<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , det drejer sig om protokollen .
Med hensyn til ndringsforslag nr .
5 til Lindholmbetnkningen blev det registreret , at jeg afholdt mig fra at stemme i den forbindelse .
Det var faktisk min mening at stemme for , men mine fingre blev vist ramt af  Pasty-forbandelsen  , og jeg kom simpelthen til at trykke forkert .
S jeg vil gerne bede om at blive registreret som havende stemt for dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Denne rettelse vil blive foretaget , hr . Hallam .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="W.G. van Velzen">
Fru formand , det drejer sig om punkt 7 , ONP og generel service p telekommunikationsomrdet .
Det var i gr en overordentlig vanskelig afstemning , og jeg har ogs forstelse for , at der af og til sker en fejl , men den vil jeg gerne have rettet .
Der str nemlig , at vi stemte tre gange om at lade ordet  udelukkende  udg .
Nu viser det sig , at det er korrekt gengivet i protokollen , men derefter har man beget fejl tre gange ved tilpasningen af direktivet ; jeg vil sledes gennem Dem sprge , om Deres tjenestegrene kan rette fejlen .
Protokollen er udmrket , men direktivet er sledes ikke rettet .
Hvis det kan lade sig gre , er det i orden .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg er helt med Dem , hr. van Velzen , og protokollen vil blive rettet i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg refererer ikke direkte til protokollen , men til det fuldstndige forhandlingsreferat fra i onsdags .
Dr er et utilstrkkeligt svar fra Rdet p et tillgssprgsml fra mig til hr . Sjstedt korrekt gengivet og senere en anmodning fra mig om ordet til forretningsordenen , det er ogs korrekt .
Men det sprgsml , jeg stillede , er p hemmelighedsfuld vis forsvundet og erstattet med et sprgsml , som jeg i fjor stillede det irske formandskab for Rdet .
<P>
Jeg ville blot gre opmrksom p , at her er alts dele af det fuldstndige forhandlingsreferat fra december p mystisk vis dukket op igen i det fuldstndige forhandlingsreferat fra en onsdag i februar .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det ndvendige vil blive gjort for at rette denne fejl .
<P>
Er der flere indsigelser ?
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=8 NAME="Eriksson">
Jeg har stemt imod betnkningen af McGowan om komplementaritet mellem Fllesskabets og medlemsstaternes politik vedrrende udviklingssamarbejdet .
<P>
Jeg er en varm tilhnger af en styrkelse af udviklingsbistanden , men mener , at det er et anliggende , der frst og fremmest hrer til p det nationale plan .
Desuden synes betnkningen at se det som sin hovedopgave at styrke EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( FUSP ) og  bidrage til get erkendelse af den europiske identitet p verdensplan  , som det hedder i beslutningsteksten .
<P>
Jeg er fra Sverige , som er et alliancefrit land , og mener , at vort land kan yde en betydeligt strre indsats som en selvstndig , progressiv nation i verden end ved at tilpasse sig en FUSP , som reelt styres af stormagterne .
<SPEAKER ID=9 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi har stemt for betnkningen , da vi er enige i hensigten , nemlig at samordne EU ' s udviklingsbistand for at undg dobbeltarbejde .
Derimod er vi p det bestemteste imod , at der gennemfres en fuldstndig harmonisering af EU-landenes ulandsbistand .
For os er det vsentligt , at EU ' s medlemsstater ogs fremover kan fre en selvstndig bistandspolitik i deres eget navn .
<SPEAKER ID=10 NAME="Van der Waal">
I Maastricht-Traktaten er det fastlagt , at Den Europiske Unions udviklingspolitik skal vre komplementr i forhold til medlemsstaternes politik .
Men for at opn denne komplementaritet er samordning mellem Unionen og medlemsstaterne ndvendig .
I praksis sker det imidlertid stadig forholdsvis sjldent .
McGowan-betnkningen er et tydeligt eksempel herp .
Med rette tilskrives denne ufuldkommenhed manglende politisk vilje hos medlemsstaterne .
<P>
Desvrre forbigr betnkningen , at denne konstaterede uvilje er en flge af forskellen mellem medlemsstaternes opfattelser .
I nogle medlemsstater sttter udviklingspolitikken handelen , i andre er det en del af udenrigspolitikken og varetagelsen af politiske interesser .
Tnk p den franske optrden i Afrika .
En sdan forskelligartethed i mlstninger lader sig ikke nemt samordne .
Jeg forventer derfor ikke meget af de foranstaltninger , som foresls i McGowan-betnkningen .
<P>
Det er beklageligt , for s vidt som resultaterne af udviklingssamarbejdet lider derunder .
Men i mangel af en europisk politisk enhed forekommer det mig mere effektivt , idet vi accepterer den nuvrende politiske virkelighed , maksimalt at benytte mulighederne for samordning end at efterstrbe det hje ideal med hensyn til en samordnet udviklingspolitik for Unionen .
<P>
I begrundelsen til sin betnkning siger hr . McGowan , at offentligheden i Nederlandene accepterer , at en forholdsvis hj procentdel af bruttonationalproduktet anvendes til udviklingshjlp , netop fordi Nederlandene giver denne hjlp en strk national profil .
Det er rigtigt , men denne sttte kan ikke forventes i forbindelse med en europisk politik .
Derfor skal udviklingshjlpen i Unionen samordnes der , hvor det er muligt , men dog primrt forblive national politik .
Frem for alt fordi det ikke drejer sig om den politiske anseelse , som Unionen mener , at den skal have i verden p grundlag af det anvendte budget til udviklingssamarbejde , men p grund af den strste effekt for udviklingslandene .
Af denne grund har vi taget forbehold med hensyn til McGowan-betnkningen .
<P>
Betnkning af Fassa ( A4-0021 / 97 )
<SPEAKER ID=11 NAME="Eriksson">
Jeg har stemt imod betnkningen af Fassa om EU ' s humanitre bistand .
<P>
Jeg er tilhnger af , at man udvikler den humanitre bistand , men kan ikke stemme for betnkningen , da den gr kraftigt ind for en styrkelse af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og for en yderligere tilnrmelse mellem EU og WEU .
<SPEAKER ID=12 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi er enige i hensigten , nemlig at der br foretages en samordning og effektivisering af EU ' s ulandsbistand .
Derimod kan vi ikke sttte betnkningens i denne forbindelse uvedkommende formuleringer om en  styrkelse af EU ' s flles udenrigspolitik  og p samme mde heller ikke opfordringen til Rdet om at styrke samarbejdet med WEU .
Vi mener , at EU skal vre en civil organisation , og at WEU br oplses .
<SPEAKER ID=13 NAME="Lindqvist">
Der er absolut ingen grund til , at EU sammen med WEU opretter en militrstyrke til varetagelse af  fredsbevarende  operationer .
Dette forslag m afvises .
<CHAPTER ID=3>
Regnskabsafslutning for EUGFL
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er interimsbetnkning ( A4-0043 / 97 ) af Mulder for Budgetkontroludvalget om udsttelsen af decharge til Kommissionen for regnskabsafslutningen for EUGFL , Garantisektionen , for regnskabsret 1992 ( C ( 96 ) 0417 - C4-0259 / 96 ) .
<SPEAKER ID=15 NAME="Mulder">
Fru formand , vi har i mange r haft en europisk landbrugspolitik . Igennem rene har der vret megen kritik af denne landbrugspolitik .
Jeg vil ikke p nuvrende tidspunkt komme ind p vrdien af denne kritik .
En ting m imidlertid vre helt klar . Nr der er forordninger , skal man overholde dem , og nr der afholdes udgifter , skal disse afholdes efter reglerne .
Her i Parlamentet er der i renes lb opstet betydelige tvivl om gennemfrelsen af disse finansielle regler .
Derfor vedtog Parlamentet den 17. marts 1995 et beslutningsforslag , hvori der stod , at der fra da af hvert r skulle meddeles srskilt decharge for landbrugsudgifterne fra EUGFL .
Ogs Revisionsretten har bebudet , at der hvert r vil blive udarbejdet en srberetning om disse udgifter .
<P>
Sidste r i april udtalte Parlamentet sig for frste gang iflge denne procedure , og de konklusioner , som dengang blev formuleret , er stadig interessante .
For det frste konkluderede beslutningsforslaget fra sidste r , at de tjenestegrene , som skulle udfre kontrollen , var fuldstndigt underbemandede .
I beslutningsforslaget fra sidste r blev der anmodet om ansttelse af femten nye medarbejdere .
Vi kan et r senere konstatere , at der kun er ansat tre .
Det andet vigtige punkt i beslutningsforslaget fra sidste r er , at hvis der foretages finansielle korrektioner , s m de udelukkende anvendes ud fra tekniske kriterier , og politiske beslutninger m ikke spille nogen rolle .
Et r senere kan vi p grundlag af Revisionsrettens beretning endnu en gang konstatere , at Kommissionen ikke har overholdt dette .
<P>
Nr vi nu ser p udgifterne i selve 1992 , s kan vi sige , at der af det samlede udgiftsmnster p ca . 30 mia ECU mtte tilbagefordres 800 mio .
Desuden har Kommissionen for det andet ogs givet nogle lande visse fordele , som iflge Revisionsretten ikke var berettigede .
For det frste vil jeg nvne sagen om oplagring af oksekd i Irland .
Det er foreget mrkvrdigt .
Kontroltjenesterne fra GD VI konstaterer , at der er get noget galt og plgger en korrektion p 5 % .
Dernst siger Kommissionens finansinspektr : Det er for lidt , der er beget alvorlige fejl , det m blive 10 % .
GD VI tilpasser sig derefter til ideen og siger s endnu en gang : Det skal faktisk blive 10 % ; Irland protesterer , men Kommissionen - de tekniske tjenestegrene - str fast , men hvad gr Kommissionen s som politisk organ ?
Den tilsidestter de tekniske tjenestegrenes udtalelse og trffer alligevel beslutning om 5 % .
Tab for Fllesskabets budget : omkring 30 mio ECU .
I tilfldet i Grkenland med hensyn til produktionssttten til bomuld kan der fremsttes lignende bemrkninger .
Tab for budgettet med denne bomuld : omkring 30 mio ECU .
I alle disse tilflde gav Kommissionen som svar p Revisionsrettens kritik , at man lader tvivlen komme medlemsstaterne til gode .
<P>
Vi er ikke enige heri , fru formand .
Hvilken lre kan vi drage af alt dette ?
For det frste : Personalemangel m ikke vre noget argument for at kontrollere tingene utilstrkkeligt .
Investering i personale tjener man senere i vidt omfang ind igen .
For det andet : En korrektion p 930 mio ECU bagefter , og iflge Revisionsretten sandsynligvis meget hjere , er under alle omstndigheder alt for hj , mere end 5 % af landbrugsbudgettet , og skal bringes under kontrol enten gennem bedre tilsyn eller gennem bedre regler .
Og for det tredje er det utilladeligt , at Kommissionen tilkber sig overholdelse af forskrifter ved at formindske finansielle korrektioner for et bestemt r , selv om der ikke er konstateret forbedringer i det pgldende regnskabsr .
<P>
Desuden tror vi , at det i hj grad et sprgsml , om den maksimale finansielle korrektion p 10 % nu ogs er nok .
Vi anmoder om en ekstra finansiel korrektion p 25 % .
Sidste r lod Parlamentet tvivlen komme Kommissionen til gode .
I r vil vi ikke gre dette .
Vi udstter godkendelsen af landbrugsudgifterne fra 1992 , indtil de betingelser , som jeg har stillet , er opfyldt .
Vi skal srge for , at landbrugsudgifterne i fremtiden er i orden , og at medlemsstaterne , bde befolkningen og selve medlemsstaterne , ikke har indtryk af , at Kommissionen i fremtiden udfrer dette p en ukorrekt mde .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , hvis vi havde talt om regnskabsafslutningen for 1995 , ville vi kunne sige , at  der er noget rddent i Danmark  , og vi ville mske s have tnkt p fetaost .
Men det er ikke regnskabet for 1995 , men regnskabet for 1992 , vi drfter , og vi kan sige , at der er noget galt i Irland og adskillige andre medlemsstater , nr det glder regnskabsafslutningen .
<P>
Hr . Mulder har arbejdet meget hrdt med denne betnkning og Budgetkontroludvalget har ikke taget let p tingene .
Der er ting , der bekymrer ved den mde , landbrugsressourcerne bliver behandlet p , og nr vi nr til regnskabsafslutningen , er der benbart altid problemer .
Revisionsretten har i sin beretning fremhvet dem ganske koncist , og hvis man betragter de to tilflde , hr . Mulder nvnte , problemet med oksekdet i Irland og problemet med bomulden i Grkenland , s er der god grund til bekymring .
<P>
Jeg fr det indtryk , at tingene foregr ligesom ved en hollandsk auktion - ikke fordi jeg nogen sinde har vret til en hollandsk auktion - men det er sdan , vi beslutter , hvad der skal og hvad der ikke skal betales tilbage til Fllesskabet .
Det er det , der ligger bag forslaget om tallet p de 25 % .
Det lader altid til at vre et sprgsml om  n , ja , der har mske nok vret et par uregelmssigheder , der er mske forekommet en lille smule bedrageri , men vi behver vel ikke betale alle pengene tilbage  .
<P>

Det , som Budgetkontroludvalget lgger vgt p , er netop , at vi aldrig ved , prcis hvor meget Fllesskabet br krve tilbagebetalt , og hvad Kommissionen br gre for at f uretmssigt udbetalte belb igen .



<P>
I punkt 8 og 9 i hr .
