .
Vi har en vrftskapacitet i Europa , der er rigelig stor .
Det er et eksempel p , hvordan regionale interesser stder sammen .
Jeg forstr godt hr . Millers forslag .
Men hvis jeg skal tale p den europiske vrftsindustris vegne - det gr jeg ikke , men hvis jeg skulle - s ville vi f problemer med for stor kapacitet .
Der har vret talt om at arrangere konferencer .
Dem har der vret mange af .
Vi har imidlertid et problem over for den europiske befolkning .
Vi havner ustandseligt i situationer , der gr imod den politik , vi egentlig nsker at fre .
Jeg appellerer derfor til kommissren om at f Rdet i tale om disse situationer .
Ikke nok med at en virksomhed kan f sttte til at flytte fra Danmark til Irland , men vi har desuden en konkurrence p skatteomrdet .
Man betaler ikke megen skat de frste ti r , efter at man har etableret sig i Irland .
Det gr man i resten af Europa .
S det drejer sig alts ikke blot om konkurrencepolitikken , men ogs om skattepolitik og om statssubsidier .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Fru formand , jeg vil gerne tale om Kommissionens meddelelse om fremtidsperspektiver for de maritime erhverv i EF .
Jeg er sikker p , at De er enig i , fru formand , at eftersom  alle pne piger godt kan lide smnd  , er det vigtigt , at vi nrer og sttter vore maritime erhverv , srlig nr det glder sfolkene og deres uddannelse , hvor jeg gerne vil tro , at den britiske regering har givet et positivt eksempel .
<P>
Jeg vil gerne udfordre hr . Bangemann og hans kolleger i dag .
Vi m sikre lige konkurrencevilkr i hele Den Europiske Union .
Jeg opfordrer Kommissionen til at sikre , at statslig sttte til havne- og frgeselskaber gradvis bliver afviklet , s vidt det er muligt .
I jeblikket er der ingen gennemskuelighed i anvendelsen af statssttte .
Jeg hber , kommissren er enig i , at han m tage fat p dette , og at det ikke kan vre rigtigt , at f.eks. Stena / Sealink faktisk gr britiske sfolk arbejdslse , fordi den hollandske regering , som hr . Jarzembowski tidligere nvnte , vlger at beskytte sine egne sfolk ved at give en fordelagtig skattesats .
Det m vre forkert .
<P>
Jeg vil gerne henvise kommissren og Parlamentet til hr . Bellers udtalelse og i srdeleshed til punkt 8 og 9 , hvori vi opfordrer til fri og fair konkurrence mellem forskellige transportformer , sdan at alle former for transport fuldt ud brer deres egne omkostninger , herunder eksterne omkostninger , og hvor vi opfordrer til , at man sttter fri og fair konkurrence mellem Fllesskabets havne og mellem forskellige rederier .
<P>
Hvis Kommissionen ikke gr andet efter dagens debat , hber jeg , at den vil forsge at etablere lige konkurrencevilkr , og at fjerne grov statslig sttte , ssom den , der praktiseres i Holland , som jeg finder helt unfair .
Jeg sttter hr . Bellers udtalelse og Kataforis-betnkningen .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , udvalget og dets ordfrer , hr . Katiforis , fortjener tak for de i betnkningen indeholdte forslag , der henleder opmrksomheden p de muligheder , der ligger i den maritime sektor , og peger p foranstaltninger , som vil kunne fre til en bedre udnyttelse af stransporten , som jeg her vil koncentrere mig om .
<P>
Over 90 % af Europas udenrigshandel og 30 % af dets interne handel foregr ad svejen , og denne transportform er den billigste , mindst overbelastede og mindst forurenende , altsammen forhold , som m tillgges stadig strre vgt .
<P>
Hertil vil jeg fje , at der rettes strre opmrksomhed mod sammenkoblingen af stransport med de vrige transportformer , navnlig med jernbane- og landevejstransporten , da der kun p denne mde vil kunne opns en bedre udnyttelse og en fuldstndig dkning af det europiske omrde , herunder ogs de mindre begunstigede indlandsregioner og lande uden direkte adgang til havet .
<P>
I trd hermed br anvendelsen af mellemstore og sm havne spille en stor rolle , idet disse havne i vrigt er i stand til at modtage skibe , som tegner sig for 60 % af fllesskabstrafikken .
<P>
Ud over sledes at undg undvendig overbelastning af de store havne vil det vre et relevant bidrag til at sikre dkning af hele det europiske omrde og dermed en mere effektiv udnyttelse af alle ressourcerne , hvilket generelt vil betyde get velfrd for borgerne .
<P>
Efter min mening var det ndvendigt at tilfje ovennvnte punkter .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , som n af de sidste talere fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne f afklaret visse problemer , der har vist sig under debatten med hensyn til Langen-betnkningen .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe glder sig over denne betnkning .
Den viser en klar forstelse af de problemer , den kemiske industri har stet over for i de seneste r .
Industrien befinder sig i en tilstand af konstant forandring , der skyldes udviklingen af den globale konkurrence .
Det betyder , at vi vil sttte de fleste af de initiativer , der foresls i betnkningen om at sttte industrien , s den kan tilpasse sig og mde denne konkurrence .
Men der er stadig visse punkter , hvor vor gruppe adskiller sig fra de kristelige demokrater , og det drejer sig ikke kun om nuancer .
<P>
Der er sprgsml , der har at gre med liberaliseringen af energiforsyningen og afreguleringen af de regler , der glder for denne industri , hvor vi ikke kan n til fuldstndig enighed med de kristelige demokrater .
I srdeleshed er der brugen af frivillige aftaler til fremme af en afgift p kuldioxid .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe ser frivillige aftaler som havende en supplerende rolle i forhold til lovgivning , men ikke som en erstatning for den .
Med hensyn til afgiften p kuldioxid ser vi det som nsten uundgeligt , at visse medlemsstater vil indfre dette .
S det m forberedes p en fornuftig mde .
<P>
Fremtiden for den kemiske industri i Europa ligger i at bygge p det grundlag , vi allerede har : En industri af hj vrdi , der producerer produkter af hj vrdi med en veluddannet arbejdsstyrke , som er godt betalt og belnnes godt for sine opgaver .
Det er fremtiden for den kemiske industri i Europa , ikke afregulering og ikke en holdning til konkurrence , der indebrer , at det billigste er det bedste .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , der er ingen tvivl om , at den europiske skibsfartsindustri er karakteriseret dels af en drastisk indskrnkning af skibsvrftsindustrien , dels af en indskrnkning og en omdannelse af den store europiske flde til en flde under bekvemmelighedsflag .
Ansvaret for skibsbygningsindustriens katastrofale udvikling er - efter min opfattelse - den konkurrencepolitik , som Den Europiske Union og medlemslandene har frt i en rrkke .
<P>
Skibsvrftssektoren er reduceret med hele 82 , 5 % .
Sprgsmlet er , om den europiske skibsbygningsindustri under almindelige konkurrencebetingelser kan konkurrere med hensyn til arbejdstagernes lnniveau med Fjernstens vrftsindustris helt liberaliserede marked ?
Svaret er nej , og jeg tror , det er p tide at finde en anden politik .
<P>
Jeg tvivler p , om den politik , den retning , der hedder  undervisning , uddannelse og moderne teknologi  p arbejdsmarkedet inden for skibsfarten er noget som helst vrd , nr nsten hele den europiske flde anvender bilaterale aftaler og hyrer mandskab fra Fjernsten , billigt mandskab , som oven i kbet skaber fare for sikkerheden til ss .
Disse sprgsml giver hverken meddelelsen eller hr . Katiforis ' betnkning svar p .
<SPEAKER ID=131 NAME="Bangemann">
Fru formand , Alan Donnelly og ogs hr .
Langen og hr . Katiforis har med rette indledt deres betnkninger med at give en lille karakteristik af industripolitikken generelt , som de forestiller sig den .
Nr man forelgger Parlamentet en meddelelse om enkelte sektorer , og Parlamentet udarbejder betnkninger derom , er det naturligvis altid udsnit af en samlet politik .
For s vidt var det absolut rigtigt .
Ogs jeg vil gerne indlede med endnu en gang at sige noget om , hvordan vi forstr den industripolitik , som vi jo i mellemtiden har frt i 8 r , og det efter min opfattelse ikke med drlige resultater .
<P>
Udgangspositionen var helt klar .
Vi befandt os i den tid , hvor det indre marked skulle gennemfres , dvs. p vore egne markeder opstod der nye konkurrencevilkr , og man kunne allerede dengang se , at der ville blive en stigende tendens til en globalisering , at ogs Unionens ydre grnser sledes ville blive mere bne , og at konkurrence i stigende grad ville blive til et princip for dette globale konomiske system .
Nu kan man betragte konkurrence ideologisk eller helt afslappet , hvis jeg m sige det p den mde .
Ideologisk kan man fordmme konkurrencen , eller man kan hve den til skyerne .
Jeg tilhrer hverken den ene eller den anden gruppe , da jeg nemlig rent faktisk mener , at konkurrence er et instrument , en forudstning for , at jeg kan ogs kan opn mange andre ml .
<P>
Fru Soltwedel-Schfer siger f.eks. , at der er en modstning mellem et konomisk systems effektivitet og hensyntagen til det sociale omrde eller miljet .
Det forholder sig kun sledes ved en overfladisk betragtning .
Et ineffektivt konomisk system tager nemlig som regel - og det har alle eksempler i historien vist - hverken hensyn til det sociale omrde eller miljet .
De vanskeligheder , som er opstet i f.eks. de nye delstater i Tyskland alene som flge af rensningen af den jord , hvor de gamle industrivirksomheder var placeret p , og som flge af afhjlpningen af disse miljskader , har helt klart vist , at dette ganske enkelt ikke er rigtigt .
<P>
Men ogs effektivitet eller en bedre konkurrencedygtighed er jo et instrument til at opn bedre og hjere ml .
Jeg tager eksemplet hjere lnninger , som hr . Herman ogs kom ind p .
Isoleret betragtet er hjere lnninger naturligvis i frste rkke noget , som kan have en ugunstigt virkning for konkurrencen .
Det er fuldstndig klart , at hvis jeg har hjere lnninger og dermed hjere omkostninger og ikke kan udligne disse , str jeg ugunstigt i forhold til en konkurrent .
Jeg kan dog udligne dem , hvis jeg er mere produktiv .
Det er en mulighed .
Jeg kan sledes , hvilket er tilfldet i mange medlemslande , finansiere hjere lnninger og hjere indirekte lnomkostninger og dermed sociale ordninger , hvis min produktivitet tillader det .
Dvs. at jeg ganske enkelt skal vre lidt bedre , lidt mere effektiv .
Derfor gr det mig altid s nervs - jeg har gang p gang iagttaget det i min politiske karriere - nr folk har noget imod prstation .
Hvad kan man egentlig indvende imod prstation ?
Det er jo noget meget menneskeligt , hvis en eller anden nsker at gre noget fornuftigt .
<P>
Jeg ved ikke , hvem der kom med eksemplet med chefkokken .
Hvis jeg f.eks. str foran to restauranter , og man p den ene fr noget fortrinligt mad , fordi kokken prsterer noget , og man p den anden fr noget bras , s gr jeg naturligvis ind p den restaurant , hvor man prsterer noget .
I vrigt gr ogs alle , der er imod prstation , ind p den gode restaurant .
Det er en specifik mde at opgive sine egne principper p .
Jeg anser sledes ikke prstation for at vre noget drligt .
Vi har ogs behov for en sdan og kan p denne mde udligne mange af de ulemper , vi har .
<P>
Lad os tage et eksempel fra bilsektoren .
Jeg vender dog tilbage hertil i enkeltheder .
Vi har i Unionen en meget forskellig situation i de forskellige virksomheder .
Der findes virksomheder , som har problemer , og der findes andre , som overhovedet ingen problemer har .
Lad os se p sprgsmlet om overkapacitet . Der findes virksomheder med overkapaciteter , som de er ndt til at nedbringe , og der findes andre , hvor der for bestemte modeller er mere end et rs leveringstid , og det er ikke billige biler .
Dette viser endnu en gang , at heller ikke sprgsmlet om prisen ubetinget er afgrende , at det billigste ikke altid er det bedste .
De har fuldstndig ret , hr . Bowe .
Man br imidlertid heller ikke nu lade som om , at vi kan producere alt muligt , at der altid er en eller anden , der vil aftage det .
Det vil ikke fungere .
Derfor har vi i vor industripolitik altid sagt , at vi skal vre lidt bedre , fordi vi mske er lidt dyrere .
Men det kan vi klare .
Dette krver frem for alt fleksibilitet .
I det program , vi forelagde for to r siden - jeg mener , at hr . Rapkay nvnte det - blev der i frste rkke langt vgt p en intensiv uddannelse og efteruddannelse af arbejdere og funktionrer .
For hvis vi ikke investerer i human capital , vil vi ikke n det , som vi alle nsker .
Det er netop dette punkt , vi egentlig br blive enige om .
Denne prstation er ndvendigt , for at man kan n andre politiske ml .
<P>
Nu til de enkelte sprgsml . Allerfrst vedrrende bilindustrien .
Alt det , der endvidere foresls i betnkningen , er ikke noget problem for Kommissionen .
Vi er rede til at tage de initiativer op , som Alan Donnelly foreslr , navnlig ogs panelet , dvs. et permanent organ , hvor vi diskuterer med fagforeninger , virksomheder og underleverandrer , alts med hele komplekset bilindustri .
Selv om jeg erkender , at jeg naturligvis altid mistnkes for ikke ligefrem at vre en , der i srlig grad sttter fagforeninger , beder jeg Dem om at forhre Dem hos Forummet for de Maritime Erhverv .
Hr . Jarzembowski er mit vidne .
Jeg har nsten vret den eneste , som med r magt har sat igennem , at fagforeningsreprsentanter kunne deltage og senere s ogs kunne overtage en rolle i high level panel , dvs. i steering committee .
<P>
Det er fuldstndig klart , og jeg siger det endnu en gang i relation til det aktuelle tilflde , at en effektiv konomiog industripolitik ikke kan klare sig uden en fornuftig social komponent , og arbejdstagernes deltagelse i en virksomheds beslutninger er ikke kun et sprgsml om socialpolitik eller retfrdighed , men derimod et sprgsml om den pgldende virksomheds effektivitet .
Virksomheden bliver mere effektiv , hvis arbejdere og funktionrer har medbestemmelse i forbindelse med vigtige beslutninger .
<P>
Nu har hr . Flynn jo allerede sagt , hvor kompliceret det er at gennemfre noget sdant i Europa .
De kender jo dramaet med socialpagten .
Jeg har selv engang oplevet , da jeg forsgte at f gennemfrt en statut for et europiske aktieselskab , hvor afsindig vanskeligt det alene var i forbindelse med medbestemmelsen .
Det var den eneste grund til , at det hele i sidste instans mislykkedes . Nogle ville overhovedet ikke noget , de andre ville ikke give afkald p deres srlig gode modeller , og til sidst stod vi tilbage uden noget .
Det er naturligvis meningslst .
Dvs. ja til dialog og ogs til de andre krav .
<P>
Bilindustrien vil utvivlsomt skulle gennemfre en strukturomstilling , men den er i stand til at gre det .
Jeg mener ikke - ogs selv om nogle skulle tro det - at den ikke kan klare det .
Den vil klare det med en vis reduktion af kapaciteten .
I nogle virksomheder vil det vre muligt , da vi i mellemtiden er blevet mere konkurrencedygtige , end vi var for nogle r siden .
At de japanske bilers markedsandel er faldet i Unionen , er der sikkert flere grunde til ; men en af de vigtigste grunde i denne forbindelse er ganske givet , at vore bilproducenter nu tilbyder produkter , som er bedre , som i hjere grad falder i kbernes smag end bilerne fra Japan eller Korea .
<P>
Der var en , der sagde , at vi br skabe sammenhng .
Det finder jeg meget godt .
Desvrre frer vi diskussioner med forskellige deltagere .
Nr vi diskuterer industripolitik , er det altid de samme , der sidder der ; diskuterer vi miljpolitik , er det andre , der sidder der .
Sdan er det ogs i Rdet .
Der findes et Industriministerrd , som diskuterer og siger , at energipriserne skal ned .
Og s er der Miljministerrdet , som siger , at energipriserne skal op , og alt efter , i hvilken retning formandskabet tenderer , trffes beslutningen .
Det er meningslst .
Vi skal holde fast ved en sammenhngende linje , og naturligvis har vi ogs brug for mere fllesskab i Europa .
<P>
Fru Peijs nvnte , og ogs andre henviste hertil , at der blev fundet bedre lsninger i Nederlandene , og at folk s tager til Nederlandene .
S lnge vi endnu ikke har nogen flles politik , anser jeg det for at vre den nstbedste lsning .
I Nederlandene er alt jo i forvejen meget bedre .
S tager vi bare alle til Nederlandene , det gr jo ikke noget !
Derved opstr der et pres , som s rent faktisk ogs tilvejebringer disse flles lsninger , og jeg er den frste , der siger - og Kommissionen vil jo forelgge en lang rkke forslag - at vi ogs har brug for det p skatteomrdet .
Dvs. vedrrende det , hr . Alan Donnelly foreslr : Ja , vi vil gre det og meget hurtigt gennemfre det .
<P>
Nu vedrrende den kemiske industri .
Det er egentlig det frste tilflde med benchmarking .
Vi har aftalt med industrien , at vi s at sige udvikler en model for , hvordan en industri holder sig selv konkurrencedygtig og samtidig besvarer de sociale sprgsml , som opstr i den forbindelse .
<P>
Som De ogs kan se af hr . Langens fremragende betnkning , er det lykkedes for den kemiske industri .
Det er virkelig muligt , ogs inden for en industri , hvor prisen rent faktisk spiller en afgrende rolle .
Man kan jo ogs sige , at hvis en bil er noget dyrere , er den mske lidt smartere , lidt bedre , men hvis De producerer et eller andet rstof , hvilket jo som regel er tilfldet i den kemiske industri - hvis man lige ser bort fra derivater og upstream -produkter - s kan enhver anden fremstille dette produkt , og det afhnger alene af prisen .
Alligevel har vor industri klaret sig meget godt , og jeg mener , at det er en fremragende prstation fra virksomhedernes side og ogs en god prstation fra fagforeningernes side , da fagforeningerne inden for denne industri - hvad angr strukturering og omstrukturering - jo er meget bne og diskuterer tingene p en mde , som man blot kunne nske sig i forbindelse med andre industriomrder .
<P>
Vi behandler i dag ikke sprgsmlet om kul , men , hr . Rapkay , jeg vil gerne sige til Dem , at en industri , hvor hver arbejdsplads rligt fr et statstilskud p 120.000 DM - det er nu engang kendsgerningerne , det kan man ikke bestride , dvs. at hver arbejdsplads koster pr. mned 10.000 DM offentlige midler - ikke kan overleve .
Man kan da ikke bebrejde de byer i Ruhr-distriktet , som har opgivet denne industri , og som s har fet nye tidssvarende perspektiver , som f.eks. Essen - Essen er den by i Tyskland , hvor der prsteres flest tjenesteydelser .
Hvis De taler med disse byer eller med det dervrende SPD , vil De f at vide :  Hvorfor gjorde vi det ikke allerede tidligere ?
 Det er ikke et sprgsml om , p hvilken mde det sker , om det sker p en socialt ansvarlig mde , men De lader som , at det var en traditionel industri , der har en fremtid !
Og her gr jeg en forskel i forbindelse med skibsbygning .
Derfor har vi jo sagt , at vi skal bekmpe den misforstelse , at disse traditionelle industrier ingen fremtid har .
Det er i vrigt lykkedes os , s alle nu mener , at der er en fremtid .
<P>
Sprg mig ikke , hvordan man vil forsvare en industri , nr de tyske stenkul til trods for statssttte er 200 DM dyrere pr. t end importerede stenkul fra et hvilket som helst andet sted inklusive fragtomkostninger .
Det forstr jeg ikke .
Her hrer min forstelse op , og jeg mener , at man her m tale bent og rligt med hinanden .
<P>
P skibsbygningsomrdet har vi allerede i mange r - jeg mener , at det nu er 5 r - haft forummet , og efter min opfattelse med et godt resultat .
Det er rigtigt , hr . Jarzembowski , ikke hvert r nr man frem til en strlende ny ide .
Det er meget sjldent , at det sker , og i givet fald ville jeg se p den pgldende med en vis bekymring , da det ville vre en eller anden , som sikkert ikke lngere havde begge ben p jorden .
Vi gr navnlig betydelige fremskridt inden for forskning og udvikling .
Et medlem , fru Estevan Bolea , sagde , at skibsbygning er mere end skibsbygning .
Hvis De har lst betnkningen - De har tydeligvis lst den , da njagtigt denne stning str i den - kan De ikke anvende den som kritik over for Kommissionen .
Vi har jo netop sagt i forummet , at vi behver havne , underleverandrer , klassifikationsselskaberne , videnskabelige institutter , havforskning osv . Alt dette behver vi for at udarbejde et system , der fungerer .
<P>
Det er sledes i en vis grad lykkedes .
Det , vi endnu ikke har i denne betnkning , men som med rette blev taget op her , er den nye situation med amerikanernes ngtelse af at ratificere OECD-aftalen .
Jeg tror i mellemtiden ikke lngere p , at det lykkes dem .
S str vi over for sprgsmlet :  Hvad gr vi ?
 Vi har flere alternativer .
For det frste : Vi gr det uden amerikanerne .
Det er muligt og i vrigt absolut hensigtsmssigt , da vore vanskeligste konkurrenter i denne henseende er japanerne og navnlig koreanerne , ikke i frste rkke amerikanerne .
Vi kan ogs udvikle en helt anden , en helt ny politik .
Den tredje mulighed , som vi sandsynligvis vil tilstrbe , er at gre begge dele .
Vi forsger at holde OECD-aftalen i live uden amerikanerne , og parallelt hermed udvikler vi en ny politik for skibsbygningsindustrien i bredere forstand .
<P>
I den forbindelse spiller bygningen af krigsskibe , the navy ship building , en helt central rolle , for hvis vi nsker af f vor egen sikkerheds- og forsvarspolitik - det samme siger jeg ogs altid til forsvarsindustrien - s skal vi ogs have et minimum af kapacitet til rdighed til produktionen af materiel , dvs. ogs af skibe .
Det er fuldstndig klart , at sprgsmlet om omkostninger ikke er af s central betydning i forbindelse med bygningen af krigsskibe som i forbindelse med bygning af skibe til civile forml , sledes at vrfter , der kan klare begge dele , dermed opnr en udgiftsblanding , som er mere fordelagtig for den .
Vi skal endvidere overveje , i hvilket omfang bygningen af handelsskibe er konkurrencedygtig hos os .
Det kan man ikke planlgge ; vi kan ikke her stte os nogle ml .
En eller anden sagde , at Kommissionen br faststte objectives .
Det har ikke noget med markedskonomi at gre .
Men vi kan naturligvis definere de vilkr , hvorp en sdan industri kan arbejde , mere klart , end vi hidtil har gjort .
Det br ogs ske .
<P>
Lad mig ogs sige noget om sprgsmlet om sttte og flytning .
Vi har jo allerede talt om det ved forskellige lejligheder .
Her findes der ogs to overdrevne og derfor forkerte tilgangsvinkler og en eneste rigtig mulighed for at tage fat p problemet .
Det ville vre fuldstndig overdrevent at sige , at der overhovedet ikke er noget problem , at lade som om , at alt er i orden .
Renault har mske for s vidt i det mindste haft en vis positiv effekt , da det er blevet klart for alle , at der er et problem .
<P>
Den anden forkerte tilgangsvinkel er at sige , at vi nu skal indfre meget strenge bestemmelser : Ingen rrer sig ud af stedet ; der , hvor man sidder , skal man ogs blive !
Man m ikke nedlgge eller ndre arbejdspladser , det er ikke tilladt !
Ogs dette ville vre enden p en konkurrencedygtig industristruktur , for visse flytninger er hensigtsmssige , og visse nyetableringer kan man naturligvis under visse omstndigheder absolut ogs sttte med tilskud .
Det vil sledes sige , at vi - og det er den rigtige tilgangsvinkel - i hvert tilflde skal undersge , om et sdant tilskud fra Regionalfonden , Socialfonden eller andre fonde virkelig er hensigtsmssigt .
<P>
Her er der nemlig to mlstninger , der str i modstning til hinanden : For det frste mlstningen om at udvikle en industristruktur i en region , og for det andet ikke at f overkapaciteter .
Det er ikke uden grund , at stlindustrien er blevet nvnt .
Her har vi jo immervk gennemfrt det kunststykke at nedbringe overkapaciteterne , og det p en mde , som ganske givet altid har medfrt sociale belastninger , men som ogs blev accepteret og forstet .
Derved har vi fet en kapacitet , som svarer til eftersprgslen , vi har fornuftige priser og derfor heller ingen problemer .
<P>
Vi skal undersge - ikke kun med hensyn til bilindustrien , men ogs p andre omrder - om det er hensigtsmssigt at tilvejebringe nye kapaciteter , eller om de bringer uorden p markedet , og vi s fr tilstande , som vi s kun kan tackle ved at trffe modforholdsregler , dvs. igen ved hjlp af andre konomiske midler , hvilket naturligvis er fuldstndig meningslst .
Det skal vi stte os for .
En lignende ordning har vi i vrigt i forbindelse med kunststoffibrene , hvor vi ikke godkender opbygningen af nye kapaciteter , da der er tilstrkkelig kapacitet til rdighed , eller snarere , ikke godkender sttte , for hvis en eller anden nsker at gre det selv , kan vedkommende gre det .
<P>
Det hele skulle sledes resultere i en fornuftig tilgangsvinkel , og jeg hber - i hvert fald har forhandlingen vist dette - at vi for en gangs skyld forlader disse dogmatiske holdninger , som gang p gang tilkendegives her , da der nemlig i forbindelse med konomiske problemer altid findes gode , rigtige eller forkerte lsninger .
Et relativt fremtrdende SPD-medlem har engang udtrykt det p flgende mde :  Der findes ingen SPD-konomipolitik og CDUkonomipolitik ...
 - jeg citerer ikke et liberalt , men udtrykkeligt et SPD-medlem , da jeg mener , at vedkommende har strre trovrdighed hos Dem , fru Hoff , men nu synes De heller ikke om det - men denne mand sagde efter min mening helt rigtigt :  Der findes ingen SPD- , CDU- eller FDP-konomipolitik , der findes kun en forkert eller rigtig konomipolitik .
 Jeg synes godt om vedkommende , han havde ret , og netop det vil vi holde os til her .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Sprgsmlet er naturligvis , hvem der afgr , hvad der er forkert eller rigtigt .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Det gr Kommissionen altid !
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Undertiden forholder det sig ogs anderledes !
Mange tak , hr . Bangemann !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Informationssamfundet , kultur og uddannelse
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0325 / 96 ) af Morgan for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om informationssamfundet , kultur og uddannelse .
<SPEAKER ID=136 NAME="Morgan">
Fru formand , Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har altid anerkendt vigtigheden og betydningen af informationssamfundet for vort fremtidige konomiske velbefindende .
Der er ingen tvivl om , at vi strkt bifalder bestrbelserne for at give universel adgang til de nye kommunikationsmetoder , og at vi glder os over de stor fremskridt , der er sket i udviklingen af infrastruktur i hele Europa med sttte fra EU .
<P>
Ikke desto mindre vil vi , hvis vi alle trkker p samme hammel , uvgerlig komme til det punkt - mske ikke nu , mske ikke i dette rhundrede - engang i det 21. rhundrede , hvor vi alle er forbundet med informationssamfundet .
Men hvad s ?
Hvorfor skulle man nske at bruge dette ?
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier var yderst opmrksomt p , at der havde vret en alvorlig mangel p fokus p indholdsaspektet af informationssamfundet og ndvendigheden af at koncentrere sig om uddannelsesmssige og kulturelle muligheder og forhindringer , som informationssamfundet vil skabe .
Det er grunden til , at Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har taget initiativ til denne betnkning .
<P>
Vi er alle opmrksomme p , hvor hurtigt udviklingen gr p dette omrde , og siden det frste udkast har det gldet os at se , at mange af de ting , der anbefales i betnkningen , allerede er blevet gennemfrt eller i det mindste bliver overvejet serist .
Det er interessant at notere sig , at s sent som i aftes var det ikke bare Kommissionen , der reagerede , men Jacques Chirac forpligtede sig i en tale til at forbinde alle skoler over forskolestadiet med informationssamfundet inden r 2000 og at nedstte momsen p multimedieprodukter .
Jeg hber , at dette begrnses til multimedier til uddannelsesforml .
<P>
Fr jeg gr videre , er det vigtigt at meddele Dem , hvorfor jeg har indfjet fem ndringsforslag i min betnkning , sledes at der indfjes en tidsplan , hvor der opfordres til gennemfrelse af dem inden r 2000 .
Nogle medlemmer har spurgt :  Hvorfor r 2000 , hvorfor ikke 1999 eller 2001 ?
 Grunden er simpelt hen , at den sammenlignende undersgelse , pilotprojekterne og uddannelsen af lrerne alle samme kan frdiggres til dette tidspunkt .
Hvis vi ikke stter ml i tidsplanen , fr vi ikke en ramme , hvorp vi kan basere forslagene fra denne betnkning .
Derfor hber jeg , at alle vil sttte disse ndringsforslag .
<P>
Den Europiske Union m stte standarder .
Jeg har lige hrt , at hr . Bangemann er meget ivrig efter standarder , s jeg hber , at han vil tage denne ide op i sin betnkning .
Det er vigtigt , at medlemsstaterne overalt i Europa nr disse standarder .
Ellers vil vi udvikle os til en informationsrig elite , der ikke vil gre noget for at hjlpe p den sociale samhrighed i Europa .
<P>
Det frste , vi br gre , er at udstyre vore brn med redskaberne til dette nye hndvrk , men for at gre dette , m vi frst kvalificere vore lrere .
Medlemsstaterne br se p indfrelsen af obligatoriske IT-moduler i lreruddannelsen .
Det m suppleres med livslang uddannelse , s at de kan holde sig p hjde med de nye teknologiske udviklinger .
Forldrene br ogs opmuntres til at interessere sig for sagen for at undg , at der udvikler sig en teknisk generationsklft .
<P>
Denne teknologiske udvikling sker i sdan et tempo , at det er vigtigt , at vi ser p , hvad der er muligt , s at vi kan tilpasse vore uddannelsesinstitutioner i overensstemmelse hermed .
Computere kan gres s sm nu om stunder , at eleverne let kan gemme dem for bde lrere og forldre .
De kan endog gemme dem i deres gummisko .
Informationssgning vil blive noget helt naturligt for mange elever .
For nylig besgte jeg en skole i min valgkreds , hvor eleverne fik en opgave , der var at tegne billede af et atom .
Et af brnene kom tilbage med det nyeste billede fra den relevante hjemmeside fra MIT .
Det er det uddannelsesniveau , vi taler om .
Derfor m man lre dem at analysere de informationer , de modtager .
<P>
Vi m sikre , at de lrer at fortolke deres data og vurdere dem kritisk .
Hvad der er vigtigst , vi m sikre os , at kvinder benytter de muligheder , de fr , s de ikke bliver yderligere marginaliseret i det 21. rhundrede .
Der vil ogs blive muligheder for dem , der lrer langsomt , til at udvikle sig i deres eget tempo , og , hvad der er af afgrende betydning , mulighed for udvikling i landomrderne , s de ikke fler sig marginaliserede .
Vi vil altid st over for sprgsmlet om , hvem der skal betale for denne nye teknologi , i srdeleshed p uddannelsesomrdet .
Det er derfor fornuftigt at se eksempler p , hvad der er state of the art og se , hvordan vi kan udvikle offentlige og private partnerskaber , der kan give og sikre kvalitet for kommende generationer .
<P>
Den nye teknologi kan ndre hele vor kultur og den mde , vi lever vort liv p .
Men det er ogs ndvendigt at se p kultur i ordets snvrere betydning .
Hvordan kan man lettere sikre adgang til kultur end via vore biblioteker ?
Effekten af informationsteknologi p vore biblioteker kan let blive meget stor .
Det er derfor , det glder os meget at se , at Kommissionen igen har reageret p vor opfordring til , at den udarbejder en beretning om biblioteker og IT .
<P>
Endelig , men dette er meget vigtigt , foreslr jeg oprettelse af et tusindrsarkiv .
Det skal vre et arkiv i dataform over de strre nationale kulturelle samlinger fra EU ' s 15 medlemsstater .
Der skal gives fri adgang for alle skoler , universiteter og biblioteker i EU .
Men det er vigtigt , at vi handler nu .
Der er en alvorlig trussel om , at salget af eksklusive datarettigheder kan g til de mgtige multinationale selskaber og sledes begrnse offentlighedens mulighed for at se p deres egen kulturarv .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med varmt at komplimentere ordfreren for hendes glimrende betnkning .
Der er meget i denne betnkning , s meget , at jeg vil finde det vanskeligt at udvlge de reelle problemer p den tid , der er til rdighed .
<P>
Derfor vil jeg gerne koncentrere mig om punkt 27 og 28 - de europiske bibliotekers stilling og rolle - som ordfreren lige har nvnt .
<P>
Biblioteker er et kendetegn for et civiliseret samfund : Et oplyst og avanceret samfund har gode og let tilgngelige biblioteker .
I modstning hertil har de , der vil forvride historien eller undertrykke dele af samfundet , ofte delagt eller undertrykt bibliotekerne .
Det er vor rolle at sikre , at den umdelige magt , der ligger i informationsrevolutionen , ikke udelader , skader eller negligerer vore biblioteker .
De er et afgrende forbindelsesled mellem de rige og de fattige , og de kan give vitalt betydningsfuldt kendskab til andre kulturer og andre sprog - social samhrighed , som ordfreren lige har sagt .
<P>
I fremtidens informationssamfund - et samfund , som denne betnkning i hj grad refererer til - m biblioteker spille en vsentlig rolle .
<P>
Eluned Morgan har lige talt om , at informationssgning og elektronisk lagring af og adgang til materialesamlinger og informationer giver vidunderlige muligheder for at blande de fysiske realiteter med virtuelle roller .
Dette kan udvides , der kan gives nye muligheder til gavn for millioner , og hele samlinger , som hidtil har vret utilgngelige for de fleste , kan nu gres lettilgngelige p mange forskellige steder - offentlige biblioteker , skoler , universiteter og alle uddannelsesinstitutioner .
<P>
Men det er muligheder , som ikke gives af et frit marked .
En verden , hvor det eneste ml er at tjene penge , vil ikke se det som noget , der skal prioriteres .
Derfor bliver Den Europiske Unions rolle vigtigere end nogen sinde - for at beskytte vor kultur og vor arv , javist , men ogs for at bne nye dre for millionerne , ikke for de f - dre , der vil forblive lukkede , hvis vi overlader markedet til sig selv .
Det er p den anden side et omrde , som kun lige netop er blevet berrt ; det er t , der fortjener strre opmrksomhed .
<P>
Jeg sttter opfordringen til Kommissionen til at komme med en grnbog .
Jeg er meget glad for , at den har udtalt sin sttte hertil , og hber meget , at den vil g hurtigt frem , s at bibliotekerne ikke lades i stikken .
Ordfreren har fremlagt en glimrende betnkning .
Jeg komplimenterer hende .
Cymru am byth .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">

Fru formand , det er i dag det tredje tema , som har forbindelse med informationssamfundet , og det viser jo egentlig , hvor strkt besat vi faktisk alle er af at drfte det gevaldige problem .


I formiddags drejede det sig om informationssamfundet og sociale anliggender , nu taler vi om informationssamfundet og undervisningen .

<P>
M jeg i frste omgang lyknske fru Morgan med sin gode betnkning .
Jeg synes , hun prcist har gengivet , hvad man i Udvalget om Kultur , som ogs er Udvalget om Uddannelse , tnker om informationssamfundets indhold .
Et indhold og en udvikling , som vi ikke er bange for , men hvis nye chancer vi skal bruge .
Det , det drejer sig om , og jeg er glad for , at jeg nu har lov at sige det samme til denne kommissr , som jeg i formiddags sagde til en anden kommissr , er naturligvis , at de kulturelle aspekter , men s kultur i bred forstand , tages med i politikken vedrrende informationsteknologi , og at artikel 128 , stk .
4 , sledes virkelig fr form her .
Og at det ikke forholder sig sdan , at de kulturelle aspekter er underordnet de andre aspekter , men at de tller med som ligevrdige .
Jeg mener , det kunne vre en typisk politik for Europa for at holde trit med informationsteknologiens udvikling .
Den strste fare er , at vi hele tiden sakker agterud ved at udvikle planer i stedet for at gennemfre dem .
Tilslutning til Internettet for alle skoler : I samarbejde med  Web for schools  -programmet vil jeg personlig gerne pldere for , at vi som medlemmer af Europa-Parlamentet adopterer en rkke skoler for at srge for , at vore tanker , som vi giver udtryk for her , ogs omsttes til handling og overfres p undervisningen , hvor vi s samtidig kan etablere kontakt mellem undervisningen og Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Fru formand , kre kolleger , frst vil jeg bifalde vor kollegas , fru Morgans , fortrffelige betnkning , en betnkning , vi har nogle bemrkninger til , som jeg er sikker p , at mange af Dem deler .
<P>
Gennem flere r er mange europere blevet bekendt med de nye kommunikationsformer .
Frankrig stod for vrigt i spidsen for denne kulturrevolution , da alle husholdninger fik adgang til minitel .
<P>
Prsident Chirac har over for de unge understreget ndvendigheden af at bekmpe analfabetisme og lagt vgt p det arbejde , der skal gres for at skabe adgang til informatikken , og isr skal den gres konomisk tilgngelig .
<P>
Det er vigtigt for Europa .
De beslutninger , vi skal trffe , skal bre prg af denne tvingende ndvendighed , for de nye teknologier udvikler sig meget hurtigt .
<P>
Medierne , disse ualmindelig pdagogiske redskaber , skal bruges bevidst i denne sammenhng .
De skal blive det ndvendige supplement til traditionelle medier ssom bger og skrifter , men disse undervisningsmidler m under ingen omstndigheder konkurrere med hinanden .
<P>
Vi skal ligeledes bist den unge generation med at f tydet dette sprog , s det hele ikke bliver en umenneskelig velse , men vi skal ogs beskytte indholdet .
Beskytte betyder ikke at lukke , tvrtimod , det betyder at gre det muligt for den enkelte at udtrykke sin vision , isr p det kulturelle omrde og i respekt for alle .
<P>
Her hvor vi alle konfronteres med forskellige former for uacceptabelt barbari , skal beskyttelsen af mindrerige styrkes , bde i forbindelse med udarbejdelsen og formidlingen af software .
Nr det er sket , kan vi se p den strste udfordring , nemlig at fremme etableringen af net og kontakter mellem nord og syd , mellem byomrder og landdistrikter , mellem turistomrder og industriomrder for at tilskynde de europiske borgere til at gennemfre flles projekter .
Flles erfaringer og flles viden er et stort trumfkort mod arbejdslsheden og mere generelt i kampen mod et socialt sammenbrud .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Fru formand , hr. kommissr , fru Morgans udmrkede betnkning br hilses velkommen , eftersom det i informationssamfundet er p hjeste tid at fremhve uddannelsens og kulturens centrale betydning .
Tiden er nu inde til , at der skal overfres midler til udvikling af indholdet og forbedring af kvaliteten .
<P>
Markedet for multimedieprodukter til undervisningsbrug er et voksende omrde , hvor der er brug for samarbejde mellem producenter og brugere og for en sproglig og kulturel tilpasning af produkterne , for at mangfoldigheden i Europa kan bevares .
Der br overfres flere midler til dette forml i INFO 2000-programmet , og i forskningsprogrammerne br man prioritere udviklingen af multimedier og programmer til undervisningsforml .
<P>
Det er ogs ndvendigt , at Kommissionen hurtigt fremlgger grnbogen om biblioteker , der er under udarbejdelse , til behandling og dermed tager hul p den vigtige debat om offentlighedens adgang til elektroniske informationer , ophavsrettigheder ogs ud fra brugernes synsvinkel , lsningen og bgernes stilling , arbejdsopgaverne for de ansatte i biblioteks- og informationssektoren og uddannelsesbehovene i det moderne netvrks- og informationssamfund .
Hvad angr information har der i lngere tid ikke vret tale om kvantitative problemer , men i hjere grad om kvalitative problemer .
Sprgsmlet er , om alle har adgang til for dem vsentlige informationer , og om de har evner til at vurdere og vlge mellem disse informationer .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Fru formand , fru Morgans betnkning udmrker sig ved at henlede opmrksomheden p den kulturelle og uddannelsesmssige dimensions centrale stilling i informationssamfundet .
De nye former for teknologi giver ganske vist ekstraordinre muligheder , men skjuler ogs ekstraordinre risici .
De to vsentligste risici er udelukkelse og ensretning .
Det er klart , at de drligst stillede lag i samfundet risikerer en yderligere marginalisering , da de ikke rder over de kulturelle og konomiske midler til at skaffe sig adgang til information .
P den anden side kan en teknologi , der alene overlades til det private initiativ , meget vel medfre en banalisering af kulturen , der gradvis udelukker de lokale kulturers sregne trk og udformninger .
<P>
Som flge heraf finder jeg de foranstaltninger og de initiativer , der er foreslet i fru Morgans betnkning af overordentlig stor betydning , srlig nr det glder uddannelsen af lrerne .
Medlemsstaterne skal bl.a. forpligte sig til at gengive deres nationale kulturskatte i digital form for at bidrage til skabelse af et europisk arkiv .
Kommissionen kunne for sit vedkommende i det oplysningsnet der er til rdighed indlgge den enorme kulturskat p vore museer , kunstmuseer og teatre .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , frst en beklagelse .
Jeg mener , at det ville have vret bedre at se p denne betnkning sammen med grnbogen , der blev diskuteret i gr , for forskellen i retsgrundlag forekommer mig ikke alene kunstig , men ogs skadelig for en sammenhngende og effektiv politik .
<P>
Vedrrende den betnkning , vi behandler i dag , vil jeg lyknske fru Morgan med det fortrinlige arbejde .
Hun har med stor klogskab undget to farlige skr , nemlig p den ene side systematisk forkastelse dikteret af angst for fremskridtet og p den anden naiv beundring for samme fremskridt .
<P>
Det centrale sprgsml i denne forhandling er , om udviklingen af nye teknologier er ensbetydende med fremskridt inden for uddannelse , det vil sige , om de kan mindske ulighederne .
Ganske vist gr disse nye teknologier det muligt at bekmpe nederlag i skolen , men vi ved ogs , at udgifterne til dette udstyr skaber ulighed .
