<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentet session , der blev afbrudt den 21. februar 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse og erklring af formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Jeg skal meddele forsamlingen , at jeg i fredags har sendt et kondolencetelegram til forldrene til den unge pige , Lubna Benaisa , hvis jordiske rester var blevet fundet i Bruxelles dagen fr .
Jeg gjorde det bde p egne og p Deres vegne , idet jeg var overbevist om at give udtryk for hele Parlamentets bedrvelse i anledning af denne nye barbariske handling mod de mest vrgelse .
<P>
Tillad mig ligeledes her at give udtryk for min bevgelse over det storslede eksempel p vrdighed og fredelig sameksistens , som hele familien Benaisa og hele Bruxelles ' befolkning har givet udtryk for .
<P>
I anledning af hjtideligholdelsen af den internationale kvindedag sidste lrdag , finder jeg , at Parlamentet ogs br markere denne vigtige begivenhed .
<P>
Hjtideligholdelsen af den internationale kvindedag er kommet ind i den politiske kalender som en begivenhed af strste betydning .
Den er en dag , hvor man lader de fremskridt , der er gjort i opbygningen af et mere retfrdigt og solidarisk samfund , passere revy , en dag hvor man stter sig ml med henblik p fortsat fremskridt frem mod integration af kvinden p alle livets omrder og p lige fod med manden .
I jeblikke som disse er det ndvendigt med de arbejdslshedstal , der er ved at n historiske hjder i nogle af medlemsstaterne , at gentage disse principper , tage til orde mod udstdelse og undg , at de frygtsomme fremskridt , der er gjort , sttes over styr .
<P>
I r falder hjtideligholdelsen af den internationale kvindedag sammen med en begivenhed af strste betydning , nemlig regeringskonferencen om revisionen af traktaterne om oprettelsen af Unionen .
Konferencen er nu ved at tage stilling til de forskellige problemer , og retningslinjerne for det , der skal blive de nye bestemmelser , p grundlag af hvilke Unionen skal udvikle sig i fremtiden , er ved at blive fastlagt .
<P>
Opbygningen af Europa har spillet en rolle af strste betydning i den langsomme proces med nedbrydning af de historiske barrierer , som var til hinder for kvindens deltagelse i arbejdslivet .
Alligevel er det ndvendigt i traktaten at indstte mere omfattende bestemmelser , som kan danne grundlaget for en politik for lige muligheder og udtrykkeligt nvne positive aktioner mod forskelsbehandling .
<P>
De forslag , der er samlet i den af det irske formandskab udarbejdede tekst , er et skridt af stor betydning i denne retning .
Parlamentet skal srge for , at de fr fast form og medtages i den nye traktat .
<P>
Det er dog ikke ndvendigt at hbe p resultaterne fra regeringskonferencen for at fortstte opbygningen af en bedre retlig ramme med henblik p fremme af lige muligheder .
I denne henseende m der tillgges udviklingen af fllesskabslovgivningen stor betydning .
Rdets forslag til direktiv om bevisbyrden i tilflde af forskelsbehandling p grundlag af kn er en hovedhjrnesten i et nyt system for retlig beskyttelse .
<P>
Jeg finder , at Unionens institutioner skal g i spidsen , og sledes som det blev tilkendegivet i fru Larives betnkning her i efterret , vre et eksempel p , at den offentlige europiske funktion er et privilegeret omrde for praktisk gennemfrelse af en rgerrig politik for lige muligheder , der gr det muligt for kvinden at komme til at deltage p de hjeste niveauer for beslutningstagning .
<P>
Selvom Europa-Parlamentet er den institution , som har det procentvis strste antal kvindelige medarbejdere p det overordnede administrationsplan , nr vi kun lige op p 20 % .
En effektiv administration kan ikke tillade sig en sdan ulighed .
Men det drejer sig ikke alene om procentsatser .
Vi m skifte holdning , revidere proceduren for adgang til udvelse af offentlige funktioner i Europa , tilbyde erhvervsuddannelsesprogrammer , der bner nye perspektiver for mobilitet , og tilbyde reelle muligheder for udvikling af en erhvervskarriere og et familieliv for bde kvinder og mnd .
<P>
I fredags havde jeg et mde med reprsentanter for den europiske kvindelobby og en delegation fra det Paritetiske Udvalg for Lige Muligheder for Mnd og Kvinder her i Parlamentet , der forelagde mig en rkke konkrete forslag til fremskridt inden for opbygningen af et mere solidarisk samfund og en mere effektiv administration .
Jeg lovede inden for rammerne af mine funktioner at arbejde for opnelsen af disse ml .
Jeg er sikker p , at jeg kan regne med afgrende sttte fra forsamlingen hertil .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=3 NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg er Dem selvflgelig meget taknemlig for den kendsgerning , at De netop har afgivet denne overraskende erklring , og at De er s velorienteret om de sager , som i jeblikket gr sig gldende i Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Jeg vil gerne ligesom De tale om denne 8. marts , idet vi ved , at den erklring , som Kommissionen og dens formand skulle afgive , skabte vanskeligheder i forbindelse med de vigtige sager , som vi har p dagsordenen i morgen .
Jeg vil som formand for udvalget bje mig for det , og jeg er Dem taknemlig for , at De har indledt denne mdeperiode med lige at beskftige Dem med den 8. marts .
De har nvnt en rkke sager , som faktisk stadig rejser temmelig mange problemer ssom sager i forbindelse med forberedelsen af regeringskonferencen og de forslag , som det irske formandskab har stillet der .
Jeg vil naturligvis ikke skuffe Dem , men netop ogs p kvindeomrdet er det nederlandske formandskab ved i nogen grad at begrnse en rkke af disse sager .
Det drejer sig bl.a. om en antidiskrimineringsparagraf .
<P>
Hr. formand , jeg er frem for alt ogs glad for , at De vil erkende Deres egne fejl og indrmme , at der i de europiske institutioner , herunder Europa-Parlamentet , er alt , alt for f kvinder , der opnr hjere stillinger , og eftersom De har sagt dette s klart , gr jeg naturligvis ud fra , at De i de kommende to et halvt r vil benytte lejligheden til drastisk at ndre procedurerne for ansttelse af personale og for forfremmelser i Parlamentet , sledes at kvinder ogs virkelig fr en chance for at gre karriere .
Jeg hber , at vi i april vil tale udfrligt med hinanden om kvindeanliggender , og at det s ogs bliver under Kommissionens og hr . Santers tilstedevrelse .
Jeg takker Dem for denne erklring .
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , med udgangspunkt i forretningsordenens artikel 19 , stk . 4 , vil jeg gerne bde takke og lyknske Dem .
<P>
Alle ved , at Parlamentet har nedkaldt de franske myndigheders vrede p grund af den beslutning , det vedtog den 20. februar mod racisme og fremmedhad .
<P>
Da det er min gruppe , Den Radikale Alliance , der tog initiativet til denne beslutning , vil jeg gerne bekrfte , at den var juridisk velbegrundet , og at det i Traktatens prambel fastsls , at bde Unionen og medlemsstaterne skal overholde de grundlggende rettigheder , der er sikret og defineret i Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Rent juridisk er beslutningen alts velbegrundet , og da jeg er en af dem , der har udformet den , vil jeg ogs prcisere , at den ligeledes er politisk berettiget , for vi bad om , at man tilbagekalder et fransk lovforslag og isr en bestemmelse om en slags pligt til angiveri for dem , der skulle meddele , at udlndinge , som havde boet hos dem , var rejst derfra .
<P>
Vi havde alts ogs politisk ret . Beviset er , at den franske regering endte med at tilbagetrkke den mest omdiskuterede bestemmelse .
I stedet for at understrege en eller anden mangel fra Parlamentets side burde den takke os for sammen med andre at have bidraget til , at den undgr en politisk brler .
Men den franske regering fjede endnu en brler til denne sag , da den franske udenrigsminister fandt det for godt at sige , at vort Parlament ikke er vrdigt til at bre navnet parlament .
Jeg skal undlade at kommentere disse erklringer .
Som jeg sagde , vil jeg blot takke Dem , hr. formand , og lyknske Dem med , at De har givet udtryk for Parlamentets faste holdning og samtidig sat hndelsen i et vist perspektiv .
<P>
Denne hndelse betyder ikke noget i sig selv .
Men den er derimod vigtig p grund af det , den har afslret , nemlig at den franske regering , der ikke med et ord har fordmt de racistiske erklringer , har udpeget sin fjende : EuropaParlamentet !
Det afslrer en mrkelig opfattelse af balancen mellem institutionerne og viser , hvad den franske holdning bliver i de kommende konklusioner p regeringskonferencen .
<P>
Vi for vor del vil sige , at vi fortsat vil gribe ind , hver gang man i en medlemsstat eller uden for Unionen angriber den europiske humanismes vrdier , disse vrdier , som vort arbejde p at bygge et Europa er baseret p .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Hory , jeg siger Dem personlig tak , men jeg tror , at jeg m give ordet til dem , der har anmodet om det .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , i torsdags ved Formandskonferencen komplimenterede alle de tilstedevrende gruppeledere Dem personlig , ogs p deres gruppes vegne , for den vrdige holdning , De indtog i Paris til sttte for Parlamentet og dets beslutninger . Hr .
Hory har lige fremsat en lang politisk udtalelse .
Jeg vil blot gerne have , at Parlamentet skal vide , at vi alle har komplimenteret Dem for den vrdige holdning , De indtog .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , p vor gruppes vegne har jeg skrevet et brev til Dem for at udtrykke vor glde over den holdning , som De har indtaget , og jeg fremhver , at ogs vor franske delegation var fuldtallig til stede p den reception , som De holdt i Paris , og at den , solidarisk med vor gruppe , har godkendt Deres holdning .
Jeg bekrfter det over for Dem her .
Dette var , tror jeg , ogs et af de emner , som blev drftet under Formandskonferencen ; vi m se , hvornr vi trffer beslutninger om uopsttelige sprgsml her i Forsamlingen , og srge for , at dette sker p en reprsentativ mde .
<P>
De fremhver , og det vil jeg lige bemrke , at de uopsttelige sprgsml skal st p vor dagsorden p et vigtigt tidspunkt .
Jeg kan ikke gre andet , hr. formand , end understrege Deres udtalelse og sige , at jeg ogs p vor gruppes vegne fuldstndigt tilslutter mig dette .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , det glder mig , at vi alle benytter vor ret til at tage ordet , selvom vi gentager hinanden , fordi det allerede sidste torsdag var klart , at alle grupperne var enige , og for s vidt angr min gruppe gav jeg udtryk for samtlige medlemmers opfattelse , nemlig at De p storslet vis havde reprsenteret Europa-Parlamentet i Paris , og at Deres handling ikke var udtryk for nogen form for indgreb i noget lands suvernitet eller dets indenrigspolitiske handlinger - i dette tilflde Frankrig - men at De havde forfgtet nogle grundlggende rettigheder for borgerne , som Europa-Parlamentet er forpligtet til at ytre sig om .
De gjorde Deres pligt . Og De gjorde det meget godt , hvorfor samtlige gruppeformnd her i forsamlingen str bag Dem .
Fortst ad denne vej , hr. formand , med denne sknsomhed og fasthed .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sige tak . Jeg mener ogs , at De gjorde rigtigt i at reagere hurtigt , da hele hndelsesforlbet jo var temmelig utroligt .
Europa-Parlamentet behandlede indgende sprgsmlet om racisme og fremmedhad og gjorde noget , som adskiller det fra mange regeringer . Det afgav nemlig ikke kun hjtidelige erklringer , men fremsatte rent faktisk en ubehagelig kritik , og det ikke kun af lovgivningsforslaget fra Debr , men ogs af planerne fra den tyske indenrigsminister , Kanther , om at indfre visum for brn .
<P>
Europa-Parlamentet gjorde sledes det , som er dets opgave , det frte politik .
Reaktionen er for os fuldstndig uacceptabel , nemlig nr man for det frste siger , at sprgsmlet om menneskerettigheder og grundlggende rettigheder i Den Europiske Union henhrer under de indre anliggender - som hr . Chirac og Herv de Charette pstod - og for det andet sige , at Europa-Parlamentet har vist , at det er overfldigt .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet gennem denne beslutning har bevist njagtigt det modsatte , nemlig at det er i stand til at reagere politisk og ogs at gre mere end blot at vre en marionet , der afgiver hjtidelige erklringer .
<P>
Men jeg vil ogs gerne sprge Dem , om man har modtaget nogen reaktion fra den franske regerings side .
Har man p en eller anden mde undskyldt det , som udenrigsministeren sagde ?
Jeg mener , at en undskyldning i det mindste ville vre p sin plads . Har hr .
Chirac p en eller anden mde taget stilling til hans udtalelser ?
Hvis De ved noget om dette , beder jeg Dem om at informere os herom .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Roth .
Jeg betragter sagen som afsluttet , og jeg fandt derfor ikke nogen form for politiske undskyldninger ndvendige , srlig fordi hr . Herv de Charette i sit indlg i Den Franske Nationalforsamling tilkendegav sin respekt for Europa-Parlamentet .
Yderligere skal jeg hjst sandsynligt i de kommende uger have et mde med hr. de Charette i Rom for , som det er naturligt , at behandle de vigtigste emner , der interesserer Europa-Parlamentet p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , det drejer sig om protokollen fra den tyvende februar .
Jeg har konstateret en udeladelse i det fuldstndige forhandlingsreferat vedrrende beslutningsforslaget om menneskerettighedskonferencen i Genve .
Der er efter min opfattelse frem for alt talt om Kina , og jeg har ved den lejlighed ogs opfordret delegationen fra De Forenede Staters Kongres , som sad her p tilhrerpladserne , til sammen med os i Genve at forsvare visse vrdier og menneskerettigheder med hensyn til Kina .
Det har jeg ikke fundet i referatet , og jeg hber , at det kan rettes , hr. formand .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Vi vil efterse , om der virkelig skulle mangle noget af det , der er blevet sagt , eller nogen beslutning i protokollen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , jeg vil godt vende tilbage til det sprgsml , hr .
Hory stillede , ikke - til forskel fra hans indlg - for at indlede en franskorienteret debat her , hvilket ville vre ganske irrelevant , men for at sprge , om det er muligt af denne hndelse at drage visse positive konklusioner vedrrende vore uopsttelige debatter .
Disse debatter blev indfrt i 1979 , hvor vort Parlament endnu ikke havde alle de befjelser , navnlig lovgivningsmssige , som det har i dag , og hvor det nskede at manifestere sig som en slags forum .
<P>
Udviklingen i vort arbejde har frt til , at disse uopsttelige debatter udskydes til et tidspunkt i mdeperioden , hvor vor tilstedevrelse i salen kan kompromittere Parlamentets reprsentativitet og under alle omstndigheder betydningen af visse vedtagne tekster - det sagde De selv - men ud over dette problem er der en rkke sprgsml vedrrende teksternes antagelighed , isr ndringsforslagenes , og isr nr det drejer sig om ndringsforslag , der er indgivet i sidste jeblik .
Det er for eksempel kutyme , at man ikke i en uopsttelig debat drfter et sprgsml , som vort Parlament har diskuteret i forbindelse med udarbejdelsen af en betnkning .
<P>
Regeringskonferencen viser betydningen af sprgsmlet om forholdet mellem vort Parlament og de nationale parlamenter .
Er det fornuftigt , at sprgsml , der er drftet , men endnu ikke afgjort af de nationale parlamenter , kan afgres ad omveje ved hjlp af en uopsttelig beslutning , det vil sige rent faktisk uden forudgende betnkning ?
<P>
Hr. formand , det er den slags interessante sprgsml , som vi br stille efter denne hndelse , og jeg vil bede Dem forelgge sagen for Prsidiet og Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , s vi kan f en procedure for aktuelle og uopsttelige sprgsml , der ikke affder denne form for kontrovers og dermed sparer Dem for sdanne hndelser .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Nordmann , men jeg erindrer Dem om , at enhver gruppe kan rejse dette sprgsml for Formandskonferencen , hvis den finder det forndent .
Jeg vil under alle omstndigheder viderebringe Deres ord til Formandskonferencen , og dersom den finder det ndvendigt , vil den undersge sprgsmlet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , den 17. februar kom der p mit kontor i Haag et brev , og deri stod flgende : P anmodning af formanden sender jeg Dem hermed teksten til et mistillidsvotum til Kommissionen , stillet af 63 medlemmer i henhold til forretningsordenens artikel 34 , og det var underskrevet af hr .
Vinci .
Dette brev , hr. formand , vedrrte sledes mistillidsvotummet til Kommissionen , som vi skulle stemme om i samme uge .
<P>
Jeg har ikke noget som helst imod dette brev , men imod den mde , hvorp dette brev har net mig .
Det blev nemlig fredag eftermiddag sendt med kurerpost fra Bruxelles til Nederlandene , og jeg formoder , at det ogs er sendt til alle andre kolleger p deres bopl .
Det ankom alts p et tidspunkt , hvor jeg allerede var i Strasbourg .
Mit sprgsml er , hvilken nytte denne aktion har , det er mit frste sprgsml , og for det andet , hvad har denne aktion kostet .
For jeg synes , at det er spild af penge at sende et brev med kurerpost til 626 medlemmer , nr vi alle sammen har en fax , bde p vort kontor i Bruxelles og i Strasbourg .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Fru Plooij-Van Gorsel , jeg besvarer meget gerne Deres foresprgsel .
Brevet blev ikke sendt til de 626 medlemmer , men til dem , hvis faxnumre ikke fandtes her i Parlamentet .
Til alle de medlemmer - og der er tale om mange - der har en fax og har opgivet deres nummer til vor administration , blev der sendt en tilsvarende fax .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , De nvnede for lidt siden , at grupperne enstemmigt sttter den holdning , som De gav udtryk for under Deres ophold i Paris .
Jeg beder Dem bemrke , at denne enstemmighed ikke omfatter Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa .
<P>
Det er logisk , at De som formand for Europa-Parlamentet afspejlede flertallets vilje .
Men jeg minder dog alle dem , der fremstter store erklringer om vigtigheden af Parlamentets arbejde , om , at den famse beslutning - mindst den 117. om racisme og fremmedhad blev vedtaget denne famse torsdag eftermiddag med 106 stemmer mod 101 , og at Parlamentet i realiteten underminerede sin egen trovrdighed ved at udtale sig , som det gjorde denne torsdag eftermiddag , om stadigt mere forskellige emner , der behandles stadigt mere overfladisk .
<P>
Det , den franske udenrigsminister , Herv de Charrette , sagde , var kun en afspejling af , hvad enhver objektiv observatr kan tnke om indholdet af Parlamentets beslutninger .
Parlamentet tver ikke med at udtale sig om alle mulige emner .
Det har det gjort her i eftermiddag samtidig med , at et nationalt parlament , der jo er udtryk for en stats suvernitet , som inkarnerer den demokratiske legitimitet , som reprsenterer hele befolkningen , var i frd med at drfte dette sprgsml .
Det gjorde Parlamentet , selvom det ikke har nogen kompetence p dette omrde .
<P>
De br vide , at den holdning , som er kommet til udtryk , afspejler mange europiske borgeres holdning .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at vi af denne hndelse kan lre noget andet end det , hr .
Nordmann sagde - hvilket jeg for vrigt var enig i - nemlig at vi skal sikre , at vi torsdag eftermiddag behandler sager , der er velovervejede og falder inden for Parlamentets virksomhedsomrde .
Med denne handlemde har Parlamentet , isr under den franske statschefs besg her i Parlamentet , fet flere lande og herunder Frankrig til at ngte at udvide befjelserne til et parlament , der ikke fortjener dem .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg skal ikke udtale mig om indholdet af Deres indlg , som jeg respekterer lige s meget som ethvert andet indlg .
Jeg vil dog gre Dem opmrksom p , at der i vor forretningsorden ikke findes en artikel , der tillader Parlamentet eller nogen som helst anden at fastsl teksters uantagelighed p grund af deres indhold .
<P>
Det er de politiske grupper , som skal sikre , at de tekster , der opfres p dagsordenen eller vedtages , respekterer Parlamentets vrdighed eller de kriterier , som den enkelte gruppe finder hensigtsmssige .