Mulders begrundelse er der to ganske vigtige pointer . Han siger :  Man fr derfor i dette tilflde ( det vil sige tilfldet med det irske oksekd ) uundgeligt indtryk af , at Kommissionen i sidste ende har givet efter for et politisk pres og ikke lngere traf sin beslutning ud fra omfanget af tabet for fllesskabsbudgettet .
Den accepterede sledes ikke blot tab for fllesskabsbudgettet , men underkendte ogs sine egne tjenestegrenes arbejde .
Kommissionen m muligvis tilmed affinde sig med at blive beskyldt for at have udvet forskelsbehandling af medlemsstaterne , eftersom de faste korrektioner for Frankrig og Italien for oplagring af oksekd ikke reduceredes , .. ...
 . Der er grund til at vre meget bekymret her , og nr vi ser p de ECU 100 mio fra Grkenland , som ikke er krvet tilbagebetalt , giver det anledning til stor bekymring .
<P>
I begrundelsens punkt 20 siger hr . Mulder :  Dermed er der tale om et samlet tab for fllesskabsbudgettet p over ECU 1 mia , der er opstet i begyndelsen af 1990 ' erne , men frst korrigeres nu - og det kun delvis .
 Vi havde store forventninger til forligsproceduren . Vi hbede , at forligsproceduren ville vre med til at afklare tingene , at gre tingene langt lettere .
Vi hbede , at vi skulle slippe for at se medlemsstaterne g til Domstolen , men nu oplever vi , at irlnderne efter at have fet en ganske gunstig ordning i oksekdssagen appellerer til Domstolen i forbindelse med Kommissionens beslutning om regnskabsafslutningen , og s er der ikke grund til at vre videre optimistisk .
<P>
Efter min mening er det mest afslrende sted i hr . Mulders betnkning det sted helt til sidst , hvor han skriver :  Man br ogs overveje , hvorvidt de korrektioner , Kommissionen foreslr , mske er for lave til at kunne udligne den skade , der er pfrt fllesskabsbudgettet  .
Det er et sprgsml , som Kommissionen virkelig er ndt til at reagere p .
<P>
Om de to ndringsforslag om at udstte meddelelsen af decharge m jeg mske sige , at jeg hber , at Kommissionen ikke tror , at Parlamentet leger en eller anden leg , nr det i december mned bliver besluttet , hvor stort personalet skal vre i de forskellige afdelinger , og vi s vender tilbage i marts og foreslr , at der skal oprettes ekstra instanser .
Det er to forskellige forslag ved to forskellige lejligheder .
Jeg er vis p , at Parlamentet og Kommissionen kan n til en eller anden form for enighed om , hvor den bedste udvej ligger .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne takke hr . Mulder for hans betnkning og sige , at min gruppe gr ind for den og stter pris p det store arbejde , han har gjort , og p hans oprigtighed og retsindighed .
<P>
Som medlemmer af Parlamentet har vi jo som vor fornemste pligt at sikre , at der ikke forekommer bedrageri eller spild , og vi m erkende , at der er en naturlig tendens til , at medlemsstaterne er mindre omhyggelige , nr det er Fllesskabets midler , de forvalter , end nr det er deres egne direkte indtgter - det er forsteligt nok .
<P>
Ordfreren nvner tallet ECU 800 mio .
Dette tal kan lyde temmelig rdselsvkkende for den almindelige borger .
Men p den anden side svarer det til omkring 2 , 5 % af landbrugsudgifterne .
Det stter jo sagen lidt i relief .
Vi m ligeledes erkende , at det ikke er penge , man har mistet , det er penge , som man mske har mistet .
Det er den vsentlige forskel , vi taler om .
Vi ved , at en del af pengene er vk ; en anden del ved vi ikke , hvordan det ligger med , og hvis vi vidste det , kunne vi f disse penge igen .
<P>
Jeg har ogs et personligt forbehold med hensyn til denne sats p 25 % .
Vi har bder p 2 % , 5 % og 10 % , nr medlemsstaterne optrder skdeslst eller forsmmeligt p en mde , som kan komme til at koste Fllesskabet penge .
Hvis vi mister 25 % af Fllesskabets indtgter , s er der da vist noget alvorligt galt med Kommissionen i frste omgang - og med administrationerne p nationalt plan .
Hvis der forekommer tab og spild af den strrelsesorden , s br ordningen helt ophves .
Jeg kan ikke acceptere , at Kommissionen er s blind , at den rutinemssigt tillader , at der opstr sdanne situationer .
<P>
Jeg nrer en vis sympati for det punkt , som Jan Mulder var inde p vedrrende Kommissionens beslutning om Irland .
Jeg vil gerne ppege - ogs til gavn og glde for Terry Wynn - at der ikke har kunnet konstateres tab i forbindelse med de irske forhold .
Der var tale om drlig administration , som mske har medfrt tab .
Hvis der var lidt tab , og folk var blevet fundet skyldige i bedrageri , s ville de vre blevet retsforfulgt og pengene krvet tilbagebetalt .
Men det er ikke forekommet : Der var tale om skdeslshed , hvilket kan have frt til et tab af Fllesskabets midler .
<P>
Kommissionens tjenestegrene - hr . Fischlers tjenestegrene - har foreslet , de man for 1991 skulle reducere eller udstte halvdelen af bden p 10 % , og at hvis tingene blev bragt i orden i Irland - hvilket naturligvis er sket - s kunne man finde tilgivelse efter to r .
Med andre ord har den beslutning , Kommissionen traf , ikke p nogen mde pvirket Fllesskabets midler .
<P>
Det , Kommissionen gjorde , var med hj profil at trffe en beslutning , som fik en kolossal pressebevgenhed og afsendte forkerte signaler til Parlamentet om , at Irland havde opnet en vsentlig indrmmelse , selvom der rent faktisk ikke var tale om nogen indrmmelse .
Og det indebar nogle urigtige signaler til offentligheden om , at man kan vre skyldig , men slippe afsted med det gennem politisk manipulation .
Forholdet er det , at der fra Kommissionens side var tale om en PR-velse , som jeg beklager , for det var ikke til gavn for Irlands indtgtssituation .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at jeg anerkender , at vi m forflge vore interesser med stor handlekraft , for den flles landbrugspolitik har fet et drligt ry .
Men det er ikke blot i forhold til landbruget i Fllesskabet , at der forekommer bedrageri .
Jeg har p BBC hrt et indslag i nyhederne , hvor man citerede en britisk minister for at sige , at hvis han kunne f sat en stopper for bedrageriet inden for det britiske sociale velfrdssystem , ville han kunne spare  6 mia om ret .
Der opstr altid tilflde af bedrageri , nr der er offentlig administration p lokalt eller nationalt plan .
Det er ikke kun her - men der er ingen grund til , at vi ikke skulle stte hrdt ind imod det .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , vi str over for et af de tilflde , hvori den almindelige europiske borger risikerer ikke at forst noget af det , vi siger , men tvrtimod , hvad der er vrre , risikerer at misforst det og f et noget kaotisk indtryk af den mde , hvorp vi ordner administrationen i Fllesskabet .
Administrativ uorden og bureaukratisk uorden giver sig sledes - som vi har hrt - udslag i konomiske tab for Fllesskabet gennem mislige manvrer med for store udbetalte forskud eller andre regnskabsmssige fif .
<P>
Vi beskftiger os i dag med oksekd i Irland og sttte til bomuldsproduktionen i Grkenland , men der kan ogs nvnes andre eksempler .
For s vidt angr udgifterne p landbrugsomrdet er det mske nu virkelig p tide at forenkle .
De , hr. kommissr , har mange gange i Landbrugsudvalget omtalt ndvendigheden af at ajourfre og forenkle den flles landbrugspolitik og , tror jeg , tillige det administrative system .
Men frst og fremmest er jeblikket inde til en samlet og kontinuerlig involvering af medlemsstaterne .
Dette for at undg , at vi senere , sledes som det i nogen grad er tilfldet med denne betnkning , lber ind i fejl som flge af fejlagtige eller vilkrlige fortolkninger .
Yderligere siger ordfreren , hr . Mulder , som jeg siger tak for hans omhyggelige arbejde , at vi endog har grunde til at rette bebrejdelser mod Kommissionen , der har vist eftergivenhed over for politisk pression fra medlemsstaternes side og har forvaltet omrdet mildt sagt kaotisk ogs inden for sine egne tjenestegrene .
<P>
Jeg mener , at dette ikke blot er et problem for Budgetkontroludvalget , men et problem , der ogs vedrrer andre udvalg .
Det er givet Budgetkontroludvalgets opgave at anvise metoderne for korrekt inddrivelse af det , som medlemsstaterne uberettiget , men , hber jeg , uforstligt har fet udbetalt .
<P>
Vi skal ogs have i erindring , at 80 % af fllesskabsmidlerne endnu udbetales til medlemsstaterne med henblik p sknsmssig fordeling .
Man br flgelig ikke anstifte en religionskrig mellem medlemsstaterne og mellem Kommissionen og Rdet , selvom der krves et vist minimum af fleksibilitet for at undg overdrevet bureaukratisk forhaling af sagerne .
Efter min opfattelse m vi bestandig foretage kontrol for at have sikkerhed for , at disse fortolkninger gr i den rigtige retning , og at det ikke er Kommissionen , der skal betale i sidste instans .
<P>
Det undrer mig , at Italien ikke endnu engang figurerer p listen sammen med de slette eksempler fra Grkenland og Irland .
Jeg finder , at disse bureaukratiske og administrative svigt inden for Den Europiske Union tillige giver sig udslag i administrativt kaos og kaos i forvaltningen udadtil , dvs. i forhold til Europas borgere .
<P>
Mens vi drfter dette , hr. kommissr , har landmand og kvgavlere , der producerer mlk , endnu en gang i Italien netop i dette jeblik konfrontationer med politiet og angribes af ordensmagten , fordi de demonstrerer foran de store multinationale virksomheders anlg for at sge at begrnse skaderne som flge af de famse kvoter og af de overskud , som de er ofre for i hjere grad end skyldige i .
Ogs dette er en flge af drlig oplysning fra administrationens side og drlig intern forvaltning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Fru formand , obligatoriske tilbagebetalinger af forskud fra EUGFL er regelmssigt genstand for diskussion mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Det er der i sig selv ikke noget galt i .
Men det m i den forbindelse udelukkende dreje sig om sprgsmlet , om Kommissionen nu ogs har sknnet de uberettiget udbetalte belb rigtigt .
Mulder-betnkningen viser , at Kommissionen desvrre ogs har ladet sig lede af andre kriterier .
<P>
En hensigtserklring fra de irske myndigheders side om forbedring af kontrolsystemet var for Kommissionen tilstrkkeligt til at formindske den fastsatte korrektion fra 1991 for oplagringen af irsk oksekd fra 10 % til 5 % .
I den forbindelse blev finansinspektrens udtalelse , som henviste til , at de konstaterede mangler ikke gav nogen som helst anledning til formindskelse af bden , ignoreret .
Denne handlemde er uacceptabel .
Kommissionen behver ikke belnne medlemsstaterne for tilsagn .
Overholdelse af kommunautre forskrifter skal vre en selvflge .
<P>
Endvidere viser Mulder-betnkningen , at Kommissionen ikke er konsekvent , nr den plgger sanktioner .
I Frankrig og Italien er der i 1991 konstateret samme slags overtrdelser som i Irland .
Disse medlemsstater protesterede ikke og mtte betale de fulde 10 % i bde .
<P>
I betragtning af den ukorrekte brug , som Kommissionen har gjort af godkendelsen af regnskabet , sttter jeg ordfreren med hensyn til at udstte dechargen .
Frst skal det klart konstateres , at det udelukkende er den skade , som Fllesskabet har lidt , som er afgrende for strrelsen af de faste korrektioner .
Det er i den forbindelse absolut ndvendigt , at kriterierne for faste korrektioner skrpes .
<P>
Fru formand , omfanget af de samlede finansielle korrektioner - for 1992 til et belb af 800 mio ECU - viser , at der stadig er meget galt med anvendelsen af de kommunautre forskrifter .
Det er ikke blot et finansielt problem , men ogs overordentlig skadeligt for landbrugssektorens og for Unionens anseelse .
Derfor mener jeg ogs ligesom ordfreren , at get personale til regnskabsafslutningstjenesten er nskvrdigt for at gre de finansielle korrektioner mere plidelige .
Dette er ikke til hinder for , at en hensigtsmssig finansiel forvaltning primrt er medlemsstaternes ansvar og ikke er mulig uden de nationale kontrolinstansers medvirken .
<SPEAKER ID=20 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , hr . Mulder har i dag fremlagt en meget afbalanceret betnkning og har i denne betnkning p en vis mde taget fat om roden p de problemer , Kommissionen str overfor , nr den trffer afgrelse om afslutningen af de regnskaber , medlemsstaterne forelgger .
Kommissionen skal krve de udbetalinger tilbage fra medlemsstaterne , som entydigt ikke er blevet anvendt i overensstemmelse med fllesskabsretten .
Men , mine damer og herrer , sdanne sort-hvide situationer er desvrre sjldne .
<P>
I de fleste tilflde skal Kommissionen vurdere den risiko , der opstr for EUGFL , udviklingssektionen og garantisektionen p grund af utilstrkkelig overholdelse af bestemmelserne om effektiviteten af den kontrol , medlemsstaterne frer med ansgningerne om sttte .
I overensstemmelse hermed siger den s nej til en del af udbetalingerne i relation til denne risiko .