<P>
Vi str over for ndvendigheden af at finde en rimelig balance mellem erhvervelse af basiskunnen og adgang til nye teknologier , for tastaturet , skrmen og musen m ikke alene blive det 21. rhundredes blyant og papir .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Fru Morgan , Deres betnkning har mange kvaliteter og understreger modigt et vist antal farer samtidig med , at den pviser mulighederne for kultur og uddannelse .
Men jeg mener , at den lider under et vist antal illusioner om familieliv , skoleliv og kultur .
<P>
Den krise , som mange unge gennemlever i familie og samfund , skyldes problemer med sprog og udveksling .
Beherskelse af et sprog og dyb forstelse for dets anvendelse , s man kan gre sig forstelig og leve i harmoni med andre , kommer isr af at leve sammen med og sikre en rig erfaringsudveksling med andre .
De redskaber , som teknologi og information stiller til vor rdighed , er gode for dem , der allerede er strukturerede , og som derfor kan nyde godt af det overskud , de fr af dette redskab .
<P>
Problemet opstr , nr der ikke findes en sdan struktur p det sproglige og det uddannelsesmssige omrde , ja endog ikke p det ndelige , og man derfor ikke kan bedmme tingene .
I de tilflde er brug af computeren ikke det rette middel .
Under de forhold str vi over for et vist antal illusioner .
Det er gennem skolen og kulturen , at man skal f smag for at gre en indsats .
Hvis det betyder , at der skabes en illusion om , at intellektuelt arbejde , at kultur er let , lige inden for rkkevidde , at det er en slags letfordjelig forbrugsvare , s lever man i en stor illusion .
<P>
Denne smag for arbejdet , for at gre fremskridt i retning af det gode , det sande , det smukke , det er det , der kommer fra en rig udveksling .
Vedrrende informationsteknologi er skrmen allestedsnrvrende .
Ordet  skrm  burde for vrigt f os til at tnke os om .
Jeg er bange for , at disse redskaber kun er vidunderlige for dem , der allerede er velstrukturerede , formede af denne generelle kultur , som gr det muligt for dem at nyde godt af dem , og at det er srdeles farligt , hvis vi tror , at de er det bedste middel .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , den verdensomfattende udbredelse af udvekslingen af oplysninger , der skal fre til nye erkendelsesniveauer , skabelsen af informationssamfundet , der radikalt vil ndre karakteren af arbejdet og tilrettelggelsen af produktionen i forening med det tekniske og videnskabelige fremskridt , er de fremtidsscenarier , der vil tvinge Unionen til egne overvejelser over , hvorledes den i tilstrkkeligt omfang kan opfylde arbejds- og uddannelsesverdenens nye krav .
<P>
Man kan tnke sig to svar p disse sprgsml , nemlig en nyvurdering af den almindelige kultur , der er det uundvrlige grundlag for erhvervelsen af nye tekniske frdigheder , og udvikling af de studerendes og arbejdernes mobilitet , men frst og fremmest ivrksttelse af et system , der gr det muligt for enhver at skaffe sig adgang til en almindelig kultur og udvikle holdninger til arbejdet , ved tilpasning af undervisningsmetoderne til dagligdagens virkelighed , netop p grund af globaliseringen af konomien , informationssamfundets opsten og udviklingen af det videnskabelige og tekniske samfund .
<P>
Med den betydelige mngde oplysninger , der straks stilles til rdighed af dagens informationssamfund , kan undervisningen ikke begrnses til et mikrokosmos i skolen , men skal uddanne borgeren af i morgen ved at gre det muligt for ham af den disponible informationsmngde at finde frem til den strategi , som er mest egnet til udnyttelse af det , som er bedst egnet , nyttigst og mest relevant .
<P>
Hvis vi endelig vil mane de dmoner i jorden , der strmmer ud af den Pandoras ske , som er blevet bnet ved det teknologiske fremskridt , m vore undervisningssystemer afspejle det samfund , de viser , og uddanne til dets metoder og teknologier .
<P>
Europa halter bagefter i informationssektoren , og dette er en alvorlig hindring for fastlggelsen af politikker og retningslinjer for en uddannelse , der er tilpasset tiderne .
Vi m derfor ndre undervisningskulturen , idet informationen giver et sandt chok , der medfrer omvltning af selve civilisationsbegrebet .
<P>
Forpligtelsen til at uddanne de unge til fremtidens opgaver kan nemlig kun opfyldes gennem en virkelig forandring i egentlig forstand , nemlig den forandring af teknologien , som skal forpligte mennesket til at tnke over naturen , de konomiske og sociale problemer , muligheden for at styre tid og rum og fnomenerne i forbindelse med stoffets nedbrydning .
<P>
At tilpasse systemet til de nye krav vil blive en ndvendighed .
Selv Sokrates ' tilhngere , som altid sgte sandheden til trods for deres skepsis , ville have accepteret at tilpasse deres lre til de nye behov !
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Sanz Fernndez">
Fru formand , de nye informationsteknologier vil f enorme uddannelsesmssige og kulturelle flger .
Der er store muligheder , men ogs alvorlige risici .
Informationssamfundet giver mulighed for at mindske de uddannelsesmssige og kulturelle minuser for handicappede , beboere i landomrder eller personer , som af konomiske grunde eller andre grunde ikke har adgang til de traditionelle uddannelses- og kulturtjenesteydelser .
Men p den anden side kan informationssamfundet ogs udelukke store befolkningsgrupper , som det er sket under andre industrielle revolutioner , hvor der dannes en klft mellem dem , som erhverver viden , og dem som sakker agterud .
For i det fremtidige vidensamfund vil den , som har adgang til lrdom ved hjlp af de mest moderne midler , og som uddanner sig hele livet , f beskftigelse og et vrdigt liv .
Omvendt vil der ske en marginalisering af dem , som ikke fr denne uddannelse , og de vil vre dmt til arbejdslshed eller lavt rangerende jobs .
Det handler derfor om at skabe lige muligheder for alle , om social retfrdighed og om udnyttelsen af de intellektuelle menneskelige ressourcer , som er den vigtigste rigdomskilde i de europiske samfund .
<P>
Medlemsstaterne br gre en indsats ved at give skolerne det ndvendige EDB-udstyr , sledes at uddannelsesmultimedierne kan blive tilgngelige for alle , eftersom mange familier af indlysende konomiske grunde ikke har rd til multimedieudstyr .
Sidelbende skal man uddanne og informere lrerpersonalet , s de kan indfre de nye teknologiske hjlpemidler i undervisningen .
<P>
P det kulturelle omrde kan vi opleve den europiske , nationale og regionale kulturarv ved hjlp af digitalteknologien .
Multimedieprodukterne letter udbredelsen af og adgangen til denne kulturarv , navnlig blandt unge .
Museer , monumenter , kulturelle landskaber osv. kan arkiveres og vre gratis tilgngelige for uddannelsescentre og biblioteker .
RAPHAEL-programmet srger for dette . Der mangler bare et konomisk tilskud , der svarer til ambitionerne , ligesom der er brug for en stor konomisk indsats , for at skolerne kan f de ndvendige midler .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , mine damer og herrer , der findes nppe noget konomisk omrde , der i den grad oplever et opsving som informationsteknologierne . Ogs Kommissionen , navnlig hr .
Bangemann , som er her i dag , overbyder ligefrem sig selv med dokumenter , med meddelelser , grnbger osv . , men Morganbetnkningen stter prisvrdigt nok fingeren p det mme punkt , nemlig manglen p politiske foranstaltninger med hensyn til informationssamfundets kulturelle og uddannelsesmssige aspekter .
<P>
Fordelene ved de nye medier er srdeles velkendte , og vi gres hele tiden opmrksom p dem , og det samme glder mulighederne for arbejdsmarkedet , men vi skal ogs se risiciene ved informationssamfundet og forsge at modvirke dem .
Det er dog vanskeligt at kontrollere navnlig de globale datanet .
Med hensyn til ophavsret eller bekmpelse af den internationale kriminalitet er mange juridiske sprgsml stadig i vidt omfang uafklarede .
Jeg vil heller ikke lgge skjul p , at de i enkelte tilflde kunne fre til anonymisering eller til behandlingskrvende Internet-junkier , som det netop i den seneste uge er kommet frem i Nederlandene .
<P>
Svel de uudtmmelige fordele , som vi gang p gang hrer om , som de stadig ulste negative bivirkninger gr n ting klar for os : Den Europiske Union skal hurtigt tage hjde for den rivende udvikling .
Dette m imidlertid ikke kun ske ved at sttte teknikken , men skal ogs kulminere i , at vi tilstrber foranstaltninger p det uddannelsesmssige og kulturelle omrde .
Vi skal forsyne vore uddannelsesinstitutioner , skolerne , universiteterne , videreuddanelsesinstitutionerne med de ndvendige computere og nettilslutninger .
Vi skal ogs sammenkoble dem med hinanden .
Men vi skal ogs srge for , at lrerne forberedes p det , og at de til stadighed holdes ajour , at de vidensmssigt ikke halter bagefter de unge , som de skal undervise .
Nr de formidler de nye teknologier , skal de ogs kunne formidle anvendelsen af dem p en ordentlig mde .
Det er vigtigt , at alle interesserede borgere fr mulighed for at deltage i denne rivende udvikling .
<P>
Vi m frem for alt ikke gre den fejl at betragte disse kommunikationsmidler som et ml i sig selv , men skal anvende dem som hensigtsmssige hjlpemidler , som f.eks. den opererende kirurg , som rdfrer sig med kolleger i andre lande , eller elever i vore lande , som lrer hinanden og hinandens kulturer at kende via Internet .
Derved kan man i ordets egentligste forstand overvinde grnser .
Ingen br vre bange for , at den menneskelige lrer en sknne dag erstattes af en virtuel kollega , eller at den skrevne bog kun vil vre udstillet p museer .
Informationsteknologien yder kun en understttende bistand .
Vi skal selv srge for hensigtsmssige uddannelsesmssige og kulturelle indhold ; vi m ikke kun koncentrere os om de tekniske sprgsml .
Jeg hber , at dette er blevet lige s klart med Morgan-betnkningen , som det er blevet klart for mig .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , fru Morgans betnkning viser mesterligt , at informationssamfundet stiller os over for valg og tidsgrnser af ganske srlig betydning .
<P>
Det er af grundlggende betydning at sikre alle adgang til informationssamfundet for at drage nytte af alle de undervisningsmssige og kulturelle muligheder inden for den offentlige og private sektor , der kan udvikles med de nye teknologier .
Der br vises srlig opmrksomhed over for udviklingslandene med henblik p at stte dem i stand til at vurdere og tilpasse informationsteknologierne under hensyn til det potentiale , disse frembyder i forhold til deres egne erfaringer .
<P>
Potentialet for anvendelse af de nye informations- og kommunikationsteknologier til praktiske forml er enormt .
Det giver nemlig mulighed for at angribe problemerne om analfabetisme og nederlag i skolen , udvikling af ben undervisning og fjernundervisning , uddannelse af voksne , oprettelse af indbyrdes netvrk mellem skolerne og lring af fremmede sprog .
Yderligere rummer det udfordringer og muligheder for bibliotekernes rolle gennem oprettelse af indbyrdes forbindelser og fremmer sledes det konomiske , sociale og kulturelle liv i Unionen og udnyttelse af de nationale kulturelle samlinger i hver enkelt medlemsstat , sledes at vi bliver flles om den enorme og kostelige europiske arv af historiske steder , monumenter , museer og sceniske vrker .
<P>
Men man m fortsat regne med , at bger , aviser og de vrige kommunikationsmidler , som bygger p det skrevne ord , vil have meget stor betydning .
Kommissionen skal fortstte sine initiativer til forbedring af den indre samordning og den ydre sgning af oplysninger inden for informationssektoren . Den skal flgelig faststte en handlingsplan for fremtiden ved nedsttelse af en stende arbejdsgruppe , der skal samordne initiativer , der vedrrer kulturen .
<P>
Endelig skal overvejelserne over de kulturelle og uddannelsesmssige aspekter af informationssamfundet og af de risici og de fordele , det frembyder , fortsttes i fremtiden under iagttagelse af en vis klarhed , ligelighed og ligevgt .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs vi finder Morgan-betnkningen fortrffelig , navnlig den del , hvor de tekniske og pdagogiske problemer behandles .
Et problem , der f.eks. optager os i strig , forsmmes dog noget .
Vi har et nationaliseret telefonsystem .
Hos os er det statens ansvar at srge for , at enhver skoleelev og enhver studerende fr adgang til dette informationssamfund .
Det begynder allerede i forbindelse med sm problemer , f.eks. en ekstra tilslutning i hjemmet , som ikke overskrider en almindelig families budget .
<P>
Vi risikerer navnlig hos os blandt skoleelever og studerende at udvikle et samfund med to klasser , som egentlig er i strid med den gamle ide om indfrelse af en almindelig og fri skolepligt .
Vi skal frem for alt i det tilflde , hvor staten holder fast ved fortsat at ville kontrollere telefonsystemet , minde om , at vi befinder os i en historisk epoke , hvor staten har ansvaret for at give alle skoleelever og studerende mulighed for samme adgang til at lre og til at studere .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne rette en varm tak til fru Morgan for det arbejde , som hun har udfrt .
Det vigtigste ml for os socialdemokrater er at bekmpe den frygtelige arbejdslshed , som rammer millioner af mennesker , heriblandt mange unge .
Personlig er jeg overbevist om , at en af vejene til nye , varige job gr igennem informationssamfundet .
Informationsteknologien har allerede givet stdet til en industriel revolution .
At acceptere dette er imidlertid ikke ensbetydende med at lade teknologien styre vore liv .
For mig betyder det , at jeg vil arbejde for , at informationsteknologien kommer til at forbedre menneskers liv , og for at den ikke skaber nye klfter , hverken mellem sociale grupper eller mellem geografiske regioner .
<P>
Der er brug for europiske edb-programmer til undervisning : CD-ROM eller Internet-hjemmesider .
De skal ikke overtage lrerens rolle , som kun bliver vigtigere , jo strre informationsstrm eleverne udsttes for .
Teknologien skal ind i klassevrelset p et tidligt stadium , og lrerne skal have uddannelse og sttte , sledes at de p bedste mde kan delagtiggre eleverne i og drage fordel af informationsteknologiens nsten grnselse muligheder .
Desuden bner IT helt nye muligheder for handicappede svel inden for uddannelse som p arbejdsmarkedet .
<P>
Vi m stte demokratiske , sociale , kulturelle og uddannelsesmssige interesser i centrum , ikke konomiske og teknologiske .
Hvis man udelukkende fokuserer p infrastrukturen og teknologien , glemmer man informationssamfundets vigtigste komponent , nemlig mennesket .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg anser initiativbetnkningen for at vre srdeles vigtig , da den understreger min opfattelse , nemlig at kultur og uddannelse er en vsentlig faktor for fornyelse og vkst i det nye informationssamfund , og de derfor skal tillgges en stor betydning ved udviklingen af dette samfund .
<P>
Under ingen omstndigheder m de nye kommunikationsmidler betragtes isoleret fra de formidlede indhold .
Aspektet pdagogisk kvalitet er navnlig af grundlggende betydning med hensyn til anvendelsen af de nye teknologier p uddannelsesomrdet .
Diskussionen om udviklingen af nye undervisnings- og indlringsmetoder er ogs vigtig .
For det frste skal lrerne havde den ndvendige uddannelse .
De skal lre at ndre deres traditionelle rolle som den , der besidder viden , og i stadig hjere grad undervise ved hjlp af de nye teknologier og i den forbindelse understtte eleverne i at lre at udvlge , for at disse betragter de formidlede indhold kritisk .
<P>
En kontinuerlig og intens efteruddannelse af lrere er naturligvis ogs af afgrende betydning i denne forbindelse .
Men budskabet er ogs rettet til forldrene .
De udgr grundlaget for vort samfund , og accepten af de nye teknologier og udviklingen af informationssamfundet og dermed dets succes eller fiasko er i vsentlig grad afhngig af deres sttte .
Jeg gr derfor kraftigt ind for en virtuel forldreuddannelse og for oprettelse og udbygning af virtuelle biblioteker og har i den forbindelse ogs forelagt et projekt for STOA .
<P>
Aspektet livslang uddannelse er frem alt vigtigt .
Informationssamfundet er i stadig mindre grad afhngigt af materielle ressourcer og energi og i meget hjere grad afhngigt af menneskelig knowhow .
Jeg er enig med ordfreren i , at Kommissionens foranstaltninger til fremme af forskellige multimedieprojekter tidligere har vret alt for spredte og ofte meget forvirrende for ansgerne .
Jeg glder mig derfor over Kommissionens educational multi media joint call , som omsider koordinerer de forskellige programmer bedre og derfor gr dem mere ansgervenlige .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg komplimenterer fru Morgan for hendes meget vigtige betnkning .
Efter s mange principielle bemrkninger og i betragtning af en vis multimedieeufori , som jo undertiden ogs kan konstateres hos Kommissionen , lad mig knytte nogle bemrkninger til tre praktiske sprgsml fra dette omrde .
Hvorvidt kan Kommissionens multimedieaktiviteter virkelig integreres i de enkelte medlemsstaters uddannelsespolitikker ?
Findes der her en afstemt , supplerende strategi ?
Jeg nrer store tvivl her .
Alle skoler i Europa skal indg i netvrk , siger Kommissionen .
Men p nuvrende tidspunkt har mindre end 5 % af de europiske skoler adgang til Internet eller andre net .
Hvordan kan der her vre tale om lige adgang til nye medier og dermed ogs til nye beskftigelsesmuligheder i et Europa med strre mobilitet ?
<P>
Tidsmssigt begrnsede tilskud fra Telekom eller via pilotprojekter i kommissionsregi til skoler er gode og fine , dette glder jeg mig over .
Men hvad nytter disse i sidste instans de engagerede lrere og undervisere , nr den efterflgende finansiering af projekter ikke er sikret ?
Det drejer sig om at fremme gode grnseoverskridende projekter og supplerende moduler inden for erhvervsuddannelsen med henblik p at udforme fremmedsprogsundervisningen mere levende og effektivt .
De svver alle i luften .
I vidt omfang uafklaret - og her henvender jeg mig til medlemsstaterne - er sprgsmlet om , hvor hurtigt og omfattende lrernes uddannelse og efteruddannelse sker p dette omrde .
Jeg vil gerne gre opmrksom p t aspekt : Her drejer det sig ogs om skolernes pdagogiske og samfundspolitiske mulighed for p en styrende og inspirerende mde at f en positiv indvirkning p de unges private computerforbrug .
Jeg behver slet ikke at nvne , at ansttelsesstoppet for unge lrere , som jo i dag er computerinteresserede og ogs allerede har de forndne forudstninger , ogs har katastrofale flger her .
<P>
Jeg henvender mig afslutningsvis til Kommissionen og vil gerne gre opmrksom p , hr .
Bangemann , at programbeskrivelserne og ansgningsprocedurerne - og her er jeg af en anden opfattelse end fru Heinisch - i forbindelse med Den Europiske Unions multimedieprogrammer ikke er tilstrkkeligt ttte p borgerne og gennemsigtige .
Der er alt for meget bureaukrati forbundet med ansgningerne .
Proceduren i forbindelse med multi media joint call fra december sidste r er f.eks. meget uigennemsigtig , fordi den er koblet til forskellige programmer , siger den praktiske erfaring os .
I betragtning af forskellige forvaltningsudvalg , som kun trffer delafgrelser i forbindelse med et projekt , er det nsten umuligt for nye ansgere at deltage her uden at lave fejl .
Jeg beder Dem virkelig om serist at gre Dem nrmere tanker herom og til skole- og uddannelsesomrdet at tilvejebringe et program , hvor der er et knudepunkt , og som er gennemsigtigt og ogs kan anvendes af newcomer .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , fru Morgan har udarbejdet en initiativbetnkning fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , og det var rent faktisk pkrvet at understrege , at uden en samordnet uddannelsesindsats , og uden et kulturelt perspektiv ville det europiske informationssamfund blot vre en lufttom ballon .
Vores generation , som opfandt informationsmotorvejene , str over den strste af alle udfordringer , nemlig at omdanne Pandoras ske til Ali-Babas hule , det vil i denne sammenhng sige at afvrge faren for informationsfragmentering og uhmmet produktomstning og i stedet skabe et underfuldt sted for viden og historisk hukommelse .
<P>
Europa har altid vret et kontinent med bevidsthed om sin lange historie , som det har gjort meget for at videreformidle til andre .
Det er et distinktivt trk i forhold til andre kulturer i verden , i forhold til Amerika , som er et ungt kontinent med en meget kort historie , og i forhold til Asien , som ganske vist er et meget gammelt kulturomrde , men som altid har haft nok i sig selv .
<P>
Det er ndvendigt at der , om muligt fr r 2000 - og det er aldrig overfldigt at understrege ndvendigheden af at gre en indsats p et omrde , hvor markedet forventes at ville vokse med omkring 40 % om ret - jeg gentager : det er ndvendigt at der trffes en rkke fundamentale foranstaltninger , herunder flgende :
<P>
en studie fra Kommissionens side , som indeholder en gennemgang af Fllesskabets samlede indsats p omrdet samt en sammenligning af foranstaltninger og finansieringsmetoder i de forskellige medlemsstater og en evaluering af deres effektivitet ; -indfrelse af krav om informationsteknologi i uddannelseskurserne for alle nyuddannede lrere og sikring af , at teknisk uddannelsessttte er tilgngelig for alle ; -prioritering af multimedier og software til uddannelsesforml p fllesskabsbudgettet med oprettelse af en underafdeling for dette omrde i det femte rammeprogram for forskning og overfrsel af ressourcer fra infrastruktur- og teknologiudvikling til udviklingen af indhold ; -tilskyndelse til etablering af nationale netvrk mellem skoler og universiteter med henblik p stordriftsfordele ; -tilskyndelse i form af skattefordele eller andet til etablering af samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner med henblik p at forbedre produktionskvaliteten og bygge den s vigtige bro mellem uddannelse og fritid.Det allervigtigste er , hr. formand , hr. kommissr , at kommunikations- og informationsteknologierne - som vi nu ikke lngere kan kalde  nye teknologier  - ikke betragtes som et ml i sig selv , men som et middel til at udvlge og kommunikere viden og erfaringer .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Morgan for hendes betnkning , der sammenfatter de mest grundlggende af disse sprgsml , som vedrrer os alle .
<SPEAKER ID=153 NAME="Bangemann">
Hr. formand , lad mig allerfrst takke ordfreren .
Betnkningen er srdeles god , og den vil vre en hjlp for os under det arbejde , vi allerede har pbegyndt .
Her ligger imidlertid ogs en bn til alle , som har deltaget i denne forhandling : Vi producerer ikke kun papir for papirets skyld , men forsger derimod p grundlag af bidragene at vise , hvor der ogs skal gres noget , hvordan det s ogs kan gribes an , og vi forsger ogs at etablere kontakt mellem de forskellige instanser , som skal samarbejde her .
Det ville vre nyttigt , hvis det under drftelserne ogs en gang imellem kunne konstateres , hvad vi allerede gr nu .
<P>
Det er nemlig ikke rigtigt , at vi kun har koncentreret os om teknikken eller om infrastrukturen .
Vi har fra begyndelsen fremhvet dette indholdsomrde , som det generelt hedder under t , og den omstndighed , at vi taler om informationssamfund , viser helt klart , at vi fra begyndelsen har vret opmrksomme p dette sociologiske , samfundsmssige og naturligvis ogs kulturelle aspekt .
<P>
Vi har oprettet et informationssamfundsforum , hvor alle krfter , fagforeningerne , naturligvis ogs kulturarbejderne samt aktrerne p multimedieomrdet mdes .
Dette forum har vedtaget sin frste rsrapport .
I vrigt var parlamentsmedlemmer ogs inviteret til at deltage deri , og ogs de , der ikke har deltaget i det , kan lse i denne rapport , hvordan vi bestrber os p at finde lsninger netop p omrdet skoler og biblioteker , dvs. den generelt tilgngelige offentlige kultur .
<P>
Dette forum har f.eks. givet to af de seks arbejdsgrupper til opgave udtrykkeligt at beskftige sig med disse problemer , nemlig biblioteker og udviklingen af medierne generelt , og for det andet skolerne og de indlrings- og erhvervsudannelsesmssige problemer i denne forbindelse .
Jeg siger det ikke for at understrege , at vi har hengivet os til en blind entusiasme , det har vi nemlig ikke .
Jeg har ogs fra begyndelsen hele tiden sagt : Der er ingen grund til at antage , at verden gr under .
Men p den anden side er der heller ingen grund til at antage , at verden nu bliver et paradis , derimod skal vi udnytte disse nye instrumenter de steder , hvor de er fornuftige og hensigtsmssige ; de steder , hvor de ikke frer til noget , kan man heller ikke gre noget , og de steder , hvor de medfrer noget drligt , skal vi gre noget imod det .
Det vil ogs i dette tilflde sige , at vi forholder os meget pragmatisk .
<P>
Jeg vil gerne - og ordfreren har jo ogs gjort det - gre Dem opmrksom p rapporten fra task forcen om undervisningssoftware og multimedier .
De m ikke sige , at det igen kun er et dokument .
De ved , at de task forcer , vi har oprettet - fru Cresson og jeg - er et forsg p at gre forskningspolitikken mere gennemsigtig , mere transparent , men samtidig ogs mere effektiv , fordi de i get omfang tager fat p og forsger at lse visse praktiske problemer .
Denne task force har njagtigt beskftiget sig med alle de sprgsml , der tages op i Deres betnkning , fru Morgan .
Jeg vil ikke lse vort dokument op nu .
De kan selvflgelig f det af Kommissionen .
Det stammer fra 1996 og har nr . SEK 96 / 1426 .
Alt det , vi gr for jeblikket , str deri , og det er srdeles meget .
Det str i vrigt ogs deri , at vi skal forenkle udbudsformerne og de procedurer , man skal gennemg , inden man kan opn sttte , hvilket De kom ind p , og jeg hber , at det lykkes for os .
Det er dog undertiden vanskeligt , da vi ikke kan klage over manglende interesse .
<P>
Jeg har netop hrt , at vi har modtaget mellem 600 og 1.000 ansgninger til et enkelt program .
P den ene side er det jo meget gldeligt , fordi det viser , hvor bred interessen er , men p den anden side viser det ogs , hvor vanskelig opgaven er .
Lad mig fremstte endnu et par bemrkninger til visse generelle sprgsml , der igen er dukket op .
<P>
Det , der blev sagt vedrrende sprgsmlet om kultur og skabende virksomhed , sttter jeg overordentlig meget .
Man br ikke g ud fra , at skabende virksomhed kan demokratiseres .
Det er forkert .
Adgangen og instrumenterne dertil kan man demokratisere , det kan man gre almindeligt tilgngeligt .
Men nu at antage , at vi derved bliver til et samfund af genier , er forkert , da skabende arbejde fortsat vil vre arbejde , og formentlig , nr det er skabende , kun vre de fs , et mindretals arbejde .
Heller ikke i forbindelse med optagelsen af denne kultur vil der vre nogen bred interesse , det br man ikke tage fejl af .
<P>
Men det , som informationssamfundet rent faktisk kan yde , er en lettere adgang til disse mske undertiden noget hermetisk lukkede indhold .
I den forbindelse br man s heller ikke forkaste instrumenter , som er nye .
Man br f.eks. i forbindelse med et problem ikke kun vre henvist til bogen som det klassiske middel til adgang til en oplysning , men ogs have andre , mere letforstelige , bearbejdende muligheder for at stifte bekendtskab med et problem .
Vi ved p baggrund af erfaringer i skolerne , at der findes mange nye muligheder , netop for skoleelever , som ikke magter denne relativt abstrakte bogstavsmetode , og som heller ikke finder denne mde at tnke p s enkel , men som netop tnker p en anden mde .
Det behver absolut ikke at vre mindre innovativt .
Man br sledes ikke p forhnd forkaste sdanne muligheder , men derimod udnytte dem .
Men man br heller ikke forledes til at tro , at vi nu s at sige i en helt anden verden kunne leve af kultur .
<P>
Den anden fordom er , at nr det gres i offentligretligt regi , har det en hjere kvalitet , et hjere niveau , og nr det gres i privatretligt regi , drejer det sig kun om at tjene penge .
Ogs dette er absolut en fordom .
Hvis man for vrigt ser nrmere p , hvad der i dag i praksis gres i medlemslandene for at tilkoble skolerne - p det uformelle Rd i Amsterdam vedtog man en rapport fra den svenske minister , som prsenterede , hvordan det gres i Sverige , og man vil p baggrund heraf udarbejde retningslinjer for hele Unionen - s konstaterer man , at meget af det i det mindste i begyndelsesfasen har sit udgangspunkt i et privat initiativ .
Naturligvis kan man ikke i det lange lb udelukkende overlade det til den private sektor , men den har i det mindste pbegyndt det .
I den forbindelse vil jeg ogs gerne sige til fordel for de store offentlige telefonselskaber , at de er meget aktive i denne henseende , at de gr sammen med skolebogsudbyderne og bearbejder og p denne nye mde udbreder de indhold , som jo allerede i praksis findes i skolebger .
<P>
Der sker sledes allerede visse ting her , ogs fra den private sektors side .
Man br ikke antage , at alt altid bliver bedre , hvis det blot gres af en offentligretlig institution .
Men behver blot at se p visse tv-udsendelser fra offentligretlige stationer for at konstatere , at de ikke altid lever op til den hje kulturnorm , som disse sendere stiller til sig selv .
Jeg beder derfor ogs om , at man ikke hlder barnet ud med badevandet , men derimod forsger at gre det ndvendige .
Vi har i vrigt et problem , som jeg ogs m nvne : P disse omrder er det hyppigt ikke engang medlemsstaterne , der er kompetente , men derimod underorganisationer i medlemslandene - i Tyskland f.eks. delstaterne - sledes at vi springe over en dobbelt barriere , men jeg er meget optimistisk .
<P>
Til min overraskelse var medlemslandene p de konferencer , vi hidtil har haft , ikke forhippet p at sige , at vi skulle holde os fra det , at det ikke angik os !
Tvrtimod ! De sagde , udvikl noget , giv os noget !
Vis os , hvilke erfaringer man kan gre !
Det kan kun vre til fordel for os .
<P>
Endnu en gang tak til ordfreren .
Jeg hber , at nr vi aflgger beretning om fremskridtene , har vi mske i slutningen af ret allerede en betydelig hjere procentdel af skolerne p nettet , og at det er lykkedes p en meget god mde .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , p anmodning af Europa-Parlamentets formand skal jeg meddele , at der her til morgen er beget et attentat i San Sebastian i Spanien , hvor en fngselspsykolog ansat ved Martutenefngslet blev drbt ved skud , formodentlig af en ETA-terrorist .
Den pgldende terrorist oplyses at vre blevet tilbageholdt i forbindelse med terrorhandlingen .
<P>
Parlamentets formand har , idet han er overbevist om hermed at tolke medlemmernes flelser , sendt en kondolanceskrivelse til ofrets familie og til den spanske regering ; i dette budskab har han ligeledes givet udtryk for Parlamentets sttte til en fortsttelse af kampen mod enhver form for terrorisme .
<CHAPTER ID=11>
Genetisk modificerede mikroorganismer
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0070 / 97 ) af Trakatellis for Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 90 / 219 / EF om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer ( KOM ( 95 ) 0640 - C4-0271 / 96-95 / 0340 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=157 NAME="Trakatellis">
Hr. formand , et af de vigtigste omrder inden for anvendelsen af bioteknologi er brugen af genetisk modificerede mikroorganismer , som fremstilles i laboratorier ved ndring af det genetiske materiale .
Disse organismer er et af de vigtigste redskaber inden for bioteknologien , som via den genetiske ndring kan f en mikroorganisme til at fremstille et vigtigt stof som f.eks. menneskeligt insulin .
<P>
Disse anvendelsesmuligheder har stor betydning for sprgsml , der vedrrer sundhed og sygdom , ernring , miljbeskyttelse , landbrug og andre vigtige omrder af menneskets liv og virke , og de genetisk modificerede mikroorganismers muligheder m hele tiden udvides , da de er meget lovende .
Da man imidlertid ikke er helt bekendt med arten og omfanget af de risici for mennesket og dets milj , der er forbundet med de genetisk modificerede mikroorganismer , er det ndvendigt , at arbejdet med disse organismer finder sted i bestemte lokaler , der er specielt indrettede til at imdeg de forskellige former for risici .
<P>
Efter syv rs anvendelse af direktiv 90 / 219 er dets positive , men ogs dets negative elementer kommet til at fremst klart .
Nu er det ndvendigt med en ndring af direktivet , s det kan leve op til nutidens udvikling og behov .
<P>
Jeg finder det rimeligt og fornuftigt , nr universiteter , medicinalfirmaer , industrivirksomheder og sm og mellemstore virksomheder krver enkle , klare og fleksible rammer , inden for hvilke de uden tvivlssprgsml og uklarheder kan investere og gennemfre projekter .
Samtidig m vi imidlertid ogs tage hensyn til den store betydning , de forskellige organisationer og samfundsgrupper tillgger beskyttelsen af sundheden , miljet og biodiversiteten mod de farer , der er forbundet med genetisk modificerede mikroorganismer .
Netop derfor br der i forbindelse med dette forslag til ndring af direktivet gres bestrbelser p at opn den strst mulige fleksibilitet , hvilket dog ikke m ske p bekostning af sikkerheden , men ved at indfre rammer , der er enkle , klare og let anvendelige for svel brugerne som de kompetente myndigheder .
<P>
Her vil jeg komme med en advarsel : vi m ikke blande de fleksible og klare rammer sammen med sikkerhedsreglerne .
Risikoen for en fremtidig ulykke vokser , fordi omrdet hele tiden udvides , og som vi s det i forbindelse med kogalskabkrisen , der fik kdmarkedet til at bryde sammen , er et simpelt uheld sledes tilstrkkeligt til at give den bioteknologiske industri et drligt ry og bringe den i krise .
<P>
Oplysning af borgere , der befinder sig i umiddelbar nrhed af de steder , hvor der foregr aktiviteter med genetisk modificerede mikroorganismer , samt generel gennemskuelighed og information af offentligheden om den nye viden om og anvendelse af bioteknologien er den bedste garanti for sikkerheden , investeringerne og udviklingen af denne teknologi i Den Europiske Union .
<P>
De vigtigste elementer , som efter min mening br ndres i Kommissionens forslag til direktiv , er flgende :
<P>
For det frste er det gamle direktivs definition af begrebet mikroorganisme fyldestgrende .
Derimod skaber den tilfjelse til definitionen , som Kommissionen foreslr , problemer , og det er videnskabeligt uacceptabelt , at dyreog planteceller betegnes som mikroorganismer .
<P>
Erstatningen af ordet  begrnse  med ordet  forhindre  er ndvendig , fordi det frste antyder udsttelse af mennesker og / eller milj for genetisk modificerede mikroorganismer , selv om der er tale om begrnset udsttelse , hvorimod det andet udelukker en udsttelse .
Dette er ogs i overensstemmelse med den af Kommissionen foreslede forvaltning af spildevand og affaldsmateriale .
<P>
For det tredje er klassificeringen af aktiviteterne i forhold til de dermed forbundne risici et skridt i den rigtige retning .
Vi tror dog , at det er videnskabeligt svrt at dokumentere , at samtlige aktiviteter i klasse 2 ikke rummer nogen risiko .
Denne klasse omfatter nemlig mikroorganismer som stafylokokker , streptokokker , difterioverfrende colibakterier og clostridium tetani , der anerkendes som udgrende en middelrisiko for den menneskelige sundhed .
<P>
Endvidere betegnes aktiviteterne i klasse 3 af Kommissionen som vrende i middelrisikogruppen .
Dette er inkonsekvent , eftersom direktiv 90 / 679 betegner den som meget farlig .
For eksempel kan AIDS-virus ikke betragtes som en middelrisiko ; det er meget farligt .
<P>
Hovedproblemet i Kommissionens forslag er den prcise vurdering af risikoen .
Dette punkt er meget uklart .
Vi har stillet ndringsforslag , der giver en bedre metode til at vurdere denne risiko .
Vurderingen bestr af en vurdering af risikoen for den menneskelige sundhed , en vurdering af risikoen for miljet og en samlet vurdering af begge disse risici .
<P>
Det er vigtigt at give mulighed for en justering af direktivet .
Vi mener dog ikke , at vsentlige elementer kan ndres via komitologi-proceduren , og finder det uacceptabelt , at sdanne oplysninger er opfrt i bilagene til direktivet .
<P>
Som bekendt drftede Retsudvalget i gr , hvorvidt dette direktiv br have artikel 130 S som retsgrundlag , hvor vi har en samarbejdsprocedure , eller det br vre artikel 100 A og flgelig en procedure med flles beslutningstagning .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to ting :
<P>
For det frste har dette direktiv direkte relation til den praktiske anvendelse af bioteknologiske produkter , hormoner , vacciner , medicin og fdevarer , og det er klart , at udgifterne til den forskning , der er med til at udvikle disse varer inden for direktivets rammer , vil blive lagt p slutprodukterne .
Og her krves netop en harmonisering af reglerne inden for rammerne af det indre marked .
<P>
Hvis nogen imidlertid skulle nre tvivl , om vi her har foranstaltninger vedrrende det indre marked , hvorved artikel 100 A automatisk glder , vil jeg som den anden ting gre opmrksom p de beslutninger , vi har truffet her i Parlamentet for nylig vedrrende beskyttelse af sundhed .
Parlamentets holdning var helt klar den 19. februar , og nr der er tale om sundhedssprgsml , nsker det en procedure med flles beslutningstagning .
Det , jeg vil sprge Kommissionen om , er , hvorfor der under forslagets tilblivelse har eksisteret to tekster fra forskellige tjenestegrene , og desuden hvilke ndringsforslag Kommissionen accepterer .
<SPEAKER ID=158 NAME="Poisson">
Hr. formand , jeg tager ordet p vegne af min kollega , hr . Pompidou , ordfrer for udtalelsen fra Forskningsudvalget .
<P>
Vi behandler i dag indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer .
Mlet er farefrit at kunne udnytte disse mikroorganismer , der er resultatet af de teknologier , som er opfundet siden 70 ' erne .
Der er ikke tale om en ny fremstillingsmde , men en fremstilling , der har vret kendt og kontrolleret lnge , og hvor det er vigtigt at sondre mellem objektive og potentielle farer .
Hvis fremstillingen af en genetisk modificeret organisme udgr en fare , kan denne fare manifestere sig forskelligt afhngigt af , hvilke operationer der er tale om .
<P>
Det er den erfaring , man har indhstet i de seneste r , som har frt til revisionen af direktiv 90 / 219 , s vi kan f tilpasset de administrative bestemmelser til de reelle risici ved operationerne og bedre tage hensyn til de internationale tekniske henstillinger om biosikkerhed , det vil sige beskyttelse af sundhed og milj .
<P>
Vedrrende risikostyring er det vigtigt at sikre en bedre sammenhng mellem et risikoniveau , der er defineret ud fra en mere njagtig evaluering , og de komplekse administrative procedurer .
Til hvert risikoniveau svarer der sledes nogle betingelser for indeslutning og eksperimentel praksis , som bde afhnger af organismens type og anvendelsesformen .
<P>
Det er indholdet af de ndringsforslag , min gruppe sttter ved afstemningen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne vil jeg gerne hilse denne betnkning velkommen og takke ordfreren for det meget store arbejde , han har gjort .
Forslaget formulerer , som vi ved , foranstaltninger til beskyttelse af menneskers helbred og af miljet mod de risici , der er forbundet med aktiviteter i forbindelse med indesluttet anvendelse af genetisk modificerede organismer .
Det betyder grundforskning i laboratorier og institutioner , men ogs industriel produktion : f.eks. brygning , produktion af vaccine og visse aktiviteter inden for fdevaresektoren .
Det vil afgjort blive en vigtig del af reguleringen af den biotekniske industri .
Vi erkender , at der er brug for en reform af det nuvrende direktiv i lyset af de tekniske fremskridt og erfaringer , der er indhstet i lbet af de seneste r .
<P>
Kommissionens forslag er generelt acceptabelt i princippet , men vi fler , at vi kunne g videre p nogle omrder ved i srdeleshed at fokusere p de aktiviteter , der frembyder de vsentligste risici ; nemlig aktiviteter i forbindelse med anvendelse af de organismer , der er opregnede p niveau III og IV blandt indeslutningsniveauerne .
I srdeleshed mener vi , at alle de tekniske bilag til dette direktiv er vigtige og br gres til genstand for tilpasning fra et teknisk udvalg , der virker p en mde , som respekterer modus vivendi , og som vi hber at se udviklet til et rigtigt partnerskab mellem Kommissionen , Parlamentet og Rdet i de nrmeste r .
<P>
Hvad der yderligere optager De Europiske Socialdemokraters Gruppe , er sprgsmlet om risikovurdering .
Den m vre ensartet i hele Unionen .
Det er ndvendigt , at vi prciserer dette i bilagene for at sikre , at vi har samme niveau for risikovurdering i hele Unionen .
<P>
Herudover mener vi ogs , at indeslutnings- og kontrolforanstaltningerne , i srdeleshed for s vidt angr visse aspekter af de tekniske bilag , kan forbedres .
De er opregnet i nogle af de ndringsforslag , som vi vil sttte .
<P>
Endelig vil jeg gerne henlede opmrksomheden p sprgsmlet om civilretligt ansvar .
Det er en helt afgrende sikkerhedsforanstaltning .
Kommissionen m acceptere , at det er ndvendigt , at folk , der udfrer aktiviteter inden for dette omrde , accepterer et juridisk ansvar for flgerne af uheld .
Det er ndvendigt , at Kommissionen klart forklarer sin stilling med hensyn til dette sprgsml , og hvordan den vil fremme sprgsmlet om civilt ansvar , ikke blot i denne sektor , men inden for andre sektorer , hvor folkesundheden og miljet kan vre truet af skadelige aktiviteter .
<P>
Afslutningsvis vil jeg anmode Kommissionen om at acceptere Parlamentets ndringsforslag og bruge dem til at forbedre teksten for at sikre , at der sker fremskridt p dette omrde i den atmosfre af offentlig tillid , som er ndvendig , hvis industrien skal trives .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , mine damer og herrer , med det forslag , De forelagde den 6. december 1995 om ndring af direktivet om indesluttet anvendelse , tager Kommissionen hjde for mere end 20 rs erfaringer p internationalt plan med anvendelsen af genteknik .