<P>
Til forskel fra andre parlamenter , som helt legitimt begrnser deres dagsorden til det , regeringerne opfrer , har vort Parlament en anden tradition , og formandskabet kan ikke begrnse ndringsforslagene , uanset hvad de handler om .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil blot gerne frst og fremmest komplimentere Dem for Deres vidunderlige udtalelse om hjtideligholdelsen af den internationale kvindedag .
I den forbindelse ville jeg gerne endnu en gang henlede Parlamentets opmrksomhed p den tilstand , Roisn McAliskey , en fange i et britisk fngsel , Holloway , befinder sig i ; hun har kategori A-status ; hendes vilkr er blevet forbedret lidt i de seneste dage ; men hun er syv mneder inde i en graviditet og har ikke fuld adgang til lgelig bistand 24 timer i dgnet .
Bortset fra det er der stadig ikke gjort noget for at sikre en tryg fdsel af hendes ufdte barn .
Jeg anmoder Parlamentet - vi bad om dette sidste gang , og det gr vi igen - om at give sttte af humanitre rsager ; ikke for at flde nogen dom , med hensyn til om frk . McAliskey er skyldig eller uskyldig , men af rent humanitre grunde at opfordre den britiske og tyske regering til at give hende fuld adgang til ordentlig lgebehandling og sikre , at hendes barn kan fdes under normale omstndigheder , uden at hun er lnket til fngelsbetjente , og at hun kan f lov til at beholde sit barn efter fdslen .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Jeg henleder Deres opmrksomhed p , at Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender i jeblikket behandler det emne , De har nvnt , og vil foresl forsamlingen , det , det finder ndvendigt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg er sikker p , at de fleste kolleger er klar over , at der ved Deres side i dag sidder en ny generalsekretr for Parlamentet .
Det er ikke blot rigtigt at byde ham velkommen , men ogs at underrette ham om , at de fleste af os erkender , at det er en meget vigtig og indflydelsesrig post .
Samtidig med , at vi byder ham velkommen , erkender vi , at Parlamentet er blevet srdeles godt betjent af de tidligere generalsekretrer .
Jeg er sikker p , at vi alle nsker ham held og lykke med hans nye stilling .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres venlige ord , hr . Provan .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , det er til punkt 16 i protokollen ,  genetisk modificeret majs  .
<P>
Under den sidste mdeperiode blev de forskellige mundtlige foresprgsler vedrrende dette emne udsat til et senere tidspunkt , nemlig denne mdeperiode , i hvert tilflde iflge de tilstedevrende medlemmer .
<P>
Jeg kan konstatere , at der i protokollen ikke er anfrt en grund til denne udsttelse .
Medlemmerne mente , at Kommissionen ikke var reprsenteret p et tilstrkkeligt hjt niveau , idet hverken hr . Fischler , fru Bonino eller fru Bjerregaard havde fundet det ndvendigt at vre til stede under denne forhandling , der dog er af grundlggende betydning , fordi det er et vigtigt sprgsml , som i de kommende r kan blive til en varm kartoffel og mske ende som en ny kogalskabssag .
<P>
Hr. formand , jeg mener derfor , det er meget vigtigt , at vi i protokollen fr nedfldet grunden til denne udsttelse .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Det er i princippet ikke ndvendigt , hr .
Berthu , men vi undersger sagen , og grunden kommer med i Regnbuen under de forskellige medlemmers indlg , s p den mde fremgr det klart , hvorfor denne sag er blevet udskudt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i medfr af forretningsordenens artikel 95 , er omdelt ; der er foreslet flgende ndringer :
<P>
Mandag : Med sttte fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender foreslr jeg at bytte om p rkkeflgen af betnkningerne fra dette udvalg .
Det vil sige , at vi frst behandler betnkning af van Velzen om Grnbogen  Liv og arbejde i informationssamfundet  og dernst betnkning af Waddington om Kommissionens Hvidbog om almen uddannelse og erhvervsuddannelse :  Undervise og lre  .
<P>
Hvis ingen nsker ordet , betragter jeg forslaget som vedtaget .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Tirsdag : Gruppen De Grnne anmoder om tilfjelse til dagsordenen enten tirsdag aften eller torsdag eftermiddag af forhandling under t om de syv mundtlige sprgsml til Kommissionen vedrrende gensplejset majs , der blev udsat fredag den 21. februar i r .
Jeg skal meddele forsamlingen , at Formandskonferencen har besluttet at behandle dette emne i mdeperioden i april .
<P>
Fru Breyer har ordet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , vi udsatte det sidste gang , fordi den ansvarlige kommissr Bjerregaard ikke fandt det ndvendigt at vre til stede i forbindelse med dette vigtige punkt p dagsordenen .
Som De ved , var der jo srdeles mange diskussioner om godkendelsen af genmodificeret majs , og der findes i mellemtiden alarmerende undersgelser , som bekrfter , at den sundhedsmssige og kologiske risiko er stor .
P grund af denne risiko udstedte bde strig og Luxembourg i midten af februar forordninger , som faststter et importstop .
Vi var enige om , at det ikke kan accepteres , at det kun er to lande , der beskytter deres befolkning , men at det skal drftes og afklares her i Parlamentet , hvordan det forholder sig med disse upagtede undersgelser , med denne godkendelse - ogs inden for Kommissionens rkker var der jo nogle , der pstod , at denne beslutning blev truffet p grundlag af en konomisk diskussion , p grundlag af interesserne inden for den genteknologiske industri og i USA , og at sprgsmlet om de sundhedsmssige risici blev trngt i baggrunden .
<P>
Derfor anser vi det for at vre presserende ndvendigt , at forhandlingen allerede finder sted i denne mned .
Hvorfor ?
Hvis disse produkter nu kommer ind p markedet , kunne det blive problematisk , hvis vi i april kommer til f.eks. den konklusion , at det ikke var tilladt at imdekomme denne anmodning om markedsfring , for s befinder produkterne sig jo allerede p markederne i alle europiske medlemsstater , med undtagelse af Luxembourg og strig .
<P>
Derfor vil jeg gerne endnu en gang anmode Dem om at stte vor anmodning under afstemning ved navneoprb , for at dette srdeles vigtige punkt p dagsordenen kan behandles i denne uge .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , jeg ved ikke , om det , De sagde , blev oversat korrekt til grsk , men jeg har bemrket det flere gange , fordi det skaber forvirring : Formandskonferencen beslutter ikke .
Formandskonferencen beslutter at foresl Parlamentet .
Her er der en forskel .
Det er Parlamentet , der beslutter .
Jeg vil bede Dem vre opmrksom p dette , s der ikke opstr misforstelser .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Jeg stter forslaget fra Gruppen De Grnne under afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Onsdag og torsdag ( ingen ndringer )
<P>
Fredag :
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg bemrker , at der er et punkt p dagsordenen , der drejer sig om organisationen af det flles marked for ris .
S vidt jeg ved , er det aldrig blevet drftet i Formandskonferencen , selv om det stod i arbejdsdokumentet .
Min gruppe gr rlig talt ikke ind for at stte det p dagsordenen i denne uge .
Vi ville foretrkke , at det blev udsat til april .
S jeg vil anmode Dem om at forelgge dette for Parlamentet , for jeg tror , at de andre gruppeledere vil bekrfte , at der ikke er truffet nogen aftale om sagen ved Formandskonferencen .
<P>
Mit andet punkt drejer sig om onsdag aften .
De vil se , at en af de sidste betnkninger onsdag aften er Linkohrbetnkningen .
Det er en andenbehandling .
Hvis den ikke finder sted p onsdag - og De ved , der kan undertiden dukke noget op - kan vi s vre sikre p , at den bliver behandlet tidligt torsdag morgen , eftersom der skal stemmes om den inden frokost torsdag ?
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Vedrrende sidstnvnte punkt , fru Green , er det ikke noget problem at fortstte drftelsen af dette torsdag formiddag , hvis forhandlingen ikke kan afsluttes om onsdagen .
Det medfrer ingen ndring af dagsordenen .
<P>
For s vidt angr det frste punkt , De har nvnt , vil det ikke vre noget problem at forelgge forsamlingen fru Greens anmodning p hendes gruppes vegne om at tage punkt 42 , nemlig mundtlig foresprgsel fra fru Fraga Estvez , hr . Colino Salamanca , hr .
Fantuzzi m.fl. for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Kommissionen om den alvorlige krise inden for rissektoren , af dagsordenen .
<SPEAKER ID=32 NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , jeg skal oplyse , at vi er enige i anmodningen fra ordfreren for De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Jeg har talt med nogle af underskriverne af den mundtlige foresprgsel , og de er helt enige i , at denne drftes i mdeperioden i april .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Jeg stter De Europiske Socialdemokraters Gruppes forslag om at udstte forhandlingen om den mundtlige foresprgsel vedrrende krisen i rissektoren til mdeperioden i april under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg benytter denne afstemning , som har bragt en smule fornuft ind i dagsordenen for fredag , til at bede Dem og Formandskonferencen om p ny at se p en situation , som har vret undret i de sidste tre eller fire plenarforsamlinger , nemlig at emner af landbrugsmssig karakter sttes p dagsordenen for fredag , muligvis som det sidste punkt .
<P>
Det er blevet sagt , at afgrelsen udtrykkeligt er blevet truffet for at fremme deltagelsen i mdet fredag formiddag .
Da jeg ikke finder , at denne virkning er blevet opnet , vil jeg - idet jeg tillige mener at give udtryk for mange af mine kolleger i Landbrugsudvalgets opfattelse - bede Dem om at stte forhandlinger om landbrugsemner under forhandling p dage med strre deltagelse med henblik p at give disse emner den opmrksomhed , de fortjener , og begynde med netop det alvorlige problem vedrrende risen .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Santini .
Jeg mener , at alle medlemmerne af Formandskonferencen er til stede her , og at de har modtaget Deres budskab og vil trffe deres beslutning under hensyntagen hertil i det omfang , hvori de finder det ndvendigt .
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<CHAPTER ID=5>
Schengen-samarbejdet i fremtiden
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0014 / 97 ) af Van Lancker for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om Schengen-samarbejdet nu og i fremtiden .
<SPEAKER ID=37 NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg kan forestille mig , at hr .
Fabre-Aubrespy , hvis han stadig havde vret her , ville have sagt , at Parlamentet slet ikke har noget at gre med Schengen , men jeg tror , at denne betnkning om Schengen kommer p et srdeles afgrende tidspunkt , nemlig p et tidspunkt , hvor man inden for rammerne af regeringskonferencen diskuterer Schengens fremtid og mulighederne for endelig at f Schengen tilbage dertil , hvor den hrer hjemme , og det er i Traktaten .
Schengen har altid vret fremstillet som et laboratorium for en fremtidig europisk ordning .
Men denne europiske ordning m s heller ikke vre en ren kopi af prvemodellen , men skal forbedres p srdeles mange punkter .
<P>
Den kendsgerning , kre kolleger , at Schengen-lande i mangel af en europisk enighed selv gr sig bestrbelser p at realisere deres indbyggeres ret til fri bevgelighed for personer og intern sikkerhed , synes jeg er udmrket .
Kritikken fra Parlamentet drejer sig frst og fremmest om mden , hvorp disse mlstninger efterstrbes .
<P>
For det frste er Schengen afveget srdeles meget fra sit oprindelige ml , nemlig at skabe et stort europisk omrde , hvor mennesker frit kan bevge sig .
I praksis er regeringerne begyndt at knytte stadig flere betingelser til denne frie bevgelighed for personer .
Og i nsten to r , kre kolleger , har den franske regering stdigt holdt fast ved kontrollen ved sine indre grnser .
Ethvert argument er i den forbindelse godt : GIA-terrorister siges at snige sig ind via Belgien , Nederlandene forrsager narkotikagener , og i morgen vil Italien ikke kunne standse disse illegale indvandrere .
National suvernitet vejer benbart stadig meget tungere end internationalt samarbejde .
Men ogs andre nationale stater misbruger ofte Schengen til repressiv politik , frem for alt med hensyn til unskede udlndinge , indvandrere og flygtninge .
I rsberetningen om Schengen fremgr det , at Schengen-informationssystemet hovedsageligt bruges som databank for unskede udlndinge .
Flygtninge ngtes stadig oftere adgang til Schengen-omrdet ved de ydre grnser og i lufthavne .
Og Schengen opretter endog et andet blte omkring dets omrde uden nogen garanti for , at asylsgere fr respekteret deres ret til at sge asyl og deres ret til ikke-afvisning .
<P>
Man hger med Schengen om en farlig id , nemlig den id , at anti-indvandringspolitik svarer til get sikkerhed .
Parlamentet har imidlertid indtil kedsommelighed gentaget , at internationalt organiseret kriminalitet slet ikke lngere kan bekmpes ved at lukke grnser .
Men i mellemtiden halter politisamarbejdet , som skal gribe ind over for kriminalitet , srgeligt bagefter .
Politifolk gr nppe brug af Schengen , kun de sm bilaterale ordninger i grnseomrder begynder lidt efter lidt at lykkes en smule , undtagen , h , kyniske realitet , i samarbejdet med Frankrig , hvor de absolut ikke fungerer .
I mellemtiden srger Schengen-labyrinten for , at den daglige praksis lader en farlig gr kreds af personlige kontakter mellem politifolk eksistere , som der absolut ikke er nogen som helst demokratisk og juridisk kontrol med .
Schengen skal sledes hurtigst muligt ndre sine prioriteter og vlge andre prioriteter , hvis man virkelig tager sikkerhed alvorligt .
<P>
For det andet har Parlamentet stadigvk klager over manglende parlamentarisk og retslig kontrol med Schengen .
Af denne betnkning fremgr det endnu en gang , at de fleste nationale parlamenter nppe har oplysninger og lovmssige muligheder med henblik p at kontrollere Schengen-aftalerne gennem deres egen minister .
Det retslige tilsyn med Schengen er minimalt , i betragtning af , at Domstolen ikke har nogen som helst befjelser , m konflikter om fortolkninger og definitioner af Schengen-bestemmelser afgres af nationale dommere , og s af Eksekutivkomiteen .
Flgen heraf er ofte en kmpe kakofoni .
For vrigt er international udveksling af oplysninger og internationalt politisamarbejde uden international retslig og parlamentarisk kontrol en fare for demokratiet .
Derfor opfordrer Europa-Parlamentet i forbindelse med denne betnkning p ny til , at Schengen-sager integreres i Fllesskabet , hvorved Kommissionen endelig ville f en initiativret med hensyn til fri bevgelighed for personer , ogs med hensyn til intern sikkerhed for Europas indbyggere , hvorved Domstolen og Europa-Parlamentet endelig vil kunne spille deres rolle .
<P>
Det er tydeligt , at de irske forslag , men egentlig i endnu mindre grad de nederlandske forslag med hensyn til Schengensagerne , ikke opfylder vore krav .
Fri bevgelighed for personer , sledes som den er fastsat i disse forslag , drukner i en hel rkke af forudgende kompenserende foranstaltninger , og jeg tror , at jeg sledes med god grund kan sige , at fri bevgelighed for personer i disse forslag udsttes til dommedag .
Europa-Parlamentets og Domstolens rolle udformes egentlig ikke eller torpederes endda fuldstndigt .
Jeg tror , at der p denne regeringskonference , sledes som forslagene nu foreligger , mere end nogen sinde str renationalisering af denne politik p dagsordenen , og det er noget , som Parlamentet aldrig br lade ske .
Det er ogs vigtigt , at denne Schengen-betnkning drftes nu , fordi vi endnu en gang vil insistere p , at borgernes sikkerhed og fri bevgelighed for personer er sager , som skal reguleres p europisk plan , hvis vi vil udve demokratisk og retslig kontrol med disse yderst vigtige sager .
Jeg hber derfor , at Parlamentet vil kunne vedtage denne betnkning med stort flertal .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Van Lancker .
Jeg vil sige velkommen til hr . Fischbach , Storhertugdmmet Luxembourgs justitsminister og vor tidligere kollega , som har vist os den opmrksomhed at vre til stede under forhandlingen her i dag .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , hr. minister , mine damer og herrer , fru Van Lancker anvendte i sin redegrelse en central stning om debatten om den frie bevgelighed i Den Europiske Union , nemlig at denne debat i hjere og hjere grad finder sted p grundlag af en renationalisering , en efter min opfattelse farlig renationalisering , fordi der hermed - og det fremgr ogs klart af Van Lancker-betnkningen - udlses en diskussion i Unionen , som udgr to tog , der krer mod hinanden .
<P>
Vi har i Den Europiske Union p grundlag af fllesskabsretten p den ene side den frie udveksling af tjenesteydelser , kapital og varer , men vi har netop ikke den frie bevgelighed for mennesker .
Nr jeg p den ene side gennemfrer en Union , hvor jeg kan transportere ker , hvorhen og i hvilken tilstand jeg nsker , uden at jeg bliver kontrolleret , hvor jeg kan flytte penge - s mange , s lnge , s ofte og hvorhen jeg nsker - hvor jeg kan transportere enhver form for tjenesteydelse - lad os tage byggeriet som eksempel - ofte uden for loven uden at blive retsforfulgt for det , men p den anden side som agtvrdig borger , der f.eks. som medlem af Europa-Parlamentet nsker at kre fra Tyskland via Luxembourg til Frankrig for her at komme til sin arbejdsplads , m opleve , at jeg hver eneste gang kontrolleres , fordi den franske regering pstr , at den ved sine grnser skal srge for , at der ikke kommer nogen nederlandske narkotikahandlere ind i landet - og sdan gr det jo ikke kun de agtvrdige borgere , der sidder i Europa-Parlamentet , men ogs mange andre mennesker - s m man virkelig f det indtryk , at der findes en Europisk Union , hvor man kan gre alt med penge , med varer og med tjenesteydelser , men hvor dens borgere med de mest uholdbare argumenter udelukkes fra den frie bevgelighed .
Disse argumenter har for det meste noget at gre med , at regeringerne - og det vil jeg gerne sige meget provokerende - ikke lngere kan lse deres indenrigspolitiske problemer , hvad enten de er af konomisk eller social art , og som et teaterstykke iscenestter grnsekontrollen med henblik p at berolige befolkningen efter mottoet : Vi har kontrol over det hele , for s vidt angr kriminaliteten , hvis vi blot opstiller tilstrkkeligt med politibetjente ved grnserne .
<P>
Hvor dumme anser medlemsstatsregeringerne egentlig deres egne borgere for at vre ?
Tror De virkelig , at narkotikahandleren p grund af Schengen-aftalens manglende overholdelse vil kre til grnsen mellem Luxembourg og Belgien med kufferten og dr lade sig sprge om :  Har De noget at fortolde ? 
<P>
At Schengen-informationssystemet for det andet misbruges og efter sigende anvendes som en afvrgemekanisme mod en illegal indvandring , som man i vrigt ikke kan f kontrol over , da der endnu ikke er tilstrkkeligt mange mennesker i Den Europiske Union , som bent siger , at vi er et indvandringskontinent , og at vi derfor har indvandringsbestemmelser , blev med rette nvnt af fru Van Lancker .
<P>
Hvis vi ikke srger for , at Schengen-aftalen integreres i fllesskabsretten , vil vi opleve noget - hr. minister , jeg siger det med adresse til Dem som formand for Schengens Eksekutivkomit - som Rdet mske nsker , men vi som Parlament ikke nsker , nemlig at den frie bevgelighed i Den Europiske Union ikke gennemfres p grundlag af fllesskabsretten , hvor den burde gennemfres , men derimod p grundlag af et mellemstatsligt samarbejde uden for fllesskabsretten , p grundlag af mellemstatslige aftaler , hvilket i sidste instans vil medfre , at Rdet vil sige , ja , vi har den frie bevgelighed , men vi har den s ikke dr , hvor den juridisk hrer hen .
Derfor er det uomgngelig ndvendigt , at Parlamentet i dag siger , at vi nsker den frie bevgelighed .
Vi ser absolut ogs positivt p de konstruktive elementer i Schengen-aftalen , men vi nsker , at det fllesskabsretlige grundlag med parlamentarisk kontrol omsider sikres .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , hr. formand for Schengen-ministerkomiteen , kre kolleger , allerfrst for tydeligheds skyld og for at undg misforstelser : Schengen udgr ikke nogen del af Den Europiske Union , hvor meget vi end beklager dette .