Hvor stort et belb , der i hvert enkelt tilflde skal siges nej til , afvejes meget omhyggeligt efter fastsatte retningslinjer under fuld hensyntagen til medlemsstaternes argumenter og efter hring af et panel bestende af uafhngige fremtrdende personer .
<P>
Det , at Kommissionen krver tilbagebetaling , er for medlemsstaterne en vigtig tilskyndelse til at kontrollere fllesskabsmidlerne p rette vis .
Derfor forbedrer de i mange tilflde deres kontrolforanstaltninger , s snart Kommissionens revisorer gr dem opmrksom p mangler .
Sker dette , har Kommissionen i tvivlstilflde altid truffet afgrelse til medlemsstaternes fordel , nr korrektionssatsen skulle faststtes . For et af Kommissionens vigtigste ml er at motivere medlemsstaterne til hele tiden at forbedre deres kontrolsystemer , og ikke at straffe dem .
<P>
Mine damer og herrer , hvad angr korrektionen i Irlands tilflde fra 10 til 5 % eller nedsttelsen af korrektionen , vil jeg gerne sige flgende : Kommissionens revisorer har konstateret , at der i Irland i rene 1990 og 1991 var alvorlige mangler ved kontrolforanstaltningerne i forbindelse med opkb af oksekd til intervention , og de foreslog derp for begge r en korrektion under t p 10 % .
Irland gav lige som mglingsorganet udtryk for den opfattelse , at kontrolforanstaltningerne var blevet forbedret i 1991 og at risikoen for tab derfor var mindre det r .
Revisorerne kunne imidlertid dengang ikke overtyde sig om effektiviteten af disse forbedringer , fordi interventionsopkbene blev indstillet fra 1993 og frem til afgrelsen om regnskabsafslutningen .
Der var ingen .
Derfor s finansinspektren sig ikke i stand til at g ind for en nedsttelse af korrektionen .
Derp traf Kommissionen ud fra et nske om at optrde fair som altid i tvivlstilflde afgrelse til fordel for medlemsstaten , sledes som jeg allerede sagde for lidt siden .
Jeg kan dog sige , at der i mellemtiden , efter at der nu igen finder opkb sted til intervention , blev gennemfrt kontrolforanstaltninger i oktober / november 1996 , og de faldt ud til Kommissionens fulde tilfredshed .
<P>
Angende det andet sprgsml , bomuldssituationen i Grkenland : Denne helt usdvanlige korrektion p 25 % er det strste tab , fllesskabsbudgettet kan komme ud for .
Inden for rammerne af en forbedring af kontrolprocedurerne har de grske myndigheder gennemfrt efterflgende kontrolforanstaltninger i egreneringsvirksomhederne , hvor det viste sig , at de faktiske tab hjst sandsynlig ikke er p over 10 % .
Under de omstndigheder kan vi ikke fastholde en korrektion p 25 % .
<P>
I forbindelse med de redegrelser , der tidligere er kommet frem og iflge hvilke korrektionerne belber sig til mere end 800 mio ecu og man deraf mske kunne aflse , at EUGFL-midlerne var blevet forvaltet drligt , bliver man ndt til at gre opmrksom p , hvor stor en procentdel dette belb udgr af de samlede midler , samt p at alene 415 mio ecu , dvs. mere end halvdelen af det samlede belb , vedrrer et eneste tilflde , nemlig den manglende opkrvning af medansvarsafgiften for mlk i Italien og Spanien .
Ser man p dette belb isoleret , udgr det resterende belb 1 , 3 % af garantisektionens udbetalinger .
Jeg mener ikke , at man deraf kan aflede , at midlerne er blevet forvaltet drligt .
<P>
Kommissionen er ogs rede til at revidere sine retningslinjer for faststtelsen af korrektionerne i den af Parlamentet krvede retning med henblik p i endnu hjere grad at fremhve og prcisere de principper , som den de facto allerede flger .
Denne revision vil vre afsluttet inden udgangen af juni og inden udgangen af juni vil vi ogs informere Parlamentet om resultaterne .
Korrektioner p 25 % m dog kun ivrksttes efter meget nje overvejelse , fordi Kommissionens retsgrundlag sjldent gr det muligt at korrigere for mere end det tab , der rent faktisk er opstet for fllesskabsbudgettet .
Desuden kan der ikke automatisk ivrksttes korrektioner i alle de tilflde , hvor Kommissionen krver bedre kontrol , men kun nr en fllesskabsbestemmelse ikke er blevet overholdt .
Kommissionen anser det imidlertid for nskvrdigt at ge antallet af revisorer , og den vil bestrbe sig p at finde de stillinger , Parlamentet nsker .
Jeg anmoder Dem imidlertid om at tnke p , at personalet til dette meget specialiserede arbejde sjldent kan rekrutteres via interne forflyttelser og at antallet af nye stillinger er strkt begrnset .
P den baggrund hber jeg p Deres sttte til at n dette ml .
<P>
Jeg vil i denne sammenhng navnlig sige tak til hr .
Wynn for hans udtalelser og til slut endnu en gang give udtryk for min tak til hr . Mulder og Europa-Parlamentet som helhed for den konstruktive betnkning .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr over til afstemningen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , vores gruppe vil stemme for hr . Mulders betnkning .
<P>
Vi er enige i betnkningens konklusioner gende ud p at decharge til Kommissionen for regnskabsafslutningen for EUGFL , Garantisektionen , for regnskabsret 1992 udsttes og underlgges visse betingelser .
<P>
Vi tilslutter os ligeledes analysen i hr . Mulders betnkning , navnlig hvad angr de to beslutninger fra Kommissionen , som begrunder denne udsttelse .
Endelig tilslutter vi os de konklusioner der udledes heraf , nemlig at Parlamentet afstr fra at krve , at Kommissionen reviderer beslutningerne , selv om det er vanskeligt at acceptere i forhold til de store tab p fllesskabsbudgettet , der andrager omkring 1 mia ECU .
<P>
Kommissionen br ndre sin regnskabsafslutningsprocedure , sledes at en henvisning til en eventuel afhjlpning af mangelfuld kontrol ikke fremover kan fre til en tilbagevirkende reduktion af de faste korrektioner .
Vi gr ligeledes ind for kravet om indfrelse af en fjerde sats p 25 % ved beregningen af faste korrektioner .
<P>
Jeg vil gerne i forbindelse med denne afstemning understrege forskellen i forhold til situationen vedrrende decharge til Kommissionen for 1992 og for 1993 vedrrende Parlamentets budget .
Jeg hber ikke , at den udsttelse af decharge , vi nu skal stemme om , frer bliver afvist , men at den fr en reel effekt , og at decharge ngtes , s lnge Parlamentets krav ikke er opfyldt .
Det er i hvert fald , hvad Gruppen af Uafhngige / Nationernes Europa gr ind for med henblik p at sikre , at fllesskabsbudgettets store belb tildeles i overensstemmelse med lovbestemmelserne , og Parlamentet kan udve en reel kontrol med henblik p at beskytte interesserne for de forskellige europiske nationers borgere .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Medhjlpende gtefller
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0005 / 97 ) af Lulling for Udvalget om Kvinders Rettigheder om medhjlpende gtefller .
<SPEAKER ID=24 NAME="Lulling">
Fru formand , de , der faststter vores dagsorden , flger for ofte en srlig vrdiog prioriteringsskala af grunde , som vi ikke kan fatte med vores fornuft .
<P>
Sledes er den betnkning , som jeg forelgger for Udvalget om Kvinders Rettigheder , en betnkning , som berrer mindst 10 mio kvindelige medhjlpende gtefller i Den Europiske Union , mske endog dobbelt s mange , blevet henvist til dette sparsomt besgte fredagsmde .
Det skal selvflgelig siges , at vi har fet konkurrence fra de gale ker , hvis njagtige antal i Den Europiske Union man heller ikke kender .
Det skal ogs siges , at den triste skbne for millioner af medhjlpende gtefller , der arbejder i deres mands virksomhed , uden status , uden selvstndig socialsikring , uden ret til social sikring i tilflde af skilsmisse , uden ret til den formue , de selv har bidraget til at skabe , ikke i s hj grad som de gale ker taler til flelserne hos de af vore kolleger , som i indevrende uge har stillet et mistillidsvotum til Kommissionen .
<P>
Vi skriver nu 1997 .
Kommissionen offentliggjorde i september 1994 en beretning om den skuffende gennemfrelse af direktivet fra 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder i selvstndige erhverv , herunder medhjlpende gtefller .
Vi var ikke begejstrede for dette direktiv , hvis indhold kan betegnes som  krafteslst  i forhold til Kommissionens oprindelige forslag , men det havde den fortjeneste at eksistere , og jeg vil ikke bengte , at der er gjort fremskridt i nogle medlemsstater , men nu mere end 10 r efter direktivets offentliggrelse er selverhvervendes medhjlpende gtefller stadig for strstedelens vedkommende overladt til sig selv , usynlige arbejdstagere .
Eftersom beretningen om direktivets gennemfrelse - som Kommissionen har udarbejdet med mindst tre rs forsinkelse - ikke forelgges Parlamentet , har Udvalget om Kvinders Rettigheder truffet afgrelse om at udarbejde nrvrende initiativbetnkning om disse usynlige og diskriminerede arbejdstagere , der arbejder i millioner af familieforetagender , isr inden for landbrug , sm og mellemstore virksomheder , hndvrk og handel , men ogs som medhjlpende gteflle i de liberale erhverv .
<P>
Jeg vurderede , at det ikke ville tjene noget forml at beklage sig over fortiden og over , at direktivet fra 1986 desvrre p ingen mde har opfyldt mlene , men at man i stedet mtte se fremad og udarbejde konkrete forslag for at give det  krafteslse  direktiv fra 1986 strre muskelkraft , forslag , som vil kunne bidrage til at afhjlpe medhjlpende gtefllers situation som atypiske arbejdstagere , hvilket isr bliver et problem i tilflde af skilsmisse eller ved den selverhvervende gteflles dd .
<P>
Vi er ikke uvidende om - subsidiaritet forpligter !
- at det ndrede direktiv , som vi nsker , kun kan faststte rammen , inden for hvilken medlemsstaterne br handle for at opfylde mlene , som jeg vil opsummere sledes : vi nsker at give medhjlpende gtefller en juridisk status , som giver dem mulighed for at vlge mellem en status som lnnet gteflle , gteflle med status af kompagnon eller samarbejdende gteflle ; vi nsker , at medhjlpende gtefller obligatorisk skal omfattes af en social sikringsordning , der indebrer sygesikring , alderspension , ulykkesforsikring og ydelser i forbindelse med invaliditet ; vi slr til lyd for skatte- og afgiftsincitamenter , sledes at udbetalte vederlag til medhjlpende gtefller indgr i virksomhedens udgiftsregnskab p betingelse af , at det dels drejer sig om et normalt vederlag for ndvendige og reelt prsterede tjenesteydelser , og dels at alle obligatoriske tilbageholdelser og bidrag er betalt .
<P>
Vi mener endvidere , at det er ndvendigt at ivrkstte foranstaltninger til sikring af , at medhjlpende gtefller , som i mange r har arbejdet i familieforetagender , ikke forfordeles i forbindelse med arv og arveflge .
Endelig krver vi , at medhjlpende gtefller gives ret til at stemme og vlges til faglige organisationer i de berrte sektorer .
<P>
I Frankrig har der siden 1988 vret fastsat bestemmelser om f.eks. obligatorisk deltagelse i en sikringsordning vedrrende alderspension og forsikring i tilflde af invaliditet , men med mulighed for dispensation .
Realiteterne er , at p grund af denne dispensationsmulighed - der er for let at opn - er kun 164 medhjlpende gtefller tilsluttet denne ordning , ud af 2000 hndvrksvirksomheder , hvor det er klart , at gtefllerne deltager i virksomhedens aktiviteter .
Situationen er lige s katastrofal inden for handel og i de liberale erhverv .
Hvorfor ?
Manglende information , frygt for ekstra omkostninger i forbindelse med bidragspligt for medhjlpende gtefller - selv om disse bidrag er fradragsberettigede - eller ganske enkelt forsmmelighed eller manglende interesse .
<P>
Som de lovgivere vi prtenderer at vre , br vi vide , at det ofte er ndvendigt at fremme borgernes lykke mod deres egen vilje , navnlig i de tilflde , hvor de har tendens til at vige tilbage for de hermed forbundne omkostninger .
<P>
Derfor har vi ogs foreslet obligatorisk registrering af medhjlpende gtefller , for at de ikke lngere skal fungere som usynlige arbejdstagere .
Man har tilkendegivet over for mig , at i Det Forenede Kongerige lgges dette krav i srlig grad for had i en vis presse , som udnytter det til en ny antieuropisk kampagne .
Jeg hber , det er sandt , for i det mindste vil den offentlige opinion i s fald blive gjort opmrksom herp og f at vide , at Parlamentet beskftiger sig med disse usynlige arbejdstageres situation .
<P>
Jeg er vidende om , at Kommissionen er i gang med at organisere rundbordssamtaler med de berrte organisationer for at drfte medhjlpende gtefllers situation og behov .
Jeg har vret med til den frste af disse rundbordssamtaler .
Hvis det fortstter sdan , og hvis Kommissionen drager de ndvendige konklusioner af disse rundbordssamtaler og af vores betnkning , kan jeg for mit eget vedkommende love den , at den ikke vil risikere et mistillidsvotum .