I overensstemmelse med de nuvrende videnskabelige resultater p internationalt plan indfres der en ny , strkere differentiering , hvor der - som det allerede er tilfldet i mange europiske lande - er fastsat fire i stedet for som hidtil to sikkerhedsniveauer .
Desuden ophver man i forslaget sondringen mellem forskning og erhverv , som var meget lidt formlstjenlig i praksis .
De foreslede ndringer betyder samtidig en forenkling og eliminering af overfldigt bureaukrati , da forvaltningsproceduren opstrammes i det omfang , det er muligt , uden at det gr ud over sikkerheden , og de stttes nsten uden forbehold af industrien .
<P>
En sdan afbureukratisering , som der ikke kan rejses indvending imod , er af stor betydning for Europa som bioteknologisk produktionssted .
En forsinkelse af ndringen ville uden saglig grund stille den europiske forskning og industri ugunstigt i forhold til navnlig USA og Japan .
<P>
Jeg glder mig over Kommissionens forslag og Forskningsudvalgets udtalelse og takker hr . Pompidou .
Han har forstet at forbedre nyskabelserne i Kommissionens forslag p baggrund af nogle meget gode ndringsforslag , uden at disse nyskabelsers forenklende og overskuelige karakter drages i tvivl eller endog bringes i fare .
Desuden har hr . Pompidou med held givet udtryk for denne ordnings store betydning for forskningsinstitutionerne i Europa og opnet , at mange forslag blev accepteret i Miljudvalget .
<P>
Det ndringsforslag , der krver en ansvarsforsikring mod miljskader , forekommer mig at vre vanskeligt at gennemfre i praksis .
Derudover vil Kommissionen jo udarbejde en hvidbog om miljansvar , som skal forelgges inden lnge .
Det er tvivlsomt , om det i en sdan situation er hensigtsmssigt at foregribe Kommissionens forslag og risikere , at de forskellige ordninger kolliderer med hinanden .
<SPEAKER ID=161 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg skal koncentrere mig om tre punkter .
Det frste er proceduren for forslaget .
Det andet er baggrunden for ndringen af direktivet , og det tredje er selve indholdet .
Med hensyn til proceduren skal jeg ikke hfte mig ved , hvilken paragraf direktivet skal g efter .
Der kan vre forskellige meninger om , hvad der er det mest hensigtsmssige .
Men jeg vil understrege , at det er dybt utilfredsstillende at have et forslag til behandling her i plenarforsamlingen , hvortil der allerede i Rdet fra formandskabets side er forelagt kompromisforslag om de punkter , hvor der hersker stor uenighed .
Man kan hvde , at det er , fordi Parlamentet har vret for lnge om behandlingen , men under alle omstndigheder er det ikke nogen hensigtsmssig situation .
Det synes ogs at vise , at Kommissionen og Rdet er yderst bevidste om , at Parlamentets eneste reelle handlemulighed i denne sag er et ja eller et nej til selve forslaget , mens Rdet og Kommissionen i realiteten kan blse p de ndringsforslag , vi fremstter .
<P>
For s vidt angr baggrunden for selve direktivets ndring angiver Kommissionen , at der kan vre grund til inden for et omrde i en rivende udvikling at kigge p et direktiv , der har sit udgangspunkt i 1980 ' erne , selv om det frst er vedtaget i 1990 .
Problemet er s , at Kommissionen ikke et eneste sted gr rede for de videnskabelige resultater og erfaringer , som tages til indtgt for , at direktivet skal ndres .
Vi skal sdan set mere eller mindre stole p Kommissionens udsagn og selvflgelig gre det , uden at vi egentlig ved , hvem Kommissionen har hrt i denne sag , hvem der har vret rdgivere etc .
Som sagt kan der vre grund til at ndre direktivet , men ndringsbehovet br dokumenteres .
<P>
Om selve indholdet er der at sige , at udgangspunktet for os er , at beskyttelsesniveauet ikke skal snkes , og at det frer til , at man i forbindelse med ndringerne i klassifikationen m sige , at den afgrende mangel ved forslaget er , at der ikke angives retningslinjer for , hvordan man nsker at klassificere , og derved gives de enkelte stor frihed til at klassificere , som de har lyst til .
Dette frer til , at der vil vre en rkke ndringsforslag , vi vil sttte for at gre forslaget mere acceptabelt .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe er enig i det fremragende arbejde , der er udfrt af hr . Trakatellis , samt i det arbejde , som Udvalget for Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har bidraget med under hr .
Pompidous ledelse .
<P>
P grund af den berettigede bekymring , der eksisterer i befolkningen omkring alt , hvad der indebrer genetisk manipulation , har vi fremsat to ndringsforslag med henblik p at prcisere de eventuelle risici og sledes forhindre deres konsekvenser .
Helt konkret mener vi , at man i bilagene , hvad angr svel vurderingen og klassificeringen som beredskabsproceduren , br specificere - for det kan man i dag - hvilke biologiske kder , levende organismer , der kan pvirkes , og hvordan man skal forholde sig over for denne risiko .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , selv om direktivet om indesluttet anvendelse frst blev vedtaget i 1990 og endnu ikke er gennemfrt i mange medlemslande , har Kommissionen allerede forelagt et forslag , som indeholder en omfattende deregulering , en snkning af milj- og sikkerhedsstandarder .
<P>
Jeg henholder mig til to punkter .
Vi har brug for et ansvar for milj og personer , og her sprger jeg kommissren helt klart : Hvorfor skal videnskabsfolkenes eget ansvar ikke styrkes ?
Hvis det angiveligt forholder sig p den mde , som industrien og videnskaben lover os , nemlig at genteknologien er sikker , s undrer det mig , hvorfor den kmper s voldsomt imod et ansvar !
<P>
Andet punkt : Godkendelse p baggrund af udlbet af en frist .
Det er efter min opfattelse fuldstndig uforsvarligt , at godkendelsen skal ske p baggrund af udlbet af en frist , at fristerne nedsttes fra 60 til 45 dage !
Det er jo absurd , at jeg skal vente lngere p godkendelsen af en cykelparkeringsplads end p godkendelsen af et forskningslaboratorium , hvor der arbejdes med patogene genmanipulerede organismer .
Vi har ikke brug for frre milj- og sikkerhedsstandarder , det , vi derimod har brug for , er flere miljstandarder , mere sikkerhed og frem for alt ogs mere gennemsigtighed !
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , Den Europiske Union har siden 1990 p verdensplan haft den strengeste lovgivning p det bioteknologiske omrde .
Enkelte medlemsstater har ved gennemfrelsen af disse europiske mlstninger i den nationale lovgivning indfrt endnu strengere bestemmelser .
Disse forholdsregler var efter min opfattelse hensigtsmssige .
Men i mellemtiden har vi p globalt plan erfaringer med anvendelsen af bioteknologi .
De strenge bestemmelser i Europa har i stigende grad vist sig at vre en hmsko for den europiske produktion i forbindelse med forskning og gennemfrelse af forskningsresultater .
Et tydeligt eksempel herp : En europisk industrivirksomhed , en kemivirksomhed , har 26 steder til forskning og udvikling , heraf 6 i Den Europiske Union , 20 i Nord- og Sydamerika , i Sydafrika og Det Fjerne sten .
Genteknologien er en af de vigtigste ngleteknologier til det kommende rhundrede med en bred anvendelse inden for medicin , farmakologi , landbrug , levnedsmiddelproduktion og p miljomrdet .
Genteknologien vil med sine innovationer absolut vre afgrende for den konomiske udvikling i alle lande i de kommende rtier .
<P>
Direktivet om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer fra 1990 bygger p de videnskabelige resultater fra 1980 ' erne .
Vor gruppe sttter fuldt ud Kommissionens mlstninger om med den forelagte ndring af de europiske bestemmelser at begrnse undvendige administrative byrder - jeg siger undvendige - og samtidig sikre den ndvendige forebyggelse og sikkerhed .
Dette indebrer , at klassificeringen tilpasses den internationale praksis , som jo findes , og ligeledes ogs , at de tekniske bilag , der ikke lngere er tidssvarende , revideres .
I stedet for to vil der i fremtiden vre fire risikoklasser , hvilket vil gre det muligt at foretage en vsentlig bedre risikovurdering og faststtelse af de ndvendige beskyttelsesforanstaltninger .
For min gruppe er det srlig vigtigt , at Europa-Parlamentet fremover inddrages fuldt ud i forbindelse med vsentlige ndringer af direktivet .
Hvis risiciene kan kontrolleres , som det har vret tilfldet i de seneste 20 r , anser jeg det ogs ud fra et kristeligt ansvar for at vre et krav at udforske de genteknologiske muligheder og s ogs anvende denne teknik ansvarsbevidst .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , teknikken videreudvikles , nye resultater frer til , at love bliver tilpasses .
Det er godt .
Det forbliver vel Kommissionens hemmelighed , hvad de erfaringer , som den sttter sig til i dette sprgsml , bygger p .
Evolutionen og den dermed forbundne forskning behver mere tid end kun 5-6 r , for at man kan f et overblik over flgerne i forbindelse med anvendelsen af genetisk modificerede mikroorganismer .
Den erfaring , som vi har med det foreliggende direktiv , er nemlig ikke lngere .
<P>
Derfor er navnlig to ndringsforslag fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse af stor betydning .
I det ene drejer det sig om information af offentligheden .
Demokrati og gennemsigtighed krver , at sikkerhedsbestemmelserne bliver kendte .
I den henseende er information af offentligheden en gte garanti for sikkerheden .
Derfor er det ikke tilstrkkeligt , at oplysninger om ndstilflde gres tilgngelige for offentligheden .
Oplysningerne skal formidles aktivt til offentligheden .
Det er et krav .
<P>
Den anden vigtige ndring fremgr af den erfaring , vi i den seneste tid har gjort med Kommissionen , og her tnker jeg f.eks. p tilladelsen af genmodificeret majs .
Denne erfaring viser , at der skal faststtes meget snvre grnser for , hvor Kommissionen alene har befjelse til at foretage ndringer og trffe beslutninger .
Derfor er det meget vigtigt , at der sttes meget snvre grnser for komitologien .
Det er et andet vsentligt ndringsforslag , som vi har stillet .
<P>
Jeg har alligevel store betnkeligheder med hensyn til , om den ndvendige sikkerhed rent faktisk er garanteret , ogs selv om alle foreliggende ndringer skulle blive vedtaget .
Fremtiden vil vise det , forhbentlig ikke i negativ forstand .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg hber meget , at kommissren , nr hun svarer , vil kunne give os en detaljeret holdning fra Kommissionen til de forskellige ndringsforslag , der blevet stillet .
Jeg vil gerne bede hende om inden afstemningen i morgen at rundsende en liste over de ndringsforslag , som Kommissionen sandsynligvis vil kunne acceptere , og de , som den finder det vanskeligt at acceptere .
Det er sket fr , og det ville vre meget nyttigt for os .
<P>
Det fremgr klart af debatten om kloning , som vi allerede har haft i denne uge , at nytten af videnskabelige bestrbelser inden for genetikken er kommet under meget nje overvgning - og det mener jeg er med rette .
Det er ogs klart , at vi efter BSE-krisen har fundet det ndvendigt at fokusere vor opmrksomhed p den mulige risiko for folkesundheden fra en kilde , der kan vre mikroskopisk , og som vi hidtil ikke har vidst noget om .
I denne forbindelse er det forsteligt , at nogle kolleger stiller sig tvivlende til dette forslag , som forsger at strmline godkendelsesprocedurer p et meget flsomt omrde .
<P>
Jeg er glad for , at udvalget under hr . Trakatellis ' ledelse har flt , at det kunne sttte dette direktiv med nogle ndringsforslag for at stramme det op .
Men jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed i srdeleshed p ndringsforslag nr . 22 til direktivet , der er blevet stillet , ikke af vor ordfrer , men af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , og henlede opmrksomheden p vigtigheden af det .
Jeg hber meget , at Kommissionen vil kunne acceptere det .
<P>
Der bestr en reel fare , bde for Parlamentet og for de mennesker , der vlger os , nemlig at det vil vre et af de f jeblikke , hvor vi kan gre noget ved forslaget til direktiv , og dt faktisk det endelige direktiv om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede organismer ; at nr frst dette direktiv er vedtaget - hvad jeg tror , det vil blive - s vil vi ikke lngere kunne spille nogen form for overvgende rolle . ndringsforslag nr .
22 fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi sikrer faktisk , at Kommissionen vil forelgge en regelmssig beretning for Parlamentet om , hvad der sker som flge af dette direktiv .
<P>
Jeg anbefaler ndringsforslaget til Parlamentet , og jeg hber meget , at Kommissionen vil kunne acceptere det .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , jeg vil bruge de frste sekunder af mit indlg p et emne , der ikke vedrrer Trakatellis-betnkningen , men som har relation til den kollektive etik .
<P>
Formanden har for nogle minutter siden venligt meddelt os den umiddelbare reaktion fra Parlamentets formand p ETA ' s sidste terrorangreb , og som spanier takker jeg dybtflt for alle de europiske borgeres solidaritet . Men de europiske borgere , som dette Parlament reprsenterer , skal vide , at denne indignation over hvert ETA-mord ud fra et moralsk synspunkt er vanskeligt forenelig med opretholdelsen af asylretten inden for Den Europiske Union for borgere med forbindelse til disse terroristaktiviteter , der flygter fra det spanske retssystem .
Men mange tak for den hurtige reaktion fra Parlamentet , hr. formand .
<P>
Med hensyn til Trakatellis-betnkningen m jeg sige , at p trods af det store antal ndringsforslag , den indeholder - hvilket kunne tyde p , at det er en meget kontroversiel og polemisk betnkning - tror jeg , som det er blevet sagt i indlggene , at hele Parlamentet uanset de meget partiske ndringsforslag , som man har stttet eller som man skal stemme om i morgen , er enig i , at dette direktivforslag er ndvendigt , at betnkningen er fremragende - til lykke hr . Trakatellis - og at strstedelen af Kommissionens forslag har til hensigt at kombinere fornuften hos staten og etableringen af en juridisk ramme med beslutningen om at fortstte udnyttelsen af de ressourcer , der er opnet ved genetisk modifikation .
<P>
Jeg mener derfor , at tingene er sket ud fra nsket om at gre FN ' s forslag fra 1992 om biodiversitet indbyrdes forenelige . P denne mde er beskyttelsen af sikkerheden og menneskets vrdighed forenelig med den industrielle udnyttelse og fremskridtet inden for forskningen p dette omrde .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Tannert">
Det foreliggende direktiv har to ml , nemlig for det frste sikker anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer og for det andet stimulering af den bioteknologiske forskning .
Kommissionens forslag br forbedres p frem for alt to punkter , for det frste med hensyn til ansvar for skader - dette er allerede sagt .
Den , der arbejder med genetisk modificerede mikroorganismer , skal st til ansvar for skader , som indtrder i tilflde af udstning .
Her er jeg absolut af en anden mening end fru Heinisch .
<P>
For det andet med hensyn til lovgivningsprocesserne : Hvad angr ndringer af dette direktivs anvendelsesomrde , m Parlamentet ikke lade retten til at deltage i beslutningsprocessen g fra sig .
Det vedrrer direktivets bilag I og II .
Her drejer det sig nemlig ikke , som det kunne se ud ved frste jekast , om tekniske bestemmelser , men derimod om direktivets sikkerhedsmssige kerne .
<P>
Det var for vurderingen af Kommissionens forslag ikke hensigtsmssigt , at Kommissionens sammenfattende rapport om erfaringen med direktivet endnu ikke foreligger .
Fru Bjerregaard , det burde De srge for !
<P>
I Kommissionens svar p min skriftlige foresprgsel bebuder den , at rapporten vil blive forelagt p et ubestemt tidspunkt i lbet af 1997 .
I henhold til direktivet var den allerede forpligtet til at forelgge den sidste r .
Jeg hber , at Kommissionen med den foreslede fremskyndelse af godkendelsesprocedurerne i fremtiden ogs hurtigere opfylder sin informationspligt over for offentligheden og Europa-Parlamentet og i det mindste overholder de lovbestemte frister eller indfrer sanktioner , hvis medlemsstaterne er nlende med at gennemfre direktiverne .
I betragtning af dens forsmmeligheder i forbindelse med BSE-sprgsmlet forekommer det mig at vre s meget desto vigtigere at gre Kommissionen opmrksom p disse nye forsmmelser .
<SPEAKER ID=169 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Trakatellis , og ordfreren for Forskningsudvalgets udtalelse , hr .
Pompidou , for det grundige arbejde , der er lagt i denne betnkning . Som vi alle ved , og som det ogs har vret understreget i debatten her i dag , er reguleringen af GMO-omrdet et vanskeligt emne , og det str hjt p den politiske dagsorden .
Direktiv nr . 90 / 219 er et horisontalt direktiv , og det bygger p forsigtighedsprincippet .
Det skal sikre , at udviklingen af teknologien sker p en sdan mde , at den milj- og sundhedsmssige sikkerhed ikke sttes p spil .
Direktivet regulerer alts de spilleregler eller de sikkerhedsforanstaltninger , som skal overholdes af laboratorier , som forsker i og arbejder med GMO ' er .
Dette direktiv vedrrer et meget teknisk omrde , der er i hurtig udvikling .
Der er tale om et omrde , som ogs har betydelige konsekvenser bde for beskftigelsen i EU og for industrien .
De hidtidige erfaringer med direktivet har vist nogle svagheder .
Og lad mig nvne dem : Det drejer sig om en uhensigtsmssig klassificering af GMM ' er , utilstrkkelige retningslinjer for risikovurdering og indeslutningsforanstaltninger , manglende fleksibilitet med hensyn til tilpasning af den tekniske udvikling , manglende sammenhng mellem anmeldelses- og administrationsforanstaltninger p den ene side og risikoen ved de pgldende aktiviteter p den anden samt overdreven administration i forbindelse med lavrisikoaktiviteter .
<P>
Med Kommissionens forslag fastholdes forsigtighedsprincippet samtidig med , at forslaget sigter mod at lse de praktiske problemer , der har vist sig ved det eksisterende direktiv .
De vigtigste ndringer er , at de administrative procedurer og anmeldelseskravene vil blive afstemt efter risikoen ved aktiviteterne med genetisk modificerede mikroorganismer , og som det har vret omtalt af flere talere , s vil de blive klassificeret i fire risikogrupper .
Procedurerne bliver forenklede , forudsat at det ikke snker sikkerhedsniveauet , og der er opstillet klare minimumsindeslutnings- og kontrolforanstaltninger for hver af de fire risikoklasser , og det vil i fremtiden blive lettere at tilpasse direktivet den tekniske udvikling .
<P>
Af de 68 ndringsforslag kan Kommissionen fuldt ud acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 9 , 10 , 16 , 17 , 19 , 31 , 41 og 42 , 49 og 56 .
De tjener alle til at gre principperne i Kommissionens forslag klare .
Kommissionen kan delvist acceptere ndringsforslagene 4 , 11 , 27 , 30 , 35 , 37 , 38 , 39 , 43 , 47 , 48 , 54 og 55 , og den kan i princippet acceptere ndringsforslag 7 , 8 , 14 , 15 , 17 , 21 og 22 , som isr fru Jackson efterlyste en reaktion p , 23 , 24 , 25 , 64 og 68 , som dog skal formuleres lidt anderledes , s de ikke skaber problemer nye steder .
<P>
Jeg vil godt gre en enkelt bemrkning vedrrende ndringsforslag 37 , fordi jeg tror , at fru Gebhardt indirekte var inde p dette forslag , nemlig sprgsmlet om lovgivningsproceduren for bilag I . Kommissionen kan delvis acceptere , at der anvendes fuld lovgivningsprocedure for bilag I .
Fuld lovgivningsprocedure har som bekendt den fordel , som flere talere har efterlyst , at bde Parlamentet og Rdet fr indflydelse p ndringen af bilaget . Det frer til , at Kommissionen ikke kan acceptere 31 af ndringsforslagene , og jeg skal kort kommentere nogle af dem .
<P>
Der er frst ndringsforslag 1 , som gr ud p at ndre retsgrundlaget for Kommissionens forslag fra artikel 130 S , stk . 1 , til artikel 100 A .
Det kan vi alts ikke acceptere .
Det skyldes ikke , at Kommissionen ikke har forstelse for Parlamentets nske om fuldt ud at blive inddraget i lovgivningsprocessen .
Det er vi strke tilhngere af .
Imidlertid har jeg forstet , at der ikke i den nuvrende traktat findes juridisk grundlag for at vlge artikel 100 A frem for artikel 130 S , medmindre direktivets anvendelsesomrde ndres betydeligt , sledes at det fr direkte indvirkning p det indre marked .
At der er tale om en ganske uforstelig forskelsbehandling af Parlamentet alt efter , om man vlger den ene eller den anden bestemmelse , kan der ikke vre tvivl om .
Jeg hber da ogs selv , at der bliver rettet op p det med nye traktatndringer .
<P>
Lad mig ogs tilfje , at den foreslede ndring af retsgrundlaget vil medfre , at medlemsstaterne ikke , som det nu er tilfldet , har muligheden for at indfre strengere indeslutnings- og kontrolforanstaltninger end fastsat i direktivet .
De nuvrende bestemmelser betyder , at medlemsstaterne i deres egen lovgivning kan faststte strengere normer end fastsat i direktivet .
Hvis retsgrundlaget ndres til 100 A , vil der blive indfrt totalharmonisering , og medlemsstaterne vil ikke lngere have denne mulighed .
Resultatet kan alts blive , at de p nationalt plan m svkke deres indeslutnings- og kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med denne ndring , og det er selvflgelig ikke hensigtsmssigt .
<P>
ndringsforslag 18 og 20 , der gr ud p at adskille klasse 3 og 4-aktiviteter med hensyn til anmeldelseskravene , kan ikke accepteres .
En sdan adskillelse ville efter Kommissionens opfattelse komplicere direktivets praktiske anvendelse og fre til forvirring .
Kommissionen er imidlertid klar over , at sigtet med disse ndringsforslag er at styrke den administrative kontrol med disse hjrisikoaktiviteter .
Kommissionen foreslr derfor , at begge disse ml opfyldes ved , at der bde for klasse 3 og 4 skal krves udtrykkelig tilladelse til efterflgende anvendelser .
<P>
Kommissionen er ikke i stand til at acceptere ndringsforslag 44 , 45 , 46 , der tager sigte p at begrnse anvendelsesomrdet , sledes at kun laboratoriearbejde i forskningsjemed er omfattet .
Begrundelsen er , at Kommissionen nsker at regulere al aktivitet f.eks. laboratoriearbejde , uanset det endelige forml med det pgldende arbejde .
<P>
S er der ndringsforslag 26 , 36 , 50 , 57 og 58 , som vi heller ikke kan acceptere , fordi de gr ud p , at de oplysninger , offentligheden har adgang til , eller de aspekter ved aktiviteterne , som offentligheden kan hres om , begrnses til sundheds- og miljbeskyttelse samt beredskabsplaner .
Efter Kommissionens opfattelse er dette ikke hensigtsmssigt , da det er vigtigt , at offentligheden har tillid til , at genteknologien reguleres fyldestgrende .
Det kan der efter Kommissionens opfattelse stilles sprgsmlstegn ved , hvis det overlades til anmelderen at afgre , hvad der skal falde ind under sundheds- og miljbeskyttelse samt beredskabsplaner .
Af samme grund kan Kommissionen heller ikke acceptere ndringsforslag 32 og 33 .
Iflge disse forslag skal de oplysninger , der skal gives de kompetente myndigheder og Kommissionen i forbindelse med uheld , kun omfatte de aspekter , der vedrrer muligheden for alvorlig skade .
Igen en uheldig begrnsning af hensyn til offentligheden .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 13 og 28 s er det rigtigt , som fru Heinisch sagde , at det arbejder vi med i form af en hvidbog , og jeg kan da sige , at jeg helt deler hr . Bowes og fru Breyers opfattelse af , at ansvarssprgsmlet er et srdeles vigtigt emne at f behandlet i EU-regi .
For ikke at omtale alle afvisninger lad mig da kun nvne ndringsforslag 39 , hvor Kommissionen kan acceptere udvalgsproceduren 2 b , som giver Rdet mulighed for at vedtage andre foranstaltninger end foreslet af Kommissionen i stedet for proceduren 3 b som anfrt i Kommissionens forslag .
<P>
Hvad angr Kommissionens rapport om erfaringerne med direktivet , s optrder dette krav allerede i artikel 18 , stk .
3. Denne rapport vil blive tilsendt Parlamentet .
Parlamentets forslag om , at det rdgivende udvalgs afgrelser og referater gres tilgngelige for offentligheden , kan ikke accepteres , eftersom det ikke er i trd med den nye interinstitutionelle aftale mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet om gennemsigtighed og offentlig adgang i forbindelse med udvalgsmder .
Samtidig vil jeg da godt understrege - selv om det siger sig selv - at Kommissionen for sin del vil leve fuldt op til sine forpligtelser i henhold til denne aftale .
<P>
Kommissionen kan acceptere det princip , der ligger til grund for ndringsforslag 15 fra hr . Bowe , men den finder ikke , at udformningen af ndringsforslaget er i overensstemmelse med intentionen .
I stedet vil Kommissionen foresl en ndring , hvorefter anvendelsen af god mikrobiologisk praksis skal kontrolleres regelmssigt .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med igen at understrege den vrdi , som de helt eller delvist accepterede ndringsforslag tilfrer Kommissionens forslag .
Et eksempel herp er ndringsforslag 9 fra ordfreren Trakatellis , som skrper anvendelsen af forsigtighedsprincippet .
I henhold til dette ndringsforslag skal den hjeste risikoklasse anvendes , hvis der er tvivl om , hvilken risikoklasse en given aktivitet hrer under , indtil der foreligger tilstrkkelig dokumentation .
Som sagt er ndringsforslagene efter min mening med til at skrpe Kommissionens forslag og gre det klarere , og de vil sledes bidrage til en hensigtsmssig og effektiv rammelovgivning for opnelse af det hje sikkerhedsniveau , som vi alle nsker for den type aktiviteter , som Kommissionens forslag omfatter .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg m desvrre endnu en gang stille dette sprgsml : For bde hr .
Bowe og mig var det vigtigt , fru kommissr , hvordan De forholder Dem til ansvar .
Nu sagde De imidlertid meget lidt om ndringsforslag nr . 28 og 30 .
De sagde , at De er enig med bde mig og hr . Bowe , men ogs med fru Heinisch .
Det er en stor modstning .
Vi havde udtrykkeligt spurgt Dem : Hvordan forholder De Dem til , at der sikres en hjere grad af egenansvarlighed inden for videnskaben ?
Det vil skulle betyde , at ansvaret overtages .
Alt andet , fru kommissr , ville vre indirekte statssttte .
Dette vil jeg ogs gerne hre Deres mening om .
<P>
Sidste bemrkning : Jeg kan ikke forstr , nr De siger , at adgangen til gennemsigtighed og information ville krnke en interinstitutionel agreement .
Vi har miljinformationsdirektivet , og De er forpligtet til at tage hensyn til dette miljinformationsdirektiv .
<P>
Jeg vil sledes virkelig gerne indtrngende anmode Dem om at tage disse to sprgsml op .
De er virkelig elementre , og her str genteknologiens trovrdighed ogs p spil .
<SPEAKER ID=171 NAME="Trakatellis">
Hr. formand , fru kommissr , jeg fik ikke noget svar p , hvorfor Deres direktiv ikke er konsekvent i forhold til det foregende direktiv nr . 679 , som drejer sig om beskyttelse af arbejdstagere mod biologiske agenser .
I dette direktiv fremgr det , at klasse 3 er hjrisikoklasse , mens klasse 3 i dette direktiv er middelrisikoklasse .
Det er en vsentlig inkonsekvens , og jeg vil derfor sprge Dem , om De mener , at arbejde med genetisk modificeret AIDS-virus er i middelrisikoklassen eller hjrisikoklassen .
Jeg vil indtrngende anmode Dem om at f rettet op p denne inkonsekvens , da De jo havde to tekster i Kommissionen , en officiel og en uofficiel , som er vsentligt forskellige , og hvad dette sprgsml angr , var den uofficielle tekst faktisk i overensstemmelse med det foregende direktiv .
Jeg vil ogs gerne sprge Dem , hvad De mener om risikovurderingen ?
Kan De acceptere vore ndringsforslag , der giver helt klare retningslinjer med hensyn til , hvordan risikovurderingen skal foreg ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , da jeg havde brugt ret meget af min taletid fr , s prvede jeg at svare lidt kort p sprgsmlet om ansvar , og jeg sagde , at jeg var enig med fru Heinisch i , at vi i Kommissionen nu br udarbejde en hvidbog om det pgldende emne , efter at vi frst har debatteret nogle af emnerne i en meddelelse .
Det er , fordi vi betragter det som et horisontalt sprgsml , og det vil sige , at vi ikke kan njes med en behandling af ansvarssprgsmlet i forhold til det forslag , vi har til behandling her .
Samtidig erklrede jeg mig enig i fru Breyers og hr . Bowes betragtninger med hensyn til vigtigheden af det pgldende sprgsml .
Jeg regner derfor med , at vi vender tilbage til sprgsmlet i en bredere sammenhng .
<P>
Jeg mener ikke , at der er problemer med offentlighed og benhed i forbindelse med den aftale , der foreligger .
Jeg argumenterede her i mit svar til Parlamentet netop ganske grundigt for offentlighedens inddragelse , og jeg afviste nogle af ndringsforslagene , fordi jeg synes , at de formindskede offentlighedens inddragelse , og henviste s til den aftale , som er indget med Parlamentet .
<P>
Med hensyn til det sprgsml , hr . Trakatellis stiller , m jeg sige , at jeg i mit svar koncentrerede mig om at tage stilling til de mange forskellige ndringsforslag , som med rette har optaget Parlamentet , og det er vort indtryk , at materielt er der ikke nogen forskel p det direktiv , som hr .
Trakatellis henviser til , og det vi taler om her . Problemet er , at der i disse direktiver anvendes forskellige klasser , og det er det , vi har prvet at lse i forslaget i dets nuvrende form , og med imdekommelsen af de ndringsforslag , som jeg har gjort rede for her under behandlingen .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0019 / 97 ) .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 28 ( H-0116 / 97 ) af Mary Banotti :
<P>
Om : Interimsaftalen om handel med Israel
<P>
Finder Kommissionen det godtgjort , at artikel 1 i interimsaftalen om handel med Israel kontrolleres og gennemfres p passende vis ?
<P>
Kan Parlamentet forvente at f forelagt en rapport fra EU ' s srlige udsending i Mellemsten om de srlige opgaver , han har fet tildelt i medfr af Dublin-erklringen fra december 1996 ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Sir Leon Brittan">
De israelske myndigheder er helt opmrksomme p den vgt , Den Europiske Union lgger p lov og orden og p en nje respekt for de lfter , som Israel har underskrevet ved sin tilslutning til internationale konventioner om menneskerettigheder og Barcelona-deklarationen af 1995 .
Overvgning af menneskerettigheder og respekt for demokratiske principper i lande , der har forbindelse med Den Europiske Union via associeringsaftaler , foretages i overensstemmelse med reglerne i FUSP .
Under den nuvrende interimsaftale bliver overholdelsen af disse principper periodisk overvget .
<P>
Nr ratifikationen af den associeringsaftale , der for nylig er indget mellem Den Europiske Union og Israel som middelhavsland , er afsluttet , vil Unionen under t have endnu bedre muligheder for at udve en positiv indflydelse med hensyn til sprgsml i forbindelse med menneskerettigheder inden for rammerne af den politiske dialog med Israel , som fastlgges i denne aftale .
En srlig bestemmelse om menneskerettigheder krver , at respekt for demokratiske principper og menneskerettighederne skal udgre et vsentligt element af associeringsaftalen .
<P>
Den Europiske Unions srlige udsending til den mellemstlige fredsproces aflgger regelmssigt rapport om sin mission til Rdet via formandskabet og Kommissionen , med srligt henblik p sit mandat , som det er skitseret i afgrelsen fra ministermderne af 28. og 29. oktober 1996 og Dublin-deklarationen af 14. december 1996 .
Kommissionen deltager fuldt ud i den srlige udsendings opgaver .
Den srlige udsending har for nylig rapporteret til Parlamentet i anledning af hringen i Parlamentets Udvalg om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Da Sir Leon har galoperet gennem svaret i et enormt tempo , m jeg bede ham , om han vil give mig en kopi af det .
Jeg er ogs virkelig bekymret over sprgsmlet om eksport fra Palstina og de vanskeligheder , mange producenter stadig kommer ud for , nr de forsger at eksportere deres varer - jeg forstr fuldt ud ndvendigheden af sikkerhedsforanstaltninger og al den slags - p grund af en alt for stor mngde temmelig krvende sikkerhedsundersgelser ved grnsen .
Det vil ogs interessere mig , om Sir Leon kunne fortlle os , hvorfor det anses for ndvendigt at registrere nogle af de palstinensiske produkter som israelske for at lette eksporten af dem til europiske markeder .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Undskyld , hr . Brittan , men tillad mig at sige tak til fru Banotti og anmode Dem om at svare hende .
<P>
Det er ren og skr hflighed over for fru Banotti .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Jeg vil naturligvis med glde give en kopi af svaret .
Jeg er ked af , at jeg talte for hurtigt ; det var mig magtpliggende , ikke at bruge for megen tid .
<P>
Med hensyn til de punkter , der blev nvnt , har de ikke noget med overvgningen af interimsaftalen eller rapporten fra de srlige udsendinge at gre , s jeg kan ikke give et prcist svar .
Men jeg vil bestemt give de personer i Kommissionen , der har med disse sager at gre , orientering om det , der er blevet sagt .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 29 ( H-0119 / 07 ) af Wayne David :
<P>
Om : Europisk lovgivning
<P>
Vil Kommissionen angive , hvor mange regulativer , forordninger og direktiver , som finder anvendelse p Det Forenede Kongerige , der i gennemsnit vedtages hver uge ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Sir Leon Brittan">
Det frste , man skal erindre , er , at Fllesskabets forordninger og direktiver har direkte virkning i hele Fllesskabet , og ikke blot i Det Forenede Kongerige .
I gennemsnit blev der hver uge i 1996 vedtaget nitten forordninger og to direktiver , hvoraf de fleste drejede sig om den flles landbrugspolitik .
Disse tal er taget fra Celex , den interinstitutionelle database , hvortil der er offentlig adgang .
Det br prciseres , at de ikke indbefatter forordninger af , hvad der kan kaldes midlertidig karakter , dvs. dem , der drejer sig om den daglige forvaltning af Fllesskabets politikker , ssom den flles landbrugspolitik , instrumenter , hvis titler str med almindelig skrift i EFT , og som har en gyldighed p mellem nogle f dage og nogle f uger .
<P>
Herudover - og det mener jeg er meget vigtigt - br det understreges , at nsten samme antal forordninger og direktiver , som bliver vedtaget hver uge , ogs udlber eller bliver tilbagekaldt hver uge .
Den samlede praktiske virkning er derfor , at det samlede antal af forordninger og direktiver , der glder i Fllesskabet , forbliver mere eller mindre konstant .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Mange tak til kommissren for hans meget oplysende svar .
Medlemmerne vil erindre , at Sir James Goldsmith i de seneste uger har finansieret en yderst bekostelig plakatkampagne i Det Forenede Kongerige , hvor der blandt andet str , at Bruxelles , for at bruge hans ord , udspyr over 100 regler og forordninger hver uge , som Det Forenede Kongerige m rette sig efter .
Jeg synes , kommissrens svar i dag viser , at denne plakatkampagne ikke blot er vildledende , den er faktisk helt usand .
<P>
Jeg vil gerne bede kommissren om at give Parlamentet et lfte om , at Kommissionen i nrmeste fremtid vil ivrkstte en kampagne i Det Forenede Kongerige , hvor man , som han har gjort det her i Parlamentet i dag , prciserer helt njagtigt , hvordan situationen er .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
M jeg frst sige , at det rede medlem har gjort offentligheden en tjeneste ved at give mig mulighed for at rette og korrigere de misvisende indtryk , som mtte vre opstet .
<P>
Med hensyn til at fre en kampagne , s er jeg ikke sikker p , at Kommissionens ressourcer strkker sig s vidt som det rede medlems , der lige er blevet nvnt , men generelt mener jeg bestemt , at det er vigtigt , at vi fremstiller kendsgerningerne s klart som muligt , og det er en af de kendsgerninger , der nu vil vre til rdighed for Kommissionen via dens kontorer i London og andre dele af Det Forenede Kongerige , s kendsgerningerne kan komme frem .
Jeg indledte selv i lidt anden forbindelse i sidste uge i London Europabevgelsens kampagne for at prsentere fakta om Europa i almindelighed , dvs. en kampagne , der omfatter alle partier eller ingen partier , men som fremlgger kendsgerningerne ; den stttes ogs finansielt af Kommissionen .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Brittan , men vr s venlig at lade mig f ordet , s jeg kan gre mig fortjent til min ln og mit hverv som nstformand .
Jeg vil gerne kunne give Dem ordet i overensstemmelse med de regler , vi flger her i Parlamentet .
Jeg ved , at Deres nske om at svare hurtigt skyldes den hflighed , De nsker at udvise over for parlamentsmedlemmerne , men jeg vil som formand ogs gerne opfylde mit hverv og gre mig fortjent til min ln .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 30 ( H-0126 / 97 ) af James Provan :
<P>
Om : Verdenshandelsorganisationen ( WTO )
<P>
GATT-aftalen , som blev opnet under Uruguay-runden , betyder , at EU-handelen med landbrugsvarer sker inden for et verdensomspndende handelssystem , og at fremtidige beslutninger vedrrende landbrugspolitik m tage hensyn hertil .
<P>
Da en ny WTO-forhandlingsrunde nrmer sig , er det ndvendigt , at EU indtager en strk forhandlingsposition .
Hvilke tiltag gr Kommissionen for jeblikket i denne henseende ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Sir Leon Brittan">
Det kan ikke ngtes , at handelen med landbrugsprodukter virker inden for det generelle handelssystem .
Det er den aftale om landbrug , der blev forhandlet i Uruguay-runden , der fastlgger grundreglerne for handelen med landbrugsprodukter .
<P>
Sprgsmlet om fremtidige forhandlinger tages op i aftalen om landbrug , hvor der str at forhandlingerne om at fortstte processen vil starte et r fr slutningen af implementeringsperioden .
Kommissionen er opmrksom p ndvendigheden af en grundig forberedelse af disse forhandlinger , der skal starte ved rhundredets slutning .
Kommissionen sikrer , at der bliver ivrksat initiativer p passende vis , s at vi fra begyndelsen vil st i en strk forhandlingsposition .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Jeg takker kommissren for dette meget interessante og , er jeg sikker p , korrekte svar .
<P>
Men mange af os her i Parlamentet er bekymrede for , at mens der mske er visse generaldirektorater inden for Kommissionen , der er interesserede i handelsforhandlinger , ser det ud til , at GD VI i srdeleshed - Landbrugsdirektoratet - mske halter lidt bagefter .
Det er en udbredt fornemmelse , at vi virkelig m tage et vsentligt initiativ for at forsge at sikre , at reformen af den flles landbrugspolitik ses at fortstte , og det er der ikke mange tegn p i jeblikket .
<P>
Det ville vre nyttigt , hvis Kommissionen temmelig hurtigt ville tage et initiativ for at gre landbrugerne i Fllesskabet opmrksomme p , at disse forhandlinger vil komme , og at hvis vi ikke tager de korrekte initiativer for at reformere den flles landbrugspolitik fr disse forhandlinger , vil vi vre drligt placerede og i defensiven .
<P>
Jeg vil blot afslutningsvis gerne sige , at jeg hber , at kommissren forstr dette , og at GD VI derfor fuldt ud vil tage del i alle de forhandlinger , som han vil skulle foretage .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Landbrugssektoren er helt opmrksom p vor forpligtelse til at genoptage forhandlingerne , sdan som det er aftalt ved Uruguay-runden , og alle dele af Kommissionen er ogs opmrksomme herp .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om udviklingen af den flles landbrugspolitik er der naturligvis forskellige former for pres , der peger i samme retning : En af dem er udsigten til nye forhandlinger inden for konteksten af WTO ; en anden er udsigten til udvidelse , og en tredje er naturligvis det indre pres af budgetmssig art , der har at gre med omkostningerne ved landbruget .
Alle disse ting forenes og vil tilsammen betyde , at den flles landbrugspolitik m udvikles yderligere .
<P>
Men det er ogs rimeligt at sige til vore handelspartnere , at de ikke kan forvente yderligere fremskridt , ud over hvad der er blevet aftalt ved Uruguay-runden , hvilket er , hvad nogle af dem forsgte at opn i perioden forud for ministermdet i WTO i Singapore .
<P>
Det , der blev aftalt , var at analyseprocessen og udvekslingen af informationer skulle finde sted , men ikke mere end det .
S det er helt naturligt , at vi , som et forsvar mod et forhastet pres fra den omgivende verden , forsger at indtage en passende forsigtig holdning .
Men jeg kan forsikre Dem for , at det ikke vil forhindre os i at gre , hvad der er ndvendigt , idet vi er opmrksomme p tidsfaktoren og de kumulative faktorer , der vil spille ind , og vi vil gre os alle mulige bestrbelser for at tilvejebringe en situation , hvor alle dele af Kommissionen arbejder sammen om hndteringen af dette sprgsml .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
At indtage en strk forhandlingsposition er for mig det samme som at indtage en offensiv holdning for at gre det muligt for europisk landbrug at f en rimelig andel af et voksende verdensmarked .
Der er bekymring i EU for den frie konkurrence p dette marked .
Denne bekymring tror jeg er overdrevet .
Jeg mener , at prisniveauet i EU br tilpasses verdensmarkedets .
Det kan blive ndvendigt at yde en vis kompensation , men alligevel turde gevinsten vre indlysende .
Deler kommissren denne opfattelse ?
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Sir Leon Brittan">
Da vi i jeblikket simpelt hen arbejder med analysen af informationsudveksling , vil det ikke overraske det rede medlem at f at vide , at Kommissionen ikke har formuleret sin forhandlingsposition for den nste runde , der skal begynde om nogle r .
Det ville vre hjst usdvanligt at gre det p dette tidlige stadium .
Men jeg forstr meningen med det , det rede medlem har sagt , og jeg nrer ingen tvivl om , at det vil udgre et godt bidrag til den debat , der er ved at udvikle sig .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Eftersom sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 31 .