Det hrer ikke til det mellemstatslige samarbejde med hensyn til retlige og indre anliggender , og det udgr ikke nogen del af Fllesskabet .
Schengen forbliver i afventning af nrmere instrukser et mellemstatsligt anliggende .
Naturligvis str Schengen ikke lsrevet fra Unionstraktaten , alene af den grund , at Schengen-aftalen udtrykkeligt faststter , at acquis communautaire skal respekteres , og det forholder sig faktisk sledes , at Schengen holder op med at best , s snart personkontrollen inden for Unionen er forsvundet , men s vidt er vi ikke kommet .
<P>
For det andet sigter Schengen med afskaffelsen af personkontrol ved de indre grnser og styrkelsen af personkontrollen ved de ydre grnser mod at tilvejebringe en ligevgt mellem frihed og sikkerhed .
Og hvad man end mener om det , begge er af fundamental betydning for de europiske borgere . Ligesom PPE siger vi , at den , som vil realisere fri bevgelighed uden ledsageforanstaltninger for at bekmpe kriminalitet og illegal indvandring , stter ikke blot borgernes sikkerhed p spil , men ogs selve den frie bevgelighed .
<P>
For det tredje drejer Schengen sig om afskaffelse af personkontrol ved de indre grnser med en rkke ledsageforanstaltninger knyttet dertil .
Selvflgelig drejer det sig derfor om europisk narkotikapolitik , asyl- og indvandringspolitik , privatliv osv .
Disse afledte problematikker har alle sammen forbindelse med Schengen . Jeg formoder , at hr .
Nassauer vil komme tilbage til nogle af disse elementer . Derfor vil jeg ikke komme nrmere ind derp nu .
<P>
For det fjerde bliver vi strkest konfronteret med virkningen af Schengen i grnseregionerne .
Den , som afskaffer grnsekontrollen , m kunne benytte specifikke instrumenter for at bekmpe alle mulige former for grnsekriminalitet .
Samarbejde er budskabet her , bde p det politimssige og p det retslige omrde .
Og jeg m faktisk ogs konstatere , ligesom fru Van Lancker , at dette ikke altid fremgr af de franske myndigheders holdning .
<P>
For det femte rettes der i visse punkter en belrende eller formanende finger mod Schengen-landenes nationale parlamenter . Men vi tror ikke , at det er vor opgave at lse de nationale parlamenter teksten .
Vi ser dog frem til revisionen af Traktaten i gunstig forstand , dette vil sige integrering af Schengen i Fllesskabet . Forhandlernes fremskridt forekommer mske ikke s lovende i jeblikket .
Men vi mener dog , og det vil vi ogs gerne hre Deres mening om , hr. minister , at Domstolen , Kommissionen og Europa-Parlamentet skal tilkendes en strre rolle ved integreringen af Schengen i Fllesskabet . Fundamentalt er PPE tilhnger af Schengen .
Vi er imidlertid ikke blinde for vanskelighederne , og vi er rede til at vre med til at sge lsninger . Schengen kan spille en vigtig rolle i forberedelsen af den frie bevgelighed for personer og afskaffelsen af de indre grnser .
I udvalget har vi stemt imod Van Lanckerbetnkningen .
Imidlertid har vi siden da kunnet fre temmelig mange drftelser , vi har ogs kunnet stille kompromisndringsforslag , og ogs resten af afstemningen hber jeg vil kunne ske efter samrd . Vi har en rkke ting , som vi gerne vil fremhve og lade komme til udtryk i betnkningen , og med henblik herp har vi ogs stillet en rkke ndringsforslag .
Vi vil ndre tonen i betnkningen , men vi vil ogs justere indholdet . Hvorom alting er , s vil jeg takke ordfreren for hendes beredvillighed og for de drftelser , som har gjort det muligt , at vi kan vedtage denne betnkning med et bredt flertal , og jeg hber virkelig , at det vil ske .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Den 14. juni 1985 , da grundlggerne af Schengen-omrdet undertegnede aftalen af samme navn , tnkte de sikkert p flgende stning af Montesquieu :  den enkelte borgers politiske frihed afhnger af den tillid , han har til sin sikkerhed  .
Da aftalen trdte i kraft i marts 1995 , var den samme filosofi sikkert fremherskende .
Men landene opdagede hurtigt , at systemet ikke var perfekt .
Nederlandene fortalte om deres problemer med kontrollen med rejsende i Amsterdams Schipol-lufthavn .
Frankrig pberbte sig aftalens artikel 2 , dels p grund af manglerne ved aftalens informationssystem ( SIS ) , dels p grund af en efterladende holdning til indvandrerstrmmen , dels visse medlemsstaters svaghed , ja endog manglende bevidsthed om narkotika .
Disse problemer findes stadig , omend dog i mindre udstrkning .
<P>
Ved gennemlsningen af fru van Lanckers betnkning fr man undertiden indtryk af - og jeg overdriver virkelig ikke - at Schengen-omrdet forveksles med et fngselsmilj , at de individuelle frihedsrettigheder er truet , og at den fri bevgelighed , der er selve grundlaget for vor Union , er forsvundet .
<P>
Sdan forholder sagen sig ikke .
For at f nden i Schengen-aftalen til at leve drejer det sig tvrtimod om at styrke de uundvrlige ledsageforanstaltninger , s vi kan opbygge et Europa , hvor sikkerhed rimer p frihed .
Vi m ikke glemme , at Schengen-aftalerne , selv om de ikke er perfekte , har gjort det muligt for borgerne i de lande , der har underskrevet aftalen , at forst , hvad den af Traktaten omfattede fri bevgelighed betyder , for der har den altid vret en teoretisk strrelse , som nu er blevet levende med Schengen .
<P>
Derfor kan min gruppe ikke stemme for denne betnkning uden visse ndringer , omend jeg er enig i nogle af ordfrerens bekymringer .
Jeg tnker her p ndvendigheden af en bedre koordination mellem de forskellige institutioner , for det er afgrende for , at Schengen-samarbejdet bliver en succes ; jeg kan her nvne Europol , SIRENE og SIS . Men jeg tnker ogs p , at forvaltningen af databaserne skal vre i overensstemmelse med Europardets konventioner .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , der er megen kritik af Schengen-aftalerne og gennemfrelsen deraf .
Der har igen ogs her vret tale om regeringers hemmelighedsfulde og ukontrollerede optrden ; ingen parlamentarisk kontrol , ingen ordentlig retslig kontrol osv .
Schengen kan sledes kun vre en overgangssituation .
I fremtiden m vi integrere Schengen i Den Europiske Union , og det skal ske , sledes som ordfreren ogs sagde , ved den kommende revision af Maastricht-Traktaten .
I den forbindelse m vi s vidt muligt lade ting , som Schengen nu omfatter , glde for hele Unionen . Det betyder , at Europa-Parlamentet skal have befjelser , alts skal inddrages , og at ogs Domstolen skal have befjelser p dette omrde .
Schengen-sekretariatet skal med henblik herp ogs hre ind under Den Europiske Union .
<P>
Min nste bemrkning vedrrer narkotikakrigen mellem Nederlandene og Frankrig , sledes som den somme tider kaldes .
Jeg synes , at Frankrig nu m bringe bevogtningen af sin grnse mod nord til ophr , sledes som hovedreglen i Schengen-aftalerne medfrer .
Den nederlandske regering derimod skal gre mere for at imdekomme den udenlandske kritik af den nederlandske narkotikapolitik .
Tilnrmelse og p lngere sigt europisk harmonisering af narkotikapolitikken er ndvendig .
Frankrig skal forbedre hjlpen til narkotikamisbrugere , og Nederlandene skal forbedre bekmpelsen af narkotikaproduktionen og narkotikahandelen ; sammen m disse lande tage fat p problemet med de andre medlemsstater .
Hovedindholdet , som det sandsynligvis ser ud efter afstemningen om ndringsforslagene til fru Van Lanckers betnkning , sttter vi , og vi vil sledes stemme for .
Vi giver hende en kompliment for hendes udfrte arbejde .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige ordfreren tak for den betnkning , hun i dag fremlgger for forsamlingen .
Vi har foran os en betnkning med en klar , fuldstndig og kritisk analyse af Schengen-samarbejdets funktion og fremtid .
Den frie bevgelighed for personer er en af de fire frihedsrettigheder , der skal gennemfres inden for rammerne af traktaten om Den Europiske Union .
Schengen-aftalerne er af midlertidig karakter og skal erstattes af en fllesskabslovgivning , sledes at EF-Domstolens judicielle kontrol og EuropaParlamentets demokratiske kontrol sikres .
<P>
For s vidt angr Schengen-aftalernes funktion m vi beklage , at der er forekommet nye tilflde af forskelsbehandling dels mellem Unionens borgere p grund af nationalitet og dels af borgere fra tredjelande , der lovligt er bosat i Unionen .
<P>
Det er ligeledes p sin plads at kritisere den anvendelse af aftalerne , der har frt til vedtagelse af en rkke politiske og retlige foranstaltninger p grundlag af hjnelse af sikkerhedsniveauet og en politik for begrnsning af indvandring og ordenens opretholdelse .
Ophvelsen af grnserne m ikke fre til systematiske former for kontrol i grnseomrderne eller hermetisk lukning af de ydre grnser .
<P>
Endelig vil jeg give udtryk for bekymring over , at oplysningssystemet iflge Schengen-aftalen hovedsagelig bruges som databank for unskede udlndinge , herunder udlndinge , som ikke er tidligere straffet , eller som ikke har mulighed for at gre indsigelse .
Til syvende og sidst m vi fortsat gre fremskridt i gennemfrelsen af den frie bevgelighed for personer ved at omstte Schengen-aftalerne i en flles politik til undgelse af enhver form for forskelsbehandling af borgere i tredjelande , der lovligt er bosat i Unionen , og uden at vi ser Europa forvandlet til en formelig fstning .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , mine damer og herrer , de berrte regeringer anser gerne Schengen-aftalen som en succeshistorie .
Sidste r fik vi med stor stolthed forelagt en frste rsrapport , i vrigt den eneste kilde , hvorfra offentligheden nogen sinde kan f noget at vide om Schengen-aftalens funktion !
Heri drejede det sig isr om gevinstkvoterne i forbindelse med Schengen-informationssystemet med dets 3 , 7 mio dataregistreringer .
Det drejede sig om den store kontrolhyppighed ved de ydre grnser og om de skaldte kompenserende foranstaltninger ved de indre grnser .
Det var - som fru Van Lancker jo lige sagde - virkelig en rapport om koordineret afvrgelse af flygtninge .
<P>
bningen af de indre grnser var jo netop den gulerod , som blev tilbudt i forbindelse med de nye mure ved de ydre grnser , hvormed det ogs blev legitimeret , at der inden for Den Europiske Union er opstet nye Schengen-grnser .
Denne bning af grnserne er - hvis i det hele taget - virkelig kun blndvrk , for i virkeligheden blev grnserne flyttet et stykke indad .
Mske bliver vi ikke lngere kontrolleret s tit , men sprg venligst mennesker med sort hudfarve eller af asiatisk herkomst .
De anses alene p grund af deres udseende for at vre mistnkelige !
<P>
Den udemokratiske tilvejebringelse og den udemokratiske funktion er allerede tit blevet kritiseret i Parlamentet .
Ikke desto mindre blev der nu uden ndring indget en samarbejdsaftale med Norge og Island , som forpligter disse stater til at acceptere Schengen-aftalen uden forbehold , men fratager dem retten til medbestemmelse eller at vre reprsenteret i Eksekutivkomiteen .
Det er et system med to klasser , og det er for mig i vrigt ogs modellen p et kerne-Europa , som jeg virkelig ikke nsker !
<P>
Det , der nu foresls til regeringskonferencen , nemlig at overtage Schengen-aftalen , er imidlertid netop ikke den integrering i fllesskabsretten , som vi krver , dvs . Schengens oplsning i Den Europiske Union .
Schengen-aftalen skal derimod overtages uforandret i sin udemokratiske form .
Det forkaster vi resolut , fordi det ogs ville udhule garantien for , at aftalen overlever .
Jeg hber , at det forbliver ved denne hovedtendens .
S sttter vi Van Lancker-betnkningen fuldt og helt !
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , ved lsningen af denne betnkning kan man ikke lade vre med at sprge sig selv om , hvad det er for et Europa , vi nsker .
nsker vi et regeringernes Europa eller et borgernes Europa ?
Vore regeringer siger , at de nsker at afkorte afstanden mellem Europa og borgerne .
Men det er ikke blevet til meget andet end pynt og papir .
<P>
Europisk borgerskab er et ml , vi skal n .
Den fri bevgelighed for personer er grundlaget herfor , baseret p Traktatens artikel 7 A .
I en tid hvor ti millioner d-mark eller pund passerer gennem Europa p en brkdel af et sekund , bliver hindringerne for den fri bevgelighed for mennesker ganske uacceptabel .
Schengen er en mellemstatslig aftale , men den bekrfter forskellige uligheder , en diskrimination mod Unionens borgere og i endnu hjere grad mod borgere fra tredjelande .
<P>
Der er et demokratisk underskud , en mangel p retslig kontrol , en mangel p solidaritet og samtidig et omfattende hykleri .
For lad mig sige det direkte , at det land , som jeg er borger i , undertegnede , nej , det rigtige ord er proklamerede , Schengen-aftalen , og derefter trak det sig straks tilbage , frst p grund af en bombe i Paris , derefter p grund af uenighed med en anden af Unionens nationalregeringer om marihuana .
S nu er det sandsynligvis op til regeringskonferencen at finde en lsning , for denne midlertidige struktur skal integreres i den tredje sjle , som skal gres til et fllesskabsanliggende .
Endvidere skal vi have ophvet bestemmelsen om enstemmighed i Rdet om alle sprgsml , der vedrrer den fri bevgelighed for personer , s Europa langt om lnge kan blive et Europa for europerne .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , fru van Lanckers betnkning om Schengen-samarbejdet nu og i fremtiden er resultatet af selvtgt fra Europa-Parlamentets side , for det har bevget sig ind p et omrde , der ikke hrer ind under dets kompetence .
For det frste fordi Schengen-samarbejdet falder uden for Unionen .
For det andet fordi vort Parlament , i den udstrkning den tredje sjle kan vre berrt , ikke har fet forelagt en anmodning om hring fra Rdet i henhold til artikel K.6. Vi er derfor vidner til , at Europa-Parlamentet igen blander sig i noget , det ikke skulle , og det skader dets image , isr fordi de tanker , der kommer til udtryk i udkastet til beslutning , efter vor opfattelse ligger langt fra borgernes holdning og ogs holdningen i de fleste af de regeringer , der deltager i regeringskonferencen .
<P>
Lad mig komme med et eksempel .
Man kunne med fuld ret sprge , om Schengen-samarbejdet , der ofte er blevet prsenteret som et eksperimentallaboratorium , kan udvides til at omfatte samtlige medlemsstater i Unionen .
Men for at svare p dette sprgsml skal man begynde med at lre af disse eksperimenter .
Hvad er ellers formlet med laboratoriet ?
Men der er mindst to ting , som Europa-Parlamentet ngter at se i jnene , men som medlemsstaternes regeringer heldigvis er en smule mere opmrksomme p .
<P>
For det frste er det fuldstndig irrelevant at nske at fjerne al kontrol med personer ved de indre grnser , og sagt i forbifarten beklager vi , at Europa-Parlamentet mener sig forpligtet til endnu en gang at fordmme den franske regering for dens narkokontrol ved den belgisk-luxembourgske grnse , selv om denne kontrol er fuldt ud lovlig .
<P>
For det andet skal listen over ledsageforanstaltninger i Schengen-samarbejdet udvides , ikke indskrnkes , som EuropaParlamentet foreslr , og som fru van Lancker netop har bedt om , isr nr hun kritiserer databasen med oplysninger om unskede udlndinge i SIS , Schengens informationssystem .
Hr. formand , vi skal med andre ord styrke disse ledsageforanstaltninger .
Vi skal for eksempel sikre , at det fungerer med de indrejseerklringer , der skal udfyldes af borgere fra tredjelande , nr de rejser over en indre grnse i Schengen-omrdet .
Det er ikke ved at lukke jnene for s vigtige sikkerhedsproblemer , at Europa-Parlamentet vinder medlemsstaternes borgeres sympati .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter alt den megen kritik vil jeg gerne nu bryde en lanse for Schengen-aftalen .
Schengen-processen fungerer i Europa , hvilket man kan sige om f institutioner .
Den har betydet konkrete fremskridt med hensyn til den frie bevgelighed og betyder dermed for borgerne et tilgngeligt Europa .
Mange borgere kan nu kre igennem fra Finland til Portugal uden at standse , ogs selv om visse ting absolut kunne vre bedre .
Det er sledes et positivt resultat , som i vrigt ogs gr det klart , at man kan opn noget i Europa med fleksibilitet , ved at man lader nogle g lidt hurtigere fremad , end alle nsker at gre i frste omgang .
Det er et klart positivt signal til Europa .
<P>
Nr hr . Schulz beklager sig over , at kvg kan krydse grnserne ubemrket og ukontrolleret , mens han skal vise sit pas , s er den indlysende begrundelse herfor , at han benbart ikke er noget kvg og derfor ogs undertiden skal kontrolleres .
<P>
Schengen omfatter foruden fjernelsen af de indre grnser naturligvis ogs den gede sikring af de ydre grnser , og det ikke kun mod kriminalitet , frem for alt organiseret kriminalitet , men ogs mod et andet problem , som plager mange stater i Europa , nemlig mod illegal indvandring .
Ogs her har Schengen-aftalen betydet fremskridt .
Med Schengeninformationssystemet har vi for frste gang et fungerende politisamarbejde , som kan gre det klart , at politisamarbejde giver et bedre resultat end kontrol ved de indre grnser .
Alt i alt gr vi derfor ind for denne proces og nsker , at den fortsttes .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , jeg vil sige fru Van Lancker tak for det fremragende arbejde , hun har udfrt .
Men naturligvis er der i dette nogle punkter , som forhandlingen her i dag kan hjlpe til at afklare .
Jeg finder , at man m begynde med at sl fast , at vi for hver dag , der gr , retter et ddbringende slag mod de europiske borgeres tillid til Europa , idet vi havde lovet dem , at disse forldede og tbelige interne grnser ville falde senest den 1. januar 1993 .
Selvom Schengen-aftalen vel betyder et fremskridt , finder jeg den ikke tilfredsstillende i sig selv , idet den er udformet som en regeringsaftale og ikke som frugten af et initiativ taget af de europiske institutioner .
<P>
Det er klart , at Schengen-aftalen skal gres til et fllesskabsanliggende , men jeg sprger mig selv , om der bag alle de kunstige manvrer og omsvb , der gres af de forskellige kolleger , vedrrende de forskellige ledsageforanstaltninger , faktisk skjuler sig et pskud for ikke at gre fremskridt i tanken om at inddrage forholdene i Schengen-aftalen under Fllesskabet , og om der ikke til syvende og sidst hersker en mindre udprget politisk vilje til at gre fremskridt inden for den europiske integrationsproces , srlig for s vidt angr den tredje sjle .
<P>
Jeg finder det af vsentlig betydning navnlig at respektere hovedbuddet i de europiske traktater , som ogs er hovedbuddet i Schengen-aftalen , nemlig at Europa skal vre et omrde med frihed og demokrati sledes at forst , at EF-Domstolen skal virke , og at der skal vre demokratisk kontrol med databearbejdningen .
Dette er grunden til , at vi krver garantier for borgerne . Det er klart , at der ikke blandt alt dette kan vre tale om pskud : Bag styrkelse af sikkerheden m der ikke ligge pskud for at begrnse borgernes frihed !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg synes , at fru Van Lancker har skrevet en i mange henseender meget interessant betnkning , isr fordi hun ikke viger tilbage for at fokusere p de alvorlige problemer , som Schengen-aftalen rejser .