Hvis det ikke bliver tilfldet , ville jeg ikke se nogen grund til at undlade at stille et mistillidsvotum - det ville i hvert fald vre med lige s stor ret , som det der er stillet i indevrende uge - til Kommissionen , som dermed ville have udvist ligegyldighed over for mange millioner europiske borgeres skbne .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne takke ordfreren , som har bestrbt sig p at forelgge en afbalanceret betnkning , som der ogs var stor enighed om i Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Som sagt er det overvejende flertal af medhjlpende gtefller i selvstndiges erhvervsvirksomheder kvinder , som sammen med deres mnd arbejder i landbruget , inden for hndvrk og handel samt i liberale erhverv .
De fleste kvinder medvirker , uden at deres juridiske status er anerkendt formelt , og mange spiller - navnlig i driften af landbrug - en lige s betydningsfuld rolle som deres mnd .
<P>
Overslag over antallet af medhjlpende gtefller er dog vanskelige at lave , og den omstndighed , at der ikke er fastsat njagtige kriterier , gr det endnu vanskeligere .
En del arbejder p fuld tid . De str s som normalt anmeldte arbejdstagere og har ret til social sikring i lighed med alle andre arbejdstagere .
Andre er ikke registreret p nogen mde , hvilket volder meget betydelige vanskeligheder i tilflde af skilsmisse eller separation og navnlig lader de kvinder , der ikke er medlem af nogen form for social sikringsordning , sidde tilbage med sorteper .
Andre er partnere i virksomheden - der findes alts en hel rkke forskellige muligheder .
<P>
Det skulle 1986-direktivet bde p .
Men det er vagt udfrt , og vage formuleringer vanskeliggr her indfrelsen af en flles status .
Dertil kommer den tvende gennemfrelse i medlemsstaterne .
Medlemsstaterne vgrer sig ved at overfre befjelser til Unionen . Det kommer til blokader .
Vi har den store vanskelighed , at ikke en gang socialprotokollen er en del af traktaten .
Derfor er det ganske srlig vigtigt at vre opmrksom p , at lige muligheder medtages i traktaten om Den Europiske Union og bliver en meget vigtig sttte for kvinderne og for de borgerlige rettigheder i Unionen .
<P>
Nu er medlemsstaterne ikke srlig tilbjelige til at gre noget p dette punkt .
Alts bliver vi i Europa-Parlamentet ndt til at lgge pres p , for at disse kvinder fr en bedre status .
Hvor kan vi stte ind ?
Jeg mener , at betnkningen gr opmrksom p , at de obligatoriske registreringer for kvindernes vedkommende ikke bare m svve i luften .
I stedet skal vi lgge pres p , for at alle kvinder registreres og kan blive medlem af den lovbefalede pensions- og sygeforsikring , s at der kan ske fremskridt her .
<P>
Og derudover vil jeg gerne sige , at vi p trskelen til det 21. rhundrede ikke mere kan lgge de gamle familieroller fra det 19. rhundrede med gteskabet som kvindernes mulighed for at blive forsrget til grund , nr skilsmisseprocenten er p over 30 .
Kvinder skal ikke lngere vre arbejdsbierne i familieforetagenderne , som uden at klage arbejder , til de segner , og mister enhver form for status og alle rettigheder under den dobbelte byrde med arbejde bde i og uden for hjemmet .
<P>
Derfor har vi brug for en selvstndig syge- og pensionsforsikring , vi har brug for en selvstndig reprsentation af disse kvinder i faglige organisationer , der skal vre muligheder for videreuddannelse , og jeg synes , at det kort fr den 8. marts , kvindernes internationale kampdag , er et krav , som Europa-Parlamentet skal sttte helt og fuldt .
Jeg anmoder Dem om at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , mine damer og herrer , debatten om medhjlpende hustruers rettigheder indledtes i strig for ca . 30 r siden .
I dag ser den juridiske situation sledes ud : Den medhjlpende hustru eller gtemand kan vre beskftiget helt normalt som arbejdstager .
S er vedkommende syge- , ulykkes- og pensionsforsikret .
Bestr aktiviteten kun i intern bistand , er der ikke tale om et arbejdsforhold , men vedkommende kan lade sig medforsikre i sygesikringen .
Kommer det til en skilsmisse , skal i henhold til  81 i gteskabsloven boet , herunder den opsparing , gteparret har foretaget , deles .
Kvinden skal blot reelt have ydet sit bidrag ; dette bidrag udgres i henhold til  83 , stk .
2 , i gteskabsloven allerede af  ledelse af den flles husholdning , omsorg for og opdragelse af flles brn og af al anden gteskabelig bistand  .
Det kan f.eks. vre et godt rd .
<P>
Isr angende landbokoner : I 1989 indfrtes der i strig adskilt udbetaling af pensioner .
Landbokonen kan ogs mod sin mands vilje forlange , at 50 % af hans pension udbetales direkte til hende .
Siden 1992 har der eksisteret en srlig pension til landbokoner .
Siden den 1. juli 1990 har ogs landbokoner efter et barns fdsel fet karenspenge i 1 1 / 2 r .
Ln i forbindelse med barsel udbetales ligeledes til landbokoner i den ved lov fastsatte barselorlovsperiode - den er i strig fire uger fr og fire uger efter barnets fdsel - og bygger p en srlig forsikring .
<P>
Fra den 1. januar 1993 har kvinder , der gr p pension , fet et tillg pr. barn , og den tid , der er brugt p opdragelse af brn , medregnes og giver ret til en srlig pension .
<P>
Mine damer og herrer , jeg synes , vi skal fortstte drftelsen .
Jeg er rede til at give Dem alle bilagene om disse juridiske muligheder .
Vi drfter her ikke fantastiske nskeforestillinger , men den levede virkelighed og den levede ret i en stat , der er medlem af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er fuldstndig enig med fru Lulling .
Den kendsgerning , at denne betnkning drftes p plenarmdet i Strasbourg p en fredag , siger allerede meget om mangelen p interesse for dette emne .
Det er for vrigt en god afspejling af situationen for de medhjlpende gtefller indtil nu .
<P>
De medhjlpende gtefller er for det meste registreret som  uden erhverv  eller som  husmor  .
For den sociale sikring er de som regel ukendte .
I virkeligheden er de imidlertid en uundvrlig arbejdskraft for deres gtefller .
Den Liberale Gruppe er derfor meget glad for denne initiativbetnkning , men vil vre endnu mere tilfreds , nr Kommissionen endelig vil forelgge os sit forslag om ndring af det nuvrende direktiv .
Den medhjlpende gteflle fortjener mere end blot anerkendelse fra sin gteflle og familie .
Omstndigheder ssom skilsmisse , gtefllens ddsfald eller invaliditet kan jo uventet bringe denne anerkendelse til ophr og betyde begyndelsen til en masse elendighed .
<P>
Nu kommer jeg til betnkningen .
Hvad jeg frst og fremmest finder vigtigt , er for det frste , at vi vlger et obligatorisk system med hensyn til registrering og tilslutning til en forsikring .
Vi har jo lrt af det franske system , at et frivilligt system ikke fr den forventede reaktion .
For det andet er det ndvendigt , at den juridiske status , selv om den er obligatorisk , alligevel er fleksibel nok , frem for alt for s vidt angr beregningen af bidragene .
For hvis vi gr opnelse af status for belastende , risikerer vi ubevidst at skabe en kategori af skjulte medhjlpende gtefller . Det m ikke vre vor hensigt .
Endvidere sttter jeg de forslag , som ordfreren fremstter med henblik p en strre bevidstgrelse og stimulering af de pgldende til at tilslutte deres gtefller gennem skatteincitamenter .
<P>
Jeg beklager at mtte konstatere , at den belgiske regering p dette punkt gr modsat til vrks og nu netop skruer tiden tilbage .
Fra 1. januar i r tillader den ikke lngere , at selverhvervende stter en del af deres indkomst p deres medhjlpende gtefllers navn , og de afskaffer derfor dette skatteincitament .
Den medhjlpende gteflle kan fremover kun blive registreret som arbejdstager eller blive forretningsfrer , men for mange liberale erhverv er dette umuligt i betragtning af det liberale erhvervs deontologi og selskabslovgivningen .
Der er alts ikke lngere tale om fleksibilitet .
Men forhbentlig fr den nye europiske lovgivning den belgiske regering til at ndre opfattelse , for hvad vi nu oplever , ligner processionen i Echternach .
<P>
Fru formand , kre kolleger , jeg hber , at forhandlingen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedrrende medhjlpende gtefller snart kan fres her .
Jeg ville gerne have hrt , hvad Kommissionen agter at foretage sig i denne sag .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , det der indtil for kort tid siden betegnedes atypisk arbejde , er efterhnden blevet typisk arbejde .
Ustabile og atypiske arbejdsforhold , som er et resultat af det skaldte arbejdsmarkeds gede fleksibilitet - som efter arbejdsgivernes mening aldrig er tilstrkkelig - giver sig udtryk i en betydelig stigning i antallet af selverhvervende .
<P>
Og medens den selverhvervende i mange tilflde blot er en arbejdstager , der har mistet sin juridiske arbejdsaftale , men opretholder et faktisk arbejdsforhold , der er identisk med det tidligere , er det selvstndige arbejde i andre tilflde en ny og anderledes aktivitet , som har erstattet et typisk arbejdsforhold .
<P>
I klvandet p denne udvikling opstr en rkke diskriminerende forhold , og i den sammenhng br situationen for selverhvervendes medhjlpende gtefller , som nsten altid er kvinder , vies srlig opmrksomhed .
<P>
Det glder os , at denne betnkning gr det .
Da det drejer sig om medhjlpende gtefller i en afledt og yderst heterogen gruppe arbejdstagere , m det formodes , at uanset den manglende definition p den erhvervsmssige status og vanskeligheden ved at stte tal p , er tallet langt hjere end de 3 mio , der nvnes i Kommissionens beretning om social beskyttelse .
Da kvinder udgr 3 / 4 af disse arbejdstagere , kan de i en medlemsstat som Grkenland endog komme til at tegne sig for en fjerdedel af den kvindelige erhvervsaktive befolkning .
<P>
Som det understreges i betnkningen af fru Lulling , som jeg komplimenterer for hendes arbejde , er direktiv 86 / 613 navnlig utilfredsstillende p grund af manglen p krav om faststtelse af de omhandlede gtefllers status og mangel p effektivitet med hensyn til retten til social beskyttelse for denne gruppe arbejdstagere .
Derfor er det ndvendigt med et revideret direktiv i 1997 .
<P>
Samtlige forslag i nrvrende betnkning fortjener vores principielle tilslutning , og de udgr et godt arbejdsgrundlag for et nyt direktiv , som tager sigte p at hndtere situationer , som ikke m udkrystallisere sig i en stadfstelse af gamle og nye former for diskriminering af kvinder p arbejdsmarkedet med den yderligere graverende omstndighed , at de i det omhandlede tilflde er s godt som usynlige .
<P>
Jeg vil isr udtrykke sttte , - i vrigt i overensstemmelse med de ikke-opfyldte bestemmelser i det direktiv , som nu br ndres , - til virkeliggrelsen af initiativer som rundbordssamtaler , som giver de berrte en reel mulighed for at deltage i definitionen af behovene og det nye direktivs status og ordlyd .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg tilslutter mig helhjertet fru Lullings betnkning .
Det er faktisk blevet en udmrket betnkning , og den udtrykker Kvindeudvalgets og Parlamentets utilfredshed med virkningen af det direktiv , som skulle forbedre medhjlpende gtefllers stilling .
I virkeligheden er der ikke forbedret s meget , men der skulle gres meget mere for at drage omsorg for , at disse kvinder kan gre krav p den sociale sikring , som de har ret til .
Det er s meget desto mere ejendommeligt , som netop Det Europiske Fllesskab og Unionen har forsgt at ligestille kvinder og mnd p arbejdsmarkedet , og det er jo en vsentlig del af arbejdsmarkedet , som i virkeligheden simpelthen skubbes til side . Vi m virkelig sprge os selv , hvad der nu prcist er hensigten med at tillade disse former for i virkeligheden sort arbejde .
Jeg vil gre opmrksom p den kendsgerning , at det ogs er optaget i betnkningen , at vi vil have anerkendelse af andre varige samlivsformer i medlemsstaterne , hvor samlivskontrakter er anerkendt .
<P>
Endelig str der i betnkningens nederlandske titel :  zelfstandige werknemers  .
Disse eksisterer ikke .
Selvstndige arbejdstagere er et selvmodsigende udtryk . Det m virkelig vre :  zelfstandig werkenden  .
Vil De venligst tage dette i betragtning .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , jeg hilser med glde det initiativ , Udvalget om Kvinders Rettigheder har taget , med udarbejdelsen af denne betnkning , der tager sigte p at give medhjlpende gtefller en anstndig social beskyttelse .
Jeg beklager i lige s hj grad som ordfreren forsinkelserne , og al den tid , som Kommissionen har spildt , r , som kunne have vret brugt til en mere omfattende udveksling af synspunkter mellem de forskellige berrte parter .
<P>
Ingen her kan med rimelig grund bengte ndvendigheden af lovgivning p dette omrde , og der kan efter min mening slet ikke vre tale om at rejse sprgsmlet , om hvorvidt der skal indfres et fakultativt eller et obligatorisk beskyttelsessystem .
Erfaringen i Luxembourg har vist , at opfordring til frivillige bidrag ikke har den store effekt .
Grunden hertil er indlysende . De sm og mellemstore virksomheder er i alle Unionens medlemslande i forvejen overbebyrdet med skatter og afgifter af enhver art , som de store multinationale selskaber i vrigt alt for let unddrager sig .