<P>
Sprgsml nr . 32 ( H-0170 / 97 ) af Wolfgang Kreissl-Drfler , overtaget af Horst Schnellhardt :
<P>
Om : Fremme af miljbeskyttelse og de oprindelige folks territoriale rettigheder som led i EU-Canada-handlingsplanen
<P>
Ogs efter vedtagelsen af den nye skovlov i den canadiske provins British Columbia ( British Columbia Forest Practises Code ) fremgr det af en undersgelse fra Sierra Legal Defense Funds side , at 92 % af de store trkoncerners skovfldninger stadig foregr ved komplet rydning af store arealer , hvorved vandlbsbestemmelserne i de fleste tilflde ogs er blevet overtrdt .
Desuden har trkoncernerne i de store kystregnskove , dvs . Nuxalk-indianernes traditionelle territorium , uden disses accept fet stillet store dele af deres land til rdighed i form af langtidsforpagtninger med fri adgang til komplet skovrydning .
<P>
Hvilke flles bestrbelser planlgger Kommissionen som led i Canada-EU-handlingsplanen for at stte en stopper for denne skovrydningspraksis og delggelsen af de oprindelige folks land , sledes at de internationale forpligtelser , som bde EU og den canadiske regering har indget med henblik p en bredygtig udvikling ( f.eks. konventionen om den biologiske mangfoldighed og Agenda 21 ) , kan opfyldes ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Sir Leon Brittan">
Kapitel 3 i Canada-EU-handlingsplanen indeholder udtrykkelige formuleringer om bevaring af miljet i almindelighed og bredygtig forvaltning af skovene i srdeleshed .
I handlingsplanen forpligter EU og Canada sig f.eks. til at udveksle informationer og rapporter om skovbrugssprgsml .
Handlingsplanen indeholder yderligere bestemmelser om , at EU og Canada skal arbejde sammen i FN-kommiten om bredygtig udvikling , og at de vil fortstte med at arbejde p en heldig afslutning af Kommissionens arbejde med en bredygtig forvaltning af skovene .
Der er sledes et meget klart mandat i handlingsplanen til at fortstte og yderligere udvikle samarbejdet og dialogen med hensyn til skovbrug og milj .
<P>
Men handlingsplanen anses ikke for at vre en juridisk bindende aftale , men snarere en hensigtserklring og et udtryk for politisk vilje til at samarbejde om mange forskellige sprgsml .
EU og Canada er enige om , at en juridisk bindende international ordning for bredygtig forvaltning af skovene er ndvendig , og vi arbejder sammen p at indlede forhandlinger om en global skovkonvention under De Forenede Nationers auspicier .
<P>
Der er allerede nu mulighed for at rejse sprgsml , der har at gre med skovbrug , over for Canada p bilateralt niveau via den skaldte ad hoc-arbejdsgruppe om skovbrug , som er en del af de rlige konsultationer om miljet p hjt niveau mellem EU og Canada .
Ved sidste mde i denne arbejdsgruppe den 24. oktober nvnte den canadiske side , at Canada er i gang med at ivrkstte et nyt initiativ for de oprindelige skove .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om den oprindelige befolkning , gr Kommissionen og Den Europiske Union meget ind for at fremme en bredygtig udvikling , som tager passende hensyn til de oprindelige folks menneskerettigheder , herunder ret til at eje land og til at bevare traditionelle livsformer .
Den Europiske Union har rejst disse sprgsml flere gange i relevante forbindelser , ssom konventionen om biologisk mangfoldighed , og p linje med konventionerne fra Rio-konferencen i 1992 har den altid understreget forbindelsen mellem fremme af menneskerettighederne og respekt for miljet .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Tak , hr . Brittan .
Hr . Schnellhardt nsker ikke at f ordet , hvorfor vi er frdige med denne del af sprgsmlene .
Mens vi venter p kommissr Van den Broek , foreslr jeg , at vi holder et par minutters pause .
<P>
( Mdet udsat et par minutter )
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
rede medlemmer , efter et par minutters behagelig pause - som vi takker hr . Van den Broek hjerteligt for - foreslr jeg , at vi genoptager mdet .
<P>
Jeg skal meddele Dem , at sprgsml nr .
33 af hr . Graziani om situationen i Albanien ikke vi blive behandlet , da dette emne , som De ved , allerede er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode .
<P>
Sprgsml nr . 34 ( H-0117 / 97 ) af Leen van der Waal :
<P>
Om : Told p humanitr hjlp i Ukraine
<P>
Fra den nederlandske presse har jeg erfaret , at Ukraine fra den 1. januar 1997 ikke lngere giver toldfrihed for forsendelser af humanitr bistand .
Der opkrves nu en told p ca . 30 % for disse forsendelser , som skal betales af modtageren .
Selv om denne foranstaltning er indfrt for at forhindre misbrug af den afgiftsfrie importmulighed , skulle ogs velgrende hjlpeorganisationers aktiviteter vre omfattet heraf .
<P>
Kan Kommissionen bekrfte disse forlydender og oplyse , hvilke skridt der kan tages for at sikre velgrende hjlpeorganisationer fri eksport af forsendelser af humanitr bistand ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Van den Broek">
Som svar p hr . Van der Waals sprgsml vil jeg gerne sige flgende .
Ukraines parlament har afskaffet fritagelsen for told , moms og andre afgifter for humanitr hjlp med en lov af 17. december 1996 . Loven trdte i kraft 8. januar i r .
Hensigten med den forholdsregel var at udrydde misbrug og korruption i forbindelse med falske forsendelser af humanitr hjlp .
Kommissionen har taget kontakt til Ukraines myndigheder via sin delegation i Kiev for at lse det problem , og Den Europiske Unions trojka tog sprgsmlet op ved sit mde med Ukraines udenrigsminister , hr . Oedovenko , 5. februar i r i Haag .
Dengang forsikrede de ukrainske myndigheder unionstrojkaen om , at der ville blive fremsat et ndret lovudkast i parlamentet , s humanitr hjlp igen kunne fritages for afgifter .
Ukraines parlament godkendte 20. februar en beslutning , som p kort sigt stter regeringen i stand til fra sag til sag at tillade , at humanitr hjlp indfres afgiftsfrit p betingelse af , at hver del af forsendelsen er mrket ordentligt .
P den mde er sprgsmlet lst ud fra et juridisk synspunkt .
Ikke desto mindre tilrdes det hjlpeorganisationerne at tage kontakt til deres partnere i Ukraine , Ukraines myndigheder eller deres ambassader , fr de foretager forsendelse .
Organisationer , som fr midler fra Kommissionen , for eksempel via ECHO , og som har vanskeligheder at kmpe med , br tage kontakt til Kommissionens delegation i Kiev . Jeg tror , jeg dermed i et vist omfang har kunnet rydde hr .
Van der Waals bekymring af vejen , det hber jeg i hvert fald .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , jeg vil gerne sige hjertelig tak til kommissren for hans svar , og specielt ogs for hans kabinets anstrengelser i denne sag .
<P>
Det er faktisk sdan , at der benbart er lovgivning undervejs , som igen tillader toldfritagelse for indfrsel af disse varer . Jeg synes , vi desuden lige skal se p den periode , hvor denne lovgivning endnu ikke glder .
Det har kommissren ogs henvist til .
Det br kunne foreg p bedst mulig vis via ambassaderne . Der er mske alligevel et problem , tror jeg , for hyppigst er det sdan , at der p de steder , hvor bistanden ankommer , naturligvis skal gives tilladelse til at losse disse varer og til at distribuere dem , og dr skal man ogs modtage instruktioner fra myndighederne i Kiev for at kunne frigive disse ting uden problemer .
Jeg mener , det gr for vidt at komme ind p de detaljer i jeblikket .
Mske kommissren desuden vil fortlle , om disse forsendelser ogs m anmeldes hos Den Europiske Unions ambassadr , og om kommissren vil love permanent opmrksomhed p det fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg tror , det faktisk er bedst , at hver afsender tager kontakt enten med the counterpart , som skal modtage varerne , eller med sit eget lands ambassade , eller med Kommissionens delegation .
Det ville efter min mening vre at g for vidt , hvis jeg bebyrdede Kommissionens delegation med den samlede formidling af alle forsendelser , som sendes til Kiev af medlemsstater , organisationer og s videre .
Alts endnu en gang , nr det drejer sig om varer , som for eksempel finansieres af kommissionsprogrammer , for eksempel via vores humanitre organisation ECHO , s siger det sig selv , at man kan henvende sig til vores delegation .
I vrigt vil jeg strkt tilrde , at man i hvert fald ogs gr brug af medlemsstaternes respektive ambassader .
Er de der ikke , s ved jeg bestemt , at man altid kan henvende sig til Kommissionens delegation .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. kommissr , jeg er Dem meget taknemlig for Deres svar , men jeg vil gerne p baggrund af praksis stille et sprgsml .
Der er i dag stadig problemer , isr ogs i de lande , som grnser op til de lande , hvor der virkelig er elendige tilstande .
Ville det mske ikke vre hensigtsmssigt , hvis Kommissionen forsgte at finde en flles ordning for i det mindste de stater , som i dag allerede har anmodet om medlemskab af Den Europiske Union , med andre ord for de elleve stater , som rent faktisk er interesserede i at etablere forbindelser med os ?
Vi har brug for en flles ordning med henblik p at tackle transitproblemerne for de forskellige stater , hvor der virkelig er elendige tilstande - jeg tager Rumnien som eksempel - for at vi virkelig fr lst dette problem , da vejen over ambassaderne varer meget lnge og er meget bureaukratisk .
Muchas graias , Seor Presidente !
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg er helt enig med hr. von Habsburg i , at man har lov at forvente , s afgjort nr det drejer sig om lande , der ansger om medlemskab af Den Europiske Union , at der ikke lgges hindringer i vejen p det omrde , henholdsvis at der indgs ordentlige aftaler om for eksempel - det eksempel hr. von Habsburg nvner - ikke at hindre transit .
Det tilflde , der specifikt behandles her , drejer sig ikke om et ansgerland , det drejer sig om Ukraine , og , som De ved , har vi en partnerskabsaftale med Ukraine , og heri indgr der blandt andet en bestemmelse om , at varer i transit og lignende i hvert fald ikke m udsttes for en mere diskriminerende behandling end varer , der behandles nationalt , om man s m sige .
I s henseende er jeg helt enig med hr. von Habsburg i , at vi , sgar i forhold til lande , vi har en partnerskabsaftale med , m forsge at fjerne den slags hindringer .
Jeg er dog bange for , at det hver gang kommer til at ske ad hoc , fordi det ogs i dette tilflde har vist sig , at afgiften p humanitr hjlp og lignende egentlig er blevet plagt igen ganske uventet , og at vi igen har mttet gribe ind , p politisk plan , for atter at f den ophvet .
Nu skal vi i videst muligt omfang f det gjort generelt gldende i Ukraine , men jeg har , i lyset af de kontakter vi har haft , strk tiltro til , at situationen vil blive forbedret betydeligt .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Sprgsml nr . 35 ( H-0128 / 97 ) af Ursula Stenzel :
<P>
Om : PHARE-programmet i Polen
<P>
Efter PHARE-programmets vedtagelse i 1995 er det blevet det vigtigste finansieringsinstrument i landene i Central- og steuropa .
Der er imidlertid store problemer med gennemfrelsen af PHARE-programmet , da det er meget opsplittet , og pengene fordeles drligt .
<P>
Hvad gr Kommissionen for at sikre en mere effektiv anvendelse af bevillingerne fra PHARE-programmet i den vigtige forberedelsesfase .
<P>
Hvilke konkrete foranstaltninger gennemfres der i ansgerlandet Polen for at forberede forvaltningsapparatet p tiltrdelsen gennem PHARE-midler ?
Overvejer Kommissionen at gre en get uddannelsesindsats til fordel for polske embedsmnd , s de bliver bekendt med retssystemet i EU ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Van den Broek">
Som bekendt startede PHARE-programmet i 1989 , hovedsagelig som et program for teknisk hjlp til sttte for den konomiske omstilling og reformerne i de centralog steuropiske lande .
Inden for rammerne af strategien til forberedelse af medlemskab af Den Europiske Union blev PHARE i 1994 erklret for det finansielle instrument , som skulle sttte de associerede lande i overtagelsen af  l ' acquit communautaire  , men ogs for fuldbyrdelsen af markedsreformerne og omstruktureringen af deres konomi p mellemlangt sigt for p den mde at skabe forudstninger for det fremtidige medlemskab .
<P>
Med blikket rettet mod den politiske kalender for udvidelsesforhandlingerne forbereder man en temmelig grundlggende nyorientering , bde hvad angr de omrder , der gives sttte til , som den mde , der gives sttte p , med andre ord med hensyn til gennemfrelsesmekanismen .
Nyorienteringens ml er at bist ansgerlandene ved omstningen , gennemfrelsen og overholdelsen af  l ' acquit  . Denne reform vil yde et anseeligt bidrag til PHARE ' s mlrettethed og egnethed som det vigtigste finansielle instrument til hjlp for medlemsstaterne ved forberedelsen til medlemskab af Unionen .
<P>
I 1995 og 1996 fik Polen bevilliget et samlet belb p 377 millioner ecu .
Af den hjlp fordeles 82 % over kun seks sektorer . Mere prcist grnseoverskridende samarbejde , transport , landbrug , sm- og mellemstore virksomheder , regional udvikling og det velkendte  tempus-program  .
For disse sektorers vedkommende koncentreres PHARE-hjlpen om at fremme integrationsprocessen p det materielle omrde eller p lovgivningseller undervisningsomrdet .
Harmonisering af lovgivning og styrkelse af det institutionelle er et betydningsfuldt element i disse programmer , og de aktiviteter bliver sikkert ogs viderefrt i fremtiden .
Sammen med Polens regering ser Kommissionen p en yderligere koncentration af PHARE-hjlpen med henblik p den polske regerings strategi for national integration .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om uddannelse af embedsmnd kan jeg sige flgende : I 1992 finansierede PHARE et reformprogram for forvaltningsapparatet i Polen . Det ydede et betydeligt bidrag til , at man fik den nye lov om den offentlige forvaltning og den i 1996 gennemfrte reform af centraladministrationen .
Det Europiske Institut for Forvaltningsvsen organiserer for nuvrende uddannelseskurser for embedsmnd i Polen , og det finansieres ogs af PHARE . Samme program finansierer ogs en vigtig uddannelse af veterinrinspektrer i kvalitetskontrolmetoder , som gennemfres af en nederlandsk organisation .
<P>
Fra og med 1997 finansieres en yderligere specifik institutionel styrkelse og uddannelse af embedsmnd inden for omrdet Unie-acquit med henblik p regeringens nye prioriteter i dens tidligere nvnte strategi for national integration .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Jeg har bare et lille tillgssprgml om uddannelse af embedsmnd , som kommissren nvnte .
Jeg hber , at det vil vre muligt , eftersom embedsmnd i det polske parlament og de polske ministerier skal have forbindelse med Parlamentet og med tiden assistere polske medlemmer af Parlamentet , og uddannelsen kunne ogs involvere forbindelser med Parlamentet og med medlemmer af dette .
<P>
I denne forbindelse gldede det mig sidste efterr sammen med andre at blive indbudt til at tale til en gruppe embedsmnd fra det polske parlament , der besgte London under et af de londonske universiteters auspicier .
Det forekom mig , at de var meget ivrige efter at lre mere om Parlamentet .
Kan vi tage hensyn til det i forbindelse med det , der bliver organiseret ?
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Vi vil gerne rette opmrksomheden mod det sprgsml .
I vrigt henviser jeg til , at vi ogs forholder os yderst positivt til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Polen , som mdes p bestemte tidspunkter , og hvor det absolut er muligt , at der finder udveksling af informationer sted mellem medlemmer af Europa-Parlamentet p den ene side og parlamentsmedlemmer fra Polen p den anden side .
Mere generelt er jeg enig med medlemmerne i , at man for eksempel i vore demokratiseringsprogrammer og andre programmer , der ogs er rettet mod at styrke de demokratiske institutioner i Polen , ogs dr , hvor der viser sig behov for det , skal vre opmrksom p at give information til parlamentsmedlemmer .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Tak , hr . Van den Broek .
<P>
Sprgsml nr . 36 ( H-0129 / 97 ) af Felipe Camisn Asensio :
<P>
Om : Samarbejds- og partnerskabsaftaler med landene i Centralasien samt Mongoliet
<P>
Hvad er Kommissionens tidsplan for vedtagelsen af samarbejds- og partnerskabsaftalerne med landene i Centralasien samt Mongoliet ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Van den Broek">
Der er underskrevet tre partnerskabs- og samarbejdsaftaler med landene i Centralasien , nemlig med Kasakhstan i januar 1995 , med Kirgisistan i februar 1995 og med Usbekistan i juni 1996 .
Fr de aftaler kan vedtages og trde i kraft , krves der ratificering fra de nationale parlamenters og naturligvis ogs fra Europa-Parlamentets side .
Hidtil har syv medlemsstaters parlamenter ratificeret aftalerne med Kasakhstan og Kirgisistan .
Europa-Parlamentet har allerede ratificeret aftalen med Kirgisistan , men ratificeringen af aftalen med Kasakhstan er ikke p plads endnu .
Processen vedrrende godkendelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Usbekistan er frst startet for nylig . Alts er der indtil nu ikke tale om nogen som helst ratificering dr .
<P>
Desuden har Kommissionen fet mandat fra Rdet til at forhandle om en sdan aftale med Turkmenistan . Hidtil har der ikke vret planer om forhandlinger om en sdan aftale med Tadsjikistan og det som flge af situationen i Tadsjikistan , hvor der fortsat er tale om en vbnet konflikt .
<P>
Endelig er det lige s lidt hensigten at indlede forhandlinger med Mongoliet inden for en overskuelig fremtid . Det har at gre med den kendsgerning , at forbindelserne mellem Det Europiske Fllesskab og Mongoliet allerede er fastlagt i en aftale om handel og samarbejde , som trdte i kraft 1. marts 1993 .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Tak , hr. kommissr , for de oplysninger , De har givet forsamlingen her i eftermiddag .
Under alle omstndigheder er det helt klart , at der stadig er lang vej at g , og at det gr langsomt .
Som kommissren har oplyst os , er samarbejdsaftalen med Usbekistan , som blev underskrevet i juni 1996 , kun blevet ratificeret af Usbekistan .
Jeg vil gerne sprge Dem , om Finland har underskrevet den for nylig eller ej .
I tilfldet med Kasakhstan er der tale om syv samarbejdsaftaler .
Kasakhstan , som har alvorlige problemer med det demokratiske underskud , har heller ikke underskrevet den .
Og noget lignende er tilfldet med Kirgistan .
<P>
Det lader til , at Parlamentet , som stadig ikke har ratificeret nogle af de tre nvnte aftaler , har til hensigt at ratificere aftalen med Kasakhstan i overmorgen .
Hvad angr de tre aftaler , som kommissren omtaler , Mongoliet , Turkmenistan og Tadsjikistan , ville det vre godt , om man kunne accelerere processen s meget som muligt , eftersom det vigtigste ml er at intensivere den politiske dialog med disse lande .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg sttter varmt den tilskyndelse og det nske , sprgeren har givet udtryk for dr , hvor det drejer sig om fremskyndelse af godkendelsesprocessen for aftaler , der er eller str for at blive indget . Jeg havde fornjelsen af at ledsage det nederlandske formandskab og Kommissionens formand , hr .
Santer , til topmdet i Moskva for bare ti dage siden . Og nr jeg nu fortller Dem , at partnerskabsaftalen med Rusland blev indget for over to r siden , og ogs med Ukraine , og at vi ogs dr m blive ved med at insistere p ratificering og afslutning af procedurerne , s viser det noget om den indsats , der krves for faktisk at f alle femten medlemsstater til at ratificere rettidigt .
Der er i vrigt i det tilflde kommet endnu en juridisk komplikation til , fordi der p grund af den seneste udvidelse af Den Europiske Union med Finland , Sverige og strig skal foretages nok en ratificering .
Men De kan regne med , at Kommissionen gr alt , hvad der str i dens magt for at fremskynde disse procedurer . For der findes i de tilflde , De har nvnt , ingen politiske hindringer som sdan .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Kan kommissren kommentere den aktuelle menneskerettighedssituation i Usbekistan , og mener han , at situationen dr er s acceptabel , at EU kan g videre med ratifikationen af en partnerskabs- og samarbejdsaftale med det land ?
Det vil interessere mig at hre hans opfattelse .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Grunden til , at Kommissionen i sin tid over for Rdet anbefalede , at Kommissionen fik mandat til at forhandle med Usbekistan om en sdan partnerskabsaftale , var den betydning , landet har i den centralasiatiske region , men ikke som et vidnesbyrd om , at situationen vedrrende demokrati og menneskerettigheder er perfekt i det land .
Det afgrende var , bde for vor anmodning og for Rdets positive svar dengang , at vi var overbevist om , at Usbekistans regering absolut var ben over for en dialog vedrrende menneskerettighedssituationen . En dialog , som ogs fortstter med det land .
Jeg er alts enig med hr .
Truscott i , at det sidste absolut ikke er sagt i den sag , hvis jeg m udtrykke det p den mde . Men det forholder sig bestemt ogs sdan , at det er muligt at fre en ben dialog med Usbekistan , og at et fortsat arbejde med den partnerskabsaftale netop kan blive en spore til fremskridt , hvad demokratiets kvalitet og respekten for menneskerettighederne angr .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Tak , hr . Van den Broek .
<P>
rede medlemmer , med sprgsml nr .
36 af hr . Camisn har vi opbrugt de 20 minutter , der var afsat til denne del , hvorfor jeg - efter at have takket kommissren for den tid , han har anvendt p os - skal meddele Dem , at sprgsml nr .
37 til 44 vil blive besvaret skriftligt . Dermed kan vi g over til nste del , som vedrrer kommissr Bjerregaard .
<P>
Sprgsml nr . 45 ( H-0077 / 97 ) af Ivar Virgin :
<P>
Om : Anlggelse af vdomrder
<P>
Vdomrder kan bl.a. tjene som udfldningssteder for nringssalte og kan beskytte vores have mod eutrofiering , som udgr en trussel mod reproduktionen af dyrearter .
I stersen er dette et stort problem .
<P>
I det eksisterende EU-program for miljforbedringer i landbruget , program 2078 , indgr der incitamenter til anlggelse af vdomrder , men kun for de arealer , der er udtaget til dette forml .
Sttte til investeringer , der er ndvendige for at skabe gode vdomrder , der kan bruges som udfldningssted for nitrogen , ville vre en god indsats for miljet , isr med hensyn til eutrofiering .
Agter Kommissionen at ndre bestemmelserne for at muliggre denne form for sttte ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , iflge forordning nr . 2078 fra 1992 skal medlemsstaterne indfre programmer for miljvenligt landbrug , men den nrmere udformning af programmerne er i det store og hele overladt til medlemsstaterne .
Der er intet til hinder for , at en medlemsstat kan anvende forordning nr . 2078 til at anlgge vdomrder ethvert egnet sted p statens omrde .
Den er sdan set ikke tvunget til at begrnse sdanne foranstaltninger til srligt udpegede omrder .
Inden for nrmere fastsatte lofter kan Fllesskabet medvirke ved finansieringen af sdanne projekter .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Det var opmuntrende besked , vi fik af kommissr Bjerregaard .
I Sverige har der vret en debat om sprgsmlet , hvorunder det er blevet hvdet , at der p dette omrde kun kan foretages investeringer i de arealer , der er udtaget til at blive anvendt som vdomrder .
Jeg ville finde det meget opmuntrede , hvis det var sdan , at man kunne udvide begrebet , sledes at forordningen ogs omfattede investeringer i anlggelse af vdomrder , f.eks. i grave- og anlgsarbejde af forskellig art .
<P>
Det er helt klart , at miljforholdene i stersen , hvor isr nringssalte er et alvorligt problem , har fet fornyet aktualitet , siden Finland og Sverige blev medlemmer af EU .
Derfor er der al mulig grund til , at landbruget er opmrksomt p denne mulighed , sledes at den kan udnyttes til at investere p en miljvenlig mde .
<SPEAKER ID=213 NAME="Bjerregaard">
Jeg vil blot bekrfte det , som hr . Virgin ogs havde sluttet af mit svar .
Det er klart , der findes forskellige konomiske muligheder for at give sttte p disse omrder og forskellige former for medfinansiering , som ligger under landbrugskommissrens omrde .
Da der er ganske mange sprgsml , skal jeg lade vre med at g i detaljer med det , men der foreligger alts nogle muligheder , som bestemt kan anvendes .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Tak , fru Bjerregaard .
<P>
Sprgsml nr . 46 ( H-0114 / 97 ) af Tom Spencer :
<P>
Om : Kemiske endokrine disruptorer
<P>
Er Kommissionen klar over , at der foreligger stadig flere videnskabelige beviser for , at menneskers og vildtlevende dyrs forplantningsevne og hormonbalance pvirkes af en rkke kemiske stoffer , som kommer via fdekden , industrielle emissioner og produkter , og som er til stede i fdevareemballager ?
<P>
Disse hormonartige stoffer , der gr under betegnelsen endokrine disruptorer , har vist sig at have direkte indflydelse p dyrs forplantningsevne og er blevet sat i forbindelse med mnds drligere sdkvalitet , en get forekomst af krft i forplantningsorganerne , herunder brystkrft , adfrdsproblemer og neurologiske defekter .
<P>
Da de nuvrende EU-bestemmelser om toksicitetsprver og udledning af farlige stoffer ikke p nuvrende tidspunkt omfatter virkningerne af endokrine disruptorer , hvilke foranstaltninger agter Kommissionen da at trffe for at beskytte kommende generationer ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Bjerregaard">
Kommissionen er meget opmrksom p sprgsmlet vedrrende de endokrine disruptorer , som indvirker p forskellige dele af det generelle hormonsystem , herunder den reproduktive del , hvor der bliver nvnt de mulige bivirkninger i sprgsmlet .
Der er sdan set nu ingen tvivl om , at disse virkninger foreligger , men der er tvivl om det , man kunne kalde virkningsmekanismen , og der er tvivl om rsagssammenhngen , lige s vel som der mangler testmetoder .
Uanset denne usikkerhed findes der nogle regler p omrdet .
Vi har klassificeret en rkke stoffer , som sandsynligvis har sundhedsmssige konsekvenser for mennesket , formodentlig som flge af endokrin disruption , som reproduktionstoksiske .
Stoffer ssom PCB og DDT , som ofte har vret nvnt som endokrine disruptorer , har desuden naturligvis i lang tid vret forbudt af andre rsager .
Det er korrekt , at Fllesskabets lovgivning om prvningsprogrammer vedrrende industrielle kemiske stoffer ikke omfatter toksicitet for menneskets reproduktion eller nogle af virkninger p dyrelivet .
Det er en mangel , idet der er behov for nogle prvningsprotokoller for at fastsl , hvilke af de hundredtusinde stoffer p markedet der kan vre rsag til de beskrevne virkninger via disruption af det endokrine system .
<P>
Kommissionen har i rammeprogrammet for forskning og dets bilaterale samarbejde med USA givet hjeste prioritet til udvikling af screeningsmetoder til at identificere potentielle endokrine disruptorer og ogs til nye metoder til at dkke nye bivirkninger , som p nuvrende tidspunkt ikke er omfattet af lovgivningen samt epidemiologiske undersgelser til at fastsl problemets omfang .
Kommissionen vil derfor samtidig med , at den anerkender , at der findes visse virkninger for mennesket og miljet , som kan skyldes disruption af det endokrine system p grund af industrielle , kemiske stoffer , sge at klargre , hvor stort problemet er , udvikle disse screeningsmetoder og fastsl rsagssammenhngen med henblik p en mlrettet regulering vedrrende specifikke stoffer eller grupper af stoffer inden for rammerne af et sammenfattende program .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Jeg takker kommissren for dette grundige svar .
Jeg mener , at det er et klart tilflde , hvor vi br overholde den forsigtighedsregel , at hvis blot 50 % af de trusler , der er en konsekvens af vor nuvrende videnskab , viser sig at vre reelle , s str vi over for en meget alvorlig og kompliceret udfordring .
<P>
Jeg beder kommissren om at bekrfte , at vi af Kommissionen kan forvente noget specielt arbejde i Den Europiske Unions forskningsprogrammer ( ting , som bde Kommissionen og Det Europiske Miljagentur gr direkte ) , s hun bruger sin betydelige indflydelse til at fremme bde industriel og teoretisk forskning p dette omrde ; og for det andet , at hun sammen med sine kolleger i Kommissionen kunne overveje en undersgelse af , hvordan denne trussel pvirker ikke blot Miljdirektoratet , men et bredt udsnit af Kommissionens forslag og aktiviteter .
<SPEAKER ID=217 NAME="Bjerregaard">
Jeg er helt enig i , at disse ting br hvile p forsigtighedsprincippet , og jeg er ogs enig i , at det princip i srlig grad br indg i forskningsprogrammet .
Jeg nvnte i mit svar , at vi allerede havde srget for , at det kom til at indg , og jeg betragter det ogs som vigtigt , at vi fortsat udbygger det .
Jeg tror , at det kan vre rigtigt at se p det i en bredere sammenhng og med baggrund i den lille debat , vi har haft her , vil vi overveje , p hvilken mde vi kan angribe det p et lidt bredere grundlag end bare at se p det inden for miljomrdet .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Bortset fra sprgsmlet med endokrine disruptorer , rejst af hr . Spencer , er kommissren sikkert klar over , at der er andre omrder , hvor EU ' s lovgivning ikke dkker indtagelsen af skadelige stoffer bde via fdekden og vandforsyningen .
Vil kommissren ogs overveje at se p EU ' s standarder for at tage hjde for det udbrud , der har vret for nylig af crypto-spirillum-bakterier i Det Forenede Kongerige .
Jeg har stillet et mere detaljeret sprgsml om dette , men vil gerne hre kommissrens umiddelbare tanker om denne sag .
<SPEAKER ID=219 NAME="Bjerregaard">
Jeg kan ikke love , at jeg kan svare p alle tillgssprgsml om stoffer , som vi br kigge njere p i forbindelse med det sprgsml , der blev stillet af hr . Spencer .
Vi har allerede taget fat p nogle af disse problemer i forbindelse med drikkevandsdirektivet , hvad sprgeren sikkert ogs er opmrksom p , og jeg forstr fra Generaldirektorat XI , at vi ikke specifikt har vret opmrksomme p de problemer , sprgeren har rejst , og dem vil vi s kigge p p den givne foranledning .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Er kommissren ikke enig i , at det ser ud som om tingene udvikler sig meget langsomt med hensyn til endokrine disruptorer , og kan hun give nogen tidsfrist , hvor hun hber , at der kan komme nogle resultater af forskningen ?
Kan hun fortlle os , om hun simpelt hen planlgger udforskning af stoffer i isolation , eller om der vil blive foretaget undersgelser af den samlede virkning , som mange mennesker fler er srlig farlig p dette omrde , og som der vides meget lidt om ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Bjerregaard">
Nr vi snakker om disse problemer , som delvis har at gre med menneskelig sundhed og delvis med milj , er vi meget tit i en situation , hvor vi hurtigt har brug for nogle andre videnskabelige resultater end dem , vi lige fr .
Det sker jo meget tit , at vi fr nogle resultater , der er af en sdan art , at vi med rette bliver bekymrede over en udvikling og har brug for at kunne gribe ind .
Det kan vi p den anden side ikke gre , uden at vi srger for at f det undersgt til bunds .
Vi har ikke de muligheder for at gribe ind p en formodning , og derfor , som jeg svarede hr .
Spencer fr , prver vi at lave en satsning p forskningsomrdet og f nogle af de resultater frem .
Det er klart , at vi ogs prver at prioritere de emner , som giver anledning til bekymring i befolkningen .
Jeg er i og for sig ked af , at jeg ikke kan give et mere prcist svar p nuvrende tidspunkt , men det er jeg ikke i stand til .
Jeg er kun vidende om , at vi har sat nogle ting i gang p forskningsomrdet .
Hvor langt vi er , og hvornr jeg vil vre i stand til at prsentere nogle resultater , kan jeg ikke sige her under sprgetiden i dag , men det er jo en udmrket anledning til at f klaret lidt op p det , og det vil jeg s srge for sker .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Tak , fru Bjerregaard .
<P>
Sprgsml nr . 47 ( H-0124 / 97 ) af Konrad Schwaiger :
<P>
Om : Reduktion af fiskebestanden i Rhinen og andre indre EU-vandveje p grund af kormoraner
<P>
Er Kommissionen bekendt med , at kormoranens delggelse af fiskebestandene i og omkring Rhinen er blevet et europisk problem ?
<P>
Er den bekendt med , at flere tusind fiskere fra Frankrig , Tyskland og Schweiz i slutningen af 1996 gjorde opmrksom p kormoranplagen ved en demonstration i Strasbourg ?
<P>
Anser Kommissionen den  kormoranforordning  , som delstatsregeringen i Baden-Wrttemberg vedtog den 16.12.1996 , for en hensigtsmssig og tilstrkkelig foranstaltning til reduktion af bestanden af kormoraner ved de indre vandveje , hvor den ikke oprindelig var hjemmehrende ?
<P>
Ville det ikke ogs vre hensigtsmssigt at trffe andre foranstaltninger , som kunne sikre en varig reduktion i kormoranbestandene p tvrs af grnserne ?
<P>
Hvis bestanden vokser yderligere , vil Kommissionen da overveje at fjerne kormoranen fra bilag 1 i fuglebeskyttelsesdirektivet - i hvert fald midlertidigt ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Bjerregaard">
Det er ikke frste gang , jeg har anledning til at besvare et sdant sprgsml , og jeg skal sige , at vi er opmrksomme p det stigende antal skarve i bestemte egne af EU , som lystfiskere og fiskerkredse i vid udstrkning anser for at have negativ indflydelse p fiskebestandene .
Situationen er beskrevet i en nylig undersgelse fra 1996 , som hedder Cormorants , Phalacrocorax carbo , a first step towards a European managementplan .
Denne rapport indeholder ikke srlige oplysninger om eller klager over bemrkede skader p erhvervs- eller lystfiskeriet ved Rhinen , men jeg er opmrksom p , at det optrder tit i offentligheden .
Derimod antyder den , at arten atter er net op p en positiv bevaringsstatus .
For at tage hensyn til dette forhold samt de mange og forskellige synspunkter og bekymringer , der er kommet til udtryk om dette emne , vil Kommissionen forelgge et forslag for det ansvarlige udvalg om at fjerne underarten fra bilag 1 til Rdets direktiv 79 / 409 om beskyttelse af vilde fugle .
Kommissionen vil ogs tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde om kontrol med denne underarts populationsstrrelse .
Faktisk er det sdan , at medlemsstaterne lokalt kan kontrollere populationsstrrelsen p arter i henhold til bestemmelserne i artikel 9 i fugledirektivet , hvis de nsker at gribe ind de steder , hvor skarve udgr et problem .
Hvad skarvforordningen af 16. december 1996 fra delstaten BadenWrttemberg angr , har Kommissionen endnu ikke modtaget nogen meddelelse om denne foranstaltning .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , fru kommissr , er De bekendt med , at ogs Regionsudvalgets ekspertgruppe vedrrende landbrugssprgsml gr opmrksom p dette problem , og at netop landbrugsministrene fra forskellige regioner nu ogs henvender sig til Kommissionen i denne henseende ?
Her , i dette omrde i midten af Rhinens vre del , var der i 1973 de frste skarve .
Dengang , i slutningen af 1970 ' erne , var der 10 par .
Nu er det 20.000. Skal man her gennemfre endnu flere undersgelser , nr erhvervs- og lystfiskerne allerede str p gaden og gr Kommissionen opmrksom p deres problemer ?
Br man ikke her gennemfre en flles aktion i form af en fornuftig decimering af denne bestand ?
Deres svar forekommer mig at vre lidt for tvende .
<SPEAKER ID=225 NAME="Bjerregaard">
Jeg synes faktisk ikke , at mit svar var srlig tvende .
Jeg gjorde opmrksom p , at der , hvad angr underarten Phalacrocorax carbo sinensis , vil blive forelagt et forslag for det ansvarlige udvalg om at fjerne denne underart , ligesom jeg ogs understregede i mit svar , at vi vil tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde om kontrol med denne underarts populationsstrrelse , s jeg synes , at der i mit svar ligger nogle tilstrkkelige tilkendegivelser om , at vi kigger p problemet og retter de henvendelser til de udvalg og myndigheder , der skal tage sig af problemet .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Idet jeg understreger min sttte til direktivet om vilde fugle , s er det vigtigt for mig at sige , at lystfiskeri er den sport i Storbritannien , der har de fleste deltagere , og det tror jeg glder i hele Europa , og det er vigtigt at vise , at vi lytter til det , lystfiskerne siger til os .
<P>
Det er ikke blot et problem p Rhinen , det er ogs et problem i Det Forenede Kongerige , hvor f.eks. lystfiskerforbundet for Billericay og omegn i min valgkreds , som har over 3400 medlemmer har set fiskebestanden udtyndet i de 22 forskellige vandomrder , hvor de driver lystfiskeri .
Det er en privat forening , men de har mttet bruge  1700 sidste r for at fylde nye fisk i de vande , hvor bestanden var blevet udtyndet .
<P>
Jeg nsker ikke at se bortskydning af vilde fugle , men jeg vil gerne se , at man forsger sig med alle mulige alternativer .
<P>
Jeg vil i srdeleshed sprge kommissren om to ting : For det frste , er De enig i , at der en europisk dimension i dette her ?
Det er udtyndingen af fiskebestande i vore kystfarvande , og det forhold , at den flles fiskeripolitik , der driver skarverne ind i landet , er slet fejl .
For det andet , vil De kommentere den britiske regerings holdning , hvor landbrugs- og fiskeriministeren har sagt , at det vil tage tre til fem r , fr ministeriet vil rapportere om dette ?
Hvis de kan handle i henhold til artikel 9 , som hun sagde , vil hun s ikke tale til dem , s at de kan handle hurtigere ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Bjerregaard">
Jeg m sige , at jeg er ikke opmrksom p den britiske regerings reaktionsmnster p dette omrde , men jeg vil gerne igen understrege , at det , jeg har givet udtryk for her i dag , er , at vi netop vil bruge direktivet om beskyttelse af de vilde fugle og dermed bilag 1 til at sprge det ansvarlige udvalg , om man ikke kan fjerne underarten , og jeg gentager det ikke srlig nemme ord , nemlig Phalacrocorax carbo sinensis , sdan at man kan lse det problem , som nu har vret trukket frem fra forskellig side .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hvis jeg har forstet kommissren ret , vil hun faktisk foresl at slette skarven i bilag I i et tidligere direktiv .
Det ville jeg finde en yderst beklagelig udvikling , fordi man aldrig klart har pvist forbindelsen mellem skarve og fiskebestanden .
Det , fiskebestanden trues af , er overfiskning . Vi m ikke angive den forkerte grund som udgangspunkt for at pbegynde ndringer i bilag I i det tidligere direktiv .
Jeg vil gerne have , at Kommissionen opgiver sin id om det , men naturligvis kan Parlamentet senere , nr forslaget fremlgges i Parlamentet , flde sin dom over det .
Men p dette trin er jeg uenig i det , kommissren agter at gre .
<SPEAKER ID=229 NAME="Bjerregaard">
Jeg har selvflgelig ikke foreslet , at vi nu skal have fjernet bilag 1 fra fugledirektivet .
Jeg har taget stilling til n skarveart , og jeg vil p baggrund af de oplysninger , jeg og generaldirektoratet har , indgive den indstilling til det ansvarlige udvalg , som jeg har nvnt .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Tak , fru Bjerregaard .
<P>
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 48 ( H-0125 / 97 ) af Carmen Dez de Rivera Icaza :
<P>
Om : Hring af ikke-statslige organisationer i forbindelse med Bern-konventionen
<P>
Kan Kommissionen forklare , hvorfor EU og medlemsstaterne ikke var i stand til at indtage en flles holdning under mdet i december 1996 i Det Stende Udvalg under Bern-Konventionen om Beskyttelse af Europas Vilde Dyr og Planter samt Naturlige Levesteder ? og sprgsml nr .
49 ( H-0139 / 97 ) af Ulla Sandbk :
<P>
Om : Hringsforanstaltninger og Bern-konventionen
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvilken form for hring der i hvert af de sidste fem r har fundet sted mellem Kommissionen og medlemsstaterne p den ene side og de ikke-statslige organisationer p den anden side forud for og under mderne i de stende udvalg under Bern-konventionen ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg synes ikke , at jeg har et virkeligt tilfredsstillende svar at give p disse to sprgsml .
Jeg vil gerne sige til fru de Rivera , at under det 16. mde i det stende udvalg fik udvalget forelagt en flles holdning om , hvor langt arbejdet skred frem med hensyn til oprettelse af en marin naturpark i Grkenland .
En rkke emner under Fllesskabets enekompetence som fiskeri kunne imidlertid ikke behandles , fordi Kommissionen endnu ikke havde fet det mandat fra Rdet , som Kommissionen havde bedt om .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at svaret , som kommissren ogs selv sagde , p ingen mde er tilfredsstillende .
S nr hun siger til mig , at svaret ikke er tilfredsstillende , m jeg sprge hende , om hun ikke fler sig truet af den kendsgerning , at der ikke vil vre nogen flles holdning fr december 1997 , i betragtning af hvad dette vil betyde frst og fremmest for beskyttelsen af arterne ? Samt om vi vil opn denne flles holdning i december 1997 ?
Hvilke ndringer vil der blive tale om ? Vil Kommissionen vre bedre organiseret for at kunne n frem til denne aftale ?
Og for det tredje : Vil man p forhnd - som det er almindelig praksis - fre drftelser med de ikke-statslige organisationer om dette emne ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Bjerregaard">
Som jeg sagde , synes jeg heller ikke , at det var noget srligt tilfredsstillende svar at give , for det er selvflgelig ikke rart , at man ikke kan behandle en sag , fordi der mangler en flles stillingtagen .
Derfor vil jeg da ogs i anledning af dette sprgsml og p baggrund af den henvendelse , jeg har fet fra nogle af de NGO ' er , der i srlig grad er interesserede i dette omrde , srge for , at vi ikke n gang til havner i en sdan situation .
Vi m gre , hvad vi kan , for at presse p over for Rdet - for der foreligger alts en indstilling fra Kommissionen - sdan at vi kan komme til at spille en mere aktiv rolle .
S jeg kan da i hvert fald give lfte om , at vi med udgangspunkt i de sprgsml , der har vret rejst i Parlamentet i dag , vil gre , hvad vi kan , for at undg , at vi endnu en gang havner i en s uheldig situation .
<SPEAKER ID=234 NAME="Sandbk">
Jeg kunne forst , at vores to sprgsml blev besvaret under t , og det skulle vel ikke vre s svrt at give mig et separat svar p sprgsmlet om , hvilke former for hring der har vret i de sidste fem r mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Det m da vre ganske let at besvare .