Det glder f.eks. manglen p demokratisk parlamentarisk kontrol med aftalen og dens manglende benhed - vsentlige aspekter vedrrende anvendelsen er fortsat hemmeligstemplede , sdan som det understreges i punkt 11 .
Endvidere peges der p , at Schengen-aftalen er et led i den mere restriktive og brutale flygtningepolitik , som er under udformning i Vesteuropa , og at den frst og fremmest handler om kontrol ; lser man selve aftaleteksten , drejer strsteparten af artiklerne sig slet ikke om frihed eller fri bevgelighed , men om forskellige former for kontrol .
<P>
For de af os i de nordiske lande , som er imod , at vore lande tiltrder Schengen-aftalen , er dette vsentlige argumenter imod en sdan tiltrdelse .
Da det ofte psts , at vi driver skrkpropaganda , nr vi ppeger disse forhold , er det godt , at Parlamentet nu bekrfter dem .
<P>
Norden forhandler jo om tiltrdelse af Schengen-aftalen .
De nordiske lande har imidlertid i rtier haft en velfungerende pasunion - en pasunion , som alts skal erstattes af Schengen-aftalen .
Det understreges i betnkningen , at denne pasunion har fungeret aldeles udmrket .
Den betyder pasfrihed for nordiske statsborgere , men den adskiller sig fra Schengen-aftalen derved , at pasfriheden er kombineret med ret til indre grnsekontrol - noget , der er helt uforeneligt med Schengen-aftalen .
Det , som man nu nsker , er at ophve Den Nordiske Pasunion og erstatte med den ringere fungerende Schengen-aftale .
Det kan p lngere sigt bringe den nordiske pasfrihed i fare , eftersom Island og Norge , som ikke er medlemmer af EU , nr som helst kan udelukkes af Schengen-aftalen , hvis de ikke accepterer en given beslutning .
<P>
Desuden er det sdan , at det , hvis Schengen-aftalen fr overstatslig karakter , bliver ndvendigt at foretage en grundlovsndring i Norge , for hvilken der i dag ikke er tilstrkkelig stort flertal .
Dette vil ydermere foregribe de kommende folkeafstemninger om resultaterne af regeringskonferencen , som , tror jeg , sandsynligvis vil ende med et nej i de nordiske lande , hvis regeringskonferencen munder ud i , hvad det i jeblikket ser ud til .
Derfor mener jeg , at man br lgge den aftale , som man nu har forhandlet sig frem til , p is , og undlade at ivrkstte den , s lnge forhandlingerne p regeringskonferencen ikke er afsluttet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , bestrbelserne efter i sidste instans ved hjlp af Schengen som eksperiment at n frem til en unionspolitik med fuldstndig fri bevgelighed for personer har jeg aldrig kunnet sttte .
Det forekom mig en utopisk tanke , inspireret af et optimistisk menneskesyn .
Jeg kan dog godt indse mervrdien af et mellemstatsligt Schengen , hvor enstemmighed i beslutningsprocessen er en forudstning .
Inden for denne struktur kan man p en forsvarlig mde gre erfaringer med eksperimentet  fri bevgelighed for personer  og yderligere arbejde p det politimssige samarbejde i Europa .
<P>
Der , hvor fru Van Lancker i sin betnkning fremhver , at Schengen hurtigt skal integreres i Fllesskabet , deler jeg ikke hendes mening .
Dette glder ogs for den mde , hvorp hun vurderer Schengens virkning .
Sledes er betnkningen temmelig kritisk med hensyn til ledsageforanstaltningerne , som for Rdet og inden for Schengen er forudstninger for den frie bevgelighed for personer .
Jeg er rlig talt netop glad for , at Schengen-eksperimentet har frt til den erkendelse , at disse foranstaltninger er ndvendige .
For hvilken nytte har den frie bevgelighed for personer , hvis disse personers sikkerhed derefter ikke kan garanteres ?
<P>
Det vidner om naivitet at tro , at man kan danne et stort frit omrde uden at tage konsekvenserne deraf i betragtning .
benbart anses det politiske ml for s vigtigt , at risiciene ved f.eks. manglende sikkerhed simpelthen tages med i kbet .
<P>
Undersgelsesudvalgets rapport om transitsvindelen ved varetransport , som vil blive drftet i denne uge , giver efter min mening et godt eksempel herp : bne grnserne , men ikke vre tilstrkkeligt klar over konsekvenserne og sledes ikke trffe tilstrkkelige foranstaltninger for at undg problemer .
<P>
Forelbig vil jeg sledes sttte et mellemstatsligt Schengen , som p en realistisk mde arbejder p fri bevgelighed for personer og et hjt sikkerhedsniveau for borgerne .
Van Lancker-betnkningen er imidlertid skret over en helt anden lst og prsenterer en fremtidsvision med hensyn til Schengen , som jeg ikke kan sttte .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg mener heller ikke at vre et kreatur , sledes som hr . Nassauer sagde om hr .
Schulz . Jeg mener , at dette er noget som forener ikke blot socialdemokraterne , men alle os , der er her i salen og ikke fordi jeg er glad ved ikke at blive kontrolleret .
Der er mere , nr jeg - fordi mrkesedlerne viser det - ved , at min kuffert kan passere igennem lufthavnene , medens jeg til gengld skal forevise mit identitetskort eller mit pas , at jeg fler en vis forlegenhed .
<P>
Naturligvis er Schengen-aftalen , sledes som det allerede er blevet sagt her , et fremskridt imod fri bevgelighed , det skal vi ikke bengte .
Men det er et s tvende og frst og fremmest s uklart fremskridt , at det bekymrer nogle af os .
Vi har rigtigt nok gjort et fremskridt , men hvordan ?
Alene ved regeringsaftaler , som hverken Europa-Parlamentet eller de nationale parlamenter let kan kontrollere p grund af dens ikke-nationale karakter .
<P>
Vi nsker oplyst , om vi skal fortstte sledes , eller om vi , sledes som man har sagt mange gange , skal n frem til et fllesskabsretligt grundlag , der gr det muligt for os at gre fremskridt p disse omrder .
Derfor finder jeg betnkningen rigtig og vil sige ordfreren tak for denne og dens indhold .
<P>
Man har talt om fleksibilitet .
Fleksibilitet for at gre fremskridt .
Dette kan vi diskutere , men i princippet er vi enige .
Vel , men hvordan skal vi s gre fremskridt ?
Jeg finder , at vi m bevge os i retning af en situation , hvori der hersker mere demokrati , flere rettigheder og strre frihed , og frem for alt en situation , hvori vi ikke str over for regeringsaftaler , der i uforholdsmssig grad lgger vgt p visse problemer , som f.eks. immigrationsproblemet .
Jeg ved , at det er et problem , men vi kan ikke arbejde med det alene ved at lgge vgt p sikkerhed eller grnser for at n frem til  lsninger  , der mildest talt er lidet gennemskuelige .
Ja til at holde vore lfter over for borgerne , ja til at overholde det lfte , vi har givet - og jeg er iblandt dem , der siger  vi  , og som er interesserede i fremskridt for Den Europiske Union - ja til det lfte , vi har givet om en fri europisk union , der er ben , og inden for hvilken vi kan bevge os , ja til at kunne g til EF-Domstolen for at f dette fastslet , ja til en union , der er s fleksibel som muligt , men som gr fremskridt og ikke gr i retning af et scenario , i hvilket - sledes som det synes at vre tilfldet p regeringskonferencen - vi kun har lidt at tilbyde , hvorfor medlemsstaterne let kan enes om at sige  I skal ikke vre bekymrede , fordi vi nok i det mindste skal komme overens vedrrende sikkerheden , jeres sikkerhed , men I skal ikke sige os hvordan  , men i retning af et mere demokratisk scenario .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , Schengen-aftalen handler netop om fri bevgelighed , som er noget , der burde vre en flles interesse blandt flertallet i denne forsamling .
Borgerne forventer at kunne bevge sig frit over de indre landegrnser .
Men man kan ikke forlange af dem , at de af den grund skal acceptere ringere sikkerhed og tryghed eller en get tilstrmning af narkotika fra nabolandene .
Den frie bevgelighed skal gavne borgerne , ikke de kriminelle .
Derfor er der behov for kompensatoriske foranstaltninger .
<P>
Hvor langt ville man mon i dag vre kommet i udviklingen hen imod fri bevgelighed uden den drivkraft , som Schengenaftalen rent faktisk udgr ?
De nordiske lande br tiltrde aftalen , idet de samtidig , sdan som det er forudsat , bevarer Den Nordiske Pasunion .
For Norges og Islands vedkommende m man fortstte med at finde frem til praktiske lsninger .
<P>
Ordfreren , fru Van Lancker , har udvist forhandlingsvilje efter de problemerne , der har vret i udvalget .
Men der hersker udbredte misforstelser p dette omrde ; de gr bl.a. ud p , at Schengen-aftalen har til forml at forhindre indvandring i almindelighed , men i realiteten vil den kun bremse ulovlig indvandring , hvilket de fleste partigrupper i anden sammenhng plejer at tilskynde til .
<P>
Det er i borgernes interesse , at den frie bevgelighed fremmes , men det forudstter visse foranstaltninger .
ndringerne af traktaten gr det nu muligt trinvis at inkorporere Schengen-aftalen i den , hvilket Kommissionen da ogs konstruktivt har stillet forslag om .
En sdan ville ge borgernes muligheder for indblik og kontrol .
Hvis Parlamentet nu modstter sig sikkerhedsforanstaltningerne , risikerer det at blokere for udviklingen hen imod fri bevgelighed , og det ville vre en helt umulig holdning for det at indtage .
Parlamentet har al mulig grund til at anlgge en entydigt positivt holdning til Schengen-samarbejdet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , hr. minister , det er en alvorlig fejltagelse at gre Europa til et stort indre marked uden indre grnser , alene af kommercielle og konomiske grunde .
Det har vi set med Renault-sagen i Vilvorde , hvor manglen p europisk sociallovgivning er blevet indlysende for alle .
<P>
Det samme sker med den indre sikkerhed .
At bne grnserne for den fri bevgelighed uden at tnke p , hvilke sikkerhedsmssige flger det fr for borgerne , er skandalst .
Hvordan vil De have , at vore borgere skal sttte det europiske projekt , hvis de har indtryk af , at Europa ikke beskytter dem mod kriminalitet ?
<P>
For at opfylde dette hul , for at f udbedret Fllesskabets institutioners fejl , har man skabt den mellemstatslige struktur Schengen .
Og Schengen er p den mde blevet til et laboratorium , hvor man i marken kan afprve de aktioner og strukturer , som benbart efterflgende skal integreres i Unionstraktaten , om ikke andet s for at indfre en parlamentskontrol og de retlige garantier , som vi i s hj grad mangler nu .
<P>
Efter vor mening er Schengen derfor et positivt initiativ , som p ingen mde , sledes som det insinueres i van Lanckerbetnkningen , tjener til at plage borgerne , men som tvrtimod giver dem en garanti for personlig sikkerhed .
Politiindsatsen mod forbrydere , tyve , mafiaen , narkosmuglere og ulovlige indvandrere m ikke begrnses , den skal styrkes og integreres i de europiske strukturer .
Og det er frst da , hr. formand , hr. minister , at vi opnr vore borgeres sympati .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , Schengen-aftalen er et instrument , som for mig effektivt forbinder sikkerhed og fri bevgelighed med hinanden .
Den , der kun nsker den frie bevgelighed , har tydeligvis ikke forstet Schengen som et sikkerhedsinstrument til Europas borgere .
Den , der siger nej til politikontrol , nej til registrering af unskede personer i Schengen-informationssystemet , eller den , der siger nej til ordninger for tredjelande , har ikke forstet Schengenaftalen .
<P>
Den , der stempler Schengen-aftalen som et instrument mod indvandring , har heller ikke forstet Schengen .
Det , vi har brug for , er et sikkerhedsinstrument som det , Schengen indeholder .
Den , der udarbejder en forslagspakke mod Schengen som det foreliggende forslag , den foreliggende betnkning , m i sidste instans regne med , at disse forslag , som retter sig mod borgernes sikkerhed , forkastes .
<SPEAKER ID=55 NAME="Monti">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , hr. minister , jeg glder mig ved den betnkning , der i dag er afgivet vedrrende Schengen-aftalens funktion og fremtid og retter en srlig tak til Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og dets ordfrer , fru Van Lancker .
<P>
Denne betnkning viser de sregne trk ved Schengen-aftalen , som p den ene side indgr i udsigten til afskaffelsen af personkontrollen ved de interne grnser - som omhandlet i traktatens artikel 7 A - og p den anden side udvikler sig ud over Den Europiske Unions omrde .
Dette srlige trk understreges i bde Deres analyse af Schengen-aftalens funktion i jeblikket og Deres indstilling til fremtiden .
<P>
Kommissionens indstilling til Schengen-aftalen er velkendt .
Kommissionen har lige fra begyndelsen betragtet denne aftale med velvilje som et forsg eller en forlber for Den Europiske Union , men bestemt til gradvis at blive erstattet af retsakter vedtaget af Unionen .
I denne sammenhng har Kommissionen p mit initiativ i juli 1993 fremsat de tre forslag til udbygning af reglerne med henblik p gennemfrelsen af dette ml i hele Unionen .
<P>
P grund af de forsinkelser , der har hobet sig op i Unionen , med hensyn til gennemfrelsen af dette ml , og i betragtning af , at en jeblikkelig gennemfrelse ikke var sikret , ogs selvom forslagene blev vedtaget hurtigt , er Schengen-aftalens betydning ikke blot blevet befstet , men tillige get .
Denne aftale er ligesom udvidelsen af Schengen-omrdet faktisk den eneste vej , der gr det muligt for borgerne i dag at nyde godt af retten til at bevge sig i frihed og sikkerhed .
<P>
Dette betyder imidlertid ikke , at Schengen-aftalen er den bedst mulige lsning , og at alt forlber perfekt efter den .
I betnkningen pvises der visse mangler .
Jeg er enig i forskellige af de bekymringer , De har givet udtryk for , og frst og fremmest den , der vedrrer den manglende gennemskuelighed .
Jeg deler dog ikke alle bekymringerne , sledes som jeg skal komme tilbage til om et jeblik .
<P>
Vedrrende gennemskueligheden lgger jeg som Kommissionens reprsentant i Schengens Eksekutivkomit , ikke skjul p , at jeg i denne har tilkendegivet ndvendigheden af en bedre oplysning af publikum vedrrende Schengenaftalen .
Dette har bevirket , at Eksekutivkomiten har besluttet at tilstille Europa-Parlamentet den frste rsberetning om gennemfrelsen af Schengen-aftalen .
<P>
Personlig lgger jeg meget stor vgt p oplysning af borgerne vedrrende deres rettigheder og p , at vi ikke kan f tilslutning fra borgerne til opbygningen af Europa , frend vi giver dem et enhedsmarked der omfatter stor frihed for varebevgelser , tjenesteydelser og kapital , men med , som det er blevet sagt , utilstrkkelige frihedsrettigheder for borgerne selv .
Oplysning af borgerne er vsentlig , og herom vidner den nylig p fllesskabsplan gennemfrte oplysningskampagne  Europas Borgere  .
<P>
Jeg finder , at en lignende oplysningskampagne for borgerne tillige br gennemfres vedrrende Schengen , sledes at f.eks. tredjelandes borgere , der bor i Schengen-medlemsstaterne oplyses om de rettigheder , aftalen tillgger dem , srlig retten til at flytte med deres opholdstilladelser og p visse betingelser uden visumtvang .
<P>
Den anden store bekymring , der kommer til udtryk i Deres betnkning , og som jeg deler , vedrrer den demokratiske kontrol og domstolskontrollen med Schengen-aftalen .
Den unddrager sig ikke enhver demokratisk kontrol og domstolskontrol , for s vidt som de nationale parlamenter og domstolene i de pgldende medlemsstater udfrer deres funktion p omrdet .
Men det synes logisk , at Schengen-aftalen ligger inden for gennemfrelsen af det ml , der er omhandlet i artikel 7 A , og at srlig Europa-Parlamentet og EF-Domstolen skal kunne handle p dette omrde .
<P>
Fra denne betragtning om de institutionelle mangler ved Schengen-aftalen kan vi herefter g over til Deres indstilling til Schengen-aftalens fremtid , i hvis retningslinjer jeg er enig .
For det frste skal mlet om ophvelse af personkontrollen ved Fllesskabets indre grnser vre et unionsml og flgelig frst og fremmest gennemfres ved Unionens beslutningsprocedurer og retsakter , som gradvis skal trde i stedet for dem , der er omhandlet i Schengen-aftalen .
Vi skal flgelig fortsat virke for at f de forslag vedtaget , som er forelagt Rdet herom .
<P>
For det andet glder det vedrrende den anden retningslinje for fremtiden , som er ppeget i betnkningen , at man alene i tilflde af , at denne fremgangsmde ikke bar frugt , br tage en anden lsning i betragtning , nemlig integration af Schengen-aftalen i traktaten om Den Europiske Union .
Ogs p dette punkt er jeg enig i Deres holdning .
En integration af Schengen-aftalen i traktaten er kun acceptabel , dersom den giver den get vrdi p institutionelt plan .
Dette betyder , at integrationen af Schengen-aftalen i traktaten skal forlbe i samme takt , som der tillgges Den Europiske Unions institutioner kompetence .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , hr . Nassauer var lige s venlig at omtale mig .
Jeg vil gentage det , han sagde .
Jeg havde sagt , at kvg kan rejse ukontrolleret i Den Europiske Union , mens jeg skal vise mit pas . Hr .
Nassauer s sig ndsaget til at konstatere , at dette er ensbetydende med , at man ved grnsen bemrker , at jeg ikke er noget kvg !
Jeg vil gerne takke for denne venlige bemrkning .
<P>
Samtidig gjorde hr . Nassauer opmrksom p , at han tilsyneladende hrer blandt de personer , som ukontrolleret kan rejse fra Finland til Portugal .
Nr jeg , fordi jeg ikke er noget kvg , er ndt til at vise passet , s vil jeg gerne vide , hvad grnsebetjentene opfatter hr . Nassauer som , nr han ikke er ndt til at vise sit pas !
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Informationssamfundet
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0045 / 97 ) af Wim van Velzen for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen  Liv og arbejde i informationssamfundet : mennesket i centrum  - grnbog ( KOM ( 96 ) 0389 - C4-0522 / 96 ) .
<SPEAKER ID=59 NAME="Wim van Velzen">
Hr. formand , de store europiske projekter har stadig den samme fejl , nemlig at den sociale dimension hele tiden halter bagefter .
Hvad enten man nu tager integrationen af Europa , det indre marked , MU eller nu informationssamfundet , hele tiden kommer de sociale problemer frst til at st p bagsiden af dagsordenen .
Det var , efter al den vgt , der blev lagt p den elektroniske motorvej , en lettelse , at der nu endelig blev lagt vgt p de sociale aspekter .
Alligevel har jeg lst Kommissionens grnbog med blandede flelser .
Ikke p grund af undertitlen , for  mennesket i centrum  antyder en masse , som burde overbevise mig .
Men nr man lser beretningen , s er det en skuffelse .
 Mennesket  belyses egentlig frst og fremmest som arbejdstager , og vigtige rapporter , som kunne have givet et godt og fuldstndigt billede , rapporten fra  Ekspertgruppen p hjt niveau  , rapporten fra  Informationssamfundsforummet  er benyttet utilstrkkeligt .
Egentlig er kun betnkningen om beskftigelse , erhvervsuddannelsen , et fuldstndigt dokument , og det er som sdan godt , med interessante oplysninger om f.eks. den hurtige forldelse af viden og ndringer i organisationen i virksomheder , selv om jeg frem for alt ved sidstnvnte synes , at det i for hj grad betragtes som en autonom proces , og at der stilles for f kritiske sprgsml i forbindelse med f.eks. begrnsningen af hierarkiet , forfladigelsen af organisationen og de flger , som dette har p udstdningen af mindre faglrt og mindre kvalificeret arbejde , som vi har frygtelig megen brug for i Europa .
<P>
Jeg har indtryk af , at rapporten hvad det vrige angr udviser for stor optimisme .
Det  skulle  alt sammen komme i orden , hvis blot vi indfrer informationen i kommunikationsteknologien hurtigt og s vidt muligt  liberaliserer  den .