<P>
Ud over kravet om , at medlemsstaterne trffer foranstaltninger til at sikre , at medhjlpende gtefller er omfattet af social beskyttelse m vi tilfje en forpligtelse til korrekt informering af de berrte arbejdstagere og til , at de nationale myndigheder - som en god familiefader - forestr forvaltningen af de indbetalte midler i modstning til , hvad der er skik og brug i strstedelen af medlemslandene , uanset om regeringen er venstre- eller hjreorienteret .
<SPEAKER ID=31 NAME="Torres Marques">
Hr. formand , den initiativbetnkning , som vi i dag forelgger , og som er udarbejdet af fru Lulling , som jeg takker for arbejdet , er omgivet af enorme vanskeligheder , eftersom den omhandler mange millioner usynlige arbejdstagere , s usynlige , at statistikkerne officielt klassificerer dem som  ikke-aktive  .
Ikkeaktive grupper , fordi de ikke er registreret som arbejdslse og ikke er jobsgende , for arbejde har de nok af , det er blot ikke anerkendt og ulnnet .
Denne situation glder navnlig selverhvervendes gtefller , som hjlper til i markerne eller i ethvert andet lille familieforetagende , som findes overalt , og som iflge de gennemfrte undersgelser omfatter millionvis af mennesker .
<P>
Svel fllesskabslovgivningen som de nationale lovgivninger , selv nr de udtrykkeligt omhandler situationen for selverhvervendes gtefller - som det er tilfldet i portugisisk lovgivning - str over for en virkelighed , der er helt anderledes end lovgivningens nd .
<P>
Kvinder opfatter det ofte som deres pligt at hjlpe deres mnd eller samlevere gratis og anser det for deres pligt som gteflle at yde dette kmpearbejde - som ikke tller med i beregningen af landenes bruttonationalprodukt .
Hvis vi hertil fjer manglende kendskab til lovgivningen og til de rettigheder , som denne giver dem , er det let at forst , hvorfor vi taler om usynlige arbejdstagere : de arbejder , men tjener intet , de arbejder , men har ingen sociale rettigheder , selv om de iflge loven er berettigede hertil .
<P>
Derfor tilslutter jeg mig ordfrerens forslag og de ndringer , som sigter mod at trkke hele denne del af den arbejdende befolkning frem i lyset : krav om at medhjlpende gtefller obligatorisk er omfattet af en social sikringsordning , forpligtelse for medlemsstaterne til at trffe ikke alene de ndvendige lovgivningsforanstaltninger , men ogs til at sikre , at disse reelt gennemfres , incitamenter til familieforetagenderne om at opfylde disse forpligtelser , det er altsammen forslag , der br stttes .
Det er derfor af allerstrste vigtighed , at Kommissionen udarbejder et ndret direktiv bde vedrrende de sociale aspekter og de konomiske .
Der er mange flere arbejdstagere , end det fremgr af statistikkerne , de tller bare ikke med hverken i BNP eller i de sociale sikringsordninger .
<P>
Ogs forslagene om fleksibilisering af systemet og dets tilpasning til virksomhedens strrelse forekommer mig relevante , ligesom forslaget om , at udgifter til sociale sikringsordninger kan fratrkkes virksomhedens indtgter i sm familieforetagender .
<P>
Endelig opfordrer jeg til , at sammenslutninger af selverhvervende i hjere grad ser det som deres pligt at afhjlpe den sociale situation for deres respektive medlemmers medhjlpende gtefller .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke ordfreren og udtrykke hb om , at Kommissionen snarest udmnter dette forslag , som Europa-Parlamentet ganske givet vil vedtage i dag , i et forslag til direktiv .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg vil over for Kvindeudvalget og frem for alt ordfreren udtrykke min glde over initiativet til at hente de medhjlpende gtefllers situation frem af stvet og til at fremstte forslag om nu endelig at skabe en status for en kategori af befolkningen som er stor i antal , men lille i statistikken .
Jeg hber om lidt at hre , at Kommissionen deri finder inspiration til lovgivende arbejde .
<P>
Jeg har fulgt denne sag allerede lnge inden direktivet fra 1986 , og jeg har altid spurgt mig selv , om medhjlpende gtefllers status ville vre lige s tom og uden betydning , hvis sammenstningen af denne gruppe overvejende var mnd .
For mig er situationen for medhjlpende gtefller i srdeleshed en mlestok for den stadig eksisterende forskelsbehandling af mnd og kvinder .
I mit land , det er Belgien , er de medhjlpende gtefller den eneste gruppe mennesker , som er permanent erhvervsaktive uden at have en obligatorisk social status .
Men denne gruppe bestr da ogs for 97 % vedkommende af kvinder .
<P>
Denne situation kan naturligvis ikke ses lsrevet fra den stadig ringe tilstedevrelse af kvinder i faglige og tvrfaglige organisationer og i den politiske beslutningsproces .
Hvis kvinder ikke sidder med ved bordet der , bliver deres interesser ikke forsvaret srlig godt .
Hvad vi m arbejde hen imod , i alle Unionens medlemsstater , er hverken mere eller mindre end en status , som beror p den samme automatisme som den status , som de selverhvervende , landmndene og de liberale erhverv har , nemlig en status , som giver social og juridisk beskyttelse mod enhver passende risiko .
P medaljens bagside sidder der uden tvivl en prisseddel , men medens ingen drager princippet om  noget for noget  i tvivl for de respekterede selverhvervende , dukker der alle mulige indvendinger op , nr det drejer sig om disse selverhvervendes medhjlpende gtefller .
<P>
Hr. formand , jeg slutter med den betragtning , at den kendsgerning , at vi endnu i 1997 m kritisere dette , ikke blot er uforstelig , men egentlig skandals .
<SPEAKER ID=33 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Udvalget om Kvinders Rettigheder og isr ordfreren , fr . Lulling , for det fremragende arbejde , de har gjort .
Den betnkning , vi drfter i dag , er et klart bevis p Europa-Parlamentets interesse for at arbejde for lige muligheder og ligestilling af kvinder og mnd .
Sprgsmlet vedrrende ligestilling af medhjlpende gtefller er efter min opfattelse af ganske srlig betydning .
Sprgsmlet blev som bekendt behandlet frste gang p fllesskabsniveau i 1986 med vedtagelsen af Rdets direktiv 86 / 613 / EF af 11. december 1986 .
Hvis man ser p , hvilke foranstaltninger medlemsstaterne har truffet p dette omrde , m man konstatere , som det ogs klart str i betnkningen , at der stadig er meget at gre , bde med hensyn til social beskyttelse og med hensyn til medhjlpende gtefllers status og anerkendelsen af deres rolle . Som fr .
Grner ganske rigtigt var inde p , m vi ikke glemme , at de manglende fremskridt p dette omrde p en mde er en afspejling af den traditionelle holdning til de medhjlpende gtefllers rolle .
En holdning , som ikke skelner mellem gteskabeligt og forretningsmssigt fllesskab .
Ja , der er en tendens til at se gtefllernes bidrag til virksomheden som en selvflge og en forlngelse af de gteskabelige pligter .
De manglende fremskridt afspejler endvidere de problemer , der dukker op i forbindelse med ndringen af de sociale sikringsordninger og de udgifter , som virksomheder med samarbejdende gtefller m bre i den forbindelse .
Kommissionen kender disse problemer .
Vi har finansieret mange undersgelser , der afslrer det store hul , der er med hensyn til social beskyttelse af medhjlpende hustruer .
Samtidig er det imidlertid en kendsgerning , at de muligheder , der er for en frivillig sikringsordning eller for erhvervelsen af srskilt juridisk status , som regel ikke udnyttes .
Her vil jeg gerne ppege , at medhjlpende gtefller er et sprgsml , der er omfattet af det fjerde handlingsprogram p mellemlang sigt om lige muligheder .
Kommissionen har ivrksat en omhyggelig vurdering af situationen samt brede hringer af alle involverede parter .
Vort ml er at undersge mulighederne for at fremlgge et revideret direktiv , der lever op til de reelle behov p dette omrde .
De rundbordssamtaler , som De hilser velkommen i Deres betnkning , og som De har vret en aktiv deltager i , udgr det forum , hvor sprgsmlet drftes .
Men for at forst , hvad der str i vejen for en forbedring af den sociale beskyttelse af medhjlpende hustruer , har vi brug for flere informationer bde om deres egne synspunkter og om de faglige organisationers holdning til sprgsmlet .
Til dette forml m der gennemfres foranstaltninger og politikker , der eventuelt kan variere p grund af de konkrete hindringers forskelligheder , men ogs fordi medhjlpende gtefllers sociale beskyttelse hnger sammen med bl.a. selve anerkendelsen af deres rolle i familievirksomheden , som bde fr . Kestelijn-Sierens og fr .
Thyssen klart understregede . Der sker vsentlige ndringer i samfundet i dag .
Kvinderne nsker at indtage en mere aktiv rolle p arbejdsmarkedet p alle niveauer , som fr . Torres-Marques fremhvede .
Men vi har visse problemer , og isr mangel p finansielle midler , som hr . Ribeiro s klart understregede .
Vi har problemer p grund af mangel p instanser , der kan vejlede virksomhederne . Mangel p en god erhvervsuddannelse og manglende anerkendelse af deres kvalifikationer .
Omlgningen af landbruget og justeringerne af den flles landbrugspolitik vil i vrigt betyde radikale ndringer af landbrugslivet , og i denne forbindelse m en forbedring af kvindernes status i familielandbruget vre noget , vi prioriterer hjt , som fr . Flemming gjorde os opmrksom p .
Alle disse faktorer skal tages i betragtning i forbindelse med behandlingen af sprgsmlet om selvstndige og deres medhjlpende gtefller .
Jeg vil rette endnu en tak til Parlamentet for dets engagement i sprgsmlet om lige muligheder og endnu en gang komplimentere fr . Lulling for hendes fremragende betnkning .
Jeg fler mig overbevist om , at vort samarbejde vil fortstte med de samme prioriteter og de samme mlstninger .
Lige nu br der lgges vgt p sprgsmlet om lige muligheder for mnd og kvinder , s vi kan opfylde tidens krav og udvikle mere effektive politikker for inddragelsen af kvinderne p arbejdsmarkedet .
Mange tak .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Tak , hr . Papoutsis .
Jeg giver nu ordet til ordfreren , fru Lulling .
<SPEAKER ID=35 NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr. kommissr Papoutsis hjerteligt for hans srdeles positive tale , og jeg vil gerne fastholde det , han sagde : Kommissionen vil forelgge et ndret direktivforslag . Da hr .
Flynn ikke kunne vre til stede i dag , vil jeg gerne give udtryk for det hb , at efter hr . Papoutsis smukke ord flger hr .
Flynns handlinger .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Tak , fru Lulling .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag nr . 4
<SPEAKER ID=37 NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede medlemmernes opmrksomhed p vigtigheden af dette ndringsforslag , da der i min tekst taler om beregning af bidrag til en social sikringsordning p basis af personlig indkomst .
Det er rent faktisk et meget uheldigt udtryk , da noget sdant ikke forekommer nogen steder , bidrag beregnes aldrig p basis af personlig indkomst , men p basis af virksomhedens indtgter .
Dette prciseres i ndringsforslaget .
Jeg ser derfor gerne , at dette ndringsforslag vedtages svel som ndringen til den flgende stning , der er bedre end min , hvori der taltes om beregning som en procentdel af loftet for de sociale sikringsydelser .
I den nye formulering tales der om en fast basis .
<P>
Det er efter min mening en vigtig detalje , men hvis der ikke er tilslutning til denne anden del , anmoder jeg om srskilt afstemning om den frste del , fordi det under ingen omstndigheder er muligt at beregne bidraget p basis af personlig indkomst .
Det gr man som sagt ingen steder .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Rvesakse
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B4-0002 / 97 ) af Kenneth D . Collins for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse til Kommissionen om Kommissionens indstilling til lovgivningen om rvesakse .
<P>
Hr . Collins har ordet .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Kenneth Collins">
Hr. formand , dette er den fortsatte saga om rvesaksene .
Det er et trist eksempel p pligtforsmmelse fra Kommissionens side .
Europa-Parlamentets medlemmer husker jo , at rvesakse er en specielt grusom mde , hvorp man fanger vilde dyr til brug for pelsindustrien , en mde , som forrsager frygtelige og undvendige lidelser for dyrene .
Medlemmerne husker ligeledes , at Carlos Pimentas betnkning fra sidste r om rvesakse , hvor han opfordrede til indfrelse af forbud mod rvesakse , fik sttte fra et meget stort flertal i Parlamentet .
<P>
Den 9. december sidste r fulgte Rdet af miljministre vort eksempel og krvede , at Kommissionen skulle gennemfre forslaget i fuld udstrkning .
Det var den 9. december .
Den 18. december sagde Kommissionen blankt nej til dette krav .
S Parlamentet stemte for det sidste r .
Rdet vedtog det i december mned , og den 18. december blev vore krav afvist af Kommissionen , som ikke er valgt af eller ansvarlig over for nogen .
<P>
Man opfordrer i Pimenta-betnkningen til , at der indfres humane fangstmetoder , og den var udarbejdet s dygtigt , at man undgik at komme i konflikt med Den Europiske Unions forpligtelser efter GATT- og WTOaftalerne .
Man gr endda s vidt som til at forbyde brug af skind fra dyr , som er fanget i rvesaks , og give mulighed for at ophve dette forbud , nr der er indget aftale med tredjelande om at ophre med at bruge rvesakse .
Det ville ikke engang vre ndvendigt , at en sdan aftale var trdt i kraft , fr man kunne ophve forbudet .
Der skulle blot vre indget en aftale .