Jeg er ikke blot interesseret i at f at vide , om Kommissionen i fremtiden vil vre forberedt , sdan at man rent faktisk kommer med en flles holdning , eftersom man jo alts blokerer femten stemmer , dvs. at alt , hvad der skal vedtages med et kvalificeret flertal i forbindelse med Bern-konventionen , overhovedet ikke kan vedtages , nr Kommissionen blokerer femten stemmer , som ikke kan bruges .
Det er jo i sig selv utrolig utilfredsstillende .
Men efter at vi har fet et habitat-direktiv , har det jo ogs vret sdan , at Kommissionen p de forberedende mder i det stende udvalg under Bern-konventionen har mdtes med de femten medlemslande , hvor man har fastlagt en flles holdning .
Mener kommissren , at det er hensigtsmssigt , at Kommissionen fastlgger de femten medlemslandes holdning p et tidspunkt , hvor NGO ' erne endnu ikke har vret inde i billedet , og hvor man derfor overhovedet ikke kan tage hensyn til NGO ' ernes synspunkt , eftersom NGO ' erne jo ikke kan vre til stede under dette forberedende mde ?
Jeg hber , at det blev klart , hvad jeg ville sprge om , nu hvor tiden blev s kort .
<SPEAKER ID=235 NAME="Bjerregaard">
Nej , jeg prvede ikke at undvige at give fru Sandbk et svar p det sprgsml , hun havde stillet .
Jeg gjorde bare opmrksom p , at der var en forbindelse imellem de to sprgsml , der er stillet , og jeg synes i og for sig ikke , at det svar , jeg har givet fru Sandbk , er s meget bedre end det svar , jeg har givet fru Rivera .
Hvad angr de formelle hringer , er der alts ikke noget krav om , at sdanne formelle hringer skal finde sted p dette omrde , og derfor kan jeg selvflgelig heller ikke sige , at der har vret s og s mange formelle hringer , eftersom der alts ikke har vret nogen forpligtelse til at foretage sdanne formelle hringer .
Det er ikke s lnge siden , vi havde en drftelse om konomisk sttte til NGO ' erne , hvor vi havde lejlighed til at drfte NGO ' ernes rolle p miljomrdet , og hvor jeg klart understregede , at jeg synes , at vi br srge for at inddrage NGO ' erne aktivt i arbejdet .
Det glder selvsagt ogs dette omrde , og jeg synes , der er meget , der tyder p , at vi her trnger til en forbedring , og det m vi jo s se at komme i gang med .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Tak , fru Bjerregaard .
<P>
rede medlemmer , med dette sprgsml har vi opbrugt de 20 minutter , som var afsat til denne del , hvorfor jeg skal takke fru Bjerregaard for hendes tilstedevrelse her i dag og for hendes svar samt meddele Dem , at sprgsml nr . 49 til 56 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Sprgsml nr . 57 ( H-0138 / 97 ) af David Martin :
<P>
Om : Europa-Kommissionens politik for handicappede
<P>
I dokumentet om HELIOS II , der tager sigte p at fremme lige muligheder for handicappede , fastlagde Kommissionen retningslinjer for aktioner og initiativer til fordel for handicappede .
Holder Kommissionen sig til disse retningslinjer i sin egen personalepolitik ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Liikanen">
Hr. formand , ligestilling er et grundlggende princip i Kommissionens ansttelses- og personalepolitik .
Iflge dette princip skal alle kvalificerede ansgere behandles ens , og alle ansatte i Kommissionen har lige muligheder for karriereudvikling .
<P>
Kommissionen forholder sig positivt til alle foranstaltninger , der fremmer de handicappedes integrering i Kommissionens arbejdsmilj .
Kommissionen har udarbejdet retningslinier for ansttelse af handicappede .
Meningen er , at retningslinierne skal anvendes i alle EU-institutioner .
<P>
Disse retningslinier omfatter alle omrder i arbejdsforlbet : ansttelse , uddannelse , karriereudvikling og arbejdsmilj .
De svarer dermed til de principper , der er fremhvet i HELIOS-programmet .
Der vil blivel udnvnt en medarbejder til at flge op p retningsliniernes gennemfrelse .
Kommissionens nye bygninger skal overholde lovgivningen om de handicappedes adgang til offentlige bygninger i de pgldende lande .
I bestemmelserne om Kommissionens bygninger findes strenge krav om , at bygningerne skal tilpasses de handicappede arbejdstageres behov .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="David Martin">
Meget kort vil jeg frst sige , at mit sprgsml ikke specielt drejede sig om rekrutteringspolitik , men om politikken over for det nuvrende personale .
<P>
Jeg vil gerne give kommissren et hypotetisk eksempel : Hvis en 62-rig registreret blind embedsmand skulle arbejde i et eksternt kontor - med andre ord , kun tre r fr pensionsalderen - og han befinder sig godt dr , kan finde omkring , og der ikke er nogen klager over kvaliteten af hans arbejde , ville han s finde det en fornuftig politik mod handicappede at overveje tvungen tilbagefrsel af den pgldende til Bruxelles p det tidspunkt i hans karriere ?
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , det er meget vanskeligt at svare p hypotetiske sprgsml .
Hvis det nvnte sker for en handicappet person , der varetager sine opgaver tilfredsstillende , og som nsker at fortstte sit arbejde , vil jeg gerne bestrbe mig p , at denne medarbejder kan fortstte i sit nuvrende embede , hvis det er i overensstemmelse med den pgldendes og Fllesskabets interesser .
I sdant tilflde skal arbejdsgiveren udvise stor fleksibilitet .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Kommissren nvnte det at gre medlemsstaternes bygninger tilgngelige for handicappede .
Vil han g ind for at afholde drftelser med de andre institutioner p fllesskabsplan for at sikre , at der til alle vore bygninger - Parlamentets bygninger , Rdets nye bygninger , og alle de agenturer , Kommissionen har - skal vre let og hurtig adgang for handicappede ?
<P>
Med hensyn til rekrutteringspolitikken , vil han s igen se p problemet med diskrimination p grund af alder , der har vret en betydelig vanskelighed ?
Vil han ogs g ind i en drftelse af rekrutteringspolitikken med hensyn til aldersdiskrimination ?
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , vi har netop for jeblikket et projekt i gang af denne art .
Det er meningen afholde en arkitektkonkurrence sammen med institutionerne i Bruxelles og de belgiske myndigheder .
Formlet er at etablere fodgngerstier mellem bygningerne , hvor ogs de handicappede kan bevge sig sikkert .
For jeblikket er det umuligt for handicappede i Bruxelles at bevge sig sikkert fra en bygning til en anden .
Vi vil drfte dette med institutionerne p mandag , og p tirsdag har vi et mde med de belgiske myndigheder .
Jeg er rede til selv at ppege bestemmelserne om bygningerne over for de ansvarlige personer i de andre institutioner p mdet nste mandag .
Jeg er villig til at vende tilbage til sagen senere .
<P>
Kommissionen har vedtaget en ny politik for aldersgrnser i forbindelse med ansttelsen af midlertidigt ansatte .
Dette indebrer , at Kommissionen vil afholde udvlgelsesprver for unge ansgere for under 32-35 r , men ogs for ldre i kategori A4-A5 , hvor aldersgrnsen vil vre vsentlig hjere . Den kan endog vre p 55 r .
Det er meningen p denne mde i hjere grad at differentiere udvlgelsesprverne .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
I forlngelse af det svar , kommissren lige har givet om adgang til bygninger og drftelser mellem Den Europiske Unions myndigheder og de belgiske myndigheder , vil jeg gerne sprge ham om , hvilke planer , om nogen , han har om at tage kontakt med de handicappede selv og sprge dem om , hvilken form for adgang og hvilke srlige faciliteter , de mtte behve .
Alt for ofte gr alle i disse arkitektoniske situationer tilbage til lrebogen , og nr man s ser sig om og sprger en handicappet bagefter , hvordan lrebogslsningen er , s er den for den frste altid dyrere , end det de handicappede selv nsker , og for det andet er den faktisk ikke rigtig i forhold til deres behov .
<P>
Jeg vil blot ppege n faktor : At i de nye bygninger , vi har i Bruxelles , er det umuligt for en person i en krestol at komme fra blok B til blok C , eller fra blok B til blok A , fordi korridorerne er for snvre .
Derfor m man tage ned i elevator til stueetagen og kre fra den ene ende af bygningerne til den anden udenfor eller indenfor og s tage en anden elevator op for at komme fra den ene side af bygningerne til den anden .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg har drftet sagen med enkelte handicapreprsentanter , men Kommissionen har ikke hrt dem p organisationsniveau .
Jeg vil gerne drfte sagen med den pgldende reprsentant og hre hans erfaringer .
Det er klart , at personer , der har personlige erfaringer med handicap , kender mest til sagen .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Sprgsml nr . 58 ( H-0162 / 97 ) af Josu Imaz San Miguel :
<P>
Om : Budgettet for 1998 og strukturfondene
<P>
Ved fastlggelsen af budgettet for 1997 blev bevillingerne i Kommissionens forelbige forslag nedskret med 1000 mio ecu for s vidt angr de poster , der vedrrer strukturfondenes betalingsbevillinger .
Denne nedskring fra Rdets side berrte udelukkende ml 2 , 3 , 4 og 5 samt fllesskabsinitiativerne , men ikke ml 1 og 6 .
<P>
Det fremgr imidlertid af oplysningerne om gennemfrelsen af budgettet for 1996 frem til den 31. maj , at procenttallet for gennemfrelsen af betalingsbevillinger til ml 2 ( 23 % ) er hjere end tallene for andre ml som f.eks. ml 1 ( 17 % ) .
<P>
Overvejer Kommissionen at forhje betalingsbevillingerne for strukturfondenes ml 2 , 3 , 4 og 5 samt fllesskabsinitiativerne i det forelbige budgetforslag for 1998 ?
Mener Kommissionen p baggrund af de foreliggende oplysninger om budgetgennemfrelsen , at der er nogen logik bag de nedskringer , som budgetmyndigheden har foretaget ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i 1996 blev 5 , 2 % af strukturfondenes betalingsbevillinger ikke anvendt , hvilket svarer til 1 , 2 mia ecu .
I 1994-1995 var anvendelsesgraden endnu lavere .
I 1996 blev 99 , 3 % af midlerne til ml 1-omrderne anvendt og 98 , 3 % af midlerne til ml 2-omrderne .
Frem til begyndelsen af marts 1997 er 14 % af midlerne til ml 1-omrderne blevet anvendt og 27 % af midlerne til ml 2-omrderne .
Dette viser , at midlernes anvendelsesgrad for de forskellige mlomrder kan ndre sig betydeligt i lbet af et kalenderr , men forskellene forbliver ikke ndvendigvis de samme frem til rets udgang .
Desuden er det relevant at bemrke , at der overfres midler mellem budgetposterne for at sikre en mere effektiv anvendelse af midlerne .
<P>
Kommissionen mener , at den kan imdekomme betalingsanmodningerne for 1997 .
Kommissionen har dog samtidig ppeget i forbindelse med de nedskringer i strukturfondsmidlerne , der er foretaget af budgetmyndigheden , at den i lbet af budgetret agter at stille forslag om yderligere bevillinger , hvis det bliver ndvendigt .
Det er p nuvrende tidspunkt for tidligt at vurdere enkelthederne i budgettet for 1998 .
Kommissionen trffer afgrelse herom disse i april 1997 .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. kommissr , jeg mener at have forstet , at procenttallet for gennemfrelsen af betalingsbevillinger til ml 2 i 1996 l p 98 % .
Jeg vil gerne have , at De bekrfter , om denne oplysning er korrekt , alts en gennemfrelse p 98 % af betalingsbevillingerne til ml 2 i 1996 .
<P>
Hvis denne antagelse er korrekt , forekommer det mig endnu mere uforklarligt , at nedskringen p 1000 mio ecu i betalingsbevillingerne , der blev bragt p bane af Rdet p dets mde i juli 1996 , udelukkende berrte ml 2 , 3 , 4 og 5 - fllesskabsinitiativer - men ikke ml 1 og 6 .
Jeg vil derfor gerne vide , om Kommissionen deler min undren over , at Rdet foretog denne nedskring udelukkende i forbindelse med de nvnte ml , og om Kommissionen mener , at Rdets motiver til at komme med dette forslag under ingen omstndigheder var tekniske , dvs. vedrrende gennemfrelsen , men derimod politiske og i overensstemmelse med visse medlemsstaters interesser .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , hr. medlem , Rdet besluttede sig faktisk for at foretage denne nedskring af midlerne .
Da Rdet blev enig om at nedskre midlerne til betalingsbevillingerne , ans Kommissionen det for mest hensigtsmssigt , at det blev gjort ligeligt for alle mlomrder .
Men efter meget besvrlige og lange forhandlinger besluttede Rdet sig for at holde ml 1- og 6-omrderne uden for besparelserne .
Jeg kan dog sige , at vores forpligtelsesbevillinger er blevet anvendt i vidt omfang , men der har vret en klar overbudgettering med hensyn betalingsbevillingerne .
Der er blevet sparet betydelige midler .
Jeg tror ikke selv p , at det bliver nogle srlige problemer med at klare betalingerne i indevrende r .
Skulle det vre tilfldet , har vi allerede i sin tid meddelt Rdet og Parlamentet , at Kommissionen vil udarbejde et forslag til tillgsbudget .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Sprgsml nr . 59 ( H-0169 / 97 ) af Charlotte Cederschild :
<P>
Om : Effektivisering af Kommissionens arbejde
<P>
Kommissionen har ivrksat flere projekter , som har til forml at effektivisere dens arbejde . Blandt disse projekter kan nvnes SEM 2000 .
En effektivisering af Unionens institutioner er ndvendig , da mange medborgere mistnker institutionerne for ikke at udfre arbejdet korrekt .
<P>
Gr arbejdet med at effektivisere Kommissionens arbejdsmetoder efter planen , og p hvilken mde har dette arbejde allerede medfrt konomiske gevinster ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Liikanen">
Hr. formand , allerede ved begyndelsen af sit mandat opstillede den nuvrende Kommission det som en vigtig mlstning at fornye strukturerne for sin finans- og personaleforvaltning .
Projektet til udviklingen af forvaltningen , det skaldte SEM 2000-program , har til forml at rationalisere forvaltningen og skabe en ny forvaltnings- og budgetkultur i Kommissionen .
<P>
I projektets tredje fase vil samarbejdet med medlemslande blive intensiveret .
Det er vigtigt , eftersom 80 % af budgetmidlerne forvaltes i medlemslandene .
En arbejdsgruppe , som bestr af reprsentanter fra medlemslandenes finansministerier , arbejder for jeblikket med at effektivisere forvaltningen af fllesskabsmidlerne og har allerede gjort srdeles gode fremskridt i sit arbejde .
Arbejdsgruppens frste rapport med adskillige forslag til foranstaltninger blev afleveret i december sidste r og fik en positiv modtagelse i Rdet og Det Europiske Rd .
<P>
Generelt skrider arbejdet med udviklingen af forvaltningen frem efter planerne .
De gennemfrte fornyelser vil med tiden gre anvendelsen af fllesskabsmidlerne mere effektiv .
Jeg er enig med medlemmet i , at fornyelserne i forvaltningen er meget vigtige af hensyn til borgernes tillid .
Jeg vil ikke p nuvrende tidspunkt give karakterer for vore resultater , men Parlamentet vil have en enestende mulighed for vurdere dem hvert r , nr Revisionsrettens beretning skal behandles i Parlamentet .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Jeg vil gerne takke for et opmuntrende svar , men jeg konstaterer samtidig , at der fra internt hold i Kommissionen er blevet fremsat en del kritik , hvor man bl.a. har peget p urimelige arbejdsmetoder og bureaukrati .
Denne kritik er forstummet , hvilket er positivt , hvis det skyldes et sundt effektiviseringsarbejde og ikke , at konstruktiv kritik har svrt ved at komme til udtryk .
<P>
SEM 2000 rummer mange gode delprojekter .
Bl.a. er det meningen , at der i hjere grad skal gennemfres forhndskontrol med udbetalinger .
Hensigten har vret , at tre fjerdedele af samtlige udbetalinger skulle underkastes forhndskontrol .
Er dette ml blevet opfyldt , og har det givet resultat i form af en forbedring ?
<P>
Desuden er der behov for personalemssige foranstaltninger .
Vi ved , at Kommissionen har et stort antal ansatte .
SEM 2000 har bl.a. lagt beslag p 23 stillinger , heraf 8 p A2-niveau .
Ved kommissren , hvor mange der direkte er ansat i Kommissionen , og hvor mange , der arbejder for den p konsulentbasis eller benyttes af den som tredje part ?
Jeg ville vre taknemlig for at f at vide , hvor mange det drejer sig om i Kommissionen , og for at f nogle tal , da det ville gre det lettere for borgerne at forst de konomiske resultater af effektiviseringsarbejdet .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , kre medlem , Kommissionen er for jeblikket i gang med at udarbejde en enorm fornyelse af forvaltningen .
Det er vort ml , at vi i forbindelse med forslaget til forelbigt budget for 1998 kan trffe betydelige foranstaltninger til decentralisering af forvaltningen .
Dette indebrer , at det interne bureaukrati i huset vil blive begrnset , og at generaldirektoraterne fr strre befjelser inden for deres sagsomrder og samtidigt med , at de fr strre ansvar .
Mlet er , at der kan trffes afgrelse om dette ved udgangen af april , nr der skal besluttes om budgettet sledes , at fornyelsens frste fase kan trde i kraft i begyndelsen af januar nste r .
<P>
Samtidigt arbejder Kommissionen med en strre helhed i forbindelse med den skaldte Santer-pakke .
I forbindelse med behandlingen af finansieringspakken for r 2000 og fremefter skal Kommissionen forelgge sin holdning til sin egen rolle i 2000-2006 : Hvordan dens arbejde kan effektiviseres og klarlgges sledes , at den kan imdekomme udfordringen i forbindelse med udvidelsen .
Ved udgangen af juli vil Parlamentet i forbindelse med de frste meddelelser om Santer-pakken f lejlighed til at drfte dette .
<P>
Generelt med hensyn til kritik mener jeg , at det er et godt diskussionsgrundlag .
Det er altid bedre , nr kritikken desuden indeholder et forslag til forbedring , som derefter kan bruges til at fremskynde fornyelsernes gennemfrelse .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Tak , hr . Liikanen .
<P>
rede medlemmer , med sprgsml nr . 59 har vi opbrugt den tid , der i dagsordenen er afsat til sprgsml til Kommissionen .
Jeg skal derfor meddele Dem , at sprgsml nr . 60 til 94 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.20 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=13>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0019 / 97 ) .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Brian Crowley ( H-0098 / 97 ) :
<P>
Om : Efterskoler
<P>
Iflge Kommissionen er 5 mio unge mellem 16 og 25 r get ud af skolen uden afgangsbevis , og der er en risiko for , at dette tal ges med 2 mio inden rhundredets udgang .
<P>
Mener Rdet , at dette alvorlige sociale problem krver en jeblikkelig indsats , og agter Rdet nu at opfordre Kommissionen til at udvikle partnerskabsprogrammer i samarbejde med medlemsstaternes regeringer med henblik p at udnytte socialfondsmidler til at tilbyde disse unge en uddannelse i frdigheder , der kunne ge deres muligheder for at komme i arbejde ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Patijn">
Jeg takker Dem , fordi jeg har fet lov at vre tilstede her i dag .
Jeg vil gerne besvare hr . Crowleys sprgsml p flgende mde : sprgsmlet vedrrer efterskoler , og jeg kan bemrke , at Rdet allerede i lngere tid har vret srlig opmrksom p det af det rede medlem omtalte problem .
Rdet har allerede i 1984 og i 1987 i sine konklusioner peget p behovet for at fre en utrttelig kamp mod analfabetismen .
Rdet og undervisningsministrene pegede dengang udtrykkeligt p de alvorlige flger af , at unge gr ud af skolen i utide .
Bde i 1987 og i 1989 drog Rdet og ministrene nogle konklusioner , ligesom de vedtog en resolution , der specielt gik p at bekmpe , at unge forlader skolen i utide .
Den betydning , som Rdet og ministrene tillgger erhvervsuddannelse for jobsgendes fremtidsmuligheder , fremgr af den kendsgerning , at Rdet og undervisningsministrene siden 1976 har vedtaget tretten resolutioner eller konklusioner .
Dette viser , at denne problematik bestandig er i Rdets tanker .
Dette bliver desuden bragt i erindring i Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse af 23. oktober 1995 , hvor 1996 udnvnes til Det Europiske r for Livslang Uddannelse , og som emner for dette r nvnes blandt andet fremme af en erhvervsuddannelse med henblik p , at alle unge kan erhverve sig kvalifikationer , samt fremme af fortsat undervisning og fortsat uddannelse .
<P>
Jeg erindrer samtidig om Rdets afgrelse af 6. december 1994 om et handlingsprogram for gennemfrelse af en erhvervsuddannelsespolitik i Det Europiske Fllesskab , det skaldte LEONARDO da Vinci-program , som indeholder EU-foranstaltninger , der sttter og supplerer medlemsstaternes aktioner via pilotprojekter og tvrnationale programmer .
<P>
LEONARDO da Vinci-programmet bestemmer i denne forbindelse , og jeg henviser det rede medlem til afsnit 4 , punkt 1 , at der ydes fllesskabssttte til initiativer fra medlemsstaterne til oprettelse af tvrnationale partnerskaber p erhvervsuddannelsesomrdet med henblik p fremlggelse af tvrnationale pilotprojekter .
For s vidt angr en eventuel udnyttelse af midlerne i Socialfonden bemrkes , at artikel 8 , stk . 2 i afgrelsen om gennemfrelsen af det tidligere nvnte LEONARDO da Vinci-program bestemmer , og jeg citerer : Inden for rammerne af deres ansvar for gennemfrelsen af EF-sttterammerne har medlemsstaterne mulighed for at skabe kohrens mellem dette program og strukturfondene i henhold til bestemmelserne for strukturfondene .
Citat slut . Der findes sledes allerede en forbindelse mellem LEONARDO og Socialfonden .
<P>
Sluttelig m det understreges , at i henhold til artikel 10 , stykke 4 i afgrelsen skal Kommissionen senest den 31. december 1997 forelgge Europa-Parlamentet , Rdet , Det konomiske Og Sociale Udvalg og det rdgivende udvalg om erhvervsuddannelse en forelbig rapport om ivrksttelsen .
S snart denne rapport foreligger , kan der foretages en vurdering af den mde , hvorp de ovennvnte bestemmelserne er blevet ivrksat .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans lange og informative svar .
Men det var en lille smule ved siden af , for sprgsmlet gik specifikt p mulighederne for at f en chance til inden for uddannelsessystemet .
I srdeleshed ser jeg p dem , der befinder sig i en risikogruppe , hvad enten det skyldes sociale problemer og deres mangel p adgang til formel uddannelse , eller at de er droppet ud af den formelle uddannelse og kommet ind i kriminalitet og lignende aktiviteter .
<P>
Det , jeg gerne vil sprge rdsformanden om , er , hvordan det kan vre , at vi , nr vi accepterer , at Rdet tidligere har givet dette sprgsml hj prioritet , alligevel stadig str over for dette problem ?
Hvordan kan det vre , at vi ikke har set p de strukturelle problemer , der bevirker , at folk falder ud af uddannelsessystemet ?
Og hvordan kan det endelig vre , at Rdet som et ansvarligt organ ikke kan arbejde sammen om at udveksle oplysninger om , hvordan det skal gres - for der er mange medlemsstater , hvor der er fantastiske uddannelsesfaciliteter for dem , der behver en chance til , medens sdanne faciliteter ikke synes at vre til rdighed andre steder .
<P>
Jeg vil gerne anmode formanden om at tage dette med sig tilbage til Rdet , om muligt .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg skal overbringe hr .
Crowleys nske , men jeg vil gerne pege p , at hovedansvaret for undervisning og for , at der via undervisning skabes muligheder for socialt svage unge , i frste instans hrer under medlemsstaternes enekompetence , og at Fllesskabet udelukkende trder supplerende til p dette punkt og kun optrder , nr der for eksempel enten skal arbejdes hen over grnserne , eller nr der kan vedtages srlige foranstaltninger inden for rammerne af sociale fonde eller strukturfonde .
Nr hr . Crowley presser p for , at Rdet skal ptage sig et selvstndigt ansvar , s mener jeg , at han gr et skridt for vidt i forbindelse med den normale ansvarsfordeling mellem Fllesskabet og medlemsstaterne , men jeg skal nok forelgge nden i hans bemrkning for Kommissionen og for dem , der i jeblikket isr sidder og udarbejder rapporten om opflgningen og inddragelsen af strukturfonde , sledes at de kan have opmrksomheden srlig henledt herp .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Felipe Camisn Asensio ( H-0103 / 97 ) :
<P>
Om : Hjhastighedstog mellem Madrid og Lissabon
<P>
Er der nogen sandsynlighed for , at den jernbanelinje for hjhastighedstog , som efter planen skal anlgges mellem Madrid og Lissabon , vil komme til at g igennem den spanske region Extremadura ?
<SPEAKER ID=258 NAME="Patijn">
Det rede medlems sprgsml vedrrer den fremtidige jernbanelinje mellem Madrid og Lissabon .
I den forbindelse vil jeg gerne bemrke , at beslutningen om at anlgge en sdan hjhastighedsforbindelse og den pgldende linjefring er anliggender , der er forbeholdt de to medlemsstater .
Men jeg vil dog minde om , at denne forbindelse er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rdets beslutning af 1682 / 96 / EF om Fllesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropiske transportnet .
P kort nr .
3 , 3.5 , der er bilag til denne beslutning , figurerer denne forbindelse som planlagt hjhastighedsforbindelse , i vrigt i den forbindelse uden angivelse af den njagtige linjefring .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand for Rdet , jeg takker Dem for de oplysninger , De har givet os .
Der er gennem de sidste r blevet distribueret hundrede af dokumenter - mange af dem fra Rdet - nogle af dem i flotte farver , med skitser til et hjhastighedstog mellem Madrid og Lissabon .
Indbyggerne i Madrid , Lissabon , Extremadura og Kastilien-La Mancha vidste , at det drejede sig om en meget interessant forbedring , selv om den var s langsigtet , at den ikke en gang var med i de transeuropiske net .
Men denne  langsigtethed  giver p grund af den mulige gennemfrelse en vis forhbning .
<P>
Nu hrer vi , at det drejer sig om en multimodal forbindelse mellem Spanien og Portugal og resten af Europa , og jeg har faktisk stillet sprgsmlet for at f fjernet enhver tvivl n gang for alle .
Vi ser , at tvivlen fortsat eksisterer , men at der stadig er plads til hb efter kommissrens ord .
S vi bliver ved med at hbe . Men endelig ser vi , at dette projekt ikke er annulleret , eftersom man har vedtaget den multimodale linje fra Lissabon via Valladolid til Frankrig .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg glder mig over , at det rede medlem og jeg er fuldstndig enige om , at dette projekt og navnlig de vigtige internationale basisforbindelser mellem medlemsstaterne har hj prioritet .
Som De ved , har Det Europiske Rd allerede under sit mde i Essen udtalt , at Fllesskabets engagement samt finansieringen af hjhastighedslinjerne str specielt hjt p prioritetslisten .
Nok en gang , jeg gentager , at sprgsmlet om den konkrete udfrelse herunder valg af linjefring er anliggender , hvor det er medlemsstaterne , der trffer beslutningerne , men at Det Europiske Rd og Rdet som sdant desuagtet altid har prioriteret dette hjt .
Jeg ville da ogs , men det er mske lidt dristigt , jeg havde s ogs villet opfordre Dem til over for Deres kolleger i Europa-Parlamentet at gre Deres indflydelse gldende , sledes at finansieringen af hjhastighedslinjerne ogs tillgges en hjere prioritet ved fastlggelsen af budgettet .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Ulla Sandbk ( H-0108 / 97 ) :
<P>
Om : EU , CITES og elefanterne
<P>
Den afrikanske elefant ( Loxodonta africana ) blev i anledning af den 7 . COP-konference , som i 1989 blev afholdt i Lausanne i Schweiz , optaget i bilag I til CITES-konventionen .
De sydafrikanske stater satte sig imod et forbud med den begrundelse , at deres bestande blev forvaltet omhyggeligt og i mange tilflde var i vkst og ville overstige landets breevne , og de nskede at genoptage lovlig og kontrolleret handel med elefantprodukter til fordel for beskyttelse og landbosamfund .
Sydafrika er hjemstedet for 50 % af den samlede bestand af denne dyreart .
<P>
Den 10 . COP-konference om CITES , som finder sted i Harare , Zimbabwe den 9.-20. juni 1997 , skal beskftige sig med sprgsmlet og drfte forslag fra flere sydafrikanske lande .
Agter EU at flge CITES-resolution conf .
7.9. ( det somaliske ndringsforslag ) og sttte fjernelse fra listen af enhver elefantbestand , som opfylder kriterierne i den revision , som CITES-panelet af sagkyndige har fremlagt ?
I bengtende fald , hvorfor ?
Agter EU at give disse lande kompensation for tab af bevaringsindtgter i det tilflde , at det gldende forbud mod salg af elefantprodukter fastholdes ?
<SPEAKER ID=262 NAME="Patijn">
Hr. formand , jeg kan sige flgende til sprgsmlet fra fru Ulla Sandbk .
Rdet har endnu ikke modtaget Kommissionens forslag vedrrende en drftelse af det standpunkt , der skal indtages under den tiende konference mellem parterne i CITES-konventionen .
Jeg kan da heller ikke give noget prcist svar p det rede medlems sprgsml .
Men jeg vil alligevel allerede p dette stadium henvise til , at redegrelsen fra ekspertpanelet i henhold til resolution 7.9 , en resolution som omtales af det rede medlem , kun tjener som grundlag for parternes drftelser af anmodninger om at g fra bilag 1 til bilag 2 .
<P>
Vedrrende det eventuelle tab af indtgter , der skyldes beskyttelsen af disse dyr , fordi elefantprodukter ikke lngere kan slges , og sprgsmlet om hvorvidt EU mere specielt har til hensigt at holde de pgldende lande skadeslse herfor , ser jeg mig p nuvrende stadium lige s lidt i stand til at komme med en udtalelse .
Som sagt er Rdet frst ndt til se p kommissionsforslaget , som endnu ikke er indgivet .
<SPEAKER ID=263 NAME="Sandbk">
Eftersom det stadig vk er til overvejelse i Rdet , vil jeg gerne bede Rdet om at tage med i betragtning , at ekspertpanelet , som skulle vurdere CITES , har udtalt sig om populationerne af elefanter i Botswana , Namibia og Zimbabwe , og det siger , at disse bestande ikke er truede , og de er voksende , og for et af landenes vedkommende har panelet sagt : It is very probable that the proposal will have a positive effect on elephant conservation and community conservation and development programmes in the country .
Det vil sige , at det vil have en positiv effekt , hvis man tillader et kontrolleret salg af elfenben .
Kunne De eventuelt give en kommentar til det ?
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg er enig med det rede medlem , men nu udtaler jeg mig generelt , i , at det ved en fornuftig vildtpleje burde vre muligt ogs at slge de produkter , som stammer fra denne vildtpleje .
Dette br blot nje afvejes i forhold til de mere generelle og ogs mere vidtrkkende foranstaltninger med henblik p at f gennemfrt forbuddet mod ulovlig handel , isr handel med elfenben .
Her er der tale om et vist spndingsfelt , og dette m vi bestandig at tage behrigt hensyn til .
Nr kommissionsforslaget herom er indgivet fra CITESmdet , vil jeg forelgge det rede medlems bemrkning om denne sag for Rdet .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
Sprgsml nr .
4 af Gerardo Bianco ( H-0110 / 97 ) og sprgsml nr . 5 af Birgitta Ahlquist ( H-0148 / 97 ) om situationen i Albanien vil ikke blive behandlet , da emnet allerede er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode .
<P>
Sprgsml nr . 6 af Mary Banotti ( H-0115 / 97 ) :
<P>
Om : Interimsaftalen om handel med Israel
<P>
Finder Rdet det godtgjort , at artikel 1 i interimsaftalen om handel med Israel kontrolleres og gennemfres p passende vis ?
<P>
Kan Parlamentet forvente at f forelagt en rapport fra EU ' s srlige udsending i Mellemsten om de srlige opgaver , han har fet tildelt i medfr af Dublin-erklringen fra december 1996 ?
<SPEAKER ID=266 NAME="Patijn">
Den artikel , som det rede medlem , fru Banotti , henviser til i sit sprgsml , bliver ofte kaldt menneskerettighedsklausulen .
Overholdelsen af menneskerettighederne og de demokratiske principper er en essentiel del af Barcelona-processen , samarbejdsforbindelsen mellem Den Europiske Union og Middelhavslandene .
Det er samtidig en integrerende del af alle associeringsaftaler mellem Unionen og Middelhavslandene , herunder interimsaftalem med Israel .
P denne baggrund er Den Europiske Union meget opmrksom p menneskerettighedssituationen i de lande , med hvilke den slags aftaler er indget , idet vi nsker at sikre , at betingelserne for aftalen bliver overholdt .
Dette glder s vel Israel som PLO , med hvem Det Europiske Fllesskab den 24. februar i r har indget en interimsaftale .
<P>
Da vi jo optrder flles i forbindelse med udnvnelsen af en srlig udsending for fredsprocessen i Mellemsten , skal denne udsending under formandskabets ansvar ogs aflgge rapport til Rdet ( Almindelige Anliggender ) .
Naturligvis forhindrer dette p ingen mde Parlamentet i ogs at indbyde den pgldende ambassadr til det relevante udvalg for at drfte det emne , som det rede medlem har bragt frem .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. rdsformand , er De tilfreds med de rapporter , der kommer fra den srlige forhandler ?
Forventer De , at han regelmssigt vil rapportere direkte til det relevante parlamentsudvalg ?
Der er foruroligende rapporter om , at palstinenserne stadig mder betydelige vanskeligheder , srlig nr det glder eksport af deres varer fra Gaza og de noget overdrevne sikkerhedsforanstaltninger , der kan have en skadelig virkning p disse produkter , fr de bliver eksporteret : Produkter , som f.eks. blomster , der udgr en vsentlig del af den palstinensiske handel med Europa , og som meget hurtigt dr , nr de udsttes for solen .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Ambassadr Moratinos blev ved udgangen af sidste r udnvnt til Rdets srlige udsending i forbindelse med fredsprocessen i Mellemsten .
Der er ikke get ret lang tid siden . Hans frste opgave var at stte alle sejl til for fuldt ud at kunne hellige sig at f den fastkrte fredsproces i gang igen , isr i forbindelse med situationen i Hebron og den israelske hrs tilbagetrkning fra Hebron .
Jeg kan fortlle Dem , at Rdet , isr det nederlandske formandskab , er yderst tilfreds med hr . Moratinos ' indsats og resultater i denne fredsproces .
Mig foresvver i jeblikket , idet hr . Moratinos frst overtog sine funktioner for et par mneder siden , srlige rapporter om menneskerettighedssituationen .
Hr . Moratinos har udtrykkeligt fet til opgave at vre srlig opmrksom herp , fordi forholdet mellem Israel og de palstinensiske myndigheder og det palstinensiske folk er meget mtleligt , ogs nr det drejer sig om at forhindre overtrdelser af menneskerettighederne .
Dette kommer da ogs regelmssigt p tale under de normale kontakter mellem Rdet og ambassadr Moratinos .
<P>
Sprgsmlet , som stillet af det rede medlem eller hendes bemrkning om forhindringerne i handelssamkvemmet , optager i udprget grad svel Rdet som medlemsstaterne .
Det , der ligger os specielt p sinde , er navnlig , at der gres alt for at skabe konomiske aktiviteter og konomiske muligheder i de palstinensiske omrder , fordi , nr henses til den arbejdslshed og de sociale problemer , der hersker i disse omrder , er det uden en styrkelse af det konomiske grundlag utnkeligt , at der vil opst stabile fredelige forbindelser mellem de palstinensiske myndigheder og Israel .
Det er isr den uhindrede fortsttelse af handelssamkvemmet , som regelmssigt kommer p tale , bde i vore diskussioner med Israel og i diskussionerne med de palstinensiske myndigheder , mere specielt PLO-ledelsen .
Emnet er os bekendt .
Det er et gammelt emne , men Det Europiske Fllesskab , Kommissionen og Rdet forsmmer ikke bestandig at stte det p dagsordenen .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af Heidi Hautala ( H-0120 / 97 ) :
<P>
Om : Groupeuro
<P>
Inden for rammerne af informationsprogrammet for europiske borgere ( Prince ) har Kommissionen oprettet et netvrk af uafhngige MU-eksperter , den skaldte Groupeuro .
Kommissionen forlanger , at de underskriver en erklring om , at de under en del af deres foredrag kan udtale sig som privatpersoner , forudsat de udtrykkeligt gr opmrksom p det og ikke giver udtryk for synspunkter , der er i modstrid med Kommissionens holdning .
<P>
Er Rdet bekendt med dette forlangende fra Kommissionens side ?
Finder Rdet et sdant forlangende hensigtsmssigt med henblik p at overbevise de europiske borgere om den flles valuta ?
Er en sdan erklring i overensstemmelse med den etik , der sdvanligvis forventes af videnskabsmnd , og med de demokratiske og pluralistiske vrdier ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Patijn">
Som svar p sprgsmlet fra det rede medlem , fru Hautala , om Groupero , vil jeg gerne pege p , at Rdet ikke er underrettet om de regler , som Kommissionen har fastlagt for arbejdet i det netvrk af uafhngige MU-eksperter , som er oprettet inden for rammerne af oplysningsprogrammet for den europiske borger , det skaldte PRINCE-program .
Kommissionen er befjet til p eget ansvar at trffe en beslutning om denne oplysningskampagne og fastlgge betingelserne herfor .
Det forholder sig jo sledes , at det af det rede medlem omtalte netvrk er oprettet selvstndigt af Kommissionen i medfr af den initiativret , som den har fet tillagt af traktaten , og jeg vil da ogs bede hende om at overveje at stille dette sprgsml til Kommissionen og ikke til Rdet .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , hr. rdsformand , faktisk stillede jeg dette sprgsml ogs til Kommissionen , da det selvflgelig forholder sig , som De siger , at Kommissionen har ret til at opstille sine egne regler .
Jeg fik i dag den skriftlige besvarelse , og det foruroliger mig , at Kommissionen virkelig vil forsvare denne praksis .
Dette er i hvert fald i Finland og i andre medlemslande blevet strkt kritiseret .
Hvordan kan vi have tillid til de eksperter , som Kommissionen udsender , hvis de allerede har valgt at tie og forpligtet sig til Kommissionens betragtninger ?
Endnu vrre er det , at Kommissionen i sit svar meddeler , at de under lignende forhold godt kan krve tilsvarende loyalitettilsagn .
Det vil sige , at denne praksis reelt har strre udbredelse , og jeg synes , at Rdet br vre klar over dette .
<P>
Jeg vil ogs fortlle , at kommissr Liikanen , der reprsenterer et lidt mere moderne og mske mere demokratisk forvaltningsbegreb , i dag i de finske aviser har fordmt denne praksis .
Forhbentlig vil Rdet tage stilling til denne sag og drfte dette med kommissrerne , da det jo drejer sig om et vigtigt projekt for Rdet .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Mit frste problem var , at jeg ikke kendte Kommissionens forretningsorden , men nu har jeg et andet problem , nemlig at jeg ikke kender Kommissionens svar p fru Hautalas sprgsml , det er alts en lidt sr debat . Jeg vil alligevel gerne bede hende om at overveje at optage kontakt med regeringen i Helsinki .
Hvis denne skulle mene , at Kommissionens aktiviteter p regeringens omrde griber forstyrrende ind i de normale overvejelser om Den Europiske Monetre Union , s vil regeringen i Helsinki ikke undlade at bringe dette p bane over for den ansvarlige kommissr , det vre sig direkte eller via egen kommissr .
Men det forekommer mig lidt vanskeligt at svare p dette sprgsml ud fra dokumenter og oplysninger , som jeg ikke kender .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg m sige , at jeg er lidt forbavset over , at Rdet tager s let p dette sprgsml .
Det er dog vel sdan , at det er Rdets ansvar , om sdanne metoder skal anses for at vre acceptable eller ej .
Derfor kan man ikke blot feje sprgsmlet til side ved at sige , at man ikke har kendskab til sagen .
For det frste finder jeg det beklageligt , og nsten p grnsen til uvidenhed , ikke at vre klar over , hvad der foregr i ens egen organisation .
For det andet turde det efter min mening vre en selvflge , at man svarer , nr man fr et sprgsml , og ikke henviser til en anden institution , fordi det er Kommissionens forslag , der kritiseres , eftersom Rdet har det overordnede ansvar for , hvad der foregr p omrdet - det har Rdet og dets reprsentanter altid .
Nu vil jeg gerne vide , hvad Rdet agter at gre ved denne sag i betragtning af , hvad et medlem af EuropaParlamentet i dag har gjort det opmrksomt p .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
For at rydde en misforstelse af vejen : det er Kommissionens eget ansvar at give oplysninger om gennemfrelsen af love og gennemfrelsesbeslutninger angende Den Europiske Union , og det er ikke Rdets sag at kontrollere Kommissionen i alle detaljer .
Jeg gentager videre , at jeg finder det vanskeligt at g videre med disse sprgsml og svar , fordi jeg hverken kender forretningsordenen eller det svar , Kommissionen selv har givet p fru Hautalas skriftlige sprgsml .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 8 ( H-0127 / 97 ) .
<P>
Sprgsml nr . 9 af Jan Bertens ( H-0132 / 97 ) :
<P>
Om : Udviklingen i forhandlingerne om forbuddet mod personelminer
<P>
Europa-Parlamentet har klart udtalt sig for et forbud mod personelminer .
EP har desuden hilst Rdets sidste flles optrden p dette omrde velkommen .
<P>
Personelminer drftes for jeblikket bde under  Ottowa-processen  og inden for FN ' s nedrustningskonference .
FN-konferencen truer imidlertid med at kre fast p andre sprgsml .
Det er derfor af strste betydning , at Den Europiske Union prioriterer Ottawa-processen hjt .
<P>
Finder formanden ikke ogs , at den frste opflgningskonference efter Ottawa-processen i Wien var en succes , isr da over 100 lande deltog heri ?
<P>
Kan formanden garantere , at Rdet vil forpligte sig til at gre en aktiv EU-indsats i Ottawa-processen , uafhngigt af aktiviteterne p FN ' s nedrustningskonference ?