Efter min opfattelse er det noget vrvl , og jeg henviser til en rapport , som for ikke s lnge siden blev udarbejdet for Kommissionen , og som faktisk siger , at forventningerne med hensyn til beskftigelse frst kan blive positive efter r 2000 , s skulle der vre en positiv vkst i nye job i ICT-sektoren .
Men i r 2000 vil der s vre get temmelig mange traditionelle job tabt , mere end hundrede tusinde .
<P>
P grund af den optimisme , som man benbart vil udstrle , lgges der dernst efter min mening utilstrkkelig vgt p , hvad jeg ville kalde  ledsagepolitikken  .
Hvis man gr ud fra , at der fortsat vil vre temmelig mange arbejdslse , i hvert fald de tyve millioner , som vi stadig har , s bliver et instrument som arbejdstidsnedsttelse , s bliver en strre udnyttelse af kapaciteten i den tredje sektor en overordentlig interessant strategi , som er fuldstndig ignoreret i den foreliggende grnbog .
<P>
Endvidere lgges der overhovedet heller ikke vgt p , hvad jeg ville kalde  insider-outsider  -problemet .
Uddannelsen af mennesker til informationssamfundet fokuserer kun p mennesker , som allerede har arbejde , hvormed alle de mennesker , som ikke har arbejde , som er arbejdslse , som er pensionerede , eller som af andre grunde ikke er optaget i arbejdsprocessen , kommer til at st uden for .
Dermed bner vi vejen for et i det mindste dualistisk samfund .
<P>
Chokerende syntes jeg egentlig frst og fremmest , at den begrnsede vision i undervisningen var .
Nr jeg ser p , hvad der siges om undervisningen , s lgges der egentlig kun vgt p mennesket , som br tilpasse sig ICT i stedet for omvendt : anvendelsen af nye teknologier for at lse aktuelle samfundsproblemer ssom arbejdslshed , ssom fattigdom , ssom miljforurening og ssom splittelsen af vort samfund .
Undervisning er mere end en erhvervsuddannelse .
Undervisning er ogs videreformidling af en civilisation , indfrelsen af mennesker i vor civilisation .
Dette aspekt mangler fuldstndigt i den foreliggende grnbog .
<P>
Hvad der alts er ndvendigt i det handlingsprogram , som nu vil blive udarbejdet her efter vedtagelse og behandling af min betnkning , er , at der i hvert fald er ligevgt i handlingsprogrammet .
Der skal ikke udelukkende lgges vgt p beskftigelsen , men p alle samfundsmssige faktorer , gerne strre koordinering i Kommissionen .
I jeblikket lider Kommissionen efter min opfattelse af en alvorlig opsplitning .
Det er nsten umuligt af den enorme strm af rapporter at se , hvilken vision Kommissionen har , eftersom disse rapporter tilmed p forskellige mder modsiger hinanden .
Mindre tilbageholdenhed med hensyn til nye regler i handlingsplanen .
Jeg synes ikke , at man m blokere nye udviklinger , at man konstant skal bremse dem .
Man skal give dem tid .
Men der kan allerede nu forudsiges svage punkter i fjernarbejde , i menneskers sikkerhed og sundhed , beskyttelse af arbejdstagere , hvor man med direktiver kunne faststte grnserne .
Jeg synes , at Kommissionen skal holde op med at vre tilbageholdende og tydeligt vise , hvor de europiske myndigheders rettigheder og ansvar findes og ogs p lovgivningsomrdet udvise strre aktivitet , end det hidtil har vret tilfldet .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg taler her for fru Soltwedel-Schfer , som desvrre er forhindret .
Nr vi ser p dokumentet , m vi sige , at det er det modsatte af , hvad der er nskeligt , nemlig en fleksibilitet , der er styret af principper .
Her formuleres der frst principper - hr. van Velzen henviste netop til det - og derp praktiseres det modsatte .
Over en idehimmel er der s et fundament , et grundlag i form af en praktisk anvendt historisk materialisme i dens kyniske variant , og det eneste , der er tilbage til politikken , er at tilpasse menneskene til den nye teknologi .
Der findes her en grundlggende filosofi , som lyder : At leve er at fungere , er at arbejde , er at deltage i den kapitalistiske konkurrence .
Det er sledes egentlig kun de private virksomhedsindehavere , der lever .
<P>
Der er ogs et underforstet lfte om , at flere mennesker gennem informationssamfundet kan nyde godt heraf , men jeg mener , at Wim van Velzen her med rette har stillet sprgsmlet p en anden mde , nemlig ud fra de socialt svagt stillede personers perspektiv .
Jeg mener , at man skal stille sprgsmlet endnu mere radikalt , nemlig sprgsmlet om magtforholdene og de nye muligheder for social og politisk frigrelse , som er forbundet med den nye teknologi og de nye organisationsmetoder , som den har frembragt .
<P>
Hvis vi forestiller os , at informationssamfundet uden forudgende udformning rammer vort nuvrende skaldte timeglassamfund , hvor usikkerheden og lndifferentieringen i nedadgende retning rammer flere og flere grupper i samfundet , s har vi effekten i form af en stor mngde nye proletarer , som skal underholdes af tititainment , som det er blevet omtalt som i den senere tid , et smbourgeoisi af passive brugere og en ny overklasse , som med magten i deres besiddelse er masters of the game .
<P>
I en situation , hvor kommunikationen opnr hele nye dimensioner som flge af virtuelle virkeligheder og fllesskaber , har vi for det andet begge sider af medaljen , nemlig kulturindustrien , som srger for en passivering af masserne som pseudoaktivering , og efterretningstjenesterne , som srger for en centralisering af relevante oplysninger og beskyttelsen af oplysninger som aktivering af eliterne , og dette skrpes og afskaffes ikke via informationssamfundet .
<P>
Vi har i Parlamentet allerede meget tit kritiseret Kommissionens salamitaktik .
Her er der en smule tilbage af det . Hr .
Bangemann har i Parlamentet allerede hjtideligt lovet en forbedring .
Der skal vedtages et rammedirektiv .
Rapporten fra ekspertgruppen p hjt niveau tyder p , at der er mulighed for et omfattende tiltag .
Den handlingsplan , vi har fet lovning p , vil forhbentlig betyde enden p denne ensidige hndtering .
Her skal man ogs tage den offentlige sektors rolle op . Skal den fungere som en reststrrelse , eller skal den lgge sig i spidsen for fornyelsen ?
Det skal afklares nrmere , hvad der ville vre retfrdige standardiseringsprocedurer , ved hjlp af hvilke ikke kun de konomiske grupper , der udver det strste pres , gennemtvinger deres interesser som generelle standarder .
Det , der skal overvindes , er den hidtidige tendens , hvor udviklingen i teknologisk henseende , i virksomhederne og p lovgivningsomrdet ikke sker p samme tid , og som gang p gang har forspildt udviklingsmuligheder , og hvis jeg lige ceterum censeo m tilfje : Den lnge tiltrngte kologiske ombygning af de europiske samfund m ikke lngere udsttes .
Heller ikke den mulige overgang til informationssamfundet kan p nogen mde vre en drlig undskyldning for ikke at gre det .
<SPEAKER ID=61 NAME="Berger">
Hr. formand , en europisk politik , som med rette vil pst , at den stiller menneskene i centrum af informationssamfundet , skal se mennesket p baggrund af dets mangfoldige roller og interesser .
Det drejer sig om mennesket som arbejdstager , men det drejer sig ogs om mennesket som borger .
Sidstnvnte tages der efter opfattelsen i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder ikke tilstrkkeligt hensyn til i grnbogen .
<P>
Lad mig som ordfrer for udtalelsen derfor kraftigt understrege flgende krav til den fremtidige politik for gennemfrelsen af informationssamfundet : Applikationer i forbindelse med informations- og kommunikationsteknologierne , som gr dagligdagen , kontakten til myndighederne og ogs den demokratiske deltagelse lettere for borgeren , skal udbygges og i get omfang fremmes .
Dette fremgr desvrre ikke tilstrkkeligt af de dokumenter , der hidtil er forelagt .
Vi m desvrre ogs konstatere , at offentlige tjenester , f.eks. retsinformationstjenester , halter bag efter de private tjenester , at underholdning betyder mere end relevante oplysninger til borgeren .
<P>
Et andet centralt krav , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har stillet , bestr i at give informationssamfundet stabile retlige rammer og sikre alle deltagende aktrer en strre grad af retssikkerhed .
Vi ved , at der er srdeles mange direktiver og lovgivningsforslag under forberedelse p dette omrde , og vi mener , at det er p hje tid meget hurtigt at gennemfre nogle af disse .
Hertil hrer ganske givet omrdet fjernarbejde , hertil hrer imidlertid ganske givet ogs forbrugerbeskyttelsessprgsml , sprgsml om sikkerhed med hensyn til pengeoverfrsler , ophavsret m.v .
<P>
Et tredje centralt krav til de fremtidige retlige rammer for informationssamfundet bestr i , at man i get udstrkning tager hjde for konvergensen af de informations- og kommunikationsteknologiske medier , som vil fre til det fremtidige  mediamatriksamfund  , og sikrer en integreret politik for alle medier og tjenester og - dette skal frem for alt opfattes som en appel til medlemsstaterne - ogs viderefrer diskussionen om en central europisk telekommunikationsmyndighed .
<SPEAKER ID=62 NAME="Guinebertire">
Hr. formand , den tid , vi lever i nu , kaldes ofte for krisetid . Det ligner nu mere en dybtgende samfundsndring .
<P>
I modstning til de foregende rtier er der i dette rti ikke tale om evolution , men snarere om revolution . Alt gr hurtigere , de teknologiske fremskridt fr strre betydning og skaber en global konomi med en dominerende plads til markederne og mindre og mindre plads til det vestlige menneske , der sidder mageligt tilbagelnet i sin aldrende udvikling .
<P>
Kapital , information og produkter bevger sig med lynets hast , blot med et lille elektronisk signal . Vi er kommet ind i informationssamfundet , og dets betydning for vor dagligdag ges konstant , hvilket har mange positive flger , men ogs nogle negative , hvis vi ikke passer p .
<P>
Ordfreren , hr. van Velzen , har gjort et godt stykke arbejde , som jeg lyknsker ham med , ogs fordi jeg er helt enig i hans synspunkt .
De vrdier , som vi nsker at basere informationssamfundet p i Den Europiske Union , hviler for borgeren ikke bare p beskftigelse , arbejde og uddannelse .
Selv om der i grnbogen foresls en intensivering af den politiske , sociale og civile dialog , nvnes der desvrre ikke noget om dagliglivet , der jo ndres grundlggende af informationssamfundet , hvilket skaber nye isolerede grupper og uden tvivl et samfund med to hastigheder p grund af forskellene mellem generationer , sociale miljer og geografiske omrder .
<P>
I grnbogen mangler vi den menneskelige og den individuelle dimension .
Unionens pstede vilje til at lade overgangsperioden ledsage af nye job tager ikke tilstrkkeligt hensyn til en anden risiko , nemlig flytning af arbejdspladser til tredjelande i form af fjernarbejde , som fremmes af de nye informationsteknologier .
<P>
De aktioner , der skal afhjlpe de individuelle underskud , gr i retning af en omstrukturering af uddannelserne .
Der opstr derved en risiko for at udvide generationsklften .
ndringerne skal ikke ske p det faglige plan , men snarere det sociale .
Ligeledes skal vi undersge , hvilke omkostninger der er forbundet med anvendelsen af de nye informationsteknologier i familiebudgettet : brugsafgifter , abonnementer , kb af software , CD-rom ' er , disketter eller kassetter .
Problemet er , at den europiske borgers kbekraft er forskellig i Unionen , og det kan styrke tendensen i retning af et Europa med to hastigheder .
<P>
Vedrrende de mere kulturelle aspekter nvner grnbogen ikke den stigende brug af de nye teknologier i de nationale biblioteker , museer eller fototeker og beskriver heller ikke deres vrdi for et get vidensniveau i befolkningen .
<P>
Uden at stte sprgsmlstegn ved den universelle brug af engelsk i informatikverdenen kan denne praksis fre til en forarmelse af dette sprog , og det forhold , at mange bruger dette sprog dagligt , risikerer at skade brugen af de sm landes sprog .
<P>
Og vi skal vre p vagt . Informationssamfundet m ikke ge generationsklften eller klften mellem dem , der sidder inde med infomationsredskaberne , og dem , der ikke har adgang dertil .
Vi m heller ikke undervurdere den intellektuelle fare ved at tilegne sig disse informationer .
<P>
Kort sagt vil jeg gre Kommissionen og Rdet opmrksomme p ndvendigheden af at uddanne de forskellige brugere , der lever i et samfund , som deres forldre endnu ikke har kunnet afkode fuldstndigt .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil sige ordfreren , hr . Wim van Velzen tak , fordi jeg ved , med hvilken intellektuel stringens han har arbejdet , og den serise holdning , han har lagt for dagen ved udformningen af denne nyttige betnkning .
<P>
Over for de udfordringer og samfundsmssige konsekvenser , som dette skaldte  informationssamfund  frembyder er det nyttigt , at Den Europiske Union viser sig fremsynet , og at vi bliver i stand til at faststte en flles lovgivningsramme , der er egnet til at regulere nogle af disse flger , som allerede blevet opregnet , nemlig fjernarbejdet , privatlivets fred , de sproglige forskellige , indflydelsen p sundheden , skole- og undervisningsomrdet og den forndne beskyttelse af brugeren som bruger og forbruger m.v .
<P>
Ingen kan i dag njagtigt beskrive informationssamfundets endelige fremtid , fordi der er tale om en fremtid , der er under dannelse , en fremtid med udvikling og konstant eksperimenteren .
Men vi skal tage skridt til at undg de mulige mest negative virkninger , nemlig oprettelse af nye arbejdspladser med usikre ansttelsesforhold , get ulighed , nye monopoler , ikke-kontrollerede net , risici for kulturel ensretning , gede spekulative kapitalbevgelser osv .
<P>
Samtidig m vi fastholde de positive sider ved informationssamfundet , fordi vi sandsynligvis str over for en ny model for konomisk vkst , der som sdan vil have positive indvirkninger p beskftigelsen .
Som en ny vkstmodel vil den rumme risici af forskellig karakter , hvoraf vi kender nogle , mens vi i dag kun aner andre .
Udbredelsen af teknologien i informationssamfundet vil ndre produktions- , eftersprgsels- og beskftigelsesstrukturerne .
<P>
Dersom informationssamfundets forskellige former for teknologi skaber nye produkter og nye tjenesteydelser , vil dette bevirke vsentlige samfundsmssige forandringer , men det kan ligeledes forudses , at der p mellemlangt eller mske endda kort sigt vil vise sig nye beskftigelsesmuligheder , som vi skal forst at udnytte .
<P>
Vort ml br vre , at informationssamfundet ikke uddyber forskellene mellem vore regioner , men at det bliver et samhrighedsinstrument , at informationssamfundet ikke kommer til at tjene til get dualitet i vore samfund , men til at virke sammen for dets samling , at det ikke alene vil fremme konomisk spekulation , men produktive investeringer , og at det ikke vil skabe nye ukontrollable monopoler , men tjene til udvikling af forskelligartethed og pluralisme .
<P>
Dette er en af de debatter , vi vil vende tilbage til , og som er begyndt , fordi - fastholder jeg - informationssamfundet er i udvikling og knyttet til mange sider af vort liv , herunder den meget vigtige , der omhandler beskftigelsen .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , jeg er meget glad for hr .
Van Velzens betnkning og frem for alt for det , som han i aften har sagt , og ogs med fru Guinebertires bidrag i form af en udtalelse .
Et af de punkter , som han har nvnt , tror jeg er meget vigtigt , risikoen for opsplitningen i politikken , bde fra Kommissionens side , men denne risiko truer naturligvis ogs lidt i forbindelse med den arbejdsmetode , som vi forfgter i Parlamentet .
<P>
Hvad der er meget vigtigt i forbindelse med dette emne , er , at vi alle sammen forsger at tnke integralt , at give aspekterne samme vrdi , og jeg nvner dem alfabetisk , kultur , sociale aspekter , teknologi og konomi , og ikke i dag det ene aspekt og i morgen det andet aspekt .
De bemrkninger , som jeg i dag fremstter , ville jeg ogs kunne fremstte i forbindelse med det nste punkt p dagsordenen og sandsynligvis i forbindelse med ethvert andet punkt p dagsordenen , som drejer sig om dette emne .
Jeg tilslutter mig for kortheds skyld hr . Van Velzens og ogs fru Guinebertires bemrkninger .
<P>
Endvidere , det har jeg ogs sagt tidligere , synes jeg , at Kommissionen har for mange handlingsplaner og for f handlinger , og det i en situation , hvori vi befinder os midt i en revolution .
Vi befinder os ikke i en situation , hvor vi siger , at der kommer en revolution .
Vi befinder os allerede midt i den .
Alts m vi gre noget , og ikke blot alle sammen tnke over , hvad vi skal gre .
<P>
Hvad der er meget vigtigt , er , at vi i politikken accepterer kulturelle elementer , og her mener jeg med kultur den brede samfundsmssige definition , egentlig i tilslutning til det , som hr . Van Velzen sagde .
Acceptere artikel 128.4 i Traktaten . Vi m ikke vre bange for informationsteknologien .
Der er mange muligheder . Hvad det drejer sig om , hr. formand , er , at vi forstr at benytte disse muligheder , idet vi tager hensyn til de vigtige bemrkninger , som der i aften er gjort derom her i salen .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg tror , at der her foreligger en vigtig betnkning , s meget mere som jeg som ordfrer for udvalget m konstatere , at Kommissionen stadig i for hj grad rsonnerer ud fra en teknologisk og konomisk synsvinkel .
Informationsteknologi anses for at vre af meget stor betydning for Europa p grund af denne sektors strkt stigende andel i den europiske konomi og katalysatorfunktionen for andre industrier i Europa , og det er ogs rigtigt .
Det m imidlertid ikke glemmes , at mennesket i sidste instans i informationssamfundet m lre at arbejde med informations- og kommunikationsteknologier .
I jeblikket savner strstedelen af den europiske befolkning stadig kendskab til at kunne bruge informations- og kommunikationsteknologier ordentligt . Jeg tror , at ordfreren hr .
Van Velzen , men ogs hr . Pex , her med rette har opfordret til koordinering .
Jeg tror , at vi i fremtiden , bde i Kommissionen og mellem Kommissionen og Rdet samt i Europa-Parlamentet skal lgge meget strre vgt p denne koordinering af de forskellige politiske omrder .
<P>
Hvis Europa vil kunne vinde slaget om informations- og kommunikationsteknologier , s er vi ndt til at trffe foranstaltninger . Og s tror jeg , at vi skal turde bruge vore strukturfonde og handlingsprogrammer til bl.a. nye prismetodikker og nye muligheder .
I jeblikket er strukturfondene frem for alt i hj grad rettet mod visse regioners ugunstige stilling .
Men det vil i fremtiden ikke lngere kun dreje sig om regional ugunstig stilling .
Det vil frem for alt ogs dreje sig om gruppers ugunstige stilling , og jeg opfordrer til , at dette i fremtiden optages i vor egen politik .
<SPEAKER ID=66 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren , hr. van Velzen , svel som ordfrerne for de vrige udvalg for en konstruktiv og delvis kritisk betnkning , men i alle tilflde en betnkning af stor interesse .
<P>
Deres analyse og Deres konklusioner , hr. van Velzen , viser , at udarbejdelsen har krvet et betydeligt tidsforbrug tillige med et indgende kendskab med de sociale sider af informationssamfundet .
Kommissionens Grnbog , der blev udarbejdet i anledning af et europisk kollokvium i Dublin i slutningen af 1996 , har startet en debat p europisk plan om de talrige sider , der er karakteristiske for informationssamfundet , og som i vrigt ogs er fremhvet af ekspertgruppen p hjt niveau og Forum vedrrende informationssamfundet .