Det lykkedes Europa-Parlamentet at sl et slag for princippet , samtidig med at tredjelandene fik udstrakt manvrefrihed .
<P>
Nu erfarer vi alligevel , at Kommissionen overvejer at stille et nyt forslag til forordning , hvori man sger at undtage Rusland og Canada .
Det er der ikke grund til .
Man lader fuldstndig hnt om Parlamentets demokratiske stemme og om Rdets beslutning .
Jeg har skrevet til hr . Santer og fik svar fra ham her til morgen .
Jeg vil ikke acceptere hans svar .
Det er et tappert forsg p at bortforklare noget , der ikke kan bortforklares .
Kommissionen m erkende , at sprgsmlet om rvesakse er et sprgsml om dyrenes velfrd .
<P>
Denne sag drejer sig ikke blot om handel .
Kommissionen kan ikke tillade , at principperne skal komme i anden rkke , fordi man nsker at tkkes nogle handelspartnere .
Den m have sine meningers mod , nr det glder vore demokratiske principper .
Vor kommissr og vor Kommission m holde op med at optrde som Verdenshandelsorganisationens reprsentant i Europa og begynde at optrde som Det Europiske Fllesskabs talerr i Verdenshandelsorganisationen .
Den har vendt op og ned p prioriteringsrkkeflgen .
<P>
Det er grunden til , at sprgsmlet kommer op her i dag , fordi der er mde i Rdet ( almindelige anliggender ) i nste uge , og der er mdet i Rdet af miljministre i marts .
Kommissionen m gre sig klart , hvilken hvepserede den har stukket hnden i med denne beslutning , og jeg vil gerne bede den om at fortlle os her i dag , hvordan den fr sin beslutning til at stemme overens med respekten for de demokratiske procedurer og principper .
Jeg vil gerne bede Kommissionen om at meddele Parlamentet , hvorfor lovgivning , som det har vedtaget , ikke bliver gennemfrt , og jeg vil gerne bede Kommissionen om at give Parlamentet det lfte , at den agter at rdfre sig med svel Parlamentet som med Rdet , fr den vedtager nogen form for international aftale om rvesakse .
<P>
Endelig vil jeg gerne stille det krav , at Kommissionen her i dag skal fortlle os klart og tydeligt , at der ikke findes omstndigheder , og heller ikke kommer til det , som kunne f den til at forsge at udarbejde lovgivning uden at vre tvungen til at hre Europa-Parlamentet og uden at skulle respektere det , man nsker i Rdet af miljministre .
Jeg hber , vi kan f disse forsikringer fra Kommissionen her i dag .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=40 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg oplyse Dem om , at Kommissionens formand , hr . Santer , i en skrivelse af 4. februar 1997 , har svaret p den skrivelse , som hr .
Collins sendte ham den 23. december 1996 .
<P>
I sit svar har hr . Santer gjort klart og detaljeret rede for Kommissionens holdninger til det konkrete sprgsml .
Forordningen glder til punkt og prikke og gennemfres for de bestemmelsers vedkommende , der vedrrer Fllesskabet internt .
Der er kun problemer med gennemfrelsen af forordningens foranstaltninger vedrrende udenrigshandel .
<P>
Jeg vil dog tillade mig at gre opmrksom p baggrunden .
Rdets forordning ( EF ) 3254 / 91 om rvesakse giver tredjelande to muligheder for at undg de handelsrestriktioner , som Den Europiske Union plgger import af pels , enten med et forbud mod anvendelse af rvesakse eller med anvendelsen af fangstmetoder , der opfylder de internationalt vedtagne standarder for human fldefangst .
Den valgmulighed , som tredjelande hermed fr , er bevis p lovgivernes hensigt med hensyn til de internationale standarder , nemlig at lse problemet med foreningen af forordningens handelsmssige foranstaltninger med de internationale handelsregler .
Som bekendt var disse internationale standarder endnu ikke vedtaget , da den pgldende bestemmelse trdte i kraft den 1. januar 1996 .
Dette skyldes det mindre vellykkede udfald af arbejdet i Den Internationale Standardiseringsorganisation , som Kommissionen ikke havde nogen indflydelse p .
Derfor var det ikke muligt at gennemfre forordningen under de betingelser og med de mlstninger , der er fastsat heri .
Af disse rsager besluttede Kommissionen i november 1995 at udstte forordningens ikrafttrdelse et r og stille forslag til Rdet om ndring af forordning 3254 / 91 .
Hovedformlet var at skabe mulighed for at forhandle sig frem til en international aftale om standarder for human fldefangst med de strste pelseksporterende lande , dvs . USA , Canada og Den Russiske Fderation .
<P>
Indtil for nylig stttede Rdet det tiltag , som Kommissionen lagde op til , hvilket bl.a. fremgr af de retningslinjer , Kommissionen modtog i juni 1996 om forhandling af en aftale om standarder for human fldefangst .
Under Europa-Parlamentets frstebehandling af forslaget til ndring af forordning 3254 / 91 gav det ligeledes udtryk for sin sttte til forhandling af en sdan aftale , samtidig med at det dog opfordrede til jeblikkelig gennemfrelse af handelsrestriktionerne i henhold til forordning 3254 / 91 og opretholdelse af disse , indtil den pgldende aftale er indget .
<P>
Det er ikke korrekt , at Kommissionen ignorerede denne opfordring .
Derimod var det vor opfattelse , at en gennemfrelse af forbuddet mod import af pels ikke ville bidrage til at skabe de bedst mulige betingelser for konstruktive forhandlinger .
Vrdien af en international aftale , der for frste gang indfrer regler for handelskontrol , br ikke undervurderes .
<P>
Som bekendt undertegnedes i december 1996 en aftale om internationale standarder for human fldefangst .
Aftalen blev undertegnet af Det Europiske Fllesskab , Canada og Den Russiske Fderation .
Kommissionen stod for forhandlingerne p Fllesskabets vegne i overensstemmelse med traktatens bestemmelser , og vi kan bl.a. forsikre Dem om , at aftalen dels er helt i overensstemmelse og harmoni med bestemmelserne i forordning 3254 / 91 , dels i overensstemmelse med de retningslinjer , som Rdet gav Kommissionen i juni 1996 .
Kommissionen er endvidere overbevist om , at denne konsekvente , ambitise og juridisk bindende aftale er det bedste middel til at sikre en reel hjnelse af beskyttelsesniveauet for dyr , der fanges i flder i Nordamerika , Den Russiske Fderation og Europa .
Desuden bevares med aftalen de kontraherende parters legitime handelsinteresser .
<P>
Hvis der ikke var kommet en aftale i stand , ville det hjst sandsynligt have medfrt en handelsstrid , som ikke ville have givet nogen beskyttelse af dyrene , ligesom en manglende aftale ville have grundlggende , negative konomiske og sociale flger bde for Den Europiske Union , for de involverede tredjelande og for de oprindelige folk .
Herudover ville en handelskrig undergrave EU-handelspolitikkens trovrdighed , en politik som altid vil sge at undg ensidige handelsforanstaltninger rettet mod tredjelande .
Derfor tilsendte Kommissionen den 24. januar Rdet et forslag til afgrelse om Det Europiske Fllesskabs godkendelse af denne aftale .
Naturligvis vil Parlamentet i henhold til traktatens bestemmelser blive anmodet om at afgive udtalelse om det pgldende forslag .
Samtidig tog Kommissionen de ndvendige initiativer til gennemfrelse af forordning 3254 / 91 efter anmodning af Rdet ( milj ) den 9. december .
Kommissionens forordning om de certifikater , som importrerne skal forevise toldmyndighederne i Fllesskabet , fr de indfrer pels , var blevet offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende .
Med hensyn til listen over tredjelande er Kommissionens procedure som angivet i artikel 5 i forordning 3254 / 91 stadig gldende .
<P>
Endelig har Kommissionen fulgt opfordringerne fra Rdet ( milj ) af 9. december og taget kontakt til de involverede tredjelande .
Formlet med denne kontakt var at undersge muligheden for at ndre den aftale , der var undertegnet af Canada og Den Russiske Fderation .
Og i denne forbindelse kan jeg oplyse Dem , at der for f dage siden blev afholdt mder i New Orleans , den 14. februar , og i Ottawa , den 17.-18. februar , hvor de involverede lande blev gjort bekendt med Rdets krav .
Disse kontakter har endnu ikke bragt resultater , og Kommissionen afventer nu supplerende retningslinjer fra Rdet med hensyn til de nste skridt .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen ikke alene respekterer og accepterer Parlamentets og den parlamentariske kontrols rolle , men , som De kan se , har vi flere gange bevist , at vi p enhver mde forsger - ogs uden for de institutionelle rammer , som er fastlagt af traktaten - at samarbejde med Europa-Parlamentet , navnlig inden for sprgsml som dette , som ikke kun er af interesse for de konomiske aktiviteter , men ogs er flsomme emner for de europiske borgere .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen fortsat vil holde Parlamentet underrettet om enhver udvikling i sprgsmlet .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , jeg ville gerne stille kommissren et sprgsml i forbindelse med det , han lige sagde .
Han var inde p muligheden for at f dette i sat i kraft i december .
Er han ikke enig i , at da vi jo hovedsagelig beskftiger os med den nordlige halvkugle , ville det vre temmelig fjollet , hvis skringsdatoen skulle ligge midt i fangstssonen ?
Ville det ikke vre mere logisk , at det skete til sommer ?
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Tak , hr . Kellett-Bowman .
Jeg mener ikke , det ligefrem var til forretningsordenen , men snarere et sprgsml om kronologi .
Under alle omstndigheder giver den fleksibilitet , der karakteriserer fredagsmderne , mig mulighed for at give ordet til kommissionsmedlemmet , hvis han nsker at svare p det af hr . Kellett-Bowman rejste problem vedrrende kronologien .
<SPEAKER ID=43 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg kan forsikre hr . Kellett-Bowman om , at denne ordning trder i kraft , nr vi er i stand til at indg en aftale , der indebrer , at alle medlemsstater kan acceptere ordningen .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , da Kommissionen ikke er kommet ud af stedet med disse nye forhandlinger , har den fet manvreret sig selv ind i et hjrne , som den absolut ikke kan forsvare , nr det glder forordningen om rvesaksene .
Den har ikke blot udfordret Parlamentet , den har ogs udfordret Ministerrdet , hvilket virkelig kan tage pusten fra n .
I den uhindrede , fri handels interesse forventer Kommissionen i fuldt alvor , at Den Europiske Union blot skal lgge sig ned og faktisk gnave sit eget ben af , prcis som 600.000 pelsdyr pr. r prver at gre det , nr de er blevet fanget i disse barbariske benflder i Canada , blot for at modebevidste damer i Europa kan bre pelse og for at pelshandlerne og den canadiske regering kan blive ved med at tjene millioner af dollars .
Det er disse flder , den canadiske regering ikke vil indrmme er grusomme .
<P>
Det hele begyndte med sagen om tunfisk og delfiner , hvor handelshensyn sejrede over miljets krav .
Nu er Kommissionen parat til at ofre , hvad nogle mske kan fle er det blde hensyn - pelsdyrene - bde hvad angr rvesaksene og i kosmetikindustrien , i hb om til gengld at skaffe sig nogle frihandelsfordele .
Men den gr ikke !
Hele denne sag med Verdenshandelsorganisationen er ved at lbe fuldstndig af sporet , og det samme glder Kommissionen .
Det skaldte forslag til aftale med Canada og Rusland om rvesakse ligner ikke s meget et kompromis som et efterladt brev fra en selvmorder .
For eksempel str der i artikel 13 :  Ingen af parterne kan indfre handelsrestriktioner for skind og skindprodukter fra en anden part  .
Dermed er vor lovgivning jo fuldstndig til grin !
<P>
Hvor Canada stdigt har ngtet at bringe anvendelsen af rvesaksene til ophr , har Kommissionen blot set fuldstndig bort fra det mandat , den har fet fra sine principaler i Europa og har sagt :  O.K. , s fortst da bare med jeres grusomheder , vi skal nok blive ved med at kbe jeres skind - det gr ikke noget !
 . Der er over hele verden mere end 60 nationer , herunder naturligvis Den Europiske Union , der har forbudt rvesaksen , s der er ikke tale om en urimelig hjemmemarkedsfordel for Den Europiske Union p dette felt .
<P>
Endvidere indeholder GATT ' s artikel 20 et ganske fortrinligt forsvar for et importforbud under foranstaltninger , som kan accepteres , hvis de er pkrvede af hensyn til den offentlige moral .
Den offentlige moral m beskyttes .
Civiliserede nationer kan ikke g med til , at man ofrer den offentlige anstndighed og miljets krav p frihandelens alter .
Der m vre visse grnser , og forordningen om rvesakse udgr den grnse , vi gerne vil have respekteret i denne sag .
Vi nsker , at Kommissionen skal have en smule rygrad .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="PT" NAME="Pimenta">
Hr. formand , det gr mig ondt , men endnu en gang kryber Sir Leon Brittan i skjul bag kolleger i Kommissionen , som ikke har noget ansvar i dette sprgsml , og undlader at komme til stede her for at drfte et problem , som han alene er ansvarlig for .
<P>
Og kommissionsmedlem Papoutsis ' indlg - og De m ikke opfatte det som en personlig bemrkning , for det er ikke Deres indlg , det er Sir Leon Brittans - er en samling lgne .
<P>
For det frste er forordningen fra 1991 stadig gldende , den er ikke blevet ophvet ved nogen juridisk akt , som er godkendt af Parlamentet og Rdet .
Kommissionen har ikke gennemfrt dette direktiv , Kommissionen ophvede det via en skrivelse fra to generaldirektrer .