<P>
Hvad agter rdsformanden helt konkret at foretage sig , for at opflgekonferencerne efter Ottawa-processen , f.eks. i juni i Bruxelles , bliver en succes med henblik p at f indget en traktat ved rets udgang ?
<SPEAKER ID=276 NAME="Patijn">
Jeg har forstet , at hr . Bertens har stillet tre sprgsml , som jeg skal behandle i rkkeflge .
Jeg er enig med det rede medlem i , at 110 landes deltagelse i Wien-konferencen m betragtes som en stor succes .
Denne store deltagelse vidner om den verdensomspndende interesse for landmineproblematikken , isr personelminer .
Samtidig er det imidlertid blevet lige s klart , at der fortsat vil vre et behov for omfattende bestrbelser for at sl bro over meningsforskellene med hensyn til indholdet af et generelt forbud mod personelminer og den mde , hvorp dette skal fres ud i livet .
<P>
For s vidt angr hr . Bertens andet sprgsml , kan jeg fortlle , at Den Europiske Union fr i tiden ved flere lejligheder har givet udtryk for sttte til Ottawa-processen .
Alle femten medlemsstater har deltaget i konferencerne i Ottawa og Wien .
Problemet  landminer  og navnlig den mde , hvorp et totalt forbud skal konkretiseres , er genstand for intens EU-koordinering .
Det er ogs vigtigt at vlge en taktik , der bner de strste muligheder for et resultat .
Forumet er et middel , intet ml i sig selv .
Nr Unionen fastlgger denne taktik , tilgodeser den ogs udviklingen i de forskellige fora , herunder nedrustningskonferencen i Genve .
<P>
For nylig har Den Europiske Union besluttet at prve p under nedrustningskonferencen i Genve at f igangsat forhandlinger om et effektivt verdensomspndende forbud mod brug , produktion , besiddelse og overdragelse af personelminer , hvor mlet er s hurtigt som muligt at n frem til en aftale .
Denne forhandlingsproces udelukker naturligvis ikke aktiv EU-deltagelse i Ottawa-processen .
Imidlertid er det p dette stadium ikke muligt at angive , hvad EU ' s fremtidige konkrete bidrag til Ottawa-processen bliver , uafhngigt af udviklingerne p nedrustningskonferencen og andetsteds .
<P>
For s vidt angr hr . Bertens sidste sprgsml vil jeg gerne svare , at formandskabet gr ud fra , at alle femten medlemsstater vil yde et konstruktivt bidrag i Bruxelles .
Hvad det prcise indhold af EU ' s bidrag i Bruxelles bliver kan endnu ikke angives .
Som sagt , s vil dette blandt afhnge af udviklingerne andetsteds .
Formandskabet har foreslet medlemsstaterne at begynde koordinationsdrftelserne herom i begyndelsen af juni .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Jeg vil gerne takke Rdet hjerteligt for dets kamp for et totalt forbud mod det mest umenneskelige vben , som vi kender i jeblikket : the anti-personnel mine eller the anti-people mine .
Jeg er ogs glad over , at Ottawa-processen ikke alene bliver fulgt meget nje , men at den ogs bliver betragtet som et godt forum .
Jeg hber , at dette forum , som kom i stand p canadisk initiativ i oktober sidste r , p en eller anden mde ogs vil resultere i , at like-minded countries , lande der ligger p den samme linje , sttter en konvention .
Det er en skam , at landminerne , sledes som det ogs skete i 1995 og 1996 , skal spille en underordnet rolle under drftelserne p nedrustningskonferencen .
Jeg ved , at der blandt medlemmerne i Den Europiske Union er en fem stykker , som hellere s dette , blandt andet Frankrig og Storbritannien , men jeg hber i al fald , at dette formandskab vil prve via diplomatiets vej at gre noget ved dette .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg vil p formandskabets vegne erklre mig ganske enig i , at det har absolut politisk prioritet at f styr p en af denne verdens plager , som er kommet totalt ud af kontrol .
Tidligere var landminer militrmidler , i vore dage er det et terrormiddel , der i de gale hnder sr dd og fordrv .
Formandskabet lgger stor vgt p koordinering forud for Ottawa-processen men mere specielt p at udvikle formelle nedrustningsforhandlinger , der kan fre til , at der under FN ' s auspicier indgs en aftale om forbud mod fremstilling af og handel med antipersonelminer .
Naturligvis skal vi i denne forbindelse stadig overvinde den uundgelige modstand , og de konomiske interesser vil utvivlsomt ogs spille en rolle her , men denne proces er sat i gang , og vi vil afslutte den p den bedst mulige mde .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Jeg vil blot gerne takke rdsformanden for det udmrkede , lange og detaljerede svar p dette vigtige sprgsml .
<P>
I forlngelse af hr . Bertens tredje sprgsml om opflgningsarbejde vil jeg bare gerne vide , om Rdet er opmrksom p den mngde publicity omkring netop dette sprgsml , der blev fremkaldt af et besg aflagt af et tidligere medlem af den britiske kongefamilie , prinsesse Diana , i Angola sammen med Rde Kors .
Mener Rdet , at hun og andre internationale celebriteter har en rolle at spille , nr det glder at fastholde den serise opmrksomhed , som dette vigtige sprgsml br have ?
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Rdet har som sdant intet kendskab til , at et medlem af den britiske kongefamilie har besgt Angola .
Personligt har jeg selv hrt om det i medierne , og uden i vrigt at foretage en konkret vurdering af dette besg , mener jeg , at det er af srlig betydning at skabe tilstrkkelig politisk tilslutning for at f gjort en ende p fnomenet  landmine  som terrorvben .
Mennesker , der er meget synlige , og med en stor evne til at motivere mennesker kan p deres egen mde bidrage til , at offentligheden bliver opmrksom p problemet .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 10 af Sren Wibe ( H-0133 / 97 ) :
<P>
Om : Afgiftsfrit salg inden for EU
<P>
Kommissionen svarede p en foresprgsel den 18.2.1997 , at der ikke var behov for at undersge flgerne af afskaffelsen af det afgiftsfrie salg inden for EU , og at afgrelsen herom var blevet truffet for lang tid siden , s der havde vret rigelig tid til at omstille sig .
<P>
Det antages at ville koste i alt ca . 100.000 arbejdspladser , hvis det afgiftsfrie salg afskaffes .
Isr frgetrafikken mellem de nordiske lande tjener store belb p salg af afgiftsfrie varer .
Flere ruter , f.eks. ruten mellem Ume i Sverige og Wasa i Finland risikerer at blive nedlagt , hvis det afgiftsfrie salg forsvinder .
<P>
P baggrund heraf bedes Rdet oplyse , om man ikke burde gennemfre en konsekvensanalyse , inden det afgiftsfrie salg afskaffes i 1999 .
Skulle en sdan analyse vise , at afgrelsen har drastiske flger for arbejdslsheden eller frgetrafikken i Norden , br Rdet kunne tage sin afgrelse op til fornyet overvejelse , f.eks. ved at forlnge gennemfrelsesperioden , i hvert fald hvad angr specielt frgetrafikken .
<P>
Er Rdet rede til at tage initiativ til en sdan konsekvensanalyse af afskaffelsen af det afgiftsfrie salg , og til at udskyde afgrelsen eller indfre undtagelser for f.eks. frgetrafikken mellem Unionens medlemsstater ?
<SPEAKER ID=282 NAME="Patijn">
Hr. formand , jeg vil gerne besvare hr .
Wibes sprgsml p flgende mde : jeg vil minde Dem om , at afgiftsfrit salg til rejsende inden for Fllesskabet ikke passer sammen med et indre marked uden grnser .
Derfor har Rdet , da det vedtog direktiverne om afskaffelse af de fiskale grnser , besluttet at gre en ende p dette afgiftsfri salg fra 1. januar 1993 .
<P>
Rdet er ligeledes klar over de konomiske problemer og de sociale flger , som alt dette skaber for de pgldende sektorer .
Man vedtog allerede dengang , alts for lnge siden , en lang overgangsperiode , nemlig fra 1. januar 1993 til 30. juni 1999 , inden for hvilken dette afgiftsfri salg til rejsende inden for Fllesskabet kan opretholdes .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Tak for det korte svar .
Jeg har lrt , at man , nr man drfter reformer af denne art , br begynde med at sprge sig selv : Where is the beef ?
Eller p  europisk  : Where is the profit ?
I dette tilflde kan jeg ikke f je p nogen gevinst for nogen berrt part .
I en teoretisk model , hvor der er fuld konkurrence , og alle markeder er jvnbyrdige , kan reformer af denne art muligvis give anledning til en konomisk gevinst .
Men i virkelighedens EU med 20 millioner arbejdslse kan sdanne gevinster ikke opns .
<P>
Jeg kan nvne , at det for Sveriges vedkommende drejer sig om tab af 5.000 job , frst og fremmest p frgerne .
For hele Unionen er der formentlig tale om 10 , 20 eller 30 gange s mange arbejdspladser plus de indirekte virkninger i form af hjere fragtomkostninger .
Jeg mener , at det i betragtning af den store arbejdslshed er forkert at gennemtvinge reformer af denne art .
Derfor vil jeg gerne henstille til rdsformanden , at man tager sprgsmlet op til fornyet overvejelse og i det mindste ivrkstter en konsekvensanalyse af de planlagte ndringer .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg tager hr . Wibes bemrkning til efterretning .
Jeg mener , at han giver en noget ensidig fremstilling af tingene .
Den store vinder ved denne politiske ndring i Europa er medlemsstaternes statskasser , der vil f betragtelige stigninger i deres punktafgiftsindtgter , fordi det omfattende afgiftsfri salg , der trods alt altid har vret en anomali i det normale samkvem mellem medlemsstaterne , dermed falder bort , og man overgr til normal afgiftsopkrvning .
Jeg tror ogs , at det er en kmpe gevinst for folkesundheden , fordi alkoholproblemet sandsynligvis ogs bliver lidt mindre p denne mde .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg vil gerne takke Rdet for svaret , selvom jeg synes , det var negativt .
Jeg kan godt forst , at afgiftsfrit salg strider mod principperne for det indre marked .
P den anden side er det vsentligste sprgsml i Europa i dag , hvordan man kan nedbringe arbejdslsheden .
Der er ingen tvivl om , at en gennemfrelse af dette forslag vil have negative konsekvenser for beskftigelsen , srlig i visse lande , nemlig dem , som ligger lngst fra Europas centrum .
Disse lande vil blive ramt srlig hrdt .
<P>
Nederlandene har i andre sammenhnge , bl.a. gennem sin arbejdsminister , fremsat nogle aldeles glimrende forslag p beskftigelsesomrdet .
Beskftigelsen er det , der i jeblikket betyder mest , og derfor bliver man faktisk ndt til at lade principperne vige for virkeligheden .
Virkeligheden er vigtigere end principperne .
Beskftigelsen er vigtigere end at afskaffe det afgiftsfrie salg .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Mske var mit frste svar lidt kort , og mit andet svar til hr . Wibe var lidt afsnubbet .
Jeg mener , at hvis De nsker en seris diskussion af dette problem , s m vi gribe det serist an .
Det er mit princip , at det at indrmme afgiftsfritagelser i det normale samkvem mellem medlemsstaterne , isr fritagelse fra punktafgifter p cigaretter og alkohol , fordi det er det , det drejer sig om , m betragtes som en absolut anomali .
<P>
At der har kunnet udvikle sig en del konomisk aktivitet p frger og toldfrit salg i lufthavne ud fra denne anomali er en konomisk kendsgerning .
Denne har vret prsent under hele forberedelsen af denne foranstaltning , som vi begyndte at drfte allerede i firserne , det vil sige , det kommer i ingen henseender lngere bag p nogen .
Og her vil jeg s ogs gerne lgge en overgangsperiode p seks r oveni .
Jeg mener , at alle involverede , der helt bevidst har nydt godt af denne anomali , er blevet advaret for s lnge siden , plus at de har haft overgangsperioden , at de har kunnet trffe de ndvendige foranstaltninger til at g over til andre former for reklame for deres transporttjenesteydelser end salg af billig sprit .
<P>
Jeg synes , at De ogs undervurderer den generelle makrokonomiske virkning .
Jeg mener , at hvis De kaster et njere blik p , hvilke belb den britiske statskasse i jeblikket gr glip af p grund af , at egne statsborgere foretager toldfri import af alkohol i lastbiler , mske ikke helt lastbiler , men i al fald i ladninger s store som bagagerum , s tror jeg , at indtgterne herfra kan udvikle en lang rkke nye konomiske aktiviteter for eksempel i Storbritannien , som rigeligt vil kunne kompensere for aktiviteterne p de pgldende frger .
<P>
Og det forekommer mig logisk , at nr De insisterer p , at der her gres en bestemt gruppe en slags uret , at s m jeg mene , at De s giver en ensidig fremstilling af tingene , som jeg ikke er enig i .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Rdsformanden sagde selv , at det var p tide , at man begyndte at tackle dette sprgsml p en lidt mere seris mde .
Det vil jeg gerne give ham en mulighed for ved at stille ham to konkrete sprgsml , som jeg mener , at han for at kunne medvirke til at afskaffe det afgiftsfrie salg m kunne give et nsten njagtigt svar p .
Det frste sprgsml lyder sledes : Hvor mange mennesker vil blive arbejdslse , hvis EU ' s beslutning om at afskaffe afgiftsfrit salg mellem medlemslandene bliver gennemfrt i 1999 ?
Det andet sprgsml er : Hvis man p denne mde fratager frgerederierne ca . 30 % af deres indtgter - og det vil vre sdan omtrent vre resultatet af en afskaffelse af det afgiftsfrie salg - hvordan vil det s pvirke transportomkostningerne ?
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Det vil naturligvis ikke forbavse det rede medlem , nr han overfalder mig p denne mde med et s konkret faktuelt sprgsml , at jeg s ikke har kendsgerningerne ved hnden .
Desuden s kan man aldrig holde dette ude fra andre data , nr man beregner virkningerne ved ophvelsen af afgiftsfrit salg p frgerne .
P Kanalen hnger dette i lige s hj grad sammen med bningen af kanaltunnelen eller andre transportstrmme , som er under udvikling .
Man kan alts ikke sdan isolere det .
<P>
Jeg synes heller ikke , at det er noget , De br diskutere ved at se p flgerne for een sektor for sig alene .
Jeg kan ogs roligt sige , at den svenske statskasse eller den britiske statskasse ville f en betragtelig stigning i deres punktafgiftsindtgter .
Hermed kan man stimulere konomiske aktiviteter , eller man kan snke skatterne , hvilket ogs betyder en stimulans for konomien .
Jeg mener alts , at hvis De vil have denne debat , s m vi fre den ud fra en seris bredere afvejning under inddragelse af samtlige relevante aspekter og p grundlag af de korrekte tal .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 11 af Glenys Kinnock ( H-0140 / 97 ) :
<P>
Om : Bekmpelse af korruption p internationalt plan
<P>
Kan Rdet forsikre Parlamentet om , at forebyggelse og bekmpelse af korruption p internationalt plan vil blive tilfjet til de omrder af flles interesse , der er omhandlet i unionstraktatens artikel K.1 , med henblik p samarbejde og flles aktioner ?
<SPEAKER ID=290 NAME="Patijn">
Det vedrrer fru Kinnocks sprgsml .
Som det rede medlem vil forst , anser jeg det i al almindelighed og isr i min funktion som rdsformand ikke for passende at g i dybden med , hvad der drftes p regeringskonferencen , fordi dette er et sprgsml om forhandlinger mellem medlemsstaterne , og her spiller Rdet som sdant ingen rolle .
Men jeg kan godt bekrfte , at dette sprgsml , som indgik som forslag til regeringskonferencen i en skitse fra det irske formandskab , er genstand for stor opmrksomhed .
P Rdets vegne kan jeg imidlertid ikke give det rede medlem den af hende nskede forsikring .
Dette afhnger nemlig af denne regeringskonferencens endelige resultat .
Men jeg vil gerne underrette det rede medlem om , at ogs efter vedtagelsen af protokollen til konventionen om beskyttelsen af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser i september 1996 har Rdet arbejdet videre p bekmpelse af bestikkelse p internationalt plan .
Parlamentet har givet udtryk for sin opfattelse i en beslutning fra 15. november 1996 .
Meget tyder klart p , at ogs p basis af den nuvrende traktat er det allerede nu muligt at tage fat p de uheldige tilstande , som det rede medlem peger p .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="EN" NAME="Glenys Kinnock">
Jeg takker rdsformanden for hans svar og forstr de vanskeligheder , han har ved at vre mere prcis .
Men jeg vil gerne forflge et par sprgsml sammen med ham .
Under tredje sjle er bestikkelse en forbrydelse inden for Den Europiske Union .
S hvordan kan det vre , at vi ikke siger det samme , nr vi handler med tredjelande ?
Ville et sdant initiativ ikke vre nskvrdigt i udviklingslandene og lande , der befinder sig i en overgangsfase , svel som inden for Den Europiske Union ?
Siden Rdet ikke har kunnet vre mere prcis , vil jeg gerne sprge rdsformanden , om han er parat til at tage godt imod et forslag fra Kommissionen om at sikre en sdan udvikling i udviklingslandene og lande , der befinder sig i en overgangsfase , med hensyn til bestikkelse og korruption ?
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg er nu ndt til at tnke mig meget grundigt om , fordi det omrde , som fru Kinnock peger p ,  international bribery and corruption  , er et samlebegreb for et kmpemssigt omfattende omrde , hvor Det Europiske Fllesskab i frste instans som sdant for eksempel via sit ansvar for de internationale toldbetalinger eller for eksempel via sine udviklingssamarbejdsprogrammer selv er involveret p mange mder , ogs i forbindelserne til tredjelande .
Jeg kan forsikre Dem om , at dette bestemt bliver fulgt nje i sammenhng med en normal ivrksttelse af programmer , aktiviteter og ligeledes aftaler inden for rammerne af Det Europiske Fllesskabs funktion , i sidste instans ikke mindst fordi Den Europiske Revisionsret naturligvis peger p , hvor Den Europiske Union og Det Europiske Fllesskab risikerer at havne i farezonen p dette omrde .
Med hensyn til strafferetligt samarbejde og efterforskningssamarbejde med tredjelande ligger det noget tungere , fordi Den Europiske Unions hele ansvar er baseret p mellemstatsligt samarbejde , og en af ulemperne , vil jeg gerne medgive Dem , er , at det er vanskeligt ud fra den tredje sjle at n frem til et srlig struktureret samarbejde med tredjelande .
Dette emne indtager ikke nogen fremtrdende plads p regeringskonferencens dagsorden men vil blandt andet blive behandlet i en gruppe af hjtstende embedsmnd , som er nedsat af Det Europiske Rd i Dublin , og hvis mandat er p meget kort sigt at rdgive om organiseret kriminalitet i Europa og ogs uden for Europa , i det omfang Europa er involveret heri .
S vidt jeg har forstet , er det bestemt ogs meningen , at man vil beskftige sig med at udruste samarbejdet med tredjelande om forebyggelse og efterforskning af svig og misbrug bedre , bde juridisk og administrativt .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 12 af Jonas Sjstedt ( H-0141 / 97 ) :
<P>
Om : Undtagelse fra tredje fase i gennemfrelsen af MU ' en
<P>
Alt tyder p , at et flertal i den svenske Rigsdag vil beslutte , at Sverige , selv om det opfylder konvergenskriterierne , ikke skal deltage i MU ' ens tredje fase i begyndelsen af 1999 .
Formelt har Sverige ingen undtagelser fra denne del af traktaten .
<P>
Finder Rdet , at dette burde ordnes sledes , at Sverige i lighed med Danmark og Det Forende Kongerige under den nuvrende regeringskonference anmoder om en formel undtagelse fra MU ' ens tredje fase ?
Eller mener Rdet , at det er muligt , at Sverige bare lader vre med at tilslutte sig den flles valuta , uanset hvad der formelt str i traktaten ?
<SPEAKER ID=294 NAME="Patijn">
Allerfrst vil jeg gerne som svar p hr . Sjstedts sprgsml henvise til , at Det Europiske Rd i Madrid har fastlagt datoen for overgangen til den tredje fase til 1. januar 1999 .
I medfr af protokol 11 til traktaten er Det Forenede Kongerige imidlertid hverken forpligtet eller bundet til at g over til MU ' ens tredje fase , uden at dets regeringer og parlament har truffet en srskilt beslutning herom .
Samtidig har Danmark i overensstemmelse med protokol 12 meddelt ikke at ville deltage i MU ' ens tredje fase , i al fald indtil nrmere meddelelse .
Alle vrige medlemsstater har via ratifikation af unionstraktaten eller en tiltrdelsestraktat besluttet at deltage i den tredje fase p betingelse af , at Rdet , i sin sammenstning af stats- og regeringscheferne , og i den forbindelse vil jeg henvise Dem til artikel 109J , stykke 4 i unionstraktaten , hvor Rdet bekrfter , at de opfylder betingelserne herfor , fastlgger de skaldte konvergenskriterier .
De medlemsstater , der ikke opfylder disse betingelser , vil blive indrmmet en dispensation p basis af artikel 109K .
Til forberedelse af den ovennvnte beslutning fra Det Europiske Rd kan en medlemsstat naturligvis selv bestemme hvilke interne procedurer , der finder anvendelse i den forbindelse , ogs for s vidt angr sit parlaments rolle .
Under det fjerde mde p forhandlingskonferencen om Sveriges tiltrdelse til Den Europiske Union tog konferencen den af den svenske delegation fremsatte redegrelse til efterretning derhen .
For s vidt angr regeringskonferencen tilkommer det ikke Rdet at udtale sig om konferencens dagsorden eller om de initiativer , som medlemsstaterne tager eller skulle nske at tage .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Mange tak for det meget udfrlige juridiske svar p sprgsmlet .
Men det vedrrer jo ogs en meget konkret politisk realitet , som rdsformanden sikkert er bekendt med , nemlig at et flertal i den svenske rigsdag sandsynligvis vil beslutte , at Sverige ikke skal deltage i den flles mnt fra 1999 .
Derfor savner jeg , trods rdsformandens svar , et svar p mit egentlige sprgsml .
Mener De , at et land kan gre dette ?
Eller foretrkker Rdet , at man under den igangvrende regeringskonference lser sprgsmlet ved at lade det indg i selve traktatteksten ?
Det m Rdet vel have en mening om .
Jeg vil gerne udbede mig et klart svar p , hvilken model Rdet vil foretrkke , nr Sverige beslutter sig til ikke at deltage i den flles mnt .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg har prvet p temmelig prcist at forklare retsstillingen i forbindelse med hele processen vedrrende tiltrdelse til Den Monetre Unions tredje fase .
Jeg vil gerne pege p , at beslutningen frst bliver taget om et r , og at der indtil da stadig kan ske mangt og meget , og jeg har ikke lyst til at foregribe hverken beslutningsprocessen i Det Europiske Rd eller beslutningsprocessen i det svenske parlament eller beslutningsprocessen i de andre medlemsstater , om de skulle nske at gre brug af deres rettigheder i henhold til artikel 109J om et r fra i dag .
Jeg vil imidlertid opfordre Dem til ikke at spekulere med p alt det , der stadig kan n at ske , det har vi endnu et r til at forberede os p .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil blot gerne stille et sprgsml og m i den forbindelse undskylde mig , da man ikke kunne hre s godt her , hvorfor jeg tror , at jeg kun forstod , hvad rdsformanden sagde .
Mit sprgsml er flgende : Er det overhovedet hensigtsmssigt p nuvrende tidspunkt at gre sig spekulationer om , hvad der vil ske i Sverige i 1999 ?
S vidt jeg er informeret , er der valg inden da , og efter den nuvrende offentlige opinion at dmme bliver der formentlig tale om et regeringsskifte , og i s fald ville hele sprgsmlet alligevel bortfalde .
Det er bedre at tage fat p forhindringen , nr man str foran den .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Hr. von Habsburgs bemrkning var njagtig i trd med det , jeg selv har sagt , jeg har selv sagt , at jeg p ingen mde vil tage forskud p en beslutningsproces , der skal finde sted svel i den svenske regering , som i det svenske parlament , som i Rdet og som i medlemsstaternes regeringer om et r , og et r i politik er , som hr. von Habsburg godt ved , meget lang tid .
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden">
Da de flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 13 af Mihail Papayannakis ( H-0150 / 97 ) :
<P>
Om : Tiltrdelsesforhandlinger med Republikken Cypern
<P>
Under mdet i Rdet ( Almindelige Anliggender ) den 24. februar 1997 viste der sig uoverensstemmelser med hensyn til EU ' s stilling til de tiltrdelsesforhandlinger med Republikken Cypern , som skal indledes 6 mneder efter afslutningen p regeringskonferencen . Iflge officielle oplysninger mener visse medlemmer af Rdet , at disse forhandlinger ogs br omfatte det tyrkisk-cypriotiske fllesskab , hvilket ikke afvises af den cypriotiske regering , der allerede har meddelt , at den eventuelt vil lade tyrkiske cyprioter indg i sin delegation .
Visse medlemmer af Rdet sttter tilsyneladende forslaget om deltagelse i forhandlingerne af en srlig tyrkisk-cypriotisk delegation , hvorved Republikken Cypern , der alene er anerkendt af FN og EU , bringes p samme niveau som den tyrkisk-cypriotiske  stat  , der er etableret p ens nordlige del efter den tyrkiske militrinvation i 1974 , og som hidtil kun er blevet anerkendt af Tyrkiet . Kan Rdet forelgge Europa-Parlamentet sin holdning til dette sprgsml ?
og sprgsml nr .
14 af Katerina Daskalaki ( H-0173 / 97 ) :
<P>

Om : Nye elementer vedrrende forhandlingerne om Cyperns tiltrdelse af EU
<P>
Under Rdet ( almindelige anliggender ) den 24. februar 1997 prvede visse medlemsstater at inddrage de tyrkiske cyprioter i forhandlingerne om Cyperns tiltrdelse af Den Europiske Union , hvorved de sledes stillede republikken Cypern p lige fod med den tyrkisk-cypriotiske  stat  , der blev etableret p ens nordlige del efter Tyrkiets militre invasion i 1974 , hvilket er i modstrid med De Forenede Nationers og EU ' s konklusioner , iflge hvilke der kun findes n lovlig og anerkendt regering p Cypern .
<P>
Finder Rdet ikke , at tyrkiske cyprioters deltagelse i forhandlingerne om Cyperns tiltrdelse af EU ville vre en vigtig forandring i forhold til de tidligere afgrelser , Rdet har truffet , og ville vre i modstrid med nden og bogstavet i afgrelsen af 6. marts 1995 om indfrelsen af en struktureret dialog ?
<P>
Kan Rdet fremlgge en klar og endelig holdning om disse sprgsml for Europa-Parlamentet ?
<SPEAKER ID=300 NAME="Patijn">
Jeg vil besvare sprgsmlene fra de rede medlemmer hr . Papayannakis og fru Daskalaki under eet .
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Cannes i juni 1995 begynder tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern p grundlag af forslag fra Kommissionen seks mneder efter regeringskonferencens afslutning .
Jeg skal dog tilfje : under iagttagelse af resultaterne af denne konference .
Dette er fortsat Unionens udgangspunkt , hvilket endnu en gang blev bekrftet over for Cyperns regering under et mde i Associeringsrdet den . 25 februar 1997 .
En nje koordinering fra det internationale samfunds side som sttte til FN ' s bestrbelser er af afgrende betydning for at n frem til en generel lsning i henhold til resolutionerne fra FN ' s Sikkerhedsrd , hvilken er vejen til en fderation med to samfund og to zoner .
<P>
Udsigten til at Cypern bliver medlem af Den Europiske Union bner muligheden for netop dette r at finde en lsning p det gamle og usdvanligt nagende Cypern-sprgsml .
I overensstemmelse med sine konklusioner af 6. marts 1995 er Rdet af den opfattelse , at Cyperns tiltrdelse af EU burde fre til strre sikkerhed og mere velfrd for hvert af de to samfund p en .
Herved burde den nordlige del af en nemmere vre i stand til at indhente sit konomiske efterslb , og vkst og beskftigelsesmuligheder burde kunne forbedres .
<P>
Rdet mener , at det tyrkisk-cypriotiske samfund m bibringes en strre indsigt i fordelene ved Cyperns tiltrdelse af EU , og at dets betnkeligheder p omrdet m ryddes af vejen .
Med henblik herp har Rdet anmodet Kommissionen om at optage de ndvendige kontakter med det tyrkisk-cypriotiske samfund , i overensstemmelse med den cypriotiske regering .
Rdet fastholder ligeledes sit allerede for lnge siden fastlagte standpunkt om ikkeanerkendelse af myndighederne i Nordcypern .
<P>
Med denne mlstning for je betyder den lbende finansprotokol , som blev underskrevet i juni 1995 , en sttte til bestrbelserne p at fremme en samlet lsning p Cypern-sprgsmlet .
Vi har afsat et belb p 12 millioner ECU til eventuelle initiativer til tillidsvkkende foranstaltninger efter aftale med Cypern .
Det er blevet stillet i udsigt , at der kan afsttes supplerende midler til finansiering af programmer og projekter til fremme af udviklingen p hele en .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Tak for Deres svar , hr. minister .
Jeg er enig i det meste af , hvad De sagde , og glder mig over Deres udtalelser .
Men som De beskrev beslutningerne , dvs. p den ene side en anerkendelse af Republikken Cypern som forhandlingspartner , p den anden side forhandlinger med det tyrkisk-cypriotiske samfund , hvis deltagelse Republikken Cypern for vrigt har accepteret og foreslet , m disse to beslutninger fre til en form for udvikling , til et eller andet resultat .
Jeg vil derfor sprge : kan De p nuvrende tidspunkt meddele os , hvornr Den Europiske Union vil mdes med Cypern i en politisk dialog med henblik p medlemskab ?
Vi er jo enige i de overordnede principper , s der m ske fremskridt i sagen .
Tiden gr jo .
S hvornr bliver der indkaldt til en fortsttelse af den strukturerede , politiske dialog ?
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Kontakterne mellem Den Europiske Union og den cypriotiske regering er generelt meget intensive .
Jeg har allerede fortalt Dem , at mdet i Associeringsrdet fandt sted for meget kort tid siden .
Kommissr Van den Broek har for ganske nylig besgt begge dele af Cypern .
Vi er i gang med meget intensivt at forberede os p udsigterne til at tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern kan g i gang inden for en meget overskuelig tid .
Dette m ogs ske under den ndvendige politiske ledsagelse .
<P>
Hr . Papayannakis ' sprgsml vedrrer et helt specielt element , nemlig det kapitel , der drejer sig om den politiske dialog mellem Cypern og Den Europiske Union .
Hr . Papayannakis ved utvivlsomt , at denne politiske dialog ikke har kunnet finde sted samtidig med Associeringsrdet , fordi de femten medlemsstater ikke har kunnet n frem til enighed om den politiske erklring , som Den Europiske Union har forberedt til forberedelse af denne politiske dialog .
<P>
Der kommer utvivlsomt p kort sigt en lejlighed til at genoptage diskussionen herom , og her er det min holdning , at alt , hvad Den Europiske Union gr , og alt , hvad medlemsstaten Grkenland ligeledes gr inden for rammerne af Rdet i jeblikket , er rettet mod at skabe de vilkr , p hvilke vi kan genoptage fredsforhandlingerne p Cypern , men de skal da genoptages p en sdan mde , at det skaber tillid til , at der ikke kommer nogen politiske kppe i hjulet i forbindelse med det tilsagn , som Den Europiske Union har givet udtryk for vedrrende tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern .
Jeg gentager : samtlige bestrbelser fra Rdets og rdsmedlemmernes side m nu vre rettet mod p dette punkt at skabe et politisk spillerum for at muliggre tillbet til at forhandlingsprocessen vedrrende Cyperns tiltrdelse kan tage sin begyndelse .
En vigtig ting , ingen betingelse , men i al fald en atmosfre , der forbedrer situationen , er en klar udsigt til at fredsforhandlingerne under FN ' s auspicier nu igen bliver genoptaget om kort tid , og at de da helst ogs p meget kort sigt skulle fre til et resultat .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , jeg vil takke formanden for Rdet for et detaljeret svar og sige , at jeg er enig med hr . Papayannakis i , at det i overordnede trk er et vldig godt svar ; jeg vil imidlertid vende tilbage til den strukturerede dialog .
Jeg vil gerne holde fast i dette emne og stille Rdet flgende sprgsml : hvis vi tager udgangspunkt i alle de problemer og begivenheder , som vi kender , og som ministeren ogs nvnte fr , har Rdet en holdning , hvad angr en konkret tidsplan for genoptagelsen af den strukturerede dialog ?
Og hvilke initiativer skal det under alle omstndigheder tage for at overvinde de eksisterende problemer ?
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Rdet vil utvivlsomt igen begynde overvejelserne om at genoptage den politiske dialog for at lse den lille meningsforskel , fordi det drejede sig om en lille stning , om den politiske erklring til forberedelse af den strukturede dialog .
Jeg har stor tillid til , at det vil lykkes ogs under iagttagelse af denne diskussions bredere kontekst , fordi det drejer sig slet ikke om den strukturede dialog med Cypern .
Det drejer sig om at skabe de politiske betingelser for en gnidningsfri konkretisering af Rdets commitment med hensyn til en indledning af tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern .
Dette er en commitment , som Rdet str inde for , og som vi ogs vil efterleve .
Vi nsker da heller ingen politiske komplikationer her .
Det foregr i en bredere kontekst , som hnger sammen med grsk-tyrkiske forbindelser og med de tyrkiske forbindelser med Den Europiske Union , hvor alle involverede parter - i den forbindelse vil jeg ogs pege p , at ogs Europa-Parlamentet har ptaget sig et vist eget ansvar her - m bidrage til , at hele dette kompleks af politiske srinteresser og politiske risici bliver kogt ned til proportioner , som vi kan styre , til at de politiske problemer bliver reducerede til lselige problemer , og til at udsigten til at Cypern kan tiltrde bliver en realitet .
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 15 ( H-0151 / 97 ) .
<P>
Sprgsml nr . 16 af Hans Lindqvist ( H-0153 / 97 ) :
<P>
Om : EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitik
<P>
Unionens ml p sikkerheds- og forsvarsomrdet fremgr tydeligst i artikel J.4 , stk . 1 , i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Den nuvrende ordlyd er :  Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle sprgsml vedrrende Den Europiske Unions sikkerhed , herunder udformningen p lang sigt af en flles forsvarspolitik , som med tiden vil kunne fre til et flles forsvar . 
<P>
I forslaget til en ny traktat er  udformningen p lang sigt  ndret til  den gradvise udformning  .
Det nuvrende  som med tiden vil kunne fre til  lyder nu  med henblik p  .
Det er en benlys skrpelse af mlet for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , nemlig et flles forsvar .
<P>
Har disse ndringer til hensigt at berede vejen for et flles EU-forsvar ?
<SPEAKER ID=306 NAME="Patijn">
Jeg har et svar , der ikke vil vre helt efter hr . Lindqvists hoved , for han stiller et sprgsml om regeringskonferencen , og det kan jeg p Rdets vegne slet ikke give noget svar p .
Jeg finder det ikke passende at besvare det , men jeg vil simpelthen ud fra mine egne iagttagelser og mit eget engagement i regeringskonferencen forsikre hr . Lindqvist om , at det af ham forelagte sprgsml vil blive gjort til genstand for megen opmrksomhed .
Sagt endnu strkere , det er et af de hovedpunkter , som forhandlingerne inden for rammerne af revisionen af den anden sjle i EU-traktaten drejer sig om .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Mange tak for svaret , selvom det vel ikke indeholdt meget nyt .
For et medlemsland som Sverige er den militre alliancefrihed meget vsentlig .
Det er den p baggrund af Sveriges lange erfaring , 180200 r , med at vre et alliancefrit land .
Men det er ogs vigtigt for os at kunne bevare det , som befolkningen og partierne i alt vsentligt er enige om .
Derfor ville det vre skadeligt og give anledning til et problem - et ganske alvorligt sdant - hvis man i den kommende EU-traktat indfrte bestemmelser , som gik lngere end de bestemmelser , som allerede ved folkeafstemningen i 1994 , som stadig er gldende , gav anledning til en voldsom debat i vort land .
Jeg forstr udmrket , at rdsformanden ikke her i dag kan oplyse , hvad der kommer ud af regeringskonferencen .
Men det er et vsentligt anliggende set fra vort synspunkt , og det er derfor , at jeg har stillet sprgsmlet .
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 17 af Clive Needle ( H-0154 / 97 ) :
<P>
Om : OECD ' s henstillinger om bekmpelse af bestikkelse
<P>
OECD ' s medlemsstater har p ministerplan i 1994 og 1996 vedtaget en rkke henstillinger om bekmpelse af bestikkelse inden for internationale forretningsforbindelser .
Der er sket meget lidt med hensyn til gennemfrelsen heraf .
Mener Rdet ogs , at en samordnet og samtidig aktion i de 15 medlemsstater vil kunne bryde dette ddvande og tilskynde andre af OECD ' s medlemsstater til at gre det samme ?
Br et af de frste skridt ikke vre , at man fjerner muligheden for skattemssig afskrivning af bestikkelsespenge , der udbetales til udenlandske tjenestemnd ( hvilket medfrer omfattende konkurrencefordrejninger og er en vsentlig hindring for udviklingen ) ?
<SPEAKER ID=309 NAME="Patijn">
I anledning af hr . Needles sprgsml kan jeg sige flgende .
Det er korrekt , at OECD-Rdet af 11. april 1996 har vedtaget en henstilling , hvor Rdet opfordrer OECD-medlemsstaterne til at revidere deres skattelovgivning og ikke lngere tillade , at bestikkelse betalt i udlandet kan fratrkkes .
Som flge af denne henstilling og af andre stadig verserende drftelser , for eksempel i Europardet , har visse stater ophvet retten til at fratrkke bestikkelse betalt i udlandet , eller de omgs med konkrete planer om at gennemfre noget sdant .
Nr henses til , at dette sprgsml i visse medlemsstater hnger sammen med en eventuel ndring af deres straffelov i anden forbindelse , navnlig ndringer med hensyn til om korrupte udenlandske embedsmnd kan gres strafferetligt ansvarlige , kan der g nogen tid , fr lovgivningen i de forskellige medlemsstater er blevet ndret i overensstemmelse med OECD ' s henstilling .
Sknt det her drejer sig om en tekst , der er vedtaget uden for fllesskabsrammen og sledes ikke falder ind under Unionens befjelser , vil formandskabet i al fald viderebringe det rede medlems nske til delegationerne .
I denne forbindelse vil jeg ydermere fortlle , at Rdet nu arbejder p et udkast til en konvention , hvorved det bliver strafbart at bestikke embedsmnd fra EUmedlemsstaterne . Jeg var inde p dette punkt lige fr .
Imidlertid er bekmpelse af bestikkelse en meget vigtig sag set med Rdets jne .
Fordi uregelmssigheder beget af personer , der skruppellst skader hele det borgerlige samfund og i sidste instans borgerne og skatteyderne , m uigenkaldeligt fordmmes .
Det er indlysende , at det nederlandske formandskab vil stte alt ind p at f denne sidstnvnte sag frdigbehandlet .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Jeg takker rdsformanden for dette meget opmuntrende svar , og jeg er meget glad for , at vi , nr vi tager dette sammen med sprgsmlet fra fru Kinnock tidligere , har fet en velkommen og meget positiv reaktion p dette vigtige emne her til aften .
<P>
Jeg vil ogs gerne g Dem nrmere p klingen med hensyn til et par smting i forbindelse med , hvad der faktisk kan opns , srlig i betragtning af den langsomme proces i Europardet og OECD .
Mener Rdet , at Kommissionen skal tilskyndes til at bruge de juridiske instrumenter , den allerede har , i srdeleshed nr det glder konkurrencereglerne f.eks. , og de regler , der styrer det indre marked ?
<P>
Endelig vil jeg , i betragtning af de initiativer , som De har talt om inden for rammerne af OECD , og de forandringer , Verdensbanken har ivrksat , gerne vide , om Rdet har til hensigt at presse p for at f nye indkbsregler for Den Europiske Union , s man mere effektivt kan forhindre korruption ?
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Nr det drejer sig om gennemfrelsen af OECD-henstillingen , som har en meget klar forbindelse med skatte- og straffelovgivning , s forekommer konkurrencereglerne og reglerne om det indre marked mig ikke at kunne have nogen direkte indflydelse p denne diskussion , det vil sige , jeg m lige overveje det .
Jeg m for indevrende forblive Dem svar skyldig p Deres sprgsml om Den Europiske Unions foranstaltninger med hensyn til anskaffelse af varer .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at Den Europiske Union , der dog er involveret i en lang rkke licitationer hvert r , nrer begrundet frygt for anlbne metoder , som kunne tnkes at forekomme i forbindelse med eventuelle licitationer .
Jeg mener , at Kommissionen og Revisionsretten stedse m lgge sig i selen for at holde et vgent je med dette .
Rdsformandskabet vil ikke undlade at spille sin rolle i den forbindelse .
<SPEAKER ID=312 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 18 ( H-0165 / 97 ) .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Jeg havde fet at vide fra hr . Pirkers kontor , at Prsidiet var underrettet om , at jeg overtager hr .
Pirkers sprgsml .
<SPEAKER ID=314 NAME="Formanden">
Hr . Pirkers kontor har vret s venligt at underrette Dem , men ikke s venlig tillige at underrette os .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Jeg fik jo at vide , at Prsidiet var underrettet .
<SPEAKER ID=316 NAME="Formanden">
Jeg beklager , men det kender jeg ikke noget til .
<P>
Sprgsml nr . 19 af Charlotte Cederschild ( H-0168 / 97 ) :
<P>
Om : Deadlines inden for den tredje sjle
<P>
I forbindelse med regeringskonferencen diskuteres indfrelse af skaldte deadlines for de opgaver , der tidligere l inden for den tredje sjle , og som nu bliver flles .
Med deadlines menes i dette tilflde de r , hvor medlemsstaterne skal opfylde de krav , som samarbejdet stiller .
<P>
Hvorledes mener Rdet , at indfrelse af sdanne deadlines pvirker udvidelsen af Unionen ?
<SPEAKER ID=317 NAME="Patijn">
Med hensyn til fru Cederschilds sprgsml om opstilling af en tidsplan for overdragelsen af de befjelser , som henhrer under den tredje sjle , kan jeg i min egenskab af rdsformand kun sige , at dette igen er et af de mange forslag , som er til behandling p regeringskonferencen .
Sledes som mine forgngere og jeg selv i tidligere svar p sprgsml om regeringskonferencens arbejde flere gange har understreget , er Rdet ikke part ved denne konference .