<P>
En klar enighed vedrrende behovet for yderligere aktioner er blevet tilkendegivet af en lang institutioner , organisationer og enkeltpersoner , nationale regeringer , institutioner i Den Europiske Union , udvalg , fagforeninger , virksomheder , faglige sammenslutninger , sundhedsorganisationer og navnlig frivilligt arbejdende organisationer p bde nationalt og europisk plan .
<P>
Denne enighed angik ndvendigheden af at udfolde yderligere bestrbelser p en rkke ngleomrder samt srge for en strre bevidstgrelse om visse sider af informationssamfundet , som f.eks. at fremme udviklingen af en holdning , hvorefter alle skal lre om informationssamfundet , fremme beskftigelsen og oprettelsen af arbejdspladser , modernisere arbejdslivets institutioner og de regler , der glder herfor , udvikle de grundlggende menneskelige ressourcer og overvinde den forskel , der skabes ved specialisering , fremme den sociale samhrighed ved overladelse af befjelser og indslusning i samfundet og bygge videre p de kulturelle forskelligheder i Europa under opbygningen af livet i dette til informationssamfundet .
<P>
Reaktionerne p Grnbogen har imidlertid tillige vist bekymring ved visse forhold , nemlig foreneligheden af tilrettelggelsen af det fleksible arbejde og sikkerheden , ligevgten mellem - lad os kalde dem sdan - vinderne og taberne p det beskftigelsesmssige plan , forskydningen af aktiviteterne til omrder overalt i verden , manglende ligevgt mellem regionerne i henseende til adgang , parathed og tilpasning , risikoen for , at der ikke sikres alle lige muligheder og en bredygtig udvikling inden for alle sektorer for beskftigelse , arbejde , dagliglivet og demokratiet .
<P>
Kommissionen er i jeblikket ved at forberede en opflgende meddelelse under titlen  Fortrin for den menneskelige dimension : De nste skridt  , som vil f de tre hovedforml , der , som De kan tnke Dem , er velovervejede og velgennemtnkte , nemlig at koordinere processen for , at flgerne af informationssamfundet bliver omfattet og flges op p det sociale omrde og p arbejdsmarkedet , at formidle bevidstgrelsen om dimensionen  informationssamfundet  inden for alle samfundsmssige strategier og aktioner , srlig p det europiske plan , at ppege srlige aktioner til fremme af informationssamfundets muligheder og tage hensyn til dettes gennemgende betydning p socialpolitikkens omrde .
<P>
Jeg kan forsikre Parlamentet , at denne meddelelse vil vre forenelig med og supplere de vrige aktioner , der er ivrksat af Kommissionen p dette omrde .
<P>
Vedrrende de srlige punkter , der er blevet nvnt , vil jeg begrnse mig til at erindre om , at Kommissionen nu forbereder en ny meddelelse om erhvervsuddannelsen og informationssamfundet , der vil omhandle adskillige sider af den livslange uddannelse .
Denne meddelelse vil supplere Kommissionens handlingsplan  For et europisk initiativ for uddannelse : at lre i informationssamfundet  .
<P>
Ogs fjernarbejdet har vret nvnt . Kommissionen vil ikke fremlgge et egentligt forslag om dette emne inden rets udgang , sledes som man havde anmodet om , fordi de sider , der vedrrer fjernarbejde , vil blive behandlet i en Grnbog om arbejdets tilrettelggelse , som Kommissionen vil udsende i lbet af nogle uger .
Formlet med Grnbogen er at stimulere en debat inden for rammerne af den sociale dialog om sprgsml vedrrende tilrettelggelsen af fjernarbejde .
<P>
Om det sidste srlige sprgsml , der er blevet stillet - nemlig styrkelsen af forbrugerbeskyttelsen - m jeg sige , at det generaldirektorat , der er ansvarligt for forbrugerpolitikken , s vidt jeg ved , er ved at udarbejde en meddelelse om , hvorledes forbrugerbeskyttelsen kan styrkes .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med endnu en gang at sige ordfreren tak for hans fremragende arbejde , der yder et vsentligt bidrag til den meddelelse , Kommissionen snarest vil tilstille Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Uddannelse
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0056 / 97 ) af Waddington for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse om Kommissionens Hvidbog om almen uddannelse og erhvervsuddannelse - undervise og lre - p vej mod det kognitive samfund  .
<SPEAKER ID=69 NAME="Waddington">
Hr. formand , man br komplimentere Kommissionen for at have taget initiativ til denne debat om ndvendigheden af at skabe et kognitivt samfund i Den Europiske Union .
Hvidbogen giver en analyse af de udfordringer , vi str over for i den globale konomi , hvor ny teknologi radikalt ndrer arbejdets natur og krver en arbejdsstyrke , der er hjt uddannet , fleksibel og kvalificeret .
<P>
Men de udfordringer , vi str over for i Europa , er endnu strre , og vi m planlgge at skabe et kognitivt samfund , der erkender de moderne og vanskelige problemer og skaber muligheder for , at alle vore borgere kan bidrage til de konomiske og sociale fremskridt .
Hvis vi ikke mder disse udfordringer , er alternativet konomisk og social nedgang .
<P>
I min betnkning henledes opmrksomheden p tre yderligere udfordringer : For det frste at befolkningen i Europa bliver ldre ; for det andet faren for en vkst i omfanget af social udelukkelse ; og for det tredje det relativt lave og i nogle tilflde faldende niveau for offentlige udgifter til uddannelse og oplring .
<P>
En analyse af disse tre faktorer tyder p , at man br lgge mere vgt p livslang uddannelse snarere end simpelt hen at koncentrere sig om den frste uddannelse og oplring , at problemet med for ringe uddannelsesmssige resultater og behovet for , at visse grupper , der i jeblikket er marginaliserede , fr frdigheder og kvalifikationer , m gives hjere prioritet , og at mange forskellige involverede , herunder arbejdsmarkedets parter , m spille en rolle sammen med medlemsstaterne og Den Europiske Union , nr det glder at se p de midler , der skal benyttes for at skabe , vedligeholde og skaffe ressourcer til det kognitive samfund .
<P>
Jeg vil gerne give et par eksempler .
Vor arbejdsstyrke bliver ldre : Om ti r vil 80 % af den teknologi , vi bruger i dag , vre forldet , men 80 % af arbejdsstyrken vil arbejde p basis af kundskaber , der er mindst ti r gamle .
<P>
Der er flere og flere eksempler p , at eleverne fr fiasko i skolerne : OECD mener , 15 % -20 % af Europas skolebrn forlader skolen uden nyttige kvalifikationer , og den faldende eftersprgsel efter ufaglrt arbejdskraft frer til en vkst i antallet af langtidsarbejdslse blandt dem , der ikke har anvendelige frdigheder og fleksibilitet .
Ikke desto mindre bliver kun 7 % af de arbejdslse i jeblikket oplrt , og dette tal er faktisk faldende .
<P>
Procentdelen af de samlede offentlige udgifter til uddannelse og oplring er get ned i 11 ud af 15 medlemsstater i de sidste ti r .
Bde USA og Japan bruger mere end vi gr .
<P>
Fordelene ved uddannelse og oplring er veldokumenterede .
Empiriske undersgelser tyder p en positiv korrelation mellem uddannelse og beskftigelse , hjere indtgter , produktivitet , konomisk vkst , lighed og livskvalitet , strre social samhrighed , bedre sundhedstilstand , frre forbrydelser og en get miljmssig bevidsthed .
Disse vidnesbyrd , der blev dokumenteret under det europiske r for livslang uddannelse og resultaterne af de omfattende hringer , der blev foretaget angende hvidbogen , tyder strkt p , at der er behov for at gre mere .
<P>
Beslutningsforslaget indeholder et antal konkrete forslag ud over dem , Kommissionen har stillet , i srdeleshed nr det glder livslang uddannelse , bekmpelse af social udelukkelse og udvikling af partnerskaber , der skal skaffe ressourcer til det kognitive samfund .
<P>
Vi anmoder om budgetmssig tilladelse til at forge midlerne og Kommissionen om at foretage forskning og ivrkstte pilotprogrammer og to opprioritere uddannelse og oplring inden for fllesskabsprogrammer .
Der er bestemt behov for , at der bliver gjort noget , og vi opfordrer Kommissionen til at tage sine nuvrende handlingsplaner op til overvejelse og udarbejde et mere omfattende og detaljeret forslag , og at komme til Parlamentet igen med den reviderede plan .
<P>
Denne betnkning med dens kritiske vurdering af sprgsmlene og dens forslag til forbedringer vil vre et positivt bidrag til skabelsen af et europisk kognitivt samfund .
Betydningen af uddannelse og oplring , bde for arbejdslivet og det demokratiske liv , ndvendiggr at Den Europiske Union tager afgrende skridt for at investere i fremtiden for alle vore borgere , unge og gamle , og sikre , at alle vore programmer og ressourcer bliver brugt til at skabe et samfund , hvor alle fr mulighed for at tilegne sig frdigheder og at lre nye frdigheder p alle alderstrin .
<P>
Jeg ser frem til Kommissionens reaktion p vore forslag .
Jeg hber meget , at Parlamentet bredt vil sttte disse forslag , og at vi snart vil f konkrete forslag at se til handling , og at vi inden for dette Parlaments funktionsperiode vil se vort arbejde resultere i tydelige og faktiske fordele .
<SPEAKER ID=70 NAME="Trakatellis">
Hr. formand , medens undervisning er samfundets middel til at udvikle det fysiske , intellektuelle og moralske potentiale hos det enkelte menneske , er uddannelse ensbetydende med tilrettelggelse , tilvejebringelse og erhvervelse af de midler , som er ndvendige med henblik p en erhvervsmssig karriere .
Sledes bidrager undervisning og uddannelse til , at det enkelte menneske bedre kan udfolde sine evner og indtage sin plads i samfundet .
Uddannelsessystemerne er i en rkke af Den Europiske Unions medlemsstater i dag ikke tilstrkkeligt rustede til at mde udfordringerne fra den internationale konkurrence , de teknologiske ndringer og erhvervslivets - samt arbejdslivets - krav om hjt kvalificeret arbejdskraft .
<P>
Under henvisning til subsidiaritetsprincippet accepterer Kommissionen , at medlemsstaterne spiller den frende rolle og kommer derfor med forslag til aktiviteter , der skal gennemfres i landene , samt foranstaltninger , Fllesskabet br trffe for at sttte disse initiativer .
Det er vor opfattelse , at undervisning og uddannelse br ses i en strre sammenhng med det forml at fremme nytnkning og stille tilstrkkelig og velkvalificeret arbejdskraft til rdighed , isr inden for forskning og teknologi .
Hvis en sdan dimension skal bringes ind i undervisningen og uddannelsen , er det ndvendigt med en mere effektiv samordning af de nationale aktioner og fllesskabsaktionerne inden for forskning , teknologisk udvikling og undervisning og strre synergi mellem programmer , innovative initiativer , forskningsaktiviteter og industri .
<P>
Jeg vil gerne trkke nogle elementer frem , som jeg finder vigtige :
<P>
Med hensyn til ml 1 :  Tilskyndelse til tilegnelse af ny viden  , mener vi , at formlet med etableringen af videnressourcecentre og skabelse af strre mobilitet blandt studerende , forskere og undervisere br vre at fremme tvrfaglighed inden for nye omrder .
Kommissionen br desuden , nr nglekvalifikationer skal identificeres , medtage forskningskvalifikationer inden for avanceret teknologi .
Endvidere br Kommissionen sttte fremstilling og anvendelse af multimediasoftware til undervisningsbrug , som er tilpasset medlemsstaternes undervisningssystemer og deres kulturelle og sproglige sregenheder .
<P>
Med hensyn til ml 2 :  Tttere forbindelse mellem skole og virksomhed  , opfordrer vi til etablering af kommunikationskanaler mellem skoler og virksomheder .
Desuden opfordrer vi Kommissionen til inden for rammerne af programmerne SOCRATES og LEONARDO at sikre , at mobiliteten for studerende , forskere og undervisere p universiteter , forskningscentre og virksomheder ogs indebrer perioder med anerkendt forskningsarbejde og uddannelse inden for sektorer , der har relation til industrien . Endvidere opfordrer vi til at sttte udviklingen af informationsog rdgivningsnet .
<P>
Vi opfordrer Kommissionen til i samarbejde med CEDEFOP at etablere net til udveksling af informationer om erfaringer og vellykkede eksempler p vedvarende erhvervsuddannelse .
<P>
Med hensyn til ml 3 :  Bekmpe udstdelse  , mener vi , at anvendelsen af net og multimedia inden for undervisning og uddannelse styrker bestrbelserne p at opn lige adgang til uddannelse .
<P>
Endelig , hvad angr ligebehandling af fysisk investering , opfordrer vi Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at undersge mulighederne for at indfre skattelettelser for virksomheder og privatpersoner , som investerer eller deltager i vedvarende efteruddannelse .
<SPEAKER ID=71 NAME="Hawlicek">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvidbogen er generelt blevet positivt modtaget .
Netop p nuvrende tidspunkt , p baggrund af arbejdslsheden og isr ungdomsarbejdslsheden i Europa , bliver uddannelsesdebatten taget srlig serist .
Sue Waddingtons betnkning , som jeg komplimenterer hende mange gange for her , idet jeg ogs takker for samarbejdet , er srlig vrdifuld , fordi den ogs tager hensyn til de seneste uddannelsespolitiske undersgelser i EU , som viser , at uddannelsesstandarden ogs lader noget tilbage at nske i EU-landene , at de offentlige uddannelsesudgifter er faldet , og at en bedre uddannelse ganske vist ger den enkeltes uddannelsesperspektiver , men absolut ikke giver nogen beskftigelsesgaranti .
<P>
De konklusioner , som Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier er net frem til , koncentrerer sig navnlig om tre punkter .
Som frste punkt nvner jeg finansieringen .
Susan Waddington er som krav i sin betnkning ligeledes kommet ind p , at den omkostningsneutralitet , der tales om i hvidbogen , under ingen omstndigheder m vre det signal , der gives , da SOCRATES- og LEONARDO-programmerne jo i forvejen har for f midler , og at der ubetinget skal vre yderligere finansielle midler til rdighed .
<P>
For det andet kravet om , at Kommissionen tager sin nuvrende handlingsplan op til overvejelse og lader yderligere omrder indg , lige fra livslang uddannelse til foranstaltninger , som ogs bekmper den sociale udstdelse .
I den forbindelse drejer det sig ganske givet ikke kun om skoler , der giver en ny chance , men isr om uddannelses- og efteruddannelsesforanstaltninger , integrationsmodeller , aktiv lring , hensyntagen til de drligt stillede , lrerrollen , uddannelses- og erhvervsvejledning .
Alt sammen br indg heri , og ogs fremmedsprogsindlringen .
Dette er udvalget kommet specielt ind p og har krvet , at det ikke kun glder EU-sprogene .
<P>
Uddannelse og efteruddannelse kan ikke kun vre den enkeltes ansvar , men er derimod en offentlig opgave .
Den er primrt statens ansvar .
Kun p den mde kan man undg , at det europiske samfund opsplittes i  dem , som ved , og dem , som ikke ved  .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke formanden for en virkelig god betnkning .
Uddannelse bliver stadig vigtigere , ikke mindst af beskftigelsesmssige grunde .
Hvis Europa skal kunne konkurrere p verdensmarkedet i fremtiden , er det absolut ndvendigt , at det har en veluddannet arbejdskraft .
Jeg tror , det er avancerede teknologier med en deraf flgende veluddannet arbejdskraft , der skal vre grundlaget for Europas konkurrenceevne .
Ganske som ordfreren sagde , er en almen uddannelse ikke tilstrkkelig .
Da forandringerne sker s hurtigt , som de gr , og da teknologierne aflser hinanden i s hastigt et tempo , er livslang uddannelse en ndvendighed .
<P>
Desuden er uddannelse vsentlig set fra et klassesynspunkt .
Tidligere hang klasseskel sammen med mngden af ejendom eller penge .
I dag og i fremtiden vil de i strre udstrkning bero p besiddelse eller manglende besiddelse af viden .
Derfor er det uhyre vigtigt , at alle , og ikke kun nogle mennesker , fr del i uddannelse .
Desuden er det i dag ofte sdan , at det er de hjst uddannede , som ogs senere i livet modtager mest uddannelse .
Vi m skabe et samfund , hvor alle fr del i uddannelse .
Vi har selvflgelig forskellige forudstninger , men uddannelsen m kunne individualiseres , sledes at den kan komme alle til del .
Jeg siger ja til , at der skal gives en ny chance , men det kan ikke lade sig gre i et system med adskillelse .
Det er det almene uddannelsessystem , der skal give dem , der har brug for en sdan , en ny chance .
<P>
I vrigt vil jeg gerne sl et slag for integration af funktionshmmede elever .
De br i s vid udstrkning som muligt kunne deltage i det almene uddannelsessystem .
Endelig med hensyn til positiv srbehandling : der findes i dag erhvervsuddannelser , hvor der er flest mnd , og andre , hvor der er flest kvinder .
Det skal vre muligt at anvende positiv srbehandling , sledes at man opnr en mere ligelig knsfordeling .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , jeg vil gerne kaste blikket lidt p sprgsmlet om fleksibilitet .
Vi ved alle , at arbejdsmarkedet har ndret sig fuldstndigt i de seneste r .
Vi kan g ud fra , at en stor del af dem , som for frste gang kommer ud p arbejdsmarkedet , vil skulle skifte erhverv tre , fire eller fem gange .
Dvs. at fleksibilitet er et absolut must , og livslang uddannelse , lbende omskoling er en ndvendighed .
Kun den , der ogs rent faktisk udviser denne fleksibilitet og er rede til at lre noget nyt og blive klogere , vil have en strre mulighed for at forblive p arbejdsmarkedet .
Det , som politikken skal kunne gre i den henseende , er at sttte dette , sledes at denne fleksibilitet ogs kan udvises af den enkelte .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Union har ydet en god indsats her , nemlig i forbindelse med de tilbudte uddannelsesog mobilitetsprogrammer som f.eks. LEONARDO , SOCRATES eller alle de programmer , der skal gennemfres som led i strukturfondene , f.eks. LEADER eller YOUTH START eller NOW osv .
Dette er alt sammen vigtigt , for at den enkelte p arbejdsmarkedet rent faktisk har en chance for at f en uddannelse og rent faktisk udvise mobilitet .
Jeg mener , at disse programmer ogs er ndvendige , fordi de med denne mobilitet bevirker en overfrsel af innovationer til de mange sm og mellemstore virksomheder .
<P>
De store problemer , som der imidlertid findes med hensyn til at realisere det hele , bestr i , at der findes store hindringer f.eks. i forbindelse med den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser , som erhverves som led i en uddannelse i det ene eller det andet land .
Der er ogs problemer i forbindelse med oplysningerne til brugerne eller i forbindelse med de mange nationale bestemmelser .
Som eksempel kan det nvnes , at det er uklart , hvad der regnes som ferie eller som arbejdstid , eller hvad der henfres til uddannelsen .
Det , vi har brug for , er sledes en rkke foranstaltninger fra Kommissionen , for at alle disse hindringer hurtigst muligt kan fjernes , og vi med disse programmer kan fre en aktiv arbejdsmarkedspolitik ud fra hensynet til de berrte .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , internationalisering af konomien , fleksibilisering af arbejdsmarkedet og informationssamfundets flger , som vi netop har behandlet , gr det ndvendigt , at livslang uddannelse kommer til at st centralt i vore prioriteter .
Arbejdstagere skal sttes i stand til regelmssigt at efteruddanne sig , og unge under uddannelse m s tidligt som muligt lre at omgs nye computerteknikker .
Vi m arbejde hen imod helt nye undervisningsformer og helt nye former for trning af lrere .
Jeg tror , at navnlig informationssamfundet , som vi netop talte om , vil gre det ndvendigt , at Den Europiske Union forlanger en stadig strre rolle p dette omrde .
Det er ikke lngere tilstrkkeligt blot at udveksle information .
Vi m ogs turde koordinere national politik .
<P>
Den Europiske Union skal udgre en nglefaktor ved tilpasningen af de forskellige undervisningsstrukturer til hinanden i de forskellige medlemsstater for at kunne lade Europa spille en ordentlig rolle p verdensmarkedet .