Det er en juridisk set uacceptabel fremgangsmde .
<P>
For det andet , hr . Brittan , blev forordningen fra 1996 - som det er blevet sagt her i dag - forkastet af Parlamentet ved frstebehandlingen , hvor det stemte modsat det , som Kommissionen foreslog .
Og Ministerrdet har aldrig fulgt forordningen op , det har aldrig fastlagt en flles holdning , s stor afstand er der mellem Rdets og Kommissionens synspunkter .
<P>
Den tredje lgn , hr. kommissr , er udtalelsen om , at den aftale der er opnet med Canada , var i overensstemmelse med Rdets mandat .
Det selvsamme Rd ppegede i sin afgrelse af 9. december udtrykkeligt , at aftalen med Canada ikke var i overensstemmelse med det mandat , det havde givet Kommissionen .
<P>
Hold op med at lyve , hr. kommissr Leon Brittan !
Vi kan altid tale om indholdsmssige sprgsml .
Hvad jeg ikke kan tolerere , er , at De forsger at lege kispus med de demokratisk valgte medlemmer af Parlamentet , der har til opgave at kontrollere beslutningsprocessens legitimitet .
Der drejer sig her dels om et substantielt sprgsml og dels om et sprgsml om respekt for institutionerne .
Jeg fler det krnkende , at kommissren lyver p denne mde !
<P>
Til sidst vil jeg stille to sprgsml : som hr . Ken Collins ligeledes spurgte , hvilket retsgrundlag vil disse aftaler med Canada og med Rusland f ?
Vil Kommissionen forsge at erstatte samarbejdsprocessen med en simpel hring af Parlamentet ?
Er det , hvad Kommissionen nsker ?
At kre Europa-Parlamentet ud p et sidespor ?
Og endelig , hvor er pengene til den videnskabelige undersgelse af muligheden for at anvende mere humane fangstmetoder ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg vil ikke gentage denne sags srgelige forhistorie .
Ken Collins og hr . Carlos Pimenta har udtrykt det glimrende .
Vor gruppe sttter fuldstndigt Deres opfattelse , og alligevel m jeg i anledning af det korte svar , som kommissren gav , konstatere , at handelsinteresser viser sig at veje meget tungere i hele denne sag end dyrenes velfrd og demokratiske principper .
Han sagde : Hvis vi havde gennemtvunget det , ville vi have haft store problemer med hensyn til konomiske forbindelser og handelsinteresser .
Det er et forkert udgangspunkt , nr der allerede foreligger et direktiv fra 1991 , som siger : Lad dyrenes velfrd veje tungere end handelsinteresserne , og kommissren og hele Kommissionen retter sig ikke efter det .
<P>
Jeg synes , at det er en meget tvivlsom rolle , som Kommissionen har spillet i denne ubehagelige sag om rvesakse .
Kommissionen har handlet mod Ministerrdets vilje og mod Europa-Parlamentets vilje .
Vi ville alle sammen , bde Ministerrdet og Parlamentet , have et importforbud mod skind fra de lande , som stadig arbejder med rvesakse .
Denne beslutning fra Kommissionens side strider fuldstndigt mod alle foregende aftaler ; kommissren og De , kre kolleger , se engang disse videofilm , s vil De se , p hvilken grusom mde disse dyr fanges .
Det er ikke noget beslutningsforslag imod jagt , ikke Parlamentets opfattelse , der gr imod jagt , men det drejer sig om en grusom fangstmetode .
Vi hber , nu hvor Kommissionen truer med at opgive et importforbud og fuldstndigt rette kursen mod en indholdsls og uforpligtende aftale med disse skindeksporterende lande , at Ministerrdet nu hurtigt vil gribe ind og lade importforbuddet glde for Den Europiske Union og korrigere Kommissionen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , i to r har Parlamentet nu kmpet mod Kommissionen for at drage omsorg for , at dette importforbud mod skind fra dyr , der er fanget med rvesakse , nu endelig kommer .
Vi bliver her forbavset den ene gang efter den anden .
Frst udsttes forordningen , og nu foresls der et kompromis , som virkelig ikke kan opfattes som et kompromis .
Kommissionen vover at true det eneste land , som nskede at gennemfre denne forordning p det rette tidspunkt , med retsforflgelse .
Hvordan er det muligt .
Har Kommissionen nu virkelig fundet ud af , at det er klogere at forelgge dette skaldte kompromis , denne aftale , for Rdet ( generelle anliggender ) i stedet for Miljrdet , fordi Rdet ( generelle anliggender ) mske er mere lydhrt over for handelsargumenter og mindre lydhrt over for dyrs velfrd ?
Det er overordentlig tydeligt , at kommissr Brittan her har vundet over kommissr Bjerregaard .
<P>
Jeg vil rette et par appeller .
Den frste er appellen til rdsformand Van Mierlo fra Rdet ( generelle anliggender ) om ikke at acceptere dette punkt til mdet i Rdet ( generelle anliggender ) , men sende det videre til Miljrdet , hvor det hrer hjemme . Hr .
Van Mierlo ville blamere og latterliggre sine kolleger , miljministrene , hvis han accepterede dette .
Miljministrene , som jo allerede med overvldende flertal har ladet vide , at de ikke vil acceptere denne aftale .
<P>
Jeg appellerer indtrngende til Kommissionen om nu at holde op med at vlge vejen med den mindste modstand og ogs i WTO-regi indlede en miljdebat , en dyrevelfrdsdebat og en naturdebat .
For det er overordentlig tydeligt , at der er noget galt med det i WTO-sammenhng , og at vi , hvis vi stadig vil redde noget her , m stte dette presserende sprgsml p dagsordenen og srge for , at vi vil vinde der .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget et beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter det svar fra kommissren hilser jeg den mundtlige foresprgsel af Collins meget velkommen p dette tidspunkt .
Efter de ufuldstndige oplysninger om resultatet af forhandlingerne mellem EU , Canada og Rusland , som der allerede har lydt mange kritiske rster om , er det p hje tid , at Kommissionen informerer Parlamentet mere omfattende .
Det overrasker mig allerede en smule , hvor lnge det kan vare , inden Europa-Parlamentet informeres bare nogenlunde om udkastet til aftalen , medens lobbyister og andre grupper rder over frdige aftaletekster .
Med den beslutning , der skal vedtages i dag , skal Parlamentet - hr. formand , De gjorde s rigtigt opmrksom derp - ogs i denne henseende sende et signal .
<P>
Jeg sttter ogs indholdet af det foreliggende beslutningsforslags mlstning , hvori holdningen i sprgsmlet om rvesakse understreges .
Inhumane flder skal vk , og dt over hele verden !
Anvendelse af andre flder kan kun tillades , dersom de er humane .
Dt skal vre princippet !
Her siges det kun , at vi orienterer os efter Pimentabetnkningen fra i fjor , hvor de mange aspekter af problematikken blev taget op . Det er : forbud mod inhumane flder , udarbejdelse af internationale standarder for human fldefangst , hensyntagen til de oprindelige folks srlige rolle og situation samt afklaring af den handelspolitiske sammenhng .
<P>
Samtidig vil jeg imidlertid gerne advare imod , at der gennem alt for rgerrige aktioner opns den stik modsatte virkning .
Som negativt eksempel skal her blot nvnes Brent Spar , hvor megen trovrdighed gik tabt p grund af forkert information .
<P>
Sidste uges aktion med alt det papir , der fg ind p medlemmernes borde , skd efter min mening over mlet .
Jeg har virkelig ikke noget imod lobbyister ; men i sagens interesse er der behov for en afbalanceret argumentation .
Det vil kun lykkes for os at opn en ndring af adfrden i de berrte lande , hvis vi optrder trovrdigt over for befolkningerne dr .
Det glder i frste omgang for de oprindelige folk , som er direkte berrt .
Vi skal endvidere tage hensyn til deres kulturelle sregenheder , og skal ydermere efter at have behandlet resultatet drage de relevante konklusioner .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg er en af dem i Europa-Parlamentet , som er med i arbejdsgruppen om jagt og tillige gr ind for dyrebeskyttelse , for jeg er af den overbevisning , at en virkelig nimrod , en virkelig jger , samtidig ogs er dyrevrnsmand .
Netop p den baggrund vil jeg gerne sige , at jeg takker hr . Collins af hele mit hjerte , fordi han igen har taget sprgsmlet om disse umenneskelige flder op .
Jeg har nu allerede vret i Parlamentet i 18 r , og jeg kan fortlle Dem , at den sag har krt hele tiden , og jeg m med beklagelse konstatere , at der igen og igen fra Kommissionens side er kommet udsttelsesmanvrer og tilslringsmanvrer , som har gjort det umuligt for os omsider at trffe en klar afgrelse .
Vi har jo truffet nogle afgrelser , men de er s med forskellige pskud ikke blevet anvendt .
<P>
Her vil jeg gerne lgge srlig vgt p et punkt : Der tales nu meget om humane flder .
Det er mske muligt at lave sdan nogle , men det , der i dag i det mindste i pressen betegnes som humane flder , er nsten lige s inhumane , som de hidtidige flder var .
At man bare overtrkker flderne med gummi , gr overhovedet ingen forskel for benene .
Tragedien er jo den , at dyrene , isr i Canada , af og til i dagevis m leve i disse flder under gruopvkkende forhold .
<P>
Jeg mener derfor , at det er vor absolutte pligt for alvor at gre Kommissionen opmrksom p , at vi omsider ikke bare vil have ord , men handlinger .
Jeg synes ikke , man skal rejse til New Orleans eller guderne m vide hvorhen , der skal omsider handles , og det skal ske fra vor side .
Jeg ved , der er stor modstand , men modstand er jo til for at blive overvundet .
Jeg anmoder derfor Kommissionen - som jeg netop ogs har stemt for i forbindelse med mundtlig foresprgsel af Bge , fordi jeg anser det for rigtigt at stille den et ultimatum - om at passe p , for vor tlmodighed er langsomt ved at vre brugt op .
<SPEAKER ID=51 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke de rede medlemmer for deres indlg , uanset hvilken tone de var holdt i , og hvilken kritik de indeholdt .
<P>
Jeg er i vrigt udmrket klar over , at alle vi , der er til stede her , arbejder for demokratiets sag , og derfor m de forskellige holdninger respekteres , nr blot vi altid holder os til sandheden og realiteterne .
<P>
Jeg vil frst besvare fr .
Pollacks og hr . Eismas kommentarer i forbindelse med sprgsmlet om , hvordan Kommissionen kan have godkendt en aftale med Canada og Rusland , som ikke indeholder et totalt forbud mod rvesakse .
<P>
Som jeg ogs sagde i min frste tale , er Kommissionen klar over , at aftalen medfrer problemer , netop fordi den ikke indeholder et klart forbud mod alle typer rvesakse .
Der hersker dog visse misforstelser omkring dette punkt , som jeg vil tillade mig at gre rede for :
<P>
Som vi sikkert alle husker , giver forordning 3254 / 91 om rvesakse to forskellige muligheder for at undg Den Europiske Unions handelsbegrnsninger ved import af pels , og som jeg sagde fr , bestr de to muligheder i dels et forbud mod anvendelse af rvesakse , dels i anvendelsen af fangstmetoder , der opfylder de internationalt vedtagne standarder for human fldefangst .
<P>
Det ville imidlertid vre urimeligt og juridisk uholdbart at krve af tredjelande , at de opfylder begge disse alternative betingelser , idet de som nvnt opstilles som alternativer i aftalen . Aftalen med Canada og Rusland opfylder tydeligvis den anden betingelse , og derfor er den ikke alene i overensstemmelse med forordning 3254 / 91 , men i virkeligheden sttter den denne ved at indeholde lignende internationalt vedtagne standarder for human fldefangst .
<P>
Dette var det eneste grundlag , som disse lande ville deltage i forhandlinger p , hvilket stod klart fra starten , da de p trods af alle vore forsg p at overbevise dem ikke p noget tidspunkt kunne tilslutte sig det synspunkt , at alle typer rvesakse i sig selv er grusomme eller mere grusomme end andre fangstmetoder , der er almindeligt udbredte , blandt andet i Den Europiske Union .
<P>
Indtil for nylig havde vi Rdets sttte til dette tiltag , hvilket fremgr af de retningslinjer , som Rdet tilsendte Kommissionen i juni 1996 , retningslinjer , som imidlertid ikke indeholder nogen krav om forbud med en bestemt type flder , heller ikke rvesakse .
Aftalen lever fuldt ud op til de konkrete retningslinjer .
<P>
Til sidst , hvad angr hr .
Pimentas bemrkninger , hr . Pimenta , som jeg respekterer og stter srlig stor pris p for det arbejde , han har gjort i lbet af sine mange r i Europa-Parlamentet , hvilket han ogs selv er klar over , vil jeg sige , at det ikke er helt korrekt , hvad han siger .
Kommissionen har overholdt traktatens bestemmelser og proceduren i henhold til artikel 228 , sdan som Rdet plagde den .
<P>
Europa-Parlamentet er ogs bekendt med , at det er Rdet , der beslutter , om det skal vre Rdet ( milj ) eller Rdet ( almindelige anliggender ) der skal behandle sprgsmlet . Det er ikke Kommissionen , der stiller forslag herom , og det er ikke Kommissionen , men Rdet , der har besluttet , at Rdet ( almindelige anliggender ) skal flge sagen i stedet for Rdet ( milj ) .
<P>



Desuden har Kommissionen fulgt alle samrdsprocedurer med Europa-Parlamentet , og som nvnt vil EuropaParlamentet i henhold til traktaten blive anmodet om at afgive udtalelse om godkendelse af aftalen med Canada og Rusland .