Det er sledes ikke hensigtsmssigt , at jeg her i dag gr nrmere ind p det .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Jeg vil nu alligevel gerne sige et par ord .
Hensigten med sprgsmlet var mske ikke i s hj grad at f Rdets svar , da vi jo alle kan lse dokumenterne og kender formandskabets holdning til sagen .
Alligevel mener jeg , at der , set fra borgernes synspunkt , er en grund til at drfte den , nemlig den kendsgerning , at sjle 3-samarbejdet ikke fungerer tilfredsstillende .
Jeg tror , at man p dette omrde kunne opn et vist pres fra borgernes side , som ville fremme sagen p regeringskonferencen .
<P>
Det forholder sig jo sdan , at samarbejdet ikke vil kunne fungere , hvis der bliver flere medlemsstater ; hvis EU kommer til at best af 27 stater , vil det helt afgjort ikke kunne fungere .
Flertalsafgrelser er en ndvendighed , hvis der skal opns en ordning p sprgsmlene vedrrende den indre sikkerhed .
De udsttelser , som man har drftet , nemlig til r 2003 eller betydelig senere , kan f alvorlige flger for udvidelsen .
De ville kvle det hb , som man nrer i de nye demokratier .
De ville kunne skabe modlshed og mske endog desperation i de nye lande .
Det tror jeg ville vre farligt .
Derfor vil jeg gerne ppege , at der ikke kan gives et tilfredsstillende svar .
Hvis det ikke kan lade sig gre p regeringskonferencen , hvordan skal vi s ellers n frem til en effektiv beslutningsprocedure vedrrende grnse- og indvandringssprgsml ?
<P>
Et sidste sprgsml : Skal borgerne p grund af en ineffektiv beslutningsproces betale for forbedringen af den ydre sikkerhedspolitiske situation med en forringelse af den indre sikkerhed ?
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg gentager , at man ikke kan forvente , at jeg gr ind p indholdet af regeringskonferencen , men fru Cederschild har stillet et andet sprgsml , hvor Rdet til gengld har et selvstndigt ansvar .
Dette er nemlig den eksisterende forbindelse mellem regeringskonferencens afslutning og tiltrdelsesforhandlingernes begyndelse .
Jeg vil gerne her give udtryk for , at det nederlandske rdsformandskab tillgger dette den strste betydning , og i det omfang det ligger inden for vor egen formen , vil vi gre alt for at afslutte regeringskonferencen under vort formandskab . Og dette skyldes , at der nu engang er en politisk forbindelse mellem henholdsvis afslutningen p regeringskonferencen og tiltrdelsesforhandlingernes start .
Regeringskonferencen har nu , inklusive refleksionsgruppen overvejelser under ledelse af hr . Westendorph , allerede varet trekvart r , og vi anser det som vrende af den strste betydning , at medlemsstaternes regeringer , der mdes inden for konferencen , ogs er til rdighed de sidste tre mneder for virkelig at f denne konference afsluttet .
Jeg er absolut enig med fru Cederschild i , at vi m srge for , at de frister inden for hvilke tiltrdelsesforhandlingerne kan begynde , og vi ved alle sammen , at disse forhandlinger vil komme til at vare temmelig lnge , og at der s ogs flger en ratificeringsproces bagefter , bliver s korte som muligt , prcis af de af fru Cederschild nvnte rsager , nemlig at vi ikke m gre forventningerne i kandidatlandene til skamme p grund af intern splittelse og interne forsinkelser .
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 20 af Gerard Collins ( H-0174 / 97 ) :
<P>
Om : Vuggedd
<P>
Til trods for bestrbelser p at hindre forekomsten af vuggedd i Irland , steg antallet af disse ddsfald i 1996 efter et stt fald i de foregende fem r .
<P>
Vil Rdet redegre for , hvordan Fllesskabet kan bidrage til at afvrge disse ddsfald ?
Mener Rdet , at det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling foruden forskning i bekmpelse af aldersrelaterede sygdomme br sttte forskning i vuggedd , og vil Rdet sttte oprettelsen af et EU-register over tilflde af vuggedd , som muliggr anmeldelse af uforklarede spdbrnsddsfald til , som i Irlands tilflde , de respektive sundhedsmyndigheder og videreformidling inden for EU ?
<SPEAKER ID=321 NAME="Patijn">
Hr. formand , som svar p hr . Collins ' sprgsml om vuggedd , kan jeg forsikre ham for , at Rdet deler hans bekymring over den af ham skitserede udvikling .
Det vil jeg gerne forudskikke . Jeg m imidlertid gre det rede medlem opmrksom p , at inden for rammerne af aktioner p folkesundhedsomrdet har Rdet endnu ikke modtaget noget specifikt forslag vedrrende anmeldelsen af tilflde af vuggedd og oprettelsen af et EU-register .
<P>
Det er ikke udelukket , at bestemte generelle aktioner inden for rammerne af EF-handlingsprogrammet vedrrende folkesundhedsovervgning som led i indsatsen inden for folkesundhed , som blev vedtaget ved EuropasParlamentets og Rdets afgrelse den 29. marts 1996 , indirekte kan bidrage til forebyggelse heraf , omendsknt vuggeddssyndromet ikke nvnes som sdant her .
<P>
Det er Kommissionens opgave i samarbejde med medlemsstaterne at pse , at dette program gennemfres .
Skulle Kommissionen eventuelt finde anledning til at vende tilbage med et forslag , s vil Rdet helt afgjort se p dette med stor interesse , og formandskabet vil fremme dette .
<SPEAKER ID=322 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 21 ( H-0176 / 97 ) .
<P>
Sprgsml nr . 22 af Pat Gallagher ( H-0181 / 97 ) :
<P>
Om : Erstatning til irske fiskere
<P>
Fiskeindustrien og fiskeforarbejdningsindustrien i Irland er blevet hrdt ramt af de seneste mneders storme .
Vil Rdet henstille til Kommissionen om straks at fremstte forslag om hasteerstatninger som hjlp til de fiskere og fiskeforarbejdningsvirksomheder , der er berrt af disse storme ?
<SPEAKER ID=323 NAME="Patijn">
Som svar p hr . Gallaghers sprgsml om erstatning til de irske fiskere , som er blevet hrdt ramt af de seneste mneders storme , vil jeg allerfrst give udtryk for min medflelse med de ramte .
Til gengld m jeg pege p , at det ikke tilkommer Rdet at anmode Kommissionen om at indgive forslag om erstatning .
Det er snarere op til de berrte medlemsstater at henlede Kommissionens opmrksomhed p dette sprgsml , idet Kommissionen er befjet til at yde ndhjlp til katastrofeofre .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar .
Men jeg kan ikke acceptere det , han antyder , nemlig at det henhrer under medlemsstaterne at fremlgge en sag for Kommissionen .
Han siger ogs indirekte , at der er en fond dr .
M jeg henlede rdsformandens opmrksomhed p , at Kommissionen fremfrte en sag over for Ministerrdet i marts 1995 , som inkluderede et forslag om bistand til etablering af fonde til dkning af arbejdslshed ved drligt vejr .
Det blev forkastet af Ministerrdet .
Det modsiger , hvad rdsformanden lige har sagt .
<P>
Jeg sprger nu rdsformanden , om der findes en fond , og hvis der gr det , kan han s give mig detaljer om den ?
Hvis der ikke er nogen fond , vil Rdet s nu positivt overveje det forslag , der blev forkastet i marts 1995 ?
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg kender ikke det forslag , som i 1995 blev forkastet af Rdet eller af Parlamentet , det str mig ikke helt klart af hvem .
Det kan jeg ikke kommentere .
Kommissionen rder over midler til ndhjlp .
Denne form for fllesskabshjlp til katastrofeofre henhrer imidlertid udtrykkeligt under Kommissionens befjelser .
Sledes har Kommissionen ogs p egen hnd den 16. oktober 1996 besluttet at afstte 300.000 ECU til ofrene for de voldsomme oversvmmelser , som ramte Irland i januar 1996 .
<P>
Parlamentet kan i vrigt selv tilskynde Kommissionen til at frigive midler til katastrofeofre ved for eksempel at vedtage et forslag til beslutning inden for rammerne af Parlamentets forhandlinger om uopsttelige sprgsml .
<SPEAKER ID=326 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 23 ( H-0184 / 97 ) , sprgsml nr .
24 ( H0190 / 97 ) og sprgsml nr .
25 ( H-0191 / 97 ) .
<P>
Sprgsml nr . 26 af Bernd Posselt ( H-0193 / 97 ) :
<P>
Om : Udvidelse og indre sikkerhed
<P>
Hvor langt er man net i samarbejdet og den strukturerede dialog med ansgerlandene i Central- og steuropa for s vidt angr den indre sikkerhed , og hvilke virkninger har dette for sikkerhedssituationen ved EU ' s ydre grnser ?
<SPEAKER ID=327 NAME="Patijn">
I anledning af sprgsmlet fra hr . Posselt kan jeg sige , at den strukturerede dialog med landene i Central- og steuropa indledtes i juni 1995 under det franske formandskab , og det skete i Luxembourg .
Siden marts 1996 er denne dialog blevet skret over en ny lst .
Under hvert formandskab bliver et bestemt tema behandlet som hovedtema .
Under anden halvdel af 1996 koncentrerede dialogen sig om narkotikaproblematikken .
Den 24. og 25. oktober afholdtes et seminar herom , og konklusionerne af dette seminar blev den 28. og 29. november vedtaget af parterne som sdanne .
<P>
Sammen med landene i Central- og steuropa fandt der den 10. marts i r drftelser sted inden for arbejdsgruppen  Drugs and Organized Crime  .
Rdets instanser beskftiger sig nu med gennemfrelsen af konklusionerne af disse drftelser , hvoraf en del hnger sammen med den indre sikkerhed , eksempelvis informationsudvekslinger , kontrollerede leverancer og regler for kontrol med prkursorer til kemisk fremstillede narkotika .
<P>
Dialogen koncentrerer sig nu videre om asylproblemer .
Konklusionerne skal forelgges for Rdet i maj .
Specielle praktiske grnsekontrolproblemer kommer til behandling inden for  CIREFI  . Dette er en EU-databank over asylanliggender .
Ansgerlandene har fr i tiden allerede een gang deltaget i mder inden for rammerne af disse drftelser .
Et mde nummer to om dette emne med landene i Central- og steuropa vil finde sted endnu under det nederlandske formandskab .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg takker for dette meget prcise svar og vil kun lige rejse det sprgsml , om man ikke i betragtning af forhandlingernes varighed kunne fremskynde visse samarbejdselementer , som kan forventes med medlemskabet , ud fra hensynet til samarbejdet , ud fra hensynet til borgernes sikkerhed .
Kunne f.eks. Europol ikke allerede nu samarbejde med ansgerlandenes politimyndigheder , og kunne man ikke ogs udvide den strukturerede dialog til at omfatte tre omrder , som er srlig sprngfarlige , nemlig for det frste menneskehandel - her tjener kriminelle bander allerede nu flere penge end i forbindelse med narkotikahandelen - for det andet tyveri og smugling af kunstgenstande , hvilket spiller en stor rolle i det bayersk-tjekkiske omrde , og for det tredje narkotikasprgsmlet , som allerede er nvnt ?
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="NL" NAME="Patijn">
Jeg vil gerne som svar p hr . Posselts andet sprgsml bekrfte , at Rdet lgger usdvanlig stor vgt p samarbejdet med landene i Central- og steuropa p omrdet prvention og bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Da dette jo er grnseoverskridende , standser det ikke ved Unionens grnser .
Landene i Centralog steuropa er liges involverede .
Unionen og medlemsstaterne lgger megen vgt p at give dette en hj prioritet , blandt andet p de af hr . Posselt nvnte omrder .
<P>
Nu er der et par begrnsninger , som stadig ikke har fundet nogen lsning , men der bliver arbejdet p det .
Den frste begrnsning er , at Europol-konventionen endnu ikke er blevet ratificeret .
Hvis der allerede p kort sigt kommer et praktisk samarbejde i stand , s kan dette samarbejde kun dkke den provisoriske European Drugsunit , som har en begrnset kapacitet .
Det m vi tage hensyn til .
Men jeg tror , at s snart Europol bliver ratificeret og ligeledes udstyret med de ndvendige menneskelige og finansielle midler , vil denne udvidelse med de steuropiske lande hurtigt kunne finde sted .
<P>
Et andet aspekt , som jeg gerne vil pege p , det har jeg ogs allerede anfrt som svar p fru Kinnocks sprgsml , er , at den tredje sjles institutionelle midler er beheftet med visse mangler , forstet derhen at det er meget vanskeligt at indg konkrete bindende aftaler med tredjelande inden for rammerne af den tredje sjle .
Jeg har allerede angivet , at inden for rammerne af gruppen af hjtstende reprsentanter , der beskftiger sig med bekmpelsen af organiseret kriminalitet , en gruppe , der er blevet nedsat i Dublin af Det Europiske Rd , og som i april skal rapportere til Rdet , skal man blandt andet ogs drfte navnlig dette aspekt vedrrende samarbejdet mellem Den Europiske Union og landene i Central- og steuropa i forbindelse med bekmpelsen den organiserede kriminalitet .
<SPEAKER ID=330 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 27 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<CHAPTER ID=14>
Drivgarn
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B4-0017 / 97 - O-0001 / 97 ) af Arias Caete for Fiskeriudvalget til Rdet om drivgarn .
<SPEAKER ID=332 NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand for Rdet , frst og fremmest vil jeg takke Dem for Deres tilstedevrelse , og fordi De er villig til at diskutere fremtiden for drivgarn med os .
Som De ved , har Kommissionen fremsat et forslag om ndring af den nuvrende forordning om tekniske foranstaltninger , der skal forbyde drivgarn p over 2 , 5 km efter den 31. december 1997 .
Dette forslag blev fremsat i 1994 , og indtil i dag har hverken Rdet eller Kommissionen gjort noget for at deblokere forslaget .
Min hensigt med at forelgge Dem denne foresprgsel fra Fiskeriudvalget er at gre Dem opmrksom p , at rsagen til foresprgslen er , at vi er overbeviste om , at der siden forslaget blev fremsat i 1994 er sket nogle ting p det juridiske , lovgivningsmssige , sociale , konomiske og miljmssige omrde , som stter Kommissionens forslag i et helt nyt lys .
Derfor mener vi , at det haster med at revidere forslagets indhold .
<P>
Siden 1994 har der ikke vret de samme alvorlige konflikter , som vi har oplevet andre r , men prisen herfor har vret en permanent tilstedevrelse af inspektionsfartjer fra kystlandene samt - alt efter situationen - et overvgningsfartj fra Kommissionen .
Alt dette har haft s store konomiske omkostninger , at Kommissionen ikke har til hensigt at leje fartjet til den kommende sommers fangstsson i Atlanterhavet .
Dette vil uden tvivl betyde , at medlemslandene forstrker deres inspektion , eftersom vi , der kender disse flder , ved , at konflikten fortsat er latent , og at der stadig sker overtrdelser , sledes som Kommissionens rapporter ogs viser .
Det str klart , at garn p 2 , 5 km ikke er rentable for strstedelen af havnene , hvilket ses af , at mange lande under presset fra inspektionerne efterhnden har nedlagt deres drivgarnsflde p grund af dens manglende rentabilitet - som det er tilfldet med Irland og Storbritannien - eller af andre mere komplekse grunde , der ogs er direkte forbundet med den manglende rentabilitet , som det er tilfldet med Italien .
<P>
Samtidig arbejder Rdet , Kommissionen og Parlamentet i jeblikket med et nyt forslag til forordning om tekniske foranstaltninger .
Er der nogen id i at vedtage dette forslag , nr der stadig hnger et ndringsforslag til den tidligere forordning i luften , som ikke en gang er med i det nye forslag ?
<P>
En anden nyhed - som efter min mening er vigtig - er vedtagelsen af FN-aftalen i New York om fllesbestande og strkt vandrende arter , som Den Europiske Union forbereder sig p at ratificere .
Jeg tillader mig at gre Dem opmrksom p nogle af punkterne i aftalens artikel 5 , helt konkret punkt f , iflge hvilken staterne forpligter sig til at nedbringe forurening , genudstning , affald , fangst med tabte eller opgivne redskaber samt bifangst - bde af fisk og andre arter - til et minimum ved at gennemfre foranstaltninger , der omfatter brugen af selektive fiskeredskaber og -teknikker , der ikke skader miljet og indebrer lave omkostninger .
Man kunne citere andre punkter fra denne artikel , men jeg tror , at dette er tilstrkkeligt til at gre sig klart , at disse garn ikke opfylder disse intentioner .
<P>
Derudover retter miljbevgelserne og de mest miljbevidste stater i dag sigtekornet meget mere prcist mod drivgarnene end i 1994 , og USA ' s trusler om embargo over for Italien , som har direkte indvirkning p hele fllesskabsproduktionen af tun og svrdfisk , er endnu et bevis p , hvad vi kan forvente os , hvis vi ikke gr noget ved dette problem .
<P>
Endelig hr. formand , vil jeg tillade mig at gre opmrksom p et andet forhold , som i stor udstrkning har bidraget til de ndringer , jeg fr nvnte : Parlamentets beslutning i 1994 om forbudet mod drivgarn , som ved at undtage stersen og 12 miles-zonen fik sttte fra landene i den nordlige del af Unionen .
<P>
Vi mener derfor , at der er mange faktorer , der taler for at udarbejde et nyt forslag , og at Rdet , hvis det gr de ndvendige anstrengelser , kan finde en udvej .
P vegne af Fiskeriudvalget og p baggrund af de fremfrte argumenter anmoder jeg om , at Rdet gr denne indsats og tager dette initiativ .
<SPEAKER ID=333 NAME="Patijn">
Jeg er ndt til lige at fremfre en rkke konkrete oplysninger . Den nuvrende flleskabslovgivning vedrrende drivgarn , forordning EF nr .
3094 / 86 , som ndret ved Rdets forordning nr . 345 / 92 , forbyder fllesskabsfartjer at anvende drivgarn p mere end to en halv kilometers lngde , uanset i hvilke vande der fiskes .
Den eneste undtagelse fra denne regel er stersen , hvor der glder srlige internationale regler .
Den 8. april 1994 fremlagde Kommissionen et forslag for Rdet med henblik p et fuldstndigt forbud mod anvendelse af drivgarn fra 1. januar 1998 .
Rdet har gentagne gange drftet dette forslag i lyset af udtalelsen fra Europa-Parlamentet og udtalelsen fra Det konomiske og Sociale Udvalg , men indtil nu er det ikke lykkedes Rdet at skabe kvalificeret flertal .
Forslaget bliver derfor fortsat liggende p bordet , og medens medlemsstaterne venter p en beslutning fra Rdet , har de , bistet af Kommissionen , arbejdet sammen om at gennemfre strengere kontrol og hndhvelsesforanstaltninger vedrrende tunfiskeri i Atlanten og siden 1996 ligeledes i Middelhavet .
<P>
Forslaget blev sidst drftet p Fiskerimisterrdets samling den 22. april 1996 , hvor Rdet endnu en gang understregede , at den nuvrende fllesskabslovgivning om drivgarn skal flges til punkt og prikke .
Rdet gav samtidig udtryk for sin tilfredshed med det resultat , som indtil da var blevet opnet med hndhvelsesforanstaltningerne .
Rdet var dengang ogs tilfreds med initiativet fra Kommissionen , som tilstrber at n denne mlstning under fiskeriperioden , uden en udvidelse af det samlede fiskeri .
Kommissionens reprsentant forklarede , at Kommissionen nsker fremskridt , og at den vil tage alle konstruktive ideer fra delegationerne op til velvillig overvejelse med henblik p at n frem til at samle kvalificeret flertal for Kommissionens forslag .
Den 17. december 1996 fremlagde Kommissionen ved hjlp af en af de italienske myndigheder udarbejdet plan et forslag for Rdet til en afgrelse vedrrende en srlig foranstaltning til fremme af italienske fiskeres omlgning af visse bestemte fiskeriaktiviteter .
Med dette forslag tilsigtes en gradvis afskaffelse af den italienske fldes anvendelse af drivgarn , hvorved det sikres , at flgerne for beskftigelsen bliver s lidet indgribende som muligt .
<P>
Der er vedtaget ordninger for at opmuntre fiskerne til at g over til andre mere selektive metoder for perioden 1997 til og med 1999 og tilbyde dem kompensation for eventuelle indkomsttab .
Dette forslag af 17. december er i jeblikket til forhandling i Rdet , og Europa-Parlamentet er blevet hrt .
I lyset af Parlamentets udtalelse er det formandskabets hensigt at gre alt for at srge for , at forslaget bliver vedtaget under det nederlandske formandskab .
Formandskabet vil ogs minde medlemsstaterne om Kommissionens anmodning fra rdsmdet i april 1996 om at tage initiativet og fremstte konstruktive ideer for at f lst problemet med drivgarnene .
I al fald m vi fastsl , at uden et sdant initiativ , hvortil der i mangel af et ndret kommissionsforslag krves enstemmighed i Rdet , ser det temmelig sort ud for mulighederne for at finde en lsning .
Jeg vil lade det blive ved dette .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. rdsformand , jeg finder , at det har vret rigtigt at tage denne forhandling , og at vi ogs vil vre i stand til at uddybe den i den kommende mned , nr vi skal beskftige os med den plan for omstilling af drivgarnsfiskeriet , der vedrrer Italien .
<P>
Italien , nrmere betegnet landets nye regering , har angrebet dette emne med beslutsomhed , og det vil hjst sandsynligt i lbet af de tre r lykkes landet at gre fiskerfartjer , der benytter drivgarn p op til 2 , 5 km , acceptable .
Planen er frivillig og vedrrer flgelig kun dem , der har til hensigt at omlgge deres aktivitet .
<P>
Problemet m imidlertid angribes ikke blot i snver italiensk sammenhng , men for hele Middelhavets vedkommende .
Vi er overbevist om , at der finder overfiskeri sted p visse fiskeressourcer , og drivgarnene skaber ogs problemer fra et miljmssigt synspunkt .
Dette er ogs pvist videnskabeligt .
<P>
Men problemet skal dog ikke blot vedrre Italien , men tillige tredjelandene , fordi der er en risiko at disse flder , nr de en gang er omstillet i de europiske lande , meget let kan brede sig i tredjelandene .
<P>
Det er derfor ndvendigt med en omstillingsplan , der omfatter hele Middelhavsomrdet , og det er tillige af stor betydning , at Europa spiller sin rolle inden for europartnerskabet med Middelhavslandene , sledes at ogs disse lande bevidstgres om denne form for fiskeri , der tager hensyn til de miljmssigt forsvarlige .
<P>
Vi m ogs gre os klart , at der i Middelhavsomrdet findes flder , der fisker fuldstndig vilkrligt - jeg tnker her p de japanske og koreanske flder - samt p fartjer under bekvemmelighedsflag , der pljer disse farvande og hugger enormt ind p fiskeressourcerne .
<P>
Af disse grunde skal problemet med drivgarnene undersges i forbindelse med de samlede bestrbelser inden for fiskerisektoren i Middelhavsomrdet .
Ogs andre former for fiskeri og andre fiskeredskaber er enormt skadelige for opretholdelsen af visse meget mfindtlige arter , som f.eks. delfiner og havskildpadden karetten , som naturligvis kan pvirkes kraftigt ogs af andre former for fiskeri , som f.eks. langlinefiskeriet .
<P>
Jeg finder derfor , at vi ogs m benytte kontrolforanstaltninger i bevidstheden om , at vi i det hele taget er forpligtet til at overholde den EF-forordning , hvorefter lngden af drivgarnene er fastsat til 2 , 5 km .
Jeg finder , at dette er et grundlggende forhold , som vi m rette os efter .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Deres svar , hr. rdsformand , er efter min mening fuldstndig utilstrkkeligt !
De siger , at der mangler konstruktive forslag .
Jeg sprger , fra hvem ?
Jeg mener , at disse konstruktive forslag mangler fra Rdets side , bestemt ikke fra Parlamentets side !
Vi har allerede gentagne gange udtalt os om problemet med drivgarn .
Fuldstndig med rette har vi tidligere hele tiden forbudt dette , da den offentlige opinion , som vi reprsenterer her , ser beskyttelsen af havdyrene og bevarelsen af den kologiske balance truet af disse garn .
<P>
Fiskeri betyder ogs sikring af menneskenes konomiske og sociale livsgrundlag .
Her skal vi imidlertid agere srdeles forsigtigt , navnlig p et tidspunkt og p de steder , hvor de tilgngelige fiskeriressourcer kan registrere tab .
Anvendelsen af drivgarn har navnlig to negative konsekvenser : For det frste er det problematisk , at der ved anvendelsen af dem ikke selekteres mellem de fiskede arter .
Derudover bliver havdyr drbt p helt meningsls vis p grund af det skaldte spgelsesfiskeri .
Ogs selv om der skal sondres mellem fiskeriproblematikken i det nordlige Stillehav , det sydlige Stillehav , det nordlige Atlanterhav , det sydlige Atlanterhav , i stersomrdet , i Middelhavsomrdet samt inden for 12-mile-zonen , skal man dog holde fast ved , at anvendelsen af drivgarn er lige katastrofal overalt .
<P>
Vi br i denne sag i overensstemmelse med vor tidligere beslutning fortsat foreg med et godt eksempel .
En ajourfring er ndvendig .
Det er derfor ndvendigt og srdeles presserende , at Rdet vedtager det muligvis reviderede kommissionsforslag fra 1994 .
<P>
For at forsvare sine egne og de andre fllesskabers og landes interesser og vrdier skal EU internt og i de internationale organer finde de egnede veje til et hurtigt og passende forbud mod anvendelsen af drivgarn , parallelt med de ndvendige effektive kontrolforanstaltninger .
<SPEAKER ID=336 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , dden skal jo have en rsag .
Aldrig har dette ordsprog vret mere velanbragt end i denne sag om drivgarn .
<P>
For det frste sammenblandingen .
At behandle de garn , der bruges i Middelhavet , og dem , der bruges i Atlanterhavet , under samme punkt , er ren overbudspolitik .
I Middelhavet fanger man en sjlden art , nemlig svrdfisk , fisk , der ikke lever i stimer , hvilket forudstter meget lange garn , hvorimod man i den biscaiske bugt , der er det centrale i mit indlg , fisker tun , som der er masser af , som lever i stimer , og som man alts kan fange med meget kortere net .
<P>
Det er ligeledes blevet pstet , at net p 2 , 5 km ikke kan vre rentable .
S burde vi vre vidner til et genereliseret snyderi .
Det kan man bare kontrollere for at forvisse sig om det modsatte .
To bde , der var udstyret af Fllesskabet , tog i 1995-1996 ud , kontrollerede - 60-70 kontroller pr. sson - og man konstaterede ingen overtrdelser .
Og s pstr man , at disse net skulle vre djvelsk effektive , men ved De , hvilken procentdel tun udgr af fangsten i nettet ?
80 , 50 , 25 % ?
Nej , ikke engang , men mindre end 12 % af den samlede fangst !
<P>
Hvilke argumenter er der s tilbage i dag ?
Der er et enkelt i forslaget til beslutning : Drivgarn kaldes ikke-selektive . Jo strre lgnen er , jo lettere glider den ned .
Hvordan kan man p den mde tilsidestte den undersgelse , der er udarbejdet af IFREMER over to ssoner med observatrer fra fem nationaliteter ?
Undersgelsens konklusioner er klare : Selektivitet p 85 , 8 % , det vil sige en af de mest selektive fiskemder !
Og hvad ville flgerne vre , hvis de franske tunfiskere gik helt vk fra denne teknik ?
Det ville vre katastrofalt for ressourcerne .
Der er tale om fartjer , som fr 50 % af deres rlige omstning af tunfisk .
Hvis denne mulighed fjernes fra dem , har de kun det valg at holde op med at fiske tun , s de hele ret kan hellige sig deres vinterbeskftigelse , nemlig trawlfiskeri , som indbringer dem fiskearter som kulmule , der er en truet art .
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , havde det stet til Europa-Parlamentet havde vi egentlig slet ikke behvet at stille dette sprgsml , fordi allerede i 1994 gav vi udtryk for nsket om , at der ved udgangen af samme r skulle vedtages et forbud mod anvendelsen af drivgarn .
Jeg minder bare lige om betnkningen .
<P>
Jeg behver ikke at redegre for , hvorfor vi som Parlament alle sammen synes , at det er s forfrdeligt , hvad der sker med drivgarnene .
Det har fru Langenhagen beskrevet meget grundigt .
Nr isr de italienske fiskere fisker med drivgarn , siges mindre end 20 % af den samlede tilstrbte fangst at vre tun og svrdfisk , resten er bifangst .
Jeg behver ikke at forklare , hvor alvorligt dette er for havmiljet .
<P>
Nu hrer jeg fra rdsformanden , at det nederlandske formandskab vil gre sit bedste for nok en gang at drfte dette , det vil sige det forslag , som den 22. april 1996 blev behandlet som det sidste i Rdet .
Jeg vil nu alligevel anmode om , at Kommissionens forslag , det vil sige et forbud pr . 1. januar 1998 , bliver taget alvorligt .
Jeg vil sprge rdsformanden , hvornr dette kommer til behandling , og p hvilken mde formanden vil forberede dette p det kommende Fiskeriministerrd .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , det er nu tre r siden , at Kommissionen fremlagde sit forslag om forbud mod drivgarn , og beslutningen er stadig blokeret i Rdet .
Selv om regeringer som f.eks. den italienske er villige til at trffe foranstaltninger til at reducere brugen af disse redskaber , er disse initiativer , hvordan man end vender og drejer det , utilstrkkelige , og der er medlemsstater , som har forbudt dem , men s lnge der ikke kommer et generelt forbud , vil situationen vre njagtig den samme .
<P>
Man hvder , at der er flder fra tredjelande , som fortstter med at bruge disse redskaber .
Lad os ikke narre os selv . S lnge de ikke forbydes i Den Europiske Union , vil det vre umuligt at f tredjelande til at holde op med at bruge dem .
<P>
Den Europiske Union forsger at retfrdiggre sig gennem kontrolaktioner . Disse aktioner gr ikke noget grundlggende ved problemet , og desuden str de urimeligt hje omkostninger ikke ml med effektiviteten .
<P>
Der er vgtige grunde til at forbyde anvendelsen af flydetrawl .
For det frste er der hensynet til miljet og bevarelsen af fiskeressourcerne .
Med anvendelsen af disse redskaber udgr 80 % af fangsten bifangst , og dette pvirker i hj grad de beskyttede arter .
Forbudet mod disse redskaber er meget vigtigt bde af hensyn til bevarelsen af fiskeressourcerne og af hensyn til beskyttelsen af de truede arter .
<P>
Der er ogs konomiske grunde til forbudet mod disse redskaber .
De er meget lidt selektive , pvirker andre fiskerier og stter de fiskere , som anvender selektive fiskemetoder , i en drlig situation .
Lad os ikke narre os selv .
Disse redskaber gavner ikke en gang de fiskere , som bruger dem .
Noget andet er , at nogle regeringer gr dette til et statssprgsml .
Markedssituationen , den mangelfulde kvalitet af den fangst , der opns med disse redskaber , og de store investeringer og afdrag gr brugen af disse redskaber urentabel .
Det er rigtigt , at fiskerne er fanget af de investeringer , de har foretaget .
Det ringe udbytte , der kommer ud af disse fangster , bevirker , at afdragene er for lange .
<P>
Nogle regeringer br beslutsomt tage fat p problemet til gavn for deres egne fiskere og kommende generationer .
Fiskeriet i Fllesskabet og i hele verden str over for en krise uden fortilflde , der bunder i knappe ressourcer og markedsproblemet .
Drivgarn er et eksempel p , hvad man ikke skal gre inden for fiskeripolitik .
Rdet br vre klar over dette og lse problemet n gang for alle .
Her er en udfordring og en god lejlighed for det hollandske formandskab .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , ogs jeg m i lighed andre kolleger give udtryk for en vis skuffelse ved rdsformandens svar , fordi jeg ikke finder , at man kan sige , at det skorter p konstruktive forslag .
<P>
Problemet er , at vi har et forslag af 1994 fra Kommissionen , en rkke tilkendegivelser fra Europa-Parlamentet og tillige en FN-resolution .
I denne situation kunne det forventes , at Rdet traf indbyrdes sammenhngende afgrelser , og at det siddende formandskab satte sig i bevgelse for at opn positive resultater .
<P>
Hvorfor er kravet om et absolut forbud mod spadare vigtigt ?
Svaret er , at disse redskaber , sledes som det allerede er blevet nvnt , ikke er selektive , og at de benyttes ikke blot i Middelhavet , men tillige i Atlanterhavet , srlig af franske , engelske og irske fiskerfartjer , selvom tendensen har vret faldende i de seneste r .
Der er imidlertid ingen tvivl om , at de strste pvirkninger srlig finder sted i Middelhavet .
<P>
Disse pvirkninger kan kort opregnes som flger : disse drivgarn , der har dette navn , fordi de anvendes til fangst af svrdfisk , drber hvert r iflge Den Internationale Hvalkommission ca . 5.000 delfiner og snesevis af kaskelothvaler .
Yderligere udgr fangsten af den fisk , der er mlet , nemlig svrdfisken kun 17-18 % af fangsten . Dette viser , at denne form for fiskeri ikke er selektiv .
<P>
Yderligere er svrdfiskebestanden iflge FAO udsat for overfiskeri .
Dette betyder , at en mindskelse af fiskeriaktiviteten vil medfre en vgtmssig forgelse af de fangster , som i jeblikket bestr af unge fisk , som ofte aldrig har formeret sig .
<P>
Men hvordan er situationen i dag ? I Middelhavet , der er det omrde der er i den strste risiko , opererer en italiensk flde og mske i stadig videre omfang flder fra tredjelande .
For at kunne kontrollere tredjelandene er den eneste lsning at sige , at Den Europiske Union ikke lngere fisker efter svrdfisk og indg handelsforbindelser med tredjelande , der afholder dem fra svrdfiskeri .
Dette er den eneste trovrdige lsning .
<P>
Hvad dernst angr lngden p 2 , 5 km af nettene er dette ml passende eller ikke passende .
Dersom det er passende , er det uforsteligt , hvorfor man beklager sig , dersom det ikke er passende , er der to muligheder : enten at de fiskere , der siger at de benytter 2 , 5 km lange net , tvrtimod bruger lngere net eller naturligvis selv har interesse i en ndring i modsat retning .
<P>
Af disse grunde er den eneste mde , hvorp man kan sikre udbyttet af fiskeriet og tillige dettes fremtid for de italienske fiskere , at faststte et endeligt forbud mod drivgarn til fangst af svrdfisk , ivrkstte en omstillingsproces , benytte mere selektive metoder og metoder , der er mindre farlige for miljet og flgelig indg forbindelser med tredjelande , der kan fre til kontrol med brugen af de svrdfiskegarn , der benyttes i disse omrder .
<SPEAKER ID=340 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hvorfor genoptager vi i dag forhandlingen om drivgarn , nr de eneste nye videnskabelige oplysninger bekrfter selektiviteten , og nr der udvikles andre fiskeredskaber , der skaber meget strre bekymring , ssom  naveran  .
Hvorfor vil man for enhver pris genoplive en polemik , der dde ud til stor fordel for alle ?
<P>
De to sidste ssoner for hvid tun i Nordatlanten har rent faktisk vist fiskernes ansvarlige adfrd , for de har strengt overholdt begrnsningen p 2 , 5 km .
Det viser de mange nationale og flles kontroller , der er udvet med franske tunfiskere .
Disse ssoner har ligeledes vist , at fartjerne kan fiske med bde net og line , to fiskemetoder , der har vist sig at vre fuldstndig forenelige .
<P>
Endelig er beviset , at der er en maksimal rentabilitet med net p 2 , 5 km .
Accepten af disse net er for mange fiskere , det m vi ikke glemme , et stort offer .
Nogle er holdt op , og s er der dem , som naturligvis havde beregnet deres fartjs kapacitet og investeringerne ud fra de davrende bestemmelser , det vil sige 5 km . Overgangen til 2 , 5 km. har vret en meget tung yderligere byrde .
<P>
Tiden er derfor ikke inde til at indgive dem den tanke , at man igen ptnker at ndre reglerne .
Vedrrende drivgarn skal vi holde op med disse politiske spilfgterier og med at skabe et usikkert , uroligt klima .
<P>
Det , vore fiskere har brug for , er tvrtimod stabile spilleregler og varige lovgivningsmssige rammer , s de kan udve deres vanskelige erhverv med den ndvendige planlgning .
<P>
Hr. formand , det , vi skal gre , er meget enkelt .
Vi skal for det frste huske , at drivgarn er et vigtigt arbejdsredskab for mange fiskersamfund i Europa .
Derefter skal vi bekrfte , at der kun findes en spilleregel for alle og for alle fiskeromrder , nemlig bestemmelsen med 2 , 5 km .
Selv om den er hrd , har den i det mindste den fordel , at den er klar .
Endvidere skal vi sikre , at alle anvender denne bestemmelse uden undtagelse , bde tredjelande og medlemsstaterne , der alle skal sende et kontrolfartj til stedet i nste sson .
<P>
Det er sdan , hr. formand , og ikke ved at bre ved til blet , at vi undgr at vende tilbage til tidligere tiders konfrontation , der er til skade for alle ; kun sdan kan vi vende tilbage til varig fred i fiskeomrderne .
Det er i den retning , at vor gruppe nsker , at Rdet skal g i al dets klogskab .
<SPEAKER ID=341 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , denne gamle forhandling gr helt tilbage til 1994 , da fru Fraga - der er for svrdfisken , hvad fru Lulling er for honning og jeg for vin - svrdfiskens passionaria , bragte problemet op , dette slag mellem garn og line .
Kommissionen foreslog dengang et forbud , men frst efter en frist p fire r , der udlber i december 1997 .
Fru Fraga Estvez nskede med ganske f nuancer et umiddelbart forbud , dog med det baltiske omrde som eneste omrde ( vi ved for vrigt ikke , hvorfor det netop skulle vre det baltiske omrde ) og territorialfarvande , men det er rigtigt , at inden for de 12 mile er det kyststaten , der er suvern .
<P>
S det er et hegelsk problem .
Det er et dialektisk problem , fordi det onde og det gode jo ikke kun skal findes p hver sin side .
Der er rigtigt , at der er modstridende konomiske argumenter : Hundredvis af spanske fiskere , der for vrigt er fru Fragas vlgere ; og italienerne .
Vi tog med fru Pry til Palermo , hvor 500 italienske fiskerfartjer er berrt .
P den anden side er der den konomiske balance - hr. d ' Aboville eller borgmesteren i Luon talte om det lige fr - den konomiske balance for de tres virksomheder eller tres fartjer p en Yeu med alle de problemer , der er forbundet med at oplgge flderne . Det talte vor kollega , hr .
Baldarelli , om for lidt siden .
<P>
Og s fremfrer man de kologiske argumenter , veritable atlanterhavsmure p 20 km. for Italiens vedkommende , som det hele stder mod , lige som under 2. verdenskrig !
Skildpadderne og delfinerne dr !
Nr man ser p sagen , er der , omend jeg indrmmer , at ogs det er for mange , kun 2 % affald , hvis jeg kan sige det p den mde .
Jeg vil gerne nvne noget , de sicilianske fiskere sagde .
Da vi besgte dem , fortalte de os , at de havde forstelse for delfinens skbne , men at ogs de risikerede at udd .
Fiskerihvervet gr i arv fra far til sn .
De sm delfiner risikerer at forsvinde , men det gr de sm fiskere ogs .
De fortalte for vrigt , at koreanerne og japanerne ikke bliver berrt af et forbud .
Er det da delfinerne , der udgr forskellen mellem et koreansk net , et japansk net og et italiensk net ?
Det er et problem .
Der er ogs risikoen med intensivt fiskeri .
Jeg tror , at det var hr. d ' Aboville , der for lidt siden sagde , at det min sl var omtrent 12 % af fangsterne .
<P>
Kommissionen er for en gangs skyld i sin visdom - men det er sjldent , det kan jeg lige s godt understrege - net frem til en slags kompromis , som for vrigt kom fra FN , som FN selv havde vedtaget i 1989 , om et garn p 2 , 5 km. i stedet for 5 km .
Man skar garnet over i to halve , hvis De tillader udtrykket .
Et garn pr. enhed .
Men med alle de risici , som det afstedkom , alle problemerne med beskadigede garn , den tid , det tager at udskifte garn , kan det f fiskerne til at g glip af mindst en dags fiskeri .
<P>
Ud fra det kompromis var det lykkedes at afslutte dramaet , neurosen i den biscaiske bugt , alt sammen under overvgning af otte inspektrer , der skulle overvge tun , otte inspektrer fra EU !
Hvis de britiske ker havde haft lige s mange inspektrer som tunfiskene , var dette drama sandsynligvis slet ikke opstet .
<P>
Tunkrigen bryder ikke ud , for jeg er sikker p , at fru Fraga forstr , at vi skal holde os til de 2 , 5 km .
Det er et kompromis , og sdan kan vi genskabe freden i flderne i den biscaiske bugt .
<SPEAKER ID=342 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , ngleordet i dette sprgsml er  ligevgt  .
For det frste skal der findes en retfrdig ligevgt mellem en gennemfrlig aktivitet for fllesskabsflden og bevarelsen af ressourcerne .
<P>
P trods af hvad nogle franske kolleger har sagt , er faldet i tunfiskeforekomsten i Biscayabugten alarmerende og skyldes netop anvendelsen af disse fiskeredskaber .
<P>
For det andet betyder ligevgt ligebehandling af alle .
Flydetrawl har vret forbudt for de spanske og portugisiske fiskere siden tiltrdelsestraktaten i 1986 .
Fiskere fra andre lande anvender garn p op til 2 , 5 km , og i Bizcayabugten er garn p op til 25 km tilladt .
<P>
Vi anmoder om , at man , uanset hvilken zone det drejer sig om , generelt forbyder brugen af flydetrawl .
Vi anmoder samtidig Rdet om at tage direkte fat om problemet , at udtale sig til fordel for forbudet og samtidig finde frem til passende godtgrelsesforanstaltninger .
<P>
Vi vil ogs gerne gre opmrksom p den modsigelse , der ligger i , at man i Unionen importerer store mngder af fisk fanget af udenlandske flder , der anvender disse garn .
Kunne vi ikke vre selektive i vores import , sledes at bremsen p anvendelsen af drivgarn ikke begrnses til vores egne flder og vores egne farvande ?
<P>
Og til sidst , hr. formand , i overgangsperioden br Kommissionen srge for en strre kontrol .
De to fartjer , der blev lejet af Kommissionen , samt andre foranstaltninger truffet i forbindelse med kystfiskeriet af tun var p trods af deres utilstrkkelighed afgrende , da man skulle mindske spndingen og undg de triste hndelser i 1994 .