Jeg vil takke ordfreren for det initiativ , som hun har taget hertil .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , jeg siger fru Waddington oprigtigt tak for hendes betnkning , idet hun med sine bidrag og sin accept af mange de ndringsforslag , der er fremsat af de forskellige grupper i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , i vidt omfang har forbedret den Hvidbog , der er offentliggjort af Kommissionen .
I denne betnkning lgges der vgt p , at Kommissionen skal give uddannelsesomrdet prioritet p sin dagsorden , idet sprgsml som f.eks. social udstdelse og lighed mellem knnene i vidt omfang vil forbedres med gennemfrelsen af grunduddannelsen og livslange uddannelse .
<P>
Den konomiske udvikling , der kan pbegyndes gennem uddannelse og erhvervsuddannelse er kvalitativ , ikke kvantitativ , hvorfor det er ndvendigt at denne udvikling forbedres og ikke udvides .
ndringer af uddannelserne kan ikke i sig selv fre til socio-konomiske forandringer , men uligheder forsvinder i vidt omfang med uddannelse og erhvervsuddannelse , fordi disse letter adgangen til et bedre arbejde og derfor skaber strre lighed .
<P>
Vi , bde kvinder og mnd , vil anmode Kommissionen om at betragte emnet uddannelse og erhvervsuddannelse i forbindelse med en plan for social og global forandring , der er forbundet med uddannelsen af mennesker og de vrige sociale og konomiske planer i dette store projekt for den opbygning af Europa , vi stadig har for je .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske ordfreren med en betnkning , der indeholder god og konstruktiv kritik og en lang rkke gode dels selvstndige forslag , dels ndringsforslag til Kommissionens hvidbog om uddannelse .
Navnlig finder jeg pvisningen af , at den demografiske udvikling med et strre antal ldre betyder , at medlemslandene bliver ndt til at investere mere i voksenuddannelse og i uddannelse som et livslangt projekt , betydningsfuld .
Man m imidlertid ogs vre opmrksom p de farer , der ligger i , at bevillingerne til skoler og erhvervsuddannelser nedskres , at der bliver frre lrere , at lrerne fr ringere muligheder for at hjlpe elever med problemer , og at elever forlader skolen uden at have de forndne basisfrdigheder .
Dette forger jo ogs den sociale udstdelse .
<P>
Jeg deler ordfrerens synspunkter med hensyn til at skabe et system , der tilbyder en ny chance .
Det m man prve at gre inden for det almene uddannelsessystem og ved at satse p mangfoldighed , nr det glder pdagogik og muligheder .
Endvidere er det af stor betydning , at skolerne rder over ny teknologi , men langt det vsentligste , og det , der udgr grundlaget for en god uddannelse af hj kvalitet , er veluddannede lrere .
Dem m der vre tilstrkkelig mange af , og der m vre et milj , som kan inspirere svel lrere som elever .
<P>
Jeg er dog ikke enig i ordfrerens forslag om detaljerede handlingsplaner for uddannelse .
Hvad det angr , agter jeg at sttte ndringsforslag 3 , hvorefter det er medlemslandene , der skal udforme sdanne uddannelseshandlingsplaner .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , frst vil jeg lyknske Kommissionen med de gode forslag , den stiller i hvidbogen .
Jeg tilslutter mig her fru Waddington , vor ordfrer .
Vedrrende indholdet af de akser , hun har udviklet , vil jeg isr beskftige mig med den del , der angr grunduddannelse .
I den sammenhng mener jeg , man skal opprioritere ndvendigheden af at finde en god balance mellem de grundlggende frdigheder - lse , skrive , regne - og elevernes adgang til de nye teknologier .
Tastatur og skrm m ikke blive det 21. rhundredes blyant og papir .
<P>
Det frste sprgsml er , om det traditionelle skolesystem er tilpasset virkeligheden i den moderne verden .
Ja , hvis man mener , at skoleverdenen kun skal afspejle et samfund , hvor den stigende vold , drlige skoleresultater og deprimerede lrere blot er uvigtige aspekter .
Svaret er nej , nr man kan konstatere , at visse medlemsstater stadig ikke tager hensyn til barnets biorytmer .
Nej , nr man ndtvungent m acceptere , at der i dag ikke lngere findes nogen referencemodeller inden for undervisningen .
Det franske elitre system , den tyske faglige uddannelsesmodel , den svenske model med specialiserede lrere har alle vist deres begrnsninger .
<P>
Det andet sprgsml er , om vi nsker lige muligheder .
Man kan ikke forestille sig at lse krisen i det europiske skolesystem ved alene at se p fremtidens skole uden forud at have drftet gennemget skolens tilrettelggelse og filosofi og forholdet mellem skole og erhvervsliv .
Endnu et sprgsml : Hvordan fr vi integreret de udelukkede i det traditionelle skolesystem ?
P kort sigt skal vi fremme de supplerende skolesystemer og hjlpe underviserne .
Det er for let at gre dem til syndebukke .
Nu m vi ikke lngere give kb .
Politikerne skal vise en fast vilje til at sikre et bedre samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter , isr arbejdsgiverorganisationerne , og undervisningsverdenen .
S kan teknologien mske blive ensbetydende med fremskridt .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , som alle steder og srlig inden for den konomiske sektor , vil vi ogs p det sociale omrde f et Europa i flere hastigheder .
Jeg siger ordfreren tak for den energi og det engagement , hun har lagt i sin omfattende betnkning , og jeg er enig i den betragtning , hvorefter mlene for uddannelsen og erhvervsuddannelsen vsentligst bestr i at sikre en vkst , der skaber beskftigelse under garanti for sociale goder og bekmpelse af udstdelse .
<P>
Efter min mening kan disse ml kun ns , hvis medlemsstaterne stimuleres til at handle selvstndigt med henblik p samordning af deres egne lokale og regionale myndigheders strategier og planer .
Som alle andre lande kan ogs Europa blive stort , dersom det viser sig i stand til at lade sine borgere vokse op i kultur og arbejde , og dersom det kan lre sine egne unge at blive voksne .
I hele denne proces har underviserne en betydelig rolle , og de br derfor absolut kende kulturen , sproget og traditionerne p de steder , hvor de underviser , og som studerende br de hvert r aflgge en prve til kontrol af deres egnethed som undervisere for kommissioner nedsat af de lokale og regionale myndigheder .
<P>
Ikke desto mindre br Europa-Parlamentet vre et eksempel for de unge europiske borgere og omdanne sin egen organisation til et virkelig fderalt Europa , hvor de territoriale og regionale enheder har strre befjelser , herunder bemyndigelse til at slutte sig sammen , og indg aftaler med regioner i andre medlemsstater .
<P>
Dette ville vre yderligere en spore for vore unge europiske borgere . Det kulturelle engagement i forening med en demokratisk vilje ville styrke den virkelige opbygning af befolkningernes og borgernes Europa .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke Sue Wellington for den fortrffelige betnkning , som ikke blot er meget udfrlig , men som ogs har pvist de svage punkter i fru Cressons hvidbog .
<P>
Debatten i de seneste mneder har vist , at det er ndvendigt at modernisere alle uddannelsessystemer i Europa og gre dem mere attraktive og mere europiske for elever , lrere og undervisere .
Dette krver en rlig analyse i medlemsstaterne og effektive foranstaltninger ogs p europisk plan .
OECD har konstateret , at de offentlige udgifter p uddannelsesomrdet til stadighed er faldet siden 1974 , navnlig i Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Jeg vil nu p visse punkter koncentrere mig om erhvervsuddannelsen .
Der er ikke tale om jvnbyrdighed med f.eks. uddannelser fra de hjere lreanstalter i nogen medlemsstat , og det er tilsyneladende kun velegnet til floromvundne erklringer .
Og dette til trods for , at der netop her er et srdeles presserende behov for handling p europisk plan .
Om 10 r vil 80 % af den nuvrende teknologi og indlring , den nuvrende knowhow , vre forldet .
Og allerede i 2005 eller 2006 vil der alene i Tyskland mangle kvalificerede faguddannede .
Der er behov for moderne lrerkrfter p erhvervsuddannelsesomrdet , som er bne over for nye udviklingstendenser og en ny organisering af arbejdet .
Der skal lgges mere vgt p nglekvalifikationer , som f.eks. sociale frdigheder , evne til at arbejde i grupper , samfundssind , som ogs omfatter ansvaret for miljet .
<P>
Nye teknologier er absolut hidtil blevet overset .
Jeg har personligt arbejdet p hightech -omrdet i 20 r og vil derfor imidlertid ogs gerne advare mod en overvurdering .
En orienterende viden kan kun indlres i en direkte samtale mellem lrere og elever , og kun p den mde kan komplekse strukturer gres overskuelige , sammenhnge erkendes og analyseres .
Derfor intet enten eller , men et samspil mellem uddannelse og undervisning i alle henseender .
<P>
Sidste bemrkning : Jeg vil gerne bede fru Cresson om ikke at miste modet p grund af medlemslandenes forskellige , meget tilbageholdne udtalelser .
Jeg er af den opfattelse , at vi har brug for en europisk handleevne og et europisk perspektiv .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , jeg siger ordfreren , fru Waddington , tak , fordi hun med sin betnkning har forstet at indflette de konkrete problemer af forskellig art vedrrende arbejdstagere og sociale klasser i det mere omfattende og generelle emne vedrrende ndvendigheden af en ny uddannelsesproces .
Dette er mske det mest interessante bidrag , Kommissionen skal tage i betragtning .
Nr livet skal indpasses i forskellige planer , opstr der uundgeligt spndinger , men dette giver ikke anledning til srlig frugtbare resultater .
I Hvidbogen om det kognitive samfund findes en oplysning , som jeg finder br understreges , nemlig at accepten af udfordringen til forandringer og overbevisningen om , at forandringer og fleksibilitet kun kan styres og bjes i menneskets interesse , dersom uddannelsessprgsmlet bliver centralt .
<P>
Uddannelse er den eneste vej til en god og positiv fleksibilitet for mennesket .
Hvidbogen angriber dette emne bde i henseende til den almindelige kultur - og det er interessant , at der sammen med den tekniske kompetence skal ske en opvurdering og uddybelse ikke blot af den humanistiske kultur , men tillige kreativiteten og evnen til at eksperimentere , og for s vidt angr forberedelsen til arbejdslivet , hvor teknisk kompetence og sociale holdninger , teoretisk kompetence og deltagelsen i arbejdslivet gr hnd i hnd i stadig videre omfang .
<P>
Men alt dette krver , at uddannelsen bliver langt mere alsidig , en enkelt institution er ikke nok , der krves samarbejde mellem forskellige institutioner , skoler , uddannelsescentre , sammenslutninger og familien .
<P>
Et sprgsml har pkaldt sig interessen i Udvalget om Sociale Anliggender , nemlig den skole , der giver en yderligere mulighed .
Vi ved , at den er ndvendig , men ogs farlig .
Resultatet afhnger netop af den samlede forandring af et rigidt og farligt system . I et system med indbyrdes kommunikation mellem uddannelsessystemer , skoler og virksomheder kan dette derimod blive en ny mulighed .
<P>
Vi er ogs enige i mlene .
I forbindelse med de almindelige rammer synes disse ml strategiske , i det mindste med henblik p at hidfre visse forandringer , som spnder fra den nye forbindelse mellem skole og virksomhed til sprogkundskaber og uddannelsen betragtet som en af de store investeringer .
<P>
Imod denne Hvidbog er der rejst kritik , fordi den ikke i tilstrkkelig grad beskftiger sig med den sociale og menneskelige vkst .
Jeg er ikke enig i den kritik , fordi jeg finder , at den sociale og menneskelige vkst ikke blot skal stttes , men tillige vrdsttes som en vrdifuld kompetence for curriculum med henblik p et arbejde , idet man ellers ikke kan forklare , hvorfor denne Hvidbog ogs omtaler erfaringerne med det frivillige europiske arbejde .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vrdstter Kommissionens initiativ med hensyn til Hvidbogen om almen uddannelse og erhvervsuddannelse og takker oprigtigt ordfreren for hendes fremragende arbejde , der har bidraget til at forbedre denne Hvidbog .
<P>
Jeg vil beskftige mig med to ting . Den frste er den meget snvre forbindelse , der er fremhvet af ordfreren , mellem uddannelsen og en af de udfordringer , over for hvilke vort samfund str , nemlig konomiens globalisering .
Globaliseringsprocessen bevirker p den ene side en enorm forandring af arbejdet , den skaber problemer med tilpasning til nye sociale og konomiske forhold , men kan p den anden side vre en fremragende mulighed , dersom den ledsages af store investeringer i uddannelse .
Uddannelse af de unge som en ndvendighed for udvidelsen af deres grundlggende kundskaber , uddannelse som dette at lre fremmede sprog , som tilnrmelse mellem skolen og virksomhederne , men ogs uddannelse som opkvalificering af voksne med henblik p at tilpasse dem til forandringerne .
Alt i alt er uddannelsen den slutsten , der , dersom den udvides og opkvalificeres , vil stte os i stand til at udnytte den fremragende mulighed , der ligger i de forandringer og fornyelser , der i jeblikket finder sted .
<P>
Jeg er derfor enig i ordfrerens synspunkter og appel til de bevilgende myndigheder om ogs p europisk plan foruden i de enkelte medlemsstater at stille flere midler til rdighed for de grundlggende livslange uddannelser og forskningen .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer kvinderne .
Vi har ganske vist i de seneste r set et stort opsving i skoleuddannelsen af kvinderne , men der sker endnu en meget strk frasortering i erhvervslivet , srlig i visse sektorer , hvorfor det er ndvendigt at ivrkstte konkrete aktioner for at fremme tilgangen af unge mnd og kvinder til uddannelse og erhvervsuddannelse , navnlig p de videnskabelige og tekniske omrder .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , der er ingen diskussion om den konklusion , som mange undersgelser har frt frem til , nemlig at uddannelse leverer et afgrende bidrag til bekmpelse af arbejdslshed , til get beskftigelse og til forbedring af konomiens konkurrenceevne .
Sprgsmlet er efter min opfattelse , hvordan vi kombinerer den almene uddannelse med udviklingen af de professionelle frdigheder , s vi skaber et uddannelsessystem , hvis forml er at lre de studerende at lre nu og i fremtiden .
<P>
P baggrund af disse overvejelser vil jeg gerne trkke nogle punkter i nrvrende betnkning frem .
<P>
For det frste br vi ikke glemme , at det redskab , som Den Europiske Union rder over til at fre politik , er Den Europiske Socialfond .
Her kan vi gre meget for at ge for det frste effektiviteten , for det andet gennemsigtigheden i netop Den Europiske Socialfonds virke .
<P>
For det andet m vi koncentrere vore bestrbelser om at imdeg flgerne af det informationssamfund , som er p vej - ja som str lige for dren ; vi skal ikke have et eksklusivt samfund , men et samfund for alle .
<P>
For det tredje m vi lgge srlig vgt p fremmedsprogsomrdet , isr i betragtning af det europiske enhedsmarked , vi str midt i .
<P>
For det fjerde m vi ge de midler , der stilles til rdighed til programmerne LEONARDO og SOCRATES , programmer , der giver europisk mervrdi inden for det omrde , vi taler om .
<P>
For det femte vil jeg gerne henvise til CEDEFOP , Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse .
Jeg mener , at de krav og den udvikling , der prger erhvervsuddannelsen , giver centret en eksistensberettigelse , idet de dog samtidig ogs understreger behovet for at forbedre samt naturligvis aktivere centret , der i parentes bemrket er placeret i mit hjemland , Grkenland .
<SPEAKER ID=83 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg takker de forskellige udvalg , og srlig ordfrerne , fru Waddington , fru Hawlicek og hr.Trakatellis .
<P>
Ved fremlggelsen af sin Hvidbog satte Kommissionen sig for at yde et bidrag til debatten om vore samfunds fremtid , srlig for s vidt angr uddannelsens og erhvervsuddannelsens rolle i forbindelse med de sociale forandringer , der i jeblikket foregr , navnlig med henblik p , hvorledes man kunne dmme op for den katastrofale arbejdslshed .
<P>
Det er klart , at denne forhandling er snvert forbundet med valget af en samfundsmodel for Europa .
Der er tale om at foresl Europas borgere flles vrdier og ml , srlig udviklingen af uddannelsen og den livslange erhvervsuddannelse .
<P>
Fra udsendelsen af Hvidbogen er begrebet det kognitive samfund kommet til at spille en rolle som udgangspunktet for de videre overvejelser .
Udtalelsen fra Kulturudvalget med fru Hawlicek som ordfrer , hvori dette aspekt er blevet understreget under optagelse af en rkke forslag fra Hvidbogen , nemlig hjnelse af det almindelige kulturelle niveau , udvikling af kreativitet og kritisk sans og sprogkundskaber .
<P>
De tre store faktorer i forandringsprocessen , der er vist i Hvidbogen - nemlig globaliseringen , informationssamfundet og den videnskabelige og tekniske revolution - er ikke blevet draget grundlggende i tvivl . Disse danner et i stadig videre omfang accepteret udgangspunkt under drftelsen af uddannelsessprgsml .
Sledes var det egentlig ikke indtil for kort tid siden .
Men Parlamentets betnkning og mange andre former for stillingtagen viser , at disse tre faktorer er for begrnsede , og at man srlig m undersge to andre faktorer , hvis virkninger var blevet noget undervurderet i Hvidbogen , og for det frste den demografiske udvikling .
Parlamentets svel som Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisations betnkninger understreger dette aspekt .
Udviklingen af alderspyramiden for den erhvervsaktive del af befolkningen bagatelliseres for ofte .
Det er navnlig klart , at denne udvikling bidrager til den meget strke udvikling af behovet for uddannelse af de voksende arbejdstagere , og at debatten ikke kan begrnses til alene at ang de unge .
I denne forbindelse er der grund til at minde om , at Kommissionen i den nrmeste fremtid vil forelgge Rdet og Europa-Parlamentet den frste europiske beretning om adgangen til livslang uddannelse i Unionen , der er en opflgning af Rdets henstilling af 1993 vedrrende dette emne , foruden de retningslinjer , der skal flges p dette prioriterede omrde for politikken for erhvervsuddannelsen i Fllesskabet .
<P>
Det andet punkt , der har vret genstand for forbehold eller endog kritik , vedrrer den rolle , der spilles af aktrerne og foregangsmndene og frst og fremmest af arbejdsmarkedets parter . De forskellige aktrer , der reprsenterer erhvervslivet og arbejdslivet , spiller en uundvrlig rolle .
Fru Boogerd-Quaak og hr . Lindqvist har foreslet tilfjelser p dette punkt .
Fra dette synspunkt kritiseres det srlige af hr . Menrad , at der i Hvidbogen mangler analyser af medlemsstaternes systemer .
<P>
I denne retning skal jeg erindre om , at formlet med Hvidbogen var at bne en mere tilbundsgende debat om samfundets udvikling og ikke blot uddannelsessystemerne , og at Kommissionens arbejdsprogram desuden omfatter fremlggelse af en lang rkke dokumenter vedrrende systemerne , f.eks. ngletal vedrrende uddannelsen og for frste tillige erhvervsuddannelsen , en beretning om den livslange uddannelse og midtvejsberetninger vedrrende SOKRATESog LEONARDO DA VINCI-programmerne .
<P>
Der skal gives njagtige svar p to betnkeligheder , som er blevet betragtet som vsentlige i udkastet til Parlamentets betnkning , bde under forhandlingerne i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og i Udvalget om Sociale Anliggender , nemlig de konomiske midler .
<P>
I Parlamentets betnkning insisteres der nemlig kraftigt p ndvendigheden af at tilpasse bevillingerne til mlene i Hvidbogen og skabelsen af det kognitive samfund .
Jeg skal her erindre om , at der i Hvidbogen er foreslet gennemfrelse af en rkke forsg , som vi har ivrksat inden for de eksisterende handlingsprogrammer SOKRATES og LEONARDO DA VINCI , og inden for de bevillingsrammer , der var blevet fastsat til disse to programmer .
Yderligere konomiske midler er blevet stillet til rdighed srlig for skolerne for efteruddannelse gennem strukturfondene , og Kommissionen er ved at forberede et forslag til afgrelse om SOKRATES-programmets funktion i lbet af de kommende to r . Vi regner strkt med Parlamentets sttte .