<P>
Med hensyn til importforbuddet har Kommissionen taget de ndvendige skridt til forbuddets ikrafttrdelse .
Proceduren var allerede vedtaget af medlemsstaterne inden mdet i Rdet ( milj ) .
Forordningen blev vedtaget af Kommissionen og offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende i begyndelsen af januar 1997 .
Denne forordning , der som sagt var helt igennem i overensstemmelse med Rdets retningslinjer , fastslr bl.a. , at forbuddet vil trde i kraft den frste dag i den tredje mned efter offentliggrelsen af listen over lande .
Forslaget til listen over lande blev forelagt CITES-Kommissionen den 19.12.1996 , og den 13.1.1997 afgav medlemsstaterne en negativ udtalelse vedrrende Kommissionens forslag .
Derfor tager Kommissionen nu , i overensstemmelse med forordning 3254 , de ndvendige skridt til at f gennemfrt dette forslag i Rdet , og som nvnt i min tale vil jeg under alle omstndigheder holde Europa-Parlamentet underrettet , ligesom vi vil flge samrdsproceduren som fastlagt i traktaten .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Hr . Pimenta har ordet for en personlig bemrkning .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Pimenta">
Hr. formand , en halv sandhed er ikke bedre end en lgn .
Rdet af medlemsstaternes reprsentanter forkastede i januar mned den liste over lande , som Kommissionen nskede , fordi Kommissionen havde indfjet Canada og Rusland , selv med en prambel , hvori der stod , at det var forelbigt .
Ja , hr . Papoutsis , det er jo ikke Deres fejl .
De kender ikke detaljerne .
De skulle ikke forsge at forsvare nogen , som ikke har fortjent det .
<SPEAKER ID=54 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , frst vil jeg sige , at jeg ikke forsger at forsvare nogen .
Jeg forsger kun at forsvare Kommissionens autoritet og beslutninger , og som bekendt er Kommissionens beslutninger kollektive , og disse kollektive beslutninger danner grundlaget for alle de vrige EU-institutioners bedmmelse af Kommissionen og for Parlamentets kontrol .
Hvad angr listen over de konkrete lande , har Kommissionen som sagt givet denne til Rdet .
Medlemsstaterne kunne ikke tilslutte sig , og det er rsagen til forsinkelserne , de skyldes alts ikke Kommissionen , men Rdets manglende evne til at trffe en afgrelse .
For det andet , hvad angr Rdets retningslinjer , som De selv nvnte , og som Rdet gav Kommissionen , der fulgte dem til punkt og prikke , vil jeg tillade mig at udlevere Rdets protokol til Deres sekretariat , s den kan indg i Parlamentets protokol .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Vi gr over til afstemningen .
<SPEAKER ID=56 NAME="Ford">
Jeg sttter beslutningsforslaget om , at Kommissionen skal flge Parlamentets nsker og forbyde import af skind fra dyr , der er fanget i rvesakse .
Det kan ikke accepteres , at frihandelsdogmet skal have lov til at veje tungere end dyrenes velfrd .
Rvesaksene er den mest grusomme straf , man kan give et dyr .
Som vi s det her i ugens lb , forsger dyr i smerte at gnave deres egne ben af for at undslippe smerten .
<P>
Den Europiske Union og nsten tres andre lande har forbudt brugen af rvesakse .
Der er absolut ingen grund til , absolut ingen begrundelse for , at vi i den fri handels interesse skal tillade canadierne og russerne at indfre skind til Den Europiske Union , som ville vre ulovlige , hvis de stammede fra fangster her .
<P>
Kommissionen m gre , som Europa-Parlamentet , Rdet og frst og fremmest det overvldende flertal i den europiske offentlighed nsker , og forbyde denne grusomme import , som blot skal tjene til , at modebevidste mnd og kvinder kan f lejlighed til at demonstrere deres umenneskelighed over for dyrene .
<SPEAKER ID=57 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg synes , det er bemrkelsesvrdigt , at man ved at stemme imod ndringsforslag 3 netop har bengtet fakta , men det skal jeg nu lade ligge .
<P>
Jeg vil stemme imod forslaget til beslutning , fordi jeg fler mig overbevist om , at en bevidstls gentagelse af kravet om at implementere gennemfrelsesbestemmelserne til forordningen om importforbuddet af pelse vil stille sig i vejen for , at man ad forhandlingens vej nr frem til en ordning , som i sidste ende vil gavne dyrs velfrd langt mere , fordi der her stilles krav til fldefangsten bde i Canada , USA , Rusland og i EU , hvor millioner af dyr stadig fanges i flder .
Vi opfylder jo nemlig langt fra selv de krav , som vi stiller i forordningen .
Benflder er forbudt i EU p offentligt , men ikke p privat omrde , og de kan kbes med instruktioner om brugen lige uden for EuropaParlamentets dr .
Flder bruges desuden mest til at fange skadedyr . Og et importforbud af skind vil ikke vre noget incitament til at stoppe denne brug af flderne .
Ad aftalevejen kan vi derimod forbyde alle former for grusomme flder til gavn for dyrene .
Jeg ved , at man , inden forordningen blev vedtaget , forgves forsgte sig med forhandlinger , men det betyder jo ikke , at de nuvrende forhandlinger vil lide samme kranke skbne .
De forhandlinger , som Kommissionen har indledt med Canada , USA og Rusland , er den frste internationale aftale , som fokuserer p velfrden af de dyr , som fanges i flder .
Lad os ikke stte det over styr ved at rive grundlaget for disse forhandlinger vk for til gengld at f en retssag ved WTO , som kan trkke ud i revis , uden at det i hvert fald p nogen mde gavner dyrene .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=6>
Genetisk modificeret majs
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler til Kommissionen :
<P>
B4-0003 / 97 af Breyer og Lannoye for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om markedsfring af genetisk modificeret majs ; -B4-0005 / 97 af des Places for Gruppen af Uafhngige / Nationernes Europa om GMO - markedsfring af genetisk modificeret majs ; -B4-0012 / 97 af Pasty for Gruppen Union for Europa om genetisk modificerede organismer ; -B4-0013 / 97 af Gonzlez lvarez for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om anmodningen om midlertidigt forbud mod indfrsel af genetisk modificeret majs i Den Europiske Union ; -B4-0014 / 97 af Barthet-Mayer og Kouchner for Gruppen Europisk Radikal Alliance om markedsfring af genetisk modificeret majs ; -B4-0015 / 97 af Roth-Behrendt for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om markedsfring af genetisk modificeret majs ; godkendelsesprocedure ; -B4-0016 / 97 af Grossette for Det Europiske Folkepartis Gruppe om markedsfring af genetisk modificeret majs.Hr. Lannoye har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , p min gruppes vegne anmoder jeg under henvisning til forretningsordenens artikel 131 , stk . 1 og 2 , om udsttelse af forhandlingen til nste mdeperiode , og om at den i stedet opfres som frste punkt p dagsordenen for mandag den 10. marts .
<P>
Hvorfor en sdan udsttelse ?
For lidt siden ptaltes det , at Sir Brittan ikke var til stede ved den vigtige forhandling om rvesakse .
Jeg konstaterer imidlertid , at ogs ved denne mindst lige s vigtige og mske endnu vigtigere forhandling om genetisk modificeret majs er Kommissionen reprsenteret ved hr . Papoutsis .
Vi har absolut intet imod hr . Papoutsis ' person , men det er klart , at fru Bjerregaard burde have vret her i stedet for .
<P>
Det betyder , at ud over at forhandlingen kommer til at finde sted p ikke srligt gunstige betingelser , en fredag sidst p formiddagen med meget f tilstedevrende , har vi en kommissr , som ikke har kendskab til sagen , og jeg gentager , at det ikke er en personlig bebrejdelse mod ham .
Jeg gentager derfor anmodningen om p grundlag af artikel 131 at udstte forhandlingen om disse foresprgsler til den 10. marts som frste punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Formanden">
Hr . Lannoye , jeg har slet op p artikel 131 , og De er i Deres gode ret til at fremstte denne anmodning .
Men jeg vil dog gre opmrksom p to ting - for det frste , hr . Lannoye , at fredag er en arbejdsdag som alle de andre , og derfor mener jeg absolut , at det er udtryk for respekt for Europa-Parlamentets medlemmer , at vi behandler betnkningen i dag .
For det andet kan jeg ikke p indevrende tidspunkt love noget , hvad angr tidspunktet for opfrelsen af dette punkt , idet det ene og alene afhnger af faststtelsen af forslaget til dagsordenen .
<P>
Hvad vi p indevrende tidspunkt kan beslutte , er om forhandlingen under t skal udsttes .
<P>
Derfor giver jeg nu ordet til en taler for og en taler imod , og dernst stter jeg anmodningen under afstemning .
<P>
Hr . Lannoye , De har ordet .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg er ikke kyndig i forretningsordenssprgsml , men jeg kan dog lse , og jeg konstaterer , at det i artikel 131 , stk . 1 , hedder , at en politisk gruppe kan stille forslag om , at forhandlingen udsttes til et nrmere angivet tidspunkt .
Det er et sdant forslag , jeg har fremsat .
Det  nrmere angivne tidspunkt  er som frste punkt p dagsordenen i mdeperioden i marts , mandag den 10. marts .
Det forekommer mig at vre i overensstemmelse med forretningsordenen .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Jeg vil under alle omstndigheder forelgge Deres forslag for Formandskonferencen , der , som De vil vide , i princippet trffer beslutning om fastlggelsen af dagsordenen , og som ganske givet vil tage hensyn til Deres argumenter , men jeg kan som mdeformand ikke her og nu give lfte herom .
<P>
Hr. von Habsburg har ordet til et indlg imod hr . Lannoyes forslag .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil skarpt imdeg hr . Lannoyes forslag , ikke fordi det retorisk ikke har nogen berettigelse , men fordi det simpelthen betyder , at fredagen delgges som arbejdsdag .
Vi er nu engang blevet valgt for at tjene vore vlgere . S er det helt ligegyldigt , om det er mange eller f .
Her erstatter kvalitet i det mindste kvantitet .
Det har vi ofte set , og jeg anmoder derfor om , at der under alle omstndigheder stemmes nej .
Jeg takker formanden , fordi han ogs sagde det .
Fredag er en arbejdsdag njagtig som alle andre .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. von Habsburg .
Jeg har p ingen mde prtenderet at hierarkisere afstemningstidspunkterne .
Som jeg forstod det , gik hr . Lannoyes argumenter p andet og mere end det forhold , at afstemningen er opfrt til en fredag .
Og jeg - der altid gr ind for det synspunkt , at alle arbejdsdagene er lige gode , ogs fredag - nskede ikke som formand at love noget vedrrende det nye afstemningstidspunkt .
Formanden skal vre fuldstndig neutral i forbindelse med afstemninger , og det i en sdan grad , at han normalt ikke engang stemmer .
<P>
Jeg giver ordet til fru Pailler , der vil tale for hr . Lannoyes forslag .
<SPEAKER ID=65 NAME="Pailler">
Hr. formand , der er tale om en meget vigtig debat , som kommer lige efter en afstemning , hvor der var 118 stemmer for det mistillidsvotum , der var stillet til Kommissionen i en sag , der ligger meget tt p den her omhandlede .
Derfor s vi gerne , at de ansvarlige kommissionsmedlemmer var til stede , og at mdesalen var tilstrkkeligt godt besgt til at give denne forhandling den vrdige og serise karakter , den fortjener .
<P>
I gr , da der var mange tilstedevrende i salen , anmodede hr . Caccavale med helt igennem vage og uprcise argumenter om udsttelse af behandlingen af sin betnkning , og jeg tror ikke , at det faldt nogen for brystet .
Det var imidlertid p en torsdag , og hans betnkning blev henvist til fornyet udvalgsbehandling .
Jeg kan ikke se nogen grund til , at vi ikke skulle have det forndne mod til at henvise et s vigtigt emne som dette til et tidspunkt , hvor bde medlemmerne og Kommissionen og endog Rdet vil vre til stede .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Tak , fru Pailler .
<P>
Jeg stter anmodningen om udsttelse af forhandlingen under t under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Hr . Ford har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg gr ud fra , at talerlisten er lukket , s de medlemmer , som ikke mente , det var vigtigt nok til at blive her i morges , ikke pludselig finder ud af , at det er et fuldstndig fascinerende emne , nr det er p en mandag aften !
Kan De bekrfte , at talerlisten er lukket ?
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Hr . Ford , som fremtrdende medlem af Forretningsordensudvalget ved De udmrket , at talerlisten bnes igen i forbindelse med forhandlingen , sledes at de medlemmer , der mtte nske det , kan deltage i debatten .
<P>
Hr . Rbig har ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg finder det uansvarligt , at en s vigtig forhandling udsttes .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Hr . Rbig , det var ikke til forretningsordenen .
Det var en personlig mening - som er yderst respektabel - men ikke en bemrkning til forretningsordenen .
Plenarforsamlingen har ved fri stemmeafgivning truffet sin beslutning , hvilket i et demokrati er en definitiv afgrelse .
Flgelig er formanden forpligtet til at respektere flertallets vilje .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , endnu en gang har jeg haft den behagelige opgave at fre forsde ved disse eksemplariske fredagsmder .
Jeg nsker Dem en afslappet weekend og retter en tak til alle Parlamentets tjenester for samarbejdet og til Dem , mine damer og herrer , for at De har gjort det s let og behageligt at lede dette mde .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.30 )