<SPEAKER ID=343 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Hr. formand , svaret fra Rdets formandskab kunne ikke vre mere skuffende .
Rdet har ikke givet noget tegn om , at man p nogen mde vil gre denne sag lettere .
Rdets formandskab giver os det indtryk , at man vil fortstte fremgangsmden med at udelukke dette forslag fra dagsordenerne eller systematisk blokere det i Rdet . Det foruroliger os .
Og vi er foruroliget over den stdighed , nogle medlemsstater lgger for dagen , for det eneste , medlemsstaternes og Kommissionens gede kontrol de sidste r har vist , er den manglende konomiske rentabilitet ved anvendelsen af drivgarn med reglementeret lngde . Nogle staters flder har afstet fra at bruge drivgarn , og hvis de stadig bruges i andre tilflde , skyldes det konomisk sttte fra visse medlemsstater .
<P>
Vi str over for fisketeknikker , som - man kan sige hvad man vil - er kologisk skadelige , konomisk urentable , hvis man holder sig inden for lovens rammer , og som ydermere - som det er tilfldet i jeblikket med en medlemsstat - giver anledning til konflikter med tredjelande .
Under disse omstndigheder har det hollandske formandskab en enestende lejlighed til at lse dette sprgsml , som ikke kan holdes uden for den generelle revision af de tekniske foranstaltninger .
Nr man diskuterer de nye flerrige programmer , vil det vre absurd , hvis man i en situation med overkapacitet forsat tillader brugen af ikke-selektive fisketeknikker .
De ndringsforslag , som Parlamentet har foreslet , kan vre et fleksibelt element til at opn det ndvendige flertal i Rdet , hvilket Kommissionens oprindelige forslag naturligvis ikke kan vre .
Kort sagt , hr. formand , jeg anmoder Dem indtrngende om at medtage dette sprgsml p Rdets dagsorden og at etablere de ndvendige forudgende kontakter og forhandlinger , der giver mulighed for at opn enighed i Rdet i en sag , hvis lsning ville betyde et skridt fremad i gennemfrelsen af en flles ansvarlig og bredygtig politik .
<SPEAKER ID=344 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , vi er mod forslaget om jeblikkelig afskaffelse af drivgarn i Middelhavet , fordi dette alene ville ramme Fllesskabets fiskere , mens fiskerfartjer fra tredjelande fortsat ville fiske uden hverken regler eller kontrol .
<P>
Ganske vist vil ingen hvde , at drivgarnene er uskadelige eller uden indvirkninger p ressourcerne , men det er klart , at et jeblikkeligt forbud ikke blot ikke ville give de forventede resultater , men bevirke forskelsbehandling i fiskernes jne med alvorlige flger for beskftigelsen .
Disse konsekvenser ville blive endnu mere alvorlige for Italien , nr man tager i betragtning , at denne aktivitet nsten udelukkende foregr i ml nr . 1-omrder , og det er ikke udelukket , at forbuddet ogs kunne skabe problemer for den offentlige orden .
<P>
Italien viser nu sin vilje til at finde en lsning .
Der er blevet udarbejdet en plan for benyttelse af svrdfiskegarn , der er affdt af en overenskomst mellem regeringen og erhvervsorganisationerne , og som forudstter konomisk sttte fra Fllesskabet .
Under rdsmdet om fiskeri i december sidste r blev det af Kommissionen fremsatte forslag om konomisk sttte allerede behandlet og bedmt positivt .
Men allerede nu er fiskerfartjerne ved at blive udrustet til indledningen af fiskerikampagnen .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at Fllesskabet allerede nu giver et klart signal om , at det er villigt til positivt at lse sprgsmlet om drivgarn i Italien , sledes at fiskerne og rederne ikke endnu en gang skal st i den situation , at de pbegynder en fiskerikampagne i en atmosfre af usikkerhed og srbarhed .
<P>
Vi krver flgelig af Rdet , hr. formand , at det hurtigt muligt vedtager sttteforanstaltninger for Italien og holder sig den ekstraordinre karakter for je , som retfrdiggr ikke blot ndvendigheden af at anvende FIUF , men tillige muligheden af anvendelse af andre fllesskabsmidler , p omrder , hvor de kvoter , der er tildelt Italien , ikke udnyttes fuldt ud .
<SPEAKER ID=345 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , i lighed med nogle af de tidligere talere vil jeg gerne sige , at Rdets svar forekommer mig strkt utilstrkkeligt , hvad angr problemet med fiskeri med drivgarn .
Jeg vil kun omtale problemet i Middelhavet og de konkrete skader , som denne form for fiskeri pdrager fiskerne , helt konkret fiskerne fra de baleariske er , som i hj grad lider under tilstedevrelsen af mere end 500 italienske fiskefartjer , der fisker med drivgarn .
<P>
Det er blevet sagt mange gange , at Middelhavet er et sygt hav , et hav med problemer i forbindelse med bevarelsen af arterne .
Bevarelsen af disse arter forudstter , at der anvendes s selektive fiskeredskabet som muligt , og drivgarn er p ingen mde et selektivt fiskesystem .
<P>
Jeg har allerede flere gange henvendt mig til Kommissionen i forbindelse med den skade , denne form for fiskeri forvolder p de baleariske er .
Man har sagt og bekrftet , at tidspunktet for forbudet senest vil vre december 1997 .
Jeg kan p nuvrende tidspunkt ikke se , at Rdet har til hensigt at overholde de fastsatte frister , hvilket er til stor skade for nogle af flleskabsfiskerne .
<SPEAKER ID=346 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede medlemmer , Deres ord , hr. formand for Rdet , er skuffende .
Mine kolleger , der har haft ordet fr mig , har sagt det , og jeg bliver ndt til at gentage det .
Vi forventede os meget mere af Rdets formandskab og endnu mere af det hollandske formandskab .
<P>
Den nuvrende blindgyde , som lovgivningen omkring drivgarn befinder sig i , er ganske enkelt uacceptabel .
Det er blevet sagt her , at Kommissionen har anmodet om , at disse garn forbydes i slutningen af ret - Parlamentet har gentaget det ved flere lejligheder , og det lader til , rede medlemmer , at vi skal blive ved med at gre det .
<P>
At lade tiden g uden at lse dette problem forvrrer situationen , fjerner tilliden til institutionerne og forrsager unskede situationer som den nuvrende situation med Italien , der er under pres fra USA , som vi ogs har omtalt her .
<P>
Snart starter en ny sson og dermed risikoen for en konfrontation mellem fllesskabsflderne og udgiftskrvende overvgnings- og kontrolforanstaltninger , som kan undgs , for problemet ligger som sagt blot i den benbare uforenelighed mellem fiskeredskaberne : P den ene side de traditionelle , de selektive , som respekterer miljet , og p den anden side de moderne destruktive drivgarn .
Man ved , at garn p 2 , 5 km ikke er rentable .
Den italienske regering har truffet foranstaltninger til omlgning af fiskeriet med sttte , og man burde gre det samme i Atlanterhavet med de stater , der stadig anvender disse redskaber . P den mde vil man definitivt lse det problem , som holder fiskerne i uvished og hvert r koster betydelige summer i fllesskabsbudgettet .
<P>
Den nye situation i Middelhavet , hr. formand , og den foreslede undtagelse af stersen br give mulighed for et nyt flertal i Rdet , som definitivt kan deblokere problemet og imdekomme Parlamentets anmodninger .
Det er Rdet , der kan og br lse problemet .
Og tillad mig at sige , at det hollandske formandskab har en enestende mulighed for at tegne sig for denne historiske politiske succes , eftersom det ikke er direkte indblandet .
<P>
Vi beder derfor Rdet udvise politisk ansvarlighed og ansvarlighed hvad angr samhrighed .
Da vi ikke er tilfreds med Deres ord , beder jeg Dem overveje sagen , efter det der er blevet sagt her , og tnke p , at det har flertallets sttte i denne forsamling , som ikke helmer , fr den har opnet den totale udryddelse af de skaldte  ddsgardiner  .
<SPEAKER ID=347 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne benytte lejligheden under denne debat om fiskeriet til at nvne en episode , der indtraf ud for Irlands sydvestkyst sidste sndag p en klar , solrig dag med rolig s og god sigt .
Episoden involverede det 16 m lange irske skib , Exodus , og det 33 m lange britiske skib , Seahorse , med en bestning af spaniere og portugisere .
Der er en undersgelse i gang fra de irske myndigheders side .
Lad mig foresl her i Parlamentet , at Kommissionen holder sig fuldt informeret om udviklingen i forbindelse med denne undersgelse og holder Fiskeriudvalget fuldt orienteret .
Jeg hber , at vi fr mulighed for at debattere resultatet af undersgelsen p et senere tidspunkt .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentet til at give udtryk for sin kondolence over for dem , der er i familie med skipper Danny O ' Driscoll , der dde som et resultat af denne episode , og over for hele Castletownbear by .
<P>
Jeg er i hvert fald ikke skuffet over svaret fra Rdet , da Rdet er realistisk i forhold til sprgsmlet om drivgarn .
Hvis det havde til hensigt at forbyde drivgarn , s ville det vre logisk at forbyde bomtrawling og alle former for fiskeri , der sknnes at vre skadeligt for miljet .
<P>
Efter reduktionen af grnserne til 2 , 5 km har der vret et fald p 66 % i landingerne af tun i mit land .
Der har ikke vret nogen konomisk analyse eller rdslagning med industrien , og videnskabsmndene har ikke p noget tidspunkt anbefalet et forbud mod drivgarnsfiskeri .
<SPEAKER ID=348 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne give udtryk for min sympati med de prrende til de fiskere , der druknede ud for Irlands sydkyst ved et sammenstd , der skete i sndags .
<P>
Jeg vil gerne henvise til det sprgsml , hr . Arias stillede , og sige , at jeg beundrer hans og ligeledes fru Fragas vedholdenhed i dette sprgsml .
Men det er klart , at sagen har to sider .
Det meste af baggrunden for offentlighedens holdning til hele sprgsmlet om fiskeri med drivgarn kommer fra erfaringer i Stillehavet , hvor alt er helt anderledes , hvor tunfiskene svmmer tt p delfinerne , og hvor drivgarnene forrsager tab af andre havdyrs liv , ud over hvad de skal fange .
<P>
I Stillehavet er garnene ogs 40 til 50 km lange , og det er en helt anden situation end den , vi har i Atlanten .
Vi m huske p , at et net p 2 , 5 km spnder over ca . 1500 m , nr det er i brug i Atlanten .
Det er en ret ubetydelig lngde p et net i den situation .
Vi m huske , at vi ikke har at gre med Atlanten .
<P>
Hvad jeg gerne vil sige er , at vi m forsge at finde en lsning .
Der er to problemer , men hvad vi har her er hovedsagelig en interessekonflikt mellem p den ene side franskmndene , der bruger lange liner , og p den anden spanierne .
Det , jeg foreslr , er , at hvis vi her i Fllesskabet beslutter , at man ikke m bruge net , s br de mennesker , der bliver forhindret i at drive deres lovlige fangst af tun med net , have kompensation .
En fornuftig lsning ville vre , at hvis franskmnd og irere og briter bliver tvunget ud , fordi deres mde at fiske p er uacceptabel , s vil den spanske flde naturligvis fange flere fisk , og de br s give irerne og briterne og franskmndene andre kvoter af samme vrdi , s alle kan vre tilfredse .
Tunfisken vil blive fanget p en mde , der er acceptabel for os , og de franske , irske og britiske fiskere vil ikke lide noget tab .
Det er en indlysende lsning : enten finansiel kompensation eller kompensation af anden art .
Vi br ikke bruge falske miljargumenter til at fordmme en praksis , som vi kender , og som videnskabeligt er bevist ikke at have andre konsekvenser , end at man fanger tun .
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , i fiskesektoren er det legitimt og ndvendigt med en forgelse af produktiviteten .
Men kun nr den ledsages af en forgelse af selektiviteten . Drivgarnene lever ikke op til denne selektivitet , og derudover bringer de den fromtalte ligevgt mellem ressourcer og produktion i fare .
Lad mig komme med flgende dommedagseksempel : Forestil Dem , at 400 baskiske og galiciske fartjer anvendte disse garn .
Det ville betyde en jeblikkelig forsvinden af tunfiskeressourcerne i Bizcayabugten med deraf flgende risiko for miljet , manglende rentabilitet , uforenelighed med de traditionelle fiskeredskaber i de samme farvande , konflikt mellem flder , vanskeligheder med at fre reel kontrol og risiko for handelssanktioner .
<P>
Derfor skal der handles .
Og jeg vil tillade mig at stille det hollandske formandskab et konkret forslag : Som Rdets formandskab kan De st for en aftale mellem medlemsstaterne for definitivt at lse dette problem .
De , hr. formand for Rdet , talte om at undersge forskellige initiativer for at opn et kvalificeret flertal i Rdet .
Undersg muligheden for at undtage stersen fra dette initiativ og fastst det endelige forbud mod disse garn fra den 31. december 1997 .
Og forsg at samle stater omkring dette initiativ som f.eks. Italien , hvis fiskeriminister , hr . Pinto , den 29. november sidste r i Venedig erklrede sig som tilhnger af udryddelsen af disse garn i Middelhavet til gengld for de godtgrelsesforanstaltninger , som De har beskrevet som et sociokonomisk alternativ .
<P>
De stater , der kan stte sig imod disse foranstaltninger - Det Forenede Kongerige , Frankrig og Irland - udgr ikke en mindretalsblokering . Men De kan ogs f disse lande til at tilslutte sig et flertal ved at opstille en alternativ plan , der gr ud p , at brugerne af drivgarn i Atlanterhavet omlgger deres fiskeri .
Denne plan skulle finansieres med midler fra FIUF , som i lbet af 1997 og 1998 for det frste kunne dkke udgifterne i forbindelse med tidligere foretagne investeringer i drivgarn . For det andet uddannelsen af disse fiskere i mere selektive teknikker til fiskeri af samme arter , nemlig tun .
Og for det tredje de ndvendige investeringer i denne omlgning . Gr en indsats for at overbevise regeringer som den britiske , som i den forlbne sson har brugt 600.000 pund p at kontrollere et fiskeri , hvor den samlede fangst ikke er vurderet til mere end 400.000 pund , og hvor fangsten blev frembragt af bare fem fiskefartjer .
<P>
Dette er en alternativ vej , den anden vej er at fortstte med et ulst miljproblem , en latent konflikt i fllesskabsfarvande , store omkostninger for Kommissionen , manglende overholdelse af de regler , som rligt beskrives i Kommissionens rapporter , og endelig truslen om handelssanktioner fra USA , som ville f negative konsekvenser for hele fllesskabsmarkedet , hvis det italienske problem ikke blev lst .
Det hollandske formandskabet har ordet .
<SPEAKER ID=350 NAME="Formanden">
Som vi har hrt , har hr . Imaz San Miguel givet ordet til formanden for Rdet .
Jeg regner med , at minister Patijn vil svare , idet forskellige kolleger har kritiseret hans foregende indlg .
<SPEAKER ID=351 NAME="Patijn">
Det nederlandske formandskab , nederlndere i det hele taget , er kendt for at have et godt tag p vand .
Desvrre har jeg endnu ikke tilegnet mig kunsten at kunne g p vandet .
Det er lidt den kunst , der forventes , nr det drejer sig om give Rdets drftelser af Kommissionens forslag af april 1994 en positiv afslutning .
Selv med den bedste vilje af verden er det i Rdet ikke muligt at skabe kvalificeret flertal p basis af det nuvrende kommissionsforslag .
Det kan De s beklage , men det er en politisk realitet , og dette betyder ogs , at der p basis af EU-traktaten , vor flles grundlov , ikke bliver vedtaget nogen retsgyldig beslutning .
Imidlertid er der to veje til alligevel at udvirke noget sdant .
Enten tilpasser Kommissionen sit forslag , sledes at en rkke medlemsstater , der er imod , alligevel kan tilslutte sig , men jeg er bange for , at Kommissionen ikke er srlig interesseret i dt , fordi den s bagefter er ndt til at stille her hos Dem og forklare , hvorfor den har justeret sit forslag , og s vil den komme lige s meget i skudlinjen , som formandskabet er det nu ; eller rdsformandskabet prver p at overrule Kommissionen ved hjlp af sit eget kompromisforslag , men dette krver enstemmighed , og dette er absolut umuligt .
De har tilskyndet os til at stte alt ind p at give kommissionsforslaget af april 1994 en positiv afslutning i Rdet .
Hvis vi ser en chance for det , vil vi gre det , men nederlndere kan ikke g p vandet .
<P>
Det andet spor er , selvom dette spor ogs synes at vre midlertidigt blokeret af politiske rsager , for eksempel at vedtage foranstaltninger , som nu er til overvejelse p basis af forslag fra den italienske regering , om ved hjlp af strukturforanstaltninger beregnet p fiskerisamfundene i Italien gradvist at nedtrappe disse samfunds anvendelse af drivgarn og lade dem lgge om til andre teknikker eller til andre konomiske aktiviteter .
Jeg mener , at der eksisterer et kommissionsforslag fra december sidste r , her er Europa-Parlamentet blevet bedt om at udtale sig , og jeg vil indtrngende anmode Dem om ikke at blokere dette andet spor og s hurtigt som muligt afgive Deres udtalelse , sledes at der i al fald p dette punkt kan gres noget , som mske vil have en pviselig virkning i Middelhavet .
<P>
Bevaringen af havmiljet er en prioritet for Rdet og for alle , det er blot sledes , at i dagligdagens politiske realitet er vi under alle omstndigheder ndt til at afveje denne i forhold til konomiske og regionale interesser .
Hvis det lykkes os at foretage denne afvejning i Rdet , sidder vi med en beslutning , men hvis det ikke lykkes Fllesskabet , i al sin mangfoldighed , at n frem til enighed herom , har De ingen beslutning , og desvrre m jeg meddele Dem , at dette for jeblikket ikke ligger ligefor . Med mindre De kan give Kommissionen en vis politisk margen til at justere sin beslutning , sledes at denne muligvis alligevel kan finde flertal i Rdet .
<SPEAKER ID=352 NAME="Formanden">
Vi kan ikke fortstte debatten , hr . Eisma , fordi vi har endnu et emne p dagsordenen .
Men om hvilket punkt nsker De njagtigt at tage ordet ?
<SPEAKER ID=353 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Er Kommissionen , sledes som rdsformandskabet ytrede nske om det , rede til at justere kommissionsforslaget ?
<SPEAKER ID=354 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , p kommissr Boninos vegne vil jeg gerne understrege , at Kommissionen bestemt ogs beklager , at der ikke er sket fremskridt med hensyn til dette anliggende i Rdet .
Vi har nu hrt , at forslaget fra Kommissionen har ligget der siden 1994 , og iflge de oplysninger , jeg har fet , har Kommissionen gentagne gange over for Rdet anfrt , at den stiller sig positivt over for et kompromis , som kan opn et kvalificeret flertal .
Jeg kan kun gentage her , hvad jeg forstr er blevet gentaget adskillige gange , at vi gr ind for , at der findes en lsning , som tilgodeser de pgldende flders konomiske interesser og de relevante miljmssige hensyn .
<SPEAKER ID=355 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen . Helt kort : Jeg mener ikke , at Kommissionen har svaret p sprgsmlet fra den tidligere taler , og jeg vil gerne bede om , at Kommissionen inden for den nrmeste tid erklrer , om den reelt har til hensigt at spille en aktiv rolle i udarbejdelsen af et nyt forslag .
<CHAPTER ID=15>
Fiskeri ud for Angolas og Guineas kyst
<SPEAKER ID=356 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger : :
<P>
A4-0013 / 97 af Cunha for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og det finansielle bidrag , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Angola om fiskeri ud for Angola , for perioden 3. maj 1996 til 2. maj 1999 ( KOM ( 96 ) 0323 - C4-0475 / 96-96 / 0176 ( CNS ) ) ; -A4-0385 / 97 af Macartney for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle godtgrelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og regeringen for Republikken Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst , for perioden 1. januar 1996 til 31. december 1997 ( KOM ( 96 ) 0111 - C4-0270 / 96-96 / 0084 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=357 NAME="Cunha">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , aftalen mellem Den Europiske Union og Angola om fiskeri ud for Angola blev indget for frste gang i 1987 og gjaldt i frste omgang for en indledende periode p tre r , hvorefter den blev fornyet hvert andet r .
<P>
Den nuvrende aftale , som lber fra maj 1996 til maj 1999 , er fordelagtig for adskillige sektorer af fiskerflden i forskellige medlemslande - Spanien , Portugal , Frankrig , Tyskland og Nederlandene - og indebrer en betydelig forgelse af fiskerimulighederne .
Mngden af rejer - som er produkter af hj kvalitet og med stor vrditilvkst p EF-markedet - forbliver undret , fangstmulighederne forges vsentligt med hensyn til bundfiskeri og fiskeri for langlinefartjer med flydeline , og forhandlingerne omfatter for frste gang ogs fiskeri efter pelagiske arter , nrmere betegnet hestemakrel og almindelig makrel .
<P>
De samlede omkostninger i forbindelse med denne fiskeriaftale belber sig til 40 mio ECU , hvilket er en betydelig forhjelse i forhold til den foregende aftale , hvis omkostninger belb sig til 18 , 5 mio ECU .
Der er tre hovedrsager til denne stigning , hvoraf den vigtigste er , at aftalens gyldighedsperiode er udvidet fra to til tre r ; for det andet at fangstmulighederne stiger vsentligt for fllesskabsflden , og for det tredje en stigning i kompensationsomkostningerne til den angolanske stat , som har vret undret siden 1992 .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at denne aftale ogs indeholder nyskabelser p andre omrder , og at den navnlig med hensyn til bevarelse af ressourcerne er meget positiv , idet der for frste gang gives mulighed for biologiske hvileperioder i de tilflde , hvor videnskabelige undersgelser pviser en vsentlig nedgang i bestandene , og derudover faststtes en grnse for fangsten af visse flsomme arter , ssom rejer .
Endvidere vil jeg gerne understrege , at selv om denne fiskeriaftale - som i vrigt alle andre fiskeriaftaler - er en kommerciel aftale , er den yderst fordelagtig , hvad angr udviklingssamarbejdet , da der faststtes vsentlige stigninger i posterne vedrrende stipendier , videnskabelige undersgelser af fiskeriressourcer og fremme af den lokale fiskerisektor . Endvidere omfatter aftalen en bestemmelse om , at antallet af smnd om bord p EF-fartjer stiger fra tre til fem , ud over en bestemmelse om faglig uddannelse af disse angolanske smnd .
<P>
Min konklusion som ordfrer er , at der er tale om en yderst tilfredsstillende aftale for begge parter , bde for Den Europiske Union og for Angola .
Ikke mindst fordi den forlnger gyldighedsperioden fra to til tre r , hvilket giver en vis stabilitet for de redere , der investerer deres kapital i dette forehavende .
<P>
Endelig henleder jeg Parlamentets og Kommissionens opmrksomhed p de desvrre ikke usdvanlige forsinkelser i forbindelse med hring af Parlamentet , hvilket snart m siges at vre en del af vores historie !
Denne aftale , der blev paraferet den 2. maj 1996 , blev sendt til Parlamentet til hring den 12. september 1996 .
Besynderligt !
Den 12. september , da der kun var to uger til , at indbetalingen , som krvedes for den midlertidige anvendelse af aftalen , skulle ske .
Der er noget , der ikke fungerer her .
Ordfreren konstaterer , at der fortsat er behov for en forbedring af de administrative og politiske mekanismer med henblik p , at Parlamentet bliver hrt inden for en behrig frist , sledes at udtalelsen kan f reel indflydelse p beslutningsprocessen .
Det kan vel ikke vre for meget at forlange .
<SPEAKER ID=358 NAME="McCartney">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig nogle af de ting , min kollega , hr . Cunha , har sagt .
Men lad mig sige , at jeg , nr jeg gr i gang med drftelsen af dette emne , frst og fremmest har taget , hvad der synes at vre det ret usdvanlige skridt at rdsprge Republikken Guineas ambassade og forsgt at f bidrag fra dem til betnkningen .
Det vil jeg ogs anbefale andre , som befinder sig i samme situation , at gre , for de var meget glade for , at vi talte med dem for at f deres mening .
Aftalen var allerede indget , s der var ingen aspekter af den , der kunne sttes sprgsmlstegn ved .
Men de fremsatte nogle kommentarer til mig p Guineas regerings vegne , som jeg kunne tage med i betnkningen .
<P>
For det frste m det siges , at Guinea er desperat afhngigt af indtgter fra aftaler som denne for at kunne opfylde sine normale regeringsfunktioner .
S de str temmelig svagt , fordi de er s afhngige af indtgter fra EU .
Ikke desto mindre er der i denne aftale nogle nye udviklinger , der viser spndende muligheder for at bruge disse aftaler i retning af udvikling .
Vi taler ofte om det dilemma , der bestr i , om disse aftaler skal vre handelsaftaler eller udviklingsinstrumenter .
Parlamentet har gentagne gange sagt , at vi br bevge os mere og mere i retning af at se dem som udviklingsinstrumenter .
Hr . Crampton har fremhvet dette i sit eget bidrag til Parlamentet , og det har mange andre ogs .
<P>
S det er godt at se , at aftalen med Guinea begynder at bevge sig i den retning .
For eksempel er der for frste gang specielle bevillinger til forskning og til studier og uddannelse indbygget i aftalen , svel som de mngder bistand , der gives i form af generelle bevillinger , og hvoraf en del via den prioritering , den relevante regering foretager , vil finde vej til skoler , klinikker og udviklingsprojekter af den art - det er altid det forsvar , man fremfrer for systemer af denne art .
S det aspekt br vi slet ikke udelukke .
<P>
Men potentialet for disse aftaler er enormt .
Et land som Guinea , der er et af de fattigere lande i Afrika , har store muligheder , hvis det kan f stabilitet , hvilket jeg tror , det nu har net , til trods for ustabiliteten i regionen , hvis det kan udnytte den konomiske zone , det besidder .
Det er et problem , for det str over for en invasion af fremmede bde .
Jeg taler ikke om bde fra EU - i det mindste har vi en aftale , der regulerer dette - men et antal flder fra andre steder , i srdeleshed fra Asien , som man har fundet i Republikken Guineas territorialfarvand .
Guinea er i jeblikket meget srbart .
Vi m virkelig her i EU se p det problem og forsge at finde en regional lsning hele vejen langs Vestafrikas kyst .
Det ved jeg , de fleste lande i Afrika , som vi har aftaler med , ville hilse velkommen .
De fler sig srbare over for lokketoner eller simpel invasion af bde fra andre dele verden end EU .
<P>
I 1958 blev Guinea bermt i Afrika , for da De Gaulle sagde til de franske kolonier  Accepterer I den nye franske union af alle kolonierne ?
 , s sagde de alle  oui  , men Guinea sagde  non  .
Og Sekou Tours bermte  non  blev mdt med mange gengldelsesforanstaltninger fra franskmndene .
Guinea mtte lide meget , fordi det stod fast p sine principper og blev uafhngigt .
Ironisk nok fik alle de andre kolonier , der havde sagt  oui  ogs uafhngighed to r senere uden nogen sprgsml og med en masse bistand .
Jeg nrer stor beundring for guineanerne , fordi de hvdede deres uafhngighed , men de har et efterslb fra den periode at trkkes med .
S nr vi forhandler med lande som Guinea , br vi vre generse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige et par ord om kommentarerne fra andre parlamentsudvalg .
Budgetudvalget har helt ret i det , det siger om proceduren .
Hver gang siger Parlamentet det samme , nemlig at vi vil inddrages og konsulteres , fr aftalen trder i kraft , og hver gang bliver det ignoreret .
Fru Jns har fremhvet dette meget prcist , og jeg vil sttte alle hendes argumenter .
<P>
Udvalget om Udvikling og Samarbejde har ogs , som jeg nvnte , sagt det helt rigtige , nr de fremhver , at disse aftaler skal ses som udviklingsaftaler .
Disse aftaler er vigtige .
Vi tager dem alvorligt her i Parlamentet .
Men jeg ville nske , at vi kunne f Rdet og Kommissionen til at bygge os ind i proceduren p en mere effektiv mde , s vi virkelig kunne fle os som en del af denne proces .
<SPEAKER ID=359 NAME="Jns">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg taler her p Budgetudvalgets vegne , og jeg vil gerne understrege flgende : For begge protokollers vedkommende - som de tidligere talere jo ogs allerede har sagt - har vi at gre med protokoller , som allerede blev indget i henholdsvis december 1995 og maj 1996 .
Disse protokollers historie beviser endnu en gang , hvor vigtigt det var , at vi omsider har forbedret proceduren , proceduren til information og inddragelse af Parlamentet i forbindelse med indgelsen af internationale fiskeriprotokoller .
<P>
Jeg hber i hvert fald , at denne mde at tilsidestte den anden gren af budgetmyndigheden p hrer fortiden til .
At sikre dette er mlet og formlet med den code of conduct , vi vedtog med budgettet for 1997 .
Frst at blive hrt henholdsvis 5 og 4 mneder efter protokollernes indgelse er temmelig groft !
Men at Rdet s ogs trffer afgrelse om en midlertidig anvendelse , og at Kommissionen s ogs udbetaler ikke ubetydelige summer til Guinea og Angola , nemlig dels 2 , 7 mio og dels endog 13 , 5 mio ECU , uden at vor udtalelse foreligger , det er dog den stiveste !
<P>
Kommissionen har sledes , som det har vret almindeligt i de seneste r , betragtet Rdets afgrelse om midlertidig anvendelse som et tilstrkkeligt grundlag til at udbetale den frste rate .
Man kunne nsten tro , at vor udtalelse slet ikke interesserer nogen lngere !
Jeg opfordrer derfor nu Rdet og Kommissionen til - og jeg beklager , at Rdet ikke lngere er til stede her - at man i forbindelse med fremtidige forhandlinger om fiskeriprotokoller holder sig til den indgede code of conduct , til den indgede aftale , og rettidigt og udfrligt informerer svel Fiskeri- som Budgetudvalget om forhandlingernes forlb og om de finansielle flgevirkninger .
Sledes har vi i hvert fald i fllesskab , vel at mrke i fllesskab , aftalt det i den indgede code of conduct .
<P>
Den indgede code of conduct faststter i vrigt , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet skal gre alt , hvad der er muligt , for hurtigst muligt at gennemfre lovgivningsproceduren .
Det betyder imidlertid ogs - og jeg anmoder Kommissionen om at tage dette til efterretning - at Kommissionen ogs omsider indleder sine forhandlinger med tredjelande rettidigt , for at der er nok tid til en behrig lovgivningsprocedure .
Det ville vre dejligt , hvis disse krav ikke behver at blive gentaget bedemlleagtigt efter yderligere et par r !
<SPEAKER ID=360 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , et af de vigtigste karakteristika ved fiskerisituationen p verdensplan i jeblikket er , at bestandene i hele verden overalt bliver strkt udtyndede .
Vi m sprge os selv , hvorfor det er tilfldet .
En af de vsentligste faktorer , der altid er blevet forbundet med denne udtynding af bestandene , er den globale fiskerifldes overforsyning med kapital .
En af rsagerne hertil er de store summer , som nationale regeringer bruger p at subsidiere deres fjernfiskeriindustri .
Det indebrer i sig selv , at der er et kaplb om at komme til at fiske for at tjene penge nok til at forrente og afdrage denne kapital , at der trffes aftaler med forskellige lande for at flytte fiskeri bort fra nationale farvande til andre zoner andre steder i verden .
Det er prcis , hvad internationale fiskeriaftaler som dem , der indgs af Den Europiske Union , drejer sig om .
Det er den sttte , der har frt til den overkapacitet , som har medfrt udtynding af bestandene .
Det er en cyklus , som der m gres en ende p for at beskytte fiskebestandene for fiskere i en fjern fremtid .
<P>
Det er derfor , Den Liberale Gruppe her i Parlamentet er den eneste , der faktisk ser realiteterne i jnene og siger , at offentlig subsidiering af fiskeriaftaler m stoppe .
Det er derfor , at vi inden for begge disse aftaler har stillet ndringsforslag , hvori der str , at fiskerflderne , fartjerne og ejerne selv , der har fordel af disse aftaler , br bre de fulde omkostninger ved dem , og at de ikke lngere skal hvile p EU ' s skatteydere - ikke fordi det er forkert i sig selv , men fordi vi via subsidier fr for stor kapitaltilfrsel og en fortsat udtynding af bestandene .
<P>
Jeg vil anmode Parlamentet om at sttte disse ndringsforslag for at bidrage til at sikre vore fiskebestande og fiskerisamfund i fremtiden .
<SPEAKER ID=361 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , endnu en gang er det rent pro forma , at Parlamentet afgiver sin udtalelse som led i en udelukkende formel deltagelse i lovgivningsprocessen vedrrende en aftale , der allerede er ved at blive gennemfrt .
P den baggrund kan det ikke forbavse nogen , at der i Parlamentet kan hres en stadig mere hjrstet kritik af fnomenet internationale fiskeriaftaler .
Et institutionelt problem , men ogs et procedure- og metodeproblem , for s vidt som Kommissionen systematisk stter Parlamentet i denne uacceptable situation .
<P>
Det er imidlertid vigtigt at undg , at Parlamentets protest resulterer i afstraffelsesaktioner , som alene gr ud over befolkningen og fiskerne , som er afhngige af denne helt ndvendige del af fiskeripolitikken : internationale fiskeriaftaler .
At anlgge et syn p disse aftaler , der alene er baseret p den toleddede cost / benefit-strrelse , er reduktionistisk , begrnsende og fejlagtigt og tager i sidste instans kun sigte p at stte en stopper for indgelsen af internationale fiskeriaftaler .
For at dmme op for denne tendens vil jeg understrege , at aftalen med Angola er yderst positiv for bde Den Europiske Union og Angola .
Og Fllesskabets redere og fiskere br gribe chancen og fuldt ud udnytte de forhandlede fiskerimuligheder .
<SPEAKER ID=362 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , jeg er enig i en hel del af det , der er blevet sagt om mangel p rdslagning med Parlamentet , og jeg hber , at den tilstedevrende kommissr vil tage det med sig tilbage til Kommissionen .
Det er ndvendigt , at vi involveres fuldt ud i forelggelsen af disse fiskeriaftaler lige fra begyndelsen .
<P>
Som hr . Mccartney gik ogs jeg til Angolas fiskeriministerium og talte med dem , og de var meget bekymrede .
De ville underskrive aftalen , fordi de havde brug for pengene .
Jeg synes ikke , at disse udviklingslande , i srdeleshed lande , der har vret igennem en tragedie som Angola , burde tvinges ind i denne situation .
Men de trnger til pengene , og de sagde ganske klart , at de ikke mente , at de ville vre i stand til at overvge denne aftale .
De ville ikke vre i stand til at overvge 1500 km kyst med syv forldede bde og uden flyvemaskiner .
S vi br hjlpe dem .
Vi br hjlpe disse udviklingslande .
Vore fiskeriaftaler br vre i overensstemmelse med vor udviklingspolitik .
Det er temaet , eller et af de vsentligste temaer , i den betnkning , jeg vil forelgge for Parlamentet i maj .
<P>
Jeg m understrege dette .
Vi har alle et ansvar , srlig over for udviklingslandene , og i srdeleshed over for lande , der tidligere har vret vore kolonier , og som vi ikke har vist den respekt , som de fortjener .
Vi m hjlpe dem med at udvikle deres egen fiskeindustri , s at de p lang sigt - og jeg understreger det lange sigt , for det bliver p lang sigt - bliver i stand til at eksportere deres egne fiskeriprodukter og f den ekstra vrdi fra deres fiskeindustri til deres egen udvikling .
<SPEAKER ID=363 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , jeg mener , det er meget tilfredsstillende , at man har fornyet fiskeriaftalerne med Angola og Guinea , som gavner fiskerne og de europiske forbrugere samt Angola og Guinea , som p denne mde kan regne med en vigtig indtgtskilde .
<P>
Den gensidige fordel sikres ved at de lokale og de europiske flders aktiviteter supplerer hinanden .
Og ved at styrke det omtalte samarbejde med de to lande og sttten til deres fiskesektorer gennem f.eks. tekniske programmer og praktiske erhvervsuddannelsesprogrammer .
<P>
Det drejer sig efter min mening om nogle afbalancerede og retfrdige protokoller , som indebrer en rimelig udgift for Den Europiske Union .
Man skal naturligvis ogs hjlpe AVS-landene med at udve kontrolforanstaltninger i deres farvande med henblik p at garantere bevarelsen af ressourcerne , men ogs med at forvise de industrifartjer , som fisker ulovligt .
<P>
Vi m som s mange gange fr fordmme , at Kommissionen og Rdet giver Parlamentet en meget marginal rolle i budgetmssige anliggender .
De oplysninger , Kommissionen giver os , er meget sparsomme , og der foretages nsten ingen hring af Europa-Parlamentet , som er en af bugdetmyndighedens grene . Alt kommer for sent , i utilfredsstillende tilstand og frst , nr aftalerne er trdt i kraft .
<P>
Efter min mening br Europa-Parlamentet handle . Men det skal vre meget varsomt med at sparke til Rdet og til Kommissionen for at f dem til at bevge sig , for ikke mod vores vilje ogs at komme til at sparke til vores fiskere .
Og vi skal udrydde det billede , som nogen med drlig samvittighed har af disse fiskeriaftaler med AVSlandene : Det er aftaler , der hverken skader deres befolkninger eller den lokale fiskesektor .
Den Europiske Union betaler en rimelig finansiel godtgrelse for dette , og disse aftaler har en meget nyttig indvirkning p udviklingen i disse lande , samtidig med at de sikrer fiskeriaktiviteten for vores fiskere .
<SPEAKER ID=364 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , frst og fremmest vil Kommissionen gerne takke ordfrerne for de to udmrkede betnkninger om fiskeriaftalerne .
Hvad angr den nye protokol til fiskeriaftalen med Angola , skal det bemrkes , at den bner gede muligheder for en rkke fiskerier .
Endvidere opretholdes der fiskerimuligheder for rejer , og der indfres et nyt fiskeri , nemlig fiskeri efter pelagiske arter , hvilket bner aftalen for andre EU-lande ssom Tyskland og Nederlandene .
Det skal understreges , at protokollens gyldighedsperiode er blevet udvidet fra to til tre r , og med denne fjernere tidshorisont fr EU-rederne mere stabile vilkr .
For frste gang giver bilaget til protokollen Angolas myndigheder mulighed for at indfre et biologisk fiskeristop .
Den finansielle modydelse er blevet forhjet af hensyn til alle de nye muligheder , som den nye protokol bner .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 1 og 3 er Kommissionen enig i den holdning , ndringerne udtrykker , men den kan ikke tilslutte sig dem .
Kommissionen sikrer allerede nu en relevant informationsvirksomhed om aftalernes gennemfrelse , navnlig under mderne i Fiskeriudvalget og inden enhver forhandling .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 2 , eftersom det under forhandlingen om den interinstitutionelle aftale kun var de finansielle Middelhavsprotokoller , der var omfattet af klassificeringen som ikke-obligatoriske udgifter .
De andre aftaler var undtaget , sledes fiskeriaftalerne .
<P>
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslag 4 , da Rdet fastlgger forhandlingsdirektiver en enkelt gang for hver aftale , men ikke nr den enkelte protokol fornyes .
Nr Kommissionen forhandler disse protokolfornyelser , srger den for , at de direktiver , Rdet har givet den , bliver overholdt .
<P>
Hvad angr fiskeriaftalen med Guinea , s finder Kommissionen , at de nye fiskeribetingelser for EU-flden i Guineas farvande kan sikre , at aftalen gennemfres mere effektivt , og at det sker under iagttagelse af de grundliggende krav om , at fiskeressourcerne skal bevares .
Med denne nye protokol har Kommissionen og Guineas myndigheder villet fremme EU-fartjernes tilbagevenden i Guineas farvande , en tilbagevenden som var indledt under den foregende protokol , og de har villet give Guinea midler , s landet bedre kan overvge sin fiskerizone og bekmpe ulovligt fiskeri .
De tekniske og finansielle bestemmelser i protokollen har dette dobbelte sigte , og det glder navnlig protokollens bestemmelse om det srlige finansbidrag til fiskeriovervgning .
<P>
Hvad angr de foreslede ndringsforslag , kan Kommissionen ikke tilslutte sig de fire ndringsforslag , da de , for s vidt angr de tre frste , ikke afspejler en klar skelnen mellem p den ene side de ml , den logik og de procedurer , som er specifikke for fiskeriaftalerne med AVS-landene , og p den anden side de ml , den logik og de procedurer , der er specifikke for den europiske udviklingsfond .
Det m ogs tages i betragtning , at selv om de resultater , som Kommissionen sigter mod under forhandlingerne om fiskeriaftalerne , er af handelsmssig art i den forstand , at der tilstrbes ligevgt i de gensidige indrmmelser , s glder det for disse resultater , at disse allerede overholder og er i samklang med de foranstaltninger , der gennemfres som led i udviklingspolitikken .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 4 minder Kommissionen om , at protokollen ikke plgger Guinea en forpligtelse til at fremlgge en rapport om den detaljerede anvendelse af de belb , der er nvnt i artikel 6 .
Dog vil Kommissionen forhre sig hos Guineas myndigheder om anvendelsen af disse belb , og den vil derefter under relevante omstndigheder videregive oplysningerne til Europa-Parlamentet som led i de gldende informationsprocedurer .
<P>
Og s vil jeg gerne slutte med at sige , at jeg selvflgelig vil sikre , at den ansvarlige kommissr , Emma Bonino , bliver opmrksom p , at Parlamentet nsker at blive inddraget tidligere i processen .
<SPEAKER ID=365 NAME="Cunha">
Hr. formand , kre kolleger , jeg undskylder det sene tidspunkt , men jeg vil ikke undlade at gre kommissren opmrksom p , at jeg er dybt skuffet over hendes svar p vore yderst beskedne ndringsforslag .
Jeg vil faktisk g s langt som til at sige , at Kommissionen ikke viser det mindste tegn p at ville ndre noget ved Europa-Parlamentets aldeles latterlige og underordnede rolle i forbindelse med indgelsen af fiskeriaftaler . Ikke engang ndringsforslag nr .
3 , hvori Kommissionen anmodes om i lbet af det sidste r af protokollens gyldighedsperiode at forelgge Parlamentet en beretning om aftalens gennemfrelse , synes Kommissionen at vre indstillet p at acceptere .
rlig talt , der m vre nogen , der gr grin med os !
<SPEAKER ID=366 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.00 )