<P>
Hvad agter Kommissionen herefter at gre ?
Kommissionen vil formentlig fr sommeren til Rdet og Parlamentet fremsende en meddelelse om resultaterne af de forskellige forhandlinger , der har fundet sted p lokalt , nationalt og fllesskabsplan inden for de forskellige fllesskabsinstitutioner , de konomiske og sociale instanser samt med sagkyndige .
I beretningen vil der navnlig blive taget hensyn til de anvisninger , der er givet p temakonferencer , der er afholdt af Kommissionen vedrrende de fem ml i Hvidbogen , og den lre man har kunnet uddrage af ivrksttelsen af selve mlene .
Denne meddelelse vil ikke blive begrnset til at omfatte almindelige erfaringer , men vil ml for ml redegre for de vanskeligheder , der har vist sig , og den lre , man har kunnet drage .
<P>
Tidsplanerne iflge de rdsafgrelser , hvorved programmerne SOKRATES og LEONARDO DA VINCI er blevet indfrt , er udmrket .
For hvert enkelt program vil Kommissionen formentlig i 1997 kunne offentliggre en midtvejsevaluering , og i lbet af det frste halve r af 1998 forslag til fortsttelse af programmerne efter deres udlb i 1999 .
I evalueringen af gennemfrelsen af Hvidbogens ml vil Kommissionen redegre for visse retningslinjer for en bredere gennemfrelse af selve mlene .
Denne evaluering og midtvejsevalueringerne vil gre det muligt for bde Rdet og Parlamentet at fre en frste orienterende debat i overgangsperioden mellem 1997 og 1998 .
<P>
P denne mde vil de forslag til revision af SOKRATES- og LEONARDO DA VINCI-programmerne , der vil blive fremlagt i slutningen af det frste halvr af 1998 , gre det muligt fuldt ud at drage nytte af disse debatter vedrrende retningslinjerne .
I denne henseende deler vi Parlamentets bekymring for en srlig aktion med henblik p at fremme lrlingeuddannelsen , uden at dette aktionsinstrument er blevet nrmere fastlagt i denne fase .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Begrnsning af flyvemaskiners operation
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0063 / 97 ) af van der Waal for Udvalget om Transport og Turisme om begrnsning af operationen af flyvemaskiner , der henhrer under bilag 16 i konventionen angende international civil luftfart .
<SPEAKER ID=86 NAME="Van der Waal">
Hr. formand , i direktiv 92 / 14 er det fastlagt , at alle skaldte kapitel 2-fly fra 1. april r 2002 ikke lngere m benyttes i Unionens lufthavne p grund af de store stjgener , som de forvolder .
Desuden forbyder direktivet brugen af kapitel 2-fly , der er ldre end 25 r og udrustet med en motortype med et fanluftforhold p mindre end to .
Kun for udviklingslande gres der en undtagelse fra dette forbud .
<P>
Kommissionens forslag om ndring af dette direktiv sigter frst og fremmest mod at udvide listen over undtagelser .
Det er ndvendigt , fordi en rkke fly ved ikrafttrdelsen af direktivet i 1992 ikke blev anmeldt af nogle udviklingslande , og desuden er antallet af kapitel 2-fly , der er ldre end 25 r , steget .
Transportudvalget tilslutter sig dette , for s vidt som det drejer sig om virkelige udviklingslande som f.eks. Libanon og Swaziland , men det har indvendinger mod , at et land som Saudiarabien henregnes hertil . Dette land str ganske vist p OECD ' s liste over udviklingslande , men er dr placeret under indtgtskategorien : hj .
Transportudvalget foreslr gennem et ndringsforslag , at definitionen af et udviklingsland begrnses , sledes at undtagelserne kun kommer de fattige lande til gode , som ordningen er beregnet p .
En ijnefaldende detalje er , at det ved fly fra Saudiarabien , som er anmeldt med henblik p undtagelse , oven i kbet drejer sig om privatfly .
<P>
En anden forandring vedrrer begrnsningen af benyttelsen af kapitel 2-fly .
Kommissionens forslag om at koncentrere transporten med kapitel 2-fly om visse lufthavne , som sammen med andre lufthavne udgr et lufthavnskompleks , sttter vi .
Transportudvalget vil imidlertid g endnu et skridt videre ved at give medlemsstaterne mulighed for at begrnse adgangen af de mest larmende fly .
P grund af den strke vkst inden for lufttrafikken og de strengere lydkrav , som der stilles til lufthavne , m man behandle det tilgngelige lydrum stadig mere konomisk .
Sledes indtager et kapitel 2-flys start og landing i lufthavnen Schiphol det samme  lydrum  som mindst 5 lignende kapitel 3-fly .
I aftentimerne glder der endda et forhold p n til ti .
P grund af det store beslag , som kapitel 2-fly lgger p den begrnsede kapacitet , br medlemsstater kunne begrnse adgangen af kapitel 2-fly til deres lufthavne .
<P>
De fleste andre af Kommissionens ndringer kan vi tilslutte os .
Med rette gres gennem n af ndringerne den skaldte  subleasing  af kapitel 2-fly fra det ene udviklingsland til selskaber fra et andet land , umulig .
<P>
Undtagelser m kun bruges inden for det udviklingsland , som har fet tildelt dem . Transportudvalget har skrpet denne bestemmelse yderligere .
<P>
Til sidst foreslr vi , fordi det glder om at begrnse brugen af kapitel 2-fly mest muligt indtil r 2002 , at Rdet og Parlamentet ved eventuel yderligere udvidelse af listen over undtagelser hver gang hres .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , hr. kommissr , ndringen af direktiv 92 / 14 indgr i bestrbelsen p at skabe en bedre harmoni mellem lufttransport og miljbeskyttelse .
At den tekniske gennemfrlighed og de konomiske flger ogs m medfre undtagelser under hensyntagen til miljfaktorer , synes at vre logisk , men man skal srge for , at disse undtagelsesbestemmelser ikke misbruges .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe glder sig derfor over Kommissionens forslag og alle ordfrerens ndringsforslag , fordi de bl.a. skaber klarhed omkring begreber som luftfartsselskaber eller licenser , som tidligere frte til forkerte fortolkninger .
Vi er ogs indforstet med at lade fly fra Saudi-Arabien udg .
For bortset fra den omstndighed , at undtagelsesbestemmelserne i direktivet ikke br fre til , at antallet bliver strre og strre , skal undtagelsen i dette tilflde jo ses i relation til , at det jo er meget vanskeligt at forene begrebet  udviklingsland  med disse privatejede fly .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe glder sig ogs over den kendsgerning , at begreberne  leasing  og  subleasing  forklares mere eksplicit og flgelig ogs i hjere grad kan begrnses .
Proceduren er blevet forenklet som flge af nedsttelsen af et udvalg , men vi lgger vgt p , at dette kun fr kompetence til at slette fly p listen , og skal der tilfjes fly til listen , skal Rdet og Parlamentet fortsat hres .
<P>
Derfor vil Det Europiske Folkepartis Gruppe sttte denne betnkning og ogs alle ndringsforslag og hber , at Kommissionen og Rdet accepterer ndringsforslagene , da de i vore jne alle er i overensstemmelse med nden i direktivet , nemlig et sundt kompromis mellem miljbeskyttelse eller i dette tilflde stjbeskyttelse , teknologisk gennemfrlighed og konomiske flger for egentlige udviklingslande .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , professor Monti , jeg stiller flgende direkte og udtrykkelige sprgsml til Dem som ansvarlig for det indre marked og for lige vilkr .
Luftfartsselskaber fra Fllesskabet med faste rettigheder , som transporterer passagerer fra Fllesskabet , skal afst en plads p Unionens faktisk gennem miljnormer beskyttede og hvad stjniveau angr begrnsede lufthavne p grund af to aspekter , som Kommissionen har plagt .
For det frste : adgang fra tredjelande , skaldte udviklingslande ; jeg henviser til , hvad de to foregende talere har sagt .
For det andet : nye flyselskaber i lufthavnene kommer p bekostning af etablerede selskaber , fordi De vil holde markedet bent og ikke vil have , at ankomst- og afgangstider stadig forbeholdes de selskaber , som har vret der lnge , og som med meget store omkostninger har tilpasset deres fly , og som foretager omfattende investeringer .
S kommer der et nyt selskab , som intet har tilpasset , og som har et kapitel 2-fly , og De mener , at vedkommende skal have adgang til dette begrnsede lydrum .
Synes De , at dette er et flles marked med en level playing field .
Dette sprgsml stiller jeg Dem meget direkte .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , den betnkning , som vi nu behandler , drejer sig om p forskellig mde at mindske stjgenerne fra fly .
Det forslag , som Kommissionen har fremsat , er p mange mder udmrket , men det br suppleres med de tillgs- og ndringsforslag , som Udvalget om Transport og Turisme har fremsat , og som bl.a. giver medlemsstaterne ret til yderligere at begrnse de mest stjende flytypers adgang og til at g lngere med hensyn til direkte at kunne slette fly af bilaget , som ikke opfylder betingelserne heri .
Jeg regner faktisk med , at Kommissionen ikke vil have noget imod disse ndringer .
Jeg anser det for overordentlig vigtigt , at der arbejdes kontinuerligt p at mindske stjgenerne fra fly .
Ikke mindst er det ndvendigt , at man ogs p dette omrde i strre omfang stter ind med forskning og udvikling .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , grunden til mit indlg i denne forhandling er hovedsagelig problemet med en lufthavn i et omrde , som er en perfekt illustration af forhandlingen i dag .
<P>
Oostende har i nogle r vret et tilflugtssted for kapitel 2-fly , fra bl.a. Egypten , Nigeria , Zaire og for stjende gamle fly fra selskaber ssom African International .
<P>
Jeg har forelagt de undtagelseslister , som er optaget i bilag 1 til direktiv 92 / 14 , og det reviderede bilag , som er optaget i det nye kommissionsforslag , for beboerne omkring disse lufthavne , som har forenet sig for at kmpe mod de svnlse ntter og for at arbejde p at opn en normal boligkomfort .
De bekrfter over for mig , at der i virkeligheden flyver temmelig mange flere kapitel 2-fly fra udviklingslande til Oostende end nvnt i de enkelte bilag .
Der er sledes bestemt noget galt med overholdelsen af disse direktiver , hr. kommissr .
Selv om det er medlemsstaternes befjelser , hber jeg , at Kommissionen vil irettestte de medlemsstater , som ikke overholder reglerne .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at Den Socialistiske Gruppe naturligvis sttter hr. van den Waals forslag .
Over for sdanne problemer mener jeg , at vi br se p samfundets behov , forsvare lokalsamfundenes og borgernes interesser .
Der er undertiden en modstning mellem de konomiske interesser , den enkeltes mulighed for at kunne bruge denne transportform , og behovet hos dem , der bor tt ved en lufthavn .
Vi skal lse sdanne modstninger ved hjlp af demokratisk vedtaget lovgivning .
<P>
Vi talte for lidt siden om problemerne med lufthavnen i Ostende .
Jeg kan i timevis fortlle historier om lufthavnen i Zaventem .
Borgerne har flere gange indgivet klage over flgerne af larmen , isr natfly , der forstyrrer deres svn .
Der er afsagt flere domme , som ikke altid har fulgt borgerne .
Der er et problem med den belgiske stats gennemfrelse af lovgivningen og ogs et problem med at f vurderet den stj , de problemer , som borgerne str over for i denne sammenhng .
<P>
Jeg vil slutte med et sprgsml til kommissren : Hvordan kan det vre , at vi her forsvarer tanken om undtagelser for privatfly ?
Jeg mener , at det er et stort problem for flere lufthavne , blandt andet Bruxelles ' .
Det er vanskeligt at forst denne holdning .
Andre selskaber eller fly skal overholde visse grnser .
Det kan ikke nytte noget , at visse selskaber er underlagt andre bestemmelser under pskud af nye konomiske fordele .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at man i Zaventem og mere generelt Bruxelles forventer nogle lsninger , og vi hber , at Kommissionen er lydhr over for det .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige Parlamentet tak for optagelsen p dagsordenen for denne mdeperiode af sagen vedrrende stjende flyvemaskiner og ligeledes takke Udvalget om Transport og Turisme og dets ordfrer , hr. van der Waal , for at have udarbejdet betnkningen p s kort tid .
<P>
Jeg ved godt , at problemet med udsendelse af stj fra flyvemaskiner ligger Europa-Parlamentet meget p sinde .
I denne henseende kunne man stille sig selv visse sprgsml vedrrende indholdet af Kommissionens forslag til ndring af et gldende direktiv om gradvis tilbagetrkning af de mest stjende flyvemaskiner .
Det kan nemlig synes selvmodsigende i ndringen af direktivet om begrnsning af operationen af stjende flyvemaskiner at nvne vkst i antallet af flyvemaskiner fra udviklingslande , der er begunstiget af en undtagelse .
<P>
Dette har imidlertid en logisk forklaring .
Dengang Rdets direktiv 92 / 14 / EF om gradvis tilbagetrkkelse af de mest stjende flyvemaskiner - nemlig de skaldte kapitel 2-flyvemaskiner - i sin tid blev vedtaget , besluttede at man tage hensyn til den vanskelige konomiske situation for flyvemaskiner , der opererer fra udviklingslande .
I direktivet fastsattes derfor de regler , hvorefter flyvemaskiner , der var opfrt i registrene i udviklingslande , og som drives fra disse lande , kan undtages fra bestemmelserne om udtagelse af driften indtil senest den 31. marts 2002 .
Samtidig nvntes i bilaget til direktivet de enkelte fly fra udviklingslande , der kan nyde godt af denne undtagelse .
Ved vedtagelsen af direktiv 92 / 14 / EF havde Kommissionen dog ikke modtaget meddelelse om visse fly fra sdanne lande , og de blev flgelig ikke medtaget i bilaget .
Hovedformlet med det foreliggende forslag fra Kommissionen er derfor at ajourfre listen over de flyvemaskiner , der er indeholdt i bilaget til direktivet , med henblik p at undg retsusikkerhed i forbindelse med flyvemaskiner fra udviklingslandene .
<P>
Inden for rammerne af de initiativer , der er taget til at sikre en ensartet og strengere fortolkning af direktivet inden for Fllesskabet , har Kommissionen dog besluttet at indfre visse definitioner og redaktionelle ndringer .
Gennemfrelsen af de ndrede bestemmelser vil medfre en strengere holdning over for de anmodninger om undtagelser , der fremsttes af luftfartsselskaberne , og derfor gre direktiv 92 / 14 / EF mere effektivt for s vidt angr nedsttelsen af stjemissionerne ved lufthavnene .
<P>
Kommissionen har endelig fundet det hensigtsmssigt at tillade medlemsstaterne at koncentrere beflyvningen med de mest stjende typer flyvemaskiner omkring den lufthavn , der er mindst flsom for stjemissioner , blandt dem , der indgr i et givet lufthavnssystem .
Denne bestemmelse skulle ikke rokke ved den velafbalancerede fremgangsmde , der blev vedtaget ved direktiv 92 / 14 / EF , hvori der er taget behrigt hensyn til tekniske , konomiske og miljmssige betragtninger .
<P>
Hr . Wijsenbeek var s venlig at stille mig et sprgsml , der specifikt gik p de kompetencer , kommissren for det indre marked har , snarere end p dem , jeg reprsenterer her til aften .
Som svar p hans sprgsml vil jeg sige , at det , der yderligere er kommet p listen , er fly , der allerede var i drift .
S der er ikke kommet nogen nye til , men de var ikke inkluderet i det oprindelige direktiv , fordi der ikke var givet meddelelse om dem .
Disse nytilkomne har nu opfyldt alle de kriterier , der er fastlagt i direktivet .
Det er derfor blot en teknisk forandring at fje dem til .
<P>
( IT ) Efter at have gennemget de ndringsforslag , der er vedtaget af Udvalget om Transport og Turisme , finder jeg det vigtigt at bibeholde den afbalancerede fremgangsmde , som jeg fr nvnte .
For s vidt angr flyvemaskiner fra udviklingslande er det vigtigt at gre teksten s streng som mulig med henblik p at forebygge misbrug af undtagelserne til fordel for flyvemaskiner , der i jeblikket drives af luftfartsselskaber med hjemsted i visse udviklingslande .
Det glder mig derfor at kunne bekrfte , at Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 3 og 7 , for s vidt som de skrper betingelserne for fortsat opretholdelse af en undtagelse .
Derimod kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 1 , 2 og 6 , fordi de ville stride imod den velafbalancerede fremgangsmde , der er vedtaget i direktivet , og ej heller ndringsforslag 4 og 8 , for s vidt som de ville ndsage Kommissionen til at fremstte forslag til yderligere et ndringsdirektiv med henblik p indsttelse i bilaget af et begrnset antal fly fra udviklingslande , for hvilke der kunne faststtes en undtagelse i r 2000 , og ej heller ndringsforslag 5 og 9 , da Saudiarabien er optaget p den officielle internationale liste over udviklingslande , og dets flyvemaskiner i bilaget overholder de kriterier , der er omhandlet i artikel 3 i direktivet som ndret ved det foreliggende direktiv .
De ndringer , der er accepteret , vil gre det muligt for Kommissionen at skrpe bestemmelserne vedrrende udviklingslandene under samtidig opretholdelse af den globale ligevgt .
<P>
Jeg vil p ny sige hr. van der Waal og Udvalget om Transport og Turisme tak og over for Dem , hr. formand , undskylde at emnets indviklede karakter har taget mere end den taletid , jeg havde fet tildelt .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg har lyttet omhyggeligt til kommissren , men jeg har ikke hrt svaret p ordfrerens sprgsml , nemlig flgende : Har lufthavne eller medlemsstater mulighed for og midler til at ngte stjende kapitel 2-fly adgang , hvis de har svrt ved at overholde stjnormen ?
Det er naturligvis et sprgsml , som vi konstant konfronteres med af vore vlgere , af vore borgere .
Hvis kommissren ikke er i stand til at besvare dette sprgsml nu , m vi s f et skriftligt svar herp senere .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Hr .
Cornelissen , dette er ikke prcis til forretningsordenen , men en foresprgsel , som kommissren kan besvare - selv om jeg ikke ved , om han vil gre det lige nu .
<SPEAKER ID=95 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg tror at jeg kan svare ved at henvise til fremgangsmden med den globale harmonisering .
<P>
Tre ndringsforslag , nemlig nr . 1 , 2 og 6 , har til forml at gre det muligt for medlemsstaterne at indfre begrnsninger af operationen af flyvemaskiner , der henhrer under kapitel 2 , i enkelte lufthavne .
Det kan vre , at Parlamentets medlemmer ikke er bekendt med , at sdanne begrnsninger skal underkastes den procedure og de regler , der er fastsat i Rdets forordning ( EF ) nr . 2408 / 92 om adgangen til markedet .
<P>
Da direktiv 92 / 14 / EF har en global harmonisering til forml , er det under hensyntagen til de tekniske , konomiske og miljmssige flger ikke tilladt medlemsstaterne at faststte mere restriktive regler , som f.eks. et absolut forbud mod operation af en flyvemaskine , der henhrer under kapitel 2 , frend den er blevet 25 r gammel .
Uanset bestemmelserne i artikel 9 i Rdets forordning ( EF ) nr . 2408 / 92 om adgangen til markedet kan medlemsstaterne i tilflde af alvorlige miljproblemer faststte grnser for operationen - alts ikke et absolut forbud mod , men begrnsninger i operationen - som f.eks. brug af en flammeskjuler om natten p flyvemaskiner , der henhrer under kapitel 2 , under forudstning af , at disse begrnsninger ikke medfrer et absolut forbud mod benyttelsen af disse flyvemaskiner .
Yderligere kan medlemsstaterne plgge de mest stjende flyvemaskiner strre landingsafgifter .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak , professor Monti .
<CHAPTER ID=9>
Afslutning af sessionen
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session 1996-1997 for afsluttet og erindrer om , at Parlamentet i medfr af traktatens bestemmelser vil holde mde i morgen , tirsdag den 11. marts 1997 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.00 )
